<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer kolleger , jeg nsker alle en gldelig jul og et godt nytr .
<P>
Protokollen fra foregende mde er blevet omdelt .
<P>
Jeg ser ingen , der nsker at gre indsigelse .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg havde meldt mig til protokollen lige fra begyndelsen .
Jeg ville bare sige : P side 26 i protokollen er der anfrt , at jeg i gr inden afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml skulle have gjort hr . Cot opmrksom p , at de flles beslutninger godt nok forel p alle sprog , men ikke de oprindelige tekster .
Hertil sagde hr . Cot , at det var en undtagelse , at der havde vret oversttelsesvanskeligheder .
Bagefter forhrte jeg mig endnu en gang hos udleveringsstedet , og dr fik jeg udtrykkeligt at vide , at der kommer en ny regel for fremtiden , iflge hvilken de oprindelige tekster til de flles beslutninger ikke lngere bliver oversat og fremlagt .
Det m jeg protestere imod , selvom jeg normalt absolut gr ind for spareforanstaltninger , for der er til enhver tid mulighed for , at flles beslutninger bliver afvist her , hvilket er sket ofte , og at de oprindelige tekster s sttes til afstemning .
Vi m alts krve , at de oprindelige tekster bliver oversat og fremlagt i henhold til fristerne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg tager deres bemrkninger til efterretning og skal anmode om , at dette sprgsml genovervejes .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , vi kommenterede i gr aftes , at fru Mllers betnkning er en fremragende betnkning , men jeg m ogs understrege , at Revisionsrettens betnkning , som den omhandler , har fortjent at blive offentliggjort i EF-Tidende .
Derfor ville mit ndringsforslag blive nr . 7 og ville lyde som flger , jeg lser p fransk :
<P>
 anmoder Revisionsretten om at offentliggre sin udtalelse 1 / 8117 i De Europiske Fllesskabers Tidende og om senest to r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse at forelgge en srberetning om gennemfrelsen af udgifter inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik  .
<P>
Og , hr. formand , jeg beder Dem om at opfordre ordfreren for Budgetkontroludvalget til at give os det samtykke , som hun utvivlsomt ville gre , hvis fru ordfrer Mller var til stede .
<SPEAKER ID=5 NAME="Theato">
Hr. formand , det fremgik af debatten i gr , at det er nskvrdigt , at udtalelsen offentliggres i EF-tidende . Det ndrer egentlig ikke teksten .
Der er et indskud i punkt 7 , der - svidt jeg har erfaret - ogs er i ordfrerens interesse .
Jeg har ogs talt med andre medlemmer i Budgetkontroludvalget om det .
Indskudet , som blev foreslet af hr . Fabra Valls i forbindelse med et mundtligt forslag , volder ingen problemer , stder ikke p modstand .
Jeg vil alts anbefale , at vi imdekommer det mundtlige forslag .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru Mller har bedt mig om at meddele , at hun helt kan tilslutte sig det mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Er der nogen indsigelse imod , at jeg stter hr . Fabra Valls ' mundtlige ndringsforslag under afstemning ?
Jeg ser ingen , der gr indsigelse , og jeg stter derfor det mundtlige ndringsforslag under afstemning sammen med hele forslaget til beslutning , hvortil der ikke er indgivet nogen ndringsforslag .
<P>
Det er godkendt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , der er foreslet et mundtligt ndringsforslag .
De sprger , om der er nogen indvendinger , hvilket ikke er tilfldet .
Ikke desto mindre mener jeg , det ville vre mere korrekt at stte dette mundtlige ndringsforslag under afstemning frst for dernst at stte betnkningen som helhed under afstemning .
<P>
Jeg gr personligt ind for dette mundtlige ndringsforslag , mens jeg tager strke forbehold med hensyn til betnkningen som helhed .
Jeg vil derfor anmode Dem om at stte betnkningen i sin helhed under afstemning , sledes som det er praksis , og at gre det samme , hvad angr det mundtlige betnkningsforslag .
Og det selv p den sidste dag af dette rs session !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg forsger at gre Parlamentets arbejde lidt lettere ved ikke at insistere p en formel overholdelse af alle regler , nr jeg ser der er almindelig enighed .
Men hvis De nsker det , har jeg intet imod at stte forslaget under afstemning en gang til , for at vi kan vre sikre p resultatet .
For vi har stemt om det mundtlige ndringsforslag p samme mde , som vi har gjort mange gange fr .
Jeg kunne se , at hele Parlamentet var enig , der var ingen indsigelse nogetstedsfra .
Jeg stter derfor nu det mundtlige ndringsforslag under afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=10 NAME="Titley">
Jeg sttter Kommissionens meddelelse om benchmarking og min kollega hr . Murphys arbejde med den .
<P>
Ved at gre konstatering og afhjlpning af ineffektive forhold i arbejdet til en central del af arbejdet kan virksomhederne selv g ind og styre forbedringen af deres konkurrenceevne .
<P>
Derfor sttter jeg Kommissionens id om at nedstte en Gruppe p Hjt Plan , som skal bist med rdgivning om emnet , men sm virksomheder br ogs vre med sammen med strre virksomheder , fagforbund og forbrugere .
<P>
Det glder mig , at hr . Murphy ppeger , hvordan benchmarking kan bruges til at konstatere , hvad der fungerer godt i visse sektorer , hvor vi i EU klarer os bedre end vores amerikanske og japanske konkurrenter ved at tilfre ekstra vrdi til produkter og tjenesteydelser , f.eks. inden for nrings- og nydelsesmidler og mbler .
<P>
I dag kan mange andre lande fremstille produkter eller levere tjenesteydelser billigere , end vi kan i Europa .
Men vi kan stadig ge velstanden og skabe arbejdspladser , hvis vi sigter mod hele tiden at forbedre vores arbejdsgange og kvaliteten af vores arbejde .
Med benchmarking kan vi hele tiden vre foran konkurrenterne .
Jeg hber , at Kommissionen via Gruppen p Hjt Plan vil hjlpe industrien med at finde metoder til at gre dette mere effektivt .
<P>
til betnkning af Mller ( A4-0339 / 97 )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , de forhold , hvorunder afstemningen er foreget , foranlediger mig til at tage ordet .
Jeg vil takke Dem , fordi De efterkom min anmodning ; dog kunne jeg have nsket , at De udtrykkeligt havde ivrksat en afstemning for eller imod betnkningen .
<P>
Jeg vil sige flgende . Mller-betnkningen omhandler en srdeles vigtig rapport fra Revisionsretten om gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Der er tale om et af Den Europiske Unions aktivitetsomrder , hvor udgifterne vedtages p mellemstatsligt plan .
Sledes bliver bde udgifterne og de vigtigste beslutninger vedtaget p mellemstatsligt plan , samtidig med at disse udgifter ofte finansieres over fllesskabsbudgettet .
<P>
I rapporten anfres det i vrigt , at det er ca . 75 % af udgifterne , der finansieres over fllesskabsbudgettet , og Europa-Parlamentet udleder naturligvis heraf , at det ikke kun br inddrages i beslutningerne , men ogs i hele kontrollen med udgifterne .
For nylig vedtoges - i vrigt under kritisable retlige omstndigheder - en interinstitutionel aftale inden for rammerne af Amsterdam-traktaten , der tager sigte p at ndre de forhold , under hvilke den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemfres .
Vi har rettet en kritik imod ivrksttelsen af denne aftale .
<P>
Vi kritiserer endvidere Mller-betnkningen , fordi indfaldsvinklen langt snarere er ideologisk end finansiel .
Meget ofte giver Revisionsrettens rapporter , som udgr en kilde til oplysninger , der vil gre det muligt at mle , hvor lemfldigt fllesskabsmidlerne ofte forvaltes , anledning til forslag af et ideologisk tilsnit , snarere end til kritik eller reformforslag p det finansielle plan , hvilket burde vre tilfldet ; dette glder den foreliggende betnkning .
Derfor har vi , hr. formand , stemt imod , selvom dette ikke er kommet ordentligt til udtryk som flge af den mde , hvorp De har ladet afstemningen afvikle .
<SPEAKER ID=12 NAME="Lindqvist (ELDR), Sjstedt (GUE/NGL), Schrling (V) og Sandbk (I-EDN)">
Der bliver i betnkningen fremfrt en rkke institutionelle betragtninger om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik svel som betragtninger af mere generel institutionel karakter , som vi tager afstand fra .
Det drejer sig for eksempel om , at systemet med skiftende rdsformandskaber hver sjette mned komplicerer og besvrliggr kontinuerlig gennemfrelse af og tilsyn med flles aktioner .
Vi mener helt entydigt , at det m og skal vre en ret for ethvert medlemsland af Den Europiske Union at besidde formandsposten p rotationsbasis , som tilfldet er i dag .
Vi har jo alle hrt om forslag om 1-rige EU-formandskaber bestende af et stort , et mellemstort og et lille medlemsland .
Der hersker ingen tvivl om , at et sdant forslag bryder med princippet om , at alle lande er lige kvalificerede til at varetage formandsposten .
Blot fordi man er et stort land , betyder det ikke , at man er mere kvalificeret til at vre indehaver af formandstitlen .
Vi mener derfor ogs , at FUSP fortsat skal have karakter af et mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Endvidere henstilles der til medlemsstaterne , at de opretter en FUSP-personalereserve til flles aktioner .
For det frste lader det hnt om adskillige medlemslandes udtrykkelige nske om at forblive neutrale , og for det andet m det skulle vre op til det enkelte land , om det nsker at deltage i en flles aktion ; der er ingen automatik forbundet hermed .
<SPEAKER ID=13 NAME="Willockx">
FUSP , den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er , fire r efter at Maastricht-traktaten trdte i kraft , endnu ikke kommet helt op af starthullerne .
<P>
Konkrete erfaringer ssom den Europiske Unions forvaltning af byen Mostar , den europiske valgobservationsenhed for valget i Palstina og EU ' s optrden i Bosnien-Hercegovina taler for sig selv .
Hvad det sidste angr , har Europa-Parlamentet under andenbehandlingen af 1998-budgettet udtrykt sin bekymring med hensyn til implementeringen af EU-finansieringen af aktioner i forbindelse med flygtninges tilbagevenden til BosnienHercegovina .
<P>
Men det er ikke blot Europa-Parlamentet , som nrer bekymring for gennemfrelsen af FUSP .
Ogs Revisionsretten tver ikke med i sin udtalelse at gre status over tre rs erfaringer med flles optrden inden for rammen af FUSP og at pege p de stadigvk eksisterende svage punkter og mangler .
<P>
Kernen i FUSP-problematikken er konflikten mellem Rdets eksklusive befjelse til at godkende FUSPforanstaltninger og Europa-Parlamentets befjelse til at stille de ndvendige midler til rdighed herfor .
<P>
Allerede i 1994 har jeg som ordfrer for betnkningen  Finansiering af FUSP  peget p det eksisterende  spndingsfelt  mellem FUSP ' s indholdsmssige befjelser , som beror hos Rdet , og budgetbefjelsen .
Jeg gjorde dengang udtrykkeligt opmrksom p , at ingen er tjent med en slbende konflikt og permanent mundhuggeri mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
EU-borgere kan ikke vre tjent med endelse diskussioner om , hvem der er befjet til hvilken opgave , men har brug for en effektivt fungerende Union , som ogs ptager sig ansvaret udadtil gennem en slagfrdig udenrigspolitik .
<P>
Er det hermed sagt , at der mellem 1994 og i dag ikke er sket noget som helst ?
Har problemerne med hensyn til EU-forvaltningen af Mostar , den europiske valgobservationsenhed ved valget i Palstina og den hjtstende reprsentant for Bosnien-Hercegovina da slet ikke frt til noget som helst resultat ?
Har de endelse diskussioner i Budgetudvalget , hvor sidstnvnte blev anmodet om at stille midler til rdighed for FUSP-opgaver p grundlag af yderst spinkle og srdelses svagt underbyggede informationer , da bare vret udtryk for nulliteter ?
Svaret er efter min mening nej .
<P>
Amsterdam-aftalen betd en vsentlig fremgang med hensyn til finansieringen af FUSP .
Klare spilleregler skal afgrnse de befjelser , som tilkommer budgetmyndighederne , Rdet og Europa-Parlamentet , samt bevirke en bedre vekselvirkning mellem disse .
Herved kan de finansielle midler fremover frigres p en hurtigere og mere effektiv mde for FUSP ' s reelle behov .
<P>
Men dermed er ikke alt sagt .
Revisionsretten angiver med rette i sin velunderbyggede evaluering en rkke punkter , hvor FUSP har svigtet , navnlig :
<P>
mangel p gennemskuelighed og transparens .
Om udgifterne , der er betalt via EU-budgettet ( = 90 , 94 % ) findes der tilstrkkelig information . Problemerne opstr med hensyn til de administrative udgifter og medlemsstaternes bidrag .
Hvad det sidste angr foreligger der , bortset fra enkelte foranstaltninger , ingen eller kun lidt information om de bidrag , som erlgges af medlemsstaterne eller tilflyder fra donatrer.-De skiftende rdsformandskaber hvert halve r stemmer ikke med behovet for kontinuitet i forvaltningen af en flles optrden ( konkret kan der henvises til Mostar ) .-Der er stadigvk svage punkter hvad angr Kommissionens forvaltning af FUSP.-Mangel p tydelige kompetencekriterier , hvorfor der alt for ofte optrder overlapning af FUSP ' s mlstninger og Fllesskabets opgaver inden for udviklingssamarbejdet .
Dette resulterer i manglende sammenhng i forvaltningen af midlerne , hvilket ikke fremmer budgettets gennemskuelighed.For at afhjlpe disse mangler skal den interinstitutionelle aftale mske prciseres nrmere og kompletteres .
P dette punkt kan jeg helt tilslutte mig konklusionerne i Mller-betnkningen .
Det eneste , jeg nsker at tilfje , er , at dette udelukkende kan lykkes med en pragmatisk hndtering .
<P>
Specielt tilspidset budgetmyndigheden betyder dette , at Europa-Parlamentet ikke m misbruge sine befjelser for FUSP-aktionernes finansielle aspekt .
<P>
Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet ( bde Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget ) skal ved hjlp af et intenst og konstruktivt samarbejde give fast form til en slagkraftig FUSP .
<CHAPTER ID=3>
Mrkning af genetisk modificeret soja og majs
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om syv mundtlige foresprgsler til Kommissionen om mrkning af genetisk modificeret soja og majs , af :
<P>
4-0908 / 97 - -0139 / 97 af Breyer og Lannoye for V-Gruppen ; -B4-0909 / 97 - O-0141 / 97 af Florenz , Schleicher og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen ; -B4-0910 / 97 - O-0143 / 97 af Roth-Behrendt for PSE-Gruppen ; -B4-0912 / 97 - O-0145 / 97 af Pasty og Azzolini for UPE-Gruppen ; -B4-0913 / 97 - O-0154 / 97 af Eisma for ELDR-Gruppen ; -B4-1003 / 97 - O-0164 / 97 af Papayannakis og Gonzlez lvarez for GUE / BGL-Gruppen ; -B4-1006 / 97 - O-0170 / 97 af Souchet og Nicholson for I-EDN-Gruppen .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , lige en bemrkning til forretningsordenen i forbindelse med debatten om mrkning af genetisk modificerede produkter .
<P>
Jeg henviser nrmere bestemt til forretningsordenens artikel 37 , der omhandler redegrelser og mundtlige sprgsml , og iflge hvilken et udvalg , en politisk gruppe eller mindst 29 medlemmer kan fremstte et beslutningsforslag .
<P>
Mine kolleger , douard des Places og Dominique Souchet , fremsatte i sidste uge et beslutningsforslag inden for fristen i henhold til forretningsordenen , og uden videre trffer Formandskonferencen pludselig afgrelse om , at der hverken bliver noget beslutningsforslag eller nogen afstemning .
<P>
Vi er af den opfattelse , at denne afgrelse er i klar modstrid med forretningsordenen og beklager dette , s meget desto mere som det er anden gang , noget sdant er sket i denne uge .
Vi er sledes blevet ngtet en afstemning om Kommissionens redegrelse vedrrende kogalskab , en redegrelse vi forholdt os strkt kritiske til .
Dette er et tegn p et strkt foruroligende uvsen .
<P>
Europa-Parlamentet anmoder uophrligt om flere befjelser , men vover ikke at vedtage beslutninger , nr det indser , at det kunne vkke Kommissionens mishag .
Min gruppe ville gerne for sit vedkommende kunne udtrykke en klar misbilligelse over udsttelsen af forbuddet mod risikoprodukter og politikken vedrrende genetisk modificerede organismer .
Hr. formand , i henhold til forretningsordenen anmoder vi flgelig om , at det belutningsforslag , vi har fremsat i overensstemmelse med reglerne , sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , jeg tror , at vi fr har diskuteret dette emne .
Formandskonferencen er alts net frem til denne holdning , som De ogs selv siger .
Deres gruppe er reprsenteret i Formandskonferencen , og naturligvis kan De , ogs uanset Formandskonferencens holdning , der efter de oplysninger , jeg har fet , var enstemmig , indgive et forslag til beslutning uden at vre bundet af gruppeformndenes holdning .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Formandskonferencens afgrelse blev ikke truffet ved enstemmighed .
<P>
Jeg reprsenterede min egen gruppe , og jeg modsatte mig p det kraftigste denne afgrelse .
Efter min mening havde Formandskonferencen ikke ret til at trffe denne afgrelse , fordi denne er i modstrid med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , som De er klar over , er jeg ikke her for at st til regnskab for Formandskonferencens holdning .
Der er gruppeformnd til stede nu , der kunne tage ordet .
Men jeg har i hvert fald det indtryk , at denne drftelse har fundet sted .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet har taget dette initiativ , for Novel Foodforordningen trdte i kraft den 15. maj , Kommissionen har holdt os hen i mnedsvis med pstanden om , at der ogs eksisterer en regel for genmanipuleret majs og soja , men hvad er der sket ...
ingenting !
Hvornr holder De endelig op med Deres henholdende taktik over for forbrugerne og Parlamentet ?
Hvor lnge endnu vil De lade forbrugerne svve i det uvisse ?
Hvornr vil Kommissionen og Den Stende Levnedsmiddelkomit endelig beslutte sig for en klar mrkning af majs og soja ?
<P>
Fru Cresson , jeg ser , at De er til stede .
Normalt er det hele tiden de nyeste fremskridt inden for genteknologien , der fremhves .
Hvorfor foreslr man ikke DNA-analysen , som er aktuel ?
Hvorfor gr Kommissionen denne gang hen og foreslr endda en proteinanalyse , som er meget forldet ?
Taler rygterne sandt , nr de siger , at der endda kun er planlagt en frivillig aftale med industrien ?
Hvad sker der med babymaden ?
Vil man tilslutte sig udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler og udelukke nye levnedsmidler til babyer , ogs nr det drejer sig om majs og soja ?
Hvorfor foranlediger Kommissionen ikke , at producenterne fremlgger analysemetoden ?
Hvorfor dsles der millioner af skatteborgernes penge bort , og hvorfor betaler offentligheden for analysemetoderne ?
Hvorfor stiller De ikke snart et forslag ?
Hvornr kommer forslaget om tilstningsstoffer , aromaer og enzymer ?
Hvornr holder De snart op med denne hemmelige forordning ?
Hvornr kan forbrugerne og ogs vi regne med , at der kommer et sammenhngende forslag om mrkning af genmanipulerede majs- og sojaprodukter , sdan som vi alle og ogs forbrugerne nsker det ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , rede kolleger , vi har sat dette emne p dagsordenen , fordi vi snart vil vre sikre p , at tingene skrider fremad .
Nu har Kommissionen fremlagt et forslag den 3. december , alts efter at vi allerede havde sat det i gang .
Jeg har kigget p forordningens begrundelse , som vil blive vedtaget uden om Parlamentet , fordi det Blandede Levnedsmiddeludvalg er kompetent i den forbindelse .
Jeg var forbavset .
Vi har nu i snart et halvt r diskuteret med Kommissionen . Kommissionen har hele tiden sagt , at det ikke er ndvendigt at trffe en ordning i den forbindelse .
Nu er den i begrundelsens punkt 8 , 9 og 20 kommet med njagtig den begrundelse , som vi hele tiden har anfrt .
Det forstr jeg ikke helt .
Jeg er taknemmelig for , at Kommissionen nu har fundet vejen , men Kommissionen m forklare mig , hvorfor den s lnge har modsat sig det , som Parlamentet sagde .
<P>
Vi sttter naturligvis den DNA-prve , som Europa-Kommissionen har planlagt , dog med den tilfjelse - som fru Breyer netop ogs bemrkede - at den analysemetode , som skal anvendes til kontrollen , fastlgges samtidig .
Kun p den mde kan sdan et forslag gennemfres , og det sikrer , at der sker en sagligt korrekt information .
<P>
Efter at Den Stende Levnedsmiddelkomit i Europa-Kommissionen med deltagelse af medlemslandene beskftigede sig meget intensivt med forslaget i gr , ser det ud til , at Kommissionen og Rdet kan trffe en afgrelse i januar .
Dermed er der skabt forudstninger for , at medlemsstaterne i det mindste kan anvende og gennemfre bestemmelserne i forordningen af 19. september 1997 , som allerede trdte i kraft den 1. november 1997 , hvis anvendelse dog mtte udskydes til 1. februar 1998 , til denne termin til mrkning af genetisk modificerede sojabnner og majs .
Vi hilser alt dette velkommen , men vi sprger : Hvorfor frst nu ?
<P>
Jeg har dog flere sprgsml til Kommissionen .
Frst og fremmest ville jeg vre taknemmelig , hvis fru kommissren kunne meddele og forklare os resultaterne af grsdagens mde i Levnedsmiddeludvalget .
<P>
Og et andet sprgsml : rets hst af soja og majs i USA er slut . Det m dog antages , at genetisk modificerede produkter allerede er p vej til Europa eller mske endda allerede er i Europa .
Hvordan vurderer Kommissionen faren for , at isr genetisk modificeret majs og soja eksporteres til Europa blandet med traditionelle produkter , uden at der foreligger den ndvendige tilladelse til markedsfring i landene i Den Europiske Union i henhold til del C i direktivet fra 1990 ?
<P>
Hvor mange ansgninger om tilladelse til markedsfring ligger der for jeblikket hos Europa-Kommissionen ?
Hvad vil Europa-Kommissionen gre for at sikre , at der rettidigt kan trffes afgrelse om alle de ansgninger om tilladelse til markedsfring , som foreligger for tiden ?
Har Europa-Kommissionen et overblik over , hvilket omfang leveringerne af de nvnte organismer fra USA og Canada til Europa har ?
Hvordan vurderer Kommissionen risikoen for handelskonflikter med de nordamerikanske handelspartnere , hvis produkterne ikke m markedsfres i Den Europiske Union p grund af en manglende tilladelse for GMO-andelen ?
<P>
Jeg er klar over , fru kommissr , at De formodentlig ikke kan besvare alle sprgsmlene detaljeret i dag .
Men jeg vil gerne give Dem sprgsmlene med , og jeg ville vre taknemmelig , hvis vi kunne f dem besvaret i starten af januar .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , vi har i dag stillet disse mundtlige foresprgsler til Dem , fordi vi mener , at det er ndvendigt , at Parlamentet netop i forbindelse med genetisk modificerede levnedsmidler informeres omfattende og rettidigt , og det p et tidligere tidspunkt end normalt .
Hvis De ikke kan lade forordningen trde i kraft pr . 1. november , fordi de ndvendige gennemfrelsesforskrifter ikke eksisterer , men er ndt til at udskyde det til februar , s er det efter min mening en ulempe for de europiske forbrugere , og ogs for den europiske industri .
Netop i forbindelse med levnedsmidler , som skal markedsfres p det indre marked , skal der vre flles forskrifter for , skal der vre muligheden for , hvordan der i det hele taget skal mrkes , og det skal gres , fr disse levnedsmidler bliver produceret .
Det er ndvendigt for industrien og for at beskytte forbrugerne .
Det er uforsteligt , at det tager s lang tid , selvom Novel Food-forordningen jo allerede blev frdiggjort i Forligsudvalget for et r siden , selvom den har vret i kraft siden maj mned , og selvom man egentlig allerede dengang var klar over , at der skulle findes en overgangsordning for majs og soja .
<P>
Man m ogs sprge sig selv , om man ikke allerede nu , fr en ny aftale trder i kraft mellem institutionerne , sdan som vi kan forvente det nste r i forsommeren , skal tage muligheden for at informere Parlamentet tidligere og rettidigt i betragtning p de meget flsomme omrder , s Parlamentet ikke er ndt til at g omveje for at f fat i udkast , som diskuteres i Den Stende Levnedsmiddelkomit i Kommissionen .
<P>
Det , som jeg gerne vil have at vide af Dem - netop fordi De er ansvarlig for den videnskabelige afdeling og Det Flles Forskningscenter - er : Hvor langt er man kommet med arbejdet p at udvikle en analyse til pvisning af genetiske modifikationer i DNA , som kan anvendes i hele Unionen , og hvorvidt er Det Flles Forskningscenter del af dette , eftersom centeret jo allerede har udviklet analysemetoder for en rkke produkter ogs p levnedsmiddelomrdet ved hjlp af ringanalyser , sledes at der er ensartethed inden for Unionen , og drene ikke str p vid gab for tilfldighedernes spil ?
Jeg tror heller ikke , at vi skal overlade denne beslutning til industrien alene .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne stille Dem et andet sprgsml , fru kommissr : Er det ikke mere hensigtsmssigt i stedet for at vedtage en ordning , iflge hvilken der p et produkt kan st  kan indeholde genetisk modificerede dele  , at der fastlgges en trskelvrdi , og at der kun foreskrives mrkning med  genetisk modificeret levnedsmiddel  eller  ikke genetisk modificeret levnedsmiddel  for produkter , som ligger over denne trskelvrdi ?
I strig havde vi et tilflde , som opstod p grund af forurening .
Der kan meget let forekomme forurening af netop soja og majs , som transporteres i jernbanevogne , og selvom det kun er 1 % , s er det bedre at sige , at der findes en trskelvrdi end at gre forbrugerne usikre med en mrkning som  kan indeholde  .
<P>
Jeg kan forestille mig , fru kommissr , at det vil vre ndvendigt , at alle disse sprgsml bliver besvaret meget hurtigt , hvis vi virkelig nsker , at alle medlemslandene kan vedtage ordningen i februar , s den kan gennemfres af industrien .
Det er p hje tid , at der nu fremlgges et tilsvarende udkast , der indeholder alt det , som forbrugerne skal vide , og som industrien har behov for til fremstilling og mrkning af sine produkter .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , ogs jeg tilslutter mig mine kollegers beklagelse over denne forsinkelse vedrrende et s delikat emne , som ikke alene involverer producenterne , forskningen og forbrugerne , men vil jeg sige , ogs vores etiske image , i hvert fald siden Europa-Parlamentet har tilrevet sig retten til at gre sig til dommer ogs i s delikate sager , som har nr forbindelse med de europiske borgeres sundhed .
<P>
Jeg m sige , at selv nr denne forordning er vedtaget , tror jeg rlig talt ikke , at den vil skabe stor entusiasme , hvis vi skal tro de alarmerende meldinger , der breder sig blandt de europiske borgere , meldinger , som blandt andet gr ud p , at hvis de regler om mrkning , der er foreslet af Kommissionen , isr for fdevarer fremstillet p grundlag af gensplejset soja og majs , bliver vedtaget , vil vi grundlggende kun n frem til at regulere 30-40 % af de produkter , der fremstilles p grundlag af gensplejset majs og soja , og hele resten vil sledes hverken blive kontrolleret eller mrket .
<P>
Iflge Kommissionens udkast til forordning er det faktisk kun produkter med proteiner , der er kontrolleret og analyseret med de nuvrende analysemetoder , der obligatorisk skal mrkes som produkter p basis af gensplejset soja eller majs .
P nuvrende tidspunkt rejser mange , ogs i videnskabelige kredse , tvivl om disse metoders validitet , om de kan leve op til den nye metodik , som produktionsvidenskaben p sin side kan indfre . Der er endnu en betragtning : udkastet til forordning udelukker alle tilstningsstofferne til fdevarer , aromastoffer og ekstraktionsmidler , og vi ved udmrket , at stoffer fra sojaen , der ogs er gensplejset , findes i fdevarerne , i chokoladen , i margarinen , men lad os ikke glemme , at for eksempel ogs i farmakologien nvnes soja som et nyttigt middel mod kolesterol , som nu er rhundredets lidelse , og sledes kan De forestille Dem de skader , som kunne ske for sundheden i stedet for forbedringer , hvis sojalecitinen ikke levede op til den krvede kvalitet .
<P>
Vi vil ogs gerne erindre om , at med hensyn til dette emne er der store forventninger hos de europiske borgere . 90 % af forbrugerne udtrykte i en nylig undersgelse strk bekymring , men ogs store forventninger til , hvad Kommissionen kan foresl .
<P>
Derfor rejser jeg igen de to sprgsml , som findes i dokumentet fra min gruppe , Union for Europa .
Kan Kommissionen oplyse , hvorfor den endnu ikke har meddelt , hvilke regler der skal flges ? Hvad er det for bestemmelser , der skal flges for bedre at virkeliggre borgernes ret til at blive informeret ?
<P>
Lad os se disse usikkerheder i sammenhng med de andre , som findes p fdevareomrdet - lad os endnu en gang se p BSE-problemet og de seneste problemer med ekstra jomfruolie , og hvor meget jomfru den er , vil ingen nogen sinde vide !
og s tilstningsstofferne i vin og s videre - rlig talt vil ogs det kommende julemltid kun blive prget af bekymring snarere end glde . God jul !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vil De bede kommissren om at have sin opmrksomhed henvendt p det , vi siger , s er det lettere at kommunikere .
Ikke blot forbrugerne og industrien fler sig usikre hvad angr brugen af GMO ' er i levnedsmidler .
Ogs Europa-Parlamentet , os alle , ndsages regelmssigt til at bede om en forklaring .
Derfor denne debat her til morgen .
<P>
Det str mig mere og mere klart , at Kommissionen ikke helt ved , hvilken politik den skal flge med hensyn til GMO ' er .
Den laver forordninger med tidsskemaer , som ikke blot giver industrien store problemer , men som den heller ikke selv ved rd med .
Det vigtigste sprgsml her til morgen er , hvorfor Kommissionen ikke tidligere er kommet med gennemfrelsesbestemmelserne , som der frst nu foreligger et forslag om .
For industrien er der nu opstet en ret uholdbar situation med mange usikkerheder .
Hvad vigtigere er , forbrugerne har stadigvk ingen sikkerhed for , hvorvidt der er anvendt genetisk modificerede ingredienser eller ikke , nr de kber produkterne .
For min gruppe er der derfor opstet en uacceptabel situation med mange usikkerheder .
Etikettering er srdeles vigtig .
Vi tror ikke p et frit valg for forbrugerne , s lnge disse ikke informeres tilstrkkeligt af etiketterne .
Forbrugerne m selv kunne bestemme , om de vil indtage genetisk modificerede levnedsmidler .
Det er Kommissionens opgave at srge for , at oplysningerne p etiketten bliver obligatoriske , og at det via en plidelig metode kan faststtes , om et produkt indeholder GMO ' er .
Netop om hvilken metode , der skal vlges , er der nu opstet en hel del tvivl .
<P>
I frste omgang s det ud til , at et flertal af medlemsstaterne og Kommissionen valgte proteinmetoden , men i det nye forslag har Kommissionen pludseligt valg DNA-metoden . Ogs til stor forbavselse , hrer jeg , for Den stende Levnedsmiddelkomit , som atter holdt mde i gr .
Det ser stadigvk ud til , at det nyeste forslag er for uklart for erhvervslivet til at kunne ivrkstte en forsvarlig etikettering .
Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen om at gre rede for , hvorfor den har besluttet sig hertil , til denne nye metode , og hvornr den agter at lade gennemfrelsesbestemmelserne trde i kraft ?
Eufemistisk udtrykt , hr. formand , det er p hje tid , og jeg vil endnu en gang sige til Kommissionen : ptag Dem nu endelig ansvaret , det har det hidtil skortet p , og det ikke s lidt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror , at p dette tidspunkt i forhandlingen og efter mine kollegers indlg , som har udtrykt deres bekymring , og som blot afspejler borgernes bekymring , er der ikke meget mere at sige , og jeg tror ikke , jeg kan bruge min taletid op .
Vi havde ogs fremlagt et sprgsml , som grundlggende udtrykker det samme som kollegernes , det vil sige : Hvorfor ikke ivrkstte gennemfrelsen af disse forholdsregler , hvorfor ikke have ensartede analyser p europisk niveau , hvorfor ikke ogs have en korrekt mrkning , der giver forbrugerne mulighed for at vlge ?
<P>
USA siger , at Den Europiske Union lgger forhindringer i vejen for import af gensplejsede produkter , og at Den Europiske Union sttter sig mere til offentlighedens bekymring end til videnskabelige kendsgerninger .
Vi synes jo , at den europiske offentligheds bekymring er logisk .
Den er blevet bevidstgjort af andre problemer omkring levnedsmiddelsikkerhed .
Endvidere er der et frisk eksempel i den for nyligt godkendte mulighed for at fremstille gensplejset majs i Frankrig , som det blev skrevet i den spanske presse og , tror jeg , ogs i den europiske . Denne majs vil indeholde tre gener : Et , der indeholder et giftstof , som afskrkker insekter , et , der indeholder et stof , der er modstandsdygtigt over for antibiotika , og et , der indeholder et stof , som giver tolerans mod ukrudtsmidler .
Det er logisk , at den europiske offentlighed - og en hvilken som helst offentlighed - er bekymret over alle disse stoffers sundhedsmssige pvirkning .
Derfor er det absolut ndvendigt med en korrekt mrkning og en hensigtsmssig gennemfrelse heraf .
<P>
Det er sandsynligt , fru kommissr , at den ndring , som er ved at ske i GD XXIV med henblik p at garantere levnedsmiddelsikkerheden , gr i den rigtige retning , eftersom der er planlagt en risikoanalyseenhed , hvis forml er at analysere de risici for menneskets helbred , som hvert af disse stoffer har .
Under alle omstndigheder tror jeg , fru kommissr , at alle vi kolleger her udtrykker en begrundet bekymring fra den europiske offentlighed , som ikke vil risikere at indtage produkter , som medfrer en sundhedsrisiko .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vedrrende genetisk modificerede organismer og vedrrende kogalskab , det vil sige vedrrende borgernes levnedsmiddelsikkerhed , har vores gruppe to gange anmodet EuropaParlamentet om klart at markere sin holdning ved en afstemning om et beslutningsforslag .
To gange har man i strid med forretningsordenen ngtet os dette . Min kollega , hr .
Berthu , har netop ppeget denne meget alvorlige afvigelse fra regelen .
<P>
Det er derfor hjst besynderligt , at hr . Scotto , der er korrespondent for avisen Le Monde , i sin beretning dateret den 18. december netop undlader at omtale disse to parlamentariske initiativer - de eneste , der var , s vidt vi ved - som opfordrede Europa-Parlamentet til , hvad angr disse to vsentlige sprgsml , at leve op til sit ansvar under den nuvrende mdeperiode .
<P>
Med hensyn til de genetisk modificerede organismer kan man ikke undlade at bemrke , at Kommissionens beslutninger i hj grad er i overensstemmelse med interesserne hos de transnationale virksomheder inden for frbranchen .
Endvidere kan man ikke undlade at bemrke , at det er under amerikansk pres , at Kommissionen har tilladt markedsfring af genetisk modificeret soja og majs , endda uden at krve den forndne sporbarhed af hensyn til forbrugerbeskyttelse .
I dag er transgene ekstraherede sukkerroesnitter blevet markedsfrt i Nederlandene , selvom dette er forbudt .
Fru kommissr , hvem er juridisk ansvarlig for denne situation ?
Virksomheden Monsanto , der bestilte forsgene , den nederlandske sukkerfabrik CSM eller Kommissionen , som gav tilladelsen ?
<P>
Den 27. november i r gav den franske regering grnt lys for dyrkning af en transgen majssort , der er resistent over for halvml , og som har et hjlpegen , der er modstandsdygtigt over for antibiotikummet ampicillin .
Bernard Kouchner , der selv var medforslagsstiller til et beslutningsforslag , hvori man krvede et forbud imod GMO ' er , da han endnu var medlem af Europa-Parlamentet , har imidlertid givet sin tilladelse til denne type majs med sttte fra miljminister Voynet i modstrid med udtrykkelige henstillinger fra den franske komit for forebyggelse og sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Hvem vil skulle bre ansvaret , fru kommissr , hvis det i de kommende mneder godtgres , at genet , der er modstandsdygtigt over for ampicillin , kan overfres til bakterier i fordjelseskanalen ?
Den franske regering , virksomheden , der ansgte om tilladelse , eller Kommissionen , der gav den oprindelige tilladelse ? Hvad der under alle omstndigheder str fast er , at Kommissionen ikke har respekteret forsigtighedsprincippet .
Det forekommer derfor ptrngende ndvendigt at nedstte en arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet , for at der kan foreg en fuldt demokratisk drftelse omkring risiciene for miljet og menneskers sundhed ved anvendelsen af GMO ' er .
<P>
Jeg har indtryk af , at man leger med ilden , og at man samtidig forsger at skaffe sig god samvittighed ved at tilbyde forbrugerne en mrkning , der giver en falsk sikkerhed . Hr. formand , er det forhold , at vi ikke satte noget beslutningsforslag under afstemning ved afslutningen p denne debat ikke bevis p , at Europa-Parlamentet forsger at flygte fra sit ansvar og at vlte dette over p tjenestemndene ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Cresson">
- ( FR ) Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det er mig en stor glde at vre til stede her i dag for at kunne redegre nrmere for situationen omkring mrkning af levnedsmidler produceret p basis af genetisk modificerede sjabnner eller majs .
<P>
Det er helt klart et meget kompliceret emne , og jeg er ikke sikker p , jeg kan leve op til alle forventninger og besvare alle sprgsml , men jeg vil forsge at benytte mig af lejligheden til at redegre for Kommissionens holdning , eftersom der med rette er blevet stillet sprgsml om denne .
<P>
Jeg vil ikke gennemg hele sagens forlb , som de rede medlemmer kender lige s godt som jeg selv , og jeg vil g direkte til svarene p sprgsmlene , som i en rkke tilflde vedrrer samme emne .
<P>
Jeg vil starte med at tage fat p en rkke sprgsml , der vedrrer den retlige situation pr . 1. november 1997 , det vil sige tidspunktet for ikrafttrdelsen af Kommissionens forordning ( EF ) nr .
1813 / 97 af 19. september 1997 .
Ved forordning nr . 1813 / 97 , der trdte i kraft den 1. november , faststtes supplerende mrkningskrav for levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificeret soja og majs .
Forordningen er umiddelbart gldende i medlemsstaterne , og man kan derfor drligt anstille den betragtning , at der skulle mangle regler p det pgldende omrde .
Virksomhederne er siden den 1. november forpligtet til at mrke de produkter , der ikke er kvivalente i den i artikel 2 i forordning nr . 1813 / 97 anvendte betydning .
<P>
Hvad angr vedtagelsen af detaljerede regler for mrkning af disse levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , meddelte Kommissionen , der p mdet den 31. juli 1997 i Den Stende Levnedsmiddelkomit forpligtede sig til at fremlgge dem s hurtigt som muligt , ved samme lejlighed , at den ville rdsprge Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler for at indhente dennes holdning til det ikke-kvivalensbegreb , der var indfrt ved omhandlede forordning .
<P>
Denne konsultation samt viljen til at rdfre sig med de berrte instanser og vurderingen af de forskellige mulige metoder forklarer den tid , der har vret ndvendig til vedtagelsen af forslaget til forordning .
Jeg forstr udmrket den utlmodighed , en rkke parlamentsmedlemmer giver udtryk for , og som er fuldt berettiget , men den beskrevne fremgangsmde har naturligvis krvet en vis tid .
<P>
En anden rkke sprgsml vedrrer fortolkningen af ikke-kvivalensbegrebet og i srdeleshed de kriterier , der ligger til grund for , at man br mrke levnedsmidler , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificeret soja eller majs . I henhold til artikel 2 i forordning ( EF ) nr .
1813 / 97 , som overtager bestemmelserne i artikel 8 i forordning ( EF ) nr . 258 / 97 om nye levnedsmidler , br den endelige forbruger oplyses om alle karakteristika eller egenskaber ved et levnedsmiddel , ssom sammenstning , nringsvrdi eller ernringsmssige virkninger eller den ptnkte anvendelse , der bevirker , at det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens ikke lngere er kvivalent med et eksisterende levnedsmiddel eller en eksisterende levnedsmiddelingrediens .
<P>
Flgelig er de levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificerede sojabnner eller majs , og som ikke lngere er kvivalente med de traditionelle tilsvarende produkter , undergivet kravet om mrkning .
Nglebegrebet " ikke-kvivalens  er defineret som pvisningen af en videnskabeligt pviselig forskel , der er strre end de accepterede grnser for de naturlige variationer .
<P>
Sidelbende offentliggjorde Kommissionen den 23. juli 1997 sine generelle retningslinjer for mrkning af moderne bioteknologier , hvori det foreskrives , at der br foretages mrkning , nr det kan pvises videnskabeligt , at et produkt er baseret p en GMO , det vil sige en " genetisk modificeret organisme  , og at det er ndvendigt at opstille klare regler for mrkning , sledes at den officielle kontrol kan gennemfres p en trovrdig , repeterbar og praktisk gennemfrlig mde .
<P>
Under hensyntagen dels til ikke-kvivalensbegrebet , dels til den metode , der anbefales i Kommissionens retningslinjer , har det p nuvrende stadium vist sig , at forekomsten i levnedsmidler og i levnedsmiddelingredienser af DNA , der er et resultat af en genetisk modifikation , er det kriterium , der bedst opfylder ovennvnte betingelser .
<P>
Det er sledes p dette grundlag , at Kommissionen den 3. december 1997 godkendte et forslag til forordning , hvori der opstilles detaljerede regler for mrkning , som finder anvendelse p levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificerede sojabnner eller majs .
Forslaget blev drftet i Den Stende Levnedsmiddelkomit den 18. december og berammet til afstemning i den samme komit til midten af januar .
Det m siges , at p mdet i Den Stende Levnedsmiddelkomit , som alts mdtes den 18. for at drfte Kommissionens forslag til forordning , modsatte et flertal af medlemsstaterne sig forslaget !
De foretrkker protein-kriteriet og faststtelsen af en liste over de produkter , der br mrkes , selvom der endnu ikke findes nogen nrmere liste af denne art .
<P>
I forslaget til forordning bestemmes det , at levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , der er fremstillet p grundlag af genetisk modificerede sojabnner eller majs , og som indeholder DNA , der er et resultat af en genetisk modifikation , ikke er kvivalente i henhold til artikel 2 , litra a , i forordning ( EF ) nr . 1813 / 97 , og dermed er undergivet kravet om mrkning .
Omvendt er de levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , der ikke lngere indeholder dette DNA , bl.a. som flge af dets delggelse under de forskellige fordlingsprocesser , ikke undergivet kravet om mrkning , idet de br anses for kvivalente med de traditionelle tilsvarende produkter .
<P>
Da det imidlertid ikke er udelukket rent videnskabeligt , at fremstillingsmetoderne for levnedsmidler kan gre det muligt at fjerne ethvert spor af DNA i levnedsmidlerne , idet der dog herunder efterlades spor af proteiner , er DNAmetoden blevet suppleret , sledes at der ogs kan tages hjde for dette tilflde , som i dag kun er teoretisk .
<P>
Forslaget til forordning indeholder endvidere en standardformulering for mrkning , som ikke m fraviges , for dels at gre det nemmere for forbrugeren at vlge og forst mrkningen , for dels at undg modstridende fortolkninger i Den Europiske Union af eventuelt enslydende formuleringer , som kunne give anledning til nye vanskeligheder p det indre marked .
Den valgte formulering er flgende , jeg citerer : " fremstillet p grundlag af genetisk modificeret soja  eller , jeg citerer : " fremstillet p grundlag af genetisk modificeret majs  alt efter forholdene .
Formuleringen br placeres i listen over ingredienser i parentes umiddelbart efter betegnelsen p den pgldende ingrediens .
Formuleringen kan ogs tilfjes med tydelig skrift lige neden under listen over ingredienser med typer , der er mindst p strrelse med de typer , der er anvendt i selve listen over ingredienser .
I tilflde , hvor der ikke findes en liste over ingredienser , br de ndvendige oplysninger figurere tydeligt p produktets etikette .
<P>
Forordningen finder anvendelse , uden at det berrer virksomhedernes ret til at indskrive andre , frivillige pstande p deres produkters mrkning end de obligatoriske anfrelser , der er fastsat i forordningen , p betingelse af , at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv nr . 79 / 11 / 2 / EF , iflge hvilke sdanne anfrelser ikke br kunne vildlede forbrugeren .
Dette glder ogs pstande vedrrende ikke-forekomsten af levnedsmidler eller ingredienser fremstillet p grundlag af genetisk modificeret soja eller majs eller pstande vedrrende forekomsten af sdanne levnedsmidler eller ingredienser , i tilflde hvor denne forekomst ikke er videnskabeligt pviselig , men kan pvises p anden mde .
<P>
Blandingen af produkter indeholdende GMO ' er med traditionelle produkter er ikke forbudt iflge lovgivningen .
I Rdets og Europa-Parlamentets forordning ( EF ) nr . 258 / 97 nvnes i vrigt denne mulighed , isr for bulkladninger , og det anfres , at i dette tilflde anses oplysning af forbrugerne , om at disse levnedsmidler kan indeholde GMO ' er , for at opfylde nvnte forordnings krav til mrkning .
P samme mde giver forslaget til forordning vedrrende mrkning af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser , der fremstilles p grundlag af genetisk modificeret soja eller majs , mulighed for at oplyse flgende p mrkningen , jeg citerer : " kan indeholde , for de produkter , for hvilke forekomsten af materiale , der er fremstillet af genetisk modificeret soja / majs , ikke kan udelukkes , men heller ikke kan pvises  .
En sdan anfrelse er desuden i overensstemmelse med Kommissionens generelle retningslinjer vedrrende mrkning af moderne bioteknologier .
Formuleringen gr det muligt at undg at adskille produkterne , og man undgr at skulle tage prver af hver enkelt ladning af produkter , der kunne indeholde blandinger i forskellige grader , idet man lader det vre op til forbrugeren , om denne vil kbe de pgldende produkter eller ej .
<P>
Som svar p det vigtige sprgsml om importen af genetisk modificerede produkter fra USA og Canada i henhold til bestemmelserne i artikel 43 i direktiv nr . 90 / 220 / EF skal det siges , at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre overholdelsen af det nvnte direktivs bestemmelser , det vil sige , at de er ansvarlige for kontrollen med , om de produkter , der indeholder GMO ' er , og som bringes i omstning i Den Europiske Union , opfylder de i lovgivningen fastsatte betingelser , og br sikre , at de kompetente myndigheder gennemfrer inspektionen p tilfredsstillende vis og i givet fald ivrkstter andre kontrolforanstaltninger .
<P>
P sit toogtyvende mde den 3. december 1997 anmodede det kompetente udvalg i henhold til direktiv nr . 90 / 220 / EF Kommissionen om at etablere samordnede kontrol- og inspektionsforanstaltninger .
Der blev oprettet en teknisk ad hoc-arbejdsgruppe for inspektion og kontrolforanstaltninger vedrrende genetisk modificerede organismer .
Den 16. december 1997 undersgte denne arbejdsgruppe , om der fandtes brugbare specifikke tekniske metoder , der var i stand til at spore og identificere genetisk modificerede organismer samt produkter , der var afledt heraf , for hvilke der ikke var givet tilladelse til udstning i miljet med henblik p markedsfring .
<P>
I jeblikket er tretten produkter genstand for en anmeldelse inden for rammerne af del C i direktiv 90 / 220 / EF .
I forbindelse med revisionen af direktiv nr . 90 / 220 / EF har Kommissionen besluttet , at ethvert produkt , for hvilket der er sgt om tilladelse i henhold til det nuvrende direktiv , br behandles af de kompetente videnskabelige komiter , inden de godkendes af medlemsstaterne i det i direktivet foreskrevne udvalg .
Da udtalelserne fra de videnskabelige komiter frst vil foreligge i slutningen af januar 1998 , og da det er ndvendigt at flge proceduren for det i direktiv nr . 90 / 220 foreskrevne udvalg , vil det blive vanskeligt for Kommissionen at trffe afgrelse om tilladelse af disse produkter fr midten af marts 1998 .
<P>
Det er oplyst , at der mellem det fjerde kvartal 1996 , hvor den frste ndring fandt sted , og den 31. maj 1997 er importeret 8.300.000 t sojabnner og 650.000 t sojamel til Europa fra USA , hvoraf de 2 % var genetisk modificeret , nemlig 166.000 t sojabnner og 13.000 t sojamel .
Importen af Novartis-majs skulle udgre ca . 0 , 6 % af den samlede majsimport fra USA , det vil sige 4.422 t .
<P>
Kommissionen har altid bestrbt sig p at sikre , at fllesskabslovgivningen er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser , hvilket gr , at man s vidt muligt undgr tvister p handelsomrdet .
Det tilkommer ikke Kommissionen at kommentere fortolkningen af de internationale handelsregler , som er fastsat af vores handelspartnere , og heller ikke handelspartnernes mening om , hvorvidt Den Europiske Unions lovgivning er i overensstemmelse med disse regler .
<P>
Det var , rede parlamentsmedlemmer , de svar , jeg kunne give p en rkke vigtige sprgsml .
Debatten er naturligvis ikke afsluttet , men vil fortstte .
<P>
Jeg vil dog gerne tilfje , at Kommissionen er srdeles agtpgivende .
Disse forskellige konsultationer krver naturligvis tid , men jeg hber , vi sammen fortsat vil arbejde p dette sprgsml - at der er divergerende opfattelser mellem medlemsstaterne , kunne man konstatere under den seneste konsultation - og forene vores krfter med henblik p at n frem til en lsning , der er tilfredsstillende for alle .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr .
Til trods for , at synspunkterne her og der ikke altid svarer helt til hinanden , har Europa-Parlamentet allerede sagt alt om dets mening om ndvendigheden af en klar og omfattende mrkning af levnedsmidler og ingredienser , hvor genteknologien er involveret .
Set ud fra det synspunkt ville dagens debat egentlig vre overfldig , blot en gentagelse og spild af tid .
<P>
Men efter min mening og iflge min gruppe er debatten tvingende ndvendig .
Vi kan nemlig ikke lide den mde , hvorp Kommissionen behandler det flsomme emne mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler , og hvor lidt alvorligt den i det mindste nogle gange tager Rdets og Parlamentets forordninger .
Overalt i landet fr vi som medlemmer af Europa-Parlamentet de kl , som Kommissionen har fortjent .
Europa-Kommissionen har skuffet borgerne med sin legen kispus med mrkningen af genetisk modificerede levnedsmidler .
Det gr ikke , at den med rette fordrede mrkningspligt skrives ind i forordninger , hvorefter de ikke trder i kraft .
<P>
Som forbruger ville jeg her i forret have troet , at vi med Novel Food-forordningen var over det vrste .
Nu ville nye , isr teknisk modificerede levnedsmidler bliver mrket klart og omfattende .
Ja go ' morgen .
De markedsrelevante produkter med genmajs og gensoja blev ikke lngere anset for at vre nye .
Afpudsningsarbejdet med forordningen , som trdte i kraft den 1. november , har ikke hjulpet noget .
Der mangler retningslinjer for hndteringen med det ml at n et beskyttelsesniveau for forbrugerne , som er lige hjt i hele Den Europiske Union , og for at opn retssikkerhed for producenter og forhandlere .
Men det blev vrre endnu .
Forordning 81 / 13 vil slet ikke komme til at trde i kraft , men skal erstattes af en udgave , som endnu en gang er ndret .
<P>
Hvordan kan man forklare sdan noget til et gennemsnitsmenneske , til forbrugerne ?
Fru kommissr , den type mrkning , som De har fremlagt for os , er efter min mening den rigtige .
Men De har ikke besvaret flgende sprgsml : Hvorfor kunne den ikke vre trdt i kraft allerede den 1. november , efter at vi jo immervk havde diskuteret Novel Food-forordningen og mrkningen i mere end fem r ?
Der har vret tid nok til forudgende afklaringer , forudgende samtaler , ogs selvom man ikke p forhnd kunne vide helt njagtigt , hvordan det ville se ud .
Men at mrkningen ville og skulle komme , det stod klart fra starten .
Alts , hvorfor gik det ikke ?
Hvorfor kan det frst lade sig gre fra 1. februar eller marts , efter at mange nye produkter vil vre kommet p markedet ?
Vil denne forordning , hvis den trder i kraft til den tid , trde i kraft for de produkter , som er nye p dette tidspunkt ?
Det er ogs stadig et absolut uafklaret sprgsml .
<P>
Jeg beder om , at man heller ikke overser det tredje punkt , som drejer sig om pvisningsproblematikken og analysemetoder .
Der findes nemlig egnede metoder til ogs at pvise gentekniske indgreb p majs- og sojaprodukter .
En tvende Kommission har derfor heller ikke ret til lngere at ngte forbrugerne en omfattende mrkning , som er ens i alle lande .
Fra forbrugernes synsvinkel er der ikke lngere noget , der taler imod det , derimod taler alt for en komplet mrkning af vores fdevarer .
Derfor holder min gruppe fast ved det .
Kbsbeslutningen skal overlades til informerede forbrugere , som ikke er prisgivet et bureaukratis nde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , fru kommissr , mine kre kolleger . Vi , Europa-Parlamentet , har med ikrafttrdelsen af Novel Food-forordningen besluttet at mrke nye levnedsmidler i en grad , sledes at forbrugerne fr mulighed for at trffe deres egen beslutning om , hvad de vil kbe .
Jeg vil gerne minde om , at vi har vedtaget at oplyse forbrugerne om alle produkternes kendetegn og ernringsegenskaber ssom sammenstning , nringsvrdi og anvendelsesforml , som adskiller genlevnedsmidler fra traditionelle levnedsmidler .
Mrkningen , isr af levnedsmidler , som er fremstillet ved hjlp af gentekniske procedurer , er for mig p ingen mde et advarselsskilt .
Den skal snarere ses som en grundlggende forudstning for befolkningens accept og tiltro til en ny teknologi .
Den , som af forskellige rsager alligevel nsker at undg genteknologisk fremstillede produkter , fr med mrkningen mulighed for at undg disse produkter mlrettet .
<P>
Jeg gr endnu en gang opmrksom p , at vores fornemste opgave m vre , at forbruget af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser hverken m medfre ernringsmangler eller vrige sundhedsmssige risici for forbrugerne .
Produkterne m derfor kun markedsfres , hvis tre betingelser er opfyldt : Produkterne m for det frste ikke udgre nogen fare for forbrugerne , de m for det andet ikke medfre vildledning , og de m for det tredje ikke adskille sig fra traditionelle produkter i en sdan grad , at de kan medfre ernringsmangler ved normalt forbrug .
P grund af de mange og forskellige produkter , som Novel Food-forordningen er baseret p , er det som regel ndvendigt med en vurdering i det enkelte tilflde .
<P>
Kommissionen har forsgt at prsentere ordningen om genmajs og gensoja i sit forslag til forordning .
Iflge Kommissionens forslag skal genetisk modificerede produkter altid mrkes , hvis de indeholder genetisk modificeret DNA .
Denne metode frer sikkert til , at et strre antal levnedsmidler skal mrkes , end hvis man kun kontrollerer proteinerne .
Levnedsmidler , som indeholder genetisk modificeret DNA eller modificerede proteiner , skal vre forsynet med flgende tekst p etiketten p listen over ingredienser eller p et andet synligt sted :  Fremstillet af genetisk modificeret majs / soja  .
Alligevel er den analysemetode , som Kommissionen foreslr , ikke forenelig med Novel Food-forordningen og erklringen fra topmdet i Luxembourg .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at ndre sit forslag sledes , at mrkningsreglen i Novel Food-forordningen finder fuldstndig og omfattende anvendelse .
Efter min mening kan det ikke komme p tale at begrnse den mrkningsordning , som EuropaParlamentet har skabt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , som det her p mdet allerede er meget grundigt fremlagt , har emballagemrkning af genetisk modificeret sojabnner og majs udviklet sig til et virkelig alvorligt problem , hvis opsten Kommissionen burde have forhindret , og hvor der nu hurtigst muligt skal gribes ind .
P denne baggrund var kommissrens svar om den senere tids foranstaltninger og tidsplanerne fremover meget velkomment , sknt det skal konstateres , at der stadig findes rigtig mange bne sprgsml og en hel del arbejde foran os , fr der kan blive tale om sikkerhed i denne alvorlige sag .
<P>
Det var selvflgelig en fejl , at man ikke ventede p ikrafttrden af lovgivningen vedrrende nye levnedsmidler fr markedsfringen af genetisk modificeret majs og sojabnner .
Nu kan disse produkter fres p markedet uden klare emballagemrkninger , og resultatet deraf har vret en del uvidenhed , uklarhed og begrundet bekymring , da forskellige medlemslande i denne situation har ivrksat forskellige , egne , nationale foranstaltninger , som har foranlediget ekstra uklarhed i fllesmarkedet .
<P>
Som kommissren konstaterede , var forordningen fra den 1. marts dog ndvendig og vigtig , men det skal konstateres , at Kommissionens arbejde var meget mangelfuldt , da gennemfrelsesbestemmelserne ikke var indeholdt i teksten .
De manglede totalt .
Som mange andre kolleger kan jeg ikke undg at undre mig over , hvorfor disse bestemmelser og vejledninger ikke blev angivet inden ikrafttrden af forordningen .
Nu er situationen uklar og besvrlig bde for industrien og forbrugerne .
Fabrikkerne er i vildrede om , hvad der skal have mrkning og hvorledes .
<P>
Det er ogs problematisk at f klarhed om videnskabelige kriterier , hvorved det er muligt at bestemme , om et genetisk modificeret produkt for eksempel er njagtig magen til det traditionelle produkt .
Det vil sige , at disse mrkninger br baseres p videnskabelige vurderinger .
<P>
Kommissren fremhvede i sit svar , at slutbrugeren skal f flere og klarere oplysninger .
Det er vi sikkert alle enige i .
En letforstelig og klar oplysning om produktets kvalitet og indhold er en ndvendig forudstning for en forbruger for at kunne vlge bevidst og frit .
Det er vigtigt for forbrugerinformationen , at mrkningerne er ens og s simple som muligt .
P den anden side kan for mange oplysninger ogs hindre forbrugeren i at finde de vsentlige oplysninger .
Dog kan en frivillig og fyldestgrende emballagemrkning give ndvendig oplysning , specielt nr fdevaren eller dens ingredienser kan indeholde et genetisk modificeret produkt , sknt dette ikke med sikkerhed kan bevises og heller ikke med sikkerhed udelukkes .
Denne mulighed skal alligevel meddeles p emballagemrkningen .
<P>
Alt i alt skal bde fabrikanten af levnedsmidler og forbrugeren have en ret til at hente nrmere oplysninger for at ge fdevaresikkerheden .
Der er ligeledes behov for en permanent forskning om samvirkningen mellem de genetisk modificerede ingredienser og produktet og om den kumulative virkning i hele fdevarekden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , for knap et r siden godkendte Europa-Parlamentet Forligsudvalgets arbejde vedrrende forordningen om nye levnedsmidler .
Ved den lejlighed var vi den eneste politiske gruppe , der fremkom med alvorlige forbehold , idet vi da ogs stemte nej til at blstemple forslaget til forordning .
<P>
Her et r senere konstaterer jeg , at de forbehold , vi fremsatte , som i vrigt var mere end forbehold , som faktisk var en alvorlig kritik , har vist sig at vre korrekte .
Kommissr Cresson har bekrftet vores pstande . Vi gjorde opmrksom p , at begrebet " betydelig kvivalens  var uklart og drligt afgrnset .
Hvad er et betydeligt kvivalent levnedsmiddel ?
Det vides stadig ikke den dag i dag . Vores bange anelser er sledes blevet til virkelighed .
<P>
En anden ting vedrrende mrkningen . Denne forordnings artikel 8 var fyldt med mangler , og disse mangler fremstr i dag endnu tydeligere end for et r siden .
Det er ikke fordi jeg vil prve at f det til at lyde , som om vi ndvendigvis er helte i den forbindelse , men det glder mig , at alle nu siger det samme som os .
<P>
Hvad angr situationen i dag , bliver det alts bekrftet , at vi befinder os i et juridisk tomrum , og her er jeg ikke enig med kommissr Cresson .
Der er i dag et juridisk tomrum , eftersom vi ikke ved , hvad betydelig kvivalens er .
Man lber sledes efter et hurtigtog , men uden noget hb om nogensinde at indhente det , medmindre man ndrer forholdene radikalt .
<P>
Jeg skal gre opmrksom p , at der ikke er nogen forbrugere , der sprger efter genetisk modificerede levnedsmidler .
Personligt har jeg ikke kendskab til nogen forbruger , som nsker at kbe genetisk modificerede levnedsmidler , og specielt ikke nr disse er modificerede med henblik p modstandsdygtighed over for herbicider .
Og videnskabsmndene ?
Her et r senere er der mange videnskabsmnd , der rejser nye sprgsml og sr yderligere tvivl ; bl.a. sprgsmlet om , at tolerancen over for herbicider betyder , at de pgldende planter akkumulerer disse herbicider i deres organisme .
Der er ikke et ord om dette !
Der findes intet herom i forordningerne , man ved ikke , hvad dette kan indebre for menneskers sundhed , man ved ikke , hvad dette kan indebre for miljet .
To medlemsstater , Luxembourg og strig , har indtaget en modig holdning .
Jeg konstaterer , at andre medlemsstater nu er ved at stille sig tvende og er ved at stte sprgsmlstegn ved deres tidligere holdning .
Hvad angr ngo ' er og de sammenslutninger , der beskftiger sig med sundhed og milj , kommer de med flere og flere indvendinger .
<P>
Hvad siger Kommissionen i dag ?
Jeg takker i den forbindelse kommissr Cresson ; hun har afgivet et indlg , jeg anser for helt korrekt ; i hvert fald hvad informationerne angr , for vi har fet de nyeste oplysninger .
Men Kommissionen foreslr mrkning baseret p pvisningen af modificeret DNA eller modificerede proteiner .
Hvor mange levnedsmidler , som baserer sig p genbehandlet soja eller majs , vil imidlertid blive mrket ?
Jeg ville gerne have et tal !
De 2 % genetisk modificerede sojaprodukter , vi modtager i ladninger fra udlandet , er efter mine oplysninger blevet til 15 % i r .
Sojaladningerne er alts allerede ankommet , og med den flgende hst vil problemet kun vokse .
<P>
Man har stadig ikke lst problemet med tilstningsstoffer , aromastoffer og ekstrationsmidler .
Endelig - det er den konklusion , jeg drager - tror jeg , man begr en fejl ved at vlge en metode baseret p en analyse af frdigprodukterne .
Det er vores brende id , at der er brug for et system med et oprindelsescertifikat , hvor produkterne kan spores , sledes at man reelt kan oplyse forbrugeren om produkternes oprindelse eller om den genmanipulation , som de produkter , der ender p forbrugerens tallerken , har vret udsat for .
Dette er efter min opfattelse en uomgngelig ndvendighed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , de genetisk modificerede organismer har gjort deres indtog i Den Europiske Union , og Europa-Parlamentet kan kun beklage dette .
I den forbindelse er forslaget om mrkning s sandelig en minimumsforholdsregel .
<P>
To aspekter af dette sprgsml br give anledning til en get agtpgivenhed fra vores side .
Dels mrkningen af GMO ' er , overholdelsen af og kontrollen med denne , dels udsttelsen i miljet af levende GMO ' er , dyrkningen af disse og de risici , som disse kan indebre for det milj , som vi er en del af .
<P>
Hvad mrkning angr , ved vi , at for at kunne informere forbrugeren er det ndvendigt at have midlerne til at spore en GMO i et produkt , er det ndvendigt at kunne dosere denne .
Trods de udmrkede prciseringer , De har bragt , fru kommissr , isr hvad angr DNA-metoden , viser trovrdige og nylige videnskabelige artikler , at de metoder , der gr det muligt at kontrollere disse levnedsmidler , endnu ikke er frdigudviklet , at de er meget dyre , og at de afhnger af de oplysninger , opfinderne giver .
Og - lad os ikke gre os nogen illusioner - al forskning i blinde vil vre risikabel .
<P>
Uden at ville male fanden p vggen er jeg af den opfattelse , at denne forordning , som min gruppe godkender , fordi den er ndvendig , vil blive vanskelig at gennemfre .
Med hensyn til substansen - udbredelsen af GMO ' er - skaber GMO ' er og gensplejsning en helt enestende situation i menneskets historie : introduktionen af modificerede gener i kulturplanter og indirekte i vilde planter .
Selvom risikoen for krydsning er lille med majs , som ikke har nogen vilde slgtninge - i det mindste ikke i Europa - er det samme ikke tilfldet med raps , der f.eks. er nrt beslgtet med kl og sennep ; og heller ikke med soja , der tilhrer blgfrugtfamilien , hvor risikoen for krydsning er helt uomtvistelig .
Endvidere vil introduktionen af gener , som er resistente over for insekter , hurtigt gre disse parasitter mere og mere resistente i en sdan grad , at vi til sidst ikke lngere rder over nogen biologiske bekmpelsesmidler .
Lad os ikke uden videre overgive os til disse teknikker i fremskridtets navn og til fordel for en hndfuld multinationale selskaber uden reelt at have taget bestik af konsekvenserne og uden at ivrkstte det vigtige forsigtighedsprincip .
Dette er , hvad de europiske forbrugere forlanger og det i vrigt med rette .
<P>
Jeg er bange for , at den pgldende mrkning forslr som en skrdder i helvede .
At oprette srskilte produktionskder og afstningskanaler for GMO ' er forekommer i hj grad urealistisk for den , der blot kender lidt til produktion , transport , lagring og fordling af landbrugsprodukter .
I den hellige globaliserings navn , nr det glder samhandelen , vil GMO ' er inden fem r vre til stede overalt - i vores grnsager , i vores kornvarer .
Derfor , hvis de europiske forbrugere fortsat skal kunne bevare den legitime ret til at vlge naturlige levnedsmidler , er det mindste Den Europiske Union i jeblikket kan gre at yde en konsekvent sttte til den kologiske produktion .
I mellemtiden kan vi s ty til strudsepolitikken : mrkning af produkterne .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , i den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg bare sige , at hele problematikken omkring mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler er en af de strste udfordringer , vi i dag str over for i Den Europiske Union .
Vi skal vre parat til at hndtere de strst mulige udfordringer fra de lande , isr USA , som har en klar interesse i at udvikle og fremme dette nye omrde .
<P>
Personligt er jeg imod at vedtage en sdan politik i Den Europiske Union .
Vi har ikke brug for denne nye teknologi til at sende flere levnedsmidler ud p et allerede oversvmmet marked .
Jeg har erfaring med BSE-krisen , hvor der i foderblandinger var ingredienser , som ikke levede op til den forventede standard . Jeg kan nsten ikke tro , at vi nu vil skabe et nyt monster med genetisk modificerede levnedsmidler .
<P>
Jeg tror overhovedet ikke , at der i Den Europiske Union er nogen strre eftersprgsel efter sdanne genetisk modificerede levnedsmidler .
Jeg mener , at vi skal vre meget forsigtige med at trffe beslutninger p omrdet .
Vi skal ogs sikre os , at korn eller andre materialer , der udvikles p omrdet , ikke indfres til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , det glder mig meget , at denne forhandling finder sted her til formiddag .
Det glder mig ogs meget , at Parlamentet nu i det store og hele , mens holdningen til genetisk modificerede levnedsmidler dog stadig er prget af den strste forsigtighed , er parat til at g vk fra den komplet negative holdning , som de fleste parlamentsmedlemmer havde for to r siden .
<P>
P baggrund af denne mere bne holdning vi jeg gerne komme med et par kommentarer .
For det frste , ud fra et miljsynspunkt har brugen af varieteter , som efter genetisk modificering i hjere grad er blevet resistente over for sygdomme , der overfres gennem luften eller jorden , kraftigt reduceret behovet for ukrudtsmidler , svampemidler og andre kemiske plantebeskyttelsesmidler , som efterlader meget skadelige rester i jorden .
De genetisk modificerede varieteter kan i hj grad hjlpe med til at fde verdens hurtigt voksende befolkning .
<P>
For det andet er genetisk modificerede levnedsmidler nu kommet for at blive i USA og Japan , uanset om vi kan lide det eller ej , og de er blevet testet over flere generationer , erklret sikre og effektive og er oven i kbet for lnge siden blevet en del af fdekden og det internationale marked for handel med levnedsmidler .
<P>
For det tredje giver genetisk modificering p kort tid endnu bedre resultater , end planteavlerne kan opn ved traditionel formering og krydsningsmetoder med relange forsg , og kan dermed forbedre nringsvrdi , proteiner , stivelse , olieindhold og udbytte og som det vigtigste give mulighed for bedre optagelse af nringsstoffer fra jorden , s der skal bruges mindre gdning .
<P>
Denne forhandling drejer sig jo om mrkning .
Jeg kan godt se , at der allerede er truffet beslutninger , men mrkning er mske kun en kortsigtet lsning eller i det mindste en lsning p mellemlangt sigt i forbindelse med brug af genetisk modificerede produkter .
Jeg er ikke sikker p , at den virker p langt sigt .
S vidt jeg kan se , har den to store ulemper .
For det frste er det ikke praktisk at mrke levnedsmidler s som sojabnner , der jo bruges i tusindvis af levnedsmiddelprodukter .
Nogle gange , f.eks. i saucer og supper , bruges kun meget sm mngder soja , som s fortyndes yderligere til nsten ingenting .
I sdanne tilflde giver mrkning ingen mening , og det vil under alle omstndigheder vre umuligt at identificere eller vurdere ved afprvning .
Hvis det ikke er muligt at mle , bliver mrkningsreglen jo bragt i miskredit .
<P>
For det andet synes jeg , at det er forkert at faststte srlige krav om mrkning af produkter , som er gennemtestet og konstateret fuldstndig sikre .
Det er drlig lovgivning . Enten er der noget galt med levnedsmidlerne , og s skal de forbydes , eller de er sikre , og s krves der ingen srlige regler .
<P>
Genetisk modificering har vret en del af levnedsmiddelproduktionen lige siden landbrugets barndom .
De kvgracer , man har i dag , er anderledes , fordi deres arvemasse er blevet modificeret gennem valg af visse egenskaber .
Genetisk modifikation i sig selv er ikke farligt , og det er forkert af os at forvirre offentligheden ved at antyde noget andet .
<P>
Endelig mener jeg , at p et stadigt voksende verdensmarked , der er underlagt WTO ' s regler , som EU jo i vrigt sttter kraftigt , bliver denne skelnen irrelevant , mske endda det rene vrvl .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , fru kommissr , kommissren sagde , at vi behver mere tid , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at tiden allerede er get .
Udviklingen inden for industri og forskning er egentlig krt over os politikere .
Forbrugerne har al ret til at f at vide , hvad de spiser .
Det viser historien .
Vi har BSE-krisen bag os , i hvert fald for en stor del bag os , og vi har erfaringen med denne krise .
Derfor er det naturligt , at der findes sdanne krav fra forbrugernes side .
Som folkets reprsentanter skal vi srge for , at forbrugerne fr en rimelig information .
Sprgsmlet er dog , om det overhovedet er realistisk i dag at bedmme , om vi kan f et fuldt dkkende mrkningssystem .
<P>
Jeg vil gerne spinde videre p det , som Lannoye tog op om uklarheden .
Vi ved fortsat ikke , hvad der svarer til en almindelig fdevare .
Problemet er ogs , at vi inde i systemerne allerede har s mange genmodificerede organismer , at vi mske meget snart bliver tvunget til at mrke stort set al mad , i hvert fald alle sammensatte fdevarer med , at det kan tnkes , at de indeholder GMO .
Dette er selvflgelig ikke tilfredsstillende , da forbrugerne i temmelig lang tid har sagt , at de vil vide det , nr de indeholder genmanipulerede organismer , og hvis de gr det , hvor farligt det i givet fald er .
Vi har ikke kunnet give svar p disse sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs tage den anden side op , lidt af det , som Gillis tog op , nemlig at vi i bund og grund har arbejdet med at ndre generne i planter og husdyr , lige siden vi forlod jger- og samlerstadiet for cirka 10.000 r siden .
Vi har nemlig hele tiden ledt efter kunstige planter , som kunne vre bedre end dem , vi har .
Den blotte eksistens af majs er jo et eksempel p dette .
Vi hrte Barthet-Mayer sige , at der ikke findes nogen ftre og kusiner til majsen .
Nej , men det er en mrkelig tilfldighed , som har gjort , at vi dyrker majs ; den burde vel egentlig ikke have eksisteret , men ogs naturen er meget mrkelig en gang imellem .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt for det europiske landbrug , at vi kan bruge de samme produktionsmidler , de samme produktionsmetoder som andre lande for p langt sigt at kunne vre konkurrencedygtige .
Men hvis vi skal bruge genmanipulation i vores produktion , s skal forbrugeren fle sig sikker , ellers er det umuligt .
Ved sendrgtighed og utydelighed er nu bde forbrugere , producenter og forskere ude p gyngende grund , hvor forbrugerne ikke ved , hvad der er farligt , og producenterne og forskerne ikke ved , hvad det er , de skal sge efter .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg kan desvrre ikke undlade at bemrke , at det var Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet , der i januar sagde : Vi gr ikke ind for denne forordning , fordi der ikke er nogen gennemfrelsesbestemmelser , fordi det ikke blev gjort klart , hvordan den skal gennemfres .
Hvis man kber katten i skken , sdan som kollegerne her har gjort , s skal man ikke bagefter undre sig over kattejammeren .
<P>
Jeg synes , at det er beskmmende , fru kommissr , sdan som forbrugernes nsker bliver trdt under fode .
Jeg synes ikke , at De i dag klart har sagt , hvornr der indfres en mrkning .
De har igen bragt jvnbyrdigheden ind i diskussionen , og det fr mig til at frygte , at der igen bliver holdt en bagdr ben for at snyde forbrugerne .
De har heller ikke sagt , hvornr der indfres en klar mrkning af tilstningsstoffer , aromaer og enzymer .
Det betyder jo , hvis vi ikke fr den mrkning , at over 80 % af disse levnedsmidler lige som hidtil er omfattet af den hemmelige forordning , ogs selvom vi har DNA-analysen , og det kan da ikke vre i forbrugernes interesse , at man ikke giver dem gennemskuelighed og mulighed for frit at kunne beslutte sig for eller imod !
<P>
Fru Schleicher spurgte s , hvilke produkter der blev indberettet og godkendt i henhold til Novel Food-forordningen .
Fru kommissr , De svarede med direktivet om udstning . Det var overhovedet ikke sprgsmlet .
Jeg beder Dem alts endnu en gang fortlle os , hvilke produkter der allerede er blevet indberettet , og hvilke produkter vi skal regne med som efterflgere til genmanipuleret majs og soja .
Desuden kom De ikke ind p vores sprgsml om positivmrkning .
Der findes mange industrivirksomheder og mange forhandlere , som vil efterkomme forbrugernes nske om en klar mrkning , nemlig nsket om en klar mrkning ogs af produkter , som ikke er genmanipulerede .
Hvornr kan vi endelig regne med , at der foreligger kriterier for , hvordan disse produkter skal mrkes ?
<P>
Sidste punkt : Fru Cresson , De sagde , at vi ikke har nogen ordning , fordi medlemsstaterne vgrer sig ved det .
Tal dog rent ud af posen , og nvn de medlemsstater , som vgrer sig ved det , s vi som Europa-Parlament sammen med de medlemsstater , som nsker det , kan overbevise dem , som stadig blokerer for forbrugerbeskyttelsen og trder sundhedsbeskyttelsen under fode .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru kommissr , hr. formand , rede kolleger . I strig stder genteknologien p en massiv mur af afvisning .
Protestens omfang viste sig senest ved en underskriftsindsamling om gennemfrelse af en folkeafstemning om genteknologi , som immervk blev stttet af 1 , 3 millioner mennesker .
Den strigske befolkning har derfor tidligere reageret yderst flsomt p EU-ordninger , som lettede anvendelse og udstning af genetisk modificerede planter .
Grunden til den ofte berettigede mistro er klar , fordi de gentekniske ndringer vedrrer en umiddelbart synlig del af borgernes liv , ernringen .
Forbrugerne vil vide , hvad de spiser , ellers vil deres tiltro til levnedsmiddelprodukterne forsvinde .
<P>
Et vigtigt skridt for at undg dette er at skabe et system med mrkning af genetisk modificerede levnedsmidler , sledes at alle forbrugere med det samme klart kan se , hvad de giver deres brn at spise .
Produktet skal indeholde det , som der str p det . Det er dt , det kommer an p .
Derfor sprger jeg mig selv , om det ikke er vildledning af forbrugerne , at man frst anser mrkning for ndvendig , nr der er en tydelig mngde af modificerede proteiner , alts fra en bestemt trskelvrdi .
Vil der derfor skulle mrkes , s snart der er en forskel i forhold til de traditionelle produkter , eller frst , nr denne forskel er pviselig ?
Eftersom genetisk modificerede produkter i hvert fald br vre en undtagelse , sprger jeg desuden , om der ogs vil blive indfrt en positivmrkning for traditionelle produkter , eller om der kun er planlagt en komplet mrkning p europisk plan for modificerede produkter .
<SPEAKER ID=38 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har lyttet med stor opmrksomhed til Deres kommentarer til dette srdeles vigtige emne , og jeg takker Dem i vrigt for at have villet tage del i debatten .
<P>
Jeg har til tider haft indtryk af ikke altid at blive hrt , mske fordi debatten er meget flelsesladet , hvilket er helt naturligt , nr det drejer sig om et s vigtigt et problem som folkesundheden .
<P>
Jeg vil derfor gentage , hvad jeg sagde for lidt siden , nemlig at virksomhederne siden den 1. november er forpligtet til at mrke de produkter , der ikke er kvivalente i henhold til artikel 2 i forordning ( EF ) nr . 1813 / 97 .
Det tilkommer naturligvis medlemsstaterne at sikre , at disse produkter mrkes .
<P>
Som svar p , hvad der er sagt , kan jeg oplyse , at der findes ikke nogen trskel .
Nr der blot er det mindste spor , br produktet mrkes , selvom sporet ikke er srlig tydeligt .
<P>
Anfrelserne er klart formuleret som flger - jeg citerer : " Fremstillet p grundlag af genetisk modificeret soja eller fremstillet p grundlag af genetisk modificeret majs  .
Det kan ikke udtrykkes mere klart .
Blot et spor , ikke nogen trskel .
Og denne formulering , der tydeligt forklarer , og med tilstrkkeligt store typer , at levnedsmidlet er fremstillet p grundlag af genetisk modificeret majs eller soja , forekommer mig tilstrkkelig klar .
<P>
Jeg hrte for et jeblik siden , at man sagde , der ikke fandtes nogen positive anfrelser .
Det gr der , sledes som jeg nvnte for lidt siden .
Der findes positive anfrelser vedrrende pstande om ikke-forekomst af levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser , som er fremstillet p grundlag af genetisk modificeret soja , eller pstande om forekomsten af et bestemt levnedsmiddel eller en bestemt levnedsmiddelingrediens , i tilflde hvor forekomsten ikke er videnskabeligt pviselig , og hvor der kan fres bevis p anden mde .
Den positive anfrelse er sledes ogs en mulighed .
<P>
Som svar p andre bemrkninger vil jeg sige , at mrkningen ikke vedrrer slutproduktet , men ingredienserne .
Derfor , i alle tilflde hvor en ingrediens , som indgr i sammenstningen af et slutprodukt , udviser det mindste spor - jeg gentager - det mindste spor af et stof , der kan anses for genetisk modificeret , skal det oplyses p mrkningen .
<P>
Kommissionen har valgt det videnskabeligt sikreste kriterium , DNA-kriteriet , der er det mest produktspecifikke .
Desvrre deles denne holdning ikke af medlemsstaterne , sledes som vi har kunnet konstatere p det nyligt afholdte mde .
Der er derfor en risiko for , at medlemsstaterne forlnger debatten .
<P>
Det er korrekt , som det blev sagt for lidt siden , at det bliver vanskeligt at ivrkstte forordningen .
Dette fordi der er tale om et vanskeligt omrde , men vi br g videnskabeligt frem for at udvikle detektionsmetoder .
Imidlertid gres der hele tiden fremskridt p det videnskabelige plan , og i takt med nye opdagelser konstaterer man de positive og undertiden , hvilket er uundgeligt , de negative aspekter .
Dette er i vrigt netop det store problem og efter min mening det store problem i de kommende r .
<P>
Troen p videnskaben har vret total i de seneste rtier , men dette er ikke lngere tilfldet .
Videnskaben og dens fremskridt , som i vid udstrkning er positive , hvilket man ser med forlngelsen af levetiden , kan ogs indebre farer .
Forbrugerne br oplyses om disse trusler , og jeg er helt enig med talerne p dette punkt .
<P>
Jeg mener sledes , at Kommissionen - som man altid kan kritisere , det er den vant til , Kommissionen er en slags syndebuk - har gjort sin pligt over for medlemsstaterne ved at st fast p DNA-kriteriet , der er det mest omfattende , at st fast p , at mrkningen br vre klar , at tingene br ske hurtigt , at produktet br nvnes , selvom der kun findes et ganske lille spor af dette .
<P>
Alt dette krver naturligvis tid , for at de forskellige udvalg og komiter kan mdes ; man samler nemlig ikke medlemsstaterne omkring samme bord fra den ene dag til den anden , for disse er ikke indbyrdes enige .
Debatten er derfor langt fra afsluttet .
Men de rede parlamentsmedlemmer kan vre sikre p , at Kommissionen for sit vedkommende vil have forsigtighedsprincippet strengt for je , nr det glder forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil kun sprge Kommissionen ganske kort , om den vil f undersgt , hvor der finder overtrdelser af denne mrkningsforskrift sted .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Hvis fru Cresson vil svare , giver jeg hende ordet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Cresson">
Jeg vil meget gerne svare , hr. formand .
Som jeg nvnte for lidt siden , er det medlemsstaterne , der er ansvarlige for gennemfrelsen af forordningen .
<P>
Derfor tilkommer det medlemsstaterne at reagere i tilflde af eventuelle overtrdelser .
Hvis der er tale om ikkeopfyldelse , er det naturligvis som sdvanlig Kommissionen , der skal gribe ind .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Interimsaftale med Usbekistan
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0304 / 97 ) af Wiersma for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af interimsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Det Europiske Atomenergifllesskab p den ene side og Republikken Usbekistan p den anden side om handel og handelsanliggender ( KOM ( 96 ) 466-10521 / 96 - C4-0082 / 97-96 / 0236 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Mann , stedfortrder for ordfreren .
<SPEAKER ID=44 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , det glder mig at kunne prsentere betnkningen p vegne af min kollega Wiersma , som jeg vrdstter hjt .
Han kunne ikke vre til stede i dag . Han skulle ordne vigtige sager i Holland , og jeg undskylder dette .
<P>
Den 21. juni 1996 blev der underskrevet en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Usbekistan , som dog frst trder i kraft , nr den er blevet ratificeret af Europa-Parlamentet og af parlamenterne i alle EU-medlemsstaterne .
Den 17. juli 1996 blev der indget en interimsaftale .
Europa-Parlamentet blev af Rdet bedt om en udtalelse til denne aftale inden for rammerne af en ukompliceret hring .
<P>
Usbekistan er en vigtig partner for Den Europiske Union i Centralasien , og det er politisk og konomisk hensigtsmssigt at have en handelsaftale med Usbekistan , som tillader udvikling af plidelige og i vrigt til en vis grad regulerede forbindelser .
Nst efter Kasakhstan vil Usbekistan blive den anden centralasiatiske stat , der indgs en interimsaftale med .
Usbekistans vigtigste industri- og handelsvarer er bomuld , guld , olie og naturgas .
Virksomhederne i Den Europiske Union konkurrerer allerede i dag hrdt med virksomheder fra USA , Korea , Tyrkiet og Iran .
<P>
Handelen med Den Europiske Union steg i 1996 med 30 % , idet udgangsniveauet dog var meget lavt .
Fllesskabets eksport steg over 60 % , sledes at der blev opnet et overskud p handelsbalancen p ca .
ECU 180 millioner . For Usbekistan ville en mere ligevgtig handelsbalance vre af srlig interesse .
<P>
Der er alvorlige problemer med reformen af finanssektoren .
IMF og Verdensbanken har midlertidigt indstillet udbetalinger for ln , der er blevet ydet .
Den Europiske Union sttter projekter , der p forbilledlig vis kan sttte de ndvendige reformer , som led i TACIS-programmet .
Hertil hrer ogs sttten fra TACIS-demokratiprogrammet .
<P>
Den 14. november 1996 underskrev Det Europiske Fllesskab og republikken Usbekistan en interimsaftale om handel og handelssprgsml , som skal sikre en hurtig gennemfrelse af handelsbestemmelserne i partnerskabsog samarbejdsaftalen , der som sagt blev underskrevet den 21. juli 1996 .
<P>
Interimsaftalen henhrer alene under Fllesskabets kompetenceomrde , mens partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal realiseres af medlemsstaterne , hvilket erfaringsmssigt tager meget lang tid .
Nu er der opstet et problem , nemlig det sdvanlige problem med realiseringen af demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Udvalget om Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender respektive ordfreren , fru Anne Andr-Lonard , har anbefalet , at man udstter afgrelsen om partnerskabs- og samarbejdsaftalen indtil en gang i forret 1998 , fordi demokratiog menneskerettighedssituationen i Usbekistan anses for ekstremt utilfredsstillende .
Mediesituationen , de forskellige ikke-statslige organisationer og ogs situationen for den meget populre islamiske figur Obidkhon Nazarov anses for ekstremt utilfredsstillende og vurderes i vrigt ogs meget negativt i den seneste rapport fra Human Rights Watch , som vi har liggende foran os .
<P>
Vi str alts i en situation , hvor vi i dette parlament endnu en gang skal afgre , hvordan der kan findes et rimeligt forhold mellem ndvendigheden af at fremme konomisk stabilisering i et steuropisk land og ndvendigheden af at sttte demokratiske bevgelser og demokratisk stabilisering .
<P>
Vi har allerede diskuteret det flere gange , for s vidt er situationen ikke ny for os .
Dog anser Udvalget om Udenrigsog Sikkerhedsanliggender det for ndvendigt at stte interimsaftalen i kraft , fordi en generel bedring og stabilisering af handelforbindelserne ogs kan fre til en forbedring og stabilisering p det demokratiske omrde .
Budgetudvalget deler i vrigt denne vurdering , og De kan naturligvis g ud fra , at ordfreren , hr . Wiersma , ogs deler denne vurdering p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<P>
Analogt med partnerskabs- og samarbejdsaftalen indeholder interimsaftalen i vrigt den skaldte menneskerettighedsklausul .
Den er en aftale om handelssprgsml , og formelt tilbyder den ikke rammerne for en politisk dialog om demokrati og menneskerettigheder , eftersom Fllesskabet ikke har fet overdraget nogen bemyndigelse hertil , som kommissr van den Broek bemrkede i et brev til formanden for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , fru Castellina .
Dog giver Det Blandede Udvalg mulighed for at fre demokratiske dialoger , men man mangler stadig de rigtige rammer herfor .
Det vil i vrigt blive en vigtig opgave for Kommissionen og Rdet at formulere og definere disse rammer .
Vi ved , at vi ikke har fundet nogen god lsning med hensyn til Kasakhstan .
Jeg beder Kommissionen og Rdet om at udvise engagement i forsget p at udnytte den mulighed , som Det Blandede Udvalg virkelig tilbyder .
<P>
Godt nok , og det vil jeg gerne gre opmrksom p , indeholder interimsaftalen en skaldt suspensionsklausul , en nyskabelse i forhold til til den oprindelige aftale , som blev indget med USSR i 1989 .
Klausulen gr det muligt for Fllesskabet at indlede en suspension af aftalen , hvis der skulle ske en fundamental forvrring af menneskerettighedssituationen i Usbekistan .
Vi br dog kun virkelig anvende suspensionsklausulen , hvis der er tale om en fundamental forvrring .
Vi br ikke se den som et redskab og anvende den ved enhver lejlighed .
<P>
Jeg har sagt det en gang fr : Ordfreren , hr . Wiersma , anbefaler , at Parlamentet p trods af sine betnkeligheder giver sit samtykke til at indg aftalen .
Denne aftale giver os mulighed for et tttere samarbejde og desuden en tilnrmelse af vores flles vrdier .
Det er det , vi vil opn .
For s vidt hber jeg , at mine rede kolleger kan give deres samtykke til ordfrer Wiersma til denne sag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
Hr. formand , ordfrer Wiersma og fru Mann har formuleret deres anbefalinger om at indg en interimshandelsaftale med Usbekistan p overbevisende mde .
En sdan aftale vil bidrage til , at partnerskabs- og samarbejdsaftalen underskrevet i juli 1996 kan trde i kraft hurtigst muligt .
Interimsaftalen indeholder en henvisning til en demokratisk statsform og menneskerettigheder .
For os er det noget selvflgeligt , men hvad vi hrer , kan ikke siges at vre positivt .
Jeg tror , at udvalgets medlemmer nsker , at Kommissionen hurtigst muligt skaffer os yderligere information herom .
Interimsaftalen kan styrke den europiske hjlp til at n disse ml .
Anvendelse af sanktioner i tilflde af en alvorlig overtrdelse af menneskerettighederne er fortsat mulig .
<P>
Det sprgsml , som jeg gerne lige vil dvle ved , angr forbedringen af den konomiske situation som flge af interimsaftalen .
Da jeg spurgte en landsmand om , hvad han mente herom , gav han sin mening , baseret p erfaring , i n stning .
Han sagde : at drive handel med Usbekistan gr prima , at drive handel i Usbekistan er yderst vanskeligt .
Usbekistan har specialiseret sig i eksport af rstoffer .
Vi ved alle sammen , nr det drejer sig om gas og om olie osv .
Afgrende for betalingsbalancen er imidlertid frst og fremmest prisen p guld og bomuld p verdensmarkedet .
De udenlandske reserver tillader imidlertid , at der finder videregende forbedringer sted i landet .
De fleste europiske forsikringsselskaber dkker imidlertid ikke offentlige ln til Usbekistan .
Hvor dette vel er tilfldet , er det p statens regning .
Inflationen er fortsat hj , rentefoden ligeledes , betaling gr mjsommeligt , bankvsenet lader meget tilbage at nske , nationalbanken synes endnu ikke helt at have forstet sin rolle , handelen gr kun langsomt fremad , myndighedernes greb om konomien er fortsat strkt , markedskonomien er endnu underudviklet .
Nr dette tages i betragtning , kan vi flge ordfreren og give vores sttte til interimshandelsaftalen .
Godkendelsen af samarbejds- og partnerskabsaftalen krver megen tid .
Det kan endnu vare lnge .
Interimsaftalen kan imidlertid hjlpe med til at stte gang i udviklingen .
Dette er meget vigtigt bde for Usbekistan og EU .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har , endda enstemmigt , vedtaget at sttte hr . Wiersmas betnkning og dermed interimsaftalen , fordi man mener , at det ville vre noget af det mest forkerte og farlige at isolere Usbekistan under landets alvorlige krise .
Vi skal benytte enhver lejlighed til at udvikle landet og knytte intensive kontakter med landet .
Ikke blot af konomiske rsager , selvom disse absolut ogs taler herfor .
Usbekistan rder over vsentlige rstoffer .
Efter flere rs krise gav 1996 immervk en beskeden konomisk vkst p 1 % .
Men der er grunde , der gr ud over det konomiske , som er politisk tungtvejende .
Menneskerettighedssprgsmlet blev omtalt her gentagne gange .
Selvflgelig skal vi forlange , at demokrati , retsregler og menneskerettigheder bliver overholdt .
Men i den forbindelse m vi ikke glemme , at det i Usbekistans tilflde - i modstning til Ukraine , som fru Mann og jeg altid beskftiger os med i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , eller Hviderusland , som giver anledning til store bekymringer , hvor det drejer sig om europiske lande - drejer sig om en af Ruslands og derefter Sovjetunionens centralasiatiske kolonier , som har lidt under klassiske koloniforhold .
<P>
Usbekistan udviser de klassiske symptomer p lige at have vret en koloni : En monostruktur prget af bomuld , ekstrem afhngighed af verdensmarkederne , en absolut mangel p en forarbejdningsindustri , ndvendigheden af at eksportere rstoffer , som landet i stort omfang ikke selv kan udnytte .
Alt dette frer , naturligvis ud over rtiers diktatur i et totalitrt system , til , at man ikke kan mle dette land med vores standarder .
Derfor tror jeg , at vi skal tage afstand fra enhver form for arrogance og helt klart sige , at der her er tale om et land , som vi kan mle med den mlestok , som vi f.eks. anvender p AVS-staterne .
Her viser det sig naturligvis - selvom disse lande allerede har en lngere periode med udvikling og samarbejde med Europa bag sig - at der ogs her er store mangler , at demokratierne ogs stadig er i mindretal her .
Derfor er det ndvendigt , at vi indgr interimsaftalen , at vi gr ind i en s intensiv handelsudveksling og dialog som muligt med Usbekistan , men at vi p den anden side - og det giver menneskerettighedsklausulen , kombineret med suspensionsbestemmelsen , os jo mulighed for - systematisk benytter os af vores indflydelse til at sttte demokrati , menneskerettigheder , nationalitetsrettigheder og religionsfrihed .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr .
Posselts ord . Jeg vil bestemt ikke tale imod disse forslag , men jeg vil alligevel gerne gre opmrksom p , at vi som Parlament mske ikke i tilstrkkelig grad forstr , hvor gevaldig stor indflydelse vi har , og hvad vi kan stille op med den .
I den forbindelse vil jeg isr gre opmrksom p sagen om Mikhael Arzinknow .
Han fik i sin tid inddraget sit pas , fordi han var islamisk aktivist , man forbd ham udrejse , og da han s forlangte passet tilbage , fortalte man ham , at det kunne han ikke f , s lnge han ikke ville underkaste sig en psykiatrisk undersgelse .
<P>
Hr. formand , det er kendsgerninger , som omskriver prsident Islam Karimows politik . Man m , som hr .
Posselt med rette sagde , erkende , at der her er tale om et folk , som er forvildet efter den lange periode med undertrykkelse , sledes at vi m vre forstende over for dette folk .
Men : Den kendsgerning , at passet i det mindste blev tilbageleveret , efter at vores delegation havde grebet ind , beviser , at vi kan opn noget !
Derfor ville det mske vre af afgrende betydning at vedtage denne aftale , som jeg giver mit samtykke til , og samtidig konstatere , at der er utrolig meget at indhente p menneskerettighedsomrdet .
Isr ogs med hensyn til de religise rettigheder , for islam er jo ogs udsat for kraftig undertrykkelse .
Hvis man tnker p , at f.eks. muezzinernes kald til bn er blevet forbudt , er det jo et tegn p kraftig religis forflgelse .
For ikke at tale om at en rkke frende islamiske personligheder , som f.eks. hr . Nazarow , bliver sprret inde igen og igen , endda bliver truet i deres hjem , ligesom deres familier bliver sat under pres .
<P>
Men det glder ogs for de kristne .
Reprsentanten for baptisterne , hr . Rashid Durebajew , er nemlig f.eks. ligeledes blevet stillet for en domstol og vil formodentlig skulle tre r i fngsel .
I disse fngsler er forholdene - som bekendt - s ubeskrivelige , at menneskene dr efter relativ kort tid som flge af sygdom og mishandling .
Jeg vil derfor meget gerne bede om , at vi siger ja til denne aftale , men lad os gre brug af den afgrende indflydelse , som vi kan f .
Den sag , som jeg har nvnt , viser , at Usbekistan opfrer sig anstndigt med hensyn til religise sprgsml , men ogs hvad angr alle andre menneskerettighedsproblemer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen takker Europa-Parlamentet og ordfreren , hr . Wiersma , for denne betnkning , der vil gre det muligt at stte interimsaftalen med Usbekistan i kraft .
Kommissionen kan tilslutte sig den positive holdning til at ville gre fremskridt med denne betnkning trods beslutningen om at udstte en beslutning om partnerskabsaftalen .
<P>
Formlet med interimsaftalen med Usbekistan er at kunne ivrkstte handelsbestemmelserne i partnerskabsaftalen , der blev undertegnet den 21. juni 1996 i tilknytning til Det Europiske Rd i Firenze , medens man afventer , at Europa-Parlamentet og samtlige EU-medlemsstaters parlamenter ratificerer partnerskabsaftalen .
Aftalen er indtil i dag blevet ratificeret af parlamenterne i fem medlemsstater , nemlig Grkenland , Spanien , strig , Finland og Sverige .
<P>
Usbekistan udgr en stabiliserende faktor i en region , der kunne vise sig at have en stor geopolitisk betydning , og som inden alt for lnge kunne udgre en del af et udvidet Europa .
Usbekistan har vist sig som en plidelig og beregnelig partner , hvilket andre partnere ssom USA , Japan eller Korea har bemrket .
For navnlig at understrege sin uafhngighed i forhold til Rusland sger Usbekistan i dag at styrke sine forbindelser med Den Europiske Union .
<P>
Interimsaftalens ikrafttrden vil gre det muligt at fremme udviklingen af handelsforbindelserne mellem Den Europiske Union og Usbekistan .
Disse forbindelser tegner meget lovende .
I lbet af 1996 blev den bilaterale handel get med ca . 30 % i forhold til det foregende r , idet fllesskabseksporten udviste en stigning p over 60 % og dermed indebar et handelsoverskud p ca .
ECU 180 millioner . Det er endvidere sandsynligt , at Usbekistan med sine 22 millioner indbyggere og sine store reserver af bomuld , guld og naturgas vil blive en vigtig partner for Den Europiske Union i de kommende r .
En lang rkke virksomheder har allerede forstet dette og har kastet sig ud i en hrd konkurrence derovre med amerikanske , asiatiske , tyrkiske , iranske og andre virksomheder .
Det er p denne baggrund s meget desto vigtigere , at interimsaftalen trder i kraft s hurtigt som muligt .
<P>
Interimsaftalens artikel 1 indeholder ligeledes bestemmelser vedrrende respekten for demokratiet og menneskerettighederne .
Dette sprgsml har allerede vret berrt i en rkke indlg ; navnlig p meget velformuleret vis fra hr. von Habsburg , som jeg vil rette en srlig tak til .
I kraft af disse bestemmelser gr interimsaftalen det muligt at drfte respekten for menneskerettighederne og i givet fald at udve pres p de usbekiske myndigheder i tilflde af krnkelse af menneskerettighederne i den meget unge og srbare nation , som Usbekistan udgr .
<P>
Interimsaftalen kan i givet fald fungere som et redskab til at f de usbekiske myndigheder til at sl ind p den rette vej .
Interimsaftalens ophvelsesklausul gr det nemlig muligt for Fllesskabet at true Usbekistan med at stille aftalen i bero , hvis menneskerettighedssituationen forvrres .
I s fald vil sprgsml vedrrende menneskerettigheder formelt kunne behandles i de blandede udvalg , der skal oprettes i henhold til interimsaftalen .
Afholdelsen af mder i det blandede udvalg gr det nemlig ogs muligt at fre en politisk dialog med den ansvarlige kommissr , hr . Van Den Broek , med Kommissionens tjenestegrene og med reprsentanter for de andre institutioner .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru van Bladel vedrrende dagsordenen .
<SPEAKER ID=52 NAME="Van Bladel">
Hr. formand , som nstformand for menneskerettighederne har jeg lige netop modtaget en beretning fra menneskerettighedsorganisationen i Angola om , at der har fundet tortur sted med ddsfald til flge i et antal provinser , hvilket bekrftes af FN .
Kommissr Brittan sagde i gr i slutningen af aktualitetsdebatten , at menneskerettigheder er en essentiel del af Lom-konventionen .
Hr. formand , julen str for dren og hermed politisk og medie-stilhed .
De tilfangetagne er i fare . De vil kunne give mig en mere fredelig jul , hvis De ville anmode Kommissionen og Rdet om , at alle parter i Angola overholder menneskerettighederne og fredsprocessen .
Jeg nsker Dem ogs godt nytr , hr. formand .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , fru van Bladel .
De kan vre fuldstndig sikker p , at Parlamentet deler Deres bekymring , at Deres ord vil blive frt til protokols , og at jeg vil srge for , at denne bekymring videregives direkte til formanden for Parlamentet .
<CHAPTER ID=5>
UEFA-afgrelse vedrrende vinderne af Coca-Cola-Cup ' en
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse for UEFA ' s beslutning om ikke at tillade vinderne af Coca-Cola-Cup ' en at deltage i de europiske cup-turneringer .
<SPEAKER ID=55 NAME="Cresson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen er klar over de problemer , som UEFA ' s beslutning om ikke lngere at tillade vinderne af Coca-Cola-Cup ' en at deltage i Europa Cup-turneringer , rejser for de sm og mellemstore klubber , der deltager i denne nationale turnering .
<P>
Kommissionen kan bekrfte , at den har ivrksat en undersgelse for at kunne placere det skete i sin rette konomiske sammenhng .
Undersgelsen foregr behrigt inden for rammerne af de procedurer , der er fastlagt ved Rdets forordning nr . 17 af 6. februar 1962 .
Disse procedureregler tager sigte p at sikre parternes ret til at blive hrt og at give tredjepart , hvis interesser mtte blive berrt af en kommissionsafgrelse , lejlighed til p forhnd at fremkomme med sine bemrkninger .
<P>
Kommissionen har allerede modtaget UEFA ' s bemrkninger til klagen samt UEFA ' s svar p en rkke sprgsml vedrrende grundene til , at UEFA har vedtaget den omstridte regel .
For at kunne vurdere svaret fra UEFA har det vret ndvendigt at bede The Premier League samt The Football Association of England at komme med deres kommentarer vedrrende svel klagen som UEFA ' s svar .
Kommissionen har ogs anmodet disse organisationer om en redegrelse for grundene til , at den pgldende strid ikke kan lses p nationalt plan .
Samtidig er The Football League blevet anmodet om at fremkomme med en kommentar til UEFA ' s svar .
<P>
Kommissionen har stadig ikke modtaget svar fra hverken den klagende part eller fra de to andre organisationer .
En stillingtagen til den holdning , der br indtages i denne sag , kan derfor frst besluttes efter en grundig gennemgang af de involverede parters argumenter .
En sdan stillingtagen vil frst kunne foreligge om nogle mneder af hensyn dels til overholdelsen af procedurereglerne , dels til GD IV ' s begrnsede ressourcer .
<P>
Under alle omstndigheder vil Kommissionen minde de rede parlamentsmedlemmer om , at inden for rammerne af ivrksttelsen af traktatens konkurrenceregler kan Kommissionen ikke gre sig til dommer i privatretlige retstvister .
Kommissionen skal i frste rkke sikre almenvellets interesser , idet den srger for de facto og de jure at genskabe en situation , der er i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 .
Kommissionens opgave som administrativ myndighed adskiller sig herved fra de civile domstoles opgave , som bestr i at vrne om privatpersoners subjektive rettigheder i deres indbyrdes forbindelser .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Hr. formand , hr . Ford , som har rejst sprgsmlet ved flere lejligheder , var ndt til at tage til Luxembourg for at tale der , s jeg taler p hans vegne .
<P>
Jeg vil gerne have det her sat ind i en sammenhng .
UEFA har krvet , at Premier League i England skal reduceres fra 20 til 18 klubber .
Fordi de ikke ville adlyde , trak man vinderne af Coca-Cola-Cup ' en , League Cup ' en , ud fra UEFA ' s turneringer .
Coca-Cola-Cup ' en hrer imidlertid ind under Football League og ikke Premier League .
Derfor finder jeg det latterligt at forhindre denne turnering i at deltage i UEFA-Cup ' en , nr striden jo str mellem UEFA og Premier League .
<P>
Det er helt uretfrdigt og gr efter min mening imod den europiske lovgivnings nd og bogstav .
Men det er ikke alene uretfrdigt , det gr ogs stor skade , og jeg skal nok forklare hvordan .
De strre klubber i England , og iflge min kollega Miller fra Glasgow glder det samme i Skotland , sender deres svagere hold til denne turnering , fordi der ikke er en UEFA-plads til vinderne .
<P>
Det betyder , at der kommer frre tilskuere , og TV-indtgterne og sponsoreringen bliver mindre , s alt i alt lgges der en strre konomisk byrde p de mindre klubber .
Fru Cresson havde nu ikke helt ret i , at det er de mindre klubber , der deltager i turneringen . Klubber som Manchester United , Liverpool , Tottenham , Leeds osv. deltager ogs .
Men sdan som turneringen har udviklet sig , og fordi der ikke er en UEFA-plads til vinderne , vil disse klubber mske ikke alene sende deres svage hold , men efterhnden helt trkke sig ud .
Det vil medfre vanskeligheder , problemer og konomisk usikkerhed for de mindre klubber .
De er lokale klubber , s der str ogs arbejdspladser p spil .
Det lyder mske kun som en fodboldhistorie , men det er en meget alvorlig sag .
<P>
Vi mener , at det er helt uretfrdigt , vi mener , at det er ulovligt , og vi kan se , at medmindre der bliver gjort noget meget snart - og det hber jeg - vil nogle af de mindre klubber nok g nedenom og hjem pga. faldende indtgter .
Vi har tidligere set flere sdanne klubber g den vej , og derfor vil jeg gerne kraftigt opfordre Kommissionen til at finde en lsning s hurtigt som muligt , s vi i fremtiden i England , Skotland og mske ogs i andre dele af Det Forenede Kongerige fr en plads til vinderne af Coca-Cola-Cup ' en , s turneringen fr prestige , og vi kan f den rigtige TV-sponsorering og et godt konomisk udbytte af turneringen til fordel for alle mindre klubber .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Cresson for redegrelsen .
Men jeg tager ordet for at sige nogenlunde det samme som hr . Cunningham .
<P>
Dette er mske ugens , endda rets , sidste forhandling her i Parlamentet , men det er ikke nogen ligegyldig eller ubetydelig sag .
Den drejer sig jo om noget , som spiller en stor rolle for Europa og europere : den drejer sig om fodbold .
<P>
Vi narrer os selv , hvis vi tror , at det , der sker i Parlamentet , er vigtigere end fodbold for millioner af vores borgere .
I juleferien vil millioner af europiske borgere g til fodboldkamp .
Det er alfa og omega for dem .
De - i hvert fald i Det Forenede Kongerige - regner med , at Parlamentet og Kommissionen vil finde en lsning .
<P>
Fodbold er i Europa .
Udviklingen af de europiske fodboldturneringer skaber ikke alene en god sport , som jeg igen m sige , at vores borgere kan lide , men den gr ogs Europa mere virkeligt for mange borgere .
Vi her i Parlamentet og - jeg understreger - Kommissionen har et ansvar for at srge for , at fodbold stadig kan spilles p europisk plan , og at alle klubber fr mulighed for at deltage i europiske turneringer .
<P>
Fodbold er en god forretning .
Det drejer sig ikke kun om nogen , der sparker lidt til en bold .
Det drejer sig om meget store summer og omfattende beslutninger , som fr alvorlige konsekvenser for klubberne .
Vi m understrege , at her mener vi ikke de sm lokale klubber , men ret store foretagender , der nu findes i de forskellige fodboldligaer i Det Forenede Kongerige .
Der er altid store penge p spil i professionel sport .
De kommercielle regler , som vi forventer i andre brancher , skal ogs kunne glde korrrekt og retfrdigt i fodbold .
<P>
Efter at have undersgt sagen mener jeg helt klart , at UEFA bestemt misbruger sin dominerende position .
Da jeg kontaktede dem for at f flere oplysninger , ville de kun give mig navnet p deres advokat .
I mine jne er det altid tegn p , at man ikke er 100 % sikker p sin holdning eller sine oplysninger .
<P>
I Storbritannien gr bde Football Association og ligaen ind for , at vinderen af Coca-Cola-Cup ' en skal blive i den europiske turnering .
Det er klart , at fodboldverdenen bde nsker og har brug for en ligaturnering , men vi m ikke glemme , at grsrodsholdene langt nede i divisionerne , der selv gerne vil deltage i europisk fodbold , stter pris p at have muligheden .
Som europere m vi nok sige , at det er en god ting .
Men de har ogs brug for indtgterne fra Coca-Cola-Cup ' en .
Det ansls , at omkring 20 % af deres indtgter - ca . GBP 32 millioner - stammer fra CocaCola-Cup ' en .
Hvis man ikke kan vinde en plads i europisk fodbold i turneringen , risikerer de at miste TV-indtgter eller Coca-Colas sponsorering af turneringen .
<P>
Derfor er det en alvorlig sag for dem .
Det mest alvorlige er , at jeg i dag har modtaget et brev fra Portsmouth Football Club .
De skriver :  Her i Portsmouth mener vi , at der br vre endnu en plads i Europa til vinderne af CocaCola-Cup ' en .
Ethvert skridt , som vil lgge pres p UEFA , har vores fulde sttte  .
Alt , hvad der har Portsmouth Football Clubs fulde sttte , har ogs min fulde sttte .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg er ikke helt sikker p , at Kommissionen virkelig forstr , hvad der str p spil her , og jeg vil gerne gre det helt klart for fru Cresson .
En organisation - Football League - straffes for det , en anden organistion - Premier League - har gjort , hvor frstnvnte organisation ikke har nogen form for kontrol over sidstnvnte .
En sdan diskrimination strider mod Rom-traktaten og principperne om det indre marked .
Det er det , vi skal fokusere p .
<P>
Som bde hr .
Cunningham og hr . Perry ganske rigtigt har sagt , m vi ikke undervurdere de konomiske skadevirkninger af denne afgrelse .
Deltagelse i en turnering , hvor man kan vinde en plads i Europa , er et strkt konomisk incitament for klubberne .
De meget store fodboldklubber , f.eks. Manchester United i Det Forenede Kongerige , fler det mske ikke s meget , men klubber ssom Bolton Wanderers har brug for de indtgter , en vellykket indsats i Cup ' en og en plads i Europa giver , da der er store penge at hente her , ikke alene deltagelse og turneringen , men ogs TV-rettigheder .
<P>
P tilsvarende mde er de mindre klubber i fodboldligaen , f.eks. Bury Football Club i min valgkreds , afhngige af at kunne spille kampe mod prestigeklubberne og samtidig af , at de selv har mulighed for at n til finalen .
Hvis prestigeklubberne ikke deltager , hvilket er en mulighed , eller hvis de bevidst sender deres svage hold , fr de sm klubber jo ikke de indtgter for de pgldende kampe , som de er afhngige af for at overleve .
P bagrund af Bosman-afgrelsen , som jeg gr helt og fuldt ind for , kmper de mindre klubber i Det Forenede Kongerige som flge af tab af transfergebyrer .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen behandler dette s alvorligt , som det fortjener , for det er en meget alvorlig konomisk sag .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , hr . Titley , men dette forsde vil i dagens anledning sige Dem , at vi beklager , at nr De nvner " Madrid  som et stort fodboldhold , s glemmer De " F.C. Barcelona  .
Men jeg er her jo for at minde Dem om det .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Wynn i t minut .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at det tjener fru Cresson til re , at hun kunne holde masken , mens hun lste op .
Jeg er sikker p , at sagen forekommer komisk for mange mennesker , men det er en meget alvorlig sag .
Lige en anden ting : for dem , der ikke er inde i sagen , s er dette ikke en lejlighed til at gre gratis reklame for Coca-Cola her i Parlamentet .
<P>
Mit sprgsml til kommissren gr p hendes afsluttende bemrkninger om , at Kommissionen ikke kan fungere som endelig voldgiftsinstans i private konflikter - det er det , jeg har noteret ud fra hendes udtalelser .
Betyder det , at der ikke vil blive gjort noget , nr Kommissionen fr oplysningerne fra de involverede parter ?
Er det det , jeg skal fortlle tilhngerne af Wigan Athletic ?
<SPEAKER ID=61 NAME="Cresson">
- ( FR ) Hr. formand , jeg har ikke det store at tilfje til mit indlg for et jeblik siden , undtagen mske for at gentage og prcisere det , jeg sagde .
<P>
Jeg nvnte , at Kommissionen har rettet sprgsml til de forskellige involverede parter , og at Kommissionen endnu ikke har modtaget svar fra den klagende part eller fra de to andre organisationer .
Hvorledes skal Kommissionen da kunne tage stilling , eftersom den indtil dato ikke har modtaget noget svar .
<P>
Kommissionen minder om , at den inden for rammerne af ivrksttelsen af konkurrencereglerne - eftersom der er tale om et konkurrencesprgsml , der falder ind under traktaten - ikke kan gre sig til dommer i civilretlige retstvister , men br sikre almenvellets interesser med henblik p tilvejebringelsen af en situation , der svel de facto som de jure er i overensstemmelse med traktatens artikel 85 og 86 .
<P>
I mangel af oplysninger kan Kommissionen ikke svare .
Nr Kommissionen har modtaget oplysninger , vil den tage stilling til , i hvilket omfang den eventuelt vil kunne afgive et svar i det , der indtil dato ligner en privatretlig strid .
Jeg kan tilfje , at en sdan stillingtagen frst vil kunne foreligge om nogle mneder , idet procedurereglerne br overholdes , men ogs som flge af GD IV ' s begrnsede ressourcer og de mange sager , dette direktorat har liggende til behandling .
<P>
Jeg vil benytte mig af , at formanden har givet mig ordet , til at nske alle en gldelig jul og et rigtig godt nytr .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , fr jeg hver mdet , vil jeg tillade mit at benytte mig af det privilegium , som det er at have forsdet for dette mde , og minde Dem om , at dagen i dag , som er afslutningen p vores arbejde i 1997 , falder sammen med afslutningen i Luxembourg af Det Europiske r mod Racisme .
Vores arbejde har uden tvivl haft mange mangler , men det har positive aspekter , og blandt dem er vores bidrag til kampen mod racisme i det forlbne r .
<P>
Det skal ogs retfrdigvis understreges , mine damer og herrer , at det vigtigste bidrag er kommet fra de europiske borgere , fra de ikke-statslige organisationer .
Men nr vi bner dren til 1998 , er der stadig udestende sager , og blandt dem er fortsttelsen af kampen mod racisme .
Vi er ikke s naive , at vi tror , at et rs kamp sluttes med denne fejl .
Vi ved , at det er en fejl , som har mange rsager , og at vi skal fortstte med at kmpe i denne retning .
Ogs det kommende r vil vi , mine damer og herrer , bl.a. skulle fortstte arbejdet og forberede vores hjem til de nye naboer , alts fuldstndiggre vores demokratiske funktion og ligeledes i disse dage sende en hilsen til de millioner europiske borgere , som ikke har arbejde , og sige til dem , at vi hber , at Det Europiske Rd om beskftigelse i Luxembourg ikke kun er tomme ord , men ogs begyndelsen til en vej , der kan fre til , at de i det kommende r kan holde jul og nytr med udsigt til arbejde .
<P>
Mine damer og herrer , nu har jeg s denne behagelige opgave at takke vores medarbejdere for deres arbejde i r og samtidig nske dem alt det bedste . Jeg vil starte med drvogterne og takke dem for deres tilsyneladende beskedne arbejde , men som udfres med en opmrksomhed , der er nglen til Parlamentets drift .
<P>
Tolketjenesten ...
<P>
( Klapsalver ) ...
dette fine filter , der , p trods af at vi taler 11 forskellige sprog , gr det muligt for os at tale sammen og til tider endda forst hinanden . Vores medarbejdere her i forsdet , hvoraf nogle nstformnd , som jeg selv er en af , er ndt til at bede Dem undskylde , fordi vi tit , nr vi overtager forsdet , forstyrrer deres ekstraordinrt gode arbejde .
Men , mine damer og herrer , vi br ogs udtrykke vores tak og anerkendelse til de embedsmnd , som vi ikke ser .
Frst de embedsmnd , der arbejder med mdeprotokollerne , som overrasker os , nr vi lser vores indlg . Uden at de har ndret noget , er det , som om det lyder meget bedre , end da vi sagde det .
" Infosessions  embedsmnd , der har en evne og visdom til at udvlge det bedste og prsentere det for offentligheden .
<P>
Men i dag tillader jeg mig at understrege noget helt specielt : Parlamentets oversttelsestjeneste .
Mine damer og herrer , hver dag oversttes der her i Parlamentet 4.400 sider .
Ja , det er rigtigt : 4.400 sider , som afspejler et arbejde udfrt af 32 sprogmedarbejdere og 18 sekretrer i hver oversttelsesafdeling .
Dette er nsten et mirakel , der sommetider tvinger dem til at arbejde mange ntter .
Jeg tror , mine damer og herrer , at det er p sin plads at sende dem en takkehilsen samt nske dem en gldelig jul og et godt nytr .
<P>
( Klapsalver ) Og til sidst , mine damer og herrer , vil jeg nske Dem alle alt godt , og jeg personligt takker for at f lov til at have forsdet p disse fredage , s fredelige , s behagelige og samtidig s broderlige .
<P>
Gldelig jul , mine damer og herrer !
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , De har nsket os alle en gldelig jul og et godt nytr .
Tillad mig i min egenskab af luxembourger - fordi De har talt meget om Luxembourg-topmderne - p min side at nske Dem en rigtig gldelig jul og et godt nytr p vegne af alle medlemmerne af fredagsklubben .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Lulling .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets mdeperiode for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.41 )
