<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen bemrkninger ?
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. formand , i gr skete der en tragisk ulykke i Asturien i Spanien , som kostede en minearbejder livet .
Nr jeg bringer dette frem her , er det , fordi arbejdsnedlggelserne og strejken i minen i Asturien kan brede sig , for situationen bliver mere og mere spndt .
<P>
Sagen har relation til hele Unionen , fordi det bagvedliggende problem i nvnte konflikt netop er , at EuropaKommissionen ikke har accepteret den plan , som regeringen allerede havde forhandlet med fagforeningerne .
Jeg beder Dem , hr. formand , om at anfre over for Kommissionen , at det ville vre formlstjenligt at se nrmere p det , der sker i Spanien , for jeg er bange for , at situationen bliver mere og mere spndt .
<P>
Jeg vil gerne anmode om , at vi giver udtryk for vores medflelse og opfordrer de spanske minefagforeninger og den spanske regering til ro , men det er ogs ndvendigt , at Kommissionen bliver opmrksom p , at den skal respektere det , som allerede er blevet aftalt mellem fagforeningerne og den spanske regering .
Den store geografiske afstand mellem Bruxelles og nvnte omrder m ikke fre til , at Kommissionen skjuler sig bag en autoritr holdning .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru Garca Arias , vi har lst om denne tragiske ulykke i dag i aviserne .
Jeg tager Deres bemrkninger til efterretning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , for at gre det kort vil jeg begrnse mig til at sige , at jeg er fuldstndig enig i det , som fru Garca Arias netop har sagt .
Vi , der bor i Asturien , er meget bekymrede for Kommissionens holdning med hensyn til den mineplan , som er blevet underskrevet af den spanske regering og fagforeningerne i Asturien .
Nr vi viderebringer vores kondolence , s lad os ogs viderebringe vores bekymring over det , der sker , til Kommissionen .
Konflikten kan brede sig , og vi ved ikke , hvor det kan ende .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg har en kommentar til side 15 i protokollen , hvor de Vries og Martens stiller et sprgsml .
Jeg kan se , at De Silguy er til stede i mdesalen , og jeg vil gerne vide , om han her og nu kan komme med en udtalelse om , hvad der sker , eller om han i det mindste vil overveje at flge Parlamentets anmodning om en redegrelse .
Vil han fremstte en personlig bemrkning i dag , eller vil Kommissionens formand Santer fortlle Parlamentet , hvorfor det er vigtigt , at kommissrer skal kunne bestte to stillinger i en tid med stor arbejdslshed i Europa ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr .
McMahon , jeg ville netop , nr protokollen var godkendt , informere Parlamentet om , at Kommissionen har meddelt mig , at dens formand p mderne den 28. og 29. januar i Bruxelles vil afgive en redegrelse om sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionens medlemmer har ret til at sge politiske mandater , nr de ogs er medlemmer af Kommissionen . Anmodningen fra hr. de Vries og hr .
Martens , som ogs Socialisterne og GUE-Gruppen har tilsluttet sig , vil derfor blive imdekommet med denne redegrelse i Bruxelles .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , under punkt 11 i protokollen er jeg som den sidste taler om hvidbogen om jernbanesystemet og hurtigruter for godstog faldet ud .
Jeg anmoder derfor om , at mit navn kommer med p talerlisten .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til grsdagens indlg fra de Vries , som De har behandlet .
Jeg hber , at Kommissionen vil benytte lejligheden til at afgive en redegrelse herom .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg var til stede i gr , men jeg glemte at skrive mig p tilstedevrelseslisten .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Euroen , kapitalmarkederne , forbrugerne og MU ' en
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fire betnkninger for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik :
<P>
A4-0383 / 97 af Friedrich om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet : Konsekvenser for kapitalmarkederne af euroens indfrelse ( KOM ( 97 ) 0337 - C4-0443 / 97 ) ; -A4-0338 / 97 af Ruffolo om Kommissionens arbejdsdokument om Den konomiske og Monetre Unions eksterne aspekter ( SEK ( 97 ) 0803 - C4-0265 / 97 ) ; -A4-0417 / 97 af Stevens om elektroniske penge og Den konomiske og Monetre Union ; -A4-0415 / 97 af Prez Royo om euroen og forbrugerne .
<SPEAKER ID=11 NAME="Friedrich">
Hr. formand , euroen kommer , og den vil komme som en stabil valuta .
Alle data i og uden for Europa peger p , at vi er p vej ind i en fase med stor valutastabilitet , som kommer til at ligge over gennemsnittet , og det er der heller intet at indvende imod .
Dog m man heller ikke lade hnt om advarslen fra centralbankdirektr Greenspan . Vi kunne mske ogs risikere deflation .
<P>
Vi har i Europa og i verden hverken brug for deflation eller inflation .
Nr den europiske valuta indfres , m der pregnes flgende konsekvenser for finansmarkederne i Europa : For det frste vil lnemarkedet i Europa udvikle sig til det nststrste i verden .
For det andet vil euroen - ud fra alt , hvad vi ved - blive den nststrste reservevaluta i verden , ca. i strrelsesorden med dollaren .
For det tredje kan euroen - og det br og skal vi sttte - give aktiekulturen i Europa et skub , s den blomstrer op .
Denne udvikling er meget vigtig for os , fordi den manglende brede investering i aktier i Europa i dag , navnlig i Tyskland , f.eks. har flyttet ogs ldreforsorgen ensidigt over p staten i stedet for at lgge den p skatteborgernes skuldre .
<P>
Enhver privat ldreforsorg og den nok ndvendige akkumulation af en kapitalreserve til fremtidens ldreforsorg har behov for et funktionsdygtigt aktiemarked i udvikling .
P den mde kan ogs brede lag i befolkningen f del i vksten inden for nationalkonomien .
Det er en ndvendig ndring , der burde vre lavet for lnge siden , af den hidtidige fordeling , den uretfrdige fordeling af velstanden blandt vores borgere .
Her kan et aktiemarked i udvikling , som fr et nyt skub takket vre euroen , medfre en forbedring .
<P>
For det fjerde vil euroen naturligvis ogs medfre koncentrationsprocesser for brserne .
Der findes sledes for jeblikket 32 brssteder og 23 terminsbrser i Europa , men i USA kun 8 aktiebrser og kun 14 terminsbrser .
Vi i Europa og brsstederne skal derfor vre rede til et bedre samarbejde og til en specialisering af brsstederne , hvis vi vil bevare vores brssteder ogs i det nye euro-land .
<P>
For det femte : Sprgsmlet om , hvor megen harmonisering og regulering euro-finansmarkederne reelt har behov for , er endnu ikke rigtig lst .
Sikkert er det , at skatter og afgifter skal harmoniseres yderligere , at vedtgterne for SE-selskaber skal vedtages og at der skal dmmes op for skatteflugt , men yderligere kontrolforanstaltninger og reguleringer br , det krver vi i betnkningen , ud fra vores kendskab til de erfaringer , der er indhstet i USA - det vil sige p det andet store finansmarked - indfres gradvis hos os i Europa .
<P>
S vidt muligt skal markederne selv tilrettelgge deres kontrolforanstaltninger , uden staten .
Det ville vre det bedste , men vi ved naturligvis , at det ikke kommer til at g helt uden staten , det vil i dette tilflde sige Den Europiske Union .
I den sammenhng lige et par ord om de fire tyske professorers forfatningssag mod euroen .
Skulle Tysklands rettidige deltagelse i Den Europiske konomiske og Monetre Union af denne grund vre truet , vil det naturligvis medfre et drastisk tilbageslag for opbygningen af et konomisk omrde , der kan sammenlignes med USA , med negative flger for alle borgere .
Jeg forventer personlig ikke , at de fr medhold , fordi det centrale krav blev opfyldt ved den frste dom afsagt af forfatningsdomstolen i Tyskland .
Dette centrale krav ld : Tyskland m ikke tiltrde en ikke-stabil union .
Tyskland m kun tiltrde et stabilitetsfllesskab .
Jeg er imidlertid af den mening , at de sidste r har bevist - jeg komplimenterer netop her vores naboer mod syd derfor - at europerne har taget stabiliseringen af valutaen alvorligt , og de positive resultater er entydige .
Ud fra alle de data , vi kender , udvikler der sig rent faktisk et stabilt monetrt fllesskab i Europa .
<P>
Jeg retter imidlertid i dag fra Europa-Parlamentet en appel til den tyske forfatningsdomstol .
Den br ikke trkke sin definitive indholdsmssige dom i langdrag .
Tyskland og Europa har behov for klarhed i dette centrale sprgsml i vores udvikling .
Hvis forfatningsdomstolen i Tyskland nu afviser sgsmlet af formelle grunde , nemlig at det er forhastet , og dernst efter behandlingen i den tyske forbundsdag alligevel berammer en votering om indholdet , vil mit lands handleevne blive lammet til ulempe for alle involverede , og dt skal under alle omstndigheder undgs .

<P>
Derfor appellerer jeg i dag til den tyske forfatningsdomstols ansvarsbevidsthed : den skal behandle sgsmlet korrekt og rettidigt ogs i henseende til indholdet for at bringe klarhed over den videre udvikling .
Kun den , der forandrer sig , bliver ved med at vre .
Vi nsker en stabil euro , for at vi som europere kan blive ved med at vre en central faktor i de internationale begivenheder .
<SPEAKER ID=12 NAME="Ruffolo">
. ( IT ) Hr. formand , indfrelsen af euroen rejser to grundlggende sprgsml : det ene er euroens indre vrdi og prisstabiliteten i Unionen , det andet er euroens eksterne vrdi og dens kursstabilitet .
Det er det sidste punkt der behandles i betnkningen , der afdkker de forudsete konsekvenser som indfrelsen af euroen kan have , som de problemer indfrelsen skaber for Unionens valutakurspolitik , de muligheder der bnes for , hvad angr en ny fase i det internationale monetre samarbejde og det srlige problem med dollarreserverne , som vil kunne anses for at vre i overskud .
<P>
Hvad angr det frste punkt , er det i dag ikke muligt at klarlgge , hvordan markederne vil reagere p indfrelsen af euroen , isr ikke i den frste tid .
Der er uenighed om , hvad der vil ske . Nogle mener , at euroen straks fra indfrelsen vil blive en international valuta , og at den kan blive en rival til dollaren takket vre det store konomiske magtomrde , den reprsenterer , mens andre mener , at euroen i en periode vil st svagt og mangle opbakning p grund af de mange forskelle i euro-landene .
Det nytter dog ikke noget at sp om fremtiden . Euroens trovrdighed er i vidt omfang afhngig af den flles valutapolitik , og det er derfor mere nyttigt at koncentrere sig om denne .
<P>
I den forbindelse fremstiller betnkningen to synsvinkler p henholdsvis kort og mellemlangt sigt og p langt sigt .
Man nsker ikke at opstille den flles valutapolitik som et valg mellem en strk eller en svag euro , idet det ikke er det egentlige problem .
Problemet er at sikre en stabil euro uden kunstige beskyttelsesindgreb og uden modsat at forsge at fremme den europiske konomis konkurrenceevne ved at svkke valutaen .
Under omstndigheder med stabile offentlige finanser vil en stabil og trovrdig euro kunne fastholde renteniveauet og dermed fremme investeringsudviklingen ved at absorbere den overskydende opsparing , som hidtil er blevet brugt til at finansiere det offentlige underskud og sledes fremme en get vkstrate .
<P>
Naturligvis er valutakursstabiliteten ogs afhngig af den amerikanske valutakurspolitik og af uforudsigelige chok udefra .
Dette medfrer to ting , dels at fremme et tt monetrt samarbejde med USA , hvilket er til fordel for begge parter , dels at klarlgge faste ansvarsomrder for kurspolitikken internt i Unionen .
P dette punkt angiver betnkningen , at der stadig er en vis institutionel uklarhed .
<P>
P langt sigt vil det vre nskeligt , at den flles monetre politik fremmer euroens overgang fra europisk regional valuta til verdensvaluta p hjde med dollaren .
Det vil afhnge af i hvor hj grad euro-dollarkursen vil afspejle de grundlggende konomiske forhold mellem EU og USA og i hvor hj grad den vil blive brugt til finansielle transaktioner og til valutatransaktioner af eksterne aktrer .
<P>
Det tredje sprgsml , der rejses , er euroens flgevirkning p det internationale monetre system .
Det , at man fjerner en stor del af den internationale handel og valuta og samtidig indfrer en helt ny valuta vil skabe store ndringer p den internationale monetre arena . Der vil kun vre tre magtfulde valutaer , og det vil vre starten p en helt ny og ukendt monetr udvikling med stor risiko for kursudsving og valutauro , men det vil ogs give gode muligheder for samarbejde , som kan danne grundlaget for en mere velordnet monetr sfre i verden .
Betnkningen foreslr , at EU ivrkstter et politisk initiativ med henblik p dette .
<P>
Endelig er det sandsynligt , at indfrelsen af euroen vil frigre en vsentlig del af de dollarreserver , som i dag holdes af de europiske centralbanker .
Valget str mellem en overbeskyttende politik over for euroen , som ville betyde , at reserverne ikke ville blive brugt , og en politik , der tillader en fornuftig og funktionel brug med henblik p udvikling og udvidelse af Unionen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Prez Royo">
Hr. formand , kre kolleger , der er 352 dage til den tredje fase i Den Monetre Union gr i gang .
Indtil nu er de fortlbende faser i den tidsplan , der er fastsat i traktaten , blevet opfyldt som forudsat , og vi kan i dag med al sandsynlighed fastsl , at euroen vil begynde at fungere fra den 1. januar 1999 p de betingelser , der er fastlagt af Det Europiske Rd i Madrid , og at der i denne tredje fase vil deltage 11 medlemsstater fra begyndelsen , det vil sige praktisk talt alle de stater , som ikke har udelukket sig selv .
Det betyder , at euroen fra denne dato vil blive den flles mnt for ca. tohundrede millioner europiske borgere .
Disse borgeres holdning til den flles mnt er afgrende for dette projekts endelige succes .
<P>
Undervejs i lbet af de forskellige faser i Den Monetre Union har hovedpersonerne i samme opfyldt deres hverv : Staterne har forberedt deres konvergensprogrammer ; Kommissionen og Rdet har opfyldt deres opgave med at overvge og udarbejde regelsttet . Det Europiske Monetre Institut er blevet oprettet , og det har fungeret hele tiden ; Parlamentet har givet sprgsmlet om euroen hj prioritet i sine forhandlinger ; industrien , kreditinstitutterne , kapitalmarkederne forbereder sig til den nye virkelighed , som indfrelsen af euroen vil skabe .
<P>
Der er dog en rkke ubekendte med hensyn til forbrugerne , som er euroens slutbrugere .
Pengene , valutaen , er ikke kun et konomisk begreb , de er ogs en symbolsk og social faktor , et grundlggende element i samfundslivet , hvis endelige hovedpersoner er borgerne , og disse borgere , som er vant til deres nationale valutaer , er p samme tid meget forskellige , de har forskellige uddannelsesniveauer og meget forskellige rutiner og vaner med hensyn til brugen af penge og til betalingsmidlerne .
<P>
For disse borgere , for forbrugerne generelt , medfrer indfrelsen af euroen en rkke problemer : sprgsmlet om brugen af euroen i overgangsperioden ; sprgsmlet om vekselkursen mellem de nationale valutaer , som deltager i euroen i overgangsfasen ; sprgsmlet om den endelige overgang til europengesedler og euromnter ved udgangen af denne fase ; sprgsmlet om kontinuitet i kontrakterne , og ikke mindst de skalde tiltrdelseskontrakter med forsyningsvirksomheder , telefon- og elselskaber etc .
<P>
Ved behandlingen af disse sprgsml har vi bestrbt os p at nrme os de holdninger , som er mest fordelagtige for brugerne , og som vi f.eks. er blevet gjort opmrksom p fra de organisationer , som reprsenterer dem , og i nogle tilflde er der endda fremlagt ndringsforslag , som har styrket denne holdning , og vi har givet udtryk for , at vi vil stemme for disse .
<P>
Som udgangspunkt br vi fremhve vigtigheden af det skifte , som vil finde sted den 1. januar 1999 .
Selvom sedlerne og mnterne frst vil komme i omlb tre r senere , i r 2002 , s vil det store skifte finde sted allerede i 1999 .
<P>
Det er ndvendigt at bruge denne overgangsperiode til at sikre en effektiv indfrelse af euroen for at forbrugerne kan vnne sig til at tnke i euro .
Euroen vil vre gangbar som betalingsmiddel fra 1. januar 1999 , i form af checks eller ved hjlp af kreditkort eller elektroniske penge , og det er ndvendigt at stimulere denne anvendelse og sikre , at det ikke vil komme til at betyde ekstra omkostninger for brugerne .
<P>
Et sprgsml , som vkker srlig bekymring , drejer sig om omkostningerne eller vekselgebyrerne ved den endelige omregning til euro .
Vi mener , at det skal fastsls tydeligt , at omregning skal ske gebyr- og omkostningsfrit .
I denne forbindelse skal det nvnes , at Rdets forordning er tvetydig p dette punkt , og derfor anmoder vi i vores beslutning om , at Kommissionen foreslr den ndvendige ndring for at f afklaret dette sprgsml , som ikke kun berrer forbrugerne som sdan , men selve den nye valutas trovrdighed .
<P>
Vi foreslr ligeledes , at der fastlgges prcise regler for den dobbelte prisangivelse i slutfasen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhve noget , som dette Parlament har gentaget mange gange : euroens succes hos borgerne er forbundet med netop disse borgeres opfattelse af , at den flles mnt vil blive fulgt af fremskridt inden for konomien , for borgernes velfrd , for lsningen af de fundamentale problemer , som bekymrer dem , startende med beskftigelsesproblemet .
<P>
Endelig vil jeg gerne udtrykke min tillid til , at denne forhandling , svel som forhandlingerne om de vrige betnkninger , vi behandler her til formiddag , prges af disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Da hr . Stevens er ordfrer , vil jeg nu give ham ordet , selvom han mod sdvane er ankommet senere .
Kollegerne bedes vre til stede , nr deres navn er opfrt p talerlisten , ellers opstr der problemer .
<SPEAKER ID=15 NAME="Stevens">
Hr. formand , jeg undskylder forsinkelsen .
Jeg var optaget af et interview om denne betnkning , og mit ur gik forkert .
<P>
Denne betnkning handler om teknologiens begrnsninger , som muligvis er passende .
Det er pudsigt , at tidsplanen for indfrelse af en flles valuta i Europa er sammenfaldende med en teknologisk revolution , hvad angr finansielle tjenesteydelser samt muligvis selve definitionen af penge .
Udviklingen af elektroniske penge er lige s stor en revolution som den flles valuta .
I betnkningen behandler vi sprgsmlet om en mulig kombination af de to processer , desvrre uden at vi er net frem til en lsning .
Der kan naturligvis opns store besparelser ved en sdan kombination .
<P>
De europiske virksomheder skal investere meget store belb i informationsteknologi i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Det ville vre logisk at kombinere denne investering med yderligere et skridt fremad mod indfrelsen af elektroniske penge , i form af Internet-baserede betalingssystemer , smart cards eller elektroniske punge .
<P>
Fra borgerens synspunkt kan problemerne med at g fra de nationale sedler og mnter til de nye eurosedler og -mnter lettes betydeligt , hvis man skaber betingelser , hvor sedler og mnter ikke lngere har den store betydning , fordi man primrt bruger elektroniske penge .
<P>
Endvidere vil det med elektroniske smart cards vre muligt for borgerne at omregne belb fra euro til f.eks. tyske mark eller franske franc , nr de str i butikkerne .
<P>
Selvflgelig har de elektroniske penge en rkke flger for centralbanker og banktilsyn .
Desvrre ser det ud til , at Kommissionen , Det Europiske Monetre Institut og de nationale regeringer har megen modvilje mod at udnytte de mange muligheder , der findes inden for dette omrde .
De synes at have konkluderet , at overgangen til en flles valuta er s stort et skridt for borgerne , at det ville vre for meget forlangt at komplicere det yderligere ved ogs at inddrage en teknologisk revolution .
De har konkluderet , at den hastighed , hvormed elektroniske penge indfres i den europiske konomi , ikke er tilstrkkelig hj til , at de kan blive en faktor inden den 1. januar 2002 .
De har sandsynligvis ret i denne vurdering , hvis de indtager en passiv holdning til denne udvikling .
Jeg vil imidlertid hvde , at det kunne have set anderledes ud , hvis de havde indtaget en mere aktiv holdning og fet jnene op for det store potentiale i denne teknologi - men sdan er det !
<P>
Min betnkning tjener derfor et ret beskedent forml .
Det , der oprindelig var ment som en opfordring til en indsats fra Kommissionen , Rdet og Det Europiske Monetre Institut , skal nu blot ses som et advarselsskud .
Euroen vil revolutionere den europiske konomi .
Den vil kraftigt ge den europiske konomis konkurrenceevne p internationalt plan , men indfrelsen af elektroniske penge har de samme muligheder .
Den hastighed , hvormed Europa bliver en elektronisk markedsplads , bliver afgrende for , hvor hurtigt Europa bliver til et gte informationssamfund .
Alt dette vil have afgrende betydning for Europas fremtidige konkurrencemssige position p verdensplan .
Jeg fler derfor , at en mulighed glider os af hnde .
<P>
Personligt tror jeg , at de ret beskedne vurderinger af den hastighed , hvormed anvendelsen af elektroniske penge ges , meget vel kan vre forkerte .
Hvis man ser p de Internet-baserede betalinger i USA , s er de meget hurtigt blevet udbredt .
<P>
Det er nu min beskedne opgave at advare vores partnere i Kommissionen , Rdet og medlemsstaternes regeringer om , at denne grnseflade mellem indfrelsen af euroen og udviklingen af elektroniske penge er noget , vi skal vre meget opmrksomme p .
Jeg hber , at min ret pessimistiske vurdering ikke viser sig at holde stik .
<SPEAKER ID=16 NAME="Porto">
Hr. formand , skabelsen af euroen kan ogs , selvom den naturligvis i frste rkke skal tjene Den Europiske Unions interesser , vre af stor betydning for den vrige verden .
<P>
Det kan g sdan , fordi alt tyder p , at det vil dreje sig om en valuta med stor udbredelse .
Allerede i dag gennemfres ca . 30 % af verdens betalinger i de forskellige europiske valutaer regnet sammen .
Men virkningen af en flles mnt vil ganske givet blive strre , med en forget tiltrkning , ud over betalingerne , i form af finansielle placeringer og opbygning af reserver i emittentbankerne .
I vrigt i fortsttelse af den stigende anvendelse af de europiske valutaer , som man , i takt med den samtidige svkkelse af dollarens dominans p verdensmarkedet , har kunnet konstatere i de seneste r : fra 50 til 42 % af betalingerne mellem 1990 og 1995 , fra 67 til 40 % af de finansielle placeringer mellem 1981 og 1995 , og fra 76 til 6 , 5 % som reservevaluta mellem 1973 og 1995 .
<P>
De perspektiver , der bner sig for euroen , er sledes en yderligere grund til at gre Den Europiske Union ansvarlig , da det er vigtigt , at det bliver en strk og stabil valuta , dog med en korrekt balance , s vores eksport ikke rammes , hvis valutaen overvurderes , eller , omvendt , hvis den undervurderes , at den ikke mister trovrdighed og fr inflationre flger .
<P>
Med henblik p , at den skal opn accept p verdensplan , er det endvidere vigtigt , at der straks igangsttes en bred oplysningskampagne forskellige steder i verden , en sag , som jeg gerne srlig vil henlede kommissrens opmrksomhed p , sledes som vi foreslog det i den udtalelse , som vi var ordfrer for i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Den europiske kampagne , der er i gang , er utvivlsomt vigtig , men man br ikke udskyde en verdenskampagne ledsaget af andre udbredelsestiltag , der mtte vise sig tilrdelige .
Det drejer sig om en kampagne og om tiltag , der ikke kan vre ensartede , da der er tale om meget forskellige forhold , idet de samlede tal , som betnkningen anfrer om anvendelsen af euro , ikke siger s meget .
<P>
Mere konkret br man eksempelvis ikke blande omrder som Europa uden for euro-omrdet og en stor del af Afrika , der de facto eller de jure vil vre en del af en stor euro-zone , sammen med Latinamerika , Nordamerika eller Asien , hvor de perspektiver , der bner sig p betalings- , investerings- og reserveopbygningsomrderne , i alle tilflde er relevante , og hvor Bank of Chinas plan om at have 30 % af sine reserver i euro er et sigende forvarsel p et kontinent , hvor selv yen ikke formr at dominere .
Det er derfor vigtigt at rette tiltag mod hvert enkelt omrde i verden .
<P>
Det er , for at konkludere , betydelige perspektiver , der bner sig i en horisont , hvor euroen vil tildele Europa en get rolle , i sin egen og i verdenskonomiens interesse .
<SPEAKER ID=17 NAME="Cot">
Hr. formand , jeg skal tale for Retsudvalget om hr . Friedrichs betnkning .
Jeg vil gerne lyknske kommissren med det arbejde , han har udfrt , og mske i endnu hjere grad lyknske Giovannini-gruppen , som efter min mening har afstukket retningslinjerne for hele sprgsmlet p en fornuftig mde .
Hr . Friedrich foreslr en ambitis , lang og indholdsrig beslutning .
S meget desto bedre !
<P>
Der er kun f egentlig juridiske sprgsml , der rejser sig i forbindelse med denne betnkning .
Eftersom problemet med kontrakternes kontinuitet allerede er lst ved hjlp af de bestemmelser , vi behandlede for kort tid siden , drejer det sig hovedsagelig om sprgsml om bestemmelser , der skal vedtages enten af medlemsstaternes nationale myndigheder eller af de faglige organisationer .
Vores bemrkninger er derfor hovedsagelig mntet p den bredere juridiske ramme , som skal ledsage indfrelsen af euroen , og som , da det drejer sig om markederne , naturligvis m berre SE-selskaberne .
Det ville vre godt , hvis denne endelig kunne blive mere fremtrdende , p samme mde som for institutterne for kollektiv placering i vrdipapirer og senere skatteharmoniseringen .
<P>
Med hensyn til forbrugerbeskyttelsen - der er tale om betragtning 23 i hr . Friedrichs beslutning , og dette emne behandles naturligvis ogs i hr .
Prez Royos betnkning - s vil jeg gerne have lov til at komme tilbage til denne , hr. kommissr . Som De ved , er jeg meget optaget af forbrugernes beskyttelse mod svindel , men ogs mod forvekslinger , og jeg mener , at det er vigtigt at opfordre medlemsstaterne til at oprette lette strukturer , der kan afgre mindre uoverensstemmelser .
I vrigt er De jo fr eller senere ndt til igen at tage fat p problemet med straffeforanstaltninger ved hjlp af den tredje sjle eller ved hjlp af aftaler .
Nu , hvor euroen indfres , er det p tide at tnke p dette .
Jeg vil derfor gerne hre Deres mening i den forbindelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrerne for deres arbejde .
Jeg blev medlem af Europa-Parlamentet i 1989 , og jeg og hr . Cox var Parlamentets frste ordfrere for Den konomiske og Monetre Union .
Vi er kommet ganske langt med det tekniske arbejde i bestrbelserne p at frdiggre dette vigtige projekt .
Hvis man ser p betnkningerne og arbejdsindsatsen vedrrende Den konomiske og Monetre Union , s er vi nu , trods problemer , herunder lavkonjunkturen i starten af halvfemserne , net til et punkt , hvor Den konomiske og Monetre Union ikke kan standses .
<P>
Hvis man tager de strste aktrer inden for finansielle tjenesteydelser , s har de i de seneste par r baseret deres strategiske beslutninger p den formodning , at MU ' en gennemfres .
Vi har p det seneste oplevet en blge af fusioner og omstruktureringer , der har spredt sig i hele sektoren for finansielle tjenesteydelser .
I den private sektor som helhed er der investeret store summer i opdatering af systemer til informationsteknologi og omskoling af personalet .
Alt dette markerer starten p MU ' ens tredje fase den 1. januar 1999 .
<P>
Dette viser , at nr Den Europiske Union stter sig tydelige ml og realistiske tidsplaner , s kan vi n store resultater i Europa .
Der har vret klare ml for MU-projektet siden starten p den frste fase i 1990 .
Der har vret en overkommelig tidsplan , og det er selvflgelig rsagen til , at vi vil f indfrt en flles valuta den 1. januar 1999 .
Om mindre end fire mneder vil Rdet trffe denne sidste vigtige beslutning , og som Parlament skal vi tnke videre end denne beslutning den 2. maj og starten p MU ' en den 1. januar 1999 og stte en ny dagsorden for Europa-Parlamentet .
Det nytter ikke noget at sidde og glde os over oprettelsen af en flles valuta , vi m undersge , hvordan vi fr den gennemfrt , og hvilken betydning den fr for os fremover .
<P>
I dag vil jeg gerne opstille nogle af min gruppes prioriteringer for de kommende r .
Vi skal tage ved lre af den konomiske uro i Sydstasien .
En valuta skal vre stabil , og vi skal kunne pvise dens stabilitet .
Derfor er stabilitets- og vkstpagten meget vigtig .
Her i Parlamentet m vi sikre os , at den gennemfres til punkt og prikke , s vi kan beskytte vores valutas stabilitet .
<P>
For det andet nsker vores gruppe strre tiltag inden for konomisk koordinering .
Da jeg ved , at Kommissionens tjenestegrene i jeblikket arbejder med den konomiske rsberetning , vil jeg sige til kommissren , at vi gerne vil vide , prcist hvordan den nye konomiske rsberetning kommer til at se ud .
Hvordan bliver de overordnede konomiske retningslinjer for udviklingen af denne nye styrkede konomiske koordinering ?
Vi vil gerne have en dialog med Dem i de kommende uger for at sikre , at de overordnede konomiske retningslinjer for fremtiden er dem , vi faktisk har brug for i dette nye europiske milj .
<P>
Vi vil gerne sikre os , at den Europiske Bank er uafhngig .
Ingen her i Parlamentet vil anfgte dette , men der er ingen grund til , at en uafhngig bank ikke ogs skulle vre regnskabspligtig .
Specielt i lyset af Plath-betnkningen er det vigtigt , at vi arbejder meget ihrdigt med , hvordan denne bank gres regnskabspligtig .
Det er vores opgave som parlamentsmedlemmer at gre det .
Det vil sige , hr. formand , og jeg siger det til Dem , fordi De er medlem af Europa-Parlamentets Prsidium , at vi skal omstrukturere Europa-Parlamentets udvalg .
Vi har brug for et bankudvalg i Europa-Parlamentet , der kan arbejde med finansielle tjenesteydelser og Den Europiske Centralbank p samme mde , som man i nationer som USA har et strkt bankudvalg .
Det vil vi arbejde videre med i vores gruppe i de kommende mneder .
<P>
Hvad bliver de nationale parlamenters rolle i dette helt nye milj ?
Vil vi vre s arrogante at tro , at vi ikke har brug for at have kontakt med de nationale parlamenter ?
Vi skal i det mindste p uformelt plan skabe et forhold til de nationale parlamenter , og jeg vil i de kommende par uger tage skridt til at gre dette , forhbentlig sammen med kolleger fra alle dele af mdesalen .
Vi br nedstte et Europisk konomisk Forum , hvor de nationale parlamenter og medlemmerne af Europa-Parlamentet kan mdes for nje at overvge den konomiske koordinering og Den Europiske Centralbanks rolle .
Jeg hber , at nogle her i salen vil deltage i dette arbejde .
<P>
Til sidst vil jeg tale om borgerne og forbrugerne .
Vi har udfrt det tekniske arbejde , men vi har endnu ikke solgt budskabet til offentligheden .
Det er vores opgave som Europa-Parlament , jeres opgave som Kommission samt Rdets opgave at srge for , at borgerne fra nu og frem til den 1. januar 1999 og specielt 2002 accepterer og tager imod alt det arbejde , vi har gjort , samt den flles valuta .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , mit indlg henvender sig isr til hr . Ruffolo og drejer sig om den betnkning , som han s flot har fremlagt .
<P>
Man m indrmme , at problemet med forholdet mellem valutaens interne vrdi og dens eksterne vrdi ikke er blevet srligt godt lst i traktaten .
I traktaten str der sledes , at Centralbanken bestemmer vrdien , at den har til forml at gre de interne priser stabile og herved ogs valutaens interne vrdi , og det antydes , at det tilkommer Ministerrdet eller regeringerne at trffe afgrelse om forholdet til den ydre vrdi , eller den eksterne vrdi .
Denne hypotese er dog forsvundet p sensationel vis , eftersom det nu kun er markederne , der bestemmer forholdet mellem euroen og de andre valutaer .
Vi befinder os ikke lngere i et system med faste pariteter .
Mellem " in-  og " out-landene  vil dette problem ganske vist blive ved med at eksistere , men vil kun have ringe betydning .
Forholdet mellem dollaren , yennen , de store internationale valutaer og euroen udgr det strste problem .
Markederne vil komme til at spille en afgrende rolle p omrdet , p samme mde som Centralbanken og dens rentesats .
Forholdet mellem den eksterne vrdi og den interne vrdi vil blive fastsat af Centralbanken .
<P>
Harmoniseringen af det indre marked vil begrnse afhngigheden over for udlandet , og som flge heraf vil vi kunne fre en valutapolitik , der hovedsagelig er rettet mod de interne behov , uden at vi hele tiden behver at bekymre os om stabilitetsforholdet til udlandet , eftersom udenrigshandelen p dette tidspunkt blot vil udgre 1012 % af bruttonationalproduktet , hvilket er forholdsvis ubetydeligt i forhold til i dag .
I dag skal hver regering srge for , at forholdet mellem valutaens interne og eksterne vrdi er i perfekt overensstemmelse med paritetskurserne , s man ikke skaber store forvridninger eller forstyrrer konomien .
Denne omvltning forudstter , at Centralbanken er strk .
Dens magt er allerede strre end Bundesbankens magt , og den kan kun ndres ved en enstemmig beslutning truffet af de femten medlemsstater .
<P>
Desuden har man ikke taget hjde for at kunne skride ind imod den , hvilket i srligt alvorlig grad rejser sprgsmlet om dens finansielle ansvar .
Dette er i vrigt defineret drligt i traktaten , som ikke nvner et ord om mlene , og som heller ikke definerer den valutamssige stabilitet , der er et meget relativt begreb .




At den bde er dommer og part i sagen , styrker dens magt .
Centralbanken , som allerede er meget strk , og som praktisk taget kan gre alt , vil ikke , eller kun i meget ringe grad , vre ansvarlig , og man vil ikke kunne skride ind imod den .
<P>
Hvordan skal man s rette op p denne situation ?
Jo , det vsentligste sprgsml er at bede Centralbankens ledere om at faststte mlene p forhnd , om at sige " det er , hvad vi betragter som en fornuftig og acceptabel inflationstakt og prisstabilitet , der er i overensstemmelse med de andre ml  .
Hvis de forpligter sig hertil , vil vi et halvt eller et helt r senere kunne sige til dem : " De havde sat Dem dette ml .
Bravo , De har net mlet !
 eller " De har ikke net Deres ml .
Fortl os , hvad De har til hensigt at gre  .
Frst da vil der opst en dialog , der sikrer denne banks ansvar og demokratiske berettigelse .
Det er et af de vigtige aspekter , som vi skal finde en lsning p under hringen af de forskellige kandidater .
Vi vil stille dem sprgsmlet .
Det er derfor , at hringen er af afgrende vigtighed , og jeg vil gerne takke bde Prsidiet og vores kolleger , der har srget for , at den kan finde sted p de bedste betingelser .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker at tale for UPE-Gruppen om den glimrende betnkning af vores kollega Ingo Friedrich .
<P>
Kommissionens forslag tager udgangspunkt i det princip , at harmoniseringen af markederne , som vil ledsage indfrelsen af euroen , er et emne af afgrende interesse for kapitalmarkederne .
<P>
Dette forslag kommer i rette jeblik , og jeg vil gerne her lyknske hr . Friedrich med hans betnkning .
I betragtning 11 gres der i beslutningen med rette opmrksom p , at udbytte og tilbagebetalinger fra pensionsfonde , livsforsikringer og ejendomsfonde vil ske i national valuta , det vil sige , at en stor del af disse belb skal forblive i landet iflge kongruensprincippet .
Takket vre Den Monetre Union vil hele Unionens monetre omrde i virkeligheden blive til t omrde .
Dette gr virkefeltet for kapitalinvesteringerne betydeligt strre , og det er her , man ser vigtigheden af den udfordring , som Unionen tager op over for USA med hensyn til kapitalmarkedet og fremtiden for den opsparede kapital p verdensplan , p langt og mellemlangt sigt .
<P>
Det er meget vigtigt for Europas fremtid , at medlemsstaterne f.eks. tager den strenge kvantitative begrnsning , som de plgger deres pensionsfonde , op til fornyet behandling med henblik p den forestende indfrelse af euroen .
<P>
Hvis vi nu tager Frankrig som eksempel , viser et redskab som det franske marked for futures her hele sin betydning .
Det franske marked for futures , der er det vigtigste eller et af de vigtigste i Europa , skal kunne fortstte med at udvikle sig og med at konkurrere med det amerikanske marked .
Man skal ogs huske p euroens afgrende betydning med hensyn til den mnedlige afvikling af glden .
P den anden side forudstter det interne kapitalmarked , hvor kapitalen vil vre angivet i euro , naturligvis en opretholdelse af den finansielle kvalitet af de ln , der allerede er udstedt - hvilket i hj grad beviser det nyttige i stabilitetspagten - for at man kan sikre lngiverne , at indfrielsen af de allerede udstedte ln vil finde sted til undret vrdi .
<P>
Hr . Friedrichs betnkning omhandler specielt den virkning , indfrelsen af euroen vil f p kapitalmarkederne .
I lyset af de nylige skuffelser i forbindelse med NAFTA kan man konkludere , at et sdant frihandelsomrde , der ikke er andet end et frihandelsomrde , kan fre ind i en blindgyde .
Det viser det berettigede i Fllesskabets praksis med et integreret konomisk og monetrt omrde , som har en hel rkke prcise og samordnede politikker , og som kommissr de Silguy er en ihrdig tilhnger af .
<P>
Vi skal betragte MU ' en som den logiske forlngelse af det indre marked , men ogs som et pdagogisk redskab for udvidelsen og den europiske integration .
For de vesteuropiske lande reprsenterer euroen en proces , som markerer frdiggrelsen af det konkurrencemssige regime .
Den afgrende handling for denne frdiggrelse er indfrelsen af det monetre regime .
Den Monetre Union forudstter ogs - og her tnker jeg p vores venner fra steuropa , der alle p visse betingelser kan blive optaget i Unionen p langt sigt - at den paneuropiske konvergens bde vil vre resultat af en international fleksibilitet og det projekt , som Den konomiske og Monetre Union vil have sknket Europas lande , der vil have forstet at overvinde skepsisen for beslutsomt at stte kurs mod fremtiden .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe kommentere Ruffolo-betnkningen .
<P>
Unionen er kommet igennem en ganske lang periode med konomisk introspektion i bestrbelserne p at skabe den ndvendige konvergens forud for en monetr union .
Betnkningen er fremsat nu , hvor vi er tt p at n mlet , og det er p alle mder p sin plads at sprge om , hvad der skal vre euroens eksterne forml og rolle .
<P>
En ting str helt klart : det nye europiske monetre omrde vil , sknt det er helt bent for handel , have en meget forskellig grad af benhed over for de enkelte medlemsstaters konomier .
Det er faktisk i denne sammenhng , p et globalt marked , at euroen mske har det strste potentiale for Europa i fremtiden og for det indre marked i srdeleshed .
<P>
Hvad angr valutakursen , s er jeg enig med ordfreren .
Et centralt punkt for euroens eksterne rolle er stabilitet .
I den forbindelse er det politikernes opgave at se p realkonomiens grundlggende konomiske forhold . Det er politikernes opgave at n frem til et passende konvergensniveau .
Det er politikernes opgave at definere et nskeligt niveau for den interne prisstabilitet . Men nr disse opgaver er lst , er det Centralbankens opgave at finde frem til den rette blanding inden for pengepolitik , og vi behver ikke p nuvrende tidspunkt at genoptage tidligere forhandlinger .
<P>
Der er en klar ubekendt strrelse i forbindelse med euroens eksterne vrdi : det er euroens markedsorienterende kapacitet og den hastighed hvormed og det omfang hvori euroen kan blive en reservevaluta samt flgerne heraf , hvad angr feedback for den interne politik , hvilket man i jeblikket kun har en formodning om .
<P>
Afslutningsvis vil jeg for Den Liberale Gruppe sige , at vi i rollen mellem politikeren og banken skal give kejseren hvad kejserens er , og give banken , hvad der er fastsat iflge traktaten .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , ordfrer hr . Ruffolo taler om den fundamentale kursbalance mellem euroen og dollaren .
Vi br ikke lukke jnene for , at balancen den frste maj i r eller den frste maj nste r ikke er konstant , men varierer .
De nationale konomier er dynamiske , for de er bundet til deres historie og afhngige af strukturen i nationalkonomien og hele samfundet .
Den fundamentale balance i dag indeholder en ubalance for et land i morgen .
Sledes er valutakursen rigtig for nogle og forkert for andre .
<P>
nsket og kravet om samtidige konjunkturer er ubegrundet .
I praksis kan det ikke gennemfres , fordi landene ikke er ens .
Sledes kan vi nu forvente en europisk regeringspolitisk og ikke en konomisk valutakurs og valutamekanisme .
<P>
Jeg reprsenterer finnerne , det vil sige en befolkning , som af alle medlemslande i Den Europiske Union er den mest negative over for indfrelse af MU ' en .
Finland kan kun bringes ind i MU ' en ved hjlp af politisk tvang , som vores politiske elite har lrt at anvende i kraft af nye forpligtelser fra disciplinaftalen i Dublin .
<P>
Der blev ikke taget beslutning om Dublin-aftalen i de forskellige landes parlamenter , da Maastricht-traktaten blev indget .
Dens forpligtelser og disciplin er nye i Europa .
Derfor br vi arrangere en folkeafstemning om MU ' en i alle de lande , som er ved at trde ind i den . Demokratiet alene krver dette .
<P>
MU er et tilbageskridt p den europiske demokratis vej .
Den har ingen form for parlamentarisk eller demokratisk kontrol .
En uoplselig bestyrelse p seks medlemmer tager beslutninger for 370 millioner mennesker , uden at de via folkeafstemninger har fet fuldmagt til det .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg synes ikke , at det er en overdrivelse at sige , at vi befinder os foran en revolution .
Den skabes af sager , som er p dagsordenen i dag , ikrafttrdelsen af euroen og elektroniske penge .
Jeg tilfjer her endnu to faktorer : den stadigt voksende Internet-handel , hvilket kan udfordre staternes muligheder for at indkrve skat samt berige velfrdsstater , og r 2000 , som kan foranledige visse forstyrrelser i datasystemerne .
Alle disse faktorer tilsammen har en indflydelse p , at alle konomiske aktrer ndrer adfrd .
Der er i stort omfang ogs tale om psykologi .
Dette kommer sikkert til at ramme virksomheder , den offentlige sektor og forbrugere .
<P>
Derfor er der mange ukendte faktorer , som kan true konomien i Den Europiske Union .
Det er derfor jeg bakker op om forslaget fra Alan Donnelly om , at Parlamentet br have et bankudvalg , som behandler disse sprgsml .
Udvalget vil ogs vre vigitigt som en slags udvikler af bevidstheden om risiko , for der er specielt behov for bevidsthed om risiko .
<P>
I sin betnkning nvner hr . Friedrich en faktor , som vkker optimisme : Nr den nationale valutarisiko fjernes , s fjernes naturligt ogs en faktor , som pvirker vksten i renteforskelle .
Det kan have en stabiliserende virkning .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Den Europiske Union nu som modvgt til MU ' en ogs skal turde skabe en flles konomisk politik specielt inden for beskatningen , men ogs for at vi kan forsvare en europisk konomipolitisk model .
Den afviger mere og mere fra de andre omrders modeller .
Her vil det vre vigtigt at skabe mekanismer , hvorved det kan sikres , at eurolande , som kommer i en krise p grund af forskellig timing i den konomiske udvikling , ikke bliver udsat for uoverkommelige konomiske vanskeligheder .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg skal nrmere betegnet tale om betnkningen af Stevens .
<P>
Der er nsten ikke lngere noget til hinder for , at de elektroniske penge kommer p vingerne i Europa , det skulle da lige vre de europiske politiske og konomiske beslutningstageres tavshed og afventende holdning .
Jeg lyknsker derfor Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik samt dets ordfrer , hr . Stevens , med dette initiativ til en betragtning om det , der helt og holdent lader til at vre en af de strste udfordringer for fremtidens samfund , nemlig kontrollen med de elektroniske penge .
<P>
Hvordan kan man nemlig , i lyset af de to revolutioner , der er i frd med at vende op og ned p den finansielle adfrd i Europa - jeg tnker her p indfrelsen af den flles valuta og p udviklingen inden for de numeriske penge - undg at forestille sig , at der vil opst nye betalingsformer , og ikke mindst at selve pengene samt bankernes og kontrolmyndighedernes rolle vil f en ny definition ?
<P>
Malstrmmen inden for telekommunikationssektoren har i de seneste r medfrt en gennemgribende ndring af bankvirksomheden .
Electronic banking har med den meget udbredte brug af " Proton  -kortet alleredet vundet fodfste hos forbrugerne i Belgien .
Sdan vil det ogs snart vre i Frankrig med den elektroniske pung , der markedsfres af postvsenet .
<P>
Ligesom mine kolleger allerede har givet udtryk for , kan man kun glde sig over overgangen fra magnetkortet til det chipkort , der enten kan smides vk efter endt brug , genoplades eller genaktualiseres .
Den virtuelle pung vil sikkert f en lys fremtid , eftersom den har mange fordele .
Den er praktisk for kunden og for den handlende i Europa , og den har ligeledes den fordel , at den er betryggende for brugeren , idet der overfres penge til den virtuelle konto fra brugerens kreditkort .
Det vil sledes ikke lngere vre ndvendigt at afslre sit kreditkortnummer eller at smide kvitteringen fra automaten ud , nr man hver kontanter .
<P>
Men selvom Europa i jeblikket er frende med hensyn til chipkortteknologien - sdan som ordfreren minder om i sin begrundelse - har vi s kontrol over livsnerven i krigen om de elektroniske penge ?
Modsat ordfreren - og nr jeg siger dette , henholder jeg mig til begrundelsens punkt C - s mener jeg , at handelskrigen i hjere grad vil rase p Internet-omrdet end p den virtuelle pungs omrde , og det af den simple grund , at kapelmesteren er amerikansk .
<P>
Er der s ikke en stor risiko for , at de multinationale teleselskaber vil fratage de nationale bankmyndigheder , eller den kommende Europiske Centralbank , deres kontrolmyndighed i de nste 20 r ?
I samme jeblik som vi tnker over sprgsmlet og vores regeringer forbliver tavse , er de vigtige manvrer allerede begyndt p den anden side af Atlanten , og de alliancer , der indgs mellem de store multinationale amerikanske multimedieselskaber og verdens frende institutter med speciale i behandlingen af banktransaktioner via hve- og betalingskort - hvad enten det drejer sig om alliancen mellem Netscape Communication og First Data eller mellem Microsoft og Visa International - har kun t ml , nemlig at underlgge alle , herunder os europere , deres overherredmme .
<P>
I USA har de multinationale selskaber , med accept fra Det Hvide Hus , lnge vidst , at kontrol over cyberkonomien , ved at tilegne sig det teknologiske herredmme , vil gre det muligt for dem at vinde det eneste slag , der lader til at glde , nemlig slaget om IT-revolutionen .
<P>
Jeg vil derfor ringe med alarmklokkerne , mens tid er : En velfungerende flles valuta , Unionens konkurrenceevne og et stabilt finansielt system i Europa forudstter nemlig , at vores ledere trffer nogle hasteforanstaltninger .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , hr . Prez Royos betnkning er interessant , men er det ikke naivt at drage den forhastede slutning , at euroen vil have positive konsekvenser for forbrugeren ?
<P>
Sammenligningen af priserne inden for selve Unionen vil naturligvis blive nemmere .
Men derfra og til at konkludere , at regningernes belb vil falde til gavn for forbrugerne , s snart priserne bliver angivet i euro , det er at udvise en optimisme , som jeg ikke deler .
Jeg frygter endda , at det vil vre en lejlighed til at runde priserne op , s de bliver hjere .
Lad os heller ikke glemme , at der i Frankrig 35 r efter indfrelsen af den nye franc - som svarede til det hundreddobbelte af den gamle - er mange franskmnd , der stadig taler og regner i franc fra fr 1960 .
Forestil Dem s , hvad det vil betyde for disse personer , nr deres nationale valuta skal omregnes ud fra 6 , 05 franc , med tre tal efter kommaet ! Lad os heller ikke bagatellisere de vanskeligheder , som overgangen til euro vil medfre for ldre eller analfabeter .
<P>
Nr ordfreren fortller os om den rolle , som serviceudbyderne skal spille , s lader han til at glemme , at selvom det er forholdsvis nemt at underskrive en bankoverfrsel for at betale sin elektricitetsregning , hvor belbet str opfrt i euro og i den nationale valuta , s vil det vre mindre nemt for husmoderen at beregne belbet p budgettet for hendes daglige indkb .
<P>
I vrigt m vi stille os selv flgende sprgsml .
For det frste , hvordan skal man for hver virksomhed i hver sektor njagtigt beregne de reelle - og ikke fiktive - omkostninger ved overgangen til euroen , s man kan reducere disse mest muligt ? For det andet , hvad er det prcise anvendelsesomrde for kontrollen med overgangsprocessen ?
For det tredje , hvordan skal man sikre en gte konkurrence mellem serviceudbyderne og forhindre enhver uberettiget prisstigning ?
For det fjerde , hvordan skal man garantere alle forbrugere , at omkostningerne ikke pvirkes ?
<P>

Det er sprgsml , der endnu i dag forbliver ubesvarede , eller som giver anledning til nogle vage svar .


<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at ud over den entusiasme , der udvises af tilhngerne af " euroen for enhver pris  - og jeg nsker her ikke at komme med et drligt ordspil - s er det p tide at give visse garantier til de forbrugere , hvis kbekraft allerede i betydelig grad er blevet berrt af , at man har strbt efter at opfylde Maastricht-kriterierne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , denne overvldende optimistiske betnkning m ikke f os til at glemme , at indfrelsen af den flles valuta har tvunget vores lande til at fre en stram politik - en politik , der var velkommen efter rene med en slap budgetpolitik , som - navnlig i Belgien - medfrte en astronomisk offentlig gld .
Men denne stramme politik gik hrdt ud over de svagest stillede , som euroen ikke giver forhbninger om forbedring af deres levevilkr .
<P>
Hvis man skal tro p de lfter , som den franske prsident gav Fyrsten af Monaco sidste sommer , s overvejer Rdet og Kommissionen serist at lade fyrstendmmet f gavn af euroen - og det samtidig med , at fyrstendmmet fremmer en gigantisk skatteflugt til skade for Unionens medlemsstater - uden at man krver den mindste konomiske indsats af de monegaskiske indbyggere .
Denne gave til de rige vil vre en umoralsk handling og en hn mod de fattige , der i meget lang tid endnu m fortstte med at spnde livremmen ind .
<SPEAKER ID=27 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , allerede om et r vil vi vre inde i euro-tidsalderen .
Denne tidsalder skulle gerne blive en guldalder , hvor de internationale valutaer er forbundet med hinanden i et klima af monetr stabilitet . Selvom jeg i lighed med hr .
Ruffolo , ordfreren , er af den mening , at det bliver meget vanskeligt p kort tid at n frem til afbalancerede og stabile monetre relationer , skal det alligevel - og det viser krisen i Asien meget klart - meget snart komme dertil , at der i verden stadig overhovedet findes politiske styringsmekanismer , som bidrager til , at realkonomien ikke trues af valutauro til skade for arbejdstagerne og den konomiske udvikling af velstanden i verden .
Derfor mener jeg , at Den Europiske konomiske og Monetre Union i virkeligheden ikke kun bidrager til en fornuftig konkurrencesituation mellem de aktuelle internationale valutater , men at den samtidig ogs bidrager til , at der etableres en international monetr stabilitet og at de internationale valutaters betydning for hinanden tillige normaliseres i forhold til handel og konomi .
Europa-Parlamentet lgger derfor i lighed med Kommissionen med rette stor vgt p euroens stabilitet og dens internationale dimension .
<P>
Jeg beklager meget , at Rdet til dato ikke har vret i stand til at gre det klart , at Den Europiske Union i eurotidsalderen monetrt nsker at tale med n stemme .
Vi kan alts ikke have en monetr union og alligevel i internationale finansinstitutioner eller p G 8- eller G 10-mder tale med hver sin stemme .
Det var bittert at skulle opleve , at dette uheldigvis er sket i Uruguay-runden og tillige i Verdenshandelsorganisationen .
Vi br ikke gentage disse fejl p det monetre omrde .
Jeg hber derfor , at ogs Kommissionens rolle styrkes i forbindelse med euroens internationale dimension .
<P>
Det er endvidere rigtigt , at Europa-Parlamentet med debatten i dag viser , at det er vigtigt ikke kun at ville Den konomiske og Monetre Union , men at den ogs skal forberedes omhyggeligt , for at folk bliver fri for deres bekymringer , som af modstandere af Den konomiske og Monetre Union nemt kan udnyttes ved at give folk indtryk af , at den monetre union alligevel er en valutareform og de derfor har god grund til at vre bekymrede for pengenes vrdi og kbekraft .
Her skal vi under forberedelsen gre det klart , at den monetre union rent faktisk er en samling af lige gode valutaer , s der overalt i Den Europiske Union kan betales med lige gode penge .
S kan det ogs blive klart for borgerne , som er interesserede i pengenes stabilitet og som naturligvis ogs skal vide deres opsparede kapital og deres indtgter sikret , at der tages hensyn til denne bekymring under forberedelsen af den monetre union .
Derfor er det s vigtigt , at vi som Europa-Parlament ogs gr ind for forbrugerbeskyttelse inden for den monetre unions rammer .
<P>
Det er vigtigt , at Kommissionen omsider ogs forelgger en forordning som supplement til den nuvrende eurolovgivning med bestemmelser om , at omstillingen fra de nationale valutaer til euroen skal ske uden udgifter , at enhver form for konversionssvig og konversionsmisbrug udelukkes og at der navnlig med en forordning tillige faststtes bestemmelser om , at vi fr en dobbelt pris- og vrdimrkning .
Vi skal virkelig tage borgerne ved hnden p vej ind i Den konomiske og Monetre Union og ikke give nring til deres bekymringer .
Det kan vi kun , hvis det i fasen forud for indfrelsen af euroen og i tiden frem til udlbet af parallelfasen mellem euro og national valuta virkelig kan lses og kontrolleres , hvad en vare , hvad en tjenesteydelse eller de almennyttige tjenester er vrd i euro og i den nationale valuta .
<P>
Det krvede vi som Europa-Parlament allerede i fjor , hr. kommissr .
Jeg mener , at det m vre af interesse ikke blot for den monetre unions succes , som skal kunne aflses ikke blot i accept fra markederne , men ogs i accept fra borgerne , at vi nu omsider fr denne forordning forelagt af Kommissionen .
Euroen er i sidste instans for alle , og det bliver vi ndt til at bidrage til meget hurtigt gennem en lovgivning p europisk plan .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil fortstte dr , hvor fru Randzio-Plath slap , nemlig med de sprgsml , som behandles i betnkningen af Prez Royo : euroen og forbrugerbeskyttelsen .
Jeg anser det for rigtigt , at vi ogs fra Kommissionens side er tilstrkkelig opmrksomme p forbrugerbeskyttelsen , men jeg ville anse det for forkert , hvis vi her skyder over mlet .
<P>
Fru Randzio-Plath , De ved lige s godt som jeg , at gennemfrelsen af dobbeltprismrkning og udbredelse af den , som nsket i betnkningen af Prez Royo , fra begyndelsen af den tredje fase - alts fra 1.1.1999 - mske i frste omgang frivilligt , men dernst , hvis det ikke gr tilfredsstillende , ptvunget ved en forordning , naturligvis er et sprgsml , som fr stor indflydelse p omkostningerne i forbindelse med handel og muligvis vil forge dem .
Derfor vil jeg advare imod , at vi giver forbrugerbeskyttelsen denne dimension .
I hr . Prez Royos forslag , som p mange punkter er rigtigt og korrekt og som som jeg sttter fuldt ud , str der i punkt 14 , at Kommissionen anmodes om at oprette observationsorganer p lokalt plan .
Hvad er da det for en id ?
Har vi brug for observationsorganer p lokalt plan ?
Den , der foreslr sligt - og mske fr det endog flertal ved afstemningen i dag ved middagstid - har ikke forstet , at en EU-forordning i henhold til artikel 235 i EF-traktaten jo opstiller forskrifter om alle civilretlige sprgsml : traktatens kontinuitet , omregning ecu / euro i forholdet 1 : 1 og bestemmelser om afrunding .
Overalt , hvor der er konkurrence - og det er der i handelen i hele Europa - hvor udbyderne p markedet skal st deres prve , vil de efter min mening ikke i lngden kunne lave fiksfakserier . Det vil nemlig falde forbrugeren for brystet .
<P>
Jeg kan ikke rigtig lide , at handelen generelt betegnes som potentiel forbryder og forbrugerne som potentielle fhoveder .
Hver forbruger fr kun n omregningsvrdi fra sin gamle nationale valuta til euro .
n vrdi !
Fra den 4. maj 1998 vil alle forbrugere kende den vrdi , og der er overhovedet ikke tale om , at man kan opstille bestemmelser derom inden for rammerne af frivillige aftaler .
Der kommer lommeregnere med en ekstra tast . De findes for vrigt allerede .
Det kommer alts overhovedet ikke p tale , og jeg vover den spdom , at forbrugerne p 48 timer , mske endog 24 timer , har fattet , hvad omregningsvrdien er , og at ingen mere kan lbe om hjrner med dem .
<P>
Der er en undtagelse , nemlig dr , hvor der er monopoler , navnlig inden for det offentlige .
Dr skal det pses , at der ikke med indfrelsen af euroen kommer skjulte prisforhjelser .
I den henseende br vi , s ndvendig forbrugerbeskyttelse end er , ikke skyde over mlet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg nsker frst og fremmest at lyknske de forskellige ordfrere med deres betnkninger .
<P>
Jeg tror , at Den konomiske og Monetre Unions succes i hj grad vil afhnge af , om vores borgere er parate til indfrelsen af en flles valuta .
Vi behver blot at tale med vores vlgere for at erkende det .
Befolkningen bekymrer sig .
Det er derfor ndvendigt at informere om euroen og udrydde alle misforstelser .
Det er naturligvis en opgave for Unionen og medlemsstaternes regeringer .
Jeg anmoder Kommissionen om at bakke op om og finansiere en national og europisk  euro hotline  for at beskytte forbrugernes og erhvervslivets interesser , nr vi tager hul p dette store initiativ .
Det er srdeles vigtigt , at der ivrksttes oplysnings- , undervisnings- og uddannelseskampagner for alle borgere samt for erhvervslivet .
De europiske borgere skal forsikres om , at den flles valuta ikke er i modstrid med deres eller deres lands interesser .
De skal overbevises om , at euroen vil styrke vores konomier , og at den vil vise Europas reelle styrke over for resten af verden , hvilket vil give lavere rentesatser og flere penge i borgernes lommer .
<P>
Ved indfrelsen af euroen er det vigtigt at garantere , at det ikke er forbrugerne , der skal betale omkostningerne hertil .
Der skal vre en nedrunding til fordel for forbrugerne .
Nr priserne konverteres , skal man ogs vise forbrugerne , hvor let det er at omregne fra en medlemsstats valuta til euroen .
Det er af afgrende betydning med dobbelt prisangivelse , og denne skal indfres inden januar 1999 .
Det er vigtigt , at forbrugerne vnner sig til prisfaststtelsen inden 2002 .
Det er uomgngeligt ndvendigt , at man afslrer falske penge , herunder ogs brugen af falske mnter i maskiner .
<P>
En af de srlige fordele ved euroen er , at den vil stte forbrugerne i mit og andre lande i stand til at sammenligne priserne p varer og tjenesteydelser , herunder ogs turistprodukter .
Prisen p en ferie i det vestlige og nordlige Irland vil vise sig at vre meget favorabel .
Euroen vil ogs fremme den grnseoverskridende handel .
Jeg tror p , at euroen vil fremme konkurrencen . Den vil sikre gennemsigtighed i priserne .
Den vil sikre stabile valutakurser og rentesatser . Den vil kvle valutaspekulationer og stimulere vksten i beskftigelsen .
<P>
Jeg mener , at de nationale myndigheder br sikre , at der er tilstrkkelige og tydelige oplysninger om de reelle omkostninger ved indfrelsen af euroen samt tilstrkkeligt med forbrugeroplysninger til at garantere konkurrencen og afslre og standse uberettigede prisstigninger - derfor mit krav om en  euro hotline  .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , som jeg allerede har sagt her i Parlamentet , at der ved udarbejdelsen af eurosedlerne skal tages hensyn til de synshandicappede .
Vi har alle en forpligtelse til at srge for det .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , efterhnden som fristerne nrmer sig , ndrer betydningen af visse foranstaltninger sig undertiden .
<P>

MU ' ens tredje fase har vret planlagt i snart ti r .
Siden da er der sket en rkke ndringer , navnlig teknologiske ndringer , der gr , at man m sprge sig selv om det realistiske ved denne fase , og i srdeleshed om det gennemfrlige i en trersperiode , hvor vi skal gennemleve en slags monetr splittelse - jeg vil endda sige skizofreni - mellem en dagligdag med den nationale valuta og anvendelsen af sedler og mnter , der allerede i stor udstrkning vil vre domineret af euroen .
<P>
Jeg sprger derfor mig selv , om man ikke skulle overveje at gre processen hurtigere , p samme mde som informationsteknologiens vigtige milepl r 2000 vil krve et eftersyn af alle IT-systemerne , og p samme mde som man kan forvente , at man af konomiske grunde faktisk vil speede op med hensyn til brugen af , og i hvert fald skiltningen med , euroen p en rkke punkter i dagligdagen .
Jeg mener derfor , at det vil vre en fordel , hvis Kommissionen vil undersge de politiske og tekniske hindringer for udsigten til en fremskyndelse , og om den kan fremlgge nogle detaljer med hensyn til valget af en sdan fremskyndelse , eller i hvert fald stille disse til rdighed for Rdet og for dem , der skal trffe beslutningerne .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte af med disse ord : Der er nogle situationer , hvor fornuften undertiden fr n til at stte farten op .
Det glder for en taler , og det kan ogs glde med hensyn til valutapolitik .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne lige gentage og gre det helt klart , at jeg forstr , at et minut er alt for lidt , selv for en taler af Deres karat , hr .
Nordmann , til at redegre for ns synspunkter , men jeg har gang p gang opfordret de politiske grupper til ikke at give medlemmerne en taletid p et minut .
Det er simpelthen et sprgsml om vores vrdighed .
Alligevel har De fet et minut , og bde De selv og formanden fr problemer som flge deraf .
Desuden er der jo ogs en dagsorden , der s ikke kan overholdes .
Men t minut kan alts ikke blive til to minutter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , alle fire betnkninger er kendetegnet ved en generel opstemthed ved udsigten til indfrelsen af den flles mnt .
Men det br nu ikke forbig vores opmrksomhed , at forsget p at indfre og stadfste euroen som en international betalingsenhed og sikringen af dens stabilitet p de internationale markeder forudstter en fuldstndig gennemfrelse af spareforanstaltningerne , streng budgetdisciplin , overholdelse af stabilitetspagten og i sidste ende en total omstilling af arbejdsmarkedet med en indskrnkning af arbejdstagernes rettigheder med hensyn til social sikring .
Udviklingerne p de internationale brser viser samtidig , at der er udbredt frygt for den konomiske udvikling i de lande , der endnu ikke opfylder betingelserne .
<P>
Kommissionen har pligt til at undersge flgerne og de voldsomme afvigelser i de svagere konomier , som f.eks. i Grkenland og andre lande inden for og uden for eurolandene , der er let pvirkelige ofre for udenlandske spekulationsforsg .
Europas arbejdstagere og folk kan ikke acceptere , at der udtages pant p deres fremtid i euroens navn og for at opfylde den europiske bankkapitals nske om en strk valuta , sledes at de med strre held kan spille deres spekulationsspil p verdens kapitalmarkeder .
Og dette vil man fr eller senere modstte sig , og derfor , hr. formand , br der tages hensyn til de europiske arbejdstageres og folks utilfredshed med denne udvikling .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , vi burde sige noget om det konomiske indhold af den revolution , der her fremmanes fra alle sider .
Jeg mener , det er den direkte dedimensionering af lnene , som samtidig viser os sin generelle dimensionale mangel p stabilitet .
At netop nu lnekapitalen ogs internationalt bringes i fare p grund af den asiatiske krise , er blot et udtryk herfor .
Dermed nr vi frem til et nyt trin af de monetre kredslbs selvstndiggrelse i forhold til den virkelige konomi og de kun deraf fremkomne primre indkomster og dermed tillige selvstndiggrelse af de konomiske strukturers materielle reproduktionsevne som bestanddel af et differentieret verdenssamfund med stadig mere globale problemer og planetart ansvar .
I netop den sammenhng gr vi os rede til at indfre euroen .
<P>
Hr . Ruffolo , en stabil og trovrdig euro afgres ikke blot p mellemlangt og langt sigt og heller ikke primrt gennem pengepolitiske sprgsml .
Den vil blive afgjort af , om Den Europiske Union er trovrdig , og at vre trovrdig betyder i denne sammenhng , i hvor hj grad den evner at finde demokratisk bredygtige svar p fremtidens sprgsml .
<P>
Jeg er stadig overbevist om , at det neoliberale projekt med en revolutionr mikrokonomisering af samfundet , sledes som hr . Stevens her omtalte det for os , som strber efter at forvandle alle relationer til kb og salg , kreditor- og debitorforhold , det vil sige markedsrelationer , ikke er egnet til at sikre en sdan fremtidsevne , det vil sige , at vi ikke kun m betragte borgerne som forbrugere .
Vi ved , at projektet i mellemtiden er blevet unstoppable , hr .
Donnelly . Euroen bliver indfrt !
Det , det nu drejer sig om , er , selvom Luxembourg I og Luxembourg II kun gav utilfredsstillende resultater , at foretage korrekturer , hvilket stadig kan lade sig gre , af de forudstninger , under hvilke euroen indfres .
<P>
Jeg kan kun omtale det i telegramstil her .
Vi har brug for en effektiv europisk beskftigelsespolitik .
Vi har brug for en koordinering af den konomiske politik , som gr videre end produktion af papirer og virkelig opstiller rammebetingelser og ml .
Vi har brug for , at alle former for dumping-konkurrence om valg af firmadomicil p det indre marked bringes til ophr , om det nu skal ske via skatter og afgifter , kologiske standarder , social sikring eller sttteordninger .
Vi har brug for at f Den Europiske Centralbank og tillige det europiske centralbanksystem med ind i en omfattende proces omkring samfundspolitikken og den konomiske politik .
Vi har med andre ord i stedet for den mikrokonomiske revolution brug for mod til at turde mere demokrati og dt netop ogs inden for den konomiske politik og socialpolitikken for dermed at give de borgere , som nu stter sig i bevgelse , kraft og perspektiver .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , med denne forhandling om MU ' en kunne Parlamentet gre et godt indtryk .
I konomisk forstand har Europa jo vind i sejlene .
Antallet af prognosticerede MU-deltagere har aldrig vret s hjt .
For Italien , Spanien og Portugal er der udsigt til tiltrdelse .
Frankrig og Tyskland skal stte alle sejl til , men de vil nok ogs klare det , for de er i politisk forstand uundvrlige MU-deltagere .
<P>
Den jublende stemning med hensyn til MU ' en er meget forstelig , men ligeledes meget farlig .
Den hersker frem for alt hos politikere , embedsmnd og bankierer . Men de nederlandske vlgere har en anden opfattelse .
47 % forventer udsttelse . Kun 18 % forventer , at MU ' en starter den 1. januar 1999 med en stor gruppe lande .
Det betyder en enorm klft mellem den beslutning , der skal trffes den 2. maj 1998 , og hvad befolkningen tror , at denne beslutning vil vre .
<P>
Den , som tror , at MU ' en bliver til noget , fordi der er tale om en god konomisk konvergens , tager fejl .
Formelle traktatkriterier opfyldes .
Men i virkeligheden er der store forskelle i konomiske og konjunkturmssige udviklinger .
Desuden er langt fra alle resultater inden for rammerne af de offentlige finanser baseret p strukturelle foranstaltninger .
<P>
MU ' en bliver ikke gennemfrt p grund af den opnede konvergens , men fordi vigtige politikere har knyttet deres skbne til den .
Fire tyske professorer har for nylig offentliggjort deres mening p dette punkt .
De advarer mod ustabile valutakurser , hvis euroen bliver utrovrdig p grund af konomisk svagere landes deltagelse .
<P>
Ogs indvirkningen p beskftigelsen idealiseres .
Den vil vre positiv for blomstrende regioner , men for svage regioner kan der snarere forventes en negativ effekt .
P samme mde lades andre konomiske risici ved MU ' en ude af betragtning .
Hvis disse bliver konkrete , s har MU ' en et problem .
Tilliden til euroen bliver s sat p en prve .
Det vil vre vanskeligt som europarlamentariker at forklare , hvorfor euroen er s god for de europiske forbrugere .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil kun tale om Stevens-betnkningen .
De initiativer , den betnkning indeholder , anser jeg for srdeles vrdifulde . Den skal imidlertid ikke kun ses i sammenhng med indfrelsen af euroen .
Det er en kendsgerning , at Europa er frende inden for smart card-teknologien . Det ligger ligefor at udnytte denne situation .
<P>
get anvendelse af elektroniske penge ville vre endnu et skridt ind i informationssamfundet og vre positivt for borgernes levestandard .
I betragtning af smart card-teknologiens mangfoldige funktioner kunne samtidig forvaltningsopgaver inden for omrdet offentlige tjenesteydelser rationaliseres , hvilket ville betyde vsentlige besparelser p budgettet p mellemlangt sigt .
Det ville virkelig vre af stor betydning , om dette initiativ fra Parlamentets side ville fremme viljen til samarbejde i Rdet , om de forskellige nationale initiativer inden for smart card-teknologien i det mindste blev gjort kompatible .
Fremme af elektroniske penge er en investering i en udvikling , som er i overensstemmelse med tidsnden .
<P>
S meget desto mere forunderligt er det , at denne proces med den teknologiske omvltning af borgernes betalingssystem hidtil knap har spillet nogen rolle i forbindelse med den vsentlige samlede strategi for indfrelsen af euroen .
Udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien vil ogs hurtigt indvirke p mden at omgs med penge p .
Udviklingen af elektroniske betalingsmidler berrer jo begrebet penge slet og ret . Vi skal leve op til de udfordringer af skattemssig , juridisk , konomisk , ja politisk natur , som bliver en konsekvens heraf .
I den henseende hilser jeg Stevens-betnkningen velkommen .
Men det ville vre godt , om i det mindste en del af det budget , der er beregnet til reklamer for euroen , blev brugt til at forberede borgerne p de teknologiske ndringer i pengevsenet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , om 11 mneder vil 11 lande indtrde i en konomisk og monetr union her i Europa .
Mlet med vores strben efter en flles valuta vil blive scoret af dette frste hold bestende af 11 spillere med fire lande p udskiftningsbnken , der er klar til at varme op og komme ind i kampen p et senere tidspunkt , mske inden det nste verdensmesterskab i r 2002 .
Men selv i denne 11. time er der nok at gre med at sikre , at stolperne er p plads og ikke flyttes , at banen er jvn og i god stand , og at bolden er hrd nok til at score ml for Europa helt fra kampens start .
<P>
De fire betnkninger , vi her sidder med , omhandler nogle af de bekymringer og hb , der er opstet i sidste jeblik .
Royo-betnkningen identificerer med rette bekymringerne hos nogle af tilskuerne til den flles valuta .
Forbrugerne skal f.eks. forsikres om , at nr frst bolden med den flles valuta er givet op , s er dobbelt prisangivelse i euro og den lokale valuta regelen og ikke undtagelsen .
Hvis de detailhandlende ikke er villige til at hjlpe forbrugerne igennem disse historiske ndringer , s skal Parlamentet blse i fljten og vre klar til at lovgive for at sikre dobbelt prisangivelse .
<P>
Det samme glder for de potentielle omregningsomkostninger i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Uanset om vi taler om fase B , hvor de nationale valutaer kan veksles , eller fase C , hvor de nye euromnter kan ombyttes med uddende mntsorter , vil det vre en katastrofe at opkrve vekselgebyr af manden eller kvinden p gaden eller boulevarden , specielt fordi vi har solgt euroen til borgerne som den valuta , der eliminerer sdanne ukonomiske vekselgebyrer .
Vi m vogte os for et sdant selvml .
<P>
Det er endvidere bydende ndvendigt , at de offentlige myndigheder nje overvger overgangen til euroen .
Mistanke hos forbrugerne om , at euroen vil blive brugt til at dkke over prisstigninger , skal tackles hurtigt og effektivt .
Mange af de ldre borgere i Storbritannien i dag husker overgangen til decimalsystemet i 1971 som en periode , hvor man kunne krve frispark p grund af billethajer , der tjente penge p dem , der ikke var trygge ved den nye valuta .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil g med til at udarbejde forslag til forordninger vedrrende omvekslingsomkostninger for sdanne mnter og sedler .
Mens Royo-betnkningen handler om den nrmeste fremtid , s handler hr . Stevens ' essay om elektroniske penge om en fremtid , der rykker hastigt nrmere .
Brugen af smart cards og elektroniske punge vil snart falde os alle naturligt .
Mske kunne man have fremmet accepten af MU ' en ved at kde den sammen med nye teknologier ssom elektroniske penge , sdan som ordfreren tidligere har hvdet .
Derimod lyder hans forslag om , at en enkelt organisation i den private sektor skulle have ansvaret for at udstede dette krypterede betalingsmiddel , knapt s tillokkende .
Uanset den fremtidige udvikling br Parlamentet insistere p , at myndighederne srger for , at udstederne af elektroniske penge i banker eller andre institutioner , skal leve op til kravene om offentlig tillid , interoperabilitet og de finansielle systemers fortsatte stabilitet .
<P>
Hvad angr Ruffolo-betnkningen om visse eksterne aspekter af euroen , vil jeg tilslutte mig ordfrerens bekymring vedrrende Det Europiske Fllesskabs reprsentation i organer som eksempelvis IMF .
Der er ogs brug for snarest muligt at f klarlagt ansvarsfordelingen mellem KOFIN-Rdet og Den Europiske Centralbank .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at den aktuelle alvorlige uro p de asiatiske finansmarkeder gr det s meget desto mere vigtigt , at MU ' en starter p et solidt grundlag .
En stabil euro vil vre godt for Europa og resten af verden .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne udtale mig om Ruffolos betnkning , der fr n til at stille sig selv tre sprgsml med hensyn til euroens eksterne aspekter .
For det frste , vil euroen blive en international valuta i ordets fulde betydning ?
For det andet , hvilken valutapolitik skal man fre med hensyn til administrationen af den europiske valuta ?
Og for det tredje , hvordan kan euroen f indflydelse p det internationale valutasystems stabilitet ?
<P>
P det frste sprgsml kan man svare , at selvom det lader til at vre meget sandsynligt , at euroen i hjere og hjere grad vil blive anvendt som handelsvaluta i den internationale handel , nr man tnker p betydningen af den europiske konomi , s er det mindre benlyst , at den vil erstatte dollaren som reservevaluta , i det mindste p kort sigt .
Alle monetre systemer er trge .
Det er svrt at detronisere en valuta , der i lang tid har haft status som international valuta .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml , der er vigtigere for os her i dag , nemlig sprgsmlet om valutapolitikken og euroens vrdi , s tror jeg , at vi skal undg nogle grundlggende misforstelser .
Det drejer sig ikke om at finde ud af , om man skal skabe en strk eller svag euro . Det drejer sig om at finde ud af , hvordan markedet vil reagere p Den Europiske Centralbanks og den amerikanske centralbanks valutapolitikker og p disse to vigtige zoners finans- og skattepolitikker .
Eller sagt med andre ord , s skal vi udtrykke os klart .
Der er ingen politiker , og jeg siger ingen politiker , der kan fastlgge euroens vrdi .
Det er markederne , der vil gre dette .
<P>
Ud fra den betragtning vil ECB ' s politik spille en central rolle . Hvis den nr sin mlstning om prisstabilitet , vil vi f en stabil euro - hvilket uden tvivl er det vigtigste ml - hvis vrdi gennemsnitligt vil svare til udviklingen i konomiens grundfaktorer og til forventningerne om denne udvikling .
Derfor er ikke kun valutapolitikken meget vigtig , men ogs en fornuftig samordning af Europas finans- og skattepolitikker , som jeg ikke vil komme ind p her .
Det har man gjort i andre forbindelser .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til det tredje sprgsml , nemlig sprgsmlet om euroens indvirkning p det internationale monetre system , sige et par ord om det forslag om mlzoner , der fremsttes i hr . Ruffolos betnkning .
Jeg har intet imod mlzoner , nr blot de har nogle brede udsvingsmarginer . I den henseende kan de hjlpe med samordningen af de forskellige landes konomiske politikker , idet de giver nogle overordnede retningslinjer , og idet de sledes fr de konomiske ledere fra de forskellige stater til at kommunikere ud fra et konkret og klart defineret grundlag , idet de kort sagt skaber en bedre kommunikation mellem beslutningstagerne , og idet de derved - det kan man i det mindste hbe - giver mulighed for nogle bedre konomiske beslutninger .
<P>
Men det ville vre illusorisk at tro , sdan som mange stadig lader til at tro , at man kan vende tilbage til et internationalt monetrt system ligesom det fra Bretton Woods , med faste valutakurser mellem euroen , dollaren og yennen .
Det er i dag en umulighed , og det ville have nogle kraftige og skadelige bivirkninger for verdenskonomien .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , jeg beskftiger mig med hr . Friedrichs betnkning , hvis forfatter jeg takker , og som behandler et af de vigtigste omrder inden for institutionaliseringen af kapitalmarkedet .
Det er i jeblikket opsplittet og prget af konkurrence mellem de enkelte europiske brser og mellem dem og verdensmarkedets .
Af denne betnkning synes det at fremg , at indfrelsen af euroen i aktiebrsernes handel og notering fra 1. januar 1999 vil lse alle de problemer og alle de forvridninger , der findes mellem de forskellige investorer i Unionens medlemsstater , og udgr en vigtig etape i harmoniseringen af processen med at fuldende det indre marked i Europa .
<P>
Det er en meget optimistisk betnkning , fordi ikke alle finansmarkedets problemer vil blive lst .
Vi deler ikke helt dette nominalistiske og formelle synspunkt , men har derimod den opfattelse , at de forskellige konvergenser skal vre reelle .
Og der vil faktisk stadig eksistere juridiske og skattemssige barrierer , der ikke vil blive overvundet , sledes som betnkningen i vrigt ogs erkender det , og netop derfor kan det heller ikke betyde , at alene euroen kan overvinde dem .
<P>
Hvad angr de skattemssige barrierer , forekommer det os vigtigt at understrege , at hvert enkelt land faststter og nsker at blive ved med at faststte de nationale afgifter og de forskellige opkrvningssystemer gennem kildeskatteordninger eller , nr det kommer til stykket , blot for at skaffe sig attraktive ln fra borgerne gennem offentlige lnebeviser eller obligationer .
<P>
Vil euroen lse alt dt ?
Det tror jeg ikke .
Man vil svare mig :  Det er en flge af regelen om enstemmighed  .
Mon ?
Siden hvornr er de interesser , der ikke er flles , ikke blevet forliget , selvom det ndvendiggr konsensus eller , isr , enighed ?
Det , der foregr , og denne betnkning behandler ikke dette tema , er , at hvert enkelt af de lande , der fr investeringer , hvder sine interesser over for de andre , der kommer til at mangle dem .
<P>
I det jeblik , hvor disse ml ns , vil de nsker , som kommer til udtryk i denne betnkning , endelig blive indfriet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , elektroniske penge er et alvorligt emne , og det fortjener i virkeligheden en srskilt behandling i stedet for at blive klumpet sammen i en generel debat om euroen .
<P>
Det glder mig , at hr . Stevens og PPE endelig kan acceptere de liberale ndringsforslag , som udvalget godkendte , for uden disse ndringer var det ikke sikkert , at vi ville kunne sttte hans betnkning i dag .
<P>
Denne betnkning kommer p et vigtigt tidspunkt i udviklingen af elektroniske penge .
Den nye teknologi , der allerede er under udvikling i mange medlemsstater , debatteres i Kommissionen , Det Europiske Monetre Institut og medlemsstaterne .
Men ved at vedtage denne betnkning nu , inden de andre institutioner , kan EuropaParlamentet udsende et strkt signal om , at udviklingen af elektroniske penge ikke m vanskeliggres af overdreven regulering og uforenelige standarder .
<P>
Formlet med mine ndringer var at udsende dette signal og at fjerne de konkurrencebegrnsende elementer i ordfrerens frste udkast .
Betnkningen faststter nu et lovgrundlag , der vil sikre offentlighedens tillid til elektroniske penge , udstedernes stabilitet og plidelighed samt det indre markeds funktion .
Vi m sikre os , at et sdant lovgrundlag giver alle behrigt lovregulerede enheder , banker og ikke-banker mulighed for at udstede elektroniske penge p konkurrencemssige vilkr . Vi m ligeledes srge for , at konkurrencen ikke hmmes gennem et franchisesystem eller ved udelukkende at begrnse markedet til banker .
<P>
Interoperabilitet vil vre en nglefaktor i udviklingen af elektroniske penge .
Vi m sikre os , at de forskellige elektroniske punge og smart cards baseres p interoperable standarder , s vi undgr en fragmentering af markedet og udviklingen af et konkurrencebegrnsende kartel .
<P>
Endelig m en reguleringsordning ikke gribe ind i prispolitikkerne .
Hvis virksomheder har investeret i udviklingen af disse betalingsmidler , s skal de ikke vre forpligtede til at stille deres produkter gratis til rdighed .
Markedet br bestemme prisstningen , og kunderne skal have mulighed for selv at vlge .
<P>
Med disse forbehold er jeg glad for at godkende denne betnkning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , jeg har tre kommentarer .
For det frste : Kriser og forstyrrelser i konomien vil med euroen brede sig hurtigere p kapitalmarkederne , og Europa risikerer at f en asiatisk situation .
<P>
For det andet : Demokratiet nedbrydes .
Folkevalgte politikere forvandles til lakajer med opgaven at tjene og lette bevgelserne p kapitalmarkederne .
Vi fr et system , som ingen kontrollerer , og som aldrig kontrollerer sig selv .
<P>
For det tredje : Denne debat udviser en massiv meningskonformisme .
Hvad er det for et Parlament , hvor 95 % af debatten bestr af lovsange til en og samme id ?
Her gives jo ingen plads til en dybere kritisk videnskabelig analyse .
Denne ortodoksi er forfrdende p baggrund af , at alle forsg fra 1873 til 1993 p at skabe denne type valutakonstruktioner har frt til depression og derefter til sammenbrud .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , de betnkninger , som vi behandler i dag om indfrelsen af den flles valuta , viser , at teknikerne uforstyrret udfrer deres arbejde , og at mekanismerne for det kommende euromarked begynder at tage form , i det mindste p papiret .
Et grundlggende sprgsml er dog stadig ikke blevet lst .
Bliver de konomiske og sociale betingelser for ikrafttrdelsen af en flles valuta opfyldt i Europa ?
Det glder ogs , og navnlig , de to flgende bisprgsml : Er konomierne tilstrkkeligt konvergerende ? Og sttter de berrte folk projektet i tilstrkkelig grad ?
Vi svarer nej til begge sprgsml .
<P>
De europiske konomier er stadig forskelligartede , og man skal ikke lade sig narre af et underskudskriterium , der ikke siger noget om det vsentlige , eller af et kriterium for rentesatser , der kun konvergerer , fordi markederne foregriber konsekvenserne af en beslutning , som de anser for politisk truffet .
Og man skal isr ikke glemme , at borgerne i de europiske lande stadig ikke er srligt overbeviste , for nu at sige det mildt - iflge de seneste meningsmlinger er der i hele Europa kun 47 % , der er positivt stemt - og at der sledes ikke er nogen entusiasme for projektet , samt at antallet af positivt stemte personer viser en tendens til at falde , efterhnden som fristen i 1999 nrmer sig .

<P>
Jeg vil indskyde , at de seneste undersgelser viser , at det i Frankrig ikke er get op for nsten en tredjedel af befolkningen , at euroen kommer til at erstatte franc ' en fuldstndigt .
Man vil forst , at befolkningen vil kunne skifte mening , nr den bliver klar over en kendsgerning , som man egentlig ikke havde forsgt at give den en rlig forklaring p under Maastricht , og nr den indser , at den nationale mnt vil forsvinde , og at den vil komme til at bringe nogle ofre i sin dagligdag til gengld for nogle abstrakte , fjerne og globale fordele , som det er virkelig svrt at se den umiddelbare og praktiske interesse i .
<P>
Vi oplever sledes en voksende klft mellem eksperterne , der fortstter deres arbejde , og borgerne , der ikke har indtryk af , at man tager sig af deres reelle behov .
Ud af de to har politikerne indtil i dag forsvaret eksperterne .
Lad os hbe , at de bliver klar over , at de er i frd med at miste deres grundlag .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , det forudgende sprgsml er ikke blevet behandlet .
Fr man kommer til de tekniske aspekter , burde man sikre sig , at Europas folk virkelig nsker at deltage i euroen .
Man burde derfor afholde folkeafstemninger i alle landene om en s vigtig reform . Om ikke andet , s af respekt for vlgerne .
<P>
I vrigt kan vi tydeligt se konsekvenserne af den tyske marks udvidelse til ogs at omfatte det gamle sttyskland : Arbejdslshed i st og skattestigninger i vest , sdan ser det barske facit over flere r ud .
Det er , hvad der sker , nr man ptvinger to lande med forskellig konkurrenceevne en flles valuta .
Og s har jeg endda udeladt det psykiske aspekt ved dette forsg , nemlig Vestens ringeagt for sten i et samfund , hvor alt mles i penge .
Vi risikerer , at det samme sker i Europa .
De lande , hvor virksomhederne har problemer med konkurrenceevnen , vil opleve en stigning i arbejdslsheden .
De rigeste lande vil fr eller senere skulle udvise et minimum af solidaritet , og skatterne vil stige .
<P>
ndringen af mntenheden vil ogs f konsekvenser for forbrugeren i form af inflation .
I steuropa blev indfrelsen af nationale valutaer i Estland , Slovakiet , Slovenien og andre lande dengang opfattet som en frigrelse .
Den gjorde det nemlig muligt for disse lande at gennemfre overgangen til markedskonomi p de bedste betingelser .
Mrkeligt nok gr man i Vesteuropa det modsatte .
Schweiz ' eller Norges valutamssige sundhedstilstand viser da ellers fordelen ved de nationale valutaer .
<P>
Det nytter kort sagt ikke noget at g ind i en teknisk debat uden at lse det forudgende sprgsml om selve princippet om euroens indfrelse , og dette sprgsml vil kun rigtigt kunne lses ved hjlp af en demokratisk debat , der forudstter , at man afholder folkeafstemninger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvad enten den yderste hjreflj og deres allierede bryder sig om det eller ej , s gr euroen nu ind i sin sidste fase .
Om nogle uger vil alt vre p plads , og om et r vil euroen vre det lovlige betalingsmiddel for mere end 200 millioner europere .
Debatten i dag er derfor meget vigtig , og jeg vil gerne takke og lyknske vores ordfrere for deres arbejde og deres bidrag .
<P>
Jeg mener helt ligesom hr . Friedrich , at man skal muliggre en fuldstndig integration af kapitalmarkederne .
Men jeg mener ogs , at det er ndvendigt at harmonisere de skatte- og lovgivningsmssige rammer , idet man passer p ikke at njes med kun at tilfredsstille de spekulative markeder .
Vi skal ogs , og mske endda navnlig , fremme de direkte investeringer , der skaber nye arbejdspladser , og vi skal mindske eller helt afskaffe de skattetilflugtssteder og skatteparadiser , der eksisterer i selve hjertet af vores Europa .
Det er en af betingelserne for , at borgerne accepterer euroen .
<P>
Med hensyn til euroen og forbrugerne , s er jeg enig i hr . Prez Royos forslag om en dobbelt angivelse af priserne , men jeg nsker , at denne skal ske hurtigst muligt , s dette system bliver s kort som muligt .
Stadig med hensyn til forbrugerne , s tilslutter jeg mig den meget indtrngende og kraftige anmodning om , at ombytningen af den nationale valuta til euro skal vre gratis for borgerne .
Det er ndvendigt at holde je med dette , for man har fortalt os , at det for visse banker er en stor fristelse at lade deres kunder betale for denne service .
<P>
Idet jeg taler p vegne af forsvarerne af den industrielle konkurrenceevne i Europa , hvilket er en sag , som jeg arbejder med i jeblikket , vil jeg om Ruffolos betnkning sige , at man m gre alt for at undg en for hjt vurderet euro , som ville have en negativ virkning p beskftigelsen .
Det er ganske vist ikke politikerne , der faststter valutaernes vrdier , men de beslutninger , som vi trffer , kan trkke vrdierne opad eller nedad .
I vrigt er jeg naturligvis tilhnger af en demokratisk kontrol af Den Europiske Centralbank , og sledes i det mindste en kontrol af valutakurspolitikken fra KOFIN-Rdets side .
<P>
Endelig vil jeg i forbindelse med forholdet mellem pengene og den nye teknologi , der er emnet for hr . Stevens ' betnkning , sige , at ogs jeg nsker , at dette forkorter den tid , der er ndvendig for at fremstille sedlerne og mnterne , og at vi sledes kan vinde noget tid i forhold til den dato , som er den 1. januar 2002 .
Tre r , det er virkelig alt for lang tid .
<P>
Fr jeg slutter mit indlg , vil jeg gerne benytte mig af disse betnkninger til at bede hr. de Silguy , som er til stede her i dag , om at gre rede for sin holdning til konsekvenserne af den asiatiske krise for vores udsigt til vkst og for euroens tidsplan .
Mener han ikke , at dette burde fremskynde tidsplanen ?
Mener han stadigvk , at vi vil kunne vente til den 1. januar 1999 med at f euroens vrdi , nr nu euro-zonen og pariteterne mellem valutaerne vil blive fastlagt den 2. og 3. maj .
Hr. kommissr , det ville vre godt , hvis De kunne fortlle os det her , og ikke kun via de radioog TV-stationer , hvor De kommer meget i jeblikket .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er allerede blevet sagt meget , og der vil blive sagt endnu meget mere i formiddag og i eftermiddag .
Europa-Parlamentet har i de sidste r i Underudvalget om Monetr Politik og i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ydet et fremragende stykke arbejde .
Formndenes klogskab har egentlig altid gjort det nemt for os med reprsentanterne for pengekonomi og den politik , der har noget med finanser at gre , men ogs med sammenslutningerne . Dertil hrer forbrugersammenslutningerne , sammenslutningerne i industrien og lignende .
<P>
Det , vi har tilegnet os af informationer , er forbilledligt i Europa-Parlamentet , og dagens debat burde gres tilgngelig for mange , for at der s indtil midten af i r kan afledes yderligere positive beslutninger af drftelsernes indhold .
Jeg mener , at bekymringerne kan fjernes her , man skal ikke lade sig g p .
Hverken af nogle af indlggene i dag og heller ikke af nogle tyske professorers forsg p at forhindre euroen .
Jeg mener , at det , vi gr her i dag , er en tillidsskabende foranstaltning .
<P>
Der er jo fire betnkninger .
Betnkningen om euroen p verdensmarkederne og Ruffolo-betnkningen indeholder p en vis mde eksplosivt stof p grund af turbulenserne i Sydstasien .
Jeg mener , det er vigtigt for os at insistere p , at netop verdenskonomisk skal penge- , rente- og stttepolitikken absolut drftes mere intensivt endnu en gang .
Det , vi gr i Den Europiske Union og er ndt til at gre p grundlag af traktaterne fra Maastricht og ogs gerne gr , skal gres her , for det , der foregr i Sydstasien , har jo allerede i revis haft indflydelse p vores arbejds- og konkurrencemarkeder , og det , der dr er opstet af stttepolitik , lavrentepolitik og pengepolitik , har kostet mange arbejdspladser .
Vi har vret for lidt opmrksomme p dette emne , og i dag er vi dobbelt involverede , idet vi pumper kmpesummer - via IMF ogs europiske penge - ind i disse markeder for at undg strre turbulenser , dersom de da stadig kan undgs .
<P>
Om Prez Royo-betnkningen er der allerede sagt en del .
Werner Langen sagde i sit indlg meget klart , hvad forbrugerne forventer , og hvorledes forbrugeren skal bedmmes , men han gjorde det ogs klart - og det vil fru Thyssen nok ogs gre - hvilke foranstaltninger vi indleder med henblik p at informere borgerne .
Det er vigtigt , at staten i forbindelse med den statskvote p 50 % med de muligheder , den har i de nste tre r , allerede tydeliggr de dobbelte priser .
<P>
Jeg anser det for ptrngende ndvendigt , at vi , som det ogs gres klart og siges i Prez Royo-betnkningen , skaber tillid hos forbrugeren , ved at der indfres pengesedler , der er sikrede mod forfalskning , med samme papirstandarder og samme trykkestandarder .
Jeg mener , det er et vigtigt bidrag , som vi virkelig kan krve .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , den kombinerede behandling af disse betnkninger om euroen forudstter , at borgerne allerede er eurofile , men det er de efter min mening endnu langt fra .
Det er rigtigt , at indfrelsen af euroen er kronen p det indre marked .
Det er rigtigt , at Europa hermed virkelig fr en vigtig rolle p det internationale omrde .
Det er rigtigt , at konkurrenceforholdene bliver tydelige , og at forbrugerne kan drage fordel deraf .
<P>
Men ordfreren , hr . Prez Royo gjorde med rette opmrksom p , at succes hos borgerne er afhngig af den opfattelse , som disse borgere har af euroen , og den velfrd , som den tilfjer deres liv .
S vidt det fremgr af mine samtaler med borgere , ser borgerne hovedsagelig euroen som en teknokratisk foranstaltning , som politikerne , alts vi , vil presse ned over hovedet p dem .
Alts drejer det sig nu frst og fremmest om information af borgerne .
Borgerne har allerede problemer med globaliseringen og tabet af identitet .
En god orientering fra de nationale myndigheders side i forbindelse med europrocessen er absolut ndvendig .
<P>
Euroens succes skaber mulighed for det i den grad ndvendige og strre politiske samarbejde i Europa .
En fiasko kan imidlertid betyde afslutningen af harmonisk EU-samarbejde p forskellige omrder .
Alts : Hold fast ved kriterierne , giv borgerne og frem for alt pensionister og dem , der snart bliver det , som jeg selv , information , og tag dem med p vejen mod euroen .
S kan jeg med en rolig fornemmelse anbefale euroen hos borgerne og g ind i det 21. rhundrede som en eurofil , om ndvendigt ved hjlp af den euro-hotline , som hr . Gallagher har foreslet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg begrnser mig til Prez Royobetnkningen .
Mine kolleger har allerede behandlet de andre punkter og vil gre det igen .
Hr . Prez Royo har i sin fortjenstfulde betnkning skitseret de forskellige facetter i forbindelse med euroen og forbrugerne .
I mellemtiden har Kommissionen i sin meddelelse om de praktiske aspekter i forbindelse med indfrelsen af euroen lovet at stille en rkke forslag .
<P>
Hr. kommissr , jeg citerer to vigtige punkter , hvortil der stadig vil opst sprgsml , som endnu ikke er besvaret tilstrkkeligt , nemlig den dobbelte prismrkning og udgifterne til omregningen .
Hvad angr den dobbelte prismrkning , ville jeg gerne have haft at vide , hvor langt man er kommet med en beslutning .
Kommissionen skulle inden udgangen af 1997 fastsl , om det er ndvendigt at indfre en flles ordning i alle deltagerlande .
Jeg sttter dem , som synes , at dobbelt prismrkning ikke m gres forpligtet .
Lad markedet gre sit arbejde , giv mulighed for fleksibilitet , frivillige aftaler eller adfrdskodekser .
<P>
Hr. kommissr , jeg havde lige et andet sprgsml .
I hvilken udstrkning vil bankerne lade kunderne betale omkostningerne ved omregningen ?
Ogs her har Kommissionen lovet at fastsl inden udgangen af 1997 , om p den ene side en flles ordning eller national lovgivning er nskelig , eller om p den anden side sprgsmlet kan overlades til markedets deltagere .
Kunne Kommissionen eventuelt forbyde , at omkostningerne ved omregning skal betales af kunderne ?
Vi vil helst have , at banksektoren selv udformer adfrdskodekser .
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar herp .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , i denne panopli af betnkninger understreger jeg , at jeg er en af dem , der er trofast over for forbrugerne .
Og , hvor velbegrundede bekymringer den end mtte afspejle , forklarer betnkningen ikke , hvordan det ikke skal blive forbrugerne , der kommer til at bre omkostningerne .
Der synes at vre enighed om at nske , at det ikke skal vre forbrugerne , der skal bre dem , men eftersom disse omkostninger vil blive en realitet , hvem skal s bre dem ?
<P>
Det er ikke nok at nske , at det ikke bliver forbrugerne , og vedtage beslutninger med denne fine hensigt .
Det er ogs ndvendigt ikke at glemme , at forbrugerne frst og fremmest , i det mindste endnu , er lnmodtagere , og i denne sag er det derfor srdeles vigtigt at undersge flgerne for reallnnen og for den gennemskuelighed , der flger af strre sammenlignelighed .
<P>
Der foreligger et trovrdigheds- og plidelighedsproblem , der udmrket svarer til begrundelserne , nr det dr forudses , at der kan opst den opfattelse , at euroen kun er for de rige , eller den kun vil vre til gavn for dem , bde som forbrugere og som virksomheder , hvor de sm og mellemstore virksomheder vil have strre vanskeligheder , hvad angr den administrative og regnskabsmssige styring og med at styre de omkostninger , der er forbundet med indfrelsen af en flles mnt i nogle lande .
<P>
P den anden side gr man sig stadig ingen serise overvejelser , i det mindste her i Europa , angende flgerne af euroens indfrelse for de lande og regioner , der er en del af de valutazoner , der blev skabt i klvandet p relationerne mellem metropol og koloni , i vrigt udvidede til andre metropolers ex-kolonier , sledes som det er tilfldet for CFA-zonen og Guinea-Bissau .
<P>
Sidste bemrkning : Der er en relativ forsinkelse i udformningen af en kompensationsmekanisme , der kan imdeg asymmetriske sammenstd , ndvendigvis forskellige fra dem , som er skabt af IMF , der med konsekvenser intervenerer rundt om p planeten og , som sdvanlig , lader hnt om rsagerne og forvrrer dem .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , indfrelsen af vores nye flles valuta krver ikke kun s gode flankerende pengepolitiske ledsageforanstaltninger som muligt og hensyntagen til alle former for indflydelse p kapitalmarkederne og til de eksterne aspekter af Den konomiske og Monetre Union , men tillige en s god sttte som muligt af EU-befolkningens vilje til at tage godt imod euroen .
Viljen til at tage godt imod euroen ges ogs , hvis det kan synliggres , hvorledes der arbejdes med den .
I netop denne sammenhng ville det vre srlig vigtigt at srge for , at udbetalinger og tilbagebetalinger p kapitalmarkedet - f.eks. af pensionsfonde - underlgges egnede investeringsprincipper .
Der skal tages hensyn til kongruensprincippet , nemlig at en stor del af pengene skal blive i indlandet , i Den Europiske Union - det er en henvisning til Friedrich-betnkningen - og dt netop nu , fordi investeringer i Den Europiske Union er vigtigere end nogensinde med henblik p at klare beskftigelsessituationen .
Det har meget stor betydning .
Ogs euroen , morgendagens pengevsen som sdan vil netop blive mlt i forhold dertil .
Pengevsenet m ikke kun vre en abstrakt strrelse .
<P>
Derudover er de forbrugerpolitiske aspekter af srlig betydning .
Indfrelsen af euroen m i omstillingsfasen ikke koste forbrugerne noget , ikke give anledning til omkostninger .
Omkostninger til omstilling og omregning m ikke indregnes .
Eksisterende aftalers kontinuitet skal sikres . Til det forml fr man brug for ledsageforanstaltninger .
En af de vsentlige ledsageforanstaltninger er dobbeltprismrkningen .
Dobbeltprismrkningen krver p sin side et juridisk regelst , en forordning .
Denne forordning er ndvendig for at forbrugeren kan opn gennemskuelighed og f kontrolmuligheder .
Det drejer sig ikke om , at man ikke kan have tillid til markedet , det drejer sig om at vkke tillid til euroen hos forbrugeren . Dertil bidrager ogs retsgyldigheden .
<P>
Det drejer sig endvidere om at f tilvejebragt en positiv indstilling til den flles valuta .
Det skaber trovrdighed og bidrager dermed ogs til det ry , som vores institutioner og navnlig Den Europiske Centralbank har brug for .
<P>
Vejen til stabilitet krver mange ledsageforanstaltninger , men frem for alt srdeles megen indflingsevne .
Det er igen den politiske udfordring slet og ret .
Det m ikke kun vre pengeteknokratiets anliggende !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , denne morgens debat er meget vigtig , netop idet den understreger , hvor vigtigt det er , at Europa-Parlamentet deltager aktivt i planlgningen af Den konomiske og Monetre Unions slutfase .
<P>
Jeg nsker at komme med nogle bemrkninger , der til dels vedrrer hr . Friedrichs udmrkede betnkning om kapitalmarkederne og hr .
Ruffolos ligeledes udmrkede betnkning om euroens eksterne rolle . Man kan sprge sig selv : Er det nok at faststte mlet om stabilitet som en grundlggende mission for fremtidens europiske centralbanks uafhngighed og insistere p kravet om accountability for at opn en god styring af den europiske konomi ?
<P>
Der er ingen tvivl om , at den monetre politik er afhngig af , og i konstant samspil med , resten af den konomiske politik , isr finanspolitikken , budgetpolitikken og skatte- og afgiftspolitikken , eller det , man kan kalde den ikkevalutamssige del af konomien .
Vores vigtigste opgave bliver alts det fremtidige konomiske styringssystem for EU i Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg mener , at de beslutninger , der blev truffet p det nylige topmde i Luxembourg , og som i det store og hele er positive , hvad angr dannelsen af det skaldte Eurocouncil , gr i den rigtige retning og fastlgger behovet for en ikke-monetr enhed , der p en vis mde kan virke som modpol til Den Europiske Centralbank .
Det er et system , der er baseret p to uafhngige autoriteter , men som dog er forbundet med hinanden i det net , som i virkeligheden generelt findes inden for den konomiske politik i et system som det europiske .
Men ikke bare det , der er tale om to autoriteter med lige grad af myndighed og vrdighed , som skal tage stilling til , og det glder isr for Eurocouncil , hvorvidt det er ndvendigt at fremskynde lsningen af nogle grundlggende problemer , som viser sig , hvis vi kan konstatere det , som i vrigt er tydeligt for alle , at Den konomiske og Monetre Union er som en mnt med to uadskillelige sider , den monetre del og den ikke-monetre del .
Hvad angr den ikke-monetre del , vil jeg understrege de elementer , der har relation til det indre marked og til det ndvendige i at fremskynde ivrksttelsen af den skaldte handlingsplan og afgiftssprgsmlene .
<P>
Set i det lys er KOFIN-Rdets beslutninger af den 1. december meget opmuntrende , og jeg tror , at EuropaParlamentet vil f mulighed for at diskutere disse beslutninger og anspore til yderligere fremskridt . Til slut vil jeg citere et aspekt , som er sammenkdet med det , hr .
Friedrich understregede , nemlig aftalen om et direktiv , der omhandler beskatningen af ikke-bosiddende fysiske personers kapitalindkomst . Dette er meget vigtigt , hvis kapitalmarkederne i fremtiden skal kunne fungere korrekt efter indfrelsen af euroen .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , generelt set glder jeg mig over Royo-betnkningen , fordi den erkender behovet for at gennemfre virkelige og hndgribelige foranstaltninger til beskyttelse af forbrugernes interesser frem mod indfrelsen af europisk flles valuta .
Jeg vil gerne fra et irsk perspektiv give udtryk for , at vi ikke nsker at se en gentagelse af de fejl , der opstod i forbindelse med overgangen til decimalsystemet frst i halvfjerdserne , hvor der var stor forvirring overalt .
<P>
Jeg erkender , at de hndgribelige eurosedler og euromnter ikke vil havne i lommerne p de 340 millioner forbrugere fr r 2002 , men tiden er stadig afgrende , for s vidt angr de EU-finansierede informationskampagner , der skal arrangeres i denne forbindelse .
Der kan gennemfres mange banktransaktioner og handelstransaktioner med euroen som mntsort inden r 2002 .
<P>
Europa-Kommissionen m sammen med de nationale regeringer finansiere informationskampagner , der specielt er rettet mod prismrkning af varer i bde euro og de lokale medlemsstaters valutaer frem mod gennemfrelsen af MU ' en .
Kampagner for dobbelt prismrkning skal vre en del af denne proces , og sdanne kampagner skal finde sted i alle betydningsfulde supermarkeder og p alle vigtige salgssteder i hele Europa .
Endelig skal priserne p varerne vises i bde euro og den nationale valuta .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ofte bliver de eksterne aspekter af Den konomiske og Monetre Union overset i diskussionen om Europa .
Med urette , for MU ' s eksterne virkninger vil have vigtige flger for bde EU selv og for vores direkte partnere og for alle de internationale konomiske og monetre forhold .
<P>
Euroen vil uomtvisteligt komme til at spille en vigtig rolle som international valuta , den vil srge for strre ligevgt i det internationale monetre system frem for alt i forhold til dollaren .
MU ' en vil stte EU i stand til at yde bedre modstand mod eksterne chok som dem , der forrsages af kapitalstrmme i spekulationsjemed .
MU ' en betyder et vigtigt skridt i retning af et nyt og mere afbalanceret internationalt monetrt system fra et system med n pol til et system med flere poler , hvori Den Europiske Union kan og forhbentlig vil spille en toneangivende rolle .
<P>
Den Europiske Union vil gennem MU ' en ogs f et strre ansvar inden for de internationale finansielle og konomiske organisationer .
Den konkrete udformning heraf , bl.a. inden for IMF og G7 , br derfor foretages hurtigst muligt .
<P>
Til sidst vil jeg gre opmrksom p faren ved p forhnd at regulere for meget og i for hj grad stte grnser med henblik p indledningen af den tredje fase af MU .
Det er ikke s meget vores styring p forhnd , men frem for alt indvirkningen p markedet , vel at mrke pvirket af en trovrdig og effektiv makrokonomisk politik , der skal bestemme euroens kurs . En kurs , som ogs udadtil har en positiv indvirkning p Europas konomiske stilling og p det verdensomspndende konomiske og monetre samarbejde samt stabiliteten .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , for ti r siden opstod den politiske vilje til dette ambitise projekt med euroen .
I de forlbne r er den konomiske konvergens p en temmelig spektakulr mde forbedret til trods for til tider vanskelige konjunkturmssige virkninger .
I dag str vi ved begyndelsen til en overgangsperiode , som kan vre vigtig og af stor betydning for den nye europiske valutas trovrdighed .
Allerfrst vil bolden meget hurtigt komme til at ligge i de nationale myndigheders lejr .
De vil gre den nye valuta mere trovrdig ved ikke blot at udstede nye ln i euro , men ogs ved at konvertere den udestende nationale gld maksimalt til euro .
<P>
For det andet vil euroen ogs vre en lsning for adskillige lande , som gerne vil begynde at differentiere reserverne som sdanne .
Jeg siger ikke , at euroen vil komme i stedet for dollaren , men jeg siger , at euroen kan blive en vigtig faktor i forbindelse med diversificering .
<P>
For det tredje er det tydeligt , at summen af deltagerlandenes reserver er strre end ndvendigt til at sttte den flles europiske valuta .
Jeg sttter derfor ordfreren , hr . Ruffolos , anmodning om at lade Kommissionen undersge , hvordan disse overskydende reserver bedst kan anvendes .
<P>
For det fjerde m der nu i overgangsfasen sttes alt ind p at informere offentligheden .
Tiden med usikkerhed vil vre forbi , nr frst den 2. maj er passeret .
Alle midler , alle budgetmssige midler , som vi har med henblik p information , m vi bruge til at informere borgerne om indfrelsen af euroen .
<P>
For det femte vil banksektoren spille en vigtig rolle . Banksektoren , som for nylig ogs i vores land har bevist , at den ikke er tilliden vrd p grund af sin opfrsel over for forbrugerne .
Jeg regner derfor heller ikke med markedets krfter , sledes som fru Kestelijn og hr .
De Clercq for lidt siden sagde . Jeg tror , at Kommissionen og om ndvendigt de nationale medlemsstater ved lov skal faststte og garantere gratis omregning fra den nationale valuta til euroen .
<P>
Endelig giver indfrelsen af euroen i bredere forstand ogs nye muligheder og nye perspektiver .
Lad os i dag prve at bruge begyndelsen til en europisk konomisk koordinering , sledes som det blev aftalt den 1. december p KOFIN ' s sidste mde , til sammen at skitsere n plan , som begrnser de ulemper og konsekvenser , som krisen p de asiatiske markeder i dag risikerer at f for Europa .
Det er for mit vedkommende den frste prvesag med hensyn til en bedre konomisk koordinering , som skal knyttes til indfrelsen af euroen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jo mindre belb , desto hjere omkostninger .
Jeg har i r vret p ferie i Italien sammen med min datter , og hun vekslede 100 schilling i en pengevekslingsautomat .
Der kom 9.600 lire ud .
Da vi kom tilbage til strig , rundede jeg belbet op og gav hende 10.000 lire igen .
Hr. kommissr , gt engang , hvor mange penge der kom ud af den strigske automat : Njagtig det halve , 50 % fik hun tilbage !
Jeg tror , at det inden for turismen og mange andre omrder i Europa koster mange penge .
Tager man nu med , at vi i forhold til USA har ca . 50 % flere ansatte i bankerne , oven i kbet til hjere lnninger , ansatte , som jo i sidste instans er ndvendige for at klare hele dette pengevekslings- og risikoomrde , bliver vi ndt til for fremtiden at vre opmrksomme p vores europiske bankvsen og se p , hvorledes banktilsynet skal fungere fremover .
<P>
Nr man ved , at bankverdenen er en af hovedrsagerne til krisen i ASEAN-landene , br vi i forbindelse med omstillingen til euro vre srlig opmrksomme p , at vi har sunde banker i Europa .
I sidste instans er det jo sdan , at jo strre belbene er , desto strre er risikoen , og jeg mener , at en af vores hovedopgaver br vre at minimere risikoen .
<P>
Nr man tnker p , at dollaren fra 1985 til 1995 - tallene stammer fra en undersgelse foretaget af det strigske WIFO - har kostet os ca . 1 , 3 millioner arbejdspladser i Europa , ser man , hvilken betydning en flles valuta har for os .
<P>
Nr man taler om euroens hrdhed , m jeg sige , at euroen mske bliver hrdere , end nogle eksportrer bryder sig om .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg vil komme ind p hr . Friedrichs betnkning , og p min gruppes vegne kan jeg sige , at vi er enige med hr .
Friedrich i , at det er muligt , at verdens nststrste obligationsmarked opstr i Europa efter indfrelsen af euroen .
Men det er ikke tilstrkkeligt at konstatere dette .
Netop med hensyn til den stimulerende politik skal Unionen stte meget i gang , f.eks. med hensyn til selskabsretten , udregningsforskrifter og brsbestemmelser .
Det er virkelig skandalst - og jeg har tidligere sagt dette i denne sal - at det stadig ikke er lykkedes os at tilvejebringe en statut for SE-Selskabet .
Der er gjort s enorme bestrbelser p dette punkt ogs af Davignon-udvalget , og det trkker stadig i langdrag .
<P>
Til sidst vil jeg ogs , ligesom hr . Friedrich , henlede opmrksomheden p pensionsfondene i de forskellige medlemsstater .
P grund af eksisterende forpligtelser , nemlig at de for strstedelens vedkommende skal foretage deres investeringer i etableringslandet , gr man ogs her glip af chancer .
Jeg vil personligt ogs henlede opmrksomheden p dette punkt i min betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om grnbogen for pensionerne .
Men ogs her skal Kommissionen efter min opfattelse gribe ind for at f medlemsstaterne til at indse , at de ikke lngere kan holde fast ved en forldet politik p dette punkt .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , i gr viste fjernsynskanaler i hele verden os billedet af fire tyske eksperter , der til landets forfatningsdomstol indleverede en stvning mod Tysklands deltagelse i euroen , og de omtalte en undersgelse , hvoraf fremgik , at 60 % af tyskerne skulle vre imod den nye valuta .
<P>
Hvorfor er det kun de drlige nyheder , der er nyheder ?
Europa-Parlamentet giver i dag et eksempel p , at det str fast p , at euroen skal skabes til den planlagte dato , gennem en diskussion af fire yderst interessante bekendtgrelser , som jeg med det samme vil takke de respektive ordfrere for , hr . Friedrich om konsekvenserne for kapitalmarkederne af euroens indfrelse , hr .
Ruffolo om de eksterne aspekter af Den konomiske og Monetre Union , hr .
Stevens om elektroniske penge og MU ' en og Perez Royo om euroen og forbrugerne .
<P>
Hvilken dkning i massemediernes vil vores debat mon f ?
P grund af den begrnsede tid , som jeg rder over , har jeg valgt at koncentrere mit indlg om den sidstnvnte betnkning , for , som man siger i Portugal : Forbrugere , det er vi alle .
<P>
Den enorme revolution , som indfrelsen af euroen kommer til at betyde i hele verden , og ikke blot i Den Europiske Unions lande , krver imidlertid , for at blive godt modtaget og give fuldt resultat , at borgerne fr god oplysning , og ...
<P>
( Undskyld , hr. formand , at jeg afbryder mit indlg , for jeg har bemrket , at kommissren ikke har hretelefoner p , og s vidt jeg ved , forstr han ikke portugisisk ) .
...
isr , at de institutioner , der tager sig af valutaen og med forbrugerne , har klare og fuldstndigt definerede funktionsregler . Personalet i disse institutioner , der har direkte kontakt med forbrugerne , skal ogs rde over tilstrkkelige midler til oplysning , s det er muligt for dem at orientere den almindelige borger fyldestgrende og ikke medvirke til at skabe undig tvivl .
<P>
Denne oplysning burde pbegyndes s hurtigt som muligt , eftersom euroen fra 1. januar kan benyttes som pengereprsentativ i regnskabssammenhng og i form af check og kreditkort .
Hvis brugen af den indtil 1. januar 2002 , hvor der kommer sedler og mnter , ikke er obligatorisk , s er den dog tilladt og nskelig , og det er en stor fordel for forbrugeren at stimulere den .
<P>
nskelig , fordi den gennemskuelighed , som eksistensen af priser i n eneste valuta vil fre med sig , og ndvendigheden af at fre en stram finanspolitik , der frer til lave renter og lav inflation , kun vil indebre fordele for forbrugeren . Meget fjernsalg vil straks blive prget af dynamik , og det samme vil ske med pengetransaktionerne .
Det er imidlertid ndvendigt at give forbrugerne virkelige garantier . Derfor sprger jeg Kommissionen , om den er parat til at g videre inden for disse omrder : forbrugeroplysning og uddannelse af medarbejderne , sttte til specifikke programmer , skoler , universiteter , NGO ' er , srligt kvindeorganisationerne , der reprsenterer 70 % af forbrugerne , samt til , at der sker fritagelse for vekselomkostninger fra den nationale valuta til euroen og omvendt .
Denne sidste foranstaltning kan vise sig afgrende , for euroens succes ligger ikke kun i dens egne fortjenester , men ogs i den mde , hvorp folk modtager den , og fritagelse for vekselomkostninger forekommer mig at vre en afgrende betingelse for , at offentligheden kan vinde tillid til den nye valuta .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , ligesom euroen befinder fru Peijs sig i luften , og derfor har jeg fet lov at vre stedfortrder for hende , hvilket jeg gerne gr , for s kan jeg igen tale om mit eget fag .
<P>
Frst en bemrkning om Stevens-betnkningen .
Kommunikations- og informationsteknologien gr store fremskridt .
Derfor forventer handelen og forbrugerne , at Europa vil skabe nye nemme og elektroniske betalingsmuligheder i den fremtidige eurozone .
I jeblikket finder 90 % af betalingerne sted inden for medlemsstaterne .
Det forventes , at de elektroniske grnseoverskridende betalinger i fremtiden vil stige eksplosivt i antal .
Mange mennesker bruger nu ogs kreditkort p ferie .
Detailhandelen sger billigere systemer .
Et europisk intelligent kort med euro vil sandsynligvis vre billigere .
I fremtiden vil virksomheder derfor tilbyde grnseoverskridende intelligente kort .
<P>
I Stevens-betnkningen skitserer Parlamentet for frste gang , hvor det vil hen med disse fremtidige betalingssystemer .
Jeg er glad for , at Parlamentet synes at ville vlge en retning , som giver mulighed for konkurrence mellem flere udbydere under Den Europiske Centralbanks overvgning .
Den tidligere valgte holdning med t udbud , hvorved i sidste instans n udbyder vil markedsfre kortet , er man heldigvis get bort fra .
Tilstedevrelsen af flere udbydere vil styrke incitamenterne til innovation og til nedsttelse af udgifterne , bde for forbrugerne og for handelen .
Det er prcist , hvad der er ndvendigt for den yderligere udvikling og stimuleringen af anvendelsen af teknologien .
<P>
S er der betnkningen " euroen og forbrugerne  .
Euroens succes vil i frste rkke afhnge af forbrugernes tillid til den nye valuta .
Derfor er denne betnkning naturligvis meget vigtig .
Tillid til en valuta betyder tillid til vrdien af euroen .
Forbrugere skal vnne sig til brugen og skal lre at bedmme de nye priser .
<P>
Ordfreren mener , at man allerede skal begynde med den dobbelte prismrkning den 1. januar 1999 . Det skaber for de sm og mellemstore virksomheder og frem for alt for de handlende meget hje omkostninger , som uundgeligt vil blive vltet over p forbrugerne .
God information er netop i erhvervslivets egen interesse . En usikker forbruger , som tver med hensyn til prisen , beholder sine penge i lommen .
<P>
Lad os ikke prcist foreskrive de handlende , hvordan de kan informere kunderne , men lad os overlade denne priskommunikation til sektorens egen kreativitet .
Et ufleksibelt europisk direktiv er derfor den drligste lsning .
<P>
De overvgningscentre , som iflge ordfreren skal udve kontrollen med omregningen til euro , forekommer mig at vre fuldstndigt overfldige .
Lovgivningen om omregningen fra juni sidste r er tilstrkkelig til at garantere forbrugernes sikkerhed .
Hvis erhvervslivet eller andre organisationer mod forventning misbruger situationen p grund af ulovlige afrundinger , kan og skal dette anfgtes juridisk .
<P>
Naturligvis skal det forklares over for forbrugerne , hvad euroen vil betyde for dem .
I den forbindelse er myndighedernes informationskampagner for den brede offentlighed uundvrlige .
Men lovbestemmelser , som vil fre til store udgiftsforhjelser , kommer som en boomerang tilbage til forbrugerens hoved , og det er bestemt ikke hensigten .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , euroen skal vre strk og trovrdig .
Tillid p markeder er ikke nok .
Der er behov for befolkningens tillid .
Den er lig med voksende demokrati og kontrol af centralbanken samt ansvar til demokratiske organer .
<P>
De store virksomheder gr over til anvendelsen af euroen lige fra starten af den tredje periode .
F.eks. har allerede 64 % af finske store virksomheder meddelt , at forberedelserne er i gang .
Men i sm virksomheder er situationen betydeligt svagere .
Kun 7 % er pbegyndt forberedelserne .
I virksomheder i servicebranchen er situationen endnu svagere .
SMV-sektoren er alligevel den strste arbejdsgiver i Europa .
De sm og mellemstore virksomheder har ikke altid de ndvendige ressourcer til rdighed til at skabe nye datasystemer og heller ikke altid fagkyndigt personale eller midler til kb af EDB-service .
Kommissionen br udarbejde en rdgivende pakke til SMV-sektoren .
<P>
For at overgangsperiodens omkostninger ikke skal blive en belastning for skattebetalerne , br der srges for , at omkostningerne , som skyldes indfrelse af euroen , ikke skal betales af forbrugerne .
Euro-projektet er rhundredets projekt , men i medlemslandene bliver det prsenteret som en mindre vsentlig affre .
Uddannelse af og information til medborgerne er uhyre vigtig , og de er forsinkede p mange omrder .
En uklar og utilstrkkelig oplysning har skabt et billede med tven og hemmeligholdelse , og under en periode med stor arbejdslshed er det med til at ge modstanden .
Med kmpedevalueringer og nedskringer af seddelvrdierne efter krigen i erindring forholder man sig forsigtigt til penge .
Jo mindre man har , desto mere vrdifuldt bliver det .
Derfor skal oplysningen om de nye penge vre sikker og veldkkende .
Jeg foreslr , at der efter TV-nyhederne i hvert medlemsland sendes informationsspots , som fase efter fase fortller , hvad det drejer sig om .
Det kan ikke vre meningen , at der redegres bedre for babybleers sugeevne end for trkkraften i den flles valuta .
<P>
Jeg samtykker med kollega Pres Royo i , at el- , gas- , vand- og telefonselskaberne br deltage i oplysningskampagnen ved at trykke priserne p kunderegningerne ogs i euroer .
Vi kan dog ikke forvente , at virksomhederne f.eks. i handelsbranchen - her mener jeg ikke supermarkeder - skal uddanne sit personale til at eurouddanne befolkningen , som det er blevet nvnt her .
Det er en opgave for det offentlige , og det er naturligvis ogs vores opgave .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , indfrelsen af euroen vil naturligvis skabe forandringer for alle markedsdeltagere , og vi er overbevist om , at de positive virkninger i rigt ml vil overg de negative virkninger , ogs for forbrugerne .
De positive aspekter m vi ikke gre os s mange bekymringer om , men vi m naturligvis forklare dem for folk .
Med henblik herp skal der stadig ske temmelig meget .
For s vidt angr ulemperne , m vi srge for , at de forbliver s sm som muligt , selvom de hovedsageligt er et overgangssprgsml .
For at det skal lykkes , m vi ogs srge for information , men vi m ogs vre helt klar over , at information nok er ndvendig , men utilstrkkelig , og at vi ogs har brug for lovmssige og afbalancerede rammer , rammer , som srger for , at forfalskning af pengesedler undgs , at omregningerne sker til den rigtige kurs og p den rigtige omregningsmde .
At indfrelsen af euroen ikke pvirker kontinuiteten af kontrakter , at perioden med sammenblanding af rede penge i forskellige enheder er s kort som mulig , og at der gives information , sledes at forbrugerne ved , at der er grund til at have tillid .
<P>
De fleste af disse sprgsml er fastsat ved lov , men desvrre ikke optimalt .
Min gruppe er overbevist om , at tiltrdelseskontrakter ikke kan vre tilstrkkelige til at afvige fra kontinuitetsprincippet .
Vi har derfor stillet et ndringsforslag , hvori vi beder Kommissionen om at fremstte et forslag om ndring af forordning nr .
1103 . Jeg ville gerne have at vide , om kommissren er rede til at overveje et initiativ med henblik herp .
<P>
S er der ogs sprgsmlet om den dobbelte prismrkning .
Polariseringen af forbrugernes interesser p den ene side og detailhandelen p den anden side er efter vores opfattelse ikke realistisk .
Disse interesser lber meget mere parallelt , end nogle vil have os til at tro . Det er ud fra denne filosofi , at vi har stillet ndringsforslag nr .
8. Et ndringsforslag , hvori vi beder om , at man lige venter lidt . Venter til efter 1999 for at se , hvad markederne spontant vil gre .
S kan vi p grundlag af markedsdeltagernes faktiske reaktioner afgre , hvad der er behov for , og om vi har brug for en detaljeret ordning for dobbelt prismrkning . I bekrftende fald hvordan vi bedst kan lade denne opfylde hver af markedsdeltagernes reelle behov .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfrerne med adskillige udmrkede betnkninger i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Euroen er p vej .
Den varsler en ny ra , og den er det strste konomiske projekt , som verden nogensinde har set .
Derfor er det naturligvis meget vigtigt , at euroen bliver en succes .
<P>
Alle betnkningerne har et flles tema , nemlig at euroen vil vre til stor gavn for brugerne , uanset om disse er forbrugere , virksomheder eller dem , der arbejder med valutaer p de internationale finansmarkeder .
<P>
Stevens-betnkningen handler specielt om indfrelsen af ny teknologi , og den tilbyder en lsning i form af elektroniske penge .
Det vil blive lettere for folk at rejse rundt i Den Europiske Union med elektroniske penge , og det forstrker et af traktatens principper vedrrende fri bevgelighed , specielt arbejdskraftens mobilitet .
<P>
Euroen er et sikkert betalingsmiddel , og den vil ogs hjlpe industrier ssom turistindustrien , der er en af de hurtigst voksende industrier i Den Europiske Union .
<P>
Euroen er en stor brik i det konomiske puslespil , og den vil forene Europa som aldrig fr .
Den vil forbedre gennemfrelsen af det indre marked og stabilisere EU ' s konomi , specielt nr der er turbulens p de globale finansmarkeder .
Den vil ogs varsle en ra med fornyet konomisk samarbejde , og samtidig med den s jeg gerne , at man indfrte begrebet demokratisk oplysningspligt .
Jeg er enig med mine kolleger , der har talt om indfrelsen af et bankudvalg , fordi vi har brug for en dialog med Den Europiske Centralbank , vi har brug for overvgning og nje kontrol med Den Europiske Centralbank , og Den Europiske Centralbank skal vre regnskabspligtig , s Parlamentet kan rdgive den .
Men sammen med mine kolleger tror jeg , at vi aldrig m g p kompromis med Centralbankens uafhngighed , da finansmarkederne ellers vil vende sig mod euroen .
<P>
Vi har en stor mulighed og en stor gevinst at vinde .
Lad os gribe denne mulighed og fre Europa ind i det 21. rhundrede og bringe velstand til Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Garosci">
Hr. formand , vi har hrt fire meget interessante indlg om et yderst vigtigt emne .
Unionens fremtidige trovrdighed udspiller sig omkring euroen og indfrelsen af den flles mnt .
Den flles valuta er bde ml og middel til at f borgerne til at forst , at de skal tage del i et fllesskab , hvor de , takket vre den flles valuta , blandt andet vil kunne rejse , handle og bevge sig frit .
Der er nogle praktiske problemer , som er blevet nvnt af ordfrerne , som vi takker for deres indlg .
Der er andre problemer , som endnu ikke er dukket op , og som den flles mnt sikkert vil afslre i lbet af de nste mneder , eller mske allerede i lbet af de nste uger .
Euroen er en fredelig revolution her i slutningen af dette rhundrede . Den er en ndvendig betingelse for , at et konomisk system kan blive homogent , som Den Europiske Union skal benytte som et godt instrument til at illustrere , hvad dens funktion er .
<P>
Der er tydeligvis nogle praktiske problemer i forholdet mellem dem , der skal udbrede euroen , og den endelige bruger , det vil sige borgeren , isr i sin egenskab af forbruger .
Nogle af mine kolleger har allerede nvnt , at borgerne selvflgelig vil komme i kontakt med euroen i bankerne , men at det isr vil vre i erhvervslivet , det vil sige i butikker , i supermarkeder , p restauranter og i rejsebureauer , at borgeren vil stde p euroen , og der skal der s vre en person , en erhvervsdrivende eller en medarbejder , der kan forklare , hvordan euroen virker .
Vi skal derfor udarbejde en informationskampagne med forbrugerne som mlgruppe og samtidig informere og uddanne erhvervslivet .
Et andet meget vigtigt punkt er , at der for borgerne ikke m vre nogen bankudgifter forbundet med overgangen fra den nationale valuta til den flles valuta .
<P>
Til slut vil jeg minde om nogle praktiske aspekter i forbindelse med den flles valuta .
Det vil vre i erhvervslivets interesse , at euroen bliver mest udbredt og kendt i forhold til borgeren som forbruger , og erhvervslivet skal hurtigt , klart , og kortfattet kunne opfylde de informationskrav der flger af denne store monetre ndring .
Vi skal derfor gre det muligt for den erhvervsdrivende , stor som lille , at svare klart p sprgsmlene . Hvis vi ikke gr det , kan indfrelsen af euroen blive meget kostbar for alle , bde erhvervslivet og forbrugerne .
Det , som vi skal og vil undg , er , at forbrugeren bliver ene om at skulle betale regningen for indfrelsen af den flles valuta .
<SPEAKER ID=61 NAME="de Silguy">
- ( FR ) Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , nrvrende debat er en forlngelse af Det Europiske Rds sidste mde i Luxembourg .
Debatten har vret srlig indholdsrig , eftersom jeg har talt otteogfyrre indlg , som jeg vil opdele i to kategorier : Indlg af generel og politisk karakter , der drejede sig om det berettigede i euroen , og indlg af praktisk karakter , der havde forbindelse med emnet for de fire betnkninger , der blev fremlagt for Dem til forhandling .
<P>
Jeg vil s njes med at svare p de praktiske sprgsml , idet jeg dog vil gre to undtagelser , eftersom hr . Caudron og fru Torres Marques sidder lige over for mig .
Med hensyn til den asiatiske krise , som hr . Caudron nvnte , s mener Kommissionen , at denne kun vil f en " marginal  indvirkning p vksten .
Vi skal naturligvis holde jnene bne , for vi kan ikke se ind i fremtiden i nogen krystalkugle .
Man m dog konstatere , at grundlaget for den europiske konomi stadig er godt .
Euroen er allerede integreret p kapitalmarkederne og spiller sin beskyttende rolle , hvilket man kan se af stabiliteten i det europiske monetre system , der nu har vret stabilt i flere mneder , til forskel fra det , der skete i 1995 .
Efter min mening vil den asiatiske krise - hvis udvikling man naturligvis m flge - ikke f nogen indflydelse p euroens indfrelse til den fastsatte dato .
<P>
Fru Torres Marques rejste et efter min mening vigtigt sprgsml af generel karakter , idet hun hentydede til en klage , som nogle tyske universitetslrere har indbragt for en tysk domstol .
Det er ikke Kommissionens opgave at blande sig i en indenrigspolitisk debat .
I vores lande har enhver borger heldigvis ret til at indbringe klager for domstolene .
Men jeg kan forsikre Dem om , at euroen vil se dagens lys den 1. januar 1999 .
Beslutningen vil blive truffet den 2. maj af stats- og regeringscheferne .
Den vil vre en forlngelse af Deres Parlaments mdeperiode og blive truffet p grundlag af en nje overholdelse af traktaten / traktaterne .
Jeg tror , at strstedelen af medlemsstaterne vil vre i stand til at deltage i euroen fra den 1. januar 1999 .
<P>
Nr det er sagt , s viser denne debat , at Deres forsamling med rette er optaget af de praktiske omstndigheder for og konsekvenser af euroens indfrelse samt af at f en velfungerende konomisk og Monetr Union fra den 1. januar 1999 .
Det gr De ret i , for det er dr , at vi har de virkelige problemer og den virkelige debat .
Jeg vil forsge at svare kort p alle de sprgsml , der er blevet rejst , idet jeg n efter n gennemgr de fire betnkninger , som er blevet forelagt for Deres forsamling .
<P>
Frst hr . Friedrichs betnkning om konsekvenserne for kapitalmarkederne af euroens indfrelse .
Ja , hr . Friedrich , Kommissionen mener ligesom De , at indfrelsen af euroen og udviklingen af et gte europisk kapitalmarked skal g hnd i hnd .
Det er denne mlstning , som har fet os til at bede Giovannini-gruppen om at udarbejde en rapport , der frte til den meddelelse fra 2. juli sidste r , som De nvnte .
<P>
Dette dokument fra Kommissionen behandler faktisk en rkke ndringer , som finansmarkederne vil underg , og beskriver de ndvendige tekniske forberedelser .
Disse ndringer skulle sikre en optimal gennemsigtighed og bevgelighed p euromarkederne .
Blandt de anfrte emner vil jeg gerne nvne konverteringen til euro af de omsttelige vrdipapirer , som i dag lyder p national valuta , referenceudstedelser samt markedsaftaler , f.eks. om beregningen af renter eller om indfrielsesperioderne .
<P>
Lovgivningen p disse omrder er frst og fremmest de nationale myndigheders opgave og afhnger isr af markederne som sdan .
Kommissionen har udarbejdet nogle henstillinger for at imdekomme et nske , der ofte er blevet udtrykt af aktrerne p markedet .
Hvis jeg har forstet vores ordfrer ret , s var det i vrigt ogs det , som han nskede .
<P>
Harmoniseringen af kapitalmarkederne skal gennemfres af markederne selv og ud fra to forordninger om euroens retlige status , der blev vedtaget efter Det Europiske Rds mde i Amsterdam i juni .
Aktrerne er allerede net frem til en meget bred enighed .
Her tnker jeg srligt p markedets praksis .
Der er ogs gjort fremskridt med hensyn til konverteringen af glden ud fra referenceindekserne .
Jeg tror , at vi nu kan regne sikkert med , at den overdragelige statsgld vil blive konverteret i begyndelsen af januar 1999 i hele euro-zonen .
Det er i vrigt Deres ordfrers nske .
<P>
Desuden har de organer , der skal srge for at beregne de nationale referenceindekser , truffet alle forberedelserne for at kunne g i gang med de ndvendige omregninger den 1. januar 1999 .
De europiske banksammenslutninger og Den Internationale Vekselererforening er navnlig , netop nu , blevet frdig med at fastlgge det kommende referenceindeks for det europiske pengemarked .
Jeg mener , at dette indeks hedder Euribor , European interbanking offered rate .
<P>
Andre sprgsml er stadig genstand for en grundig undersgelse .
Jeg tnker srligt p beskyttelsen af investorerne og p de lovgivningsmssige rammer for de nye finansielle produkter og de nye typer finansielle institutioner .
Der vil blive fundet et passende svar p alle disse sprgsml i lbet af de kommende mneder .
Det er nemlig vigtigt at skabe lovgivningsmssige rammer , der gr det muligt , at markederne fungerer effektivt .
Det er det , som Kommissionen arbejder p i jeblikket .
<P>
Jeg kommer nu til den anden betnkning , nemlig hr . Ruffolos betnkning om de eksterne aspekter af Den konomiske og Monetre Union .
Efter at Kommissionen den 23. april sidste r fremlagde en meddelelse om konsekvenserne af euroens indfrelse for Unionens konomiske og monetre forbindelser med tredjelande , klarlagde Det Europiske Rd p sit mde i Luxembourg i december sidste r de nrmere omstndigheder for ivrksttelsen af traktatens bestemmelser . Jeg tnker her p artikel 109 om valutapolitikken , fastlggelsen af Unionens stilling over for udlandet samt euro-zonens reprsentation .
<P>
Med hensyn til valutapolitikken - og jeg tillader mig her ved samme lejlighed at svare p nogle sprgsml , som ofte er blevet stillet om dette emne uden for denne kreds - s minder Det Europiske Rd , idet det understreger Fllesskabets ansvar med hensyn til indfrelsen af euroen , om ndvendigheden af at anvende traktatens bestemmelser til fulde for at sikre , at der sker en menings- og informationsudveksling mellem Rdet og Den Europiske Centralbank omkring euro-kursen .
<P>
Kommissionen vil sikre en permanent opflgning p markedernes udvikling .
Sprgsmlet vil blive behandlet regelmssigt i Det konomiske og Finansielle Udvalg , der fra den 1. januar vil erstatte Det Monetre Udvalg .
Efter henstilling fra Kommissionen eller Den Europiske Centralbank vil Rdet under srlige omstndigheder kunne opstille nogle generelle valutapolitiske retningslinjer med hensyn til valutaerne uden for Fllesskabet , i overensstemmelse med artikel 109 , stk . 2 , i traktaten .
P samme mde vil Rdet efter indstilling fra Kommissionen skulle fastlgge Fllesskabets holdning til de internationale sprgsml , der er af srlig interesse for Den konomiske og Monetre Union , i henhold til artikel 109 , stk . 4 , i traktaten .
<P>
Jeg tror , at de konklusioner , som jeg lige har fremsat , allerede i stor udstrkning giver et svar p det sprgsml , som Deres ordfrer stillede om fortolkningen af artikel 109 .
<P>
Efter at have overvret debatten her til morgen og hrt de forskelliges meninger nsker jeg blot at understrege to aspekter ved hr . Ruffolos betnkning .
<P>
Med hensyn til ndvendigheden af at beregne omfanget af Det Europiske Centralbanksystems overskydende dollarreserver vil jeg for det frste sige , at selve eksistensen af dette overskud frst skal pvises .
Hvordan det end forholder sig , s mener Kommissionen , at det ikke er dens opgave at give Den Europiske Centralbank nogen retningslinjer for , hvordan den skal administrere valutareserverne , for dette kunne nemlig blive opfattet som et forsg p at begrnse dens uafhngighed .
<P>
Det andet aspekt , som jeg gerne vil understrege , drejer sig om det nske , som flere af Dem navnlig har givet udtryk for her til morgen , nemlig om at fastlgge en referencevrdi for euroens kurs i forhold til dollaren . Jeg minder om , at en valutas paritet ikke kan faststtes .
Der er naturligvis ikke tale om at skabe en for hjt eller for lavt vurderet valuta , hr . Rbig .
Det , som vi skal arbejde p at f , er en stabil valuta . Jeg er enig i hr .
Ruffolos mundtlige indlg , og jeg er ligeledes enig i hr .
Fourans og hr . Harrisons bemrkninger omkring dette punkt .
<P>
Under alle omstndigheder mener Kommissionen , at indfrelsen af et valutasystem , der er baseret p udsvingsmarginer , lader til at vre temmelig overilet i betragtning af det internationale monetre systems nuvrende form .
Jeg er i den forbindelse enig i hr . Fourans bemrkninger om mlzoner .
Jeg tror , at den aktuelle udvikling i Asien giver os anledning til at udvise en srlig forsigtighed p dette omrde , og lad os aldrig glemme , at valutakursen er et resultat af den konomiske politik og ikke et ml eller et redskab for denne .
<P>
Jeg mener ikke , at der var nogen , som her til morgen nvnte Fllesskabets reprsentation p internationalt plan .
Jeg nsker dog alligevel at sige et par ord om dette , da det er et vigtigt punkt .
Stats- og regeringscheferne understregede i Luxembourg , at Kommissionen vil blive tilknyttet den eksterne reprsentation i det ndvendige omfang , s den fr mulighed for at udve den rolle , som traktatens bestemmelser giver den .
Disse konklusioner fra Det Europiske Rd bekrfter , i overensstemmelse med Deres forsamlings nske , ndvendigheden af en flles indfaldsvinkel for euro-zonen med hensyn til sprgsmlet om dens reprsentation i de internationale valutakredse .
Det monetre Europa skal kun tale med n stemme .
Dette ml , som jeg mener blev stadfstet af Det Europiske Rd , mangler dog stadig at blive frt ud i praksis , ved at man i hvert enkelt tilflde bestemmer , hvordan Fllesskabet vil blive reprsenteret bedst muligt under hensyn til dets interesser .
Det er , hvad vi skal arbejde med i de kommende mneder , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen har gjort en stor indsats og vil fortstte med at gre en stor indsats for at sikre sin plads i denne reprsentation , p trods af visse medlemsstaters forsg p at forhindre det .
<P>
Den tredje betnkning er hr . Stevens betnkning om elektroniske penge og Den konomiske og Monetre Union .
De betragtninger , som hr . Stevens fremlgger for os om samtidigheden mellem fremkomsten af formerne for elektroniske penge og indfrelsen af euroen er hjst interessante , men jeg deler ikke hans pessimisme .
Til hr . Nordmann vil jeg sige , at det ikke er muligt at gre fristen p tre r , fra 1999 til 2002 , kortere .
Jeg vil ikke komme ind p detaljerne .
Husk blot p , at der trods alt er halvfjerds milliarder mnter , der skal prges , og tolv eller femten milliarder sedler , der skal trykkes .
Bde materielt set og fysisk set har vi brug for tid til at gre dette .
<P>
Det forekommer mig , at hr . Stevens ' betragtninger passer perfekt ind i rammerne for Kommissionens aktuelle arbejde .
En konstatering : Udviklingen inden for elektroniske penge er et markedsvalg , og ligesom Deres ordfrer mener Kommissionen , at de vigtigste sprgsml er de herefter flgende .
Frst er der sprgsmlet om kontrol . Hr .
Scarbonchi lagde med rette vgt p dette punkt .
Udviklingen inden for de elektroniske penge rejser sprgsmlet om udbredelsen af og de nrmere omstndigheder for de kompetente myndigheders kontrol med denne , navnlig med hensyn til valutapolitikken .
Der m fastlgges et egnet overvgningssystem .
Kommissionen vil i den anledning fremstte et direktivforslag i 1998 .
<P>
Herefter flger sprgsmlet om accepten .
Det er vigtigt at sikre offentlighedens forstelse og tillid over for de nye betalingsformer .
De indfrte systemers stabilitet og integritet skal ligeledes sikres .
Og herefter igen kommer sprgsmlet om den frie konkurrence .
Dette princip , der sikrer , at det indre marked er velfungerende , skal ogs gre sig gldende inden for denne sektor .
Ethvert muligt privilegium , som man egentligt eller retligt giver det ene eller det andet institut med hensyn til udstedelsen af penge , skal underkastes en grundig undersgelse .
Der er ikke tale om , at man begrnser konkurrencen , hr . Watson , men derimod om , at man klarlgger anvendelsen af konkurrencereglerne .
Dette bliver ogs genstand for vores direktivforslag til nste r .
<P>
Endelig kommer sikkerheden .
Udviklingen inden for elektronisk handel samt betalingernes sikkerhed krver nogle produkter , der bde er plidelige , let tilgngelige , effektive og sikre .
Vi m beskytte disse fire krav , som Deres ordfrer nvnte , mod svindel .
De indgr i vrigt i Kommissionens meddelelse fra april 1997 om det europiske initiativ p omrdet for elektronisk handel .
Kommissionen er , ligesom Deres ordfrer , tilhnger af princippet om lovgivningsmssige rammer , der sikrer det finansielle systems interoperabilitet og stabilitet , samt i vrigt offentlighedens tillid , alt imens den garanterer , at der vil vre flere udstedere af elektroniske penge .
<P>
Kommissionen har allerede i juli 1997 vedtaget en henstilling , der fastlgger en rkke regler med hensyn til gennemsigtighed , ansvar og klagemuligheder , og som glder for forholdet mellem udstederen og indehaveren af et betalingsinstrument .
I forbindelse med udbredelsen af den elektroniske handel og af informationssamfundet har Kommissionen til hensigt at udarbejde et direktivforslag om udstedelsen af elektroniske penge i begyndelsen af 1998 , der skal opfylde de kriterier , jeg lige har nvnt .
I vrigt overvejer vi sprgsmlene vedrrende svindel og falskneri i forbindelse med disse nye betalingsmidler .
Visse af disse sprgsml er vanskelige .
Drftelserne fortstter .
De finder ikke kun sted i Europa , men ogs i USA og i Japan .
Nr det er sagt , s vil eksistensen af gennemsigtige og sikre former for elektroniske penge ungteligt lette overgangen til euroen , hvilket er et positivt aspekt .
<P>
Endelig kommer jeg til den fjerde og sidste betnkning , som er hr . Prez Royos betnkning om euroen og forbrugerne .
Fru Randzio-Plath , jeg er enig med Dem . Euroen er ikke de riges valuta , og euroen er ikke kapitalmarkedernes valuta , euroen er derimod europernes , alle europernes , valuta .
De skal finde sig til rette med deres valuta .
Derfor er hr . Prez Royos betnkning en nyttig del af det igangvrende arbejde om euroens praktiske aspekter .
Jeg husker navnlig en dobbelt bekymring , der kom til udtryk i hr . Prez Royos betnkning , nemlig informationen af forbrugerne og de risici , der er forbundet med omkostningerne ved overgangen til euroen , hvilket ogs er blevet nvnt flere gange her til morgen .
De skal vide , at Kommissionen deler de samme bekymringer som Deres ordfrer , og den har derfor besluttet at holde en ny rundbordskonference den 26. februar i r , med deltagelse af alle arbejdsmarkedets parter og de berrte organisationer fra Parlamentet , Kommissionen og Rdet , og med henblik p retfrdigt og med samstemmighed at finde en lsning p de problemer og de punkter , der stadig er uafklarede .
<P>
Lad os se p den frste bekymring : Informationen af forbrugerne . Hr .
Gallagher , hr . Fitzsimons og fru Cardona nvnte problemerne med informationskampagnerne .
Disse kampagner , der blev lanceret af Deres forsamling og Kommissionen , imdekommer netop det udtrykte nske om at opfylde forbrugernes behov og nsker , og i forbindelse med disse kampagner kan man faktisk godt tage alle slags ider op til overvejelse , som f.eks. de telefonlinjer , De nvnte .
Hr .
Paasilina , hvis fabrikanterne af blebukser er s gode til at slge deres varer , s kunne man mske f dem til at hjlpe os med at reklamere for euroen !
Vi m vre klar til at mnstre alle frivillige krfter , men jeg tror ligesom hr .
Hoppenstedt , at det er vigtigt at understrege , hvor ndvendigt det er med tillid .
<P>
I den forbindelse rejser Deres ordfrer tre sprgsml : uddannelses- , undervisnings- og informationsaktioner .
Kommissionen vil , ud over sine henstillinger til de nationale offentlige forvaltninger , fremlgge en henstilling om euroen og undervisningsmiljet .
Jeg tror , at dette vil berolige fru Torres Marques .
Denne aktion vil oplyse medlemsstaterne om , hvilken slags aktion man kunne ivrkstte .
<P>
Den dobbelte prisangivelse har vret meget omtalt her til morgen .
Det er naturligvis vigtigt , men det er ikke den eneste mde , hvorp forbrugerne skal informeres . Nr det er sagt , s har Kommissionen mrket sig Deres forslag om , at der skal trffes nogle lovgivningsmssige foranstaltninger , hvis den dobbelte prisangivelse skulle vise sig at vre utilstrkkelig .
Jeg vil dog p nuvrende tidspunkt gerne gre opmrksom p , at vi foretrkker en frivillig og ubureaukratisk indfaldsvinkel , da en sdan er den eneste , der er i stand til at tage hjde for hver sektors eller hvert distributionssystems srlige karakter .
Vi m nemlig ikke svkke de sm forretninger undvendigt , eller plgge dem nogle omkostninger , som i den sidste ende mske vil skulle afholdes af forbrugerne , i det mindste delvist , eller som mske vil gre forvirringen strre hos forbrugerne .
De skal ligeledes vide , at man p nuvrende tidspunkt kan konstatere , at de handlende og bankerne har til hensigt at benytte sig af en dobbelt skiltning , p forskellige mder alt efter de anvendte produkter og teknologier .
<P>
Her til morgen talte flere af Dem i vrigt om lokale eller nationale observationsorganer .
Kommissionen vil behandle dette forslag , som efter hr . Langens bemrkninger at dmme ikke er genstand for enstemmighed .
Disse observationsorganer skulle flge overgangen til euro med hensyn til prisudviklingen og den ordentlige information af forbrugerne .
Jeg gr dog opmrksom p , at disse observationsorganers befjelser skal have deres rod i den nationale lovgivning . Man m derfor srge for , at disse er i overensstemmelse med strukturerne i hver medlemsstat .
<P>
Endelig kommer jeg nu til Deres ordfrers anden bekymring . Der var flere gange her til morgen en del talere , som lagde vgt p ndvendigheden af at reducere forbrugernes omkostninger ved overgangen til euroen mest muligt .
Dette er ogs Kommissionens ml , og det foreslog vi allerede i vores grnbog i maj 1995 .
Overgangen til euro m ikke p nogen mde g ud over forbrugerne - jeg er enig med hr .
Harrison p dette punkt - og alt det , som er obligatorisk ved denne overgang , m ikke koste forbrugerne noget .
<P>
Kommissionen mrker sig Deres forslag om en lovgivningsmssig indfaldsvinkel , hvad enten det drejer sig om ombytningen af sedler og mnter i de deltagende medlemsstater i overgangsperioden eller om ombytningen af nationale sedler og mnter til euro den 1. januar 2002 .
Kommissionen har oprettet en ekspertgruppe med henblik p at undersge sprgsmlet om bankudgifterne i forbindelse med ombytningen til euro .
Og som det ser ud nu , s er denne gruppe , som er enig i Deres ordfrers mlstning , stemt for en mere fleksibel lsning , der tager udgangspunkt i en forpligtelse fra kreditinstitutternes side og srligt i en mulig adfrdskodeks , som s skulle underskrives af kreditinstitutterne , eller i en henstilling fra Kommissionen til kreditinstitutterne , hvortil bankerne frivilligt kunne slutte sig . Med hensyn til alle disse sprgsml er Kommissionens holdning dog pragmatisk .
Man skal give aktrerne mulighed for selv at finde nogle passende lsninger . Det er et princip om ansvar , og det er kun , hvis lsningerne er lnge om at blive indfrt eller ikke er tilfredsstillende , at man skal overveje nogle mere tvungne metoder .
<P>
Endelig blev forbrugerbeskyttelsen nvnt flere gange her til morgen . Med hensyn til strafferetlige sanktioner vil jeg minde om , at der ikke eksisterer nogen europisk strafferet .
Ansvaret for sanktionerne er derfor principielt medlemsstaternes , selvom den tredje sjle bner nogle perspektiver p dette omrde .
De to forordninger om euroens juridiske status giver alle de ndvendige garantier p kontraktomrdet , hvilket medlemsstaterne og de sagkyndige fagmnd er enige om . Vi m sikre gennemsigtigheden samt udelukkelsen af lovstridige bestemmelser i kontrakterne , og hvis det er ndvendigt at tilpasse direktiverne om forbrugerbeskyttelse , s lad os gre dette .
Det foreslog jeg i vrigt allerede i oktober 1996 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fortlle Dem , at Kommissionen glder sig over Deres forsamlings aktive deltagelse i analysen af de praktiske konsekvenser for euroens indfrelse og i bestrbelserne p at finde nogle egnede lsninger for borgerne .
Kommissionen vil i hjeste grad tage Deres ider og Deres forslag i betragtning , nr den gr videre med sit arbejde .
Vi m stte os det ml , at nr stats- og regeringscheferne den 2. maj i r fastlgger listen over landene , s skal alle europiske borgere kunne f en fuldstndig information om alle konsekvenserne og alle lsningerne p de praktiske sprgsml , der rejser sig .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. kommissr , jeg vil blot endnu en gang understrege , at alle de talere under denne debat , som er get ind for en dobbeltprismrkning af hensyn til forbrugerbeskyttelsen , p ingen mde vil spille forbrugernes interesser ud mod de sm og mellemstore virksomheders og grossisters interesser .
Vi vil have principielle bestemmelser herom , og det skal vre s pragmatisk , billigt og ubureaukratisk som muligt , men det er Kommissionens pligt ogs at srge for forbrugerbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg havde stillet et meget konkret sprgsml til kommissren , og jeg tror ikke , at jeg har fet svar p det .
Jeg havde nemlig spurgt , om kommissren er rede til at tage initiativ til at ndre forordning nr . 1103 af 11. juni 1997 .
Denne forordning indeholder en rkke bestemmelser om indfrelsen af euroen .
Den faststter princippet om kontrakters kontinuitet , men den giver dog mulighed for tiltrdelseskontrakter , som afviger fra dette princip , for tiltrdelseskontrakter , som pvirker kontinuiteten .
Vi har temmelig mange indvendinger imod den .
Vi har derfor stillet et ndringsforslag .
Parlamentet beder om en ndring af denne forordning , og jeg vil meget gerne have at vide af kommissren , om han er rede til at tage et initiativ i den retning .
Jeg tror , at det er absolut ndvendigt , hvis vi vil bevare eller vinde forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=64 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg har noteret mig fru Randzio-Plaths bemrkning .
Jeg er enig med hende om mlet , og jeg hber , at vi ogs er enige om midlerne for at n frem til dette ml .
<P>
Jeg vil gerne svare fru Thyssen .
For det frste tror jeg , at det i dag ligger sdan , at forordningen om euroens juridiske status - der blev enstemmigt vedtaget - ikke vil kunne ndres , da man i Rdet ikke vil kunne opn en anden enstemmighed med henblik p at ndre den .
<P>
For det andet kan jeg konstatere , at alle er enige om denne forordnings tilfredsstillende karakter og om de ndvendige garantier , som den giver med hensyn til kontrakternes kontinuitet .
<P>
For det tredje , frue , hvis dette giver et problem med hensyn til de lovstridige bestemmelser , s tror jeg , at jeg allerede har sagt , at jeg er villig til at overveje en ndring eller en tilpasning af direktiverne om forbrugerbeskyttelse , s man sikrer gennemsigtighed og forhindrer de lovstridige bestemmelser , der findes i kontrakterne .
Hvis De har nogle praktiske problemer , s tv ikke med skriftligt at forelgge dem for os .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=66 NAME="Sarlis">
Fru formand , med hensyn til punkt 17 er jeg ndt til at sige , at den grske oversttelse indeholder en rkke fejl og jeg vil bede Parlamentets tjenestegrene om at rette disse fejl i den grske oversttelse af punkt 17 .
Den samme bemrkning glder for punkt 31 .
Den grske oversttelse af teksten skal rettes .
Alts er der brug for rettelser til den grske udgave af punkt 17 og 31 .
<P>
Jeg vil ogs gerne forelgge et mundtligt ndringsforslag til punkt 33 for at rette en fejl her , mere konkret til den passage , hvor Parlamentet siger , at det  understreger , at ovennvnte samarbejdsaftaler mellem jernbaneselskaberne skal indeholde bestemmelser om ...  Det vil jeg gerne bede om bliver ndret til :  understreger , at ovennvnte samarbejdsaftaler mellem jernbaneselskaberne ikke skal indeholde bestemmelser om ...
 .
Transportudvalget stemte om denne tekst , sdan som jeg nu foreslr Dem den :  ...
ikke skal indeholde bestemmelser  , men lige nu str der  ..skal indeholde bestemmelser  , hvilket fuldstndig ndrer stningens mening .
Jeg foreslr alts en mundtlig ndring af punkt 33 , sledes at ordet ikke tilfjes .
P engelsk er fejlen  must contain ...
 , teksten br vre  must not contain ...
 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Sarlis , vi har alle udmrket forstet det , p alle sprog .
Men nr De siger , at der blot er tale om at tilfje en ngtelse , s er alle godt klar over , at dette totalt ndrer betydningen af det , som vi skal stemme om .
Jeg ville gerne vide - og hr . Wijsenbeek vil sikkert forklare dette for os - om der er tale om en rettelse , det vil sige at det , som skulle sttes under afstemning , faktisk indeholdt denne ngtelse , og at det sledes er en fejl , at den tekst , vi har fet , ikke indeholder en ngtelse , eller om der er tale om et mundtligt ndringsforslag , der tager sigte p at tilfje denne ngtelse , da det mundtlige ndringsforslag i s fald er meget vsentligt .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Jeg er helt enig med ordfreren .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Er der nogen indsigelser mod godkendelsen af hr . Sarlis ' ndringsforslag , som stttes af hr .
Wijsenbeek ?
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag godkendtes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=70 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Betnkningen hylder liberalisering og deregulering af adgangen til jernbaneinfrastrukturen .
Jeg kan absolut ikke tilslutte mig til den politiske linje , som betnkningen beskriver .
En deregulering vil ramme beskftigelsen , reducere effektiviteten , skade  public service  -interessen , sl en solidarisk fordeling af omkostningerne mellem forbrugere i tyndt befolkede og storbyomrder i stykker samt ramme den ansttelsesretlige stilling for det berrte personale .
For os som socialdemokrater er det fuldstndig umuligt at sttte en sdan politisk indretning af samfundet .
Jernbanetransporter er en samfundstjeneste , hvor profitinteresser ikke br vre det hele .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bbar">
Hindringerne for personers frie bevgelighed inden for Den Europiske Union er gradvist blevet fjernet .
Afskaffelsen af grnserne har taget fart .
<P>
For at flge og fuldende denne uigenkaldelige juridiske proces , skal vi i dag fre en ambitis og fornuftig politik p omrdet for jernbanetransport i Europa , svel af personer som af gods .
<P>
Derfor er det ikke lngere muligt at njes med at tnke p de nationale selskaber , som ofte er strkt forgldede .
<P>
Der skal p europisk plan udvikles nogle transeuropiske net , der er opbygget som nervesystemer , i overensstemmelse med tankegangen i direktiv 91 / 440 : De eksisterende net skal forbindes med hinanden ( ogs i de skandinaviske lande ) , de vigtige linjer skal udvides , der skal vre transittrafik og adgang til trafikken .
<P>
Alt dette vil kun vre praktisk muligt , hvis man fastlgger nogle retningslinjer , der supplerer de nuvrende bestemmelser . Man skal gradvist indfre en mere fleksibel administration , der er bedre tilpasset kunderne , og en ben konkurrence i et frit marked .
Hvis vi ikke hurtigt trffer disse foranstaltninger , vil vi ikke kunne garantere de europiske borgere , at deres jernbanetransport vil kunne overleve p nogle konomiske betingelser , der er acceptable for skatteyderne .
<P>
Jeg er derfor enig i konklusionerne fra Europa-Kommissionens hvidbog , og jeg bifalder bde retningslinjerne og den forventede tidsplan i Sarlis ' betnkning .
<P>
Indfrelsen af et minimum af konkurrence , srligt med hensyn til godstransport over lange afstande , ville genskabe balancen i det indre marked ved at give jernbanerne det , som vejene allerede nyder godt af .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bernardini">
Med sin hvidbog om en saltvandsindsprjtning til jernbanerne genoptager EuropaKommissionen en filosofi , som den holder meget af , nemlig at kun en jeblikkelig og ubetinget liberalisering vil kunne sikre jernbanesektorens levedygtighed .
<P>
Vi kan ikke tilslutte os en sdan analyse .
Konkurrence m ikke vre et absolut kriterium eller et ml i sig selv .
<P>
Da denne hvidbog blev offentliggjort , var der meget skarpe reaktioner , hvor man fordmte Kommissionens nske om liberalisering .
I den betnkning , som vi har fet til behandling , har man efter min mening ikke forstet at tage ordentligt ml af jernbanernes fagmnds bekymringer .
<P>
I denne betnkning slr man til lyd for en liberalisering i flere etaper , ligesom det var tilfldet med luftfartssektoren .
Men denne fremgangsmde er ikke nogen god id .
Ved at gennemtvinge liberaliseringens rytme - ogs selvom denne sker trin for trin - s risikerer man snarere at skade jernbanesektoren end at give den en saltvandsindsprjtning .
<P>
Kommissionen br - i samarbejde med de berrte parter - gre status over anvendelsen af det grundlggende direktiv , fr den begynder at overveje at ndre dette i en mere liberal retning .
<P>
Endelig er jeg bekymret over mangelen p bestemmelser vedrrende den sociale dimension .
P ti r har denne sektor mistet mere end 500.000 arbejdspladser .
At acceptere princippet om en liberalisering , sdan som denne beskrives i betnkningen , vil blot gre personalenedskringerne endnu strre .
<P>
Af alle disse rsager kan jeg kun stemme nej til denne betnkning .
<SPEAKER ID=73 NAME="Caudron">
- ( FR ) Betnkningen af vores kollega Pavlos Sarlis er grundigt udfrt , men jeg kan absolut ikke tilslutte mig de forslag , som han fremstter for os i dag .
<P>
Jeg tror nemlig ikke , at en get liberalisering er fremtiden for jernbanetransporten .
Storbritanniens eksempel p dette omrde viser os de barske flger for passagererne af en liberalisering , hvor de private selskabers eneste ml er rentabiliteten , hvilket gr ud over en hypotetisk universel service , der bliver fuldstndig marginaliseret .
<P>
At skabe et europisk jernbanenet ved at liberalisere , det er nemlig at skubbe de fattige regioner , hvis jernbanelinjer ikke er srligt rentable , lidt mere fra sig og " delgge  det , der endnu mtte vre tilbage af omrdeplanlgningen .
Et jernbanenet er kun rigtig europisk , hvis det strkker sig over hele Europa og ikke blot de omrder , som er rige og derfor " rentable  at kre igennem .
<P>
Hvis vi ikke gr i retning af nogle omfattende og udbredte jernbaneforbindelser , s vil jernbanetransporten vre ddsdmt .
Hvordan kan man forestille sig , at de private selskaber vil g i gang med de enorme investeringer , der er ndvendige for de kommende hjhastighedsnet , uden at lgge omkostningerne over p brugerne og uden at afskaffe de linjer , som ikke er srligt rentable set ud fra et regnskabsmssigt synspunkt ?
<P>
Til slut vil jeg sige , at selvom jeg ikke kan stemme for betnkningen i dens nuvrende tilstand , s nsker jeg brndende , at der vil blive indfrt en forpligtelse til at srge for forbindelsen til alle Den Europiske Unions omrder , at de nationale srprg og regler vil blive respekteret , at jernbanerne overalt vil blive ophjet til at vre en gte offentlig service , og endelig at jernbanerne vil gre det muligt at forbedre miljet ved at mindske den transport , der finder sted p vejene .
<SPEAKER ID=74 NAME="Darras">
Som fransk socialdemokrat kan jeg ikke stemme for betnkningen af Sarlis , ligesom jeg heller ikke kan godkende forslaget fra Europa-Kommissionen .
<P>
Vi prioriterer nemlig jernbanernes udvikling hjt , navnlig af sociale , miljmssige og omrdeplanlgningsmssige rsager .
<P>
Hvordan skal man s kunne acceptere en jeblikkelig liberalisering - eller selv en etapevis liberalisering - som uundgeligt ville ville medfre sit kvantum af fyringer og udstdelser ?
<P>
Det er en rent konomisk tankegang , der absolut ikke tager hjde for den menneskelige dimension , og jeg kan derfor ikke acceptere den .
<P>
De franske statsbaner er netop ved at komme op af afgrunden , og der er bestemt ingen mening i at sende dem derned igen .
<P>
Kan man stadig lbe den risiko at forge arbejdslsheden i Europa ?
Jeg stiller Dem sprgsmlet , men for mig er svaret klart : Nej .
<SPEAKER ID=75 NAME="Holm">
Betnkningen behandler flere vigtige struktursprgsml vedrrende jernbanen og trafikken i almindelighed i EU .
Det er helt klart , at jernbanen skal udbygges og gres bedre for at blive konkurrencedygtig .
Der er alt at vinde p at ge jernbanetrafikken i EU-landene , bde med hensyn til godstransporter og passagertrafikken .
<P>
Derimod mener jeg ikke , at deregulering af markedet er den primre lsning p dagens problemer med jernbanetrafikken .
Jeg tror i stedet , at man burde lgge lidt konkret handling i alle de tomme ord om at begunstige jernbanen , som Kommissionen og Rdet konstant kommer med .
Omst disse tomme ord til aktiv handling , blandt andet ved at ge den konomiske sttte kraftigt , s jernbanen fr lige s meget konomisk sttte som vejtrafikken og ved at lade vejtrafikken st for alle dens egne omkostninger , det vil sige ogs miljomkostningerne , hvilket vi fra V-Gruppen tidligere har foreslet .
<P>
Jernbanen er en overlegen transportmde , nr det drejer sig om at opn en minimal miljbelastning , isr nr det glder godstransporter , og den omkostning , som jernbanen ville blive i dag , er let indtjent , hvis man medregner , hvad det koster at genoprette miljet efter forureningen fra vejtrafikken .
<SPEAKER ID=76 NAME="Novo">
P trods af det alarmerende tab af arbejdspladser inden for de europiske jernbaner ( ca . 500.000 p ti r , en tredjedel af det totale antal i denne sektor ) , p trods af den fundamentale rolle , som dette transportmiddel kan f for bevarelsen af miljet , p trods af jernbanernes mindre betydning , som har at gre med et get antal mulige alternativer , med en forgelse af den temmelig illoyale konkurrence fra visse dele af vejtransporten og med mangelen p investeringer p nationalt og p fllesskabsniveau , der ikke har gjort det muligt at forbedre og forny infrastrukturen , der har undladt at tilpasse ledelsen til nye behov , og som har tilladt en bevidst forringelse af den ydede service , p trods af en erkendelse af situationen og af nogle af dens rsager , foregiver Kommissionen , at  strategien for et effektivt og moderne jernbanesystem i EU  gr over en mere gennemgribende og hurtigere privatisering og liberalisering af denne sektor .
<P>
Kommissionen foreslr ikke at gre noget ved rsagerne , den hverken overvejer eller foreslr alternativer .
Den sknker ingen opmrksomhed til de sociale konsekvenser af den politik , som den nsker gennemfrt , om end den erkender , at den vil forge arbejdslsheden .
Den baserer sin strategi p den entusiastiske sttte , som den fr fra sektorens store arbejdsgivere , ivrige efter de enorme profitter , som de kan forudse , og som vil vokse med perspektivet for Unionens udvidelse mod st .
Den gr ind for en jeblikkelig ndring af direktiv 91 / 440 / EF - hvis resultater den afviser at vurdere - for at tillade , at der ikke blot kommer til at vre en regnskabsmssig adskillelse mellem infrastruktur- og transportforvaltning , men ogs en juridisk adskillelse , der kan fremskynde privatiseringen af transportoperationerne , det vil sige af de rentable dele af de nuvrende jernbaneselskaber .
Den nsker ikke at overveje de seneste privatiseringserfaringer ( i Thatchers England ) , hvor der ved siden af arbejdslsheden ikke er blevet konstateret kvalitetsforbedringer , og hvor den offentlige service er blevet drligere , selvom de private er begyndt at f sttte til at udfre den .
<P>
Hr . Sarlis ' betnkning begrnser sig p sin side til at sttte hvidbogens strategi .
Heller ikke den hverken undersger eller foreslr alternativer , der kunne best i styrkelse af de offentlige investeringer p alle niveauer , i get samarbejde mellem de nationale selskaber om at skabe og drive hjhastighedskorridorer og i forbedring af tilbuddenes kvalitet .
Sarlis ' betnkning begrnser til at indfre faser i Kommissionens privatiseringsstrategi og pldere for flere sociale forholdsregler for at afdmpe de dystre konsekvenser , som den ser for beskftigelsen .
<P>
Under disse omstndigheder kunne vi kun stemme imod betnkningen og fordmme den af Kommissionen foreslede strategi i det hb , at den ikke bliver vedtaget af Rdet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Rovsing">
Man m med tilfredshed konstatere , at det er lykkedes det korresponderende udvalg at n frem til en fornuftig og afbalanceret holdning til Kommissionens hvidbog om en strategi for et effektivt og moderne jernbanesystem .
Det er sledes gldeligt , at Parlamentet og Kommissionen allerede fra frste frd er enige om at ville sikre jernbanernes overlevelse .
Jernbanerne er i dag ved at tabe kampen mod biler , lastbiler og busser .
Men Europa kan ikke tle , at jernbanen forsvinder som transportmiddel , navnlig af hensyn til miljet og p grund af den gede godstransport mellem EU , steuropa og Centralasien .
<SPEAKER ID=78 NAME="Schlechter">
Frst vil jeg gerne lyknske hr . Sarlis med hans betnkning .
Han har ppeget en rkke problemer , som burde kunne f alle de berrte parter til at tnke efter .
<P>
Det er vigtigt at f jernbanepolitikken i Det Europiske Fllesskab til at skride fremad , og ogs mere end det .
<P>
Det er absolut ndvendigt at forge hastigheden af jernbanetransport , hvis man nsker , at denne transportform skal udvikle sig .
Til dette forml eksisterer der navnlig nogle hurtigruter for godstog , og jeg glder mig over , at det for en gangs skyld er lykkedes en del af de europiske jernbaner at sl hele det politiske milj i hastighed ved at skabe nogle hurtigruter for godstog . I samme jeblik , som vi drfter hr .
Sarlis ' betnkning , er nogle af disse hurtigruter for godstog allerede i funktion mellem Belgien , Frankrig , Luxembourg og Italien , og forbindelserne fortsttes mod Spanien . Desuden skal jeg gre opmrksom p , at en lignende aftale er blevet underskrevet mellem Tyskland , strig , Nederlandene , Danmark og Sverige .
Den skulle trde i kraft om nogle mneder .
Denne nye indfaldsvinkel for et samarbejde mellem jernbanerne er et godt tegn , og jeg vil gerne lyknske de ansvarlige med deres mod .
Jeg hber , at de vil f regeringernes og ogs fagforeningernes sttte .
<P>
Jeg mener stadig , at man i hvidbogen om en saltvandsindsprjtning til jernbanerne slr til lyd for en liberalisering , som jeg ikke ville kunne g ind for .
Nr man lser , at der siden 1985 er blevet nedlagt 500.000 arbejdspladser , og at man vil nedlgge endnu flere , s tror jeg , at man er net til et punkt , hvor sikkerheden for jernbanerne , der indtil nu har vret et meget sikkert transportmiddel , er i fare .
<P>
P den anden side beklager jeg , at Kommissionen begrnser sig til at ridse flgevirkningerne af omstruktureringen op .
Jeg tror endda , at den betragter dem som et mindre onde i forhold til hypotesen om sektorens fortsatte forfald .
Den forbigr sledes i tavshed , at flgevirkningerne risikerer at vre meget forskellige alt efter medlemsstaterne , eftersom liberaliseringen vil favorisere de selskaber , som er skabt dr , hvor niveauet for den sociale beskyttelse er lavt .
Dette vil medfre nogle vsentlige omlgninger i aktiviteterne , til skade for de lande , der har en hj grad af social beskyttelse .
<P>
Jeg mener derfor , at Kommissionen burde planlgge at lade liberaliseringen af EU ' s jernbanesektor vre ledsaget af foranstaltninger til en harmonisering fra oven af konkurrenceforholdene , og i srdeleshed af de sociale forhold .
<P>
P trods af disse bemrkninger vil jeg stemme for hr . Sarlis ' betnkning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Titley">
Hr. formand , jeg sttter denne betnkning , da den kan hjlpe vores jernbaner med at overleve og f fremgang i fremtiden .
Dette har afgrende betydning , ikke blot for dem , der arbejder i jernbanesektoren , men ogs som en del af vores bestrbelser p at flytte godstransport fra vores overfyldte veje over til de mere miljvenlige jernbaner .
<P>
I denne betnkning har man fundet en fin og fornuftig balance mellem at give virksomheder , der driver international fragtvirksomhed , fri adgang til jernbaner , og sikre anstndige arbejdsbetingelser for og en anstndig uddannelse af personalet .
<P>
I betnkningen gr man ogs ret i at opfordre til indfrelse af ligestilling for alle former for transport med hensyn til moms , s jernbanen fr en rimelig chance for at konkurrere om transportvirksomhed .
<P>
Vi skal fremover sikre os , at der er forbindelse mellem de forskellige hurtigruter for godstog , s der kan oprettes et gte internationalt transportnet .
Det kan gavne konomien , miljet og beskftigelsen inden for jernbane- og transportindustien , hvis vi handler nu for at sikre godstogenes levedygtighed .
<P>
Betnkning af Desama ( A4-0384 / 97 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Caudron">
- ( FR ) Jeg vil gerne endnu en gang lyknske vores kollega Claude Desama med kvaliteten og lsevrdigheden af hans betnkning samt for relevansen af hans analyser og hans interessante forslag .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi str ved et vendepunkt for aktiviteterne i rummet , og sledes ogs for vores europiske rumindustrier .
Fra en tid med pionrer er vi get lige over i en handelskrig , hvor de anvendte strategier bde er konomisk risiko og muligheder for fortjeneste .
<P>
Jeg mener ligesom ordfreren , at det er ndvendigt med et get samarbejde mellem de forskellige aktrer fra rumindustrien .
Stillet over for den amerikanske og - p langt sigt - asiatiske konkurrence , er det vigtigt , at vi gr i retning af en strre koncentration for at optimere de enorme investeringer , der er ndvendige for forskningen og udviklingen inden for denne sektor .
Det er ogs vigtigt , at de offentlige bevillinger til forskning ikke reduceres , men derimod ges .
Fremtiden afhnger af vores politiske vilje .
<P>
Jeg tilslutter mig Claude Desamas nske om , at man i betnkningen indfjer den miljmssige dimension vedrrende praksis i rummet , svel med hensyn til forhindringen af naturkatastrofer som med hensyn til fjernelsen af " rumaffald  .
<P>
P dette omrde gr den opmrksomhed , som miljproblemet fik p topmdet i Kyoto , sig stadig gldende . Det tilkommer nu Den Europiske Union at forene konkurrenceevne og milj .
De unge generationer vil kun vre taknemmelige for dette .
Rumomrdet og de dertil hrende aktioner kan med fordel bidrage hertil .
<P>
Den Europiske Union skal , svel p rumomrdet som p alle andre omrder , g i retning af en fornyet modernitet .
At gre fremskridt , det er nemlig ogs at planlgge .
P nuvrende tidspunkt er det vigtigt , at de vedtagne forslag af Claude Desama hurtigt bliver gennemfrt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist">
Rumprojekter m ikke gennemfres , hvis de krver brug af atommateriale , hvis de kan indebre en pvirkning af klimaet ved delggelse af ozonlaget eller problemer med affaldsprodukter i rummet .
<P>
Betnkning af Friedrich ( A4-0383 / 97 )
<SPEAKER ID=82 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Sverige har valgt ikke at g med i MU ' en p trods af , at man er kvalificeret til det .
Dette er en beslutning , som vi sttter .
Projektet med en flles valuta er et utroligt hasardspil , som bedrives med borgernes beskftigelse , sociale tryghed og velfrd som indsats .
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu">
Kommissionens meddelelse om " konsekvenserne for kapitalmarkederne af euroens indfrelse  er , i vrigt p samme mde som Friedrichs betnkning for Europa-Parlamentet , temmelig skuffende , da den behandler dette omfangsrige emne ud fra en teknisk synsvinkel , som er ret begrnsende .
Der er ingen tvivl om , at der er nogle problemer med at omregne glden til euro , med at sikre kontinuiteten af referenceindekserne , med at harmonisere markedsaftalerne eller med at ndre aktiernes vrdi , men der er heller ikke nogen tvivl om , at teknikerne vil kunne lse disse problemer .
<P>
Vi havde gerne set , at de dokumenter , som man i dag forelgger for os , gav et mere omfattende billede af konsekvenserne for kapitalmarkederne af euroens indfrelse .
Det er nemlig klart , at hvis den flles valuta indfres som planlagt , s vil konomieksperternes arbejde , kapitalmarkedernes funktion , brsernes tyngdepunkt og selve det konomiske landskab i Europa blive ndret .
<P>
Det vil naturligvis ikke vre r 1 for en europisk administration af vrdipapirerne i investorernes beholdninger , sdan som nogle foregiver at tro .
Det er lnge siden , at investorerne begyndte at differentiere deres vrdipapirer , og at institutterne for kollektiv investering i vrdipapirer gjorde denne differentiering mulig for alle privatpersoner .
Mange af dem , der har en vrdipapirbeholdning , selv en ret beskeden beholdning , har i dag europiske aktier i en investeringsforening .
<P>
Det er til gengld sandt , at indfrelsen af en flles valuta kan virke ansporende for den finansielle innovation , lette differentieringen en smule , idet kursrisikoen forsvinder , og srge for , at der bliver frre juridiske forskelle og skatteforskelle mellem markederne .
Derfor forventede jeg , at Europa-Parlamentets betnkning ville indeholde nogle triumferende tilkendegivelser , sdan som vi har set det tidligere , f.eks. om , at prisen p penge ville blive mindre takket vre et mere omfattende og mere likvidt kapitalmarked .
Men sdan forholder det sig ikke .
<P>
Hvis man forsger at antage en endnu bredere synsvinkel , s m man konstatere , at de finansielle innovationer og stordriftsfordelene ved administrationen af kapitalmarkederne efter euroens indfrelse ikke vil vre srligt fordelagtige , hvis konomien samtidig bliver urolig .
Det er dr , det egentlige sprgsml ligger .
Man skal tage sig i agt for den tekniske illusion , som Kommissionens meddelelse og Europa-Parlamentets betnkning i dag afspejler .
Nr alt kommer til alt , s vil den monetre harmonisering give os flere ulemper , i form af en ny strenghed og konomisk turbulens , end den vil give os fordele takket vret nogle tekniske forenklinger .
<SPEAKER ID=84 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Af dagens betnkninger og den efterflgende diskussion fremgr det tydeligt , at teknikere og konomer arbejder p hjtryk for at lse de praktiske problemer , som MU-konstruktionen forrsager .
Dette til trods for , at tanken om en flles valuta ikke er nsket og meget abstrakt for Europas folk , som i stedet er bekymrede for den sociale velfrd og mulighederne for at oprette et kologisk holdbart samfund .
<P>
Det eneste rigtige ville vre at stoppe processen omgende og i stedet indlede en indgende diskussion med borgerne .
En overgang til en flles valuta er et sprgsml af en sdan dignitet , at den absolut skal underkastes en folkeafstemning .
<P>
Da de ovennvnte betnkninger behandler den , efter vores mening , forkerte indfrelse af en flles valuta , kan vi ikke stemme for dem .
<P>
Afslutningsvis vil vi gerne sige , at vi er enige med den svenske konom , som sammenligner iagttagelsen af indfrelsen af en flles valuta med at st p kajen og se Titanic sejle mod sin skbne og horisonten .
<SPEAKER ID=85 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Ingo Friedrich , der omhandler virkningerne p Europas kapitalmarkeder af euroens indfrelse .
Nr MU ' en gennemfres , etableres det tredjestrste aktiemarked efter USA og Japan , som derfor vil vre et meget attraktivt marked for investorer inden for svel som uden for MU-omrdet .
Betnkningen nvner , at der vil ske en opblomstring af aktiekulturen som flge af euroen .
De danske socialdemokrater kan tilslutte sig betnkningen , men gr dog opmrksom p , at Danmark ikke deltager i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist">
Den konomiske og monetre union , MU ' en , er et stort risikoprojekt .
EU er ikke et optimalt valutaomrde , og de forskellige medlemslandes konomier er alt for forskellige til , at en flles valuta skal kunne gennemfres .
Den flles valuta er ogs mere et politisk projekt end et konomisk projekt , som frer til get centralisering og i retning mod en  EU-stat  .
Der er ogs stor risiko for , at MU ' en med dens ensidige orientering mod inflationsbekmpelse frer til get arbejdslshed og gede regionale ubalancer .
Centerpartiet har i medflgende stemmebeslutning sagt nej til deltagelse i MU ' en .
<P>
P den baggrund har jeg afholdt mig fra at stemme eller har stemt nej til de fire betnkninger om euroen .
<P>
Betnkning af Ruffolo ( A4-0338 / 97 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , jeg har til hensigt at tale mere generelt om eurosprgsmlet . Vi fr en situation , hvor valutaen p et globalt marked vil vre regional , og det ikke engang helt , eftersom i det mindste Storbritannien ikke deltager .
Vi str med andre ord over for en kontinental valuta , eller en slags monetr Anschlu , og jeg minder om , at der for Anschlu ' vedkommende i det mindste fandt en folkeafstemning sted .
<P>
En valuta er lidt ligesom buddhismen - den er et lille medium , som overfrer informationer .
I dette tilflde vil euroen overfre informationer om et samfund , der tller 17 millioner arbejdslse og 50 millioner fattige p et aldrende kontinent , som er underlagt USA - man behver blot at se p Verdenshandelsorganisationen .
Hvordan vil euroen ndre Den Europiske Unions stilling i forhandlingerne om verdenshandelen i r 2000 ?
<P>
Egentlig er hr. de Silguy lidt ligesom afrikanerne , han blander ordet sammen med betydningen af ordet .
Men det er ikke , fordi man spiser pulver fremstillet af nsehornets horn , at man bliver mere viril .
Det er mske ordet , men det er ikke betydningen af ordet .
I og for sig kan man mske drmme om euroen ud fra et hormonalt og mediemssigt synspunkt , men dette ndrer intet ved konomien .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Det er interessant at notere , at denne betnkning bekrfter vores argumenter i Sverige mod en tilslutning til MU ' en .
Den konomiske og Monetre Union vil fre til , at kravene om en stadig mere flles finans- og skattepolitik stiger .
Betnkningen tager i punkt N behovet for en koordinering af skattepolitikken op , og i punkt 8 tales der om harmonisering af skattemssige forpligtelser .
<P>
Vi er overbevist om , at en koordinering af den flles finans- og skattepolitik vil fre til , at den generelle skandinaviske velfrdsmodel vil tabe over for den kristlig-demokratiske politik med et lavt skattetryk for at give en  valgfrihed  , som kun er til fordel for samfundets velstillede .
<SPEAKER ID=89 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Giorgio Ruffolo , der omhandler de eksterne aspekter af Den konomiske og Monetre Union .
Betnkningen gr opmrksom p det nskelige i at fre en monetr politik , der modererer de lange renter , uden at kravet om prisstabilitet svkkes .
Ordfreren lgger vgt p , at euroens vrdi over for tredjelandes valutaer skal svare til den reelle indre vrdi .
De danske socialdemokrater tilslutter sig betnkningen , men gr opmrksom p , at Danmark ikke deltager i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Betnkning af Stevens ( A4-0417 / 97 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , betnkningen af Stevens henleder vores opmrksomhed p den dobbelte revolution , som den europiske konomi vil opleve i de kommende r .
Den ene , som ledes af myndighederne , er den flles valutas revolution .
Den anden , som sker af egen drift , er de elektroniske penges revolution .
Den anden , som er et resultat af virksomhedernes initiativ , kunne meget hurtigt blive udbredt , hvis man gav denne nogle velegnede lovgivningsmssige rammer , for den nytte , som den vil gre i hverdagen , vil vre meget vsentlig .
t eneste chipkort vil nemlig kunne gre det muligt at foretage de daglige betalinger i flere valutaer , alt imens det ogs har andre funktioner .
<P>
Men man bliver dog klar over , at samtidigheden af disse to revolutioner har forekommet de europiske myndigheder at vre et alt for ambitist projekt .
Myndighederne mente , at de risikerede at vende for meget op og ned p borgernes vaner , at forlange en for stor indsats af borgerne og sledes at fremkalde nogle negative reaktioner .
Man foretrak derfor at samle krfterne om den flles valuta , selvom de elektroniske penges udvikling s vil blive forsinket .
<P>
Dette valg er meget beklageligt , eftersom industrilandene i dag har kastet sig ud i en hrd konkurrence for at vre de frende p dette marked .
Her har Europa mange fordele .
Vi er endda lngst fremme med hensyn til chipkortteknologien .
Men p grund af myndighedernes manglende mobilisering p dette omrde , risikerer vi at mtte overlade frstepladsen til amerikanerne .
<P>
Der er noget , som er endnu vrre .
Hvis man havde befordret udviklingen af de elektroniske penge , ville man have opdaget , at de giver svar p mange af de sprgsml , som den flles valuta anses for at skulle lse , navnlig p vekslingsproblemerne for de personer , der rejser i flere lande .
Samtidig med , at den fjerner de praktiske vanskeligheder ved at have flere valutaer , og dette langt ud over euro-zonens grnser , s ville den elektroniske pung bevare de nationale valutakursers fleksibilitet , som vi stadig anser for at vre uundvrlig for en smidig justering af vores konomier , og som euroen netop har til forml at afskaffe .
<P>
Det fejlgreb , som den flles valuta er , risikerer sledes at forsinke de elektroniske penges revolution i Europa , og det til gengld for en fordel , som set i bakspejlet vil vise sig at vre illusorisk .
<SPEAKER ID=91 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Da Sverige ikke vil deltage i gennemfrelsen af MU ' en , har vi valgt at afholde os fra at stemme ved afstemningen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Cushnahan">
Indfrelsen af euroen vil i hj grad gavne forbrugerne p grund af get konkurrence og deraf flgende lavere priser for varer og tjenesteydelser .
Euroen vil ogs afskaffe behovet for valutatransaktioner og de dermed forbundne omkostninger .
Der vil ogs ske en effektivisering af de finansielle transaktioner .
<P>
Som flge heraf giver den flles valuta en enestende mulighed for at udbrede brugen af elektroniske transaktioner og smart cards .
Jeg hilser derfor Stevens-betnkningen velkommen som et nyttigt bud p , hvordan man kan opstille lovgivningsmssige rammer for at sikre en problemfri indfrelse af elektroniske penge i Europa .
<P>
Man skal imidlertid vre opmrksom p , at nogle forbrugere er meget betnkelige trods fordelene ved den flles valuta .
Den eneste mde at dmpe denne frygt p , er ved at trffe de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med brugen af elektroniske penge for at forhindre bedrageri og misbrug af de borgerlige frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=93 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for John Stevens ' betnkning , der handler om elektroniske penge inden for lande , der deltager i den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Betnkningen behandler problemet med hensyn til , hvem der skal have tilladelse til at udstede betalingskort med elektroniske penge inden for MU-omrdet .
I betnkningen er det holdningen , at ogs andre institutioner end banker skal kunne udstede disse betalingskort , hvilket dog skal foreg under nrmere specificerede regler , som Kommissionen anmodes om at udarbejde .
Betnkningen lgger vgt p , at Den Europiske Centralbank sammen med de kompetente myndigheder skal fre nje tilsyn med det elektroniske pengemarked i Europa .
De danske socialdemokrater er enige i ovenstende synspunkt , men gr opmrksom p , at Danmark str uden for den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Betnkning af Prez Royo ( A4-0415 / 97 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Denne betnkning nvner ikke den store risiko , som forbrugerne udsttes for med en flles valuta i et omrde , som ikke er optimalt .
<P>
Betnkningen nvner heller ikke de store omstillingsomkostninger , som indfrelsen af en ny valuta indebrer for s vidt angr udskiftning af mntautomater , datasystemer m.m. Det er givet , at det bliver forbrugerne - borgerne - der skal betale alt dette i form af hjere priser og afgifter .
<SPEAKER ID=95 NAME="Berthu">
Betnkningen af Prez Royo giver forbrugerne en opgrelse over omkostningerne og fordelene ved euroen , der mangler overbevisningsevne .
Fordelene er nemlig kun tydelige for grnsebeboerne ( cirka 40 millioner personer ud af 370 millioner i hele Europa ) og for de personer , som rejser meget i forbindelse med deres arbejde .
Med hensyn til de andre , som gennemsnitligt tager til udlandet hvert femte eller sjette r , s forekommer de penge , de vil have sparet ved ikke at skulle veksle , at vre af mindre betydning .
Det samme glder for den lettere sammenligning mellem de respektive priser p varer og tjenesteydelser i de forskellige medlemsstater , sdan som der str i Prez Royos betnkning .
Selvom man kan regne med en vis stigning i antallet af grnseoverskridende kb med euroen , s skal man ikke glemme , at mellemhandlerne faktisk er godt informeret om prisforskellene mellem landene , og at de udnytter disse i det omfang , det er muligt .
Endelig nvner betnkningen en tredje fordel , nemlig de lave renter , som man vil kunne f takket vre en fornuftig valutapolitik .
P dette punkt m man revidere argumenterne , for en sdan fordel , som var tiltrkkende p det tidspunkt , da Maastricht-traktaten blev underskrevet , lader til at vre noget irrelevant nu , hvor renterne igen er faldet og blevet meget lave .
<P>
Globalt set er der dog ingen tvivl om , at euroen vil virke ansporende for konkurrencen , og at det i frste omgang burde kunne betale sig for forbrugerne .
Men man m ikke glemme , at for forbrugerne slutter opgrelsen ikke her .
P den ene side beder man forbrugerne om i en nr fremtid at give afkald p deres nationale valuta og at gre den hertil hrende indsats , hvilket de ikke altid lod til at have forstet .
P den anden side sprger forbrugerne , som ogs er producenter , og som undertiden desvrre ogs er arbejdslse , sig selv , hvilke konsekvenser euroen vil f for konomien i sin helhed .
P dette punkt er tilkendegivelserne , som var entusiastiske , da Maastricht-traktaten blev underskrevet - man lovede os millioner af nye arbejdspladser - blevet mere forsigtige i dag .
Der er endda nogle meget serise konomer , som offentliggr advarsler imod risikoen for , at landene vil blive forstyrret , og at arbejdslsheden vil stige p grund af euroen .
<P>
Under disse omstndigheder er det sandsynligt , at jo mere vi nrmer os datoen for omvltningen , jo mere vil borgerne begynde at stille sig selv sprgsml , og jo mere vil de vre betnkelige .
De vanskeligheder , som overgangsperioden vil ptvinge dem , risikerer i hj grad at f dem til at fokusere p al utilfredsheden .
<SPEAKER ID=96 NAME="Carlotti">
Det Europiske Rd traf p sit mde i Madrid i december 1995 beslutning om , hvordan overgangen til den flles valuta skulle foreg .
Det er p den baggrund , at vi allerede nu m forberede Den Europiske Unions borgere bedst muligt .
<P>
Ligesom ordfreren understreger det , har vi ret til at vente os mange fordele af den flles valuta , herunder navnlig en strre gennemsigtighed med hensyn til priserne p de forskellige varer og tjenesteydelser i medlemsstaterne .
En gennemsigtighed , der burde fremme konkurrencen og medfre en nedsttelse af priserne , sdan som vi nsker det .
Desuden vil de forbrugere , som rejser til en anden medlemsstat , nyde godt af afskaffelsen af de omkostninger , der er forbundet med at veksle penge .
<P>
Vi skal ikke desto mindre vre klar over , at indfrelsen af den flles valuta giver anledning til visse sprgsml med hensyn til ivrksttelsen af den .
Overgangen til euro vil nemlig medfre nogle gennemgribende ndringer i alle EU-forbrugeres dagligdag .
<P>
Det er i en situation , der er prget af en vis skepsis hos vores medborgere , at vi skal pbegynde de vanskeligste faser af den flles valutas indfrelse .
Vi m derfor ikke glemme den flelsesmssige betydning , som den nationale valuta har for borgerne i en stat .
<P>
At srge for , at euroen i lbet af denne periode ikke bliver " syndebuk  for al drligdom i vores samfund , og her tnker jeg srligt p arbejdslsheden , det bliver en basal ndvendighed for os !
<P>
Den kendsgerning , at nogle borgere i overgangsperioden kan benytte sig af euroen p kapitalmarkederne og p brsen , mens andre ikke har denne mulighed , kunne medfre en vis frustration samt en fornemmelse af , at der er tale om en valuta med to hastigheder !
Den betnkning , som vi har fet forelagt i dag , lgger i den forbindelse vgt p at omtale den retning , vi skal g i , og de ndvendige foranstaltninger , der skal trffes .
<P>
Det kan for det frste anbefales at prioritere de vsentlige aspekter , som undervisning og uddannelse er , og dette i alle dele af det sociale liv , idet man begynder med skolerne , universiteterne , forbrugerforeningerne , ldreforeningerne osv .
<P>
For det andet mener jeg ligesom ordfreren , at systemet med den dobbelte prisangivelse i euro og den nationale valuta br ivrksttes s hurtigt som muligt i detailhandelen .
Vi skal vnne vores borgere til at tnke i euro .
<P>
For det tredje skal vi i overgangsperioden srge for , at udgifterne i forbindelse med ombytningen af de nationale valutaer bliver afskaffet .
I den forbindelse nsker jeg , ligesom ordfreren ogs understregede , at Kommissionen ved hjlp af et forordningsforslag sikrer , at ombytningen af sedler og mnter ( i national valuta ) til euro vil ske uden udgifter for borgerne .
<P>
Euroen , som er et sandt symbol p et forenet Europa , krver nu mere end nogensinde af os parlamentsmedlemmer , at vi " i marken  skal vre forbindelsesled for et Europa , som gr fremskridt .
<SPEAKER ID=97 NAME="Cushnahan">
I Royo-betnkningen argumenteres der strkt og overbevisende for indfrelsen af en flles valuta .
Europa-Parlamentet behver imidlertid ingen overtalelse i dette sprgsml .
Det er de europiske borgere i almindelighed , der skal informeres om fordelene ved euroen , og vi skal gre mere for at prsentere dem for argumenterne og sprgsmlene .
<P>
Jeg er urolig over den udbredte uvidenhed og manglende forberedelse , blandt andet i mit eget land , og specielt hos de sm og mellemstore virksomheder .
Det m vi straks rette op p .
<P>
Jeg er enig i forslagene fra Prez Royo , specielt forslaget om en tidlig indfrelse af dobbelt prismrkning i detailhandelen samt udskrivning af regninger i bde euro og nationale valutaenheder , nr det drejer sig om banker og store tjenesteydere .
<P>
Uddannelsesinstitutioner skal ogs spille en rolle , og jeg tror , at vi kunne gre en langt strre indsats , hvad angr oplysning p skoler og kollegier .
<P>
Forbrugernes tillid er afgrende for den flles valutas succes .
I jeblikket er beskeden imidlertid den , at vi skal gre langt mere for at vinde forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=98 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi svenske venstrepartimedlemmer har stemt imod denne betnkning .
Vi er modstandere af MU ' en og indfrelsen af en flles valuta .
Vi mener , at de fordele med MU for forbrugerne , som fremhves , er strkt overdrevne .
Vi er ogs modstandere af den MU-propaganda , som EU bedriver ved dens skaldte informationskampagner .
MU ' en er et antidemokratisk projekt , hvis skbne burde afgres af folkene selv ved folkeafstemninger .
<SPEAKER ID=99 NAME="Fayot">
Jeg vil gerne takke hr . Prez Royo for at have henledt min opmrksomhed p de mangeartede problemer , som forbrugerne vil mde ved euroens indfrelse .
<P>
Jeg vil for mit vedkommende gerne kommentere to srlige aspekter .
<P>
Det frste aspekt vedrrer euroens omkostninger for brugerne fra den 1. januar 1999 .
<P>
Vi er enige om , at en af betingelserne for , at overgangen til den flles valuta skal lykkes , er s hurtigt som muligt at f det strst mulige antal forbrugere til at anvende euroen allerede fra frste etape , det vil sige at f en bankkonto lydende p euro , at benytte checks i euro og at foretage overfrsler i euro allerede fra den 1.1.1999 .
<P>
I Luxembourg har bankerne meddelt , at de ndvendige ombytninger af den luxembourgske franc til euro og omvendt vil finde sted uden beregning .
Det er en god ting .
Jeg ved ikke , hvordan det forholder sig andre steder , men man burde flge dette eksempel overalt .
<P>
Fra 1999 til 2002 vil udgifterne i forbindelse med valutatransaktioner inden for Den Monetre Union i vrigt vre minimale , og belbet p disse vil under alle omstndigheder ikke kunne overstige de nuvrende udgifter .
Men det ville vre godt for euroen , om brugerne allerede nu var overbevist om , at den nye valuta er fordelagtigere end det gamle system .
<P>
Endelig er det vigtigt at gre opmrksom p allerede nu , at ombytningen af nationale sedler og mnter til euro efter den 1.1.2002 vil ske uden omkostninger for brugerne .
<P>
Det er disse svar , der interesserer forbrugerne .
Selvom udgifterne ved overgangen til Den Monetre Union vil skulle afholdes p den ene eller den anden mde , s afhnger Den Monetre Unions succes af , at de endelige brugere i meget stor udstrkning vil blive fritaget for udgifterne .
<P>
Det andet aspekt , som interesserer mig , det er det , som hr . Prez Royo siger om strategien over for de svage grupper .
<P>
Cirka en tredjedel af befolkningen , eller mske endnu flere , kan man ikke f kontakt med via reklamekampagnerne , Internettet eller medierne .
<P>
Der m udvikles nogle srlige strategier med henblik p denne befolkningsgruppe .
I den forbindelse hilser jeg indsatsen fra Kommissionens GD 24 velkommen , da man her har udviklet nogle pilotprojekter med det forml at udarbejde metoder til at informere meget fattige personer , der ofte er analfabeter og har svrt ved at regne , om euroen .
Med hensyn til disse personer vil det ikke vre muligt at benytte sig af det skrevne ord .
Jeg vil i forbifarten sige , at man vil skulle srge for , at der bliver taget hjde for sdanne projekter i Kommissionens budget , senest i 1999 .
<P>
Hr . Prez Royos ider med hensyn til udbredelsen af information om euroen ved hjlp af den direkte konomiske praksis er vigtige .
Princippet om brugernes deltagelse i tilrettelggelsen af den indformation , der har direkte forbindelse med den konomiske virksomhed , er ligeledes af stor interesse .
<P>
Efter de politiske og temmelig teoretiske betragtninger er det vigtigt , at vi nu gr i gang med nogle praktiske betragtninger , og at vi er s konkrete som muligt med henblik p at forankre euroen i alles bevidsthed og skabe en ny flles valutakultur .
<SPEAKER ID=100 NAME="Fourans">
Jeg er tilfreds med hr . Prez Royos betnkning i sin helhed .
Den bidrager nemlig til at fremhve de fordele ved euroens indfrelse , som er til at tage og fle p for forbrugerne .
Som vores ordfrer meget rigtigt gr opmrksom p , s vil den frste fordel ligge i sammenligningen af priserne , som vil blive nemmere takket vre euroens indfrelse , hvilket vil gre det lettere for forbrugerne i deres dagligdag .
Herefter vil den anden fordel flge af den store lethed , med hvilken man kan rejse rundt i hele Unionen uden at skulle veksle valuta , hvilket er besvrligt og frem for alt dyrt .
Endelig vil rentefaldet , der er opstet som flge af saneringen af de offentlige finanser og som flge af en velafbalanceret valutapolitik , virke igangsttende for investeringerne i Europa , hvilket skaber beskftigelse .
<P>
Nr det er sagt , s skal man , for at overgangen til euro forlber gnidningslst , informere brugerne ordentligt og ikke mindst forberede dem til at tnke i euro .
Med henblik herp er hr . Prez Royo fortaler for , at virksomhederne allerede fra starten af den tredje fase , det vil sige om mindre end et r , lader deres lnsedler lyde p euro , og at bankerne lader deres kontoudtog lyde p den europiske valuta .
Han nsker ligeledes , at der skal lgges srlig vgt p uddannelsen i skolen .
Jeg er enig i disse opfattelser .
Til gengld vil jeg gerne give udtryk for et forbehold med hensyn til ndvendigheden af , at man ved hjlp af et direktiv skal foreskrive den dobbelte prisangivelse , og det p grund af de omkostninger , som dette kunne medfre for visse forretninger .
Men jeg mener naturligvis , at den dobbelte prisangivelse vil vre ndvendig med henblik p at kunne vnne forbrugerne blidt til den nye valuta .
<P>
P trods af dette lille forbehold vil jeg stemme for hr . Prez Royos betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Fernando Prez Royo , der handler om euroen og forbrugerne .
Betnkningen lgger vgt p , at overgangen fra de nationale valutaer til euroen ikke m komme til at koste forbrugerne noget .
Ordfreren foreslr , at omveksling af sedler og mnter i den nationale valutaenhed til eurosedler og -mnter skal vre gratis for borgerne .
De danske socialdemokrater tilslutter sig dette synspunkt , men gr opmrksom p , at Danmark ikke deltager i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=102 NAME="Rovsing">
Til trods for Danmarks forbehold til MU ' ens tredje fase er der for mig ingen tvivl om , at euroen br hilses velkommen i hele Europa .
Der findes mange mindre og mellemstore virksomheder , srlig i Danmark , som har problemer med den usikkerhed , som handel mellem forskellige valutaer giver .
Men forbrugerne og borgerne i Den Europiske Union skal naturligvis ogs vnnes til brugen af euroen .
Jeg er sledes enig med ordfreren , nr han opfordrer til bedre overgangsordninger og f.eks. foreslr at udskrive regninger i svel euro som nationale valutaer .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.53 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Forbindelserne Europa - De Forenede Stater
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0410 / 97 af Souchet for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens meddelelse om forbindelserne mellem EU og USA : Vejen frem ( KOM ( 95 ) 0411 - C4-0411 / 95 ) ; -A4-0403 / 97 af Mann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om transatlantiske handelsmssige og konomiske forbindelser .
<SPEAKER ID=105 NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forholdet mellem Europa og USA er som et garnngle , der bestr af forbindelser , som historien har ladet g i arv lige siden USA ' s uafhngighed , og af en srlig tthed og fortrolighed , som kommer til udtryk gennem mangfoldige bilaterale og multilaterale kanaler .
<P>
Hvordan kan man forny disse forbindelser mellem Den Europiske Union , medlemsstaterne og USA i den geopolitiske situation , vi har i dag , og som er blevet ndret radikalt som flge af det sovjetiske systems forsvinden , med henblik p at bidrage til definitionen af den nye internationale orden ?
Dette har , p grundlag af Kommissionens meddelelse og de transatlantiske handlingsplaner , vret udgangspunktet for vores betragtninger .
<P>
Det europisk-amerikanske forhold er i dag karakteriseret af nogle asymmetriske forbindelser mellem to enheder , som er af forskellig karakter .
I denne nye situation , hvor den kolde krig er slut , er USA blevet alene om at kunne trykke p de vigtigste knapper , der styrer udviklingen af de internationale forhold , og de er naturligvis udsat for fristelsen til at misbruge denne dominerende stilling .
<P>
Vi har optalt og gjort opmrksom p en rkke nylige beviser p det , som man med et pnt ord betegner som " amerikansk unilateralisme  .
Den bestr frst og fremmest i et meget ensidigt nske om leadership p alle udenrigspolitiske og geografiske omrder , lige fra den store Dayton-sag , som er det mest slende eksempel , til Den Nre Orient , Irak og G8-mdet i Denver .
Europa opfordres til at lytte til foredragene og betale regningerne .
Der er ligeledes en resolut og hastig unilateralisme p forsvarsomrdet med hensyn til valget af de nye europiske medlemmer i NATO og af dem , som holdes ude , ligesom der er det i mangelen p konkrete foranstaltninger for at gre NATO ' s europiske sjle sammenhngende , og det p trods af de generelle forpligtelser , der blev indget i Berlin .
<P>
P det konomiske omrde holder USA reelt fast ved hindringerne for udviklingen i handelen inden for praktisk taget alle sektorer . P trods af de generelle forpligtelser , der blev indget med henblik p afskaffelsen af Buy American Act .
De har desuden et nske om ved hjlp af politisk pression at ptvinge europerne fusionen mellem Boeing og McDonnell Douglas , hvortil der er knyttet eneaftaler af den ene eller den anden art , eller at ptvinge os de amerikanske fdevarenormer med hensyn til hormonkd , genmodificerede organismer eller kvaliteten af bananer .
<P>
Vi har endelig fordmt nsket om at give visse amerikanske love en eksterritorial karakter , ssom Helms-Burtonloven og d ' Amato-Kennedy-loven , og opfordret Kommissionen til at indtage en yderst fast holdning .
<P>
Der er sledes tale om et asymmetrisk forhold mellem to enheder af forskellig karakter .
Den Europiske Union er en sui generis-konstruktion , der udgres af stater , som bevarer nogle meget vigtige nationale privilegier med hensyn til udenrigspolitik .
USA har undertiden nogle vanskeligheder med og betnkeligheder ved at tage dette dobbelte plan i betragtning , og de str perplekse over for den mangfoldighed og de frister , som er forbundet med Fllesskabets beslutningsproces .
<P>
USA er derimod en klassisk forbundsstat , hvis nylig indfrte praksis for institutionerne - og europerne m aldrig glemme konsekvenserne heraf med hensyn til den frte udenrigspolitik og dennes finansiering - er prget af en svkkelse af den udvende magt i forhold til den lovgivende magt .
<P>
Hvilke ml kan man s stte sig for den transatlantiske dialog ?
<P>
P det politiske plan skal denne dialog tilpasses udviklingen med hensyn til de trusler , som p nuvrende tidspunkt gr ud over den internationale stabilitet , og som udvikler sig ved hjlp af de bne grnser , dereguleringen af den internationale handel og liberaliseringen af kapitalbevgelserne .
Det er absolut ndvendigt at foretage en njagtig opgrelse over disse nye vigtige omrder , hvor et tttere og bedre tilrettelagt samarbejde vil vre til gavn for begge parter : miljsikkerhed , bekmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet , bekmpelse af menneskehandel og illegal indvandring , bekmpelse af narkohandel og hvidvaskning af penge samt bekmpelse af mafiavirksomhed og af handel med atommateriel .
<P>
P det konomiske og handelsmssige plan er det nppe ndvendigt at pvise vigtigheden af en solid transatlantisk dialog .
P trods af forskellen mellem USA og Den Europiske Union med hensyn til arbejdslshedsprocenten og den konomiske situation , s er Den Europiske Union stadig USA ' s vigtigste regionale partner , nr det glder handel og investeringer - hvis man medregner salgene af datterselskaber - og den eneste partner , som USA har et harmonisk forhold til . Strmmen af amerikanske investeringer til Europa holder sig ligeledes p et meget hjt niveau .
<P>
Med hensyn til fremtiden har vi med tilfredshed konstateret den forsigtighed , med hvilken Kommissionen kommer ind p begrebet frihandelszone .
Dette koncept er uden tvivl uegnet i transatlantisk sammenhng , idet de tarifmssige hindringer , der eksisterer mellem USA og Europa , i dag er forbundet med nogle interesser , hvis sociale og politiske betydning ikke ndvendigvis str i forhold til den konomiske fordel , som afskaffelsen af hindringerne ville medfre .
Det forekom os at vre en bedre id at prioritere de lovgivningsmssige hindringer for handelen og investeringerne .
<P>
Det forekom os ligeledes vsentligt fra europisk side at opstille nogle klare ml for forhandlingerne . Eftersom disse prioriteringer i stor udstrkning er domineret af de institutionelle aspekter ved frihandelen , er Kommissionen ikke altid de rigtige til at formulere disse ml .
Vi mener derfor , at forretningsverdenens bidrag udgr et vigtigt element i den transatlantiske dialog . Fllesskabets befjelser p det handelspolitiske omrde udelukker p ingen mde initiativerne fra forretningsverdenen og de forskellige hovedstder i begyndelsen af forhandlingerne .
<P>
Hr. formand , vi m ikke vre bange for at fre en indholdsrig og klar dialog med vores partnere , som er ligefrem og konkret , og som ikke begrnser sig til de aftalte emner , som det er nemt at blive enige om .
Vi skal derimod bent komme ind p de vanskelige emner .
Det er i vrigt kun p denne betingelse , at amerikanerne vil interessere sig varigt for denne transatlantiske dialog .
<SPEAKER ID=106 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Souchet har jo allerede i alt vsentligt nvnt mange punkter .
Han gjorde opmrksom p , hvor bredt denne transatlantiske agenda er anlagt .
Den gr faktisk fra politiske til langt ud over konomiske problemkomplekser , griber dybt ind i videnskabelige sammenhnge og samarbejdskomplekser samt berrer sprgsmlet om , hvorledes borgerne eller arbejdstagerne , forretningsverdenen og de sm virksomheder for fremtiden kan samarbejde .
Det er en bred palet .
<P>
Vi bliver ndt til at gre os klart , at vi ikke taler om en pagt .
Vi har ikke nogen flles pagt - selvom jeg altid har nsket det - mellem Den Europiske Union og USA .
Vi taler heller ikke om , hvorvidt vi vil opbygge en frihandelszone .
Ogs det er en interessant valgmulighed , men det taler vi ikke om for jeblikket , det er et politisk tabuemne .
Det , der foreligger , er en aftale , som blev undertegnet i 1995 , for vrigt af EU ' s davrende rdsformand Felipe Gonzlez , prsident Clinton og hr . Santer , og som etablerer en helt ny form for samarbejde .
Det br vi tage til efterretning , og vi br virkelig fatte og gribe de muligheder , der bner sig her .
<P>
For vrigt m jeg rose Kommissionen p mange punkter . Den har p mange punkter ydet et udmrket stykke arbejde .
Der er selvflgelig mangler p de politiske samarbejdsomrder .
En stor mangel - det undrer mig , at hr . Souchet ikke kom ind p det - er imidlertid , at det parlamentariske samarbejde indtil nu kun afhnger af individuelle former for samarbejde og koordinering .
Det kan ikke blive ved p den mde , vi har her virkelig brug for en fundering af det parlamentariske samarbejde .
Det vedrrer ogs samarbejdet med vores amerikanske kolleger i Kongressen . Hr .
Alan Donnelly sidder her . Han har virkelig ptaget sig et betydningsfuldt og ledende arbejde inden for delegationsarbejdet , men vi bliver ndt til at have en instrumentalisering her , hr .
Bangemann ! Det vedrrer f.eks. den form , hvorunder vi kan samarbejde inden for rammerne af de internationale aftaler - i GATT .
Men det vedrrer ogs alle former for samarbejde og koordinering , som de forskellige generaldirektorater vedtager i form af aftaler med deres amerikanske kolleger .
Det indebrer , at man skal forelgge os en rlig beretning - det gr jeg ind for - i hvilken alt det arbejde , som De udfrer p begge sider af Atlanterhavet , beskrives , og som vi s igen kan gribe ind i .
Det forudstter endvidere den mulighed , at Europa-Parlamentet for fremtiden afgiver en udtalelse forud for topmderne , s de emner , vi nsker drftet , stadig kan n at komme med p dagsordenen .
Det er efter min mening meget vigtigt .
Det vedrrer for vrigt ogs det nske , vi har , nemlig under forberedelsen af aftalerne om gensidig anerkendelse at blive inddraget i det parlamentariske arbejde og i kommissionsarbejdet .
<P>
Hvad er s nu det nye ved den transatlantiske agenda ?
Jeg vil gerne nvne et par punkter .
Den har en visionr karakter . Det vil sige , at den tager sigte p at etablere en transatlantisk form for samarbejde , som har de globale ml for je og ikke kun en bilateral agenda .
Den er samtidig pragmatisk , idet den nemlig for frste gang nogensinde giver regeringerne og forvaltningerne p begge sider af Atlanterhavet mulighed for direkte samarbejde , bord ved bord s at sige , ansigt til ansigt .
Der mangler kun som sagt - jeg har gjort opmrksom p det - den parlamentariske pendant .
<P>
Den er bilateralt orienteret i den form , den er opbygget i , men den lader sig lede af den internationale og globale kalender .
Det betyder , at den ikke er ensidig i sin koordineringsform , men alt er lagt an p at vre tilpasset GATTkalenderen og de vrige internationale institutioners kalender , hvilket er meget vsentligt .
Den indeholder et tt samarbejde mellem konomi og politik , det vil sige , at vi her har flagskibet i form af den transatlantiske erhvervsdialog , som virkelig har ydet et fremragende forarbejde ved at vre underleverandr til politikken .
Her vil jeg dog anfre en lille bitte kritik af Stuart Eizenstat : Jeg mener ikke , at den transatlantiske erhvervsdialog nu virkelig ogs br vre drivkraften og til en vis grad ptage sig ansvaret for den fremtidige formulering af de transatlantiske forbindelser , men jeg mener , at det stadig er politikkens opgave .
Men det er kun en lille kritik i forbifarten . Jeg hber , at han ogs dr er enig med mig .
<P>
Dertil kommer , at handelstvisterne for frste gang nogensinde kan lses via direkte kontakter og direkte drftelser .
Dette instrument stod tidligere slet ikke til vores rdighed , men vi kom ud i visse konfliktsituationer uden at have instrumentaliserede lsningsstrategier til vores rdighed .
Det er da allerede noget , som gr det umagen vrd at oparbejde sdanne transatlantiske forbindelser p trods af alle de vanskeligheder og uenigheder , vi har haft .
<P>
Der er modellen for det transatlantiske marked . Det er nyt .
Det er ikke noget frihandelsomrde , der her er blevet til , men en nyskabelse .
Jeg vil dog gerne anmode Kommissionen om , at den i den undersgelse , som for jeblikket gr ud p endnu en gang at se p handelsbarriererne mellem EU og USA , tillige udformer en model af det transatlantiske marked , som den s i det kommende r forelgger Europa-Parlamentet en beretning om .
<P>
Vi har skabt et nyt instrument inden for rammerne af det transatlantiske marked , nemlig procedurerne for gensidig anerkendelse , som vi kender fra det indre marked , hvor de overbevisende har stet deres prve , og som vi nu overfrer til det transatlantiske omrde , ikke uden vanskeligheder , ikke uden problemer , det vil jeg ikke lgge skjul p .
Der er naturligvis forskellige forudstninger , forskellige opfattelser af sikkerhed og forskellige opfattelser af , hvorledes standarder vedrrende sundhedsbeskyttelse , bilers sikkerhed etc. skal faststtes .
At vi overhovedet overvejer noget sdant og ser p muligheden af at n frem til en tilpasning ikke via en harmonisering , men via en anerkendelse af forskellige standarder , er da et stort og vigtigt instrument .
Vi ved , hvor vigtigt det var p det europiske indre marked , for at der overhovedet kunne blive en chance for at f adgang til markedet .
<P>
Jeg er helt overbevist om , at det , nr vi udnytter de former og instrumenter , vi har til vores rdighed - i hele deres bredde - med Europa-Parlamentet og kollegerne p den amerikanske side som hndlangere og samarbejdspartnere , vil lykkes for os her at opbygge et godt fundament for de amerikanske og europiske forbindelser .

<P>
I fremtiden kan vi s drfte , hvorledes det skal lykkes os ogs at styrke den europiske sides politiske dimension .
Jeg er for vrigt helt overbevist om , at det vil lykkes os !
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Donner">
Hr. formand , det er altid rart at tale for s mange tilhrere .
Min korte tid som europisk diplomat i USA afslrede nogle srheder i deres forhold til Europa .
Her flger nogle betragtninger .
<P>
Den amerikanske udenrigspolitik bygger p det faktum , at Europa ikke taler med n stemme og i endnu mindre grad optrder som t land .
Den flles europiske politik findes udelukkende som folklore .
Det amerikanske udenrigsministerium nsker ikke et strkt europisk engagement i Mellemsten eller andre steder trods visse mundtlige tilsagn .
P den amerikanske vestkyst , hvor jeg var udstationeret , bekymrede amerikanerne sig primrt om Kina og Det fjerne sten .
Som den eneste militre supermagt i verden med et rligt budget p USD 300 milliarder til hemmelige og knapt s hemmelige operationer nsker USA at bevare sit militre frerskab , og landet nsker ikke at give afkald herp .
<P>
Hvad angr konomien , kan man sige flgende : Det amerikanske erhvervsliv , der har investeret store summer i Europa , vil glde sig over indfrslen af en flles europisk valuta .
P den anden side er der en udbredt protektionisme i USA .
Amerikanerne nsker at bevare deres dominans inden for computersoftware , audiovisuelle medier , film og fjernsynsprogrammer .
<P>
Den Europiske Union har fortsat en hj profil i Washington og New York , men bortset fra lejlighedsvise besg p vestkysten , er der ingen reprsentation her .
Det er grunden til ndringsforslaget til Souchet-betnkningen om reprsentation p vestkysten .
Det forekommer mig , at meget f europere forstr det amerikanske samfunds fragmenterede natur .
Sammenlign Florida , Texas , Alaska , Minnesota og Californien , der er en verden til forskel .
<P>
Sidst men ikke mindst , s ved amerikanerne generelt intet om Den Europiske Union .
Det forstr jeg udmrket efter at have set den sjuskede mde , mange af Unionens diplomater i Washington arbejder p .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Europa skylder USA meget .
Omvendt skylder USA lige s sikkert Europa meget .
Da begge parter har vret enige om de grundlggende vrdier i den frie verden , har de stet sammen om at opretholde dem under den lange og farlige periode , som gr under betegnelsen den kolde krig .
<P>
Forbindelserne har ikke altid vret gode .
USA har ofte beklaget sig over , at det skulle ptage sig et meget stort ansvar uden at mde en tilsvarende forstelse .
P deres side har de europiske lande ofte kritiseret USA for at opfre sig arrogant over for dem .
Med ophret af den kolde krig , bipolariteten og kampen mellem de to supermagter efter omvltningerne i 1989 er behovet for at ndre p de forhold , der forhindrer en mere oprigtig indbyrdes forstelse mellem Europa og USA , blevet tydeligere .
For det ville bestemt ikke vre nskeligt , hvis USA som den eneste tilbagevrende supermagt i endnu hjere grad kommer til at udvise endnu mere af det , som europerne - og ikke blot de - betragter som arrogance .
<P>
Magtens arrogance har en bermt amerikaner , senator Fulbright , fordmt midt under den kolde krig .
Tjekkiets prsident Vaclav Havel fordmte den rigtig nok ogs for nylig under et besg i Washington .
Det ville vre trist , hvis USA p trskelen til en ny globaliseret tidsalder fik den opfattelse , at det havde eneansvaret for hele jordkloden , at det skulle ptage sig rollen som den internationale ordens og sikkerheds vogter .
For det har hverken de ndvendige befjelser eller muligheden for at gre det .
Heldigvis er der fra mdet mellem Clinton , Gonzlez og Santer i Madrid i 1995 tegn p , at selve det gede europisk-amerikanske samarbejde , p trods af modstningsforholdet og forsgene p at sl samarbejdet i stykker , vil kunne forhindre en ugunstig udvikling i de internationale forbindelser , hvilket vil vre til fordel for alle .
<P>
Den betnkning , som vi drfter i dag , gr - mske lidt for indgende - ind i detaljerne omkring de forhold , der skal vurderes for at kunne tage stilling til den videre udvikling , oprigtigheden , gensidigheden og ligheden i forbindelserne mellem Europa og USA .
Og frem for at lbe udglattende hen over de aktuelle konomiske problemer , som illustreres modstningsvis , understreges i betnkningen den store betydning , som vi inden for de generelle rammer for forbindelserne - og ogs fra den anden side af Atlanterhavet - m tillgge stadige bestrbelser p en oprigtig forstelse .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , parlamentsmedlemmer , i den nye geopolitiske verdensorden , der er opstet efter Berlinmurens fald , kan og skal forholdet mellem USA og Europa styrkes .
USA er p verdensplan ledende inden for de fire strategiske omrder - det konomiske , det militre , det teknologiske og i vid forstand ogs det kulturelle - men af bde geografiske og idmssige grunde er deres leadership-model baseret p samarbejds- og handelsalliancer .
Alliancen med Europa har vret , og er stadig , den strkeste og mest stabile , isr fordi vores samfund bygger p samme grundlggende vrdier : beskyttelse af menneskerettighederne , den liberale samfundsmodel , hvor alle har lige muligheder , markedskonomi og frihandel .
<P>
Det er derfor ogs i USA ' s interesse , at Europa styrkes , eksempelvis via den flles valuta , og at Unionen udvides mod st , idet man sledes opnr et strre omrde med demokrati og markedskonomi .
Det er i flles interesse , at NATO udvides i takt med EU ' s udvidelse , sledes at det europiske engagement i alliancen ges , og at man etablerer positive kontakter mellem EU og Rusland .
Der er alts sammenfald i globale interesser mellem EU og USA , som vi kan prve at f til at balancere p en mere paritetisk mde , og som ikke skal udsttes for forhindringer i de bi- eller multilaterale tvisteml , der har med de to parters konomiske srinteresser at gre .
Forslaget i den nye transatlantiske dagsorden , og tillige Mann-betnkningen , illustrerer og dkker derfor de mange omrder , hvor det er ndvendigt at ivrkstte et get samarbejde .
<P>
Ud over det traditionelle samarbejde - bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , ophvelsen af handels- og toldhindringer , dialogen mellem virksomheder - vil jeg gerne fremhve to srligt aktuelle omrder .
Som det frste foreslr jeg den flles opbygning af informationssamfundet , dette samfund , der endnu ikke er veldefineret , men som reprsenterer vores fremtid : regler for netvrk , infrastrukturer og adgangen til dem , standarder , beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret , bestemmelser om elektronisk handel og regler for investeringer og samarbejde mellem virksomheder .
Det andet omrde er get monetrt samarbejde mellem USA og EU for at sikre stabilitet p markederne og styrke de flles vkst- og udviklingsperspektiver , dette er isr vigtigt nu , hvor man er godt i gang med at forberede den flles europiske valuta .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , kre kolleger , for anden gang p to mneder vedtager Parlamentet et beslutningsforslag om forbindelsen med USA .
Det er da af stor betydning , at vi forbliver konsistente i vores politiske kurs over for USA .
I den nuvrende form bidrager Souchet-betnkningen ikke hertil .
Med urette koncentrerer denne betnkning sig ensidigt om problemerne i dette forhold , og i stedet for dette br vi jo benytte mulighederne for samarbejde og lse meningsforskellene i en dialog og ikke gennem trusler .
<P>
Parlamentet skal frst og fremmest hilse intensiveringen af de transatlantiske forbindelser velkommen , og den nye transatlantiske dagsorden og den flles handlingsplan udgr nyttige instrumenter med henblik herp .
Vi m benytte de chancer , som disse instrumenter giver .
n bemrkning fra de to sider af oceanet vil kunne f afgrende indflydelse .
Selvom hr . Souchet giver amerikanerne skylden for mangelen p en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet , skulle han hellere erkende vores egne fejl .
Europa har selv undladt at benytte disse chancer under Det Europiske Rd i Amsterdam .
De liberale opfordrer til en styrkelse af forbindelsen mellem Parlamentet og den amerikanske Kongres med hensyn til menneskerettigheder .
<P>
Endelig er der vbenhandelen .
Nu , hvor det britiske formandskab udvikler planer om at skrpe de flles eksportregler med hensyn til vben , br vi ogs p dette omrde intensivere dialogen med USA .
Vbeneksportpolitik udgr en integreret del af udenrigspolitikken .
Individuelle forsg fra begge sider p at regulere vbenhandelen har strre chance , hvis disse er tilpasset hinanden .
Jeg opfordrer det britiske formandskab til at tage dette emne med i den transatlantiske dialog .
<P>
Endelig har Den Liberale Gruppe stillet temmelig mange ndringsforslag , og jeg hber , at disse ndringsforslag vedtages .
Ellers vil vi blive ndt til at undlade at sttte Souchet-betnkningen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , den overordnede klarhed , grundige analyseren og forudseenhed i disse betnkninger om Kommissionens meddelelse om forbindelserne mellem EU og USA er med til at overvinde vores frste forbehold og indvendinger .
<P>
Vi kan kun bifalde den pragmatiske og kritiske holdning til den voksende ubalance i det transatlantiske forhold .
Det foresls , at man overvejer et nyt design af et velfungerende partnerskab mellem EU og USA p mere lige betingelser og med mere anvendelige parametre , specielt med sagernes nuvrende stilling , hvor globaliseringens dogme resulterer i sociale og konomiske omvltninger . Den asiatiske influenza bliver til lungebetndelse for verdens finansmarkeder , og den sdvanlige recept med privatisering af profitten og socialisering af tabene gennem den Internationale Valutafond fungerer ikke , og den medfrer omkostninger , der ikke blot er uacceptable for EU , men ogs for den amerikanske Kongres .
<P>
Souchet-betnkningen br roses meget for dens kritik af nogle ekstreme tilflde af amerikansk ensidighed p mange omrder , der allerede er lovreguleret gennem internationale aftaler , eller hvor samarbejdet med andre partnere skulle have vret p dagsordenen .
Det mest ildevarslende tilflde er den egenrdige og ensidige erklring fra Kongressen , som er godkendt af administrationen , om at aflyse en stor del af de amerikanske restancer i de amerikanske bidrag til FN og overgive kontrollen med driften til amerikanske institutioner som f.eks. det amerikanske hovedrevisorat ( General Accounting Office ) .
Det er selvflgelig senator Jessie Helms fra Senatets udenrigsudvalg , der str bag disse tiltag .
<P>
Det primre forml med de ndringsforslag , vi fremlgger , er at formulere en utvetydig europisk sttte til den alternative FN-reform , som stttes af generalsekretr Kofi Annan , om at bevare uafhngigheden i organisationens universelle rolle , sdan som det str skrevet i FN ' s eget charter .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , dialog er givet politikkens frste og fornemmeste middel .
Den nye transatlantiske agenda p dagsordenen i stedet for NATO kan derfor kun f min fulde tilslutning .
Man opnr ikke fred i verden , social retfrdighed og en kologisk bredygtig udvikling i en verden , der daglig bliver mere og mere integreret ved hjlp af afskrkkelse , men kun ved hjlp af flles handling , som man har drftet sig frem til .
Netop EU og USA har i kraft af deres konomiske magt et srligt ansvar for , at det gr denne verden godt .
De har endvidere mulighed for at f initiativer frt ud i livet .
<P>
Det drejer sig dog ikke om i fllesskab at omg internationale fora som f.eks. WTO og FN og dermed udstte dem for at blive utrovrdige .
Helms Burton-sagen er det drligst tnkelige eksempel p , hvad vi forestiller os ved en dialog .
EU br p grundlag af dette eksempel hjt og tydeligt fordmme den ekstraterritoriale udvidelse af nationale love .
<P>
Der er brug for retssikkerhed i stedet for udenrigspolitisk vilkrlighed .
Ogs i sager som den om bananer eller BSE br EU benytte agendaen til at gre det klart for den konomiske gigant USA , at det ikke er konomisk vkst og koncerninteresser , der skal prioriteres hjest , men befolkningens sundhed og sociale sikring .
WTO , som entydigt er EU ' s og USA ' s flles nskebarn , trnger i den henseende strkt til reformer .
Netop med henblik p WTO ' s nye emner skal WTO hurtigst muligt laves om socialt og kologisk og blive gennemskuelig for alle medlemmer .
<P>
NTA kan med henblik p det forestende ministermde yde et fornuftigt forarbejde .
NTA skal heller ikke vre en klub for store industriherrer , som bag lukkede dre foreskriver politikkerne dagsordnerne .
Tvrtimod , den skal give det civile samfund mulighed for transatlantisk kommunikation i hnde .
I de multinationale selskabers tidsalder br ogs arbejdstagerne kunne kommunikere og give udtryk for deres tanker om uddannelse og videreuddannelse , om social sikring og sunde arbejdspladser .
<P>
Fru Erika Manns betnkning pviser hvordan , og vi vil derfor sttte den med god samvittighed . Desvrre har hr .
Souchets udenrigspolitiske betnkning endnu ikke det prg , vi nsker , og det glder navnlig aspekterne krisemanagement og anvendelse af styrker , selvom sidstnvnte har fet det forsknnende tilnavn fredsbevarende .
<P>
Omrdet menneskerettigheder havde helt afgjort fortjent strre bevgenhed , ikke kun hvad angr ddsstraf i USA .
Vi hber , at ndringsforslaget herom fr det ndvendige flertal .
Vi forstr heller ikke , hvorfor foranstaltninger som dem , Massachusetts har truffet mod Burma , der krnker menneskerettighederne , skal vre udelukket fremover . Det modsatte ville have vret rigtigt .
Hvad angr beskyttelsen af menneskerettighederne , skal statslige reguleringsmekanismer fortsat vre mulige og legale .
Menneskerettigheder str , som sagt , over firmainteresser .
Det er vildledning , nr man giver indtryk af , at friheden til at vlge mellem 27 slags hovedpinetabletter er det samme som friheden til at g ind for et sundhedssystem , som er til at betale , og hvortil alle har ubegrnset adgang p lige fod .
Vi vil hverken stemme ja eller nej til Souchet-betnkningen og meget klart stemme ja til Erika Manns betnkning .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne lyknske fru Mann og hr . Souchet for disse to glimrende betnkninger .
Jeg vil gerne sige , at jeg personligt er enig med hr .
Bertens til en vis grad , idet jeg snarere mener - og der er jeg en smule uenig med hr . Lambrias - at vi skylder vores amerikanske venner mere , end de skylder os , i det mindste i lbet af de sidste 40 , 50 eller 60 r .
Jeg tror , at det er vigtigt at minde om dette .
<P>
Jeg mener - og her er jeg desvrre bange for , at min ven Manisco bliver lidt vredere p mig - at man ikke kan bebrejde amerikanerne deres unilateralisme .
Efter min mening har de meget ofte stet alene over for at mtte tage et vigtigt ansvar , og vi har vret heldige , at vi har haft dem .
Problemet er endnu en gang , at vi mangler et Europa , et Europa , som er i stand til blot at tale med n stemme og til kun at fre n politik .
Det s vi igen i nogle vigtige tilflde , ssom holdningen til Den Kinesiske Folkerepublik , hvor den opfattelse , som stadig er fremherskende , er , at den ene medlemsstat er uenig med den anden , og det er her , det egentlige problem ligger .
<P>
Jeg vil gerne tage hr . Souchet p ordet , nr han siger , at vi ikke skal tve med at tage fat p de vanskelige emner .
Jeg mener - og her tror jeg , at min ven Manisco vil vre enig med mig - at der er et vanskeligt emne , som er meget interessant , og som i hvert fald interesserer mange af kollegerne i dette Parlament . Det er sprgsmlet om ddsstraf i USA .
S min gruppe har indgivet to ndringsforslag : Det ene til hr .
Souchets betnkning , og det andet til fru Manns betnkning . ndringsforslaget til hr .
Souchets betnkning opfordrer USA til at afskaffe ddsstraffen , og ikke fordi denne er uforenelig med demokratiet - for det mener jeg , og vi siger i vores ndringsforslag , at det er vigtigt at understrege dette - men fordi afskaffelsen af ddsstraffen udvider omrdet for de grundlggende rettigheder , og det ville vre nskeligt , om vores amerikanske venner integrerede den i deres forfatning , som stadig er et godt eksempel p demokrati .
<P>
Jeg mener ogs , at det skylder vi os selv , og at det skylder vi vores Parlament . Vi kan ikke tillade os kun at bede de skaldt fattige lande , u-landene , om noget sdant .
Vi m ogs vre modige nok til at bede et stort land som USA om det , og jeg opfordrer derfor indtrngende hr . Souchet til at godkende dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslaget til fru Manns betnkning er lidt mere kompliceret .
Der er 10 eller 12 stater i USA , som har afskaffet ddsstraffen , og her drejer det sig om at g i gang med en lidt vanskelig opgave , som ville g ud p at fremme ikke alene vores virksomheders investeringer , men ogs tilstedevrelsen af vores institutioner og af vores stater , og gennem denne tilstedevrelse og vores regioners tilstedevrelse at favorisere de konomiske og kulturelle forbindelser med de stater , som har afskafffet ddsstraffen for at f de andre til at forst , at denne afskaffelse er af stor betydning for os europere .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , prsident Kennedy udtalte i 1963 de historiske ord " Ich bin ein Berliner  !
De afspejlede noget af den srlige forbindelse mellem USA og Europa under den kolde krig .
USA garanterede forsvaret af friheden i Vesteuropa .
<P>
Denne automatiske identifikation med vores interesser er forbi , selvom vi ikke m dramatisere det .
USA og Europa vil ogs i fremtiden vedblive at vre nrt knyttet til hinanden .
Hverken p det konomiske eller p det sikkerhedsmssige omrde kan vi undvre det amerikanske partnerskab .
For at optimalisere forbindelsen med USA skal flgende prioriteter opstilles : den nye transatlantiske dagsorden , frem for alt ophvelse af handelshindringer , samordning p nye omrder ssom milj , folkesundhed og energi , lsning af handelstvister , hvor bde USA og Den Europiske Union respekterer WHO-udtalelser . Endelig : indtagelse af samme holdning over for onde regimer , uden at europiske lande prioriterer deres egne handelsinteresser med risiko for , at Den Europiske Union og USA spilles ud mod hinanden .
<P>
Et strre bidrag fra europiske lande til sikkerheden p vores kontinent kan bedst udformes ved at omdanne Den Vesteuropiske Union til en europisk sjle inden for NATO .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , hr .
Souchet forelgger her et veludfrt og harmonisk stykke arbejde for os , der har den gode egenskab , at det siger nej til vores nationers aktuelle underdanighed over for USA , alt imens det bevarer de diplomatiske former .
I denne kreds er dette tilstrkkelig sjldent til , at det br understreges .
Hvem forkaster nemlig denne underkastelse , lige bortset fra mine kolleger fra det nationale hjre ?
<P>
I Frankrig nsker de Gaulles skaldte arvtagere , der ogs tilsluttede sig eurofderalismen , nu at stte den franske hr under amerikansk kontrol , selvom den sovjetiske trussel er forsvundet .
De fr i vrigt flgeskab af kommunisterne , som afgjort ikke kan undvre at vre afhngige af udlandet .
Thors og Marchais tog til Moskva for at f deres ordrer .
Hue tager nu til Washington .
Vi franske patrioter m ikke forveksle det rigtige Amerika , hvor vi har mange venner , med USA ' s regering , der ledes af globaliseringsideologiens tilhngere .
<P>
Denne regering har , desvrre med vores regeringers medvirken , i sinde at diktere en ny verdensorden , hvor nationerne og familierne vil g i oplsning , og menneskene vil blive nogle objekter , der kan klones efter forgodtbefindende .
For at ptvinge os denne bedre verden er de amerikanske ledere parate til alt .
De har nu i snart otte r udsultet det irakiske folk , i virkeligheden for at bevare deres egne olieinteresser .
Derfor er det heller ikke overraskende , at Clinton og hans regering sttter et bureaukratisk og overstatsligt Europa , der retter sig efter alle hans befalinger .
Dette regionernes fderale Europa , som delgger nationerne , opfylder globaliseringstilhngernes nsker .
<P>
Det virkelige forhold mellem USA og Frankrig svarer naturligvis ikke helt til det , som Franois Mitterrand beskrev med disse ord : " Frankrig ved det ikke selv , men vi er i krig med Amerika , en krig uden dde  . " Tilsyneladende  , tilfjede han tungt .
Denne barske udtalelse , der blev genfortalt af Georges Marc Benamou og citeret af Arnaud Aaron Upinsky i hans bemrkelsesvrdige bog " Hortulansyndromet  , indeholder dog et betydeligt gran af sandhed .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Skal vi fortstte den nuvrende underkastelsespolitik ?
Bestemt ikke .
Men at sl til lyd for totalt at adskille Amerika fra Europa ville ogs vre en skbnesvanger fejl . En fejl , der i vrigt frste gang blev beget af USA , hvis ledere siden 1776 uophrligt har nsket at kappe forbindelsen til den europiske civilisation .
Der var Monroe-doktrinen i 1820 , som ngtede europerne adgang til det amerikanske kontinent .
Der var den nordamerikanske borgerkrig i 1863 .
Ud over sine varer eksporterer Amerika i dag det vrste , som landet har , og som dets oprindelige folk forkaster , til vores lande : fastfood , rap og etniske bander , kort sagt " raptaglang  -kulturen .
<P>
Hvad enten man bryder sig om det eller ej , s har de to Amerika ' er , Nordamerika og Sydamerika , i et halvt rtusinde vret knyttet til de europiske nationer i et civilisationsfllesskab .
Det var vores folkeslag , som skabte den nye verden , navnlig spanierne og portugiserne i Latinamerika , og franskmndene i Canada .
Til gengld m vi , sdan som Dominique Souchet bemrker det , genskabe balancen i vores forhold til Amerika , som naturligvis br vre et jvnbyrdigt forhold , men vi m ogs genskabe balancen i selve Amerika .
Det er blevet et samfund under angelsaksisk dominans .
Men der findes andre Amerika ' er , som vi br styrke forbindelserne med og hjlpe med at frigre sig fra afhngigheden af Washington , nemlig et fransk Amerika , der har eksisteret i Qubec siden 1763 , og som takket vre sin tro og sin vitalitet har forstet at bevare sin identitet , og endelig et Latinamerika .
Tillad mig at sige , at Frankrig , med sine latinske sstre Spanien , Portugal og Italien , br fre denne hjertets og fornuftens politik .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , Europa-Parlamentets betnkning om de handelsmssige og konomiske forbindelser mellem Den Europiske Union og USA pkalder sig srlig stor interesse , s meget desto mere som det er vores kre kollega , Erika Mann , der har udarbejdet den med s stor omhu .
<P>
Det er et faktum , at den nye virkelighed , der flger af den konomiske og politiske globalisering , ndvendiggr nye samarbejdsformer , multilaterale aftaler og snvrere konomiske , sociale og kulturelle bnd mellem folkene .
Ud fra et sdant synspunkt er der ingen , der vil modstte sig , at der bygges bro over Atlanten , nr det sker p baggrund af en flles opfattelse af bredygtig udvikling og social samhrighed , for at fremme fred og demokrati og lighed mellem knnene , for at opretholde velfrden og sikre freden i verden , for at udvikle videnskaben og teknologien og for at beskytte livet og miljet .
<P>
Vores partner p den anden side af Atlanten har imidlertid ikke noget godt omdmme i omverdenen , tynget som det er af en mngde belastende handlinger i en fjern og ikke helt s fjern fortid , som viser , at det ofte tilsidestter de internationale regler , nr det sger og ofte - til skade for de mindre udviklede lande - opnr lvens andel i sine samarbejdsaftaler .
<P>
Det forsger endda , som det frste land i verden , at indfre den amerikanske lovgivning over for virksomheder i tredjelande .
Jeg tnker her p de eksterritoriale Helms-Burton- og d ' Amato-Kennedy-love , som har fundet deres strste anvendelse i blokaden mod Cuba , og det p trods af protester fra hele verden og FN ' s Generalforsamlings fordmmelse af USA .
Den amerikanske Kongres fler sig imidlertid ikke berrt af protesterne , men styrkede tvrtimod den 11. januar 1997 dette besynderlige lovgivningsinitiativ med otte ndringer , der godkendtes af Kongressens plenarmde .
<P>
Oven i alt dette forsger USA at undg en forkastelse af landets handelspolitik fra WTO ' s internationale mekanisme for bilggelse af tvister .
Disse skridt viser ganske karakteristisk den amerikanske tnkemde , som gr igen i alle dets internationale forbindelser , selv med dets naboer i Central- og Latinamerika .
Det er tydeligt , at USA gr ind for og nsker at gennemtvinge et dobbelt system med lovgivningsmssig beskyttelse af dets egne virksomheder og egne interesser , men hvor det samtidig krver , at kun de andre udviser respekt for konkurrencereglerne og det frie marked .
S hvordan kan vi undlade at vre mistroiske over for sdan en partner ?
<P>
P arbejdsmarkedet frer den amerikanske models gede polarisering til en marginalisering af store dele af befolkningen og til , at det amerikanske samfund fr eller senere bliver til et tredjeverdenssamfund .
Her finder vi endnu et paradoks . Beskftigelsesandelen i lavtlnnede jobs ges sammen med antallet af mennesker , der lever under fattigdomstrskelen .
Dette er endnu et amerikansk paradoks , som vi hber ikke vil blive eksporteret til Europa , som endnu et af de mange produkter fra den anden side af Atlanterhavet , der oversvmmer Unionen .
<P>
S er der sprgsmlet om ddsstraffen .
Jeg vil gerne sige , at jeg ikke mener , at Europa-Parlamentet kan krve af Golfstaterne , at de skal afskaffe ddsstraffen , og s samtidig tve med at krve det samme af USA .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at den parlamentariske kontrol med forbindelserne og samarbejdet mellem Europa og USA br styrkes .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , kre kolleger , frst en tak til de to ordfrere for deres betnkninger .
Jeg glder mig over den optimisme , som fru Mann har givet udtryk for , og jeg er i alt vsentligt enig med hende og behver derfor ikke at gentage noget .
<P>
Alle , der beklager sig over USA , skal vre klar over , at handelen mellem Den Europiske Union og USA rligt overstiger USD 250 milliarder .
Prv engang at omregne det til arbejdspladser !
Vi er de strste investorer p de forskellige markeder , og Den Europiske Union og USA har hver for sig draget strst fordel af den liberale verdensorden .
P den anden side bliver det ikke p noget omrde inden for politik s tydeligt som i forholdet mellem Den Europiske Union og USA , at en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er af meget stor betydning for Den Europiske Union .
Selv med al anerkendelse af Kommissionens bestrbelser , om fra Deres side , hr . Bangemann , Sir Leon Brittan eller fra andres samt fra Europa-Parlamentets side , er de europiske forsamlingers genklang i USA ' s udenrigspolitik kun af relativ betydning .
<P>
S lnge der foregr et kaplb mellem Den Europiske Unions medlemsstater i USA , og USA i vsentlige sprgsml fr indtryk af , hvor vanskeligt det er for europisk politik at tale med n stemme om aktuelle udenrigsog sikkerhedspolitiske sprgsml , vil det vre vanskeligt for amerikansk politik at forst vores politiske vilje .
Omvendt har vi i de sidste mneder til overml erfaret , med hvilken selvtilstrkkelighed grnsende til arrogance navnlig USA ' s Kongres trffer afgrelser af betydning for udenrigskonomien uden at bekymre sig spor om , hvad resten af verden mener derom .
<P>
Helms Burton-D ' Amato er jo kun et eksempel .
Man skal i den forbindelse lgge mrke til , at det ikke er europerne , der er chokerede over denne form for politik . USA lgger sig ogs ud med Canada , Mexico , Sydamerika og andre uden at stde p afgrende modstand .
Siden kommunismens sammenbrud er USA ' s egenmgtige handlinger blevet flere , navnlig fordi landet i lang tid fremover vil vre den eneste endnu eksisterende verdensmagt og ogs p forhnd ptager sig at lse problemer , fordi det forventes som noget selvflgeligt , at de er i stand til det .
<P>
Selv i forbindelse med europiske problemer henvender man sig til amerikanerne om at bist med lsningen , fordi vi er for tilbageholdende i dette sprgsml .
Vi bliver endvidere ndt til i fllesskab at sl fast , at det for fremtiden er ndvendigt , at vi taler med n stemme , hvis politik af europisk interesse skal gres gldende i de talrige transatlantiske forsamlinger .
I forbindelse med WTO beviste vi i Singapore , hvor godt det er at gre det . Nppe var Amsterdam der , s var man i udenrigskonomiske sprgsml ikke lngere i stand til at finde en lsning , som rkker ud over det jeblikkelige , men er henvist til tolerance , og dn erfaring , n ja !
<P>
Mine damer og herrer , dette er en af mulighederne , og hr . Donnelly kmper jo for , at Parlamentets USA-delegation p en eller anden mde kommer i kontakt med USA ' s Kongres .
Principielt bliver vi ganske vist ndt til at sprge os selv om , hvem der endnu er stor nok til at ve indflydelse p den amerikanske Kongres i udenrigspolitiske og udenrigskonomiske sprgsml , nr selv USA ' s egen prsident har store vanskeligheder med at vinde forstelse dr og f sin vilje igennem .
Den strste fejl i tidligere tid , som kendere i USA bebrejder europerne , er en for rbdig holdning og en for stor vilje til overilede kompromiser i forskellige sammenhnge .
Jeg mener , vi i fllesskab skal lre , at vi med 370 millioner forbrugere og med de interesser , USA har i Europa , mere end tidligere ligep og hrdt skal sige , hvor vores interesser ligger , og ikke for hurtigt uddebattere kompromiser . Det bringer os ikke hurtigere frem .
<P>
En ting str fast : USA og Europa er afhngige af hinanden .
Den tredje verden , Asien , Afrika har brug for vores flles holdning , for at vi ikke bliver spillet ud mod hinanden eller hndterer ansvaret for det , der sker dr , forskelligt .
Jeg hber , at vores to betnkninger bidrager til denne erkendelse og at vi i fllesskab vil gre langt mere end tidligere ved at bist med , at Kommissionen fr succes p det omrde .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , George Washington gav sine landsmnd det rd aldrig at lade nogen blande sig i landets indre anliggender , og at de selv ligeledes burde undlade at blande sig i den vrige verdens indre anliggender .
Det er den amerikanske isolationismes bermte dogme , som amerikanerne for frste gang afveg fra under frste verdenskrig , definitivt opgav under anden verdenskrig og nu har forladt i en sdan grad , at USA efter kommunismens fald er blevet den allestedsnrvrende supermagt .
<P>
Vi har ofte talt om den uligevgt , der er i det europisk-amerikanske forhold .
Det er rigtigt , at USA trffer beslutninger , og at Europa betaler kmpestore regninger p denne konto .
Og det sker ikke kun i omrder som Jugoslavien eller Mellemsten .
Det skyldes i hj grad mangelen p en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Unionen , men ogs vores manglende evne til at krve et ligevgtigt forhold til USA . Mske netop fordi der er s store forskelle mellem os .
<P>
Alle disse svagheder omtales i Souchet-betnkningen , som lgger vgt p et styrket og ligevgtigt samarbejde og en europisk sikkerheds- og forsvarsmssig identitet .
Europas forpligtelse til at udtrykke sin modstand mod den ensidige mde , hvorp de nye medlemmer af NATO udvlges , mod USA ' s modvilje mod at underskrive Ottawa-erklringen om landminer , mod den amerikanske Kongres ' underminering af FN , mod love som HelmsBurton- og d ' Amato-Kennedy-lovene og mod USA ' s modvilje mod at trffe afgrelser til beskyttelse af miljet er alt sammen fremdraget p glimrende vis .
<P>
Det vigtige omdrejningspunkt for Kommissionens kommende indsats m nu vre kravet om , i det omfang det overhovedet er muligt , at udrydde den tilbagevrende ulighed p alle niveauer af det europisk-amerikanske samarbejde .
Og lad s bare USA i det mindste i denne historiske periode og indtil videre - for hvem ved , hvad det kommende rhundrede bringer - vre den fremadstrbende magt , men Europa br i det mindste have et afgrende ord at skulle have sagt i sager , der vedrrer dets egen husholdning , og det br spille en strre rolle p verdensplan .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , betnkningen af vores kollega Souchet er p mange mder prisvrdig , og de fleste af dens detaljer kan jeg g ind for .
Betnkningen er dog mangelfuld p den mde , at den i alt for hj grad fokuserer p de problemer , som vi har i forhold til USA .
Det er derfor , jeg p den liberale gruppes vegne har udarbejdet et ndringsforslag , som indeholder positive og konstruktive standpunkter med henblik p udviklingen af samarbejdet mellem Den Europiske Union og USA .
<P>
Som et eksempel fremdrager jeg samarbejdet i de nordlige regioner .
USA og tre medlemslande i Den Europiske Union har deltaget i dannelsen af et arktisk rd , og i henhold til beslutningen under topmdet i Luxembourg er man i gang med at skabe en nordisk dimension i Den Europiske Unions politik .
<P>
Den aktuelle betnkning er dog ikke til at udbedre p en afgrende mde .
Derfor foreslr jeg , at vi i de kommende betnkninger forsger at skabe en mere konstruktiv indstilling til forholdet mellem Den Europiske Union og USA .
Den Europiske Union og USA br sammen ptage sig et centralt ansvar for menneskehedens fremtid .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , hvis der skal opst et partnerskab mellem USA og Den Europiske Union , s m man konstatere , at Unionen p talrige omrder har vret engleagtig med hensyn til det , som man m kalde det amerikanske nske om overherredmme .
<P>
Som eksempel vil jeg komme ind p problemerne i forbindelse med tre omrder .
Amerikanernes aggressive handelsmoral p landbrugsomrdet har aldrig forngtet sig , hverken med hensyn til at slge p verdensmarkedet for enhver pris eller med hensyn til at holde fast ved nogle protektionistiske og diskriminerende foranstaltninger .
Det har to nylige sager bevist , nemlig bananerne og hormonkdet .
USA har gjort Verdenshandelsorganisationen til et redskab , der skal forsvare deres virksomheders interesser .
<P>
P det audiovisuelle omrde bliver Unionens underskud hele tiden vrre , og USA ger deres pres .
Det er i jeblikket tilfldet med forhandlingerne om den multilaterale investeringsaftale inden for rammerne af OECD .
Disse forhandlinger medfrer alvorlige trusler mod kulturen i almindelighed og det audiovisuelle omrde i srdeleshed .
Vores gruppe anmoder derfor indtrngende om , at der dels bliver afholdt en sand offentlig debat omkring forhandlingerne om disse aftaler , og dels , at det audiovisuelle omrde og det ophavsretslige omrde bliver holdt uden for en eventuel aftale .
<P>
Det sidste punkt er luftfartssektoren .
Efter fusionen med McDonnell-Douglas sidder Boeing p 70 % af verdensmarkedet .
De garantier og indrmmelser , som Kommissionen pstod at have opnet for at kunne sttte fusionen , ser ud til at vre en snydeaftale .
I modstrid med de indgede forpligtelser har Delta Airlines allerede meddelt , at de ikke vil give afkald p deres eneretsaftale med Boeing .
<P>
Jeg vil drage en generel konklusion af denne korte gennemgang .
Den Europiske Union skal udvise mere fasthed .
Ud fra dette synspunkt glder jeg mig over , at hr .
Souchet , der foreslr en genoprettelse af balancen i forholdet til USA , i sin betnkning gr ind for en juridisk ordning med henblik p bedre at kunne forsvare Europas interesser .
Jeg mener ligeledes , at Den Europiske Union br tage nogle passende initiativer med henblik p at demokratisere de internationale instanser , give FN ' s Generalforsamling en mere betydningsfuld rolle og revidere mekanismerne i WTO .
Det forekommer mig at vre ndvendigt , for at man kan tage hjde for de sociale , kulturelle , sundhedsmssige og miljmssige sprgsml .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil starte med at nske ordfreren tillykke med betnkningen .
Det er et gennemtnkt stykke arbejde med fuld hensyntagen til de mange emner , der pvirker forbindelserne mellem EU og USA .
Kommunismens sammenbrud i steuropa blev hilst velkommen af demokrater overalt , ikke mindst i Vesteuropa .
Vi inds , at hvis ikke de internationale forbindelser blev justeret efter den nye situation , s ville det give store problemer for verdensstabiliteten .
<P>
Med afslutningen p den kolde krig mtte der ske ndringer i den fastsatte orden i forbindelserne mellem EU og USA .
Vi er i jeblikket i frd med at foretage disse ndringer .
Ind imellem er det temmelig vanskeligt .
Vi br anerkende , at velviljen fra de nationale regeringer i Den Europiske Union og i den amerikanske administration har sikret en generelt positiv udvikling .
I Europa er der imidlertid stadig en opfattelse af , at USA fortsat dominerer forholdet i det , der burde vre et partnerskab blandt ligestillede .
Alt for ofte vlger USA at stte egne interesser over de gode forhold med Den Europiske Union .
Det ses bedst i den internationale handel , hvor beslutsomheden hos andre medlemsstater i Den Europiske Union om at bidrage til et rimeligt internationalt handelsmilj str i kontrast til den amerikanske politik .
<P>
USA kan bestemt gre mere for at opbygge rimelige handelsbetingelser .
Jeg hber , at vi kan samarbejde med USA om at n dette ml .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , som vel det eneste medlem af Europa-Parlamentet med bopl bde i USA og i Europa vil jeg gerne advare mod den klich og den arrogance , at amerikanerne ikke har nogen forstand p Europa .
Sdan var det mske engang , men det er bestemt ikke tilfldet lngere .
Grundlaget for forbedringen af samarbejdet mellem EU og USA er den flles interesse p omrderne konomisk politik og sikkerhed .
Det betyder fair konkurrence p lige vilkr p verdensmarkedet og et srligt ansvar , hvad angr monetr stabilitet mellem dollaren og den kommende euro .
<P>
En drlig forberedt indfrelse af Den konomiske og Monetre Union ville medfre , at dollaren yderligere udbygger sin for jeblikket dominerende stilling .
Europernes mindrevrdsflelse over for USA , som her igen og igen skinner igennem i de forskellige indlg , kan ikke tales bort , men kun overvindes gennem en virkelig konomisk styrke og en entydig sikkerhedspolitik .
I forbindelse med sammenknytningen af problemer med menneskerettighederne og de konomiske forbindelser med de enkelte lande er kritik efter min mening ikke p sin plads , men vi europere br tilslutte os USA .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , George Bernard Shaw sagde engang , at England og USA er to lande , der er delt af et flles sprog .
Jeg er stadig mere tilbjelig til at mene , at EU og USA er to politiske enheder , der er delt af et flles politisk og konomisk system .
Alt for ofte prges vores forhold af misforstelser og forvirring .
Jeg giver Donner ret i , at det nok hyppigere skyldes USA end EU .
Det s vi under udvidelsesforhandlingerne , hvor amerikanerne havde meget firkantede meninger om hastigheden og naturen af EU ' s udvidelse og specielt om Tyrkiets rolle .
Det forbavsede mig at hre erfarne amerikanske politikere , der gladeligt talte om , at Tyrkiet skulle vre medlem af Den Europiske Union , som om det var en ganske enkelt sag .
Jeg tror , at Tyrkiet fuldstndigt overreagerede p konklusionerne p topmdet i Luxembourg , delvist fordi nogle amerikanske politikere havde fet dem til at tro p , at de kunne f mere ud af Den Europiske Union .
<P>
Det er derfor , denne dialog er s vigtig .
Jeg kan tilslutte mig Erika Manns bemrkninger om at srge for et effektivt parlamentarisk element i denne dialog , s vi kan prcisere over for hinanden , prcist hvor vi str .
Det er sandt for udenrigsanliggender , hvor den gamle fasttmrede situation fra den kolde krig nu er blevet erstattet af en situation med langt strre uvished og usikkerhed .
Vi skal arbejde mere sammen , sknt et sdant samarbejde skal foreg inden for internationale rammer .
Noget af dagens debat har helt rligt smagt af EU-USA-imperialisme .
Vi br arbejde med en sikkerhedssituation , der er multinational og international og ikke blot bilateral .
<P>
Situationen i Bosnien har mere end noget andet vist , at tingene kan g galt , hvis ikke vi fr dette forhold p plads .
Den har ogs vist , at nr frst forholdet kommer p plads , s kan vi faktisk gre betydelige fremskridt .
Men hvis det skal ske , s skal EU bruge lidt mindre tid p at udvikle en strk retorik og lidt mere tid p at gre en indsats p det udenrigspolitiske omrde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , som s mange fr mig vil jeg gerne give udtryk for , at vi i dag skal se p de transatlantiske forbindelser ud fra nye synsvinkler .
Det er en almen erkendelse , men de dertil svarende konklusioner er ikke blevet draget overalt .
<P>
De transatlantiske forbindelser har i dette rhundrede navnlig vret prget af , at USA har vret den afgrende ordensfaktor i Europa .
Nu rejser sig det sprgsml , p hvilken mde amerikanerne fremover vil anvende deres krfter p Europa , og p hvilken mde vi med en selvstndig kraftanstrengelse er i stand til at blive USA ' s ligeberettigede partnere .
Jeg synes , der er anvist gode holdepunkter i betnkningerne af Souchet og Mann .
Det er ikke mere s enkelt som tidligere , for den trussel om fare , som ligger i befolkningernes bevidsthed , bandt nationerne p begge sider af Atlanterhavet sammen .
Denne fare er blevet meget mindre siden 1990 , og der er derfor en risiko for , at mindre handelspolitiske tvister kan f en sdan emotionel dimension , at de mske medfrer , at afstanden mellem Europa og USA ges .
<P>
Vi er derfor ndt til igen at udstyre det store vrdifllesskab , som bygger p retsstatsprincippet og demokrati , med en sammenknytning af interesser p en mde , der ikke kun er prget af sikkerhedspolitik .
Derfor mener jeg , at den transatlantiske agenda , Kommissionens og den amerikanske regerings bestrbelser og de ting , som De , hr. kommissr Bangemann , har sat i gang i de sidste r netop inden for handel og industri for at lede os i retning af en transatlantic marketplace er vsentlige mileple , samt at disse forskelle i interesser ikke medfrer en forgelse af afstanden , men at vi inden for rammerne af et multilateralt verdenshandelskoncept opfatter dem som en fair konkurrence mellem ligeberettighede partnere og ikke som en fjendtlig modstning .
<P>
Med henblik herp er det ogs ndvendigt , at vi ikke kun hos os udvikler evner til at oparbejde ligeberettigelsen i partnerskabet ved hjlp af udenrigs- og sikkerhedspolitiske evner , men at der ogs er forstelse herfor i USA .
Metoden med ekstraterritorialitet i lovgivningen , som det f.eks. kommer til udtryk i Helms Burton-loven eller i NATO , viser , at USA benbart endnu ikke har fundet det punkt , hvor de som eneste verdensmagt spiller deres rolle p en fair mde , men at der en risiko for , at de tror , at de nu ogs ville kunne dominere .
<P>
Jeg mener , at vi af den grund er ndt til ud over de handelspolitiske tiltag ogs p det politiske plan at n frem til gede muligheder , og det skal ikke vre som et alternativ til NATO .
Jeg mener , at aftalen fra Washington og dens indhold skal best , og at vi skal gre alt dette som et supplement til NATO i overensstemmelse med udvidelserne af Den Europiske Unions kompetence .
Og af den grund mener jeg , at vi br udnytte det moment , som er et resultat af den transatlantiske agenda , af den transatlantic business dialogue og af udviklingen af en sdan marketplace , til at n frem til en amerikansk-europisk aftale , som ogs involverer den amerikanske Kongres , for kun dersom Kongressen og USA ' s samlede politiske scenario involveres , kan det lykkes os at f en sdan aftale om en samarbejds- og hringsmekansime i stand , der bringer europerne og amerikanerne sammen p en sdan mde , at vi ogs i fllesskab kan tage vare p vores vrdier i verden .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren med en glimrende betnkning .
<P>
Som irlnder er jeg opmrksom p USA ' s indsats for at fremme fred og stabilitet i verden , ikke mindst i form af sttten til fredsprocessen i Irland .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at rose USA ' s og specielt prsident Clintons indsats i bestrbelserne p at lse den tragiske konflikt i Irland .
<P>
Jeg bekymrer mig imidlertid specielt om de forskellige landbrugspolitikker i EU og USA , hvilket har stillet europisk landbrug og europiske landmnd drligt .
Den europiske forbruger er f.eks. meget imod brugen af hormoner i kdproduktionen , og det europiske landbrug har indrettet sig herefter .
Ligeledes synes der at vre strre udtalt modstand mod genteknisk modificerede organismer i Europa end i USA .
Der er ogs forskel p , hvor meget man bruger bioteknologi i levnedsmiddelproduktionen .
<P>
Den flles landbrugspolitik lgger ogs begrnsninger p produktionen , som de amerikanske landmnd ikke rammes af .
Hvad angr bestemmelserne vedrrende verdenshandelen , s nsker jeg en strre gennemsigtighed i anvendelsen af disse foranstaltninger .
USA synes altid at vre srdeles velinformeret - mske for velinformeret - om udviklingen inden for det europiske landbrug , og jeg er ikke sikker p , at vi i Europa altid er klar over , hvad der sker p den anden side af Atlanten .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg gerne give fru Mann en kompliment for hendes udmrkede betnkning .
I revis har Den Europiske Union og USA haft et strkt bnd .
De bilaterale konomiske bnd fremkalder de strste handelsstrmme i verden .
Desuden er Unionen og USA hinandens strste investorer .
EU reprsenterer 58 % af de udenlandske investeringer i USA , og 44 % af de amerikanske investeringer finder sted i Den Europiske Union .
P begge sider af oceanet srger disse investeringer for tre millioner job .
Det er derfor rgerligt , at den europiske og den amerikanske befolkning i s ringe grad er klar over , hvor afgrende vores samarbejde er for deres beskftigelse og sledes for deres velfrd .
De amerikanske og de europiske borgere br derfor informeres meget bedre om betydningen af vores handelsforbindelser for begge vores konomier .
Forhandlinger p regeringsplan er vsentlige , men uden opbakning fra borgerne og deres reprsentanter , den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet , frer disse forhandlinger ikke til nogen resultater .
Derfor er Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol s ndvendig .
<P>
Bygningen af broer inden for rammerne af den nye transatlantiske dagsorden , som TIES-projektet sigter mod og allerede realiserer , inddrager borgere direkte i de transatlantiske forbindelser .
Kvaliteten af dette forhold har stor indflydelse p verdenshandelen , nu og i fremtiden .
<P>
Derfor er det ogs meget vigtigt , at Unionen og USA bilgger deres tvister .
Unionen kan under ingen omstndigheder acceptere den ekstraterritoriale virkning af den amerikanske lovgivning .
<P>
P fredag vil jeg p ny understrege dette under forhandlingerne i Bruxelles med de amerikanske medlemmer af Kongressen .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det er klart , at de forskellige aspekter af forbindelserne mellem Den Europiske Union og USA ikke befinder sig p samme niveau .
Der er forhold som handel og konomi , hvor der stilles krav fra Den Europiske Unions side , der er aspekter som miljet , hvor vi i Kyoto s Den Europiske Unions forsg p at stille op med en anden strategi .
Men helt centralt i forbindelserne , nemlig p det politisk-strategiske omrde , kan vi sl fast , at der er en klar overvgt fra USA ' s side , et amerikansk overherredmme .
Dette overherredmme nres i mindre grad af den amerikanske fornemmelse af styrke , af deres atomarsenal , deres tilstedevrelse overalt i verden , og i langt hjere grad af Den Europiske Unions mindrevrdskompleks p grund af det forhold , at fremtrdende europiske ledere i virkeligheden fungerer som USA ' s hndlangere , fordi Den Europiske Union ikke selv er i stand til at udforme en egen strategi , som kan danne grundlag for drftelser - og ikke modstninger - i forhold til USA .
<P>
Jeg er enig med hr .
Titley i , at vi p det seneste isr i forholdet til Tyrkiet har kunnet konstatere dette : Hvad var USA ' s holdning til alt det , der foregik i Luxembourg ?
Det fastholdt , at Tyrkiet burde tiltrde Den Europiske Union p trods af dets demokratiske underskud .
Hvad var USA ' s holdning til det store sprgsml om de kurdiske flygtninge ?
Total tavshed , tolerance og dkning af Tyrkiet .
Hvad er USA ' s holdning til de grsk-tyrkiske uenigheder ?
Vi s til vores store forbavselse i forgrs den amerikanske regerings talsmand sttte Tyrkiets mest outrerede angreb p det giske luftrum , da han sagde , at Grkenland ikke skulle have ret til et luftrum p 10 mil .
Jeg ville gerne kunne hbe p , at Den Europiske Union havde en strkere tilstedevrelse , og jeg mener , hr. formand , at Rdets fravr ved en drftelse om et s alvorligt politisk sprgsml desvrre er et klart bevis p den manglende serisitet , som prger Den Europiske Unions behandling af disse problemer .
<SPEAKER ID=129 NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg syntes , at det var en rimelig indsigtsfuld og fornuftig debat , indtil jeg hrte det sidste indlg .
<P>
Jeg vil specielt koncentrere mig om Mann-betnkningen , men jeg nsker at takke begge ordfrere for deres arbejde .
Jeg vil gerne rette nogle kommentarer til Kommissionen .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige flgende til hr . Bangemann : Jeg tror , det ville vre meget nyttigt , hvis Kommissionen kunne udarbejde nogle informationspakker til alle medlemmer af Europa-Parlamentet om den nye transatlantiske agenda .
Den blev vedtaget i 1995 , og nogle af os , der er meget interesseret i forholdet mellem USA og EU , har nje fulgt udviklingen .
Men jeg har mistanke om , at mange parlamentsmedlemmer ikke er klar over dybden i deltagelsen og den lederrolle , som Den Europiske Union har haft i mange af disse forhandlinger .
<P>
I forhold til den nye transatlantiske erhvervsdialog , som fru Mann omtalte i sit indlg , ville det ligeledes vre nyttigt , hvis man i en sdan informationspakke kunne anfre , prcist hvad der er sket , og nvne den vigtige lederrolle , som Den Europiske Union har p dette omrde og specielt i forbindelse med aftalerne om gensidig anerkendelse .
Det ville ikke have vret muligt uden Den Europiske Unions lederrolle .
Jeg vil bede dem , der mener , at vi er slaver af USA , om at lse oplysningerne , s de kan forst , hvilken afgrende rolle vi spiller ved at fremme denne agenda .
<P>
Jeg vil hellere skue fremad end bagud .
Vi har tidligere haft et godt forhold , der primrt var baseret p sikkerhedspolitik .
Det vil fortstte med udvidelsen af NATO .
Men jeg vil tage et par andre emner op .
Eksempelvis vil sammenbruddet p finansmarkederne i Det fjerne sten betyde , at det stabile og afbalancerede handelsforhold mellem Europa og USA kommer til at spille en afgrende rolle i de nrmeste par r .
Amerikanerne , der mske har rettet opmrksomheden mod Det fjerne sten - samt nogle investorer i Den Europiske Union , der rettede opmrksomheden mod Det fjerne sten - vil nu vende tilbage og stte deres lid til et stabilt forhold mellem USA og Den Europiske Union .
<P>
Vi br udnytte dette som en mulighed for at uddybe den transatlantiske erhvervsdialog og investeringsforholdet .
S er der oprettelsen af euroen .
Inden for cirka fire eller fem r vil 40 % af al fakturering i verdenshandelen vre i euro .
Vi skal se p forholdet mellem dollaren og euroen .
Hvilke mekanismer skal vi oprette i forbindelse med dette forhold ?
Lad os se p fremtiden og srge for , at det er den type dialog , der vil finde sted .
<P>
Hvad angr den tredje sjle - bekmpelse af narkohandel og international kriminalitet - hvordan kan vi styrke dialogen ogs p dette omrde ?
Hvad foreslr Kommissionen ?
<P>
Jeg vil gerne ganske kort tale om det transatlantiske topmde .
Det er et meget specielt topmde , der afholdes to gange rligt .
Vi skal forsge at gre det endnu bedre .
Derfor har jeg i dag flgende forslag til Kommissionen : Prv p at involvere parlamentarikerne i en dimension af dette mde .
Der er absolut ingen grund til , at reprsentanterne fra Kongressen og Europa-Parlamentet ikke skal involveres i dette topmde to gange rligt .
Hvis vi gr det , s betyder det , at vi kan bekmpe noget af det sludder , som Kongressen kom med i forbindelse med Helms Burtonloven og ILSA-loven , fordi Kongressens reprsentanter s ville vre ndt til at sidde med ved bordet og deltage i dialogen .
Lad os til maj invitere medlemmer af Kongressen og Europa-Parlamentet med til det transatlantiske topmde i London og srge for , at dette srlige forhold kommer til at omfatte mere end blot Kommissionen , Rdet og administrationen , s ogs lovgiverne involveres .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , afslutningen p den kolde krig og Den Europiske Unions voksende styrke har uundgeligt medfrt en omdefinering af forholdet mellem os og USA .
<P>
Der har vret et flles bnd mellem USA og Europa af historiske og kulturelle grunde , specielt hvor man havde en flles fjende eller et flles ml .
Der er ikke noget sted , hvor det er mere sandt end i mit eget land , hvor USA vedholdende har stttet den irske og den britiske regering i deres bestrbelser p at finde frem til en fredelig lsning p den ldgamle konflikt i Nordirland .
Vi i Irland stter stor pris p prsident Clintons personlige engagement i den nordirske fredsproces .
<P>
Hvad angr det generelle forhold til Europa , s m det i sandhed siges , at det var et ulige forhold .
Tidligere var det helt forsteligt , Europa var overdrevent afhngig af USA , og som flge heraf gik vi p kompromis med vores uafhngighed og retten til at handle anderledes end vores amerikanske allierede .
<P>
Hvis det skal vre vellykket , m ethvert fremtidigt forhold bygge p et gte partnerskab mellem ligestillede , uanset om den flles indsats glder verdenssikkerheden , fredsbevaring , krisehndtering eller bekmpelse af internationale narkobaroner eller terrorisme .
Der m vre tale om en flles indsats , som man nr frem til efter en flles overenskomst , der bygger p gensidig respekt og fuldstndig konsultation .
<P>
EU kan ikke spille rollen som underordnet paymaster .
Endvidere m vi tage EU ' s nye rolle og ansvar op til fornyet overvejelse set i lyset af USA ' s politik med at reducere sin militre tilstedevrelse i Europa og andre dele af verden .
Vi er ndt til at udvikle en europisk identitet inden for sikkerhed og forsvar .
Sknt man desvrre undlod at trffe en afgrelse i dette sprgsml i den nylige Amsterdam-traktat , s kan vi ikke flygte fra en sdan beslutning meget lngere .
<P>
Der skal oprettes en europisk forsvarssjle under den Vesteuropiske Union , s vi i tilflde af en krise kan indstte vores egne militre interventionsstyrker , uanset USA ' s holdning .
<P>
Europa skal bevare sit varme , konstruktive og imdekommende forhold til USA .
Vi skal ogs g videre og oprette institutionelle mekanismer , der kan befste dette .
Vi m imidlertid ogs frit kunne vlge politiske lsninger , der giver EU frihed til at vre uenig med vores amerikanske venner , f.eks. p omrder , hvor vi skal handle for at beskytte EU ' s handel , ikke mindst p landbrugsomrdet . Eller p det udenrigspolitiske omrde - f.eks. de forskellige synspunkter vedrrende forbud mod landminer , ophvelse af ddsstraf eller FN ' s rolle .
Venner skal kunne vre uenige p baggrund af gensidig respekt , mens de samtidig samarbejder om globale sprgsml ssom bevarelse af fred , sikkerhed og demokrati i verden og beskyttelse af menneskerettigheder .
Nr vi kan gre det , s har vi et sandt ligevrdigt forhold .
<P>
Lad mig afslutningsvis hylde de to ordfrere for de to betnkninger og deres bidrag til debatten .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , der er revner i den transatlantiske brokonstruktion .
Amerika venter som fderal stat med n stemme udadtil p , hvordan de institutionelle reformer i Europa ender , og hvordan det gr med euroen .
Derfor er det godt , at ordfrerne Souchet og Mann lgger vgt p en aktiv udformning af den transatlantiske dagsorden .
Det er tydeligt , at modstningerne mellem den gamle og den nye verden vil vise sig stadig mere p de konomiske og handelsmssige omrder , i hvert fald hvis euroen viser sig at vre en succes , og hvis tilpasningen af den flles landbrugspolitik og udvidelsen lykkes .
<P>
Europa-Parlamentet har sde i Bruxelles i en bygning , som i sin formgivning , i hvert fald efter min mening , tydeligt er inspireret af Capitol i Washington .
Hvor m det vre rart for vores amerikanske kolleger i fremtiden at drfte mere med os dr , hvordan vi kan undg en gentagelse af ekstraterritorial lovgivning .
<P>
Hvorfor kan vi ikke her aftale , at vi inden udgangen af 1998 drfter med vores amerikanske kolleger , hvad der videre skal ske med SFOR i det tidligere Jugoslavien ? Drfte med dem og overbevise dem om , at tilladelse af audiovisuelle europiske kulturelle produkter passer ind i en fri verdenshandel .
<P>
Forbindelserne mellem USA og Europa udgr stadig et vsentligt grundlag for stabilitet i denne verden .
Denne forbindelse kan udbygges yderligere .
Jeg er selv tilhnger af atlantismen .
I fllesskab at garantere den internationale fred og stabilitet betragter jeg , som er fdt i 1940 , stadig som det vsentligste i vores forhold .
Den transatlantiske dagsorden , sledes som den er udformet i Souchet-betnkningen og Mann-betnkningen , giver efter min opfattelse en god chance herfor .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , forhandlingen om forholdet mellem Unionen og USA indeholder altid elementer af stor politisk interesse .
<P>
At give forholdet mellem USA og Den Europiske Union handelsmssige , konomiske og politiske rammer , som er i stand til at udvikle alle de mulige samarbejdsomrder , er en mlstning og en ndvendighed for den nre fremtid , hvilket er blevet gjort klart her i eftermiddag .
<P>
Man skal dog for det frste huske p , at Den Europiske Union er verdens frende handelsmagt .
For det andet , at indfrelsen af euroen burde vre en spore for forhandlingen om den nye transatlantiske agenda , og for det tredje , at Den Europiske Union inden for rammerne af globaliseringen - som isr vil komme de mest konkurrencedygtige konomier til gode - ikke m glemme sine forpligtelser over for de lande , der har vanskeligheder , eller ndre sit traditionelle bilaterale forhandlingssystem , skre budgetterne til samarbejde ned , eller som USA forskanse sig , hvad enten det sker som et represalie over for udlandet eller som resultat af et hypotetisk indre pres .
<P>
Vi anerkender alle den vigtige rolle , som USA har spillet for at sikre demokratiet .
Noget andet er , at dets opfattelse af demokrati altid er faldet sammen med vores , og at deres iver , som er legitim nok , efter at samarbejde for folkenes frihed , af og til har givet sig udslag i undtagelseslove med den hellige og ukrnkelige undskyldning om deres nationale sikkerhed eller ydre trusler , som f.eks. i tilfldet med Cuba , hvilket har bragt det bilaterale forhold i en vanskelige situation .
<P>
Man m erkende , at Unionen ikke nyder samme fordel som USA , nr der skal trffes beslutninger i undtagelsessituationer .
Ivrksttelsen af handelsmssige forsvarsmekanismer som svar p ydre afpresning er , som vi har kunnet efterprve , vanskelig , men det er ikke umuligt .
<P>
Videreudviklingen af opfattelsen af Den Europiske Union som et politisk foretagende vil forstrke vores forhandlingsposition i de internationale institutioner , og i srdeleshed i WTO , som burde behandle alle sagerne , i stedet for at de forsges lst ad bagdren , hvor europerne altid bjer sig til re for pax americana .
<P>
Den Europiske Union skal ikke vige og undlade at spille den rolle , som tilkommer den som verdens frende handelsmagt .
Den skal tage andre sprgsml op i agendaen , som mske kan vre mere uvenlige , f.eks. miljsprgsml eller sprgsml af social karakter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske fru Mann med hendes fremragende arbejde og erinde Kommissionen om , at vi i den nye transatlantiske agenda skal vre opmrksomme p udviklingen af hele det amerikanske kontinent , som vi er forbundet med af en samling aftaler af forskellig karakter , som vil fremme det store atlantiske marked , som USA ogs er interesseret i og nsker at fremme .
Det , som aldrig m komme til at st i denne agenda , er , som det ved nogle lejligheder er blevet fremlagt , en hypotetisk opdeling af den politiske magt i interessesfrer , s Syd- og Mellemamerika bliver en del mere af USA ' s tydelige interessesfre .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , efter at have lyknsket ordfrerne , som andre kolleger har gjort det , vil jeg gerne sige , at vi alle er bevidste om den reelle vgt , som Den Europiske Union har p den internationale scene , og om de utilstrkkeligheder , som Amsterdam-traktaten endnu ikke har kunnet afhjlpe p dette omrde .
<P>
Mens vi i Unionen diskuterer vores stilling ved lange og omfattende procedurer , er USA i stand til at trffe en beslutning i nattens lb og sammenkalde parterne i konflikten , hvad enten det drejer sig om Bosnien , eller , som det vil ske nste uge , om de vigtigste hovedpersoner i fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Det forholder sig jo sdan , hr. formand , at vi i Den Europiske Union stadig kommer med hovedparten af det konomiske bidrag , ligesom det er tilfldet med den samlede udviklingshjlp til resten af verden - og som kun er meget lidt synlig eller slet ikke - og i virkeligheden er vi ved at begrnse os til at spille den refulde rolle som betaler af regningen for de store samtidsdramaer .
<P>
Men hvis vi p det politiske felt er en dvrg , s er vi p det konomiske felt , nr vi optrder samlet , den frende handelsmssige , finansielle og industrielle magt p jorden .
Og denne lederrolle vil - som andre talere , som har talt fr mig , er kommet ind p - sandsynligvis blive forstrket efter de fordele , som Den Monetre Union vil bidrage med .
Og jeg mener , at det er p basis af dette forhold , vores konomiske magt , at forholdet med USA skal ses .
Det skal sttes i et globalt perspektiv og faststte et nyt panorama for de mlstninger , man strides om , p basis af de forskellige former , hvorunder truslerne fremkommer i dag .
Disse mlstninger er perfekt afgrnset i ordfrernes betnkning , sdan som det fremgr af deres arbejder , og jeg er enig med ordfrerne i , at de nvnte mlstninger faktisk er en smule vage .
Jeg mener , at Den Europiske Union nu skal holde op med at udve et rent erklringsdiplomati .
<P>
Og det er p dette punkt i konkretiseringen , at jeg gerne vil henvise til et af de mest afslrende tilflde : Det med Helms-Burton loven .
Med den allerstrste venlighed og altid i en nd af det mest broderlige venskab - sdan som det skal vre mellem loyale partnere - har USA vret ubnhrlige i bananpanelet og ubnhrlige i hormonpanelet .
Lad os ikke vre naive , og lad os handle med samme beslutsomhed som dem , for det eneste sprog , de forstr , nr det drejer sig om handelsmssige emner , er desvrre at benytte sig af alle de mulige legale smuthuller , der eksisterer .
Som eksempler kan nvnes nogle fusioner og koncentrationer - som i dette jeblik er ved at blive kontrolleret af Kommissionens DG IV - adfrdskodekserne for de elektroniske reservationssystemer i tilfldet med American Airlines , eller den nylige strid mellem et betydningsfuldt firma i Den Europiske Union inden for energisektoren og den amerikanske gigant Arko .
Venner og partnere ja , hr. formand , men nu er tiden kommet til at forsvare vores interesse liges hndfast som dem .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , denne forhandling kommer i rette tid , for det er sidst p denne uge , at den amerikanske kongres kommer til Europa til vores halvrlige mde , og jeg er sikker p , at et par gode beslutninger vil kunne hjlpe amerikanerne med at f et indtryk af vores flelser .
Sknt jeg hber , at de ikke vil bide for meget mrke i nogle temmelig voldsomme bemrkninger , der hidtil er fremsat af deltagerne i denne forhandling .
<P>
Jeg tror imidlertid , at amerikanerne vil tage os knapt s alvorligt , hvis de nje gennemlser Souchet-betnkningen , specielt stk . 10 , 11 og 14 , hvor der henvises til en lovgivning , som jeg ikke tidligere har hrt omtalt som d ' AmatoKennedy-loven .
Jeg vil bede ordfreren om at foretage en mundtlig overenskomst i morgen i forbindelse med afstemningen , da amerikanerne ellers kan tro , at der er tale om en eller anden form for moderne samliv mellem demokrater i den ene side af Reprsentanternes Hus og Kongressen og republikanerne i den anden side .
<P>
Selvflgelig er samliv ikke helt ukendt her i Europa-Parlamentet .
Nr der tidligere blev refereret til amerikanernes fjendtlighed over for Den Europiske Union , s forventede jeg ikke at hre helt s megen fjendtlighed over for USA fra medlemmerne af Europa-Parlamentet , specielt fra hr . Antony , der sidder bag mig , og fru Ainardi , der sidder over for mig .
Jeg sprger mig selv , om det er en form for cohabitation  la franaise .
<P>
Specielt fru Mann har med rette gjort opmrksom p de farer , der udspringer af dette forhold .
Det er protektionisme , og den udves af begge parter , hvilket str klart for enhver , der ser p de rapporter , som hvert r udarbejdes af det europiske kontor i Washington og USA ' s handelsforhandler om europiske handelshindringer .
<P>
Det mrkelige ved disse handelshindringer er , at parterne ofte klager om de samme ting , f.eks. vin .
Amerikanerne klager over , at vi ikke vil lade californisk champagne , californisk rdvin eller californisk sherry cirkulere frit i Den Europiske Union - med rette vil De mske sige , fordi der er tale om srlige navne , som vi alle stter stor pris p .
Men hvis man s lser Europa-Kommissionens opgrelse over handelshindringer , s str der : Ved du , at amerikanerne er s uforskammede at fremstille californisk champagne , californisk rdvin og s videre ?
Det viser bare med andre ord , at begge parter er skyldige i protektionisme .
Jeg hber , at der bliver en fornuftig afslutning p vores forhandling .
Forholdet er meget vigtigt for begge parter , men jeg vil gerne anmode om en lidt mindre arrogant holdning fra  os europere  over for  de amerikanere  .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , ligesom de vrige talere vil jeg gerne lyknske begge ordfrerne , der har udarbejdet glimrende dokumenter som oplg til denne forhandling .
I mine kommentarer vil jeg frst se p debattens historiske perspektiv .
Vi har to parallelle linjer for vores forhold til USA i dag .
Den frste - NATO-forholdet - bygger p politisk sikkerhed og har den hjeste profil .
Her er der fortsat amerikansk dominans , og nu hvor vi nrmer os NATO ' s 50-rs fdselsdag , er der fortsat betydelige problemer , f.eks. vores hndtering af Bosnien , forholdet til Rusland , udvidelsen af NATO og vbenhandler .
Det er alt sammen vanskelige sprgsml .
<P>
Det er interessant , at en stor del af Souchet-betnkningen handler om konomiske sprgsml , og sknt NATO omhandles i begrundelsen , str der intet om vores fremtidige holdning hertil .
Mann-betnkningen omhandler i hjere grad partnerskabsfilosofien samt politiske og konomiske sprgsml , hvor Den Europiske Union har kapacitet til at handle , og hvor vi er i frd med at bygge en bro p tvrs af Atlanten for det 21. rhundrede .
Det kommer ikke som nogen overraskelse , at de involverede i denne debat er mere optimistiske end de involverede i NATO-forhandlingerne .
<P>
For det andet , hvad er chancerne for en vellykket transatlantisk agenda ?
Jeg vil mene , at de er meget store .
Det drejer sig om sprgsml , der pvirker de politiske og konomiske samfund p begge sider , om argumenterne for internationalisering og om flles interesser .
Den transatlantiske erhvervsdialog bevger sig hen imod tanken om det nye transatlantiske marked .
Sammendraget fra Gruppen p Hjt Plan p det europisk-amerikanske topmde den 5. december er s fuldt af prioriteter og ider , at jeg vil blive overrasket , hvis administrationerne kan gre s store fremskridt i lbet af seks mneder .
Der er bemrkninger om Ukraine , klimandringer , elektronisk handel og juridisk samarbejde .
Det skal gres alt sammen , og ingen ved hvordan .
Som det tidligere er blevet nvnt , s skal vi senere forhandle om den monetre dialog for at forsge at opn ny konsensus mellem den hjemlige og den internationale pengepolitik p begge sider af Atlanten .
<P>
Til sidst , hvad gr vi herefter ?
Bde MU ' en og udvidelsen af EU og NATO vil bringe en ny dimension ind i de transatlantiske forhold .
I tiden efter den kolde krig har der vret en klar og voksende sammenkobling mellem de konomiske , politiske og sikkerhedsmssige aspekter og politisk planlgning .
NATO og EU er derfor dmt til at indg i en dialog , sknt de - som en amerikansk ambassadr udtrykte det - bor i samme by , men p forskellige planeter .
<P>
Vi m have et effektivt transatlantisk partnerskab i det 21. rhundrede baseret p sammenhngende institutionelle rammer med strre parlamentarisk samarbejde og det nye transatlantiske marked .
Ironisk nok , s vil det transatlantiske forhold i det 21. rhundrede blive strkere , jo mere EU er i stand til at ptage sig sit ansvar .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , med vendepunktet i den internationale politik i 1989 / 90 gik gamle koordinater i den internationale politik til grunde .
P den kolde krigs tid gjaldt det management af status quo , nu glder det om at beherske forandringen .
Alle omrder af det transatlantiske samarbejde er ogs ramt af forandringens dynamik .
Det er derfor godt og rigtigt , at vi i dag i Europa-Parlamentet drfter forbindelsen mellem Europa og USA .
Der er centrale sprgsml f.eks. i forbindelse med det sikkerhedspolitiske samarbejde eller den internationale konomi og udenrigshandelen .
<P>
En selvstndig rolle til Europa i sikkerhedspolitikken er nskvrdig og ndvendig .
Men intetsteds er det i de sidste r blevet mere tydeligt end p Balkan , hvor stor betydning USA ' s medvirken har .
Det bliver ogs ndvendigt , at USA spiller en aktiv rolle i lsningen af den grsk-tyrkiske konflikt og i sprgsmlet om Cypern .
En mere effektiv flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fra EU-staternes side ville for vrigt ogs vre vigtig her af hensyn til en styrkelse af de transatlantiske forbindelser .
<P>
Interessen i bne markeder og en fri verdenshandel forbinder fortsat os europere med USA .
Vi br som udgangspunkt have , at verden kun kan n frem til konomisk vkst og velstand , hvis vi ikke falder tilbage til gamle former for protektionisme og bygger skotter op imellem os , men tager konkurrencen op og lader nationalkonomierne udvikle sig p bne konkurrencemarkeder .
Med et blik p dagens debat og en del af debatindlggene konstaterer jeg , at Colbert ingen fremtid har og ingen fremtid fr .
Vores svaghed er ofte Europas utilstrkkelige konkurrenceevne .
<P>
Det kulturelle , ndelige og religise slgtskab forbinder USA og Europa hen over alle konomiske og politiske spndinger .
Vi skal for fremtiden vre mere opmrksomme p disse flles rdder . De kan sikre sammenholdet ogs og netop i fremtiden .
<P>
Det er ikke interessemodstningerne , men det , vi er flles om , der er grundlag for det europisk-atlantiske fllesskab .
Hvis den vestlige verdens samfund , og jeg mener hele den vestlige verden , for fremtiden ikke sttter hinanden med deres forskelligartede erfaringer og i fllesskab tager fat p omstruktureringen af verdenskonomien og de politiske forhold i verden , vil vi komme til at spilde umdelige politiske , konomiske , sociale og kulturelle krfter .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , vi str for jeblikket over for en enorm krise i ASEAN-staterne , som sikkert vil f internationale konsekvenser .
For mig rejser sig det sprgsml : Hvorledes kan Den Europiske Union og USA i dette tilflde gribe ind s hurtigt som muligt ?
Jeg mener , det glder om i fllesskab at udarbejde instrumenter , der kan stabilisere situationen dr .
Vi kunne mske bist med konvergenskriterier , benchmarking og best practice s hurtigt som muligt .
Hvis vi ikke griber ind hurtigt , tror jeg , at det ogs kan blive farligt for os .
<P>
Det andet punkt , der berrer mig srligt i forbindelserne mellem Europa og USA , er , at strig har stillet en meget vrdifuld kunstsamling , som tilhrer en fond , til USA ' s rdighed .
Nu er to billeder fra denne samling ensidigt blevet beslaglagt , og jeg kan helt rligt ikke forestille mig , at man , nr en samling , som tilhrer en fond , stilles til rdighed , s som tak beslaglgger de to betydeligste billeder .
<SPEAKER ID=138 NAME="Bangemann">
Hr. formand , nr jeg p Kommissionens vegne og samtidig p Sir Leons vegne takker de to ordfrere , anmoder jeg om forstelse for , at Sir Leon ikke kan vre til stede her i dag , fordi han har travlt andetsteds p grund af topmdet med Japan .
Han har anmodet mig om her at redegre for Kommissionens og for hans egne tanker .
<P>
Det gr jeg gerne , men jeg vil frst redegre for det indtryk , jeg har fet af debatten .
Der er forskellige sprgsml , som vi i frste omgang br klare internt , i en europisk drftelse , fr vi bringer holdninger og standpunkter ind i drftelsen med de amerikanske partnere .
For det frste har jeg p fornemmelsen , at der er forskel - det gjorde Alan Donnelly meget klart opmrksom p - p omfanget og intensiteten af drftelserne mellem de udvende organer p den ene side og de parlamentariske forsamlinger p den anden side .
Det er helt entydigt , at de i Kommissionen og i det amerikanske regerings- og forvaltningsapparat , som ikke kun er til stede under handelsdrftelserne , men ogs under de bredere anlagte politiske drftelser helt benbart har et andet indtryk end det , nogle af Europa-Parlamentets medlemmer i dag har fremlagt - ikke alle .
Jeg vil bestemt ikke sige , at denne debat har givet et ensartet billede , men jeg har alligevel - frst og fremmest p grundlag af min erfaring med den transatlantiske business dialogue - p fornemmelsen , at en del af dem , der har talt her i dag , har gjort det uden at tage tilstrkkeligt hensyn til , hvad der ret beset allerede er opnet af forstelse i disse stadige samtaler og drftelser mellem de udvende organer .
<P>
Jeg tager Helms Burton-D ' Amato som eksempel .
Holder man sig for je , hvad vores debatter i den transatlantiske busines dialogue netop ogs med reprsentanter fra USA ' s udvende organer har frt til , forekommer det mig snarere at vre Kongressens problem end et problem for USA ' s udvende organer .
Jeg siger det meget forsigtigt , fordi man naturligvis ikke kan hnge nogen ud p grundlag af samtaler , som af og til heller ikke absolut er bestemt for offentligheden , men deri ligger der et problem .
Det betyder , at jeg kun kan sttte , hvad navnlig fru Mann har krvet , nemlig get parlamentarisk deltagelse i denne dialog .
Det kan kun gavne !
<P>
Jeg husker den tid - det er ganske vist allerede lnge siden - da vi knyttede de frste kontakter mellem EuropaParlamentet og Reprsentanternes Hus .
Jeg husker stadig - dengang blev vi indbudt af talsmanden for Reprsentanternes Hus .
Vi sagde ja tak til indbydelsen og meddelte naturligvis talsmanden for Reprsentanternes Hus , at vi i Europa-Parlamentet ogs havde en kommunistisk gruppeformand , Guido Fanti , en overbevist europer og et meget betydningsfuldt medlem af Europa-Parlamentet .
Det voldte os mange vanskeligheder at forklare Reprsentanternes Hus , at der i delegationen af gruppeformnd i Europa-Parlamentet naturligvis ogs var en kommunist .
Det kunne man slet ikke forestille sig , end ikke de progressive medlemmer af Reprsentanternes Hus !
Men de accepterede det dog , da jeg sagde til Tom Fowley , den davrende talsmand , at mellem mig , formanden for Den Liberale Gruppe , og Guido Fanti var der kun n politisk forskel , nemlig at Guido Fanti gik langt mere ivrigt ind for NATO end jeg .
Det vil sige , at det benbart glder om at etablere en kontakt mellem parlamentsmedlemmerne p begge sider for at fjerne sdanne misforstelser .
<P>
Kommissionen bestrber sig altid p at opretholde Den Europiske Unions holdninger og forsvare dem dr , hvor det helt sikkert er vores ret og tillige vores pligt .
Vi har sledes f.eks. aldrig anerkendt princippet om ekstraterritorialitet .
Og ogs nu forbeholder vi os naturligvis den mulighed , at vi henvender os til WTO ' s paneler , dersom det skulle blive ndvendigt , dersom der kommer en eller anden aktion mod europiske firmaer , som ikke er forenelige med de multilaterale forpligtelser .
<P>
Her kommer jeg til punkt to , som jeg bed mrke i under debatten .
Man kan og skal g ind for multilateralitet , for det er den enste mulighed for at regulere globale konomiske og politiske forbindelser sledes , at ingen p utilbrlig vis kan udve dominans .
Men krver man det , skal man anlgge samme mlestok over for sig selv .
Det betyder , at det i samme ndedrag at sige , at amerikanere hlder til unilateralisme , men ikke samtidig erkende , at vi ogs kan have uret i sprgsml om landbrugspolitik - bananer f.eks. ikke forekommer mig at rime .
Vi kan ikke forlange begge dele .
Vi kan ikke sige : Amerikanerne skal bje sig for multilaterale forpligtelser . Men hvis sdanne forpligtelser falder ud til vores disfavr , s frer vi ophjede forbruger- og sundheds- og andre synspunkter i marken og unddrager os forpligtelserne .
Det gr heller ikke .
Det ville i betydelig grad underminere vores trovrdighed i disse sprgsml .
<P>

Jeg indrmmer , at jeg fra starten i banansprgsmlet har vret af den mening , at det , vi lavede der - det er en personlig bemrkning , jeg kan ikke binde Kommissionen - i allerhjeste grad var ufornuftigt , fordi det jo ikke engang blev til fordel for vores egen bananproduktion , men det vil jeg slet ikke debattere nu . Jeg vil blot gre opmrksom p , at den , der gr ind for multilateralitet som princip , s er ndt til ogs at lade det glde , nr det gr ham imod , hvis afgrelsen i en sag ikke falder sledes ud , som han mske nsker .
<P>
En tredje vigtig bemrkning synes mig at vre , at vi i forhold til hinanden har langt mere at indhente af gensidig forstelse , end nogle tror .
Det glder for begge sider .
Det ville mske vre ganske interessant - og fru Mann stillede en rkke meget interessante forslag herom - om man engang kunne overveje , hvorledes det kan lade sig gre .
Hr .
Martinez gav endnu en gang udtryk for sine tanker om den tilbagestende amerikanske kultur i sammenligning med de kulturelle manifestationer p hjt niveau , vi har hos os i Europa . Det er - tillad mig at sige det ligeud - en fordom , en tanke , der absolut ikke er rigtig , nr man ser p , hvad der frembringes af kulturelle vrdier netop ogs i USA og for en dels vedkommende med europisk medvirken , og nr man af og til ser p , hvad der er af kultur hos os .
Det glder for vrigt ogs den demokratiske kultur . Jeg husker klart , hvor lnge det varede , inden vi i Europa-Parlamentet - i Europa generelt - fik udviklet en flles indstilling til ddsstraf .
Jeg har vret imod ddsstraf hele mit liv .
Hele mit politiske liv har i hj grad vret prget af min kamp mod ddsstraf .
<P>



Jeg husker udmrket , hvorledes vi dengang i Europa-Parlamentet frte forbitrede debatter med medlemmer fra medlemslande , som om sig selv kunne hvde , at de befandt sig og stadig befinder sig p et absolut hjt demokratisk og kulturelt niveau , og som dengang i ramme alvor pstod , at ddsstraffen ikke kun var forenelig med dette niveau , men endog var udtryk for dette niveau !

Det vil sige , at vi af og til bliver ndt til at overveje , om det ikke er p sin plads at give andre den samme tid til at gennemg udviklinger , som vi selv brugte .
<P>
En fjerde bemrkning giver De mig nok ogs lov til .
Vi br ikke beg den fejl , som Freud s udmrket har beskrevet , at vi udnytter vores egne svagheder til en anklage mod andre .
Det vedrrer f.eks. forsvarspolitikken , sikkerhedspolitikken og Den Europiske Unions tilstedevrelse i forsg p at lse internationale problemer p fredelig vis . Nr vi selv med rette beklager , at USA er til stede i forbindelse med en del europiske problemer , hvor det ret beset var os , der burde vre til stede , s hnger det af og til sammen med , at vi ikke selv kan f denne tilstedevrelse bragt i stand .
Vi kan i nogle tilflde ikke - af rent politiske grunde , som jeg slet ikke vil kritisere her , jeg ser blot p resultatet - f.eks. med en militr indsats bringe en konflikt til ophr , som ikke kan bringes til ophr p anden mde .
<P>
Derfor vil jeg anmode om , at vi heller ikke begr den fejl at bortlede opmrksomheden fra vores svage sider , ved at vi kritiserer nogen , fordi han ptager sig byrder , vi ikke selv vil ptage os .
Men ser man bort fra disse bemrkninger eller betragter dem som indledning , kan vi notere en hel rkke nye positive elementer .
Det er ikke sledes , at Den Europiske Unions relationer til USA er af en sdan art , at de giver anledning til betnkelighed . Vi har net meget .
Alan Donnelly og fru Mann har gjort det klart , jeg sttter det blot . Ser man p , hvad vi reelt har fet igennem af vores egne holdninger under disse drftelser , og at vi absolut ikke har givet efter , er det tillige forkert at hvde , at vi gik i kn , fordi en eller anden i USA med sin strre magt , med det , han som verste verdensmagt har til rdighed , skulle have tvunget os til det .
<P>
Dertil hrer ogs Boeing-McDonnell / Douglas-sagen . Jeg forstr ikke , at denne kritik blev fremsat igen .
Dertil hrer p ingen mde sprgsmlet om fusionen mellem American Airways og British Airways . Det har vi til dato ikke godkendt .
Eller tag OECD-enigheden om sttte til skibsbygning : Vi gennemfrte det sammen med det amerikanske regerings- og forvaltningsapparat .
Det er igen et eksempel p , at problemet ligger i Kongressen , i den demokratiske reprsentantion og ikke i det amerikanske regerings- og forvaltningsapparat .
Vi aftalte det i fllesskab , sammen , og det er ikke muligt at ratificere dette sprgsml i Kongressen , hvilket imidlertid ikke har fet os til at opgive vores holdning . Tvrtimod , vi har indledt en ny politik p dette omrde , for os ud fra det klare synspunkt , at det hidtil ikke har vret muligt at ratificere dette sprgsml i USA .
<P>
Den pstand , at europerne altid har tabt dr , hvor vi ikke har kunnet blive enige , forekommer mig ikke at vre rigtig .
Nu kan man ud af betnkningerne tage en rkke fornuftige overvejelser , og vi er gerne rede til at sttte det , navnlig i sprgsmlet om parlamentarikeres deltagelse i aktiviteterne .
Det , fru Mann og Alan Donnelly sagde i deres indlg , finder jeg uhyre positivt .
Det m vre muligt - det er for vrigt et generelt problem i globaliseringsprocessen - at parlamenter og deres medlemmer i get grad involveres i udarbejdelsen af og beslutningstagningen vedrrende sdanne aftaler .
<P>
Lykkes det os ikke , vil vi se - og det er ikke kun et problem med USA , det vil med globaliseringen optrde generelt - at der er mange mennesker i regeringerne , i forvaltningene og i de internationale organisationer - WTO , ITU og hvad der eller findes p dette omrde - som gr i spidsen , som vil g i spidsen og ogs kommer til det , men som s bremses af parlamentarikere med det berettigede sprgsml , hvad med den demokratiske kontrol , hvad med borgernes medbestemmelse , som kun kan sikres gennem parlamentarisk medvirken ? Det skal vi undg .
Det betyder , at det glder om - og jeg tror , at Sir Leon og hele Kommissionen er mere end rede dertil - at udvikle en procedure , hvor vi ikke falder fra hinanden i dem , som i kraft af deres udvende befjelse gr fremad og har et helt andet syn p problemerne , og i parlamentarikere , som med rette beklager , at deres muligheder for kontrol og medvirken udhules , og som s har en tilbjelighed til at reagere emotionelt .
Det forekommer mig ogs at vre et meget vigtigt problem , og Kommissionen er mere end rede til at drfte dette problem i en meget positiv nd .
<P>
Jeg vil gerne sige tak for de to betnkninger . De er positive , og de indeholder aktive tiltag og talrige henstillinger , som vi agter at tage op .
Vi har nogle strke sider . Det er forkert at tro , at Den Europiske Union skulle st i en svag position , og man skal endvidere huske , at i denne globaliseringsproces , srlig p baggrund af bortfaldet af modstningen vest-st , vil den militre magt ikke lngere komme til at spille den afgrende rolle , det vil konomiske sprgsml , kulturelle sprgsml og sprgsml om benhed over for samarbejde med andre komme til .
Det vil blive det egentlige bidrag , som Den Europiske Union udmrket kan indbringe i den globale drftelse .
Det skal vre vores strke side !
Hvis vi besinder os p det , behver vi ikke at handle ud fra et mindrevrdskompleks , men kan handle med den ro , som er en forudstning for positive resultater .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg vil blot ganske kort sige , at jeg er klar over , at hr . Bangemann ikke kunne give et klart svar p min foresprgsel vedrrende det transatlantiske topmde .
<P>
Jeg vil bede ham om i det mindste at tage iden med tilbage og diskutere den med formanden for Kommissionen og Rdet , for jeg ser det som en mde til at f udryddet nogle af misforstelserne p begge sider af Atlanten i begge lovgivende forsamlinger .
<SPEAKER ID=140 NAME="Bangemann">
Som hr . Donnelly erkendte , s kan jeg ikke p nuvrende tidspunkt udtale mig p vegne af hele Kommissionen .
Jeg er imidlertid overbevist om , at han har berrt et aktuelt problem , der skal lses her og nu , og som tidligere nvnt , s tvivler jeg ikke p , at Kommissionen og formanden vil vre langt mere bne over for dette sprgsml end tidligere .
Jeg vil viderebringe beskeden til Kommissionen , og Sir Leon Brittan vil vende tilbage med et svar .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Levnedsmidler
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning af Lannoye ( A4-0401 / 97 ) for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Kommissionens forslag om forenkling af visse vertikale direktiver p levnedsmiddelomrdet .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lannoye">
Hr. formand , vi skal forhandle om morgenmadsprodukter p et uegnet klokkeslt , men jeg tror , at vi alle er interesserede i kvaliteten af disse produkter , og at vi vil holde en debat , der ogs er prget af kvalitet .
<P>
Jeg minder om , at da Kommissionen fremlagde sine fem ndringsforslag , var dens ml at modernisere to direktiver , som stammer fra 70 ' erne , og det ud fra flgende princip : At fastlgge de eneste vsentlige krav , som er ndvendige for at sikre den frie bevgelighed af de omhandlede produkter , i dette tilflde sukker , honning , frugtsaft , marmelade , frugtgel og konserveret helt eller delvis inddampet mlk .
Dette er bestemt et prisvrdigt ml , for s vidt som forbrugernes interesser bliver taget ordentligt i betragtning .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er af den opfattelse , at det er ndvendigt med nogle vsentlige forbedringer af Kommissionens forslag .
Vi gr i den forbindelse ud fra to principper : Dels skal man indfre en effektiv forbedring af produkternes kvalitet , og dels har forbrugernes ret til at f en korrekt information , det vil sige , at man skal undg enhver uklarhed med hensyn til produkternes betegnelse , og at man skal indfre en tydelig mrkning .
<P>
Jeg vil stte fingeren p nogle af teksternes mangler og svagheder , som har givet anledning til nogle ndringsforslag , der i stor udstrkning er blevet godkendt af udvalgets medlemmer , mens betnkningen i sin helhed er blevet enstemmigt vedtaget .
<P>
Den frste bemrkning drejer sig om informationen .
Ligesom det var tilfldet med chokoladen , s str vi med hensyn til frugtsaft og konserveret mlk over for nogle forskellige nationale lovgivninger , navnlig hvad angr den mulige tilstning af vitaminer .
Eftersom disse lovgivninger er forskellige - og eftersom de iflge Kommissionens forslag skal blive ved med at vre det - s vil forbrugerne i hver medlemsstat potentielt kunne st over for to typer produkter , der afviger let fra hinanden , men som er mrket p samme mde , eller som i hvert fald hedder det samme .
Vi mener , at det er uacceptabelt , og at man br ndre betegnelsen en smule , idet man tilfjer adjektivet " vitaminberiget  , nr dette er tilfldet .
<P>
Den anden bemrkning drejer sig om kvaliteten af produkterne .
Der er en rkke mangler i teksterne , navnlig med hensyn til sukker .
Man m tage hjde for den tekniske udvikling , der gr det muligt at mindske residualindholdet af svovldioxid , som er et element , der absolut ikke er nskeligt i sukker .
Man kan sledes stte indholdet ned fra 15 til 10 mikrogram pr. kilo , hvilket fabrikanterne i vrigt bekrfter .
Denne anden bemrkning angr ogs frugtsaft .
Som De ved , kan denne enten vre fremstillet uden brug af koncentrat eller ved , at der tilsttes vand til et koncentrat .
I sidstnvnte tilflde er det vigtigt , at man klart kodificerer kvaliteten af det vand , som man tilstter for at f det endelige produkt , det vil sige " frugtsaft fremstillet af koncentrat  . Dette er ikke er tilfldet i forslaget .
Et ndringsforslag fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse tager sigte p at afhjlpe denne mangel .
Med hensyn til muligheden for at tilstte sukker til frugtsaft kan man i vrigt undre sig over , at der ikke angives nogen grnsevrdi i forslaget .
Derfor foreslr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse at faststte en grnsevrdi , som helt enkelt gr ud p ikke at overstige det sukkerindhold , der forekommer naturligt i frugtsaft .
<P>
Endelig vil jeg fremhve et mere vsentligt punkt , for det drejer sig her om en debat , der allerede har optaget sindene i dette Parlament flere gange , nemlig honningsprgsmlet .
I januar 1995 fremsatte fru Lulling i sin betnkning om kvaliteten af honning og det store problem med importeret honning en rkke krav , der blev enstemmigt vedtaget af Parlamentet .

Jeg minder om , at halvdelen af den honning , der indtages i Europa , er importeret honning , der sledes kommer fra lande uden for Den Europiske Union , og hvis kvalitet absolut ikke er garanteret .
<P>
Vi mener derfor , at det for den importerede honnings vedkommende er ndvendigt med en mrkningsforpligtelse , og at mrkning ikke blot skal vre en mulighed , som man giver medlemsstaterne .
I den forbindelse har vi derfor indgivet et ndringsforslag , hvoraf det fremgr , at oprindelseslandet skal vre anfrt .
Vi mener i vrigt , at det er p tide at fastlgge en ordentlig analysemetode for honning , da man stadig ikke har en sdan . Endelig mener vi ogs , at man br afskaffe det lidt for fornemme udtryk " bagerhonning  , nr det drejer sig om et produkt , som faktisk er denatureret honning , og som det ville vre mere relevant at kalde for " industrihonning  .
Dette var de vigtigste ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren to sprgsml .
For det frste , hvad mener han om de ndringsforslag , som jeg anser for at vre de vsentligste , nemlig ndringsforslag 19 og 28 om honning og ndringsforslag 42 om frugtsaft ?
For det andet , hvad er hans holdning til det foreslede juridiske grundlag , nr han tager i betragtning , at flere af vores kolleger fra PPE har indgivet nogle ndringsforslag med det forml at ndre grundlaget , idet man gr over til artikel 100 A ?
Personligt er jeg tilfreds med denne ndring , men alle de oplysninger , som vi har fet indtil nu , tyder p , at denne ndring mder meget stor modstand hos Kommissionen .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg give ordfreren en kompliment for hans , ja , hvad skal jeg kalde det , femdobbelte betnkning , og jeg vil nske kommissren godt nytr .
Vi ville gerne have nsket ham gldelig jul i anledning af chokoladeforhandlingen , men dengang var vi ikke s heldige at mdes med ham .
Med nogen forsinkelse , godt nytr .
<P>
Ordfreren har egentlig belyst de vigtigste ndringsforslag meget grundigt .
Jeg vil ogs gerne stille et sprgsml til kommissren i forbindelse med retsgrundlaget .
Vi var i vores gruppe lidt forundrede , fru Schleicher , over , at disse ndringsforslag er kommet i forbindelse med behandlingen i plenarforsamlingen .
Men vr bare rolig : Vi er naturligvis ikke p forhnd imod disse ndringsforslag , men vi har alligevel et sprgsml , for denne sag er behandlet grundigt af Retsudvalget og af Parlamentets juridiske tjeneste .
Begge er net til den konklusion , at det korrekte retsgrundlag i disse fem tilflde , som vi i dag behandler , br vre artikel 43 .
Vi gr enten som individuelle parlamentsmedlemmer , i parlamentsudvalget eller i Parlamentet naturligvis altid ind for en procedure , som er underkastet proceduren med flles beslutningstagning , fordi Parlamentets rettigheder s naturligvis er meget bedre sikret , og fordi vi er af den opfattelse , at vi som den eneste demokratisk valgte institution er tttere p forbrugerne og sledes er bedre placeret , tror vi , til at forsvare disse forbrugeres interesser .
P den anden side m vi ogs vre lidt rlige .
Vi m srge for , at et sdant ndringsforslag , hvis vi vil gennemtvinge det , naturligvis ogs er grundigt juridisk underbygget , for ellers er vi mske i gang med en paradeforestilling , og s narrer vi mske ogs os selv .
<P>
Jeg har indtryk af , fru Schleicher , hr. ordfrer og andre kolleger , at problemet egentlig ikke er , om vi skal anvende artikel 43 eller artikel 100A .
Problemet er , at artikel 43 ikke er underkastet proceduren for flles beslutningstagning , og desvrre har Amsterdam-traktaten ikke givet os nogen lsning herp .
Ikke desto mindre vil vi ikke fordmme disse ndringsforslag .
Hvis vi flger Dem et stykke hen ad vejen , s vil vi gerne af kommissren have en juridisk underbygget reaktion p ndringsforslagene fra kollegerne fra PPE-Gruppen .
<P>
Jeg har en rkke andre bemrkninger med hensyn til ndringsforslagene , ordfreren har meget udfrligt begrundet dem alle sammen .
Hvis man ser p pakken for de fem produkter , er det egentlig ndringsforslag , som alle sammen er inspireret af en overordentlig stor omsorg for forbrugerne , beskyttelse af forbrugerne og information af disse forbrugere .
Parlamentet er benbart ikke uenigt derom .
Nr det drejer sig om honningprodukters oprindelse , synes vi , at det absolut skal mrkes tydeligt .
Hvis der skal tilsttes vitaminer til produkter , synes vi , at det absolut skal mrkes tydeligt .
Samhrigheden her i Parlamentet str i skarp kontrast til mangelen p samhrighed , nr det drejer sig om chokolade .
Her kan vi ikke informere forbrugerne nok .
Nr det drejer sig om chokolade , er Parlamentet pludselig overordentlig beskedent .
Jeg vil dog blive i nytrsstemningen og slutte med at sige , at vi i landet , der flyder med mlk og honning , alle sammen er meget enige , men i det jeblik , vi diskuterer chokolade , bliver vi pludselig noget bitre .
<P>
Hr . Graenitz vil om lidt begrunde ndringsforslagene vedrrende honning yderligere , og jeg tror i vrigt , at vi med stor overensstemmelse og med stor enighed kan stemme for alle ndringsforslagene .
De betyder fremskridt .
Lad os nu hbe , at Kommissionen foruden ndringsforslagene omkring retsgrundlaget ogs vil kunne godkende de andre ndringsforslag .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , Lannoye-betnkningen blev vedtaget i udvalget med stort flertal , og de ndringsforslag , der er stillet , stttes af vores gruppe . Hr .
De Coene , De kritiserede lidt , hvor ulogisk man af og til er . Jeg tror , det ligger i menneskets natur , at det ikke altid er logisk .
Alligevel synes jeg , vi br forsge at bre os logisk ad .
Derfor rejser der sig for mig et grundlggende problem , som vi igen og igen - og i den sidste tid i stigende grad - str over for , nemlig problemet om retsgrundlaget .
<P>
Artikel 43 lgges normalt til grund for direktivforslag , som omhandler fremstilling og markedsfring af landbrugsprodukter , sledes som det ogs er anfrt i bilag II til EF-traktaten , den vedrrer alts gennemfrelsen af den flles landbrugspolitiks ml .
Eller artikel 100 A , proceduren med flles beslutningstagning .
Dette retsgrundlag anvendes med henblik p indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser , der vedrrer det indre markeds oprettelse og funktion , det vil sige harmonisering .
<P>
Harmoniseringsdirektiverne skal sikre de omhandlede produkters frie bevgelighed .
Det kommissionsforslag , som ligger til grund for Lannoye-betnkningen , vedrrer fem produkter , nemlig sukker , honning , frugtsaft , mlk og marmelade .
Alle produkter er varer , der allerede er be- og forarbejdede rstoffer , som alle er landbrugsprodukter .
Selv for mlkens vedkommende drejer det sig om delvis eller helt inddampet mlk .
<P>
Kommissionen har valgt artikel 43 som retsgrundlag .
Vi anser artikel 100 A for at vre det rigtige retsgrundlag , selvom det tidligere altid har vret gjort anderledes .
Men ogs inden for retspraksis gr udviklingen videre , ikke mindst p grund af ndringen af traktaterne og desvrre ogs p grund af aktuelle begivenheder .
Som flge af BSE-krisen lovede Kommissionen , at for fremtiden skulle alle retsakter med relation til levnedsmiddelret og sundhedspolitik hvile p artikel 100 A i EF-traktaten .
Ikke mindst indeholder kommissionsforslaget om sukker , honning , frugtsaft , mlk og marmelade ogs bestemmelser om forbruger- og sundhedsbeskyttelse , f.eks. om mrkning , restindhold af svovldioxid i sukker , emballage , indhold af aromastoffer og vitaminer , kvaliteten af det vand , der bruges til frugtsaft , grnsevrdier for nitrater , natrium , kalcium etc . , det vil sige bestemmelser om mrkning af frugtsaft , mlkeprodukter og marmelade , der er vitaminberiget .
<P>
Al levnedsmiddelret i Fllesskabet afvikles i mellemtiden via artikel 100 A i EF-traktaten .
Derfor gr vi varmt ind for artikel 100 A som det rigtige retsgrundlag for dette kommissionsforslag , og jeg vil gerne endnu en gang sprge Dem , hr . Bangemann , som Kommissionens reprsentant , om De vil sttte dette forslag fra Europa-Parlamentet .
Ellers meddeler jeg , at jeg vil anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , hvis Kommissionen endnu ikke er s vidt .
Vi str nu i praksis i processen i henhold til artikel 43 , og ndres det , er der virkelig ogs brug for et lfte .
Vi kan ikke bare lade det ske og s afvente , hvad der kommer .
Det er , hvad vi har p hjerte , og jeg hber , at Kommissionen ikke kun omhyggeligt overvejer det , men p dette omrde mske ogs er konsekvent , alts logisk .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at gratulere Lannoye med et godt produkt .
Dette med fdevarer er ikke s enkelt .
I forslaget fra Kommissionen siges det , at man skal forenkle direktiverne , men enkelheden str ofte i modstning til sikkerheden .
Vi ved , at nr markedet for alle varer , men isr for fdevarer , vokser , vil det sige , at fdevarer transporteres stadig lngere vk fra produktionsstedet . Det er jo tanken i EU og tanken om en fri markedskonomi , at det skal vre muligt .
S sker der imidlertid ogs noget andet , nemlig at den direkte information , som i gamle dage var knyttet til den , som solgte fdevarer , den , som producerede fdevarer , forsvinder .
I stedet kber vi noget , som vi ikke ved , hvad er , hvis der ikke str , hvad det er .
Derfor tror jeg , at man skal finde en afvejning mellem enkelheden og sikkerheden , som ligger nrmere p sikkerhedsaspektet end det forslag , som Kommissionen har fremlagt .
Hvis man afholder sig fra det , s risikerer man , at forbrugeren ikke fr tilstrkkelig information .
<P>
Jeg vil ogs fremhve noget , der str i et af ndringsforslagene , nemlig at de samme regler skal glde uafhngigt af , om et produkt er fremstillet i eller uden for EU , ikke mindst med tanke p den foregende debat , vi havde her i salen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at understrege et principielt , utroligt vigtigt indslag i betnkningen om disse fdevaredirektiver , hvor ordfreren giver Kommissionen en velfortjent lektie .
Det drejer sig om to punkter med principielt samme indhold , hvor Kommissionen vil fastsl , at medlemsstaterne  for at undg at der opstr nye hindringer for de frie varebevgelser , br afholde sig fra at vedtage bestemmelser , der er mere detaljerede  .
Lannoye vil derimod give medlemsstaterne ret til at vedtage eller beholde mere detaljerede bestemmelser .
Iflge Lannoye krves det alts ikke , at Kommissionen skal godkende sdanne strengere regler .
Der krves heller ikke en rkke andre begrnsninger i modstning til det , der str i unionstraktatens artikel 100a.4 , som jo i sin nye udformning iflge Amsterdam-traktaten ved en rkke indskrnkninger helt har mistet sin karakter af skaldt miljgaranti og er krympet til en slags indskrnket dispensationsmulighed .
Men i Lannoyebetnkningen formuleres alts nu noget , der begynder at ligne en milj- og sundhedsgaranti , det vil sige en rettighed , og ikke bare en mulighed , for de enkelte medlemsstater til at g foran , nr det glder om at skrpe det regelst , som tager sigte p at beskytte sundhed , milj og forbrugernes interesser .
<P>
Jeg har villet understrege dette , da det er s vigtigt .
Jeg hber , at dette vigtige princip ogs vil f et gennembrud i andre EU-bestemmelser .
Det er ganske vist motiveret med visse flles minimumsnormer , men at man af hensyn til den frie bevgelighed skulle forbyde medlemsstaterne at g foran og vedtage endnu bedre bestemmelser er et udslag af EU ' s vrste sider .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil godkende betnkningen , og at den ogs vil f genklang i EU ' s officielle politik .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">

Hr. formand , blandt disse fem vertikale direktiver vedrrende en hel rkke morgenmadsprodukter , som vores ordfrer sagde , vil jeg gerne fremhve det om honning , ikke blot fordi Frankrig med 25.000 tons er den strste producent inden for Det Europiske Fllesskab , eller fordi der er nsten 80.000 bistader i mit Languedoc , men ogs fordi man skal have smagt honning fra rosmarinhederne , honning med timian fra Larzac-hjsletten , lynghonning , honning med forskelig smag , hindbrhonning eller mlkebttehonning , honning fra Provence , fra Alpilles-omrdet , fra Grkenland eller fra Spanien , som smager af bistdernes flytning fra et sted til et andet , for at kunne forst , hvor meget den slags honning afviger fra den maoistiske honning , denne glukose-honning , der smager af sveden fra Gulag-slaverne eller af trerne over folkedrabet og det store tilbageskridt .


<P>
Vi m derfor beskytte os mod den illoyale import uden toldafgifter fra Kina , stlandene , Mexico og Canada , og mod den illoyale konkurrence fra den kunstige honning fremstillet af majs eller sirup .
Vi m have en garantimrkat for " egnshonning  .
Et produkt , hvis sammenstning er magisk , og som bestr af blomsternektar og af nektar fra asters , der er godt for helbredet .
Og denne honning skal mrkes med oprindelseslandet .
Hr. formand , vi m beskytte honningen , fordi den er et landbrugsprodukt og ikke et element i det indre marked , og det uanset debatten om artikel 43 eller artikel 100 A . Vi m beskytte vores biavlere ved at give dem et stttebelb pr. bistade , et stttebelb for kvaliteten og et stttebelb for den tjeneste , de gr bestvningen og samfundet .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at vi igen vil f det flertal , som vi havde i 1995 , fra biernes store parti .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har i de sidste mneder drftet levnedsmiddellovgivning med mange mennesker fra de mest forskellige omrder og medlemslande , og jeg har ikke fundet nogen , der kunne forst , hvorfor cikorieekstrakter skal have et andet retsgrundlag i en vertikal lovgivning end marmelade , frugtsaft eller visse former for sukker .
Derfor mener jeg ogs , at vi bliver ndt til at drfte sprgsmlet om retsgrundlaget langt mere indgende end bare at sige : Der er tale om produkter , der er fremstillet p basis af landbrugsprodukter .
Der er forarbejdning , og der er endvidere en overregional betydning , som i sidste instans ogs er prget af debatten om tilstning af vitaminer , sledes som den er blevet frt i udvalget og sledes som den - efter min mening - skal fres langt mere indgende i Kommissionen .
<P>
Jeg mener ikke , vi kan tillade , at der uden en reel information af forbrugerne tilsttes vitaminer til frugtsaft eller til mlkeprodukter eller mske tillige til syltetj og marmelade , eller at bestemmelserne derom er forskellige fra medlemsland til medlemsland , da det bestemt ikke p nogen mde har noget at gre med regionale sdvaner eller med lokale levnedsmidler .
<P>
Angende honning vil jeg gerne have tilfrt debatten et par punkter mere .
P den ene side er det vigtigt altid at holde sig for je , at honning er et naturligt levnedsmiddel og at derfor ikke blot analysen skal vre den samme i hele Unionen , men at vi i loven fr en bemrkning om , at honning bestr af mere end blot forskellige former for sukker , hovedsagelig glukose og fruktose .
Med de to former for sukker ville man kunne fremstille en forfalskning af honning , og s har vi ikke den honning , som biavlerne giver os fra bierne .
Biavlernes arbejde skal der lgges srlig vgt p i Unionen , fordi det ikke kun drejer sig om honningproduktionen , men ogs om - og jeg tror , at ogs fru Lulling vil komme ind p sprgsmlet - at biavlerne yder en vrdifuld hjlp til at bevare naturen og f avlet den frugt , vi jo s gerne vil have til frugtsaft og marmelade , fordi det ikke ville kunne lade sig gre uden bierne .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , Det Europiske Fllesskab finansierer dyre annoncer over to sider i ugeblade , hvor der reklameres for kvalitetshonning med oprindelsesbetegnelse fra medlemsstaterne , og det sker med flgende sprgsml : " Nyder De honning med lige s stor respekt som Sankt Ambrosius ?
 Den hellige Ambrosius er biavlernes skytshelgen , for han var en stor ynder af honning , som rkebiskop begejstret for det flittige virke i bisamfundene , som han lod sig inspirere af i organisationen af de talrige klostre i sit bispedmme .
<P>
Desvrre har Kommissionen i det forslag , den her har forelagt os om forenkling af direktivet om honning , ikke rettet sig efter det , som den med mange penge rder forbrugerne til i sine annoncer p glittet papir . Hr .
Bangemann , sdan ser det ud : I Deres forslag savner vi den ndvendige respekt for naturproduktet honning .
Jeg er miljudvalget og dets ordfrer , hr . Lannoye , taknemmelig for , at han i sin betnkning har medtaget de talrige ndringsforslag , som jeg stillede i landbrugsudvalget .
Det drejer sig jo frst og fremmest om , at landbrugsproduktet honning af hj kvalitet , som produceres i vores medlemsstater , beskyttes i forhold til den billige importhonning af drligere kvalitet , hvorfor det absolut og obligatorisk skal anfres p etiketten , om produktet er fremstillet i Fllesskabet eller i et tredjeland .
Desvrre er der allerede i forskellige medlemsstater op til 80 % forfalsket honning p markedet , hvorfor i vrigt filtrering af honning , som delgger de genetiske fingeraftryk , s den regionale oprindelse ikke mere kan fastsls , absolut skal forbydes .
Vi skal ikke lytte til dem , der er lobbyister for de firmaer , der fylder honning p glas , men til biavlerne og dermed sikre , at ikke frre , men s mange flere biavlere som muligt stadig er rede til at fremstille honning af hj kvalitet trods de langt hjere omkostninger .
Dermed skal det naturligvis ogs sikres , hvilket jeg har prdiket igen og igen i mine betnkninger om situationen for biavlen i Europa , at der fortsat vil vre bier nok i Den Europiske Union til med deres bestvning at bevare mere end 80.000 forskellige plantearter .
<P>
Men jeg vil lige have med , at jeg absolut lgger vgt p , at vores ndringsforslag accepteres .
De gr ud p , at ved oprindelsen er det ikke honning , der er ment , men hovedsagelig overensstemmelse med kvalitetsstandarderne .
Jeg har ikke mere taletid nu og vil derfor sige resten i min stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , hver gang , vi i Europa-Parlamentet drfter bestemmelser om levnedsmidler , rejser sig det sprgsml , hvilke kompromiser vi skal indg .
Det glder nok ogs for de nationale parlamenter .
Det er mit indtryk , at vi har glemt noget , nemlig at tnke p , at menneskeheden i rtusinder har klaret sig uden kemiske tilstningsstoffer og kosttilskud .
Jeg mener , og det viser debatten her ogs , at vi har mistet noget , nemlig respekten for fdevarerne .
Jeg tnker her isr p den gentekniske manipulation , hvor vi igen og igen tror , at vi skal spille Vorherre selv .
<P>
Et andet aspekt er , at levnedsmiddelproduktionen , navnlig produktionen af levnedsmidler af hj og hjeste kvalitet , er et sprgsml om arbejdspladser , ikke kun i landbruget , men ogs i handelen .
Det glder isr for decentralt beliggende regioner med kun f turister .
Af den grund er det vigtigt , at medlemsstaterne fr mulighed for gennem egne betegnelser at tage hensyn til de forskellige regioner og anvende en selvstndig hjere kvalitetsstandard end den generelle europiske , som direktivet faststter .
<P>
Det skal vre en selvflge , at forbrugeren entydigt kan orientere sig om alle tilstningsstoffer samt om den geografiske oprindelse , og det skal vre deklareret , s det kan kontrolleres .
Det skylder vi ikke kun forbrugerne , men ogs de producenter , som satser p fremstilling af kvalitetsprodukter , som i sagens natur er noget dyrere end masseprodukterne .
<SPEAKER ID=152 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg kan bedst takke ordfreren ved at flge hans opfordring og udtale mig om de forskellige ndringsforslag , for sagen er s teknisk , at det nok ikke er godt , hvis man gr ind p de filosofiske overvejelser , der ogs er blevet fremfrt under debatten .
<P>
Hvad visse former for sukker angr , skal der med ndringsforslag 1 og 4 p ny indfres bestemmelser om udbuddet af frdigpakkede varer .
Disse forslag kan vi ikke acceptere af samme grund som den , der fik os til at forkaste dem under drftelsen af forslaget om kaffe og cikorieekstrakter .
For kort tid siden beskftigede De Dem i forligsproceduren med direktivet om angivelse af pris pr. mleenhed .
Dette direktiv kan ogs anvendes p sukker , s bestemmelser om udbuddet af frdigpakkede varer ikke mere er ndvendige , da forbrugeren jo fr prisen oplyst pr. mleenhed .
<P>
Ved hjlp af ndringsforslag 7 og 8 skal restindholdet af svovldioxid i trstoffet af visse former for sukker sttes ned fra 15 mg / kg til 10 mg / kg .
Her er der sat institutionelle grnser for os , idet den af Kommissionen foreslede vrdi p 15 mg er i overensstemmelse med den vrdi , der er fastsat i det generelle direktiv om tilstningsstoffer , der bygger p artikel 100 A og alts er kommet i stand ved flles beslutningstagning .
Fru Schleicher husker det sikkert , og da hun selv har stemt for forslaget , vil hun sikkert nu hilse min redegrelse med begejstring .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 10 om de metoder , der anvendes til analyse af sukker , er vi enig med Dem i , at de nuvrende analysemetoder , der er fra 1969 , er forldede og at der m findes en lsning , der tager hensyn til de nye metoder .
<P>
Nu kommer vi til forslaget om honning .
Det , fru Lulling sagde , ville bestemt fylde hr . Aigner , som hun sandsynligvis kan huske , med stor tilfredshed .
Deraf ser man , at der er kontinuitet i den parlamentariske reprsentation af de vigtigste interesser .
Det , hr . Aigner i revis fastholdt , har fru Lulling fremlagt endnu en gang .
<P>
( Tilrb fra fru Lulling ) Ja , det gjorde indtryk , hvad hun sagde .
Men jeg er ndt til at sige til Dem , at forslaget om honning hovedsagelig drejer sig om at faststte bestemmelser for markedsfring og mrkning af disse produkter .
Mlet er ikke at faststte bestemmelser om forhold , som vedrrer produktets kvalitet , eller at trffe foranstaltninger om sttte til biavlerne .
Det er en helt anden problematik , og den skal behandles i anden sammenhng .
<P>
Flere af de foreslede ndringer er enten af meget teknisk eller af redaktionel art . Det vil jeg ikke komme ind p .
Med ndringsforslag 19 tages imidlertid et grundlggende sprgsml op , som ogs fru Lulling fremlagde endnu en gang .
Det vedrrer den obligatoriske angivelse af honningens oprindelsesland uanset , om produktet er fremstillet i Fllesskabet eller i et tredjeland .
<P>
Dette ndringsforslag kan til dels accepteres principielt .
Honningens oprindelsesland kan vre en nyttig oplysning for forbrugeren .
Men obligatorisk angivelse af oprindelseslandet for honning , der kommer fra Fllesskabet , er ikke tilladt i henhold til Domstolens retspraksis .
Vi er naturligvis her ndt til at rette os efter , hvad Domstolen har sagt , da vi er et retssamfund , og det vil hr . Martinez sikkert ikke betvivle .
For vrigt gr jeg ind for , at honning fra departementet Les Deux-Svres omsider fr en korrekt oprindelsesbetegnelse , for det er den reneste honning , der overhovedet fs .
Jeg hber , at hr . Martinez ved , hvor Deux-Svres ligger .
<P>
Allerede i direktivet fra 1976 blev der netop af den grund ikke indfrt bestemmelser om denne angivelse .
Hvad angr angivelse af oprindelseslandet for honning fra tredjelande , kan Kommissionen g ind for , at den tilfjes . Det kan vi gre .
Vi bliver naturligvis ndt til at gre det sdan , at vi ikke kommer i konflikt med internationale forpligtelser , men det er muligt .
<P>
S gr vi over til marmeladerne - ndringsforslag 55 om mrkning af marmelader , som er fremstillet af frugter , der er behandlet med svovl .
Denne oplysning kan vre nyttig for forbrugeren .
Derfor kan vi acceptere ndringsforslaget i lighed med 53 , 64 , 65 , 67 og 68 , men derimod ikke 62 .
<P>
S kommer vi til det virkelig vigtige sprgsml om retsgrundlaget . Jeg har stor forstelse for Parlamentets holdning .
Fru Schleicher gjorde endnu en gang opmrksom p kommissionsformandens principielle erklring . Overalt , hvor vi ret beset skal overbevise offentligheden , er Parlamentets medvirken en selvflge og tillige en fornuftig og rigtig metode .
Men her str vi ikke frit . Jeg str ikke frit .
Jeg har som sagt stor forstelse derfor . Men den samlede Kommission har efter at have drftet dette sprgsml valgt artikel 43 som retsgrundlag , og det er ikke uden grund .
<P>

Jeg henviser til Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Jeg ved ikke , om De har tillid til det , fru Schleicher , men nok mere end til Kommissionen .

Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har korrekt henvist til Domstolens retspraksis - og den er heller ikke sat ud af kraft af Amsterdamtraktaten - hvoraf det helt klart fremgr , at nr det drejer sig om landbrugsprodukter fra bilag II i traktaten og nr det drejer sig om markedsfringsforhold , skal artikel 43 anvendes .
<P>
Det har hele tiden vret Domstolens retspraksis , og derfor har Kommissionen valgt denne juridiske bestemmelse , dette retsgrundlag .
Det str naturligvis Parlamentet frit for , hvis det mener , at dette sprgsml er s vigtigt , at henvise sagen til fornyet udvalgsbehandling .
Men s m jeg gre Dem opmrksom p , fru Schleicher , at dermed lser De ikke problemet , tvrtimod ! Alle de forbedringer , vi har foreslet , vil s ikke blive gennemfrt .
Men det er s det ansvar , De selv m ptage Dem .
Jeg kan desvrre ikke fritage Dem for dette ansvar .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0001 / 98 ) .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 44 .
<P>
Sprgsml nr . 45 af Clive Needle ( H-0988 / 97 ) :
<P>
Om : Sttte til HIV / AIDS-terapi i udviklingslandene
<P>
Kan Kommissionen gre rede for sin holdning til det forslag , som sundhedsministeren fra en af medlemsstaterne fremsatte for nylig p en konference i Cte d ' Ivoire i december 1997 om at oprette en fond for lgemidler til HIV-positive og personer med AIDS i udviklingslandene ?
<P>
Er Kommissionen ikke enig i , at et sdant politisk fashionabelt , men potentielt katastrofalt forslag ikke hrer hjemme i EU ' s udmrkede retningslinjer for HIV / AIDS-politikken i udviklingslandene , som Europa-Parlamentet for nylig fik forelagt af kommissr Pinheiro ?
<P>
Kan Kommissionen forsikre medlemmerne om , at man ikke vil overveje at yde EU-sttte til denne ordning , fr der er foretaget en tilbundsgende analyse af konsekvenserne heraf , samt at resultaterne af en sdan analyse vil blive forelagt for Europa-Parlamentet ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , tillad mig venligst , fr jeg tager ordet for at besvare sprgsmlet her frste gang jeg indfinder mig i Parlamentet i 1998 , at nske alle medlemmerne et r fuldt af succes .
<P>
De nylige forslag fra en medlemsstat p konferencen i Abidjan om AIDS i december 1997 om at skabe en fond til forbedret adgang til behandling for personer smittet med HIV-virus i udviklingslandene har udlst en debat om et reelt problem .
Der er faktisk for tiden en indlysende ulighed mellem behandlingen af de AIDS-syge i landene mod nord , hvor man rder over antiretrovir-medicin , og den ekstreme modstning i landene mod syd , hvor flertallet af de syge ikke har adgang til basale sundhedstjenester .
Skabelsen af en sdan fond rejser imidlertid en rkke meget vigtige sprgsml , som det er ndvendigt at besvare .
<P>
P baggrund af en anmodning fra Det Europiske Rd i Luxembourg i december vil Kommissionen undersge mulighederne for at skabe en terapeutisk solidaritetsfond under UNAIDS og med henblik p kampen mod AIDS i udviklingslandene .
Resultaterne af denne undersgelse skal uddybe de forskellige mulige scenarier og de respektive konsekvenser , svel p det etiske og lighedsmssige plan som p det tekniske , konomiske og finansielle plan .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at resultaterne af denne undersgelse vil blive meddelt Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg kan tilfje , at skabelsen af sdan en fond efter min opfattelse rejser tre fundamentale sprgsml .
Det frste vedrrer omfanget af og adgangen til denne fond p baggrund af prisen for et rs triterapeutisk behandling , som man beregner til mellem ti og tyve tusind dollars .
Udvlgelsen af de syge rejser uundgeligt etiske problemer og problemer med hensyn til ikke-forskelsbehandling af de AIDS-smittede .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer mulighederne for adgang til behandling , da der eksisterer en reel fare for at skabe et parallelsystem orienteret udelukkende mod de AIDS-syge , hvilket p n gang ville vre bde ineffektivt og omkostningskrvende og eventuelt til skade for andre syge med malaria , tuberkulose , mslinger osv .
<P>
Det tredje sprgsml , der skal besvares , er det forhold , at antiretrovir-medicinens effekt endnu ikke er fuldstndig bevist .
Derudover er de for antiretrovirbehandlingen ndvendige ledsagende omstndigheder endnu ikke til stede i strsteparten af de afrikanske lande , s som laboratoriefaciliteter og tilstrkkeligt lge- og sygeplejeuddannet personale .
<P>
Af alle disse rsager , hr. formand , rede medlemmer , afventer vi med en vis forsigtighed den undersgelse , som Kommissionen vil stte i gang , og dennes konklusioner .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Mange tak , hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr .
Pinheiro og nske jer begge et godt nytr . Jeg nsker ogs at takke kommissren for et udmrket og fyldigt svar .
Mange ikke-statslige organisationer samt adskillige medlemmer og mange af os her i Parlamentet vil blive delvist beroliget over Deres svar vedrrende undersgelsen .
Vi ser frem til , at rapporten kommer tilbage til Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at De har ret i at vre forsigtig med sdanne pludselige initiativer , uanset hvor berettigede eller velmente de er , og uanset at vi alle kender til problemernes store omfang .
Jeg vil blot gerne stille et kort sprgsml : Er De enig i , at det ikke er et sprgsml om , hvorvidt folk i udviklingslandene skal have samme adgang til HIV / AIDSbehandling som folk i industrilandene - alle er enige om , at det er ndvendigt - men om , hvordan man nr dette ml ?
I jeblikket kan den vertikale fremgangsmde til fordel for folk med AIDS , som en af medlemsstaterne foreslr , bringe de eksisterende offentlige sundhedssystemer i fare gennem oprettelse af parallelle systemer .
Det vil sandsynligvis vre til gavn for de udviklede multinationale farmaceutiske virksomheder og ndre fokus fra forebyggelse til behandling .
Tror De , at denne undersgelse vil give os et klart svart herp ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Jeg vil blot understrege , at Kommissionen i almindelighed altid med hensyn til sundhedssektoren eller sundhedssystemet i udviklingslandene strber efter det , vi kalder en horisontal tilgang .
Vi sger at forstrke selve systemet og uddannelsen af lger og andet behandlingspersonale , vi prver p at udvikle en strm af lgemidler baseret p ejerskab i landet og s videre .
HIV / AIDS er mske den eneste undtagelse for denne fremgangsmde , primrt p grund af sammenhngen med bestemte former for adfrd .
En undersgelse foretaget for nylig af Kommissionen , De Forenede Nationer og Verdensbanken afslrede en klar sammenhng mellem seksuelt overfrte sygdomme og overfrsel af HIV-virus .
Det betyder , at uddannelse og prvention mske er den bedste mde at sge at begrnse forekomsten af sygdommen p , i hvert fald i Afrika .
<P>
Af alle disse grunde hber vi p , at den undersgelse , som Kommissionen vil foretage sammen med eksperter fra medlemsstaterne og andre lande , der mtte nske at hjlpe os , vil vre en stor hjlp enten ved udformningen af en ny strategi eller ved at bekrfte den strategi , vi hidtil har fulgt .
En ting er sikker , hvis man tager hjde for de aktuelle udgifter p USD 10-20.000 til behandling af en patient , vil det , hvis jeg ikke tager meget fejl , betyde mere end USD 100 millioner om ret , blot til behandling , og det ligger naturligvis uden for vores formen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Tak , hr. kommissr , for Deres svar , og samtidig et godt nytr til Dem p de 11 arbejdssprog i Den Europiske Union .
For det frste vil jeg sige , at bde hr . Needle og jeg selv har stillet lignende sprgsml til Rdet , og at Rdet slog dem sammen .
Det er mrkeligt , at Kommissionen ikke har gjort det samme .
Jeg nsker imidlertid at sige noget om denne fond . Hr. kommissr , hvis man skulle oprette en sdan fond , ville det s vre med nye midler ?
For hvis ikke det er nye midler , s er det vanskeligt at forestille sig , hvordan den skulle kunne fungere uden at fortrnge andre lige s vigtige projekter .
Jeg vil bestemt se frem til undersgelsen , og jeg hber , at dette punkt vil blive taget op .
Kan De sige mig , om en sdan fond vil blive oprettet med nye midler ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
S vidt jeg ved , vil de nye midler komme fra medlemsstaterne , da Kommissionens budget er veldefineret , og medmindre medlemmerne af Europa-Parlamentet beslutter , at vi skal have ekstra midler , s vil der ikke vre nye midler til rdighed .
Under alle omstndigheder tyder svarene fra de politiske ledere i medlemsstaterne p , at de er villige til at skyde nye midler ind i denne fond .
P nuvrende tidspunkt er det imidlertid nok for tidligt at drage konklusioner om fondens oprettelse , strrelse og funktion .
Det forsgte jeg at sige i mit svar til hr . Needle .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af John Cushnahan ( H-1018 / 97 ) :
<P>
Om : Det flles marked
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnker Kommissionen med henblik p at sikre , at der ikke lngere sker indskrnkninger af det flles marked , p baggrund af Domstolens seneste bestemmelser mod den franske regering og den nylige blokade af udfrsel af oksekd fra engelske havne ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen vedtog den 18. november sidste r et forslag til en forordning fra Rdet , der faststter en interventionsmekanisme for Kommissionen til at fjerne visse begrnsninger i samhandelen .
Dette forslag var et svar p en anmodning fra Det Europiske Rd i Amsterdam i juni sidste r , der var indeholdt i dettes konklusioner om handlingsplanen for det indre marked .
<P>
Dette forslag besvarer ligeledes den bekymring , som det rede medlem udtrykker i sit sprgsml , hvad angr den opflgning , som Kommissionen agter at give p Domstolens kendelse af den 9. december i Kommissionens sag mod Frankrig .
Iflge den foreslede interventionsmekanisme vil Kommissionen gennem en beslutning bede den pgldende medlemsstat om at trffe de ndvendige og passende foranstaltninger til at gre en ende p en efter traktatens artikel 30 og 36 benbar , grov og uberettiget begrnsning af samhandelen , der alvorligt forstyrrer varernes fri bevgelighed i det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at med baggrund i de historiske erfaringer ville de mest reprsentative eksempler p en sdan situation f.eks. vre et ubegrundet forbud , nedlagt i utide , mod import af produkter fra andre medlemsstater , foranstaltninger , der indfrer eller genindfrer importformaliteter , f.eks. tilladelser eller tekniske undersgelser , destruktion af betydelige importmngder fra andre medlemsstater f.eks. p veje , i butikscentre eller lagerbygninger , eller standsning af produkter ved ikke at tillade adgang til eget territorium eller bevgelighed herp , f.eks. blokade af transportmidler ved grnserne , p motorvejene eller i lufthavnene .
<P>
Gennem en beslutning , hvis Rdet godkender denne forordning , har en intervention fra Kommissionen bindende virkning for , fr umiddelbart virkning for , den pgldende medlemsstats retsorden , hvilket gr det muligt for enkeltpersoner , der mtte fle sig krnket , umiddelbart at rejse sag for at hvde den ret , som de mtte fle bliver dem ngtet .
Dette er det svar , hr. formand , som jeg gerne vil give det rede medlem .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg vil gerne takke for kommissrens gode nsker ved at nske ham og hans kolleger , specielt min irske kollega , hr . Flynn , og Europa-Parlamentets formand et godt nytr .
<P>
Jeg tror , at kommissren vil give mig ret i , at Domstolens afgrelse mod den franske regering var en skelsttende afgrelse , der vil gre det lettere at flge den politik , der blev vedtaget p topmdet i Amsterdam .
Jeg vil gerne stille en rkke sprgsml herom .
For det frste , kan vi f en garanti for , at hvis der er sker yderligere forstyrrelser i forhold til det indre marked , s vil Kommissionen handle hurtigt for at sikre sig , at medlemsstaterne lever op til deres forpligtelser , s der ikke sker yderligere forstyrrelser i forhold til det indre marked ?
<P>
For det andet , hvad gjorde Kommissionen for at gre opmrksom p sine synspunkter over for den britiske regering vedrrende den nylige ulovlige blokade af britiske havne , der pvirkede irske landmnd , vognmnd og eksportrer ?
For det tredje , hvad vil Kommissionen gre for at sikre sig , at der ydes en erstatning til de irske landmnd , vognmnd og eksportrer , der led stor skade p grund af denne ulovlige handling ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Pinheiro">
Med hensyn til , om Kommissionen vil gre en hurtig indsats , s er det formlet med den forordning , vi foreslr .
Hvis vi skulle flge de traditionelle procedurer , s ville det tage s lang tid , at nogle levnedsmidler ville g fuldstndigt tabt .
Hvad angr tidligere begivenheder , s vil jeg gerne skelne mellem to situationer .
I den frste situation er der tale om en blokade , hvor medlemsstaten gr alt , hvad den kan , for at bringe den til ophr .
S er der ingen grund til , at Kommissionen skrider ind .
I den anden situation er der problemer med at opfylde betingelserne for det indre marked , fordi en regering ikke handler , eller p grund af en overlagt handling fra en regerings side .
Det er i den sidste situation , at Kommissionen skrider ind .
<P>
Hvad angr erstatning , s fremgr det implicit af det , jeg sagde , at der skal gives erstatning til privatpersoner , der fler , at deres varer er blevet delagt .
Hvis Rdet godkender vores forslag , s vil private interesser kunne f direkte medhold i retten , hvis der er truffet en afgrelse .
Det vil have direkte virkning i den pgldende medlemsstat .
Derfor afgres erstatningssprgsmlet ikke af Kommissionen , men af de kompetente myndigheder i en medlemsstat , og det er dem , der skal handle .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. kommissr , i mit land er der rejst et sprgsml om dette direktivforslag udarbejdet af Kommissionen , fordi det anses for at begrnse de ansattes frie strejkeret .
Her er ikke kun tale om , at det flles marked skal fungere perfekt , men ogs om en borgerrettighed , som i vores land betragtes som hellig , nemlig strejkeretten .
<P>
Jeg sprger Dem , hr. kommissr , om De er ude p at begrnse den frie strejkeret i skyggen af fllesmarkedets aktiviteter og agter De at gre det uden at kontakte fagforeningerne og ved at vre ligeglad med det skaldte trepartsforhandlingsprincip ?
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at ogs for Kommissionen , hr. parlamentsmedlem , er strejkeretten en umistelig rettighed , og at Kommissionen under ingen omstndigheder med begrundelse i det indre marked kan tillade sig at ndre p en af arbejdernes grundlggende rettigheder i en demokratisk stat .
Af denne grund kan jeg sige Dem helt klart , at strejkeretten under ingen omstndigheder pvirkes af denne forordning eller af andre lignende faktorer .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 47 af Nikitas Kaklamanis ( H-0977 / 97 ) :
<P>
Om : Blodtransfusion
<P>
I henhold til meddelelser i den europiske presse er der begrundede formodninger om , at Jacob-Creutzfeldt ' s sygdom , som rammer mennesker , overfres med blod og blodderivater .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om der i medlemsstaterne foretages kontrol af det blod , der anvendes til transfusion , og i givet fald i hvilke ?
<P>
Overvejer Kommissionen at stille et direkte forslag om obligatorisk kontrol af blod til transfusion i alle medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Flynn">
Fr jeg tager fat p sprgsmlet om Creutzfeldt-Jacobs sygdom vil jeg gerne informere det rede medlem om , at medlemsstaterne faktisk screener blod og plasma for en rkke smitstoffer .
En nylig undersgelse foretaget af Kommissionen om bestemmelser og praksis i EU ' s medlemsstater vedrrende egnetheden hos blod- og plasmadonorer og screening af deres donationer bekrfter , at alle medlemsstater foretager rutinemssig screening af antistoffer mod hepatitis C-virus , human immundefekt virus type I og II og overfladeantigenet til hepatitis B-virus .
<P>
Hvad angr den gede frygt for , at blod og blodprodukter kan overfre det stof , der forrsager Creutzfeldt-Jacobs sygdom , s skal der frst skelnes mellem klassisk eller sporadisk Creutzfeldt-Jacobs sygdom og den nye variant af denne sygdom ( nvCJD ) , der har vret tt forbundet med BSE .
De hidtidige undersgelser , specielt i Det Forenede Kongerige og USA , beviser ikke , at det stof , der forrsager klassisk eller sporadisk CJD , er overfrt til patienter via blod eller blodprodukter .
De relevante videnskabelige udvalg , specielt Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter , har informeret Kommissionen om , at der ikke er konkrete grunde til at tilbagekalde plasmaderivater eller stte dem i karantne .
Dette sprgsml vil imidlertid blive taget op med regelmssige mellemrum , alt afhngig af nye epidemiske oplysninger og videnskabelige vurderinger heraf .
<P>
Hvad angr nvCJD , s frygter man , at der kan vre en ny og ekstra risiko i form af blod og blodprodukter fra smittede bloddonorer .
P grund af disse bekymringer og som en ekstra beskyttelsesforanstaltning har Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter anbefalet , at man trkker partier af medicinalprodukter , der stammer fra plasma , tilbage fra markedet , hvis en bloddonor til dette parti efterflgende har fet stillet diagnosen nvCJD .
<P>
Medlemsstaterne er allerede i frd med at efterkomme denne anbefaling .
I Det Forenede Kongerige flger man ogs anbefalingerne fra Spongiform Encephalopathy Committee ( udvalget om spongiform encephalopati ) .
Endvidere er der i EU indfrt en hastig tilbagetrkningsprocedure for defekte produkter .
I Det Forenede Kongerige har man ivrksat en risikovurdering for at fastsl , om nvCJD kan overfres ved blodtransfusioner .
Denne vurdering foretages sidelbende med en vurdering af de operationelle og videnskabelige aspekter i forbindelse med indfrelsen af leukodepletering af hvide blodlegemer .
<P>
Hvad angr tvungen test af blod for nvCJD , s er jeg overbevist om , at det rede medlem er klar over , at der i jeblikket ikke findes nogen screeningprver .
Videnskabsfolk og industrien arbejder i jeblikket p at udvikle sdanne screeningprver og diagnostiske tests .
Det vil interessere medlemmerne af Europa-Parlamentet , at der den 15. januar afholdes en ad hoc-workshop om nvCJD for specialister under Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter .
Denne workshop , der vil samle eksperter p omrdet , vil fokusere p smittefarligheden for nvCJD og klassisk CJD , risikoen for overfrsel via blod og blodfraktioner , en gennemgang af det offentliggjorte og det igangvrende arbejde samt en identifikation af ndvendige nye undersgelser .
Der vil blive udarbejdet en rapport om mdet .
<P>
Kommissionen sger vejledning fra Den Videnskabelige Styringskomit og det videnskabelige udvalg for medicinske produkter , og den har allerede fremsat et forslag til Rdets henstilling om egnetheden af blod- og plasmadonorer og screening af donorblod i EU , hvorigennem man sger at skabe et krav om permanent udelukkelse af personer , der har haft CJD i familien .
<P>
I lyset af resultaterne af de igangvrende evalueringer og vurderinger samt de modtagne rd , vil Kommissionen overveje at foresl srlige foranstaltninger for nvCJD vedrrende blod og plasma som kildematerialer for lgemidler .
Hvad angr blod til transfusioner , findes der imidlertid ikke i jeblikket noget retsgrundlag , der kan danne grundlaget for bindende krav p fllesskabsplan .
Jeg hber , at den utilfredsstillende situation vil ndre sig ved ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten og specielt artikel 152 .
<P>
Jeg beklager , at jeg har talt s lnge , men dette er et meget flsomt og vigtigt emne .
Jeg ville gerne give s fyldestgrende et svar som muligt .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg nsker bde Dem og de to efter min mening sympatiske kommissrer , hr. de Silguy og hr . Flynn , et godt nytr .
Jeg nsker ogs , at begge de herrer og alle de europiske borgere m forblive ved godt helbred .
Men som De ved forudstter et godt helbred andet end gode nsker og forstter , nemlig konkrete foranstaltninger .
<P>
Jeg takker mange gange for svaret , hr. kommissr , det var meget fyldestgrende .
Jeg vil blot minde Dem om , at det , at AIDS overfres gennem blodet og ved blodtransfusioner i 1980 kun var en mistanke , man havde .
Dengang traf vi ikke de bindende forholdsregler , som vi skulle have gjort , det gjorde vi frst i 1983 .
Resultaterne af denne forsinkelse p tre r kender vi desvrre alle .
Det er nemlig noget lignende , jeg frygter i denne sag .
Og det siger jeg som lge : jeg foretrkker , selvom der kun findes mistanker , at vi nu trffer de ndvendige bindende forholdsregler , som mske vil vise sig overfldige i fremtiden , frem for at der sker det samme , som skete med AIDS , for s er det mildt sagt p tide at gre noget .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg takker for det rede medlems gode nsker til kommissren .
Jeg m sige , at ja , det er et sprgsml , som vi til alle tider vurderer .
Som De ved , er vi naturligvis helt bundet af de videnskabelige beviser , vi har adgang til p et givet tidspunkt .
Men vi overvejer bestemt forebyggende foranstaltninger , som ivrksttes i medlemsstaterne .
Vi taler her om donorerne , sprgsmlet om screening , vurdering og prvning samt sprgsmlet om forskning og diagnosetests .
Alt , der kan give anledning til bekymring , vurderes lbende , og det er baggrunden for det ganske srlige mde den 15. januar , hvor vi vil samle alle disse oplysninger , s vi bliver i stand til at trffe de ndvendige beslutninger p baggrund af anbefalingerne fra udvalget .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Ogs jeg vil gerne udtrykke , at jeg stter pris p det forslag , der foreligger p Rdets bord , og som kommissren henviste til .
Jeg har gjort mig bekendt med denne henstilling og forstr , at vi ved hjlp af den vil f et forbud mod , at personer , der lider af denne sygdom , giver blod .
<P>
Hvornr vurderer kommissren , at denne henstilling vil blive vedtaget af Rdet , og hvad blev der drftet ved Rdets mde i november , hvor dette sprgsml siges at vre blevet diskuteret ?
<P>
Endvidere vil jeg gerne vide , om Kommissionen har en vurdering af , hvor meget  risikoblod  , der har vret p det europiske marked , blod af den type , som man nu m trkke tilbage .
Er Kommissionen overbevist om , at alt  risikoblod  er trukket tilbage ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Tak fru Thors , jeg er glad for , at De sttter det mde , der skal finde sted den 15. januar i Udvalget for Farmaceutiske Specialiteters regi .
Det vil blive en meget vrdifuld workshop med deltagelse af eksperterne p omrdet , og man vil primrt fokusere p smittefarlighed , herunder cellevkst , i den nye variant og i klassisk CJD .
Jeg vil ogs sige , at ja , der findes utvivlsomt en vis mngde risikoblod .
Efter vores opfattelse er der tale om en meget begrnset mngde .
Kommissionen kan kun intervenere direkte over for lgemidler , der har fet EU ' s markedsfringstilladelse gennem den centrale procedure .
Hidtil er der ikke givet en sdan markedsfringstilladelse til lgemidler , der er udledt af blod eller plasma .
<P>
Situationen er anderledes for s vidt angr decentrale procedurer .
Her handler vi i henhold til artikel 12 i 75 / 3 / 90 / EF , iflge hvilken vi ved hjlp af komitologiproceduren kan foresl en beslutning om at trkke markedsfringstilladelsen tilbage , sledes at vi kan trkke produktet tilbage .
<P>
Hvad angr de nvnte produkter , som er inficeret med nvCJD , s har Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter diskuteret dette emne , og det har anbefalet en tilbagetrkning af de inficerede produkter , der stadig findes p hylderne .
Der er sket .
Kretjerne findes i form af den decentrale procedure , men der er endnu ikke udstedt krekort gennem den centrale procedure .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 48 af Sren Wibe ( H-0964 / 97 ) :
<P>
Om : Stabilitetspagtens krav om budgetbalance
<P>
Stabilitetspagten indeholder et krav om budgetbalance gennem hele konjunkturcyklen .
Er formlet med dette krav en reel eller en nominel balance ?
Har Kommissionen foretaget beregninger f.eks. af de beskftigelsesmssige konsekvenser af den reelle stramning af eftersprgslen , som de facto flger af et krav om en nominel finanspolitisk balance i de forskellige stater ?
Hr. de Silguy , som jeg nsker et godt 1998 , har ordet .
<SPEAKER ID=173 NAME="de Silguy">
Tak , hr. formand . Jeg vil benytte mig af denne lejlighed til for min del at nske Dem og Deres kolleger samt Deres familie et godt og lykkebringende nytr .
<P>
Kommissionen vil gerne takke hr . Wibe for at have givet den lejlighed til endnu en gang at komme nrmere ind p betydningen af vkst- og stabilitetspagten .
Vkst- og stabilitetspagten , der blev godkendt af Deres Parlament , er ikke andet end et udtryk for bestemmelserne i traktaten om Den Europiske Union , hverken mere eller mindre .
Man kan sige , at den bestr af de interne bestemmelser om euro-zonen .
Vkst- og stabilitetspagten , der blev vedtaget af samtlige medlemsstater , har det forml at sikre en velfungerende konomisk og Monetr Union , idet den fastlgger de nrmere praktiske vilkr i artikel 103 og artikel 104C i traktaten .
Jeg vil tilfje , at den ogs har betydning for euroens trovrdighed .
<P>
For at fastlgge medlemsstaternes budgetspillerum , opfordrer denne pagt medlemsstaterne til - jeg citerer - " at overholde mlstningen p mellemlangt sigt om at f et budget , der er tt p at balancere , eller som giver overskud  .
Vkst- og stabilitetspagten plgger dem sledes ikke nogen yderligere forpligtelser .
Den faststter et ml .
Det drejer sig naturligvis om en balance eller et overskud i nationalregnskabsmssig forstand , det vil sige en balance , der er udtrykt i procent af BNP , og sledes beregnet ud fra de nominelle strrelser .
<P>
Dette ml er fastholdt af stats- og regeringscheferne med henblik p - jeg citerer - " at styrke de betingelser , der er gavnlige for en stabil vkst i produktionen og i beskftigelsen  .
Bestrbelserne p at opn balance i statsbudgettet p mellemlangt sigt vil nemlig kun kunne have en positiv effekt p beskftigelsen .
Det er kun sunde budgetsituationer , der er i stand til at fremme en varig vkst og sledes ogs en betydelig jobskabelse .
Saneringen af de offentlige finanser er en forudstning for at kunne nyde godt af lave renter , der er gunstige for investeringerne og herved ogs for vksten og beskftigelsen .
<P>
Jeg vil tilfje , at Europa har saneret sine offentlige finanser siden 1993 , og at vi nu begynder at hste udbyttet heraf .
Som bevis p dette vil jeg nvne nogle tal , der illustrerer de kolde kendsgerninger . I 1996 var underskuddet p mindre end 4 , 2 og vksten p 1 , 8 .
I 1997 var underskuddet p mindre end 2 , 6 og vksten p 2 , 6 . Iflge beregningerne for 1998 vil underskuddet vre p mindre end 2 - det falder stt - og vksten p plus 3 % - den stiger stt .
Jeg kan tilfje , at iflge Kommissionens beregninger vil Europa skabe nsten fire millioner arbejdspladser p tre r , nemlig fra 1997 til 1999 .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Lad mig begynde med , lige som alle andre , at nske alle et godt nytr og takke kommissren for dette svar .
<P>
Jeg har stillet dette sprgsml for at undersge , om De har diskuteret denne forskel mellem et reelt underskud og et nominelt underskud .
Et reelt underskud er jo budgetunderskuddet plus ndringen i statens kapitalstilling , det vil sige , at hvis et land har f.eks. en statsgld p 150 % af BNP og en 2 % international inflation eller inflation i de valutaer , i hvilke statsglden er placeret , s indebrer det jo , at man , p trods af budgetbalance i realiteten har en stramning , en reel besparelse .
<P>
Det indebrer jo , kommissr de Silguy , at hvis vi har et krav om nominel budgetbalance og landene har en statsgld , og vi antager , at vi har en inflation , som normalt ligger p 1-3 % , s vil stabilitetspagtens krav alts fre til en reel stramning af eftersprgslen .
Trods kommissr de Silguys optimisme om , at dette nu skal skabe beskftigelse , er De dog alligevel ikke enig i , at en reel stramning af eftersprgslen frer til mindre produktion og get arbejdslshed ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Nej , det mener jeg ikke .
Jeg mener , at erfaringen i de sidste 10-15 r har vist os det modsatte .
Nr vi fr alt for store offentlige underskud - og et underskud p over 3 % m siges at vre meget stort - s oplever vi nemlig for det frste en betydelig forhjelse af glden og for det andet en rentestigning .
<P>
Jeg vil tage et eksempel , der er klart og enkelt .
Nr man i Europa konstaterede , lad os sige for t eller halvandet r siden , at 50 % af husholdningernes opsparing gr til at finansiere de offentlige underskud , s kommer man uundgeligt til den konklusion , at denne opsparing ville vre brugt p en bedre mde , hvis den kunne finansiere realinvesteringerne .
Derfor m formindskelsen af de offentlige underskud betyde , at opsparingen frigres til fordel for den indenlandske eftersprgsel , hvad enten det drejer sig om investeringer eller forbrug , i hvert fald af halvvarige forbrugsgoder .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne opholde mig ved beskftigelsen , fordi jeg synes , at vores politikker allerede er antiinflatoriske og at vi br lytte lidt til USA , hvor man ikke lngere taler om faren for inflation og overophedning af konomien , men om fastfrysning , og jeg ved ikke rigtig , hvor MU ' en frer os hen med de betingelser , der er fastsat .
<P>
Men nu , hvor vi er her i Strasbourg vil jeg gerne sige , at nytrets komme her blev fejret med desperate handlinger af hundredvis af unge .
Og hovednyheden i dag i Grkenland er en 60-rig mands selvmord . Han efterlod en seddel , hvor der stod :  Jeg begr selvmord , fordi jeg er arbejdsls  .
I denne forbindelse vil jeg gerne sprge : giver de nye oplysninger om arbejdslsheden i Tyskland , selvmordene og en desperat ungdoms aggressive handlinger Kommissionen stof til eftertanke ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg er overbevist om , at euroen vil kunne skabe en konomisk ramme , der vil virke vkstskabende , og sledes ogs jobskabende , i Europa .
Jeg er i vrigt helt klar over , at euroen ikke vil lse arbejdslshedsproblemet , og at man for at lse arbejdslshedsproblemet skal tage fat om dets dybe rdder , der hnger sammen med en hel rkke rsager og kendsgerninger , som De godt kender .
<P>
1997 har faktisk gjort det muligt at skabe en bning , i det mindste p begrebsniveau .
Det Europiske Rd opstillede en ny metode p sit mde i Luxembourg i november .
Jeg tror , at denne metode , der er baseret p mlstninger , giver gode forhbninger .
P europisk plan faststter vi sammen en rkke konkrete ml , f.eks. at der om fem r ikke lngere er nogen unge mennesker , der ikke er i arbejde seks mneder , efter at de er kommet ud af uddannelses- eller skolesystemet .
Dette er sledes et ml , der er fastsat p fllesskabsplan .
Herefter skal alle medlemsstaterne , alt efter deres srprg , traditioner og regler , foresl og ivrkstte nogle planer for at n dette ml . Og desuden skal stats- og regeringscheferne en gang om ret gre status over situationen og foretage en multilateral kontrol .
Regeringerne skal s st til ansvar for deres handlinger over for deres partnere og den offentlige mening , for at finde ud af , hvorvidt de har net deres ml .
<P>
Jeg mener , at man sledes skal gribe arbejdslshedsproblemet an ved hjlp af nogle grundige reformer , der ikke er rettet imod lnmodtagerne , men som bliver gennemfrt med dem .
Den sociale dialog er derfor et vigtigt element for p langt sigt at f bugt med arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , mener De , at ASEAN-krisen vil f virkninger p opnelsen af budgetbalance ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">


Jeg tror nok , at jeg har svaret p dette sprgsml her til morgen under plenarmdet .







Jeg mener , at man skal vre p vagt over for krisen .
Jeg kan ikke se i nogen krystalkugle , hvordan fremtiden vil tegne sig , men jeg kan forestille mig alle mulige og tnkelige katastrofer .
<P>
Iflge de oplysninger , som vi rder over i dag , s mener jeg at kunne sige , at krisen kun vil f en marginal effekt p vksten i Europa , og at den ikke vil f indflydelse p euroens indfrelse .
Hvorfor det ?
Frst og fremmest fordi vi med hensyn til realkonomien ikke er srligt afhngige af Asien , der kun modtager 9 % af vores eksport .
Dernst kan jeg konstatere , at Europa har et meget sundt konomisk grundlag .
Inflationen er lav .
Rentesatserne har aldrig vret s lave .
Tillidsindekserne og de meningsmlinger , som vi foretager hos forbrugerne , investorerne og de konomiske aktrer , er stadig meget positive .
De har endda aldrig vret s positive fr .
<P>
Dette forklarer navnlig , hvorfor kapitalen - kapitalmarkederne bliver sandsynligvis klar over dette som flge af de aktuelle kapitalbevgelser - tiltrkkes af de lande , som er mest trovrdige , og som har den bedste konomi , nemlig Amerika og Europa .
Det forklarer blandt andet , hvorfor dollaren holder sig p det niveau , vi forventede , og hvorfor den har holdt sig p samme niveau i i flere mneder , og det forklarer ogs faldet i rentesatserne , der er net ned p et niveau , vi aldrig har oplevet fr .
<P>
Med forbehold for udviklinger , som jeg ikke kan forudse , mener jeg derfor , at den nuvrende situation reelt ikke vil f nogen indflydelse p konomien og p finanserne .
Og hvis den skulle f en indflydelse , vil denne vre marginal , og det vil ikke vre ndvendigt at stte et njagtigt tal p den .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 49 af Tommy Waidelich ( H-0968 / 97 ) :
<P>
Om : MU
<P>
Iflge det sidste topmde i Luxembourg vil de medlemsstater , der ikke deltager i MU ' ens tredje fase , kunne deltage i Euro-X-Rdet , bortset fra nr der behandles direkte euro-sprgsml .
Kan Kommissionen oplyse , hvilken type sprgsml det drejer sig om ?
<SPEAKER ID=181 NAME="de Silguy">
Euro-Rdet blev faktisk oprettet af stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rds mde i Luxembourg i december sidste r .
Ministrene for de stater , der deltager i euro-zonen , vil uformelt kunne mdes med hinanden for at drfte sprgsmlene i forbindelse med det srlige ansvar , de deler med hensyn til den flles valuta .
Det drejer sig om sprgsml , der har at gre med den flles og solidariske administration af valutaen , for s vidt som disse sprgsml kun angr euro-staterne .
Det kan f.eks. vre eurozonens valutapolitik , de advarende aspekter , det vil sige vkst- og stabilitetspagtens sanktioner , eller forberedelsen af nye ordninger inden for det nye europiske monetre system .
Men det er kun eksempler .
I overensstemmelse med Deres Parlaments nske vil Kommissionen i vrigt deltage i alle Euro-Rdets mder , og Den Europiske Centralbank vil i pkommende tilflde kunne inviteres til disse mder .
Som det rede parlamentsmedlem gr opmrksom p , har stats- og regeringscheferne dog prciseret , at " hver gang der er tale om sprgsml af flles interesse , vil de blive drftet af ministrene fra alle medlemsstaterne  .
Jeg mener f.eks. , at sprgsml i forbindelse med samordningen af de konomiske politikker og sprgsml vedrrende de overordnede retningslinjer for den konomiske politik kan og skal drftes af alle 15 .
Det forholder sig p samme mde med alt det , der vedrrer det indre marked , skatteharmoniseringen og de sociale problemer .
I vrigt , og dette er vigtigt , har Det Europiske Rd gjort opmrksom p , at KOFIN-Rdet ( de 15 medlemsstaters finansministres rd ) til forskel fra Euro-Rdet er den eneste instans , der er bemyndiget til at trffe beslutning iflge de bestemmelser og procedurer , som traktaten foreskriver .
Denne centrale rolle , som KOFIN-Rdet skal spille efter Det Europiske Rds udtrykkelige nske , og efter forslag fra og med sttte fra Kommissionen , stadfster Fllesskabets enhed og samhrighed p det konomiske omrde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Jeg vil gerne takke for svaret .
Jeg skal ikke vre vrre end alle andre og nsker ogs et fortsat godt nytr , ikke mindst til kommissren .
Vi har vel alle et spndende r foran os , nr vi nu skal sstte euroen , og kommissren vil jo i hjeste grad deltage i dette .
Jeg er jo en af de svenske parlamentarikere , der ser meget positivt p denne begivenhed , det vil sige , at vi nu fr en euro og kan f en mulighed for at forhindre valutaspekulation og derved faktisk ogs for get selvstndighed for nationerne til at fre en konomisk politik i ly af euroen .
<P>
I svaret fik vi ogs at vide , at det ville dreje sig meget om uformelle mder i det skaldte Euro-Rd .
Det indebrer , sdan som jeg forstr det , at der ikke er formelle diskussioner om flertalsbeslutninger og lignende .
Det kan kommissren vel s i givet fald bekrfte .
<P>
Jeg ville bare nske , at Euro-Rdet udvikles til et forum , hvor der vil vre en mere politisk modvgt til Centralbanken - mere demokratisk kontrol og ogs koordinering af den konomiske politik .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg takker for Deres nytrsnsker , som jeg ogs vil lade glde for en vellykket indfrelse af euroen .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi p nuvrende tidspunkt ikke sparer p krfterne for at f dette foretagende til at lykkes .
<P>
Ja , Euro-Rdet er en nyttig instans , idet vi aldrig kan tale nok sammen .
Vi har en flles valutapolitik , eller en fderal valutapolitik , alt efter hvad De nsker at kalde den , og samtidig har vi nogle nationale konomiske politikker , der bliver ved med at henhre under de enkelte medlemsstaters kompetence .
Det er ndvendigt at styrke samordningen og vores flles aktion .
Derfor er det en fordel at forge antallet af kontakter mellem finansministrene .
<P>
Men man skal ikke af den grund forstyrre traktatens ligevgt .
Jeg tror , at Euro-Rdet vil vre nyttigt med hensyn til bevidstgrelse om problemerne og analyse af disse . Men vi m srge for - og det vil Kommissionen gre sit til - at alle de befjelser , der er fastlagt i traktaten , p de betingelser , som traktaten foreskriver , det vil sige forslag fra Kommissionen , udtalelse fra Det Europiske Rd og afgrelse fra Rdet , bliver varetaget i de instanser , som traktaten foreskriver , det vil sige KOFIN-Rdet .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg indstemmer ogs i de lyknskninger for det nye r , som tidligere talere har udtrykt .
Ligesom Waidelich hrer jeg til dem i Sverige , der ser meget positivt p euroens gennemfrelse , og hber , at hele denne temmelig svre proces vil g godt .
<P>
Nr Euro-Rdet dannes , er det naturligt , at det er de lande , der deltager i MU ' en , der ogs deltager i dette rd og i de uformelle mder .
Der kan dog findes en interesse hos de lande , som har valgt at st uden for , for at blive informeret om , hvad der sker p Euro-Rdets mder .
Er der gjort nogle overvejelser om , hvordan de f lande , der str uden for MU ' en , nr den gennemfres , vil blive informeret ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Tillad mig frst , hr . Andersson , eftersom De er en euro-tilhnger fra et land , der har nsket ikke at deltage i euroen p nuvrende tidspunkt , at give Dem to argumenter , eller to betragtninger , der med fordel kunne uddybes i Deres land .
<P>
Mener De , at et land , der ikke deltager i euroen , reelt kan fre en pengepolitik , der er totalt uafhngig af eurozonen , som pr. definition vil vre meget strk ?
Personligt tror jeg , at man m stte sprgsmlstegn ved dette punkt , for det vil i dette tilflde sige , at selvom man ikke deltager i euroen , s vil man blive ndt til at rette sig efter pengepolitikken , og det uden at have deltaget i fastlggelsen af denne .
<P>
Den anden overvejelse drejer sig om virksomhederne .
Selvom de nationale forvaltninger i landene uden for eurozonen tillader dem at arbejde i euro , skal de s ikke alligevel afholde en ekstraudgift ?
Nogen skal jo , p den ene eller den anden mde , ptage sig kursrisikoen mellem euroen og den valuta , der ikke er euro .
Denne kursrisiko vil forsvinde for euro-landenes vedkommende , og hverken banker eller virksomheder skal sledes fakturere den lngere .
Det forekommer mig , at problemet vil forblive undret for landene uden for euroen , men , hr .
Andersson , dette er blot to ider eller to betragtninger , som efter min mening fortjener at blive taget op til overvejelse .
<P>
For at svare prcist p Deres sprgsml vil jeg sige , at det er klart , at selvom dette organ er uformelt , s skal dets arbejde dog ikke desto mindre vre gennemsigtigt .
Kommissionens tilstedevrelse samt det faktum , at det vil vre KOFIN-Rdet , der trffer beslutningerne , sikrer , at der vil blive givet en gennemsigtig information i alle de europiske lande , hvad enten disse deltager i euroen eller ej .
Man kan ikke forhindre euro-landene i at diskutere med hinanden , men fordelen ved denne beslutning fra Det Europiske Rd ligger dog i , at denne diskussion sledes er fastlagt i en procedure og et system , der bde gr det muligt at sikre gennemsigtigheden og at garantere Den Europiske Unions enhed .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Jan Andersson ( H-0970 / 97 ) :
<P>
Om : Mulighederne for i fremtiden at udvikle flere kriterier for det konomiske og monetre samarbejde
<P>
Det konomiske og monetre samarbejde i EU er i dag s godt som udelukkende rettet mod skabelsen af prisstabilitet .
I diskussionen om en udvikling af MU ' en er der imidlertid en mngde andre ider fremme om ogs at indfre andre kriterier for samarbejdet .
Et af de kriterier , der diskuteres , og som fortjener at blive overvejet serist , drejer sig om vksten .
<P>
Hvordan bedmmer Kommissionen muligheden for at fje et vkstkriterium til det konomiske og monetre samarbejde ?
<SPEAKER ID=187 NAME="de Silguy">
Hr . Anderssons sprgsml giver mig lejlighed til at fjerne enhver misforstelse af de forskellige begreber , nemlig kriterierne , midlerne og mlene .
<P>
Der er nemlig kriterier for gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , og for at denne skal vre velfungerende .
Og der er ml og midler med hensyn til samordningen af de konomiske politikker .
Kriterierne for overgangen til Den konomiske og Monetre Union er defineret i artikel 109 J i traktaten om Den Europiske Union .
Jeg minder Dem om , at de skal gre det muligt for Kommissionen og Rdet at kontrollere , om - jeg citerer - " en hj grad af vedvarende konvergens  er opnet mellem de forskellige medlemsstater .
<P>
Blandt disse kriterier er - jeg citerer - opnelsen af " en hj grad af prisstabilitet  .
Dette er ligeledes den vigtigste opgave for Det Europiske Centralbanksystem .
Det str i artikel 105 i traktaten , og denne artikel foreskriver , at - jeg citerer - " hovedmlet for ESCB er at fastholde prisstabilitet .
Uden at mlstningen om prisstabilitet derved berres , sttter ESCB de generelle konomiske politikker i Fllesskabet med henblik p at bidrage til gennemfrelsen af Fllesskabets ml som fastsat i artikel 2  .
<P>
Hvad str der s i artikel 2 ?
Blandt disse ml figurerer - jeg citerer stadig - " en bredygtig og ikke-inflationr vkst  .
Man kan ikke beslutte en vkst .
Den er et resultat af den konomiske politik , og den er ndvendig for at skabe en hj beskftigelse .
Beskftigelsespolitikken er i vrigt Den Europiske Unions politiske frsteprioritet .
Prisstabiliteten er dog ndvendig for at sikre en vedvarende vkst og sledes et hjt niveau for den sociale beskyttelse .
Det bedste bevis p dette er , at vksten er vendt tilbage i Europa , eftersom denne nylige tilbagevenden har fundet sted samtidig med en nedgang i inflationen .
Jeg minder Dem om , at vi i 1996 havde en inflation p 2 , 6 % og en vkst p blot 1 , 8 % .
I 1997 var inflationen faldet til 2 , 1 % og vksten steget til 2 , 6 % , og inflationen burde stort set holde sig p dette niveau i 1998 , mens vksten stiger til 3 % .
<P>
De sociale partnere har forstet denne strategi , eftersom de sttter den , hvilket deres fortlbende flles udtalelser vidner om , og navnlig den udtalelse , de fremsatte p Det Europiske Rds seneste mde .
Under disse omstndigheder er der derfor ingen planer om at ndre nogle kriterier , som er gode .
Kun en vedvarende vkst og en behersket inflation kan skabe de rigtige rammer for jobskabelsen , selvom bekmpelsen af arbejdslsheden ndvendiggr en ivrksttelse af andre foranstaltninger , der er mere principielle , og jeg vil endda sige mere strukturelle .
Det var den vej , som Det Europiske Rd banede p sit mde i Luxembourg i november mned , og som jeg nvnte for lidt siden , da jeg svarede p et af de foregende sprgsml .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Lad mig frst kommentere det , som kommissren sagde i forbindelse med mit forrige indlg , nemlig at lande uden for MU ' en ikke kan fre en selvstndig pengepolitik Jeg er enig i den opfattelse .
Det er en illusion at tro , at man udenfor kan fre en selvstndig pengepolitik .
Jeg er ogs enig i opfattelsen , at virksomheder i lande , som ligger uden for MU ' en naturligvis er afhngige af det , der sker inden for euro-omrdet .
<P>
Der findes trods alt en kritik mod MU ' en , og den har en svigtende folkelig opbakning i Europa .
Det kan man ikke se bort fra .
En af grundene er , at vi , samtidig med at MU ' en skal gennemfres , har haft en alt for hj arbejdslshed .
Man kan ikke se bort fra , at det kan have spillet en rolle , at der har vret en overordnet mlstning om at skabe prisstabilitet , som har vret overordnet i forhold til andre mlstninger .
Jeg ville nske , at der fandtes en bedre balance mellem prisstabilitet og vkst .
Jeg er ikke imod prisstabilitet , tvrtimod .
Balancen mellem vkstml og prisstabilitetsml burde dog vre bedre .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Jeg vil meget hurtigt svare , at konvergenskriterierne , eller stabilitetskriterierne , efter min mening ikke er hindringer for vksten .
De understtter og bevarer tvrtimod vksten , selvom vi m gre denne rigere p beskftigelse .
Man vil ikke kunne f den offentlige mening i Europa til at acceptere denne nye proces , denne nye begivenhed , hvis man ikke forklarer den .
Jeg tror , at vi m regne med , at det bliver ndvendigt med en vsentlig forklaringsindsats .
<P>
For det andet skal vi sikre , at bekmpelsen af arbejdslsheden , der er blevet en politisk prioritet i Det Europiske Rd og i Ministerrdet , rent faktisk fr et konkret indhold og en konkret anvendelse .
Det var det , Det Europiske Rd forpligtede sig til i Luxembourg i november mned .
Vi m nu fuldfre denne plan .
<P>
Jeg tror , at vi er slet ind p en lovende kurs .
Den afspejler en indfaldsvinkel , som vi med held har benyttet os af med hensyn til Den konomiske og Monetre Union , nemlig en indfaldsvinkel med mlstninger .
Vi m fortstte i denne retning .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Til forskel fra de tidligere sprgere tilhrer jeg den kritiske del af den svenske reprsentation i Parlamentet vedrrende MU ' en .
Jeg sprger , hvorfor man ikke kan tnke sig ogs at udvikle andre kriterier end prisstabilitet - beskftigelse er slet ikke blevet nvnt , vkst er blevet nvnt .
Den amerikanske centralbank har jo alle tre kriterier i sin formlsparagraf .
<P>
Jeg deltog for nylig i en hring i Underudvalget om Monetr Politik , hvor jeg er medlem .
Det var en meget interessant hring , hvor netop disse sprgsml kom frem fra de deltagende eksperter om manglen p balance i ECB , det vil sige , at det kun er prisstabilitet , det skal dreje sig om .
Det sprgsml , der fremkom , var da ogs manglen p demokrati , nr man ikke med fuldstndig sikkerhed ved , hvem der er ECB ' s ordregiver .
Mit sprgsml til Dem er : Kan De svare p , om det er Parlamentet eller om det er Ministerrdet , eller et andet organ , der er ECB ' s ordregiver ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg vil svare hurtigt , for jeg tror , at De har travlt , og at vi har overskredet den tid , som vi har fet til rdighed .
Jeg er ikke overrasket over at hre hr . Lindqvists mening .
Jeg tror , at han er en strk modstander af euroen , og det har han ret til at vre .
Under disse omstndigheder vil De forst , at jeg ikke kan vre enig i hans analyse .
Jeg vil blot gerne gre opmrksom p - eftersom han nvnte eksemplet med USA - at USA havde sat sig det ml at f balance i budgettet i begyndelsen af det nste rti , og at de allerede fra i r vil f balance og sandsynligvis overskud p budgettet .
Det drejer sig sledes om endnu et eksempel , der viser , at balance p budgettet , vkst og jobskabelse ikke er uforenelige .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer Den Europiske Centralbank .
Jeg tror , at De vil f rig lejlighed til at udsprge de kommende ledere af Den Europiske Centralbank , da jeg ved , at De vil hre disse , fr de formelt bliver udpeget af Det Europiske Rd .
Jeg tror , at det vil vre en god lejlighed for dem til at forklare Dem , hvordan de agter at fre deres valutapolitik , men i dette tilflde mener jeg ogs , at bekmpelse af inflationen er en forudstning for vksten .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Jeg er enig med kommissren om , at gode offentlige finanser og en lav rente er godt for vksten .
Jeg tror ogs , at euroen ved valutastabilitet er en god ting for vkst og beskftigelse i EU , specielt i eurolandene .
Jeg tror imidlertid ogs , at der kan vre behov for at se p andre muligheder .
Jeg tror , at et vkstml , lige som Federal Reserve har det i USA , kan vre en vej frem .
Jeg vil gerne vide , om jeg har fortolket kommissren korrekt og vil gerne sprge om flgende : Er det formelt muligt senere at tilfje et vkstkriterium , hvis regeringscheferne er enige om det ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Personligt mener jeg faktisk ikke , at man kan sammenligne Federal Reserve Banks politik i USA med Bundesbanks politik i Tyskland , hverken p mellemlangt eller p langt sigt .
Hvis De ser p tallene for en periode p 10 , 15 eller 20 r , vil De se , at resultaterne egentlig ikke er srligt forskellige , selvom der p visse tidspunkter godt kan fremkomme visse forskelle i vurderingen .
<P>
For det andet kan vksten ikke vre et kriterium i traktatmssig forstand , fordi - jeg gentager - man ikke kan beslutte en vkst .
Vksten er en flge af en fornuftig konomisk politik .
Det , man kan sige , er , at vksten er et ml for vores konomiske politikker , og at beskftigelsen er central for disse politikker .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Tak , hr. de Silguy .
Da den tid , der er afsat til sprgetid , er udlbet , vil sprgsml nr . 51 til 55 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=195 NAME="Oreja Aguirre">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne minde Dem om konklusionerne fra Rdet den 24. november 1997 .
Dr blev det prciseret , at Kommissionen skal indpasse fremlggelsen af forslag til fordel for musikken inden for rammerne af den beslutning , der blev vedtaget den 22. september 1997 om fremtiden for den kulturelle aktion i Europa , som forudser muligheden for kun t instrument for kulturen .
<P>
I denne forstand har vi opnet erfaring i lbet af de r , der er get siden det kulturelle emne blev indfrt i artikel 128 . Det er sket gennem tre programmer : Ariane-programmet , Kaleidoskop-programmet og Raphael-programmet .
Men bde Parlamentet og Rdet har fundet , at dette sandsynligvis er en vej for et forsg . I fremtiden vil man nok foretrkke at faststte en helhedsramme , en enhedsramme til behandling af alle de kulturelle emner .
<P>
De forslag , som Kommissionen meget snart vil fremlgge - og hvori emnet musik vil f srlig opmrksomhed - vil derfor forene de forskellige kulturelle og kunstneriske sektorer inden for denne enhedsramme i overensstemmelse med det nske , som Parlamentet og Rdet har givet udtryk for .
<P>
Hvad angr beskftigelsen inden for det kulturelle omrde , s erindrer Kommissionen om , at den i de kommende uger vil fremlgge en grnbog om kulturen , de kulturelle industrier og beskftigelsen , og den vil konkret omhandle musik .
Undersgelsen er allerede meget fremskreden - den er dog ikke afsluttet endnu - men jeg vil gerne berolige fru Izquierdo Rojo ved at sige , at musikken vil f en srlig plads .
<P>
Med hensyn til den sttte , som musikken har fet fra Unionen i de sidste r , s har Kommissionen stillet den redegrelse , som i informationsjemed blev fordelt i forbindelse med hringen om dette emne i EuropaParlamentet den 18. juni , til rdighed for forsamlingen .
<P>
Jeg vil ogs gerne erindre om , at for Kommissionen kan og br samarbejdsprojekterne p musikomrdet modtage sttte , men det skal ske i takt med , at betingelserne i de eksisterende fllesskabsprogrammer og -initiativer bliver opfyldt .
Det drejer sig i 1998 om Kaleidoskop-programmet og indkaldelsen af forslag , som vil blive offentliggjort i de kommende dage ud fra linje B3-2003 , som benvnes " Fllesskabssttte til projekter om kulturel udvikling  .
<P>
Nr man ydermere tager i betragtning , at de nvnte programmer og initiativer er bne for en lang rkke kunstneriske discipliner , og at den kulturelle kvalitet i projekterne er et af de afgrende kriterier for udvlgelsen , s m man forst , at Kommissionen for jeblikket ikke er i stand til at forudse , hvad den konomiske sttte , som kan gives til denne sektor i 1998 , vil belbe sig til .
<P>
Men det , som jeg isr vil minde om , er , at den direkte sttte til de orkestre i medlemsstaterne , som har konomiske vanskeligheder , er - og det ved fru Izquierdo Rojo udmrket - et ansvar , som phviler medlemsstaterne .
Det tilkommer dem at foretage prioriteringen i forbindelse med den offentlige sttte til musikinstitutionerne , mens fllesskabsaktionen - i henhold til artikel 128 i traktaten og til subsidaritetsprincippet - har til forml at sttte samarbejdet mellem medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil dog gerne erindre om den hjlp , som Fllesskabet yder til orkestre som " European Youth Orchestra  og " Orquesta Barroca  gennem Kaleidoskop-programmet .
Det vil sige , at de programmer og de orkestre , som de forskellige medlemsstater deltager i , ja dem yder vi gerne sttte til .
Jeg kan ogs sige Dem , at personligt har jeg ment , at man skal fremme den slags sttte .
Jeg synes , at det er utroligt symbolsk , at der findes disse orkestre med reprsentanter fra alle medlemsstaterne .
<P>
For fremtiden vil overvejelserne om musikken vre integreret i rammeprogrammet for den europiske kulturpolitik .
Jeg benytter denne lejlighed til at gre srlig opmrksom herp , for jeg tror , at selvom det vil tjene os som reference for det , vi hidtil har gjort , s skal vi ogs forny os .
Vi skal virkelig vide , hvad vi nsker at gre med kulturen p fllesskabsniveau .
Det er et sprgsml , som ikke er klart , som skal diskuteres meget endnu , som frembyder megen usikkerhed ; og det skyldes , at der er medlemsstater , som finder , at det er et sprgml , som skal behandles p fllesskabsniveau i mindst muligt omfang .
Andre medlemsstater har problemer af forfatningsmssig karakter , det vil sige , at selve forfatningen i disse lande vanskeliggr , at kulturen kan tages op som et fllesskabsanliggende .
Det er grunden til , at jeg tror , at svel Parlamentet som Rdet har udvist en meget god dmmekraft , og med denne overbevisning fra Kommissionens side vil vi nu forberede dette store rammeprogram , dette store kulturprogram , godt .
<P>
Og det er der , emnet musik skal passes ind .
Vi vil i den forbindelse afholde et forum den 29. og 30. september , hvor der vil vil blive en meget betydelig reprsentation fra Parlamentet .
Jeg mdes hver anden eller tredje uge med en gruppe reprsentanter fra musikverdenen og andre omrder af kulturen , f.eks. med hr .
Gutirrez Aragn , som har vret en af de mange , som har vret med til disse mder .
Alle landene har vret reprsenteret , og jeg har hver gang holdt mde med en halv snes personer .
Isr for at modtage opmuntring og for at f at vide , hvad det er , man tnker i det europiske samfund om det , der kan gres p det kulturelle omrde .
Resultatet heraf er det , som vil gre det muligt for os at forberede dette dokument , som Rdet har anmodet os om , som ogs Parlamentet udbeder sig , og som vi skal forelgge den 1. maj .
Der venter os derfor et meget intensivt arbejde fra nu af og frem til den 1. maj , og De kan naturligvis , fru Izquierdo Rojo , vre sikker p , at vi vil vre meget opmrksomme p det , den kulturelle aktivitet betyder , og selvflgelig ogs - inden for musikverdenen - i hvilket omfang alt dette kan medvirke til at skabe beskftigelse .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg vil gerne takke kommissren for dette vidtgende , positive og isr s opmuntrende svar .
<P>
Jeg ville vre endnu mere beroliget , hvis vi p baggrund af utilstrkkeligheden i det , der politisk er gjort indtil nu , kunne forstrke indsatsen p de innovative omrder .
Netop derfor og fordi subsidariteten ikke skal vre en bremseklods i den nste etape , s vil jeg gerne - med det forml at n de velrenommerede og kendte orkestre , som endnu ikke har modtaget tilstrkkelig sttte ( og det er problemet : det , vi har gjort indtil nu , dur ikke , for der kommer ikke noget til denne sttte af musikken ) , sprge Dem , om man ptnker at indg aftaler og kontrakter med forskellige foretagender , for at det ikke bliver selve subsidariteten , som - p grund af manglende musikkultur - forhindrer os i at n dette ml .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Jeg mener rent faktisk , at man skal forsge at f indget sdanne aftaler .
Det , jeg gerne vil bede hende om - eftersom fru Izquierdos specielle interesse i disse emner er velkendt - er at bidrage med sine initiativer eller ider p omrdet , eftersom dette er tidspunktet , hvor man skal forsge at f det sat i vrk , for vi vil netop begynde udarbejdelsen af projektet fra den 1. februar .
I dette jeblik , fra i dag og frem til den 1. februar , og i srdeleshed inden for rammerne af dette store forum , s er dt , vi isr gerne vil , at lytte .
<P>
Vi har gerne villet undg det , som Kommissionen kan blive fristet til , nemlig at lukke sig inde i sit kontor og forberede et projekt .
Vi har ikke nsket at gre det sdan .
Det skal man ikke gre inden for visse omrder , og slet ikke inden for kulturen .
Det , vi gerne vil , er sledes at henvende os til skuespillerne , til de skabende , til digterne , til kunstnerne , til parlamentsmedlemmerne , til regeringerne , sledes at vi i fllesskab inden for den ramme , som dette forum skal vre , kan modtage ider .
De kan ogs vre sikker p , at jeg fr den formelle forelggelse den 1. maj vil forsge at mdes med Kulturudvalget for at udveksle synspunkter om dette emne .
<P>
Jeg synes , at det sprgsml , De har bragt frem , er vigtigt , og jeg ville gerne selv konkret fremlgge det med prcise lsninger , nr vi har et bedre udkast til det rammeprogram , som vi vil fremlgge endeligt den 1. maj .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. kommissr , jeg vil navnlig takke Dem for Deres svar p fru Izquierdo Rojos sprgsml .
Men jeg vil gerne stille to sprgsml derom .
S lnge , jeg har vret i Parlamentet , har der egentlig kun vret n overbevisende succes inden for omrdet musik .
Det var Musikret , som afholdtes efter initiativ fra vores kollega Hahn .
Det var virkelig en succes .
Har De benyttet det til forberedelsen af planerne for fremtiden frem til den 1. maj ?
<P>
Punkt to : Jeg er meget bekymret over , at vores folkemusik forfalder .
Det er en kendsgerning , at denne folkemusik p grund af de forskellige massemedier gradvis sls ihjel .
Vil De ogs tage disse meget vigtige punkter med i Deres program , vil De fremme folkeinstrumenterne gennem sttte til denne musik ?
Det har vi behov for i fremtiden !
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Jeg vil gerne sige til Dem , hr. von Habsburg , at jeg er srlig flsom over for Deres omtale af den traditionelle musik .
<P>
Jeg mener netop , at en af de faktorer , som karakteriserer Europa er den rige mangfoldighed .
Hvad er egentlig Europa ?
og hvad er den europiske enhed ?
Den europiske enhed er dannet af de forskellige folks mangfoldighed , af deres traditioner , deres levemder , deres vaner .
Det er den store forskel over for den melting pot , som udgr USA .
<P>
Den fundamentale forskel ligger i , at vi skal sikre vores rige mangfoldighed , og inden for denne mangfoldighed er der naturligvis musikken , folkesangene ...
Det er noget , der skal beskyttes .
<P>
Hvad angr Det Europiske Musikr , s husker jeg meget tydeligt , at da jeg sad i samme sde , men i en anden funktion , i Europardet , blev Det Europiske Musikr lanceret .
Det blev faktisk en stor succes , netop fordi man ikke kun forsgte sig med det hjkulturelle , men fordi man ogs forsgte at n respekten for denne kulturelle mangfoldighed .
<P>
Det skal vi tage i betragtning , og for det program , som vi skal forelgge den 1. maj , vil jeg notere mig dette nske , der er blevet givet udtryk for , og som jeg kan st helt inde for .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 57 af Hugh McMahon ( H-1001 / 97 ) :
<P>
Om : Transmission af strre sportsbegivenheder via landbaseret TV i EU
<P>
Kommissionen bedes oplyse , om der er sket fremskridt i drftelserne med medlemsstaterne om udarbejdelse af en liste over strre nationale og internationale sportsbegivenheder , som f.eks. Five Nations Rugby , Open Golf og Wimbledon , der fortsat skal vre tilgngelige for alle EU-borgere ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Oreja Aguirre">
Ved den flles beslutningsprocedure for ndringen af direktivet " Fjernsyn uden grnser  vedtog Parlamentet et ndringsforslag med det forml at sikre offentligheden adgang til visse sportsbegivenheder af srlig interesse i det betalingsfrie fjernsyn i hele den Europiske Unions territorium .
Jeg havde ikke taget dette med i direktivforslaget .
Jeg fremlagde et direktivforslag den 22. marts 1995 , og jeg medtog ikke et forslag i forbindelse med adgangen til visse sportsbegivenheder .
Da jeg imidlertid i plenarforsamlingen hrte det initiativ , som udsprang fra Parlamentet , om at medtage denne mulighed for at sikre offentligheden adgang til visse sportsbegivenheder , syntes jeg , at det var en interessant id , og jeg tog den straks til mig .
<P>
Jeg kan sige til Dem , at i den forligsfase , som fandt sted - eftersom der ikke var enighed efter andenbehandlingen - blev det vedtaget - og det var jeg enig i - at det ikke var muligt at gennemfre det , som vi kunne kalde et harmoniseret forhold mellem de store begivenheder p Unionsplan .
Det var vigtigt , at man p en eller anden mde fik den opfattelse , at der var begivenheder , som skulle transmiteres vederlagsfrit , men det , som nogle af os ikke fandt muligt - og jeg hrte helt sikkert til blandt dem - var , at der kunne vre et harmoniseret forhold til begivenhederne p Unionsplan .
<P>
Det nye direktiv indeholder derfor nogle bestemmelser , som gr ud p at sikre , at medlemsstaterne kan trffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre en bred adgang for offentligheden til fjernsynsdkning af de nationale , eller ikke nationale , begivenheder , som er af stor betydning for samfundet .
Og de eksempler , som vi plejer at give , er De Olympiske Lege , Verdensmesterskabet i fodbold og Europamesterskabet i fodbold .
<P>
Disse bestemmelser str i en ny artikel 3 bis i direktivet .
De bestr i et system , som kaldes gensidig anerkendelse , og som gr ud p at undg , at man kan unddrage sig nationale foranstaltninger , som sikrer adgang til fjernsynstransmission af vigtige begivenheder .
Og dette system fungerer i tre faser :
<P>
For det frste kan medlemsstaterne udarbejde en liste over vigtige begivenheder og trffe foranstaltninger , s en betydelig del af offentligheden ikke berves muligheden for at flge disse begivenheder direkte eller ved retransmission p det betalingsfrie fjernsyn .
<P>
For det andet skal disse foranstaltninger anmeldes til Kommissionen .
Kommissionen skal kontrollere , om de overholder fllesskabsretten og anmode om en udtalelse fra et udvalg , som er skabt med dette direktiv , kaldet Kontaktudvalget for reprsentanterne for medlemsstaterne .
Samtlige de nationale foranstaltninger skal , sfremt de findes at vre forenelige med fllesskabsretten , meddeles til alle de vrige medlemsstater og offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<P>
For det tredje skal medlemsstaterne sikre , at de tv- / radiospredningsorganer , som er underlagt deres jurisdiktion , overholder de lister over begivenheder , som er udarbejdet af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne procedure .
<P>
Endelig vil jeg gerne erindre om , at det nye direktiv blev offentliggjort og trdte i kraft den 30. juli 1997 . Og medlemsstaterne har indtil den 31. december 1998 til at gennemfre det i deres respektive nationale lovgivninger .
<P>
I Kontaktudvalget har der vret en omfattende diskussion af anvendelse af artikel 3 bis og indtil dato har Kommissionen ikke modtaget nogen officiel anmeldelse fra medlemsstaterne .
Kommissionen har dog kendskab til , at strstedelen af medlemsstaterne - hvis ikke alle - har vedtaget eller ptnker at vedtage foranstaltninger til sikring af en bred adgang for offentligheden til fjernsynsdkning af de store begivenheder , og den hber at modtage disse anmeldelser i lbet af 1998 .
<P>
Som konklusion og konkret som svar p hr .
McMahons meget specifikke sprgsml , kan jeg sige til ham , at i forbindelse med de tre begivenheder , som han nvner , skal Det Forenede Kongerige foresl disse begivenheder p den liste , som forelgges for Kommissionen , som s skal vurdere , om de opfylder betingelsen for store sportsbegivenheder .
Det er alts mekanismen som fastsat i direktivet , hvor , og det vil jeg gerne understrege , det ikke drejer sig om harmonisering , det vil sige , det drejer sig ikke om en enhedsliste , men om lister fra hver enkelt medlemsstat , og hver af medlemsstaterne accepterer de vriges liste ud fra princippet om gensidig anerkendelse .
Og i sidste instans er det Kommissionen , som skal godkende og efterprve , at der er overensstemmelse med fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans meget omfattende forklaring - 6 minutter og 47 sekunders svar : et meget fyldestgrende og detaljeret svar .
<P>
Det fremgr tydeligt af hans svar , og det br mske fremhves , at han ikke har modtaget oplysninger fra nogen medlemsstat .
Vil han lgge pres p medlemsstaterne for at f oplysninger , en liste ?
Hvor ofte regner han med , at sdanne mder vil finde sted , og vil han ivrkstte overtrdelsesprocedurer , hvis medlemsstaterne ikke giver ham en liste ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Oreja Aguirre">
) Hr . McMahon , en medlemsstat er ikke forpligtet til at indsende en liste .
En medlemsstat kan vlge ikke at indsende en liste .
Det er dens eget problem . Det , der sker , er , at hvis en medlemsstat indsender en liste , som mske er for vidtgende , p grund af antallet , og isr p grund af begivenhedernes art - f.eks. samtlige fodboldkampe - s er den selvflgelig ikke acceptabel for Kommissionen .
Men der er ikke noget , der forhindrer , at en medlemsstat beslutter , at den ikke vil medtage nogen begivenheder p listen .
Og det er fuldstndig i orden .
<P>
Jeg vil derfor ikke gre noget .
Jeg vil ikke gre andet end at vente p , at de sender mig listen .
Og jeg er sikker p , at nsten alle medlemsstaterne vil sende listen .
Men det kan godt ske , at en medlemsstat ikke indsender en liste - jeg ved , at der i hvert fald indtil videre er n stat , som ikke har til hensigt at indsende en liste , og jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at det ikke er den medlemsstat , jeg kender bedst , det er en anden - men det er muligt .
<P>
Med hensyn til Kontaktudvalget har vi fundet , at det var godt , at Kommissionen ikke blev isoleret , men at den kunne hre nogen .
Hvem ?
Et kontaktudvalg .
Men i sidste instans er det Kommissionen , som trffer afgrelsen .
Og sfremt en afgrelse fra Kommissionen ikke respekteres af en medlemsstat , vil den relevante procedure selvflgelig blive indledt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Jeg har et ganske kort sprgsml .
Jeg vil gerne vide , hvordan Ryder Cup passer ind i denne sammenhng .
Som De ved , blev Ryder Cup for nylig for frste gang afholdt i Spanien . Det er sandsynligvis den eneste konkurrence , hvor nsten hele den europiske befolkning hylder Europa .
Man kan hylde England , Frankrig , Tyskland eller ethvert andet land i andre konkurrencer , men nr hele Europa spiller mod USA i golf , s samles den europiske befolkning i to eller tre dage om at sttte det europiske hold .
Til trods herfor blev Ryder Cup i Det Forenede Kongerige vist via satellit , hvor de fleste ikke havde adgang til at flge opgret .
Hvordan passer Ryder Cup ind i dette srlige scenario ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Hr .
Cunningham , jeg kan have et kriterium med hensyn til det sprgsml , De stiller mig . Jeg mener , at det er en vigtig begivenhed , men jeg vil ikke s gerne p dette tidspunkt give et individuelt svar .
For nrvrende skal vi vente p n ting , nemlig at listerne fra de forskellige medlemsstater kommer .
Nr listerne fra de forskellige medlemsstater er kommet , vil Kommissionen hre Kontaktudvalget , modtage et svar herfra , og p baggrund af dette svar vil Kommissionen trffe en beslutning .
<P>
Det drejer sig om et restriktivt kriterium , men det betyder ikke , at alle de store begivenheder ikke er med .
Og jeg vil ogs gerne sige til Dem , at der er en ting , jeg finder vigtig : det , der kan vre en vigtig begivenhed i t land , er mske ikke s vigtigt i et andet .
Tnk f.eks. p Derbyet .
Derbyet er naturligvis en meget vigtig begivenhed i Storbritannien , men i Spanien eller Grkenland er det sandsynligvis en begivenhed af mindre interesse .
Det kriterium , som man vil flge , er alts - og deraf den gensidige anerkendelse - at hver medlemsstat beslutter , hvilke af dens begivenheder , der er vigtige , og at de vrige respekterer denne beslutning .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 58 af Birgitta Ahlqvist ( H-1009 / 97 ) :
<P>
Om : Kommissionens undersgelse om brn og reklamer
<P>
Nu er det tredje gang , at jeg retter en foresprgsel til kommissr Oreja om den undersgelse , Kommissionen mangen en gang har lovet at lave om , hvilke virkninger reklamer kan have p mindrerige .
Andre uafhngige undersgelser har pvist , at brn ikke kan betragtes som forbrugere , eftersom de under 12-rs alderen i gennemsnit ikke kan skelne mellem et reklamebudskab og en objektiv information .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvor langt den er kommet med denne undersgelse ?
Hvornr kan den , selv uformelt , redegre for undersgelsen f.eks. i Kulturudvalget ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Oreja Aguirre">
Jeg tror , at jeg kort kan besvare fru Ahlqvists sprgsml .
Det er ikke frste gang , dette sprgsml bringes frem , og jeg kender fru Ahlqvists srlige interesse i sagen .
Jeg vil gerne minde hende om , at for at tage hensyn til anmodningen fra en delegation i Rdet under revisionsproceduren af direktivet om fjernsyn uden grnser forpligtede Kommissionen sig til at gennemfre en undersgelse af forekomsten af tv-reklamer og telesalg til mindrerige med henblik p at revurdere dette emne i den nste revision af direktivet .
Jeg vil gerne gentage over for fru Ahlqvist det , som jeg sagde til hende sidste gang .
Jeg forstr s udmrket hendes bekymring , som jeg fuldt ud deler .
Jeg har nu en gang de begrnsninger , jeg har , og det er et ansvar , som Kommissionen har ptaget sig inden for en bestemt frist .
Det vil sige , at Kommissionen skal gennemfre denne revision senest den 31. december i r 2000 .
Hvad skal den lave ? En betnkning om opfyldelsen af direktivet , hvor de pgldende tilpasningsforslag eventuelt kan indg .
<P>
Det er alts det , vi har forpligtet os til .
Denne betnkning vil naturligvis ogs blive forelagt for Parlamentet .
Denne undersgelse vil desvrre ikke kunne pbegyndes i 1998 - selvom jeg ville have foretrukket det - da budgetmyndigheden - og De ved allerede , hvad jeg nsker at sige hermed , fru Ahlqvist - har beskret de midler , som Kommissionen havde foreslet til denne slags undersgelser .
Det drejer sig om forskningen i en chip mod vold .
Det betyder , at Kommissionen ikke kan pbegynde den pgldende undersgelse fr begyndelsen af 1999 .
Jeg hber sledes at have resultaterne i lbet af 1999 eller under alle omstndigheder senest ved begyndelsen af r 2000 .
Jeg vil gerne have - og jeg forpligtede mig hertil sidste gang , og jeg gentager det nu - at dette ikke skal gres til sidst , men tidligere , og om muligt p det nvnte tidspunkt .
Vi br derfor gennemfre denne undersgelse s betids , at vi kan medtage den i den gldende betnkning , som er omhandlet i artikel 26 .
<P>
Hvis situationen skulle ndre sig - f.eks. inden for rammen af Noteboom-proceduren - s kan jeg , mine damer og herrer , forsikre Dem om , at vi ville trffe de ndvendige foranstaltninger for at relancere denne undersgelse .
P dette omrde deler jeg , som jeg har sagt det , fuldt ud Deres bekymring .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Jeg skal fatte mig meget kort .
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg ved , at kommissren er positiv over for at foretage denne undersgelse .
Tidligere har jeg aldrig fet en s tidsmssigt konkret besked , som at det vil blive gjort i 1999 .
Jeg er derfor taknemmelig for det svar .
<P>
I Sverige stiger irritationen over og kritikken mod brnereklame imidlertid .
Man opfordrer til boykot og mener , at noget m gres .
Nu har jeg da fet dette svar om r 1999 .
Selvom det er negativt , er det i hvert fald tydeligere end de to tidligere svar , s jeg takker kommissren for det .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 59 af Maj Theorin ( H-0965 / 97 ) :
<P>
Om : Situationen i Burma
<P>
Situationen i Burma er meget alvorlig .
I 1990 vandt NLD ( Den Nationale Liga for Demokrati ) det frie parlamentsvalg med over 80 % , men valget blev ikke respekteret .
Militrregimet holder sig fortsat ved magten ved hjlp af undtagelsestilstand .
Den 27. september 1997 afholdt NLD sin frste tilladte kongres , men kort tid derefter blev et stort antal af deltagerne i kongressen anholdt af militrdiktaturet SLORC .
<P>
Hvilke initiativer agter Kommissionen at trffe for at sttte oppositionens kamp for demokrati i Burma ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Marn">
Med hensyn til Den Europiske Unions politiske holdning til Burmasprgsmlet kan jeg for det frste bekrfte over for Dem , at den flles holdning , som blev vedtaget i oktober 1996 , er blevet fornyet .
I den forstand fastholder Den Europiske Union njagtig den samme holdning med hensyn til , hvad der er sket i dette land .
<P>
For det andet fastholder vi , og vil fortsat fastholde , udelukkelsen af Burma fra at modtage noget fra Fllesskabets generelle prferencesystem , og det var , som Parlamentet udmrket ved , et initiativ fra Kommissionen .
<P>
For det tredje forelagde Kommissionen i november et forslag til Rdet om , at man udsatte mdet p hjt plan med ASEAN-gruppen , netop fordi ASEAN-gruppen insisterede p , at Burma skulle vre med .
Den Europiske Union accepterede ikke denne situation , og mdet blev udsat .
Jeg finder , at det er yderst positivt , at vi ikke accepterer at fortstte vores arbejde inden for ASEAN-gruppen , indtil Burmas stilling i denne gruppe er afklaret .
<P>
Og dernst vil jeg gerne helt konkret sige til Dem , at i forbindelse med menneskerettigheder og demokrati har Kommissionen bnet et Europa-Burma kontor i Bruxelles , netop med det forml at gennemfre en offentlig handling om bevidstgrelse om det , der sker i Burma , og ogs i det omfang , det er muligt , med det forml at forme fremtidige ledere og hjlpe den burmesiske opposition .
<P>
Det samlede belb til finansiering er ca .
ECU 950.000. Vi hber , at dette kontor altid kan sl fast , at Den Europiske Union har en meget strk forpligtelse over for Burma og det , der sker dr .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Jeg er taknemmelig for dette klare standpunkt fra Kommissionen .
Vi har ingen delt mening , vi mener ikke , at Burma opfylder kriterierne for konomiske og handelsmssige forbindelser og toldbegunstigelser .
Dette er meget vigtigt , da der findes europiske virksomheder , sandsynligvis ogs i mit eget land , som i dag overvejer at begynde at investere i Burma , hvilket ville vre meget alvorligt , hvis det skete .
<P>
I USA findes der siden maj 1997 et forbud mod nyinvesteringer p grund af , at situationen ikke har forandret sig i Burma .
EU har nu adgang til den retlige ramme og de konomiske pressionsmuligheder .
Derfor er det vigtigt , at EU nu viser vejen og den politiske vilje .
<P>
Det er godt , at kommissren er helt enig med mig i , at vi naturligvis ikke kan acceptere , at europiske virksomheder profiterer af den undertrykkelse af mennesker , som den burmesiske stat udstter sine indbyggere for .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Som fru Theorin s udmrket ved , og som jeg tror , Parlamentet vrdstter , har Kommissionen truffet en meget handlekraftig og klar foranstaltning over for regeringen i Burma .
Vi har ikke kompetence til i en global konomi at bestemme , hvor en privat virksomhed skal foretage en investering , men under alle omstndigheder og set i lyset af situationen i Sydstasien , s synes jeg , at det i jeblikket indebrer en vis risiko at tale om europiske investeringer .
Ikke p grund af situationen i Burma , men p grund af den generelle situation p markedet i Sydstasien for jeblikket .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han anerkender lovligheden af valget i Burma i 1990 , hvor NLD anfrt af Aung San Suu Kyi blev de klare og lovlige vindere .
Hvis det er tilfldet , vil han s give mig ret i , at ethvert nyt valg , der udskrives af militrjuntaen i Burma , ikke vil blive anerkendt som lovligt , og at det derfor aldrig vil kunne accepteres , at det tilsidestter resultatet af valget i 1990 ?
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Svaret er indlysende .
Et valg , som ikke er frit , demokratisk , gennemskueligt og foregr under international kontrol , vil aldrig blive anerkendt , hverken i Burma eller i noget andet land .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 60 af Marianne Eriksson ( H-0996 / 97 ) :
<P>
Om : Menneskerettighederne i Colombia
<P>
I Colombia er der i flere r sket alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Det politiske demokrati eksisterer ikke i realiteten , eftersom alle legale progressive partier og bevgelser udsttes for forflgelse .
Alene partiet Unidad Popular har mistet tusindvis af medlemmer , heriblandt flere demokratisk valgte borgmestre , gennem politiske mord . Et aktuelt eksempel p forflgelse er den demokratisk valgte borgmester Jos Antonio Bula fra Apartado , der er blevet arresteret p falsk grundlag og sat i fngsel .
Selvom han af en domstol den 22.7.1997 blev frikendt for alle anklager , er han stadig fngslet .
<P>

Hvad gr Kommissionen for at protestere imod de alvorlige krnkelser af demokratiet og menneskerettighederne i Colombia ?



<P>
Hvad gr Kommissionen i den konkrete sag med Jos Antonio Bula for at f ham frigivet ? og sprgsml nr .
61 af Jrn Svensson ( H-0998 / 97 ) :
<P>
Om : Menneskerettighederne i Colombia
<P>
Convivir-styrkerne i Colombia udgr sammen med de rendyrkede paramilitre grupper et meget alvorligt problem .
Convivir inddrager civile i en vbnet konflikt og brer ansvaret for mange alvorlige krnkelser af menneskerettighederne . Selvom Convivir-styrkerne iflge de colombianske domstole er i overensstemmelse med landets forfatning , har bde FN ' s Menneskerettighedskomit og menneskerettighedskommissren Almodena Mazarassa sagt , at eksistensen af de colombianske Convivir-styrker er et brud p international humanitr ret og i strid med menneskerettighederne .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at protestere imod Convivir-styrkerne ?

<P>
Hvilke foranstaltninger vil EU trffe for at bidrage til Convivir-styrkernes oplsning ? og sprgsml nr .
62 af Richard Howitt ( H-1004 / 97 ) :
<P>
Om : Menneskerettighederne i Colombia
<P>
Er Kommissionen enig i , at ulovlige paramilitre gruppers aktiviteter i Colombia er en af de strste hindringer for de altomfattende fredsforhandlinger , som dette lands regering har stillet forslag om for nylig ? Hvilke drftelser agter Kommissionen at fre med regeringen , for at denne kan opfylde det lfte , den afgav for 2 r siden , om at oprette srlige bevbnede grupper til bekmpelse af de paramilitre grupperinger - et lfte der blev gentaget for nylig ?
Agter Kommissionen - i betragtning af at der er blevet myrdet mindst 19 menneskerettighedsforkmpere i 1997 , og at menneskerettighedsorganisationerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med straffrihedsproblematikken - at optrappe den politiske og konomiske sttte til disse grupper i Colombia ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Marn">
Kommissionen deler Parlamentets bekymring for menneskerettighedssituationen i Colombia .
<P>
Jeg tror , at Kommissionens og i al almindelighed Den Europiske Unions holdning i denne sag er yderst velkendt .
<P>
Med hensyn til Kontoret for Menneskerettigheder , som p.t. findes i Bogot , Colombia , m jeg sige , at nr dette Kontor findes , s er det takket vre Den Europiske Unions mellemkomst , ikke kun p grund af den politiske sttte , den har givet , men p grund af den finansielle sttte - skal man vre opmrksom p , at p grund af de vanskeligheder , som FN har , s har vi besluttet at forlnge Unionens finansiering for i r med det forml at gre det muligt for dette Kontor og ambassadr Mazarrosa at fortstte arbejdet .
<P>
Hvad angr de paramilitre grupper og isr de skalde " Convivir  kooperativer , s br De vide , at jeg selv under mit sidste officielle besg i Colombia og ved et pressemde jeg holdt der gjorde det klart , hvad der er Den Europiske Unions stilling hertil .
Vi finder , at enhver paramilitr aktivitet , og helt konkret denne type kooperativer , ligger uden for det , vi betragter som normalt inden for det ansvar , som en stat har for at sikre en normal situation i ethvert land .
<P>
For os bestr hovedelementet i - fra i dag og frem til valget i maj - at fremme freden og fredsforhandlingerne , idet vi finder , sdan som jeg allerede fik lejlighed til at sige det i Colombia , at den nye regerings politiske hovedmlstning - uanset hvem der vinder til maj - m vre at forhandle om fred og sge fred i et land , som lider under generne , ikke alene fra narkotikahandelen , men ogs fra guerrillaen - som er medansvarlig - samt fra de paramilitre og selve den indre politiske situation .
<P>
Det er en meget kompleks og vanskelig situation , hvor jeg tror , at Den Europiske Union kan gre meget ved at hjlpe til med fredsprocessen og den interne forhandling .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg takker for svaret .
Jeg er enig i , at situationen i landet er mildest talt vanskelig .
Derfor kan jeg vel heller ikke sige , at jeg er srlig tilfreds med at hre , at vi har et kontor i landet .
<P>
Jeg har ogs stillet et sprgsml vedrrende en specifik person .
Jeg vil gerne vide , om jeg kan f et svar p det sprgsml .
I vrigt har jeg til hensigt at vende tilbage vedrrende dette .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Det burde ikke overraske Dem , at Den Europiske Union er hovedbidragyderen og den , der har besluttet , at der skulle oprettes et Kontor for Menneskerettigheder i Bogot , det frste i Latinamerika .
<P>
Det var en beslutning fra Menneskerettighedskomiten i Geneve , i samarbejde med fru Robinson , som er den nye ansvarlige i FN for menneskerettighederne , og som arbejder perfekt sammen med os .
Jeg kan ikke lige nu huske adressen , men det er offentligt og alment kendt , at dette kontor har eksisteret i et r .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
I efterret 1997 havde jeg lejlighed til at udtale mig kritisk om en parlamentsbeslutning , som ensidigt lovpriste den colombianske regerings fredsinitiativ , uden samtidig at tage stilling til , at regeringen i Colombia samtidig ogs bombede civile ml .
<P>
Nu har vi endnu en gang fet en pmindelse om den colombianske regerings dobbeltspil ved dens udrustning og anvendelse af disse paramilitre grupper .
Derfor er det meget vrdifuldt at kunne fortolke Kommissionens svar sdan , at den ikke er enig i det tidligere parlamentsflertals illusionre og noget naive syn p den colombianske regering , men derimod har en mere kritisk holdning til denne regering .
Det m vi takke for .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Nej , nej , min holdning er stadig den samme .
Jeg er enig med beslutningen fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne i Colombia , som er et land , jeg kender godt , og hvor vi har arbejdet meget med menneskerettighederne , s er de ogs blevet overtrdt af regeringen .
Det har jeg sagt i Bogot .
De er blevet overtrdt af militret , men ogs af guerrillaen .
<P>
Man skal ikke tro , at der er nogle , der er rene og uplettede , i det der sker i Colombia .
Alle er ansvarlige .
Ja , jeg ved godt , at De ikke kan lide dette svar , men alle er ansvarlige i denne situation .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg er enig med kommissren i , at vi har ansvaret for vores egne handlinger , men han synes at have givet udtryk for en generel bekymring vedrrende menneskerettighederne i Colombia uden at besvare nogle af de konkrete sprgsml , han er blevet stillet .
Hr. kommissr , jeg spurgte Dem , hvad De agter at foretage Dem i retning af direkte drftelser vedrrende sprgsmlet om oprettelse af bevbnede grupper til bekmpelse af de paramilitre grupperinger .
Jeg spurgte , om De agter at optrappe den direkte konomiske sttte til menneskerettighedsorganisationer i Colombia .
Det sprgsml blev heller ikke besvaret .
Helt rligt , s ville Deres ord om sttte til FN-tjenesten glide lidt lettere ned , hvis De p en af pressekonferencerne i Colombia ikke havde sagt , at De troede , at Convivir-styrkerne kan stabiliseres , og at de fortsat kan eksistere p visse betingelser .
Enten er den rapport , jeg har lst , forkert , eller ogs er De get direkte imod anbefalingerne fra den person , der er ansvarlig for den pgldende FN-tjeneste , og vi finansierer ham konomisk .
<P>
Vr venlig at give os konkrete svar nu i stedet for generelle interessetilkendegivelser .
Vi er alle ansvarlige for vores egne handlinger .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Jeg vil gre det meget kort , hr . Howitt , for jeg ved ikke , om jeg ikke forstr Dem , eller om De ikke nsker at forst mig .
<P>
Det eneste , jeg ikke vil gre , er at fremlgge et program til kamp mod de paramilitre , hvor jeg bruger NGO ' erne .
<P>
Jeg ved ikke , om jeg har forstet Dem korrekt .
Jeg ved ikke , om De ved , hvad en paramilitr er i Colombia .
Jeg har indtryk af , at De ikke ved det .
Men det forekommer mig at vre en utrolig politisk naivitet at foregive , at de paramilitre , eller fnomenet med de paramilitre , i Colombia , Algeriet eller et hvilket som helst andet land kan bekmpes ved , at man eventuelt finansierer NGO ' erne .
<P>
Jeg beklager at mtte sige det s tydeligt .
Og for det andet s tror jeg ikke , at jeg p nogen mde har angrebet Kontoret for Menneskerettigheder .
Her m der vre tale om en misforstelse ; det forholder sig lige modsat , vi finansierer det .
<P>
Jeg beder Dem sledes om , at De meget tt flger den politik , som vi frer i forhold til Colombia , og de fremskridt , vi gr i en vanskelig situation .
Men jeg m bede Dem om ikke at foresl os i Kommissionen mder at handle p eller arbejde p , som er virkelig vanskelige at acceptere .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , er udlbet , vil sprgsml nr . 63 til 82 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=7>
Begrnsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0406 / 97 ) af Cabrol for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets direktiv om begrnsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske oplsningsmidler i visse industrielle aktiviteter ( KOM ( 96 ) 0538 - C4-0139 / 97-96 / 0276 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=225 NAME="Cabrol">
Hr. formand , kre kolleger , Rdets forslag til direktiv , som vi behandler her til aften , har til hensigt at begrnse emissionen af flygtige organiske forbindelser , ogs kaldet VOC ' er , som stammer fra anvendelsen af oplsningsmidler , der selv er organiske og flygtige , inden for talrige industrielle aktiviteter .
Den alt for store mngde af disse VOC ' er i de lavereliggende atmosfriske lag kombineret med nitrogenoxyder og under pvirkning af solens strler medfrer en stigning af ozon ved jordoverfladen , nogle gange med paroxystiske stigninger , ogs kaldet hjdepunkter i ozonkoncentrationen .
<P>
Hvad medfrer disse hjdepunkter i ozonkoncentrationen ?
Overmlet af ozon ved jordoverfladen er rsag til betydelige risici og sundhedsproblemer .
I Frankrig har et regionalt sundhedsobservationscenter gennemfrt en undersgelse i Paris og omegn , der viser , at hjdepunkterne i ozonkoncentrationen mellem 1987 og 1992 har medfrt en stigning i antallet af lgebesg og hospitalindlggelser p grund af astma , ndedrtslidelser , jensygdomme , hovedpine og enkelte ddsfald , der dog var sjldne og forekom hos personer med et svagt helbred .
Dette alene berettiger til et forsg p at reducere disse farlige emissioner .
<P>
Hvor kommer disse emissioner fra ?
De stammer fra anvendelsen af visse oplsningsmidler i en lang rkke sektorer , omkring tyve , lige fra bilindustrien , trykkeri , gummi og tekstiler til trindustrien etc .
Problemet vedrrer over 400.000 virksomheder , hvoraf de fleste er sm- og mellemstore virksomheder , der beskftiger i alt over ti millioner mennesker og gr brug af meget forskellige teknikker .
Dette siger noget om problemets bde konomiske , finansielle og sociale betydning , men ogs om dette meget tekniske direktivs kompleksitet .
<P>
Hvad er direktivets forml ?
Hensigten er at reducere disse emissioner med 67 % i forhold til 1990-niveauet ved at krve , at installationerne bringes i overensstemmelse inden 2007 .
Hvordan kan dette opns ?
Forslaget til direktiv indeholder flere lsninger , som virksomhederne kan vlge imellem .
For det frste ved at overholde en rkke emissionsgrnsevrdier , der er nrmere beskrevet i forslagets tillg 3A , og som varierer afhngig af de berrte industrielle sektorer .
For det andet ved at anvende oplsningsmidler med et mindre indhold af VOC ' er .
For det tredje ved at vlge andre processer og materialer , hvilket er forklaret i tillg 3B .
Endelig , i stedet for at anvende grnsevrdierne i tillg 3 , kan medlemsstaterne ivrkstte nationale planer , der globalt frer til samme resultater men ved anvendelse af andre midler .
<P>
Direktivforslaget bidrager sledes p betydelig vis til at lse dette forureningsproblem .
Det fortjener derfor en grundig behandling .
Denne behandling har dog givet os mulighed for at opdage en rkke unjagtigheder , tvetydigheder eller mangler , der berettiger de ndringsforslag , som vi fremstter .
Disse forslag kan inddeles i fem hovedkategorier .
De sigter for det frste p at forenkle teksten og gre den mere prcis , for det andet p at bringe den i overensstemmelse med direktiv 96 / 61 / EF om samme emne , men inden for storindustrien , for det tredje p at give et mere fleksibelt valg og en mere fleksibel anvendelse af reduktionsmetoderne for at gre det muligt for de talrige og meget forskellige virksomheder bedst muligt at tilpasse sig direktivet , enten p grundlag af de bedste eksisterende og konomisk brbare teknikker , eller p grundlag af hensynet til hver sektors og hver virksomheds meget forskellige karakteristika .

Man undgr sledes at pfre visse virksomheder nogle alt for store omkostninger , der ville begrnse deres konkurrenceevne i forhold til tredjelandene .
<P>

Det skal i denne henseende noteres , at der ikke er foretaget nogen egentlig cost-benefit analyse , eftersom Kommissionen anslr omkostningerne til ECU 4 milliarder , medens det fransk-tyske institut p universitetet i Karlsruhe vurderer dem til ECU 80 milliarder med en basisinvestering p ECU 30 milliarder .
Hvis man vil have , at direktivet bliver gennemfrt , skal man derfor vre realistisk og kun krve det , der er konomisk muligt .

<P>
ndringsforslagene i fjerde kategori vedrrer de nationale planers betydning .
Disse planer skal vre gennemsigtige og fremlagt regelmssigt ikke alene for Kommissionen men ogs for Parlamentet .
Endelig br der rettes op p en mangel i dette direktiv , der kun henvender sig til visse industrielle og hndvrksmssige aktiviteter , der - hvilket m indrmmes - tegner sig for 70 % af den samlede VOC-emission .
Der siges dog intet om de resterende 30 % af disse emissioner , idet direktivet ikke tager sigte p de malinger , der anvendes inden for byggesektoren , eller af " sndagsmalerne  , der gr tingene selv i deres fritid .
Kommissionen br derfor supplere sit forslag med et veritabelt initiativ vedrrende disse to ansvarlige .
<P>
Den burde ogs srge for , at forbrugerne oplyses og uddannes bedre , at fagfolk gres mere opmrksomme p problemet og fremstiller maling med et mindre indhold af oplsningsstoffer , og tilskynde til , at gr-det-selv-folk fordeler deres malerarbejde over hele ret , i stedet for hovedsagelig at male om sommeren ved hje varmegrader , hvilket bidrager til hjdepunkterne i ozonkoncentrationen , og dermed ogs til de risici , vi har fremhvet .
<SPEAKER ID=226 NAME="Rbig">
Hr. formand , kre kolleger , Cabrol-betnkningen om begrnsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser er en betnkning , der stiler hjt .
Det er en kendsgerning , at det foreliggende direktivforslag kommer til at gre sig gldende p mange omrder og vil f enorme virkninger .
Jegciterer fra kommissionsforslaget : Dette initiativ vil berre ca . 400 000 virksomheder , deriblandt mange SMV ' er , inden for i alt ca .
30 brancher og naturligvis endnu flere forbrugere .
Udgifterne , det har vi allerede hrt , gr op i milliarder af ecu . Vi taler sledes her om et meget vigtigt og stort omrde .
<P>
Det ml , dette direktiv tilstrber , retfrdiggr dog disse tal , nemlig en nedbringelse af emissionen af flygtige organiske forbindelser med to tredjedele .
To tredjedele i de kommende r er et virkelig rgerrigt ml .
Det fortjener sttte fra os alle og det br ikke opbldes alt for meget .
Alligevel vil jeg advare mod de bestemmelser , som punktvis skyder over mlet .
Hvad nytter det os f.eks. , at ethanol , et forholdsvis miljsknsomt middel til rensning af overflader , underkastes de strenge grnsevrdier , nr det eneste alternativ er at anvende f.eks. svrt fordampelige oplsningsmidler , som er en langt strre fare for miljet .
<P>
Endvidere er vi generelt af den opfattelse , at miljbeskyttelse ikke i frste rkke skal ns gennem tvang , men isr skal fremmes gennem incitamenter .
Et eksempel fra mit hjemland : Et skift til overfladebehandlingsstoffer med f oplsningsmidler har medfrt , at forbruget af oplsningsmidler i strig siden 1990 er faldet med ca .
50 % . Derfor gr jeg ogs p europisk plan ind for sdanne ordninger med incitamenter med henblik p at kunne anvende grnsevrdierne fleksibelt p disse omrder .
<P>
I denne uge drfter vi arbejdspladser og tillige afvandring .
Men jeg tror , det er ndvendigt at n miljmlene og alligevel forsge at fremme miljpolitikken mlrettet , for at vi ogs i fremtiden kan leve bredygtigt .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe, David">
Hr. formand , p vegne af Den Socialistiske Gruppe vil jeg gerne sttte hr . Cabrol og takke ham for betnkningen om Kommissionens forslag .
<P>
Min gruppe sttter dette direktiv om begrnsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra industrielle aktiviteter , og jeg vil gerne personligt takke ordfreren for det store stykke arbejde og hans hidtidige resultater .
Det bliver stadig mere tydeligt , at emissionen af flygtige organiske forbindelser har en negativ indvirkning p menneskets helbred og miljet i det hele taget , uanset om det er gennem bidraget til fotokemisk smog , ozon ved jordoverfladen i atmosfren eller ved at fremme astma eller krft hos befolkningen .
Vi har god grund til at sge at begrnse og tilmed eliminere emissionen af flygtige organiske forbindelser fra industrielle anlg .
<P>
Der gres udbredt brug af flygtige organiske forbindelser i mange forskellige aktiviteter , og vi har derfor sgt at opstille nye og strkere grnser for emissionen heraf i en hel rkke af strre industrielle anlg .
Hvad angr deres rolle i mindre anlg , s hber vi , at Kommissionen hurtigst muligt vil fremstte et forslag om , at der i stedet anvendes nye typer maling og midler til overfladebehandling med et lavt indhold af oplsningsmidler samt andre mindre skadelige stoffer .
<P>
Vi erkender klart problemerne inden for visse industrielle sektorer med at nedbringe brugen af flygtige organiske stoffer eller skifte til effektive alternative lsninger , og vi har derfor sat en lang frist for overholdelse af kravene , s det skulle vre muligt at gennemfre de ndvendige ndringer .
<P>
Vi mener , at afstemningen i Miljudvalget fuldt ud afspejlede vores synspunkter , og vi vil sttte alle de ndringsforslag , som er vedtaget af dette udvalg , specielt de , der tydeliggr direktivets bestemmelser og begrnser anvendelsesomrdet for nationale planer , s forslaget kommer til at omfatte en strre del af EU og bliver mere orienteret mod det indre marked .
Vi kan derfor ikke acceptere de ekstra ndringsforslag til betnkningen , som blev fremsat af nogle kolleger p plenarmdet .
<P>
Afslutningsvis hber vi , at Rdet og Kommissionen vil acceptere vores synspunkter , indarbejde dem i forslaget og gre dem til en vrdig del af Den Europiske Unions bestrbelser p at beskytte miljet og en ledestjerne for hele verden .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , i denne " overfyldte  mdesal konstaterer jeg p Den Liberale Gruppes vegne , at det europiske puslespil med direktiver , som skal forbedre luftkvaliteten i Europa , langsomt , men sikkert gres frdigt .
Vi er allerede kommet temmelig langt med auto / olie-programmet .
<P>
I sidste mned blev der indget strenge aftaler i Kyoto .
I dag taler vi om begrnsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser .
Ved et puslespil er det vigtigt , dels at antallet af brikker er komplet , dels at man har de rigtige brikker .
Med hensyn til disse flygtige organiske forbindelser er det jo ikke helt tilfldet .
Hvad der mangler i dette puslespil , er den brik , som regulerer oplsningsmidler i maling . Vi har stillet ndringsforslag nr .
8 , og jeg anmoder kommissren om , at hun her i dag gentager det tilsagn , som hun iflge mine kilder afgav i Rdet om endnu i r at fremstte et forslag med henblik p malingprodukter . For disse oplsningsmidler er for skadelige for sundheden til , at de stadig m markedsfres .
<P>
I forbindelse med direktivet om de flygtige organiske forbindelser m vi passe p , at vi ikke p forhnd afviser nuvrende , succesfulde nationale programmer , sledes som det foresls i ndringsforslag nr .
22 . I Nederlandene , i mit land , findes der en frivillig aftale med industrien med henblik p at formindske emissionen , hvormed der opns gode resultater .
Det ville vre beklageligt , hvis Parlamentet afviser den slags nationale programmer , medens bde Kommissionen og Rdet har godkendt dem .
Min gruppe vil sledes ikke sttte ndringsforslag nr . 22 .
<P>
Jeg beder ogs mine kolleger om at tilslutte sig ndringsforslag nr .
3. Der m ikke glde mindre strenge krav for mindre anlg .
Dertil er emission af flygtige organiske forbindelser alt for alvorlig i disse lande .
Jeg konstaterer , at det europiske luftkvalitetspuslespil med disse tilpasninger vil nrme sig sin fuldendelse .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , det er et vidnesbyrd om armod i den europiske miljpolitik , nr vi frst 20 r efter , at en medlemsstat , nemlig Forbundsrepublikken Tyskland , har udstedt love om flygtige organiske forbindelser , tager fat p ogs at gre det p europisk plan .
Jeg har i dag hrt srdeles meget om industriens problemer .
Mange kolleger har talt om konkurrencevilkrene .
Hvorfor taler vi egentlig ikke - og det er lige s beskmmende - om de mennesker , der er blevet skadet af kemikalier , for de findes jo ?
Jeg kender mange mennesker , som er blevet skadet af oplsningsmidler .
Derfor er det p hje tid at indfre vrdier , som medfrer , at der kommer frre helbredsskader , for ogs det skal vi tnke p : Det er ikke kun industrien , der har udgifter , men ogs sundhedsvsenet , og s er der naturligvis de mange personlige lidelser og problemer for de mennesker , der er ramt af disse helbredsrisici .
<P>
En ting ligger os srlig p sinde - og jeg anmoder Dem , fru kommissr , om at tage det op - nemlig de stoffer , der anvendes i den kemiske industri .
De anvendes meget hyppigt .
Vi ved , at de er krftfremkaldende , vi ved , at der findes endokrine stoffer - det er meget vsentlige punkter , som ogs Parlamentet beskftiger sig med - og netop p grund af den krftfremkaldende og den strogenlignende virkning bliver vi ndt til omsider at tage fat p at reducere disse stoffer , s vidt det er muligt , og tillige give industrien incitamenter til at erstatte disse stoffer .
Ogs det er et sprgsml om konkurrence .
Vi br udve pres , for at farlige , sundheds- og miljskadelige stoffer trkkes tilbage .
Dermed ville vi omsider kunne f et forspring i konkurrencen , ved at vi sledes markedsfrer frre farlige stoffer .
Det br frst og fremmest ligge os p sinde , at stofferne i den kemiske industri reduceres .
<P>
Jeg anmoder Dem , fru kommissr , om ogs at komme ind p , hvorfor Kommissionen ikke er rede til at flge Europa-Parlamentet i dets skrappere fremgangsmde , og hvorfor Kommissionen kryber i ly bag industrien .
Sammenfattende vil jeg endnu en gang g ind for , at disse sundhedsskadelige stoffer reduceres s hurtigt som muligt , for at vi ogs her giver industrien incitamenter .
Vi m ikke glemme , at der i Den Europiske Union findes virkelig mange mennesker , der er blevet skadet af kemiske stoffer , og de skal i lige s hj grad , ja endog i hjere grad have vores opmrksomhed end industriens interesser .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil begynde med at give professor Cabrol en kompliment for hans betnkning .
I Cabrol-betnkningen foretages der p nogle punkter vigtige skrpelser i kommissionsforslaget .
Formindskelsen af mngden af flygtige organiske forbindelser er ndvendig af to grunde .
<P>
For det frste fordi disse stoffer forrsager ozonforurening p jordoverfladen med alle de ubehagelige flger , som dette har for mennesker med luftvejsproblemer .
For det andet fordi det jo i mellemtiden er tydeligt , at disse stoffer absolut ikke er ufarlige for mennesker , som arbejder dagligt med dem .
<P>
Malere , mbelpolstrere , mennesker , som arbejder meget med lim , og mennesker , som skal rense ting med acetone , trues alvorligt af disse stoffer .
De fr at gre med for det meste for sent erkendte psykiske sygdomsbilleder , som delgger deres liv .
Vi m her tnke p koncentrationsforstyrrelser , svnlshed , svimmelhed og i alvorligere tilflde endog hukommelsestab , personlighedsforstyrrelser og depressioner .
<P>
Disse sygdomsbilleder , som i mellemtiden er kendt under fllesbetegnelsen OPS , psykoorganisk syndrom , er i lang tid ikke blevet anerkendt .
Det m der nu gres en ende p .
Mlet med dette direktivforslag er ikke at regulere arbejdsomstndighederne i de virksomheder , hvor de flygtige gasser emitteres .
Alligevel hber jeg , at forpligtelsen til at formindske dem ogs vil yde et bidrag til bekmpelsen af OPS .
Det betyder for vrigt ikke , at jeg ikke gerne opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af socialpolitikken at lgge vgt p dette problem .
<P>
P et punkt er jeg mindre glad for forslaget til beslutning , nemlig der , hvor gennemfrelsen af formindskelsen ophves ved hjlp af nationale planer .
Det er efter min opfattelse et tilbageskridt . Ordningen i artikel 5 om de nationale planer i kommissionsdokumentet var slet ikke drligere end den almindelige ordning .
Ofte er nationale planer endda meget mere effektive .
Hvad det vrige angr er det en udmrket udtalelse , som Rdet kan drage fordel af .
<SPEAKER ID=232 NAME="Jensen">
Hr. formand , det er gldeligt , at vi her har et forslag , der fokuserer p organiske oplsningsmidler .
Disse flygtige stoffer har en srlig giftig virkning p mennesker og milj .
Derfor skal vi bestrbe os p at begrnse anvendelsen mest muligt .
I mange r har oplsningsmidler vret under mistanke for at fre til hjerneskader .
Det er - som hr . Blokland nvnte - set i udstrakt grad hos malere , der er i daglig kontakt med stofferne .
Herfra stammer begrebet  malersyndromet  .
Disse erfaringer br vre med i dette direktiv , som vi behandler i dag , fordi folkesundheden ikke bare er et fritidsbegreb , men s sandelig ogs et emne for arbejdsmiljet .
I andre love er sammenhngen mellem indre og ydre milj erkendt , og derfor virker det lidt mystisk , at Kommissionen i denne tekst ikke vil anerkende sammenhngen , men det vil kommissionsmedlemmet forhbentlig redegre nrmere for .
Jeg ser ogs en klar forbindelse til direktivet om kemiske agenser , som Freddy Blak er ordfrer for .
<P>
Jeg gr fuldt ind for de ndringsforslag , som fru Maartje van Putten stillede og fik vedtaget i Miljudvalget , og som medtager sundhedsrisici ved erhvervsmssig eksponering , og ogs det ndringsforslag , som klargr , at medlemsstater , der er lngere fremme end Fllesskabet med hensyn til substitution af farlige organiske oplsningsmidler , kan opretholde strengere restriktioner .
Det kan kun vre en fordel , at der er nogle , der gr foran og derved fr erfaringer , der kommer alle til gode .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med nogle supplerende bemrkninger til indlgget fra min kollega , fru Breyer .
<P>
Frste bemrkning . Kommissionen insisterer meget p problemerne omkring luftforureningen og VOC ' ernes betydning som prkursorer af troposfrisk ozon , men som flere af mine kolleger allerede har fremhvet , er der en lang rkke forskellige risici .
De flygtige organiske forbindelsers negative konsekvenser er talrige .
Jeg tnker isr p risiciene p arbejdspladsen , men ogs p de mere diffuse risici , herunder effekterne p reproduktionsevnen , som hidtil er blevet strkt undervurderet .
Dette direktiv kommer sledes p det rette tidspunkt .
Det er bare rgerligt , at det er s svagt formuleret , hvilket jeg vil komme tilbage til om et jeblik .
<P>
Anden bemrkning . Ordfreren gr s rigtigt opmrksom p , at 40 % af emissionerne skyldes gr-det-selvprodukter , det vil sige  sndagsmalerne  .
Man burde mske overveje en foranstaltning , der kunne fremme anvendelsen af maling med et lavt indhold af oplsningsmidler eller i det mindste mindre farlige oplsningsmidler , f.eks. ved indfrelse af en miljafgift .
<P>
Tredje bemrkning . I Kommissionens tekst omtales flere gange omkostningerne ved disse foranstaltninger , der er enorme .
Men der siges ikke s meget om de sundhedsmssige omkostninger .
Tillad mig at komme med et tal .
Jeg har ved en gennemgang af den seneste litteratur kunnet konstatere , at belbet i francs i faste priser til sundhedsudgifter i de fleste europiske lande er blevet ganget med 3 , 5 over en periode p 25 r .
Dette er enormt , idet sundhedsniveauet ikke er meget hjere end for 25 r siden .
<P>
Uden at tage for meget fejl kan man derfor sige , at de skader , der forrsages af miljforureningen , har strre og strre konsekvenser for de europiske borgeres sundhed , hvilket i hj grad berettiger til hasteforanstaltninger .
<P>
Min sidste bemrkning vil jeg gerne fremstte som et sprgsml til kommissren , fru Bjerregaard .
Det lader til , at Rdet allerede har truffet en flles holdning , hvilket er overraskende , nr Parlamentet stadig er i frd med at debattere sagen .
Er dette korrekt ?
I bekrftende fald vil nrvrende debat vre en overraskende begivenhed .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Cabrol mange gange for hans udmrkede arbejde p dette omrde , og jeg vil ogs specifikt komme ind p det , som en rkke andre kolleger ogs har gjort , nemlig virkningerne for arbejdstagerne , som arbejder med oplsningsmidler .
De bliver , s vidt vi kan finde ud af , brugt i ca. tyve konomiske sektorer , selv i levneds- og nydelsesmiddelindustrien samt i tekstilindustrien .
At vre udsat for disse midler kan fre til trthed , kvalme , hjertebanken osv .
At vre udsat for dem i lang tid kan fre til en uigenkaldelig pvirkning af nervesystemet , hvilket bl.a. kan give sig udslag i glemsomhed , koncentrationsforstyrrelser og endog personlighedsndringer , eller det psykoorganiske syndrom , OPS .
<P>
De nederlandske myndigheder har i efterret 1997 truffet foranstaltninger med henblik p at beskytte arbejdstagerne i en rkke sektorer , hvor der arbejdes med oplsningsmidler .
Ogs i andre europiske medlemsstater , Sverige , Danmark og Finland , findes tydelig lovgivning til beskyttelse af arbejdstagerne .
Siden indfrelsen af denne lovgivning er navnlig i de sidstnvnte lande antallet af OPS-ofre faldet . I andre medlemsstater findes der stadig ingen lovgivning .
I nogle lande anerkendes OPS som en erhvervssygdom , men i andre medlemsstater er man overhovedet ikke opmrksom p OPS .
Det er af denne grund , at vi netop i forbindelse med dette direktiv har foretaget ndringer .
Jeg har selv stillet en rkke af disse ndringsforslag og er meget glad for , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har overtaget disse .
<P>
Jeg tror derfor , at beskyttelsen af disse OPS-ofre skal medtages i Kommissionens forslag , som nok kommer ind p folkesundheden , men hvori denne del absolut mangler .
Det er en chance , som Kommissionen m gribe nu , idet den foregriber , hvad den endnu skal gre mellem 1999 og 2003 , et EU-handlingsprogram for sygdomme , som har forbindelse med forurening , s vidt jeg har forstet .
Jeg hber ogs , at kommissren kan godkende vores ndringsforslag , og det vil jeg gerne have et svar p .
<SPEAKER ID=235 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Miljudvalget og Udvalget om konomi og Valutasprgsml og i srlig grad deres ordfrere , hr . Cabrol og hr .
Rbig , for det meget grundige arbejde med behandlingen af dette komplicerede forslag . Det er rigtigt , som det er blevet sagt , at det er et meget vigtigt forslag , men det er ogs et meget teknisk forslag .
<P>
Hovedformlet med direktivet er at reducere VOC-emissionerne fra en lang rkke industriaktiviteter , hvor der anvendes oplsningsmidler .
Emissionerne - som det ogs er blevet fremhvet her i debatten - af mange af VOC ' erne er direkte farlige for menneskers sundhed , og derfor skal de reduceres s meget , som det er teknisk muligt .
Oplsningsmidlerne anvendes , som det er blevet fremhvet her i debatten , i malinger , til rengring , i trykkeindustrien og til mange andre ting , i alt er 20 sektorer berrt .
For de fleste sektorers vedkommende bestr kravene i emissionsgrnsevrdier og grnser for diffus emission .
Virksomhederne kan imidlertid undtages for disse krav , forudsat at de opnr samme emissionsreduktion p anden mde , f.eks. ved at erstatte produkter med stort indhold af oplsningsmidler med produkter med lille eller intet indhold af oplsningsmidler .
Og forslaget giver ogs medlemsstaterne mulighed for at opn samme ml med midler , der er bedst tilpasset deres nationale forhold , og som er fastsat i en national plan .
<P>
Kommissionen har vurderet de 32 ndringsforslag , der er fremsat af Miljudvalget , samt de 15 nye ndringsforslag , som Parlamentet har fremsat .
Resultatet heraf blev , at Kommissionen kan acceptere 11 af disse ndringsforslag enten helt eller delvist .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 4 , 13 , 15 , 17 , 18 , 21 , 25 og 31 , den kan acceptere ndringsforslag 23 i princippet og ndringsforslag 26 delvist , og endelig kan den delvist godkende ndringsforslag 37 ( fodnote 1 ) .
De forbedrer teksten med yderligere baggrund , fornuftige og logiske yderligere krav , fjernelse af mulige misfortolkninger , forbedret gennemsigtighed og get beskyttelsesniveau .
Jeg skal nok lade vre med at g i detaljer med hvert enkelt af disse ndringsforslag . Men jeg vil gerne give en begrundelse for vores holdning til nogle af ndringsforslagene og dermed redegre for Kommissionens tankegang .
<P>
Kommissionen mener , at medlemsstaterne skal have en vis handlefrihed med hensyn til , hvorledes de opfylder direktivets miljml , og det er der ogs flere af talerne her i aften , der har vret inde p .
Derfor kan vi ikke sttte ndringsforslag 6 , 19 og 22 , der fuldstndig fjerner muligheden for at lave nationale planer .
Parlamentet er imidlertid sikkert klar over , at Rdet er tilbjeligt til at reducere anvendelsesomrdet for de nationale planer , og derfor kan Kommissionen arbejde videre med den tankegang , og vi vil selvflgelig tage det op i den videre procedure .
<P>
ndringsforslag 16 om en pligt til hurtigst muligt at erstatte R40-stoffer med mindre skadelige stoffer stttes ikke af Kommissionen , da R40-stoffer ikke er tilstrkkelig farlige til at krve sdanne foranstaltninger .
Kommissionen mener , at de meget strenge emissionsbegrnsninger , der er blevet fastlagt for disse stoffer , udgr et tilstrkkeligt incitament til at sge erstatninger for R40-stofferne .
<P>
Eftersom risikoen for erhvervsskader - dette sprgsml blev rejst af bl.a. fru Kirsten Jensen og fru Van Putten - ikke falder ind under dette forslags anvendelsesomrde , s kan ndringsforslag 2 og ndringsforslag 20 ikke umiddelbart accepteres .
P den anden side skal Kommissionen tilrettelgge en informationsudveksling , og jeg synes , man bestemt her burde overveje at bruge oplysninger om dette vigtige aspekt i denne informationsudveksling , og derfor kan ndringsforslag 17 accepteres .
<P>
ndringsforslag 7 kan ikke accepteres , fordi traktaten allerede indeholder de ndvendige bestemmelser om , at medlemsstaterne kan vedtage strengere krav .
<P>
De fleste ndringsforslag vedrrende procedureaspekter kan accepteres , men to ndringsforslag lgger op til , at godkendelsesproceduren kun m anvendes p anlg , der er omfattet af IPPC-direktivet .
Det er ndringsforslag 10 og 14 .
I trd med nrhedsprincippet skal medlemsstaterne frit kunne bestemme , hvilken procedure , dvs. godkendelse eller registrering , der skal flges i tilflde af ikke-IPPC-anlg .
<P>
I to nye betragtninger opfordres Kommissionen til at tage supplerende initiativer .
Den frste betragtning er ndringsforslag 8 , som bl.a. hr . Eisma var inde p , og den vedrrer sprgsmlet om et direktiv om oplsningsmiddelholdige produkter ssom malinger og gr-det-selv-produkter .
Kommissionen er enig i , at en sdan fremgangsmde kan vre nyttig , og har til hensigt at igangstte det indledende arbejde i r .
Det er imidlertid efter vores vurdering for tidligt at indg nogen forpligtelser , fr undersgelserne er frdige .
I den anden betragtning , ndringsforslag 9 , anmodes Kommissionen om at undersge , hvordan anlg under de trskelvrdier , der er fastsat i direktivet , kan reguleres p EU-plan .
Det er ikke Kommissionens hensigt at supplere dette forslag med yderligere foranstaltninger for mindre anlg .
<P>
Kommissionen har vret srlig opmrksom p , at der ikke blev lagt undvendige byrder p sm og mellemstore virksomheder .
Flgelig kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 3 samt 28-30 , der indfrer strengere emissionsgrnsevrdier eller ndrer forslagets anvendelsesomrde .
ndringsforslag 36 , 37 ( bortset fra fodnote 1 ) , 38 , 42 , 43 , 45-47 vil enten forringe den miljbeskyttelse , der lgges op til i forslaget , eller indskrnke forslagets anvendelsesomrde .
Derfor kan disse ndringsforslag ikke stttes af Kommissionen .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at dens forslag forbedret med tilfjelser af mange af Parlamentets ndringsforslag giver et effektivt og afbalanceret grundlag for begrnsning af forureningen af troposfren med ozon .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Epidemiologisk overvgning
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0004 / 98 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af et net til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet ( C4-0437 / 97-96 / 0052 ( COD ) ) ( Ordfrer : Cabrol ) .
<SPEAKER ID=238 NAME="Cabrol">
- ( FR ) Hr. formand , fru kommissr , hr. kommissr , kre kolleger , over for den seneste stigning i antallet af kendte smitsomme sygdomme , som tuberkulose , eller nye sygdomme , som visse varianter af Creutzfeld-Jakobs sygdom , fremsatte Europa-Kommissionen den 11. april 1996 et forslag til afgrelse om oprettelse af et net til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
<P>
Dette forslag er blevet gennemget ved en frstebehandling af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse og af Parlamentet den 13. november 1996 .
Deres ordfrer gjorde opmrksom p forslagets svaghed og sammen med en rkke af de tilstedevrende foreslog han nogle ndringsforslag med henblik p at give de europiske borgere en effektiv beskyttelse mod smittefarerne .
Denne beskyttelse bygger p en rkke krav , som Europa-Parlamentet har mindet om og understreget .
<P>
Imidlertid er den flles holdning , som den 22. juli 1997 blev modtaget til andenbehandling , en sand karikatur af Parlamentets forslag .
Rdet har fuldstndig vendt op og ned p kapitlernes rkkeflge og indhold , mske for at gre denne tekst , som det forsger at f os til at acceptere , vanskeligere at forst .
Man kan dog ved en omhyggelig gennemgang af denne flles holdning konstatere , at hovedparten af de vigtige ndringsforslag , som Parlamentet havde foreslet , ikke er blevet accepteret .
<P>
Det er rsagen til , at vi igen foreslr de vsentligste ndringer i vores frste forslag , som vi opfordrer alle til energisk at sttte . Det drejer sig for det frste om indsamlingen af fuldstndige data om smitsomme sygdomme i henhold til en prcis metode , der tager hjde ikke alene for kliniske diagnoser , men s vidt muligt ogs mikrobiologiske diagnoser .
<P>
For det andet er det vigtigt , at disse indsamlede oplysninger er plidelige , og at de i hvert land samles gennem en nrmere defineret adkvat struktur , som man kunne benvne " nationalt center  eller " eurocenter  .
<P>

For det tredje er det ligeledes vigtigt , at disse oplysninger er sammenlignelige og kompatible , sledes at alle er klar over , hvad der tales om , og for ikke at anvende forskellige termer for samme sygdomme .
<P>
For det fjerde skal en central organisme kunne foretage en analyse og en syntese af de indsamlede oplysninger .
Et netvrk giver i sig selv ikke mulighed for udveksling af oplysninger .
Det er en forudstning , at et europisk center eller en europisk observationsenhed til overvgning af overfrbare sygdomme kan foretage en syntese af alle de oplysninger , der kommer fra de enkelte medlemsstater .
<P>
For det femte skal dette centrale organ vre i stand til at udsende varsler i hele Den Europiske Union og til at koordinere en hurtig og relevant reaktion .
Tillad mig i denne henseende at sige , at artikel 5 i den flles holdning er et skoleeksempel i ineffektivitet .
I denne artikel hedder det sledes , at staterne over for det stigende antal overfrbare og farlige sygdomme skal holde sig underrettet og rdfre sig med hinanden , men at de foranstaltninger , der skal trffes , udelukkende hrer under de enkelte medlemsstaters kompetence .
<P>
Bakterierne tager imidlertid ikke meget hensyn til de forskellige grnser . Havde man da tnkt sig , at oplysningerne , der indsamles i hvert enkelt land , uden et passende og permanent center som ved et trylleslag ville koordinere sig selv ?
Man vil i fllesskabsnettet ligesom i et jernbanenet selvflgelig kunne flge oplysningernes gang p samme mde som man kan flge togenes gang . Men uden en hovedbanegrd til at kontrollere trafikken og trffe beslutning om de passende reaktioner , vil trafikken ndvendigvis stoppe et eller andet sted p grund af kdannelse eller uheld , herunder interessekonflikter .
<P>
For det sjette skal der efter Rdets vurdering ikke afsttes nogen midler til oprettelse af dette netvrk , idet det foreslr at tage de ndvendige midler fra andre europiske programmer .
Det er imidlertid efter vores opfattelse af afgrende betydning for f.eks. bare at sikre sig , at der oprettes tilfredsstillende nationale centre og et centralt koordineringsorgan , at der afsttes srlige midler hertil , uden at g p strandhugst i de vrige folkesundhedsprogrammer , der - som vi har set - allerede er strkt underfinansieret .
<P>
Som konklusion vil jeg sige , at hvis man nsker effektivt at bekmpe den dramatiske risiko for en truende og brutal epidemi , der hviler over os , vores familier og Europas borgere , er det vigtigt , at Parlamentet fastholder sin position . I vrigt er EU-Kommissionen iflge dens egne ord ikke i stand til at acceptere denne flles holdning fra Rdet , fordi den ikke indeholder et fuldstndigt og effektivt svar p forekomsten af en ny epidemi , fordi den flles holdning p betydelig vis reducerer fllesskabsnettets virkefelt , og fordi formuleringen af de foranstaltninger , der kan foresls i tilflde af epidemi , er uacceptabel , idet den bygger p et intergouvernementalt samarbejde , der er fuldstndig upasssende og i strid med artikel 129 i Maastricht-traktaten .
<P>
Jeg vil derfor gerne anmode mine kre kolleger om at sttte de fremsatte ndringsforslag , som jeg gerne vil gre opmrksom p alle er blevet ensstemmigt vedtaget af miljudvalget .
<SPEAKER ID=239 NAME="Needle">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans grundige prsentation af den situation , vi skal tage stilling til ved andenbehandlingen , og jeg nsker ikke at gentage den her i aften .
<P>
I stedet vil jeg af hensyn til de f opmrksomme sjle , der stadig er til stede i mdesalen p dette tidspunkt , gerne illustrere p en mde , der er specielt relevant for parlamentsmedlemmerne , hvorfor der er brug for reelle fremskridt bde i aften og i de kommende uger , hvis vi skal skabe et betydningsfuldt net for overvgning og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
<P>
Der er noget , som de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet gr hyppigere end de fleste af vores medborgere : Vi flyver .
St to parlamentsmedlemmer sammen , og de vil hurtigt begynde at diskutere afgangshaller og flyafgange .
Vi flyver ikke blot rundt i Europa , men bevger os ofte ud i alle hjrner af verden .
P denne klode findes der nogle meget risikofyldte omrder , og for de uforsigtige eller ubeskyttede skyldes nogle risici sygdom .
Sygdomme kan findes i luft , vsker , kroppe , varer eller insekter .
Alligevel er der i nogle af EU ' s medlemsstater sundhedsregler ved tilgangssteder , mens reglerne i andre medlemsstater er meget anderledes , p trods af stor grnseoverskridende aktivitet .
Nogle luftfartsselskaber trffer foranstaltninger til beskyttelse af passagererne - f.eks. ved at sprjte kabinerne - mens andre ikke gr det .
I nogle stater fr passagererne informationer , undertiden prcise og lettilgngelige og p en rkke forskellige sprog baseret p en stor mngde data .
Under sdanne omstndigheder er det fornuftigt med megen samarbejde og koordination , ikke blot for de rejsende og parlamentarikerne , men for alle vores borgere , der har brug for beskyttelse p mange flere mder end mit lille eksempel viser .
<P>
I den flles holdning , som Europa-Parlamentet har fet forelagt , findes der imidlertid en rkke fllesnvnere .
Mens en vedtagelse af et net til epidemiologisk overvgning betyder forpligtelser for medlemsstaterne , har Rdet kun enstemmigt vedtaget en mere generel fleksibel ramme for informationsudveksling og en koordineret indsats .
Selv nr der tages hensyn til Traktatens begrnsninger , s er der alvorlig bekymring for , at dette vil vre fuldstndig utilstrkkeligt .
Den ringe status quo var trods alt rsagen til disse forslag , efter at de oprindelige betnkninger havde ppeget svaghederne .
Fem r senere er der stadig brug for fremskridt .
Deri ligger styrken i den nsten enstemmige vedtagelse i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse af ordfrerens henstillinger .
<P>
Hr . Cabrol har fremfrt sine ekstra forslag med vanlig energi og flid .
Hvis Parlamentet vedtager henstillingen som helhed , hvilket jeg hber , skal det blive meget interessant at se , om Rdets minimalistiske holdning og Kommissionens mere progressive og realistiske holdning er forenelig med de mere fremsynede forslag fra EuropaParlamentet i forligsforhandlingerne .
<P>
Det kan godt vre , at disse forslag er for langt forud for deres tid , og at konkrete europiske strukturer mske skal afvente lren af fremtidige rapporter , som vi nu vil modtage endnu hyppigere , end vi foreslog ved frstebehandlingen .
<P>
Det glder mig , at i det mindste nogle af vores forslag allerede er indlemmet .
Min gruppe vil imidlertid sttte argumentet om en mere klart defineret rolle for Den Europiske Union , som rkker ud over et par tjenestemnd , der holder je med udviklingen af sygdomme inden for vores grnser , eller blot en supplering af omfattende WHOnet eller statslige net , der kun muligvis kan gennemfres p effektiv vis .
<P>
Kommissionen nsker magten til at vre proaktiv , til at undersge og skride ind over for alvorlige udbrud , uanset hvor de opstr , samt til at yde en sammenhngende indsats hvor og nr der er brug for det , under hensyntagen til udkastet til traktatforpligtelser vedrrende sammenhngende offentlige sundhedspolitikker i EU .
Kommissionen skal vre sikker p hurtigt at f prcise og sammenlignelige data , og der m ikke vre svage led i kden .
<P>
Endelig hber jeg , at Europa-Parlamentet vil takke hr . Cabrol , fordi han har fulgt op p denne sag .
Jeg ser nu frem til , at bde Rdet og Kommissionen vil indlede serise og uopsttelige forhandlinger om alle de ndringsforslag , vi sttter , for at fremme oprettelsen af et betydningsfuldt , praktisk og effektivt netvrk , ikke for at f mere bureaukrati , men for at hjlpe med at lse nogle af de vrste sygdomme i verden .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="IT" NAME="Poggiolini">
Hr. formand , hr. kommissr , parlamentsmedlemmer , alle de politiske grupper har , i overensstemmelse med deres holdning ved frstebehandlingen under udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , tilkendegivet deres tilslutning til hr . Cabrols fortrinlige betnkning , der omhandler beslutningen om oprettelse af et net til epidemiologisk overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme i Fllesskabet .
<P>
Som ordfreren udtalte er den flles holdning uacceptabel , og udvalget har bekrftet , at det ikke kan acceptere den nuvrende formulering , idet den tekst , Rdet har fremsat , er tappet for de midler , der er ndvendige for at n mlet med dette program , det vil sige en indsamling af oplysninger om de overfrbare sygdomme fra medlemsstaternes overvgningsnet .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse har nsten enstemmigt vedtaget 22 ndringsforslag fremsat af ordfreren , hvilket giver hb om en strk flles indsats fra Parlamentet ved den forligsprocedure , der uden tvivl vil komme i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Som ordfrer for handlingsprogrammet for sundhedsovervgning - som blev frdigbehandlet sidste r - kunne jeg ogs i den forbindelse konstatere , at Rdet havde en hrd og snversynet holdning , og i forbindelse med forligsproceduren var det dengang ndvendigt at nedkmpe Rdets modstand over for ivrksttelsen af en undersgelse af mulighederne for en permanent struktur til overvgning af den europiske folkesundhed og over for de beskedne udgifter forbundet hermed .
<P>
Oprettelsen af en central og permanent struktur p europisk plan med et net til epidemiologisk overvgning af overfrbare sygdomme er et absolut ndvendigt vrn mod gamle og nye epidemier og et alarmsystem , der hurtigt kan koordinere de ndvendige foranstaltninger mellem medlemsstaterne .
Desvrre er artikel 129 i traktaten , ogs efter ndringerne i Amsterdam-traktaten , modstridende . I artikel 129 angives det , at man skal garantere et hjt beskyttelsesniveau p sundhedsomrdet , men samme artikel forbyder alle former for harmonisering af medlemsstaternes lovbestemmelser og forordninger , hvilket fjerner muligheden for skrpede indgreb .
Men sygdomsfremkaldende stoffer , mikrober og virusser stopper ikke ved grnserne , og de overholder ikke forordninger .
P trods af det , medfrer forslaget fra ordfreren , som jeg nsker at rose for hans klarhed , indsats og handlekraft , ingen ndringer af forordningerne , men kun oprettelsen af en struktur , som skal indsamle de oplysninger om overfrbare sygdomme , der allerede findes , for derefter at sende oplysningerne tilbage til medlemsstaterne for at ge beskyttelsen af de europiske borgeres sundhed .
<P>
P dette grundlag vil PPE-Gruppen stemme for ndringsforslagene og for programmet .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , det glder mig , at der i Amsterdam-traktaten om Den Europiske Unions fremtid gives udtryk for , at der vil blive indfrt nye bestemmelser vedrrende beskyttelse af den offentlige sundhed med srlig fokus p at forpligte Den Europiske Union til at forbedre menneskets sundhed .
<P>
Denne bestemmelse - artikel 152 i Amsterdam-traktaten - er en klar anerkendelse af , at Den Europiske Union skal indfre tillidsskabende foranstaltninger inden for offentlig sundhed og menneskets sundhed , i lyset af de problemer , der er opstet som flge af BSE og inficerede blodprodukter i mange europiske stater i de seneste r .
<P>
EF-indsatsen til supplering af de nationale politikker skal mlrettes mod en forbedring af den offentlige sundhed , en bekmpelse af menneskelige sygdomme og en eliminering af kilder til fare for den offentlige sundhed .
En sdan indsats skal dkke kampen mod de strste sundhedsmssige svber gennem en forbedret forskning i rsager , smitte og forebyggelse samt get sundhedsoplysning og -uddannelse .
Fllesskabet skal supplere medlemsstaternes indsats for at mindske narkotikarelateret sundhedsfare , blandt andet gennem oplysning og forebyggelse .
<P>
Den Europiske Union skal specielt vedtage foranstaltninger , der faststter de hjeste standarder for kvalitet og sikkerhed vedrrende organer og stoffer , der stammer fra mennesker , samt for blod og blodderivater .
De EUforanstaltninger , der vedtages p dette omrde , skal imidlertid ikke afholde medlemsstater fra at opretholde eller indfre strengere beskyttelsesforanstaltninger p dette omrde .
<P>
Endelig glder det mig , at Europa-Parlamentet iflge Maastricht-traktaten har fet medbestemmelse sammen med Rdet ( sundhedsministrene ) i forbindelse med alle nye forslag om en EU-lovgivning vedrrende folkesundhed og menneskets sundhed .
<P>
Jeg vil gerne rose hr . Cabrol for hans detaljerede og udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst sige , at Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre gr fuldt ud ind for betnkningen af Cabrol , en udmrket betnkning , der har tydeliggjort de dybe og alvorlige modstninger i denne proces , der er s vigtig for den europiske integration .
Det er ufatteligt , at man , nr der er mulighed for at ivrkstte fllesskabspolitikker og fllesskabsinstrumenter og give flles svar p problemer , som borgerne fler , der er , ikke udnytter denne mulighed og argumenterer med spidsfindigheder , der intet har med sagen at gre .
<P>
Vi mener , at det er ufatteligt , at Rdet og Kommissionen , over for et problem af denne art - det vil sige den gede fare for og stigning i antallet af infektionssygdomme af enhver art , der opstr i og uden for Europa - ikke bliver enige med Parlamentet for netop at ivrkstte passende fllesskabsinstrumenter .
<P>


Vi mener ogs , at den betnkning , som professor Cabrol har fremlagt , meget klart og med hele udvalgets opbakning udpeger de relevante omrder , der br overvejes for g i denne retning , og derfor forstr vi ikke de fortielser , der er over for den europiske integration p omrder , der ikke giver strre problemer , da man faktisk allerede i bde Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten anerkender europisk konkurrence inden for offentlig sundhed .
Vi mener derfor , at man br gre sig anstrengelser for at give den europiske befolkning det svar , den efterlyser .
<P>
Og til sidst mener jeg , at det br understreges , at et yderligere problem er , at den europiske sociokonomiske model skaber disse problemer i og uden for Europa og ogs burde revideres for at skabe en solidarisk model og ikke en model , der skaber konkurrence og ulighed .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">



Hr. formand , i en fransk sang hedder det , at friheden viser os vejen frem .






Og prisen p denne frihed er at lbe en risiko og udvise ansvar .
<P>
Den fri bevgelighed inden for Den Europiske Union er forbundet med en risiko , nemlig spredningen af smitsomme sygdomme , og krver i hvert fald ivrksttelsen af en hurtig reaktionsmulighed .
Det drejer sig ikke alene om at oprette et netvrk til overvgning , men ogs et europisk overvgningscenter , der skal have til opgave at opretholde dette netvrk og forebygge fristelserne til national tilbagetrkning over for krisesituationer magen til dem , vi allerede har vret vidner til , som vi risikerer at opleve igen , og som kommer som et lyn fra en klar himmel .
<P>
Det , som man skal forsge at opn , er indfrelsen af harmoniserede procedurer for overvgning , det er indsamlingen af data , ivrksttelsen af et system , der gr det muligt at advare p et tidligt tidspunkt , i tt samarbejde med de internationale instanser .
I denne henseende m vi bemrke det udmrkede arbejde , der er blevet udfrt af Verdenssundhedsorganisationens europiske kontor i Kbenhavn .
Man skal ligeledes gre brug af Det Europiske Center for Epidemiologisk Overvgning af AIDS og drage fordel af de opmuntrende resultater , som denne institution har opnet , for at udvide vores erfaring , og for at anvende den for andre smitsomme sygdomme .
<P>
Europa-Parlamentet gav udtryk for sin ensstemmighed i forbindelse med frstebehandlingen .
Kommissionen tog over , hvor Parlamentet slap .
Men Rdets flles holdning m siges at vre utrolig tilbageholden , kujonagtig , og frugten af en forening af egoistiske fedtekrmmere .
Vi br p ny vise os enige for at sttte det , som vi i dag fr forelagt gennem Christian Cabrols udmrkede arbejde om nogle problemer , som der ikke lngere kan vre tale om at lse i det skjulte hver for sig .
Vi m sledes hjlpe Rdet med at udvise dmmekraft , for at alle Unionens borgere kan vre sikre p at leve med helbredet i behold .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , alle der beskftiger sig med sundhed ved , at vejen til at spare konomiske midler og menneskeliv er forebyggelse .
Forebyggelse er ikke kun vacciner , det er ogs uddannelse og information , og nr det drejer sig om overfrbare sygdomme , er det i hj grad evnen til i tide at anerkende faren og prve p at begrnse flgerne .
Underligt nok er Ministerrdet ikke klar over dette , men foretrkker at spare lidt penge nu og sledes lbe risikoen for , at medlemsstaterne kan komme til at skulle st over for en epidemis enorme udgifter .
<P>
Situationen er meget alvorlig , isr fordi vi igen ville miste muligheden for at opfylde de europiske borgeres nske om en overnational enhed , som beskftiger sig med deres velbefindende .
Vi kan fortstte med at lade borgerne betale for opfyldelsen af Maastricht-kriterierne for euroen , mens vi fastholder , at vi ikke kan bruge penge p at garantere deres sundhed .
Jeg mener , at det ville vre en stor fejltagelse .
Jeg er meget glad for , at Parlamentet har vret i stand til at f Cabrol-betnkningen med alle de ndringsforslag , som vi i vid omfang har kunnet tilslutte os enstemmigt , vedtaget i udvalget , og jeg hber den ogs bliver vedtaget i Parlamentet og at kommissren vil sttte Parlamentets forslag , sledes at vi sammen kan overbevise Rdet om denne gang at gre det ndvendige for vores Europa .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg mener , at mange sprgsml er blevet afklaret i denne fase af debatten .
Et er , at dette Parlament har vret s heldigt at have en udmrket ordfrer , der har forenet sin faglige kompetence med sin politiske autoritet for at udarbejde denne betnkning , som alle politiske flje har taget del i .
<P>
Jeg mener ogs , at denne tilkendegivelse er meget vigtig for Europa-Kommissionen .
Vi har alle stor tillid til kommissr Flynns ledelsesevner , og han har ved mange lejligheder vist sin karakterstyrke og sine forhandlingsevner over for Rdet .
Her vil han ikke mangle Parlamentets opbakning .
<P>
Det er ogs ndvendigt at give Rdet en klar besked .
Vi forstr ikke , at det er meget lidt tilbjeligt til at forge disse krav , der er til fordel for alle borgerne , og som udgr en praktisk og klar ndvendighed .
Rdet skal ikke se overdragelsen af kompetence som et tab , men som det den er - og sdan fremgr det af traktaterne - som en flles mde at udve denne kompetence p for bedre at hjlpe og beskytte borgerne i deres ret til sundhed .
Dette er alle regeringers pligt , og det fremgr af alle vores forfatninger .
Den skal ogs vre en opfordring til regeringerne , hvad angr den andel , de i budgetterne stter af til prdiktiv medicin , en procent , der i jeblikket er meget lav , i bedste fald oppe p 2 , 4 % og i nogle lande omkring 0 , 4 % af budgettet til sundhedsvsenet .
<P>
Det er meget lidt .
Hvis det ses i sammenhng med , at borgerne er blevet mindre forsigtige , fordi de har haft for stor tillid til lgemidlernes effektivitet , isr til antibiotika , og med , at selv sundhedspersonalet p hospitalerne har bagatelliseret tilstdende infektioner , hvilket har frt til , at der kan ses en voldsom forvrring p dette omrde , har vi pligt til at signalere til borgerne , at Den Europiske Union kan vre effektiv p dette omrde .

<P>
Den eksponentielle udbredelse af AIDS er et eksempel p , at hverken principperne for prdiktiv medicin eller obligatorisk sikkerhed er blevet taget i anvendelse .
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem om , at der ved vedtagelsen af aftalen om de flles ydre grnser - hvis vi en dag skulle blive i stand til at vedtage den - er medtaget den bestemmelse om obligatorisk ydre sundhed , der er ndvendig i det net , som planlgges .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , jeg vil gerne hylde hr . Cabrol , der har gjort et enestende stykke arbejde i udvalget .
Han er en mand , der i dag kun har bedt om et jernbanenet , og ikke en engang dt kan vi og Rdet give grnt lys til .
Det er virkelig ikke godt nok .
Jeg tror ikke , at Rdets flles holdning serist afspejler Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne drage en lre , som vi allerede burde have draget af CJD-krisen og BSE-krisen .
Det var noget , vi ikke havde noget forudgende kendskab til .
Vi fandt pludselig os selv konfronteret med en sygdom eller en variant af en sygdom , som benbart hidtil havde vret ukendt for videnskaben .
Hvordan var vores situation ?
Vi var forvirrede og rundt p gulvet !
Vi har vret vidne til en delggelse af den europiske oksekdsindustri og en forsvarlig beskyttelse af folkesundheden for EU-borgerne .
Det er noget , vi br drage en lre af , og det vil vre naturligt at oprette et net til epidemiologisk overvgning . Som hr .
Cabrol siger , s vil de indsamlede oplysninger om overfrbare sygdomme ikke som ved et trylleslag blive forvandlet til oplysninger i anvendelig og nyttig form : der skal oprettes en mekanisme herfor .
Jeg vil mene , at det skal vre i form af et center , og det er grundlggende for Cabrolbetnkningen .
Der skal oprettes et center til koordinering af oplysningerne .
<P>
S er der ogs fru Marinuccis bemrkninger om omkostninger og sammenlignende omkostninger .
Hvad nu hvis vi intet gr ?
Skal vi vente p et nyt udbrud af en CJD-lignende sygdom og tage alle konsekvenserne igen ?
Hvordan vil kritikken vre af os parlamentarikere , af Europa-Kommissionen og af Rdet ?
Vi br drage denne lre og give grnt lys for Cabrol-betnkningen .
<SPEAKER ID=247 NAME="Flynn">
For det frste vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dets indsats i denne sag .
Jeg nsker specielt at takke Dem , hr . Cabrol , for Deres meget vrdifulde arbejde lige fra starten p denne proces .
<P>
Vi forstr alle ndvendigheden af , at Den Europiske Union udvikler sine aktiviteter p dette omrde , at der indfres en formel mekanisme til deling af oplysninger om overfrbare sygdomme og at der ydes en sammenhngende indsats vedrrende kontrolforanstaltninger .
Vi er alle klar over , at EU har brug for dette net .
Behovet for sammenlignelige og plidelige oplysninger om udviklingen af sygdomme ssom Creutzfeldt-Jacobs sygdom overalt i Europa er et indlysende eksempel p betydningen af et omfattende net .
<P>
Men lad mig give endnu et eksempel fra de seneste oplag af mange europiske aviser , der afspejler borgernes bekymring og frygt : den nye Hong Kong-kyllingeinfluenza .
Sknt den hidtil kun har ramt et begrnset antal mennesker , er der stor bekymring over denne nye influenzastamme .
Den kaldes influenza AH5N1 .
Det ser ud til , at ingen er immune over for netop denne stamme .
Den er ikke omfattet af den 1998-vaccine , der er fremstillet p opfordring af WHO .
Uden et EF-net vil det ikke vre muligt at overvge nye tilflde p fllesskabsplan , og det vil vre umuligt at definere og koordinere kontrolforanstaltninger for rejsende , der kommer fra Hong Kong-omrdet .
Skulle der blive tale om en epidemi , s ved vi ikke , hvor hurtigt vi kan fremstille store mngder vaccine , eller om vi skal distribuere det eneste tilgngelige lgemiddel p prventiv basis .
Dette eksempel viser , hvorfor dette net ikke blot skal glde overvgning men ogs kontrolforanstaltninger .
<P>
Vi nsker at skabe et system , der muliggr en hurtig og effektiv indsats .
Vi nsker et system , der stter Fllesskabet i stand til at udarbejde de ndvendige beskyttelsesforanstaltninger , specielt i ndsituationer .
Vi nsker et system , der ikke blot er omfattende p papiret , men som fungerer i praksis .
Det vil sige , at det skal opbygges gradvist og systematisk .
I lyset heraf og trods konkrete forbedringer fra Rdet , s har vi vret ndt til at tage et generelt forbehold vedrrende den flles holdning , da teksten ikke giver os mulighed for at yde en effektiv og koordineret indsats over for epidemier eller udbrud af overfrbare sygdomme i et Fllesskab uden indre grnser .
<P>
Kommissionen har derfor vret meget omhyggelig i sin gennemgang af de foreslede udtalelser og ndringsforslag .
Det glder mig , at de stemmer nogenlunde overens med Kommissionens opfattelse af , hvordan den endelige tekst i denne beslutning br tage sig ud .
<P>
Jeg kan oplyse Parlamentet om , at vi er villige til helt eller delvist at acceptere 17 af ndringsforslagene .
Vi kan fuldt ud acceptere 14 af dem , nemlig ndringsforslag nr . 2 , 4 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 15 , 19 , 20 og 22 .
Hvad angr de vrige - ndringsforslag nr . 14 , 18 og 21 - vil Kommissionen flge Parlamentets forslag men med en forbedret ordlyd .
Lad mig forklare , hvorfor vi ikke kan acceptere de resterende fem ndringsforslag .
<P>
I ndringsforslag 1 nvnes en betragtning , der efter vores opfattelse ikke afspejler forskellene i medlemsstaternes overvgningskapacitet .
Hvad angr ndringsforslag 3 , s mener Kommissionen , som nvnt under frstebehandlingen , at man i stedet for at begrnse sig til de allerede fastlagte metoder , br lade det vre muligt at udvikle nye og mere effektive metoder .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 16 , s finder Kommissionen det ndvendigt , at medlemsstaternes koordinering af foranstaltninger falder ind under den komitologiprocedure , der omtales i artikel 6 .
Der br derfor vre en reference hertil i det fjerde afsnit af artikel 5 .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 17 , s mener Kommissionen , at der br vre to reprsentanter for hver medlemsstat i udvalget for at sikre dkning af overvgnings- svel som kontroldelen hos de nationale myndigheder .
<P>
Lad mig tage fat p ndringsforslag 5 , som ordfreren specielt omtalte , vedrrende et europisk center for overvgning af overfrbare sygdomme .
Jeg forstr fuldt ud og vrdstter motiverne og formlet hermed .
Jeg deler mlstningen om at styrke Fllesskabets muligheder for at hndtere overfrbare sygdomme .
Dette ml skal imidlertid ns p den mest hensigtsmssige og direkte mde , og der skal specielt tages hjde for det arbejde , der allerede er gjort , samt de eksisterende strukturer i Fllesskabet .
Der findes allerede nationale centre , hvoraf mange er i besiddelse af en betydelig erfaring og ekspertise p dette omrde .
Der er ogs adskillige effektive sygdomsorienterede net , der ganske hurtigt kan skride til handling - noget der har afgrende betydning for kontrollen med overfrbare sygdomme , specielt i visse lokale miljer .
<P>
Det er efter vores opfattelse langt bedre at bygge p og styrke det , der allerede findes , og som har vist sig at vre velfungerende , i stedet for at starte helt forfra og opbygge en helt ny og uprvet organisation .
Det er specielt tilfldet ved fremkomsten af effektive informationsteknologier , der forbedrer vores kommunikationsmuligheder ganske betydeligt .
Fllesskabet investerer meget i at sammenkde de nationale administrationer med henblik p en lang rkke flles opgaver .
Overvgning af og kontrol med overfrbare sygdomme er en af disse opgaver .
Af disse grunde kan vi ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Lad mig lige gentage min store respekt for Parlamentets og hr . Cabrols indsats og for det ttte samarbejde med Kommissionen om dette specielle sprgsml .
Jeg hber , at jeg har formet at forklare Kommissionens holdning .
Jeg er sikker p , at dette net vil vre en realitet inden lnge .
Det vil helt sikkert betyde en stor forbedring i udviklingen af Fllesskabets sundhedsanliggender , nr det er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="White">
Hr. formand , det drejer sig om en oplysning i kommissrens indlg .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan og af hvem dette net skal koordineres i Unionen ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Flynn">
Hr. formand , det vil i starten blive koordineret af Kommissionen .
Jeg m give Dem ret i , hr . White , at det senere , eller nr vi har den ndvendige erfaring , kan vre ndvendigt at udvikle nettet yderligere , sdan som De har foreslet .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Biocider
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0011 / 97 ) af Kirsten M . Jensen for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsfring af biocidholdige produkter ( C4-0679 / 97 - COD00 / 0465 ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Jensen">
Hr. formand , nr Europa-Parlamentet i morgen forhbentlig godkender Forligsudvalgets indstilling til dette direktiv , vil vi p europisk plan sikre risikovurdering af kemikalier , der hidtil ikke har vret omfattet af andre miljregler .
Man kan sige , at det er det sidste strre led i kden af kemikaliedirektiver , som EU har sat sig for at indfre , men det er ogs det sidste kemikaliedirektiv fra tiden , fr man rigtigt begyndte at tage stilling til de kemikalier , der opfrer sig som hormoner .
Det er en sag , vi kommer tilbage til med betnkningen om hormonlignende stoffer .
Nr jeg nvner dette problemfelt , er det naturligvis , fordi jeg har en lille nagende tvivl om , hvorvidt de direktiver , vi har nu , er tilstrkkelig omfattende i deres miljbeskyttelse .
Biociddirektivet vil give strre sikkerhed , fordi borgerne fr lettere ved en korrekt omgang med disse kemikalier , og vand og jord skulle ogs blive positivt pvirkede af den miljbeskyttelse , der skal trde i kraft .
<P>
Transparensen i EU skulle ogs gerne vinde ved dette direktiv .
Ministerrdet blev taget p fersk gerning , da det sendte fllesholdningen over til Parlamentet uden de i alt 14 erklringer , som Rdet eller Rdet og Kommissionen i samdrgtighed havde vedtaget til protokollen .
Den slags gr ikke i et EU , som er bent , og hvor lovgivningen vedtages i fllesskab af Rdet og Parlamentet .
Efter forligsproceduren str det klart , at disse erklringer ingen vrdi har i forhold til biociddirektivet , og fremover vil det glde , at lovgivningen str i loven og ikke et eller andet sted ved siden af .
Det er en oplagt fordel for offentligheden , herunder industrien .
<P>
Under forligsproceduren har vi opnet en understregning af , at der skal fremlgges et fuldstndigt teknisk dossier for de skaldte lavrisikoprodukter , og at de ikke kan indeholde stoffer , der i sig selv kan give anledning til bekymring .
Samtidig har vi fet prciseret , hvad der tnkes p med basisstoffer , som i nogle tilflde bruges som biocider og da skal mrkes som sdanne , nemlig kuldioxid , nitrogen , ethanol , 2-propanol , eddikesyre og kiselgur .
Vi er ogs blevet imdekommet med hensyn til udfyldelsen af de nye bilag , som Rdet sgte indfrt med den flles holdning .
Bilagene kan ikke lngere kaldes blankochecks , da institutionernes modus vivendi med hensyn til informering af Europa-Parlamentet til fulde skal overholdes , men man kan selvflgelig undre sig over , at det kunne tage nogen tid at f dette bekrftet .
<P>
Direktivet er banebrydende p t srligt omrde , den alternative vurdering .
Herved sikres , at meget farlige stoffer ikke kommer p markedet , hvis der findes et mindre skadeligt stof , der kan bruges til samme forml .
Den indfaldsvinkel burde indfres i alle kemikaliedirektiverne , fordi den sikrer vores omgivelser og sundhed samtidig med , at den fremmer den teknologiske udvikling .
<P>
Biociddirektivet bliver kritiseret i dele af industrien for at vre for dyrt .
Til det er der at sige , at mange af oplysningerne om stoffer og produkter alligevel findes hos industrien .
Der er indbygget lange overgangsordninger i direktivet , og Parlamentet har oven i kbet fet indfrt en fast track procedure , der ikke skulle g p kompromis med de ndvendige miljkrav .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren , fru Jensen , for det arbejde , hun har udfrt i flere mneder , et arbejde , der altid har haft vores opbakning .
<P>
Hun har nvnt temaet vedrrende erklringer fra Rdet , som efterhnden forekommer ofte i forbindelse med flles beslutningsprocedurer .
Og vi m endnu en gang her i Parlamentet afvise dem uforbeholdent , fordi de gr imod traktaternes nd og bogstav , og de udgr en klar fordrejning , som vi aldrig vil kunne acceptere i Parlamentet .
<P>
For det andet tror jeg , at vi i alle institutionerne skal tage ved lre af de forhandlinger , der udspringer af den flles beslutningstagning .
Her i Parlamentet burde vi mske have forelagt frre ndringsforslag ved frstebehandlingen for at samle opmrksomheden om de vigtige punkter .
<P>
Kommission for sin del holdt ikke op med hverken at se eller tage sig af det , som den flles beslutningsprocedure og Europa-Parlamentets nye ansvar betyder .
Til det sidste har den modsat sig at opfylde de - elementre - krav , som Parlamentet formulerede .
Dette kunne ikke udstede en blancocheck p et omrde , der er s vigtigt , som bestemmelsen om aktive stoffer er .
<P>
Jeg mener , at ogs Rdet m ndre sine arbejdsmetoder .
Den flles beslutningsprocedure er temmelig nyskabende , og Rdet m ndre den mde , det arbejder p , for det sger altid efter den laveste fllesnvner , selvom dette er imod nden i traktaterne ; det m vnne sig til at trffe flertalsbeslutninger , selvom det er med kvalificeret flertal , og sledes kan procedurerne fremskyndes og ikke forsinkes .

<P>
Og jeg mener ogs , at der er en meget klar besked - og det er meget vigtigt for os at videregive den til alle borgerne - og det er , at dette Parlament gr brug af de befjelser og det ansvar , som traktaterne lidt efter lidt giver det .
Borgerne kan fle sig trygge ved , at de lfter i traktatens bestemmelser , der siger , at der vil blive vedtaget regler , der sikrer den strst mulige beskyttelse af folkesundheden og miljet , vil blive opfyldt i hvert eneste forslag , og den frie bevgelighed af varer skal selvflgelig ogs realiseres .

<P>
At oprette bestemte centraliserede mekanismer , som godkendelsen af aktive stoffer , er godt for alle , da man derved undgr gentagelse af forsg , deriblandt dyreforsg , godkendelsesprocedurerne sikres bedre , og vi undgr ogs diskussioner og mistnksomhed mellem medlemsstaterne .
Den gensidige anerkendelse er derfor en yderligere vrdi af fllesskabsproceduren .
<P>
Til slut mener jeg , at det , der skal signaleres til alle borgerne , er , at selvom vores procedure er kompliceret , selvom vi beder om , at den flles beslutningsprocedure forbedres og forenkles - hvad Amsterdam-traktaten delvis har sikret - til trods for alle disse vanskeligheder , s fungerer forholdet mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet i den flles beslutningsprocedure bedre og bedre , og det er en meget positiv tilkendegivelse for alle borgerne .
<SPEAKER ID=254 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vil gerne takke Parlamentet og isr den udmrkede ordfrer , fru Kirsten Jensen , og Rdet for de fremskridt , der er gjort under forligsproceduren med dette direktivforslag , som fjer et vsentligt nyt element til EU-lovgivningen om kemikalier .
Formlet med direktivet er , som vi ved , at harmonisere det indre marked for biocidholdige produkter , herunder de aktive stoffer i disse produkter , og at sikre et hjt beskyttelsesniveau for mennesker og milj .
I forbindelse med andenbehandlingen vedtog Parlamentet fem ndringsforslag .
Tre af disse ndringsforslag kunne hverken Kommissionen eller Rdet acceptere .
Men den derp flgende forligsprocedure har - sdan som det ogs er blevet fremhvet her i aften - bret frugt , og Forligsudvalget er net til enighed om en kompromislsning , som nu er forelagt Parlamentet .
Rdet har allerede givet sin tilslutning hertil , og jeg har indtryk af og hber , at Parlamentet vil gre det samme .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 18 og 19 om de forenklede procedurer i forbindelse med bilag IA og IB er det min overbevisning , at den foreslede kompromislsning vil opfylde mlstningen med disse to bilag , nemlig at forenkle administrationen af direktivet , uden at niveauet for sundheds- og miljbeskyttelse snkes .
Parlamentet har nsket at sikre sig , at modus vivendi efterleves i forbindelse med komitproceduren for optagelse af aktive stoffer i disse bilag .
Kommissionen er helt enig med Parlamentet i , at beslutningsprocessen skal vre absolut transparent , og den vil gre sit yderste for at fre dette ud i livet .
<P>
Kommissionen har lovet at fremstte et forslag om revisionen af komitologiafgrelsen i begyndelsen af juni 1998 .
Vi mener , at vi med dette tilsagn , som formanden , hr . Santer , bekrftede den 11. november 1997 i et brev til Parlamentets formand , har imdekommet Parlamentets betnkeligheder p dette omrde , sdan som det blev fremhvet af hr .
Valverde Lpez . Endelig hvad angr Parlamentets ndringsforslag 17 , s er jeg tilfreds med , at Forligsudvalget er net til enighed om en frist p 24 mneder for implementering af direktivet i national ret .
Sammenfattende vil jeg gerne p ny understrege , at Kommissionen fuldt ud kan tilslutte sig den kompromislsning , der er opnet enighed om under forligsproceduren , og jeg vil endnu en gang slutte med at takke ordfreren , fru Kirsten Jensen .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Samhrighed og informationssamfundet
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0399 / 97 ) af Sierra Gonzlez for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens meddelelse om samhrighed og informationssamfundet ( KOM ( 97 ) 0007 ( C4-0044 / 97 ) .
<SPEAKER ID=257 NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , enhver overvejelse om indfrelsen af informationssamfundet i Den Europiske Union br tage udgangspunkt i det faktum , at der p nuvrende tidspunkt kan konstateres skvheder , der i nr fremtid kan fre til ulige konkurrencevilkr og skvheder mellem landene , der modvirker de fordele p omkostningssiden , som brugen af den nye teknologi kan medfre .
Disse skvheder vedrrer den grundlggende infrastruktur for informationsteknologi og kommunikation , og de hjtudviklede tjenesters pris og plidelighed .
Og med disse skvheder skabes der kvantitative og kvalitative uligheder , isr i " samhrighedslandene  , hvor man har mangeltilstande som udgangspunkt .
<P>
Rdighed og let adgang er en forudstning for at kunne tage del i fordelene ved udviklingen af informationssamfundet .
Og netop rdigheden og omkostningerne er de faktorer , der for jeblikket skaber skvhederne mellem de europiske regioner , og knstter en kvantitativ ulighed mellem rige og fattige omrder .
Et eksempel viser det : Man har opnet generel adgang til de koblede offentlige telefonnet , men der er stadig store forskelle mellem tjenesternes kvalitet .
<P>
For de avancerede tjenesters vedkommende er der sket fremskridt med hensyn til mobiltelefoner - herunder GSM - men der er stadig skvheder , nr det drejer sig om adgang til faste kredslb eller avancerede kredslb ssom tjenesteintegreret digitalnet ( ISDN ) til on-line tjenester .
Taksterne er som regel hjere i " samhrighedslandene  end i de vrige lande i Unionen , og udbredelsen af pc ' ere er ogs mindre .
I 1995 var der sledes 15 , 2 pc ' ere pr .
100 indbyggere i de mest udviklede regioner i Europa , medens tallet var 3 , 1 i Grkenland , 8 , 6 i Spanien , 6 i Portugal og 8 , 9 i Italien .
Denne strukturelle svaghed og de store omkostninger har en negativ indflydelse p udviklingen af sm og mellemstore virksomheder p regionalt plan , fordi disse har frre muligheder for at tage initiativer og f adgang til strategisk information end de store .
<P>
Telefon- , el- og kabelselskaber m.m. , som markedsfrer informations- og kommunikationsteknologiske applikationer , har get efter det strst mulige konomiske udbytte p kortest mulig tid , og p denne mde er der blevet plagt forbrugerne omkostninger , som ikke er i overensstemmelse med de reelle udgifter , og som virker som en hmsko for den nye teknologis udbredelse , navnlig i mindre gunstigt stillede omrder og i srdeleshed i " samhrighedslandene  .
<P>
Der er ogs skvheder i uddannelsen af menneskelige ressourcer .
Informationssamfundet bner nye muligheder for uddannelsen af menneskelige ressourcer , fordi det tilvejebringer ikke blot nye pdagogiske instrumenter , men isr en nsten ubegrnset adgang til informationskilder , der ophver den ulige situation , der gr sig gldende for en studerende i en lille by i forhold til en studerende i en storby , hvor der er adgang til tekniske , videnskabelige og historiske biblioteker .
Disse nye muligheder medfrer i vid udstrkning en decentralisering af kilder for kulturformidling og en stadig strre mangfoldighed af sdanne kulturcentre , og dette kan p mellemlangt sigt betyde et bidrag til social samhrighed .
<P>
Men hvis man ikke tager hensyn til skolesystemernes strukturelle svagheder , kan ulighederne blive strre .
Muligheden for , at investeringerne lader vente p sig i visse regioner , gr en polarisering mellem  informationsrige  og  informationsfattige  sandsynlig .
For at undg denne polarisering er det ndvendigt med politiske foranstaltninger , der tager fat p de strukturelle ndringer i arbejdsmetoder og fremgangsmder inden for management og offentlig administration , som informationssamfundet medfrer .
Det delvise fravr af en sdan politik bevises ved , at kun 2 % af strukturfondenes udgifter anvendes til investeringer i telekommunikationssektoren .
Udgifter til informationssamfundet skal gres til en del af sammenlgningen inden for strukturfondene .
<P>
Strukturfondene har faktisk spillet en vigtig rolle for skabelse af grundlaget for informationssamfundet .
Det er derfor ndvendigt at sge en helhedslsning , sledes at den offentlige administration , uddannelsessystemet , erhvervslivet og forbrugerne kan f opfyldt deres nsker .
Til sidst vil jeg sige , at samhrigheden ndvendiggr , at der faststtes et rimeligt takstniveau for forbrugerne og et passende omkostningsniveau for de erhvervsdrivende , og den ndvendiggr ligeledes , at adgang til moderne informationsredskaber , isr til Internettet , ikke br vre afhngig af private indkb af pc ' ere eller andet hjemmeudstyr , men krver lettilgngelige faciliteter p offentligt tilgngelige steder af kollektiv interesse , og en konsekvent finansiering af et bent telenet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , fru kommissr , Kommissionens betimelige meddelelse om samhrighed og informationssamfundet har fet en vigtigt besvarelse fra Parlamentet , under fru Sierra Gonzlez ' ledelse , der er meget prcis , grundig og efter min mening fuldstndig fokuseret p den problematik , vi beskftiger os med .
<P>
Det undrer mig ikke , at den logiske opbygning i fru Sierra Gonzlez ' betnkning tager fat p det , som jeg mener er problemets kerne - og Kommissionens bekymring , nr den sender os denne meddelelse om informationssamfundet og samhrighed .
For fru Sierra Gonzlez indleder betnkningen med at tale om netop kommunikation .
Og i dag giver samhrighedsfonden , samhrighedens kerne - hvilket misforsts af mange - mulighed for at skabe konkurrenceevne i de regioner , der er strategisk tilbagestende , s de kan komme p hjde med de vrige .
Og derfor er den en grundlggende faktor og ikke nogle halvreligise karaktertrk , som nogen nsker at give samhrighedsbegrebet .
<P>
Vi taler om et grundlggende instrument - informations- og kommunikationsteknologierne - med henblik p udviklingen af konkurrenceevnen i fremtiden , med henblik p forbedring af borgernes livskvalitet .
En konkurrenceevne der umiddelbart gr opmrksom p behovet for , at de sm og mellemstore virksomheder i de mindre gunstigt stillede regioner kan vre fuldt udstyrede til at klare de konkurrencemssige udfordringer , sledes at disse virksomheders nutid og fremtid sikres , at der kan garanteres varige arbejdspladser og i den sidste ende , at der skabes samhrighed , det vil sige konkurrenceevne .
<P>
Det er vanskeligt at tro , at en lille forretning i en mindre gunstigt stillet region kan overleve uden at indfre f.eks. elektronisk handel .
Det er meget vanskeligt at forestille sig , at en lille eller mellemstor virksomhed kan give sig af med forskning og modernisering uden at have integreret informations- og kommunikationsteknologisystemet fuldt ud .
<P>
Men alle disse taler , vi holder i Parlamentet , hvilken virkning har de ?
Hvad er den grundlggende faktor for at rodfste informationssamfundet i det europiske samfund ?
Lad os vre realistiske .
Kommissionens nske om , som en grundlggende faktor i strukturfondene at inkorporere foranstaltninger i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologier er klart og meget prisvrdigt , men markedet ophrer ikke ved hverken Kommissionens eller strukturfondenes muligheder for at trffe foranstaltninger .
Markedet er frit og har en enorm kraft , det er en rigtig supermagt sammenlignet med de europiske institutioners stttemuligheder .
Derfor er det ndvendigt at tale uden omsvb og sige , at den grundlggende fjende for indfrelsen og socialiseringen af informationssamfundet i jeblikket er omkostningerne ; de omkostninger , der er fremtvunget af telefon- , el- og kabelselskaber , der gr efter den strst mulige indtjening p kortest mulig tid .
Og det er her , jeg nsker at opfordre Kommissionen til , at vi gr os denne overvejelse , der ikke er ny for Kommissionen : I hvilket omfang er Kommissionen i stand til at stte disse parter omkring et bord - i sin egenskab af forbruger af deres tjenester i et omfang , der er af strste vigtighed for dem - og f dem til at nedstte priserne til de faktiske omkostninger , hvilket vil mangedoble eftersprgslen , lette adgangen for alle borgerne uanset hvilken region , de befinder sig i , i hvilket omfang ptager Kommissionen sig sit ansvar , ikke kun ved at give strukturfondene handlemuligheder , men ved med stor alvor at fremkomme med en tilkendegivelse og opn , at disse selskaber giver alle borgerne adgang til tjenester , der er livsvigtige nu og i fremtiden .
Hvis den ikke opnr det , er vi nu ved at skabe en ny europisk skvhed .
Kommissren ved det udmrket , og jeg henvender mig derfor ikke til hende for at klage , men for at bede om hjlp og opfordre til samarbejde .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , fru kommissr , jeg ville sige , at det er en udvalgt flok debattrer , der er til stede i aften , men vores kolleger trder ud af baggrunden ; mske er informationssamfundet velfungerende .
<P>
Frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning om samhrighed og informationssamfundet .
Der kan ikke vre megen tvivl om informations- og kommunikationsteknologiens - informationssamfundets - betydning for vores konomi og livsstil .
Informationssamfundet bner specielt en lang rkke muligheder for fjerntliggende landdistrikter , for er i randomrderne samt for fattige ugunstigt stillede regioner med lav befolkningstthed og en begrnset transportinfrastruktur .
<P>
I min valgkreds i Devon og East Plymouth , der omfatter byer og isolerede landbosamfund , er der adskillige muligheder for IKT-projekter : fjernundervisning , akademisk udveksling af oplysninger med universiteter i andre medlemsstater , uddannelse , erhvervsprojekter i form af satellitbaserede ISDN-videoforbindelser til kvgauktioner med telesalg .
I vores del af verden er Internettet under hastig udbredelse bde til rekreative forml og til erhvervsmssig brug .
Alt dette giver mulighed for at skabe nye job og starte nye virksomheder uden tilskud , hvilket fr mig til at sige , at hvis jeg skulle ppege en fejl i Gonzlez-betnkningen , s skulle det vre forslaget om indgreb i informationssamfundets prisdannelse og markedsmekanismer eller forslaget om ekstra udgifter ud over de eksisterende budgetposter til strukturfondene og samhrighedsfonden .
Man udbreder bedst IKT i EU ved at lade markedskrfterne og teknologien f frit spil .
Konkurrencen og forbrugerne er mgtige krfter til fremme af vkst og bedre tjenester .
Der er ikke penge nok p De Europiske Fllesskabers almindelige budget til at betale for alle varerne p indkbssedlen , eller skulle jeg sige nskesedlen , med udgiftsforslag i denne betnkning .
Bed dog endelig om at f en strre del af midlerne fra strukturfondene brugt p dette frem for andet , men lad os vre realistiske og lade vre med at bede om flere penge , nr de ikke findes .
Lad os i stedet blive enige om , at IKT ser lovende ud for de ugunstigt stillede regioner og med hensyn til de nye muligheder vedrrende konkurrenceevne og teknologi .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , jeg mener , at vi skal lyknske os selv med , at Udvalget om Regionalpolitik taler om informationssamfundet og den indvirkning , som dette samfund vil f p den europiske samhrighed .
<P>
Den indflydelse informationssamfundet vil f p de nye aktiviteteter , der udvikles p erhvervs- , handels- og serviceomrdet , br fremhves , ligesom dets indflydelse p overskridelsen af grnserne og skellene mellem de europiske stater .
<P>
Man m heller ikke glemme dets betydning for uddannelsesforlbet , i dag hvor man taler om livslang uddannelse , fortsat uddannelse .
Vi m huske p , at sammefald mellem rum og tid i informationssamfundet ikke er ndvendigt for at uddanne sig .
Det er muligt at tage en uddannelse i sit eget hjem med en lrer , der ikke er til stede p samme sted og samme tid .
<P>
Informationssamfundet byder p vide muligheder , men disse muligheder skal vre for alle borgere , hvis vi virkelig nsker en europisk samhrighed .
Der skal vre muligheder i hele Unionens udstrkning , ogs landdistrikterne , randomrderne og -omrderne .
<P>
Man taler meget om informationsmotorvejene .
Jeg ville foretrkke at tale om informationsvejene eller informationshovedvejene .
Motorveje er ofte betalingsmotorveje - ikke i Tyskland , fru kommissr - men i andre lande , der er det betalingsmotorveje .
Hvis vi nsker , at informationerne skal n ud til alle , skal det vre ad veje der ikke skal betales for , gratis veje , der kan benyttes af alle .
<P>
Derfor har betnkningen af fru Sierra Gonzlez gldet mig enormt , fordi den taler om de mulige begrnsninger , som dette informationssamfund kan indebre , forstet p den mde , at det ikke tilgodeser alle borgerne , og at de , der udvikler det , udelukkende gr det for at tjene penge .
Vi ved godt , at denne indtjening , ligesom betalingsmotorvejene , kun forener de store og vigtige grupper af befolkningen , og mange grupper vil vre isolerede , og det er det , der ikke m ske i det informationssamfund , som vi vil have i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , de nye informations- og kommunikationsteknologier kan utvivlsomt have en positiv virkning for almen uddannelse og erhvervsuddannelse , for en forandring af arbejdstiderne og arbejdets organisering , for virksomhedsmodernisering p de mest forskelligartede omrder og for , som en flge heraf , en get individuel adgang til fritid og fritidsaktiviteter .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremfre nogle forbehold over for den noget lyserde farve , som Kommissionen benytter , nr den beskriver forholdet mellem samhrighed og det skaldte informationssamfund . Isr fordi det i en situation med faldende statslig ansvarlighed gennem privatisering af virksomheder og tjenester , der som udgangspunkt kunne vre bedre til at lse de problemer , som kan berre de mindre udviklede regioner , bliver svrt at se , hvordan profithensynet , og hensynet til stor profit og hensynet til let profit , kan forenes med borgernes universelle og lige rettigheder og med mlene for samhrighed mellem regionerne og mellem staterne inden for vores Union .
<P>
Betnkningen gr udmrket opmrksom p de farer , som en ukontrollabel og ureguleret vkst af det her informationssamfund kan have ved at skabe nye og endnu dybere klfter i den konomiske og sociale udvikling mellem rige og fattige regioner , hvad enten sdanne klfter bestr i forskelle i infrastrukturerne og i adgangen til information eller i forskellige muligheder for adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse , idet nye former for udelukkelse tvrtimod bliver befordret og forstrket ; hvad enten sdanne klfter bestr i omkostningsforskelle , der kan pvirke de sm og mellemstore virksomheder i samhrighedslandene og i disses mest tilbagestende regioner , idet tendenser til industriflytning forstrkes , eller de bestr i den uvished , der skabes om konsekvenserne , om beskftigelsens kvalitet eller stabilitet , om anonymiseringen af den tilgngelige information , der mske ikke tager hensyn til de specifikt regionale og / eller nationale kulturer , traditioner og behov , hvad angr alt lige fra den tilgngelige informations indhold til brug af det rette sprog .


<P>
De anbefalinger , som min kollega ngela Sierra Gonzlez ' betnkning fremfrer - som jeg gerne vil give en overstrmmende tak , sknt vi ikke er mere end et halvt dusin til stede - ja , denne betnknings anbefalinger om , at strukturfondene br sttes mere substantielt ind i gennemfrelsen af en opbygning af infrastrukturer , skoler , uddannelse og forskning , fortjener naturligvis vores totale sttte .
<P>
En tilsvarende sttte fra os fortjener ogs forslaget om , at det br vre medlemsstaternes regeringer , der sammen med og under hensyntagen til befolkningen skal st for fastlggelse og lovgivning p dette omrde , hvor det br sikres , at der er adgang for alle til information og offentlig tjenesteydelse .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg nsker ogs at takke ordfreren for hendes udmrkede betnkning og kommissren for hans interesse og engagement i dette vigtige emne .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fordi hun har forstet informationsteknologiernes betydning for at mindske den miljskader i forbindelse med udviklingsaktioner , f.eks. ved at mindske behovet for mobilitet eller transportinfrastrukturer .
Jeg taler specielt om afsnit tyve , hvor man henstiller til , at  fysiske  investeringer helt eller delvis erstattes af fyldestgrende telekommunikationstjenester for at begrnse investeringsudgifter og miljskader til et minimum , og at livskvalitet systematisk kommer til at indg i evalueringen af investeringer , der finansieres af strukturfondene , og kommer til at indtage en vsentlig plads i de nationale programmer , der forelgges inden for rammerne af disse fonde .
<P>
Jeg nsker ogs at understrege , at informationsteknologierne ikke br skabe strre regionale og sociale forskelle : de br bidrage til at mindske sdanne forskelle .
Derfor br eksisterende ubalancer og forskelle mellem de mest udviklede regioner og randomrderne opvejes , ved at der lgges srlig vgt p oprettelse af informationsmotorveje og -faciliteter i randomrderne .
Medmindre vi gr en indsats p dette omrde , s er der en risiko for , at disse muligheder ikke vil vre tilgngelige i randomrderne , og at forskellene vil blive endnu strre .
Vi m derfor trffe proaktive foranstaltninger .
<P>
Informationssamfundet br fortsat opfattes som tjenester af almen interesse , og investeringer i informationsinfrastrukturer br leve op til principperne om lighed , kontinuitet og tilgngelighed , s markedets logik ikke diskriminerer randomrderne og de srbare sociale grupper i deres behov for adgang til informationer .
<P>
Hvis man nsker at sikre en optimal udnyttelse af de fordele , som informationssamfundet vil gre tilgngelige for alle borgerne i Den Europiske Union , s skal der faststtes et rimeligt takstniveau .
Jeg forstr hr . Chichesters holdning i denne sag , men vi m sikre os , at taksterne sttes p et rimeligt niveau .
Jeg vil ikke blot anmode Kommissionen men ogs Rdet om at engagere sig og sikre , at uddannelsesudbyderne giver gratis adgang , specielt til skoler .
Hardware er n ting , software er en anden : Men de aktuelle telekommunikationsudbydere er ofte enten staten eller et eller andet monopol .
De kan sagtens f rd til at give billig eller gratis adgang for skoler .
Det ville vre et srdeles betydningsfuldt resultat i hele Unionen , hvis vores unge borgere fik gratis adgang til disse tjenester i forbindelse med deres uddannelser .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru kommissr , jeg kommer fra et ikke srligt rigt land , der oven i kbet ligger i udkanten af Europa .
Jeg blev fdt p en  , hvor brnene ikke havde alt det , som brn , der fdtes i f. eks . Athen , Grkenlands hovedstad , og i endnu hjere grad i Europas andre hovedstder , havde .
P denne  var en sygdom , som p alle de andre grske er , et meget strre problem , end en sygdom er i Athen eller en anden storby i Europa .
Hvorfor siger jeg alt dette ?
Det siger jeg , fordi jeg tror , at informationssamfundet giver nogle svar p disse problemer .
Brnene kan nu via Internettet f adgang til informationer , noget som man slet ikke kunne forestille sig for blot nogle f r siden .
Behandling via computeren er en mulighed for en rkke alvorlige helbredsmssige problemer .
Med de nye perspektiver for handel og konomisk liv er der mulighed for , at folk kan blive boende i de perifere omrder .
<P>
Men det er ikke noget , der sker af sig selv .
Informationssamfundet kommer ikke blot til de fjerntbeliggende omrder og i omrderne i morgen tidlig , bare fordi vi nsker , at det skal vre der .
Der er brug for politikker , der mangedobler den nyttevirkning , som kan hentes i informationssamfundet , og som samtidig begrnser dets farer ved i sidste ende at gre informationssamfundet til et menneskeligt samfund med lige muligheder ; jeg tror , at alle vi , der i dag er samlet i denne sal , nsker noget sdant .
<P>
Hvad er det da , at jeg tror p ?
Jeg tror p , at det er ndvendigt at g mske endnu hurtigere frem med liberaliseringen af telekommunikationssektoren , for det vil hjlpe til at give alle en hurtigere og billigere adgang til informationssamfundets muligheder .
Og vi m ikke glemme , at jo massivere brugen er , desto lavere vil markedspriserne vre .
Jeg tror ogs , at vi skal srge for , at der er informationer p s mange sprog som muligt , fordi dette hnger snvert sammen med ligestillingsproblematikken , sledes at alle kan f adgang til denne nye verden , der er ved at opst .
Samtidig mener jeg ogs , at vi br anvende strukturfondenes midler , isr i den nye periode mellem 2000 og 2006 , til at indfre edb i skolerne og i den offentlige forvaltning - det er en basal forudstning for en modernisering af uddannelsessystemerne og den offentlige forvaltning - til at fremme de nye teknologier p erne og i de drligt stillede og fjerntbeliggende omrder , med srlig vgt p uddannelsesmuligheder og lgebehandling , og lad os ogs anvende de midler , der er til rdighed til videreuddannelse , sledes at folk kan vnne sig til den nye informationsverden over computeren .
<P>
Jeg mener , at Agenda 2000 er en lejlighed til at tage dette serist , nu hvor den anden Delors-pakke er ved at udlbe - den udlber i 1999 - fr Santer-pakken .
Jeg tror , at vi burde se nrmere p dette , fru kommissr .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , data- og datakommunikationsteknik har bnet ekstreme muligheder til at overkomme distancer og andre hindringer , det vil sige at den principielt styrker decentralisering og regional egalitet .
Men i praksis er der behov for en klar handlingssstrategi og en strk politisk vilje til at n dette ml .
<P>
De grundliggende informationsstrukturer br vre tilgngelige for alle regioner og medborgere .
Forudstninger for et demokratisk informationssamfund er adgangen til nye datatekniske muligheder , f.eks. Internet , i offentlige lokaler som p biblioteker og skoler samt flersproglige programmer og hjlpemidler .
Derudover er der behov for en effektiv uddannelse i brugen af udstyr og i vurderingen af indholdet for alle .
Specielt vigtigt er det efter min mening at uddanne dataeksperter , som kan hjlpe medborgerne til at finde og anvende den viden , som er vsentlig for den pgldende .
<P>
For den regionale udvikling er det ogs betydningsfuldt at srge for smvirksomhedernes informationsbehov og frdigheder til at forvandle informationen til knowhow , som eftersprges og som giver beskftigelse .
I den henseende skal strukturfondene mere end hidtil sttte de svage regioners muligheder for at udnytte informationssamfundet .
<SPEAKER ID=265 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige hjertelig tak til fru Sierra Gonzlez for hendes betnkning om samhrighed og informationssamfundet .
Den viser bred overensstemmelse bde med Kommissionens analyse og med dens konklusioner .
<P>
Informationssamfundet har ogs ud fra Kommissionens synsvinkel strategisk betydning for den konomiske og sociale samhrighed samt for beskftigelsen .
Det kan meget vel tillige vre en vigtig ngleteknologi til regionaludvikling , hvis det lykkes at sikre ogs struktursvage regioner , landdistrikter og perifere regioner adgang til informations- og kommunikationsteknologier .
Det kan derfor betale sig i frste omgang at udnytte chancerne via information og best practices , overhovedet at gre opmrksom p disse chancer og indlede bevidstgrelse af borgerne i overensstemmelse hermed .
I den sammenhng er den teknologiske udvikling kun n side af problemet .
<P>
Det m frst og fremmest glde om at stte regionerne selv , det vil sige deres borgere og virksomheder , i stand til at udnytte informationssamfundets muligheder til en styrkelse af erhvervslivets konkurrenceevne - navnlig hvad angr sm og mellemstore virksomheder - og til regional udvikling som helhed .
Dertil er der behov for en ordenspolitisk ramme , som ved at den sikrer den universelle tjeneste , garanterer fair adgangs- og omkostningsbetingelser samt ogs tilpasser denne universelle tjeneste til skiftende teknologiske og samfundsmssige ndringer .
Dertil har vi brug for praktisk sttte , som omfatter bde investeringer i infrastrukturen og kvalificering af borgerne gennem et relevant udbud af uddannelse og efteruddannelse .
Dertil er der brug for sttte til forskning i et brugervenligt informationssamfund og for videreudvikling af formidlings- og anvendelsesmuligheder for erhvervsliv og borgere .
<P>
For at formindske den klft mellem udstyret i centrale og i perifere regioner , som jo eksisterer i dag , har vi brug for incitamenter til virksomheder , s de udbyder fremskridtsorienterede tjenester ogs i mindre udviklede omrder .
Det er p ingen mde kun og frst og fremmest et sprgsml om investeringssttte , men kan ogs best i , som vores IRISI-projekt viser , opbygning af eftersprgsel eller i udbud af offentlig adgang til moderne informationsnet , som det allerede er krvet her , i skoler , p biblioteker og rdhuse samt p arbejdsformidlingskontorerne .
<P>
Kommissionen er i frd med p basis af sin meddelelse om samhrighed og informationssamfundet at samle sine aktiviteter , udnytte synergier mellem de forskellige initiativer , gre den konomiske og sociale samhrighed mere tydelig i telekommunikations- og forskningspolitikken og integrere overgangen til informationssamfundet i mainstream -strukturprogrammerne .
Med dette forml for je har Kommissionen oprettet aktionscenteret informationssamfund , som frst og fremmest skal koordinere de enkelte generaldirektoraters aktiviteter inden for omrdet informationssamfund .
Inden for dette aktionscenters mandat nedsttes der for jeblikket et udvalg om samhrighed og informationssamfund for at sikre , at dimensionen social samhrighed kommer med i alle de fllesskabspolitikker , der er relevante for informationssamfundet .
<P>
Informationssamfundet er et af emneomrderne i det kommende femte rammeprogram for forskning . Ca .
25 % af alle de midler , der er afsat til det femte forsknings- og udviklingsprogram , skal anvendes til forskning af relevans for informationssamfundet .
Kommissionen har endvidere udvidet den debat , der foregr i informationssamfundets forum , mod st for at involvere ansgerlandene i drftelserne , alt sammen punkter , der ogs er krav i Deres udtalelse .
<P>
For jeblikket er den frste beretning om den universelle tjeneste ved at blive udarbejdet , og Kommissionen har , som De ved , allerede fastsat retningslinjer for finansieringen af de universelle tjenester i en konkurrenceorienteret omverden .
Endelig har Kommissionen , i forbindelse med revisionen efter programmernes halve lbetid af ml 1regionerne og inden for rammerne af det andet programplanlgningstidsrum for ml 2 , opfordret medlemsstaterne til at udnytte informationssamfundets strategiske muligheder til regionaludvikling .
Det er ikke tilstrkkeligt , at Kommissionen er af den mening , at dette er et vigtigt udviklingsinstrument , vi skal overbevise regionerne og medlemsstaterne derom , for det er dem , der inden for programmerne trffer afgrelse om de projekter , der skal have sttte .
Hvis vi nsker , at de skal sttte flere informationsprojekter , bliver vi i frste omgang ndt til at bist dem med at ndre deres prioriteringer og tillige overvinde den stadig forekommende ngstelse over for informationssamfundet .
<P>
Det er sikkert rigtigt , at informationssamfundet vil blive et af ngleemnerne i den nste generation af strukturfondsprogrammer .
Kommissionen bistr regionerne med at forbedre deres planlgning vedrrende informationssamfundet , for at de for fremtiden i hjere grad kan udnytte egnede projekter og fremgangsmder , der har stet deres prve .
Mere end 30 regioner er eller har vret involveret i denne aktion , som tager sigte p at forbedre samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor , netop for at der i sidstnvnte sektor ikke opstr en stttementalitet , men en mentalitet , som virkelig er indstillet p at udnytte de nye chancer , finde ud af og strukturere behovene hos de regionale aktrer , der virker i informationssamfundet samt sttte regionerne i opbygningen af et partnerskab mellem de vigtigste regionale aktrer .
<P>
Jeg er sikker p , at vi , dersom det lykkes os at fremme denne proces , kan have tillid til , at markedet vil reagere p eftersprgselsinteresser , men ogs p opbygningen af eftersprgselsinteresser , som ikke kommer af sig selv , men som vi bliver ndt til at gre noget for .
Jeg hber , at De ogs fremover vil sttte os i denne bestrbelse .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl .
23.00 )
