<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg nsker Dem et godt nytr og erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. december 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 19. december 1997 er uddelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , p Parlamentets sidste plenarmde startede vi med en erklring fra forskellige parlamentsmedlemmer fra forskellige politiske grupper , der fordmte mordet p et byrdsmedlem i Baskerlandet , Jos Luis Caso , og vi har ligeledes her i Parlamentets forsde i denne uge modtaget og hyldet familien til et andet byrdsmedlem , Miguel ngel Blanco , som ogs blev myrdet f mneder tidligere efter 48 timers kidnapning .
<P>
Hr. formand , i fredags blev Jos Ignacio Iruretagoyena , medlem af byrdet i Zarautz , myrdet .
De var allesammen baskere , skyldige i at vre blevet demokratisk valgt til at reprsentere deres folk , baskerne .
<P>
I andre af Unionens regioner har der ogs fundet terroraktioner sted i disse dage , og der krves ikke blot fordmmelse af dem fra vores , de europiske folks reprsentanters side , hr. formand , men ogs en forpligtelse til at tage et initiativ og et skridt hen imod en unionspolitik til bekmpelse af terrorismen .
Det , der str p spil , er den mest grundlggende af alle menneskerettighederne , hr. formand , retten til livet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil helt klart ikke dvle alt for meget ved et enkelt emne , men tabet af et menneskeliv - det bestialske mord p en af folkets reprsentanter , hr .
Iruretagoyena , i sidste uge i Zarautz - forpligter os , PSE-Gruppen , til at insistere p en forkastelse af denne type handlinger og p ndvendigheden af , at der opbygges en pacifistisk bevidsthed i Europa , s en gentagelse af denne type handlinger kan undgs .
<P>
Det spanske folk har gentagne gange demonstreret i den anledning .
Jeg tror , at resten af Europa sttter os - og de europiske regeringer sttter os ogs - i kampen mod terrorhandlinger .
Lad os hbe , at denne type aktioner , som ikke kan retfrdiggres , totalt udslettes i opbygningen af Europa .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er smerteligt endnu en gang at mtte starte vores mder med at huske , at vi med ordets magt str over for vbnenes magt , over for mordets magt .
<P>
Hr. formand , endnu en gang har intolerance , vold , fascisme rvet et liv .
Og det er altid smertefuldt at rve et liv , men her er livet rvet fra et folks demokratiske reprsentant .
Det er et dobbeltmord : Et mord p en person og et mord p demokratiet .
<P>
Men jeg vil gerne sige , at der i dette jeblik i Baskerlandet , i Euskadi , er et meget stor flertal , som gr imod volden , som gr imod fascismen .
De er vidner til , at med demokrati og sameksistens i Euskadi og i Spanien kan alle ider forsvares .
Og der skal siges til det fascistiske mindretal , som vi allerede kender , at fascismen i dette rhundrede bde er forkldt som hjrepolitik og venstrepolitik , og at vi ikke lader os narre , nr den kommer forkldt som nationalisme .
<P>
Vi respekterer viljen til at forsvare de enkelte folks identitet , men det skal vre ved hjlp af demokrati .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , som parlamentsmedlem , der reprsenterer Baskerlandet , Euskadi , vil ogs jeg frst udtrykke min solidaritet med familien til den myrdede Jos Ignacio Iruretagoyena , og ligeledes p mit partis vegne udtrykke min solidaritet med medlemmerne i Partido Popular , som den myrdede Iruretagoyena tilhrte .
Men foruden at tilhre Partido Popular var denne folkereprsentant ogs en reprsentant valgt af det baskiske folk .
Derfor har ETA foruden den bestialske gerning at myrde et menneske gjort sig skyldig i en anden bestialsk gerning , nemlig at myrde en reprsentant for folket .
<P>
Ingen , ikke engang ETA , vil hverken med pistoler eller bomber kunne bringe folkets stemme til tavshed eller undertvinge folkets vilje .
Foruden at tilkendegive solidaritet med kollegerne i Partido Popular og familien vil jeg gerne slutte af med at udtrykke hbet om , at folkets , demokratiets , frihedens og den menneskelige vrdigheds stemme endeligt vil besejre volden , bomberne og pistolerne .
Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , Gruppen Union for Europa tilslutter sig udtalelserne fra vores spanske kolleger .
<P>
Vi deler deres bevgelse og oprrthed .
Der findes ingen politisk sag , og vi har gentaget dette igen og igen over for denne forsamling , der retfrdiggr mord , og vi gr selvflgelig flles sag med dem , der p demokratisk vis er valgt af folket , men myrdes p bestialsk vis af folk , der anfgter selve grundlaget for demokratiet , som hr . Gutirrez Daz netop sagde .
<P>
Hr. formand , jeg vil bede Dem overbringe vores oprigtige medflelse til det baskiske folk og til ofrets familie .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , siden vi mdtes sidst , har vi vret vidne til , at den forhenvrende prsident Kenneth Kaunda er blevet arresteret i Zambia og udsat for en temmelig drlig behandling .
<P>
Adskillige regeringer har anmodet den zambiske regering om enten at lslade ham eller tiltale ham , og i jeblikket synes han at svve i det tomme intet .
Jeg vil gerne sprge , om De vil overveje at skrive et brev til hr . Kaunda , hvori De udtrykker Parlamentets sttte til ham , og ligeledes et til de zambiske myndigheder , hvori De i lighed med andre regeringer giver udtryk for den samme uro .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wynn .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordningens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Jeg giver ordet til hr . De Vries til et indlg .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , som vi alle ved , er Kommissionen politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet .
Det er en vsentlig del af de demokratiske forhold , som vi har i Unionen .
Det er i lyset af dette forhold , at jeg gerne vil anmode Kommissionen om at afgive en kort redegrelse i denne uge .
Iflge forskellige avisartikler hersker der i Kommissionen en meningsforskel med hensyn til sprgsmlet , om medlemmer af Kommissionen har ret til at acceptere politiske mandater , mens de er medlemmer af Kommissionen .
Helt konkret : Iflge avisartikler skulle kommissr De Silguy have til hensigt i marts at lade sig opstille i Bretagne .
Iflge samme avisartikler skulle kommissionsformanden , hr . Santer , vre strkt imod , at hr .
De Silguy skulle sge og acceptere et sdant mandat . Mit sprgsml er , om Kommissionen vil afgive en redegrelse herom , hvori den tydeliggr , hvilken holdning den har hertil .
Sprgsmlet er s meget desto vigtigere , som det ikke kun vedrrer forbindelserne mellem Kommissionen og Parlamentet .
Iflge Financial Times fra i morges skulle den franske prsident , hr . Jacques Chirac , personligt have blandet sig til fordel for hr .
De Silguys ret til at sge et politisk mandat . Hvis den franske prsident blander sig i denne diskussion , forekommer det mig , at Kommissionen som institution ikke kan vre tavs .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om i denne uge at afgive en redegrelse til tydeliggrelse af dens holdning .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til Kommissionen , for at den kan udtrykke sin mening om emnet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil blot meddele Parlamentet , at det vil vre hensigtsmssigt at behandle denne sag .
Det vil tjene dette demokratisk valgte parlaments interesser og naturligvis ogs kravene om hflighed for Kommissionens vedkommende .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , alt , hvad jeg ved om denne sag , har jeg lst p et par telexer fra pressebureauer i eftermiddag .
Jeg synes , at det er vigtigt , at Kommissionen afgiver en redegrelse her i Europa-Parlamentet .
Jeg har lst , at der vil finde drftelser sted inden for Kommissionen . I hvert fald mellem kommissionsformanden , hr .
Santer , og hr .
De Silguy . Men det vil dog vre meget vigtigt , at vi hurtigst muligt orienteres herom i Parlamentet .
Jeg tilslutter mig sledes denne anmodning , men jeg m kraftigt opfordre til , at man giver Kommissionen mulighed for at indtage en holdning .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Som De ved , er udstedelsen af redegrelser en rettighed , Kommissionen har iflge artikel 37 i forretningsordenen .
Det er tydeligt , at mindst to politiske grupper , PPE-Gruppen og ELDR-Gruppen , har anmodet Kommissionen om at gre brug af den rettighed .
Jeg fr ogs tilkendegivelser om , at PSE-Gruppen og GUE / NGL-Gruppen sttter samme anmodning .
Kommissionen vil n frem til de hensigtmssige konklusioner , og det ligger herefter i Kommissionens hnder at fremkomme med en redegrelse , nr den er rede dertil .
<P>
Jeg er sikker p , at det af hensyn til de gode forbindelser mellem Parlamentet og Kommissionen vil det vre vigtigt , at den kan affattes snarest muligt .
<P>
( Arbejdsplanen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Hvidbog om jernbanerne og hurtigruter for godstog
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0412 / 97 ) af Sarlis for Udvalget om Transport og Turisme om Kommissionens hvidbog : " En strategi for et effektivt og moderne jernbanesystem  samt meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget : Transeuropiske hurtigruter for godstog ( KOM ( 97 ) 0242 - C4-0269 / 97 ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Sarlis">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens hvidbog er letforstelig , klar og koncis .
Den er opbygget p et fornuftigt grundlag , men denne ros ndrer naturligvis ikke ved , at der er andre opfattelser af de analyser og forslag , som Kommissionen fremlgger .
<P>
Som en frste bemrkning vil jeg gerne understrege , at hvidbogens holdninger , forslag og konklusioner ikke br overraske os , for de er i betydeligt omfang i overensstemmelse og harmoni med de principper , som frste gang udmntedes i Rdets afgrelse nr . 271 af 1965 og i forordning 1191 / 69 .
Omstndighederne omkring det forhold , at disse to 25 r gamle retsakter ikke er blevet sat i kraft , er en anden historie .
<P>
Parlamentets Transportudvalg er p to hovedpunkter uenige med Kommissionens forslag : for det frste kan Transportudvalget ikke acceptere dels Kommissionens forslag om en jeblikkelig og betingelsesls liberalisering af adgangen til jernbaneinfrastrukturerne , dels tanken om en senere regulering , som vil vre ledsaget af store problemer som flge af den pludselige ,  Big Bang  -agtige , frigivelse .
Parlamentets Transportudvalg er tvrtimod af den opfattelse , at frigivelsen af jernbaneinfrastrukturerne ikke br ske med t , men gradvist , i flere omgange , og med de ndvendige ledsageforanstaltninger , som der ogs tyes til i forbindelse med de tilsvarende liberaliseringer inden for luft- og stransport og telekommunikation .
<P>
Et andet punkt , hvor Parlamentets Transportudvalg ligeledes er uenig , er den sociale politik . Transportudvalget er af den opfattelse , at hvidbogen mangler forslag til imdegelse af de problemer , der vil opst for sektorens beskftigede , og som ogs vil have betydning for sikkerheden , hvis der gives fuldstndig fri adgang .
<P>
Transportudvalget har i den beslutning , som det forelgger Parlamentet , foreslet forskellige foranstaltninger med henblik p videreuddannelse af personale , gensidig anerkendelse af eksamens- og kvalifikationsbeviser samt harmonisering af arbejdsvilkrene , som vi hber , at Kommissionen og Rdet vil acceptere .
<P>
Transportudvalget er imidlertid , kre kolleger , enig i mange af hvidbogens forslag , som for eksempel med hensyn til de konomiske foranstaltninger og modernisering af jernbanerne , med hensyn til de offentlige tjenesteydelser , med hensyn til tilpasning af de nationale systemer , og isr hvad angr den frie adgang til at udfre godstransport med jernbane .
Hvad navnlig godshurtigruterne angr , er vi for en hurtig oprettelse af sdanne ruter , men nsker at henlede Rdets opmrksomhed p , at der krves en ganske srlig opmrksom og nje overvejelse i forbindelse med isr de frste ruter , s en spaltning af jernbanesystemet i Den Europiske Union undgs .
Af denne grund har vi i vores beslutning understreget , at der isr ikke i den frste oprettelsesfase af godshurtigruterne m forekomme linier , der starter eller slutter med et havneanlg .
Vi mener , at jernbaneruterne m vre bne for alle og skal have mulighed for at forbinde landsdele enten i nord-sydgende retning eller vest-stgende retning .
Derfor gentager vi , at jernbaneruterne , som vi finder er et problem , der krver en snarlig lsning i overensstemmelse med Kommissionens undersgelse , m behandles med stor og stadig opmrksomhed , fordi disse ruter ellers meget let kan komme til at forlnge den spaltning af jernbanesystemet i Den Europiske Union , som i jeblikket prger det .
Vi m vre klar over , at jernbanenettet i det kontinentale Europa i det vsentlige stadig i dag afspejler de forskelle og uenigheder , der prgede det 19. rhundredes Europa .
Vi br derfor , nr vi gr det muligt at oprette frie jernbanelinjer , vre meget opmrksomme p , at det centrale i det hele er skabelsen af et flles europisk jernbanenet , og ikke , sdan som jeg ogs fr har sagt og ikke bliver trt af at gentage , begyndelsen til en spaltning af vores kontinents jernbanenet .
<SPEAKER ID=18 NAME="Ettl">
, forfatter til udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har vi beskftiget os med sprgsmlet om de sociale aspekter af de generelle foranstaltninger til en genoplivelse af jernbanetransporten .
Som forfatter til udtalelsen er jeg glad for at kunne henvise til , at der i betnkningen af Sarlis er taget hensyn til ikke blot de generelle sociale aspekter , som angr de offentlige transportmidler , men ogs de sprgsml , som angr personalet .
<P>
Lad mig i denne forbindelse komme med nogle generelle bemrkninger .
Man er her ndt til at g en smule tilbage i den europiske jernbanes historie . Desvrre er der jo sket mange forsmmelser , som nu for alvor har gjort genoplivelsen og den hermed forbundne behandling af det sociale sprgsml ndvendig .
Tillad mig kun et par korte bemrkninger herom !
Grundlaget for enhver genoplivelsesproces er de virkelighedstro omkostninger . Netop dette har de offentlige myndigheder i medlemsstaterne generelt ikke altid hndteret rigtigt .
Det har s igen uden tvivl frt til en unfair konkurrence mellem banen og landevejen .
Det er det problem , vi nu kmper med i en tid , hvor folk nu i det mindste har fet jnene op for miljsprgsmlet , og hvor alt taler for jernbanen , og hvor der desuden ikke engang er skabt de rigtige rammebetingelser for godstransporten i Europa .
Det forekommer mig virkelig at vre absurd .
<P>
Derudover vil jeg ikke undlade at nvne , at nu , hvor st-udvidelsen de facto er accepteret , m det ogs vre en presserende opgave at give dette projekt en flleseuropisk dimension .
Dette sprgsml har en ganske srlig betydning isr for den miljpolitiske hndtering af det fremtidige transportbehov , frem for alt af godstransporten , nr vi ser p de vkstrater , som prognoserne allerede i dag peger p for denne sektor .
Ud over at dette sprgsml og den absolut ndvendige opprioritering af jernbanen i EU dermed fr en get dimension , spiller naturligvis sikkerheden en srdeles vigtig rolle .
Det er ndvendigt at fokusere p en forbedring af personalets uddannelse - i grnseoverskridende perspektiv .
Dette er relevant , og disse forslag mangler faktisk stadigvk i hvidbogen .
Det er en mangel , som glder for mange ndvendige ledsageforanstaltninger og for personalet ved store genoplivelsesprogrammer , og som skal rettes hurtigt .
Hr. kommissr , det skal ikke kun vre et fromt nske , men det skal komme til udtryk i den frte politik !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Sarlis for det store arbejde , han har lagt i denne betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen og kommissr Kinnock for det arbejde , de har udfrt .
<P>
Sagen er , at selvom vi alle elsker jernbaner og erkender behovet for jernbaner , har de europiske jernbaner store problemer , som vi alle m tage stilling til .
<P>
P mange omrder er vi bde enige med Kommissionen og hr . Sarlis .
Vi er enige i , at der er behov for at puste nyt liv i vores jernbanenet , navnlig inden for godssektoren .
Vi er enige i , at vi m sikre fri adgang til vores jernbanenet , navnlig med hensyn til international godstransport p tvrs af grnserne .
Vi m yde helhjertet sttte til princippet om hurtigruter for godstog , og Kommissionen har gjort et virkelig godt stykke arbejde for at sikre netop dette princip .
Vi er ogs enige i , at vi m srge for , at de eksisterende direktiver , navnlig direktiv 91 / 440 , som jeg har en personlig interesse i , omsttes til national lovgivning og gennemfres inden for jernbanesektoren .
<P>
Det eneste punkt , hvor vi har en lidt anden holdning end Kommissionen , vedrrer tidsplanen eller tempoet for gennemfrelsen af disse forslag .
I den henseende kan vi yde vores fulde sttte til hr . Sarlis ' trinvise fremgangsmde , fordi vi m sikre , at enhver liberalisering ledsages af de ndvendige sociale og arbejdsmarkedsmssige foranstaltninger for at beskytte de ansatte inden for sektoren .
<P>
Vi m ikke gre os nogen illusioner .
Medmindre vi griber aktivt ind i jernbanesektoren , risikerer vi at st helt uden godstransport p bane om 20 r her i Europa .
Vi m ikke bare lade st til , men trffe de drastiske forholdsregler , der er behov for .
Hvis vi formr at skabe den rette ligevgt , str vi mske ved begyndelsen af en meget pkrvet fornyelse af jernbanerne , og vi kan medvirke til at give jernbanerne den prioritet tilbage , som de fortjener .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , det store skridt fremad , vi tager med denne betnkning , som vi i dag forhandler om , bestr i , at vi nu nrmer os den s hensigtsmssige jernbaneliberalisering i Fllesskabet , sledes at moderniseringen kan gennemfres i konkurrence med de andre transportmidler .
Det er , hvad Europa-Kommissionen har kmpet for i den tilsvarende hvidbog , og det er vi enige i .
<P>
Det er kun rimeligt at lyknske ordfreren , hr . Sarlis , fordi han i sit arbejde har forstet at blande kloge doser af realisme med den velvilje , mange af os fler i vores brndende nske om , at vores jernbaner s snart som muligt bliver moderniseret .
Et bevis p denne realisme er hans insisteren p og hans konklusion , at en sdan liberalisering br udfres progressivt , uden modgang , der hurtigt fr udviklingen til at g i modsat retning .
<P>
Af samme grund er den foreslede prioritetsorden for en successiv fremadskriden meget rimelig , idet man begynder med internationale godstransporter , derefter flger nationale godstransporter , og der fortsttes med den internationale passagerservice .
Her er det ndvendigt med et lille oprb . Det vil aldrig kunne lade sig gre at opn en international passagerservice af hj kvalitet , som er vrdig for en moderne Europisk Union , hvis ikke vi tager os af og udvikler de tilsvarende infrastrukturer .
En Europisk Union som pioner p verdensplan , der er i trd med de udviklingskrav , der kan forventes af det 21. rhundrede , er utnkelig , hvis ikke alle medlemsstaternes hovedstder er forbundet med hjhastighedstog til passagertransport .
<P>
P grund af min bopls geografiske placering oplever jeg dag efter dag manglerne ved jernbaneforbindelsen mellem Madrid og Lissabon , og man kunne nvne andre hovedstder i Unionen foruden disse to .
Det , jeg vil sige , er , at ikke fr slaget om hjhastighedsforbindelser og -tog af denne type , som mellem Madrid og Lissabon , er vundet , er vi rent jernbanemssigt " rullet  ind i det 21. rhundrede .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med at fremhve , at ordfreren ogs rammer plet , nr han lgger al sin styrke i de sociale aspekter , grundlggende i alt , hvad der pvirker jernbanens tilpasning til personer med handicap , til brn og til de ldre .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har endnu en gang fet lejlighed til at knytte et smertensskrig til en ganske udmrket teknisk betnkning , nemlig Sarlis-betnkningen , og vi har igen mulighed for at prve at finde en lsning p nogle af problemerne .
Vi ved alle , at de europiske jernbaner som helhed , men desvrre i srdeleshed i Italien , gr en stadig strre krise i mde .
Statistikkerne siger , at jernbanetrafikken inden for de sidste 25 r har mistet 58 % af godstransporten og personbefordringen , hvorimod transporten p landevejen har haft en stigning p 150 % ; andelen af passagerer er dalet til 4 % og godsandelen til 9 % af den samlede transport .
<P>
Over for denne situation er det min opfattelse , at den omfangsrige og forpligtende transportplan over de transeuropiske ruter ikke lngere er tilstrkkelig til at lse problemerne .
Vi m sprge os selv , hvordan vi er havnet i en sdan situation .
Grunden er frst og fremmest , at der er opstet andre transportformer , som uden tvivl er mere smidige og tillige billigere . Derudover mangler der driftsautonomi og drift , isr nr den er overladt til offentlige institutioner .
Hvilke lsninger findes der ? Det er svrt p f sekunder at pege p dem alle .
Man bliver ndt til frst og fremmest at bne op for den frie konkurrence og de private operatrer inden for denne sektor . Derudover m man g i gang med at effektivisere virksomhederne og med at omorganisere sektoren generelt .
Min gruppe peger i nogle ndringsforslag p nogle konkrete ting , man kan g i gang med . Derudover bliver man ndt til at sikre , at direktiv 91 / 440 gennemfres fuldt ud ; udviklingen af hurtigruter til godstrafik skal tilgodeses , en bedre interoperabilitet mellem systemerne skal ivrksttes , og sidst men ikke mindst er det vigtigt at gennemfre anlgsarbejder som jernbanetunneler og transeuropiske projekter , som er hjrnestenen , hvorfra mange andre problemer udspringer , og jeg tnker navnlig p to vigtige ruter for s vidt angr den mellemeuropiske zone , nemlig strkningen mellem Lyon-Torino-Venedig og den nord-sydgende strkning Mnchen-Verona , som ville kunne lse mange problemer .
Men det krver , at alle regeringerne er fast indstillet herp .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , senatu deliberante perit Saguntum , mens vi str her alle sammen , falder hele den plan sammen , som Kommissionen s smukt har udtnkt , og som vi s ofte har drftet med hinanden , og som vi egentlig er enige om .
Vi har i Europa et problem med trafikpropper ; langt de fleste af os er enige om , at vi s vidt muligt og s hurtigt som muligt skal overfre trafikken fra vejene til jernbanerne , og alligevel sker der intet .
Hurtigruter for godstog er , for s vidt som det er en god id , Kommissionen har , allerede nu dmt til at mislykkes , fordi alle jernbaneselskaberne alligevel fortstter med at g deres egne veje og siger : Nej , vi vil ikke vre med .
<P>

De ryster p hovedet , hr. kommissr SNCF nsker ikke at deltage , Ferroriale Statale , som skylder den italienske stat 6000 milliarder lire , vil ikke have , at der standses p nogen som helst af FS ' s ruter , men at der udelukkende kres videre til Syditalien .
Hurtigruten for godstog Rotterdam-Genova er i mellemtiden dmt til at mislykkes .
Den forrige taler sagde allerede : Vejtransporten er steget med 150 % , og jernbanetrafikken er faldet med 75 % .
<P>
Til trods for al mulig anerkendelse af hr . Sarlis ' betnkning , til trods for Kommissionens gode hensigter og til trods for den kendsgerning , at vi alle sammen er enige med hinanden her , med undtagelse af fru Moreau , men hendes ndringsforslag har ikke nogen som helst betydning og er overhovedet ikke i overensstemmelse med sandheden , kan vi alligevel ikke n s vidt , at vi her fr gennemfrt noget .
Ansvaret phviler Dem , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , i betragtning af jernbanens strukturelle betydning for vores samfund er det ndvendigt at tilfre den nyt liv .
En sdan saltvandsindsprjtning er uundvrlig , hvis der skal vre et alternativ til " lastbilernes herredmme  , der udgr en skade p miljet og en fare for sikkerheden i en sdan grad , at det er blevet utleligt for befolkningerne .
<P>
Desvrre er Kommissionens eneste forslag til en saltvandsindsprjtning til jernbanen en fuldstndig liberalisering af jernbanenettet .
I sin betnkning foreslr hr . Sarlis , at mlet skal ns i to etaper , der , ud over at bne for konkurrence , kun resulterer i en bevarelse af den nationale passagertransport .
Dette kan vi ikke tilslutte os .
Den udfordring , vi str over for , lses ikke med liberal stdighed , det vre sig i en eller to etaper .
Jernbanesektoren har allerede tabt 500.000 arbejdspladser i Europa siden 1985 .
Men i hvidbogen bruges kun nogle f ubetydelige linjer til at beskrive de sociale konsekvenser af den frte politik , hvilket hr . Sarlis med god grund kritiserer .
<P>
I den henseende er en anvendelsesopgrelse for direktiv 91 / 440 ndvendig , og vi tilslutter os kravet i hr . Sarlis betnkning og anmoder om , at en sdan opgrelse udarbejdes p demokratisk vis i samarbejde med fagforeninger og brugersammenslutninger .
<P>
Idet man prioriterer de mest rentable linjer , kan en bning for konkurrence delgge sammenhngen i de nationale netvrk , og aktrernes frie adgang til fragtkorridorerne - der krves i betnkningen - frer i denne retning .
Man skal vlge en helt anden retning og erstatte konkurrencens delggende logik med samarbejdets konstruktive logik .
Dette vil vre effektivt , og det er ikke et tilflde , nr den frste fragtkorridor - som indvies i dag , tror jeg - er resultatet af et samarbejde mellem de offentlige franske , belgiske og luxembourgske jernbaner .
<P>
Unionen har stor interesse i at fremme denne indfaldsvinkel , der gr det muligt at forbedre servicen og transportudbuddet .
I lighed med den franske regering er vi imod , at man i denne forbindelse gr ud over direktiv 91 / 440 .
Desuden forkaster jernbanearbejderne Kommissionens ultraliberale retningslinjer .
Der har stttet af offentligheden fundet adskillige sociale demonstrationer sted , og sidste november demonstrerede 10.000 jernbanearbejdere i Bruxelles mod Hvidbogens retningslinjer .
<P>
Vores gruppe vil til stadighed fremstte disse krav , som understreger ndvendigheden af en transportpolitik , der er baseret p udviklingen af den offentlige service og p samarbejde , der fremmer jernbanetransport af kvalitet , der er tilgngelig for s mange som muligt , og som respekterer miljet og skaber arbejdspladser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , fornyelsen af jernbanerne er af afgrende betydning for et bredygtigt samfund i Europa .
Udviklingen inden for transport gr os stadig ikke srlig optimistiske , selvom vi i revis har vidst , hvor vigtigt det er , at der ndres noget inden for transport , og at vi sammen indretter den p en anden mde .
I Europas ttbefolkede centre blokeres trafikken hver dag .
Udstdningen af navnlig CO2 formindskes ikke , hvilket vi synes , den skal , men den ges derimod .
I nr fremtid skal der sledes ikke blot flyttes passagerer fra bilerne over i toget , men ogs godsstrmme skal flyttes fra vejen over p jernbanen .
Desvrre er vores stadig meget nationale jernbaner simpelthen ikke parate til en sdan operation .
<P>
Fuldstndig liberalisering synes at vre en god lsning , men den giver i hvert fald inden for personbefordringen anledning til en spnding med hensyn til de offentlige tjenesteydelsers opgaver .
Desuden kan en sdan liberalisering frst f en positiv virkning , hvis alle transportformer ogs faktisk betaler de virkeligt afholdte udgifter , alts inklusive de sociale udgifter og miljudgifterne .
Det kan alts ikke vre sdan , at det ene transportmiddel ikke behver betale moms eller punktafgifter , medens det andet skal betale , for s er der alts stadig stor uoverensstemmelse .
<P>
Hvad der bestemt kan kaldes positivt i hvidbogen , er forslagene med henblik p hurtigruter for godstog .
Udviklingen deraf vil have en positiv virkning p forgelsen af mngden af gods , der transporteres ad jernbane .
Det betyder jo , men s vidt er vi ikke kommet endnu , fjernelse af nationale barrierer og skabelse af muligheder for denne form for transport .
Udviklingen af disse hurtigruter for godstog burde nu navnlig prioriteres i forbindelse med transporten over Alperne , sledes at der nu omsider kommer en ordentlig lsning p problemerne , samt i forbindelse med den voksende godstransport mellem st- og Vesteuropa .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hvidbogen gengiver tydeligt de europiske jernbaneselskabers mtlelige stilling .
I 1970 havde jernbanetransporten endnu en andel p 31 , 7 % af den samlede godstransport i Den Europiske Union .
I 1994 var den faldet til 14 , 9 % , mindre end det halve !
Vksten inden for godstransport er helt og holdent sket inden for vejtransport .
<P>
Denne udvikling skal ndres .
Borgerne i EU-landene konfronteres stadig mere med vejtransportens uheldige flger for miljet .
I de store byer nr vejtransporten desuden sine fysiske grnser .
Der bliver vejene simpelthen overfyldte .
Desuden kan man forudse en endnu strre vkst inden for godstransport i nr fremtid .
<P>
Vi m konstatere , at jernbanetransportens strste problem ligger i jernbaneselskabernes funktion .
Til trods for den kendsgerning , at der siden 1993 har vret et flles europisk marked , er jernbanerne stadig strkt nationalt orienteret .
Desuden arbejder de ofte ikke markeds- og kundeorienteret .
Jeg sttter derfor det middel , som anbefales i hvidbogen , nemlig : " Strre konkurrence inden for jernbanerne  .
<P>
Sarlis-betnkningen gr , i hjere grad end Kommissionen , med rette opmrksom p de sociale flger af omstruktureringen af de europiske jernbaneselskaber .
Det er ikke uden grund , at ti tusinder af jernbanemedarbejdere fra Den Europiske Union den 19. november 1996 demonstrerede i Bruxelles mod Kommissionens hvidbog .
Men vi m vre klar over to ting .
<P>
For det frste er omstruktureringen ndvendig for jernbaneselskabernes fortsatte eksistens og for bevarelsen af beskftigelsen .
For det andet er det ikke Den Europiske Union , men medlemsstaterne , der skal rde bod p de sociale flger .
Sarlis-betnkningen antyder i det mindste , at en europisk lsning p det sociale problem er mulig og vkker hermed falske forventninger .
<P>
Bortset fra den lange tid , som det har taget ordfreren at udarbejde betnkningen , er der et andet punkt , der kritiseres med hensyn til betnkningen , nemlig de begrnsninger , som den vil plgge vejtransporten .
De maksimalgrnser for godsvgt og hastigheder inden for landevejstransport , som der anmodes om i punkt 7 , gr ikke jernbanetransporten mere effektiv .
Maksimalgrnser for godsvgt er desuden uheldig for miljet , fordi antallet af krsler derved vil stige .
<P>
Kommissionens mest ijnefaldende forslag er planen om hurtigruter for godstog .
Den frste fra Rotterdam til Milano skulle starte omkring denne tid .
Hvis andre medlemsstater stadig holder sig tilbage , br Kommissionen trffe foranstaltninger med henblik p begrnset liberalisering , som medlemsstaterne allerede i 1991 blev forpligtet til gennem direktivet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Castricum">
Hr. formand , Kommissionens hvidbog er prget af ndvendigheden af en energisk indsats .
Planerne , der er i overensstemmelse med hvidbogen , om hurtigruter for godstog udgr et bevis p den holdning , at det ikke lngere m blive ved ord og papir .
Betnkningen fra Udvalget om Transport og Turisme , som hr . Sarlis har gjort et stort stykke arbejde for , deler hvidbogens analyse , men lgger nogen tilbageholdenhed for dagen , hvor det drejer sig om det tempo , hvori den ndvendige omstrukturering skal ske .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse endnu en gang tilkendegive , at de foranstaltninger , som Kommissionen har for je , og som faktisk stttes i hr . Sarlis ' betnkning , kan give jernbanerne en ny fremtrdende rolle .
I den forbindelse skal myndighederne spille en anden , men ikke mindre vigtig rolle .
<P>
Hvad der i mellemtiden ikke m ske , er , at de dre , som str p klem , lige s stille lukkes igen .
Det smukke samarbejde , som fru Moreau for lidt siden talte om , kunne godt vre et eksempel derp .
Det vil kunne f skbnesvangre flger for speditrerne , for transportvirksomhederne , men ogs for samfundet .
<P>
Det siger sig selv , at jeg har stor forstelse for den angst , som hersker for de sociale flger af de mere vidtgende omstruktureringer .
Men kommissr Kinnock har ret .
Uden de af ham planlagte foranstaltninger vil der g overordentlig mange job tabt .
Ikke blot inden for jernbanerne selv , men f.eks. ogs i det industrielle jernbanekompleks , der ligger bag .
Men noblesse oblige .
Kravet om fornyelse m ikke stille omsorgen for de sociale flger i skyggen .
Hvis bde medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet vil give jernbanerne den fremtid , som antydes i betydningsfulde taler og vigtige dokumenter , m arbejdstagerne ikke blive ofre for det , og s skal der findes passende lsninger .
En asocial markedskonomi hrer ikke til i profilen for en Europisk Union .
<P>
Endelig er politiske diskussioner om transportpolitik interessante , men de opfattelser , som andre deltagere i debatten har , er mindst lige s interessante .
I den nederlandske speditrorganisation EVO ' s blad , talerret for ti tusinder af sm , mellemstore og store virksomheder , lste jeg i en oversigt over tendenser inden for transportsektoren under overskriften " jernbanetransport  flgende tekst .
Jeg citerer : " Den europiske jernbanepolitik er kommet ind i en afgrende fase .
Speditrerne kan ikke forvente ret meget af jernbanetransporten i de kommende r .
Politikerne m derfor heller ikke beklage sig over vksten inden for landevejstransport .
 Citat slut . Det er kun ord , men ord , som kommer fra det hjrne , hvor ladningerne kommer fra , og det er disse ladninger , det drejer sig om under denne debat .
Det m vi fra nu af vre mere klar over end nogensinde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med Kommissionens hvidbog og Sarlisbetnkningen .
Jeg sttter navnlig hovedmlstningerne , der er har til forml at tilskynde til at flytte trafikken fra landevej til jernbane .
Alle her i Parlamentet nsker de miljmssige fordele , som denne flytning vil bringe med sig .
<P>
Der er behov for en yderligere liberalisering af jernbanesektoren .
Som hr . Simpson var inde p , afventer vi , at medlemsstaterne omstter de af Kommissionens direktiver , der er allerede er vedtaget , til national lovgivning .
Efter min mening br man foretage en klar sondring mellem forvaltning af infrastruktur og udbud af tjenester for at sikre gennemsigtighed .
Kommissionen kunne mske anvende den britiske model i denne forbindelse .
Der skal vre fri adgang til alle godstjenester og internationale passagertjenester .
Det er navnlig vigtigt , at vi fastholder , at de normale kriterier for tildeling af statssttte ogs finder anvendelse ved omstruktureringen af jernbanernes finansiering .
Det er af afgrende betydning , at der ikke sker konkurrenceforvridning i forbindelse med dette .
<P>
Jeg ser sttten til indfrelse af hurtigruter for godstog som et frste skridt hen imod fri adgang til medlemsstaternes jernbanenet .
Det er imidlertid vigtigt , at dette ledsages af forslag om finansiel omstrukturering og udarbejdelse af en metodologi for afgifterne p denne adgang .
<P>
Jeg anbefaler Sarlis-betnkningen over for Parlamentet og lyknsker Kommissionen med offentliggrelsen af hvidbogen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , den afdde senator Tip O ' Neill sagde :  Al politik er lokal  .
Jeg vil gerne kommentere dokumentet med det som udgangspunkt .
Transportsituationen i de irske byer er kaotisk .
I min egen valgkreds i Dublin m afhjlpningen af trafikpropperne vre en national prioritet .
Trafikkaos er en daglig foreteelse .
<P>
Nu hvor den irske konomi klarer sig s godt , kan vi ikke bare lade st til og tillade , at en utilstrkkelig transportinfrastruktur virker som en hmsko p vksten .
Det er ndvendigt at trffe vanskelige politiske valg nu .
Tiden er inde til et fast politisk lederskab .
Det er helt ndvendigt , at arbejdet med det lette transitsystem i Dublin , kendt under betegnelsen Luas , ivrksttes inden rtusindskiftet .
Der er afsat nye strukturfondmidler til dette projekt , men disse vil blive frataget projektet igen , hvis ikke det ivrksttes inden r 2000 .
Luas-projektet skal sttes i gang hurtigst muligt .
<P>
Det lette transitsystem br vre en del af et integreret transportsystem .
Det vil ikke blive en succes , hvis det ikke kombineres med andre strre infrastrukturprojekter som C-ringvejen , tunnelen under Dublins havn samt en modernisering af byens hovedindfaldsveje .
Mere end 30 % af trafikken til Dublin er transittrafik , og det er p tide , at der trffes en politisk beslutning for at finde en lsning p transportproblemerne en gang for alle .
<P>
Alle disse systemer skal forbindes med et moderne jernbanenet med moderne tog .
Irish Rail har behov for store investeringer og modernisering .
Efter min mening er det uretfrdigt at skyde skylden for de konstante nedbrud og forsinkelser p de ansatte .
Fakta er , at vi har forsmt vores transport- og jernbanesystemer p nationalt plan .
Vi m sikre , at vi under det nuvrende konomiske opsving foretager kloge investeringer i bane- og vejnet samt i andre transportinfrastrukturer .
Det er yderst vigtigt , at vi i Irland ikke sakker agterud i forhold til vores europiske naboer inden for transportomrdet , der har s stor konomisk og social betydning .
<P>
Endelig finder jeg det utleligt , at en vigtig hovedstad som Dublin stadig har en ineffektiv busforbindelse fra lufthavnen til centrum .
Det er en af fejlene ved vores transportsystem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , jernbaner samt miljvenlige og langsigtet holdbare transportmidler er vel et af de vigtigste omrder , som vi folkevalgte kan beskftige os med i Europa-Parlamentet - og naturligvis ogs i andre parlamenter .
Men s m vi , det vil sige vi , der reprsenterer folket i EU , bestemme os for , om vi vil satse p jernbaner frem for fly , frem for motorveje og frem for broer som for eksempel resundsbroen i Sverige .
Vi m prioritere jernbanesatsningen .
Det gr vi imidlertid ikke .
Vi behandler den i stedet blot som en del af alle de andre transportmidler .
<P>
Vi skal prioritere energibesparende , miljvenlige og holdbare transportmidler .
Dertil hrer jernbanen .
Jeg er dog ikke s sikker p , at netop liberalisering er den bedste mde at gre det p .
Der findes tvrtimod andre aktiviteter , som er meget bedre .
Vi skal ogs srge for , at gamle jernbaner sttes i stand .
Endvidere skal man tage hensyn til en rkke forskellige faktorer , f.eks. effektivitet , regionale hensyn , energi- , milj- og beskftigelsesaspekter , for at jernbanen skal blive et konkurrencedygtigt transportmiddel i Europa .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Kommissionens hvidbog sigter mod en hurtig liberalisering af jernbanetransporten og isr en betingelsesls adgang for private virksomheder til jernbaneinfrastrukturerne .
Vores ordfrer , hr . Sarlis , gr , formentlig af bekymring for konsekvenserne , et indrmmet prisvrdigt forsg p at nedstte denne hastighed og pvise en rkke problemer , som gr den efter hans opfattelse gradvise liberalisering ndvendig .
<P>
Men de alvorlige bekymringer , som vi nrer , kan ikke imdegs p denne mde .
I sidste ende vil der p et eller andet tidspunkt vre et regnskab at betale for denne totale liberalisering i de vrige sektorer , som for eksempel lufttransporten , transport ad svejen , den europiske skibsvrftsindustri osv . De europiske borgere vil blive klare over flgerne for de offentlige og universelle tjenester , den dramatisk forvrrede transportsikkerhed og drlige kvalitet af tjenesterne .
De vil ogs blive klare over de voldsomme flger for beskftigelsen , arbejdsvilkrene og arbejdstagernes sociale rettigheder .
Set fra dette synspunkt er vi ndt til at gre os konsekvenserne af den liberalisering klar , som Kommissionen nsker at gennemfre , og vi vil naturligvis blive ndt til at ptage os vores ansvar og handle i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , vi gr ind for en effektiv og moderne jernbane .
Det er klart , at der er flere mder , hvorp dette ml kan ns , og jeg er ikke sikker p , at vi er helt enige i den mde , der foresls i hvidbogen .
<P>
Hvorfor tale for en effektiv jernbane ?
Fordi vi i bedmmelsen af de forskellige transportmder af sociale og kologiske grunde i hj grad prioriterer jernbanetransport frem for f.eks. landevejstransport , p grund af landsplanlgning eller p grund af sammenhng i transportpolitikken .
Set i dette perspektiv er direktiv 91 / 440 efter vores mening et fornuftigt udgangspunkt .
Nr diskussionen alligevel tages op i Ministerrdet med henblik p at g ud over direktivet , modstter visse regeringer , heriblandt den franske , sig dette perspektiv .
Derfor er iden udsendt i en hvidbog , der gr det muligt at behandle sprgsmlet om liberalisering i dets helhed .
<P>
Desvrre bevarer hvidbogen ikke bare ndringsforslaget i direktiv 91 / 440 i sin helhed , den udvider det .
Derfor mener vi ikke , at hvidbogen , som den foreligger , er en realistisk mde at behandle jernbanens fremtid p .
Hvordan kan man tro , at hvidbogen kan lse denne sektors problemer , hvis sociale konsekvenser er enorme - som vi ved , drejer det sig om 500.000 arbejdspladser , alts en tredjedel af den samlede arbejdsstyrke , der er get tabt mellem 1985 og 1995 , og Kommissionen bekrfter , at denne tendens vil fortstte i fremtiden - men hvidbogen kommer ikke med lsningsforslag og stiller sig undertiden tilfreds med at lgge ansvaret over p medlemsstaterne .
De seneste erfaringer viser , at man begr en alvorlig fejl , nr man udelukkende behandler transportsprgsmlet ud fra en konkurrence- og liberaliseringsvinkel og med overlg ignorerer den sociale dimension .
<P>
I betnkningen godkender hr . Sarlis ikke hvidbogen , som den foreligger .
Han foreslr en liberalisering i etaper frem for en omgende liberalisering .
Vi mener ikke , at dette er realistisk , og man skal , i hvert fald i jeblikket , og s lnge resultaterne af direktiv 91 / 440 ikke er blevet vurderet p et objektivt grundlag , forkaste enhver ny liberalisering .
Vi m udforske mulighederne i direktiv 91 / 440 , fr vi ndrer det , og vi m opmuntre til samarbejde mellem aktrerne inden for jernbanesektoren .
Derfor har jeg sammen med nogle kolleger underskrevet flere ndringsforslag og kan ikke stemme for visse punkter i hr . Sarlis betnkning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , frst hjertelig tak til ordfreren , kollega Sarlis , som har diskuteret alle problemer grundigt og omfattende og har formuleret gode konklusioner , som jeg tilslutter mig .
Lad mig komme nrmere ind p nogle enkelte punkter .
<P>
Det er beklageligt , at Kommissionen holder det sociale sprgsml udenfor , selvom vi p nuvrende tidspunkt allerede har mistet 500.000 arbejdspladser inden for de europiske jernbaner .
P flgende omrder skal Kommissionen hurtigst muligt fremstte forslag .
<P>
For det frste : forudstninger og proceduren for anerkendelse p fllesskabsniveau af jernbanepersonalets eksamens- og kvalifikationsbeviser .
For det andet : omskoling af fritstillet personale , s det kan overtage de nye arbejdspladser , som de nye jernbanevirksomheder tilbyder .
For det tredje : harmonisering p fllesskabsniveau af arbejdsforholdene for de ansatte i jernbanesektoren , og for det fjerde : de ndvendige formelle og reelle kvalifikationer og en garanti for en fagligt tilstrkkelig uddannelse af det personale , som de nye jernbanevirksomheder anstter .
<P>
Endvidere opfordrer jeg Kommissionen til at fremstte forslag om de ndvendige strukturelle ndringer i Den Europiske Socialfonds funktion , s den kan imdeg de problemer med arbejdslshed og frtidspensionering af jernbanepersonale , som omstruktureringen af jernbanetransporten giver anledning til i talrige medlemsstater .
Jeg understreger , at jernbanetransporten skal opfylde en central rolle , nemlig den at sikre retten til teknisk mobilitet for socialt svagere borgere , som ikke har rd til et privatkretj .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , kre kolleger , hvidbogen prsenterer Kommissionens strategi for en modernisering af Fllesskabets jernbaner .
<P>
Min gruppe er enige om , at Kommissionen snarest muligt br udarbejde en tidsplan for en gradvis liberalisering af Den Europiske Unions jernbaner .
Den br imidlertid srge for :
<P>
for det frste , at denne liberalisering , som ogs ordfreren sagde i sin omhyggelige og realistiske , men noget kortfattede betnkning , som vi takker ham for , at den virkelig er gradvis og meget nje planlagt ; -for det andet , at den ledsages af sociale foranstaltninger for de ansatte i sektoren ; p dette punkt m det understreges , at vi ikke mener , at de garantier for beskftigelsen , der omtales i hvidbogen , er tilfredsstillende ; jernbaneselskaberne br gives ret til fri adgang til infrastrukturerne med henblik p internationale godstransporter ; -for det tredje , at der sikres ligestilling af alle transportformer , isr med hensyn til moms og afgiftsfrit salg ; -for det fjerde , at der lgges stor vgt p sikkerheden for de befordrede passagerer og varer ; -for det femte , at der sikres handicappede adgang og gives rabatter til familier og brn.Med disse forbehold sttter min gruppe principielt hvidbogen og hr .
Sarlis ' betnkning .
Vi har stadig forbehold med hensyn til en rkke af ndringsforslagene og afventer Kommissionens holdning til hr . Sarlis ' to hovedindvendinger , som vi er enige i .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , at harmonisere og forsge at genoplive jernbanerne er en god ting , men der er stadig visse valg foruden dem , som mine kolleger har nvnt , som ikke er truffet , navnlig i den sociale sektor .
<P>
For det frste udsttes jernbanerne for en virkelig skandalst unfair konkurrence fra lastbilstransporten .
Hvilken retning gr Kommissionen her i ?
Skal vi lgge udgifter til motorveje over p lastbiler , eller skal vi fratrkke udgifterne til infrastrukturerne fra jernbaneselskabernes omkostninger ?
S skal staterne vel bre denne udgift , og hvad s med deres underskud ?
Jeg vil gerne have et svar med hensyn til Kommissionens retning .
Eller skal vi krve bompenge af jernbaneselskaberne ?
Tingene br ligesom redes lidt ud her .
<P>
For det andet , s har jernbanerne i Europa frst og fremmest administrative problemer i Sydeuropa og udviklings- og integrationsproblemer i st og isr mod syd .
Her er problemet ikke s meget af administrativ art som af infrastrukturel art .
Hvilken retning vil Kommissionen g her ?
De fllesskabssttterammer , som jeg har set , hr. formand , har ikke overbevist mig .
De giver nemlig prioritet til motorveje , og kun smpenge er der til overs til jernbanerne .
Den politik br ndres .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er sikker p , at vi er bevidste om , at man ikke m ignorere det sociale sprgsml , men hvis vi bibeholder jernbanen i den nuvrende stand , vil man f mindre tillid til os .
Man bliver ndt til at holde sig de vanskeligheder for je , som jernbanen str over for i jeblikket i Europa og i de enkelte medlemsstater .
Vi bliver ndt til at generhverve jernbanens konkurrenceevne , hvilket iflge de fremlagte analyser burde vre muligt , men vi kan naturligvis ikke njes med kun at kigge p jernbanesystemet og p den transportform , som har med jernbanerne at gre . Vi bliver ogs ndt til at vre opmrksomme p andre transportformer og p den rolle som konkurrencedygtigheden kan spille i forhold til handelen og den kombinerede transport og selvflgelig ogs i forhold til , hvordan de forskellige transportformer integreres .
<P>
Ud fra dette synspunkt kan vi ikke isolere fornyelsen af jernbanesystemet fra de andre sager , som EU har op til vurdering .
Jeg tnker f.eks. p det sprgsml om internationaliseringen af udgifterne , som med rette er blevet rejst .
Jeg mener , at det ud fra dette synspunkt er vigtigt at behandle sprgsmlene om " ulykke-strrelsesordenen  , trafikknuder , forurening og stj .
Transportformerne vil igen blive konkurrencedygtige , hvis ogs disse aspekter undersges sammen med hvidbogen om jernbanerne for derved at give de forskellige transportformer mulighed for at konkurrere p fuldstndig lige fod .
<P>
Jeg mener derfor ikke , at vi kan betragte dette projekt som et isoleret projekt , men vi m tnke p , at der er alvorlige problemer i Europa .
Jeg tnker p de 50.000 trafikdrbte og p de 7.800 , der dr i trafikken i Italien om ret , og jeg tnker p de alvorlige problemer i forbindelse med forurening af atmosfren .
<P>
Man skal ogs tage sprgsmlet om arbejdsmarkedet med ind i drftelserne , ellers risikerer det at st alene , for hvis jernbanesystemet ikke lngere er konkurrencedygtigt , kan vi ikke lngere garantere beskftigelse til dem , som i jeblikket er ansat ved jernbanen .
Vi bliver alts ndt til at tage dette ansvar p os , og hvad der er nok s vigtigt , skal vi gre det som venstrefljen .
Set i dette lys er lsningen p sprgsmlet mske vigtigere .
Hvem skal drive jernbanesystemet ?
Dette er et meget centralt punkt .
Vi m srge for , at der konkurrencemssigt ikke kun er adgang for de store selskaber og koncerner til at g ind i driften af jernbanesystemet .
Vi m srge for , at der ogs er demokratisk adgang til driften af jernbanesystemet og for , at der er mulighed for at lade sm og mellemstore virksomheder , kooperativer og sociale strukturer blande sig for derved at sikre , at der ikke sker social dumping , at arbejdstider og sikkerhedsregler p arbejdspladsen bliver overholdt .
Jeg tror , at kun derved vil vi kunne forny jernbanenesystemet .
<SPEAKER ID=36 NAME="Neil Kinnock">
Mange tak , hr. formand , frst vil jeg gerne nske hele Parlamentet et rigtig godt nytr .
<P>
Hr. formand , Sarlis-betnkningen , som Parlamentet behandler i dag , er i sandhed et betydningsfuldt bidrag til diskussionen om at puste nyt liv i jernbanerne rundt om i Den Europiske Union .
Som Kommissionen og Parlamentet er enige om , er der behov for store ndringer , hvis jernbanerne skal overleve som et vigtigt transportmiddel over hele Europa , hvilket vi alle nsker af alle mulige konomiske , beskftigelsesmssige og miljmssige grunde .
<P>
Betnkningen er , som vi kunne forvente fra dens forfatter , positiv og konstruktiv med hensyn til at genoplive jernbanetransporten , og samtidig med at jeg glder mig over , at der udtrykkes sttte til den overordnede politik , som Kommissionen har foreslet , fremsttes der ogs vrdifulde anbefalinger om , hvordan denne ndring skal gennemfres .
Jeg vil derfor udtrykke mine varmeste lyknskninger til ordfreren hr . Sarlis for en betnkning , der er vsentlig p grund af sine strategiske visioner og sine praktiske forslag .
Jeg kan forsikre bde ordfreren og Parlamentet om , at de forslag , han fremstter , vil blive gjort til genstand for omhyggelige og positive overvejelser .
<P>
Hr. formand , jeg tror ikke , at det er at overforenkle tingene at sige , at betnkningen indeholder to hovedbudskaber .
Det ene er , at liberaliseringen skal finde sted gradvis , og det andet er , at der skal indfres ledsageforanstaltninger sidelbende med liberaliseringen .
<P>
Hvad angr det frste punkt kan jeg godt g med til , at markedskrfterne skal indfres gradvis for at give jernbanerne tid til at tilpasse sig og for , at Fllesskabet skal kunne indfre nogle overordnede rammer .
Det har derfor aldrig vret hensigten , og der har aldrig vret fremsat forslag om , at liberaliseringen af de europiske jernbaner skal ske efter det , der beskrives som  Big Bang  -princippet .
Jeg m imidlertid ogs understrege , at ndringerne ikke m ske for langsomt eller for gradvis , fordi tiden ikke arbejder for jernbanerne .
Vi er ndt til at sige , at hvis ndringerne ikke gennemfres hurtigere end i jeblikket , bliver der ikke noget  Big Bang  , men derimod kun lyden af en kirkeklokke , der ringer til jernbanernes begravelse .
Det er ikke noget , der vil ske om tyve r ; det vil ske om godt og vel ti r , hvis ikke man hurtigt gr sig ndringerne klart og gennemfrer dem hurtigst mulig .
<P>
Nogle af talerne i dag , som jeg har den strste respekt for , blandt andet fru Bers , var inde p , at en halv million arbejdspladser er forsvundet fra jernbanerne i de sidste femten r .
Det er den tragiske sandhed .
En del af vores strategi , som er central for den sociale bevidsthed i strategien , bestr af en fast vilje til at gennemfre politikker til bevarelse af i det mindste en betydelig del af den million arbejdspladser , der fortsat findes inden for jernbanerne og de sektorer , der har tilknytning til jernbanerne , i de kommende godt og vel ti r .
Uden ndringer vil tabstallet i de nste tolv r mske blive endnu strre end i lbet af de sidste femten r .
S alvorlig er situationen , og s ptrngende er behovet for ndringer .
<P>
De fleste af os er enige om , at det haster , og at ndringerne skal indfres gradvis - ikke med noget stort drama eller brutalitet , men der skal ikke herske nogen som helst tvivl om retningen . Derfor er det yderst vigtigt , at vi starter energisk , for eksempel ved hurtigst muligt at bne for den internationale godstransport , som bde hr .
Simpson , hr .
Baldarelli og hr . Castricum har fremhvet ikke blot i dag , men ogs ved mange tidligere lejligheder .
<P>
Det er naturligvis ndvendigt at overveje selve tidsplanen for liberaliseringen meget nje .
Nr Kommissionen har udarbejdet alle sine forslag , og Rdet og Parlamentet er get i gang med forhandlingerne , er tiden inde til at beslutte , hvor der er brug for overgangsperioder , og hvilke foranstaltninger der kan indfres sidelbende .
Det er naturligvis for tidligt at drfte en egentlig tidsplan nu , eftersom vi ikke ved , hvordan Rdet og Parlamentet til sin tid vil stille sig til Kommissionens forslag .
Jeg vil blot sige , at ingen , og jeg vlger mine ord med omhu , som virkelig sknner p jernbanernes bidrag og potentiale i Europa , og ingen , som nsker , at jernbanerne skal trives for fremtiden , vil forsinke indfrelsen af de ndvendige foranstaltninger undigt .
<P>
I hr . Sarlis ' betnkning fremhver han med rette de forskellige foranstaltninger , der skal ledsage liberaliseringen af jernbanerne .
Han erkender , at der i Kommissionens fremgangsmde tages hjde for dette i mange henseender , og at vi nu er p vej imod foranstaltninger , der betyder , at forslaget i vores hvidbog vil blive omsat til praksis .
I r vil jeg derfor fremstte tre pakker med foranstaltninger for jernbanerne : den frste i forret vil dreje sig om infrastrukturen og omfatte forslag til en yderligere adskillelse af infrastrukturforvaltningen og transportoperationerne .
Den vil ligeledes indeholde forslag vedrrende retningslinjer for infrastrukturafgifter og retningslinjer for tildeling af kanaler .
<P>
Den anden pakke , som efter planen skal udarbejdes til sommer , kommer isr til at omfatte offentlige tjenestekontrakter .
Den vil ligeledes omfatte statssttte , ikke kun inden for jernbanesektoren , men inden for landtransport i almindelighed .
Sidst p ret kommer s den tredje pakke , der kommer til at dreje sig om jernbanernes interoperabilitet og integrationen af de nationale systemer mere generelt , herunder de ansattes kvalifikationer .
I frste halvr kommer der endvidere to forslag , der vedrrer transport generelt , og som naturligvis har srlig relevans for jernbanerne : det ene vedrrer udvidelsen af arbejdstidsdirektivet til at omfatte alle arbejdstagere inden for transportsektorerne og et andet i form af en hvidbog om infrastrukturndringer inden for transportsektoren som helhed .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden i forbindelse med mine reaktioner p hr . Sarlis ' betnkning til med en vis fornjelse at meddele Parlamentet , at de frste hurtigruter for godstog er blevet indviet p trods af de dommedagsprofetier , vi gentagne gange har lyttet til fra nogle sider her i Parlamentet og igen her til eftermiddag ; de skyldes forhold , jeg forstr , men ikke ndvendigvis accepterer .
Det er ndvendigt at holde dampen oppe , for med enhver anden holdning kan vi vre sikre p , at jernbanerne afgr ved dden .
<P>
Der kan naturligvis anvendes forskellige modeller til den reform , som nu er p vej inden for jernbanesektoren , og endnu er der ikke tale om nogle frdige og endelige ordninger , for eksempel med hensyn til priserne .
Ingen her i Parlamentet kunne med rimelighed have forventet en sdan fuldkommenhed her i godshurtigruternes tidligste barndom .
Det forhold , at hurtigruterne er i drift og kan bevise deres mulighed for at gre godstransport p jernbane konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer p trods af de traditionelle hindringer og forbehold , der stadig findes nogle steder , er en hyldest til alle , der har arbejdet for fremskridtet .
Det er ligeledes en opmuntring i det fremtidige arbejde .
<P>
Jeg er naturligvis enig i , at disse hurtigruter skal forefindes over alt i Fllesskabet , hvor behovet findes , og det er ligeledes vigtigt med forbindelserne til havnene , hvilket ogs er kommet frem igen under forhandlingen i dag .
Kommissionen vil fortsat understrege , at den erkender , at de politiske beslutninger om hurtigruterne skal trffes af medlemsstaterne og af de mennesker , der forvalter infrastrukturen , og ikke af Kommissionen , hvis opgave det er at fremme disse tanker og bist med at klare problemerne .
Hvis vi anbefalede en grad af centralisering , som ville placere ansvaret for tildelingen af kanaler i Breydel-bygningen i Bruxelles , ville det vre en direkte opfordring til at beskrive vores holdning som absurd .
Vi er problemlsere , vi arbejder simpelthen p at srge for , at andre udnytter de ndringer , vi forsger at gennemfre , fuldt ud .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg glder mig meget over denne betnkning , og jeg er sikker p , at Parlamentet vil give kommende forslag samme positive behandling som hvidbogen om modernisering og meddelelsen om hurtigruter for godstog .
Det er jeg taknemmelig for og ligeledes for , at Parlamentet deler Kommissionens engagement i at prve at skabe nogle jernbaner , der kan konkurrere med andre transportformer , vinde markeder tilbage og opfylde de moderne tiders krav fra rejsende og erhvervsliv .
Hvis det lykkes jernbanerne at gre alt dette , vil de kunne sikre sig selv en god og lysende fremtid .
De ansatte inden for jernbanerne vil f del i denne fremtid .
Hvis forandringerne ikke gennemfres i henhold til de retningslinjer , der skitseres i betnkningen og i Kommissionens hvidbog , tegner fremtiden meget dyster .
<SPEAKER ID=37 NAME="Sarlis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissren for hans pne ord om min betnkning .
Jeg skal blot tilfje , at betnkningen , sdan som den nu forelgges plenarmdet , er resultatet af et kollektivt arbejde fra mine kolleger i Transportudvalget , som virkelig arbejdede med dette emne , jernbanerne , deltog i mderne og bidrog til drftelserne , som har frt til , at vi nu str med dette resultat .
Jeg m ogs sige , at jeg glder mig over kommissrens reaktion p betnkningen og over , at Parlamentet har tilsluttet sig denne reaktion , sledes som jeg har forstet det ud fra den interesse , som er vist Transportudvalget i denne sag .
<P>
Jeg har to kommentarer til kommissren , hvis jeg m have lov .
Det ene er , at det er en god nyhed , at denne ndring af arbejdstiden snart vil omfatte alle transportformer .
Jeg mener , at dette er et meget vigtigt skridt , fordi det vil bidrage til at udjvne konkurrenceforvridningerne , som i jeblikket findes mellem vej- og jernbanetransport .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p behovet for at vre meget opmrksomme omkring eventuelle retningslinjer med hensyn til samarbejdsaftaler mellem forvalterne af disse jernbaneinfrastrukturer .
Det er nemlig ogs et flsomt omrde , for de skulle jo gerne vre i overensstemmelse med traktatens artikel 85 .
<P>
Det var blot disse to punkter , jeg ville henlede Deres opmrksomhed p , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , mske er der noget , der er forbiget min opmrksomhed , eller ogs har vi helt forskellige definitioner af , hvad en hurtigrute for godstog er for noget .
Hvis vi taler om en jernbaneinfrastruktur , hvor der er fri adgang og priskonkurrence , er det muligt , at der findes en hurtigrute for godstog .
Jeg nsker i vrigt ikke , at kommissren skal sidde i Breydel .
Han br g ud og overtale selskaberne til at bne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=39 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , ganske kort til hr .
Sarlis . Jeg vil gerne takke ham , fordi han henviste til udvidelsen af arbejdstidsdirektivet .
Han kan se frem til yderligere fremskridt i den henseende i nrmeste fremtid .
<P>
Hvad angr retningslinjerne for samarbejdsaftaler er det meget sandsynligt , at der ikke er behov for en sdan formalitet .
Det er tilstrkkeligt - ogs med henvisning til det , hr . Wijsenbeek sagde - at nr vi arbejder sammen med dem , der forvalter infrastrukturen i praksis , kan vi sikre de ndvendige fremskridt .
Det vil naturligvis blive undersgt meget nje .
Hvis vi mener , at en videreudvikling kan bidrage til , at hurtigruter for godstog kan udvikle sig hurtigere , vil vi reagere p det meget hurtigt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Begrnsning af flyvemaskiners operation
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0404 / 97 ) fra Udvalget for Transport og Turisme vedrrende Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 14 / EF om begrnsning af operationen af flyvemaskiner , der henhrer under bind 1 , del II , kapitel 2 i bilag 16 til konventionen angende international luftfart , anden udgave ( 1988 ) ( C4-0530 / 97-96 / 0209 ( SYN ) ) ( Ordfrer : van Dam ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Van Dam">
Hr. formand , direktiv nr . 92 / 14 forbyder fra 1. april 2002 operation af alle kapitel 2-fly i Den Europiske Union .
For de mest larmende kapitel 2-fly , det er dem , som er ldre end 25 r og de skaldte " narrowbodies  , trdte dette forbud allerede i kraft den 1. april 1995 .
<P>
Revision af direktivet er ikke blot ndvendig for at tilpasse listen over fly fra udviklingslande , for hvilke der glder en undtagelse .
Det viser sig desuden , at medlemsstaterne fortolker overgangsperioderne forskelligt , og at undtagelsesbestemmelserne misbruges . Dette misbrug indebrer bl.a. et andet luftfartsselskabs subleasing eller leje af et fly , for hvilket der glder en undtagelse .
For det andet uberettiget anvendelse af undtagelsesbestemmelser , som var beregnet til luftfartsselskaber inden for Unionen i forbindelse med gradvis udskiftning , for selskaber i tredjelande . For det tredje undtagelser for virksomheder inden for Unionen .
<P>
Den flles holdning fortjener positiv anerkendelse med hensyn til ensartet fortolkning af direktivet i alle medlemsstater .
Subleasing vil i overensstemmelse med de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog under frstebehandlingen af Van der Waal-betnkningen , blive forbudt i det reviderede direktiv .
Ogs nu er tilladelsen af overgangsperioder til luftfartsselskaber uden for Unionen forbudt .
Det Forenede Kongerige behver for vrigt ikke trkke de tildelte licenser til amerikanske selskaber med henblik p gradvis udskiftning tilbage .
<P>
Endvidere er det forbudt at gre undtagelser for virksomheder , som ikke er luftfartsselskaber .
Flgerne af forbuddet mod subleasing m ikke undervurderes .
Det frer til alvorlige problemer for nogle fragtlufthavne i Unionen og ogs for nogle udviklingslande .
I pressen blev det f.eks. meddelt , at lufthavnen i Oostende i Belgien mister 45.000 t , det er omkring halvdelen af den fragt , den afvikler , fordi kun 11 af de 43 afrikanske fly , som nu beflyver Oostende , str p listen over undtagelser .
Endvidere advarede INZET , det er en nederlandsk organisation for udviklingssamarbejde , om , at det for nogle afrikanske lande bliver vanskeligt at fortstte med at eksportere deres produkter med fly til Unionen , fordi der ikke lngere gres nogen undtagelse for deres fragtfly .
<P>
I betragtning af det totale forbud mod kapitel 2-fly fra 1. april 2002 og de alvorlige stjgener , som flyene forrsager , m der ikke i noget tilflde slkkes p reglerne .
Det m dog nje overvges , at disse regler overholdes ensartet i hele Unionen i betragtning af flgerne af skrpelsen af reglerne om subleasing .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder derfor : Er Kommissionen rede til nje at overvge overholdelsen heraf ?
I denne forbindelse m jeg henvise til , at lufthavnen i Oostende beskylder to franske lufthavne for at forsge at lokke de fly , som forbydes , til at beflyve dem .
<P>
Europa-Parlamentet havde under frstebehandlingen ogs foreslet at give lufthavne mulighed for at begrnse adgangen for alle kapitel 2-fly inden ikrafttrdelsen af det totale forbud pr . 1. april 2002 .
P grund af luftfartens strke vkst er det fastsatte maksimum for stjgener i nogle lufthavne blevet den begrnsende faktor .
Det glder navnlig for den nederlandske nationale lufthavn Schiphol .
Her benytter start eller landing af et kapitel 2-fly det fastsatte maksimum for stjgener for fem sammenlignelige kapitel 3-fly .
Om aftenen er dette forhold endda 1 : 10 .
<P>
Rdet har ikke overtaget Europa-Parlamentets ndringsforslag p dette punkt .
Den flles holdning henviser til direktiv nr . 2408 / 92 .
I denne forbindelse sprger jeg Kommissionen , om dette direktiv giver lufthavne mulighed for at ngte et fly adgang , ikke fordi lufthavnen er fysisk fuld , men fordi det fastsatte maksimum for stjgener er opbrugt .
Er Kommissionen ligesom jeg af den opfattelse , at henvisning til denne forordning nr . 2408 / 92 ikke er tilstrkkelig til at begrnse flystjen ?
Er mulighederne herfor ikke begrnset til foranstaltninger som et natforbud for kapitel 2-fly , kvoter til om natten og til om dagen samt hjere landingsafgifter ?
Jeg vil gerne have at vide af kommissren , om der ikke stadig er et hul i lovgivningen her , hvorved det gres vanskeligt for lufthavne at bekmpe stjgener .
<P>
Med hensyn til tilpasning af bilaget fortjener den flles holdning skarp kritik .
At Rdet og Kommissionen vil stte SaudiArabien p listen over undtagelser , er virkelig uacceptabelt .
Rdet og Kommissionen pberber sig med urette OECD ' s liste over udviklingslande .
I det oprindelige direktiv nr . 92 / 14 manglede enhver henvisning til denne liste .
Hvis vi alligevel vil arbejde med den , s giver denne liste mulighed for at skelne mellem rigere og fattigere udviklingslande , sledes som EuropaParlamentet har foreslet i Van der Waal-betnkningen .
<P>
Ved at stte Saudi-Arabien p listen over undtagelser opnr dette land i r 2000 muligvis undtagelse for endnu ni af disse forldede , miljskadelige fly .
At forbyde den berettigede skrpelse af reglerne om subleasing volder , som jeg allerede nvnte , problemer for afrikanske lande .
S meget desto mere er det fuldstndigt i strid med nden i direktiv nr . 92 / 14 , at Saudi-Arabien godt m fortstte med at beflyve lufthavne i Den Europiske Union med et stort antal lige s stjende fly .
Jeg opfordrer derfor Parlamentet til kraftigt at sttte de ndringsforslag , som vil stoppe denne uberettigede favorisering .
Mske kan vi f Rdet og Kommissionen til at overveje deres fejltagelser igen .
Medlemmerne af Transportudvalget , som enstemmigt har stttet mig , vil jeg gerne takke for deres tillid .
Lad os gre alvor af bekmpelsen af den undige flystj .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , den betnkning som er blevet forelagt , er resultatet af en dybtgende debat i udvalget , og det ser for mig ud til , at de yderligere ndringsforslag tager nogle inkonsekvente ting i betragtning , som ikke er blevet accepteret af Rdet .
Jeg hentyder naturligvis til Saudi-Arabiens flde , som i realiteten klassificeres som et udviklingslands flde , hvilket forekommer os meget anakronistisk .
Derfor foresls en ndring , som refererer til OECD ' s klassificering , og som alts skulle udelukke Saudi-Arabiens flde fra de begunstigelser , som netop beror p foranstaltningen , der vedrrer forurenende fly , der ikke stjer , og som er mere end 25 r gamle .
Set i dette lys ville man alts kunne genskabe en positiv tilstand . Forslaget var i realiteten tiltnkt de lande , som reelt er i vanskeligheder , og man ville garantere de borgeres sikkerhed og livskvalitet , som bor i nrheden af lufthavnene .
<P>
Et andet sprgsml , som jeg synes er meget vigtigt , men som ikke er blevet rejst , er naturligvis konkurrencesprgsmlet .
Jeg kunne nske mig , at ikke bare Kommissionen fremhvede aspektet om , at landingsrettigheder ikke skulle kunne videreslges , for muligheden for at f en slot med et autoriseret fly er naturligvis meget vigtig nu om dage i konkurrencen mellem de forskellige lande .
Der kan vre risiko for , at denne slot afhndes til tredjelande , og der vil sledes kunne opst en risiko for en egentlig handel med slots p flyvemaskiner som reelt er autoriserede , men som er bde forurenende og stjende .
Alt dette ville i sidste ende kunne bne op for en markedsmekaniske , som ikke er srlig korrekt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi befinder os ligesom ved frstebehandlingen i et spndingsfelt mellem effektivitet og milj .
Vi fra PPE hilser den aktuelle meddelelse velkommen og ogs ndringsforslagene , selvom vi beklager , at af de ni forslag , som blev fremsat ved frstebehandlingen , er kun to taget i betragtning . Disse to forslag er i mine jne vigtige .
De imdegr nemlig leasing af fly og angr sledes ogs direkte det netop omtalte konkurrenceproblem .
Det ville ogs glde mig , hvis Kommissionen her ville tydeliggre dette begreb noget mere og tilkendegive , at det i modstning til det , der str i direktivet , i praksis er udelukket , at visse lande udnytter de undtagelser , som findes p konkurrence- og miljomrdet , uanset p hvilken mde .
<P>
Under alle omstndigheder beklager vi , at visse forslag til en skrpelse ikke er overtaget generelt .
I vores jne kan det , medlemsstaterne foretager sig p dette omrde , i intet tilflde ligge under det , der er fastsat i direktivet , men kan hjst g ud over direktivets bestemmelser .
Alts kan der i spndingsfeltet mellem effektivitet og milj og ogs konkurrencen efter min mening ikke ske nogen begrnsning af direktivet .
<P>
Den nuvrende udgave er et fornuftigt kompromis .
Det indeholder nogle sm korrektioner .
Men det ville vre i alles interesse , hvis vi ogs p en eller anden mde kunne prcisere begrebet " udviklingsland  .
Jeg tror , at det , der fremlgges i forslaget her , sdan set allerede mder tilslutning i Kommissionen .
Det ville glde mig , hvis Kommissionen kort kunne udtale sig om dette i dag .
Det ville absolut vre godt for os alle , hvis Rdet ved dette begreb ogs kunne indfje , hvad " udviklingsland  betyder , for ikke at give strre spillerum for fortolkningen .
Det drejer sig immervk om fly , som ikke kun forrsager stjgener , det drejer sig om fly , der som helhed er over 25 r gamle , og her br der efter min mening absolut ikke indrmmes undtagelser til et land som Saudi-Arabien .
<P>
Hvad de andre lande angr , s br man virkelig ikke bedmme problemet efter , hvordan fragten p de forskellige europiske lufthavne ser ud . Man skal snarere tnke p , at man mske som led i forskellige aktioner - og dette Parlament yder jo ogs udviklingshjlp - p dette omrde skal hjlpe visse lande , som er direkte berrt , for at de europiske lufthavne og ogs deres egne lufthavne ikke mere generes s strkt af stj .
<SPEAKER ID=45 NAME="Neil Kinnock">
Hr. formand , jeg vil ganske kort komme ind p baggrunden for den foranstaltning , der forelgges Parlamentet her i dag , og som er genstand for forhandlingen .
<P>
Da 1992-direktivet blev vedtaget , var en rkke fly fra udviklingslande ikke blevet anmeldt til Kommissionen i henhold til den korrekte procedure og blev derfor ikke medtaget i bilaget til retsakten , s med henblik p at identificere disse fly , indledte Kommissionen forhandlinger med den relevante , regionale organisation - organisationen af arabiske flyselskaber ( Arab Air Carriers ' Organization ) .
<P>
Genstanden for disse forhandlinger var naturligvis , hvorvidt flyene kunne opfylde de tekniske kriterier , der opstilles i direktivets artikel 3 , og betegnelsen af lande som udviklingslande er helt i overensstemmelse med de kriterier , der faststtes af den relevante , internationale organisation , OECD ' s komit for udviklingsbistand .
<P>
P denne baggrund vil jeg gerne reagere p de ndringsforslag , der er fremsat af ordfreren , hr. van Dam , og som har fet sttte fra adskillige andre medlemmer .
<P>
For det frste kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 og 3 , som er nyttige , tekniske justeringer af bilaget .
Det vil mske interessere Parlamentet at vide , at de ogs fr sttte fra Rdet .
<P>
Selvom jeg fuldt ud forstr begrundelsen for ndringsforslag 1 og 4 , m jeg imidlertid sige , at Kommissionen ikke kan acceptere dem af den simple grund , at Saudi-Arabien er med p den officielle , internationale liste over udviklingslande , som blev anvendt ved udarbejdelsen af det oprindelige bilag til Rdets direktiv 92 / 14 .
<P>
Endvidere opfylder alle fly i bilaget kriterierne i bilag 3 til Rdets direktiv 92 / 14 som ndret ved dette direktiv .
Hvis vi nsker at ndre reglerne , sledes som det er blevet foreslet , af grunde , som jeg fuldt ud forstr , skulle vi udelukkende til brug for dette direktiv udarbejde en helt ny definition af , hvad et udviklingsland egentlig er , et arbejde , som ville vre ude af proportioner i forhold til den ndvendige indsats , eftersom der i dette tilflde kun er tale om syv fly .
<P>
Endelig vil Kommissionen gerne understrege , at p grund af den begrnsede anvendelse af de pgldende fly , har SaudiArabiens medtagelse p listen kun en yderst marginal virkning med hensyn til gede stjgener omkring lufthavne , selvom vi naturligvis beklager enhver pvirkning af denne art .
<P>
Jeg kan naturligvis godt forst de overvejelser , der ligger til grund for ndringsforslagene vedrrende fly , der er registreret i Saudi-Arabien .
Jeg hber imidlertid , at Parlamentet vil forst , at vi ikke kan lbe fra aftaler , som vi tidligere har indget i god tro med vores partnere , og vi kan ikke med nogen rimelighed ndre internationalt anerkendte definitioner , nr dette vil berre omkring seks fly , der under alle omstndigheder gradvis er ved at blive taget ud af drift .
<P>
Med disse overvejelser i baghovedet , og samtidig med , at jeg takker hr. van Dam for hans meget kompetente betnkning , vist den frste , han formelt har fremlagt i Parlamentet i den korte periode , han har vret her , hber jeg , at Parlamentet ved nrmere eftertanke vil kunne dele Kommissionens opfattelse .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Industriens konkurrenceevne
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0384 / 97 ) af Claude Desama for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Union og Rummet : fremme af applikationer , markeder og industriens konkurrenceevne ( KOM ( 96 ) 0617 - C4-0042 / 97 ) .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hr. kommissr , mdet i dag er temmelig usdvanligt .
Sledes behandler vi nu den europiske rumpolitik efter at have talt om problemer i forbindelse med jernbaner og flytransport .
P trods af denne ekstraordinre opadgende bevgelse frygter jeg , at vi med vores aktuelle kendskab til rumfysik vil blive tvunget ned p jorden igen .
<P>
Jeg vil prve at give et kortfattet overblik over betnkningen om rummet .
Frst og fremmest m vi huske p , at Europa ikke er en amatr , nr det drejer sig om rummets erobring .
Gennem rene er det sledes lykkedes os at opretholde vores selvbestemmelse og uafhngighed med hensyn til adgangen til rummet , og dette isr takket vre to indsatser : For det frste et samarbejde p regeringsplan gennem ESA og for det andet en frivillig offentlig investeringspolitik i et antal europiske lande .
Men p trods af denne indsats og den uafhngige adgang m vi konstatere , at vi fortsat er langt bagud i forhold til USA .
Rumsektoren beskftiger 200.000 personer i USA mod knapt 40.000 i Europa ; 7 % af USA ' s rumpolitik er finansieret af private investorer og kommercielle interesser mod 38 % i Europa .
Vi har alts et stort arbejde foran os , hvis vi vil skabe balance .
<P>
Det drejer sig ikke ndvendigvis om at sl turboen til , men i alle tilflde om at tilfre den europiske politik et tilstningsmiddel , at tilfje det interguvernementale en smule fllesskabspolitik , ja , endda en smule overstatslig politik , for ikke at vkke visse gamle spgelser til live .
Det er alts ndvendigt for Den Europiske Union i dag at have sin egen rumpolitik , ikke kun i forhold til andre , men for at give de politikker for rumsamarbejde i Europa en europisk dimension .
<P>
Det er selvflgelig ikke Parlamentet , der skal definere denne politik , men derimod Kommissionen , som i vrigt netop har taget det frste skridt med denne meget interessante udtalelse , og Rdet .
Vi anmoder om , at der afholdes et Europisk Rd , der specielt skal behandle rumsprgsml .
Det britiske formandskab vil mske vre lydhr over for denne anmodning .
<P>
Jeg mener , at denne politik , denne europiske dimension , skal bygges p to grundliggende betingelser .
For det frste skal man overveje , hvad der str p spil bde strategisk og kommercielt , det vil sige , at man en gang for alle skal indse , at en rumpolitik ndvendigvis er en global politik , at der ikke p den ene side findes en politisk strategi og p den anden side en kommerciel politik , men at man br koncentrere anstrengelserne omkring en samlet rumpolitik .
For det andet skal medlemsstaterne og Den Europiske Union afstte flere offentlige midler til ivrksttelsen og udviklingen af rumpolitikken .
For de private investeringer slr p trods af deres strrelse og uundvrlighed ikke til .
<P>
Ved at overholde disse betingelser og lade os inspirere af vores kollega Malerbas glimrende betnkning , har vi taget nogle vigtige skridt mod denne rumpolitik .
<P>
For det frste skal vi opretholde et hjt teknologisk kompetenceniveau dels ved hjlp af instrumenter som det femte rammeprogram , men ogs gennem vores deltagelse i et vist antal store videnskabelige eventyr , f.eks. rumstationen eller lignende .
For det andet skal vi samle rumindustrien .
Det drejer sig ikke om skabe en stor europisk rumdrift - en elefant vil altid vre langsommere end en zebra - men i bund og grund om at samle alle de virksomheder , der i dag er prisgivet en konkurrence , der p verdensplan er latterlig , til et samlet projekt : Erobringen af et vist antal store kommercielle markeder , men ogs levering af store tjenesteydelser .
For det tredje skal vi styrke vores strke sider , lfteraket- og satellitindustrien .
For det fjerde skal vi sikre vores midler til uafhngighed , f.eks. ved ivrksttelsen af et europisk navigationssystem , der vil vre frugten af den europiske teknologi , og endelig skal vi etablere et samarbejde uden for Europa , ikke bare med de gamle rummagter , som Japan og Rusland , men med de nye rummagter , der dukker frem .
Jeg tnker isr p Kina og Indien .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p behovet for at udvikle midler til rumfartsundervisning .
Hvis vi vil fre denne ambitise politik , har vi brug for sttte fra offentligheden .
Men denne skal vre velinformeret , og uddannelse er det bedste middel til at n dette ml .
<SPEAKER ID=49 NAME="Malerba">
Hr. formand , hr. kommissr , parlamentsmedlemmer , denne diskussion i EU-Parlamentet kommer med nogen forsinkelse i forhold til tidsplanen i Kommissionens meddelelse , og p visse omrder begynder bde den udmrkede betnkning af Desama og min udtalelse , som nu er til debat , at blive nsten overhalet af begivenhedernes gang .
Der har i de forlbne mneder vret begivenheder af stor interesse som for eksempel Mars Pathfinders rejse , den vellykkede opsendelse af ARIANE 5 og netop nu opsendelsen af Lunar Prospector .
<P>
Oven p Pathfinders succes og efter at have taget det til efterretning , som iflge den offentlige amerikanske mening er fngslende , nemlig udforskningen af planeterne og gden , om der er liv andre steder i universet , planlgger NASA nu ogs at bruge rumstationen som forpost for flyvninger til Mars og regner med at bruge et oppusteligt modul , som vil blive fastgjort til rumstationen . Det skal hedde transhub .
Rummet er virkelig et ypperligt sted for innovation og kreativ forestillingsevne .
<P>
Et af de mange eksempler er satellitnavigation .
For ti r siden vidste man ikke , hvad det var .
I dag yder rumapplikationen en sikkerhed for luftfarten , giver effektive lsninger til taxier i byerne , og vi krver et europisk satellitnavigationssystem .
I det nste rtusinde vil USA vre de frende , som Claude Desama udtaler , og deres leadership p verdensplan i den konomiske , militre , teknologiske og kulturelle sektor giver sig ogs til udtryk via den videnskabelige og industrielle dynamik i rumsektoren .
Det er ikke let at drage nogen sammenligning mellem den amerikanske og europiske rumsektor , for USA ' s rlige investering er cirka 4 gange strre end den europiske , og Europas strste rumindustri rangerer efter de tre amerikanske giganter : Lockheed , Hughes og Boeing .
<P>
Kommissionens meddelelse gr ikke i dybden med problemerne om en egentlig europisk rumstrategi og foreslr en samling af konkrete foranstaltninger , som man i vid udstrkning kan vre enig i , inden for tre sektorer , hvor rumapplikationerne er ved at bne op for nye markeder af hj konomisk og strategisk vrdi . Det drejer sig om multimedie-telekommunikation , satellitnavigation og jordobservation .
Disse retningslinjer gr Europa-Parlamentet i vidt omfang ind for , og de har ogs vret til genstand for en meddelelse om telekommunikationssatelliter , som Hoppenstedt har vret ordfrer for , og de er p en vis mde ogs anfrt i det femte rammeprogram .
<P>
Jeg skal her desuden gre opmrksom p , at man efter revideringerne af de utallige ndringsforslag til betnkningen , og altid i hast , endte med at konsolidere strstedelen af rumforskningssprgsmlene i en luftfarts- og rumfartsaktion frem for i de forskellige kapitler om transport , milj og informationssamfund samt materialers almene teknologi , og jeg tror , at man mske skal tage denne konsolidering op til fornyet overvejelse , nr vi nr frem til andenbehandlingen og i stedet for bibeholde fordelingen p de forskellige kapitler .
<P>
Der er mange sprgsml , der mere er af politisk og strategisk art , som forbliver ubesvaret , og dem vil jeg gerne standse op ved et jeblik endnu .
I de sidste tre r er de amerikanske virksomheder get sammen i bare tre enorme koncerner , hvorimod konsolideringsprocessen i Europa er langsom .
Vil de nationale rumagenturer virkelig ogs spille en rolle i fremtiden ?
Og hvad med ESA ?
Og hvad med Kommissionens rolle ?
<P>
Min rsonneren bringer mig frem til at se Kommissionen inden for en nr fremtid ptage sig en mere hensigtsmssig rolle for s vidt angr rumstrategierne , bde over for Rdet og over for Europa-Parlamentet , og ligeledes p internationalt plan for at tage del i forhandlingerne om tildelingerne af frekvensbnd og satellitpositioner .
Omkring alt dette har jeg i min betnkning foreslet , at Kommissionen beder om et rd omkring " rummet  for i det mindste at sondere terrnet .
<P>
Vi forventer at skulle tale igen om disse emner i Parlamentet , og vi imdeser en meddelelse om navigationssystemerne , mens vi i gruppen " rummet  og i task force " rummet  fortstter med at skabe flere kontakter til Kommissionen , ESA og industrien .
Her er virkelig tale om et kapitel , som frst lige er begyndt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tillykke til ordfreren .
Han har vist sin sdvanlige vilje til at indarbejde kollegernes synspunkter , og det stter vi pris p .
Vi stter ligeledes pris p ekspertudtalelserne fra hr .
Malerba . I betnkningen understreges rummets betydning , behovet for sttte i form af offentlige midler - de kommercielle interesser vil vre helt utilstrkkelige - og den reelle mervrdi , der skabes gennem Den Europiske Unions indsats .
<P>
Han stiller situationen i USA og Den Europiske Union op over for hinanden med hensyn til arbejdspladser , sidegevinster og udvikling af en videnskabelig kultur .
Vi taler ikke om militr forskning og udvikling .
Det sls helt fast .
Der er navnlig tale om satellitternes anvendelsesmuligheder .
Vi anbefaler ikke , at der gres indhug i ESA ' s kompetence .
Der er tale om telekommunikation , navigation og jordobservationer .
Dette er af kolossal vrdi for borgerne i Den Europiske Union og ligeledes i den tredje verden .
Hr . Desama nvner regionalplanlgning , landbrug , fiskeri , transport , bekmpelse af svig samt symptomer og problemer i forbindelse med klimandringer .
<P>
Jeg deler det synspunkt , at rumindustrien  mlrettet br ivrkstte en koncentration , som stter den i stand til at konkurrere med de amerikanske producenter  .
Jeg kan godt lide henvisningen til Star Trek i  mlrettet  .
Selvom hovedvgten lgges p satellitter , m vi erkende , at der er tale om en fantastisk synergi med bemandede , eller mere politisk korrekt , befolkede aktiviteter , hvilket er vsentligt .
<P>
Vi m finde en lsning p problemet med rumaffald .
Rummet er fyldt af alt muligt forskelligt lige fra rumfartjer til vrktj , boremaskiner og tekander .
Det ender med at blive et stort problem , og vi bliver ndt til at finde en lsning .
Hvad angr sprgsmlet om plutonium , som tages op i nogle af ndringsforslagene , m vi forske i solceller .
De kan hjlpe os med energi her p jorden , og vi vil ogs f nogle sidegevinster .
Men endnu kan man ikke g bort fra at bruge atomenergi til produktion af den energi , der er ndvendig for nogle instrumenter ude i rummet .
<P>
I lighed med mine kolleger vil jeg gerne understrege rumoplysningens rolle .
Jeg opfordrer alle til at tage til Toulouse og se rumbyen .
Det vil inspirere Dem .
Og blandt alle de videnskaber , som unge mennesker inspireres af , er rumfart den strste inspirationskilde .
Det er fascinerende for alle mennesker og kan blive nglen til Jordens overlevelse .
<P>
Jeg udtrykker min fulde sttte til den strategi , der skitseres i bde Desama-betnkningen og Malerba-udtalelsen , navnlig ndvendigheden af , at Rdet gr sig behovet for et rdsmde om rumfart i europisk sammenhng klart .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr Europa-Parlamentet i aften beskftiger sig med luftog rumfart , s har det stor betydning , fordi vi virkelig har at gre med en europisk problemstilling .
Jeg kommer selv fra en region , som altid har spillet en vigtig rolle i luft- og rumfartsindustrien , og hvor det i dag str klart for enhver , at vi kun i et europisk samarbejde kan bevare konkurrenceevnen , isr i forhold til USA , eller i det hele taget har en chance for at vinde den tilbage .
Derfor vil jeg , ogs fra vores side , takke ordfreren for hans omfattende betnkning .
Jeg mener , at alle de aspekter , som skal iagttages her , ogs i passende grad er tilgodeset .
Vi vil som Det Europiske Folkepartis Gruppe ogs fuldt ud sttte denne betnkning .
<P>
Vi har ogs bevidst undladt at stille ndringsforslag , fordi vi ikke vil bringe den beslutning , som er accepteret af et flertal i Udvalget , i fare .
Jeg skal ikke nu endnu en gang opregne de vigtige problemer , som luft- og rumfartsindustrien m kmpe med .
Kollegerne Malerba og Desama og ogs kollega McNally har udtalt sig meget klart om disse ting .
<P>
Men jeg vil her og nu gerne gre opmrksom p et yderligere punkt , nemlig at vi p vkstmarkedet luft- og rumfart skal srge for at have fuldt ud samme muligheder som isr USA .
Det er ikke acceptabelt , at man i USA har fordele frem for den europiske luft- og rumfartsindustri , fordi forskning og udvikling dr hovedsageligt finansieres via forsvarsbudgettet .
Vi har her i Parlamentet tidligere behandlet disse ting i forbindelse med en anden betnkning fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Jeg har jo stillet tilsvarende ndringsforslag i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
Desvrre har flertallet udtalt sig imod det , men vi br ikke miste dette af syne .
<P>
Det er ikke acceptabelt , at vi i Europa - og ogs det er grundlaget for en meddelelse fra generaldirektorat XII - ikke har et ensartet indkbsvsen , mens USA som en selvflge samler forskning , udvikling og ogs indkb p et sted og i det civile omrde overtager et stort antal tekniske udviklinger fra det militre omrde . Der opstr herved klare fordele i forhold til den europiske luft- og rumfartsindustri .
Det m vi ikke lukke jnene for .
Ogs det m vi finde europiske svar p .
Jeg hber , at det med ratificeringen af Amsterdam-traktaten og udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ogs vil komme dertil , at vi kan finde en europisk lsning for disse aspekter .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne give hr . Desama en kompliment for hans udmrkede betnkning .
<P>
Det europiske marked for anvendelse af rumfart er opsplittet .
Der er mange sm virksomheder i drift , og de arbejder ikke nok sammen .
Omstrukturering af rumfartsindustrien , det vil sige integration af flere virksomheder i n virksomhed eller en gruppering af virksomheder , er ndvendig for at kunne konkurrere p verdensmarkedet .
Bde europisk og transatlantisk samarbejde i forbindelse med aktiviteter i rummet er absolut et krav .
I denne forbindelse kan det femte rammeprogram spille en stimulerende rolle . Frem for alt nu , hvor der er undertegnet en samarbejdsaftale p det videnskabelige og teknologiske omrde med amerikanerne p det seneste topmde i Washington .
<P>
Mit andet punkt vedrrer den europiske satellitindustris stilling .
Vores egen satellitindustris strategiske betydning er siden afslutningen af den kolde krig en kommerciel interesse .
Sektoren vokser med 10 % om ret og bidrager dermed til skabelsen af beskftigelse .
Hvis Den Europiske Union ikke vil forspilde sin chance , br Kommissionen og medlemsstaterne fremme denne industris konkurrenceevne .
I den forbindelse tnker min gruppe ikke p sektorspecifik sttte , men p stimulering af flles forskning og samarbejde .
<P>
Satellitsystemer er den mde , hvorp man kan benytte sig af globaliseringen af informationssamfundet .
Men i Europa investeres der frem for alt i regionale jordnetvrk .
Desuden arbejder den europiske satellitindustri for isoleret uden megen interaktion med industrien for computere , netvrk , software og ydre enheder .
Derved taber denne industri en stadig strre markedsandel til USA .
Der er behov for mere samarbejde og fusionering af virksomheder samt politisk sttte i forbindelse med teknologiudvikling og foranstaltninger med hensyn til risikomanagement .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , til denne betnkning fra Desama har vi fra V-gruppen set os tvungne til at fremlgge fem ndringsforslag for at klargre og p nogle punkter ogs skrpe visse principielle standpunkter med hensyn til EU og rummet .
<P>
For det frste : Bruger Desama ikke et forkert ord , nr han i bemrkning b siger , at vi skal  erobre  rummet ?
Ordet erobre giver i mine rer helt forkerte associationer .
Det m vel dreje sig om , at vi skal udforske , hvad rummet har at give og ikke noget andet .
At erobre bruges i begreber i militre sammenhng , at man skal erobre noget .
Men det er ikke det , det drejer sig om her , men derimod om , at vi skal udforske , da det jo m vre det , der er tanken med EU ' s rumpolitik .
<P>
For det andet : Med hensyn til store internationale samarbejdsprojekter i rummet mener vi vedrrende rumprojektet Casini og dets  sving  forbi jorden , at Europa-Parlamentet skal opfordre ESA og NASA til af sikkerhedsrsager at indstille dette planlagte  sving  forbi jorden , da sonden faktisk er udstyret med 32 kg yderst radioaktivt plutonium ; i flere betnkninger fra Parlamentet er det jo tidligere blevet sagt , at dette af sikkerhedsrsager er farligt .
Denne sonde skal da passere jorden i en afstand af 500 engelske mil og med en hastighed p 68.000 km / t !
Dette synes jeg , vi fra Europa-Parlamentet skal afvrge .
<P>
For det tredje : I punkt 10 br det ogs , ud over at vi ikke skal bruge rammeprogrammet til militr forskning , tillgges , at vi heller ikke skal bruge atommateriale i rummet .
<P>
For det fjerde skal vi udforske solenergien meget mere , end det hidtil er sket .
Dette er noget , som ESA er kommet langt med , og vi kan komme lngere i denne forskning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Taubira-Delannon">
Hr. formand , hr . Desamas betnkning dkker i hj grad de videnskabelige , etnologiske og finansielle problemer , idet den ikke kun bygger p Kommissionens udtalelse , hvilket burde sige sig selv , men ogs p de beslutninger , Parlamentet har truffet mellem 1979 og 1994 , hvilket ogs fremmer forstelsen .
Betnkningens kompakthed er en fordel , fordi vi sledes fr mulighed for at komme med mere mlrettede bemrkninger .
<P>
Frst og fremmest vil jeg tillade mig at komme med to indledende bemrkninger .
For det frste forekommer det stadig fristende at bedmme den europiske rumpolitik i forhold til den amerikanske , f.eks. ved at sammenligne det offentliges engagement og ved at se p den private sektors andel .
Man skal nok huske p , at USA er en enkelt stat , omend fderal , og at Den Europiske Union er sammensat af 15 lande med alt , hvad dette medfrer af forskellige kulturer , samt forskelle i opfattelsen af videnskabens og teknologiens rolle og betydning , forholdet mellem forskning og udvikling og rkkeflgen af prioriteter .
<P>
For det andet forekommer det vanskeligt at uddrage elementerne i et rsonnement , som faststter samarbejds- og konkurrenceomrderne - med hensyn til sund rivaliseren - samt det politiske partnerskab med isr USA , men ogs med Rusland - f.eks. omkring sprgsmlet om meget tunge lfteraketter - eller med de nye lande p scenen som Indien , Kina eller Brasilien .
<P>
Det vre sagt vil jeg gerne nvne behovet for at styrke den sociale dimension i den europiske rumpolitik .
Vi ved , at de teknologiske retningslinjer ikke er neutrale .
Den aktuelle debat om bemandede flyvninger er ikke kun et sprgsml om at vlge en kombination af robotter og mennesker p den ene side eller en fuldautomatisk lsning p den anden side , det drejer sig ogs om problemer i forbindelse med den projektion , vi foretager til vores samfund for de kommende rtier .
Sprgsmlet om anvendelserne er alts grundliggende , og sprgsmlet om den sociale nytte er afgrende i sig selv .
Nr vi gr fremskridt inden for jordobservation , er det for at forbedre vores bevidsthed om kosystemets balance og behovet for at bevare den .
Nr telekommunikationen udvikles , er det bl.a. for at bekmpe isolering og fremme fjernlgevidenskaben .
Nr fjernovervgningen udvikles , er det fordi den er et vrktj til fysisk planlgning .
Og endelig nr navigationen udvikles , er det fordi havene har geostrategisk betydning .
<P>
En tidligere afdelingschef i ESA mindede os om , at forholdet mellem markedet for lfteraketter til satellitter p den ene side og landudstyr og beskftigelsen p den anden side er p 1 til 15 .
For mit vedkommende , jeg bor i Guyane , og i Kourou findes der skilte langs med vejen , der proklamerer " Kourou , europisk rumhavn  .
Jeg kan forsikre Dem om , at forholdet 1 til 15 ikke er bekrftet , hverken hvad angr landudstyret eller beskftigelsen .
Dette er sandsynligvis ikke tilfldet for de andre rumbaser .
Jeg tror , at vi br overveje et integreret skema .
Den sociale konjunktur i vores lande krver dette .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , kre kolleger , betnkningen af hr . Desama viser tydeligt , hvor forskelligt rumfartssektoren vurderes p denne og den anden side af Atlanterhavet .
Alene antallet af beskftigede personer - 200.000 i USA i forhold til kun ca . 40.000 i Europa - er meget sigende .
Vksten i den kommercielle sektor i Europa er ganske vist imponerende .
Men det teknologiske fremskridt og udviklingen af nye aktiviteter ved udforskningen af verdensrummet bres ikke af den kommercielle sektor .
Det m man gre sig klart .
<P>
Jeg sttter ndvendigheden af at betragte den europiske rumfartspolitik som et samlet kompleks , sledes som det er kommet til udtryk i betnkningen .
Jeg vil gerne udtrykkeligt understrege ndvendigheden af at tilgodese forskningsmssige aspekter og aspekter i forbindelse med den bemandede rumfart og ikke kun begrnse sig til den kommercielle anvendelse .
Det er derfor uomgngeligt ndvendigt , at der i det femte rammeprogram fortrinsvis stilles midler til rdighed for udforskning af rummet , nrmere bestemt med henblik p informationssamfundet , jordobservation og navigation .
Det engelske eller det strigske rdsformandskab kunne vise sin interesse for den teknologiske udvikling i Europa , hvis det i tilslutning til ESA-Ministerrdet yderligere ville indkalde en srlig samling af Det Europiske Rd om emnet rumfartspolitik , sledes som ordfreren anbefaler .
<P>
Den tvingende ndvendige forbedring af den europiske industris konkurrenceevne ligefrem forpligter Rdet til at beskftige sig med rumfartspolitikken .
En srlig betydning har her jordobservationen .
Ansvarsfuldt anvendt er den en tjeneste for borgerne .
Den garanterer fremskridt p mange omrder , ikke mindst i miljsektoren .
Ndvendigheden af en intensiv offentlig finansiering er dermed en kendsgerning .
Det ville vre en fejltagelse at tro , at jordobservationen fr eller siden vil antage en ren kommerciel karakter .
Europa er i frd med at miste dette marked til USA .
Den Europiske Union br derfor ikke skre ned p sine bestrbelser , men gre temaet jordobservation til et primrt delomrde inden for rumfartspolitikken og udarbejde og fremlgge et velgennemtnkt aktionsprogram hertil .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil begynde mit indlg om betnkningen af Claude Desama om Europa og rummet med at takke og lyknske Claude Desama for det enorme arbejde , han udfrer i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<P>
Sammen med nogle kolleger forsvarer han Europas industrielle og teknologiske interesser , forskning og bevillinger , for ikke at glemme en sikker energiforsyning , mod visse lobbyer , modeluner og ikke mindst mod kujonerne .
<P>
Som medlem af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik beskftiger jeg mig ofte med disse sager i forbindelse med mit arbejde og udarbejdelse af betnkninger .
Jeg arbejder i vrigt i jeblikket med den europiske industrielle konkurrenceevne , og jeg er klar over betydningen af offentlige forskningsbevillinger og rummets betydning for vores planlgning , vores styrke og for vores industrielle hb i Europa .
<P>
Jeg sttter alts uden forbehold , som europer , socialist og franskmand , samtlige forslag fra Claude Desama .
Frst og fremmest om behovet for at genoptage investeringer , om visse omrder , der er bagud , og hvorledes dette indhentes , om behovet for at samle sektoren , om det femte forskningsrammeprograms plads i denne planlgning , om styrkelsen af vores tekniske og konomiske muligheder for forbedring af de teknologiske kompetencer og finansielle kapaciteter i den civile eller militre rumsektor .
<P>
Jeg er selvflgelig ogs tilhnger af hans krav om , at rumsektoren anvendes til beskyttelse af mennesket mod naturkatastrofer og andre store risici .
Endelig glemmer heller ikke jeg , at det er ndvendigt at kontrollere og udrydde den forurening , der stammer fra rumaffald .
<P>
Ja , fru formand , jeg gentager , at dette er en god betnkning , som er af stor betydning for Europa .
Vi m hbe p , at dens forslag vedtages og derefter fres ud i livet .
<P>
Jeg vil afslutte , som jeg begyndte , med at insistere p , at man ikke reducerer den europiske finansielle sttte til denne sektor .
Vi m ikke glemme , at kinesiske lfteraketter fortrinsvis er finansieret af den kinesiske stat .
Uden at det skal komme hertil , br vi undg konkurrenceforvridning og afskrive Den Europiske Union .
Vi skal simpelthen , hvis jeg m udtrykke mig sledes , hellere samle vores anstrengelser , tage bedre sigte og srge for at ramme plet , nr vi nu er kommet s tt p mlet .
<P>
Vi m aldrig glemme - dette er en afsluttende bemrkning , fru formand - at , nr den europiske rumsektor i dag er kommercielt indbringende , er det , fordi der i sin tid var gte offentlig politisk vilje isr fra fransk side .
Denne vilje og disse bevillinger er stadig i dag en forudstning for at forberede fremtidens rumsektor .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Fru formand , mine damer og herrer , som kristelig-demokrat og medlem at Det Europiske Folkepartis Gruppe hilser jeg naturligvis betnkningen af Claude Desama og Franco Malerbo velkommen , fordi jeg kan konstatere - det har min ven Markus Ferber ogs allerede gjort - at der her er indarbejdet elementer fra vores bidrag i udvalgene .
Jeg glder mig naturligvis ogs over det gode samarbejde med Kommissionen , i dette tilflde med fru Cresson , hr . Bangemann og hr .
Kinnock , hvad navigationssystemerne angr .
<P>
Jeg tror , at de sm grupper , som har fundet sammen i Parlamentet - her i salen , i Intergroup " rumfart  , men ogs i den task force " rumfart  , som har fundet sammen fra konomiudvalget og Forskningsudvalget - vil udvikle sig til en stor bevgelse , og at den fascination , som kan udg fra rumfarten , forhbentlig ogs vil indtage en stor plads i det samlede Parlament og derudover i offentligheden .
Den , der herefter gr hjem og kigger op i den klare stjernehimmel og betragter den vidunderlige fuldmne , vil blive endnu mere grebet af denne fascination .
Desvrre har vi her , som alle ser , et rum uden vinduer og kan ikke glde os over dette smukke syn .
<P>
Jeg skal ikke gentage det , der er sagt her .
Det hele er allerede sagt .
Jeg mener , at den vigtige problemstilling med henblik p fremtiden , hvilket ogs er emnet for den nste betnkning , som vi allerede har fet tilsendt , og hvis ordfrer jeg er , nemlig den europiske luft- og rumfartsindustri , vil give svar p de globale udfordringer .
Hvilken strrelsesorden af virksomheder har vi behov for ?
Hvilken type virksomhed har vi behov for , for at vi europere kan deltage i konkurrencen inden for alle markedets aktiviteter ?
<P>
Jeg mener , vi br prcisere , at netop omrdet navigationssystemer , flynavigationssystemer , som allerede er omtalt , og flgeorganisationerne til GLONASS og GPS udgr et vigtigt bidrag for Kommissionen .
Vi venter i hj grad p en aktionsplan om dette emne , for at vi allerede nu i r kan afstikke kursen .
<P>
En sidste ting m jeg lige sige .
Der er nvnt rumaffald .
Her br vi virkelig finde et europisk skrotfirma , som kan ndre denne situation med affald i kredslb , og vi br lfte en advarende finger mod de mennesker , som nsker at f deres aske stret ud p mnen .
Mnestv er opsigtsvkkende nok i sig selv , vi behver ikke at supplere det med vores jordiske rester efter brnding af mennesker her p jorden .
Jeg hber ikke , at denne mne senere vil blive et yndlingssted for Franco Malerba .
Jeg mener , vi br have opmrksomheden rettet mod netop dette tema .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , lige nu fejrer FN tiret for bekmpelsen af naturkatastrofer blandt andet med den hensigt at udvikle anvendelsen af satellitteknik til varsling , kortlgning og bekmpelse af naturkatastrofer samt til reducering af pvirkninger fra delggelser og til redningsaktioner .
Det er p sin plads ogs at udtrykke EU ' s sttte til dette arbejde .
<P>
Som Desama fremhver , skal rumaktiviteterne ses som en helhed . Denne helhed bestr af svel videnskabelige og teknologiske synspunkter som civil- og militranvendelser .
Der er efter min mening ikke grund til at fokusere p civile og militre standpunkter om et beboet verdensrum , fordi de bemandede flyvninger er uhyre dyre , og de er ikke vigtigere for Europa end ubemandede flyvninger udfrt med robotter og automatiske instrumenter .
Det egentlige bemandede verdensrum ligger desuden langt vk endnu , for det er frst nu , fremstillingen af den frste internationale rumstation pbegyndes . Den kommer formodentlig til at tages i brug frste halvdel af nste rhundrede , og eventuelle stationer p planeter ligger endnu lngere ud i fremtiden .
<P>
Det er vigtigt specielt for de sm europiske nationer , at satellitterne ikke er for store .
Risici ved store og lange projekter er omfattende , og opnelse af resultater tager revis .
Det vil vre en bedre id at satse mere p mindre lfteraketter og smsatellitter .
Den type projekter kan alle europiske lande deltage i .
Desuden opns resultater med kortere intervaller , og sledes bliver der ikke anvendt penge p rent videnskabelige eventyr .
<P>
Rollen som finansier af forskningens femte rammeprogram er vigtig og uundvrlig .
Der skal reserveres bevillinger til rammeprogrammets rumforskning , f.eks. til udviklingsforanstaltninger vedrrende informationssamfund og teledetektion .
<SPEAKER ID=59 NAME="Neil Kinnock">
Fru formand , mine kolleger i Kommissionen og jeg selv glder os over den fremragende betnkning af professor Desama og hr . Malerba om vores meddelelse fra 1996 om Den Europiske Unions politik til fremme af applikationer , markeder og rumindustriens konkurrenceevne .
<P>
Betnkningen afspejler p glimrende vis den stadige interesse , som Parlamentet har haft for rumpolitiske sprgsml gennem de sidste 19 r .
Nogle vil hvde , at det er en skam , at der ikke har vret det samme udbredte og strke engagement fra andre sider i samme periode .
Betnkningen er ogs god , fordi den understreger betydningen af , at Europa spiller en effektiv rolle i de mange forskellige aktiviteter , der er ndvendige for at sikre , sagt med ordene fra betnkningens afsnit 6 , at Fllesskabet og industrierne  mlrettet  kan g frem imod en udvikling , der svarer til de moderne behov og muligheder .
Det tjener naturligvis vores konomiske , industrielle og sikkerhedsmssige interesser , og som adskillige medlemmer af Parlamentet har ppeget i lbet af en virkelig udmrket forhandling , vil det ogs hjlpe med til at forbedre folks livskvalitet overalt p en lang rkke forskellige mder .
<P>
Som det gres klart i vores meddelelse og i betnkningen krver det lederskab og visioner at leve op til udfordringerne ved udviklingen inden for rumindustrien , og alle , der arbejder i nationale regeringer , i industrien , inden for forskning og i de europiske institutioner , skal bringes til at erkende , at det haster .
Forskellen i aktivitetsgraden i Europa og i USA illustreres gennem , at blot 39.000 mennesker er beskftiget med rumrelaterede aktiviteter i Unionen - en femtedel af det antal , der i jeblikket er ansat inden for tilsvarende aktiviteter i USA .
Det forhold , at alene inden for satellitnavigation sknner man , at det samlede verdensmarked bliver p USD 50 milliarder i lbet af de nste syv r , burde give anledning til et strkt nske om at udnytte vkstmulighederne .
<P>
Det er klart , at rumsprgsml vedrrer en lang rkke interesser og institutioner , og det er ikke Unionens og Kommissionens opgave at trde i stedet for disse forskellige interesser , men at hjlpe med til at skabe en vision , ud fra hvilken vi kan organisere og kombinere vores indsats .
For at opn dette vil vi fortsat bruge regulering og lovgivning .
Vi vil udnytte aktiviteterne med hensyn til udenrigsanliggender til at fremme de europiske interesser p bilateralt plan samt i internationale organer , en dimension , som professor Desama har fremhvet som absolut ndvendig , eftersom disse markeder pr. definition er globale og ikke europiske , og vi har behov for flles standarder .
<P>
Vi vil stte yderligere ind med forsknings- og udviklingsressourcer inden for rammeprogrammerne og i de transeuropiske telekommunikationsnet , og vi vil naturligvis yde den beskedne sttte , der er til rdighed til infrastrukturudvikling gennem budgettet for transeuropiske net .
<P>
Parlamentet er sikkert klar over , at hovedbidragyderen til forskning og udvikling p rumomrdet er Den Europiske Rumorganisation , hvis rlige budget p dette specifikke omrde svarer til hele Den Europiske Unions rammeprogram .
Fllesskabets forsknings- og udviklingsarbejde inden for dette omrde m derfor mlrettes njagtigt mod Fllesskabets prioriteter og skal tjene som supplement til ESA ' s og medlemsstaternes aktiviteter .
Sammen med mine kolleger Edith Cresson og Martin Bangemann er jeg derfor fast besluttet p at sikre , at det femte rammeprogram bliver fokuseret p sttte til aktiviteter inden for de tre hovedomrder , der behandles i Kommissionens meddelelse , og som der ligeledes fokuseres p i den betnkning , Parlamentet behandler i aften : satellitkommunikation , navigation og jordobservation .
<P>
Et af hovedpunkterne i den betnkning , der behandles her , er , at den private sektor ikke kan forventes at trde ind som erstatning for offentlige midler til udvikling af de vigtige rumrelaterede teknologier .
Jeg sttter fuldt ud det synspunkt , at der lbende skal investeres betydelige offentlige midler i de omrder i erkendelse af deres strategiske betydning for samfundet som helhed .
<P>
Det str imidlertid ogs klart , som i mange andre tilflde , at der er behov for opfindsomme typer af offentlige / private partnerskaber , dels for at mobilisere supplerende finansieringskilder og dels for at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af projekterne ved at hente privat ekspertise ind .
<P>
I mellemtiden er de handlingsplaner , som blev lovet i Kommissionens meddelelse inden for hvert af de tre hovedomrder , p vej .
Som de rede medlemmer ved , og som professor Desama var inde p , er den frste om telekommunikation allerede parat , handlingsplanen for jordobservation bliver klar senere i r , og jeg er glad for at kunne meddele , at handlingsplanen for satellitnavigation , som jeg er ansvarlig for , vil blive udarbejdet senere i denne mned .
<P>
Dette dokument har to hovedml : at afstedkomme et klart , politisk engagement fra medlemsstaternes side i et europisk bidrag til satellitnavigation , sledes at den private sektor kan have tillid til , at den kan investere i fremtiden , og for det andet at demonstrere , at Den Europiske Union har mulighed for at udfre de handlinger , der skal til for at gre visioner til realiteter , og gre sikre , praktiske fremskridt - ikke et sekund for tidligt , vil flere af de rede medlemmer tilfje med rette .
<P>
Som mange af de rede medlemmer ved , er der flere flsomme omrder at tage hensyn til , herunder finansieringen , sprgsmlet om forholdet mellem det europiske bidrag og USA ' s og Ruslands militrt baserede systemer , og hvilke typer af organisationer vi har brug for for at afvikle og regulere den europiske del af satellitnavigationen .
Jeg ser frem til at drfte handlingsplanen her i Parlamentet , navnlig i lyset af den sttte , der gives til en europisk indfaldsvinkel til satellitnavigation i professor Desamas betnkning .
<P>
Kommissionen deler fuldt ud Parlamentets engagement i en aktiv og veludbygget europisk politik p rumomrdet , hvor Den Europiske Union og dens institutioner fremmer et fremadskuende europisk perspektiv og samarbejder med medlemsstaterne og andre institutioner om at gre den vision , som der bliver stadig strre enighed om , til virkelighed .
<P>
Jeg takker Parlamentet for dets fortsatte indsats for at stimulere og styre denne vision , og jeg udtrykker Kommissionens , og navnlig mine kollegers fru Cressons og hr . Bangemanns , tak for kvaliteten af denne betnkning og min egen tak til dem , der har udarbejdet den .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Kinnock !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
ndring af forretningsordenen ( ny artikel 79a )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0006 / 98 ) af Fayot for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om indfjelse i forretningsordenen af en ny artikel 79a ( procedure for udtalelser efter EF-traktatens artikel 109 J ) .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , under henvisning til artikel 128 i forretningsordenen fremstter jeg et sprgsml forud for bningen af denne forhandling .
Beslutningsforslaget i betnkningen og de ndringer , det medfrer i forretningsordenen , er uantagelige bde p grund af formelle og faktuelle fejl .
<P>
Hvad angr det formelle er den tekst , der foreligges for Parlamentet , ikke identisk med den tekst , der er vedtaget i udvalget .
Sledes hedder det i slutningen af stk . 2 i den tekst , vi vedtog i udvalget , at Parlamentet herefter stemmer om de pgldende anbefalinger , at der ikke kan stilles ndringsforslag , og at dette forslag vedtages under t .
Men i den tekst , der er blevet fremlagt , hedder det :  Parlamentet stemmer derefter om de pgldende anbefalinger i deres helhed .
Der kan ikke stilles ndringsforslag .  Denne ndrede tekst er desuden teksten i et ndringsforslag - ndringsforslag 11 - som var blevet strget af Udvalget for Forretningsordenen , fordi det var et mundtligt ndringsforslag .
Artikel 150 er alts ikke blevet overholdt .
<P>
Hvad angr det faktuelle gengiver teksten den nuvrende udgave af artikel 180 , stk .
1 , i forretningsordenen , der vedrrer en samstemmende udtalelse , men ikke en hring . Artikel 109 J i traktaten vedrrer hring i Parlamentet og ikke samstemmende udtalelse .
<P>
Derfor fremstter jeg dette forudgende sprgsml .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fabre-Aubrespy !
Ordfrer Fayot vil udtale sig om dette .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , jeg vil gerne meget kort udtrykke mig til fordel for hr .
Fabre-Aubrespys anmodning .
Da jeg hrte hans indlg , blev jeg klar over , at den tekst , der i dag fremlgges for Europa-Parlamentet , ikke er identisk med den tekst , udvalget har vedtaget .
Jeg mener , at dette er en afgrende grund til at tilbagesende udkastet til ndring af artiklen til udvalget .
<P>
P den anden side indskrnker man ved at ndre en simpel udtalelse til en samstemmende udtalelse i hj grad medlemmernes befjelser .
Det forekommer mig en smule paradoksalt , at Europa-Parlamentet indskrnker sine egne befjelser i denne sag .
Jeg anmoder derfor om , at dette udkast til ndring af vores forretningsorden genbehandles af det kompetente udvalg .
<SPEAKER ID=65 NAME="Fayot">
Fru formand , jeg anmoder om , at dette forudgende sprgsml forkastes af to grunde .
For det frste p grund af den tekst , der er forelagt Parlamentet .
Iflge hr . Fabre-Aubrespy er denne ikke identisk med den , som blev vedtaget i udvalget .
Det er rigtigt , at udvalget har vedtaget tilfjelsen om , at Parlamentet stemmer under t , og tydeligt har givet udtryk for , p det tidspunkt hvor dette blev diskuteret og vedtaget i udvalget , at denne tilfjelse skulle medtages i teksten .
Det er alts njagtig det , der er sket .
<P>
Den anden grund er , at hr . Fabre-Aubrespy siger , at det her drejer sig om teksten i den samstemmende udtalelse , men Udvalget for Forretningsordenen er uenig heri .
Denne diskussion har allerede fundet sted i udvalget , og derfor stemmer den tekst , som er blevet Dem forelagt i dag , fuldstndig overens med det , der med et stort flertal blev vedtaget i udvalget , bde hvad angr indhold og ordlyd .
Jeg anmoder alts forsamlingen om at forkaste dette forudgende sprgsml .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling )
<SPEAKER ID=66 NAME="Fayot">
Fru formand , artikel 109 J i traktaten faststter proceduren til udvlgelse af Den Monetre Unions medlemslande .
Den tages i anvendelse den 1. og 2. maj 1998 .
<P>
Da der rent politisk str meget p spil , er det vigtigt , at de institutioner , der medvirker i proceduren , handler med den strst mulige klarhed .
Den Monetre Unions levedygtighed , svel som dens trovrdighed hos de finansielle markeder og i offentligheden afhnger ogs af gennemsigtigheden og den omhyggelighed , hvormed disse afgrende beslutninger trffes .
Europa-Parlamentet vil spille en rolle i denne procedure . Det faststtes i artikel 109 J , stk .
2 , sidste afsnit i traktaten , at - og jeg citerer -  Europa-Parlamentet skal hres og forelgge sin udtalelse for Rdet i dets sammenstning af stats-og regeringschefer . 
<P>
Det tilkommer ikke mig her at kommentere det usdvanlige i hele denne procedure .
Men jeg vil gerne understrege , at Parlamentet for sit vedkommende intervenerer to gange , og at denne dobbelte intervention i mine jne udgr en helhed set ud fra et politisk synspunkt .
<P>
Den frste intervention finder sted , nr Parlamentet afgiver sin udtalelse om Kommissionens og EMI ' s beretninger , som vil vre frdige den 24. marts 1998 .
Denne frste intervention er et udtryk for " god politik  , fordi Parlamentet giver processen en demokratisk garanti med den bne forhandling om konvergenskriterierne og om den samlede monetre situation .
Omkring dette emne er der enighed mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet .
Denne frste etape tillader Parlamentet at udarbejde en gennemarbejdet betnkning , for hvilken de almindelige parlamentariske regler skal glde fuldt ud .
Konklusionerne vil sandsynligvis blive vedtaget den 30. april , mske tidligere , men under alle omstndigheder tt op ad weekenden den 1. og 2. maj 1998 for at vre tilgngelige for KOFIN-Rdet den 1. maj .
<P>
Mens denne frste intervention ikke er fastsat i traktaten , er den anden det derimod meget tydeligt , som jeg understregede det i begyndelsen .
Den er faktisk obligatorisk , og skal alts flge en procedure , som ikke m vre det mindste uklar , da dette kan medfre , at hele processen , der frer til Den Monetre Union , bliver ugyldig .
Den skal desuden finde sted inden for tidsmssige rammer , sledes at ingen anden procedure i vores forretningsorden finder anvendelse .
Det har alts vret ndvendigt at vre nyskabende og dermed forny forretningsordenen ved at indfre en ny procedure .
<P>
Disse rammer er ikke blot opstet i vores fantasi , de er blevet os ptvunget som uomgngelig forudstning som flge af brevudvekslingen mellem Parlamentets formand , der er behrigt udpeget af Formandskonferencen , samt Rdets og Kommissionens formnd .
Det er resultatet af en politisk vilje til at lse alt i lbet af den omtalte weekend , selvom de finansielle markeder er lukket fra torsdag aften til mandag morgen .
Hvis operationen skal lykkes , er dette en vigtig betingelse .
Sledes rder Parlamentet ikke over KOFIN-Rdets anbefalinger fr den 2. maj om formiddagen .
Da Det Europiske Rd trder sammen om eftermiddagen , er det alts fysisk umuligt at anvende proceduren om skriftlige rapporter med mulighed for at stille ndringsforslag .
<P>
Strstedelen af udvalget stemte alts for en mundtlig procedure uden mulighed for at stille ndringsforslag med afstemning under t om listen over lande , der er foreslet til at deltage i Den Monetre Union .
Den pgldende tekst er fuldstndig klar og utvetydig og giver ikke anledning til nogen procedureforhandling .
<P>
Jeg er derfor overbevist om , fru formand , at den tekst , vi forelgger for Parlamentet , er helt i overensstemmelse med viljen hos strstedelen af Parlamentets medlemmer til at fuldfre denne usdvanligt indviklede og vigtige opgave , som gennemfrelsen af Den Monetre Union er .
<P>
Fru formand , fristen for indgivelse af ndringsforslag er blevet udsat til i aften , selvom de politiske grupper , og jeg vil gerne understrege dette , havde ndringsforslaget til deres rdighed sidst p formiddagen sidste tirsdag efter Forretningsordensudvalgets afstemning den samme formiddag . Kl .
19.00 i aften blev jeg oplyst om , at der var fremsat et enkelt ndringsforslag .
Dette ndringsforslag er fra Gruppen De Grnne , der anmoder om en seperat afstemning i stedet for en afstemning under t om de lande , der figurerer p listen over deltagerlande til Den Monetre Union .
<P>
Som ordfrer m jeg modstte mig dette forslag , fordi Parlamentet ikke p nuvrende tidspunkt kan begynde at give individuelle karakterer til lande , der er godkendt af KOFIN-Rdet .
Jeg mener , at hvis Parlamentet vil gre dette , br det ske under frste etape , men p dette stadium i processen skaber separate udtalelser om landene kun forvirring omkring det politiske signal , vi nsker at udsende .
<P>
Fru formand , jeg beder forsamlingen om at godkende teksten til forretningsordenen , sledes som Udvalget for Forretningsordenen med stort flertal har foreslet , og jeg vil gerne afslutte med at fremhve det fremragende samarbejde mellem Udvalget for Forretningsordenen og den juridiske tjeneste , men isr med Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Formandskonferencen har anmodet os om at behandle ndringen af forretningsordenen i samarbejde med dette udvalg .
Jeg vil isr gerne takke udvalgets formand , hr . Von Wogau , og fru Randzio-Plath , formand for underudvalget om valuta , for deres meget interessante bidrag .
Endnu en gang anmoder jeg forsamlingen om at g massivt ind for denne ndring af forretningsordenen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg vil gerne ganske kort nske hr .
Fayot tillykke med betnkningen .
Den Socialdemokratiske Gruppe , som jeg er talsmand for , vil sttte den i sin helhed og uden at fremstte ndringsforslag .
Det var ndvendigt at ndre vores forretningsorden for at indarbejde muligheden for en hurtig hringsprocedure vedrrende udtalelser efter artikel 109 J om Den konomiske og Monetre Union .
Hr .
Fayots betnkning er kortfattet , skarp og prcis .
<P>
Parlamentet skal forhandle p grundlag af en mundtlig beretning fra det kompetente udvalg .
Der krves s en enkelt afstemning om anbefalingerne i deres helhed , uden at det er muligt at stille ndringsforslag .
Dette vil give Parlamentet mulighed for at tale med en skarp og klar stemme og samtidig frustrere dem , der er parat til at bruge alle midler for at hindre Europas fremmarch .
<SPEAKER ID=68 NAME="von Wogau">
Fru formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige , at jeg hilser ordfrerens betnkning velkommen og kan sttte den , bde for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og for PPE-Gruppen .
Bde i PPE-Gruppen og i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er der et bredt flertal for Fayots betnkning , og ogs for mit eget vedkommende vil jeg takke for det srdeles gode samarbejde med Udvalget for Forretningsordenen .
<P>
Hvorfor er denne tilfjelse til vores forretningsorden ndvendig ?
Fordi den procedure , efter hvilken vi trffer denne beslutning , er af ekstraordinr stor vigtighed , og fordi vi for det andet vil befinde os i en situation , som er forholdsmssig ny .
<P>
Hvad foreskriver traktaten ?
Traktaten foreskriver , at Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse om finansministrenes forslag .
Men finansministrenes forslag bliver frst udarbejdet den 1. maj om aftenen .
Som flge heraf vil en skriftlig procedure ikke vre mulig , men vi skal den 2. maj ved dette ekstraordinre mde i Europa-Parlamentet , som formodentligt vil lgge beslag p formiddagen , afgive vores udtalelse om finansministrenes forslag .
<P>
Af den grund har vi valgt en todelt procedure .
Den 25. marts vil Det Europiske Monetre Institut og EU-Kommissionen forelgge deres anbefalinger .
P basis heraf vil Udvalget om konomi og Valutasprgsml derefter udarbejde en betnkning , hvor der i Udvalget vil vre alle muligheder for at stille ndringsforslag .
Derefter udarbejdes p mdet den 29. og 30. april en frste udtalelse fra Europa-Parlamentet .
<P>
Som kollega Fayot allerede har sagt , er denne udtalelse ikke udtrykkeligt foreskrevet i traktaten , men heller ikke udtrykkeligt udelukket i traktaten .
Samtidig vil jo ogs medlemsstaternes parlamenter tage stilling til forslagene fra EU-Kommissionen og Det Monetre Institut .
Efter at disse muligheder er udtmt , og der foreligger en udtalelse fra Parlamentet , vil vi modtage finansministernes forslag og tage stilling til dette forslag i en mundtlig procedure .
I betragtning af den kendsgerning , at vi forinden i en mned har haft tid til at forberede vores udtalelse ved en virkelig demokratisk fremgangsmde , anser jeg det for berettiget , at vi derefter koncentrerer os om enten at stemme ja eller nej til finansministrenes forslag .
Det er en procedure , som p den ene side tilfredsstiller samtlige demokratiske krav , men p den anden side ogs sikrer , at Europa-Parlamentet kan opfylde sin opgave i denne historiske situation .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg kan ikke vre lige s begejstret som de forrige talere .
Min gruppe vil selvflgelig sttte betnkningen , men vi m sprge os selv , om Parlamentet ikke alligevel giver lidt for meget vk ved at sige : Det er rigtigt .
Vi har en frste forhandling p grundlag af en betnkning fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , men derefter har vi jo i Parlamentet en vigtig afstemning lrdag den 2. maj .
Det er en lidt speciel artikel til en speciel lejlighed , for jeg kan heller ikke indse , at vi vil bruge den ret meget bagefter .
<P>
Vi kan sprge os selv , hvilken nytte denne anbefaling fra Parlamentet vil have , og vi kan antage , at Rdet vil tage den til efterretning .
Skal vi nu virkelig plgge os den begrnsning , at vi siger : Vi stemmer for eller imod , og vi kan ikke foretage nogen nuanceringer .
Jeg synes , at det er s meget desto mere beklageligt , som vi i den nuvrende version af Fayotbetnkningen udelukkende kan arbejde med den mundtlige anbefaling .
Jeg ville da egentlig hellere have haft , at denne mundtlige anbefaling var fakultativ .
Vi vil ogs drfte , om vi ikke skal have en srskilt afstemning derom .
<P>
Vi ved , at en af medlemsstaterne opfylder alle krav om tiltrdelse af MU , ikke har taget noget forbehold i tiltrdelsestraktaten derom , men alligevel ikke vil vre med .
Formelt br vi egentlig sige : KOFIN-Rdets anbefaling er dermed ikke gyldig , for det vil ikke optage dette land .
Vi vil ikke desto mindre kunne g ind for starten af MU , men vi kan ikke foretage denne nuancering , at dette land egentlig skulle have hrt med .
Det beklager jeg .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , mine damer og herrer , Parlamentets svage stilling i lovgivningsarbejdet er kernen i Den Europiske Unions demokratiske underskud .
Dette underskud er igen kernen i den manglende accept af den europiske integration hos borgerne i Europa .
Over for dette misforhold m det ungtelig forekomme fuldstndig uforsteligt , nr Parlamentet derudover selv uden grund beskrer sine rettigheder yderligere .
Dermed undervurderer jeg p ingen mde den presserende situation og de srlige omstndigheder , som tvinger Parlamentet til p meget kort tid at tage stilling til KOFIN-Rdets anbefalinger .
Men det er fuldstndig uberettiget , nr vi her giver afkald p en skriftlig betnkning , nr vi frivilligt fjerner den grundlggende ret for parlamentarikere at stille ndringsforslag i plenum og endda yderligere skal stemme under t .
Det grnser til politisk selvinvalidering af Parlamentet .
<P>
Det er for mig af stor vigtighed , at Parlamentet fr Rdets endelige vedtagelse af indfrelsen af Den Monetre Union kan afgive en differentieret udtalelse .
Jeg beder derfor lige s hfligt som indtrngende om , at man sttter vores forslag og ved hjlp af split vote gr det muligt , at vi kan stemme om KOFIN-Rdets anbefalinger enkeltvis .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , parlamentsmedlemmer , ogs ARE-gruppen vil stemme for Fayotbetnkningen og vil ogs takke ordfreren for den hurtighed , hvormed vores udvalg har udfrt det , som syntes at vre i overensstemmelse med den generelle interesse .
Jeg har sagt det i udvalget , men jeg gentager det her i salen for at f det frt til protokols : jeg tror , at vi i denne procedure , hvor vi har stet over for en rkke generelle omstndigheder og i EU ' s interesse , har overskredet grnsen om autonomi og Europa-Parlamentets ret til uafhngighed , som er sikret i traktaten .
Vi har godt nok forsgt at tage hensyn til kravet om , at denne procedure skulle vre hurtig og skulle give EU mulighed for at f en beslutning , som tager EU-Parlamentets udtalelse i betragtning , uden at der bliver turbulens p markederne . Men dermed - og det er det , som Herv Fabre-Aubrespy forsger at fortolke , selvom han efter min vurdering overdriver , nr han siger , at nogle rettigheder er blevet krnket - har vi uden tvivl i realiteten p et par punkter fet frre rettighedsgarantier .
<P>
Ved at stemme for Fayot-betnkningen mener jeg derfor , at formanden i de samtaler og dialoger , som vi har med de andre institutioner , skal gre vores velvilje om reelt samarbejde gldende , men at han ogs skal informere alle de andre institutioner . Man skal for eksempel sige klart og tydeligt til Rdet , at Parlamentet er indstillet p ogs at gre dette p betingelse af , at Rdet er indstillet p andre former for samarbejde , for eksempel samarbejdet med undersgelsesudvalgene eller med andre sektorer , som kunne fortjene et reelt samarbejde , som vi giver udtryk for at ville yde , og som vi godt kunne tnke os at se fra de andre institutioners side , fra Rdets og - hvis De tillader , kommissr Kinnock - ogs fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , kre kolleger , den betnkning , som Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet har fremlagt for os , kan bestrides rent juridisk og kommer politisk ubelejligt .
Dette har jeg begrundet i en mindretalsudtalelse , som fremgr af betnkningen .
<P>
P det retlige plan fastholder jeg , at den udtalelse , som Parlamentet er blevet anmodet om , adskiller sig fra en samstemmende udtalelse .
Udtalelsen , der krves i artikel 109 J i traktaten , der er en udtalelse om KOFIN-Rdets tekst og i dette tilflde videregivet til Rdet i dets sammenstning af stats- eller regeringschefer , skal afgives af Parlamentet p grundlag af en skriftlig rapport , der indeholder en begrundelse , et beslutningsforslag og bner retten til at fremstte ndringsforslag , det vre sig i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik eller i Parlamentet .
Det er ikke muligt at fravige dette uden med overlg at overtrde traktaten og artikel 109 J .
<P>
Det er blevet gjort gldende , at Parlamentet kan samles og afgive sin udtalelse i forbindelse med Kommissionens anbefaling , men Kommissionen er ikke det samme organ som Ministerrdet .
Den tekst , der udarbejdes i Kommissionen , adskiller sig rent juridisk .
Den udtalelse , Parlamentet afgiver , som ikke er obligatorisk , er ud fra et juridisk synspunkt noget helt andet .
<P>
Betnkningen kommer politisk ubelejligt , fordi Parlamentet - og det er et paradoks , at vores gruppe skal forsvare Parlamentets befjelser i en s alvorlig sag - i virkeligheden ngter at udve den kompetence , som det tildeles i traktaten .
Der er ikke tekniske argumenter herfor .
Man kan finde en procedure , der tillader Parlamentet at udtale sig .
Hvordan kan man forestille sig , at en s alvorlig beslutning som ikrafttrdelsen af Den konomiske og Monetre Union trffes p grundlag af en mundtlig betnkning .
Hvordan kan man forestille sig , at medlemmerne i fllesskab og individuelt ikke har ret til at stille ndringsforslag ?
Og endelig , hvordan kan man forestille sig , at reprsentanterne for medlemsstaternes befolkninger ikke kan udtale sig om hver enkelt henstilling i KOFIN-Rdets konklusioner ?
<P>
Man nsker at give Parlamentet mundkurv p .
Vi kan ikke acceptere det , og vi vil med alle retlige midler forsge at f medhold .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Alan Donnelly">
Fru formand , jeg fandt det sidste indlg temmelig overraskende , for enhver , der har fulgt processen med Den konomiske og Monetre Union gennem de sidste 7 1 / 2 r , ved , at Parlamentet har fulgt processen meget nje .
Alle vil tro , at den forhandling , vi skal have den 2. maj , er frste og eneste gang , Parlamentet nogensinde har behandlet Den konomiske og Monetre Union .
Vi drfter det hver mned i konomiudvalget .
Vi drfter det mindst hver anden mned i Parlamentet , og det har vi gjort gennem de sidste 7 1 / 2 r .
Jeg mener , at nogle af indlggene i dag har vist , at talerne simpelthen ikke forstr den proces , vi har vret igennem siden 1990 , da MU ' ens frste fase gik i gang .
<P>
Europa-Parlamentet har to muligheder for at behandle MU-processen .
Den frste bliver den betnkning , Karl von Wogau skriver til os , hvor han vil g i dybden med de oplysninger , der kommer fra Det Europiske Monetre Institut og Kommissionen .
P det tidspunkt kan Parlamentet fremstte alle de politiske udtalelser , det nsker .
Det kan indarbejde alle de nye politiske udtalelser , det vil i denne betnkning .
Vi kan have lange drftelser i de forskellige udvalg og i Parlamentet om de forskellige aspekter ved konvergenskriterierne - konsekvenserne for beskftigelsen og for vekselkurserne .
Alle disse andre punkter kan drftes , og jeg er ikke i tvivl om , at de grupper , der tilsyneladende er meget hurtigt ude for at sge juridisk rdgivning , vil deltage i debatten .
Men det vigtigste for os , nr vi har vedtaget von Wogau-betnkningen p plenarmdet i Bruxelles den 29. og 30. april , er , at vi gr os klart , at vi skal trffe en historisk beslutning den 2. maj .
Det , som Udvalget for Forretningsordenen og hr . Fayot har gjort - og jeg vil gerne takke ham p vegne af medlemmerne af konomiudvalget ; jeg vil gerne tilslutte mig Karl von Wogaus tak til ham og hans kolleger - er at give Parlamentet mulighed for at give sin historiske godkendelse efter alle de lange og grundige forhandlinger , vi har haft , og tage den historiske beslutning .
Hvis der findes politiske grupper her i Parlamentet , der vlger at prve at sl billig politisk mnt af den 2. maj , vil vi ikke glemme dem her i Parlamentet , og jeg hber bestemt , at Europas befolkning heller ikke glemmer dem .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , lad mig frst sige , at jeg synes , at Fayot har opnet en meget elegant lsning p et meget stort problem .
Jeg tror faktisk , at dette er den eneste mulige lsning givet det tidspres , vi m arbejde under .
Jeg vil imidlertid alligevel beklage , at vi ved denne forcerede fremgangsmde gr vores udtalelse til en formalitet , som i realiteten ikke kan munde ud i andet end en godkendelse af KOFIN ' s anbefaling .
Som situationen er , tror jeg , at det nsten ville have vret bedre , hvis vi slet ikke havde afgivet nogen udtalelse fr Rdets beslutning af den enkle rsag , at jeg er bange for , at dette vil blive oplevet og fremstillet som en tom gestus fra Europa-Parlamentets side og ikke som reel parlamentarisk magtudvelse .
Jeg er desuden bange for , at det vil forstrke indtrykket af , at hele MU-projektet har en meget betnkelig , for ikke at sige drlig , demokratisk forankring .
Det er naturligvis ikke noget , Fayot kan gre for .
Hans betnkning og lsning er den eneste mulige , og jeg kan bare hbe p , at s mange som muligt stemmer for betnkningen i morgen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12.00 .
<CHAPTER ID=8>
ndring af forretningsordenens artikel 75
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0400 / 97 ) af Ford for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 75 ( Delegationen til Forligsudvalget ) .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ford">
Fru formand , jeg lover , at jeg p ingen mde vil bruge fem minutter p min betnkning .
<P>
Som De var inde p , er dette en betnkning om forretningsordenens artikel 75 om forligsproceduren .
Tidligere har man her i Parlamentet fremfrt , at Parlamentet ikke har udnyttet sin rolle i forligsproceduren og i Forligsudvalget fuldt ud .
Efter anmodning fra Parlamentets formand har Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet undersgt sagen , og det er ikke vores indtryk , at Parlamentets reprsentanter p nogen mde har vret efterladende i deres bestrbelser p at gre Parlamentets stilling klar i Forligsudvalget og sikre , at Parlamentet s at sige fr mest muligt at skulle have sagt i dette vigtige udvalg .
<P>
Det viste sig imidlertid , at der kunne foretages nogle mindre proceduremssige ndringer i vores forretningsorden , som rent faktisk ville lette Parlamentets del af arbejdet .
Medlemmerne har fet udleveret de tre ndringsforslag til proceduren , hvoraf det ene omfatter to mindre ndringer .
<P>
For det frste med hensyn til ndringsforslag 2 foreslr vi , at  kan udpege stedfortrdere  ndres til  udpeger stedfortrdere  , idet der tidligere har vret problemer , nr grupperne ikke havde navngivne stedfortrdere parat .
<P>
Ved den anden ndring fjerner vi restriktionerne p stedfortrdere , der deltager i mderne , nr det ordinre medlem har deltaget i en del af mdet , vi flger med andre ord samme procedure i Forligsudvalget , som i jeblikket glder for de vrige udvalg .
<P>
For det tredje foreslr vi , at mderne ikke skal finde sted for lukkede dre , men at de blot ikke skal vre offentlige , hvilket vil gre det muligt for reprsentanter for andre institutioner at deltage og lejlighedsvis ogs stedfortrdere , som indkaldes senere .
<P>
Endelig opfordrer vi Formandskonferencen til at faststte proceduremssige retningslinjer , idet vi mener , at der er andre aspekter , som ikke hrer under Udvalget for Forretningsordenens ansvarsomrde , som kan lette Forligsudvalgets arbejde .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte disse ndringer af forretningsordenen i dag og s vende tilbage til sagen efter nste valg til Europa-Parlamentet for at se , om der er behov for yderligere ndringer .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , det er mig en stor glde at tage ordet for at udtrykke min sttte til hr .
Fords betnkning . Der er kun tale om mindre ndringer af forretningsordenen , men de er yderst vigtige .
De vil bringe Parlamentet p lige fod med Rdet i selve forligsproceduren .
Hidtil har Rdet haft en fordel , idet det i traktaten hedder , at Rdets medlemmer eller deres reprsentanter deltager i Forligsudvalgets mder og i praksis , nr mderne varer lngere end forventet - hvilket ofte sker under forligsproceduren , hvor der indkaldes ekstra mder med kort varsel - har Rdet haft mulighed for at udskifte sine reprsentanter .
<P>
Her i Parlamentet har vi til en vis grad bundet vores hnder ved ikke fuldt ud at udnytte muligheden for at anvende stedfortrdere i Forligsudvalget .
Meget ofte er det ndvendigt at udskifte reprsentanterne i sidste jeblik p grund af forhandlingernes art inden for forligsproceduren .
Disse sm ndringer vil gre det muligt for Parlamentet at gre dette , hvorved vi opnr samme vilkr som Rdet i Forligsudvalget .
Denne ndring kommer p rette tidspunkt , fordi proceduren med flles beslutningstagning ndres i kraft af Amsterdam-traktaten - proceduren med flles beslutningstagning , som faktisk er kulminationen p Parlamentets lovgivningsbefjelser .
I henhold til Amsterdam-traktaten bliver det umuligt at vedtage nogen lovgivning , der falder ind under proceduren med flles beslutningstagning uden Europa-Parlamentets udtrykkelige samtykke .
<P>
I de fleste tilflde under proceduren med flles beslutningstagning er der selv ikke nu behov for at anvende forligsproceduren .
De to behandlinger i hver af institutionerne er tilstrkkeligt til at n til enighed .
Men nr sagen skal behandles i Forligsudvalget , er der i henhold til Amsterdam-traktaten krav om enighed i Forligsudvalget , fr lovgivningen kan vedtages .
Under Maastricht-traktaten havde Rdet mulighed for at trkke sig ud af proceduren og ensidigt vedtage sin egen tekst , hvorved den udfordrer Parlamentet til at forkaste teksten .
Dette bliver ikke lngere muligt .
Dermed styrkes Forligsudvalgets rolle yderligere .
Det er det helt rigtige , at vi skaber overensstemmelse mellem procedurerne p nuvrende tidspunkt for at sikre , at vi kan udnytte dem fuldt ud .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Brendan Donnelly">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med en fremragende betnkning .
Det Europiske Folkepartis Gruppe vil give den sin fulde sttte .
I betragtning af det sene tidspunkt og det lave antal tilstedevrende vil jeg sige det kort og sknselslst rligt .
Efter min mening bruger Europa-Parlamentet alt for meget tid p at nske , at det havde strre befjelser , og ikke tid nok p at udnytte de befjelser , det har , p en effektiv mde .
<P>
Der ligger en symbolsk og institutionel betydning i det , hr . Ford gr .
Han gr det lettere for os at udnytte vores befjelser p en sammenhngende og konsekvent mde .
Det er et konkret bidrag til at udligne det demokratiske underskud .
Det er ikke s intellektuelt og politisk forfrende som alle de ting , vi drfter i Udvalget om Institutionelle Sprgsml , men p lngere sigt vil det mske blive endnu mere effektivt og endnu vigtigere .
S ikke kun af administrative og tekniske rsager , men ligeledes af politiske og institutionelle rsager , vil vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe bakke entusiastisk op om denne betnkning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr . Ford og de vrige talere i denne ophedede debat .
Mit bidrag til denne atmosfre af enstemmighed bliver , at jeg erklrer mig enig i alt , hvad der hidtil er sagt .
Parlamentet har kmpet lnge for forligsproceduren og den flles beslutningstagning , og disse var en anerkendelse af Parlamentets rolle .
De udgjorde et betydeligt fremskridt .
Generelt set har Rdet vret godt reprsenteret ved disse mder , mens Parlamentets delegationer af en eller anden grund har vret drligt besgt .
<P>
Denne ndring af forretningsordenen bde letter og tilskynder til strre deltagelse .
Som hr . Ford forklarede , lgges der i kraft af logikken bag den , rsonnementet og den meget klare formulering pres p de politiske grupper , og de tvinges til at udpege en stedfortrder , sledes at Parlamentet vil blive bedre reprsenteret og kan spille sin fulde rolle i alle drftelserne .
Tilstedevrelsesprocenten vil blive bedre , og det samme glder beslutningerne .
For parlamentarikerne vil denne betnkning i sidste ende blive en af de bedste , der er blevet fremlagt i Parlamentet i r .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.05 )
