<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p dagsordenen . Det fremgik helt klart af dagsordenen for i gr , at afstemningen skulle starte kl .
17.30 efter den aktuelle og uopsttelige debat . Da medlemmerne nu skal registreres elektronisk fra februar , vil jeg meget kraftigt henstille til Parlamentet om at holde afstemningsdisciplin .
Mange medlemmer var ndt til at g kl . 18.00 i gr , da afstemningen skulle have vret frdig .
Derfor opfordrer jeg til , at vi fremover holder tidsdisciplinen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sturdy , men Deres indsigelse vedrrer ikke protokollen .
<P>
Vi vil dog alligevel tage indsigelsen til efterretning og videregive den til Prsidiet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , mit navn fremgr ikke af tilstedevrelseslisten for i gr , selvom jeg er registreret p alle lister over registrerede stemmer .
Det ville glde mig , hvis det kunne blive bragt i orden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hardstaff .
Deres ord er tilstrkkeligt .
Protokollen vil blive rettet behrigt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , problemet vedrrer ogs mig .
Mit navn fremgr ikke , selvom jeg har deltaget i alle afstemninger og i Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pasty .
Jeg vil gentage , hvad jeg sagde til fru Hardstaff .
Deres ord er tilstrkkeligt , og protokollen vil blive rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , under forhandlingen i gr blev der drftet et punkt , og fru Stenzel , som ikke er her i dag , har bedt mig sige dette . Det drejer sig om et mundtligt ndringsforslag til nr .
4 , som ogs er besluttet efter aftale med de andre grupper , isr med hr .
Swoboda .
Flgende bedes indfjet : " ...
opfordrer Kommissionen til at srge for , at ingen EU-medlemsstat , for s vidt angr fragttransport over land , stilles ringere end Schweiz .
 Dette er ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , dette forslag svarer til den principielle opfattelse , som Parlamentet og frem for alt ogs Udvalget altid har haft , og jeg vil derfor sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg forstr overhovedet ikke , hvad der menes hermed .
Hvad har for eksempel transit gennem Irland med Schweiz at gre ?
Det synes at vre en overfldig tilfjelse .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek er imod det mundtlige ndringsforslag .
<P>
Er 12 parlamentsmedlemmer imod dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
( Da der ikke var 12 parlamentsmedlemmer , som var imod det mundtlige ndringsforslag , satte formanden det til afstemning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , De m undskylde , at jeg i al korthed kommer ind p det , som jeg ser her i forhandlingsreferatet .
Det er desvrre gengivet en smule forkert .
Det hedder her , at der i gr havde vret en kappestrid om de dummeste stambordsklicheer .
Det var naturligvis ikke mntet p de tyske parlamentsmedlemmer og heller ikke p alle PPE-parlamentsmedlemmer .
Det m jeg sige som resoprejsning for mange . Det var mntet p to parlamentsmedlemmer , som p bedste stratenrvermaner forsgte at drive middelalderlig politik i et moderne Europa .
<P>
Det andet punkt : Denne megatunnel , som jeg talte om , er desvrre ikke kun 20 km , men hele 50 km lang . Det er jo det , der er problemet , at dette beklagelige rr er s langt og s uhndterligt .
Undskyld , at jeg brd ind , men det var vigtigt for mig .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , fr vi gr over til betnkning af Goerens , vil jeg , da jeg har fet oplyst , at det i dag er fru Nicole Fontaines fdselsdag , p hele Parlamentets vegne overbringe hende vores bedste nsker og endnu en gang fremhve hendes usdvanlige evne til at lede mderne her i Parlamentet .
Fru Fontaine , gid De i mange r endnu vil kunne lede Plenarforsamlingen , og lad os hbe , at Deres fdselsdag altid vil falde p en fredag , s vi kan lyknske Dem her .
<SPEAKER ID=15 NAME="Cot">
Det er mit store nske , at vi nr til enighed om alpetransitten .
Vi m anerkende , at vores schweiziske venner har givet udtryk for en kologisk bekymring , der i dag er meget udbredt i de berrte alperegioner .
Det vrste vi kan gre er at overfre den forurenende trafik til vores nabo ved at mangedoble de ensidige foranstaltninger .
<P>
Lsningen p langt sigt er kombineret transport gennem de schweiziske tunneler , men ogs gennem Brennerpasset og Frjus-tunnelen mellem Frankrig og Italien .
En prferencefinansiering inden for rammerne af de store europiske netvrk og en tidsplan for gennemfrelsen er uundvrlig .
Sdanne vedtagelser vil forbedre forholdet mellem Schweiz og Fllesskabet gennem en flles definition af en lsning , der respekterer de berrte befolkningers interesser og den rigdom , som Alperne udgr for Europa .
<SPEAKER ID=16 NAME="Holm">
De igangvrende forhandlinger mellem EU og Schweiz giver grund til uro .
Jeg mener , at EU i strre udstrkning skal respektere Schweiz ' stilling , isr med hensyn til beskyttelsen af det alpine milj .
<P>
P baggrund af Den Europiske Kommissions grnbog om trafikkens indvirkning p miljet samt hvidbogen om den fremtidige udvikling af en flles transportpolitik har man gentagne gange erklret det ndvendigt at give EU ' s transportpolitik en miljtilpasset udformning .
<P>
Det er nu p tide for Kommissionen at omstte disse fine ord til praktisk politik . EU burde derfor indtage den holdning at gre sig specielt store anstrengelser med hensyn til reducering af luftforureningen ved at forlgge transittrafikken gennem Alperne til jernbanerne .
EU br ogs give sin sttte til de schweiziske forslag om prstationsafhngige afgifter for tung trafik og en srlig transitafgift for trafikken gennem Alperne , s det ml at overfre transporter til jernbanerne virkelig kan opns .
<P>
En udbygning af motorvejene i alperegionen m derfor ikke blive aktuel .
I stedet br der omgende ske en udbygning af jernbanerne .
<P>
Betnkning ( A4-0388 / 97 ) af Goerens
<SPEAKER ID=17 NAME="Caudron">
Vores kollega hr .
Goerens ' betnkning er god , og jeg er i store trk enig .
<P>
Jeg deler iden om at knytte modtagerne og NGO ' erne til programmerne .
En sdan foranstaltning vil medfre strre gennemsigtighed og muliggre en bedre forvaltning af fondene til humanitr bistand .
<P>
I denne forbindelse gr jeg ind for oprettelsen af en central enhed , der har til opgave at vurdere programmerne for udviklingsbistand .
Jeg forestiller mig , at dette organ skal arbejde tt sammen med NGO ' erne omkring relevansen af de igangvrende aktioner .
<P>
En intern forvaltning af projekterne er ligeledes nskelig med henblik p at dmme op for den trghed , der opstr ved enhver adskillelse af opgaverne .
<P>
Med hensyn til indholdet og hr . Goerens ' forslag vil jeg gre en indsigelse og fremkomme med en anmodning .
Jeg undrer mig sledes over begrebet  konomisk og social rentabilitet  .
Hvad dkker dette begreb ?
Jeg mener , at det er vigtigt at knytte NGO ' erne til indfrelsen af kohrente indikatorer , som de sledes godkender .
Tingene vil vre nemmere at forst , og de fremtidige beslutninger vil sledes vre af hjere kvalitet .
<P>
Overvejelsen om fllesskabsbistandens effektivitet er gavnlig , men vi m passe p , at den ikke udvikler sig til en trg og langsommelig proces .
<P>
Vi m ikke glemme , at det endelige ml er en udviklingsmodel , der er afbalanceret og tilpasset alle lande og alle regioner .
<P>
Den humanitre bistand skal give mulighed for at vente til det jeblik , hvor der ikke lngere er behov for den .
Mlet med den humanitre bistand er net , nr der ikke lngere er behov for den , det vil sige , nr den er forsvundet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Gillis">
Den Europiske Union og dens medlemsstater er de strste bidragydere af bistand til den tredje verden .
Vores bidrag er langt strre end USA ' s eller Japans .
Det er jo meget vigtigt for vores modtagere og for os selv at f det bedst mulige udbytte af denne enorme indsats .
Til trods for en hj arbejdslshed og et uacceptabelt fattigdomsniveau i vores egne lande er der udbredt sttte til bistand til udviklingslandene .
Det er et prisvrdigt udtryk for almindelige europeres gavmildhed .
<P>
Direkte bistand til regeringer i den tredje verden gr ofte til spilde p grund af ineffektivitet eller korruption .
Denne metode til at hjlpe befolkningen i de pgldende lande er ikke srlig effektiv , og gr blot nogle f regeringsledere rigere .
Det er den mindst effektive mde at fordele bistanden p , og den br s vidt muligt undgs .
<P>
Vi har haft en rkke meget vellykkede europiske bistandsprogrammer , og de succeser skal vi bygge videre p .
Vi skal ogs srge for , at vi kan verificere , at bistanden kommer frem til de rette modtagere .
<P>
Europas fdevarehjlpeprogram har vret en stor succes .
Millioner af menneskeliv er blevet reddet takket vre denne indsats , og med det hje ekspertiseniveau , der nu findes p omrdet , er jeg sikker p , at vi kan bygge videre p vores succeser .
<P>
Ndhjlp skal ydes , nr og hvor der er brug for det , uden betingelser .
Men hvad angr den generelle udviklingsog strukturbistand , s mener jeg , at vi skal insistere p , at de pgldende lande erklrer sig villige til at respektere menneskerettighederne for alle deres borgere , ogs minoriteter , samt til at fremme demokratiet .
Vi kan ikke tillade , at korrupte og grusomme diktaturer omdirigerer bistanden fra dem , der har brug for den , til deres egne lommer .
<P>
Vores indsats har dog ikke vret lige vellykket hver gang .
Importen til Europa fra udviklingslandene er faldet betydeligt i lbet af de sidste ca . 20 r .
Det m vi se nrmere p , for det er kun gennem handel , at de fattige lande kan gre sig hb om at udvikle sig og srge for deres borgere .
<P>
De ikke-statslige organisationer ( NGO ' erne ) er hjrnestenen i den generelle udviklingspolitik .
NGO ' erne har en meget hj effektivitet , hvilket afspejler deres erfaring p omrdet .
P baggrund af det fortsatte problem med handelen med udviklingslandene mener jeg , at vi skal opfordre NGO ' erne til at undersge dette omrde og komme med lsningsforslag , der er acceptable for alle de berrte parter .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens grnbog om udviklingsbistand .
Den definerer helt klart de strke og svage sider i vores politikker .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dette vsentlige bidrag til udviklingen i den tredje verden .
Kommissionen har opnet fremragende resultater med begrnsede personaleressourcer .
Kommissionens indsats bifaldes i hele den tredje verden .
<SPEAKER ID=19 NAME="Holm">
Jeg er meget skeptisk over for , at EU skal hndtere medlemslandenes bistandsvirksomhed .
Erfaringen har hidtil vret , at EU-bistanden i stor udstrkning gr til nogle af medlemslandenes forhenvrende kolonier , hvilket gr , at visse lande , som har brug for hjlp , stilles i en anden k .
Dette er beklageligt .
<P>
Det er dog vigtigt med en bedre samordning mellem EU-landene , da det kan give et bedre resultat for de lande / omrder , som behver hjlpen .
En bedre samordning , uden for den skyld at vre EU-reguleret , kan ogs bidrage til , at bistandsgivernes administrationsomkostninger reduceres .
Med hensyn til de problemer , som blandt andet revisionsretten har peget p i sin rapport , s er det sandt , at der er problemer med uregelmssigheder .
Det skal man selvflgelig forsge at undg , men man skal samtidig have forstelse for , at der let kan opst uregelmssigheder i  urolige  omrder , hvor samfundssystemet mere eller mindre er faldet sammen .
<P>
Den bistand , EU i dag hndterer , skal vre mere koncentreret omkring forebyggende aktiviteter for at undg katastrofer .
<P>
Endelig vender jeg mig mod argumenter , som ordfreren har om , at  en bedre samordning ville gre EU ' s / ... / udviklingsbistand mere synlig / ...
/ .
Dette faktum undgr dog oftest den offentlige opinions opmrksomhed .
 Jeg synes ikke , man skal forsge at score politiske points ved hjlp af bistand til de mennesker , som har brug for hjlp .
 At virke uden at kunne ses  kan her vre en bedre ledestjerne .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg har netop fet at vide , at hr . Telkmper ogs har fdselsdag i dag , og derfor vil jeg lyknske ham , sledes som jeg lyknskede fru Fontaine .
<P>
Hjerteligt tillykke , hr . Telkmper .
<CHAPTER ID=3>
Gldssanering i strkt forgldede AVS-stater
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0382 / 97 ) af Torres Couto for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen om sttte til strukturtilpasning og gldssanering i strkt gldsbetyngede AVS-stater - et EF-respons p HIPC-gldsinitiativet samt forslag til Rdets afgrelse om en ekstraordinr bistand til de strkt gldsbetyngede AVS-stater ( KOM ( 97 ) 0129 - C4-0243 / 97 ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Vecchi , som er ordfrersuppleant for hr .
Torres Couto .
<SPEAKER ID=22 NAME="Vecchi">
. ( IT ) Hr. formand , med denne forhandling vil Europa-Parlamentet udtrykke sin tilfredshed med , at Kommissionen for frste gang har kunnet indlede et initiativ for konkret at gribe ind omkring de fattigste og mest gldstyngede AVS-landes udlandsgld .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at der er tale om en anmodning , som bde Europa-Parlamentet og Den Paritetiske Forsamling AVS-EU har formuleret i mange r , og som indtil nu ikke har modtaget sttte fra Rdet og Unionens medlemsstater .
Som alle ved , har udlandsglden allerede i slutningen af halvfjerdserne betydet en voldsom svkkelse af talrige lande i den sydlige halvdel af jordkloden og har konkret vret en hindring for , og i mange tilflde simpelthen standset , udviklingen af jordklodens fattigste nationer .
<P>
Tilbagebetalingen af udlandsglden har vret og er for mange lande den strste udgiftspost p de offentlige budgetter - endda i dyrebar valuta - og har skabt en situation med skaldt negativ nettooverfrsel af enorme finansielle ressourcer fra syd til nord , alts fra de fattige til de rige lande .
<P>
Glden skal naturligvis principielt betales .
Der er ikke tvivl om , at mange af rsagerne til den manglende udvikling af de sydlige lande skal findes i drlige regeringsformer , som har vret karakteristiske for mange regeringer og magtgrupper i den tredje og fjerde verden .
<P>
Man m imidlertid ogs huske p , at disse regeringer ofte har nydt godt af sttte fra politiske og konomiske grupperinger i de udviklede lande , og at forvaltningen af den internationale kreditgivning ikke altid har vret karakteriseret af rlige og korrekte fremgangsmder .
I virkeligheden overstiger de belb , som de sydlige lande har mttet betale i form af renter langt det belb , de i sin tid modtog som ln .
Samtidig er mange af de internationale rsager til en kraftig forvrring af glden og gldsbyrden langt fra noget , som de sydlige lande selv har haft indflydelse p .
<P>
Jeg minder om disse forhold for at understrege , at initiativer for at lette gldsbyrden ikke er en ubetydelig gave , men en bydende ndvendighed , der p mange forskellige mder skal bidrage til det forsg , som vi m gre p at genoprette en situation med strre lighed .
<P>
Dernst m vi tage til efterretning , at de fattigste lande aldrig med de nuvrende vilkr vil kunne tilbagebetale deres udlandsgld , og at dennes fortsatte eksistens eller ligefrem automatiske vkst aldrig vil give dem lejlighed til for alvor at imdeg selve rsagerne til underudviklingen og slet ikke til at genindtage deres pladser i verdenshandelen og i de konomiske og handelsmssige relationer , hvor ogs de europiske lande har stor interesse i deres deltagelse .
<P>
Med sin afstemning i dag giver Parlamentet  fri bane  for Unionens tilslutning til et internationalt initiativ , som fremmes af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond , for at sttte den strukturelle tilpasning og politikkerne til afhjlpning af glden , bde fordi der er tale om et som helhed positivt initiativ - ogs selvom det i sig selv langt fra er tilstrkkeligt - og fordi vi mener , at Unionen br spille en vigtig politisk rolle i denne forbindelse .
<P>
Det er en god lejlighed til at vise , at denne mere menneskelige og rationelle tilgang , i hvilken der tages hensyn til de prioriterede mlstninger for bekmpelse af fattigdommen og for menneskelig og bredygtig udvikling , som vi altid i vores fllesskabstekster slr s meget til lyd for , kan blive et referencepunkt ogs for de store internationale finansielle institutioner .
<P>
Vi skal nu , ikke mindst gennem dette instrument , opbygge en strategi med politisk dialog og konkret samarbejde , hvor Den Europiske Union sammen med sine partnere i den sydlige verden , og isr i AVS-landene , kan forpligte sig til p ny at indlede effektive samarbejds- og udviklingspolitikker .
<P>
De 11 AVS-lande , som initiativet glder for , har en relativt begrnset gldsbyrde over for Fllesskabet som sdan .
Initiativet giver mulighed for fleksibelt at anvende forskellige former som gldsnedsttelse , -reduktion og -lettelse .
Parlamentet beder Kommissionen om at blive holdt lbende underrettet og blive hrt om fllesskabsaktionens fremtidige udvikling , som vi nu giver vores sttte til , idet vi dog krver , at de grundstninger om demokrati , udvikling og retfrdighed , som Europa ser sig selv som foregangsomrde for , lgges til grund .
<P>
Dette initiativ br vre det frste vigtige skridt til en global imdegelse af problemerne i forbindelse med gldsbyrden , herunder den multilaterale gld for de p verdensplan fattigste lande , som er en forudstning for genetablering af minimumsbetingelserne for solvens og konomisk og finansielt gennemfrlige aktiviteter i mange lande i verden .
<P>
I denne sammenhng er den rolle , som Unionen og dens medlemsstater spiller , hvad enten det er direkte eller i de internationale organer , naturligvis af afgrende betydning .
<SPEAKER ID=23 NAME="d'Aboville">
Hr. formand , betnkningen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde om sttte til strukturtilpasning og gldssanering i strkt gldsbetyngede AVS-stater er af indlysende grunde blevet vedtaget af Budgetudvalget .
<P>
Det giver naturligvis mening , at man , inden for samarbejdet med disse lande , giver dem mulighed for at komme p fode igen og hjlper dem til at undg , at alle deres anstrengelser - i det mindste for nogens vedkommende - delgges af en tyngende gld .
Den sttte , vi yder gennem betnkningen , skal alts sigte mod en bredygtig lsning p deres problemer , og Den Europiske Union , der er disse landes vigtigste bistandsyder , har tre handlemuligheder : yde supplerende sttte til strukturtilpasningsprocessen i hvert enkelt tilflde ; overveje i hvert enkelte tilflde at yde bistand for at nedstte erhvervsglden og styrke sttten til styring af glden ; trffe passende foranstaltninger for at nedbringe gldens aktuelle nettovrdi i de lande , der stttes af Fllesskabet .
<P>
Det faststtes i artikel 3 , at bistanden , der ikke skal tilbagebetales , og som omtales i artikel 1 , skal hves fra en flles rentebrende konto , som bnes til samme forml i Den Europiske Investeringsbank , og som herefter benvnes  gldssaneringskonto  .
Vi anmoder om , at Kommissionen hvert r lader rentebelbet af kontoen i DEI fremg af det finansielle oplysningsdokument om europiske udviklingsfonde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , dette initiativ - som Parlamentet uden tvivl vil godkende - burde allerfrst f os til at tnke p ndvendigheden af , at Den Europiske Udviklingsfond er medtaget i fllesskabsbudgettet .
Dermed ville der blive insisteret p Unionens ml om konstant at styrke sammenhngen i den eksterne politik .
Den direkte budgetkontrol med disse fonde ville give Den Europiske Unions handling strre effektivitet .
<P>
Der kan ikke vre tvivl om , at en bredygtig og effektiv udviklingspolitik i mange tilflde krver eftergivelse af glden , nr det bliver umuligt for et land at tilbagebetale glden og renterne uden at stte sin fremtidige konomiske udvikling p spil .
At bestrbe sig p at forpligte bestemte lande til at gennemfre umulige betalinger gr udviklingshjlpen og endog gennemfrelsen af konomiske reformer umulig .
<P>
Visse landes meget store gld har endvidere en dmpende virkning p investeringerne , giver anledning til kapitalflugt , medfrer , at virksomhederne drives udelukkende med henblik p eksport , hvilket frer til uligevgt , affolkning af landomrderne og endog intern selvforsyning .
Det pvirker ogs selve den politiske stabilitet i disse lande i den tredje verden , for slet ikke at nvne de demokratier , der netop har forladt et autoritrt system .
<P>
Derfor mener jeg - sledes som Kommissionen foreslr - at opretholdelse af denne bistand til stater som Burundi , Etiopien , Guinea Bissau , Madagaskar , Mozambique , Niger , Uganda , Sao Tome og Principe , det tidligere Zaire , Zambia og Uganda er noget , som dette Parlament br sttte .
Vi m ikke krve af disse lande i den tredje verden , at de prioriterer tilbagebetaling af glden hjere end deres egen konomiske udvikling .
Vi m strbe efter , at tilbagebetaling af glden bliver forenelig med disse landes selvstndige udvikling , hvis ikke vi nsker at give med den ene hnd og tage med den anden , sledes at den humanitre hjlp og udviklingsbistanden kan ges .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Hr. formand , rede medlemmer , Gruppen Union for Europa , p hvis vegne jeg taler , er velvilligt indstillet over for Den Europiske Unions deltagelse i det initiativ vedrrende de strkt gldsbetyngede landes gld , som blev taget i 1996 ved G7-topmdet i Lyon .
<P>
Det er nemlig sdan , at trods de foranstaltninger til nedbringelse af glden , der allerede er ivrksat over for nogle af disse lande , er et vist antal af dem , hvoraf strstedelen ligger i Afrika syd for Sahara , i den grad tynget af gld , at der er risiko for , at de kan miste modet med hensyn til de tilpasninger og strukturreformer , der er s bydende ndvendige for deres udvikling .
<P>
Den Europiske Union br derfor bidrage til denne samordnede indsats fra de vigtigste internationale lngivere for at nedbringe glden , et problem , der stiller sig srlig akut hos vores AVS-partnere .
Ligesom ordfreren giver vi ogs vores klare sttte til EF ' s respons .
Ligesom ordfreren mener jeg , at det er srdeles vigtigt at styrke Den Europiske Unions indsats i den strukturtilpasningsproces , der gennemfres i AVS-landene .
Ligesom ordfreren mener jeg , at det vil vre ndvendigt at understrege det fundamentale problem med den konomiske og sociale udvikling og tage hensyn til indikatorerne for den menneskelige udvikling .
Ligesom ordfreren finder vi det endelig vigtigt , at Rdet vedtager beslutningsforslaget hurtigst muligt , og at Unionens medlemsstater hurtigt kan bidrage med deres konomiske deltagelse til de institutioner , der skal fre dette initiativ ud i livet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , AVS-landenes gld over for Den Europiske Unions medlemsstater og Unionen selv reprsenterer p mange mder et typisk eksempel p den formlsbestemthedernes forskelligartethed , hvis mekanisme den strigske konom Von Mises s glimrende har pvist .
<P>
Ikke alene er den samlede gldsbyrde til stadighed get , ikke alene har rentebyrden ofte oversteget den oprindelige hovedstol , ikke alene frer denne situation til en forvrring af den udvikling , man ville forbedre , men til disse konomiske ulemper har der siden fjet sig andre .
Ofte er det ikke befolkningerne , men kun regeringerne , der har vret involveret , og man har sledes prioriteret mlstninger , som de sidstnvnte forfulgte i modstning til de frstnvnte .
Ofte har man simpelt hen kun villet fremme den politiske magtklasses interesser .
Resultatet har vret uklare former for sameksistens mellem de europiske politikere og AVS-landenes politikere , som altid er get ud over de folk , man har nsket at hjlpe .
Resultatet har ogs vret tilflde af dyb mistillid fra befolkningerne i udviklingslandene over for de europiske lande , som jo netop gennem begunstigelserne tilstrbte at knytte snvrere bnd til deres brdre i ulandene .
Og resultatet har endelig vret en slags tilbagevenden til en situation , hvor udviklingslandene er konomisk og finansielt afhngige af landene i Europa , og det med en tydelig nykolonialistisk bismag .
<P>
En gldslettelse er derfor ndvendig , men p visse betingelser .
Den frste er , at dette ikke br berre den fundamentale regel , som fremgr af det latinske ordsprog pacta sunt servenda ; lettelsen af glden br kort sagt gre det muligt for udviklingslandene at opfylde deres forpligtelser s realistisk som muligt .
Den anden er , at udviklingslandene beviser en reel god vilje ved at gennemfre en god finansforvaltning og indlede strukturelle reformer af deres konomier .
Kun p denne mde kan vi bidrage til at hjlpe udviklingslandene til virkelig at komme ud af det , der ellers vil forblive en underlegenhedssituation .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , kre kolleger , vi begynder med at sttte den beklagelse , som ordfreren indleder beslutningsforslaget med , hvor han krver , at Parlamentet bliver hrt formelt om denne meddelelse fra Kommissionen , ikke s meget fordi den drejer sig om Fllesskabets politik p Lom-konventionens omrde , som fordi der findes en paritetisk parlamentarisk forsamling for Den Europiske Union og AVS-landene .
Hvis dette indledende sprgsml blev stillet , ville et andet straks rejse sig , fremprovokeret af meddelelsens titel , men lad os udskyde dette til sidst i dette indlg , for det forekommer os i den grad vigtigt indledningsvis at give en karakteristik af den situation , som denne meddelelse nsker at vre et svar p .
<P>
Der var en periode , hvor man hyppigt brugte billedet med den tikkende bombe til at beskrive glden i den skaldte  tredje verden  , og faktum er , at der har vret behov for sikkerhedsmekanismer , for at den eksplosive situation ikke skal udvikle sig til en ukontrollabel social tragedie .
<P>
Nu er jeblikket s kommet , hvor det ser ud , som om sikkerhedsventilerne eller redningsblterne , som det hedder sig i begrundelserne , skal til at virke , og Fllesskabets respons nsker at vre netop dt , efter at de bilaterale gldsomlgninger har udtmt deres muligheder som universalmiddel . I vrigt ved meget mere at forstrke afhngighedsrelationerne end at lse gldsbyrdens reelle problemer .
Analysen af situationen ligner mere en diagnose , thi de data , som man rder over , og som selve begrundelsen giver nogle eksempler p , udviser en sdan mangel p ligevgt , at man kan hvde , at verden er syg .
Kun sdan kan man karakterisere den voksende forvrring af klften mellem rige og fattige lande , og blandt de sidstnvnte mellem fattige og endnu fattigere lande , mellem gldsbetyngede lande og srdeles gldsbetyngede lande , lande der er blevet gjort fattige og gldsbetyngede udefra p grund af forvrrede bytteforhold , tilskyndelse og stimulering til gldsstiftelse fra kreditorer med likviditetsoverskud eller umdeholden produktion af likviditetsoverskud .
<P>
Diagnosens grundlag udgr sande anklager .
Selvom tallene krver aktualisering , er det betegnende , at de seneste , der nvnes , angiver en forgelse p seks nye lande i den med det triste navn benvnte  klub af de strkt gldsbetyngede lande  , og at kun t af de tidligere medlemmer har formet at slippe ud af denne unskede kategori .
Situationen er blevet farligt forvrret i nogle omrder , isr i Afrika syd for Sahara , og nr et omfang , der rejser det presserende sprgsml om gldsbredygtigheden .
<P>
Derfor vedrrer Kommissionens forslag kun de lande , hvis gld over for Fllesskabet betragtes som ubredygtigt hj .
Det drejer sig om elleve , og det gr ondt p en portugiser , ligesom givetvis ogs p ordfreren , der ogs er det , at der mellem disse lande er tre , der som officielt sprog har det , der er vores .
Men diagnosen er altid utilfredsstillende , hvis den er statisk , eller hvis den standser ved situationen , og den er det fremfor alt , nr den ikke med al tydelighed peger p rsagerne , eller undlader at gre det , og derfor ikke kan vre til nytte ved angrebet p ondets rod .
<P>
Denne analogi med en sygdomssituation vil vre relevant , netop fordi de recepter og den behandling , som Kommissionen anbefaler , ud over at rette sig mod de syge i terminalfasen eller nsten , som ndhjlp , der kaldes  ekstraordinr bistand  til den , som er nr sultedden , for at han ikke skal d , og for at han skal leve videre sulten , med et andet billede , velegnet i denne uges samling , svarer det ogs til at sige til en narkoman , der er kommet i gld , og som er desperat , fordi han hverken har stoffer eller penge :  Jeg har solgt mit produkt til dig p kredit , selv da du ikke ville kbe det , og nu har du ingen penge til at betale mig , netop fordi jeg har hvet priserne i takt med , at afhngigheden er get .
Du er virkelig i trang , men tag ikke livet af dig , tag ikke livet af nogen , beg ikke rveri , jeg eftergiver dig noget af din gld og lner dig nogle flere af de penge , som jeg har taget fra dig , og p den mde kan du kbe nogle nye doser og til den pris , som jeg har sat indtil videre , senere kan vi s se , hvor meget jeg vil hve den  .
<P>
Lad det i vrigt vre sagt helt klart , at der ikke er tale om afvikling af glden .
Det drejer sig udelukkende om nedbringelse , og det vil oven i kbet vre berettiget at takke Kommissionen , og endnu mere den kollega , der sger at forbedre forslaget , nr Rdet tilsyneladende , som det siges i den omtalte begrundelse , ikke tillgger dette projekt stor prioritet , hvis det i det hele taget sknker det nogen opmrksomhed .
Og denne fredag i EuropaParlamentets plenarforsamling skal ikke ses som tiden for katartiske velser .
Dette perspektiv fr os ikke til at holde os tilbage og afst fra s lang en taletid , som vi denne gang og mod sdvane disponerer over .
Men det gr , at et i denne sammenhng fundamentalt sprgsml nsten mister sin betydning : Sdan som Kommissionen fremlgger sagen , og sdan som betnkningen bedmmer den , stilles nemlig p ingen mde sprgsmlet om , hvad der er rsagen til den situation , som man nu str over for .
Yderligere : hele den konomiske strategi vil fortstte , og man nsker , at den skal fortstte med at hvile p de samme forudstninger eller sgar forstrke dem .
Hele den skaldte konomiske genopretning , hele disse landes konomiske udvikling ( og man kan ikke engang tale om konomisk udvikling ) foregr efter Verdensbankens og IMF ' s konomiske recepter , der allerede ved mange lejligheder er blevet afprvet med de resultater , der nu fremstr , og som frer til forslaget om at forge doseringen .
<P>
Netop derfor har vi ventet til sidst med vores iagttagelse angende meddelelsens titel : Denne titel prioriterer ikke EF ' s respons , initiativet vedrrende disse landes gld , der henvises til undertitlen .
Den prioriterer derimod hjlpen , strukturtilpasningen , og frst derefter nedbringelsen af de strkt gldsbetyngede AVS-landes gld .
I rkkeflge : frst behandlingen , s diagnosen , sidst den syge .
Vi ved udmrket , at tiden ikke er til solidaritet og samarbejde .
Det er imidlertid , som vi ser det , heller ikke det , som det drejer sig om .
Men vi standser her og skal ikke trkke tiden lngere .
Og mske skal vi oven i kbet vre glade for , at vi har kunnet tale s lnge om en tematik og med en tilgang hertil , som man gerne s udd , men som virkeligheden og graden af ubredygtighed gr det ndvendigt at bringe frem til offentligheden for at blive konfronteret , sknt der i Kommissionen og i dette Parlament er mder til at flygte fremad , mske ubehag og nogen munterhed hos Rdet .
P portugisisk siger man , at  med ondt skal ondt fordrives  .
Graden af bevidsthed om ondets alvor har endnu ikke frt til , at man sger det onde , der skal fordrive det .
Vi fremhver endnu en gang og afslutningsvis det positive aspekt , der er i at skulle se en situation i jnene , om end ved dens grnse for bredygtighed , og kun sge efter universalmidler og efter at viderefre og forstrke det , som vi anser for dens rsager .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kollegaer , denne betnkning behandler gldsbyrden i forskellige lande i Syden , og , som vi alle ved , er det en tung byrde for en positiv og dynamisk udvikling i de lande .
Europa-Parlamentet og ogs det paritetiske udvalg i AVS-EU har allerede ofte talt for initiativer .
I dette konkrete tilflde er det Kommissionen selv , der fremkommer med et meget interessant forslag , nemlig om at give elleve strkt gldstyngede AVS-stater en seris hndsrkning p bekostning af EU ' s budget .
Vi er helt enige i , at Den Europiske Union skal tage et sdant initiativ , frst og fremmest fordi vi ved , at en lang rkke ting , der gres i flere AVS-lande , i den sidste ende bliver gjort umulige , fordi tppet gang p gang trkkes vk under dem p grund af de store afdrag og renter , der hviler p disse lande .
<P>
Vi glder os over , at denne betnkning helt sttter Kommissionens initiativ , og vi tror ogs , at det er vigtigt , at betnkningen indeholder en rkke ndringer af Kommissionens oprindelige forslag ved for eksempel at understrege , at det er meget vigtigt , hvis man vil faststte et bredygtigt niveau for gldsbyrden , hvori de sociale indikatorer er integrerede .
Ordfreren kan pregne den grnne gruppes sttte i forbindelse med denne sag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe undskylde hr . Scarbonchis fravr , han er uden tvivl blevet forhindret i sidste jeblik .
<SPEAKER ID=30 NAME="Sandbk">
Hr. formand , HIPC-initiativet til gldssanering i ulande markerer en nyorientering fra IMF og Verdensbankens side .
Man har erkendt , at gldsproblemerne er en alvorlig hindring for en sund udvikling i de allermest gldstyngede lande .
Det kan jeg kun give min uforbeholdne sttte .
Det er vigtigt , at EU gr aktivt ind i arbejdet med at afhjlpe gldsproblemerne . Bde fordi glden hindrer vkst i ulandene , og fordi det sender et politisk signal til medlemsstaterne og andre kreditorer om , at Europa tager ulandenes problemer alvorligt .
Derfor skal gldssaneringen ogs flges op med andre former for hjlp til fattigdomsbekmpelse .
<P>
P den baggrund er resultatet fra Rdets behandling skuffende .
I stedet for at afstte ekstra penge til gldssaneringen har man kun kunnet blive enig om at benytte midler fra det nuvrende budget .
Det betyder , at der kun er midler til de frste fem af de elleve AVS-lande , som har brug for gldssanering .
Vi skal alts finde nye midler , nr de resterende seks lande bliver godkendt til gldssanering .
<P>
Jeg er enig i punkt 6 og 7 i Torres Coutos betnkning , fordi der opfordres til ikke at krve streng overholdelse af forudstningerne for at blive godkendt til HIPC .
Selvflgelig skal der ske strukturtilpasninger i ulandene og gerne med inddragelse af milj- og politiske hensyn .
Men hvis man gr gldssanering afhngig af trerige succesrige reformprogrammer , udelukker man de allersvageste lande .
Netop i disse lande ville en lettelse af gldsbyrderne nok gre strukturprogrammer lettere at gennemfre .
Jeg mener , at strukturprogrammer skal g hnd i hnd med en sanering af glden og ikke blot vre en forudstning .
Bde strukturreformer og gldssanering er nemlig forudstninger for det egentlige : at afhjlpe fattigdommen og de drlige konomiske udsigter .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr man lser betnkningen af Torrres Couto opmrksomt , kommer man i det mindste stedvis til den overbevisning , at ordfreren anskuer problemerne p en bljet mde og for meget ud fra udviklingslandenes synsvinkel .
I revis , eller snarere i rtier , har sprgsmlet om de fattige landes gldstning vret et problem for vores samarbejde .
P den ene side betyder det for mange lande en stor hjlp at have adgang til lnene .
P den anden side er netop i disse lande uforudsete udviklinger hyppigt rsagen til , at gldsflden klapper .
Vi m derfor ikke overse , at st-vest-konflikten ogs p dette omrde desvrre har sat sig sine spor .
<P>
Kommissionens forslag om at oprette en fond til gldssanering af de fattige lande skal hilses velkomment .
Ganske vist br ikke kun den aktuelle gldssituation medtages i vurderingen , men ogs bestrbelserne for en god forvaltning skal absolut tages i betragtning .
Der skal ogs gres opmrksom p , at lande med store vrdier i undergrunden , for eksempel det tidligere Zaire , fr den samme hjlp som blandt andet Etiopien .
Ganske vist vil man indrmme Kabila i Den Demokratiske Republik Congo en prvetid , men der rejser sig for os det sprgsml , om det her bliver respekteret , at kun en tydelig overgang fra diktatur til demokrati kan danne basis for en storstilet gldseftergivelse .
Det skal her endvidere understreges , at glden ikke kan reduceres uden plg , for ud over sprgsmlet om en nogenlunde demokratisk styreform skal der ogs ses p korruption og uforholdsmssigt store militrudgifter .
<P>
I betnkningen af kollega Torres Couto skal srligt fremhves de ndringsforslag , som angr inddragelse af Europa-Parlamentet .
Ganske vist drejer det sig i forslaget om Udviklingsfondens penge , og de er desvrre ikke underlagt Europa-Parlamentets budgetkontrol .
Alligevel er Parlamentets deltagelse absolut pkrvet for at sikre en demokratisk kontrol .
Desuden kommer man i vanskeligheder , nr demokratiseringen spiller en vigtig rolle i argumentationen over for udviklingslandene , mens Parlamentet ikke er inddraget p den europiske side .
<P>
Forslaget til beslutning peger i den rigtige retning , hvis Kommissionens mlstninger ikke opbldes for meget .
Jeg hber , at meddelelsens grundtanker kan gennemfres succesrigt og hurtigt til gavn for menneskene i de berrte udviklingslande .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg er enig i de gode hensigter i Torres Couto-betnkningen . Alligevel har jeg et par bemrkninger .
For det frste sprger jeg mig selv , om denne metode , der i nogen grad minder om det , vi i Nederlandene kalder " pappen en nathouden  ( fortstte p samme mde ) , virkelig fr os ud af den onde gldscirkel .
Det drejer sig her om 5 % af den samlede gld .
Det er mange penge , det er rigtigt , men jeg finder det alligevel en smule neokolonialistisk s at knytte gldssaneringen sammen med en god miljpolitik .
Det kan man ikke forlange af de lande under disse forhold . Ikke endnu .
<P>
Ogs henvisningen til det tyve r gamle lfte om 7 % af bruttonationalproduktet .
Vi ved alle , at de fleste lande forstligt aldrig nsker at n s langt .
At lande , der er bagud med betalingen ikke kommer i betragtning for lettelsen , det finder jeg ikke s godt .
Efter min mening ville det vre bedre , hvis vi langsomt , men sikkert arbejdede henimod eftergivelse af glden , men s m vi ogs stille krav .
S skal vi bne vores markeder for deres produkter , holde fast ved minimale udgifter til vben i de lande og lade eksperter , der er uddannede i Vesten , vende tilbage til de lande .
Kun da har vi en reel chance for udvikling .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , udviklingslandenes gld er i jeblikket USD 2.000 milliarder .
Betnkningen , vi behandler , omfatter elleve fattige AVS-lande med en bundls gld , de skaldte HIPC-lande .
Kreditterne i disse lande udgr USD 5 , 6 milliarder , og for EU er omkostningerne til dette initiativ omkring ECU 150 millioner .
<P>
Kommissionens meddelelse har taget et rigtigt udgangspunkt , nr den taler for gldssanering .
De fattige udviklingslande er miserabelt stillet .
De er tvunget til at betale deres ln bde i form af penge og i srdeleshed i form af lave priser for produkter .
Prisniveauet er desto lavere , jo mere ptvunget slgerens behov for at slge er .
De fattige lande har et ptvunget behov .
Dette stiller de fattige lande i en endnu mere vanskelig situation .
De er ikke i stand til at investere , sknt selv en mindre indsats vil bringe en betydelig profit .
Denne blinde vej vanskeliggr udviklingen i de fattige lande strkt .
Stor fattigdom , endda elendighed , stter i sig selv en stopper for al udvikling .
<P>
P den anden side kan samfundsstrukturen ikke udvikle sig , nr der ikke er penge til uddannelse , som sgar degenererer .
Situationen udgr ogs en risiko for en demokratisk og fredelig udvikling .
Nr befolkningen opdager , at der gr en strre del af deres penge til lngiverne i de rige lande end til de syge i deres eget land , kan situationen fre til alle slags uroligheder og reducere demokratiets muligheder for vkst .
<P>
For landbruget i de fattige lande er situationen ogs vanskelig .
Landbruget bliver ndt til at lgge om til eksportprodukter og non-food -produktion , mens landets egen befolkning lider af underernring .
P den baggrund sttter jeg tankerne i Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=34 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr. ordfrer Torres Couto og hr . Vecchi for hans indlg , og jeg takker Parlamentet for dets interesse og sttte til Kommissionens forslag om Fllesskabets deltagelse i initiativet om glden i de strkt gldsbetyngede lande .
<P>
Dette initiativ udgr et vsentligt fremskridt , hvad angr den mde , hvorp det internationale samfund - indtil videre - har tacklet problemerne i forbindelse med de fattigste landes gld .
<P>
For frste gang eksisterer der en ramme , som giver mulighed for at gennemfre en global , koordineret handling over for alle lntagere med henblik p at hjlpe de strkt gldsbetyngede fattige lande , som anstrenger sig for at gennemfre konomiske reformprogrammer .
Denne ramme omfatter ikke kun gldssanering i tilflde med bilateral handelsgld , men ogs individuelle foranstaltninger i hvert tilflde , som har til forml at nedbringe disse landes multilaterale gld .
<P>
Det Europiske Flleskab giver donationer til strkt gldsbetyngede fattige lande i form af sttte , som ikke skal tilbagebetales .
Og selvom det samlede belb er ringe , m Fllesskabet p ingen mde st uden for disse initiativer .
<P>
Det er indlysende , at den politiske betydning af Fllesskabets deltagelse i dette initiativ vedrrende glden er meget strre end selve bidraget i absolutte tal .
<P>
Kommissionens forslag er blevet forhandlet tilbundsgende med medlemsstaterne , som har udtrykt deres fulde sttte til Fllesskabets deltagelse i dette initiativ .
<P>
Ikke desto mindre har vi under forhandlingerne sgt en alternativ lsning til finansiering af gldssaneringen p fllesskabsbasis , som kan udgre et svar p bekymringerne i de medlemsstater , som ikke nsker yderligere belastning af deres nationale budgetter , som samtidig garanterer , at der afsttes ekstra midler til initiativet .
<P>
Det er mig en stor glde at meddele , at man nu er net frem til en aftale .
Vi hber derfor , at Rdet hurtigst muligt vil vedtage sine konklusioner .
Og denne aftale indeholder flere positive elementer .
<P>
Rdet har forpligtet sig til Fllesskabets fulde deltagelse i dette initiativ .
For de lande , som opfyldte betingelserne for at nyde godt af dette initiativ i 1997 - eller som opfylder dem i 1998 - er Fllesskabets finansiering af gldssaneringen garanteret ved hjlp af rlige indtgter fra renterne fra Den Europiske Udviklingsfonds fonde .
Denne finansiering er i henhold til princippet om , at midlerne skal vre afsat som ekstra midler og garanterer , at Fllesskabet yder hjlp ud over de nuvrende niveauer for bistand til disse lande .
<P>
I lbet af 1998 og p baggrund af Kommissionens beretning vil Rdet genoverveje ndvendigheden af efterflgende finansiering og vedtage en beslutning om finansiering af Fllesskabets fremtidige deltagelse i dette initiativ , herunder muligheden for finansiering ved hjlp af afskrivning af tidligere ln fra Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
Hr. formand , vores to institutioner , Parlamentet og Kommissionen , sttter Fllesskabets deltagelse i dette initiativ , men det parlamentariske beslutningsforslag krver en mere fleksibel anvendelse med henblik p at inkludere en strre gruppe lande og garantere strre og hurtigere gldssanering .
<P>
I sine kontakter med IMF , Verdensbanken og regeringen i kreditorlandene har Kommissionen altid slet til lyd for , at initiativet skulle gennemfres p baggrund af brede kriterier , sledes at der gives en egnet og passende bistand til de strkt gldsbetyngede fattige lande , som anstrenger sig for at gennemfre konomiske reformer i hbet om at ge den konomiske vkst og afhjlpe fattigdommen .
<P>
Det er derfor opmuntrende at konstatere , at dette initiativ har udviklet sig , og at dets fokus er blevet koncentreret .
Initiativet er mske ikke perfekt , men det bygger p en bred international enighed om at hjlpe en gruppe lande , hvis udviklingsanstrengelser fortsat er begrnset af den tyngende gld .
Dette initiativ br endvidere opfattes som en del af et internationalt samarbejde med det forml at hjlpe de strkt gldsbetyngede fattige lande .
<P>
Gldssaneringen br derfor ledsages af et bistandsniveau , som skal vre konstant og tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i gr debatterede vi i Parlamentet bistandshjlpens effektivitet .
Bistand er ikke kun effektiv , fordi de makrokonomiske forhold i mange udviklingslande er ugunstige .
En af grundene er den enorme gldsbyrde , som udviklingslandene slber rundt p .
<P>
I den udmrkede betnkning af Torres Couto , som jeg helt kan sttte , bliver ansvaret for denne gld med rette ikke kun placeret hos udviklingslandene .
Ogs kreditorerne brer et ansvar , for s vidt de letfrdigt har givet kredit til korrupte diktatorer eller ln til konomisk tvivlsomme projekter .
<P>
Selvom det alment blev erkendt , at udviklingslandene umuligt kunne indfri denne gld , var det umuligt at tale om eftergivelse eller refinansiering af srligt den multinationale gld .
Heldigvis har dette ndret sig med Verdensbankens og IMF ' s initiativ , og dette initiativ gennemfres med Den Europiske Kommissions forslag .
<P>
Ligesom ordfreren mener jeg , at for konceptet " bredygtig gld  skal der ikke kun inddrages makrokonomiske indikatorer , men ogs sociale indikatorer skal medtages .
<P>
De rige lande kan ikke fortstte med med den ene hnd at yde bistandshjlp og med den anden hnd indkrve renterne af disse landes enorme gld .
Endvidere kan eftergivelse af glden for mange udviklingslande vre begyndelsen til konomisk genrejsning .
<SPEAKER ID=37 NAME="Lindqvist">
Det er godt , at EU tager ulandenes problemer alvorligt og medvirker til at reducere gldsbyrden .
Dette er dog ikke nok til at opn en solidarisk udvikling i de fattige landene .
Der findes penge til gldssanering i fem af de elleve lande .
Det er dog ikke nok med gldssanering .
Mlet m vre , at f hele glden vk , for at disse lande skal kunne komme ud af den onde cirkel , de er havnet i .
Gldssaneringen skal desuden g hnd i hnd med politiske strukturprogrammer for vkst , beskftigelse og langsigtet holdbar udvikling ved hjlp af udvidede handelsforbindelser .
Jeg har alligevel stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=38 NAME="Titley">
Hr. formand , da min egen regering er med fremme i bestrbelserne p at lette gldsbyrden for verdens fattigste lande som en positiv start p det nste rtusinde , er det mig en stor glde at sttte denne betnkning i dag .
<P>
I Storbritannien har finansminister Gordon Brown og Clare Short , den frste kabinetminister i det nye ministerium for international udvikling , holdt mder med kirkeledere og andre parter for at drfte gldssanering .
Jeg hber , at mine mange kolleger i Parlamentet , som har en vis indflydelse i deres respektive kirker , vil bede dem om at udve lobbyvirksomhed over for deres nationale regeringer , da det forelbig ikke er alle , der deler den britiske entusiasme for dette vigtige arbejde .
<P>
Betnkningen kder ganske rigtigt behovet for konomiske reformer fra de fattige landes side sammen med gldssanering fra i-landenes side .
Nord og syd kan g sammen i partnerskab her , s f.eks. de fattige landes bestrbelser p at bekmpe fattigdom og indfre miljforanstaltninger gr hnd i hnd med gldssanering .
<P>
De mange mennesker i min valgkreds , som har rejst dette vigtige sprgsml over for mig , bliver glade for at hre , at hr . Torres Couto og Parlamentet nu ogs deltager i kampagnen for gldssanering .
<CHAPTER ID=4>
Fiskeriaftale med Letland
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Macartney ( A4-0397 / 97 ) for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokol I til fiskeriaftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken Letland om betingelserne for blandede selskaber som omhandlet i fiskeriaftalen ( KOM ( 97 ) 0323 - C4-0364 / 97-97 / 0177 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Macartney">
Hr. formand , p samme mde som man lyknsker nogen med en fdselsdag , vil jeg gerne lyknske det lettiske folk med resultaterne af deres indsats for frihed i Europa .
Vi br sige til lykke til dem og til esterne og litauerne .
P deres egen mde har de bidraget til at holde frihedens og demokratiets fane hjt i et omrde af Europa , som har oplevet mange problemer .
<P>
Det er vigtigt , at vi behandler aftalen med Letland i den nd .
Vi vil allesammen gerne tilskynde befolkningen i de baltiske lande til at tnke p deres europiske identitet og forberedelsen af medlemskab af Den Europiske Union .
Det er isr vigtigt i lyset af de noget blandede signaler fra Kommissionen i de sidste par uger .
Det , at et af de tre lande skulle vre med i den frste blge af tiltrdelsesforhandlinger , mens de to andre skulle vente , blev mdt med en vis bestyrtelse i naborepublikkernes hovedstder .
De kunne ikke helt se logikken , og det kunne jeg heller ikke .
<P>
Det opmuntrende er , at Ministerrdet efterflgende gik mere ind for en regattamodel .
I den forbindelse er det meget vigtigt , at vi bifalder alle forslag til tiltag , herunder denne fiskeriaftale , der sigter mod at medtage alle de steuropiske lande lige fra Estland over Letland og Litauen og til Slovakiet og Bulgarien osv . Derved siger vi ikke , at de potentielle medlemsstater er delt i to klasser , men bner for at de alle kan indlede en dialog med os .
<P>
Baggrunden for denne betnkning er , at der i 1993 var aftaler med de tre baltiske lande samt separate aftaler med Sverige og Finland , der p det tidspunkt ikke var medlemmer af Den Europiske Union .
Det glder os , at Sverige og Finland stemte for EU-medlemskab og nu er fuldt integrerede .
Men der var jo klart brug for en genforhandling , hvor Den Europiske Union skulle forhandle p vegne af de oprindelige medlemmer , og desuden p vegne af Sverige og Finland , som er Letlands naboer p den anden side af stersen .
<P>
Aftalerne blev behrigt genforhandlet i 1996 , og Litauen vedtog straks derefter en protokol , som nu er trdt i kraft .
Nu er det Letlands tur .
Litauen har vist vejen , og Letland str for tur .
Letland har en forholdsvis lille flde .
Ved den seneste tlling bestod den af 186 fartjer i kystflden og 15 fartjer til fjernfiskeri , der hovedsagelig arbejder ud for Mauretanien .
Der er ikke tale om nogen stor flde , og det er vigtigt at understrege , at der ikke i denne aftale forudses en nettoforgelse af Letlands flde .
<P>
Det vigtige er , at forslaget omfatter blandede selskaber mellem Det Europiske Fllesskab og Letland og ogs , at der ydes et bidrag p ECU 2 , 5 millioner til moderniseringsprocessen .
Det er mske overraskende , men bemrkelsesvrdigt , at Letland ikke har fisket sin fulde kvote i egne farvande .
Det betyder , at der stadig er fisk at hente der , uden at de overordnede miljmlstninger , som vi alle gr strkt ind for , lider skade .
Iflge aftalen kan der nedsttes en Blandet Komit - et meget positivt signal - som skal drfte overfrsel af EF-fartjer , modernisering af den lettiske flde osv .
<P>
Jeg vil gerne understrege to mlstninger , hvor der kunne gres en strre indsats .
Den ene er , at der br afgives en rsberetning til Parlamentet .
Vi har en srlig interesse i frtiltrdelsesfasen i de lande .
For det andet br der bevilges flere ressourcer til forskning .
Disse punkter er ikke kontroversielle , og jeg hber , at kommissren i sit svar vil bekrfte , at det er i trd med Kommissionens tnkemde .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Macartney , med hans udmrkede betnkning , som giver en meget tydelig oversigt over forholdene i forbindelse med fiskeriaftalen med Letland .
Jeg er ogs enig i hans bemrkninger her til formiddag om de baltiske lande og deres flles vej mod EU-medlemskab .
<P>
Det er vigtigt , at vi finder en balance mellem at gre de baltiske EU-ansgerlande i stand til at modernisere deres flde - i Letlands tilflde er gennemsnitsalderen for fartjerne som sagt 20 r - og behovet for at bevare de samlede fiskebestande og ikke ge den samlede fiskerikapacitet .
Ordningen med salg af EF-fartjer , som skal vre mindst fem r gamle , til omflagning som lettiske fartjer vil nok bidrage til den balance , forudsat at ordningen overvges nje for at sikre , at disse fartjer ikke efterflgende integreres i Fllesskabets flde og ogs for at sikre overholdelse af kvoterne .
Derfor er der behov for en rsberetning om dette .
<P>
Hvis der kan udvikles blandede selskaber og bilaterale projekter mellem Letland og EU som led i moderniseringen og privatiseringen af den alderstegne lettiske flde , er det kun en fordel p Letlands vej til fuldt medlemskab af Den Europiske Union .
I den nd bifalder vi Kommissionens forslag og glder os til en hurtig godkendelse af protokollen , s samarbejdet p fllesskabsplan kan komme i gang , ud over de enkelte medlemsstaters eksisterende bilaterale initiativer .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , det er nsten syv r siden , og det var ligesom i dag en fredag . Dengang holdt jeg min frste fiskeritale her i plenum .
I Tyskland siger vi , at fredag er fiskedag .
Frst om lrdagen fr vi s den lkre steg af rigtigt kd .
Hvad har ndret sig indtil i dag ?
Hvad hverdagen angr , ikke meget .
P det punkt er jeg skuffet .
Selv nr vi ser p dagsordenen for plenarmdeperioderne i det nste halve r indtil juli 1998 , er der generelt ingen ndringer i fastlggelsen af mderne .
Det er ikke o.k. Hvorfor ikke ?
Se blot engang p betnkningen i dag .
Den peger ud i EU ' s fremtid efter r 2000 .
Hvordan kan jeg overbevise Dem om dette ?
<P>
Fr der optages forhandlinger om en ny aftale , og fr en sdan forlnges , skal Kommissionen fremlgge en vurdering af de vsentligste elementer .
Disse elementer er situationen for fiskebestandene , aftalens konsekvenser for fllesskabsbudgettet eller opdelingen af det finansielle engagement mellem Det Europiske Fllesskab og rederne .
Den foreliggende Letland-aftale f.eks. kommer i sin protokol netop specielt ind p dette finansielle engagement i form af oprettelse af blandede selskaber .
Med Amsterdam-traktaten bliver en udvidelse af Den Europiske Union nu en realitet .
Denne inkluderer , nr vi ser p sters-landene , ud over de baltiske stater Estland og Litauen naturligvis ogs Letland .
P baggrund af Amsterdam-traktaten fr de hidtidige fiskeriaftaler - alts EU ' s aftaler med disse tredjelande - en ny betydning .
Ved udvidelsen drejer det sig ud over at styrke de grundlggende demokratiske vrdier ogs om at skabe konkurrencedygtige arbejdspladser for p mellemlangt sigt at overvinde de strukturelle svagheder , sttte sm og mellemstore virksomheder og forbedre miljets kvalitet i Europa .
Det sidste lader netop i stersomrdet meget tilbage at nske .
<P>
De erfaringer , der hstes ved forvaltning af EU-midlerne og beskftigelse med de nvnte fllesskabsprocedurer samt ved oprettelsen af blandede selskaber , vil - det er jeg overbevist om - hjlpe Letland p vej til en hurtigere privatisering og i det mindste vre en sttte for dets bestrbelser p at forberede sin fiskeriforvaltning tilstrkkeligt til den kommende tiltrdelse .
Fiskeriaftalen med Letland er s at sige en faktor i tilnrmelsesstrategien for disse ansgerlande og skal dermed ikke kun betragtes med velvilje af det nuvrende Fllesskab , men skal udtrykkeligt hilses velkommen .
Jeg hber , De nu er overbevist om , at vi ikke kun br optrde her om fredagen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Macartney med udarbejdelsen og forelggelsen af denne betnkning .
Alle betnkninger , som han er ansvarlig for , er naturligvis grundigt gennemarbejdet , og den her er ingen undtagelse .
<P>
I fiskeriaftalen mellem EU og Letland , som blev undertegnet den 16. december , aftalte de kontraherende stater at fremme oprettelsen af blandede selskaber som anfrt i protokolbestemmelserne .
Jeg finder oprettelsen af sdanne selskaber overordentlig vigtig og jeg mener , at interne EU-bidragydere har en vigtig rolle at spille for den industrielle udvikling i Letland .
Det har stor betydning for landet og - som i mit hjemland - for randkystomrderne , hvor der ikke er andre beskftigelsesmuligheder .
<P>
Protokollen vil medfre vigtige fordele for Unionen og Letland .
Oprettelsen af blandede selskaber og konomisk deltagelse fra Unionens side vil gre Letland bedre i stand til at opfylde nogle af den lettiske industris hovedmlstninger , nemlig modernisering af flden , forbedring af fiskeriforvaltningen og fremme af import til forarbejdningssektoren .
Omflagningen af fartjer til lettisk flag vil vre en fordel for EU , som vil f adgang til de lettiske fiskezoner , hvad der er endnu vigtigere .
Det vil lette presset - selvom det kun er i mindre omfang - p flderne og presset p bestandene , isr nr man tager i betragtning , at de ikke udnytter deres fiskekvoter fuldt ud .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Macartney med betnkningen .
Formlet med protokollen er at overfre kapacitet fra Den Europiske Union til Letland ved at gre det nemmere at oprette blandede selskaber .
<P>
Fartjerne skal omflages , antagelig med den betingelse , at det ikke frer til en forgelse af den lettiske fldes samlede kapacitet .
Men sprgsmlet er s , hvordan kan man egentlig sikre det ?
Den lettiske fldes gennemsnitsalder er omkring 20 r , mens de EU-fartjer , der skal overfres , mske kun er fem r gamle .
Selv hvis fldens bruttoregistertonnage ikke forges ved overfrsel af fartjer , vil en sdan udskiftning af ldre fartjer med yngre uundgeligt medfre en forgelse af den lettiske fldes effektive fiskerikapacitet .
<P>
Noget af det , vi har lrt af min betnkning om kontrollen med den flles fiskeripolitik , er at EU-registrene over fartjer ikke er njagtige .
Hvordan kan vi s vre sikre p den lettiske fiskerfldes nuvrende kapacitet og p , at disse overfrsler ikke frer til en forgelse og dermed til mere overfiskning ?
<P>
Sammenlignet med aftalerne med AVS-landene er dette en meget mere retfrdig aftale , da der ikke er tale om udnyttelse af det pgldende land . Der er beskftigelse til letter .
Det er et meget vigtigt aspekt , som br overfres til aftaler med AVS-lande , da det er meget mere retfrdigt .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , tillykke til hr . Macartney .
Man m altid hilse indgelsen af fiskeriaftaler velkommen , nr disse tager udgangspunkt i , at de skal vre fordelagtige og rimelige for begge parter .
Vi beklager derfor , at artikel 6 i protokollen med Letland delgger , hvad der kunne have vret en god begyndelse i den nye fase af fiskeriforbindelser med de baltiske lande , og endnu alvorligere er det , at den skaber en alvorlig prcedens for fremtiden .
<P>
Nvnte artikel , som Kommissionen aldrig burde have accepteret , fordi den er diskriminerende og klart skadelig for Fllesskabets interesser , faststter , at blandede selskaber er forpligtet til at fre bestning udelukkende med bopl i Letland .
De nuvrende bestningsmedlemmer p disse skibe vil sledes , hr. formand , miste deres arbejdsplads .
<P>
Nr der lige er afholdt et topmde om beskftigelse , som har sat fokus p , at dette er et af Unionens alvorligste problemer , og at lsningen heraf har frsteprioritet , forstr man ikke , at fiskerimyndighederne accepterer bestemmelser , der fremmer arbejdslsheden .
<P>
P den anden side er udarbejdelsen af en ny forordning om strukturfondene , som er kraftigt forbundet med dannelsen af arbejdspladser , meget langt fremme .
Den modstning kunne sledes opst , at en arbejdsgiver , som i princippet var interesseret i at fremme et blandet selskab , ikke ville f adgang til fllesskabsmidlerne , da der som i tilfldet med Letland ikke kun ikke ville blive skabt arbejdspladser , men der ville endda forsvinde arbejdspladser med de blandede selskaber .
<P>
At fiskerimyndighederne ikke blot har regnet med disse flgevirkninger , men ligefrem fremmer dem ved aftaler af denne type , hr. formand , er beklageligt og farligt .
S meget mere , som nr vi , hr. formand , taler om et land - Letland - som er nettoeksportr af fiskeriprodukter til Unionen , som produktionen er i direkte konkurrence med .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at vi i fremtiden ikke br tillade denne type bestemmelser , og at vi skal krve af Kommissionen , at den i fremtiden ikke medtager dem i fiskeriaftalerne .
<SPEAKER ID=46 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , for det frste vil jeg lyknske hr . Macartney med betnkningen , og jeg glder mig over , at han er tilfreds med indgelsen af denne protokol .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , forhandlede Kommissionen efter udvidelsen af Fllesskabet i 1995 nye fiskeriaftaler med en rkke tredjelande .
Rdets forhandlingsdirektiver omfattede etablering af flles virksomheder og blandede selskaber i fiskerisektoren som et nyt element i de nye fiskeriaftaler .
<P>
Dette forslag bestr af en protokol om etablering af flles virksomheder med Letland i henhold til fiskeriaftalen , som blev ratificeret sidste r .
Og nr denne protokol er blevet godkendt , vil alle fiskeriaftaler med de baltiske stater blive ajourfrt i overensstemmelse med Rdets forhandlingsdirektiver .
<P>
Sledes vil vi bidrage til denne justering , som hr .
Macartney omtalte i sit indlg i morges , i forhandlingen om tiltrdelse til Det Europiske Fllesskab for alle de lande , der har ansgt herom , og jeg kan ogs sige Dem , at vi ser positivt p forslaget om forskning .
<P>
Med hensyn til fru Fraga Estvez ' indlg vil jeg sige Dem , at i henhold til planen for permanente flles virksomheder skal skibene udmeldes af Fllesskabets register og i stedet sejle under et tredjelands flag .
De er derfor underlagt lovgivningen i dette land .
Letland har udtrykkeligt erklret , at bestningen og kaptajnen p lettiske skibe skal vre lettiske statsborgere eller permanent bosiddende i Letland i henhold til dette lands lovgivning .
Lignende bestemmelser er indeholdt i den protokol , der er forhandlet med Litauen .
Da denne protokol blev accepteret af medlemsstaterne og ratificeret uden strre vanskeligheder , har Kommissionen gennemfrt forhandlingerne med Letland i henhold til samme linje , som blev fulgt med Litauen .
Men jeg kan berolige fru Fraga Estvez med , at Kommissionen er fast besluttet p ved fremtidige forhandlinger af lignende protokoller at gre , hvad der str i dens magt for s vidt muligt at sikre beskftigelsen i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Bjergomrder og strukturfondene
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-1016 / 97 af Ebner for Det Europiske Folkepartis Gruppe til Kommissionen om hensyntagen til de srlige karakteristika for bjergomrderne under reformen af strukturfondene ; -B4-0008 / 98 af Azzolini , Podesta og Santini for Gruppen Union for Europa til Kommissionen om bjergomrder ; -B4-0009 / 98 af Ephremidis for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre til Kommissionen om de voksende problemer i EU ' s bjergregioner ; -B4-0006 / 98 af Bontempi og Cot for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om bjergomrder og strukturfonde ; -B4-0007 / 98 af Macartney og Ewing for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen om reformen af strukturfondene og problemerne i bjergomrderne ; -B4-0010 / 98 af Lindholm og Schroedter for De Europiske Socialdemokraters Gruppe til Kommissionen om bjergregionerne og reformen af strukturfondene .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner">
Hr. formand , normalt tnker man p landbruget , nr man taler om bjergregioner og bjergrige omrder .
Men det er kun en enkelt side af de problemer , man har i bjergomrderne : der er mange andre problemer som milj , beskftigelse og mange andre .
Det m understreges , at bjergomrder ikke bare er Alpeomrdet , som man ofte hvder , og som det blev sagt i gr ; bjergomrder findes i nsten alle Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Diskussionen om reformen af EU ' s strukturfonde for perioden efter 1999 er allerede i fuld gang .
I betragtning af regional- og strukturpolitikkens direkte tilknytning til eller virkning for det enkelte omrde og regionernes gede betydning , som konstant fremhves som led i nrhedsprincippet , anses det for rigtigt og ndvendigt at supplere disse bestrbelser ved at formulere og prsentere regionsspecifikke anliggender .
En hel rkke internationale og grnseoverskridende aftaler , overenskomster , forskrifter - herunder for eksempel Alpekonventionen , som jo ogs Den Europiske Union er medunderskriver af - relaterer til de srlige forhold i det alpine omrde og fremmer isr vsentlige foranstaltninger til sikring og udvikling af dette som livs- , erhvervs- , fritids- og frem for alt naturomrde .
<P>
Gennemfrelsen af disse mlstninger krver ogs et konkret arbejde p EU-plan og forudstningen for en integreret bredygtig udviklingsstrategi , som fremmer udnyttelsen af den indre dynamik i bjergomrdet .
<P>
Europa-Parlamentet har vedtaget den sidste betnkning om bjergregioner i 1988 , alts for ti r siden .
Det hidtidige system gende ud p at begrnse strukturfondsttten til de fastsatte omrder har ikke gjort det muligt at udfrdige bestemmelser om et separat mlomrde for bjergregionerne .
<P>
I Agenda 2000 har Kommissionen ogs nedfldet sine planer for den ovennvnte reform i den kommende periode fra r 2000 til 2006 .
Det er positivt , at den finansielle ramme er blevet udvidet , og at der i den nvnte periode str flere penge - nemlig ECU 75 milliarder - til rdighed end for perioden 1993 til 1999 .
<P>
Men i forbindelse med tildelingen af midler ved den nye definition af mlene br man vre opmrksom p , at hvis der ikke ivrksttes srlige foranstaltninger og langsigtede aktionsprogrammer for bjerglandbruget , vil globaliseringen af landbrugs- og levnedsmiddelmarkederne vre en trussel mod isr de sm bjergbedrifter , som har en absolut fundamental kologisk funktion .
<P>
Iflge grsdagens intervention fra kommissr van den Broek om Alpetransitten har Rdet ( transportministre ) vret optaget af at fastlgge en Alpeklausul .
Man vil vedtage en Alpetraktat og erklre hele Alperne for " flsom zone  .
Kommissionen har iflge kommissren givet dette resultat fra Ministerrdet en positiv modtagelse .
Derved sttes Kommissionen ogs i stand til holde et vgent je med beskyttelsen af Alperne .
Man ser , at der ogs her opstr en ny tendens .
Det er blot ndvendigt at gennemtnke denne tanke og at tnke den til ende . I den forbindelse beder jeg Dem , hr. kommissr , om at meddele os , p hvilken mde Kommissionen har til hensigt ved nste revision af struktur- og regionalfondene i marts i r p srlig mde at tage hensyn til bjergomrderne for at sikre dette livs- , erhvervs- , fritids- og naturomrde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , der er to hovedmlstninger for den igangvrende forhandling om en reform af strukturfondene .
Den frste er at forbedre fondenes egen virkemde og forberede Unionen til de store udfordringer , den vil blive stillet over for , og som vi kan udenad alle sammen : udvidelsen , reformen af den flles landbrugspolitik , miljpolitikken , beskftigelsespolitikken , uddannelse og unges bevgelighed , kampen mod rhundredets plager ssom krft , AIDS , narkotika , herunder den seneste plage , som er forsget p at legalisere narkotika .
<P>
Bortset fra disse problemer , som skal drftes i andre debatter , er det rimeligt i denne forbindelse at understrege , at reformen af strukturfondene er rettet direkte mod bjergomrderne .
Eftersom den anden mlstning netop er at fremme de skaldte ugunstigt eller drligere stillede omrder , som bjergomrderne utvivlsomt er en del af , hvor nedslidningen , afvandringen og de unges flugt synes at vre en endemisk sygdom , hvis udbredelse i hvert fald ikke hidtil har kunnet bremses .
<P>
Europa-Parlamentets seneste betnkning om bjergregioner blev udarbejdet i 1988 .
Ti r er lang tid for en s skrbelig og mfindtlig politik som politikken for bjergomrderne .
Stillet over for Kommissionens seneste godkendelse af Alpekonventionen og de samtidige vigtige reformer i Agenda 2000 er der et strkt behov for nye ider , som det phviler Kommissionen at tilfredsstille .
Kan Kommissionen derfor orientere os om de foranstaltninger , den agter at gennemfre for at ivrkstte Alpekonventionen , for at anerkende de srlige kendetegn for bjergomrder , og isr for at skabe et netvrk af konkrete foranstaltninger , som i det mindste indeholder en korrekt tilgang til problemerne i bjergomrderne ?
<P>
Alt dette siger jeg om en strukturfondsreform som vi , der bor i bjergomrder , ser med stor bekymring p : for hvor vi fr havde syv fonde , har vi nu kun tre , og desvrre er begge de fonde , der nsten udelukkende var bestemt for landbruget forsvundet , nemlig 5 og 5b , sidstnvnte var netop beregnet til landbruget i ugunstigt stillede omrder og bjergomrder .
<P>
Blandt initiativerne under de tre ml og ml 2 , der skal beskftige sig p samme tid med reformer og omstillinger i industri- , by- og landbrugsomrder , er der ud af tretten initiativer kun blevet tre tilbage .
LEADER-initiativet er der stadig , midt i heftig kritik og isr med et rligt budget p ECU 30 milliarder , hvorfra 2 milliarder udgjorde midlerne under det tidligere ml 5b .
Jeg beder derfor Kommissionen reprsenteret ved kommissr Oreja om , at han bringer denne besked til sin kollega Fischl , s i det mindste disse 5 milliarder forbliver remrket til landbruget i bjergomrder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi har drftet Alperne og bjergomrderne en del nu , og der er en vis fare for , at vi ender med at forestille os , at der ikke ogs er problemer i lavlandsomrderne , og at alt gr fint dr !
N , selvflgelig er det ikke sdan , men sagen er , at der rent faktisk er mange problemer i bjergomrder , der er af hastekarakter og krver en hurtig og generaliseret indsats .
Som vi alle ved , har de en del trk til flles til trods for deres forskelligartethed og lokale karakteristika : de har fysiske ulemper , der skyldes deres klima og geologisk betingede jordbundskarakter .
P den anden side er der ogs nogle positive elementer : de er et miljmssigt fond , lukkede omrder med historiske , kulturelle traditioner , som br forblive intakte .
Den politik , vi hidtil har haft p dette omrde , er fragmentarisk og utilstrkkelig .
<P>
Disse omrder er underforsynet med eller mangler helt infrastrukturer , bde af teknisk og anden art , og her tnker jeg p social forsorg , socialstaten , uddannelse og sundhed , og p denne mde begynder udvandringen fra disse omrder , som i sidste ende fr katastrofale miljmssige flger , og ikke blot for omrderne selv , men ogs mere omfattende , og det frer generelt til , at de kulturelle rdder rives over .
Mit sprgsml til Kommissionen er , om der nu i forbindelse med ndringerne af strukturfondene vil blive taget hensyn til disse srligt hastende og store behov i bjergomrderne , og isr i betragtning af de negative krav og begrnsninger , som indfres med Agenda 2000 , isr nu , hvor antallet af bjergomrder vil blive get i forbindelse med udvidelsen mod st .
Jeg taler , hr. kommissr , ud fra mit eget lands erfaring , hvor der er f lavlandsomrder , men mange bjergomrder .
Jeg beder derfor kommissren om at give oplysning om , hvorvidt der vil blive taget hensyn til behovet for en samlet styrkelse af disse omrder i forbindelse med ndringerne i strukturfondene ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , hr. kommissr , min kollega , hr . Bontempi - som beder mig undskylde p hans vegne , idet han i dag opholdes p den iberiske halv p grund af sprgsml , der indirekte har at gre med bjergproblemet - og jeg selv har , som andre kolleger , konstateret , at der gennem ti r ikke har vret en generel forhandling om bjergpolitik her i Parlamentet .
<P>
Det er sandt , at andre institutioner har taget sig af dette , f.eks. Regionsudvalget i 1995 , men vi konstaterer omfattende ndringer af bjerglandskabet , svel som af de mere generelle aspekter omkring vores sprgsml . ndringen af den flles landbrugspolitik og de pregnede ndringer inden for rammerne af Agenda 2000 , Alpe-konventionen og dens  transit  -protokol , der hnger sammen med forhandlingen i gr om alpetransitten , og endelig den omfattende reform af strukturfondene , der er det vigtigste emne i dagens forhandling , fordi problemerne i bjergregionerne er transcendentale og tvrgende og berres af alle fllesskabspolitikkerne .
<P>
Frst og fremmest af den flles landbrugspolitik fordi vi ikke uden et bjerglandbrug kan bevare vores naturarv .
Den skal vedligeholdes .
Vi skal undg , at vores bjerge invaderes af brakland , delgges af laviner og jordskred .
Det er sledes ndvendigt at sikre bjerglandmndene en ordentlig indkomst .
<P>
En nyere undersgelse af effekten af reformen af den flles landbrugspolitik p landbrugets indkomst , der blev udfrt af de franske myndigheder med ansvar for fysisk planlgning efter hr . Bazins tilskyndelse , viser nogle problemer i denne henseende .
Undersgelsen konstaterer en samlet effekt af reformen af landbrugspolitikken , der er fordelagtig for alle landbrugszoner , men de store vindere i denne sammenhng er de bedrifter , der er beliggende i en ugunstig zone uden for bjergene .
P andenpladsen kommer de bedrifter , der er beliggende p sletten .
Til gengld viser undersgelsen et alvorlig fald for bedrifter beliggende i bjergzoner , hvis gennemsnitsindkomst ligger langt fra landsgennemsnittet , det vil sige , at " bjerg-ulempen  ikke lngere udlignes tilstrkkeligt .
En mindre ndring i fordelingen ville uden tvivl kunne stte en stopper for denne skvhed samt have en gunstig indvirkning p beskftigelsen i landbruget .
Jeg vil med glde videresende disse indikationer til Kommissionen .
<P>
Det andet sprgsml , jeg nsker at berre , vedrrer tilskyndelsen til en kvalitetspolitik .
Det er klart , at man i bjergene m konkurrere p kvaliteten af produkterne , da konkurrencen med mlkefabrikkerne p sletten er umulig .
Dette glder for vores oste , men ogs for vores honning , skinke , ja endda vores brugshndvrk .
Denne politik blev tilskyndet i Frankrig med " bjergloven  af 1985 , som indfrte en " bjerg  -benvnelse .
Denne benvnelse blev erklret for traktatstridig af Domstolen i Luxembourg , ved Pistre-dommen af 7. maj 1997 , som med rette fastslog , at dette var en diskrimination mod ikke-franske produkter .
<P>
Der skal alts findes en anden lsning , s man p europisk niveau kan tilskynde til kvalitetsproduktioner , og hvorfor ikke en " europisk bjerg  -benvnelse ?
Det er en lsning , som foresls af de erhversdrivende i mit land .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen undersger denne mulighed .
<P>
Endelig br det vre strukturfondenes forml at udligne de naturbetingede ulemper .
At gre bjergene til et specifikt ml er udelukket i dag , det ville vre i modstrid med strukturfondenes koncentration .
Men det er i hvert fald ndvendigt at bekrfte den srlige " bjerg  -identitet i henhold til ml 2 og en strre sammenhng med den fysiske ulempe , i modstning til det simple indkomstkriterium , fordi visse konomiske aktiviteter kan have en fatal indvirkning p miljet eller bjerglandbrugets bevarelse .
Dette glder for lastbiltransporten , eller visse former for intensiv turisme .
Smidiggrelsen af tildelingsbetingelserne for bistanden br gennemfres i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten , f.eks. omkring konkurrence .
<P>
Til sidst , fru formand , hr. kommissr , et ord om de tvrnationale programmer , der vedrrer adskillige bjergformationer , sikkert ikke alle Europas bjerge , men adskillige massiver isr i Alperne og Pyrenerne .
Kommissionen har besluttet at udvikle disse programmer og tildele dem et stadig strre bidrag .
Jeg glder mig over dette , og jeg hber , at disse programmer fuldt ud tager bjergmiljets sregenhed i betragtning , for vores bjerge er Europas flles arv .
Denne arv er skrbelig , vi m beskytte den , det vil sige opmuntre de kvinder og mnd , som vedligeholder den , inden for rammerne af en virkelig politik til udvikling af landdistrikter .
Vi hber og nsker , at reformen af strukturfondene vil resultere heri .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg stter stor pris p , at flere kolleger ogs har taget lignende initiativer mht. at rejse dette sprgsml , som tydeligvis har utrolig stor betydning .
Tidspunktet er ogs meget vigtigt , da vi nu str foran en revidering af hele struktur- og regionsfondsomrdet .
<P>
Et af de problemer , vi nu str over for , er definitionssprgsmlet .
I den foresprgsel , jeg har stillet sammen med fru Ewing , hedder det  Hvad er egentlig et bjerg ?
 Det lyder som noget , en geolog nemt kan svare p , men bjergomrdernes konomiske karakteristika afhnger lige s meget af breddegraden som af hjden .
Jeg mener , at det vigtigste kriterium er trgrnsen .
Trerne fortller , hvor hjt oppe der kan vokse noget i bjergene .
Jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at have dette for je i overvejelserne af dette forslag .
<P>
Det andet definitionsproblem vedrrer de data , der har relevans for bjergomrderne .
Det er meget let at lade omrderne g tabt i en langt strre definitionssammenhng , da bjergomrderne jo er tyndt befolkede og befolkningen lider under de ugunstige forhold .
Jeg ved , at Kommissionen i hj grad kmper med at definere omrder .
Jeg m advare mod at lade disse omrders ugunstige status g tabt af rent administrative grunde .
Det slag m og skal udkmpes , med alle vben , over hele Europa .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen kan se pragmatisk p hele sagen og begynde at tage klimasprgsmlet med i overvejelserne , ikke kun nogle af de konomiske indikatorer .
Nogle vil mske tro , at det er for meget forlangt , men der er et opmuntrende fortilflde , nemlig det , der skete under tiltrdelsesforhandlingerne med Sverige og Finland , da svenskerne og finnerne med rette hvdede , at ml 6 , som vi kalder det nu , burde anerkendes , det vil sige , at omrderne med de barske klimaforhold i den nordlige del af disse lande skal vre underlagt et specielt ml .
Det bliver snart overfrt til ml 1 .
<P>
Det er jo alt sammen meget godt .
Men meget godt er ikke godt nok .
Vi er ndt til at argumentere for , at det samme princip skal glde overalt i Europa , s de , der kmper med et meget koldt klima p visse tidspunkter af ret , eller hele tiden for den sags skyld , er berettiget til samme behandling .
Det vil bestemt ogs glde det skotske hjland .
Der tager folk hen for at trne til klatring i Himalaya , s bjergene der betragtes pr. definition som ret kolde og barske .
Det glder ogs andre omrder , som mine kolleger har nvnt , i Frankrig , Italien og Sydtyrol .
Det betyder , at vi skal g nye veje i sprgsmlet om at afhjlpe de ugunstige forhold , hvilket jo helt klart er kernen i hele regional- og strukturpolitikbegrebet .
<P>
Jeg instiller disse initiativer til Parlamentet .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage dem til sig og reagere positivt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand , det er meget positivt , at Parlamentet er opmrksom p den specielle situation og de problemer , EU ' s bjergomrder har .
Vi har jo flere af dem , blandt andet omrderne i Sydeuropa , som er blevet nvnt her , i Grkenland , Spanien og Italien .
Endvidere har vi bjergomrderne i Centraleuropa samt bjergomrderne i Nordeuropa .
Desuden vil vi formentlig ogs f bjergomrder i de nye medlemslande .
<P>
Netop som Macartney sagde , er det vrd at bemrke , at problemerne ikke er de samme .
Jeg tror , det er meget vigtigt at definere , hvad vi mener med bjergomrder .
Sprgsmlet om klimaet er ikke mindst vigtigt .
Som svensker svrmer jeg naturligvis specielt for de problemer , de skandinaviske omrder har , og som i dag omfattes af ml 6 .
Kort sagt : Hvad mener vi med bjergomrder ?
Jeg tror , det er med denne definition , man skal begynde .
<P>
Bjergomrderne er den strste kologiske arv i Europa , men det er en flsom arv , hvis enestende biologiske karakter let kan delgges i lang tid frem , mske for altid .
De er ogs mange steder Europas strste reservoirer for drikkevand , noget vi alle ved , vi skal passe p .
De store trusler er en del steder masseturismen , som delgger og belaster kologien og biologien .
Det er udbygningen af bde store og sm transportveje : veje , motorveje , tunneler , som vi har talt om her , og ikke mindst de transeuropiske netvrker i sin helhed .
Miljdelggelsen af bde luft og vand forges .
Problemerne i tyndt befolkede omrder gr , at folk flytter , de sm land- og skovbrug delgges og den specifikke kultur og den kulturarv , der findes mange steder , delgges .
Her tnker jeg ikke mindst p det eneste minoritetsfolk , der findes i EU , nemlig samerne oppe i det nordlige Skandinavien .
Der har man udviklet et samspil mellem natur og menneske .
<P>
Vi grnne er trods alt ikke positive over for , at specielle programmer eller mlomrder skabes , nr det glder bjergomrderne .
Vi lber en benlys risiko for at f en inflation af forskellige mlomrder som f.eks. er , vandomrder , bjergomrder , byer osv . Vi tror ikke p denne model .
<P>
Den fremtidige regionalpolitik skal dog tage hensyn til visse omrder p en anden mde , end det sker i dag , men det skal vre i sin helhed og ikke bare punktvis .
Det glder i dette tilflde ogs bjergomrderne .
Vi nsker , at man skal se p , om man kan sttte disse omrder , nr man udvikler en kologisk og miljtilpasset livsstil og produktion .
Mske kunne man overveje , om man kunne , s at sige , miljmrke visse omrder , hvor mennesker arbejder og lever p en vis mde , og ogs da give mere sttte via strukturfondene .
Mske er det muligt at udvikle og udvide Natura 2000 .
Der er meget , man kan overveje , men vi sprger : Hvad vil Kommissionen ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , mine damer og herrer , denne foresprgsel giver Kommissionen lejlighed til at uddybe sin holdning til reformen af strukturfondene , mere prcist til den mde hvorp den skal tage hensyn til bjergomrdernes srlige karakteristika .
<P>
Inden for rammerne af overvejelserne omkring tilpasning af landbrugs- og strukturpolitikken , der er indeholdt i Agenda 2000 , omhandler foresprgslerne til Kommissionen generelt muligheden for at trffe srlige foranstaltninger for bjergomrderne .
F.eks. ved indfrelsen af et ml med titlen " bjerge  , som kunne fjes til de vrige strukturelle ml .
<P>
Hvad det angr , vil Kommissionen gerne understrege , at tilpasningen til lokale behov m underlgges ndvendigheden af ikke at komplicere strukturpolitikken for meget og ndvendigheden af at sikre en bedre fokusering af strukturfondene .
Det system , der er foreslet i Agenda 2000 , giver efter vores mening mulighed for at forene den ndvendige forenkling med strre hensyntagen til bjergomrdernes srlige problemer p to mder :
<P>
For det frste fordi reorganiseringen af udviklingspolitikken for landbrugsdistrikterne vil medfre en kraftig decentralisering af stttepolitikkerne - et sprgsml , som hr . Macartney omtalte fr i sit indlg - og en strre integration af de forskellige eksisterende instrumenter , hvilket ved anvendelse af integrerede regionale programmer vil medfre bedre tilpasning til de srlige behov i de forskellige regioner i Den Europiske Union .
Bjergomrderne ville blive srligt tilgodeset med hensyn til deres konkrete behov og i forhold til disse .
<P>
For det andet fordi den opmrsomhed , som landbrugsmiljordningerne i forslagene i Agenda 2000 fr , ogs giver mulighed for at udnytte bjergregionernes srlige karakteristika optimalt .
Tilskyndelsen til bevarelse og psknnelse af miljet , der svarer til den samfundsmssig erkendelse af de trusler , som dette udsttes for , og som har et enestende anvendelsesomrde i bjergomrderne , kan gennemfres p to mder : Dels gennem en styrkelse af kompensationsmekanismen , der ville kunne omdannes til et grundlggende sttteinstrument for en omfattende landbrugspraksis , der respekterer landbruget , og dels - og her forsger jeg at svare p det sprgsml , som hr .
Cot rejste for et jeblik siden - gennem tilskyndelse til landbrugsmiljordninger , der er mntet p konkrete ml - jeg tnker her f.eks. p sterdrift - som vil kunne opn strre konomisk sttte og eventuelt hjere medfinansieringsprocenter .
<P>
Hvad angr det sidste punkt , kan jeg sige , at kologisk flsomme omrder som f.eks. vdomrder ogs kan modtage mere sttte .
<P>
Ud over disse generelle problemstillinger , har Kommissionen fet to mere konkrete foresprgsler med hensyn til bjergomrderne : Det frste drejer sig om Alpe-konventionen og de foranstaltninger , Kommissionen agter at trffe for at gennemfre den , og det andet om de fremtidige klassifikationskriterier for bjergomrder , konkret om hjdekriterier .
<P>
Med hensyn til Alpe-konventionen vil jeg sige , at selvom Det Europiske Fllesskab har godkendt den og underskrevet nogle af dens protokoller - deriblandt den om bjerglandbrug - er det ndvendigt er afvente en sproglig harmonisering af protokollerne , fr ratificeringsprocessen kan g i gang .
Og i den givne situation bestr Kommissionens aktiviteter i jeblikket i aktiv deltagelse i Den stende Komit for Alpe-konventionen og i koordineringen af observations- og informationssystemet for Alperne .
<P>
Til sidst , hvad angr klassifikationskriterierne for bjergomrder , foretrkker Kommissionen at afvente fastlggelsen af de grundlggende principper for reformen af strukturfondene , fr der tages stilling til mere konkrete problemer af denne art .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , sprgsmlene og begrundelserne fra de forskellige grupper har vist , at man kan se p bjergene p mange mder .
Det rkker fra Skandinavien til Grkenland , og jeg gr ud fra , at den frste sprger vel nrmest har tnkt p Alperne .
Da jeg ogs bor i Alperne , vil jeg koncentrere mig om dette omrde .
<P>
Men jeg vil gerne samtidig henvise til - og her er jeg fuldstndig enig med den forrige taler , fru Lindholm - at p et tidspunkt , hvor vi p grundlag af Agenda 2000 er i gang med snarere at koncentrere Unionens strukturpolitik , ogs med Parlamentets tilslutning , br vi vre forsigtige med her igen at g i bredden .
<P>
Jeg tror , vi br fastholde , at det afgrende punkt for strukturpolitikken og sttteordningerne p dette omrde i sidste ende er disse regioners velstand , og gudskelov hrer Alpelandene ikke just til de fattigste i denne Union .
Derfor ville der i tilslutning til sdanne udtalelser jo uundgeligt ogs mtte sprges , hvem der skal betale .
Hvor skal pengene komme fra , skal vi tage dem ud af noget andet , eller skal vi skaffe ekstra penge , og hvem skal skaffe dem ?
<P>
Men det , vi har behov for , og det er gudskelov flere gange bragt p bane i denne uge , er en klarere alpin politik i denne Union .
I forbindelse med Alpetransitten hrer man det gang p gang og fr det indtryk , at mange europiske politikere udelukkende opfatter Alperne som noget i retning af en kunstig hindring .
Her vil jeg gerne citere en kollega fra De Grnne , der ogs tog ordet i gr , nemlig kollega Kreissl-Drfler , som bl.a. mntet p Nederlandene sagde , og jeg citerer : " Hvis biotopen Alperne delgges , behver De rent faktisk ikke at bygge flere dmninger mod havets oversvmmelser , men derimod mod Rhinen , for hvis Alperne frst bliver delagt , s kan De melde hjvande hele ret rundt i Deres land , for s str landet under vand . 
<P>
Jeg tror , at man af dette eksempel kan se , hvor meget tingene hnger sammen , og hvordan princippet om det frie marked inden for Unionen af og til kolliderer med det livsgrundlag , som i sidste ende glder for hele kontinentet .
Jeg mener , man br bruge den debat , som kollega Ebner i dag har taget hul p , som anledning til en mere indgende diskussion af sdanne principper , ogs som led i Unionens fremtidige politikker , og ikke dyrke denne modstning mellem konomi og kologi , men indse , at det ene ikke gr uden det andet !
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke , offentligheden er klar over , at vi har s meget arbejde i Parlamentet , at vi ikke engang kan fejre den nationale helligdag .
Desuden er ogs de af vores parlamentsmedlemmer , som har fdselsdag , i fuld aktivitet .
Den nste taler er en af de tre , der har fdselsdag i dag .
Dermed giver jeg ordet til hr . Bernard-Reymond for Det Europiske Folkepartis Gruppe .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Fru formand , hr. kommissr , det europiske projekt er et civilisationsprojekt .
Dette vil sige , at hvis Europa accepterer spillet og nsker at tage globaliseringsudfordringen op , ngter vi at se i jnene , at markedsreglernes mekanisme under indflydelse af en hrd og rendyrket liberalisme frer til en ensartet planet , der udelukkende er formet efter konkurrencens love .
<P>
Liberalismen ophver skellene mellem vores konomier , stimulerer fornyelse , trkker nye lande med i vksten og er sledes en strk drivkraft bag fremskridtet .
Men vi ved ogs , hvilke forskelle den kan medfre p det sociale plan og ogs p territorialplan .
Derfor forsger hvert land at foretage justeringer , der passer til deres kultur .
Og det er ud fra dette synspunkt , at man skal betragte ikke bare den europiske socialpolitik , men ogs den fysiske planlgningspolitik , der delvis berrer bjergomrderne .
<P>
Bjergomrderne er specielle og skrbelige naturomrder , og der findes ingen bedre mde at vedligeholde dem p end at udvikle et levende landbrug .
Det er et omrde , hvor balancebegrebet mellem forskellige pbud er afgrende .
Der er kontakten til omverdenen - og jeg tver ikke med at sige det igen i dag , med fare for at blive kaldt umoderne .
Kontakten til omverdenen gennem vejnet og endda gennem motorvejnet , som vi under ingen omstndigheder m give afkald p , de steder hvor disse endnu i dag er utilstrkkelige .
For det andet selvflgelig gennem jernbaner og telekommunikation .
Der er kvalitetsudviklingen i landbruget , turismen , respekten for miljet , s mange ider , at man burde kunne forene de tvrnationale massiver p europisk niveau i skemaer .
<P>
For at opn dette er en anerkendelse af bjergenes sregenhed uundvrlig bde begrebsmssigt , juridisk og konomisk .
Det drejer sig ikke om at dkke det europiske omrde med et kludetppe af statutter .
Det drejer sig ikke om at lukke bjergene inde bag beskyttelse eller privilegier .
Det drejer sig simpelthen om at hjlpe bjergomrderne til fornyelse , til at investere i en bredygtig udvikling og til at deltage i opfrelsen af et afbalanceret europisk samfund , alts et kvalitetssamfund .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg phrte med stor opmrksomhed Deres svar til stillerne af den flles foresprgsel om bjergomrderne .
Men tillad mig at sige , at Deres besvarelse var alt for generel .
De svarede ikke p de helt konkerte sprgsml , som kollegerne stillede , f. eks. hr . Santini , men ogs de andre kolleger fra de andre politiske grupper .
Som et supplement til det , jeg hrte andre kolleger sige , og som jeg fuldt ud tilslutter mig , vil jeg gerne sprge Dem , om Kommissionen har overvejet , hvordan den vil tackle to andre problemer , som eventuelt vil vise sig i fremtiden .
Jeg tnker for det frste p de problemer , der eventuelt vil vise sig efter en liberalisering af posttjenesterne , isr i bjergomrderne , og for det andet p eventuelle problemer som flge af liberaliseringen af de europiske jernbaner .
<P>
Som De ved , har Europa-Parlamentet gennem de to betnkninger , det har vedtaget om disse emner , indgivet meget konkrete forslag , som ikke alle er blevet accepteret af Kommissionen , i hvert fald hvad angr posttjenesterne .
Jeg vil gerne vide , om De har overvejet dette p ny , og hvorledes De agter at g frem p disse omrder ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , kre kolleger , de mundtlige foresprgsler , som er blevet stillet vedrrende bjergomrderne og isr Alpeomrderne stiller os alle over for en rkke brndende aktuelle problemer .
Der er isr to hovedrsager til denne store interesse .
Den frste er , at der er tale om bjergomrder , omrder , hvis geologiske sregenhed med alle dennes positive konsekvenser for milj og konomi - to begreber , der , som det tidligere er blevet understreget , ikke er modstninger , men tvrtimod supplerer hinanden - frst for nylig er begyndt at blive anerkendt .
<P>
Bjergomrderne er faktisk ikke isolerede omrder , de er ogs af afgrende betydning for de omgivende regioner .
Og dette giver mig lejlighed til at nvne den anden hovedrsag , som berrer nogle af os i srlig grad , nemlig det karakteristiske for Alpeomrderne , som om jeg s m sige indeholder noget srligt karakteristisk midt i kendetegnene for bjergomrderne generelt .
Til forskel fra andre bjergomrder har Alpeomrdet aldrig vret en barriere , tvrtimod har det altid vret en virkelig hovedvej , alts et yderst frugtbart omrde for udvekslinger og mder mellem folkene , kulturerne og konomierne , og det er ogs - og det er mig en srlig glde at understrege dette - oprindelsen til srlige kulturer som Walser-kulturen og dyrkelsen af de hellige bjerge .
<P>
Derfor br der gives en srlig status til Alpeomrdet inden for bjergomrderne , ogs gennem strukturfondene , en srlig status , hvor der ikke mindst m tages hjde for svel konomi som kultur , for netop kulturen ikke alene som tilhrende enkeltstater men som noget grnseoverskridende , der virkelig er et forbillede p det , vi plejer at kalde regionernes Europa eller folkenes Europa , er karakteristisk for dette omrde .
<P>
Jeg ville meget gerne hre Kommissionens mening om dette punkt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">



Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det glder mig meget , at vi her i Parlamentet har denne forhandling , der skal ses i sammenhng med reformen af strukturfondene og af den flles landbrugspolitik , for jeg mener , at det er yderst vigtigt , at vi sammen , inden for denne kreds , overvejer , hvordan Den Europiske Union , ved siden af medlemsstaterne , gennem en frivillig politik kan bidrage til bevaring af omrder med en kologisk flsom landbrugsproduktion .
<P>
Hvis vi lader verdensmarkedets frie krfter afgre tingene , er det svrt at se , hvordan et landbrug , der bde er levende og ansvarligt , skal kunne overleve i regioner med specifikke vanskeligheder , som er flles for de forskellige zoner , og som skyldes jordtype , klima , srligt flsomme kosystemer eller hydrauliske netvrk , afstand og vanskelig tilgngelighed .
Br en specifik politik for disse omrder ikke forflge en dobbelt mlstning , nemlig for enhver pris at undg rkendannelse af disse zoner , forhindre en progressiv affolkning ved at gre det muligt at bevare bredygtige landbrugsaktiviteter , der er tilstrkkeligt rentable , og ved at sttte en ikke-aggressiv turisme , for sledes at opveje udviklingens store ulemper .
<P>
De kommende reformer skal ikke drage bestemmelserne i politikken til fordel for bjergzoner i tvivl , de skal tvrtimod opfattes som den frste positive ramme , der skal finpudses og fuldendes med henblik p at komme et skridt videre end de punktuelle og eksperimentale aktioner og sledes inden for rammerne af det nye ml 2 at n frem til en veritabel bredygtig ordning , som sledes er forudsigelig og derfor virker tilskyndende , som isr gr det muligt at tiltrkke unge erhvervsaktive .
<P>
I denne forbindelse glder jeg mig over kommissr Orejas udtalelser om , at eftersom vdomrderne ligeledes er kologisk flsomme landbrugsomrder , som vores Parlament interesserer sig specielt for , s br de p samme betingelser som bjergzonerne nyde godt af en specifik og mere omfattende sttte inden for rammerne af reformen af stukturfondene .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , Den Europiske Unions bjergomrder har - som det allerede er blevet fastslet i debatten - karakteristika , der ligner hinanden , og ogs ligner dem , der glder for bjergregioner eller -omrder i de lande , der indtrder ved udvidelsen .
<P>
Det er omrder , der i mange tilflde er forbundet med landdistrikter , i nogle tilflde ogs med en vis udvikling af turistsektoren , de har en lille og spredt befolkning , de har ml og vanskeligheder med at n dem , og det forhindrer dem i at opn en bredygtighed for befolkningen med tilstrkkelige midler , infrastruktur og tjenesteydelser .
Det er samtidig enormt attraktive omrder p grund af deres natur og mulighederne i deres kulturarv og deres milj .
<P>
Der har vret fllesskabsinitiativer i forhold til andre europiske regioner med flles karakteristika , regioner i yderste periferi eller maritime regioner og s videre , men bjergomrderne har i fortiden knap nok vret genstand for nogen konkrete initiativer , kun noget meget punktuelt i forhold til et eller andet aspekt under landbrugspolitikken .
<P>
Lige fr debatten om den kommende reform af strukturfondene er det sprgsml , som vi i dag debatterer , belejligt , og vi har hrt , hvordan Kommissionen allerede har gjort sig visse overvejelser desangende . Og det ville netop vre nyttigt , hvis Kommissionen fremlgger en meddelelse om eventuelle nyskabende erfaringer , hvor man har brugt strukturfondene i disse bjergomrder i de seneste r - i de forskellige lande i Unionen .
Dette ville give mulighed for at f efterprvet , om der har vret en vrditilvkst ved at anvende strukturfondene i disse omrder .
<P>
Ved reformen af strukturfondene er det ndvendigt at tage disse regioners karakteristika i betragtning , hvordan kan man trffe foranstaltninger for at bevare , beskytte og styrke deres milj , udnytte deres udviklingspotentiale og vre opmrksom p dette miljs skrbelighed , nr det bliver overfaldet af fremmede og udefra kommende elementers indblanding eller misbrug , som kan forringe omrdet og dets naturlige karakteristika .
<P>
Den samme problemstilling burde inddrages , ikke kun i strukturfondene , men ogs i overvejelsen og i forslagene til reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
Regioner med store bjergomrder - jeg bor i en af disse , hvor omrder meget tt ved havet findes side om side med overvejende bjergomrder - er en vsentlig del af denne Unions virkelighed .
Derfor vil det vre ndvendigt , at de bestemmelser , der i fremtiden skal regulere strukturfondene i den retning , som kommissren har givet udtryk for eller i en udvidet form , beskriver , hvordan der skal handles p en positiv og integreret mde p dette flles omrde , inden for rammerne af en streng regionalpolitik , med det forml at fremme samhrigheden mellem vores regioner og vores folk .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , sagen er , at vi str over for definitionen af Fllesskabets nye regionale udviklingspolitikker , inden for rammerne af Agenda 2000 , og det er det rigtige tidspunkt at tale om dette emne og fremstte forslag , der sikrer , at bjergomrdernes karakteristika omfattes af Fllesskabets regionale udviklingspolitikker .
<P>
Det er regioner med et affolkningsproblem , i nogle tilflde mangel p konomiske alternativer og med et udviklingsbehov , der oven i kbet skal tilpasses miljet , sledes at balancen kan opretholdes i fremtiden .
<P>
Til dato har der faktisk ikke eksisteret et selvstndigt ml for disse omrder .
Kommissren talte om behovet for ikke at komplicere Fllesskabets regionalpolitikker for meget , men inden for rammerne af denne forenkling , ville det vre interessant at styrke disse omrder , hvilket Kommissionen - det er jeg sikker p - vil gennemfre i sine nye forslag .
Blandt dem skal der vre srlige integrerede foranstaltninger til udvikling af disse omrder som livsvigtige miljer , gennem konomisk udvikling , udvikling af fritiden og naturudvikling .
<P>
Mange af disse omrder er desuden grnseoverskridende , for selvom bjergkderne har delt staterne , har der forsat p begge sider af dem vret miljer med sameksistens , natur- og befolkningsmiljer . Her ville det vre interessant at udbygge de grnseoverskridende samarbejdsforsg i bjergomrderne .
<P>
Der findes i jeblikket utallige pilotforsg , som Europa-Kommissionen kunne udnytte til bestyrkelse af deres forslag og bruge som model .
Jeg tnker p eksempler p samarbejde i Pyrenerne .
Jeg er sikker p , at kommissren - som ud over at vre basker kender sit land udmrket - har kendskab til dem .
Der findes faktisk eksempler fra lava-bjergene , fra dale i Pyrenerne , Navarra eller den franske del af Baskerlandet , som kan bruges som model for det , der kan skabe konomisk aktivitet under hensyntagen til miljet .
Derfor vil jeg i srdeleshed lyknske kommissren med den kommentar , han gav , i sit seneste indlg om styrkelsen af ogs sterdriften , i det omfang den ud over at skabe konomisk aktivitet hjlper med at bevare miljet og bestemte kulturomrder .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , denne debat handler om regionalpolitik og et ligestillet Europa .
Det er sprgsml , som hrer til omrdet solidaritet .
Alle skal kunne leve et godt liv i vores Europa .
Det er ogs omrder som , hvilket flere har sagt , har meget specielle forudstninger .
I mit tilflde handler det om Sverige , Finland og det nordlige Europa , 2.0-2.500 km mod nord herfra .
Der er i hj grad tale om kologisk flsomme omrder , meget store naturressourcer og en enorm biologisk mangfoldighed .
Derfor skal alle diskussioner om sttte udformes ud fra de srlige lokale og regionale forudstninger , da det er meget let at lave sttteformer i stor skala , og udnyttelsesformer , som ikke passer i omrderne , gr mere skade end gavn .
Dette glder naturligvis ogs alle de vrige bjergregioner .
<P>
Jeg vil g videre med at beskrive en smule , hvordan der ser ud p min hjemegn .
Det , vi finder srlig vigtigt , er naturligvis ml 6-sttten , som nu forsvinder med de ndringer , der foretages i strukturfondene .
Hvad sker der med ml 6-sttten til Sverige og Finland , nr mlomrderne som sdan afskaffes og indlgges under ml 1 ?
<P>
Dette er meget specielt .
Vi fik disse muligheder for sttte med ml 6-omrdet i forbindelse med forhandlingerne fr EU-medlemskabet , isr fordi klimaet er meget hrdt - netop nu er det 30-40 grader koldt i det nordlige Sverige .





Det er meget svrt for den , der ikke har vret der , at forestille sig et landomrde , som ser ud omtrent p denne mde : der kan vre 100 km til den nrmeste tttere bebyggelse , der kan som regel vre en befolkning p 1-3 personer / km2 ; folk lever af blandede erhverv , landbrug , skovbrug i meget lille skala , som giver f penge ; der bor svenskere , finner og samer i omrdet ; man lever tt p naturen og af naturen , man er afhngig af , at naturens ressourcer overlever for ens egen overlevelse ; affolkningen og stagnationen i mange af omrderne er stor .
<P>
Desvrre er det sdan , at EU ' s landbrugspolitik beklageligvis har koncenteret sig meget om de store landbrug - det glder bde i Europa og i det sydlige Sverige - mens de sm landbrug i det nordlige Sverige har meget store problemer .
<P>
Jeg har et sprgsml , som jeg finder det meget vigtigt at f svar p fra Kommissionen , hvis kommissren alts lytter .
Mit sprgsml er : Hvad har Kommissionen for forslag for mlomrde 6 , nr der nu skal fastlgges nye kriterier efter den gamle periodes udgang i 1999 og den nye periodes start ?
Det vil jeg meget gerne have et svar p .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg m sige , at jeg er meget glad for , at vi i dag har denne forhandling under t om de srlige forhold i bjergregionerne .
Bjergregionerne er jo nu engang de mest srbare af vores landomrder og har derfor ogs fortsat brug for vores sttte , hvis de skal bevares i deres helhed og multifunktionalitet .
Derfor skal den hje prioritering af landomrderne ogs vre klart forankret i Agenda 2000 .
Konkret har vi behov for at udvide kompensationstillgget for svagere stillede omrder , at intensivere mrkningsog oprindelsesbeskyttelsen for typiske produkter fra disse regioner og at ge sttten til skovbruget .
<P>
Et yderligere punkt , som fortjener sttte , er utvivlsomt en bedre udnyttelse af de regenererbare energiformer .
Vi m netop p dette punkt ikke glemme , at enhver form for nedlgning af landbrugsomrder betyder en falliterklring for vores system .
Et landbrug kan ikke etableres p samme mde som eksempelvis en industrivirksomhed og skal ses i et vsentligt lngere perspektiv .
Derfor br netop disse arealer inddrages i overvejelserne om regenererbare energiformer .
<P>
Ud over en hjere godtgrelse for produkter , som er karakteristiske for et land , og for kologiske produkter skal der naturligvis ogs ydes kompensation for permanente naturlige handicaps for at sikre erhvervsudviklingen i bjergomrderne .
Det glder naturligvis ikke mindst turismen .
strig er det land i Den Europiske Union , som har den hjeste andel af landmnd med bierhverv .
Den overvejende del af landmndene er netop beskftiget i turisterhvervet , og de srger inden for begge erhverv for , at bjergregionernes attraktivitet bevares , at deres konomiske produktivitet opretholdes , og at en fortsat afvandring fra landomrdet standses , og hindrer dermed , at disse omrder lgges de .
Dette viser ogs landbrugets fundamentale samfundsmssige betydning og multifunktionalitet .
<P>
I strig hrer knap 70 % , det vil sige 2.323.000 hektar , af landbrugsarealet ind under kategorien svagere stillede omrder i Den Europiske Union .
EU-gennemsnittet ligger p 56 % .
Konkret betyder det , at eksempelvis i strig ligger 150.000 bedrifter i et svagere stillet omrde .
I betragtning af studvidelsen af Fllesskabet ville det bedste vre at viderefre landbrugsordningen .
Kun p den mde sikres det , at dette ikke kun sker p bekostning af de hjemlige landmnd , men at alle brer deres del af byrden ved denne store europiske samling .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil frem for alt frst takke hr . Ebner for , at han har bragt dette sprgsml p bane , og for det andet gre en bemrkning .
Det viser jo alligevel , at mderne om fredagen har betydning , for om fredagen taler man om alvorligere ting i stedet for at drive demagogi , og desuden hersker der her en vsentlig strre konsensus mellem partierne end ellers !
<P>
Jeg vil tilslutte mig det , som hr . Macartney har sagt .
Han omtalte et meget vigtigt punkt , nemlig at man ved fastlggelse af regionerne ikke kun skal anvende bureaukratiske kriterier , at man alts ikke kun gr det afhngigt af hjere eller lavere beliggenhed , men at klimaet og de sociale forhold her ogs spiller en rolle .
<P>
For det andet vil jeg ogs her gerne understrege , at det , som det ogs har skinnet igennem i alle indlg , netop ikke er konomien alene , som er afgrende .
konomien har en social funktion , som er det eneste , der rent faktisk kan sikre fremtiden .
Det betyder specielt for os i bjergomrderne - der er ogs ganske mange bjergegne hos mig , selvom man i almindelighed ikke er klar over det , men netop Oberbayern betr til dels af bjergegne - for det frste at smlandbruget for enhver pris skal bevares , for uden disse mennesker er der ingen bjergegne mere .
S gr det hele til grunde , som man for eksempel ser det i Amerika alt for mange steder .
For det andet skal vi ved hele fastlggelsen af transporten ogs hele tiden stte de kologiske synspunkter i forgrunden , for nr vi ser , hvad visse veje , som f.eks. frer gennem Sydtyrol , allerede har bevirket af delggelser , nr man ved , hvor farlige visse projekter er for os , s m man sige , at det kologiske synspunkt skal prioriteres helt i top , for kun p den mde kan vi bevare det , som er selve Europas hjerte !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , strig er bermt for de vidunderlige Alper og ogs for de nyetablerede nationalparker .
Alligevel finder der en enorm strukturndring sted i disse omrder .
P den ene side bestrber vi os p at pleje traditionerne , landets sknhed , naturligheden og oprindeligheden , p den anden side tnker vi intenst over fremtiden , p at sikre fremtiden og p de muligheder , som fremtiden vil bringe .
Jeg mener , vi skal have en get forskning ogs p dette omrde .
Vi skal se , med hvilke produkter og hvilke tjenesteydelser vi kan se fremtiden i mde , vi skal foretage markedsanalyser , s vi kan se , hvilke turister der vil besge denne region , hvad der vrdsttes ved regionen , hvilke tjenesteydelser man kan tilbyde i denne region , og hvilke produkter der kan eksporteres fra denne region .
<P>
Et andet og mske endnu vigtigere punkt er uddannelse og videreuddannelse i disse omrder .
Vi br gre os tanker om , hvilken uddannelses- og videreuddannelsesstruktur vi ville kunne tilbyde i disse omrder .
<SPEAKER ID=68 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , kun to ord .
For det frste for at sige til Dem , at jeg taget de indlg , der har vret her i dag , til mig .
Jeg har svaret p nogle af dem i mit indlg midt i sessionen , og under alle omstndigheder vil jeg referere dem alle til kommissrerne og i srdeleshed til den ansvarlige kommissr , hr . Fischler .
<P>
Hr . Kaklamanis har talt om nogle emner , der er forskellige fra dem , der er forelagt i foresprgslerne , da vi her behandler strukturfondene og landbruget , og han har omtalt liberaliseringen af posttjenesterne og jernbanenettet .
Det er to problemer , vi beskftiger os med , og de er ogs genstand for sprgsml fra Parlamentet , og Kommissionen , der er bevidst om problemerne , vil p rette tidspunkt give behrige og relevante svar p disse .
<P>
Hvad angr de alpine omrder vil jeg fremlgge to sprgsml : P den ene side alt det der vedrrer en styrkelse af de mindre gunstigt stillede omrders kompensationer , og p den anden side den strre sttte til sterdrift inden for landbrugsmiljordningerne .
<P>
Jeg kan berolige hr . Lindqvist med , at jeg , selvom jeg kun har en af hovedtelefonerne p , hrer ham , og at jeg desuden med mit efternavn ikke kan andet end at lytte .
De vil sledes forst , at jeg med stor opmrksomhed flger alle indlg og i srdeleshed Deres , hr . Lindqvist , nr De har talt om alle de problemer , der er i de nordiske regioner , og har vist kontrasten mellem de alpine regioner og den nordiske region .
Der er et meget konkret emne , som De har fremlagt , og som jeg ikke kan give Dem svar p - men jeg har lyttet til Dem - og det er det , der omhandler klassifikationskriterierne for bjergomrderne , som endnu ikke er fastlagt .
Men det vil vi vende tilbage til .
<P>
Som De ved , hr . Lindqvist , er vi i gang med at gennemg reformen af strukturfondene .
Hr . Imaz har f.eks. refereret til forenklingsiden - han har omtalt noget , som jeg er srligt flsom over for , nogle bjerge i omrdet , i den flles region , i den flles hjemstavn , som vi har i det baskiske omrde - og han ved , at jeg har gennemtrvlet alle disse bjerge , jeg har steget til tops i dem igennem hele livet , og jeg er virkelig meget lydhr over for de argumenter , han fremkom med .
<P>
Og derfor nsker jeg at sige til ham , at selvom der er et nske fra Kommissionens side om at finde frem til en forenkling af strukturfondene , betyder det ikke , at det ikke er muligt at forene denne forenkling med en strre hensyntagen til de srlige problemer , som bjergomrderne har .
<P>
Det har dr. von Habsburg isr talt om , og det vil jeg ogs tage til mig .
Vi vil vre srligt opmrksomme p disse emner , og jeg vil overbringe dem til hr . Fischler og til de relevante kommissrer i det omfang , det vedrrer dem .
<P>
Jeg mener faktisk , at det er meget nyttigt - det som dr. von Habsburg sagde for et jeblik siden - at man ogs om fredagen kan behandle vigtige emner .
<P>
Mine damer og herrer , mange tak .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg vil gerne fremfre et ret alarmerende punkt , da jeg netop i dag , hvor vi drfter problemerne med Europas randomrder , har hrt , at Skotland fr en plads mindre i Regionsudvalget , og at det samme vil blive tilfldet for Wales .
Det synes jeg er meget alarmerende , og jeg vil gerne have en protest frt til protokols her i Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne sprge kommissr Oreja , som jo har en meget stor interesse i disse forhold , om han ikke er enig i , at dette vil svkke Skotlands og Wales ' indflydelse isr nu , hvor vi taler om den fremtidige udvikling af Agenda 2000 og alle disse afgrende sprgsml ?
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Hvad Skotlands plads angr , s har medlemsstaterne fet meddelt det antal personer , de kan sende til Regionsudvalget , og det er nationalstaterne , som afgr , hvordan denne reprsentation i Regionsudvalget skal sammensttes .
<P>
Hr . Oreja , vil De alligevel udtale Dem om dette endnu en gang ?
<SPEAKER ID=71 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , jeg kan kun vre enig i det , De lige har sagt - og det siger jeg i min egenskab af kommissr med ansvar for institutionelle sprgsml : Beslutningen er op til de enkelte medlemsstater .
Sdan sammensttes Regionsudvalget .
Personligt har jeg altid under Regeringskonferencen vret en stor fortaler for Regionsudvalget .
Jeg mener , at det spiller en meget vigtig rolle .
Jeg synes , det er meget vigtigt , at en region s vigtig som Skotland er tilstrkkeligt og godt reprsenteret i udvalget .
Men det er en beslutning , der tages i medlemsstaterne .
Det er dem , der bestemmer udvalgets sammenstning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru formand , jeg ved , at hr . Oreja altid har talt varmt for Regionsudvalget , dets sammenstning og en styrkelse af institutionen , og jeg takker ham for den holdning .
Jeg ved ogs , at det er et emne , der ligger inden for staternes befjelser .
Jeg vil blot sige , at det ville vre passende , hvis vi her i Parlamentet med henblik p fremtiden ved senere reformer arbejder for , at Regionsudvalget giver mere plads - under hensyntagen til alle regioner og alle europiske omrder - til deltagelse og tilstedevrelse af de regioner , der har lovgivende forsamlinger og derfor har en demokratisk kraft , der udspringer fra disse .
Og jeg er desuden sikker p - ud fra en overbevisning om at hr . Oreja , som er den ansvarlige kommissr p dette omrde , vil tale for disse holdninger - at vi vil opn store fremskridt i fremtiden .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=74 NAME="Fomanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.29 )
