<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , en henstilling til forretningsordenen .
I " Aftonbladet  , en svensk avis , er der den 9. januar offentliggjort en artikel p forsiden , der indeholder tre notoriske fejl , hvoraf to kan verificeres af Parlamentet .
I artiklen beskyldes sytten medlemmer af Europa-Parlamentet fra seks forskellige grupper for at indlade sig med mafiametoder og vre en del af narkotikamafiaen i Den Europiske Union .
Eftersom der er oprettet et system og en afdeling til at reagere p sdanne skandalse artikler , vil jeg sprge om det svenske informationskontor allerede har lavet en " fiche d ' alerte  og om den ogs er ankommet til vores afdeling i Parlamentet , og hvad flgerne heraf vil vre .
For det er jo klart , at det er meget skadeligt for Parlamentet og i vrigt totalt nonsens , at sytten medlemmer beskyldes for at deltage i narkotikamafiaen og kommer i avisen med billede og det hele .
Jeg vil gerne vide , om De og den afdeling , der er oprettet til dette forml , vil foretage sig noget herimod , og om der allerede er lavet en " fiche d ' alerte  .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Fru van Dijk , jeg kan oplyse som svar p Deres sprgsml , at Prsidiet p sit mde i aftes netop behandlede , hvordan man bedst kan besvare sdanne angreb og falske anklager , og at vi traf en principbeslutning om at oprette en afdeling , der kan reagere s hurtigt og effektivt som muligt p disse hjst utilladelige og uacceptable angreb .
Det benytter jeg lejligheden til at underrette hele Parlamentet om .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Fru formand , jeg undskylder meget , at jeg forstyrrer Dem med et personligt problem .
Jeg plejer at mde op til de mnedlige mder i Strasbourg glad og i god kondition , men ved udlbet af nsten hver eneste mdeperiode bliver jeg meget forklet .
Jeg har konstateret , at der er mange , der har tilsvarende problemer .
Jeg tror , at det skyldes klimaanlgget .
<P>
Mit sprgsml er , om De er villig til at anmode de kompetente tjenester om at undersge om , der kan gres noget ved dette , fordi det , fru formand , virkelig - jeg taler her for mig selv - ikke er til at holde ud ved ugens slutning .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Cornelissen , vi kan ikke indlede en debat om sprgsmlet nu .
De ulejliger mig p ingen mde ved at rejse dette problem .
Jeg tror , at vi alle har prvet at have problemer mod slutningen af et mde ; de skyldes utvivlsomt klimaanlggene .
Jeg kan oplyse , at teknikerne beskftiger sig indgende med sprgsmlet , og at vi vil gre vores yderste for , at temperaturen i salen er , som vi nsker .
Det lover jeg , og i vrigt er arbejdet allerede sat i gang , for der er ogs mange andre medlemmer , som har gjort bemrkninger herom .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , tak . Jeg tror , hr .
Cornelissen , at forklaringen er langt mere enkel .
Vi samler de seneste vira og bakterier sammen fra alle steder i Europa hver mned , bringer dem hertil og udveksler dem .
Det er vores bidrag til det indre marked og den fri bevgelighed af bakterier .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , tak for Deres humoristiske mde at forholde Dem til dette sprgsml p ; den stter jeg stor pris p .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Det er om det samme , fru formand . Jeg bliver ikke specielt forklet i Strasbourg , men hvis det er et godt teknikerhold , De har , m De gerne ogs sende det til Bruxelles , for jeg er ofte kommet tilbage derfra med en forklelse .
Det er de samme problemer , vi har - ondt i jnene og andre problemer .
<CHAPTER ID=1>
Narkotika
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0359 / 97 ) af d ' Ancona for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrrende narkotika .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg har ikke et immunologisk problem , men snarere et problem med dagsordenen .
De er get over til fru d ' Anconas betnkning , og i henhold til artikel 129 i forretningsordenen vil jeg gerne foresl , at vi henviser fru d ' Anconas betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Stj ) Jeg vil gerne begrunde mit forslag som flger : Vores gruppe har sammen med fru ordfreren , vores kollega d ' Ancona , talt meget intensivt med de forskellige grupper i Parlamentet .
Vi skulle diskutere 36 ndringsforslag , som er indlbet mellem vedtagelsen af udkastet til betnkningen i udvalget og plenarmdet .
Fru formand , blandt disse 36 ndringsforslag befinder sig en rkke ndringsforslag , som , hvis de blev vedtaget , ikke kun ville ndre betnkningen en smule , men tvrtimod fordreje den , s den fik den modsatte mening .
<P>
Men i juleferien ...
<P>
( Stj ) Kre kolleger , der findes nogle f basale regler for hflighed over for andre mennesker , og hvis De endnu ikke kender dem , kan De lre dem her til morgen .
<P>
Fru ordfreren kunne heller ikke diskutere ndringsforslagene tilstrkkeligt med forslagsstillerne i juleferien .
Fru kollega d ' Ancona og min gruppe foreslr derfor , at vi fr chancen for at gre dette og for at forsge trods alt at n frem til et kompromis om et s flsomt emne som narkotikapolitikken .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , De har fremsat en anmodning i henhold til forretningsordenens artikel 129 .
Den vil vi nje lade finde anvendelse , og jeg sprger derfor , om nogen nsker at f ordet til fordel for denne anmodning .
Det er ikke tilfldet .
nsker nogen ordet imod den ?
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer . Dette forslag er jo frst og fremmest et direkte mistillidsvotum til vores kre kollega d ' Anconas arbejde .
Det br ikke holdes hemmeligt .
De tr benbart ikke lade betnkningen indg i dagens debat og afstemning .
De br ogs vide , at - i modstning til , hvad min kre kollega Schulz vil have os til at tro - det ikke var bedre indsigt , der fik ham til det , men at det er Tony Blairs lange arm , der str bag forslaget .
Det , som han fremfrte her , har man nemlig skrevet op til ham i London .
Tony Blair frte hans hnd hen over papiret .
Der findes nemlig en udtalelse fra den britiske regering , som lyder : But the UK government has made clear , that it has no intention of legalization or decriminalization of any currently controlled drug .
Dermed fler De Deres flertal vakle , og derfor vil De henvise til fornyet udvalgsbehandling .
Vi siger Dem , en europisk narkotikapolitik skal stille sig selv et enkelt sprgsml : Letter eller vanskeliggr den brn og unges adgang til narkotika ?
Fru d ' Anconas politik ville lette brn og unges adgang til narkotika .
Det kan vi gre opmrksom p allerede i dag med et negativt votum .
Derfor afviser vi forslaget .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg gr opmrksom p , at hr . Nassauer ikke overskred sin taletid med mere , end hr .
Schulz gjorde . Jeg er meget opmrksom p dette problem , det kan De vre forvisset om .
<P>
Jeg spurgte i overensstemmelse med forretningsordenen , om nogen nskede ordet til fordel for anmodningen .
Det var der ingen , der gjorde .
Men jeg ser , at hr . Dell ' Alba markerer .
Hr . Dell ' Alba , er det for at tale for anmodningen ?
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , hr . Nassauer m naturligvis selv tage ansvaret for sine udtalelser - ogs de politiske .
Jeg skal ikke udbrede mig yderligere om dette emne .
Jeg indskrnker mig til at sige , at man i denne forsamling m ptage sig sit ansvar ...
<P>
Nr De afviser en betnkning ved simpelthen at misbruge Deres flertal , bliver jeg ndt til at sige , at det ikke er en mde at fre politik p .
Nr der er stillet tres ndringsforslag i Parlamentet ...
<P>
( Uro ) Fru formand , jeg beder Dem f mine italienske venner til at tie stille .
Jeg siger , hvad det passer mig .
O.k. ?
<P>
( Bifald ) Jeg nsker blot at sige , at nr der er stillet tres ndringsforslag , er det ikke den rette fremgangsmde at sl ud med armene , men at arbejde serist .
Det normale i et demokratisk parlament ville vre , at det pgldende udvalg genoptog sine drftelser , behandlede de tres ndringsforslag og kom tilbage til plenarforsamlingen med en ny tekst .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Dermed har vi hrt de talere , som forretningsordenen foreskriver .
Jeg giver nu ordet til fru Green for en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , det kan jeg ikke sige nej til .
Tak for invitationen til at tale , og ogs fordi De genkender mig som Pauline Green .
<P>
Jeg vil blot sige , at da hr . Nassauer lste et stykke op af det britiske indenrigsministeriums sammendrag vedrrende dette , undlod han naturligvis at lse op af alle de steder , hvor der gives udtryk for en positiv indstilling over for betnkningen og det man forsger at gre samt nogle af de elementer , som fru d ' Ancona forsger at dkke .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , jeg gr ud fra , at fru d ' Ancona ikke nsker at f ordet , eftersom De gav udtryk for , hvad hun nsker .
Dette siger jeg , fordi forretningsordenen foreskriver , at udvalgets formand eller ordfreren skal have mulighed for at tale .
De talte med andre ord p hendes vegne .
Sdan er det .
<P>
( Henvisning til fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Fingeraftryk af asylansgere (  Eurodac  )
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0402 / 97 ) af d ' Ancona for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udarbejdelse af konventionen om oprettelse af Eurodac til sammenligning af asylansgeres fingeraftryk og om konvention udarbejdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union om oprettelse af Eurodac til sammenligning af asylansgeres fingeraftryk ( 11079 / 97 - C4-0506 / 97-97 / 0915 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=18 NAME="d'Ancona">
Fru formand , det emne , som jeg nu skal behandle , er meget vigtigt . Det forrsager ganske vist ikke s mange emotioner som det emne , vi behandlede i morges .
Vi kan drfte dette emne med hinanden p en mere afdmpet mde , men jeg m dog rligt sige , at det er med blandede flelser , jeg behandler dette emne .
Jeg skal forklare Dem hvorfor .
<P>
I gr eftermiddag havde vi en udmrket debat om flygtningepolitikken og om den situation , der er opstet , fordi 1200 kurder i den forlbne uge har sgt om asyl i Italien .
Det fremgik af alle indlg i den debat , og endnu en gang , det var en god debat som ikke splittede hjre og venstre i den grad , som nr vi taler om narkotika , hvori vi alle var enige om , at det vi i jeblikket savner er en flles asyl- og migrationspolitik .
Alle kollegerne udtalte deres skuffelse over , at Amsterdam-traktaten ikke har givet os denne flles asyl- og migrationspolitik .
Mske p lngere sigt , men ikke nu .
Vi ser i den forbindelse , at en episode som den med kurderne , spiller os et puds , og at vi faktisk ikke ved , hvordan vi skal reagere .
Jeg siger , at jeg har blandede flelser , jeg finder det da ogs meget vanskeligt her at tale om instrumenter , der har en god funktion inden for rammerne af en flles migrationspolitik , men som separat ser ud til kun at have til forml at holde asylansgerne uden for dren .
Hvorfor har jeg s alligevel ment , at det var vigtigt , at vi fremsatte et standpunkt herom .
<P>
For det frste finder jeg , at det , og det vil jeg gerne gentage her , er et godt tegn p meget god vilje hos Rdet , at det har besluttet at inddrage Parlamentet i beslutningstagningen omkring oprettelsen af dette Eurodac-instrument .
Jeg har alligevel for at sttte iden om , at det er farligt at hndtere instrumenter uden for deres kontekst , foretaget en lang rkke ndringer af Rdets forslag , og jeg hber naturligvis , at mine kolleger vil sttte disse ndringsforslag .
De tager alle sammen som udgangspunkt , at man skal skabe den strst mulige sikkerhed for mennesker i nd . De mennesker som det drejer sig om , asylansgerne .
Et instrument kan have en positiv betydning .
Fingeraftryk af asylansgere nr det drejer sig om at forhindre , at mennesker sendes fra den ene medlemsstat til den anden , fordi det er uklart , hvem der skal behandle deres asylansgning .
Til det forml er instrumentet godt , det kan ikke ske igen .
<P>
For det andet tror jeg , at forvisning til et tredje land uden for EU , hvor der glder andre , for asylansgeren muligvis drligere , normer , udelukkes .
Det er ogs godt .
Jeg har ogs i et af ndringsforslagene advaret om , at det skal vre helt klart , at sammenligning af fingeraftryk under ingen omstndigheder m anvendes til andre forml end for at fastsl den oprindelige medlemsstats ansvar .
Man m sledes ikke anvende dette instrument til andre forml end det , det er beregnet til .
<P>
Jeg tror ogs , at det er vigtigt , at beholdningen af fingeraftryk kun m bevares i en begrnset periode , s den ikke kan misbruges .
<P>
Hvad , jeg ogs finder meget vigtigt , er , at Kommissionen tager styrelsen af Eurodac p sin kappe og ikke en af medlemsstaterne .
Jeg mener ogs , at der skal oprettes en slags databeskytter i EU , fordi vi fr stadigt flere datafiler , og jeg mener , at vi af hensyn til privatlivets fred skal behandle dem meget omhyggeligt .
<P>
Som sidste instans har jeg foreslet , at Domstolen skal vre og blive den anviste institution , hvis man har klager over disse ting .
Til sidst , fru formand , jeg har allerede sagt , at jeg beklager , at instrumentet gr forud for den samlede politik .
Det er beklageligt , men jeg tror , at Eurodac kan f en nyttig funktion , hvis det foreslede tilpasses af Rdet p en rkke punkter .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger . Selvom min kollega d ' Anconas betnkning om udarbejdelse af konventionen om dannelsen af  Eurodac  snarere er en saglig og teknisk betnkning - min kollega har jo allerede gjort opmrksom p det - er gennemfrelsen af stor betydning for de involverede personer .
De mennesker , som skal registreres i et sdant system , har forladt deres hjemland af forskellige rsager og ad meget forskellige rejseruter .
De har primrt gjort det , fordi de er flygtet fra terror , tortur og forflgelse , men ogs - det m vi ikke se bort fra - fordi de har en udsigtsls social og konomisk baggrund .
<P>
De har alle valgt at flygte i hbet om , at de virkelig vil kunne finde en bedre og mere sikker fremtid og frst og fremmest beskyttelse af deres liv dr , hvor de en dag finder tilflugt .
Tilstrmningen af flygtninge til Den Europiske Union har dog frt til , at medlemsstaternes beredvillighed til at optage disse mennesker er dalet kraftigt i de seneste r .
<P>
Mange flles ordninger og aftaler mellem medlemsstaterne giver p den ene side det indtryk , at fstningen Europa bliver udvidet yderligere , men at Europa p den anden side vokser mere og mere sammen , at de indre grnser fr mindre og mindre betydning , og her skal der ogs findes en flles ordning .
Det er frst og fremmest ndvendigt inden for den tredje sjle .
Men - her m jeg give fru d ' Ancona ret og takke hende for hendes fremragende arbejde i forbindelse med betnkningen - det ville ogs vre ndvendigt , at vi s , nr vi taler om asyl- og indvandrerpolitik , ogs taler om en flles asyl- og indvandrerpolitik .
Der m ikke , som det er tilfldet for jeblikket , vre mange forskellige ordninger i medlemslandene , som s skal sammenskrives til et minimum af Rdet , s beskyttelsen af den enkelte flygtning reduceres til et minimum .
<P>
Jeg gr alts ind for , at vi udarbejder et flles koncept .
Men jeg vil gerne berre nogle flere punkter , som er vigtige for mig , i forbindelse med betnkningen .
Det vigtigste er , at de pgldende personer er sikret databeskyttelse .
Efter at det er fastlagt , at der skal vre en central institution , men ikke , njagtigt hvordan den skal arbejde , er det ogs ndvendigt , at vi bliver enige om , at denne centrale enhed , sdan som fru d ' Ancona har sagt , placeres hos Europa-Kommissionen .
<P>
Det er ogs vigtigt for mig , at medlemsstaterne kun i begrnset omfang har adgang til den centrale enhed , og det maksimalt i tre mneder , eftersom de jo selv har mulighed for at oprette et register .
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at medlemslandenes adgang til centralregisteret begrnses .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Fru formand , mine damer og herrer , kernen i dette automatiserede edb-system bestr i , at asylansgere i Den Europiske Union fremover principielt fr taget fingeraftryk , s snart de betrder en medlemsstat i Den Europiske Union , og sfremt de er minimum 14 r gamle .
Jeg vil gerne gre det klart helt fra starten , at PPE-gruppen sttter dette projekt af grunde , som vil blive forklaret senere , og at vi derfor anser for det noget vrvl at fremkomme med den bebrejdelse , at asylansgerne s at sige ville blive kriminaliseret , fordi det at tage fingeraftryk normalt er en foranstaltning i forbindelse med strafferetlig forflgelse .
<P>
I den forbindelse er der nogle saglige ndvendigheder , som jeg gerne kort vil komme ind p .
Det er vigtigt , at asylsager i Europa afgres hurtigt .
Det har asylansgere krav p , og det uafhngigt af , om deres ansgning er berettiget eller ej , om de er politisk forfulgt eller ej .
De skal i hvert fald hurtigt have klarhed over , om de kan blive i Europa eller ej .
<P>
For det andet skal der vre entydige kompetenceomrder .
Det skal vre klart , hvilken stat der er kompetent til behandlingen af en asylsag , det vil sige , hvem der prver en sdan ansgning .
For det tredje skal man undg , at asylansgere bliver skubbet frem og tilbage mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Det er kravene til en korrekt retsstatslig og human procedure , og i den forbindelse skal man kunne fastsl asylansgernes , i givet fald ogs deres families , identitet , og dt medvirker dette system til . Selvflgelig glder bestemmelserne om beskyttelse af personer i forbindelse med databehandling af personoplysninger p dette omrde .
Der str udtrykkeligt i den tilsvarende konvention , at Europardets Konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger fra 1981 finder ubegrnset anvendelse .
Blandt andet str der ogs heri , at fingeraftryk slettes , hvis en ansger f.eks. fr statsborgerskab i en medlemsstat , eller hvis ansgeren anerkendes som flygtning i en medlemsstat .
<P>
Men nu er det jo ikke kun politisk forfulgte , der ansger om asyl .
I Forbundsrepublikken Tyskland offentliggjorde man i gr antallet af asylansgere sidste r .
Der var mere end 104.000 , og kun knap 5 % af disse 104.000 er blevet anerkendt som politisk forfulgte .
Selvflgelig er der et nvnevrdigt antal asylansgere , som ikke kun ansger n gang , men som muligvis ansger to eller flere gange for at nyde godt af mere bistandshjlp .
Det er en srgelig kendsgerning , som man ikke kan se bort fra .
I f.eks. Tyskland har man foretaget undersgelser p dette niveau for perioden mellem januar 1993 og september 1996 , og der er immervk blevet konstateret 46.000 sdanne tilflde af misbrug , hvilket svarer til en andel p ca .
10 % . Efter at der ogs er blevet indfrt et automatiseret fingeraftrykssystem i Tyskland , er dette tal faldet betydeligt .
<P>
I mellemtiden er der blevet foretaget en sammenligning af asylansgningssituationen i Schweiz og Tyskland .
Det har vist sig , at der blev fundet ansgere fra hovedansgerlandene - 12 % fra Tyrkiet , 19 % fra Pakistan , 12 % fra Zaire , 12 % fra Libanon - som havde ansgt to gange , og som modtog dobbelt bistandshjlp , og selvflgelig kan man ikke uden videre se bort fra det .
Der findes lignende tal fra en sammenligning mellem Schweiz og strig .
Derfor giver det mening at have sdan en procedure .
Det kommer de mennesker til gode , som virkelig er politisk forfulgt , og derfor sttter PPE-gruppen denne Rdskonvention og har visse betnkeligheder ved den indskrnkende betnkning fra vores kollega d ' Ancona .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , i dag behandler vi betnkning af fru D ' Ancona om Rdets forslag til et automatisk system til genkendelse af asylansgeres fingeraftryk .
<P>
Vi er enige med ordfreren i ndvendigheden af at styrke borgernes retssikkerhed til det yderste ved hjlp af klare foranstaltninger og korte procedurer i tildelingen af asyl .
P den anden side sttter vi iden om at udnvne en europisk dataprotektor p baggrund af det stigende antal systemer , hvormed man kan udveksle data om personer , og p baggrund af vanskeligheden i at beskytte de personer , der er registreret i systemerne , mod misbrug .
<P>
Asyl er en grundlggende rettighed for en person .
Om en person fr adgang til asylproceduren kan vre et sprgsml om liv og dd for den pgldende , ligesom betnkningen ppeger .
Det m der huskes p i alle tilfldene , og der m tages de ndvendige forholdsregler for at sikre at de pgldende personers retssikkerhed varetages bedst muligt .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne minde om den passivitet , hvormed den spanske regering forholder sig over for ansgningerne om asyl og ophold fra 270 algeriske immigranter , som fortsat venter i Melilla - i nogle tilflde i mere end to r - p at man behandler deres ansgninger om retssbeskyttelse over for de trusler om terror , som de er genstand for i deres hjemland .
I mellemtiden vurderer de spanske myndigheder p uforklarlig vis , at Algeriet ikke er et konfliktomrde .
<P>
Den ndvendige samordning af asylpolitikkerne i Den Europiske Union m ikke nedbryde det internationale sikkerhedssystem for asylansgerne .
I den henseende m den fremtidige politiske union fastholde og udvikle den traditionelle europiske asylpolitik .
<P>
Vi vil sttte et asyludviklingsprincip , som skal underlgges alle de internationale konventioner , og en evolutiv anvendelse af denne rettighed p borgerne i unionens medlemsstater .
Nr den politiske union er en realitet , vil denne rettighed imidlertid kun have betydning for borgere fra tredjelande .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , i hele Europa mindes man i disse dage de ord , som Emile Zola slyngede mod sin regering for njagtig 100 r siden : J ' accuse - jeg anklager .
De var udtryk for en fortvivlet modstand mod magtens vilkrlighed , som ud fra politiske overvejelser stemplede en uskyldig som skyldig , som lod hnt om kravet om retfrdighed og menneskets vrdighed , og som gjorde den uskyldige til hundede for den ophidsede offentlige mening .
<P>
Hundrede r senere hengiver vi os til sikkerheden om , at denne form for magt er blevet tmmet n gang for alle , og at vi har underkastet den lovgivningen n gang for alle .
Og alligevel skal vi opleve , hvordan netop denne anklage mod netop magtens vilkrlighed genopstr i hovedet og i hjerterne p mange tusinde mennesker ved Europas grnser , som med hele tiden nye chikaner , med ngtelse af rettigheder og retlig defavorisering bliver forhindret i at gre brug af deres menneskeret til asyl .
Vi skal opleve , hvordan lovgivning og politik viger tilbage for en hysterisk offentlighed og for massefnomenet xenofobi .
<P>
Ingen anden del af verden har udlst flere og strre flygtningestrmme i det 20. rhundrede end dette kontinent .
Millioner af mennesker fra Europa er blevet aftaget af talrige lande i hele verden , meget ofte af lande , som selv var ramt af delggelse og elendighed .
I dag , i en tid , hvor vi oplever den strste velstand i historien , strmmer der usammenligneligt frre undertrykte og forfulgte til os , og hvad gr vi ?
Vi ngter flere og flere mennesker retten til et tilflugtssted .
I stedet bliver de registreret med kriminaltekniske midler .
Det europiske samarbejde ser det som sin eneste opgave at afvrge , om ndvendigt at udvise .
Stillet over for kun 2.000 flygtende kurdere fremmaner politikerne skrkbilleder af udlste flygtningestrmme .
Der bruges udtryk som  illegale udvandrere  .
Europa , som kan takke sin egen benhed mod verden for sin kulturelle rigdom , bliver til en fstning .
Hvis der p denne fstnings mure opstr netop dette  j ' accuse - jeg anklager  i folks hoveder og hjerter , s bliver vi de anklagede .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , kre kolleger , de aktuelle begivenheder minder os p tragisk vis om , hvor stor betydning asylpolitikken har for hver enkelt medlemsstat i Den Europiske Union og for Den Europiske Union som helhed .
Det er klart , at mellemstatsligt samarbejde ikke alene er nyttigt , men ogs ndvendigt p dette omrde , men det er lige s klart , at sprgsmlet om modtagelse af flygtninge og retten til asyl efter sin karakter er et anliggende , der henhrer under den nationale suvernitet , sdan som det i vrigt ogs for nylig blev afgjort af det franske forfatningsrd .
Disse principper fremhves ogs i betnkningen om Eurodac , som , selvom den frst og fremmest er en teknisk betnkning , ogs er en politisk sdan .
<P>
Ordfreren foreslr , at ansvaret for forvaltningen af Eurodac-systemet overlades , ikke til den enkelte medlemsstat , under Rdets ansvar , men til Kommissionen .
Vi mener , at det er at foretrkke , at forvaltningen af et system som dette sker under Rdets ansvar , i stedet for at blive betroet Kommissionen .
Rdet , som udspringer af staterne , vil nemlig have en klarere forstelse af , hvilke konkrete , reelle , problemer der er forbundet med at modtage flygtninge , end Kommissionen , hvis fornemmelse af , hvilke problemer den enkelte medlemsstat , som er ml for en flygtningetilstrmning , str over for , kan vre mindre  hndgribelig  og realitetsnr .
<P>
Derfor stemmer vi imod de ndringsforslag , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder har stillet .
Flygtningeproblemet er et srdeles alvorligt menneskeligt problem , men politik er det reelles kunst .
Vores kollega Michel Rocard sagde for nogle r siden :  Frankrig kan ikke tage imod al verdens elendighed  .
Jeg tror heller ikke , at Europa kan tage imod al verdens elendighed , og jeg mener , at det , som det glder om for os , er at kunne tilrettelgge en sdan samarbejds- og udviklingspolitik over for de fattige lande , at deres indbyggere kan finde udfoldelsesmuligheder i deres eget land .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , det kurdiske flygtningesprgsml minder os i disse dage om , at problemet med asylansgerne mske vil blive en af de allerstrste udfordringer , mske den allerstrste udfording i de kommende r i EU .
Jeg tilfjer hertil endvidere , at det kurdiske problem er meget lille i forhold til den millionflodblge , der truer med at oversvmme os , hvis situationen i Algeriet for eksempel eskalerer yderligere .
Jeg sprger allerede nu mig selv , hvilken europisk regering , der vil have eller har mod til at standse denne millionflodblge , der sagt med al respekt vil have indhentet hele debatten i dag om et fingeraftryksregister .
Vi sttter selvflgelig Rdets Eurodacforslag om et centralt fingeraftryksregister for asylansgere .
Det er i mine jne et af de meget f indgreb , der i nogen grad , for lidt , men i nogen grad kan fjerne de negative flger af bortfaldet af grnsekontrollen i Schengenlandene , en foranstaltning , bortfaldet af grnsekontrollerne , som vi i vrigt vil blive ved med at bekmpe .
<P>
Lige s selvflgeligt forkaster vi ndringsforslagene i kollega d ' Anconas betnkning , ndringsforslag , der p den ene side har til forml at vanskeliggre funktionen af dette s ndvendige fingeraftryksregister og p den anden side at give Kommissionen en beslutningsplads i asylpolitikken som slet ikke tilkommer Kommissionen .
<P>
Til sidst er det ogs min pligt at udvide debatten og minde om , at erfaringen har lrt , at mere end 90 % af alle asylansgninger efter undersgelse viser sig at vre grundlse .
Det br ogs lige nvnes nu , hvor s mange politikere i og uden for mit eget land bliver ved med at g ind for en slags julemandspolitik , der i den sidste ende fres p bekostning af og for regning af de mindre bemidlede og de fattigste i vores egen befolkning .
<P>
Jeg gentager til sidst , at gte politiske flygtninge efter min mening skal modtages i oprindelseslandets nabolande med en tilsvarende levemde og kultur og sledes ikke i Europa , og at vi er villige til ogs at sttte denne politik materielt .
<P>
For det andet , at asylbedragere , det er alts 90 % af ansgerne , bestemt skal udvises humant .
Frst da vil man i Europa p ny f tilslutning til at hjlpe alle gte flygtninge .
I dag er det desvrre , af forstelige grunde , ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Blak">
Fru formand , denne Eurodac-konvention er helt afgrende for at f Dublin-konventionen til at fungere .
Vi er ndt til at samarbejde i Europa omkring flygtningesprgsml .
Den aktuelle og tragiske situation med de kurdiske flygtninge er et eksempel .
Det er ndvendigt at have en effektiv og ansvarlig flygtningepolitik i EU .
Det er ikke et sprgsml om , hvem der skal have ret til asyl inden for EU .
Det handler derimod om en bedre fordeling af ansvaret for flygtningene i Europa .
Det gr simpelt hen ud p at f et bedre instrument til at afgre , hvilken medlemsstat der har ansvaret for at behandle en asylansgning , der indgives inden for EU .
<P>
P den ene side skal vi undg , at asylansgere bliver kastebold mellem forskellige lande , fordi ingen vil ptage sig ansvaret for behandlingen af deres sag .
Der er mange eksempler p tragiske sager , hvor asylansgere venter i revis p at f deres ansgning behandlet , eller de bliver sendt frem og tilbage mellem landene i Europa , fordi ingen vil tage ansvaret .
Det kan vi ikke byde mennesker , der i mange tilflde er flygtet fra undertrykkelse og tortur .
P den anden side skal vi undg , at der bliver for meget snyd .
Det er vigtigt , at alle lande bliver forpligtet til at tage fingeraftryk .
Kun p denne mde kan vi forhindre , at asylansgere skifter identitet efter at vre blevet afvist i en medlemsstat .
Hvis vi har en database med fingeraftryk , kan vi afslre snyd og misbrug med det samme .
Det vil ogs vre en fordel for de asylansgere , der har rent mel i posen .
<P>
Jeg er meget glad for , at ordfreren lgger vgt p , at oprettelsen af denne database ikke m betyde , at man gr p kompromis med asylansgernes retsbeskyttelse .
Asylansgere har krav p databeskyttelse .
Der skal vre sikkerhed og kontrol med oplysningerne bde om , hvem der har adgang til dem , og hvem der kan bruge dem .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , de blger af flygtninge , som for nylig er kommet til Europa , har henledt opmrksomheden p problemerne vedrrende asylansgere i Den Europiske Union .
<P>
Det Eurodac-system , som Kommissionen har fremlagt , er et forsg p at lse et af disse problemer .
Dublinkonventionen foreskriver , at en flygtning skal indgive sin asylansgning i det land , hvortil han frst kommer , og rette sig efter dets afgrelse , som glder for hele Unionen .
<P>
Gennem Eurodac-systemet forsger man nu at omstte dette princip i praksis for at undg , at hundredvis af personer uden papirer rejser rundt fra land til land , alt efter hvor der tilbydes de strste sociale fordele , mens de venter p en afgrelse .
De fingeraftryk , der tages , vil gre det muligt hurtigt , uden en lngere ventetid , at finde ud af , om den pgldende har ansgt om asyl i det land , hvortil han frst ankom .
Hastigheden er den strste fordel ved dette system , som derfor vil gavne de gte flygtninge , som indgiver en lovlig ansgning , og forhindre de vrige i at misbruge medlemsstaternes gstfrihed .
<P>
Eurodac er ikke et repressivt instrument beregnet til udvisning .
Som det blev sagt i aftes , br Europa ikke lukke sig over for flygtninge , men vre bent over for befolkninger i nd .
Eurodac skal tvrtimod bidrage til at opretholde evnen til gstfrihed ved at forhindre misbrug af systemet .
Sdanne misbrug er meget hyppige og begs - som de seneste begivenheder viser - meget ofte af srdeles velorganiserede og velinformerede kriminelle , som for enorme belb transporterer ndstedte mennesker og oplyser dem om mangler og svagheder i unionslandenes lovgivning .
<P>
De , som rber om skandale , nr de hrer ordet  repression  , overser , at ulovlig grnseoverskridelse nst efter narkotika er den mest indbringende kriminelle aktivitet for forbryderorganisationer af enhver stbning .
<P>
Debatten om de kurdiske flygtninge har gjort det klart , at der er behov for en europisk harmonisering p det asylpolitiske omrde .
Eurodac er et led i et sdant europisk samarbejde - et redskab , der skal muliggre en bedre hndtering af flygtningestrmmen .
<P>
Selvom man br vre positiv over for Eurodac-systemet som et teknisk redskab , der skal forhindre misbrug , br man ikke tabe problemets rsager af syne , nemlig forholdene i oprindelseslandene .
Her br europisk indenrigsog udenrigspolitik mdes , sledes at der kan fastlgges en samlet og derfor mere effektiv strategi .
<P>
Den Europiske Union br i hjere grad inddrage menneskerettighedsbetragtninger i sine forbindelser med disse lande , sttte mellemfolkelig forsoning p grundlag af retsstatsprincippet og fordmme politisk , konomisk og kulturel undertrykkelse af mindretal .
Den Europiske Union er en af verdens strste ydere af konomisk bistand .
Den br ogs skaffe sig et godt omdmme , nr det glder respekt for de demokratiske vrdier !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , Eurodac er en del af den restriktive og delvis brutaliserede flygtningepolitik , vi ser udvikle sig i Vesteuropa i dag .
EU-landene lukker sig stadig mere i forhold til store dele af omverden .
Alt for ofte behandles flygtninge p en uvrdig mde , som om de var forbrydere og ikke personer , der sger beskyttelse .
<P>
Grundlaget for Eurodac er , at en asylansgning kun skal behandles i et medlemsland .
Jeg er ikke enig i dette grundsyn og sttter derfor punkt 8 i betnkningen , som jeg mener , er helt afgrende .
Hver asylansgning skal behandles separat , uanset om man er med i et sdant register eller ej .
Det er et helt centralt punkt .
<P>
Der findes utallige eksempler p asylansgere , som har fet nej i et EU-land , men som siden har kunnet sge asyl i et andet land og har fet denne ansgning bevilget .
Jeg har selv flere personlige venner , som har klaret sig p den mde .
Man sprger sig selv , hvad der vil ske med dem , nr dette system begynder at fungere i praksis .
<P>
At tage fingeraftryk er en krnkelse af den personlige integritet .
Et obligatorisk system med fingeraftryk bygger i den sidste ende p , at den , som ikke vil give sit fingeraftryk skal tvinges til det , i sidste ende med vold .
Det glder for brn fra 14 r og opefter .
Dette er en alvorlig krnkelse af den personlige integritet .
<P>
Jeg mener ikke dette egentlig er ndvendigt .
I Sverige havde vi tidligere et system , som indebar , at kun den , som ikke p trovrdig mde kunne bevise sin identitet , havde pligt til at afgive fingeraftryk .
Det er en metode , som er fuldt tilstrkkelig til at afklare , hvem asylansgeren er .
<P>
I praksis kan asylansgerne heller ikke sige nej , da det skader deres sag , hvis de ngter at afgive fingeraftryk .
<P>
Forslaget til konvention indeholder desuden flere andre svagheder .
Jeg mener , at denne aldersgrnse p 14 r er for lavt sat , den burde i det mindste vre 18 eller 21 r , eller en anden alder , hvor en person kan betragtes som voksen .
<P>
Kravene til at oplysninger skal slettes fra systemet er ufuldstndige .
Der findes klare risici for , at der vil vre mennesker registreret , som opholder sig helt legalt i forskellige medlemslande .
Vi ved , at der fandtes et britisk og tysk forbehold til forslaget , som blev diskuteret p ministermdet i december .
I dette forklarer man , at personer , som har opholdstilladelse i et medlemsland , ikke m findes i registret .
Jeg mener , det er et helt naturligt krav , som man har fremfrt i forbindelse med disse forhandlinger , det er et retssikkerhedskrav .
<P>
Det er ogs uklart , p trods af det , der str i forslaget til konvention , hvilke muligheder , asylansgerne egentlig har for at f information , at kunne appellere og hvde deres ret .
Der findes et lignende system for kontrol af registret i Schengen Information System , som hedder JSA , Joint Supervisory Authority .
Det fungerer i dag skrmmende drligt .
Vi ved , at kontrollen er ringe , retssikkerheden er svag og mulighederne for at appellere er sm .
Jeg mener , der er en benlys risiko for , at man fr samme svagheder i Eurodac-systemet , som man har i Schengen-systemet i dag .
Det er et system , der indebrer , at flygtningen i praksis altid er i den svageste stilling .
<P>
Med disse ord vil jeg vise , at jeg er enig i meget af ordfrerens kritik .
Hun udpeger alvorlige mangler i det system , der findes .
Jeg er ikke enig i synspunktet , at Kommissionen skal have indflydelse p dette .
Det er et mellemstatsligt anliggende og et anliggende for medlemsstaterne .
Trods denne kritik vil jeg ved afstemningen stemme for d ' Anconas betnkning , da den tager s vigtige synspunkter p Eurodac-systemet op .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne gre hr . Buffetaut , som havde ordet lige fr , opmrksom p , at hans citat af Michel Rocard var ufuldstndigt .
Jeg vil gerne supplere det .
Michel Rocard sagde ganske vist , at Frankrig ikke kunne  tage imod al verdens elendighed  , men han tilfjede , at det skulle  ptage sig hele sin del  .
Det mener jeg er vigtigt at f sagt .
<P>
Forhandlingen om Eurodac-betnkningen konfronterer os med de problemer , som den manglende harmonisering af indvandrings- og asylpolitikken giver anledning til .
I gr havde vi en forhandling om tilstrmningen af kurdiske flygtninge til Italien og kunne konstatere , hvor svrt det er at gre noget ved problemerne , mens de brnder p .
P samme tid som man , med god grund , understregede det helt igennem hdervrdige i den italienske regerings holdning , mtte man konstatere , at Den Europiske Union som helhed udviste en vaklende og diskutabel holdning , fordi den ikke forinden , fr problemerne opstod , ved flles overenskomst havde fastlagt , hvilke foranstaltninger der ville skulle trffes i en sdan situation .
<P>
Eurodac-projektet er et udtryk for de bestrbelser , der gres for at komme frem til en harmoniseret praksis p asylomrdet .
Derfor tilslutter jeg mig det principielt , dog naturligvis p betingelse af at man er meget opmrksom p , som fru d ' Ancona fremhvede , at menneskerettighederne skal respekteres .
Det er hun selv i sin betnkning , som jeg sttter .
Jeg vil isr gerne understrege behovet for hurtige fremskridt , nr det glder harmonisering af praksis p asylomrdet .
<P>
Fru kommissr , De har stillet et forslag , der skal sikre midlertidig beskyttelse af fordrevne personer , og det har jeg allerede haft lejlighed til at komplimentere Dem for .
Men som De ved , vil dette initiativ , nr Rdet engang har vedtaget det , kun lse en del af problemerne .
For hvad har man de sidste par r kunnet konstatere om antallet af asylansgninger i Unionen ?
Jo , det nede et hjdepunkt i 1992 ; derefter er det faldet hvert r .
Flere medlemsstater har truffet nationale foranstaltninger , der skal afskrkke personer , som sger en bedre fremtid i Europa , men som ikke kan opn en sdan p grund af stadig strkere kontrol med indvandringen , fra at prve at opn flygtningestatus .
<P>
Disse nye foranstaltninger forklarer for en stor del nedgangen i antallet af ansgninger .
Man skulle s tro , at en strre andel af de nuvrende ansgninger s blev imdekommet .
Men , hr. formand , fru kommissr , det er det stik modsatte , man kan konstatere ; andelen af imdekomne ansgninger falder ogs konstant .
<P>
Er verden da pludselig blevet en fredens og velstandens havn ?
Der kommer daglig nye beviser for , at det ikke er tilfldet .
rsagen er mere enkel ; den skal sges i staternes stadig mere afvisende holdning og den stadig mere repressive politik , som de indfrer .
I visse medlemsstater fortolker domstolene Genve-konventionen p en mde , der strider mod den nd , hvori den blev til .
Faktisk forfulgte personer ngtes flygtningestatus med den begrundelse , at forflgerne ikke tilhrer staten ; Rdet stadfstede denne restriktive fortolkning i sin resolution af marts 1996 .
Dog tolererer man de pgldendes tilstedevrelse p Unionens omrde , da man , naturligvis , er klar over den risiko , som de lber , hvis de vender tilbage , men i flere medlemsstater uden at indrmme dem flygtningestatus , uden at give dem nogen rettigheder .
Nogle lande har indfrt supplerende former for beskyttet status , andre , bl.a. mit eget , arbejder p det .
Er det ikke nskeligt , fru kommissr , at man ogs fastlgger en flles politik p dette omrde og arbejder hen imod definitionen af en subsidir beskyttet status p EU-plan ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , den Europiske Unions ml er jo at realisere en asylpolitik , som hjlper de reelle flygtninge , det vil sige dem , der skal opn flytningestatus i henhold til Genve-konventionen , og for det andet at forhindre misbrug af asyllovgivningen .
Amsterdam har fastlagt retningslinjerne p vejen til en flles asylpolitik .
Dublin-konventionen , som jo er trdt i kraft , er det frste , helt afgrende skridt p vejen til en flles asylpolitik .
Det instrument , som vi nu diskuterer , Eurodac-systemet , er et instrument , der sikrer , at de mennesker , som har brug for hjlp , reelt bliver hjulpet , og som forhindrer , at asyllovgivningen bliver misbrugt .
Det er alts et godt instrument .
Det forslag , som Rdet forelagde os , er et instrument , der er acceptabelt , og som hjlper med til reelt at realisere Den Europiske Unions ml inden for asylpolitikken .
<P>
Men det , som Udvalget har gjort ved det med sine begrnsninger og tendentise konstateringer , tjener ikke til , at vi reelt nr de ml , som vi har sat os .
Forestil Dem de enorme omkostninger , som det medfrer , nr en ansger p trods af et afslag i n stat indsender en ny ansgning og derefter har ret til at f prvet sin sag igen med alle sine argumenter i alle de andre medlemsstater .
Vores systemer er overbelastede , og i sidste ende kan vi alligevel ikke hjlpe og ikke give asyl .
<P>
Som andet punkt vil jeg gerne nvne , at det ikke bliver muligt at sammenligne fingeraftryk med ansgere , som har ansgt i deres eget land , p grund af et forslag , som er kommet fra udvalget , hvorved vi dog kan konstatere , at det alt i alt kun er en lille del af ansgerne , som reelt opnr asyl .
Der er i midlertid tale om etcifrede procentsatser i landene , det vil sige , at der omvendt er mange uberettigede ansgninger .
Jeg kender til tilflde , hvor der blev ansgt om asyl op til 10 gange i forskellige stater , og s skal man ikke komme og sige , at asyllovgivningen i Europa ikke bliver misbrugt .
Vi skal gre noget ved det .
Hvis vi ser en tendens , som principielt stter alle de mennesker , som gr ind for , at vi tager fingeraftryk p asylansgere , i et drligt lys , s et det ogs et forkert signal og en forkert mde .
<P>
Vi har brug for Eurodac-systemet , fordi det sttter en god og korrekt asylpolitik og er rettet mod misbrug .
Derfor vil vi g ind for Eurodac-instrumentet , og det i den form , som Rdet har foreslet det som instrument .
Jeg - og det glder ogs PPE-gruppen - kan dog ikke tilslutte mig de forslag , som kommer fra udvalget .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , den mulighed , som Eurodac-systemet skal give for at bekmpe det eksisterende misbrug af asylansgninger af de mest forskellige rsager , skal man hilse velkommen .
Hvis det ville vre muligt ved hjlp af fingeraftrykssystemer , ved hjlp af lagring af fingeraftryk at forhindre gentagne ansgninger , ligegyldigt af hvilke grunde , af sociale , konomiske , familire grunde , fordi man ikke vil blive p t sted og s vil sge til et andet sted , er det i orden .
<P>
Men vi reducerer igen og igen de debatter , som vi har her om asyllovgivningen , til tekniske debatter .
Det gjorde vi i gr , det gr vi ogs igen i morgen .
Lad os stille os selv sprgsmlet : Hvorfor er vi egentlig tvunget til at tale om et Eurodac-system ?
Hvorfor taler vi altid , nr vi taler om asyl , som noget af det frste om misbruget af asyllovgivningen , som foregr med kriminelle bagtanker ?
<P>
Hr . Pirker , jeg har i elleve r vret borgmester i en tysk by , som grnser op til Nederlandene og Belgien .
Byen , som jeg er borgmester i , har den strste andel af bosniske borgerkrigsflygtninge .
De fleste kom fra Srebrenica og Gorazde til min by , blev optaget i min kommune , og vi har mttet tigge og bede dem om at erklre sig som asylansgere , fordi Forbundsrepublikken Tyskland ikke har nogen lovgivning om borgerkrigsflygtninge .
Der findes intet retsgrundlag for borgerkrigsflygtninge i Tyskland .
<P>
Jeg tiggede og bad folk : Sg nu asyl , selvom de sagde : Vi er jo slet ikke politisk forfulgt , vi flygter fra en borgerkrig og vil tilbage til vores land , nr borgerkrigen er slut .
Hvilket de i vrigt ogs gr i henhold til Dayton-aftalen !
Jeg mtte bede dem om at betragte sig selv som asylansgere , hvilket medfrte , at de kun kunne blive i min by .
Hvis de var taget et andet sted hen , hvilket jeg f.eks. havde vret glad for , fordi det ville have aflastet min kommunekasse lidt , ville der vre kommet en person som hr . Pirker og sagt : Lige et jeblik , Eurodac , fingeraftrykssystem for asylansgere , dr m I ikke tage hen !
<P>
Med dette eksempel nsker jeg at anskueliggre , at vi har behov for en kombination af forskellige politiske omrder i flygtningepolitikken i Den Europiske Union .
Der er nemlig igen og igen situationer , hvor mennesker f.eks. siger : Jeg vil indvandre til Den Europiske Union .
Det er jo a priori ikke forbudt .
Det er godt nok ikke anbefalelsesvrdigt , fordi der er de enorme afvrgefronter , men hvis nogen vil indvandre hertil , kan vedkommende principielt gre det , og det skal vi ganske enkelt skabe et retsgrundlag for .
Det har vi ikke .
Vi har ingen europisk indvandrerlovgivning , vi har ingen internationale love om indvandring .
Vi ptvinger de mennesker , som vil indvandre hertil , en status som asylansgere .
Det er den fare , som vi selv skaber for asyllovgivningen . Vi selv !
<P>
I Den Europiske Union har vi altid n og samme fremgangsmde . Vi bengter , at Europa er et indvandringskontinent , og det p grund af den fattigdomsstruktur , som vi selv har en del af skylden i , frst og fremmest fra nord mod syd og ogs fra vest mod st , samt visse EU-medlemsstaters manglende beredvillighed til at dele den rigdom , der er .
Det vil vi komme til at se meget tydeligt i debatten om udvidelsen .
Naturligvis har vores rigdom en magnetisk effekt p de fattigere regioner omkring os .
Svaret herp kan ikke vre afvrgelse , men skal vre styring , og det p tre retsomrder , som skal forbindes med hinanden : Indvandringskvoter , klare regler for optagelse af borgerkrigsflygtninge , som har behov for midlertidig beskyttelse , og endelig er der kernen i den politiske forflgelse tilbage , og den vil s vre uproblematisk .
S vil de heller ikke have brug for Eurodac .
<P>
Hvis De tror , at det kan reguleres p mellemstatsligt plan , kolleger i PPE-gruppen , siger jeg til Dem i dag : Vgn dog snart op af den drm !
De danner det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , De danner de facto-staten EU , men De vil drive den videre i omringet tilstand , opdelt p et plan , hvor det lnge har vret ndvendigt med harmoniseringer .
Hvis vi ikke ophver denne disfunktion , s fr Europa ikke succes hos sine egne borgere p grund af denne uligevgt .
Derfor br De blive lidt mere harmoniseringsvenlig , nr det drejer sig om integration og ikke kun , nr det drejer sig om afvrgemanvrer .
<SPEAKER ID=31 NAME="Gradin">
Hr. formand , lad mig begynde med at lyknske ordfreren , d ' Ancona , med en god og vel gennemarbejdet betnkning om Eurodac-konventionen .
Jeg hilser ogs den hurtige behandling , som sagen har fet her i Parlamentet , velkommen .
<P>
Nr vi diskuterer Eurodac-konventionen , m vi gre det i lyset af Dublin-konventionen , da det er der , vi finder kriterierne for , hvilket medlemsland , der har ansvar for behandlingen af en asylansgning .
Der findes ogs reglerne for , hvordan en asylansger kan sendes tilbage til det land , som skal bedmme asylansgningen .
<P>
Dublin-konventionen blev underskrevet i juni 1990 .
Efter syv r , alts i september i fjor , trdte den i kraft .
Det er imidlertid ikke nok med et juridisk system for princippet om frste asyl og for at det skal kunne fungere .
Det er derfor , man i Dublin-konventionen henviser til artikel 15 paragraf 12 , om at vi behver en dataregistrering af informationen om asylansgernes identitet .
Det er i denne sammenhng , at Eurodac kommer ind som et supplement .
Det er nemlig som et supplement til Dublin-konventionen , Eurodac skal ses .
<P>
Ved hjlp af Eurodac bliver det muligt at opdage , om asylansgninger indgives flere steder af en og samme person .
Det er vsentligt , at vi ved det , hvis Dublin-konventionen overhovedet skal kunne fungere effektivt .
Dette er p sin side kun muligt ved hjlp af et datasystem for fingeraftryk , hvilket ogs genfindes i Eurodac-konventionen .
<P>
Vi arbejder her inden for en institutionel ramme , som er i forandring .
Det forslag til Eurodac-konvention , som vi diskuterer her i dag , er fremlagt under Maastricht-traktatens regler .
Kommissionen er bevidst om , at Amsterdamtraktaten indebrer en anden institutionel ramme , men vi mener ikke , at vi kan vente p , at den ny traktat trder i kraft , men at vi derimod behver Eurodac-systemet nu , hvis Dublin-konventionen skal vre trovrdig og effektiv .
Ligesom Nassauer mener jeg , at det er vigtigt , at vi fr hurtige procedurer og at mennesker meget hurtigt fr besked om , hvilken situation , de havner i .
Det synes jeg ogs , den sidste tids begivenheder i Italien viser , nemlig at vi har behov for et anderledes system end det , vi har i dag .
Samtidig vil jeg understrege , at hvis Eurodac-konventionen ikke er i kraft , nr Amsterdam-traktaten ratificeres , s er det naturligt , at Kommissionen vender tilbage og fremlgger et fllesskabsinstrument .
<P>
Kommissionen er enig i Parlamentets synspunkt , at konventionen skal vre helt i overensstemmelse med reglerne om databeskyttelse , hvilket jeg mener , den er i sin nuvrende form .
Under diskussionen om forslaget har Kommissionen arbejdet for , at principperne for databeskyttelse skal vre i overensstemmelse med Fllesskabets regler p omrdet , selvom forordningen om databeskyttelse ikke er anvendelig p det tredje sjleomrde .
Jeg mener , at vi nu har net et acceptabelt niveau for databeskyttelsen .
Vi br derfor sttte kompromiset om artikel 6 , som foreskriver , at Ministerrdet efter en femrsperiode skal overveje , om det stadig er ndvendigt at beholde data om personer , som er blevet bevilget flygtningestatus .
<P>
Kommissionen hilser ogs en rkke af de ndringsforslag , der er fremlagt , velkommen .
Det glder specielt forslagene nr 1 , 11 , 16 , 19 , 20 , 27 , 29 , 30 og 34 , som vi nu overvejer .
ndringsforslag 20 omfatter dele , som vi kan acceptere , specielt princippet om beslutninger vedrrende implementeringsaktiviteter og at de skal gennemfres ved flertalsbeslutning .
<P>
Endelig vil jeg understrege , at Eurodacs virksomhed helt vil vre afhngig af , hvordan vi klarer finansieringen , bde med hensyn til oprettelsen af systemet og virksomheden som sdan .
Det er mit hb , at princippet om fllesskabsfinansiering vil blive vedtaget , og det er ogs det , Kommissionen sttter .
Hvis det bliver tilfldet , vil Europa-Parlamentet f en afgrende rolle at spille i , hvordan det fremtidige Eurodac skal fungere .
Kommissionen ser frem til at behandle sprgsmlet om Eurodacs finansiering sammen med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Grnbog om den lovpligtige revisors rolle
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0373 / 97 ) af Sierra Gonzlez for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens Grnbog  Den lovpligtige revisors rolle , stilling og ansvar i Den Europiske Union  ( KOM ( 96 ) 0338 - C4-0451 / 96 ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , en rkke konomiske sammenbrud i den seneste tid med alvorlige konsekvenser for investorerne har sat sprgsmlet om regnskabers plidelighed i forgrunden og dermed revisorens rolle .
<P>
Sprgsmlet fortjener srlig opmrksomhed , fordi revisoren er blevet garant for regnskabernes njagtighed , og fordi der i Den Europiske Union ikke eksisterer nogen ensartet lovgivningsramme for dennes rolle , stilling og civilretlige ansvar i henhold til hvilken virksomhedernes krav om bedre og mere gennemsigtig information om deres regnskabsmssige situation kan afhjlpes .
<P>
Med de nye selskabs- og virksomhedsformer og ligeledes de nye finansielle produkter har revisionsberetningen fet en enestende vrdi , hvilket ogs glder aspekterne vedrrende revisorens uafhngighed og faglige kunnen .
Grnbogen vurderer det som en negativ faktor , at der i Den Europiske Union ikke eksisterer en ensartet holdning og en fllesskabsaktion .
<P>
Vedrrende den lovpligtige revisors rolle eksisterer der ikke et fllesskabsdirektiv til regulering af alle de juridiske aspekter .
Dette manglende forhold erstattes af henvisninger til delsprgsml indeholdt i forskellige direktiver , og de enkelte medlemsstaters nationale grundlggende lovgivning , hvis regelst ikke altid er specifikke , bidrager til denne splittede og uensartede situation .
<P>
I lyset af de forhold der er udarbejdet for det indre marked og den flles mnt synes det relevant at udvikle sig mod en flles aktion .
I grnbogen viser Kommissionen sig imidlertid at vre i tvivl om indhold og udformning af den behrige juridiske foranstaltning til formulering af den flles aktion .
Nogle gange refereres der til ndvendigheden af at opstille nogle minimumsprincipper og andre gange til muligheden for at formulere en simpel henstilling til medlemsstaterne .
I den situation er det ndvendigt at anmode Kommissionen om at konkretisere sine mlstninger p kort og mellemlang sigt for indfrelse og ivrksttelse af et indre marked p revisionsomrdet sammen med en tidsplan og de foranstaltninger , den agter at foresl eller se bort fra .
<P>
Under alle omstndigheder er det en uopsttelig ndvendighed at foresl en lovgivningsmssig foranstaltning til harmonisering af mindstekravene til indholdet i revisionsprotokollerne .
<P>
Grnbogen synes at foretrkke et fllesskabsrevisionsprincip eller nedsttelse af et st mlstninger , som skal glde for dette arbejde i hele Den Europiske Union , og som skal faststte de forpligtelser eller lovmssige betingelser , som revisoren skal opfylde i sit hverv .
<P>
Problematikken bestr i at , selvom medlemsstaterne anerkender et flles ml for revision , det vil sige en garanti for at offentliggjorte regnskaber , resultatopgrelser og aktiver og passiver giver et plideligt og objektivt billede af virksomhedens situation , s varierer lovgivning , skik og praksis medlemsstaterne imellem , og denne forskellighed i holdninger pvirker effektiviteten af regnskabsrevisionen .
<P>
P den anden side skal jeg ppege , at protokollernes plidelighed str i relation til sandfrdigheden af den information , revisoren modtager .
Kommissionens tanker om at forelgge et udkast til henstilling med henblik p at forbedre virksomhedsledelse i medlemsstaterne er i denne henseende absolut berettiget .
<P>
Til sidst vil jeg gerne beklage , at vi ikke har haft adgang til den undersgelse , som Kommissionen har ivrksat af de bestemmelser om civilretligt ansvar , der glder i de forskellige nationale lovgivninger eller til de forelbige konklusioner p konferencen i december 1996 omkring grnbogen .
Det er klart , at Parlamentet ikke kan udtale sig om dette sprgsml uden sagskendskab .
Det er sikkert , at en revisor i ethvert land i Den Europiske Union kan ifalde civilretligt ansvar , strafansvar og professionssanktioner , men ansvarsformerne og fristerne for at gre ansvaret gldende varierer mrkbart fra t land til et andet s , hvis man ikke rder over tilstrkkeligt materiale , lader det til at man med henblik p at beskytte brugerne - i ordets bredeste betydning - skal undersge muligheden for , at alle revisorer har en lovpligtig minimumsforsikring med samme indhold i alle medlemsstater , eller at de er tilsluttet en tvungen garantifond .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne henlede opmrksomheden p ndvendigheden af at det tekniske underudvalg - under det kontaktudvalg for regnskabsdirektiverne , som man ptnker at nedstte - br sammensttes af en bred kategori af brugere af revisionsprotokoller , for resultatet af revisionsprotokollerne er ikke kun branchekyndige revisorers ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , dette er en vigtig betnkning om Kommissionens grnbog om den lovpligtige revision , og jeg vil gerne takke fru Sierra Gonzlez for en udfrlig og gennemarbejdet betnkning .
<P>
Det er et vigtigt emne . Det sikrer selskabers solvens og konomiske retskaffenhed , og det er specielt vigtigt set i lyset af selskabers begrnsede ansvar .
Det m vre i forbrugerens , investorens og selskabets egen interesse , at der er tillid til regnskaberne .
<P>
Betnkningen omhandler efter min mening fem hovedemner : revisorers rolle , revisorers ansvar , revisorers kvalifikationer og faglig regulering , revisorers bevgelighed i Den Europiske Union og behovet for almengyldige standarder for den lovpligtige revision .
<P>
Jeg tilslutter mig srligt ordfrerens anbefalinger i afsnit 11 , om at revisorer skal vre dkket af en lovpligtig minimumsforsikring og vre tilsluttet en garantifond .
Min gruppe vil sttte betnkningen og srligt fru Palacio Vallelersundis ndringsforslag , der ger klarheden og sikkerheden i afsnit 7 .
<P>
Jeg nsker at fremhve en srlig bekymring : Det formodes , at artikel 51 i det fjerde direktiv ikke er korrekt omsat til italiensk lov .
Det vurderes , at 100.000 selskaber ikke er underlagt lovpligtig revision af regnskaber i Italien , hvilket bringer trovrdigheden ved disse selskabers regnskaber i fare .
Det ville vre en hjlp , om Kommissionen kunne tage dette sprgsml op , og jeg kan forst , at Kommissionen allerede har sendt en begrundet udtalelse til Italien vedrrende det ottende selskabsdirektiv , der omhandler revisorers faglige kompetence .
<P>
Afslutningsvis , det er mske nok et trt emne , men det er yderst vigtigt for , at konomien i Den Europiske Union kan fungere godt ; det er et middel til beskyttelse af forbrugere og investorer og br stttes af netop de rsager .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru kommissr , det er svrt at tilfje mere til de tidligere taleres indlg om den lovpligtige revisors betydning .
Det er svrt , for i et stadig mere komplekst samfund sker virksomhedernes fortolkninger utvivlsomt ofte p grnsen af lovgivningen .
Og for ikke at nvne mere end to eksempler , som ordfreren selvflgelig har ppeget med den sirlighed , der har prget hele hendes arbejde , finansieringsteknik - dt man benvner finansieringsteknik - eller kategorisering af fordringer kan delgge hele billedet af aktiver og passiver - et plideligt , reelt billede - som er selskabsregnskabets pligt .
<P>
Denne tvetydighed betyder , at det for handelssikringens skyld for hele samfundet er ndvendigt at krve at disse branchekyndiges tjenesteydelser , for at de kan gennemfres i det nskede omfang , opfylder de nvnte krav om uafhngighed , fri konkurrence , ansvar , klarhed .
Det er disse bekymringer , der vedrrer alle , staterne , virksomhederne , forbrugerne .
Det er ligeledes ndvendigt at tilfje , at der eksisterer en traktatbestemt kompetence , kompetencen til at udforme det indre marked .
<P>
For det frste er der her tale om enekompetence , ikke blandet kompetence , hvor subsidiaritetsprincippet fungerer som kompetencefordelingsprincip .
Her ligger kompetencen hos De Europiske Institutioner .
Det skal tydeliggres .
Det er blevet ppeget , men det er ndvendigt at fremhve det .
<P>
For det andet , m dette utvivlsomt tydeliggres med et " hvor langt skal man g ?
 Hvor meget det end drejer sig om enekompetence , finder ingen det formlstjenligt at tage flere forholdsregler end de absolut ndvendigste til at opn de mlstninger , som traktaten indeholder om harmonisering og konsolidering af det indre marked .
Hvis man umiddelbart harmoniserede de regler , som forelbig er fuldstndig uensartede i medlemsstaterne , skulle arbejdet med udstedelse af regulativer - som er en fllesskabsbefjelse - ikke udfres .
I dette tilflde som i s mange andre er den bedste myndighed den , der ikke behver tage forholdsregler , men som kan tilskynde til disse forholdsregler .
<P>
I den forbindelse vil jeg fremhve , at de berrte sektorer i medlemsstaterne arbejder meget med at indskrpe ndvendigheden af en sdan umiddelbar harmonisering .
<P>
Derfor har vi en fllesskabskompetence , som skal udves .
I virkeligheden er der allerede blevet gjort brug af den .
Ikke blot det omtalte fjerde regnskabsdirektiv , ogs det syvende direktiv og sektordirektiverne om bank- og forsikringsvirksomhed henviser til den lovpligtige revisors rolle .
<P>
Og det er sandt , som det ogs er blevet sagt , at i nogle tilflde - helt konkret i artikel 51 i det fjerde direktiv om rsregnskaber - er den ikke anvendt korrekt , men i dag behandler vi et andet problem : lege ferenda over hvilken der skal udformes regler .
<P>

Hvis dette anliggende - sikkert ligesom sprgsmlet vedrrende den umdeholdende koncentration af store revisionsfirmaer ; en proces som vi str midt i , det er ikke lngere de seks store , nu er der frre og i den seneste tid har vi jvnligt kunnet hre og lse om denne nyhed i medierne - ikke vedrrer denne grnbog , er det sprgsml , der angr Kommissionens kompetenceopdeling og i sidste ende Kommissionen , hvis opgave det er at kontrollere traktaternes strenge gennemfrelse .
<P>
Her er der tale om noget andet .
Vi taler om det , der skal gres , de regler der skal udformes for at opn det indre marked , for at opn at reglerne bliver sammenhngende og harmoniserede i de enkelte medlemsstater , og betnkningen af fru Sierra , som genoptager Kommissionens tanke om , at PPE-gruppen - p hvis vegne jeg taler - vil sttte undertonen i det fremsatte ndringsforslag til afsnit 7 , som jeg allerede har omtalt , vedrrer i det vsentlige revisionsprotokollernes indhold - det m ikke forekomme , at det lovpligtige indhold varierer fra n medlemsstat til en anden ; den eksterne og interne revisors implikation ; udfrelse af erhvervet - det vil sige fri etableringsret , oprettelse af datterselskaber og garantier til fri udveksling af tjenesteydelser .


<P>
Ligeledes er tanken om det allerede omtalte tekniske underudvalg ijnefaldende og sluttelig ndvendigheden af en klar afgrnsning af de sidelbende tjenesteydelser , som revisionsfirmaer har en tendens til at yde under virksomheds- og erhvervsmssige udvidelser .
<P>
Behovet for at vre uafhngig , behovet for at fremfre en ekstern vision , som er fuldstndigt adskilt fra den virksomhed , revisorerne rdgiver , bevirker at man skal tilse - og i den retning gr PPE  s ndringsforslag - at man ikke p forhnd dmmer om udfaldet ; men det er ndvendigt at Kommissionen retter sig mod problemet , om hvordan denne uafhngighed etableres eller garanteres , specielt i forbindelse med de lovmssige tjenesteydelser , eftersom en lovpligtig rdgiver er en uafhngig fagkyndig , som tager parti , som befinder sig i virksomheden , der har hans interesse .
Hans rolle skal vre klart og tydeligt afgrnset i forhold til revisorens rolle , som , og med dette slutter jeg , hvis han skal vre noget , er fuldstndig uafhngig
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke ordfreren for hendes omhyggelige og meget dybtgende betnkning .
Den foregende taler har sagt : Der er en koncentration af revisionsfirmaer i gang .
Ordfreren siger , at det ikke har noget at gre hermed . Det har absolut noget at gre med dette .
Ligesom de store konglomerater , bankerne og forsikringsselskaberne har sluttet sig sammen , mrker vi ogs , at alle mulige erhvervsgrupper slutter sig sammen i sektoren for tjenesteydelser . Advokater , notarer , fiskalister og konsulenter .
Nu viser det sig , at revisoren , der tidligere var prototypen p den opknappede og ubestikkelige , ensomt arbejdende person , der kun kom for at kontrollere , at bgerne stemte , nu er blevet til en person i virksomhederne , som ogs tnker med om , hvordan problemet , og heri ligger Kommissionens ansvar , lses med manglen p enhed i den europiske skattelovgivning .
Hvordan skal vi tackle dette problem ?
<P>
S viser det sig , at fusionen af store revisorfirmaer hen over grnserne med konsulenter faktisk opstr herved , og det er s igen Kommissionens manglende indsats for at komme frem til en harmonisering af skattesystemerne , der spiller en rolle i denne proces ; eller medlemsstaternes , for de nsker det ikke , Kommissionen vil faktisk godt .
Det betyder ogs , at derved er den erhvervsrisiko , som revisorerne nu lber , meget forskellig .
For den strkker sig fra mange milliarder i BBCI-posen til en lovbestemt risiko p DEM 500.000 i Forbundsrepublikken .
Det er en s stor forskel , hr. formand , at der m ske noget .
<P>
Nu nsker vi ikke nogen kumulation .
Derfor har vi indgivet vores ndringsforslag til punkt 7 .
Jeg mener , at fru allelersundis ndringsforslag gr lidt for vidt . Det giver for stort spillerum .
Det er for forbrugerne og ogs for de sm virksomheder af strste betydning , at der udover den rene kontrol ogs fortsat kan gives en lettere form for rdgivning .
Det vil vi gerne beholde af hensyn til forbrugerne .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , fru Sierra Gonzlez har tacklet en rkke komplekse sprgsml i sin betnkning .
Med hensyn til Kommissionens grnbog mener jeg dog , at det er vores opgave at stille sprgsml og ppege retninger snarere end at behandle den som lovgivning .
<P>
Der er to aspekter af problemerne .
Det mere specifikke aspekt dkker minimumsstandarder for udvelsen af revision .
Jeg mener , at regnskabet fra en hvilken som helst virksomhed , herunder fonde og velgrende institutioner , br vre underlagt de samme bestemmelser i hele Fllesskabet , og at der br vre gensidig anerkendelse af kompetencen hos de personer , der er bemyndiget til at udfre revisionsptegninger .
<P>
Jeg mener ikke , at Kommissionen har haft succes med gennemfrelsen af alle de direktiver , som allerede er blevet indfjet i lovbogen .
Artikel 51 i det fjerde direktiv er blevet nvnt af to kolleger , og jeg mener , at gennemfrelsen af det ottende direktiv i samtlige medlemsstater ligeledes krver mere arbejde af Kommissionen .
Det ville naturligvis hjlpe , hvis alle medlemsstater havde ens lovpligtige krav til regnskaber , hvilket vi endnu har til gode .
<P>
Det mere overordnede aspekt omhandler anerkendelsen af , at virksomheder har udviklet sig til at vre verdensomspndende i lbet af den tid , vi har forsgt at gennemfre harmoniserede regnskabsstandarder .
Multinationale selskaber , internationale selskaber og - forhbentlig en dag - europiske selskaber vil krve , at der er harmoniserede bestemmelser vedrrende revision .
De liberale erhverv har naturligvis selv fulgt med tiden , og adskillige revisionsfirmaer er blevet globale i deres aktiviteter .
Personligt er jeg bekymret for , at disse firmaer bliver koncentreret p for f hnder .
Det er min overbevisning , at der br vre mindst fem multinationale revisionskoncerner i verden .
Dette er mere vigtigt nu , hvor disse firmaer tilbyder rdgivning og konsulentvirksomhed .
Aktionrer har brug for at vide , at den rdgivning , deres selskaber tilbydes , er fuldstndig uafhngig .
Teorien om kinesiske mure er ikke god nok .
Jeg er naturligvis klar over , at kommissr Gradin vil fortlle mig , at bestemmelserne vedrrende disse problemer ikke er en del af opgaven , men jeg mener , at problemerne trner sig op , og at det er ndvendigt at bringe dem p bane og forst dem .
<P>
Afsnit 7 har skabt nogle problemer , og det fremgr ikke helt tydeligt af ordlyden i ndringsforslag 1 af fru Vallelersundi , hvad hendes hensigt var , men hendes forklaring her til morgen under forhandlingen har gjort det klart , at vi kan sttte ndringsforslaget .
Gruppen sttter fru Gonzlez ' betnkning .
<SPEAKER ID=39 NAME="Gradin">
Hr. formand , denne debat handler om revisionens fremtid i Europa .
Revision og regnskab betragtes af og til som emner for specialister , som ikke fortjener nogen politisk opmrksomhed .
God revision ger imidlertid sandsynligheden for , at den konomiske information er plidelig - og plidelig konomisk information er vsentlig for det indre marked .
De , som benytter sig af regnskabsafslutning , betragter revisionsrapporten som en garanti for , at regnskaberne er plidelige .
Der findes f regler om revision p EU-niveau .
<P>
Vi har forskellige revisionssystemer i medlemsstaterne , bde med hensyn til revisionens indhold og normerne for , hvordan den br udfres .
Denne mangel p overensstemmelse forhindrer i mange tilflde det indre markeds funktion .
Det var p denne baggrund , Kommissionen udgav grnbogen , netop for at starte en diskussion p hjt niveau i Europa om disse sprgsml .
Den blev godt modtaget ved en konference , som Kommissionen arrangerede i december 1996 .
Mere end 200 reprsentanter for stat og erhvervsliv udtrykte deres generelle sttte af synspunkterne i grnbogen .
<P>
Europa-Parlamentets standpunkt er meget vigtigt for vores analyse .
Deres udtalelser hjlper os i Kommissionen med om kort tid at kunne udarbejde en meddelelse om revision .
<P>
Lad mig fremhve nogle synspunkter .
Vi er alle enige om at begynde arbejdet med at skabe en mekanisme for revisionsnormer p EU-niveau .
Denne mekanisme vil kunne udformes som en teknisk underkomit for kontaktkomiten for regnskabsdirektiverne .
Underkomiten skal best af reprsentanter for medlemsstaterne og for brancheforeninger .
Jeg er enig i , at brugerne af revisionsrapporter br vre nrt knyttet til den tekniske underkomits arbejde .
Underkomiten vil i srdeleshed flge brancheforeningens arbejde og til sin tid vise os , om der er behov for lovgivning for at opn mlene .
<P>
De ndringsforslag , der er fremfrt vedrrende revisorens uafhngige stilling , belyser , hvor vigtigt dette sprgsml er , specielt p et tidspunkt , hvor der rder usikkerhed om erhvervets fremtidige udformning .
De , der bruger revisionsrapporter , m kunne stole p , at revisoren er uafhngig .
Derfor er det ndvendigt at bestemme , hvilke andre tjenester end revisortjenester , en revisor kan udfre , og at disse regler efterleves .
Hvis brancheforeningen udfrer det , der krves , er alt godt og fint .
Hvis ikke , s m vi alts overveje lovgivning , da vi alle er enige om , at revisoren har en nglerolle i virksomhedernes kontrol- og overvgningssystemer .
Kommissionen og den nye underkomit skal overveje de forskellige forslag , som er blevet fremlagt i forbindelse med grnbogen og , naturligvis , ud fra den betnkning , som vi nu diskuterer her i Parlamentet .
<P>
Sprgsmlet om revisorens erhvervsmssige ansvar er meget komplekst .
Vi har behov for nrmere at undersge , hvordan forskellige systemer indvirker p det indre marked .
P dette punkt foretager Kommissionen i jeblikket en separat undersgelse af , hvordan ansvarssprgsmlene hndteres i forskellige lande .
<P>
Vi er enige om , at man br afskaffe alle nu gldende forskrifter i medlemslandene , der begrnser virksomhedens grundlggende bestemmelser om etableringsfrihed og frihed til at levere tjenester .
Traktatens bestemmelser glder fuldt ud for handel med revisionstjenester .
Vi m gre strre fremskridt , nr det drejer sig om at lette gensidig anerkendelse af revisorers kvalifikationer mellem medlemslandene .
Med disse synspunkter vil jeg ogs fremfre en tak til ordfreren for et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Alpetransit
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige sprgsml :
<P>
B4-1009 / 97 - O-0111 / 97 , af Simpson for De Europiske Socialdemokraters Gruppe , til Kommissionen , om forhandlinger mellem Den Europiske Union og Schweiz om landtransport ; -B4-1014 / 97 - O-0138 / 97 , af Kreissl-Drfler og andre for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , til Kommissionen , om forhandlinger mellem Den Europiske Union og Schweiz om landtransport ; -B4-1105 / 97 - O-0180 / 97 , af Jarzembowski for Det Europiske Folkepartis Gruppe , til Kommissionen , om forhandlinger mellem Den Europiske Union og Schweiz om landtransport ; -B4-1106 / 97 - O-0181 / 97 , af Santini for Gruppen Union for Europa , til Kommissionen , om alpetransit ; -B4-1107 / 97 - O-0183 / 97 , af Wijsenbeek for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , til Kommissionen , om alpetransit ; -B4-1108 / 97 - O-0184 / 97 , af Leperre-Verrier for Gruppen Europisk Radikal Alliance , til Kommissionen , om alpetransit ; -B4-1015 / 97 - O-0185 / 97 , af Puerta og Papyannakis for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe - Nordisk grnne Venstre , til Kommissionen , om alpetransit .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , mine bemrkninger vil i hj grad vre rettet mod Kommissionen .
Dette specielle sprgsml - sprgsmlet om en transitaftale med Schweiz - har medfrt en lang rkke forhandlinger .
Det er som at klatre op ad en stige : vi synes at komme et eller to trin op , hvorefter der sker noget , s vi glider et eller to trin ned og ender njagtig , hvor vi startede .
<P>
For jeblikket synes problemet at vre koncentreret om strrelsen af vejafgifterne for den lastvognstrafik , der passerer gennem schweizisk omrde .
Vi er ndt til at erkende , at der opstr andre problemer som flge af mangelen p en aftale .
Overbelastningen i strig og Italien ved Brenner-passet er nu s alvorlig , at miljet hrges fuldstndigt , og folk , der tager uden om Schweiz , kan regne med store trafikforsinkelser .
Men der er ogs overbelastning p den franske side af Alperne .
Medlemsstaterne i EU str over for problemer , fordi det ikke er lykkedes os at n til en aftale med schweizerne .
<P>
Vi er ogs ndt til at anerkende behovet for at beskytte det alpine milj , herunder de alpine omrder i Schweiz .
Den schweiziske regering har inden for de sidste uger udvist en vis fleksibilitet i forhandlingerne .
Det hilses velkommen .
Vi har dog brug for en aftale hurtigt - dog ikke for enhver pris , det m vi sl fast - som anerkender bde Den Europiske Unions og Schweiz ' behov og forhbninger .
<P>
Jeg er taknemmelig for kommissr Kinnocks og for det nylige hollandske og luxembourgske formandskabs hidtidige bestrbelser .
Den kendsgerning , at det britiske formandskab viderefrer sprgsmlet om en aftale , viser , hvor vigtig den er .
<P>
Vi har afgjort brug for en aftale .
Vi m alle op p barrikaderne og forsvare vores strke holdninger .
Schweizerne kan gemme sig bag Alperne .
Den Europiske Union kan gemme sig bag behovet for denne transit .
Men hvis vi gr det , kan vi risikere , at vi ikke fr en aftale p plads , og det er befolkningen i strig , Brenner-passet , Frankrig og Italien , der vil lide under det .
<P>
Jeg beder derfor om en fordobling af vores bestrbelser p at f denne vigtige transitaftale helt p plads .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , min gruppe vil gerne vide af Kommissionen , og i dette tilflde er det kommissr Van den Broek , om den europiske indsats ved forhandlingerne med Schweiz rimer med de forpligtelser , som Den Europiske Union har ptaget sig i en tidligere fase .
Her tnker jeg naturligvis p den ene side p transitaftalen med Schweiz , men p den anden side ogs p alpeaftalen .
I henhold til denne alpeaftale , som alle medlemsstater har underskrevet , og som alts ogs er bindende for os , har Unionen forpligtet sig til at gre en indsats for en overflytning af transporten gennem Alperne fra vej til jernbane .
<P>
I transitaftalen str der , at lastvogne , der krer gennem Schweiz , ogs plgges de eksterne omkostninger og her srligt miljudgifterne .
I lyset af disse forpligtelser anser jeg det ikke for rimeligt , at Kommissionen og Rdet modstter sig den schweiziske strben mod afgifter for den tunge transport , der er hje nok til virkelig at bevirke en overflytning fra vej til jernbane .
<P>
Jeg vil endnu en gang minde om den schweiziske folkeafstemning i 1994 , der har fastsat , at transittransporten inden r 2005 skal kre p skinner .
Ved de igangvrende forhandlinger med Schweiz viser Unionen skandalst lidt respekt for grundloven i det dog stadigt suverne Schweiz .
P en kynisk mde ofres det gode naboskab for vejtransportlobbyens interesser .
Jeg m dertil sige srligt den nederlandske vejtransport i dette tilflde .
<P>
Til min beklagelse lader minister Jorritsma sig bruge af Nederlandene , distributionslandet , som en slags bugtalerdukke .
Sidste tirsdag har Parlamentet i betnkningen af hr . Sarlis endnu en gang understreget , at transporten gennem Alperne s vidt muligt skal foreg med jernbane .
Vi m vre konsekvente , vi m srge for , at vi faktisk realiserer dette , og det betyder , at vi m tage nogle skridt i retning af Schweiz .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg kan ikke helt tilslutte mig det , som den foregende taler sagde , selvom jeg gerne ville .
Her drejer det sig ikke om hollndernes interesser , dr ville jeg jo vre at finde p Deres side , men det drejer sig om grkernes , italienernes , strigernes , tyskernes , franskmndenes , englndernes interesser .
Jeg kunne nvne mange medlemsstater .
Vi har ganske enkelt behov for transitten gennem Alperne .
Det er ikke acceptabelt for os , at Schweiz siger , at vi er lyksalighedens  , gr dog , hvad I vil ved Brennerpasset , gr dog , hvad I vil i Frankrig , vi lukker butikken !
Fru kollega , man kunne ogs prve at antyde over for schweizerne , at den , som gr det konomisk umuligt for os at kre gennem Schweiz , skal passe p , at vi ikke gr krselen ud af Schweiz konomisk umulig , for at sige det helt klart og tydeligt !
<P>
Det gr ikke , at vores industris og vores forbrugeres interesser bliver behandlet p en mde , som om vi altid skal bukke os .
Tvrtimod , vi har n metode , der integrerer to fremgangsmder .
Vi vil beskytte miljet .
Vi vil g over til at bruge jernbanen , men jeg kan stadig ikke se , at det , som den schweiziske regering ville gre for virkelig at gennemfre , at man gr over til at bruge jernbanen , allerede er realiseret .
rligt talt , jeg kan stadig heller ikke se , at strigerne , tyskerne og italienerne er net s langt med hovedtunnelen i Brenner , som de egentlig skulle vre .
Den kendsgerning , at vi ikke er kommet videre med jernbanen , kan man dog ikke laste vognmndene for og plgge dem helt opskruede afgifter .
<P>
Jeg siger det helt uforblommet : Det gr ikke , at Schweiz forventer af os , at vi skal vre taknemmelige , nr landet snker prisen p gennemkrsel fra CHF 410 til 360 .
Det er stadig vk uacceptabelt .
Det skal vi sige til schweizerne .
Vi skal ogs sige til dem , at de er en del af en samlet pakke , nemlig sprgsmlet om landtransporten .
Der er jo ogs mange andre sprgsml , som spiller en rolle i forhandlingerne .
Vores kolleger i Schweiz skal overveje , hvad de vil .
<P>
Jeg vil gerne beskytte den schweiziske regering .
P grund af sin forfatning er den i en yderst vanskelig situation .
Jeg mener dog ikke , at man kan sige , at vi indfrer en afgift p den tunge lastvognstrafik , som er afhngig af lastvognenes strrelse , det er vores mlestok , og det skal hele Europa rette sig efter , fordi vi schweizere har vedtaget det !
Sdan kan man ikke leve sammen i Europa .
Jeg hber , at schweizerne indser , at netop arbejdstagerne i Grkenland og i Italien har en interesse i at markedsfre deres varer .
<P>
Derfor tror jeg , at vi skal sige til schweizerne , at vi hverken kan eller vil acceptere opskruede afgifter .
Jeg siger ogs til visse personer her i Parlamentet , ogs til min kollega van Dijk : Det hedder sig ofte , at hvis de i det mindste ville snke priserne til det strigske niveau ved Brennerpasset , ville det vre godt nok for os .
Dr siger jeg nej !
Hvis jeg husker ret , har Parlamentet stttet Kommissionen i at ivrkstte et tvisteml p grund af den seneste afgiftsforhjelse ved Brennerpasset .
Jeg vil gerne minde om , at Kommissionen heller ikke glemmer det .
Lad os for s vidt i fllesskab presse p , for at vi hurtigt kan n til enighed med Schweiz .
Men ikke for enhver pris , som hr . Brian Simpson sagde !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , det ser ud til , at der er flere vigtige aktrer i dette spil : p den ene side de europiske borgere , som med denne type regulering forsger at forsvare deres eget territorium , deres milj og alts deres eget liv .
Der er ogs krav fra andre aktrer , f. eks. vognmnd og alle de konomiske sektorer , som er forbundet hermed .
Der er i denne sag , hvis ikke ligefrem liv at forsvare , s helt sikkert arbejdspladser .
Kommissionens rolle i forhandlingerne mellem Schweiz og EU er derfor vanskelig , og transitbetingelserne i alle alpine EU-grnseovergange afhnger af resultatet af denne aftale . Den er sledes ogs vigtig , isr for Brennerpasset , som uden tvivl er det mest mtlelige nglepunkt for den store nord-sydforbindelse , isr nr - og vi hber det sker hurtigst muligt - den store jernbaneakse , som i bedste fald skal forbinde Stockholm og Palermo , bliver frdig .
<P>
Hele denne trafik skal vi imidlertid nu lede tilbage til de snvre omrder i de alpine grnseovergange .
I et dokument fra Kommissionen str der , at - ogs hvad angr forhandlingerne med Schweiz - niveauet for den fremtidige vejskat skal sammenkdes direkte med de faktiske udgifter til infrastrukturerne .
Disse udgifter inkluderer vedligeholdelse og modernisering af infrastrukturerne , men ikke nybygning eller vrige udgifter i forbindelse med vejtransport .
<P>
Parallelt med dette opretholder EU det krav , at vejskattens niveau i Schweiz altid skal vre sammenlignelig med den , der glder for Brennerpasset .
Der er benlyst meget snvre forbindelser mellem disse to sager .
Det skal ogs siges , at selv samme kommissr Kinnock har nsket at kunne afslutte forhandlingerne med Schweiz , fr landet indgr aftale med De 15 om euroafgiften .
strig nsker det samme og afventer faststtelsen af den schweiziske vejafgift for at kunne faststte en hjere afgift i Brennerpasset og dermed pvirke de store lastvogne , der skal til Schweiz , til at kre uden om strig .
Det er grnsende til det usportslige , kunne man sige . Og her skal Kommissionen vre meget opmrksom p sin rolle som dommer , fordi spillet ikke kun drejer sig om en aftale med Schweiz , men ogs om den interne trovrdighed .
<P>
Brennerpasset har , som vi husker , allerede fet srbehandling i det store stridssprgsml om de alpine grnseovergange i et kompromisprojekt med fire hovedpunkter : en anderledes betalingsmde med vogne benvnt Euro-0 , Euro-1 og Euro-2 ; en reduktion p 50 % for stater som Grkenland og Irland , der p grund af deres geografiske beliggenhed har bedt om denne specielle tarif ; midlertidige suspensioner frem til slutningen af 1999 for Spanien , Frankrig , Italien , Portugal og Grkenland ; men der er ogs en generel alpin klausul med en allerede fastsat speciel afgift for Brennerpasset .
Jeg sprger alts kommissren , hvad der skal ske med disse anvisninger , og hvordan forhandlingerne med Schweiz vil kunne modificere dem , nr Kommissionen allerede nu har fastsat nogle belb : man taler f. eks. om ECU 72 , nr en Euro-0-lastbil , det vil sige en lastbil fra kategorien med fire eller flere aksler , passerer om dagen og ECU 165 for passage om natten .
<P>
Denne situation bliver endnu kraftigere trukket op , hvis vi kaster et blik p statistikken . Iflge den vil kun 15 % af transittrafikken i 2001 foreg p jernbane og over vand og 81 % p vej .
I jeblikket er tallet 72 % . Lsningen er derfor vigtig , sdan som det flere gange er blevet sagt , hr. kommissr , ligesom en udvidelse af jernbaneinfrastrukturen er vigtig for at give vognmndene et konkret alternativ .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , hr. kommissr , det er p tide , at der sker noget .
Fordi s lnge aftalen ikke er p plads , er der undvendig omkrselstrafik .
Det betyder ogs , at der hvor lastbilerne krer over Brennerpasset , giver vi strigerne mulighed for at tage os ved nsen unilateralt .
<P>
Det er godt , at Kommissionen nu har startet en procedure herimod .
Fru Van Dijk og hr . Voggenhuber begynder nu hver gang med at rbe : Det skal kre med jernbane , men den mulighed eksisterer ikke .
Der er ikke tilstrkkelige alternativer for at f lastbilerne med jernbanen .
Ltschberg og Gotthard har endnu ikke net den rigtige hjde , og i strig er der ikke gjort noget som helst ved Brennerjernbanen .
<P>
Det betyder ganske enkelt , at vi befinder os i en situation , hvor vi er ndt til at indg en aftale .
Det skyldes ogs medlemsstaterne , der ikke har givet Kommissionen tilstrkkeligt spillerum i mandatet .
<P>
Kort sagt er vi enige om , at vi ved forhandlingerne med Schweiz skal begynde med de rigtige ml .
Vi m sledes ogs som Fllesskab bidrage til det forhold , at Schweiz nu er i gang og har lovet os at lave to tunneler i NEAT med den rigtige hjde .
De har imidlertid indstillet arbejdet p en af de to tunneler , og det er stadigvk ikke muligt at kre om bord i toget i Basel og af igen i Chiasso .
Det havde schweizerne ellers lovet .
<P>
Kort sagt , jeg vil endnu en gang anmode Kommissionen om at begynde forhandlingerne i ro og mag og i fuld benhed .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , det sprgsml , som vi i dag samles om , er vsentligt .
Forhandlingerne med Schweiz har stet i stampe i mnedsvis p grund af transportproblemet .
Det trnger sig derfor p at gre status over forbindelserne med vores alpine nabo .
De schweiziske myndigheder er tilsyneladende indstillet p at give visse indrmmelser .
Vi anmoder derfor Kommissionen om at orientere os om situationen og redegre for de fremskridt , som skulle vret opnet iflge pressen .
Sprgsmlet om passagen gennem Schweiz har jo betydning for vejtrafikken i Alperne som helhed .
<P>
Derfor mener jeg , ligesom de vrige medlemmer af min gruppe , at forbindelserne med Schweiz p transportomrdet ndvendigvis m ses i sammenhng med transporten gennem Alperne som helhed , og at det haster med at lse problemerne vedrrende de katastrofale miljvirkninger af den stigende biltrafik .
Jeg skal blot nvne t eksempel : forureningen af Chamonix-dalen , som p grund af Mont Blanc-tunnelen er af et omfang , der svarer til forureningen i en strre by .
Man forstr derfor den bekymring , som det vkker hos befolkningen i svel Mont Blanc-omrdet som Val d ' Aoste , nr man drfter muligheden af at gre tunnelen dobbelt s stor .
<P>
Lsninger findes dog .
Frst og fremmest m man lse striden med Schweiz og finde frem til en afgiftsstruktur , der opmuntrer til anvendelse af forureningsdmpende udstyr .
Derefter - og det er et yderst vigtigt element - m man fremme jernbanetransporten og udvikle transporten med blokvogn .
En overgang fra vej- til jernbanetransport vil ganske vist koste mange penge og krve omfattende investeringer , men vi m ikke glemme , at det er fremtidens lsning .
I den forbindelse vil TGV-forbindelsen Lyon-Torino , herunder bygningen af jernbanetunnelen MontmlianTorino , gre det muligt at lette den kombinerede transport gennem Alperne .
<P>
Dette projekt br derfor fres ud i livet , og medlemsstaterne tilskyndes til at anlgge den ndvendige infrastruktur .
I vrigt br der udvises en ganske srlig opmrksomhed over for den projekterede jernbaneforbindelse mellem Genve og Bourg-en-Bresse eller Chambry over Mcon .
<P>
Den nye schweiziske prsident har udtalt sig optimistisk om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og Schweiz .
Lad os hbe , at det vil gre det muligt for os at lse op for denne vanskelige situation .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Leperre-Verrier .
Jeg beder om medlemmernes opmrksomhed angende en anmodning fra min side .
Hr . Baldarelli beder mig om at fremskynde hans indlg , fordi han er ndt til straks at begive sig til Italien .
<P>
Jeg har ikke befjelse til at ndre indskrivningsrkkeflgen og den orden , der glder for retten til at tage ordet , men hvis intet medlem modstter sig , vil jeg kunne imdekomme hr . Baldarellis anmodning , idet jeg samtidig anbefaler , at han afkorter sit indlg .
Hvis der ikke kommer nogen indsigelse , vil jeg gre sledes .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg synes , at vi skulle hre kommissren og s ikke flere , ellers skal vi til at planlgge endnu en omgang .
Det gr ikke , at man foretrkker n frem for en anden .
Jeg foreslr , at kommissren taler , og at det derefter er slut , og s stemmer vi !
At der er nogle talere , som fr lov at tale efter kommissren , det gr ikke .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Jarzembowski .
Som det kan konstateres , foreligger der en indvending .
Hr . Baldarelli , jeg kan ikke imdekomme Deres anmodning .
<SPEAKER ID=51 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , denne debat finder sted p et interessant tidspunkt , svel i den fase hvor forhandlingerne med Schweiz foregr og i den fase , hvor den interne diskussion finder sted i Unionen om srligt transporttaksterne .
Som det er de rede parlamentsmedlemmer bekendt , er der p det sidste transportrd i den forlbne mned sket vsentlige fremskridt .
Kommissionen hber fortsat , at vi under Det Forenede Kongeriges formandskab vil kunne afslutte vores arbejde p en tilfredsstillende mde p de vigtigste punkter .
<P>
Jeg ppeger , selvom denne debat koncentrerer sig om transportproblematikken , at forhandlingerne med Schweiz omfatter en lang rkke andre forhold , og at aftalen inden for Unionen , som Kommissionen ogs nsker at holde fast ved , er at forhandlingerne om de forskellige sektorer skal afsluttes p en ligevgtig mde , bde inden for sektorerne som sdan og mellem sektorsagerne .
<P>
Med hensyn til landtransporten har vi hele tiden strbt imod at lgge grunden til en trinvis udvikling af en sammenhngende politik og for skabelsen af sammenlignelige betingelser for en vedvarende transport over Alperne .
Vi har gjort store fremskridt i retning af en aftale med schweizerne og er sledes blevet enige med Schweiz om flgende punkter .
Forhjelse af den hjest tilladte vgt for lastvogne i Schweiz fra 28 til 40 t og dette i to faser , der pbegyndes i 2001 og som skal vre afsluttet i 2005 .
Dette i kombination med et nyt takstsystem p grundlag af distancer i kilometer for vejtransporten i Schweiz .
<P>
Det andet punkt , som der er opnet enighed om , er udvidelse og justering af lfterne vedrrende infrastrukturudviklingen med hensyn til jernbanekorridorer gennem Schweiz .
Endvidere en udvidelse af tilsagnene med hensyn til jernbanekapaciteten og kvalitet og pris for tjenesteydelserne , srligt den kombinerede transport og dernst ogs udvidede tilsagn vedrrende integrationen af det schweiziske jernbanesystem i det regelvrk , der ogs er gldende i Unionen .
Endvidere ogs udviklingen af de skaldte hurtiggodstogslinjer .
<P>
Ligeledes er der aftalt passende sikringsforanstaltninger for at rette skvheder inden for alpetransporten bde i Unionen og Schweiz .
Til sidst er der ogs opnet enighed om en rkke forbedringer i adgangs- og transitmulighederne for lastbiler p 40 t , der umiddelbart kan realiseres .
<P>
Som bekendt er der stadig forskellige synspunkter vedrrende en rkke ikke ubetydelige detaljer , herunder srligt den takst , der skal faststtes for anvendelsen af de schweiziske veje i henholdsvis r 2001 og 2005 .
Andre komplekse problemer drejer sig om en eventuel toldafgift p de fire vigtigste alpepas i Schweiz , et forbud mod natkrsel og med en overgangskvote for lastbiler p 40 t .
Schweizerne har dog givet udtryk for deres forstelse for Unionens bekymring og har , efterhnden som forhandlingerne er skredet frem , erklret sig villige til at anstrenge sig for at imdekomme os p en lang rkke punkter .
Nu , hvor der p begge sider er en reel politisk vilje til stede , m man med rimelighed kunne antage , at de resterende meningsforskelle ogs kan ryddes af vejen .
<P>
Med hensyn til den skaldte lige behandling , kan Kommissionen bekrfte , at princippet om ikke-diskrimination vil blive en integreret del af den fremtidige aftale med Schweiz , og at begge parter ogs er enige p dette punkt .
<P>
Sidste r under drftelserne af et forslag om et direktiv fra Kommissionen vedrrende brugsrettigheder for anvendelsen af veje , det skaldte eurovignetproblem , var Transportrdet ikke villig til at acceptere Kommissionens opfattelse af begrebet srbare omrder .
<P>
Rdet undersger imidlertid nu mulighederne for at optage en alpeklausul i henhold til hvilken , naturligvis inden for bestemte grnser og p bestemte betingelser , en hjere brugsret af den strigske rute kan anvendes , en hjere brugsret end den gennemsnitlige takst .
Denne klausul i kombination med et tilfredsstillende resultat af forhandlingerne med Schweiz skal bidrage til , at der i hele alpeomrdet tilvejebringes og opretholdes en varig spredning af trafikken .
Bde Kommissionen og Rdet har dog kraftigt ppeget , at vi ikke kan godkende et resultat , hverken med hensyn til forhandlingerne med Schweiz eller drftelserne af en alpeklausul , der bevirker , at alperuten bliver uforholdsmssig dyr .
<P>
Det Europiske Fllesskab er selvflgelig part i Alpekonventionen , det er mit svar til fru Van Dijk .
Parlamentet kan derfor ogs stole p , at Kommissionen vil srge for , at Fllesskabet opfylder sine forpligtelser i henhold til Alpekonventionen og tilpasser sin transportpolitik i forhold til mlstningerne i denne konvention .
Kommissionen mener dog , at der ikke opns ret meget ved at stemple alpeomrdet som srbart omrde .
Det ville vre mere nyttigt , hvis man inden for Unionen kunne blive enige om transportprotokollen til Alpekonventionen .
Desvrre har n medlemsstat hidtil ikke kunnet godkende de forslag , der for alle andre aftaleparter er acceptable .
<P>
Til sidst , hr. formand , skal det meddeles , at Kommissionen var tilfreds med det resultat , som Transportrdet opnede i sidste mned , hvor medlemsstaterne har anmodet Kommissionen om at fortstte forhandlingerne p basis af det nyeste schweiziske forslag og om at forberede en aftale , der blandt andet indeholder takster baseret p infrastrukturomkostningerne og som indeholder en forhjelse af kvoten for lastbiler p 40 t for perioden 19992005 .
De sprgsml vil uden tvivl blive undersgt p ny p nste Transportrdsmde i marts , hvorefter Kommissionen selvflgelig vil informere Parlamentet ad de normale kanaler .
<P>
P grund af problematikkens enorme omfang og manglen p tid , hr. formand , vil jeg ikke g nrmere ind p alle andre aspekter .
Jeg hber , at de rede parlamentsmedlemmer har forstelse herfor , og jeg vil naturligvis ved afslutningen af denne diskussion forsge at give svar p direkte sprgsml .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen genoptages kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Der verserer et rygte om , at man har mttet kassere og genoptrykke en nylig finsk udgave af De Europiske Fllesskabers Tidende .
Jeg vil gerne bede formandskabet om at se p sagen , og meddele omstndighederne til Parlamentet .
<P>
Det er tilsyneladende relateret til Parlamentets annonce i den finske udgave af De Europiske Fllesskabers Tidende , hvor man sger en person til en A3-stilling i Den Juridiske Tjeneste , og jeg citerer , i det omfang jeg forstr finsk ,  til at lede en gruppe idioter  .
Jeg har omtalt Den Juridiske Tjeneste i mange forskellige vendinger , men denne har ikke vret en af dem .
Kan De bede om at f foretaget en undersgelse for at finde ud af , hvordan dette er opstet , og hvilke skridt der bliver taget , for at synderen kommer til at betale for genoptrykningen ?
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Tak hr . Tomlinson .
Jeg skal bede generalsekretren om at finde en person i tjenestegrenene , der ikke er idiot , til at svare Dem .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=55 NAME="Cox">
Hr. formand , dette er en kortfattet , men meget kompliceret betnkning , som frembragte bred enighed i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Udvalget stttede enstemmigt syv ndringsforslag .
Nogle blev godkendt af Kommissionen , som anfrt i gr aftes , mens andre blev forkastet .
Ud fra drftelserne , som havde stor deltagelse kl . 23.30 i gr aftes , mener jeg , at der er basis for yderligere undersgelse og dialog mellem Parlamentet og Kommissionen vedrrende visse flsomme aspekter .
Snarere end at udforme indholdet p nuvrende tidspunkt , ville jeg foretrkke at drage fordel af yderligere overvejelse , at henvise betnkningen til udvalget og derefter vende tilbage med noget begge institutioner kan godkende .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=56 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , jeg anmoder om opdelt afstemning vedrrende ordene " har vret straffet og  , og derefter har jeg et mundtligt ndringsforslag .
Der str i resten af fru Roths ndringsforslag 21 r , og det vil jeg gerne have ndret til 18 r .
Hvis der kommer til at st 18 r , kan vores gruppe godkende det .
Det er de to ndringer i det ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=57 NAME="Sainjon">
Hr. formand , efter at have drftet det med hr . Schwaiger fremstter jeg et mundtligt ndringsforslag til forenkling af det ndringsforslag , som jeg har stillet , hvorefter man slet og ret udelader ordet  faststtelse  .
Jeg er sledes indforstet med , at ordet  faststtelse  udelades af det ndringsforslag , som jeg har stillet .
<P>
( Mundtligt ndringsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , efter at ordet  fastlggelse  nu er blevet taget ud , sledes at Euro-Rdet herefter ikke fastlgger valutakurserne , kan vi g ind for ndringsforslaget og ogs for hele betnkningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for betnkningen .
Vi mener dog , at der er grund til at stille sig skeptisk til konstruktionen af det kompensationssystem , som betnkningen behandler .
Det er en stillingtagen , som ikke skal ses som manglende forstelse for den rolle , salget af fiskeprodukter spiller for Azorerne , Madeira , De Kanariske er og det franske departement Guyana samt for behovet for solidaritet med Fllesskabets perifere omrder .
Vi mener imidlertid , at konstruktioner af den type , sagen omfatter , besvrliggr en ndvendig reformering af den flles fiskeripolitik .
Fiskeriudvalgets forslag til retsakt medvirker ikke til , at dette forhold ndres , snarere tvrtimod .
<P>
Betnkning af d ' Ancona ( A4-0402 / 97 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , den skaldte Eurodac-konvention har til forml at oprette et europisk database over asylansgeres fingeraftryk med henblik p , i overensstemmelse med Dublin-konventionen af 15. juni 1990 , at fastsl , i hvilken medlemsstat den frste asylansgning er indgivet og , flgelig , hvilken medlemsstat der skal behandle den .
<P>
Gruppen Nationernes Europa er generelt positiv over for denne konvention , som indgs p mellemstatsligt grundlag i henhold til den nuvrende artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union .
Vi skal blot bemrke , at Rdet ikke har redegjort klart for alle sine motiver til dette skridt , og det er lidt af en skam , for det kan udmrket vre dem bekendt .
Der er ingen grund til , at borgerne ikke skal kende dem .
Det er nemlig sledes , at der findes personer , som har for vane at indgive falske asylansgninger , og som efter at have fet afslag i n medlemsstat evner at prve lykken i alle de vrige , en efter en , idet de forsger at drage fordel af eventuelle huller i medlemsstaternes bestemmelser .
Det er hensigtsmssigt at kunne afslre sdanne personer , sledes at man undgr , at den samme ansgning behandles to , tre eller fire gange .
Men da de pgldende hver gang skifter identitet , er det vanskeligt at afslre dem p anden mde end ved hjlp af fingeraftryk .
<P>
Rdet har imidlertid fet den drlige id at blande EU-maskineriet ind i projektet , dels ved at tildele Domstolen befjelser p omrdet , dels ved at bestemme , at der skal stilles EU-budgetmidler til rdighed for systemet , og dels ved at hre Europa-Parlamentet om det hele , selvom det , efter vores opfattelse , ikke havde pligt til dette i medfr af artikel K.6. Parlamentet har udnyttet brechen og vedtaget en rkke ndringsforslag , som dels indebrer , at kontrollen med systemet overfres til Kommissionen , og at forvaltningen af det i strst mulig udstrkning gres til et EU-anliggende , dels prver at svkke dets betydning .
Vi er naturligvis imod disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=61 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for et veludfrt arbejde med betnkningen .
Vi vil gerne fremhve , at indfrelsen af et system til sammenligning af asylansgeres fingeraftryk i sig selv ikke er en garant for , at man kan opn en efterstrbt human og geners asylpolitik , som indebrer , at medlemslandene solidarisk giver asylansgere ret til et fristed .
For at en sdan asylpolitik skal opns , krves der andre aktiviteter og dybtgende indsatser , som skal styrke det flles synspunkt mellem medlemslandene om behovet for en geners og human asylpolitik .
<P>
Vi mener derimod , at oprettelsen af Eurodac skal ses i lyset af muligheden for at opn en sdan human og geners asylpolitik i Den Europiske Union .
De forslag til ndringer af Rdets retsakt , som kommer til udtryk i betnkningen , indebrer , at asylansgernes selvflgelige ret til integritet styrkes , hvilket vi ser som en vigtig grund til at sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Ahlqvist og Theorin">
Vi er meget kritiske over for Rdets forslag om at oprette Eurodacregistret .
Eurodac kan resultere i en stadig mere restriktiv og brutal flygtningepolitik fra medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Hver ansgning om asyl skal behandles for sig , uanset om asylansgeren tidligere har sgt om asyl i et andet EUland .
Dermed stiller vi os kritiske til grunden til , at Eurodac-registeret oprettes , hvilket netop er , at en asylansgning kun skal behandles i et land .
Vores mening er , at flygtninge skal have samme ret til personlig integritet , som vores borgere har .
At tage rutinemssige fingeraftryk af flygtninge tager vi afstand fra .
Konsekvensen af denne regel indebrer ogs , at der i den sidste ende kan blive krvet tvang og vold mod personer fra de er 14 r .
<P>
Reglerne , der findes om sletning af oplysninger i det centrale register er ogs utilstrkkelige .
I dagens datasystemer er garantierne utilstrkkelige for , at samtlige oplysninger virkelig er blevet slettet .
Det m ogs vre en selvflge , at ingen oplysninger om personer , der har fet opholdstilladelse i en af EU ' s medlemsstater , skal forblive i registeret .
Kontrolmyndighedens befjelser skal klargres yderligere .
Det samme glder ogs den enkelte asylansgers mulighed for , dels at kunne f information om sine rettigheder , dels at kontrollere at oplysningerne er korrekte .
<P>
Forslaget til betnkning retter en betydelig kritik mod Eurodac , som vi er enige i .
Vi stemmer derfor for betnkningen i sin helhed ved slutafstemningen .
Vi har dog stemt imod visse dele af betnkningen .
For det frste kan vi ikke lide , at det foresls i betnkningen , at Kommissionen skal vre ansvarlig for registeret .
EuropaKommissionen er en embedsmandsstyret institution med meget svag demokratisk kontrol . For det andet vender vi os strkt imod , at Rdet skal kunne trffe beslutning med kvalificeret flertal ved gennemfrelsen af Eurodac .
Vores grundsyn er , at samarbejde i denne type anliggender skal varetages p mellemstatsligt niveau .
<SPEAKER ID=63 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en betnkning , der handler om oprettelsen af et dataregister ( Eurodac ) med asylansgeres fingeraftryk .
Vi mener , at et sdant register er et ndvendigt instrument , nr det skal afgres , hvilken medlemsstat der har ansvaret for behandlingen af en asylansgning , der indgives inden for EU .
Eurodac kan vre med til at forhindre , at asylansgere bliver kastebolde mellem forskellige lande , fordi ingen vil tage ansvaret for behandling af deres sag .
Det kan ogs vre med til at forhindre snyd , det vil sige , at asylansgere skifter identitet efter at vre blevet afvist i en medlemsstat .
Vi sttter d ' Anconas betnkning , da den lgger vgt p , at databasen ikke m g p kompromis med asylansgernes retsbeskyttelse .
Vi mener ogs , at det kan vre en fordel i forhold til bde effektivitet og databeskyttelse at inddrage Kommissionen i forvaltningen af databasen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Le Gallou">
Den Nationale Front har altid kmpet , og vil altid kmpe , imod ulovlig indvandring .
En effektiv kontrol af asylansgningerne og asylbetingelserne er et af midlerne til at dmme op for tilstrmningen af indvandrere .
<P>
Det automatiserede Eurodac-system til genkendelse af asylansgeres fingeraftryk vil gre det muligt at samle de retslige og strafferetslige oplysninger , der foreligger om en asylansger , og dermed tillade den enkelte medlemsstat at have en vis kontrol med asylansgningerne .
P grundlag af de oplysninger , som den indhenter om en person , vil den suvernt kunne tildele eller ngte vedkommende asyl .
<P>
Men fru d ' Ancona nsker i sin betnkning at berve medlemsstaterne al suvernitet p omrdet .
Hun mener , at Eurodac-systemet skal administreres af Kommissionen i stedet for af medlemsstaterne .
Desuden vil hun faststte snvrere grnser for anvendelsen af systemet .
<P>
Endnu en gang skal nationalstaten og dens suvernitet udvandes p et omrde , som efter sin karakter burde vre forbeholdt den .
Endnu en gang fremstr den vildfarelse , som Amsterdam-traktaten reprsenterer med sin overfrsel af retlige og indre anliggender fra medlemsstaterne til EU , med al nskelig tydelighed .
<P>
Den store europiske si bliver i stadig hjere grad en realitet .
Efter Schengen-Europas afskaffelse af de indre grnser flger nu Amsterdam-Europas afskaffelse af de ydre .
<SPEAKER ID=65 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling (V), Bonde og Sandbk (I-EDN)">
Undertegnede parlamentsmedlemmer forholder sig meget kritiske til det Eurodac-register , som Rdet vil oprette .
Eurodac er en del af den stadig mere restriktive og brutaliserede flygtningepolitik , som vokser frem i EU , en politik , som ofte indebrer , at flygtninge behandles som om , de var forbrydere .
<P>
Vi mener , at hver ansgning om asyl skal behandles for sig , uanset om asylansgeren tidligere har sgt asyl i et andet EU-land .
Vi stter dermed sprgsmlstegn ved grundlaget for Eurodac-systemet , hvis mlstning er , at en asylansgning kun skal behandles i et land .
Vi mener , at flygtninge har samme ret til personlig integritet , som andre mennesker .
Dermed er det urimeligt at tage fingeraftryk af flygtninge p et systematisk grundlag .
Specielt alvorligt er det , at en sdan regel i sidste instans krver , at der kan bruges tvang og vold mod personer fra de er 14 r .
<P>
I d ' Anconas betnkning rettes der en betydelig kritik mod Eurodac , en kritik , som i stor udstrkning stemmer overens med vores syn p sagen .
Vi har dog stemt imod alle de dele af betnkningen , som indebrer , at Kommissionen skal vre ansvarlig for registeret .
Europa-Kommissionen er et organ , der str under meget svag demokratisk kontrol .
Desuden mener vi , at samarbejde i denne type af sager skal ske mellemstatsligt .
<P>
Vi mener , at de regler , der findes om sletning af oplysninger i det centrale register , er utilstrkkelige .
Selvflgelig skal ingen personer , der har fet opholdstilladelse i en medlemsstat , risikere at have sine oplysninger stende i registeret .
Vi mener ogs , at kontrolmyndighedens befjelser er uklare og utilstrkkelige .
Det samme glder for asylansgerens mulighed for at f information om sine rettigheder og kontrollere , at oplysningerne er korrekte .
<P>
Betnkning af Mann ( A4-0403 / 97 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for resolutionen , da vi mener , at det er rigtigt at udvikle de konomiske og kommercielle relationer med USA .
<P>
Samtidig mener vi dog , at resolutionen undgr at kritisere USA p flere punkter , hvor det ville vre rigtigt .
Det ville for eksempel vre p sin plads med hensyn til menneskerettigheder at ppege , at de fleste delstater i USA udver ddsstraf .
Vedrrende miljet kunne man have ppeget USAs modstand mod mere vidtgende internationale aftaler p miljomrdet , nu sidst manifesteret i Kyoto .
Med hensyn til arbejdsmarkedet kunne man have ppeget de strkt antifaglige aktioner , som mange arbejdsgivere i USA benytter sig af , ofte med myndighedernes fulde accept .
<P>
Betnkning af Sierra Gonzlez ( A4-0399 / 97 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , fru Sierra Gonzlez ' betnkning tager sigte p at gre informationssamfundet - telekommunikationsmidler som Internet for at vre mere prcis - til et redskab , der kan fremme den konomiske og sociale samhrighed og beskftigelsen .
<P>
Vi kan ikke andet end samtykke i hendes nske om , at informationssamfundet kommer alle til gavn , herunder , og isr , de mindst udviklede omrder og de mest ugunstigt stillede personer .
Ligeledes er vi lydhre over for hendes id om at fremme livslang uddannelse og hendes nske om , at man respekterer flersprogetheden i informationssamfundet .
<P>
Desuden understreger hun i betnkningen med god grund den positive betydning , som informationssamfundet kan f for landdistrikterne .
Gennem fjernarbejde , som gr det muligt at bevare en rkke erhvervsaktiviteter p landet , kan det yde et vigtigt bidrag til en afbalanceret regionalplanlgning .
<P>
Man m imidlertid passe p , at informationssamfundet ikke bliver et tvegget svrd .
Tillad os , endnu en gang , at understrege faren for , at den nye teknologi letter udflytningen af en del af servicesektoren i Den Europiske Union til lande med lav ln og drlig social beskyttelse .
Allerede nu har de europiske virksomheder i vidt omfang flyttet deres bogholderi eller deres kundeservice til Indien eller Singapore .
Dette udgr en alvorlig fare for beskftigelsen i Den Europiske Union , som vi m forebygge ved hjlp af passende foranstaltninger .
Vi noterer os i vrigt med tilfredshed , at ordfreren har vret lydhr over for vores bekymringer p dette omrde .
<P>
Derfor har Gruppen Nationernes Europa besluttet at stemme for denne betnkning , idet den samtidig udtrykker sin anerkendelse af ordfrerens konsensusfremmende egenskaber .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bernardini">
Den betnkning om samhrighed og informationssamfundet , som vi skal tage stilling til i dag , supplerer Kommissionens grnbog  Liv og arbejde i informationssamfundet : Mennesket i centrum  .
<P>
I grnbogen undersges det , hvilken betydning fremkomsten af de nye informations- og kommunikationsteknologier ( IKT ) vil f for samhrigheden og for de forskellige regioner i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil for min part koncentrere mig om to omrder : betydningen for borgeren og betydningen for de regionale uligheder .
<P>
Hvad den menneskelige dimension angr har man i nogle r primrt anskuet IKT ' s udvikling i et beskftigelsesfremmende perspektiv .
Men som det understreges i fru Sierra Gonzlez ' fremragende betnkning , er det ikke givet , at IKT skaber flere arbejdspladser , end de delgger .
Alligevel m man betragte deres udvikling som led i en proces , i hvilken individet br indtage den vigtigste plads .
<P>
P uddannelsesomrdet br de unge kunne flge med i udviklingen af dette nye samfund .
Det forudstter , at skoler , gymnasier og uddannelsescentre fr det forndne udstyr .
Takket vre dette nye aktiv vil der opst en arbejdskraft , som er bde kvalificeret , effektiv og efterspurgt .
<P>
Vores bestrbelser br ogs rette sig mod de konomiske aktrer .
Jeg tnker i den forbindelse p sttteforanstaltninger for SMV .
De kan ved selv at blive brugere af den nye teknologi blive en kilde til skabelse af hjt kvalificerede arbejdspladser .
<P>
Med hensyn til det geografiske aspekt er det oplagt , at IKT kan forstrke de regionale skvheder .
Blot ved at betragte situationen p brugerniveau kan man konstatere , at forsyningsgraden med hensyn til computere - isr i landdistrikterne - ikke er srlig hj .
Vores bestrbelser br derfor koncentrere sig om infrastrukturerne og om oprettelsen af netvrk .
Som fru Sierra Gonzlez med god grund understreger i sin betnkning , gr kun 2 % af strukturfondenes udgifter til investeringer i telesektoren .
Deres interventioner har indtil nu rettet sig mod den grundlggende infrastruktur ( telefonlinjer osv .
) . Interventionsomrderne br revideres med henblik p en strre spredning .
Adgangen til den nye informations- og kommunikationsteknologi kan lettes ved at etablere IKT-centre p skoler , biblioteker og i offentlige centre .
P samme mde br man sttte nyskabende eksperimenter i SMV og bakke de foranstaltninger , der ledsager dem , op .
<P>
Kommissionen , der kan fungere som igangstter , br med de midler , som den rder over , spille en stimulerende rolle .
<SPEAKER ID=69 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne lyknske fru Sierra Gonzlez med hendes betnkning .
<P>
Det grundlggende sprgsml er trffende formuleret .
 Vil de nye informations- og kommunikationsteknologier ophve den eminente socialiseringsfaktor , som arbejdspladsen er , ved at henvise arbejdstagerne til hjemmet for at udfre fjernarbejde , eller vil de give de tyndtbefolkede og udviklingsmssigt tilbagestende omrder en ny chance ?
 Sprgsmlet er simpelt .
<P>
Det er svaret ikke .
Sandsynligheden for at begge disse hypoteser realiseres , rejser sprgsmlet om , hvilken betydning informations- og kommunikationsteknologierne vil f . Hvad dette angr deler jeg de tanker , som fru Sierra Gonzlez gr sig .
Eksplosionen af disse nye teknologier er synlig i hverdagen .
For mig selv som borgmester og parlamentsmedlem er de allerede nu et meget vigtigt redskab i borgernes tjeneste , bde i min forvaltning og i min kommunikation med mine medborgere .
<P>
Europa-Parlamentet har behandlet de nye informations- og kommunikationsteknologier adskillige gange .
Og selvom debatten ikke er afsluttet , navnlig for s vidt angr sprgsmlet om individuelle borgerlige frihedsrettigheder , er det nu p tide at lade den vige for handling .
<SPEAKER ID=70 NAME="Cellai">
Hr . Sierra Gonzlez fastslr i begyndelsen af sin betnkning , at informationssamfundet er den mest betydningsfulde konomiske , kulturelle og politiske udfordring i de sidste r af dette rhundrede .
Det er jeg enig i , ogs selvom jeg er meget bekymret over tidens globaliseringsproces og konomiernes indbyrdes afhngighed .
<P>
Jeg frygter , at Unionens indre sammenhng kan komme i fare p grund af den ulige fordeling af det teknologiske fremskridts goder .
Der eksisterer faktisk en risiko for , at investeringerne i nogle regioner vil ske for sent .
Udbredelsen af teknologi betyder ikke en automatisk fordeling af mulighederne og af de enorme goder .
Udviklingen af informationssamfundet br absolut komplementeres af dkkende politiske handlinger , som vil garantere en ens udvikling i alle EU  s regioner .
Dette skal ske , fordi der er stater , i hvilke informationssamfundet er mere udbredt end i andre . Det er klart , at disse har strre mulighed for at udnytte den nye teknologi og at bevge sig fremad og gre fremskridt p dette nye arbejdsomrde .
Den store udfordring for EU som helhed er , at 30 % af amerikanerne er berrt af denne udvikling , mens det i Europa kun drejer sig om 2 % .
Sledes befinder USA sig i en absolut frerposition i forhold til os . Vi m alts begrnse os til at flge amerikanerne .
Det er en skam , fordi vi har store potentialer , som vi ikke kan udnytte , og derfor taber vi terrn og mister arbejdspladser i forhold til USA .
Vi m st mere sammen og isr give flere ressourcer til forskning og udvikling .
<P>
En vsentlig faktor for konkurrencedygtigheden vil blive skabt af de sm og mellemstore virksomheders fortsatte brug af teknologi .
Informationssamfundet giver disse virksomheder mulighed for at skabe hjt specialiserede nye arbejdspladser og for at reducere arbejdslsheden .
Isr i de mindre gunstigt stillede regioner og i landbrugszonerne er de sm og mellemstore virksomheder rygraden i den lokale konomi .
<P>
Den hurtige udvikling af vor tids teknologi og markedernes globalisering pvirker konkurrencebetingelserne og skaber nye muligheder for de sm og mellemstore virksomheder , som alts har en essentiel funktion at udve for at ge den konomiske og sociale sammenhng i EU .
<SPEAKER ID=71 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , mange af de mindre udviklede regioner i Den Europiske Union lider under problemet med periferisk beliggenhed .
Teknologiske fremskridt inden for informationssamfundet er en mde at lse problemet med geografisk forvridning p .
Informations- og kommunikationsteknologierne kan dels give Europas konkurrenceevne en kraftig saltvandsindsprjtning , dels forbedre den regionale samhrighed .
Desvrre bevger de forskellige regioner sig dog i forskellig hastighed p grund af ubalancen i de respektive regioners brug af informationsteknologi .
For at stoppe denne ulige udvikling , er det vigtigt , at strukturfondene investerer mere inden for dette omrde .
<P>
Der kan ogs vindes meget ved at dele erfaringerne inden for dette felt med andre .
Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p et nyskabende pilotprojekt , der introduceres i min valgkreds i Ennis i Clare i det vestlige Irland .
Ennis blev valgt i en konkurrence , der var ivrksat af Telecom Eireann , og udpeget som en  informationsalders by  , og projektet skal undersge fordelene ved anvendelsen af mange aspekter af informationsog kommunikationsteknologi .
Jeg hber , at Kommissionen vil overvge dette og lignende projekter i andre lande for at finde ud af , hvad man kan lre af det , og hvad der kan bruges i andre dele af Den Europiske Union i et forsg p at bidrage til den regionale samhrighed .
<SPEAKER ID=72 NAME="Darras">
Fru Sierra Gonzlez har udfrt et fortrffeligt stykke arbejde , og jeg kan kun vre enig i , hvad hun skriver om informationssamfundets fordele og om at dele dets gevinster .
<P>
Som reprsentant for regionen Nord-Pas-de-Calais kan jeg nemlig konstatere , hvordan man ved at stille ny informationsteknologi til rdighed , som ikke kun virksomhederne , naturligvis , men ogs  almindelige  borgere har udnyttet , har gjort det muligt for en ugunstigt stillet region med et hjt arbejdslshedsniveau at hjne sit i konomisk og social henseende tilbagestende udviklingsniveau .
Det er , hvad der sker i min region .
<P>
Ordfreren gr derfor ret i at fremhve ndvendigheden af at give samtlige regioner mulighed for at investere i telekommunikations- og informationsinfrastruktur .
Det er et omrde af lige s stor betydning som uddannelse og faglige kvalifikationer og / eller den rolle , som henholdsvis den offentlige og den private sektor spiller .
<P>
Den nye teknologi br vre et hjt prioriteret anliggende p svel det nationale som det europiske plan .
Den er et middel , hvormed man kan bekmpe udstdelse .
Jeg henviser endnu en gang til de erfaringer , som man har gjort i min region , hvor de regionale og lokale myndigheder ikke havde kunnet udstyre de unge med de informationsmidler , som de i dag rder over , uden bistand fra europiske programmer ssom Web for School og Net Days .
<P>
Jeg sttter derfor ordfreren ud fra nsket om , at den bistand , som hun krver , kan gres generel og endog ges .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ephremidis">
Kommissionens fremstilling og vurdering og isr fru Sierra Gonzles ' betnkning afspejler den virkelige situation i dag , med uligeligt fordelte adgangs- og anvendelsesmuligheder i de europiske regioner hvad informationssamfundet angr .
<P>
Men Kommissionens forslag i grnbogen er ikke i overensstemmelse med de behov , som udspringer af de teknologiske fremskridt og de europiske befolkningers forventninger til informationssamfundet som et middel til formindskelse og udjvning af de regionale skvheder og til at forbedre arbejdstagernes livskvalitet .
<P>
Tvrtimod vil den foreslede liberalisering af telekommunikationsmarkedet fre til en forvrring af de ydede tjenester , isr i de mindre udviklede regioner , og den vil gre det vanskeligere for borgerne , organisationerne og virksomhederne at f adgang til nettene , og dermed forstrre de allerede eksisterende skvheder .
Manglen p infrastrukturer og udstyr til udnyttelse af mulighederne i de moderne elektroniske multimediesystemer , isr i fjerntbeliggende omrder , der kun under store vanskeligheder kan opn forbindelse med de centrale net p grund af de hje udgifter , der er forbundet hermed , og manglen p uddannelse og videreuddannelse omkring udnyttelsen og brugen af systemerne er alt sammen negative faktorer for udviklingen , der uvgerligt m ende i en udvidelse af klften mellem de , der har adgang til informationssamfundet , og de , der er udelukket fra det .
<P>
Det centrale element i disse forslag er at fremme de store koncerners gevinster i sektoren til skade for de offentlige tjenester og den sociale rolle , som disse br spille .
Afskaffelsen af de offentlige tjenester og den forpligtelse , som samfundet dermed havde til at sikre alle dets borgere adgang til de ydede tjenester , kan ikke erstattes af tvivlsomme og urlige erklringer om universelle tjenester , hvis indhold fortsat er uklart og i virkeligheden kun er et pskud for at kunne bne dren p klem for en strre koncentration af kapital og udstyr til kontrol af formidling og spredning af informationer , som i sidste ende vil fre til en kmpestor fremstillingsindustri for nyheder og informationer , efter det mnster vi ofte har set udvikle sig inden for massemedierne .
<P>
For at fremme disse planer kres der en taktik p banen , som har til forml at bldgre de sociale reaktioner og skabe en ny tilrettelggelse af arbejdet .
Et element heri er den foreslede fremme af distancearbejdet , som vil vre et vsentligt element i bestrbelserne p at underminere arbejdstagernes rettigheder med hensyn til sociale forhold , organisatoriske anliggender og arbejdsvilkr .
<P>
Hvorledes skal virksomheder med  forldede  midler og begrnset adgang til investeringskapital kunne konkurrere med de kmpestore multinationale koncerner ?
Ophvelsen af statssttten og nedskringen af de begrnsede fllesskabsmidler , der f. eks. yder finansiel sttte til telekommunikation svarende til kun 2 % af strukturfondsmidlerne , frer til det modsatte af lige adgang uden forskelsbehandling for alle informationsleverandrer til nettet og sikring af lige og fair tilkoblingsmuligheder p nettene .
<P>
Men folkene og arbejdstagerne vil ikke tillade gennemfrelse af planer , som vil fre til , at de allerede eksisterende forskelle bliver voldsommere , de vil modstte sig de nu tydeligt mrkbare risici for , at de fjerntbeliggende og strukturelt svagest stillede regioner fratages deres strukturer , isoleres og dr hen , og de vil ikke tillade kapitalens nsker om fornetning og digitalisering af det europiske intellektuelle potentiale , som i sidste ende vil fre til en ophvelse af borgernes rettigheder og friheder .
<P>
Betnkning af Waddington ( A4-0405 / 97 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Caudron">
Jeg har lst fru Waddingtons betnkning med stor interesse . Jeg vil gerne lyknske hende med den .
<P>
Nr Europa-Parlamentet skal udtale sig om emner , der har med beskftigelsen at gre , kan man roligt regne med , at det vil give anledning til heftige diskussioner mellem de politiske krfter og grupperinger .
<P>
Topmdet om beskftigelsen i november mned i Luxembourg fokuserede hovedsagelig p uddannelse , og ordfreren noterer sig med god grund misforholdet mellem de politiske tilsagn , der blev afgivet , og Kommissionens forslag p dette omrde .
<P>
Jeg tvivler undertiden p viljen hos nogle af kommissrerne , som aldrig tver med at fre os stadig lngere ud ad liberalismens vej , og den relative lammelse , som de udviser , nr det drejer sig om at bekmpe arbejdslsheden .
Jeg ngter imidlertid at tro p , at Kommissionen mangler vilje til at bekmpe denne svbe .
Derfor sttter jeg uforbeholdent de sprgsml , som fru Waddington stiller den .
Jeg hber , den svarer .
<P>
Endvidere er jeg enig i sigtet i betnkningen , som gr ind for at knytte adgangen til efter- og videreuddannelse snvert sammen med arbejdets tilrettelggelse .
Man br - og kan - ikke isolere de forskellige beskftigelsesmssige problemstillinger .
For at lsningerne kan vre effektive , m de vre indbyrdes sammenhngende .
Jeg er sledes enig med fru Waddington i , at der er behov for en faglig diversificering af kvindelige arbejdstagere .
Dog mener jeg , at en sdan diversificering br vre mere vidtgende og - i ligestillingens navn - ikke begrnse sig til kun at glde kvinder .
<P>
Man br vogte sig for den faldgrube , som det er kun at satse p uddannelser , som hovedsagelig retter sig mod arbejdspladser knyttet til ny teknologi og serviceteknologi .
Mange af disse er af ringe vrdi og deres antal kan ikke ges i det uendelige .
Skuffelserne venter om hjrnet .
<P>
Jeg lyknsker endnu en gang fru Waddington .
Jeg forventer ligesom hende effektive forslag fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=75 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for en betnkning om adgang til efteruddannelse i Den Europiske Union .
Det er meget vigtigt at f sat fokus p efteruddannelse og videreuddannelse i vore dage , hvor omstillingsevne og fleksibilitet er af afgrende betydning for arbejdstagernes muligheder for at klare sig p et arbejdsmarked i stadig forandring .
De europiske virksomheders konkurrenceevne afhnger i hj grad af vores indsats p efteruddannelsesomrdet .
Hvis ikke vi er opmrksomme p disse udfordringer , vil det koste arbejdspladser i Europa .
Vi sttter derfor en betnkning , der efterlyser sammenlignelig statistik om efteruddannelse i medlemslandene og anbefaler oprettelse af et indberetningssystem om adgang til uddannelse .
Vi er isr glade for , at ordfreren lgger stor vgt p ligestillingsaspekterne og de problemer , der kan vre for kvinder i forhold til adgang til efteruddannelse .
Til sidst vil vi ogs tilslutte os opfordringen til arbejdsmarkedets parter p europisk plan om at indg rammeaftaler om uddannelse .
<P>
Betnkning af Hermange ( A4-0292 / 97 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw og Waidelich">
Der er grund til at takke ordfreren for det gennemfrte arbejde med betnkningen .
Betnkningen behandler et omrde , der har betydning for , om man skal kunne styrke produktivitet og beskftigelse , noget der ogs understreges i udvalgets forslag til resolution .
<P>
P et punkt vil vi dog fremfre et synspunkt .
Vi stiller os kritiske til statslige stimulanser i form af skattelettelser i henhold til det , der fremgr af punkt 9 , frste moment i betnkningen .
Med hensyn til arbejdstageres mulighed for at deltage i virksomhedsoverskud og resultater mener vi , at dette er et sprgsml , som angr arbejdsmarkedets parter , og det er samfundets opgave at forholde sig neutralt og ikke gribe ind med skattesubventioner .
<SPEAKER ID=77 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi stemmer nej til denne resolution .
Det svenske venstre har altid ment , at de mennesker , der arbejder i virksomheder , skal have meget stor indflydelse , bde p det samlede virksomhedsmilj og p anvendelsen af overskud .
<P>
At p denne mde ensidigt betone individuelle aktieindehav som drivkraft for get produktivitet mener vi , er dybt forkert .
<P>
Hvad vi nsker , er i stedet en dynamisk og kreativ udvikling med hensyn til virksomhedsdemokrati .
Vi vil betone behovet for fremtidsfonde og langsigtet videreuddannelse , specielt for de korttidsuddannede i virksomheder , i stedet for individuelt andelsindehav .
<SPEAKER ID=78 NAME="Lang">
Den Nationale Front har altid forsvaret , og vil aldrig ophre med at forsvare , den rolle , som mennesket br spille i virksomheden .
Den ngter at betragte mennesket som en variabel eller som en blot og bar konomisk faktor , sdan som bde venstrefljens og hjrefljens skiftende politik konstant har gjort uden noget som helst positivt resultat , som kunne virke opmuntrende i et fremtidsperspektiv .
<P>
Fru Hermange giver med sin betnkning virksomhedens lnmodtagere en reel konomisk dimension , og det kan vi kun glde os over .
Man br opmuntre denne form for folkelig kapitalisme og udvikle foranstaltninger , der fremmer arbejdstagernes andel i virksomhedens kapital .
For at bekmpe arbejdslsheden m man indgyde arbejdstagerne ny fortrstning for at opn strre produktivitet og strre fleksibilitet i arbejde og lnninger .
<P>
Men for at n mlene med hensyn til stabil beskftigelse og vkst m man ogs beskytte markedet , begrave alle de forkerte forskrifter i Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , standse indvandringsblgen og puste nyt liv i forbruget .
Da , og frst da , vil der blive skabt nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=79 NAME="Ribeiro">
Vores forbehold over for denne tematik kommer ikke af indvendinger over for detaljer eller formen . Som vi let ville kunne finde , og som let ville kunne tjene til at begrunde , hvorledes vi har stemt .
<P>
Imidlertid ville det at udtrykke disse forbehold ogs vre en mde at indskrnke sig til en overfladisk , udvendig holdning , fjernt fra tematikkens virkelige kerne og fra det , der er bestemmende for vores holdning til den .
Det ville p en vis mde vre at undlade at sige det , der skal siges , og erstatte det med formelle iagttagelser .
Og det drejer sig heller ikke om at stole eller ej p politikernes godhed og de foranstaltninger , der foresls , og som der udarbejdes betnkninger til i dette Parlament .
<P>
Sagt helt klart , s er vores opfattelse af de sociale relationer ikke forenelig med den illusion , som andre opfattelser - eller manglen p samme - insisterer p , nemlig , at der ikke er sociale klasser , eller , hvis de findes , at deres interesser og ml i den private virksomheds konomiske aktivitet stemmer overens , er sammenfaldende eller i det mindste ikke i modstning til hinanden .
<P>
Netop derfor , uafhngigt af vrdidomme over hensigterne hos dem , der foreslr politikkerne og foranstaltningerne , og ogs hos dem , der underskriver betnkningerne - der kan vre udmrkede , og i nogle tilflde ogs er det - , kan disse politikker og foranstaltninger have den perverse virkning at aflede opmrksomheden , at fjerne mnd og kvinder fra de virkelige sprgsml , der angr dem som arbejdere . Hvad de aldrig vil holde op med at vre , selvom de fr bevilget en beskeden deltagelse i visse begrnsede beslutningsomrder og andel i det konomiske overskud , der er tilegnelsen af frugterne af deres egen arbejdsydelse .
<P>
Strategien er heller ikke ny , og vores allerede lange overvejelser over denne tematik fr os til at mindes , at vi for ca . 30 r siden , da lignende politikker og foranstaltninger blev prsenteret som det eneste saliggrende , lste og skrev , at deltagelse ( nemlig arbejdernes i ledelse og overskud ) var en slags  rd lygte  i halen p en mngde situationer , der skabte en forringet social situation , som krvede grundlggende lsninger eller gav anledning til blotte afledningsmanvrer .
Noget , der var gjort fr og blev gjort igen .
<P>
Vi ville revidere denne holdning , hvis virkeligheden ikke bekrftede den .
Men virkeligheden har bevist , at den er ( be ) rigtig ( et ) .
Sledes vil det ogs ske nu .
Derfor stemmer vi ikke nej til de udmrkede hensigter - og dem , der har dem - eftersom vi ikke kan g ind for en illusion , der fornys , og som man nsker at bibringe dem , der ikke har brug for den . Eller dem , der burde flygte fra dem , som et brndt barn .
<P>
Beslutning om de kurdiske flygtninges situation
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , p vegne af den grnne gruppe vil jeg protestere kraftigt mod den komplette udhulning af flygtningeretten i almindelighed , som vi i de sidste mneder konstant ser nye eksempler p .
Vedrrende de kurdiske flygtninge er det evident , at vi har fastslet , at det p den ene side i december mned klart siges af EU-formandskabet og af Ministerrdet , at der ikke er konkrete udsigter til , at Tyrkiet kan tiltrde Unionen , efter min mening med rette , blandt andet fordi det kurdiske sprgsml ikke lses politisk .
<P>
P den anden side ser vi s , at nr en lille gruppe flygtninge , for det drejer sig ikke om flodblger af flygtninge , det drejer sig om nogle f hundrede flygtninge , der kommer i bevgelse , at den selv samme Europiske Union indtager en afvrgende holdning .
I mit eget land , Belgien , udtaler udenrigsministeren , fordi der er en sultestrejke i gang , at vi vil ivrkstte en undersgelse af det politiske sprgsml , som dette problem stiller , mens der p den anden side forlngst foreligger en udtalelse om , at der er et politisk problem .
<P>
I andre lande fr man s striden mellem Italien og Tyskland og s videre .
Men i hvert fald , den grundholdning , der blev indtaget af EU , var ikke anerkendelse af det forhold , at der kunne komme politiske flygtninge fra den kant .
Det beklager vi meget .
Det samme sker nu igen med hensyn til det eskalerende drama i Algeriet .
S sent som i morges var der tyske ministre , der udtalte : Ja , vi m gre noget for Algeriet for ellers overskylles vi igen af flodblgerne .
Hvis vi frer international politik og intern politik i EU i de termer , s er vi helt p vildspor .
<SPEAKER ID=81 NAME="Berthu">
Europa str i dag over for problemet vedrrende tusindvis af kurdere , som gr illegalt i land p den italienske kyst efter en rejse tilsyneladende organiseret af professionelle menneskesmuglere .
Er der tale om reelle flygtninge , og , i bekrftende fald , politiske eller konomiske flygtninge ?
Endvidere , kommer de fra Tyrkiet eller det nordlige Irak ?
Kan man tildele folk , der selv forflger - eller har forfulgt - andre , flygtningestatus ?
Vi m ikke glemme , at kurderne altid i vidt omfang selv har beget massakrer p syriske kristne , kaldere , nestorianere og andre armeniere , og at de mere for nylig - siden 1984 - ogs har beget massakrer i det sydlige Anatolien .
Tilstrmningen af disse flygtninge , eller falske flygtninge , konfronterer Europa med dets inkonsekvente politik .
<P>
For det frste er det ikke tilfldigt , at problemet melder sig netop nu ; Italien har nemlig kun vret en integrerende del af Schengen-omrdet siden den 26. oktober 1997 .
Det er klart , at udsigten til at kunne rejse fra Europas sydligste til Europas nordligste spids uden at blive kontrolleret ved grnserne er meget tiltrkkende for en illegal indvandrer .
Og hvad skal tilskynde det frste indrejseland , i dette tilflde Italien , til at modstte sig en sdan indvandring , nr det ved , at de nyankomne ikke bliver p dets omrde , men blot passerer igennem det ?
Hvorfor skulle det give sig selv et drligt omdmme i humanitr henseende udelukkende for sine naboers skyld uden at have noget ud af det ?
Dette problem har vist , at Schengen-aftalen bde virker som en yderligere tillokkelse for illegale indvandrere og fritager det frste indrejseland for dets ansvar .
Genindfrte man personkontrollen ved de indre grnser , ville det lse en del af problemet .
<P>
For det andet fr vi at vide , at en sdan situation ikke ville forekomme , hvis reglerne om asylret var harmoniseret p europisk plan .
Ganske vist anvender Italien asylretten p for vidtgende en mde , hvis det er rigtigt at det , som det forlyder , lader almindelige konomiske flygtninge vre omfattet af Genve-konventionen .
Men hvad er det for en harmoniseret asylret p europisk plan , som man vil give os i stedet ?
Reelt njagtig den samme , det vil sige en vidtspndende asylret - det fremgr af det forslag om flygtninge , som Kommissionen for nylig forelagde Rdet .
Vi har mere end svrt ved at se det formlstjenlige i at gennemfre en harmonisering p europisk plan , hvis det resulterer i endnu strre slaphed .
nsker et land at udvise slaphed , m det gre det for egen regning og p eget ansvar uden efterflgende at skubbe problemet over p sine naboer eller p EU .
<P>
For det tredje gr forslagene til en europisk flygtningepolitik - den beslutning , som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag er et godt eksempel - frst og fremmest ud p at fordele byrden ved at modtage og underholde flygtningene mellem medlemsstaterne .
Dette er ikke en seris lsning p langt sigt .
For hvad ville man skulle stille op , hvis , som det desvrre er muligt , hundredtusindvis af flygtninge , tiltrukket af udsigten til at blive modtaget , f flygtningestatus og konomisk bistand , i morgen begynder at ankomme fra alle steder p kloden ?
Hvis man nsker , at landene skal optrde ansvarligt , m man gennemfre lsninger i dag , som kan fungere i morgen .
<P>
Derfor br den europiske flygtningepolitik g ud p :
<P>
1 ) at bevare kontrollen ved de indre grnser for at fastholde den enkelte medlemsstats ansvar ;
<P>
2 ) at opretholde en strikt definition af asylretten ;
<P>
3 ) at organisere et samarbejde , der gr det muligt at sttte de medlemsstater konomisk , hvis overvgning af deres ydre grnser reprsenterer en uforholdsmssigt stor byrde ;
<P>
4 ) at finde andre lsninger end at bostte flygtningene i Unionen , nr de kommer fra lande langt fra omrdet umiddelbart omkring EU ; sdanne flygtninge br i stedet dirigeres mod tredjelande , der kan tilbyde dem et passende asyl , selvom det s bliver ndvendigt for Unionen at yde bistand til disse .
<P>
Hvis Den Europiske Union slr ind p en anden politik , sdan som den i jeblikket synes fristet til , vil den tilfje vores landes langsigtede interesser alvorlig skade og ikke fortjene borgernes tillid .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ephremidis">
Det kurdiske problem vil fortstte med at forvrres og vende tilbage til os selv , s lnge de tyrkiske myndigheder fortstter med benlyst at undertrykke et helt folks grundlggende menneskerettigheder og stdigt ngter at finde en politisk og fredelig lsning p det kurdiske problem ved hjlp af direkte forhandlinger med alle det kurdiske folks reprsentative organer .
<P>
S lnge store konomiske og oliepolitiske interesser fortsat sttter Tyrkiets ufleksible holdning , vil forbrydergrupper , opmuntret af Tyrkiets accept , fortstte med at smugle kurdere ud under de mest umenneskelige forhold , mens medlemsstater , der hvder at vre  bekymrede  og  flsomme  i menneskerettighedssprgsml , p helt uacceptabel vis udnytter flygtningedramaet for at gennemfre politimssige og undertrykkende foranstaltninger .
<P>
Det er nu blevet absolut ndvendigt , at den tyrkiske regering overtales til at ndre sin politik , til at standse sine offensive angreb p det kurdiske folk og anerkende dets rettigheder .
Disse sprgsml om krnkelsen af menneskerettighederne og Tyrkiets holdning br bringes op p FN ' s Menneskerettighedskommissions nste mde og i Europardets Menneskerettighedskommission .
<P>
Der m tages alle de ndvendige forholdsregler til at styrke kampen mod menneske- og flygtningesmuglernes forbrydernet samtidig med , at alle forudstningerne for en fuld overholdelse af flygtningenes ret til at sge politisk asyl i henhold til Genve-konventionen skaffes til veje og at de ydes direkte og effektiv materiel og moralsk sttte .
<SPEAKER ID=83 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for en beslutning om kurdiske flygtninge .
Den ulykkelige og tragiske situation med de kurdiske flygtninge har aktualiseret behovet for et samarbejde om flygtningepolitik i EU .
Vi vil dog ogs opfordre til at sl koldt vand i blodet .
Det kurdiske eksempel bekrfter endnu en gang , at debatten er blevet lidt rigelig ophedet .
I virkeligheden er der tale om mindre end 1000 kurdere , og det samlede antal asylansgere er faktisk faldet i EU i 1997 .
Det er synd og skam , at mennesker i nd skal spndes for EU-modstandernes vogn i Danmark .
Der er tydeligvis behov for et instrument som Eurodac , som vi ogs har stemt om i dag .
Det hjlper os til at fastsl , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af en asylindgivelse i EU .
Derudover br der findes en ansvarlig byrdefordeling af flygtninge mellem EU-landene .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ripa di Meana">
Jeg har stemt imod den flles beslutning , fordi den gr den italienske regerings beslutning om velvilligt at undersge de kurdiske borgeres asylansgninger til sin egen .
<P>
P den mde har man indfrt tidligere tiders farlige princip om at tillade politisk asyl p grundlag af etnisk oprindelse .
I det aktuelle tilflde drejer det sig om en klassisk frste strm af kurdiske immigranter fra forskellige lande , sammen med andre illegale immigranter fra Maghreb , Kina , Sri Lanka , Egypten og s videre - drevet af drmmen om en bedre konomi .
<P>
For resten foregr der efter den frste massive landstning fra motorskibet Ararat enkelte daglige landstninger af sm grupper af kurdiske immigranter , landstninger , som bliver organiseret af albanske plimsollerskibsfrere .
Politisk asyl p etnisk basis drager helt klart alle kurdere , som er tiltrukket af sandsynligheden for at f asyl , blot fordi de er kurdere , mod EU .
<P>
Princippet om asyl p etnisk grundlag kan ikke hndteres hverken med hensyn til kurderne , som udgr en etnisk enhed p over tyve millioner personer , eller i sagerne om de talrige folk , som af religise , sproglige , politiske eller konomiske grunde bliver forfulgt af andre folk eller af andre befolkningsflertal .
Tnk blot p sagerne om tibetanerne i Kina , tamilerne p Sri Lanka , tutsierne i Centralafrika , chiapasindianerne i Mexico og s videre .
<P>
Sagen om de illegale kurdiske immigranter skal hndteres ud fra rationelle og humanitre kriterier .
Det etnisk , politiske kriterium med individuelle undtagelser angende virkelig politiske forfulgte f. eks . Leyla Zana eller Wej Jing Sheng , skal forlades , fordi det vil fre til en uforudsigelig og ukontrollabel udvikling .
<P>
EU skal g ind i det kurdiske drama som et internationalt politisk anliggende og ikke bevge sig i retning af et uantageligt princip som retten til garanteret asyl , og det br fremlgge problemet i FN med udgangspunkt i Tyrkiets , Iraks og Irans brud p menneskerettighederne .
<P>
Betnkning af Sainjon ( A4-0392 / 97 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Berthu">
Hr . Sainjons betnkning tegner et formildende billede af virksomhedsflytninger , muligvis fordi han vlger at tage udgangspunkt i en for begrnset definition af dette fnomen ; han mener kun , at der er tale om virksomhedsflytning , nr ordregiveren ( virksomhedens leder ) bevidst vlger at flytte sin produktion til et land , hvor de sociale omkostninger er lavere , enten gennem direkte investeringer eller i form af underleverancer eller handel .
<P>
Denne for snvre definition kan give anledning til endelse diskussioner om strrelsen af en strm , som det er umuligt at stte tal p - og som det i vrigt er umuligt at nvne modeksempler p , selvom betnkningen gr meget ud af omtale eksistensen af sdanne for at give indtryk af , at der finder en bevgelse sted i begge retninger .
Det er denne blindgyde , som Sainjon-betnkning str i .
<P>
Set i et strre perspektiv er realiteten , at den stigende arbejdslshed i Europa gr hnd i hnd med bningen over for verdensmarkedet .
Det lykkes ganske vist for nogle lande , ssom Storbritannien , at undslippe problemet takket vre en ihrdig liberal politik .
Dette er faktisk en strategi , som kan flges .
Men det skal understreges , at Storbritanniens succes med at bekmpe arbejdslsheden ( som i dag er p 5 % ) utvivlsomt delvis skyldes , at man har tiltrukket konomiske aktiviteter , som tidligere var placeret i nabolandene p Kontinentet .
Derfor ville de britiske erfaringer sikkert vre lidt mindre overbevisende , hvis Frankrig og Tyskland havde frt samme politik .
<P>
For at anskue virksomhedsflytningerne i et samlet perspektiv , m man definere dem bredt : Der er tale om virksomhedsflytning , nr udviklingen i den internationale konkurrence frer til , at der skabes arbejdspladser i de nyindustrialiserede lande samtidig med , at der mistes arbejdspladser hos os .
Vi mener , at en sund udvikling tvrtimod burde skabe arbejdspladser begge steder samtidig .
<P>
Nr man definerer den sledes , afslres virksomhedsflytningernes sande ansigt : Det er tale om en bagvendt international konkurrence , som udspiller sig p et fordrejet grundlag , og mod hvilken de europiske lande , som er lammet af forkerte ider , ikke formr at udforme en blot nogenlunde bevidst forsvarspolitik .
<P>
Sainjon-betnkningen sknner , p grundlag af sin snvre definition , at alt vil udvikle sig i den rigtige retning af sig selv , og stiller en rkke yderst begrnsede forslag : en ikke-obligatorisk adfrdskodeks for de multinationale selskaber , en tillidspagt mellem distributrer , fabrikanter og underleverandrer , et socialt garantimrke udstedt af ILO osv .
Disse forslag er interessante , men vil efter vores opfattelse ikke kunne genoprette balancen .
<P>
Gruppen Nationernes Europas forslag er enkelt og beslutsomt : Fordelen ved virksomhedsflytninger skal mindskes ved at reducere fordelen ved reimport , nr en sdan skader Unionen .
I dette jemed skal der stilles krav om , at man p den nste runde internationale handelsforhandlinger , der indledes i 1999 , drfter , om den internationale konkurrence er retfrdig , og om det skal vre tilladt at oprette regionale prferenceomrder , nr de berrte befolkninger p demokratisk vis har udtrykt nske herom .
<SPEAKER ID=86 NAME="Blot">
Den betnkning , som vi er blevet forelagt , ser i alt for hj grad bort fra den internationale konomis konfliktskabende aspekter og den dominans , der udves af en stormagt , som drager fordel af en ubegrnset frihandelspolitik .
<P>
Virksomhedsflytningernes egentlige rsag er , at denne politik er blevet gennemfrt p et tidspunkt , hvor produktions- og lnvilkrene er yderst forskellige .
<P>
Betnkningen indeholder kun en overfladisk analyse af virksomhedsflytningernes flger for beskftigelsen i Europa og undervurderer deres negative virkninger .
Desuden overser den betydningen af de for hje fiskale og sociale omkostninger i Europa , som er en alt for overset rsag til virksomhedsflytning .
<P>
Ordfreren stter sin lid til indgelsen af frivillige adfrdskodekser , hvilket er klart utilstrkkeligt .
Det er derfor ndvendigt at tage virksomhedsflytningerne op til fornyet behandling i et perspektiv , som ikke er ensidigt frihandelsorienteret .
Jeg stemmer sledes imod betnkningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Elmalan">
Der gr nppe en uge uden meddelelser fra europiske firmaer om , at de , som oftest uden varsel eller konsultation af fagforeningerne , flytter deres produktion til udlandet .
<P>
Disse virksomhedsflytninger bringer befolkningerne i konkurrence med hinanden ved at udnytte de sociale og lnmssige forskelle .
Desuden bruger arbejdsgiverne dem som et pressions- og afpresningsmiddel til at trykke lnningerne og beskftigelsen .
Virksomhedsflytninger frer ofte til nedlggelse af arbejdspladser .
I Frankrig er halvdelen af arbejdspladserne get tabt i de sidste femten r inden for de tre hrdest ramte brancher , tekstilvarer , skotj og elektronik .
Men ogs andre sektorer rammes , ssom automobilsektoren , og samtidig gennemfres der stadig flere virksomhedsflytninger inden for servicesektoren .
<P>
De er en konsekvens af den liberalisering og deregulering , der finder sted inden for rammerne af globaliseringen .
I stedet for at tage kampen op og imdeg skadevirkningerne af denne globalisering medvirker Den Europiske Union til at forstrke disse virkninger ved at underkaste sig finansmarkedernes diktatur .
Der kan og br trffes fllesskabsforanstaltninger imod dereguleringen af finansmarkederne og den volatilitet , der prger investeringerne , som nr som helst kan skifte retning mod nye aktiviteter , som er profitable p kort sigt , uden hensyn til hele regioners lnmodtagere og konomi .
Beskatning af kapitalbevgelserne vil gre det muligt at kontrollere og begrnse dem .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som jeg kan tilslutte mig , indeholder andre forslag , som kan medvirke til at bremse virksomhedsflytningerne eller i det mindste forhindre deres mest skadelige flger for beskftigelsen og kbekraften .
I den forbindelse glder jeg mig over , at de ndringsforslag , som min gruppe har stillet , dels om optagelse af social- og miljklausuler i internationale aftaler og WTO ' s bestemmelser , dels om , at den multilaterale aftale om investeringer , som man i jeblikket forhandler om inden for rammerne af OECD , ikke blokerer for staternes ret til at kontrollere , om de multinationale selskaber , der opererer p deres omrde , respekterer menneskerettighederne og miljet , er kommet med i betnkningen .
<P>
I betragtning af hvor alvorlige ting , der str p spil , er det ndvendigt at g endnu lngere og stille krav om , at der i aftalen om investeringer ogs optages en kulturel undtagelsesbestemmelse , sledes at kultur ikke betragtes som en hvilken som helst anden vare , der er undergivet den markedets lov , som er domineret af amerikanske firmaer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Andr Sainjon , der handler om virksomhedsflytninger og direkte investeringer i tredjelande set i lyset af globaliseringen af handel , produktion og investeringer .
Betnkningen opfordrer Kommissionen til at udarbejde et adfrdskodeks for multinationale selskaber , der tager udgangspunkt i en rkke sociale forpligtelser .
Adfrdskodekset tager udgangspunkt i flgende punkter :
<P>
fremme af foreningsfrihed-bekmpelse af tvangsarbejde-bekmpelse af brnearbejde-afskaffelse af forskelsbehandling inden for beskftigelse og erhverv og sikring af ligeln for mnd og kvinderDe danske socialdemokrater ser positivt p forslaget , da dette forslag kan bidrage til et mere retfrdigt arbejdsmarked i tredjelande samt sikre en fair konkurrence i en globaliseret konomi .
Betnkningen nvner , at social harmonisering br fremskyndes .
De danske socialdemokrater gr opmrksom p , at socialpolitik er et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=89 NAME="Lang">
Forslagene i Sainjon-betnkningen er blot et plaster p et trben .
Hvis man frst har accepteret globaliseringen af konomien og den totale investeringsfrihed , kastet sin industri og sit produktionsapparat ud i en hmningsls konkurrence p produktivitet , stdigt holder p , at multinationale selskaber ikke er statslse enheder udelukkende optaget af jagten p profit , er overbevist om , at effektivitet forudstter en international arbejdsdeling ...
s skal man ikke undre sig over , at virksomhederne tilpasser sig de betingelser , som de ptvinges , og reagerer i overensstemmelse med deres egne interesser .
<P>
Det  sociale garantimrke  er ikke andet end en stor portion hykleri , der skal give de europiske forbrugere god samvittighed , adfrdskodeksen for multinationale firmaer er en mystifikation og kapitalens fuldstndige frie bevgelighed indvarslingen af regionale kriser , der kan bringe hele det , nu globale , finansielle system , og , som en flgevirkning , samtlige konomier i fare .
<P>
Ordfreren skriver :  virksomhedsflytninger er baseret p konomisk logik og ikke br anskues ud fra en ideologisk synsvinkel  .
Lad mig nu alligevel vre lidt ideologisk : Nr De anlgger den holdning , er det fordi , De betragter konomien som et ml i sig selv .
Vi mener for vores part , at konomien blot er et redskab for de politiske ml , som befolkningens beskftigelse og velfrd , beskyttelsen af miljet og opbygningen af samfundet udgr .
Over for Deres bogholderiagtige og matematiske opfattelse af verden stter vi vores konsekvent humanistiske .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro">
Virksomhedsflytninger hnger sammen med dynamikken i den skaldte globalisering , der er resultatet af en ophobning af faktorer .
Men denne mobilitet er ikke underlagt de samme svingninger for alle de forskellige faktorer og aktiviteter .
Medens produktionen flyttes i et tempo , der er betinget af produktionsapparat og -betingelser i kompleks forening , er handelen begunstiget af strre lethed og hurtighed i transport , og finansieringskapitalen udnytter de forandringer i kommunikationen , der fortjener betegnelsen revolutionre , ydermere med en lovgivning , der har liberaliseret pengekredslbet , s det nrmer sig det lsslupne .
<P>
Sledes er de skaldte virksomhedsflytninger for tiden frst og fremmest et resultat af den svimlende kapitalcirkulation , idet kapitalen sger hen til de steder og situationer , hvor den mest og bedst kan blive reproduceret og akkumuleret , hvorved dens allerede uforholdsmssige omfang i forhold til realkonomiens bliver foruroligende forget .
Der kan s st betydningsfulde produktionsanlg tilbage , forladt eller overladt til vanskelige omstndigheder og / eller til udnyttelse under deres kapacitet , arbejdslshed og forringede sociale situationer .
<P>
Dette er en karakteristik , der desvrre ikke er en karikatur , og denne betnkning behandler sprgsmlet gennem en analyse af det , som den kalder  udenlandsk investering  , og af en del af de offensive virksomhedsflytninger ( forbundet med direkte investering ) , de defensive ( forbundet isr med underleverancer ) og de virksomhedsflytninger , der angr  international handel  ( forbundet med de multinationale gruppers dynamik ) .
<P>
Det forekommer os imidlertid , at begrebet udenlandsk investering har en form og et indhold , der er forskellige fra dem , der i frste omgang definerede det .
Med virksomhedsflytningerne kan en investering et eller andet sted - og mange steder og stadig mere er det tilfldet - svare til en manglende investering et andet sted , der forlades , sledes som allerede nvnt .
Og det er meget positivt , at betnkningen omtaler ( eller ppeger ) de mulige perverse flger af virksomhedsflytningerne og understreger fire punkter , der af sociale grunde skal inddrages i denne problematik ( fremme af foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger , bekmpelse af tvangsarbejde , bekmpelse af brnearbejde , afskaffelse af forskelsbehandling ) , hvilket modsvarer sociale minimumskrav og styrkelse af ILO ' s rolle som FN-organ , som WTO , i den ultraliberale blge , der har skabt den , har forsgt at dmpe og f til at blive glemt .
<P>
Sknt man kun kan vente sig lidt af anbefalinger om adfrdskodeks for multinationale selskaber , er omtalen / ppegningen af denne side af virksomhedsflytningerne og den udenlandske investering positiv
<SPEAKER ID=91 NAME="Souchet">
Da der ikke blev ndret p indholdet i beslutningsforslaget i Sainjon-betnkningen , hverken med hensyn til diagnosen eller terapien , kunne vi ikke stemme for det .
Det er udtryk for en af konomerne stadig mere omstridt opfattelse .
Og de , for strstepartens vedkommende frivillige , foranstaltninger til afhjlpning af virksomhedsflytningernes negative effekter , som det foreslr , tror vi ikke vil vre p hjde med de konomiske og sociale ulykker , som dette fnomen , der er tt forbundet med indfrelsen af et ubegrnset frihandelssystem , medfrer vores lande .
<P>
Vi har konstateret , at man for virkelig at forst virksomhedsflytningernes konsekvenser i vores lande m anlgge et langt bredere syn p dem , end ordfreren har valgt at gre .
<P>
Endvidere burde man have undget ved kun at nvne et par operationer , som er get i den modsatte retning , men som ikke er reprsentative for den fremherskende tendens , at skabe det indtryk , at alt vil komme i ligevgt , og at der finder bevgelser sted i begge retninger , som udligner hinanden .
Toyotas nye , af medierne meget omtalte , fabrik i Valenciennes tegner i realiteten et falsk billede ; det er kun et midlertidigt anlg , hvis Toyota flger den tendens , som strsteparten af de asiatiske firmaer , der har etableret sig i Europa , har til , fr de europiske markeder bner sig fuldt ud mod omverden , at tage deres anlg hjem og indlede en traditionel eksport i stedet for at opretholde en produktion i Europa .
Virksomhedsflytningerne er reelt et ensidigt fnomen .
Dette br foranstaltningerne til afhjlpning af problemet derfor nje afpasses efter .
<P>
Det er pudsigt , at den eneste form for regulerende foranstaltning , som ordfreren kan forestille sig , netop er den , som , smidigt anvendt , bedst kan beskytte europiske arbejdskraftintensive industrigrene mod illoyal konkurrence , og som vores partnere i vrigt forstr at benytte , nemlig importkvoter .
Det er imidlertid beklageligt , at Kommissionen , nr den ndsages til at gribe til den , har tendens til at gre den virkningsls ved at give dispensation til hjre og venstre , sdan som det er sket inden for automobilsektoren .
<P>
Hr . Sainjon fremstter desvrre ikke nogen forslag til , hvordan man kan rde bod p den nuvrende ubalance , men foreslr i stedet , at man bde udvikler EC-IIP-programmet , som tilskynder til virksomhedsflytning , og lader strukturfondene fremover i hjere grad satse p de regioner , som er hrdest ramt af virksomhedsflytninger ; det svarer til p n gang at subsidiere virksomhedsflytningerne og de skader , som de forrsager .
Det havde afgjort vret mere formlstjenligt at undersge , hvordan man kunne begrnse fordelen ved den reimport , som er s delggende for beskftigelsen i vores lande .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , jeg m nvne noget meget alvorligt , som foregr i disse timer i Italien .
Den italienske regering bruger efter at have tilsidesat kvgavlernes legitime forventninger politistatsmetoder , sledes at hundredvis af landbrugere i dette jeblik bliver arresteret og fr beslaglagt traktorer og andre arbejdsredskaber .
Vi er indignerede og beder om Parlamentets solidaritet .
Vi vil sige til Parlamentet , at for at komme med i MU ' en er det ikke tilstrkkeligt at forfalske oplysningerne om betalingsbalancen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<CHAPTER ID=6>
Alpetransit ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen under t om alpetransit .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , efter Schweiz ' manglende tilslutning til Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde angr forhandlingerne mellem EU og Schweiz en rkke forskellige sektorer .
Derfor er det vigtigt at n afbalancerede resultater bde i de samlede forhandlinger og hvad angr de enkelte sektorer .
Fem vigtige forhandlinger er blevet afsluttet med positivt resultat , og det er ndvendigt at bruge al kraft for ogs at opn en aftale i transportsektoren .
Den italienske regering er kraftigt engageret i at n til en afbalanceret aftale .
Man deler det langsigtede ml om en fortsat flytning af trafikken fra veje til skinner , og derfor stter man meget pris p den schweiziske regerings finansielle engagement , sledes som ogs de schweiziske bekymringer angende milj deles . Parlamentet har for vrigt udtalt sig flere gange om dette aspekt .
<P>
Jeg tror dog , at det er ndvendigt at komme med en rkke prciseringer .
De italienske konomiske interesser , som er sat til diskussion , m ikke mdes af fordomme i forhold til den aktuelle situation .
Her drejer det sig ikke kun om vognmndenes udgifter , men ogs om de italienske produkters konkurrenceevne p det europiske marked .
Derfor kan der ikke plgges skatteelementer , som ger de eksterne udgifter for vognmndene , fr disse er blevet prcist bestemt p fllesskabsniveau , men det er ndvendigt at opstille afgiftssystemer , som passer til fllesskabssystemerne og alts passer til de benyttede infrastrukturers implicitte udgifter og deres drift og vedligeholdelse .
Desuden m man indse , dog med den ndvendige og vigtige opmrksomhed p miljproblemer , som Europa-Parlamentet er specielt opmrksomt p og som vi har drftet flere gange , at det er illusorisk at flytte trafikken over p skinner hurtigt , fordi der ikke er de ndvendige infrastrukturelle betingelser .
Det er alts ndvendigt at accelerere de planlagte infrastrukturelle lsninger mest muligt , og man m sledes under forhandlingerne bede den schweiziske regering om at arbejde i denne retning .
<P>
Der er desuden noget usagt fra Schweiz ' side , og det er dets interesser i luftfartstrafikken .
Hvis man vil finde lsninger p problemerne nu , s m man ogs fremlgge alle interesser , s alle aspekter kan inddrages .
<P>
Den igangvrende aftale udlber i 2004 .
Vi har alts tid til at behandle problemerne , ogs selvom jeg personligt mener , at man skal gre det inden for en rimelig tid , ogs for at n frem til en afbalanceret aftale , som tager hensyn til alle aspekter og isr indeholder gensidighed i forstelsen for hinandens argumenter .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Nr vi i dag taler om transit , s taler vi naturligvis ogs om , at vi i 40 r har svrget til et flles marked i Europa , og at vi derfor ogs altid har krvet et arbejdsdelt samfund .
I dag str vi naturligvis allerede i den situation , at to af de fire store alpeovergange gr gennem Schweiz , og man kan naturligvis ikke have , at der dannes en kunstig barriere her , som medfrer , at de to andre strkninger , Brenner-kollegerne - hr . Voggenhuber , De har jo rigtig fet Deres stikord med - belastes med yderligere trafik .
Den Europiske Union har altid svrget til princippet om den korteste vej , og det betyder ogs , at vi fr tilsvarende transitmuligheder gennem Schweiz .
<P>
Nr man ser p hele alpeomrdet , har vi meget forskellige ordninger .
strig har godt nok 40 t , men et kopointsystem , Schweiz har en grnse p 28 t , forbud mod krsel om natten , det er ikke flles politik , som vi som PPE-gruppe ogs krver for alpeomrdet og forventer af Kommissionen .
Vi forventer imidlertid ogs , at det ikke er stratenrver- og landevejsrvermetoder , der danner grundlag for en alpetrafikpolitik , men derimod flles spilleregler , som finder anvendelse i hele Europa .
Jeg har omtalt princippet om den korteste vej , som der ubetinget skal tages hjde for i den forbindelse .
Ogs her drejer det sig om miljet .
Der er ingen , der skal fortlle mig , at det er bedre for miljet , hvis der laves omveje .
Der er heller ingen , der skal fortlle mig , at jernbanen bliver mere konkurrencedygtig af , at man fordyrer bilvejen kunstigt .
I mandags behandlede vi Sarlis-betnkningen om et effektivt og moderne jernbanesystem .
Jernbaneselskaberne skal ogs vre p dupperne , s de kan konkurrere med lastvognene .
Det kan ikke kun ske ved ensidigt at fordyre lastvognene .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at forhandle videre med Schweiz .
Jeg ville nske , at vi finder frem til en lsning under det britiske formandskab .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , i Den Europiske Union er der en mrkelig tvangsforestilling om , at man skal harmonisere alting , uanset geografiske , miljmssige eller klimatiske forskelle .
Derfor vil man ikke se forskel p tung trafik gennem alpedalene og samme tunge trafik p sletterne i Flandern .
Alligevel burde det vre selvflgeligt , lige s selvflgeligt som at man ikke kan have samme trafikstj i et boligomrde som p en gennemfartsvej , eller kre med samme hastighed inde i en by som man kan p en motorvej .
<P>
Den Europiske Union lider ogs af en anden tvangsforestilling , nemlig den at ville styre og diktere andre landes indre politik og forhold , og ptvinge dem drlige regelsystemer , som hrer hjemme i Unionen .
<P>
Schweiz er jo en fri og suvern stat .
Schweiz er hverken medlem af Unionen eller af ES , the European Economic Space .
Hvis Schweiz nu vil have omsorg for dets borgeres milj , s er dette et schweizisk anliggende .
At udstte et land for pres for at det skal tage skridt baglns i dets miljpolitik , er dybt stdende .
<P>
I stedet burde Unionen se Schweiz som et forbillede i milj- og trafikpolitikken , da Schweiz gr den vej , vi s smt m g , hvis vi skal redde miljet i vores verdensdel .
At Schweiz p dette omrde er foran , og er kommet lngere end Den Europiske Union skyldes blandt andet , at Schweiz er et virkeligt demokrati , hvor borgernes bevidsthed i miljpolitikken kan komme til udtryk .
Unionen med dens lukkede institutioner er derimod alt for let tilgngelig , i det mindste i sin nuvrende form , for intern lobbyisme for sdanne interesser , som f.eks. vejtrafikken reprsenterer .
<P>
Derfor indtager Unionen i dag et uudviklet standpunkt i mange vigtige miljsprgsml .
Det er p hje tid , at man tager en anden grad af ansvar , bde i Unionen og i holdningen til andre , mere avancerede lande , sdanne lande , hvor det hellige marked ikke har den samme enevldige stilling , som den desvrre har fet i denne Union .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , transitaftalen mellem strig og EU var nrmest en central forudstning for mit lands tiltrdelse til EU .
Den strigske befolkning nrede store forhbninger til transitaftalen .
De hbede , at der ville komme en ende p den kologiske delggelse , hbede , at der ville komme en ende p de eksorbitante stj- og luftemissioners sundhedsskadelige belastning , men den strigske befolkning nrede ogs , opmuntret af regeringen , den forhbning til aftalen , at den ville fre til kologisk nytnkning i Den Europiske Union , at den ville vre et anstd til en ny , holdbar trafikpolitik .
<P>
F r senere kan vi nu konstatere , at millioner af mennesker i vores land benbart har gjort regning uden Kommissionen .
Millioner af schweizere har tilsluttet sig dette og ndret deres lovgivning ved en folkeafstemning .
Disse to lande er forbilleder for en moderne trafikpolitik og ikke en hindring , og Kommisionen er ikke forbillede for en moderne trafikpolitik i Europa , men en hindring .
Den er stadig viklet ind i transportlobbyens interesser .
Den er stadig fokuseret p tanken om en grnsels , udlst arbejdsdeling , hvor der ikke p nogen mde tages hensyn til omkostningerne for denne vanvittige trafik hverken sundhedsmssigt eller kologisk .
<P>
Parlamentsmedlem Ferber har nu forladt salen .
Jeg ville ellers have belrt ham om dette problems lille ABC .
Alperne er nemlig ikke en kunstig stopklods , som en eller anden miljforkmper eller politiker i deres uforstandighed har plantet midt i det indre marked , men en naturlig stopklods , en naturlig barriere i et kologisk srligt srbart omrde .
Kommissionen bebudede store ting dengang ved forhandlingerne om transittrafikken .
Indtil nu er intet , absolut intet af det blevet gennemfrt .
<P>
Kommissionen anklager strig p grund af afgiftens strrelse , selvom afgiften er i overensstemmelse med Kommissionens grnbog .
Den forsinker anerkendelsen af indregningen af eksterne omkostninger .
Den har ikke gjort nogen forsg p at gennemfre Alpe-konventionen osv .
Det , der sker her , er en nsten pseudoreligis tilbedelse af et indre marked , uden at man tnker p grundlaget for menneskenes liv og sundhed .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , som De let vil kunne forestille Dem , vil jeg komme med dette indlg p mit eget sprog , ogs fordi emnet ligger mig strkt p sinde .
Det undrer mig , selvom jeg hilser kommissr Van den Broek velkommen , at det er ham , der er til stede , netop p et tidspunkt , hvor der tales om et sprgsml , der angr kommissr Kinnock . Det undrer mig , fordi vi i mere end to dage har haft kommissr Kinnock fast til stede , nr den britiske regering har haft ordet , men alts netop nu - og nu m De ikke tage fejl af min altid venlige holdning over for Kommissionen - hvor det drejer sig om kommissr Kinnock , s er hr .
Van den Broek til stede .
<P>
Jeg kan ikke andet end understrege vores bekymring over , at aftalen bliver indget s langsomt . Og vi er bekymrede p grund af hemmelighedskrmmeriet og mden , vi er blevet informeret p ; aftalen afspejler mere eller mindre det alpine problem i sin helhed .
Som jeg forstr det , og forhbentlig kommer vi til at forst det bedre takket vre denne debat , er aftalen endnu langt fra at blive indget , og trafikken kan alts ikke andet end strmme til andre omrder , til andre kommunikationsveje , som f. eks. den meget vigtige vej , der forbinder Val d ' Aosta med Frankrig . Hvis vi fortstter p denne mde , risikerer vi at skubbe alt over p gummi og at favorisere den udvidelse af Mont Blanc-motorvejen , som ville vre en katastrofe for landsbyerne , dalene og de borgere , som bebor de regioner , som motorvejen i givet fald skal passere igennem .
<P>
Jeg hber , at de store grupper vil acceptere de ndringsforslag angende den alpine transit - sdan har vi jo kaldt den , netop ikke aftalen med Schweiz - som vi , Gruppen Europisk Radikal Alliance , har fremlagt , og at man ogs accepterer , at der er mulighed for at indstte to eller tre punkter , som udvider sammenhngen og aktualiserer kravet om en kombineret transport og ikke kun fastholder et lokalt syn p problemet .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , den frie bevgelighed af varer , tjenester og personer er af stor konomisk betydning for Den Europiske Union .
Dens politik er derfor ogs rettet mod at fjerne hindringer for trafikken , bde ved at ophve administrative hindringer ved grnserne , som ved anlggelse af ny infrastruktur , de Transeuropiske netvrk .
At denne politik virker , fremgr af den store vkst i godstransporten , i srdeleshed landevejen .
<P>
Problematikken med transittransporten gennem Alperne illustrerer da ogs , at den fine godstrafik har sine begrnsninger .
I det kologisk srbare alpeomrde viser det sig hurtigere end andre steder , at miljets bredygtighed er begrnset .
Blandt andet af den grund har strig mangedoblet taksterne i Brennertunnelen . I Frankrig hrer vi protester mod bygning af veje ved Mont-Blanc , og den schweiziske befolkning udtalte i 1994 i folkeafstemningen om Alperne , at inden for en periode p ti r skal transittransport gennem deres land foreg med jernbane .
Schweiz har denne mulighed , fordi det ikke som Frankrig og strig er bundet af lovgivningen i EU .
strig mrker imidlertid , at EU-medlemskab ikke kun har fordele . Det er allerede indstvnet for Domstolen p grund af den gede Brennertold .
<P>
Den europiske politik har heldigvis og bestemt je for de miljskader , som vejtransporten forrsager .
Den allerede bermte grnbog " Mod rlige og effektive transportpriser  gr det klart , at ogs " eksterne  faktorer ved transporten skal medregnes i prisen .
I revisionen af den skaldte eurovignet tales der om skaldte " flsomme  ruter .
P disse ruter er det tilladt at opkrve ekstra skatter for blandt andet at reducere luftforureningen .
<P>
I henhold til en beretning i " Agence Europe  af 12. december 1997 vil Unionen forelbigt ikke tilst Schweiz at praktisere lignende principper .
Kommissr Kinnock og den luxembourgske transportminister fru Delvaux erklrede derefter i Transportrdet , at den fremtidige schweiziske told skal vre baseret p omkostningerne ved den eksisterende infrastruktur .
Omkostninger ved den nye infrastruktur , for ikke at tale om de eksterne omkostninger , m ikke modregnes heri .
<P>
Jeg sprger kommissr Van den Broek , om den nvnte beretning er korrekt .
I s tilflde vil jeg gerne vide af ham , hvordan disse udtalelser kan forliges med grnbogen og de nye forslag om eurovignetten .
<P>
Til sidst , deler kommissren min opfattelse , at varernes frie bevgelighed ogs skal respektere de grnser , som miljet stiller ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , udgangspunktet for vores samtaler er jo forhandlingerne med Schweiz .
Schweiz mente at kunne forblive en slags  for de salige , hvis landet undlader at tiltrde Den Europiske Union .
Schweiz kan se , at landet er isoleret .
Jeg vil dog bestemt afvise , hvilket til dels ogs blev sagt her - af min kollega Ferber og ogs fr ham - nemlig at det her drejer sig om landevejsrvere , om stratenrvere .
Schweiz har , som tidligere nvnt , en helt bestemt og helt igennem forstelig trafik- og miljpolitik .
Men Schweiz m ogs tilpasse sig et flleseuropisk koncept .
Der er ingen vej udenom .
<P>
For det andet : Der er ganske givet tale om en vis landskabskarakteristik .
Det kan godt vre , at andre landskaber ogs er beskyttelsesvrdige .
Det m bare ikke forhindre , at vi i srlig grad beskytter dette srlige landskab og den srlige situation for befolkningen i de smalle dale , ligegyldigt om der er tale om Schweiz , strig , Frankrig eller Italien .
<P>
For det tredje : I den Europiske Union har vi trafikpolitiske principper .
Nogle talere ser ud til at have glemt det .
Jeg ville absolut afvise at lade princippet om den korteste vej , som jeg ellers sttter , vre p den mde uden at nvne , at der ogs er andre principper , at vi har den miljbevidste , den miljorienterede trafik , at det meget vel drejer sig om eksterne omkostninger .
Det forholder sig ikke sdan , at vi s at sige uden grund vil lsse de eksterne omkostninger over p lastvognene , men derimod forholder det sig sdan , at eksterne omkostninger i det hele taget frst opstr som flge af for meget trafik med lastvogne .
<P>
Den trinvise omlgning af trafikken fra vejen til skinnerne er et princip i den europiske trafikpolitik .
Det kan vi ikke g vk fra af hensyn til vores milj og vores befolkning .
Det skal dog ogs vre klart , og derfor skal vi have Schweiz med i et samlet koncept , at den omvejstrafik , der er for jeblikket - den udgr immervk mellem 30 % og 40 % af trafikken i mit hjemland strig , frst og fremmest i Tyrol - sfremt den overhovedet stadig eksisterer og ikke kan omlgges til skinnerne , skal reduceres .
<P>
Mlet skal naturligvis vre en generel reduktion af trafikken p vejene .
Men dette ml kan ikke ns , ved at man simpelthen mere eller mindre afsprrer et land og omdirigerer trafikken til andre lande .
Det m da vre muligt her ved rhundredets slutning at udforme en gte flles trafikpolitik i Europa .
<P>
Hvor er s de ml , som Kommissionen , Parlamentet og Rdet skal forflge ?
Lad mig ogs nvne , at jeg ikke ville give Kommissionen hele skylden .
Parlamentet var jo ogs meget forsigtigt under sine forskellige beslutningstagninger og giver i det store og hele sit samtykke til det , som kommissr Kinnock sagde .
Der er visse lande , der er reprsenteret i Rdet , og som har ydet mere modstand p det omrde .
<P>
For det frste : Mlet skal vre , at Schweiz igen integreres i en flleseuropisk trafikpolitik , som er prget af EU , og det s hurtigt som muligt !
For det andet : Der skal ikke skabes en omvejstrafik .
For det tredje : Dr , hvor det er ndvendigt , skal omvejstransitten igen fres tilbage .
For det fjerde : Det m naturligvis ikke ske , at et EU-land stilles drligere end Schweiz , f.eks. med hensyn til opkrvelse af gebyrer , afgifter m.m .
<P>
Vi gr ind for , at der skal vre en afgift , at der er en mening med afgiften dr , og at den fungerer som et reguleringsinstrument , men det skal vre klart , at en land uden for EU ikke fr flere muligheder end landene inden for EU .
Hvis man ser p disse principper , m det da vre muligt at skabe en hensigtsmssig europisk trafikpolitik og at anvende de eksisterende instrumenter , bl.a. ogs afgiften , til at skabe en trafikpolitik for hele Europa , som frst og fremmest er miljorienteret og dermed menneskeorienteret .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min glde over , at Schweiz nrmer sig Den Euopiske Union mere og mere og over , at Den Europiske Union ogs anstrenger sig for at nrme sig dette land i hjertet af Europa .
<P>
Der skal dog vre lige rettigheder og lige pligter for alle .
Jeg tror , at der skal vre n aftale og ikke forskellige aftaler .
Alperne er uden tvivl et srbart omrde , det mrker frst og fremmest de mennesker , som lever dr ligesom jeg selv .
Nr vi for tiden oplever en stor belastning i form af transittrafikken og mrker den dagligt , s ville det vre uforsteligt og uudholdeligt for befolkningen langs Brenner-linjen , ligegyldigt om det er i Trentino , i Sydtyrol eller i delstaten Tyrol , hvis Schweiz fik srlige betingelser , og vi blev stillet drligere p dette omrde .
<P>
Politikken bestr uden tvivl i at beskytte et srbart omrde - ved hjlp af afgifter eller positiv sttte - idet man sttter den srbare zone med nye muligheder ssom udbygning af skinner eller tunneler .
Her er der ganske givet stadig et stort behov for handlinger .
Schweiz ' tilnrmelse til Den Europiske Union , ligegyldigt p hvilken mde , er en positiv faktor , uden privilegier , men derimod med samme rettigheder for alle .
Der er heller ikke forstelse for , at privilegierne indfres med en tidsmssig begrnsning .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , vi fra De Grnne opfordrer EU og forbundsregeringen i Tyskland til eftertrykkeligt at sttte Schweiz ' planer om indfrelse af en afgift for den tunge trafik , som afhnger af vognenes strrelse , og en alpetransitafgift for langt om lnge at fremskynde beskyttelsen af miljet i Alperne og omlgningen af godstrafikken fra vejene til skinnerne .
<P>
Ligeledes skal vejtrafikken ud over vejomkostningerne ogs plgges de eksterne omkostninger , isr miljomkostningerne , og i den forbindelse skal der tages hensyn til de srligt hje omkostninger i Alperegionen .
Vi har nemlig et srligt ansvar over for menneskene og deres milj : Alperne .
Det lader dog til , at isr mine kolleger Jarzembowski og Ferber endnu ikke helt har forstet det .
Man kan ikke , som dem , forsge at afpresse Schweiz med det argument , at hvis landet ikke gr , hvad EU vil have , m schweizerne ikke lngere forlade deres eget land og vil s at sige blive sat i husarrest .
Dette er mere end imperialistisk skaberi og storhedsvanvid , det skal siges klart og tydeligt n gang for alle !
<P>
Schweiz ' projekter sttter jo EU i endelig at udvikle et vedvarende trafikkoncept , det er jo ikke rettet mod EU !
I den forbindelse kan man overhovedet ikke lngere forst Bayerns , den tyske forbundsregerings og Italiens blokadeholdning .
Vi fra De Grnne vil arrangere en konference med reprsentanterne fra de berrte lande den 1. februar i Lindau om dette komplekse emne .
<P>
Henvendt til Nederlandene : Hvis miljet i Alperne bliver delagt , har De virkelig ikke lngere brug for at bygge dmninger mod havoversvmmelser , men mod Rhinens oversvmmelser .
For hvis Alperne frst er delagt , s kan De udsende hjvandsmeldinger i Deres land hele ret rundt , De kan nemlig melde , at landet str under vand !
<P>
Alperne er et drikkevandsreservoir , og det har vi brug for .
Hvis vi fortstter med at delgge Alpeomrdet p denne mde , s kan man mske st p ski i hele Alpeomrdet , fordi der ikke lngere er nogen trer .
Men hvis det skulle vre meningen med det hele , s vil jeg hellere lbe p skjter i Holland .
<P>
Jeg anbefaler Dem at se nje p dette milj endnu en gang , og som landmand siger jeg Dem n ting : Vi lever af 30 cm af denne jord , og hvis de bliver delagt , s skal vi overhovedet ikke lngere bekymre os om fri handel , transit og varetrafik , for s er det nemlig klaret !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Rehder">
Hr. formand , kre kolleger , den , der i dag leder efter vedvarende fremskridt p det trafikpolitiske omrde i Alperne , kommer til den konklusion , at det er sndag hver dag i Europa .
For antallet af sndagstaler , der krver en flles grnseoverskridende milj- og menneskevenlig trafikpolitik , er stort og lovende , men i virkeligheden bliver der ikke gjort noget som helst .
Man forsger kun at standse noget .
Nr vi i dag hrer forhandlingerne og ogs kommissrens informationer , s m jeg konstatere , at der heller ikke er kommet noget hndgribeligt ud af det i dag .
Ytringerne og meddelelserne er i virkeligheden ikke kommet et skridt videre .
<P>
Helt ind i Europa-Parlamentet - vi er et europisk fllesskab - dukker der til gengld stambordsparoler op .
Vi har indtil nu oplevet et kaplb blandt de tyske Europa-Parlamentsmedlemmer , som har talt hidtil , i at levere den dummeste stambordsparole .
Det kan vi ikke bygge Europa op med .
Vi kommer ingen vegne p den mde !
<P>
EU-Kommissionen burde netop p det trafikpolitiske omrde se sig selv som Fllesskabets motor .
Det er jo fortjenstfuldt , hvis man ser p trafikkens eksterne omkostninger .
Det er ogs et fremskridt , hvis man fastlgger en alpeklausul sammen med Europa-Parlamentet , men Kommissionen mangler mod til at gennemfre tingene i virkeligheden og endelig at f stablet noget p benene .
Derfor opfordres EU-Kommissionen og formandskabet for Rdet ikke mindst til at gre noget her .
De opfordres ogs til at gre noget dr , hvor Europas centrum ogs er , i det sydtyske omrde foran Alperne .
Her inkluderer jeg i grunden de strigske omrder .
<P>
For tiden er det sdan , at der satses relativt ensidigt p vejomrdet Mnchen-Verona , og at der her er planlagt en ubetalelig kmpetunnel p 20 km .
Vi ved desvrre , at datoen for frdiggrelsen af dette i sig selv ndvendige projekt stadig lader vente p sig .
Her skal vi snart involvere Revisionsretten og snart fre en hensigtsmssig politik , som menneskene , erhvervslivet og miljforkmperne i Europa kan forst .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , nord-syd-forbindelsen over Brennerpasset er en af de vigtigste vejstrkninger for lastvognstransitten .
De belastninger , som strig pfres i den forbindelse , er enorme .
De er uforholdsmssigt store i forhold til Schweiz . Der krer ca .
30 % flere lastvogne gennem Brennerpasset end gennem de schweiziske overgange .
Mange speditrer vlger den lngere strkning over Brennerpasset , fordi det konomisk set stadig kan betale sig .
Speditrernes overvejelser om omkostningerne og denne omkostningsfordel ved Brennerpasset skal ophre med at eksistere .
Denne omvejstransit skal lgges tilbage til den oprindelige strkning igen .
<P>
I et mundtligt tillgsforslag opfordrer vi derfor sammen med vores strigske kolleger i Socialdemokratiet Kommissionen til at srge for , at ingen EU-medlemsstat stilles drligere end Schweiz i transitsprgsml .
Den ulige belastning m heller ikke blive ved med at eksistere af hensyn til beskyttelsen af den berrte befolkning .
For at afskaffe de finansielle fordele , som er forbundet med Brennerstrkningen , br der indfres en sammenlignelig afgiftsordning for strig , Schweiz og Frankrig .
En reduktion af afgifterne for at benytte Brennerstrkningen , som jo alligevel allerede er lavere end i Schweiz , er et forkert signal at sende , og det bidrager ikke til at f frt lastvognstrafikken over p schweiziske strkninger .
Kun hvis afgiftsbelastningen p alle de strkninger , som frer over Alpehovedkammen , er lige stor for en speditr , er der en chance for , at man igen vlger andre ruter end den over Brennerpasset .
<P>
Kommissionen burde derfor arbejde for en sdan tilnrmelse af afgifterne og for en godkendelse af lastvogne p 40 t under sine forhandlinger med Schweiz .
Kommissionen m ikke unddrage sig det ansvar , som den har over for medlemsstaterne og over for befolkningen , netop p s flsomt et omrde som Alpehovedkammen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , i forsttelse af mit tidligere indlg , mske lige et par reaktioner p de rede medlemmers interventioner .
For det allerfrste vedrrende Brenner , hvor der er en rkke sprgsml .
For det frste , om strig fr tilladelse til at opretholde de hjere toldpenge p Brennermotorvejen .
Det er i enhver henseende bekendt , at der p dette punkt stadig fres forhandlinger om der kan opns enighed mellem parterne for p basis af den skaldte alpeklausul at finde en lsning .
Hvis det ikke lykkes , selvflgelig fler Kommissionen sig tvunget til at afvente Domstolens kendelse , idet denne sag , som De ved , er indbragt for Domstolen .
Men en aftale mellem parterne ser vi naturligvis meget hellere , og selvflgelig fortstter vi med at arbejde herfor .
<P>
I vrigt , hr. formand , bemrkningerne om indkalkulering eller ej af de eksterne omkostninger .
Det skal vre helt klart , at Kommissionen p dette punkt naturligvis i jeblikket skal basere sig p fllesskabsretten , der ikke gr indkalkulering af de samlede eksterne omkostninger mulig , men kun en del af dem .
Men hvad det angr , m vi sige , at vi handler p grundlag af den gldende fllesskabsret og ikke p basis af , hvad ogs Kommissionen gerne s . Hvilket er bredere end det , hvilket ogs fremgr af det , Kommissionen har sagt herom i grnbogen .
<P>
Til sidst , formand , med hensyn til taksterne for transittransport .
Som jeg allerede bemrkede i frste instans , er vi endnu ikke helt enige om tallene .
Et af de vigtigste punkter er her hjden af de takster , der skal glde fra 1. januar 2005 .
Parlamentet vil sikkert have forstelse for , at jeg , fordi vi stadig forhandler , ikke kan oplyse nrmere om de af os fulgte strategier .
Parlamentet fr mulighed for at udtale sig herom , nr det skal hres om Unionens beslutning vedrrende ratificeringen af aftalen .
<P>
Jeg har i vrigt ppeget , og jeg stttes her enstemmigt af Rdet , at den af Schweiz foreslede takst stadig ikke er acceptabel .
Vi taler her om belb p CHF 410 for en transitbillet Basel-Chiasso med en lastvogn p 40 t .
Men eftersom Schweiz har angivet , at det nsker at indtage en fleksibel holdning , har jeg tillid til , at vi til sin til vil blive enige .
<P>
Lad mig til trst for hr .
Dell ' Alba , der undrer sig over , at hr . Kinnock ikke sidder bag dette bord , sige , at det ikke altid er muligt for Kommissionen at organisere sit arbejde p en sdan mde , at alle Parlamentets sprgsml kan besvares af den mest ansvarlige kommissr .
Men det trstende ord , som jeg vil sige , er , at denne kommissr i Kommissionen er ansvarlig for forbindelserne med Schweiz .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=7>
EU-bistanden
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0388 / 97 af Goerens for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forbedring af EU-bistandens effektivitet ; -A4-0391 / 97 af Fabra Valls for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 97 om Den Europiske Unions humanitre bistand ( 1992-1995 ) ( C4-0219 / 97 ) .
<SPEAKER ID=108 NAME="Goerens">
Hr. formand , kre kolleger , vi har i dag lejlighed til at stte punktum for drftelsen af Parlamentets betnkning om forbedring af EU-bistandens effektivitet .
<P>
At beskftige sig med udviklingsproblematik er at beskftige sig med en af de mest positive opgaver , der findes .
Det fritager os imidlertid ikke fra at fastlgge nogle elementre regler og aktionsprincipper .
Jeg sigter i den forbindelse navnlig til ndvendigheden af at tilstrbe komplementaritet mellem EU ' s og medlemsstaternes bistand .
Da der er mange aktrer involveret i udviklingsproblematikken , m man gre alt for at undg dobbeltarbejde .
Mangelfuld eller manglende koordinering mellem de forskellige aktrer p stedet har uundgeligt negative virkninger .
En bedre koordinering , som omfatter samtlige udviklingspolitiske aktrer , en god intern sammenhng mellem de forskellige udviklingspolitiske instrumenter og en strre synlighed er ganske vist ikke ml i sig selv , men kan f flere EU-borgere til at sttte det ndvendige samarbejde mellem Den Europiske Union og udviklingslandene .
Det glder navnlig i dag , hvor man oplever en svindende indsats inden for udviklingspolitikken - en tendens , som vi under ingen omstndigheder m vre ligeglade med .
<P>
Derfor m der rdes bod p manglerne .
Det bestrber betnkningen sig p , idet den frst diskuterer mleinstrumenterne og derefter , hvilke effektivitetskriterier der skal anlgges p dette omrde .
Hvad skal udviklingsbistandens effektivitet mles i forhold til ?
OECD ' s Komit for Udviklingsbistand har givet et mere eller mindre tilfredsstillende svar herp ; den foreslr som evalueringskriterier for bistanden relevansen , effektiviteten , nyttevrdien , synligheden , indvirkningen p udviklingen og varigheden .
<P>
Hvor relevant bistanden er , vurderes ved at sprge , hvilke problemer der skal lses og hvilke mlstninger det pgldende program har .
Graden af effektivitet mles p evnen til at n mlstningerne for s sm omkostninger som muligt .
Nyttevrdien bedmmes dels ud fra det forventede resultat og modtagernes situation , dels i forhold til eventuelle uventede resultater og utilsigtede virkninger .
Et program skal have en indvirkning p udviklingen p svel mellemlang som lang sigt .
Endelig drejer det sidstnvnte kriterium sig om , hvor varig og bredygtig den igangsatte udvikling er .
<P>
Hr. formand , i de evalueringer af udviklingsprogrammer , som jeg henviser til i min betnkning , aftegner der sig en rkke interessante tendenser , bl.a. og jeg nvner tre eksempler - at Kommissionens udviklingsbistand kun har en svag , men dog positiv indvirkning p modtagerlandenes konomiske vkst , at middellevetiden - pviseligt - er steget i takt med forbedringen af sundhedsindikatorerne , og - som det tredje eksempel - at mange udviklingsprogrammer kun er af begrnset varighed .
Listen er ikke udtmmende , men jeg har medtaget nogle eksempler , som til overml illustrerer ndvendigheden at fortstte evalueringsarbejdet .
<P>
En anden lre , der kan drages af evalueringerne , er , at det er nyttigt at foretage mikroanalyser af de enkelte projekter , i det omfang de belyser mnstergyldige EU-finansierede aktioner .
Det m dog konstateres , at sektorspecifikke evalueringer er mere plidelige , eftersom de giver en mere samlet vurdering af udviklingens effektivitet .
<P>
Derfor forekommer det mig hensigtsmssigt , at man gr sig overvejelser om et andet aspekt : Har Europa sin egen specifikke udviklingsvision ?
Og i bekrftende fald hvilken ?
De menneskerettigheds- og demokratifremmende foranstaltninger , som Kommissionen allerede har ivrksat , giver ikke alene EU ' s udviklingspolitik en nskelig retning , men rejser ogs p en vis mde sprgsmlet om bistandens konditionalitet .
Forsvarlig forvaltning af offentlige anliggender , herunder udviklingspolitikken , undslipper ikke dette princip .
Forvaltningen afhnger i meget hj grad af det siddende politiske styres art , de lokale embedsmnds rlighed og kvalitet , graden af demokratisk inddragelse af befolkningen og kvaliteten af den fulgte politik .
<P>
Hr. formand , jeg skal spare Dem for detaljerne .
I vrigt har de medlemmer , som fr ordet , utvivlsomt lst min betnkning , som ikke er blevet anfgtet , for s vidt som jeg ikke har set nogen ndringsforslag .
Jeg vil dog ikke slutte uden at nvne en rkke konklusioner , som jeg finder srligt betydningsfulde .
Jeg har udvalgt seks .
<P>
For det frste anmoder vi om , som Parlamentet lnge har krvet , at Den Europiske Udviklingsfond opfres p budgettet , hvilket i hj grad vil kunne bidrage til synliggrelsen af EU ' s politik p dette omrde .
For det andet finder vi det uomgngeligt ndvendigt at drage lre af evalueringen , sledes at den fr virkning for kommende programmer .
For det tredje mangler Kommissionen menneskelige ressourcer til at behandle og administrere udviklingsprojekterne .
Det m der rdes bod p .
For det fjerde m man nu omsider anerkende den afgrende rolle , som kvinderne spiller i udviklingslandene .
Navnlig inden for rammerne af udviklingsprogrammerne er kvindens rolle overordentlig betydningsfuld , om ikke for andet s p grund af hendes positive indflydelse , nr det glder svangerskabsforebyggelse .
For det femte er det ndvendigt at intensivere dialogen med NGO ' erne .
Det tror jeg , hr . Fabra vil sige mere om .
<P>
Vi har lnge drftet , om det er hensigtsmssigt at oprette et udviklingsagentur .
Noget sdant er vi endnu ikke rede til .
Efter drftelser med Kommissionen har man fundet det formlstjenligt frst at g til et mellemliggende trin .
Det redegr jeg for i betnkningen , og jeg mener , at det kompromis , som man er net frem til , er et godt kompromis .
Det vil gre det muligt for os at udarbejde endnu mere omfattende evalueringsprojekter ; dette finder jeg - og det er betnkningens hovedbudskab - absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , frst vil jeg understrege , at nr der tales om ECHO , er der tale om en meget ung organisation , som p meget kort tid har formet at skabe sig et fremragende ry .
ECHO blev dannet i 1992 , og har sledes kun fem rs erfaring bag sig .
Allerede fra begyndelsen har ECHO stet over for store udfordringer : krigen i Jugoslavien , Rwanda , flygtningene i det nordlige Irak , for ikke at nvne mere end tre eksempler , som alle har krvet en helt srlig indsats , og uden at ECHO havde haft mulighed for en lang oplring .
<P>
Revisionsretten konstaterer i sin srberetning , at resultatet er blevet en succes .
ECHO har i lbet af disse fem r opnet en betydelig erfaring , som sikrer organisationen plads i forreste rkke sammen med andre internationale organisationer , der beskftiger sig med sprgsml omkring humanitr bistand .
<P>
Denne rolle i forreste rkke kan ligeledes konstateres gennem tal : i 1996 var ECHOs andel i den samlede globale humanitre bistand over 20 % .
Hvis der til denne procentdel lgges medlemsstaternes indsats , kan det konstateres , at Den Europiske Union er den strste bidragyder p verdensplan .
Den Europiske Union har ydet tt ved halvdelen af den globale humanitre bistand , mere end ECU 1 , 6 milliarder i 1996 .
Desvrre er der en for stor spredning i indsatsen .
Revisionsretten har konstateret , at der ganske enkelt er en brist i koordinationen og samarbejdet mellem Fllesskabet og dets medlemsstater og mellem medlemsstaterne indbyrdes .
Resultatet er , at Unionen og medlemstaterne ofte spilder sine krfter og ikke har den indflydelse , de kunne og burde have .
<P>
Det er i denne sammenhng Revisionsrettens forslag om en pagt for humanitr bistand fr betydning .
En sdan pagt kunne tjene til , at der blev indledt en forhandling om ndvendigheden af et samarbejde mellem Fllesskabet og medlemsstaterne samt om de principper , der skal glde for samarbejdet .
<P>
Alt dette er presserende og ndvendigt , eftersom Amsterdam-traktaten ikke har nogen henvisninger til humanitr bistand , hvilket betyder , at der for jeblikket ikke eksisterer et egentligt basisdokument .
<P>
Det skal tilfjes , at vejen til en sdan pagt og den efterflgende forhandling , vil vre lige s vsentlig som resultatet .
Det vil dreje sig om en proces , som de nationale parlamenter br tilslutte sig kraftigt .
F.eks. p en tvrparlamentarisk konference .
<P>
Mere generelt drejer det sig om at tage i betragtning , at humanitr bistand ofte ydes i komplekse krisesituationer .
Og disse kriser opstr ikke pludseligt og uventet sdan som naturkatastrofer .
De opstr snarere p grund af politiske , konomiske og etniske spndinger .
Som reaktion p disse kriser er hurtig ndhjlp , selvom den er prcis , ikke tilstrkkelig .
<P>
I betragtning af sdanne kriser kan man kun opn succes gennem en integreret tilnrmelse , som koordinerer de politiske , konomiske , militre og humanitre foranstaltninger .
En pagt for humanitr bistand kunne vre opskriften p bedre oplysning om fnomenet .
P baggrund af ovennvnte hber vi , at Kommissionen vil gre fuld anvendelse af sine initiativbefjelser og foresl den allerede mange gange omtalte skrivelse for bde Rdet og Parlamentet .
Tillad mig at fremhve , at det er Kommissionen , som kan og br tillgge den stor politisk indflydelse .
<P>
Desuden er der en rkke aktioner af en anden type , som vi ogs forventer os af Kommissionen .
Jeg vil nvne de tre vigtigste efter min mening :
<P>
For det frste burde Kommissionen gradvist erstatte bistandssystemet , som er rettet mod individuelle og prcise operationer med tilnrmelser p meget lngere sigt i et konkret program .
Til dette forml burde Kommissionens tjeneste oprette strategiske forbindelser med nglepartnere - f.eks. de store NGO  er og De Forenede Nationer - med det forml i fllesskab at udvikle og igangstte en flles global strategi for varige og indviklede ndssituationer .
Som eksempel henviser jeg til situationen i omrdet omkring de store ser i Afrika .
<P>
For det andet anvendes omkring 45 % af ECHO  s bevillinger af ikke-statslige organisationer .
Revisionsretten har foretaget en undersgelse af bevillingerne afhngig af NGO  ernes nationalitet .
Resultatet af undersgelsen afslrer , at der er en vsentlig budgetuligevgt .
Kommissionen br gre en indsats for at udligne denne uligevgt , eftersom der er store forpligtelser over for NGO  er i Frankrig og Belgien , hvor forpligtelserne over for NGO  er i f.eks. Tyskland og Portugal burde ges .
<P>
For det tredje er det ndvendigt , at Kommissionen opretter en central enhed til evaluering af dens hjlpeprogrammer , herunder ECHO , MEDA , PHARE og TACIS .
Enheden skal srge for en rimelig kvalitetskontrol og en sammenlignelighed mellem resultaterne af den interne evaluering , idet den forpligter sig til at forbedre udvekslingen af erfaringer ikke kun inden for Kommissionen , men ogs med andre udviklingsbistandsorganisationer .
<P>
Revisionsrettens ngleord i denne forbindelse med evalueringen er uafhngighed .
For at uafhngigheden skal blive en realitet og resultat af dens trovrdighed , skal evalueringsenheden placeres uden for de aktive generaldirektorater .
<P>
Jeg slutter straks , hr. formand med at fremhve med tilfredshed , at betnkningen af Goerens anmoder om njagtigt det samme som mig .
Hr . Goerens , jeg gratulerer Dem med betnkningen og takker for Deres sttte i min udtalelse .
Det er blevet tydeliggjort , at var Udvalget om Udvikling og Budgetkontroludvalget oftere sammen , havde vi meget mere at sige .
Altsammen naturligvis med hjlp fra Revisionsrettens betnkninger .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne meddele medlemmerne , at jeg af hensyn til den aktuelle og uopsttelige debat , der skal begynde kl . 16.00 , kun vil give ordet til to medlemmer , hvorefter vi afbryder forhandlingen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , hr. kommissr , for det frste vil jeg lyknske hr . Goerens med hans betnkning og srligt med den meget afbalancerede beslutning .
Effektiviteten i EU-bistanden er desvrre ofte ikke s god , som den kunne vre .
For p trods af mange rs hjlp fra de vestlige lande kan borgerne i de mindre udviklede lande ikke dkke deres egne livsbehov og den konomiske vkst er minimal .
For at ge effektiviteten i udviklingshjlpen mener jeg , at det er meget pkrvet , at der sker ndringer p tre punkter .
<P>
OECD har ppeget , at den bedste hjlp til udviklingslandene bestr i uddannelse af kvinder , ikke mindst fordi der er et omvendt proportionalt forhold mellem kvinders uddannelsesniveau og fdselsprocenten .
Alts , kolleger , hvordan kan vi stoppe den eksplosive befolkningstilvkst i disse lande og dermed den vedvarende fattigdom og sult , det er alts ved at uddanne kvinderne .
Lavere befolkningstilvkst er den eneste mde man kan bryde den onde cirkel p . Kun p den mde kan der skabes en varig udvikling .
Det var det frste punkt .
<P>
For det andet er ogs viden og information vigtigt for en varig udvikling .
For at skabe en bredygtig udvikling i selve landet og hos befolkningen skal de lokale universiteter og nationale forskningscentre involveres ved overdragelsen af teknologi og viden til de pgldende .
<P>
For det tredje er investeringer i den private sektor og frst og fremmest i de sm og mellemstore virksomheder og en bedre udvikling af markedsmekanismen af essentiel betydning for den konomiske og sociale fremgang .
Heller ikke her m kvinderne overses som potentielle erhvervsdrivende .
Jeg har forstet , at ogs internationale banker i jeblikket sttter , at der udvikles initiativer herfor .
Jeg hber , at Europa ikke sakker bagud p dette punkt .
<SPEAKER ID=112 NAME="Carlotti">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg vil gerne benytte lejligheden i forbindelse med denne forhandling til at rose Kommissionen for med relativt begrnsede midler og under stadig vanskeligere forhold at have evnet at bringe bistand af hidtil uset omfang frem til kriseramte omrder p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne holder sig mere og mere tilbage og dermed lgger et stadig strre pres p den .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p , hvor stort et fremskridt , oprettelsen af ECHO har udgjort for forvaltningen af den humanitre bistand .
Det anerkendes fra alle sider , bl.a. i den njagtige , metodiske og yderst velskrevne beretning fra Revisionsretten .
Og nr jeg nu nvner denne beretning , lad mig da understrege , at den ikke afslrer nogen bedragerier eller alvorlige fejl i Kommissionens forvaltning af bistanden .
<P>
I jeblikket , hvor der er tendens til at vende blikket indad p grund af de sociale problemer , der gr sig gldende i de fleste europiske lande , bliver den offentlige opinion stadig mere kritisk .
Derfor er det bydende ndvendigt at tilpasse vores bistand bedst muligt og gre s den effektiv som muligt .
Det er netop , hvad Goerens-betnkningen tage sigte p , og jeg tilslutter mig den fuldt ud .
<P>
Tiden tillader kun nogle f bemrkninger om Fabra-Valls-betnkningen og Revisionsrettens beretning .
Det er , for det frste , ptrngende ndvendigt , at Kommissionen srger for strre gennemskuelighed .
Den m forenkle de interne arbejdsgange og forbedre sammenhngen mellem de udviklingspolitiske instrumenter .
Dertil kommer den ndvendighed , som vi til stadighed fremhver , af en bedre komplementaritet mellem den bistand , som henholdsvis EU , medlemsstaterne og FN yder .
Den Europiske Union kan ikke stille sig tilfreds med at vre verdens strste bidragyder .
Vi skal gre vores synspunkter gldende p den internationale scene , og Rdet og Kommissionen m trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Dette forudstter , siges det , en global strategi .
Der er stillet forslag om et humanitr bistandscharter , hvilket lyder spndende set ud fra et intellektuelt synspunkt .
Men bortset fra at man ikke er helt klar over , hvilken juridisk status det skal have , mener jeg , at Rdets forordninger og Kommissionens meddelelse fra 1996 udgr et sammenhngende regelst .
<P>
Afslutningsvis ser jeg personlig helst , at Kommissionen indleder overvejelser om , hvori ECHO ' s rolle skal best i fremtiden , hvilket forhold den skal have til sine forskellige partnere , herunder isr NGO ' erne , hvordan den humanitre bistand skal reorganiseres i overensstemmelse med disse overvejelser , som jeg opfordrer Kommissionen til at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i , for vi har en rkke synspunkter at gre gldende om dette emne .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Her afbryder vi forhandlingen , der vil blive fortsat kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=8>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige problemer af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0056 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om situationen i Mexico ; -B4-0057 / 98 af Salafranca Snchez-Neyra , Galeote Quecedo , Soulier og De Esteban Martn for PPE-gruppen om massakren p 46 indfdte bnder i den mexicanske stat Chiapas ; -B4-0066 / 98 af Karamanou , Newens og Cabezn Alonso for PSE-gruppen om situationen i Chiapas ; -B4-0073 / 98 af Gonzlez Trivio , Novo Belenguer , Hory og Dell ' Alba for ARE-gruppen om situationen i Chiapas ; -B4-0085 / 98 af Carnero Gonzlez , Wurtz , Manisco , Gonzlez lvarez , Novo , Pailler , Alavanos , Svensson , Ephremidis og Seppnen for GUE / NGL-gruppen om situationen i Chiapas ( Mexico ) ; -B4-0095 / 98 af Kreissl-Drfler , Tamino , Ripa di Meana og Orlando for V-gruppen om situationen i Chiapas ( Mexico ) .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra (PPE). -">
Hr. formand , hvad angr menneskerettigheder dur halve lsninger ikke , og i det konkrete tilflde ret til at leve , at nr frst livet er tabt , fr man det ikke igen , ved De , hr. formand , at tilsidestttelse er en fejl , nr man afviser at indg aftale .
Derfor er det vigtigt , at Parlamentet - jeg sagde det den 24. december , gentog det den 6. januar i Udenrigsudvalget , ppegede det derefter atter for min politiske gruppe , og jeg gentager det i dag for plenarforsamlingen - skal markere sig og med beslutsomhed og uden formildende omstndigheder fordmme denne massakre , som har rystet den offentlige mening i hele verden .
<P>
Ud over at fordmme denne barbariske handling p det skarpeste og vise solidaritet med ofrenes familier skal Parlamentet ogs fordmme alle former for krnkelse af menneskerettighederne og vold , uanset hvem de ansvarlige for sdanne kriminelle handlinger mtte vre .
<P>
Mexico under prsident Zedillo befinder sig i dag midt i en indviklet og ufuldendt reformproces .
Meget er ndret i landet siden valget den 6. juli i fjor , men der er ogs meget , der ikke har ndret sig ret meget : volden , usikkerheden og straffriheden .
<P>
Hvad angr massakren i Acteal eller begivenhederne i Ocosingo har regeringen ganske vist truffet nogle foranstaltninger , som skal forsge at genoprette tilliden og trovrdigheden til landet inden for retsstatens og lovens rammer , som glder for alle p lige fod lige fra regeringen til den laveste borger .
<P>
Det er imidlertid ikke nok , hr. formand , det er ikke nok blot at reagere , for tabet af et liv , af et eneste liv , er uopretteligt .
Disse tiltag br ikke opfattes som exceptionelle , for de udgr adfrdsnormer , som er almindelige i enhver retsstat .
<P>
For nr man krnker friheden - som begynder med respekt for retten til et liv - skal loven anvendes p streng vis , hr. formand . Derfor anmoder Parlamentet med sin beslutning regeringen - hvis vigtigste opgave er at vrne om borgernes sikkerhed - om at mobilisere alle sine krfter p at forebygge , at s beklagelige og srgelige hndelser gentager sig .
<P>
Og det gentager sin mening , om at dialog og udryddelse af vold , alle typer vold , er den bedste mulighed - eller rettere sagt , den eneste mulighed - for at opn en vedvarende lsning p konflikten og en retfrdig og varig fred for alle .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , de voldsomme drab p 45 forsvarslse personer - strstedelen kvinder og brn - i den mexikanske landsby Acteal den 22. december stillede os igen over for et Mexico , som afslrer et skarpt modstningsforhold i delstaten Chiapas , hvor det rige og det lave , ulige og fattige Mexico kommer vanskeligt ud af det med hinanden .
<P>
Jeg fordmmer uforbeholdent en handling af s voldsomt et omfang og tilkendegiver min solidaritet med ofrene og deres familier .
<P>
Situationen i delstaten Chiapas i dag krver en streng og uforbeholden analyse .
Man kan ikke affrdige hndelserne i Chiapas med en ensidig analyse efter vestlige parametre , da man kan beg meget alvorlige fejl .
<P>
Lige fra at afst fra anvendelse af vold som politisk middel , ville jeg nske , at prsident Zedillo og hans regering vil lede en lsning p konflikten i Chiapas og de kulturelle , sociale , konomiske og politiske bevggrunde for konflikten ; at republikkens myndigheder vil holde undersgelsen ben , indtil alle omstndigheder er opklaret , og afvrge at de bliver ustraffet ; at de mexikanske politiske partier vil indg aftaler om programmer for staten og n frem til en flles lovbestemmelse om det nationale selvstyre som et vigtigt skridt hen imod gennemfrelsen af en del af San Andrs-aftalerne ; at de paramilitre grupper fjernes fra Chiapas , og at oprrsbevgelsen zapatisterne integreres - bedre fr end senere - i mexikansk politik som en civil organisation ; at Kommissionen i samarbejde med de mexikanske fderale myndigheder vil sttte ndhjlpsprogrammer for de fordrevne indianersamfund i Chiapas .
<P>
Jeg kan anerkende den mexikanske hrs rolle i afvbningen af de paramilitre grupper og dens effektivitet i fordelingen af hjlp til de fordrevne indianere ; indsatsen br dog intensiveres med henblik p at undg vbnede konfrontationer mellem den regulre mexikanske hr og oprrsbevgelsen zapatisterne .
<P>
Hvis en sdan konfrontation uheldigvis skulle opst , ville konsekvenserne vre uforudselige .
Det der har betydning i dag er at samle dette svre puslespil af lsninger og fred , som man nsker , og som man br opbygge .
Det mexikanske samfund br anse Den Europiske Union for mere end en lftet pegefinger men for en loyal allieret i samarbejdet om at lse konflikter .
<P>
Den beslutning , som vi vil vedtage i dag , er et beskedent bidrag til denne alliance , som skal tage del i problemer og lsninger .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , da vi fremsatte dette beslutningsforslag , var det endnu ikke helt sikkert , at de mexicanske myndigheder havde et ansvar for massakren i Acteal .
<P>
I dag er der imidlertid ikke lngere nogen tvivl .
Det er nu bevist , at de lokale myndigheder allerede den 21. december i det mindste var blevet advaret om , at en massakre var under forberedelse , og at de var blevet underrettet om , at medlemmer af Den Institutionelle Revolutions Parti og et antal politifolk var involveret i forberedelsen .
<P>
Langt fra at forst den oprrthed , som massakren har givet anledning til , og som har fet 100.000 mennesker til at demonstrere i Mexicos gader , fortstter de mexicanske myndigheder deres repressive kurs , og for kort tid siden blev endnu en ung indiansk kvinde drbt af politiet .
<P>
Derfor mener jeg , at Parlamentet skal tage sagen op , og selvom vi er mange , der ikke deler den romantiske fascination af zapatisternes venstreorienterede arkaismer , som nogle nrer , br det p det kraftigste fordmme de mexicanske myndigheder og opfordre dem til nu omsider at indlede en dialog om de mange problemer , bl.a. vedrrende ejendomsretten til jorden , som gr sig gldende i Chiapas .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , den afskyelige massakre i Acteal og de efterflgende begivenheder viser klart og tydeligt , hvilke alvorlige problemer Mexicos demokratiske overgang gennemlever .
Det vidner ogs om landets manglende respekt for menneskerettighederne og naturligvis om den betndte situation i delstaten Chiapas .
<P>
Europa br bidrage til , at Mexico bliver et demokrati , som fuldt ud respekterer menneskerettighederne , og det skal vi fr noget andet forlange af prsident Ernesto Zedillo og hans regering .
Vi skal anmode de mexikanske myndigheder om at anholde og retsforflge de skyldige i massakren i Acteal ; at de paramilitre grupper , som opererede i Chiapas fr forbrydelsen i Acteal , hvilket der allerede var blevet advaret om , afvbnes , og at de oplses ; at de militre operationer i Chiapas standses , og at hren trkker sig tilbage ; at San Andrs-aftalerne overholdes , og at der indledes en egentlig dialog med den zapatistiske oprrsbevgelse ; at menneskerettighederne respekteres , og at demokratiseringen gennemfres til mindste detalje .
Den demokratisering som kunne registrere et betydningsfuldt fremskridt med det rlige valg af Cuahutmoc Crdenas til borgmester i det fderale distrikt .
<P>
Sledes er vi enige om det , strsteparten af mexikanerne beder om - og de har lige gjort det i tusindvis i byernes gader - og snart ogs strsteparten af europerne .
Vores borgere vil ikke have hovsalsninger i Mexico , de krver klarhed .
Og samme klarhed skal vi herfra krve af Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og vi skal anmode om en international observation af respekten for menneskerettighederne i Mexico , og at Kommissionen underretter os om denne opgave p en regulr og organiseret mde .
P baggrund af ovennvnte er det ikke nok med fagre ord ; ordene skal begrundes med kendsgerninger , og hvis vi nsker , at alle disse krav bliver opfyldt , skal vi anvende de midler , vi har til rdighed .
<P>
Det er grunden til , at vores beslutning anmoder om , at Parlamentet udstter ratificeringen af den bilaterale aftale , som blev underskrevet i december mellem Den Europiske Union og Mexico , indtil prsident Zedillo imdekommer de krav , jeg fr nvnte , og jeg mener , vi burde anmode de nationale lovgivende forsamlinger om at tage de samme forholdsregler .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg vil ud over medflelse med ofrene udtrykke dyb bekymring over de voldsepisoder , der finder sted og har fundet sted i Chiapas , hvor halvmilitre bander , stttet af de lokale myndigheder , terroriserer og massakrerer den indfdte befolkning .
<P>
Angende dette er det mske nyttigt at lse det , som Amnesty International rapporterer : disse episoder viser , at det er ndvendigt hurtigst muligt at foretage en fuldstndig og uafhngig offentlig undersgelse af de halvmilitre grupper , som iflge talrige kilder arbejder med sttte fra sikkerhedsstyrkerne , lokale myndigheder og politikere med tilknytning til det institutionelle og revolutionre parti , det vil sige det parti , som er ved magten i Mexico .
<P>
Af disse grunde tror jeg , det str klart , at den nskede fred i Chiapas ikke kan skabes , uden at den mexicanske regering tager klar afstand fra de halvmilitre styrker , som de indtil i dag har udnyttet kraftigt . Der vil ikke blive fred , hvis ikke menneskerettighederne respekteres .
<P>
Vi Grnne vil derfor sttte den flles beslutning , men vi anser det for at vre vores pligt nu - under henvisning til demokratiklausulen i den bilaterale aftale med Mexico - at suspendere underskrivelsen af handelsaftalen .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , den barske massakre p 45 personer i Acteal i den mexicanske delstat Chiapas rystede menneskerettighedsarbejdere verden over .
Denne beslutning afspejler en generel harme .
Mexicos prsidents hurtige fordmmelse af massakren og de skridt , der tages for at identificere gerningsmndene og retsforflge dem , som anfrt i beslutningen , hilses velkommen .
Men de mexicanske myndigheder m indse , at deres omdmme vil lide alvorlig skade , sfremt systemet mtte svigte , og det skulle lykkes de skyldige at undg straf .
<P>
Mexicanerne har i tidens lb lidt alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , uden at de skyldige er fundet og strafftet .
Men ved denne lejlighed er det af afgrende betydning , at dem , der begik denne grufulde handling , ikke fr lov til at slippe ustraffet .
Den mexicanske regering m ydermere bekrfte sit lfte om at finde en fredelig lsning p konflikten med ZNLA .
Vi m kraftigt opfordre begge sider til at fortstte deres bestrbelser p at sikre gennemfrelsen af San Andrs-aftalerne uden yderligere fortrd og tab af menneskeliv og med dette for je at mde op med nsket om succes uanset hvad .
<P>
Hvis de frygtelige begivenheder den 22. december ryster dem , der sidder med et ansvar , i tilstrkkelig grad til at trffe de ndvendige foranstaltninger , ikke kun til at lse konflikten , men ogs til at tackle de underliggende problemer med fattigdom , afsavn og diskrimination , som ligger bag zapatist-oprret , vil ofrene i Acteal ikke have mistet livet forgves .
Jeg mener ikke , at vi p nuvrende tidspunkt br sge at bremse aftalen fra december 1997 mellem EU og Mexico , som inkluderer sprgsmlet om menneskerettigheder , da den mexicanske regering skrider til handling vedrrende denne massakre .
Hvis der skete yderligere krnkelser af menneskerettighederne , eller hvis der ikke blev gjort noget ved det , ville det dog ikke vre muligt at modstte sig en strengere linje i fremtiden .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , da jeg har besgt Chiapas og stadig opretholder forbindelse med bde aktive zapatister og en lang rkke mexicanske venstreorienterede , kan jeg bevidne det hb , som San Andrsaftalerne af februar 1996 vakte i Mexico .
<P>
De oprindelige folks kultur br anerkendes som en integrerende del af den mexicanske mangfoldighed og deres deltagelse i landets politiske liv sikres .
Jeg er overbevist om , at det er den manglende overholdelse af aftalerne , der er den vigtigste rsag til forvrringen af situationen i Chiapas .
<P>
Med massakren i Acteal den 22. december , som kostede 45 mennesker livet , er det vrste , som man kunne frygte , nu sket .
Massakren retter en alvorlig anklage mod de personer i statsapparatets top , som tolerer de paramilitre grupper , og , med endnu strre grund , de lokale PRI-ledere , som sttter disse mordere direkte .
Det kan , desvrre , ikke udelukkes , at landets ledere bevidst har ladet situationen forvrres i et forsg p enten at isolere zapatisterne eller f dem til at beg fejl , der kunne retfrdiggre en tilbagevenden til den militre strategi .
<P>
Derfor vil jeg fra adskillige personligheder i Chiapas og i Mexico i det hele taget gerne overbringe Parlamentet den udtrykkelige anmodning , at den partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Mexico , der blev undertegnet den 8. december sidste r , suspenderes , for at f de mexicanske myndigheder til at oplse de paramilitre grupper , flde dom over morderne , trkke hren ud af de indfdte folks omrder og , mere generelt , overholde de aftaler , som de har indget - med andre ord gennemfre San Andrs-aftalerne - sledes at befolkningen i Chiapas omsider kan f fred , retfrdighed og demokrati .
<SPEAKER ID=124 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , selvflgelig deler Kommissionen afskyen og bestyrtelsen over mordet p 45 personer i landsbyen Acteal i den mexicanske delstat Chiapas .
Dermed er hbet om en fredelig lsning af konflikten faldet yderligere , men vi kan selvflgelig ikke sl os til ro med det .
<P>
Den 22. december har Kommissionen i et kommunik fra det luxembourgske formandskab anmodet de mexicanske myndigheder om straks at ivrkstte en undersgelse for at finde gerningsmndene til mordene og stille disse for en domstol .
Den Europiske Union har samtidigt ppeget , at i aftalen mellem EU og Mexico , der blev underskrevet i Bruxelles den 8. december , har begge parter forpligtet sig til betingelseslst at overholde menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
Kommissionen har imidlertid taget prsident Zedillos lfte om p fderalt plan at tage alle ndvendige midler i brug for at finde og straffe gerningsmndene og at intensivere forhandlingerne om en fredelig lsning til efterretning .
Dette lfte er overholdt .
Indenrigsministeren er trdt tilbage .
Prsidenten har givet statsadvokaten for Mexico ordre til personligt at lede undersgelsen .
Guvernren i delstaten Chiapas er sat fra sin bestilling og en rkke personer , der mistnkes for at have vret involveret i mordene , er imidlertid sat i fngsel .
<P>
Kommissionen har tidligere udtalt sig for en fredelig lsning , der skal komme i stand gennem forhandlinger mellem regeringen og EZLN . Vi vil selvflgelig forsat flge udviklingen i situation i Chiapas meget nje .
Vores delegation i Mexico vil fortsat indberette om udviklingen og har ogs jvnligt kontakt med de involverede parter .
Kommissionen vil give de rede parlamentsmedlemmer alle de oplysninger , der i den forbindelse er nyttige .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0033 / 98 af Bertens for ELDR-gruppen om vbeneksportkontrol ; -B4-0058 / 98 af Oostlander og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om kontrol med vbeneksport ; -B4-0064 / 98 af Titley , Swoboda og Wiersma for PSE-gruppen om en europisk adfrdskodeks for vbenkesport ; -B4-0081 / 98 af Lalumire for ARE-gruppen om adfrdskodeksen om vbenkesport ; -B4-0086 / 98 af Wurtz , Jov Peres , Alavanos , Ribeiro og Papayannakis for GUE / NGL-gruppen om vbenkesportkontrol ; -B4-0104 / 98 af Hautala , Telkmper , McKenna , Gahrton og Schroedter for V-gruppen om en europiske adfrdskodeks for vbensalg .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , den Socialistiske Gruppe hilser det britiske formandskabs initiativ om at sge at udarbejde en adfrdskodeks for vbeneksport varmt velkommen .
Vi mener , at dette er vigigt for fremtiden , fordi man naturligvis ikke kan have en flles sikkerheds- og udenrigspolitik , der er helliget krisestyring og konfliktforebyggelse , samtidig med at store virksomheder udruster de selvsamme lande , som er skyld i ustabilitet , med vben .
<P>
Som jeg ppegede i min betnkning til Parlamentet for et par mneder siden , er det ogs vigtigt for forsvarsindustrien , fordi manglen p en adfrdskodeks holder den konsolidering tilbage , som industrien har brug for , og som vil gre den mindre afhngig af eksport .
<P>
Vi m ikke lade det bedste vre det godes fjende i denne debat .
Vi br koncentrere os om to vsentlige principper .
For det frste har vi behov for klare og flles principper vedrrende handelen .
Det ville betyde en skelnen mellem vbensalg til lande , der vil bruge dem til at krnke menneskerettigheder , og vbensalg til lande , der mske nok har en tvivlsom fortid , men som ikke desto mindre nrer berettiget bekymring for sikkerheden udadtil .
Desvrre skelner beslutningerne foran os ikke tilstrkkeligt godt mellem disse to sprgsml .
<P>
Det andet emne som vi er ndt til at tage op , er at der ikke m forekomme underminering .
Nr frst et land beslutter , p baggrund af disse principper , ikke at ville eksportere vben , m et andet land ikke fuldende salget og dermed underminere princippet .
<P>
Vi er ogs ndt til at anerkende tre andre sprgsml som vigtige , for at en adfrdskodeks skal kunne fungere effektivt .
For det frste m der vre strst mulig gennemsigtighed , det vil sige , at Rdet skal meddele , hvad de laver , og lade Parlamentet kommentere det .
For det andet har vi brug for et frisk initiativ , srligt i lyset af det styrkede politisamarbejde i Amsterdam-traktaten , for at stoppe det illegale vbensalg .
For det tredje m vi optrappe vores bestrbelser p at gre dette til en international adfrdskodeks , ikke kun en europisk adfrdskodeks .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , vi liberale er meget glade for det britiske formandskabs initiativ om at skrpe de flles kriterier for vbeneksport .
Det britiske formandskab har bebudet en adfrdskodeks , men denne kodeks m ikke blive et slapt kompromis .
Vi har ikke noget ud af en uforpligtende adfrdskodeks .
Der skal indgs aftvingelige og kontrollerbare aftaler .
<P>
Bilaterale aftaler er ikke lsningen , fordi de giver for mange muligheder for hemmelige " deals  .
For at gre effektive konsultationer mulige , skal medlemsstaterne trffe interne foranstaltninger om stor benhed og offentlig og parlamentarisk kontrol af vbeneksportlicenser .
<P>
Et FN-register om vbensalg er et nyttigt instrument til p verdensplan at ge gennemsigtigheden omkring vbenleverancer .
Derfor skal der optages et nyt kriterium , der forbyder eksport til lande , der ikke overholder FNregisterets bestemmelser .
Vi liberale vil derfor sttte de grnnes ndringsforslag .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , Det Europiske Folkepartis Gruppe mener , at en adfrdskodeks , som regulerer vbeneksporten , er et fremskridt , og fremfor alt skal vi anse det som en ndvendighed , hvis vi nsker at opbygge en effektiv FUSP .
<P>
Regulering og kontrol med vbeneksport til krigsramte lande , til lande der ikke respekterer menneskerettighederne og til ustabile regioner , tillader os at intervenere direkte og dermed undg , at konflikterne i disse omrder optrappes .
Hvis der derudover er tale om en klar og utvetydig adfrdskodeks , som fastlgger , hvilke typer vben og teknologi , der m eksporteres , samt de andre eksportlandes forpligtelser - ikke at forglemme virksomheder og andre handelslande - har vi taget et vigtigt skridt fremad .
Det vil vre rart , hvis Rdet ud over at udforme denne kodeks vil informere os om dens gennemfrelse .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , fremstilling , salg og eksport af vben er aktiviteter , som aldrig har haft en god presse , men som under alle omstndigheder indbringer dem , der udver dem , solide udbytter .
Det er ogs en erhvervssektor med en vis politisk vgt og en kilde til arbejdspladser , hvilket man ikke kan vre ligegyldig over for i disse tider .
<P>
Det er derfor ndvendigt at indfre en adfrdskodeks i Unionen .
Det er ligeledes ndvendigt aktivt at forberede kodeksens udstrkning til ogs at omfatte andre lande , men jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p listen over , hvilke former for materiel , der berres .
Tunge panserkretjer , supersoniske bombefly og meget sofistikeret udstyr skal naturligvis vre p den , men man skal huske p , at de vben , der drber flest mennesker , navnlig i lande med ustabile forhold , er vben af ringe kaliber - automatiske vben eller hndvben .
Disse vben drber bnder , demonstranter og oppositionsfolk langt oftere , end det tunge artilleri p et atomdrevet hangarskib gr .
<P>
Lad os under alle omstndigheder erkende , at de fr eller siden m medtages i adfrdskodeksen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , vi glder os meget over det britiske rdsformandskabs initiativ til at g aktivt i gang og langt om lnge f sat dette kritiske punkt p dagsordenen .
Det er naturligvis ndvendigt , at EuropaParlamentet inddrages .
S skal det dog ogs komme med progressive forslag , som gr videre .
Derfor ser jeg gerne , at Europa-Parlamentet koncentrerer sig om de aktuelle udviklinger og krisesituationer , og i den forbindelse er det sdan , at de lette og sm vben spiller en central rolle .
Derfor kan vi ikke bare lade dem blive udelukket , men er ndt til at regne dem med .
Enhver , som befinder sig i konfliktramte regioner , ved , hvilken betydning det har .
<P>
Vbensamarbejdet krver en srlig overvgning af de teknologier , der har dobbelt anvendelsesforml .
Jeg mener , at det ogs hrer med .
Det glder mig , at der ogs tages hensyn til vores forslag om at tilfje et niende kriterium for at udelukke vbenleverancer til lande , som ikke tiltrder FN ' s vbenregister .
Sdan en kodeks skal naturligvis ogs gennemfres .
Det betyder , at nationale regeringers vbenhandler skal kontrolleres .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , ogs jeg vil hilse forslaget velkommen til flles aktion som det br vre , nr det glder EU ' s vbeneksport .
Det faktum , at et flertal af EU ' s medlemslande i det mindste har signaleret beredskab til code of conduct , er gldeligt .
<P>
Derimod er det overraskende , at mit hjemland , Finland , ikke har diskuteret dette eller har stttet initiativet .
Det er overraskende , da det for et lille land faktisk er billigere at have et vbenmarked , der har regler , end et , som er ureguleret .
Det er ogs overraskende , da Finland har vret rede til at diskutere produktionssamarbejde .
Hvorfor er man ikke rede til at diskutere samarbejde og flles regler for eksporten ?
<P>
Dette er alvorligt .
Vi behver nye regler hurtigt , da vbenhandelen er steget i 1995-1996 .
Vi behver i koden bestemmelser om flsomme omrder , hvor vi enten har fuld embargo , selektive restriktioner eller hvor staterne forhandler indbyrdes .
I disse forhandlinger br alle lande kunne deltage .
<SPEAKER ID=133 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , Kommissionen er Parlamentet taknemligt for p ny at have sat dette emne p dagsordenen , og denne debat finder sted p en forholdsvis mtleligt tidspunkt for den europiske vbenindustri og i en tid med hurtig international udvikling .
P grund af de voldelige konflikter i mange dele af verden str sprgsmlet om en bedre kontrol med vbeneksporten hjt p den internationale dagsorden , og den flges nje af offentligheden .
<P>
De nuvrende EU-ordninger om vbeneksport , baseret p de otte punkter , der blev vedtaget i 1991 og 1992 , har ikke vist sig srligt effektive .
Disse punkter er for vage og vanskelige at hndtere som rettesnore .
Kommissionen er klart tilhnger af strengere regler , der danner en klar ramme for diskussionen om vbenhandel .
Vi er ogs tilhngere af en bedre informationsudveksling og forhandlingsprocedurer mellem medlemsstaterne .
<P>
Parlamentet har leveret et vigtigt bidrag til debatten om den europiske vbenindustri ved at vedtage en beslutning p grundlag af betnkningen af hr . Titley , og den sttter generelt konklusionerne og henstillingerne i en meddelelse fra Kommissionen fra januar 1996 .
I beslutningen anmodes Kommissionen om at udarbejde en hvidbog om vbeneksporten , og Kommissionens tjenester arbejder i jeblikket p denne hvidbog .
<P>
Jeg hber , at denne proces kan afsluttes i de kommende uger .
Dette dokument evaluerer Den Europiske Unions stilling i verdenshandelen med vben , og den behandler Unionens hidtidige rolle ved vbeneksportpolitikken og prsenterer en rkke optioner for fremtidige aktioner .
Den vil ogs omhandle det stadigt mere betydningsfulde sprgsml om illegal handel med sm og lette vben .
<P>
Det britiske formandskab er fast besluttet p at opn reelle fremskridt p vej mod en restriktiv og mere transparent vbeneksportpolitik i EU .
Det har til hensigt at indgive en EU-adfrdskodeks om regulering af vbenhandelen .
Herved vil der af medlemsstaterne blive krvet en politisk aftale , sandsynligvis i form af en erklring fra Rdet .
Jeg har selv bragt dette emne p tale ved Kommissionens besg hos det britiske formandskab for nylig i London , og der har minister Cook forsikret mig om , at han nu forhandler bilateralt med en rkke medlemsstater for at fremme processen om en adfrdskodeks s meget som muligt .
<P>
Kommissionen er p sin side villig til at sttte ethvert initiativ , der frer til faststtelsen af en sdan adfrdskodeks og hvidbogen er ment som et bidrag til denne indsats .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0050 / 98 af Pompidou , Scapagnini og Baldi for UPE-gruppen om kloning af dyr og mennesker ; -B4-0053 / 98 af Monfils for ELDR-gruppen om menneskekloning ; -B4-0068 / 98 af Green og Cot for PSE-gruppen om kloning af mennesker ; -B4-0074 / 98 af Liese , Carlo Casini , Oomen-Ruijten , Trakatellis og Tindemans for PPE-gruppen om kloning af mennesker ; -B4-0079 / 98 af Hory , Pradier og Macartney for ARE-gruppen om kloning af mennesker ; -B4-0087 / 98 af Papayannakis , Gonzlez lvarez , Gutirrez Daz , Ainardi , Sornosa Martnez , Sjstedt , Ojala og Marset Campos for GUE / NGL-gruppen om kloning af mennesker ; -B4-0103 / 98 af Aelvoet , Roth , Ahern , Graefe zu Baringdorf , Hautala , Lannoye , McKenna , Schrling , Tamino og Voggenhuber for V-gruppen om forbud mod kloning af mennesker ; -B4-0059 / 98 af Habsburg-Lothringen og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om situationen i Ingusjetien ; -B4-0077 / 98 af Dupuis , Dell ' Alba og Hory for ARE-gruppen om situationne i Republikken Ingusjetien ; -B4-0100 / 98 af Schroedter og Gahrton for V-gruppen om ingusjetisk tilbagevenden til Prigorodnij- og Vladikavkazregionerne ; -B4-0060 / 98 af Stasi , Tindemans og Oomen-Ruijten for PPE-gruppen om arrestationen af Z ' ahidi Ngoma ( Den Demokratiske Republik Congo ) ; -B4-0072 / 98 af Azzolini , Pasty og Andrews for UPE-gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Den Demokratiske Republik Congo ; -B4-0078 / 98 af Macartney for ARE-gruppen om uraniumudvinding p den australske oprindelige befolknings territorium ; -B4-0089 / 98 af Papayannakis , Mohamed Al , Sjstedt og Ojala for GUE / NGL-gruppen om uraniumudvinding p den australske oprindelige befolknings territorium ; -B4-0098 / 98 af Aelvoet , Bloch von Blottnitz , Holm , Lannoye og McKenna for V-gruppen om uraniumudvinding p den australske oprindelige befolknings territorium ; -B4-0054 / 98 af Bertens og Cars for ELDR-gruppen om massehenrettelsene i Sydkorea ; -B4-0080 / 98 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-gruppen ddsdommen over Karla Faye Tucker i De Forenede Stater ; -B4-0102 / 98 af Manisco for GUE / NGL-gruppen samt Aglietta og McKenna forV-gruppen om ddsstraffen i De Forenede Stater ; -B4-0076 / 98 af Dupuis , Dell ' Alba og Hory for ARE-gruppen om menneskerettighedssituationen i Kina ; -B4-0097 / 98 af Aglietta for V-gruppen udnvnelsen af en srlig EU-reprsentant til Tibet ; -B4-0035 / 98 af Watson , Mulder , Fassa og Bertens for ELDR-gruppen om Kenya ; -B4-0084 / 98 af Hory for ARE-gruppen om valgresultaterne i Kenya .
<P>
Kloning af mennesker
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , der er mange grunde til bekymring over professor Richard Seeds erklring i sidste uge , om at han agter at g videre med forskningen for at kunne bruge kloningsteknikken p mennesker , og isr er der grund til bekymring over de etiske konsekvenser .
<P>
Parlamentet har allerede udtrykt sig kraftigt imod enhver form for kloning med det forml at reproducere mennesker . Den 12. marts 1997 vedtog Parlamentet en klar beslutning om dette .
Nr man tager hensyn til retten til genetisk identitet , og at princippet om lighed forudstter lige rettigheder - og alts accepterer individuelle forskelle - og nr man forbyder diskrimination , og derfor indirekte tilslutter sig det utilladelige i genetisk ens individer og i genetisk udvlgelse , s m man ogs mene , at et verdensforbud om kloning af mennesker er ndvendigt , og man m opfordre de kompetente myndigheder til at udarbejde den ndvendige lovgivning p omrdet .
<P>
Det ville desuden vre nyttigt at afholde en verdenskonference om dette emne med det forml at komme frem til en flles indstilling , der fordmmer kloning af mennesker .
<P>
At den videnskabelige forskning skal fremmes , hjlpes og stttes , er en moralsk forpligtelse for hele samfundet .
Men nyhederne fra USA bekymrer ikke s lidt .
Der spores en mangel p respekt for artens vrdighed , en respekt , der trods mange besvrligheder og mange fejl er af afgrende betydning for denne planet .
Den videnskabelige forskning udvikler sig hastigt , og det er ogs i orden , men vores opgave er at give forskningen de bedste lovgivningsmssige rammer og tilvejebringe strafferetslige regler , der forbyder kloning af mennesker , regler som skal have afskrkkende virkning p den enkelte og finansielle konsekvenser for de stater , som tillader kloning .
<P>
Vi er imidlertid sent ude , og det er mit personlige nske , at alle verdens regeringer sammen vil nedflde klare regler for en korrekt og harmonisk udvikling i forhold til alt det , der omgiver os , herunder naturen , dyrene og ikke mindst menneskene .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , den almindelige fordmmelse af en amerikansk forskers projekt vedrrende kloning af mennesker og de initiativer , som Europardet har taget p omrdet , viser klart , at vores og en rkke staters evne til at blive indigneret endnu ikke er helt forsvundet .
<P>
Men bortset fra denne sag , hvis alvor ingen bengter , trnger behovet sig p for en mere grundlggende overvejelse om videnskabens grnser - eller mere prcist grnserne for videnskabsmndenes ansvar .
<P>
Lige i jeblikket - i den flelsesladede stemning , som denne sag har givet anledning til - ville det dog ikke vre acceptabelt at faststte grnser for forskning og indgreb i generne , herunder mske senere visse former for kloning .
Det er Galileos evige kamp .
Omvendt ville det vre lige s uacceptabelt , hvis man , under pberbelse af videnskabens absolutte frihed , skabte et menneske , som kunne anvendes til transplantationer , uden at tildele dette , ved kloning skabte , menneske samme rettigheder som mennesker , der er resultatet af den naturlige reproduktion .
<P>
Det skal understreges , at kloning af mennesker ikke , i modstning til hvad dens opfinder hvder , er et videnskabeligt eventyr .
Den er frst og fremmest , og frem for alt , en medierettet , kommerciel operation , som anskueliggr faren ved en forskning , hvortil der ikke lngere kan opns en offentlig finansiering , der gr det muligt for den at udvikle sig p en socialt acceptabel mde .
Heri bestr den egentlige fare .
Det er givet , at kommercielt pres drber forskning , der primrt retter sig mod befolkningens velfrd .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , den revolutionerende udvikling inden for kloning , som vi drfter i dag , er , som det er blevet sagt , ikke af ny dato .
Der fandt en omfattende drftelse af sprgsmlet sted i 1997 og i forbindelse med forslaget til direktiv om patenter .
<P>
Hvis vi skal genoptage denne debat , hver gang en forsker et sted i verden fortller medierne , at han vil g ud over , hvad der er moralsk tilladeligt , tror jeg , at vi i stedet for at udarbejde endnu en beslutning kan njes med at klone den foregende .
For i Europa rder vi nu , endelig , over det ndvendige instrument , nemlig konventionen om menneskerettigheder og biomedicin og tillgsprotokollen hertil , som forbyder , og jeg citerer ,  enhver foranstaltning , der har til forml at skabe et menneske , som i genetisk forstand er identisk med et andet , afddt eller levende , menneske  .

<P>
Det er op til hver enkelt stat at afgre , om den vil tiltrde protokollen eller ej , og det , der forhindrer nogle stater i at undertegne og ratificere konventionen , er netop dens for restriktive karakter , idet den eksempelvis forbyder ethvert indgreb i sdceller og enhver anvendelse af embryoer til videnskabelig forskning .
At konventionen forbyder alting , forhindrer den i at blive gennemfrt .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at man efter vores opfattelse selvflgelig m forhindre en uheldig udvikling , men ikke af den grund stoppe videnskabelig forskning i liv .
Heri er jeg enig med hr . Desama .
Selvom kloning af mennesker er imod menneskets vrdighed , kan kloning af celler og vv gre det muligt at bekmpe arvelige sygdomme .
De , der hvder , at de forsvarer den menneskelige race ved at foresl , at man skal stoppe forskning i liv , kommer blot til at forhindre mennesker med isr arvelige sygdomme i at f et bedre liv eller i slet og ret at leve .
Det er ikke acceptabelt .
Menneskeheden har brug for videnskabelige fremskridt .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine hjtrede damer og herrer .
Europa-Parlamentet har altid vret en stor modstander af kloning af mennesker , og i den forbindelse har det ikke blot anfrt rent tekniske rsager , men principielle rsager , og derfor gr vi heller ikke ind for et moratorium for kloning af mennesker , men for et generelt forbud .
Jeg tror ogs , at vi stadig er enige om dette krav her i plenarforsamlingen .
<P>
Men hvad vil det sige at klone mennesker ?
Det er det sprgsml , som taleren fr mig kom ind p , og som vi nu skal definere .
Europa-Parlamentet har egentlig ogs altid indtaget et meget klart standpunkt i den forbindelse .
Vi fandt en klar definition bde ved afstemningen om patentdirektivet i juli og som led i det femte forskningsrammeprogram i december .
Retsudvalget og Forskningsudvalget har beskftiget sig intensivt med det , og i Forskningsudvalget blev der endda taget en enstemmig beslutning om dette punkt , hvorimod andre punkter var meget omstridte .
<P>
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at vi forsvarer dette standpunkt fremover .
Det er ogs grunden til , at PPE-gruppen har tilfjet ndringsforslag 8 .
At forbyde kloning af mennesker vil ikke betyde at forbyde arbejde med kropsceller , f.eks. for at muliggre en hudtransplantation .
Det vil dog betyde , at bde den klonede baby og fremstilling af menneskelige embryoer f.eks. som reservedelslagre til organtransplantationer skal vre udelukket . Derfor er vi meget chokerede over ndringsforslag 1 fra hr .
Bowe , hr . Monfils og andre , for iflge det er det kun kloning med reproduktionsforml , der skal udelukkes .
Det ville dog kunne betyde , at , hvis man havde fremavlet et menneskeligt embryo eller i den mest vidtgende fortolkning havde fremavlet et barn uden hjerne , havde klonet det , og det s ikke blev anvendt til reproduktion , men som reservedelslager for organer , s ville dette ikke vre entydigt udelukket .
<P>
Her skal vi vre meget tydelige .
Europardets protokol om kloning fra i mandags taler udtrykkeligt ikke om reproduktive kloner og gr derfor videre end det krav , som lige blev nvnt her .
Derfor er det ogs et rigtigt skridt i den rigtige retning .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige : Vi skal alligevel passe p , at der ikke foretages mangelfulde fortolkninger af protokollen om kloning , som f.eks. den fare , som formanden for Europardets parlamentariske forsamling malede p vggen , og derfor fremsatte vi ndringsforslag 9 for at lukke alle bagdre i den forbindelse .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , alle er , naturligvis , imod kloning af mennesker , og med god grund .
Sdan er det , det er velkendt , dog bortset fra nogle forretningsmnd forkldt som videnskabsmnd , som vejrer indbringende forretninger p dette felt .
Men denne kombination af en tillokkende gevinst og menneskeforagt br ikke kunne rokke os !
<P>
Derfor stemmer vi for beslutningsforslaget , men vil understrege et vigtigt element , nemlig betydningen af at afholde den verdenskonference , som fru Baldi nvnte .
Den br finde sted efter udlbet af et moratorium og udspringe af en flles debat mellem videnskaben , etiske komiter og politisk ansvarlige p dette omrde , som er af s alvorlig karakter og s nyt for os alle , at det frst og fremmest gr mange af os usikre , fordi vi er fuldstndig uden plidelige referencer p omrdet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi taler ikke her om forskning i behandlingsjemed eller til medicinske forml , som ingen har noget imod .
Vi taler om kloning af mennesker , personer , og det vigtigste man kan sige , i hvert fald med det kendskab vi har i dag , er at ingen kan garantere helbredet og den fysiologiske udvikling for mennesker , der fremstilles i denne fagre nye verden , som nogle lover os .
Vi har derfor god grund til at vre foruroligede og krve et forbud .
Alligevel , hr. formand , har denne vores afgrelse og disse tanker om fremtiden ingen mening , hvis de ikke har verdensomspndende rkkevidde og isr ikke , hvis de lande , der har kapaciteten til at g i denne retning , og isr USA , der har et juridisk tomrum p dette omrde , medvirker .
Clintons opfordringer til forbud vedrrer kun forbundsbevillingerne og ikke den private sektor .
Derfor vil jeg stille flgende sprgsml : Agter Kommissionen eller Rdet at gennemfre forhandlinger med USA for at blive enige om en flles politik p dette omrde , og i givet fald hvordan og i hvilket omfang ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at vi alle i dag er rystede p grund af erklringerne fra USA , og ogs hvad angr det , vi har hrt bekrftet af en engelsk bioetisk komit , som i hj grad bner mulighed for at lave kloning af mennesker med terapeutisk sigte .
Der er modstand mod og oprr over dette , men det viser , at vi Grnne havde ret , da vi sidste r sagde , at kloning af dyr var det samme som at bne dren p klem for kloning af mennesker .
Og i dag er der nogle her , som igen bner mulighed for kloning af mennesker , og vi mener , at nr man bekrfter , at kloning af mennesker med terapeutisk sigte kunne vre acceptabelt , er dette uundgeligt en anden enorm bning hen imod den endelige accept af kloningen af mennesker .
<P>
Men nr man taler om mennesker , skal det gres klart , at vi eksplicit m definere , hvad mennesker er , og sige , at kloning skal vre forbudt fra undfangelsen og igennem alle fosterets stadier .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger . Europa-Parlamentets holdning er klar og entydig .
Menneskets vrdighed forbyder enhver form for kloning .
Ved afstemningen om det 5. forskningsrammeprogram ngtede vi ogs at bevilge midler til forskningen , hvis den gr ud p at klone mennesker .
Respekten for medskabningerne og andre overvejelser gr for vrigt ogs kloning af dyr i det mindste yderst tvivlsomt .
Nu tvinger beretninger om en pengebegrlig skr kule , som kalder sig videnskabsmand , os til at klarlgge tingene i dagens debat .
Klarlggelsen er ndvendig , s perverst misbrug ikke skal bringe hele den bioteknologi i miskredit , som vi nrer hb og store forventninger til .
<P>
Men vi skal stille os selv et sprgsml : Har vi gjort alt , for at dette nye forsknings- og teknologiomrde ikke skal smutte fra os og vende sig mod mennesker eller endda mod menneskeheden ?
Forsget er blevet foretaget .
<P>
I dag ser vi et bredt net af love og direktiver , som regulerer og beskytter , men som ogs giver misbrugere af bioteknologien smuthuller og nicher .
Jeg anser det derfor for ndvendigt med et rammedirektiv , som afstikker omrdet og gr de mange enkeltordninger gennemsigtige .
Det skal omfatte alle aspekter . Dertil hrer ogs flles strafferetlige bestemmelser , som idmmer alvorlige straffe for tilsidesttelse af forskrifter og overtrdelse af forbud .
<P>
Dette vanskelige arbejde skylder vi borgerne i Den Europiske Union .
Vi m ikke vige tilbage for det , men opfordre medlemsstaterne til at underskrive et dokument fra Europardet i dag .
<P>
P den ene side lser den skaldte bioetik-konvention ikke problemet .
P den anden side pbyder subsidiaritetsprincippet , at alle medlemsstater selv trffer afgrelse om ratifikationen .
Lad os derfor tage punkt 2 ud af den flles beslutning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , fra et videnskabeligt synspunkt m vi med hensyn til den metode til kloning af mennesker , som blev anvendt p den nu bermte Dolly konstatere , at det , at det lykkedes at skabe Dolly , var det eneste vellykkede eksperiment blandt mange mislykkede .
Rent videnskabeligt er metoden sledes langt fra frdigudviklet , der er ingen viden om dens mellem- og langsigtede resultater , ligesom ikke alle virkningerne af det klonede liv p en organisme er udforsket .
<P>
Det er derfor chokerende , nr en videnskabsmand erklrer uden omsvb , at han agter at arbejde med kloning af mennesker .
Der er ikke alene ikke videnskabeligt belg herfor , men det er et farligt , ja endog forbryderisk , eksperiment med mennesket .
<P>
Vi er stadig , hr. formand , ndt til at undersge de etiske , juridiske og sociale aspekter af problemet , for med anvendelse af kloning p mennesker er porten til racehygiejne blevet bnet p klem .
Efterdnningerne efter teorierne om den ariske race og overmennesket rkker ind i vores egne tider .
Hvem m udfre kloning , og under hvilke betingelser ?
Skal det vre tilgngeligt for alle ?
Skal der srlige tilladelser til ?
Der er stadig mange sprgsml , og det viser ikke alene , at emnet er usdvanligt kompliceret , men ogs , at der lurer en fare for , at det menneskelige samfund forvanskes .
Det er et faktum , at vores lovgivninger har vret fuldstndigt uforberedte p videnskabens hurtige fremskridt .
Derfor m vi i tide tilpasse lovgivningerne med udgangspunkt i beskyttelsen af individet , hensynet til helhedens interesser og samfundsvrdierne .
Denne mareridtsagtige udsigt til kloning af mennesker m i tide kunne stoppes , for ellers vil det skabe uoverstigelige problemer for vores samfund .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , enhver videnskabelig revolution skaber reaktioner og giver usikkerhedsfornemmelser .
Galileo fordmtes af kirken .
In vitro-fertilitetsteknikken fordmtes ligeledes som middel til at f brn , og den offentlige mening over alt i verden er fortsat mistroisk over for medlidenhedsdrab .
Kloning som helhed fr en til at tnke p sagen om nazilgen Mengele og hans tragiske forsg .
Udsigten til produktion af mennesker som tro kopier er frastdende , fordi hvert enkelt menneske er unikt , og denne unicitet er grundlaget for dets tnkende og skabende virksomhed .
Den samtidige mangel p internationale juridiske rammer og den benlyse mulighed for uetisk og politisk farlig udnyttelse af kloning af mennesker har frt til , at det internationale videnskabelige samfund har reageret med tilbageholdenhed .
Det er Europa-Parlamentets pligt at afdkke den fine linje , der adskiller det etisk acceptable og socialt tilladelige og nyttige fra alt det andet .
Reglerne br imidlertid , hr. kommissr , vre strenge for at sikre , at der ikke opstr kritisable udnyttelser .
Samtidig br de ogs vre verdensomspndende .
Jeg ville gerne sprge Dem , om De ikke har overvejet sammen med FN at forsge at n frem til verdensomspndende juridiske rammer for kloning ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , der findes forskere , som siger : Ja , vi vil klone mennesker .
Det er et voldsomt angreb p menneskevrdigheden .
Her krnkes etiske dmninger og tabuer p uansvarlig vis .
Mangelen p etiske grnser ville vre en skrk for menneskeheden .
Viden uden samvittighed er en skrkvision !
Alligevel har vi her at gre med en uanet vrangforestilling om , hvad der kan lade sig gre .
Mareridtet om et menneske efter ml eller fremavl af et menneske som reservedelslager bliver desvrre hele tiden mere og mere realistisk , og en uanet etik bliver fremskyndet .
<P>
Verdenssamfundet har stadig ingen bindende lovgivning , og i Den Europiske Union er der heller ikke sat nogen etiske grnser for videnskaben .
Tvrtimod , forskerne stter i hjere og hjere grad de etiske grnser for samfundet .
Kloning af dyr giver ogs knowhow til en senere kloning af mennesker .
<P>
Vi har alts behov for - og jeg sprger Kommissionen , om den er parat til det - en verdensomspndende aftale om ikke-spredning af klonteknikker .
Vi har brug for en verdensomspndende fordmmelse af kloning , for det , som er teknisk muligt , vil ogs blive realiseret p et eller andet tidspunkt .
<P>
Det , der forekommer mig helt vsentligt , er , at vi ogs skal lgge pres p erhvervslivet .
Jeg tror , at vi inden for rammerne af WTO skal boykotte det internationale samfund , boykotte lande , som ikke er parat til at udarbejde en bindende lovgivning for at forbyde kloning .
<P>
Desuden ville jeg gerne vide , om Kommissionen er parat til ikke kun at lade det blive ved ikke-bindende erklringer og meddelelser , om den er parat til at tage et skridt i retning af strre forpligtelser og en verdensomspndende fordmmelse af kloning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , hvad prioriterer vi hjst i diskussionen om videnskabens muligheder : Det teknisk mulige eller den etiske nskelighed heraf ?
Ogs her er det det centrale sprgsml .
<P>
I betragtning af de mange afskysreaktioner mod den amerikanske videnskabsmand Richard Seeds planer synes den etiske unskelighed ved kloning af mennesker at have vundet over nsket om videnskabelige fremskridt .
<P>
Og med rette .
Klonteknikken overlader intet til tilfldet , den kopierer kun .
Faktisk tilfjer den intet .
Gr man et skridt videre og forbedrer man et bestemt gen i klonen , s er vi kommet ind p racefordlingens farlige omrde .
Man kan sledes ikke forvente sig ret meget godt af denne teknik .
<P>
Hvordan er det s med klonen ?
I diskussionerne om menneskerettigheder har vores gruppe ofte bemrket , at den enes frihed begrnses af den andens frihed .
Det glder ogs her .
Den menneskelige vrdighed , menneskets individualitet og identitet str her p spil , og mennesket reduceres til en brugsartikel .
<P>
Det er derfor godt , at der nu ligger en protokol til underskrivelse i Europardet , der forbyder kloning af mennesker .
<P>
Alligevel er jeg betnkelig ved fremtiden .
Jeg tror p Gud som skaber af mennesket .
Det nye menneskelige liv , der opstr i bndet mellem mand og kvinde ser jeg som en gave fra Gud .
Hvad mig angr skal der trkkes skarpe grnser .
Det betyder totalforbud mod kloning af mennesker .
For en rkke lande synes det forbud allerede nu ikke at vre s totalt .
<P>
Det vkker sledes bekymring , at Nederlandene , England og Tyskland stadig ikke har underskrevet protokollen .
Der m lgges pres p disse lande .
<P>
Jeg hber af hele mit hjerte , at vi i dag beslutter os for en absolut , hrd opstilling mod kloning af mennesker .
Det er livsvigtigt .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , i april i Oviedo har mere end tyve stater underskrevet Europardets konvention , som - ogs selvom den er det bedste bidrag , som Europa har givet til verdensdebatten om biomedicin og om medicinsk forskning - trods alt kun er det frste skridt i retning af en regulering af omrdet .
<P>
I det jeblik , hvor videnskaben og de nye laboratorieteknikker viser sig som en kraft , der er i stand til at bestemme nutidens og fremtidens menneske , bliver det efter vores mening meget vigtigt , at denne debat er ben og demokratisk .
Den medicinske forskning er uundvrlig for at afhjlpe lidelser og for at forbedre menneskets sundhed , men den skal have grnser , som ikke m overskrides , og - det siger jeg som lge og ikke som politiker - disse grnser er menneskets vrdighed og identitet .
<P>
Kloningseksperimenterne , men ogs handelen med fostre , knsceller og genetisk materiale , foregr ikke kun i Europa , men i hele verden uden nogen kontrol , og de viser , at det nu er ndvendigt at tage fat p de bioetiske problemer og finde en lsning p dem .
<P>
Underskriften og ratificeringen af Europardets konvention fra april og ikke mindst af tillgsprotokollen , som netop forbyder kloning af mennesker , er det frste skridt hen imod en lsning , men Unionens associerede lande br g i gang hurtigst muligt .
Forsvaret af menneskets rettigheder skal tjene til at forbedre dets vrdighed , dets frihed , dets integritet og dets ret til sundhed .
Jeg skal derfor meddele , at vi i delegationen fra Alleanza Nazionale erklrer os solidariske med og tilslutter os indholdet i den foreslede beslutning .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg mener , at dr . Seed er en fribytter , der sger at skabe en mulighed p markedet , som han derefter vil udforske uden tilladelse eller ansvar .
Det er ogs bemrkelsesvrdigt , at da Kommissionens gruppe af rdgivere blev bedt om at se p sprgsmlet om fret Dolly og hendes kloning , gjorde de det , efter at Dolly var blevet fdt , og den strste fare bestr nu i , at selvom vi ved , at kloning af mennesker er videnskabeligt muligt , gr vi videnskabelige fremskridt , uden at der sker de tilsvarende etiske fremskridt .
Siden det forholder sig sdan , er vi ndt til at oprette en etisk komit .
Rdets flles holdning vedrrende Rothleybetnkningen lader meget tilbage at nske .
Jeg mener ikke , at den flles holdning afspejler det , Parlamentet vedtog , og jeg vil derfor fremstte Parlamentets oprindelige ndringsforslag ved andenbehandlingen af Rothleybetnkningen for dermed , hvis det vedtages , at gre det til en forudstning i patentdirektivet , at der oprettes en tilfredsstillende etisk komit .
Hvis vi ikke gr det , vil det medfre , at kloning vil finde sted , og at det vil finde sted p et bent marked .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Hr. formand , jeg sprger mig selv , hvad jeg kunne tilfre af originalt til denne debat , i hvilken s at sige alt allerede er sagt .
Jeg synes , at det er vigtigt at prcisere den almene modvilje mod kloning af mennesker i alle udviklingsfaser .
Jeg understreger  hele mennesket  .
Dermed tnker jeg ikke p de enkelte kropsceller , som ville kunne reproduceres med det forml at helbrede f. eks. en hudsygdom gennem reproduktionen af hudceller .
Dette er min frste observation .
Nste observation : der findes endnu ikke noget internationalt dokument eller noget dokument inden for de enkelte europiske stater , som tillader kloning af mennesker .
Parlamentet har gentagne gange udtalt sig om dette emne helt frem til det sidste direktivforslag om den retslige beskyttelse af bioteknologiske opfindelser , men allerede i 1989 havde det med de to beslutninger om etiske og juridiske problemer angende kunstig fremstilling af mennesker og genmanipulering udtalt sig meget klart .
For sidstnvnte tilfldes vedkommende husker jeg med fornjelse , at man i 1989 brugte et meget kraftigt udtryk for at angive den juridiske argument mod kloning , som indebrer delggelse af personligheden .
<P>
I realiteten bliver to fundamentale retsprincipper sat til diskussion med kloningen af mennesker : princippet om menneskets vrdighed og princippet om lighed , lighed som forudstter forskellighed , fordi ligheden indgr som et trk i menneskets vrdighed til trods for den forskellighed , som gr enhver af os unik .
Hvis vi gres ens , delgges - paradoksalt nok - ogs ligheden .
<P>
Den sidste bemrkning er denne : det er klart , at man kan sprge sig selv , om det er rigtigt , at et parlament p grund af en erklring i tv eller til pressen mobiliserer sig for at gentage ting , som allerede er blevet sagt fr .
Jeg tror , at det er rigtigt . Emnets alvor gr det ndvendigt at vre agtpgivende .
Det ville have vret meget bedre at tale om atombomben , fr man lavede den .
Det er ikke videnskaben , der er p spil , men teknikken , og teknikken er menneskets hnder , som har brug for at vide , hvilken retning de skal bevge sig i .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , som sidste taler om dette emne er det nok svrere for mig end for de vrige at sige noget originalt om det . Jeg vil dog henlede samtlige medlemmers opmrksomhed p den uheldige udvikling , som begyndte med fret Dolly , og som fremkaldte en betydelig reaktion i den offentlige opinion , herunder ogs i dette Parlament .
Vi vedtog omgende en beslutning om forbud mod kloning af mennesker , idet vi frygtede , at den ville fre til noget sdant - hvilket den tydeligvis ogs har .
Mere alvorligt er det imidlertid , at reaktionen , som tiden er get , er taget meget af , og at man nu , ogs her i Parlamentet , hrer langt mere nuancerede udtalelser , som gr ud p , at visse former for kloning af mennesker vil kunne accepteres .
<P>
Derfor mener jeg , at vi i dag m vedtage en fuldstndig utvetydig beslutning .
Vi m udtale os klart .
Kloning af mennesker skal vre totalt forbudt af de grunde , som er blevet fremfrt fra mange sider , og som naturligvis hnger sammen med menneskets vrdighed og faren for en racehygiejnisk udvikling .
<P>
<P>
Ingusjetien
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne udtrykke , hvor meget det glder mig , at vi i dag taler om Ingusjetien .
Mange mennesker har glemt , at vi for f r siden igen og igen talte om konflikten i Tjetjenien-Ingusjetien .
Ingusjeterne tilhrer jo det samme nationale mindretal som tjetjenerne .
<P>
Vi str i dag over for en meget alvorlig situation i dette land , frst og fremmest fordi der ikke er noget helt lukket omrde , men to store enklaver , nemlig Vladikavkaz og Prigorodnij .
De ingusjetere , som levede i Nordossetien , blev praktisk talt fordrevet som flge af et massivt pres fra russerne og mtte trkke sig tilbage til Ingusjetien . De udgr i dag et meget stort , meget vanskeligt flygtningeproblem , som vi p en eller anden mde skal komme ind p , fordi vi jo ikke nsker , at konflikten i Tjetjenien skal gentage sig p en eller anden mde .
<P>
Det er naturligvis et yderligere problem , at russerne i dag i stor udstrkning siger , at ingusjeterne hjalp tjetjenerne , derfor skal de straffes .
Vi konstaterer igen og igen , at der rent faktist foregr en stor forringelse - jeg forsger her at undg ordet blokade - af forholdene i Ingusjetien , hvilket medfrer , at der ikke er nogen hensigtsmssig konomisk udvikling i landet , at det er vinter , hvilket medfrer en meget vanskelig situation i befolkningen og isr hos de svageste , hos kvinderne og brnene , som lider mest under det .
<P>
I dag forholder det sig sdan , at UNHCR ogs har opfordret os til at hjlpe og i vid udstrkning ogs anvende vores midler til at skaffe folk tag over hovedet , s flygtningene ikke skal leve under sdanne omstndigheder og lide , og til , at vi forsger at srge for , at flygtningene igen kan vende tilbage til deres omrder , som er get i arv .
Det kan de kun , hvis vi gr vores indflydelse gldende over for Rusland og udver pres , lige svel som vi skal sende vores hjlp til det rigtige sted .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , der er ikke meget at fje til efter den redegrelse , som hr . Habsburg-Lothringen netop gav .
Han har et glimrende kendskab til situationen .
Den er meget vanskelig .
Jeg vil imidlertid gerne pege p , at problemerne angr hele omrdet , ikke kun Ingusjetien .
Der er ogs Tjetjenien og flgerne af den krig , der fandt sted i denne republik .
Hertil kommer naboregionerne ssom Daghestan .
<P>
Den Europiske Union og dermed Kommissionen br vre mere opmrksomme p dette omrde , hvor der efter mening kan opst flere nye konflikter .
Det haster med at finde nye lsninger .
Jeg mener , at russerne har vist , at de ikke for alvor har til hensigt at ndre forholdene , og at Den Europiske Union mske br fremfre nogle ider .
<P>
Tilbage str et alvorligt humanitrt problem , som m lses nu .
Jeg tror , at Kommissionen kan hndtere en situation af denne art , og hber , at Den Europiske Union meget snart engagerer sig strkt i omrdet .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , den ingusjetisk-nordossetiske konflikt er en glemt konflikt .
De 60.000 fordrevne , som har levet i provisoriske huse siden 1992 , brn , som af den grund stort set ikke har kunnet leve noget normalt liv lige siden , er hidtil ikke blevet levnet meget opmrksomhed i den europiske politik .
Det er godt nok blevet aftalt , at de skal vende tilbage , men p grund af den sikkerhedsmssige situation har det hidtil ikke vret praktisk muligt .
Ethvert overgreb fr igen og igen panikken til at brede sig blandt de ventende mennesker , og det fr hadet til at blusse op p ny .
Konfliktpotentialet i regionen er hidtil ikke blevet reduceret .
Den russiske ordensmagt bliver ikke accepteret , og UNHCR er den eneste , der overhovedet har mandat til at klare Prigorodnij-konflikten .
<P>
Det er tvingende ndvendigt at forhindre , at konflikten eskalerer .
Jeg har ofte gjort opmrksom p i betnkninger , at det er ndvendigt , at EU ikke kun engagerer sig sporadisk , men derimod kontinuerligt med sin humanitre hjlp .
Derfor opfordrer jeg til , at Echo-mandatet udvides til ogs at omfatte Prigorodnij , og at EU bidrager til , at man ved hjlp af en OSCE-fact finding mission forsger at yde international sttte til at lse konflikten i regionen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , det er lidt for nemt at udarbejde et beslutningsforslag som det , som hr . Habsburg-Lothringen og fru Oomen-Ruijten har fremsat .
Ganske vist medfrer en blokade altid beklagelige lidelser .
Men det er bestemt ikke for sjov , at Den Russiske Fderations regering er blevet tvunget til nu at indskrnke bevgelsesfriheden i dette omrde i det nordlige Kaukasus .
<P>
Den Russiske Fderation prver , stillet over for terroristernes og forbryderorganisationernes anslag , at forhindre en ny krig .
Man vil fortryde at have stemt for den foreliggende beslutning , hvis der bryder en ny konflikt ud i omrdet som flge af uovervejet genindfrelse af bevgelsesfriheden .
Mske vil man s erindre , hvad digteren Aischylos lod Cassandra udtale :  Du fremsiger bnner , men de forbereder sig p drab  .
<P>
Europa-Parlamentet br sledes have tillid til den russiske regering , som bestrber sig p under vanskelige betingelser at opretholde freden og den offentlige orden , hvilket er den primre betingelse for , at regionens befolkning kan leve under ordnede forhold .
Nogle spiller tilsyneladende et farligt spil , der bestr i at fremme alle mulige former for separatisme i Rusland , enten ud fra et forretningsmssigt forml eller for at tjene en udenlandsk supermagt .
Det er ikke p den mde , man stabiliserer freden i det nordlige Kaukasus .
<P>
Den Demokratiske Republik Congo
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Hr. formand , nr hr .
Tindemans og jeg fremstter et beslutningsforslag om situationen i Den Demokratiske Republik Congo p grund af den vilkrlige arrestation af Arthur Ngoma , er det frst og fremmest fordi , vi kender og vrdstter hr . Ngoma , som lnge har arbejdet for UNESCO , og som , efter at have kmpet imod Mobuto-diktaturet , er en af de politiske ledere i det tidligere Zaire , der modigt har kritiseret den repressionsog voldspolitik , som det nye styre har ivrksat .
Men ud over de individuelle sager vedrrende ikke alene hr .
Ngoma , men ogs hr . Nsala , generalsekretr for Menneskerettighedscenteret , nsker vi og de vrige forslagsstillere ogs at henlede Europa-Parlamentets og medlemsstaternes opinionsdanneres opmrksomhed p den virkelige karakter af det styre , som er ved at etablere sig under den misvisende betegnelse Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Selvflgelig er det ogs urealistisk at forestille sig , at et land , som i adskillige r har haft et vilkrligt og korrupt styre p nogle f mneder kan forandre sig til et land , som rer de demokratiske principper og humanistiske vrdier og overholder menneskerettighederne .
Alligevel troede mange congolesere og internationale iagttagere p hr . Kabilas rlighed og gode vilje , da han efter sin magtovertagelse gav meddelelse om tidsplanen for en rkke reformer , der skulle fre landet frem til parlaments- og prsidentvalg i april 1999 .
<P>
Men ikke alene er de tre frste reformer ikke blevet gennemfrt , magten optrder stadig mere hrdhndet . Politiske partier er blevet forbudt , antallet af vilkrlige arrestationer stiger , adskillige af styrets politiske modstandere , journalister og menneskerettighedsforkmpere tilbageholdes under umenneskelige forhold , og tortur er udbredt .
<P>
Det kan Den Europiske Union ikke vre ligegyldig over for .
Den m give udtryk for sin indignation , krve samtlige samvittighedsfanger lsladt omgende og lgge pres p prsident Kabila - og det har den midler til - for at f ham til at opfylde de tilsagn , som han har givet , genindfre de grundlggende frihedsrettigheder og uden yderligere forsinkelser indlede en demokratiseringsproces .
Flere lande , bl.a. , men ikke kun , Frankrig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , nr jeg tager ordet under denne forhandling , er det p ingen mde for at fje en mislyd til den indignation , som overtrdelserne af de mest elementre menneskerettigheder i Den Demokratiske Republik Congo har givet anledning til .
<P>
Min gruppe , som i vrigt er en af initiativtagerne til det beslutningsforslag , som vi skal stemme om om lidt , fordmmer uforbeholdent den meget alvorlige intimidering , som alle , der drister sig til at udtrykke selv den mindste kritik af Kinshasa-regimet , udsttes for .
Jeg deler fuldt ud hr . Stasis opfattelse hvad dette angr .
<P>
Jeg vil for min part gerne henlede unionsformandskabets og Kommissionens opfattelse p den skbne , som er overget to EU-borgere , entreprenr inden for offentlige arbejder Jean-Marie Bergesio , som er fransk , og en af hans belgiske medarbejdere , Antoine Declerq .
De blev begge anholdt den 10. september sidste r og har siden vret tilbageholdt af Den Demokratiske Republik Congos hemmelige tjeneste , uden at der er givet nogen begrundelse for anholdelsen .
Ydermere er de systematisk blevet ngtet advokatbistand .
<P>
Jeg appellerer derfor til unionsformandskabet om at udvise strst mulig bestemthed og fasthed for at f de congolesiske myndigheder til at svare klart p , hvilke omstndigheder de to europere tilbageholdes under , og hvad de reelt anklages for ; deres eneste forbrydelse , hr. formand , skal vre at have overvret massakrer p hutuflygtninge i det stlige Zaire .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , den seneste udvikling i Den Demokratiske Republik Congo har afstedkommet to ndvendige ndringer i vores tilgang til problemerne .
For det frste er det absolut ndvendigt at krve som en forudstning for enhver hjlp til denne stat fra det internationale samfund at den reelt gennemfrer fremskridt med hensyn til respekten for menneskerettighederne og virkelig fr gang i den demokratiske proces i landet .
For det andet er det ndvendigt kraftigt at understtte denne demokratiske proces og i srdeleshed hjlpe de NGO ' er , som kmper for menneskerettighederne i Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Det burde egentlig vre overfldigt at tale om dette her .
Vi anerkender det besvr , som hr . Kabilas regering str over for , men det br ikke give nogen grund til , heller ikke for at vise hensyn til en anden magt , selv uden for EU ' s kreds , at undlade at vre p vagt .
<P>
Oprindelige befolkninger i Australien
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , denne beslutning omhandler ikke kun Australien , men det verdensomspndende problem med den oprindelige befolknings rettigheder .
Forholdet til landet for de oprindelige befolkninger verden over er mske en mere njagtig beskrivelse , fordi traditionen i den del af verden , som vi taler om er , at de oprindelige befolkninger har et kollektivt forhold til landet snarere end individuel jordbesiddelse , som er typisk for den vestlige verden .
Dette erfarede vi i Skotland , da klansystemet blev erstattet med individuel jordbesiddelse .
Vi s det i det vilde vesten i USA .
Vi ser en gentagelse af det hos samerne i det nordlige Skandinavien .
<P>
Den oprindelige befolkning i Australien siger , at landet hverken tilhrer dem eller de hvide , men at de tilhrer landet .
Man m vre klar over , at nr de siger sdan , taler de om traditionelle nomadiske mnstre , som de hellige steder , der giver dem deres identitet , tilhrer .
<P>
Lad mig afslutte med et citat fra det australske senat .
For tre mneder siden sagde senatet , at den australske regering ikke skulle g videre med forslaget om uranprojektet Jabiluka .
Jeg nsker at sttte det forslag .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , dette er min frste tale for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , og jeg hber , De vil vise forstelse .
Det er ogs meget passende , at det handler om Australien , da jeg er forhenvrende formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Australien og New Zealand , og jeg er netop hjemvendt fra Australien , hvor sprgsmlet om den oprindelige befolknings rettigheder og naturlig ejendomsret deler landet i to .
<P>
Senere p ret skal der vre valg om netop dette sprgsml , som denne beslutning i dag fokuserer p , nemlig uranudvinding , men som reelt vedrrer hele landet med hensyn til den oprindelige befolknings adgang til omrdet .
Det er derfor en beslutning , der kommer i rette tid .
Jeg hber , at vi vedtager den med stort flertal og dermed sender en besked til den australske regering .
Australiens vicepremierminister vil blive glad for at hre , at jeg to gange blev fordmt grund af denne sag i det australske parlament i lbet af mit tidages besg , da jeg talte til sttte for den oprindelige befolknings rettigheder i Australien .
Jeg nsker , at Parlamentet slr fast , at Europa holder nje je med Australien vedrrende dette sprgsml , og jeg hber , at vi kan vende tilbage til det i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , mange steder i verden ser vi , at den indfdte befolknings rettigheder krnkes .
Det er ikke nogen tilfldighed , at vi i dag har talt om den indfdte befolkning i Chiapas , at vi nu taler om Australien , og at Tibet ogs str p dagsordenen , p trods af alle smukke erklringer , der i mellemtiden er integreret i unionssystemet .
<P>
I tilfldet Australien er sagen , at vi her konkret vil berre det forhold , at Australiens regering har besluttet at udvikle uranprojektet i Jabiluka , et projekt som helt ligger i det omrde , der betragtes som kulturelt arvegods og som ogs i henhold til australsk lov er anerkendt som tilhrende den oprindelige befolkning .
I vrigt , og det finder jeg det er meget vigtigt at understrege , har Australiens senat opfordret regeringen til at stoppe projektet .
Jeg anser det for meget vigtigt , at vi her i dag i klare vendinger har en afstemning , hvor vi anmoder regeringen om at respektere den oprindelige befolknings territoriale rettigheder og ogs henstiller til medlemsstaterne om at undersge fra hvilke lande de importerer uran i tilflde af , at den oprindelige befolknings rettigheder krnkes .
<P>
Henrettelser
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , Sydkorea har det vanskeligt i jeblikket .
Den finansielle krise indvirker p alle aspekter af livet derovre .
En stor politisk drejning har for eksempel bragt en tidligere systemkritikker til magten .
Masseeksekutionerne af 23 fanger i slutningen af december var ikke ligefrem gode nyheder .
Ddsstraffen kan som en selvflge for min gruppe aldrig forsvares .
Netop nu hvor der er s meget i bevgelse i Korea , er det et forkert signal at sende til befolkningen i dette land og befolkningen i andre lande .
Demokratisering , benhed og humane straffe er svaret p denne situation , hvori et folk i stor mlestok er kommet til at tvivle .
Humane straffe i stedet for ddsstraf er et af de vigtigste symboler p retsstaten og det sande demokrati .
Flere lande flger denne vej , og vi opfordrer Sydkoreas regering til at flge dette eksempel .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr . Bertens udtalte sig om Sydkorea , men problemet gr sig ogs gldende i USA , hvor navnlig n stat - Texas - tegner sig for halvdelen af de henrettelser , der foretages i landet .
Som hr . Bertens vil ogs jeg gerne henvise til sloganet for en kampagne frt af mit parti , Det Radikale Parti , som gr ud p , at nr man ikke kan redde dem enkeltvis , m man prve at redde dem samlet .
Derfor arbejder vi for inden for rammerne af denne kampagne for , at der indfres et verdensomspndende moratorium for henrettelser .
<P>
Jeg benytter mig af kommissr van den Broeks tilstedevrelse til at sprge ham , om Kommissionen ikke i et vist omfang kunne fungere som koordinator for det nske , som der gives udtryk for i mange medlemsstater , om p FN ' s Generalforsamling til efterret at tage initiativ til en resolution , og dermed en afstemning , om et verdensomspndende moratorium for henrettelser .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg synes , det er en stor skam , at et skaldt civiliseret land som USA skal kritiseres her i Parlamentet .
Landet anser sig selv for verdens moralske politibetjent , og dog begr det den mest grufulde forbrydelse , dybest set en forbrydelse mod menneskeheden , ved at anvende ddsstraf .
Jeg er fuldstndig enig med den foregende taler vedrrende den kvinde , der er dmt til henrettelse den 3. februar .
Jeg opfordrer amerikanerne og myndighederne i Texas til at omstde dommen og udstte fuldbyrdelsen .
Det er uacceptabelt at anvende den slags straf i et land , der betragter sig selv som udviklet .
<P>
Det er helt tydeligt , at denne form for straf ikke har en prventiv virkning p forbrydelser .
Hvis man ser p de stigende tal for kriminalitet i USA , er det tydeligt , at en sdan afskyelig straf ikke virker , og at det er p tide , at amerikanerne indser , at de halter langt bagefter det vrige internationale samfund , og at de ikke kan pege fingre ad andre , hvad jeg ville kalde mere primitive lande , som vi kritiserer med hensyn til ddsstraf .
Indtil de rent faktisk indser , at de er helt galt p den , mener jeg ikke , at de kan pege fingre ad andre .
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt for at sikre , at denne kvindes dom omstdes , og at fuldbyrdelsen udsttes .
<P>
Tibet
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , om dette punkt vil jeg indledningsvis gerne sige til Kommissionen , at den strid , som vi har med den , begynder at skrpes .
Den angr tydeligvis ikke kommissr van den Broek , men hans kollega Sir Leon .
<P>
Europa-Parlamentet har gennem tre r vedtaget en rkke meget konkrete beslutninger om Tibet og Folkerepublikken Kina . Vi har ofte fet smukke ord som svar fra Sir Leon , men vores anmodninger har hverken frt til handling eller er blevet fulgt op .
Vi har sledes ikke fet noget svar vedrrende Panchen Lama ; vi har ikke fet noget svar vedrrende hr . Hada ; vi har ikke fet noget svar vedrrende Wang Dan ; vi har ikke fet noget svar vedrrende det meget vsentlige sprgsml om indledningen af en dialog med Dalai Lama .
<P>
Det er sledes p tide , at Kommissionen udnytter de befjelser , som den har .
Hvis hr . Brittan blot brugte 1 % af den opfindsomhed og kreativitet , som han anvender p de konomiske og handelsmssige aspekter af disse sprgsml , er jeg sikker p , at han ville opn resultater .
Jeg mener med andre ord , at det nu er ptrngende ndvendigt , at Kommissionen , og navnlig Sir Leon , begynder at give Parlamentet konkrete svar p de gentagne anmodninger , som det har fremsat i lbet af de sidste to r .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , et af de centrale krav i den flles beslutning , der foreligger for Parlamentet , er , at der skal udnvnes en EU-reprsentant for Tibet .
Der er der to srligt gode grunde til det .
<P>
For det frste , Dalai Lama anmoder selv om det , og for det andet , og det er vigtigt , at kollegerne realiserer sig dette , ogs i USA har man en srlig reprsentant for Tibet .
Denne person vil blandt andet kunne bidrage til at normalisere forbindelserne , og at Dalai Lamaen har sagt , at han er meget interesseret heri , i normalisering af de forbindelser .
Vi ved ogs , at sfremt , der arbejder en reprsentant derovre , at mange blokerede sager endelig frigres .
Man fr sledes et instrument til at vre permanent til stede .
<P>
Som sidste punkt m jeg helt tilslutte mig kollega Dupuis , nr han peger p en rkke inkonsistenser p grund af Parlamentet , blandt andet frigrelsen af midler til Panam-projektet , nr man ved , at der p det omrde ikke er taget hensyn til det tibetanske folk .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , som det er blevet sagt , har den amerikanske kongres og regering udnvnt en speciel reprsentant for Tibet .
Jeg synes , at det er et vigtigt politisk signal , og jeg mener , at ogs EU skal udnvne en lignende person .
Dette er efter min mening det centrale i denne beslutning .
Tidspunktet for at bne direkte forhandlinger mellem Kina og Dalai Lama er net .
Med baggrund i det tibetanske folks tragedie beder Dalai Lama ikke om uafhngighed , hvilket han flere gange har gentaget , specielt i talen i anledning af rsdagen for den kinesiske besttelse , men han beder om stor selvstndighed i forhold til den kinesiske nation .
Jeg mener , at denne holdning er klog og modig og fjerner ethvert kinesisk alibi .
For resten har ndringen i den internationale situation elimineret enhver reel eller formodet trussel mod Kinas grnser .
<P>
Det er alts efter min mening af interesse for et Kina , som nsker at deltage i international sammenhng , at imdeg og lse problemer , som hindrer en sdan deltagelse , f. eks. problemer i forhold til Taiwan og Tibet .
Generelt er menneskerettighederne det internationale samfunds vigtigste kritikpunkt over for Kina .
<P>
Jeg vrdstter tonen i dokumentet , som for frste gang flger fordmmelse og kritik op med et konkret forslag .
Det er et skridt fremad for Parlamentet , som bidrager til at gre det politisk mere anvendeligt .
Det er klart , at denne holdning fra vores side - som er mindre propagandistisk og mere politisk effektiv - plgger EU ' s organer , specielt Kommissionen og Rdet , et strre ansvar .
<P>
Vi mener , at bde Kommissionen og Rdet takket vre dette initiativ vil f mulighed for at indtage en mere effektiv og brugbar holdning i sprgsmlet om Tibet , som en rkke kolleger nu har opfordret dem til .
Vi bryder os ikke om , at bde Kommissionen og Rdet eller deres talsmnd i erklringerne er kritiske og - naturligvis - taler om respekt for menneskerettighederne , nr tingene s i realiteten fortstter med at vre sdan , som de hele tiden har vret .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er min kollega Aglietta meget taknemmelig for , at hun har bragt iden om en srlig EU-reprsentant for Tibet p bane i sit beslutningsforslag , og at denne ogs er at finde i den flles beslutning .
I november sidste r stillede jeg det samme forslag i sprgetiden under det luxembourgske rdsformandskab og konstarede , hvor strkt hr . Wohlfarts ekko for iden var dengang .
Han lovede at fremskynde det tilsvarende i Rdet .
Vi br straks tale med det britiske rdsformandskab om det , s det rent faktisk ogs bliver realiseret .
Jeg tror , at vi har brug for en sdan srlig reprsentant , ligesom USA har .
Vi har ofte grund til at kritisere den amerikanske udenrigspolitik , men i dette tilflde har den amerikanske udenrigspolitik antydet en meget vigtig tendens .
I tilfldet med Tibet drejer det sig om et meget tungtvejende menneskerettighedsproblem og om et meget tungtvejende problem , som vedrrer folkeslagenes selvbestemmelsesret .
Kineserne tnker i meget lange tidsrum , og derfor m vi ikke reagere med kortfristede overraskelsesritualer , men derimod med en langfristet strategi , og til det forml har vi brug for en reprsentant .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , m jeg begynde med at sige , at jeg tilslutter mig fru Aelvoets og hr . Dupuis ' ord , hvor det drejer sig om de noget inkonsistente reaktioner fra Kommissionen i de forlbne r vedrrende Tibet .
For at gre noget som helst indtryk p de kinesiske myndigheder skal der fra Europa fres en klar og enig politik .
<P>
Jeg glder mig over den store opmrksomhed , i det mindste p papiret , for menneskerettighederne som rdsformanden har lovet , og jeg pregner , at den ogs omfatter en strre indsats for Tibet , hvilket hr . Posselt ogs lige har anmodet om .
<P>

Genoptagelsen af dialogen med Kina om menneskerettighederne kan her anvendes , og den liberale gruppe mener , at vi skal g et skridt videre og anmoder derfor ogs Unionen om en srlig EU-reprsentant for Tibet .
<P>
Endvidere hber jeg , at kommissren engang vil skabe klarhed om Panam-projektet .
Kommissionen ved , hvilke betingelser Parlamentet har stillet og hrer gerne om de nu er opfyldt , og hvis ikke , s m vi fastfryse fondene .
Det er mig ikke klart , hvad vi prcist har besluttet under budgetafstemningen , og derfor har vi sat sprgsmlstegn ved det pgldende punkt i beslutningen om Tibet .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , valgene , som de har fundet sted i Kenya , har bestemt ikke vret perfekte .
Det har de aldrig vret i Kenya siden landet blev uafhngigt .
Vi har sledes ikke kunnet konstatere en eneste forbedring .
Faktisk er det mest mrkelige ved disse valg , at befolkningens begejstring var s stor .
<P>
Ogs i Kenya burde flgende glde : " Erst kommt das Fressen und dann die Moral  .
Arap Mo har konstant haft held til at reducere indtgterne pr. person af befolkningen og alligevel er begejstringen for demokratiet der stadig .
Jeg tror , at Kommissionen skal udnytte dette .
<P>
Det mest ptrngende problem i Kenya er i jeblikket : Hvordan bekmper vi korruptionen ?
Kommissionen br p en vrdig mde sttte de aviser , der stter disse forhold i gabestokken .
I Kenya lses aviserne nemlig meget grundigt . Den skal ogs srligt sttte de ikke-statslige organisationer , der p alle niveauer nsker at fremme demokratiet .
Det er sm ting , der i mine jne har en stor indvirkning .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , Parlamentet har under debatten om uopsttelige sprgsml ofte fundet anledning til at udtrykke misbilligelse , beklagelse og fordmmelse , men nu - og n gang er ingen gang - er vi faktisk ndt til at notere os mden , hvorp det netop afholdte valg i Kenya blev gennemfrt , som en positiv kendsgerning - det Kenya , som alle for f uger siden sagde var p randen af en social eksplosion , som det bestemt ikke er undsluppet faren for .
Observatrerne er enige om at anerkende valget som frit og rligt , bortset fra enkelte uregelmssigheder .
<P>
Uanset hvad man mener om prsident Arap Moi , hans politiske langlivethed , hans opfattelse af begrebet dialog og hans rolle i visse nyligt stedfundne regionale kriser , kommer man ikke uden om denne kendsgerning .
Det tilkommer ikke Europa-Parlamentet at trde i stedet for en opposition , som er ude af stand til at samles om dannelsen af et politisk alternativ .
Derfor njes Gruppen Europisk Radikal Alliance for sin part med at tilskynde de kenyanske myndigheder til at bekmpe korruptionen og konsolidere menneskerettighederne , navnlig forenings- , demonstrations- og trykkefriheden , som man alt for ofte har ladt hnt om .
Det er formlet med vores beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at prsident Moi m holde de lfter , han afgav fr valget , om konstitutionelle reformer .
Vi ved nu , at valgresultatet var s snvert , at oppositionen skal have en rolle i regeringen for at afspejle befolkningens massive sttte .
De skal naturligvis ogs have rimelig adgang til medierne .
<P>
Jeg nsker at slutte mig til dem , der har fordmt beskyldningerne om svindel i den nylige valgproces .
Jeg vil gerne gentage den opfordring , formandskabet kom med den 6. januar til en offentlig undersgelse af de pstede uregelmssigheder ved valget .
Der er tilsyneladende brugt enorme summer p en korrupt valgkampagne .
Dette vil have en skadelig virkning p den flsomme konomi og ge inflationen .
Det er meget drlige nyheder for befolkningen efter sidste rs oversvmmelser , for problemerne med turismen , der er berrt af etniske sammenstd og for de seneste svkkede rvarepriser .
<P>
Prsident Moi er ndt til at fatte budskabet , da IMF og Verdensbanken allerede har indstillet hjlpen .
Han m indse den klare forbindelse mellem de ndvendige lne- og hjlpepakker , som er afgrende for landets konomiske velfrd og de demokratiske og konstitutionelle reformer , som vi alle forventer af ham .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , Daniel Arap Moi blev i slutningen af december mned genvalgt som Kenyas prsident .
Med lidt over 40 % af stemmerne forbedrede han sit resultat fra 1992 med 4 points .
De fjorten oppositionskandidater delte de resterende 60 % , men p grund af splittelsen mellem dem som flge af deres endelse indbyrdes strid kom de i parlamentet i spredt orden , hvorfor prsident Mois parti med to overskydende pladser bevarede det absolutte flertal .
Det var at forvente , at dette valgresultat ville blive anfgtet , og vi har i denne forsamling drftet Kenya ofte nok til ikke i dag at lade os overraske over en vis forvirring i den mde , hvorp valgresultaterne blev meddelt .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne sl fast , at UPE-gruppen sttter det flles beslutningsforslag , som Den Radikale og Den Liberale Gruppe har fremsat , og det af to rsager .
Den frste er , at jeg accepterer de nationale observatrers og Ugandas prsidents godkendelse af valget ; sidstnvnte udtalte - jeg hber dog , at han spgte - at hvis den kenyanske prsident havde snydt , s var han en rigtig drlig snyder , fordi han kun havde skaffet sig et flertal p to mandater .
Beslutningsforslagets punkt 7 gengiver delvis denne frste grund .
Jeg gr sledes ud fra , at Parlamentet er indstillet p at vre sknsomt over for Kenya , og at den ugandiske velsignelse for mange os af er tilstrkkelig grund til at indstille den strenge overvgning , som andre lande ikke har vret genstand for .
<P>
Den anden rsag er , siden der skal finde andre valg sted i Afrika i 1998 , at denne meget moderate holdning over for lande , som gr fra et etparti- til et flerpartisystem , vil blive udvist over for alle , og at Parlamentet ikke vil behandle de fransksprogede lande endnu ringere , end de behandler de engelsksprogede .
<SPEAKER ID=174 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg takker de rede medlemmer for deres vrdifulde indlg .
Jeg vil gerne begynde med at reagere p debatten om kloning af mennesker .
Det er opmuntrende at konstatere , at Parlamentet nsten uden undtagelser distancerer sig fra denne praksis og ogs advarer imod udviklingen p dette omrde .
<P>
Kommissionen har allerede tidligere udtalt sig herom og vist sin beslutsomhed om at yde sit bidrag til at imdeg enhver udvikling p dette omrde .
Den anser kloning af mennesker for uvrdig og i strid med menneskets enestende karakter .
Det er ogs kommet klart frem i debatten i eftermiddag , at det ogs er Parlamentets holdning .
<P>
De vil derfor heller ikke i rammeforskningsprogrammerne , det fjerde eller det femte , finde noget som helst program , der p nogen mde opmuntrer den slags aktiviteter eller finansierer dem .
Vi tager helt klart afstand herfra .
Ogs gruppen af rdgivere om etiske implikationer ved bioteknolgi har udtalt sig om kloning af mennesker og forkaster det .
<P>
Kommissionen er sig bevidst , at den p det specifikke omrde om etik inden for rammerne af forskningsprogrammerne ikke har nogen myndighed , men hvor det drejer sig om etiske forhold , mener jeg ogs , at Kommissionen i det mindste skal udtale sig , og det gr vi da ogs herved endnu en gang tydeligt .
<P>
Ogs Det Europiske Rd i Amsterdam fra juni sidste r var helt tydeligt og har tilkendegivet , at vi br distancerer os fra kloning af mennesker .
Hvis vi ser p , hvad der endvidere er af diskussioner herom p internationalt plan , kan vi ogs med respekt konstatere , at selv G8-topmdet i Denver medio sidste r har udtalt sig imod kloning af mennesker .
Under debatten i eftermiddag er tillgsprotokollen til Europardets konvention om menneskerettigheder og biomedicin blevet nvnt .
En protokol , der i mellemtiden er undertegnet af ni medlemsstater .
Det vil forsat vre af stor betydning , finder Kommissionen , at der i bredere international sammenhng aftales et verdensomspndende forbud mod kloning af mennesker .
Det forekommer , at FN er det mest nrliggende forum til det forml . Kommissionen vil i hvert fald forsge at fremme enhver udvikling i den retning .
Den vil forsge at yde sit bidrag hertil .
<P>
Situationen i Ingusjetien m betragtes som meget alvorlig .
Vi flger udviklingen via vores delegation Moskva og via vores kontakter i FN , OSCE og andre internationale organisationer ; endvidere har vi kontakt med ikke-statslige organisationer , der er aktive i det turbulente omrde .
De ved , at ECHO i de sidste r har finansieret humanitr hjlp til Ingusjetien . I 1997 har " Mdecins sans frontires  gennemfrt et program for ECU 200.000. Hovedsagelig for hjemlse befolkningsgrupper .
<P>
Vi fortstter naturligvis med disse programmer , og vi har ogs jvnligt kontakt med flygtningehjkommissren om situationen p stedet .
Jeg kan kun meddele , at i den forlbne tid er gennemfrelsen af den humanitre hjlp ikke blevet lettere p grund af den ofte meget risikofyldte situation for vores humanitre hjlpere .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo overvges af Kommissionen .
Positivt er , at Congos regering har givet grnt lys for FN-undersgelseskommissionens arbejde og ogs har nedsat en konstitutionel kommission .
Europa-Kommissionen har for at sttte denne positive udvikling besluttet at fjerne blokeringen af bestemte aktioner til genopbygningen til fordel for den lokale befolkning .
Men disse aktioner vil p basis af den med Kommissionen indgede kontrakt blive gennemfrt af ikke-statslige organisationer eller virksomheder .
<P>
Vedrrende den oprindelige befolkning i Australien gr Kommissionen ud fra , at en eventuel gennemfrelse af Jabiluka-projektet , som fru Aelvoet ogs har vret inde p , kobles sammen med stringente regler og tilsynsnormer , som det ogs er foreslet af Australiens miljminister , senator Robert Hill .
Omsorgen for den lokale indfdte befolknings sundhed og miljet er af stor betydning .
<P>
Som De ved , deler Kommissionen Europa-Parlamentets overvejelser vedrrende ddsstraffen , som der er talt om i eftermiddag .
Jeg taler nu ikke om Australien .
Jeg taler om de beklagelige eksekutioner , der for nylig har fundet sted i Korea. og hvormed praksis i de sidste to r , hvor ddsstraffe ikke blevet eksekveret , p ny er ndret .
Kommissionen vil i sine kontakter med Korea klart udtale sin bekymring over denne ndring i republikken Sydkoreas politik .
<P>
Kina og Tibet .
Jeg skal indskrnke mig til flgende meddelelser , nu hvor rdsformanden selv har understreget , hvor stor betydning , der tillgges en intensivering af dialogen med Kina , srligt om forhold som menneskerettighederne .
Det er i sig selv opmuntrende , at p de mder , der fandt sted i anden halvdel af sidste r bde p ministerplan og politisk direktrplan p en rkke punkter kan noteres fremskridt .
Vi ved imidlertid , at Kina forbereder ratificeringen af FN-konventionen om sociale og konomiske rettigheder , men ogs er villig til at overveje undertegnelse af den kendte FN-konvention om de civile og politiske rettigheder .
Endvidere foreligger der ogs et kinesisk tilsagn om , at FNs menneskerettighedskommissr , fru Robinson , kan imdese en invitation til at komme til Kina .
<P>
Med hensyn til Tibet er der ogs givet et positivt signal vedrrende Den Europiske Unions ansgning om at mtte sende en delegation af ambassadrer til det nvnte land i forret 1998 .
Det er alt sammen fremskridt , der angiver , at menneskerettighedsdiskussionen og dialogen med Kina ikke er blokeret .
Den Europiske Union , stttet af Den Europiske Kommission , har absolut til hensigt at fortstte p denne vej med Kina .
<P>
Til sidst situationen i Kenya . Man kan glde sig over den store valgdeltagelse ved de sidste valg i Kenya og over , at iagttagere har konstateret , at det kenyanske folk p en rimeligt trovrdig mde har kunnet give udtryk for dets vilje .
Samtidigt har ingen kunnet overse , at der ogs ved valgene er forekommet uregelmssigheder .
Men det er iflge officielle iagttagere derved ikke blevet kaldt et mindre reprsentativt valg .
Det er i sig selv positivt .
Vi vil understrege , at nu udgr den konstitutionelle reform i Kenya et vigtigt element , som der hurtigst muligt m tages fat p .
Det er i den proces vigtigt , at alle grupper i samfundet er reprsenteret , og at der finder det ndvendige samrd sted med alle disse grupper , og at man ogs virkelig bestrber sig p benhed .
<P>
Betydningen af menneskerettighederne i vores relationer med Kenya str helt klart for de lokale myndigheder , og det er ogs bragt p tale flere gange .
Vi er ogs enige i de bemrkninger , der er fremsat i debatten i eftermiddag vedrrende ndvendigheden af at bekmpe den relativt udbredte korruption i Kenya .
Det vejer ogs tungt i forbindelse med den tillid , der skal vkkes hos internationale finansielle organisationer og i vrigt ogs hos Den Europiske Union , nr det drejer sig om den sttte , der er anmodet om ved opstarten og udviklingen af konomien .
Det er naturligvis meget trist , at den nuvrende indtgt pr. person i et land som Kenya faktisk er lavere end for ti r siden .
Det siger noget om situationen .
<P>
Det var de lidt fragmentariske bemrkninger , som jeg har villet gre p nuvrende tidspunkt om alle disse vigtige emner .
Ogs i betragtning af den meget korte tid som de rede medlemmer havde til disposition , vil jeg ikke lngere misbruge Deres eftergivenhed .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , der er blevet beget et nyt attentat mod eksistensen i Den Europiske Union .
En europer , som var engageret i sin by og demokratisk valgt til at forsvare fred , frihed , retsstat og tolerance er blevet henrettet af fjender af det baskiske samfund , som forsvarer de modsatte begreber : dd , terror , urolighed og afpresning .
Jos Ignacio Iruretagoyena , gift , far til to sm brn , byrdsmedlem i Zarautz , er blevet myrdet p nedrig vis , offer for et terroristattentat af terrororganisationen ETA .
Lad i frste omgang vores medflelse g til hans enke og brn og til alle de familier , der er ofre for dd og undertrykkelse fra den terroristiske bevgelse ETA .
<P>
Det er et problem , der ikke kun berrer baskerne eller det vrige Spanien .
Denne vedvarende krnkelse af menneskerettighederne berrer hele Den Europiske Union , hvorfor Parlamentet br markere sig og endnu en gang understrege terrorismens alvor og dens betydning for Europa .
<P>
Jeg vil her minde om den faste sttte og solidaritet , som denne forsamling har udvist i forbindelse med dette alvorlige problem .
For nylig havde sdet besg af familien til byrdsmedlem Miguel Angel Blanco , som blev myrdet af ETA i juli i fjor , og hvis dd fik pladser og landsbyer i hele Europa til at fyldes af demonstrationer for fordmmelse og sttte til freden .
Familien til fngselsfunktionr Jos Antonio Ortega Lara har ogs vret p besg under dennes bortfrelse , som varede mere end 500 dage .
Selve Europa-Parlamentet har vret i Baskerlandet for over for de baskiske styrende organer at give udtryk for , hvilken betydning dette yderst alvorlige problem har for Europa ; den mest benbare krnkelse af menneskerettighederne i Unionen .
Vi m ikke glemme , hvordan det er eskaleret i lbet af de sidste mneder , bortfrelsen og frigivelsen af Ortega Lara , eller drabene p demokratisk valgte byrdsmedlemmer , ssom Gregorio Ordez i San Sebastin , Miguel Angel Blanco i Ermua , Jos Luis Caso i Rentera , Jos Ignacio Iruretagoyena i Zarautz , eller det mislykkede attentat mod byrdsmedlem i San Sebastin , Elena Azpiroz .
<P>
I morgen samles Ajuria-Enea-prsidiet i Vitoria .
Herfra vil vi sende dets medlemmer vores uforbeholdne sttte , s de kan finde midlerne til fred inden for retsstatens begrnsninger , som modarbejdes af terroristerne .
Disse alvorlige problemer med blod og terror m standse .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , endnu en gang har mennesker - selvom fornuften vgrer sig ved at benvne dem som sdanne - gjort en ende p et andet menneskes liv , som en del af deres kamp mod demokrati for alle .
<P>
Demokratiet er det eneste politiske og moralske system , der kan bekmpe terroristerne , og det er de udmrket klar over .
<P>
Baskere har drbt en basker ; spaniere har drbt en spanier ; europere har drbt en europer .
Ja , desvrre europere , direkte efterkommere af de tyraner , som pinte Europa i dette rhunderede ved at undertrykke menneskeliv eller vise foragt for deres vrdighed .
<P>
Hr. formand , vi spanske socialister deler de flelser af smerte , afsky og hb , som min kollega har givet udtryk for .
<P>
I dette tilflde deler vi dem med Jos Ignacio Iruretagoyenas familie og egnsfller , med de medlemmer af Partido Popular , som blev sret , med alle de vrige demokratiske partier , som har flt dette ddsfald som et af deres egne , med de baskiske byrd og byrdene i det vrige Spanien .
Han reprsenterede - som jeg selv - sine medborgere i et byrd igennem mange r ; vi kan med lethed forestille os med hvilken styrke og delhed Iruretagoyena arbejdede for at lse de problemer , der vedrrer alle .
<P>
Vi deler disse problemer med den baskiske befolkning og den resterende spanske befolkning , og vi er sikre p , at vi med denne beslutning ogs vil dele dem med vores europiske kolleger , ligesom vi deler anerkendelse af dem , der kmper mod ETA og Herri Batasuma og som udgr Europas nd , som er respekt for livet og beskyttelse af friheden .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , terroristhandlingerne i Spanien har isr i den baskiske provins , som jeg kender srligt godt , og som virkelig er en af de smukkeste og bedste provinser i Spanien , vist , at en terrororganisation arbejder mod sit eget folk i omrdet og myrder dem , som reprsenterer folket .
Derfor tror jeg , at det er vigtigt for os som europere ikke kun at vise vores solidaritet , men at tale om det og forvente af vores regeringer , at der sttes internationale handlinger i gang , som ikke er rettet mod det baskiske folk eller mod Spanien , men som derimod skal forsvare disse folkeslag mod yderligere handlinger .
Det , som foregr dr for tiden , vil ogs - det m vi ikke glemme - f flger for os , hvis vi ikke rettidigt forener alle demokratiske krfter for at modarbejde terrorismen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil frst p min gruppes vegne tilslutte mig de solidaritetstilkendegivelser , der er blevet fremsat over for Jos Ignacio Iruretagoyenas familie , kolleger og venner .
Kondolencerne hrer desvrre efterhnden til dagens orden som en solidaritetstilkendegivelse over for ofrene for terrorismen i Euskadi og et udtryk for fordmmelse af denne .
En form for vold , som De hr. formand kender , fordi De ledede Parlamentets delegation til Euskadi , hvor De kunne konstatere , at terrorismen ikke kun er et lokalt problem , men et europisk problem .
<P>
Som nvnt , m folkets rst ikke drukne i larmen fra vbnene .
Som endnu en reprsentant for folkets rst fordmmer Parlamentet uforbeholdent dette attentat og gentager sin totale afvisning af enhver form for vold .
Endnu en gang og s ofte , det er ndvendigt , fordi vi derved gr europisk ret til frihed gldende , til demokrati , til dt vi ikke under nogen som helst form for pression kan give afkald p .
Men vores deltagelse begrnser sig ikke kun til at fordmme attentaterne i diskussioner som denne , den gr videre til at krve , det vi har besluttet af andre forsamlinger .
Dette Parlament forkaster dialog med enhver , der medvirker til , tillader , anstifter og udfrer kriminelle handlinger .
For enhver form for tolerance over for disse krimineller attentater medvirker til gentagelser .
Vi sttter freden i Euskadi , og vi sttter freden i Europa .
For fred i Euskadi er lig med fred i Europa .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , ETA fortstter med kriminel hrdnakkethed at myrde mennesker , som er uenige i organisationens ml eller imod dens metoder .
Lokalpolitikere synes i nogle mneder at have vret dens foretrukne ml .
<P>
Af Europa-Parlamentet skal man ikke forvente den mindste overbrenhed , den mindste forstelse over for ETA ' s mordere og torturbdler .
Intet , absolut intet , kan berettige de forbrydelser , som de begr .
Men en offentlig opinion og en presse , som undertiden er tvetydig , undertiden forblindet af flelser , synes fra tid til anden at fordmme det ttte samarbejde , som er kommet i stand mellem det franske politi , det autonome baskiske politi og det spanske politi .
P dette omrde m man vre srlig klar og omhyggelig i sine formuleringer .
Samarbejdet om at forflge og straffe forbrydelser vil blive styrket .
Mtte de , hvis skaldte militre aktioner bestr i at skyde et , naturligvis ubevbnet og ubeskyttet , byrdsmedlem en kugle gennem hovedet , begynde at tage sig i agt !
Demokratiet er , ganske vist , skrbeligt , men i Europa har det , indtil nu , kunnet besejre alle de smgruppers tyranni , som har sgt at tvinge deres ideologi eller deres verdensbillede igennem med magt .
<P>
Europa-Parlamentet er og forbliver solidarisk med det baskiske folk og dets valgte reprsentanter og kompromisls over for frihedens fjender .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , et ungt menneske , Jos Ignacio Iruretagoyena , er blevet myrdet pga . ETAs grusomhed .
P ny er en snderknust familie og et folk , som kmper for sin frihed og nsker fred , som den baskiske befolkning gr , blevet angrebet i et af sine offentlige embeder .
<P>
Franco-diktaturet kunne ikke dmpe vores folks rst , og det vil heller ikke lykkes dem , som forsger at tvinge sin vilje igennem med vold , for i historien sejrer folkets vilje , friheden og demokratiet altid over vbnene .
Og troen p disse vrdier blandt langt strstedelen af det baskiske folk er ubestridelig .
<P>
Vi vil give udtryk for vores solidaritet med Iruretagoyenas familie og venner , og hele vores solidaritet med Partido Popular , den politiske familie , som den myrdede tilhrte .
<P>
Kampen mod volden , fredsprocessen , er en opgave for alle .
Derfor br vi , som tror p demokratiet , arbejde p baggrund af aftalen , p baggrund af den europiske enhed i det omfang , det er muligt .
Og selvom de , der slr ihjel , ikke nsker dette eller forhindrer det , m vi med alle vores overtalelsesevner overbevise dem , der stadig sttter voldsmndene , om at de bliver ndt til at tilslutte sig demokratiet .
<P>
Jeg vil derfor anmode forsamlingen om at stemme " nej  til femte punkt i beslutningen , som vanskeliggr disse mder og inopererer et ensidigt og partisk syn p vejen til fred , fordi det har kostet et menneskeliv - hvilket er forfrdeligt - men vi m ikke tillade , at man slr et folks hb ihjel .
Lad os kmpe for freden med de vben , vi har uden at give afkald p nogen af dem : politihandlinger , demokratiet og ordet .
<SPEAKER ID=182 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , lige for p vegne af Kommissionen at tilslutte mig den afsky , den forargelse og medflelsen , der er blevet udtalt over for de efterladte til den myrdede baskiske kommunalpolitiker .
Hr. formand , det maner til eftertanke .
Ogs folkets reprsentanter kan blive ofre for denne form for terroristiske overfald .
<P>
Det er p ny en impuls i retning af os alle , af Kommissionen , af medlemsstaterne , af institutionerne i Den Europiske Union om med fornyede krfter og i samhrighed og solidaritet at bekmpe terrorismens svbe .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Tillad mig som formand for en gangs skyld at aflgge min neutralitet og give min fulde tilslutning til alt , hvad der er blevet sagt om dette afskyelige attentat .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=9>
EU-bistanden ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om EU-bistanden .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , jeg vil gerne takke og glde mig med ordfrerne , fordi det drejer sig om en vigtig diskussion , som behandler kvalitative aspekter af samvirket om EU ' s udviklings- og ndhjlp .
Det er en vigtig debat , fordi fllesskabsbistanden lagt sammen med medlemsstaternes egen bistand nu reprsenterer mere end 50 % af verdens offentlige udviklingshjlp . En udviklingshjlp inden for hvilken fondene , der bliver styret i fllesskab som led i vores udviklingsbistand , spiller en , ganske vist kun relativt set , men trods alt stadig strre rolle .
<P>
Nu , hvor vi str over for temaet om effektivitet og vurdering af samarbejdet om ndhjlpen , m vi tage hensyn til visse srlige kendetegn for fllesskabsaktionerne i forhold til medlemsstaternes indgreb .
Et srkende er frst og fremmest det faktum , at EU , ogs p initiativ af Parlamentet , over sit budget i lbet af de sidste r har forsgt at sikre en udprget forskelligartethed med hensyn til handlingsinstrumenterne og hvad angr dets partnere , bde de officielle , det vil sige tredjelande og ogs internationale organisationer og agenturer , NGO ' er , folkelige organisationer , virksomheder og s videre .
<P>
Et andet srkende er den meget vigtige gede diversificering af mlstningerne , som det i dag mske ville vre sagen at se p igen og at reorganisere , men som imidlertid kan gribe ind i forskellige tematikker og forskellige sektorer .
<P>
Et tredje er det faktum , at EU til forskel fra alle andre bilaterale donorer nu arbejder i alle omrder af verden , men ogs , og jeg vil understrege dette element , at man ofte har accepteret meget komplekse beslutningsprocedurer , i hvilke vgten af papirnusseri , indgreb og pression fra medlemsstaterne , nogle gange uden direkte ml , spiller en rolle , der ikke altid er positiv , men ofte ligefrem modstningsfuld og negativ .
<P>
Endelig er der det faktum , at Kommissionen , og specielt ndhjlpsgeneraldirektoraterne , disponerer over ret begrnset personale , som desuden stadig bliver mindre .
<P>
Inden for de seneste r har man vret i gang med at definere nye retsgrundlag , specielt for ndhjlp , som jeg tror lser mange af de bemrkninger , som Revisionsretten har fremsat om konti under ndhjlpsbudgettet mellem 1992 og 1995 .
Der har vret en proces i gang for at omdefinere meget vigtige procedurer , specielt dem , som angr ECHO-standardkontrakterne og de nye betingelser for samfinansiering af NGO ' er . Der er en lbende proces med intern reorganisering af Kommissionen og af dens tjenestegrene for udviklingssamarbejde .
Og det ville vi rligt talt gerne vide noget mere om og blive hrt om .
<P>
Det er klart , at effektiviteten af den offentlige udviklingshjlp er et komplekst emne , som der retteligt er blevet gjort opmrksom p i beslutningsforslagene , for det bestr af et net af interne og internationale betingelser og ikke kun af samlinger af enkeltprojekter og enkeltinstrumenter .
<P>
Det , som vi i bund og grund nsker , og dette er det vigtigste i denne debat , er , at der sker en strre samordning og koordinering mellem den hjlp , der styres direkte af EU og hjlpen fra medlemsstaterne , at man forstrker de strukturer , der skal vurdere kvaliteten og gr dem mere uafhngige , bde de interne og de eksterne , at den institutionelle kapacitet af EU i partnerskab med NGO ' erne bliver forstrket , at man arbejder p en udvikling af evnen til at gennemfre forvaltningen i udviklingslandene og frst og fremmest , at Parlamentet bliver konsulteret fuldt ud og fuldt ud associeret i den interne reorganisation af Kommissionen .
<P>
Angende ECHO ' s funktion er det min mening - det har jo vret genstand for en srlig betnkning - at det er ndvendigt at bevge sig frem mod en styrkelse af dets muligheder og ikke imod en udvanding af de funktioner , det er blevet skabt for . Hvad angr NGO ' erne er det ndvendigt ikke kun at bevare , men tvrtimod yderligere at forstrke brugen af de srlige kriterier , alt efter disse organisationers behov og deres aktioners srprg .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , dette er en yderst belejlig betnkning , nu hvor vi bevger os mod r 2000 .
En ny organisation er ved at blive stablet p benene for at administrere bistanden til AVS-landene .
Jeg m lyknske hr . Goerens med den fremsynethed , han har udvist vedrrende en forbedring af EU-bistandens effektivitet .
Nr jeg siger  belejlig  , er det fordi , hvis man kigger tilbage og ser , at der er brugt mellem ECU 40 og 50 milliarder til bistand siden 1975 , og at mange ansgerlande endda er vrre stillet i dag , end de var ved starten af Lom-konventionen , m der vre noget galt med systemet .
<P>
Der er mange grunde til dette : Regeringers ustabilitet , korruption og , i mange tilflde , lande , der brer p en gldsbyrde , som de aldrig vil slippe af med .
<P>
Nu hvor mange nationer skrer ned p den bilaterale bistand , og der sker en konstant stramning af EUfinansieringen , er det derfor vigtigt , at de midler der er til rdighed bruges bedre .
Jeg mener , der er et virkeligt behov for en regional foranstaltning for at f projekter bedre integreret , s man sikrer , at de ikke spredes s meget , at de ikke er effektive .
<P>
Der er mange mder , som eksisterende midler kan anvendes bedre p .
Reglerne m lempes , s EU-delegerede kan f mere at skulle have sagt over for beslutningstagerne .
De kender til de lokale problemer og lsninger uden konstant henvisning til Bruxelles .
De delegerede kunne organisere langt bedre koordinering af bilateral bistand og fllesskabsbistand for at undg gentagelser .
Det ville forbedre virkningen - kbekraften - og give mulighed for at udfre ordentlige , detaljerede forundersgelser og undersgeler af virkningen , s situationen kan overvges nje .
I mange tilflde , er der ikke udfrt en undersgelse af indvirkningen p miljet , hvilket har medfrt delggelse af det pgldende omrdes kologi .
<P>
Betnkningen krver ogs , at konditionalitetsprincippet hndhves .
Det sttter jeg .
Demokrati , respekt for menneskerettighederne samt opfyldelse af mindstekrav om effektiviet og gennemskuelighed i den konomiske forvaltning br vre en forudstning for konomisk bistand .
Udviklingslande m forhandle sig ud af konomiske problemer .
Det er kun , hvis vi har stabile og gode regeringer , at udenlandske investorer vil hjlpe med til at skabe et milj , der muliggr industriel udvikling .
<P>
Afrika er det nste indlysende kontinent med henblik p en sdan udvikling .
Mange udviklingslande har ikke kapacitet p lokalt niveau til at gennemfre omfattende udviklingsprogrammer .
Jeg ser en stor mulighed i at stille medarbejdere fra Europa til rdighed til at hjlpe med dette arbejde .
Dette er en velafbalanceret betnkning med mange specifikke forslag , som jeg hber Kommissionen ikke blot vil overveje , men ogs flge op p .
Min gruppe sttter fuldt ud denne betnkning .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , vi er i gang med at behandle en glimrende betnkning om Fllesskabets udviklingsbistand og effektiviseringen af denne .
Der er virkelig grund til at gratulere dens udarbejder , hr . Goerens , for et godt arbejde .
Vores gruppe sttter forslagene i betnkningen fuldstndigt , og jeg vil herved bare fremhve et par punkter i forslaget til beslutning .
<P>
Til at starte med anser jeg ordfrerens initiativ om , at Kommissionen i dens samarbejdsprogram skal tage hensyn til faktorer vedrrende knsaspektet , som vrende meget vigtig .
Kvindernes deltagelse har nemlig en central betydning for udviklingsprocessens succes .
Kvindernes deltagelse krver frst og fremmest uddannelse rettet mod dem .
Det er den bedste bistand vi i det hele taget kan yde .
Kvindernes uddannelse og fdselstallene hnger helt klart sammen .
Befolkningsvkst kan kun reduceres ved at uddanne kvinderne og derigennem give dem en chance for regulering af fdslerne .
Efter en passende uddannelse og med en form for tilskudsln kan kvinderne ogs blive modige nok til at starte som ivrksttere og ad den vej f mere selvstndighed og virkelig indflydelse p nringslivets udvikling .
<P>
Et andet vigtigt punkt i forslaget til beslutning er udviklingen af kompagniskab og fremhvelse af princippet om deltagelse i udviklingen .
De lokale aktrer , beneficiarer og NGO ' er skal involveres i udviklingsarbejdet , hvis man nsker at opn resultater med det .
Der er blevet vist flere succesfulde eksempler p dette , for eksempel i forbindelse med Phare-programmet .
<P>
Det er ogs p sin plads at krve , at der gennemfres en demokratiklausul og at menneskerettighederne respekteres samt at der indfres strre benhed og effektivitet i konomien som betingelser for opnelse af bistanden .
I det mindste skal forsg p at forbedre situationen vre synlig i alle foranstaltninger .
<P>
Uanset eventuelle problemer skal de lokale NGO ' ers aktiviteter stttes selv under svre forhold .
For at forbedre effektiviteten i Fllesskabets bistand kan der sikkert foretages meget ogs ved at tilpasse de forskellige sektorers foranstaltninger , som i forvejen har et flles ml .
De nationale initiativer og EU ' s initiativer skal ogs koordineres bedre .
I bedste fald kan de i stedet for overlapninger komplementere hinanden , og p den mde gennefres det eftertragtede forgelsesprincip .
<P>
Evaluering skal naturligvis vre det centrale middel ved forbedring af effektiviteten .
Hvis projekternes forml og hensigter er klare , kan evalueringen foretages realistisk .
En evaluering alene er dog ikke nok , men det er vigtigt at oplyse resultater , hvis der nskes en reel virkning .
Erfaringsudvekslingen skal ogs ges , og den i indledningen nvnte centralenhed er mske netop det , der behves for at srge for denne .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , hr . Goerens har her som altid fremlagt en velgennemtnkt og idrig betnkning .
Den er desuden aktuel , fordi vi str over for en omorganisering af udviklingspolitikken .
Men hvad nytter sdanne gode betnkninger , nr rammebetingelserne i denne politik ikke passer ?
Vi bliver konfronteret med , at vi igen og igen oplever katastrofer , igen og igen oplever hungersndskatastrofer , igen og igen oplever naturkatastrofer , udviklingspolitikken bliver mere og mere presserende .
Her i Parlamentet str vi dog i den situation , at vi som led i budgetproceduren rligt skal kmpe for , at budgetnedskringerne ikke bliver gennemfrt , men at vi i det mindste fr samme bevillinger som ret fr .
Desuden konfronteres vi rligt med , at vi har mangel p personale i Kommissionen .
<P>
Da jeg var budgetordfrer for to r siden , havde Kommissionen lovet at anstte mere personale til NGO ' erne i GD VIII .
Jeg tror , at NGO ' ernes arbejde absolut er vigtigt netop for udviklingspolitikken og med hensyn til effektiviteten .
Det er multiplikatorer , de kender tingene , de er forankret p stedet .
Der er dog for lidt personale til , at der kan arbejdes virkelig effektivt .
Jeg har netop fet et brev fra Tyskland fra Pharma-kampagner , hvori de klager deres nd .
De skulle skre tre stillinger vk , fordi de ikke fik pengene fra Kommissionen .
<P>
Noget lignende glder for Mozambique , i denne weekend et kulturarrangement eller nste uge i Frankfurt .
Det hjlper heller ikke , at personalet forflyttes , og at nationalstaterne derefter fr hjlp .
Jeg tror , at Kommissionen selv skal organisere det .
Det er en europisk udviklingshjlp , og jeg hber , at det vil ndre sig i de kommende r , at vi virkelig kan blive effektive , bortset fra den politiske ramme .
Jeg hber , at den gldsaks , som landene i den tredje verden sidder i , holder op med at tvinge dem mere og mere i kn , hvorved den frie verdensfinanspolitik , sdan som vi ser det i Sydstasien , gr verdensmarkedet mere og mere hmningslst , og at vi som flge heraf oplever hungersndskatastrofer eller naturkatastrofer .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg skal ikke udvise overdreven originalitet , for jeg vil ogs for min part lyknske ordfreren med hans fremragende og meget udtmmende arbejde og meddele , at Gruppen Europisk Radikal Alliance fuldt ud deler hans opfattelse med hensyn til EUF ' s opfrelse p budgettet , forbedringen af EU-bistandens synlighed og styrkelsen af dens politiske dimension , den interne , endnu utilstrkkelige , sammenhng mellem instrumenterne og de forskellige aktionsformer og aktionsomrder , samt , endelig , forbedringen af komplementariteten mellem bistandspolitikken og de vrige EU-politikker !
Vi er fuldstndig enige med betnkningen og beslutningsforslaget p alle disse punkter .
<P>
Til gengld mener jeg ikke - som jeg allerede gav udtryk for under behandlingen af hr . McGowans betnkning om et nrliggende emne - at forbedring af komplementariteten mellem EU-bistanden og den nationale bistand er det , der trnger sig mest p lige i jeblikket .
Det vigtigste , det , der virkelig haster , er efter vores opfattelse , at man giver afkald p den neokolonialisme , som ofte skjuler sig bag det bilaterale samarbejde , og mlrettet nrmer sig udviklingspolitikkens fuldstndige overfrsel til EU .
<P>
Flertallet i Parlamentet gr ind for institutionelle fremskridt inden for Unionen og en stadig strre integration p alle det offentliges virkefelter .
Unionen er endnu ikke kommet frem til en egentlig udenrigspolitik og kan ikke samlet gre sin indflydelse gldende vedrrende de store sprgsml , som optager det internationale samfund .
Men i bistandspolitikken har vi et overordentlig stort felt , hvor det europiske politiske projekt , som bygger p flles humanistiske vrdier , omsider kan f en konkret dimension .
<P>
Bortset fra nogle , nsten anekdotiske , historiske og kulturelle forskelle er der p dette omrde ikke noget indbyrdes modstningsforhold mellem de europiske interesser .
Dette vil jeg i vrigt gerne understrege i min egenskab af reprsentant for Frankrig , idet jeg i forbifarten glder mig over at se en tidligere fransk minister for udviklingssamarbejde i formandssdet under dette mde .
Jeg understreger det i min egenskab af reprsentant for Frankrig , for det m erkendes , at en overfrsel af bistandspolitikken til EU ligger meget langt fra fransk tradition , Frankrigs nuvrende praksis og , fornyet eller ej , politik .
Og dog tror jeg , at Frankrig - som jeg her bruger som eksempel - har alt at vinde ved at lade sine erfaringer og sine samarbejdsmidler indg i en europisk bistandspolitik og dermed give dem en ny betydningsfuld dimension .
<P>
Der er utallige argumenter herfor , humanitre , konomiske ...
Men kunne jeg kun fremfre t , ville jeg , for at vende det p hovedet , vlge det kynismens argument , som der oftest henvises til .
Hvor store nationale interesser er der tale om , i form af politisk indflydelse eller konomisk gevinst ?
Jeg er overbevist om , at Frankrigs indflydelse vil forsvinde til fordel for USA ' s , sdan som flere nyligt stedfundne kriser har vist , hvis den ikke meget snart aflses af EU ' s .
S selvom mit synspunkt i dag kan virke en smule utopisk - det er jeg udmrket klar over - vil jeg gerne kraftigt understrege over for de franske ledere , at det er i Frankrigs egen interesse nu omsider at forlade sin lille bilaterale politik og blive en del af et stort europisk projekt for udviklingsbistand .
<SPEAKER ID=190 NAME="Sandbk">
Hr. formand , i de ndvendige bestrbelser p at gre EU-bistanden mere effektiv br ngleordet vre at optimere , medens drlige eksempler p manglende effektivitet ikke m foranledige reduktioner i bistanden .
Dette er der desvrre mange andre krfter , der tilstrber .
Jeg bifalder en lang rkke af Goerens ' forslag .
Overgangen til den sektorspecifikke analyse betyder en ndvendig fokusering , hvorved ogs prioriteterne i modtagerlandene fremgr mere tydeligt .
Med projekttilgangen skydes der for tilfldigt fra hoften .
Yderligere er det absolut ndvendigt med gode forundersgelser , get inddragelse af NGO ' er og modtagerlandene samt forbedringer af kapaciteten i modtagerlandene .
Kommissionens problemer med underbemandingen skal heller ikke betvivles .
Kohrens i EU ' s politikker og koordinering mellem medlemslandene fremmer ogs effektiviteten .
Koordinering er gavnlig , men ordet samordning giver en forkert klang .
EU-bistanden br nemlig vre et supplement til medlemsstaternes bistand , ogs selvom den har sin selvstndige berettigelse .
Formuleringen i punkt 5 er derfor uheldig .
Evalueringsbehovene er for forskellige , og medlemslandene br derfor ikke underkaste sig EU ' s metoder , selvom en tilnrmelse er fornuftig .
<P>
Jeg m ogs modstte mig iden om at adskille den politiske beslutningstagen fra projektforvaltningsopgaverne .
De organisatoriske problemer m lses p anden vis , som det allerede er pbegyndt .
Selvom jeg bestemt ikke er fortaler for komiter , er jeg overbevist om , at Rdets forvaltningskomiter nppe har noget at gre med forsinkelser i gennemfrelsen .
Forsinkelserne skyldes derimod lange procedurer i Kommissionen .
Tvrtimod er disse forvaltningskomiter et kvalitetscheck . Der ville nppe have vret gennemfrt forbedringer i det nuvrende omfang med hensyn til integration af kns- eller miljaspektet , hvis ikke det havde vret p grund af et konstant pres fra medlemslandene i disse komiter og her fra Parlamentet .
Yderligere er referencen til fdevarebistanden i punkt 7 uheldig , idet evalueringen af denne var yderst kritisk og frer til , at den form for bistand begrnses .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , dette er en meget omfattende betnkning , og der er meget i den , som jeg er enig i , herunder behovet for en sammenlignelig evaluering mellem EU-udviklingsprojekter og projekter p medlemsstatsniveau , vores langsigtede krav om , at EUF opfres p budgettet og behovet for at offentliggre de europiske bistandsprogrammers mange positive resultater .
<P>
En udeladelse , som hr . Vecchi henviste til , er de dyre , ukonomiske , hemmelighedsfulde og tidskrvende udvalgsprocedurer , som er mere tilbjelige til at forringe end forbedre kvaliteten af vores bistand .
<P>
Nu vil jeg dog koncentrere mig om to punkter i betnkningen .
Frst og fremmest m vi forst inkonsekvensen i de europiske udviklingsprogrammer som flge af den geografiske fordeling af ansvar i Kommissionen .
Uanset om et projekt foregr i Afrikas Horn , bjergene i Nepal eller den brasilianske regnskov , br al bistand overholde en flles fremgangsmde baseret p rettigheder , der er i overensstemmelse med anerkendte standarder inden for menneskerettigheder .
Sdanne principper omfatter behrig omhu , ikke-diskrimination , hensigtsmssighed , medbestemmelse og ansvarlighed .
Nr noget gr galt , skal der rettes op p det .
Jeg vil gerne bede kommissren overveje i hvor hj grad han p grundlag af eksisterende arrangementer kan have tillid til , at sdanne standarder opretholdes i alle tilflde .
<P>
For det andet er jeg enig med mine mange kolleger , der har ppeget det vedvarende problem med personalemangel i Kommissionen .
Dette fr personalet til at engagere sig i det , der s ejendommeligt er beskrevet  stuffing  , hvor koncentrationen er lagt p store projekter for at n mlene p budgettet med for lille vgt p kvalitet .
Sidste r forblev en tredjedel af stillingerne inden for den overordnede ledelse i GD IB , der beskftiger sig med Asien og Latinamerika , ledige ; 40 % af personalet i GD I , IA og IB er ansat p kortvarige kontrakter , mens et stort antal centrale opgaver udfres af eksterne konsulenter .
<P>
Det Forenede Kongerige og Tyskland beskftiger mere end dobbelt s mange personer , pund for pund , mark for mark , inden for administrationen af deres bistandsprogrammer .
Indtil medlemsstaterne i fllesskab bliver enige om en lsning p personaleproblemet i Kommissionen , vil beslutninger til fordel for bistandskvalitet ikke n meget lngere end det papir , de er skrevet p .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Goerens-betnkningen drejer sig frst og fremmest om forholdsregler , som Den Europiske Union kan tage for at forbedre effektiviteten i udviklingsbistanden .
Vi kan for s vidt godkende de foreslede forholdsregler , men iflge Kommissionens grnbog ligger rsagen til den lave effektivitet frst og fremmest hos udviklingslandene selv .
Hvis Kommissionens analyse er rigtig , vil forundersgelser og indvirkningsvurderinger i Unionen ikke forbedre effektiviteten af EU-bistanden , men der skal derimod frst trffes forholdsregler i udviklingslandene .
Denne notits kommer efter min mening ikke rigtigt frem i Goerens-betnkningen .
<P>
Argumentationen i Fabra Valls-betnkningen for en bedre koordinering af den humanitre ndhjlp med den , der ydes af medlemsstaterne , sttter jeg .
Europa-Kommissionen kan her optrde som koordinator .
Men jeg har ikke behov for en EU-aftale med generelle principper for en samordnet udviklingspolitik , sdan som ordfreren forestiller sig det .
Ikke mindst hvor det drejer sig om mere strukturel udviklingshjlp br medlemsstaternes hjlpeprogrammer foretrkkes .
Mange EU-lande har srlige forbindelser med bestemte udviklingslande .
De srlige bnd skal Unionen respekterer .
<P>
I den forbindelse er det ijnefaldende i Fabra Valls-betnkningen , at skylden for det mangelfulde samarbejde ensidigt lgges hos medlemsstaterne .
De skulle gre utilstrkkeligt brug af kommissionstjenesternes ekspertise .
Det kan godt vre , men kan vi ikke med lige s god ret vende sagen om ? Har Kommissionen i tilstrkkelig grad gjort brug af medlemsstaternes viden og erfaring ?
Det synes mig , at medlemsstaterne gennem deres mangerige erfaring med bestemte udviklingslande rder over en bunke erfaringer , som et kontor som ECHO , der med seks rs erfaring lige er begyndt , kan lre meget af .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg fremstter kun nogle bemrkninger til Fabra Valls-betnkningen som medlem af Budgetkontroludvalget .
Jeg vil frst og fremmest minde Parlamentet om , at denne betnkning handler om at sikre , at penge fra Den Europiske Union bruges p bedst mulig mde .
Budgetkontroludvalget forsger bestemt ikke at bemgtige sig Udvalget om Udvikling og Samarbejdes rolle .
Nr alt kommer til alt , er betnkningen Budgetkontroludvalgets svar p Revisionsrettens srberetning .
<P>
Nogle ville sige , at det blot drejer sig om , at udvalget holder med Revisionsretten mod Kommissionen .
Det er absolut ikke rigtigt .
Det er et serist forsg p at f noget sund fornuft ind i et meget kompliceret system .
Systemet har mange gode punkter , som vi br rose i begrundelsen , hvilket vi ogs gr .
Men vores udvalg mener stadig , at der er mangler .
Fabra Valls-betnkningen er et forsg p at samle ekspertisen , erfaringen og de bedste fremgangsmder , ikke kun i Den Europiske Union , men ogs i medlemsstaterne for at udskifte de nuvrende 16 forskellige og ukoordinerede systemer .
Lad os ikke glemme , at vi taler om humanitr bistand , ikke udviklingsbistand som sdan .
<P>
Nr vi taler om humanitr bistand , mindes jeg , da jeg var i Addis Abeba fr Mengistu-regimets fald .
P det tidspunkt var Etiopien af forskellige rsager centrum for resten af verdens opmrksomhed .
En hjere etiopisk tjenestemand sagde til mig :  Problemet med jer europere er , at jeres egne kapitalinteresser tilsyneladende prioriteres hjst .
I sprger ikke os , hvad vi nsker .
I forsger at sikre , at det I giver os , er det vi har behov for  .
Og han gav mig et eksempel .
 Da vi havde brug for transportmidler til at transportere vand og mad , var medlemsstaterne i Unionen srdeles gode .
Tyskerne gav os lastbiler , de gav os Mercedes Benz .
Franskmndene gav os lastbiler , de gav os Renault .
Italienerne gav os lastbiler , de gav os Fiat .
Og englnderne gav os lastbiler , de gav os Leyland .
Men hvad de ikke gav os , var oplring af vores mekanikere samt reservedele .
Vi havde en vognpark af lastbiler , alle sammen behvede de forskellige dele , og mange af dem kunne vi slet ikke bruge  .
Han sagde ogs :  Den dag Bob Geldorf kom til Addis Abeba siddende oven p en lastbil i spidsen for konvojen af fdevarehjlp , sank mit hjerte .
Jeg s p lastbilen , han sad p , og tnkte : det er endnu en af dem , vi ikke har  .
Denne sande historie siger meget om manglen p koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen .
Det er det , Fabra Vallsbetnkningen anerkender .
<P>
Det er forsteligt , hvorfor medlemsstaterne gr dette .
De har kapitalinteresser .
Men det er i sidste ende ikke det bedste for den humanitre hjlp .
Jeg ved , at det krver en stor indsats at f gang i tingene , men det er det , betnkningen forsger at gre .
Det er ikke som sdan et angreb p Kommissionen - lad os f det p det rene .
Det handler i lige s hj grad om at f medlemsstaterne til at indse , at gennemsigtighed ikke altid handler om at flytte ting et trin ned , det handler om at gre tingene p det rette niveau .
I forbindelse med humanitr bistand kan gennemsigtighed meget vel vre ensbetydende med at flytte det et trin op og f det koordineret p fllesskabsplan , snarere end at det fres ned p medlemsstatsniveau .
<P>
Jeg er bekymret for , at betnkningen , nr vi har stemt om den , vil blive liggende p en hylde et eller andet sted .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at flge op p betnkningen , specielt punkt 4 og 7 , hvor vi beder om en srlig indsats fra Kommissionens side .
Det handler om at foretage en politisk udmelding for at stte tingene i vrk , ikke blot komme med yderligere en forordning , men at starte med at gre noget .
Forestil jer , hvad vi kunne gre med alle de penge , hvis medlemsstaterne og Kommissionen kunne begynde at arbejde effektivt sammen .
Pengene ville vre givet langt bedre ud .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i denne debat om effektiviteten af Den Europiske Unions hjlp til udviklingslandene og om den ndvendige ekstra hjlp til udviklingslande med stor gld , m vi frst fastsl , at de emner i hj grad hnger sammen .
De fattige lande , der er tyngede af store gldsbyrder og derfor rligt skal afdrage en al for stor del af deres rlige budget som renter , har alt for f penge tilbage til deres egen politik , og de bliver derfor stadigt fattigere og mere afhngige af udviklingsbistand blandt andet fra Unionen .
Det er derfor en god ting , at Unionen sttter Verdensbankens og IMFs initiativ om at lette gldsbyrden .
Det var det frste punkt , som jeg nskede at fremfre her .
<P>
Det synes mig i vrigt vigtigt i den forbindelse , at der laves aftaler med landene for at undg , at de p ny pdrager sig stor gld eller med lande for at modvirke , at de ikke ptager sig gld i forventning om , at den fr eller senere eftergives .
Jeg vil faktisk gerne vide om kommissren kan oplyse , om der gives sdanne garantier .
<P>
Hr. formand , jeg vil fortrinsvis koncentrere mine bemrkninger om Goerens-betnkningen om bistandshjlpens effektivitet .
Jeg er overbevist om , at der ikke er tale om en sort-hvid problematik .
Virkeligheden er , at i nogle tilflde forarbejdes hjlpen meget positivt og i andre ikke , og at det langt fra altid er et sprgsml om kvaliteten af hjlpen , men at det ogs skyldes andre forhold som naturkatastrofer , drlig ledelse , politisk ustabilitet eller krige .
<P>
Det ndrer dog ikke noget ved , at det altid er godt at maksimalisere hjlpens effektivitet , og derfor finder vi flgende fem punkter vigtige .
Bistanden m ikke vre tilfldig .
Den skal passe til , og jeg tilslutter mig her en af de foregende talere , karakteren og forholdene i det pgldende land , og befolkningens engagement skal vre maksimalt .
Ellers skaber man skaldte hvide elefanter .
Det er projekter , der str et eller andet sted , og som aldrig mere anvendes .
<P>
Donorerne skal koordinere hjlpeprogrammerne p en god mde , s man sttter hinanden og ikke arbejder p tvrs af hinanden .
Mangfoldigheden af programmer af NGO ' er fra forskellige vestlige lande , af Verdensbanken , IMF og af FN giver for det enkelte land ofte et s kaotisk billede , at det ikke er s mrkeligt , at det samlede resultat ikke er hensigtsmssigt og koordinering p EU-plan er derfor meget vigtig .
En god demokratisk regering med respekt for mindretal og menneskerettigheder er ogs en betingelse for at ge effektiviteten af bistanden .
Hvis disse betingelser ikke opfyldes skal man ogs have mod til at udstte bistanden .
Det betyder naturligvis ikke , at man ikke kan yde humanitr hjlp , men gte udviklingsbistand m der ikke mere kunne gives .
<P>
Hjlpen skal stimulere mennesker til selv at tage initiativer og m ikke gre folk afhngige .
I en rkke lande har for megen hjlp faktisk vret en katastrofe .
Tnk p et land som Zambia , hvor to tredjedele var afhngige af bistand .
<P>
Til sidst br et land , der modtager udviklingsbistand , faktisk vre bent for principperne om en social markedskonomi . Ikke for at ptvinge et land en ideologi , men for at hjlpe et land til i en globaliserende verden at vlge en positiv vej .
<P>
Se her , hr. formand , er en rkke elementer til at forbedre effektiviteten med , og om De nu fastlgger dette i en aftale eller i andre spilleregler , finder vi ikke s vigtigt .
Det vigtigste for os er , at den slags principper gennemfres i politikken .
Vi takker for Goerens-betnkningen , og vi nsker kommissr Pinheiro held og lykke med gennemfrelsen af denne politik og anmoder hr . Van Den Broek om at meddele dette til hr .
Pinheiro .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . I et arbejdsdokument fra Budgetudvalget om SEM 2000 , som blev uddelt for kort tid siden , konstaterer vores kollega Colom i Naval , at EuropaKommissionens direkte finansieringer egentlig skulle vre et eksempel p gennemsigtighed , korrekthed og effektivitet .
Desvrre er dette iflge dokumentet ofte ikke tilfldet .
I forbindelse med vores kollega Fabra Valls ' betnkning , som jeg anser for at vre meget god , vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi konstaterer dette igen og igen i vores betnkninger om de udenrigspolitiske hjlpeprogrammer .
Nr man lser Fabra Valls ' betnkning , s kunne man lige s godt indflette konklusionerne fra vores kollega Hoff , som skriver om problemerne med Tacis-programmet : drlig koordination og uklar deling af ansvaret mellem Kommissionen og de udenlandske hjlpeorganisationer , rdgivende virksomheder , kontraktmodtagere og de ukrainske partnerorganisationer .
<P>
Alt dette stemmer ligeledes i vid udstrkning overens med Revisionsrettens kritik af Echo-programmet respektive Unionens hjlpeprogram , hvis vi udelader adjektivet ukrainsk .
Jeg synes egentlig , at det er s beklageligt , at vi igen og igen skal gre Kommissionen opmrksom p disse problemer .
Det er egentligt undvendigt , at man skal lse njagtig det samme i Frankfurter Allgemeine Zeitung den 14. januar , nemlig om vurderingen af EUhjlpeprogrammerne i Bosnien , nr vi ved , at en stor del af vores midler er get til det tidligere Jugoslavien , og avisen skrev , at EU-hjlpeprogrammerne vurderes til at vre lige fra ikke gode over elendige til farlige .
<P>
Det er den vurdering , som den europiske offentlighed lejlighedsvis giver vores medborgere af vores hjlpearbejde , som i hvert fald belbsmssigt er stort .
Derfor vil jeg gerne bede om , at man er opmrksom p ordfrerens nr . 16 med opfordringen om snart at oprette en central enhed , som skal overtage ansvaret for evalueringen af udviklings- og hjlpeprogrammer inklusive Echo , Meda , Phare og Tacis inden for Kommissionen , at man snart beslutsomt tager fat p denne sag fra Kommissionens side .
Hertil hrer , at man ogs kigger njere p nr . 14 , hvor vores kollega Fabra Valls konstaterer , at man snart skal holde op med at rekruttere medarbejdere underhnden , nr man ved , at der til dels er meget ttte kontakter mellem de berrte tjenestesteder og bestemte hjlpeorganisationer .
<P>
De ved , at hver tredje ecu , som gives ud gennem de ikke-statslige organisationer , afvikles via franske hjlpeorganisationer .
Hvis man s stter tingene i denne forbindelse , s ville det ogs vre et bidrag til gennemsigtigheden og den vellykkede gennemfrelse af hjlpeprogrammerne , hvis vi flger vores vrdsatte ordfrer p dette punkt .
<SPEAKER ID=196 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrerne Fabra Valls og Goerens for deres foreliggende betnkninger .
Tillad mig at begynde med betnkningen af Fabra Valls og derefter komme ind p Goerens-betnkningen .
<P>
Ikke alene vil jeg takke ordfreren og ordfreren for udtalelse fru Carlotti for denne betnkning , men jeg vil ogs udtrykke min respekt for de konstruktive bidrag fra medlemmerne af de pgldende parlamentariske udvalg vedrrende henstillingerne i Revisionsrettens rapport om humanitr hjlp i perioden 1992-1995 .
De forskellige konstruktive drftelser har bidraget til en berigelse af diskussionen ved fremsttelse af ider for den fremtidige humanitre hjlp .
Kommissionen deler de fleste af resultaterne som de kommer til orde i forslaget til beslutning og srligt ndvendigheden af at forbedre koordinationen mellem de forskellige aktrer p omrdet for humanitr hjlp herunder ogs medlemsstaterne .
Ogs for at give eksperterne p dette omrde en egen ramme p grund af deres vigtige koordinerende og kontrollerende rolle .
Med henblik herp er Kommissionen aktivt i gang med at udarbejde en referenceramme i form af en hndbog .
<P>
nskeligheden af at forsyne den humanitre hjlp med en juridisk basis i primr ret .
Kommissionen beklager , at Amsterdam-traktaten ikke har kunnet omfatte denne specifikke foranstaltning p et s vigtigt omrde af Unionens udenrigspolitisk .
<P>
S ndvendigheden af at udvikle strategiske forbindelser srligt i tilflde af store humanitre kriser med de vrige aktrer p omrdet for humanitr hjlp , bde statslige og ikke-statslige organisationer og ogs FN-agenturer .
<P>
Jeg vil henlede Deres opmrksomhed p , at Kommissionen i jeblikket arbejder p en differentiering af et nyt effektivt partnerskab til optimering af resultaterne af de humanitre operationer .
Endvidere undersger Kommissionen mulighederne for bedre at kunne evaluere virkningerne af humanitre aktioner .
<P>
Men lad mig ogs komme ind p to henstillinger i forslaget til beslutning , hvor Kommissionen ikke deler EuropaParlamentets holdning .
Udarbejdelsen af en humanitr pagt for at definere orienteringerne og principperne i EU ' s humanitre politik , finder vi ikke ndvendig .
Rdets forordning af 20. juni 1996 , men ogs Kommissionens meddelelse om forbindelse mellem humanitr hjlp , rehabilitering og udvikling udfylder , mener vi , dette tomrum og udgr ogs en klar juridisk ramme .
Jeg mener ogs , at fru Carlotti , ordfrer for Udtalelse fra Udviklingsudvalget , faktisk ogs deler Kommissionens opfattelse .
I vrigt var dette ikke tilfldet , da Revisionsretten lavede sin rapport , det vil sige sprgsmlet i Kommissionens meddelelse om forbindelserne mellem humanitr hjlp , rehabilitering og udvikling .
Derfor kunne denne rapport ikke tage det op .
<P>
Med hensyn til oprettelsen af en central enhed i Kommissionen , der har til opgave at evaluere eksterne sttteprogrammer , ECHO , MEDA , PHARE og TACIS , vil jeg minde om , at Kommissionen den 15. oktober sidste r har besluttet at lave en ny struktur for styringen og evalueringen af disse programmer .
Det humanitre kontors deltagelse i denne nye struktur vil vre begrnset p grund af den humanitre hjlps specifikke karakter og de ptrngende forhold og de srlige procedurer for gennemfrelsen af disse projekter .
<P>
Til sidst vil Kommissionen holde Parlamentet orienteret om den debat , der snart starter om den humanitre hjlp i sigt af r 2000 , s Parlamentet er orienteret om emner af flles interesse , der krver srlig opmrksomhed , som for eksempel det humanitre personales sikkerhed eller den humanitre etik .
Det er en selvflge , at Kommissionen forsat vil orientere Parlamentet om ivrksatte aktiviteter bde vedrrende operationerne og de ansvarlige aktrer samt evalueringen af resultaterne .
I den forbindelse hber Kommissionen om kort tid at kunne forelgge det bemyndigede parlamentariske udvalg beretningen for 1997 for at opgre balancen og sammen at overveje de generelle orienteringer for nste r .
Hertil lige to bemrkninger .
<P>
For det frste har flere af de rede medlemmer talt om personalesituationen i Kommissionen og srligt for dem , der er beskftiget med at udarbejde og gennemfre hjlpeprogrammerne .
Det er en rligt tilbagevendende diskussion , og hvert r kan vi ogs lse i Revisionsrettens beretninger , at sfremt der ikke gres noget ved personaleforholdene , vil man uden tvivl fle sig tvunget til i det kommende r at gentage disse bemrkninger .
Det er rigtigt .
Hvis man sammenligner hvor mange medarbejdere , der er til disposition i nogle af medlemsstaterne og ogs i andre internationale organisationer , der beskftiger sig med udenrigshjlp , sammenlignet med Kommissionen , s kommer man ved en sammenligning frem til tre til en , fire til en , hvor Kommissionen er ringest stillet .
For eksempel har Tyskland 5 , 7 medarbejdere for hver ti millioner dollar i udgifter , hvor vi har 2 , 7 . Det kan vi beklage os over .
Vi kan endvidere sige , at hele systemet med ansttelse af eksperter p trerskontrakter fremmer gennemstrmningen af medarbejdere og lignende .
Vi har ikke engang befjelse til at forlnge disse kontrakter , med andre ord strmmer know-how ' en hurtigt ud .
Samtidigt fr vi ogs plagt begrnsninger med hensyn til udvidelsen af Kommissionens stab af faste medarbejdere .
Vi m alts arbejde med de midler vi har .
Lad os derfor forsge med den stab vi har at gre arbejdet s godt som muligt og ikke beklage os for meget over , at vi har for lidt personale .
Det kan der ikke gres ret meget ved .
Men man m selvflgelig vre kritisk , nr det drejer sig om at anstte personale og vedrrende dets kvalitet .
<P>
Den anden bemrkning , inden jeg kommer ind p betnkningen af hr . Goerens , drejer sig om den skaldte programvurdering , som ogs er blevet forsvaret .
Kommissionen deler faktisk den opfattelse , at det ville vre mere opportunt at vlge en mere global vurdering og det srligt i de tilflde , hvor der er tale om kriser , der med hensyn til deres rkkevidde og ogs deres kompleksitet er af lngere varighed , og hvor det ikke s meget drejer sig om en ad-hoc-intervention , men en mere strukturel intervention .
Ikke desto mindre mener Kommissionen , at den individuelle vurdering af projekter , srligt i forbindelse med kriser som flge af naturkatastrofer og lignende eller akutte epidemier , fortsat br foretrkkes .
Med andre ord udelukkes en mere global vurdering ikke , men i de fleste tilflde vil en individuel vurdering af projekterne blive foretrukket og i mindre grad en lad os sige programmssig vurdering .
<P>
Jeg har noteret endnu en bemrkning vedrrende en klage om , at bestemte ikke-statslige organisationer i en bestemt medlemsstat i mindre grad end andre fr mulighed for at deltage i gennemfrelsen af programmerne .
Lad mig sig det kort og godt : Jeg har selv den erfaring med denne type bemrkninger , der fremsttes , nr det drejer sig om TACIS- og PHARE- hjlpeprogrammerne .
Jeg kan ikke sige andet end at effektiviteten og kvaliteten af gennemfrelsen skal vre afgrende for anvisningen af hjlpeprojekter .
Hvad det angr , er vi alle tjent med , at det ogs vedbliver med at vre udgangspunktet .
Hvis der er medlemsstater , hvor NGO ' erne eller virksomhederne er mindre kendte med regionen eller landene , hvor gennemfrelsen finder sted og af den grund kvalificerer sig mindre hjt ved indskrivningen p projekter , s kan der ogs gres noget ved dette efterslb via workshops eller information fra Kommissionen .
Men jeg er , hvad det angr , altid villig til en ben diskussion , og jeg er ikke rigtigt overbevist om , at de klager , der fremsttes p dette punkt altid er lige retfrdige og velunderbyggede .
<P>
Forslaget til beslutning og betnkningen af hr .
Goerens . Kommissionen glder sig over forslaget til beslutning , hvori det ligesom i den foregende betnkning understreges , hvor ndvendigt det er , at forbedre hensigtsmssigheden og effektiviteten i vores hjlpeprogrammer .
Denne ndvendighed har vi allerede lnge erkendt , og der er gennemfrt mange undersgelser for at fastsl effektiviteten af hjlpen .
Heraf fremgr det klart , at hjlp er effektiv , nr den har til forml at sttte en god udviklingspolitik og ikke til at erstatte en sdan politik .
Ogs denne bemrkning er med rette fremsat i debatten her i aften .
<P>
Bistand kan ikke erstatte en sund konomisk styring , kan ikke erstatte respekten for menneskerettighederne og et frit demokrati .
Hjlpekilder kan kun vre effektive , hvis vores partnerlande srger for den rigtige konomiske , sociale og politiske ramme for udviklingen .
<P>
I renes lb har vi konstant gjort fremskridt ved integreringen af dette princip i vores programmeringsprocedurer .
Allerede ved Lom III blev koncentrationen af programmerbar bistand omkring et begrnset antal omrder eller sektorer indfrt .
Dette princip er i det sidste tir konstant blevet uddybet .
<P>
I de seneste r er procedurerne for udarbejdelsen og evalueringen af de af os finansierede aktiviteter blevet stadigt mere udfrlige , men ogs mere systematiske .
Det foreliggende forslag til beslutning henviser derfor ogs og med rette , efter min mening , til brugen af den logiske ramme i alle faser af projektcyklusen .
<P>
Udkastet til beslutning understreger endvidere bestemte emner , der spiller en stadigt stigende rolle i vores bistandspolitik og ved metodikken ved udarbejdelsen af projekter .
I Generaldirektorat VIII er der oprettet en kvalitetsstttegruppe , der sger for , at de indgivne finansieringsforslag helt er i overensstemmelse med en sdan politik .
<P>
Udkastet til beslutning fastslr , at Kommissionens aktiviteter i vidt omfang begrnses af personalemangel .
S er vi tilbage til dette emne igen .
Europa kan have sin egen stemme , spille en vigtig rolle i den internationale debat om bistandens effektivitet , men s m vi rde over en tilstrkkelig stor stab til at give denne rolle indhold .
Jeg har allerede tidligere fremsat bemrkninger herom , men ogs ppeget de begrnsede muligheder herfor .
<P>
Efter drftelserne med medlemsstaterne i 1995 bliver der nu gennemfrt udfrlige evalueringer af alle vores samarbejdsaktiviteter med de fattige lande i verden .
I de fleste tilflde er den forberedende fase afsluttet , og arbejdet i marken kan nu begynde .
Resultaterne vil sandsynligvis vre til disposition ved rets udgang .
<P>
Ogs her vil i den nrmeste fremtid , som jeg allerede var inde p ved behandlingen af Fabra Valls-betnkningen , den nye struktur for de eksterne hjlpeprogrammer spille en vsentlig rolle .
Som det ogs fremhves i Fabra Valls-betnkningen , vil jeg endnu en gang understrege betydningen af en intensiv koordination mellem donorerne , men frst og fremmest mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Jeg er bange for , at denne koordination , og det siger jeg ogs p foranledning af hr . Bloklands bemrkninger , alt for ofte er enrettet trafik , hvor informationsstrmmen udelukkende udgr fra Kommissionen til medlemsstaterne .
<P>
Inden for EU m vi da vre i stand til at forbedre det indbyrdes samarbejde , ikke kun for at vise en tydeligere politisk profil over for vores partnerlande , men ogs for at ge udbyttet af vores bistand .
<P>
Til afslutning vil jeg kort komme ind p de bemrkninger , der er gjort med hensyn til bistanden til Det Tidligere Jugoslavien .
Det er rigtignok et srtilflde .
Jeg vil ikke komme ind p detaljerne , men i betragtning af , at " Frankfurter Algemeinne  har fet fat i en intern evalueringsrapport fra mine tjenester og derved ogs en rapport , som vi har uddelegeret til konsulentfirmaet Bereschot , vil jeg sige , at vi allerede i det sidste halve r , og blandt andet ogs p foranledning af de diskussioner vi har haft med Parlamentet , men ogs med andre donatorer , har vret i gang med at undersge , hvordan vi kan gre hjlpen , srligt til Jugoslavien , genopbygningshjlpen , bedre og mere effektiv .
<P>
Jeg vil gerne ptage mig ansvaret der , hvor der ogs er opstet forsinkelser som flge af organisationen af vores arbejde .
Jeg vil samtidigt anmode om forstelse for , at vi i Bosnien naturligvis ogs i hj grad er afhngige af de lokale myndigheders medvirken .
Og det siger ikke s lidt .
De mneder , som vi har mttet vente p tilladelse , godkendelse , underskrivelse af " memoranda of understanding  med myndighederne , har vret mange .
Ikke desto mindre , vi udvider nu vores delegation i Sarajevo , vi har ogs p ny undersgt vores organisation i Bruxelles , vi har forslag liggende , der i nste uge sendes til Rdet , og som vi ogs snart anmoder om Deres hjlp til , srligt hvor det drejer sig om at gre forordningen om genopbygningshjlpen til Jugoslavien mere fleksibel , s vi fr flere muligheder for at arbejde hurtigere .
For man m ikke glemme , at vi arbejder p basis af juridiske forordninger , der ogs er fastsat af Rdet , og som ogs indeholder en rkke elementer , der p den ene side sikrer fuld transparens over for medlemsstaterne , men som samtidigt indeholder meget tidsrvende procedurer .
Det er ogs et element ved trgheden i gennemfrelsen af hjlpen .
<P>
Til sidst lover jeg fru Maij , at jeg vil nske hr . Pinheiro held og lykke med hans programmer , srligt med hensyn til AVS-landene .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.15 )
