<CHAPTER ID=1>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Inden vi begynder gennemgangen af protokollen , ser jeg mig ndsaget til at trffe en ikke srlig behagelig afgrelse .
I aftes fandt der en ubehagelig episode sted her i parlamentssalen , hvor det for frste gang skete , at et parlamentsmedlem fysisk overfaldt et andet parlamentsmedlem .
<P>
Forretningsordenen indeholder tilstrkkelige midler til at krve , at de uheldige ytringer , endog de mest aggressive , rettes , og at der trffes forholdsregler .
Hvad vi ikke kan tillade , er , at et verbalt overgreb , uanset hvor aggressivt det mtte vre , giver anledning til hndgribeligheder .
<P>
Fru Hoff , som var formand p dette tidspunkt i mdet , gav i henhold til forretningsordenens artikel 109 den korrekte advarsel og meddelte endvidere , at artikel 110 ville blive anvendt .
<P>
Som De ved , str der flgende i artiklen , som jeg nu vil lse hjt :  Ved grov forstyrrelse af mdet kan formanden efter frst at have givet en formel advarsel straks eller senest p det flgende mde foresl Parlamentet , at det pgldende medlem omgende bortvises fra mdesalen og udelukkes fra mderne i to til fem dage . 
<P>
Det flgende mde er netop her til morgen , og i henhold til ovennvnte regel ser jeg mig ndsaget til at foresl Dem , at der holdes afstemning om bortvisning af hr . Rosado Fernandes , hvilket ogs vil betyde , at han udelukkes i to dage .
<P>
I henhold til stk .
2 i samme artikel har hr . Rosado Fernandes naturligvis ret til at udtale sig for Parlamentet .
Jeg sprger ham , om han nsker at gre brug af denne ret , og jeg giver ham naturligvis ordet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Rosado Fernandes .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg vil udtrykke mig p portugisisk , eftersom jeg har den re foran mig at have en formand , der taler mit sprog .
<P>
Der skete i gr noget , som jeg gerne ville have undget , og som jeg ikke er stolt af .
Jeg mener , at hvis min person bliver genstand for en disciplinrstraf , s fortjener jeg den givet .
Jeg ville imidlertid gerne sprge denne forsamling om , hvad enhver af os ville gre , nr en kollega , der ikke kender vores tilvrelse , som tror , at vi var fravrende fra salen - og jeg var ikke fravrende fra salen , jeg havde ganske enkelt forladt min plads - siger i alles phr , at jeg modtog penge fra tobaksfirmaerne ?
<P>
For det frste er det ud fra et politisk synspunkt lettere at modtage penge fra tobaksfirmaerne for at tale imod den europiske tobaksproduktion end for at tale til fordel for den , sledes som det skete i min betnkning .
For det andet rejste jeg mig og sagde til hr . Blak , der var her - fordi han tog fejl - jeg var her og havde hrt , hvad han sagde .
Jeg ville blot ikke tro p , hvad jeg havde hrt .
Jeg gik hen til hans plads og spurgte ham : " Hvad sagde De ?
 Og hans svarede mig p engelsk , fordi det var det sprog , som jeg havde benyttet : " You just get money from them . 
<P>
Hr. formand , jeg er ikke et menneske af tr , ej heller er jeg et menneske af sten .
Jeg er blevet opdraget i en iberisk civilisation , der stadig nrer respekt for re .
Jeg har to dtre , og jeg vil gerne have , at de skal re deres fars navn .
Derfor betragter jeg enhver straf , som dette Parlament mtte plgge mig , som fortjent , men jeg skammer mig ikke over den !
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Parlamentet har hrt Rosado Fernandes ' forklaring , og uden yderligere forhandling stter jeg det frnvnte forslag til elektronisk afstemning , alts afstemning om bortvisning i to dage .
<P>
( Formandens forslag godkendtes )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
P baggrund af afstemningsresultatet ser jeg mig ndsaget til at bede hr . Rosado Fernandes om at samarbejde og venligst forlade mdesalen og frst vende tilbage hertil om to dage .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Hnsch vedrrende dagsordenen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , i betragtning af det bifald , den fysiske aggression mod et medlem af min gruppe udlste , m jeg sige , hr. formand , at det ville have gldet mig , om De havde udtrykt Deres solidaritet og medflelse med min kollega Freddy Blak , der var offer for overfaldet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hvis det er om samme sag , giver jeg udelukkende hr . Giansily ordet , fordi han tilhrer samme gruppe som hr .
Rosado .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Giansily .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , jeg skal ikke genoptage diskussionen om denne episode .
Jeg vil blot gre Dem opmrksom p , at vi skal til at stemme om et yderst vigtigt emne , nemlig budgettet , tilsyneladende uden at der frst kommer en afbrydelse .
Jeg tror ikke , at min gruppe i betragtning af , hvad der netop er sket , vil kunne stemme uforstyrret .
Derfor anmoder jeg om , at mdet afbrydes i nogle minutter , sledes at vi kan holde et mde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Giansily , som De ved , skal vi i formiddag gennemfre en lang og yderst vigtig afstemning .
Jeg er sikker p , at medlemmerne af Deres gruppe vil kunne klare den og stemme uforstyrret .
I vrigt har vi endnu ikke godkendt protokollen , s de har tid til at overveje sagen .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , jeg vil gerne gre flgende bemrkning : Jeg opdagede her til morgen , at Europa-Parlamentet har udgivet en mindekuvert for Georges Marchais , som godkendte alle kommunismens forbrydelser , bl.a. invasionen af Polen og invasionen af Afghanistan .
Jeg vil gerne sprge , p hvilken baggrund man har besluttet at gre noget sdant .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Gallou , det er ikke Europa-Parlamentet , der har udgivet denne kuvert .
Det er et privat , filatelistisk firma .
Europa-Parlamentet har intet at gre med dette initiativ - det er fuldstndig privat .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Puerta .
Jeg beder Dem om venligst at fatte Dem i korthed om dette emne .
Der er fremsat nogle beskyldninger mod en person for dennes politiske holdning , og jeg m give mulighed for at afvise disse beskyldninger , men jeg beder Dem venligst om ikke at trkke tiden ud vedrrende dette emne .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Puerta .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg leder en gruppe , der omfatter delegationer af kommunistiske medlemmer , selvom jeg selv er socialist .
Og det , vi her har hrt , finder jeg uacceptabelt .
Jeg synes ikke , det er et passende svar bare at sige - og tillad , at jeg siger dette til Dem , hr. formand - at denne kuvert ikke er udgivet officielt af Parlamentet .
<P>
Hr . Marchais var formand for et parti , som i Frankrig deltog i det demokratiske liv p godt og ondt , og som allerede er blevet hdret af franske demokrater , startende med den nuvrende premierminister .
Og jeg tror , at han fortjener meget mere respekt fra dette Parlament end personerne p de pladser , hvorfra denne utlelige betegnelse , som jeg m afvise , er udget .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg tror , at denne sag nu er afsluttet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Lataillade .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Lataillade">
Hr. formand , jeg vendte tilbage til Europa-Parlamentet i september efter at have vret borte i tre r .
Jeg har truffet nogle kendte ansigter igen - og nogle mindre kendte - samt , lader det til , en rkke tilbagevendende temaer .
Jeg skal ikke komme tilbage til , hvad der er passeret .
Parlamentet har vedtaget en sanktion , og hr . Rosado Fernandez har accepteret den .
<P>
Men jeg vil gerne give udtryk for min foruroligelse over de udtalelser , som jeg hrer her og dr , hvori snart den ene , snart den anden beskyldes for finansiel uredelighed .
Derfor ville det glde mig , om De ville stille dokumentation til rdighed for Parlamentet om alle , der , p nrt hold eller p afstand , har haft med planlgningen og opfrelsen af Parlamentets bygning i Bruxelles at gre , sledes at vi , ogs hvad den sag angr , kan slippe for rekrnkende beskyldninger , som nok kan fremkalde retfrdig vrede hos medlemmerne , selvom de er uacceptable .
<P>
Jeg ville derfor vre Dem taknemlig , hr. formand , om De ville ppege over for samtlige gruppeformnd - og det anmoder jeg Dem om som et medlem , der er vendt tilbage til Parlamentet efter tre r , og som er blevet meget overrasket over den stemning , der hersker - at man br udvise en vis tilbageholdenhed med hensyn til at fremstte rekrnkende beskyldninger , som man ikke kan dokumentere .
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , hr . Lataillade .
Deres anmodning vil blive fremsendt til Formandskonferencen , hvis medlemmer i vrigt har kunnet hre den direkte .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Inden vi gr over til afstemningen , giver jeg ordet til hr. ordfrer Tillich , som vil afgive en kort erklring .
<SPEAKER ID=18 NAME="Tillich">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hber , at der nu , nr vi kommer til afstemningen om budgettet , igen falder ro over gemytterne .
Jeg vil gerne bede om Deres opmrksomhed til to ndvendige bemrkninger , inden vi gr over til afstemningen .
Vi m foretage to tekniske rettelser . Jeg beder om Deres forstelse og godkendelse heraf .
Den ene tekniske rettelse vedrrer ndringsforslag 1 . Dette ndringsforslag 1 refererer , hvad angr sprgsmlet om Kommissionens personale , til topmdet sidste weekend .
Derfor m denne henvisning til topmdet sidste weekend slettes .
Det er kun en henvisning .
<P>
Dertil kommer en teknisk rettelse i ndringsforslag 36 .
Her foreslr jeg flgende : Da der i ndringsforslag 36 bruges en vending , der er i modstrid med de hidtidige Fllesskabsafgrelser og de hidtidige Fllesskabsbetegnelser , br vendingen tilpasses de normalt anvendte betegnelser , og ndringsforslag 36 br ndres tilsvarende , s vi kan stemme om det sdan .
<SPEAKER ID=19 NAME="Samland">
Hr. formand , bare s Kommissionen ikke glder sig til jul : Ordfrerens henvisning vedrrer udelukkende stjernen , ikke reserven for denne del !
Jeg ville blot nvne det , s man ikke kommer til at glde sig for meget til jul .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , p italiensk eller snarere p napoletansk , er der et udtryk - jeg ved ikke , om kan oversttes - som siger : " c nisciuno  fesso !  .
Godt , jeg vil forklare det , som ordfreren , hr . Tillich , kalder " et teknisk ndringsforslag  .
Europa-Parlamentet har i budgettet for 1997 indsat en konto til samarbejdsprojekter med Den Kinesiske Folkerepublik : den vedtog den ved frste- og andenbehandlingen i 1997 ; den vedtog den igen ved frstebehandlingen af 1998-budgettet . Dette ndringsforslag nr .
38 er i blok 3 , og fristen for at stille tekniske eller korrigerende ndringsforslag udlb tirsdag middag , sledes at jeg , da jeg i gr kl . 18.30 henvendte mig til Deres tjeneste for at afgive en stemme for separate dele , helt korrekt fik at vide , at fristen var udlbet .
Det forekommer mig nu mrkeligt , ja uacceptabelt , at jeg skulle affinde mig med , at henvisningen til denne udtalelse fjernes : noget er blevet vedtaget i Parlamentet , det er derefter noget tilslet , det er del af en blok , og nu siger ordfreren , der ikke ved , hvad han skal gre , at det er en korrektion , mens det figurerede i budgettet sidste r og i budgettet i r .
<P>
Jeg anmoder Dem , hr. formand , om ikke at acceptere dette , netop fordi , nsten som et princip " c nisciuno  fesso  !
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hvis jeg har forstet det korrekt , bestr en af de tekniske rettelser , som hr . Tillich nvnte , egentlig af et mundtligt ndringsforslag .
For at tage dette i betragtning m jeg sprge Parlamentet , om der er mere end 12 medlemmer , der er imod ndringsforslaget .
<P>
( Over 12 medlemmer var imod det mundtlige ndringsforslag , som derfor afvistes )
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Efter afstemningen sprger jeg Rdet : Kan Rdet sammen med Parlamentet faststte den nye maksimale sats for forhjelsen af udgifterne efter vores forhandlinger ?
<P>
( Formanden for Rdet samtykkede )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fischbach .
Jeg giver Dem hermed ordet .
<SPEAKER ID=24 NAME="Fischbach">
Hr. formand , det gik s hurtigt ; den afstemning overraskede mig virkelig .
<P>
Men , hr. formand , jeg vil gerne sige til Dem , og til alle de vrige rede parlamentsmedlemmer , at formandskabet naturligvis glder sig over den brede enighed , som vi er net frem til om budgettet for 1998 .
Det er faktisk et godt budget .
Det er et godt budget , fordi det er resultatet af en god aftale , en gensidig forstelse mellem budgetmyndighedens to grene og , navnlig , et tt samarbejde , der har bygget p gensidig tillid mellem Rdet og Parlamentet . Og at vi har net det resultat , som vi i dag kan notere , kan vi frst og fremmest takke Parlamentet , medlemmerne af dets Budgetudvalg og udvalgets to ordfrere , hr .
Tillich og hr .
Tomlinson , for ; jeg har under hele budgetproceduren vrdsat ikke alene deres engagement og motivation , men ogs deres loyalitet .
<P>
Ligeledes , hr. formand , vil jeg gerne afslutningsvis takke Kommissionen , frst og fremmest kommissr Liikanen og hans medarbejdere , hvis anstrengelser der ikke er tvivl om har bidraget afgrende til opnelsen af denne brede enighed .
Jeg siger Dem oprigtigt tak .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Tak for Deres ord , hr .
Fischbach . Jeg erklrer hermed det almindelige budget for 1998 for endeligt vedtaget .
<P>
( Herefter blev det almindelige budget for 1998 underskrevet )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at ndringsforslag 2 og 5 efter min mening - og jeg tror , at ordfreren er enig heri - er fuldt forenelige og kan lgges sammen .
<P>
Vi kan begynde med at stemme om nr . 5 , sdan som De ogs har til hensigt , og derefter tilfje nr .
2 ; de udelukker ikke hinanden .
<SPEAKER ID=27 NAME="Tillich">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege prcis det , som min kollega Bourlanges netop sagde .
ndringsforslagene er stort set ens , hvorved ndringsforslag 5 kunne vre et tillg til ndringsforslag 2 .
Derfor kunne den anden side af salen , der netop ville stemme imod , ogs godt godkende sammenlgningen af de to ndringsforslag .
Det vil jeg gerne anbefale salen at gre .
<P>
( Den sledes ndrede beslutning godkendtes )
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne p Parlamentets vegne byde velkommen til de nyvalgte medlemmer af formandskabet for den polske delegation til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen .
Det er en stor fornjelse at have dem blandt os her til morgen .
<P>
Hr . Mazowiecki , vi byder Dem og Deres delegation velkommen i dette historiske jeblik , efter at Det Europiske Rd har besluttet inden for nogle mneder at indlede forhandlinger med henblik p Polens tiltrdelse .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , De gik lidt hurtigt frem i afstemningen .
Jeg nskede at f ordet for at bede om samlet afstemning om ndringsforslag 168 , 104 og 172 , da der er tale om en tilfjelse .
Men da hverken jeg eller ordfreren fik mulighed for at tale , anmoder jeg nu om , at man hrer ordfreren om disse tre ndringsforslag .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr . Pompidou , vi gik frem sledes efter henstilling fra det kompetente udvalg .
Det er derfor , ordfreren ikke fremfrte sit synspunkt .
Nr det kompetente udvalg mener , at ndringsforslagene er forenelige , skal jeg g sledes frem .
<SPEAKER ID=31 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , hr . Pompidou har fuldstndig ret .
Hr . Adams ndringsforslag tilfjer et komma til sidst , og vi er for denne tilfjelse .
Alt andet er det samme som fr .
<P>
ndringsforslaget fra Den Liberale Gruppe tilfjer desuden to ord , nemlig materialer og teknologier .
Derudover nsker han at slette to andre ord , nemlig  nye skibe  .
Vi er imod denne sletning .
Jeg er for de to ndringsforslag som tillg .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Tak , hr. formand ! - Tak , hvor dejligt , at De nsker noget for mig til jul .
<P>
P vegne af vores gruppe vil jeg gerne st fast ved en opdelt afstemning , sdan som det er ptnkt .
Mange tak !
<P>
Om ndringsforslag nr . 122
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , ndringsforslag 122 af fru McNally og andre p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe gr ud p at skabe og udvikle sttteforanstaltninger for kvindelige ivrksttere .
Der findes allerede et srligt program som led i Den Europiske Socialfond ved navn NOW , der er mntet p kvindelige ivrksttere , og jeg mener , at det er mere hensigtsmssigt at koncentrere anstrengelserne .
Dette blot som en forklaring .
Vi er for princippet , men mener ikke , at det passer ind her .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Undskyld , fru ordfrer , men vi har alts behandlet dette ndringsforslag , og vi kan ikke g baglns i afstemningen .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , De hrte i gr Kommissionen give udtryk for megen god vilje over for Parlamentet .
Jeg vil imidlertid gerne forelgge Prsidiet flgende : Jeg stillede Kommissionen et skriftligt sprgsml om dens informationspolitik .
Hr . Santer svarede sledes :  At besvare det rede ( naturligvis !
) parlamentsmedlems sprgsml vil krve langvarige og arbejdsfyldte undersgelser , som Kommissionen ikke er i stand til at gennemfre i jeblikket .
 Jeg har ikke noget imod at blive fortalt rent ud , at jeg ikke er noget , at jeg ingen gavn gr , men jeg vil alligevel gerne anmode Prsidiet om at se nrmere p denne reaktion fra Kommissionen p et sprgsml , som rligt talt ikke var s indviklet !
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Fru Dury , jeg forelgger den gerne for Prsidiet , og det s meget mere , som jeg er bekendt med det sprgsml , De har stillet , og finder det velbegrundet .
Det havde vret hjst interessant , om De havde fet et svar .
Det prver vi at srge for .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , jeg bad om ordet allerede fr dette forslag , men det ndrer ikke ved srlig meget .
Jeg synes , det er besynderligt , at vi er ved at udarbejde en holdning til Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig i et udvalg , men at formanden for dette udvalg samtidig foregriber de mulige resultater af disse forhandlinger .
Det vil jeg sige til det forslag , som vi holdt afstemning om fr .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , jeg vil gerne bede Den Socialistiske Gruppe om at tage sine anmodninger om afstemning ved navneoprb tilbage , eftersom det jo nu er klart , hvad Parlamentets holdning er .
Der er ingen grund til hele tiden at stemme ved navneoprb om noget , hvor stemmefordelingen allerede nu er ganske klar .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Anastassopoulos , jeg tror , der er tale om et flsomt sprgsml , men da der er anmodet om , at afstemningen om de pgldende punkter sker ved navneoprb , br den gennemfres sledes , medmindre , naturligvis , Den Socialistiske Gruppe trkker sine anmodninger tilbage .
Men det tror jeg ikke , den har til hensigt .
<P>
Efter afstemningen om punkt 7.2
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , De m meget undskylde , men mon de politiske grupper er klar over , at hver afstemning ved navneoprb belaster de europiske skatteborgere med ECU 1000 ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Det er demokratiets pris , hr . Anastassopoulos .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , min gruppe kunne ikke stemme for Den Europiske Unions budget for 1998 ved andenbehandlingen .
Vi er sledes ikke en del af den konsensus , som formanden gldede sig over lige fr .
<P>
Vi kunne ganske vist konstatere , at Parlamentet ved andenbehandlingen havde foretaget et tilbagetog i forhold til afstemningen ved frstebehandlingen .
Dengang gede flertallet nemlig stigningen i Den Europiske Unions udgifter i Rdets budget fra 0 , 7 til 2 , 7 % .
<P>
Ved andenbehandlingen er stigningen endt p 1 , 4 % som flge af en rkke forslag fra Rdet .
Det er et skridt fremad , men et utilstrkkeligt skridt .
Vi beklager , at bestrbelserne ikke har rettet sig mod strukturforanstaltningerne p samme mde som landbrugsudgifterne og udgifterne under udgiftsomrde 3 og 4 .
Edinburgh-aftalen tjener i den henseende kun som en retfrdiggrelse af , at der opretholdes udgifter , som man udmrket ved ikke vil blive afholdt i det kommende regnskabsr .
<P>
Desuden beklager vi , at budgettet ikke reprsenterer den nulvkst , som kunne vre opnet , hvis man havde fulgt Rdets budgetforslag .
<P>
Vksten i udgifterne ndvendiggr en stigning i de nationale bidrag p 1 , 29 % for en udgiftsstigning p 1 , 39 % .
Hvis eksempelvis det franske statsbudget var steget s meget , havde mit land ikke kunnet overholde et af de velkendte Maastricht-kriterier , nemlig det om budgetunderskuddet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
I forhold til Rdets andenbehandling indebrer forslaget fra budgetudvalget en stigning af betalingsbemyndigelserne med ca . ECU 500 millioner , det vil sige godt 4 milliarder kroner .
De faktiske betalinger er cirka uforandrede .
<P>
Vi er negative over for at forge betalingsforpligtelserne , simpelt hen fordi dette ( fr eller senere ) skal tages fra de nationale budgetter , f.eks. Sveriges .
Dette indebrer , at en forget indtgt for EU betyder en forget udgift p det svenske statsbudget , noget som i den sidste ende ytrer sig ved nedskringer i de svenske offentlige aktiviteter .
Selvom EU ' s udgifter alts er anbefalelsesvrdige ( f.eks. satsning p beskftigelse ) , s vil det f den negative konsekvens , at det svenske budget rammes .
Af denne rsag deler vi helt og holdent regeringens mlstning , at EU ' s budget br holdes s stramt som muligt .
<P>
Vi har srlige reservationer med hensyn til bevillingerne under kategori 3 , interne aktiviteter .
<P>
Parlamentets frstebehandling indebar her en kraftig stigning ( nsten ECU 600 millioner ) af forpligtelsesbevillingerne i sammenligning med budgetrdets frstebehandling .
Stigningerne vedrrer satsninger p et beskftigelsesinitiativ ( 150 ) , ungdomsudveksling og ungdomsuddannelse ( 100 ) , information ( 50 ) , sociale aktiviteter ( 50 ) samt kultur og idrt ( 20 ) .
<P>
I de nsten ECU 600 millioner , som udgr forskellen mellem Rdets og Europa-Parlamentets frstebehandling , indgr der en post p ECU 200 millioner , som Parlamentet har lagt sammen med de 150 millioner , som er bevilget til beskftigelse .
Europa-Parlamentet har endvidere udtalt , at man vil undlade at bruge disse ECU 200 millioner under forudstning af , at Rdet tager beslutning om et retligt grundlag for ECU 150 millioner til et beskftigelsesinitiativ .
Der krves et retligt grundlag for , at der skal kunne udbetales penge .
Hvis Rdet ikke kommer Europa-Parlamentet i mde , s har man erklret , at man har til hensigt at forsge at spendere hele belbet p ECU 350 ( 200 + 150 ) millioner .
Vi mener , at denne indstilling fra Europa-Parlamentets side er direkte slsagtig .
<P>
Da vi ikke sidder med i Parlamentets budgetudvalg , har vi svrt ved at pvirke budgettets indhold .
Vi har kraftige reservationer angende dette budget , men vi har valgt at vre solidariske med vores gruppe og stemmer for budgetforslaget ved slutafstemningen .
<P>
Med hensyn til budgetresolutionen stemmer vi for ndringsforslagene 3 og 4 .
Vi mener , at Europa-Parlamentet br oprette et rejsekort , som ligner det , der findes i den svenske rigsdag .
<SPEAKER ID=44 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Vi byder de hovedprioriteringer velkommen for nste rs budget , som er oprettet med hensyn til EU ' s nye beskftigelsesinitiativ og medlemsstaternes beskftigelsesaktiviteter .
Vi byder ogs forslaget om at indfre en ny procedure for EU ' s sttte med mere bne kriterier velkommen .
Vi konstaterer med glde det foreliggende forslag om oprettelse af en srlig budgetpost for miljrelaterede aktiviteter for stersomrdet .
<P>
Det er ogs tilfredsstillende , at de foreslede landbrugsudgifter for 1998-budgettet vil falde i forhold til dette rs udgiftsniveau .
Dette er dog ikke tilstrkkeligt .
Vi nsker en dyb og vidtgende reform af den flles landbrugspolitik .
Dette er ikke mindst vigtigt med tanke p den kommende udvidelse af EU .
<P>
Vi mener for eksempel , at det er principielt forkert at fortstte med at sttte tobaksdyrkningen i EU .
Det er imidlertid svrt ikke at fste opmrksomhed ved den modsigelsesfuldhed , der rder i EU ' s politik .
P den ene side bruges der fllesskabspenge til produktion af et skadeligt produkt med ringe markedsvrdi .
P den anden side bruges der penge p krftbekmpende aktiviteter .
Det er helt uacceptabelt at sttte en sektor , som producerer et produkt , der skader folkesundheden .
Vi vil derfor ogs fremover arbejde for et stop for tobakssttten .
<P>
Med hensyn til parlamentarikernes rejsegodtgrelse arbejder vi for at ndre det nuvrende system .
Vi har tidligere prsenteret forslag til en grundig revision af systemet og sammen med andre parlamentsmedlemmer fremlagt ndringsforslag , som sigter mod at erstatte faste takster med faktiske omkostninger .
For at undg misforstelser stemte vi derfor for ndringsforslag 3 , med samme nd , selvom det ikke er identisk med vores oprindelige forslag .
<SPEAKER ID=45 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt nej til betnkningen .
Parlamentets frstebehandling , som indebar en stigning p ECU 1 , 7 milliarder i betalingsbemyndigelser i forhold til Rdets frstebehandling , medfrte for den svenske statskasse 400 millioner kroner ekstra i medlemsbidrag .
Cirka 250 millioner kroner ekstra kostede bare stigningen i strukturfondssttten .
Denne stigning str stadig i Rdets og Parlamentets aftale forud for andenbehandlingen .
<P>
De nedskringer , Rdet har foreslet , ligger dels i kategori 1 , det vil sige landbrugssttten , dels kategorierne 3 og 4 .
Tidligere har landbrugssttten imidlertid vret overbudgetteret , og overskuddet er get tilbage til medlemsstaterne .
Dermed str vi stadig i store trk med den svkkelse af den svenske statskasse , som Parlamentets frstebehandlingen forrsagede .
Ligesom ved frstebehandlingen stter vi sprgsmlstegn ved effektiviteten i metoderne for finansieringen af beskftigelsesinitiativet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Vi har ved andenbehandlingen for 1998-budgettet ageret p stort set samme mde , som vi gjorde ved frstebehandlingen .
Desvrre besvrliggres afstemningen ved , at stort set alle ndringsforslag lgges i blokke , hvilket gr , at man ikke kan markere sin utilfredshed med enkelte poster i blokkene .
Det er synd .
Inden for en blok kan der jo findes bde gode og drlige forslag .
<P>
Endnu en gang har Parlamentets flertal desuden nedstemt vores forslag om at reformere systemet med rejsegodtgrelserne ( ndringsforslag 3 ) .
Systemet , som indebrer , at parlamentsmedlemmer kan stoppe penge i egen lomme , kan alts fortstte , hvilket vi modstter os meget skarpt .
Det burde vre en selvflge , at vi parlamentsmedlemmer kun fr godtgrelse for faktiske udgifter til vores rejser .
<P>
Vi har endvidere stemt imod punkt 11 , som handler om  en flles informationspolitik  , da erfaringen hidtil har vist , at EU ' s kampagner ikke er objektive og kun giver udtryk for n side af sprgsmlet .
Ogs punkt 12 vedrrende programmet for kontrolleret termonuklear fusion har vi stemt imod .
<SPEAKER ID=47 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater sttter forslaget om , at EU skal give sttte til oprettelse af et informationskontor for kologisk landbrug i EU .
Omlggelse af traditionelt landbrug til kologisk landbrug er en ndvendig og naturlig udvikling , som EU skal give hj prioritet .
Derudover mener vi , at der skal holdes streng kontrol med de penge , der i budgettet er afsat til Tyrkiet .
Vi mener , at det er vigtigt , at alle 11 officielle sprog fortsat har samme officielle status . Derfor sttter vi , at der fortsat afsttes det fulde belb til oversttelse af referatet fra Europa-Parlamentets samlinger .
<P>
Endvidere sttter vi iden om , at der holdes bedre kontrol med europarlamentarikernes rejsegodtgrelser .
Rejseudgifter br refunderes efter de faktisk afholdte udgifter , og vi er glade for , at vi allerede skal fremlgge bevis for rejsens afholdelse .
<SPEAKER ID=48 NAME="Lulling">
To gange i denne valgperiode har jeg ikke stemt for budgettet , fordi der ikke blev bevilget nogen som helst midler til bevarelsen af biavl i Europa .
Det var min mde at protestere over , at Kommissionen i revis havde undladt at stille os , som her har beskftiget sig med emnet siden 1985 , et forslag til en forordning eller et direktiv for p den mde at skabe retsgrundlaget for at bevilge penge til dette forml i budgetoverslaget .
Katten bed s at sige sig selv i halen .
Her i Parlamentet forlangte vi enstemmigt hjlp til bevarelsen af biavl .
Ministerrdet kunne med god ret afvise dette krav , fordi der som sagt ikke var noget retsgrundlag for den slags udgifter .
<P>
Nu har vi langt om lnge fet et retsgrundlag , ogs selvom det efter min mening har vret stor sthej for nsten ingenting , for den forordning om foranstaltninger til forbedring af produktionen og afstningen af honning , som Ministerrdet vedtog i juni , opfylder langt fra de enstemmige forslag fra dette Parlament .
<P>
Desuden er det lykkedes Kommission at bevilge kreditter i budgetoverslaget , som l ECU 12 millioner under det , som den selv havde angivet , at dens halvhjertede forslag ville koste .
<P>
Det var prikken over i ' et .
<P>
Som ordfrer for bialvssituationen har jeg derfor gjort mig anstrengelser for , at der i det mindste blev bevilget ECU 3 millioner mere i budgettet for 1998 .
Jeg er vores Landbrugsudvalg , vores Budgetudvalg , men ogs det luxembourgske formandskab taknemmelig for , at der nu str ECU 15 i stedet for 12 millioner til sttte til produktionen og afstningen af honning i budgettet .
<P>
Det er virkelig frste gang , det er lykkedes os i forbindelse med obligatoriske udgifter , ogs selvom der godt nok bare er tale om peanuts i forhold til de 65 millioner , som dette Parlament krvede p grundlag af min betnkning for solide strutkturforanstaltninger , bl.a. bestvningsprmien .
Ogs peanuts , nr man tnker p , at vi har penge til alle mulige og umulige aktioner i hele verden , at vi affinder os med et underslb p ECU 60 milliarder , men ikke engang er i stand til at bevilge dette ubetydelige belb p 0 , 08 % af vores samlede udgifter til livsvigtige udgifter - uden bier ville der ikke lngere leve nogen mennesker om to r , har Einstein sagt .
<P>
Trods alt , i r kan jeg stemme for budgettet med bedre samvittighed , men ikke uden at forsikre Dem om , at jeg selvflgelig fortstter min kamp for solide sttte- og strukturforanstaltninger af hensyn til biavlerne .
<SPEAKER ID=49 NAME="Novo">
Parlamentet accepterer under denne andenbehandling , at Rdets forslag til budget for 1998 snker udgiftsloftet med mere end ECU 1 , 1 million .
Parlamentet accepterer under denne andenbehandling , at Rdets endelige forslag til budget for 1998 sledes fastholder et udgiftsniveau p 1 , 14 % af BNI , nr det i Edinburgh i 1992 og i opstillingen af de finansielle overslag for perioden 1994 til 1999 var blevet besluttet , at man skulle n et niveau p 1 , 26 % af BNI .
<P>
Parlamentet accepterer sledes en fortsttelse af besparelseslinjen med det eneste forml at sge at opfylde Maastrichts nominelle konvergenskriterier .
Parlamentet accepterer , sledes som hr . Tillichs betnkning siger det , at der skal opstilles " stramme budgetml ud fra behovet om opfyldelse af kriterierne i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union og den flles valuta gennem nedskringer i betalingsbevillingerne i forhold til Parlamentets frstebehandling  .
<P>
Budgettet giver stadig ikke noget afgrende svar p de problemer , som EU i dag har med arbejdslshed og social udstdning , med 18 millioner arbejdslse og 50 millioner udstdte .
De ECU 150 millioner , som Rdet efter beskftigelsestopmdet i Luxembourg har foreslet afsat p budgettet for 1998 , er ikke andet end lapperier , og man kan af belbet udlse den betydning , som man reelt tillgger denne sag .
Rdet ville ikke engang acceptere Parlamentets frste forslag om at tildele et beskftigelsesinitiativ for 1998 ECU 391 millioner , selvom det , som vi sagde det dengang , drejede sig om tillgsmidler , der var overfrt fra andre forml .
Parlamentet accepterer nu ndringen af dets forslag og bevilger blot ECU 150 millioner .
Vi er ikke enige i dette standpunkt , s meget mere som der til oplysningskampagner skal spenderes mere end ECU 100 millioner , og alene til propaganda for euroen er afsat ECU 42 millioner .
<P>
Selvflgelig ligger det ogs i dette budget stadig at ville finansiere udvidelsen gennem budgetsbesparelser inden for de aktuelle grnser for de finansielle overslag og med den ramme , som Kommissionen har foreslet - Agenda 2000 .
<P>
P grund af alt dette er jeg imod hr . Tillichs betnkning .
<P>
I denne sammenhng glder vi os over , at Rdets frstebehandlingsforslag om nedskringer p ECU 1 milliard i strukturfondudbetalingerne ikke er get igennem ved andenbehandlingen .
Vi glder os ogs over , at nogle af vores forslag er blevet optaget i dette budget ( bl. a . sttimor , mindre kystfiskeri , REPAS-nettet ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="des Places">



Formanden for Rdet reagerede p betnkningen ved at glde sig over det foreslede budget for 1998 .
Det kan ikke overraske nogen , at min gruppe har stemt imod dette budget , som , reelt , er en forberedelse af den dystre fremtid , der venter den flles landbrugspolitik , sledes som den beskrives i Agenda 2000 .
<P>
Vi er alle klar over , at budgetproblemet kommer til at spille en afgrende rolle for Den Europiske Union i perioden 2000-2006 . Men i stedet for at bruge alle sine finansielle ressourcer p de eneste integrerede fllesskabspolitikker ( landbrug , fiskeri , udvikling af landdistrikter osv .
) , nsker Kommissionen at udvide sit aktionsfelt p bekostning af det europiske landbrug . Det fremgr af en hurtig lsning af de ndringer , der er blevet vedtaget under andenbehandlingen af budgettet , at bevillingerne til fllesskabsaktioner som SOCRATES , LEONARDO osv .
, der ikke har nogen fllesskabsinteresse , er blevet forget .
Heroverfor er landbrugsbevillingerne ved andenbehandlingen blevet nedskret med ECU 1 , 450 milliarder i forhold til Landbrugsministerrdets forelbige budgetforslag . Det er fuldstndig uhrt , at det franske finansministeriums reprsentant p Coreper-mdet den 12. november selv foreslog landbrugsbevillingerne nedsat med en milliard ecu mellem frste- og andenbehandlingen af budgettet .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at Frankrigs bidrag reprsenterer 17 , 4 % af fllesskabsbudgettet , og at de EUGFL-tilskud , der tilbagefres til Frankrig , udgr over 24 % .
Jeg er klar over , at Maastricht-konvergenskriterierne tvinger den franske regering til at reducere sit budgetunderskud mest muligt , men en embedsmand i finansministeriet br kunne indkalkulere , hvor meget Frankrig fr tilbage .
Bortset fra at de p lngere sigt ogs kommer til at betale for udvidelsen , betaler de franske landbrugere i dag for indfrelsen af den flles mnt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Stenmarck">
Det er vigtigt at se sprgsmlet om rejsegodtgrelser i sin helhed sammen med de vrige vilkr .
Parlamentets formandskab arbejder med disse sprgsml .
Frst nr der foreligger en helhed at tage stilling til , kan Parlamentet trffe en beslutning .
<P>
Jeg afholder mig fra at deltage i beslutninger om ndringer , som er fremlagt i sidste sekund fr Parlamentets afstemning .
<P>
Betnkning af Giansily ( A4-0409 / 97 )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , min gruppe stemte for Giansily-betnkningen , som jeg udtalte mig meget forbeholdent om i gr .
<P>
Det er fordi , vi glder os over , at Parlamentet , om end kun med et lille flertal - og n gang er ingen gang - har udvist politisk ansvarlighed .
Ordfrerens forslag om at viderefre EKSF-afgiften har vakt strk opstandelse de seneste par uger .
Der var kamp om afstemningsresultatet , men fornuften sejrede .
<P>
Parlamentet gik jo i sin beslutning af 24. april 1994 ind for at afskaffe EKSF-afgiften med henblik p at forbedre konkurrencedygtigheden inden for kul- og stlindustrien , der , som bekendt , har problemer i samtlige EU-lande .
<P>
Selv Kommissionen , der normalt kun sjldent er villig til at give afkald p ressourcer , havde anbefalet at afskaffe afgiften , men nu skulle vi alts alligevel opretholde den , idet det blev tilfjet - hvilken overraskelse - at der var tale om den eneste eksisterende fllesskabsskat .
Det var efter vores opfattelse ikke nogen grund til at bevare den ; det var snarere en yderligere grund til at afskaffe den .
<P>
P samme mde som alle andre virksomheder og erhvervssektorer deltager den europiske stlindustri og den europiske kulindustri allerede gennem den lbende beskatning i medlemsstaternes og Den Europiske Unions jobskabelsesinitiativer .
Disse sektorer er hrdt trngt .
<P>
Plenarforsamlingen gjorde rigtigt i at vedtage ndringsforslaget om endelig fjernelse af EKSF-afgiften .
Det giver virksomhederne mulighed for at bidrage positivt til arbejdslshedsbekmpelsen inden for deres omrde , og vi undlader at forvrre deres vanskelige situation .
Hvordan kan man andet end glde sig over et sdant afstemningsresultat ?
<SPEAKER ID=53 NAME="Wibe">
Jeg kan absolut ikke stemme for denne betnkning , da den foreslr , at produktionsafgiften p 0 , 11 procent for medlemsstaterne skal genindfres .
Det indebrer , at EUmedlemsstaternes medlemsbidrag belastes yderligere .
Medlemsstaterne har en anstrengt konomi og mere anbefalelsesvrdige udgifter at dkke .
I Sveriges tilflde sker der i dag nedskringer i pleje , omsorg og uddannelse .
Jeg kan absolut ikke sttte det absurde forslag , som fremfres i denne betnkning .
<P>
Indstilling til andenbehandling af Sandbk ( A4-0379 / 97 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for denne betnkning .
Vi er imod srdirektiver for sportsudvere , for sport kan vre s meget , og brn og unge , der dyrker sport , vil foretrkke sportsdrik i stedet for sodavand , der kan fs til det halve , men som indeholder samme mngde energi .
<P>
Hver sportsart stiller sine krav , men de energimssige behov kan udmrket opfyldes gennem indtagelse af almindelige madvarer og drikke , som sammensttes individuelt til den enkelte sportsudvende .
Regler om srlig ernring skal kun laves , hvis der er et uomgngeligt behov for det hos forbrugerne , og derfor gr vi ind for direktiver som modermlkserstatninger og tilskudsblandinger til spdbrn og smbrn .
Det gr vi , fordi vi vil sikre , at levnedsmidlerne lever op til visse sundhedsmssige krav .
Vi sttter ndringsforslaget om , at der ikke m findes rester af pesticider i babymad , et forslag , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen .
<P>
Indstilling til andenbehandling af Paasio ( A4-0371 / 97 )
<SPEAKER ID=55 NAME="Rovsing">
For mange samfund udgr de ikke-statslige udviklingsorganisationer , de skaldte NGO ' er , et vsentligt bidrag til at sikre demokrati , menneskerettigheder etc .
Det er derfor i Europas interesse at sttte disse organisationer . Dog br man selvsagt vre opmrksom p , hvem der fr tildelt fllesskabssttte og hvorfor .
I den sammenhng er det meget gldeligt , at Rdet og Parlamentet fra frste frd var enige p langt de fleste omrder .
Rdet har sledes medtaget mange af de konstruktive forslag , som Parlamentet fremlagde ved frstebehandlingen .
Jeg giver derfor betnkningen min fulde sttte .
<SPEAKER ID=56 NAME="Sandbk">
Vi skal ikke altid begynde med Adam og Eva , men br i stedet drage nytte af den uvurderlige erfaring og kompetence , der ligger i NGO ' erne .
Budgetlinjen for samfinansiering med europiske NGO ' er er derfor vigtig , og er en god base for at hjlpe udviklingslandene .
NGO ' erne er generelt glade for den , og den bevirker bl.a. , at NGO ' er fra lande , hvor regeringen ikke bevilger store budgetter , ogs har haft en chance for at arbejde i udviklingslandene .
Men i samarbejdet er det vigtigt , at NGO ' erne bevarer deres autonomi og uafhngighed .
<P>
Det m tilfjes , at nr midlerne ikke opbruges , skyldes det ikke NGO ' ernes kapacitet eller antallet af ansgninger , men at Kommissionen ikke har de forndne ressourcer til at behandle de forslag , der indkommer fra NGO ' erne .
Det virker paradoksalt , at NGO ' erne , men ogs - hvilket er endnu vrre - de fattige i udviklingslandene skal straffes , fordi Kommissionen ikke har den forndne kapacitet .
Ogs det skiftende personale , som f.eks. de nordiske NGO ' er har oplevet det , betyder , at kontinuiteten forsvinder .
<P>
I behandlingen af ansgninger burde Kommissionen bruge erfaringerne fra nogle af de nationale systemer .
F.eks. forsinker Kommissionens langsomme svar NGO ' ernes arbejde - og forhindrer endog arbejde i at blive udfrt .
Derfor er forslaget om simplificering af ndringerne i de generelle betingelser for samfinansiering ndvendigt .
<P>
Med hensyn til CSP-ordningen ( Cofinancing Support Programme ) , hvor NGO ' erne i hjemlandet vlger en organisation eller person , som screener projektforslag , inden de sendes til Kommissionen ( for herved at forbedre kvaliteten af projekterne ) , har man umiddelbart lyst til at foresl , at denne ordning udelukkende br vre midlertidig .
Det kan nemlig ikke vre NGO ' erne , der skal lave Kommissionens arbejde , blot fordi Kommissionen ikke har kapacitet til det .
Finansieringen af CSP-ordningen sker nemlig hovedsageligt gennem budgetlinjen for samfinansiering . Og penge brugt til rdgivning kan ikke bruges til gode NGO-projekter , der kunne hjlpe folk i den tredje verden .
Men samtidig fungerer CSP-ordningen som en god rdgivende funktion til isr mindre NGO ' er og er som sdan uundvrlig .
Jeg vil derfor argumentere for , at CSP-ordningen bevares , men ikke finansieres gennem budgetlinjen for samfinansiering .
<P>
ndringerne i samfinansieringslinjen , der giver programsttte til NGO ' erne , det vil sige en sum penge i stedet for projekt-til-projekt-sttte , er ogs velkommen , men det m dog sikres , at der er penge nok til rdighed til de mindre NGO ' er , der ikke kan hndtere denne programsttte .
<P>
Fllesskabets finansiering af projekterne m normalt ikke overstige 50 % .
Det er et sundt princip , at NGO ' erne skal yde en vis egenfinansiering .
Kommissionen har dog haft ider fremme om at ndre p fortolkningen af , hvorledes denne egenfinansiering br ske .
Dette er blevet udlagt af Kommissionen sdan , at NGO ' erne br indsamle pengene i hjemlandet .
En sdan fortolkning skaber imidlertid problemer for bl.a. NGO ' erne i de nordiske lande og Holland .
I Danmark f.eks. sker den yderligere finansiering delvist gennem offentlige midler .
For danskerne er det helt naturligt at betale til u-landshjlp via skatten .
Hvis de danske NGO ' er skulle inddrive deres penge til bistandshjlp ved indsamlinger , ville de fleste f problemer .
Danskerne har tiltro til , at myndighederne skaffer penge til NGO ' erne , der udfrer arbejdet , og til , at NGO ' ernes uafhngighed ikke er truet af DANIDA .
Hvis Kommissionen ndrer reglerne og fortolkningen af egenfinansieringen , er det i modstrid med de brende principper for dansk u-landshjlp .
<P>
Jeg sttter Paasios betnkning og udvalgets ndringsforslag , som p en rkke punkter strammer op p den flles holdning - dette glder dog ikke ndringsforslag 7 .
Her nskes en rdgivende komit fremfor en forvaltningskomit .
Jeg er principielt imod hele komit-iden , der er udemokratisk og lukket .
Men som flge af EUsystemets problematiske opbygning , i srdeleshed m.h.t. Kommissionens befjelser , ser jeg hellere en forvaltningskomit end en rdgivende komit .
Det binder Kommissionen og sikrer , at nationale reprsentanter involveres i processen .
Afsnittet om benhed stemmer jeg dog naturligvis for .
<P>
Betnkning af Giansily ( A4-0409 / 97 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Denne debat har ikke nogen srlig national betydning , i hvert fald ikke for mit land .
Derfor vil jeg tillade mig den luksus at tale p et sprog , som de , der har en direkte interesse i det direktiv , vi drfter , kan forst klart og direkte .
De interesserede parter er hovedsagelig den europiske finansverden , som i dag vinder en vigtig sejr , fordi de fr et lnge nret nske opfyldt .
<P>
Dette direktiv giver banker og andre finansinstitutter mulighed for at ryste lnkerne af sig , eller det , de opfatter som lnker , nemlig at de regeludstedende myndigheder plgger dem minimumkapitalkrav for at sikre deres kunder og beskytte banksystemet mod systemrisici .
Fra nu af kan banker og finansinstitutter ved hjlp af nye avancerede matematiske modeller vurdere den markedsrisiko , de ptager sig , og selv vurdere , hvor megen kapital der skal afsttes til denne risiko .
Bankerne og finansinstitutterne kan bruge deres nye magt i den gode eller den onde sags tjeneste .
De fr nu mulighed for at bruge deres kapital mere konomisk og hensigtsmssigt nu , hvor de har strre frihed til at gre , som de vil .
<P>
P den anden side er det nu ogs i lngere tid muligt at skjule de desperate skridt , som banker p fallittens rand ofte er tvunget til at tage . Nr de er ramt af drlige tider eller har beget en lang rkke fejltagelser , vlger de at g nedenom og hjem , for nu at sige det lige ud .
Ingen lovgivning kan sikres fuldstndig mod dette misbrug .
Direktivet indeholder visse beskyttelsesforanstaltninger , og Parlamentet har tilfjet flere , i et forsg p at finde balancen mellem behovet for fleksibilitet i virksomheden og hensynet til almenvellet , p baggrund af principperne om forsigtighed og overvejelse .
<P>
Desvrre har den berrte branche - at dmme efter kvaliteten af den lobbyvirksomhed , som den har udsat os for - ikke udvist ret mange tegn p hverken forsigtighed eller overvejelse .
Det br dog ikke f hverken Rdet eller Parlamentet til at berve dem de redskaber , de har brug for .
Jeg hber dog , at kommissren vil give beskyttelsesforanstaltningerne og de rimelige grnser i Parlamentets ndringsforslag den opmrksomhed , de fortjener .
I sdanne sager er det farligt at f branchen til at tro , at den har al magt , hvilket kan fre til uansvarlighed , hvis finanssektoren tror , at den str over det , den overordnede konomi dikterer , eller hvis et styre orienteret mod penge , styret af penge og for penge bliver normal praksis i Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Pimenta ( A4-0325 / 97 )
<SPEAKER ID=58 NAME="Rovsing">
Jeg kan kun sttte , at fangst af vilde dyr skal udfres p en human mde og uden risiko for truede arter eller naturlige levesteder .
Derfor str jeg bag Kommissionens arbejde p at skabe en europisk fangststandard , og beklager , at USA , Canada og Rusland ikke umiddelbart vil g med til en international aftale , der sikrer en human fangst af vilde dyr .
Imidlertid er jeg ogs af den opfattelse , at stridighederne mellem USA , Canada , Rusland og EU ikke br fre til en  mindre handelskrig  , men at man br tilstrbe en mindelig lsning uden en tvist i verdenshandelsorganisationen , WTO .
<SPEAKER ID=59 NAME="Titley">
Jeg er enig med ordfreren i , at dette forslag til en aftale mellem EU , Canada og Rusland ganske enkelt er uacceptabelt .
<P>
I det mindste taler de tre parter om at gre noget mod disse grusomme dyreflder .
Men den slags aftaler skal vre endnu skrappere .
De skal sikre human aflivning af dyr , som stadig er i live , nr de sidder i flderne med ulidelige smerter .
EU br holde fast p , at deres egne eksperters synpunkter skal anvendes , s der gr hjst 30 sekunder , fra dyret fanges i flden , og til det mister bevidstheden .
<P>
Nu hvor vi er p vej til at forbyde landminer , der drber og lemlster s mange af vores egen art , har vi ogs et ansvar over for de forsvarslse dyr , nemlig at komme af med s mange rvesakse som muligt , hvor de , der fr lov at blive , er s smertefri som muligt .
De mennesker , der stadig har behov for at g p jagt efter fden , behver jo ikke lngere at bruge disse smertefulde og forldede fangstmetoder .
Og vi kan ikke berettige anvendelsen af grusomme rvesakse for at fange dyr for pelsens skyld , nr vi kan fremstille tj p anden mde .
<P>
De mange mennesker , der sprger mig om dyrevelfrd , krver mere end det her - og de dyr , der lider en langsom og smertefuld dd , forjener mere end det her .
EU ' s forhandlere skal have besked p at kmpe for en strkere aftale mellem flere lande .
En sdan fremgangsmde er mske ikke nem , men som s mange andre i min valgkreds , s tror jeg , at det er den rigtige .
<P>
Betnkning af Scapagnini ( A4-0308 / 97 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi modstter os bestemt betnkningens forslag i punkt 2 og 3 om en overstatslig europisk energipolitik .
En overstatslig styring gr sprgsmlet mindre overskueligt i den demokratiske debat .
Energipolitikken skal styres demokratisk !
<SPEAKER ID=61 NAME="Lindqvist">
Kommissionen efterlyser i sin meddelelse en flles energipolitik for Unionen .
Det kan betvivles , om dette er den mest vsentlige aktivitet p energiomrdet i Europa .
<P>
Prioritering af forsyningssikkerhed , holdbar udvikling og langsigtede ml for milj og udslip er vigtigere udgangspunkter .
Disse ml kan til og med lettere opns med en mangfoldighed af energikilder , som kan udvide forsyningsgrundlaget og samtidig alligevel tilgodese varigheds- og miljkravene .
Hertil hrer sol- , vind- og bioenergi .
<P>
Hvis der indfres en flles energipolitik , br Euratom-aftalen afskaffes og erstattes med et program for miljvenlige og langsigtet holdbare energikilder , som passer ind i fremtidens kredslbssamfund .
<SPEAKER ID=62 NAME="Robles Piquer">
Det er mig en stor glde at udtrykke min fulde solidaritet med den betnkning , som er udarbejdet af formanden for det kompetente parlamentariske udvalg , doktor Scapagnini , om Kommissionens meddelelse , som giver os et samlet overblik over energipolitikken og foranstaltningerne inden for energiomrdet .
<P>
Dette er kun begyndelsen af det annoncerede  samlede overblik  .
Dokumentet vil sikkert blive udvidet og forbedret i den nrmeste fremtid , og jeg vil opfordre Kommissionen hertil .
Derfor vil jeg kun henvise til Energiudvalgets betnkning .
<P>
For det frste beklager jeg , at der stadig mangler et kapitel om energi i traktaterne , herunder Amsterdam-traktaten .
Dermed rder vi ikke over det juridiske grundlag til fra Unionens side at behandle dette samlede overblik .
<P>
Man m , som ordfreren gr det , rose den indsats , som Europa-Kommissionen har gjort for at opn gennemskuelighed .
Denne indsats giver os lejlighed til at sprge os selv , hvilke energikilder der beskytter miljet , skaber arbejdspladser og forbedrer livskvaliteten . Betnkningens punkt 7 og 11 fortjener at blive fremhvet .
Det frste p grund af henvisningen til den nskede politiske aftale om vedvarende energikilder og den udtrykkelige nvnelse af , at  en alt for stor afhngighed af naturgas p lngere sigt kan blive risikabelt for Unionen  . Det andet , fordi det fremhver  nsket om at fremme vedvarende energikilder  med henblik p ogs at fremme anvendelsen af det femte rammeprogram for forskning og udvikling , hvilket i vrigt ikke fremstod tilstrkkeligt klart i EuropaKommissionens forslag .
<P>
Ogs punkt 12 fortjener at blive fremhvet , da der her anmodes om en  flerrig finansieringsplan  , der kan gre det muligt at gennemfre  effektive aktioner  , isr inden for vedvarende energikilder .
Derfor kan jeg kun dele ordfrerens kraftige modstand mod nedskringerne - som jeg finder uacceptable - i budgetterne for energiprogrammerne Altener , Save og Joule-Thermie .
Dette er isr absurd , fordi Kommissionen netop har afsluttet en lang proces med langt om lnge at fremlgge sin hvidbog om vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=63 NAME="Rovsing">
Kommissionens samlede oversigt over EU ' s energipolitik og energiforanstaltninger hilser jeg meget velkommen .
Oversigten kan vre med til at sikre en bedre koordinering af EU ' s energipolitik i en tid , hvor netop energi og navnlig det stigende forbrug heraf har fet strre betydning p svel europisk som p globalt plan .
Imidlertid ppeger betnkningen enkelte omrder , hvor Kommissionens forslag med fordel kan forbedres .
Dels nsker udvalget en klar redegrelse fra Kommissionen om den kommende energipolitiks indvirkning p miljet , levestandarden og livskvaliteten i de enkelte medlemsstater , dels understreger udvalget betydningen af , at Kommissionen gr mere for EU-initiativer vedrrende vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=64 NAME="Sandbk">
, skriftlig . Scapagnini hilser Kommissionens meddelelse velkommen , hvilket jeg kun kan tilslutte mig .
Oversigten er nyttig og bidrager til mere gennemsigtighed p energiomrdet .
Den vil klart kunne medvirke til en bedre koordination af indsatsen for en bedre og mere effektiv energiforsyning .
Jeg sttter isr de betragtninger i betnkningens punkt 9 , der beklager de drastiske nedskringer i EU-budgettets afsnit om energi .
<P>
Der er imidlertid flere punkter , jeg godt vil kritisere . Isr betragtningerne D og E .
Scapagnini bryder sig ikke om dyre energipriser .
Det er jeg grundlggende uenig i . Jeg mener , at energiforbrug af miljmssige rsager br koste dyrt for svel industrien som privatpersoner .
Uden en hjprispolitik bliver spareforanstaltninger kun tomme slag i luften .
Min strste bekymring gr imidlertid p det meget positive syn p atomkraftindustrien i Europa .
I betnkningens punkt 11 nsker ordfreren at fremme fllesskabsinstitutionernes deltagelse i udviklingen af den nukleare sektor p grund af den store rolle , den spiller i EU ' s energipolitik .
Disse betragtninger er et godt eksempel p , hvordan atomkraftlobbyen p ny er ved at vinde terrn .
Nu besmykker man situationen og siger , at atomkraften kan bruges positivt til at nedbringe CO2-udledningerne .
<P>
Jeg mener , at atomkraften nu som fr br afvises kategorisk .
Den har som bekendt andre og nok s ubehagelige egenskaber og br blive en parentes i energiforsyningens historie .
I vrigt benytter traditionelle atomkraftvrker importeret brndsel ( uran ) .
get satsning p denne teknologi flytter derfor blot afhngigheden fra  oliestater  til  uranstater  !
Prisen for uranudvindingen betales overalt p kloden af de oprindelige folk i form af umenneskelige flgevirkninger af strling , som rammer bde mennesker og dyr .
Hertil kommer de velkendte betnkeligheder ved denne teknologi , ikke mindst hvad angr affaldsproblemerne .
<P>
Sluttelig vil jeg bemrke , at hvis man nrlser bilag 2 i Kommissionens dokument , er det slende at se , hvor latterligt sm belb der afsttes til den vedvarende energi sammenlignet med de belb , den nukleare sektor bliver tildelt .
Denne fordeling er helt skv i forhold til de politiske signaler , som udsendes fra Parlamentets miljudvalg og de politiske intentioner , som flere medlemslande giver udtryk for .
Trods disse alvorlige kritikpunkter har jeg af de frst nvnte grunde valgt at stemme for Scapagninis betnkning .
<P>
Det Europiske Rd
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Luxembourg nrmede sig s smt bekrftelsen af en sandhed , som frst vil blive blotlagt senere , fordi den i dag ville vkke for stor ubehag hos tilhngerne af en superstat : et udvidet EU vil ikke kunne styres efter den monolitiske model , som allerede har vist sig uegnet til femten lande .
<P>
Det ppeges allerede i topmdekonklusionernes punkt 3 , at udvidelsen ndvendiggr en forudgende reform af institutionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i Amsterdam-traktaten .
Og hvad str der i denne ?
Jo , mindst et r fr antallet af medlemsstater i Den Europiske Union overstiger tyve , skal der foretages en generel revision - jeg gentager : en generel revision - af traktaternes bestemmelser om institutionernes sammenstning og funktionsmde .
Udtrykket  en generel revision  viser tydeligt , at det ikke kun drejer sig om at revidere antallet af kommissrer eller stemmefordelingen i Rdet .
Det drejer sig heller ikke ndvendigvis om at udvide det omrde , hvorp der kan trffes afgrelse med kvalificeret flertal , sdan som tre medlemsstater foreslr i en erklring bilagt traktaten .
Det er betydningsfuldt , at der netop kun er tale om tre stater .
Det viser klart , at de vrige ikke mener , at en udvidelse af anvendelsesomrdet for flertalsafgrelser er den mde , hvorp man bedst hndterer Unionens stadig strre forskelligartethed .
<P>
Hvad er da den bedste mde ?
Hvori skal den generelle revision best ?
Luxembourg-konklusionerne lgger op hertil - og tager samtidig initiativ til et eksperiment : En Europakonference med deltagelse af medlemsstaterne og ansgerlandene , der skal udgre et multilateralt forum for politiske konsultationer og samarbejde , navnlig om udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Der er tale om et udkast til en differentieret samarbejdsstruktur , som muliggr en senere , smidig integration af vores steuropiske partnere .
Nogle bagatelliserer denne nyskabelse og hvder , at man blot nsker at oprette en midlertidig  sluse  for steuropa , der gr det muligt at fremme en fderalistisk opbygning i Vesteuropa .
Men de tager fejl .
For man vil have svrt ved at bagatellisere betydningen af et sdant forsg med et frit samarbejde , hvis det frst er lykkedes .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , de emner , der blev behandlet p topmdet i Luxembourg , tjente et forml : stabilitet , sikkerhed og fred .
Jeg konstaterer , desvrre , at Unionens forhold til Tyrkiet ikke er srligt beroligende med hensyn til stabiliteten , sikkerheden og freden .
Lad mig sige det helt klart , hr. formand , Tyrkiet er benbart godt nok til at forsvare Europas grnser som NATO-medlem , men der holder det op .
Denne holdning finder jeg farlig , destabiliserende og uacceptabel , ikke mindst fordi Unionen p ingen mde har opfyldt forpligtelserne i toldunionen .
Desvrre har Tyrkiet heller ikke opfyldt sine forpligtelser .
Det er imidlertid hverken i Tyrkiets eller Unionens interesse at delgge forholdet yderligere .
Det er derfor ndvendigt , at begge parter indstiller den verbale vold , og at der fra EU tages initiativ til en tilnrmelse , hr. formand , inden USA som sdvanligt og i modstning til Unionen tager sit ansvar i regionen .
<SPEAKER ID=67 NAME="Cushnahan">
Frst vil jeg gerne lyknske det luxembourgske formandskab .
Det har vret et vellykket formandskab , som igen har vist , at de sm lande er i stand til at hndtere en sdan opgave .
<P>
Det luxembourgske formandskab har haft mange bemrkelsesvrdige succeser .
Den vigtigste for mig var beskftigelsestopmdet og aftalen om udvidelsesprocessen .
<P>
Hvad angr udvidelsen , s glder det mig isr , at statscheferne har reageret s positivt p Europa-Parlamentets synspunkter .
Det var vigtigt at sende et positivt budskab til alle ansgerlande .
Derved kan vi forhindre en voksende demoralisering blandt borgere i de lande , som ville have befundet sig i den anden tiltrdelsesblge .
Desuden betyder den valgte fremgangsmde ogs , at vi tilskynder til udenlandske investeringer i de pgldende lande , og det understreges , at dette er afgrende , hvis de skal sl bro over den konomiske klft mellem dem selv og deres fremtidige europiske partnere .
<P>
Denne historiske beslutning gr en ende p levnene fra den kolde krig .
<P>
Jeg er dog skuffet over , at forholdet mellem EU og Tyrkiet har slet revner .
Jeg hber , at de kan repareres , da jeg er overbevist om , at Tyrkiet i sidste ende vil vise sig at vre et vigtigt brohoved mellem EU og den muslimske verden .
<P>
Til trods for dette tilbageskridt var det ikke desto mindre et vellykket topmde , som gav det luxembourgske formandskab en vrdig afslutning .
<SPEAKER ID=68 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt sammen med resten af PSE-Gruppen for beslutningsforslaget om det luxembourgske formandskab .
Vi nsker at gre opmrksom p , at Danmark har 4 forbehold , der holder Danmark uden for nogle af omrderne i EU-samarbejdet .
Samtidig mener vi , at en reform af EU ' s institutionelle rammer ikke er en forudstning for , at EU kan pbegynde optagelsesforhandlinger med de nye medlemslande .
<SPEAKER ID=69 NAME="Kristoffersen">
Det er med meget stor glde , at jeg stemmer for dette beslutningsforslag .
EUtopmdet i Luxembourg den 12.-13. december 1997 tog et historisk skridt frem mod helingen af vores kontinent , der i rtier har vret delt og hrget af blodige krige , voldelige diktaturer og menneskelig armod .
Topmdets beslutning om at  indlede en tiltrdelsesproces , som omfatter de ti central- og steuropiske ansgerlande og Cypern  indvarsler en ny ra i Europas udvikling .
Det er uhyre positivt , at EU ' s stats- og regeringschefer hermed flger ledetrden i den anbefaling , som Europa-Parlamentet med stort flertal vedtog umiddelbart inden topmdet .
<P>
Set fra Danmark nsker jeg at understrege vigtigheden af , at udvidelsen kommer til at omfatte alle tre baltiske lande , Estland , Letland og Litauen , vores nabolande ved den flles sters .
Jeg nsker samtidig at fastsl vigtigheden af , at udvidelsesprocessen kommer til at omfatte alle central- og steuropiske ansgerlande p lige fod .
<SPEAKER ID=70 NAME="Papakyriazis">
De afgrelser , som Det Europiske Rd i Luxembourg har truffet , betegner en ny historisk periode i Den Europiske Unions udvikling .
<P>
Udvidelsen med landene i det stlige Europa uden undtagelser ( alle de ti ansgerlande , herunder Bulgarien og Rumnien ) samt den prioritet , der er givet til Cyperns tiltrdelse , sikrer , at der ivrksttes en reel europisk integrationsproces , og at fortidens deling dermed endeligt bringes til ophr .
<P>
Det str nu helt klart , at kun lande , der respekterer og efterlever de betingelser , forudstninger og regler , der er stillet , kan deltage inden for rammerne af dette perspektiv .
Tyrkiet er ikke med blandt disse lande .
<SPEAKER ID=71 NAME="Schroedter">
Grsdagens lovsang til Rdet , bifaldet til det opnede og erklringerne om , at man jo har n og samme mening , virker yderst besynderlige , nr vi holder os denne sals beslutninger forud for topmdet i Luxembourg for je .
<P>
Utilfredsheden med de kummerlige resultater af forhandlingerne i Amsterdam , kravet om straks at indlede den indre reformproces , kritikken af Kommissionens forslag  Agenda 2000  og ikke mindst kravet om en samtidig forhandlingsproces for alle tiltrdelseskandidater lader til at vre glemt .
Det , Europa-Parlamentet foretager sig i dag med sin beslutning , er den rene selvcensur .
<P>
Men selv forherligende ord kan ikke dkke over , at det - bortset fra den planlagte , rent symbolske flles optakt til tiltrdelsesprocessen - ikke lykkedes Rdet i Luxembourg at tilbyde alle tiltrdelseskandidater konkrete tiltrdelses- og forhandlingsperspektiver .
Begrundelsen ld , at man forhandlede med de lande , der konomisk og socialt set er kommet lngst , at efternlerne forhbentlig ville indhente de andre landes forspring .
Hele ansvaret for forlbet af udvidelsesprocessen bliver sledes vltet over p tiltrdelseskandidaterne .
Her bliver konomiske argumenter , som det er kutyme i dag , ndt til at vre skalkeskjul for politisk modlshed .
<P>
Kre kolleger , det fremtidige forlb af udvidelsen er og bliver frst og fremmest et sprgsml om Den Europiske Unions udvidelsesdygtighed , som forudstter demokratiske og institutionelle reformer og en ny struktur- og samhrighedspolitik baseret p princippet om solidaritet mellem de 15 medlemsstater og alle tiltrdelseskandidater .
Hvis vi nsker at opn det ambitise ml om et Europa uden st-Vest-grnser , s kan vi ikke g ind for Rdets afgrelser .
Med dem kommer vi nemlig ikke et skridt videre end det vildspor , man skabte med udvidelsesprotokollen i Amsterdam .
Der er stadig risiko for , at udvidelsen kun kommer til at glde nogle f lande .
<SPEAKER ID=72 NAME="Souchet">
Nu hvor den fderalistiske ideologi har gjort begrebet grnse til skurk , tr ingen lngere sige , hvor Europas geografiske grnser gr .
Den tvetydige udvikling , som Luxembourg-topmdet var et udtryk for , nr det glder Tyrkiet , afspejler , hvilke vanskeligheder det medfrer at give ideologien forrang for geografien .
<P>
De Femten har ved at ngte at placere samarbejdsforbindelserne med Tyrkiet i deres egen ramme , adskilt fra udvidelsesprocessen , og ved tvrtimod at stille dette land p linje med de europiske ansgerlande - hvorved de i vrigt har lagt sig op ad USA ' s holdning - skabt en veritabel flde , der vil kunne vre til alvorlig skade for den samlede udvidelsesproces .
<P>
Hvordan skal man efter , som p Luxembourg-topmdet , at have anerkendt , at Tyrkiet  vil kunne tiltrde Den Europiske Union  og , som hr . Juncker her i salen i gr , at have betegnet Tyrkiet som  en betydelig europisk stat  , hvis  plads i den europiske familie er en historisk kendsgerning  , fremover kunne undg at skulle behandle Tyrkiet p linje med de central- og steuropiske lande ?
Det er oplagt , at man ved at gre dialogen med Tyrkiet til et centralt element i udvidelsesprocessen udstter sig for et stadig tilbagevendende og systematisk krav fra Ankaras side om at nyde godt af de samme bestemmelser som dem , der aftales med de central- og steuropiske lande .
<P>
De Femten synes ikke alene at have undladt at tage hensyn til de prognoser , som Agence Europe fremlagde i gr , og hvorefter  Tyrkiet om nogle r vil have flere indbyggere end noget af de femten lande , hvilket iflge den nye metode , der ptnkes indfrt til fordeling af stemmerne i Rdet , vil gre det til det land , som har strst stemmevgt  .
Men De Femten har endnu en gang ikke indset , eller ikke villet indse , hvilken fare de bringer de samlede udvidelsesforhandlinger i ved at ngte at anvende et klart og vrdigt sprog vedrrende Tyrkiet .
Vores forbindelser med dette store land , som geografien har placeret uden for Europa , fortjener bedre end denne bestikkende ligestilling , som lgger op til misforstelser , afpresning og skuffede forhbninger .
Ansvarlighedens sprog er ikke tvetydigt .
<P>
Kommissionens program
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , min stemmeforklaring vedrrer et aspekt af Kommissionens arbejdsprogram , som den , i vrigt i lighed med Rdet , foretrkker at omgrde med stor diskretion .
Det drejer sig om de magt- og , eventuelt , sanktionsbefjelser , som Kommissionen nsker at f for at kunne gennemtvinge sin egen meget specielle opfattelse af den frie bevgelighed i det indre marked .
<P>
Sprgsmlet har jo fet fornyet aktualitet , efter at Domstolen , den 9. december , afsagde en kendelse , hvori Frankrig blev dmt for ikke at have srget for at sikre den frie bevgelighed under de franske landbrugeres store demonstrationer i 1993 og 1995 , hvorunder de bl.a. standsede spanske lastbiler med jordbr og delagde deres last .
<P>
Kendelsen tager ikke stilling til , om de pgldende varer eventuelt stammede fra Marokko , men var mrket som spanske , eller om de var fremstillet i Spanien af illegale marokkanske arbejdere .
Uanset sdanne mangler skal varer kunne bevge sig ukontrolleret .
Man kan mene , at demonstrationer som dem , som Domstolen har fldet dom over , ikke ville finde sted , hvis Den Europiske Union havde en seris og hderlig opfattelse af , hvad der skal forsts ved fri bevgelighed .
Men det sprgsml blev ikke rejst .
<P>
Tvrtimod mener Kommissionen , at Domstolen ikke skrider hurtigt nok frem i sine domfldelser .
Derfor indflettede den i sin seneste handlingsplan for det indre marked en hentydning til ndvendigheden af at undersge mulighederne for selv at f tildelt befjelser til at gribe direkte ind i sdanne tilflde , herunder med sanktioner .
<P>
Det Europiske Rd i juni i Amsterdam godkendte handlingsplanen i sin helhed uden yderligere prciseringer .
Men det vidste udmrket , hvad det gjorde , for p Det Europiske Rd den 13. december i Luxembourg hilste det , endnu en gang hentydningsvis , det forslag velkommen , som Kommissionen nu har forelagt det .
Der er tale om et forslag til et regelst , der blev forelagt den 18. november , og som opererer med en mekanisme , der giver Kommissionen mulighed for umiddelbar indgriben .
Da der i jeblikket ikke er noget retsgrundlag for en sdan bestemmelse , har forslagsstillerne valgt at anvende traktatens artikel 235 , som giver lov til hvad som helst , blot der er enighed om det .
Det bliver interessant at se , hvilke stater der , for en hndfuld EU-embedsmnds skyld , gr med til at give afkald p at kontrollere , hvad der foregr p deres territorium .
<SPEAKER ID=74 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Meget kort for endnu en gang at pointere , hvor meget det haster med at etablere en europisk turismepolitik , da en sdan af uforklarlige grunde ikke er medtaget i Amsterdam-traktaten .
Denne alvorlige fejl viser allerede sine frste negative virkninger , eftersom det drftede program ikke indeholder et eneste forslag vedrrende turisme .
<P>
Jeg har fra begyndelsen af denne lovgivning talt s mange gange om dette emne , at jeg beklager endnu en gang at mtte insistere p det , men jeg synes stadig , at det er srdeles uansvarligt , at turismen , som blandt andre fordele er den vigtigste beskftigelsesdannende faktor , helt udelades fra Kommissionens arbejdsprogram .
<SPEAKER ID=75 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede svenske venstrepartimedlemmer har ved slutafstemningen om resolutionen valgt at afholde os fra at stemme .
Resolutionen indeholder p flere omrder positive formuleringer ; det glder ikke mindst forslagene p miljomrdet og det sociale omrde .
Resolutionen indeholder imidlertid ogs flere punkter , som vi ikke kan godtage .
Hertil hrer krav om nye traktatndringer , europiske partier samt udenrigspolitikken .
<SPEAKER ID=76 NAME="Ford">
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil jeg gerne have frt til protokols , at vi sttter denne beslutning .
Det betyder dog ikke , at vi har ndret vores holdning til fri bevgelighed , hvor vi mener , at der , som aftalt i Amsterdam , skal tages hjde for Det Forenede Kongeriges srlige geografiske forhold .
<SPEAKER ID=77 NAME="Nicholson">
Kommissionens arbejdsprogram for 1998 bygger p misforstede politiske prioriteringer .
Den Europiske Union har ikke vret i stand til at tackle det vedvarende problem med arbejdslsheden .
Beskftigelsesstrategier br vre en sag for de nationale regeringer , som er de bedste til at forst de konomiske og sociale forhold , hvilket er forudstningen for at kunne tackle arbejdslsheden i deres respektive omrder .
Storstilede paneuropiske planer til bekmpelse af arbejdslsheden tager ikke hjde for lokale behov .
<P>
Kommissionens hovedml for 1998 og fremefter er at indfre Den konomiske og Monetre Union , inklusive indfrelse af euroen .
Den strategi vil medfre get arbejdslshed , da de nationale regeringer vil blive ved med at gennemfre uafbalancerede stramninger for at kunne blive optaget i Euro-klubben .
At Kommissionens dogme om at flge sine konomiske mlstninger for enhver pris er absurd blev for nylig bekrftet af Kommissionens ligegyldige holdning til , at tusinder af arbejdspladser er truet i den afgiftsfrie sektor .
<P>
Kommissionen flger ogs den dogmatiske linje i princippet om , at Unionen skal handle p verdensplan , ved at holde fast i en strategi , hvor vi i stedet for de enkelte medlemsstaters relange erfaring med udenrigsanliggender fr Den Europiske Unions kollektive uerfarenhed og amatragtige adfrd p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Wibe">
Jeg modstter mig alle forslag , der sigter mod skatteharmonisering , da jeg mener , at borgerne i EU ' s medlemsstater skal have den eksklusive ret til at beskatte sig selv .
<P>
Betnkning af Jov Peres
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , efter min opfattelse var de generelle linjer , som blev foreslet af kommissr Fischler , og som i dag af forskellige rsager er blevet forkastet af Parlamentet , ikke acceptable .
Jeg vil nvne tre : For det frste revideres en flles markedsordning kun , nr den opfylder sine ml drligt .
Dette er ikke tilfldet , da olivenoliesektoren har fungeret uden problemer , og den har i de seneste r forget kvaliteten og forbruget og opretholdt landmndenes indkomstniveau .
Hvis der eksisterer bedrageri i et land , er det Kommissionens forpligtelse af bekmpe den .
<P>
For det andet str vi ikke over for det enkle problem at opretholde indkomsterne , hvilket kunne lses ved hjlp af et stttesystem , som var uafhngigt af produktionen .
Endvidere er olivenolie et hjkvalitetsprodukt , som der ikke er overskud af , og som er konkurrencedygtigt p det europiske marked , og hvis produktion ikke under nogen omstndigheder br hmmes .
<P>
For det tredje og sidste er oliven i Andalusien , hvor 30 % af den europiske produktion og 20 % af verdensproduktionen finder sted , men hvor der samtidig er stor ledighed , en afgrde med stor social vrdi , med mange arbejdspladser , som har stabiliseret landbefolkningen i vidtstrakte omrder , og som har afskaffet arbejdslsheden p landet i mange mneder af ret .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , den betnkning , der i dag er blevet vedtaget , udgr en god aftale for olivenoliesektoren .
Lsningen med sttte pr. tr , som er undersgt af Europa-Kommissionen , ville vre en tragedie for produktionssektoren og for de berrte regioner .
Omkostningerne ved olivenhsten udgr 70 % af processens variable omkostninger , og et system af denne art kan give anledning til , at den reelle produktion indstilles .
Dette ville medfre tab af arbejdspladser i disse regioner , som er blandt de regioner i Unionen , hvor ledigheden er strst .
Vi m ikke glemme , at denne sektor udbetaler 46 millioner dagslnninger til 400.000 mennesker i lbet af hstssonen .
<P>
Jeg vil her p vegne af det baskiske nationalistparti udtrykke vores solidaritet med producenterne , isr i Andalusien , hvor olivensektoren str for halvdelen af landbrugets arbejdspladser .
P dette omrde har vi handlet i fuldstndig solidaritet med vores andalusiske venner .
Vi sttter derfor forslaget om reel produktionssttte , fordi det skaber flere arbejdspladser , er mere solidarisk med de mindre gunstigt stillede omrder i Den Europiske Union og giver mindre mulighed for bedrageri end systemet med sttte pr. tr , der ikke er gennemskueligt .
<P>
Nu slutter jeg , hr. formand . Alt i alt m vi ikke glemme , at sttten pr. tr indebrer en risiko for affolkning af landomrderne og for miljet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , nr Rdet og Kommissionen i de kommende mneder vedtager den nste forordning om olivenolie , m de virkelig tage i betragtning , hvor stort potentiale dette produkt har for beskftigelsen .
De m helt klart vide , i hvor hj grad olivenolieproduktionen udgr livskilden og levebrdet i hele middelhavsomrdet .
Dette er meget vigtigt , fordi vi tager for mange beslutninger baseret p papirbureaukratiet .
Men hvis vi tog ud i marken , ville vi opdage , at olivenssonen i Andalusien er begyndt for to uger siden , og dette , hr. tilstedevrende kommissr , sir Leon Brittan , afskaffer helt ledigheden i Andalusien .
De ville ikke se andet end aktivitet .
Det er det bedste middel mod arbejdslshed .
Det er nytteslst , at vi afholder ekstraordinre topmder i Luxembourg .
Lad os lre virkeligheden at kende .
I dette jeblik er der ingen ledighed i Andalusien , ganske enkelt fordi olivenoliessonen er begyndt .
Landbrugskommissren br i sine forslag inkludere en undersgelse af de sociokonomiske virkninger , og hvad han sagde i gr om parametrene , er ikke korrekt .
I det nste forslag br han beregne , om han afskaffer arbejdspladser , for hvis noget er fremstet tydeligt i dag , er det , at vi ikke vil godkendte et forslag , som afskaffer arbejdspladser .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Wibe">
Den svenske socialdemokratiske gruppe har i dag valgt at stemme for den europiske socialdemokratiske gruppes ndringsforslag .
Vi har nje overvejet situationen og er kommet frem til , at i den afstemningssituation , vi befinder os i i Parlamentet , s er det det bedste alternativ .
Det er velkomment , at PSE-gruppen arbejder for at opn et kompromis mellem Kommissionen og producenterne .
<P>
Vi mener dog , at Kommissionens forslag og reformvilje er utrolig vigtig , og hber , at vi kan n frem til en deregulering inden for oliven- og olivenoliesektoren s snart som muligt .
<SPEAKER ID=83 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Undertegnede har stemt for betnkningen p grund af dens kritik af Kommissionens forslag og p grund af olivensektorens srlige forhold .
Dette indebrer ikke en afstelse fra kravet om , at en generel , dybtgende reform af den flles landbrugspolitik ogs br omfatte olivensektoren .
<SPEAKER ID=84 NAME="Carlotti">
Det emne , som vi skal behandle i dag , er meget vsentligt .
Dels fordi det vedrrer Sydeuropas konomiske interesser og en ordning , der gr det muligt for Europa at vre verdens frende producent af olivenolie med 80 % af dens samlede produktion .
Dels fordi oliven giver Middelhavsregionerne deres identitet .
<P>
Indtil nu har EU ' s produktions- og forbrugssttteordning begunstiget de store bedrifter til trods for , at 60 % af produktionen kommer fra smlandbrugere .
Den har ogs bidraget til at fremme kvantitet p bekostning af kvalitet !
Hvis man lod denne ordning fortstte , kunne det fre til overproduktion og , rent faktisk , en forhjelse af markedsprisen .
<P>
Sydfrankrig og Korsika har i sammenligning med vores italienske , spanske og grske naboer kun en mindre produktion .
Olivenolie fra eksempelvis Provence udmrker sig frst og fremmest ved at vre kvalitetsmrket .
<P>
Den reform , der m gennemfres , br resultere i en sttteordning , der er gunstigere for smproducenterne .
Den br desuden gre stttefordelingsmekanismerne mere gennemskuelige .
<P>
Det er med dette forml , der br indfres en ny sttteordning , som muliggr en mere retfrdig og bedre kontrolleret fordeling af tilskuddene , og som tager hensyn til miljet og de sm producenters behov .
<P>
At der indfres nye kriterier , der tager hensyn til svel det pgldende omrde som miljet og beskftigelsen , er efter vores opfattelse et fundamentalt krav til en reform , der kan fre til en mere retfrdig ordning , der er mere rimelig over for de sm producenter .
<P>
En sdan reform br ogs tage hensyn til de nye krav fra Verdenshandelsorganisationen og br , med dette for je , udvikle sig i retning af en producentsttteordning , der ikke er koblet til produktionsmngder , men som bygger p et fordelingsprincip , og som er i overensstemmelse med principperne for milj- og kvalitetsbeskyttelse .
<P>
Derfor opfordrer jeg Dem , kre kolleger , til at sttte indfrelsen af en ny regulerings- , sttte- og styringsordning , der kan indpasses i WTO ' s nye ordning for den internationale handel , og som sikrer , at der tages hensyn til de sm producenter og til dem , der , som de sydfranske , fremstiller kvalitetsolie .
<SPEAKER ID=85 NAME="Fabre-Aubrespy">
Formiddagens afstemning om forslagene til en reform af markedsordningen for olivenolie viser , at det ikke er ndvendigt at vre en stor politisk gruppe for at f sine ndringsforslag vedtaget .
Det kan nemlig konstateres , at plenarforsamlingen forkastede samtlige PSE-Gruppens ndringsforslag , men vedtog fire af I-EDN-Gruppens .
<P>
Hvad er det , der str p spil i forbindelse med denne betnkning ?
Jo , Kommissionen vil , allerede i begyndelsen af 1998 , fremstte forslag til en reform af markedsordningen for olivenolie .
Der har vist sig en bemrkelsesvrdig forskel i holdningerne til dette produkt fra Middelhavsomrdet , som er kendt for sine ernringsmssige egenskaber og sundhedsfremmende virkninger for forbrugerne : Nogle nsker at forsvare en politik til fordel for en europisk olivenolieproduktion , som gr det muligt for Europa at bevare sin position som verdens frende olivenolieproducent .
Andre , derimod , nsker at tillade , at man blander olivenolien med andre former for olie og dermed delgger produktets iboende kvaliteter .
<P>
Som reprsentant for den vigtigste olivenolieproducerende region i Frankrig ligger det mig meget p sinde , sdan som det gr for hele min gruppe , at beskytte den franske produktions interesser ; den er kendetegnet ved at omfatte et stort antal producenter , der selv fremstiller og afstter deres olie . Hr .
Jov Peres foreslog i sit oprindelige udkast til betnkning , at man afskaffede produktionssttten ( til oliventrerne ) til fordel for en forbrugssttte .
Men under afstemningen i Landbrugsudvalget kunne vi med tilfredshed konstatere , at kompromisndringsforslagene til betnkningen reflekterede vores standpunkt , som var et forsvar for produktionssttten .
<P>
Betnkningen havde oprindelig et andet sigte , men det kan definitivt fastsls , at den under drftelserne i svel Landbrugsudvalget som plenarforsamlingen er blevet ndret i retning af , hvad vi nskede .
Derfor har hele Gruppen Nationernes Europa stemt for det endelige beslutningsforslag , og nu afventer vi utlmodigt Kommissionens nye forslag .
Vi hber , at kommissr Fischler tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning , som ogs gr ud p at forsvare det sydeuropiske landbrug .
<SPEAKER ID=86 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Iversen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Jov Perez om markedsordningen for oliven- og olivenoliesektoren .
De danske socialdemokrater sttter Kommissionens forslag om en reform af markedsordningen for olivenoliesektoren , hvor der i fremtiden skal gives sttte pr. tr .
Dette medfrer ud fra vores synspunkt en mere effektiv sttteform , og medvirker til at begrnse svindlen i sektoren .
Betnkningen af Jov Perez er problematisk set ud fra vores synspunkt , da den er inkonsistent .
Der henvises til , at det er ndvendigt med en reform af sektoren , men samtidig lgges der vgt p , at den nuvrende markedsordning fungerer fint .
Betnkningen sttter langt hen ad vejen de sydlige olivenolieproducerende lande , der gr imod en grundlggende reform .
De er imod en omlgning til sttte pr. tr .
<P>
Reformen af markedsordningen for olivenolie er den frste af de nye reformer , der skal komme inden for den flles landbrugspolitik .
Det er derfor vigtigt at sttte Kommissionen i dens arbejde hen imod nye effektive reformer p landbrugsomrdet .
Det er ndvendigt med grundlggende reformer inden for den flles landbrugspolitik , hvis Unionen skal vre klar til udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande .
<SPEAKER ID=87 NAME="Prez Royo">
De spanske socialdemokrater har stttet betnkningen om olivenolie p grund af en central id : Vores overbevisning om , at den nuvrende flles markedsordning har fungeret korrekt og har vret nglen til modernisering af en sektor med stor konomisk og social betydning .
Der er derfor ikke behov for andet end detaljendringer af denne flles markedsordning .
Det endelige resultat , som er frugten af et kompromis , opfatter vi som et udgangspunkt , der ikke skal forhindre os i fortsat at insistere p de punkter , som vi anser for grundlggende i forbindelse med den endelige beslutning , som skal trffes af Rdet .
<P>
Disse punkter er flgende :
<P>
Opretholdelse af den reelle produktionssttte som grundpille i den flles markedsordning.-Forgelse af den maksimale garantimngde til ca . 2.000.000 t samtidig med den ndvendige budgettildeling .
Vi henleder opmrksomheden p , at EUGFL ' s garantiudgifter i den flles markedsordning for olie ikke er steget siden 1992 i modstning til den generelle udvikling af de flles markedsordninger og isr for kontinentale produktioner.-Vi er ikke enige i fordelingen af den maksimale garantimngde blandt producentlandene .
Vi ville kun acceptere den som et mindre onde , men vi anser det for ndvendigt at insistere p , at en eventuel fordeling blandt landene skal tage hensyn til de reelle produktioner og produktionskapaciteterne alt efter de seneste hstresultater.-Vi giver ikke afkald p fortsat at sttte forbrugssttten som bidrag til modernisering af emballage og markedsfring.-Opretholdelse af interventionssystemet.Endelig vil vi gentage vores tillid til olivenoliens fremtid som nglesektor for spansk og europisk landbrug . Af rsager som kvalitet , milj , sociale forhold og landbrugsomrdernes udvikling .
<P>
Betnkning af Valverde Lpez ( A4-0341 / 97 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Alavanos">
Tobaksdyrkning er et af de mest arbejdskraftkrvende erhverv i Den Europiske Union .
Det udfres i sm landbrugsbedrifter af familiekarakter og i srligt ugunstigt stillede omrder , der hovedsagelig er ml 1-omrder i EU ' s sydlige egne , som er afhngige af denne monokultur .
<P>
Erhvervet giver mere end 300.000 arbejdspladser med fuld beskftigelse i den primre sektor og i forarbejdningsindustrien og bidrager til beskyttelsen af miljet , bekmpelsen af rkendannelsen og afvandringen fra landdistrikterne .
<P>
En formindskelse og afskaffelse af fllesskabets tobaksproduktion som foreslet gennem ophvelsen af den direkte indkomststtte til Unionens tobakssektor ( punkt 29 ) vil medfre voldsomme og uoprettelige politiske , sociale og konomiske skader for randkonomierne .
<P>
En ndring vil ikke pvirke folkesundheden positivt , idet den ikke ndvendigvis vil medfre en formindskelse af tobaksforbruget , men kun vil gavne de multinationale koncerner , der producerer cigaretter , cigarer og pibetobak , og som vil blive endnu mere dominerende p verdensmarkedet og indfre mindst de 30 % af tobaksforbruget , der i dag produceres i Europa .
<P>
Der er behov for foranstaltninger til at formindske importen af tobaksprodukter fra USA , samordne bekmpelsen af tobakssmugleriet og bringe den indirekte reklame for de internationale tobaksfirmaer til ophr og samtidig sikre indgreb til bevidstgrelse og oplysning om tobakkens skadelige virkninger .
<P>
Det er positivt , at punkt 29 , hvori der p en overfladisk og uacceptabel mde krvedes jeblikkelig ophvelse af producentsttten , blev stemt ned .
<P>
Punkt 30 , der vedtoges , havde imidlertid et tilsvarende indhold .
Det er en stor fejltagelse at blande beskyttelsen af folkesundheden mod tobakkens skadelige virkninger sammen med tobaksdyrkningen , der kun dkker 30 % af det europiske forbrug .
<P>
Endelig gjorde det et stort indtryk p mig , at ordfreren afviste mine ndringsforslag mod tobakssmugleriet og for , at medlemmer af Europa-Parlamentet ikke br medvirke i reklamekampagner for de store tobaksfirmaer .
<SPEAKER ID=89 NAME="Blokland">
Jeg har med glde stttet Valverde Lpez-betnkningen .
Den nederlandske undergruppe i O-ENS-gruppen finder , at der inden for rimelighedens grnser skal gres alt for at modvirke rygning i Unionen .
Valverde Lpez-betnkningen indeholder en lang rkke forslag for at imdeg rygning .
Vedrrende reklameforbuddet er Rdet heldigvis blevet enige .
Nu glder det resten .
<P>
I den forbindelse m jeg dog bemrke , at den fortsatte subsidiering af tobaksdyrkning efter min mening er en absurd skvhed i Fllesskabets politik .
Jeg mener , at den fortsatte eksistens af denne form for sttte er i direkte modstrid med Maastricht-traktaten .
Deri str der jo , at beskyttelse af sundheden skal indg som en del af alle andre politikker i Fllesskabet .
Det er sledes p hje tid , at Unionen tilpasser sin stttepolitik til tobak til kravene i den nye traktat .
<P>
Kun p nogle f punkter havde jeg indvendinger mod beslutningen .
Det drejer sig om punkt 13 om tjreindholdet i hjemmelavede cigaretter .
Videnskaben ved endnu ikke , hvordan man skal mle indholdet af tjre i disse cigaretter , for ved hndrullede cigaretter er der ikke to cigaretter , der er ens .
Dette problem m lses .
Derfor har jeg stttet ndringsforslag 2 .
Punkt 17 og 34 gr p forhnd ud fra , at det er rimeligt at beskatte rulletobak hrdere .
Det er forhastet , og derfor har jeg stttet ndringsforslag 16 og 17 .
<P>
Jeg kunne ikke sttte punkt 20 .
Jeg finder det noget overdrevet at anvende 25 % af store cigaretpakkers overflade til advarsler .
De 25 % er udmrket til en almindelig pakke cigaretter .
Derfor har jeg stttet punkt 13 .
Til sidst punkt 35 og 36 , som jeg finder gr for vidt , hvorfor jeg ikke har stttet dem .
<SPEAKER ID=90 NAME="Cushnahan">
Det er med al tydelighed konstateret , at rygning er rsag til alvorlige sygdomme ssom lungekrft og hjerteproblemer .
Derfor vil jeg sttte alle informations- eller reklameinitiativer , der kan f de unge til at lade vre med at begynde p denne uvane .
<P>
Valverde Lpez ' betnkning indeholder i denne forbindelse en rkke udmrkede forslag .
Der er dog efter min mening betydelig uoverensstemmelse i EU ' s handlinger .
P den ene side sttter Europa-Kommissionen og EU ' s sundhedsministre et forbud mod sponsorvirksomhed for tobak , men p den anden side fortstter EU med at yde tilskud til tobaksavlerne .
Hvordan hnger det sammen ?
<P>
Vi burde i stedet for opmuntre tobaksavlerne til at dyrke andre afgrder og yde sttte hertil .
En sdan fremgangsmde ville vre mere i trd med antirygepolitikken .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lindqvist">
Tobakssttten fra EU skal afvikles .
Der burde fastlgges en tidsplan , inden for hvilken dette skal ske .
I denne periode skal der indfres nye afgrder , og alternative forsrgelsesmuligheder skal tilbydes til dem , som ikke lngere kan leve af tobaksdyrkningen .
Det glder om at finde en balanceret afvejning af folkesundhed , beskftigelse , regionalpolitik og en realistisk ndringsperiode .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke sttte Verdensbankens praksis med at ngte sttte til tobaksrelaterede projekter uden at indtage samme standpunkt i EU .
<SPEAKER ID=92 NAME="Needle">
P vegne af de socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet vil jeg gerne anfre , at vi sttter betnkningen af Valverde Lpez om Fllesskabets nuvrende og foreslede rolle i bekmpelsen af tobaksforbruget , da den er en betnkning om en meddelelse .
<P>
Efter min mening vil det vre mere hensigtsmssigt , at medlemsstaterne selv griber ind p flere forskellige omrder i en vis form for samarbejde .
I lbet af 1998 vil Det Forenede Kongeriges regering offentliggre sine egne holdninger , og Det Forenede Kongeriges parlament vil afgre , hvilke skridt der skal tages .
<P>
Vi vil overveje Kommissionens og Parlamentets forslag i detaljer , hvis der fremsttes forslag til retsakter , og den brede sttte fra mine kolleger og mig selv betyder ikke ndvendigvis , at vi er enige i , at alle foranstaltninger skal trffes p fllesskabsplan i fremtiden .
<SPEAKER ID=93 NAME="Reding">
Det lykkedes for ganske nylig Rdet , under det luxembourgske formandskab , at fastlgge en flles holdning til et forbud mod direkte og indirekte tobaksreklamer .
Rdet har med andre ord vret flittigt og undladt at afvente Europa-Parlamentets udtalelse for ikke at forsinke denne vigtige sag .
<P>
Europa-Parlamentets holdning er isr begrundet i hensynet til folkesundheden .
Som ordfreren , hr . Valverde Lopz , nvner , dr der i Den Europiske Union hvert r en halv million mennesker som flge af rygning ; tobakken er blevet den hyppigste undgelige rsag til ddsfald .
Samtidig m man konstatere , at de tendenser til en nedgang , der begyndte at aftegne sig for nogle r siden , nu ndrer sig .
Unge begynder at ryge stadig tidligere , og kvinder ryger stadig mere med alle de skadelige flger , det har for graviditet og ammende brn .
Stadig flere videnskabelige undersgelser af passiv rygning , som har vret overset alt for lnge , beviser dennes skadelighed .
<P>
Derfor , og for at beskytte folkesundheden , er et totalforbud mod direkte og indirekte reklame for tobaksvarer en god strategi .
Det drejer sig hverken om at forbyde tobak eller brug af tobak , men at forhindre , at unge for tidligt ( gennem meget mlrettede reklamekampagner ) kommer i kontakt med rygning , og at prve at modvirke farerne ved passiv rygning og brug af tobak under graviditet , samt nr der er ammende brn til stede .
Der vil fortsat blive solgt tobak , lige s mange steder som fr , men ansporingen til at forbruge tobak vil vre mindsket .
Det er med dette for je , jeg sttter de synspunkter , som Parlamentets ordfrer fremfrer , og vil g imod enhver plan om at liberalisere tobaksreklamer .
<SPEAKER ID=94 NAME="Rovsing">
Der er for mig ingen tvivl om , at tobak er skadeligt , hvorfor jeg hilser udvalgets betnkning velkommen .
Hvis det lykkes at forhindre brn og unge i at begynde at ryge og blive afhngige af tobakken , vil de sandsynligvis ikke komme ind i vanen senere i livet .
Derfor br den strste indsats for mig at se lgges p at gre tobakken mindre attraktiv for de unge .
Ordfreren har helt ret , nr han ppeger , at brugen af tobak p offentlige steder og p arbejdspladser medfrer enorme udgifter for samfundet , hvorfor jeg sttter foranstaltninger , der sigter p at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
Jeg stemmer alts af sundhedsmssige og samfundsmssige grunde ja til betnkningen , selvom den p enkelte omrder begrnser forbrugerens frie ret til at kbe tobak efter behag .
<SPEAKER ID=95 NAME="Souchet">
Min gruppe stemte imod det endelige beslutningsforslag i forbindelse med denne betnkning .
Selvom vi i hj grad er tilhngere af en bedre kontrol med tobaksforbruget , kan vi nemlig principielt ikke acceptere , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vedtager en betnkning , som gr ind for p n gang at afskaffe svel produktions- og eksportsttten til tobak som hele fllesskabsbeskyttelsen af denne sektor .
Jeg vil gerne minde om , at Gruppen Nationernes Europas primre ml er at beskytte beskftigelsen ; derfor mener vi , at der m tages hensyn til , hvor stor betydning tobaksproduktionen har for ugunstigt stillede landdistrikter .
I en rkke produktionsomrder er det umuligt at erstatte tobaksproduktionen med anden landbrugsproduktion .
Hvad skal vi stille op med de lnmodtagere , der arbejder inden for denne sektor ?
<P>
Desuden erindrer min gruppe om , at Den Europiske Union netto importerer 67 % af den tobak , som den forbruger .
En afskaffelse af produktionssttten vil , ud over dens meget negative virkning for beskftigelsen , fre til en forgelse af vores handelsunderskud over for omverdenen .
Hvad skal det tjene til at mindske vores produktion , hvis det kun er for at udligne formindskelsen med import fra tredjelande , herunder navnlig USA ?
Det ville reelt ikke f nogen betydning for bekmpelsen af forbruget , hvis Den Europiske Union ophrte med at producere tobak .
<P>
Min gruppe er derfor tilfreds med , at plenarforsamlingen har forkastet punkt 29 i ordfrerens oprindelige beslutningsforslag .
Vi beklager , at vores ndringsforslag , som er begrundet i et nske om at bevare beskftigelsen og kontrollere vores underskud p handelen med omverdenen , ikke blev vedtaget .
Vi har anmodet om afstemning ved navneoprb , og jeg tror , at tobaksproducenterne vil vre interesseret i at vide , hvordan de forskellige medlemmer stiller sig .
<SPEAKER ID=96 NAME="Teverson">
Jeg har stemt for denne betnkning , da jeg er fuldstndig enig i , at det er bevist , at rygning udgr en sundhedsrisiko og br frardes .
<P>
Jeg fordmmer Det Forenede Kongeriges regerings beslutning om at give Formel-1 srbehandling .
Den europiske meddelelse om Fllesskabets nuvrende og foreslede rolle i bekmpelsen af tobaksforbruget havde jo specifikt til forml at hindre , at unge blev udsat for tobaksreklamerne .
Regeringen har forvrnget det , der ellers af indlysende grunde kunne have vret et meget positivt budskab .
<P>
Regeringens undskyldning har bnet bagdren for en lang rkke undtagelser og udfordringer .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.49 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , jeg har den srgelige pligt at meddele Europa-Parlamentet , at der har fundet en tragisk flyulykke sted sidste nat i nrheden af min hjemby , Thessaloniki .
Ef fly fra det ukrainske luftfartsselskab Air Swift styrtede ned p en flyvning fra Kiev til Thessaloniki .
Der kendes intet til de 72 ombordvrende bestningsmedlemmers og passagerers skbne .
Flyet styrtede ned i bjergomrdet nr Thessaloniki efter et mislykket landingsforsg og de sdvanlige bestrbelser p at finde flyet og redde de ombordvrende er nu indledt , men uden hb om at finde overlevende .
<P>
Fru formand , jeg synes , at det er min pligt at give denne meddelelse og anmode om , at Europa-Parlamentet udtrykker sin medflelse over for ofrenes familier .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papakyriazis .
Det drejer sig selvflgelig frst og fremmest om Deres hjemland , men dermed ogs om et land i vores Fllesskab .
Jeg takker Dem for at have meddelt mig dette .
Det havde jeg ikke fet at vide .
Parlamentet vil indhente de tilsvarende informationer , og s vil vi ogs give tilsvarende udtryk for vores deltagelse .
<CHAPTER ID=4>
Resultatet af Kyoto-konferencen
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om resultaterne af Kyoto-konferencen .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Kenneth">
Fru formand , jeg vil bare sige her lige i begyndelsen , at Parlamentet burde give kommissren en undskyldning , fordi vi har fet hende til at komme og fremlgge sin redegrelse p en torsdag eftermiddag , nr der ikke er nogen til stede .
Nogle af os har forsgt at sige til gruppeformndene , at det ikke var nogen srlig god id at stte redegrelsen p programmet torsdagen fr jul .
Jeg tabte den diskussion . Faktisk var kun n gruppeformand i Parlamentet enig med mig .
<P>
Kommissren var i Kyoto i sidste uge .
Hun kom hjem igen i weeekenden .
Miljrdet holdt mde tirsdag , og hun har ikke haft tid til at tnke nrmere over resultaterne fra Kyoto fr i gr .
I stedet for at give hende tid til at tnke over den fremtidige politik , har vi tilkaldt hende hertil for at fremlgge en redegrelse .
<P>
Vi burde give kommissren en undskyldning for dette .
Vi burde have haft en egentlig debat efter jul , hvor bde kommissren og rdsformanden kunne vre til stede , og hvor vi ogs kunne have set fremad og ikke kun bagud .
Nu er der nogle af dem , der har efterlyst en sdan debat , som slet ikke er her . Jeg tror ikke engang , at de er i Strasbourg nu .
Det er fuldstndig uhrt .
Jeg undskylder p deres vegne over for kommissren .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Hr . Collins , i Deres egenskab af formand for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vil jeg gerne takke Dem for den medflelse , som De har givet udtryk for .
Men De ved jo , at vi har fastlagt en dagsorden , og at alle har godkendt den .
Gruppeformndene har fremlagt det sdan for os , og der blev ikke foretaget nogen ndringer .
Jeg kan godt forst Dem , for jeg ved , hvor lang rejsen er , og det er ikke srlig behageligt at skulle vre up to date hele tiden .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Fru formand , jeg vil gerne personligt byde fru Bjerregaard velkommen her .
Nogle af os var i Kyoto , og vi er nu her med det hele frisk i hukommelsen .
Derfor byder jeg personligt fru Bjerregaard velkommen her , hvor hun skal fremlgge sin redegrelse .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , som formanden for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse sagde , s er jeg lige kommet hjem , og det er ogs grunden til , at jeg afgiver min redegrelse p engelsk og ikke p dansk , for der har ikke vret tid til en oversttelse .
<P>
Kyoto er forbi , og protokollen med juridisk bindende ml for emission af drivhusgasser er en kendsgerning .
Alle , der deltog i konferencen , ndede lettet op , da ambassadr Estrada torsdag formidddag kl . 11 efter en lang nats arbejde afsluttede plenumkomiten med en sluttekst , der blev formelt godkendt af partsmdet senere p dagen .
<P>
Kyoto-protokollen vil vise sig at vre historisk .
Jeg tror ikke , at ret mange , mske slet ingen , af os , der var til stede , nogen sinde har vret med til et s vanskeligt og ambitist foretagende fr .
Lad os nu tage os tid til at analysere og fordje resultatet .
Men jeg er sikker p , at De er enig mig i , at dette er en milepl i internationale miljforhandlinger .
De mulige konsekvenser for det globale klima , for 160 landes konomi og for mange af de store deltagerlandes hjemlige forhold kan man nsten ikke forestille sig .
<P>
Det var srligt tilfredsstillende at se , hvordan Den Europiske Union stod fast og kmpede for den skrappest mulige protokol hele vejen gennem forhandlingerne .
Selvom slutresultatet ikke er s ambitist som vores oprindelige ml , er der ingen tvivl om , at det er takket vre EU ' s konstante pres , at der overhovedet kom et positivt resultat ud af det .
Jeg mener , at resultatet er positivt for det globale milj .
Ingen aftale ville have vret et drligt resultat for alle , ikke mindst for vores klode .
<P>
Vi har fet en aftale , som er noget vrd , og den har jeg arbejdet hrdt for .
Det er ganske vist en ufuldstndig aftale , og der skal arbejdes videre p den , men nu har vi en platfom , som vi hele tiden kan bygge videre p i vores arbejde for at redde klodens klima .
<P>
Jeg kan sige helt bent , at der var mange vigtige aktrer i Kyoto-processen , herunder reprsentanterne for dette Parlament .
De bidrog i vsentlig grad til at modvirke det urimelige pres , som den amerikanske Kongres lagde p konferencen , og mske endnu vigtigere , bidrog til at bygge en strk bro mellem EU og udviklingslandene .
<P>
Som det altid er tilfldet med internationale aftaler , er Kyoto-aftalen p flere vigtige punker et ufrdigt dokument .
Det er frst muligt at bedmme en rkke bestemmelser , nr procedurerne , virkemidlerne og metoderne er p plads og aftalt i lbet af det kommende r .
<P>
Fr jeg gr nrmere ind p resultatet , vil jeg gerne sige lidt om selve forhandlingsprocessen .
Desvrre spildte vi en masse tid og krfter p diplomatisk spilfgteri .
Det var til skade for klimasagen .
EU-boblen , flles opfyldelse af forpligtelser inden for EU , blev usdvanlig hrdt angrebet af vores japanske vrter , godt suppleret af USA .
Angrebene kulminerede med et formelt forslag om , at EU skulle plgges yderligere 3 % p mlet som  straf  for den flles opfyldelse .
Det krvede en stor forhandlingsindsats at f dem vk fra den id , og den indsats kunne have gjort meget mere nytte i en konstruktiv forbedring af resultaterne .
Jeg vil gerne tilfje , at det stod klart , at angrebene mod EU-boblen i virkeligheden handlede om vores mere ambitise reduktionsml p 15 % i r 2000 , et tal , som bestemt ikke passede de fleste af vores partnere i OECD .
<P>
Hvad angr selve aftalen , s er den mest synlige del jo selvflgelig reduktionsmlene .
EU har argumenteret for det samme ml for alle Annex-I-lande , den skaldte flat rate .
Det stttede USA .
I slutspillet opdagede langt de fleste af Annex-I-landene , herunder EU , associerede medlemsstater , USA , Canada og Japan , at de havde reduktionsml p minus 6-8 % i forhold til 1990-niveauet .
Vi pressede USA og Japan s meget , som vi kunne .
Desvrre kunne vi ikke presse dem til endnu mere .
Vi endte med at vlge en holdning med et reduktionsml p minus 8 % , s EU kunne tage det ndvendige ekstra skridt for miljets skyld .
<P>
Til min store fortrydelse blev der tilladt strre differentiering for andre Annex-I-lande , isr Rusland og Ukraine , som kunne njes med at stabilisere , og Australien , der fik mulighed for en forgelse p 8 % .
Desuden fik Australien i tallet for 1990-emissioner lov til at medtage emissioner fra ndret udnyttelse af jord svarende til emissionerne fra industrien .
Det er s sprgsmlet , om disse lande overhovedet skal trffe specifikke foranstaltninger for at overholde deres ml .
Rusland og Ukraine vil sandsynligvis blive storleverandrer af kvoter i en fremtidig handelsordning i protokollen .
Jeg er sikker p , at De heller ikke synes , at en sdan situation er acceptabel .
<P>
Under forhandlingerne blev det mere og mere klart , at reduktionsmlene kun en en del af historien .
Det er lige s vigtigt , hvordan vi overholder mlet og hvordan vi bruger de skaldte fleksibilitetsordninger .
P et tidligt tidspunkt i forhandlingerne kom USA med en klar udmelding om , at de ikke ville overveje en protokol uden mulighed for at kunne n mlet gennem handel med emissioner og joint implementation ( flles gennemfrelse ) .
<P>
EU gjorde det klart lige fra begyndelsen , at man ikke var imod disse  fleksibilitetsordninger  - faktisk var joint implementation en del af EU ' s oprindelige protokolforslag .
Sdanne ordninger skal dog vre omkostningseffektive og ikke kun give mulighed for handel med  varm luft  , det vil sige salg af reduktioner , der allerede er opnet .
<P>
Aftaleteksten er ikke srlig klar p det punkt .
Der kan ikke handles med  varm luft  fra rene fr den frste budgetperiode - et meget vigtigt punkt , som EU fik presset igennem .
Et forslag til en artikel om handel med emissioner blev forkastet og erstattet med en meget tvetydig  skeletartikel  - artikel 16 bis - som klart giver mulighed for handel med emissioner , men som lader alle virkemidler st bne til senere afgrelse p partsmdet , muligvis det fjerde partsmde ( COP4 ) i Buenos Aires i november 1998 .
<P>
Joint implementation mellem Annex-I-landene er nu en del af protokollen ( artikel 6 ) .
Joint implementation med udviklingslandene er mulig via  ren udvikling-mekanismen  ( clean-development mechanism ) , en ny opfindelse , der er beskrevet i artikel 12 .
Denne nye mekanisme kan vise sig at vre et meget nyttigt redskab til forbedring af samarbejdet og overfrsel af teknologi mellem industri- og udviklingslande , men den trder frst i kraft , nr protokollen er trdt i kraft og parterne har aftalt virkemidlerne .
<P>
Udviklingslandenes rolle i den fremtidige proces var et kritisk punkt i forhandlingerne , isr nu da det amerikanske Senat har vedtaget Bird-Hagel-resolutionen i juli 1997 , som understreger , at de vigtigste udviklingslandes egentlige deltagelse inden for en overskuelig fremtid er en forudstning for ratifikattion fra amerikansk side .
Den foreslede artikel , som gav udviklingslandene mulighed for frivilligt at forpligte sig til emissionsmlstninger , blev ikke vedtaget i protokollen .
Modstanden mod artiklen blev anfrt af Kina , som var blevet nvnt specifikt i den amerikanske debat om udviklingslandenes deltagelse p baggrund af den forventede kraftige vkst i udledningen af CO2 .
Beregnet pr. person , s er det ikke sandsynligt , at Kina vil komme over 20 % af USA ' s udledning pr. person inden for de nste 20 r .
Derfor var kinesernes modstand forstelig .
Indien stttede kaftigt denne holdning .
<P>
Uanset usikkerheden om de forskellige fleksibilitetsordninger , som jeg har beskrevet , er det sikkert at Kyotokonferencen har sat klimandringerne verst p den internationale miljdagsorden .
Vi skal arbejde videre for at opn den sikre succes , men jeg er sikker p , at det kan lade sig gre p grundlag af resultaterne fra Kyoto .
<P>
Det frer frem til mit sidste punkt .
Hvad bliver de nste skridt ?
I tirsdags havde jeg mulighed for at diskutere med kolleger i Rdet , hvordan vi bedst kommer videre .
Det kommende britiske formandskab er besluttet p , at opflgningen p Kyoto skal vre hurtig og effektiv , og det vil det strigske formandskab i andet halvr 1998 sikkert ogs vre op til det fjerde partsmde i Buenos Aires i november .
Der er ingen tid at spilde .
COP4 er utroligt vigtig .
Virkemidler , regler , retningslinjer for handel med emissioner , joint implementation , ren udvikling-mekanismer , drn osv. skal drftes her .
Om under 11 mneder fra nu af skal verden igen trffe afgrende beslutninger .
EU vil vre klar til igen at g i spidsen for at stoppe alle de strste smuthuller i protokollen .
<P>
Vores frste opgave bliver at forberede underskrivelsen af protokollen .
Rdet vil trffe beslutning om underskrivelse i marts 1998 .
I den forbindelse har jeg anmodet Kommissionens tjenestegrene om at udarbejde en konkret beretning om vores forpligtelser i henhold til protokollen samt de punkter , der skal klarlgges .
Det nste skridt bliver at forberede ratifikationen .
Det vil helt sikkert krve en post-Kyoto-strategi , en meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Parlamentet om , hvad der skal gres for at opfylde vores forpligtelser og med forslag til fordeling af byrderne ( burden sharing ) .
Denne meddelelse skal ogs handle om handel med udledninger og joint implementation under EU-boblen .
<P>
Det sidste punkt er sprgsmlet om , hvornr protokollen vil trde i kraft og p hvilket grundlag . Iflge artikel 24 kan protokollen kun trde i kraft , nr 55 lande , svarende til 50 % af de samlede CO2 -emissioner under Annex I i 1990 , har ratificeret den .
De 50 % af CO2 -emissionerne i 1990 er det springende punkt .
USA tegner sig for ca . 35 % af emissionerne i 1990 og Rusland for omkring 15 % .
Det betyder , at mindst et af de to lande skal ratificere for at Protokollen kan trde i kraft .
<P>
Da USA jo i bund og grund er afhngig af at kunne handle med emissioner med Rusland for at kunne opfylde sit ml , vil USA sandsynligvis ikke ratificere uden Rusland .
Sammen med EU betyder det , at protokollen kan trde i kraft .
Det indebrer , at USA eller Rusland har nglen til protokollen .
Den amerikanske regering har erklret , at den p nuvrende tidspunkt ikke er parat til at sende protokollen til ratifikation i Kongressen .
Det skyldes muligvis det drlige resultat mht. udviklingslandenes deltagelse og delvis usikkerheden omkring handelsordningen .
<P>
For at bane vejen for amerikansk ratifikation er det afgrende , at EU s hurtigt som muligt gr videre for at bibeholde det strkest mulige politiske pres .
Vi m ogs fortstte vores bestrbelser p at opbygge en konstruktiv dialog med udviklingslandene , ikke fordi de p nuvrende tidspunkt skal presses til at forpligte sig til bestemte ml , men fordi det vil vre ndvendigt at involvere dem i processen for at sikre et vellykket resultat p langt sigt .
EuropaParlamentets sttte er altafgrende i fremtiden , lige som den har vret vigtig hidtil .
I denne forbindelse vil jeg gerne specielt takke GLOBE for deres imponerende arbejde .
Det er stadig ndvendigt at prve at pvirke kollegerne i Parlamentet fra de respektive vsentlige OECD-partnere og andre hovedaktrer .
En bedre koordination mellem Parlamentet , mig selv og mine tjenestegrene skal begynde her og nu .
Jeres viden og tilstedevrelse i Buenos Aires spiller en stor rolle for et vellykket resultat af COP4 .
<P>
Kyoto har givet os en platfom .
Vi er nu get i gang med den enorme opgave at knkke den stigende kurve for drivhusgasemissioner .
Vi tog til Kyoto for at kmpe for klimaet .
Vi regnede ikke med , at det blev nogen let kamp , og det var det heller ikke .
Men det var det frste skridt .
Nu skal vi arbejde p at udvide platformen for at sikre , at der virkelig bliver gjort noget effektivt ved klimandringerne .
Jeg er sikker p , at vi fortsat har Deres sttte i denne vigtige opgave .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak og lyknskning til kommissren og Den Europiske Unions forhandlingsdelegation .
Det var et af hjdepunkterne i det europiske diplomati , at vi for frste gang overtog fringen og ikke overlod den til amerikanerne .
Tvrtimod , USA sad snarere p anklagebnken .
Europa overtog fringen : endnu en gang hjertelig til lykke .
Det er en metode , som jeg anbefaler bliver efterlignet .
I den forbindelse vil jeg imidlertid ogs bort fra , at de mange medlemmer af Europa-Parlamentet , af de nationale parlamenter , som var i Kyoto , skal indg et snvrere samarbejde p dette omrde .
I Kyoto var vi totalt opsplittet .
Vi havde ikke engang kendskab til hinandens tilstedevrelse , mens amerikanerne udgjorde en meget lukket delegation , havde en meget lukket adfrd .
Det er en opgave for Parlamentets ledelse , og ogs for Kommissionen , som vi m samarbejde bedre om i denne forbindelse .
<P>
Dermed er jeg allerede fremme ved det frste punkt , som giver mig nogle problemer : det amerikanske Senats ratifikation af aftalen .
I Ministerrdets Kyoto-beslutning af 16. oktober hedder det , at de ml om en nedbringelse af udledningerne for 2010 og 2005 , som vi har sat os for at opfylde , er teknisk og konomisk mulige , sfremt andre industristater trffer sammenlignelige foranstaltninger til en nedbringelse af udledningerne .
Hvad sker der , hvis det amerikanske Senat frst ratificerer Kyoto-aftalen om to eller tre r ?
Betyder det , at europerne s ogs skal vente to eller tre r eller endnu lngere , eller betyder det , at vi allerede kan tage de frste vigtige skridt til at nedbringe udledningerne uafhngigt af USA ?
Det forekommer mig at vre et helt centralt sprgsml til Rdet og selvflgelig ogs til Kommissionen , men frem for alt til Rdet .
<P>
S kan man ogs sprge sig selv : Hvorfor holder vi ikke fast ved vores oprindelige mlstning om 15 % ?
For enhver af os , der har beskftiget sig med emnet , ved , at resultatet fra Kyoto er resultatet af en diplomatisk handel .
Men hvis klimatologerne har ret , er vi meget langt fra de krav , vi skal opfylde .
Derfor vil jeg ogs gerne anbefale , at De lader os holde fast ved konceptet om de 15 % .
De vil f en stor del af de unge og de engagerede teknikere og forskere i Europa bag Dem .
Der vil vokse en ny europisk identitet frem af denne forpligtelse , som i vrigt kun kan vokse ud af en opgave og ikke af et stykke ddt papir .
<P>
Min sidste bn og mit forslag er : Tillad os at udarbejde en bindende tidsplan . Tillad os at udarbejde en tidsplan , som ogs foreskriver , at der ivrksttes sanktioner mod dem , der ikke holder sig til forpligtelserne .
Vi har brug for en styring , der varetager dette .
Det kan foreg i Kommissionen - dr har jeg fuld tillid til Dem - men vi har brug for en styring , som ogs gennemfrer det , i hvert fald kontrollerer det .
Mske har vi ogs brug for en slags interinstitutionel aftale mellem Rd , Kommission og Parlament , s enhver kan yde sit bidrag .
<P>
Jeg er sikker p , at grupperne her i Parlamentet , i hvert fald vores gruppe , ville vre parat til at forvandle bogstaverne , der stadigvk er dde , til et levende projekt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , for fem r siden besluttede verdens regeringer i Rio at srge for , at mngderne af de klimapvirkende drivhusgasser i atmosfren reduceres til et niveau , der er ufarligt for klimasystemet .
Hr . Linkohr gav i sin imponerende tale i november og ogs i dag udtryk for , at alt det , der blev diskuteret i Kyoto , selvflgelig var meget langt fra dette ambitise ml .
Hvis vi gr ud fra , at hvert menneske p jorden p langt sigt skulle udlede lige store mngder CO2 , uanset hvor han bor , s skal vi selvflgelig opn en langt strre nedbringelse i industrilandene end angivet i alle de forslag , der overhovedet blev diskuteret i Kyoto .
Her skulle vrdien nemlig ligge under ca. to t pr. person .
Nr vi ved , at en borger i Tanzania kun udleder ca. en hundrededel af det , der udledes i visse industristater pr. person i befolkningen , s bliver dette helt klart .
Alts , alt det , der blev diskuteret , var beskedent .
Men jeg tror , at politik er det muliges kunst , og derfor mtte man indg kompromiser .
Derfor er der egentlig kun en grad til forskel p , om vi havde gennemfrt Den Europiske Unions holdning 100 procent , eller om vi nu har dette kompromis .
Der er alts ingen grund til at give op , fordi EU ' s holdning ikke blev gennemfrt fuldstndigt .
<P>
P den anden side m man dog beklage , at der har vret nogle undtagelser .
Jeg vil ogs gerne lyknske EuropaKommissionen og forhandlingslederne med , at de har indtaget s strk en frerrolle , men vi m selvflgelig ogs komme ind p kritikpunkterne .
Det er meget kritisk , at f.eks. Australien og Island fr lov til at ge mngden af deres udledninger .
Men her har Den Europiske Union ogs en del af skylden , fordi vi i EU af de mest forskellige grunde har tilladt enkelte medlemsstater at ge mngden af deres udledninger i de kommende r .
S m man ikke undre sig over , at andre industristater flger trop .
<P>
Disse stater , bde inden for og uden for EU , udleder op til 50 gange som meget som eksempelvis Tanzania eller andre udviklingslande for nu at gre det klart .
Mit eget land har altid vret meget engageret , nr det har drejet sig om klimabeskyttelsessprgsml , men ogs dr er jeg absolut selvkritisk .
I de seneste r er det ikke lykkedes Forbundsrepublikken Tyskland at nedbringe udledningerne i Vest vsentligt .
Den tyske enhed var en stor lykke , isr set ud fra et politisk synspunkt .
Men den tyske enhed var ogs en succes , hvad angr klimabeskyttelse , for nu blev det muligt at udskifte ineffektive anlg med effektive anlg .
Men , det kan ikke altid uden videre efterlignes af andre medlemsstater .
Der var her tale om en srlig situation .
Vi har alts et trovrdighedsproblem bde i Tyskland og i EU , for EU opnr heller ikke sine egne ml med de nuvrende midler .
<P>
Vi m alts bruge tiden efter Kyoto til langt om lnge at handle trovrdigt .
Vi m langt om lnge skabe en mere effektiv energipolitik , og vi m virkelig sttte klimaneutrale energireformer i hjere grad .
S tror jeg ogs , at vi fr bedre chancer for at gennemfre strre reduktioner i de kommende forhandlinger , helt bortset fra , at der selvflgelig er langt flere grunde til altid at spare p energien og de fossile energibrere end bare hensynet til klimabeskyttelsen , for ressourcerne er nu engang begrnsede , og de er desuden alt for vrdifulde til at blive brugt til forbrnding , fordi de er vigtige som rstoffer p mange omrder .
Der er alts mange grunde til , at vi giver os i kast med arbejdet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Fru formand , lad mig indlede med at give kommissr Bjerregrd en velment kompliment .
Det sker ikke hver dag , s hun m vre glad for det i eftermiddag .
For blandt andet p grund af denne kommissr har Den Europiske Union kunnet spille en frende rolle p konferencen i Kyoto .
Som de fleste talere her i eftermiddag var jeg ogs til stede i Kyoto , hvor jeg hrte kommissren tale .
En bestemt og god tale , efter at den nederlandske minister , der under formandskabet har forberedt Kyoto s godt , havde holdt sin tale - altsammen rosende ord til kommissren .
Fordi Den Europiske Union rejste til Kyoto med et forslag om en reduktion p 15 % , har man vret i stand til at f Japan og USA til at g med til meget strengere reduktionsmlstninger , end de oprindeligt var villige til .
<P>
Ikke desto mindre er det min opfattelse , at Den Europiske Union ikke skal holde fast ved den verdensomspndende aftale fra Kyoto om en mlstning for Europa p 8 % , men at vi skal holde fast ved et minimum p 15 % .
Kun p den mde kan Unionen fastholde sin frestilling og trkke de andre lande med i de kommende r .
<P>
I Kyoto er der ogs sket en forandring . I stedet for tre omfatter reduktionen nu seks gasser .
Forskellige forhold m revideres .
Det har kommissren allerede ppeget .
Byrdefordelingen mellem landene i Europa m overvejes p ny .
Mit sprgsml er derfor : hvornr kommer meddelelsen fra kommissren , s beslutningen kan tages under det britiske formandskab i det frste halvr af det kommende r ?
<P>
Til sidst , fru formand , jeg har fuld tillid til , at det britiske formandskab vil tage sig af denne sag p samme effektive mde som under det nederlandske formandskab .
Det har jeg allerede sagt . Rdet kan s under det formandskab blive et historisk Rd , hvorved Den Europiske Union vil blive rost af kommende generationer for at have brudt stilstanden i kampen mod drivhuseffekten .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , mske ville det vre hensigtsmssigt her at huske vores tidligere indlg p Tokyo-konferencen , hvor vi fremfrte , at milj- og forbrugergrupperne generelt nskede en reduktion p over 20 % i r 2010 i forhold til 1990-niveauerne .
Vi sagde dog ogs , at Den Europiske Unions holdning p baggrund af andre landes holdning - isr USA - var det klareste og mest energiske valg i lyset af klimandringen og til beskyttelse af miljet .
<P>
Vi vil gerne lyknske kommissren og den europiske delegation med den ihrdighed , hvormed de har forsvaret vores holdninger .
Man m tage afstand fra miljpolitikken i lande som USA , der insisterer p en reduktion af udviklingslandenes udledninger , mens de selv fortstter med samme udviklingsniveau som i jeblikket .
Det er en totalt uretfrdig holdning , isr hvis vi , som hr . Linkohr nvnte , tager hensyn til senator John Kerrys erklringer om , at han i USA ' s Senat vil kmpe for , at denne aftale om minimumniveauer ikke opfyldes , fordi det er fuldstndigt umuligt for amerikanerne at ndre deres opfrsel med hensyn til energiforbrug .
Vi er enige med nogle af de foregende talere i , at Den Europiske Union , som foreslog en reduktion p 15 % i forhold til 1990 , fortsat skal kmpe for denne reduktion og foreg med et godt eksempel for hele verden p , hvordan tingene skal gres , nr det handler om milj .
<P>
Da Den Europiske Union p andre omrder som udenrigs- eller handelspolitik ikke har den uafhngighed , som den burde have over for USA og andre lande , glder det os meget , at Den Europiske Union p miljomrdet foregr med et godt eksempel med hensyn til samhrighed og beskyttelse af verdens fremtid .
Jeg tror , at samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet vil vre ndvendigt i fremtiden .
Det synes vi i hvert fald , og vi vil vre opmrksomme p , hvad der sker , og vi vil sttte Den Europiske Union , forudsat at den som i dette tilflde sammenhngende forsvarer Den Europiske Unions og hele verdens fremtid . For vi mener , at man i USA handler usammenhngende over for fremtiden , nr man siger , at man ikke kan snke sit energiforbrug .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil frst genkalde opgavens virkelige mlestok i disse forhandlinger .
Vi str jo over for den udfordring , at vi skal vre i stand til at reducere drivhusemissionerne i verden med 60-80 % .
Dette er en enorm udfordring med tanke p , at efter forudsigelser sps for eksempel antallet af krte bilkilometer endda at vokse med 60 % fr r 2010 , det vil sige , at vores opgave er virkelig stor .
Men herefter vil jeg tilslutte mig kollegerne , som gratulerer Kommissionen og kommissren personligt for et srdeles godt arbejde i Kyoto .
Jeg hber , at vi kan fortstte det samarbejde , som der i dag eksisterer mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Nu br vi absolut fortstte med det internationale diplomati , hvor ogs NGO ' erne og parlamentarikerne kan spille deres egen vigtige rolle .
Dette kom meget tydelig frem i Kyoto .
Jeg var med der sammen med otte andre parlamentsmedlemmer fra EU , og jeg antager , at vi gjorde , hvad vi kunne for vores vedkommende .
<P>
Men det vigtigste arbejde ligger herhjemme .
Jeg er enig med mine kolleger , og min gruppe krver , at Den Europiske Union skal forblive som leder af dette projekt .
Vi br holde os til det oprindelige udkast : -15 % fr r 2010 .
Industrien i Den Europiske Union er sikkert parat til at modtage denne udfordring .
Energibesparende lsninger er under udvikling , og der kommer sikkert mere vind i sejlene efter Kyoto-mdet .
Jeg er helt overbevist om , at det er muligt at foretage nye innovationer , som oven i kbet er med til at forbedre befolkningens livskvalitet og skabe nye arbejdspladser .
<P>
Denne model er den , som vi skal viderebringe til u-landene , som man i denne fase ikke har kunnet krve ret meget af , fordi det er fakta , at emissionerne i disse lande er noget helt andet end hos os .
Alt i alt har Den Europiske Union et virkelig stort ansvar og en kmpe opgave foran sig .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger . Kun f gange i min politiske karriere har jeg vret vidne til s megen intellektuel urlighed som i sidste uge i Kyoto .
<P>
Alle - amerikanerne , europerne , japanerne - kom og erklrede , at de var parat til at redde jorden .
Reelt kom de kun for at forhandle emissionsrettigheder .
Hvor skammeligt , fru formand !
<P>
De videnskabelige eksperter og NGO ' erne var enige om , at det for at stabilisere drivhuseffekten var ndvendigt at mindske emissionerne af drivhusgasser med 15 % i perioden fra nu af frem til 2010 , stadig i forhold til referenceret 1990 .
Selv Den Europiske Union havde erklret sig rede til at gennemfre denne mlstning .
Hvad blev resultatet ?
Amerikanerne , som bde i absolutte tal og pr. indbygger er dem , der udleder mest drivhusgas , endte med at tilslutte sig , at emissionerne skulle reduceres med 7 % p betingelse af , at der kunne handles med emissionsrettigheder .
Den Europiske Union skal kun mindske sine emissioner med 8 % og Japan med 6 % .
<P>
Fru kommissr , fat mod og ptag Dem Deres ansvar .
Lad os i Den Europiske Union forpligte os til at gennemfre vores 15 % p frivillig basis uafhngigt af de vrige industrilandes resultater !
Iflge Deres embedsmnds beregninger er det absolut muligt at n dette ml , bde fra et konomisk og et teknisk synspunkt .
Lad os vre et godt eksempel i Buenos Aires .
Lad os ligeledes forpligte os til ikke at handle med de emissionsrettigheder , som vi optjener p denne mde , med de stater , som ikke var villige til at mindske deres emissioner i vsentligt omfang .
Den ordning med trading rights , der blev fastlagt i Kyoto , er umoralsk og kynisk , for den gr det muligt for de ringeste at lne hos de knap s ringe .
Fru kommissr , fru formand , lad os ikke deltage i dette farlige spil .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , var konferencen i Kyoto en succes ?
Det er der forskellige meninger om .
Kommissr Bjerregrd angav i sin frste reaktion i sidste uge skuffelse .
EU-ministrene for milj var lettede over det opnede resultat .
Jeg er tilbjelig til at vre enig med miljministrene og er glad for den positive tone i kommissrens indlg og roser hende for hendes indsats i Kyoto .
Man var bange for , at hvis ingen flyttede sig i Kyoto , ville der ikke komme en aftale i stand .
Det kompromis , som nu foreligger , er mere eller mindre gennemsnittet af USA ' s 0 % og Unionens 15 % .
Ikke flot , men det maksimalt opnelige og forhbentlig begyndelsen til strre skridt .
<P>
Det har vret meget vanskelige og meget komplekse forhandlinger , det er vel tydeligt .
Derfor er det en sejr for Den Europiske Union , at der er fastsat s klare procenter .
Det angiver , at der blandt industrilandene er en voksende bevidsthed om , at der her ligger et ansvar .
<P>
Jeg tror , at bekmpelsen af drivhuseffekten er en af de mest klare " test-cases  for den internationale miljbevidsthed .
Det er i den proces en meget stor gevinst , at nu ogs lande som USA og Japan er get med til reduktioner .
<P>
Vi ved alle sammen , hvor stor sammenhngen er mellem konomisk vkst og udslippet af CO2 .
En stabilisering af udslippet krver allerede kraftige foranstaltninger .
Derfor er det s vigtigt , at alle industrilande plgger sig selv reduktionsmlstninger .
<P>
Unionen blev i begyndelsen bebrejdet , at den havde plagt sig selv procenter , som den ikke ville kunne opn .
Jeg m erkende , at vi ogs tvivler p viljen til at realisere de 15 % i 2010 , og det er ndvendigt .
I mit eget land finder man i jeblikket konomisk vkst vigtigere end at realisere reduktionsmlstningerne .
Efter vores mening er der derfor i de kommende ti til femten r brug for to ting .
For det frste , en enorm indsats for at tage de mest effektive reduktionsinstrumenter i anvendelse .
For det andet , at der arbejdes for en verdensomspndende bevidstgrelse om , at det ikke kan blive ved med at g p denne mde .
<P>
Vi m n frem til en ny model for konomisk udvikling .
Det er ndvendigt , baseret p respekt for skabningen og Skaberen af livet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Fru formand , vi kan betragte Kyoto p to mder .
Vi kan se p , om aftalen var tilstrkkelig til at redde kloden , eller vi kan se p , om den var en vigtig milepl .
Ud fra et miljsynspunkt er det ikke noget nyt , at der p konferencen ikke blev opnet enighed om de niveauer for reduktion af drivhusgasser , der krves for at vende den destabiliserende udvikling for klimaet .
Jeg er dog realist , s jeg mener , at vi skal hilse aftalen velkommen som et meget vigtigt frste skridt p en lang og svr vej mod at vende tendensen for de strste industrilandes emissioner samt at anerkende , hvor vanskeligt det har vret at n s langt , og hvor hrdt Kommissionen og andre parter har arbejdet for at n de resultater .
<P>
Nu hvor jeg har mdt amerikanerne i Kyoto , er jeg chokeret over , hvor mange af dem der var totalt imod en reduktion af deres emissioner , og det er en sejr , at man overhovedet nede til en aftale .
Det strste problem fra nu af vil vre , om USA vil ratificere , og det er naturligvis ikke givet p forhnd .
<P>
Det er afgrende , at vi i Den Europiske Union i mellemtiden str fast p vores mere ambitise ml om en reduktion af drivhusgasser p 15 % og bruger vores energi p at overbevise den europiske industri om , at de skal vre frende inden for renere teknologi .
Vi skal ogs fordoble vores indsats for energibesparelse og inden for vedvarende energi . Desuden skal vi g ind i en debat .
Jeg mener , at vi skal indlede drftelser med Kina , Rusland og Indien for at se , hvordan vi kan hjlpe dem og andre udviklingslande med at vende deres tendenser .
Vi skal ikke afvente ratifikation , fr vi gr i gang med det meget ndvendige arbejde med ren udvikling-mekanismer og den ndvendige teknologioverfrsel med udviklingslandene .
Vi skal naturligvis analysere protokolteksten omhyggeligt , da der jo er mange vigtige detaljerede emner , f.eks. handel med emissioner , drn , overfrsel af ren teknologi osv .
Jeg hber , at vi kan drfte opflgningen mere detaljeret i det nye r , hvor det britiske formandskab ogs vil vre til stede , for de har gjort en stor indsats for at n til resultatet i Kyoto .
Jeg glder mig ogs til en mere fyldestgrende debat om Kommissionens meddelelse .
<P>
Klimadestabiliseringen holder ikke op efter Kyoto , og vi har et enormt arbejde foran os i det kommende r med at forberede det fjerde partsmde i november , s vi kan sikre os , at vi fortstter fremad .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Fru formand , en stor tysk dagsavis skriver i dag om resultaterne af klimakonferencen , ganske som de forudgende dage .
Titlen p dagens ret omfangsrige artikel lyder : Klimapolitikere i tgedis .
Forfatteren henviser dermed ikke kun til et politisk , men ogs et fagligt dilemma , et dilemma p konferencen og ogs et dilemma i forbindelse med det primre problem , der blev behandlet p denne konference .
Det gr ud p , at klimaforskernes udtalelser stadig i hj grad er hypotetiske , og at deres prognoser er usikre og derfor ogs ofte har mttet revideres .
<P>
Miljpolitikken har et presserende behov for mere prcise udtalelser .
Dette behov for viden er vel lige s strkt som behovet for handling .
Der er en nje vekselvirkning mellem de to faktorer - handling og viden - for det krvede omfang og intensiteten af adfrdsforandringen skal vre i overensstemmelse med prcisionen i forskernes udtalelser .
Derfor mener jeg , at det er absolut ndvendigt at ge forskernes indsats .
Ud over en yderligere kvalificering af modelberegninger skal der foretages tidsmssige og tematiske udvidelser .
Bedre prognoser krver en mere kompleks forskningsindsats .
Derigennem kan de hidtil foretrukne modelberegninger suppleres . P den mde kan modellerne kontrolleres , suppleres og ogs kvalificeres .
For intensiteten og hastigheden af de klimatiske forandringer er vel relevante for politiske afgrelser , og den menneskelige indflydelse skal ogs prciseres tidsmssigt og rumligt .
Nr der ikke konstant sges efter en sammenhng mellem forskning og politik , s bliver tabet af trovrdighed nrmest ndvendigvis flgen .
<P>
Endnu en principiel bemrkning : Hvis jeg forudstter antropogent , at klimandringerne er forrsaget af mennesker , hvis jeg anerkender klimaskiftene , hvis jeg gr ud fra , at de eksisterer , hvis jeg bekrfter dem , eller hvis jeg anser dem for sandsynlige - og det er ogs helt klart min holdning - s kan jeg ikke bengte , at der er en vekselvirkning i forhold til f.eks. energipolitikken .
S m jeg i det mindste foretage en grov kalkulation af den mulige klimatiske virkning af en globalt set tiltagende energifrembringelse .
S m jeg ogs anerkende , at der eksisterer et get energibehov p verdensplan , og at den ndvendige og mulige energibesparelse er begrnset til lande , der rder over tilstrkkelige mngder energi .
Den , der ikke vil anerkende det , indtager et ret provinsielt sysnspunkt .
Den , der anerkender det , m ogs acceptere de forskellige muligheder for at dkke energibehovet .
<P>
Den , som mener det alvorligt med en sparsom omgang med naturens ressourcer , den , der ikke nsker nogen indgribende klimandringer , kan heller ikke ignorere enkelte af disse muligheder p grund af ideologisk forblndelse .
Han kan ikke ignorere energibesparende produkter eller energibesparende teknologier .
Han kan ikke ignorere regenerative energikilder , brug af vandkraft , brug af solenergi , men heller ikke - heller ikke , hr.Tannert - brug af kernespaltning - en ansvarsbevidst brug - og heller ikke den fremtidige brug af kernefusion .
Den , der i sidste ende ignorerer enkelte muligheder ud fra ideologiske overvejelser , handler efter min mening ignorant !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , fru kommissr , kolleger , ogs jeg vil gerne og srligt takke kommissren for den beslutsomhed , hvormed hun forsvarede Den Europiske Unions stilling i Kyoto .
Hvis ikke Kommissionen havde vist denne faste holdning , s havde vi mske ikke opnet det resultat , som vi i dag kan hilse velkommen .
Det er ikke det resultat , vi havde hbet p , men jeg er enig med dem , der mener , at en svagere aftale er bedre end slet ingen .
Med vores parlamentariske delegation har vi vret vidne til vores amerikanske kollegers stejle holdning og den svage argumentation , som de vil beskytte deres egen industri med .
Jeg har selv kunnet fastsl en modstning mellem de delegerede fra midt-vesten , der forsvarer de gamle industrier og de delegerede fra Californien , der som vi mener , at anvendelsen af ny teknologi er en kilde til fremskridt og ny beskftigelse .
Der er stadig mange sprgsml , der skal lses .
For eksempel udviklingslandenes engagement , forhandlingen af emissionsrettigheder , eller hvordan rydning af skov og plantning af ny skov indkalkuleres .
Der rejser sig endvidere det sprgsml , om protokollen vil blive ratificeret af alle , srligt USA , der er den strste forurener , og hvordan den vil blive praktiseret ? Det har kommissren ogs lige understreget .
<P>
Der er sledes ikke enighed om , hvilke alternative energikilder der skal foresls .
Vi kan af den grund frygte , at den praktiske anvendelse af Kyoto vil vre begrnset .
Endvidere er de internationale organisationer drligt rustede til at g i gang med denne type problemer .
De mangler materielle og menneskelige ressourcer .
Deres legitimitet er ogs svag .
Vi str her over for en enorm udfordring , som vi m arbejde for med Unionen .
<P>
Til sidst , fru kommissr , vil jeg tilslutte mig dem , der gr ind for , at vi i Unionen skal holde fast ved en reduktion p 15 % , uanset hvad andre gr .
Den foregangsrolle , som Unionen har indtaget , skal fortsttes .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , resultatet i Kyoto var skuffende .
Klimaaftalen er hverken noget halvt eller helt resultat .
Den bidrager ikke til , at den globale opvarmning forhindres , den udsttes hjst , og vi m g ud fra , at udledningerne hjst nedbringes med 5 % , selvom vi ved , at det havde vret ndvendigt med en nedbringelse p 60-80 % i industrilandene .
<P>
Derfor er vi meget skuffet over , at EU har opgivet sit reduktionsml p 15 % , og ogs her forventer vi en klar udtalelse fra Dem , fru kommissr , om , hvorvidt De er parat til ogs at indtage en pionerrolle nu og fremover holde fast i de 15 % .
Det er uforsteligt , hvorfor De er get med til et drligere forhandlingsresultat , hvorfor De har bjet Dem for industriens konkurrencejammer i stedet for at tage fat p at lse de presserende klimaproblemer .
<P>
Den globale opvarmning er for vigtig til , at vi kan njes med denne trippen .
Vi forventer , at De nu langt om lnge handler , for vi ved alle , at det ikke er s vigtigt , hvad der blev talt om p konferencen , men hvad der sker bagefter i hverdagen .
Hvis De nu fortstter med at skubbe klimandringerne foran Dem , hvis De ikke er parat til at g ind for en klimavenlig energiforsyning , en indfrelse af miljafgifter eller en trafiknedskring , s bliver det tydeligt for hele verden , at De kun spillede skuespil i Kyoto , og at det for EU ikke glder om , at der nu endelig tages de frste skridt til forandringer .
Derfor gr vores tale ud p , at man allerede nu forbereder topmdet i Buenos Aires , at man stadig forsger at opn de 15 % , og at der langt om lnge indledes en klimavenlig energi- og miljpolitik .
Her har De , fru kommissr , gjort umdelig lidt , for hvor har vi nu de instrumenter , som vi skulle bruge til at opn reduktionsmlet ?
Det er netop det , vi skal have p dagsordenen , ikke diplomatisk retorik , men handlinger .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske kommissren .
For at f en id om , hvordan verden virkelig er , skal man bare se p energisektoren og alle dens forskellige interesser .
Det har kommissren og nogle af vores kolleger prvet .
<P>
Hvis Den Europiske Unions eksistens nogensinde har vret berettiget , s var det ved vores tilstedevrelse i Kyoto .
Vi ville slet ikke have haft samme gennemslagskraft som enkeltlande . Hr .
Linkohr har naturligvis ret , nr han siger , at vi skal st fast p vores ambitise ml for at sl vores identitet fast .
Det er ikke noget offer .
Det er en rigtig god forretning , fordi det giver os konkurrencefordele , indebrer mindre omkostninger og gr os i det hele taget mere succesrige .
<P>
Hvorfor kan amerikanerne s ikke indse det ?
Det er , fordi amerikanerne ser verden forvrnget gennem de briller , de har fet sat p nsen af lobbyen for fossilt brndsel , der har store interesser p spil .
Det betyder , at de ikke kan se verden tydeligt .
I deres verdensbillede kan de ikke se , at det er god forretning at nedbringe CO2 emissionerne .
<P>
Nuklear energi er ikke svaret .
Nuklear energi indebrer andre lige s alvorlige miljproblemer .
For det andet kan nuklear energi ikke betale sig konomisk i et privatiseret marked .
Det har erfaringen vist i mit hjemland , Det Forenede Kongerige .
Den , der kan nvne bare t land med et privatiseret marked , som lige nu har planer om at bygge nye kraftvrker , har vundet en prmie .
Det er ikke muligt .
<P>
Svaret er snarere at udnytte energien rationelt og at vende sig mod de vedvarende energikilder .
Lad os g tilbage til 1957 , hvor Euratom-traktaten blev underskrevet . Det var sikkert en udmrket id i 1957 .
Nu til 1997 .
Det , vi har brug for nu , er en traktat om vedvarende energi , en  Eurenew-traktat  .
Der er ikke noget s strkt og spndende som en id p rette tid .
Nu er det den rette tid for denne id .
<P>
Vi har brug for lovgivning . Vi har brug for et direktiv , som giver vedvarende energikilder mulighed for at klare sig godt i et privatiseret marked .
I Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi arbejder vi p sagen gennem Rolf Linkohr .
Vi er ved at udarbejde en initiativbetnkning .
<P>
Vi har brug for direktivet om rationel energiudnyttelse .
Det , der tidligere hed direktivet om integreret energiudnyttelse .
Somme tider tror jeg , at det simpelthen er afget ved dden - for jeg ved ikke , hvor det er .
<P>
Vi skal selvflgelig koordinere vores arbejde .
Parlamentet skal koordinere med Kommissionen .
Miljkommissren skal koordinere sit arbejde med energikommissren .
Energi tegner sig for 90 % af klimandringsproblemet .
Og her i Parlamentet skal vi ogs koordinere vores arbejde .
Bde Energiudvalget og Miljudvalget har ansvarsomrder her , og de br samarbejde .
Mske skulle vi oprette et Klimandringsudvalg , hvor vi kunne koncentrere os om dette kmpeproblem for vores klode .
<P>
Jeg er meget glad for , at vi har fet denne redegrelse .
At der ikke er s mange til stede betyder ikke , at den ikke bliver taget alvorligt .
Det er ikke det sidste vi har hrt til den .
Fru kommissr , De kommer nok tilbage , nr der er mange flere til stede her i Parlamentet , nr hele Parlamentet viser , at Den Europiske Union er en vigtig aktr i sprgsmlet om klimandringer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Bare ganske kort , fordi der var nogen forvirring i forbindelse med taletiden .
Jeg vil simpelthen bare prcisere , at vores gruppe , Det Europiske Folkepartis Gruppe , ligesom de andre grupper selvflgelig , som vi ogs besluttede det i november , anser det for rigtigt , at Den Europiske Union holder fast ved sin egen mlstning om 15 % frem til r 2010 .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Fru formand , fru kommissr , hvis vejen til Kyoto var vanskelig og belagt med sten , s har resultatet , Kyoto-aftalerne , stillet os foran en stige , som vi skal klatre op ad inden for de nste elleve mneder , indtil vi er parat til den nste konference i Argentina .
En stige , som det vil vre vanskelig at klatre op ad , for som Union brer vi p en dobbelt byrde .
For det frste m vi i vores eget Fllesskab arbejde for at omarbejde de forslag , som Kommissionen stillede som Kyoto-forslag med tre gasser og 15 % , til at omfatte de seks gasser , som nu er nye .
Jeg mener ogs , at vi br holde fast ved vores ambitise mlstning .
<P>
Vi m ogs fremstte et nyt forslag til den europiske bubble , som vi efter min mening ogs skal holde fast ved , fordi jeg mener , at det er godt at have en solidaritetsmodel mellem de enkelte lande i Den Europiske Union og i fllesskab arbejde for denne nedbringelse af udledningerne , moderniseringen , ndringerne og fornyelsen i vores industrisamfund .
Vi har , af hensyn til den europiske bubbles trovrdighed , brug for en lovgivning , der er mere end blot en koordinering af de enkelte landes foranstaltninger .
Vi har frem for alt brug for denne flles europiske lovgivning , s andre lande ikke ser den europiske bubble som et pskud for at gre emission trading til en forretning , som sparer dem selv for enhver nedbringelse af udledningerne , og det p bekostning af udviklingslande , som egentlig ville have brug for deres egne reduktioner .
<P>
Fru kommissr , jeg tror , at det ogs bliver ndvendigt at undersge den nuvrende lovgivning og de nuvrende politikker nrmere og integrere dem i mlstningen om at opn en nedbringelse af udledningerne .
Jeg vil gerne tilfje noget til det , mine kolleger har sagt vedrrende vedvarende energikilder , energibesparelse etc .
I forbindelse med en ny landbrugspolitik bliver vi ogs ndt til at tnke over en ny skovpolitik , isr hvis vi nsker at beskftige os serist med , hvad der skal ske med de godtgrelser , der skal ydes p grund af genplantning med skov , og ikke efterligne nogle andre lande , men selv g forrest med forslag og eksempler .
<P>
Jeg mener , at vi skal fremstte forslag p internationalt plan om , hvordan vi kommer videre , og hvordan reglerne skal vre inden for emission trading og joint implementation , regler , der skal vre klare , kontrollerbare , forstelige og fair .
Jeg vil derfor gerne ikke alene nske til lykke med det resultat , De har opnet , men ogs udtrykke hbet om , at De og vi alle i det nye r vil f krfter til at udfre denne store opgave frem til den nste konference i Buenos Aires , og jeg hber meget , at Parlamentet denne gang vil blive inddraget mere som partner end hidtil , for i fllesskab kan vi opn langt mere for miljet , end hvis vi hver isr kmper p vores mde .
<SPEAKER ID=118 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , jeg vil gerne takke for de mange positive tilkendegivelser , der er kommet .
Jeg deler helt Parlamentets opfattelse af , at det er vigtigt , at EU fortsat kan indtage en ledende rolle p dette omrde .
Det var jo ogs derfor , at vi i den sidste fase - i stedet for at fastholde det samme ml som USA , nemlig en 7 procents reduktion - tilkendegav , at vi forpligtede os til en reduktion p 8 % .
Det , der skal ske nu , er , at vi skal have analyseret , hvad den forandrede situation betyder .
Hvad vil det sige at have de 6 gasser i stedet for de 3 gasser , som jo er en del af den mlstning , som vi opstillede , og som jo alts frte til de 15 % ?
En umiddelbar udregning viser , at reduktionen , hvis den havde vret beregnet p grundlag af 6 og ikke 3 gasser , nok ville have svaret til 12 % .
Det vil sige , at der er ganske meget , der skal tilpasses de overvejelser , vi gjorde os op til Kyoto .
Jeg kan alts bekrfte over for Dem , at vi nu gr i gang med disse analyser , men vi har - som hr . Ken Collins ogs sagde - jo ikke haft megen tid til det endnu .
Jeg ser frem til yderligere drftelser herom her i Parlamentet .
<P>
Jeg tror ogs , at jeg i mit frste oplg nvnte , at vi forbereder en meddelelse , sledes at vi fr et dokument , p baggrund af hvilket vi kan debattere og n til nogle flles resultater .
Jeg hber alts , at jeg fr lejlighed til at vende tilbage , nr vi har analyseret tallene lidt bedre og er bedre i stand til at sige , hvordan de forholder sig til de ml , der hidtil har vret opstillet .
Og s forstr jeg , at vi er enige i nsket om , at vi skal fortstte med at vre ledende .
Og lad mig s slutte med at henvise til , hvad det kommende britiske formandskab sagde p rdsmdet forleden , nemlig at vi mske skulle holde op med at tale om burden sharing og i stedet for tale om possibility sharing .
Det var ogs det , fru McNally var inde p , og jeg tror , at det er fuldstndig rigtigt , at der her ligger nogle enestende muligheder , ogs for den europiske industri .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg vil ikke kun takke kommissren for hendes tilstedevrelse , men jeg vil ogs sige til kollegerne , at jeg finder det normalt , at et parlament med respekt for sig selv foretager en frste politisk evaluering af Kyoto en uge efter , at den har fundet sted .
I den nd var det helt korrekt at behandle disse ting her og nu , og jeg beklager kollega Collins ' ord i starten .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg spurgte kommissren , hvornr meddelelsen kan imdeses .
Kan kommissren svare p dette ?
<SPEAKER ID=121 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , der var benbart nogle problemer med oversttelsen .
Hvis sprgsmlet drejede sig om meddelelsen , s har jeg allerede besvaret det .
Vi regner med at have den klar til Rdets mde i juni , det vil sige , at den jo meget gerne skulle foreligge inden , s den kan blive drftet her i Parlamentet .
Vi ved , vi fr travlt , og vi stter ganske mange krfter ind p at foretage de analyser og f lavet denne meddelelse , for der er ikke lang tid til , at vi skal vre i Buenos Aires , og der m vi alts vre ordentligt kldt p .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<CHAPTER ID=5>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1042 / 97 af Gunther og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om Ottawa-konventionen om et totalt forbud mod antipersonelminer ; -B4-1051 / 97 af Bertens for ELDR-Gruppen om Ottawa-traktaten om antipersonelminer ; -B4-1059 / 97 af Carnero Gonzlez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Ottawa-traktaten om forbud mod anvendelse , oplagring , fremstilling og overfrsel af antipersonelminer og om destruktion af dem ; -B4-1063 / 97 af Hory m.fl. for ARE-Gruppen om resultaterne af Ottawa-konferencen om antipersonelminer ; -B4-1072 / 97 , af Cunningham m.fl. for PSE-Gruppen om Ottawa-traktaten om forbud mod anvendelse , oplagring , fremstilling og overfrsel af antipersonelminer og om destruktion af dem ; -B4-1076 / 97 af Azzolini m.fl. for UPE-Gruppen om forbud mod antipersonelminer ; -B4-1081 / 97 af Telkmper m.fl. for V-Gruppen om Ottawa-traktaten om forbud mod anvendelse , oplagring , fremstilling og overfrsel af antipersonelminer og om destruktion af dem .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , rede kolleger , vi ndede alle lettet op , da konferencen i Ottawa viste , at man kommer frem til et moratorium for at forhindre udbredelsen af landminer .
Dette lettelsens suk betyder dog ikke , at vi nu fr en pause , s vi kan slkke p vores anstrengelser , det betyder , at vi nu str over for at skulle lse andre problemer i denne sal , bl.a. sprgsmlet om illegal handel med personelminer .
Vi har nemlig f.eks. fundet illegale miner i mineomrderne omkring Vukovar .
<P>
Det andet , som vi m have opmrksomheden henledt p , er , at vi ogs m passe p , at vi ikke skrer alle ikkeunderskrivere over n kam , for blandt de lande , der ikke har skrevet under , ssom Finland , findes der lande , der meget nje vger over , at der ikke dukker nogen miner op fra deres omrde et eller andet sted i verden .
Jeg mener , at punkt 6 og 8 i vores beslutning er srlig vigtige .
Det ville vre et stort fremskridt , hvis vi kunne opn , at de lande , isr de asiatiske , som endnu ikke har underskrevet moratoriet , nu i det mindste ville forpligte sig til at indstille eksporten , s der ikke bringes flere miner i handelen , og s vidt muligt heller ikke i den illegale handel , fra disse lande .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen i denne forbindelse lyder : Hvordan ser den mulighederne for at forlange et sdant eksportforbud i de stater , som vi har samarbejdsaftaler og lignende med ?
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , i begyndelsen af denne mned blev der , som De ved , taget et vigtigt skridt i retning af en verdensomspndende udryddelse af personelminer .
Hvad der for blot et r siden var helt utnkeligt , blev for to uger siden i Ottowa underskrevet af 122 lande : et totalforbud mod anvendelse , salg , eksport , lagring og produktion af personelminer .
<P>
ren tilkommer frst og fremmest NGO ' erne .
Det er Dem bekendt , at koordinatoren heraf , fru Jody Williams , ikke for ingenting har modtaget Nobels Fredspris .
Endvidere naturligvis den canadiske regering , der for fjorten mneder siden har taget det politiske initiativ til en permanent indsats p hjt niveau .
For det tredje Kommissionen , hr. kommissr .
Kommissionen har spillet en vigtig rolle ved udarbejdelsen af de tre flles aktioner inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
For det fjerde har Parlamentet ogs fortjent en fjer i hatten .
Hringer , to betnkninger og tallse beslutninger , der ikke kun har skubbet til Kommissionen , men som ogs har haft en positiv udstrling uden for Unionen .
<P>
Det ved vi nu alle sammen , men nu skal vi fastholde momentet .
Det rigtige arbejde begynder .
Frst skal vi srge for , at traktaten ratificeres .
Tre lande har allerede givet et godt eksempel . Der skal fyrre til , for at Ottawa-traktaten kan trde i kraft .
Unionen skal gre en indsats for at f udvidet antallet af mulige deltagere til mere end de 122-123 lande .
<P>
Jeg minder i den forbindelse om , at Udviklingsrdet allerede i november 1996 har angivet , at det vigtigste er minerydningshjlp , der srligt skal komme de lande til gode , der respekterer APM-forbuddet .
Det mener jeg er en vigtig faktor ved politiske forhandlinger med tredjelande og med lande i den tredje verden .
<P>
Implementeringen er vigtig .
Ti r efter ikrafttrdelsen skal lagrene vre destruerede og minefelterne ryddet .
Det er en vanskelig opgave , der krver en stor indsats og mange penge .
Unionen , alts os , er den strste bidragyder bortset fra FN . Det er godt .
Men jeg hber , jeg kan imdese nye flles aktioner fra Rdet .
<P>
For at gennemfre minerydningen s hurtigt som muligt er en god koordination mellem de internationale initiativer ndvendig .
Jeg mener , det ville vre en god ting , hvis FN spillede en rolle ved oprettelsen af for eksempel en  International Steering Committee  bestende af FN , Unionen med en passende rolle og naturligvis NGO ' erne .
Det er meget vigtigt , at vi holder farten oppe .
For at opn dette skal NGO ' erne - der allerede har vret s vigtige , det har jeg nvnt - spille en vigtig rolle ved gennemfrelsen af og tilsynet med gennemfrelsen af traktaten , der gr en ende p de gigantiske lidelser og p slagtningen af 2000 mennesker om mneden .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi synes , at vi m lyknske os selv med , at 14 medlemsstater har underskrevet Ottawa-aftalen , og med at Finland sandsynligvis vil gre det i lbet af 1998 , og ogs med at flere af de lande , der har ansgt om optagelse i Den Europiske Union , har underskrevet den .
<P>
Vi mener dog , at det bliver ndvendigt med en form for pression over for USA , Kina og Rusland for at f dem til at underskrive , for det er de vigtigste producentlande .
<P>
Efter vores mening burde Den Europiske Union inkorporere emnet med personelminerne i alle forhandlinger , handelsaftaler og bilaterale aftaler med hvert af disse lande .
Endvidere insisterer vi p ndvendigheden af - som Martens sagde for et jeblik siden - at over 40 lande straks ratificerer aftalen , for at den kan trde i kraft .
<P>
Endelig vil jeg understrege ndvendigheden af , at der bliver fulgt op p opfyldelsen af aftalen og p , at der bliver givet sttte til de lande , der ikke selv har midler til fjernelse af minerne og til sttte af ofrene for personelminerne . For at Den Europiske Union bde i dette tilflde og det , som vi drftede for et jeblik siden vedrrende Kyototopmdet , fortsat kan vre frende i sager , der er s gode for freden og for s mange personers fremtidige velfrd .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , det er meget opmuntrende og forfriskende at kunne tage ordet her i Parlamentet og sige , at vi nu kan se resultater af vores arbejde - der er fremskridt at spore .
Nr jeg nu ser mig omkring her i salen , kan jeg se et eller to medlemmer , som var med til at grundlgge den tvrpolitiske kampagne mod landminer for et stykke tid siden , da jeg var ny her i Parlamentet .
Vi har set store fremskridt .
Nr nu EuropaParlamentet har spillet en rolle i denne fredsproces , burde vi kunne udbrede budskabet vidt og bredt , s opmrksomheden afledes fra noget af den negative omtale om trivielle forhold , som vi nogle gange skal st model til .
<P>
Vi br ogs lyknske Irland , der som den frste medlemsstat har ratificeret traktaten .
Vi br ogs lyknske Mauritius - hvor nogle af os forhbentlig skal hen snart i embeds medfr - og Canada for at vise vejen .
Det er alt i alt en meget velkommen udvikling .
Jeg tager ogs hatten af for de steuropiske lande , fra Slovakiet til Bulgarien , der jo hber p EU-medlemskab p et tidspunkt , fordi de har vist vejen i denne sag .
<P>
Det er altsammen meget opmuntrende .
Det vi skal gre nu , ud over at fastholde presset p de lande , der endnu ikke har underskrevet , er at arbejde positivt for at skaffe ressourcer til minerydning .
P dette omrde kan vi se en opmuntrende teknisk udvikling inden for minerydning .
For eksempel var der s sent som i sidste uge i Skotland nogen , der opfandt et nyt system , der tilsyneladende p en sikker og billig mde kan rydde miner hurtigere .
Jeg ved , at der i andre lande sker lignende fremskridt , herunder i hr . Cunninghams valgkreds .
Der er eksperter , som bare venter p at f grnt lys , s lad os dog give dem grnt lys fra Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne bede kommissren om at samarbejde aktivt med andre lande , der gr ind for en koordineret indsats .
I beslutningen er der en meget vigtig betragtning om at undg at danne to eller flere af samme slags organisationer , og i stedet for trkke p samme hammel , s vi sammen kan f udryddet denne plage for menneskeheden .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Cunningham">
Hr. formand , m jeg ogs lyknske den canadiske regering , som fet alt dette i stand ?
Denne  fast-track  -proces - Ottawa-processen - fortjener efter min mening ros , og jeg hber strkt , at vi kan bruge den ved senere lejligheder .
Jeg vil ogs gerne nske Jody Williams og den internationale kampagne mod landminer til lykke , isr med Nobels Fredspris .
Jeg kan se , at der er mange tilhrere til stede , s jeg vil ogs gerne takke offentligheden .
I sin tale i Ottawa nvnte Jody Williams supermagterne , og hun omtalte offentligheden - civilsamfundet - som en supermagt , fordi det var millioner af mennesker rundt omkring i Europa og resten af verden , som pressede p og fik gennemfrt de resultater , vi alle nu nsker os selv til lykke med .
<P>
Vi har fire ting at gre .
Vi skal naturligvis overtale de lande , der endnu ikke har underskrevet , isr USA , Rusland , Kina , Pakistan og Indien - som er blandt de strste producenter af landminer i verden - til at underskrive .
Jeg hber meget , at Rdet og Kommissionen vil tage sagen op ved enhver lejlighed i deres drftelser med disse lande .
<P>
Vi skal ogs , som det er sagt fr , vise vejen til ratifikation .
Traktaten kan frst trde i kraft seks mneder efter , at 40 lande har underskrevet den , men det glder mig at se , at et eller to EU-lande er med i spidsen .
Ville det ikke bare vre fantastisk , hvis hele Den Europiske Union var blandt de frste 40 lande , s traktaten kan ratificeres i fuldt omfang ?
<P>
For det tredje har vi brug for en velstruktureret og koordineret fremgangsmde for minerydning , ikke kun inden for Den Europiske Unions institutioner , men i hele det internationale samfund , s det vi gr , gres ordentligt og fornuftigt .
Jeg efterlyser en eller anden form for principerklring , kriterium eller mlestok for dette , for vi vil jo gerne tro , at de offentlige midler - skatteydernes penge - der gr til minerydning , kun ydes til de virksomheder , som i henhold til principerklringen kan garantere , at midlerne bruges ordentligt , effektivt , fornuftigt osv .
<P>
Endelig skal vi ogs gre noget for ofrene for landminer .
Andre har allerede sagt , at der er omkring 20.000 mennesker med amputerede legemsdele alene i Angola , nsten 10.000 i Mozambique og lige s mange i Cambodja osv . , s vi skal virkelig gre en strre indsats og bevilge flere penge til rehabiliteringsprogrammerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg lige opsummere de fire punkter . Traktaten skal ratificeres s hurtigt som muligt , vi skal gre noget ved de millioner af miner og ueksploderede vbenmaterialer , der ligger rundt omkring i verden , og vi skal gre noget ved ofrenes problemer .
Alle disse ting skal vi gre , og det s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , konferencen i Ottawa er et frste lille skridt , en frste lille succes p den lange vej til et principielt forbud mod miner .
Jeg mener , at vi kan lyknske den canadiske regering med denne succes , men i forbindelse med personelminekampagnen br vi isr ogs lyknske modtagerne af Nobels Fredspris , Jody Williams og Thomas Gebauer fra Medico International , som har fremskyndet kampagnen i Europa og stttet beslutningen fra Ottawa .
<P>
Produktionen , oplagringen og anvendelsen af miner er fortsat en forbrydelse .
Vi m g videre ad samme vej og arbejde p , at vi fr et principielt forbud mod miner .
Om man kalder dem personelminer , landminer eller panserminer er i grunden underordnet , en mine er en mine , og en mine er et vben , og en mine er grusom og ddelig !
Den skelner ikke mellem en bus med brn og en panservogn .
Derfor skal alle miner forbydes .
Et frste skridt nu efter Ottawa er , at EU-medlemsstaterne ratificerer og gennemfrer Ottawa-aftalen s hurtigt som muligt og tilskynder USA , Rusland , Kina og Indien til at gre det samme .
<P>
Og til det sidste : Vi m dog ogs trffe andre foranstaltninger , vi m bevilge penge til rehabilitering .
Medlemsstaterne selv br arbejde p , at der ikke lngere fremstilles miner .
Det m vi forpligte os til , s vi ikke bagefter skal bruge penge p at rde bod p de lidelser , som vi har forrsaget tidligere .
Mange tak .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg vil gerne sige bare to ord om dette vigtige emne .
Jeg og mine kolleger i Alleanza Nazionale har i dette jeblik ret delte flelser , for selvom vi med tilfredshed har hrt om konklusionerne fra topmdet i Ottawa og om traktaten , der flger anbefalingerne fra Parlamentet , traktaten om et internationalt instrument , der indfrer et totalforbud mod personelminer , og om de undertegnende landes forpligtelse til aldrig og i intet tilflde at bruge dem ; selvom vi er glade for antallet af stater , der har undertegnet - et antal , der ligger et godt stykke over det forventede - kan vi samtidig ikke undlade at kritisere holdningen i de stater , herunder isr De Forenede Stater , Rusland , Kina og Indien , som stadig ikke vil undertegne denne traktat og fortstter med at producere og slge dette forfrdige drberredskab .
<P>
Vi opfordrer derfor til et strkt politisk pres fra de europiske institutioners side p disse lande , for at de snarest muligt undertegner traktaten , og p medlemslandene for at fremskynde de ndvendige administrative og lovgivningsmssige foranstaltninger , der kan sikre en jeblikkelig gennemfrelse af reglerne .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg vil , lige som flere andre her , gratulere fredsprismodtageren Jody Williams og kampagneorganisationen for deres vellykkede arbejde med at overbevise parlamenter , regeringer og offentligheden om at forbyde disse frygtelige vben .
<P>
P mindre end fem r har De og den engagerede offentlighed opnet fremgangen ved , at over 120 stater har forpligtet sig til at forbyde og delgge disse miner .
Sandheden er den , at disse miner bevidst er udformet til at invalidere mennesker .
En sret person behver medicinsk behandling ; mngden af sprngstoffer er beregnet njagtigt for at opn denne effekt .
Dette fremgr af salgsdokumenter for landminer .
Effekten er imidlertid ikke bare , at soldater lemlstes og drbes , men ogs civile , kvinder og brn , bliver ofre .
Nr krigen er slut , ligger landminerne der stadig .
Krigen fortstter for civilbefolkningen , og de tavse mordere venter p deres ofre .
<P>
Jeg er meget glad for , at Europa-Parlamentet , mens der ventes p et totalforbud , tidligt har taget et standpunkt , som indebrer , at hvert medlemsland br forbyde landminer .
14 EU-lande har gjort det , men beklageligt nok har Finland ikke gjort det , og heller ikke ansgerlandene Estland , Letland og Litauen .
Jeg synes , de snarest br underskrive aftalen om forbud mod antipersonelminer .
<P>
Det er imidlertid ikke nok med forbud .
Alle de hundredevis af millioner af udlagte miner skal delgges .
At producere en landmine koster 3 dollar , at opdage og delgge den koster 1.000 dollar .
Det er godt , at EuropaParlamentet i sit budget i dag har taget op , at vi skal begynde at forske om dette .
Det er ogs vigtigt , som flere her har sagt , at vi fr en effektiv international koordinering , bde af minerydning og af rehabiliteringen af ofrene .
I et sdant arbejde kan EU gre en betydelig indsats .
Men vi kan faktisk ogs selv bidrage som enkeltpersoner .
Et eksempel p dette er det , der sker i Sverige i dag .
Vores strste dagblad har engageret sig i en kampagne for ofrene for landminer og samler penge ind til at uddanne minehunde , hvilket er det mest effektive , vi har for jeblikket .
Jeg opfordrer derfor mine kolleger her i Parlamentet til at tage samme initiativ i deres lande , s vi kan blive af med disse frygtelige vben for tid og evighed .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg har under disse forhandlinger haft den mindre behagelige opgave at kritisere det lands regering , hvis medborgere har sendt mig her til Europa-Parlamentet .
Nemlig den finske regering .
<P>
For en gangs skyld har jeg en smule positive nyheder : i denne uge er der i Finland fremsat et forslag p hjt plan , hvor der konstateres , at Finland endelig kan pbegynde forberedelserne til at underskrive Ottawa-aftalen .
Sidstnvnte pregnes at kunne ske omkring r 2006 .
Der regnes med , at Finland har brug for en overgangsperiode p endnu cirka 10 r til at ratificere Ottawa-aftalen , men jeg tror , at det psykiske gennembrud allerede er sket i Finland .
Politikerne gr sikkert deres bedste til , at denne sag fr en udgang , hvor ogs Finland fuldt ud afstr fra brugen af landminer .
<P>
Der er en risiko for , at Finland begynder at spekulere p meget dyre alternativer til landminerne .
Selv synes jeg , at Finland ogs skal revurdere sine skrmmebilleder .
Jeg tror ikke , at Rusland mere er den samme fjende for Finland som engang under Den Anden Verdenskrig .
<SPEAKER ID=134 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , vi kan vel alle vre enige om , at Ottawaprocessen har vret en stor succes .
Kommissionen har lyknsket den canadiske regering , og isr Lloyd Axworthy , med dens fremragende arbejde .
Men processen er jo ikke forbi endnu .
Der er mange vigtige lande , som endnu ikke har tiltrdt konventionen , og der er stadig praktiske problemer .
Kommissionen agter ved enhver lejlighed at opfordre lande , som endnu ikke har underskrevet konventionen , til at gre det , og jeg kan forsikre fru Gnther om , at vi bestemt vil benytte enhver lejlighed over for de lande , hun nvner , til at overtale dem til at underskrive .
<P>
Under alle omstndigheder vil Kommissionen presse p for at f indfrt eksportforbud med det samme i stil med dem , der allerede glder i Den Europiske Union , for at fjerne mulighederne for leverancer til konfliktomrder .
Ved den flles aktion af 28. november indfres ogs muligheder for at plgge ekstraafgifter p produktion af personelminer , og det understreger , som flere talere har sagt , behovet for ratifikation af konventionen .
<P>
Siden Ottawa-konferencen har der vret lejlighed til at drfte med Canada og andre vsentlige drivkrfter i kampen mod minerne , hvordan man kan indfre en bedre samordning af den globale indsats .
Den Europiske Union forventer sammen med en rkke andre store donorlande og aktrer at spille en vsentlig rolle i den forbindelse .
Hr . Cunninghams forslag om bedre koordination har stor betydning .
Vi vil arbejde aktivt for at fremme iden om et internationalt styringsudvalg understttet af arbejdsgrupper med det forml at koncentrere den internationale indsats om prioritetsomrderne .
<P>
Samtidig forventer jeg , at Kommissionens bidrag til indsatsen mod miner og dermed forbundet forskning vil vokse i det kommende r , og jeg forventer en budgetbevilling p over ECU 40 millioner fra forskellige budgetkonti .
Kommissionen er glad for den anerkendelse , den har hstet for sin indsats for beslutningerne .
Kommissionen bifalder selv indsatsen fra Europa-Parlamentet og de medlemmer af Udvalget om Udenrigs- Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som utrtteligt og med stort engagement har presset p for at gre noget ved det tragiske problem med personelminer .
Der er stadig meget arbejde tilbage , men vi mener , at der er grund til en vis optimisme , idet der med et fortsat engagement i det mindste kan gres noget ved de vrste problemer p mellemlangt sigt .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden.">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B4-1049 / 97 af Tindemans m.fl. for PPE-Gruppen om situationen i Burundi ; -B4-1052 / 97 af Andr m.fl. for ELDR-Gruppen om vbenstrmmen til de stridende parter i Burundi ; -B4-1065 / 97 af Vandemeulebroucke for ARE-Gruppen om vbenstrmmen til de stridende parter i Burundi ; -B4-1075 / 97 af Swoboda og Van Putten for PSE-Gruppen om situationen i Burundi ; -B4-1077 / 97 af Azzolini m.fl. for UPE-Gruppen om situationen i Burundi ; -B4-1085 / 97 af Aelvoet m.fl. for V-Gruppen om vbenstrmmen til de stridende parter i Burundi .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Tindemans">
P ny fler vi os forpligtet til at hve stemmen for at protestere mod de voldshandlinger , som fandt sted i Burundi .
I gr var det den ene part , i dag den anden , hvem bliver gerningsmand eller offer i morgen ?
Nedslagtninger , massakrer fandt sted i Burundi i 1965 , 1972 , 1973 , og mellem 1993 og 1997 var der ingen ende p det .
Ogs fru Madeleine Albright har i disse dage flt , at hun mtte sige noget om de begede fejl i Afrika , dog med pfaldende lav stemme .
Hvilket forml tjener det at anbefale menneskeretighederne og demokratiet , nr betingelserne for at n disse ml ikke er til stede .
<P>
Vi protesterer med rette mod mordene i Burundi , udfrt , sdan str der i kompromisteksten , af Hutu-ekstremister .
Men vi nvner ikke , eller ikke mere , at i det selv samme land er den nuvrende regering kommet til magten ved et militrt statskup efter at der havde fundet demokratiske valg sted .
Vi taler med rette om forsoning og reformer .
Men hvordan er chancerne herfor , nr forholdet mellem Hutuer og Tutsier er meget forskelligt , 85 % til den ene part og 15 % til den anden ?
Det sidstnvnte mindretal sidder helt p styret og rder over hren .
Hvad skal der her ndres p fredelig vis , eller hvad kan der ndres ?
<P>
Derfor benytter jeg lejligheden til endnu en gang at gentage det , som jeg allerede tidligere har foreslet .
FN m gribe ind .
Et reformeret formynderrd , Trusteeship Council , skal blandt andet vre aktivt i styringen af et sdant land og forhindre , at de to krigsfrende etniske grupper udrydder hinanden .
En ond , uophrlig virkelighed krver gennemgribende foranstaltninger .
Diplomatisk fraseologi er i denne situation det samme som udsigtsls skinhellighed .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Burundi er efterhnden et klassisk eksempel p den destabiliserende virkning af vbenleverancer .
En ikke uvigtig rapport fra " Human Rights Watch  har pvist , at snesevis af lande er involveret i denne handel ; herunder ogs tre EU-medlemsstater : Frankrig , Belgien og Tyskland .
Det br ogs nvnes .
<P>
Parlamentet br eksplicit fordmme disse medlemsstaters politik .
P trods af alle de store planer som vi har , som for eksempel en adfrdskodeks for vbenhandel og flles optrden i kampen mod den lille illegale vbenhandel , fortstter medlemsstaterne med at underminere den eksisterende politik .
Det skal siges hjt og tydeligt og tages med i diskussionen om de kommende forslag fra Kommissionen om den europiske vbeneksport .
<P>
Vedrrende Burundi skal Unionen g ind for en international , to-siddet vbenembargo og fre tilsyn med overholdelsen heraf .
EU skal ogs fremme reaktiveringen af FN ' s undersgelseskommission for vbenhandel .
Denne undersgelseskommission skal i s fald dkke hele det store somrde .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , rede kolleger , Den Europiske Union har benbart ikke nogen sammenhngende fredsstrategi vedrrende staterne omkring de store ser i Afrika .
Det beviser den foruroligende rapport fra organisationen " Human Rights Watch  om tilstanden i Burundi .
Vbenembargoen viser sig at vre en si .
Der nvnes lande som Belgien , Tyskland og Frankrig , der anklages , men de anklager udelades helt i kompromisbeslutningen .
Endvidere er der en krigsmafia , der kommer fra Kina , Rusland , Nord-Korea , Aserbajdsjan , Ukraine og Bulgarien .
Afrikanske stater anvendes hensynslst som transithavne : Tanzania , Uganda , det tidligere Zaire , Angola , Kenya og selv Sydafrika .
Jeg har ogs underskrevet forslaget til beslutning , selvom de europiske stater omhyggeligt har fjernet deres eget ansvar .
Alligevel er kompromiset meget vigtigt .
Det er ndvendigt at gennemfre en rkke internationale aktioner , udvidelse af embargoen , ikke ensidigt , men over for begge de involverede parter , og jeg sttter absolut hr . Tindemans ' forslag , hvori det hedder : det , der nu foregr her , er hykleri .
<P>
Jeg nsker ogs , at der oprettes en fredskonference med alle staterne omkring de store ser , oprettelsen af et regionalt agentur for vbenkontrol med permanente militre observatrer . Men det er forslag , som vi kun kan deltage i .
Men Kommissionen vil efter min mening ogs kunne optrde mere konkret .
Jeg giver Dem en rkke eksempler .
Udarbejdelsen af et certifikat med angivelse af den virkelige slutdestination inklusive transitlandene for vbenhandelen . Endvidere anvendelse af UCLAF , der i jeblikket ikke er tilstrkkeligt involveret , strengere kontrol med fremmede piloter , der anvender en EU-medlemsstat som base , forholdsregler mod ekspeditrer , der overtrder embargoen , og som derfor skal have licensforbud i hele Den Europiske Union .
Jeg anmoder om , hr. formand , at dette emne tages op p ACS-mdet .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , rede damer og herrer ! Vi beskftiger os i dag med Burundi , og det vil sikkert interessere flere p tribunen , hvorfor vi i Europa-Parlamentet beskftiger os med det emne .
Det er allerede blevet sagt : Vi er , som i s mange konflikter i Afrika , involveret meget direkte .
Som i mange konflikter er vi ikke involveret p en positiv mde , men fordi vores vben dr bruges til at sl mennesker ihjel .
P den mde skabes der profit i Europa og ogs arbejdspladser - det m man sige bent - som er direkte forbundet med uskyldige afrikaneres dd .
Det glder mig , at der er bred opbakning i denne sal til , at vi m gre noget aktivt imod dette i Burundi og ogs i andre kriseregioner .
<P>
Verden vil aldrig blive et paradis , og der vil altid findes vben .
Men at vi leverer vben til benlyse kriseregioner , at vi aktivt sttter udlsning af konflikter , en tilspidsning af situationen og drab p grund af konflikter , det m ophre !
Derfor sttter min gruppe selvflgelig fuldt og helt det , som krves her , nemlig en vbenembargo , som vi ogs skal kontrollere p stedet , s vben ikke kommer ind i Burundi ad de mest forskellige veje .
Derfor sttter vi selvflgelig ogs fuldt og helt , at vi m forsge at genskabe fred gennem konferencer , gennem forhandlinger .
Vi m ikke kun skabe fred , men m ogs skabe grundlaget for , at mennesker , der er kommet godt ud af det med hinanden i mange r og i rtier , igen kommer godt ud af det med hinanden og ikke gr ls p hinanden .
<P>
I alle disse sprgsml er det dog absolut ndvendigt , at Europa primrt optrder som en fredsmagt og ikke som en magt , der leverer vben , s konflikter kan udkmpes militrisk , med vbenmagt .
Jeg krver p dette sted , at de initiativer , som den britiske regering - det kommende formandskab - har taget , ogs virkelig gennemfres med positivt resultat , nemlig at vi fr en code of conduct - eller hvad vi nu kalder det - at vi fr regler for vbeneksporten , at de bliver mere gennemskuelige , at de i hjere grad ogs er i overensstemmelse med vores forestillinger om menneskerettigheder .
<P>
Med Deres tilladelse vil jeg dog ogs gerne slutte mit indlg af med at meddele Parlamentet , at en af medarbejderne i vores gruppe , som har forberedt debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning i mange forhandlinger med de andre grupper , og som ogs er et velkendt navn hos tjenesterne i dette Parlament , Nadia van Hamme , forlader os for at tage til Afrika , dog ikke til Burundi , for dr at yde et stykke aktivt fredsarbejde .
Her fra dette officielle sted vil jeg gerne takke hende for , at hun har ydet et s fint stykke arbejde sammen med andre i Parlamentet !
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , problemet med beslutningen er faktisk , at den stadig er relativt svag , men den har n fordel , nemlig at den omhandler et embargo , der skal kontrollere begge parter i Burundi , hvilket tydeligt angiver , at ogs den burundiske hr er et serist problem , for man m ikke glemme , at det var hren , der myrdede en demokratisk valgt prsident .
<P>
Nu med hensyn til leveringerne af vben er det evident , at de ikke kender ideologiske grnser .
De kommer alle steder fra : Kina , Rusland , Frankrig - og belgiske virksomheder er aktive .
Vi sttter selvflgelig embargoen , men sprgsmlet er : hvordan bliver den effektiv .
P det punkt er beslutningen svag .
<P>
Jeg vil afslutte med n bemrkning , nemlig at hvis der ikke opns en politisk lsning i Burundi , vil ingen embargo kunne fungere .
I vrigt br vi ikke glemme , at det i den sidste ende slet ikke er ndvendigt , at man importerer vben fra udlandet , idet der myrdes og drbes med macheter .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , i det virvar , der prger det Burundi , som vi har med at gre , dette virvar af borgerkrig , mindretalsproblemer og stamme- og klanfejder er det faktisk svrt at finde en rd trd , at se bare starten p en fred .
Det ville vre lettere , hvis man kunne g ud fra , at virkelig alle involverede rligt ville bestrbe sig p at lse konflikterne uden brug af vben , men det er bare ikke tilfldet .
Der blev citeret fra en NGO , som tre af vores medlemslande og ogs mit eget land nvnte ved navn .
Til det vil jeg sige , at jeg gerne ville have undersgt denne kilde endnu en gang , for der findes ikke noget land i Europa , der har s strenge love p vbeneksportomrdet som f.eks. Forbundsrepublikken Tyskland .
Man br ogs skelne mellem udstyr til politienheder , der skal beskytte den ubevbnede civilbefolkning , og det , som det drejer sig om i det enkelte tilflde .
Det er klart , at vi , selv hvis vi fr opfyldt vores krav , ikke fr nogen fred i denne region , hvor beklageligt det end er .
<SPEAKER ID=143 NAME="Brittan, Sir Leon">
Alle vil blive dybt berrt af den bekymring , som Parlamentet har givet udtryk for , over begivenhederne i Great Lakes-omrdet , isr over den kraftige vbentilfrsel til omrdet og over den dd og elendighed , vbnene forrsager . Selv kunne jeg kun dele den frustration , som hr .
Tindemans gav udtryk for , da han med sin betydelige autoritet og erfaring talte om sagen , og hr . Swobodas lidenskabelige opfordring til at gre noget aktivt fremkaldte ogs en umiddelbar reaktion .
<P>
Kommissionen har tidligere overvejet mulighederne for at gre noget ved det ukontrollerede vbensalg .
Men det ligger inden for medlemsstaternes kompetence , uanset om man kan lide det eller ej .
De har med al nskelig tydelighed vist , at de agter at bibeholde den kompetence .
Naturligvis vil Kommissionen sttte alle tiltag fra medlemsstaterne eller De Forenede Nationer for at begrnse vbensalget i omrdet , men man m huske p , at sagen er s kompliceret , at selv den nuvrende konomiske embargo , som nabolandene har indfrt mod Burundi , overhovedet ikke virker .
<P>
Kommissionen er enig i , at Organisationen for Afrikansk Enhed ( OAU ) har en vsentlig rolle at spille i genopretningen af fred og orden i Great Lakes-omrdet , hvilket blev bekrftet af Rdets bevilling i oktober af ECU 860.000 til logistiksttte til OAU ' s ordning for forebyggelse af konflikter for at hjlpe OAU med dette arbejde .
Det lser ikke selve problemet , men det er en af de f praktiske foranstaltninger - og der var mange opfordringer - hvilket er helt berettiget - til praktisk handling fra vores side frem for blot at udtrykke bekymring .
<P>
Desuden vil Kommissionen fortsat opfordre alle parter i Burundi-konflikten til at indlede fredsforhandlinger .
Den taler , der sagde , at det er den eneste lsning , havde ret .
Vi har igen informeret Burundis myndigheder , under hensyntagen til hvad vi kan gre i praksis for at f andre til at handle , om at vi vil yde konomisk og teknisk bistand til at etablere en dbat national , til at genstarte rehabiliterings- og menneskerettighedsprogrammer og til andre nyttige foranstaltninger , s snart der er reelle tegn p , at Burundi er p vej til fred .
<P>
Derfor deler jeg den frustration og vrede , der er givet udtryk for , men derudover kan jeg kun nvne , hvilke konkrete og praktiske skridt vi kan tage .
Jeg mener , at vi gr alt , hvad vi kan , og jeg er bestemt villig til at overveje yderligere skridt .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
Nigeria- B4-1046 / 97 af Moorhouse og Maij-Weggen for PPE-Gruppen om Nigeria ; - B4-1053 / 97 af Bertens m.fl. for ELDR-Gruppen om Nigeria ; - B4-1069 / 97 af Hory og Macartney for ARE-Gruppen om menneskerettighederne i Nigeria ; - B4-1078 / 97 af Azzolini m.fl. for UPE-Gruppen om menneskerettighederne i Nigeria ; - B4-1088 / 97 af Mller m.fl. for V-Gruppen om Nigeria ;
<P>
Sierra Leone- B4-1050 / 97 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-Gruppen om situationen i Sierra Leone ; - B4-1067 / 97 af Hory for ARE-Gruppen om menneskerettighederne i Sierra Leone ; - B4-1073 / 97 af Van Putten m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Sierra Leone ; - B4-1079 / 97 af Azzolini m.fl. for UPE-Gruppen om menneskerettighederne i Sierra Leone ; - B4-1086 / 97 af Telkmper og Aelvoet for V-Gruppen om Sierra Leone ;
<P>
Kroatien- B4-1038 / 97 af La Malfa og Cars for ELDR-Gruppen om situationen for civile borgere i Kroatien ; - B4-1057 / 97 af Carnero Gonzlez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om udtryks- og foreningsfriheden i Kroatien ; - B4-1064 / 97 af Dell ' Alba for ARE-Gruppen om situationen for civile borgere i Kroatien ; - B4-1074 / 97 af Baron m.fl. for PSE-Gruppen om situationen for civile borgere i Kroatien ; - B4-1089 / 97 af Aelvoet m.fl. for V-Gruppen om pressefrihed og foreningsret i Kroatien ;
<P>
Albanien- B4-1043 / 97 af Habsburg-Lothringen m.fl. for PPE-Gruppen om retssikkerhed i Albanien ;
<P>
Djibouti- B4-1066 / 97 af Hory for ARE-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Djibouti ; - B4-1087 / 97 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen om Djibouti .
<P>
Nigeria
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Hr. formand , som sponsor for denne beslutning , sammen med andre kolleger , vil vi ikke undskylde , at vi nu igen rejser sprgsmlet om krnkelser af menneskerettigheder i Nigeria .
Det gr vi efter Ministerrdets beslutning i slutningen af november om at forlnge sanktionerne mod Nigeria i yderligere et r .
Men det , der bekymrer os , i hvert fald mig , er Rdets tilsyneladende bldere holdning til Nigeria og sanktionerne mod landet .
To eller tre medlemsstater udsteder allerede visum til nigerianere , der rejser udenlands i forretningsjemed , hvilket er i modstrid med Rdets afgrelse , som vi forstr den .
Desuden er mange af os imod , at Nigeria fr lov til at deltage i fodbold-VM nste r . Ironisk nok ville et afslag p deltagelse have haft strre virkning p den politiske situation i Nigeria end noget andet .
<P>
Lad os derfor sl helt fast , at situationen i Nigeria stadig er yderst alvorlig .
General Yar ' Adua , som var stor modstander af general Abacha , er dd i fngslet under mystiske omstndigheder .
P den anden side blokerer det nigerianske olieselskab tilstrkkelige midler til visse vestlige olieselskaber , der i partnerskab med nigerianerne vil afhjlpe miljskaderne inden for omrder , der er blevet strkt kritiseret .
Og jeg behver vel ikke minde Parlamentet om , at Nigeria jo desvrre ikke fungerer srlig demokratisk . Der er ikke pressefrihed og slet ikke ytringsfrihed , ud over de mange andre forhold - det er tilstrkkelig berettigelse af vilkrene i vores forslag .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , p trods af det stigende internationale pres udebliver den skaldte glidende demokratisering , som general Abacha havde lovet .
Kollega Moorhouse har allerede nvnt general Yar ' Aduas mrkelige dd , en af oppositionens ledere , og jeg vil ogs pege p dommen over den landflygtige nobelprisvinder , Wole Soyinke .
Det er en bekrftelse af den eksisterende politik med tortur , arrestation af journalister og undertrykkelse af ogonierne .
<P>
Det er godt , at Rdet har forlnget sanktionerne mod Nigeria med et r .
Det er et klart signal , men som Moorhouse allerede har nvnt , er sanktionerne ikke vidtrkkende nok , srligt ikke hvis de ikke anvendes effektivt , eller strkere nr de udhules p en uacceptabel mde , fordi de omgs .
Unionen m finde instrumenter til at kontrollere eller aftvinge sanktionerne med .
<P>
Endvidere , hr. formand , hr. kommissr , den liberale gruppe er stadig tilhnger af olieembargoen .
Det er den eneste mde at straffe dette land effektivt p .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , vi har tilsyneladende forpasset en hel rkke chancer i de sidste par mneder .
For det frste blev der p Commonwealth-topmdet i Edinburgh ikke vedtaget bestemte aktioner mod Nigeria . Derefter forlngede Rdet kun sanktionerne med et r , og som tidligere nvnt indfrte man ingen visumrestriktioner mod Nigeria i forbindelse med deltagelse i fodbold-VM nste r .
Alle disse undladelser er vores skyld som medlemmer af Den Europiske Union , eller Commonwealths skyld .
<P>
Hvad skal vi s gre nu ?
Der er dog lidt hb .
For nylig var jeg i Ghana p opgave for Europa-Parlamentet .
De har vist , at det kan lade sig gre at g over til demokrati , og det siges , at nigerianerne gerne vil opfattes p samme mde som Ghana .
Derfor skal vi sige til general Abacha , at hvis han mener det alvorligt , kan han jo prve at overbevise os om , at Nigeria er p vej tilbage til demokrati , som han jo hvder .
Budskabet til ham str helt fast : Hvis han virkelig vil vende tilbage til demokrati , skal han lslade Abiola og de andre politiske fanger og genindfre en demokratisk proces med det samme .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre Sir Leon Brittan ! Jeg vil gerne henlede Deres opmrksom p navnlig punkt 5 i vores beslutning , hvor vi krver frigivelse af politiske fanger .
Blandt disse fanger vil De finde navnet Ogana Ifowodo .
Hvem er han ?
Ogana Ifowodo er partner i Heinrich Bll-organisationen , en politisk organisation i Forbundsrepublikken Tyskland , som jeg selv er medlem af .
Han deltog i Commonwealthmdet i Edinburg p invitation fra vores organisation for at fremlgge den rlige beretning fra Civil Liberties Organisation fra Nigeria om menneskerettighedssituationen .
P sin tilbagerejse til Nigeria blev han den 6. november arresteret p grnsen mellem Benin og Nigeria .
Hidtil har sikkerhedstjenesten hverken givet familiemedlemmer eller arbejdskolleger til Ogana Ifowodo adgang til at besge ham .
Der er derfor risiko for , at han er blevet tortureret , eller at han sgar stadig bliver tortureret .
<P>
Sikkerhedstjenesten har bekrftet arrestationen og opholdsstedet og begrundet arrestationen med urokkelighed .
Selvflgelig indeholder den nigerianske lovgivning ikke nogen sdan forbrydelse , men det henviser formodentlig til baggrunden for arrestationen .
Den er nemlig bare en af en rkke af arrestationer af nigerianske journalister og medarbejdere i den prodemokratiske bevgelses menneskerettighedsorganisationer .
Disse forsg p at skrmme alle kritikere skal benlyst bane vejen for et militrstyret demokrati .
Kun p den mde kan man forklare begrebet urokkelighed .
<P>
Sir Leon Brittan , for kort tid siden - det er ikke lnge siden - havde vi besg af nobelprismodtager Wole Soyinka .
Vi frte forhandlinger i Kommissionen , i Parlamentet , med reprsentanter fra Rdet p alle niveauer .
Jeg ville gerne have spurgt Dem om to ting : Hvad kan Kommissionen gre fremover for at opn fremskridt med medlemsstaterne i forbindelse med en embargo af olie fra Nigeria ?
Og : Vi har indfrt en ny budgetpost i budgetproceduren .
Hvordan planlgger Kommissionen at gennemfre denne budgetpost ?
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , den alvorligste trussel mod samhrigheden i de internationale forbindelser er den stadige fristelse til at vre strk over for de svage og svag over for de strke .
<P>
Der kan ikke herske tvivl om , at regimet i Nigeria hrer til kategorien de strke .
Strk , ikke hvad fornuft angr , som det helt mangler , men bestemt militrt og konomisk .
<P>
Nigeria er et rigt land , hvor en stor del af befolkningen imidlertid lever i absolut elendighed , eftersom landets ressourcer , isr provenuet fra olieeksporten , udnyttes til at holde en militr klike og dens trofaste allierede og tjenere i vild luksus .
<P>
Allerede gennem nogen tid er der med god grund vedtaget sanktioner over for Nigeria .
Alligevel fortstter man med ikke at tage den eneste beslutning , der virkelig ville vre i stand til at ramme regimets interesser : nemlig en bloklade mod olieeksporten .
<P>
Listen over det nigerianske regimes forbrydelser er nu meget lang .
Fra den blodige undertrykkelse af hele folk , begyndende med ogoni-folket , til drab , tilfldige tilbageholdelser , tortur , bortfrelser rettet mod enhver politisk modstander og lige til de afskyelige foranstaltninger , der er taget i brug over for nobelpristageren Wole Soyinka .
<P>
Den hovmodige afvisning i oktober af at modtage en delegation i Nigeria fra Europa-Parlamentet , som ville gennemfre en rkke mder og besg , der ikke underkastede sig de begrnsninger , regimet nskede , er et vidnesbyrd om det absolutte nske om ikke at g positivt videre ad demokratiseringens vej .
I vrigt er den valgproces , der er i gang i landet , ikke andet end en ynkelig farce , nr det er umuligt for enhver form for opposition at deltage i den .
<P>
Mangfoldige er de anmodninger , som Europa-Parlamentet , ogs ved denne lejlighed , har rettet til de nigerianske myndigheder .
Vi sttter dem alle strkt , men vi frygter imidlertid , at hvis det internationale samfund , begyndende med Den Europiske Union , ikke vedtager passende pressionsmidler , risikerer de endnu en gang ikke at blive hrt .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , p ny str Nigeria p dagsordenen p grund af de konstante krnkelser af menneskerettighederne og krnkelser af de demokratiske principper i dette land .
P ny fordi vi allerede flere gange har kritiseret dette land , men desvrre har det endnu ikke hjulpet .
I mellemtiden modtager vi nye efterretninger som for eksempel en af hr . Abachas fortroliges dd , der sammen med fyrre politiske fanger sad fngslet under drlige forhold i et fngsel i Enubu , 500 kilometer fra faciliteter p for eksempel sundhedsomrdet .
Amnesty International har meddelt os , at der i dette fngsel herskede umenneskelige tilstande , og at det slet ikke er s mrkeligt , at denne fremtrdende endnu ikke gamle bekendte fra den gamle periode nu er omkommet .
Det er en trist situation .
Det er et ud af s mange dramaer .
Det er derfor p hje tid , at forholdsreglerne skrpes .
<P>
Det er nu sket s ofte , at der finder et drama sted i dette land .
Vi har endvidere s tit krvet strengere forholdsregler .
Vi oplever det stik modsatte , fordi de visa , som faktisk ikke mere m udstedes , de udstedes i stigende grad .
Vores anmodning om at ivrkstte en olieembargo imdekommes ikke .
Endnu vrre , Shell , der i tiltagende grad har nedtrappet sine aktiviteter i Nigeria , bliver nu erstattet af andre , der gerne udfylder det hul , som Shell har efterladt .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om , at forholdsreglerne nu virkelig skrpes .
Det er der ogs blevet anmodet om fra internationalt hold .
Jeg tror ikke , vi kan komme udenom en olieembargo .
Jeg vil gerne hre Sir Leon Brittans mening herom .
<P>
Sierra Leone
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , under mdeperioden i juni fordmte vi militrkuppet i Sierra Leone og henstillede , at man indstillede al EU-bistand til Freetown-regimet ; vi undrede os ligeledes over den rolle som rettens og demokratiets gendarm , som Nigeria var blevet tildelt .
<P>
Siden denne beslutning har Den Europiske Union meddelt , at EU-bistanden vil blive indstillet , og Sikkerhedsrdet har ivrksat olie- og vbenembargo over for Sierra Leone og forbudt juntaens medlemmer at rejse til udlandet .
Endelig synes der mellem juntaen og den vestafrikanske femlandekomit at vre sluttet aftale om en tilbagevenden til demokrati .
<P>
Det er altsammen udmrket - den seneste udvikling , mener jeg - men der er noget , som min gruppe gerne vil pege p : Hvad skal vores demokratiske formaninger gavne , hvis vi ikke er rede til at bakke dem op med en geners udviklingsbistand ?
Den demokratiske proces i Sierra Leone er blevet fremstillet som eksemplarisk , men vi har ladet landet klare sig selv og sls alene med et utal af konomiske og sociale problemer fremkaldt af en , som det ofte er tilfldet , alt for voldsom strukturtilpasningsplan .
Dermed har vi udsat Sierra Leone for et statskup , som uundgeligt vil blive gentaget i fremtiden .
Som en afrikansk journalist skrev :  Vesten forstr at slge demokratiets id , men den forstr ikke , at der skal ydes service efter salget . 
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , Sierra Leone er et land , hvor situationen i lbet af de seneste r er get mere og mere i oplsning , svel p det politiske plan som med hensyn til befolkningens levevilkr .
<P>
Den 25. maj i r afbrd endnu et militrt statskup den allerede vanskelige og skrbelige interne forhandlingsproces i landet samt forsgene p at genoprette acceptable betingelser for demokratisk liv .
<P>
Nationalforsamlingen , som var valgt ved valgene den 16. marts 1996 , blev oplst , og enhver myndighed er blevet koncentreret hos den militrjunta , som er ved magten .
<P>
Den situation prget af vold og opgivelse , som hersker i landet , bringer selve den fysiske overlevelse af hundrede tusinder af mennesker i fare , og en strre del af dets indbyggere er i dag evakueret eller flygtet .
<P>
Ogs i dette tilflde har det internationale samfund , isr gennem de foranstaltninger , der er vedtaget af De Forenede Nationers sikkerhedsrd , interveneret for at sge at skabe betingelser for en politisk lsning .
<P>
Isr de sanktioner , der er besluttet under disse omstndigheder , er relevante og br gennemfres og respekteres af alle landene , naturligvis begyndende med dem i regionen , men ogs i Den Europiske Union .
<P>
Den fredsaftale , der blev undertegnet den 23. oktober , kan vre et positivt udgangspunkt , hvis den effektivt bliver accepteret af alle de involverede parter , og hvis dens gennemfrelse bliver kontrolleret . Et positivt udgangspunkt for at begynde at f landet ud af den dramatiske situation , hvori det befinder sig .
<P>
Vi anmoder derfor Kommissionen og Rdet om at ivrkstte ethvert muligt initiativ for at bidrage til en positiv politisk udvikling i situationen i Sierra Leone .
<P>
Vi anmoder desuden Kommissionen om gennem de internationale organisationer og de ikke-statslige organisationer at ivrkstte humanitr hjlp og isr beskyttelse af befolkninger i vanskeligheder , ikke mindst flygtninge og evakuerede .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , dele af Sierra Leones stridskrfter begik statskup den 25. maj .
De afsatte den demokratisk valgte prsident Kabbah og tvang ham til at flygte .
Det var det tredje statskup siden 1992 .
Den demokratiseringsproces , der blev indledt af de civile myndigheder og rebellerne fra Den Forenede Revolutionre Front i marts 1996 , og som netop ogs mundede ud i , at der blev afholdt frie valg med deltagelse af flere partier , er blevet lammet .
Flgen er , som Verdensfdevareprogrammet fortller os , en situation , hvor 200.000 mennesker trues af sultedd , hvor 200.000 mennesker er p flugt .
Vi m nu sprge os selv : Kan og skal vi yde ndhjlp ?
Hvordan er det muligt ?
Jeg mener , at vi i hvert fald ikke m sttte militrjuntaen p nogen mde , men derimod br efterkomme kravene fra FN ' s Sikkerhedsrd om i alle medlemsstater og som EU at udstede et rejseforbud for medlemmerne af militrjuntaen og indlede en vben- og olieembargo for p denne mde at tvinge juntaen til at genoptage demokratiseringsprocessen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , befolkningen i Sierra Leone oplever en forfrdelig tid .
Efter tre statskup er landet get helt af led , idet der p bolig- , undervisnings- og sundhedsomrdet er anrettet store skader , og fdevareforsyningen er meget drlig .
200.000 mennesker trues af hungerdden i selve landet , og yderligere 200.000 mennesker befinder sig i det nordlige Ghana og Elfenbenskysten .
<P>
Da vi for nylig besgte landet , hrte vi ogs , hvor alvorlig situationen faktisk er .
Heldigvis hjlper Den Europiske Union i lejrene , men det ser i mellemtiden ud til , at der er brug for mere hjlp .
P det plan nsker vi at anspore Kommissionen til at tage flere politiske initiativer , srligt med hensyn til at sttte de fredsforhandlinger , der for nylig er pbegyndt .
Jeg vil dertil lige bemrke , at der i Sierra Leone er nigerianske soldater for at bevare roen .
Nr vi nu lige har hrt , hvad nigerianerne gr i deres eget land , og at der er mennesker , der er underlagt nigeriansk militrmyndighed , kan man vel forestille sig , at det ikke er de bedste mennesker til at genvinde freden i dette land .
Den Europiske Union har her en god opgave .
Beslutningen indeholder en rkke forslag , som vi gerne sttter .
<P>
Kroatien
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , vores gruppe , den liberale gruppe , hber , at vi i dag i enighed vil afgive et klart signal om misbilligelse til den kroatiske regering .
Regeringen Tudjman undergraver p mange mder demokratiet og ytringsfriheden .
Livet gres surt for uafhngige aviser som Globus og Feral Tribune , og ikke-statslige organisationer som Helsinki Committee og Open Society Institute belemres i deres virke .
<P>
Det er blot nogle f eksempler p den systematiske politik med at krnke internationale aftaler , som ogs Kroatien har ratificeret , og af reglerne i organisationer , som Kroatien er medlem af .
Kritik fra Europardet , fra OSCE og fra Unionen negligeres systematisk .
Jeg tror ikke , at prsident Tudjman virkelig forventer , at det internationale samfund nsker at fortstte med Kroatien p denne mde .
Jeg behver kun at minde om , at blandt andet USA ' s regering tidligere p ret gik ind for , at Kroatiens medlemskab af Europardet blev suspenderet .
Den liberale gruppe har allerede udtalt sig positivt herfor .
Hver gang vi behandler situationen i Kroatien , viser det sig , at antallet af grunde for denne suspension blot er steget .
<P>
Til sidst , hr. formand , Unionen m i mellemtiden sttte den videre udvikling af demokratiet , de frie medier og de ikke-statslige organisationer inden for rammerne af PHARE-demokratiseringsprogrammet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Kroatien befinder sig selvflgelig i en vanskelig situation .
Nr man efter en krig er beskftiget med tilbagefrelsen af flygtninge , hele tiden med nationalistiske tendenser , forstr jeg godt , at man ikke har noget fuldt udviklet demokrati .
Men jeg beklager isr , at der i Kroatien - og det mrkede vi jo ogs ved delegationens besg - desvrre hele tiden kommer berettigede klager p dagsordenen over , at der er store problemer netop angende pressefriheden .
Det er ikke let at omgs medierne i noget land , og det er bestemt slet ikke let i et land , som befinder sig i en socialt set vanskelig situation .
Men netop fordi Kroatien er orienteret mod Europa og derfor er interesseret i en tilnrmelsesproces , det er i hvert fald altid det , der forlyder , m Europa-Parlamentet vre strengt p dette omrde og fastlgge tilsvarende kriterier .
<P>
Efter besget foreslog jeg ogs selv , at vi netop i forbindelse med PHARE-programmet overvejer at bevilge endnu flere penge med plgning af forhndstilpasningskrav , hvis Kroatien alts nsker det , og hvis Kroatien ogs trffer aktive foranstaltninger med henblik p demokrati , integration af flygtningene etc .
<P>
S meget mere beklager jeg , at de positive svar , vi netop som europaparlamentarikere har forsgt at give , ikke ogs virkelig har udlst positive reaktioner i Kroatien .
I den forstand sttter vi selvflgelig beslutningen og opfordrer Kroatien til virkelig at gre alt for , at demokratiet kan udfolde sig fuldstndigt .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil bruge min taletid til at give udtryk for min sttte til , hvad min kollega og de foregende talere har sagt .
<P>
Jeg tror nemlig , at vi i dette Parlament nrer et mere eller mindre strkt nske om , at de lande , der har som ml en dag at blive medlem af Den Europiske Union , respekterer menneskerettighederne , og mener , at vi skal prve at indgive dem viljen hertil .
Vi betragter det derfor som en venskabelig handling over for det kroatiske folk at erindre det om dets forpligtelser , fordi disse efter vores opfattelse udgr hovedgrundlaget for vores dialog med de lande , der , for nu at gentage det , har som ml en dag at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Der er sket en vigtig begivenhed i dag , idet to , netop kroatiske , personer , som Den Internationale Domstol anklager for krigsforbrydelser , er blevet anholdt .
Det er et betydningsfuldt tegn p , at Kroatien en dag , efter at have tilsluttet sig princippet om overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder , kan blive fuldt integreret i Europa , hvilket jeg gr ind for .
<P>
Det er ud fra denne holdning , vi har fremsat dette beslutningsforslag i hb om , at Parlamentet om lidt vil vedtage det .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Censuren i Kroatien , hr. formand , er forbudt ved lov , men intimideringen foregr i stor mlestok : intimidering af uafhngige blade , uafhngige journalister og uafhngige organisationer .
Den teknik , der anvendes , bestr enten i at trkke disse mennesker eller instanser for retten eller ved at true dem med konomiske sanktioner .
<P>
Konkret krer der i jeblikket 100 sager mod Globus , 45 mod Feral Tribune , 32 mod National og 51 mod Novilus .
Mod Cisak , formanden for Croatian Helsinki Committee , krer der 7 sager .
Han trues med seks mneders fngsel .
Det er der sledes en reel chance for .
<P>
Det er altsammen klart politisk motiveret , den slags optrden .
I den forbindelse beklager jeg , at ordene " politisk motiveret  efter krav fra de kristne demokrater er blevet slettet i den flles beslutning , der nu kommer til afstemning .
For det er netop det , det drejer sig om .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , min gruppe sttter denne beslutning , fordi vi ogs nsker at sttte landet Kroatien i at gennemfre europiske standarder overalt i det civile samfund .
Isr hvad angr de elektroniske midler , forventer vi , at der snart realiseres gte offentlig-retligt fjernsyn .
De regerendes strke flsomhed over for berettigede eller usande kritiske artikler i de forskellige presseorganer frer ofte til overdrevne reaktioner , som vi fordmmer .
<P>
Den nye forsamlings- og organisationsret er dog i overensstemmelse med europiske standarder .
Organisationerne i Kroatien lever fint med det .
Det har kun givet problemer for Soros-Foundation , da den nu mister sine hidtidige privilegier .
I dag skal Open Society Foundation nemlig ogs registreres som en fond , og det vil den ikke .
Den nsker at fastholde sin NGO-status .
<P>
I Kroatien arbejder der over 1.800 NGO ' er .
Det krver en regulerende lov , sdan som det ogs er tilfldet i vores lande .
Disse organisationer skal f.eks. kunne dokumentere deres nytte , det vil sige vre non profit-organisationer .
Det lovforslag om de humanitre organisationer , som regeringen har fremsat i det kroatiske parlament , Sabor , er dog stadig mangelfuldt .
Vi opfordrer vores kolleger i det kroatiske parlament til at indfre forbedringer ad lovgivningens vej i form af ndringsforslag .
Vi er meget optimistiske i vores forventning om , at dette vil ske , og vores forslag i dag vil sikkert sttte dem i det .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , i nat har nederlandske og amerikanske SFOR-soldater i det nordlige Bosnien arresteret to kroater , der mistnkes for krigsforbrydelser .
De er nu i Nederlandene og vil nste r blive stillet for den internationale krigsforbryderdomstol .
Det kalder vi : en positiv nyhed .
<P>
Det ser ud til , at beretningerne fra Kroatien er mere negative .
Det ser ud til , at foreningslovene misbruges , men nr jeg lytter til fru Pack , s er billedet mske et andet .
Under alle omstndigheder konstaterer vi , at " Helsinki Comit  og " Open Society Institute  , der trods alt har investeret 30 millioner i landet , ikke kan fungere frit .
Der anlgges sag mod journalister .
Det var ikke det , Unionen havde for je ved anerkendelsen af Kroatiens uafhngighed .
<P>
I mange henseender har vi mske alt for lnge vret alt for tlmodige .
Tiden er derfor inde til at ringe med alarmklokkerne og krve , at lovene ikke misbruges , og at medierne fr frit spil .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">

Hr. formand , reprsentanterne for Alleanza Nazionale sttter det flles forslag til beslutning om Kroatien og vil stemme for , fordi vi er overbevist om , at trods myndighedernes forsikringer og trods udtalelserne , der formentlig skyldes sentimentale og historiografiske motiver hos en autoritativ reprsentant for Parlamentet , er ytringsfriheden og nogle basale udtryk for frihed strkt begrnset i landet .
<P>
Og selvom prsident Tudjman forsikrer Europa , at Kroatien vil vre bolvrket mod den islamiske fundamentalisme , er dette ikke nok , og det br ikke vre undskyldningen for at tage let p respekten for de fundamentale rettigheder og for at krnke ytringsfriheden , foreningsfriheden og den frie udveksling af tanker .
<P>
Kroatiens vej til Europa tror jeg stadig er lang , og den gr ndvendigvis over opgivelsen af en altomfattende gammelnationalisme , der er en tydelig arv fra den nylige , kommunistiske praksis .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg lste den beslutning , som blev forelagt her , med nogen fornjelse , for netop den avis , som jeg arbejder for , nvnes her som et objekt for forflgelse .
At  Globus  rent faktisk er en af Kroatiens skarpeste oppositionsaviser , der anvender en tone over for den kroatiske regering , der ikke tolereres i visse andre lande , heller ikke i demokratiske lande , det ved jeg udmrket , fordi jeg har ret meget med redaktionen at gre .
At der er indledt en sag mod Globus , mener jeg endda slet ikke er uberettiget , for jeg kender nogle af Kroatiens demokratiske nabolande , hvor der ogs skal foreg sdanne ting , hvor redaktrer af visse aviser endda m trde tilbage , fordi de har fornrmet en regeringschef .
<P>
Jeg vil derfor kun sige en ting : Selvflgelig - og det har hr .
Swoboda sagt meget godt - har Kroatien gevaldige problemer .
Landet er blevet delagt af en krig , det har meget store problemer med flygtninge , som Kroatien har modtaget i det allerstrste omfang , men det er uden tvivl slet ikke s slemt i denne sammenhng .
Jeg var selv til stede ved valgkampen i Kroatien , igen hos oppositionspartierne , og kan kun sige , at disse oppositionspartier har handlet ret frit og endda gjort nogle meget vellykkede forsg .
At der s kom et andet resultat ud af det , det er vlgerne ansvarlige for , ikke regeringen .
<P>
Jeg ville blot sige alt dette , s man langt om lnge indser , at Kroatien er en europisk stat , at landet har en stor europisk kultur , og at vi alle har interesse i at hjlpe Kroatien , og det skal ikke ske ved , at man sparker landet over skinnebenene , men ved , at man rent faktisk sttter det i dets bestrbelser .
Det skulle vre den dybere mening .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , af forskellige grunde vil jeg ikke godkende den foreliggende beslutning om Kroatien .
For det frste vil jeg minde om , at Europa-Parlamentet faktisk befinder sig i en drlig position til at vre stor i munden over for Kroatien .
Det store flertal i Parlamentet har jo aldrig udtalt s meget som t ord for at sttte det kroatiske folk , da det under vanskelige forhold og med stor risiko frigjorde sig af den jugoslaviske spndetrje .
Tvrtimod blev der for f r siden vedtaget beslutninger i lange baner for at afvise og fordmme et folks kamp for uafhngighed .
Og jeg vil ogs minde om , at Fllesskabets institutioner - inklusive Parlamentet - til det sidste blev ved med at forsvare den jugoslaviske utopi , indtil Tyskland til sidst som den eneste havde mod til at tage parti for Kroatien .
<P>
Jeg vil endvidere ikke godkende beslutningen , fordi jeg ngter at placere Kroatien p linje med lande som Kina , Nord-Korea , Nigeria og s videre , der med rette fordmmes her .
Der kan utvivlsomt forbedres meget i Kroatien , men dette land hrer ikke hjemme i denne rkke og p den anklagebnk .
<P>
Endvidere m jeg sige , at jeg finder appellerne om absolut ytringsfrihed i Kroatien i dag i Parlamentet noget hykleriske .
Vi vedtager jo jvnligt beslutninger , hvor den politiske ytringsfrihed i Den Europiske Union indskrnkes og afvises for eksempel for alle , der stiller sprgsmlstegn ved den multikulturelle utopi .
I nsten alle medlemsstater er der under dkke af bekmpelse af racisme kommet mundkurvslove , der straffer ytringsfriheden om det politiske , enorme immigrationsproblem med bder , med pengestraf og tab af valgbarheden .
Og den lige adgang til medierne for alle opfattelser - som man krver af Kroatien - er i de fleste medlemsstater en farce , hvis man som jeg tilhrer en demokratisk , men hjreorienteret og national opposition .
<P>
Nr jeg tager alt dette i betragtning , kan jeg kun komme til den konklusion , at Kroatien ganske vist skal forfine demokratiet , men at det i hvert fald ikke kan lre ret meget af Parlamentet .
<P>
Albanien
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at sige flgende : Der har vret nogle problemer med oversttelsen af beslutningen .
Jeg udfrdigede den p tysk , og jeg skrev om et mordforsg i Parlamentet , og det blev oversat til mord p alle andre sprog .
Jeg tror , at det uden tvivl gr en vsentlig forskel for os , men for hr . Hajdari , der blev angrebet i Parlamentet , gr det en kmpe forskel , for han lever stadig og blev Gud vre lovet ikke myrdet .
<P>
Desuden ser det i nogle oversttelser ud , som om der er en forbindelse mellem mit krav respektive det krav , der var indeholdt i beslutningen , om at sende en observatr til det albanske parlament i samarbejde med Europardet , og den hjlp , vi yder til Albanien .
I den tyske tekst fremgr det helt klart , at der ikke er tale om nogen konditionalitet .
Godt nok skal begge ting tages i betragtning , men de skal ikke forbindes fuldstndigt med hinanden .
<P>
Da jeg udfrdigede denne uopsttelighedsbeslutning , vidste jeg slet ikke , hvor aktuel og uopsttelig den faktisk ville vre , for der blev truffet nogle beslutninger i Albanien , isr i det albanske parlament , som vi virkelig ikke kan sttte .
Det er sdan , at der for nogle uger siden blev truffet en beslutning vedrrende faststtelsen af en frist , som formanden for det albanske parlament forelagde for forfatningsdomstolen .
Han sagde : Hvis forfatningsdomstolen ikke ndrer p visse ting , s bliver forfatningsdomstolen oplst den 20. december dette r , i overmorgen , lrdag denne uge .
Her sagde parlamentet helt klart , at hvis der ikke gennemfres visse ting , vil proceduren til udnvnelse af dommere ved forfatningsdomstolen blive ndret , sledes at den kun foretages i overensstemmelse med den politiske mening hos det herskende parti .
<P>
Det kan vi ikke tolerere , og jeg tror , at enhver , der i dag stemmer mod Albanien-beslutningen , til en vis grad gr sig medskyldig i , at forfatningsdomstolen mske bliver oplst illegitimt og p udemokratisk vis i morgen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer ! Jeg er meget ked af , at PPE-Gruppen her undlader at konferere med de andre medlemmer af delegationen og ogs citerer delegationen , som om vi havde samme holdning i denne sag .
De har get enegang , og fru Pack , jeg er meget ked af , at De hermed forlader den kooperationskurs , som vi gerne ville flge .
Hr . Habsburg , jeg mener nu Otto von Habsburg , mente , at valget fik en anden udgang , end mange havde nsket sig .
Det er vlgerne , og ikke regeringen , skyld i .
Det , De gr her , er njagtig det modsatte .
Fordi Deres sster- eller broderparti ikke vandt , men tabte , er alt , hvad regeringen nu gr , pludselig drligt .
Det m jeg absolut afvise og forkaste .
<P>
Min gruppe og jeg , vi er ikke parat til at flge den ikke-samarbejdsmetode i delegationen , som De benytter Dem af her .
De har ikke sgt kontakt . De har ikke indkaldt til mde i delegationen for at diskutere netop disse punkter .
Dengang i Albanien , da vi var der i fllesskab , opfordrede De endda oppositionen til , hvilket ikke str i Deres beslutning , at tage tilbage til parlamentet og samarbejde .
Det str der intet om i beslutningen .
Deres forslag gengiver ikke noget som helst af den diskussion , vi havde i delegationen .
Det beklager jeg , for De kritiserer udelukkende regeringen respektive regeringsflertallet og er kun orienteret mod denne ene side og tager ikke hensyn til nogen andre argumenter , der er blevet frembragt . De udarbejder tidsplaner .
De ndrer tidsplaner , s det er forbundet med vanskeligheder og stort mje og besvr for os at deltage i et delegationsmde .
Bagefter er De ikke engang parat til , hvad Albanien angr , at samarbejde .
Det beklager jeg .
Jeg mener ogs , at citatet i begyndelsen af forslaget er forkert og ikke tilladt .
Jeg vil rette en anmodning til formanden herom .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , Albanien er mske mere end noget andet land i den tidligere stblok isoleret og har det svrest og vanskeligst med at finde frem til et fungerende demokrati .
<P>
Der er ikke tvivl om , at der er mange problemer at lse endnu , fr landet nr at blive det , vi forstr ved en retsstat , og bemrkningerne herom i beslutningen er ikke mindst baseret p de oplysninger , vi fik i Det Blandede Parlamentariske Udvalg , da vi for nylig besgte Tirana .
<P>
Der er imidlertid ogs en anden dimension i dette problem , som vi ikke m glemme , nemlig at Albanien forsger at finde sin vej gennem valg , som blev bredt accepteret af det internationale samfund : dette er kun kort tid siden .
Landet har fundet en form for ro , forsger at stabilisere sin konomi efter en stor skandale , og det forsger ogs at stabilisere sine internationale forbindelser .
<P>
Det der i vidt omfang finder sted - det er allerede blevet sagt , og det er sandt - er en udskiftning af de politiske modstandere efter det velkendte Balkanmnster , det vil sige , at det , der skete fr , nu gentages , bortset fra at vi dengang ikke reagerede overhovedet .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at hvis Den Europiske Union havde vist mindre tolerance over for det , den tidligere regering foretog sig , s kunne denne regerings skbne ogs have vret bedre , og hr .
Berisha havde i hvert fald ikke fet den fejlagtige opfattelse , at vi ville bre over med alle fejltrin .
Dette betyder naturligvis p ingen mde , at vi nu m bre over med krnkelser af de demokratiske institutioner .
Efter samme tankegang burde vi mske - for ikke at virke partiske , for jeg tror ikke , at nogen af os har partifller i Albanien - frst give den nyligt valgte regering en vis tid , hvor den kan f klar besked om vores holdninger til de demokratiske institutioner , isr hvad angr domstolenes uafhngighed .
<P>
Oplysningerne i beslutningen er ikke fejlagtige , men mske lidt ensidige og lidt for hurtige , for hvad angr for eksempel forfatningsdomstolen har vi kun oplysninger fra den albanske opposition .
Jeg tror , at vi skal passe p ikke at vre for hurtige , hr. formand .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , den liberale gruppe vil stemme imod denne beslutning , fordi vi for det frste modstter os den id , der kommer til udtryk i beslutningen , hvor vi skal opfre os som en slags " tutors  i Albanien og tilse , at der anvendes korrekte parlamentariske metoder eller ej .
Jeg tror ikke , at det er den mde , hvorp man skal omgs med demokratiet i Albanien , uanset hvor vaklende det end mtte vre .
<P>
Jeg beklager , og det er allerede tidligere nvnt , og debatten mellem hr . Swoboda og hr .
Habsburg var her helt tydelig . Jeg finder det beklageligt , at PPE-gruppen har indgivet denne tekst meget sent , og som det er skik i Parlamentet , gr man det ikke , nr det drejer sig om uopsttelige sprgsml .
Jeg beklager dette .
Derved fr jeg flelsen af , at der ikke er uopsttelige elementer i beslutningen , og jeg synes , det er trist , hvis man fr det indtryk , nr vi stemmer imod beslutningen om Albanien , at vi ikke er bekymret over den langsomme forbedring af demokratiet og retsstaten i Albanien .
Med andre ord , hr. formand , jeg beklager , at PPE ved denne overilede aktion faktisk har frataget os allesammen muligheden for at lave en god beslutning .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min forbavselse over svel indholdet som hensigten med beslutningen om retssikkerheden i Albanien .
<P>
Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Sydsteuropa besgte for nylig Tirana og havde en efter min mening srdeles vellykket rejse til Albanien som led i det fjerde interparlamentariske mde mellem EuropaParlamentet og Albaniens parlament .
Jeg havde den re at vre medlem af Europa-Parlamentets delegation , og jeg havde sammen med de vrige medlemmer lejlighed til at tage de sammensatte og komplicerede vilkr i landet i jesyn og se de enorme konomiske , sociale og politiske problemer , som landet str over for .
Jeg br nvne , at vi ganske rigtigt konstaterede en rkke problemer i de demokratiske institutioner , men ogs alvoren i den politiske spnding som flge af det strste oppositionspartis boykot af parlamentet , hvis mder det ikke deltager i .
<P>
Jeg br ogs sige , at vi i vores delegation gjorde opmrksom p bde den siddende regerings og Det Demokratiske Partis ansvar under landets tidligere prsident Berisha , og at disse erklringer betragtedes som nyttige fra alle sider .
<P>
P denne baggrund kan jeg ikke se formlet med denne beslutning , som jeg frygter giver et alibi til hr . Berishas modstand og taktik .
Jeg ngter at tro , at dette har vret forfatternes hensigt , men det er ikke desto mindre det objektive resultat .
<P>
Med hensyn til at sende en observatr til det albanske parlament vil jeg gerne gre opmrksom p , at Albanien ikke er nogens protektorat eller under nogens beskyttelse , og at vi derfor br afst fra en paternalistisk adfrd over for de politiske krfter i Albanien .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at afvise denne beslutning : den er uacceptabel , fordi den objektivt set underminerer Parlamentets delegations rolle efter en vellykket rejse til Tirana .
<P>
Djibouti
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , valget i Djibouti i morgen skulle ikke bringe strre overraskelser , da oppositionen har forbud mod at udtrykke sig , og selv parlamentsmedlemmer fra det parti , der er ved magten , fr frataget deres mandat eller erklres uvalgbare , hvis de kritiserer prsident Hassan Gouled .
<P>
Men hvad min gruppe i jeblikket anser for ganske srligt alvorligt , er det politimssige og repressive samarbejde mellem Djibouti og Etiopien , som hver isr arresterer det andet lands oppositionsfolk og sender dem hjem for at blive dmt og fngslet , sledes som det for nylig overgik Mohamed Kadamy , hans familie og hans advokater .
Den Europiske Union kan ikke tolerere noget sdant i et land , som den yder udviklingsbistand til .
<P>
Min gruppe nsker ligeledes , indirekte , at appellere til den franske regering , som gerne henviser til den nye nd , der gennemstrmmer dens udviklingssamarbejde .
Djibouti er jo det franske militrs hovedbase i Afrika .
Uanset hvad man i vrigt mener om denne militre tilstedevrelse , br den efter vores opfattelse i det mindste vre betinget af et minimum af demokrati - ogs i Frankrigs egen interesse , idet det , ogs her , risikerer snart at blive indblandet i de politiske omvltninger , som dets overbrenhed har sanktioneret .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , vi er foruroligede over menneskerettighedssituationen i Djibouti og bekymrede over voldshandlingerne over for medlemmer af oppositionen forud for parlamentsvalget , som skal finde sted den 19. december .
Den 26. september i r blev de vigtigste ledere fra Afar , reprsentanterne for FRUD , Front pour la Restauration de l ' Unit  Djibouti , oppositionen der , og ogs de reprsentanter for FRUD , der er aktive her i Europa , arresteret .
De blev arresteret i Etiopien , udvist , udleveret til Djibouti og fngslet dr .
Ud over den europiske reprsentant , Mohammed Kadhamy , var der ogs dennes hustru , Acha Dabal , der er medlem af en humanitr organisation og gravid .
<P>
Jeg mener , at vi eftertrykkeligt br krve , at disse personer frigives omgende , men ogs , at hele den befolkning , der er ramt af konflikten , kan flytte vk fra de omrder , de er blevet fordrevet til , tilbage til i det mindste deres region , om ikke direkte til Djibouti .
<P>
Vi br arbejde for , at de boliger , der er besat af regeringssstyrkerne , rmmes og istandsttes .
<P>
Som viceprsident for AVS-forsamlingen i henhold til Lom-aftalen vil jeg gerne slutte af med at opfordre Djibouti til at overholde denne aftale , isr artikel 5 , hvor der str , at menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder skal overholdes .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , Parlamentet udtaler umiddelbart fr valgene i Djibouti bekymring over den politiske udvikling i det land .
Med rette , men , formand , der er lande andre steder i verden , hvor det str lige s drligt til og som Parlamentet i sin ofte noget selektive interesse helt forbigr .
Surinam i den nordlige del af Latinamerika er sdan et land .
Et land med 400.000 indbyggere og 300.000 familiemedlemmer i Nederlandene .
<P>
Hr. formand , en konomisk narkoelite har magten dr .
Journalister og menneskerettighedsaktivister trues p ny .
I sidste uge blev en fotograf bortfrt af fire mnd og slet ned med trussel om , at hans barn ville lide samme skbne , hvis hans kone , chefredaktr p avisen  De Ware Tijd  , ikke ndrede sine artikler efter styrets opfattelse .
Hr. formand , julen nrmer sig , politisk og medie-stilhed .
Jeg ved nu i det mindste , at magthaverne i Surinam ved , at Parlamentet er informeret , og mske beskytter det ogs journalisterne lidt .
<SPEAKER ID=173 NAME="Brittan, Sir Leon">
For at begynde med Nigeria vil jeg gerne takke de rede herrer for deres sprgsml om Nigeria , hvor situationen bestemt giver anledning til bekymring .
For blot to dage siden meddelte landets statsoverhoved , general Abacha , at landet fr en ny regering i stedet for den , han oplste den 17. november .
De nye ministre aflgger ed i dag .
<P>
Det eneste direkte sprgsml til Kommissionen vedrrer udarbejdelse af en detaljeret beretning om samarbejdet med Nigeria og fremtidsudsigterne for samarbejde .
Jeg kan forsikre Dem for , at vi nok skal aflgge en sdan beretning for Parlamentet , som vi gjorde p samme tid sidste r .
Jeg kan allerede sige , at fra og med sidste uge blev ECU 326 millioner fra den sjette og den syvende EUF-fond , som var afsat til Nigeria , frataget landet i de to seneste nationale indikativprogrammer , og stort set alle EUF-projekter er bragt til ophr . De eneste undtagelser er regionale programmer , hvoraf isr et program - et regionalt program om luftsikkerhed - har fet lov til at fortstte , da det er vigtigt for regionen som helhed .
<P>
Hvad angr det fremtidige samarbejde , er det indtil nu ikke lykkedes Kommissionen at forhandle sig frem til et mandat fra de nigerianske myndigheder om frigrelse af EUF-midler til decentraliseret samarbejde , som er tilladt iflge den flles holdning af 20. november 1995 .
Vi hber stadig , at det kan lade sig gre .
<P>
Jeg vil gerne rose Parlamentet for at have taget initiativ til i denne session at godkende en ny budgetkonto p ECU 3 millioner til fremme af demokrati og god regeringspraksis i Nigeria .
Kommissionens tjenestegrene vil arbejde tt sammen med Parlamentet for at sikre , at disse ressourcer udnyttes bedst muligt , men jeg kan ikke sige mere p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvad angr Sierra Leone , har Kommissionen sammen med resten af det internationale samfund siden det militre statskup i maj i r lbende opfordret til at genindfre den lovligt og demokratisk valgte regering under prsident Kabbah , og har ogs vist sin sttte til de vestafrikanske lande , som har arbejdet p at finde en fredelig lsning p krisen .
Denne holdning fremgr af de fire erklringer , som formandskabet for Rdet har udarbejdet p vegne af Den Europiske Union .
<P>
Der er ogs givet udryk for sttte til FN-sanktioner mod Sierra Leone , og Den Europiske Union har truffet foranstaltninger til at gennemfre dem .
Kommissionen anerkender fortsat prsident Kabbahs regering som Sierra Leones lovlige regering og har daglige forbindelser med denne eksilregering .
<P>
Under prsident Kabbahs besg i Kommissionen i slutningen af oktober blev det drftet , hvilke typer bistand der kunne ydes for at sttte gennemfrelsen af fredsaftalen .
Det blev aftalt , at der skulle ydes sttte til demobiliseringsprocessen og til hjemsendelse og genhusning af flygtninge som nvnt i aftalen .
Kommissionen behandler i jeblikket en anmodning fra en ikke-statslig organisation i Det Forenede Kongerige om bistand til flygtninge i Guinea .
Selvom alle udviklingsprogrammer egentlig er suspendret , blev det ogs aftalt , at nr de genoptages , vil programmer for rehabilitering og genopbygning blive tilpasset til de mere akutte behov , der skyldes krisen , f.eks programmer for genopbygning af boliger .
<P>
Hvad angr den humanitre situation , s har Kommissionen ydet humanitr hjlp gennem hele krisen , og har for nylig godkendt en ny pakke med hovedsagelig medicinsk bistand for ECU 1 , 9 millioner , s det samlede tal for 1997 kommer op p 3 , 7 millioner .
Naturligvis skal vi ud over mngden ogs se p kvaliteten af bistanden .
Kommissionen vil gerne understrege , at der i jeblikket er fdevarehjlp fra USA , som er blokeret i Guinea , mens man venter p myndighedernes godkendelse af transporten til Sierra Leone .
<P>
Hvad angr Kroatien , str det klart ud fra det , der er blevet sagt her i Parlamentet , at der er delte meninger , og at de politiske partier ikke har fundet sammen .
Der har vret tendens til polariserede meninger om Kroatien .
Kommissionen deler dog alligevel Parlamentets bekymringer om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i Kroatien , isr i forbindelse med de seneste love og begrnsninger af ikke-statslige organisationers og uafhngige mediers virke i Kroatien .
<P>
Her sger Kommissionen dog ikke at drage sammenligning mellem Kroatien og noget andet land , men kun at udtrykke sit synspunkt om bestemte love .
Udviklingen af bedre forbindelser mellem Kroatien og Den Europiske Union afhnger af overholdelse af betingelserne i den regionale approach , herunder respekt for menneskerettigheder .
Der har vret en positiv udvikling p visse omrder , f.eks. det nylige samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol .
<P>
Ikke desto mindre mener Kommissionen , at respekten for visse menneskerettigheder p den anden side er forringet .
Frst nr Kroatien opfylder flere af betingelserne i den regionale approach kan der ydes generel konomisk og finansiel bistand via Phare , og forhandlinger om en samarbejdsaftale kan indledes .
<P>
Kommissionen yder sttte til civile samfundsorganisationer og grupper til overvgning og fremme af menneskerettigheder i Kroatien , som er anslet til ECU 2 , 2 millioner alene i 1997 .
Siden 1994 har EuropaKommissionen ogs udviklet et bistandsprogram for uafhngige medier i landene i det tidligere Jugoslavien , herunder Kroatien .
I den forlbne del af 1997 er der godkendt projekter for uafhngige medier for MECU 1 , 67 , herunder projekter for den trykte presse , f.eks. Feral Tribune som nvnt i beslutningerne og Radio 101 .
Kommissionen vil fortsat yde sttte inden for disse omrder .
<P>
Hvad angr Albanien , er beslutningsforslaget ikke rettet direkte til Kommissionen .
Ikke desto mindre vil jeg lige sige , at mlrettet indfrelse af en demokratisk kultur i Albanien stadig er et stort problem p baggrund af arven fra fortiden , og det glder de politiske partier , institutionerne og samfundet som helhed .
I overensstemmelse med de mlstninger , Albanien over for det internationale samfund erklrede sig indforstet med p ministerkonferencen i Rom i oktober i r , skal der lgges pres p bde regering og opposition med henblik p normalisering af den politiske situation , og der har vret et positivt signal i form af nylige medieaftaler mellem regeringspartiet og den vigtigste opposition .
Men det frste halve r af 1998 vil blive afgrende , for der vil vi se , hvilke fremskridt der er gjort i udarbejdelsen af en forfatning , og Kommissionen finder oppositionens , isr det demokratiske partis , deltagelse i parlamentet , og isr i parlamentets forfatningsudvalg , afgrende for politisk normalisering og demokrati .
<P>
Endelig , hvad angr Djibouti , har Kommissionen taget beslutningsforslagene til efterretning og vil frst bekrfte , at vi flger udviklingen i landet nje , og at vi kender til rapporterne om , at regeringsmodstandere er blevet offer for krnkelser af menneskerettighederne .
Vi deler bestemt det rede medlems bekymring over disse begivenheder .
Kommissionen gr bestemt ind for ethvert initiativ , der kan f regeringen til at handle i overensstemmelse med demokratisk praksis og sikre , at parlamentsvalget i morgen afvikles frit og korrekt .
Kommissionens holdning er , at man gennem en bestemt dialog med Djiboutis regering kan tilskynde den til get demokratisering .
Vi m ikke glemme , at overholdelse af menneskerettigeder er et vsentligt element i samarbejde i henhold til Lomkonventionen , og Kommissionen sammen med medlemsstaterne vil ikke tve med at minde myndighederne i Djibouti om denne udmrkede kendsgerning .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det drejer sig om den forestende uopsttelighedsbeslutning .
Jeg gr altid ind for besparelsesforanstaltninger , men da jeg som sdvanlig ville hente teksterne , fik jeg udleveret de konsoliderende beslutninger , men ikke de oprindelige tekster , hvilket blev begrundet med , at der var tale om en besparelsesforanstaltning .
Her m jeg sige , at det er umuligt , for det sker jo ofte , at konsoliderende beslutninger bliver forkastet , og det leder os tilbage til de oprindelige tekster .
Jeg beder om , at dette bliver bragt i orden .
Eksempelvis blev det absurde Kroatien-forslag mindre absurd takket vre fru Packs indsats , men jeg ville gerne have lst de absurde oprindelige tekster .
Jeg beder virkelig om , at der srges for , at dette bliver bragt i orden !
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg tager Deres henstilling til efterretning .
Der har ganske vist vret nogle oversttelsesproblemer , men de forslag , der sttes under afstemning , og som bliver forelagt Dem , findes , s vidt jeg ved , p samtlige sprog .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=6>
Menneskerettigheder og demokratisering
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0381 / 97 af Imbeni for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om Kommissionens beretning om gennemfrelsen af foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og demokratisering ( for ret 1995 ) ( KOM ( 96 ) 0672 - C4-0095 / 97 ) ; -A4-0393 / 97 af Lenz for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om oprettelse af en struktur i Kommissionen med henblik p en flles koordinering i sprgsml vedrrende menneskerettigheder og demokratisering .
<SPEAKER ID=178 NAME="Imbeni">
Fru formand , vi kan ikke forlange for meget af vores kolleger ; det har vret en meget anstrengende uge , og derfor er det mere end forsteligt , at vores debat nu foregr bestemt i et konstruktivt klima , men ogs med en vis forbeholdenhed , vil jeg sige .
<P>
Jeg vil benytte mig af kommissrens tilstedevrelse og tage udgangspunkt i noget , der ikke var os bekendt , da fru Lenz og jeg fremlagde vores to betnkninger , det vil sige siden det dokument , der blev godkendt af Rdet i Luxembourg i 50-ret for den universelle menneskerettighedserklring .
Jeg er nysgerrig efter at vide , hvad Kommissionen mener i artikel 11 i bilaget til Det Europiske Rds dokument vedrrende 50-ret for den universelle menneskerettighedserklring , nr man taler om akademiske programmer inden for rammerne af 50-ret .
Hvis der er tale om en ramme for initiativer , der allerede er planlagt og konsolideret , vil jeg gerne anmode Kommissionen - og ikke kun p egne vegne , tror jeg - om at tilstille os denne ramme af programmer og initiativer ; det kunne i vrigt vre en gensidig forpligtelse mellem Parlamentet og Kommissionen , for ved siden af de nationale initiativer for at fejre jubilet - jeg henviser stadig til artikel 11 - kan der vre en interinstitutionel deltagelse i et positivt samarbejde mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
<P>
Nr dette er sagt , og for at komme til selve betnkningen , vil jeg gerne understrege nogle srlige betragtninger , som jeg finder , jeg m gre om betnkningen fra Kommissionen .
Den frste er denne : vi befinder os p trsklen til 50-ret for den universelle menneskerettighedserklring .
Dette giver os en srlig forpligtelse , og naturligvis ogs en srlig re , isr p et punkt , samhrigheden : samhrighed mellem det , vi siger , og det , vi gr , samhrighed i forhold til dette strategiske emne , fremme af menneskerettighederne , isr for at undg de modsatrettede aspekter , der somme tider medfrer skade , ogs for vores image , som s er resultatet af selve essensen i Den Europiske Union , der grundlggende bygger p de universelle menneskerettigheder , p respekten for dem og p fremme af dem .
Det sker ofte , at man kommer ud i selvmodsigelse - somme tider ved den venstre hnd ikke , hvad den hjre gr - i nogle tilflde er forholdet mellem de konomiske og handelsmssige forbindelser og emnerne for fremme af menneskerettighederne ikke i fuld indbyrdes harmoni .
Godt , jeg vil sige , at hvis vi skal notere et skridt fremad i 50-ret , s br det g i denne retning : strre overensstemmelse mellem det , vi siger , og det , vi gr , s vi kan overvinde alle de selvmodsigende elementer .
<P>
I min betnkning understreger jeg behovet for information : ikke s meget information om Europa-Parlamentet - jo , ogs det , men i grunden er vi privilegerede , vi rder over informationer - bestemt ikke samtidig , som vi gerne ville , men temmelig hurtigt - men mere om hele den virkelighed , som udgres af de ikke-statslige organisationer , af det foreningsliv , der prger verden med respekt for menneskerettighederne , organisationer , ogs sm - men ikke blot dem , der s at sige allerede er mrkevarer , de er allerede meget kendte - som arbejder i de enkelte lande og som ikke har tilstrkkelig information i rette tid .
Min betnkning foreslr , at Kommissionen i hjere grad ogs udnytter den nye teknologi til at udbrede informationer om Unionens aktiviteter til fremme af menneskerettighederne i de forskellige lande i verden p en mde , s den , der sger , kan finde dem direkte og i reel tid .
<P>
Det andet aspekt , jeg lgger vgt p , er effektivitet .
Vi har brug for , at Kommissionens delegationer , land for land , er i stand til klarere at beskrive forholdet mellem de initiativer , der er taget , omkostningerne , udgifterne , de anvendte ressourcer og menneskerettighedssituationen i dette eller hint land .
Med andre ord er det vigtigt at vide , om vores investeringer har tjent til noget eller ej , om menneskerettighedssituationen i et land er forbedret eller forvrret efter vores initiativer og vores interventioner .
Fra dette synspunkt er der behov for bedre information om effektiviteten af vores interventioner .
<P>
Der er s et problem med koordinering af de forskellige institutioners initiativer .
I den forbindelse er der en forskel p min og fru Lenz ' betnkning : det er imidlertid en forskel med hensyn til midlerne , bestemt ikke en strategisk forskel , som vedrrer mlene , for alle kan se , at der er linearitet og meget bred konvergens mellem disse to betnkninger .
P et punkt , hvad netop koordineringen angr , er der imidlertid en forskel i fortolkningen , som jeg vil henlede Deres opmrksomhed p .
Det er i orden at skabe tvrgende grupper i Kommissionen - jeg er personligt enig i det - at styrke en interinstitutionel gruppe , men min personlige opfattelse er , at Parlamentet ikke er et forvaltningsorgan , at forvaltningen tilkommer Kommissionen , at andre har til opgave at forvalte politikken , og at vi derimod har en retningsgivende og kontrollerende funktion .
Hvis vi ikke er i stand til at udve vores kontrolfunktion , br vi ikke falde tilbage p skabelsen af koordinations- og forvaltningsinstrumenter , som Kommissionen og Parlamentet er i besiddelse af , for det er - gentager jeg - efter min mening ikke i overensstemmelse med Europa-Parlamentets retningsgivende og kontrollerende funktioner .
Dette er et punkt , hvor fru Lenz og jeg har forskellige meninger , men meninger , som vi bestemt vil sge at forlige i drftelsen .
<P>
Jeg vil desuden understrege de forslag , jeg fremlgger i min betnkning vedrrende iden om hvert r at organisere en vigtig konference , som kan vise , hvor langt Den Europiske Unions demokratiseringsprogrammer i hele verden er kommet .
For nogle mneder siden - to , tror jeg - holdt vi i Bruxelles en vigtig konference for at se , hvordan det gik med programmerne TACIS og PHARE .
Det var en vigtig begivenhed , for der var isr deltagelse af reprsentanter for de involverede lande , det vil sige tredjelande .
For at sige det , som det er , var vores tilstedevrelse fra Parlamentet og Kommissionen ikke srlig vedvarende og ijnefaldende : nogle af os deltog fra start til slut , men sandt at sige var det ikke mange .
Men vores kolleger , parlamentsmedlemmer og reprsentanter for ikke-statslige organisationer i disse andre lande , gjorde os opmrksom p de positive resultater og ogs en rkke mangler .
For eksempel spurgte de os : hvad er forholdet mellem de administrative udgifter af bureaukratisk art , og de udgifter , som gr direkte til udfrelsen af et projekt ?
Det er et emne , som ogs vedrrer fremme af menneskerettighederne .
Det ville vre interessant at kende fordelingen mellem udgifter af bureaukratisk og administrativ art og s de udgifter , der direkte gr til fremme af menneskerettighederne .
Det var imidlertid en positiv oplevelse , og jeg tror , at man kunne gre det , ogs nr det glder om at konstatere effektiviteten af vores aktioner for demokratisering og fremme af menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil slutte med at takke alle mine kolleger for deres opmrksomhed og med at udtrykke min overbevisning om , at vi endelig , stimuleret netop af dette 50-rs jubilum for menneskerettighedserklringen , kan gre noget mere og noget bedre .
Lige en sidste ting : hvis man ved rdsmdet i Luxembourg i dette dokument i det mindste havde nvnt emnet ddsstraf - jeg ved , at der er et problem i et medlemsland - kunne vi mske have gjort et konkret fremskridt i forhold til alle fortidens forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=179 NAME="Lenz">
Fru formand , jeg kan faktisk umiddelbart tilslutte mig det , som hr . Imbeni sagde , og jeg vil ogs prve at give ham et svar p det , han har konstateret .
For en uge siden havde vi Menneskerettighedsdagen , og vi m konstatere , at menneskerettighederne stadigvk krnkes i stort omfang over hele verden .
P den anden side er der ogs flere og flere institutioner og organisationer , der beskftiger sig med menneskerettigheder , og vi str egentlig over for et modstningsfyldt faktum .
Den Europiske Union burde vel vre en af de internationale institutioner , der beskftiger sig mest konkret og p de mest forskellige mder med menneskerettigheder , lige fra enkelte projekter til programmer til fremme af menneskerettigheder og demokrati .
<P>
I 1980 ' erne startede vi med Latinamerika , i AVS-landene , i udviklingslandene , vi har i dag PHARE- og TACISprogrammerne til Central- og steuropa , og vi har MEDA-programmerne til middelhavslandene .
Den Europiske Union har - med sttte fra Rdet og Kommissionen - fastlagt grundlggende retningslinjer i talrige erklringer fra os og forsger nu gennem samarbejds- og associeringsaftaler at gre menneskerettigheder og demokrati til en forudstning for gennemfrelsen ved hjlp af klausuler .
S langt , s godt .
Men nr man m konstatere , at der i Kommissionen er mere end 15 kontorer plus nogle eksterne institutioner , skaldte satellit-organer , der beskftiger sig med forvaltningen og formuleringen af politikken om menneskerettigheder og demokrati , s m man ikke undre sig over , at Europa-Parlamentet i revis har vret bekymret over , at disse ting ikke udformes s sammenhngende , effektivt og gennemskueligt , som vi forestiller os .
Amsterdam-traktaten har konsolideret og fastlagt , at Unionen bekender sig til hndhvelsen af frihed , demokrati , menneskerettigheder , grundlggende frihedsrettigheder og retsregler , at Unionen som helhed er forpligtet til princippet om sammenhng i forbindelse med sine udenrigspolitiske foranstaltninger .
Rdet og Kommissionen deler dette ansvar , og Kommissionen lever nu op til det ved , at den har stillet Rdet et forslag om et flles retsgrundlag , som kan danne basis for en formulering af menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Europa-Parlamentets krav om kontrol , analyse og vurdering af EU-interventionerne er i dag s meget mere presserende , som udvidelsen af EU ' s aktiviteter inden for menneskerettighedspolitik har betydet , at de til rdighed stende finansielle midler er get vsentligt i de senere r .
Interventionsformerne stiger i antal , og antallet af aktrer vokser ogs .
I Parlamentets eget kapitel  Europisk initiativ for demokrati  ges midlerne til i dag ECU 96 millioner .
Opsplitningen af budgetmidlerne til menneskerettigheds- og demokratiprojekter p talrige budgetposter og den manglende strategi og opsplittede kompetence for deres anvendelse i Kommissionen frer netop til den manglende gennemskuelighed .
<P>
Alene inden for udviklingssamarbejde og humanitr bistand disponerede Kommissionen i 1994 over 30 budgetposter .
Hertil kommer bevillingerne fra kapitel B-8 til de midler , der er vedtaget som led i den flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
Min betnkning om skabelsen af en flles koordineringsstruktur tager sigte p en reduktion af antallet af kompetenceomrder og gennemfrelsen af projekter .
I overensstemmelse med Budgetudvalget er den i den forbindelse mod eksterne strukturer .
Jeg nsker ikke nogen ekstern struktur , og nr jeg i det konkrete forslag foreslr et kontor for demokrati og menneskerettigheder i Kommissionen , hr . Imbeni , s er det ikke et kontor , som vi deler mellem os , men et kontor , som Kommissionen skal danne administrativt i trd med ECHO , s det netop ikke bliver en anonym tjeneste , der kommer til at koordinere disse ting , men derimod et punkt , der er synligt udefra , og det kunne sdan et kontor vre .
<P>
Et andet forslag fra min side vedrrer dannelsen af et datanet til dette temaomrde , som ville hjlpe os , bde institutionerne i Den Europiske Union og udenforstende , til i hjere grad at samle mngden af informationer og omstte dem mere effektivt i handlinger .
<P>
Jeg nsker at se et samarbejde mellem institutionerne netop p denne mde , sdan som det ogs blev vedtaget i budgettet , i en arbejdsgruppe for demokrati og menneskerettigheder , som De jo ogs var inde p , og som kunne blive nedsat af reprsentanter fra Parlamentet og Kommissionen med rdgivende funktion i forbindelse med rsprogrammet .
Vi kan p ingen mde komme uden om en mere effektiv koordinering mellem institutionerne og de internationale organisationer i forbindelse med valgobservationer og valgbistand af hensyn til den enkelte aktions effektivitet , rentabilitet og synlighed .
Konsolideringen af vores budget 1998 giver os ogs gode muligheder for at g i gang .
For at opn en s bred synergi- og multiplikatorvirkning som muligt m EU styrke koordineringen af sine foranstaltninger inden for menneskerettighedspolitikken , ogs med de internationale organisationer ssom Europardet , OSCE og andre , gennem indgelse af samarbejdsaftaler .
Vores hjlp bliver ofte overhovedet ikke synlig p dette omrde .
<P>
Jeg kan virkelig kun g ind for min kollega Imbenis betnkning .
Her flger vi absolut de samme linjer i strategien .
Vi krver bedre information om Europa-Parlamentet , om programmers og projekters succeser eller fiaskoer , mlt efter deres virkning p menneskerettigheds- og demokratisituationen i tredjelande , vi krver njagtig som ham en mere gennemskuelig strategi for anvendelsen af midlerne og forbedrede procedurer til afvikling af projekterne - det str ogs efter min betnkning om forenkling af strukturerne .
Jeg har ogs fulgt med i konferencen om PHARE- og TACIS-programmerne med NGO ' erne og fet interessante oplysninger til min betnkning .
<P>
Endnu et grundlggende krav er ndvendigheden af en bedre koordinering i Kommissionen og interinstitutionelt set og ogs - hvad vi altid har krvet - en nedbrydning af den geografiske opdeling .
Her er vi meget enige .
Koordineringen af garanti- og sanktionspolitikken br sammen med forvaltningen af programmer og projekter vre underlagt en overordnet koordineringsstruktur henhrende under en kommissr for menneskerettigheder og demokrati .
Efter Amsterdam har Kommissionen sagt ja til en flles kommissionsstruktur for menneskerettigheder og demokrati for den nste periode , og jeg hber meget , at vi ogs kommer s vidt .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen i al offentlighed , hvordan den ptnker at bidrage dertil .
<P>
Kre kolleger ! Jeg vil gerne slutte af med at bemrke , at det vel er en af Den Europiske Unions vanskeligste , men ogs dejligste opgaver , nr dens institutioner kan bringe budskabet om frihed , fred , overholdelse af menneskerettigheder og sameksistens efter demokratiske regler ud i verden .
Vi hber , at denne del af Unionens udenrigspolitik vil spille en endnu strre rolle her efter Amsterdam-traktaten og vre med til at sttte vores ider .
<SPEAKER ID=180 NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. nstformand i Kommissionen , Budgetudvalget har udpeget mig til ordfrer for sin udtalelse . Det er jeg srdeles tilfreds med , for vi har i dette tilflde udfrt et stykke arbejde , som jeg tror har hjulpet fru Lenz i udarbejdelsen af betnkningen , navnlig p en rkke punkter , som vi finder afgrende , og som jeg meget kort skal redegre for .
<P>
Det frste drejer sig om , som fru Lenz var inde p , hvor vigtigt , for ikke at sige ndvendigt , det er at lgge vgt p menneskerettighederne og forlange , at de kommer til at spille en strre rolle , for det er et omrde , hvor Den Europiske Union virkelig gr sine borgere re .
P den baggrund er det min opfattelse , at ethvert initiativ , enhver styrkelse af menneskerettighedsbeskyttelsen , eksempelvis gennem indfjelsen af en klausul om ddsstraf i aftaler med tredjelande - en sdan opereres der allerede med i forbindelse med optagelsen af nye lande i Den Europiske Union - forudstter en bedre intern koordinering i Kommissionen .
<P>
Det mener jeg er vigtigt at understrege .
Vi lgger i Parlamentet stor vgt p dette punkt ; det synes jeg , vi har vist det ene regnskabsr efter det andet . Jeg hber , at Kommissionen ogs vil betragte det som sin mlstning som institution - og at menneskerettighedspolitikken ikke forvilder sig ud i disse satellitorganer , som er blevet ukontrollable - og her tnker jeg p Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug .
EU har i revis ydet tilskud til dette Overvgningscenter .
Vi ved ikke , hvad det foretager sig .
Dets politik bestemmes af femten embedsmnd fra de forskellige medlemslande , og s fremdeles .
<P>
Derfor er der brug for flere arbejdsmuligheder , flere midler og flere menneskerettighedspolitiske mlstninger , men p basis af en intern styrkelse og p lngere sigt - og her sender vi et meget klart budskab til Kommissionen og regeringerne - en post som kommissr for menneskerettigheder ; det ville vre den logiske konsekvens af denne politik , som er s vigtig for os .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig , naturligvis , om midlerne .
Vi mener , at de br anvendes mere effektivt .
I jeblikket hersker der en intern spredning , som er skadelig for EU ' s politik .
Derfor har vi i dag , som De ved , gentaget vores id om at oprette en arbejdsgruppe , der tilknyttes det arbejde , som Kommissionen i forvejen udfrer , og besluttet , punkt for punkt , at prve at gennemg samtlige eksisterende problemer for at finde frem til , hvordan de kan lses . Hvad kan man f.eks. gre ved det utrolige misforhold , der er mellem menneskerettighedsaktionerne , og anmodningerne om sdanne , og godkendelsen og finansieringen af dem .
<P>
Fra det tidspunkt , hvor - ikke et stort firma , men en NGO - indgiver ansgning om et finansielt tilskud inden for rammerne af budgettet for et givet regnskabsr , gr der , hr . Brittan , undertiden ti eller elleve mneder .
Men NGO ' erne er jo afhngige af sdanne finansielle tilskud , som ganske vist er opnelige , men som de m vente p i mnedsvis p grund af administrative besvrligheder , som jeg mener kan gre skade .
Der er , naturligvis , brug for ikke alene transparens og opstramning , men ogs smidighed , sledes at det kommer til at fungere bedre .
<P>
Det var , i klart sprog , hvad jeg p Budgetudvalgets vegne nskede at meddele ordfreren .
Vi har kun fastholdt nogle f ndringsforslag , som jeg hber ordfreren kan acceptere , og som har til forml yderligere at styrke beslutningen , sledes at den kan udgre et godt arbejdsdokument , som bde Kommissionen og Rdet kan have nytte af i deres fremtidige overvejelser .
<SPEAKER ID=181 NAME="Goerens">
Fru formand , Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har plagt mig at udarbejde udvalgets udtalelse om denne betnkning .
Udvalget er , som bekendt , befjet til at undersge , om menneskerettighederne bliver overholdt inden for Den Europiske Union .
Jeg skal derfor indskrnke mig til at redegre for de menneskerettighedssprgsml , som bde angr Den Europiske Union og tredjelande , og det vil sige alle dem , der vedrrer problemerne med hensyn til indvandring , asyl , menneskehandel og sexturisme , hvor brn er involveret .
<P>
Vi har i vores arbejde koncentreret os om srligt srbare personer og grupper , som ofte bliver forskelsbehandlet eller slet og ret forhindret i at nyde deres fundamentale rettigheder .
Det drejer sig om kvinder , brn , flygtninge og hjemstavnsfordrevne , nationale mindretal , oprindelige folk , fngslede og torturofre .
Udvalget har nje undersgt alle disse gruppers situation , men jeg skal her kun orientere Dem om det vsentligste i vores konklusioner .
<P>
Vi anmoder bl.a. Kommissionen om , at der i kommende aftaler med tredjelande medtages - sdan som det allerede sker for s vidt angr overholdelsen af menneskerettighederne - en bestemmelse om menneskehandel og sexturisme , der involverer brn .
Vi krver endvidere , at de af Fllesskabets budgetposter , der vedrrer respekt for menneskerettighederne , gres til genstand for samme strenge evaluering , hvad enten det drejer sig om udgifter inden for eller uden for Den Europiske Union .

<P>
Vi finder det i vrigt afgrende , at den flles aktion vedtaget af Rdet den 26. og 27. september 1996 med henblik p udvidelse af Europols Narkotikaenheds mandat til ogs at omfatte bekmpelse af menneskehandel , bekmpelse af pdofile netvrk og brneprostitution bliver ivrksat s hurtigt som muligt . Desuden anser vi det i denne forbindelse for absolut pkrvet , at samtlige medlemsstater straks ratificerer Europol-konventionen .
Endelig finder vi det ndvendigt ogs at vedtage en konvention til bekmpelse af menneskehandel , der indeholder flles bestemmelser om strenge sanktioner over for menneskesmuglere , og som gr det muligt at konfiskere det udbytte , som denne udnyttelse mtte resultere i .
<P>
Tiden tillader mig ikke at omtale samtlige vores konklusioner .
Jeg takker for Deres opmrksomhed og fremsender en skriftlig redegrelse med de oplysninger , som jeg ikke har kunnet give dem her .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , da jeg lige var blevet valgt ind i Parlamentet frste gang i 1989 blev jeg anmodet om at deltage i en observatrdelegation for det frste demokratiske valg nogensinde i Chile efter Pinochets diktatur .
Under mit besg gjorde det et stort indtryk p mig , at s mange mennesker kom hen til mig helt spontant og takkede mig og de andre medlemmer af delegationen for Den Europiske Unions arbejde for at bevare og udvikle demokratiet i Chile under diktaturet .
<P>
Det gjorde s stort et indtryk p mig , fordi det fik mig til at indse , hvor vigtigt Den Europiske Unions arbejde for menneskerettigheder er , og den virkning , ofte sm belb har , isr hvilken virkning de kan have p demokratiseringen i lande , der ser stort p menneskerettighederne .
Derfor gr jeg helt og fuldt ind for Den Europiske Unions politik p omrdet .
Jeg er dog ndt til at sige , at Den Europiske Unions politik om menneskerettigheder bygger meget p ad-hoc-foranstaltninger .
Det har fru Lenz sagt p flere mder i sit indlg tidligere .
Ad-hoc-princippet glder stadig i betydelig grad , som Parlamentets arbejde viser .
I vores mnedlige behandling af uopsttelige emner torsdag eftermiddag er der en vis mangel p koordination og samordning i forbindelse med menneskerettighedssituationer .
<P>
Vi har jo hrt , at Kommissionens arbejde med menneskerettigheder p tilsvarende mde mangler samordning og koordination .
I Rdet har FUSP haft sine svagheder , som vi har omtalt fr , og der er ikke tilstrkkelig bevis for en samordnet holdning .
Nu hvor vi har Amsterdam-traktaten og Kommissionens beretning , som vi forhandler om i dag , br vi bevge os hen imod en situation , hvor menneskerettigheder er meget mere integreret i den flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
Jeg hber isr , at Rdet og Kommissionen , som er ved at udvikle enheden for politikplanlgning , som er en vsentlig del af Amsterdam-traktaten , vil sikre , at enheden i sit arbejde har en effektiv menneskerettighedsdimension og arbejder for at forebygge konflikter .
<P>
Vi m definere , hvad vi mener med en etisk udenrigspolitik for Den Europiske Union , og vi m finde en bedre balance mellem institutionerne . I lyset af Amsterdam-traktaten og f.eks. hr .
Avgerinos ' arbejde i Parlamentet for at forbedre vores behandling af de uopsttelige emner m vi prve at starte p en frisk p menneskerettighedsomrdet og danne en trojka bestende af Rdet , Kommissionen og Parlamentet , hvor vi kan stte os sammen og begynde at lgge vores kurs for menneskerettigheder og finde ud af , hvordan vi kan forbedre hndteringen af menneskerettigheder .
Vi m isr kigge p , hvordan vi kan vurdere , om vi fr noget for pengene i vores projekter .
Kommissionen er meget god til at udvikle nye ider , men ikke s god til at styre dem , nr de n gang er ivrksat .
Vi br se p , hvordan vi frigr midler .
Alt for mange gange forsinkes midlerne , og de ikke-statslige organisationer fr problemer p grund af forsinket frigrelse af midlerne .
<P>
Afslutningsvis m vi finde ud af , hvad vi gr ved lande ssom Hong Kong - som jeg kun nvner fordi det lige falder mig ind - hvor myndighederne hvder , at de penge , vi giver til sttte for menneskerettigheder egentlig er politisk indblanding , s de vil ikke give os lov til at bruge disse midler .
Til slut bifalder jeg begge disse betnkninger , men jeg vil kraftigt opfordre til at ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , i denne debat er det nsten en selvflge , at man umiddelbart taler om konkrete problemer . Om Algeriet , Burma , Nigeria eller om situationen for flygtninge , brneslaveri eller mishandling af kvinder , og at man umiddelbart krver aktion .
Men i denne debat drejer det sig om noget helt andet .
Kollega Imbeni og fru Lenz behandler i deres betnkninger frem for alt strukturerne i Kommissionen for menneskerettighedspolitikken .
Det er godt , fordi hvis man nsker at hnge noget ud , s skal der vre gode instrumenter til det forml .
De skal vre hensigtsmssige , det er det , det drejer sig om .
<P>
P den baggrund er begge betnkninger meget nyttige .
Betnkningen af kollega Imbeni , der er et svar p Kommissionens beretning , blotlgger hrfint en rkke svage punkter i organisationen af Kommissionens menneskerettighedsarbejde .
Kommissionen har i sit dokument forsgt at omg disse problemer ved at give en slags opsummering af konkrete menneskerettigheds- og demokratiseringsprojekter ud fra en regional synsvinkel .
Vi kan roligt fastsl , at de fleste af disse projekter er udmrkede , og at Kommissionen sandsynligvis gennemfrer dem godt , men Kommissionens dokument indeholder ingen evaluering .
Det er heller ikke s mrkeligt , for med rette fastslr kollega Imbeni , at Kommissionens menneskerettighedspolitik er meget kaotisk organiseret .
For mange budgetposter , for mange generaldirektorater , der blander sig , for meget bureaukratisk papirnusseri og for lidt koordination , evaluering og effektivitet .
<P>
Nr vi ser p alle de forskellige synsvinkler , s findes de frst og fremmest tilbage i betnkningen af fru Lenz .
Det er faktisk et under , at der trods alt foregr s meget godt , nr man lser de to betnkninger .
Det ndrer dog ikke ved , at jeg er enig med begge kolleger .
Hvis man ser p alle aktiviteterne under t , m man konstatere , at der er et presserende behov for mere koordination og bedre ensretning af aktionerne .
Derfor er fru Lenz ' id om et koordinerende organ ved Kommissionen , der srligt koncentrerer sig om programmer og aktioner p omrder som menneskerettigheder , mindretalsrettigheder og demokratisering , en god id .
Jeg mener , det skal vre noget i retning af ECHO til humanitr hjlp , men s inden for Kommissionen .
<P>
Fru formand , det er en udmrket id , fordi den ikke kun sparer mange penge og energi , men man kan sandsynligvis med de samme penge gre mere og meget mere effektivt .
Endvidere mener jeg ogs , at det er godt at stille et europisk netvrk for menneskerettigheder til disposition , s den ndvendige informationsformidling kan foreg effektivt .
<P>
Til sidst vil jeg ogs gerne bryde en lanse for iden om p EU-plan at have en enhed til at bist ved valg .
Den socialistiske kollega har lige nvnt den mde , som valgene i Chile i sin tid blev ledsaget p , jeg var ogs med i 1989 , og det foregik p en udmrket mde .
Men alligevel ser vi ofte , at amerikanske eller andre delegationer udfrer deres arbejde bedre og mere effektivt , end vi gr .
Det er meget vigtigt , fordi den forebyggende virkning af denne type kommissioner er meget stor .
<P>
Fru formand , jeg slutter af : begge ordfrere har leveret et godt stykke arbejde .
De har indgivet gode forslag til Kommissionen , og vi m anmode Kommissionen om at tage disse betnkninger til sig og om at overtage forslagene .
Den Europiske Union er selv et bolvrk af menneskerettigheder og demokrati , lad ogs dette udstrle til den vrige verden p en effektiv mde .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , ogs selvom vi kan stte mange sprgsmlstegn ved konsistensen af den menneskerettighedspolitik , der fres af Den Europiske Union , uden for Europa betragter man det meget mere positivt i betragtning af de gange , der appelleres til vores menneskerettighedspolitik .
Det har De ogs lige hrt fra hr . Titley og fru Maij-Weggen .
Alligevel m vi ogs lige fr det Euro-Asiatiske topmde konstatere , at der nsten er hele kontinenter , der tager afstand fra vores politik .
Derfor er det godt , at vi her i aften tilfldigvis har den kommissr til stede , der i nogen grad er sagkyndig p dette omrde .
Jeg vil gerne hre lidt mere fra ham om , hvordan han i den forbindelse ser de foreliggende forslag bragt i anvendelse .
<P>
Hvor om alting er , netop fordi man tager nogen afstand fra , at vi bliver ved med at sl p menneskerettighederne , er det s meget mere ndvendigt , at menneskerettighedspolitikken inden for institutionerne i hjere grad samordnes , gres mere gennemskuelig , udfres hurtigere og mere effektivt .
Kollegerne Imbeni og Lenz har umiddelbart forud for fejringen af halvtredsrsdagen for menneskerettighedserklringen fremlagt to fremragende , klare og efter min mening ogs gennemfrlige betnkninger .
<P>
Forslaget om oprettelse af et koordineringskontor tiltaler mig srligt .
Jeg mener ogs , som fru Lenz allerede har bemrket , at det krver en kommissr , der har hele ansvaret for denne politik .
Over for borgerne finder jeg , at det er en meget god id i fremtiden via den elektroniske motorvej eller Internet at oplyse om , hvad vi beskftiger os med i institutionerne .
Det er en god ting .
<P>
Overvgning af valg har i den forlbne tid vret vores stolthed .
Her er det udadtil lykkedes Unionen at optrde i fllesskab , en synlig opgave .
Det er ogs meget rigtigt , at fru Lenz anmoder om en materiel underbygning af det specifikke budgetomrde .
<P>
Afholdelse af en rlig evalueringskonference , som hr . Imbeni foreslr , finder jeg udmrket .
Det giver Kommissionen i dens funktion og ogs Parlamentet mere autoritet .
Det vil ganske vist fre til , at der kommer flere enkeltpersoner og NGO ' er i vores retning , hvorved vi m vre endnu mere selektive og give vores programmer mere indhold , men med disse forslag , som de nu foreligger , m det kunne koordineres .
<P>
Fru formand , kommissr , betnkningerne af Lenz og Imbeni er en god politisk afslutning p ret .
Jeg lyknsker kollegerne , og jeg glder mig ganske enkelt over , hvordan vi med disse betnkninger som en god rygsttte ved slutningen af vores mandat kan fremme menneskerettighederne i og ogs uden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , kollegerne Lenz og Imbeni taler med n stemme , og det sparer en reaktion .
De anmoder om mere koordinering , konsistens og sammenhng , og det fortjener al sttte ogs fra den liberale gruppe .
Kommissionen fortjener af og til ogs ros for dens indsats for get hensigtsmssighed og gennemskuelighed .
Men samtidig er begge ordfreres forslag om bedre ider for at ge konsistensen endnu mere ikke fra i dag eller i gr .
<P>
Vores gruppe sttter forslaget om at oprette en enkelt tjeneste for menneskerettigheder og demokratisering inden for Kommissionen .
Det m dog ikke betyde , at der i Kommissionen kommer en flles administrationsstruktur for alle kontorer , der yder hjlp til udlandet .
Bistandshjlp skal fortsat vre en del af politikkens hovedlinjer .
Bistandshjlpen er et middel for politikken og ikke et ml i sig selv .
<P>
rlige evalueringskonferencer om alle menneskerettigheds- og demokratiseringsprogrammer for tredjelande er i den forbindelse meget mere effektive .
Jeg sttter gerne styrkelsen af Unions-delegationernes rolle i tredjelande , optagelse af menneskerettigheder i planlgningsenheden under FUSP ' s opgavepakke og oprettelsen af en interinstitutionel arbejdsgruppe med oprettelse af et europisk netvrk for menneskerettigheder og demokratisering for je .
<P>
S til iagttagerne - og fru Lenz er klar over dette - overvgning ved valg for eksempel fra Parlamentet har jeg allerede dengang vret med til som modtager i forskellige lande i den tredje verden og ogs som deltager i overvgningsdelegationer , og jeg har ind imellem skammet mig , fru formand , hr. kommissr .
Jeg hber , at det nu bliver en realitet , at vi her i Parlamentet fr et skaldt  A-team  , hvorfra vi kan rekruttere dem , der p en virkelig professionel mde kan fungere som iagttagere .
Jeg har allerede tidligere nvnt dette i Udenrigsudvalget , det ved fru Lenz og hr . Imbeni ogs godt .
Jeg finder derfor gode tilknytningspunkter herfor i de to betnkninger .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , kre kolleger , menneskerettigheder gr det muligt for den enkelte at sikre sin vrdighed individuelt .
Menneskerettigheder er udelelige og universelle .
Jeg understreger det igen her , fordi det somme tider gr i glemmebogen i EU-politikernes dagligdag .
Beskyttelsen af menneskerettighederne og mindretallene og fremme af demokrati m have hj prioritet i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I forsget p at ndre p prioritetsrkkeflgen ved at prioritere de konomiske relationer hjere svigter vi helt tydeligt .
<P>
Parlamentet vil altid st parat som kritiker , men ikke kun det , vi har ogs oprettet en budgetpost til fremme af demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder og dermed skabt et finansielt grundlag for aktionsmuligheder .
Men vi er stadig langt fra en samlet civil EU-udenrigspolitik .
S lnge vi stadig tnker i kompetenceomrder , s lnge udenrigspolitikken er opsplittet geografisk i Kommissionen , og s lnge der hele tiden skres ned p udenrigspolitikken i budgettet , vil det ikke lykkes os at udvikle et konsekvent , horisontalt koncept om en menneskerettighedspolitik .
Sdan et solidt koncept danner imidlertid basis for en trovrdig udenrigspolitik .
<P>
Kommissionen selv er ikke i stand til at ivrkstte aktioner som led i menneskerettighedspolitikken , der giver synlige resultater , netop fordi der ikke findes nogen omfattende strategi for alle EU-politikker .
For s vidt er fru Lenz ' betnkning med forslagene til en administrativ strukturforbedring vrdifuld .
<P>
Vi sttter forslaget om et kontor for menneskerettigheder og demokrati i Kommissionen .
Det ville ogs lette samarbejdet med de ikke-statslige organisationer , der er en vigtig bestanddel af en vedvarende menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik .
Isr de decentrale projekter som led i de lokale initiativer yder et uundvrligt bidrag til den samfundsmssige stabilisering og til et menneskerettighedsarbejde , som vil beskytte og genskabe den enkeltes vrdighed .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. nstformand , kre kolleger . Jeg er , som min gruppe , fuldstndig enig i , at der er behov for en bedre koordination for at sikre samklang mellem tjenestegrenene og for at effektivisere en rkke foranstaltninger .
Men det er ndvendigt , at nogen har det politiske ansvar ; i dag er det meget ofte svrt at vide , hvor i Kommissionen det er placeret .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Lenz og hr . Imbeni , som har udarbejdet to betnkninger med dette sigte .
Dog mener jeg ikke , at punkt 7 i hr . Imbenis betnkning , hvori han foreslr , at Kommissionen skal aflgge beretning til EuropaParlamentet om de tilflde , hvor regeringer i tredjelande modstter sig eller blokerer for menneskerettighedsprojekter , er helt uangribeligt .
Jeg foreslr , at vi gr en tilfjelse og skriver  til Den Europiske Unions organer  , for hvis et antal finansielle tilskud til projekter er blokeret i mnedsvis i Kommissionen , s er der , som nogle medlemmer ved , andre projekter .
Det glder mig meget , at kommissr Brittan er til stede , for der er en rkke vigtige projekter vedrrende demokratisering og overholdelse af menneskerettighederne , som har stet i stampe i Kommissionen i to r .
Radioprojektet  Boys of Tibet  har ventet p grnt lys fra den i to r .
Det ville glde mig meget at f et svar fra kommissren herom .
<P>
Jeg vil ogs gerne bede ham svare p de foresprgsler , som Parlamentet flere gange har fremsat vedrrende en rkke fngslede personer .
Det drejer sig om Wang Dan , hr . Hada , Nawang Choepel og den unge Panchen Lama ( Gedhun Choekyi Nyima ) , som vi ikke har fet nogen efterretninger om , sknt vi adskillige gange har anmodet Kommissionen om at intervenere for at udvirke , at tusindvis , for ikke at sige hundredtusindvis af politiske fanger i Kina og andre asiatiske lande bliver lsladt .
<P>
Det ville glde mig meget , hr. kommissr , om Kommissionen i lighed med USA , som har fet Wei Jingsheng lsladt , ogs meget snart kunne give os meddelelse om , at de fire , som jeg nvnte , svel som andre , som jeg ikke har nvnt her , er blevet lsladt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , de politiske systemer er s demokratiske og pluralistiske , som deres politiske institutioner er effektive , og deres retsapparat er uafhngigt .
Beskyttelsen af menneskerettighederne ogs uden for Unionen er sanktioneret af selve Traktaternes prambler og er sledes en prioriteret opgave , som vi ikke altid lever op til , selvom vi som Den Europiske Union er en af de strste kilder til finansiering og fremme af direkte initiativer til beskyttelse af disse rettigheder .
Men det er en europisk union , der ikke sikrer den ndvendige gennemsigtighed for at gre sin omfattende indsats for at fremme menneskerettighederne synlig .
<P>
Efter vores opfattelse burde Europa-Parlamentet i betragtning af sine naturlige , demokratiske egenskaber g mere effektivt ind i definitionen af menneskerettighedspolitikker , frst og fremmest ved at samle finansieringen af sektoren i en enkelt budgetkonto , og selvom dette til sidst sker , at udve den budgetbefjelse , Traktaten giver , der dog tilsyneladende hidtil ikke har vret tilstrkkelig .
Frst og fremmest burde Parlamentet kunne operere inden for rammerne af en ndvendig ensartethed i udbetalingssektoren ; det ser faktisk ud til , at der er for mange generaldirektorater i Kommissionen , som skal opstille lister over aktivitetsprioriteringer og foretage udgiftsprioriteringer .
<P>
Hvis det mske kunne bidrage til et strre kendskab til problemer i sektoren og konkrete problemer , ville det bestemt forbedre Unionens muligheder og interventionseffektivitet .
Den geografiske opdeling , der i jeblikket findes i Kommissionen , forvrres af de forskellige budgetkonti , som spreder de midler , der skal gives ud .
<P>
Ved siden af de administrative problemer med sttten til sektoren forekommer praksis med hensyn til politikker , der effektivt er rettet mod beskyttelse af menneskerettighederne , os at halte .
Her er nogle eksempler : Rdets beslutning , der med hensyn til asylprocedure indeholder begrebet sikkert tredjeland , forpligter faktisk transitlande , der grnser op til medlemsstaterne , til at lade asylansgere rejse igen uden at srge for tilstrkkelige juridiske garantier , isr over for voldsofre , kvinder og brn , og devaluerer faktisk kvaliteten af den beskyttelse af menneskerettighederne , vi havde forestillet os .
<P>
Et andet eksempel vedrrende beskyttelse af familien : sikringen af menneskerettigheder i sektoren , der ogs er prioriteret i vores familiepolitik , er intet vrd , nr vi ikke ogs anerkender , at indvandrede borgere fra tredjelande har ret til at leve som familie , ret til familiens genforening .
<P>
Udstrkningen af EUROPOLs kompetence , isr narkotikaenheden , som effektivt kunne bekmpe menneskehandelens plage og pdofilinettene og brneprostitutionen , blev vedtaget allerede i september under et rdsmde i Unionen , men er endnu ikke sat i gang , og selve EUROPOL-konventionen er endnu ikke ratificeret af alle medlemsstaterne .
<P>
De europiske borgere krver sikkerhed af os , og vi finder det derfor essentielt i definitionen af politikker til retsbeskyttelsen af menneskerettighederne at arbejde for at koordinere straffelovene i medlemsstaterne , s der kan skabes en klausul om universel ekstraterritorialitet , som gr det muligt at efterforske , forflge og straffe personer , der begr forbrydelser i udlandet og s undgr straf ved at skjule sig i smuthullerne i et ufuldstndigt retssystem , og det br efter vores opfattelse ske hurtigst muligt af hensyn til vores trovrdighed med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfrerne for disse betnkninger om foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder .
<P>
Den overordnede mlstning for enhver udviklingspolitik m vre at opbygge og styrke demokratiet og retsstaten med respekt for menneskerettigheder og alle grundlggende frihedsrettigheder .
I alle aftaler med tredjelande skal Den Europiske Union fortsat presse p for at f medtaget specifikke klausuler om menneskerettigheder .
<P>
Der er ikke mange af vores borgere , der ved eller kender til , at Den Europiske Union er frende i verden inden for humanitr bistand .
Jeg mener , at vi br udarbejde klare retningslinjer for anerkendelse og offentliggrelse af Den Europiske Unions meget vsentlige konomiske bidrag til menneskerettigheder og udvikling i den tredje verden .
<P>
Jeg er ikke enig i USA ' s politik - ingen bistand uden handel - men vi skal alligevel vre strenge og holde fast i vores politik med ingen bistand uden demokrati , menneskerettigheder og frihed .
<P>
Hvad angr statistik - som mange andre talere allerede har omtalt - har vi brug for en klar fordeling af finansieringen fra alle kilder , uanset om de er statslige , halvstatslige , ikke-statslige , eller hvad de nu er , og vi har ogs brug for en klar evaluering af effektiviteten af menneskerettighedsprojekter , som er finansieret af Kommissionen .
Desvrre sammenligner betnkningen ikke projekter mht. effektivitet og faststter heller ingen kriterier for , hvilke projekter der vurderes eller skal vurderes .
<P>
I forbindelse med de kommende forhandlinger om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og AVS-landene i henhold til Lom-konventionen br et stabilt politisk system , fuld respekt for menneskerettigheder , effektiv deltagelse fra samfundets side sammen med god regeringspraksis og fornuftig forvaltning anerkendes som grundlggende hjrnesten for bredygtig udvikling og som det centrale punkt i vores udviklingspolitik .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , for det frste synes jeg , at en af vores vigtigste opgaver i Parlamentet er at vrne om menneskerettigheder og demokrati .
Det forventer folk af os , og p dette omrde har vi ogs en strk folkelig sttte .
Srlig vigtigt er det naturligvis for lande , som vi har aftaler med , lande , som vi har en tilknytning til .
Mske allervigtigst er det for ansgerlande som Slovakiet og Tyrkiet , hvor der er mangler , der skal rettes .
<P>
Jeg vil dog understrege , at det er vigtigt , at formlet med vores aktiviteter og indsatser skal vre netop at hjlpe med at lse problemer og ikke bare udpege lande , der ikke opfylder kravene .
Indsigt , sttte og effektivitet og rapportering om vores aktiviteter skal forbedres .
Jeg vil specielt understrege nogle af ELDR-gruppens ndringsforslag i betnkningen .
Det drejer sig om punkterne 6 , 8 og 9 i Imbeni-betnkningen .
<P>
En samlet enighed om menneskerettigheder er godt .
Desuden br Kommissionen indhente oplysninger fra internationale organisationer som Amnesty , OSSE og Europardet .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr . Imbeni og fru Lenz med deres betnkninger og gre opmrksom p , at anstrengelserne selvflgelig skal koncentreres om at styrke Kommissionens egen slagkraft inden for alle dens politikker og ikke flytte ansvaret vk fra Kommissionen ved hjlp af nogle kontorer og andre strukturer .
Jeg tror , at det er fremget meget tydeligt .
<P>
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p isr t punkt , som er blevet diskuteret udfrligt i Budgetudvalget . Vi ndrer p noget i strukturen i det interinstitutionelle samarbejde .
Det forekommer mig at vre meget vigtigt .
Vi oplser den hidtidige Advisory Group , der har udarbejdet henstillinger sammen med Kommissionen og de pgldende institutioner og ogs enkelte projekter , og vi nsker nu at danne en interinstitutionel rdgivende arbejdsgruppe , som skal vurdere det rlige arbejdsprogram .
Sdan lyder det i vores ndringsforslag .
Det forekommer mig at vre et rationelt samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg hber , at det ved , at vi diskuterer et arbejdsprogram i begyndelsen af ret , faktisk ogs bliver muligt at opn en get gennemskuelighed og kontrol p dette omrde .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , vi behandler i dag en beretning fra Den Europiske Kommission fra 1995 om gennemfrelsen af foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og demokratisering .
Ordfreren stter i sine bemrkninger med det samme fingeren p det mme punkt ved at fastsl , og jeg citerer : Den har karakter af et katalog over gode gerninger , hvor resultatet af disse gode gerninger slet ikke evalueres .
Det er faktisk mrkeligt , at der investeres meget store belb , formuer , i alle mulige projekter , men at der benbart ikke engang var kriterier for ind imellem eller i det mindste bagefter at undersge nytten af disse investeringer , og at det heller ikke blev undersgt , om de subsidierede projekter og organisationer ikke blev stttet fra anden siden , for eksempel af medlemsstaterne hver for sig .
I den henseende kan jeg kun fuldt ud tilslutte mig punkt 16 og 17 i den foreliggende betnkning .
<P>
Jeg m imidlertid erkende , at min kritik er meget mere fundamental , og at vi dog ogs m stille os selv det sprgsml , om det overhovedet er de europiske institutioners opgave gennem en meget uigennemskuelig stttepolitik og frem for alt , og det er min grundlggende bemrkning , frem for alt uden indkapsling i en sammenhngende udenrigspolitik at spille en slags UNO , en slags lille FN .
<P>
Forst mig ret .
Jeg pstr ikke , at alle pengene fra dette budgetomrde er spildt .
Men jeg stiller store sprgsmlstegn ved den manglende kontrol under subsidieringen , ved manglen p evaluering bagefter og grundlggende til nskeligheden af , at gennemfrelsen af denne politik , der skal vre en del af en sammenhngende udenrigspolitik , hvis man anser en sdan for ndvendig , overlades til Kommissionen .
<P>
Endvidere kan jeg jo ikke selv og helt alene kontrollere , hvad disse fonde er anvendt til .
Men jeg ved for eksempel , hvordan Kommissionens embedsmnd i mit eget land omgs med alle mulige subsidier til forskellige foreninger .
Jeg kan i den forbindelse kun fastsl , at der her gives tilskud til foreninger , der enten kun reprsenterer sig selv , eller som ikke har fortjent at f noget som helst , eller som allerede fr mere end nok fra alle mulige andre tilskudskasser .
Jeg tnker her p forskellige fagforbund .
<P>
Muligvis , og det er mit hb , at Kommissionen forvalter de budgetter , som vi i dag behandler , mere nyttigt .
Men hvis det forholder sig sdan , kan jeg ikke drage denne konklusion p grundlag af den beretning , som Kommissionen selv har forelagt .
Hvor om alting er , vil jeg blive ved med at gre opmrksom p , at der ogs i vores egne medlemsstater stadig er millioner , der lider bitter nd , og at det derfor i mine jne ikke er acceptabelt at anvende store summer , hvis og sfremt nytten af disse udgifter ikke undersges grundigt og frem for alt evalueres .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="PT" NAME="de Melo">
Fru formand , kre kolleger , forsvaret af menneskerettighederne har vret en af de store mrkesager , en af de strkeste mrkesager i Den Europiske Unions politik .
Og det vil vre godt for mennesker i hele verden , om denne politik bliver stadig mere mrkbar og stter sig stadig mere igennem i Den Europiske Unions beslutninger og initiativer .
<P>
Desvrre er de ikke srlig synlige - i bevidstheden hos de europiske borgere , som jeg ved sttter os i disse beslutninger , og som derfor skal kende til dem - de tiltag , som Den Europiske Union har udviklet , og de politiske virkninger af disse tiltag begrnser sig normalt til debatten her i Parlamentet .
<P>
Institutionelt rder Den Europiske Union ikke over strukturer , der p adkvat vis kan tage sig af oplysning om brud p menneskerettighederne .
Der er mangel p koordinering , og de finansielle midler , der er til rdighed , er helt klart for utilstrkkelige og ukoordinerede til at kunne fremme tiltag til forsvar for menneskets vrdighed .
<P>
Det kan desvrre i mange situationer ogs konstateres , at konomiske interesser , der til en vis grad kan kontrollere informationsstrmmen , fortrnger eller sgar neutraliserer de politiske og humanitre holdninger , som vi i forsvaret af menneskerettighederne har gjort os til talsmnd for .
<P>
Alle disse bemrkninger er omtalt og grundigt analyseret i de betnkninger af hr . Imbeni og hr .
Lenz , der her er under diskussion , og som jeg takker for , betnkninger , som vi sttter , og som vi opfordrer dette Parlament til at vedtage .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , hr. kommissr , i strig prioriteres menneskerettigheder hjt .
Med henblik p strigs rdsformandskab i andet halvr af nste r er vi bevidste om , at 1998 ogs er menneskerettighedsr , og at dette emne vil f strre og strre betydning .
Til nste efterr vil der blive afholdt et ekspertmde om emnet i Wien , og aftenen fr stats- og regeringschefernes topmde i Wien vil udenrigsministrene mindes halvtredsrsdagen for erklringen af menneskerettighederne .
Ved denne lejlighed vil der ogs blive vedtaget en handlingsplan  Menneskerettigheder 2000  .
Disse handlinger viser , hvor hjt strig prioriterer menneskerettighederne .
<P>
Jeg glder mig over forslagene fra ordfreren og fra hr . Imbeni , da jeg ogs mener , at det er hensigtsmssigt med en flles struktur inden for menneskerettigheder og demokratisering .
En bedre koordinering i Kommissionen , en styrkelse af Rdets menneskerettighedskapacitet og ogs et get samarbejde med Europa-Parlamentet - det ville vre nskeligt .
<P>
Mlet for menneskerettighedsret 1998 skal vre at sikre respekten for de universelle menneskerettighedsstandarder p nationalt plan gennem kontrol , sttte og prventive foranstaltninger .
Det internationale system har i de sidste 50 r skabt det retlige og praktiske grundlag for beskyttelsen af menneskerettighederne .
Nu handler det om en realisierung p nationalt og lokalt plan .
Desvrre gr konomiske interesser meget ofte forud for menneskerettighedsinteresser .
Derfor m netop vi som Europa-Parlament ikke blive trtte af at gre opmrksom p det , nr menneskerettighederne krnkes .
Der kan kun gennemfres noget , som der kan ivrksttes sanktioner mod . Det er desvrre ikke altid tilfldet i international ret .
Derfor m vi udfylde vores demokratisk legitimerede kontrolfunktion netop i menneskerettighedsret 1998 .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke fru Lenz og hr . Imbeni hjerteligt for det virkelig udmrkede arbejde , som de har forberedt .
Jeg vil dog gerne fremstte et par bemrkninger , der ligger i umiddelbar forlngelse af deres betnkning , som formentlig vil stte gang i tingene .
Det drejer sig frst og fremmest om , at vi har alt for mange organisationer , der modarbejder hinanden og forstyrrer hinanden i deres arbejde .
Der m skabes en vis orden p dette omrde .
Jeg ser det primrt med de befolkningers jne , som har direkte kontakter i denne forbindelse , eftersom jeg meget tit er i Central- og steuropa og ser de store problemer , der opstr , og det m vi vre opmrksom p .
<P>
En anden ting er - og det har vi ogs allerede vret inde p - at vi m udve en njere kontrol med sttten , for den er ndvendig .
Vi har allerede et meget fint Budgetkontroludvalg , der virkelig yder et eksemplarisk stykke arbejde , det kan selvflgelig ikke ptage sig mere .
Men det er uden tvivl pkrvet med en lignende organisation .
Hvad rsberetningerne angr , s mener jeg , at de absolut er vsentlige , isr nr de ligger i hnderne hos folk , der virkelig forstr sig p sagen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige : Menneskerettighederne er noget meget dejligt .
Men de udnyttes bare alt for ofte af visse regimer til at dkke over , at de ikke anerkender de kollektive rettigheder i tilstrkkelig grad .
Jeg ser det isr ved behandlingen af mindretal : sproglige mindretal , racemssige mindretal og befolkningsmindretal .
Jeg mener , at vi her igen br gre opmrksom p , at en europisk lovgivning om nationale mindretal og minoriteter er absolut pkrvet .
Sagerne skal kunne indbringes for en domstol , og det skal hjlpe os til langt om lnge at skabe ordnede forhold p dette omrde !
<SPEAKER ID=196 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , i lbet af forhandlingen er der ikke overraskende rejst en rkke bredere sprgsml , og jeg hber , at Parlamentet vil tilgive mig , hvis jeg ikke selv kan flge de frugtbare sprgsml , der er rejst . Jeg vil gerne kommentere nogle specifikke punkter , men frst vil jeg gerne sige , at hr .
Van den Broek meget gerne ville have vret her i dag , isr fordi han i hj grad bifalder fru Lenz ' og hr . Imbenis betnkninger .
<P>
Jeg vil frst kommentere hr .
Imbenis meget specifikke punkt om konklusionerne fra Amsterdam-topmdet vedrrende et initiativ til oprettelse af en europisk kandidatuddannelse i menneskerettigheder og demokratisering .
Det forventes , at universiteter fra ti lande vil deltage , og s vidt jeg forstr , vil universitetet i Venedig st for uddannelsen , selvom detaljerne jo naturligvis skal forhandles p plads .
<P>
Nu til de mere generelle sprgsml .
For det frste nvnte fru Lenz og andre talere muligheden for at samle ansvaret hos n kommissr .
Jeg kan ikke se , at det lser problemet .
Problemet er ikke , at der er forskellige kommissrer , men at der er forskellige hensyn , bde geografiske og til menneskerettigheder generelt .
Det er umuligt at lse problemet ved at isolere menneskerettigheder som n kommissrs ansvarsomrde .
<P>
For eksempel , for nu at tage et omrde , som jeg er ansvarlig for , da jeg svarer i denne forhandling , nemlig Kina , s er der en meget vigtig menneskerettighedsdimension og samtidig en bredere Kinapolitik .
Man kan ikke bare lse det ved at sige , at menneskerettighedsaspektet skal hndteres af en kommissr for menneskerettigheder .
Det ville svkke selve menneskerettighedspolitikken .
Kun ved at behandle Kina som sdan kan man opn den rigtige balance i tingene mellem en bredere politik og en menneskerettighedspolitik .
Efter min opfattelse er menneskerettighedspolitikken en integreret del af Kinapolitikken , og ikke kun en ekstra del , man kan lsse over p en anden person .
Derfor er dette ikke den bedste lsning , selvom man jo stadig kan tnke over det .
<P>
Hr. de Vries omtalte jo enkeltsager .
Jeg er ikke i stand til at komme med en rkke svar i enkeltsager .
Jeg er ikke sikker p , at det er formlet med denne forhandling , men han nvnte tilfldigvis Panchen Lama , og jeg kan kun sige , at jeg personligt har rejst sprgsmlet p hjeste sted .
Jeg kan ikke sige , at jeg fik et tilfredsstillende svar .
Jeg er bange for , at det stadig er et mysterium .
<P>
Det blev ogs sagt , at der gr s lang tid , fra et projekt bliver foreslet , og til der bliver fulgt op p det , eller det bliver gennemfrt .
Det er der mange grunde til .
Nogle gange er det , fordi iden er s generel , at den skal bearbejdes nrmere , og det tager tid .
Andre gange er det , fordi den medfrer kontroversielle sprgsml , og forskellige andre personer skal udtale sig , om det er en god id eller ej .
Nogle gange forsinkes projektet af sprgsmlet om finansiering .
Jeg siger for resten ikke , at der ikke sker lige s mange administrative fejl i Kommissionen som i enhver anden organisation .
Naturligvis gr der det .
Men det er p sin plads at nvne nogle af de mere generelle faktorer , der kan forrsage forsinkelser , som dog altid er irriterende .
<P>
Til slut , mens jeg er ved de generelle punkter , vil jeg gerne sige et par ord om synlighed .
Flere har nvnt betydningen af synlighed , og det er jeg helt enig i .
Det er ikke srlig smart at gre noget p dette omrde , hvis folk ikke ved , hvad der sker .
Hvis man rdgiver andre og hjlper med at bygge bro , s er det nyttigt og godt for Den Europiske Unions image at fortlle folk , at Den Europiske Union yder bistand .
Men hvad angr menneskerettighedsaktiviteter , foreslr jeg , at synligheden gres til noget meget mere centralt i vores arbejde .
Det viser ikke kun , at vi gr noget , men ogs at vores engagement i landet har menneskerettigheder i hjsdet .
<P>
Jeg vil nu omtale nogle af de mere specifikke sprgsml , idet jeg takker bde fru Lenz og hr . Imbeni for deres beundringsvrdige betnkninger .
Kommissionen deler deres synspunkt om at prioritere en samordning af initiativerne og den mest hensigtsmssige udnyttelse af de tilgngelige finansielle ressourcer . Derfor har hr .
Santer siden sin udnvnelse personligt taget sig af dette meget flsomme og skrbelige aspekt af udenrigspolitikken , og hr . Van den Broek er blevet udnvnt til at tage sig af de tematiske og horisontale aspekter af sagen .
<P>
Inden for tjenestegrenene skal Kontoret for Menneskerettigheder og Demokratisering under GD IA tage sig af koordineringen og vil ogs fungere som sekretariat for Styringsudvalget , som er et koordineringsorgan p vicegeneraldirektrniveau , og som blev oprettet i 1997 .
Desuden varetager udvalget formandskabet for Arbejdsgruppen om Menneskerettigheder oprettet i 1991 .
<P>
Gennemfrelse af menneskerettigheds- og demokratiseringspolitik p geografisk plan , som jeg nvnte tidligere , phviler de kommissrer , der har ansvaret for de politiske , konomiske og handelsmssige forbindelser med de forskellige ikke-medlemsstater .
Kommissionen har omstruktureret sine generaldirektorater og har hndteret budgetposterne for menneskerettigheder ved for hver af dem at oprette en enhed , der skal sikre , at aktiviteter , der udfres p omrdet menneskerettigheder , demokrati og retsstat , er i trd med samarbejdsaktiviteterne .
Ved at fastholde dette enhedsprincip for kompetence og styring af ressourcer p geografisk niveau kan man effektivt fremme menneskerettigheder og demokratisering , som er en integereret del af samarbejdet med tredjelande.Vi erkender , at koordineringen kan blive bedre , men har samtidig gjort en stor indsats , og det fortstter vi med .
<P>
Hvad angr nogle af de mere specifikke anmodninger i beslutningsforslagene om foranstaltninger til definering af en flles strategi for anvendelse af de finansielle ressourcer , som er bevilget til menneskerettigheder , s vil Arbejdsgruppen om Menneskerettigheder og Demokrati hvert r fastlgge de tematiske prioriteter og mlgrupper , der svarer til posterne i kapitel B7-70 .
Kommissrerne foreslr , i et forslag til en forordning om et retsgrundlag for posterne vedrrende menneskerettigheder , gennemfrelse af programmer med sigte p en samordnet ramme for aktioner i et givet land eller en given region om et givet emne .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , at Kommissionen regelmssigt skal orientere om aktioner i ikke-medlemsstater , s vi jeg gerne understrege , at sdanne aktioner er genstand for forskellige beretninger , f.eks. beretninger om gennemfrelsen af resolutionen om menneskerettigheder , demokrati og udvikling samt rsberetningerne om gennemfrelse af foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og demokratisering , som gennemgr alle bevillinger under kapitel B7-70 .
Desuden udarbejder Kommissionen ogs en rsberetning om udnyttelsen af posterne  demokratiseringsprocessen i Latinamerika  og  MEDA-programmet for demokrati  .
Kommissionen vil tage hjde for Parlamentets nsker ved udarbejdelsen af rsberetninger , startende med beretningen for 1996-97 , der er ved at blive udarbejdet .
<P>
Behovet for at forbedre koordineringen med internationale og regionale organisationer er noget , vi hele tiden gr meget op i .
Jeg vil gerne understrege , at vi og Europa-Rdet lnge har haft et betydeligt samarbejde om finansiering af flles programmer i Central- og steuropa og det tidligere Sovjetunionen .
Hvad angr De Forenenede Nationer , s er man i jeblikket ved at undersge mulighederne for at styrke samarbejdet med FN ' s Hjkommissr for Menneskerettigheder .
<P>
Man har nvnt overvgning af valg .
Det har i en rrkke givet anledning til et stigende antal anmodninger .
Kommissionen mener , at en professionel approach - som flere har talt for i lbet af forhandlingen - br prioriteres , hvad angr metoder , logistik og uddannelse .
Takket vre de midler , der er stillet til rdighed , er der i de sidste par r udfrt pilotprojekter .
<P>
Vi vil ogs undersge forslaget om at skabe et europisk netvrk for menneskerettigheder og demokrati p baggrund af erfaringerne , samt tage behrigt hensyn til andre netvrk , f.eks. Hjkommissariatet for Menneskerettigheder og Europa-Rdets netvrk .
Vi har noteret os hr . Imbenis forslag om en rlig evalueringskonference baseret p konferencemodellen for Phare og Tacis .
<P>
For at svare p Deres bekymring om interinstitutionelt samarbejde , s vil jeg gerne ppege , at Kommissionen allerede i 1989 godkendte et forslag om at smidiggre interinstitutionelle kontakter ved at oprette en arbejdsgruppe , der skulle oprette et netvrk for informationsudveksling og kortlgge en flles aktion om menneskerettigheder .
Samtidig har vi noteret os forslaget om at ndre budgettet for 1998 og nedstte et rdgivningsudvalg om handlingsprogrammer for menneskerettigheder .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at samordning , effektivitet og fleksibilitet er grundlggende kriterier for vores holdninger p de forskellige omrder vedrrende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke kommissr Brittan .
<P>
nsker en af de to ordfrere at f ordet ?
Det er ikke tilfldet .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=7>
Benchmarking af konkurrenceevnen
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Murphy ( A4-0387 / 97 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om benchmarking af konkurrenceevnen - ivrksttelse af en foranstaltning , som stilles til rdighed for operatrer og offentlige myndigheder ( KOM ( 97 ) 0153 - C4-0387 / 97 ) .
<SPEAKER ID=199 NAME="Katiforis">
Hr. formand , da jeg nu skal fremlgge vores britiske kollegas tanker , kan jeg lige s godt gre det p hans sprog .
Som De ved , er briterne med rette kendt for deres njagtighed , og grkerne er berygtet for deres inkonsekvens , s nu kan jeg ikke lade vre med at vre lidt skadefro over de midlertidigt ombyttede roller .
<P>
Det glder mig at kunne fortlle kommissren , at ordfreren bifalder Kommissionens intention om at oprette et europisk vidensnetvrk , som skal sikre , at navnlig sm og mellemstore virksomheder har adgang til samordnede , plidelige og ensartede tjenester i hele Den Europiske Union .
<P>
Ordfreren glder sig ogs over Kommissionens meddelelse om en Gruppe p Hjt Plan vedrrende benchmarking bestende af virksomhedsledere , reprsentanter for handelskamre og arbejdsgiverforeninger , fagforbund , forbrugere og civilsamfundet .
Han understreger betydningen af , at Gruppen p Hjt Plan anvender statistiske oplysninger af bedst mulig kvalitet og henleder opmrksomheden p Eurostats potentiale i s henseende , og jeg vil med glde tilslutte mig det sidste .
<P>
Ordfreren mener , at man bedst kan opn en maksimal vrditilvkst med benchmarking i Den Europiske Union ved i frste rkke at tage hensyn til de srlige behov i sm og mellemstore virksomheder og opfordrer navnlig til , at de sm og mellemstore virksomheder via en specifik , reprsentativ delegation bliver direkte inddraget i Gruppen p Hjt Plan og ogs i etableringen af det europiske vidensnetvrk om benchmarking .
<P>
Han opfordrer til , at Parlamentet bliver direkte involveret i arbejdet i Gruppen p Hjt Plan ved , at en lille grupppe medlemmer fr observatrstatus og gentager kravet om , at Europa-Parlamentet skal indbydes til at deltage i de trepartsdelegationer , som p Kommissionens foranledning rligt besger Japan og USA for at vurdere benchmarking .
Det er efter min opfattelse et srligt relevant krav .
<P>
Endelig opfordrer han til , at der foretages en konkret ndring i afsnittet om udvikling af menneskelige ressourcer i pilotprojektet om benchmarking , s man i langt hjere grad prioriterer kvaliteten af virksomhedsledelse og uddannelse i Den Europiske Union , da omkostningsforskellene mellem europiske virksomheder og deres japanske og amerikanske konkurrenter ofte skyldes ineffektiv drift og ikke ineffektiv arbejdsmarkedspraksis .
Jeg tror , det betyder , at chefer skal benchmarkes s vel som arbejderne i et forsg p et efterligne den japanske holdning til arbejde , frem for at de tager afsted tidligt om fredagen og mder sent om mandagen og i mellemtiden gr p rypejagt eller jager andre dyr i Englands grnne skove .
En hj prioritering br gives til grnseomrdet mellem uddannelse p den ene side og arbejdspladsen p den anden , eftersom det er et omrde , hvor EU klart halter bagefter andre af verdens frende konomier .
Dette br klart ske ud fra et princip om livslang uddannelse .
<P>
Benchmarking af menneskelige ressourcer er srligt vigtigt .
Den forholdsmssige svaghed i EU ' s virksomhedsledelsesevner og kulturbehov skal undersges nje og afhjlpes .
<P>
Til slut lyknsker ordfreren Kommissionen igen og indstiller betnkningen til Parlamentet .
<P>
Lad mig bde p det , jeg sagde i starten ved at sige , at hr . Murphys fravr i dag skyldes presserende politiske anliggender i Storbritannien .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , fire r efter hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse fastslr jeg med tilfredshed , at benchmarking indtager en fremtrdende plads p den europiske beskftigelsesagenda .
Allerede dengang i 1995 , da alle talte om europiske beskftigelsesstrategier og den europiske beskftigelsesunion , ppegede de liberale , at kampen mod arbejdslsheden i hovedsagen er et anliggende for de nationale og regionale myndigheder og ikke for Europa .
<P>
Vi har altid vret tilhngere af princippet om udveksling af de bedste erfaringer .
Myndighederne vil jo gerne vide , hvilken arbejdsmarkedspolitik der sikrer de fleste job , og de erhvervsdrivende p deres side vil gerne lre , hvordan de udenlandske konkurrenter er i stand til at udvide deres markedsandel .
Men bde myndighederne og virksomhederne mangler ofte sammenlignelige , plidelige og sammenhngende data .
<P>
Vi sttter sledes iden om et europisk vidensnetvrk for virksomheder og nedsttelsen af en Gruppe p Hjt Plan vedrrende benchmarking .
Ordfreren anbefaler med rette direkte inddragelse af SMV ' erne i den forbindelse .
<P>
Fra Kommissionen havde jeg gerne hrt , om SMV ' erne vil blive reprsenteret reprsentativt og ikke kun inddraget .
Vi m trods alt ikke glemme , at SMV ' erne stadig er de strste jobskabere .
Uden aktiv medvirken fra SMV ' erne har hele iden nsten intet forml , mener jeg .
Vi imdeser ogs resultaterne af de modelprojekter , som Kommissionen har ivrksat .
Kan Kommissionen allerede nu oplyse noget herom ?
<P>
Til sidst vil jeg ogs gerne lyknske ordfreren med den udmrkede betnkning .
Han har lagt trykket p de rigtige steder og fastslet , at benchmarking skal integreres i medlemsstaternes konkurrencepolitik .
Vi sttter ogs hans henstilling om , at Parlamentet inddrages direkte i Arbejdsgruppen p Hjt Plan .
Jeg havde ogs gerne hrt fra Kommissionen , om den allerede nu kan meddele , om denne anmodning kan honoreres .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , benchmarking er p mode .
Det er mange , der taler om benchmarking i alle mulige sammenhng .
Kommissionen har jo gennemfrt en rkke pilotprojekter allerede og konstateret , at benchmarking er en enormt vigtig metode til at undersge og f kendskab til , hvilke mangler der findes i det europiske virksomhedsklima , og hvordan man skal finde lsninger p disse mangler .
<P>
Iflge Kommissionen , og ogs den betnkning , som vi skal tage stilling til i dag , skal benchmarking ikke bare bruges p virksomheds- og brancheniveau , men ogs nr det glder rammevilkrene for virksomhederne .
Nu er benchmarking jo ikke noget nyt pfund , hvilket man let kan tro , men har derimod vret brugt i mange r , bde af europiske virksomheder , og isr i USA , siden metoden blev udviklet i 70 ' erne .
<P>
Benchmarking er sikkert en meget god metode til mling af konkurrenceevne , ogs i sm og mellemstore virksomheder .
Jeg vil dog samtidig advare mod , at man stoler p en enkelt metode , som trods alt er et temmelig afstumpet instrument , isr nr man skal sammenligne rammevilkrene , da ogs tradition og kultur afspejles .
Det er minsandten ikke noget , der let kan mles eller  benchmarkes  .
<P>
Jeg er meget tilfreds med det , ordfreren skriver under punkt 10 om , at man ikke m sammenligne konkurrenceevne og lnniveau .
Jeg synes ogs , det er godt , at han tager op , at chefer og virksomhedsledelser minsandten ogs skal  benchmarkes  .
<P>
Endelig , hr. formand , er jeg lidt skeptisk over for at bringe metodeudviklingen op p et politisk niveau .
Jeg synes , det burde vre mere passende for et universitet eller institut , der beskftiger sig med metodeudvikling , at gre det .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , nytten af benchmarking som instrument til forbedring af den europiske konomis konkurrenceevne som helhed str helt fast .
Vi skal imidlertid vre varsomme med at tro , at benchmarking er en mirakelkur , der lser alle vores konomiske problemer som for eksempel arbejdslshed , faldende arbejdsproduktivitet og langsommere vksttempo .
Den lurende fare er den kendte ombytning af ml og middel .
<P>
Vi skal endvidere huske , at ved anvendelsen af denne metode kommer bde de strke og de svage sider af den europiske konomi frem .
Hvis vi p forhnd udelukker eventuelle mulige konklusioner , er vi p den forkerte vej .
Punkt 10 er et eksempel herp .
Forbindelsen mellem tab af markedsandel og for hje arbejdsomkostninger kan ganske vist ikke bevises , men den kan absolut gres antagelig .
<P>
Benchmarking er frst og fremmest rettet mod en sammenligning af hensigtsmssighed og effektivitet , hvorved der kan udvikles mlestokke for anvendelsen af midlerne og dermed resultatet .
Funktionsevnen af konomien som helhed af institutioner og forvaltningsorganisationer betragtes p denne mde faktisk udefra .
Det kan vre meget lrerigt , og det kan give anledning til forbedringer .
<P>
Til sidst endnu en bemrkning om punkt 11 , hvor der krves en bedre matching af lrte frdigheder gennem uddannelse og nskede frdigheder p arbejdspladsen .
Jeg er enig i hensigten hermed , men samtidig lgger jeg vgt p , at det ikke er erhvervslivet , der skal faststte indholdet af uddannelsesprogrammerne og mlstningerne .
Uddannelse er en mangesidet proces med specifikke genskaber , der ikke m domineres af konomiske motiver .
Flgerne af den ndelige forvirring hos kommende generationer er en brneleg sammenlignet med den nuvrende arbejdslshed i Europa .
<SPEAKER ID=203 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke Parlamentet for dets interesse i meddelelsen og lyknske den fravrende hr . Murphy med den udmrkede betnkning .
<P>
Integrationen af Fllesskabets indre marked , udsigterne til Den konomiske og Monetre Union og globaliseringen tvinger den europiske industri til at forbedre sin konkurrenceevne hele tiden .
Det er blevet understreget flere gange , at der er sket fremskridt , men Europa har stadig lang vej at g for at kunne klare de udfordringer , vi str over for .
P denne baggrund har Kommissionen foreslet benchmarking af konkurrenceevnen som et redskab til lbende overvgning af fremskridtene og til at opfordre til indfrelse af den bedste konkurrencemssige praksis , der findes p verdensplan .
Jeg er enig i det , der blev sagt under forhandlingen : Det er et redskab , ikke en mirakelkur .
<P>
Formlet var at give Den Europiske Union et strkt redskab til at forbedre konkurrenceevnen , og det har Parlamentet stttet .
Den meddelelse , vi behandler i dag , er svaret p gentagne opfordringer fra Parlamentet og Rdet til at udvikle pilotprojekter som konkret udtryk for vores bidrag .
De formulerede projekter har til forml at forbedre konkurrenceevnen i virksomheder , industrier og arbejdsmiljet .
<P>
Benchmarking af virksomhederne er frst og fremmest en opgave for selve industrien .
Offentlige myndigheder kan dog bidrage til at fremme en sdan investering .
I denne forbindelse og i overensstemelse med Parlamentets forslag agter Kommissionen at prioritere sm og mellemstore virksomheders behov for at etablere et europisk vidensnetvrk til benchmarking af virksomhederne .
Benchmarking af sektorer afhnger af de specifikke forhold i den enkelte sektor , og vi har behrigt noteret os Parlamentets opfordring til at undersge , hvorfor nogle sektorer klarer sig bedre end andre mht. global konkurrenceevne .
<P>
Hvad angr den overordnede konomiske konkurrenceevne , s er det medlemsstaterne , der primrt har ansvaret for at gennemfre pilotprojekterne , og Kommissionen bifalder Parlamentets opfordring til medlemsstaterne om at gre , hvad de kan for at deltage fuldt ud i projekterne.Vi vil indfre Parlamentets opfordring til en opprioritering af standarden for uddannelse af virksomhedsledere under pilotprojektet for udvikling af menneskelige ressourcer .
Vi vil ogs gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p vores nylige beretning om benchmarking af konkurrenceevnen i Irland og New Zealand .
Denne beretning kan betragtes som det frste skridt mod benchmarking af visse EU-medlemsstaters gode prstation , som Parlamentet har foreslet det i sin betnkning .
<P>
Som angivet i meddelelsen vil Kommissionen frst i det nye r nedstte en rdgivende Gruppe p Hjt Plan vedrrende benchmarking .
Den vil sikre , at gruppens sammenstning reprsenterer forskellige interesser . Vi bifalder Parlamentets anmodning om at blive tilknyttet gruppens arbejde og anmoder Parlamentet om at udpege et medlem som observatr .
Kommissionen og medlemsstaterne har nu ivrksat dette initiativ om benchmarking af den europiske industris konkurrenceevne .
Efter denne pilotfase fremlgges resultaterne for Parlamentet og alle andre berrte parter .
Vi er overbevist om , at erfaringen vil vise vrdien af benchmarking af konkurrenceevnen som et redskab til at forbedre den europiske industris konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=8>
Gennemfrelsen af udgifter inden for rammerne af FUSP
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0220 / 97 ) af Mller for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens udtalelse nr . 1 / 97 om betingelserne for gennemfrelsen af udgifter inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=206 NAME="Mller">
Hr. formand , udenrigspolitikken er vel det politiske omrde , hvor udviklingen er svrest at forudsige , hvor der hurtigst kan ske uventede ting , og hvor hurtige og velgennemtnkte afgrelser er elementrt vigtige .
Et blik p de hidtidige flles EU-aktioner , administrationen af Mostar p det mest prominente sted , efterfulgt af valgobservationer som i f.eks. Palstina eller Bosnien , minerydning , reprsentanterne som i f.eks. Rwanda eller KEDO-aktionen viser et yderst uensartet billede af den mde , de gennemfres og administreres p i praksis .
<P>
Uensartethed betyder imidlertid mangel p gennemskuelighed , mangel p strukturer og mangel p effektiv kontrol .
rsagen er en konstruktionsfejl i Maastricht-traktaten , i hvilken der godt nok blev truffet beslutning om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik efter internationalt samarbejdes spilleregler , men hvor det samtidig blev bestemt , at beslutningen skulle gennemfres ud fra Fllesskabets budget og dermed efter den sdvanlige procedure .
Dette hul i traktaten har uundgeligt medfrt konflikter mellem bde Parlamentet og Rdet og Parlamentet og Kommissionen fra starten .
<P>
Vores hb om , at disse mangler kunne blive afhjulpet i Amsterdam , er desvrre ikke blevet opfyldt .
Den interinstitutionelle aftale vedrrer udelukkende sprgsmlene i forbindelse med en hurtig bevilling af penge til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og afviste Rdets forsg p at erklre disse budgetmidler for obligatoriske .
Men der blev ikke taget hensyn til sprgsmlet om gennemfrelsen og kontrollen af aktioner , der finansieres ud fra Fllesskabets budget .
<P>
Det er Revisionsrettens fortjeneste , at manglerne p dette omrde er blevet udpeget klart , og at Parlamentet og Kommissionen har fet en rettesnor , nr de skal forbedre ulste sprgsml .
Derfor er det bare logisk , nr jeg foreslr i min betnkning , at den nuvrende interinstitutionelle aftale videreudvikles .
<P>
Hvad handler det om her ?
For det frste : Den halvrlige udskiftning i Rdets formandskab undergraver den kontinuerlige ledelse og varetagelsen af flles aktioner , der er s livsvigtige for flles aktioner .
Derfor vil der fremover vre brug for klare operationelle regler .
For det andet : Kommissionens kontrol skal sikres p en mde , der ikke kan misforsts .
Kommissionen skal medvirke i den forberedende planlgning - det vil sige fr Rdets beslutningstagning - og gennemfrelsen af de flles aktioner i stor udstrkning for at sikre effektivitet i finansiel , retlig og operationel henseende .
<P>
De mange svage punkter , isr i Mostar-aktionen , uklarheden vedrrende ressourceforvaltningen og sammenvirkningen mellem Kommissionens tjenestegrene i Bruxelles og reprsentanterne p stedet tyder p , at Kommissionen skal indrmmes alle sine rettigheder .
Det er jo trods alt ogs den vigtigste forudstning for ikke at begrnse Parlamentet i sin ret til at meddele decharge til Kommissionen , isr da Rdet unddrager sig den kontradiktoriske procedure med Revisionsretten .
<P>
For det tredje : Den Europiske Union bliver i stadig strre grad involveret gennem flles aktioner i internationale strukturer med et stort antal forskellige bidragydere som f.eks. i forbindelse med KEDO .
For at kunne vurdere effekten af sdanne aktioner drejer det sig ikke kun om at kontrollere den andel af midlerne , der er bevilget af Den Europiske Union , men selvflgelig ogs om at f alle informationer om projektet - isr hvad bidragene fra de enkelte medlemsstater angr .
<P>
Effektiviteten af Den Europiske Unions udenrigspolitiske foranstaltninger skal styrkes drastisk .
Det , som Amsterdam-traktaten foreskriver som supplerende foranstaltninger , er efter min mening ikke tilstrkkeligt .
Men i hvert fald br Rdet og Parlamentet i fllesskab arbejde for , at billedet ikke forvrres p grund af administrative og tekniske hindringer .
En videreudvikling af den interinstitutionelle aftale i den retning , som jeg har foreslet , hvilket Kommissionen i vrigt principielt gik ind for under forhandlingerne i udvalget , kan blive det nste lille skridt .
Det ville glde mig , om Rdet ville forholde sig positivt til det .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke takke Edith Mller for hendes betnkning , jeg vil derimod takke hende for , hvor intensivt og vedholdende hun har beskftiget sig med sprgsmlene om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , isr i det tidligere Jugoslavien .
Hun er meget engageret p det omrde , og desvrre fr vi p.t. og med denne deltagelse ikke det ud af hendes engagement , som vi skulle .
<P>
Betnkningen selv var vrdig til at blive diskuteret , men den var ikke omstridt .
Den finder sttte hos alle grupper i Budgetkontroludvalget , og jeg hber , at den manglende debat ikke bliver betragtet som manglende interesse , for det ville vre meget beklageligt .
<P>
Betnkningen viser igen noget , som vi ogs ser andetsteds .
Her handler det godt nok primrt om aspekter af budgetkontrollen , finanskontrollen , men i sidste ende gemmer der sig mere vidtrkkende grundlggende politiske sprgsml bag de problemer , som Edith Mller kom ind p i sin betnkning , og det ville vre fint , hvis ogs medlemmer uden for Budgetkontroludvalget ville beskftige sig med emnet .
<P>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er en stor plan , og vsentlig flere folk nrer forhbninger til denne flles europiske udenrigs- og sikkerhedspolitik , end vi sommetider tror .
Mange tror ogs , at vi allerede er kommet langt videre med udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , end vi rent faktisk er .
Men den store plan er ofte ledsaget af tmmermnd , nr den skal realiseres i virkeligheden , nr den skal gennemfres .
Det er selvflgelig primrt de problemer , en beretning fra Revisionsretten beskftiger sig med .
<P>
Uklarheder vedrrende kompetenceomrder - ordfreren har vret inde p det - overlapninger , sammenblandinger - ogs i mlstningen - med opgaver , som egentlig hrer hjemme i den flles udviklingspolitik . Alt det gr det ikke kun vanskeligt set ud fra et budgetkontrolmssigt synspunkt at sige ja , at sige ja uden restriktioner .
Bag ved dette ligger der ogs politiske forviklinger , problemer , som vi m tage os af .
Den kritik , der fremsttes , er som sagt ikke en kritik af en bogholder , der siger , at det er s svrt at holde de enkelte poster adskilt .
Vi har brug for mere gennemskuelighed og klarhed , s vi bliver bedre i stand til at kontrollere tingene .
Det er snarere en kritik af en politik , der siger : Nr man ikke lngere ved , hvem der er ansvarlig for hvad , nr man ikke lngere ved , hvem der beslutter hvad , s bliver det meget vanskeligt at vurdere .
Det bliver ogs meget vanskeligt at st inde for beslutninger , for kun nr man ved , hvem der str bag en beslutning , kan man ikke alene betragte den udefra og billige eller misbillige den , man kan ogs forsvare den set fra vores side , hvis den angribes .
<P>
For s vidt er denne overlapning , denne sideordning , som fru Mller kommer ind p i sin betnkning , og som Revisionsretten ogs har kritiseret , mere end et sprgsml om en klar opdeling af finanserne , mere end et sprgsml om , at finansieringen og kontrollen af disse finansielle midler skal reguleres p en anden mde .
Jeg beder Dem om at tage hensyn til , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ogs er vores flagskib , Den Europiske Unions flagskib i denne verden .
Hvis der hersker uklarhed , og hvis der ikke er en tilstrkkelig gennemskuelighed , s bliver vi mske ndt til at beskftige os internt med sprgsmlene om budgetkontrollen , men De m indse , at den uklarhed , som vi oplever her , er et tegn , et symptom p en mere vidtrkkende uklarhed , og den ses mske ogs ude i verden , ogs af folk , der ikke engang ved , at der findes et Budgetkontroludvalg eller en Europisk Revisionsret .
<P>
Hvis vi mister trovrdighed p grund af uklarhed , p grund af manglende gennemskuelighed , s sker det ikke p finanskontrolomrdet , s sker det for Den Europiske Unions politiske anseelse .
I den forstand vil jeg gerne bede Edith Mller om at fortstte sit arbejde .
Men jeg vil ogs gerne bede alle andre om at beskftige sig med de sprgsml , som vi har vret inde p her , i et omfang , der gr ud over denne debat .
<SPEAKER ID=208 NAME="Theato">
Inden Edith Mller - jeg ved , at hun er under et frygteligt tidspres - forlader os , vil jeg gerne rbe til hende , hvor meget jeg glder mig over hendes betnkning og lyknsker hende med den .
Min gruppe sttter betnkningen , og emnet , finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , ligger jo prcis p grnsen mellem den frste og den anden sjle i EUtraktaten .
Ordfreren har alts arbejdet med sprgsml , hvor fristelsen til at forfalde til principrytteri eller til at fre en troskrig er meget stor .
Edith Mller er ikke faldet for denne fristelse , men har besluttet sig for at gribe tingene konstruktivt an .
<P>
Det betyder ikke , at vi kan vre tilfredse med Amsterdam-resultatet vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det fremgr klart af fru Mllers betnkning .
Vi som Parlament kunne godt have nsket os betydeligt mere mod og ikke kun tilbageholdende fremskridt fra Det Europiske Rds side .
Men lad os tage tingene , som de er .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vil ogs fremover stte fokus p regeringernes politiske vilje til flles handlinger .
Det gr slet ikke uden den politiske vilje hos medlemsstaterne , og dr , hvor viljen ikke er til stede , duer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke engang som figenblad .
Den er den erfaring , som vi desvrre har mttet gre os i de sidste fire r .
Men p den anden side : Dr , hvor der er vilje til samarbejde , eller hvor der i det mindste er en chance for at udvikle den , kan Fllesskabet yde et nyttigt bidrag .
Ikke kun , men ogs , nr det drejer sig om finansieringen .
Revisionsretten har sammenfattet tallene fra de forudgende r , og resultatet er entydigt : Over 90 % af midlerne til flles aktioner kom fra Unionens budget .
Dermed har vi som Europa-Parlament det fulde ansvar over for skatteyderne .
Vi vil gerne leve op til det ansvar .
Vi nsker ikke selv at tage de udenrigspolitiske tjler i hnderne - det er ikke en opgave for et parlament , heller ikke et europisk - men vi vil gerne kunne kontrollere tingene p dette omrde og forvisse os om , at pengene fra EU-borgerne bliver brugt omhyggeligt og hensigtsmssigt .
<P>
I juli blev vi enige med Kommissionen og Rdet om en aftale , som skal lette samarbejdet p dette omrde .
Det fremgr tydeligt af fru Mllers betnkning , og jeg kan kun understrege det : Med samtykket i denne aftale har vi sendt et signal om vores gode vilje og givet en tillidserklring p forhnd .
Aftalen er derfor forhbentlig ikke kun det sidste punktum i en lngerevarende ulmende konflikt mellem Rdet og Parlamentet , men danner ogs grundlag for en konstruktiv nystart .
Derfor skal vi kunne videreudvikle aftalen .
<P>
Som fr fortjener det tidligere Jugoslavien det meste af vores opmrksomhed .
Alene som led i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er der hidtil givet nsten ECU 200 millioner ud dr .
Broderparten heraf i Mostar .
Vores udvalg udviklede i sin tid et udmrket samarbejde med Hans Koschnick , den tidligere Mostaradministrator .
Carlos Westendorp , den hje reprsentant i Sarajevo , har sagt ja til at besge vores udvalg i januar . Her vil emnet primrt vre bedrageri med stttemidler .
Vi hrer og lser konstant foruroligende ting herom .
Bagved ligger dog ogs sprgsmlet om , hvad der skal ndres ved i Kommissionens koncept og arbejde i det tidligere Jugoslavien .
For at sige det helt tydeligt : Det lader til , at langt fra alle ansvarlige i Kommissionen forstr , hvor store forventningerne til dem var og er i forbindelse med denne udfordring .
At reagere herp med bureaukratiske rutiner er den drligste reaktion af alle .
Kommissionen er p nippet til at stte en stor del af sin tillidskapital over styr hr .
Vi venter i denne forbindelse med spnding p en srberetning fra Revisionsretten , og jeg vil gerne slutte af med at rette min tak for Revisionsrettens udtalelse , som vi ikke diskuterer i dag , og samtidig udtrykke et nske om , at vi modtager denne srberetning hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , man fr den fornemmelse , nr man lser Mller-betnkningen , at Budgetkontroludvalget blot bruger Revisionsrettens tekniske udtalelse om vanskelighederne ved gennemfrelsen af udgifter inden for rammerne af FUSP som endnu et pskud til nok en gang at fremfre den i jeblikket dominerende holdning , hvorefter alt uden undtagelse skal gres til et EU-anliggende .
<P>
Det er ellers velbegrundet , at fru Mller kritiserer en konstruktionsfejl i FUSP .
Hvad der er srligt alvorligt , er , at denne fejl nu er fstet i Amsterdam-traktaten .
P en fuldstndig inkonsekvent mde bekrfter traktaten p n gang FUSP ' s mellemstatslige karakter og indfrer en helt ny fllesskabsbefjelse vedrrende finansieringen af FUSP ' s aktionsudgifter og vender dermed opbygningen af Maastricht-traktatens artikel J.11 p hovedet .
<P>
Til dette faktum kan man forholde sig p to mder .
Den , som Mller-betnkningen lgger sig fast p , ser ud fra et tilsyneladende nske om effektivitet i finansieringsbestemmelserne i den nye artikel 28 i traktaten et behov for i endnu hjere grad at gre den samlede FUSP til et EU-anliggende ved at styrke Kommissionens og , naturligvis , Europa-Parlamentets befjelser inden for rammerne af en ny interinstitutionel aftale .
Men hvis det virkelig er FUSP ' s effektivitet , og ikke kun en bulimisk forgelse af sine egne befjelser , der ligger Parlamentet p sinde , br det anbefale en anden holdning til , hvordan modstningen mellem FUSP ' s institutionelle karakter og dens finansieringsmde skal overvindes .
<P>
Hvis det - som vi mener - er rigtigt , at FUSP ' s mellemstatslige karakter er en ndvendig forudstning for , at den kan have greb om realiteterne og vre effektiv , m man nemlig frst og fremmest bevare denne mellemstatslige karakter og de nationale parlamenters kontrol og derfor finde frem til en finansieringsmde , som er i overensstemmelse med FUSP , uden af den grund at forhje de samlede udgifter til den , som betales af medlemsstaterne .
De finansierer i forvejen direkte 25 % af FUSP ' s aktionsudgifter .
Denne andel m ges , indtil den dkker samtlige disse udgifter .
<P>
Det vil derfor under den ratificeringsdebat , der skal finde sted i vores lande , vre srlig vigtigt at understrege ndvendigheden af hurtigst muligt at fjerne den uoverensstemmelse , som Amsterdam-traktaten har givet anledning til , ved at finde frem til tekniske lsninger , som kan tilpasse finansieringsmden for FUSP til dennes mellemstatslige karakter .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Mller , fordi hun enkelt og beslutsomt har hndteret sin betnkning , som endnu en gang afspejler Revisionsrettens fremragende arbejde , uden hvilket Europa-Parlamentet ikke kunne gennemfre sin obligatoriske kontrolfunktion .
Endvidere giver betnkningen os et klart overblik over de problemer , der er forbundet med gennemfrelsen af udenrigspolitikken og den flles sikkerhedspolitik .
<P>
Og jeg vil fremhve ordet  gennemfrelse  , fordi denne debat i Parlamentet indtil nu nsten udelukkende har koncentreret sig om at stille bevillinger til rdighed , uden at vi har taget det ndvendige hensyn til problemerne med gennemfrelsen .
<P>
Vi i Budgetkontroludvalget ved , at det at tale om gennemfrelse er at tale om kontrol .
Og det er netop Parlamentets vigtigste funktion i forbindelse med FUSP .
Jeg vil derfor sl fast , at det ikke er , fordi Parlamentet nsker at fre udenrigspolitik .
Det , vi nsker , er retten til overvgning , fordi dette medfrer kontrol med brugen af skatteborgernes penge .
Men alt er heller ikke penge , hr. formand . Derfor vil jeg alts gerne henlede opmrksomheden p afsnit 5 i forslaget til beslutning , der fortjener srlig opmrksomhed .
Hvis man alts af hensyn til et valg flytter srlige enheder til det pgldende sted , er det ndvendigt at have en sammenhngende procedure til ansttelse af personale .
Disse medarbejdere skal ikke kun flytte fra deres respektive lande og endda gre det hurtigt , det skal ogs vre mennesker , der er beredte , forberedte til det konkrete tilflde , for ellers nr vi for sent og for drligt frem .
<P>
I nvnte afsnit 5 henstiller Budgetkontroludvalget til oprettelse af en arbejdsgruppe under EuropaKommissionens ledelse .
Og dette kan ikke undre os , da der i Amsterdam blev truffet aftale om oprettelse af en planlgnings- og hurtigvarslingsenhed , og vi er alle enige om , at det er meget godt , at vi rder over en hjerne .
Men synes De ikke , at det ville vre meget godt , hvis denne hjerne havde en krop samt arme og ben ?
Og dette er efter min opfattelse det , som skal vre Europa-Kommissionens supplerende opgave , samt den sttte , som den kan give til Kommissionens delegationer i tredjelande med henblik p gennemfrelse af flles aktioner , eller den sttte , den kunne give til Unionens srlige udsendinge .
<P>
Hr. formand , for at vi kan danne os et overordnet indtryk , og det er altid ndvendigt , hvis man skal vre effektiv , mangler vi ikke kun at kende belbet p Fllesskabets sttte , men ogs medlemsstaternes bidrag samt bidragene fra andre donorer .
<P>
Og jeg skal nok slutte nu .
Og hvis fru Mller var blevet her i dag , ville jeg have overladt det til hende at lave et mundtligt ndringsforslag , da jeg ville have kunnet fremstte det hurtigt og effektivt .
Men hvis jeg havde fremsat det - da jeg ville bede om , at det blev offentliggjort i Revisionsrettens redegrelse i EF-Tidende - ville vi have forsinket denne betnkning med seks mneder . Og det er en god betnkning , og derfor skal den vedtages hurtigst muligt .
<P>
Men det er vigtigt , at Revisionsrettens fremragende arbejde anerkendes .
<P>
Og s er der kun tilbage for mig at sige , som en franskmand ville sige , da vi jo er i Strasbourg : Cour de comptes , Madame Mller , chapeau !
<SPEAKER ID=211 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , p Kommissionens vegne vil jeg gerne bifalde fru Mllers betnkning , hvori hun har tilstrbt at finde en meget praktisk mde at hndtere nogle af de vanskeligheder p , som vi har med at gennemfre FUSP-aktioner , og desuden foreslet forbedringer .
<P>
Jeg vil gerne i dag behandle tre hovedsprgsml , der kan stilles i forbindelse med FUSP og den praktiske gennemfrelse heraf . Det frste er , hvad har vi gjort hidtil for at gre noget ved de punkter , som Revisionsretten fremhver i sin udtalelse ?
For det andet , hvad er vores holdning til gennemfrelsen af den interinstitutionelle aftale fra juli 1997 ?
For det tredje , hvad skal der gres yderligere for at forbedre flles FUSP-aktioner ?
<P>
Nr vi betragter den generelle kontekst for FUSP , m vi ikke glemme , at det er Rdet , der har befjelse til at trffe FUSP-beslutninger .
Nr det kommer til stykket , s er det Rdet , der trffer beslutning om flles aktioner og derefter om , hvordan de skal finansieres .
Formandskabet har ansvaret for at gennemfre aktionerne , hvilket fremgr meget tydeligt af artikel 15 i Unionstraktaten .
Kommissionen er kun ansvarlig for forvaltningen af aktionerne , fordi de udgiftsfres via Fllesskabets almindelige budget , som anfrt i artikel J11 i Unionstraktaten .
<P>
Denne arbejdsdeling har skabt problemer tidligere , og Revisionsretten har ppeget disse i sin udtalelse .
Hvad har vi s egentlig gjort i 1997 for at gre noget ved de punkter , som Revisionsretten fremhver ?
For det frste har Kommissionen anmodet budgetmyndigheden om bevillinger til behrig forberedelse af hver enkelt flles aktion , hvilket blev godkendt .
I budgettet for 1998 br der vre ECU 50.000 p konto B 8014 .
<P>
For det andet har Kommissionen derudover udarbejdet en srlig finansieringsoversigt for FUSP med en kode for den globale kontekst for hver aktion , herunder det konomiske bidrag fra medlemsstaterne og fra andre internationale organisationer .
Derefter har Kommissionen vret i stand til at forbedre en rkke forhold i udsendelsen af srlige udsendinge .
Jeg bifalder den anerkendelse , dette har fet i fru Mllers betnkning , punkt 4 , og de srlige udsendinge blev ogs omtalt i lbet af forhandlingen .
<P>
Jeg vil nu sige noget om vores holdning til gennemfrelsen af den interinstitutionelle aftale .
Takket vre den interinstitutionelle aftale om finansiering af FUSP vil forsinkelsen af gennemfrelsen af en flles aktion i det mindste efter min mening blive vsentlig mindre .
Der er f.eks. ikke lngere nogen reserve p budgettet .
Ikke desto mindre mener Kommissionen stadig , at budgetmyndigheden br have det sidste ord at skulle have sagt i forbindelse med beslutning om en flles aktion .
Vi mener , at det skal ske p grundlag af den srlige finansieringsoversigt , der er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Til slut , hvad skal der gres for at forbedre flles FUSP-aktioner ?
Fru Mller fremhver i punkt Q i sin betnkning behovet for at inddrage Kommissionen lige fra begyndelsen af forberedelsen af hver enkelt aktion .
Det ppeger Revisionsretten ogs .
Jeg kan kun gentage , at efter vores opfattelse er det fornuftigt at inddrage Kommissionen lnge fr vedtagelsen af en flles aktion .
Der er en vis overlapning i budgettet mellem FUSPbevillinger og andre bevillinger til f.eks. minerydnings- eller valgprocesaktioner .
Nogle gange nsker Kommissionen at gre en politisk gestus ved at give ressourcer til internationale organisationer .
Vi m srge for , at Rdet ikke glemmer , at det skal styres , overvges og evalueres omhyggeligt .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet sluttede kl . 19.55 )
