<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , der str i protokollen , at der i de sidste 10 r er get i alt 18 millioner arbejdspladser tabt som flge af devalueringen af den amerikanske dollar med 50 % .
Det var dog kun 1 , 3 millioner arbejdspladser , der er get tabt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Rbig , det er mit indtryk , at De henviser til selve mdereferatet .
Men vi vil undersge sprgsmlet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
De politiske gruppers sammenstning
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg kan oplyse , at hr . Kerr fra og med den 1. januar 1998 er medlem af Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Kerr">
Hr. formand , jeg ville blot takke Dem for den meddelelse og gre opmrksom p , at jeg i protokollen for i gr er nvnt som medlem af De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Jeg ved , at det vil vre en stor skuffelse for min gruppeformand , Pauline , og jeg vil derfor bede Dem om at rette dette .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kerr .
Protokollen vil blive rettet .
<CHAPTER ID=3>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om skriftlige indsigelser i forbindelse med debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil gerne gre en bemrkning til forretningsordenen , fr der stemmes om de indsigelser vedrrende debatten om uopsttelige sprgsml , som Gruppen De Grnne og De Liberale har rejst om henholdsvis Tibet og Kenya .
<P>
Min gruppe tilslutter sig indsigelserne , men da de to grupper ikke havde givet meddelelse om dem i Formandskonferencen , har vi ikke selv kunnet rejse indsigelse i form af vores beslutningsforslag om de samme emner .
Jeg anmoder Dem derfor , hvis De er indforstet , om ogs at stte vores beslutningsforslag nr . B41476 / 98 om Tibet og nr .
0084 / 98 om Kenya under afstemning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Vi vil straks behandle denne sag .
<CHAPTER ID=4>
Det britiske formandskabs program og situationen i Algeriet
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra formanden for Rdet om det britiske formandskabs program , inklusive situationen i Algeriet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Cook .
<SPEAKER ID=11 NAME="Cook">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , rede medlemmer , det luxembourgske formandskab viste atter en gang , at de mindste nationer i Europa er de strstes ligemnd .
<P>
Dets formandskab var kompetent , effektivt og dynamisk .
Det er vanskeligt at flge efter .
<P>
Jeg forstr , at der er tradition for , at det nye formandskab indleder sin tale til Europa-Parlamentet med at sige , at Europa for nrvrende befinder sig p et srlig vigtigt stadium af sin udvikling .
Jeg forstr godt , hvorfor det gr det .
For det er jo altid sandt .
<P>
Og det er godt , at de skiftende formandskaber gr i gang med deres opgave med denne flelse af spnding , for den fordel Europa har af skiftende formandskaber er , at hvert nyt formandskab tilfrer sit eget nationale initiativ , en ny rkke erfaringer og en ny intention om at ville stte sit fingeraftryk p udviklingen .
<P>
Storbritannien har det privilegium at have formandskabet p et tidspunkt , hvor Europa er ved at skulle tage to virkelig historiske skridt .
I det nste halvr vil vores formandskab skulle optrde som lods ved sstningen af bde Den konomiske og Monetre Union og udvidelsesprocessen med de centraleuropiske lande og Cypern .
<P>
Det er vigtige projekter .
Det britiske formandskab vil arbejde tt sammen med Europa-Parlamentet for at give bde Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen den bedst mulige start .
Vi har begge - Parlamentet svel som formandskabet - en forpligtelse over for Europa og vores vlgere om at samarbejde om en vellykket lancering af begge projekter .
<P>
Da den nye Labour-regering i Storbritannien blev valgt i maj , lovede vi , at vi ville forandre vores relationer med Europa .
Det har vi gjort .
Storbritannien er nu en engageret aktr i Europa .
<P>
( Bifald ) Vi mener , at resultatet bliver bedre for det enkelte land i Europa , nr Europa samarbejder .
<P>
De problemer , vi str over for , er flles problemer , der krver flles lsninger .
Problemer som drivhuseffekt og international kriminalitet er ikke problemer , som den enkelte stat kan lse alene .
I dag er nationerne indbyrdes afhngige , som de engang var uafhngige .
Verden har ndret sig siden Monnets , Spaaks og Schumans tid , men enhver forandring har gjort visionen om europisk samarbejde mere overbevisende end nogensinde fr .
<P>
Storbritannien nsker at bruge sit formandskab til at skabe en effektiv og altomfattende Union , der er ben for hele Europa .
Det er derfor , vi er s optaget af at gre Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen til en succes .
Vi nsker ogs at skabe en Union , der er lydhr over for det , der optager de europiske folk .
Derfor nsker vi at fremme arbejdet med beskftigelsen , miljet og kriminaliteten .
Vi nsker at gre Unionen effektiv , s vi vil fokusere p reformdagsordenen og begynde at forberede Den Europiske Union p det nste rhundredes udfordringer .
Og vi nsker , at Europa skal have en mere slagkraftig stemme i verden , s vi vil arbejde p at forbedre den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den nye britiske regering er forpligtet til at gre europisk samarbejde til en succes , og vores formandskab vil vre en bekrftelse p dette .
<P>
konomisk og monetr union vil vre et meget vigtigt skridt .
Under vores formandskab vil den vigtige beslutning skulle tages om , hvilke lande der er kvalificeret til tredje fase af MU ' en , og om , hvilke valutaer der skal kobles sammen i den flles valuta .
Europa-Parlamentet vil selvflgelig have en vsentlig rolle at spille i forbindelse med den beslutning .
<P>
Storbritannien vil have formandskabet , nr denne meget vigtige beslutning skal trffes i maj mned .
Vi vil udve dette ansvar efter bedste evne , grundigt , samvittighedsfuldt og p en mde , som vi hber vil vise Europa , nr det er bedst og mest konstruktivt .
<P>
Vi nsker , at Den konomiske og Monetre Union skal blive en succes .
Storbritannien vil ikke selv vre med i frste runde , men det betyder ikke , at vi ikke har nogen interesse i den monetre unions succes .
Vores konomi er tt knyttet til kontinentets , og vi har lige s megen grund som noget land p kontinentet til at arbejde for en vellykket igangsttelse .
<P>
Vi er ogs forpligtede til at gre udvidelsen til en succes .
Luxembourg-topmdet banede vejen for udvidelsen .
Nu tilfalder det os at f processen til at bevge sig fremad ad denne vej .
Under det britiske formandskab vil vi ivrkstte tiltrdelsesprocessen for alle ansgerlandene og indlede forhandlinger med de lande , der nsker at slutte sig til Den Europiske Union .
Det er en proces , hvori Europa-Parlamentet har en vigtig rolle at spille .
Vi er ndt til at samarbejde , for udvidelsen af Den Europiske Union er en historisk chance - bde for Europa og for de nye medlemmer .
Den vil give alle vores konomier et enormt skub fremad .
Den vil skabe et bredere og strkere Europa .
Den vil betyde indfrielsen af den udfordring , vi fik prsenteret for otte r siden , da jerntppet faldt , og gre det muligt for os at skabe et velhavende , selvsikkert og mere stabilt Europa .
Vi er sluppet af med jerntppet .
Det er vigtigt , at vi ikke tolererer et fljlstppe i stedet for , som adskiller de rige nationer i Vesteuropa fra de fattigere lande ved dets grnser i Central- og steuropa .
<P>
De sidste 50 rs splittelse i Europa har vret et vildskud i vores historie .
De store kulturpersonligheder i Europas historie , ssom Mozart , Chopin , Goethe eller Voltaire , ville ikke have genkendt et Europa , der var splittet p den mde , som det har vret i de sidste 50 r .
Det tilfalder vores generation at f den store mulighed for endelig at afslutte denne splittelse ved at bne Den Europiske Unions dre for de nye demokratier i Central- og steuropa .
<P>
Det britiske formandskab har to vigtige , men praktiske ml , nr det glder udvidelsen .
For det frste at f sat god gang i forhandlingerne .
Og for det andet at hjlpe dem , der har lngere at g - og sikre , at alle ansgerlandene fler , at de er en del af processen .
<P>
Vi vil fortsat yde sttte p vejen til alle disse ansgerlande , sttte til at hjlpe dem med at reformere deres konomier , privatisere deres statsejede selskaber og styrke deres offentlige administration .
Derfor vil Storbritannien selv bist med at srge for uddannelse af nogle af forhandlerne fra de centraleuropiske lande , der ansger om medlemskab .
Vi bistr i uddannelsen af deres forhandlere , fordi vi ikke ser disse forhandlinger som konfrontations- eller modstningsfyldte .
Disse forhandlinger har t flles ml : At gre udvidelsen til en succes .
<P>
Europa-konferencens indledende mde vil blive afholdt i London den 12. marts .
Det vil vre en synlig tilkendegivelse af det altomfattende Europa , som vi nsker at skabe .
Vi nsker ogs , at det skal blive et vsentligt mde , hvor man drfter sprgsml , der betyder noget for alle vores folk , bde i medlemsstaterne og i ansgerlandene - om milj , narkotika og organiseret kriminalitet .
<P>
Perspektivet om , at Cypern slutter sig til Den Europiske Union giver os lejlighed til at bidrage til fred og velstand for alle p denne  .
Den Europiske Union sttter fuldt og fast FN ' s Generalsekretr i hans bestrbelser p at finde en politisk lsning p Cypern .
Vi hber , at lederne af de to samfund vil genoptage de FN-ledede forhandlinger efter valget .
Vi ser med glde p den cypriotiske regerings vilje til at inddrage de tyrkiske cyprioter i delegationen ved tiltrdelsesforhandlingerne .
Vi ser gerne et dobbeltzonet , fderalt Cypern med to folkegrupper slutte sig til Den Europiske Union .
<P>
Men Cypern har ret til at f sin ansgning om medlemskab behandlet ud fra individuelle hensyn , og fremskridt i denne henseende m ikke vre afhngige af , at der findes en lsning p ens splittelse .
<P>
Vi vil ogs arbejde ihrdigt p at styrke relationerne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Tyrkiet betyder noget - bde som en vsentlig aktr i en vigtig region og som en af Europas mangerige allierede .
Vi anerkender Tyrkiets europiske bnd og behovet for at f landet med i udvidelsesprocessen .
<P>
Vi har fastsat kriterier for alle stater , der nsker at slutte sig til Den Europiske Union : Behovet for en markedskonomi , demokratisk ledelse og overholdelse af menneskerettighederne .
Tyrkiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union m bedmmes ud fra samme objektive kriterier som alle andre landes .
<P>
Storbritannien nsker atter at bringe Europas folk i forbindelse med den europiske union , som deres regeringer forsger at etablere .
Vores befolkninger har brug for at vide , at Den Europiske Union er relevant for dem .
For dem synes Den Europiske Union undertiden at bruge alt for meget tid p at diskutere ting , der ikke berrer dem , nemlig abstrakte og teoretiske sprgsml frem for en konkret dagsorden .
Vores befolkninger har brug for at tro p , at det , som optager dem , dikterer vores dagsorden i Europa .
<P>
Tre sprgsml er af altoverskyggende betydning for Europas folk , nemlig beskftigelse , kriminalitet og milj .
Jeg ved , at det er Deres prioriteter .
Det vil ogs vre vores .
<P>
For det frste beskftigelsen .
Det er ligegyldigt , hvilket land man stiller sprgsmlet i .
Hvis man sprger folk , hvad der bekymrer dem mest , er der kun t svar i alle vores lande , nemlig arbejdspladser .
Jeg er sikker p , at det er det , De hrer i Deres valgkredse og blandt Deres vlgere .
<P>
Der er over 18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union .
Fem millioner af disse er under 25 r .
Det betyder , at hver tiende ung i Europa er uden arbejde .
Hver enkelt af disse er ikke blot et tal , men betyder en tragedie , et spild af talent og en fremmedgrelse over for vores samfund og vores konomier .
Den moderne konomi er meget spndende for dem , der er forberedte p den ; for dem , der har frdighederne og selvtilliden til at trives p det nye marked .
Men mange fler sig skrmte af det , og mange er udstdt fra det .
Det m vre vores opgave at skabe en moderne markedskonomi i Europa bestende af retfrdige og altomfattende samfund .
Jeg tror p , at det kan gres , og at Europa kan vise vejen .
<P>
Unionen har en vsentlig rolle at spille i denne proces .
Beskftigelsestopmdet i Luxembourg satte dagsordenen for at f Europa tilbage i arbejde .
Storbritannien vil bruge sit formandskab til energisk at forflge denne dagsorden ved at hjlpe regeringerne med at finde de bedst mulige mder at hjlpe folk med at finde arbejde p og ved at forflge de fire ml , der blev vedtaget p beskftigelsestopmdet i Luxembourg , og som stemmer godt overens med den nye britiske regerings egne prioriteringer : Beskftigelsesevne , sledes at vores folk har de frdigheder , der skal til for at finde arbejde , fleksibilitet og tilpasningsevne , sledes at vores virksomheder kan tilpasse sig et marked i hurtig forandring , ivrkstternd , sledes at Europas kreativitet og innovation kan blive til arbejdspladser og vkst , isr i sm og mellemstore virksomheder .
Og endelig lige muligheder , sledes at alle de , der nsker at arbejde , fr en mulighed herfor , og ikke kun de unge og raske og rrige .
<P>
Ved topmdet i Cardiff vil en af vores prioriteter vre at se p , hvor langt man er net med de handlingsplaner om arbejdslshed , som nu er ved at blive udarbejdet af de enkelte medlemsstater efter de retningslinjer , der blev vedtaget i Luxembourg .
<P>
Hvis vi skal forblive konkurrencedygtige , er det meget vigtigt , at vi fr det indre marked til at fungere , og at vi frdiggr det .
Vi vil arbejde hrdt p den handlingsplan for det indre marked , der blev vedtaget i Amsterdam , og sammen med det strigske formandskab sigter vi p at f det frdigt inden udgangen af 1998 .
Handlingsplanen giver os et fuldt program .
Vi nsker reglerne om det indre marked bragt i anvendelse hurtigt og hndhvet bedre .
Vi nsker at forpligte Kommisionen og Europa-Parlamentet til at komme med bedre og enklere lovgivning .
Vi nsker at fjerne barrierer , sledes at Europa kan drage fuld nytte af det kmpemssige potentiale , der ligger i informationssamfundet og i elektronisk handel .
Vores ml er et effektivt indre marked , der er frit for skjulte barrierer og unfair statssttte , og som frer til reel velstand .
S vil vi f et Europa , der kan arbejde for folk og bringe dem tilbage i arbejde .
<P>
Den anden ting , der bekymrer folk , er kriminaliteten .
Narkotikahandelen belber sig til omkring USD 400 milliarder om ret p verdensplan og kommer sledes i vrdi ind p en anden plads efter oliehandelen .
Det er en af de mest integrerede former for handel i Europa .
<P>
Hvis vi skal fange de forbrydere , der str bag denne handel , m vi kunne mle os med deres grnseoverskridende arbejde og deres internationale samarbejde .
Vores eget teamwork og internationale samarbejde m kunne mle sig med deres .
<P>
( Bifald ) Som formandskab nsker vi at f sat gang i Europol s hurtigt , som vi overhovedet kan , sledes at Europas politistyrker kan samarbejde effektivt .
Vi vil tage et helt nyt initiativ imod high-tech-kriminalitet .
Nye midler for grnseoverskridende kommunikation ssom Internettet giver fantastiske nye muligheder for adgang til information og ytringsfrihed .
Men de er ogs bne for misbrug , som vi kun kan bekmpe , hvis vi bekmper det sammen .
Vi vil angribe narkotikahandelen ved roden ved at hjlpe de narkotikaproducerende lande i Centralasien med at dmme op for strmmen .
<P>
Vi m vise folk , at Den Europiske Union deler deres frygt og bekymringer og er i stand til at handle og gre noget ved dem .
<P>
Den sidste ting , der bekymrer folk , er miljet .
Europas folk nsker , at vi skal tage vores pligt til at passe p planeten og give den videre til vores brn i god stand alvorligt .
Over hele linjen br Den Europiske Unions aktiviteter sikre et vedvarende Europa .
<P>
Vi vil bruge det britiske formandskab til at stte miljhensyn verst p dagsordenen i Den Europiske Unions beslutningsproces .
De br vre centrale i alle vores politikker og ikke blot en eftertanke eller et tillg .
<P>
Den Europiske Unions transportpolitik har en vsentlig indvirkning p miljet .
Lad os sikre , at det er en positiv indvirkning .
For at gre dette til en realitet vil vi afholde et flles Rd ( transport og milj ) i juni .
Vi vil fremme forslagene om hjere standarder for emissioner fra motorkretjer for at skabe en bedre luftkvalitet for vores folk .
Ved at koble de to sammen kan vi hjlpe med at sikre , at Europas transportpolitik er venlig over for Europas milj .
<P>
Det britiske formandskab falder sammen med tre vigtige internationale miljprojekter : Opflgningen af Kyototopmdet om klimandringer , forhandlingerne i FN om tilvejebringelsen af rent vand og forhandlingerne om driften af verdens skove .
<P>
Kyoto beviste , at Den Europiske Union kan indtage en frende position p miljomrdet .
Men Kyoto frte os ikke hele vejen til vores ml .
De ting , man nede til enighed om , m vi nu gre noget for at gennemfre , og det , man ikke nede til enighed om , m vi drfte , sledes at vi kan n til yderligere enighed med vores partnere over hele verden .
<P>
Beskftigelse , kriminalitet og milj .
Det er de ting , der optager Europas befolkninger .
Det er de ting , der er de hjt prioriterede omrder for det britiske formandskab .
Men der m ogs ske fremskridt p reformdagsordenen for selve Europa .
<P>
Morgendagens verden , hvor alt foregr i fuld fart , tilhrer dem , der reagerer og tilpasser sig hurtigst , og dem , der moderniserer .
Folk nsker en Europisk Union , der arbejder effektivt og loyalt til gavn for dem .
<P>
De Agenda 2000-reformer , som Kommissionen har foreslet , udgr et spndende program til modernisering af Den Europiske Union .
Den Europiske Union m ndre sig for at imdeg de udfordringer , der er en flge af udvidelsen , men ogs for at imdeg udfordringerne fra en verden i forandring .
Den Europiske Union er ndt til at trffe nogle vanskelige valg .
<P>
Den flles landbrugspolitik er mske nok det tydeligste eksempel herp .
Den gav mening i 50 ' erne i lyset af fdevaremangelen .
En flles politik er ikke mindre relevant i dag , men der er behov for en modernisering af den .
Kommissionen blev i Luxembourg plagt at komme med forslag til lovgivning p dette omrde .
Under vores formandskab vil vi sikre , at dette arbejde bliver gjort .
<P>
Jeg er bekendt med de strke flelser over for en reform af den flles landbrugspolitik og de divergerende meninger p dette omrde .
Men der er meget , vi kan blive enige om .
En ny landbrugspolitik , der fortsat sttter vores landmnd , men med frre omkostninger for vores skatteydere og forbrugerne , og som bevarer landsamfundene og det landlige milj .
Jeg ved , at der er mange i Europa-Parlamentet , der nsker at se et skred i vores politik , sledes at vi kan bruge flere af vores ressourcer p de omrder , der er mest relevante for de ting , der optager os i dag .
<P>
( Bifald ) Vi vil bruge vores formandskab til at samarbejde med Dem for at sikre , at pengene bliver godt givet ud .
Folk nsker at vide , at byrden deles retfrdigt , at den regionale sttte gr til at hjlpe de fattigste omrder - de omrder , der har strst brug for den .
De nsker hrde sanktioner mod drlig ledelse og svindel ; de nsker at vide , at deres penge ikke gr til spilde .
Vi vil prioritere at f Den Europiske Union til at arbejde mere effektivt for folk .
<P>
Vi vil ogs prioritere at gre den mere tilgngelig for folk .
Vi vil foresl foranstaltninger , der skal gre Den Europiske Union mere gennemskuelig , herunder en get bning af Ministerrdet .
Hvis det er meningen , at folk skal tro , at Den Europiske Union tilhrer dem , skal de i det mindste vide , hvad der drftes , og hvordan vi trffer beslutninger .
<P>
( Bifald ) Jeg nsker ogs , at det britiske formandskab skal vre med til at genopbygge folks tillid til , at Den Europiske Union kan tale og handle for dem i verden .
Jeg siger med vilje bde " tale  og " handle  .
Det er vigtigt , at Den Europiske Unions stemme hres hurtigt og autoritativt .
Men det er ogs vigtigt , at vi lader vores ord flge af gerninger og viser , at Den Europiske Unions handlinger kan have en virkning .
Den Europiske Union kan og br vre en vigtig aktr p verdensarenaen .
<P>
Vi vil anvende vores formandskab til at lancere en EU-adfrdskodeks for vbeneksport og etablere aftalte standarder for al eksport af vben foretaget af EU-medlemsstater .
Vi vil gennemfre den nye EU flles aktion vedrrende landminer , der bekrfter Unionens opbakning af et globalt forbud og af sit eget program for rydning af landminer og hjlp til ofre for landminer .
<P>
( Bifald ) Vi vil arbejde for en sammenhngende europisk strategi p menneskerettighedsomrdet og sikre , at den fr en reel indvirkning , ved at arbejde i partnerskab og dialog med andre lande .
<P>
Vi vil fortstte Unionens bestrbelser p at styrke sine relationer med resten af verden .
Jeg rejser i morgen til Washington og Ottawa for at orientere USA og Canada om vores planer for formandskabet .
I maj vil vi afholde topmder med begge lande .
Jeg rejser til Latinamerika i februar for at lede EU / Rio- og EU / San Josministermderne .
Tony Blair vil lede det andet Asien-Europa-mde i London i april , som er det frste topmde med Asien p europisk jord og en vigtig milepl i vores forbindelser med Asien .
Under vores formandskab sigter vi ogs p at n til enighed om EU ' s forhandlingsmandat i forbindelse med efterflgeren til Lom-konventionen .
<P>
Under vores formandskab vil Den Europiske Union fortsat arbejde sammen med sine partnere for at gennemfre fredsaftalen i Bosnien .
Vi vil sge at forbedre hurtigheden og effektiviteten af Den Europiske Unions bistandsarbejde i denne region .
<P>
Vi vil sikre , at Den Europiske Union fortsat bidrager positivt til fredsprocessen i Mellemsten .
Vi er foruroligede over det nuvrende ddvande , der optager Den Europiske Union lige s voldsomt som alle andre .
Derfor vil vi arbejde p at supplere USA ' s bestrbelser p at formidle forhandlinger mellem de to sider i konflikten , og vi vil undersge , hvordan Europa kan srge for , at der sker fremskridt med de praktiske foranstaltninger , ssom Gazas lufthavn og havn .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi deler Europa-Parlamentets dybe bekymring over de seneste begivenheder i Algeriet .
De har klart tilkendegivet Deres flelser , bl.a. ved at give Selima Ghezali Sakharov-prisen for 1997 .
Hendes arbejde er under de vanskeligst tnkelige omstndigheder en overbevisende pmindelse til verden om de problemer , som Algeriet str over for .
<P>
De seneste massakrer og omfanget af grusomhederne heri har vret forfrdende .
Folk i hele Europa har vret forenet i en flelse af afsky og rdsel over de historier fra Algeriet , som de har lst i pressen i de seneste uger .
Den britiske ambassadr har p vegne af formandskabet sgt om tilladelse fra de algeriske myndigheder til at besge de steder , hvor de seneste forfrdelige grusomheder har fundet sted .
Vi nsker at finde ud af , hvordan vi kan hjlpe .
Vi har ikke set nogen beviser , der kan understtte pstandene om , at de algeriske sikkerhedsmyndigheder har vret involveret .
Verdens medier har en strk interesse i disse dramatiske begivenheder .
Det er i de algeriske myndigheders interesse at lade pressen se med egne jne , hvad der foregr i deres land , og hvem der er ansvarlige for terrorismen .
Det internationale samfunds regeringer har ogs en legitim interesse .
Vi har alt for ofte i historien mttet sande , at hvis vi tillader terrorismen at f fodfste i et land , s vil den alt for hurtigt blive eksporteret til andre lande .
<P>
( Bifald ) Derfor accepterede det britiske formandskab ufortvet forslaget om at sende en trojkadelegation til Algeriet .
Denne delegation vil bde undersge , hvordan Den Europiske Union kan hjlpe med at stte en stopper for terrorismen , og vise de strke flelser , som Europas folk nrer over for den terror og de lidelser , der er det algeriske folk til del .
Jeg forsikrer Dem for , at formandskabet vil holde Europa-Parlamentet fuldt orienteret om sagen .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , at selv en lang tale kun kan give et jebliksbillede af et formandskabs 6mneders program .
Det er et ambitist og omfattende program ; et program , der viser det Europa , som Storbritannien og Europa-Parlamentet nsker at se .
Et altomfattende Europa , der er velhavende , bent og fredeligt ; en effektiv union , der samarbejder effektivt om ting , der er af betydning for vores folk , og som klart og med styrke taler deres sag i verden .
<P>
Europa-Parlamentet har en vigtig rolle i denne vision .
Den britiske regering har arbejdet p at opbygge vores forbindelser med Parlamentet - forbindelser , som sikkert ikke er blevet vedligeholdt s meget , som de kunne , af den tidligere britiske regering - og vi har udviklet vores formandskabsdagsorden i nrt samrd med Dem og andre medlemmer af dette Parlament .
<P>
Vi nsker , at vores formandskab skal sikre , at De fr de bedst mulige chancer for at spille Deres vigtige rolle i de vigtige beslutninger , der ligger foran os .
<P>
Deres stemme vil vre en vigtig stemme i drftelserne om Den konomiske og Monetre Union .
De skal give Deres samtykke til udvidelsen .
Nr Amsterdam-traktaten trder i kraft , vil De f en strkt get lovgivningsfunktion .
Det britiske formandskab er fast besluttet p at indg i en lige dialog med Dem p alle disse omrder , bde i plenarforsamlingerne og i Deres udvalgslokaler .
<P>
Men Deres rolle gr meget lngere endnu .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet har en meget vigtig rolle at spille i vores bestrbelser p at give Den Europiske Union tilbage til folket , at fremstille vsentlige problemstillinger for Europas folk og at sikre , at de fr mulighed for at tale , og at deres ord bliver hrt .
Som en regering , der tror p et bent og gennemsigtigt Europa og et Europa , der genspejler almindelige menneskers holdninger og handler i overensstemmelse med deres interesser , mener vi , at De har en vigtig rolle at spille .
Vi vil ikke altid vre enige , men jeg kan forsikre Dem for , at vi altid vil lytte til Deres meninger .
<P>
Vi str p trsklen til etableringen af et bredere og strkere Europa . Et Europa , der strkker sig fra Warszawa til Edinburgh ; et fredeligt , velhavende og selvsikkert Europa ; et Europa , der kan tale med n stemme i verden , men som respekterer og tilskynder forskellige nationale kulturer til at blomstre inden for Unionen .
Det er tilfaldet Storbritannien at ptage sig formandskabet p et tidspunkt , hvor disse muligheder er inden for rkkevidde .
Vi har brug for Deres hjlp , hvis vi skal kunne udnytte disse muligheder .
Jeg ved , at De vil yde os denne hjlp .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Rdet .
<P>
Jeg giver ordet til fru Green .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand for Rdet , det er mig en meget stor glde at byde Dem velkommen i EuropaParlamentet her i dag .
Som britisk Labour-medlem af Europa-Parlamentet glder det mig for frste gang i over 20 r at kunne byde en minister i en Labour-regering velkommen i dette Parlament .
<P>
( Bifald fra venstre ) Som leder af Den Socialistiske Gruppe i dette Parlament ved jeg , at socialister , socialdemokrater - og ogs andre medlemmer af dette Parlament - var ret lettede over at se ryggen af den tidligere regering , der var meget fjendtligt stemt , meget urlig og en obstruktionsmager , nr det gjaldt Den Europiske Union .
<P>
( Bifald fra venstre ) Den 4. maj , bare tre dage efter det britiske parlamentsvalg , havde avisen The Observer en overskrift , der ld " Farvel til fremmedhadet  .
Det frste positive budskab fra den nye regering og isr rdsformanden var rettet mod Den Europiske Union .
Udenrigsministeren er meget velkommen her .
Den 16. december 1992 , ved afslutningen af det forrige britiske formandskab , henvendte min kollega og forgnger , Jean-Pierre Cot , sig til den davrende britiske premierminister og sagde : " Ved indledningen til det britiske formandskab gldede jeg mig , da jeg var overbevist om , at de traditionelle britiske egenskaber som fair play og effektivitet ville gre det til en succes .
 Han sluttede med at sige : " Det britiske formandskab har opfrt sig mere som en lidenskabelig partifanatiker end som en rlig mgler .
 I dag opfordrer jeg indtrngende udenrigsministeren til at sikre , at det britiske formandskab vil vise fair play og effektivitet og genskabe den britiske selvrespekt og vrdighed i dette Parlament og i Europa .
<P>
Men endnu mere hber vi , at dette formandskab i bestrbelserne p at gennemfre sine prioriterede ml vil udvise den samme handlekraft , fantasi , flair og vision , der har prget de frste otte mneder , hvor denne regering har stet ved Storbritanniens ror .
Det vil ikke vre nogen overraskelse for udenrigsministeren eller dette Parlament , at min gruppe sttter de vsentlige politiske prioriteter , som han har skitseret for os i dag som sin arbejdsplan for de nste seks mneder .
Kolleger i min gruppe vil komme nrmere ind p denne dagsorden - beskftigelse , narkotika , miljet , den udenrigspolitiske dagsorden , i lbet af debatten her i dag .
<P>
Jeg vil blot rejse isr to sprgsml .
Det frste glder udvidelsen af Unionen med Cypern og Central- og steuropa .
Vi glder os over rdsformandens engagement , nr det glder om at indlede udvidelsesprocessen p en altomfattende og gennemsigtig mde i London i marts .
Jeg ved , at den britiske regering tror p vanskelige valg .
Jeg vil gerne bede rdsformanden om at tage det vanskelige valg op , som efter vores mening ledsager den indledende konference , og det er at indlede processen med at drfte det indviklede sprgsml , som ikke blev afsluttet i Amsterdam , og som man p Luxembourg-topmdet i det mindste erkendte skulle behandles .
Det er ikke populrt eller nemt at rejse det , der ofte anses at vre de navlebeskuende sprgsml om institutionelle reformer .
Men det er ganske enkelt sandt , at Den Europiske Union ikke vil fungere uden flere afstemninger ved kvalificeret flertal ...
<P>
...
for ikke at tale om fornyet stemmevgtning , antallet af kommissrer m.v .
<P>
P samme mde siges det , at de reformer af bde den flles landbrugspolitik og strukturfondene , som De nvnte , ganske enkelt ikke vil blive ivrksat fr udgangen af dette r , nr det tyske valg er overstet .
Ingen forventer , at disse sprgsml kan lses i lbet af de nste seks mneder , men vr rar ikke at lade , som om de bare ikke eksisterer .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil rejse , drejer sig om en beslutning , som skal trffes om euroen i begyndelsen af maj i r .
Dette Parlament har , som rdsformanden sagde , et enestende og meget specielt ansvar .
Det er det eneste Parlament i Europa , der kan f en direkte forbindelse til den europiske centralbank , og som allerede har en direkte forbindelse til KOFIN-Rdet .
Dette Parlament kan udve demokratisk kontrol over euroen og de institutioner , der bestemmer , om den bliver en succes .
<P>
I denne side af Parlamentet er vi besluttet p , at denne rolle skal spilles p en meget hndfast mde .
Vi opfordrer Rdet til at se alvorligt p de forslag , der kommer fra Parlamentet om at give euroen demokratisk legitimitet .
Det britiske formandskabs holdning har med sin sttte til dette Parlaments ret til at blive hrt i forbindelse med KOFIN-Rdets henstillinger om , hvilke lande der skal vre med i den frste runde af MU ' en , givet et klart budskab om demokratisk engagement , som vi er meget taknemmelige for .
Jeg hber nu , at rdsformanden vil presse sine kolleger til at sttte en demokratisk euro .
<P>
Dette formandskab kommer p et meget vigtigt tidspunkt - jeg har sagt det , hvis udenrigsministeren ikke gjorde .
Det bringer hb med sig for dem , der er bekymrede for Europas fremtid , og isr for de unge .
Vi nsker det god vind .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg takker Dem for Deres erklring og srligt for Deres lfte om , at De vil lytte til Parlamentet .
De har mindet om , at Deres formandskab vil blive kendetegnet af to historiske aspekter .
Den 30. marts begynder forhandlingerne med elleve ansgerlande , og i frste uge af maj mned vil beslutningen om euroen blive taget .
Disse historiske skridt blev taget i traktaterne og blev forberedt lnge i de Europiske Rd .
De illustrerer endnu en gang den metode , der har gjort De Europiske Fllesskaber i stand til at fungere p basis af en gradvis og kontinuerlig kreativ proces , hvor tlmodighed , men ogs beslutsomhed er de bedste og mest sikre drivkrfter .
Endvidere er De , hr. formand , nu hvor ruten er lagt , ansvarlig for at faststte og afvikle dagsordenen og ogs frst og fremmest for at skabe den politiske atmosfre .
De har lige talt om gennemsigtigheden i Deres beslutninger og appellen til den offentlige mening .
Jeg tror , at sttte fra befolkningen under Deres formandskab vil vre et ngleelement i de lande , hvor man indfrer euroen , men ogs i ansgerlandene , der endelig vil tilhre fllesskabet af frie og demokratiske folk .
De Europiske Fllesskabers beslutninger har aldrig vret s konkrete og grebet s dybt ind i vores medborgeres daglige tilvrelse .
<P>
Hr. formand for Rdet , vi ved , at den britiske tradition , der er gennemsyret af forstelse for demokratiet , lgger stor vgt p , at alle deltager i store flles beslutninger .
Derfor er det et paradoks , at Deres egen regering har udtalt , at den ikke vil hre til den frste gruppe af medlemsstater , der indfrer euroen .
Jean Monnet sagde om briterne : Vi er klar over , at I respekterer kendsgerningerne og ikke hypotesen .
Historien har givet ham ret , da han forudsagde , at Det Forenede Kongerige efter lang tids tven ville sge om medlemskab af EKS og EF , nr disse to fllesskaber havde opnet deres frste succes uden at ndre noget ved deres fderative principper .
Personligt har jeg tillid til Deres pragmatisme .
Nr euroen er blevet den strke , stabile og attraktive mnt , vil ogs Deres land tiltrde og bidrage til dens glans .
Vi forventer af Deres formandskab , at De i en srbar fase , hvor indgribende formelle beslutninger vil vende op og ned p en lang rkke gamle vaner , vil anvende alle Deres evner og energi til at give befolkningen i hele Unionen et budskab om hb og tillid .
For , kre kolleger , hver ny dag styrker os i overbevisningen om , at euroen , p trods af skepsis og modstand , bliver en realitet .
Dette er en ny chance for sikre befolkningens levestandard , en ny chance for vores konomiske vkst , der er en absolut betingelse for at skabe nye arbejdspladser .
<P>
Aldrig fr har hbet om en varig fred p vores kontinent vret s stort og s realistisk .
Derfor skal vi overbevise vores medborgere om , at de skal imdese den store udvidelse med Central- og steuropa med genersitet og taknemmelighed .
Og p det europiske topmde i Cardiff midt i juni i r vil de frste skridt mod reformerne i Agenda 2000 blive taget .
Der skal De anvende al Deres kreativitet for at forhindre , at de femten efter de historiske beslutninger om udvidelsen og euroen falder tilbage i magteslshed og splittes over underordnede sprgsml af mindre vigtighed .
Almenvellet br vinde over det golde forsvar af erhvervede rettigheder eller den nationale populisme eller klasseegoisme .
Til det forml eksisterer den metode , som De Europiske Fllesskaber bygger p .
Fllesskabets integration , det var nglen til Det Europiske Fllesskabs succes , prioritering af at tilhre en strk helhed , der forsvarer vores interesser udadtil og som samtidig er solidarisk indadtil , s alle fler sig engageret . Vi m fortstte ad denne vej , og vi sttter de aktioner , som De har bebudet .
Beskftigelsen , konkurrenceevnen , kampen mod bedrageri og kriminalitet , beskyttelse af miljet og folkesundheden , kulturen , informationssamfundet , ivrksttelsen af planlgnings- og advarselsenheden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , fornyelse af Lom-konventionen , fremme af menneskerettighederne i verden har De bebudet , og jeg stiller Dem det sprgsml , hr. formand for Rdet , vil De ivrkstte aktioner for menneskerettighederne i Nigeria og Burma og for en lsning af det cypriotiske problem ?
Fru Green har lagt vgt p dette , og det gr jeg ogs .
<P>
Ogs den institutionelle reform , der ikke blev tilvejebragt i Amsterdam , er absolut en opgave for ethvert formandskab , ogs for Deres .
Jeg blev meget berrt , da jeg for nylig lste et interview med den tidligere formand for Kommissionen , Jacques Delors , der sagde : Den europiske integration er realiseret p basis af konomien .
Nu gr vi i gang med ny stor opgave : Udvidelsen med landene i Central- og steuropa , men , siger Jacques Delors , og jeg citerer ham :
<P>
 Det forudstter , at samtlige medlemsstater inden 2010 nrer de samme ambitioner for et forenet Europa og har midlerne til at opfylde dem .
Det tvivler jeg meget p vil vre tilfldet .
Jeg er bange for , at Europa som politisk projekt lidt efter lidt vil forsvinde til fordel for et stort frihandelsomrde , hvis man ikke gr sig alvorlige overvejelser om dette sprgsml  .
<P>
Dette budskab af Jacques Delors skal vi lytte til og bevare i vores hjerner , i vores mentalitet og i vores sjl .
Jeg appellerer til Dem , De som i Deres tradition er prget af pragmatisme , om ogs at gre en kreativ indsats , s denne Europiske Union ogs kan leve videre i det kommende rhundrede .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , jeg byder den britiske udenrigsminister hjertelig velkommen i Parlamentet her til formiddag som formand for Rdet .
Jeg nsker ham al mulig held og lykke i hans formandskab p vegne af Europas folk .
Jeg takker ham for hans meget omfattende tale til Parlamentet .
Jeg sttter formandskabets prioriteter , som han har skitseret klart .
<P>
Jeg kan strkt sttte den prioritering , som formandskabet foreslr for mlet om at vise de europiske folk , at Den Europiske Union arbejder for dem p en praktisk mde .
Dette ml vil kun kunne ns , hvis flertallet af befolkningen kan overbevises om , at Den Europiske Union er relevant for deres daglige bekymringer , og at Unionen kan bidrage til at finde lsninger p problemerne i vores samfund .
<P>
Det problem , der for nrvrende bekymrer de fleste , er kriminaliteten .
Der er meget f mennesker i nogen af vores lande , som ikke selv har prvet at vre ofre for kriminelle handlinger , eller hvis familier ikke har vret berrt af kriminalitet p en eller anden mde .
Nsten hver aften viser TV-nyhederne historier om mere og mere rdselsvkkende forbrydelser udfrt af onde mennesker og ofte imod forsvarslse mennesker i vores samfund ssom sm brn eller de gamle .
Mange er bekymrede for deres egen personlige sikkerhed eller deres familiers sikkerhed .
I mange af vores samfund betragtes indbrud i huse , overfald og voldsomme angreb for at vre mere almindeligt forekommende , end det var tilfldet for r tilbage .
<P>
Den tilgrundliggende rsag til en stor del af disse forbrydelser er narkotikamisbrug og misbrug af ulovlige stoffer .
Ulovlige stoffer synes at vre mere let tilgngelige nu til dags bde i kvantitet og i forskellige sorter , isr for unge .
Misbruget af disse stoffer udgr en alvorlig sundhedsrisiko for pvirkelige unge , der absolut vil eksperimentere med dem .
Narkotikamisbruget og den afhngighed , der i sidste ende flger for mange af disse mennesker , kan kun tilfredsstilles gennem indtgter fra kriminalitet .
Det er denne type narkotikarelateret kriminalitet , der udgr en alvorlig trussel mod mange af vores samfund .
<P>
Jeg tror , at Den Europiske Union kan yde et vsentligt bidrag i forbindelse med bekmpelsen af narkotikamisbrugssvben ved sammen med de nationale myndigheder at koncentrere sine ressourcer p en sammenhngende mde om bekmpelsen af den internationale narkotikahandel .
<P>
Den illegale narkotikahandel er nu en avanceret forretningsvirksomhed .
Kampen imod denne handel skal ogs , hvis den skal vre effektiv , vre avanceret og international .
De af os , der deltog i forhandlingerne om Maastrichttraktaten , havde hbet , at Europol ville blive det organ , der kunne forsyne de nationale myndigheder med oplysninger og viden om hvidvaskning af penge og ulovlig narkotikaproduktion og -smugling , som de havde brug for for at kunne forflge dem , der er ansvarlige for narkotikadistributionen i vores samfund .
Mange r senere er jeg skuffet over at se endnu et formandskab vre ndt til at nvne det som et af sine ml at afslutte forberedelserne til etableringen af Europol .
De eneste mennesker , der kan vre glade for disse skandalse forsinkelser , er dem , der er indblandet i den illegale narkotikahandel .
<P>
Ikke desto mindre er jeg glad for det britiske formandskabs engagement i at f Europol etableret og dets interesse i at fremme de internationale bestrbelser p at bekmpe den ulovlige narkotikahandel .
Jeg vil sttte ethvert sdant forslag , der bliver forelagt dette Parlament .
<P>
Under det britiske formandskab vil der blive truffet afgrelse om , hvilke lande der vil komme med i den frste runde af deltagere i den flles valuta .
Samtidig med at jeg psknner , at Storbritannien ikke vil vre med blandt disse lande , er det dog alligevel vigtigt , at alle lande og selv de lande , der ikke deltager i den flles valuta fra den frste dag , bliver aktivt inddraget i forberedelses- og planlgningsfaserne forud for lanceringen af euroen - som flge af denne valutas potientielle indvirkning p alle vores konomier - bde inden for og uden for den flles valutazone .
<P>
Et yderst vigtigt aspekt i forbindelse med indfrelsen af den nye valuta vil vre de enkelte borgeres holdning til euroen .
Rdsformanden vil nok erindre den tilbageholdenhed , uro og endog frygtsomme reaktion , som mange britiske , og i sandhed ogs irske , borgere udviste ved overgangen til brug af decimalsystemet for vores respektive valutaer i 60 ' erne .
I de indledende faser af overgangen til decimalsystemet havde man nok ikke fuldt ud forstet betydningen af at skabe stor tillid hos forbrugerne .
Jeg mener , at de samme risici er til stede i dag .
Det er yderst vigtigt , at de europiske institutioner , svel som de nationale regeringer , igangstter en bred uddannelsesproces for alle dele af befolkningen og ikke kun i finansverdenen og erhvervslivet , som det p.t. hovedsagelig ser ud til at vre tilfldet .
<P>
Nr euroen indfres , vil det vre ndvendigt at veksle de penge , man ligger inde med i de nuvrende valutaer , til den nye valuta .
Dette krav kan give myndighederne en passende anledning til at identificere forbrydernes aktiver og trffe de ndvendige foranstaltninger .
Jeg hber , at formandskabet vil sikre , at der tages de initiativer , der er ndvendige for at kunne identificere forbrydernes aktiver , og i god tid , s man kan drage fuld nytte af denne mulighed .
<P>
Det arbejdsprogram , som formandskabet har forelagt , lader forst , at der ogs vil blive gjort bestrbelser i det nste halve r p at gre fremskridt i forhandlingerne om en reform af den flles landbrugspolitik .
Men det er klart , at Kommissionens detaljerede forslag frst m fremsttes , fr der kan gres betydelige fremskridt i denne sag .
Forud for en endelig aftale om en reform af den flles landbrugspolitik br der foreg en langvarig og omfattende debat spredt over adskillige formandskaber .
Denne reform vil f en vsentlig politisk betydning , ikke kun for vores fremtidige relationer til de steuropiske lande , men ogs for vores landomrder , for fdevarepolitikken og for de millioner af landmnd og arbejdstagere , der er omfattet af denne sektor .
<P>
Og endelig har formandskabet peget p miljpolitik som et af sine prioriterede omrder .
I den henseende vil jeg hbe , at det vil tage op til velvillig overvejelse at lse et lnge eksisterende miljproblem , der strkt har berrt Deres naboer i Irland , nemlig problemet med den fortsatte udledning af radioaktivt materiale i Det Irske Hav fra Sellafield-anlgget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , efter flere r med en sur , negativ holdning kommer den positive indstilling fra den nye britiske regering som et forfriskende pust .
F formandskaber har hstet s megen goodwill .
I vrigt er der heller ikke ret mange , der har frt en sdan reklamekampagne for at opn denne goodwill .
Hvorom alting er : Velkommen tilbage , England .
En advarsel er dog p sin plads .
Gode hensigter er ikke nok .
Et formandskab m vise resultater .
Det glder frst og fremmest p to omrder : Det monetre omrde og udenrigspolitikken .
<P>
Den vigtigste beslutning for Unionen under det britiske formandskab er beslutningen om euroen .
Desvrre var den britiske regering ikke villig til klart at give udtryk for , om og hvornr England vil tiltrde den monetre union .
Formandskabet skal sledes fre disse vigtige forhandlinger med den ene hnd bundet p ryggen .
<P>
Tony Blair vil lede Europa . Men han kan ikke forvente , at han kan lede fra sidelinjen .
Jeg vil ikke desto mindre anmode Det Forenede Kongerige om at srge for , at medlemsstaterne respekterer traktaten , nr de skal udnvne den frste formand for Den Europiske Centralbank .
I henhold til traktaten glder denne udnvnelse for en hel periode p otte r , alts ikke for to perioder p fire r .
En omgelse af traktaten p dette punkt vil skade euroens trovrdighed , endnu fr den er lanceret .
<P>
Hr. formand , den konomiske krise i Asien kaster en voksende skygge over Europa .
Selvom der ikke er grund til panik , er der dog grund til alvorlig bekymring .
Devaluering i Hongkong eller Kina eller en konomisk krise i Japan vil bde ramme USA og Europa hrdt .
I modstning til USA har Unionen hidtil ikke bidraget direkte til at finde en lsning .
Den manglende deltagelse af verdens strste konomiske blok er pfaldende .
Hvorfor har Den Europiske Union ikke sendt en delegation til de involverede lande for at tilbyde politisk solidaritet og sttte ?
Naturligvis skal landene i Asien deregulere deres konomi og reformere deres finansielle sektor , og det britiske formandskab skal gre dette klart i ASEAN-landene og i Japan .
Men vi br ogs p det hjeste politiske niveau give udtryk for vores tillid til de asiatiske konomier .
Dette er ikke tidspunktet , hvor Unionen m give indtryk af at vre indadrettet , selvisk og ligeglad .
<P>
Hvis der herudover er et omrde , hvor der er brug for det britiske lederskab , s er det udenrigspolitikken .
Det er srlig p dette punkt , at det britiske formandskab vil blive bedmt .
Der er et ptrngende behov for et effektivt europisk diplomati i Middelhavet og p Balkan .
<P>
Jeg sttter formandskabets nske om at lade Unionen spille en aktiv rolle i Mellemsten og i Algeriet .
Nu hvor Algeriets regering ikke er i stand til eller ikke er villig til at gre en ende p forbrydelserne mod menneskeheden i deres land , br det internationale samfund alvorligt overveje at oprette en international domstol for Algeriet .
Det kunne vre det mest effektive middel til at udve internationalt pres .
<P>
Unionen m ogs forbedre samarbejdet med Tyrkiet .
Naturligvis kan intet land tiltrde Unionen , hvis det overtrder menneskerettighederne .
S lnge der ikke eksisterer gte ytringsfrihed , og s lnge selv brn bliver tortureret af politiet , kan der ikke blive tale om at indlede forhandlinger med Tyrkiet .
Men i mellemtiden er det i Europas interesse at samarbejde med Tyrkiet om sprgsml som regional sikkerhed og emigration .
I marts 1995 besluttede Associationsudvalget at udvide den politiske dialog med Tyrkiet .
Formandskabet m srge for , at disse beslutninger endelig gennemfres , og at det konomiske samarbejde genoptages .
Pacta sunt servanda .
<P>
To bemrkninger om Balkan .
Jeg frygter mere og mere , at Kosovo bliver den nste krudttnde , der eksploderer p Balkan .
Mske er det endnu ikke for sent at undg krig i Kosovo , men tiden gr .
Det er vigtigt , at EU og USA ger presset p prsident Milosevic .
Det internationale samfund br udnvne en gesandt p hjt niveau i sprgsmlet om Kosovo .
Kosovo br vre et af det britiske formandskabs prioriteter .
<P>
Min gruppe anmoder ogs om prioritering af arrestationen af krigsforbrydere i Bosnien .
Nationer begr ikke krigsforbrydelser , men det gr enkeltpersoner .
Derfor skal de skyldige stilles for retten .
Kun p den mde vil voldsspiralen kunne brydes .
1998 br vre det r , hvor Karadzic og Mladic endelig stilles for retten .
Det Forenede Kongerige har en vigtig militrmagt i det tidligere Jugoslavien .
Derfor anmoder jeg det britiske formandskab om at anvende alle politiske og militre midler for at bevirke , at disse to forbrydere arresteres og udvises .
<P>
Til sidst en bemrkning om Unionens demokratiske indhold .
En af de mder , hvorp den demokratiske kontrol i Unionen kan ges , er , at Rdet indfrer et flles forholdstalsvalgsystem .
Hvis de europiske borgere skal kunne rde over et sdant system i 1999 , skal de ndvendige beslutninger trffes senest i juni i r , ikke senere .
Det betyder , at formandskabet senest i slutningen af marts m fremstte forslag herom .
De Liberale deler den britiske regerings nske om at bringe Europa nrmere borgerne .
Jeg stoler derfor p , at den britiske regering deler vores nske om at f gennemfrt denne vigtige demokratiske reform i r .
<P>
Hr. formand , min gruppe tilslutter sig helt dette formandskabs mlstninger og ord .
Det er op til formandskabet at srge for , at vi ogs om seks mneder kan tilslutte os dets handlinger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand for Rdet , som De s udmrket har sagt det , definerer beslutningerne vedrrende euroen og pbegyndelsen af forhandlingerne om udvidelsen det britiske formandskabs arbejde og betydning .
Og hvad kan medlemmerne af Europa-Parlamentet s forvente af et britisk formandskab ?
Uden tvivl , at det i dag udviser europisk overbevisning , ihrdighed , optimisme , praktisk sans og om muligt humoristisk sans .
Og hvis formandskabet er karakteriseret af Labour , kan man , og isr vi socialdemokrater , forvente en social indstilling .
<P>
Derfor vil jeg gerne p konversationsbasis - p ingen mde som en erklring eller hjtideligt - fremfre nogle bemrkninger om visse af Deres overvejelser .
For p dette tidspukt med udvidelse og kulmination p Den konomiske og Monetre Union samt udvikling af den nste stabilitetspagt , hvor det bliver s vanskeligt at gennemfre socialpolitikker - nogle gange vil omstndighederne vre en hindring herfor - er det ndvendigt at sige JA til udvidelsen med store bogstaver , men det er ndvendigt klart at fastsl - og De har selv sagt det - at bekmpelsen af arbejdslsheden er absolut ndvendig .
Det er ndvendigt , at bekmpelsen af arbejdslsheden ikke kun bestr af gode hensigter , men at den fr samme prioritet som mnten og bekmpelsen af inflationen , som vi alle er flles om .
<P>
Men der krves ogs andre ting .
For at opbygge et ligevgtigt , demokratisk og retfrdigt Europa er det ndvendigt at fastholde det overordnede ml om konomisk og social samhrighed , at strbe efter et Europa ikke kun med frihedsrettigheder , men ogs med ligestilling mellem nord og syd , st og vest .
Sprgsmlet er indlysende : Hvordan opns denne samhrighed ?
Hvad foreslr vi ?
Ja , vi foreslr , at man fortsat udnytter strukturfondene intelligent og uden spild , med gennemskuelighed , men med bevarelse af den interne solidaritet mellem Nord- og Sydeuropa , som ikke m st i modstrid med udvidelsespolitikken .
<P>
De henviste til den flles landbrugspolitik , og jeg drister mig til at sige Dem , at det er ndvendigt at bekmpe forskellene i sttten til de forskellige landbrugsproduktioner .
Det er ndvendigt med en reform , men en reform , der gr i retning af at ligestille de forskellige landes og de forskellige europiske landmnds muligheder i Europa .
<P>
Hvis vi nsker at finansiere udvidelsen og samtidig den interne solidaritet , kan vi ikke vre enige i de punkter , som Kommissionen har fremlagt i Agenda 2000 .
Det er ikke muligt at fungere med en begrnsning p egne indtgter p 1 , 27 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt .
Jeg vil tale med ord , som borgerne forstr : Det , som Kommissionen foreslr , er , at for hver ECU 10.000 af bruttonationalproduktet skal ECU 127 henlgges til Fllesskabets budget .
Hvad nsker Europa-Parlamentet ? At der for hver ECU 10.000 af Fllesskabets BNP henlgges ECU 4 mere til Fllesskabets budget - alts ECU 131 - til samtidig finansiering af udvidelsen og solidariteten .
Hvordan kan det vre umuligt at bruge ECU 4 mere for hver 10.000 ?
Det forstr jeg ikke , og jeg taler her ikke p egne vegne , men p vegne af mange europiske borgere .
<P>
P den anden side nsker vi at bekmpe spildet og den manglende gennemskuelighed , men vi sttter velfrdsstaten som et tegn p europisk identitet .
Markedet skal vre gennemskueligt , men det skal vre underlagt de demokratiske vrdier samt borgernes politiske og sociale rettigheder .
Jeg er sikker p , at en Labourformand med alle de fornyelser og justeringer , som hvert politisk valg krver , m vre meget flsom over for dette krav om at bibeholde velfrdsstaten som tegn p europisk identitet .
<P>
Og afslutningsvis , hr. formand for Rdet , vil jeg sige , at vi er enige i , at der skal vre en fornuftig dialog med Tyrkiet , men set ud fra et europisk synspunkt , som De sagde .
Tyrkiet skal opfylde de samme betingelser som andre lande .
Det m ikke true Nordcypern , det m ikke konstant vre imod menneskerettighederne .
Vi kan ikke acceptere det amerikanske synspunkt , der er knyttet til Tyrkiets betydning i NATO .
Vi har et europisk synspunkt , og det nsker vi , at Rdet forsvarer .
<P>
Endelig og med parlamentsformandens tlmodighed vil jeg gerne sige Dem , at i sagen om Algeriet er vi alle forpligtede .
Mske med forskellige visioner , men vi er enige i , at trojkaen skal rejse til dette land , at ogs en vigtig delegation fra Europa-Parlamentet skal tage dertil , at der ikke kun skal skabes klarhed over , hvad der foregr , men ogs skabes en dialog mellem alle de krfter , der fordmmer terrorismen og er indstillet p at udvikle en retsstat i Algeriet .
Til alle disse opgaver , til opbygning af et demokratisk og solidarisk og ogs socialt Europa kan De regne med sttte fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , kre britiske formandskab for Rdet . I gr aftes grublede jeg lnge over , hvad der falder mig ind , nr jeg tnker p det britiske formandskab , og pludselig stod det klart for mig i mit hoved og isr i min mave : rock ' n roll .
Rbet om retfrdighed , om demokrati , om frihed , om solidaritet , det fantasifulde brud med den gamle sidden og lumren .
Det er for mig rock ' n roll .
Time is on my side , siger Tony Blair til os , also talking about my generation , hr . Cook , dr er jeg enig med Dem , og lad os tnke over , hvad dette Europa har brug for p sin long and winding road , for Europa er sygt .
Og rask bliver Europa helt sikkert ikke ved , at man ratificerer dets tilstand , at man accepterer og affinder sig med tilstanden .
Europa er sygt , den europiske id svkkes , fordi den erklres som en trussel med forenede krfter .
Fr stod Europa for fred og frihed , i dag bliver bningen af grnserne til en fare , og 2000 kurdiske flygtninge erklres for en trussel mod orden og sikkerhed .
Ja , hr . Cook , jeg er enig med Dem : Delingen m overvindes i stedet for , at der opfres nye mure .
<P>
Europa er sygt .
Den kologiske delggelse griber om sig , og det er ikke kun skoven , der skranter .
Europa er sygt og lider af massearbejdslshed og af en politik , der taler om stabilitet og i den forbindelse kun tnker p penge , en politik , der er fikseret p euroen og ikke p de europiske borgere .
Demokrati lever i bestrbelserne p at skabe lige muligheder , social retfrdighed , tolerance , beskyttelse og hjlp til de svage .
Det str ikke godt til med det europiske demokrati , nr 30 millioner mennesker str uden arbejde .
Mennesker , der drives ud i det sociale ingenting .
Mennesker , der p grund af deres sociale nedtur i hjere og hjere grad afskres fra at deltage samfundsmssigt og politisk og overlades til deres egen skbne .
Mennesker , der allerede som brn fik erfaringer med et fattigt liv uden perspektiver .
Disse mennesker har brug for mere end words .
Words are all I have to take your heart away .
Det er ikke nok for disse mennesker !
Fordi folk skal vide , hvorfor de overhovedet skal nske et Europa , er der brug for klare fremtidsperspektiver for en  europaisering  af politikken , for at lse problemer , der ikke kan lses nationalt , ud fra et europisk synspunkt .
<P>
Mennesker lever ikke af penge alene .
De har brug for arbejde for overhovedet at kunne tjene dem .
De har brug for lige muligheder for at f arbejde .
De har brug for vrdighed for overhovedet at kunne tro p deres chance .
Social retfrdighed er ikke alt , men uden social retfrdighed er Europa ingenting !
Det m vre programmet for det britiske formandskab .
For Europa , og ogs for vores hjemlande .
Der er ingen , der siger , at det er umoderne , eller at det ikke gr .
Frankrig og de arbejdslses selvbevidste bevgelse beviser det modsatte .
You can ' t always get what you want .
But if you try , sometimes you may find that you get what you need !
<P>
EU bliver kun til en borgernes Union , hvis der ogs kommer en social- og miljunion ud af det , som er forpligtet til at skabe varige resultater , og som er baseret p demokrati .
Demokrati er ikke en vision , demokrati er et sprgsml om overlevelse for denne Europiske Union .
Demokrati , der er baseret p princippet om deltagelse , p lige rettigheder for alle mennesker , p respekten for de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne , rettigheder ssom asylretten , der kun giver mening , nr brugen af dem er garanteret , i stedet for at der svrges til misbrug af dem .
Demokrati , det betyder gennemskuelighed og offentlighed , for principperne sygner hen bag lukkede dre .
Gennemskuelighed og offentlighed betyder imidlertid ikke big brother is watching you p kontorerne i venskabsregeringerne , og det betyder heller ikke Europol i min privatsfre .
<P>
Vi nsker et samlet Europa p en solid basis bestende af et demokratisk , socialt og kologisk Europa , og det er det , det britiske formandskab skal gre .
We can work it out , we can work it out !
Life is very short and there is no time .
Jeg lover Dem , I will ask you once again !
Jeg vil gerne takke the Stones , the Beatles og the Bee Gees , fordi de har vret med til at skrive mit indlg !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , dette er en historisk dag for mig , for i dag for prcis 21 r siden talte jeg som det eneste medlem af Europa-Parlamentet , der stadig er her i dag , ved det allerfrste britiske formandskab - det forrige britiske Labour-formandskab .
<P>
Jeg ser i protokollen , at hr . Tomlinson talte ved den nste forhandling , og han er her stadig , men han talte som formand for Rdet og ikke som medlem .
S det er en historisk dag , og jeg vil gerne begynde i en venlig tone med at kaste nogle buketter til rdsformanden , hvilket mske vil overraske ham .
<P>
Den frste buket , jeg kaster , kaster jeg p grund af indfrelsen af forholdstalsvalg ved valg til Europa-Parlamentet - en lnge ventet forbedring i vores midte .
Beslutningen om at ville slutte sig til socialpolitikken , som den tidligere regering gik langt udenom , lftet i dag om at gre rdsforhandlingerne bne , noget jeg talte om for 21 r siden , hvor jeg ogs foreslog , at Europa-Parlamentets udvalgsformnd inviteres med til Rdets forhandlinger af relevante sprgsml . Jeg venter og ser , om dette flger om 21 r .
Der er ikke s meget tale om rock ' n roll som om en langsom foxtrot .
<P>
Jeg vil ogs gerne rose det enorme mod , som hr . Cooks regeringskollega , Mo Mowlam , har lagt for dagen i sine meget modige aktioner i forbindelse med Nordirland .
<P>
Jeg vil gerne rose de europiske lyde , der kommer fra de forreste rkker .
Men jeg begynder nu med et kritikpunkt vedrrende MU ' en .
<P>
Det er yderst ironisk , at Det Forenede Kongerige p det tidspunkt , hvor der skal trffes beslutning om , hvem der skal med i den frste runde , har valgt at st udenfor , selvom det er kvalificeret til at komme med , og ikke vil vre med i frste runde .
Det er efter min mening at spilde en chance .
Jeg vil sige til formanden for Rdet , at toget vil stte i gang , det vil kre godt , og vil det ikke vre vanskeligere at stige p toget , nr det frst har fet fart ?
<P>
Det britiske LO , den britiske arbejdsgiverforening , eksportvirkomhederne , som Skotland har rigtig mange af , er alle for MU ' en .
S jeg synes sandelig , at det er en skam , og jeg gad vide , om det ikke stadig er muligt for den britiske regering at ndre mening ?
<P>
Her er , hvad formand Crosland sagde i dag for 21 r siden : " I forbindelse med MU ' en har der altid vret et udbredt hb om , at den politiske beslutningstagning p det konomiske omrde ville overg fra medlemsstaterne til Fllesskabet , og at Fllesskabet ville omdanne sig fra en toldunion til en fuldt integreret konomisk union med sin egen centralbank , en flles fast valuta og en stigende harmonisering af skatterne .
 Det er lidt af en foxtrot , ikke sandt ?
<P>
Mens Det Forenede Kongerige har vaklet , bervet for vision , er tiden get , og efter min mening er det en nutidig tragedie , at Det Forenede Kongerige ikke har sluttet sig til MU ' en .
<P>
Hvad socialpolitikken angr , har jeg endnu et kritikpunkt at fremfre .
Er der nogen srlig fornuft i at opn fordelene ved den sociale politik , som vi i det parti , som jeg reprsenterer her , altid har stttet , hvis det gamle Labour-partis standpunkt om at forsvare de ugunstigt stillede skal skrottes ?
Handicappede , enlige mdre , studerende - der findes en eurojargon , som folk kritiserer , men der findes ogs en New Labour-jargon , som jeg vil kritisere .
" Means testing  ( trangsundersgelse ) er blevet til  affluence testing  ( velstandsundersgelse ) .
Udtrykket  long-termism  ( langsigtede betragtninger ) skal undskylde de voldsomme nedskringer , der foretages i dag .
<P>
Jeg vil gerne g over til nogle praktiske sprgsml om prioriteterne .
Vi har alle vores favoritmiljsager , men jeg vil gerne opfordre til , at vi hndhver den adfrdskodeks , som dette Parlament har vedtaget vedrrende tankskibe , der ikke opfylder standarden , og som truer alle vores kyster og rent faktisk allerede har gjort enorm skade i mange af vores medlemsstater .
Hvad beskftigelsen angr , s har EMAC-udvalget , som jeg har siddet i , foreslet , at der br vre en tvungen regel om for sen betaling .
Det ville virkelig hjlpe med til at lse sm virksomheders problemer , og vi br passe p de meget sm virksomheder , hvor der kan skabes rigtige job i store mngder .
<P>
Rdsformanden nvnte ikke fiskeriet i dag .
Vi oplevede den strste katastrofe i rtier , da den sidste regering solgte ud af fiskeriet til Spanien .
Men for nylig har vi oplevet endnu en , denne gang var det det ny Labour , der solgte ud med Fraga-betnkningen .
S jeg sprger rdsformanden , om han stadig str bag princippet om relativ stabilitet ?
Det er det grundlggende sprgsml .
Og skal flagskibe have lov til fortsat at vende op og ned p hele den flles fiskeripolitik , sdan som den oprindelig blev udviklet ?
Har han lst Hertugen af Edinburghs kritik i denne uge af ensidigheden i fiskeriaftalerne mellem EU og fattige udviklingslande ?
<P>
Medlemmer af alle partifarver i dette Parlament og fra alle lande hilser den folkeafstemning velkommen , som m vre endnu en buket , jeg kaster til den regering , som rdsformanden reprsenterer .
Men der eksisterer en dybtflt bedrvelse over de brudte lfter : De direkte forbindelser til Europa , som det nye skotske parlament blev tilbudt , er blevet udvandet , delstatsstatusen er blevet udvandet , retten til at sidde med ved mder , hvor den skotske interesse var dominerende , er blevet udvandet .
Hvad udvidelsen angr , kan vi s virkelig lse denne opgave uden yderligere midler ?
Her har jeg en interesse som reprsentant for et ml 1-omrde .
Ml 1 er frst nu begyndt at medvirke til at rette op p hundreder af rs forsmmelse af mit omrde .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg i mine 23 r i dette Parlament har set bilggelsen af gamle rivaliseringer i Europa , der gav anledning til krig , rdsel og delggelse , og gennem rtier med tlmodig dialog har vi tillagt os vanen at samarbejde .
Det er en vane , som vi aldrig m tage for givet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil ligeledes byde rdsformanden velkommen her til formiddag .
Jeg vil blot sige , at det program , han har skitseret her til formiddag , er et meget ambitist program , og jeg for min del hilser det velkomment og lyknsker ham med det .
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at lyknske den siddende britiske regering med dens entusiasme .
Jeg hber blot , at dets entusiasme er realistisk , nr man tnker p , hvor meget man kan n p den meget korte tid p seks mneder , som den har til rdighed .
<P>
Jeg er bekymret over den fortsatte vgt , der lgges p Den Europiske Unions rolle , nr det glder om at lse arbejdslshedsproblemet .
Jeg har udtrykt min klare mening her i Parlamentet : Jeg mener , at det eneste sted , hvor man kan lse dette alvorlige problem , som vi alle str over for , er p nationalt plan og tttere p folket .
Jeg er ikke imod , at Den Europiske Union engagerer sig i forsget p at lse arbejdslshedsproblemet , men den m vre realistisk og acceptere de begrnsninger , der ligger i dens evner p dette omrde .
Det , vi kan n p europisk plan , er bedre sttte til uddannelse , isr for de unge arbejdslse , og omskoling af dem , der har vret s uheldige at miste deres job .
Vi kan ogs n mere ved at vre flles om og forene det , vi har net gennem vores forsknings- og udviklingsprogrammer .
Jeg vil gerne bede formandskabet om at tage skridt til at tilskynde til mere forskning og udvikling for at understrege betydningen heraf for fremtiden .
<P>
Som rdsformanden sagde , trder vi ogs ind i en meget vigtig fase , hvad angr Agenda 2000-forslagene .
Mere prcist er der tale om den yderligere reform af den flles landbrugspolitik , der er i opbrud , og ingen steder mere end i mit eget land , Det Forenede Kongerige .
Forbuddet mod britisk oksekd br fjernes , da det delgger sektoren .
Jeg stoler p , at rdsformanden i sin formandsperiode vil arbejde for at fjerne dette forbud og gennemfrelsen af " fdt efter dato  -ordningen .
P samme front m han vre positiv over for at fjerne den ubalance , der blev skabt af det strke pund , og den kendsgerning , at den britiske regering ikke har ansgt om den sttte i Bruxelles , som den var berettiget til for at gre det muligt at mildne problemet .
<P>
Jeg er imponeret over formandskabets entusiasme , hvad angr miljbeskyttelse .
P trods af fremskridt er forureningen stadig p et uacceptabelt hjt niveau .
Vi i Europa har forsgt at se vores ansvar i jnene ved at gre noget ved problemet .
Vi m nu overtale andre lande uden for Europa til at acceptere deres ansvar .
<P>
Rdsformanden har en kolossal udfordring foran sig .
Jeg nsker ham alt godt og glder mig til at arbejde tt sammen med ham om denne udfordring .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger . Det er meget svrt for et parlamentsmedlem at kommentere et indlg kun f jeblikke efter at have hrt det .
Han har ikke haft tid til at overveje det . Derfor nvner jeg blot nogle af mine indtryk .
Det frste glder manglen p prcision i , hvad De sagde , at De ville gre p de omrder , som De tog op . De steuropiske lande og Cypern : De gr ind for , at de bliver medlemmer af EU .
Arbejdslsheden : Rdet nsker et Europa med fuld beskftigelse .
Kriminaliteten : Man nsker et sikkert og narkotikafrit Europa . Miljet : Man nsker et Europa , hvor hverken luften eller vandet er forurenet .
Algeriet : Terrorismen m standses .
Men hvordan ?
<P>
Lad os se nrmere p disse sprgsml .
Jeg noterede mig , at rdsformanden satte sig som mlstning at deltage i privatiseringen af de steuropiske landes konomi .
Det er en omfattende og risikabel mlstning .
Tilgiv mig , at jeg ironiserer over det morsomme i , at det er en udenrigsminister i en arbejderpartiregering , der p denne mde ringer med ddsklokkerne over de etatistiske konomiske doktriner , som hans eget parti i rtier har lovprist .
Det siger jeg i al venlighed til fru Green .
Det er jo ikke Den Europiske Union , der skaber velstand , hvilket Schweiz og Norge er beviser p ; det er en fri konomi .
<P>
Hvad Cypern angr kan landets optagelse i EU ikke alene gre det ud for en lsning p den politiske situation p en .
Findes der ikke en lsning fr optagelsen , vil denne i stedet for at vre en fredsskabende faktor kunne blive en krigsskabende faktor .
Nr det glder arbejdslsheden , indskrnkede rdsformanden sig til en dramatisk konstatering og et temmelig formelt lfte .
Man ved imidlertid , hvordan problemet kan lses .
Man skal have mod til at fastsl , at manglen p en rimelig beskyttelse af det europiske marked mod import af varer fremstillet p dumpingbetingelser i den vrige verden er en af rsagerne .
Enten m man realisere et sammenhngende regionalt fllesskab , som bygger p prference for medlemsstaterne og alene for dem , eller ogs man m integrere sig helt og holdent i et verdensomspndende frihandelssystem .
Disse alternativer er fuldstndig uforenelige .
<P>
P det internationale plan omtalte De Deres rejseplaner , hr. formand for Rdet .
Jeg skal blot beklage , at De begynder med Washington .
Jeg siger ikke , at De ikke skal tage til Washington , jeg siger , at De ikke br begynde med Washington , da det kan give Deres vrige dialogpartnere det indtryk , at EU ' s politik retter sig ind efter USA ' s .
<P>
Endelig er jeg med hensyn til Algeriet meget forbavset over , at det er ndvendigt at foretage parlamentariske undersgelsesrejser til dette land , som om vores hemmelige tjenester ikke rdede over oplysninger om emnet .
Jeg vil gerne sl fast , at uroen i Algeriet begyndte , da sejrherrerne i frste runde af det frste frie parlamentsvalg i landet i tredive r blev sat i fngsel .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg tror , at Deres politik bygger p gode hensigter .
Gode hensigter vinder Dem alles psknnelse , men skaber ikke en god politik .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , sidste gang Storbritannien havde formandskabet for Den Europiske Union var i anden halvdel af 1992 .
Dengang var det britiske formandskab karakteriseret ved at lade alting g sin skve gang og vankelmodighed , ved mangel p forml og vision .
Denne gang vil det vre anderledes , meget anderledes .
Den britiske Labour-regering har en klar , velgennemtnkt dagsorden , som vi har hrt det her til formiddag , en dagsorden , der har til forml at skabe den vsentlige forbindelse til folks bekymringer og hb og europisk samarbejde .
Europa br ikke handle om fjernt bureaukrati og abstrakte teorier .
Europa br handle om flles lsninger p flles problemer .
Det handler om at gre noget ved de problemer , der berrer almindelige mennesker i alle medlemsstaterne .
Jeg tror , at det er , fordi den britiske regering anerkender dette , at det britiske formandskab er s fast besluttet p at forflge de prioriteter , der er blevet skitseret .
<P>
Med rette str der verst p formandskabets dagsorden , at man skal n til enighed om , hvilke lande der vil vre kvalificeret til at komme med i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
En god start for euroen er i alles interesse .
En anden ting verst p dagsordenen er jobskabelse , og hvis der er et sprgsml , der vejer tungt hos Europas folk , s er det helt sikkert den kendsgerning , at der er over 18 millioner arbejdslse i hele Unionen .
Der kan aldrig blive nogen sand Europisk Union , nr vi har sdan en hj arbejdslshed .
Arbejdslshed skaber personlig elendighed , den underminerer den sociale samhrighed , den gnaver i selve Europas sjl .
Det , vi m gre , er at arbejde videre med de retningslinjer for beskftigelsen , som man vedtog p Luxembourg-topmdet , sledes at vi kan f konkrete handlingsplaner .
Planer , der vil forvandle smukke ord til praktiske handlinger ved at fremme ivrkstternd , almen uddannelse , erhvervsuddannelse og livslang uddannelse , og ved at forbedre beskftigelsesevnen og ge de lige muligheder .
Det er det , der er behov for , og jeg er sikker p , at det er det , det britiske formandskab vil fremme med stor energi og beslutsomhed .
<P>
Hvis Europa skal kunne klare sig i den globale konomi , kan vi ikke vre magelige eller konservative .
Hvis vi skal vinde i verden , m vi gre forandringsprocessen til en livsstil .
Hvis vi skal vre konkurrencedygtige , m vi vre nyskabende , og for at vre nyskabende m vi vre radikale og fremadskuende .
Det betyder , at vi m skabe et mere effektivt indre marked , et marked , der f.eks. ogs omfatter telekommunikations- og energisektoren .
Det betyder , at der m sttes en stopper for unfair statssttte .
Det betyder , at vi m fremme de sm virksomheder og gre noget ved bureaukratiet , og det betyder , at vi m sikre , at forskning og udvikling er p forkant med vores konomiske fremskridt .
<P>
En anden prioritet for formandskabet er igangsttelsen af processen med at udvide Den Europiske Union .
Lad os gre os det klart , at dette er af uhyre stor betydning for alle i Europa .
Udvidelsen vil bringe store fordele med sig bde for de eksisterende medlemsstater og for de lande , der nsker at komme med i Unionen .
Den vil give gensidige konomiske fordele og strre sikkerhed og stabilitet .
Men som vi alle ved , m Den Europiske Union ndre sig , hvis udvidelsen skal fungere .
Agenda 2000 er et godt udgangspunkt .
Nu m vi have en seris debat om , hvordan vi kan udvikle en ny regionalpolitik , der kan opfylde fremtidens behov , og naturligvis om , hvordan vi skal reformere den flles landbrugspolitik .
Hvis der er brug for modernisering noget sted , s er det her .
<P>
Den vgt , som formandskabet vil lgge p udvidelsen , er efter min mening et tegn p , hvordan formandskabet nsker , at Den Europiske Union skal se ud over sine nuvrende grnser .
I samme nd br formandskabet lyknskes for sin beslutsomhed , nr det glder om at ville forbedre Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , den vgt , det lgger p at n til enighed om et nyt forhandlingsmandat i forbindelse med Lomkonventionen og sit nske om at give menneskerettighederne den opmrksomhed , der er pkrvet .
<P>
Det britiske formandskab har i sandhed sat sig en ambitis dagsorden .
Den omfatter en lang rkke sprgsml , som optager folk meget strkt .
Efter min mening er den internationale trussel fra narkotikahandelen uden tvivl et af de sprgsml , der optager folk i Europa mest , og jeg hilser personligt varmt Deres engagement velkomment , hr. udenrigsminister , nr det glder om for alvor at tage denne kamp op .
Det er i sandhed ogs opmuntrende at hre om Deres engagement her til formiddag , nr det glder om at ville arbejde sammen med EuropaParlamentet .
Jeg kan forsikre Dem for , at Europa-Parlamentet er mere end villigt til at samarbejde med Dem .
Partnerskab , konsensus , samarbejde er vores flles ord , vi deler en flles holdning til Europas udvikling .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en personlig bemrkning .
Ved afslutningen af formandskabet vil det europiske topmde blive afholdt i min valgkreds Cardiff , hovedstaden i Wales .
Jeg er meget glad for , at dette sker , og jeg er overbevist om , at vi ved afslutningen af formandskabet vil se et Europa , der er mere selvsikkert ; et Europa , der er mere dynamisk ; et Europa , der er mere relevant ; og et Europa , der igen har vores folks fulde sttte .
Lad os alle samarbejde om at sikre , at topmdet i Cardiff bliver folkets topmde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , vi hilser indledningen af det britiske formandskab for Den Europiske Union meget velkommen .
Selvom Labour-partiet har skiftet mening seks gange om vores medlemskab af EU , siden vi tiltrdte for 25 r siden , s har det i de seneste par r vret ret konsekvent .
Jeg hber , at det britiske formandskab vil blive en succes .
<P>
Inden jeg vender tilbage til formandskabet , vil jeg gerne komme ind p et par bemrkninger , som hr . Cook fremkom med i sin tale .
Det er ganske usdvanligt , at han taler om at bringe Europa-Parlamentet tttere p folket , nr hans egen regering er i frd med at ptvinge Det Forenede Kongerige et forholdstalsvalgsystem , der , s vidt jeg forstr - og vi venter stadig p en definition herp - er et lukket listesystem .
Selvom dette er relevant for Europa-Parlamentet , og selvom jeg ved , at hr . Cook er en mangerig fortaler for forholdstalsvalg , vil han s vre enig i den holdning , som hans kollega , indenrigsminister Straw indtager , om , at valgregionerne vil vre meget store , og at det er hjst usandsynligt , at en individuel kandidat vil vre kendt af mere end en brkdel af vlgerne i denne region ?
Vlgerne kan derfor ikke forventes at trffe et oplyst valg mellem kandidaterne i det samme parti .
Dette siger i sig selv en hel del om Labour-partiets holdning til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at den kendsgerning , at to medlemmer af Europa-Parlamentet nu m forlade Labourpartiet for at kunne tale frit - den ene sidder sammen med Kommunisterne og den anden med De Grnne , - og den ene fortalte mig her til morgen , at han var blevet smidt ud pr. fax - giver mig det indtryk , at Labour-partiets kontrolgale tendenser nu er ved at blive kendt af folk i Europa som helhed .
Dette siger jeg , eftersom vi alle er interesserede i kandidatudvlgelse , og jeg vil gerne citere fra Det Konservative Partis egen hndbog om kandidatudvlgelse . Der str : " Edmund Burkes ord glder stadig i dag .
Deres reprsentant skylder Dem ikke kun sin flid men ogs sin dmmekraft , og han forrder Dem i stedet for at tjene Dem , hvis han ofrer den for Deres mening .
Autoritative instrukser , som medlemmet er bundet blindt og implicit til at adlyde , selvom de er i modstrid med hans dmmekrafts og bevidstheds inderste overbevisning , er fuldstndig ukendte strrelser i dette land og i modstrid med nden i vor forfatning .
 Det Konservative Parti vil vrne om disse principper i modstning til Labour , som ...
<P>
( Uenig mumlen ) vi forstr vil gre det muligt for den nationale hovedbestyrelse at afgre indplaceringen , rkkeflgen p listen og den samlede udvlgelse i al hemmelighed , og ptvinge Det Forenede Kongerige disse kandidater .
<P>
( Uenig mumlen ) Jeg vil vende tilbage til formandskabet , eftersom det er det , jeg forventes at tale om .
<P>
De Konservative er i det store og hele enige i regeringens prioriteter for formandskabet : Udvidelsen , beskftigelsen , oprydningen af miljet og kampen mod kriminalitet .
Disse er alle vigtige politiske ml , som ogs vi ville have placeret hjt p dagsordenen .
Vi hber , at der vil blive gjort fremskridt med udvidelsen .
Det er en historisk udfordring .
Vi har en moralsk pligt til at tage imod folkene fra st- og Centraleuropa , der har levet s lnge under et grusomt og fremmed tyranni .
Udvidelsen er i vores alles interesse , for den vil ge det indre marked betydeligt .
Ja , rent faktisk var en af de mange grunde til , at Amsterdam-traktaten lod s meget tilbage at nske dens totale mangel p forstelse for denne udfordring .
Hvad udvidelsen angr , har Labour et klart ml for formandskabet og faststtelsen af en detaljeret tidsplan for ansgerlandene i frste runde .
Jeg hber , at det vil lykkes for dem p trods af fiaskoen med behandlingen af Tyrkiet i Luxembourg .
<P>
Storbritanniens rekord p beskftigelsesomrdet er langt bedre end det europiske gennemsnit .
Uheldigvis vil Labours holdning til sprgsmlet sandsynligvis fre til strre arbejdslshed og ikke mindre .
Ethvert parti , der kan finde p at hvde , at en tilslutning til det sociale kapitel og de bestemmelser , der er og vil blive fastsat herunder , ger fleksibiliteten p markedet , fortjener ikke at blive taget alvorligt .
Europa har behov for at gribe fat om den ubehagelige sandhed , nemlig at vi , medmindre vi nedskrer vores udgifter p det sociale omrde og liberaliserer vores arbejdsmarkeder , vil blive udkonkurreret p pris og prstation af resten af verden .
Der vil fortst vre en uacceptabelt stor arbejdslshed .
Bureaukrati og regulering er en luksus , som Europa ikke lngere har rd til .
<P>
Jeg er blevet distraheret i lbet af dette indlg .
Jeg har fet en langt strre reaktion fra denne forsamling , end hr . Cook fik tidligere .
Hans tale blev der lyttet til i nsten total stilhed .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , parlamentsmedlemmer , Den Europiske Union vil i de nrmeste dage og i den nrmeste fremtid uden tvivl opleve en periode med store forandringer og vigtige udfordringer , ssom euroen , udvidelsen og gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten , men ogs en udarbejdelse af en institutionel politisk ramme , som er bedre tilpasset og mlrettet , kan man da i det mindste hbe !
<P>
I dette halvr vil de frste forhandlinger om en reform af struktur- og samhrighedsfondene blive indledt , og det er for os en meget vigtig opgave , idet de ndrede vilkr i mange omrder af Unionen krver en om ikke strre , s srlig opmrksomhed .
Det vil ogs blive halvret , hvor de aktioner , der er besluttet p det ekstraordinre topmde om beskftigelsen skal ivrksttes , og halvret hvor medlemslandene skal fremlgge deres handlingsplaner med henblik p Rdet i Cardiff . Vi stter vores lid til , at den britiske pragmatisme vil kunne holde farlige demagogiske lsninger p afstand , s vi kan n de ndvendige ml p beskftigelsesomrdet , som vi har sat os .
<P>
Vi har ligeledes tillid til , at det britiske formandskab med den samme pragmatisme vil kunne gre en indsats for at gennemfre reglerne om , at det indre marked skal fungere , hvormed der menes , at den forenkling af lovgivningen , som vi har sat os som et af de primre ml , skal flges op .
Det tror jeg er den rigtige hjlp , som vi kan og skal give vores borgere , som det britiske formandskab synes at ville give sin srlige opmrksomhed .
<P>
Jeg sprger mig selv , om man fra formandsstolen ikke ogs over for de nationale regeringer kunne give udtryk for behovet for en generel forenkling af de love , som besvrliggr borgernes og virksomhedernes liv og civilsamfundet som helhed .
<P>
Endelig er vi tilfredse med aktivitets- og initiativkalenderen for dette halvr , som man allerede har debatteret her i salen , og isr er vi glade for den hensigt , som formanden for Rdet , hr . Cook , har givet udtryk for om at ivrkstte en fast og resolut aktion mod narkotika .
Afslutningsvis ligger det mig p sinde at rette en appel til Rdet om , at der vedtages en fastere og strkere aktion til lsning af ndsituationer , som ikke er forudset i lovgivningen .
Jeg refererer til de politiske aspekter af sikkerheds- og udenrigspolitikken , som bde vores respektive lande og vores fllesskabsinstitutioner ofte ikke er forberedte p .
EU ' s manglende tilstedevrelse eller alvorlige langsommelighed med hensyn til lsning af problemer i forbindelse med f.eks. flygtningene , folkedrabene , internationale spndinger og konflikter i almindelighed er ikke lngere acceptabel i det billede af et strkt og solidarisk Europa , som vi nsker at give verden .
<P>
Jeg henleder derfor ogs formandskabets opmrksomhed p muligheden for ufortvet at fortstte en seris og ansvarlig middelhavspolitik , som kan bidrage til stabilitet i omrdet og udvikling af vores forbindelser , idet jeg erindrer om , at Parlamentet snarest muligt vil etablere et euromediterrant parlamentarisk forum .
<P>
Som parlamentsmedlem , som en af lederne af UPE-Gruppen og som europisk borger er det mit inderlige hb for det britiske formandskab , at det bde kan og vil give EU-politikken en strk og kraftig drejning netop i kraft af den legendariske angelsaksiske pragmatisme , nu hvor Albione forekommer mig at vre konverteret fra en begyndende euroskepsis til en overbevisende og loyal Europa-tilhnger .
Jeg er selv , som ansvarlig for stiftelsen " Laboratorio Mediterraneo ' s  internationale institutionelle forhold , glad for at stille resultaterne fra det andet civile forum EUROMED til rdighed , som stiftelsen organiserede i Napoli i december sidste r efter at have indsamlet materialet fra Barcelona 1995 , og jeg str naturligvis til rdighed med en officiel prsentation for formandskabet og stter min lid til , at navnlig Rdet i fremtiden vil give det civile forum EUROMED ' s aktion fortsat opmrksomhed og sttte p lige fod med de andre fllesskabsinstitutioner .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg hilser Rdets formands udtalelse velkommen .
Det Forenede Kongerige er hverken nogen stor eller nogen lille stat .
Det er et mellemstort vestligt demokrati med en kompliceret historisk arv .
Det kan ikke genvinde den storhed p verdensarenaen , det engang nd .
Men hvor det engang tnkte p magt , tnker det nu p ansvar .
Rdsformandens tale giver hb , det er den nye britiske holdning .
<P>
Storbritanniens nye holdning til Europa vil blive hilst velkommen i dette Parlament .
Storbritannien har vret berygtet for regeringer - det vre sig Labour- eller konservative regeringer - der har ment , at Atlanterhavet var smallere end Den Engelske Kanal .
Denne tro har frst holdt os uden for Det Europiske Fllesskab og derefter i revis i yderkanten af det , der foregik i Fllesskabet .
Men hvis Storbritannien er ivrig efter at vre med og vise lederskab , s m vi erkende , at man ikke kan lede fra de bageste rkker .
Beslutningen om ikke at vre med i den flles valuta fra begyndelsen er en beslutning , som mit parti beklager meget .
Hvis Det Forenede Kongerige er s ivrigt efter at f det indre marked til at fungere ordentligt og f folk tilbage i arbejde , som rdsformanden siger , s m det lade pengene flge med ordene .
<P>
De Liberale Demokrater er yderst tilfredse med den betydning , som formandskabet tillgger Europas forfatning .
Hvis rdsformanden nsker at knytte det europiske folk til Den Europiske Union , m vi bne Ministerrdet for offentligheden .
Vi m tillade Parlamentet at udvikle sig til sit fulde demokratiske potentiale .
Rdsformanden er personligt yderst velplaceret til at gre dette .
Som en af mine landsmnd har han lidt under den pantomime af vildledende druidisk sludder , der gr det ud for en britisk forfatning .
De europiske Liberale Demokrater glder sig over den britiske regerings forslag om at reformere valgproceduren i Det Forenede Kongerige for at give os en forsamling , hvor alle medlemmer vlges efter et flles princip .
<P>
Rdsformanden talte om at gengive folk en tro p , at EU kan tale og handle for dem i verden .
Det er en skam , at han ikke kom nrmere ind p den etiske udenrigspolitik , han har talt om derhjemme .
Placeret ved Unionens ror befinder Det Forenede Kongerige sig i en yderst god position til at levere et kraftfuldt moralsk fremstd .
Den adfrdskodeks for vbeneksport , som rdsformanden talte om , lyder alt for meget lig adfrdskodekser alle vegne , som hovedsagelig er der for at blive brudt .
Vi har brug for en retligt bindende EU-vbeneksportkodeks , og vi har brug for , at der etableres en permanent international krigsforbryderdomstol .
Vi m ikke lade torturbdlerne forblive ustraffede , og ej heller m vi miste hbet om , at vi kan ndre historiens gang , og at det 20. rhundrede , hvor vores vbenteknologi har gjort magtens argument lettere end argumentets magt og har frt til s megen menneskelig elendighed , vil vige for det 21. rhundrede , hvor magt og fantasi og Europas evne kan tjles , og der kan skabes en stabil , retfrdig og fredelig verden .
<P>
De Liberale i dette Parlament nsker , at det vil g formandskabet godt .
Vi erkender , at der er friske vinde p hoved- og biveje i Det Forenede Kongerige , i hovedgaderne i landsbyer , byer og storbyer , og at der deri ligger det varme ml , at det britiske folk vil yde et konstruktivt bidrag til konstruktionen af Europa .
Som Gladstone sagde , man m have tillid til folket .
<P>
Hb udgr en srdeles god morgenmad , men et ret ringe middagsmltid .
Vi i dette Parlament vil betragte formandskabet p nrt hold for at sikre , at det har sine meningers mod .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , man behver ikke en meteorolog for at vide , i hvilken retning vinden blser .
Deres trojka kan blive til en rullesten - der ikke bevger sig nogen vegne .
<P>
Hr. formand , der findes beviser i Algeriet for , at terrorister under pberbelse af en fantastisk udgave af islam myrder og begr forbrydelser mod menneskeheden .
Der foreligger beviser for , at den algeriske stat bekmper terrorismen , og at den har afholdt valg , men ogs for , at den lader hnt om retsstatsprincippet , at tortur er almindelig udbredt , at mennesker holdes indesprret p hemmelige steder , at der findes interneringslejre , og at mennesker  forsvinder  !
<P>
Derfor er der al mulig grund til , at trojkaen tager til Alger , og til , at en delegation fra Europa-Parlamentet tager til Alger eller Algeriet , men for at drfte hvad ?
Vi br drfte demokratisk kultur og retsstatsprincippet med algerierne , med de algeriske magthavere , politiske partier og reprsentanter for det civile samfund , der modstter sig voldens kultur .
Hvis det er dt , vi vil , br vi vre forstandige nok til at sige , at valg alene ikke er nok til at skabe demokrati , at demokrati er en frihedens kultur og en srlig form for magtkultur .

<P>
Vi br anmode dem , der kmper imod magthaverne i Algeriet , om at fortlle , hvad det er for en form for magt , hvad det er for en form for magtkultur , de nsker .
Vi br sprge de algeriske magthavere , om mangel p pressefrihed indgr i deres demokratiopfattelse , og om kun staten skal have ret til at trykke . Er det demokrati , nr folk , der sidder i fngsel , eller som befinder sig bestemte steder , ikke har nogen rettigheder ?
Vi br vre kompromislse over for dem , der sls , uanset hvilken lejr de tilhrer .
<P>
Europa er demokratiets , frihedens og retsstatsprincippets hrde kerne .
Det har vi ikke ret til at tage til Algeriet og glemme , uanset hvem vi taler med !
Hvad enten det er islamister , gale eller regeringsreprsentanter , har vi ikke ret til , ud fra politisk opportunisme , at ofre retsstatsprincippet , som er vor eksistensberettigelse som europere .
Glemmer trojkaen det , drfter den nok terrorisme , men glemmer friheden og retsstatsprincippet !
<SPEAKER ID=27 NAME="Bonde">
Hr. formand , kre Robin Cook , der er gode ting i formandskabets program om benhed og kvalitet i lovgivningen , men opgaven - og modstanden - er s stor , at den ikke vil lykkes , medmindre formandskabet insisterer p nye metoder .
Hvad angr benheden br formandskabet sikre tilslutning fra syv andre lande i Rdet for at ndre forretningsordenen , s ethvert mde og ethvert dokument automatisk er bent , medmindre 2 / 3 flertal i Rdet beslutter noget andet .
S er der dem , der vil lukke et mde eller et dokument , som indeholder bevisbyrden .
Princippet er vedtaget enstemmigt i Parlamentets Institutionelle Udvalg , og det er med i New Labour -kollega og mdeformand , David Martins betnkning , som er vedtaget af et stort flertal her i forsamlingen .
<P>
Det strste problem i dag har med kvaliteten af EU-lovgivningen at gre .
EU-lovgivningen er umulig at hitte rede i for almindelige vlgere .
En EU-lov bestr typisk af et direktiv eller en forordning og s en lang rkke ulselige ndringer .
Man ved aldrig , om man har fet det hele med .
Her br formandskabet insistere p , at der aldrig mere vedtages ndringer til bestende love , uden at ndringerne fremlgges med en srlig skrift i en sammenskrevet og konsolideret udgave .
Enhver afdeling , der har brug for en ndring , vil s blive tvunget til at gre lovgivningen tilgngelig for andre end dem , der har specialiserede sagfrerkontorer i Bruxelles .
Og den bestende lovmngde p 20.000 direktiver , forordninger og andre retsakter vil blive halveret blot ved at indskrive ndringerne .
Man kan s g videre med at sammenskrive love om samme emne og tynde ud i lovjunglen .
<P>
S til sidst om decentralisering .
Hvis der skal ske decentralisering i Bruxelles , s m der i hver regel indbygges en automatisk forldelse efter f.eks. fem r .
For at fortstte skal en lov s igen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , efter at have hrt erklringen fra minister Cook , som jeg takker for at have udtrykt sig klart , vil jeg gerne gentage det , som premierminister Blair udtalte for nylig i et interview til avisen " Financial Times  , nemlig at det britiske formandskab er en kmpechance for at vise , at Det Forenede Kongerige nsker at spille en konstruktiv rolle i Europa og EU , og en chance for at vise , at dagsordenen for den monetre unions konomiske reformer fortstter .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at udtrykke hbet om , at Det Forenede Kongerige vil spille en konstruktiv rolle i dette halvr , hvor de har formandskabet .
Tiderne med britisk modstand mod EU er for lngst forbi , tror jeg . Den tid er forbi , hvor Labours taburetter i nogle mneder stod tomme her i salen , efter at det var blevet valgt ind ved almindeligt direkte valg .
Episoden skal snarere end historisk betragtes som emblematisk for en bestemt ideologisk mde at fre politik p .
Den historiske proces m , som i dette tilflde , ikke kvles af fanatiske og oprrske holdninger , og vi har fet oprejsning , hvilket vi glder os over , og som gr , at det i dag er de ansvarlige Labourpolitikere , som skal forsikre os om konstruktiviteten i deres holdning over for EU .
<P>
Denne konstruktive rolle fremgr af de prioriteter , som det britiske formandskab har fastlagt og navnlig af nsket om succes for Den konomiske og Monetre Union , af ivrksttelsen af EU ' s autentiske udenrigspolitik , af bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og af miljbeskyttelsen .
Vi er bevidste om at skulle definere en flles udenrigspolitik , og alle sttter vi de tiltag , der vil blive givet for at stoppe blodbadet i Algeriet , som p tragisk vis fortsat rammer tusinder og tusinder af uskyldige ofre .
<P>
Det vil vre formandskabets fortjeneste , hvis det lykkes at f Unionen til at arbejde serist for , at den fanatiske og morderiske fundamentalisme ikke breder sig , og for at vre med til at skabe ro i et venskabsland , som vi er forbundet med kulturelt , politisk og konomisk , og samtidig arbejde for at indfre gte vrdier , som er baseret p beskyttelsen af menneskerettighederne .
Det var en lang liste over de ting , der skal gres , og den berrer de forskellige sektorer , som Unionen beskftiger sig med .
<P>
Jeg har kun to bemrkninger . Den frste drejer sig om EU ' s forberedelse p udvidelsen .
Lad os srge for , at reformen af landbrugspolitikken ikke kommer til at g ud over de omrder og regioner , der er blevet privilegeret , for at flere hundrede rs arbejde skal bre frugt og give typiske og gode fdevarer .
Den anden bemrkning vedrrer reformen af strukturfondene , som ikke gerne skulle berre de omrder og regioner negativt , som allerede er overbebyrdede med alvorlige sociale problemer som flge af strukturelle forhold og den konomiske krise .
I de to tilflde er der en reel risiko for , at krisen vil blive endnu vrre , og befolkningerne ville ikke kunne forst EU ' s funktion med hensyn til formlet med egnspolitikken .
Denne frygt og tvivl affdes ogs af uvished og af borgernes mangel p forstelse , som i denne fase karakteriserer opbygningen af Europa .
Den flles mnt , som vi gerne vil have som et fderativt betalingsmiddel , er i virkeligheden rsag til frygt .
Selveste Det Forenede Kongerige har , selvom det arbejder for MU ' en , allerede besluttet ikke at ville vre med i euro-frerfeltet .
Hvorfor ?
, sprger vores vlgere .
Denne uvished affdes af frygten for truende farer , uden at EU har politiske instrumenter til at kunne lse ethvert problem .
I hvert tilflde er sprgsmlet , som vi stiller , dette , hr. formand : Hvad er det for en Europisk Union man vil skabe , og vil man stadigvk gennemfre en politisk europisk union ?
Vi skal have et svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger . Som striger - mit land overtager jo formandskabet efter England - vil jeg gerne takke Dem , hr. formand for Rdet , for Deres klare udtalelser , for et borgernes Europa , et Europa , der nsker at komme tttere p sine mennesker , sine borgere , og et Europa , der primrt tager sig af arbejdspladser og milj .
Men som udenrigspolitisk ordfrer for min gruppe , PSE-Gruppen , vil jeg gerne beskftige mig med to kriseomrder , der er tt p os , og som berrer vores egne sikkerhedsinteresser helt konkret .
Jeg vil gerne anmode Dem , hr. formand for Rdet , jeg vil gerne opfordre Dem til ogs i dag at gre det i dette Parlament , som De hidtil ofte har bebudet , ogs i denne sal i dag , nemlig at udvise stort engagement , hvad angr vores indflydelse p udviklingen i Mellemsten og Algeriet .
<P>
Der er her ikke tale om en indblanding , der er her tale om Europas legitime deltagelse i udformningen af et flles omrde og i bevarelsen af vores helt srlige sikkerhedsinteresser .
<P>
Mellemsten udgr , hr. formand for Rdet , sikkert ogs et af hovedpunkterne i Deres formandskab .
Fredsprocessen er desvrre blevet afbrudt .
Den Europiske Union betaler ufatteligt mange penge , strstedelen i sidste ende med et - og det er ikke vores skyld - negativt resultat i Palstina .
<P>
Vi m ikke lngere vre kasserer efter mottoet : Europa betaler , og andre , isr USA , frer kommandoen , sdan som det er tilfldet i Bosnien og i Mellemsten .
Jeg vil gerne give min fulde sttte til Deres bestrbelser for , hr. formand for Rdet , netop ogs under forhandlingerne i USA at overtale amerikanerne til at opbygge et strkere partnerskab i Mellemsten i fredens interesse .
<P>
Vi nsker ikke at blokere for alt det , som USA har gjort , vi nsker at sttte det .
Vi nsker imidlertid ogs at gre n ting , hr. formand for Rdet : Netop i vores arbejde i Mellemsten , i Israel , og ogs i Palstina , m vi beskftige os med menneskerettighederne og ogs tage kampen op mod korruptionen .
Alle de steder , vi sender vores penge hen , m det vre vores ml .
<P>
Hvad nu Algeriet angr , s er det en srlig tragisk skbne , som har ramt landet .
Ogs her handler det om , at vi arbejder p at skabe et flles omrde , p at varetage de flles konomiske og politiske interesser , p at kontrollere migrantstrmmene . Det handler dog isr om at have interesse i en human udvikling .
<P>
De rystende hndelser i Algeriet , det brutale og grusomme myrderi , rdselen i de algierske ntter , det m ingen af os vre ligeglad med !
Det er en hn , nr regeringen pstr , at den har alt under kontrol .
Den har ikke noget under kontrol !
Det psts , og formodes , at dele af regeringen , dele af militret , str direkte eller indirekte bag disse mord .
Vi har ingen beviser , blot anonyme udtalelser .
Derfor er det s meget mere presserende med kontakter , derfor er det s meget mere presserende med samtaler med Algeriet .
Vi fra Parlamentet bliver ndt til at gre det i lige s hj grad som De .
Det er vores sstre og brdre , der myrdes dr .
Det m vi ikke vre ligeglade med !
Vi m gre alt for at forhindre , at det fortstter .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , hjtrede kolleger . Forret 1998 fr afgrende betydning for Den Europiske Union .
Nu fastlgges retningslinjerne for den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Det centrale er her sprgsmlet om , hvem der skal deltage , fastlggelsen af valutakurserne mellem de deltagende medlemslande og bemandingen af topposten i Den Europiske Centralbank .
<P>
Den 25. marts vil Europa-Kommissionen og Det Europiske Monetre Institut fremlgge deres beretninger om , hvilke medlemslande der opfylder stabilitetskriterierne , p baggrund af de til den tid foreliggende statistiske oplysninger .
<P>
Derefter begynder forhandlingerne med Europa-Parlamentet og medlemslandenes parlamenter i april .
I Tyskland vil Forbundsdagen og Forbundsrdet og formentlig ogs forskellige landdage komme med deres udtalelser .
April i r bliver alts i den forstand parlamenternes mned .
P sit mde den 1. maj , en fredag , efter at brserne er lukket , beslutter Rdet ( konomi og finans ) , hvilke medlemslande der skal hre til den snvre kreds i Den Monetre Union .
Den flgende formiddag , den 2. maj , en lrdag , tager Europa-Parlamentet stilling til dette forslag p et ekstraordinrt mde .
Europa-Parlamentets ekstraordinre mde er ndvendigt , fordi traktaten udtrykkeligt foreskriver , at Parlamentet skal tage stilling til Rdets forslag .
<P>
Den endelige afgrelse af , hvem der skal deltage , trffes s samme eftermiddag p EU-stats- og regeringschefernes mde .
Om aftenen den 2. maj vil det alts st endeligt klart , hvilke medlemslande der hrer til den snvre kreds af deltagere i Den Monetre Union .
<P>
Tidsplanen for Den Monetre Union giver dog mulighed for , at der kan trffes yderligere to beslutninger den weekend .
Det drejer sig her p den ene side om den endelige fastlggelse af valutakurserne mellem de deltagende medlemslande , og p den anden side om den person , der skal beklde posten som prsident for Centralbanken .
Derfor vil finansministrene , hvis aktivitet der jo som bekendt ikke skal betales forlystelsesskat af , formentlig holde mde igen om sndagen , den 3. maj , for at fastlgge de bilaterale valutakurser endeligt og fremstte et forslag til , hvem der skal udnvnes til medlemmer af Den Europiske Centralbanks direktion .
<P>
Siden Maastricht-traktaten har Europa-Parlamentet vret direkte involveret i beslutningerne om , hvem der skal udnvnes til prsident , viceprsident og andre medlemmer af Den Europiske Centralbanks direktion .
Maastricht-traktaten har indrmmet Parlamentet disse rettigheder , der blev udformet med det amerikanske Senats sammenlignelige rettigheder som forbillede , og som ikke har nogen forbilleder i Europas parlamentariske tradition .
<P>
Proceduren til udnvnelse af medlemmer af direktionen er nje fastlagt : Rdets forslag , Europa-Parlamentets udtalelse og endelig afgrelsen hos stats- og regeringscheferne i de lande , der hrer til den snvre kreds i Den Monetre Union .
<P>
Den ptnkte hring af kandidaterne vil finde sted i Europa-Parlamenets Stende Udvalg fra 11. til 14. maj , og Europa-Parlamentet vil formentlig holde afstemning om en udtalelse den 14. maj .
Derefter trffer stats- og regeringscheferne i de deltagende lande den endelige afgrelse .
<P>
Det betyder , at vi har Den Europiske Centralbanks direktion klar ved slutningen af det britiske formandskab , og at Centralbanken som planlagt kan pbegynde sit arbejde i anden halvdel af ret .
<P>
I denne uge har fire tyske professorer indgivet en klage hos Den Tyske Forfatningsdomstol mod Den Monetre Union med det forml , at denne i det mindste udskydes , om ikke opgives helt .
Eksperter i forfatningsret har slet fast , at mediernes interesse i denne klage er omvendt proportional med udsigterne til , at den frer til det nskede resultat .
Den Tyske Forfatningsdomstol alene skal undersge , om kriterierne , sdan som de er indeholdt i Maastricht-traktaten og de tilhrende protokoller , er opfyldt .
Det har absolut givet Den Europiske Unions institutioner spillerum til at vurdere , bedmme og udarbejde prognoser .
<P>
Den Tyske Forfatningsdomstol ville kun kunne flde en negativ dom over Tysklands deltagelse i Den Monetre Union , hvis stats- og regeringscheferne gr mod Maastricht-traktaten med deres afgrelse om deltagerlandene .
Men eftersom alle involverede er opsat p at overholde traktaten i alle detaljer , kan vi se sdanne klager roligt i mde - de vil ikke fre til det nskede resultat .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg er nok i dag den eneste reprsentant , der taler , fra det land , der lngst har vret i alliance med Det Forenede Kongerige .
Vi har vret allierede siden John of Gaunt , s vi er godt kendt med briterne , og vi er godt kendt med deres mde at tnke p .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for den holdning , som De har indtaget , men jeg vil ogs gerne meget tydeligt og meget benhjertigt sige her , at den britiske euroskepsis ogs har hjulpet Europa med at gennemfre reformer p mange omrder .
Jeg vil gerne vre oprigtig i det , jeg giver udtryk for !
<P>
Sandheden er , at Europa ikke har formet at forandre sine institutioner p en sdan mde , at de kom tttere p borgerne .
Dette er en ubestridelig kendsgerning .
Men dt skal gres .
Sandheden er ogs , at det ikke har formet at harmonisere sin straffelovgivning p en sdan mde , at korruption og svindel p det konomiske omrde og med fdevarer bliver straffet .
Det er ikke nok at tale om at ville kontrollere .
Det er ndvendigt at finde strafferetlige midler til at gribe ind og straffe dem , der overtrder bestemmelserne .
At tale er let , at straffe er svrt , og det er ikke altid politisk korrekt .
<P>
Jeg hber , at det nuvrende formandskab har mod til at imdeg dette problem , der er et af de problemer , som ogs er konomisk vigtige , da det ikke kun drejer sig om de bestjlne stater eller om Unionens midler , men ogs er en mde at udve unfair konkurrence p , der ganske givet ikke stemmer med den konomiske model , som vi alle nsker i en global konomi .
<P>
P den anden side har det ogs vret let at tvinge landene , selv de svageste , til at tilslutte sig alle den konomiske konvergens ' principper og forpligtelser .
Intet er blevet gjort for , at der skal vre en konvergens inden for skole- og erhvervsuddannelse , der virkelig kan bringe borgerne p hjde med fremskridtet , og som virkelig kan gre Europa mere bent , mere i stand til at kunne forsvare sig mod truslerne fra en global konomi .
<P>
Til slut med hensyn til den flles landbrugspolitik : Den skal uden tvivl reformeres , den skal uden tvivl modificeres , men lad os for Guds skyld ikke , hr. formand , falde s dybt at vi laver den junk food , det hundede , som er det , man i jeblikket ser i de lande , der taler p forbrugernes vegne , men som ingenting gr for deres sundhed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , parlamentsmedlemmer , ARE-Gruppen har ligesom andre grupper udtrykt sig om indholdet af det britiske formandskabs program , men ogs jeg vil gerne lade nogle af de mere betydningsfulde punkter passere revy .
Jeg havde navnlig godt kunnet tnke mig , hr. formand for Rdet , at De blandt de mange sprgsml , som De sandt at sige ofte kun lige har berrt , var get til bunds i sprgsmlet om narkotikabekmpelse , som i vrigt er til debat i disse dage netop her i Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at vi i lbet af dette halvr uden tvivl vil f lejlighed til at sammenholde vores holdninger og f en dialog i gang om det , tro mig , meget vigtige sprgsml , som ikke kan behandles overfladisk , men som tvrtimod , i et mere og mere integreret Europa , som gr mere og mere over til at blive et indre marked , har brug for en koordineret indfaldsvinkel p europisk plan .
<P>
I mit indlg , hr. formand , vil jeg alligevel gerne berre bare et enkelt punkt i hbet om , at det vil blive genoptaget af Dem , og at det vil kunne danne en anden basis , hvorp man p sin vis vil kunne mle det britiske formandskab . Ogs fordi det er et sprgsml , som ikke bare ligger Europa-Parlamentet meget p hjerte , men ogs fordi jeg gerne vil rose det britiske formandskab , og navnlig den britiske regering , for den holdning , den allerede har indtaget i formandsstolen .
Hr. formand , jeg refererer til sprgsmlet om den permanente forbryderdomstol , der , som man ved , er til forhandling i FN , og som netop i r , ved udgangen af det britiske formandskabs periode , fra den 15. juni til den 17. juli vil vre genstand for en international diplomatisk konference , der vil blive afholdt i Rom , og som skulle vre det frste spde kim til den permanente straffedomstol .
<P>
Deres regering har i den seneste FN-forberedelseskomit indtaget en vigtig holdning ved at beslutte ikke bare at sttte skabelsen af en domstol kraftigt , men ogs den rette upartiske domstol , som ikke er underlagt Sikkerhedsrdets vetoret .
Deres land er det frste permanente land i Sikkerhedsrdet , som har indtaget en mere dristig holdning ; den holdning , som bliver kaldt de like-minded countries ' holdning ; vi ved , hvilken manglende meddelsomhed der derimod har vret fra et andet medlemsland i Sikkerhedsrdet , som ogs er et permanent medlem og ligeledes medlem af EU , og vi ved ogs , hvor strk beslutsomheden er i andre lande som Tyskland , Italien osv .
<P>
Vil det britiske formandskab forsge at koordinere Den Europiske Union , s den kan st samlet og tale til fordel for en upartisk og effektiv domstol i juni 1998 ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , her ser De plaketten  Munkenes statut  fra Ibn Taymiyya .
Denne plakette kan kbes i Bruxelles ; den kan ogs kbes i Paris , i Rue des Fosss-St-Bernard .
Den er begrundelsen for massakren p munkene i Tibhirine .
<P>
Overstteren af plaketten hedder Nasreddin Lebatelier . Mske kan formanden for det islamiske samfund i Belgien og professor ved Det Katolske Universitet i Louvain Jean Michot oplyse , hvad Nasreddin Lebateliers rigtige navn er .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , der hersker en tragisk uvidenhed om islam .
Lige fr hrte vi hr . Cohn-Bendit udtale sig stort set ligesom Raymond Barre , som har sagt :  Man m fremme dannelsen af en fransk udgave af islam , hvor moskeen fungerer efter Republikkens principper  .
Det vidner om et fuldstndigt ukendskab til islam .
Det viser , at han ikke har lst Koranen , for den giver ikke mulighed for en alternativ koran .
Koranen skelner ikke som kristendommen mellem det ndelige og det verdslige .
Og det viser , at han ikke , som jeg , gennem 15 r har oplevet virkeligheden i Beirut ; jeg s , hvordan kvartererne gradvis ndrede sig , og hvordan man frst underkastede politiet , derefter hren og til sidst endog ministrene identitetskontrol .
<P>
Nu ser jeg det Tahl Zaatar , som jeg kendte i Beirut , blive genskabt i vores kvarterer 400 steder i mit land .
Nogle steder er det Dar el-Islam , der indfres , andre steder er det Dar el Harb , men alt dette aner De intet om .
De bliver ikke klogere af at rejse til Algeriet for at f kendskab til disse ting , for vi rder allerede over oplysninger .
Men de uvidende medlemmer af dette Parlament ville have godt af en smule islamisk kultur .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , m jeg blot forklare formanden for Rdet , at det sidste indlg kun reprsenterer et meget lille mindretal af medlemmer i dette Parlament og ikke p nogen mde er reprsentativt for Europa-Parlamentets meninger .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p Den konomiske og Monetre Union og konomisk koordinering .
En af formandskabets vsentligste roller vil naturligvis vre at lede de sidste faser af Den konomiske og Monetre Union meget omhyggeligt .
P trods af den beslutning , den britiske regering har taget om , at Storbritannien ikke slutter sig til den flles valuta i frste fase , tror jeg , at det store flertal af medlemmer her i Parlamentet anerkender , at det er den nye regerings og formandskabets faste beslutning sikkert og velbeholdent at gennemfre den sidste fase af MU ' en .
<P>
Det , vi er meget bekymrede over i dette Parlament , er Den Europiske Centralbanks ansvar , denne centralbanks rolle efter etableringen af MU ' en , og af euroens rolle i almindelighed .
Vi vil gerne indlede en dialog med det britiske formandskab og derefter med det strigske formandskab om den rolle , som konomisk koordinering og denne banks ansvar spiller .
Vi er meget bekymrede over , at Den Europiske Centralbank vil vre nsten uden for EU-borgernes rkkevidde .
<P>
Selvom Maastricht-traktaten holder Centralbankens uafhngighed i hvd , betyder det ikke , at den ikke skal vre ansvarlig over for Den Europiske Unions folk .
Jeg vil gerne sprge formanden for Rdet , om han vil indg i en dialog med Europa-Parlamentet over de nste seks mneder for at sikre , at Den Europiske Centralbank fr et ordentligt ansvar og for at sikre , at mlene for Den konomiske og Monetre Union vil fremme beskftigelsesmlet inden for Den Europiske Union .
<P>
Vi vil have en monetr union fra den 1. januar 1999 , men der er mange af os , der ikke tror , at vi vil have en konomisk og monetr union fra den 1. januar 1999 .
Jeg vil gerne p vegne af min gruppe sprge formanden for Rdet om , hvilke skridt der kan tages under det britiske formandskab for at sikre , at det er en rigtig konomisk og monetr union .
I sin tale nvnte formanden for Rdet , at beskftigelsen er det vsentligste ml for den britiske regering .
Kunne han mon forklare os , mske nr han giver sit svar under debatten , hvad der mere kan gres under det britiske formandskab , eftersom vi nu inden for ikke s mange mneder vil have MU , for at sikre , at MU ' ens ml er forenelige med mlet om at skabe flere job i Den Europiske Union .
<P>
Vi erkender ogs , at det er vsentligt at slge euroen til borgerne i Den Europiske Union .
P et tidspunkt , hvor vi er ved at tilendebringe det tekniske arbejde i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union , kan borgerne i EU ganske simpelt ikke forst hele denne proces .
Det er vsentligt , at det britiske formandskab stter fart i den kampagne , der skal oplyse borgerne i hele Den Europiske Union om , at det er deres projekt , og ikke kun politikernes projekt , og at det er noget , der er vigtigt for dem .
<P>
Derfor vil jeg slutte af med at bede formanden for Rdet om at sige noget om den kampagne , der skal tilrettelgges i lbet af dette r for at sikre , at borgerne forstr MU-processen og erkender , at det er til fordel for deres liv og deres fremtid , at denne proces afsluttes ordentligt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand for Rdet , i begyndelsen af Deres indlg sagde De spgefuldt , at alle formandskaber siger , de str over for et historisk jeblik .
Og det er sandt .
Men de siger ogs noget andet , de lover nemlig altid at samarbejde tt med Europa-Parlamentet .
<P>
Vi - nogle af os har allerede vret her lnge - vil om seks mneder dmme Dem p kendsgerningerne og ikke p de gode nsker .
Men for jeblikket takker jeg Dem for hensigten .
<P>
Hr .
Cook , Deres indlg har haft samme virkning p mig som nogle af Sir Edward Elgars kompositioner : De er behagelige at lytte til , de er elegante , de er nemme at nynne , men vi m se , hvad der ligger bag .
<P>
De siger , at De nsker et effektivt Europa .
Det gr dette Parlament ogs .
Og dette Parlamentet gav den 19. november i sin udtalelse om Amsterdam-traktaten nogle opskrifter , som fru Green i dag har mindet Dem om : For at Europa kan blive effektivt , er det ndvendigt at styrke Kommissionen , udvide de flles beslutninger , udvide det kvalificerede flertal og give stemmerne i Rdet ny vgtning .
<P>
Hr . Cook , De sagde , at De nsker et strkt Europa , som handler og taler samlet i verden .
Det er sandt . Det nsker vi ogs .
Og for at opn det inden for rammerne af de internationale konomiske forbindelser har De et vben , at give Kommissionen forhandlingsmandat som fastsat i traktatens tidligere artikel 113 .
<P>
De siger , at De nsker en politik til narkotikabekmpelse , for det er det , som bekymrer folk .
Det bekymrer ogs os .
Og jeg vil tillade mig at stille Dem et sprgsml , hr .
Cook : Mener De , at den betnkning , der er udarbejdet af fru d ' Ancona - som i vrigt deler Deres politiske overbevisning - gr i samme retning som folks bekymringer ?
<P>
Flles mnt . De - den britiske regering - har ret til at vlge ikke at deltage .
Der kan ikke gres indsigelse mod det .
De siger , at der er mange risici , der er for mange usikkerheder , vi vil flge en vent og se-politik .
Men ser De , hvad angr Det Europiske Folkepartis Gruppe , tager alle regeringer dette skridt den 3. maj .
Vi lber disse risici , og vi vil betale usikkerhedernes politiske omkostning .
De har ret til at vlge , men jeg m sige Dem , at dette er en magelig holdning , at vente p , at risiciene og usikkerhederne lidt efter lidt forsvinder , og som alle magelige holdninger har den en pris , som De p et tidspunkt kommer til at betale .
<P>
De har talt om at bekmpe svindel , at undg misbrug af penge .
De har ret .
Vi er enige , og dette Parlamentet har altid get i front i denne kamp , men jeg synes ikke , det er intelligent at udsprede mistanke om , at skatteborgernes penge misbruges i Den Europiske Union .
Udfr en undersgelse , og gennemfr en sanktion .
Men lad vre med at sprede denne mistanke , for det er i vrigt ikke sandt .
<P>
Og endelig , hr . Cook , talte De i Deres indlg meget om samarbejde , marked , effektivitet , pragmatisme .
Verden har ndret sig siden Monnet og Schuman , sagde De , og det er sandt .
Men denne verdens idealer har ikke ndret sig .
Europa er ikke kun et marked , hr .
Cook , for til dette forml skabte De i tresserne EFTA .
Europa er meget mere end et marked .
<P>
Da De , det britiske folk , i 1974 godkendte tiltrdelsen til De Europiske Fllesskaber ved en folkeafstemning , der var udskrevet netop af en socialistisk regering , blev De ikke kun en del af et marked , men af et vigtigt , et meget vigtigt politisk projekt .
<P>
Og jeg ville meget gerne hre det britiske formandskab tale mere om Europa som et politisk projekt og ikke kun som et markedsprojekt .
Dette er meget vigtigt , fordi dette Parlament mener , at Den Europiske Union er et politisk projekt , og vi ser gerne , at det britiske formandskab ikke tager fejl af dette , for - og jeg citerer Lord Halifax - vi nsker ikke , at det gr Dem som manden , der ikke ved , hvor han gr hen , og som derfor kan ende alle steder .
<P>
Sdan m det ikke blive , hr. formand for Rdet , og vi hber , at Deres formandskab vil blive vellykket og frugtbart for alle .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , Storbritannien overtager formandskabet for Rdet ved et vigtigt vendepunkt i Europas historie .
Det kommer nu til at phvile det at indlede tiltrdelsesforhandlinger med de nye ansgerlande , som hver isr har specielle kendetegn .
P den ene side er der alle de lande , der alle har vret under det , som vi under den kolde krig kaldte et diktatur , og p den anden side er der Cypern .
Storbritanniens og Cyperns historie har vret tt forbundne og er til en vis grad forlbet parallelt i flere rhundreder .
Som Cyperns kolonimagt og siden garantimagt har Storbritannien haft en positiv , men ogs i visse tilflde meget negativ indflydelse p udviklingen p en , og det har derfor en forpligtelse over for Cypern : Det skal indlede tiltrdelsesforhandlinger med Republikken Cyperns regering i nden af de beslutninger , der gang p gang er truffet i denne mdesal og af Kommissionen og Rdet , nemlig at en lsning af Cypern-problemet ikke er en forudstning for tiltrdelse .
Dette betyder , hvilket ogs kommissr Van den Broek understregede , at Cypern ikke kan anvendes som gidsel af tyrkerne .
Det var , hvis jeg forstod ret , ogs det , som formanden for Rdet hentydede til i sin tale .
<P>
P trsklen til det nye rhundrede str Den Europiske Union dog ogs over for en rkke andre problemer og samtidig store fremtidsudsigter .
Efter det usdvanligt vellykkede luxembourgske formandskab str det klart , at de tidligere fremsatte pstande om , at de mindre lande ikke kan magte et seksmneders formandskab for Rdet , er gjort til skamme , og Storbritannien har nu overtaget det problem , som beskftigelsen udgr , samt forpligtelsen til at flge op p det ekstraordinre beskftigelsestopmde i Luxembourg .
Der skal arbejdes videre med Agenda 2000 og gives nye impulser til svel Unionens indenrigspolitik som dens udenrigspolitik i en verden , hvor grnserne er ved at blive nedbrudt .
<P>
MU ' en er et andet stort kapitel , som der er talt vidt og bredt om .
Og det er ikke det eneste .
Ligestilling , ungdomspolitik , sundhed , kultur , milj , transport , telekommunikation , landbrug , turisme , energisektoren og s mange andre sprgsml m fremmes .
Det britiske formandskab begynder i en periode , hvor alle m nske hinanden held og lykke i fremtiden .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , Robin Cook er begyndt med at minde om det , som alle formnd siger , nr de tiltrder , ambitionerne og s videre .
Mske er det vrd at minde om det , som alle formnd siger ved deres afsked , og det er sukket over , at et halvt r har vist sig at vre en meget kort periode .
Det er mske efter den lange nskeliste vrd at blive mindet om .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om beskftigelsen og socialpolitikken .
Jeg sttter mig her til en artikel , udgivet af formandskabet med titlen : Europe working for the people , der indeholder to prioriteter , der drejer sig om beskftigelse .
Den frste er den skaldt tredje vej i Europa : konomisk reform baseret p " employability  .
Den anden er uddannelse og ikke regler .
<P>
Jeg vil i frste omgang koncentrere mig om det andet punkt .
Efter min mening kommer betydningen af kombinationen fleksibilitet og sikkerhed , en kombination , som vi i Europa-Parlamentet finder meget vigtig , hermed ikke til sin ret .
Endvidere kommer den konomiske betydning af en god socialpolitik med gode sociale spilleregler heller ikke rigtigt til sin ret .
Det er ikke et forsvar for stivhed og bureaukrati , men reformer af konomien gennemfres trods alt bedst og nemmest , hvis mennesker ogs har sikkerhed .
Det er allerede pvist i flere undersgelser .
De samme undersgelser pviser endvidere , at omskoling og efteruddannelse har de bedste vilkr , hvis folk betales godt .
Det er nsten en tragisk modstning : Jo ringere man bliver betalt , desto ringere er ogs ambitionerne for at blive omskolet , og desto mindre er arbejdsgivernes ambitioner med hensyn til at investere heri .
<P>
Tiltrdelsen af den sociale protokol var for os og srligt for de medlemmer i Den Socialistiske Gruppe , der arbejder i den sociale sektor , en enorm lettelse .
Vi har set undertegnelsen af den sociale protokol som Det Forenede Kongeriges valg af en anden model , en anden model ogs for Det Forenede Kongerige med en social dialog og en bedre organisation og en mere rlig fordeling af arbejdstiden .
Jeg henstiller til formandskabet om ikke at lade dette syn st i skyggen af et for snvert rb om fleksibilisering og liberalisering .
Liberalisering , der i mit land inden for sundhedssektoren har frt til , at klften mellem " haves  og " have-nots  er vokset .
<P>
Jeg er meget glad for , at De vil gre Cardiff til mere end blot en deadline .
At De der ogs vil gennemfre en frste evaluering af de nationale planer .
Men jeg vil ogs gerne bemrke , at Luxembourg virkelig betd meget mere end uddannelse , uddannelse , uddannelse og MU ' en .
Luxembourg er og bliver et valg til fordel for en " policy mix  , for en omlgning af afgifterne p arbejde til andre kilder og en omfordeling af arbejdstiden .
Cardiff br derfor vre mere end en indsamling og evaluering af planer .
Ved opflgningen af Luxembourg br man koncentrere sig om formgivningen af en afbalanceret konomisk styring i Unionen og udviklingen af en koordineret europisk beskftigelsesstrategi , inklusive skatter .
Jeg beklager at mtte konstatere , at om disse aspekter er budskaberne fra Det Forenede Kongerige i jeblikket meget vage .
Jeg hber , at der kommer mere klarhed herom i dag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand for Rdet , kre kolleger , som supplement til det , kollegerne i min gruppe allerede har vret inde p , vil jeg gerne henlede formandskabets opmrksomhed p nogle af dette Parlaments beslutningstekster fra december , der har stor betydning for bde Kommissionen og Rdet .
Parlamentet har i sin beslutning om andenbehandling af budgettet ogs formuleret nogle anvisninger , der har betydning for formandskabets arbejdsprogram , og jeg vil gerne sprge Dem , hr. formand for Rdet , om De er parat til at udtale Dem herom i dag , eller , hvis formandskabet kommer til de enkelte udvalg , tage stilling til det .
<P>
P baggrund af den vellykkede budgetprocedure for 1998 sagde vi , at vi forventer et uformelt samrd med Rdet i begyndelsen af ret , s vi kan komme i gang med at fastlgge realistiske flles budgetml i god tid .
Vi sagde for det andet , at vi i betragtning af den vellykkede procedure for landbrugsudgifterne forventer , at denne procedure institutionaliseres , og at vi br have en samtale herom senest i marts 1998 .
<P>
Derudover vil jeg gerne holde fast i , at vi i vores beslutning om Kommissionens arbejdsprogram opfordrede til , at vi snart m opn enighed mellem institutionerne , hvad retsgrundlaget angr , og jeg tror , at det britiske formandskab ogs br hellige sig dette ubehagelige emne .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at vi i betragtning af det , der blev diskuteret i Luxembourg , og som altid har vret Parlamentets opfattelse , ogs bliver ndt til at indlede forberedelserne til en reform af systemet til egne indtgter , fordi det er en meget slidsom procedure , og man ikke kan klare dette arbejde i lbet af et halvt r .
<P>
I betragtning af de erfaringer , vi har gjort i BSE-undersgelsesudvalget , savner jeg egentlig noget , som allerede skulle have vret diskuteret under det luxembourgske formandskab i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Det er fint , nr De siger , at vi nsker offentlige forhandlinger i Rdet ud fra hensynet til offentlighed og gennemskuelighed , men af hensyn til et positivt og forbedret samarbejde mellem alle institutioner , og det uafhngigt af den retlige udlgning af artikel 3 i den interinstitutionelle aftale om undersgelsesudvalgsretten , forventer jeg ogs , at Rdet nr frem til en erklring , hvorefter det fremover vil st klart , at ogs nationale ministre , uafhngigt af den juridiske udlgning af aftalen , siger , at vi af hensyn til gennemskueligheden og vores ansvar ogs flger op p invitationer fra Europa-Parlamentets undersgelsesudvalg .
Det skulle glde mig meget , om De ogs som rdsformandskab ville give et positivt svar herp .
<P>
To korte bemrkninger vedrrende landbrugspolitikken .
Det er klart , at De ogs har fremfrt de historisk betingede traditionelle landbrugsfilosofier fra Det Forenede Kongerige her .
Jeg er meget spndt p , om De vil vre i stand til at indlede den ndvendige tilpasning af bananmarkedsordningen og samordne den med de landbrugspolitiske forestillinger , som Deres rdsformandskab str for , som led i Deres rdsformandskab og ogs ud fra Deres grundlggende filosofi .
Det bliver en meget spndende debat , og jeg vil gerne tilfje , at man skal passe meget p her .
Der er behov for udbedringer , hvad angr Agenda 2000 , og det har Parlamentet ogs diskuteret : Liberalisering p den ene side , mere omfattende plg til det europiske landbrug p den anden side og samtidig en nedbringelse af udgifterne , hr. formand for Rdet .
<P>
Det er virkelig en crashkurs , som ingen kan holde ud .
Det , vi skal blive enige om , er en ndvendig reform , en tilpasning , s det bliver en glideflyvning i stedet for , der kan sttes i gang for alle involverede ud fra hensynet til en europisk landbrugsmodel og den samtidige gennemfrelse af en forbrugerbeskyttelsesklausul inden for rammerne af WTO .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , konkrete aktioner synes at vre den rde trd i det britiske formandskab .
Derfor har jeg en rkke sprgsml til hr . Cook , som jeg i vrigt nsker held og lykke med denne vanskelige og historiske opgave .
<P>
Frste punkt , Algeriet .
Det er helt rigtigt , at EU giver en hjlpende hnd , men kan det britiske formandskab angive , hvordan det registrerer de aktiviteter , der udfoldes af grupper fra Algeriet , Bahrain og gypten , der ganske enkelt sender deres aggressive planer ud i verden fra en telefax i London .
Og hvad har det britiske formandskab tnkt sig at gre ved det ?
<P>
Andet punkt , den asiatiske krise .
I juni sidste r foreslog jeg Rdet at overveje en ambassadr for den asiatiske region .
Hvornr fr jeg svar ?
Denne person burde allerede for lngst have vret til stede i den asiatiske region for at hjlpe til med at lse krisen .
<P>
I gr behandlede vi her Den Transatlantiske Agenda .
Umiddelbart fr Deres besg i Washington anmoder jeg Dem om at drfte fremtiden for SFOR med amerikanerne og at g ind for , at kulturelle audiovisuelle produkter fra Europa fr adgang til USA ' s marked .
Vil De pbegynde de ndvendige tilpasninger af EU-institutionerne for virkelig at gre udvidelsen mulig ?
<P>
Sjette punkt , Tyrkiet .
Forholdet til dette land m efter min mening ikke underordnes Cypern-sprgsmlet .
Hvad vil De gre for at ophve den konomiske blokade af Tyrkiet ?
Vi bruger Tyrkiet som NATO-partner , men er ikke villige til at skabe klarhed om landets chance for at blive medlem .
<P>
Hr . Cook , De nsker ikke at vre abstrakt , men konkret .
Her har De en chance med hensyn til stabiliteten i Europa .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg kan ikke med ord udtrykke min glde over at se formandskabet her i dag og gennem hele denne debat at bemrke mig kommissr Kinnocks tilstedevrelse , hvilket vkker mindet om de to herrers effektive samarbejde tidligere , isr selvflgelig i forbindelse med en vis lederskabskampagne i 1983 .
<P>
Jeg er henrykt over , at rdsformanden har forpligtet sig til at gre udenrigs- og sikkerhedspolitikken mere effektiv .
Jeg vil derfor indtrngende opfordre Rdet til allerede nu at begynde arbejdet med de foranstaltninger , der er fastslet i Amsterdam-traktaten om at gre den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere effektiv , herunder isr enheden for planlgning og tidlig varsling .
S vi kan komme i gang med at arbejde for en mere effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , s snart traktaten er ratificeret .
<P>
Det er klart , at den jeblikkelige prioritet m vre Algeriet , der synes at vre et land , der for nrvrende er ved at drukne i sit eget blod .
Men vi m ogs erkende , at vi kun kan n noget i Algeriet gennem stille diplomati , tillidsopbygning og ved at udvikle en dialog .
<P>
Og det er naturligvis prcis det , Parlamentet har forsgt at n frem til med sin hring om Algeriet og sine planer om at sende en delegation , der skal tale med parlamentsmedlemmer i Algeriet .
Dette viser efter min mening , at Parlamentet , nr det behandler sprgsml som disse og menneskerettighedssprgsml i almindelighed , kan spille en ansvarlig og effektiv rolle .
Jeg hber , at formandskabet vil benytte sig af dette r , 50-ret for FN ' s menneskerettighedserklring , til at f en dialog eller en trialog i gang med Kommissionen og Parlamentet for at sikre , at Den Europiske Unions menneskerettighedspolitik har strre fokus og sammenhng , end den hidtil har haft .
<P>
Jeg vil ogs gerne indtrngende opfordre ham til at vre opmrksom p to omrder , der meget vel kan fortabe sig i al sthejen omkring andre drftelser .
For det frste har vi i det tidligere Jugoslavien en potentielt eksplosiv situation i Kosovo , der synes at forvrres dag for dag .
Jeg hber , at formandskabet kan tage initiativer p dette omrde .
Og det samme glder i Ukraine , hvor jeg hber , at vi vil tilskynde til , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen bliver ivrksat , som det sig hr og br , og at vi vil gre alt , hvad vi kan , for at tilskynde til reformer i Ukraine , hvor situationen forvrres dag for dag .
<P>
Endelig glder jeg mig over engagementet , hvad angr udvidelsen , men jeg hber , at vi kan have vores opmrksomhed rettet mod Europa-konferencen , for jeg er overbevist om , at den giver mulighed for et sandt europisk omrde , der vil gre det muligt for os at udvikle en dialog med de lande , der endnu ikke er rede til at slutte sig til Den Europiske Union , eller som er i forhandlingsfasen , sledes at vi kan f dem til at fle sig som en del af vores familie s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg anerkender forpligtelserne over for Tyrkiet , og jeg hber , at vi kan f Tyrkiet med om bord , sfremt de er rede til at acceptere Den Europiske Unions ambitioner og krav med hensyn til udvidelse , isr hvad angr Cypern .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Bernard-Reymond">
Hr. minister , jeg har to minutter til at henvende mig til Dem i .
<P>
Jeg vil bruge ti sekunder til udtale mit oprigtige nske om , at Deres halve rs formandskab bliver en succes , og til at hilse Deres bestrbelser p at tilnrme Deres land til den europiske opbygning velkommen .
<P>
Tilbage har jeg 110 sekunder til at anstille fire betragtninger over udtalelser , som De selv eller Deres premierminister har fremsat i dag eller inden for de sidste par uger .
<P>
Den frste drejer sig om Deres meget rosvrdige nske om at bringe Europa nrmere sine borgere .
Efter min mening har man endnu ikke har gjort sig tilstrkkelige overvejelser om begreberne  nrhed  og  subsidiaritet  , som ikke betyder det samme .
Det er vigtigere for EU at finde ud af , hvilke sprgsml der skal prioriteres hjst , og p hvilket plan de skal lses , end at kaste sig over alle mulige dagligdags sprgsml for at vre tt p borgerne .
Jeg hber , at der takket vre Deres pragmatiske indstilling vil kunne gres intelligente fremskridt vedrrende denne problematik .
<P>
Anden betragtning : De nsker at spille en ledende rolle i Europa .
Hvem kan have noget imod det ?
Men tror De ikke , at De ved at ngte at g med i euro-samarbejdet fra begyndelsen , og endog i EMS ' en , selvom Deres konomi muliggr det i lige s hj grad som andres , ja i visse tilflde i hjere grad end andres , svkker den intention , som De erklrer ?
<P>
Hvis De er for europisk til London og ikke europisk nok til Bruxelles , br De vlge fremtidens og modets vej og flgelig ikke vente med at flytte ind i huset , til andre har indrettet det .
<P>
Tredje betragtning : De flder en meget hrd dom over den flles landbrugspolitik .
Alligevel udtaler De nske om at finde en tredje vej mellem liberalismen og protektionismen .
Det vil sige , at De er enig i , at man over for globaliseringen , som nok rummer flere fordele end ulemper , men hvis indre logik alligevel frer til ensretning , skal udvikle et samfundsprojekt , et egentligt europisk projekt .
Et af elementerne i dette projekt er en bestemt mde at opfatte landbruget , landdistrikternes udvikling og miljet p ; det br De ikke glemme .
<P>
Fjerde og sidste betragtning : Hvert af de store europiske lande bidrager til den europiske opbygning med sine historiske erfaringer .
Disse historiske erfaringer skaber ofte frygt og stereotype forestillinger hos andre .
P kontinentet har man i international politik ofte det indtryk , at Kanalen er strre end Atlanterhavet .
Tnk p det , nu hvor De skal lede Europa !
<P>
Endelig , hr. minister , hvis De tager lidt hensyn til disse fire betragtninger , vil franskmndene tilgive Dem , at De gav startskuddet til deres formandskab i Waterloo .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som jeg har prvet at fremfre hele formiddagen , s har vi et alvorligt problem : Nu har vi kun 13 minutter til 30 minutters indlg .
Det kan selvflgelig ikke lade sig gre .
Vi har to muligheder .
Alle de talere , der mangler , er fra PPE eller PSE .
Enten skal talerne med tre minutter indvilge i at tale i to minutter , og dem med to minutter indvilge i at tale i halvandet minut , eller vi skal afslutte debatten med rdsformanden nu .
Er grupperne indforstet med det ?
Jeg ved godt , at det ikke er srlig tilfredsstillende , men det er de to muligheder , vi har .
Reaktionen tyder p , at medlemmerne helst vil have kortere taletid i formandens nrvr .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg taler noget hurtigere og beder tolkene om undskyldning .
Hr. formand for Rdet , de sidste ugers udvikling i Den Europiske Unions asylpolitik bekymrer os meget .
Vi anbefaler , at det fr srlig bevgenhed i Deres rdsformandskab .
I lbet af de sidste par dage har jeg haft lejlighed til at besge de kurdiske flygtningelejre i Italien og kunne i den forbindelse konstatere , at den officielle beskrivelse af tilstrmningen af flygtninge til Den Europiske Union ikke stemmer overens med virkeligheden .
<P>
Det var noget , jeg konstaterede med en vis bitterhed , fordi den europiske offentlighed har fet det indtryk , at vi str over for en masseoversvmmelse af mennesker , der kommer hertil fra Tyrkiet , fra Irak .
Der er i virkeligheden tale om et par hundrede mennesker , der er under det italienske politis overvgning og de italienske myndigheders strenge kontrol , og hvis asylsager fres nje i henhold til loven under den strengeste kontrol og uden bevgelsesfrihed .
<P>
Den var den frste konstatering , som leder mig hen til den nste : Med den tiltagende fordybelse p det konomiske omrde og med den tiltagende mngde af retsregler inden for det indre marked mangler Den Europiske Union en analogi i retsakterne inden for de grundlggende borgerlige frihedsrettigheder og organisationen heraf .
Der mangler en klar definition af de ydre grnser og myndighedernes kompetence , nr det drejer sig om at beskytte de ydre grnser .
<P>
Vi har heller ingen indvandrerlovgivning i Den Europiske Union , hvilket frer til , at asyllovgivningen altid bliver nglen til indvandringen , og at en grundlggende rettighed , nemlig den grundlggende rettighed til asyl , i sidste ende bliver accepteret i mindre grad .
Vi har ikke brug for nogen femrsfrister til at harmonisere asyllovgivningen , indvandrerlovgivningen og lovgivningen om de ydre grnser .
Tvrtimod !
De sidste ugers begivenheder viser , at man burde have fremskyndet det .
Hvis De ogs tager hensyn til det i Deres rdsformandskab , ville vi vre Dem meget taknemmelige .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg glder mig over det britiske formandskab , der har en positiv holdning til den videre udvikling af Unionen .
Siden 1979 har Margaret Thatchers og John Majors regeringer gjort alt for at holde den europiske sociale udvikling tilbage .
Det har frt til en ensidig udvikling af Unionen og p et bestemt tidspunkt ogs til en uacceptabel diskrimination mellem arbejdstagerne i EU .
Fundamentale sociale rettigheder mtte ikke glde for Det Forenede Kongerige .
Heldigvis har Labour-regeringen gjort en ende p dette , og den sociale protokol kan nu fungere for de femten og derefter indg i Amsterdamtraktaten .
<P>
Hr. formand for Rdet , De har klart understreget , at De vil gre MUen til en succes .
For befolkningen vil MUen blive en succes , hvis der ogs udbygges en social Union .
En social Union , der opretholder principperne i den sociale markedskonomi , det vil sige baseret p social retfrdighed og solidaritet .
<P>
Problemet med det indre marked er , at den sociale dimension ikke i tilstrkkelig grad flger med udviklingen .
Jeg er derfor ogs bange for , at det britiske formandskabs sociale program p dette omrde ikke giver tilstrkkeligt perspektiv .
Der foreligger for f lovgivningsinitiativer til at forstrke den sociale sokkel med minimumsnormer svel med hensyn til arbejdsmarkedspolitik som den sociale sikkerhed .
<P>
Det chok , som den brutale lukning af Renault-Vilvoorde for et r siden gav , synes vk .
Rbet om et mere socialt Europa synes kun at vre et fjernt ekko .
Det ville vre en stor fejl nu at undervurdere den presserende ndvendighed af et mere socialt Europa .
Et socialt pres , der ogs spiller en rolle , nr vi taler om den tredje fase af MUen , ogs nr vi taler om tiltrdelsesforhandlinger , om beskatning , og srligt nr vi taler om beskftigelse , der ikke kun m dreje sig om uddannelse og omskoling , men ogs om arbejde via transeuropiske netvrk , lokale tjenester , miljinvesteringer og lignende .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet . Tillad mig at sige til Dem , at det gldede mig meget at hre , at de store miljomrder vand , luft og affald spiller en rolle p Deres prioritetsliste .
Hvis det britiske rdsformandskab hjlper Europa-Parlamentet i den forbindelse , vil det blive et af de mest progressive og vellykkede formandskaber .
Jeg vil dog ogs gerne bede Dem huske p , at det , De kalder generelt , betyder integration i andre politiske omrder , at De ved revisionen af strukturfondsforordningen skal vre helt klar over , at miljpolitik finder sted i alle strukturfonde , og at De ogs skal have opmrksomheden henledt p det i det nste halve r og venligst ogs sige det til alle andre .
Nr jeg ser hr. trafikkommissren nikke , giver jeg samtidig ogs udtryk for min begejstring over , at De forbinder trafik- og miljpolitikken med hinanden , for det er nogle vigtige omrder .
Hvis De reducerer udledningerne af skadelige stoffer dr , vil jeg vre Dem meget taknemmelig .
<P>
Det kommer selvflgelig ikke som nogen overraskelse , at jeg forventer , at De prioriterer forbrugerbeskyttelsen hjest i Deres Agenda .
De har ikke ytret Dem derom , men jeg ved , at Deres hjerte er fuldt af det .
Deres hjerte er bestemt s fuldt af det , at De p fredag vil flge meget opmrksomt med i , hvilken beslutning WTO-panelet trffer vedrrende hormonsprgsmlet , og sikkert forsikre rdsformandskabet om , at Den Europiske Union vil holde fast ved sit forbud mod hormoner og vkstfremmere .
<P>
Jeg vil gerne sige noget andet i forbindelse med forbrugerbeskyttelsen , og det er det , som alle nu forventer af mig : BSE .
Selvflgelig har jeg noget at sige til det emne .
Det er sikkert bare et tilflde , at Kommission i dag helt i begyndelsen af det britiske rdsformandskab vil overveje en delvis ophvelse af eksportforbuddet , og jeg ved , at De , hr . Kinnock , har kmpet en brav kamp for det .
Jeg er p Deres side , nr forbrugerbeskyttelsen og sikkerheden spiller en rolle i det , og jeg vil gerne bede Dem , hr. formand for Rdet , om at sige det klart og tydeligt , at Storbritannien - selvom De er formand for Rdet , og netop derfor - fuldstndigt uegennyttigt vil srge for , at sikkerhed og gennemskuelighed fr frsteprioritet , at bedrageri i forbindelse med f.eks. kdhandelen og andre ting vil blive bekmpet , og at De ikke bringer den tillid , som De ogs har genskabt til Europa , til EuropaParlamentet og hos befolkningen , i fare .
<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , vi glder os over den britiske regerings beslutning om at stte kampen mod organiseret kriminalitet verst p dens dagsorden for formandskabet .
Medens al kriminalitet er foruroligende , s er organiseret kriminalitet srlig afskyelig , fordi den infiltrerer og ernrer sig af samfundet selv .
Intet civiliseret land og ingen union af civiliserede lande kan vre imdekommende eller tolerante over for organiseret kriminalitet , og Den Europiske Unions borgere har efter vores mening ret til at forvente den strkeste handlekraft fra det europiske niveau .
<P>
Jeg nsker ikke at tage forskud p morgendagens debat om Ancona-betnkningen , som der allerede er blevet refereret til , men jeg kan alligevel ikke undlade p vegne af min gruppe at komme ind p narkotikasprgsmlet , for vi er strkt overbeviste om , at narkotikahandelen er i centrum for den organiserede kriminalitet .
Man kan ikke bekmpe den organiserede kriminalitet uden at bekmpe narkotikaen .
Derfor har vi som gruppe udtrykt enig og kraftig modstand mod forslagene i Ancona-betnkningen om en legalisering af cannabis og et friere udbud af alle stoffer p recept .
Hvis der havde vret tid til det , ville jeg vre kommet nrmere ind p dette aspekt , men det er der jensynligt ikke tid til .
<P>
Desuden sttter og opmuntrer min gruppe ogs formandskabets ml om at fremme politi- og toldsamarbejdet imod narkotika , om at afslutte etableringen af et Europol med reel magt og ressourcer og om at afskre forsyningsvejene for narkotika ind i Den Europiske Union .
<P>
Vores budskab til Rdet er , at det ikke er nok at etablere de rigtige politikker og organisationer : politikker og organisationer m ogs stttes , koordineres og have de ndvendige ressourcer .
<P>
Og endelig et par ord om asylpolitikken , som jeg havde hbet at kunne tale mere letflydende om .
Det er et andet omrde , hvor formandskabet burde vre mere aktivt , forud for indfjelsen af Schengen-aftalen i Den Europiske Union .
Jeg er ndt til at slutte her , men vi m til at foretage en klarere skelnen mellem politiske og konomiske flygtninge .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , i dette halvr med britisk formandskab skal der tages en rkke vigtige beslutninger med hensyn til samarbejdet med udviklingslandene .
<P>
Ud over de specifikke dossierer , som Rdet skal beslutte sig om , forekommer det mig , at der er et essentielt sprgsml , som det vil vre ndvendigt at rette al opmrksomheden p , nemlig definitionen af Kommissionens forhandlingsmandat om det eventuelt fremtidige forhold til landene i African , Caribbean and Pacific Group .
<P>
Som Europa-Parlamentet allerede har udtrykt ved et meget bredt flertal sidste r i oktober er fornyelsen af Lomkonventionen af fundamental vigtighed bde ud fra en symbolsk synsvinkel og i sine konkrete aspekter . Den er af symbolsk vigtighed , fordi alt efter hvilke beslutninger , der trffes , vil man kunne bedmme om Unionens opgave over for vores partnere fra de fattigste dele af verden bliver stadfstet , reduceret eller ligefrem annulleret .
Den er af konkret vigtighed , fordi det ogs kommer an p , hvordan man vil definere formlet med og reglerne for samarbejdet omkring Europas udvikling , og navnlig reglerne for det vigtigste instrument .
Dette vil vre afgrende for Unionens mulighed for at pvirke verdenssituationen positivt .
<P>
Parlamentet har allerede givet udtryk for , at det efter r 2000 vil vre gunstigt med en femte Lom-konvention .
Men det , som man br gre med meget mere konsekvens i forhold til tidligere , er at overfre de ml og de ider til konventionen som der er givet udtryk for p de store FN-konferencer i de senere r og i Fllesskabets dokumenter , men som kun sjldent er trngt igennem til samarbejdet .
<P>
Mlet er menneskelig udvikling ved at styrke det civiliserede samfunds vkst og forbedringen af de menneskelige ressourcer i alle verdens sydlige lande .
Den mde , hvorp landenes og de fattigste landes befolkningers lovlige interesser bliver taget i betragtning ved udarbejdelsen af de handelspolitiske instrumenter og i de internationale konomiske aftaler , er dog ogs af betydning .
<P>
Den mde , hvorp Den Europiske Union deltager i de internationale instanser som Den Internationale Handelsorganisation , er afgrende .
<P>
Indtil nu har man vret ndt til at trkke nogle dele af vores samarbejde tilbage for at give plads til andre strke interesser .
Banansagen er mske en af de mest betydningsfulde eksempler derp .
Rdet skal udtale sig om den nye bananforordning , som , s vidt vi ved , risikerer at skade nogle af de ACP-lande meget ; lande , som traditionelt er leverandrer af bananer , og i srdeleshed Somalia .
Vi skal undg en sdan situation og i stedet garantere de lande , at de kan blive i Fllesskabets banana ' s group .
<P>
Vi krver at der i alle de lov-dossierer , som for eksempel om NGO , hvor formandskabet og Rdet skal udtale sig om det decentrerede samarbejde , menneskerettigheder og lignende sprgsml , vil blive taget det rette hensyn til Europa-Parlamentets mening .
<P>
Overordnet er det , som man br genskabe , en evne , som kun Den Europiske Union kan vre i besiddelse af , til at udvikle en politisk dialog og en " strategisk alliance  med vores partnere i ulandene for sammen at tage udfordringen om globalisering op .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Hr. formand for Rdet , jeg vil ikke lgge skjul p min forbavselse .
Da De lige fr omtalte initiativerne vedrrende Algeriet , undlod De at understrege , at Europa-Parlamentet var den frste til at oprres over situationen i dette land .
Siden 1995 har Parlamentet vedtaget adskillige beslutninger om Algeriet under sine debatter om uopsttelige sprgsml .
I september tog Parlamentet initiativ til at sende en delegation til Algeriet .
Vi begyndte med at gennemfre en 48 timer lang hring af de fjendtlige krfter , dog under ordnede og rolige forhold , og vi har siden ventet i ugevis p at kunne rejse til Algeriet .
<P>
Men nu tager trojkaen , forelbig reprsenteret af hjtstende embedsmnd , til Algier .
Vi nsker selv at tage til Algier snarest muligt , det vil sige den 7.-8. februar - Parlamentets delegation samles i morgen - for at mdes med reprsentanter for samtlige politiske grupperinger i det algeriske parlament .
<P>
Vi er sikre p , at vi p dette politiske niveau , som udelukker indblanding i algeriske anliggender , eftersom drftelserne finder sted mellem parlamenter , bde vil kunne etablere kontakter med mange forskellige parter - ikke alene med politikere , men ogs med reprsentanter for det civile samfund - og tage til de steder , hvor der er blevet beget overgreb mod befolkningen .
Jeg vil gerne anmode Dem om at oplyse i Deres egenskab af rdsformand , hvordan De stiller Dem til dette initiativ .
Jeg synes , at tiden nu , hvor der fra alle sider gives udtryk for medflelse og deltagelse , hvor verden oprres over massakrerne , er inde til at anerkende , at EuropaParlamentet i mnedsvis har vret den eneste institution , som har manifesteret sin indignation . Men nu nsker vi ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , som formanden for PSE-Gruppen allerede har sagt , er vi godt klar over , at man , p grund af den livlige debat om " Agenda 2000  , og fordi der skal vre valg i Tyskland , vil n frem til anden halvdel af ret , inden vi vil kunne diskutere den flles landbrugspolitik .
Vi slr alligevel fast , at man ikke kun kan spille en forsvarsrolle i et sprgsml , som tilmed er vigtigere nu end nogen sinde fr .
PSE-Gruppen har holdt en konference den 13. og 14. november om den flles landbrugspolitiks fremtid .
Vi talte om en ny social pagt , en pagt mellem landbrug og samfund , idet vi fremhvede , at slvhed er den vrste fjende for en flles landbrugspolitik , der gerne vil vre mere moderne og forny sig .
<P>
Vi er bekymret for , hvor lnge det varer , for siden 1995 , da Kommissionens Strategy Paper om den flles landbrugspolitiks fremtid blev vedtaget i Barcelona , er vi desvrre endnu ikke net lngere end med de generelle fremsttelser om en europisk landbrugsmodel , som mske er for generelle og for uprcise .
Udenrigsminister Cook har talt om skatteyderen , forbrugeren og om landbruget .
Ja , det er faktisk disse tre grupper , det drejer sig om .
Jeg mener ikke , at skatteyderen skal udsttes for det dilemma at skulle betale mere til finansiering af en flles landbrugspolitik .
Det drejer sig nrmere om bedre at foranledige allerede eksisterende finansieringer med mere mlrettet og gennemsigtig hjlp , s de bedre kan opfylde kravene om beskyttelse og fremme af kvaliteten .
Det er ogs dette sprgsml , der interesserer forbrugerne .
Det er ikke ved at sljfe den flles landbrugspolitik , at man bedst beskytter forbrugeren , men derimod med en kvalitetspolitik , som erfaringerne med BSE har lrt os .
<P>
Hr. formand , ud fra min vurdering er det disse punkter , der er de grundlggende .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand for Rdet , Algeriet er alvorligt sygt , og sygdommen er ikke diagnosticeret , og derfor er behandlingen meget vanskelig at gennemfre p dette tidspunkt .
Derfor haster det efter min opfattelse med at behandle to grundlggende sprgsml :
<P>
For det frste skal den algeriske regering overbevises om , at det er altafgrende , at alle ndvendige midler sttes ind for at standse de grufulde drab p s mange uskyldige , der finder sted i landet .
Den Europiske Union m samarbejde og deltage i opnelsen af dette ml og give al den ndvendige materielle , politiske og diplomatiske hjlp , der er ndvendig , og som krves og nskes af den algeriske regering .
<P>
For det andet er det for at lse konflikten ndvendigt , at denne sygdom hurtigst muligt diagnosticeres .
EUtrojkaens besg og Europa-Parlamentets efterflgende besg - som min kollega Soulier henviste til - br vre medvirkende til , at vi europere kan forst noget af det , der finder sted i Algeriet .
<P>
Hr. formand for Rdet , Algeriet er ikke kun et gas- og olieproducerende land .
Det er et middelhavsland med et stort menneskeligt potentiale , som krver privilegerede forbindelser med Den Europiske Union .
Strmmen af algeriske flygtninge til Europa er konstant .
Landets historie er forbundet med de europiske middelhavslandes historie .
Kulturen og religionen deles af millioner af mennesker .
<P>
Intet af det , der sker i Algeriet , er fremmed for kulturen , for konomien og for det europiske samfund .
Den Europiske Union og den algeriske regering m sammen overveje , hvorledes man med fuld respekt for deres respektive institutioner og magtorganer kan lse en konflikt , hvis flgevirkninger er ekstremt alvorlige for freden , stabiliteten og udviklingen hos middelhavsomrdets folk .
<P>
( Bifald fra PPE-Gruppen )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , rdsformanden gjorde os oplftede her til formiddag . Og nu et praktisk bidrag , som det britiske formandskab kan yde for at n de ml , han gjorde rede for .
En af Den Europiske Unions ubesungne succeshistorier er samarbejdet p forskningsomrdet . Denne forskning bidrager praktisk og effektivt til alle de prioriteter , han nvnte her til formiddag : arbejdspladser via innovation , bekmpelse af kriminalitet via IT og forbedring af miljet med nye energiformer .
Det Forenede Kongerige har en mtlelig og vanskelig opgave i nste mned og i de flgende mneder . Rdsformanden skal n frem til en flles beslutning om det femte rammeprogram .
Dette er en sag om flles beslutningstagning med store penge : ECU 16 , 7 milliarder - og forskellige nationale prioriteter . Har vi brug for samfundskonomisk forskning ?
Hvor meget skal vi bruge p kernefusion ?
Der er ogs tale om en hastesag , for det nye program skal starte i 1999 .
<P>
Hr. formand for Rdet , forskning er ikke nogen sensationel aktivitet , men den er meget vigtig , og det er en meget positiv europisk aktivitet med betydelig mervrdi .
Gr , hvad De kan for at n frem til et resultat i nste mned og for at hjlpe med at n de ml , der inspirerede os her til formiddag .


<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg giver nu ordet til rdsformanden , s han kan svare p de sprgsml , der er bragt op i debatten .
<SPEAKER ID=53 NAME="Cook">
Hr. formand , jeg har fundet denne formiddags debat virkelig interessant .
Der er blevet fremsat mange meget vrdifulde argumenter .
Der har vret mange stttetilkendegivelser , som jeg tror , vi kan bygge videre p i de kommende seks mneder .
Jeg m ogs tilst en privat fascination ved at forsge at forst , hvordan nogle medlemmer fik 1  minut , nogle 2 og nogle 3 minutter .
Endnu er jeg ikke kommet frem til nogen forklaring p princippet , men jeg er sikker p , at jeg vil komme til at forst det inden for de nste seks mneder .
<P>
Efter hvad jeg har kunnet tlle mig frem til , har vi haft 37 talere i lbet af de sidste tre timer .
Jeg har ti minutter .
Hvor meget jeg end mtte nske det , kan jeg ikke forsge at g tilbage og gennemg hvert enkelt af de 37 bidrag , som alle var lige interessante .
Hvis jeg skulle forsge det , ville de enkelte kun f ti sekunder hver .
S jeg vil forsge at sammenfatte , hvad der er blevet sagt og mit svar herp .
<P>
Mit udgangspunkt m vre , at min indledende tale , s vidt jeg har forstet det fra den diskussion , jeg har lyttet til , fik en bestelseskarakter .
Jeg hber , at jeg har ret , nr jeg siger dette , selvom jeg vil vre klog nok til ikke at bringe det til afstemning !
Der var mange varme og velkomstfyldte bidrag .
Jeg tog endog bemrkningerne om , at vores formandskabsprogram mindede et medlem om rock & roll som en tilslutning til det .
Selv hr . McMillanScott nskede det britiske formandskab velkomment , selvom han senere i sin tale syntes at tale sig vk fra sin velkomst .
<P>
( Munterhed ) Hvis jeg ikke nu fr svaret p alle de sprgsml , der er rejst , og de argumenter , der er fremsat , s m De ikke tro , at de ikke er taget omhyggeligt til efterretning , og at de ikke vil blive erindret i de kommende mneder .
Der har vret bred tilslutning blandt de tilstedevrende medlemmer for mine indledende bemrkninger om vores program .
For det frste fler jeg mig meget opmuntret over det store antal bidrag , der hilste den betydning velkommen , som vi tildeler et program , der er direkte relevant for Europas borgere og vlgere .
Hvis vi atter skal gre det europiske projekt legitimt blandt vores folk , m vi sikre , at vi viser , hvordan projektet er relevant for vores folk .
<P>
Under det britiske formandskab vil vi gre det ved hjlp af direkte inddragelse af vores folk i formandskabet .
For eksempel har vi allerede inddraget brn fra hele Europa i udformningen af vores logo .
Vi har en ordning med at sende nogle af vores unge fra Storbritannien rundt omkring i Europa som ambassadrer for en dag .
Det glder mig at kunne sige , at nogle af mine kolleger , ssom Klaus Kinkel , er get med til at modtage en britisk studerende hos dem i n dag som ambassadr for en dag .
Jeg vil holde et nje je med , hvor godt de klarer sig , for vi er altid p udkik efter en god ambassadr !
<P>
( Bifald ) Nr vi tager til Cardiff , der , som Wayne Davis s rigtigt sagde , vil vre en meget vigtig begivenhed for Europa , for Storbritannen , men ogs for Wales - vil vi ogs vre vrt for et alternativt topmde for NGO ' er og andre , der mdes i to dage umiddelbart fr det formelle topmde , s de i deres egen midte kan udforske temaerne for et folkets Europa og derefter gre deres egne anbefalinger og konklusioner tilgngelige for regeringschefernes topmde , der flger efter .
<P>
Alt dette vil ikke hjlpe os med at n det , vi nsker , medmindre vi beviser , at Den Europiske Union og det britiske formandskab kan arbejde for Europas folk i sprgsml af virkelig betydning .
Det mest gngse argument , der blev ytret i de mange indlg , vi har hrt i denne debat , var den gentagne udtalelse , at Europa m prioritere en sejr i krigen mod narkotikahandelen og narkotikabaronerne .
Sidste r dde 6000 mennesker i hele Europa tragisk som flge af narkotikamisbrug - fortrinsvis unge mennesker , et enormt spild .
Og denne tragedie er ikke begrnset til disse individer .
Narkotikaens udbredelse i vores samfund truer med at korrumpere dele af vores civile samfund , og vi har alle en interesse i at sikre , at vi dmmer op for denne narkotikatrussel .
Jeg forsikrer Dem om , at det vil st hjt p det britiske formandskabs dagsorden .
<P>
( Bifald ) Hjt placeret blandt vores prioriteter er ogs sprgsmlet om beskftigelse , som mange af dem , der bidrog til debatten , ogs understregede .
Cardiff-topmdet vil give os en fremragende anledning til i Rdet og i Parlamentet at se p de fremskridt , der er gjort med de handlingsplaner , der er udarbejdet i henhold til retningslinjerne fra Luxembourg .
Hvor store fremskridt gr vi egentlig i Europa i forbindelse med erhvervsuddannelse ?
Hvor store fremskridt gr vi i retning af at skabe muligheder for de langtidsledige ?
Hvor godt investerer og bruger vi de ekstra midler , der blev fundet i Luxembourg til at skabe jobmuligheder ?
Og hvor meget mere har vi gjort for at fjerne hindringerne for det indre marked , for at fremme velstanden og mulighederne for vores folk ?
<P>
Men der er ogs en anden dimension til folkets Europa .
En af de vigtigste fordele , Europa kan tilbyde sine folk , er fordelen ved fred og sikkerhed .
Udvidelsen vil vre en vsentlig del af denne proces .
Men som en rkke talere har ppeget i denne drftelse , m vi trffe aktive foranstaltninger for at bringe stabilitet til de omrder ved Europas grnser , der trues af konflikt .
Jeg er fuldt ud enig i det argument , som en rkke talere kom med om , at situationen i Kosovo er uacceptabel og meget ustabil .
<P>
( Bifald ) Der er intet andet sted i Europa eller p Balkan , hvor universiteterne har vret lukkede i seks r , og det er ikke acceptabelt i moderne tid .
Tragedien er , at i udenrigspolitik fr det arbejde , der gres med at forhindre konflikter , aldrig den samme offentlige opmrksomhed , som reaktionen p konflikten , nr vores forsg p at undg den har slet fejl .
Det br ikke aflede os fra betydningen af at tage alle de skridt , vi kan for at stabilisere situationen p Balkan og isr for at undg , at Kosovo-konflikten breder sig til yderligere vold .
<P>
Som del af det generelle program til fremme af sikkerhed og stabilitet hber jeg , at vi i dette formandskab vil n frem til den aftale om en adfrdskodeks og vbentilladelser for vbeneksport , som en rkke medlemmer har refereret til , sledes at vi i Europa kan f en klar og fast flles standard for eksport af vben , og sledes at ingen af de europiske lande finder , at de indtager en holdning til et menneskerettighedssprgsml blot for at blive underkendt af en partner .
Lad os sikre , at vi str sammen over for dette meget vigtige sprgsml , og at vi har n flles standard vedrrende menneskerettigheder og vbeneksport .
<P>
( Bifald ) Det ville vre rigtigt at sige , at et af de andre mest hyppige temaer for indlggene var den chokerende og dybt foruroligende situation i Algeriet .
Jeg kan acceptere den iagttagelse , der blev gjort af en rkke af dem , der bidrog til debatten .
Delegationen kan ikke i sig selv lse problemet .
Men den m vre udgangspunktet .
Jeg hber , at den delegation tager afsted snart .
Jeg hber , at den delegation vil komme i tide til at kunne orientere Rdet ( almindelige anliggender ) ved dets mde den 26. januar , og at vi derfra vil kunne skride til de konkrete og srlige skridt , Europa kan tage for at stte en stopper for terrorismen .
<P>
Lad mig i mellemtiden , siden jeg er blevet irettesat for dette punkt i min indledende tale , sige , at jeg fuldt ud forstr det velkomne udspil , som Europa-Parlamentet er kommet med i denne sag .
Det kommunik , der blev udsendt i gr efter det politiske udvalgs mde , tilskynder isr til flere parlamentariske kontakter mellem Europa og Algeriet .
Jeg mener , at dette er en meget vigtig del af vejen til at bringe Algeriet til en mere ben og mere demokratisk situation .
<P>
Selvom der blev sagt meget , som jeg er enig i og lidt , som jeg ikke er enig i , ville det vre forkert af mig at slutte mine bemrkninger uden at tilkendegive uenighed med hr . Gollnischs bemrkning om handel .
<P>
Vi m vre helt klar over , at der ikke er nogen vej fremad ind i det nste rhundrede og et nyt rtusinde ved at vende tilbage til det sidste rhundredes protektionisme .
<P>
( Bifald ) Millioner af vores europiske borgeres job er afhngige af eksporten til resten af verden .
Vi kan ikke krve frihandel til de steder , hvortil vi eksporterer , og samtidig holde fast ved protektionisme for os selv derhjemme .
<P>
( Bifald ) Og ej heller br vi betragte det som en trussel . Som resultat af den friere handel i verden bliver andre dele af verden mere velstende og rige .
Tvrtimod udgr det en mulighed for os .
S lnge folk forbliver i fattigdom , kan vi ikke slge dem vores eksportvarer .
Hvis de selv fr en blomstrende konomi , s er der et strre marked for Europa og for de mennesker , der arbejder p vores fabrikker .
<P>
Hr. formand , jeg er meget bevidst om den bemrkelsesvrdige effektivitet , hvormed De lukker munden p folk , som overskrider deres taletid .
Jeg har intet nske om at lide samme skbne .
S lad mig afslutte mine bemrkninger ved at samle op p de bemrkninger , der faldt om Storbritanniens stilling .
<P>
Jeg kommer her til Dem , ikke som britisk udenrigsminister , men som formand for Rdet for almindelige anliggender .
Det er derfor ikke passende for mig at tale om eller forsge at fremme srlige nationale perspektiver .
Men lad mig sige en eller to ting om de sprgsml , der er blevet rejst om den srlige britiske stillingtagen .
<P>
Vi vil for det frste se p reformen af den flles landbrugspolitik , ikke fordi det er en britisk politik , men fordi det er en sag , der er i hele Europas interesse , og en sag , som vi har en rapport om fra Kommissionen .
<P>
( Bifald ) Der er rent faktisk en opmuntrende grad af enighed omkring denne reform .
Da Landbrugsrdet mdtes i november , nskede 14 ud af 15 medlemsstater at g videre med Kommissionens forslag .
Det er en god start , som vi gerne vil bygge videre p .
<P>
For det andet har vi , hvad den flles valuta angr , undersgt dette sprgsml meget omhyggeligt .
Den konklusion , som vi er kommet til fra vores eget nationale perspektiv , er en konklusion , der er fast funderet i en konomisk analyse , nemlig at vi for nrvrende befinder os p et helt andet punkt i det konomiske kredslb end de fleste andre lande i Europa , og at den korrekte konvergens ikke er til stede for , at vi kan slutte os til med sikkerhed .
Men det er ikke nogen principiel modvilje , og det er ej heller p nogen mde en kritik af de lande i Europa , der nsker at g videre til en flles valuta .
Under vores nste seks mneder i formandsstolen vil vi sikre , at vi til stadighed handler i overensstemmelse med vores pligt som formand , nr det glder om at etablere upartiske , effektive og kompetente ordninger for at de lande , der nsker at g videre med den flles valuta , sledes at de kan gre det med de bedst mulige udsigter for succes .
<P>
( Bifald ) Vi vil naturligvis ogs sikre , at vi ikke lader nogen problemer i forbindelse med oksekd blive en sag , der kommer mellem os som formandskab og vores pligter som formandskab .
<P>
Eftersom en eller to kolleger har rejst sprgsmlet , s lad mig svare p det , der er blevet sagt ved at sige flgende : vi har vret absolut bne om situationen vedrrende risikoen for BSE og sundhedsflgerne i Storbritannien .
Ja , jeg str foran Dem som et medlem af en regering , der ndrede den tidligere afvisning af at drfte denne sag med Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald ) Et af de frste skridt , der blev taget af vores nye landbrugsminister , var at komme til Europa-Parlamentet og drfte sagen med udvalget i Europa-Parlamentet .
Jeg kan give Dem et lfte , ikke kun i denne anledning som formand for Rdet , men ogs som britisk udenrigsminister om , at vi - hvad enten det er som formandskab eller britisk regering - vil sge altid at samarbejde og vre bne over for Europa-Parlamentet .
Vi vil aldrig nogensinde n nogen vegne , hvis vi modarbejder hinanden snarere end bent og rligt at dele de problemer , vi har , med hinanden i hbet om , at vi bedre kan n frem til en flles lsning .
<P>
Jeg vil slutte af med en sidste national tanke .
Det var med interesse , jeg noterede mig , at mange af dem , der talte fra forskellige lande , og fra forskellige partier i disse lande , ikke desto mindre alligevel gav et billede af et flles nationalt perspektiv , nr det gjaldt Europa .
Briterne er en meget ben og meget rlig nation .
Vi viser vores uenighed frem , selv foran alle de andre i Europa-Parlamentet .
<P>
( Munterhed ) Jeg vil hbe , at det britiske formandskab vil n blot t nationalt ml , som jeg ikke tror , at nogen anden nation i denne sal vil have ondt af : Jeg vil hbe , at det britiske formandskab ved dets afslutning vil vre kommet videre med at etablere en national konsensus i Storbritannien om vores fremtid i Europa .
<P>
( Kraftigt bifald ) og at vi ved afslutningen af dette formandskab vil have en britisk offentlighed , der er mere tilfreds med vores plads i Europa , mere tryg ved vores fremtid i Europa , og som anerkender , at vi kan samarbejde med Europa til vores gensidige fordel .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Rdet .
Tak for Deres samarbejde her til formiddag , og m jeg p Parlamentets vegne nske Dem personlig al mulig succes i de nste seks mneder .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=55 NAME="Lannoye">
Hr. formand , i henhold til forretningsordenens artikel 60 , stk . 2 , anmoder jeg som ordfrer om udsttelse af afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
Hr .
Bangemann udtalte sig nemlig i gr meget negativt om et meget stort antal ndringsforslag , og selvom han kan g med til nogle , finder jeg alligevel hans holdning s negativ ud fra en samlet betragtning , at jeg anmoder om udsttelse af afstemningen .
Den skal naturligvis under alle omstndigheder snart gennemfres , men inden er der behov for et samrd med Kommissionen .
<P>
Jeg kan oplyse , at jeg fremstter samme anmodning vedrrende de fire vrige sager , men iflge reglerne skal jeg gentage den .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vedtoges ) - forslag til Rdets direktiv om honning ( KOM ( 95 ) 0722 - C4-0403 / 96-96 / 0114 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<SPEAKER ID=56 NAME="Lannoye">
Undskyld , at jeg gentager mig selv , hr. formand , men jeg fremstter i henhold til forretningsordenens artikel 60 , stk . 2 samme anmodning som fr den foregende afstemning .
Jeg vil gerne fje til den oplysning til , at vi har vedtaget at anmode om ndring af retsgrundlaget , som jo er et vsentligt element i debatten .
<P>
Med hensyn til de flgende sager vil jeg gerne ppege , at Retsudvalgets udtalelse blev afgivet i september 1996 , det vil sige p et tidspunkt , hvor der herskede en anden politisk stemning end den , som vi i dag oplever .
Alle sprgsml vedrrende levnedsmidler er blevet langt mere flsomme , og jeg mener derfor , at anmodningen er berettiget .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vedtoges ) - forslag til Rdets direktiv om frugtsaft og visse lignende produkter ( KOM ( 95 ) 0722 - C4-0404 / 96-96 / 0115 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<SPEAKER ID=57 NAME="Lannoye">
Hr. formand , tredje udgave . Jeg anmoder igen om , at forretningsordenens artikel 60 , stk .
2 , m finde anvendelse .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vedtoges ) - forslag til Rdets direktiv om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mlk ( KOM ( 95 ) 0722 - C4-0405 / 96-96 / 0116 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<SPEAKER ID=58 NAME="Lannoye">
Hr. formand , fjerde udgave .
Jeg anmoder p ny om , at forretningsordenens artikel 60 , stk . 2 , m finde anvendelse , sledes at den endelige afstemning udsttes .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vedtoges ) - forslag til Rdets direktiv om marmelade og frugtgele samt kastanjecreme ( KOM ( 95 ) 0722 - C4-0406 / 96-96 / 0117 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<SPEAKER ID=59 NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg anmoder endnu en gang om udsttelse af den endelige afstemning .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , afvigende fra min gruppe stemte jeg for hr . Fayots betnkning , fordi livet uden for Parlamentet forudstter , at Parlamentet i denne sag er i stand til at tage hurtige beslutninger .
Det centrale i beslutningen er en godkendelse eller en forkastelse af dokumentet .
Alts betragtede jeg af praktiske grunde Fayots forslag som vrende godt .
Der er jo ikke tale om , hvordan man i andre sager i fremtiden skal bre sig ad .
Hvad angr beslgtede sager , som der ogs er grund til at tage frem i forbindelse med udtalelsen om Den konomiske og Monetre Unions tredje fase , tilbyder der sig sikkert talrige lejligheder til senere at fremdrage dem .
<SPEAKER ID=61 NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg stemte , i lighed med de vrige medlemmer af Gruppen Nationernes Europa , imod forretningsordenens nye artikel 79a som foreslet af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
<P>
rsagen hertil er frst og fremmest de mange formelle fejl , der knytter sig til denne tekst . Det glder for det frste mden , hvorp den blev vedtaget , idet - som jeg ppegede , da jeg stillede mit forudgende sprgsml - den udgave , der blev forelagt plenarforsamlingen , ikke var den samme som den , der var blevet vedtaget i udvalget ; den svarede oven i kbet til et ndringsforslag , som var blevet forkastet af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det glder for det andet selve indholdet af den nye artikel 79a , hvis affattelse svarer til den bestemmelse om samstemmende udtalelse , som findes i forretningsordenens artikel 80 , og ikke til bestemmelsen om obligatorisk hring i EF-traktatens artikel 109 J .
<P>
Ydermere kan der drages en instruktiv parallel til de normale hringer af Europa-Parlamentet .
Sledes er den i EF-traktatens artikel 109 J , stk . 2 og 4 , omhandlede hring af Europa-Parlamentet en obligatorisk hring af en srlig type , hvori Parlamentet anmodes om at afgive udtalelse til Rdet i dets sammenstning af stats- og regeringscheferne om konklusioner i form af anbefalinger forelagt af Rdet , i dette tilflde KOFIN-Rdet .
KOFIN-Rdet spiller i denne fordobling af rdssammenstninger den rolle over for Europa-Parlamentet , som Kommissionen normalt har , og Rdet i dets sammenstning af stats- og regeringscheferne den rolle , som Rdet normalt har .
Europa-Parlamentets bestemmelser om hringsproceduren burde derfor i lighed med de normale lovgivningsmssige hringer af Parlamentet , der et led i Unionens beslutningsproces , have foreskrevet en betnkning med en begrundelse og et forslag til lovgivningsmssig beslutning , der mundede ud i en godkendelse eller en forkastelse af Rdets  konklusioner i form af anbefalinger  , eller som foreslog ndringer heraf .
P samme mde burde man ikke have afskaffet muligheden for at vedtage ndringsforslag til forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
Denne lsning er s logisk , at - og det er afslrende - det var den , Den Europiske Union besluttede sig for , da Unionen den 28. november 1996 afgav udtalelse til Rdet i sin sammenstning af stats- og regeringscheferne om den af KOFIN-Rdet i henhold til traktatens artikel 109 J , stk . 2 , fremsatte anbefaling .
Dengang drejede det sig om afgrelsen om at udskyde indledningen af Den konomiske og Monetre Unions tredje fase ; det kompetente udvalg havde udarbejdet en skriftlig betnkning redigeret af hr .
Alman Metten med et beslutningsforslag , hvortil der i plenarforsamlingen var stillet tolv ndringsforslag .
<P>
Hvordan kan man g med til , at den mulighed , som bestod , da beslutningen om udskydelse af tidspunktet for ikrafttrdelsen af euroen skulle trffes , ikke skal best , nr selve beslutningen om dens ikrafttrdelse - som er af fundamental betydning for unionslandene - skal trffes ?
Det er et eklatant brud p grundlggende demokratiske principper fra det flertals side i Parlamentet , som uophrligt krver mere demokrati i mange af verdens lande .
<P>
Nr en parlamentarisk forsamling hres om et forslag , som oven i kbet indeholder flere anbefalinger , m den kunne udtale sig om det og foresl ndringer , tilfjelser og udeladelser ; samtlige medlemmer m kunne foresl ndringer af anbefalingerne , og medlemmerne m kunne stemme srskilt om hver enkelt af disse .
<P>
Jeg vil vdde p , at Parlamentet en dag fortryder , at det vedtog s strikt en holdning , at det har forbudt sig selv at drfte KOFIN-Rdets anbefalinger , fordi det enten skal godkende dem eller forkaste dem som helhed .
Disse anbefalinger vil jo , af politiske grunde , kunne vre meget forskellige fra Kommissionens holdninger , som Parlamentet , uden at traktaten foreskriver det , vil have givet sig tid til at udtale sig detaljeret om .
<P>
Europa-Parlamentet , som normalt lgger stor vgt p at forsvare , for ikke at sige udvide , sine befjelser , har sledes vedtaget en meget selvmodsigende holdning .
Det kan min gruppe ikke vre tilfreds med , og den vil tage alle de skridt , der er ndvendige , for at parlamentsmedlemmernes rettigheder kan bevares .
<SPEAKER ID=62 NAME="Gutirrez Daz">
Betnkningen om indfjelse af en ny artikel 79a , som er fremlagt af formanden for Udvalget for Forretningsordenen , hr .
Fayot , har vret genstand for en omfattende og dybtgende diskussion i udvalget , hvorefter der er net bred enighed , som Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre ikke har deltaget i , da vi gik ud fra et andet princip baseret p , at proceduren for Europa-Parlamentets udtalelser om listen over stater , der opfylder de ndvendige betingelser for overgangen til tredje fase i den flles mnt , skal indebre udarbejdelse af en skriftlig redegrelse og efterflgende mulighed for fremsttelse af ndringsforslag .
<P>
Tvrtimod fastslr det brede flertal , som har formet at opn den ndvendige enighed til vedtagelsen , at Plenarforsamlingen br drfte grundlaget for et forslag , der fremsttes mundtligt af det kompetente udvalg , uden at der kan fremsttes nogen ndringsforslag .
<P>
Vores gruppe har givet afkald p endnu en gang at prsentere Plenarforsamlingen for de ndringsforslag , som den forsvarede i udvalget , idet vi forstr , at der er opnet enighed p baggrund af en anden procedure , som godt nok tillader Europa-Parlamentet at udtale sig , men som ikke gr det med den form og hierarki , som vi anser for ndvendig .
<P>
Som flge heraf har vi givet afkald p endnu en gang at fremstte nogle ndringsforslag , som vi p forhnd vidste ville blive forkastet , og p trods af at vi forstr , at hr . Fayots forslag giver Europa-Parlamentet en procedure til udtalelse , da vi for vores del anser den for utilstrkkelig .
Derfor har vi valgt at undlade at stemme , idet vi anser , at denne holdning er den , der bedst udtrykker vores overordnede holdning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Lindqvist">
Der mangler grund til at g fra aftalen og ndre p arbejdsgangen bare fordi , man har lavet en tidsplan , som fremtvinger sdanne ndringer , for at beslutningerne om euroen skal kunne trffes som planlagt .
Snakken om Parlamentets selvstndighed bliver udhulet , hvis man ikke kan fremlgge nogen ndringsforslag og heller ikke foresl en delt afstemning .
Hvis aftaler kan omgs s enkelt i dette tilflde , skaber det prcedens til at gre det ogs i andre sammenhng .
<P>
til betnkning af Ford ( A4-0400 / 97 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for Ford-betnkningen om ndringer af arbejdsgangen for at lette arbejdet for Parlamentets delegation ved forligsforhandlinger med Rdet .
Betnkningen indebrer mindre forbedringer af praktisk natur .
Vi vil dog samtidig understrege vores grundlggende kritiske holdning til fremgangsmden i sig selv .
Forligsproceduren indebrer , at en central del af den faktiske lovgivningsproces sker bag lukkede dre i form af forhandlinger .
Dette strider mod grundlggende demokratiske principper , i henhold til hvilke lovgivning altid br ske i fuld offentlighed og af folkevalgte .
<SPEAKER ID=65 NAME="Marinho">
Jeg har stemt imod Fords betnkning , fordi :
<P>
Den besvarer p ingen mde det sprgsml , som Parlamentets Prsidium har rejst om behovet for at ge antallet af nstformnd fra 3 til 5 , sledes som det blev nvnt af formanden , hr . Gil Robles , da han foreslog en ndring af artikel 75 , stk .
3 ; en sdan ndring blev betragtet som den fundamentale forudstning for formandens fordeling af hverv og har vret i kraft siden begyndelsen af den anden mdeperiode .
<P>
Ved at skride til detaljendringer i andre af forretningsordenens artikler end dem , som parlamentsformandens anmodning om udtalelse havde givet anledning til , er betnkningen udtryk for hykleri ved at skabe rre og ndring i noget , for at alt skal forblive , som det var .
<P>
P denne mde bliver formandens udnvnelse af yderligere to nstformnd meningsls , da de i praksis ikke vil have nogen som helst funktion i Forligsudvalget .
Ud over den indlysende diskrimination , der ligger i at have flere nstformnd med samme funktioner , nogle af frste rang , andre af anden , i dette tilflde uafhngigt af nationaliteten hos de nye medlemmer , der er foreslet af formanden , hvilket aldrig synes at have vret parlamentsformandens oprindelige hensigt , er det vrd at bemrke , at den samlede fremlagte lsning er resultatet af et  korporativt  pres fra nogle af Parlamentets medlemmer , der undertiden deltager i Forligsudvalgets mder , og som ikke nsker at g glip af anledningen til lejlighedsvist at blive set .
Ligesom betnkningen ogs , uafhngigt af den kompetence , der vises i udvelsen af formandskabet for Forligsudvalget , kommer til at afspejle en forsvarsreaktion fra  fortets  side og den inerti i status quo , som formndene for de vigtigste politiske grupper ikke har haft politisk vilje til at imdeg eller overhovedet bringe klarhed over .
<P>
Fords betnkning er derfor en betydningsfuld betnkning for Udvalget for Forretningsordenen og for ordfreren , rent statistisk , men den har ikke den mindste betydning for denne institutions fremtid .
<P>
til betnkning af Lambraki ( A4-0001 / 98 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
De svenske socialdemokrater har afholdt sig fra at stemme ved afstemningen om denne betnkning .
Vores grundindstilling er , at den flles landbrugspolitik skal reformeres grundlggende .
Denne betnkning foreslr imidlertid en forhjelse af sttten , selvom det drejer sig om et meget begrnset omrde .
Forslaget indebrer en get belastning af EU ' s budget med ca . ECU 30 millioner om ret .
Vi er bange for , at der opbygges en subventionsflde for de aktuelle producenter .
<P>
til betnkning af Filippi ( A4-0002 / 98 )
<SPEAKER ID=67 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
De svenske socialdemokrater har afholdt sig fra at stemme ved afstemningen om denne betnkning .
Vores grundindstilling er , at den flles landbrugspolitik skal reformeres grundlggende .
Denne betnkning berrer detaljer inden for risproduktion .
<P>
til betnkning af Chesa ( A4-0003 / 98 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Wibe">
Jeg mener , at den flles landbrugspolitik skal reformeres grundlggende .
Selv denne sttte til nedlgning af vindyrkningsarealer er meget tvivlsom .
At udbetale sttte , som skal fre til ikkeproduktion , behver slet ikke at indebre garantier for , at produktionen ophrer .
Den kan flyttes , ndres , vende tilbage osv .
<P>
Jeg afholder mig fra at stemme ved afstemningen om denne betnkning , da jeg mener , at dette nedlgningsprojekt ikke kan ses som godt brugte penge .
<P>
til indstilling af Cabrol ( A4-0004 / 98 )
<SPEAKER ID=69 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod Cabrols betnkning om et netvrk for epidemiologisk overvgning og kontrol af overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
Cabrol vil erstatte det foreslede netvrk mellem medlemsstaterne med en permanent struktur p EU-niveau .
Ordfreren vil ogs standardisere medlemsstaternes metoder og definitioner p omrdet .
Dette mener vi , er udtryk for en undvendig centralisme .
Et direkte samarbejde mellem medlemsstaterne i netvrksform burde vre tilstrkkeligt til at lse de opgaver , der opstr p omrdet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen om overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
Vi mener , at det er vigtigt , at der samarbejdes p dette omrde af hensyn til de mange sygdomme , der ikke respekterer formelle landegrnser .
<P>
Ikke desto mindre tvivler vi p , at et egentligt EuroCenter for overfrbare sygdomme er den rigtige vej , medmindre et sdant center fuldstndigt passer ind i det internationale billede .
Et EuroCenter , som fungerer uafhngigt af f.eks. WHO , kan vel ikke vre meget vrd .
<SPEAKER ID=71 NAME="Wibe">
Det er naturligvis et godt forml , man her gr i mde , nemlig oprettelsen af et center for kontrol af smitsomme sygdomme .
Jeg stiller mig imidlertid meget skeptisk over for vrdien af konstant at oprette nye institutter p  fllesskabsniveau  .
Sverige har allerede udviklet netvrker til dette forml , bl.a. i samarbejdet med WHO .
Skal der oprettes et netvrk i Europa , s skal det vre en paneuropisk struktur .
<P>
Disse stadig nye EU-institutioner krver ressourcer , og disse ressourcer skal hentes et sted .
Et positivt valg af en EU-institution krver sledes mske , isr nr vi husker p den negative indstilling til skatter i Unionen , negative beslutninger p nationalt eller globalt niveau .
<P>
til betnkning af Cabrol ( A4-0406 / 97 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Bbar">
Astma er gennem de sidste tyve r blevet stadig mere udbredt og rsag til stadig flere ddsfald .
Det medfrer bde menneskelige , konomiske og sociale omkostninger .
<P>
De seneste lgevidenskabelige data fra Verdenssundhedsorganisationen ( WHO ) tyder p , at astmaens udbredelse i hj grad hnger sammen med miljet og luftens indhold af allergener .
Disse medvirker sammen med en arvelig disposition til at udlse sygdommen .
<P>
Som lge fristes jeg derfor til at sige , at det nu er yderst vigtigt at tage fat p dette problem .
Det er , hvad Cabrol-betnkningen gr , idet den tager de forskellige menneskelige , sundhedsmssige og konomiske problemer i betragtning , som er forbundet med en begrnsning af udledningen af oplsningsmidler .
<P>
Det kan faktisk lade sig gre at tilpasse de ti millioner arbejdspladser , som det drejer sig om , i over 400 europiske virksomheder i mere end 20 konomiske sektorer til emissionsnormer , som er lavere end de i jeblikket tilladte .
Derfor glder det p dette omrde om at harmonisere emissionsgrnsevrdierne i samtlige medlemsstater og for samtlige virksomheder uanset strrelse .
<P>
Undlader man at sikre en s strikt anvendelse af reglerne , giver man frit slag for indfrelsen af en illoyal konkurrence under dkke af subsidiaritetsprincippet og sttte til SMV .
<P>
Derfor stemmer jeg for Cabrol-betnkningen , og det s meget mere som fristen for bestemmelsernes omstning og ikrafttrdelse i national lovgivning muliggr en gradvis tilpasning , der tager hensyn til de bestrbelser , som virksomhederne allerede har indledt for at beskytte brugerne blandt deres personale og befolkningen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Cushnahan">
Da jeg har brn , der lider af astma , hilser jeg udarbejdelsen af denne betnkning og mange af dens forslag velkommen .
<P>
Flygtige organiske forbindelser og andre industrielle oplsningsmidler bidrager til dannelsen af ozon ved jordens overflade .
Dette forger desvrre problemerne for dem , der lider af astma , men det bidrager ogs til hovedpine , jenproblemer og hjertesygdomme .
<P>
Derfor sttter jeg hr . Cabrols forslag om at ndre Kommissionens forslag .
Han har ret , nr han afviser Kommissionens forslag om at fritage de medlemsstater , der har udarbejdet nationale planer .
Harmonisering i hele EU er den mere korrekte tilgang .
Det sikrer ogs lighed for alle og forhindrer illoyal konkurrence .
<P>
Jeg hber , at medlemsstaterne efter afstemningen i dag vil skride til en hurtig gennemfrelse af dens forslag , endog forud for deadlinen , som er oktober 2007 .
<SPEAKER ID=75 NAME="Rbig">
En forkastelse af ndringsforslag 40 kan umuligt komme p tale for SMV ' er .
Derfor forkastelse af hele betnkningen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Sandbk">
Dette direktiv er skabt p basis af et reelt behov for at mindske emissionen af de skaldte VOC ' er .
Isr i regioner med megen industri er det en vigtig opgave for folkesundheden at bekmpe luftforureningen , en opgave jeg kun kan sttte .
At VOC ' erne ogs er med til at nedbryde ozonlaget og dermed udstte os for alvorlige klimandringer , gr kun behovet for en aktiv indsats endnu strre .
<P>
P det grundlag er det dog betnkeligt , at man ved at gennemfre det foreliggende direktiv plgger mindre virksomheder samt regionale myndigheder en lang rkke administrative byrder , hvis effektivitet man ikke kan vre sikker p .
At man baserer kontrollen p stikprver , synes jeg er problematisk , fordi man dermed straffer de virksomheder , som foretager en grundig kontrol og derfor har strre mulighed for at opdage overskridelser af grnsevrdierne .
Jeg mener , man burde vurdere , om den kontrol og den administration , som er fastlagt i direktivet , er omkostningseffektiv , og om der ikke var alternative muligheder .
<P>
Nedbrydningen af ozonlaget er et grnseoverskridende problem .
Derfor er det positivt , at vi sger flles lsninger p emissionsproblemet .
Man m dog ogs holde sig for je , at netop emissionen af flygtige organiske forbindelser har regionale konsekvenser .
I omrder med mange virksomheder , der anvender disse stoffer , er udledningen med til at danne smog med de deraf flgende sundhedsproblemer .
P den baggrund kan jeg kun sttte Kommissionens forslag om , at nationalstaterne kan udarbejde selvstndige planer for at mindske denne forurening .
Problemerne er ikke de samme overalt i Europa .
S lnge vi fastholder kravet om en reduktion af udledningerne , er det fordelagtigt , at de myndigheder , der er tt p borgerne , kan finde frem til den mest effektive metode .
<P>
Jeg sttter varmt Miljudvalgets ndringsforslag nr . 2 , 17 og 20 , som peger p , at der ogs er sundhedsaspekter forbundet med emissionen af VOC ' er .
Vi m ikke glemme , at de mennesker , der til daglig arbejder med de organiske oplsningsmidler , udsttes for en stor sundhedsrisiko .
Dette direktiv vil ogs forbedre disse menneskers hverdag .
Derfor vil jeg gerne opfordre til , at nedbringelsen af emissionen sker ved , at man finder alternative produkter .
<SPEAKER ID=77 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg sttter denne betnkning i dag .
Astma er en sygdom , der nu nrmer sig epidemiske proportioner .
Den rammer unge som gamle .
Det ved jeg alt om , for jeg lider selv af astma .
Og min 14-rige datter lider ogs af astma .
<P>
Der er stigende bevis for , at dette er en af nutidens forbandelser , der enten er forrsaget eller forvrret af det niveau af luftforurening , som vi er tvunget til at indnde . Kommissionens tiltag med henblik p at faststte emissionsbegrnsninger for industrielle oplsningsmidler vil hjlpe med til at sikre folkesundheden .
Det vil reducere ozonen ved jordens overflade , som ikke blot forvrrer astmaen , men ogs giver hovedpine , jenproblemer og endog hjertesygdomme .
<P>
Betnkningen gr ogs ret i at krve foranstaltninger til beskyttelse af arbejdernes sikkerhed i virksomheder , der fremstiller eller anvender oplsningsmidler .
<P>
Eftersom Kommissionen foreslr en deadline , der hedder 2007 for virksomheder , nr det glder opfyldelse af dens sikkerhedsniveauer for emissioner af oplsningsmidler , er det kun fair at krve opfyldelse af det ambitise ml om en reduktion p nsten 70 % af emissionerne af oplsningsmidler fra hndvrks- og industriaktiviteter .
<P>
Jeg hber , at medlemsstaterne ogs vil benytte sig af hr .
Cabrols forslag om , at de vil kunne plgge endnu strengere restriktioner . Aktionen p EU-plan br kun vre et grundlggende minimum , som kan forbedres af det enkelte land , der mtte nske at reducere emissionerne af oplsningsmidler yderligere .
<P>
til betnkning af Lannoye ( A4-0401 / 97 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , i svaret p vores bidrag af i gr til betnkningen af Lannoye og isr til forslaget om honning svarede kommissr Bangemann , at formlet med mrkningen ikke var at afklare sprgsml , der har med produkternes kvalitet at gre , eller sgar at trffe foranstaltninger til sttte af biavlerne .
<P>
Jeg m sige , at jeg blev noget forblffet over disse udtalelser , fordi jeg jo - mske er jeg naiv - altid har antaget , at det egentlige forml med mrkningen var at informere forbrugerne , ogs om kvalitet og oprindelse .
Hvis det sker , bliver forbrugerne nemlig automatisk informeret om produkternes kvalitet .
Det omfatter s ogs en sttte til hjtkvalificeret honning fra vores biavlere og en beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen , som Kommissionen jo selv reklamerer for med dyre annoncer p glanspapir .
En god anvendelse af europernes skattepenge i vrigt , isr nr Kommissionen ogs opfordrer til at nyde honning med njagtig lige s stor respekt som St .
Ambrosius . Det er implicit en foranstaltning , der kan bidrage til at opretholde en biavl , der er stor nok til at sikre den vrdifulde bestvning .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at mine kolleger her er get s massivt ind for vores forslag for ogs at sikre , at forbrugerne stadig kan skelne mellem landbrugskvalitetsproduktet honning fra vores medlemsstater og den billige importhonning , der er af drligere kvalitet .
Det glder mig , at hr . Lannoye og Parlamentet har besluttet at undlade at stemme om den lovgivningsmssige beslutning .
P den mde spares vi nu for at f at vide , hvad der skete med min betnkning om forbedring af produktionen og afstningen af honning i juni .
Rdet har faktisk ikke taget en skid hensyn til , at vi her vedtog 22 forslag og min betnkning enstemmigt .
Som punkt A vedtog Rdet et par dage efter forordningen , sdan som Kommissionen havde foreslet den , i nattens mulm og mrke .
I september fandt jeg ud af , efter at have talt med landbrugsministrene , at de fleste ikke havde nogen anelse om , at de havde afvist vores forslag .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Jeg har givet Dem dobbelt s megen taletid , som De tilkommer , fordi jeg stter pris p Deres tilstedevrelse her i salen .
Men trk den nu ikke for langt .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Jeg har ikke trukket den for langt .
Jeg ville blot fortlle , hr. formand , hvordan Rdet har behandlet vores ndringsforslag .
Jeg havde ikke mulighed for at fortlle det i gr , hvor jeg ikke fik taletid .
<P>
Nr det er vigtige sprgsml vedrrende naturen , miljet og produktionen , der drftes , kan man ikke f ordet .
Vi har tid nok til alle mulige andre begivenheder i verden , men ikke til , hvad der ligger EU-borgerne p sinde .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Det erkender jeg er et vsentligt problem , fru Lulling , men for at gre noget ved det , m De kmpe for sagen i Deres egen og de vrige grupper .
Jeg er ndt til at flge forretningsordenen .
Desvrre .
Den forretningsorden har De , ikke jeg , vedtaget !
<SPEAKER ID=82 NAME="Souchet">
For at man kan forst problematikken med hensyn til honning , skal jeg indledningsvis minde om , at bier spiller en afgrende rolle for planternes bestvning , at Frankrig er Europas nststrste honningproducent , og , endelig , at honning er et traditionelt produkt.Min gruppe har derfor stemt for en rkke ndringsforslag i Lannoye-betnkningen , som tager hensyn til disse forhold .
<P>
Hvad bevarelsen af den franske biavl angr er det bekendt , at EU importerer stadig mere honning fra Kina , stlandene og Sydamerika , som slges til lave meget priser .
Det er derfor , at vi betragter honning som et levnedsmiddel , som hidrrer fra landbruget , og som forbindes med et oprindelsessted . Vi gr sledes ind for , at det skal vre obligatorisk at angive oprindelseslandet , dels for st sikre overholdelsen af en rkke kvalitetskriterier , dels for at bevare den europiske , herunder den franske , honningproduktion .
<P>
Man skal , ud over sektorens konomiske betydning med hensyn til antallet af arbejdspladser i svel produktions- som anvendelses- og distributionsleddet , erindre sig honningproduktionens miljmssige betydning .
Et stort antal plantearter , som ikke er selvbefrugtende , kan kun formere sig ved , at deres pollen spredes af bier . Et omrde uden biavl er et omrde , hvor biotopen er i fare .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at advare Kommissionen mod de skadelige virkninger af visse insektbekmpelsesmidler , som nogle fr er overtrukket med .
De skal kunne drbe bier .
Jeg er i min egenskab af borgmester for Luon personligt blevet gjort opmrksom p problemet af folk i regionen , der beskftiger sig erhvervsmssigt med biavl . De har konstateret , at anvendelsen af visse fr overtrukket med insekticider har frt til en reduktion af bisvrmenes strrelse og en nedgang i honningproduktionen .
I departementet Vende har man som et forsg forbudt anvendelsen af de pgldende fr . Jeg synes , at dette eksempel viser , hvor stor betydning interaktionen mellem visse agrokemiske produkter og miljet kan have .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at tage hensyn hertil , nr den udsteder markedsfringstilladelser .
<P>
Endelig er det ndvendigt i svel fllesskabslovgivningen som de internationale aftaler , der indgs inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen , ikke alene at bevare oprindelsesbetegnelserne og benvnelserne som princip , men ogs kvaliteten af de produkter , der markedsfres under disse oprindelsesbetegnelser og benvnelser .
Jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt det er for os , at man sikrer , at honning fortsat klassificeres som et landbrugsprodukt .
Det m under ingen omstndigheder betragtes som et industriprodukt , sdan som det sker i nogle af ordfrerens ndringsforslag , som vi er get imod .
Hvis man nemlig p lngere sigt gr over til at betragte honning som et industriprodukt , vil man meget hurtigt opleve en uheldig udvikling med administrative krav ( om varedeklaration m.v. ) og misbrug af oprindelsesbetegnelser og benvnelser til fordel for kommercielle mrker , som vil svkke alt det , der forbinder honningproduktionen med et bestemt omrde .
<P>
til beslutning om UEFA / Coca-Cola Cup ' en


<SPEAKER ID=83 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt imod resolutionen , da vi mener , at sprgsml om sport ikke ligger inden for , og br forblive uden for , Parlamentets og EU ' s kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ford">
Hr. formand , som initiativtager tilbage i december til anmodningen om en udtalelse fra Kommissionen i sagen om inddragelse af en plads i en europisk konkurrence for vinderne af Coca-Cola Cup ' en , og forfatter sammen med min kollega , Tony Cunningham af De Europiske Socialdemokraters Gruppes resolution , er jeg glad for , at Parlamentet vil sttte Football League i deres strid med UEFA .
<P>
UEFA ' s handling truer snesevise af britiske fodboldklubbers trivsel ved udsigten til , at Coca-Cola Cup ' en successivt mister interesse , tilskuere , fjernsynsdkning og sponsorer .
Hvorfor ?
Som straf for , at sammenslutningen af klubber i den britiske frste division ( Premier League ) ikke har pareret ordre og fulgt UEFA ' s linje vedrrende divisionens strrelse .
Men Coca-Cola Cup ' en drives af Football League og ikke af Premier League .
Dette er absolut ulogisk og klart i modstrid med fllesskabsretten om misbrug af dominerende stilling .
Fodbold er en sportsgren , men det er ogs en vigtig europisk industri .
Den kan ikke unddrage sig flgerne af europisk lovgivning .
Jo snarere UEFA vgner op og erkender denne kendsgerning , jo bedre vil det vre for dem , for fodbolden og dens fans .
<P>
til betnkning af Souchet ( A4-0410 / 97 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Blot">
Det vsentligste i denne problematik behandles i punkt B og kapitel 8 , hvori der udtrykkes nske om strre ligevgt og symmetri i forbindelserne mellem EU og USA , frst og fremmest p det handelsmssige , men ogs p det sikkerheds- og forsvarsmssige omrde .
<P>
Jeg tager forbehold med hensyn til punkt H , som udtrykker tilfredshed med samarbejdet mellem EU og USA i forbindelse med kriserne i det tidligere Jugoslavien og Mellemsten .
Efter vores opfattelse har USA intet at gre i det tidligere Jugoslavien , som ikke er et amerikansk , men et , i bred forstand , europisk anliggende .
Hvad Mellemsten angr fordmmer vi USA ' s politik over for Irak , som udhungrer den civile befolkning .
<P>
Endelig er der , selvom det er rigtigt , at EU og USA har mange flles vrdier , ogs forskelle mellem de to unioner . Den klassiske europiske humanisme er ndt til at forsvare sig mod et samfund , der udelukkende bygger p penge , sdan som det i alt for hj grad er tilfldet med USA .
<P>
Ydermere forekommer det ndvendigt at knytte det grsk-katolske steuropa , Rusland indbefattet , til det vrige Europa .
En styrkelse af forbindelserne med USA er kun berettiget , hvis der samtidig sker en styrkelse af forbindelserne med steuropa .
Ellers bliver verden enpolet og udelukkende domineret af USA ' s magt .
Jeg stemmer hverken for eller imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Rovsing">
De dybtgende ndringer , som det internationale landskab har gennemget siden 1980 ' erne , har ogs ndret forholdene mellem EU og USA .
Den konstante amerikanske bevgenhed , som kendetegnede det meste af efterkrigstiden , ledsages ikke mere af en systematisk interventionsvilje i tilflde af kriser i Europa .
Den nye amerikanske holdning krver strre europisk selvstndighed .
Betnkningen anerkender den nye situation , men fastslr samtidig , at der stadig er behov for et tt samarbejde over Atlanten med henblik p at sikre fred og stabilitet i verden og respekt for vrdier som demokrati og menneskerettigheder .
De europisk-amerikanske meningsforskelle glder isr konomi- og handelsomrdet .
Disse uoverensstemmelser skal EU og USA , som ordfreren s rigtigt ppeger , arbejde p at nedbringe til et minimum .
<SPEAKER ID=87 NAME="Souchet">
Jeg er meget glad for , at Parlamentet med stort flertal har vedtaget den betnkning , som jeg fremlagde om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og dens medlemsstater og USA .
<P>
Jeg mener , at det krver opfyldelse af en rkke forudstninger , hvis den transatlantiske konomiske dialog , som fremover vil st i centrum for vores forbindelser med USA , skal blive en succes .
<P>
Indledningsvis er det absolut ndvendigt , at europerne formr klart at erkende og tydeligt give udtryk for deres egne interesser .
Det er ligeledes ndvendigt at opstille en nje , relevant og realistisk definition af , hvilke interesser EU og USA har til flles , at beskrive dem konkret , og i fllesskab klart fastlgge , hvilke temaer der skal indg i dialogen .
Denne burde herefter gre det muligt for de to partnere at fremme opfyldelsen af deres flles interesser , bl.a. nr det glder om at finde lsninger , dels p de problemer , som stadig udestr , dels p sprgsmlet om , hvordan de mange gnidninger , som en sdan overlapning af interesser uundgeligt medfrer , bedst kan hndteres .
Hvordan uoverensstemmelser skal hndteres , m underkastes en benhjertig og indgende drftelse , hvor man ikke stiller sig tilfreds med en blot og bar advarselsmekanisme .
<P>
Om den transatlantiske dialog bliver en succes , afhnger desuden af , om medlemsstaterne og erhvervslivet deltager aktivt i den .
Uden en sdan deltagelse risikerer europerne p grund af den store forskel mellem EU ' s og USA ' s karakter og funktionsmde at f mindre ud af dette instrument end amerikanerne .
<P>
Det srlige ved den transatlantiske dialog bestr formentlig i , at den er bedre rustet end andre til at behandle alle mulige emner , selv de mest mtlelige ; det kan eksempelvis dreje sig om finansielle tjenesteydelser , sociale og miljmssige normer og ekstraterritorial lovgivning , som kan gre udenlandske investeringer usikre i juridisk henseende .
Det kan nvnes , at man i de mere skrbelige dialoger , som USA for nylig har taget initiativ til , bl.a. inden for rammerne af APEC og p det panamerikanske topmde , hidtil omhyggeligt har undget disse emner .
<P>
Den transatlantiske dialog vil kun virkelig bre frugt , hvis europerne forstr at udvise sammenhold og fasthed i forsvaret af de interesser , som de har defineret som flles .
Vores amerikanske partnere forstr at forsvare deres nationale interesser med stor kampiver .
De venter , at vi gr det samme .
Derfor m Kommissionen , nr den forhandler eksterne handelsforbindelser med USA , meget omhyggeligt pse , at der er symmetri i de fordele , som man tilstr hinanden , og at forhandlingerne har altomfattende karakter .
Det er ligeledes ndvendigt , at Den Europiske Union rder over permanente instrumenter , som , om ndvendigt , kan reprsentere en trovrdig trussel om repressalier over for vores partnere .
<P>
Endelig har den interparlamentariske dialog med USA en ganske srlig betydning p grund af den afgrende rolle , som den amerikanske Kongres spiller p det udenrigspolitiske og isr det udenrigshandelspolitiske plan . Veltilrettelagt og indstillet p at tage ethvert emne op vil den kunne udgre et meget nyttigt instrument til direkte , gensidig informationsudveksling og konfliktforebyggelse .
<P>
Opfyldes alle disse forudstninger , vil man kunne sp den nye transatlantiske dialog en lovende fremtid .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Efter- og videreuddannelse
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0405 / 97 ) af Waddington for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport om adgang til efter- og videreuddannelse i Den Europiske Union ( KOM ( 97 ) 0180 - C4-0208 / 97 ) .
<SPEAKER ID=90 NAME="Waddington">
Hr. formand , kolleger , eftersom dagen i dag er en srlig dag for det britiske formandskab , er det passende at citere fra en udtalelse med titlen " Partnere i Europa : Om at lre og arbejde sammen  . De frste ord heri er : " Succes med at fremme beskftigelsesegnethed og tackle arbejdslsheden vil blive en vsentlige test for , om EU vil f Europa til at arbejde for folk .
Beskftigelsesegnethed er af vital betydning bde for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked , og nr det glder om at give folk sikkerhed i jobbet ved at udstyre dem med den uddannelse og de frdigheder , de har brug for for at kunne tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring  .
<P>
Det er derfor p hje tid , at Europa-Parlamentet og Kommissionen nu behandler en betnkning om adgang til efter- og videreuddannelse , som er blevet udarbejdet som et resultat af en henstilling fra Rdet fra 1993 .
<P>
Denne henstilling pegede p 15 omrder , hvor man mente , at medlemsstaterne havde behov for at trffe foranstaltninger for at fremme udviklingen af adgangen til erhvervsuddannelse .
Men den kommissionsrapport , der blev til som et resultat af denne henstilling , giver os ikke de data , der er ndvendige for at fastsl , om der er gjort nogen fremskridt , og den vurderer ej heller den indvirkning , som de europiske uddannelsesprogrammer og strukturfondsmidlerne har haft p udviklingen af adgangen til erhvervsuddannelse og den indvirkning , de har haft p beskftigelsesegnetheden i medlemsstaterne .
Rapporten giver i det store og hele kun eksempler p bedste praksis , som blev indsamlet fra medlemsstaterne i 1993 .
<P>
Rent faktisk blev de allersidste statistiske data , vi har om voksne europeres deltagelse i erhvervsuddannelse , produceret af Eurostat i 1996 .
Eurostat undersgte de over 30-riges deltagelse i erhvervsuddannelse over en fire ugers periode i 1996 , og de fandt ud af , at kun 3 , 6 % af europerne havde deltaget .
Der var betydelige uligheder i adgangen , og dette bevis p ulighed bakkes op af mange andre undersgelser .
Der er strre sandsynlighed for , at folk , der fr adgang til erhvervsuddannelse , er i arbejde , at de er i hjtstende eller lederjob , at de er yngre og mere hjtkvalificerede , at de er nordeuropere og arbejder for strre virksomheder .
<P>
Den Europiske Union , medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter anerkender utvivlsomt og helt klart , at der er behov for strre adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse for voksne for at ge beskftigelsesegnetheden , sikkerheden i jobbet , fleksibiliteten og konkurrenceevnen .
Det er derfor ndvendigt , at der bliver gjort noget ved sprgsmlet om lave eller ulige niveauer for deltagelse i erhvervsuddannelse , og at der faststtes foranstaltninger , der skal trffes for at gre fremskridt .
Her har Kommissionen en meget vigtig rolle at spille .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender indeholder nogle meget konkrete forslag , som det er inden for Kommissionens bemyndigelse at gennemfre , og jeg tror , at Europa-Parlamentet forventer , at Kommissionen straks tager dem op .
<P>
Sammenfattet kan det siges , at Kommissionen br forelgge de nuvrende forslag om et flles st af kvalitative og kvantitative indikatorer , for at systemet til overvgning af adgangen til efter- og videreuddannelse i EU kan etableres med henblik p at mle fremskridt og levere referencepunkter .
<P>
For det andet br der igangsttes aktionsforskning med henblik p at vurdere kvaliteten og kvantiteten af den efter- og videreuddannelse , der er til rdighed for arbejdslse og underkvalificerede arbejdere , herunder ldre og personer , der befinder sig i en typisk og usikker beskftigelse .
<P>
For det tredje br der udvikles en disseminationsstrategi , sledes at succesfulde initiativer , der tages af medlemsstater , og som tages med EU-midler , kan deles mere effektivt .
Beskftigelsesudvalget foreslr , at " pragteksempler  p god praksis br prsenteres ved uddannelsesmesser over hele EU .
<P>
For det fjerde br der etableres pilotprojekter til at tilskynde enkeltpersoner til at vurdere deres fremtidige efterog videreudannelsesbehov og modtage vejledning og til at gre det muligt for virksomheder at udvikle frdighedsprognosesystemer og uddannelsesplaner ved hjlp af europiske midler .
<P>
For det femte , og det er meget vigtigt , er der behov for en koordinering af Kommissionens arbejde og programmer og langsigtede planlgning inden for erhvervsuddannelses- og beskftigelsesomrdet .
Dette kan og br resultere i en flles tilgang blandt arbejdsmarkedsrelaterede programmer ssom Den Europiske Socialfond og erhvervsuddannelsesrelaterede programmer ssom Leonardo da Vinci .
I fremtiden br erhvervsuddannelse p EU-plan ikke betragtes isoleret fra andre beskftigelsesrelaterede sprgsml ssom arbejdstilrettelggelse og jobskabelse .
<P>
Endelig er tiden inde til , at arbejdsmarkedets parter indgr en rammeaftale om adgang til erhvervsuddannelse .
De m tilskyndes til at gre det , eftersom de stort set er enige om , at der er behov for fremskridt p dette omrde , og Luxembourg-beskftigelsestopmdet gav dem et yderligere incitament .
Men hvis det ikke lykkes for arbejdsmarkedets parter at gre fremskridt her , br Kommissionen ufortvet forelgge sine egne forslag .
<P>
Reelt har der ikke vret noget bedre tidspunkt for EU til at benytte sig af lejligheden til at arbejde sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at gre livslang uddannelse til en realitet for Europas voksne befolkning , bde dem der er i arbejde og de arbejdslse .
Det britiske formandskab har lovet at koncentrere sig om at sikre fremskridt henimod smidige arbejdsmarkeder , som er lydhre over for konomisk forandring , og om at sikre , at de enkelte kan erhverve de frdigheder , de har behov for i en moderne konkurrencekonomi .
<P>
Jeg er overbevist om , at de henstillinger , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har forelagt om adgang til erhvervsudannelse , leverer en handlingsplan og nogle nye ider , der kan gre fremskridt til en realitet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Gnther">
Hr. formand , kre kolleger , man har det jo nsten , som om det her var det senere efterflgende midnatsmde , men jeg nsker ikke at drage nogen slutning om betydningen af vores emne p grundlag af det .
Vi har i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier udarbejdet en rdgivende udtalelse til min kollega Waddingtons betnkning , og selvflgelig ser vi nogle andre centrale punkter , og mske betragter vi ogs det ene eller det andet aspekt anderledes .
<P>
n ting forekommer mig at vre vigtig : I forbindelse med sprgsmlet om adgangen til efter- og videreuddannelse skal der skelnes mellem to ting , nemlig p den ene side den jobbundne sttte , for nu at kalde den det , det vil sige udviklingen af evner , der er karrierefremmende i det aktuelle job , og p den anden side foranstaltninger , der tjener til at kvalificere en person til at st bedre rustet i konkurrencen p arbejdsmarkedet .
I vores udtalelse i den forbindelse gjorde vi ogs opmrksom p de kvinder , der p grund af et andet karriereforlb ikke altid lige sdan passer ind i det skema , som danner grundlag for hele udviklingen .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig ordfrerens kritik af det stykke papir , som Kommissionen har fremlagt for os .
Ogs jeg savner en tydelig struktur og m sige , at man med en samling af enkelte eksempler sikkert godt kan bidrage med den ene eller den anden id , men at man i sidste ende ikke skaber et fundament , man kan arbejde videre p .
<P>
Der er t punkt , som vi fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier gerne vil understrege i vores eget ndringsforslag , som min gruppe har fremsat . Det vedrrer det , som ogs ordfreren nvnte , nemlig at man m have en vis portion evner for ogs virkelig at kunne udnytte de tilbud , der findes .
Derfor anser vi det i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier for srligt vigtigt , at der allerede i grunduddannelsen formidles en evne til at fortstte med at tilegne sig viden , at uddanne sig hele livet igennem og at udvikle egne initiativer for ogs at kunne udnytte de tilbud , der findes , virkelig effektivt .
<P>
Hvad angr bedmmelsen af kvalitet og kvantitet , vil vi gerne gre opmrksom p , at der sikkert altid vil vre nogle typer erhverv , hvor der tilbydes mere videreuddannelse , og andre erhverv , hvor disse tilbud ikke kan anvendes s meget , f.eks. i udtalt praktiske erhverv , og derfor br man ikke kun tage sigte p det kognitive omrde , men ogs inddrage andre omrder .
<P>
Vi vil gerne takke ordfreren for hendes arbejde og hber , at iderne falder p frugtbar jord hos Kommissionen !
<SPEAKER ID=92 NAME="Larive">
Hr. formand , som ordfrer for Udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder er jeg glad for Waddington-betnkningen .
I godt samarbejde med ordfreren , og det takker jeg hende for , og i godt samarbejde med Socialudvalget er de fleste forslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder medtaget i beslutningen .
Den positive kritik fra Udvalget om Kvinders Rettigheder af Kommissionen omfatter srligt flgende punkter .
<P>
For det frste beklager vi meget , at der i Kommissionens beretning ikke er gennemfrt en undersgelse i en rkke sektorer , der er meget vigtige for kvinder , for eksempel forvaltningen , sundhedssektoren og undervisningssektoren .
<P>
For det andet underbelyses tilgngeligheden af uddannelser for deltidsansatte og andre fleksible arbejdsformer .
Vi finder dette meget beklageligt , fordi det her drejer sig om det store flertal af kvinder .
Vi nsker en intensiv mlgruppepolitik med blandt andet specielle kurser for disse kvinder .
<P>
For det tredje , kvindelige erhvervsdrivende i mellemstore og sm virksomheder skal have strre opmrksomhed med hensyn til faguddannelser og livslang uddannelse .
Kvinder skal gennem mlrettet uddannelse stimuleres til at starte egen virksomhed og herunder ogs til at anvende den nye teknologi optimalt .
<P>
Til sidst , Kommissionen taler altid meget om " mainstreaming  , og der foreligger ogs gode planer , som for eksempel integration af lige muligheder i den generelle politik .
Jeg sprger derfor mig selv , hvorfor jeg s ved lsningen af evalueringsberetningen fr en ubehagelig fornemmelse af , at hensynet til kvinder ved uddannelse frst og fremmest bygger p argumenter som stigningen i den ldre befolkning eller p demografiske faktorer .
Kvinder er ikke klapstole , som man klapper ud eller sammen alt efter behovet p arbejdsmarkedet . Kvinder er ligesom mnd en vrdifuld hjlpekilde , der skal udnyttes nu ved at give dem gode muligheder for den uddannelse og denne livsvarige uddannelse .
Vi mener , at s lnge kvinder befinder sig i en ringere position , skal dette afhjlpes ved at ivrkstte positive aktioner .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for en som sdvanligt vel gennemarbejdet og meget god betnkning .
<P>
Samfundet forandres stadig hurtigere .
I det gamle industrisamfund var det den , der ejede penge , der havde magt og indflydelse .
I det nye samfund , der er ved at vokse frem , bliver det i stadig strre udstrkning den , der sidder p viden , som ogs vil have magten .
I det gamle samfund var magten ujvnt fordelt mellem dem , der havde adgang til pengene , og dem , der ikke havde det .
Der er en risiko for en sdan ulighed ogs i det nye samfund , hvis vi ikke srger for , at uddannelsen kommer alle til del .
Det er det vigtigste sprgsml .
<P>
Uddannelse bliver stadig vigtigere .
Vi m srge for , at alle , mnd og kvinder , i dag lavtuddannede , arbejdslse og andre fr del i uddannelsessamfundet , fr del i grunduddannelsen og fr del i den livslange indlring , hvis vi i fremtiden skal have et ligeligt samfund .
Det er den ene faktor .
<P>
Den anden faktor er , at vi , nr vi vlger uddannelse , skal vlge en uddannelse , som kan bruges i lang tid .
Det skal vre en bred grunduddannelse , da samfundet forandres i stadig hurtigere takt .
Det gr ikke at have hurtige uddannelser .
Endvidere skal det vre en livslang indlring .
Arbejdsliv og uddannelse skal integreres helt .
<P>
I dette arbejde har bde samfundet og arbejdsmarkedets parter et ansvar .
Samfundet har et ansvar for at give tilstrkkelige ressourcer , for at skabe en aktiv arbejdsmarkedspolitik , for at skabe en skattepolitik , som stimulerer uddannelse og for at skabe et socialt forsikringssystem , som ogs giver mulighed for uddannelse .
Arbejdsmarkedets parter har et ansvar , da det i fremtiden ikke bliver sdan , at man bare kan stte sig ned og forhandle om lnninger og generelle ansttelsesbetingelser .
Det bliver stadig vigtigere ogs at integrere uddannelsen som en del af forhandlingerne .
<P>
Selv havde jeg ansvaret for en betnkning for en mned siden , som handlede om ndringer i tilrettelggelsen af arbejdet .
Der er klare berringspunkter .
Det vigtigste sprgsml , nr man skal opbygge en ny tilrettelggelse af arbejdet , bliver nemlig at have et veluddannet personale , og et veluddannet personale i bredden , da der vil vre behov for at ndre tilrettelggelsen af arbejdet alt efter tidens krav .
S m man have et personale , som ogs kan se den nye tids krav i mde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke Waddington .
Det er ganske udmrkede forslag , konkrete forslag om best practices , om at bruge strukturfondene og om at forbedre statistikken .
Jeg hber , Kommissionen lytter til dem .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren mange gange .
Hun har ikke haft nogen let opgave , men hun har ikke desto mindre lst den meget fint .
Adgangen til erhvervsmssig efter- og videreuddannelse har afgrende betydning for alle lnmodtagere .
Omvendt danner godt uddannede lnmodtagere ogs grundlaget for konomisk succes for alle arbejdsgivere .
Totalt utilstrkkelige informationer og forldede statistiske data er ingen garanti for en god og meningsfyldt analyse .
For s vidt er Kommissionens beretning desvrre ikke srlig oplysende .
P den anden side har Kommissionen p ingen mde fremlagt nogen evaluering af flleskabsprogrammernes bidrag i sine initiativer .
P europisk plan er arbejdsmarkedets parter godt nok enige om de faktorer , der har betydning for fremme af adgangen til erhvervsmssig efter- og videreuddannelse , men der er desvrre en tungtvejende hindring , fordi man ikke er enig om foranstaltningerne og gennemfrelsestrinnene .
Her ligger der alts et arbejde og venter . Det gr det nemlig vanskeligt at fastlgge de flles forudstninger og de evalueringsindikatorer , som ordfreren har foreslet .
<P>
Der skal absolut tages hensyn til finansieringen af pilotprojekter i de pgldende uddannelsesprogrammer .
Foranstaltningerne br isr omfatte kvinder samt sm og mellemstore virksomheder .
Informationsarrangementer med deltagelse af arbejdsmarkedets parter kunne faktisk vre en hjlp .
Det er ndvendigt at koordinere projekterne p beskftigelsesomrdet og projekterne inden for erhvervsmssig efter- og videreuddannelse .
En rammeaftale om virksomhedernes bning over for erhvervsmssig uddannelse er sikkert ogs nskvrdig .
Om egne vurderings- og vejledningstjenester , der igen medfrer udgifter , er absolut ndvendige , vover jeg dog at betvivle .
<P>
Tillad mig at gre opmrksom p en risiko .
Rdets henstillinger fra 1993 om adgangen til erhvervsmssig efter- og videreuddannelse har efter arbejdsmarkedsparternes mening desvrre nsten ikke haft nogen effekt p udviklingen i medlemsstaterne .
Efter EFS ' s mening findes der kun et meget begrnset antal gode eksempler .
Det vil sige , at mangelen p plidelige og stabile strukturer og mekanismer forhindrer et vellykket arbejde p dette omrde .
Arbejdsmarkedets parter er den dag i dag ikke enige om , hvorvidt et direktiv er ndvendigt .
Det m overvejes nje , og det er ogs et subsidiaritetssprgsml .
Dette sprgsml omfatter alts subsidiaritetsprincippet .
For at opn en vellykket gennemfrelse af retningslinjerne til denne beretning fra Kommissionen er der stadig nogle problemer , der skal lses . For lnmodtagernes og arbejdsgivernes skyld skal de dog elimineres jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=95 NAME="Flynn">
Hr. formand , lad mig frst takke fru Hermange fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for det grundige arbejde , de har gjort med PEPPER II-betnkningen .
<P>

PEPPER II-betnkningen giver et overblik over den mde , hvorp medlemsstaterne har fremmet lnmodtagernes andel af overskud og virksomhedens resultater siden 1992 efter vedtagelsen af Rdets henstilling om dette selvsamme sprgsml .
<P>
Siden vedtagelsen af PEPPER-betnkningen i januar sidste r har man blandt mange andre emner drftet lnmodtagernes andel i forbindelse med grnbogen om partnerskab - vejen til en ny tilrettelggelse af arbejdet .
<P>
De beskftigelsesretningslinjer , der blev vedtaget i december , opfordrer ogs arbejdsmarkedets parter til at forhandle aftaler om at modernisere tilrettelggelsen af arbejdet med det forml at gre virksomhederne produktive og konkurrencedygtige og opn den krvede balance mellem fleksibilitet og sikkerhed . I denne sammenhng kunne lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater antage en strre betydning .
<P>
Som PEPPER-betnkningen viser , er overskudsdeling i alle tilflde forbundet med hjere produktivitetsniveauer , uanset hvilke metoder , modelspecifikationer og data der anvendes .
Andre positive virkninger af ordningerne er i relation til lnfleksibilitet , beskftigelse og lnmodtagerdeltagelse .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at den indvirkning , som ordninger med lnmodtagernes andel i kapitalen har p beskftigelsen , produktiviteten og lnfleksibiliteten , br undersges nrmere . Vi er enige med Parlamentet i , at det ofte kan vre vanskeligt at mle den eksakte indvirkning af sdanne ordninger , isr p grund af de forskellige skatte- og socialsikringsordninger , der findes i medlemsstaterne .
Medlemmerne vil vre klar over den store mangfoldighed her , og det er meget vanskeligt at f den rigtige vurdering og analyse af komparative data .
<P>
Endvidere sttter Kommissionen , eftersom mangelen p komparative oplysninger synes at udgre en hindring for at kunne fremme ordninger for lnmodtagernes andel i overskud og resultater , iden om at igangstte tilskyndelsesforanstaltninger , der skal fremme informationsudvekslinger mellem medlemsstater , for s vidt som der findes passende midler hertil .
Jeg tror , at det er kernen i den anmodning , som ordfreren og Parlamentet fremkommer med her i dag .
<P>
Ansgerlandene kunne ogs opfordres til at deltage i denne srlige henseende , for s vidt angr udveksling af god praksis og information .
<P>
Med hensyn til andre aktioner , der er foreslet af Parlamentet , vil Kommissionen foretrkke at vente , indtil de endelige resultater fra den hring , der blev indledt med baggrund i grnbogen om tilrettelggelse af arbejdet , plus sprgsmlet om at nedstte en arbejdsgruppe , vil kunne tages under overvejelse inden for rammerne af en eventuel opflgning p grnbogen .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil selvflgelig ogs gerne takke ordfreren for det udfrte arbejde og ogs ordfrerne fra de andre udvalg , der har bidraget med gode ting .
Jeg vil imidlertid stille et fundamentalt sprgsml .
Jeg tvivler p , at Kommissionen virkelig er i stand til at styre dette store problem p den rette mde .
Faktisk drejer det sig om et subsidiaritetssprgsml .
Politisk konkurrence ligger p lberne hos flere hjt placerede personer i forskellige medlemsstater .
Det er mit indtryk , at det omfang , hvormed man tror , at man med uddannelse endnu til en vis grad kan fre politisk konkurrence , spiller en rolle ved afgivelsen af informationer .
Rapporterne fra medlemsstaterne indeholder for lidt information .
Den Europiske Kommission har vedrrende dette ogs forsmt at overvge en rkke forhold , som for eksempel forvaltningen , sundhedsvsenet , uddannelse og livslang uddannelse , programmer som ADAPT og Det Europiske r for Livslang Uddannelse .
Det har vi heller ikke information om .
Nr vi ser p tallene fra Eurostat , m vi konstatere , at det deraf fremgr , at de mennesker , der arbejder hos store virksomheder , har meget strre chancer for at flge uddannelser , der betales af arbejdsmarkedets parter end dem , der arbejder i de mellemstore eller sm virksomheder .
Man burde sammen udvikle strategier , Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne .
Efter min opfattelse mangler dette stadig i alt for hj grad .
Mske kan der gres noget ved dette som flge af beskftigelsestopmdet .
<P>
Vi snakker alle meget om " employability  .
Hvis der er noget , der giver mennesker en chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og til at blive mere konkurrencedygtige i forhold til mennesker , der lige har afsluttet den rigtige uddannelse , s er det livslang uddannelse og at koncentrere opmrksomheden herom .
Det er Kommissionens opgave at f medlemsstaterne til at sttes deres egne interesser til side for den almene europiske interesse .
Jeg anmoder kommissren om srligt at give dette punkt et nrmere indhold .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , det er endnu en gang lykkedes for fru Waddington at udarbejde en fortrffelig betnkning om en vigtig sag .
Den voksne befolknings muligheder for at f efteruddannelse bliver endnu vigtigere , nr befolkningen bliver ldre og kravene i arbejdslivet vokser .
I betnkningen konstateres , at der skal fokuseres p kvinder , arbejdslse , personer med en mangelfuld uddannelse og ldre medarbejdere .
<P>
Selv vil jeg specielt minde om de ldre medarbejderes ret til efteruddannelse .
En person p 45 r er kun net ca. halvvejs i sit arbejdsliv , s der er grund til at uddanne ham eller hende .
Grunduddannelsen hos de 45-rige eller ldre er normalt drligere end hos dem , som er yngre .
Dette br vi ikke glemme .
<P>
En anden gruppe , som har svrt ved at blive optaget til efteruddannelser , udgres af dem med atypiske arbejdsforhold , hvoraf de fleste er kvinder .
Uddannelsen af disse mennesker skal specielt ges , s vi hindrer medarbejdernes inddeling i to kaster : de faglrte med fast arbejde og en reserve med midlertidige jobs .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til lyknskningerne med Waddingtons udmrkede betnkning .
Jeg vil gerne lyknske hele det sociale udvalg , dels med denne betnkning , dels med den betnkning , vi vedtog for omkring en mned siden , og som handlede om livslang indlring . Begge disse betnkninger er meget vigtige .
<P>
Der skrives jo meget godt om livslang indlring , om videreuddannelse og om uddannelse i det hele taget .
Der rder vel ingen strre uenighed om ndvendigheden og vrdien af videreuddannelse .
Desuden er dette sprgsml kommet overordentlig meget i fokus nu i forbindelse med topmdet i Luxembourg , hvor man ogs talte om og fokuserede p , hvor vigtigt det er med videreuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse .
<P>
Virkeligheden ser imidlertid lidt anderledes ud .
Vi kan virkelig sprge , om uddannelsen er blevet bedre .
Vi ved alle , at grunduddannelse er en forudstning for , at man skal kunne udnytte videreuddannelse .
Alligevel sker der dagligt nedskringer i grunduddannelsen , i folkeskolen .
Der findes f.eks. lrerlse timer , og der er mangel p skolemateriel .
Man har for store klasser , s de elever , der har behov for hjlp til at lre at lse , skrive og regne , ikke kan f den hjlp , de behver .
Disse elever er alts allerede slet ud , nr de gr ud af skolen .
Jeg vil gerne pointere , at vi m tage vores politiske ansvar alle sammen , nr det drejer sig om at st vagt om en god grunduddannelse som en forudstning for , at man skal kunne udnytte en livslang indlring .
<P>
Nr det s glder arbejdsmarkedets parter , som tages op i betnkningen , virker det som om , at deres diskussion om , p hvilket niveau man skal trffe beslutning om videreuddannelse , er get i st .
Jeg er lidt skeptisk over for formuleringen i punkt 15 , nemlig at hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige , s skal man forbig dem og bestemme i et direktiv , hvor dette niveau skal ligge .
Jeg tror ikke , det er en god vej at g , da det vil vise sig , at lande , eller samfund , som ikke satser p videreuddannelse og god uddannelse , er de store tabere .
Det synes jeg ogs tydeligt fremgr af betnkningen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , denne forhandling om adgangen til efter- og videreuddannelse i Europa p grundlag af Kommissionens beretning og fru Waddingtons betnkning krver overvejelser p mindst tre omrder , nemlig det konomiske , det sociale og det kulturelle .
<P>
P baggrund af den fortvivlende arbejdslshed , som vi alle taler om , er det ndvendigt at undersge nrmere , hvad der ligger i udtrykkene  kmper for at bevare konkurrenceevnen p en global markedsplads  og  get konkurrence  .
Der aftegner sig nemlig bag denne debat omridset af en bredere , mere grundlggende debat om selve begreberne verdensmarkedet , fllesmarkedet og enhedsmarkedet samt om fllesmarkedets forhold til verdensmarkedet - en debat , der m fres .
Hvad er det for en markedskonomi , vi er underlagt ?
Hvad er det for en markedskonomi , vi nsker ?
nsker vi en markedskonomi , som er i bedre overensstemmelse med vores kultur og med de private og samfundsmssige interesser , der gr sig gldende i vores forskellige lande ?
Men dette emne har jeg ikke tid til at komme ind p .
<P>
Lige nu vil jeg gerne flge op p et bestemt punkt i de interessante iagttagelser , som gres i Waddingtonbetnkningen .
Jeg henvender mig i den forbindelse til kommissren , som var lydhr over for dette punkt , da jeg for to r siden rejste det over for hende i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Nr man , som naturligt er , for de gifte mdres vedkommende , som nsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet - de skaldte tilbagevendere , for nu at bruge dette ikke ligefrem knne udtryk - tager hensyn til den afbrydelse af karriereforlbet , der har fundet sted , br man s ikke ogs - og det var dette , som De var lydhr over for , fru Cresson - tage hensyn til de unge kvinder , som , fordi de har giftet sig i en ung alder og har fet brn efter at have pbegyndt en uddannelse - som de undertiden er tt p at afslutte - praktisk talt er udelukket fra at f gavn af alle de forslag , der fremsttes , netop fordi de har giftet sig i en ung alder og opdraget deres brn ?
Er dette ikke en klar uretfrdighed , som der br rdes bod p ?
Disse kvinder br ogs have ret til efter- og videreuddannelse .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede kolleger , livslang uddannelse er et must i nutidens hektiske industrisamfund for at kunne mestre de nye udfordringer , som vi alle udsttes for hele tiden .
Denne udvikling bliver allermest synlig i erhvervslivet , hvor erhvervsmssige efter- og videreuddannelseskurser og erhvervelse af faglig kompetence er en forudstning for den enkeltes karriereforlb , og ogs for bevarelsen af virksomhedens konkurrencedygtighed .
Det er en politisk opgave at skabe adgang til erhvervsmssig efter- og videreuddannelse og forme adgangen ens for alle .
Det gr ikke , at det kun er dem , der i forvejen har de bedste og hjeste kvalifikationer , der forbeholdes retten til erhvervsmssig efter- og videreuddannelse .
Skal vi ikke snarere ogs give beskftigede med en drligere uddannelse bag sig efter- og videreuddannelsesmuligheder og dermed give dem en chance for en varig arbejdsplads og karriereperspektiver ?
Skal vi ikke netop ogs komme de kvinder , der i forvejen ofte m give afkald p deres karriere p grund af dobbeltbelastningen familie / job , i mde , idet vi tager hensyn til deres behov og integrerer dem bedre i videreuddannelsen ?
<P>
Regeringerne opfordres derfor til at pvise disse misforhold og trffe modforanstaltninger .
Kun gennem omfattende information om videreuddannelsesmulighederne og sttte til videreuddannelse ved at skabe og udbygge den erhvervsmssige motivation og fjerne alle indledende hindringer kan vi tage yderligere skridt til bekmpelse af den stigende arbejdslshed og for bevarelsen af den sociale fred .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , jeg vil ikke undlade at takke ordfreren , Susan Waddington , for en usdvanlig vellykket betnkning - dette er nu altid karakteristisk for fru Waddingtons arbejde - bde med hensyn til fuldstndighed , skarpsindighed og politisk og social indlevelse .
Der er tale om efter- og videreuddannelsen , om dens effektivitet og demokratiske udformning , om hvorledes den kan gres tilgngelig , som den br vre , for alle borgerne , og om hvordan den kan vre til strst mulig gavn for Europas borgere .
<P>
Disse bestrbelser skal ikke blot gres , for at vi kan vre nyttige for vores lande eller af hensyn til os selv som borgere i Den Europiske Union , som et pskud eller et alibi , men som et vsentligt bidrag til en oprigtig og modig indsats for at bekmpe arbejdslsheden .
Nye og omstridte termer som beskftigelsesegnethed , tilpasning til og fleksibilitet p arbejdsmarkedet anvendes i stadig hjere grad . Det er termer , der er tidstypiske , men som br fratages deres karakter af mistnkeliggrelse og gives en klar definition , for det er naturligt , at sdanne termer og fremgangsmder i en arbejdslshedsperiode skaber frygt hos vores medborgere .
En omdefinering af tilgangen til beskftigelsen og herunder ogs af videreuddannelsesaspektet er et uomgngeligt krav i tiden .
Det er den mde , vi skal tage livtag med de tider , vi nu lever i .
Der er selvflgelig ingen grund til ligefrem at besynge det ansvar , vi selv i Europa-Parlamentet og i Den Europiske Union har over for arbejdslshedens mareridt .
Jeg vil imidlertid gerne understrege det heldige sammenfald , at vi i dag drfter dette problem straks efter forelggelsen af det britiske rdsformandskabs arbejdsprogram , hvor dette sprgsml gives en hj og nyskabende prioritering , og kun f dage og uger efter det ekstraordinre beskftigelsestopmde , hvor vi afventer gennemfrelsen af sraktionerne til at imdeg arbejdslsheden , og op til det kommende Europiske Rd i Cardiff .
<P>
Jeg skal slutte med to kommentarer . Jeg tror , at vi , og ogs De , fru kommissr , i forbindelse med de bestrbelser , som i Susans betnkning omtales indgende , p at udforme metoder og srlige undersgelser , vil kunne se , hvor nyttig CEDEFOP i Thessaloniki vil vise sig at vre .
Og som en sidste tilfjelse vil jeg gerne sige , at ogs i landene i steuropa br vi i forbindelse med udvidelsen , bde som led i den nuvrende frtiltrdelsesfase og langsigtet i forbindelse med disse landes fremtidige udvikling allerede nu tage skridt til at srge for , at erhvervsuddannelse bliver tilgngelig for alle .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , jeg kan p ny tage stilling til en betnkning , der kommer fra Sue Waddington .
Jeg vil igen give min sttte til hendes prcise arbejde og absolut ogs til hendes konstruktive kritik af de svage steder i Kommissionens dokument .
Her skal vi , fru kommissr , hilse det velkomment , at man som et frste forsg analyserer fremskridtene i den erhvervsmssige efter- og videreuddannelse i Unionen og medlemsstaterne .
At der er mangler , nr systemer og foranstaltninger er for forskellige i kvalitet og kvantitet , er forsteligt .
Hvad der ikke er acceptabelt , er dog , at der mangler en klar opdeling i virksomhedsbrancher og i mlgrupper - fra de aktive p arbejdsmarkedet til de ldre .
CEDEFOP og EUROSTAT skal her integreres i langt strre omfang .
Vi skal isr have beskrevet kvindernes situation .
P grund af deres deltids- og ssonbeskftigelse er de ofte udelukket fra at lre om nye teknologier og ny viden , selvom de besidder det intellektuelle potentiale i lige s hj grad som stor fleksibilitet .
<P>
Kommissionens beretning mangler balancen for fllesskabsprogrammerne , alts Det Europiske r LLL  lifelong learning  , eller ADAPT-initiativet .
Nogle kolleger har allerede gjort opmrksom p det .
Vi har stadig til gode at afstemme uddannelsesprogrammerne - ssom Leonardo da Vinci - med programmerne i strukturfondene .
Andre vigtige aktrer er arbejdsmarkedets parter .
De er enige , hvad angr den srlige sttte SMV ' erne , nye uddannelsesmetoder og en bedre gensidig anerkendelse af eksamener , men ikke enige , hvad angr beslutningstrinnene .
Allerverst p dagsordenen skal der st en rammeaftale , der tager sigte p kravene om en moderne arbejdstilrettelggelse .
<P>
Ogs den offentlige sektor betragter frst og fremmest erhvervsmssig efter- og videreuddannelse som undvrlig i krisetider , en skbnesvanger fejltagelse .
Hvordan kan mangelen p faglrte arbejdere i virksomhederne ellers blive afhjulpet ?
Hvordan kan medarbejdere stillet over for mindre og mindre produktcyklusser , ndrede produktioner og strre krav fra markedet flge med og vre up to date til det 21. rhundrede ?
I den globale konkurrence er det ndvendigt med en konsekvent fremme af de vigtigste ressourcer , nemlig de menneskelige , i form af efter- og videreuddanelse .
Desuden er den uerstattelig for den enkeltes ndelige og fysiske mobilitet og personlige udfoldelse !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , Det Europiske Rd gjorde p sit ekstraordinre mde om beskftigelse i Luxembourg klart efter- og videreuddannelse til et hjt prioriteret element i arbejdslshedsbekmpelsen , og regeringscheferne gav tilsagn om at forbedre de langtidsarbejdslses uddannelse og adgang til uddannelse .
Det er p den baggrund , vi nu gennemgr denne frste evalueringsrapport , som udgr et frste forsg p en systematisk analyse og sammenligning af situationen i de forskellige medlemsstater .
Det er dog , som fru Waddington understreger , ndvendigt at faststte flles kvalitative og kvantitative evalueringsindikatorer .
Endvidere foreslr rapporten en rkke foranstaltninger til fremme af god praksis . Jeg synes ogs , at kommissren skal lgge vgt p uddannelsens betydning for SMV .
<P>
Man ved i dag , at oprettelsen af stadig mere konkurrencedygtige arbejdspladser forudstter en meget specialiseret arbejdskraft , som er uddannet i den nye teknologi , bl.a. p kommunikationsomrdet .
Derfor br der , meget hurtigt , dels indfres srlige foranstaltninger for SMV , der gr det lettere for disse at f adgang til uddannelse , dels etableres nationale uddannelsesordninger , som kan dkke nyskabende virksomheders behov - det er dem , der skaber morgendagens arbejdspladser .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , som fru Waddington fremhver i sin udmrkede betnkning , og som det ogs her under diskussionen flere gange er konstateret , har vi brug for en reel viden om Fllesskabets uddannelsesprogrammer og i denne forbindelse ogs om strukturfondenes virke , fr vi kan beslutte om disses eventuelle fornyelse og fortsttelse .
<P>
Uddannelse , beskftigelse og konkurrenceevne er fast tilknyttet til hinanden .
Det er derfor Fllesskabets aktiviteter p disse omrder skal kunne koordineres bedre .
Den Europiske Union br dog ikke strbe efter et flles efteruddannelsessystem eller -program ; tvrtimod tror jeg , at ogs p disse omrder er medlemslandenes forskelligheder og mangfoldighed i uddannelseslsninger en rigdom , som kan vre alle til nytte .
I stedet for et flles system , skal vi forstrke samarbejdsstrukturerne .
Sledes kan vi effektivt sprede viden om de bedste lsninger og lre af hinanden .
<P>
Jeg vil gerne fremhve tre ting vedrrende erholdeligheden og kvaliteten af efteruddannelserne , nemlig jvnbyrdighed , driftighed og informationssamfundets frdigheder .
Der skal tages mere hensyn til kvindernes jvnbyrdige adgang til efteruddannelser og omskoling .
Det er naturligt , at kvaliteten af grunduddannelsen er et nglesprgsml for , hvor nyttig efteruddannelsen bliver .
Evig lyst og evne til at lre br tilegnes allerede i grunduddannelsen .
Ligeledes br grunduddannelsen bidrage til at ge alsidigheden i kvindernes fagkundskaber .
<P>
De ansatte i SMV-sektoren og ivrkstterne har behov for en speciel sttte til etablering af en passende efteruddannelse .
Den rette uddannelse vil ogs animere specielt kvinder til at starte deres egne smvirksomheder og udnytte deres frdigheder .
<P>
Omvltningerne i arbejdslivet forrsaget af informationsteknologien er den centrale udfordring for efteruddannelser .
P dette omrde skal uddannelsen vre srdeles fleksibel og mangeartet , med tanke p meget forskellige udgangspunkter og individuelle behov .
Den hurtige tekniske udvikling stiller store krav til tilpasningsevnen , og en efteruddannelse br ved siden af de faglige frdigheder fungere som en forstrkning af menneskets evner til at styre ndringer i livet .
Helhedsuddannelsen br da ogs omfatte kulturelle oplevelser og lren at forbedre evnen til aktiv deltagelse og samspil .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne sige , at fru Waddingtons betnkning er et meget positivt arbejde , isr nr man ser de forldede oplysninger , der fremlgges i Kommissionens dokument , men ogs p grund af den bureaukratiske og utilfredsstillende situation , der prger videreuddannelsessystemerne i medlemsstaterne , og i hvert fald i Grkenland .
<P>
Foruden de drligt stillede og srligt flsomme grupper , som f. eks. kvinderne , vil jeg gerne pege p tre andre vigtige grupper , som ogs andre kolleger har omtalt .
<P>
For det frste er der de mennesker , der har net den sidste periode i deres arbejdsliv , og som er uden arbejde og har videreuddannelsesmssige problemer , men ogs kun en kort periode af deres arbejdsliv tilbage .
Et karakteristisk eksempel er radiotelegrafister , der har forladt deres skibe.-For det andet er der de unge , der kommer fra universiteterne eller fra en hjere lreanstalt , men ikke er forberedt til beskftigelse i tilstrkkeligt omfang.-For det tredje er der indvandrerne .
En rkke indgreb med hensyn til sprogundervisning , kendskab til lovgivningerne og andre uddannelsesmssige ndvendigheder vil kunne f stor betydning for en bedre integration af disse mennesker p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne indlede med at rette en tak til Sue Waddington for hendes betnkning , der , som vi allerede ved fra tidligere , foreligger i en kvalitet , som helt lever op til forventningerne .
Hun har ppeget manglerne i Kommissionens beretning meget njagtigt , og jeg tilslutter mig hendes kritik af Kommissionen .
De har sikkert handlet i den bedste mening , fru kommissr , men vi mener , at Deres fremtidskoncept er alt for defensivt .
Subsidiaritet i en god mening , men netop hele netvrket af industri , indre marked og ogs euroen gr det ndvendigt med en europisk strategi .
Det er ikke nogen protest , men en opfordring til mere samarbejde .
<P>
Den utilstrkkelige assistance fra medlemsstaterne , som Kommissionen ogs har erkendt , taler for denne mangel i den europiske tankemde .
Der manglede jo sgar data for nogle sektorer , pikant nok ogs for uddannelsesomrdet .
Tallene for deltagelse i efter- og videreuddannelsesforanstaltninger er ogs interessante . Det er isr arbejdslshedstallene , der er negative .
Jeg tror , og vi hber vel alle , at det nu vil ndre sig takket vre retningslinjerne fra Amsterdam .
For vi ved alle , og jeg vil gerne gre opmrksom p det igen , at over 50 % af de langtidsledige i Europa har en utilstrkkelig eller forkert uddannelse og efter- og videreuddannelse .
Det viser , hvilken srlig betydning efter- og videreuddannelse har i Europa , isr i forbindelse med bekmpelsen af arbejdslsheden .
<P>
Den formelle adgang til efter- og videreuddannelse er sikret fuldstndigt i alle 15 medlemsstater , men virkeligheden er anderledes , borgernes chancer er helt forskellige .
Her vil jeg gerne isr henvise til fru Waddingtons krav i punkt 10 og 11 i betnkningen .
Brancherne er ogs forskellige , f.eks. byggebranchen , der har et presserende behov for nye kvalifikationer , for ogs dr er arbejdsmaterialerne og metoderne nye , og de bliver ved med at udvikle sig .
Kun 15 % af de beskftigede i byggebranchen deltager i efter- og videreuddannelse , i forsikrings- og bankbranchen ligger tallet p 57 % .
<P>
Mange lande byder p gode initiativer og muligheder , ogs Tyskland .
Jeg har dog konstateret , at alle de projekter , jeg har oplevet , interessant nok har en europisk kontekst .
Enten bliver de til dels finansieret af Europa i form af fllesskabsinitiativer , eller ogs er der tale om europiske arbejdsorienterede projekter som led i uddannelse , der er blevet formidlet af fremsynede lrere .
<P>
Den tyske forbundsprsident Roman Herzog holdt for nylig en betydningsfuld tale , som jeg ikke er enig i p alle punkter .
Men jeg deler i hvert fald hans kritik af den provinsielle holdning , der opleves i Tyskland og i andre medlemsstater .
Vi opnr ikke konkurrencedygtighed i Europa ved at nedbryde sociale rettigheder , men kun ved at fremme livslang uddannelse .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil helt rligt gerne nske ordfreren tillykke med et veludfrt arbejde .
Uddannelse hrer helt sikkert til et af de mere fngslende og mere vigtige sager for samhrigheden og for fornyelsen af ethvert udviklet samfund , og her hvor vi str p trskelen til det 21. rhundrede mener jeg , at vi p en ny mde br gre noget ved de spndinger og selvmodsigelser , som vi befinder os foran , og at kun uddannelse kan hjlpe os med at lse dem .
<P>
Der er frst og fremmest forholdet mellem den stadig mere omsiggribende og uundgelige globaliseringsproces og beskyttelsen af vrdierne , den enkeltes rdder og vrdierne i lokalsamfundene .
Derudover skal man kunne bilgge konflikten mellem tradition og modernitet , for kun med den rette balancegang mellem disse to faktorer vil det vre muligt at styre de mere globale forandringer .
<P>
Et tredje centralt element er forholdet mellem behovet for konkurrenceevne og bekymringen om ligestilling og om muligheder som alle skal have , isr de svageste og udstdte .
I det mindste kan en korrekt analyse af disse tre elementer muliggre en mere central overvejelse af problemet omkring efter- og videreuddannelse , som skal gres til et centralt ml i Den Europiske Unions aktion og i det initiativ , som skal tages p alle europiske og nationale niveauer .
<P>
Denne id om at skulle lre hele livet kan blive en af indgangsnglerne til det nste rhundrede . Man har i lang tid talt om det , men der gres stadig for lidt ved det , og det er Kommissionens meddelelse , som vi i dag diskuterer , et bevis p .
Vi bliver ndt til hurtigt at fre denne id ud i praksis og realisere den i bundne incitamenter og investeringer .
<P>
P topmdet i Luxembourg har Rdet ptaget sig en prcis forpligtelse , der gr i den retning . Vi vil i Cardiff kontrollere om medlemsstaterne viser sig at vre konsekvente .
Jeg vil ogs hbe , at Kommissionen i sit fremtidige arbejde flger alle de vrdifulde og vigtige anvisninger , som gives i Waddingtons betnkning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer . Som jeg sagde i min tale til Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse i juli mned , glder Kommissionen sig over den meget store interesse , som Parlamentet har vist denne rapport , som er blevet drftet i tre parlamentsudvalg , nemlig Udvalget om Kvinders Rettigheder , Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og , som det primre , Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Jeg takker ordfrerne , fru Larive fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og fru Gnther fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier samt , i ganske srlig grad , naturligvis , fru Waddington fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse , for den vrdifulde debat , som har fundet sted i disse udvalg , og for udtalelserne og fru Waddingtons beslutningsforslag .
Jeg kan kun vre tilfreds med Europa-Parlamentets sttte til den fremgangsmde , som Kommissionen har valgt for udarbejdelsen af denne frste situationsrapport om adgangen til efter- og videreuddannelse i Unionen .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at en regelmssig overvgning af adgangen til efter- og videreuddannelse er af stor betydning for udformningen af politikken p dette omrde , og at der fremover br lgges srlig vgt p at fastlgge flles kvalitative og kvantitative evalueringsindikatorer , som gr det muligt at sammenligne de resultater , der opns i de forskellige lande .
<P>
Den mener , ligesom Parlamentet , at EUROSTAT og CEDEFOP br have en endnu mere aktiv rolle i denne overvgning .
Den kan derfor acceptere fru Waddingtons ndringsforslag 2 og 4 og det ndringsforslag , der svarer til konklusion 2 i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , samt det ndringsforslag , der svarer til konklusion 4 i udtalelsen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
<P>
Ogs Kommissionen tillgger det stor betydning at tilvejebringe de forndne midler til p fllesskabsplan , under aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter , at udbrede kendskabet til god praksis inden for efter- og videreuddannelse p alle niveauer - virksomheder , brancher osv .
Kommissionen accepterer derfor fru Waddingtons ndringsforslag 6 .
<P>
Et andet punkt , som Kommissionen og Parlamentet er enige om , er , at arbejdsmarkedets parter har en srlig rolle at spille , nr det glder om at fremme adgangen til efter- og videreuddannelse .
De br , p et passende niveau og p baggrund af bl.a. medlemsstaternes retningslinjer for beskftigelsen , sammen fastlgge en rkke minimumsbetingelser for adgangen til efter- og videreuddannelse .
Den kan derfor acceptere fru Waddingtons ndringsforslag 3 .
<P>
Kommissionen er i vrigt af den opfattelse , at alle fremtidige initiativer til fremme og overvgning af adgangen til efter- og videreuddannelse og til udvikling af nye former for kundskabstilegnelse - herunder dem , der er forbundet med moderniseringen af arbejdets tilrettelggelse - p svel medlemsstats- som unionsplan br tages i tt samarbejde med arbejdsmarkedets parter .
Disse initiativer br vre samordnet med retningslinjerne for beskftigelsen , navnlig under hensyn til konklusionerne fra Det Europiske Rds ekstraordinre mde om beskftigelse i Luxembourg .
<P>
Jeg stoler i denne forbindelse meget p det britiske og det strigske formandskab , nr det glder om at give flere af vores medborgere adgang til efter- og videreuddannelse .
Kommissionen vil srge for komplementaritet mellem de forskellige fllesskabsprogrammer og -initiativer p dette omrde .
Den accepterer derfor fru Waddingtons ndringsforslag 5 , 7 og 8 samt det mundtlige ndringsforslag til punkt D og ndringsforslag 5 .
Den accepterer ligeledes det ndringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , der svarer til konklusion 1 i dets udtalelse .
<P>
Desuden vil Kommissionen skrpe sin opmrksomhed over for problematikken vedrrende lige muligheder i forbindelse med fremme og overvgning af adgangen til efter- og videreuddannelse .
Den kan derfor acceptere de ndringsforslag , der svarer til konklusion 8 , 10 , 11 og 12 i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Endelig vil den i sine fremtidige initiativer vedrrende adgang til efter- og videreuddannelse og tilegnelse af nye frdigheder hele arbejdslivet igennem tage hensyn til Parlamentets beslutning .
<P>
Som De ved , gjorde stats- og regeringscheferne p deres mde i mde i Essen i december 1994 investeringer i erhvervsuddannelse til en prioriteret mlstning for EU , hvilket bekrftes i pramblen til Amsterdam-traktaten .
Hjnelse og udbygning af arbejdstagernes kvalifikationer betragtes i dag som afgrende for den enkeltes mulighed for at finde beskftigelse og for virksomhedernes tilpasnings- og konkurrenceevne .
Svel konklusionerne fra Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. november sidste r som de beskftigelsespolitiske retningslinjer , som Det Europiske Rd vedtog i december mned , placerer forbedring af adgangen til efter- og videreuddannelse og udsigten til en uddannelse , som udvikler sig hele livet igennem , og som muliggr en kontinuerlig tilegnelse af nye kvalifikationer , i centrum for en aktiv beskftigelsespolitik .
Forinden havde nationale rapporter fra flere medlemsstater , bl.a. Danmark , Finland , Irland , Nederlandene , Sverige og Det Forenede Kongerige , allerede givet klart udtryk for denne holdning .
<P>
Denne rapport , som fremlgges i dag , beskriver tre vigtige resultater .
For det frste pviser den , at mlstningen om , at samtlige arbejdstagere i Unionen skal have adgang til efter- og videreuddannelse , endnu ikke er net .
Gennemsnitligt har kun godt n af hver fire arbejdstagere i rets lb deltaget i en efteruddannelsesforanstaltning , og mindre end to af hver tre virksomheder kan anses for at have udviklet en efteruddannelsespolitik .
Disse tal udgr et opmuntrende , men utilstrkkeligt udgangspunkt i forhold til den tidligere understregede teknologiske og demografiske udvikling .
<P>
Endvidere skal EU lse et problem med hensyn til ulige adgang til efter- og videreuddannelse .
Der er stor forskel p situationen , bde mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige kategorier af virksomheder og arbejdstagere .
Skematisk fremstillet ser de lande , der har de hjst udviklede virksomheder , ogs ud til at vre de mest dynamiske .
Der er sledes en vis fare for , at der dannes klfter inden for Unionen .
<P>
Endelig er det et opmuntrende fnomen , at der tages mange initiativer p dette omrde , svel af offentlige myndigheder som arbejdsmarkedets parter og virksomheder .
Den dynamik , som disse initiativer er udtryk for , bner spndende og opmuntrende muligheder , nr det glder om at udbrede kendskabet til en bedre praksis og sikre en gunstigere udvikling som helhed .
Jeg vil gerne redegre for , hvordan Kommissionen har tnkt sig at flge beretningen op , herunder isr dens forslag om at indlede en hring af arbejdsmarkedets parter .
<P>
Kommissionen har i forbindelse med indgelsen af aftalen om deltidskontrakter med stor interesse noteret sig den nye dynamik , der prger den sociale dialog p fllesskabsplan .
Hvis der ogs indledes en ny fase af den sociale dialog med hensyn til sprgsmlet om information og hring af arbejdstagerne p nationalt plan , er der mulighed for , at efter- og videreuddannelse kan indg p lige fod med de vrige sprgsml , som arbejdsmarkedets parter skal hres om .
Min kollega Padraig Flynn og jeg har nsket , at vi forud for fremsttelsen af ethvert nyt forslag til opflgning af beretningen fik en indgende drftelse med arbejdsmarkedets parter om de mulige strategier .
Vi har ligeledes noteret os , at de forskellige fllesskabsorganer har taget srdeles positivt imod beretningen .
<P>
Denne samarbejdsproces mellem Kommissionen , medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter har gjort det muligt at etablere det ndvendige grundlag , hvorp der p fllesskabsplan lidt efter lidt kan skabes en ramme , der gr det muligt for de enkelte medlemsstater og arbejdsmarkedets parter at sammenholde egne foranstaltninger med andres og lade sig inspirere af andres erfaringer .
Vi vil , som sagt , p ny overveje mulighederne for at fremstte forslag om et system til regelmssig overvgning p grundlag af flles , p EU-plan fastsatte , kriterier .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Lnmodtagernes andel i overskud ( PEPPER II )
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0292 / 97 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om beretning fra Kommissionen om fremme af lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater ( herunder besiddelse af kapitalandele ) i medlemsstaterne 1996 - PEPPER II ( KOM ( 96 ) 0697 - C4-0019 / 97 ) .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , den betnkning , som jeg i dag fremlgger , ligger i forlngelse af Rdets henstilling af 1992 om fremme af lnmodtagernes andel i virksomhedens overskud og resultater , som igen var en opflgning af en rapport fra Kommissionen , der redegjorde for situationen i 1990 .
I dette ikkeforpligtende dokument fremsatte Rdet otte anbefalinger til medlemsstaterne med henblik p at fremme lnmodtagernes andel i virksomhedens overskud og resultater og anmodede Kommissionen om inden fire r at udarbejde en beretning om , hvordan ordningerne p dette omrde i Europa havde udviklet sig .
<P>
Det er denne beretning - PEPPER II - som er grundlaget for dagens debat .
Det er imidlertid et grundlag , som m suppleres , for selvom vi glder os over beretningens eksistens og det bidrag , som den yder til at puste nyt liv i den europiske debat om lnmodtagernes andel i virksomhedens kapital og overskud , kan vi ikke komme uden om , hr. kommissr , at den ogs frustrerer os , eftersom den dels understreger , i hvor ringe udstrkning Rdets anbefalinger er blevet fulgt i de forskellige medlemsstater , dels undlader at foresl konkrete foranstaltninger for Den Europiske Union .
<P>
Derfor har Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender nsket at fremlgge en rkke konkrete forslag med henblik p at undersge betingelserne for anvendelse af PEPPER-ordninger og virkningerne af sdanne for at fremme deres udbredelse i Europa .
<P>
De meget forskelligartede typer ordninger for lnmodtagernes andel i virksomhedens kapital og overskud spnder fra overskudsdeling over blandede ordninger og virksomhedsplaner til medarbejderaktier .
Dertil kommer , at lovgivningen , som bekendt , ogs varierer meget fra land til land ; Storbritannien og Frankrig kan vel siges at have den mest progressive lovgivning p dette omrde , mens det i mange andre lande er overladt til arbejdsmarkedets parter et afgre sprgsmlet .
<P>
Lnmodtagernes andel i virksomhedens kapital og overskud tjener tre parallelle forml : at knytte de ansatte tttere til virksomheden , at fremme dannelsen af en kollektiv opsparing og at fremme investeringer .
Lnmodtagernes deltagelse gavner sledes bde arbejdsgivere og arbejdstagere i en velforstet flles interesse samt , p et andet plan , staten .
Hvorfor arbejdsgiverne ?
Fordi de meget ofte kan notere en forbedring af produktiviteten og konkurrencedygtigheden .
Hvorfor arbejdstagerne ?
Fordi de modtager et tillg til deres ln , fr mulighed for at grundlgge en formue , der vokser , og kommer til at fle , at de har andel i virksomhedens succes .
Endelig kan man p det statslige plan konstatere , at lnmodtagernes deltagelse styrker konkurrenceevnen i konomien og arbejdstagernes tilfredshed , og at den gennem finansiering af tillgspensionsfonde vil kunne udgre en form for lsning p sprgsmlet om modernisering af alderdomsforsikringssystemet i Europa .
Denne mulighed fortjener i det mindste , at der indledes en debat om den .
<P>
Endelig ser det ud til , at PEPPER-ordningerne kan have en positiv effekt p beskftigelsen , for s vidt det medfrer en ny adfrd og en ny stabilitet i virksomheden , at lnmodtagerne fr andel i dens kapital og overskud .
Beskftigelsen er et af de problemer , som optager os mest i dag .
Derfor anmoder vi Kommissionen om snarest muligt at gennemfre en undersgelse af PEPPER-ordningers virkninger p beskftigelsen , produktiviteten og lnfleksibiliteten .
Denne undersgelse skal ogs vurdere virkningerne af , at lnmodtagerne fr andel i kapital og overskud i SMV .
Hvad dette angr kan jeg meddele hr . Menrad , at jeg er fuldstndig enig i det ndringsforslag , som han har stillet , dog med forbehold af et par unjagtigheder i den fransksprogede udgave .
<P>
Lnmodtagernes andel i multinationale virksomheders kapital og overskud br efter min mening ogs gres til genstand for en omhyggelig undersgelse .
Det er derfor , hr. kommissr , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender foreslr , at der nedsttes en arbejdsgruppe bestende af reprsentanter for arbejdsmarkedets parter , medlemmer af Parlamentet og eksperter fra Kommissionen .
Vi vil gerne vide , hvad De mener om dette forslag , og anmoder Dem om i givet fald at fremlgge en tidsplan og praktiske regler for nedsttelsen af denne arbejdsgruppe .
<P>
Endelig stiller vi forslag om at ivrkstte et program , der skal fremme udveksling og information om god praksis .
Med henblik herp er der blevet knyttet en bemrkning om programmet til en konto vedrrende den sociale dialog i 1998-budgettet .
I den forbindelse vil jeg gerne oplyse , at der den 7.-8. maj 1998 i Bruxelles afholdes det frste mde for medarbejderaktionrer , hvor der vil blive etableret en europisk sammenslutning af medarbejderaktionrer .
Vi nsker , at som led i fremme af udveksling og information stilles finansiering til rdighed for dette program .
<SPEAKER ID=112 NAME="Menrad">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Hermange har udarbejdet en glimrende betnkning om lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater og om Kommissionens PEPPER-beretning for Det Sociale Udvalg .
Hjertelig til lykke !
I den forbindelse vil jeg gerne fremlgge Det konomiske Udvalgs rdgivende udtalelse , og til det forml har jeg fet tre minutters ekstra taletid fra min PPE-Gruppe .
Derfor vil jeg afslutte med at fremhve de af min gruppes grundstninger , der er indget i den rdgivende udtalelse .
<P>
PEPPER-beretningen indeholder en oversigt over de frivillige ordninger vedrrende lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater i EU og drejer sig ogs om at lre af de hstede erfaringer .
Man har navnlig , som vi hrte , hstet mange erfaringer i Storbritannien og Frankrig .
Disse medlemsstaters succes med mange ordninger hnger ogs sammen med , at iden om lovmssige rammebetingelser til fremme af lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater stttes af mange forskellige politiske krfter dr .
Fru Hermange beder Kommissionen om at styrke medlemsstaternes udveksling af informationer om ordninger for lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater og indlede informationskampagner i disse stater hos isr arbejdsmarkedets parter .
<P>
Det Sociale Udvalgs betnkning overtager tanken om en lnpolitik , der tager udgangspunkt i produktiviteten .
EU har anbefalet den til arbejdsmarkedets parter igen og igen siden hvidbogen om beskftigelse .
Lnmodtagerne ved , at det simpelthen betyder tilbageholdenhed i forbindelse med lnforhjelser .
En franc eller en mark kan kun gives ud n gang , enten kontant eller som investering .
<P>
Betnkningen og udtalelsen fastslr , at det dog ikke er tilstrkkeligt at spise medarbejderne af med et mange tak for deres indsigt .
De skal snarere kunne deltage i frivillige ordninger om overskud og investeringer , som overhovedet ikke ville vre opstet uden deres tilbageholdenhed .
PEPPER-beretningen beskftiger sig noget ensidigt med lnmodtagernes andele i virksomhedens resultater , svidt de er dokumenteret ved vrdipapirer ssom aktier , medarbejderaktier , stock options , obligationer og warrants .
<P>
Det konomiske Udvalg nvner investeringsalternativer , hvor der ikke foreligger nogen muligheder i virksomheden .
Udvalget nsker desuden at inddrage fremme af former for medarbejderdeltagelse i diskussionen , sdan som de forekommer i isr de sm og mellemstore virksomheder .
I strig og Tyskland er der tale om stille interessentskaber .
Det er ogs i overensstemmelse med ndringsforslag 4 .
ndringsforslag 2 fra Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet nsker at slette tanken om en supplerende pension i form af formuedannelse af betnkningen og af den formuepolitiske debat .
<P>
PEPPER-beretningen er jo ikke noget lovinitiativ , men en opfordring til diskussion , og man br i hvert fald diskutere dette formuepolitiske aspekt , isr fordi det jo overhovedet ikke drejer sig om en erstatning af den lovmssige socialforsikring . Hr .
Wolf , s tiltaler det mig mere , det , som De Grnnes ordfrer Joschka Fischer sagde for nylig under budgetdebatten i den tyske Forbundsdag om , at en bred lnmodtagerdeltagelse i et samejeselskabs overskud er en forudstning for pensionssikkerheden .
Tanken om lnmodtagernes egen formuedannelse hrer til de vigtigste krav fra den kristlig-sociale bevgelse .
Nell-Breuning , der har ydet det vsentlige forarbejde til den sociale encyklika Quadragesimo anno , sagde engang , at partnerskab og lnmodtagernes deltagelse kun vil gribe som en tang med to kber .
Den ene kbe er information og medvirken .
Her gr vi med engagement ind for de europiske samarbejdsudvalgs informations- og forhandlingsrettigheder .
Desuden krver vi mulighed for medvirken i det ptnkte europiske aktieselskab .
<P>
Den anden kbe er lnmodtagernes andel i den produktive formue .
Denne id om lnmodtagerandele har selvflgelig ikke kun rod i den kristlig-sociale bevgelse , men ogs bl.a. i oplysningstiden .
Fra den store engelske tnker og statsmand Francis Bacon har vi udtrykket om , at penge er som gdning , de gr kun gavn ved at spredes .
<P>
Dette 400 r gamle udtryk passer i dag til kravet om en bred spredning af den produktive formue .
Der er ikke tale om en bagudrettet formuefordeling .
Mlet er en bedre sttte fremover til de hidtil forfordelte , og det skal vre gennem subsidire lsninger .
Inden for de statslige rammer er det frst og fremmest op til arbejdsmarkedets parter at udvikle skrddersyede ordninger vedrrende lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater .
Det rigtige svar i vores tid lyder : Partnerskab i stedet for klassekamp .
I den forstand vil jeg gerne bede Dem om at godkende betnkningen af fru Hermange , som jeg gerne vil lyknske og takke mange gange endnu en gang ogs p vegne af Det konomiske Udvalg .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , kre kolleger , som det frste vil jeg gerne lyknske fru Hermange mange gange med hendes glimrende betnkning .
Hun har inddraget ider fra medlemmer af Det Sociale Udvalg i sin betnkning , og p den mde har den samlede betnkning aldrig vret omstridt .
Min gruppe er derfor mod de frste tre ndringsforslag , der blev fremsat , og for forslag nr . 4 , fordi det supplerer betnkningen fint .
<P>
I juli 1992 vedtog Rdet en henstilling til fremme af ordninger vedrrende lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater .
Rdet besluttede - jeg gengiver det kort - at skabe retlige strukturer for indfrelsen af sdanne andelssystemer , at undersge muligheden for , om der kan indfres en skattemssig motivation , at fremme ordningerne gennem information og at inddrage andre medlemslandes erfaringer , at srge for , at rets- og forvaltningsforskrifter udformes sledes , at der str en bred palet af ordninger til rdighed , som bliver genstand for forhandlinger mellem lnmodtagere og arbejdsgivere , og isr ogs at tage hensyn til det ved overenskomstforhandlinger .
Efter tre r br alle nationale oplysninger stilles til rdighed for Kommissionen , s den kan danne sig et nyt overblik .
<P>
De nationale resultater foreligger nu i Kommissionens beretning , og de er , mildt udtrykt , slle .
Bortset fra Frankrig og Storbritannien er der praktisk talt ikke noget medlemsland , der har taget nogen som helst initiativer , og der mangler helt og aldeles en grnseoverskridende informationsudveksling .
Resultatet i beretningen beviser desvrre endnu en gang , at henstillinger , der jo ikke er retligt bindende , kun besluttes af Rdet , s de kan stilles til skue .
Rdets medlemmer kommer med uldne pressemeddelelser , efter at beslutningerne er truffet , og arkiverer derefter henstillingerne i skrivebordets nederste skuffe .
<P>
Men vi vil se handling !
Netop lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater gr hnd i hnd med en forbedret produktivitet .
Den opmuntrer lnmodtagerne til at kvalificere sig , det er i hvert fald erfaringerne fra Frankrig og Storbritannien .
Og i tider med hj arbejdslshed ville det ogs kunne srge for bedre og mere sikker beskftigelse netop ved indfrelsen af ordninger vedrrende lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater i de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Derfor forventer vi af Rdet , at det holder fast ved sine egne beslutninger fra 1992 .
Men vi forventer mere af Kommissionen end blot en beretning med en beskrivelse af fakta .
Den skal foretage undersgelser om effekten af PEPPER-systemerne , indlede et program om informationsudveksling , nedstte en arbejdsgruppe til fremme af brugen af PEPPER-systemer i isr grnseoverskridende virksomheder og undersge mulighederne for et fllesskabsinitiativ til en formuepolitik ogs med henblik p at lse problemet med andelsrettigheder for vandrende arbejdstagere .
<P>
Desuden br der udvikles modelprojekter til de central- og steuropiske lande .
Vi forventer dog ogs af arbejdsmarkedets parter , at de informerer om PEPPER-systemerne og lader sig informere og tager hensyn til dem under deres forhandlinger .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , dette er jo en anbefaling fra 1992 , som iflge udvalget og betnkningen ikke har frt til srlig mange nationale aktiviteter .
Nu str udvalget i hovedsagen bag denne betnkning og de forslag til aktiviteter , som man vil indfre , skattesttte via staten , bidrag og lignende for at ge virksomhedernes gevinstandele og arbejdstagerindflydelsen .
Det er godt ! Jeg tror dog , at man meget klart skal sige , at det ikke gr hurtigere , end medlemsstaterne selv vil .
Man kan ikke komme oppe fra og sige , at sdan skal man gre , og forvente , at det selvflgelig bliver sdan .
<P>
Jeg vil srlig fremhve nogle eksempler , som har fungeret ganske godt i mit land , Sverige .
Vi har i lang tid haft kooperative virksomheder , bde producentkooperative virksomheder , f.eks. i landbrugsbevgelsen , og forbrugerkooperative virksomheder , som fungerer glimrende .
Man gr ind med en andel og har en stemme ; det fungerer alts ikke p samme mde som aktiesystemet , hvor man gr ind og kber s mange stemmer , man vil , ved at kbe mange andele .
Disse kooperative virksomheder fungerer alts godt .
De fleste af dem kan udvikles .
Desuden findes der muligheder for at bruge konomiske foreninger , som det formelt hedder , alts kooperative virksomheder , ogs for mindre virksomheder .
Jeg synes , det er vigtigt at understrege dette , og jeg vil gerne fremhve , at det mske er mere denne type aktiviteter , man skal satse p .
<P>
Selv tror jeg ogs meget p , at man sttter virksomheder , som helt og holdent er medarbejderejede .
Det giver helt andre muligheder for at skabe samhrighed i virksomheden og en flelse af , at dette er noget , man gr i fllesskab .
Dette nvnes nppe i betnkningen .
<P>
Betnkningen er dog i hovedsagen positiv , og vi fra vores gruppe synes , det er vigtigt at strbe i den retning .
Vi tror ogs , at dette kan skabe beskftigelse i Europas medlemslande i fremtiden , hvis det er udformet p den rigtige mde .
Det skal dog ske i den takt og p den mde , som hver medlemsstat selv nsker .
I hovedsagen kan vi ogs g ind for ndringsforslagene med nogle enkelte undtagelser .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at minde om , at venstrefljen , bde det politiske og det faglige venstre , aldrig p nogen mde har vret imod , at de mennesker , der arbejder i virksomheder , ogs skal have en meget , meget stor indflydelse p virksomheden , bde via virksomhedsmiljet generelt og via gevinstanvendelsen .
Men p denne mde ensidigt at begynde at betone individuelle andele , individuelle aktieindehav , som en drivkraft til en get produktivitet , synes jeg er utrolig ensidigt og meget enjet .
<P>
Det , vi nsker , er i stedet en dynamisk og kreativ udvikling vedrrende virksomhedsdemokrati .
Det ville have vret meget godt , tror jeg , hvis bde Kommissionen og ogs ordfreren havde medtaget behovet for , at virksomhederne investerer i fremtidsfonde og det , som vi for nylig talte om , om livslang indlring , s man ikke kun satser p privat ejendom , men ogs p korttidsuddannelse for at ge kompetencen , ikke bare for den enkelte , ikke bare for virksomheden , men ogs for samfundet i almindelighed .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , hvad drejer det sig om ?
Jeg tror , man m gre sig det klart .
Det handler ikke om det generelle sprgsml , hr . Menrad , partnerskab eller klassekamp .
Jeg kan ikke lade vre med at bemrke : Den , der ikke kan kmpe , bliver heller ikke taget alvorligt som partner .
Det handler om , hvordan man udvikler ordninger vedrrende lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater p den anden side af den fordistiske fabrik , det vil sige p den anden side af den store virksomhed med medbestemmelse eller andre former for lnmodtagerintegration p fagforeningsbasis .
Vi ved , at folkeaktier ikke er svaret .
Aktionren str og skal vlge mellem den shareholder value , der plderer for afskedigelser , og sine lnmodtagerinteresser , der plderer for beskftigelse .
Sdan er det hos Volkswagen , sdan er det hos Renault , og sdan er det absolut ogs med alle andre folkeaktier , der er fordelt ud p lnmodtagerne .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at vi undersger , hvorvidt det lykkes os at udvide virksomhedsbegrebet p en mde , der tager sigte p den funktionelle sammenhng i stedet for kun p formuedannelsen . Her skal netop de moderne franchisekder tages i betragtning .
Vi m ogs have opmrksomheden henledt p fastlggelsen af de nye grnser for virksomhedernes og samfundets demokratisering .
For s vidt er jeg lidt uenig med GUE , for den lokale og regionale koordination krver ogs nye integrationsformer , og her er det absolut hensigtsmssigt at g ud fra ejerandele .
Men det handler her om gte andele i overskud og virksomhedens resultater , ikke om tidsmssigt udstrakte lnudbetalinger , og det handler ogs om det ndvendige i en offentlig sikring af lnmodtagernes andele .
<P>
Vi har fremsat tilsvarende forslag . Vi kan ogs sttte hr .
Menrads forslag , for det forekommer os at vre hensigtsmssigt at sttte hensigtsmssig privatisering endnu en gang gennem tilsvarende strategier om lnmodtagernes andele . Det forekommer os ogs at vre hensigtsmssig at satse specifikt p de sm og mellemstore virksomheder , nr der tages tilsvarende hensyn til den kontekst , de indgr i .
Det handler dog principielt om at behandle det sprgsml , der blev fremsat af Meitner-Plan i Sverige allerede i fordismens blomstringstid : Hvordan kan man effektivt installere en mekanisme , der stter automatikken ud af kraft , hvorefter kapitalbesidderne kan akkumulere den samfundsmssige rigdom , og de afhngigt arbejdende i bedste fald kan reproducere deres egen arbejdskraft ?
Det er det sprgsml , vi str over for , og her er PEPPER-beretningen virkelig kun en forlber , og s meget mere skal vi vre fru Hermange taknemmlige for , at hun har fet noget ud af arbejdet med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , parlamentsmedlemmer , at give lnmodtagerne andel i overskuddet og virksomhedens resultater har altid vret et af de primre ml for italiensk hjrefljspolitik .
Vi har i halvtreds r hvdet , at klassekampen kun kunne overvindes og konflikten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere kun kunne elimineres , hvis lnmodtagerne fik andel i virksomhedens kapital .
Det er derfor med glde , at den parlamentre gruppe af det italiensk Alleanza Nazionale kan hilse dette forslag velkomment , og vi kongratulerer ordfreren , selvom vi tager til efterretning , at der ca. seks r efter Rdets anbefalinger ikke er ndret noget eller kun ganske lidt i de forskellige medlemslande .
Vi har den helt klare opfattelse , at sprgsmlene om beskftigelse og demokrati p arbejdspladsen og om en ndring og forbedring af arbejdernes rolle er blevet til floskler i Europa ; de er blevet til slogans , som kun bruges for at udstille sin egen gode vilje , som s aldrig bliver til noget konkret .
<P>
Det er nemlig sdan , at man , bortset fra Frankrig og Det Forenede Kongerige , hvor der inden for de sidste fem r er sket fremskridt med hensyn til lnmodtagernes andel i kapitalen , i den vrige del af EU nyttelst fortstter med at diskutere om det er regeringerne eller arbejdsmarkedets parter der er ansvarlige for sdanne nye ordninger om kapitalandele .
EU br fremtone kraftigere og vise strre handlekraft i denne vanskelige sag , man bliver ndt til at gre ord til handling og om ndvendigt stifte et europisk rd for lnmodtagernes andel i kapitalen , der har til opgave at fremme indfrelsen af kapitalandelsordninger p lige betingelser i hele Fllesskabet .
Der br srges for , at arbejdsmarkedets parter indfjer dette system i sine forhandlinger og ligeledes arbejde for at der udarbejdes en lovgivningsramme i medlemslandene .
Eftersom arbejdslsheden her i slutningen af dette rtusinde er det alvorligste konomiske problem i Det Europiske Fllesskab , skal Unionen gre alt for at tilskynde medlemslandenes regeringer til at g den sikre vej , som allerede er blevet afprvet med gode resultater , men som indtil videre kun er blevet benyttet af de f .
Det er ikke lngere nok at have gode intentioner .
<SPEAKER ID=118 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg er meget glad for dette initiativ fra Kommissionen .
Det stter fokus p de fordele , der kan vre ved , at medarbejderne fr del i virksomhedernes overskud .
Overskudsdeling kan gre medarbejderne mere tilfredse og motiverede , give dem mere i lnningsposen og skabe et bedre psykisk arbejdsmilj .
Det kan f europiske virksomheders overskud til at vokse , hvis produktiviteten vokser , og det kan mske vre med til at forbedre beskftigelsen i Europa , hvilket jo er tiltrngt .
Overskudsdeling kan optrde i uendelig mange variationer .
konomisk overskudsdeling , konomisk demokrati eller medarbejderaktier .
Krt barn har mange navne .
Den model , der er valgt i medlemsstaterne , vil afhnge af , hvordan arbejdsmarkedet er indrettet i det pgldende land .
Nr der i Kommissionens beretning str , at der ikke findes overskudsdeling i Danmark , s er det ikke rigtigt , hr . Flynn .
Medarbejdernes pensionskasser ejer jo en stor del af de danske virksomheder .
Det betyder faktisk , at lnmodtagerne har en stor andel i kapitalen i Danmark .
<P>
Vi skal derfor ikke lgge os fast p et fasttmret billede af , hvad overskudsdeling betyder , eller p en snver europisk model .
Vi skal tage udgangspunkt i landenes forskellige traditioner og s lre af hinandens gode og drlige erfaringer .
Jeg vil derfor bakke op om en undersgelse af , hvordan de forskellige ordninger fungerer i medlemslandene .
Det er ogs en god id at nedstte en arbejdsgruppe , som skal inkludere arbejdsmarkedets parter .
Denne arbejdsgruppe kan bl.a. undersge sprgsml , der har en grnseoverskridende karakter , f.eks. overskudsdeling i multinationale selskaber .
I Danmark mener vi ikke , at en europisk lovgivning er ndvendig , men vi er glade for , at vi p den mde kan stte emnet p dagsordenen i EU .
Dette er et omrde , hvor vi skal g frivillighedens vej .
Det vil vre strlende , hvis vi kan gre virksomhederne opmrksomme p de fordele , der er ved overskudsdeling , gennem udveksling af erfaringer og undersgelser , men beslutninger om og gennemfrelsen af overskudsdeling skal enten overlades til den enkelte virksomhed eller gres til genstand for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=119 NAME="Flynn">
Hr. formand , lad mig frst takke fru Hermange fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for det grundige arbejde , de har gjort med PEPPER II-betnkningen .
<P>
PEPPER II-betnkningen giver et overblik over den mde , hvorp medlemsstaterne har fremmet lnmodtagernes andel af overskud og virksomhedens resultater siden 1992 efter vedtagelsen af Rdets henstilling om dette selvsamme sprgsml .
<P>
Siden vedtagelsen af PEPPER-betnkningen i januar sidste r har man blandt mange andre emner drftet lnmodtagernes andel i forbindelse med grnbogen om partnerskab - vejen til en ny tilrettelggelse af arbejdet .
<P>
De beskftigelsesretningslinjer , der blev vedtaget i december , opfordrer ogs arbejdsmarkedets parter til at forhandle aftaler om at modernisere tilrettelggelsen af arbejdet med det forml at gre virksomhederne produktive og konkurrencedygtige og opn den krvede balance mellem fleksibilitet og sikkerhed .
I denne sammenhng kunne lnmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater antage en strre betydning .
<P>
Som PEPPER-betnkningen viser , er overskudsdeling i alle tilflde forbundet med hjere produktivitetsniveauer , uanset hvilke metoder , modelspecifikationer og data der anvendes .
Andre positive virkninger af ordningerne er i relation til lnfleksibilitet , beskftigelse og lnmodtagerdeltagelse .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at den indvirkning , som ordninger med lnmodtagernes andel i kapitalen har p beskftigelsen , produktiviteten og lnfleksibiliteten , br undersges nrmere .
Vi er enige med Parlamentet her i , at det ofte kan vre vanskeligt at mle den eksakte indvirkning af sdanne ordninger , isr p grund af de forskellige skatte- og socialsikringsordninger , der findes i medlemsstaterne .
Medlemmerne vil vre klar over den store mangfoldighed her , og det er meget vanskeligt at f den rigtige vurdering og analyse af komparative data .
<P>
Endvidere sttter Kommissionen , eftersom manglen p komparative oplysninger synes at udgre en hindring for at kunne fremme ordninger for lnmodtagernes andel i overskud og resultater , iden om at igangstte tilskyndelsesforanstaltninger , der skal fremme informationsudvekslinger mellem medlemsstater , for s vidt som der findes passende midler hertil .
Jeg tror , at det er kernen i den anmodning , som ordfreren og Parlamentet fremkommer med her i dag .
<P>
Ansgerlandene kunne ogs opfordres til at deltage i denne srlige henseende , for s vidt angr udveksling af god praksis og information .
<P>
Med hensyn til andre aktioner , der er foreslet af Parlamentet , vil Kommissionen foretrkke at vente , indtil de endelige resultater fra den hring , der blev indledt med baggrund i grnbogen om tilrettelggelse af arbejdet , plus sprgsmlet om at nedstte en arbejdsgruppe , vil kunne tages under overvejelse inden for rammerne af en eventuel opflgning p grnbogen .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kurdiske flygtninge
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om de kurdiske flygtninges situation og Den Europiske Unions reaktion .
<SPEAKER ID=122 NAME="Henderson">
Hr. formand , tak for Deres prsentation og for anledningen til at tale til Parlamentet her i eftermiddag .
Det er min frste anledning , og det er en , jeg stter pris p .
Det er et meget vigtigt sprgsml , der bliver drftet her i dag , og det er et privilegium at f lov til at deltage i Deres debat .
<P>
Formandskabet deler mange af de bekymringer , der er blevet udtrykt af Europa-Parlamentet .
De optrin , vi alle har vret vidner til i de sidste par uger med store antal af ulykkelige og srbare mennesker , der ankommer til Europas kyster , er dybt foruroligende .
Nogle af disse mennesker er gte flygtninge , der har ret til det internationale samfunds beskyttelse .
Men mange er konomiske flygtninge , der ikke er udsat for nogen reel fare for forflgelse i deres hjemlande . De sger udelukkende et bedre liv i Den Europiske Union .
Begge kategorier synes at blive udnyttet af skruppellse gangstere , der tager deres penge til gengld for at forsge at smugle dem illegalt ind i Den Europiske Union .
<P>
Under vores formandskab er vi fast besluttet p at behandle dette vanskelige og komplicerede problem p en effektiv men human mde , der er forenelig med vores internationale forpligtelser over for gte flygtninge .
Dette er ikke kun et Schengen-problem ; det er et flles EU problem .
Det er et problem , der udfordrer vores evne til at handle samlet bde i EU-indenrigspolitisk og -udenrigspolitisk forstand .
<P>
Formandskabet har udarbejdet forslag til , hvordan man kan tackle dette vanskelige problem .
P den indenrigspolitiske front br medlemsstaternes immigrations- og asylpolitikker vre retfrdige og faste .
Kontrollen ved de ydre grnser br hndhves strengt .
Inden for Den Europiske Union ser vi p , hvilke yderligere skridt vi kan tage .
Vi har foreslet , at vi kunne vre strengere i vores anvendelse af sanktioner mod flyselskaber og andre transportselskaber , der bringer passagerer uden identitetspapirer ind i Den Europiske Union .
Vi kan sikre , at vores ambassader og konsulater , hvor irakere indbringer visumansgninger , har modtaget tilstrkkelig uddannelse .
Vi kan uddanne flyselskabspersonale i at spore falske dokumenter .
<P>
Men dette i sig selv vil ikke vre nok .
Vi er ndt til at fange og retsforflge de organiserede kriminelle , der er ansvarlige for menneskesmuglingen ved at tilskynde folk til at forlade deres lande og skille sig af med deres sparepenge for en illegal rejse til Europa ofte under skrkkelige forhold .
Mdet for politichefer i Rom den 8. januar var et vigtigt skridt i denne retning .
Adskillige reprsentanter for de organer for lovhndhvelse i EU , der er mest direkte berrt af problemet , var i stand til at forene deres viden .
<P>
Formandskabet vil sge at bygge videre p dette .
Vi vil fortsat sikre , at vores lovhndhvere har den politiske sttte , som de har brug for for at kunne samarbejde smidigt i bekmpelsen af denne form for international kriminalitet .
Under vores formandskab vil vi gre , hvad vi kan for at n dette .
Eftersom nogle af de mennesker , der bliver smuglet ind i Europa , er gte flygtninge , der flygter fra forflgelse i deres egne lande , m vores aktioner vre i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser over for sdanne mennesker .
Kontoret for FN ' s Hjkommissariat for Flygtninge vil blive holdt orienteret om eventuelle foranstaltninger , der bliver planlagt .
Igen har formandskabet sgt - og vil fortsat sge - Hjkommissariets rd om den humanitre situation i de regioner , hvor flygtningene kommer fra .
<P>
Men de foranstaltninger , vi trffer internt , vil ikke vre i stand til at dmme op imod den menneskelige tideblge , medmindre vi ogs er effektive p den udenrigspolitiske front .
Vi m se p de tilgrundliggende rsager til dette folkevandringspres : Menneskerettighederne og den humanitre situation i regionen og det irakiske regimes undertrykkende karakter svel som de kampe , som mange civile befinder sig midt i i det nordlige Irak og det sydstlige Tyrkiet .
Vi m tnke meget over , hvad vi kan gre sammen for at lse disse problemer .
<P>
Vi m isr sttte de bestrbelser , som mglerne gr i forsoningsprocessen mellem de kurdiske parter i Nordirak .
Gennem humanitr hjlp m vi hjlpe til med at skabe betingelser i det nordlige Irak , der vil fjerne folks incitament til at forlade landet .
Tyrkiet har en vsentlig rolle at spille i hndteringen af denne krise .
Formandskabet har drftet sagen med den tyrkiske regering , der tager problemet alvorligt og har strammet sikkerhedsforanstaltningerne i havnene .
<P>
Formandskabet har prioriteret at arbejde p den handlingsplan om illegal immigration fra Irak , der blev bestilt ved Det Europiske Rds mde i Luxembourg .
Denne krise er en sand test af EU ' s evne til at handle hurtigt og effektivt inden for rammerne af bde anden og tredje sjle , nr et vanskeligt problem skal klares .
Formandskabet har i sinde at gre , hvad det kan for at srge for , at vi sammen kan best testen .
<SPEAKER ID=123 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , ogs Kommissionen glder sig over denne lejlighed til at drfte dette vigtige emne i Parlamentet . Hvis vi sledes p den ene side vil yde dem , der med rette gr krav p beskyttelse som flygtninge , deres ret , mens vi p den anden side ogs vil beskytte vores borgere mod byrden af illegal indvandring , s skal Den Europiske Union i stigende grad styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og srligt skal immigrations- og visumpolitikken harmoniseres , henholdsvis koordineres bedre .
<P>
Hr. formand , forsteligt nok har Den Europiske Union en tiltrkkende virkning p mange uden for Unionen , der befinder sig i en politisk eller konomisk vanskelig situation .
Hvis ikke Unionen stter en flles politik over for dette , vil presset fra den illegale indvandring blot stige , hvilket resulterer i , at den gte flygtning alt for let bliver offer for denne udvikling .
Det er uacceptabelt .
<P>
Over for de medlemsstater , der i jeblikket brer de tungeste byrder angende modtagelse af flygtninge , har vi ogs pligt at fre en mere effektiv politik .
Hr. formand , nr vi taler om den for nyligt iagttagede , stigende tilstrmning af kurder , mener vi , at det ikke i frste instans skyldes nye politiske eller konomiske rsager .
Det kurdiske problem er , som vi alle ved , af gammel dato , og desvrre m vi ogs erkende , at en lsning ikke kan forventes p kort sigt .
Ikke desto mindre forsger Kommissionen ogs fra sin side , blandt andet gennem MEDA-programmet , for eksempel i Sydsttyrkiet , men ogs i Nordirak , gennem ECHO-humaninr hjlp , at forbedre leveforholdene p stedet ogs med henblik p at modvirke , at emigration er den frste option . Srligt vedrrende MEDA-programmerne ved Parlamentet , hvor stor vgt vi lgger p et nrt samarbejde p dette punkt .
<P>
Den ekstra negative dimension , og formandskabet har ogs ppeget dette , som vi nu iagttager , er smugleri i stadigt strre stil , hvor kriminelle organisationer tjener styrtende med penge p tusindvis af menneskers elendighed , der uanset grunden nsker at bostte sig i Vesteuropa .
Denne kriminelle praksis kan ikke bekmpes hrdt nok .
Vi glder os derfor ogs meget over det politisamarbejde , der for nylig fandt sted i Rom .
<P>
Hr. formand , vedrrende forhold , der angr den tredje sjle , hvor den nationale myndighed naturligvis er afgrende , har Kommissionen taget de ndvendige konkrete initiativer og fremlagt forslag , hvoraf jeg vil nvne nogle f .
<P>
Sledes har Kommissionen indgivet forslaget om ODYSSEUS-programmet , der har til forml at fremme udvekslingen og uddannelsen af funktionrer aktivt inden for omrderne , emigration , ydre grnser og asylsprgsml .
Dette forslag drftes i jeblikket af ministrene i Rdet .
<P>
Vi henviser til den flles aktion fra marts sidste r om midlertidig beskyttelse af asylansgere , som Parlamentet allerede har stttet .
De seneste hndelser viser behovet for en sdan midlertidig beskyttelse , og Kommissionen hber , at Rdet hurtigt trffer en beslutning .
<P>
Vedrrende samarbejdet mellem EU og Tyrkiet p justits- og indenrigsomrdet blev der allerede i 1995 vedtaget en institutionel ramme , men mekanismer for gennemfrelsen heraf er desvrre endnu ikke blevet implementeret af de kendte politiske grunde .
<P>
Meddelelsen af 16. juli sidste r om uddybningen af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Tyrkiet indeholder ogs forslag om videregende samarbejde p politi- og toldomrdet , ogs stttet af finansielle midler .
<P>
Det Europiske Rd i Luxembourg har overvejet flgerne af eventuelle store emigrationsstrmme , og ogs da var sprgsmlet om kurdere fra Irak p dagsorden , og som bekendt forbereder Rdet i jeblikket en aktionsplan , hvori tredje og anden sjleaspekter samles .
I den forbindelse henviser Kommissionen p den ene side til den komplementariske karakter af Unions-initiativer og p den anden side til aktioner i forbindelse med Schengen .
Det er vigtigt , fordi Schengen-aftalen er optaget i Amsterdam-traktaten , og fordi den nuvrende udvikling kan bringe implementeringen af en af mlstningerne i traktaten , afskaffelse af grnsekontrollen , i fare .
<P>
I vrigt afholdt et task force i gr mde for p grundlag af en liste , der blev opstillet den 15. december af det udfrende Schengen-udvalg , at drfte en lang rkke praktiske foranstaltninger ved kontrol af de ydre grnser .
<P>
Hr. formand , til sidst vil ogs Kommissionen gerne udtale sin psknnelse af Italiens anstrengelser for at reagere adkvat p presset fra flere hundrede nye emigranter og at gre dette i overensstemmelse med forpligtelserne i de internationale konventioner , som for eksempel humanitr hjlp og muligheden for at sge om asyl , idet man ogs opfylder sine pligter om at beskytte sine ydre grnser s godt som muligt .
<P>
Hr. formand , den flles aktionsplan , der forberedes af Rdet , vil forsge at knytte alle politiske omrder sammen .
Kommissionen vil p sin side kraftigt sttte formandskabets anstrengelser for at opn vidtgende aftaler mellem medlemsstaterne p dette omrde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger . Jeg tror , at de to redegrelser har vist , at der er mange overensstemmelsespunkter mellem Den Europiske Unions institutioner .
Det handler for det frste om , at asylretten skal bevares fuldt ud i dette Europa .
Men for det andet handler det ogs om , at vi skal stte en stopper for de kriminelle organistationer , hos hvem man hverken finder nogen pardon eller forstelse , fordi de foretager sig det vrste , udnytter folks elendighed p grund af profitmani .
<P>
For det tredje vil jeg gerne give min fulde sttte til det , som rdsformanden ogs nvnte : Det handler om at bekmpe rsagerne til vandringen , og det har ogs De , hr. kommissr , sagt .
Jeg tror , vi m gre alt for at kunne lse kurdernes problem , kurdernes konomiske , sociale , politiske og kulturelle problem ikke kun i Tyrkiet , men isr i Tyrkiet .
<P>
Jeg vil dog gerne benytte denne lejlighed til at sige helt klart : For mange er det ikke et tilflde , at denne tilvandring fandt sted f uger efter topmdet i Luxembourg - reaktionen forekommer ikke tilfldig .
Det kan jo kun vre sket med de tyrkiske myndigheders vidende .
Vi m iagttage mange reaktioner opmrksomt .
Vi m vre tlmodige .
Vi m fortstte dialogen med Tyrkiet , trods alle de problemer , der er her , fordi et problem som problemet med kurderne i sidste ende kun kan blive lst i fllesskab , med gensidig sttte og hjlp .
Vi m ogs overbevise Tyrkiet om , at det ikke kun er et internt problem , ikke kun et problem , der skal lses politisk eller militrisk , men derimod et konomisk-socialt og kulturelt problem , som skal lses , s Europa vil hjlpe og ikke g mod Tyrkiet , men derimod vil vise Tyrkiet vejen til hjlp .
<P>
For det fjerde : byrderne .
Hr. kommissren har ogs vret inde p det , og andre har vret inde p det - hvis vi nsker at bekmpe det fremmedhad , som der desvrre findes , og til dels ogs det hysteri , der var forbundet dermed , s m vi gre os nogle tanker om , hvordan de byrder og det ansvar , der er forbundet med flygtningevsenet , kan fordeles bedre .
<P>
Det har vi ogs gjort Dem , hr. kommissr , opmrksom p i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Jeg tror , at der bliver ndt til at ske noget mere for at gre det klart , at , hvis nogle lande - Italien har her p mange mder udvist en fremragende adfrd - er umiddelbart berrt af flygtningestrmme , s kan andre lande i Europa ikke sige , at det ikke kommer dem ved , at det er de andres problem , eller mske endda reagere negativt .
<P>
Vi i Europa m st sammen om ansvaret for at skabe en fornuftig asylpolitik i dette Europa i flleskab .
Det er endnu ikke sket , og nogle af mine kolleger vil komme ind p det senere .
<P>
Den flles udenrigspolitik skal sikre , at asylretten bevares i dette Europa , at der ikke findes nogen Europafstning , og at en fornuftigt kontrolleret tilvandring skal srge for , at fremmedhadet nedbrydes , og at vi bliver et gstfrit Europa , men for dem , der virkelig har brug for vores hjlp og vores sttte .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Bianco">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg synes , at kommissr Van den Broek har gjort rigtig i at erkende , at problemet med kurderne ikke udelukkende kan betragtes som en kontroloperation af politimssig karakter eller som en sikkerhedsoperation , der udelukkende kan lses ved hjlp af kontrolforanstaltninger , eftersom det drejer sig om en sag af isr politisk karakter , som skal behandles ved roden .
<P>
Der er tale om tyve millioner personer fordelt p fem forskellige lande , om et folk uden land , om en gammel snderrevet kulturidentitet , om mennesker uden statsborgerskab , der bliver nedkmpet hrdt og er underlagt autoritre regimer .
Alt dette kan ikke fjernes fra den europiske bevidsthed .
<P>
Jeg tror , at sprgsmlet skal behandles med forsigtig omhu , men samtidig ogs ved at proportionere sprgsmlene .
Der er kun tale om 2.646 kurdere , som er get i land p de italienske kyster , hvoraf 1.500 er tyrkere og 1.384 er irakere .
Italien har handlet i henhold til de internationale aftaler og Schengen-traktaten , hvilket jeg psknner at kommissr Van den Broek har erkendt . Det er sket ved at skrpe kontrollen , ved at udvise de illegale indvandrere - 54.000 og 38.000 i 1997 - ved at ptage sig alle ndvendige forpligtelser , men ogs ved at trffe de foranstaltninger , der skal til for at kunne respektere en asylret og uden at lsse ansvaret over p andre lande .
Men sprgsmlet skal behandles p fllesskabsplan og politisk , idet man blandt andet skal forsge at bne anderledes op for en politik over for Tyrkiet , som er og bliver et centralt land i de beslutninger , der vedrrer Mellemsten .
Jeg nsker her at sige , at EU ikke kun skal ses horisontalt , som minister Cook gjorde i formiddags , da han placerede det mellem Edinburgh og Wien , men det gr ogs fra Edinburgh til Barcelona , til Napoli og til Athen .
Kun ved at kigge p Europa som en helhed kan disse problemer lses med den portion forstelse og medmenneskelighed , som sdanne problemer krver .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Viceconte">
Hr. formand , parlamentsmedlemmer , da de kurdiske flygtninge for nogle dage siden gik i land i Italien , og da svaret p en solidaritetsappel fra Italiens side om en flles europisk aktion ld , at det udelukkende var et italiensk problem , fik vores europiske borgere endnu en gang beviset for , at de tilhrer en Union , der har hovedet under armen , og som krver , at der er regler for alt hvad der kan sttes i kasser i dagligdagen , men som holder sig langt vk , nr store verdensbegivenheder trnger sig p p vores kontinent .
<P>
Landstningen af kurderne i Calabrien og i Puglia er bare den seneste af en rkke begivenheder , og Unionen betragtes mere og mere som et foretrukket ml for befolkninger p flugt .
Der er to betragtninger , som jeg mener er grundlggende , den frste er af politisk art og den anden af juridisk og konstitutionel art .
Vi kan ikke trkke os tilbage over for denne slags ndsituationer , os , der har bidraget til oplsningen af regimerne i st , os , der har sat aktioner i gang for at styrke de svage demokratier i de lande , os , der har bnet op for en udvidelse af Unionen over for andre lande , og som derved i realiteten trffer et valg , der alligevel er rsag til splittelser .
Der skal en sammenhngende og hndgribelig politik til for ogs at fremme et konomisk opsving i omrderne i Lilleasien , i middelhavsomrdet og disse omrders befolkninger .
Med hensyn til det juridiske og konstitutionelle aspekt , minder jeg om , at afsnit IV i den nye traktat plgger Rdet den opgave inden for fem r at definere flles regler om rejser over de ydre grnser , visum , asyl og indvandring .
Nr vi tager i betragtning , at Unionens sydlige kyster ikke lngere er nationale grnser men EU-grnser , krver vi , at der hurtigst muligt bliver fundet flles og holdbare lsninger .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , den nuvrende tilstrmning af kurder til Europa krver en flles europisk reaktion .
Vi kan ikke lade Italien , og her gentager jeg den foregende taler , st alene .
Hr. formand , i dette tilflde er antallet af emigranter ganske vist et problem , men Den Europiske Unions magteslshed er et meget strre problem .
S meget mere som det kan forudsiges , at lignende tilflde vil gentage sig i fremtiden .
<P>
Hr. formand , vi fra den liberale gruppe mener , at der forlngst skulle have foreligget en europisk aktionsplan , men i stedet for ser vi forelbigt kun tovtrkkeri mellem medlemsstaterne .
Jeg henviser til den oprindelige uenighed mellem Tyskland og Italien .
<P>
Hr. formand , som et positivt bidrag flger her en tipunktplan fra den liberale gruppe .
Jeg kan selvflgelig ikke uddybe den nrmere , derfor nvner jeg punkterne .
<P>
For det frste , som kommissr Van Den Broek ogs har ppeget , er det ndvendigt , at der faststtes flles indvandringsordninger , regler for flygtninge i den europiske lovgivning . P den mde undgr man , at rejesemnstret koncentrerer sig om de lande , hvor man mener at have de bedste chancer for ophold .
Det er alts harmonisering .
<P>
For det andet , skal udvekslingen gennem Eurodac , i morgen her i Parlamentet , gennemfres hurtigt .
<P>
For det tredje , der br skabes en europisk ordning for en retfrdig fordeling af hjemlse , nr det drejer sig om massetilstrmning i Unionen som flge af krig og lignende . Det er ansvarsfordelingen .
<P>
For det fjerde , overvgningen af de ydre grnser skal forbedres drastisk . Overvgning af de ydre grnser .
<P>
For det femte , modtagelse af hjemlse i regionen ved store ndtilstande er nskelig .
<P>
For det sjette , menneskesmugling skal bekmpes kraftigt ved hjlp af Europol .
<P>
For det syvende , tilbagevendelsespolitikken br reguleres p EU-plan .
<P>
For det ottende skal der p EU-plan trffes forholdsregler , hvis oprindelseslandene ikke vil medvirke til , at deres egne understter kan vende hjem .
<P>
For det niende drejer det sig om at behandle rsagerne til emigrationen .
<P>
Til sidst skal der oprettes et migrations-observatorium .
<P>
Hr. formand , jeg slutter af .
Denne histories moral er : Enten optrder vi samlet , eller ogs lber problemet lbsk .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , jeg tror , at Rdets prsidium og kommissr Van den Broeck er klar over , at det er absurd at tro , at man kan stoppe den immigrationsblge af kurdere , uden at der sker en radikal ndring af situationen p de steder , hvor kurderne befinder sig i dag .
Jeg tnker frst og fremmest p Tyrkiet og Irak .
Som det allerede er blevet sagt , m man forst rsagen til den blge af immigranter , og de er simple , for der er krigshandlinger i Irak mod kurderne og der er massakrer i Tyrkiet , som ledes af den tyrkiske hr mod kurdernes landsbyer .
Her er grunden til flugten : Det er i langt overvejende grad politiske rsager , som gr det kurdiske sprgsml til et politisk sprgsml .
Jeg tror , at alt dette gr det ptrngende og ndvendigt at indkalde til en international konference om det kurdiske sprgsml .
Dette behov er man klar over , og Den Europiske Union kan og skal ptage sig dette problem .
Det ville vre godt med en indsats fra kommissrens side om dette sprgsml .
<P>
Jeg vil kun tilfje , at ogs jeg anser den anerkendelse for vigtig , som der blevet givet udtryk for i dag omkring den positive rolle , som Italiens regering har spillet .
Det har ikke vret knt at hre andre regeringer sige , at immigrationsproblemet kun var et italiensk problem . Jeg mener , at der nu skal rejses et sprgsml om en flles politik om politisk asyl .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , denne debat drejer sig om politisk ansvar .
Det handler om den ansvarlige omgang med emnet  flugt  og om en europisk ansvarssammenhng , nr det drejer sig om at hjlpe flygtninge , der sger beskyttelse .
Denne debat drejer sig om flygtninge , det drejer sig om at hjlpe flygtninge , og det drejer sig ikke om at forhindre , at flygtninge overhovedet kan flygte .
Det , vi oplever , er prcis det modsatte .
Flygtninge kriminaliseres over n kam , og midlet Eurodac , hr . Wiebenga , er et middel til at kriminalisere flygtninge over n kam .
De bliver pr. definition gjort til illegale indvandrere , og nu bliver der indfrt et helt nyt begreb i debatten , nemlig begrebet illegal udrejse .
Jeg kender begrebet fra sprogbrugen i DDR , og hr . Swoboda benytter dette begreb , nr han forlanger af Tyrkiet , at landet s at sige skal forhindre , at flygtninge overhovedet kan flygte ud af Tyrkiet .
<P>
Med kravet om at stte Schengen ud af kraft , hvilket kun er muligt , hvis der rent faktisk bliver tale om en trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed , bliver 2000 mennesker p flugt erklret som en trussel mod 370 millioner EU-borgere .
Det er demagogisk , og det er misbrug af flygtninges elendighed til partipolitiske forml , til valgkampagneforml og til helt andre forml end rent faktisk at srge for , at flygtninge bevares .
<P>
Nr nu isr den tyske indenrigsminister , der i de sidste dage har givet rollen som Europas tugtemester , kritiserer Italien , s er det en ben appel om at bryde den gldende flygtningeret .
Han appellerer til at bryde Genve-konventionen om flygtninges retsstilling !
Han appellerer til at bryde Den Europiske Menneskerettigskonvention !
Ja , hvor er vi dog henne , nr europisk ansvar kun er ensbetydende med at udhule flygtningelovgivningen s meget som muligt .
Det kurdiske problem er ikke noget politimssigt problem .
<P>
Lad mig at sige endnu en ting : For fire uger siden sagde hr . Juncker her i denne sal , at han ikke ville stte sig til bords med bdler , og med det mente han den tyrkiske regering .
Fire uger senere bliver der samarbejdet med netop dem , med det tyrkiske politi , bliver der forhandlet med det tyrkiske politi om , hvordan gerningsmndene kan bekmpe ofrene .
<P>
( Bifald ) Det er dobbeltbundet og kynisk og viser tydeligt , hvor serist der bliver bedrevet menneskerettighedspolitik her !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , mange parlamentsmedlemmer har bragt den kakofoni for dagens lys , med hvilken EU og nogle medlemslande har ytret sig i sagen om den tilstrmning af kurdiske flygtning i Italien . Jeg tilslutter mig denne kritik , jeg mener at de italienske myndigheder har handlet rigtigt og har udvist megen ansvarlighed .
Det er derimod en kendsgerning - hvis det er mig tilladt - at vi i tide burde havde tnkt p , at disse grnser og disse asylforanstaltninger over for flygtningene nu om dage burde foretages p europisk plan . Men man kan kun konstatere , at der ikke er nogle opmuntrende tegn hverken i Amsterdam-traktaten eller i Rdets aktion , som siden 1991 har blokeret et konventionsprojekt om de ydre grnser .
<P>
Vi har en union , men nr man har brug for den , er den der ikke , hvilket sker for tit !
Det er en ting , som det helt sikkert bliver det britiske formandskabs opgave at lse , s der kan blive styr p forhold , som ikke lngere kan overlades til de nationale regeringer .
<P>
Nr dette er sagt , s vil jeg tillade mig at sige , hr. formand , at for s vidt angr den tekst , som bliver vedtaget , vil vi gerne stemme unilateralt uden et sekund at standse op ved det tyrkiske sprgsml , som ikke blev afgjort i Luxembourg . Men vedtagelsen af en sdan tekst kan at blive en ny lussing til dem , der har vilje til at genoptage dialogen p den europiske konference omkring Tyrkiets deltagelse , som vi alle hber p , og som man arbejder p , men som der desvrre ikke er nogen reaktion p fra Parlamentets side .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Hr. formand for Rdet , indledningsvis vil jeg gerne nske Dem held og lykke med det britiske formandskab .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , tilstrmningen af hundredvis af kurdiske flygtninge til Europa giver os anledning til overvejelser om , hvordan det politisamarbejde , der blev indfrt ved Schengen-aftalen , og aftalens afsnit om fuldstndig afskaffelse af personkontrollen ved grnserne fungerer .
<P>
Konklusionen er klar .
Ordningen er urealistisk .
Siden Italien den 26. oktober 1997 blev en del af Schengenomrdet , er der hver mned rejst 10.000 illegale indvandrere ind i Syditalien , hvorfra de , ved at udnytte de indre grnsers gennemtrngelighed , er taget videre til resten af Europa .
strig , der blev tilsluttet Schengenomrdet den 1.december 1997 , har netop pberbt sig beskyttelsesklausulen og forstrket kontrollen ved grnsen til Italien .
Frankrig , som allerede anvender denne klausul p sine nordlige grnser , har uden videre forstrket kontrollen ved sin grnse til Italien uden s meget som at prve at dkke sig juridisk bag beskyttelsesklausulen .
Under alle omstndigheder er Schengen-samarbejdet nu kommet dertil , at det m erkendes , at alle blser p det .
<P>
Som reprsentant for en grnseregion ved jeg , at grnsekontrol p ingen mde udgr en hindring for den frie bevgelighed . P samme mde som det at skulle vise sin passerseddel som parlamentsmedlem eller sit tjenestekort ikke hindrer en i at f adgang til Parlamentets lokaler .
Som reprsentant for en grnseregion ved jeg , hvilke samfundskonomiske og politiske skader en ukontrolleret indvandring kan forrsage .
Hvert land br bevare retten til at bestemme , hvem der m bostte sig p dets omrde , til at beskytte og respektere dem , som det tager imod , og til at ngte dem , der ikke respekterer dets love , retten til at bostte sig i det .
<P>
Netop p denne baggrund bestemmer Amsterdam-traktaten , at al kontrol ved Unionens indre grnser af personer , herunder af tredjelandsstatsborgere , skal afskaffes inden fem r efter traktatens ikrafttrden .
nsker man virkelig , at Frankrig skal ndre sin forfatning i overensstemmelse hermed ?
Jeg hber blot , at franskmndene , og navnlig alsacerne , fr mulighed for at udtrykke deres mening herom og forkaster Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg sprger mig selv endnu en gang , hvad vil Unionen , og hvilken rolle spiller den over for daglige immigrationer af hele befolkninger fra lande uden for Europa .
P den ene side rkker man hnden ud mod de nyankomne og opmuntrer til disse masseflytninger , mens man p den anden side trder uanstndigt p medlemslandenes befolkningers rettigheder , hvilket Padanien er et eksempel p .
<P>
Tyrkiet og Irak deler Kurdistan mellem sig , mens Italien og medlemslandene deles om det kurdiske folk , som er blevet frarvet sit fdreland .
Jeg sprger mig selv , om EU ikke har politisk styrke til at reagere eller ikke vil reagere over for den tyrkiske regering , som taler om demokrati og i virkeligheden bombarderer og drber kurderne , og som tvinger borgerne til at skrive p deres identitetspapirer , hvilken religion de tilhrer .
Hvad er det for et Europa vi vil bygge op , hvis vi endnu en gang ikke viser vores kunnen eller mangel p vilje til effektivt at bekmpe den kriminalitet , som organiserer masseudvandringer p bekostning af desperate , fattige menneskers liv .
Det er i hvert tilflde sikkert , at de kriminelle organisationer kender EU ' s ineffektivitet bedre end EU kender disse forbryderiske organisationer .
P denne mde , kre Europa , viser vi igen vores manglende duelighed eller , hvad vrre er , vores egentlige ml : At gre njagtigt det modsatte af , hvad vi siger .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , ogs jeg mener at skulle gre opmrksom p det , som har rystet alle . Det Europa , som vi s i forbindelse med de kurdiske flygtninges ankomst til Italien , var et Europa med nerverne p hjkant og med drlig samvittighed .
Nerverne var benbart p hjkant , for der skulle kun lidt mere end totusinde flygtninge til , fr en eller anden ligefrem krvede ophvelsen af en traktat , som har kostet mange rs arbejde , og som har gjort den fri bevgelighed mulig .
P den anden side havde det ogs drlig samvittighed , for de samme krfter har ikke villet n frem til den eneste mulige lsning , som borgerne krver af os , hvilket vil sige en flles politik p immigrations- og asylomrdet lige nu og her og ikke om fem r .
<P>
Heldigvis er der over for det Europa ogs et andet .
Et Europa , som vi har set i Puglia og i Calabrien med en delegation fra PSE-Gruppen med min kollega Martin Schultz i spidsen . Europa med dets befolkninger , regeringer og regeringsorganisationer og den katolske kirke i forreste rkke , som indtrngende krver flles politikker p immigrations- og asylomrdet , og som krver , at Schengen-aftalen bliver frt ud i livet p den mde , der var tiltnkt - som en solidaritetspagt , og ikke som en chance for at overlade lsset til andre og slet ikke til dem , som har fet den lykke af moder natur at blive udstyret med et smukt hav , og ikke sm indre statsgrnser som Luxembourg .
For vrigt er vi af en rkke personer , blandt andet rkebiskoppen i Lecce , blevet bedt om at formulere en politik p asylomrdet .
Vi lever ikke lngere i emigrationstider men i immigrationstider , der mere og mere er ved at ligne dem , der forekommer andre steder i verden .
<P>
Vi krver ogs en anden ting , som de forlanger af os , men som vi ogs selv forlanger : en bekmpelse af kriminaliteten .
Ved De , at i jeblikket , i for eksempel Puglia , forventer man i de nrmeste mneder nye landstninger , men ikke mere fra store skibe , som blev uddeliggjort i Amelios film . Man forventer , at der vil komme meget hurtiggende gummibde , der om natten stter et lille antal mennesker i land ad gangen .
Til at kontrollere 120 kilometer europisk kyststrkning vil det mske vre en id at bidrage til vores regerings handling i den sydlige del af Albanien for at forhindre , at kriminaliteten organiserer disse udvandringer .
Vi har talt med kurdiske , tamilske og singalesiske flygtninge . Firetusinde dollars pr. person for at komme til Hamborg eller Amsterdam .
Vi forklarede dem , som det er , at den italienske regering af humanitre rsager , og ogs af praktiske rsager havde besluttet at give asyl .
Jeg siger af praktiske rsager , for med den gamle lov ville der , trods udvisninger , som vi ikke ville have brudt os om , have vret fri bane til at kunne komme mod nord .
<P>
Set i dette lys , om De tillader , har de som har kastet sig over vores regering handlet dobbelt forkert og har isr beget en alvorlig fejl ved at vise et Europa med nerverne p hjkant og med drlig samvittighed , der lever i bedste velgende .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer . Vi europere kan , det m vi frygte , se frem til at f lejlighed til at tale om flugt til Europa endnu flere gange .
Derfor m vi frst holde fast i , at det , som p.t. sker i Italien , ikke er noget italiensk problem , heller ikke noget tysk , og slet ikke noget tysk-italiensk problem , men at den kurdiske flygtningestrm derimod har rod i Tyrkiet .
Derfor skal det frste krav rettes til den tyrkiske regering , et krav om at lse konflikten med kurderne p en fredelig mde og med retsstatslige midler og ogs om at srge for , at kriminelle organisationer , der slr mnt af menneskers elendighed , og som benytter Tyrkiet som flugtrute , forflges eftertrykkeligt .
Det er det frste krav .
<P>
For det andet er det blevet sagt , at Schengen-aftalen skal ophves .
Men , mine damer og herrer , vi m vnne os af med at forlange , at europiske regler skal ophves , nr der opstr problemer .
Schengen indeholder alle muligheder for at klare sdanne situationer .
Netop derfor har vi indget aftalen !
Jeg accepterer , at den italienske regering gr sit for at leve op til disse forpligtelser , og man m anerkende , at det er svrere i Italien end i alle andre lande .
Vi m ogs selv indse , at det ikke er gennem sikringen af de ydre grnser , at der trffes beslutninger om illegal tilvandring .
Fordi vi - i mobilitetens tidsalder - hverken kan eller vil gre Europa til en fstning , skal der trffes beslutninger om illegal tilvandring i de enkelte lande .
Vi skal beslutte , om flygtninge kan blive hos os eller ikke , og det skal ske hurtigt og ud fra retsstatslige principper .
Hvis vi bliver enige med os selv om , at de ikke kan blive , s m de jo bringes tilbage til deres lande .
Ogs det hrer med til reguleringen af tilvandring , ikke kun den sikring af ydre grnser , som diskuteres p.t .
<P>
Sidste punkt : Alt det , vi ser nu i forbindelse med situationen i Italien , skriger p en europiske ordning .
Vi kan ikke bilde os ind , at det altid kun er de lande , der er berrt p det pgldende tidspunkt , der kan lse problemerne .
Her er der behov for en flles europisk indsats , sdan som det er nedfldet i Amsterdamtraktaten .
Derfor br vi yde denne indsats hurtigt , ikke frst efter femrsfristen , men derimod begynde straks .
Det er det , tilfldet med Italien , tilfldet med de kurdiske flygtninge , opfordrer til .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , det er srdeles beklageligt , at Den Europiske Union egentlig frst er begyndt at beskftige sig mere serist med kurdernes skbne , da en ganske lille del af problemet begyndte at blive eksporteret til Vesten .
Hvis vi ikke havde begrnset os til nogle diskrete formuleringer , da de begyndte at bombe hele landsbyer og udrydde et helt folk langs den irakisk-tyrkiske grnse , endda p irakisk territorium , ville Europa mske ikke i dag opleve endnu en immigrationsblge fra st .
Mistankerne om , at Ankara selv - som straf for Luxembourg-afgrelsen - skulle vre impliceret i de seneste tilflde af indsmuglede indvandrere til Vesten , ndrer kun i ringe grad p det generelle billede .
Kurderne udryddes fortsat i deres fdreland , som er opdelt p fire landes territorier .
Der er som fr nvnt tale om 20 millioner mennesker .
<P>
Lang tid fr det europiske Vesten begyndte at foruroliges over den seneste udvikling , har vi i Grkenland haft problemet med de moderne menneskesmuglere , der bringer illegale indvandrere ind i landet .
Men i starten var der ingen , der bekymrede sig srligt .
<P>
I starten af dette rhundrede havde Europa lejlighed til at lse det kurdiske sprgsml en gang for alle , men det undlod at gre det .
Nu er situationen jo en anden .
Men der er stadig mulighed for en positiv , fredelig indgriben bde for at standse folkemordet og bringe indsmuglingen af indvandrere til ophr .
Det er ikke kun et sprgsml om Schengen-aftalen .
P et felt , der rkker ud over Schengen-aftalerne , har Europa en dyb , humanitr og kulturel tradition , og dette er netop et stort kulturelt og humanitrt problem , og lige prcis den humanitre dimension m vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , for mig at se er der positive udviklinger i Europas politik over for det kurdiske sprgsml , nu hvor kurderne midt i denne dramatiske , bibelske exodus behandles som et alvorligt emne , der rkker ud over indvandrings- og asylproblemerne og antager karakter af en etnisk udrensning .
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml til ministeren , s jeg ville gerne , at han hrte mit indlg .
Jeg ved naturligvis ikke , om han forstr grsk .
<P>
Jeg vil gerne , at formanden for Rdet hrer min tale .
Jeg ved ikke , om De kan tale grsk og forst mit grske .
Kan De forst mit grske ?
OK .
<P>
( EL ) Jeg fortstter alts mit indlg .
Der er aspektet med den etniske udrensning , udtyndingen af den kurdiske befolkning , og her br vi handle p samme mde som vi gjorde for muslimerne fra det tidligere Jugoslavien , som vi tog imod samtidig med , at vi stillede krav , greb ind og fremsatte forslag for at finde en lsning p det jugoslaviske omrde .
Men disse forslag er ikke fremkommet .
Det frste vi m gre , er at finde rsagerne til problemet .
Mit sprgsml til hr . Henderson - og jeg vil gerne have et svar - er , om Rdet ( almindelige anliggender ) p sit mde den 26. og 27. januar vil behandle rsagerne til problemet , og om det vil drfte den italienske regerings forslag om en international konference om det kurdiske sprgsml .
Jeg forventer et svar fra hr . Henderson .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , hr. kommissr , vi italienere er historisk set store eksperter for s vidt angr strmme af immigranter .
I rhundreder har befolkninger fra Mellem- og Nordeuropa , efter at de var kommet over Alperne , fundet Italien s sknt , at de ligefrem har gjort det til deres herredmme .
Jeg tilfjer , ogs p det historiske plan , at den nuvrende tyrkiske tragedie er en flge af det hykleri og den egoisme , som findes i mange af de skaldte civiliserede og udviklede lande , der har bidraget til - og tit har vret medskyldige i - at denne befolkning stadigvk er forment adgang til et sikkert og fredeligt samlet fdreland .
Jeg er enig med dem , som indtil nu har hvdet , at problemet med kurderne ikke udelukkende er et italiensk problem , selvom vi er emigrations- og besttelseseksperter , men at det frst og fremmest og kun er et europisk problem , om ikke andet s fordi mange af de vbenfabrikker , som slger vben til de lande , s de i ro og fred kan sl hinanden ihjel , er europiske .
Ogs ud fra denne synsvinkel er det alts et europisk problem .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer . Hverken rdsformandens eller Deres erklring , hr. van den Broek , har stillet mig tilfreds .
Vi taler om skbnen for mennesker , der m flygte , fordi de trues p livet , fordi deres ejendom er truet , fordi de er blevet fordrevet fra deres hjemland , fordi deres slgtninge er blevet myrdet , fordi deres livsgrundlag er delagt .
Det , som rdsformanden fremfrer for os , og det , som De fremfrer for os , er ganske vist korrekt , det kan man ikke bestride , det passer alt sammen , men det er ikke nok .
Vi kan ikke udelukkende reagere teknokratisk p disse begivenheder .
De forklarede kort og prcist , hr. van den Broek , hvordan nden i Kommissionen og ogs i Ministerrdet er , da De sagde , at vi skal beskytte menneskene mod forflgelse , men at vi ogs skal beskytte borgerne i Den Europiske Union mod flygtningestrmme .
Nej !
Det skal vi ikke !
For borgerne i Den Europiske Union er p.t. ikke truet af nogen flygtningestrm .
<P>
Der er tale om 800 mennesker , som jeg selv havde lejlighed til at besge i deres lejre , og hvoraf strstedelen for tiden kommer fra den irakiske del af Kurdistan .
Hvad flygter s de 50 % , som nu befinder sig i lejrene i Syditalien , fra ?
De flygter fra Saddam Hussein f.eks. , ikke kun fra Tyrkiet , ogs fra tyrkerne .
Men nr Saddam Hussein bestter Kuwait , nr denne mand producerer vben , der fordmmes og forbydes internationalt , s dannes der en international alliance for at nedkmpe ham , og det er kun rigtigt .
<P>
Vi taler om ofrene for denne mands politik , som om vi skulle afvrge dem .
Den indstilling er farlig , den forgifter klimaet i Den Europiske Union , og med denne form for politik og denne form for diskussion bidrager vi til , at de krfter , der nsker det , som hr . Nassauer ikke nsker , fr vind i sejlene i Den Europiske Union .
Vi nsker ikke nogen europisk fstning , p det punkt er vi enige , men vi udgr ikke flertallet .
Der er en hel rkke mennesker ogs i dette Parlament , der ikke tnker som De , hr . Nassauer , eller som jeg , mennesker , der nsker en europisk fstning , og som opfatter denne form for debat , vi frer , som begrundelse og legitimation for , at de har ret .
<P>
Derfor har jeg en anden opfattelse .
Vi m ikke begrnse os til at sige , at vi har brug for en harmoniseret lovgivning i Den Europiske Union , vi har ogs brug for noget andet .
Ved De , hvad det er ?
Eksempelvis et stop for vbeneksport i sdanne omrder .
Og vi har brug for en international fordmmelse af de lande , der , nr de gennemfrer deres politik , ikke overholder international ret , sdan som Tyrkiet gr det i Nordirak , og af de lande , der undertrykker mindretal hmningslst i deres regioner og ngter dem deres kulturelle og etniske selvbestemmelse , for det er de egentlige rsager til flugt .
<P>
Lad os diskutere disse politisk-indholdsmssige reaktioner ved siden af de tekniske reaktioner .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg fandt det en smule pessimistisk af hr . Schulz at rbe : Vi har ikke flertallet .
Jeg tror , at vi nsten alle sammen er enige med hinanden og ogs i hj grad med det , som rdsformanden og kommissren har sagt .
Jeg m sige , at jeg var meget tilfreds med , at de begge ser problemet i et bredere perspektiv og ikke falder for fristelsen til i panik at skyde p en enkelt episode , men at se efter problemer , som foregr i den anden og den tredje sjle , og som faktisk er rsagen til det , der sker .
Det ejendommelige er , at mens Europa-Parlamentet for kort tid siden inden for rammerne af udvidelsen af Unionen har understreget , at vi er et forbund af retsstater og af demokratier , og at kun stater , der opfylder disse betingelser , kan tiltrde , anskueliggres dette kraftigt med ankomsten af skibe med flere hundrede flygtninge fra Tyrkiet og Irak , lande hvor der for dem i jeblikket ikke er tale om retsstat eller demokrati .
<P>
Det er allerede nvnt , at der muligvis p grund af afvisningen af Tyrkiets nske om at blive medlem af den Europiske Union skulle vre tale om en slags hvnaktion .
Mske ville det vre godt , hvis reprsentanten for Rdet kan afkrfte dette . Det ville jo vre en mrkelig ting , hvis et land med denne form for afpresning ville forsge at blive medlem af Unionen .
Men historien er i omlb , og jeg tror , at det er besvret vrd , hvis den kan afkrftes .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne lgge vgt p , at der naturligvis ogs er problemer med hensyn til udenrigspolitikken .
Min kollega Nassauer har allerede p fortrffelig vis forklaret Schengen-sprgsmlet .
Vores udenrigspolitik er ofte , tror jeg , en rsag til enorme migrationer , til store flygtningebevgelser .
Sdan var det direkte med Bosnien .
Nu er det mske sdan indirekte , fordi vi ikke har en forebyggende udenrigspolitik .
<P>
Det samme kan ogs ske med hensyn til Algeriet i fremtiden .
Jeg tror , at vi m gre os store anstrengelser for at f en flles udenrigspolitik i forhold til de pgldende lande .
Det er nu alt for ofte sdan , at medlemsstaterne ikke er p samme linje i forhold til problemomrder .
Jeg anser det for at vre en alvorlig risiko . Det vil hvne sig ved , at mange flygtninge vil melde sig ved vores grnser , og det vil ofte vre flygtninge , der med rette brer navnet flygtning , for det er naturligvis ikke altid tilfldet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
S giver jeg ordet til hr . Henderson , som ogs har fet lov til at sige nogle f ord om situationen i Algeriet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Henderson">
Hr. formand , tak for , at De giver mig denne anledning til at komme med nogle bemrkninger som svar p debatten .
Debatten har vret en hel del ophedet , og jeg har nydt at sidde her og lytte til de forskellige synspunkter fra de forskellige medlemmer .
<P>
Midt i kampens hede tror jeg , at der har vret en hel del enighed , som vi alle kan bygge videre p med henblik p fremtiden .
Det er blevet erkendt , at der er behov for jeblikkelig handling p EU-niveau .
Dette er ikke et problem , der kun berrer en del af Unionen . Det berrer potentielt hele Unionen .
Det er ogs velkomment , at der er en forstelse for , at der skal samarbejdes mellem medlemsstaterne .
Vi str alle over for dette problem , og et strsteml af solidaritet vil helt klart vre nyttigt .
<P>
Det har ogs vret opmuntrende , at der har vret en fuldstndig fordmmelse af den kyniske handel med menneskelig elendighed , der udves af disse kriminelle , der leder banderne og forsger at tage penge fra uskyldige ofre ved at fortlle dem om en fremtid , de mtte have i Den Europiske Union , hvilket ikke er muligt .
Det har ogs vret vigtigt , at det er blevet anerkendt i debatten , at der ogs m gres en indsats i de lande , som folk flygter fra .
<P>
Jeg vil gerne undskylde over for hr . Alavanos for ikke at have lyttet til hele hans bidrag .
Efter gammel tradition i det britiske underhus forsgte jeg at gre to ting p en gang , at blive briefet om den nste sag , samtidig med at den igangvrende stadig blev drftet .
Men jeg kan sige til ham , at formandskabet vil aflgge en beretning om debatten for Rdet ( almindelige anliggender ) den 26. januar .
Jeg udelader ikke noget fra diskussionen .
Jeg har ikke hrt om stor sttte til den foreslede konference som vrende det centrale punkt for en hndtering af de problemer , som vi str over for , men den 26. januar vil vi se p , hvilke mder disse sager kan behandles p .
<P>
Hr . Oostlander nvnte sprgsmlet om Algeriet , og potentielt kan vi selvflgelig f et lignende problem fra urolighederne og problemerne dr .
Jeg er blevet bedt om at kommentere oplysninger om , at de algeriske myndigheder har afvist trojkaens foreslede besg .
Formandskabet sger her til eftermiddag at f en afklaring fra algerierne om deres svar .
Vi er overraskede over oplysningerne , eftersom algerierne tidligere havde tilkendegivet over for os , at de ville acceptere trojkaens besg .
Vi er i uophrlig kontakt med vores europiske partnere og vil fortstte uophrlige bestrbelser p at finde mder , hvorp vi kan stte en stopper for , eller forsge at stte en stopper for , disse skrkkelige grusomheder .
Vi vil ogs indlede en nr dialog med de algeriske myndigheder inden for de kommende timer og dage .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
<P>
En kort bemrkning fra fru Aelvoet .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg vil over for formandskabet bemrke , at det ikke er med urette , at de algeriske myndigheder reagerede p det forhold , at den trojka , der blev sendt , bestod af diplomater og ikke af ministre , nr det drejer sig om et s delikat og mtleligt sprgsml .
Det er problemet , og det har de reageret p .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Tak .
nsker formanden for Rdet at reagere p dette indlg ?
<SPEAKER ID=145 NAME="Henderson">
Vi vil se p forskellige mder at hndtere dette problem .
Vi udelukker ingenting .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0001 / 98 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Freddy Blak ( H-0940 / 97 ) :
<P>
Om : Hviderusland
<P>
Det diktatoriske regime i Hviderusland under ledelse af prsident Lukasjenko er ansvarlig for fortsatte og systematiske overgreb p menneskerettighederne .
Oppositionen bliver brutalt tilintetgjort .
Senest er lederen af den Hviderussiske Liga for menneskerettigheder , Jevgenij Novikov , get under jorden efter at vre blevet groft chikaneret , uden at det hviderussiske politi greb ind .
Hans kontor er beslaglagt og overtaget af en statslig organisation , og hans medarbejdere har fet tv .
<P>
Kender Rdet Jevgenij Novikovs skbne ?
Er Rdet parat til at g ind og undersge sagens forlb ?
Hvordan vil Hvideruslands overgreb p menneskerettighederne pvirke landets forhold til EU ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Henderson">
Rdet er bekendt med begivenhederne omkring besttelsen af den hviderussiske menneskerettighedsligas kontor i Minsk .
Det er endnu ikke klart , hvem der var ansvarlig for besttelsen . Hr .
Novikov var i udlandet under besttelsen af hans kontorer .
Efterflgende vendte han tilbage til Minsk og havde mder med den britiske ambassadr i november og december 1997 .
<P>
Selvom hr . Novikov er blevet afhrt af politiet , er han ikke blevet arresteret .
De hviderussiske myndigheder har nu afsagt en kendelse om , at hr . Novikovs lokaler skal gives tilbage til ham , og de , der for nrvrende bestter kontorerne , er blevet bedt om at forlade dem .
Rdet ser ikke for nrvrende nogen grund til at gribe ind over for de hviderussiske myndigheder p vegne af hr .
Novikov . Rdet vil minde det rede medlem om , at Unionen nsker at se Hviderusland slutte sig til fllesskabet af demokratiske nationer , og at Unionen er rede til at sttte demokratiseringsprocessen i Hviderusland .
Ikke desto mindre bemrkede Rdet sig med bekymring i 1997 , at Hviderusland ikke havde gjort nogen srlig betydelige fremskridt i denne retning , og det fremgik , at talrige overtrdelser af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , isr for s vidt angr mediernes frihed , var blevet beget af de hviderussiske myndigheder .
<P>
Konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) af 24. februar , udtalelse af 29. april og konklusioner af 15. september afspejlede disse bekymringer .
Rdet har i samarbejde med OSCE og Europardet reageret p disse begivenheder med stor hast og beslutsomhed og vil fortstte dets bestrbelser p at tvinge de hviderussiske myndigheder til at overholde menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<SPEAKER ID=149 NAME="Blak">
Det var en utrolig gldelig melding , der kom fra Rdet .
Det pres , som bl.a. Parlamentet har vret med til at lgge p Hviderusland , har alts medvirket til , at Jevgenij Novikov mske fr sine rettigheder og ogs sit kontor tilbage .
Men rdsformanden nvnte ogs chikanen over for journalisterne , og jeg vil godt sprge , om han ved , hvor mange retssager der krer mod journalister , for man undertrykker virkelig groft ytringsfriheden i Hviderusland .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er almindelig anerkendt , at journalister i Hviderusland er blevet hindret i at skrive om begivenheder i dette land .
Der er srlige eksempler , som jeg er blevet bekendtgjort med .
Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt give nrmere detaljer herom , men jeg vil med fornjelse skrive til det rede medlem p et senere tidspunkt og give ham de oplysninger , som jeg ligger inde med p mit kontor .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg vil gerne stille flgende tillgssprgsml : Det er jo kun et enkelt tilflde , der beskrives her .
Der er jo vsentlig flere tilflde .
Der findes organisationer , der indskrnkes i deres aktiviteter eller simpelthen er blevet udelukket fra Hviderusland , det kan f.eks. vre IRI fra USA eller Pan-Europa-Unionen fra Europa , der ikke kunne udve deres aktiviteter dr .
<P>
Men vi ved alle , hvor meget Rusland selv er involveret i Hviderusland , og hvilke muligheder for indflydelse landet har p Hviderusland .
Tror De ikke , det var p tide , at vi fra Den Europiske Union , der i dn grad pumper s mange penge i Rusland , efterhnden burde banke p hos Rusland og sige til dem , at de , eftersom landet har s stor indflydelse p Hviderusland , burde gre deres indflydelse dr gldende , s vi snart kan f hold p disse menneskerettighedssprgsml , s vi ogs kan gre vores indflydelse gldende p en eller anden mde ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg tror , at sprgeren har ret , nr han siger , at situationen er meget kompliceret , og at det kan vre muligt for russerne at f nogen indflydelse .
Russerne har tidligere vret i stand til at udve nogen indflydelse p begivenhederne i Hviderusland .
<P>
Som jeg forstr det nu , er der ikke nogen klar forstelse mellem russerne og hviderusserne .
Mange af de forhandlinger , de har haft , har ikke bret frugt .
Det er noget , vi nsker at rejse over for russerne i Samarbejdsrdet , og jeg vil vre interesseret i at se , hvad deres svar er .
Jeg hber , at de kan hjlpe .
Jeg er ikke besjlet af den store optimisme p kort sigt , men mske vil situationen blive bedre p mellemlangt sigt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Mit sprgsml vedrrer egentlig njagtig det samme .
Det er jo sdan , at sidste forr blev der dannet en union mellem Hviderusland og Rusland .
Hviderusland er jo strategisk vigtigt for Rusland som et grnseland mod vest , og som et symbol , som viser , at Sovjetunionen ikke blot er blevet splittet , men ogs i en vis udstrkning geografisk er blevet genoprettet .
<P>
Jeg er naturligvis meget interesseret i , at Rdet og dets medlemmer bruger alle tnkelige muligheder i deres kontakter med prsident Jeltsin og andre medlemmer af den russiske Duma og regeringen , for ad den vej at kunne pvirke Hviderusland , s landet i det mindste tager en del af vores kritik til sig mod det udemokratiske system , som rder der .
Hvilke initiativer er Rdet rede til at tage i den retning ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg er taknemmelig for Deres hjlp , men mske ikke s taknemmelig , som tolkene er .
<P>
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at jeg tror , at hun egentlig har rejst et sprgsml , der er meget lig det , der blev rejst af den tidligere sprger .
Jeg forstr , at der undertiden er en flelse af , at russerne altid kan f det , som de vil have det p steder som Hviderusland .
Det kan godt vre , at det var sdan engang i fortiden .
I perioden efter 1989 var Rusland formentlig stadig i stand til at have en betydelig indvirkning der .
P det seneste har dette ikke vret tilfldet , men jeg gav Deres kollega en forsikring om , at jeg ville rejse dette sprgsml ved et fremtidigt samarbejdsmde med russerne , og jeg hber , at de vil vre i stand til at udve lidt indflydelse p situationen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0941 / 97 ) :
<P>
Om : Udelukkelse af spanske arbejdslse fra den nye beskftigelsespolitik
<P>
Nr Aznar p Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 20.-21. november 1997 som den eneste holdt sig uden for de vigtigste aftaler om bekmpelse og forebyggelse af ungdomsarbejdslshed og langtidsledighed , fr det s ikke negativ indvirkning p de arbejdslse , som sledes ikke kan nyde godt af de jobtilbud og faguddannelsestilbud , der er lagt planer om ?
<P>
Hvor mange spanske arbejdslse vil ikke kunne nyde godt af de vedtagne foranstaltninger ?
<P>
Burde man ikke udarbejde en tidsplan for gennemfrelsen af disse aftaler , som kunne gre det muligt for de spanske arbejdslse at nyde godt af de vedtagne foranstaltninger ?
Hvordan kan det undgs , at denne negative afgrelse fra Aznars side skader dem ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Henderson">
P Det Europiske Rds srlige beskftigelsesmde i Luxembourg den 20.-21. november 1997 vedtog medlemsstaterne enstemmigt en ny samordnet tilgang til hndteringen af arbejdslshedsproblemet i hele Fllesskabet under behrig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og i accept af , at de forskellige nationers situationer vil resultere i forskellige mder at gre det p .
<P>
De foranstaltninger , man enedes om i Luxembourg , og som blev formelt vedtaget af Rdet ( sociale anliggender ) den 15. december 1997 , vil finde anvendelse i alle medlemsstater i hele Den Europiske Union .
Medlemsstaterne vil udvikle politikker til at sikre , at alle unge arbejdslse endelig tilbydes en ny start i form af et job , uddannelse , omskolingspraktik eller anden foranstaltning til forbedring af beskftigelsesegnetheden , inden de har vret arbejdslse i seks mneder , og at alle voksne uden job tilbydes en ny start , inden de har vret arbejdslse i 12 mneder .
<P>
Det Europiske Rd enedes om , at disse ml skulle gennemfres inden for et tidsrum af max. fem r .
Godt nok kan denne gennemfrelsesperiode udvides i medlemsstater med srlig hj arbejdslshed , men de konklusioner , man nede frem til i Luxembourg , vil til sidst finde fuld anvendelse i hele Den Europiske Union .
S det rede medlem br anerkende , at ingen udstdelse af nogen art kan tilskrives konklusionerne fra Luxembourg .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand for Rdet , som bekendt har hr . Aznars udelukkelse af Spanien diskriminerende virkning p de spanske arbejdslse .
Med dette in mente og vel vidende , at Det Europiske Rd ikke er en EF-institution , sprger jeg Dem , om Ministerrdet vil sekundere denne fejl fra hr . Aznars side eller tvrtimod anbefale , at den bliver rettet .
<P>
Det er ikke korrekt , at den vil blive gennemfrt p samme mde over for alle .
Ingen kan bedre end De - som brite - hr. formand for Rdet forst vores velbegrundede frygt , da den model , som hr . Aznar flger p dette omrde , ikke er andet end fru Thatchers model , og som flge heraf medfrer den , at det land , som har mest behov , ikke kommer til at nyde godt af fordelene ved de nye beskftigelsespolitikker .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg tror , at der m foreligge en misforstelse .
Selvom hr . Aznar udtrykte nogen bekymring over den retning , som drftelserne tog p Rdets mde i Luxembourg , s fritager den indgede aftale ikke nogen medlemsstat .
Men Rdet anerkendte , at der under srlige omstndigheder kan vre behov for en lngere tidsfrist for gennemfrelsen af nogle forslag .
P nuvrende stadium er der ikke gjort nogen undtagelser , og derfor kan Spanien og spanske regioner ssom Andalusien , som har hj arbejdslshed , forventes at skulle hndtere beslutningen fra Luxembourg p samme mde som andre over hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo Rojo har bedt om ordet .
Desvrre kan jeg i henhold til forretningsordenen ikke give hende det .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Hernndez Mollar .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand for Rdet , fru Izquierdo Rojos sprgsml - og formuleringen heraf - kan kun opfattes som et forsg p i Europa-Parlamentet at ve sig i den irrationelle demagogiske opposition , som hendes parti udfrer i Spanien .
Det viser endvidere , at hun ikke har gidet lse konklusionerne fra det ekstraordinre beskftigelsestopmde .
Hr. formand for Rdet , er der noget land , som er blevet fritaget fra at fremlgge sin nationale beskftigelsesplan p det nste Europiske Rd i Cardiff , og som har annonceret en klausul om udelukkelse fra Rdets direktiver ?
<P>
Hr. formand , jeg beder om beskyttelse , for jeg bliver afbrudt .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo , vil De venligst tie stille .
De har haft Deres minut , og De har talt .
Nu beder jeg Dem respektere indlggene fra de vrige parlamentsmedlemmer , sledes som det er sdvane , ogs over for Dem .
Det modsatte tiltrkker min opmrksomhed , for jeg er vant til Deres parlamentariske hflighed .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg erindrer endvidere , at Felipe Gonzlez ' socialdemokratiske regering - som efterlod en arv p 3 millioner arbejdslse til hr . Aznars regering - i 1996 ngtede at fremlgge en flerrig beskftigelsesplan , sledes som det var blevet fastsat p topmdet i Essen , og dette fremgr af dette Parlaments protokoller .
Hr .
Aznars regering diskuterer tvrtimod i dag med de vigtigste fagforbund den handlingsplan , som vil blive fremlagt for det nste Europa-Rd i Cardiff .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Tak til Dem , hr . Hernndez Mollar .
Hr . Henderson , De kan se , at vi som i Underhuset ogs her har livlige diskussioner .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg var ved at sige til Dem , at jeg troede , at jeg var tilbage i Underhuset i London .
<P>
Jeg kan kun sige til de spanske medlemmer , at det er ret klart , at der ikke er nogen undtagelser fra den afgrelse , der blev vedtaget i Luxembourg .
Det er anerkendt , at der kan opst behov for udvidede tidsfrister i nogle tilflde , som endnu ikke er defineret , men at principperne i de konklusioner , der blev truffet i Luxembourg , m finde anvendelse over hele Den Europiske Union .
Det britiske formandskab forventer af alle partnere inden for Den Europiske Union , at de forelgger handlingsplaner , der vil muliggre en drftelse af disse planer i bde Parlamentets og Rdets organer inden topmdet i Cardiff , s der forhbentlig er en anledning for de forskellige partnere til at lre af nogle af de forslag , som de andre partnere er kommet med , og ogs af de reflekterende kommentarer bde fra Parlamentet , som er meget vrdsatte , og i sandhed ogs fra Rdets egne udvalg .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Birgitta Ahlqvist ( H-0944 / 97 ) :
<P>
Om : Fri bevgelighed mellem Sverige og Finland
<P>
Den frie bevgelighed er et af Unionens grundlggende principper , som er fastslet ikke blot i Rom-traktatens prambel , men ogs i samme traktats artikel 3 , litra c ) , og som ofte er blevet bekrftet siden .
<P>
Imidlertid agter den finske regering til trods for sin accept af den gldende fllesskabsret at krve toldog mervrdiafgifter af en svensk statsborger , Peter Enbuske , for hans kretj ud fra den pstand , at denne i kraft af sine hyppige besg i Finland , hvor hans forlovede er bosat , har hjemsted i Finland og er indehaver af et importeret kretj .
Der henvises til punkt 1.2 i pjecen om midlertidig brug af kretjer i Finland , hvoraf det fremgr , at en borger betragtes som vrende bosat et sted , hvor han tilbringer mindst 185 dage pr. r .
Imidlertid har Enbuske sin bopl i Sverige og er indehaver af et svensk pas og skattepligtig i dette land . Der er sledes tale om en benlys overtrdelse af bevgelsesfriheden .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at lse denne situation og forhindre , at den opstr igen ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Henderson">
Det sprgsml , der er rejst af det rede medlem , er uden tvivl af stor betydning ikke blot for den person , der nvnes i hendes sprgsml , men ogs for s vidt som det muligvis kan f en direkte indvirkning p andre af Unionens borgere , der befinder sig i en lignende situation .
<P>
Men det , der er under debat her - og det rede medlem har hentydet til det i sit sprgsml - er , hvorvidt en bestemt medlemsstat anvender de relevante bestemmelser i fllesskabsretten korrekt .
Jeg vil gerne ppege , at det ikke er et sprgsml for Rdet men snarere for Kommissionen .
<P>
Iflge artikel 155 , frste punkt , i EF-traktaten :  skal Kommissionen drage omsorg for gennemfrelsen af de i denne traktat indeholdte betemmelser og af de bestemmelser , som med hjemmel i denne trffes af institutionerne .
 I den hensigt fastslr artikel 169 i traktaten , at Kommissionen kan indbringe en medlemsstat for Domstolen for overtrdelse af de forpligtelser , der phviler den i henhold til traktaten .
<P>
Artikel 177 i traktaten glder ogs for enkeltpersoner som et retsmiddel , f.eks. kan man rejse et sprgsml ved en retslig forhandling ved en national ret , der derefter kan anmode Domstolen om en forelbig kendelse om den korrekte fortolkning af de relevante bestemmelser i fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Jeg vil gerne takke formanden i Ministerrdet for dette svar .
Dette er jo ikke kun et anliggende for Sverige og Finland , men det er derimod , njagtig som formanden siger , et brud mod EU ' s princip om fri bevgelighed .
S vidt jeg forstr , s har EF-domstolen tidligere understreget dette i et lignende tilflde mellem Danmark og Tyskland , den skaldte Ryborg-sag .
Jeg er ogs glad for at hre , at der er veje at g , det vil sige , at Kommissionen eller den enkelte kan g til domstolen med dette .
<P>
Jeg vil gerne stille et afsluttende sprgsml : Hvad vil De , hr. formand for Rdet , sige til disse EU-borgere ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til fru Ahlqvist , at jeg ikke kan udtale mig om den individuelle sag , der er rejst af det rede medlem , men jeg vil gerne pege p den kendelse , som hun har refereret til , og som allerede blev truffet af Domstolen i en sag i 1991 :  Den kendsgerning , at en statsborger fra medlemsstat B , som er flyttet til medlemsstat A , hvor han har fundet beskftigelse og bolig , efter en vis dato og i mere end et r har tilbragt hver nat og en weekend hos en veninde i medlemsstat B , medens han har bevaret sit arbejde og sin bopl i medlemsstat A , ikke er tilstrkkeligt grundlag til at begrunde konklusionen , at han har flyttet sin normale bopl til medlemsstat B  .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke Rdet for det svar , jeg har fet .
Jeg forstr ogs , at det er Kommissionens opgave at overvge , at disse regler flges .
Samtidig er dette et meget alvorligt problem .
Der findes nu temmelig mange eksempler p noget , der nsten er  trakkasserier  mod svenske borgere .
Der findes et par , som har et sommerhus i Finland , og som har fet deres bil beslaglagt af det finske toldvsen , fordi de er krt til deres sommerhus for ofte .
<P>
Det er jo sdan , at det er Rdet , som engang har vedtaget det direktiv , som er grundlaget for det finske toldvsens ageren .
Rdet m dog kunne have en opfattelse om , hvorvidt dette var hensigten med direktivet , det vil sige , at man p denne mde skal kunne forhindre krester i at se hinanden og ldre par i at besge deres sommerhuse .
Jeg vil alts gerne vide , om De synes dette er nden i det direktiv , som Rdet har vedtaget ?
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m vende tilbage til kernen i mit oprindelige svar , som er , at dette ikke rigtig er nogen sag for Rdet .
Der er veje bne for dem , der nsker at gre indsigelse imod en sdan situation , hvis de mener , at fllesskabsretten er blevet overtrdt .
Hvis der er nogen tvivl om intentionen med fllesskabsretten , vil det mske vre klogt at rejse sprgsmlet over for Kommissionen .
Det ville vre upassende , hvis jeg kom med en konkret kommentar hertil .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Dette skal ikke blive til en landskamp , men et kombineret forsg p at arbejde frem imod de samme ml som vennerne p den anden side af bugten .
<P>
Jeg vil gerne fortlle , at jeg personligt har indgivet en klage til Kommissionen angende den finske bilbeskatning .
Det sprgsml , jeg gerne vil stille til Ministerrdet , er , om det ikke ville vre grundlggende , at Ministerrdet og medlemsstaterne kunne enes om flles retningslinjer , for det frste angende bilbeskatning , og for det andet angende det , der er en persons bopl i henhold til beskatningslovgivningen , hvilket er noget , der ofte er kommet op i Parlamentets udvalg for andragender .
Dette burde ogs harmoniseres , da vi har set mange tilflde , hvor personer  trakkasseres  netop p den mde , som Ahlqvist og Sjstedt her har beskrevet .
Er Ministerrdet rede til at skride til lovgivningsindgreb ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til fru Thors , at den frie bevgelighed ikke berres af bilbeskatningens niveau .
Faststtelsen af beskatningsniveauer falder uden for Fllesskabets bemyndigelse .
Derfor kan jeg kun gentage , at det , hvis den pgldende situation anses for at vre uden for fllesskabsretten , er op til de berrte at gre indsigelse imod den ad de rette kanaler .
Det er op til dem , der mener , at den gldende situation br opretholdes , at gre deres holdninger kendte og give de ndvendige oplysninger , der kan vre i modstrid med dem , andre har fremlagt .
Det vil s vre op til domstolene at trffe afgrelse .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Konstantinos Hatzidakis ( H-0948 / 97 ) :
<P>
Om : Grkenlands politiske reprsentation i Regionsudvalget
<P>
Artikel 198A i Traktaten om Den Europiske Union bestemmer , at der skal oprettes et  Regionsudvalg  bestende af reprsentanter for de regionale og lokale myndigheder .
Udvalgets medlemmer beskikkes af Rdet ved enstemmig vedtagelse efter indstilling fra de respektive medlemsstater .
<P>
Den grske regering indstillede seks reprsentanter for de lokale myndigheder og seks reprsentanter for de regionale myndigheder for Rdet for den nye fire rs periode .
Medlemmerne af Regionsudvalget er ligesom i Europa-Parlamentet delt op i politiske grupper .
Af de 12 grske medlemmer har den grske regering dog foreslet 10 medlemmer fra regeringens egen politiske retning , nemlig venstrefljen , og kun 2 ( en borgmester og en regional leder ) fra oppositionspartiet , der iflge resultaterne af det sidste parlamentsvalg reprsenterer 38 % af det grske folk .
Ingen anden medlemsstat har benyttet en sdan taktik . Der er tale om selvbestaltet smpartikvl , der hves op p europisk plan , idet vores lands elementre politiske reprsentation i Regionsudvalget trues .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe frem til den 22. januar 1998 for at undg fordrejning af den grske politiske reprsentation i den europiske institution for de regionale og lokale myndigheder ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Henderson">
Medlemmerne af Regionsudvalget beskikkes af Rdet ved enstemmig vedtagelse .
Beskikkelse af medlemmer for den nste fire-rige periode vil blive behandlet af Rdet i den nrmeste fremtid .
Udpegelse af medlemmer er op til de enkelte medlemsstater .
Det eneste kriterium , som de udpegede skal opfylde , er , at de skal vre reprsentanter for regionale og lokale organer .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. minister , jeg er klar over traktatens ordlyd , og det nvnte jeg ogs i mit sprgsml , nemlig at der ikke er nogen konkrete kriterier .
Men man m g ud fra , at Den Europiske Union er opbygget p et demokratisk og reprsentativt grundlag .
Derfor m det ikke undg vores opmrksomhed , at Regionsudvalget er organiseret i politiske grupper p samme mde som her i EuropaParlamentet .
Hvad sker der nu i det konkrete tilflde ?
Grkenland har tolv reprsentanter .
Landets socialistiske regering udnvnte for fire r siden p grundlag af resultaterne af kommunalvalget Grkenlands reprsentanter p en sdan mde , at vores parti , oppositionspartiet , fik fire reprsentanter .
I den nye sammenstning har det socialistiske parti med 41 procent af vlgerne syv reprsentanter , mens vi kun har to .
Dette forhold er jo tydeligvis dybt uretfrdigt .
Jeg ved , at det er vanskeligt for Dem , men jeg hber p et indgreb , ogs selvom det er uofficielt , for at f ordnet dette problem .
Til sidst vil jeg , hr. formand , gerne sprge ministeren , om han ikke mener , at der skabes en prcedens med denne fremgangsmde og at enhver stat nu kan gre , hvad den har lyst til ?
Har De mske kendskab til , at noget lignende , som det jeg protesterer imod , er sket andre steder ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr . Hatzidakis , jeg m faktisk henvise til mit oprindelige svar p dette sprgsml .
Som De selv har bekrftet i sprgsmlets ordlyd , er medlemskab af regionale og lokale myndigheder i henhold til artikel 198a i traktaten - om oprettelse af Regionsudvalget bestende af reprsentanter for de regionale og lokale myndigheder - det eneste kriterium , som Traktaten om Den Europiske Union faststter for beskikkelse af medlemmer til Regionsudvalget .
Rdet har ingen ret til at stte sprgsmlstegn ved de udpegedes politiske tilhrsforhold .
Jeg finder ikke , at der her er skabt nogen prcedens , og hvad andre eksempler angr , s kender jeg ikke til , hvem der er blevet beskikket tidligere .
Jeg vil tro , at sprgeren har lige s god adgang til sdanne oplysninger , som jeg har .
Hvis han nsker et svar herp , kan han uden tvivl rejse det senere , nr jeg er blevet informeret om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , jeg hrte rdsformandens svar .
Jeg hrer ikke til dem , der nsker indblanding i mit lands indre anliggender , og isr ikke , nr der er tale om engelske reprsentanter , for vi har et meget bittert og ubehageligt minde om deres indsats .
Men problemet er et andet .
Den Europiske Union nsker reprsentativitet i dette organ .
Derfor krves det , at medlemmerne skal vre valgte .
Hvad sker der s blandt de valgte , hvor nogen er snavsede og ikke foresls udnvnt af regeringen , og andre er rene , alts medlemmer af regeringspartiet , og indstilles til udnvnelse ?
Ja , s skades dette fllesskabsorgans reprsentativitet , og De er jo forpligtet til at gribe ind , nr De konstaterer de mindste problemer , hvorfor De jo er ndt til at forflge de mindste producenter og kalde dem bedragere .
Dette er en helt klar politisk tilsidesttelse af reglerne , og De br gribe ind !
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Hr. formand , jeg har faktisk ikke mere at tilfje til mine to tidligere svar , som jeg hber klargr stillingen .
De beskikkede kommer fra regionale og lokale myndigheder , og det er ikke vores ansvar at vurdere politiske tilhrsforhold .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg forstr og deler deres manglende handleevne i dette sprgsml .
De sagde p et tidspunkt , hr . Henderson , p et andet tidspunkt af debatten her , at De flte det , som om De var i det britiske Underhus .
Noget tilsvarende kunne jeg ogs sige , for jeg har det , som om jeg er i det grske parlament .
Jeg tror , at det er et sprgsml , der , hvis det var af den betydning , som hr . Hatzidakis tillgger det , skulle have vret debatteret dr .
I vrigt er det nu lidt af en ny opfattelse , at de lokale , regionale og kommunale myndigheder er inddelt i politiske og partimssige grupperinger .
Jeg mener , at de lokale myndigheders reprsentativitet ligger et andet sted .
Under alle omstndigheder vil De , hr . Henderson , nok f lejlighed til at skulle tage stilling til et lignende sprgsml i fremtiden , nr De , som De selv sagde , fr mere erfaring med sdanne sager .
Jeg mener overhovedet ikke , at der er nogen sag her , sdan som vores kollega Hatzidakis forsger at fremstille det , og det er ikke et sprgsml , der burde have vret bragt op her .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Det er ofte blevet sagt , at det er uklogt at blande sig i familiestridigheder , men det er undertiden ret s underholdende at overvre dem fra sidelinjen .
Jeg kan se , at der i nogle af sprgsmlene sniger sig lokalpolitiske uoverensstemmelser ind i debatten .
Jeg har rent faktisk ikke noget at tilfje til det , jeg allerede har sagt i relation til det oprindelige sprgsml .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
For en kort bemrkning , hr. formand , kunne jeg godt lide at vide , om formanden for Rdet vil kommentere den kendsgerning , at dette ikke kun er et problem i Grkenland men i en rkke medlemsstater , og om han vil forpligte sin regering til at se p den politiske balance i den britiske reprsentation i Regionsudvalget ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Gary Titley ( H-0950 / 97 ) :
<P>
Om : SFOR-mandatets udlb og fredsprocessen i Bosnien
<P>
Vil Rdet oplyse , hvorledes det forestiller sig udviklingen i fredsprocessen i Bosnien i betragtning af SFOR-mandatets udlb i juni 1998 ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Henderson">
Fredsprocessen har gjort gode fremskridt , siden Dayton-aftalen blev underskrevet for to r siden .
Isr er mange af de militre bestemmelser i aftalen blevet gennemfrt .
<P>
Opmrksomheden vil i de kommende r vre mere rettet mod den civile gennemfrelse af bestemmelserne , men det er klart , at dette fortsat vil krve , at der opretholdes et sikkert og stabilt milj .
Fredsimplementeringsrdet , som Den Europiske Union og medlemsstaterne deltager aktivt i , fandt ved konferencen i Bonn den 9.-10. december , at det fortsat vil vre ndvendigt med en militr tilstedevrelse for at sikre denne opgaves udfrelse og gldede sig over NATO ' s planer om at se p mulighederne for en multinational styrke , der skal flge efter SFOR efter juni 1998 .
<P>
Den Europiske Union har klart tilkendegivet sin sttte til den verste reprsentant i dennes implementering af konklusionerne fra Fredsimplementeringsrdets mde i Bonn .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg vil gerne indlede med at hilse hr . Henderson varmt velkommen som formand for Rdet til Europa-Parlamentets sprgetids herligheder .
<P>
Jeg vil gerne stille ham tre hurtige sprgsml .
For det frste er der p nuvrende tidspunkt nogen tegn p , at amerikanerne vil bevare deres styrker i Bosnien , og i givet fald , vil de s vre i Bosnien eller p den anden side af horisonten i Ungarn ?
For det andet er tiden ikke inde til at gre den europiske retorik om en europisk forsvarsidentitet aktuel og til at begynde at tage mere ansvar selv for den bosniske fredsproces p langt sigt ?
For det tredje godkender han , at vi , medmindre vi kan f de civile aspekter i Dayton-aftalen til at fungere , vil st tilbage med endnu et Cypern , hvor vi har permanent militr tilstedevrelse i et delt land ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem varmt for hans venlige bemrkninger og for hans sprgsml .
Jeg m fortlle ham , at den amerikanske regering endnu ikke har truffet nogen beslutning , men sagen er under overvejelse .
En rkke medlemsstater har givet oplysninger om dette sprgsml , og der vil vre mder i Washington mellem formandskabet og den amerikanske regering senere i denne uge .
Jeg er sikker p , at dette vil vre et af de punkter , der kommer p tale .
<P>
Jeg er enig i , at det er vigtigt , at man ptager sig et strre ansvar , og det er noget , som formandskabet nsker at udvikle over de nste seks mneder som en vigtig prioritet inden for det udenrigspolitiske omrde .
Hvad politikken p lngere sigt angr , s har det rede medlem s ganske ret i , at det er meget vigtigt , at vi - for at bruge et dagligdags udtryk - " har et godt greb  p situationen bde politisk , diplomatisk og militrt .
Det er absolut vigtigt , at vi fortsat gr fremskridt , omend det nogle gange er langsomme fremskridt , sledes at de , der er berrt af situationen i marken , og her tnker jeg isr p den civile befolkning , kan se en ende p det , og at de fortsat sttter fredsprocessen .
Forhbentlig vil dette give resultater om ikke p kort sigt , s p mellemlangt sigt og ikke forvrres og blive til en af disse internationale situationer , der pgr over mange r og ikke bliver lst , og hvor det er meget vanskeligt at se nogen fremskridt .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand for Rdet , SFOR-mandatets varighed hnger selvflgelig ogs sammen med den interne udvikling i Bosnien-Hercegovina .
Her vil jeg gerne komme ind p to punkter .
For det frste de fordrevnes tilbagevenden .
Der er problemer overalt , i alle tre delstater , men mest i republikken Srpska , hvor der hidtil egentlig slet ikke har vret tale om nogen tilbagevenden , og jeg vil gerne sprge , om man ikke i det mindste kunne indg en bindende aftale med fru Plavsic om , at de fordrevne snart fr mulighed for at vende tilbage til Banja Luka .
Biskoppen i Banja Luka var her i Strasbourg for nogle uger siden og opfordrede os til netop det .
<P>
Det andet punkt vedrrer sprgsmlet om krigsforbrydere , isr med hensyn til hr . Karadzic , men ogs andre krigsforbrydere .
Vi m ogs gre nogle fremskridt p dette omrde , for s lnge de to punkter ikke er afklaret , vil SFOR-mandatet heller ikke kunne afsluttes .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Sprgeren rejser det meget vigtige argument om , at en af hovedhjrnestenene i Daytonprocessen er , at flygtningene skal vende tilbage .
Formandskabet vil udve den indflydelse , det kan for at forsge at tilskynde de berrte til at flge denne vej .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
I fortsttelse af hr .
Titleys sprgsml til rdsformanden hilser jeg hr . Hendersons bekrftelse velkommen om , at sprgsmlet om USA ' s engagement i Bosnien-Hercegovina vil vre p dagsordenen for EU-USA-ministermdet i Washington .
<P>
Der er et andet sprgsml , jeg gerne vil rejse .
Vil formanden for Rdet ogs oplyse , hvordan han prioriterer en forbedring af leveringen af EU-bistand til Bosnien-Hercegovina ?
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hans sprgsml .
Jeg vil gerne gre det klart , at det anliggende , jeg refererede til , ikke er et formelt punkt p dagsordenen for formandskabets besg .
Det er imidlertid noget , der er blevet behandlet ved en lang rkke lejligheder af en rkke medlemsstater , og som konstant er under overvejelse .
<P>
Sprgsmlet om bistand er et vigtigt sprgsml .
Og igen hber jeg , at jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi vil gre , hvad vi kan under formandskabet for at forsge at hjlpe med at frigre den bistand , som potentielt er der for de berrte .
Det er et sprgsml om s hurtigt som muligt at f klargjort fra dem , der er p stedet , hvad der vil ske med denne hjlp - om den vil blive brugt efter hensigten , og om der er strukturer p stedet , der kan sikre , at dette er tilfldet .
Forhbentligt kan disse forsikringer gives snarest og blive bekrftet .
S vil jeg hbe , at det vil blive muligt at levere bistanden p et tidligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Bernd Posselt ( H-0951 / 97 ) :
<P>
Om : Menneskerettighederne i Cuba
<P>
Hvorledes vurderer Rdet p baggrund af dets seneste kritiske udtalelse i december 1997 den politiske situation og isr menneskerettighedssituationen i Cuba , herunder sprgsmlet om samvittigheds- og religionsfrihed ?
Hvilke holdning indtager det i denne forbindelse til Cubas eventuelle medlemskab af Lom-konventionen ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Henderson">
Ved den anden evaluering af dets flles holdning til Cuba i december 1997 konkluderede Rdet , at der ikke var sket nogen vsentlige ndringer i den politiske og konomiske situation i de seks mneder , der var get siden den sidste evaluering .
Rdet gentog , at Den Europiske Unions ml med hensyn til Cuba fortsat er tilskyndelse til en fredelig overgangsproces henimod demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , vedvarende konomisk opsving og forbedring af det cubanske folks levestandard .
<P>
Tros- og religionsfrihed er ikke udtrykkeligt garanteret borgerne i den cubanske forfatning , og derfor er de cubanske myndigheders anvendelse af dem et sprgsml om praksis p ad hoc-basis .
Cuba har ikke ansgt om medlemskab af gruppen af stater i Afrika , Vestindien og Stillehavet ( AVS ) .
Rdet har ikke drftet muligheden for , at Cuba tiltrder Lom-konventionen .
Medlemskab af AVS er primrt en sag for AVS selv .
Men det er klart , at Cuba , hvis det skal kunne komme i betragtning for medlemskab , vil vre ndt til at underkaste sig veletablerede bestemmelser i Lom-konventionen , som omfatter respekt for menneskerettighederne og retsstninger og demokrati .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , mange tak for Deres meget prcise oplysninger .
Jeg vil bare gerne komme ind p yderligere to aspekter .
Sidste sndag blev der afholdt valg i Cuba , hvor 601 ud af 601 kandidater blev valgt til parlamentet , og jeg ville gerne sprge Rdet , hvor man egentlig kan f je p en demokratisk udvikling !
Det andet sprgsml , jeg ville stille , er flgende : Nste uge , jeg tror , det er p det tidspunkt , besger paven Cuba , og vi oplever , at den internationale presse formenes adgang til Cuba , alts at store aviser ikke fr akkreditiver i Cuba til at dkke denne begivenhed , og jeg ville ogs gre Rdet opmrksom p det .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg mener , at rvrdige parlamentsmedlemmer kan afsige domme , som de finder passende , over Cuba p samme mde , som jeg kan som privatperson .
Som rdsformand kan jeg ikke se , at jeg har adgang til nogen srlig information , der tillader mig at komme med en anderledes vurdering .
<P>
En ting , der er vrd at nvne , er , at i enhver form for definition af demokrati spiller valg klart en meget betydelig rolle .
De er en vigtig betingelse for et demokrati , men de er ikke en tilstrkkelig betingelse .
Der er andre betingelser , der skal opfyldes i et demokrati : pressefrihed , menneskerettigheder og andre sprgsml .
Jeg havde ikke kendskab til de srlige omstndigheder , som man har gjort mig opmrksom p med hensyn til pressedkningen af det foreslede besg .
Jeg kan blot sige , at jeg vil se p , hvad der sker i virkeligheden til forskel fra det , man nu pstr vil kunne ske , og vil reflektere over de beretninger , jeg mtte modtage herom .
Disse refleksioner vil hjlpe formandskabet med at drage konklusioner om den nuvrende situation p Cuba og med , hvordan vi skal reagere p de forskellige begivenheder dr .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Ogs jeg vil gerne nske den nye formand for Rdet velkommen og sprge , om han ikke er enig med mig i , at USA ' s handelsboykot af Cuba rent faktisk styrkede forbindelserne mellem Cuba og det tidligere USSR ?
Nr man ptvang dette land konomisk afhngighed , virkede det rent faktisk imod hensigten i demokratisk henseende .
Der er lande , der nyder godt af handelsordninger under Lomkonventionen med regeringer , der rent faktisk befinder sig meget langt fra den form for parlamentarisk demokrati , som vi kender til i Europa .
Ikke desto mindre fr de handelsprferencer .
Der er da vel strre sandsynlighed for , at Cuba vil bevge sig henimod en mere demokratisk regeringsform gennem styrkede handelsforbindelser med demokratiske lande og ved at blive lukket ind i varmen igen end ved at blive behandlet som en pariastat ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
M jeg takke det rede medlem for det ekstra sprgsml .
Det er naturligvis rigtigt , at der var en amerikansk boykot , og medlemmerne vil drage deres egne konklusioner med hensyn til dennes effekt over en lang periode .
Jeg mener , at det er vrd at pege p , at Den Europiske Union aldrig stttede en sdan boykot , idet den foretrak drftelser og overtalelse som et middel til at sge forandring inden for Europa .
Og jeg ved , at mange af Den Europiske Unions medlemsstater aflagde besg p Cuba for at deltage i drftelser og forsge at overtale den cubanske regering til at indtage en anderledes holdning til en rkke bde politiske og konomiske sprgsml .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
M jeg takke hr . Morris for at have ladet mig f dette minut .
Jeg kunne godt lide at vide , om formanden for Rdet er enig med mig i , at de cubanske brns menneskerettigheder blev berrt af den selvsamme konomiske embargo , som fru Hardstaff refererede til ?
Brn er blevet ngtet mad og medicin p grund af den amerikanske embargo .
Vil De ikke vre enig i , at et vsentligt bidrag til at ge levestandarden for det cubanske folk vil vre en jeblikkelig ophvelse af den amerikanske embargo ?
Det er i modstrid med alle internationale traktater , alle internationale love og er da ogs blevet fordmt , og det er Helms-Burtonloven ogs - af Den Europiske Union .
Til hr . Posselts orientering kan han lse alt om pavens besg p Cuba i " The Morning Star  .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg forstr den tilstand , som fattige lever under p Cuba - isr brn , der sikkert lider i den nuvrende situation - og det er der helt klart beviser for .
Ansvaret herfor m primrt ligge hos den cubanske regering .
Det er ikke for at bengte , at der er andre ting , der udver indflydelse herp , men ansvaret for en situation internt i et land er noget , som regeringen m ptage sig .
<P>
Som jeg sagde i mit svar til fru Hardstaff , mener jeg ikke , at boykotten var den rigtige vej frem , jeg mener , at det er bedre at overtale , og at Cuba mske , hvis den cubanske regering var mere modtagelig for nogen af overtalelserne , ville nyde godt af flere handelsforbindelser , og mske af yderligere bistand , og det i sig selv kunne vre en vsentlig bidragende faktor til at hjlpe de fattigste mennesker i det land , isr brnene .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Glenys Kinnock ( H-0953 / 97 ) :
<P>
Om : Handelsforhandlingerne mellem EU og Sydafrika
<P>
Kan formanden bekrfte , at det britiske formandskab prioriterer afslutningen af EU ' s handelsforhandlinger med Sydafrika ?
Forventer han , at vanskelighederne i forbindelse med landbrugsprodukter , vin og spiritus samt fiskeri kan lses ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Henderson">
Formandskabet vil gerne udtrykke sin tilfredshed med gennembruddet i forhandlingerne med Sydafrika , der fandt sted sent i 1997 , da Sydafrika forelagde Den Europiske Union sit detaljerede handelstilbud .
Fllesskabet er nu i frd med at udarbejde et lige s detaljeret tilbud , som det vil forelgge for Sydafrika snarest muligt .
Rdsformanden kan bekrfte , at afslutningen af handelsforhandlingerne med Sydafrika er hjt prioriteret af det britiske formandskab .
Formandskabet er klar over den sensitivitet , hvormed nogle medlemsstat betragter visse produkter .
Denne sensitivitet og Fllesskabets interesser p andre omrder vil der naturligvis blive taget hensyn til i forhandlingerne med Sydafrika .
Formandskabet vil srge for et tilfredsstillende resultat for alle disse sprgsml .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Lad ogs mig nske den britiske Labour-formand for Rdet velkommen .
<P>
Jeg vil gerne flge op p , hvad De sagde om de omstridte produkter , der er omfattet af disse forhandlinger , og sprge , om formandskabet vil overveje adskilte protokoller for disse produkter for at sikre fremskridt i forhandlingerne , isr i relation til vin og spiritus og naturligvis udsigten til en fiskeriaftale ?
Ville det ikke p dette stadium i den forventning om et succesfuldt resultat af forhandlingerne , som De nrer , vre klogt at invitere prsident Nelson Mandela til at komme med til topmdet i Cardiff for at stte sin personlige underskrift p de aftaler , som vi hber , at man vil n frem til , og naturligvis give ham hans allerfrste lejlighed til at komme og afprve de velsignelser , som Wales isr har at byde p ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker det rede medlem for hendes venlige bemrkninger og for hendes sprgsml Ogs jeg mener , at det er meget vigtigt , at der gres fremskridt med at forsge at n frem til en aftale med Sydafrika under det britiske formandskab , og det er et af de hjest prioriterede sprgsml inden for dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg ikke udelukker nogen mde at hndtere de forskellige sprgsml , der ligger foran os i disse forhandlinger .
Jeg vil ikke udelukke muligheden for adskilte protokoller , men det er helt klart noget , som Kommissionen m tage under overvejelse , og vi ser med stor forventning frem til Kommissionens forslag , som derefter vil blive drftet i Rdet , Jeg hber , at jeg kan forsikre hende om , at vi nsker at gre fremskridt s hurtigt som muligt .
<P>
Hvad angr det rede medlems bemrkninger om Cardiff-topmdet i Wales , s synes jeg , at det ville vre en god id , hvis prsident Mandela kunne komme .
Der er fem mneder til topmdet , og jeg hber , at der vil blive givet et mere autoritativt svar p dette sprgsml snarest muligt .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Jeg hilser rdsformandens forsigtigt optimistiske svar her velkomment .
Jeg m imidlertid sige , at vi i dette Parlament har lyttet til endels goodwill over for Sydafrika siden slutningen af apartheid , men der har vret relativt lidt handling , isr hvad angr handels- og samarbejdsforhandlingerne .
Tiden er p st og vis ved at lbe ud , eftersom andre begivenheder - genforhandlingen af Lom , udvidelsen m.v. meget hurtigt vil overfylde dagsordenen efter det britiske formandskab .
S hvis vi skal n frem til en aftale , er det absolut ndvendigt , at vi fr sdan en under det britiske formandskab .
Problemet hidtil har ligget i Rdet , ikke i Kommissionen og bestemt ikke i Parlamentet , og hvis den sydafrikanske regering kommer tilbage til Rdet og nsker at genforhandle et mandat , m det britiske formandskab prioritere dette meget hjt , hvis det skal f held til at f de mere modvillige medlemsstater til at makke ret .
S jeg hber , at man er bevidst om , at der kan komme et genforhandlet mandat p tale , og at det britiske formandskab vil prioritere dette hjt , hvis det skulle blive ndvendigt .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Tak for Deres ekstra sprgsml .
Det fokuserer efter min mening p et meget vigtigt punkt .
Der str et vindue af muligheder p klem i de nste fem mneder til at forsge at indg en aftale .
Derefter vil der vre mange andre sager p vores dagsordener .
<P>
Jeg er selv blevet beroliget af udtalelser fra forhandlere p begge sider , som har sagt , at det vil vre muligt at n frem til en aftale medio1998 .
Det giver mig grund til optimisme , og jeg kan forsikre Dem om , at vi vil gre alt , hvad der str ved vores magt for at f Unionen med os i forsget p at n frem til en aftale s tidligt som muligt , sledes at alle kan nyde godt af den , og isr dem , der har mest behov for det i de fattigere dele af Fllesskabet og i Sydafrika .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Jeg hilser formanden for Rdet velkommen .
For den sydafrikanske handelsaftale er dette helt sikkert gode nyheder , men jeg har to mulige problemer , som jeg nsker at rejse om et af de vanskelige omstridte emner , som bde han og fru Kinnock refererer til .
<P>
For det frste det sydafrikanske fiskeri .
Jeg har mdt ambassadrerne og fiskeriministrene fra Sydafrika ved flere lejligheder , og jeg hber , at jeg kan blive forsikret om , at Kommissionen ikke vil presse sydafrikanerne til at bne deres farvande for EU-fiskerflderne , fr de nsker det eller fr de beslutter sig for det .
Jeg hber , at dette vil blive respekteret .
Fiskeri er et frygtelig vanskeligt emne .
<P>
For det andet er der problemet med Sydafrikas placering i regionen .
Det er helt klart den dominerende politiske og konomiske magt i det sydlige Afrika , og jeg er bekymret over virkningen af en aftale - og jeg hber , at man vil have dette i erindring - p de omkringliggende stater , herunder Namibia og dets fiskeindustri .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige , at jeg forstr det argument , der blev fremfrt , men for det frste br man skelne mellem en politik for Sydafrika og en politik for det sydlige Afrika . Det er t aspekt i relation til de sprgsml , han rejser .
<P>
Jeg hber , at hr . Crampton vil forst , at det i en forhandling er bedst ikke at udelukke nogen punkter i de indledende stadier .
Det betyder ikke , at nogle af de argumenter , han fremfrte , ikke vil vre i overensstemmelse med den endelige aftale .
Men jeg tror , at det ville vre forkert af mig at forsge at komme det , som forhandlerne mtte blive enige om , i forkbet , og det m dkke alle sprgsmlene .
Som jeg sagde i mit svar til fru Kinnock og p det oprindelige sprgsml , vil jeg ikke udelukke adskilte protokoller for visse handelsaspekter .
Det er noget , som forhandlerne vil skulle tage i betragtning , nr de behandler sprgsmlet .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Nikolaos Papakyriazis ( H-0954 / 97 ) :
<P>
Om : Sakharov-prisen i Europa-Parlamentet - Leyla Zana fngslet i Tyrkiet
<P>
Onsdag den 17. december 1997 vil den algeriske journalist Salima Ghezall i Europa-Parlamentet blive tildelt Sakharov-prisen for sin kamp for menneskerettighederne og en fredelig lsning af krisen i Algeriet .
<P>
I 1995 blev Leyla Zana , kurder og medlem af det tyrkiske parlament , hdret med Sakharov-prisen for sin kamp , som har frt til , at hun er blevet forfulgt og fngslet af den tyrkiske regering .
I dag , to r efter , sidder Leyla Zana stadig fngslet i Tyrkiet til trods for , at hun af det internationale samfund er blevet anerkendt som et symbol p kvinder , der frer en fredelig kamp for et undertrykt og forfulgt folks overlevelse i Tyrkiet .
<P>
I dag , hvor Tyrkiet forsger at nrme sig EU , og hvor forbindelserne mellem Tyrkiet og EU drftes , fr symbolet Leyla Zana hjaktuel betydning .
En forudstning og et fasttmret princip for Den Europiske Union er respekten for menneskerettighederne , folkeretten og demokratiet .
<P>
Hvilke skridt agter Rdet at tage for at krve , at den tyrkiske regering overholder sine elementre forpligtelser og omgende lslader parlamentsmedlemmet Leyla Zana ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Henderson">
Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 12. og 13. december 1997 understregede behovet for , at den tyrkiske regering overholder dens grundlggende forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Det erindrede - i overensstemmelse med Rdets holdning , som den blev udtrykt ved Associeringsrdet med Tyrkiet den 29. april 1997 - om , at en styrkelse af Tyrkiets forbindelser med Den Europiske Union ogs afhang af dette lands gennemfrelse af politiske reformer , herunder opstilling af menneskerettighedsstandarder og -praksis p linje med , hvad der glder i Den Europiske Union svel som respekt for og beskyttelse af mindretal .
<P>
Rdet beklager den tyrkiske regerings holdning vedrrende Leyla Zanas sag og kan forsikre Dem om , at sprgsmlet om menneskerettigheder og demokrati , herunder de rettigheder , som medlemmer af den kurdiske befolkning i Tyrkiet har , fortsat vil figurere hjt p dets dagsorden .
Disse sprgsml er til enhver tid til stede i vores omgang med de tyrkiske myndigheder .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand for Rdet , jeg benytter denne lejlighed til gennem Dem at nske den engelske Labour-regering velkommen som rdsformandskab og takke Dem for Deres tilstedevrelse her i dag samt for hr . Cooks tilstedevrelse for nogle timer siden , hvor han forelagde det engelske formandskabs arbejdsprogram , et kreativt , dynamisk og meget ambitist program .
<P>
Jeg takker for Deres svar p sprgsmlet .
Jeg finder det meget tilfredsstillende og omfattende hvad de generelle principper angr .
Mit sprgsml vedrrte dog konkret lsladelsen af Leyla Zana , vores parlamentariske kollega , som vi har ret med en stor pris , Sakharov-prisen , for hendes kamp for demokratiet .
<P>
Jeg er klar over , hr. formand for Rdet , at det 14 dage efter pbegyndelsen af Deres hverv i Rdet ikke kan forventes , at De har en  personlig  holdning og opfattelse om dette sprgsml .
Men jeg stillede sprgsmlet om jeblikkelig lsladelse af Leyla Zana i hb om , at jeg enten i dag eller i nr fremtid vil f et konkret svar fra Rdet .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg takker hr . Papakyriazis for hans venlige bemrkninger til mit svar .
Jeg har faktisk kun meget lidt mere at tilfje ud over at sige , at formandskabet energisk vil flge den kurs , som jeg skitserede i mit oprindelige svar .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Samtidig med , at jeg takker rdsformanden for hans svar , der er et meget godt svar , vil jeg erindre ham om , at det , da vi her i Parlamentet overvejede toldunionen med Tyrkiet , blev tilkendegivet for mange af os , at hvis denne blev godkendt , s ville Leyla Zana og andre fngslede automatisk blive frigivet , nr tiden var inde .
Det er bare ikke sket .
P nuvrende tidspunkt er der ikke kun Leyla Zana , hvor vigtig hun end mtte vre , men der er ogs mange andre kurdiske fanger , der er i en lignende situation .
<P>
Vil formanden for Rdet gre det helt klart over for de tyrkiske myndigheder , at det vil vre ret s umuligt for os at opn nogen reel forbedring af forholdet mellem Tyrkiet og Den Europiske Union , som vi alle gerne s strkt forbedret , fr der sker noget med hensyn til dette og andre sprgsml ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg hber , at jeg kan bibringe det rede medlem en forsikring om , at menneskerettighedssprgsmlet er en meget vigtig del af vores formandskabs udenrigspolitik .
Der er situationer , der er blevet drftet tidligere , hvor der er blevet indget forpligtelser .
Vi vil fortsat energisk flge den kurs , som jeg skitserede i mine svar p det oprindelige sprgsml .
Jeg hber ligesom han og andre , at vi vil have heldet med os .
En forbedring af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er en meget vigtig del af den fortsatte dialog med den tyrkiske regering og det tyrkiske folk .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg takker for de svar , som vi hidtil har fet vedrrende dette sprgsml .
Jeg tror , det engelske formandskab vil kunne udrette store ting i disse seks mneder .
Hertil hrer sprgsmlet om menneskerettigheder og fngslede kurdere , inklusive Leyla Zana .
Jeg syntes imidlertid , at der i indledningsudtalelsen af Rdets udenrigsminister i morges blev sagt meget lidt om Tyrkiet .
Den sagde dog meget om Cypern .
<P>
Jeg har et tillgssprgsml , som mske ikke kan besvares direkte , hvilket jeg har forstelse for .
Ville De som reprsentant for EU i seks mneder kunne foresl , at en delegation som eksempelvis EU , OSCE eller FN blev sendt til Tyrkiet , for at undersge , hvad der sker der og skabe gode relationer med landet ?
Det er et klart sprgsml , som jeg gerne vil have svar p .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Som jeg har sagt til andre rede medlemmer , er dette hjt prioriteret af formandskabet .
Det er tt forbundet med en rkke andre vigtige udenrigsanliggender , som vil blive drftet under vores formandskab .
Det er en prioritet for vores formandskab at forsge at gre fremskridt .
Jeg har ingen illusioner om de vanskeligheder , der er forbundet med nogle af disse sprgsml , men jeg hber , at jeg kan berolige det rede medlem ved at sige , at vi er fast besluttede p at forsge at gre fremskridt . Jeg har selv personligt vret meget strkt involveret i dette .
Jeg har for ganske nylig vret i Tyrkiet .
Jeg holder et nje je med , hvad der sker , og hvordan situationen ser ud . Og jeg har i britisk jemed gjort mange anbringender for den tyrkiske regering om forandringer , som jeg og andre gerne s fandt sted .
Jeg vil meget gerne under formandskabet gre lignende anbringender for den tyrkiske regering i hbet om , at de ville erkende , at der er behov for forandring , og at - nr disse forandringer finder sted - s vil ikke kun de , som lider p grund af de manglende menneskerettigheder , og som i nogle tilflde smides i fngsel , drage nytte af forhandlingerne , men ogs potentielt Tyrkiet og det tyrkiske folk ved , at de udvikler bedre , strkere og mere effektive forbindelser til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Jonas Sjstedt ( H-0955 / 97 ) :
<P>
Om : Eurodac-konventionen
<P>
Rdet skal afgre , hvordan EU ' s flles system til kontrol af asylansgeres fingeraftryk , Eurodac , skal udformes .
<P>
Hvordan skal en person , der er registreret som asylansger , kunne f rettet fejlagtige oplysninger om sig selv i systemet ?
<P>
Vil de pgldende oplysninger i registret automatisk blive slettet , nr en asylansger fr opholdstilladelse i en medlemsstat ?
<P>
Indebrer medlemsstaternes pligt til at indberette oplysninger til registret , at fingeraftryk i vrste fald skal tages med tvang ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Henderson">
Med hensyn til forslaget til Eurodac-konventionen , vil jeg frst gerne understrege , at Rdet forelagde denne tekst til hring i Europa-Parlamentet den 6. oktober 1997 .
Drftelserne i Rdet er nu p vej , og det er for nrvrende vanskeligt at forudse , hvilken retning de vil tage .
Og det er endnu vanskeligere at sige , hvornr de vil vre tilendebragt .
<P>
Men p nuvrende stadium er to ting imidlertid sikre .
For det frste kan enhver fingeraftrykstagning kun finde sted i fuld og aldeles overensstemmelse med Den Europiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlggende Frihedsrettigheder .
Og for det andet afventer Rdet med interesse Europa-Parlamentets udtalelse til det forslag til Konvention , som blev sendt til det for lidt over to mneder siden .
<P>
Rent faktisk er Rdet endnu ikke net til enighed om hele den pgldende tekst , og det har i sinde at fortstte dets drftelser p baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke Ministerrdet for svaret .
Jeg forstr , at det ikke er muligt at give alle svar i dag .
Jeg synes dog , at det er vigtigt at diskutere dette nu , da det er for sent at diskutere det , nr beslutningen er truffet .
<P>
I det forslag til resolution , der forel ved Ministerrdets mde i december , fandtes der et britisk og tysk forbehold , netop vedrrende muligheden for at fjerne personlige oplysninger for flygtninge , som har fet opholdstilladelse .
Dette anser jeg for at vre centralt for , at personer , som opholder sig helt legalt i et land , ikke skal blive registreret .
Jeg vil gerne vide , om De kom frem til nogen konklusion p det punkt ved Ministerrdets mde i december .
<P>
Det andet , jeg gerne vil tage op , er erfaringerne fra Schengen-aftalen , som har en lignende struktur som systemet Eurodac .
Man kan der se , at flygtningenes rettigheder er meget drligt varetaget ; de informeres ikke , nr de sger asyl , og det er i praksis meget svrt for dem at appellere beslutninger .
Hvordan skal man undg , at samme retslshed opstr i Eurodac , som den , der i dag findes i Schengen Information System ?
<P>
Endvidere vil jeg gerne give udtryk for , at det er urimeligt , at man vil tage systematisk fingeraftryk af alle , ogs af 14 r gamle brn , og at man i den sidste ende kan bruge vold for at gre det .
Det drejer sig ikke om kriminelle , men om flygtninge , det vil sige mennesker , som sger beskyttelse .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg m henvise Dem til mit oprindelige svar .
Ved Rdets mde i december enedes man om at fastholde teksten i en rkke artikler .
Man mangler endnu at n til enighed om resten .
S jeg kan sige , at disse sprgsml i alt vsentligt er under behandling .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet i hj grad sttter flygtninges rettigheder .
Det er blevet gjort klart ved mange lejligheder .
Jeg hber , at jeg gjorde dette klart i mit bidrag tidligere i dag i relation til drftelsen af det kurdiske sprgsml .
Medens Unionen sammen med medlemsstaterne p den ene side er ndt til at trffe foranstaltninger for at beskytte grnserne og sikre , at der er en regulering af indvandringen , er det lige s vigtigt for Unionen at sttte de principper , der er indfjet i konventionen om flygtninge , og at medlemsstaterne ogs sttter disse principper .
<P>
Jeg hber , at dette vil sikre , at nr nogen kommer til en stat i Den Europiske Union og siger , at han sandsynligvis vil blive forfulgt , og der er meget , der taler for asyl , s skal denne person have enhver mulighed for at blive hrt , og hvor dette bekrftes , skal der gives politisk asyl .
Hvis flygtningen fler , at sagen ikke er blevet behandlet p passende vis , br der i alle medlemsstater vre foranstaltninger , som flygtningen eller hans eller hendes reprsentant kan trffe for at forsge at retablere rettighederne for gte flygtninge .
<P>
Det er der i alle vores medlemsstaters lovgivning , men det betyder ikke , at alt ved enhver lejlighed bliver gjort p den korrekte mde .
Der kan undertiden ske fejl .
Hvor der opstr fejl , hber jeg , at det er muligt for gte flygtninge at sge oprejsning .
Jeg kan forsikre Dem om , at formandskabet vil gre alt , det kan for at bidrage til at sttte disse vigtige principper .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Jeg vil ogs gerne nske det britiske formandskab velkomment og sige , hvor dejligt det er at have en britisk Labour-minister her for at besvare sprgsml . Det er noget , jeg tlmodigt - eller utlmodigt - har ventet p i fjorten r .
<P>
Sprgsmlet om Eurodac-konventionen understreger den mde , hvorp legitime interesser og national sikkerhed til tider kan komme i konflikt med menneskerettigheder og civile frihedsrettigheder .
Parlamentet vil drfte en betnkning om Eurodac-konventionen i morgen og stemme om den senere .
<P>
Jeg vil gerne henvise til punktet om , hvor lnge fingeraftryk vil blive opbevaret .
Jeg refererer til en briefing , jeg har fet fra det britiske indenrigsministerium .
Deri siges det , at Det Forenede Kongerige internt p.t. frst fjerner fingeraftryk for dem , der har fet tildelt asyl , nr de har fet tildelt permanent opholdstilladelse .
Kunne jeg mon sprge formandskabet , om det ikke er enigt i en yderligere udvidelse ud over den periode , som for nrvrende glder i Storbritannien ?
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Dette sprgsml bliver rejst i mange medlemsstater .
Jeg kan blot sige til ham denne eftermiddag , at formandskabet ikke har den bemyndigelse , der skal til , for at gre det , hr .
Elliot foreslr br gres . Hertil skal der vre enighed blandt medlemsstaterne i Rdet og i andre fora .
Jeg kan blot tilskynde hr . Elliot til at fremlgge denne vigtige og vrdige sag ved s mange lejligheder som overhovedet muligt for konstant at pminde dem , der trffer beslutninger i disse sager , om betydningen af disse overvejelser .
Dette vil isr ang sprgsmlet om , hvor lnge man opbevarer akter .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Grard Caudron ( H-0956 / 97 ) :
<P>
Om : Forsinket betaling af erhvervskredit
<P>
Forsinket betaling af erhvervskredit er en meget alvorlig hindring for , at de sm og mellemstore virksomheder kan deltage i det indre marked .
Hvad agter Rdet at foretage p dette vigtige omrde ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Henderson">
Som det rede medlem mske er klar over , udstedte Kommissionen en henstilling den 12 . Maj 1995 om forsinket betaling af handelsgld , dok .
95 / 198 / EF og udsendte en meddelelse om dette sprgsml den 17 . Juli 1997 .
Kommissionen har ogs meddelt , at et forslag til et direktiv om forsinkede betalinger vil blive oversendt til Rdet i den nrmeste fremtid .
Rdet vil indlede behandlingen af et sdant forslag , s snart det er modtaget .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , jeg takker rdsformanden for svaret , men han forstr sikkert , at jeg var klar over eksistensen af bde henstillingen , som er over to r gammel , og meddelelsen , som er et halvt r gammel .
Men p trods af disse to tekster er intet endnu forandret , og betalingsfristerne er stadig vidt forskellige ; de spnder fra 19 til 75 dage med forlngelser p fra 6 til 41 dage .
<P>
Jeg forventer derfor en fast tidsplan og klare tilsagn fra formandskabets side , for den konkurrencefordrejning , der forekommer i dag , for ikke - i visse tilflde - at sige mekanismer , der indebrer national prference , er fuldstndig i strid med enhedsmarkedet .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
M jeg sige til det rede medlem , at jeg forstr hans bekymringer .
De udtrykkes af mange over hele Den Europiske Union .
Der er ofte og altid en debat i medlemsstaterne om aktioner , der kan ivrksttes i den henseende isr i sektoren for sm virksomheder .
I nogle tilflde kan det klart vre passende at gre noget ved det p medlemsstatsniveau , men hvor der er internationale kontrakter involveret , er det noget , der br behandles omhyggeligt for at se , om vi kan enes om sammenhngen og de konkrete reguleringer , der vil hjlpe disse sm virksomheder p tvrs af internationale grnser inden for Unionen .
Jeg er fuldt ud enig i det argument , han kom med , og glder mig ligesom han til Kommissionens forslag .
Nr dette er modtaget , hber jeg , at jeg kan berolige ham med , at det vil blive behandlet som en uopsttelig sag af vores formandskab .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Mon rdsformanden er klar over , at det britiske , men Cheshire-baserede " Forum of Private Business  sknner , at sm virksomheder berves omkring GBP 20.000 millioner p grund af problemet med forsinket betaling , der ellers ville kunne anvendes til at udvikle virksomheder og sledes skabe arbejdspladser .
Hvis dette er tilfldet i Det Forenede Kongerige , s forestil Dem bare situationen over hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg gad vide , hvilke andre foranstaltninger , han foreslr i samarbejde med sin kollega , Barbara Roche , og kommissr Papoutsis for at hjlpe med at sikre , at det indre marked gennemfres , som det sig hr og br ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Henderson">
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , at jeg ikke var helt bekendt med statistikken fra " Forum of Small Business  i Cheshire , selvom jeg var bekendt med den generelle tendens i denne vigtige del af Den Europiske Union .
Jeg kan blot sige til ham , at der er folk i min egen valgkreds i Newcastle-upon-Tyne - denne anden vigtige del af Det Europiske Fllesskab - der er lige s forbitrede over dette .
Jeg ved , at det ikke er et anliggende , der holder sig inden for n region eller t land , det er noget , der berrer virksomheder over hele Unionen .
Derfor ser jeg frem til , at Kommissionen udsteder regler , der klart fastslr , at det er bedre at have et ansvar p EU-niveau , og mske er det i nogle sprgsml bedre at overlade ansvaret til det nationale niveau .
Det er vigtigt , at vi fr bragt orden i dette , s vi kan n frem til en ordning , der anerkendes af sm virksomhedsejere over hele Den Europiske Union som en ordning , der vil vre effektiv , nr det glder om at sikre , at deres virksomheder drives mere effektivt .
Det er naturligvis overordentligt vigtigt for jobskabelsen over hele Unionen .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Henderson .
<P>
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 11-43 skriftligt .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget 21.00 )
<CHAPTER ID=10>
Virksomhedsflytninger og investeringer i tredjelande
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0392 / 97 ) af Sainjon for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om virksomhedsflytninger og direkte udenlandske investeringer i tredjelande .
<SPEAKER ID=229 NAME="Sainjon">
Hr. formand , som De sikkert vil vide , blev betnkningen om virksomhedsflytninger og direkte investeringer i december sidste r sendt tilbage til Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , der p ny godkendte betnkningens generelle filosofi med et bredt flertal .
<P>
Man forsger i denne betnkning at tage hjde for de omgivelser , vi lever i , og den er helt tydeligt i tidens nd .
Uanset om man er enig eller ej , kan man f.eks. ikke se bort fra Uruguay-Rundens aftaler , globaliseringen , euroens indfrelse og den teknologiske revolution , som vi er vidner til , nr man vil behandle problemet omkring virksomhedsflytninger .
Man kan heller ikke tillade sig at undervurdere dollarens svingninger og konsekvenserne af dette .
Euroens indfrelse vil sledes vre en stabiliserende monetr faktor , der kan bidrage til at undg konkurrenceprgede devalueringer og dermed begrnse visse virksomhedsflytninger inden for Den Europiske Union .
Enhver vil dog ogs forst , at man ved at overvurdere euroen kun vil forstrke den allerede eksisterende tendens til virksomhedsflytning i lande med en undervurderet valuta .
Jeg er derfor af den opfattelse , at de politiske myndigheder i Europa i forbindelse med Euro-Rdet br overveje konsekvenserne af en faststtelse af eurodollarens paritet for virksomhedsflytningerne og de direkte udenlandske investeringer .
Der stilles ogs sprgsmlstegn ved de lande , der ikke skifter til den flles mnt allerede fra 1. januar 1999 .
<P>
Hr. formand , betnkningen er i virkeligheden det modsatte af de protektionistiske teser , og den forsvarer en strk id , nemlig iden om mere loyalitet over for globaliseringen som svar p visse virksomhedsflytninger .
Det er for virksomhederne bydende ndvendigt at tilkmpe sig nye markeder , og det er ndvendigt med investeringer for at ledsage denne strategi .
<P>
Kommissionen skal derfor fortsat afdkke de forhindringer af enhver art , der afholder de europiske virksomheder fra at fre denne politik .
Den database , der er etableret til dette forml , har vret en stor succes .
Der er derfor ikke tale om at afvise de virksomhedsflytninger , som jeg vil kalde offensive .
Til gengld drejer det sig om at se , hvordan man kan undg visse spontane virksomhedsflytninger , der ikke har til forml at erobre et marked , men nrmere at gre brug af underleverance , hvilket ofte frer til en strre udnyttelse af den menneskelige arbejdskraft og et massivt tab af arbejdspladser i Europa .
<P>
Loyalitet burde derfor vre en regel for alle , frst og fremmest i Den Europiske Union .
Denne loyalitet skal glde over for de europiske lnmodtagere , der har ret til en bedre information , isr fr enhver beslutning om virksomhedsflytning eller lukning af arbejdspladsen , hvilket frer til den foreslede ndring af direktiv 94 / 45 C . Virksomhederne skal ligeledes udvise loyalitet over for Den Europiske Union , idet de , nr de modtager national eller fllesskabssttte , ikke lngere skal kunne flytte virksomheden nogle mneder senere .
I denne henseende har vores forslag til forml at tilpasse os strukturfondens forretningsorden vedrrende svig for at indfre en forpligtelse til at tilbagebetale sttte i tilflde af frtidig flytning af en virksomhed .
Endelig skal der udvises loyalitet mellem de store europiske distributrer , fabrikanterne og underleverandrerne gennem en tillidskontrakt , der tilskynder til en bedre udveksling af informationer og dermed til tttere forbindelser .
Vi hber sledes at begrnse det pres , der udves af visse distributrer med henblik p virksomhedsflytning .
<P>
De europiske multinationale , der etablerer sig i udlandet , skal vre de brende elementer i den sociale udvikling .
Vi foreslr derfor indfrelsen af en adfrdskodeks , der bygger p overholdelsen af ILO ' s konventioner om bekmpelse af tvangsarbejde og om fremme af foreningsfrihed .
Denne kodeks vil ikke vre ledsaget af straffeforanstaltninger , men en virksomhed , der forpligter sig i denne retning , vil kunne f sit navn anfrt i EF-Tidende eller p Internet .
Vi ved alle i dag , at information har en sdan magt , at det er muligt at pvirke de multinationale virksomheder .
P et tidspunkt , hvor de amerikanske myndigheder bestrber sig p at udarbejde en adfrdskodeks for de amerikanske virksomheder , ville det s ikke vre passende for Den Europiske Union , menneskerettighedernes vugge , at vre p forkant p dette omrde ?
<P>
Det siger sig selv , at selvom omkostningerne reduceres maksimalt , vil lnnen til en europisk arbejder ikke kunne komme ned p samme niveau som for en kinesisk arbejder .
Omkostningerne er naturligvis for hje i vores lande , men jeg vil gerne gentage , at det ikke er i prisen p arbejdskraft , at man skal sge fordelene ved Den Europiske Union .
Fordelene ved Europa drejer sig hovedsagelig om teknologi og uddannelse .
Ved at ivrkstte en storslet europisk politik p disse to omrder , kan Unionen ikke alene undg visse virksomhedsflytninger , men - endnu bedre - bidrage til tilbageflytninger , det vil sige tilbage til Europa .
Jeg regner desuden med de beslutninger , der trffes p topmdet i Luxembourg om beskftigelse , til at give denne politik en saltvandsindsprjtning .
<P>
Vi anmoder desuden om indfrelsen af en adfrdskodeks p det skattemssige omrde .
Det siger sig selv , at fjernelsen af skattemssige smuthuller kan vre en lsning p de spontane virksomhedsflytninger , men dette er en lang og besvrlig proces .
<P>
Hvad angr den sociale harmonisering udgr den europiske socialpagt , ligesom den sociale protokol , der er en del af traktaten , et godt udgangspunkt for et fornyet fremstd for det sociale Europa .
Men der er stadig lang vej , fr vi opnr en harmonisering af systemerne for pension og social sikring , der er den eneste effektive mde at undg visse virksomhedsflytninger p .
<P>
Det var , hr. formand , hvad jeg ville sige her til aften .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , ordfreren har i sin betnkning med rette redegjort for de problematiske sammenhnge , der kan vre mellem direkte investeringer i udlandet og virksomhedsflytninger .
Han har ogs sat de samme temaer ind i en stor sammenhng , som vi gang p gang har diskuteret her i EU-Parlamentet , nr det drejede sig om verdenshandelen med varer og tjenesteydelser .
Vi kan ikke p den ene side n frem til en liberalisering , globalisering og udnyttelse af alle muligheder inden for de moderne transportmidler og informationsteknologier , hvis vi p den anden side ikke ogs gr ind for , at der skal vre et st regler .
<P>
Det glder for det europiske indre marked , for handelen , som er s vigtig for os alle , men i lige s hj grad ogs for verdensmarkedet .
Jeg tror , at netop i kraft af globaliseringen vil sammenhngen mellem handel og direkte investeringer blive endnu strkere , fordi virksomheder af i dag har mulighed for at agere globalt , ganske uafhngigt af , om de er multinationale eller ej , om de er store , mindre eller mellemstore virksomheder .
Med en direkte investering - og det skal gres klart her - er det jo netop anderledes end ved den rene eksport eller ved afgivelse af ordrer , fordi virksomheden dr engagerer sig p langt sigt .
Derfor er det ogs rigtigt i hjere grad at rette sgelyset mod udviklingen inden for de direkte investeringer med henblik p deres fremtidige virkninger end mod de problemer , som hnger sammen med handelen .
<P>
Hertil hrer ogs sprgsmlet om bortstrmning af investeringer , som kan virke hmmende for vksten og skadelig for beskftigelsen .
Heldigvis m man sige , at globaliseringen i verden af i dag endnu ikke er s fremskreden , at vi for alvor har kunnet konstatere ensidigt forrykkede balancer i investeringerne .
Netop i Den Europiske Union kan vi stadigvk fastsl , at vi er et attraktivt omrde for investeringer , og at vi vil vre det i endnu hjere grad med indfrelsen af euroen og det fuldt ud gennemfrte indre marked .
Sledes set er det med sikkerhed et sprgsml , som i frste omgang kun vil berre ganske bestemte sektorer og brancher eller enkelte virksomheder med hensyn til deres beskftigelsessituation eller konomiske aktiviteter .
<P>
Men sprgsmlet er , om vi i endnu hjere grad skal skride til handling .
Med rette har ordfreren i sin betnkning ikke kun peget p , at der er behov for en regulering , at der skal indfres sociale og miljmssige klausuler og en mere retfrdig konkurrence , men ogs , at den globale integration af konomi , handel og investeringer skal fuldbyrdes , og at arbejdspladser , som netop leverer sprngstoffet , kan skabes ved en regulering af relationerne med de private virksomheder .
<P>
Vi har ikke kun behov for en international regulering af konkurrencen som flge af vksten i udlandsproduktionen og internationaliseringen og globaliseringen m vi ogs have en adfrdskodeks .
Der er jo nu engang opstet monopoler i denne verden i forbindelse med koncerner , som agerer p tvrs af nationerne , og de kontrollerer ikke kun en tredjedel af verdens nationalprodukt , men de hundrede strste koncerner reprsenterer ogs 16 % af beskftigelsen .
Derfor anser jeg det for meget vigtigt , at vi her ikke tillader , at der opstr private konkurrencebegrnsninger og monopoler , men at vi via en adfrdskodeks , men ogs via reguleringer , og ikke kun p OECD-plan , men ogs p WTO-plan , nr frem til , at den vrditilvkst , som indtjenes globalt , og som resulterer i velstandsstigning , ikke fordeles ensidigt .
<P>
Jeg mener , at denne vigtige Sainjon-betnkning er en perspektivrig og fremadrettet betnkning , fordi industrilandenes beskftigelses- og tilpasningsproblemer struktureres klart , og der gives svar p dem , og fordi betnkningen ikke taler for en ny protektionisme , men i stedet gr sig til talsmand for en omfattende bning af markedet og for internationale reguleringer .
Derfor er det simpelthen ndvendigt at sttte denne betnkning og gre den til et forlg for ndvendige skridt fra Kommissionens og Rdets side p europisk og internationalt plan .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , virksomhedsflytninger er forretningsmssige instrumenter , som i den sociale markedskonomi tager hjde for bestemte betingelser p produktionsstedet .
De er ikke i sig selv dadelvrdige .
Men de bliver problematiske , hvis betingelserne p det nye produktionssted strider mod lovgivningens betingelser , som f.eks. i ekstreme tilflde med brnearbejde eller tvangsarbejde , og hvis kvinder diskrimineres erhvervsmssigt i de udflyttede virksomheder , eller hvis der f.eks. er hvidvaskning af sorte penge med i spillet .
Men virksomhedsflytninger kan delvis vre ndvendige for at bne markeder p andre kontinenter tttere p forbrugerne og ogs for at producere tttere p forbrugerne .
<P>
Produktionsbetingelserne i Europa som helhed og ogs i de fleste medlemsstater af Den Europiske Union , ogs mit eget land , er igen ved at blive bedre og vil med euroen og visse reformer i den nrmeste tid blive endnu mere attraktive .
P mellemlangt og langt sigt br virksomhederne i deres egen interesse overveje , om virksomhedsflytninger uden for Europa er et velegnet instrument for at kunne forsyne det europiske marked fra en vis geografisk afstand .
Mange - ogs logistiske - grunde taler imod en sdan strategi .
Nogle virksomheder har taget konsekvensen af dette og begynder nu at flytte dele af deres virksomheder fra Asien tilbage til Europa .
<P>
Vi gr alts ind for en differentieret markedskonomisk analyse af de meget forskelligartede faktorer , som brer ansvaret for flytninger af produktionsaktiviteter , og gr imod interventionistiske bestemmelser , som betyder belastninger for virksomhederne .
Sledes br alle foranstaltninger vendt mod flytninger efterprves omhyggeligt for at undg interventioner , som resulterer i ulemper for erhvervslivet .
Det kunne imidlertid vre nskeligt med visse rammebetingelser og en vis selvforpligtelse for erhvervslivet vedrrende virksomhedsflytninger for at kunne anvende den offentlige sttte , der ydes efter Den Europiske Unions regler , hensigtsmssigt eller for at forhindre svindel .
Vi sttter derfor udtrykkeligt anbefalingen til EU-Kommissionen om at foresl en adfrdskodeks baseret p sdanne markedskonomiske principper for europiske og multinationale virksomheder .
<P>
Efter at den oprindelige betnkning den 6.11.1997 blev henvist til fornyet behandling i Udvalget om Udenrigsanliggender , har der i lbet af yderligere konstruktive drftelser med ordfreren kunnet indfjes vsentlige ndringer svarende til vores ider .
Mange tak , hr . Sainjon , for den benhed , hvormed De har behandlet og ogs for strstedelens vedkommende overtaget vores ndringsforslag .
Men jeg m p den anden side ogs gre opmrksom p , at der vedrrende problematikken omkring euroen foreligger et ndringsforslag fra Dem , nemlig nummer 22a ( nyt ) , med det indhold , at de europiske politiske myndigheder - hvem det s end er - som led i Europa-Rdet br gre sig tanker om virkningerne af en faststtelse af paritet mellem euro og dollar for de direkte investeringer i udlandet .
Dette er efter min mening en anbefaling , som gr i den forkerte retning , og som ogs i gr blev afvist af kommissr de Silguy under debatten om Ruffolo-betnkningen .
<P>
Den nuvrende artikel 111 - tidligere artikel 109 , stk . 1 og 2 , i EF-traktaten - kan ikke tolkes sdan , at der eksisterer en valutapolitisk styringsbefjelse , uanset af hvilken art , for Europa-Rdet p valutakursomrdet .
Den her nvnte problematik vedrrende en formel aftale om valutakurssystemer er noget ganske andet og ville - hvis den blev gennemfrt - ang et nyt Bretton Woods , men ikke kurspleje af kursen euro / dollar .
Kompetencen hertil ligger alene hos Den Europiske Centralbank , og dn m ikke begrnses i sin uafhngighed .
Artikel 109 understreger udtrykkeligt , at Den Europiske Centralbank hverken modtager instrukser eller anbefalinger fra Fllesskabets beslutningsorganer , organer eller institutioner eller fra andre sider .
Dette glder tilsvarende ogs for valutakursens udvikling mellem euro og dollar . Pleje heraf - om De vil - phviler udelukkende Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , kommissr , den 6. november sidste r blev Sainjonbetnkningen efter anmodning af Den Liberale Gruppe sendt tilbage til Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser af tre grunde .
<P>
For det frste dkkede titlen ikke indholdet .
Betnkningen skulle dreje sig om virksomhedsflytninger og direkte udenlandske investeringer i tredjelande , men en stor del af beslutningen vedrrer socialkonomisk politik i Unionen eller henstillinger vedrrende indfrelsen af euroen .
Jeg er glad for , at hr . Schwaiger er enig i denne kritik , srligt med hensyn til euroen .
Disse emner falder uden for betnkningens rkkevidde og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelsers kompetence .
<P>
Den anden grund til at min gruppe havde indvendinger mod denne betnkning vedrrer de indholdsmssige udgangspunkter .
Mens vi alle med fuld fart er p vej ind i den digitale tidsalder med alt , hvad det indebrer , srligt for virksomhederne , baserer hr . Sainjon sin beslutning p et industrielt samfund , som ikke lngere eksisterer .
<P>
For det tredje blev de fleste af de af mig indgivne og for min gruppe essentielle ndringsforslag ikke overtaget .
Desvrre m jeg konstatere , at hr . Sainjon har negligeret den liberale gruppes kritik , der den 6. november klart fik sttte af flertallet i Parlamentet .
Han har ikke engang gjort sig det besvr at konsultere mig , og mine p ny indgivne ndringsforslag er ikke blevet overtaget .
<P>
Min gruppe mener derfor , at betnkningen , som den nu foreligger , stadig ikke er acceptabel .
Vi undlader at stemme p trods af , at nogle medlemmer vil stemme for .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i udvalget stemte jeg for forkastelse af betnkningen , og det begrunder jeg herved :
<P>
Ordfrer Sainjon taler om informationssamfundet .
Men han gr uden om konomisystemet , den globale kapitalisme .
Betnkningen taler om bundethed til nringslivets love uden rigtigt at fortlle , hvad der menes med det .
Der glemmes , at nringslivets lov er kapitallogik .
Kapitalen skal altid have den hjest mulige profit .
Kapitalisme indebrer svel kapitalens mervrdiproces som systemsamfundet omkring den .
<P>
Den Europiske Union er den nuvrende eksistensform for kapitalisme i Europa .
Massearbejdslshed er en del af systemet , hvor de europiske politikere skaber et frit virkemilj for rovdrift og spekulation .
Denne kultur importerer vi til andre lande i form af overflytning af virksomheder og direkte investeringer .
<P>
I betnkningen er kapitallogikken , det vil sige strben efter profit , mystificeret , og markedet helliggjort .
Ordfreren har helt glemt , at det frie marked ofte strider mod menneskevrdier og endda forudstter dumpning af menneskevrdierne .
Dette er forklaringen p virksomhedernes flugt til de steder , hvor afkastet er strst .
<P>
Det faktum , at kapitalismen standardiserer og harmoniserer , er senest lrt af Asien , som har oplevet det som en fremmed kultur .
Kapitalisme indebrer ikke civilisation eller humanisme , men rt profitbegr uden hensyntagen til midler .
Tnk p , at der i verden findes tres gange s mange lse penge i omlb , som der er behov for betalinger i verdenshandelen .
Overflytninger af virksomheder er den moderne gang i den elektroniske kapitalisme , dette verdenskasino , hvor den fattiges menneskevrdi ofte udgr satsningen .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , hvis det gr efter arbejdsgivernes forestillinger , sagde en fagforeningsmand for kort tid siden , befinder den ideelle tekstilfabrik r 2000 sig p et skib , som altid lgger til der , hvor lnningerne netop er lavest , og - det er der efterhnden rigelige eksempler p - ogs der , hvor arbejdsmiljet og de fagforeningmssige rettigheder er drligst , de sociale omkostninger og den sociale sikring lavest , overskuddene strst , og markedet mest lovende .
<P>
Det sidstnvnte , det med markedet , kan ingen egentlig have noget imod .
Det er logisk , at virksomhederne sger den korteste vej til forbrugeren , men det kan p ingen mde vre vores nske , at det europiske skib skal opfre sig som en global pirat .
En mekaniker i et europisk autofirma har ret til en ugiftig , ren og social arbejdsplads , uanset om fabrikken ligger i Stuttgart eller i Campinas i Brasilien .
Man br heller ikke acceptere , at den europiske kollega i en multinational virksomhed presses p lnnen alene med den begrundelse , at der kan produceres billigere i en eller anden filial af firmaet .
<P>
Derfor har vi brug for regler , og derfor har vi fra Udvalget om Udenrigsanliggender foranstaltet en hring og forelagt den betnkning , som i dag skal vedtages i andet forsg .
Det er ganske vist beklageligt , at en rkke parlamentsmedlemmer ved den sidste afstemning havde ladet sig indfange af det uhyrlige argument , at der i betnkningen blev talt s meget om det sociale , og at den derfor skulle til udbedring i Udvalget .
<P>
Det er sket .
Vi har udbedret den , og det har interessant nok vist sig , at udbedringerne tager endnu mere hensyn til det sociale omrde .
Ogs det er rygtedes .
Biler kber jo nu engang ikke biler !
Men lad mig nvne endnu to punkter .
Multinationale virksomheder skal have en adfrdskodeks , som indeholder de vsentlige ILO-konventioner og miljdirektiver .
Alle virksomheder , som vil overholde denne kodeks , skal nvnes ved navn i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Vi opfordrer derudover til , at virksomheder , som ikke vil overholde disse spilleregler , udelukkes fra EU-sttte , og jeg beder derfor om , at man stemmer for vores ndringsforslag .
Det samme glder egentlig ogs for eksportkreditforsikringer , for det br faktisk vre sdan , at det kun kan betale sig at drive forretning , hvis man samtidig respekterer menneskerettighederne .
<P>
Lad mig sige endnu en bemrkning til kollega Plooij-Van Gorsel .
Jeg anser det faktisk for srdeles betnkeligt , at n , som fremstter ndringsforslag , a ) ikke var til stede under hringen , og b ) derefter ved den endelige afstemning om betnkningen igen ikke er der for at prsentere disse ndringsforslag .
Sdan behandler man ikke vores udvalg !
De kan lse denne del i det fuldstndige forhandlingsreferat , for De forstr udmrket tysk !
<P>
Jeg synes , at betnkningen af Sainjon er udmrket .
Jeg kan ogs tilslutte mig meget af det , som hr .
Schwaiger har sagt . Vi fra Udvalget om Udenrigsanliggender vedkender os denne betnkning .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , Sainjon-betnkningens rejse tur-retur uden vsentlige ndringer mellem plenarforsamlingen og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser stiller igen sprgsmlet om den meget minimalistiske mde , som ordfreren har valgt at behandle virksomhedsflytningerne p , hvilket vi ogs har beklaget .
<P>
Denne betnkning er desuden opbygget omkring et paradoks , idet den i begrundelsen har tendens til at minimere virksomhedsflytningernes sociale og territoriale konsekvenser og i forslagets konklusioner har tendens til at mangedoble de forskellige lsninger , der kan rette op p de vrste virkninger .
Dette store udvalg af foranstaltninger , der ganske vist ikke er uinteressante - adfrdskodeks , social kvalitetsmrkning , tillidskontrakter mellem fabrikanter og distributrer , foranstaltninger til bekmpelse af tvangsarbejde - udgr isr lige s mange indrmmelser af omfanget af virksomhedsflytningernes delggende konsekvenser .
Det er ganske sikkert svrt rent statistisk at danne sig et billede af dette fnomens virkelige omfang , men den fremgangsmde , som Andr Sainjon har valgt , forekommer srdeles restriktiv .
Hvis man skal lave en opgrelse over alle de arbejdspladser , som er forsvundet i vores lande p grund af virksomhedsflytninger , skal man ikke alene tage hjde for de produkter , der genindfres fra lande med lave lnninger , men ligeledes for produkter fra hjt udviklede lande , hvor ca . 30 % af de enkelte bestanddele stammer fra lande med lave lnninger .
Virksomhedsflytninger kan i vrigt ikke analyseres uden at tage hjde for det pres i retning af lnnedgang , som valget af systematisk frihandel medfrer for arbejdsgiverne , idet virksomhederne er tvunget til udligne den effekt , som tilgangen af produkter fra lande med lave lnninger , har p markedet , ved at automatisere produktionen .
Det er alle disse omkostninger , der skal vre omfattet af analysen af virksomhedsflytningernes sociale konsekvenser ; kun i s fald vil man kunne danne sig et overblik over fnomenets omfang .
<P>
De korrigerende foranstaltninger , som hr . Sainjon foreslr , str ikke ml med dette omfang .
Det er isr beklageligt , at han ikke har nsket nrmere at undersge alle de foranstaltninger , der kunne begrnse fordelene ved genindfrsel .
Det er ellers med sikkerhed n af de mest givtige fremgangsmder for i fremtiden - hvis man virkelig nsker det - at begrnse omfanget af virksomhedsflytningernes delggende konsekvenser .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , m jeg begynde med at rose det arbejde , som hr . Sainjon har gjort med denne betnkning .
For det frste behandler den meget indgende stoffet og de sprgsml , der blev rejst ved den offentlige hring , der afholdtes af REX-Udvalget sidste r .
Den er ogs en ret s nje genspejling af meningsspredningen i REX-Udvalget .
<P>
Jeg for min del vil blot gerne understrege og komme lidt nrmere ind p nogle af de vsentlige argumenter , der er blevet fremfrt af ordfreren .
Jeg er glad for opfordringen til , at Kommissionen skal udarbejde en adfrdskodeks , der skal vre gldende for de europiske multinationale selskaber .
Vi m sikre , at den ogs kommer til at glde for datterselskaber og underleverandrer .
Hvis den skal vre rigtigt effektiv , m der vre en rolle at spille her for fagforeningerne med at overvge dens effektivitet .
Jeg m tilst , at jeg ikke ubestridt er tilhnger af frivillige kodekser .
Jeg tvivler meget strkt p , at frivillige kodekser kan vre effektive , og jeg hber , at de pgldende virksomheder tager dette til efterretning .
<P>
Herudover vil jeg gerne sttte ordfrerens anmodning om en indfjelse af sociale og miljmssige bestemmelser , internationale aftaler og WTO-regler .
Det har vi lnge stttet i REX-Udvalget .
I betragtning af , at vi befinder os i en periode med langsom vkst og stigende arbejdslshed i Europa , er det vsentligt , at vi ser p alle aspekter i forbindelse med direkte udenlandske investeringer og virksomhedsflytninger . Hr .
Sainjon rejser nogle interessante sprgsml vedrrende de potentielle flger af indfrelsen af en flles valuta . Jeg ser frem til at hre Kommissionens reaktion p dette .
<P>
Der er imidlertid t andet meget vigtigt sprgsml , som jeg mener br behandles i relation til virksomhedsflytninger , og det er sprgsmlet om gennemsigtighed .
Jeg vil hvde , at de store virksomheder , der frer lobbyisme over for Kommissionen og sger velvillig lovgivning eller endog afbureaukratisering eller gavn af uddannelsesprogrammer , har pligt til at vre bne og rlige om deres langsigtede investeringsflytteplaner .
Jeg mener ikke , at det er for meget at bede om , at de informerer os i god tid i forvejen ikke kun om , hvor deres planlagte udenlandske investering vil blive gjort , men ogs hvilket marked den har til hensigt at yde gavn , og hvilken indvirkning den sandsynligvis vil f p beskftigelse og arbejdslshed i Den Europiske Union .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen , nr den har drftelser med multinationale selskaber , som vi ved den har , vil rejse disse sprgsml over for dem , idet alle planer om en systematisk bekmpelse af arbejdslsheden vil vre reduceret til ikke at vre meget andet end brandmandsvelser , hvis vi ikke har denne information .
For s snart vi behandler en sag , springer en anden op bag ved os .
<P>
Til slut et ord om den foreslede multilaterale aftale om investering .
Hvis denne foreslede aftale ser ud til at begrnse social- og miljlovgivningen eller hindre samfundskonomiske fremskridt i udviklingslandene , s vil den blive heftigt og strkt bestridt , og jeg vil rde Kommissionen til omhyggeligt at tage den voksende bekymring , der omgiver MAI , til efterretning .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , man m anskue investeringsflytning realistisk og konstruktivt , idet der jo sigtes mod formindskelse af risici og udnyttelse af de muligheder , der tilbyder sig , sledes som det korrekt understreges af ordfreren , hr . Andr Sainjon , som jeg gerne vil takke , uden dermed at foregribe de forbehold , som hr .
Schwaiger har givet udtryk for .
<P>
Det er vigtigt frst at erindre om , at EU i verdenssammenhng er det mest sgte ml for direkte udenlandske investeringer - 45 % af det samlede antal - med en konomisk virkning i form af en saldo , der er klart positiv for os .
<P>
Vi m derfor acceptere som noget ganske normalt , at de europiske investeringer i udlandet ogs er betydelige , selvom vi dog br vre srlig opmrksomme over for investeringer i lande , der med billig arbejdskraft har en produktion , der frer til arbejdslshed hos os .
<P>
Men ud over , at vi skal bekymre os om udviklingen i sdanne lande , og utvivlsomt stille krav til landene og til de multinationale firmaer om at opfylde minimumsreglerne p det sociale og miljmssige omrde , kan de foretagne investeringer blive til muligheder for os selv . Srlig gennem bningen af markeder for slut- og mellemprodukter , i hvis produktion vi kan fortstte med at vre ledende takket vre den teknologiske udvikling , der kan give os en enestende position i verden .
<P>
Hvad angr det krav , der stilles til os gennem et udvidet omfang , er det srdeles betimeligt , at ordfreren bemrker , at strukturfondene mere end tidligere burde satse p at fremme forskning og teknologisk fornyelse i virksomheder beliggende i Unionens drligere stillede regioner med henblik p at ge deres konkurrenceevne og mulighed for at kunne konkurrere med de nyindustrialiserede lande .
<P>
Kun et Europa i ligevgt , uden omkostningerne ved de store koncentrationer , og som udnytter alle nationale og regionale muligheder , vil kunne klare konkurrencen fra en verden , som vi , i vores egen interesse , m vre stadig mere bne over for .
Det drejer sig om krav til Unionen som helhed og til de enkelte lande , isr til Portugal , mit land , hvor der er s meget , der skal gres p regionaludviklingsomrdet .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , lad mig begynde med at konstatere , at vi - som min kollega Esko Seppnen sagde - lever i et kapitalistisk system , og jeg vil under alle omstndigheder gerne dvle ved et aspekt af betnkningen , som andre kolleger har henvist til , og som jeg finder grundlggende : Den betragtning , hvor hr. ordfrer Sainjon anser , at social retfrdighed og bredygtig udvikling skal vre p samme niveau som effektivitet og konomisk stabilitet .
<P>
Jeg vil ogs bemrke , hvad andre kolleger har sagt : Adfrdskodeksen br ogs glde for de multinationale selskaber .
Denne adfrdskodeks samler faktisk Fllesskabets nsker : Kampen mod tvangsarbejde , mod brnearbejde , mod forskelsbehandling af mnd og kvinder inden for beskftigelse og erhverv og kampen for en bredygtig udvikling .
Alt dette , som rent teoretisk ligger til grund for de europiske politikker , skal ndvendigvis ogs vre en adfrdskodeks for de multinationale selskaber .
For ikke s lnge side fik vi oplyst , at tt ved 200 millioner brn arbejder , fra de er 5 r .
Den Europiske Union kan ikke tillade , at dette finder sted i de multinationale selskaber , som Unionen har forbindelser med .
<P>
Der er ogs behov for en revidering af direktiv 94 / 45 / EF , for vi synes ikke , at det p tilstrkkelig vis , som ordfreren meget vel siger , krver , at medarbejderne skal hres ved flytning af et multinationalt selskab .
<P>
Vi har lige nu eksempler i Spanien p sektorer med fremtid , f.eks. telekommunikation .
Men der er en svensk virksomhed , Ericsson - og andre virksomheder flger samme eksempel - som slger en del af sin produktion til sm virksomheder uden at garantere medarbejdernes rettigheder og uden at garantere fremtiden for disse medarbejdere i denne lille virksomhed .
Vi mener , at man br undg , at de multinationale selskaber skalter og valter med medarbejdernes rettigheder , og at Den Europiske Union skal have tilstrkkelige midler til at forhindre det .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , ved behandlingen af den frste betnkning af Sainjon om dette emne har vi allerede fremsat ros og kritik .
De fleste af disse bemrkninger glder fortsat , men beslutningen er dog forbedret p en rkke punkter .
For eksempel er udtalelserne om harmonisering af de skattemssige betingelser og en fiskal adfrdskodeks fjernet ved den efterflgende behandling i REX-udvalget .
Endvidere er det en god ting , at udtalelsen om , at multinationale selskaber har pligt til vre spredere af den sociale udvikling , er dmpet .
<P>
Alligevel er beslutningen stadig kendetegnet af at ville dirigere .
Kommissionen skal opstille en adfrdskodeks for europiske multinationale selskaber .
Der skal indfres et europisk kvalitetsmrke og en tillidspagt mellem distributrer , fabrikanter og underleverandrer .
<P>
Endvidere trkker vi grnsen mellem det offentlige og det private omrde helt anderledes end min kollega hr .
Sainjon . Han ser benbart staten som en slags lser af alle problemer .
Ved p denne mde at blande det offentligretlige og det privatretlige omrde sammen bengter han p den ene side det offentliges og p den anden side erhvervslivets egen karakter og ansvar .
<P>
En virksomhed er primrt en konomisk organisation , selvom den brer et ansvar p forskellige omrder som for eksempel miljpleje og socialpolitik .
Virksomhederne kan dog ikke f tillagt offentligretlig myndighed , og de kan og m derfor ikke opfre sig som staten .
<P>
Mulighederne for styring af offentlige institutioner er i forhold til deres natur begrnsede .
Myndighederne skal skabe betingelserne for funktionen i samfundsmssig sammenhng .
Ordfreren anmoder , som om det var en selvflgelighed , Kommissionen om at trffe alle mulige forholdsregler uden at afveje , om det nu ogs er en opgave for Den Europiske Union .
<P>
Set ud fra subsidiaritetsprincippet drejer det sig frst og fremmest om medlemsstaternes opgaver .
De europiske institutioner er ikke statsorganer , men overstatslige magthavere , der har fet uddelegeret et begrnset antal befjelser .
Desvrre taber ordfreren dette af syne .
Derfor kan vi ikke sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg er enig med ordfreren , nr han i punkt C siger , at virksomhedsflytning er et fnomen , som er baseret p konomisk logik og ikke m ses ud fra en ideologisk synsvinkel .
<P>
Men der skal af humanitre og social- og arbejdsmarkedspolitiske grunde sttes grnser for den konomiske logik .
En adfrdskodeks for multinationale virksomheder mtte hilses velkommen .
Men nr det drejer sig om bekmpelse af brnearbejde eller tvangsarbejde , alts moderne slaveri , er en adfrdskodeks for lidt .
Intet europisk firma br kunne erhverve sig konkurrencefordele p bekostning af misbrugte brn .
<P>
Europa br bortset fra krnkelser af menneskerettighederne , hvis bekmpelse har frste prioritet , stte alt ind p ved massiv forgelse af forskningen at styrke sin attraktivitet som produktionssted .
<P>
Ved protektionisme og isolationstendenser kan Europa ikke imdeg arbejdslshedsproblemet .
Strukturfondene skal i fremtiden i langt hjere grad end hidtil anvendes til teknologisk forskning og innovation .
Mlet skal vre at opn konkurrencedygtige produktionsomkostninger i Europa trods hjere lnomkostninger .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sprgsmlet om virksomhedsflytning er et sprgsml , der i srlig grad optager den europiske offentlighed .
Vi behandlede emnet indgende en aften i lbet af mdeperioden i november , og vi burde p dette tidspunkt have fastsat vores holdning ved afstemningen , og det var kun en ubetydelig manvre , der i vrigt var temmelig middelmdig , som i sidste jeblik udlste en tilbagesendelse til udvalget .
<P>
Da jeg p det tidspunkt allerede udtalte mig , vil jeg blot i aften , for det frste , godkende ordfrerens forslag isr med hensyn til forskning og teknologisk fornyelse , for dette er , som han siger , faktorer , der medfrer en tilbagerykning af vores industrier til Europa , og dette gr jeg som ordfrer for en betnkning om den europiske industrielle konkurrenceevne , som jeg i jeblikket er ved at udarbejde .
Jeg vil ligeledes gentage , at jeg er enig i kravet om en social klausul i den internationale handel til bekmpelse af alle former for udnyttelse , hvis ikke slaveri i den tredie verden .
For det tredie vil ogs jeg tilslutte mig modstanden mod den meget udbredte opfattelse , at det frst og fremmest er omkostningerne til europisk arbejdskraft , der er skyld i virksomhedsflytningerne .
<P>
Til sidst vil jeg minde om det , jeg allerede sagde i november vedrrende virksomhedsflytningerne inden for Unionen .
Disse kan ikke forbydes , men vi m stte alt ind p at fremme den skattemssige og sociale harmonisering , en harmonisering fra foroven .
Vi kan ikke acceptere et indre marked , hvor spillereglerne og hermed omkostningerne fortsat er fundamentalt forskellige .
<P>
Endelig , jeg har sagt det fr og gentager det her , kan det ikke accepteres , at firmaer frst nyder godt af europisk bistand og dernst foretager udflytninger , og endnu mindre kan vi acceptere , at den europiske bistand selv fremprovokerer udflytninger inden for Europa .
Der findes mange eksempler p dette .
Jeg tror , at det er p tide , at vi ogs inden for dette omrde fr en klar europisk politisk vilje .
S kunne vi med rette vise over for offentligheden , at vi bekmper disse ukontrollerede udflytninger , der bde konomisk og socialt er uholdbare .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , denne betnkning tager et interessant fnomen op , som belyser Europas problemer med at skabe en ekspansiv konomi og fuld beskftigelse .
Betnkningen ville imidlertid have vundet p i hjere grad at minde om , hvordan de samlede investeringer i EU kan ges .
Det er det , der er det vigtige .
Omlokaliseringer er kun en lille del af det hele .
Betnkningens indretning er defensiv : at forsge at bevare noget i stedet for at nyskabe meget .
Det bidrager ikke til billedet af et dynamisk Europa , men bekrfter derimod et stagneret perspektiv .
Dette indtryk forstrkes af de forslag , som prsenteres for at forhindre omlokaliseringer .
Disse udgr ikke s meget fra , hvordan man skal gre Europa mere attraktivt , men derimod fra , hvordan man kan gre andre lande mindre konkurrencedygtige .
<P>
En rkke reguleringer og normer skal udvides til at glde i andre lande .
Man kan sprge sig , hvor effektiv denne angrebsmde er .
Med al respekt for forhandlinger i ILO , kodekser i OECD , bistandsregler , regler om uretfrdig konkurrence , strukturfonde , forskningssubventioner og socialklausuler bliver resultatet til sidst en fortegnelse over alle sdanne indsatser , som mange politikere opstiller for at virke handlekraftige og engagerede , men som alligevel ikke giver det nskede resultat .
Det vil nppe reducere omlokaliseringer og vil i hvert fald ikke ge investeringerne totalt set i Europa .
Man kan ikke fremkommandere foretagsomhed og beskftigelse ; det er faktisk en god id at indse dette i Europa-Parlamentet .
<P>
For at man skal n mlet , krves der generelle aktiviteter , som letter foretagsomhed og ivrksttelse , ger rentabiliteten for nye satsninger , forbedrer uddannelses- og forskningsprogrammer , giver Europa konkurrenceevne .
<P>
Lad mig som eksempel tage punkt 15 i betnkningen .
Der siges det , at strukturfondene i strre udstrkning skal indrettes p at skabe et innovations- og forskningsvenligt milj for store og sm virksomheder inden for informationsteknik , og at Adapt-programmet skal fremskynde uddannelsen af medarbejdere for bedre at kunne reagere p tekniske forandringer .
Det er ganske udmrket og meget velmenende , men det er alligevel risikabelt , hvis man forveksler sdanne politikerstyrede subventionsprogrammer med virkelige aktiviteter for at skabe grundlag for et investeringsvenligt og investeringsorienteret erhvervsliv .
<P>
Denne betnkning indeholder punkt for punkt meget af interesse , men samlet set formidler den et ufuldstndigt perspektiv .
De 25 punkter kan talmssigt give indtryk af noget stort , men der mangler grundlggende punkter om , hvordan den europiske konkurrenceevne kan udvikles , og dermed det grundlag , der behves for at modvirke omlokaliseringer og endnu vigtigere for at fremme nyinvesteringer .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om indvirkningen af beslutninger om europiske virksomhedsflytninger , sdan som de virker p udviklingslandene .
<P>
Som betnkningen s rigtigt siger , har europiske investeringer haft en stor indvirkning p landene i hurtig udvikling i Latinamerika og Asien .
Men den internationale kapitals flugt p begge disse kontinenter har vret en stor kilde til ustabilitet , medens tanker om en skat p sdanne kapitalbevgelser forbliver p tegnebrttet .
I mellemtiden foretages der ingen investeringer i de fattigste afrikanske lande , hvor de multinationale tager GBP 380 millioner mere ud af Afrika , end de investerer i det .
<P>
Overordnet ved vi alle , at direkte udenlandske investeringer , p grund af bde deres niveau og potentiale , kunne have en meget strre varig indvirkning i verden sammenlignet med ulandsbistand .
Og alligevel forvrrer globaliseringsprocessen i dag alt for ofte den sociale ulighed .
<P>
Derfor udtaler ordfreren s rigtigt , at vi burde sttte den etiske forretningsbevgelse .
Men i vores sttte af disse principper m vi ikke vre bange for at nvne dem , der fejlede med at fastholde retfrdige standarder .
Som de indfdte befolkninger , der tvang det britiske gasselskab til at stoppe olieudvinding i Ecuadors regnskov , eller bananarbejderne p Costa Rica , der lagde sag an mod Shell for sterilitet forrsaget af anvendelsen af usikre ukrudtsbekmpelsesmidler .
Eller mske det mere berygtede eksempel med den verdensomspndende forbrugerboykot imod Nestl p grund af deres uansvarlige markedsfring af modermlkserstatning .
<P>
Ordfreren opfordrer helt rigtigt til en europisk adfrdskodeks for multinationale selskaber og en , der er blevet til i samarbejde med internationale institutioner .
Jeg er stolt af , at den nye regerings hvidbog om international udvikling i min egen medlemsstat , Det Forenede Kongerige , genld med disse krav .
Men i aften br vi bede Parlamentet om at se nrmere p dette sprgsml og isr om at gre det med langt strre vgt p indvirkningen p og partnerskabet med befolkningerne i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=244 NAME="Bonino">
Ved plenarmderne i Bruxelles i november fremsatte Sir Leon Brittan detaljerede kommentarer til den frste betnkning .
Det gr det muligt for mig at vre meget kortfattet , eftersom kerneelementerne i betnkningen ikke er ndret vsentligt .
<P>
Jeg vil gerne henvise til to punkter , som Kommissionen hilser velkomne .
For det frste fastslr betnkningen de nyttevirkninger , som udenlandske investeringer bringer med sig bde for Den Europiske Union og de lande , der modtager direkte udenlandske investeringer .
Den understreger nyttevirkningerne , som jeg sagde , og understreger ogs de mere begrnsede omkostninger .
Men - og det er vigtigt - den affrdiger ikke disse omkostninger , men kommer ind p de bekymringer , som en stor del af offentligheden og industrisektoren udtrykker med hensyn til virksomhedsflytninger .
<P>
Det forekommer Kommissionen , at betnkningen anbefaler en nyttig lsning , der vil yderligere styrke nyttevirkningerne af virksomhedsflytninger , medens den bekmper de potentielle negative virkninger .
Jeg vil gerne henvise til to punkter .
For det frste adfrdskodeksen .
Kommissionen glder sig over den pragmatiske id med en adfrdskodeks , isr i tredjelande i relation til sociale standarder .
Men Kommissionen finder ikke , at det br vre dens rolle at udtnke eller ptvinge en virksomhed en adfrdskodeks .
Det er en opgave for virksomhederne selv .
Det er en pragmatisk og frivillig adfrdskodeks , hvori information snarere end sanktioner , der normalt ikke virker , er det vsentligste vrktj .
S iden med at offentliggre en liste i EFTidende eller endnu bedre p Internettet forekommer Kommissionen at vre en god id .
<P>
For det andet vil jeg gerne minde Dem om , at Kommissionen har forsgt at forbedre internationale arbejds- og miljstandarder .
Som De ved , foreslog Kommissionen det srlige initiativ vedrrende handels- og arbejdsstandarder forud for WTO-ministerkonferencen i Singapore .
Dette initiativ blev desvrre ikke vedtaget , men Kommissionen vil fortsat sttte ILO ' s arbejde og se p andre midler , f.eks. foranstaltninger forbundet med GSP for yderligere at forbedre disse standarder .
<P>
Jeg har endnu to argumenter , som jeg gerne vil fremfre .
Det ene vedrrer valutakursen .
Jeg forstr , at der var en strre debat i Udvalget .
Kommissionen har taget til efterretning , at Parlamentet vedtog Ruffolobetnkningen i gr .
Vi mener , at det er denne type tekst , som dette sprgsml br behandles og eventuelt lses i .
<P>
Med hensyn til en bemrkning fra hr . Smith kan Kommissionen berolige ham med , at vi er fortalere for MAIbestemmelsen , der eksplicit siger , at lande ikke br nedstte deres milj- eller socialsikringsstandarder for at tiltrkke investeringer .
Mulighederne for indfjelse af en sdan bestemmelse er gode .
Nr dette er sagt , hilser Kommissionen denne betnkning velkommen .
Vi glder os til et fortsat samarbejde med EuropaParlamentet .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Fiskerivarer fra Azorerne , Madeira , De Kanariske er og Guyana
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0385 / 97 ) af Medina Ortega for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om en ordning for godtgrelse af fjernomrdernes meromkostninger ved afstning af visse fiskerivarer fra Azorerne , Madeira , De Kanariske er og det franske oversiske departement Guyana ( KOM ( 97 ) 0389 - C4-0451 / 97-97 / 0200 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=247 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , vi er benbart allerede blevet vant til at drfte fiskeribetnkninger sent p aftenen .
Som De ved , foretrkker mange fiskere netop dette tidspunkt , hvor fangsterne er gode , selvom jeg ikke ved , om de overholder de strengeste regler om artsbeskyttelse .
Rent konkret tror jeg ikke , at det er srlig godt for bevaring af arten parlamentsmedlem og arten kommissr .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. formand , er der tale om en betnkning , som jeg ikke tror vil medfre store vanskeligheder for Parlamentet .
Det er et forslag til forordning , som kommer fra Kommissionen , og som har til hensigt at omdanne nogle sttteordninger - som allerede eksisterede som midlertidige ordninger - til permanente ordninger for Fllesskabets fjernomrder .
Jeg tror , at parlamentsmedlemmerne allerede har hrt dette emne omtalt .
P Maastricht-konferencen i 1992 var der vedlagt en erklring om Fllesskabets fjernomrder , og i artikel 299 , stk . 2 , i den nye Amsterdam-traktat angives det , at disse regioner er srligt stillede p grund af deres afsides beliggenhed , forhold , manglende energiressourcer osv .
, der berettiger dem til en rkke sttteordninger .
<P>
De srlige programmer for disse omrder er omfattet af disse sttteordninger . Det drejer sig isr om De Kanariske er , de portugisiske er Azorerne og Madeira , de franske er Guadeloupe , Martinique og Runion og det franske departement Guyana .
Sttteordningerne til disse omrder omfatter fiskeristtten , som blev indfrt ved en forordning i 1992 og forlnget i 1994 og 1995 , og som burde have vret afsluttet den 31. december 1997 .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet har undersgt dette emne omhyggeligt .
I Udvalget godkendte vi allerede i november forslagene til forordning med ndringsforslag , og jeg tror , at vi i morgen vil kunne vedtage dem uden vanskeligheder her i Plenarforsamlingen .
<P>
I Fiskeriudvalget blev Europa-Kommissionens forslag vedtaget uden bekymringer , uden vanskeligheder .
Ordfreren og de vrige af Fiskeriudvalgets medlemmer var bekymrede for fleksibiliteten .
Alts nr en forordning med midlertidig karakter ndres til en endelig forordning , ville der ikke vre megen mening i at fastholde de tal , der blev fastsat oprindeligt p baggrund af en bestemt situation , som mske var gyldig i 1992 .
Udviklingen bde inden for fiskeriproduktion og -drift samt markedsfring , ndrede forbrugsvaner osv. ville berettige til visse justeringer .
<P>
Dette er rsagen til de ndringsforslag , der er vedtaget af Fiskeriudvalget . ndringsforslag nr .
1-9 , som kan opdeles i tre grupper :
<P>
Frste gruppe af ndringsforslag - nr . 1 , 2 , 4 og 9 - vedrrer inkluderingen af visse produkter fra en Runion .
en Runion er ogs beliggende i den yderste periferi , og der er ingen grund til ikke at medtage den .
<P>
ndringsforslag nr . 5 , 6 , 7 og 8 er et forsg p at tilpasse sttten til De Kanariske er til de produkter , der rent faktisk markedsfres p nuvrende tidspunkt .
<P>
Og endelig ndringsforslag nr . 3 - et beskedent ndringsforslag til en betragtning - som gentager noget , der allerede eksisterer , nemlig forpligtelsen til at respektere mindstekravet om en vanddybde p 30 meter for fiskeri p kontinentalsoklen .
<P>
Som parlamentsmedlemmerne vil opdage , har Fiskeriudvalget handlet med den strste bekymring for budgetdisciplinen med henblik p ikke at overskride grnserne for de finansielle poster .
Det er muligt , at Udvalget har vret for njeregnende og respektfuldt over for Budgetudvalgets og Fllesskabets budgetmssige forudsigelser .
Man kan muligvis sige , at de ndringsforslag , der er vedtaget i forbindelse med De Kanariske er - nr . 5-8 - er formuleret s stramt , at de mske efterlader ringe margen for efterflgende udvikling .
ndringsforslag nr . 9 , som antager , at yderligere sttte til en Runion skal trkkes fra sttten til et andet fransk fjernomrde , ville give store vanskeligheder for dette andet franske fjernomrde .
<P>
Den mest interessante betragtning - og det er en skam , at den kom s sent - var den , som blev fremlagt af reprsentanten fra Europa-Kommissionen i vores parlamentariske udvalg den 25. november 1997 .
Han anfrte , at forordningen mske kunne have antaget en mere fleksibel form med visse finansielle kontroller , men uden prciseringer for hver art og konstant angivelse af , hvilke mngder der reguleres .
<P>
Denne bekymring for at kombinere fleksibilitet med budgetdisciplin synes at vre fremherskende i ndringsforslag nr .
12 fremsat af hr .
Souchet p vegne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa , ndringsforslag nr .
13 , fremsat af hr .
Baldarelli p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe og mit eget ndringsforslag nr . 14 ligeledes p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , som har til forml at erstatte eller ndre dette ndringsforslag nr .
9 , som havde skabt irritation i det franske departement Guyana .
<P>
Ordfreren finder disse ndringsforslag korrekte .
Isr foretrkker han sit eget ndringsforslag nr . 14 , men de synes alle at bedre situationen , sledes at der ikke fremprovokeres en konfrontation mellem en Runion og det franske departement Guyana .
<P>
ndringsforslag nr .
15 og 16 fremsat af hr . Baldarelli p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe har til forml at kombinere denne fleksibilitet med budgetdisciplin , og jeg synes ogs , de er acceptable .
Jeg mener , at de bidrager til fleksibilitet i en forordning , som skal have permanent karakter .
<P>
Til gengld mener ordfreren , at hverken ndringsforslag nr . 10 fremsat af d ' Aboville og Aldo p vegne af Gruppen Union for Europa eller ndringsforslag nr .
11 fremsat af hr .
Souchet p vegne af Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa om arter , strrelsen p fisk og rejer osv. hrer hjemme i en forordning om markedsfringssttte . De hrer hjemme i en forordning om beskyttelse af fiskearter , og ordfreren mener derfor , at de ikke skal vedtages .
<P>
Endelig , hr. formand , ved jeg ikke , hvad der skal ske med denne forordning efter vedtagelsen , men under hensyntagen til bemrkningen fra reprsentanten for Europa-Kommissionen , og til at Rdet i en senere fase skal vedtage den endelige forordning , hber jeg , at hverken Kommissionen eller Rdet opfatter Fiskeriudvalgets ndringsforslag - som nemt kunne blive vedtaget i morgen - som et meget ttsiddende korset .
Tvrtimod br man i den endelige formulering af forordningen indfre en bestemmelse , der muliggr virkelig fleksibilitet .
Der er alts ikke tale om , at vi , hver gang vi nsker at flytte sttten fra en post til en anden , skal gennemfre en ndring af forordningen .
Dette var naturligvis ikke Kommissionens oprindelige id .
Jeg ved ikke , hvilken formulering man kunne vlge .
Det er muligt , at kommissren i denne forbindelse kan afklare , om hun har en id , eller om hun ganske enkelt vil njes med at vedtage ndringsforslagene , sledes som de kan vedtages i morgen af Plenarforsamlingen .
Jeg finder , at ndringsforslagene er positive , de er konstruktive , og jeg vil i vrigt takke Kommissionen for , at den har fremlagt en forordning af denne type , der uden tvivl vil vre gunstig for Fllesskabets fjernomrder .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne fremfre min anerkendelse og psknnelse af den indsats , som vores kammerat Medina har lagt i forsvaret fjernomrdernes interesser , hvilket ogs den betnkning , som vi nu har til diskussion , er et eksempel p .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Den Europiske Unions anerkendelse af behovet for skabe ens afstningsvilkr for bestemte fiskeriprodukter , sledes at der kompenseres for de vanskeligheder , som den fjernomrdernes beliggenhed medfrer , er siden 1992 blevet konkretiseret gennem en systematisk forlnget sttteordning indtil 1997 .
<P>
Den Europiske Unions fjernomrder udviser flles trk af strukturel karakter , der placerer dem i gruppen af regioner omfattet af ml 1 , regioner , der , som I jo ved , kendetegnes ved et BNP pr. indbygger under 75 % af fllesskabsgennemsnittet .
Den store afstand til afstningsstederne for fiskeriprodukter , det beskedne omfang af markedet for afstning af disse produkter og forgelsen af produktionsomkostningerne p grund af hjere transportomkostninger , hvortil kommer illoyal konkurrence p grund af handelsaftaler , som Den Europiske Union har afsluttet med tredjelande , der opnr handelsfordele forhold til disse regioner , gr , at overlevelsen for forarbejdningsindustrierne og for en hel rkke dermed direkte eller indirekte beskftigede afhnger af ordningen med kompenserende sttteforanstaltninger .
<P>
Hvad angr Madeira og Azorerne , har det p grund af moderniseringspolitikken vret muligt ikke blot at konsolidere , men i visse tilflde udvide en harmoniseret industri , som gr det muligt at afstte den lokale overskudsproduktion , srlig tun , spansk makrel og strmpebndfisk , hvilket giver forarbejdningsindustrierne udsigt til en bredygtig udvikling .
<P>
Vi hilser sledes Kommissionens forslag velkomment ligesom ogs de ndringer , som ordfreren har foreslet , og vi sttter varmt , at de vedtages af Parlamentet og af Rdet , sledes at stabiliteten i denne fiskerisektor kan opretholdes , og at der dermed ogs stimuleres til skabelse af nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , vi , Det Europiske Folkepartis Gruppe , finder de foranstaltninger , som vi nu prsenteres for , rimelige og berettigede .
De sigter jo p at viderefre foranstaltninger , der allerede findes i tidligere forordninger , og hvis gyldighed ophrte i december sidste r .
<P>
Deres ml er , som vi alle ved , at give fjernomrderne godtgrelse for de ekstra produktionsomkostninger , som de har , svel som for forarbejdningsomkostninger og , frst og fremmest , meromkostninger ved afstning af fiskearter , hvis marked findes uden for disse regioner , der normalt er meget sm , meget begrnsede markeder , og som derfor normalt er ndt til at eksportere til det europiske kontinent og til det flles marked .
<P>
Som vi alle ved , er der tale om ganske fattige fjernomrder med srdeles lave indkomstniveauer , alle klassificerede som regioner under ml 1 - som det allerede er blevet sagt af hr . Correia - og der er tale om permanente strukturelle forhold , det vil sige , om en ugunstig situation af en grad , der desvrre ikke lader sig slette , ikke lader sig fjerne p kort sigt .
<P>
Derfor br disse sttteforanstaltninger efter vores opfattelse ses som permanente - og ikke kun konjunkturbestemte - sttteforanstaltninger .
Det skal vre sttteforanstaltninger , der skal underkastes en periodevis vurdering , der altid skal tage hensyn til fangsterne , de eksisterende lagre , og som naturligvis altid skal tage hensyn til selve markedsudviklingen og tillade , at det tilladte niveau for sttte til enhver tid kan hves , hvis der sker en favorabel udvikling i produktion og fangster og en favorabel udvikling af markederne .
<P>
Nogle kolleger har foreslet , at disse sttteforanstaltninger blev udvidet til fisk fra Reunion ; vi mener , at dette er forsteligt , vi sttter disse nsker , men vi mener , at der br findes finansiering af midler til denne  og til denne situation , passende midler , uden at det bliver til skade for de nuvrende modtagere , der jo befinder sig i Guyana , p Azorerne , Madeira og De Kanariske er .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil gerne takke hr . Medina Ortega for det arbejde , som han har udfrt , og som har vret fantastisk , meget positivt , effektivt og kendetegnet af dialog .
Han er enig i de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i Fiskeriudvalget , men stemmer imod nogle af de ndringsforslag , der senere er blevet fremlagt p plenarmdet , srlig ndringsforslag nr . 10 og 12 .
<P>
Jeg hber , at den tilstedevrende kommissr i fremtiden vil flge med opmrksomhed , sledes som hun i vrigt altid gr det , disse perifere regioners situation og foresl srlige foranstaltninger rettet mod dem , eftersom fiskeriet i disse fjernomrder og samfund er en strategisk og endogen ressource for deres udvikling .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , randomrderne lider under deres fjerne beliggenhed .
Eftersom transporten af deres produkter til det europiske marked medfrer ekstraomkostninger , er det ndvendigt , at der ydes en vis kompensation for at gre disse produkter konkurrencedygtige over for produkter fra tredjelande , sledes som hr . Medina Ortega mindede os om .
<P>
Producenterne fra Runion stder netop p vanskeligheder af denne art , og vi har derfor foreslet , at regionen skal omfattes af anvendelsesomrdet for kompensationsordninger .
Runion er det randomrde , der ligger lngst vk fra Europa .
en er beliggende midt i Det Indiske Ocean , i et omrde hvor de naturlige reserver ikke udpines , og der findes her en overflod af tun og svrdfisk , en ressource , der er tilgngelig for de lokale langlinefiskere , og som har vrdi p det internationale marked , og som har en vigtig - omend ikke vital - betydning for beskftigelsen i regionen , der er hrdt ramt af arbejdslshed .
<P>
Men handelen med ferske produkter , isr i Europa , hmmes af fragt- og opbevaringsomkostninger .
Denne situation fr langlinefiskerne fra Runion til at vende sig mod de lokale markeder , hvilket medfrer en direkte konkurrrence mellem langlinefiskeriet og de sm erhvervsfiskere .
Med henblik p at sikre en sameksistens mellem de to fiskeriformer , m man fremme eksporten af langlinefiskernes produkter .
Derfor vil jeg gerne takke hr . Medina Ortega for hans ndringsforslag 14 , som tager hjde for denne situation .
<P>
Desuden har vi inden for rammerne af behandlingen af Fiskeriudvalgets betnkning modtaget en delegation af erhvervsfiskere fra Guyana , der er kommet for specielt at henlede vores opmrksomhed p regionens problemer .
I dette omrde tver visse industrifiskere ikke med at fiske rejer tt p kysterne p vand , der er lavere end 30 meter .
Hermed trues de naturlige ressourcer , idet bestanden af unge rejer , som netop findes ved denne kyststrkning , delgges .
En anden delggende konsekvens er , at dette fiskeri medfrer sidefangster , og salget af disse har en destabiliserende virkning p det lokale marked .
<P>
Dette er baggrunden for , at min kollega Blaise Aldo og jeg selv foreslr at betinge bistanden til rejefiskeriet i Guyana af en rimelig strrelse af produktet , det vil sige voksne rejer , hvor fiskeriet ikke bringer den samlede bestand i fare .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kommissionens forslag om at forny sttteforanstaltningerne til fiskeri i fjernomrderne fortjener vores naturlige sttte , ligesom ogs betnkningen og de ndringsforslag , der er blevet fremlagt i Fiskeriudvalget .
<P>
Kommissionens forslag beviser imidlertid i dag , i 1998 , at vi havde ret , da der for tre r siden blev diskuteret et lignende fornyelsesforslag for perioden , der sluttede den 31. december 1997 .
Det bevises nu , at det havde vret muligt , at det var et sprgsml om elementr retfrdighed allerede i 1995 at have vedtaget kompensationer for dem , der udvede deres erhverv ved bundfiskeri p Azorerne og efter strmpebndfisk og spansk makrel p Madeira , ud over den naturlige fornyelse , der blev foreslet for tunfiskesektoren .
<P>
De sektorer , der nu skal stttes p disse perifere portugisiske er , forlangte allerede godtgrelse for tre r siden , og vi gjorde os til talsmnd herfor , og vi fik dengang vedtaget ndringsforslag , der afspejlede sdanne nsker .
Derfor br vi i dag i 1998 , hvor vi alle er enige , ikke glemme de regionale myndigheders ansvar ; de myndigheder , der for tre r siden glemte bundfiskeriet p Azorerne og fiskeriet efter strmpebndfisk og spansk makrel p Madeira og derfor ikke over for Kommissionen gjorde opmrksom p disse lokale konomiske sektorers behov .
<P>
Ligesom man heller ikke br glemme en vis uflsomhed fra selve Kommissionens side , der dengang ikke ville ndre sit forslag , sknt den efter min mening kunne og burde have gjort det .
Ligesom man afslutningsvis ikke br glemme visse udeladelser og obstruktioner eller afledningsmanvrer , der viste sig eller blev introduceret i den debat , der dengang fandt sted i dette Parlament .
<P>
Retfrdigheden , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sker nu fyldest , om end med tre rs forsinkelse .
Denne kendsgerning kan vi naturligvis ikke undlade at glde os over .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , denne forordning har faktisk et yderst strkt retsgrundlag .
<P>
Retsgrundlaget findes i Romtraktatens tekst , det blev gentaget i traktaten om Spaniens og Portugals tiltrdelse , fornyet i konklusionerne fra regeringskonferencen i Maastricht og endelig genoptaget i Amsterdam-traktatens tekst , selvom denne endnu ikke er ratificeret .
Der er med andre ord kontinuitet i den tankegang , der ligger bag teksten og bistandssordningen .
<P>
Desuden har Den Europiske Union og isr Europa-Parlamentet indset , at der skal tages hjde for disse fjerntliggende omrders sregenhed og har vedtaget POSEI-programmerne fra 1989 og 1991 .
Endelig kan man konstatere , at der ikke er nogen srlig tvivl med hensyn til denne ordning , hvilket giver den ekstra retsgyldighed .
<P>
Den Europiske Union og i srdeleshed Europa-Parlamentet kan alts vre stolte af en betydningsfuld bistand , som ydes til disse territorier og til aktiviteter , der sommetider udgr den vigtigste eksportindtgt .
Nr man betragter denne fremgangsmde , der er kendetegnet ved gavmildhed men ligeledes ved konomisk fornuft og bekymring for , om retfrdigheden sker fyldest , og som skal ndre de realiteter , der trnger sig p - og isr geografiens realiteter - er det svrt at forst , at man fra det jeblik , hvor man p fuldstndig lovlig vis medinddrager et omrde , overvejer at lade andre betale den bistand , man vil yde til omrdet .
De foregende indlg har vist , at det ikke kan forsvares , at man ptnker at lade de franske oversiske departementer eller de samlede randomrder betale det belb , der er ndvendigt for at udligne ulempen for fiskerne p Runion .
<P>
Desuden vil jeg gerne , isr for Guyanas vedkommende , henlede opmrksomheden p - og jeg ved , at Fiskeriudvalget vil forst mig fuldt ud , for det er et bde dynamisk og bent udvalg - behovet for at overveje de forskellige fremgangsmder .
Hvis dette system skal vare evigt , m man opmuntre de forskellige konomiske aktrer til at samarbejde , til at enes og til at g sammen med henblik p , i flles interesse , at forvalte de ressourcer , der bestemt ikke er uudtmmelige , men som ogs har deres etologiske love .
<P>
Vi br stte sprgsmlstegn ved forskningsresultaterne , ved vores kendskab til bestandene , ved de forskellige interesser , ikke bare for n ressource - den omtalte rejebestand - men ogs for andre ressourcer og finde ud af , i hvilke situationer der kan opst strid eller endda fjendtlighed , nr fiske- og rejeomrder overlapper hinanden .
<P>
Det er alts et langvarigt arbejde , som udvalget kunne ptage sig : Det ville udfre et strlende stykke arbejde .
Hr . Medina Ortegas korrekte , prcise og overbevisende betnkning kan ikke andet end overbevise os om , at dette arbejde vil blive udfrt i alles interesse .
I frste omgang er det sikkert , at systemet skal bevares , at retfrdigheden skal ske fyldest - og at man bestemt ikke kan fratage nogen noget for at udve retfrdighed over for andre - og at vi for fremtiden m sikre en flles forvaltning af ressourcerne , der passende kunne foretages af de erhvervsdrivende inden for fiskeriet .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , med dette forslag fra Kommissionen og denne betnkning udarbejdet med den viden og velovervejethed , som hr . Medina Ortega lgger for dagen , bner dren sig for finansiel sttte til afstning af bundfiskeriprodukter fra Azorerne samtidig med , at sttten til tunfiskeindustrien opretholdes .
<P>
Det giver anledning til at citere et portugisisk ordsprog :  Drben huler stenen  . Vi gik ind for tildeling af sttte i februar og marts 1995 stik imod opfattelsen hos den davrende ordfrer og den davrende regionalregering p Azorerne .
Dengang skd regionalregeringen p Azorerne ansvaret for , at bundfiskeriet ikke var medtaget , over p Kommissionen , idet den offentligt hvdede , at Kommissionen ikke bifaldt sttte til bundfiskeriet .
<P>
Nu gennemfres - med nye regeringer i regionen og i Portugal - det , som vi gik ind for i 1995 .
Til lykke til den nuvrende regionalregering for strategien med dialog og ansvarlige krav over for Kommissionen , hvis forslag , der nu er til diskussion , opretholder sttten til 10.000 t tun , men for frste gang udvider sttten til 3.500 t demersale arter .
Det er altid muligt at bede om mere , men dette er allerede et skridt fremad .
<P>
Fiskeriets konomiske og sociale betydning , specielt for beskftigelsen , og de srlige betingelser , som Azorernes fjerne beliggenhed giver , retfrdiggr dette .
Sledes forstr ogs Ministerrdet det , den instans , der nu endegyldigt har kompetence til den endelige vedtagelse af disse sttteforanstaltninger , sttteforanstaltninger , der styrkes ved , at begrebet fjernomrder er medtaget i traktaten om Den Europiske Union i overensstemmelse med det , der blev bestemt i Amsterdam .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , fru kommissr , takket vre den detaljerede og afklarende analyse af fjernomrdernes konomiske betingelser , som hr . Medina Ortega har medtaget i sin betnkning , er det ikke ndvendigt , at vi taler mere om egnetheden af Kommissionens forslag .
Enhver , som lser begrundelsen for denne betnkning , kan bekrfte , at disse sttteordninger er berettigede , og at det er ndvendigt , at de fortstter .
<P>
Selve det , at det drejer sig om er , som i vrigt er meget afsides beliggende i forhold til de vsentligste konomiske centre , bidrager til p mere eller mindre ekstrem mde at skabe visse sregne forhold i ernes produktioner og deres handel med resten af verden .
Dette har uden tvivl medfrt visse specialiseringer med hensyn til basisprodukterne for disse ers konomier , hvor fiskeriprodukterne helt indlysende udgr en vsentlig del .
Tun p Azorerne , blksprutter p De Kanariske er og rejer i Guyana er nogle eksempler p , hvilke industrier boerne har vendt jnene mod for at sikre fremtiden .
<P>
Disse specialiseringer br respekteres og konsolideres som det traditionelle grundlag for disse folks konomi .
Dette kan ikke gres uden srlige finansielle instrumenter , der giver disse er mulighed for at bevge sig p markederne p lige fod , med godtgrelse for de meromkostninger , som dette forrsager i form af f.eks. transport af disse produkter til distributions- og forbrugscentrene .
<P>
Endvidere har sttteordningerne i POSEICAN- , POSEIMA- og POSEIDOM-programmerne gjort det muligt at udvikle industrierne fra ren fangst til eksport i form af halv- eller helbearbejdede produkter og skabt nye forventninger om udvikling og velstand .
<P>
Det ville dog vre nskvrdigt , om Kommissionen var mere lydhr over for nogle af de srlige egenskaber i disse omrder , hvis afsides beliggenhed i mange tilflde kan medfre , at deres stemme vanskeligere hres .
Noget i den stil er sket i tilfldet med sttten til Guyana , hvor man ikke , sledes som det ville have vret ndvendigt , har vret opmrksom p virkelig at beskytte det ikke-industrielle fiskeri .
Tilstedevrelsen i Fiskeriudvalget af reprsentanter fra Guyana bekrftede dette omrdes bekymring for at f en sttteordning , der sikrer biologisk respekt over for fiskeriressourcerne , noget , som Kommissionen principielt burde forsvare .
<P>
Vi hber , at de ndringsforslag , der er fremlagt af de forskellige grupper med henblik p lsning af dette sprgsml , og som vi sttter , vil bidrage til at mildne denne situation , som ikke br opst i fremtiden .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , de foranstaltninger , der foresls i denne forordning , udgr ganske enkelt en ajourfring og fortsttelse af de foranstaltninger , der blev vedtaget i 1994 og 1995 inden for rammerne af POSEIMA- , POSEIDOM- og POSEICAN-programmerne .
<P>
Disse foranstaltninger havde kun til forml at rette op p nogle skader , der var forrsaget i fiskerisektoren ved meromkostninger forrsaget af fjernomrdernes srligt begrnsende omstndigheder .
Og det er foranstaltninger , som med tiden har udvist en vis effektivitet .
Det synes at vre fornuftige foranstaltninger .
<P>
Der er tredjelande , som nyder godt af nogle fordelagtige aftaler med Den Europiske Union , og det ville vre vanskeligt ikke at give en stabil sttte til Fllesskabets fiskerisektor , nr den gives til tredjelande , som ikke er medlemmer af Fllesskabet .
Uden disse foranstaltninger ville den kanariske fiskerisektor som - p den anden side - bliver mindre og mindre , rent konkret vre dmt til undergang .
<P>
Det bedste , der falder mig ind at sige til forsvar for disse foranstaltninger , er , at uden dem ville strstedelen af fiskerisektoren i fjernomrderne vre p vej til at forsvinde , og at i disse s svage konomier er ingen sektor uvsentlig .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , som vi har hrt , angr denne forordning regioner i den yderste periferi , ssom Azorerne , Madeira , De Kanariske er , Fransk Guyana og andre .
Ved afstningen af visse fiskeriprodukter opstr der meromkostninger , som er betinget af denne afsides beliggenhed .
En allerede eksisterende sttteordning skal ajourfres og viderefres . Mlet er alene at kompensere for de faktisk opstede meromkostninger i forhold til andre omrder i Unionen ved afstning af disse fiskeriprodukter .
Forslaget er vedtaget i Fiskeriudvalget .
Nogle ndringsforslag gr ud p en interessant omfordeling af stttebelbene for at opn strre fleksibilitet , hvilket imidlertid ikke berrer det samlede belb .
<P>
Betnkningen er for s vidt hjaktuel , fordi den berrer strukturpolitikken p fiskeriomrdet .
Som det flere gange er beklaget fra vores side , er fiskerisektoren drligt nok nvnt i Agenda 2000 og kun forbigende i Kommissionens arbejdsprogram for 1998 .
Det tilskynder os til nu at koncentrere os om strukturproblemerne i fiskeriet .
Det flerrige tilpasningsprogram og de tekniske foranstaltninger , som er vedtaget i 1997 , vil kun f en positiv virkning for befolkningen og deres arbejdspladser og livssituationer , hvis man tager fat p de strukturelle opgaver i fiskeriomrderne og omsider fr lst dem .
Men s skal vi ogs have de ndvendige penge .
<P>
Vores andel har vi som Parlament ydet allerede i 1997 med fremtidsbetnkningen om den europiske fiskeripolitik efter r 2002 .
To yderligere initiativbetnkninger skal flge i 1998 .
Betnkningen om industrifiskeriet vil igen rejse heftige diskussioner , men resultatet vil vise , at vi er kompetente i saglige fiskerisprgsml , og at vi er parate og i stand til at lse konflikter , ogs nr det glder om at vise gennemsklagskraft i Parlamentet .
Ved de internationale aftaler ligger omstridte finansielle midler nu i reserve .
Lad os alts med klog tlmodighed flge begivenhederne , og lad os bruge de flles krfter isr i Budgetudvalget og hos alle andre medlemmer af dette Parlament til endelig at opn den medbestemmelse til styrkelse af Parlamentet , som vi ikke kun har lngtes efter , men som er ndvendig for lovgivningsarbejdet .
<P>
For tiden diskuteres en -betnkning .
Der vil flge en kyst-betnkning .
Mlet er at gre opmrksom p de utilstrkkelige infrastrukturer og at korrigere disse for at bevare og opbygge de ndvendige arbejdspladser og produktionssteder i disse labile regioner netop til gavn for fiskeriet .
Det vil vi fortsat arbejde p , lige s godt som hidtil og med strre koncentration end hidtil , og jeg tror ogs i fuld overensstemmelse med vores ordfrer , Medina Ortega .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Der ser De , fru kommissr , at vi fra alle politiske grupper og fra alle lande sttter Deres forslag .
Derfor vil jeg begynde med at lyknske hr. ordfrer Medina Ortega og Dem , fru Bonino , for succesen og justeringerne i Deres forslag til forordning .
<P>
Jeg er isr enig med forslagene vedrrende blksprutter og akvakultur , og jeg forstr den bekymring , som De , fru Bonino , udtrykker over for den kanariske regering i forbindelse med opfyldelsen af det biologiske stop i territorialvandene ud for Kongeriget Marokko i Deres brev af 27. december 1997 .
<P>
Selve afsnittet i forslaget til forordning er i sig selv heldigt .
Der tales om godtgrelse for meromkostninger .
I lbet af rene har vi talt for ndvendigheden af , at fjernomrdernes underskud og naturlige ulemper ved integration og deltagelse i det indre marked skulle anerkendes .
Vi er kommet langt , ikke uden forhindringer , men endelig er det lykkedes .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den kendsgerning , at disse meromkostninger , som Kommissionen vil godtgre for , ikke skyldes konjunkturen , men er strukturelle .
Derfor anser jeg det for ndvendigt - at Kommissionen anerkender - at denne form for sttteordninger ogs skal bibeholdes i fremtiden .
<P>
For nogle fjernomrder - f.eks. en Pico i Azorerne eller Lanzarote i De Kanariske er - er fiskeriet ikke kun en ekstra indtgtskilde i deres konomiske ressourcer , det er simpelthen deres livsgrundlag , grundlaget for deres kultur og traditioner .
<P>
P grund af fiskeriets konomiske betydning , p grund af de arbejdspladser , som det skaber , er dette ikke bare et enkeltstende tal , men en del af en strategisk ressource , som er uundvrlig for , at denne sttte kan bidrage til sektorens overlevelse i fjernomrderne , som har de strste ledighedstal i hele Unionen , og som alle er regioner under ml 1 p grund af deres lave indkomstniveau .
Derfor er det ndvendigt at bibeholde de aktuelle politikker , hvilket faktisk er formlet med den betnkning , som vi i dag drfter .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , den fremragende betnkning , som vi har til debat , drejer sig om den sttte , der skal gives til en sektor inden for den konomiske aktivitet i Den Europiske Unions fjernomrder , der mske ikke er den sektor , der har strst betydning i visse af disse omrder .
Den sektor er imidlertid ikke den , der har mindst behov for sttte , nr man ser p den strategiske betydning , som fiskerisektoren har gennem dens produktion , forarbejdning og afstning , miljmssigt og socialt .
<P>
Det drejer sig om en srlig ordning for godtgrelse af meromkostninger , der skyldes fjernomrdernes srlige forhold , indfrt inden for rammerne af POSEIMA-programmet .
Det er derfor nu p sin plads at fremhve den sejr , der blev vundet ved den sidste revision af traktaten om Den Europiske Union , som gjorde , at der i traktaten blev indfrt srlige bestemmelser om fjernomrderne , hvilket er det samme som at sige , at der skete en anerkendelse af de srlige forhold , der kendetegner samfund , der ligger langt fra kontinentet , langt fra det europiske marked , som de eksporterer hovedparten af deres produkter til , idet traktatens artikel 229 , pkt . 2 faststter , at der skal trffes srlige foranstaltninger , hvad angr fiskeripolitikken .
<P>
Nogle af de fremfrte rsager og ogs andre , som man kunne fremfre , retfrdiggr til fulde , at de foranstaltninger , der her er truffet , ikke br ses som en overgangssituation eller som midlertidige , men tvrtimod forsts som en logisk flge af de vedvarende geografiske og andre betingelser , der er srdeles tyngende , og som derfor krver vedvarende og definitive forholdsregler .
<P>
Det er rimeligt , at tilsvarende sttteordninger udstrkkes til andre fjernomrder , der mske endnu ikke har vret taget i betragtning , men det er afgrende og formlstjenligt at gre opmrksom p , at sdanne sttteordninger aldrig m blive gennemfrt p bekostning af de fjernomrder , der allerede i en eller anden form bliver tilgodeset .
<P>
I den autonome region Madeira er tun , strmpebndfisk og spansk makrel de arter , som fortjener den bevilgede sttte , og som indtil videre ikke udgr mere end MECU 1 , 6 .
Denne stttepolitik har muliggjort konsolidering og implementering af en harmoniseret industri , der gr det muligt at afstte den lokale overskudsproduktion .
Der skal selvflgelig foretages en dkkende opgrelse over arter og kvoter , der skal stttes , p grundlag af produktionsudviklingen og de omkostninger , der er forbundet med produktion , forarbejdning og afstning .
Betnkningen og hovedparten af de ndringsforslag , der er til debat , har fortjent vores psknnelse og tilslutning .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , jeg ville gerne frst takke hr . Medina Ortega og kommissren for det arbejde , de hver isr har udfrt , og som virkelig er fremragende .
<P>
Hvad angr Amsterdam , vil man nok forst , at for mig er en af de relevante nyheder deri den artikel , der vedrrer fjernomrderne , og som anerkender , at der til deres meget specielle forhold m svare srlige foranstaltninger .
<P>
Det er en velbegrundet beslutning , som Europa-Parlamentet har haft andel i siden begyndelsen .
Nr nogle nu overvejer , hvordan de nye muligheder , som traktaten indeholder , skal finde udtryk , er svaret let .
Der foreligger gode erfaringer , der udgr et godt udgangspunkt .
Eksempler herp er fllesskabsinitiativet REGIS og POSEIMA-programmet , prcis det instrument , der muliggr den foranstaltning , der diskuteres .
<P>
POSEIMA-programmet har sledes p en positiv , men dog utilstrkkelig , mde , bidraget til , at vi p Azorerne fler os mere som Den Europiske Union .
Det er inden for denne ramme , at den foranstaltning placerer sig , som nu er til diskussion , og som ikke br have midlertidig karakter , for de strukturelle betingelser , der stiller disse regioner drligere , hidrrer fra den store afstand til det europiske marked , som de eksporterer deres produkter til .
De br derfor gres definitive , eftersom geografien ikke forandrer sig .
<P>
Hvad angr hr . Jos Apolinrios indlg , vil jeg nu gerne sige til ham , at hans hukommelse er kort , for godt nok godkendte Europa-Parlamentet dengang hans ndringsforslag , hvad jeg ikke var enig i , men det var Udvalget , der ikke tog dem med i sin betnkning .
P den anden side er hans forslag ikke det , der er p bordet nu .
Det , der ligger her nu , er meget mere det , som jeg gik ind for , end hans forslag , fordi jeg gik ind for , at tunen ikke skulle rres , og at bundfisken skulle tilfjes , og det rede medlem insisterede p , at der skulle tages fra tunen for at give til bundfisken .
S derfor er det , han sagde , kun en halv sandhed .
<P>
En afsluttende bemrkning : med den udtrykkelige henvisning i selve traktaten til fjernomrderne bliver det klart , at lsninger som den , vi diskuterer , og andre , af hvilke jeg fremhver dem , der vedrrer landbrugssektoren , skal videreudvikles , da de har vist glimrende resultater .
Det er den rigtige vej frem .
Derfor er de manglende henvisninger til REGIS- og POSEIMA-programmerne i Agenda 2000 heller ikke til at forst , en situation , som det er vigtigt at udbedre , og som hr . Jos Apolinrio vil kunne hjlpe til med at f klaret .
<SPEAKER ID=260 NAME="Bonino">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det er ganske rigtigt , sdan som ordfreren bemrkede , at den hyppige fremlggelse p dagsordenen af punkter , der vedrrer fiskeri , kan medfre , at nogle af os samles til en slags fiskevennernes klub , godt nok en lidt begrnset klub , hvor det altid er de samme medlemmer , der mder frem , men som ogs har nogle positive aspekter , i den forstand , at jeg her kan tale med parlamentskolleger , der kender sagerne ind og ud .
Derfor behver jeg nu heller ikke endnu engang at begrunde og gennemg indholdet af denne forordning , som De alle har redegjort for i detaljer ; jeg vil imidlertid opholde mig ved nogle af de foreslede ndringsforslag .
<P>
Den generelle filosofi bag denne forordning har De alle understreget , bde med hensyn til aspektet om retfrdig behandling og som en lsningstype .
Herudover afspejler forslaget ogs udviklingen i de senere r , hvorfor der er medtaget nye fiskearter : det er alts , om jeg s m sige , et forslag , der indgr i en udvikling , og som ikke begrnser sig til en gentagelse af tidligere forslag .
<P>
Mere konkret med hensyn til ndringsforslagene : Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 4 , hvorimod ndringsforslag 3 , 5 , 6 , 7 og 8 kan accepteres med lettere redaktionelle ndringer .
Med hensyn til Runion accepterer Kommissionen ndringsforslagenes principielle indhold , men vi er endnu ikke i stand til at fastlgge de tekniske regler for fremgangsmder og mngder , fordi den franske anmodning er fremkommet meget sent . Kommissionen har imidlertid indledt undersgelser p stedet , men vi afventer stadig yderligere oplysninger , som vi har anmodet de franske myndigheder om .
Disse ndringsforslag vil derfor komme til at indg i et ndret forslag fra Kommissionen , som vi agter at forelgge .
Men jeg vil gerne understrege , at Kommissionen principielt accepterer denne medtagelse .
Da nu Kommissionen forelgger et ndret forslag p grundlag af ndringsforslagene og de nye informationer , forekommer ndringsforslag 13 og 15 os p dette tidspunkt overfldige .
<P>
Med hensyn til formlet med ndringsforslag 10 og 11 kan Kommissionen fuldt ud tilslutte sig dette , fordi der henvises til bevarelsen af fiskeressourcerne , men helt rligt forekommer det mig bedre at behandle dette i gennemfrelsesforordningen .
Dette er ikke den rigtige sammenhng at indfje disse ndringsforslag i , isr ikke hvis man skal behandle de tekniske fremgangsmder for at sikre bevarelsen af fiskeressourcerne .
<P>
Artikel 6 synes tilstrkkelig klar med hensyn til arten af den beretning , som Kommissionen skal afgive , mens ndringsforslag 16 , der kun lgger vgt p de finansielle aspekter , efter vores opfattelse kan fre til en for ensidig vurdering af de pgldende foranstaltninger .
<P>
Til sidst vil jeg gerne , henvendt isr til fru Langenhagen , sige , at jeg udmrket er klar over Parlamentets anmodning - det udveksler vi jo hver gang bemrkninger om - om at n frem til en flles beslutning om aftalerne en bonne et due forme .
Indtil videre er vi ndt til at gre en dyd ud af ndvendigheden og leve med de eksisterende regler .
<P>
rede parlamentsmedlemmer , hr. formand , Kommissionen hber , at denne forordning , der kommer i en situation med midlertidige bestemmelser , der er p vej til at blive permanente , og som fra Deres side har fet en positiv modtagelse , kan medvirke til at give sektoren de stabile fremtidsudsigter , der er en af hjrnestenene i ikke mindst en konomisk betinget fremtidsvision af fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Moms p telekommunikationsydelser
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0376 / 97 ) af Cox for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ( A4-0376 / 97 ) om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 77 / 388 / EF om mervrdiafgiftssystemet for telekommunikationsydelser ( KOM ( 97 ) 0004 - C4-0100 / 97-97 / 0030 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=263 NAME="Cox">
Hr. formand , dette er et kort forslag fra Europa-Kommissionen - hvad angr betnkninger , som jeg har vret ordfrer for igennem flere r , er det mske det korteste .
Og det er ogs et af de mest komplicerede .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik mener , at Kommissionens forslag er et forslag , der er p sin plads og hilser det i den henseende velkommen .
Det er en nyttig reaktion p en global revolution i telekommunikationssektoren , der i realiteten har overhalet noget af det eksisterende momssystems relevans og art , sdan som det glder for denne sektor .
Teknologien har helt bestemt overhalet momsformen .
Forslaget har til forml at behandle et meget grundlggende problem , nemlig at EU ' s telekommunikationsleverandrer betaler mervrdiafgift for leverancer til deres EU-kunder , mens tredjelandsleverandrer ikke betaler nogen sdan afgift for deres EU-kunder .
Det var i det mindste tilfldet , da forslaget blev introduceret .
<P>
Det betd , at der var en urimelig markedsforvridning , som var til skade for EU ' s telekommunikationsleverandrer , og at der var et tab af medlemsstatsindtgt .
Det var et dynamisk tab , eftersom dette er en voksende sektor , og med tiden vil problemerne blive strre , isr i forbindelse med det liberaliserede marked , vi vil have fremover .
<P>
Men det presserende problem , der l bag Kommissionens forslag , er delvis lst af 15 parallelle , identiske fravigelser , der blev vedtaget af Rdet den 17. marts sidste r .
Flgelig var Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik af den opfattelse , at dette krver en tnkepause , en mulighed for at klarlgge sprgsml og problemer og s se , hvordan vi kan uddybe og mske forbedre det basale Kommissionsforslag , som vi har behandlet .
<P>
Fordelen ved Kommissionens forslag var , at der ville vre n eneste momsregistrering for leverandrerne .
Men det opvejes i praksis , og betnkningen behandler eksempler udfrligt - af de besvrlige og bekostelige momsrefusionsprocedurer , der er fastsat i det ottende momsdirektiv .
Kommissionen har henstillet , at man undgr en tilbagebetalingsmekanisme , og konsekvensen er derfor , hvis man kikker njere p sagen , at kunderne , hvis de kber fra EU-leverandrer fra en anden medlemsstat , vil vre ndt til at forudfinansiere momsregninger og s vente et par mneder for at f denne refusion tilbagebetalt .
<P>
Eftersom Rdet delvis har behandlet sagen - selvom jeg ved , at Kommissionen over for vores udvalg har hvdet , at det ikke har gjort det p en mde , der vil vre tilfredsstillende i det lange lb , - s tror vi , at tiden nu er inde for Kommissionen til at reflektere og mske fremkomme med et par tilfjelser til dette forslag .
Frst vil vi bede Kommissionen om at revidere det ottende momsdirektiv med hensyn til den besvrlige og bekostelige refusionsprocedure .
Det er p hje tid at tage sig af dette srlige problem , der i sandhed optog de telekommunikationsleverandrer meget , som talte med mig som ordfrer , og som havde kontakter med kolleger i Udvalget .
<P>
For det andet , fordi vi nu har en liberalisering af markedet , idet Kommissionen er af den opfattelse , at Rdets fravigelser ikke kan bevares i det lange lb og i sandhed kunne skabe nogle problemer i henseende til WTObetingelserne .
Jeg mener , at det er umagen vrd at forsge at identificere prcist , hvor svaghederne er , og hvor det er ndvendigt at gre noget ved dem .
<P>
Endelig undersgte vi , om det ikke ville vre passende at overveje en nyskabelse for telekommunikationsbranchen , nemlig en enkelt momssats .
Vi har bedt Kommissionen om at reflektere over disse elementer og s forelgge et revideret forslag , der sttter det nuvrende basale forslag .
Egentlig betragter Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik det , der er blevet foreslet af Kommissionen , som positivt , og finder , at det som Rdet har gjort , fortjener en tnkepause , og udvalget s gerne , at denne tid vil blive anvendt til at forbedre forslaget og gre det mere omfattende og mere acceptabelt .
Jeg vil anbefale ndringsforslagene til Kommissionen .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Cox med bde hans betnkning og hans redegrelse her i Parlamentet .
Jeg synes , at det er et meget kompliceret emne , der er vanskeligt at forklare .
Jeg vil vre meget interesseret , hr. kommissr , i at hre Deres reaktion p de forslag , som hr .
Cox har forelagt . Det forekommer mig , at bde Kommissionens og Rdets forslag har visse ulemper p kort- og mellemlangt sigt .
Hr . Cox har meget klart forklaret , at teknologien har overhalet momssystemerne .
Der har vret meget alvorlige handicap for EU ' s telekommunikationsoperatrer og en meget alvorlig og uheldig konkurrenceforvridning .
Vi kan godt forst , hvorfor Rdet har etableret de fravigelser , som hr . Cox har skitseret .
<P>
Med Kommissionens forslag - ndringen af det sjette momsdirektiv - vil der ske en flytning af beskatningsstedet til etableringsstedet for aftageren af ydelsen , kundens hjemsted og vk fra leverandrens , telekommunikationsselskabets hjemsted .
<P>
De problemer , som hr . Cox har identificeret i forbindelse med de besvrlige og bekostelige momsrefusionsprocedurer , som jeg og mange andre medlemmer fr mange breve om , er helt klart en strre hindring .
Jeg tror , at hr . Cox ' tilgang er korrekt , men jeg ville vre interesseret i at hre kommissrens reaktion p sprgsmlet om , hvordan vi gr fremskridt henimod et definitivt momssystem , og hvordan momsen kan blive tilbagebetalt uden undige omkostninger og bureaukrati , p sprgsmlet om indvirkningen af telekommunikationssektorens liberalisering p skatteindtgterne - for dette er er strkt voksende marked , og de skattemssige implikationer for finansministrene er virkelig meget betydelige .
Jeg vil ogs gerne hre kommissrens kommentarer om virkningerne af Rdets fravigelser .
<P>
Hr . Cox nvnte mulige konflikter , som jeg tror er mere end sandsynlige , med GATT-bestemmelser og den srlige WTO-aftale .
Selvom Rdets forslag helt klart kan holde stand p kort sigt - hvilket p en mde fjerner noget af presset mod dette Parlament og Kommissionen - vil problemet ikke desto mindre blive strre snarere end mindre .
Klare forslag fra Kommissionen vil blive modtaget med stor interesse af medlemmerne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , min gruppe giver sin sttte til hr . Cox ' betnkning og samtidig til de fremlagte ndringsforslag .
Vi str her over for en bekymrende sag : Europas konkurrencemssige byrde i forhold til konkurrenter udefra .
Sledes skal de undtagelser forsts , der er blevet fastsat af Rdet .
Mrkeligt nok endte man med at vlge en lsning efter  princippet om kundens hjemsted  , idet man kun sledes undgr markedsforvridninger ud over , at man p den mde undgr de problemer , der flger af den manglende afgiftsharmonisering og manglen p en momstilbagebetalingsmekanisme , der er uundvrlig for en beskatning , der sigter mod at ramme forbruget .
<P>
Man kan endelig sprge , om det ikke drejer sig om muligheder , som det vil vre vigtigt at anvende ved moms generelt , og udskyde ibrugtagningen af det definitive system efter  princippet om leverandrens hjemland  til det tidspunkt , hvor der er fuldstndig afgiftsharmonisering og et sikkert momstilbagebetalingssystem ?
<P>
I den konkrete sag , der har bragt os her hen , vil det vre rimeligt at acceptere Kommissionens forslag med tilfjelse af det ny punkt s ) til artikel 9 , stk . 2 , i direktiv 77 / 388 / EF , men at gre implementeringen , som vi er enige i , afhngig af en rapport , der skal forelgges Rdet og Europa-Parlamentet , og hvor Kommissionen detaljeret skal redegre for alle de fremskridt , der er gjort i retning af et definitivt system , i forbindelse med den virkning , som liberaliseringen af telesektoren har haft for skatte- og afgiftsprovenuet , svel som for de virkninger , der er konstateret af de i mellemtiden indfrte undtagelser .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , indtil for nylig har vi arbejdet med et momssystem , der var ufordelagtigt for den europiske konkurrenceevne og for udbyderne af telekommunikation .
Der er allerede ofte i Parlamentet gjort opmrksom p den fremtidige problematik vedrrende beskatningen i denne sektor , og jeg tror , at vi ogs fremover ofte vil komme til at diskutere dette med hinanden .
<P>
Cox-betnkningen indeholder en klar analyse af fordelene og ulemperne ved Kommissionens forslag og den midlertidige ordning , som Rdet har vedtaget .
I jeblikket arbejdes der med femten identiske dispensationer for alle medlemsstaterne , som man p kort sigt kan leve rimeligt med .
<P>
Det nuvrende Kommissionsforslag indeholder ogs en rkke faldgruber som for eksempel kostbare procedurer for at f moms tilbage .
Derfor er det klogt srligt at gennemfre ndringsforslag 5 i betnkningen af hr . Cox , hvor Kommissionen anmodes om endnu en gang at se grundigt p problematikken om fremgangen med hensyn til en definitiv moms-ordning uden undigt bureaukrati , p virkningen af liberaliseringen og virkningen af de femten beslutninger og p basis af analysen heraf at fremlgge et nyt direktiv for Parlamentet og Rdet .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi kan tillade os at anvende denne tid for sammen at komme frem til en god og endelig ordning , der ogs vil kunne imdeg kritikken ved de flgende WTO-forhandlinger .
<P>
Min gruppe har fuld forstelse for den vanskelige situation , som Kommissionen befinder sig i , fordi der endnu ikke er nogen , der helt har opfundet hjulet til at lse denne problematik med .
Cox-betnkningen angiver imidlertid , hvordan vi kan komme frem til en bedre lsning end den , der nu foreligger , og jeg tror , at det er vigtigt , at vi p dette punkt flger Cox-betnkningen .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , Kommissionen er s at sige anbragt mellem to problemer : for det frste det problem , at vi stadigvk ikke har formet at udvikle et endeligt momssystem i Unionen , som ogs fungerer .
Det ville i sandhed vre yderst fordelagtigt for udviklingen af det indre marked og Unionen .
Nogle af ulemperne ved denne mangel har hr . Cox her illustreret .
Det kan fre til paradoksale resultater , sledes f.eks. at en udenlandsk udbyder pludselig ikke mere er momspligtig , mens en indenlandsk udbyder er momspligtig , hvilket naturligvis er hjst unsket og paradoksalt .
<P>
Det andet punkt er den teknologiske revolution inden for omrdet , som praktisk taget gr levering af disse telekommunikationsydelser uafhngig af stedet , sledes at det i realiteten er muligt at udbyde disse tjenester fra et hvilket som helst sted p planeten .
Jeg mener , at i denne situation er forslaget fra hr .
Cox et forslag , som gr ud p at vinde tid . Dette er sandsynligvis fornuftigt .
Men jeg mener alligevel , at vi br gre energiske forsg p at finde en lsning i retning af en endelig momspolitik og ogs med henblik p en get lokal forankring , i det mindste for brugen af telekommunikationsydelser , for her er den lokale forankring stadigvk mulig .
Det ville s alligevel g noget i retning af Kommissionens direktivforslag .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , fordelen ved hr . Cox ' betnkning om mervrdiafgiftssystemet for telekommunikationsydelser er , at den rejser et meget bredere sprgsml , som de lrde inden for skatteret over hele verden med stor lidenskab diskuterer , hvilket undersgelserne fra OECD ogs bekrfter .
Jeg er selv vejleder for en ung fransk forsker , hr . Huet , vedrrende international handel og de derfor gldende fiskale bestemmelser , det vil sige hele problemstillingen omkring risiciene ved skatteunddragelse gennem cyperspace , de skatteregler for cyperspace , der endnu mangler at blive opfundet , Internet , call back , downloadning af software , immaterielle tjenesteydelser og alle problemerne forbundet med disse digitale overfrsler , der ikke kan reguleres eller kontrolleres , og med en handel , som man mener kan blive p USD 70 milliarder ved rtusindskiftet .
<P>
Sprgsmlene er velkendte : Hvem skal beskattes ?
Hvordan skal man beskatte ?
Hvor skal man beskatte ?
Skal enhver form for beskatning fjernes ?
Skal der indfres en specifik beskatning ?
Skal der etableres en verdenskonference med alle de forskellige beskatningsformer : told , afgifter , selskabsskat og moms ?
Og alle de forskellige former for selskabsskat , der findes ?
Der er den form , hvor serveren kunne vre en stabil virksomhed ; hvad momsen angr findes der fjernsalget eller artikel 9 , stk . 1 , i 6. direktiv eller direktivets artikel 9 , stk .
2 , som omhandler kulturelle serviceydelser . Vi ved , hvad problemet er : at undg konkurrenceforvridninger .
<P>
I den oprindelige ordning var det tjenesteyderen , der var afgrende for beskatningsstedet , hvortil kom konkurrenceforvridningen , bde inden og uden for Fllesskabet , og hertil har man villet tilknytte Kommissionens system , der er relativt sammenhngende , hvor kunden er afgrende for beskatningsstedet .
S kom dette forslag og endelig disse lsninger fra marts 1997 , som er blevet gennemfrt i alle landene - Frankrig og Tyskland har anvendt dem siden januar 1997 , i Frankrig foretog vi i maj 1997 en undersgelse om dette - men der opstr en vanskelighed , nr man blander tjenesteyderens og modtagernes beskatningssteder , aftagerens sted , og om man betaler moms eller ej .
<P>
Derfor er jeg tilfreds med , at et panel nedsttes .
Jeg er ikke modstander af de forelbige lsninger , der skitseres .
Men jeg sprger mig selv - dette er ikke en vane - om det ikke er ndvendigt med en international doktrinmssig overvejelse , og om formen med en fuldstndig skattefritagelse , med alle de risici for traditionel handel og virtuel handel dette indebrer , eller formen med en specifik beskatning mske ikke fortjente at blive nrmere undersgt .
Jeg tror , at lsningen p dette sprgsml mske kunne vre en stor konference , hvor dette helt nye sprgsml behandles , men i mellemtiden indrmmer jeg , at de lsninger , hr . Cox har udviklet , er acceptable indtil videre .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine kolleger , det forvrngede momssystem for telekommunikationsydelser , som forringer konkurrencen , stiller de europiske foretagender drligere i forhold til tredjelande .
Telekommunikationsydelser bliver efter den nuvrende lovgivning beskattet i det land , hvor ydelsen foretages .
Det frer til , at de teleoperatrer , som bor inden for Unionen , betaler mervrdiafgifter og de , som opererer uden for Den Europiske Union , gr det ikke .
Inden for Unionen er moms-junglen ogs meget uensartet , hvilket ogs forvrnger konkurrencen .
<P>
Det velfungerende indre marked krver ogs en velfungerende struktur .
Harmoniseringen af beskatningssystemet er et skridt i den retning .
Ikke kun p det nationale plan , men ogs p det europiske skal der lgges vgt p beskatningens tyngdepunkter og flles moms-system .
I MU ' s tredje fase og i hvert fald efter indfrelsen af fllesvalutaen er den offentlige konomi under Flleskabets nje kontrol .
Hvorfor kan den samme kontrol ikke anvendes ved beskatningen ?
<P>
Det strste problem i den nuvrende europiske beskatning globalt set er , at beskatningen i hjere grad end fr rettes mod skaldte immobile faktorer , det vil sige mod arbejdskraften .
Af en eller anden grund er forestillingen den , at de arbejdskraftbeskftigende virksomheder er de mest velhavende , for deres beskatning er urimelig jvnfrt for eksempel med de automatiserede firmaer .
Beskftigelsesindsatsen br belnnes , men den straffes i stedet for .
Ved udviklingen af beskatningssystemerne skal der startes med en opretning af skvhederne .
Et mindstekrav br selvflgelig vre , at de arbejdskraftbeskftigende virksomheder br ligestilles med de automatiserede firmaer .
<P>
Rdet har godkendt en midlertidig dispensation , hvorefter alle medlemslandes teleoperatrer betaler moms direkte til de nationale skattemyndigheder i kundens medlemsland .
Hvis kunden s fungerer uden for Den Europiske Union , bliver ydelsen ikke beskattet overhovedet .
Den form for uredelighed inviterer ligefrem televirksomhederne til at operere p tredjelandes markeder og i skatteparadiser .
Her har vi noget , vi i Flleskabet skal rette op p .
<SPEAKER ID=270 NAME="Monti">
Hr. formand , fra den 1. januar 1998 er liberaliseringen af telekommunikationssektoren blevet et faktum i Den Europiske Union .
Det er nu p tide at supplere regelvrket omkring denne liberaliseringsproces med momsreglerne .
Bde vores telekommunikationsselskaber og virksomheder i andre stater har behov for at kende de skattebyrder , de skal leve op til i de kommende r .
Dette er hovedmlstningen for forslaget .
<P>
Der er to yderligere specifikke forml med dette direktiv .
Det frste vedrrer en ndring af territorialkriteriet for fllesskabsmomsen og faststter , at der altid skal svares moms , hvis der ydes en telekommunikationstjeneste til en ordregiver i Fllesskabet , eftersom forbruget finder sted i Fllesskabet .
Den anden specifikke mlstning er at bekrfte den nuvrende regel i det sjette momsdirektiv , hvorefter en telekommunikationsoperatr i Fllesskabet kun er skattepligtig i den stat , hvor virksomheden har sit hjemsted .
At stille krav om , at virksomheden skulle vre indregistreret i alle de medlemsstater , hvor den har kunder , ville betyde , at en stor del af fordelene ved liberaliseringen ville falde bort , fordi virksomheden ville vre forpligtet til at fre en specifik bogfring for hvert enkelt land eller anvende skattemssige reprsentanter heri .
Det er en logisk flge heraf , at vi ikke kan forskelsbehandle operatrer fra tredjelande ved at bede disse om at registrere sig i alle medlemsstaterne : de br ogs kunne nyde godt af den fordel , det er kun at skulle registrere sig t sted i medlemsstaterne .
<P>
Deres ordfrer , hr .
Cox , har nje undersgt konsekvenserne af denne fremgangsmde og foreslr i sin betnkning , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har vedtaget , forskellige ndringsforslag : Jeg kan fortlle Dem , at Kommissionen ingen vanskeligheder har med at acceptere ndringsforslag 1 , 3 og 4 .
Derimod er ndringsforslag 5 , 6 og 7 ikke efter Kommissionens mening acceptable , fordi de sigter mod at udstte ikrafttrdelsen af direktivforslaget , indtil en rapport om elementer , der i virkeligheden ikke er snvert forbundne med dette forslag , er udarbejdet .
Det er faktisk sdan , at fremskridt hen imod indfrelsen af et flles momssystem ikke afhnger af oprettelsen af en afgiftsordning for tjenesteydelser inden for telekommunikation .
Liberaliseringen af disse tjenesteydelser vil utvivlsomt pvirke momsindtgterne mindre , end manglen p et momssystem vil pvirke udfaldet af liberaliseringsbestrbelserne .
<P>
Virkningerne af medlemsstaternes eksisterende undtagelsesordninger vil utvivlsomt blive inddraget i forbindelse med forhandlingerne i Rdet , men vi er klar over , at disse ordninger ikke kan forlnges eller generaliseres , da de er mangelfulde og upraktiske , som ogs hr . Cox klart anfrer .
P den anden side stiller sprgsmlet om virkningerne af anvendelse af en enkelt momssats for telekommunikationssektoren sig ikke , da jeg forstr , at Parlamentet ikke vil bede om anvendelse af en flles momssats .
Eftersom der ikke sttes sprgsmlstegn ved selve Kommissionens tilgang til problemet og ikke foreligger konkrete forbedringsforslag , finder Kommissionen , at det er helt forkert at sende signaler til teleoperatrerne , der synes at fratage dem muligheden for p kort sigt at f en skatteordning , der giver dem lejlighed til at drage fuld nytte af liberaliseringen af tjenesteydelser p telekommunikationsomrdet , til gavn for deres virksomheder og til gavn for alle forbrugerne .
<P>
Endelig er ndringsforslag 2 , som jeg ikke fr har nvnt , heller ikke acceptabelt , fordi kendsgerningerne i det ikke stemmer med virkeligheden .
Dets indhold er imidlertid medtaget i ndringsforslag 4 , der som nvnt kan overtages af Kommissionen .
<P>
Kommissionen er blevet spurgt , hvorfor det ikke er muligt at bevare principperne for undtagelser , de 15 undtagelser , ved at indfje dem direkte i det sjette momsdirektiv .
Faktisk er svaret tydeligt nok i Coxbetnkningen .
Der er tre ulemper : undtagelsessystemet er ikke praktisk gennemfrligt , der er konkrete problemer med at kontrollere det , og der er desuden det kritiske problem , som ogs er blevet nvnt her i salen , omkring modstningen mellem undtagelsesmekanismen og strukturen af de betingelser og klausuler , der indgr i GATS-aftalerne .
<P>
Endelig , hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , vil jeg gerne med hensyn til refrnet  hvorfor skal vi skynde os sdan , der er tid nok  sige , at der faktisk ikke er s meget tid , for undtagelserne udlber ved udgangen af 1999 , og den nye ordning skal vre vedtaget senest ved udgangen af 1998 , for at omstningen til national lovgivning kan ns .
S der er mske nok en lille uenighed mellem os her med hensyn til sprgsmlets hastekarakter og hvor meget tid , vi har til rdighed .
<SPEAKER ID=271 NAME="Cox">
Hr. formand , p grund af det sene tidspunkt vil jeg ikke genbne nogen af de strre punkter i debatten .
Jeg er imidlertid optaget af en bemrkning fra kommissren , der giver mig stof til eftertanke om , hvordan vi br skride frem under afstemningstiden i morgen .
Hvis jeg forstr ham ret , sagde han med hensyn til overvejelserne om n momssats for telekommunikationssektoren , at det kan vre nyttelst , nr alt kommer til alt , men at Europa-Parlamentet under alle omstndigheder ikke beder om det , og da der er ikke er noget forslag , vil Kommissionen p en mde ikke beskftige sig med muligheden .
Lad mig stille et direkte sprgsml : det er en hypotese : jeg er ordfrer og ikke Parlament , men hvis Parlamentet skulle komme til kommissren og sige : vi nsker et forslag og ikke kun en revision af det ottende momsdirektiv , men vi vil ogs have n enkelt sats for telekommunikationssektoren , skal jeg s forst det sdan af kommissrens svar , at han vil svare ja til dette ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , som svar til hr . Cox om harmonisering af satser er det sandt , at der under enhver afgiftsordning vil kunne forekomme konkurrenceforvridning p leverandrens hjemsted eller det eneste regisreringssted i EU som flge af medlemsstaternes forskellige satser .
Kommissionen vil vre rede til at foresl anvendelsen af en ensartet sats for telekommunikationsydelser , som det nuvrende forslag ikke indeholder bestemmelser for , og vil overveje grundigt , og sikkert med en positiv indstilling , et fingerpeg fra Europa-Parlamentet i denne retning .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.07 )
