<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
rede medlemmer , som De vil have bemrket , s kommer de tre formnd p samme tid og tilmed forsinket , hvilket jeg beder Dem undskylde .
Her til morgen kl .
8.00 , da det ikke var muligt p et andet tidspunkt , har det vret ndvendigt at afholde den sdvanlige trilog , som indebar vanskeligheder , og den er frst lige blevet frdig , for der var besvrlige sprgsml , som skulle lses mellem de tre institutioner .
<CHAPTER ID=1>
Det Europiske Rd i Luxembourg - Det luxembourgske formandskab
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten under t om :
<P>
Beretning fra Rdet og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mder den 21. november og den 12. og 13. december i Luxembourg og-Redegrelse fra Rdet om det luxembourgske formandskabs aktiviteter i halvrsperioden.Formanden for Rdet har ordet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Juncker">
Hr. formand , mine damer og herrer , den 1. juli startede det luxembourgske formandskab i en drlig stemning , der fulgte efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten .
Dette var i store trk ubegrundet , for man br give Amsterdam-traktaten en chance .
<P>
Vi afslutter det luxembourgske formandskab med en om ikke overvldende entusiasme , s i et roligere og bedre arbejdsklima .
Dette skyldes vores evne til at vise , at vi formr at forblive loyale , dels over for de ambitioner , vi nrer p langt sigt , dels over for de tidligere ambitioner , som vi ptog os ved at vedtage og ratificere Maastricht-traktaten .
Vi har bevist , at vi var i stand til at give os i kast med nye ambitioner for at frigre nye horisonter .
Vi har villet gre EU-samarbejdet mere fuldstndigt og give det al sin fylde .
Det har vi gjort ved hjlp af beslutningerne vedtaget den 21. november 1997 p beskftigelsestopmdet .
<P>
I oktober sagde jeg her i denne bygning til Dem , at det var udelukket , at dette topmde ville blive karakteriseret ved overdrevne dereguleringer eller vidtlftighed .
Jeg mener , at jeg i dag kan sige , at vi p dette svel som p andre punkter har holdt ord , idet man p EU-beskftigelsestopmdet formede at vedtage konkrete beslutninger , som der var sat tal og antal p , hvor det var muligt .
<P>
Da vi forlod Amsterdam , blev vi bedt om at tilrettelgge et beskftigelsestopmde , men ikke om at afstte ekstra midler p budgettet til de dertil hrende politikker .
I Luxembourg tog vi beslutninger om at tildele nye budgetbevillinger , for takket vret Deres Parlaments meget effektive indsats , vil Den Europiske Investeringsbank udbetale tre gange ECU 150 M og ECU 10 milliarder .
I hele EU vil der blive foretaget yderligere investeringer i en strrelsesorden af ECU 30 milliarder , hvilket ville have vret utnkeligt uden den drivkraft , beskftigelsestopmdet gav .
Vi godkendte konkrete , mlbare veje for uddannelsen af arbejdslse .
Det er vores ambition med dette initiativ at fordoble antallet af arbejdslse , som bliver berrt heraf .
Hvad angr langtidsledigheden og ungdomsledigheden , var vi konkrete : Vi har givet disse grupper et nyt hb i og med , at vi tilbyder dem en ny start .
Vi formede at blive enige om en fremgangsmde , som stter rammer for beskftigelsespolitikken i de kommende r .
Metoden bygger p konvergens .
Husk p de ankepunkter , som er blevet fremfrt i mere end et rti : Man bebrejdede kraftigt EU ' s politiske autoriteter , at de kun helligede sig den monetre og konomiske politik , og at de manglede ambitioner p beskftigelsesomrdet .
I dag anvender vi samme metode for konvergens p beskftigelsespolitikken .
Vi hber , at den samme konvergensiver , som vi lagde for dagen , da vi skulle forberede MU ' en , vil komme over os , nr det drejer sig om at ivrkstte en mere sammenhngende og konsekvent beskftigelsespolitik .
<P>
Beskftigelsestopmdet opstillede hovedpunkterne .
Dette markerer optakten til en ny ambition , begyndelsen p et nyt samarbejde om beskftigelsen .
Luxembourg var udgangspunktet .
For hver etape skal vi finde ud af , om der er grund til at revidere vores metoder for at gre dem bedre , og om der er grund til at ndre retningslinjerne for at give dem strre gennemslagskraft .
I mandags kunne Rdet for  social- og arbejdsmarkedssprgsml  vedtage de frste retningslinjer .
Vi nsker , at det britiske og strigske formandskab gr i gang med de frste konkrete evalueringer og de frste justeringer .
Jeg har bedt medlemsstaterne fremlgge deres nationale handlingsplaner inden 15. april nste r .
Jeg hber , at Det Europiske Rd i Cardiff kan tage sig af dette , og det er mit nske , at vi p Rdets mde i Wien ved udgangen af 1998 vil kunne foretage den frste , bde kritiske og selvkritiske , evaluering .
<P>
P beskftigelsestopmdet gjorde vi os anstrengelser for at gre EU-samarbejdet mere fuldstndigt .
Beslutningerne , som blev taget p det andet topmde i Luxembourg angende en udvidelse , sigter ligeledes p at udvide EU ' s samarbejdsomrde .
I begyndelsen af dette rti accelererede den historiske udvikling , og EU mtte levere et politisk svar , der var holdbart og sammenhngende .
Jeg mener , at det var det , vi gjorde i sidste week-end i Luxembourg , da vi blev enige om en metode og en metodologi for udvidelsen .
<P>

Der trkkes ikke nye skillelinjer gennem det europiske kontinent .
Opmuntret af Parlamentets udtalelse har vi gjort alt , for at den samlede proces for udvidelsen udvikler sig .
De elleve ansgerlande vil blive indbefattet i udvidelsesog optagelsesprocessen , og i forhandlingerne .
Det er klart , at vi m tage hensyn til de fremskridt , som visse ansgerlande har prsteret , hvad angr konomiske og sociale ndringer og reguleringer , og som har givet dem et forspring i forhold til de andre lande .
<P>
De , som er lngst fremme , vil kunne pbegynde forhandlinger , som finder sted inden for rammerne af regeringskonferencerne .
De , som stadig p nuvrende tidspunkt ikke er net s langt , vil blive foreslet en forberedelse , der er bedre tilpasset netop dem .
Det er en ben proces , og de lande , der er bagefter , vil naturligvis kunne indhente den forsinkelse , de har i forhold til de andre .
Processen skal respektere ansgerlandenes vrdighed .
Forhandlingerne vil sledes ikke foreg gruppevis , men bilateralt med EU , og de vil vre personligt tilpassede for at tage hensyn til ansgerlandenes forskellige forhold .
<P>
Vi har talt om Tyrkiet , og Tyrkiet har talt meget om EU . I og med at vi har sagt ja til de central- og steuropiske lande og Cypern , har vi ikke villet sige nej til Tyrkiet .
Vi anser Tyrkiet for at vre en stor europisk stat . Tyrkiets plads i den europiske familie er et emne , som er hvet over enhver diskussion .
Det er et historisk faktum .
Vi vil gerne have , at Tyrkiet forstr , at vi ikke bare , ikke er en kristen klub , men at vi , for at blive i samme terminologi , er en klub med visse regler .
Derfor skal vores tyrkiske venner vide , at for at blive medlem af denne klub , skal man vre i stand til at respektere visse regler .
<P>
EU er ikke en international organisation som s mange andre . EU er et rderum , skabt af frihed og politisk vilje .
Det er mere end en international organisation . Vi vil altid respektere Tyrkiets vrdighed .
Det er mit nske , at Tyrkiet ogs vil respektere vores vrdighed og vores mde at gre og anskue tingene p .
<P>



( Bifald ) Vi har villet gre EU-samarbejdet mere fuldstndigt ved at stte mennesket , i srdeleshed mennesket uden arbejde , i centrum for vores bestrbelser .


Vi har villet udvide EU-samarbejdet ved at forsge at give de centralog steuropiske lande og Cypern et svar .
Vi har ogs forsgt at gre vores strste ambition , MU ' en , trovrdig .










<P>
For tre-fire mneder siden var der ingen , der troede , at vi kunne blive enige om en strategi , som forstrker koordinationen af den konomiske politik .
I dag er det et faktum , idet vi i lrdags i Luxembourg vedtog en resolution om netop dette emne .
Den Europiske Centralbank , hvis uafhngighed ingen anfgter , har et politisk modstykke . For at kunne indlede en konstruktiv dialog med Den Europiske Centralbank har medlemsstaterne alle de ndvendige midler til deres rdighed , s de kan udtrykke deres politiske ider og pvirke beslutningerne , som det sig hr og br , vedrrende den konomiske politik i alle EU-landene .
<P>
Vi har nu en resolution om koordineringen af den konomiske politik til vores rdighed .
Denne forsyner os med et arbejdsredskab , som visse ikke har brudt sig om , men som tager form under alle omstndigheder : Det drejer sig om Euro-Rdet eller Euro-X-Rdet , hvor de medlemsstater , som er " inde  , og som har til opgave sammen at forvalte den flles mnt p en kollektiv og solidarisk mde , kan mdes for at diskutere deres specifikke problemer , men dog sdan at hver gang , det drejer sig om at behandle sprgsml af flles interesse , skal de femten medlemsstaters tilstedevrelse vre sikret .
<P>
Vi har formet at tage en betydningsfuld beslutning , som er med til at gre EU ' s vej mod den flles mnt trovrdig .
Beslutningen bestr i at f datoen for faststtelsen af listen over de medlemslande , som d .
1. januar 1999 tager del i lanceringen af den flles mnt , til at falde sammen med den dato , hvor pariforholdet mellem de deltagende landes nationale valutaer vil blive fastlst .
Vi har taget alle de ndvendige tekniske beslutninger .
Sedlerne og mnterne sttes i omlb den 1. januar 2002 .
<P>
Hvad angr MU ' en , har vi sledes udfrt det arbejde , som manglede at blive gjort , og i og med vi ikke tog nogen beslutninger , har vi taget et vsentligt initiativ i Luxembourg .
Vi har ikke besluttet , at MU ' en ikke trder i kraft 1. januar 1999 .
Jeg skal her minde Dem om denne farlige bestemmelse i traktaten , som slr fast , at MU ' ens tredje fase indledes den 1. januar 1999 , hvis der ikke tages en anden beslutning inden udgangen af 1997 .
I og med at vi ikke har sagt noget om datoen , har vi sagt alt om datoen .
Vi vil en dag kunne konstatere , at denne tavshed fra Det Europiske Rds side var det vigtigste jeblik i det monetre samarbejde , og det er et bevis p , at det nogle gange er klogt at tie .
<P>
Det vil jeg gre nu med disse ord : Vi har indtryk af at have gjort det , som De havde ret til at forvente af os .
Vi har sikret og gjort EU ' s vej mod euroen mere trovrdig .
I og med at vi har sat beskftigelsen i centrum for Den Europiske Unions politiske bestrbelser , har vi givet mennesket en ny placering , og vi har formet at finde politiske svar p de historiske forandringer .
Dette rti er karakteriseret ved en forsoning mellem den europiske historie og geografi .
Vi skal srge for at have tilstrkkeligt med ambitioner og hb og at skabe nye horisonter .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
. ( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har i min lange politiske karriere lrt , at man skal vre pholdende med at bruge ordet  historisk  .
Alligevel har jeg ingen betnkeligheder ved at betegne beslutningen i Luxembourg om at indlede optagelsesprocessen med de ti central- og steuropiske lande og Cypern som historisk .
Det nye Europa , som tager form for jnene af os , udvisker definitivt de gamle skillelinjer og arrene fra fortidens broderkrige !
Fra nu af str vejen mod en forening af kontinentet ben , en forening , som str i demokratiets , frihedens og fremgangens tegn .
<P>
Frokosten i Luxembourg , som samlede de Femten og de Elleves stats- og regeringschefer , var et bevget jeblik , som jeg personligt flte mig meget berrt af .
Reprsentanterne for de elleve ansgerlande oplevede det alle p denne mde : en historisk begivenhed .
Og jeg siger ganske rigtigt alle ansgerlandene , for Det Europiske Rd insisterede i sin metodetilgang , som er beskrevet i Agenda 2000 , p optagelsesprocessens altomfattende karakter .
Alle de berrte stater opfordres til at slutte sig til os , de vil alle f hjlp og assistance , s det kan ske hurtigst muligt .
<P>
Som vi ved , er visse lande lngere fremme end andre og kan fra april g i gang med konkrete forhandlinger .
Hvad angr de andre lande , vil vi fremskynde arbejdet med at forberede de senere forhandlinger .
<P>
Formanden for Det Europiske Rd , Jean Claude Juncker , har netop beskrevet detaljerne i den aftale , vi indgik i Luxembourg .
Jeg kan derfor fatte mig i korthed , men jeg vil ikke undlade at give udtryk for en personlig tak til Jean Claude Juncker - og gennem ham , til hele formandskabets medarbejderstab - for den mde , hvorp han , i Luxembourg og tidligere , har udfrt sit arbejde .
<P>
( Kraftigt bifald ) Hr. formand , jeblikkets eufori br ikke tilslre vanskeligheden i den opgave , som venter os .
Diskussionerne i Luxembourg har i vrigt vret en forsmag p denne vanskelighed .
Det er mske nok et eventyr , vi oplever , men ethvert eventyr har sine kriser , trer og frygtindgydende jeblikke .
Udvidelsen mod st og syd bliver af de grunde , som der bliver gjort rede for i Agenda 2000 , en drj opgave .
Den vej , som de fremtidige medlemsstater m tilbagelgge , er anselig .
Hvad angr selve EU , s er dybtgende reformer ndvendige , bde institutionelle og politiske samt faststtelsen af en ny konomisk ramme .
<P>
Men jeg tilfjer straks , at indsatsen for at forene kontinentet br tvinge os til at overvinde vanskelighederne og beslutsomt tage fat p opgaven .
Problemerne , som er reelle og alvorlige nok , kan s udmrket administreres og overvindes .
Men det kan de kun , hvis vi har en klar mde at anskue tingene p , og hvis vi accepterer at drfte problemerne i deres helhed .
<P>
Det er netop det , som er iden bag Agenda 2000 , hvis forskellige elementer former et hele , en uadskillelig helhed .
Rdets mde i Luxembourg begrnsede sig til at udstikke nogle grundlggende retningslinjer ; det vsentlige var at stte gang i optagelsesprocessen .
Det er ikke usdvanligt , at medlemsstaterne ikke har villet spille med bne kort , nr vi str ved begyndelsen af vanskelige forhandlinger .
Men jeg tror , at de meget vel har forstet , at den flles landbrugspolitik skal lgges om , at de strukturelle aktiviteter skal drftes igennem , og at den fremtidige konomiske ramme skal vre stram .
Til forret fremlgger Kommissionen sine detaljerede forslag .
Den vil bestrbe sig p at forene ambition og realisme , solidaritet og realisme .
Og jeg regner med , at medlemsstaterne , selv nr de forsvarer egne interesser , vil vre klar over indsatsen : foreningen af vores kontinent , i overensstemmelse med den fllesskabsmodel , som indtil nu har virket s godt .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne sige et par ord om Tyrkiet .
Nr sindsbevgelsen har lagt sig , er jeg sikker p , at man vil indse , at Det Europiske Rd i Luxembourg udgr en afgrende etape , nr det glder vores forhold til denne vigtige partner .
Hvorfor ?
For det frste fordi EU for frste gang i lang tid har indtaget en enstemmig og klar holdning over for dette land .
Dernst fordi denne holdning er fornuftig og , set med mine jne , fuldstndig fair .
Det tilbud , vi har givet Tyrkiet , er konkret og vsentligt , hvad s end den skuffede reaktion i Ankara har vret .
<P>
Den Europiske Union foreslr nemlig at bne vejen for Tyrkiets optagelse p sigt , at indlede en EU-strategi for Tyrkiet , som vil gre dette land i stand til at forberede optagelsen . Denne strategi omfatter bde Regeringskonferencen og en vsentlig styrkelse af de bilaterale relationer - og endelig en genoptagelse af det allerede eksisterende samarbejdsgrundlag , herunder den konomiske protokol .
<P>
Hvad beder vi s om til gengld ?
Respekt for principperne for godt naboskab , at man henvender sig til Den Internationale Domstol i Haag i tilflde af territoriale uenigheder , sttte til at lse Cypern-problemet og til , at dette land optages i EU , er det virkelig s urimeligt at krve dette af en partner , som vil slutte sig til os ?
Det mener jeg ikke .
<P>
Hr. formand , det andet store emne p Rdets mde i Luxembourg var , om jeg m sige det sdan , endnu en gang den flles mnt .
Alt er nu p plads , s man den 2. og 3. maj kan trffe en beslutning , som ogs er historisk , om hvem der tager del i MU ' ens tredje fase .
<P>
Stats- og regeringscheferne lste de problemer , der var .
Der var en smule rre , og endda irritation , men resultatet ligger fast , og det er det vsentlige , i mine jne virker dette resultat helt og aldeles anvendeligt , hvad angr koordineringen af den konomiske politik .
koFin-Rdet er og bliver den vigtigste koordinerende og beslutningstagende instans , men dette hindrer ikke uformelle diskussioner mellem ministrene fra de lande , som er med i euroen , om sprgsml , som vedrrer den flles forvaltning af euroen .
Diskussionerne vil finde sted - og dette er en yderligere garanti - i overvrelse af Kommissionen .
<P>
Hr. formand , det luxembourgske formandskab afsluttes med en historisk succes .
Denne succes br ikke overskygge de mange fremskridt , som man har gjort p andre omrder , takket vre et formandskab , der til enhver tid anstrenger sig fuldt ud for at vre til gavn for alle og for at tjene EU , og ogs takket vre et tt samarbejde med Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Det har vret et fortrffeligt halvr for EU .
Det kan illustreres med nogle eksempler .
Det srlige beskftigelsestopmde i november indledte en ny etape i beskftigelsesstrategien med vedtagelsen af retningslinjer for den nationale politik p omrdet .
Aftalen om skatteforhold bringer liv p et omrde , som lnge har vret blokeret .
Liberaliseringen af gasmarkedet , som knytter sig til den , der allerede er gennemfrt for elektriciteten , er endnu et skridt p vejen frem mod det indre marked .
<P>
Udadtil har EU vist - og det flere gange - i hvor hj grad den kan ve indflydelse p den internationale scene , hvis den fremfrer en enstemmig og beslutsom holdning .
<P>
Det resultat , som blev opnet i Kyoto , hvad angr beskyttelse af klimaet , er - selvom det langt fra er perfekt - betydeligt , og det takket vre EU ' s pvirkning .
<P>
Under forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen i Genve , som denne gang omhandlede de finansielle tjenesteydelser , spillede EU endnu en gang en afgrende rolle .
Den indgede aftale oversteg vores forventninger og kommer i hj grad til at gavne de europiske aktrer .
Jeg afventer utlmodigt den dag , hvor Den Europiske Union vil lgge samme vilje til sammenhold og beslutsomhed for dagen inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitk .
<P>
Der er blevet gjort mange andre fremskridt inden for de seneste seks mneder , men jeg vil standse her .
Jeg glder mig over de nvnte fremskridt og den meget positive respons , som vores forslag tillige er blevet mdt med .
Jeg takker af hele mit hjerte det luxembourgske formandskab , som under Jean Claude Junckers ledelse udadeligt har gennemfrt sin periode .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Poos">
Hr. formand , mine damer og herrer . At skulle gre status over seks mneders aktiviteter i lbet af nogle minutter , i min egenskab af formand for Rdet , er og bliver noget af et vovestykke .
Risikoen for at glemme det ene eller andet resultat kan give rsag til forskellige fortolkninger .
Endvidere kan man ogs let komme til at overdrive den ene eller anden succes i alt for hj grad .
<P>
Formandskabet er , som bde statsministeren og jeg selv har understreget mange gange , et hverv , som gr p omgang mellem Unionens medlemsstater .
Det drejer sig frst og fremmest om klart og metodisk at forvalte tidsplanen med de indlagte skringsdatoer med det forml at yde et konkret bidrag til vores integrationsproces .
Vi havde i den forbindelse sat os flgende dobbeltml : for det frste at bevise , at vi var i stand til at tilrettelgge arbejdet , svel p det interne som p eksterne plan ; og for det andet , at vi kunne skabe fremskridt i de meget komplekse sager , som De alle kender .
Statsministeren , Jean-Claude Juncker , har gennemget resultaterne fra de to topmder om henholdsvis beskftigelsen og udvidelsen , som har tegnet vores formandskab .
Det er min opgave at gre status over Rdets aktiviteter , som har vret srligt intense i lbet af de seneste uger .
<P>
Min rapport er delt op i tre sektioner : frst det interne plan , dernst de eksterne relationer og sidst men ikke mindst de interinstitutionelle relationer .
<P>
P det interne plan har formandskabet gjort gode fremskridt p en rkke vigtige omrder , herunder blandt andet det indre marked med forslag til direktiver om juridisk beskyttelse af bioteknologiske opfindelser og om gennemsigtige regler for informationssamfundet .
Forhandlingerne om en aftale om en supplerende overvgning af forsikringsselskaberne er ligeledes frt til ende med et godt resultat .
Fjorten af Rdets medlemmer er enedes om landbrugsomrdet under Agenda 2000 .
Budskabet fra dets konklusioner gr opmrksom p EU ' s landbrugs srlige karakter og ndvendigheden af at definere en politik til udvikling af landdistrikterne , og Rdet bekrfter Den Europiske Unions identitet p sundhedsomrdet .
I det omfang , Rdet var direkte reprsenteret ved Deres debat om den vanskelige sag om kogalskaben , vil jeg ikke gentage den betydning , Rdet fortsat tillgger denne sag .
Som bevis herp vil jeg i stedet pege p gennemfrte ndringer af reglerne om den flles tilrettelggelse af markederne inden for oksekdssektoren .
<P>
P social- og arbejdsmarkedsomrdet er jeg glad for at kunne nvne to direktiver , som nu ogs glder for Storbritannien . Det ene angr de europiske virksomhedsudvalg og det andet forldreorlov .
Med Storbritanniens deltagelse er der sledes fra nu af enighed blandt alle femten lande om disse bestemmelser for social- og arbejdsmarkedet .
<P>
P energiomrdet udgr direktivet om flles regler for det indre gasmarked et andet fremskridt , som opererer med de samme principper , som glder for elektriciteten .
Hvad angr bningen af markedet , bygger denne vigtige lovtekst p principperne om gensidighed , subsidiaritet og progressivitet .
Inden for luftfartstransporten har der vret frt en meget intens debat for at give Kommissionen befjelse til at indlede forhandlinger om oprettelsen af en europisk organisation , der har kompetence i sikkerhedssprgsml inden for civil luftfart .
<P>
Jeg kan ogs nvne , at der er gjort fremskridt med hensyn til forslaget til direktivet om at f autorisation til at transportere varer og rejsende ad vej .
I den forbindelse har Rdet udsendt sine konklusioner til Kommissionens hvidbog om disse aktivitetssektorer , der er fritaget fra direktivet om arbejdstid med henblik p en social harmonisering inden for transport ad vej .
<P>
Vores ml med konkret at fremskynde forberedelsen af det femte rammeprogram for forskning er blevet net .
Vi har sledes kunnet notere en politisk enighed om de tre tvrgende programmer .
Rdet bestende af forskningsministrene er blevet enige om at indg den frste aftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem det europiske Fllesskab og Sydafrika .
Inden for samme omrde vil jeg ogs gerne nvne den aftale , der er indget med de Forenede Stater som udgang p topmdet den 5. december i Washington med prsident Clinton .
<P>
Vores kolleger inden for industrien har hele tiden forsgt at f klarhed om Unionens fremtidige politik inden for statssttte og konkurrenceevne .
Der tegner sig nu en enighed om forslag til forordning med henblik p at fritage visse kategorier af tvrgende hjlp , men med pligt til at underrette Kommissionen .
Rdet afventer for jeblikket Parlamentets udtalelse .
Rdet bestende af industriministrene er stadigvk meget opmrksom p sprgsmlet om de europiske industriers konkurrenceevne , og tre p hinanden flgende formandskaber har udarbejdet et program for fllesarbejde p dette omrde .
<P>
Ved udgangen p det transatlantiske topmde har vi sammen med USA vedtaget en flles deklaration om handelen inden for elektroniksektoren , som garanterer et effektivt samarbejde p et omrde , der er meget lovende for fremtiden .
Inden for telekommunikation har Rdet vedtaget et flerrigt program for at stimulere igangsttelsen af informationssamfundet i EU , og vi kan allerede nu konstatere fremskridt p omrdet .
Da borgerne opmrksomt flger vores aktiviteter , glder formandskabet sig over vedtagelsen af direktivet om behandling af personlige oplysninger og beskyttelse af privatlivet p telekommunikationsomrdet .
Vedtagelsen af direktivet om fllesbestemmelser for udviklingen af det indre markedet for posttjenester udgr ligeledes et betydeligt fremskridt .
<P>
Selvom der er meget vigtige konomiske interesser p spil , er det lykkedes os at frigre et forslag til direktiv om at forbyde enhver form for direkte eller indirekte tobaksreklamer i Den Europiske Union .
I og med at skringsdatoen for gennemfrelse af direktivet er den 1. oktober 2006 , hvilket giver en overgangsperiode p 8 r , mener formandskabet at have tilgodeset alle de ofte modstridende interesser , som det var opgaven at forlige .
<P>
I de seneste mneder har vi ikke glemt miljomrdet .
Det har vret ndvendigt med en kraftig pression fra Den Europiske Union i Kyoto for at f vedtaget konklusionerne om de klimatiske ndringer .
Jeg vil ogs nvne vedtagelsen af en politisk aftale , som De Femten har indget om drikkevandskvaliteten .
Jeg skal endvidere bekrfte Rdets enighed om forordningen , der beskriver procedurer for overfrelsen af visse typer affald til lande , der ikke er medlem af OECD .
Til slut skal jeg nvne aftalen , der er indget inden for strategien for kontrol med atmosfriske emissioner fra vejtrafikken .
<P>
P uddannelsesomrdet vil jeg gerne gre opmrksom p , at Rdet har vedtaget at anbefale et EU-samarbejde med det forml at garantere kvalitet i uddannelsen og en resolution om sprogundervisningen .
Blandt de andre betydelige resultater er det vigtigt for mig at nvne , at Rdet enstemmigt har vedtaget programmet " Frivillig vrnepligt i EU  .
Dette initiativ , som vi kan takke Fru Cresson for , vil i hj grad fremme de unges mobilitet .
<P>
P kulturomrdet skal jeg beklage , at formandskabets anstrengelser for at frigre et forslag om en garantifond ikke har frt til noget resultat .
Jeg skal her blot udtrykke hbet om , at den meget vigtige eksperimentalfond , der rder over ECU 30 millioner , ikke definitivt vil synke ned i glemselen .
<P>
Lad mig til slut minde om den erklring , som det Europiske Rd i Luxembourg vedtog om sikkerhed p fdevareomrdet i forbindelsen med vedtagelsen af et direktiv , der er frugten af et samarbejde mellem fire forskellige afdelinger under Rdet .
Her , hvor kampagnen mod racisme og fremmedhad slutter , er der ogs vigtigt for mig at fremhve Rdets erklring , der frer bevis for uddannelsens rolle i denne sammenhng .
<P>
Dagen efter Rdets mde i Amsterdam har koFin-rdet formelt kunnet vedtage to forordninger , som udgr grundlaget for stabilitets- og vkstpagten : den ene om at forstrke overvgningen og koordinationen af den konomiske politik , den anden med henblik p at fremskynde og prcisere gennemfrelsen af proceduren ved alt for store underskud .
P samme mde er det get med forordningen om indfrelsen af euroen .
Rdet har fastsat datoen for at stte sedler og mnter i omlb til den 1. januar 2002 .
Det luxembourgske formandskab har endelig kunnet opn enighed om koordinationen af den konomiske politik takket vre en aftale om ekstern reprsentation i monetre sprgsml samt om modeller for dialogen mellem Rdet og den kommende Europiske Centralbank Jeg skal ikke her igen komme ind p aftalen , som Rdet opnede i sidste uge om afholdelse af uformelle mder blandt de lande , der deltager i euroen .
<P>
Fr jeg afslutter dette omrde af vores aktiviteter , er det naturligvis vigtigt for mig at fremhve godkendelsen af et adfrdskodeks p skatteomrdet for virksomheder og en aftale om alle de elementer , der har til forml p lngere sigt og under bestemte vilkr at sikre en minimumbeskatning af opsparing .
Enhver her ved , hvor stor vgt vi i enhver henseende lgger p en styring af Fllesskabets finanser .
I den forbindelse vil jeg gerne fremhve aftalen , der er indget mellem Europa-Parlamentet og Rdet om budgettet for det kommende r inden for rammerne for forholdet mellem vores to institutioner .
Med en stigning i udgifterne begrnset til cirka n procent , hvilket giver en uudnyttet margen p en hidtil uset rkkevidde , har deres parlament med klar fornemmelse forstet at udvise ansvar over for de krav til budgetdisciplin , som alle medlemsstater er underlagt .
<P>
Formandskabet har kunnet respektere rytmen i den handlingsplan , som Rdet vedtog i Amsterdam , om kampen mod den organiserede kriminalitet , isr takket vre oprettelsen af en mekanisme til evaluering af gennemfrelsen af internationale forpligtelser p omrdet .
<P>
Hvad angr asylsgere og immigration , har Rdet vedtaget to flles aktiviteter , der giver ret til at finansiere aktiviteter til fordel for udviste personer , som har fundet en midlertidig beskyttelse i medlemsstaterne med anmodning om asyl eller status som flygtning .
<P>
Det er mig en glde at kunne meddele Dem , at Napoli II-konventionen om gensidig bistand mellem toldadministrationerne blev underskrevet i sidste uge , og at vi i lbet af nogle uger vil underskrive den anden Bruxelles-konvention om kompetence , anerkendelse og gennemfrelse af beslutninger , hvad angr gteskabet .
Vi hilser ogs med glde traktatens nye definition p menneskelige individer i bilaget til Europol-konventionen .
Fra nu af vil handelen med materiale af pdofil og pornografisk karakter kunne retsforflges p unionsniveau .
<P>
Som vi meddelte i juli , har sundheds-og justitsministrene for frste gang holdt flles rdsmde for at koordinere straffe og forebyggende aktiviteter i kampen mod narkotika og narkomani .
Endelig skal jeg ikke undlade at understrege , at Unionen i kraft af sin samhrighed i hj grad har fremmet , at man i slutningen af november nede et resultat i forhandlingerne om den internationale konvention i kampen mod korruption .
<P>
I forholdet til Central- og steuropa har formandskabet med fuldt overlg koncentreret den strukturerede dialog p ministermderne om at forberede de central- og steuropiske ansgerlande p at accelerere det allerede opnede grundlag .
Sledes har social- og arbejdsministrene for frste gang mdt deres kolleger fra ansgerlandene .
<P>
Jeg kan ogs fortlle Dem , at vi p handelsomrdet endelig har kunnet afslutte sagen om import af levende kvg fra de central- og steuropiske lande i WTO-regi .
<P>
Situationen i ex-Jugoslavien var p dagsordenen for alle udenrigsministrenes mder .
Gennem hele formandskabet har Den Europiske Union fortsat med at fre en aktiv politik for at f fredsaftalen til at trde i kraft og for at overvge valgene .
Den tredje konference for bidragydere til genopbygningen af Bosnien blev afholdt i Bruxelles i slutningen af juli .
P grund af valgperiodernes forskellige slutdatoer undersger Rdet for jeblikket mulighederne for en forlngelse gennem 1998 af de handelsmssige tiltag for de selvstndige lande , der er opstet ud af det tidligere Jugoslavien .
Jeg vil ogs gerne minde om de restriktioner , der er blevet vedtaget imod personer fra Bosnien-Herzegovina , som handler imod fredsaftalerne .
Ud over at forberede the Peace Implementation Conference , der afholdes i disse dage i Bonn , har Rdet mindet om og klargjort de vilkr , der hele tiden glder for Den Europiske Unions tildeling af bistand .
<P>
Formandskabet har over for Parlamentet forpligtet sig til ikke at spare nogen anstrengelse i indsatsen for at sttte en tilbagevenden til en vis normalitet i Albanien .
Unionen har vret direkte tilknyttet afholdelsen af en ministerkonference om dette land , efterfulgt af tilrettelggelsen af en konference for bidragyderne .
Konferencen gjorde det muligt at samle tilkendegivelser p kort og langt sigt til et samlet belb p USD 500.000.000 , hvor Fllesskabet tegnede sig for de 100 millioner .
Det er lykkedes at fremskaffe et tilsvarende belb til en umiddelbar hjlp til Albaniens betalingsbalance og budget .
<P>
Rdet har ikke , som formandskabet nskede det , vret i stand til at foretage afgrende fremskridt i en rkke forhandlinger , der har vret i gang i revis med den schweiziske fderation .
P grund af totaliteten i forhandlingerne og ndvendigheden af at sikre en parallelfring mellem alle omrderne har der vret intens mdevirksomhed om transportomrdet mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og formandskabet p den ene side og med de schweiziske forhandlingsledere p den anden side .
I lyset af den seneste udvikling har man udtrykt , at der var chancer for betydelige fremskridt i det kommende rs frste mneder .
<P>
Rdsformanden har over for Dem fremlagt det tilbud , der blev fremsat over for Tyrkiet under mdet i Luxembourg .
Vi har under hele vores formandskab haft tt kontakt til Ankara .
Vi har ikke sparet os nogen som helst anstrengelser , isr ikke med hensyn til helt klart at gre rede for de ptnkte fremskridt i en uddybelse af toldunionen .
I Luxembourg foreslog vi Tyrkiet , at det kunne indg i vores strategi for udvidelsen , det vil sige , fr vi opfordrede det til at tilslutte sig processen for tilknytning .
Vi foreslog Tyrkiet , at det kunne deltage i EU-konferencen .
Vi foreslog endvidere landet en strategi for en srlig tilknytning .
Vi bekrftede landets egnethed og endvidere , at det ville blive bedmt ud fra de samme kriterier som de andre ansgerlande .
<P>
Unionens tilbud er rligt , vsentligt og trovrdigt .
Unionen har ikke slet dren i , den har bnet den .
Det er nu op til myndighederne i Ankara at sl ind p den vej , vi sledes har angivet .
Den Europiske Union er et fllesskab med vrdier og ml , og det er nu op til Tyrkiet at vise , at landet deler disse .
<P>
Formandskabet har gjort alt , for at samarbejdsaftalen med Rusland , der blev underskrevet i sommeren 1994 p Korfu , kunne trde i kraft den 1. december .
Fra nu af ligger vejen ben for at indkalde til det frste samarbejdsmde med Rdet , som Rusland har nsket skal ske under Storbritanniens formandskab .
Det frste topmde mellem EU og Ukraine blev afholdt under Luxembourgs formandskab .
Rdet har siden da bekrftet Unionens vilje til at sttte myndighederne i Kiev i deres indsats for en konomisk reform .
<P>
Hvad angr Barcelona-processen , er billedet en smule flertydigt .
Der er ganske vist indget en Middelhavsaftale med Jordan og en samarbejdsaftale med Yemen .
P samme mde har afholdelsen af en flles konference p miljministerniveau i Helsinki vist , at der er en vilje til at g fremad .
P den anden side har aflysningen af et industriministermde givet grund til ngstelse over , om dette skulle have givet det indtryk , at det p nuvrende tidspunkt ikke p arabisk jord er muligt at afholde mder med deltagelse af alle de stater , der er tilknyttet Barcelona-processen .
Vi ved , at rsagen , der er fremkaldt af vores arabiske partnere , er den meget kritiske situation , fredsprocessen i Mellemsten befinder sig i .
Dog har Unionen med formandskabets besg i Jerusalem , Gaza , Cairo , Amman , Damaskus og Beirut og ved en utrttelig indsats fra sin specielle udsending , ambassadr Moratinos , uden ophr opfordret parterne til at genoptage fredsprocessen .
<P>
EU ' s forstrkede strategi beskrives detaljeret i konklusionerne fra topmdet i Luxembourg .
I morgen modtager vi premierminister Netanyahu og fredag prsident Arafat i vores fortsatte forsg p at overtale dem til fordel for freden .
<P>
For at hjlpe de palstinensiske myndigheder i deres behov for at have en likvid beholdning , p grund af Israels manglende midlertidige indbetaling af skat , der tilkommer palstinenserne , har Unionen oprettet en driftskapital , der gr det muligt i fremtiden at klare sdanne situationer .
Rdet er ogs opmrksom p respekten for de bestemmelser , der glder for oprettelsen af den israelske stat .
Man har fundet pragmatiske lsninger til alles tilfredshed .
<P>
EU har , som De ved , i de seneste mneder fulgt situationen i Algeriet med den strste bekymring .
Under et mde med den algeriske udenrigsminister Ataf den 26. november i Luxembourg opfordrede vi de algeriske myndigheder til at gre deres politik s gennemsigtig , ben og altomfattende som muligt .
Der er forhandlinger i gang om en ny associationsaftale .
<P>
Formandskabet kan ogs med tilfredshed konstatere , at Unionens ambassadrer er vendt tilbage til Iran .
Dette har kunnet foreg i solidaritet med alle .
Men genoptagelsen af de normale diplomatiske forbindelser har dog ikke fet os til at glemme , at vi er dybt uenige i visse aspekter af den iranske politik .
<P>
I Afrika er situationen stadig bekymrende i De Store Sers Region .
Som i Mellemsten sikrer tilstedevrelsen af EU ' s srlige udsending kontinuiteten i EU ' s aktiviteter samtidig med , at den fremmer EU ' s synlighed .
Jeg ledede EU ' s trojka , som i begyndelsen af august ankom til Kinshasa for dr at mdes med prsident Kabila og opfordre ham til at udvikle en demokratisk og respektabel politik for menneskerettigheder .
Rdet har vedtaget restriktive tiltag over for UNITA i Angola mntet p Sierra Leone og fornyet de tiltag , der sigter p det nuvrende regime i Nigeria .
<P>
I lbet af de seneste 6 mneder har Kommissionen og formandskabet tilsammen udfoldet mange bestrbelser p at intensivere samarbejdet mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
Angende en rkke emner af flles udenrigspolitisk interesse som Bosnien , Mellemsten , Ukraine og Iran har jeg med jvne mellemrum haft kontakter med USA ' s statssekretr Madeleine Allbright .
Vi har afsluttet en rkke aftaler og erklringer . Det drejer sig f.eks. om handel med elektronik eller aftalen i sidste jeblik om normer for fangst med flder uden grusomhed .
<P>
Der har konstant vret holdt kontakter om meningsforskellene mellem EU og USA i forbindelse med HelmsBurton- og Amato-lovene med ekstraterritorial virkning .
Det har vret ndvendigt med megen behndighed igennem de seneste mneder for at styrke enheden i synspunkterne mellem De Femten uden derfor ud over skringsdatoen den 15. oktober at miste kontakten med USA ' s administration .
Unionen har ligeledes efter topmdet med Canada kunnet underskrive en aftale om normer for fangsten med flder , som har tilfredsstillet et stort flertal af medlemsstaterne .
Efter barske forhandlinger var det muligt den 8. december at underskrive aftalen om et konomisk partnerskab og et politisk samarbejde med Mexico .
<P>
Der er givet ny drivkraft til relationerne med vores partnere i Asien .
Mdet mellem hjtstende funktionrer i slutningen af oktober i Luxembourg mundede ud i vsentlige resultater , isr hvad angr en forstrkning af den politiske dialog og en god forberedelse af det kommende ASEAN-topmde , der finder sted i London i april mned .
Vi har p lovende vis genstartet vores dialog med Kina .
Jeg havde et mde med den kinesiske udenrigsminister i Kuala Lumpur i juli og derefter i New York i september .
Vi blev enige om uden forhndsbetingelser at genoptage dialogen om menneskerettigheder .
To mder , der i mellemtiden har vret afholdt p ekspertniveau i Luxembourg og i Beijing , har frt til opmuntrende resultater .
<P>
Udviklingen af vores relationer med ASEAN-landene har vist sig at vre knapt s enkel .
Vi m beklage , at mdet i Det Blandede Udvalg , der skulle have vret afholdt i november i Bangkok mellem EU og ASEAN-landene , ikke kunne afholdes p den planlagte dato , da vores asiatiske partnere insisterede p , at der skulle vre reprsentanter for militrstyret i Burma til stede .
<P>
De rdgivende udvalg for henholdsvis generelle sprgsml og udvikling har indledt en dybtgende debat om Lomkonventionens fremtid med udgangspunkt i de holdninger , som Kommissionen har fremlagt .
Europa-Parlamentet og isr dets ordfrer , tidligere premierminister Martin ' s bidrag til dette emne har vret vrdsat meget hjt .
<P>
Rdet har efter 15 mneders nlen kunne fastlgge bestemmelser for en handelsmssig begrnsning af ris og sukker , der kommer fra og via oversiske lande og omrder .
Denne srligt vanskelige handling har gjort det muligt at vedtage den nye finansielle ramme , der anerkendes i de oversiske lande og omrder efter revisionen af Lomkonventionen .
<P>
Det luxembourgske formandskab vil gerne dele sin tilfredshed med Dem over vedtagelsen af en resolution om mikrofinansiering i udviklingslandene .
P et tidspunkt , hvor Det Europiske Rd i Luxembourg afslutter sine mder , har vi noteret en aftale , der er indget inden for WTO , om de finansielle tjenesteydelser .
Denne aftale lover godt for WTO ' s fremtid .
<P>
Som Deres parlament nskede det , har Rdet vedtaget de beslutninger , der var ndvendige for at ivrkstte en flles handling med henblik p globalt at standse de antihumane miner .
Takket vre denne beslutning flger Unionen og dens medlemsstater konkret op p at anvende bestemmelserne fra Ottawa-konventionen .
Hermed bekrfter Unionen sin lederposition p verdensplan , nr det glder rensning for miner .
<P>
Rdet har vedtaget to forordninger for at klargre det juridiske grundlag for en lang rkke budgetposter inden for menneskerettighedsomrdet .
Vi skal i den forbindelse gre opmrksom p erklringen fra rdsmdet i Luxembourg i forbindelse med 50-rs fdselsdagen for Menneskerettighedserklringen .
<P>
Hr. formand , nr jeg afslutter denne rapport med de interinstitutionelle relationer , er det ikke fordi , jeg nsker at give det indtryk , at det drejer sig om et emne , der kommer i anden rkke for det afgende formandskab , snarere tvrtimod .
Vi har hele tiden kunnet mle vigtigheden af at have gode relationer mellem Rdet og Kommissionen p den ene side og mellem Rdet og Europa-Parlamentet p den anden .
Men nr det specielt glder forholdet til Deres Parlament , har det luxembourgske formandskab vist , at der var tale om et konstant engagement .
Jeg tller ikke antallet af de tilstedevrende ministre , hverken i udvalg eller ved plenarforsamlinger .
Dialogen var vedvarende og ofte meget frugtbar , og jeg krver ikke som bevis antal vellykkede indgede forlig p omrder , der ofte var vanskelige og med interesser , der undertiden var strkt divergerende .
Formanden , Jos Maria Gil-Robles , har selv angivet , at dette formandskab med ti indgede forlig har sat en ny rekord .
<P>
Udover denne liste over de mest talende succeser vil jeg ogs gerne fremhve , at justitsministrene ved at fremskynde igangstningen af Amsterdam-traktaten har rdfrt sig med Parlamentet angende alle de initiativer , som var p Rdets dagsorden for " retsvsen og indre anliggender  .
<P>
Jeg vil gerne til slut fremhve det vigtige i , at formandskabet har overladt det til Parlamentet i rkkeflge at tage beslutninger , som vil fre til valg i begyndelsen af maj mned nste r af de kommende medlemmer af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Alt dette fr mig endelig til at sige , at denne Union med alles medvirken og med respekt for de kompetencer , der via traktaterne er tildelt hver enkelt af vores institutioner , er i stand til at tage beslutninger og dermed til at g fremad .
<P>
Mine damer og herrer , det er op til Dem nu at bedmme den opgrelse , som premierministeren og jeg selv netop har fremlagt .
Det har ligget medlemmerne af den regering , jeg tilhrer , og alle de hjtstende funktionrer , som har bistet den , meget strkt p sinde at vise , at et land som Luxembourg trods sine beskedne midler alligevel er i stand til at yde et nyttigt bidrag til at realisere vores flles ambitioner .
<P>
Her ved slutningen p mit tredje formandskab for Rdet vil jeg derfor isr gerne takke og rose alle mine medarbejdere .
Deres motivation har vret eksemplarisk .
Endnu en gang har de givet EU det bedste af sig selv .
<P>
)
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , kre kolleger , et Europisk Rd , som for frste gang udelukkende har koncentreret sig om det vigtigste sprgsml i dette rhundredes sidste rti , nemlig den flles bekmpelse af arbejdslsheden i Unionens medlemsstater ; et Europisk Rd , som har givet startskuddet til at lse det vigtigste sprgsml for Europa i det frste rti i det kommende rhundrede , nemlig at samle hele kontinentets folkeslag i en union for frihed , demokrati og konomisk udvikling ; et budget , hvori det i fllesskab med Parlamentet har udmntet Unionens principper om sparsommelighed , solidaritet og handlekraft .
En forbilledlig og succesrig bestrbelse fra formandskabets side p et fornuftigt samarbejde mellem Rdet og Parlamentet p alle Unionens politiske omrder : Hr. formand for Det Europiske Rd , dette har vret et lille lands store formandskab .
<P>
Min gruppe tilslutter sig Det Europiske Rds vedtagelser af 12.-13. december om starten p Unionens udvidelsesproces .
Vedtagelserne er i overensstemmelse med den grundlinje , som min gruppe har vret talsmand for i Parlamentets diskussioner .
For det frste at begynde tiltrdelsesprocessen samtidig for alle ansgerlande .
For det andet at begynde tiltrdelsesforhandlingerne med i frste omgang 5 + 1 , og for det tredje ved intensive tilpasningsforhandlinger og get sttte bidrage til , at der snarest muligt ogs kan pbegyndes konkrete forhandlinger med hvert af de resterende 5 lande .
<P>
Jeg er glad for det , som formand Juncker sagde om Tyrkiet .
Min gruppe har allerede givet udtryk for , at det tilbud , Det Europiske Rd har givet Tyrkiet , er meget generst .
Nogle mener endda alt for generst .
Nu siger vi flgende : Tyrkiet br besinde sig p sine interesser og udnytte de chancer , som ligger i tilbuddet , i stedet for at trkke sig tilbage og sidde og surmule !
I vrigt er det vigtigste resultat af topmdet ikke Tyrkiets reaktion , men derimod det , at topmdet har givet grnt lys for starten p og fremgangsmden ved de steuropiske nationers tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Vi retter blikket mod fremtiden , og her siger jeg , at belutningen om at starte tiltrdelsesprocessen er for ingenting at regne i forhold til de beslutninger , Den Europiske Union skal trffe i de nste r , hvis udvidelsen skal blive en succes .
Vi m indstille os p lange og vanskelige forhandlinger , for nr det i de kommende fem , seks , syv r glder de konkrete ting , vil styrken af de steuropiske nationers vilje og entusiasme i forbindelse med tiltrdelsen blive sat p prve .
Men den prve , som vores Union skal best , er langt , langt vanskeligere .
<P>
Reform af landbrugspolitikken , af strukturfondene , ogs finansieringen af udvidelsen , det vil alt sammen meget hurtigt vise n ting , nemlig at udvidelsen ikke kan fs gratis .
Den vil krve reformvilje , imdekommenhed , vilje til kompromis og ofre af alle , jeg understreger , af alle Unionens medlemsstater .
Og Unionen vil ikke kun blive testet for standhaftighed , men ogs for mod og fremsyn .
Det glder isr for reformen af institutionerne .
<P>
Min gruppe beklager , at Det Europiske Rd ikke har sagt mere om dette i Luxembourg end at bekrfte Amsterdam .
Vi fastholder , at Unionen har behov for en substantiel reform fr den frste tiltrdelse af en ny medlemsstat .
<P>
( Bifald ) Starten p udvidelsesprocessen skal ogs vre starten p en stor diskussion mellem alle samfundets krfter i Den Europiske Union , en diskussion om selve Unionens og dermed Europas fremtid .
Denne diskussion , mine damer og herrer , skal ogs i get omfang fres her i Parlamentet .
Indfrelsen af euroen og udvidelsen rejser for os alle sprgsmlet om Unionens fremtidige forfatning .
De rejser for os alle sprgsmlet om Unionens fremtidige grnser .
Der vil og skal vre grnser for udvidelsen .
Der skal i vores Europa vre mere mellem himmel og jord , for at citere Shakespeare , end blot det enkle sprgsml inden for eller udenfor .
Det er vi ndt til at diskutere !
<P>
Mine damer og herrer , vores fdre i halvtredserne havde mod og fremsyn nok til at ophve den tusind r gamle antagonisme mellem Frankrig og Tyskland i et Europisk Fllesskab .
For frste gang i tusind r har vores generation af politikere chancen for at forene hele Europa p basis af nationernes frie vilje .
Lad os vise , at vi har det samme mod og det samme fremsyn som vores fdre .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. kommissionsformand , kre kolleger , hvis forhandlingerne med de ti lande fra Central- og steuropa og med Cypern afsluttes positivt , s bliver et Europa , der gr videre end st og Vest , en kendsgerning .
Derfor er det europiske topmde i Luxembourg en historisk milepl i den europiske integrations historie .
<P>
Endnu en gang sejrer grundlggernes , det kommunautre Europas grundlggeres dristige visioner .
Europa forener sig i fred og frihed , fordi det har accepteret et revolutionrt princip i de internationale forbindelser , nemlig den kommunautre integration .
<P>
Europa-Parlamentet ville undg en ny adskillelse , som ville have efterladt nogle lande i vejkanten til trods for deres enorme bestrbelser for at puste nyt liv i demokratiet og den frie markedskonomi .
Det europiske topmde har tilsluttet sig denne adfrdskodeks .
Det giver alle ansgerlande chancen for at forhandle med Unionen fra forret 1998 , ogs hvis tempoet for disse forhandlinger kan vre forskelligt alt efter , hvor langt de enkelte lande er kommet med forberedelserne .
<P>
Den skygge , som hnger over Luxembourgs succes , kommer fra Tyrkiet .
Europa havde af dette land forventet , at det faktisk ville tilpasse sig demokratiets og retsstatens principper , som glder i Den Europiske Union .
For os er det indlysende , at bruddet i den politiske dialog med Ankara ikke m fortstte , men det er lige s tydeligt for os , at der ikke er nogen som helst mulig lsning for Cypern uden en atmosfre af tillid og dialog og uden trusler eller afpresning .
<P>
Jeg vil gerne her , kre kolleger , hylde det luxembourgske formandskab , som har udfrt et usdvanligt arbejde i en perfekt dialog med Europa-Parlamentet .
Jeg roser Jean-Claude Juncker for hans personlige prstation , i sin strategiske funktion som formand for Det Europiske Rd , men ogs som formand for KOFIN og Rdet med hensyn til beskftigelse .
Jeg roser udenrigsministeren og alle hans medarbejdere .
<P>
Topmdet om beskftigelse har definitivt placeret denne nye dimension , som fr i tiden manglede , og som vores befolkning er meget flsom over for , p den europiske dagsorden .
<P>
Samtidig har De opnet et vigtigt gennembrud med hensyn til skattepolitikken .
Rdet har vedtaget en pakke med en adfrdskodeks for medlemsstaterne med hensyn til skattepolitik vedrrende virksomhederne og sparepengene .
<P>
Vores psknnelse styrkes endnu mere af fremskridtene med hensyn til retlige og indre anliggender , efter en impuls fra vores tidligere kollega , Marc Fischbach , i kampen mod den internationale kriminalitet .
Men vi er ogs bekymrede .
M jeg anmode rdsformanden om en bekrftelse af den positive fortolkning af punkt 3 i konklusionerne , navnlig at den institutionelle reform vil g forud for udvidelsen ?
<P>
Vi konstaterer ogs ligesom De et paradoks mellem en stadig mere sammenhngende og mere struktureret kerne omkring Det Europiske Rd og p den anden side udvidelsen af Den Europiske Union , p lngere sigt til 25 medlemsstater .
Der ville for os ikke vre noget paradoks , hvis vi havde bjet os for et Europa med forskellige hastigheder .
Men dette accepterer vi ikke , og vi beholder vores ambition om en udvidet og sammenhngende Union , og derfor sttter vi erklringen fra de tre lande , som vil gre en ny udvidelse afhngig af en forudgende institutionel reform .
Denne reform er livsvigtig for at forsone konsekvenserne af to dynamikker - dynamikken i forbindelse med euroen og dynamikken i forbindelse med udvidelsen - med hinanden .
<P>
En anden bekymring glder naturligvis de finansielle overslag .
Vores medborgere lgger uden tvivl stor vgt p en agtpgivende forvaltning af de finansielle midler .
Men de er ogs klar over , at der ikke str nogen pris p hver dag med fred ; at udvidelsen p kort sigt vil betyde en udgift , som vi sammen m betale , men p langt sigt vil vre en gevinst for hele kontinentet .
<P>
Vi hber derfor , at de kommende mneder ikke vil blive delagt af prosaiske diskussioner om ligelig andel i indtgterne , og at den finansielle debat ikke vil f overhnd i forhold til de politiske ambitioner .
<P>
Familiebilledet med de 26 stats- og regeringschefer betd meget mere end det traditionelle billede af et internationalt forum .
De 110 millioner europiske borgere , som er kaldet til at samarbejde med os , vil blive ndt til at gre sig enorme bestrbelser for at integrere deres konomier i Den Europiske Union .
Men de har ogs et kompas .
De har en horisont , som kommer nrmere .
Lad os i perioden inden deres tiltrdelse af Unionen ptage os vores ansvar , som er umdeligt stort , p en vrdig mde i de kommende mneder og r .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
De herrer formnd , jeg vil gerne isr rose formanden for Rdet , hr . Juncker , og det luxembourgske formandskab for den bemrkelsesvrdige energi , de har lagt for dagen for , at de to p hinanden flgende topmder i Luxembourg skulle fre til konkrete resultater og til , at der blev taget beslutninger af meget hj kvalitet .
<P>
Den beslutning , de femten stats- og regeringschefer tog den 12. december 1997 om i begyndelsen af det kommende r at bne forhandlingerne om tilknytning af 10 central- og steuropiske lande og med Cypern , udgr en historisk begivenhed af helt afgrende betydning .
Beslutningen vil stte en definitiv stopper for opdelingen af Europa , en af de mest afskyelige konsekvenser af Den Anden Verdenskrig .
Men for at den historiske beslutning ikke kun skal forblive en mulig virkelighed , men kommer til at virke p langt sigt mangler vi at gre alt , og jeg fristes til at sige , at vi stadig mangler at gre det vanskeligste .
Toget er sat p skinnerne , men lige nu er det krt ind i en tunnel , og passagererne ved ikke , hvilket landskab de vil se , nr de kommer ud af tunnelen .
Man kan forst , at de under disse vilkr er ngstelige .
<P>
Iflge en veletableret vane er de sprgsml , der irriterer reformen af institutionerne , tilpasningen af den flles landbrugspolitik til nye udfordringer i et udvidet EU og braklgning af jordarealer , finansieringen af den flles politik og udvidelsen , blevet udskudt til senere .
Men det bliver ndvendigt en dag , jo fr jo bedre , at besvare de eksistentielle sprgsml , som EU ' s borgere stiller .
Hvor gr Europas geografiske grnser ?
For hvem vil det vre naturligt at deltage i Den Europiske Union ?
Hvilke typer partnerskab kan vi foresl lande der , selvom hele deres landomrde ikke er europisk , som Tyrkiet eller Rusland , har en europisk historie og strke kulturelle og konomiske bnd , der knytter dem til Europa ?
<P>
Hvad angr Tyrkiet , har det dobbelttydige i de foreslede lsninger frt til en afbrydelse , som man kan nske kun er midlertidig , ellers ville det vre tragisk .
<P>
Hvordan vil vores forhold til Rusland blive i morgen , hvis EU strkker sine grnser endnu lngere mod st uden frst at definere planen for en overordnet politik for et stort Europa , der omfatter Rusland .
Hvilket politisk indhold nsker vi at give et udvidet EU p omrder som forsvars- og sikkerhedspolitik og forslag til et flles samfund ?
<P>
Hvis forhandlingerne om tilknytning skal begrnses - og risikoen er der - til kun at undersge , under hvilke vilkr EU ' s niveau kan udstrkkes til kommende medlemsstater og overtages af disse , taber vi s ikke det afgrende perspektiv , som bestr i at skabe en samlet europisk politik , der er i stand til at tage udfordringen fra globaliseringen op og undg den kulturelle udjvning , som ville vre delggende for vores civilisationsvrdier ?
Hvilken solidaritet inden for den interne og eksterne sikkerhed eller en retfrdigt fordelt vkst vil man oprette mellem EU ' s borgere for at opn deres tilknytning til et flles samarbejde ?
Man kan ikke fre folk frem mod deres skbne med bind for jnene .
Det er derfor ndvendigt hurtigst muligt at give vores EU-borgere svar p de sprgsml , som jeg lige har nvnt , og som topmderne i Amsterdam og Luxembourg indtil nu har ladet st ubesvarede .
<P>
Bevgelsen vil helt sikkert fortstte , og det er ikke s drligt , men det drejer sig stadig om en march i blinde , og EU ' s kommende formandskaber vil stadig i hj grad have deres p det trre .
Jeg nsker Dem alt mulig held og lykke !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , her ved udlbet af den anden halvrsperiode for 1997 kan man fle sig fristet til at sige , at opretholdelsen af den statutmssige lighed i Den Europiske Union sejrer over alle hensyn , hr .
Juncker forstr mig .
<P>
Rdets kvalitet str ikke i forhold til antallet af indbyggere i den medlemsstat , der overtager formandskabet for Rdet . Den str heller ikke i forhold til antallet af de detailsprgsml , der bliver behandlet .
Det , der i frste omgang er vigtigt , er , at det er i stand til at indtage de rigtige politiske holdninger .
Rdets mde den 20-21. november , der betegnede et udgangspunkt for at koordinere medlemsstaternes politik i kampen mod ledigheden , indfriede denne forventning .
Det flgende rdsmde den 12-13. december blev det officielle startskud for en langvarig forsoning af Europa med sig selv .
Vejen frem mod udvidelse str nu ben .
<P>
Der er naturligvis stadig vigtige sprgsml , der mangler svar , isr omkring finansieringen af Agenda 2000 .
Men vi gr os ingen illusioner .
Det vil inden for en overskuelig fremtid ikke , eller ikke mere , vre muligt at finde lette lsninger , hverken politisk eller med hensyn til EU ' s nuvrende politik og heller ikke , hvad mere direkte har at gre med udvidelsen .
Men dette rokker p ingen mde ved det historiske i Rdets beslutning om at bne EU for ti centraleuropiske lande og for Cypern .
<P>
Det afgrende ved beslutningen er , for at gentage et velkendt udtryk , til en vis grad ogs det , der str tilbage , nr alting er glemt .
Det vil vre en rkke helt ndvendige mrkeple , der vil udgre grundlaget for bevgelsen frem mod et strkere og bredere sammensat EU .
Jeg tnker her p menneskerettighederne og respekten for minoriteterne , og at en retsstat er dette navn vrdigt .
Disse mrkeple er kendsgerninger i vores medlemsstater , og de er blevet genopdaget af de central- og steuropiske ansgerlande ; de indgr endvidere i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Vores medlemsstater har underskrevet den .
Det samme har ansgerlandene .
Og de tyrkiske myndigheder har endda underskrevet den lnge fr disse .
Vi forlanger alts ikke det umulige af Tyrkiet , nr vi beder de tyrkiske myndigheder om at respektere de principper , de selv gr ind for , og de tekster , de selv har underskrevet og ratificeret .
<P>
D ' herrer formnd , hr. udenrigsminister . Deres formandskab for Rdet - som snart udlber , og som jeg endnu en gang og uden forbehold vil rose Dem for p egne og den liberale gruppes vegne - har gjort det muligt at foretage afgrende fremskridt p meget vigtige omrder .
Den uomgngelige institutionelle reform , definitionen af budgetparametrene , de besvrlige tilpasninger i Den Europiske Union og i ansgerlandene viser , at der er lang vej igen , fr vi kan realisere et sdant EU , en Union baseret p vrdier , der uden ophr bliver stadig tttere sammensvejset , det er kort sagt denne nye form for fred , retfrdighed , frihed , rettigheder og fremgang , vi nsker .
De vil hvet over enhver tvivl hste frugterne af at have startet p den rigtige mde .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , formnd for Rdet og for Kommissionen , jeg vil ogs gerne tilslutte mig lyknskningen med det luxembourgske formandskabs fremragende arbejde .
<P>
Det er blevet tydeliggjort , hvordan et lille land rent befolkningsmssigt kan blive til et stort land politisk set .
Og med denne filosofi vil vi gerne fra en mellemstorgruppe komme med vigtige bidrag ud fra et kritisk synspunkt men med en stor forpligtelse over for opbygningen af det ny Europa .
Derfor vil jeg gerne frst behandle topmdet om beskftigelsen .
<P>
Vores vurdering er positiv , for for frste gang afholdes der p den franske regerings anmodning et topmde om beskftigelsen , som er det strste problem , som vi har i det europiske samfund og i vores nationale samfund .
Det er korrekt , at beskftigelsespolitikken stadigvk hrer under staternes kompetence , men staterne har indget forpligtelser med fastsatte frister om at lse beskftigelsen og give erhvervsuddannelse til de langtidsledige og de unge , og de har hjtideligt og offentligt lovet dette over for offentligheden i deres lande .
<P>
De negative aspekter , som jeg ogs vil nvne , er tydelige , for man fastholder underordningen til logikken i stabilitetspagten , og man kontrollerer ikke Den Europiske Centralbanks selvstndige magt , selvom det ogs m indrmmes , at oprettelsen af Euro-Rdet netop betyder viljen til , at der sker en politisk styring af den europiske konomi .
Man udnytter ikke synergien i de franske og italienske forslag om en reduktion af arbejdstiden til 35 timer , selvom der var mulighed for at overfre denne debat til hele det europiske samarbejdsomrde .
<P>
Hvad angr Rdet den 11. og 12. december , s vil vi gerne udtrykke vores grundlggende enighed med det store ml med udvidelsen , men der er stadig to store uafklarede problemer .
Det frste er , at der ikke er gennemfrt de ndvendige institutionelle reformer , og at der er en risiko for , at det europiske samarbejdsomrde bliver genomdannet til et stort frihandelsomrde .
Vi sttter derfor af al vores magt , at denne institutionelle reform finder sted , fr der indtrder s meget som et enkelt land i Den Europiske Union .
<P>
P den anden side hersker der i mange lande den opfattelse , at omkostningen ved udvidelsen vil blive betalt af de mindst velstende lande i Unionen med nedskringer af solidaritetspolitikkerne og svkkelse af den flles landbrugspolitik .
Det er ndvendigt at forge de finansielle overslag .
<P>
Vi er ogs imod forskelsbehandlingen ved godkendelsen af de nye lande , og derfor synes vi , at det er meget godt , at der bliver en vifte af muligheder for disse .
Og vi finder , at Den Europiske Union for frste gang giver udtryk for en klar stillingtagen over for Tyrkiet .
Vi er ikke en klub for kristne .
Tyrkiet er en virkelig kandidat , men det skal opfylde betingelserne .
Jeg vil ikke her erindre om afstemningerne og betingelserne for toldunionen , men jeg vil derimod gerne komme ind p et meget vigtigt kollateralt problem , for der har vret nogle erklringer , som jeg synes har vret upassende , fra europiske institutioner om republikken Cypern .
Som et resultat af Tyrkiets holdning og dets trusler kan vi ikke slkke p godkendelsen af , at der kun er n retmssig regering i Cypern .
Det er ndvendigt , at borgerne i Cypern forstr , at , selvom der er to samfund , som skal arbejde sammen , s er der kun n retmssig regering .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at vi finder Rdets redegrelse om fredsprocessen i Det nre sten meget positiv .
Og vi tager afsked med det luxembourgske formandskab med bevgelse , med taknemmelighed , og vi vil ogs gerne vise vores taknemmelighed til formand Santer , som efterhnden sammen med Kommissionen har arbejdet for og stttet de forskellige Rdsformandskabers arbejde .
Vi kritiserer ham ofte , men det er ogs ndvendigt at give ham sttte og opmuntring i hans arbejde , for vi m ikke glemme Kommissionen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , hr. formand , kre kolleger , vi gr nu det sidste stykke vej mod slutningen af ret 1997 , de festlige toner og farver mrkes selv her i Parlamentet .
I det forlbne r har drftelserne i de europiske politiske institutioner vret prget af Agenda 2000 med det vanskelige sprgsml , hvordan der konkret kan sls bro over den dybe klft , som efter den anden verdenskrig havde opdelt Europa i to blokke , hvordan det gamle kontinent p ny kan blive t Europa ?
Rdets beslutninger af 12. og 13. december viser , at selvom tolv lande gerne vil vre med , blev der kun udvalgt f , nemlig fem plus t .
De Grnne beklager , at Rdet faktisk har valgt en model med to klasser .
Flertallet i Europa-Parlamentet havde s sent som for nogle uger siden valgt noget andet .
Jeg synes ikke , at det er ndvendigt at tilslre dette , det hjlper ikke de pgldende lande , og det gavner heller ikke vores trovrdighed .
Vores lsning her i Parlamentet var , at der skulle indledes bde tiltrdelses- og forhandlingsprocesser med alle ansgerlande , som opfylder alle de politiske kriterier fra Kbenhavn .
Hvad der er tilbage , er et gruppebillede med elleve ansgerlande den 30. marts .
De virkelige , reelle , bilaterale forhandlinger indledes med fem plus t , og de vrige lande gres parate til at forberede sig p forhandlinger senere , meget senere .
For dem er der alts kun en institutionaliseret tiltrdelsesproces , ingen forhandlingsproces .
<P>
Den , som for vrigt kunne hre de talrige tilstedevrende steuropiske journalisters reaktioner i pressesalen i Luxembourg , kunne med det samme mrke , hvor stor skuffelsen var hos dem , som blev henvist til ventevrelset , og hvor stor glden var hos dem , som fik adgang til de jeblikkelige forhandlinger .
Desuden springer det med det samme i jnene , at Slovakiet , selvom det har alvorlige politiske problemer , fr njagtig samme behandling som de vrige fire .
Parlamentet ville faktisk sttte Slovakiet med et klart tilbud om tiltrdelse , men nskede ikke at indlede forhandlingerne .
Da indledningen af forhandlinger med de fire vrige faktisk bortfalder , opnr Slovakiet nu njagtigt de samme betingelser .
I modstning til Tyrkiet , som uden sammenligning fr en anden behandling .
<P>
Europa-Parlamentet hvdede med rette allerede for nogle uger siden , at Amsterdam var utilstrkkelig til at gennemfre de fundamentale institutionelle reformer .
Hvad det angr , er Rdet stadig meget tvetydigt .
Men her , kre kolleger , er vi i besiddelse af en ngle , uden vores tilladelse kan intet som helst land tiltrde .
Derfor vil jeg opfordre Parlamentet til sammen med medlemsstaternes og ansgerlandenes parlamenter at udarbejde en parlamentarisk strategi , som frer til en reform af Unionen , som gr den egnet til udvidelse , og som stter en proces i gang , som slr bro over den sociale og kulturelle klft mellem Vest- og steuropa og udvikler et autentisk partnerskab med alle ansgerlande , uanset deres forskellige etniske og religise traditioner .
S kan vi effektivt sttte de demokratiske og humaniserende krfter i alle ansgerlande , og det er vores opgave .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , som mange foregende talere vil jeg gerne rose den fungerende formand for Rdet og statsministeren for den indsats , de har ydet for formandskabet .
De har bekrftet , at et land , der ikke hrer til de strste , ganske udmrket kan udfolde en energi , der ikke har noget som helst at gre med dets antal af indbyggere .
Men det drejer sig her og nu om at evaluere Rdets mder , hvilket vil sige de beslutninger , de femten stats- og regeringschefer har taget .
Det forekommer os , at opgrelsen indeholder flere kontraster .
Jeg taler her isr om topmde nummer to , den 12-13. december , da vi allerede har haft en debat om det meget vigtige beskftigelsestopmde .
<P>
Topmdet i december indeholder helt klart positive aspekter .
Jeg tnker her i frste omgang p , at Unionen bekrfter sin vilje til , at de ti central- og steuropiske ansgerlande og Cypern i en ikke alt for fjern fremtid kan tilslutte sig EU .
Dette er et meget vigtigt punkt , og jeg forstr den bevgelse , kommissionsformanden gav udtryk for .
<P>
Derudover er det lykkedes for Dem , hr . Juncker , at f alle de centraleuropiske ansgerlande med p det samme familiefoto , og De har sledes gjort Dem umage for at svkke etableringen af de to forskellige kategorier , Kommissionen havde nsket .
Til lykke med det .
Jeg er meget glad for at konstatere , at forhandlingerne vil blive fremskyndet for alle ansgerlande i det omfang , de har gjort tilstrkkelige fremskridt .
Endvidere lover De en vsentlig forstrkning af den hjlp , der skal stte dem i stand til at realisere disse fremskridt .
Vi har noteret os disse lfter .
<P>
Til de positive punkter fra dette topmde regner jeg ogs bekrftelsen af tiltag , der skal igangstte euroen og anerkendelsen af , at ministrene i euroomrdet indbyrdes kan afholde mder .
I den forbindelse glder jeg mig over den vgt , der er blevet lagt p den ndvendige koordination af den konomiske politik .
<P>
Men jeg mangler at sige , at mange punkter er om ikke negative , s i hvert fald uprcise eller dunkle .
Det glder sledes for udvidelsen .
Jeg vil komme med fire bemrkninger .
Svkkelsen af en skelnen mellem to kategorier ansgerlande betyder ikke , at denne skelnen er forsvundet .
Vi br vre meget opmrksomme p at undg , at forhandlingerne ikke frer til , at man lgger vgt p en opdeling , det vil sige en rivalisering mellem ansgerlandene .
<P>
Jeg vil ogs udtrykke en meget kraftig bekymring med hensyn til den ndvendige reform af Unionens institutioner fr udvidelsen .
Rdet har talt om dette , men uden nogen som helst prcis forpligtelse og uden at give udtryk for en rlig og redelig politisk vilje .
Her skal vi ogs vre rvgne .
Den samme uklarhed og ngstelse glder den fremtidige konomiske ramme .
Her er Rdet forblevet uklart , og vi kan stadig ikke se , hvordan man helt reelt og p en realistisk mde kan hjlpe de central- og steuropiske lande samtidig med , at vi hjlper vores drligt stillede regioner , bevarer vores flles politik og fremmer jobskabelsen .
Ud fra denne synsvinkel har Rdet i en vis forstand valgt flugten p forhnd .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , m jeg indrmme min utilfredshed .
P trods af , hvad der er blevet sagt i formiddags her i salen , og jeg har lyttet opmrksomt , s tror jeg ikke , at Unionen har en klar strategi over for Tyrkiet .
Jeg m ogs medgive , at denne mangel p strategi ikke er af ny dato , den stammer tilbage fra 60 ' erne .
Men er det i dag virkeligt ndvendigt at tildele dette land s lang en udredning i slutdokumentet fra topmdet i Luxembourg ?
Udredningen er meget lngere og alvorligere end for noget som helst andet ansgerland og risikerer at stde Tyrkiets nationale stolthed og , hvad der er endnu alvorligere , at virke radikal og som om , vi ville presse p , fordi vi havde bagtanker med teksten .
Hvis vi er rolige , objektive og rlige , kan vi finde en lsning p dette uendeligt komplekse sprgsml og undg de beklagelige udskridninger , man ser her og der .
Jeg tnker for eksempel p henvisninger til religion for at trkke grnser gennem Europa .
<P>
Hr. rdsformand , De har gjort et godt stykke arbejde , men De har ikke ansvaret for , at de fjorten vrige regeringer tver .
De efterlader helt klart Unionen i en bedre tilstand end for seks mneder siden .
Med et forslidt udtryk vil jeg sige , at spejdertroppens moral er bedre nu .
Men De ved som jeg , at Unionen gr frem med sm skridt .
I mange sprgsml njes vi stadig med at udtrykke hensigter .
Det er derfor ndvendigt med en meget kraftigere indsats for at n til resultater .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. formand , igangstningen af processen for optagelse i EU af de central- og steuropiske lande blev fremlagt af kommissionsformanden fra Bruxelles som - jeg citerer - en formidabel gave til os selv , til ansgerne og til hele verden .
Sdanne propagandapstande strider imod realiteterne .
<P>
Hvad EU angr , er det klart , at denne proces vil stte et grundlggende sprgsmlstegn ved den flles landbrugspolitik fra Rom-traktaten , som vil blive erstattet af et frihandelsomrde , der favoriserer produktiviteten til skade for beskftigelsen og miljet .
P denne mde vil Kommissionen realisere sit langsigtede ml , der bestr i at bringe EU ' s landbrugspriser p linje med verdensmarkedspriserne og at angribe de konomiske ressourcer , der endnu er til rdighed , til at hjlpe forskellige sektorer , som eksisterer eller har eksisteret ved hjlp af disse , som for eksempel tekstil- og skibsvrftsindustrierne .
<P>
Medmindre man fordobler eller tredobler EU ' s budget , hvilket betyder , at man skal forhje indkomstskatterne vsentligt , vil bidraget fra strukturfondene kun have begrnset indvirkning p den konomiske udvikling i ansgerlandene , som befinder sig i en frkapitalistisk fase , og som frst skal genskabe den nationale konomi , fr de kan vende sig imod den eksterne konkurrence .
<P>
Findes der i vrigt reelt i de lande , der kun knap nok har genfundet deres frihed , en interesse for at se deres uafhngighed forsvinde i et samlet Europa , der stter regler for alle omrder i det politiske og sociale liv , uden at de selv med kun nogle f procent af stemmerne kan forsvare deres interesser ?
<P>
Det siger sig selv , at beslutninger om et sdant Europa ikke er definitive for Frankrig .
Vores kamp er frst lige begyndt .
Mske vil skabelsen af enhedsvalutaen medfre objektive vilkr , der vil gre det muligt for revolutionre venstre- eller hjrefljskrfter at tage magten .
Til den tid vil alle de svorne tilhngere af et overnationalt EU fortryde , at de glemte , at alt , hvad der ikke har befolkningernes tillid , er illegitimt og vil blive dmt af historien til at forsvinde .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , formandskabets konklusioner fra topmdet i Luxembourg begynder med at fastsl , at Det Europiske Rd den 12. og 13. december er en milepl for Unionens og hele Europas fremtid , og at ivrksttelsen af udvidelsesprocessen indvarsler en ny tid , idet den gr en ende p fortidens splittelse .
Det hber vi inderligt , selvom vi ikke er enige i den vgt , der lgges p den " nye  tidsalder ; at det er nyt , sagde ogs hr. de la Palisse - det er der ikke tvivl om , alt det , der flger , er nyt - alligevel sprger vi bekymret os selv , hvad det nye lader bag sig : et delt , svagt , truet Europa , snderrevet af ideologisk had eller racehad , et fattigt eller delagt Europa ?
Nej , hr. formand ; Europa i dag er ikke delt , ikke truet og svagt , ikke snderrevet af racehad , ikke delagt og sret af fattigdom , det er et fllesskab af stater af folk , som frit har valgt at leve sammen , og som gennem integrationsmetoden har vret i stand til at overvinde fortidens barrierer og blive en konomisk og handelsmssig magtfaktor , en garanti for stabilitet og fred .
<P>
Det er integrationsprocessen , som har gjort det muligt at n velfrdsniveauer , som aldrig fr er net af s store befolkningsgrupper .
Det er integrationsprocessen , som har gjort det muligt for lande , der var snderrevet af tre krige i lbet af nogle rtier , sammen at opbygge et fredeligt og rigt fllesskab : integration , ikke blot regeringssamarbejde ; flles politikker , ikke blot handelsaftaler inden for bestemte produktionssektorer ; integration , ikke erklringer om god vilje ; integration , det vil sige forordninger , alts flles love .
Det er dette ml , der har vret motoren i succesen , og det er fordi , dette ml bruges som redskab i formandskabets konklusioner , at vi ikke er enige i erklringen ; udstrkningen af den europiske integrationsmodel p kontinentalt plan er en garanti for stabilitet og velstand i fremtiden .
Nej , hr. formand , den europiske integrationsmodel efter Maastricht og isr efter Amsterdam er blevet Fllesskabets erhvervede rettighed ; vi lader fllesskabsmetoden , integrationsmetoden , bag os for at g over til regeringsmetoden , den nye , der er hjt elsket af dem , som lige fra begyndelsen hele tiden har lagt hindringer i vejen for opbygningen af De Europiske Fllesskaber eller af dem , som har bestridt dem eller frygtet dem p grund af deres fremdrift og succes .
<P>
Mit parti har stttet de grundlggende fdres anstrengelser og stemt for Rom-traktaterne .
Det stemte kritisk over for Maastricht , fordi det frygtede risikoen for , at den flles mnt ville blive afgrende for alle valg og udelukke politikken og dens mglende og sammenfattende funktion .
Derfor er vi ikke enige i at lgge vgten p denne nye tidsalder , som ikke lngere vil vre prget af Fllesskabet , men af regeringssamarbejde , i de skiftende regeringsflertals magt i dette eller hint land , hvis nuvrende regeringspartier i nsten alle Unionens lande stemte mod Rom-traktaterne eller i bedste fald afholdt sig fra at stemme .
Hvis man derimod med ny tidsalder mener et Europa udvidet til 21 og derefter til 27 , vil nyhederne bestemt vedrre de geografiske aspekter , ikke Unionens kvalitet , dens uddybning .
For det er det , vi taler om : uden uddybning , uden politisk union vil udvidelsen forblive en territorial og statistisk udvidelse .
<P>
Vi har ikke til hensigt at ptage os det luxembourgske formandskabs ansvar , men der er ikke tvivl om , at bortset fra beslutningen om udvidelsen i det perspektiv , vi har nvnt , er alle de andre vigtige problemer , som ulste prger Unionens aktivitet , skrevet i glemmebogen eller sat p dagsordenen uden at blive lst : vi tnker p arbejdslsheden , p det endnu ptrngende problem med retsplejen , p flertalsbeslutninger , som er symbolet p et strre demokrati inden for Unionen , p problemet med Europa-Parlamentets deltagelse i den europiske konference om udvidelsen , som er den fulde anerkendelse af reprsentationen af vlgernes nsker .
<P>
Hr. formand , endnu en gang er Parlamentet blevet udelukket fra beslutningerne og fra Europas fremtid , og det er uretfrdigt og udemokratisk .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske det luxembourgske formandskab med det ansvar , formandskabet har udvist i lbet af det sidste halve r .
Formandskabet har vret et eksempel p benhed og god praksis , og jeg bifalder isr den mde , hvorp formandskabet har imdekommet visse af de demokratiske bestemmelser i Amsterdam-traktaten , srligt med hensyn til forholdet til Europa-Parlamentet samt sjlen vedrrende retlige og indre anliggender .
<P>
For mange af os var et af hjdepunkterne ved formandskabet topmdet om beskftigelse , et positivt topmde , uanset hvordan det gres op , og et topmde , hvor der var enighed om mange tiltag og principper .
Det var et topmde , der understregede behovet for konkurrencedygtighed , uddannelse , livslang uddannelse , bedre beskftigelsesmuligheder samt behovet for at bruge Den Europiske Investeringsbank p bedst mulig mde , behovet for at yde bedre sttte til vores sm og mellemstore virksomheder og behovet for strre makrokonomisk koordinering mellem medlemsstaterne .
Alt dette var positive tiltag .
<P>
Men hvis topmdet om beskftigelse var en succes , s var sidste weekends topmde i sandhed en historisk begivenhed .
Det glder os , at der er blevet indget en tilfredsstillende og fornuftig aftale om det skaldte Euro-X .
Der skal naturligvis vre uformelle drftelser mellem de medlemsstater , der i frste omgang deltager i Den konomiske og Monetre Union .
Men KOFIN-rdet er den instans , der er bemyndiget til at tage konomiske beslutninger , og det glder mig , at det anerkendes .
<P>
Topmdet i Luxembourg var ogs en succes , fordi der blev indget en klar aftale om forlbet for udvidelsen af Den Europiske Union .
Alle ansgerlandene samles til en Europakonference , og de formelle forhandlinger med Ungarn , Polen , Tjekkiet , Estland , Slovenien og Cypern begynder til forret nste r .
Dette er bestemt vejen fremad .
<P>
Som vi alle ved , har der vret en del polemik de sidste par dage p grund af Tyrkiets reaktion i forbindelse med afgrelsen p topmdet .
Jeg m sige , at Tyrkiets reaktion er meget uheldig .
Dren er ikke blevet lukket for Tyrkiet , snarere tvrtimod .
Der er blevet lagt en klar strategi for Tyrkiets tilnrmelse til Den Europiske Union .
Jeg hber inderligt , at Ankara overvejer sit svar .
<P>
Som vi alle ved , m Den Europiske Union ogs ndres , for at udvidelsen bliver en succes , og vi er ndt til at have politikker p plads for at imdeg de kommende rs udfordringer .
Derfor er Agenda 2000 central for vores fremtid .
Vi br derfor vre glade for , at det Europiske Rd s Kommissionens meddelelse som et solidt grundlag for en aftale om et nyt konomisk perspektiv og ogs som et grundlag for at komme videre med en bred vifte af politikker .
Vi erkender isr , at strukturfondene skal ndres inden for nr fremtid , og at det er ndvendigt med grundlggende reformer af den flles landbrugspolitik .
<P>
Det luxembourgske formandskab har vret en ubestridelig succes .
Herefter kommer det britiske formandskab , og jeg er sikker p , at mange af de tiltag , der har vret i lbet af de sidste seks mneder , vil blive viderefrt af det britiske formandskab .
De vil blive viderefrt , udvidet og forstrket .
P grund af det , der er sket i de sidste seks mneder - det hrde arbejde , den samvittighedsfulde indstilling , det luxembourgske formandskabs flid - er Europa nu mere selvsikker .
Det er mere samordnet og som et resultat heraf meget strkere .
Formanden har gjort et godt stykke arbejde og er et eksempel til efterflgelse .
Han har mine varmeste lyknskninger .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv forslag til beslutning i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Fru formand , d ' herrer formnd , lad mig frst takke de mange kolleger , der har rost det luxembourgske formandskab .
Det er rigtigt , at Luxembourg , som det er sket tidligere , har vist , at sm lande kan gennemfre store formandskaber .
Dette er p ingen mde et resultat skabt af tilfldigheder , men skyldes den kendsgerning , at sm lande , der ikke skal forsvare egne interesser , kan engagere sig fuldt og helt til gavn for alle og sledes arbejde for fremskridt i EU .
<P>
Hvilke kendsgerninger er betegnende for de seks sidste mneder ?
Efter min mening har det luxembourgske formandskab vundet et dobbelt vddeml : dels har det taget grundlggende og endda historiske beslutninger , dels har det foreslet en metode , efter hvilken beslutningerne kan gennemfres harmonisk og til tiden .
<P>
Efter rtier , hvor EU ' s aktiviteter isr var domineret af konomiske interesser , har det sociale omrde endelig modtaget sit adelsmrke p beskftigelsestopmdet .
For fremtiden vil de konomiske beslutninger have deres sociale sidestykke , og mennesket og borgeren vil blive placeret i centrum for EU ' s politik . I fremtiden vil de politiske beslutninger , der angr beskftigelsen svel p EU- som p nationalt niveau takket vre metoden , der blev skrddersyet i Luxembourg , komme frem forrest p scenen .
P social- og arbejdsmarkedsomrdet vil intet lngere efter Luxembourg vre , som det var tidligere , og det er kun godt .
<P>
Den anden historiske beslutning glder bningen af udvidelsesprocessen , som stter en definitiv stopper for fortidens opdeling , og som genforener det europiske kontinent med sig selv .
Metoden til at gre dette er fastlagt .
Nu er det op til ansgerlandene at forberede sig konomisk p optagelsen og til medlemsstaterne at gennemg deres institutioner og deres politik for at kunne overveje de nye medlemmers ankomst .
Det vil ofte blive vanskeligt og undertiden smertefuldt , men indsatsen vil vre besvret vrd .
<P>
For at processen skal lykkes , bliver det ndvendigt at ivrkstte en sand Marshall-plan for de lande , der har lidt under den kommunistiske undertrykkelse igennem rtier , uden at vi dog glemmer vores egne borgere , som ogs skal forberedes p udvidelsen .
<P>
Nr Luxembourg har gennemfrt et godt formandskab , skyldes det helt sikkert Jean Claude Juncker og hans ministres fremragende indsats , men det skyldes ogs de hundredvis af personer , der igennem alle disse mneder har stet parate , s deres lille land kunne tjene det store EU .
Mange tak til alle og enhver .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Fru formand , d ' herrer formnd for Rdet og Kommissionen , kre kolleger , Det Europiske Rd den 12. og 13. december var bestemt en milepl for Den Europiske Unions og hele Europas fremtid .
Med beslutningen om udvidelsen mod st slutter det 20. rhundrede med et kapitel i historien , som ingen kunne forestille sig for blot ti r siden , da opdelingen af Europa og dets folk endnu var en trist virkelighed .
<P>
Vi glder os over , at Parlamentets politiske nske om , at intet kandidatland skulle udelukkes , er blevet fulgt , og vi er ligeledes tilfredse med , at etableringen p den ene side af en europisk konference og p den anden side af en forhandlingsproces om tiltrdelse , som omfatter en styrket strategi for forberedende tiltrdelse med partnerskaber og sttte gennem selve perioden med forberedende tiltrdelse , kan sikre en differentieret strategi uden i vrigt at udelukke noget kandidatland .
<P>
Det er vigtigt , fordi Den Europiske Union p grund af det ansvar , der pligger den , og hvis den ogs og isr vil vre en politisk ansvarlig union , har pligt til frst og fremmest at hjlpe de demokratier , som gr p usikre ben og forventer sttte og opmuntring fra os .
<P>
I den forbindelse hber jeg , at problemet med republikken Tyrkiets tiltrden trods alt bliver taget op af Den Europiske Union og af de nationale diplomatier med den ndvendige opmrksomhed og finflelse .
<P>
Nr vi alle anerkender , at udvidelsen er en udvikling af historiske dimensioner og en politisk begivenhed af yderste betydning , sprger jeg mig selv , hvordan det kan vre , at Europa-Parlamentet i dets hjeste reprsentants person er blevet udelukket som den eneste fra det rlige mde .
<P>
Udvidelsesprocessen er i virkeligheden en integrationsproces af folk .
Parlamentet , der direkte skal st til ansvar for sine handlinger over for borgerne , har ret og pligt til at tage aktivt del i denne proces .
<P>
Med hensyn til beslutningerne om den flles mnt glder vi os over de fremskridt , der hidtil er gjort , som blandt andet vil sikre en tttere koordinering af de konomiske politikker i den monetre unions tredje fase .
Koordineringen skulle gre det muligt at kontrollere samhrigheden i de nationale konomiske politikker ; i konklusionerne fra Luxembourg lser man , at der " burde  i rette tid gives besked ikke kun om risikable budgetsituationer , men ogs om andre udviklinger , som , hvis de varede ved , kunne bringe stabiliteten , konkurrenceevnen og skabelsen af arbejdspladser i fare .
<P>
Virkeligheden er , at visse lande , fru formand , allerede i vidt omfang har bragt sig i sdanne situationer med en finanspolitik s risikabel , at den frer den monetre union ud i en yderst vanskelig situation .
<P>
Fru formand , vi hber oprigtigt , at alle kandidatlandene til den monetre union kan komme ind , og vi er ikke i tvivl om , at det kan lade sig gre , men vi er strkt bekymrede over , at visse konomiske politikker og finanspolitikker i nogle lande ikke er blevet kritiseret i tilstrkkelig grad og i tide .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil begrnse mig til sprgsmlet om udvidelsen .
Det er et historisk omsving , nr Unionen forener vesteuropiske og steuropiske lande , og det tager vi til efterretning .
Borgerne i svel vores lande som i ansgerlandene hber ogs at se , at der oprettes varige , stabile og fredelige relationer for sameksistens her p kontinentet .
Det er det store projekt for de kommende r i det nste rhundrede .
Ethvert skridt , der fra nu af tages i den retning , + vil vi hilse velkomment , og det vil f vores sttte .
<P>
Hvor str vi s nu ud fra dette synspunkt efter det sidste rdsmde i Luxembourg ? Jeg vil gerne fremstte to strke kritikpunkter og en positiv mulighed .
Den frste kritik gr p den mde , hvorp man nu i forret vil indlede de planlagte forhandlinger , idet de risikerer at medfre en alvorlig konkurrence mellem befolkningerne og mellem landene . Konkurrence mellem ansgerlandene p grund af den forskellige behandling , der er planlagt for dem .
En sdan udhuling af klfter gr stik imod den fremhvede ambition om at forene kontinentet . Der bliver ogs konkurrence mellem medlemslandene og de kommende medlemmer p grund af trusler om , at Unionen ved at benytte udvidelsen som pskud vil lgge pres p de lande , der for jeblikket nyder godt af den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
Endvidere bliver der konkurrence mellem medlemsstaterne indbyrdes med krav fra et land som Den Fderale Tyske Republik om i fremtiden at lade andre lande betale en del af dette lands aktuelle bidrag til Unionens bidrag .
<P>
Den anden alvorlige kritik af den type forhandlinger , man har bekendtgjort , gr p , at der er tale om en underkastelse .
Kommissionen plgger ansgerlandene meget strenge bindinger og en ultraliberal inspiration uden hensyn til hver enkelt af de pgldende befolkningers erfaringsgrundlag , identitet og srlige valg .
Det er ikke sdan , vi skal behandle suverne partnere , som vi foreslr at slutte sig til os .
Denne tankegang hrer ind under den tunge logik , der for jeblikket er gngs i Unionen , og som i mine jne kalder p en dybtgende nyvurdering af EU-samarbejdet .
I den forbindelse forekommer beslutningen om at afholde en europisk konference mellem De Femten og alle ansgerlandene som en , omend kun delvist , formildende omstndighed , som bner interessante muligheder .
Det er i vrigt p betingelse af , at man udvider sit kompetenceomrde til ogs at glde konomiske og sociale sprgsml , og at konferencen bnes p den ene eller anden mde for nationale og europiske parlamenter samt for reprsentanter for de borgerlige samfund .
Under alle omstndigheder er der blevet bnet for et stort nyt omrde , og vi vil vre til stede med t eneste forml : at det lykkes .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , kre kolleger , rede herrer fra Luxembourg , ved topmdet i Luxembourg blev der efterspurgt sandfrdighed , trovrdighed og ansvarlig politik .
I forholdet til Tyrkiet herskede der dobbeltbundethed og tvetungethed , ensidighed og udelukkelse .
Udvidelsen rejser sprgsmlet om , hvordan en aktiv demokratiseringsproces kan fremmes inden for Den Europiske Unions rammer .
En sdan dynamik ville vre en vennetjeneste over for de mennesker i Tyrkiet , som kmper for demokrati , for menneskerettigheder og en politisk lsning p det kurdiske sprgsml .
Men resultatet af Luxembourg er ikke en venne- , men en bjrnetjeneste , som vil sttte netop de krfter i Tyrkiet , som er antieuropiske , antidemokratiske og fundamentalistiske .
<P>
Perspektivet for Tyrkiet efter Luxembourg er , at der ikke findes noget tiltrdelsespespektiv .
Det burde have vret sagt klart .
Alt andet er diplomatisk blr i jnene .
Og sledes forsttes historien , historien om de brudte lfter og aftaler .
Siden 1963 har det gang p gang vret Den Europiske Union , som ikke har indfriet det , der var aftalt i Ankara-aftalen .
I 34 r har Tyrkiet befundet sig i en venteposition .
I Luxembourg blev det rangeret ud p et sidespor .
<P>
Hr . Juncker siger , at han ikke vil stte sig til bords med bdler .
Det er en prisvrdig konsekvent holdning for en EU-formand .
Konsekvent ?
Hvorfor i alverden blokerer De s ikke straks toldunionen med Tyrkiet , som med djvelens vold og magt blev gennemfrt af Rd og Kommission ?
Hvorfor bliver NATO-medlemskabet ikke suspenderet ?
Hvorfor leverer EU-medlemsstater , frem for alt Forbundsrepublikken Tyskland , vben til Tyrkiet ?
Hvorfor sendes flygtninge tilbage til Tyrkiet , nr der findes tortur i dette land ?
Det forholder sig jo sdan , at den virkelige interesse for Tyrkiet er en geostrategisk , en politisk og frem for alt en konomisk egeninteresse .
Sprgsmlet om menneskerettigheder bliver kun trukket frem , nr det politisk set passer i Den Europiske Unions kram .
<P>
Tyrkiets rolle er at vre hjlpepoliti og hangarskib , og hr . Clintons lftede pegefinger er da heller ikke andet .
Hr . Juncker , jeg vil virkelig gerne bede Dem forklare mig forskellen mellem Slovakiet og Tyrkiet i sprgsmlet om demokrati og menneskerettigheder .
Hvor er forskellen ?
Er den virkelige baggrund for udelukkelsen af Tyrkiet ikke sprgsmlet om den identitet , som Den Europiske Union vil give sig selv .
Sprgsmlet om det kristne Vesten over for et islamisk land . Religion som et nyt element , der rejser helt nye mure .
Er det ikke igen baggrunden for en nsten paranoid forestilling med racistisk tendens om 60 millioner tyrkere , som sidder med kufferterne pakket .
<P>
Konklusionerne af Luxembourg har frem for alt en virkning for 3 millioner mennesker med tyrkisk oprindelse her hos os , fordi de i " ret mod racisme  m fle sig som tredjeklasses mennesker .
Det er et forkert og et uansvarligt signal .
<P>
Trods alt , fru formand , takker jeg , og ikke kun p grund af julen , for et meget engageret og meget lidt opblst rdsformandskab .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Fru formand , jeg har med stor interesse fulgt beskftigelsestopmdet i Luxembourg , og kun n uge forinden hrte jeg Jean-Claude Juncker erklre , at det var ndvendigt at snke skatten p arbejdet og hve skatterne p energi og udledninger .
Hvis EU derfor nsker at skabe arbejdspladser , skal den g i gang med en kologisk skattereform , der isr indeholder en beskatning p udledninger og p energiforbrug .
Det er en id , jeg har get strkt ind for siden begyndelsen af min politiske karriere , og jeg er glad for , at den nu er ved at blive mere betydningsfuld .
Jeg vover at hbe , at medlemsstaterne i de handlingsplaner , de indsender , vil overveje denne ndvendighed .
<P>
Jeg har selv arbejdet i grupper under formandskabet , isr da vi skulle forhandle konventionen om kampen mod rkendannelsen - Intergovernmental forum on forests - i New York .
Delegationskolleger fra andre medlemsstater har jvnligt takket os for vores arbejde og vores effektivitet .
<P>
Luxembourgerne har sledes vist , at et lille land fuldt ud er i stand til at styre vigtige opgaver under EU ' s formandskab .
Jeg er isr glad for , at kritikken , der gik p vores lands strrelse , og som blev fremfrt , da vores ven Jacques Santer blev valgt til formand for Kommissionen , er forstummet .
Jeg vil slutte med at lyknske Luxembourgs regering for sit effektive arbejde med flgende enkle ord :  Small is beautiful  .
<SPEAKER ID=22 NAME="Bonde">
Fru formand , det er glat i dag , og jeg vltede og slog hovedet og er derfor lidt spndt p at hre , hvad jeg har at sige .
Det er ogs glat for st- og Centraleuropa p vejen mod Den Europiske Union .
Hvordan kan man sikre sig , at disse lande ikke vlter ?
Det kan vi gre ved at bne vores marked her og nu for alle deres bredygtige produkter , s de mrker konkurrencen p vores marked , i stedet for at deres firmaer vlter p deres hjemmemarked , nr vi kommer .
Vi kan gennemg acquis ' en .
Kan det virkelig vre rigtigt , at de skal godtage 26.000 akter p 80.000 sider ?
Jeg vil foresl , at vi forbereder os ved at gennemg den samlede lovgivning og forkaste alle love , som ikke er blevet bekrftet inden for f.eks. 3 r .
Kommissionen skal derefter genfremstte de forslag , som gerne skulle bevares , Ministerrdet skal s vedtage dem , de fleste med kvalificeret flertal , og Parlamentet har mulighed for at forkaste dem i de tilflde , hvor der er forligsprocedure .
P den mde er der en chance for , at lovmngden bliver mere overskuelig og dermed ogs lettere at antage for ansgerlandene .
Det vil ogs vre en fordel for os selv .
Vi skal derefter gre EU mere fleksibel , lade nogle af bestemmelserne blive frivillige i stedet for obligatoriske , lade nogle bestemmelser afgre p et lavere plan ved at decentralisere og holde op med at krve , at st- og Centraleuropa skal deltage i alt .
Skal de ogs med i euroen og Schengen med afskaffelse af grnserne ?
I s tilflde kan vi mske f Tjekkiet , Ungarn og Slovenien med i r 2004 .
Topmdet i Luxembourg bliver dermed indledningen til Europas deling i stedet for Europas heling .
Jeg synes , det er vigtigt , at der ogs er plads til de sm lande som Luxembourg , der er reprsenteret her i salen i dag med formanden for Kommissionen og formanden for Rdet .
M jeg slutte med at takke Luxembourg for et upartisk formandskab , og lad os s ikke gennemfre institutionelle ndringer med krav om mere magt til de store lande , hvorved det f.eks. bliver umuligt at have to luxembourgere p fremtrdende poster som i dag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg kan personligt udmrket forst tyrkernes rasende reaktion , nu hvor det viser sig , at deres land forelbigt , og jeg personligt hber definitivt , ikke kommer i betragtning til medlemskab af Den Europiske Union .
Europa har jo over for Tyrkiet aldrig haft mod til at sige tingene tydeligt .
Europa har aldrig virkelig banket i bordet , hvad angr den tyrkiske besttelse af en del af Cypern , endda tvrtimod .
Europa har frem for alt aldrig turdet sige , eller villet sige , at Tyrkiet ikke kan gre krav p medlemskab af Den Europiske Union , fordi det ganske simpelt ikke er et europisk land .
Tyrkiet er kulturelt ikke noget europisk land , det er historisk og med hensyn til befolkningen ikke noget europisk land , og det er endda ud fra et rent geografisk synspunkt ikke noget europisk land .
Alle berettigede betnkeligheder over krnkelserne af menneskerettighederne er sledes inden for disse rammer egentlig ikke uden betydning , men alligevel kun underordnede .
Ingen har imidlertid i de forlbne tredive r haft mod eller vilje til at sige dette tydeligt til tyrkerne , tvrtimod .
Dermed er vi sledes get glip af chancen for at opbygge de allerbedste forbindelser og de allerbedste samarbejdsaftaler med Tyrkiet , ikke som ansgerland , men som Europas naboland .
Faktisk peger denne europiske tvetydighed naturligvis p selve problemets kerne .
Er Europa en konfderation af frie , meget tt samarbejdende europiske folk og kulturer ? Eller er Europa kun et frit marked , der styres af et dogme om fri bevgelighed , som sledes ikke tager hensyn til geografiske , kulturelle og historiske betydninger af selve ordet Europa .
Den kendsgerning , at man over for vores naboland Tyrkiet aldrig har turdet sige det tydeligt , fr mig til at frygte den anden mulighed og har i hvert fald gjort mig til en euroskeptiker .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Kre kolleger , p dette tidspunkt i debatten har de fungerende formnd for Rdet nsket igen at tage ordet for at svare p forskellige indlg .
<P>
Jeg vil derfor meget gerne give dem ordet , og derefter , klokken 11.30 , ved De , at vi har afstemning , og selvflgelig vil debatten i vidt omfang blive genoptaget i eftermiddag .
<P>
Hr . Poos , fungerende formand for Rdet , De har ordet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Poos">
Fru formand , det er ogs p vegne af premierministeren , der er formand for Rdet og hele det samlede Rd , at jeg nsker at tage ordet for at takke alle talere , bde med og uden mandat , som indtil nu har taget ordet i denne debat , og som for de flestes vedkommende har rost det luxembourgske formandskab meget .
<P>
Talerne har sagt , at formandskabet - og det er reelt vores frste pligt - frst og fremmest er get ls p de afgrende problemer .
Det afgrende problem og det vigtigste , vi nvnte ved vores fremlgning af det luxembourgske program , var jo beskftigelsessituationen i EU .
Her har vi fundet en metode , der , hvis den reelt flges p omrdet , kan anvendes til at bekmpe ledigheden i EU mere effektivt , end det tidligere har vret muligt .
<P>
Det andet problem var bningen af EU .
Ogs her gjaldt det om at finde en metode , med hvilken vi kunne bne forhandlingerne p gode vilkr , der var acceptable for De Femten og for ansgerlandene , og ogs p dette omrde fandt vi , efter lange diskussioner og forhandlinger og mange kontakter og rejser , frem til en passende formel .
<P>
Jeg har ogs bemrket , at mange talere har sagt , at den mest barske opgave endnu ligger foran os , og jeg giver dem ret .
Vores egne interne reformer , reformen af vores institutioner og finansieringen af en udvidet Union er problemer , der nsten ikke har vret berrt i de sidste mneder .
Vi mangler stadig de allerstrste reformer .
P samme mde skal ansgerlandene yde en enorm indsats for at kunne overholde kriterierne og for at kunne overtage alle Fllesskabets erfaringer .
<P>
Til slut , fru formand , en bemrkning om Tyrkiet og n om Mellemsten .
Med henvisning til de mange talere og hr . Santer , der har nvnt Tyrkiet , vil jeg godt understrege , at det tilbud , EU fremsatte over for Tyrkiet , var vsentligt .
Vi beklager den bevidst negative mde , det blev fremlagt p i de tyrkiske medier og af den tyrkiske regering .
Men til trods herfor glder vores tilbud stadig , dren str stadig ben , og bolden befinder sig p den tyrkiske regerings banehalvdel .
Vi opretholder det samlede tilbud sdan , som det er fremlagt i konklusionerne fra Rdets mde i Luxembourg .
<P>
En pudsighed i Deres debat , fru formand , var reaktionen fra fru Roth , fra de Grnnes Gruppe , idet hun her uden mange ndringer gentog de tyrkiske pstande , og det overraskede mig en smule at hre kritik om dette punkt fra en gruppe , som jeg troede interesserede sig meget for menneskerettigheder og internationale rettigheder .
<P>
Erklringen om Mellemsten , som er indeholdt i konklusionerne fra Luxembourg , reprsenterer p en mde en forstrket EU-strategi over for fredsprocessen i Mellemsten .
Dette omrde har vret en konstant prioritet gennem de seneste seks mneder , og jeg er sikker p , at det vil forblive en af EU ' s topprioriteter i lbet af de kommende uger .
<P>
Den holdning , der blev fastlagt p Rdets mde i Luxembourg , er blevet kritiseret her og der , men jeg mener , at den udmrker sig ved sin klarhed , og den undgr et flertydigt sprog .
Vi har brug for tillidsskabende tiltag p kort sigt for igen at stte gang i fredsprocessen og langsigtede tiltag , der bygger p princippet for international ret , som vi anser for at vre det vigtigste , det vil sige princippet om at udveksle landomrder for fred .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Kre kolleger , dette bifald er et godt udtryk for , hvordan vi fler her i salen , og vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Vi genoptager debatten kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=27 NAME="Wibe">
Jeg stemmer for denne ndring af forordningen , da sagen netop drejer sig om kontrolorganet .
Jeg vil dog erklre , at jeg er imod sttten til selve olivenoliedyrkningen .
Hvis sttten blev fjernet , ville dette kontrolapparat vre undvendigt .
<P>
Betnkning af Quisthoudt-Rowohl ( A4-0395 / 97 )
<SPEAKER ID=28 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi sttter de dele af det femte rammeprogram for Euratom , som sigter p at udvikle vedvarende energikilder og yde sttte til atomkraftafvikling i st- og Centraleuropa .
Vi mener , at Euratom-aftalen i grunden burde ndres i denne retning , da vi er meget kritiske over for , at man fortstter med at give offentlig sttte p europisk niveau til vkst og udvikling af atomkraftindustrien .
<P>
Forskning i og udvikling af fremtidens vedvarende energikilder ville skabe arbejdspladser og burde vre mden , hvorp  det europiske samfund skal forberedes for indgangen i det enogtyvende rhundrede  .
<P>
I Sverige har vi for nylig truffet beslutning om at skabe forudstninger for en snarlig afvikling af vores atomkraftindustri .
Det ser vi som et stort skridt i den rigtige retning , men det str desvrre i klar kontrast til Euratomaftalen .
<P>
Parlamentets ndringer forbedrer delvis Kommissionens forslag , men da den grundlggende linje bestr , s stemmer vi imod Quisthoudt-Rowohl-betnkningen ved slutafstemningen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Lindqvist">
Det er vigtigt at opretholde en hj forskningskompetence .
Forskningen om energi br ske p omrder , hvor vedvarende energikilder kan udvikles .
Forskning om mere atomkraft , f.eks. om atomspaltning og fusionskraft , kan ikke motiveres .
Sverige har efter en folkeafstemning besluttet at afvikle atomkraften .
I flere lande i EU er atomkraften kontroversiel .
Jeg har derfor stemt nej til forskning om atomkraft og fusionsenergi , men ja til de fire hovedprogrammer ligesom ved slutafstemningen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Wibe">
Jeg vil erklre , at jeg ikke deler den europiske socialdemokratiske gruppes negative holdning til atomkraft .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Soltwedel-Schfer ( A4-0386 / 97 )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , under den frste debat om de tekniske specifikationer for euromnter endte Europa-Parlamentet med efter en del kontroverser at anerkende , at den ene af siderne skulle vre forbeholdt et nationalt symbol , og vi vedtog en artikel om dette .
Underligt nok vil Rdet ikke vide af denne artikel .
Vi hber , at dette ikke varsler en ndret holdning fra Rdets side , og at det stadig vk er sdan , at de kommende mnter fr en national side .
I den forbindelse er det vrd at bemrke den pudsige situation , vi kommer i , idet vi fr forskellige mnter , mens eurosedlerne fr to EU-sider , som bliver identiske i alle landene og uden nogen nationale symboler , iflge den holdning , rdet for Det Europiske Monetre Institut indtog den 3. december 1996 .
<P>
Man kan i vrigt sprge sig , i kraft af hvad vi skal acceptere en beslutning fra dette institut som definitiv , nr den aldrig har vret igennem nogen som helst demokratisk debat .
Det er rigtigt , at traktatens artikel 109 F 3 fastslr , at EMI str for forberedelsen af de kommende sedler , men om der skal eller ikke skal vre en national side p sedlerne er ikke udelukkende en teknisk beslutning , da den kommer til at gre valget af Den Monetre Union fuldstndig ensrettet og dermed stiv i stedet for en Union , der er smidig i retning af en vis forskellighed og alts en fleksibilitet i tilflde af en alvorlig krise .
<P>
P samme mde overlader traktatens artikel 105 A til Den Europiske Centralbank retten til at udstede sedler , men her drejer det sig om et begreb i den monetre politik og overhovedet ikke om at beslutte principperne for enhedsvalutaen .
<P>
Jeg stillede i gr Kommissionen et mundtligt sprgsml om dette emne .
Den svarede mig , at dette valg var fuldstndigt op til EMI og ECB , idet traktaten efter Kommissionens mening ikke gav nogen som helst andre muligheder .
Det er ikke rigtigt .
Traktaten indeholder ogs artikel 109 F 4 , som giver Rdet mulighed for at tage andre ndvendige forholdsregler ved indfrelse af enhedsvalutaen .
Hvorfor bruger man den s ikke ?
Er man bange for at give forskellige lande ordet i denne sag ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for betnkningen .
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege vores grundlggende indstilling til sprgsmlet , som er motiveret med , at vi mener , at mnterne skal vre sdan udformet , at risikoen for allergier elimineres , at de synshmmedes behov tilgodeses , samt at der tages hensyn til behovet for en forankret identitet for mnterne .
Vi mener af disse rsager , at euromnterne skal vre frie for nikkel , at valrerne skal vre af forskellig strrelse , samt at mnterne skal have plads til national udformning p mntens ene side .
<SPEAKER ID=33 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Soltwedel-Schfer , der behandler de fremtidige euromnters tekniske specifikationer .
Ordfreren lgger isr vgt p , at mnterne skal vre let genkendelige .
Dette er srlig vigtigt , nr mnterne skal bruges af blinde og ldre .
Ordfreren foreslr i sin betnkning , at de enkelte mnters diameter stiger i forhold til deres plydende vrdi .
De danske socialdemokrater er enige heri og ser netop dette forslag som noget , der kan gre mnterne mere genkendelige og dermed vre til gavn for blinde og ldre .
De danske socialdemokrater stttede ndringsforslaget om , at man ved fremstilling af euromnterne skal bruge legeringer med meget lav frigivelse af nikkel , sfremt man ikke fuldstndig kan undg nikkel .
Ved vedtagelsen af Soltwedel-Schfers betnkning gr de danske socialdemokrater opmrksom p , at Danmark ikke deltager i den 3. fase af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=34 NAME="Rovsing">
Det er gldeligt , at Rdet har accepteret udformningen af en europisk og en national side p de nye euro-mnter , hvilket er et udtryk for den symbolske betydning og en forudstning for borgernes accept .
Dog m man med utilfredshed konstatere , at Rdet ikke har efterlevet Parlamentets opfordring om helt at undlade nikkel i de nye euro-mnter .
Jeg opfatter imidlertid vedtagelsen af euro-mnterne som en vsentlig retsakt i forhold til MU ' ens tredje fase , hvorfor jeg stemmer ja til betnkningen , selv om jeg er imod anvendelse af nikkel i mnter .
<P>
Betnkning af Sindal ( A4-0377 / 97 )
<SPEAKER ID=35 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for en godt gennemarbejdet betnkning .
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege , at vi er skeptiske over for sttte til vrftsindustrien .
En konkurrencedygtig vrftsindustri , som kan vre virksom p et fungerende internationalt marked , kan ikke holdes i gang med sttte .
<SPEAKER ID=36 NAME="Nicholson">
Til trods for den gede konkurrence fra fjernere lande , er skibsbygning stadig en vigtig europisk industri .
Omrder i Storbritannien , som har tradition for skibsbygning , er meget stolte af deres lokale skibsvrfter og det , de har opnet i renes lb .
F.eks. blev Harland & Wolff nsten synonym med , at Belfast voksede til en magtfuld industriby , og vrftet har vundet respekt hos befolkningen i Nordirland for sin beslutsomhed med hensyn til at fremme erhvervslivet i en periode med skiftende konomiske forhold .
<P>
I byer i hele Europa har folk stort set den samme holdning over for deres skibsvrfter og mener , som jeg , at Den Europiske Union i videst muligt omfang br forsge at hjlpe dem med at gre front mod uretfrdig konkurrence .
Jeg tilslutter mig forlngelsen af Rdets syvende direktiv , s lnge USA ngter at opfylde sin forpligtelse til at bidrage til retfrdig konkurrence inden for skibsvrftsindustrien .
Det er det , vi allermest nsker for vores skibsvrfter - at de kan fungere med et minimum af statssttte , fordi de drives i et retfrdigt og konkurrencedygtigt milj .
Vi er ndt til at fortstte med at lgge pres p USA for at f dem til at spille rligt spil .
<P>
Vi skal naturligvis ogs i Europa have retfrdig konkurrence .
Mens jeg sttter princippet om , at individuelle medlemsstater skal fastlgge deres egen beskftigelses- og socialpolitikker , br det bemrkes , at vi i Storbritannien fortsat fler , at vores skibsvrfter er meget ugunstigt stillet sammenlignet med skibsvrfter i andre dele af Unionen .
Det ville vre lettere at lgge pres p USA for i hjere grad at f dem til at bidrage med retfrdig konkurrence , hvis det i sandhed kunne siges at eksistere i EU .
<SPEAKER ID=37 NAME="Novo">
Parlamentet bemrker atter , at USA og andre lande , der p verdensplan har stor skibsbygningskapacitet , endnu en gang afviser at ratificere OECD-aftalen fra 1994 ( !
) , der angiveligt skulle  normalisere  konkurrencebetingelserne for denne sektor .
<P>
Heroverfor har vi ikke noget andet valg end at godkende forlngelsen af de foranstaltninger , der er indeholdt i Rdes syvende direktiv , som tillader fortsat statssttte til den europiske skibsbygning og opretholdelse heraf indtil den 31. december 1998 .
<P>
Vi vil imidlertid benytte lejligheden til endnu en gang at gentage , at vi havde ret , da vi i 1994 stemte imod dette direktiv , thi det godtgres stadig tydeligere , at det tilskyndede til lovgivning og begrnsede sttteforanstaltninger , medens andre hverken gjorde eller gr noget tilsvarende , det sgte at regulere og begrnse medlemsstaternes nationale sttteordninger samtidig med , at det lod drene st bne for regionalregeringer og bidrog p den mde afgrende til , at denne sektors betydning blev mindre i lande , hvor den var af strategisk karakter ( som i Portugals tilflde ) , men blev koncentreret til visse mere udviklede lande til fordel for store private grupper .
<P>
At stemme for forlngelsen i dag er en ndvendig retfrdighedshandling , men den br ikke f os til at glemme det vsentlige og ej heller de konomiske og sociale skader , som det syvende direktiv har vret skyld i .
<SPEAKER ID=38 NAME="Rovsing">
Af hensyn til industrien og arbejdspladserne i Europa hersker der ingen tvivl om , at man br forlnge Rdets syvende direktiv om sttte til skibsbygningsindustrien , s lnge USA ikke har ratificeret den internationale aftale om normale konkurrencevilkr inden for skibsbygnings- og skibsreparationsindustrien .
Vi br konkurrere p lige vilkr , hvorfor ordfreren sledes ogs har helt ret , nr han understreger , at denne aftale om sttte naturligvis br bortfalde , nr eller sfremt den internationale handelsaftale falder p plads .
Jeg giver derfor betnkningen min fulde sttte .
<SPEAKER ID=39 NAME="Wolf">
Disse sttteordninger til skibsbygningsindustrien har en kompliceret forhistorie , og efter vores mening vil der kun kunne findes en virkelig fremtidsrettet udvej ud heraf ved en samordnet global bestrbelse p at forny verdens sfartsflde p det i dag hjest mulige niveau inden for sikkerheds- , navigations- og miljbeskyttelsesteknik .
Alle forsg p ved restriktive foranstaltninger og dereguleringsstrategier at snyde sig uden om en lsning p dette centrale problem vil blot til stadighed yderligere forlnge den uendelige rkke af globale forhandlinger om skibsbygningsindustrien .
Her hjlper det ikke hver gang at identificere og anklage de for jeblikket passende skyldige !
<P>
Posttjenester
<SPEAKER ID=41 NAME="Reding">
Jeg sttter den sag , der er rejst af flere EU-parlamentarikere , som p plenarmdet i Strasbourg har udtalt sig imod de negative konsekvenser af en ukontrolleret liberalisering af postvsenet .
I en mundtlig foresprgsel har de opfordret EU-Kommissionen til at modvirke sdanne farlige udviklinger .
<P>
I flere lande krver postvsenet specielle gebyrer ved ankommende breve , fordi frimrker fra udlandet ikke dkker omkostningerne ved omdelingen .
Rent faktisk betaler det udenlandske postvsen en bestemt procentsats af frimrkegebyrerne til det omdelende postvsen i bestemmelseslandet til dkning af omkostningerne ved omdelingen .
Men ofte ligger denne kompensationsbetaling under omkostningerne ved omdelingen .
<P>
De nye gebyrer er indfrt af nogle lande for at dkke denne difference .
Denne metode er en direkte konsekvens af ukontrolleret liberalisering , da de traditionelle postselskaber p grund af konkurrencen med private foretagender ikke mere har rd til af overtage disse systematiske omkostninger .
<P>
Disse gebyrer peger p den vigtige forskel mellem absolut fri markedskonomi og den sunde konkurrence , som vi nsker i EU .
EU vil ganske vist bne det indre marked for postvsenet , men ikke for enhver pris .
Liberalisering er nskelig og skal bringe konsumenterne fordele , hvad tjenesteydelsernes udbud og kvalitet angr .
Men priserne for disse tjenesteydelser skal altid dkke omkostningerne , ellers str dren p vid gab for vild og uhmmet konkurrence , som i s fald ogs vil f negative konsekvenser for arbejdsmarkedet .
<P>
Man m hbe , at Kommissionen faktisk har erkendt problemet og meget hurtigt vil tage skridt til at afhjlpe det .
<SPEAKER ID=42 NAME="Wijsenbeek">
Hen imod jul fandt der en rkke mirakler sted her i Parlamentet .
Debatten om dette sprgsml , som min gruppe ogs havde fremsat et beslutningsforslag om , blev flyttet fra fredag til mandag , uden at man havde meddelt mig det .
Ikke desto mindre kaldte ikke blot kommissr Bangemann under forhandlingen mig synsk , men ligeledes havde vores tjenestegrenes officielle pressemeddelelse opfrt mig som taler , selvom jeg af gyldige personlige grunde var fravrende .
Oven i kbet blev jeg ogs opfrt som en af underskriverne af det flles kompromisbeslutningsforslag til trods for den kendsgerning , at jeg ikke havde set denne tekst og da slet ikke ville have underskrevet den : Der str nemlig intet - om man vil noget vrvl - i den .
<P>
Hvad det drejer sig om , er , at Verdenspostforeningen - UPU - har en konvention .
Deri str der en bestemmelse om , at de endelige omkostninger beregnes pr. kilo .
Denne vgtenhed kan best af n pakke eller 500 breve  20 gram .
Det er tydeligt , at udbringningsomkostningerne sledes ogs kan vre betydeligt forskellige .
Kort sagt er denne bestemmelse ikke tilfredsstillende .
IPC , en klub af tyve organisationer , herunder alle medlemsstater , ville ndre denne situation .
Resultatet var Reims-I-aftalen , hvori det blev aftalt , at de endelige omkostninger skulle beregnes p grundlag af bestemmelseslandets udbringningsomkostninger , varierende fra 50-80 % , afhngigt af kvaliteten .
" Bundespost  syntes ikke , at dette var tilstrkkeligt og udtnkte sammen med " La Poste Franaise  et nyt system med 85 % uden kvalitetskriteriet , med andre ord sponsorering af ineffektivitet .
<P>
Efter min opfattelse havde det p et frit indre marked vret indlysende , at alle universelle tjenesteydere skulle have indbyrdes frihed til at n til overensstemmelse p grundlag af virkelige omkostninger og kvalitet .
S lnge det ikke str udtrykkeligt i beslutningsforslaget , kan min gruppe ikke tilslutte sig det , og den vil sledes hverken stemme for eller imod .
<P>
Det er op til Kommissionen at garantere det frie marked , og jeg opfordrer den til at gre det !
<P>
Fremskridt inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
- ( FR ) Vi mener , at EU-samarbejdet inden for sikkerhed er absolut uomgngeligt , i det mindste i en mellemstatslig form .
Men det har indtil nu udmrket sig ved en mangel p demokratisk kontrol fra de nationale parlamenters side .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har mange gange foreslet , at man udfylder dette hul , for eksempel ved at man opretter et interparlamentarisk organ , der kan flge op p de aktiviteter , der foregr under den tredje sjle .
Men nu m vi konstatere , at forslaget til Amsterdam-traktaten , som vil blive sendt til ratificering af medlemsstaterne , gr i den stik modsatte retning .
I og med at man overfrer disse omrder fra traktatens mellemstatslige del til fllesskabsdelen , mister parlamenterne nsten totalt de befjelser , de havde tidligere , uden at disse erstattes af styrkekomponenter og tilsvarende kvaliteter i Europa-Parlamentet .
<P>
EU ' s overtagelse af omrder som visa , asyl , immigration og international bevgelse for personer fratager de nationale parlamenter en mngde befjelser , herunder 1 ) tab af retten til at beslutte ( den overfres til Rdet og i pkommende tilflde til Europa-Parlamentet under Domstolens kontrol ) ; 2 ) tab af retten til at tage lovgivningsinitiativer ( som bliver Kommissionens ejendom for en periode p fem r ) ; 3 ) tab af retten til at lgge hindringer i vejen ( afskaffelse af proceduren for enstemmige beslutninger i kraft af den nye artikel 67 TCE ) ; 4 ) en svkkelse af retten til at udve kontrol , som bliver indirekte og s videre og s videre .
<P>
Der kompenseres ikke for denne udslettelse af de nationale parlamenter ved at give flere befjelser til EuropaParlamentet , og det er der to grunde til .
For det frste genvinder Parlamentet ikke njagtigt de juridiske rettigheder , de nationale parlamenter har mistet : p nogle omrder taber de nationale parlamenter retten til at beslutte , mens Europa-Parlamentet udelukkende har retten til at blive spurgt .
For det andet vil Parlamentets udfrelse af sine befjelser , sdan som de er udformet , fjerne Parlamentet fra de sprgsml , der optager borgerne , og det endda selvom emnerne under den tredje sjle er ekstremt flsomme , da de hnger tt sammen med den nationale suvernitet og sikkerheden for vrdier og personer .
Denne fjernelse kan f delggende konsekvenser , nr det drejer sig om at tage beslutninger angende immigration , hvor EU-institutionernes overdrevent tolerante indstilling er velkendt .
<P>
Reelt foreslr Amsterdam-traktaten os at forge det demokratiske underskud i EU , og derfor forkaster vi den .
<SPEAKER ID=44 NAME="Cushnahan">
Organiseret kriminalitet er et avanceret internationalt erhverv uden grnser .
Den Europiske Union reagerer i ryk og ukoordineret , og bekmpelsen sker hovedsageligt nationalt .
Hvordan kan det vre , at vi kan flytte hindringer og grnser for at sikre , at det indre marked fungerer effektivt , men vi kan ikke overfre de samme principper og fremgangsmder til bekmpelsen af den organiserede kriminalitet ?
<P>
Det er rigtigt , at der er sket en vis udvikling inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender under det irske , hollandske og luxembourgske formandskab .
Det er dog ndvendigt at erkende , at den foregr i et meget langsomt tempo , og at der skal gres langt mere .
Indenrigsministre synes at vre mere interesseret i at beskytte deres sm imperier end i at vinde kampen mod kriminalitet .
<P>
Det er ogs yderst skuffende at bemrke , at kun fem medlemsstater har ratificeret Europol , der skal spille en vsentlig rolle i samarbejdet p tvrs af grnserne .
Det faktum er symptomatisk for problemet .
<P>
Lad os hbe , at vi vil kunne rapportere om store fremskridt , nr vi diskuterer dette emne nste r .
<P>
Betnkning af Billingham ( A4-0357 / 97 )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Bernardini">
- ( FR ) Hr. formand , kre kolleger , sprgsmlet om forsyningspligtsydelser indgik i diskussionsemnerne p Regeringskonferencen .
<P>
Den nye artikel 7 i Amsterdam-traktaten henregner begrebet forsyningspligtsydelser blandt de flles vrdier .
Det kan vi kun glde os over .
Men det har vret en hrd trn , siden Europa-Parlamentet stillede dette krav !
Vi kan nvne liberaliseringerne p store omrder som elektricitet , gas , postsektoren og luftfarten .
P hvert eneste trin i liberaliseringen blev markedsvrdien tillagt strre vgt end den offentlige service .
Og det kunne EU ' s borgere ikke acceptere .
<P>
I dag vil begrebet den offentlige service blive forlnget ved gennemfrelsen af et charter , hvor disse store vrdier omtales .
I begyndelsen af rhundredet fremlagde instituttet for statsadministrationen i Frankrig en teoretisk beskrivelse af de store love ved Lon Duguit .
Det er nu p tide , at EU overtager fringen for sine 350 millioner indbyggere .
Det vil give bonus for integrationen i EU !
<SPEAKER ID=46 NAME="Crawley">
Billingham-betnkningen er et positivt og fornuftigt svar p Kommissionens meddelelse om forsyningspligtsydelser i Europa , et emne , der er blevet forsmt p fllesskabsplan alt for lnge .
<P>
For at Europas ml om konomisk og social samhrighed skal blive en realitet , for at Europa bliver et " Borgernes Europa  , m EU gribe ind i omrdet offentlige tjenester , der er fundamentalt for hver enkelt borger i Europa .
<P>
Alle europiske borgere er afhngige af leveringen af grundlggende tjenesteydelser som f.eks. elektricitet , vand , transport og posttjenester .
Og her kan kun en EU-dkkende aktion lse problemerne med drlige grnseoverskridende posttjenester eller alt for dyre flybilletter .
<P>
Men selvom Europa stiler efter et marked uden indre grnser , kan EU ikke regulere disse vitale tjenester p tvrs af grnserne .
Europas borgere bliver derfor snydt , for det indre markeds retorik og et " Borgernes Europa  lyder tomt , hvis borgerne ikke kan forvente lige adgang til grundlggende varer og ydelser .
<P>
EU ' s resultater inden for dette omrde er drlige og m forbedres .
EU m definere , angive og regulere forsyningspligtsydelserne , s borgerne i Europa kan vre sikre p , at de modtager en ensartet og retfrdig service , uanset hvor de bor i EU .
<P>
Medtagelsen af den nye artikel 7 D i Amsterdam-traktaten hilses derfor velkommen .
Den anerkender begrebet forsyningspligtsydelser som en af Europas flles vrdier og som et princip i fllesskabslovgivningen .
Men det er nu ndvendigt at gre noget positivt og udarbejde et europisk charter om offentlige tjenester ; Europa-Parlamentet m nje kontrollere fremgangsmderne , og en kommissr og et generaldirektorat m tildeles et srligt ansvar for offentlige tjenester .
<P>
Hvis vi vil have det indre marked til at fungere , er det ndvendigt , at vi har borgerne i Europa med ombord , og det kan vi f ved at levere tjenester af hj kvalitet og dermed hjlpe med til at ge den sociale trivsel .
<SPEAKER ID=47 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
Det er positivt , at EU anerkender tjenester i det offentliges interesse , og at dereguleringer har sine begrnsninger .
Borgerne skal sikres adgang til tjenester i det offentliges interesse , f.eks. post , tele og transporter , p lige vilkr og til rimelige priser .
Samtidig skal der tages hensyn til effekter p milj , social tryghed og beskftigelse .
<P>
Medlemslandene skal i henhold til subsidiaritetsprincippet afgre , af hvem og hvordan tjenesterne udfres , definere niveau og kvalitet samt fremgangsmder for reguleringer .
<P>
Vi har derfor stemt nej til betnkningen , da vi stiller os afvisende til forslaget om EU-lovgivning p omrdet .
Der gives ingen sdan ny kompetence i henhold til artikel 7d i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=49 NAME="Rovsing">
Forsyningsydelser definerer Kommissionen som serviceydelser , der har almen interesse og udves af offentlige myndigheder .
Disse ydelser har ofte et forretningsmssigt grundlag , hvorfor der i henhold til det frie marked , som udvalget rigtigt ppeger , br glde et enslydende regelst for hele Unionen .
Disse ydelser br , som udvalget fremhver , frst og fremmest glde vigtige netvrksforsyninger , ssom forsyning af vand , elektricitet , gas , jernbaner , radio , tv , telekommunikations- og posttjenester .
Det er derfor gldeligt , at Kommissionen og Europa-Parlamentet p dette felt str nr hinanden , og det er derfor med stor tilfredshed , jeg kan tilslutte mig udvalgets betnkning .
<SPEAKER ID=50 NAME="Wibe">
I anledning af diskussionen om effektivitet med hensyn til tjenester i det offentliges interesse vil jeg ppege , at konomisk effektivitet ikke tager hensyn til kvalitet og vrnet af menneskelige vrdier .
Antallet lrere pr. barn i skolen er ganske vist et effektivitetsml , som de facto anvendes .
Samtidig ( og omvendt proportionalt med effektivitetsmlet ) er det imidlertid et ml for kvaliteten i undervisningen .
Det er ikke meningsfuldt at beskftige sig med tanker om konomisk effektivitet , nr virksomheden drejer sig om kernevirksomhederne i de offentlige tjenester , det vil sige pleje , omsorg og undervisning .
<P>
( Mdet blev afbrudt kl.12.45 og genoptaget kl . 15.00 )
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Rd i Luxembourg- Det luxembourgske formandskab ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om Rdets redegrelse om det luxembourgske formandskab .
<P>
Jeg vil gerne byde formanden for Det Europiske Rd og den luxembourgske statsminister , Jean Claude Juncker , velkommen .
Han er som rdsformand et forbillede ved at flge hele forhandlingen om det luxembourgske formandskab , hvilket der er al mulig grund til at understrege , og jeg hber , at man vil flge hans eksempel fremover .
Selvom formanden normalt ikke kommer med psknnelser , tror jeg , at jeg er helt i overensstemmelse med Parlamentets opfattelse , nr jeg udtrykker min psknnelse af det luxembourgske formandskab , der afsluttes om f dage .
Det har vret et forbillede p mange omrder og jeg tror , at statsminister Juncker og udenrigsminister Poos , der nu gr af , har fortjent Europa-Parlamentets anerkendelse af deres beredvillighed til at samarbejde med os og af den usdvanlige mde , hvorp de nu afslutter et lille lands formandskab , der endnu en gang har vist , at de luxembourgske formandskaber er vellykkede , og at de mindre landes formandskaber har betydet meget for fremskridtet i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
- ( FR ) Hr. formand , hr. rdsformand , anstndigheden forbyder mig at sl p national tromme for det luxembourgske formandskab , men jeg vil nu alligevel gerne sige , at dette formandskab endnu en gang har bevist , at duelighed og engagement ikke afgres af medlemsstaternes strrelse , og at de set ud fra en traditionel national synsvinkel godt kan spille en international rolle .
Det har sledes vist sig i lbet af de seneste mneder , at det luxembourgske formandskab ikke har sparet p anstrengelserne .
Det har givet succes , og alle erkendte det her i formiddags .
<P>
Jeg vil godt frst vende kort tilbage til beskftigelsestopmdet , den forgiftede gave , om man vil .
Det var en succes , selvom man indregner den tvende holdning og alt det , der ikke blev sagt .
Succesen skyldes for en stor dels vedkommende formandskabets entusiasme .
Det har reelt skullet arbejde med cirklens kvadratur , for det var ndt til at respektere den nationale kompetence p beskftigelsesomrdet , ikke at forhje budgetudgifterne og dog have til opgave at definere prcise og mlbare aktiviteter . Det luxembourgske formandskab har ikke alene fundet nye penge , det har ogs defineret prcise tiltag , isr ved at afstte bevillinger , som man har kunnet frigre p budgettet takket vre et samarbejde med Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at Rdet nu endelig vil acceptere og har accepteret at indstte et juridisk grundlag for en reel EU-beskftigelsespolitik .
<P>
Topmdet i sidste uge har klargjort EU ' s udgangspunkt og metode for de kommende r .
Der lykkedes det igen i Luxembourg ikke at dele Europa op , og at give de steuropiske lande et reelt perspektiv for optagelsen .
Vi har talt tilstrkkeligt i formiddags om de problemer , der endnu mangler at blive lst p den vej , der er angivet .
Samtidig med at vi lser disse problemer , tror jeg , vi skal skubbe overvejelserne om begrnsningerne og den fremtidige sammenstning af det integrerede EU-omrde lngere i forgrunden .
Dette omrde kan ikke strkke sig ud i det uendelige , og jeg mener derfor , at vi samtidig med , at vi har bnet nye perspektiver med dette topmde , ogs skal begynde at tnke p , hvordan fremtidens Europa skal skrues sammen .
<P>
Lad mig derefter ogs sige et par ord om formandskabets arbejde i andre afgrende sprgsml .
Formandskabets udenrigspolitiske initiativer har vret frugtbare og nyttige p mange omrder .
Jeg vil isr gerne fremhve formandskabets permanente vilje til dialog og bne indstilling over for Europa-Parlamentet .
De medlemmer , der har deltaget i forligsmder , har nvnt det .
Denne indstilling markerer et skift , der er s meget mere vigtigt , i og med - og det vil jeg gerne understrege - at reformerne i Amsterdam-traktaten om medbestemmelse vil gre samarbejdet mellem Rdet og Parlamentet mere hyppigt og ndvendigt for at n frem til resultater .
<P>
Til slut vil jeg gerne bemrke , at Europa-Parlamentet p vejen frem mod euroen , takket vre en god forstelse med Rdet , fandt sin plads , isr i lbet af den lange weekend den 1-2. maj .
Vi har i vrigt bemrket , at det luxembourgske formandskab inden for den tredje sjle har pbegyndt en ny samarbejdsform med Parlamentet p et omrde , der hovedsageligt er mellemstatsligt .
<P>
Hr. formand , der er mange specielle omrder , hvor det luxembourgske formandskab har udfrt et vigtigt arbejde , og hvor det er lykkedes at frigre midler .
Jeg tnker isr p skatteomrdet , hvor formandskabet reelt har skabt et gennembrud .
<P>
Hr. formand , det luxembourgske formandskab har vist , at den bedste mde , et land , der overtager formandskabet , kan gre sig nyttig p , bestemt ikke er ved at fokusere kligt p sine egne interesser , men i stedet at tjene de vrige og indtage en offensiv og positiv holdning til EU-arbejdet .
Jeg mener , det er et budskab , der skal ud til borgerne i Luxembourg og til alle EU ' s borgere .
Lad os huske p denne historiske lektie .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Mange tak , hr.Fayot. De har sagt mange sandheder , og jeg m indrmme , at De har fet lov til langt at overskride Deres taletid , fordi jeg anerkender Deres meget konstante indsats her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , jeg hber , jeg under henvisning til mit arbejde mske kan tilkmpe mig endnu et eller to sekunder .
<P>
Det er ikke engang ni r siden , og dog fles det som en anden tidsalder .
Den 1. august 1989 blev der ved grnsen mellem strig og Ungarn slet en frste breche i det dengang endnu uigennemtrngelige jerntppe .
bningen af Brandenburger Tor f mneder senere var begyndelsen til stblokkens oplsning og frte samtidig til , at der opstod frie , suverne og demokratiske stater , som nu med rette presser p for at opn status som kandidater til medlemskab af Unionen .
<P>
Unionen tager denne historiske udfordring op .
studvidelsen lover i virkeligheden ogs os alle en enorm politisk og konomisk gevinst .
Gevinst i form af sikkerhed , og hvad den ydre sikkerhed angr , tror jeg ikke , det behver nrmere begrundelse .
Gevinsten vedrrende den indre sikkerhed er noget , vi skal arbejde for .
Denne studvidelse er forbundet med nye konomiske muligheder , og man skulle derfor forvente , at der nu var tilslutning , ja begejstring i Europa .
Intet - eller i hvert fald kun lidt - heraf mrker man .
Faktisk er der overvejende skepsis og angst .
<P>
Selv i mit eget land strig , som for frste gang i lang tid igen rykker fra periferien ind i centrum , er mange bange for den ukontrollerede tilstrmning af billig arbejdskraft og billige landbrugsprodukter .
I andre dele af Unionen er man nervs for pengene fra struktur- og samhrighedsfonden .
Vi skal i denne situation srge for , at vi gr det tydeligt for alle berrte , at der ikke er grund til frygt .
I hvert fald ikke , hvis vi udnytter alle de chancer , udvidelsen skaber , og hvis vi i det omfang , det er ndvendigt , og dr , hvor det er berettiget , med omhyggelige forhandlingsresultater og passende overgangsbestemmelser og eventuelt ogs med enkelte mlrettede sttteforanstaltninger srger for , at ingen bliver ladt i stikken .
<P>
Til sidst en lyknskning til luxembourgerne .
De har vist , som det allerede er sagt flere gange i dag , at et lille land kan bidrage med srdeles meget til Europa .
Jeg hber , at strig , der som det nste fra kredsen af sm og mellemstore medlemsstater til nste efterr skal overtage formandskabet , vil lse denne opgave lige s godt , som Luxembourg har gjort det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , som den foregende taler venter jeg med at komme med mine bifaldsytringer , til jeg har afsluttet mit indlg , men jeg m sige , at de kommer .
<P>
Hvis jeg ikke gr andet i lbet af den taletid , jeg har til rdighed , s vil jeg i hvert fald overbringe en stor tak og mine lyknskninger til det luxembourgske formandskab .
Godt get , vi er stolte af jer !
Ikke kun som Luxembourg , men vi er stolte af jer som en lille nation , og I viser sandelig dem , der kom fr jer , og dem , der kommer umiddelbart efter , hvordan man gr et godt stykke arbejde .
I fulgte den dagsorden , som I forelagde Parlamentet , og udviste dygtighed , beslutsomhed , diplomati og , nr pkrvet , styrke for at sikre , at I nede de ml , I havde sat .
Godt get , vi er stolte af jer , og m andre tage ved lre af jer !
<P>
Topmdet reprsenterede et betydeligt skridt fremad i den igangvrende udvikling af Den Europiske Union .
Det glder srligt den nste blge af udvidelser , en begivenhed , der vil ndre Unionen betydeligt og sikre , at EU i nste rhundrede vil vre meget forskellig i form fra 1990 ' ernes EU og ogs vre af stor symbolsk vigtighed , idet den involverer mange af landene i den tidligere stblok .
Beslutningen om at indlede forhandlinger med Polen , Estland , Tjekkiet , Ungarn og Slovenien er i sandhed historisk .
Mere end noget andet markerer det afslutningen p den kolde krig , og at der sls bro over de forskelle , der har eksisteret i Europa i det meste af dette rhundrede , og alene af den grund giver topmdet anledning til stor tilfredsstillelse og er kulminationen p rs arbejde .
<P>
Irland har meget at tilbyde de nye ansgerlande som en model for , hvad man kan opn ved hjlp af EU-overfrsler og -politikker , og personligt ser jeg frem til , at nye og gode forbindelser indledes mellem ansgerlandene og Irland , specielt inden for handel og turisme .
<P>
Udvidelsen er ogs vigtig for den langsigtede udvikling af EU .
Udvidelsen m dog finde sted p en struktureret mde og i en fornuftig hastighed af hensyn til bde Unionen og ansgerlandene .
Der er tydelige implikationer for EU ' s beslutningsproces og for formen og strrelsen af budgettet , og med hensyn til budgettet er jeg tilfreds med topmdets beslutning om ikke at komme de indgende forhandlinger , der skal finde sted om budgettet for perioden 2000-2006 , i forkbet .
Men jeg er ikke s sikker p , at loftet over udgifterne p budgettet , som det p nuvrende tidspunkt ser ud , er helt igennem praktisk .
Hvis vi p den ene side skal opfylde kravene om udvidelse og p den anden side behovet for finansielle overgangsaftaler for de nuvrende medlemslande , kan der opst et behov for en hjere grad af budgetmssig fleksibilitet .
<P>
Tak til Dem , hr. formand , og tak til Luxembourg ; lad os hbe det bedste for det nye formandskab , der skal til at begynde .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Kolleger , I har alle forsgt at drage fordel af den velvilje , jeg udviste over for hr . Fayot .
Jeg kan vel egentlig ikke afvise jer , da I hjst sandsynlig mere end fortjener det .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr . Juncker , De har ret .
Den vigtigste afgrelse p topmdet var , at det ikke blev besluttet at udstte euroen .
Men det har konsekvenser .
Ogs intelligens , omtanke og hvilelst engagement skal kunne st ml med de krav , som stilles ved indfrelsen af euroen .
Vi behver som modvgt , som modpart , en effektiv , i fllesskab koordineret politik mod massearbejdslsheden .
Man kan sige , at i Essen spidsede man lberne , og i Luxembourg har man s immervk forsgt at fljte .
En frste prvekrsel vil mske vre nyttig , men ikke tilstrkkelig til at f check p problemet .
Mlene har stadig alt for mange bagdre , det ved De ogs godt .
<P>
For det andet : Hvad integreringen af Den Europiske Centralbank og Euro-X angr , s er der virkelig fundet den bldest tnkelige form : uformel , vag formlsbeskrivelse , uklar afgrnsning over for dem , der vlger at st udenfor .
<P>
For det tredje : Hvad skatteharmoniseringen angr , er det stort set blevet ved hensigten .
Selv adfrdskodeksen er lige s fyldt med undtagelseserklringer , som en schweizerost har huller , s der er stadig et betydeligt arbejde , der skal gres her .
Vi skal ikke gre os nogen illusioner .
Gramsci sagde , at det , vi har brug for , er optimisme og vilje til at gre noget .
Men det , vi har brug for , er ogs intellektets pessimisme .
Der er stadig meget , alt for meget , som ikke er gjort .
Startlinjen og banen er ganske vist kridtet op , og det kan vi bestemt takke det luxembourgske formandskab for .
Hvis det ogs lykkes os at gennemfre et politisk kursskifte i Tyskland , s kan vi i Europa sandsynligvis lre virkeligt at arbejde i fllesskab i en rigtig retning , der er mere produktiv og mere effektiv for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , vi har hrt meget om Unionens fremtid i de kommende mneder , og hvad Luxembourg har gjort for at forberede Unionen p den fremtid .
<P>
De sidste seks mneder har dog vret tragiske for de mennesker , jeg reprsenterer .
Landbruget i Nordirland , som danner grundlaget for landets konomi , er p randen af et sammenbrud . Som hr .
Hume , en af mine kolleger , for nylig sagde i sin tale om Nordirland :  Vi befinder os i en tid , der kun kan sammenlignes med den irske hungersnd .
 S alvorligt er det .
<P>
Det kommer sig af , at landmnd og de tilknyttede landbrugserhverv i Nordirland i lbet af de sidste seks mneder er blevet stillet ringere .
De har standarder for oksekdkvalitet og standarder for sporbarhed , der ikke ses i samme omfang andre steder i Europa , og dog har Europa lukket markedet for deres produkter .
<P>
Jeg m til min store beklagelse sige , at hvis vi i de sidste seks mneder havde set langt strre beslutsomhed i bde Kommissionen og Rdet , kunne denne tragedie have vret afvrget .
Jeg hber , at der i de sidste dage af det luxembourgske formandskab vil vre noget , der kan hjlpe med til at rette op p dette .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil slutte mig til rkken af dem , som har lyknsket det overstede formandskab med dets succesrige arbejde p mange omrder .
P omrdet beskftigelsespolitik skal man mle det i forhold til det , der er sket tidligere .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om nogle punkter inden for udenrigspolitikken . Om sprgsmlet Tyrkiet , Mellemsten og - hvis der er tid til det - ogs Jugoslavien eller det forhenvrende Jugoslavien .
Rdsformanden har udfoldet intensive bestrbelser for at opn en aftale med Tyrkiet om , hvordan denne vigtige tilnrmelsesproces mellem Den Europiske Union og Tyrkiet kan finde sted .
Rdsformanden har over for offentligheden udtalt sig p en mde , som man kan kalde udiplomatisk eller rlig , alt efter , hvordan man ser det .
Jeg er ikke s kritisk eller skeptisk over for dette , for jeg tror , vi er kommet ind i en fase , hvor vi skal tale bent og rligt med Tyrkiet .
Hvis der er forbehold - og naturligvis begrundede forbehold - br man udtale dem bent .
Jeg har ogs i denne sal udtalt mig kritisk om en beslutning eller en anbefaling fra kristelig-demokratiske partier vedrrende forholdet til Tyrkiet p grundlag af forskelle i religion .
Men hvad angr forskellene i sprgsml , som angr menneskerettigheder , forskellene i sprgsml om , hvordan man har det med sine naboer og starter konflikter eller ej , der er der graverende forskelle , som br fastsls uanset de politiske krfter i Parlamentet , men samtidig med en fast vilje til at indg i en dialog med Tyrkiet .
Jeg vil endnu en gang sige det klart og tydeligt , ogs over for Tyrkiet : Det , der er sket i Luxembourg , er ikke , at dren er smkket i , men at dren er blevet bnet .
Men ogs over for venner skal man vre kritisk , nr kritiske bemrkninger er p sin plads .
Nu glder det om at have opmrksomheden rettet mod , om man kan opn noget med konkrete aftaler .
<P>
Hvad Mellemsten angr , har De ligeledes vret srdeles aktiv .
Jeg har haft lejlighed til s at sige at flge i rdsformandens fodspor i Israel , i Palstina , i Jordan , i Syrien .
Jeg har set , at der her er foretaget nogle srdeles gode udspil .
Vi ser , at den arabiske verden krver meget mere af Europa , end vi for tiden kan give .
Gudskelov ikke mere vendt mod USA , men absolut i et samarbejde som en stadig strkere - ofte afgjort mere selvstndig - partner , men ogs her er der sket srdeles meget .
Det angr ogs det jugoslaviske omrde .
Jeg hber , at vi p grundlag af Deres forarbejde vil gre yderligere fremskridt under det britiske formandskab.Vi m gre det klart , at vi bekender os til Dayton , at vi fastholder , at krigsforbrydelser skal straffes , at der skal flge en gte fred , et gte samarbejde .
<P>
Afslutningsvis lyknsker jeg endnu en gang det luxembourgske formandskab .
Det er allerede nvnt , at strig ligeledes overtager formandskabet i den anden halvdel af 1998 .
Vi er som Luxembourg et lille land .
Men endnu en ting er forbilledlig , frst og fremmest i Luxembourg og i anden rkke i strig , nemlig den lave arbejdslshed .
Jeg hber , at Den Europiske Union snart vil n gennemsnittet mellem den luxembourgske og den strigske arbejdslshed .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , under Luxembourgs energiske og fantasifulde ledelse er der inden for indenrigs- og retspolitikken opnet gode og bemrkelsesvrdige fremskridt p mange enkeltomrder , fra den organiserede kriminaltet til forkyndelsen af aktstykker inden for civil- og handelsproces .
Nu glder det om , at disse enkelte tiltag forbindes til et samlet koncept .
Vi skal skabe kongruens mellem det juridiske omrde og det konomiske omrde i Europa .
Vi har vnnet os til , at vi ved udvelsen af erhverv kan udnytte hele det indre marked .
De retlige instrumenter , som beskytter erhvervsudvelsen , blokeres nu som fr af de nationale indre grnser .
Derfor skal vi nu srge for , at der p alle omrder , hvor det er muligt at handle p unionsplan , ogs samtidig er sikret retsbeskyttelse p unionsplan .
Hertil behver vi et overbevisende samlet koncept , som ikke bestr i , at vi harmoniserer de nationale retssystemer , men srger for , at der i disse findes retsinstrumenter med flles virkning , hvor flles handling er mulig .
Det skal st i centrum for arbejdet inden for omrderne rets- og indenrigspolitik i den kommende tid .
<P>
Hvis De tillader mig en sidebemrkning , hr. rdsformand : Hvis det skulle vre rigtigt , som Neue Zrcher Zeitung skriver , at der er solgt hemmelige data fra Schengen-computeren til den organiserede kriminalitet , s ville det vre en uhrt skandale , som br medfre konsekvenser bde vedrrende sikkerhedssystemet og for de ansvarlige , og jeg tror , det ville vre absolut tilrdeligt , at rdsformanden tog dette op , ogs selvom det hidtil ikke har vret Unionen , der er ansvarlig for Schengen som helhed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil i forbindelse med sprgsmlet om udvidelsen og isr med hensyn til Tyrkiet gerne ogs for mit vedkommende understrege , at det luxembourgske formandskab har gjort et stort indtryk p os alle og isr statsminister Junckers personlige indsats , fordi han var i stand til at kombinere rlighed og vrdighed med evnen til at mgle i et politisk perspektiv .
<P>
Det store sprgsml for mig er , hvad der vil ske efter den holdning , som Det Europiske Rd i Luxembourg tilkendegav , og hvorledes de fremskridt , der er opnet , kan opretholdes ?
<P>
Jeg mener , at den frste forudstning for , at der kan fortsttes i denne retning , er , at det britiske formandskab flger Luxembourg-topmdets beslutning op , som ingen modsatte sig ved et veto , og som var den afgrelse om Tyrkiet , der er blevet truffet i strst enighed .
<P>
For det andet br Den Europiske Union sikre sin ret til at udstikke sin egen politik uden at vre underlagt USA ' s diktater , hvilket vi s i gr under NATO-udenrigsministrenes politiske mde , med fru Albrights forsg p at f Den Europiske Union til at fremst som USA ' s vasalstat .
<P>
For det tredje m Den Europiske Union modst - og dette skulle ikke byde p nogen som helst hindringer - Tyrkiets komiske trusler om at ville krve 2 , 5 milliarder dollar til indkb af fly indtil r 2000 , eller de 3-4 milliarder dollar til privatisering af energiindustrien og isr de 150 milliarder dollar over en tyverig periode til vbenkb .
Jeg mener , at Den Europiske Union br indtage en rolig , fornuftig og fast holdning , isr med hensyn til provokerende skridt som f. eks. den tyrkiske minister hr . Tselembis udtalelser om , at man vil boykotte europiske virksomheder , bortset fra Det Forenede Kongerige , der har formandskabet , og Frankrig og Italien .
<P>
Under disse forudstninger , og hvis der sker fremskridt i Cypern-sprgsmlet , tror jeg , at ogs Tyrkiet fr eller senere vil kunne gre sig fortjent til den bning , som Den Europiske Union tilbyder landet , hvis det naturligvis selv tager de ndvendige skridt til at lse Cypern-sprgsmlet , overholde folkeretten og menneskerettighederne og sge en fredelig lsning p det kurdiske problem .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , som altid ved bedmmelsen af Rdets resultater er det igen et sprgsml om plusser og minusser .
Jeg tror , at resultatet bedst er sammenfattet af en af mine kolleger , som sagde : Det er mindre , end vi havde hbet , men mere , end vi havde forventet .
Det giver da ogs udtryk for min mening .
Jeg synes , at det er meget positivt , at den ordning , som faktisk ogs frer til koordineringen , eller disciplineringen om De vil , af MU ' en nu ogs glder for beskftigelsen .
Jeg har strkt indtryk af , at der stadig er en masse mennesker i medlemsstaterne , som endnu ikke helt er klar over , hvad det vil og m betyde i fremtiden .
<P>
Der er en rkke positive ting , men det vil ikke undre ministerprsidenten , at jeg i hvert fald er skuffet over , hvad der er sket p skatte- og afgiftsomrdet .
Jeg bebrejder ham det ikke .
Jeg kender modstanden , men enten at flytte skatter og afgifter over p undersgelser p nationalt plan , selvom vi ved , at vi faktisk ikke tr bevge os i et s vanskeligt dilemma , fordi en konkurrerende medlemsstat s tager udbyttet , eller at sende opgaven til KOFIN , hvor der i sidste instans skal trffes en enstemmig beslutning , gr mig ikke srlig begejstret for fremtiden , frem for alt fordi jeg ved , at hvis der har vret n negativ faktor ved forberedelserne af topmdet , s har det vret KOFIN .
Jeg kommer for vrigt tilbage til dette emne .
<P>
Det vigtigste forekommer mig i forbindelse med formandskabet , som efter min mening i hj grad kan psknnes , ligesom det resultat , som det har givet , at man ser p opflgningen .
Hvad betyder det for fremtiden ?
Efter min mening er der givet meget vigtige nye chancer for de kommende r , men s br vi dog , og her mener jeg i Rdet , Kommissionen og Parlamentet , bide fast i det resultat , som med besvr er opnet .
For resultatet kan vi nok se som et fremskridt , men der er regeringschefer , som forlod topmdet , rejste tilbage til deres eget land og s sagde : Vi kan sledes blot fortstte med det , som vi allerede gjorde .
Se , hvis det er mentaliteten hos en del af menneskene i medlemsstaterne , s er der stadig overordentlig meget at gre .
Jeg tror , at vi ogs der m vre uhyre agtpgivende og aktive .
<P>
Jeg er selvflgelig skuffet over den kendsgerning , at den sociale moms , som jeg nu kalder det , ikke blev accepteret .
Ikke fordi det er en af Nederlandenes kpheste , men fordi jeg egentlig synes , at det er latterligt , at andre medlemsstater forbyder en medlemsstat at starte eksperimenter dermed .
Jeg forstr overhovedet ikke , hvad der fik Rdet til at blokere denne mulighed .
Jeg sprger ministerprsidenten , om jeg ogs kan fortolke teksten sledes , at Nederlandene egentlig godt eksperimentelt m begynde at finde ud af , hvor mulighederne findes , alts faktisk kunne starte p at eksperimentere .
<P>
Vigtigt for fremtiden forekommer mig emnet konomisk koordinering .
Den balance , som er skabt i beskftigelseskapitlet , i resultaterne fra Luxembourg , gennemfres den ogs i praksis ? Det er jeg meget bekymret over .
Jeg mrker , at mennesker tror , at denne koordinering , denne balance skal skabes gennem KOFIN .
Det synes jeg simpelthen er latterligt .
Det har indtil nu ikke vret et institut , der som en selvflge skabte en balance med beskftigelsen .
Jeg er ogs bekymret for s vidt angr det kommende formandskab , for at dmme ud fra forskellige kontakter , som jeg har haft , kunne jeg mrke , at der dr stadig er overordentlig meget , vi skal overbevise om , og at man dr ogs har indtryk af , at koordinering er en bedre funktion for KOFIN .
Jeg ville finde det overordentligt trist og overhovedet ikke p linje med Amsterdam-traktaten .
<P>
Kort og godt , topmdet i Luxembourg var en begyndelse , en meget vigtig begyndelse .
Resultaterne er overordentlig vigtige .
Men det var kun en begyndelse .
Der skal stadig forberedes frygtelig meget , og der skal gres en hel masse for nu endelig at pakke ordet fleksibilitet ind i virkelig sikkerhed .
Der skal gres en hel masse p skatte- og afgiftsomrdet osv .
<P>
Men jeg vil slutte med endnu en gang - det er nsten kedsommeligt - at udtrykke anerkendelse af formandskabet , for jeg er overbevist om , at hvis det ikke var indledt s hrdt og strkt af Jean-Claude Juncker , som det blev gjort , havde vi nu drftet et helt andet resultat .
Det takker jeg for .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den 21. november 1997 er en dato , der er vrd at bemrke .
Stats- og regeringscheferne kunne ved et topmde bekvemme sig til at give afkald p de store ord og enedes om konkrete beslutninger .
Samtidig blev subsidiariteten tilgodeset .
Rdsformand Juncker sagde med rette : Vi har alle den samme sygdom , men behver ikke ubetinget den samme medicin .
I Luxembourg blev der fyldt indhold i tiltagene til den flles beskftigelsesstrategi , som topmdet i Essen havde vedtaget .
Den vigtigste sag for Europas borgere , nemlig bekmpelse af arbejdslsheden , er nu ogs hovedtemaet for dem , der brer regeringsansvaret .
<P>
De vigtigste konklusioner fra vores debatter i Europa-Parlamentet med en strkt engageret rdsformand er blevet gennemfrt .
Unge under 25 r fr i lbet af et halvt r , og langtidsarbejdslse i lbet af et r adgang til omskolingsog videreuddannelsesforlb , uddannelses- og arbejdspladser .
De sm og mellemstore virksomheder understttes aktivt af Den Europiske Investeringsbank .
Der foretages en omlgning af budgetmidler , og her overtog Parlamentet frerrollen .
Luxembourg er ogs en undsigelse af utopister , som mente , at yderligere milliardprogrammer p EU-plan ville kunne lse problemerne .
De , der siger , at dette kunne finansieres , stikker borgerne blr i jnene .
Det er ogs en refigen til dem , som i Tyskland indrykkede annoncer med pstand om , ar den tyske forbundskansler ville blokere .
Tvrtimod , han har her udnyttet sin store indflydelse til at opn enstemmighed om resultater , som kunne realiseres .
Derfor vil kollega Wolf heller ikke f ret i sin forhbning om et regeringsskifte i mit land .
Hr . Wolf har ofte taget fejl , den tyske forbundskansler som regel ikke !
<P>
Tilbage til Luxembourg .
Jean-Claude Juncker har gjort det klart , at to plus to er fem .
Begrundelse : Der findes en europisk mervrdi , som fs ved samarbejde , modelprojekter og stadig mere intensiv udveksling af erfaringer .
Den kommende rlige opgrelse over de nationale aktioner p grundlag af europiske retningslinjer har alle chancer for at blive en succes , hvad angr gruppedynamik .
Beskftigelsestopmdet beviser , at medaljen Europa ikke kun har n side , den konomiske , men i lige s hj grad den anden side , den sociale .
Til lykke , Jean-Claude Juncker !
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. rdsformand , det luxembourgske formandskabs positive profil ndres ikke af , at den europiske integration fortsat bevger sig i snegletempo .
For som en tysk forfatter sagde : " En snegl betyder fremskridt , den bevger sig jo , og den bevger sig fremad .
 Derfor kan man sige , at der p omrdet skattemssigt samarbejde , p omrdet beskftigelsespolitik virkelig er taget de frste skridt til , at borgerne i hjere grad fler , de bliver forstet med det , der sker her p europisk beslutningsplan .
Jeg mener , at det ved dette luxembourgske formandskab er blevet meget klart , at der til et formandskab netop hrer ledeleseskvaliteter og det , at man ptager sig ansvar .
Dette skal isr fremhves ogs i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Det er uden tvivl rigtigt gang p gang at fremhve den 1.1.1999 som datoen for starten p Den Monetre Union .
Men samtidig er det ogs ndvendigt at lave sit hjemmearbejde .
Her vil jeg gerne sige flgende til rdsformanden : Europa-Parlamentet har bestemt altid lavet sit hjemmearbejde srdeles hurtigt .
Men det ville vre godt , hvis alle stats- og regeringschefer og frem for alt alle EU-finansministre i deres udtalelser , i deres lfter og deres budskaber ville udtrykke sig helt klart angende det politiske ansvar .
Jeg beklager her dybt , at det luxembourgske formandskab ikke har kunnet afsluttes med yderligere to positive resultater .
Jeg tnker her p en klar afgrelse om formandskabet i forbindelse med Den Europiske Centralbank .
Jeg mener , at den mde , personalediskussionen fres p , ikke er heldig for den fremtidige tro p Den Europiske Centralbanks uafhngighed , og nsker kun , at der fr rsskiftet mske dog alligevel kunne findes en lsning p dette omrde , s at sige som en julegave til gavn for valutafreden .
<P>
Men jeg mener ogs , at det netop p Den Monetre Unions omrde ville vre vigtigt ikke kun at finde mellemlsninger for EURO-X-rdet , men at det ville vre vigtigt at udsende en klar melding om , hvem der brer hvilket ansvar for makrokonomiske beslutningssammenhnge .
Her kan vi ikke bare lgge ansvaret over p de europiske finansministre , de nationale centralbanker og selv Den Europiske Centralbank , men jeg ville fra Parlamentets side virkelig understrege meget tydeligt , at der skal vre en treklang , ogs mellem Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen , hvad angr ansvaret for bde de konomiske og de beskftigelsespolitiske retningslinjer .
Her trnger vi virkelig til en koncentration .
Vi trnger ikke til forskellige orienteringer , for at medlemsstaterne , som naturligvis fortsat er ansvarlige for den konomiske politik og for beskftigelsespolitikken , kan skabe en mervrdi , og i hvert fald ikke en koordinering .
<P>
Derfor fastholder jeg , at Europa-Parlamentets krav om interinstitutionelle aftaler om udarbejdelse af retningslinjer for den konomiske politik i Den Europiske Union og dens medlemsstater fortsat er et aktuelt krav ogs for det nste formandskab .
<P>
Hr. rdsformand , hvis De efter formandskabets afslutning mske stadigvk ville bidrage til , at Den Europiske Unions konomi- og Finansudvalg ikke kun argumenterer ud fra monetre og finansielle synsvinkler , men p grund af sin sammenstning ogs kan vre med til at overveje argumenter vedrrende den konomiske politik , s ville det bestemt vre en forbedring , som skulle bedmmes positivt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , da vi her i juli mned diskuterede det luxembourgske formandskabs program , gjorde jeg opmrksom p dette formandskabs intentioner om at harmonisere skatteomrdet for at stte en stopper for enhver usund skattemssig konkurrence , idet jeg fremhvede , at Junckers samlede metode var god .

Det viste sig i vrigt at vre den eneste mulige .
Nogle har alligevel , som altid , forsgt at stille mit land i et drligt lys i denne sag .
<P>
Som det var tilfldet med harmoniseringen af de indirekte skatter i 1991 , lykkedes det for det luxembourgske formandskab at skabe et historisk gennembrud med harmoniseringen af de direkte skatter .
Jeg vil i vrigt godt understrege , at vi ikke kan have et direktiv om beskatning af opsparing uden samtidig at vedtage et direktiv om beskatning af virksomhederne ; at der ikke er nogen grund til at kvle den loyale skattemssige konkurrence i Den Europiske Union ; at det er ndvendigt at bevare EU ' s finansielle markeders konkurrenceevne p verdensplan , og at vi ikke skal glemme , at det eneste forml med hele denne operation er at begrnse de forvridnnger , der reelt eksisterer , og som virkeligt forstyrrer enhedsmarkedet .
<P>
La Fontaine har i en af sine fabler skrevet , at man ofte har brug for n , der er mindre end n selv .
Uden at skamrose det luxembourgske formandskab - hvilket ville vre pinligt af mig og imod den ydmyge holdning , vores premierminister har givet udtryk for , tror jeg godt , jeg kan bekrfte , at dette formandskab har bevist , at La Fontaine altid har ret .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , lad mig begynde med at lyknske det luxembourgske formandskab med deres dygtighed og effektivitet .
Jeg ville nske , at Europa-Parlamentet kunne udvise nogle af de samme evner .
Dermed ville vi kunne tilrettelgge denne debat som et sammenhngende hele i stedet for i sm bidder .
<P>
Her til morgen afgav hr . Poos en omfattende redegrelse om det luxembourgske formandskabs aktiviteter .
Jeg vil gerne understrege t punkt : Vigtigheden af EU ' s politik over for Ukraine .
En alvorlig situation er ved at udvikle sig i Ukraine , og sttten fra EU har vret af kolossal betydning .
Men vi er ndt til at fortlle de ukrainske myndigheder , at deres skbne i sidste ende er op til dem selv , hvorfor de er ndt til at fremskynde den konomiske reform , der vil gre det muligt for private investeringer at komme ind og stte skub i konomien .
<P>
Hvad angr udvidelsen som det primre emne , var det meget vigtigt , at man p topmdet nede frem til den konklusion , at det br vre en omfattende proces inden for en flles ramme , men at vi samtidig br anerkende , at hvert land br bedmmes efter saglige hensyn .
Jeg sttter derfor konklusionen om , at vi hurtigst muligt br fortstte med tiltrdelsesforhandlingerne med de seks angivne lande .
Vi m ikke lade lande , der har vret meget aggressive i deres reformproces - som har gennemget en meget pinefuld proces - blive holdt tilbage af lande , der har vret mere halvhjertet i deres mde at gribe processen an p .
Vi er ogs ndt til at gre det klart for disse lande , at blot fordi de deltager i forhandlingerne , er de ikke garantereret tiltrdelse af Den Europiske Union .
Set i lyset af redegrelsen i Financial Times i dag br vi mske srligt overbringe det standpunkt til Polen .
<P>
Vi er ligeledes ndt til at gre os det klart , at ethvert land , der gr de rigtige fremskridt , br have ret til at deltage i tiltrdelsesforhandlingerne hurtigst muligt .
<P>
Srligt hilser jeg den beslutning velkommen , der etablerer Europakonferencen og angiver dens indhold .
Europakonferencen kunne muligvis fungere som lokomotiv for en uddybning og udvidelse af den politiske dialog og det politiske samarbejde p det europiske kontinent .
Det vil vre meget vigtigt , s lnge tiltrdelsesforhandlingerne lber sidelbende hermed .
<P>
Jeg blev sndag ringet op af BBC World Service , der ville have mig til at udtale mig om den tyrkiske regerings standpunkt .
Den tyrkiske regerings udtalelser var s yderliggende som flge af topmdet , at jeg var meget bekymret for , om noget var get helt galt ved topmdet .
Men da jeg lste konklusionerne , var det helt tydeligt , at vi faktisk har vret meget positivt indstillet over for Tyrkiet .
Jeg kan derfor ikke forst den tyrkiske regerings udtalelser .
Mske er det , fordi amerikanerne har givet dem ider , der ligger ud over , hvad Den Europiske Union kan levere - fordi amerikanerne uvrgeligt mener , at vi kan give Tyrkiet medlemskab - eller mske skyldes det deres indenlandske situation .
Hvordan man end ser p det , s har vi hrt meget fra den tyrkiske regering for nylig om deres rettigheder , men intet om deres forpligtelser .
EU-medlemskab medfrer rettigheder og forpligtelser .
Vi m understrege den besked til den tyrkiske regering , men vi br ogs fortlle dem , at vi vil glde os over deres deltagelse i denne proces , da vi erkender deres position i Europa .
<P>
Det er en vigtig proces .
Lad os ikke glemme , at det i sidste ende krver , at befolkningen i Den Europiske Union og de ansgende stater giver deres samtykke .
Derfor m de lsninger , vi sger p problemerne , vre realistiske og acceptable for Europas borgere .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , det historiske topmde i Luxembourg , hvor vi alle med beundring anerkender hr . Junckers kreative rolle , har givet grund til hb p to omrder .
<P>
Det frste hb er , at Tyrkiet p trods af dets negative holdning gennem alle disse r og dets vrede reaktion til De 15 ' s afgrelser i forgrs vil blive klar over , at ingen hindrer det i at indtage dets rolle i Europa , og at det er dets egne handlinger og krnkelser , der siden 1963 har forhindret en opgradering af dets forbindelser til Fllesskabet .
Det andet hb , der er snvert knyttet til det frste , er , at hele Cypern ikke alene vil kunne tiltrde Den Europiske Union s snart som muligt - som det er dets ret - hvilket ogs hr . Santer understregede , men ogs at det kan ophre med at skulle vre gidsel for det land , der invaderede det .
<P>
Nu har Tyrkiet sin store lejlighed til at vise , at det er et europisk land , i stedet for vredt at sge trst hos amerikanerne og russerne .
Lad os hbe , at det vil kunne udnytte det , som Europa tilbyder det og isr , at det til gavn for dets eget folk vil vide at genoprette en retsstat .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , efter min mening er der ved begyndelsen af hver halvrsperiode , som phviler formandskabet for Rdet , to risici , som forekommer mig at vre vigtige .
Den ene er at tro , at man i lbet af en s kort periode kan lse alle de problemer , som Den Europiske Union har .
Og den anden risiko er , at der ved denne konstante dynamik mellem forsvaret af den legitime nationale interesse og den flles interesse , som gr , at Den Europiske Union bliver udviklet og kommer fremad , bliver skabt uligevgt .
Efter min opfattelse er dt , formandskabet for Rdet skal gre , at forene viljerne , at skabe enighed og kort sagt opn , at Den Europiske Union gr fremskridt .
<P>
Det nuvrende formandskab for Rdet har svel med hensyn til det vigtige topmde om beskftigelsen , som fandt sted i slutningen af november , som Det Europiske Rd i sidste weekend , hvor det blev besluttet at indlede tiltrdelsesforhandlingerne , vist - og det har fru Lulling henvist til - at der er store medlemsstater i Den Europiske Union , som er sm , nr det drejer sig om deres europiske ambition , og der er sm stater , som er store , ikke kun p grund af deres europiske ambition , men ogs p grund af deres resultater .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil vre kortfattet .
Jeg vil frst tilslutte mig den hyldest , som er givet det luxembourgske formandskab for det udmrkede arbejde , som er udfrt .
En nglefunktion p et historisk topmde i Luxembourg , et godt beskftigelsestopmde , Luxembourg har simpelt hen gjort et godt stykke arbejde , og det m gerne siges her .
Jeg har tre sm punkter .
<P>
For det frste Tyrkiet .
Der er udadtil givet indtryk af , at Tyrkiet skulle vre afvist p grund af den kendsgerning , at det er et overvejende islamisk land .
Eller endnu vrre , der er givet indtryk af , at frem for alt de kristelige partier skulle vre ansvarlige herfor .
Jeg synes , det er en mrkvrdig sag .
Vi ved alle sammen , at Tyrkiet er holdt p afstand p grund af menneskerettighederne , p grund af den betnkelige demokratiske karakter og p grund af den mde , hvorp man lser grnsestridigheder og mindretalsproblemer , nemlig med militr vold .
Jeg gr da ud fra , at Tyrkiet , nr disse problemer er lst , sandelig er velkommen .
Jeg ville gerne endnu en gang hre rdsformanden sige dette .
<P>
S er der punktet om Den Europiske Centralbank .
Jeg hber da , at vi kan regne med , at valget af formanden for Den Europiske Centralbank ikke vil vre et politisk valg , men et valg p grundlag af kvaliteter .
Jeg synes , det er meget farligt , at der for at tilfredsstille forskellige lande afholdes alle mulige diskussioner om delte formandskaber : fire r den ene og fire r den anden .
Jeg har en fornemmelse af , at vi s kommer ud i farlige farvande .
M jeg endnu en gang hre , hvad rdsformanden mener herom .
<P>
National overfrsel til Den Europiske Union .
Der er en ubehagelig diskussion i gang i mit eget land om Nederlandenes faktisk meget store overfrsel , med rapporten fra Kommissionen , som skulle bevise det modsatte , og en reaktion derp fra Kommissionens side .
Det ville vre nyttigt for mig , hvis Kommissionen hurtigst muligt skabte klarhed herover , for dette er uheldigt for Europas image i mit eget land .
Jeg har stillet en skriftlig foresprgsel herom , men hvis kommissr Oreja kan sige noget om det , vil det mske medfre en stor lettelse , ogs i Nederlandene .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg vil nu give ordet til Bourlanges , men inden vil jeg godt protestere endnu en gang , fordi gruppen PPE giver en taletid p t minut til forskellige kolleger , og p den mde bliver det umuligt at holde en balance .
<P>
Jeg kan ikke afbryde kolleger , der kun har et minuts taletid , og det stter mig p en hbls opgave .
<P>
Jeg kender gruppernes problem .
Jeg ved udmrket godt , at der er mange , der beder om ordet , men jeg vil alligevel bede de politiske grupper om at give kollegerne mindst to minutter til at udtrykke sig i .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , Deres bekymring berrer mig , som den ydmyge backbencher jeg er .
<P>
Dette parlament har en fiks id , nemlig ikke at foretage udvidelsen , men at srge for , at den bliver til noget .
I hvilket omfang har Luxembourg srget for det ?
<P>
Amsterdam skuffede , hvad angr de institutionelle reformer .
P det tidspunkt besluttede vi at indlede forhandlingerne uden at gennemfre reformerne .
<P>
Topmdet i Luxembourg indfrte det vigtige begreb , at reformen skal gennemfres " fr udvidelsen  .
Det er vi Dem taknemmelige for , hr. formand .
Betyder det , at vi er tilfredse ?
Bestemt ikke , for vi mener , der er mange ting , der mangler at blive gjort klare .
Lad mig blot nvne tre : tidsplanen , reformernes art og proceduren for reformerne .
<P>
Med hensyn til tidsplanen synes De at vre lst fast p iden om en to-trinsreform . Frst en lille reform , inden medlem nummer seksten lukkes ind , og derefter en stor reform , inden nummer enogtyve indtrder .
Vi m og skal have en samlet reform , hvilket i vrigt ligger fuldstndigt i trd med bestemmelserne fra Amsterdam ud fra princippet " den , der kan mere , kan ogs mindre  .
<P>
Hvad angr arten af reformerne , mener vi , at reformen af Kommissionen og stemmevgtningen er udmrket , men at vi skal se p hele den samlede ligevgt , politisk , institutionelt og administrativt for Den Europiske Union med henblik p den store udvidelse .
<P>
Til sidst sprgsmlet om proceduren . Metoden med Regeringskonferencen har vist sine begrnsninger .
Vi nsker en reform , der kan sikre en sammenhng og mere demokratiske forhandlinger .
<P>
De har leveret Deres sten til bygningen .
Det er ikke tilstrkkeligt , men De har gjort Deres pligt .
Det er nu op til Deres efterflgere at fortstte , og lige nu , kre venner fra det luxembourgske formandskab , hvor jeg ser Dem alle udmattede efter Deres indsats , vil jeg gerne takke Dem og nske Dem en god ferie . Slap nu rigtigt af , det har De rligt fortjent !
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , Europa-Rdets mde i Luxembourg kan hovedsageligt betragtes som lykkedes .
Specielt beslutningen om at pbegynde medlemskabsforhandlingerne og de forberedende forhandlinger med Cypern og de centrale lande i steuropa er meget betydningsfuld .
<P>
Det var godt , at beslutningen om EU ' s budgetramme blev udskudt der .
Nu er det muligt ordentligt at fundere over , med hvilke ressourcer og hvorledes arbejdslsheden skal bekmpes .
Der skal srges for , at midlerne til at bekmpe arbejdslsheden og til udjvning af de sociale skel ikke bliver reduceret , men at de mere effektivt end fr bliver anvendt specielt til at skabe permanente arbejdspladser .
<P>
En demokratisk , politisk kontrol af Den Europiske konomiske og Monetre Union er den mest problematiske beslutning .
Det var godt , at Ecofin-rdets stilling blev prciseret , og at der for medlemslande blev skabt en mulighed for politiske forhandlinger om beslutningstagen i Den konomiske og Monetre Union , men det grundlggende problem forblev ulst .
Medborgernes mulighed for at kontrollere virksomheden i Den Europiske Centralbank og at have indflydelse p den praktiserede pengepolitik forblev for svag .
Det er en tradition i det europiske demokrati , at medborgernes almene og offentlige mening genspejles i de vedtagne politiske beslutninger .
Nu er den slags demokratiske beslutningers indflydelse p virksomhed i Den Europiske Centralbank for svag .
De europiske parlamenter br arbejde for , at demokratiet bliver forstrket inden for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Kaplbet hertil er benhrdt . Jeg nede ikke p stedet til tiden , men jeg takker for , at jeg fik lov at deltage i forhandlingerne .
<SPEAKER ID=73 NAME="Juncker">
Hr. formand , mine damer og herrer . Lad mig meget hurtigt her sidst p debatten sige et par ord til - jeg vover ikke at sige afslutning , men - en forelbig konklusion .
Jeg vil gerne meget kort give nogle svarelementer til dem , der i lbet af eftermiddagen fortsatte med at udsprge formandskabet .
<P>
Jeg vil godt frst sige til Van Velzen , at det ikke er mit indtryk , at beskftigelsestopmdet simpelt hen glemte at nvne iden om at indfre en skaldt social moms i de lande , som kunne nske det .
I retningslinjerne er der en meget direkte henvisning til at reducere momssatsen i de sektorer , hvor der er en meget hj beskftigelse .
De medlemsstater , der nsker at g denne vej , kan gre det med hjemmel i et direktiv , Rdet vil vedtage p et forslag til direktiv fra Kommissionen .
Vi stod fast til sidste minut imod de medlemsstater , der ikke nskede , at der blev nogen som helst henvisning til denne id om en social moms .
Det skal siges , at der faktisk kun var fire eller fem medlemmer , der var enige om at nvne denne id .
Vi kunne sledes helt frit vlge , om vi ville medtage denne id , som jeg ved , Van Velzen holder meget af .
<P>
Hvad angr resten af beskftigelsestopmdet , er jeg taknemmelig over for alle dem , der har ladet forst , at formandskabet har medtaget alle de ider , Parlamentet havde foreslet , fordi jeg ved genlsning af Parlamentets betnkning om beskftigelsestopmdet ikke kan finde nogen retningslinjer , som ikke er med i dem , formandskabet har foreslet , og som Rdet har gentaget , bortset fra visse litterre elementer , som vi ikke kunne tage med , men som vi har erstattet med andre af samme karakter .
<P>
Med hensyn til formandskabet for Den Europiske Centralbank ville vi godt have givet et svar p dette sprgsml , som ikke stammer fra den luxembourgske regering , men fra en medlemsstat , der ligger tt p Luxembourg , og hvis officielle sprog og arbejdssprog jeg netop nu anvender .
<P>
Jeg tror faktisk , at omstndighederne kan forenes sdan , at vi kan finde en lsning p dette forhold , inden det bliver et stort problem , der risikerer at true en trovrdig start p EU ' s enhedsvaluta .
Vi har netop nu to kandidater , og det er ndvendigt , at vi inden rets udgang eller i de frste uger af det kommende r kun har n kandidat tilbage .
For hvis vi fortstter med at have to kandidater , kan det meget hurtigt blive opfattet , som om hver enkelt kandidat str for sin politik .
Der er konkurrence mellem mennesker , og vi skal srge for , at det ikke inden lnge bliver til en konkurrence mellem to politiske retninger .
Jeg tror , det er ndvendigt at standse denne diskussion .
Der bliver taget initiativer inden rets udgang for at forsge at komme til bunds i dette problem .
<P>
De nationale budgetbidrag inspirerede mig faktisk til mange kommentarer , men dem vil jeg ikke komme med i dag .
Kommissionen har i vrigt fremlagt en rapport , der dokumenterer den fordeling , vi har i dag , og som generelt og p en rimelig mde stort set afspejler den faktiske situation i de forskellige medlemsstater .
De , der har lst den , har klappet i hnderne , nr konklusionen for deres land gik i den rigtige retning .
De , der under alle omstndigheder er af en anden opfattelse , og som ikke har lst rapporten , har sagt , at den manglede indhold og ambitioner .
I vrigt vil alle rapporter , som Kommissionen fremlgger i den retning , blive vurderet i lyset af den interne politiske debat , som p det punkt meget ofte er eksemplarisk middelmdig .
<P>
Vi har ved adskillige lejligheder sagt , at det ikke var muligt at reducere tilhrsforholdet til EU og de gode sider ved dette tilhrsforhold til udelukkende at vre ind- og udgende budgetbevgelser .
Det er en alt for simpel og indskrnket opfattelse af EU , som ikke p nogen mde forklarer de personer , der af grunde , der gr langt videre end til enkle budgetovervejelser , ikke kan holde op med at prise Den Europiske Unions fortrin .
En reduktion af EU og dermed af freden til nogle simple budgetposter , er virkeligt en middelmdighed , som stadig kan ophidse mig .
Det er en forkert debat , som der ikke er nogen grund til , og det er ndvendigt at gre den objektiv .
Kommissionen vil arbejde med dette , og andre vil gre det samme .
Kommissionen vil fremstte et nyt forslag for Fllesskabets egne midler , og den er blevet opfordret til at fremlgge det i oktober 1998 .
S vil det vre tidspunktet at diskutere detaljeret og i dybden alle de problemer , som hrer under denne kategori .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , vil jeg gerne sige og gentage , at alle femten lande i Den Europiske Union for frste gang - det har man en tendens til at overse - har vret enige om over for dette land at fremstte et tilbud , som jeg vil sige viser , at alle EU ' s dre str bne p betingelse af , at Tyrkiet - som alle andre lande , der vil g ind ad denne dr - kan opfylde et vist antal krav , som vi ogs plgger os selv , og som vi skal kunne plgge alle , der vil slutte sig til Den Europiske Union .
Det er ndvendigt at sige det og gentage det , forklare det igen og igen til dem , der ser p os med sympati i Tyrkiet - og det er de fleste i dette vrdige , stolte og dle folk - at EU ikke har sagt nej til Tyrkiet .
EU , som ikke er en kristen klub , der nsker at forblive en kristen klub , skal forklare , at vi er en klub , der har regler for tolerance , at vi iblandt os har en sokkel , der bestr af rettigheder , krav , pligter og flles forpligtelser , og at alle dem , der nsker at slutte sig til denne klub , som reelt er et fllesskab og en union , skal opfylde disse krav .
<P>
Den ydmyge backbencher , der netop har forladt os af grunde , som jeg gik glip af , selvom han vidste , jeg ville give ham et svar , der kunne tilfredsstille ham , spurgte os , hvad vi mente med udtrykket " fr udvidelsen  i forbindelse med det ndvendige for EU i at gennemfre en vsentlig institutionel reform .
Jeg ville have sagt til Bourlanges , men De kan give svaret til denne ydmyge backbencher , som han kaldte sig , fr han stillede os dette sprgsml . Der findes blandt medlemsstaterne to holdningsretninger .
Den ene nsker en mere grundlggende reform , fr vi begynder p de frste udvidelser , og den anden nsker beskedne reformer med hensyn til at forberede den frste enkle udvidelse .
<P>
Her ved slutningen af formandskabet - hvor jeg for allerfrste gang mske kan begynde igen at udtrykke mig p egne vegne , og ikke vre plagt den tunge byrde det er at skulle udtale sig p vegne af femten statsministre , hvilket er vanskeligt , for de skifter mening hele tiden - vil jeg gerne , at De skal vide - og det siger jeg p mine egne og min regerings vegne - at vi vil sttte en indsats fra alle de , der nsker , at de institutionelle reformer bliver sammenhngende , konsekvente , dybtgende og fr virkning for fremtiden , s snart vi gr i gang med dem .
Vi vil gerne vre i stand til at udfre et serist arbejde fra frste frd , dog p betingelse af , at vi ikke krer p overfladen af debatten med middelmdige forslag fra visse politiske grupperinger i visse store medlemsstater , hvilket har medfrt , at de sm er get i opposition og har strittet imod ; de har ikke fet lov til at tnke i fred og ro over disse sprgsml .
<P>
Hvis visse store medlemsstater standsede dette lille spil - der ikke burde finde sted , og som aldrig burde have fundet sted - der bestr i at fortlle de sm , at de udgr et kobbel hunde , der forhindrer de store i at g fremad ; hvis visse politikere i visse store medlemslande kunne standse den slags udtalelser , som der gennem de sidste tredive r ikke har vret nogen som helst empirisk begrundelse for , og de i stedet indrmmede , at det altid , nr der opstr vsentlige og varige blokeringer , skyldes uenighed mellem de store , idet de sm meget lettere er i stand til at kunne dmpe deres holdninger .
Hvis vi vil reformere vores institutioner , tror jeg , vi alle skal srge for at have det indtryk , at vi er blevet bedre til at respektere hinanden .
Hvis vi ikke lngere kan lide hinanden i EU , kommer vi ikke langt med de institutionelle reformer .
<P>
Jeg vil gerne nske isr Dem , hr. formand , men ogs alle de kolleger , som ville hre p mig , og alle medlemmer af Europa-Parlamentet en rigtig gldelig jul .
Jeg nsker Dem ogs et godt nytr , et godt britisk r og et godt strigsk r , og jeg hber , det ogs bliver et godt EU-r .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr. rdsformand , jeg ved ikke , hvor ydmyg den kollega , De netop har henvist til , er , men i mit land siger vi altid , at man skal tage tingene for plydende , s hvis han siger , han er ydmyg , s er han ydmyg .
Jeg vil ikke undskylde ham , men blot nvne , at han skal vre til stede ved et mde , der begyndte klokken halv fire . Han gik dertil med omkring tyve minutters forsinkelse , og det forklarer , hvorfor han ikke kunne blive og modtage Deres svar .
<P>
Desvrre har vi , som De ved , nr vi er her , ogs parallelle mder med ikke ti , men i hundredevis af deltagere , og det er derfor svrt at vre alle steder p en gang .
<P>
Men jeg vil godt endnu en gang takke Dem for Deres tilstedevrelse og for Deres parlamentariske indstilling .
De bliver endda selv for at svare p sprgsml efter en hel dag med debat .
Jeg er ikke sikker p , at vi har givet Dem det bedste bevis p vores talent for at tilrettelgge denne debat , der har vret afbrudt to eller tre gange .
EuropaParlamentet er et lidt underligt sted , det m De have os undskyldt .
<P>
Vi nrmer os afslutningen p en meget righoldig debat , og vi takker Dem for , at De kan vre til stede til det sidste . Vi nsker Dem endnu en gang til lykke med det store formandskab , som et land , der ikke hrer til de allerstrste , har forstet at ptage sig for tredje gang .
<P>
Nu kommer det ydmyge medlem tilbage .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem endnu en gang , hr. premierminister .
Gldelig jul og godt nytr !
<P>
Debatten er afsluttet .
<P>
Afstemningen om resolutionen om det luxembourgske formandskab finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=4>
Kommissionens arbejdsprogram for 1998 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om Kommissionens arbejdsprogram for 1998 .
<SPEAKER ID=76 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg kunne godt tnke mig , at mit fremmde i dag ikke bare bliver et rituelt eller rutineprget fremmde for at tage fat p en omstndig behandling af alle og ethvert af de forslag , der er indfrt i lovprogrammet .
Jeg vil hellere have , at denne forhandling bliver et relevant element i udvelsen af kontrolbefjelserne fra Europa-Parlamentets side og til forklaring og aflggelse af regnskab fra Kommissionens side , sdan som det skal vre i et demokratisk system som vores .
Jeg mener ogs , at det er tid til at gre status og uddrage konklusioner for fremtiden .
<P>
1997 har vret et vigtigt r for Den Europiske Union . P grund af det store antal sprgsml , som er blevet behandlet og ogs p grund af de betydningsfulde politiske mder , som vi har haft : Regeringskonferencen , det ekstraordinre beskftigelsestopmde , beslutningerne om , fra et teknisk synspunkt , at ivrkstte Den konomiske og Monetre Union eller de vigtige beslutninger om udvidelsen i sidste weekend i Det Europiske Rd i Luxembourg .
Jeg tror ogs , at 1998 vil blive et vigtigt r , hvor vi vil begynde tiltrdelsesforhandlingerne , der vil blive taget beslutninger om de lande , som skal deltage i den tredje fase i Den konomiske og Monetre Union , og derudover skal der ske vsentlige fremskridt inden for det vanskelige omrde om de finansielle overslag og reformen af fllesskabspolitikkerne .
Jeg kan forvisse Dem om , at Kommissionen som hidtil vil blive ved med til fulde at spille sin rolle som drivkraft for fllesskabsinitiativer og for forsvar af den almene interesse .
<P>
Tillad mig , at jeg nu , inden jeg gr i gang med redegrelsen for arbejdsprogrammet , besvarer tre emner , som jeg ved ligger i luften .
For det frste , er der for mange hringsdokumenter ?
Har vi i 1997 udarbejdet for mange hringsdokumenter ?
Har der vret en vis trghed og en manglende vilje til at fremkomme med nye lovgivningsmssige initiativer ?
Virkeligheden er , at mere end halvdelen af disse dokumenter er begrundet i de krav , som er formelt udtrykt i Traktaten , i forpligtelser , som er et resultat af en retsakt , som udspringer af en anmodning fra Parlamentet eller Rdet .
<P>
I denne forbindelse m De give mig lov til at fremkomme med nogle tal , som kan stte problemet ind i det rette perspektiv : i 1997 fremlagde vi 13 hvid- eller grnbger , 103 beretninger - hvoraf en del var praktisk taget obligatoriske og andre er hringstekster - og 116 betnkninger , som man i alle tilflde havde anmodet Kommissionen om .
Efter min opfattelse er der herudover tre vigtige grunde til at udarbejde hringsdokumenter : for det frste det faktum , at Kommissionen p grund af protokollen om subsidaritet skal foretage hringer forud for hvert lovgivningsforslag ; for det andet den meget aktive tilstedevrelse i det europiske billede af organisationer og foreninger af enhver slags , hvis mening man ikke m glemme , da de i vidt omfang bidrager til kvaliteten og realismen i initiativerne ; og endelig det behov , som kommissrerne har for at f en sikker fornemmelse for , hvad der er ndvendigt og nyttigt .
Og De kan sprge mig - og jeg kan sprge mig selv - har vi misbrugt denne teknik ?
Har vi uretmssigt givet afkald p et initiativ for at erstatte det med en hring , som var mere bekvem ?
Det mener jeg ikke .
Men jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil holde je med , at dens holdning ikke kan opfattes som tegn p lovgivningsmssig inaktivitet .
<P>
Det andet emne , som jeg vil omtale , er det , der drejer sig om kodifikationer og konsolideringer .
Kodifikation og konsolidering har p baggrund af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten om gennemskuelighed fet politisk frsteprioritet af Kommissionen .
Det er klart , at en sdan gennemskuelighed ikke udelukkende kan opns ad denne vej , eftersom at traktaten derudover ogs krver et srligt lovmssigt initiativ af os .
Men kodifikationen br vre en konstant velse med henblik p at forbedre borgernes adgang til fllesskabslovgivningen .
Det er rigtigt , at antallet af gennemfrte kodifikationer ikke er srlig stort , men vores tjenestegrene i de tre institutioner arbejder med helheden af de bebudede kodifikationer .
Det er sandt , at kodifikationen ofte bliver forsinket af lovndringer .
Men vi kan naturligvis ikke bremse realitetsafgrelser blot for at tilgodese kodifikationen , og De ville vre de frste til at kritisere os .
<P>
Hvad angr sammenskrivningen af teksterne , som formentligt bliver metoden fremover , s indebrer den ikke den samme uhensigtsmssighed .
Med hensyn til konsolideringen , s gr det ganske godt .
P to r er der gennemfrt 310 konsolideringer ud fra 2.500 dokumenter .
Jeg vil derfor gerne appellere til denne forsamling om , at der kan blive afsat de ndvendige midler til at kunne gre dette arbejde ordentligt .
<P>
Det tredje sprgsml er successen med den flles beslutningstagning .
Til trods for de problemer , der har vret , og stigningen i antallet af erklringer i akterne , s er det en realitet , at vi har gjort en god flles indsats .
Det bedste bevis herp er det resultat , Amsterdam-traktaten , som forenkler proceduren , og som udvider anvendelsesomrde for de flles beslutninger .
<P>
Jeg vil nu , hr. formand , se p udvelsen af arbejdsprogrammet for 1997 , og isr p forholdet mellem det annoncerede program og det program , som rent faktisk blev gennemfrt .
Der er forsinkelser , det er jeg helt klar over , og jeg indrmmer , at der er behov for at vre mere disciplinerede i fremtiden .
Men jeg m ogs sige til Dem , at der er flere tilflde , hvor forsinkelsen skyldes behovet for bestemte hringer , politiske eller tekniske , som krver tilstrkkelig tid til at modnes og til at blive et effektivt og sammenhngende forslag .
Og dette er meget vigtigt for udvelsen af Kommissionens initiativ .
Takket vre denne initiativbefjelse kan vi for eksempel anmode Rdet om afstemning om forslag , sledes som det i de sidste uger har vret tilfldet med Robert Schumans aktion eller tobaksreklamerne .
Og den har altid vret en opfordring fra Parlamentet .
Jeg tror , at der er blevet bnet en ny vej , og at vi skal fortstte ad denne vej .
<P>
Og det samme kan man sige om - og jeg tror , at man skal indrmme det - de anmodninger , som De har formuleret med anvendelse af artikel 138 B , og som i alle tilflde er blevet besvaret jeblikkeligt af Kommissionen , selvom et svar fra Kommissionen ikke betyder , at resultatet ndvendigvis skal vre , at der fremlgges et forslag .
Befjelsen til at fremlgge et forslag er Kommissionens .
Parlamentet kan dog i henhold til artikel 138 B anmode om et sdant forslag .
<P>
I tilfldet med ansvarsforsikringen har Kommissionen for eksempel fremlagt det forslag , som De har anmodet om .
I tilfldet med forebyggelse af miljskadelser , ja , s har vi udarbejdet en hvidbog .
Hvad angr skovstrategien , er vi ved at forberede initiativer i henhold til de forslag , som er anfrt i Agenda 2000 .
I to tilflde - det med hotelsikkerheden og det europiske dokument om folkesundhed - har vi fundet problemer , primrt juridiske problemer , i forbindelse med fremlggelsen af et nyttigt forslag .
Vi forventer dog at finde lsninger , s vi kan svare p Deres krav angende et europisk dokument om folkesundhed .
Og med hensyn til brandsikkerheden p hotellerne har Kommissionen allerede underrettet Parlamentet om de forhindringer , der hindrer , at det nskede forslag kan blive fremlagt .
<P>
Jeg vil gerne , rede kollegere , holde fast ved noget , som jeg har sagt ved begyndelse : det er p ingen mde sandt , at Kommissionen har vret inaktiv .
Jeg skal minde om , at det har vret prioriteringer af stor politisk betydning , som har vret genstand for al vores opmrksomhed . Tillad mig , at jeg kun forelgger flgende for Dem : for det frste , forberedelsen af initiativer til kamp mod arbejdslsheden , som i vidt omfang har bidraget til den succes , som det ekstraordinre Europiske Rd i Luxembourg den 20. og 21. november fik .
For det andet , den aktive deltagele i det intensive arbejde og de hrde forhandlinger p Regeringskonferencen , hvis resultat - Amsterdam-traktaten - skal ratificeres i lbet af 1998 . For det tredje , beretningen om Agenda 2000 , hjrnestenen i udvidelsen , om reformerne af fllesskabspolitikkerne , isr strukturfondene , den flles landbrugspolitik , og de fremtidige finansielle overslag .
For det fjerde , de samlede tekniske forslag i forbindelse med gennemfrelsen af den flles mnt .
For det femte , forberedelsen af Kyoto-aftalerne p miljomrdet .
For det sjette , forhandlingen om liberaliseringen af de finansielle tjenesteydelser under WTO , som blev afsluttet med succes i Geneve for nogle dage siden . Og endelig offentliggrelsen og den frste anvendelse af en aktionsplan for det indre marked , som blev vedtaget i april , og som blev forelagt for Det Europiske Rd i Luxembourg , og er et af de omrder , vi giver hj prioritet , med konkrete forslag til forbedring af effektiviteten p det indre marked .
<P>
Arbejdet , men ogs den politiske indsats , med at gennemfre disse aktiviteter har sandsynligvis forsinket en del af de lovgivningsmssige initiativer , svel som de hringsdokumenter , som visse parlamentsmedlemmer eftersprger med al mulig grund .
Er denne forsinkelse berettiget ?
Det er den sandsynligvis ikke i alle tilflde .
Men jeg vil dog gerne understrege , at Kommissionen har koncentreret sig om de emner , som den har vurderet var vigtigst , og den har bestrbt sig p at skitsere en strategi for Europa for de kommende ti r .
Og jeg hber , at Kommissionen hster anerkendelse for denne indsats .
<P>
Tillad mig , at jeg hurtigt gr videre med prioriteringerne for 1998 .
Formand Santer har allerede fremlagt vores prioriteringer for det kommende r , og jeg mener ikke , at nogle af disse prioriteringer br forsmmes .
Jeg henviser konkret til flgende : for det frste , en forsttelse af vores beskftigelsesstrategi p europiske plan ; for det andet , udvidelsen , som blev ivrksat sidste weekend , og som vil krve en ekstraordinr politisk og teknisk indsats af os for at udvikle og forberede forhandlingerne , reformen af fondene og den flles landbrugspolitik og indfrelsen af euroen ; og endelig aktionerne til fordel for borgerne , ikke mindst konklusionerne fra Amsterdam og Kyotokonferencen .
Og vi m heller ikke glemme udenrigspolitikken , som krver en omfattende handling , svel p WTOomrdet som ved en forstrkning af vores tilstedevrelse i den diplomatiske politik og sikkerhedspolitikken .
<P>
P den anden side br institutionerne p dette omrde , ligesom det var tilfldet med " fllesskabsgrelsen  af Schengen , handle hurtigt for at kunne anvende beslutningerne fra Amsterdam .
<P>
Inden for rammen om den frie bevgelighed og immigrationen , ogs p omrderne for strafferet og retfrdighed inden for den tredje sjle , begynder Kommissionen at forberede anvendelsen af den nye traktat , og der ligger allerede forslag p bordet , og der er andre , der er under forberedelse .
S snart det er muligt , vil vi ligeledes fremlgge et aktionsprogram om retlige og indre anliggender .
<P>
I forbindelse med forberedelsen af programmet for det kommende r skal vi nvne to store institutionelle forpligtelser : forberedelsen af en ndring af beslutningen fra 1987 om komitologi , som vi forpligter os til at forelgge for dette Parlament og i Rdet til juni , og forberedelsen af et dokument , som dette Parlament har anmodet om til Det Europiske Rd i december 1998 om de fremtidige institutionelle reformer .
Som De ved , har Kommissionen forpligtet sig politisk hertil , og jeg bekrftede dette i denne sal i anledning af vores beretning om Agenda 2000 .
<P>
Og til slut vil jeg gerne henholde mig til forholdet mellem vores to institutioner .
Vi har forelagt en liste med forslag , som vi ptnker at behandle det kommende r .
Vi nsker , at vores arbejdsprogram og listen med lovgivningsmssige forslag , som er resultatet af udvelsen af vores initiativret , ikke bliver modtaget som noget , der udelukkende vedrrer Kommissionen .
<P>
Dette parlament skal inddrages i programmet for det kommende r , svel som i dets udvikling .
Det er sandt , at Unionens parlamentariske system ikke er baseret p en dialektik mellem flertallet og opositionen , men Kommissionen kan ikke udelukkende basere sig p en legitimitet , som det har opnet en enkelt gang ved indsttelsesafstemningen .
Vi har behov for en varig politisk reference , som er demokratisk valgt , som bekrfter denne legitimitet , og efter min opfattelse er eksemplet med sagen om kogalskaben srligt betydningsfuldt .
Jeg mener , at Parlamentet har spillet en virkelig konstruktiv rolle i forbindelse med dets kontrol .
Men det er ogs blevet benbart , at man aldrig kan opbygge en sund Union ud fra en flelse af uigennemsigtighed eller mistillid mellem borgerne og institutioner eller p basis af de udvendes afvisning af at underkaste sig den demokratiske kontrol .
<P>
Og nu vil jeg slutte .
Kommissionen har ptaget sig forpligtelsen til at deltage i en forstrket indsats til opbygning af det ny Europa og til at bekrfte de positive , meget positive initiativer fra Unionen med henblik p at bekmpe arbejdslsheden , at gennemfre de miljmlstninger , som vi har fastlagt i Kyoto , at opn at euroen kommer til de fastsatte terminer og til at fuldstndiggre det indre marked og gennemfre udvidelsen .
<P>
Efter min mening er dette ogs en forpligtelse for Parlamentet og medlemsstaterne , og jeg tror kort sagt , at vores fremtid afhnger af et effektivt samarbejde mellem institutionerne .
<P>
Derfor skal vi ikke give denne velse en rituel karakter , ikke organisere os med en simpel og burokratisk redaktion af lister , som er mere eller mindre konfliktfyldte .
Lad os g i gang med et virkeligt politisk program .
<P>
P denne baggrund beder jeg dette Parlament om at handle sammen med os for at opn dette , og p denne mde forny dets tillid til den nuvrende Kommission .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil tvinge mig til at vre diplomatisk .
Under forberedelserne til denne debat og den efterflgende resolution har jeg konstateret , at det regnskabsr , vi behandler , kun interesserer ganske f i dette Parlament .
Mske ved de ikke helt prcist , hvad formlet er , eller de ved ikke , om det har en reel politisk betydning .
<P>
Jeg mener personligt , at dette regnskabsr kan blive afgrende for en demokratisk funktion af Den Europiske Union , for det er afgrende for et Parlament , der efter Amsterdam-traktaten er blevet opfordret til fuldt og helt at blive medlovgiver .
I vores institutionelle system er det Kommissionen , der har retten til at tage lovgivningsinitiativer .
Det er rigtigt , at Maastricht gav Parlamentet ret til at fremstte lovforslag i henhold til artikel 38B , men selve loven og overvejelser og forberedelser til lovdokumenter for Unionen hrer i alt vsentligt under Kommissionen .
<P>
Men denne Kommission sidder i fem r og bliver med sit bureaukrati stadig mere uafsttelig og urrlig .
Den br kontrolleres og pvirkes af Parlamentet .
Det er klart , at vi som parlament forsvarer Kommissionens strke position , men det er dog ndvendigt , at den accepterer at bje sig for visse demokratiske regler .
Med en mere generel status over Unionen er denne debat den eneste , der gr lngere end til isolerede fnomener og specialiteter , og som foretager en samlet evaluering af Kommissionens aktiviteter for svel det indevrende som det kommende r .
Det er den eneste mulighed for at give en politisk detaljeret og konkret vurdering af aktiviteterne for den Kommissionen , vi indsatte i 1995 .
<P>
Hr. formand , Parlamentets hovedanke imod Kommissionen varierer ikke meget fra det ene r til det nste .
Den respekterer ikke sit eget program .
Ud af dens 18 planlagte lovforslag for 1997 havde Parlamentet i slutningen af november modtaget 7 .
Kommissionen tager ikke systematisk initiativ til at frigre de 197 sager , Rdet har blokeret .
Parlamentet har ved mange lejligheder bedt om at f prcise angivelser af det juridiske grundlag og om planlgningen af det interinstitutionelle arbejde .
Endelig skulle Kommissionen tage og rydde op i sine skuffer og udarbejde en liste over blokerede lovforslag , hvor den angiver , hvilke man burde trkke tilbage og informere Parlamentet om disse sager .
Sagen er klar , og klagerne gentager sig selv .
De er tilstrkkeligt alvorlige til , at vi kunne g i gang med at udvikle et bedre interinstitutionelt samarbejde p lovgivningsomrdet .
<P>
( Bifald ) Derfor , hr. kommissr , foreslr vi en regelmssig evaluering i lbet af ret . Jeg siger med vilje i lbet af ret , eventuelt p grundlag af et skriftligt dokument , om gennemfrelsen af lovgivningsprogrammet .
Jeg er ikke fortaler for at skabe nye institutioner og nye strukturer .
Det ville vre bedre at anvende dem , der allerede bruges til jvnlige mder mellem Kommissionen og Parlamentet .
Sledes kunne man benytte Parlamentets Udvalgsformandskonference til jvnligt at foretage en evaluering , for eksempel hvert kvartal , af udfrelsen af det aktuelle program , i overvrelse af Kommissionens generalsekretr , der p forhnd var underrettet .
Det ville give Kommissionen en mulighed for at udarbejde en delrapport og udve selvdisciplin .
<P>
Vi bebrejder ogs Kommissionen overfloden af rdgivende dokumenter .
De har svaret p denne anke .
Santer havde i vrigt meddelt , at der ville blive mindre lovgivning og flere overvejelser .
Vi har intet imod denne fremgangsmde som sdan .
Vi har faktisk i Billinghams betnkning , der blev vedtaget i formiddags , bedt om , at der bliver udarbejdet en grnbog om tjenesterne af generel interesse , idet det drejer sig om et nyt omrde inden for EU ' s politiske arbejde .
Men vi kan ikke stille os tilfredse med overvejelser , hvor nyttige de end mtte vre .
Det er ndvendigt p et vist tidspunkt at skride til handling , eller at standse op .
Overvejelser er ogs en langsom form for modning .
Det er en modning , men det skal p ingen mde vre en fordrvelse .
<P>
Lad mig give et personligt eksempel .
I den foregende valgperiode udarbejdede jeg en initiativbetnkning om mediekoncentrationen og pluralismen i meningsdannelsen .
Kommissionen Delors fremlagde i 1992 en grnbog med et sprgeskema for at rdfre sig med de faglige miljer .
Jeg lavede en ny betnkning , der som den frste blev vedtaget med et meget stort flertal i 1994 .
Under hringerne sidst i 1994 blev De , Oreja , spurgt , om De mente , der var noget , der var ndvendigt at gre .
Jeg husker , at De meget fast svarede , at det var ndvendigt med et direktiv .
Monti , i denne Kommission er fortsat med at arbejde i denne tjeneste med dette sprgsml .
Parlamentet har genfremsat sit krav adskillige gange i form af resolutioner .
Men det har indtil nu ikke givet noget resultat , og vi er i slutningen af 1997 .
S nu m Kommissionen vlge : enten udsender den en tekst , eller ogs begraver den sprgsmlet , og i s tilflde skal den sige det klart !
Det ville vre en politisk handling , man kan forholde sig til .
<P>
Den mde , hvorp programmet for 1997 blev gennemfrt , og indholdet af programmet for 1998 viser Kommissionens ambitionsniveau .
P det politiske plan har 1997 vret afgrende , og 1998 vil blive det i endnu hjere grad .
Men det er ndvendigt at understrege , at den offentlige mening i EU i mindre og mindre grad accepterer markedskrfternes absolutte dominans , foragten for forbrugeren til fordel for indtjeningen og den europiske socialmodels forfald i den konomiske logiks navn .
Det er en politisk kendsgerning .
<P>
Presset af Parlementet og den offentlige opinion har Kommissionen p en god mde styret krisen omkring kogalskaben .
Der var der tale om et vendepunkt , og Parlamentet erkendte det helt klart .
Meget vil naturligvis afhnge af , hvordan Kommissionen vil kontrollere og i pkommende tilflde straffe de medlemsstater , der slber fdderne efter sig .
Det er ogs ndvendigt hurtigt at supplere lovene omkring fdevaresikkerheden .
<P>
Vi skal ogs forhandle om et andet vendepunkt , nemlig beskftigelsen .
Beskftigelsestopmdet har fremkaldt reelle forventninger hos arbejdstagerne og i den offentlige opinion generelt .
Alle tror nu , at en aktivitet er nrt forestende .
Kommissionen har et kmpemssigt ansvar for , at beslutninger fra topmdet fres ud i livet .
Det er ndvendigt , at den gr det hurtigt , og isr at den ndrer en del af sin egen praksis .
Sledes skal man i de store konomiske retningslinjer endelig alvorligt overveje beskftigelsesdimensionen .
Vi forventer , at Kommissionen hurtigt konkretiserer Rdets politiske aftale om at anvende de budgetbevillinger , der er for beskftigelsen .
<P>

I et ndringsforslag til punkt 18 i vores resolution beder socialisterne om en nyformulering af den rlige konomiske betnkning og de store linjer for den konomiske politik og om , at der udarbejdes forslag til sekundr lovgivning baseret p artikel 103 , stk .
5 for at styrke Europa-Parlamentets indflydelse p koordinationen af den konomiske politik . Vi nsker de nye forslag hurtigt for at bekmpe den sociale udelukkelse .
Vi nsker endvidere , at Kommissionen tager hensyn til ligevgten i beskftigelsen i sine liberaliseringstiltag .
<P>
Til slut et par ord om beskatningen .
Lovgivningsprogrammet for 1998 indeholder et forslag til beskatning af opsparing . Som socialister havde vi hellere set , at Kommissionen fremsatte et forslag om en srlig social moms p de specielt arbejdskraftsintensive tjenesteydelser .
Hvad angr direktivet til beskatning af opsparing , som Kommissionen vil fremstte i 1998 , m vi se p , hvordan medlemsstaterne vil opfylde de mange betingelser , de selv har sat op ved indgelsen af den politiske aftale i Rdet .
Disse betingelser er vigtige , for at direktivet ikke skal medfre kapitalflugt fra EU til et skatteparadis i nabolandene .
<P>
Som afslutning , hr. formand , er jeg overbevist om , at Parlamentet kan hjlpe Kommissionen med at forhandle alle disse vendepunkter , hvis vi lgger mere beslutsomhed i vores flles politiske aktiviteter .
Lovgivningsprogrammet skal vre instrumentet for en politisk vilje med hensyn til beskftigelsen og beskyttelse af forbrugerne og miljet .
Det er dette program og en gennemsigtig og komplet gennemfrelsesform , der skal gre Fllesskabet gennemsigtigt , demokratisk og effektivt .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg kunne egentlig gentage , hvad jeg sagde sidste r .
Jeg har i formiddag endnu en gang hentet teksten fra harddisken , og teksten ville egentlig vre den samme .
Vi har i dag en forhandling , som viser , hvordan forbindelsen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet er .
Vi har i dag en forhandling , hvor vi sammen undersger , hvordan Kommissionen og Europa-Parlamentet kan hjlpe hinanden til at bringe Europa nrmere .
Vi begyndte i 1995 med Santer-Kommissionens tiltrdelse .
Det frste r var overvejelser , det andet r , 1996 , hellere gre mindre og s gre det godt , i 1997 er der faktisk gjort temmelig meget .
De har selv nvnt det , hr . Oreja .
Vi har haft regeringskonferencen med Amsterdam-traktaten , Agenda 2000 med alt det arbejde , der var knyttet dertil , beskftigelsestopmdet , fuldendelsen af det indre marked , hele skatteog afgiftssagen og desuden temmelig mange foredrag .
De hrer ikke mig sige her , at Kommissionen ikke har gjort noget .
Hvad vi dog siger , er , at det , som var nedfldet for ret 1995 , for ret 1996 og for ret 1997 , endnu ikke er modtaget hos os ; hvad skal vi nu gre ?
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne her endnu en gang gentage , at vi ogs er hinandens partnere .
Jeg vil derfor sprge Kommissionen : Kan vi ikke finde en mde , en procedure , hvorved vi f.eks. en gang hver tredje mned ogs begynder at justere tingene for at se , om alle de aktiviteter , som er planlagt , faktisk stadig passer til alle de prioriteter , som vi ogs har i fllesskab ?
Det var det frste punkt .
<P>
For det andet vil jeg gerne have at vide af Dem , hvorfor De p visse tidspunkter ikke kommer igennem i Rdet .
Hvorfor kan De ikke meget hurtigere deblokere det , eller i hvert fald meddele Parlamentet det ?
Hvad jeg sledes gerne vil have , er , at vi flger eksemplet fra den mde , hvorp kommissr Fischler og kommissr Bonino har hndteret frdigbehandlingen af BSE-sagen , den mde , hvorp Parlamentet blev inddraget deri .
Jeg tror , at vi p en sdan mde som Parlament kan arbejde meget bedre med hensyn til hurtighed og intensitet , ogs hvad Kommissionen angr .
<P>
Jeg har netop sagt : Hvis der str ubehagelige ord i beslutningsforslaget , kommissr Oreja , m De ikke tage Dem det personligt nr .
De er nu netop ansvarlig for denne koordineringsopgave .
Men jeg har lidt p fornemmelsen , at De af alle disse forskellige kommissrer nu fr udleveret en liste gennem computeren , at denne liste hftes sammen og derefter forelgges Parlamentet .
Jeg tror - mske fremstiller jeg det alt for simpelt - at det sdan omtrent skal foreg p denne mde .
Jeg har en fornemmelse af , at vi p dette punkt , med regelmssige drftelser og med denne BSE-undersgelse som et godt eksempel , muligvis gennem konferencen af udvalgsformnd , meget bedre kan realisere det venskab , som vi har med hinanden .
<P>
Hr. formand , jeg accepterer heller ikke det argument , som kommissr Oreja bruger : Parlamentet krver s meget .
M jeg , jeg kom netop i tanker om det , give et eksempel fra mine egne erfaringer ?
Fjernsalg - de omfattede finansielle tjenesteydelser .
Kommissionen havde foreslet det .
Kommissionen fjerner det igen efter frstebehandlingen .
Og derefter har vi s brug for meddelelser , notater og et nyt direktiv for at genoprette det , som p det tidspunkt er fjernet .
<P>
Hr. formand , det skyldes alts ikke kun Parlamentet , det skyldes ogs Kommissionen .
Den eneste opfordring , og den str ogs i beslutningsforslaget , er : Lad os finde en mde , hvorp vi sammen kan n frem til en bedre tilpasning .
Hvis der er et ord , som bekymrer Dem i beslutningsforslaget , s taler vi om det .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , med risiko for igen at blive forkert oversat , som da jeg forrige gang talte svensk og ordet travestere , to travesty , i tolkningen blev til transvestit , bruger jeg svensk igen .
<P>
Jeg er enig i det , som de foregende talere sagde , at arbejdsprogramdiskussionen er ganske meningsls .
Jeg er forbavset over de forklaringer , kommissren gav angende de udfordringer , som iflge ham er rsagen til , at lovgivningsprogrammerne ikke er blevet virkeliggjort .
De var jo kendte , da vi vedtog og diskuterede programmerne sidste gang .
<P>
P den anden side synes jeg heller ikke , at de store gruppers , eller flertallets , forslag til flles resolution er serist med 50 forskellige punkter , som vi burde behandle i det kommende r .
Det ville ingen af institutionerne kunne klare .
<P>
Jeg tror for det frste , at ogs vi i Parlamentet skal indvies i de nye programdokumenter , som Kommissionen er ved at tage i brug .
Vi skal samtidig enes om , at agendaarbejde og at forberede os p rtusindskiftet er det vigtigste .
Vi skal ogs srge for at arbejde for , at Kommissionen bruger sine eksisterende magtbefjelser s meget som muligt .
<P>
Med hensyn til hele arbejdsprogrammet ved vi i dag efter diskussionen i Luxembourg , at der findes andre prioriteringer , som er kommet hjere op end de , der findes i arbejdsprogrammet .
Jeg tnker for eksempel p sprgsmlet om fdevaresikkerheden .
Vil de lovforslag , som Europardet har efterlyst , komme til nste r eller ej ?
Det samme glder for den nordlige dimension , som nvnes i Rdets resolution .
Jeg tror , dette er et af problemerne i arbejdet med lovgivnings- og arbejdsprogrammet for Kommissionen til nste r .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Hr. formand , i det lovgivningsprogram , Kommissionen har fremlagt , indtager de nye forordninger i reformen af den flles landbrugspolitik en central plads , og vi hber , at det nu er alvor !
At 1998 bliver ret for en reform , for tiden gr ubnhrligt , og den flles landbrugspolitik kan ikke kun vre genstand for teoretiske debatter .
Man har for lnge annonceret reformer af den flles landbrugspolitik .
Det var i 1995 i Madrid , at hr . Fischler vedtog det bermte strategipapir om det europiske landbrug , hvori det hed , at status quo ikke ville vare lnge .
Endelig i 1997 , nsten to r senere , er de frste forslag kommet med " Agenda 2000  .
<P>
Men hvis vi tager den usikkerhed og den tven i betragtning , som findes i " Agenda 2000  , og den tid , der er get , er vi bange for , at optionen med status quo , som man jog fra dren , kan komme ind igen ad vinduet .
Men efter vores gruppes mening er der ptrngende behov for ndringer i den flles landbrugspolitik , og Revisionsrettens beretning fra 1996 peger p nogle problemer , herunder samhrigheden .
<P>
Vi i den socialistiske gruppe holdt den 13. og 14. november en konference om den flles landbrugspolitiks fremtid , hvor vi sgte at formulere vores holdninger , gjorde os overvejelser og sagde , at det er ndvendigt at skabe en ny legitimering af landbrugspolitikken , for den folkelige tilslutning til den er i stadig strre fare for at forsvinde .
<P>
Vi kan miste den flles landbrugspolitik og dens forml om solidaritet , hvis man tager i betragtning , at nr nogle konomi- og finansministre gr regnskabet op p plus- og minussiden med hensyn til Fllesskabets budget , henviser de ofte til den flles landbrugspolitik .
<P>
Den eneste mde , hvorp den flles landbrugspolitik kan genskabe denne konsensus , denne forbindelse med samfundet , er at tage de indre og ydre udfordringer til den flles landbrugspolitik op , de europiske og de internationale udfordringer , i et langt perspektiv og uden frygt for at stte den nuvrende inerti under debat .
<P>
Vi finder , at Kommissionen i " Agenda 2000  peger p at afvikle den flles landbrugspolitik .
Vi har imidlertid den fornemmelse , at med hensyn til de afgrende emner som loftet for sttte , modulation og kokompatibilitet gr man lidt for let regning p nrhedsprincippet og spiller bolden over til medlemsstaterne .
<P>
Vi understregede sledes : kvalitetspolitik , landpolitik , ny opmrksomhed om middelhavsprodukter og forenkling , og vi afventer i spnding forslagene til forordning i de frste mneder af 1998 .
<P>
Fra vores gruppes side , hr. kommissr , vil der ikke vre unyttige forhalingsforsg eller endnu vrre , udnyttelse af vanskelighederne , men der vil vre vilje til at deltage og give den flles landbrugspolitik en fremtid , s den bliver et bedre middel til at ledsage indsatsen hos virksomhederne , der vil vre konkurrencedygtige og stte deres ben p markedet , som bliver stadig mere komplekst og globalt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede hr. kommissrens opmrksomhed p nogle omrder , der vedrrer Unionens udenrigspolitiske forbindelser , og som er nvnt i det kommissionsprogram , vi har fet forelagt .
<P>
For det frste er der den nye transatlantiske dagsorden .
Det er et meget vigtigt omrde , som krver et stort forberedelsesarbejde , som da ogs har prget dem , der hidtil har forvaltet forbindelserne mellem Europa og USA .
<P>
For det andet er der Europas forberedelser til dets deltagelse i den nste runde af GATT-forhandlingerne , der indledes i 1999 .
Dette sprgsml krver den allerstrste forberedelse , hvis vi nsker , at Europa skal bevare sin vigtige rolle bde p det lovgivningsmssige og det institutionelle omrde .
<P>
Det tredje sprgsml er Rusland og Ukraine .
Forbindelserne til Rusland og Ukraine og det forhold , at disse to lande snart igen vil nske flere midler fra os end hidtil , er noget , vi br tage med i vores overvejelser .
<P>
For det fjerde er der Mellemsten .
Dette er en region , som Europa tillgger meget stor betydning og allerede yder en stor sttte til , uden at dette dog modsvares af en tilsvarende politisk tilstedevrelse .
Ogs her er der brug for meget konkrete forslag , der kan bidrage til en relancering af fredsprocessen .
<P>
Endelig er der Balkanomrdet .
Det europiske bidrag til Balkan kan og br ikke kun vre begrnset til den enorme genopbygningsindsats , men der br fremsttes mange og kreative forslag til at knytte Balkanlandene nrmere til Unionen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. kommissr , jeg refererer frst til den skriftlige form af Kommissionens arbejdsprogram , hvor De fuldkommen rigtigt gang p gang betegner Agenda 2000 og forudstningerne for udvidelsen som et af de vigtigste forehavender , og selv i Deres tale har De betegnet dette som en hjrnesten .
S meget mere skuffede det mig , at De ikke nvnte reformen af institutionerne i den skriftlige formulering af planerne .
Jeg er derfor meget glad for , at De nu i Deres foredrag har nvnt Europa-Parlamentets anmodning om inden udgangen af det kommende r at fremlgge det vsentligste indhold af reformen af institutionerne og betegnet dette som en opgave for Kommissionen .
Jeg anser dette for helt vsentligt , fordi vi ved , at der vil vre rigelig politisk modstand mod udvidelsen , som man yderligere vil udskyde under henvisning til den manglende reform af institutionerne .
Jeg er virkelig bange for , at reformen af institutionerne eller kravet herom vil blive misbrugt til at forhindre udvidelsen af Den Europiske Union .
Dette skal vi i fllesskab kmpe imod , dels Den Europiske Kommission som primus motor for udvidelsen inden for vores institutionsstruktur , og dels vil De i Europa-Parlamentet eller i det mindste i store dele af Parlamentet finde massiv sttte til en fornuftig og vidtrkkende reform af institutionerne .
Jeg beder Dem derfor om i henhold til Parlamentets beslutning at betragte reformen af institutionerne som en af de vigtigste hjrnestene i Kommissionens opgaver i det kommende r .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Tre minutter , hr . Oreja , hvad skal jeg sige p tre minutter om dette arbejdsprogram ?
Det er et svrt sprgsml .
Normalt er det ikke et problem . Men denne gang er det .
Jeg kunne for eksempel sprge , om Deres fremlggelse er en slags tilslringtaktik , og jeg siger dermed lidt mere tydeligt det , som hr . Fayot i sin tale fik pakket meget mere elegant og meget hfligere ind .
<P>
Kommissionen - jeg ved , at det er med urette , jeg sklder ud p Dem , og det undskylder jeg over for Dem som person , De m jo her s at sige st til ansvar p Deres kollegers vegne - Kommissionen har fremlagt et antal dokumenter : et dokument om nye lovgivningsinitiativer , med et kommissionsnummer ; et dokument om de politiske prioriteringer , med et kommissionsnummer ; et dokument om det , De har gjort i 1997 - desvrre ikke om det , De ikke har gjort - med et kommissionsnummer .
Det , som interesserer mig mest , nemlig listen med angivelse af Deres planer for dette r , uden kommissionsnummer , er i vrigt ogs det tykkeste dokument med de fleste forslag .
Det betyder , at vi m forlade os p det , mske kommer det , mske ikke .
<P>
S vil jeg sige noget om det , som alle her forventer af mig .
Vi har i den forlbne mned stemt om en resolution om , hvorvidt Kommissionen fortjener at blive fyret ; hvorvidt Kommissionen fortjener en mistillidserklring - indirekte naturligvis .
Vi har sagt nej .
Jeg holdt ved den lejlighed en tale , som var fuld af ros til Kommissionen .
Jeg har ogs i det sidste halve r som formand for BSE-kontroludvalget hyppigt rost Kommissionen , ogs Dem , da De aflagde besg i mit udvalg .
Men nu har jeg overhovedet ingen grund mere til at rose Dem !
Ikke Dem som person , hr . Oreja , heller ikke hr .
Bangemann og mange andre . Hvor er lovgivningen som opflgning af BSE , hvor er det , som vi nskede at f ?
Jo , der er en grnbog om levnedsmiddellovgivning .
Men hvor er den rigtige lovgivning herom ?
Hvor er rammedirektivet om levnedsmidler som helhed , om levnedsmiddelkontrol , om hygiejne og om andre aspekter ?
<P>
Jeg har lidt p fornemmelsen , hr . Oreja , at Kommissionen nu igen synker tilbage i den dvaletilstand , som De ogs tidligere i de sidste ti r har befundet Dem i .
Jeg er ikke til sinds at acceptere dette .
Vi vil meget opmrksomt flge , hvad der sker i de nste mneder .
Intetsteds i de dokumenter , jeg her har nvnt , str der noget om , hvad De konkret vil gre .
Nr jeg siger De , mener jeg naturligvis Kommissionen , stadigvk ikke Dem som person .
Jeg har overhovedet intet imod , at hr . Santer siger , De behver mere tid til overvejelser .
Jeg har altid syntes , at overvejelser er fremragende .
Jeg vil blot meget gerne se et resultat af Deres overvejelser , og jeg nsker ikke endnu en grnbog , jeg nsker ikke endnu en hvidbog , jeg nsker herlige lovgivningsinitiativer .
Jeg nsker mrkning af nringsmidler , jeg nsker levnedsmiddelhygiejne , levnedsmiddelkontrol , jeg nsker rammelovgivning herom !
<P>
Vr venlig at g hjem og sig til hr . Bangemann , at nu m han se at komme op p mrkerne og begynde at gre noget .
Jeg ved , at hr . Bangemann gerne ville diskutere det direkte med mig , og det vil jeg ogs gerne gre her igen sammen med hr .
Bangemann . Det , som str her i disse mange dokumenter , ogs i dette halvofficielle dokument , som ikke engang har et kommissionsnummer , er p ingen mde nok til , at jeg nste r vil sige , ja , denne Kommission gr , hvad den skal .
P ingen mde , hr . Oreja !
Det gr mig ondt , at det gr ud over Dem , vr venlig at sige det til Deres kolleger !
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan p vegne af Udvalget om Transport og Turisme fuldstndigt slutte mig til det , som den forrige taler har sagt .
Ogs i Udvalget om Transport og Turisme frygter vi , at vi i 1998 vil f flere meddelelser og hvidbger end konkrete lovforslag .
Vi beklager det , og jeg hber , hr. kommissr , at De vil tale med Deres kolleger endnu en gang og bringe dem p andre tanker .
Jeg nvner kun et enkelt eksempel fra transportomrdet .
Der vil vi f en meddelelse om milj og lufttrafik .
Nej , hr. kommissr , vi vil have et helt konkret forslag til forbedring af lufttrafikkens miljvenlighed .
Det vil vi gerne tale med Dem om , men ikke i en generel debat om milj og lufttrafik !
Det er igen en , jeg vil ikke sige tilslringstaktik , men det er Kommissionens manglende mod til at fremlgge konkrete ting .
<P>
Men mske er Kommissionen ogs bare bange for Rdet , fordi Rdet altid skubber ubehagelige sager foran sig .
P omrdet vejbenyttelsesgebyrer har man skubbet tingene frem og tilbage i et halvt r , og nu udskyder man det igen .
Men , hr. kommissr , s er det bedre , at vi , Kommissionen og Parlamentet , siger : " Kre Rd , her er lovforslaget , indrm din passivitet  , end at Kommissionen i overdreven underdanighed undlader at fremstte forslag overhovedet , men endnu en gang fremsender en meddelelse som tilskyndelse til overvejelser .
<P>
Men jeg vil tage et andet punkt op , som ogs en tidligere taler har omtalt , og belyse det ud fra transportomrdet .
Vi har behov for konkrete lovgivningsforslag om , hvordan de sociale aspekter af transporten omsider skal reguleres nu fire r efter den endelige gennemfrelse af det indre marked .
Vi har altid sagt , at harmonisering og liberalisering skal hre sammen .
Vi har nu for en stor del bragt det ganske vidt med liberaliseringen , men harmoniseringen af de sociale , tekniske og skattemssige rammebetingelser for transportomrdet mangler stadigvk .
Jeg siger blot , at der i ikke s f tilflde er en sammenhng mellem jernbanestrejker i Frankrig , strejkende lastbilchauffrer i andre medlemsstater og s det faktum , at folk fler , at vedrrende den lovede harmonisering af rammebetingelserne , netop p det sociale omrde , skylder Kommissionen os stadigvk at fremstte forslag .
<P>
Et tredje omrde , som jeg vil minde om , er flgende : Vi har i det sidste r to gange bedt Kommissionen om i lbet af et r - for s vidt har De tid endnu , hr . Oreja , men kun indtil februar - at forelgge os et konkret forslag til beregning af de eksterne omkostninger i transportvsenet .
Vi har som Parlament med overvldende flertal sagt : Javel , vi nsker at internationalisere de eksterne omkostninger , men vi er ndt til at have beregningsmetoder for alle transportformer , ikke kun altid for lastbiler , for sdan en dejlig jernbane frembringer jo ogs snavs og stj , og flyvemaskiner liges .
Derfor har vi bedt Kommissionen om at fremlgge de eksterne omkostninger for alle transportformer p dokumenterbar videnskabelig basis , for at vi derefter kan internationalisere de eksterne omkostninger for alle transportarter samtidig .
Men , og her kender jeg Kommissionen - jeg griber tilbage til det , som den forrige taler sagde - Kommissionen har vidst det , men der str ikke et ord om det i lovgivningsprogrammet .
Og hvis vi ikke passer p , vil Kommissionen ved udgangen af 1998 sige , at den desvrre ikke har haft tid .
<P>
Det sidste omrde : Selvom Kommissionen entydigt er uskyldig her , vil jeg alligevel bede den overveje i det nye r , ogs selvom Rdet p ny har afvist sttte til turismen , hvordan den p basis af de eksisterende politikker og programmer kan gennemfre en subsidir ledsagende sttte af turistsektoren , for turismen sikrer og skaber flere jobs og strre konomisk vkst i Fllesskabet end hele landbruget tilsammen .
Derfor fortjener netop de sm og mellemstore virksomheder sttte til turismen , og vi beder om Deres hjlp p dette punkt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , s slutter den tredje tysker sig til kritikken fra de to foregende talere .
Jeg vil nu ikke formulere det s drastisk som min kollega Roth-Behrendt , men vil gre det lidt mere diplomatisk . Hr .
Oreja , Kommissionen kunne vre mere aktiv . Jeg vil sige det lidt skarpere inden for omrdet indenrigspolitik i Den Europiske Union .
Hvis Kommissionen ikke bliver mere aktiv , bidrager den ved sin passivitet til i stadig stigende grad at forstrke en farlig udvikling , som er i gang i Den Europiske Union , nemlig en strk flelse af mangel p demokrati , som griber om sig i denne Union .
<P>
Jeg bliver ikke trt af at anfre her i Parlamentet , at Rdet - og det er ganske srligt visse medlemsstater , der blokerer ; vi hrte i gr fra fru Gradin , at nogle af Kommissionens initiativer er strandet p et veto fra stater , som ikke blev nvnt i gr , men vi ved , hvilke medlemsstater det er - alts at Rdet har for vane at fre en politik , der ser sledes ud : Stadig flere sager , isr ting , som p det nationale plan , indenrigspolitisk set , er ubehagelige , transporteres langsomt , men sikkert til Europa , for at man p den hjemlige politiske front kan sige , at det hrer hjemme i Bruxelles , det har vi ikke mere noget at gre med her !


<P>
Men nr disse sager er ankommet til Bruxelles , bliver de liggende i det mellemstatslige omrde og bliver - ogs iflge Amsterdam-traktaten - ikke overgivet til Europa-Parlamentet , hverken som lovgivende forsamling og meget hyppigt heller ikke p samrdsomrdet .
Dermed bliver de praktisk taget unddraget den demokratiske kontrol i de nationale parlamenter og overfres heller ikke til den kontrol , der finder sted i Europa-Parlamentet .
Denne demokratiske mangel bliver et ganske stort problem , nr der skabes institutioner , som fr ret til at gribe ind i de grundlggende borgerlige frihedsrettigheder .
Jeg behver ikke at gentage Europol-debatten .
Hvis der , som vi i de sidste dage har kunnet lse , for eksempel slges data fra Schengens informationssystem til den organiserede kriminalitet , s sprger jeg : Hvem kontrollerer egentlig kompetenceforholdene ?
Hvem kontrollerer disse organisationer ?
Hverken de nationale parlamenter eller vi !
<P>
Fru kommissr Gradin gav i gr en levende beskrivelse af , hvor svagt hun er udstyret personalemssigt p dette omrde i Kommissionen .
Det viser , at Kommissionen ikke i tilstrkkelig grad beskftiger sig med dette emne .
Men netop fordi den i modstning til os har en initiativret og ville kunne tage initiativer , br den i hjere grad gre dette ved gennemfrelsen af den frie bevgelighed inden for Den Europiske Union , for blot at nvne et eksempel .
I lovgivningsprogrammet optrder Monti-initiativerne ikke engang mere .
Det var de sidste initiativer , Kommissionen har taget for at gennemfre den frie bevgelighed for borgerne , som er fastlagt i Amsterdam-traktaten og i Den Flles Akt , og som ikke blev gennemfrt som led i Rdets strategi .
Kommissionen har taget initiativer .
De sidstnvnte optrder nu som sagt ikke engang mere i dens arbejdsprogram .
Vis mere mod , s vil Parlamentet ogs sttte Dem p alle niveauer !
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , hr. kommissr , det er sikkert rigtigt , at vi her ikke fremlgger en uendelig lang nskeseddel , men koncentrerer os om det politisk ndvendige .
Jeg siger helt bent , at p den ene side er det rigtigt , at antallet af lovgivningsplaner er reduceret efter den stormfulde udvikling af det indre marked .
Men jeg savner efter denne udvikling af det indre marked egentlig gede bestrbelser , ogs fra Kommissionens side , for kontrol , fjernelse af overfldige ting , afbureaukratisering - og derfor vil jeg starte med at sige , opret en task force , som simpelthen skal g i gang med at gennemg hele regelsttet , tilvejebringe tthed p borgerne og ogs p mange punkter stte det sammen , s det bliver lseligt og til at hndtere derude .
<P>
Ganske kort til fem punkter : Vi vil naturligvis flge ganske nje , hvordan De overholder de indgede forpligtelser vedrrende BSE , og ikke kun p basis af halvrsrapporter , men ogs mellem disse i udvalgene .
Sammen med Dem vil vi i samarbejdets og solidaritetens nd fortsat flge udviklingen og insistere p , at De gennemfrer det hele .
<P>
P landbrugspolitikkens omrde - det vil jeg sige meget klart - havde det vret bedre fra starten at diskutere en tilpasning og videreudvikling af reformen fra 1992 og ikke lade som om , man ville opfinde hjulet igen hvert femte r .
Udnyt tiden frem til marts til at indarbejde de kritiske punkter , som er nvnt her i Parlamentet , s denne reform kan blive mere i overensstemmelse med fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne sige meget klart , at kollegerne i Fiskeriudvalget er skuffede .
De savner med undtagelse af omtalen af det finansielle instrument til strukturtilpasning oplysninger om internationale fiskeriaftaler for 1998 og meget mere . De bedes venligst indhente det forsmte i Fiskeriudvalget .
Lad mig sige om budget- og finanspolitikken : Jeg forventer ogs p grundlag af vedtagelserne i Luxembourg , at der ikke kun udarbejdes en rapport over systemet for egne indtgter , men at De fremstter forslag om en revision af systemet for egne indtgter .
<P>
P budgetkontrolomrdet er det vigtigt for os , at der p basis af en interinstitutionel aftale tilvejebringes fuldstndig uafhngighed for UCLAF med udgangspunkt i Bsch ' s betnkning , og at at der ogs vedrrende samarbejdet p justitsomrdet endelig sker fremskridt med henblik p beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , jeg har to synspunkter .
Jeg begynder med det positive og vil varmt byde samarbejdet med USA velkommen , som har inspireret til en ny strategi med hensyn til syntetiske stoffer , for eksempel ved early warning system mod nye prparater og strengere lovgivning mod produktion og handel med narkotiske prparater .
<P>
S til de punkter , som jeg er mindre positiv over for , og hvor jeg efterlyser noget .
Det drejer sig om organiseret kriminalitet og fri bevgelighed .
Kommissionen har selv her i kammeret sagt , at den har en opgave med at udfylde 20 punkter i Rdets handlingsplan mod organiseret kriminalitet .
Alligevel indeholder arbejdsprogrammet for 1998 ikke noget om dette .
Der er behov for indgreb med hensyn til pengevask og konfiskering af kriminelt opnede formuer .
Desuden vil jeg understrege , at der er punkter i Dublin-konventionen , som behver at blive implementeret .
<P>
Det andet punkt drejer sig om fri bevgelighed .
Vi har her Weil-rapporten , som tydeligt ppeger de problemer , der findes .
Kommissionen m her blive mere aktiv som problemlser og angribe obstruerende lande .
Jeg kan nvne et eksempel fra min hjemby , Stockholm .
Over 3.000 personer fr ikke deres retmssige pension til tiden , fordi man ikke kan klare at beregne pensionen , nr folk har arbejdet i andre lande .
Hvis det bliver sdan , at almindelige hderlige borgere oplever , at de indirekte fr deres pension konfiskeret , i hvert fald midlertidigt , mens kriminelles formuer ikke konfiskeres , s risikerer Unionen naturligvis at miste trovrdighed og tillige demokratisk sttte .
<P>
Kommissionen skal have mulighed for at arbejde som en effektiv overvger af traktaterne , s vi i Unionen kan levere bde sikkerhed og fri bevgelighed .
P disse omrder har borgerne forventninger til Kommissionen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , for det frste vil jeg gerne takke Dem for alle de indlg , der har vret her i eftermiddag .
<P>
Og hvis jeg begynder med det frste , hr . Fayots , s vil jeg gerne sige til ham , at jeg er fuldstndig enig i , at dette er en afgrende velse .
Og det er den netop endnu mere fra det det jeblik , hvor Parlamentet , efter Amsterdamtraktaten , har strre befjelser .
Vi str foran traktatens ikrafttrdelse .
Det samme , som man s lykkeligt har gjort i Det Europiske Rd i Luxembourg p beskftigelsesomrdet , hvor man har fremskyndet anvendelsen af nogle af de bestemmelser , der var i traktaten , det skal vi ogs gre i videst muligt omfang ved at ivrkstte mange af bestemmelserne i traktaten , fr den trder i kraft .
<P>
Hr . Fayot sagde , og jeg fuldstndig enig , at Kommissionen naturligvis skal vre underlagt Parlamentets kontrol .
Kommissionen er naturligvis ikke urrlig .
Hr . Fayot stillede sig dette sprgsml , og svaret er kategorisk : den er underlagt dets kontrol , naturligvis er den det , og det har vi sagt meget klart p baggrund af kogalskabsproblematikken .
Jeg mener , at det netop er herp , at selve Kommissionens legitimitet er baseret .
Hvad ville Kommissions legitimitet vre , hvis den ikke var underlagt en kontrol ?
Og jeg forsikrer Dem om , at jeg har vret med i to Kommissioner , i den forrige og i denne , og at jeg har flt min legitimitet vokse efter at deltage i hringen den 4. januar 1995 i Europa-Parlamentet .
Efter at jeg den dag havde underlagt mig denne hring , flte jeg , da jeg gik ud derfra , mig endnu mere som kommissr end fr .
Jeg er derfor fuldstndig enig i , hvad udvelsen af denne befjelse betyder .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige til Dem - og p denne mde vil jeg ogs til en vis grad komme med et svar p de emner , som fru Oomen-Ruijten forelagde - at en af de vanskeligheder , der er mellem Parlamentet og Kommissionen , sandsynligvis skyldes et af de emner , som jeg synes er srligt vigtigt , nemlig det , som har med det juridiske grundlag at gre .
Jeg finder , at det er vigtigt , at vi kommer videre med faststtelsen af det juridiske grundlag i de forslag , der fremlgges .
Det er naturligvis noget , der afhnger af Kommissionen selv , men jeg tror , at det , at man kommer med anvisninger om det juridiske grundlag og om den type akter , som man gerne vil gennemfre , kan lette mdet mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Og i denne forstand er der et forslag , som er blevet fremlagt af hr . Fayot og behandlet af fru Oomen-Ruijten , som jeg er fuldstndig enig i .
Jeg mener ikke , at vi skal lade vre med at foretage denne velse , og det drejer sig ikke om at begrnse det til en gang om ret ; det br gres regelmssigt .
<P>
Hr . Fayot , De taler om et kvartalsmde .
Hvorfor skal vi ikke gre det ? Det er der ingen grund til .
Det , som Kommissionen nsker , er netop , at der er meget gennemsigtighed .
Lad os mde hver tredje mned p den mde , De mtte nske .
Lad os gre det i Formandsudvalget , eller hvor De mtte nske det .
Jeg kan ikke i dette jeblik give Dem et svar p alle de sprgsml , som er kommet op her .
Nogle er af lovgivningsmssig karakter , mens andre ikke er det .
Men vi kan gre et serist , ansvarligt og punktlig arbejde og fortlbende forklare , hvad der er grunden til , at vi ikke er i stand til p et givet tidspunkt at komme videre med noget , eller hvorfor vi tror , at vi br ty til en grnbog .
<P>
Hr . Fayot , De henviste til et emne , som ikke hrer under mit ansvar og direkte kompetence som kommissr , men det gr det til gengld som medlem af Kollegiet , det drejer sig om sprgsmlet om koncentration af medierne , sprgsmlet om pluralisme og koncentration af medierne .
De har fuldstndig ret . Det er et sprgsml , som allerede blev behandlet af den forrige Kommission , som udarbejdede en grnbog , offentliggjorde den , og vi fik en rkke svar .
Jeg vil gerne sige en ting : svarene var utroligt forvirrede .
Vi havde ikke p davrende tidspunkt et bedmmelsesgrundlag . Det var nsten ved afslutningen af Delors Kommissionen .
Vi vidste ikke , hvad vi skulle gre . Der kom en ny Kommission .
Hr . Monti kom til .
Hr . Monti udarbejdede en ny grnbog .
Han offentliggjorde grnbogen . Vi fik svar .
De var heller ikke klare . Hr .
Monti , selvom han ikke havde fet tilstrkkeligt klare svar fra branchen og de sociale grupper , udarbejdede imidlertid et forslag til Kommissrkollegiet . Sprgsmlet blev behandlet .
Der var en meget lang forhandling . Og ved afslutningen af debatten forel der ikke en klar stillingtagen fra Kollegiets side .
Og jeg finder , at hr . Monti , med en meget god dmmekraft , besluttede at fortstte overvejelserne .
De synes , at disse overvejelser er for lange .
Men jeg mener , at hvis vi rammer rigtigt til sidst , s er det ikke noget problem , om vi bliver et par mneder forsinket . De ved godt , at det sprgsml , De har bragt frem , er et meget vanskeligt sprgsml .
Det er et sprgml , som vedrrer mange brancher . Der er flere ting p spil .
P den ene side , hvad betyder koncentrationen af medierne , og hvilke flger kan det f for borgerne . Og p samme tid , hvad betyder udvelsen af en virkelig markedskonomi , hvilken vanskelighed er der for , at man efterhnden erhverver aktier , som gr det muligt , at man mske til sidst nr frem til denne forstelse , hvordan beskytter man interesserne ?
Det er et meget alvorligt problem .
Det er alts et af emnerne , og jeg er overbevidst om , at p kort sigt , jeg kan ikke sige hvornr , men jeg er sikker p , at det bliver p kort sigt , for jeg har bemrket , hvormeget hr .
Monti er kommet ind p dette , s vil vi f en forhandling i Kommissionen , vi vil n frem til en lsning og denne lsning vil vi forelgge for Parlamentet .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige til Dem , at vi oplever disse emner meget intens , og jeg tror , at det , at der er en strre gennemsigtighed , kan opns ved en ndret metode .
Jeg tror , at det vi har gjort galt , er metoden , og at vi derfor skal forbedre den metode , som vi vil bruge fremover .
<P>
Jeg vil ogs gerne tale om et andet af de emner , som er blevet rejst her , og det er de forslag , som er blevet blokeret .
Godt , i den forbindelse vil jeg sige flgende .
For det frste , der er mange emner , som ligger hos Rdet , det er sandt . Ikke alle dem , der ligger hos Rdet , er blokeret .
Det er muligt , at nogle af de emner , som ligger hos Rdet , kan blive kaldt tilbage af os , det er Kommissionens ret , en konsekvens af initiativretten er muligheden for at kalde tilbage .
Hvorfor ? Fordi de er uaktuelle .
Der er andre , som i dette jeblik befinder sig i en informationsfase , og der er andre , der snart skal til afstemning i Rdet .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne sige til Dem , at vi isr vil overvge disse emner .
Jeg er bevidst om den srlige flsomhed , som Parlamentet har i s henseende , og jeg vil derfor give Dem et svar til den tid , og jeg hber , at vi snart kan mdes for at gennemg listen over de forskellige emner , som stadig er uafklarede .
<P>
Nu vil jeg ikke sige ret meget mere til Dem , men jeg vil dog gerne sige en ting til fru Roth-Behrendt .
Fru RothBehrendt , jeg forstr godt , at De er meget flsom i forbindelse med dette emne .
De ved udmrket , at jeg allerede har vret hos Deres udvalg , hvor vi var i lang tid , og De stillede mig mange sprgsml om institutionelle emner , som p davrende tidspunkt var mine .
Og jeg slap ikke s drligt fra det , til trods for at det ikke var let .
<P>
Men jeg vil gerne sige til Dem i forbindelse med det emne , De tager op - og det er et meget vigtigt emne - s forventer vi at f resultaterne fra den konference , som blev organiseret af Europa-Parlamentet og Kommissionen den 3. og 4. november , og vi er i jeblikket ved at uddrage konsekvenserne af dette mde .
Synes De , at vi burde have gjort det tidligere ?
Godt , nogle gang er vi lidt langsomme , men vi er sikre .
De skal derfor ikke vre i tvivl om , at vil vi g i dybden .
<P>
Vi ville ogs gerne vide , hvad der var konklusionerne p undersgelsen af BSE , og det ved vi nu .
Vi ville ogs gerne vide , hvad der skete med Det Europiske Rd i Luxembourg .
S jeg har bemrket mig Deres bekymring .
Nste gang tror jeg , at De kan skyde , men denne gang beder jeg Dem om ikke at gre det , at De simpelthen venter , eftersom at jeg nste gang vil kunne give dem nogle mere kategoriske svar .
<P>
Der har vret mange andre indlg .
Jeg vil gerne nvne et par stykker , for eksempel hr . Dimitrakopouloses .
Jeg er enig i behovet for at forberede de udenrigspolitiske aktioner godt .
Jeg tror , at det vi skal gre er , at det der er dr , under forberedelse , det skal vi stte i vrk med det samme .
Planlgningsenheden - vi fr se , hvordan den fungerer .
Den er et resultat af Amsterdam .
Amsterdam-traktaten er stadigvk ikke trdt i kraft . Ivrksttelsen af denne planlgningsenhed kunne imidlertid fremskyndes til fr ikrafttrdelsen af den nye Amsterdam-traktat .
<P>
Hvad angr hr . Fantuzzi , er jeg enig i de overvejelser , han har gjort sig , og som forekommer mig interessante , om landbrugspolitik og om den rolle , som subsidariteten spiller .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at der er et emne , som isr har bekymret mig , det er det som hr . Frischenschlager nvnte , da han henviste til reformen af institutionerne , og i hvilket omfang de vil kunne berre udvidelsen .
I den beslutning , som dette Parlament vedtog den 19. november , er der et meget vigtigt punkt - jeg tror , det var punkt 20 - om en opgave , som De giver Kommissionen , for at den skal fremlgge nogle forslag , og for at den udarbejder en betnkning fr Det Europiske Rd , som skal afholdes i Wien i 1998 .
Jeg vil gerne sige til Dem , at det forekommer mig , at dette er et virkeligt vigtigt og betydningsfuldt emne .
Det vi ikke skal gre - sdan som vi har gjort indtil nu , som vi har gjort det i Maastricht , som vi har gjort det i Amsterdam - er at tillade - hvis De vil give mig lov til at bruge et meget spansk udtryk - at vi bliver taget af tyren.Det vil sige , at det vi skal undg er , at vi tillader , at tingene bliver fremskyndet s meget , at vi til sidst ikke har tid .
<P>
Vi kan ikke altid vente til sidste minut , ikke have tid og udstte det .
Fllesskabets teknik kan ikke vre en udsttelsesteknik , det skal vre en beslutningsteknik .
Lad os ikke vente p , at der er en ny stat , som vil trde ind dagen efter , og endnu mindre , at der en stat nummer tyve , enogtyve eller toogtyve .
Nej , lad os gre det nu .
Lad os frst vente p , at traktaten bliver ratificeret . Det vigtige er ratificeringen af traktaten .
De ved godt , at intet er sikkert , og , selvom det drlige ikke altid er sikkert , s er det gode det heller ikke altid .
Lad os derfor vente p , at traktaten bliver ratificeret , og nr den er blevet ratificeret , s vil vi tage fat p arbejdet .
Har De givet Kommissionen en opgave ? Kommissionen vil lse den .
Og vi vil forsge at blive enige , Kommission og Parlament , vi vil forsge ogs at f Rdet inddraget , og vi vil kort sagt forsge at f lst dette institutionelle emne , som De har ppeget , uden pres fra den afsluttende forhandling om en ny stats indtrden i Fllesskabet .
<P>
Nuvel , dette er nogle af de ting , som jeg ville sige til Dem .
Jeg vil ogs gerne med hensyn til hr . Schulz  indlg sige til Dem , at Kommissionens forpligtelse over for demokratiet er et meget klart emne .
Jeg tror , at det er blevet tydeligt bevist i alt det , der er blevet gjort , netop p Regeringskonferencen , som for eksempel de forslag , som Kommissionen har udarbejdet angende et emne , som man nsten ikke taler om , og det burde man gre , som er Unionsborgerskabet .
Det er et af de emner , som har vundet mest ved Regeringskonferencen , sammen med emnet om den flles beslutningstagning .
Lad os forsge at g endnu lngere .
Vi vil forsge det .
<P>
Og til hr . Bge vil jeg gerne sige , at jeg har bemrket mig de forslag , han er kommet med .
Jeg tror ikke , at dette er tidspunktet til at genbne forhandingen om nogle emner om den tredje sjle , som er bragt frem .
Men der er noget , jeg tror p , og det er , at vi her har et spillerum , som Amsterdam-traktaten har givet , og vi skal se , hvordan vi kan form at fremme det .
Det vigtigste , eller en af de vigtigste ting , er den frie bevgelighed for personer , og vi ved , at vi skal fuldstndiggre dette .
Og vi har en procedure til at gre det : resultatet af Amsterdam er ikke det , som jeg kunne have tnkt mig , jeg ville have foretrukket , at dette skridt var blevet taget p tre r og ikke fem , og at det i stedet for at skulle ske ved enstemmighed kunne ske ved flertal .
Men sdan er Fllesskabet .
Fllesskabet har altid vret sdan .
Det kan aldrig vre helt tilfredsstillende .
Men jeg mener , at det har anvist os en vej , vi vil forsge det , og jeg hber kort sagt , at vi mellem Parlamentet og Kommissionen kan fortstte fremad og skabe et virkeligt retfrdigt og solidarisk Europa .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , fremsat i overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=5>
Investeringsselskaber og kreditinstitutter
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0380 / 97 ) af Bryan Cassidy for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 6 / EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag ( KOM ( 97 ) 0071 - C4-0304 / 97-97 / 0124 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=91 NAME="Cassidy">
Hr. formand , dette forslag til direktivet om kapitalgrundlag er en revision af et direktiv fra 1993 , og det direktiv p sin side blev ndvendiggjort , for at Det Europiske Fllesskab , som det p davrende tidspunkt hed , kunne drage fordel af de almengyldige bestemmelser , der blev vedtaget af Baselkomiten for banktilsyn .
<P>
Da Parlamentet behandlede 1993-direktivet , var vi klar over , at det med tiden ville blive ndvendigt med nye elementer for at holde os ajour med den tekniske udvikling , men jeg tror ikke , vi forestillede os , at den tekniske udvikling ville g s hurtigt , som den har gjort .
Den rivende udvikling inden for finansielle tjenesteydelser har faktisk krvet en opdatering af bestemmelserne om kapitalgrundlag for at stte finansinstitutter i stand til at beregne det , der benvnes " value-at-risk  ( den potentielle risiko ) ved hjlp af computermodeller .
Anvendelsen af sdanne modeller er ikke tilladt i henhold til 1993-direktivet .
Det vil de vre i henhold til ndringerne af Baselbestemmelserne og ndringen af 1993-direktivet , som er under behandling i dag .
<P>
Der blev dog plagt Kommissionen og Parlamentet en yderligere forpligtelse i 1993 , som gik ud p at opstille bestemmelser for handelen med rvarer og afledte instrumenter , og de har krvet betydelige ndringer til 1993direktivet .
Vi har alle arbejdet under svre betingelser , fordi de nye Basel-bestemmelser trder i kraft den 1. januar nste r , med andre ord om sm to uger .
Et af vores vigtigste ml i Kommissionen , Parlamentet og s sandelig Rdet er at forsge at sikre , at vores ndring af 1993-direktivet kan trde i kraft hurtigst muligt for ikke at stille finansinstitutterne i Den Europiske Union ugunstigt i forhold til deres konkurrenter i Japan , USA , Schweiz , Korea , Indonesien osv. idet det antages , at der stadig er banker i lande som Japan , Korea osv . , der er i stand til at foretage sig noget .
Ikke desto mindre er vi ndt til at vrne om vores egne finansinstitutters position .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om afledte instrumenter og rvarer , opstod der et problem , da Kommissionens forslag oprindeligt blev fremlagt , idet dette krvede , at rvarevirksomheder moderniserede deres systemer , sledes at de ville vre i stand til at bruge computermodeller fra den 31. december 1999 - en bemrkelsesvrdig dato dels fordi det er datoen for rtusindskiftet , dels fordi det er den dato , hvor nogle lande vil forsge at indfre den flles valuta .
Det er blevet tydeligt , at der vil vre stor mangel p velkvalificeret IT-personale , ikke kun i Den Europiske Union men ogs i andre dele af verden .
<P>
Som ordfrer var min frste tanke at forsl , at denne tidsfrist udskydes til den 31. december 2002 .
Jeg har dog fundet ud af , at Rdet har vret indstillet p at vre mere gavmild end som s , og ndringsforslag 19 , der skal stemmes om i morgen i kraft af PPE og andre politiske grupper , og dets supplerende ndringsforslag 20 vil hjlpe med til at tilpasse holdningen hos de virksomheder , der handler med rvarer og afledte instrumenter .
<P>
Som ordfrer er jeg blot en ydmyg tjener for udvalget , og jeg m overlade beslutningerne om ndringsforslag 15 , 16 , 17 , 18 , 19 og 20 til Parlamentet .
Men hvis jeg skal tage mig den frihed at vejlede Parlamentet , m jeg sige , at jeg hber , at salen vil finde det muligt at sttte ndringsforslag 19 , 20 og 16 .
Nogle af de andre er muligvis trukket tilbage .
<P>
Nr alt dette er sagt , har vi ikke meget tid at afse til dette .
Jeg hber , nr der skal stemmes om denne betnkning i morgen , at den vil blive vedtaget , om ikke enstemmigt s i det mindste med et betydeligt flertal , s Kommissionen og Rdet hurtigst muligt kan n til enighed om en flles holdning og dermed gre det muligt for os at andenbehandle betnkningen og placere finansinstitutterne i Den Europiske Union p linje med deres konkurrenter andre steder i verden .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Jeg beklager det dybt , men vi er ndt til at afbryde forhandlingen nu og genoptage den kl .
21.00. Det er ikke op til mig at bestemme .
Nstformanden , der overtager sprgetiden , nsker at starte sprgetiden kl 17.30. Vi har den re at kunne byde Rdets formand velkommen , s det er kun p sin plads , at vi starter rettidigt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek har bedt mig om ordet til et sprgsml om forretningsordenen .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , nu drejer det sig virkelig om et indlg til forretningsordenen .
Jeg synes , at dette er en overordentlig utilfredsstillende fremgangsmde her i Parlamentet .
Det er nu anden gang i dag , at en forhandling afbrydes midt i det hele , med al anerkendelse af det luxembourgske formandskab , som i de forlbne seks mneder i s hj grad har gjort sit bedste .
Men De kan ikke frst lade ordfreren begynde , lade kommissren komme , lade alle talere vre til stede her og s udelukkende efter indlgget sige : Nu stoppes forhandlingen og fortsttes i aften kl. ni . Vil De fjerne mit navn fra listen , jeg synes , at dette er en utilfredsstillende fremgangsmde , og jeg gr Prsidiet , der som s ofte bare gr , hvad det har lyst til , ansvarligt herfor .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Wijsenbeek , men jeg m minde Dem om , at vi - allesammen - har vedtaget en dagsorden , og af denne dagsorden fremgr det , at i dag kl . 17.30 indledes sprgetiden til Rdet .
Det , som dette formandskab gr , hr . Wijsenbeek , er alts nje at overholde det , som vi har vedtaget i dette plenum .
<P>
De er , hr . Wijsenbeek , p den anden side et bermt medlem - det kan jeg sige med kendskab til sagen - af Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , og De ved , at der i Udvalget for Forretningsordenen er et afsnit , hvori det ogs er fastsat , hvordan arbejdet i dette Parlament foregr i forbindelse med sprgetiden .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-1002 / 97 ) .
<P>
Tillad mig med at indlede med at byde velkommen til og takke for formanden for Rdet , hr . Junckers , tilstedevrelse her i dag .
Vi stter overordentlig stor pris p hans tilstedevrelse her , men vi vil ogs huske den prisvrdige tilstedevrelse i dag af statssekretren , hr .
Wohlfart , som jeg gerne ville have nsket en god jul og et godt nytr .
Jeg beder Dem , hr . Juncker , om at overbringe ham dette budskab og sige til ham , at vi er ham megen tak skyldig , fordi han har vret til stede under sprgetiden i det luxembourgske formandskab .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 1 af Paul Rbig ( H-0832 / 97 ) :
<P>
Om : Afskedigelse af en gymnasielrer i Slovakiet p grund af hans engagement for det ungarske mindretalssprog
<P>
Der er grund til at glde sig over de konomiske bestrbelser , Slovakiet udfolder for at blive medlem af EU .
S meget desto mere er der grund til at blive foruroliget over den konflikt mellem Slovakiets regering og det ungarske mindretal i landet , der tilspidser sig og i stigende grad ogs rammer undervisningsomrdet .
<P>
Sledes afskediges lrere og skoledirektrer af benlyst politiske rsager , og det gr hovedsageligt ud over ungarske skoler i det tosprogede omrde F.eks. blev Alexander Tth , en ungarsk gymnasielrer , afskediget den 30. juni 1997 .
Direktrerne for to ungarske skoler , Gyula Poply og Peter Kovcs blev afskediget i oktober 1997 .
Alle tre havde uddelt tosprogede karakterbger til deres elever .
<P>
Har Rdet kendskab hertil , og hvordan vil det reagere p denne udvikling ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Juncker">
Man har sagt mig , at det er frste gang , en premierminister indlader sig p denne seance med sprgsml og svar .
Jeg gr det frst og fremmest , fordi jeg godt kan lide EuropaParlamentet , men isr fordi Wohlfart ikke er her .
<P>
Min statssekretr i udenrigsministeriet , Wohlfart , som jeg har hrt , p fortrffelig vis udfylder formandsposten , kan ikke vre hos os , da han har haft en biluheld .
Det er ikke alvorligt , men min regering kan ikke holde vejene , da vi har isslag .
Derfor er Wohlfart blevet offer for den uforsigtighed , der karakteriserer krslen under vanskelige trafikforhold i Luxembourg .
<P>
Jeg vil godt nu give det svar , man forventer af mig , p det rede medlem , hr . Rbigs sprgsml og sige , at Rdet beklager de hndelser , der er beskrevet i det stillede sprgsml .
Jeg vil godt minde om den betydning , Rdet tillgger respekten for de politiske kriterier , der blev vedtaget i Kbenhavn , og som glder for alle de lande , der fler sig knyttet til EU .
Det er i dette perspektiv , Rdet hilser det slovakiske parlaments erklring af 10. oktober 1997 og den flles erklring fra den slovakiske prsident og premierminister af 17. oktober 1997 velkommen . Rdet betragter erklringerne som et frste konstruktivt skridt p vejen frem mod en lsning af bne sprgsml i Slovakiet .
Det drejer sig i det foreliggende tilflde om at begynde p at opfylde de henstillinger , der er fremsat af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Slovakiet .
<P>
Specielt hvad angr behandlingen af det ungarske mindretal har Rdet noteret sig den slovakiske regerings memorandum om anvendelse af minoriteters sprog , idet vi nskede , at dette initiativ ville blive fulgt hurtigt op af en srlig lov , der gav en samlet ordning p alle aspekter i dette sprgsml .
P samme mde har Rdet med tilfredshed bemrket de henstillinger , Det Blandede Udvalg under sin samling den 25.-26. november 1997 har sendt til den slovakiske regering med opfordring til i samarbejde med eksperter fra EU at udarbejde en sammenhngende lovgivning for at levere en lsning p problemet med mindretalssprog p landets nationale territorium .
<P>
Den Europiske Union er fast besluttet p at hjlpe alle de associerede lande med at opfylde de kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn .
I den forbindelse opfordrer Unionen uden ophr Slovakiet til at udnytte tiden til at fjerne de sidste hindringer p landets vej mod en definitiv optagelse i EU , samtidig med at vi nsker , at det ved samme lejlighed vil vre muligt at n frem til en retfrdig lsning p problemet med det pgldende mindretal .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , frst vil jeg gerne hjerteligt takke statsminister Juncker .
Jeg synes , det er forbilledligt , at De ogs her stiller Dem personligt til rdighed for sprgsml fra Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne sige udtrykkeligt i denne kreds , fordi det ogs har gldet os meget , at jeg mener , Rdet har fulgt Parlamentets linje og ikke udtrykkeligt nvnt ordet Slovakiet .
Alligevel br vi gre alt for , at de kriterier , som er meget vigtige for os , ogs bliver opfyldt i dette land .
<P>
Det frste problem er mindretalssprgsmlet .
Det andet er sprgsmlet om parlamentsmedlemmet Gaulider , og jeg mener , vi fra europisk side ikke kan og br gre tydeligt nok opmrksom p , at sprgsmlet Gaulider ogs krver at blive lst .
Vi ved , at det har noget at gre med prsident Kov & # x010D ; og med valget til efterret , og mit sprgsml lyder : Tror De , Den Europiske Union har chancer for at lse denne Gaulider-sag endnu fr valget i Slovakiet .
<SPEAKER ID=100 NAME="Juncker">
Hr. kollega Rbig , til sprgsmlet om parlamentsmedlemmet Gaulider og til alle de sprgsml , De stiller i forbindelse med hele denne sag , vil jeg gerne meddele Dem , at jeg har haft en meget intensiv samtale med den slovakiske ministerprsident , hr.Me & # x010D ; iar , om de sprgsml , De har rejst , og om andre sprgsml i forbindelse hermed .
Den fandt sted sidst i august under et halvdags arbejdsbesg i Slovakiet , som jeg aflagde , fordi jeg netop p det tidspunkt , hvor Slovakiet egentlig af alle var blevet udelukket fra udvidelsesprocessen , ville vise med dette besg , at det ikke betyder , at vi nu giver Slovakiet en kold skulder .
<P>
Jeg talte dengang med hr . Me & # x010D ; iar , med prsidenten for republikken , med oppositionspartierne i det slovakiske parlament og med nogle andre slovakiske venner og kolleger om dette sprgsml .
I vrigt opfordrede jeg ved den lejlighed bde prsidenten og ogs ministerprsidenten til at afgive en flles erklring om Slovakiets tiltrdelse af Den Europiske Union , idet jeg gjorde det klart , at det var vores nske , at der i Slovakiet selv blev givet nogle svar p de sprgsml , som vi udefra prsenterer dem for .
<P>
Tilfldigvis foregik dette prcis den dag , hvor den skaldte Gaulider-sag skulle til afstemning i det slovakiske parlament .
Afstemningen blev s imidlertid udsat .
Jeg har i alle samtaler , over for alle samtalepartnere i Slovakiet gjort det klart , at vi lgger overordentlig megen vgt p , at de demokratiske institutioner i Slovakiet fungerer bedre , og jeg har ogs i en yderligere samtale med hr . Me & # x010D ; iar sidste lrdag i Luxembourg gjort det klart , at det faktum , at Det Europiske Rd alligevel udtrykkeligt har optaget ogs Slovakiet i udvidelsesprocessen , ikke skal tolkes sdan , at vi nu er tilfredse med den kvalitet , der er opnet i de demokratiske processer i Slovakiet , men at vi gr ud fra , at der skal ske yderligere bestrbelser .
<P>
Slovakiet eksisterer , den slovakiske regering eksisterer , der er fem millioner slovakiske mnd og kvinder , hvis plads er i Europas midte . Det br vi venligst ikke glemme i al vreden over det , som hr .
Me & # x010D ; iar gr , ikke gr eller undlader at gre . Der er ikke kun en hr .
Me & # x010D ; iar , der er ogs fem millioner slovakker . De fortjener , at vi gr i brechen for dem .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke Dem meget , fordi De er her , og ogs bede Dem bringe Deres kollega vores bedste nsker for hans snarlige helbredelse , for han har virkelig udfrt et udmrket arbejde her .
<P>
Jeg ville kun stille t sprgsml til det , som De allerede har svaret p . Et af Me & # x010D ; iars hovedargumenter er til stadighed i alle hans taler , at han kun anerkender personlige rettigheder og ikke kollektive rettigheder .
Har De til hensigt ogs at lgge strst mulig vgt p , at netop mindretalssprgsmlene frem for alt afhnger af de kollektive rettigheder og ikke kun af de individuelle rettigheder ?
Det er altid p den mde , hr . Me & # x010D ; iar forsger at vige uden om et konkret svar .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
Hr. kollega von Habsburg , man kan ikke individualisere mindretalsrettigheder .
Mindretalsrettigheder er rettigheder for en bestemt befolkningsgruppe .
Ved vores samtaler i Slovakiet og efterflgende samtaler med Slovakiet har vi isr henvist til omrdet Ungarn , Rumnien , men isr til Ungarn , for tydeligt at vise , hvordan vi forestiller os , at man br behandle mindretalsproblemer eller , med et bedre ord , mindretalssprgsml . Jeg kan vsentligt bedre lide ordet mindretalssprgsml , for mindretal udgr overhovedet ikke problemer , de rejser kun sprgsml .
Vi har altid henvist til det ungarske eksempel for at vise , hvordan vi mener , man br behandle mindretalssprgsml , og jeg tror , den slovakiske ledelse er meget bevidst herom .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Jens-Peter Bonde ( H-0856 / 97 ) :
<P>
Om : Registrering af personer i Schengen Information System
<P>
Kan medlemslandene og / eller Ministerrdet oplyse , hvor mange personer med bopl eller statsborgerskab i Danmark , der er registreret i Schengen Information System for de forskellige hovedkategorier , hvorefter personer , genstande med videre registreres og vil medlemslandene i deres egne og flles registreringer respektere det danske forbud mod at registrere lovlig politisk aktivitet ?
<SPEAKER ID=104 NAME="Juncker">
Jeg vil godt sige til min ven Bonde , at Schengen-aftalen og konventionen om anvendelse af denne er indget p mellemstatsligt plan mellem visse medlemmer af Den Europiske Union .
<P>
Aftalerne hrer alts for jeblikket egentlig ikke ind under Rdets kompetence , og det rede medlems sprgsml br snarere stilles til de instanser , der str for Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Bonde">
Hr. formand , i formiddags takkede jeg rdsformandskabet for at have vret s upartisk gennem et halvt r , og i dag vil jeg gerne takke statsministeren for , at han selv mder op og besvarer sprgsmlene her i sprgetiden .
Og jeg ville ogs gerne kunne have takket ham for at have givet mig et svar .
Men det kan jeg benbart ikke , da det skal gives af Schengens informationssystem .
S jeg vil i stedet sprge , om rdsformanden har gjort sig overvejelser om , hvordan man afvejer retssikkerhed contra politimssig effektivitet i registreringerne i Schengen og det AIS-system , som skal erstatte Schengen-systemet under Europol .
Mit forslag til rdsformanden skal vre , at man indfrer en regel om , at enhver mistnkt , nr mistanken ikke lngere er til stede , fr tilsendt de registrerede oplysninger , eller at man , hvis man af hensyn til efterforskningen ikke kan gre dette , s giver disse oplysninger til en uafhngig kontrolmyndighed , sdan at man under alle omstndigheder er sikker p , at det at have mistanke til en person bliver taget meget alvorligt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Som svar p Bondes sprgsml vil jeg simpelt hen sige , at han uden tvivl godt er klar over , at det drejer sig om yderst fortrolige sager , og jeg taler her om de sprgsml , han hentyder direkte til .
<P>
Det er klart , at indfrelse i Schengens informationssystem p de punkter , det rede medlem hentydede til , udelukkende kan lade sig gre via en foresprgsel til en juridisk myndighed .
Da hans sprgsml direkte omhandler det nationale omrde og danske borgere , vil jeg foresl ham at stille det i det danske Folketing , hvor han kan f alle de relevante svar .
<P>
En af mine ungdoms drmme var en gang at kunne f lov til at udtale mig i det danske Folketing .
Hvis den danske regering ville give mig lov til at svare p det samme sprgsml , som De kunne fremstte i folketinget , ville jeg vre glad og beret over at kunne svare Dem p den danske regerings vegne .
Men jeg ved ikke , om jeg som reprsentant for den danske regering ville kunne give Dem et tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne sige , at jeg synes , dette er en meget vigtig diskussion , da Schengenstoffet sandsynligvis bliver EF-ret inden for en nr fremtid .
Man taler jo ofte om fordelene ved Schengen-aftalen , s m man ogs kunne diskutere , hvordan det fungerer i praksis .
<P>
Der findes jo i Schengen Information System i det mindste en mulighed for at anmode om at f lov til at se ens personoplysninger i SIS-registeret .
Det , der bekymrer mig mest , er uklarhederne om SIRENE , det vil sige det register , der ligger bag Schengen Information System , hvor man har befjelser til at udlevere meget mere flsomme personoplysninger , end man m fra SIS-registeret .
<P>
Mener Ministerrdet , at der vil vre behov for at skrpe overvgningen af SIRENE-registeret og de oplysninger , som udleveres der , s man fr en kontrolmyndighed , som for SIS-registeret , hvis det integreres i EF-retten .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Tak hr . Sjstedt .
Hr .
Juncker , jeg ved ikke , om De i Deres ungdom drmte om , at De var medlem af det svenske parlament , men i dette tilflde opfordrer jeg Dem til at besvare hr . Sjstedts sprgsml .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Min ungdomsdrm angik kun det danske folketing .
Jeg havde ingen ambitioner om , at jeg en dag kunne henvende mig til mere end t skandinavisk parlament .
<P>
I vrigt og p egne vegne vil jeg sige , at jeg fuldt ud forstr den frygt , der kan give rsag til de problemer , vi taler om her .
Jeg vil personligt ikke udelukke , at det ville vre klogt at finde en mde og et passende sted , hvor man kunne tilrettelgge det sdan , at man kunne opn en reel styring af disse problemer .
Jeg mener ikke , det ville vre forkert , hvis vi fortsatte vores flles overvejelser p dette punkt .
Jeg forstr udmrket den bekymring , der ligger bag de sprgsml , vi har fet stillet , men De vil kunne forst , at jeg ikke kan give et frdigt svar p Rdets vegne .
<SPEAKER ID=110 NAME="Krarup">
En drm kan jo godt blive til et mareridt , og jeg kan sige , at befolkningerne i Skandinavien betragter tilslutningen til Schengen som indeholdende adskillige muligheder for mareridt .
Rdsformanden har jo ret i , at den udvikling , som Jonas Sjstedt kom ind p i sit sprgsml , ikke er sket endnu , men det er et sprgsml om tid , hvornr Schengen-retten bliver EU-ret , alts bliver integreret i EU-retssystemet .
Og p baggrund af at der foreligger fuldstndig fatale retssikkerhedsmssige problemer vedrrende personregistrering , videregivelse og navnlig kontrol , som det fremgik af den rapport , som blev offentliggjort i forret , kunne man jo tnke sig , at Rdet havde gjort sig nogle overvejelser - nu hvor man har vedtaget at integrere Schengen-systemet - om , hvordan man lser disse retssikkerhedsproblemer , som ungtelig er af meget fundamental karakter .
Mit sprgsml til rdsformanden er , om der foreligger sdanne analyser og overvejelser .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Schengen er en mekanisme , der er opfundet for at bekmpe kriminaliteten .
Systemet er ikke oprettet for at kontrollere borgerne , deres holdninger og overbevisninger .
<P>
Vi glemmer faktisk , at Schengen er en mekanisme oprettet for bedre at kunne bekmpe kriminaliteten , og at dens resultater meget ofte beviser det .
Jeg afviser ikke visse afvigelser , og jeg vil gerne , at vi koncentrerede vores overvejelser om , hvilke tiltag vi kunne starte for at undg disse .
Vi skal ikke sammenligne Schengen-princippet med de f eksempler p afvigelser , som vi for enhver pris skal srge for at undg .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0863 / 97 ) :
<P>
Om : Maghreb-landene og  Europisk volontrtjeneste for unge  ( EFT C 302 af 3. oktober 1997 )
<P>
Formlet med det program , der her er tale om , er at forstrke samarbejdet med tredjelande , som Fllesskabet har indget associeringsaftaler med ; med hensyn til deltagelse af de associerede lande er det bent for landene i Central- og steuropa ( CEL ) , og et af formlene med projektet er at give Fllesskabets unge en erfaringsramme ved kontakt med andre kulturer i en tvrkulturel sammenhng .
<P>
Vil Rdet stille sig positivt til at bne dette program for deltagelse af de Maghreb-lande , som har undertegnet en Euro-Middelhavsaftale om associering ?
Hvilken tidsplan vil der kunne forudses for noget sdant ?
<SPEAKER ID=113 NAME="Juncker">
Artikel 5 i forslaget til flles holdning godkendt af Rdet p sit mde den 28. oktober 1997 angiver klart med flgende ord , for hvilke lande programmet er bent for deltagelse : " Frivillig vrnepligt i EU for unge  .
<P>
De associerede Maghreb-lande , der har indget en aftale med EU , er ikke blandt de nvnte lande .
<P>
Blandt programmets specifikke ml i artikel 2 stk . 2 indgr endvidere en intensivering af unges deltagelse i tvrnationale aktiviteter i samfundstjeneste i Fllesskabet eller i et tredjeland , herunder isr de , der har indget samarbejdsaftaler med Fllesskabet .
<P>
Efter afslutningen p denne passage hedder det i stk . 3 i samme artikel , at sttte til tvrnationale aktiviteter af kortere eller lngere varighed under samfundstjeneste i Fllesskabet eller i tredjelande udgr en af programmets aktivitetssjler .
<P>
P samme mde tales der i omrde 2 i bilaget til forslag til flles holdning om aktiv deltagelse i tredjelande af unge , der har lovligt ophold i en medlemsstat , i aktiviteter , der medvirker til at opfylde behov i samfundet , der formodes at have en direkte indvirkning p befolkningens velfrd i modtagerlandet .
Det flger heraf , at gennemfrelse af programmet , og herunder af projekter , hvis afvikling er planlagt til at foreg i et af de lande , det rede medlem sigter til i sit sprgsml , naturligvis kan overvejes .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
P grund af tonen og den politiske holdning i svaret fra Rdsformanden kan jeg udlede , at han har sagt ja .
Men jeg forstr det ikke , for i forslaget fra Kommissionen , som blev offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende den 3. oktober 1997 , er der faktisk en omtale af denne fordel og denne deltagelse af de Central- og steuropiske lande eller tredjelande , men ikke af de lande , der er medlem af Maghreb .
<P>
Jeg vil gerne have , at det bliver prciseret for mig , om han , som formand for Rdet , ville vre positivt indstillet over for , at Maghreb-landene kan deltage i dette program om frivillig volontrtjeneste , i en dobbelt forstand : at de unge europere kan gre tjeneste i disse lande , og at Maghreb-landene kan deltage i selve programmet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Rdet kan konkludere i den retning , De nsker , p betingelse af , at der kommer et forslag fra Kommissionen , der gr i den retning .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg har kun et ganske kort sprgsml .
Ville Rdet i tilflde af en sdan principiel udvidelse ogs vre villig til at forhje midlerne i dette program tilsvarende ?
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
S lnge Rdet ville kunne identificere sig med et forslag fra Kommissionen , som er stilet til det , burde det egentlig ogs vre interesseret i som led i en kohrent udlgning af det , Kommissionen ville foresl , at stille de tilsvarende konomiske midler til rdighed .
Men da der ikke foreligger et sdant forslag fra Kommissionen , befinder vi os her i en meget hypotetisk leg med sprgsml og svar .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Gerard Collins ( H-0865 / 97 ) :
<P>
Om : Landbrugsturisme
<P>
Deler Rdet den opfattelse , at landbrugsturisme kan spille en vigtig rolle i landdistrikternes konomiske udvikling og agter Rdet at plgge Kommissionen at fremlgge forslag om foranstaltninger , som skal fremme den videre udvikling af landbrugsturismen som et led i Unionens politikker om henholdsvis turisme og udvikling af landdistrikter ?
<SPEAKER ID=119 NAME="Juncker">
Som det rede medlem selv understreger det i sit sprgsml , kan turismen faktisk bidrage til den konomiske udvikling af EU ' s landdistrikter , hvis man tager hjde for , at den konomiske udvikling i disse regioner traditionelt er knyttet til udvikling af landbruget .
Rdet deler Collins ' opfattelse , at landboturismen indeholder muligheder , der fornuftigt udnyttet vil kunne ge velfrden og skabe arbejdspladser i disse regioner .
<P>
Rdet anser det for srligt vigtigt kvalitativt at forbedre tilbuddet om landboturisme .
Et sdant udgangspunkt vil reelt vre i stand til at fremme udviklingen i de pgldende regioner .
I den forbindelse nsker Rdet at minde om sin afgrelse 92 / 421 angende en EU-handlingsplan til fordel for turismen .
<P>
Til sidst er det vrd at bemrke , at landboturismen spiller en vsentlig rolle i Fllesskabets samhrighedspolitik .
Inden for strukturfondene og fllesskabsinitiativet Leader 2 vil jeg i den forbindelse gerne fremhve , at iflge de seneste skn vil 40 % af budgettet p ECU 1.750 millioner , der er afsat til dette forml , have forbindelse til projekter , der sigter p at udvikle landboturismen .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Jeg nsker blot at overbringe min tak og anerkendelse til premierministeren for hans meget omfattende og uddybende svar .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg har flgende sprgsml : Nr det drejer sig om landbrugsturisme , har vi i strig en noget speciel situation , da vi har en meget stor procentdel af landmnd med landbrug som bierhverv .
Jeg ved , at det ikke kan overfres p den samlede Europiske Union , men at det er et argument , som i hj grad netop sttter denne landbrugsturisme .
Ville De anse det for muligt , at man enten lader disse landmnd med landbrug som bierhverv f del i en srlig sttte til landbrugsturismen , eller at man sttter disse landmnd , som lever i en meget speciel situation , fra den landbrugsmssige side , for at de kan engagere sig strkere her ?
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
Ja !
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Dette formandskab er virkelig meget tilfreds med , at hr .
Habsburg-Lothringens sprgsml var s kort , at han ikke har brugt det minut , han havde , og for Rdsformandens kortfattethed , som end ikke har trttet arbejdet for vores tolke .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Sren Wibe ( H-0868 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s forbindelser med Israel og Palstina
<P>
Den israelske regering har alvorligt krnket de fredsaftaler , der er indget med den palstinensiske stat .
Denne politik bringer freden i hele Mellemsten i fare .
Br Rdet ikke p denne baggrund vedtage nogle sanktioner med Staten Israel ? Br Rdet f.eks. ikke overveje at ophve de handelsaftaler , som Unionen har indget med Staten Israel ?
<SPEAKER ID=125 NAME="Juncker">
Situationen i Mellemsten er kompleks , og Rdet tror ikke , at tiltag , som det rede medlem foreslr , vil bidrage til at komme ud af ddvandet i omrdet .
<P>
Det bedste svar , jeg kan give det rede medlem , er at henvise til formandskabets konklusioner fra Rdets mde i Luxembourg den 12.-13. december .
Disse viser klart , at EU er fast besluttet p at yde et konkret og positivt bidrag til fredsprocessen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Tak for svaret , premierminister Juncker .
Med hensyn til forholdet til Israel er situationen nu en gang den , at vi gang p gang har vedtaget resolutioner , i hvilke vi med mere eller mindre hrde ord har kritiseret Israels overtrdelse af fredsaftalen .
Disse resolutioner har benbart ikke haft nogen som helst effekt .
Er det alligevel ikke sdan , at det eneste sprog , som Israel forstr , er , hvis vi griber til konkrete sanktioner , f.eks. p det konomiske omrde ?
Det er jo ogs sdan , at Israel som stat ivrkstter hrde konomiske sanktioner mod palstinenserne , f.eks. ved at besvrliggre deres eksport af blomster til Unionen .
<P>
Jeg vil endnu en gang , med risiko for at vre trttende , sprge , om det ikke er p tide , at vi begynder at overveje konkrete konomiske sanktioner mod Israel .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg skal i morgen i Luxembourg mdes med Israels premierminister og fredag med prsident Arafat .
Jeg fr lejlighed til at tale med de to parter omkring alle de problemer , den rede taler netop nvnte , men jeg vil ikke true den israelske premierminister under disse mder .
Jeg tror ikke , det er den metode , vi skal anvende over for Israel .
Vi skal diskutere , ikke true .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Jeg er fuldstndig enig i det , som formanden for Rdet netop har sagt til os ved to lejligheder , og jeg vil gerne sprge ham , om der er nogen mde - og jeg siger det isr efter omhyggeligt at have lst den tekst , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Luxembourg - hvorp man kan definere , sort p hvidt og klart skrevet , det , som vi normalt kalder Oslo-nden .
For jeg kender de skriftlige aftaler fra Oslo , men jeg hrer hele tiden , at man taler om overtrdelser af Oslo-nden , og indtil nu har jeg ikke mdt et eneste sted , hvor Oslonden er beskrevet .
Jeg ville gerne vide , om Rdet kan lave dette interessante intellektuelle arbejde .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg tror faktisk , Robles Piquer br have de uddybninger , han beder om .
<P>
Det er undertiden tbeligt at se , med hvilke flotte detaljer , vi forsger at gribe vage begreber som " nden fra ...
 , som i dette tilflde er  nden fra Oslo  .
Generelt ved vi jo godt , hvad vi hentyder til , nr vi taler om den nd , De nvner .
<P>
Jeg vil i morgen have lejlighed til at give mit ydmyge bidrag til eftersgningen af en nd , som det forekommer mig er en smule forsvundet .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Karl Habsburg-Lothringen ( H-0873 / 97 ) :
<P>
Om : Valgret i Gibraltar
<P>
Hvad agter Rdet at gre med hensyn til valgretten til Europa-Parlamentet i Gibraltar ?
Kan det accepteres , at EU-borgere der p stedet fr ngtet denne elementre ret med det argument , at Gibraltar er for lille som valgkreds , og at man dermed skaber EU-borgere af frste og anden klasse ?
<P>
Kunne Rdet forestille sig , at Gibraltars EU-borgere , sfremt de ikke kan afgive deres stemme inden for rammerne af Storbritannien , kan stemme i et andet land eller afgive deres stemme for et andet land i EU ?
<SPEAKER ID=131 NAME="Juncker">
Habsburg ved uden tvivl godt , at der i bilag II til loven af 20. september 1976 om valg af reprsentanter til Europa-Parlamentet ved flles direkte valg str , at Storbritannien udelukkende anvender bestemmelserne i den pgldende lov for Storbritannien , det vil alts sige ikke for Gibraltar , som ikke er en del af Storbritannien .
<P>
Loven fra 1976 er vedtaget med grundlag i artikel 138 , stk . 3 i traktaten , der indstifter Det Europiske konomiske Fllesskab , ud fra et forslag udarbejdet af Europa-Parlamentet , og Gibraltars srlige situation nvnes ikke .
<P>
Rdet har ikke mulighed for alene at udstrkke anvendelsesomrdet for direktivet fra 1993 om metoderne for udvelse af retten til at stemme og blive valgt til Europa-Parlamentet , som viser tilbage til loven fra 1976 , for at give britiske statsborgere bosiddende p Gibraltar mulighed for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i et medlemsland , hvor de eventuelt ikke skulle vre statsborgere .
I virkeligheden bygger direktivet fra 1993 p artikel 8 B , stk . 2 i traktaten , og dets anvendelsesomrde er begrnset til udelukkende at glde for EU-borgere , der bor i en anden medlemsstat , hvor de ikke er statsborgere .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , det forholder sig sdan , at jeg , ganske vist frst efter , at jeg havde stillet dette sprgsml - og jeg har ikke vidst det fr - , fra det engelske underhus har fet tilsendt forslaget til en lov om stemmeret for Gibraltar .
Jeg har hrt , at det ikke er det frste forslag herom .
Der er tidligere blevet afvist andre forslag .
Her er der imidlertid givet udtryk for den opfattelse , at dette forslag af 1. juli i r har en strre chance .
Jeg ved ikke , hvordan det kan forenes hermed .
<P>
Yderligere er jo ogs retstilstanden , hvis man ser p Gibraltar i dag , for s vidt en smule splittet , hvis man p den ene side tager Pen og p den anden side Isthmus , fordi Pen iflge Utrecht-traktaten i praksis tilhrer England , mens det ved Isthmus er noget omstridt , hvem det tilhrer , selvom det for tiden helt klart str under britisk administration .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
Hr. formand , de kloge mennesker , som sidder til venstre for og bag mig , er af den opfattelse , at jeg ikke skal belaste de sidste dage af det luxembourgske formandskab med , at jeg nu fra dette sted ogs blander mig i vanskelighederne mellem to medlemsstater .
Jeg tror , det er et klogt rd !
For s vidt vil jeg gerne sige Dem , at jeg udmrket forstr Deres sprgsml , men at jeg vil fortlle Dem mit svar uden for dren .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 7 .
<P>
Sprgsml nr . 8 af John Cushnahan ( H-0878 / 97 ) :
<P>
Om : Det Europiske Levnedsmiddelagentur
<P>
Det luxembourgske formandskab bedes oplyse , om Rdet har til hensigt at sttte Kommissionens forslag om oprettelse af et Europisk Levnedsmiddelagentur ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Juncker">
Jeg m desvrre sige til det rede medlem , at Rdet ikke for jeblikket ligger inde med noget forslag fra Kommissionen om at oprette et EU-agentur for fdevarer .
S snart Rdet modtager et sdant forslag , er det klart , at vi s hurtigt som muligt meget nje vil studere teksten , og nr tiden er inde tage en beslutning ud fra et kendskab til sagen og i kraft af de srlige fortrin , der ligger i Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for at lade mig stille et sprgsml .
Jeg er klar over , at jeg ankom , netop som I var ved at g videre , og jeg takker ogs hr . Juncker for hans svar .
Jeg har taget det , De sagde om Kommissionens forslag , ad notam .
Jeg forstod , at det var for Rdet .
Det skal jeg kontrollere , men kan jeg sprge ( og jeg forventer ikke et formelt svar ) - mske nr det kommer for Rdet - om den luxembourgske regering vil sttte et sdan forslag , og om det mske er noget , da I nu overdrager formandskabet , som I vil presse p med over for det nye formandskab ?
Kan jeg lyknske Dem med et succesrigt formandskab ?
I har absolut flyttet den europiske dagsorden fremad .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg m gentage , at den luxembourgske regering har for vane at studere forslag fra Kommissionen , fr den sttter dem .
Vi sttter ikke ud fra et princip .
Vi tager ikke en beslutning , fr vi nje har gennemget forslaget .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Carlos Robles Piquer ( H-0882 / 97 ) :
<P>
Om : Anmodning fra flere tusinde cubanere om afholdelse af folkeafstemning
<P>
Mere end ti tusinde identificerede cubanske borgere med bopl p i landet har undertegnet en skriftlig anmodning til den cubanske Folkeforsamlings formand , hvori de under henvisning til artikel 88 , litra g ) i den cubanske forfatning af 1976 anmoder om afholdelse af en folkeafstemning , der skal have til forml at hre folket om dets nske om at ndre forfatningen med henblik p sikre ytringsfrihed , foreningsfrihed , pluralisme og valg af politiske ledere ved direkte og frie valg med hemmelige afstemninger .
Iflge Amnesty International ( AMR 25 / 29 / 97 / S ) aflagde politiet besg hos de frste tolv underskrivere , som blev advaret om risikoen for  lange fngselsstraffe  .
<P>
Hvilke oplysninger kan Rdet give om dette initiativ og den cubanske regerings reaktion ? Hvordan vurderer Rdet sandsynligheden for , at anmodningen imdekommes og derefter gennemfres i overensstemmelse med bestemmelserne i den gldende cubanske forfatning ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Juncker">
Jeg vil godt gre Robles Piquer opmrksom p , at der for jeblikket p Cuba er ikke t , men to forskellige initiativer med henblik p at indsamle 10.000 underskrifter for at anmode om , at der planlgges en folkeafstemning .
Disse aktiviteter bygger p artikel 88G i den gldende cubanske forfatning fra 1976 , som specielt giver lovgivningsinitiativet til borgerne , sfremt de kan indsamle 10.000 underskrifter .
Iflge de oplysninger , vi har , er der endnu ingen af de to initiativer , der har net det tal , den cubanske forfatning krver .
<P>
Rdet er under alle omstndigheder skeptisk over for initiativernes chancer for at lykkes , da den demokratiske pluralisme ikke eksisterer p en . Dette fremgr i vrigt af forfatningens artikel 62 , der fastslr , at " borgerne ikke kan udve nogen som helst af de kendte friheder imod de principper , der er fastlagt i forfatningen og i lovene , ssom de eksisterende ml for den socialistiske stat og det cubanske folks beslutning om at opbygge socialismen og kommunismen .
Enhver overtrdelse af dette princip er strafbart  .
<P>
Rdet vil godt i den forbindelse minde om , at Unionen i sine relationer med Cuba frer en politik , der er defineret i en flles holdning af 2. december 1996 , der isr sigter p at opmuntre en fredelig overgang til en demokratisk pluralisme og en respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Tak , hr. formand for Rdet .
De oplysninger , som jeg rder over , er ikke helt samstemmende med Deres .
Jeg har indtryk af , at i det mindste det ene af de to initiativer allerede med store anstrengelser , fortjenester og personlige risici har oversteget 10.000 underskrifter .
Men under alle omstndigheder , hvis det ikke er net derop over , s vil det uden tvivl gre det inden for kort tid .
<P>
S mit tillgssprgsml er , om Rdet , til trods for den forfrdelige udformning af denne frygtelige artikel 62 , som er blevet lst op for os , og som naturligvis er udrbelsen af den absolutte totalitarisme , kan gre noget for at forsge at overtale de cubanske myndigheder til noget s simpelt som at overholde deres egen forfatning , en forfatning som er blevet vedtaget af dem selv , af Fidel Castro .
<P>
Og jeg tror , at nr man er net op over grnsen p 10.000 underskrifter - og jeg tror , som jeg siger , at hvis man ikke er net derop allerede , s vil det ske snart - s burde man fra Rdets side og fra de ambassader , der er akkrediteret dr , forsge at overtale den cubanske regering til at overholde sin egen forfatning .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg er ikke i tvivl om , at Rdet vil vre parat til at handle i den retning , det rede medlem angiver .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres klare tilkendegivelse .
Vi har ikke altid hrt s klare udsagn om dette emne her i Parlamentet , og jeg takker Dem ogs for det , som Rdet frst for nylig har fastslet som vores flles standpunkt i dette sprgsml .
Men jeg vil supplerende sprge , hvordan det egentlig forholder sig med bestrbelserne for at knytte traktatmssige forbindelser med Cuba - man har jo endda talt om et medlemskab af AVS - og hvilken rolle menneskerettighedssprgsmlet og sprgsmlet om tros- og samvittighedsfrihed spiller i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Posselt . Det er ikke forbiget Dem , hr .
Posselt , at Deres tillgssprgsml ligger langt uden for den indledende ramme for hr . Robles Piquers sprgsml .
Det er derfor op til hr . Juncker , om han vil svare eller ej .
Hr . Juncker , De har ordet til at gre , som De finder bedst .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
Hr. formand , Rdet har fastlagt sin Cuba-politik i den flles udtalelse af 2. december 1996 .
Som led i gennemfrelsen af det , som blev sagt dr , vil ogs de sprgsml , som De har rejst , skulle besvares .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Alexandros Alavanos ( H-0887 / 97 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af undervisningen i oldgrsk i Frankrig
<P>
Iflge meddelelser fra den filologiske forening i Frankrig , det nationale gymnasielrerfagforbund og foreningen for klassiske sprog vil den franske undervisningsminister , Claude Allegre , afskaffe undervisningen i oldgrsk som et led i den nye uddannelsesreform , der skal finde sted i begyndelsen af 1998 .
Der undervises i oldgrsk i nogle gymnasieklasser , hvor 1 , 9 % af eleverne modtager denne undervisning , hvorimod 25 , 4 % af eleverne lrer latin .
Til trods for de beroligende svar fra Undervisningsministeriet hersker der fortsat bekymring .
Selvom sprgsml vedrrende undervisningsplaner phviler de enkelte medlemsstater , udgr bestrbelserne p at fremme undervisningen i de europiske sprog en af de hjeste prioriteter inden for EU .
<P>
Hvilke initiativer vil Rdet tage over for den franske regering , som p sin side ihrdigt bestrber sig p at fremme det franske sprog /  francophonie  ) i andre lande ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Juncker">
Som Alavanos nvner , s hrer ansvaret for indholdet i undervisningen og organisationen af uddannelsessystemet stadig under medlemsstaterne .
I kraft af den relevante artikel i traktaten bidrager Fllesskabet til at udvikle kvalitetsuddannelser ved at opfordre til et samarbejde mellem medlemsstaterne og , om ndvendigt , ved at sttte og supplere deres aktiviteter samtidig med , at Rdet fuldt ud respekterer deres ansvar .
<P>
I artikel 126 stk . 2 hedder det , at Fllesskabets aktiviteter sigter p at udvikle en europisk dimension i uddannelsen isr via uddannelsesophold og udbredelse af medlemsstaternes sprog .
Det skal bemrkes , at det drejer sig om sprog , der tales i medlemsstaterne og absolut ikke antikke sprog .
<P>
I mangel af et forslag fra Kommissionen har Rdet ikke mulighed for at godkende sttteaktiviteter p det omrde , det rede medlem nvner .
Det tilkommer i vrigt ikke Rdet at gribe ind i indholdet i undervisningen og organisationen af uddannelsessystemet i en medlemsstat .
Jeg er bange for , at Rdet ikke vil vre i stand til at foretage sig noget imod den franske regering , hvad angr undervisningen i oldgrsk i de franske skoler .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg takker hr . Juncker for hans svar .
Det er et svar , der ligger inden for hans jurisdiktion .
<P>
Jeg vil dog gerne stille flgende tillgssprgsml : mener han ikke , at de klassiske og mske ikke lngere talte sprog , som oldgrsk og latin , er en del af kulturarven i det Europa , vi er ved at opbygge ?
Er kulturarven kun det , der findes i museer og bygninger ?
Er den kulturelle tradition ikke ogs disse sprog , der spiller en grundlggende rolle for dagens europiske kultur ?
Mener han ikke , at hele Europa derfor br sttte den ?
Hvad er hans holdning til det grske forslag om oprettelse af et EU-center for klassiske studier ?
Jeg afventer med stor interesse formandens svar .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Da jeg har tilbragt syv r af mit liv med at studere latin , vil jeg tro , at undervisningen i dde sprog fremmer forstelsen af den samlede europiske kulturarv .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Bernd Posselt ( H-0890 / 97 ) :
<P>
Om : Autonomi for Kosovo
<P>
Hvad har det luxembourgske formandskab gjort for at f genoprettet Kosovos autonomi , som ulovligt blev ophvet i 1988 ?
. I Kosovo bliver albanerne , som udgr 90 % af befolkningen , undertrykt , hvilket p ingen mde kan bagatelliseres som et  mindretalsproblem  .
Overvejer Rdet at udsende internationale observatrer eller fredsbevarende styrker til regionen , og hvilke pressionsmidler anvendes for at f Beograd til at acceptere , at der bnes et EU-kontor i Pristina , idet USA allerede lnge har haft et lignende kontor i byen ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Juncker">
Rdet prioriterer stadig problemet i Kosovo hjt .
I sin erklring af 9. april 1996 , hvor EU ' s medlemsstater anerkender Den Fderale Jugoslaviske Republik , erklrer Den Europiske Union , at udviklingen frem mod et godt forhold til Jugoslavien og landets placering i det internationale fllesskab vil afhnge af , om Jugoslavien indtager en konstruktiv holdning , isr hvad angr fuld respekt for menneskerettighederne , mindretallenes rettigheder og alle flygtninge og forviste personers ret til at vende tilbage , samt tildeling af en hj grad af selvstyre til Kosovo inden for Den Fderale Jugoslaviske Republik .
<P>
Denne holdning , som jeg lige har beskrevet , har vret gentaget mange gange , isr af Det Europiske Rd ved sine mder den 13.-14. december 1996 i Dublin , den 16.-17. juni 1997 i Amsterdam , samt ved dets mde den 29. april 1997 og senest i Rdets erklring fra den 10. november til befolkningen i Den Fderale Jugoslaviske Republik .
Rdet har isr i konklusionerne af 29. april 1997 ved anvendelse af konditionaliteten for EU ' s relationer til landene i omrdet knyttet generelle og specifikke betingelser til udviklingen af Unionens forbindelser til Den Fderale Jugoslaviske Republik .
Sledes krver en generel bistand under PHARE-programmet , at Jugoslavien yder en trovrdig indsats med henblik p at begynde en reel dialog om Kosovos status .
bningen af eventuelle forhandlinger om en mulig samarbejdsaftale vil isr afhnge af , om der foregr en reel dialog med albanerne fra Kosovo om Kosovos status inden for Jugoslaviens grnser .
En af betingelserne for at indg en samarbejdsaftale er , at Kosovo tildeles en hj grad af selvstyre .
<P>
Rdet har i vrigt - isr p sit mde den 6. oktober 1997 - fremhvet , at bningen af en dialog mellem myndighederne i Beograd og albanerne i Kosovo er ndvendig , og at alle de berrte parter br deltage i denne fuldt og meget hurtigt .
Rdet har endvidere stet fast p , at man omgende gennemfrer den aftale om uddannelse , der er indget mellem Milosevic og Rugova .
Unionen har angivet , at den agter at sttte denne aftale .
EU anmoder myndighederne i Beograd om at tillade langvarige ophold af EF ' s observatrkorps i Kosovo , Vojvodine og Sandjak , og EU fortstter med at flge situationen tt , isr via denne gruppe .
<P>
Til samme forml har Unionen til hensigt at bne et kontor i Pristina , og den har fremlagt dette forslag for de jugoslaviske myndigheder .
Som det rede medlem ved , har FN ' s sikkerhedsrd ikke taget nogen beslutning om en fredsbevarende styrke , specielt hvad angr Kosovo .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , problemet i Kosovo er simpelthen , at der p grund af relang passivitet i det internationale samfund - dermed mener jeg ikke det luxembourgske rdsformandskab , som virkelig har gjort noget - er opstet en situation , hvor alt truer med at eskalere , og der kan forventes voldshandlinger .
Derfor m vi virkelig forsge , inden det er for sent , ogs ved pres at tilvejebringe en politisk lsning .
Amerikanerne har et kontor i Pristina , og Den Europiske Union har talt om det i revis og har ikke noget kontor i Pristina .
Det samme glder naturligvis for selvstyret .
Kosovos selvstyre var en konstituerende del af forfatningen i Jugoslavien , i det oplste Jugoslavien .
Vi m presse p for at f genoprettet dette selvstyre .
Jeg mener , at det standpunkt , som Jugoslavien indtog p Petersberg-konferencen i Bonn , nemlig at dette skulle vre et indre anliggende for Jugoslavien , ikke kan accepteres , allerede af den grund , at vi jo ved , at hundredtusinder af fordrevne og flygtninge fra Kosovo befinder sig p EU ' s omrde .
Derfor mit sprgsml : Er der planlagt yderligere skridt ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at det britiske formandskab vil viderefre det luxembourgske formandskabs bestrbelser i denne retning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Jonas Sjstedt ( H-0894 / 97 ) :
<P>
Om : Tilsyn med SIS-registret
<P>
Mener Rdet , at JSA ( Joint Supervisory Autority ) , der er den myndighed , der skal fre tilsyn med , at SIS-registret fungerer korrekt , har tilstrkkelige ressourcer og befjelser til at kunne udfre sit arbejde p tilfredsstillende vis ?
Ptnker Rdet at foretage ndringer i JSA ' s arbejdsform , nr og hvis Schengen-aftalen integreres i EU ?
Skal tilsynet med registrene under Schengen-aftalen og Europol foretages af srskilte myndigheder , selvom Schengen-aftalen bliver en del af EU ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Juncker">
Den flles kontrolmyndighed blev oprettet med konventionen om anvendelse af Schengen-aftalen , nrmere bestemt i dennes artikel 115 .
Kontrolmyndigheden udgr en del af Schengen-systemet .
<P>
Rdet er p dette stadium ikke i stand til at udtale sig om driften af den flles kontrolmyndighed , da den hrer fuldstndigt ind under Schengen-instanserne .
Oprettelsen af kontrolmyndigheden for Europol er fastlagt i artikel 24 , stk . 7 i konventionen til oprettelse af Europol .
Siden januar 1996 har der vret arbejdet p at udvikle et internt regelst , isr i forhold til det arbejde the European data commissionners har udfrt .
Det er planen , at arbejdet med et forslag til det interne regelst skal afsluttes i lbet af de frste mneder i det kommende r .
Der er p nuvrende stadium kun afsat n kontrolmyndighed til at tage sig af Schengens informationssystem og Europol .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Tak for svaret p sprgsmlet - og svaret , at det i forbindelse med Europol ikke er aktuelt med en flles kontrolmyndighed .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt at studere eksemplet med JSA for ogs at se , hvilke problemer man kan komme ud for i Europols tilflde .
Jeg har her i hnden den frste aktivitetsrapport fra den myndighed , der skal overvge personsikkerheden i Schengen-registeret .
Det er katastrofal lsning , m jeg sige .
Blandt andet har myndigheden i sig selv s sm ressourcer , at ingen rigtig granskning kan udfres , den har f.eks. intet kontor .
Endvidere er myndigheden blevet ngtet adgang til den centrale computer , der findes i Schengen , for at kunne udfre den granskning , man ville foretage .
Nr en vis granskning er udfrt , er det fremkommet , at der findes forskellige oplysninger om de samme personer i forskellige dele af Schengens register , at det er svrt at f at vide , hvem der har vret inde i registeret og sgt forskellige flsomme oplysninger , at de , der er registreret , f.eks. asylansgere , ikke ved , hvordan de skal f rede p , om oplysningerne er korrekte , og at visse medlemsstater bruger oplysningerne p en forkert mde .
<P>
Nu m der jo tages ved lre af dette .
Hvad har man tnkt sig at gre i Europols tilflde , for at dette ikke skal gentage sig ?
Hvad har man tnkt sig at gre ved dette den dag , hvor Schengen-aftalen bliver en del af EF-retten ?
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Vi tror , at dette emne vil udvikle sig meget hurtigt , og nr tiden er inde , vil Rdet srge for at give Europa-Parlamentet alle nyttige oplysninger , sdan at det isr kan udfre sin kontrollerende rolle inden for de begrnsninger , traktaten stter , med Fllesskabets handlinger p dette omrde .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 13 af Maren Gnther ( H-0896 / 97 ) :
<P>
Om : De enkelte europiske landes image i de vrige EU-medlemsstater
<P>
I EU-medlemsstaterne fr andre stater ofte et negativt , overfladisk og forenklet image , navnlig i visse medier .
Dette br modvirkes allerede i folkeskolen .
<P>
Hvad gres der for at sikre , at der formidles et s objektivt image af de enkelte europiske lande som muligt i de vrige medlemsstater ?
<P>
Er der bestrbelser i gang i flles organer p at modvirke fordomme mod de europiske nabolande ( f.eks. skolebogskommissioner ) ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Juncker">
Rdet har lnge vret opmrksomt p det problem , det rede medlem fremfrer .
Allerede i en afgrelse fra 1976 om et handlingsprogram p uddannelsesomrdet bestod en af de vigtige akser i teksten i , at vi indkaldte tidens bedste emner for kulturelle og faglige uddannelser fra statsborgere i andre af Fllesskabets medlemsstater og fra ikke-medlemslande samt deres brn .
I dette kapitels punkt 2 lancerede vi blandt andet undersgelser og pdagogisk forskningsarbejde i marken , og i skolernes undervisningsprogrammer lagde vi vgt p originalsprogets betydning som kulturfaktor for borgere i andre medlemsstater .
<P>
Lige siden har Rdet fortsat med klart at give udtryk for sin interesse for denne problematik , idet det har handlet i bredere perspektiv end det , der er indeholdt i det rede medlems sprgsml .
Sledes indfrte Rdet ved sine konklusioner den 27. september 1985 begrebet en europisk dimension i uddannelsen .
Ud over at styrke undervisningen i fremmedsprog angives det i konklusionerne , at det ville vre relevant at fremme tiltag , der sigter p at stimulere kontakterne mellem elever fra forskellige lande og give den europiske dimension en strre status i uddannelsesprogrammerne , i undervisernes uddannelsesforlb og indlringsmaterialet .
<P>
I Rdets resolution af 24. maj 1988 om den europiske dimension i uddannelserne kan man blandt andet lse om ndvendigheden af , jeg citerer , " at forbedre unges kendskab til Fllesskabets og medlemsstaternes historiske , kulturelle , konomiske og sociale aspekter og give dem en forstelse for EU-landenes interesse i at samarbejde med andre lande i Europa og i verden . 
<P>
I sine konklusioner af 27. november 1992 om tiltag , der skal udvikle den europiske dimension inden for de hjere uddannelser , fastholder Rdet isr , at , jeg citerer " for at imdeg den udfordring , der bestr i , at stadig flere studerende fr adgang til den europiske dimension , er det ndvendigt nu at styrke integrationen af denne dimension i politik og praksis for de hjere uddannelser p alle niveauer  .
<P>
Det foregende understreger den konkrete interesse for at forankre begrebet den europiske dimension i de forskellige uddannelsessystemer .
Det er i kraft af denne indfring , at det efterhnden vil blive muligt at fjerne den negative opfattelse , det rede medlem hentyder til .
Mere specifikke initiativer , som medlemmet henviste til , vil kun blive taget p grundlag af reglementerede forslag fra Kommissionen
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. rdsformand , tak for svaret .
Et kort sprgsml : Er De tilfreds med resultaterne af alle disse bestrbelser igennem rtier , hvad staternes image angr - frem for alt i de respektive medier ?
Jeg tnker her isr p kritik i medierne , hvori enkelte lande stemples hrdt , frem for alt af unge .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Juncker">
Nej , fru kollega , jeg er ikke p mindste mde tilfreds med det , der er opnet !
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Alex Smith ( H-0903 / 97 ) :
<P>
Om : Fllesskabets politik i forbindelse med klimandringer og anvendelse af atombrndsel
<P>
Behandlede man under de seneste trojka-forhandlinger om Fllesskabets politik i forbindelse med klimandringer forslagene fra den europiske kernekraftindustri om at ge anvendelsen af plutonium-uran-oxyd atombrndsel ( MOX ) i reaktorer som led i strategien for nedbringelse af CO -emissionerne fra elektricitetsfremstilling ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Juncker">
Rdet har ikke kendskab til forslag fra den europiske atomkraftindustri , som det rede medlem nvner i sit sprgsml .
<P>
Jeg kan dog meddele det rede medlem , at Rdet vil vre meget opmrksomt p forslag , det mtte f tilsendt med henblik p at reducere drivhuseffekten .
Det siger sig selv , at Rdet vil gennemg disse forslag ud fra deres fortrin , og uden at noget som helst er givet p forhnd .
<P>
Jeg vil godt til sidst fremhve , at Fllesskabets strategi med henblik p den tredje konference for de kontraherende parter for De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer , som blev afholdt i Kyoto , er nvnt i Rdets konklusioner af 16. oktober 1997 .
Vi stiller disse til Parlamentets rdighed .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig for at hre , at Rdet vil diskutere dette uden forudfattet hensyntagen , da der er et negativt aspekt ved brugen af MOX-brndsel .
I en rapport , der blev offentliggjort for nylig p basis af et torigt projekt , gres det klart , at MOX-brndsel gr det muligt for terroristorganisationer at fremstille atomudstyr med det skaldte reaktorudvundet plutonium , det materiale der produceres p Sellafield og La Hague .
Det gres uhyggeligt klart , hvor farligt det er , og transporten af atombrndsel er tydeligvis lige s farlig .
Kunne Kommissionen ikke f fat i en udgave af rapporten og studere flgerne ?
Rapportens titel er The comprehensive social impact assessment of MOX use in Light water reactors .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg vil godt gentage , at Rdet ikke p nuvrende tidspunkt er i besiddelse af et forslag fra Kommissionen om dette emne .
S snart vi modtager et sdant , vil vi anvende al den opmrksomhed , undersgelsen af dette sprgsml krver .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Nikitas Kaklamanis ( H-0911 / 97 ) :
<P>
Om : Provokerende skrivelse fra den tyrkiske udenrigsminister , Cem
<P>
Den 20. oktober 1997 fremsendte den tyrkiske udenrigsminister , Cem , en skrivelse til alle EU-medlemsstaternes udenrigsministre , som ikke kun indeholder en rkke unjagtigheder og beskyldninger mod Grkenland , men ogs principielt en trussel over for EU om , at Tyrkiet vil erklre Cypern krig , hvis dette land fortstter med sine planer om at stationere S-300 raketforsvarssystemet i omrder , som endnu ikke har vret udsat for Tyrkiets griskhed .
<P>
I den samme skrivelse hvdes det provokerende , at Cypern-problemet , selvom forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab af EU indledes , fortsat vil vre ulst .
<P>
Rdets bedes fremstte sit officielle synspunkt i dette sprgsml i betragtning af , at Tyrkiet med uformindsket kraft fortstter sine angreb p EU og en af dens medlemsstater ( Grkenland ) samt Cypern og ngter at give sidstnvnte ret til at blive medlem af Unionen samt beskytte sig selv mod Tyrkiets fortsatte ekspansionstrang .
<SPEAKER ID=166 NAME="Juncker">
Jeg har udtalt mig tre gange i dag om dette emne : Jeg m derfor henvise sprgsmlsstilleren til de tre svar , jeg har givet i lbet af dagens debat .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr . Juncker , De har faktisk ret , for sprgsmlet blev indgivet inden Luxembourgtopmdet og er derfor lidt uaktuelt .
Jeg lyttede til hele forhandlingen og Deres svar her til formiddag og benytter lejligheden til at sprge , om De er blevet informeret om det interview , som hr . Gilmaz for to timer siden gav i Bruxelles , hvor han meddelte , at han ville give Den Europiske Union seks mneders frist til at ndre sin holdning , ellers ville Tyrkiet ndre sin egen holdning til toldunionen .
<P>
Dernst vil jeg gerne vide , om De er bekendt med hr . Denktash ' erklring i gr p Cypern , hvori han opfordrede Kommissionens reprsentant i Nordcypern til at forlade Nordcypern , fordi han , som han sagde , generede dem .
<P>
Jeg vil gerne have en frste kommentar til disse to udtalelser .
Hvad angr mit oprindelige sprgsml takker jeg blot for den besvarelse , som jeg fik i formiddags .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg nsker ikke at kommentere de udtalelser , den tyrkiske udenrigsminister er kommet med under en pressekonference i Bruxelles , da jeg ikke har den njagtige tekst for , hvad ministeren har sagt .
<P>
I modstning til den tyrkiske regering og premierminister vil jeg godt frst lse , hvad den tyrkiske regering har sagt , fr jeg kommenterer disse udtalelser .
Jeg ville have foretrukket , at den tyrkiske regering frst lste tilbuddet fra EU , fr de forkastede det .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg er bekymret over njagtig det samme .
Jeg har netop haft kontakt med vores udenrigsminister i Sverige , som har udtalt sig i anledning af det , der er kommet frem i dag .
Jeg citerer :  Tyrkiet vil trkke sin ansgning om fuldt EU-medlemskab tilbage , hvis EU ikke inkluderer Tyrkiet p listen over kandidatlande senest til juni nste r .
 Der er en ganske truende tone i dette , hvis det nu stemmer - jeg har nemlig kun fet oplysningerne via telefon og radio .
Det er trods alt en alvorlig sag og i allerhjeste grad bekymrende , da jeg og mange andre mener , at Tyrkiet ikke opfylder kravene i toldunionsaftalen .
Der er en krig i gang i Kurdistan , der foregr konstant tortur , og der er ingen garanti for menneskerettigheder i landet .
<P>
Det er naturligvis umuligt for Dem at kommentere det , der er sagt i dag , men det er meget vigtigt , at vi nu srger for , at der ikke opstr en konflikt nu p grund af de seneste oplysninger .
Jeg vil gerne have en kommentar fra Dem om dette .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
De br kunne forst , at jeg frst vil se den tyrkiske udenrigsministers udtalelser i deres helhed , fr jeg kan kommentere dem .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Pat Gallagher ( H-0913 / 97 ) :
<P>
Om : Protestmarch i Bruxelles
<P>
Kan Rdets formand oplyse , om Rdet i lyset af den seneste politiske udvikling som offentlige erklringer fra den irske , grske , spanske , finske og tyske regering om , at emnet br tages op pny , og i lyset af de 15.000 arbejdstagere , som deltog i en protestmarch uden for Rdets , Kommissionens og Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles mandag den 1. december , hvor de gav udtryk for deres utilfredshed med afskaffelsen af toldfrit salg i juni 1999 , er indstillet p at tage sprgsml om toldfrit salg op til fornyet behandling ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Juncker">
For at besvare dette sprgsml vil jeg sige , at opretholdelsen af skattefrit salg blandt rejsende inden for Fllesskabet str i modstning til at have et indre marked uden grnser .
<P>
Bevgelsen af varer - kbt af privatpersoner - mellem to medlemsstater har ikke lngere nogen konsekvenser ud fra et skattemssigt synspunkt .
Sledes kan privatpersoner kbe varer til eget forbrug i en hvilket som helst medlemsstat og importere disse til en hvilken som helst anden medlemsstat uden at skulle deklarere noget eller betale nogen skatter ved grnsen .
<P>
I denne situation er der ikke lngere nogen begrundelse for at anvende toldfrihed for rejsende . Opretholdelsen af dette skattefrie salg for rejsende inden for Fllesskabet ud over den fastsatte dato kunne endvidere skabe konkurrenceforvridninger , bde for de handlende , der slger varer med skatterne iberegnet , og mellem de forskellige transportmidler alt efter , om de tilbyder skattefrit salg eller ikke .
<P>
Nr Rdet midlertidigt har forlnget det skattefrie salg for rejsende inden for Fllesskabet til den 30. juni 1999 , skyldes det , at man nskede at dmpe de sociale og regionale problemer , der kunne blive en flge af en alt for hurtig afskaffelse af dette salg .
Det drejede sig sledes om at give den pgldende sektor tilstrkkelig tid til at forberede sig p , at det skattefrie salg inden for Fllesskabet forsvinder .
I vrigt vil jeg gre opmrksom p , at selv uden ovennvnte skattefordel vil salgsmulighederne uden tvivl stadig vre der .
Det skattefrie salg vil fortsat best for rejsende , der vender hjem fra tredjelande , og det samme glder for eksporten .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg hilser svaret velkommen , som synes at vre noget sagligt i forhold til de trufne beslutninger , men hvad kan han sige om den irske , grske , spanske , finske og tyske regering , som efter vores opfattelse er bekymret for , om der kommer en yderligere forgelse ?
<P>
Han henviser til det indre marked .
Han m da bestemt referere til et rent indre marked .
Jeg er sikker p , at der er mange andre former for harmonisering , der kunne finde sted .
<P>
Jeg bifalder ogs hans initiativ med hensyn til topmdet om beskftigelse .
Jeg vil gerne sige til formanden , at de arbejdspladser , der mske gr tabt , kunne bevares , hvis Rdet tog den meget modige beslutning at tillade , at det toldfrie salg fortstter i yderligere en periode .
Accepterer han ogs , at et forslag om , at det ikke skal fortstte efter juni 1999 gr imod de fleste europeres nsker ?
<P>
Kommissionen forsikrede Parlamentet om , at der ville blive foretaget en konomisk og social undersgelse .
Det tilsagn blev givet i 1991 .
S vidt Kommissionens respekt for Parlamentet .
Hvad har Rdet tnkt sig at gre ved det ?
<P>
Hvordan kan Kommissionen derfor foresl , at der kunne bruges fllesskabsinstrumenter og statssttte i tilflde af , at der er arbejdspladser i fare , hvis denne undersgelse ikke bliver udfrt ?
Hr. formand , jeg foreslr , at De i de sidste uger af formandskabet beder Kommissionen om at opfylde deres forpligtelse over for Parlamentet , og indtil de kan gre det - forelgge henstillingerne i en undersgelse - beder dem om at lade det toldfrie salg fortstte .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Vi har bedt Kommissionen om at f denne undersgelse .
Nr Kommissionen har stillet et forslag til direktiv p dette omrde , skal der vre enstemmighed i Rdet for at kunne ndre det nugldende direktiv , som medlemssstaterne skal have indarbejdet inden den 30. juni 1999 .
<P>
Vi kan ikke handle , fr der kommer et initiativ fra Kommissionen , og skulle det komme , er jeg er ikke sikker p , vi kan samle den ndvendige enstemmighed for at kunne ndre det gldende direktiv , som skal vre indarbejdet inden udgangen af juni 1999 .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg takker rdsformanden for hans bestemthed .
Han vil vide , at Domstolen afsagde en kendelse i starten af november , som tydeligt angav , at Kommissionen og Rdet havde bret sig korrekt ad i denne sag , og at Europa-Parlamentet var blevet behrigt konsulteret .
Han vil ogs vide , at der har vret en stor del vildledende offentlig omtale og spredning af panik fra den side , der almindeligvis henvises til som den toldfrie lobby .
Et eksempel herp er tallet 16.000 , som der henvises til her , hvilket er kraftigt overdrevet .
Jeg fik ved middagstid at vide af en reprsentant fra den toldfrie lobby , at der hjst var 6.000 mennesker til stede .
Jeg var vidne til en lille demonstration uden for Europa-Parlamentet , som efter min mening hjst 300 mennesker deltog i .
Mit sprgsml er derfor : Vil Rdet ikke nok st fast i denne sag og opfordre det britiske formandskab til at gre det samme ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Jeg har ikke p noget tidspunkt i de seneste mneder , nr Rdet har diskuteret dette sprgsmlet , haft det indtryk , at vi ville vre i stand til at opn enstemmighed med hensyn til at udskyde den bestemmelse , der trder i kraft den 30. juni 1999 .
Derfor tror jeg ikke , den britiske regering har brug for srlige opfordringer p det punkt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , hvordan man end vender og drejer det , viser det sig , at der hersker stor uro i en rkke regioner og en rkke sektorer .
Jeg nvner frgerne , jeg nvner regionale lufthavne , og jeg nvner turismen i perifere omrder .
Har jeg forstet rdsformandens svar rigtigt , at ogs han mener , at mennesker i 1997 har ret til at vide , hvilke konsekvenser det formodentlig vil f , hvis denne foranstaltning , som det er besluttet vil trde i kraft den 1. juli 1999 ?
Er han rede til endnu en gang at tale med udvalget om , at denne undersgelse faktisk nu vil blive gennemfrt p kort sigt , sledes at der kommer klarhed over de sociale og regionale flger af afskaffelsen , og over , hvilke konsekvenser vi kan drage deraf ?
M jeg lige f et svar herp af rdsformanden .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Vi har opfordret Kommissionen til at gennemfre den undersgelse , som flere af medlemmerne har nvnt .
Det er rigtigt , at alle disse sprgsml skulle have vret diskuteret , da Rdet traf sin beslutning .
Det var i 1991 p ?
koFin-rdsmdet , og jeg tror i vrigt , jeg var formand for Rdet .
<P>
Siden har jeg set adskillige kolleger g i opposition og krve en revision af direktivet for derefter at komme tilbage i regeringen og ikke igen bne munden omkring den sag .
Derfor er det ndvendigt med enstemmighed for at ndre direktivet .
Den findes ikke , da regeringerne har meget forskellige vurderinger af dette sprgsml .
Det er rigtigt , at Rdet ikke har den samme form for systematisk overtalelse som den " toldfri lobby  .
Jeg beundrer de anstrengelser , der udfoldes af dem , der er srligt berrt af sagen .
Havde EU haft den samme kompetence og strke markedsfring som disse lobbyer , ville vi mske have vret i stand til at forklare , hvorfor vi tog den beslutning , vi gjorde , i 1991 .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr.17 , 18 , 19 , 20 og 21 .
<P>
Sprgsml nr . 22 af por Brian Crowley ( H-0932 / 97 ) :
<P>
Om : EU og en verdensomspndende indsats til fremme af frdselssikkerheden
<P>
Iflge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen og Harward School of Public Health vil trafikulykker i r 2020 vre den tredjestrste rsag til for tidlig dd og invalidering i hele verden .
Har Rdet nogen holdning til disse alarmerende forudsigelser , er det enig med USA ' s trafikminister i , at der er behov for en indsats til fremme af frdselssikkerheden p verdensplan , og hvilket bidrag kan EU og de enkelte medlemsstater i givet fald yde til denne indsats ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Juncker">
Rdet deler det rede medlems bekymring over trafikuheldenes ulykkelige konsekvenser for livet og den menneskelige sundhed .
Det er grunden til , at kriterierne for sikkerhed ved transport nvnt i traktatens artikel 75 stk . 1 litra c inspirerer Rdet til alle sine handlinger , isr de lovgivningsinitiativer , det vedtager p transportomrdet .
<P>
Rdet har i vrigt givet en samlet udtalelse om dette emne i konklusionerne , der blev vedtaget p dets mde den 17. juni i r .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg takker formanden for hans meget korte og direkte svar .
Sprgsmlet var dog : Hvilket bidrag mener formanden , at EU kan yde med hensyn til sprgsmlet om frdselssikkerhed p verdensplan ?
Der er i srdeleshed to omrder , som jeg mente , De ville have kommenteret .
For det frste er der vores pligt til at srge for EU-borgernes sundhed og beskyttelse .
For det andet er der flere overvejelser med hensyn til de forskellige direktiver , der for nylig har vret igennem Parlamentet , Rdet og Kommissionen med hensyn til konstruktion og modeller . Derudover kunne man ogs overveje en eventuel standardisering af sikkerhedsforanstaltninger inden for bilsektoren for at sikre , at sdanne foranstaltninger bliver tilgngelige , ikke ndvendigvis som ekstraudstyr , men ogs som en del af den almindelige fabrikation af biler for at garantere ikke blot frerens sikkerhed , men ogs passagerers og fodgngeres .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Juncker">
Rdet har p nuvrende tidspunkt ikke modtaget noget forslag fra Kommissionen om det emne , det rede medlem nvner .
<P>
Jeg vil dog ikke desto mindre for egen regning godt tilfje , at jeg mener , Den Europiske Union burde vre mere opmrksom p disse problemer , der angr mange mnd og kvinders dagligliv i EU .
Det drejer sig om at gre disse hjtidelige , retoriske og flammende taler konkrete for EU ' s borgere .
Borgernes EU eksisterer hver eneste dag p vores veje , og jeg tror , der kan gres meget , vi behver blot at harmonisere alle de forskellige signaler , skilte og illustrerede advarsler , som i vrigt ikke bidrager til at berige EU , men som tvrtimod gr livet meget besvrligt for EU ' s borgere , nr de rejser rundt .
<P>
Jeg tror , vi m erkende de meget store mangler , der er forbundet med sikkerheden p vejene .
Fejlen ligger naturligvis hos medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet , hos alle dem , der har undladt at give EU en strategi p dette felt , der kan gre EU mere tiltrkkende og mere populr i borgernes jne .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 23 og 24 .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Men jeg vil gerne endnu en gang udtrykke en inderlig tak til formanden for Rdet , hr . Juncker , for hans tilstedevrelse her i dag , hans svar , hans samarbejde med Parlamentet .
nske ham en gldelig jul og de bedste nsker for det kommende r .
Og bede ham om at viderebringe hr . Wohlfart vores nske om en hurtig bedring , og at han med denne bedring fr en god jul .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=7>
Investeringsselskaber og kreditinstitutter ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi fortstter forhandlingen om betnkning ( A4-0380 / 97 ) af hr . Cassidy for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag ( KOM ( 97 ) 0071 - C4-0304 / 97-97 / 0124 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske hr . Cassidy med hans fortrinlige prsentation af aspekterne ved dette komplicerede emne .
Det er vigtigt for Europas borgere , selvom de mske ikke umiddelbart er klar over det , da det handler om at understtte institutternes konomiske solvens .
Det er en ndring af det frste direktiv om kapitalgrundlag .
<P>
Jeg vil ogs gerne dels takke vores kolleger i Retsudvalget , som har arbejdet hrdt p at opn , hvad jeg mener er et fornuftigt og praktisk kompromis , dels takke hr . Katiforis , der har bidraget med indgende teknisk viden fra konomiudvalget i denne debat .
<P>
Jeg skal ikke gennemg det , hr . Cassidy sagde , da han forklarede det meget tydeligt .
Jeg nsker blot at ppege vigtigheden af ndringsforslag 16 , 19 og 20 .
Srligt ndringsforslag 20 , der forsger at indfre en differentiering mellem forskellige typer varer , hvilket kaldes det udvidede skema .
Det forekommer mig fuldstndig indlysende , at behandlingen af metaller skal vre forskellig fra behandlingen af fordrvelige varer , f.eks. kaffe , kakao , sukker osv . , og det udvidede skema forsger ganske enkelt at tilstrbe en fornuftig differentiering mellem varer som tin , kobber og slv og varer som kakao og kaffe .
<P>
Vi har heldigvis vret i stand til at forklare dette fyldestgrende i Ministerrdet og her i Parlamentet , og jeg mener nu , at det accepteres , at der er fornuft i det udvidede skema .
Jeg hber derfor p et godt resultat af afstemningen i morgen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren hjerteligt med hans arbejde .
Min gruppe hilser Kommissionens forslag velkommen om at indfre en mere stringent og strkere faststtelse , baseret p markedsrisici , af kravene til egenkapital for banker og investeringsselskaber .
Her glder det jo om - isr for at undg konkurrenceforvridninger i forhold til konkurrenter uden for Europa - at overtage Basel-principperne for lovgivning om banktilsyn .
Svarende hertil beder jeg ligesom den forrige taler og ordfreren selvom tilslutning til isr tre ndringsforslag , som er fremsat af min gruppe , nemlig ndringsforslagene 19 , 20 og 16 , som svarer til de gamle ndringsforslag 13 , 14 og 8 .
Det drejer sig her om en overgangsfrist indtil den 31.12.2006. Denne frist er ndvendig for de berrte institutter , for at de kan tilpasse sig de nye bestemmelser , og det drejer sig her isr om at have en ensartet frist for alle tre direktiver om lovgivning for banktilsyn .
<P>
Svarende hertil er ogs ndringsforslag 20 vigtigt .
De interne risikomodeller er endnu ikke tilstrkkeligt udviklede med henblik p banktilsynsretlige forml , og det skal fortsat vre muligt , at bankerne arbejder med de skaldte udvidede lbetidsmodeller , indtil denne overgangsfrist udlber .
Derudover beder jeg om tilslutning til ndringsforslag 16 .
Ved dette ndringsforslag drejer det sig om en opsamlingsbestemmelse for interne risikomodeller , som ikke opfylder de forudstninger , der er opregnet i nr . 4 i bilag 8 .
Alle disse forslag er i overensstemmelse med Basel-principperne .
<SPEAKER ID=187 NAME="Fischler">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke det ansvarlige udvalg , og srligt ordfreren , hr.Cassidy , for deres fortrffelige arbejde i forbindelse med dette meget tekniske forslag .
Jeg er yderst taknemmelig for , at de s hurtigt har kunnet bearbejde forslaget set i lyset af , at det er vigtigt for Europas udbydere af finansielle tjenesteydelser med en hurtig vedtagelse .
<P>
Forslaget reprsenterer et stort skridt henimod en forbedring af beregningen af markedsrisici i forbindelse med krav til kapitalgrundlag .
Det vil ikke alene forbedre den sikringsmssige soliditet i vores finansinstitutter , det vil ogs bidrage til deres konkurrenceevne ved at hjlpe dem med at optimere kapitalfordelingen imellem dem .
Kommissionen mener , at dette afspejler vores flles forml , der gr ud p at fremme en sikker og konkurrencedygtig finanssektor i et milj , der undergr konstant fornyelse og teknologisk forandring .
<P>
Vores forslag indfrer de seneste udviklingsomrder inden for det internationale overvgningssystem i EUlovgivning vedrrende institutters brug af egne statistiske modeller til opstilling af tilsynsmssige kapitalkrav og medtagelsen af positioner for rvarer i disse krav .
<P>
Der er blevet foreslet et antal ndringsforslag , der i stor udstrkning afspejler yderligere relevante beslutninger , der er truffet i internationale fora af regeludstedende myndigheder siden forslagets vedtagelse .
Vi hilser disse ndringsforslag velkommen .
Det bekymrer os dog , at visse andre meget tekniske ndringsforslag ikke er fuldt i overensstemmelse med den holdning , man har indtaget p internationalt niveau .
Disse ndringsforslag modstter vi os .
ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 15 og 17 introducerer nyttige tekniske afklaringer , som vi hilser velkommen .
ndringsforslag 4 er stort set en gentagelse af ndringsforslag 2 .
Vi foretrkker at gre brug af sidstnvnte i vores ndrede forslag .
ndringsforslag 15 og 17 er gentagelser af ndringsforslag 5 og 6 , stk .
3. Vi ville kunne acceptere begge og vil fremlgge et forslag , der dkker indholdet i disse ndringsforslag .
ndringsforslag 1 derimod introducerer en kapitalafgift i forbindelse med nyligt udstedte vrdipapirer , der afviger fra den internationale synsvinkel , som Basel-komiten for banktilsyn har anlagt .
Dette ville skabe uens regler for Den Europiske Union og andre G-10-institutioner .
Vi frygter , at det ogs kan have en negativ virkning under visse omstndigheder .
Det betyder , at det kunne forringe introduktionen p markedet af nye virksomheders aktier eller af privatiseringer , f.eks. France Telecom og Halifax med en opkrvning af en afgift p 8 % p vrdipapirer , som p nuvrende tidspunkt kun plgges en afgift p 2 % som yderst likvide instrumenter .
Jeg anbefaler derfor , at man stemmer imod dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 9 og 10 foreskriver ligeledes en detaljeringsgrad med hensyn til de risikoelementer , der skal dkkes af interne modeller , hvilket ville forringe de kompetente myndigheders mulighed for at tilpasse kravene til de enkelte tilflde .
En sdan tilpasning er formlet med ndringerne p internationalt niveau .
Det kunne ogs resultere i , at visse risikoelementer ignoreres , fordi de ikke er nvnt specifikt .
Vores oprindelige forslag anvender med vilje en ordlyd , der ville sikre , at samtlige vsentlige risici dkkes uden at forsge at foregribe de prcise krav , der skal opfyldes i hver situation .
Vi mener , at det br overlades til den kompetente myndighed at bedmme dette p basis af hver enkelt tilflde .
P grund af dette opfordrer jeg jer til at sttte forslagets oprindelige ordlyd og afvise ndringsforslag 9 og 10 .
<P>
Afslutningsvis , der er blevet fremsat et yderligere antal ndringsforslag .
To af dem - 19 og 20 - vedrrer overgangsaftaler for behandlingen af rvarer .
Dette har vret et af de svreste elementer i forslaget .
Anvendelsen af modeller krver specialiseret programmel og hjt kvalificeret teknisk personale til at betjene det korrekt .
Det vil ikke blot vre meget dyrt for sm og mellemstore investeringsselskaber , men desuden , som I ved , optager konverteringen til euroen og problemet med rtusindskiftet allerede nu mange af disse ressourcer .
Visse institutioner har derfor brug for tid til at tilpasse sig til det nye kapitalmarked for rvarer .
<P>
Den foreslede overgangsperiode indtil r 2006 i lbet af hvilken kompetente myndigheder kan anvende andre kapitalafgifter for rvarer reprsenterer et udmrket kompromis mellem behovet for at opstille flles krav for handelen med rvarer og de enkelte institutters interesser , som ville lide urimeligt under en pludselig indfrelse af de nye krav .
Jeg anbefaler p det strkeste , at disse ndringsforslag stttes .
<P>
Et andet af de yderligere ndringsforslag , 16 , prciserer , at den oprindelige standardiserede metode br bruges i beregningen af kapitalkrav i de tilflde , hvor modeller ikke opfylder de ndvendige kriterier for beregning af en given risiko .
Jeg anser dette for at vre en nyttig prcisering .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=8>
Oliven og olivenolie
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0374 / 97 ) af Peres for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om meddelelse fra Kommissionen til Ministerrdet og Europa-Parlamentet om olivenog olivenoliesektoren ( herunder konomiske , kulturelle , regionale , sociale og miljmssige aspekter ) , den nuvrende flles markedsordning , behovet for reform og mulige alternative ordninger - Gennemgang af mulige alternativer ( KOM ( 97 ) 0057 - C4-0096 / 97 ) .
<SPEAKER ID=190 NAME="Jov Peres">
Fru formand , frst vil jeg lyknske Kommissionen med , at den har fulgt indstillingen , der er indeholdt i den beslutning , som vi vedtog i oktober 1996 , og at den har udarbejdet det dokument , der er genstand for denne betnkning .
Det m dog beklages , at beretningen om , hvordan sttten til olivenoliesektoren har fungeret , er udeblevet , til trods for at det blev plagt Kommisionen at udarbejde den i Rdets forordning 2261 / 84 , og at den burde have vret forelagt inden januar 1995 .
Den meddelelse Kommissionen har udarbejdet opfylder ikke Rdets krav , og denne mangel har vanskeliggjort diskussionerne og udarbejdelsen af betnkningen .
<P>
Kommissionens meddelelse opviser mangler med hensyn til analysen af sektoren , og for at afhjlpe disse formulerede jeg en anmodning om yderligere oplysninger , som ikke blev imdekommet fuldt ud i det brev , som hr . Kommissren sendte til mig i slutningen af juli .
Et af analysens problemer er det pessimistiske billede , der gives af sektorens situation , og isr hvad angr en mulig risiko for fremtidig overskudsproduktion .
Den eksisterer ikke .
Den seneste hst var enestende , og man nede op p de mngder , der anses for betnkelige i Kommissionens meddelelse .
Ved afslutningen af ssonen har man alligevel nppe registreret interventionslagre .
For at begrunde denne negative holdning , afviser Kommissionen egne undersgelser og anvender nogle , der hidrrer fra Det Internationale Olivenolierd , og i disse kan man ikke se bort fra indflydelsen fra tredjelande , der ville kunne drage nytte af en reduktion af Fllesskabets produktionspotentiale .
<P>
Hvad angr alternativerne , har Landbrugsudvalget helt klart afvist alternativet om en sttte , der er adskilt fra produktionen - det viste afstemningen i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg .
Den grundlggende rsag , der er af social karakter , er den gede risiko for tab af arbejdspladser , der ville opst i de regioner i Fllesskabet , der er mest ramt af arbejdslshed .
Hvis man foreslr sttte , der er uafhngig af produktionen , og dermed flger holdningen i reformen fra 1992 , kan man ikke se bort fra , at 13 % af Fllesskabets landbrugsbedrifter og 23 % af beskftigelsen i landbruget er forsvundet mellem 1990 og 1995 iflge undersgelser af landbrugsbedrifternes struktur , som Kommissionen ikke kan ignorere .
<P>
Hvis denne udvikling var sket efter reformen i 1992 , ville risikoen for negative virkninger p beskftigelsen i olivenoliesektoren have vret meget strre af to grunde .
For det frste er olivendyrkningen meget arbejdskraftkrvende .
Udgifterne til at hste oliven udgr 80 % af behovet for arbejdskraft og 70 % af de variable omkostninger .
Hvis sttten er uafhngig af produktionen vil risikoen for en negativ indvirkning p beskftigelsen derfor vre mere end oplagt .
Desuden vil de lavere produktionsomkostninger , der ville vre en flge af de udlsende begivenheder for sttte - 15 % imod 85 % for korn eller 98 % for tyre - forge risikoen for en negativ indvirkning p beskftigelsen voldsomt .
<P>
Denne type risici str i modstning til indholdet i Amsterdam-traktaten , hvad angr beskftigelsen .
Disse risici lbes i regioner , hvis arbejdslshedsprocent er dobbelt s hj som gennemsnittet i Fllesskabet , og som desuden har store samhrighedsproblemer .
Det er ikke fornuftigt at ge samhrighedsproblemerne eller behovet for en eventuel politik for udvikling af landdistrikterne , som i jeblikket ikke er andet end en abstrakt formulering .
Vil Kommissionen lbe den risiko at lave farlige eksperimenter med et problem , der er s alvorligt , som beskftigelsen ?
<P>
De , der forsvarer de produktionsuafhngige sttteformer , argumenterer med at de gr kontrollen lettere .
Alligevel begrnser Kommissionen sig til , nr den beskriver det kontrolsystem , der skal bruges , hvis der indfres sttte pr. tr , at henvise til et kontrolsystem i form af et geografisk informationssystem .
Jeg mener ikke , at man skal lade sig imponere af teknologisk blndvrk .
Selvom satelitternes tekniske prstationer bliver bedre , vil de aldrig kunne sikre , at der gives sttte for hvert enkelt tr .
De to millioner bedrifter befinder sig som isr i omrder med kontinuerlig dyrkning , og der ville opst store vanskeligheder med fordelingen af sttten .
Hvis man forsger at variere sttten i forhold til udbytterne , ville der mangle en ensartet regulering i producentmedlemsstaterne , og dette sprgsml har skabt en polemik , der har mttet afgres ved Domstolen .
Hvis der krvedes bevis for at olivenerne omdannes til olie , skulle kontrolsystemet vre meget lig med det eksisterende med meromkostninger for satellitbillederne .
Det ville sledes vre fornuftigt at forbedre det eksisterende system .
<P>
Det er klart , at olivenproducenterne str over for stttemodtagerne i denne debat .
Mellem de to holdninger er der et stort antal arbejdspladser p spil i de regioner , der har den strste arbejdslshed i Fllesskabet , som har store samhrighedsproblemer og hvis konomier i hj grad afhnger af mngderne af produceret olivenolie .
Fru formand , en sidste kommentar : Tillad mig frst og fremmest at gratulere og udtrykke min personlige taknemmelighed til alle udvalgsmedlemmerne fra de forskellige lande , som insisterede p flles lsning , p at finde frem til en flles holdning , som kunne udtrykkes med n stemme , en stemme fra denne tusindrige kultur , der er fundamentet for Middelhavsomrdet og ogs for resten af den europiske kultur .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Kre kolleger , Jeg beder om forstelse for , at jeg hndhver taletiden helt konsekvent .
Vi har stadig mange betnkninger p dagsordenen og srdeles mange talere , og ellers bliver vi ikke frdige fr midnat .
Jeg beder Dem alts om at overholde de aftalte taletider , uden at jeg hver gang skal minde om det .
<SPEAKER ID=192 NAME="Theonas">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans glimrende betnkning og dernst udtrykke min tilfredshed med , at hr . Jov medtog alle de konklusioner , som vi vedtog i Beskftigelsesudvalget , i sin betnkning .
<P>
Fru formand , olivenproduktionen er koncentreret i Middelhavslandene og isr i ml 1-omrder , som er strukturelt svagt stillede , og hvis indkomst pr. indbygger er under 75 % af fllesskabsgennemsnittet .
I disse omrder er den andel af arbejdskraften , der er beskftiget inden for landbruget srlig hj , og arbejdslshedsprocenten er cirka tre gange s hj som fllesskabsgennemsnittet .
<P>
Olivenoliesektoren er den vigtigste konomiske sektor , og omkring 27 % af arbejdspladserne er direkte eller indirekte forbundet med olivenolieproduktionen , hvilket viser dens betydning for den bredere sociale balance og sammenhold i disse omrder .
Det er derfor klart , at en forstyrrelse af denne ligevgt p grund af en politik , der risikerer at ramme olivenolieproduktionen , vil f alvorlige sociokonomiske flger .
<P>
Den strste mangel i Kommissionens meddelelse er , at der mangler en analyse af konsekvenserne af den foreslede revision af den flles markedsordning for beskftigelsen .
<P>
Beskftigelsesudvalget er strkt bekymret over anvendelse af sttte pr. tr , som kan have delggende konsekvenser for beskftigelsen i denne sektor .
Der er risiko for , at olivenproducenterne taber enhver interesse for kvaliteten af deres produkter og forbedringen heraf , at mngden ikke vil betyde noget for dem , og at de i sidste ende vil indstille dyrkningen af oliven , hvilket vil fre til tab af betydelige mngder arbejdspladser og indkomster .
<P>
Vi frygter , at konsekvenserne for hele produktionscyklusen , dyrkning , tapning , handel , vil vre alvorlige konomiske og sociale problemer og en skrpelse af udvandringen fra landomrderne .
<P>
Beskftigelsesudvalget opfordrer Kommissionen til at handle i overensstemmelse med henstillingerne i punkt 7.5 , 11 , 14 , 15 og 16 i betnkningen , som indeholder udvalgets konklusioner , og vi takker endnu en gang ordfreren for at medtage dem .
<SPEAKER ID=193 NAME="Vallv">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil frst lyknske hr . Jov med den udmrkede betnkning , da han er en person , der fra sin fdeby ved , hvad en olivenlund er og , hvad olivendyrkning er .
Hr. kommisr , vi er meget imod bedrageri , og vi mener , at bedrageri ikke skal vre en tilskudsmetode i nogen del af Den Europiske Union .
Men det , at vi er imod bedrageri , og at vi sttter alle de midler , der tages i brug imod bedrageriet , er ikke nogen hindring for , at vi mener , at forebyggelsen af bedrageri ikke skal vre den eneste mulighed for at lave en ny ordning for olivenolieproduktionen .
<P>
Vi mener , at olivenolien , olivenproduktionen , er en vigtig tradition i Middelhavsomrdet , srligt i ml 1-regioner og -omrder , hvor arbejdslsheden og de konomiske problemer , som de foregende talere allerede har omtalt , er meget store .
Mange steder er olivendyrkningen praktisk talt en monokultur , og den vigtigste kilde til beskftigelse i de omrder .
<P>
Jeg beklager , at man for at bekmpe bedrageriet sger lsninger , som trsttten , der ogs kan misbruges i fremtiden , og at man ikke i tilstrkkelig grad har vurderet den regionale virkning , som det kan f i mange dele af EU , i Middelhavsomrdet , at man ikke vurderer flgerne i form af arbejdslshed og rkendannelsen , at man ikke vurderer de flger for landdistrikterne , som en reform af denne art kan f .
<P>
For f dage siden mdtes Det Europiske Rd i Luxembourg for at tale om beskftigelsen .
Lad os nu ikke , med en foranstaltning , som den , der vedrrer olivenolien , skabe mere arbejdslshed i nogle omrder , der allerede er hrdt ramte .
Vi skal ogs huske p , at Revisionsretten i 1991 gav en positiv vurdering af , hvordan den eksisterende sttteordning for olivenolie fungerer .
<SPEAKER ID=194 NAME="Giansily">
Fru formand , kre kolleger . Budgetudvalget har , som De ved , valgt en anden metode for tildeling af prmier .
Med nogle f stemmers flertal har det valgt at tildele prmier efter antal trer snarere end efter produktionen .
<P>
Jeg vil godt nvne , at i -regionen Korsika som man i vrigt har bebrejdet mange forskellige ting , har systemet med sttte pr. tr og politikken herfor , der er intelligent ledet af vores kollega , Jean Baggioni , som ogs er fungerende prsident p min fde Korsika , gjort det muligt med EU ' s deltagelse at forny , udvide og genplante olivenlundene p Korsika .
Man har sledes givet Korsika midler til en effektiv bekmpelse af de brande , der har skabt s store delggelser i de seneste r , uden derfor at sl ind p en uansvarlig kurs , hvad angr afkast og produktion , helt iflge den polykultur og mangfoldighed , EU ' s instanser nsker .
<P>
Prmien pr. tr har sledes sine fortrin .
Men jeg forstr fuldt ud vores spanske kolleger fra regioner med en meget hj produktion , som forsvarer et andet synspunkt , og som har en anden filosofi , der bygger p afkastet , der begrunder beskftigelsen og monokulturen .
Det er rsagen til , at jeg p Budgetudvalgets vegne ikke har fundet det relevant at stille ndringsforslag .
<P>
Jeg er faktisk overbevist om , at Udvalget om Landbrug nje har afvejet sit ansvar , da det besluttede ikke at flge forslagene fra Budgetudvalgets medlemmer .
Jeg er ogs overbevist om , at det ikke er sidste gang , vi kommer til at hre om denne sag , og jeg hber helt rligt , at konklusionerne fra vores kollega Jov Peres og dem , der har stttet disse , vil spare os for i fremtiden at hre en alvorlig kritik af det nuvrende system , som jeg tror er rsagen til en mngde svindel , som vi har mttet beklage .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Fantuzzi">
Fru formand , selvom jeg vil anerkende det store arbejde , hr . Jov Peres har gjort , m jeg sige , at vi ikke er enige i nogle fundamentale aspekter af dette forslag til beslutning .
<P>
For det frste forekommer det os for konservativt .
Det ser faktisk ud , som om problemerne med den nuvrende flles markedsordning for olivenolie alene er et produkt af Kommissionens syge fantasi ; imidlertid ved vi , at det desvrre ikke forholder sig sdan .
Alarmklokkerne fra de voldsomme produktionsstigninger , der blev anmeldt i hstret 1996-97 og forudsigelserne af den igangvrende hst , som her bekrftes , br ogs Parlamentet hre .
Olivendyrkernes demonstrationer , hvor de protesterer mod et ijnefaldende fald i prisen p olivenolie , er ikke opfundet af Generaldirektorat VI .
<P>
For det andet afviser forslaget til beslutning for hurtigt de optioner , som gr ud p en adskillelse af sammenkoblingen mellem sttte og produktionsmngden .
Vi er ikke forelskede i sttte pr. tr , som var det en mirakellsning for alle onder ; vi finder imidlertid , at snarere end fordomsfuldt at afvise den ved at tilskrive den hensigter , som i virkeligheden ikke findes i Kommissionens dokument , ville det vre bedre at overveje den forstandigt og klart .
<P>
Producenterne frygter , at denne option vil presse grundskylden , de frygter en udligning til skade for alle producenterne , hvad enten de er dygtige eller ej , de frygter konsekvenser for beskftigelsen ; det er dette , vi br drfte , og i vores ndringsforslag har vi sgt at svare p denne frygt ; for eksempel ved at kde den nye sttte , der ikke er koblet sammen med oliventrets produktionsvrdi , sammen med det historiske udbytte i tilsvarende zoner og give mulighed for producentstaterne for at tilpasse sttten efter kvalitative kriterier , ogs med respekt for miljet og landskabet , isr i de ugunstigt stillede zoner .
<P>
Jeg forstr , hr . Jov Peres , at tingene kan forekomme lidt komplicerede , men med en for skematisk udformning lser man ikke noget , tvrtimod gr man det vrre .
Som om man kunne forestille sig at indfre en enkelt model , der er intensiv og produktivitetsprget , i den europiske olivendyrkning , uden at de skabte alvorlige skvheder mellem virksomhederne , mellem omrderne .
Som om man kunne forestille sig at ge udgifter og sttte til olivendyrkerne p grundlag af et eneste system til sttte af produktionen , der var direkte knyttet til produktionsmngden ; hvordan vil man med et sdant system effektivt kontrollere to millioner producenter , nr man kender de cykliske udsving , som produktionen af olivenolie traditionelt lider under , og afskaffe det forenklede system til sttte pr. tr , som i jeblikket omfatter , lad os huske det , de 60 % af producenterne i Fllesskabet , som kommer ind under kategorien sm producenter ?
Hvis man gr denne vej , vil der efter min mening sammen med oliventrerne gro frodig usikkerhed , protester og utryghed .
Altsammen noget , der ikke gavner olivendyrkernes fremtid .
<P>
Efter vores opfattelse er det hele den flles landbrugspolitik , som br begynde at ndre retning .
Og det ville vre forsteligt , hvis man , samtidig med at man med Agenda 2000 endelig begynder at drfte en tilpasning af sttten , miljmssig bredygtighed , genopretning af balancen i landomrderne og grnser for produktionsjagten , netop for oliven , som mere end andre sektorer kun har noget at vinde ved disse nyskabelser , hurtigt indfrte en lige s betydelig som uforstelig kulturel undtagelse .
<P>
Kun med et fornyet stttesystem kan man orientere olivendyrkningen mod den meget omtalte kvalitetspolitik , som vrdsttes af markedet og af de stadig mere opmrksomme og krvende forbrugere .
Det handler om et strategisk perspektiv for en kultur , som i den grad er en del af Europas historie , kultur og landskab , og kun med et strategisk valg kan man forsvare den .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , hr. kommissr , Landbrugsudvalget har med 28 stemmer for , 7 imod og 2 , der afstod fra at stemme , vedtaget et kompromisforslag om en reform af markedet for olivenolie , som min gruppe strkt har nsket .
I dag bekrfter vi her i Parlamentet ndvendigheden af med en positiv stemme at sttte disse konklusioner , idet vi er overbevist om , at de er i overensstemmelse med interesserne hos operatrerne i sektoren og i det europiske landbrug .
<P>
Sammen havde man besluttet at sge et kompromis mellem grupperne , og jeg er derfor overrasket over , at man efter den meget klare afstemning i udvalget her i Parlamentet igen stiller et tocifret antal ndringsforslag , isr fra den socialistiske gruppes side .
Jeg kan ikke se logikken i det , eller mske er det kun godt med kompromis ' er , nr de giver den socialistiske gruppe ret ?
Vi er imidlertid imod nsten alle ndringsforslagene , idet nogle af dem forvrider meningen med det kompromis , som blev indget i Landbrugsudvalget , mens andre er unyttige svar og gentager det indhold , der allerede er fremlagt .
<P>
Vi appellerer om , at den sunde fornuft vinder .
Olivenoliesektoren kan bortset fra de tilfldige problemer opleve ekspansion og udvikling ; det er imidlertid ndvendigt ikke at forenkle svarene til komplekse problemer .
Den vej , som Landbrugsudvalget har anvist , vil gre det muligt at f en god dialog og et demokratisk forhold til producenterne .
Lsningerne sges sammen med producenterne og deres interesseorganisationer og ikke mod dem ; vi har allerede for mange eksempler p sektorer i krise og p protester fra landbrugets basis som konsekvens af et mislykket forhold mellem beslutningstagere og forvaltere af landbrugspolitikkerne og operatrerne selv .
Der kan ikke laves gode reformer mod producenterne .
De virkelige reformer er dem , der p en varig mde indvirker p strukturerne , samtidig med at de involverede og de , der vrdstter den erhvervsmssige kapacitet , er enige og deltager , hvilket muliggr kollektive , kulturelle forandringer og en modernisering af de involverede sektorer .
<P>
I tilfldet olivenolie og spiseoliven er det endnu vigtigere at lytte til de lokale samfund , hvis man tager den sociale betydning , som sektoren har fra et arbejdsmssigt og beskftigelsesmssigt synspunkt , i betragtning .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne takke hr . Jov Peres for den parathed , han i modstning til andre har vist til at sge kompromis , ogs med andre og forskellige udgangspunkter , der har vret hos producentlandene og udvalgsmedlemmerne .
Ordfrerens parathed er blevet vrdsat af vores gruppe , og vi agter at forsvare ham ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg begynder , i stedet for at slutte , med en tak - som ikke kun er formel - til ordfreren , og det af to grunde : for det frste for de vsentlige rettelser , han har kunnet bibringe Kommissionens dokument , og dernst for den indsats , han har gjort med hensyn til at skabe konvergens mellem producentlandenes krav , en vrdifuld opmrksomhed p ikke blot at gre ekstra jomfruolie gennemsigtig , men hele produktionssektoren .
Den holdning , der er vedtaget af Landbrugsudvalget ved kompromisndringsforslag - som nsten hele min gruppe ogs vil sttte i morgen ved afstemningen - opstiller tre grundpiller for denne landbrugsproduktions fremtid ; det er nok piller , der kan perfektioneres , men de er i jeblikket den eneste mellemlsning , der kan gre alle nogenlunde tilfredse eller i hvert fald gre s f producenter som muligt utilfredse .
<P>
Frst og fremmest foreslr man at vedtage nationale kvoter i stedet for den maksimale garantimngde udregnet p fllesskabsplan ; sledes bliver det den , der overproducerer , som betaler , prcis som det glder for mange andre flles markedsordninger .. For det andet forkaster man trsttten og foreslr sttte til produktionen : dette p grundlag af den mngde , der konkret er produceret ; blandt andet kunne der ogs her foretages korrektioner , men det er et vrdifuldt middel til ogs at sikre beskftigelsen .
Parallelt hermed sttter man afskaffelse af forbrugersttten , som giver anledning til mistanke om bedrageri og tvivl om kvaliteten af det produkt , der opns ved blandinger , som er svre at deklarere og ikke mindst indholder olie , hvis oprindelse i almindelighed er uklar .
<P>
Endelig kunne de midler , som sledes med sikkerhed spares , anvendes til en vigtig aktion til fremme af en udvikling i retning af den nskede kvalitet og dermed i retning af forbrugernes tillid , ikke kun , men ogs i retning af at fremme folks brug af og smag for dette vrdifulde levnedsmiddel ; det vil endvidere og isr tjene til at skabe lidt strre tillid hos en gruppe , der som bekendt i jeblikket ikke blot i Italien er prget af stor ngstelse .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , i sin meddelelse gr Kommissionen ind for sttte til den blotte fysiske eksistens af trer , der mtte eller ikke mtte komme til at producere olie , men som i alle tilflde altid skulle have sttte .
<P>
Jov Peres ' betnkning gr p den anden side ind for at sttte den reelle produktion af oliven og olivenolie og forkaster dermed den anden lsning , der ville medfre absentisme for jordejernes vedkommende , der ville modtage sttte , blot fordi de besidder plantede oliventrer , og som ogs ville medfre get arbejdslshed for dem , der bidrager til , at der bliver bragt oliven til oliepresserne , og til , at de faktisk bliver lavet til olivenolie .
<P>
Kommissionen begrunder sit valg med den svindel , som den nuvrende produktionssttteordning muliggr .
Betnkningen anfrer , at ondet ikke ligger i ordningen , som br forbedres , men i manglende konkrete politiske tiltag , der kan forhindre svindelen .
Endelig vil Kommissionen have , at sttten skal gives p grundlag af de eksisterende matrikelbger .
Jov Peres ' betnkning bner mulighed for at ge de nationale produktioner ved at tillade nye beplantninger , der kan genoplive tidligere produktionspotentialer .
Valget er klart .
Det er vores sttte til Jov Peres ' betnkning ogs .
Det er ndvendigt at forkaste ndringer , der benlyst eller i det skjulte bakker Kommissionens hensigter op , for at fastholde betnkningens politiske filosofi .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg kommer lige fra gruppens sammenkomst i anledning af julen , og jeg har overvejet , om jeg skal spise oliven , eller jeg skal tale om oliven , men af respekt for vores ordfrer , hr . Jov Peres , og ogs af respekt for den kulturhistoriske betydning , som oliven har i det mindste i Sydeuropa , har jeg besluttet mig for at komme i disse halvanden minutter .
<P>
Vores gruppe har naturligvis ogs gjort sig tanker om mulighederne for en forenkling og mulighederne for at udelukke bedrageri .
Vi har imidlertid den opfattelse , at vi flger ordfrerens linje , nemlig at det glder om , at olivenfrugterne bliver hstet .
Hvis vi giver en sttte , som alene er relateret til oliventret , s har vi ikke psknnet arbejdet .
S ville vi kunne honorere en beplantning , som overhovedet ikke tager sigte p frugterne , og derfor vil vi flge ordfreren .
Vi nsker at honorere arbejdet , vi nsker at honorere produkternes kvalitet , hr . Fantuzzi , vi beklager .
Der er gode grunde til af hensyn til gennemsigtighed og vanskeliggrelse af bedrageri at flge deres forestillinger .
Men ud fra disse principielle overvejelser har vores gruppe besluttet nu at bibeholde denne linje , som vi ogs fulgte i Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil som de vrige talere begynde med at udtrykke min anerkendelse af det komplicerede og vanskelige arbejde som vores ven , Jov , har udfrt med denne betnkning , som jeg ved , han har brugt masser timer og masser af krfter p , og som for ham har vret mere end besvr .
<P>
Den positive virkning , som den eksisterende flles markedsordning for olivenolie har haft indtil nu , br i store trk nvnes : Fra en modernisation og forbedring af bedrifterne og produktets kvalitet , til en bedre beskyttelse af miljet og en konsolidering af Den Europiske Union som vigtigste producent , forbruger og eksportr af olivenolie p verdensplan .
<P>
Dette vil desvrre alt sammen vre nyttelst , hvis det forslag til reform , som Europa-Kommissionen fremlgger , indarbejdes i Agenda 2000 , og det er fordi , det indeholder elementer , der er til hinder for , at denne sektor kan fungere godt .
Konkret ville forslaget om at yde sttte pr. tr og ikke for produktionen , hvori ogs de sm producenter indgr , kun fremkalde en forvrring af oliens kvalitet og af selve markedets stabilitet .
Det ville skabe en stigning i spekulationen , der ville indvirke direkte p forbrugerne , det ville fremprovokere en stigning i affolkningen af landdistrikterne , og risikoen for rkendannelse i de berrte omrder ville medfre en stor og alvorlig forvrring af miljet .
<P>
Dertil skal det tilfjes , at Kommisionen heller ikke har gennemfrt en undersgelse af den regionale virkning af de foranstaltninger , som forslaget indebrer .
Denne undersgelse af den regionale virkning er yderst ndvendig , fordi de fleste olivenolieproduktionsomrder findes i den sydlige del af EU , som det allerede er blevet sagt .
Strstedelen af disse henhrer under ml 1-omrder , det vil sige , at det er regioner med udviklingsefterslb , der er uden alternative produktionsmuligheder , og hvor arbejdskraften er afhngig af sektoren .
<P>
Olivendyrkningen er vanskelig at erstatte , og den er , som vi allerede har sagt , koncentreret i strukturelt meget svage omrder , der er konomisk svkkede og har hje arbejdslshedsprocenter .
<P>
Derfor skal Kommissionen respektere princippet om konomisk og social samhrighed og integrere den flles markedsordning for olivenolie i en regional strategi , hvor dens virkning undersges , og der garanteres en landbrugsmssig , socio-konomisk og strukturel udvikling af de berrte omrder .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , fru formand , at vi er overbeviste om , at dette Parlament vil sttte de forslag , der er i betnkningen , som vi i dag diskuterer og i morgen stemmer om .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="IT" NAME="Trizza">
Fru formand , kre kolleger , reprsentanterne for Alleanza Nazionale er enige i Landbrugsudvalgets forslag til beslutning om den flles markedsordning for olivenolie , da de finder den mere afbalanceret og organisk end det oprindelige forslag fra Kommissionen , som efter vores opfattelse ikke skabte klarhed i en sektor , som netop har brug for regler , der er prcise og klare for alle .
<P>
Vi kan sledes kun vre enige i de velbegrundede demonstrationer af borgerlig protest fra olivendyrkerne i Syditalien , som har oplevet et fald i deres indkomst , ogs p grund af manglende kontrol med oprindelsen og kvaliteten af den olie , der er i handelen .
Der er faktisk iflge de seneste prognoser kaos p vej p olivenoliemarkedet , hvilket skyldes Fllesskabets og medlemslandenes efterladenhed over for dem , der i strid med fllesskabskvoten har plantet oliventrer i et abnormt omfang og sledes har skadet de dyrkere , der har vret hderlige og har respekteret fllesskabsreglerne .
Indtrngen p det europiske marked af olie af tvivlsom oprindelse og kvalitet , kbt til meget lave priser , fremkalder det indre prisfald p olie og forvrrer derved en allerede meget kritisk situation .
<P>
Som konklusion er Alleanza Nazionale sledes imod trsttte , men gr ind for en ensartet sttte til produktionen , som kan sikre et rimeligt indkomstniveau i forhold til den mngde olie , der reelt er produceret .
Vi er endvidere tilhngere af afskaffelse af forbrugersttten og af skabelse af et integreret kontrolsystem , som rkker fra produktionen til selve forbruget .
<P>
Det er endvidere helt ndvendigt , at alle producentlandene skaber en registrering af oliventrer svarende til den , der er indfrt i Italien , for at kontrollere den oplyste produktion og definere produktionspotentialet hos de pgldende landbrugsvirksomheder .
<P>
Vi er endelig liges positive over for en forgelse af den maksimale europiske garantimngde , over for en rimelig definition af de nationale kvoter og en streng regulering af produkternes mrkning , som gr det muligt at vurdere kvaliteten og identificere oliens oprindelsessted .
<P>
Af disse grunde bekrfter vi vores sttte til forslaget til beslutning og komplimenterer ordfreren og alle medlemmerne af Landbrugsudvalget , som virkelig har gjort et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Fru formand , vi vil udtrykke de spanske socialisters sttte til dokumentet fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og isr til dets konklusioner .
Vi mener , at det drejer sig om en minimumaftale , og vi nsker under alle omstndigheder at bidrage til , at betnkningen vedtages af Parlamentet i morgen .
<P>
Vi er enige i nsket om en forgelse af den maksimale garantimngde , der , selvom teksten ikke prciserer det , efter vores mening kunne faststtes til ca . 1.800.000 t .
Under alle omstndigheder medfrer manglen p realisme i den eksisterende mngde , 1.350.000 t , uretfrdige sanktioner , der , sammen med de lavere priser , srligt rammer de sm og mellemstore producenter .
<P>
Vi mener , at interventionssystemet skal opretholdes , vi nsker at sttten i den fremtidige ordning fortsat skal koncentreres om den virkelige produktion , og vi er ogs enige i de foranstaltninger , der er foreslet for at fremme og forbedre kvaliteten .
Og desuden skal forbuddet mod blandinger have en central placering i denne sammenhng , da disse altid er til skade for olivenolien og bondefangeri af forbrugerne .
<P>
I sammenhng med det foregende mener vi , at vi skal styrke producentorganisationernes rolle som et vsentligt element i en politik , der markedsfrer og fremmer produktet .
Og desuden m vi ikke glemme at gre os srlige overvejelser om spiseoliven .
<P>
Denne indfaldsvinkel m i al fald ikke f os til i en fremtidig ordning at glemme eksistensen af et stort antal sm og mellemstore olivenproducenter , hvis rolle br anerkendes med en srlig , supplerende sttteordning eller med passende modifikationer .
Denne generelle enighed i teksten fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter skal ikke hindre os i at gre opmrksom p nogle mindre uoverensstemmelser , som dog br tages op .
Det er sledes vanskeligt for os at forst , at vi omtaler hvor effektivt den nuvrende ordning har fungeret , og alligevel krver en tilbundsgende og hurtig reform , og i denne betnkning anmodes der endda om , at der rettes op p de alvorlige skader , som ordningen har forrsaget .
Der er noget , der ikke stemmer .
Det kan ikke lade sig gre at fremkomme med to pstande , der str i modstning til hinanden .
Vi mener ogs , at vi i fremtiden burde undlade visse hensigtserklringer i stil med dem , der udtrykkes i nogle afsnit .
Jeg mener ikke , at det er rimeligt at pst , at man p kort sigt forventer store stigninger i eftersprgslen , og det synes heller ikke rimeligt , at mene at udbyttet af den ekstraordinre hst i perioden 1996-1997 vil vre den fremtidige virkelighed .
Vi ville derimod sige , at vi skulle vre lidt mere realistiske .
<P>
Under alle omstndigheder skal disse delvise og mindre uoverensstemmelser ikke slre vores generelle enighed i en tekst , der skal tilbyde en positiv ramme for , at en tusindrig produktion , der er nrt forbundet med det sydlige Middelhavsomrde i Europa , kan vedblive med at spille en vigtig rolle i den flles landbrugspolitik .
<P>
Olivenen er i nogle spanske regioner og isr i Andalusien , kilde til skabelse af arbejdspladser , den skner miljet , den bekmper rkendannelse , den holder p befolkningen , den udvikler landbruget og den sikrer konomisk , social og territorial samhrighed .
<P>
Derfor og i den betydning insisterer jeg p , at socialisterne stemmer for teksten af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for os , landene , der producerer dette vrdsatte produkt , er denne debat af strste vigtighed .
Det dokument , der er fremlagt af udvalget , er blevet analyseret af alle de damer og herrer , som har talt fr mig , og isr af ordfreren , som jeg her og nu vil lyknske med arbejdet og med , at han har gjort sig stor umage for at forene nsten alle tendenser i et dokument , der er enighed om , hvilket mange har anset for umuligt .
Det er en evaluering , som jeg er enig i - tillykke hr . Jov - og her giver vi Dem , hr. kommissr , en tydelig meddelelse , der stttes af flertallet , om , hvilken retning dette Parlament , og alle , der har haft noget at sige om emnet , er blevet hrt , mener , at reformen skal tage .
<P>
En grundlggende , nrmest fundamental reform for alle producentlandene og derfor for Den Europiske Union , men isr for de ml 1-regioner - som f.eks. Kreta , Peloponnes , eller Alentejo og Puglia , Sicilien , Calabrien , Castilla-La Mancha , Extremadura og Andalusien - med en andel af arbejdsstyrken beskftiget i landbruget , der varierer fra 45 , 6 % i Peloponnes til 12 , 0 % i Andalusien og , hvad der er vigtigst , med en arbejdslshedsprocent , der gr fra 4 % til 33 % , men som ville blive hjere , hvis man lavede en reform , hvor der ikke blev lagt strst vgt p den virkelige produktion , de miljmssige foranstaltninger p landbrugsomrdet og dermed beskftigelsen .
<P>
Vi gr ind for en reform , der er baseret p den faktiske produktion med en tilstrkkelig maksimal garantimngde , hvor alle producentlandene kan fle sig godt tilpas .
Og vi gr ogs ind for en forenkling af ordningen .
En forenkling , der ikke ophver kontrollen , men sikrer en bedre kontrol med bedrageriet .
Men isr , hr. kommissr , forventer vi af Dem , som har vist Deres forstelse , da De har oplevet producentlandene indefra - og det takker vi Dem for - af Dem , der kender realiteterne i sektoren , et afbalanceret forslag , der besvarer de tvivlssprgsml , der er blevet rejst , og som tillader en afbalanceret udvikling af sektoren .
Jeg hber , at de ord , som hr . Santer sagde i formiddag , bliver en realitet , og at De fremlgger den fremtidige reform for os med ambitioner og realitetssans .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Fru formand , kre kolleger . Selvom det er rigtigt , at WTO for olivenolie har fungeret temmelig effektivt indtil for ganske f r siden og har gjort det muligt at opretholde et stort antal produktioner og dermed arbejdspladser p trods af konkurrencen fra andre vegetabilske olier , er det dog alligevel ndvendigt at indlede en reform i denne sektor .
<P>
Betnkningen fra vores kollega , Jov Peres , giver de store muligheder , som vi br prioritere i forslaget til en flles tilrettelggelse af markedet , som Kommissionen vil tilsende os i begyndelsen af 1998 .
<P>
I visse medlemsstater har potentialet for produktion af olivenolie udviklet sig meget i de seneste r , og vi kan i dag efter denne udvikling konstatere , at WTO ikke lngere er fulgt med tiden .
<P>
Den nye reform br isr tage hensyn til vores konomiske , sociale , kulturelle , regionale og miljmssige interesser .
Vi br holde os flgende principper for je : forenkling og en strre gennemsigtighed i , hvordan stttesystemet fungerer , en bedre kontrol for at bekmpe svindelen og en garanteret og retfrdig indkomst for olivenavlerne .
<P>
Frankrig , der er et lille producentland med et flertal af sm produktioner , og som for tiden i gang med en omlgning af sin frugthave , isr p Korsika under dynamisk ledelse af vores kollega Jean Baggioni , kan ikke sttte forslag , der vil straffe eller diskriminere de sm producenter , ligesom Frankrig heller ikke kan sttte noget , der udgr en trussel imod opretholdelsen af denne dyrkning i drligt stillede ml 1-omrder .
<P>
Jeg er sikker p , at andre EU-lande , der ligesom Frankrig har et stort antal sm enheder , vil sttte en reform , der sikrer grundlaget for fremgang og ligevgt i landdistrikterne .
Lad os srge for at bevare olivendyrkningen som denne lille europiske specialitet af hj kvalitet .
Oliventret , der er tre tusind r gammelt , vil forblive et kulturelt og ndeligt symbol , et tegn p enhed og et minde om Middelhavet .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , nr en prst i Grkenland dber et barn , stnker han barnet med olivenolie og gr korsets tegn , og dette viser efter min mening , at Middelhavsfolkenes egen identitet er tt knyttet til olivenolien .
Det er et led i deres kultur , deres eksistens , konomi og milj .
Dette anerkendes i betnkningen af hr . Jov Peres , og jeg takker ordfreren herfor .
Ud over denne dimension m vi imidlertid ogs tnke p , at alle de omrder , hvor der dyrkes oliven , ogs er ml 1-omrder , alts strukturelt svage , med en hj arbejdslshedsprocent , og at olivenolieproduktionen yder et vigtigt bidrag til deres sociale og konomiske udvikling .
Fra dette synspunkt mener jeg , at den eksisterende markedsordning for olivenolie generelt fungerer positivt p trods af enkelte problemer , og at vi kategorisk m afvise Kommissionens forslag om sttte pr. tr .
Det er vigtigt , at vi forhjer den maksimale garantimngde til hjere niveauer end de nugldende , sledes at disse omrder tilpasses det samlede fllesskabsforbrug , for her er der et hul , der br udfyldes , sledes at den gennemsnitlige rlige eksport forges , og at garantitrskler fastlgges .
Jeg mener , at forslaget om en ndring af den flles markedsordning for olivenolie er et godt udgangspunkt herfor .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. kommissr , vi frer en holdningsdebat om en meddelelse fra Kommissionen om olivenolie og den planlagte reform inden for WTO til nste r ; her vil jeg skynde mig at sige , at WTO har fungeret i tredive r , hvilket ikke er s drligt endda .
<P>
Vi er alle enige om , at dette er et Middelhavssprgsml i firkantomrdet Spanien , Portugal , Italien og Grkenland , men ogs i min hjemregion Languedoc-Roussillon , eller Korsika , hvor vi har oliven p mere end to tusind hektar .
Vi har sm producenter , og vi har tre millioner oliventrer .
Det er ingenting sammenlignet med de to hundrede millioner , der i gennemsnit findes i Spanien , men de er der .
<P>
Man kan helt klart angibe problemet fra den tekniske vinkel med en maksimal garanti p 1 , 3 millioner t , som skal hves til l , 5 millioner ; eller med nationale referencemngder , forudsat at de ikke er historiske ; eller med prmier for produktion og kommercialisering , men vi beder om , at man afskaffer alle disse former ; eller endda med hensyn til svindelen , er der tretten millioner mller , der er vanskelige at kontrollere , og hvor der vil vre blandinger af vegetabilske olier .
Man taler ogs om , at det er ndvendigt at registrere olivenavlerne .
Fantuzzi var bange for ECU 2 milliarder , for det er det belb , der rligt gr til EUGFL .
Man fortller os selvflgelig ogs , det er argumentet i sammentrngt form , at det er den alt for store risiko , der begrunder en reform af WTO .
<P>
Alt dette , kre kolleger , forekommer mig temmelig latterligt , idet Kommissionen gentager over for os , hvilken succes den havde p vinomrdet .
Man forlader de gamle grundlag , man kaster dem fra sig , og man finder overskridelser , hvor der ingen er .
Jov Peres forklarede os , at markedet leverer mere end 400 % til USA og mere end 350 % i Nordeuropa , som er ved at opdage civilisationen .
<P>
Olien har en storslet fortid .
Jeg mindes , at der i de grske krukker ikke var olie , men olivenolie .
Men olien har ogs en stor fremtid , for her har vi en produktion , der ikke giver nogen problemer i Genve , og De m indrmme , hr. kommissr , at det dog er noget .
Vi har her en produktion , der ligger i centrum for de fem store EU-politikker : beskftigelse , fysisk planlgning , miljet , sundheden og Middelhavspolitikken .
Og den vil man stte p spil for en hndfuld ecu .
<P>
Beskftigelsespolitik fordi , nr der er 750.000 personer beskftigede , og man nsker en prmie for hvert tr , har man til hensigt at skre 85 % af omkostningerne vk ved ikke lngere at vedligeholde olivenlundene .
Man skaber alts arbejdspladser i Amsterdam , og i Cadiz vil man skabe arbejdslshed .
<P>
Man stter ogs sprgsmlstegn ved politikken for den sociale samhringhed .
Det er ikke umagen vrd at have en samhrighedsfond for Spanien og et Ml 1 , hvis det er for at delgge den sociale samhrighed i Andalusien , p Sicilien , i Estremadura eller p Pelopones .
<P>
Miljpolitik , fordi rkenen vokser , og oliventret er tret , der kan klare sig i bjergene , tret for de skrbelige eksistenser , og tret , der klarer trken p la Mancha .
Man skal have vret i Almeira n gang for at vide , hvad trke er .
<P>
Det er ogs sundhedspolitik , fordi EU er et EU befolket af pensionister , med mange hjerte-kar-sygdomme , og det er ikke et EU med AIDS , der kun tager hensyn til n seksuel minoritet .
Men nu er det sdan , at der , hvor man spiser meget olivenolie , er der ingen overfede ice-cream amerikanere .
Dr , hvor folk er magre , sparer man milliarder p den sociale beskyttelse .
<P>
Endelig Middelhavspolitik , idet bningen mod st vil destabilisere Spanien , Portugal og Middelhavet .
Det har De selv fortalt os i Agenda 2000 . Vi kommer til konstant at fungere som budgetramme , vi kommer til at dele Ml 1 med Polen og de andre , og vi fr et Europa uden grundlag .
Og jeg taler ikke om kulturpolitikken !
Vi nrmer os jul , og man taler om olivenbjerget , ikke om oliebjerget .
Selv Brittan har forstet , at vi ikke taler om et bjerg af finansielle tjenesteydelser .
Vi befinder os alts ved kernen i den europiske kultur .
<P>
S derfor , hr. kommissr , siger jeg til min ven Giansily , lad os ikke ved smlig sparsommelighed i skret fra tllelyset - som i vrigt ogs fungerer med olivenolie - fremkalde en budgetkatastrofe .
Der findes tekniske lsninger .
<P>
Man taler om svindel .
Men svindelen i Grkenland udgr ECU 21 millioner , og hvad er det sammenlignet med Parlamentet i Bruxelles ?
<P>
Jeg ved godt , hr. kommissr , at De aldrig selv ikke med et olivenkvist i munden ville komme til at ligne en due !
Men det er ikke noget argument for ikke at ville skabe fred .
Jeg tror , at Europa-Kommissionen skal holde op med at angribe vinen , honningen , olivenolien og Middelhavet .
<P>
Jeg tror , De allerede er blevet inviteret til Andalusien , hr. kommissr .
Vi vil invitere Dem igen .
De vil f serveret et brd gnedet i hvidlg og med en lille smule olivenolie p .
De vil f lov til at smage et sdt lg .
De vil drikke vin fra Corbires og fra Rioja , retsina fra Pelopones eller chianti , og De vil opdage livet , hr. kommissr !
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Fru formand , efter drftelser med alle de berrte parter har vi i Landbrugsudvalget net en rkke konklusioner .
<P>
For det frste : det eksisterende produktionsstttesystem har p intet tidspunkt givet anledning til s store problemer , at det er ndvendigt at ophve det .
<P>
For det andet : en radikal ndring af systemet i retning af sttte pr. tr vil skabe mange problemer .
For at forenkle systemet og dermed hindre svig risikerer man , at mange af de egentligt produktive bedrifter vil blive opgivet , og at der skabes yderligere beskftigelsesproblemer i omrder , der i forvejen er ugunstigt stillede , uden at det samtidig sikres , at et hjt europisk kvalitetsniveau for olivenolie og Den Europiske Unions fremtrdende rolle p verdensmarkedet bevares .
Desuden vil sttte pr. tr ndvendiggre nye kontrolmekanismer for at undg nye former for svig .
<P>
For det tredje : den stadige henvisning til behovet for at undg svig skaber det indtryk , at dette er hovedrsagen til overhovedet at etablere et stttesystem under den flles markedsordning .
Men hovedformlet med et stttesystem er at bevare ligevgten p markedet og sttte producenternes indkomster , mens det er kontrolmekanismerne , der skal undg svig .
<P>
For det fjerde : formlet med en reform af den flles markedsordning br vre at forbedre det eksisterende system og rette de mangler , det har vist sig at have .
Ophvelse af det srlige stttesystem til de sm producenter , ophvelse af forbrugssttten og oprettelse af et enhedssystem for produktionssttte ville sledes skabe forudstningerne for , at ordningen kunne fungere bedre og sikre en mere effektiv kontrol med markedet . Samtidig br der straks indfres nationale referencestttebelb p grundlag af objektive historiske data .
<P>
For det femte : i betragtning af Den Europiske Unions ledende rolle p verdensmarkedet og olivenoliens hje ernringsmssige vrdi br der indfres en konkret politik til fremme af europisk olivenolie med udgangspunkt i produktets autenticitet .
Stttepolitikken br rettes mod svel verdensmarkedet som det europiske marked og en forgelse af det indenlandske forbrug .
Jeg afventer et forhbentlig snarligt lovgivningsmssigt forslag fra Kommissionen om den flles markedsordning og er af den opfattelse , at Europa-Parlamentet br give sin klare sttte til en ordning baseret p produktionstilskud , som foreslet i Landbrugsudvalgets og hr . Jovs betnkning .
Jeg takker ordfreren for resultaterne af hans ihrdige indsats .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , jeg mrker stadig , hvordan Martinez ' tale har imponeret mig .
Jeg vil gerne understrege tre ting .
Det frste er , at det aktuelle system med indkomststtte til de professionelle producenter baseret p den faktiske produktion ikke kan sttes ensidigt op mod systemet med sttte pr. tr fuldstndig lsrevet fra produktionen .
Da det i denne sektor forholder sig sdan , at plukningen af oliven udgr ca . 70 % af de variable omkostninger , er det indlysende , at hvis man valgte systemet med sttte til trerne , ville tildelingen til producenterne tvinge dem til at fremlgge bevis for den faktiske hst af oliven .
I modsat fald ville vi lbe en risiko for opgivelse af dyrkning og rkendannelse .
<P>
Hvad det angr , beklager jeg , at Kommissionen ikke tilstrkkeligt har uddybet de forskellige mulige systemer for tildeling af indkomststtte , da disse ikke er udtmt med de to , som den har lagt frem .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at uanset stttesystemet i fremtiden mener jeg , at de to vigtigste kilder til svindel i sektoren br fjernes .
Den frste er foreningen af de to eksisterende systemer ; den anden er forbudet mod at blande olivenolie med andre spiseolier .
<P>
For det tredje vil jeg gerne sige , at forbrugersttten , der er oprettet med det forml at sttte emballage og kvalitet , blev reduceret i 1993 , og at dens omfang nu er s latterlig lille , at det ikke giver nogen mening at opretholde den .
Derfor tror jeg , at de midler , som vi vil kunne spare ved dens afskaffelse , ville kunne bruges til at finansiere en styrkelse af producentsammenslutningerne , forbrugsfremme og hjnelse af olivenoliens kvalitet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at nr en omfattende reform af den flles landbrugspolitik allerede er under forberedelse , ville det vre vigtigt at sikre , at reformen af olivenolien ikke bliver gennemfrt p lsrevet facon , men i sammenhng med de grundlggende principper , der mtte blive fastsat for Unionens landbrug som helhed . Thi p trods af forskellene er de udfordringer , som det str over for , meget de samme , af hvilken rsag de midler og det svar , som den flles landbrugsordning skal give , ogs m vre de samme .
Til slut vil jeg sige , at Jov Peres ' betnkning fortjener den strste respekt og opbakning , for han har gjort et stort stykke arbejde .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg havde i nat et mareridt og opdagede , at en af mine kolleger her , ligesom det er blevet gjort for tobakkens vedkommende , kunne udarbejde en betnkning , der sagde , at den flerumttede olie er drlig for pulsrerne , at den er drlig for sundheden .
Alt er muligt i dette Parlament , alt er muligt i denne verden .
<P>
Da jeg var barn , kan jeg huske , at olivenolie blev anset for drlig for sundheden , ligesom den umttede olie , og nu ser vi lgerne ivrigt anbefale de ldre at indtage denne velgrende olie .
Alting kan ske i denne verden .
Alting kan ske med Kommissionen og med det altid skamfulde Europa ; det skammer sig over at producere olivenolie !
Hvis det var i USA , ville landbrugsministeren sige :  I skal f at se , hvordan vi vil invadere jeres markeder med vores olie fra Californien .
 Vi har ikke mod til at gre det , men mod kbes ikke p markedet , og derfor er det ikke en let sag .
S finder man svindel , man finder svindel , der er fuldstndig kontrolleret , men man har kun svindel , hvis man vil have det !
Thi sandheden er , at et hvilket som helst krydscheck mellem producent og forarbejdningsvirksomhed kan opdage svindelen .
Selv Al Capone blev fanget , selv Lucky Luciano , s hvorfor ikke en stakkels svindelagtig landmand eller en ejer af en oliepresse ?
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve et vigtigt punkt , og jeg slutter med dt .
Det drejer sig om bestemmelsen af den maksimale garantimngde p baggrund af historiske oplysninger .
Historien for Kommissionen er altid et sprgsml om de sidste tre r . Hvad enten der har vret trke eller ikke , som ved den hrde hvede .
Hvor skammeligt !
P den anden side takker jeg Jov Peres , der har vret en glimrende ordfrer , for hans id om ogs at forsl sttte til oliven , thi en sdan gr det muligt at pbegynde plukningen tidligere , selv hvis den plukkes grn og til konserves .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Fru formand , hr. kommissr , nogle statistiske data er allerede blevet nvnt , herunder 7 millioner familier i Middelhavsomrdet .
Der er sledes ogs dette meget vigtige aspekt , at olien kun reprsenterer 3 % af den samlede olie , der slges p verdensplan , og sledes en ubetydelig del af verdensmarkedet for olie .
<P>
Kommissionens forslag anlgger efter min opfattelse ikke et strategisk perspektiv p denne sektor ; jeg finder det halvkvalt og ude af stand til at se markedsperspektivet , mske fordi det er for koncentreret om at mgle mellem landene i Den Europiske Union og ikke i stedet ser p den store effekt , man kunne opn p verdensmarkedet , et marked , som giver mulighed for enorm ekspansion , hvis vi bare har en andel p 3 % , med en god indkomst til flge .
<P>
Kommissionen har altid forsynet sine dokumenter med et godt statistisk grundlag ; denne gang springer dokumentet lige over en efter min mening fundamental statistik og taler slet ikke om arbejdslsheden . I mit land , i Italien , andrager det samlede antal ansatte i olivenolieindustrien det samme som beskftigelsen p fire FIAT-fabrikker , og dette er et grundlggende aspekt .
<P>
Kommissionens dokument behandler nsten ikke beskftigelsen p europisk plan , mens vi ikke taler om andet end beskftigelse og afholder ekstraordinre rdsmder ; dette risikerer at blive et meget , meget negativt element i forhold til markedsudsigterne .
<P>
Jeg finder , at Landbrugsudvalgets dokument er et godt dokument , som anviser en vej at flge , som der er enighed om hos erhvervets foreninger , hos dyrkerne , hos de nationale politiske krfter og ogs hos mange kolleger i det demokratiske venstreparti .
<P>
For mit vedkommende kan jeg sttte dette forslag , selvom der bestemt er brug for at forbedre det .
Det er ndvendigt at pege p , at de aspekter , som vedrrer kvaliteten , som vedrrer kologien og miljsiden , og som vedrrer muligheden for at udnytte det internationale marked , m forbedres .
Om disse aspekter tror jeg ogs , at Kommissionen m komme med svar .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil lyknske hr . Jov , fordi det naturligvis uden hans arbejde og uden hans evne til at fre en dialog ville have vret umuligt at opn dette resultat .
Jeg siger det til ham af hjertet , ud fra en mangerig erfaring med at sge at n til enighed .
Det her var en enighed , der var meget vanskelig at opn .
Meget vanskelig , sandsynligvis a priori nsten umulig .
Derfor mine lyknskninger .
<P>
Hr. kommissr , De har her en debat , der , som alle debatter , der drejer sig om landbruget og finder sted sent p aftenen , foregr nsten uden deltagere , men som afspejler debatten i det europiske samfund .
Her har De svaret fra det europiske samfund , fra de europiske landmnd , p forslagene fra Kommissionen .
Her har De en afbalanceret og fornuftig samling foranstaltninger .
Jeg ville stte pris p , at Kommissionen behandler dem alvorligt og indgende .
At den ikke pberber sig konomisk neutralitet for at afvise fornuftige forslag .
At Kommissionen en gang imellem glemmer dogmet om , at der er konomisk neutralitet i middelhavsproduktionerne , og der kan laves en Agenda 2000 , hvor Kommissionens tegnebog inviterer alle undtagen Middelhavsomrdet .
<P>
bn tegnebogen , hr. kommissr , og del denne gang ud i nord , syd , st og vest , for det er Deres forpligtelse som kommissr .
<P>
Og de ndringsforslag , som er blevet fremlagt , bekymrer mig . ndringsforslag nr .
1 til 4 af hr . Mulder , der er baserede p budgetkontrol , bekymrer mig , nr beretningerne om bedrageri i denne flles markedsordning er temmlig omfattende i absolutte og relative tal .
Og ndringsforslagene fra hr . Fantuzzi fra den socialistiske gruppe bekymrer mig , fordi de , hvis de vedtages , medfrer en kontrolleret og subtil sprngning af en aftale , der var meget vanskelig at opn .
<P>
Derfor beder jeg Parlamentet om , at det sttter Jov-betnkningen og afviser resten af ndringsforslagene , for at Kommissionen kan begynde at arbejde ud fra dette forslag og fremlgge et mere fornuftigt alternativ end det , som indledningsvis blev taget under overvejelse af dette Parlament .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , mange forhold er blevet bragt frem af talerne indtil nu , og jeg vil tilslutte mig de forrige talere i deres tak til ordfreren for hans betnkning .
<P>
Reformen af den flles markedsordning for olivenolie er et aktuelt tema , og denne betnkning er derfor af stor betydning , ikke mindst p grund af de strukturelle forskelle mellem produktionslandene , som takket vre de kompromiser , der er indget i Landbrugsudvalget , er blevet behandlet p en konstruktiv mde .
Derfor tilslutter jeg mig dem , der ikke er enig med de ndringsforslag , der p det seneste er indgivet , og som vi efter min mening br stemme nej til .
<P>
Det er en kendt sag , at tusinder af arbejdstagere er beskftiget i olivenoliesektoren i det sydlige Europa , i Grkenland er der for eksempel alene tale om 710.000 familier , alts ikke blot arbejdstagere .
Den sttte pr. tr , som Kommissionen foreslr , vil ikke alene ikke beskytte produktionen , men vil ogs betyde fare for tab af arbejdspladser og et drligere produkt .
<P>
Vi bifalder forslaget om sttte p grundlag af den faktiske produktion til alle , herunder de sm producenter , samt forslag som det om en fortegnelse over olivendyrkningsarealer .
Denne nye form for sttte br dog ikke permanent ledsages af kortlgningsforanstaltninger , for der er nogle stater , der ikke har indfrt sdanne fortegnelser .
Endvidere m det understreges , at bevarelsen af den samme model for sttte til produktionen ikke permanent br kobles indirekte sammen med salgsmngden , men snarere med produktionsmngden .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , nr vi sttter olivenproducenter , m vi vre klar over , at vi hjlper mennesker , der lever i fattige omrder i Den Europiske Union , og samtidig beskytter vi med olivendyrkningen det skrbelige Middelhavsmilj .
P denne baggrund vkker det forundring , at reformen af den flles markedsordning for olivenolie er den eneste reform af en markedsordning , der angiveligt gennemfres for at undg svig . Har man mske ikke konstateret svig inden for andre sektorer hidtil ?
Eller er det virkelig kun inden for olivenoliesektoren , at reglerne er blevet brudt ?
Har vi mske ikke set tilsvarende fnomener for produkter fra det nordlige Europa ?
Er det olivenolieproducenterne , der har monopol p at overtrde bestemmelserne ?
<P>
Men s er tiden ogs inde til at sige , at hvis der skal ske ndringer i den flles markedsordning for olivenolie , s er det ikke de ndringer , som Kommissionen foreslr .
Vi br ikke g over til sttte pr. tr , for hvis vi i realiteten stiller dem , der producerer , ens med dem , der ikke producerer , vil olivenproducenterne holde op med at dyrke oliven p s intens mde som hidtil .
Hvad vi har brug for , er en sttte p grundlag af produktionen , med et ensartet kontrolsystem for alle medlemsstater .
Dernst skal systemet med den ensartede procentandel forlades til fordel for retfrdigt fordelte nationale kvoter , fordi nr der i dag er overproduktion i et land og for lav produktion i et andet , er det producenterne i sidstnvnte , der straffes dobbelt : en gang af naturen og en gang af Den Europiske Union , nr kvoten overskrides .
Samtidig skal olivenolie stttes p verdensplan p grund af dets positive virkning for sundheden , og endelig , fru formand , br vi ophve forbrugssttten og anvende disse penge til at sttte produktionen og til at fremme olivenolie internationalt .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="IT" NAME="Viceconte (UPE).">
Fru formand , den nye flles markedsordning for olivenolie br have et dobbelt ml : p den ene side br den udvikle sektoren ved at forbedre produktionen og virksomhedernes produktivitet , producenternes levevilkr og forbruget p verdensplan ; p den anden side br den sikre miljbeskyttelsen og olivenkulturen , som er en fundamental arv for hele Middelhavsomrdet .
<P>
Med hensyn til problemerne vedrrende garantierne for sektoren vil jeg gerne pege p kravet om , at Den Europiske Union ser p ndvendigheden af at etablere regler , der kan hindre blanding af frolie med olivenolie - en praksis , som desvrre er tilladt i nogle fllesskabslande - netop for at beskytte forbrugerne .
Med hensyn til kontrolsystemerne m det erindres , at i Italien glder fortegnelsen over olivendyrkningsarealer , som ud over at skabe kendskab til og konsekvens i produktionsvrdierne udnyttes som et kontrolinstrument p de forskellige niveauer i den procedure , der skal faststte sttten .
<P>
Endelig er det formlstjenligt s hurtigt som muligt at sikre en stabil oliepris gennem bestemte midler , som for eksempel indfrelse af en privat oplagring af produktet , som overlades til producentorganisationerne , og en forbedring af hele markedsfringen .
<P>
Endelig , fru formand , er det vores hensigt at n frem til en mere rimelig fordeling og en forbedring af de nuvrende finansielle ressourcer , som kan genskabe balancen i hele sektoren og realisere mlstningen om at opretholde olivendyrkningen i zoner , der er vanskelige og uden produktionsalternativer , hvor dens forsvinden ville skabe alvorlige sociale og miljmssige problemer .
<SPEAKER ID=215 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , en ting , tror jeg , m der vre enighed om efter denne debat , nemlig at en reform af den flles markedsordning for olivenolie er uomgngelig .
Parlamentet selv , men ogs Revisionsretten og Rdet har ofte krvet forholdsregler bl.a. og frem for alt mod bedrageri og uregelmssigheder i netop denne sektor .
<P>
Hvad Kommissionens vurderinger angr , vil jeg ogs henvise til , at Forvaltningsudvalget for Olivenolie netop i dag har holdt mde i Bruxelles .
To medlemsstater har forlangt , at der ivrksttes intervention , fordi priserne nu er faldet s meget , at de ligger meget tt p interventionsgrnsen .
Vi har i dag fra Kommissionens side foreslet og vedtaget en foranstaltning til privat oplagring af olivenolie .
Men ogs Det Internationale Olivenolierd har endnu en gang i oktober mned i r udarbejdet en prognose for udviklingen og fundet frem til , at man ville kunnet have haft en ligevgt mellem udbud og eftersprgsel i midten af det nste rti , hvis der ikke var foretaget nyplantninger .
<P>
Men som helhed vil ogs jeg takke hr . Jov Peres og udtale min lyknskning for hans udmrkede betnkning , s meget mere som det er lykkedes ham af mangfoldigheden af meninger at udlede klare retningslinjer og anbefalinger .
Hvad angr de ting , hvor Parlament og Kommission kan mdes , s er vi for det frste enige om behovet for reformen og grundene hertil .
Det glder om at forenkle stttteordningerne for denne sektor og gre dem mere effektive .
Trods de allerede tidligere indfrte kontroller er ordningerne for tiden srbare over for uregelmssigheder og delvis ogs over for bedrageri , og de giver et forvrnget billede af markedsudviklingen og virker lammende p ordningens funktion .
<P>
Vi er ogs enige i vurderingen af sektorens betydning , isr for producentregionerne .
Adskillige har i den forbindelse beklaget , at Kommissionen ikke mere indgende har analyseret den sociale tilstand i producentregionerne .
Men i gennemgangen af mulige alternativer kommer de vsentligste af de parametre , som er fremhvet af Parlamentet , efter min mening absolut til udtryk .
Det store antal berrte bedrifter , omfanget af den regionale arbejdslshed , arbejdskraftens betydning for olivenhsten osv .
, alt dette er skildret indgende .
At disse aspekter har afgrende vgt ved valget af alternativer i forbindelse med reformen , str i hvert fald fuldstndigt klart for mig .
<P>
Vi er endvidere enige om nogle vsentlige indholdsmssige punkter vedrrende en ny markedsordning for olivenolie .
Det glder om at udvikle en strategi til forbedring af kvaliteten , og det i videste betydning , og at fre den ud i virkeligheden . Subjektive kvalitetsaspekter , som angr produktets prestige , skal ogs inddrages .
Der skal fremmes et image som et sundt , plideligt , rent produkt . Det glder ogs om at definere producentorganisationernes rolle i denne nye strategi .
Parlamentets negative holdning til forbrugssttte og til den tosporede regulering af produktionssttten kan Kommissionen kun hilse velkommen .
<P>
I forbindelse med reformen er vi frem for alt ikke enige om , hvilken type sttte der skal ydes direkte til producenterne .
Adskillige anser den eksisterende ordning for den bedste lsning , og Parlamentet s gerne , at dette alternativ i Kommissionens genemgang af mulige alternativer undersges endnu mere indgende .
Kommissionen derimod har aldrig lagt skjul p , at den foretrkker en mere grundlggende reform , sledes som den fremstilles i det andet alternativ , nemlig i oliventrsttten .
Da jeg ikke her kan komme ind p alle enkeltheder i analyserne og alle aspekter , vil jeg njes med at sammenfatte det p flgende mde .
<P>
Fordelen ved en produktionssttte analogt med den eksisterende produktionssttte ville frem for alt best i , at det her drejer sig om en allerede eksisterende ordning , for hvilken der foreligger relevante erfaringer .
Ved denne ordning er der dog ikke uden videre nogen garanti for , at produktionen forbliver under kontrol og kan bringes i ligevgt med eftersprgslen .
Men dette er som led i Agenda 2000 et grundlggende ml for alle produkter , og ikke kun for Sydens produkter , men ogs for de nordlige produkter .
Men frem for alt er den srbar over for bedrageri og giver anledning til - hvad der mske er endnu vrre - en strk mistanke , som bringer olivenolien i miskredit , frem for alt i konsumentlandene . Det drejer sig her om en graverende fejludvikling .
<P>
Hvad skal vi s yderligere finde p i fremtiden med henblik p kontrollen ?
Skal det komme s vidt , at denne sektor overvges komplet , og der ansttes en statslig kontrollr i hver bedrift , og at denne s igen skal kontrolleres ?
Jeg tror ikke , nogen her nsker en form for politistat .

Jeg hber , en sdan ordning tilhrer fortiden , og den ville med rette skabe voldsom vrede mod os i den samlede branche og lamme sektoren .


<P>
Med den sttte , der er forslet af os , ville problemet med at begrnse produktionen bedre kunne lses , og kontrollen ville vre lettere takket vre systemets enkelhed .
Tilmed ville denne form for sttte skabe en vis stabilitet i landbrugets indkomster . De dermed forbundne farer , som der henvises til i Parlamentets betnkning , har jeg absolut erkendt og ogs peget p .
Hvad indvendingerne angr , finder jeg denne srlig indlysende : Der skal trffes forholdsregler , s der ikke bliver givet afkald p at hste oliven .
Med rette har De fremhvet dette afgrende aspekt p grund af dets flger for isr arbejdsmarkedet .
Det faste gennemsnitlige stttebelb skal ubetinget gradueres regionalt . Dermed kan man bedre tage hensyn til de lokale produktionsbetingelser , den sociale struktur og miljet .
Gradueringen br dog ske inden for en bestemt ramme . Der skal tages hensyn til miljbeskyttelsen og faren for , at landdistriktet omdannes til rken , og de foranstaltninger , som skal trffes i den forbindelse , afhnger meget ofte af de lokale betingelser og kan vre meget forskellige fra den ene region til den anden .
Vores alternativ giver ingen tilskyndelse til intensivering og kan derfor absolut virke fremmende for miljet .
Som helhed indrmmer jeg , at ydelse af et fast tilskud for hvert oliventr mske ikke altid er den bedste lsning . Men som hovedregel mener jeg , at et tilskud , som ikke er bundet til den faktiske rlige produktion , som rent faktisk er vanskelig at registrere , nu som fr er den rigtige mde .
<P>
Mine damer og herrer , hvilke valgmuligheder har vi s ?
Hvilke alternativer str rent faktisk til vores rdighed ?
Skal den eksisterende ordning efterhnden omsider lbe p grund for skatteydernes penge , indtil sektoren er fuldstndig lammet ?
Skal vi indfre en ordning med strenge tvangsmidler , hvis forvaltning ville lamme den ndvendige dynamik i sektoren ?
Jeg mener , at disse alternativer forbyder sig selv .
Hvad ordninger med intervention , oplagring og handel med tredjelande angr , befinder vi os her uanset resultaterne af kommende WTO-forhandlinger allerede i dag i en situation , hvor de eksportmngder , for hvilke der kan ydes restitution , er klart begrnsede . Med hvis vi vil udnytte eftersprgselspotentialet i tredjelande , s er to ting ndvendige : for det frste forbedring og fremme af produktets kvalitet , for det andet eksportmuligheder uden restitutioner og dermed markedsorienterede fllesskabspriser .
Disse ndvendigheder forringer i betydelig grad det hensigtsmssige i at foretage interventionsopkb for at sttte kunstige priser . P grund af produktionens udprget cykliske karakter kunne der ogs med henblik p regulering af markedet overvejes andre ordninger end dem , De har omtalt i Deres overvejelser .
<P>
Mine damer og herrer , De har i Deres udtalelse nvnt en rkke yderligere aspekter , hvoraf jeg nu kun vil henvise til tre , nemlig forhjelsen og den nationale opdeling af den maksimale garantimngde , sttten til spiseoliven og forbuddet mod blanding af olivenolie med olie fra oliefr .
Disse aspekter vil Kommissionen nu undersge mere indgende , frem for alt fordi nogle af dem udmrket kan lses som led i en fast sttte til producenter .
<P>
Mine damer og herrer , jeg skal endnu en gang takke Dem for Deres bidrag til debatten og for Deres forslag .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen absolut forholder sig bent til resultaterne af Deres arbejde . Om tidsplanen skal jeg afslutningsvis bemrke , at Kommissionen i den frste tredjedel af det kommende r vil forelgge Europa-Parlamentet og Rdet et tilsvarende forslag til reformen af olivenoliesektoren .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=9>
Bekmpelse af tobaksforbruget
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0341 / 97 ) af Valverde Lpez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om Fllesskabets nuvrende og foreslede rolle i bekmpelsen af tobaksforbruget ( KOM ( 96 ) 0609 - C4-0014 / 97 ) .
<SPEAKER ID=218 NAME="Valverde Lpez">
, ordfrer . ( ES ) Fru formand , vi tager fat p et meget anderledes emne , det vil sige Den Europiske Unions strategi imod tobaksforbruget .
Og hvis jeg husker titlen , er det fordi , jeg nsker , at debatten centreres om netop denne sundhedsstrategi og ikke sammenblandes med et aspekt , der , omend det er forbundet dermed , ikke er emnet for denne meddelelse fra Kommissionen .
Her drejer det sig hverken om de landbrugsmssige problemer eller om tobakssttte .
Det er indeholdt i et andet forslag fra Kommissionen om den flles organisering af tobaksproduktionen , og det ville ikke vre godt her at indblande kommentarer og ndringsforslag til det emne , fordi vi i s fald kan komme til at forringe strategien for bekmpelse af tobaksforbruget .
<P>
Der er ogs et andet emne , som jeg tror , det er vigtigt at holde udenfor , og det er emnet om tobaksreklamer .
Der findes et andet direktiv , og for blot nogle f dage siden vedtog Sundhedsministerrdet et totalforbud imod tobaksreklamer , opdelt i etaper .
Jeg mener , at Rdet skal gratuleres og isr , hr. kommissr , skal De overbringe vores lyknskning til Deres kollega , hr . Flynn , med det arbejde , han har udfrt , og p grund af det pres , som han har mttet modst , ud fra et politisk synspunkt og af anden art .
<P>
Jeg mener , at institutionerne p nuvrende tidspunkt skal skelne mellem deres prioriteringer , og i denne debat er den enerdende prioritet forsvaret af retten til sundhed .
Og vi har koncentreret strstedelen af vores forslag p det omrde , og derfor fremkommer vi med en indledende erklring , som jeg mener er vsentlig , og det er , at alle har ret til at indnde ren luft , samt at denne ret altid m g forud for rygeres ret til at ryge .
Og det er ikke at diskriminere , tvrtimod .
<P>
Jeg mener ligeledes , fru formand , at det er meget vigtigt at beskytte arbejdstagerne p arbejdspladsen af samme rsag .
Og vi fremstter ogs et indtrngende forslag for Kommissionen , hvori vi anmoder den om at indlede en interinstitutionel undersgelse med bistand fra de videnskabelige komiter for at fastsl , om tobaksvirksomheder tilstter stoffer til tobakken for at ge afhngigheden af nikotin .
Det synes der at vre beviser for .
<P>
Vi m ogs understrege behovet for oplysnings- og bevidstgrelseskampagner , der sigter mod at ndre rygernes rygevaner p offentlige steder , hvor der br udvises en vis hflighed og tages hensyn til ikkerygerne .
Jeg mener , at dette vil vre en vsentlig strategi i fremtiden : Frst og fremmest uddannelse og hensyntagen til andre .
<P>
Og der er et andet virkelig vigtigt emne .
Og det er , at vi beder om , at Kommissionen hurtigst muligt tager et lovgivningsinitiativ til i EU at klassificere nikotin som et stof , der skaber afhngighed , hvilket kan ndre behandlingen af denne sektor meget i fremtiden .
<P>
Og til sidst , fru formand , lgger vi i betnkningen meget vgt p opfordringen til Kommissionen - og ogs til de nationale regeringer - om at sttte oprettelsen af en platform af statslige og ikke-statslige organisationer , der skal forlange , at tobaksvirksomhederne i EU stilles over for erstatningskrav for at skade rygernes sundhed .
<P>
Som De ser , falder alle forslagene inden for en strategi til forsvar for alle borgeres sundhed , og derfor er det ikke underligt at alle de politiske grupper i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse er net til en generel enighed , uafhngigt af vores prferencer , for vi forsvarer alle her i Parlamentet de grundlggende rettigheder , og en af de fundamentale , grundlggende menneskerettigheder er retten til sundhed , og derfor er vi net frem til denne generelle enighed .
Jeg vil takke alle kollegerne fra alle de parlamentariske grupper for , at de har gjort sig s store anstrengelser for at kunne prsentere en flles platform .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil heller ikke tale om politik , men om retten til sundhed for borgerne i Unionen , en ret , der str anfrt i artikel 129 og 129A i Amsterdam-traktaten , der for kun en mned siden var genstand for varme lovprisninger her i salen .
<P>
Det fr mig til uden omsvb at sige , at tobakken drber , et bevis for det er , at en halv million mennesker frivilligt dr hvert r , p grund af den skadelige vane , det er , at ryge .
Et ddsfald , fru formand , for hvert tiende sekund i verden , og jeg siger vel at mrke frivilligt , selvom det er hele samfundet , der skal betale udgifterne til disse hjerte-karsygdomme og cancersygdomme , som rygerne bevidst har pdraget sig .
Det er ufatteligt , at Fllesskabet , der er arvtager af oplysningstiden og dermed af fornuften , anser et produkt , der skal bre ptegning om , at det er yderst sundhedsskadeligt , for lovligt .
Og alligevel anser offentlig handel med f.eks. hash for ulovligt .
Da begge stoffer er vanedannende , fru formand , kan der ikke vre nogen strre mangel p sammenhng .
Nr det er sagt , skal der ikke herske tvivl om , at vi , som ordfreren sagde , kan fejre , at Rdet endelig har igangsat en enig proces - omend den er forsigtig og begrnset - der har til forml at forbyde tobaksreklamer , prcis som Parlamentet anmodede om for flere r siden .
Alligevel beklager vi ogs , at sundhedspolitikken dominerede i de omtalte diskussioner i Rdet .
Rdet kan vre sikker p , at vores udvalg vil fastholde sin holdning om totalforbud , og vi har tillid til , at Rdet tager det i betragtning , fr det fastlgger en flles holdning .
<P>
Fru formand , vi nsker en Union uden rg og uden denne drbende marketing fra tobaksvirksomhederne , der nu - som ordfreren nvner - har besluttet at vende deres nye giftstrategier mod de grupper , der er mest ubeskyttede i samfundet ; brnene fra 11 til 15 r , udviklingslandene og de sociale og konomiske grupper , der er drligst uddannede .
Det er virkelig skandalst .
Det er derfor klart , at vi sttter disse synspunkter , og vi lyknsker ordfreren med arbejdet og isr med dets vrdi .
<P>
Jeg vil slutte , fru formand , med at krve en strengere lovgivning til beskyttelse af ikkerygerne .
Og vi kan starte her i dette hus , hvor ingen rygere respekterer rygeforbuddet .
Fordi jeg blandt mange andre rsager , fru formand , ngter at blive myrdet af dette produkt , selvom det bliver p en passiv mde eller , som Verdenssundhedsorganisationen udtrykker det , myrdet bagfra .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Fru formand , hr. kommissr , kre kollega Valverde , hjertelig tak for alt det arbejde , De har lagt i Deres betnkning om reduktion af tobaksforbruget .
Betnkningen har gjort indtryk p mig , for s vidt som den p en helt ny mde har gjort mig bevidst om sprgsmlet om , hvordan vi omgs tobakken , og jeg er blevet belrt om , at vi i de seneste r i hj grad ofte har manglet respekt for normer for god opfrsel , sociale normer , som De betegner dem , for hflighed og hensyntagen over for dem , som ikke ryger .
I den henseende har De i hj grad pvirket mange menneskers bevidsthed .
Jeg tror ogs , at det for en stor del er her , p dette plan , at vi kan ve indflydelse p reduktionen af tobaksforbruget .
<P>
Tobaksreklame , mine damer og herrer , det er et af aspekterne .
At forbyde den er iflge nogles mening et universalmiddel , andre mener , den skal have lov at fungere frit og liberalt .
Jeg mener , det er rigtigt , at vi nu kan diskutere dette vigtige emne i et separat direktiv , som Rdet har forberedt , - det har jo varet lnge nok .
Vi br drfte dette direktiv med prcision , p baggrund af videnskabens resultater , men ogs fra den flelsesmssige side .
Det vil jeg gerne vre med til .
<P>
Ikke helt s begejstret er jeg for nogle ndringsforslag , hvis forfattere tror , de kan f folk til at holde op med at ryge ved hjlp af advarsler , som fylder 25 % af hele tobakspakningen .
Det viser netop , at vi kun satser p law and order , og det er forkert .
Jeg mener , at hvis folk ikke forstr den rimelige advarsel , vi har i dag , s vil man heller ikke opn noget med en dobbelt s stor advarsel , og i s fald er iden forkert .
Jeg vender gerne tilbage til Deres advarsel , bevidstheden i folks hoveder skal ndres .
Det vil vi gerne arbejde for .
<P>
Et sidste punkt som mangerig ordfrer i Budgetudvalget : Et emne bliver til stadighed overset ogs i dette Parlament , nemlig at vi i Europa udbetaler en srdeles rundhndet tobakssttte .
Og hvad der er endnu vrre , vi sttter en tobak , som intet menneske i Europa vil ryge .
Man bliver jo drlig , hvis man ryger denne tobak .
Mine damer og herrer , lad os dog begynde dr og sttte Kommissionen , som har gjort en god begyndelse , i endelig at udvikle en ny markedsordning , som frer os i en rigtig retning , skridt for skridt .
<P>
Jeg har overhovedet ingen tiltro til disse radikale lsninger , som vil fjerne det hele i lbet af et r .
Det gr ikke og er i vrigt usocialt .
Men der findes en ny beskftigelsesfilosofisk variant , og jeg kunne forestille mig , at man her kombineret med bedre kvaliteter og med et beskftigelsesmssigt aspekt kunne give stdet til en bedre sttte af tobaksproduktionen i fremtiden med det ml skridt for skridt p langt sigt at foretage en afvikling af dette omrde .
Vi br alle modigt vre med til at arbejde for dette .
Jeg vil p min gruppes vegne , det hber jeg , deltage engageret i arbejdet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , vi er alle enige i udformningen af denne betnkning og i engagementet i at fremme enhver fornuftig aktion , der kan mindske forbruget isr blandt unge .
Vi er derfor enige i forbudet mod reklamer og sponsering og i indfrelse af drastiske begrnsninger i rygningen i offentlige lokaler , p arbejdspladser osv . Jeg forstr imidlertid ikke , hvad forslaget om at afskaffe sttten til tobaksproduktion i Europa , indeholdt i artikel 29 , har med sagen at gre .
Dem , der sttter det , lever mske i den vildfarelse , at hvis der ikke lngere fandtes europisk tobak , ville nogle af vores egne rygere holde op ?
Det er en absurd tanke !
De , der ryger , ville faktisk fortstte med det og kbe cigaretter fra tredjelande og derved forvrre en irreversibel krise i landbrugsproduktionen i den fattigste periferi i den sydlige del af Europa , det vil sige Grkenland , Italien , Portugal , Spanien og s videre , hvor tobakken ofte er den eneste mulige form for avl .
<P>
Tobakssektoren beskftiger i dag i Europa 284.000 direkte arbejdstagere , som med den efterflgende bearbejdning bliver til en million ansatte .
Den europiske produktion udgr 4 , 6 % af verdensproduktionen og dkker kun 40 % af den interne eftersprgsel ; til gengld er den af klart bedre kvalitet , i hvert fald den del , der bliver brugt i Europa .
I lyset af denne prcisering er forslaget om afskaffelse af sttten - undskyld ordspillet - rygende forkert , for man ville ikke opn andet end at fylde lommerne p de amerikanske , multinationale firmaer .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Fru formand , hr kommissr , kolleger , selvom ikke alle i min gruppe er enige med mig , er jeg en udtalt forkmper for en streng antitobakspolitik , og jeg sttter helt kollega Valverdes betnkning .
Tobak drber 500.000 mennesker rligt i EU , og desuden bliver sundhedsomkostningerne for en risikofyldt adfrd vltet over p samfundet .
Jeg havde aldrig troet , at vi allerede i anledning af drftelsen af denne betnkning kunne bifalde Ministerrdets lovende afgrelse den 4. december .
I over ti r af Rdets formandskaber har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vret ivrig efter et forbud mod reklamer .
Dette er forhbentlig den frste sejr i vores kamp mod tobakken .
Ogs i mit land er der for nyligt vedtaget en lov , som begrnser tobaksreklamer .
<P>
Hr. kommissr , kolleger , vi skal videre end blot et reklameforbud .
Ogs prisen er et vigtigt instrument i antitobakspolitikken .
For at modvirke rygning , navnlig hos unge , er det ndvendigt med en drastisk forhjelse af tobakspriserne .
Prisforhjelser har vist sig at vre et yderst effektivt middel til at bremse forbruget med .
Det antages , at en prisstigning p 100 % kan halvere forbruget .
<P>
Den nuvrende europiske lovgivning indebrer desuden enorme prisforskelle .
For eksempel er cigaretterne fem gange billigere i Spanien end i Danmark , og rulletobak er meget billigere i Belgien end i Storbritannien og Nordirland .
Disse forskelle skal udlignes , for de frer kun til omfattende smugleri og svindel .
Afgifterne p rulletobak skal vre de samme som for cigaretter , ellers er der risiko for , at rulletobakken bliver et farligt alternativ til dyrere cigaretter .
For rulletobak skal der ligesom for almindelige cigaretter fastlgges et maksimalt tjreindhold .
Initiativer fra industrien er meget velkomne p omrdet .
Blot hber jeg , at de ikke lader vente p sig .
<P>
Det skal ogs vre slut med modstningerne mellem politikken p folkesundhedsomrdet og den flles landbrugspolitik .
Det er meningslst at tale om gradvis mindskning og langsigtede lsninger , for fristen herfor er for lngst udlbet .
<P>
Til sidst sttter jeg ordfrerens forslag om at opfordre Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde et forslag , s nikotin erklres for en substans med afhngighedseffekt i Fllesskabet .
S griber vi sagen an p samme mde som Food and Drug Administration i USA .
Hvorfor ikke undersge , hvorledes der kan opns skadeserstatning inden for Unionen af Tobaksfabrikanter .
<P>
Formand , kolleger , beskftigelsesargumentet misbruges alt for tit .
Ogs i mit land kmpes der for at bevare sponsoreringen af Formel I-lbet i Francorchamps .
Mske vil det her vre p sin plads med noget mere kreativitet .
I Australien finansieres sport og kulturelle begivenheder for eksempel gennem en speciel afgift p tobaksprodukter .
Det er sikkert rigtigt , at en streng antitobakspolitik p kort sigt vil medfre tab af en rkke arbejdspladser .
Men en manglende sundhedspolitik kan i lngden koste mange menneskeliv .
Det er op til os at vlge rigtigt .
<P>
Til sidst vil jeg opfordre Kommissionen til at fortstte sin kamp , og vil jeg endnu en gang nske ordfreren tillykke med den glimrende betnkning .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg mener , at det er ndvendigt at indlede med noget indlysende .
Men det er ndvendigt , fordi der i alle grupperne vil vre personer , der anser denne betnkning som ndvendig for den offentlige sundhed , og andre der , med al den hengivenhed og respekt , vi fler for dem , mener , at betnkningen er for vidtgende .
<P>
Det er indlysende , at der fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vil udg en betnkning , der forsvarer den offentlige sundhed .
Og konkret er jeg enig i hele hr . Valverdes betnkning af flere grunde .
Fordi det , som han selv sagde , er ndvendigt , at ikkerygernes ret gr forud for rygernes ret til at ryge p offentlige steder .
For det er tvingende ndvendigt , at brn og unge er fuldstndig isolererede fra denne verden , fra afhngigheden af denne verden , og derfor er det ndvendigt med uddannelse og oplysning .
For det m under ingen omstndigheder tillades , at mere end 26 produkter , som er i tobakken , fra baldrian til chokolade og aromastoffer , ikke angives p etiketten - det har en tobaksvirksomhed erkendt i den spanske presse for nogle dage siden - produkter , som man ikke ved , hvorvidt skaber afhngighed .
Og fordi vi synes - og her er jeg ikke enig med hr . Florenz - at den stning , der siger , at tobak er sundhedsskadelig , faktisk skal vre mere tydelig .
<P>
Vi mener bestemt , at det er umoralsk , at EU eksporterer tobak af drlig kvalitet til tredjeverdenslande .
Det er derfor , vi vil sttte - jeg siger ikke s meget vi , men en del af medlemmerne i min gruppe - vi vil fuldt ud sttte denne betnkning , fordi vi anser det for ndvendigt , og fordi vi mener , at helbredet gr forud for andre overvejelser .
Alligevel m der naturligvis sges en udvej for de landmnd , der bliver stillet betingelser og ikke kan dyrke tobak i fremtiden .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , denne betnkning ligger helt rigtigt i tiden , blandt andet p baggrund af Ministerrdets flles standpunkt for ikke s lnge siden angende forbud mod indirekte reklame for tobaksprodukter , og ogs p baggrund af revisionsrettens rsrapport , som blev prsenteret ved forrige sessionsperiode her i Strasbourg .
Af denne rapport fremgr det blandt andet , at der er ganske store problemer inden for tobakssektoren i EU .
<P>
Jeg sttter dog ikke ordfreren , nr han siger , at vi skal afgrnse denne debat til en lille del af tobakssprgsmlet .
Jeg tror tvrtimod , at vi m se p helheden i tobakspolitikken , for effektivt at kunne have en strategi i tobakssprgsmlet .
Det er derfor , vi i V-gruppen med fuld kraft sttter punkt 29 , i hvilket Parlamentet opfordrer Rdet til at standse den direkte indkomststtte til Unionens tobakssektor .
Det er direkte moralsk forkert , at vi giver penge til tobaksdyrkere , samtidig med at vi her i aften diskuterer andre strategier for rygningsafvnning .
<P>
Det er ikke kun ikke-rygere , der synes , dette er forkert .
Der er ogs mange rygere , der synes , det er direkte forkert , at EU-penge skal g til en masse tobaksubventioner .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Fru formand , den passive tobaksforgiftning er rsag til luftvejs- og lungekrft , og dog skriver tre fremragende lungespecialister efter at have gennemget en rkke epidemiologiske undersgelser flgende : " Vi er ud fra det foreliggende materiale ude af stand til at svare formelt p det stillede sprgsml .
 Intet ligger alts fast .
<P>
Jeg ved ikke , om den fremragende betnkning fra vores kollega Valverde vil udrette noget eller falde igennem , fordi den offentlige sundhed trder op imod produktionen , og de to strrelser er uheldigvis konomiske modstninger .
Det ville vre en god id , hvis De ville holde je med dette , hr. kommissr .
<P>
Det , jeg derimod ved , er , at betnkningen risikerer at bringe mange tobaksproducenter i en vanskelig situation og lige s mange , om ikke flere , ssonarbejdere i de drligt stillede landdistrikter , hvis denne situation ikke p nogen mde kan sammenlignes med de multinationale inden for bearbejdning og distribution , hvis substansen i ordfrerens vurderinger fortolkes forkert .
Ordfreren ved det .
Hans viden og hans ildhu inden for lgevidenskab og sundhed , hvor han ogs tager Hippocrates i ed , br vre et trovrdigt vidnesbyrd for os .
Men de dunkle konomiske - og som flge deraf politiske - krfter vil vide at forvanske det velbegrundede i hans reelle og legitime frygt .
<P>
Vi m derfor hellere stte debatten ind i sin rette sammenhng .
Det er sdan , at industrier i EU med tilknytning til tobakken importerer tt ved 67 % af tobakken , som den bearbejder til internt forbrug i Den Europiske Union .
En fjernelse af sttten til produktion vil heller ikke p nogen mde hjlpe i kampen mod tobaksforbruget .
De , der slger drmmebilleder og lykke , kasinoer og andre nedbrydende forretninger behver blot at fremstte deres sterile anbefalinger .
<P>
Det er mske kun ved at kontrollere de imaginre Schengen-grnser , at vi kan f syn for sagen .
Mellem misbruget og afholdenheden m der jo findes et rimeligt milj , hvori producenter , distributrer og forbrugere befinder sig .
Det er mske tilstrkkeligt , at interesserne fordeles bedre , og opkrvningerne i staterne anvendes bedre .
<P>
At ryge hash er ikke en katastrofe , siger man nu i de nye , hjeste instanser i Frankrig .
Giv os lov til , hr. ordfrer , at ryge en god cigaret .
S kan vi , hvis vi ikke ser EU-stjernerne blive lyserde , lade cigaretten g p omgang , for drmmen er undertiden en kilde til visdom .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Fru formand , som uddannet lge behver jeg ikke at hre noget om , hvor skadelig tobakken er , og som humanister m vi srge for , at massakren p de uskyldige ofre for tobaksforgiftning ophrer .
Skulle det stadig vre ndvendigt at minde om , at der findes mange andre sygdomsfremkaldende stoffer end cigaren og cigaretten , som for eksempel forureningen i byerne , som EU ' s medlemsstater viser sig forbavsende tolerante over for .
Mske er det bedre at vre ryger p landet end ikke-ryger i byerne .
<P>
Vi skal ogs huske p - og her glder jeg mig over , at adskillige kolleger svel til venstre som til hjre i denne forsamling har understreget , at 67 % af den tobak , der forbruges i EU , importeres fra tredjelande .
Jeg mener derfor ikke , det er ulogisk at forbyde enhver form for reklame , der opfordrer til at ryge , herunder selvflgelig medfinansiering af kultur- og sportsbegivenheder samtidig med , at vi er opmrksomme p at bibeholde de arbejdspladser , der er skabt af tobakskulturen i EU .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg har svrt ved at forst , hvorfor visse grupper , der med en ihrdighed , man m beundre , uophrligt driver klapjagt p dem , der ryger gauloises , samtidig med , at de i vrigt krver frit salg af narkotika , som de hvder er blde , hvilket gr imod autoriserede udtalelser fra kompetente lger .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Needle">
Fru formand . Lad mig rette min tak til ordfreren for en meget principfast og forstandig betnkning , som i hj grad fortjener Parlamentets udbredte sttte .
<P>
Mens vi drfter denne betnkning og stemmer om den i morgen , dr mere end tusind europere af en eller anden grund .
De vil eksempelvis d af hjerte- eller lungesygdomme , fordi de inhalerer for meget tobaksrg .
De chancer , som rygere tager , ville afskrkke enhver anden end en narkoman .
Risikoen for en smertefuld og for tidlig dd er en ud af to .
<P>
Endnu vrre er mske den indflydelse , det har p dem , der vlger ikke at ryge , specielt gravide kvinder og brn , der er tvunget til at indnde farlige partikler , der udsendes fra de folk omkring dem , som tnder en cigaret .
I denne uge forlyder det fra uafhngige europiske speciallger , at 180 millioner indbyggere regelmssigt udsttes for andres rg , og at 22.000 af disse vil d i r som et resultat heraf .
<P>
P denne baggrund dette kan foranstaltningerne i denne betnkning synes forsvarlige og fornuftige , selvom det mske for nogles vedkommende vil vre mere passende med handling i de enkelte medlemsstater .
De er dog et velkomment bidrag til den samlede handlingsplan .
Det foreslede forbud mod reklamering og sponsorering vil blive drftet indgende her i Parlamentet til nste r .
Det vil blive en vigtig del af en mngde foranstaltninger , der br introduceres ikke kun inden for vores grnser , men ogs i ansgerlandene .
<P>
Mlene med at give ordentlige og njagtige oplysninger , at tilskynde til sundhedsfremme og undervisningsinitiativer , at bruge afgiftssystemer til at hjlpe med til at fremme sundheden og at fjene fristelser i form af tobaksautomater , som er alt for let tilgngelige , er ikke kun udmrkede nsker , men praktiske , effektive og bevislige skridt fremad .
<P>
Hver for sig vil de vre mindre vrdifulde , men samlet under t reprsenterer de et demokratisk angreb p lgnene , smdekampagnerne og de skamlse lgnagtigheder , som det meste af tobaksindustrien er mestre for , mange af hvilke ligger ud over og er fjendtligt indstillede over for Den Europiske Union .
For fuldstndig at kunne takle den form for fejlinformation er vi ndt til at f Parlamentet p ret kl og hurtigt og fuldstndigt reformere tobakssektoren i EU .
Vi kan ikke fortstte med at bruge et ringe belb p at bekmpe krft og en formue p sttte tobakssektoren .
<P>
Det er p tide at skodde den usunde deprimerende vane , som alt for mange af vores yngre borgere vil blive afhngige af , og som alt for mange vil d af , medmindre vi og vores respektive regeringer fr succes .
For at hjlpe med til dette vil jeg og mine Labour-kolleger stemme for betnkningen i morgen , men mod stort set alle ndringsforslagene til sttte for den strategi , der blev forklaret tidligere af min dygtige kollega Carmen Diez de Rivera Acaza .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , alle vi , der er til stede , er i stand til at vurdere de farer , som dette forbrug indebrer for rygere og passive rygere .
Men derfra og til at nske at trde ind som garanter for helbredet og indskrnke det frie valg , det individuelle ansvar , er der stor afstand .
Hvilket der ogs er i de statistiske ekstrapolationer , der laves om antallet af lungekrfttilflde hos rygere .
<P>
Hvordan forklare det ?
Det er under alle omstndigheder deres valg .
Og man opnr ingen resultater med forbud , det viser kendsgerningerne .
<P>
Men jeg vil her gre opmrksom p den fare , som punkt 28 , 29 og 30 , der allerede er blevet nvnt af ordfreren , udgr og som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har anmodet om srskilt afstemning for .
Og jeg lgger srlig vgt p punkt 29 , der direkte opfordrer Rdet til at stoppe sttten .
Jeg er imod denne opfordring .
For det frste fordi den ikke har oprindelse i den sammenhng , hvor den er blevet fremlagt .
For det andet fordi den ikke er passende , da fremlggelsen af et nyt forslag om en ordning inden for sektoren er nrt forestende .
Og for det tredje fordi den ikke er blevet udarbejdet i det rigtige forum .
<P>
Mine damer og herrer , hvis punkt 29 bliver vedtaget , og jeg gr ind for at regulere og ikke forbyde , af plenarforsamlingen i morgen , vil vi vre mange , der stemmer imod betnkningen .
Og det ville vre en skam , for vi gr jo ind for sundhed , men ikke via et lovtidende , der efterlader landmndene i muddergrften .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , hr. kommissr , der er allerede sagt meget om tobak .
Jeg har udarbejdet en betnkning om tobak , og jeg har forsvaret dyrkningen af tobak , jeg ved udmrket , at den er skadelig , jeg ved , at whisky er skadelig , jeg ved , at alt det , der overdrives , er skadeligt !
<P>
Det er min sag at beherske min vilje , og jeg kan ikke fordrage , at en kommissr eller en prsident eller en politiker forhindrer mig i at gre det , som jeg betragter som min fornjelse .
Risikoen er min , det er mig , der betaler for det , og nr en person faktisk dr af lungekrft , hvis rsag ikke altid er tobak , s har han givetvis allerede gennem de afgifter , som han betaler med hver pakke , betalt tilstrkkeligt til at udrede hospitalsudgifterne .
<P>
Sandheden er , at forbudsfolkene ikke vil have frihed .
Sandheden er , at de vil ptvinge os alle deres hygiejniske vilje .
Jeg er hygiejnisk , fordi jeg er blevet opdraget til det , og det ville vre at foretrkke , at de lagde vgt p opdragelsen af brnene , sledes at disse faktisk passer p med tobak , med tobaksmisbrug , med alkoholmisbrug og alt det , der er drligt for sundheden .
<P>
For tiden er der dog dukket noget op i den moderne verden , der er mere frastdende : det er den  passive ryger  , der forlanger erstatning hos de store multinationale tobaksfirmaer for det , som han har rget passivt .
Og en dag fr vi sikkert ikke-rygere , der forlanger erstatning for det , som deres forfdre har rget passivt .
I Amerika sker dette , fordi man dr betaler frre afgifter p tobak .
I Europa vil moden sandsynligvis ogs gribe fat om kort tid .
<P>
Min kollega Pimenta har sagt her , at tobakken er blevet bragt til Portugal med EF .
Nej !
Der blev ikke bragt tobak til Portugal , fordi Salazar under diktaturet forbd , at der blev dyrket tobak dr for at beskytte tobakken fra kolonierne .
Lr dette kre hr .
Pimenta , thi De er gammel nok til at vide det !
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
. Fru formand !
I det store hele synes jeg , at den betnkning , vi diskuterer , er meget god , det glder nsten alle punkter .
<P>
Jeg har dog nogle bemrkninger .
Den frste drejer sig om det , som ordfreren sagde i sit indlg om , at man skal udskille landbrugspolitikken fra dette .
Jeg mener , det er umuligt at gre det , hvis man skal opn trovrdighed i disse sprgsml .
Det er ikke rimeligt at subventionere tobaksdyrkningen med meget store belb , samtidig med at man skal bekmpe dens effekter i den anden ende . Derfor er punkt 29 meget vigtigt , og det er ogs vigtigt , at det gr igennem .
Jeg mener , at al sttte til bde produktion og eksport br ophre inden for et par r ; tiden skal vre rimelig med tanke p sociale hensyn .
<P>
En anden bemrkning er , at det er vigtigt at skelne mellem , hvilke indgreb der er effektive p EU-niveau , og hvilke der hrer hjemme p et andet niveau .
Helt klart er det , at der er behov for tydelig mrkning , og at der er behov for EU-regler for dette .
Desuden er der behov for et effektivt og fuldstndigt dkkende reklameforbud .
Derimod mener jeg , at andre indgreb hrer mere hjemme p nationalt eller lokalt niveau .
Dertil hrer skattesprgsml , aldersgrnser , hvor man slger tobak , og hvilke regler der skal glde for arbejdspladser .
<SPEAKER ID=231 NAME="Blak">
Fru formand , vi skal have en bedre information til de unge om tobakkens virkninger , forbyde tobaksreklamer og sikre en tydelig mrkning . Men det er ikke nok .
Vi skal ogs lade vre med at give 1 mia ecu i tobakssttte til en elendig tobak i EU med den ene hnd , samtidig med at vi med den anden hnd giver 11 , 2 mia for at bekmpe krft .
Derfor har min kollega , Kirsten Jensen , indgivet og fet vedtaget et ndringsforslag til Valverdes betnkning , der skal stoppe den direkte sttte til tobakssektoren i Unionen og p den mde frigre midler , der sttter omstillingen til andre afgrder i disse omrder .
Valverdes udkast til betnkning indeholder mange gode ting , men standser netop der , hvor det begynder at blive vigtigt , nemlig ved det faktum , at EU ikke er trovrdig , hvis man kender til farerne ved rygning , men alligevel producerer tobak .
Hvert r dr ca . 400.000 mennesker af rygningsrelateret sygdom , mens tobaksproduktionen understtter 170.000 tobaksdyrkende landmnd .
Det er dobbeltmoral , det er meningslst .
Min kollega , der forlod salen , da han havde holdt sin tale , nskede ikke at hre andre synspunkter .
Jeg m sige , at han har vret utrolig godt betalt af tobaksindustrien for at komme og sige s meget nonsens p s kort tid .
Det er virkelig en skandale , at medlemmer , der er betalt af tobaksindustrien , kan st her og tale om sdanne ting uden at have kendskab til , hvad det drejer sig om .
Det er virkelig en skandale .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , aldrig har der vret talt s meget om folkesundheden i vores politiske organer som i den forlbne halvanden r .
Vi har benyttet BSE-krisen til at krve , at traktaten bliver grundigt ndret i Amsterdam , at Kommissionens tjenester bliver reorganiseret og frst og fremmest , at folkesundheden fr absolut frsteprioritet .
<P>
Vi str alle bag en fdevarepolitik , som er videnskabeligt baseret , og gr ud fra , at hvis videnskaben ikke kan skaffe sikkerhed , m den politiske beslutningstagning hvile p et videnskabeligt forsvarligt risikomanagement .
Den kendsgerning , at tobak ikke er et nringsmiddel , men et nydelsesmiddel , kan da ikke ...
<P>
( Tilrb )
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Vil betjentene vre s venlige af srge for orden der bagved .
Nej undskyld , det tillader jeg ikke .
M jeg bede betjentene om at srge for orden .
Vil De vre s venlig at indtage Deres plads igen .
<P>
( Tilrb ) Hr . Rosado Fernandes , m jeg bede Dem om at indtage Deres plads igen .
S kan vi klare det derfra , vil De vre s venlig !
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Rosado Fernandes">
Undskyld , fru formand , han siger , jeg modtager penge fra disse folk , det kan han ikke sige ...
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Hr . Rosado Fernandes , De skulle have bedt om ordet til forretningordenen , det ville have vret ganske normalt .
Jeg ville ogs have givet Dem ordet , hvis De havde bedt om det til forretningsordenen .
Det har De nu lige gjort .
Hr . Blak har bedt om ordet .
Mske skulle De tage hovedtelefonen p , s De kan hre , hvad hr . Blak har at sige .
<SPEAKER ID=236 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg er dybt chokeret over , at jeg skal overfaldes af et medlem , som ikke kan tle at hre sandheden .
Jeg har aldrig vret udsat for , at man i et demokratisk samfund bliver angrebet voldeligt , at man bliver fysisk overfaldet af en person .
Jeg vil gerne have , fru formand , at De indberetter vedkommende medlem for Prsidiet , og at der trffes de ndvendige forholdsregler .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Efter artikel 109 i forretningsordenen , mine damer og herrer , efter artikel 109 har jeg mulighed for at kalde medlemmer til orden , hvis de forstyrrer ordenen .
Det gr jeg hermed og hber , at det , der er sket her , dermed er bragt ud af verden .
Vi fortstter nu forhandlingen .
Fru Thyssen , undskyld , at jeg har afbrudt Dem .
Vrsgo at fortstte .
Derefter giver jeg s de pgldende ordet til dagsordenen .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , hvad jeg sagde var , at vi aldrig har talt s meget om folkesundheden de sidste r , som efter at BSE-krisen brd ud , som tvang os til at tage stilling til , hvordan vi skal omgs nringsmidler .
Vi har sagt : denne omgang skal vre videnskabeligt baseret , og hvis videnskaben ikke kan give nogen sikkerhed , nsker vi en politisk beslutningstagning , som hviler p et videnskabeligt forsvarligt risikomanagement .
<P>
Godt nok er tobak ikke et levnedsmiddel , men et nydelsesmiddel , men den kendsgerning kan da ikke f os til at njes med mindre .
Nr vi taler om brugen af tobak , s er det ikke engang et sprgsml om risiko , for s har vi ubestridelige videnskabelige resultater .
Det str helt fast , at tobaksbrug er skadelig for sundheden , og at det hvert r er en undgelig ddsrsag for 500.000 , det vil sige en halv million europere , og en kilde til megen elendighed .
<P>
I dag drfter vi en meddelelse fra Kommissionen om Europas rolle i bekmpelsen af tobaksforbruget .
Vi er vant til at forhandle om vores beslutninger , men det kan vi ikke her .
Det er enten eller .
Der kan ikke kbsls om folkesundheden .
Negotiable sundhedsrettigheder findes i vrigt heller ikke , for det er ogs noget , som man her ogs har foreslet .
<P>
Lad os derfor vlge : vlge et klart signal til fordel for folkesundheden , og lad os s vidt muligt vedtage kollega Valverdes betnkning i dens oprindelige form .
Det er en glimrende betnkning .
Ordfreren fortjener ikke kun vores lyknskninger , men ogs vores sttte og stemme .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Tak , fru Thyssen .
Der er nu to , der har bedt om ordet til forretningsordenen .
Jeg gr endnu en gang opmrksom p , at jeg har givet en formel advarsel for forstyrrelse af ordenen - det var jo et ganske voldsomt indgreb .
Jeg hber , at vi dermed kan stille sagen i bero nu i aften .
Nu har hr . Santini ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , det er mig , der taler , men det er , som var det hr . Rosado Fernandes .
Vi er kede af denne episode , men jeg vil tillade mig at understrege , at formandskabet mske ogs har lidt af ansvaret .
Hvis De , fru formand , havde grebet ind i rette tid og med tilstrkkelig vgt havde advaret en kollega , som s vulgrt og s direkte krnkede et andet medlem , ville episoden formentlig slet ikke have fundet sted .
Hr . Rosado Fernandes har allerede undskyldt sin reaktion , som p mange mder er forstelig .
Hvis den kollega , som har fornrmet ham , vil gre det samme , tror jeg , at episoden kan betragtes som afsluttet .
Ellers m man g frem efter Forretningsordenen .
Vi har trods alt oplevet en vulgr provokation , som formandskabet p eget initiativ burde have standset .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Hr . Santini , frst s jeg slet ikke , hvad der skete .
Jeg har s ment , under afvejning af , hvad der er sket p begge sider , at det korporlige angreb dog skal vurderes som mere alvorligt , og har derfor givet denne advarsel .
Hr . Blak har ogs bedt om ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=242 NAME="Blak">
Fru formand , jeg er meget ked af det , der er sket her .
Jeg havde ikke forestillet mig , at jeg ville fornrme min kollega , s han begik fysiske overgreb p mig , bl.a. med kvlertag og slag i ansigtet .
Men jeg tilgiver ham .
Jeg hber , at vi kan betragte det her som en episode , der skyldes et jebliks ophidselse .
Jeg brer ikke nag til kollegaen .
Jeg hber bare , at han en anden gang kan styre sit temperament .
Jeg hber ikke , at det her skal udvikle sig til , at der skal skrides ind over for hans opfrsel .
Jeg er villig til at modtage hans undskyldning , og hvis han fler sig trdt over terne eller virkelig fler sig berrt af det , jeg har sagt , s er jeg ogs villig til at give ham en undskyldning .
Vi skal ikke have nogen diskussion ud af det her .
Jeg er villig til at modtage hans undskyldning , og jeg hber , at denne her sag s kan vre glemt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Jeg henviser til artiklen om disciplinre sanktioner , fru formand .
Jeg tror , at hr . Blaks kultur psknnes , en kultur , som vi desvrre har set krnket af en meget alvorlig handling .
Ud over undskyldningerne , den personlige tilgivelse , lad os sige det sdan , som hr . Blak meget kultiveret her har udtrykt , tror jeg , at Prsidiet br vurdere en episode , som ikke har fortilflde i Parlamentet , nemlig et fysisk angreb p et medlem .
Jeg mener ogs , at debatten nu kan g videre , men jeg finder dog , at der stadig er en afgrundsdyb forskel mellem den politiske polemik , som ogs her i Parlamentet kan f en skarp tone - i vrigt er vi parlamentsmedlemmer , politikere , og vi kender alt dette - og s fysiske angreb .
Dette er faktisk den forskel , der er mellem et kultiveret parlament , bestende af kultiverede mennesker , og miljer og mennesker , der kan kaldes noget andet .
Jeg mener , at selvom vi m tage hr . Blaks usdvanligt ansvarlige og vigtige holdning til efterretning , gr det , der er sket her i Parlamentet , s langt ud over en konflikt mellem enkeltpersoner , at jeg tror , det helt roligt og samtidig med stor fasthed br undersges af Prsidiet .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Jeg er enig i Deres vurdering , hr . Vecchi .
Jeg hber , at noget sdant ikke gentager sig her , og jeg takker begge for , at de er villige til modtage deres undskyldninger .
Hr . Rosado Fernandes har ordet igen .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg har bedt Dem undskylde den handling , som jeg har beget .
Jeg tillader ikke nogen kollega , aldrig , at han siger , at jeg modtager penge fra nogen som helst .
Jeg er ikke blevet opdraget til tyvekngt .
Jeg bryder mig derfor ikke om , at man kalder mig det , som jeg ikke er .
Jeg har ikke redskaber til at straffe den , der under dkke af sin parlamentariske immunitet kujonagtigt kalder mig tyvekngt .
Jeg har ikke det mindste redskab til at forsvare mig .
At beklikke min re p den mde stter mig i en srdeles vanskelig situation .
Jeg har ikke det mindste imod at bede min kollega om at undskylde det , som jeg har gjort , men jeg beder ham indstndeligt om , at han ikke kalder nogen kollega for tyvekngt , for der er kolleger , der ikke bryder sig om , at man kalder dem dt , fordi de faktisk ikke er det , fordi de ikke modtager penge fra nogen , fordi de er her for at forsvare deres vlgeres interesser .
Det er kun dt , der er min hensigt her , og jeg beder derfor igen formandskabet om at undskylde .
Og hvis man nsker at gennemfre en disciplinrstraf , er jeg rede til i fuld bevidsthed at svare for den handling , som jeg har beget , bevidst , fordi jeg ikke har Frans af Assisis vsen og ikke bryder mig om at blive fornrmet .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Hr .
Rosado Fernandes , De har undskyldt , og hr . Blak har modtaget denne undskyldning .
Jeg ville have vret glad , hvis vi dermed havde kunnet bringe sagen ud af verden .
Jo mere , der nu bliver sagt om det , jo mere kompliceret og vanskeligt bliver det at f sagen afsluttet .
Det siger jeg ogs til hr . Blak , som nu har bedt om ordet igen , og ogs til hr .
Valverde Lpez . Hvis det er muligt , vil jeg bede Dem frafalde , s vi kan fortstte forhandlingen .
<SPEAKER ID=247 NAME="Blak">
Fru formand , jeg er glad for de bemrkninger , der er kommet fra min kollega , som begik det fysiske overgreb .
Jeg ved ikke , hvorledes oversttelsen har vret , men det her er en politisk diskussion , hvor jeg kom med nogle kommentarer . Det kan godt vre , jeg har stdt ham .
Hvis jeg har gjort det , s undskylder jeg .
Men jeg synes ikke , at det , jeg har sagt , undskylder hans voldelige handling over for mig .
Men jeg er villig til at afst fra at forflge sagen .
Sagen er afsluttet fra min side .
Jeg nsker ikke videre debat om det skete .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Hr . Valverde Lpez , kan vi dermed stille sagen i bero .
<SPEAKER ID=249 NAME="Valverde Lpez">
Fru formand , Prsidiet m i morgen med den klarsynethed , det karakteriserer det , vurdere de begivenheder , som vi har vret vidner til .
Dette har ikke vret en simpel forstyrrelse af ordenen .
Det var et direkte fysisk angreb , og vi har alle set det .
Jeg vil ikke oppiske stemningen , men Prsidiet m naturligvis vurdere begivenhederne .
Her i Parlamantet m sdanne begivenheder ikke gentage sig .
Det var et fysisk overgreb .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Ogs denne opfattelse er jeg enig i og vil naturligvis indberette det .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Fru formand , jeg ryger ikke , men jeg frygter fanatisme og overdrivelse mere end tobak .
Ingen vil pst , at rygning er godt for helbredet .
Men derfra og til at forflge rygere og udrbe tobaksproducenter og alle arbejdstagerne i sektoren til jaget vildt efter bedste amerikanske forbillede er at g for vidt .
<P>
Mange af forslagene i betnkningen gr et skridt videre end Kommissionens eget forslag , og nogle af forslagene synes ikke forinden at have vret genstand for en indgende undersgelse med hensyn til deres sociale og konomiske flger , eller endog drftet med de berrte sociale sektorer .
<P>
Den foreslede kanalisering af tobakssttten over i en omstrukturering af produktionen er ensbetydende med delggelse af tobaksdyrkningen , hvilket blot vil fre til en voldsom stigning i importen af et produkt , som EU ikke er selvforsynende med , til fordel for tredjelande og naturligvis uden noget som helst hb om , at forbruget af den grund nedsttes .
<P>
Fru formand , det slr mig , hvor hurtigt isr de nordlige lande henviser til moralske og sundhedsmssige sprgsml , der medfrer , at et vigtigt Middelhavsprodukt udryddes , og arbejdspladser forsvinder i denne sektor , nr det nu er en kendt sag , at vi simpelt hen hjlper de multinationale koncerners produkter frem p hylderne i vores egne butikker med den politik , de foreslr , for slet ikke at tale om andre vigtige problemer , f. eks. alkoholismen .
Hvorfor taler man ikke om alkoholismen ?
I denne sammenhng kunne vi jo indlede en glimrende kampagne mod produktion af whisky .
Vi fra syd skal nok vre blandt de frste til at stille os bag en sdan kampagne !
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Fru formand , jeg gratulerer ordfrer Valverde Lpez for en temmelig stram betnkning , som giver en god beskrivelse af ulemper og risici ved rygning .
<P>
De mange risici , som knytter sig til brugen af tobak , er vi godt klar over .
P trods af det er rygningen den mest signifikante , enkelte ddsrsag , som kan forebygges .
Den mest mrkbare ndring ved rygning er sket mellem knnene .
I dag er det specielt rygning blandt unge kvinder , som er strkt tiltaget , og det kommer til at fre til vkst i kvindeddeligheden i fremtiden .
<P>
Hvad br vi s gre nu ?
Samfundets vigtigste opgave er at fremme sundhed ved alle dets beslutninger .
Derfor er jeg for at forbyde reklamering for tobaksvarer , hvilket skal vre dkkende for hele Den Europiske Unions omrde .
Jeg synes ikke , at vi har tid til at vente p ikrafttrden af forbuddet til r 2006 , som der er forslet under det luxembourgske formandskab .
<P>
Et andet middel til at styre forbrugeropfrsel er beskatning .
Derfor br beskatningen virke reducerende p forbruget , det vil sige beskatning af tobaksvarer br hellere forges end formindskes .
<P>
Medlemslandene br meget mere effektivt end hidtil stte oplysning om sundhedsgener , som skyldes rygning , i hjsdet .
Jeg forventer , at oplysningen sker blandt unge og specielt blandt unge kvinder , fordi de udgr den voksende risikogruppe .
Blandt de unge fler man , at rygning er en mde at fle sig ldre p , end man i virkeligheden er , og det vil sige , at det er en slags modedille .
Vi br gribe ind her som forldre og opdragere .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at hndgemng p ingen mde indgr i det politiske arbejde , men det er heller ikke et politisk anliggende at betegne nogen som betalt , nr han udtrykker andre holdninger end n selv .
Dette er uacceptabelt , og jeg mener , at formanden burde kalde hr . Blak til orden .
<P>
Vi gr naturligvis alle sammen , fru formand , ind for at sttte den offentlige sundhed , men vi kan ikke acceptere , at man i sundhedens navn tager arbejdet fra hundredetusinder af medborgere , som under vanskelige betingelser i de mest ufrugtbare sydlige egne er beskftiget inden for tobaksproduktionen .
Mistnkeliggrelsen af tobaksavlerne som ansvarlige for hundredetusinder af ddsfald i Europa er falsk og tendentis , for det er jo en kendt sag , at Den Europiske Union ikke er selvforsynende med tobak , og at importen af tobak udgr mere end 70 % af det samlede behov .
Ophvelse af fllesskabssttte til tobaksavlerne vil ikke begrnse tobakkens skadelige flger for folkesundheden .
Det vil blot medfre en stigning i importen fra tredjelande og USA , samt at de allerfattigste egne vil blive helt delagt , fordi de ikke har alternative afgrder , og tobak derfor er en egentlig monokultur .
Lsningen p problemet m sges i en bredere antirygningsstrategi , en bredere information , en kraftig nedsttelse af importen og sttte til substitution af tobaksafgrder med andre afgrder .
Indtil disse ml er net , br sttten til producenterne og til beskftigelsen i erhvervet fortstte uhindret .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Mange tak , fru formand ! Hr. kommissr , mine damer og herrer , lungekrft er ganske bestemt ikke kun sundhedsministrenes problem , men ogs finansministrenes .
Da sundhedsministrene for f dage siden her vedtog at indfre forbud mod tobaksreklamer , hvor i vrigt mit land , strig , og Tyskland stemte imod , s var - mener jeg - kun en del af de involverede ministre til stede .
Vi ved , at intet europisk land i dag kan f sit budget til at g op uden indtgterne fra tobaksafgifterne .
De europiske regeringer profiterer alts af borgernes afhngighed .
De har stor interesse i , at der bliver rget meget .
Ikke kun 20 , 30 er bedre , og 60 er endnu bedre ! S er indtgterne hjere !
<P>
Vi ved , at brn og unge , som man kan afholde fra at ryge , heller ikke bliver afhngige af tobakken i de senere r .
Hvordan kan vi alts srge for at beskytte vores brn ?
Jeg mener , at det m vre det , sagen drejer sig om .
De , der allerede ryger , vil vi aldrig kunne f til at holde op .
Min mand ryger 60 cigaretter om dagen , og jeg har i et langt gteskab opgivet at f ham til at holde op .
Men hvordan beskytter vi vores brn ?
Er det lsningen p fllesskabsplan at indfre en aldersgrnse p 16 r for kb af tobaksvarer ?
I strig har vi en aldersgrnse p 16 r , og den bliver ikke overholdt .
Man kan i dag kbe cigaretter ogs som 12-rig , som 10-rig . De kber dem bare til deres far .
Barnet vil f cigaretterne . Alligevel burde vi indfre denne forhjelse af aldersgrnsen , jeg tror , at vi p den mde kunne have en chance for at hjlpe mange unge .
<P>
Skal der vre forbud mod reklamer ?
Det drejer sig om et produkt , som det er tilladt at fremstille , som staten tjener penge p , mange penge , og som med sikkerhed berver menneskene en god del af deres liv .
Men dette produkt er jo egentlig et narkotikum !
Hvorfor tillader vi s overhovedet , at det slges ?
Der findes s mange selvmodsigelser , som alle trder tydeligt frem , og som vi i dag bliver bevidste om .
Jeg sprger mig selv : I dag er det cigaretter , i morgen er det alkohol - det fr man levercirrose eller leverkrft af - , og derefter kommer turen til rgede madvarer - vi strigere spiser gerne rgede varer - rgede varer forrsager med sikkerhed ogs mavekrft .
Som striger er jeg mske meget sensibel over for en stat , der har forbudt alt , sdan som vi har set det ved vores grnser .
<P>
Jeg vil gerne sige mange tak , hr . Valverde , De har fet os til at tnke .
Og i morgen vil vi alle skulle stemme efter bedste viden og samvittighed .
<SPEAKER ID=255 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , ordfreren hr .
Valverde Lpez skal gratuleres med hans fremragende betnkning , som fremstter en rkke interessante ider med hensyn til en styrkelse af Fllesskabets bestrbelser p at forebygge rygning . Jeg kan forsikre ham og andre , der har talt , at jeg vil henlede min kollegas , hr .
Flynns , opmrksomhed p de srlige ekstra ider , som er kommet frem , og ligeledes min kollegas , hr . Fischlers , opmrksomhed p de punkter , der er blevet rejst med hensyn til sttte til tobaksdyrkning .
<P>
Kommissionens meddelelse var den frste tekst , der var helliget et overblik over det emne , der i stigende grad anses som et af de hovedomrder , hvor en flles forebyggelsesindsats kan redde liv og afvrge sygdomme .
Undersgelser viser en rlig ddelighed p en halv million indbyggere i Den Europiske Union som flge af tobaksrelaterede sygdomme .
Heraf flger , at et tilsvarende antal nye rygere skal rekrutteres hvert r alene for at holde markedet stabilt .
Derfor mener Kommissionen , at det er uhyre vigtigt at begrnse tobaksreklamer .
Fjernsynsreklamer er allerede forbudt i henhold til et direktiv fra 1989 .
<P>
Medlemsstater har ligeledes indfrt eller overvejer serist yderligere foranstaltninger med henblik p at begrnse tobaksreklamer i andre medier .
P Ministerrdets samling ( sundhed ) den 4. december , som flere talere har omtalt , nede man frem til en flles holdning vedrrende Kommissionens forslag om tobaksreklamer , og den fremlgges snart for Parlamentet .
Der er tilstrkkeligt ofte blevet refereret til mlet , og det kendes tydeligvis s godt , at det ikke er ndvendigt for mig at gennemg indholdet .
Teksten opstiller en fllesskabsramme for medlemsstaternes begrnsning af tobaksreklamer , samtidig med at forpligtelserne i det indre marked overholdes .
Kommissionen hber , at Parlamentet vil sttte dette vigtige initiativ , nr teksten kommer for Parlamentet igen .
<P>
Hvad angr betnkningen om meddelelsen om bekmpelse af rygning , henviser hr . Valverde Lpez til adskillige yderligere ider , der kunne undersges enten p fllesskabsplan eller i de enkelte medlemsstater .
F.eks. har Kommissionens tjenestegrene allerede startet en undersgelse af , hvordan medlemsstater regulerer tilstningsstoffer til tobaksvarer .
Desuden overvejer man alvorlige forbedringer til direktivet om mrkning , idet der tages hjde for vores erfaring med anvendelsen af eksisterende bestemmelser .
De tekniske standarder for bestemmelse af tjreindholdet i cigaretter skal opdateres , og begrnsningen af nikotin p fllesskabsplan skal ligeledes undersges , som det allerede er gjort med tjreindholdet .
<P>
I november forelagde Kommissionen sin beretning for Rdet og Parlamentet vedrrende rygning p offentlige steder .
Det er nu ndvendigt at rette mere opmrksomhed mod en opdatering af Rdets henstilling fra 1989 om emnet for at tage beviserne fra forskning , om at passiv rygning er en fare , der kan forhindres , med i betragtning .
Sundhedsoplysning og -uddannelse er de primre midler til bekmpelse af rygning blandt unge .
 Europa mod krft  -programmet og Flleskabsfonden for forskning og oplysning inden for tobak stiller midler og rammer til rdighed for Fllesskabets bestrbelser p at bekmpe rygning .
Disse inkluderer oprettelsen af flles skoleprojekter for at lre eleverne om rygningens virkninger , udviklingen af strategier for at reducere rygning under graviditet og f.eks. et projekt p fllesskabsplan for at involvere lger i bekmpelsen af rygning .
<P>
Alle disse projekter er udviklet delvist ved hjlp af nationale ressourcer , hvilket sikrer , at projekterne finder sted lokalt , samtidig med , at de har en fllesskabsdimension .
Jeg hber , at det jeg har sagt , viser Kommissionens intense interesse og aktion , som Kommissionen udviser og ptnker at fortstte med vedrrende dette vigtige emne .
Den meget store interesse , som Parlamentet udviser over for denne meddelelse og den sttte , der p Ministerrdets samling ( sundhed ) i juni i r blev givet udtryk for , viser , at der er den forndne enighed om at forflge og forstrke bekmpelsen af rygning p fllesskabsplan som hovedprioritet i vores folkesundhedspolitik .
Jeg er bde ordfreren og dem , der har udtalt sig i denne debat taknemmelig for at have tilskyndet til den indsats .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=10>
Human fldefangst
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0325 / 97 ) af Pimenta for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse og indgelse af en aftale om internationale standarder for human fldefangst mellem Det Europiske Fllesskab , Canada og Den Russiske Fderation ( KOM ( 97 ) 0251 - C4-0425 / 97-97 / 0019 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=258 NAME="Pimenta">
Fru formand , kre kolleger , vi skal i dag stemme om Europa-Parlamentets mening om en aftale , der betegnende nok er blevet underskrevet i denne uge , to dage for denne forhandling .
<P>
I juni udtalte Parlamentet sig gennem et klart flertal om substansen i denne aftale .
Jeg udtalte mig ved samme lejlighed om rsagerne til , at jeg mente , at denne aftale ikke respekterede nd og bogstav i den europiske lovgivning .
Den europiske lovgivning sigtede og sigter mod totalt forbud mod disse inhumane og grusomme mder at fange og drbe dyr p .
Sammenfattende , og bortset fra problemerne med grusomhed , er vi p grund af den manglende selektivitet imod denne type flder .
Det er velkendt , at det ikke er muligt at undg , at arter , der angiveligt ikke skal fanges i disse flder , alligevel bliver det , fordi flderne ikke er selektive .
<P>
Vi er ogs kommet med indvendinger mod manglen p en klar definition p det , der er , og jeg citerer p engelsk ,  conventional leghold restraining traps  .
Vi har udtalt os imod tilladelsen til at bruge nogle af disse flder under vand , i floder , i ser , som " killing traps  .
Samtidig med , at vi voldsomt har vendt os imod , at Kommissionen i aftaleteksten har accepteret en periode p fem minutter til lidelse og dd for de dyr , der fanges i disse flder .
Jeg gr forsamlingen opmrksom p , at Kommissionens forslag var tredive sekunder .
Og den har accepteret fem minutter som ddstid for dyr fanget i drbende flder .
<P>
Heraf kan man se , at det snarere end en god aftale - efter Kommissionens opfattelse - var vigtigere med " en  aftale . Fordi det , der stod p spil , var at undg at skabe flere problemer p handelsomrdet mellem USA og Europa , mellem Canada og Europa , nr der findes s mange andre problemer .
Og det er derfor , at dette Parlament s mange gange har udtalt sig imod substansen i denne aftale .
Nu vil jeg imidlertid sige nogle ord om , hvor vi str lige nu , og om den taktiske side af sagen , eftersom vi allerede har talt om substansen .
<P>
Netop i dag er Den Europiske Union i frd med at afslutte en ny aftale . Denne gang med Amerikas Forenede Stater .
Af det , som jeg kan uddrage af lsningen af de tekster , som jeg personligt har fet adgang til , er denne aftale med Amerikas Forenede Stater endnu svagere end den med Canada og Rusland , som vi nu gennemgr .
Den er drligere , denne aftale med USA , fordi den giver mere tid , den giver USA en lngere frist til at forbyde brug af sakseflder .
Den er frem for alt drligere , hvad angr hndhvelse , gennemfrelse , fordi vi ved , at dette langt mere hrer under delstatsmyndighedernes kompetence end under forbundsregeringen i Washington .
<P>
Endelig er denne aftale drligere i en " spin-doctor  -tid , thi analyserer vi , hvad den amerikanske presse siger om denne aftale p baggrund af forhandlernes udtalelser , m vi konkludere , at det ikke er det samme , som den europiske presse siger ud fra de oplysninger , som Kommissionen giver .
<P>
Og srlig , hvad angr undtagelserne , alts muligheden for , at det , der er nedfldet i aftalen , ikke skal glde , vil jeg gerne sprge Kommissionen om det , som den amerikanske reprsentant Charlene Barshefsky har omtalt i det brev , som hun skrev til minister Klaus Kinkel , hvor hun siger , at disse undtagelser vil blive brugt i yderste ndstilflde , og at de vil vre de samme som i aftalen med Canada og med Rusland .
Og jeg sprger kommissr Leon Brittan p engelsk :
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at der ikke er nogen undtagelser med hensyn til nedtrapningen af brugen af traditionelle rvesakse ?
Ydermere nsker jeg at hre sir Leon , hvad Kommissionen vil gre , hvis USA og Canada forsger at gre brug af undtagelserne .
<P>
Og jeg gr mine tyske kolleger - som jeg antager er til stede i salen - opmrksom p , at dette brev skyldtes den begrundede tvivl , som den tyske regering nrede om denne aftale .
rede kolleger , hvis det ikke havde vret for Europa-Parlamentets pression , havde vi i dag ikke engang haft en aftale med Canada . Thi der var , som I ved , et forsg i CITES-komiten p at tillade fri eksport fra Canada , fra Rusland og fra USA , da der ikke engang var nogen aftale endnu .
<P>
Hvis det ikke havde vret for dette Parlament , ville den frste version af aftalen , der var endnu drligere end den nuvrende , vre blevet godkendt .
Hvis det ikke havde vret for den offentlige opinion i Europa , og som vi reprsenterer , ville de frste versioner af aftalerne med amerikanerne vre blevet godkendt .
<P>
rede kolleger , vi m fastholde pressionen .
Vi har alle udtalt os om substansen allerede .
I denne situation ville det ogs taktisk vre katastrofalt , hvis vi havde nogen anden holdning end at afvise denne aftale .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
. ( EN ) Hr. formand , vi drfter her en meget ejendommelig skabning .
Den kaldes en aftale , men i realiteten er det en falsk aftale .
Jeg ville sammenligne den med Filurkatten i  Alice i Eventyrland  , fordi det eneste man kan se er grinet .
Det skal frst og fremmest siges , at Parlamentet ikke tilstrbte denne aftale , vi nsker at indfre forordningen fra 1991 .
Den blev meget omhyggeligt udarbejdet for at gre en ende p det uhyggelige dyrplageri , der er forbundet med den handel , der gr det muligt for velhavende kvinder at bre pels fra torturerede dyr .
Trods trusler fra Canada og USA om indbringelse for WTO , ptog Kommissionen sig at forhandle om denne falske aftale , og den i bund og grund er fyldt med mangler .
<P>
Den handler bestemt ikke om standarder for human fldefangst , eftersom den f.eks. stadig tillader brugen af fldefangst under vandet , hvilket uundgeligt vil fre til en langsom druknedd .
PSE bifalder helhjertet hr . Pimentas betnkning , hvori han i allerhjeste grad viser njagtig hvordan denne falske aftale slr fejl med hensyn til at beskytte fangede dyr mod dyrplageri .
Forslaget frembyder ikke engang en sammenlignelig situation , eftersom aftalen med USA er endnu mere vag end den med Canada og Rusland , og tidsfristerne handler om verbale forpligtelser efter devisen  ude af je ude af sind  .
Amerikanerne kan ikke sikre implementering p grund af deres fderale system .
Canadierne er tilfredse , da der er tilstrkkeligt med smuthuller , til at en hel flok ulve kan lbe igennem , og russerne elsker systemet med selvcertificering og hndhvelse .
S der er stadig ingen forpligtelse til at afskaffe de grufulde rvesakse .
Nr alt kommer til alt , vil denne unskede , uigennemfrlige falske aftale sikre den fremtidige brug af rvesakse , og den er ude af stand til at forbedre velfrden for fangede dyr .
Selv Filurkatten er fanget bag grinet .
Jeg henstiller indtrngende til , at Pimentas betnkning stttes .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
Fru formand , min kollega Pimenta har udfrdiget en betnkning , som behandler en international aftale om human fldefangst .
Aftalen er vigtig for den internationale pelshandel , og den betyder ogs en del for dyrebeskyttelsen i de nordlige regioner .
<P>
Pimenta konstaterede lige fr , at aftalen er drlig .
Den bedste er ofte den godes vrste fjende .
Denne konstatering vil jeg gerne understrege i denne forbindelse .
Det er nemt nok at slutte sig til Pimentas bekymring om dyrevelfrd .
Desvrre bliver jeg ndt til at vre helt uenig med hende om den diskuterede aftales dyrebeskyttende virkninger .
Efter min mening er aftalen jvnfrt med situationen i dag et betydningsfuldt skridt til forbedring af velfrden for de pelsdyr , som fanges med flde .
<P>
Godkendelse af aftalen vil fra Den Europiske Unions side garantere , at man endelig er i stand til at foretage en vurdering af fangstfldernes humanitet efter internationale kriterier .
Indtil i dag fandtes der ikke en flles mlestok for , hvordan man skal vurdere , hvilke er godkendte , og hvilke er forbudte .
Som et resultat af aftalen skal Den Europiske Union ogs undersge fangstflderne , som anvendes i omrdet , hvilket er positivt med tanke p velfrden for de dyr , som fanges .
Pimenta foreslr alligevel , at aftalen stemmes ned , fordi den ikke er optimal .
Derved vil det gode ikke kunne opns .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , som ogs str for dyrenes velfrd , og som jeg nu taler for , mener i sin udtalelse , som jeg er ordfrer for , at det er absolut ndvendigt , at fllesskabet opfylder sin internationale pligt og at en eventuel ny WTO-tvist undgs .
En eventuel handelskrig vil nemlig bringe titusinder af arbejdspladser i fare , hvilket klart vil modstride Unionens beskftigelsespolitiske ml .
<P>
Modsat Pimenta anser Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , at en godkendelse af forslaget til aftalen er bedre end den alternative forkastelse af det .
Nr det ikke er muligt at opn det bedste resultat , skal man tage det gode .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Dette er en " never ending story  , kommissr Brittan .
Vi begyndte allerede med den i 1991 .
Dengang skulle et pelsimportforbud vre trdt i kraft for de 13 dyrearter , og stadigvk , vi skriver nu ret 1997 , har vi ikke fet gjort noget ved det .
Med Canada og Rusland har vi nu en aftale .
Men denne aftale indeholder kun , at de konventionelle flder forbydes om fire r , og de andre otte typer frst om otte r .
Dette er utilstrkkeligt , nr vi ser p , hvad vi aftalte i forvejen .
Jeg mener : aftalt er aftalt , og det har vi at rette os efter .
Vi kan ikke acceptere nogle slle opkog , som ikke er i overensstemmelse med forordningen fra 1991 .
<P>
Jeg ved godt , at der i Kommissionen har hersket strid mellem kommissr Brittan og fru Bjerregrd . Fru Bjerregrd tabte .
Hr .
Brittan ville undg handelskonflikter med andre lande , men jeg m sige , at jeg ikke er enig med Hr . Brittan , for den foreslede internationale aftale slr dramatisk fejl , hvad angr dyrenes velfrd , og forsger i realiteten at f handel og milj til at forlige sig med hinanden ved ikke at gennemfre bestemmelserne i importforbuddet i henhold til forordningen .
<P>
Derfor er jeg helt enig med kollega Pimenta .
Vi m stemme imod .
Jeg er stadigvk interesseret i at hre , hr. formand , hvorledes det str til med aftalen med USA ?
Hvordan lyder aftalen , og isr for hvilke stater glder navnlig forbuddet mod at benytte " leghold traps  inden for USA ?
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne udtrykke min fulde sttte til Pimentabetnkningen , og jeg vil ogs gerne sl fast , at de aftaler , som er forelagt os , er et opsigtsvkkende snyderi , for ikke alene lser de ikke de problemer , som l til grund for godkendelsen af forordningen i 1991 , isr de lidelser , der fremkaldes af rvesakse , der bruges til fangst af pelsdyr , men de frer til den modsatte virkning .
Faktisk legitimerer de fangstmetoder , der skaber lidelse , ved at karakterisere dem som ikke grusomme metoder .
Det overrasker derfor ikke , at den canadiske handelsminister mandag gldede sig over aftalen , som han med rette kaldte fordelagtig for pelshandelen og -industrien .
<P>
Det skal tilfjes , at disse aftaler juridisk er ugyldige , da der ikke kan godkendes aftaler , som er i strid med en forordning og sledes ndrer den med procedurer , som er forskellige fra dem , der skal bruges til godkendelse af selve forordningen .
<P>
Af disse grunde tror jeg , at det vil vre rigtigt , at Europa-Parlamentet , sledes som ordfreren foreslr , afviser aftalen og gr ud fra , at nden i forordningen respekteres og at samarbejdsproceduren anvendes i stedet for blot samrd .
<SPEAKER ID=263 NAME="Sandbk">
Fru formand , jeg nrer i almindelighed den dybeste beundring og respekt for Carlos Pimentas arbejde , men i dette tilflde kunne jeg have nsket , at han havde brugt sine krfter i en bedre sags tjeneste .
Rdets forordning har altid vret hykleri i hjpotens .
Der kan fremfres utallige eksempler p mindst lige s grusomme fangstmetoder i Europa , som involverer langt flere dyr , men som mine to minutter ikke tillader mig at nvne .
Men det er jo lettere at score dyrevelfrdspoints p hjlpelse inuitter i Nordcanada end her i Europa , hvor man kunne komme til at trde nogle vlgere over terne .
I Miljudvalget har man om rvesakse sagt , at gravide dyr kunne g i flderne , selvom disse kun opsttes i tre vintermneder , hvor ingen dyr mig bekendt er gravide .
En anden pstand var , at Nordcanadas inuitter bare kunne leve af turisme , i stil med Marie Antoinette , som foreslog Paris ' sultende befolkning at kbe kage , nr de ikke havde rd til at kbe brd .
Nu er man s langt om lnge net frem til en aftale , som i modstning til Rdets forordning regulerer og opstiller standarder for fldefangst p begge sider af Atlanten , alts ogs her i Europa , hvor vi hidtil ikke har haft nogen .
Men Miljudvalget med Carlos Pimenta som talsmand er fornrmet over , at Kommissionen ikke har rettet sig efter Parlamentet og sat forordningen i kraft .
Derfor skal denne aftale ikke have en chance .
Den var blevet forkastet , uanset hvad der havde stet i den .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser kommer med en fremragende udtalelse , som betragter aftalen som et frste skridt p vejen , uanset at den naturligvis har sine mangler .
Det er der bde sund fornuft og dyrevelfrd i .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i revis har " rvesakse  vret et regelmssigt tilbagevendende emne p dagsordenen .
I revis har Europa-Parlamentet arbejdet for indfrelse af internationalt vedtagne humane fangststandarder .
Dette er og har vret godt og , tror jeg , succesrigt , min kre kollega Pimenta , i modstning til din bemrkning .
<P>
I aftalen mellem EU , Canada og Den Russiske Fderation er der sikkert behov for forbedringer .
Men der er sket noget , som vi for r tilbage siden nppe havde turdet hbe p .
Der eksisterer en aftale , lande har forpligtet sig til p grundlag af aftaler at gennemfre foranstaltninger til dyrebeskyttelse .
Derfor finder jeg , at det er godt , at vi har gennemfrt de hidtidige aktioner , men vi skal ogs srge for at vre fornuftige - fornuftige i aktuel forstand , for vi har ogs vret fornuftige tidligere .
<P>
Lad mig kort begrunde , hvorfor jeg gr ind for , at Parlamentet br tilslutte sig denne betnkning , trods alle forbehold .
Med aftalen er der opnet mere , end man for nogle r siden kunne have forestillet sig .
Canada og Rusland er endelig villige til at indg bindende forpligtelser .
Tidligere betragtede man simpelthen det europiske anliggende som indblanding i de indre anliggender .
Vi har dermed chancen for ogs i disse lande at tilvejebringe positive ndringer til fordel for dyrebeskyttelsen .
Aftalen rkker ud over dyresakse og omfatter ogs andre flder .
Det skal man absolut notere sig .
<P>
Kun ved konsekvent gennemfrelse af aftalen har vi chancen for at vise , at yderligere forbedringer af standarderne for beskyttelse er ndvendige og mulige .
Alle implicerede skal have chancen for at bidrage til gennemfrelsesprocessen med deres erfaringer og viden .
Det er den egentlige opgave , som vi nu str over for .
Jeg tnker her isr p de indfdte pelsjgere , og p dyrebeskyttelsesorganisationerne .
Pelsjgerne er allerede lngere fremme end det , der nu str i disse aftaler .
De har i betydelig grad arbejdet videre .
<P>
Endelig er det for mig taktisk set fuldkommen forkert at afvise aftalen med Canada alene p grund af de igangvrende forhandlinger med USA .
Hvis vi gr det , s str vi tilbage som dem , der i denne sammenhng principielt siger nej , s vil Europa-Parlamentet ikke mere blive taget alvorligt af nogen .
Lad os sige ja til aftalen mellem EU og Canada , lad os krve permanent medvirken , det er vigtigt , og lad os vise realisme og klogskab .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , eftersom vores synspunkter vedrrende dette emne ikke har nogen retskraft , mener jeg , det er korrekt , at vi s afgjort skal fastsl vores holdning .
Og jeg tror , at de fleste parlamentsmedlemmer opfatter dette som en meget srgelig dag for Europa-Parlamentet , fordi aftalen , selvom den eksisterer - og p en mde er det prstation , at den gr det - er meget vag , og jeg mener , at man , under hensyn til Europa-Parlamentets vrige betnkninger til dags dato om dette emne , m betragte den foreliggende aftale som utilstrkkelig .
<P>
Det kan godt vre , at der er andre former for dyremishandling i verden - det er jeg sikker p , at der er , men et vilkrligt fangstsystem , der holder levende dyr fanget i ubeskrivelig smerte , m vre et af de vrste tilflde , og i vrigt et der kan undgs , af en sdan dyremishandling .
Jeg mener , aftalen er utilstrkkelig , fordi den kun i ringe grad reelt tvinger lande , der p nuvrende tidspunkt tillader rvesakse og andre former for grusomme flder , til en ndring .
Aftalen , som hr . Pimenta har sagt , udelader vigtige fremtidige hensyn til dyrevelfrd , og dens undersgelse af , hvad der er eller ikke er humant gr for lidt for at begrnse undvendig smerte .
Srligt vil rvesakse sandsynligvis fortsat blive brugt mange r ud i fremtiden .
Undtagelserne i artikel 10 kan vre omfattende , og den flles forvaltningskomit der skal nedsttes i henhold til artikel 14 er frygtelig uklar . Den vil sandsynligvis sjldent mdes .
Jeg hber derfor , siden vi i morgen er i stand til at signalere Parlamentets afvisning af denne aftale , at vi ganske enkelt vil vre i stand til at sige til de involverede parter , at vi betragter denne aftale som et frste skridt p vejen , men absolut ikke det sidste .
<P>
Der er et sprgsml , som jeg meget gerne vil have kommissren til at besvare .
Det lader til , at Kommissionen var tilbageholdende med at gennemfre den oprindelige forordning p grund af frygt for WTO-tvister .
Er det tilfldet ?
Hvad mener Kommissionen den oprindelige forordnings muligheder er for at klare sig i WTO ?
Som det ser ud nu , tror jeg , at der kun er en person , der kommer ud af det her med re , og det er hr . Pimenta .
<SPEAKER ID=266 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , en afvisning af aftalen , hvis I egentlig hellere ville have den , ville vre en svaghed over for jer selv .
Parlamentet m beslutte , om det er bedre at have aftalen end ikke at have den .
Jeg skal ikke tve med at sige , at mens det er muligt at ppege manglerne i aftalen , s er den utvivlsomt et stort skridt fremad inden for dyrevelfrd .
Uden den kunne I have forbuddet , men ingen forbedring inden for dyrevelfrd .
I vil med aftalen have en standard , der skal anvendes samt den absolutte forpligtelse til at nedtrappe brugen af rvesakse i Canada og Rusland , og nu hvor vi har en aftale med USA , ligeledes i USA .
<P>
Der er blevet fremsat nogle sprgsml om , i hvor hj grad den forpligtelse og undtagelse holder .
Jeg nsker at gre det fuldstndig klart , at det efter Kommissionens mening ikke er muligt at blive undtaget fra forpligtelsen om at nedtrappe brugen af rvesakse , og Kommissionen str bag den erklring , der vil blive fremsat p tidspunktet for underskrivelsen af den aftalte protokol med USA , der understreger dette .
Jeg nsker at gre det klart , at hvad Canada angr , s ville vi aktivere aftalens mekanisme til indgelse af forlig , hvis de prver at bruge undtagelsen , i den sikre overbevisning , at denne mekanisme ikke ville tillade brug af en sdan undtagelse .
<P>
Hvad angr USA , er vi ikke begrnset p nogen mde , og vi kunne trffe jeblikkelige autonome foranstaltninger , hvis der blev gjort forsg p at bruge undtagelsen , herunder en genindfrelse af handelsforbuddet , som jeg personligt uden tven ville sttte .
Derfor er dette en effektiv foranstaltning .
Den rkker ikke hele vejen .
I USA ' s tilflde er den ogs bindende for delstaterne .
USA er ansvarlig for delstaternes forpligtelse til at overholde denne aftale .
Det er som sdan en aftale , der utvivlsomt kunne forbedres , men som dog markerer en betydelig forbedring inden for dyrevelfrd .
Kun aftalen kan gre det , intet andet .
Og hvad angr selektivitet , er der ingen grund til at tro , at det er et alvorligt problem .
Det er utvivlsomt sdan , at selektivitet skyldes ikke s meget en bestemt type flde , men de omstndigheder og naturlige betingelser for brug af flder .
<P>
Hvad angr den lngere periode i USA , er det en konsekvens af , at problemet er mere alvorligt i USA , og at det tager lngere tid at komme det til livs .
Kendsgerningen er , at vi alle deler den samme forpligtelse .
Sprgsmlet er kun , hvordan vi griber det an , hvordan vi afstedkommer en betydelig forbedring inden for dyrevelfrd .
Det er nemt for parlamentsmedlemmer at sige , at det ikke er godt nok .
Men jeg ser gerne , hvordan de vil gre det bedre .
Jeg er sikker p en ting : Hvis der ikke havde vret en aftale , var der ikke et eneste dyr , der ville have vret sknet for bare et jebliks lidelser .
Med denne aftale ser vi en nedtrapning i brugen af de vrste flder , en opstilling af standarder og en betydelig forbedring inden for dyrevelfrd .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=11>
Levnedsmidler
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0379 / 97 ) af Sandbk for Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 89 / 398 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til srlig ernring ( C4-0439 / 97-94 / 0076 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=269 NAME="Sandbk">
Fru formand , under hringen i Miljudvalget om fdevarer og fdevarelovgivning sagde den tyske kommissr Bangemann , at de vsentligste ml for fdevarelovgivningen i EU er , at den er sammenhngende , simpel , brugervenlig og formuleret i samrd med alle berrte interesser .
Og helt samme budskab formuleres i Kommissionens grnbog om Den Europiske Unions levnedsmiddellovgivning , som betoner det nskelige i at forenkle og rationalisere Fllesskabets levnedsmiddellovgivning til udelukkende at begrnse sine forslag til foranstaltninger , der er ndvendige for beskyttelsen af folkesundheden og af forbrugerne .
Det er jeg helt enig i .
<P>
For at man kan definere et levnedsmiddel som bestemt til srlig ernring , skal det opfylde srlige ernringsbehov hos visse kategorier af personer , som ikke kan spise almindelige levnedsmidler , enten fordi deres fordjelse eller stofskifte er i uorden , eller fordi de i en srlig fysiologisk tilstand kan have srlig gavn af en kontrolleret indtagelse af visse stoffer i levnedsmidler .
Spdbrn og smbrn er en kategori for sig .
Rdet skal have ros for , at man med denne definition for je har indskrnket den oprindelige liste p ni kategorier af levnedsmidler til srlig ernring til fem srdirektiver .
Men listen burde have vret p fire , idet Parlamentet med rette i sin udtalelse ved frstebehandlingen ikke fandt , at der var belg for at udarbejde et srdirektiv om levnedsmidler til sportsfolk .
Mrkningsbestemmelserne i rammedirektivet 89 / 398 / EF er fuldt tilstrkkelige til at informere og beskytte forbrugerne af levnedsmidler , der er egnet til hrdt muskelkrvende arbejde , srlig direktivets artikel 7 .
<P>
Regelforenkling skal naturligvis ikke forringe forbrugerbeskyttelse og forbrugerinformation .
Men i dette tilflde er sportsudverne allerede dkket tilstrkkeligt ind .
I vrigt er der en stor fare for , at almindelige madvarer med srlige karakteristika , som er specielt velegnede til sportsudvere , ssom pasta og mange drikkevarer , vil blive flyttet over i srdirektivet for sportsmad .
Det vil skabe stor forvirring for forbrugerne og direkte modarbejde den regelforenkling af det indre marked , som alle medlemslandene bakker op om .
Det er for mig at se derfor helt paradoksalt , at Rdet nu pludselig nsker at genetablere srdirektivet for sportsmad .
Og ndringsforslag 1 og 2 foreslr at slette det af listen igen .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 3 og 5 er jeg naturligvis helt enig i , at der ikke skal anvendes nye levnedsmiddelsprodukter i babymad , og at den skal vre pesticidfri .
Rdet anfrer , at der allerede er fastsat srbestemmelser for pesticidrester i levnedsmidler , men disse bestemmelser er ikke blevet revideret efter de nyeste videnskabelige regler .
Det br der gres noget ved .
Alligevel kan jeg ikke anbefale at man stemmer for de to ndringsforslag .
Hvis man nemlig , som ndringsforslaget foreslr det , krver , at et srdirektiv skal hedde  Forarbejdede og pesticfri cerealbaserede levnedsmidler og pesticidfri babymad til spdbrn og smbrnsmad  , s m et sdant direktiv indskrnke sig til at anfre , hvilke krav man stiller til pesticidfri babymad .
Kravet om , at der ikke kan vre pesticider i babymaden , kan man derimod ikke stille , for direktivet handler jo i s fald om pesticidfri babymad .
Det ligger ganske enkelt i semantikken .
Logisk kan sdanne krav til babymaden alts kun stilles i direktivet med det navn , som Kommissionen har foreslet , og hvis indhold Kommissionen allerede har lovet at ndre inden udgangen af 1998 .
Det skal Kommissionen holdes fast p , og jeg vil gerne allerede i dag have et tilsagn fra Kommissionen om , at man i direktivet har tnkt sig at forbyde brugen af nye levnedsmidler og pesticider .
<P>
Det ville vre nskeligt , at Kommissionen ogs tager direktivet om modermlkserstatninger op til revision , da der ogs her er problemer .
Den problematiske hndtering af de srdirektiver , som allerede er udstedt , br give anledning til , at vi her i Europa-Parlamentet erkender , at der ogs i direktiver af teknisk karakter kan vre et politisk indhold , som ikke kan overlades til en ekspertkomit , men som bde Rd og Parlament br have mulighed for at tage stilling til .
<P>
Det glder mig at Rdet har stillet sprgsmlet om et srdirektiv for fdevarer til diabetikere i bero .
Samtlige diabetikerorganisationer modstter sig tanken .
De mener , at markedsfring af og nem adgang til diabetesprodukter skaber et falsk behov hos diabetikere , og at diabetesprodukter ikke hrer hjemme i den moderne behandling af diabetes .
Diabetikere kan og br leve af helt almindelig mad .
Det , det handler om , er en fornuftig oplysning til forbrugerne og en rigtig og frst og fremmest individuel sammenstning af kosten , og ikke den blstempling af diabetesprodukter , som et srdirektiv ville antyde .
Diabetikervarer har et hjt indhold af skadeligt fedt .
Varerne har ofte en mangelfuld deklaration , hvilket ellers netop er vigtigt for diabetikere , og desuden koster de typisk op til 400 % mere end almindelige varer hvilket er en fuldstndig undvendig og urimelig konomisk byrde at plgge diabetikere .
nsket om og initiativet til et srdirektiv kommer kun fra Tyskland , der har en kmpeindustri af fdevarer , der er specielt forarbejdet til diabetikere .
Der er nemlig rigtig mange penge p spil .
Jeg har accepteret Rdets kompromis , nemlig at man indhenter udtalelser fra den videnskabelige komit for levnedsmidler , inden sprgsmlet endelig afklares .
Jeg vil slutte af med at appellere til , at Parlamentet accepterer Rdets flles holdning med de ndringsforslag , der er fremsat af Miljudvalget .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , i dag drejer det sig om opdateringen af det levnedsmiddeldirektiv fra 1989 , som angr srlig ernring .
Der var uenighed mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet om sprgsmlet om , hvor mange srdirektiver der skulle overtages .
Vi havde tidligere i Parlamentet krvet , at ernring for diabetikere og sportsfolk skal hre med til disse .
Jeg forstr , at Kommissionen vil have frre srdirektiver , men disse produkter findes allerede p markedet , og mange borgere er allerede indstillet p dem .
Det er meget vanskeligt , for hvis det nu ndres sledes , s str de , som har vnnet sig til en bestemt ernring , pludselig praktisk taget uden tilstrkkelig information .
<P>
Rdet har fulgt Parlamentets nske .
En srlig detalje er her , at det er blevet accepteret enstemmigt i Rdet , og derfor er jeg en smule ulykkelig over , at ernring for sportsfolk skal tages ud igen , ogs med socialisternes stemmer , som for vrigt ikke sagde noget om dette under frstebehandlingen .
Min gruppe er imod , at dette tages ud , det vil sige , vi stemmer ikke for dette forslag .
Jeg har den opfattelse , at det er ndvendigt at bibeholde alt , som det var fastlagt .
Netop ernring for sportsfolk br reguleres fornuftigt , fordi det her for det frste drejer sig om forbrugerens sundhed - for at beskytte denne mod vildledning og foreggling af falske kendsgerninger - men for det andet ogs om virkningen af sdanne levnedsmidler .
<P>
Ingen er tvunget til at kbe denne type levnedsmidler , men vi mener , at de persongrupper , som nsker det , ogs br have mulighed for at blive srdeles godt informeret .
<SPEAKER ID=271 NAME="Dybkjr">
Fru formand , der bliver i disse r talt meget om regelforenkling af Fllesskabets lovtekster .
nsket er ikke mindst at begrnse vertikale direktiver til fordel for horisontale direktiver . Den naturlige flge burde s vre , at man kun indfrte vertikale direktiver , nr der virkelig var behov for det .
Det virker derfor mrkeligt , som ogs ordfreren har sagt , at man fortsat fremturer med forslag om vertikale direktiver om levnedsmidler bestemt til srlig ernring .
Hvad i alverden er argumentet for srbestemmelser for levnedsmidler til sportsfolk ? Det virker forrykt , at Unionen skal til at lovgive om noget , der i virkeligheden dybest set handler om at spise en masse pasta og kartofler .
Fortstter vi p den facon , s er der ikke det , der ikke skal reguleres .
<P>
Der er to helt grundlggende problemer med disse overfldige srdirektiver .
For det frste sender man et signal til den pgldende befolkningsgruppe om , at fdevarer mrket p en bestemt mde er det mest hensigtsmssige at spise .
Det er noget vrvl .
Der findes ganske almindelige fdevarer , der dkker behovet .
For det andet bliver fdevarerne til de specielle grupper ofte solgt til en formue til forbrugerne , netop fordi den almindelige forbruger vil tro , at de er bedre end almindelige fdevarer .
Og her tror jeg , at vi er ved sagens kerne . Ogs fordi det netop er et srdirektiv for sportsfolk , som Rdet har tilfjet .
Her er der nemlig , sdan som det omrde har udviklet sig , virkelig mange penge p spil .
Sport er jo blevet den nyeste industrigren med helt absurde livsstilsvilkr , prstationskrav og frem for alt store indtjeninger og ikke mindst store profitter for de personer , der bevger sig i periferien af sportsverdenen .
Hvis vi skal ind p sportsomrdet , s skal det alts ikke vre med et srdirektiv om srlig ernring for sportsfolk .
Der findes selvflgelig tilflde , hvor srdirektiver er i orden , ogs nr det glder srlig ernring , men det m begrnses til grupper , hvor der vitterlig er specielle behov .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne endnu en gang indtrngende appellere til Dem om ogs ved andenbehandlingen at sttte det ndringsforslag , som gr ind for , at babymad skal vre pesticidfri .
Kre kollega Sandbk , De tager fejl , nr De siger , at det er dkket ind , tvrtimod !
Der er stadig ikke enighed i Kommissionen om , at denne mad skal vre pesticidfri .
Man foreslr kun udvalgene at overtage ordningen i Forbundsrepublikken , nemlig en nul-grnse for pviselighed .
Men det betyder ikke pesticidfri .
P et s flsomt omrde som babyernring skal vi efter min mening i ganske srlig grad lade forebyggelsesprincippet rde .
Netop fortidens skandaler , f.eks. i forbindelse med lindanforgiftet babymad , har i hj grad opskrmt forbrugerne .
Her skal vi gre det klart , at det skal dreje sig om forebyggelsen .
Det er muligt at fremstille babymad pesticidfrit . Barnets organisme er jo nu engang srlig modtagelig for de krftfremkaldende stoffer i maden .
<P>
Det sidste punkt er ernring for sportsfolk .
Jeg mener ikke , vi br lave ekstra levnedsmidler til enhver gruppe , s skal vi ogs have en ernring for parlamentsmedlemmer , som mske skal tage hjde for de srlige vilkr med mder , som varer til langt ud p natten .
Vi br ogs anbefale , at der ikke m anvendes novel food , ingen nye levnedsmidler i babymaden .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , Jeg taler ogs om emnet babymad .
Min gruppe gr som andre i Parlamentet ind for , at babymad ikke br indeholde pesticider , hvor jeg ganske vist m sige , at nr der er fastlagt en grnsevrdi , som ligger p pvisningsgrnsen , s mener vi , at kravet er opfyldt .
Men s langt er Kommissionen jo desvrre ikke kommet endnu .
Vi er meget fortrnede over , at dette emne gang p gang udsttes i Kommissionen , og at man ikke simpelthen srger for at f gjort noget .
De videnskabelige resultater foreligger . Der er konkrete holdepunkter for , for eksempel ved lindan , at den gldende grnsevrdi for voksenlevnedsmidler simpelthen ikke er tilstrkkelig , og det er klart , at babyer er mere flsomme end voksne .
Eksemplet BSE br lre os , at vi altid , selvom der kun foreligger en mistanke , skal tage den alvorligt og udelukke enhver risiko .
<P>
Nu vil Kommissionen muligvis sige , at det her er det forkerte sted . Det br man ikke regulere her .
S sprger jeg mig selv , hvorfor har Kommissionen s endnu ikke reguleret det p det rigtige sted ?
Den kunne for lngst have vedtaget en grnsevrdi , der ligger ved pvisningsgrnsen , s ville vi slet ikke diskutere det mere .
Hvis De diskuterer det i lbet af de nste uger , bliver det forhbentligt vedtaget , og s bortfalder naturligvis grundlaget for dette ndringsforslag .
Hvis De i dag erklrer , at det vil De gre , s bortfalder ndringsforslaget ogs .
Men jeg appellerer til Kommissionen om at faststte virkelig strenge grnsevrdier .
<SPEAKER ID=274 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , mine damer og herrer , formlet med dette forslag er at reducere antallet af direktiver inden for dette omrde .
Ved frstebehandlingen accepterede Kommissionen ikke desto mindre Parlamentets anmodning om at tilfje yderligere en gruppe til de oprindeligt fire foreslede , nemlig fdevarer til diabetikere og at definere betingelser for brug af begreberne  lavt saltindhold  og  glutenfri  .
Kommissionen fremsatte som flge heraf et ndret forslag .
<P>
Rdet delte ikke helt vores synspunkter og nskede at erstatte fdevarer til diabetikere med sportsmad .
Vi var ikke overbevist om behovet for at have et specifikt direktiv om sportsmad , og jeg er glad for i dag at kunne konstatere , at vi ikke er alene om det synspunkt .
Det sagde vi dengang .
Vi sagde det ogs i Rdet , hvor Kommissionen kraftigt forsvarede vores ndrede forslag .
Rdet ndrede det mod vores vilje , og sportsmad ville , iflge Rdets flles holdning , blive gjort til genstand for et separat direktiv .
Som vi sagde i vores meddelelse til Parlamentet om den flles holdning , er vi ikke enige i den , og vi mener ikke , at behandlingen af sportsmad er hverken videnskabeligt eller politisk berettiget .
<P>
ndringsforslag 3 , der omhandler brugen af nye levnedsmiddelprodukter er en anden sag .
Dette er ikke det rigtige sted at introducere en sdan bestemmelse .
Desuden er jeg ikke enig i et sdant altomfattende forbud , eftersom det ikke er ndvendigt af hensyn til spdbrns og smbrns sundhed .
Der er regler for brugen af disse produkter i Fllesskabet , som vi mener stiller de ndvendige garantier .
Med hensyn til tilfjelsen til titlen om at forarbejdede levnedsmidler baseret p cerealier og babymad til spdbrn og smbrn skal vre pesticidfri , er vores synspunkt , at dette ikke er det rigtige sted at have en sdan sammensat bestemmelse .
Jeg er ikke i stand til at sige , om den ville blive anset for passende andetsteds .
Hvis den skal bevares , er det rigtige sted i et specifikt direktiv fra Kommissionen , hvor vi har delegeret befjelser til vedtagelse , og som er under udarbejdelse .
Parlamentet vil blive informeret herom i overensstemmelse med modus vivendi-proceduren .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=12>
Samfinansiering med NGO af foranstaltninger til fordel for udviklingslandene
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0371 / 97 ) af Paasio for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om samfinansiering med europiske ikke-statslige udviklingsorganisationer ( ngo ) af foranstaltninger p omrder af interesse for udviklingslandene ( C4-0442 / 97-95 / 0168 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=277 NAME="Paasio">
Fru formand , de ikke-statlige udviklingsorganisationers rolle i Den Europiske Unions udviklingssamarbejde er af s central vigtighed , at det er p sin plads at forstrke deres stilling ogs p det juridiske grundlag .
Indstillingen under behandling har ligget temmelig lnge i beslutningsprocessen hos Europa-Parlamentet . Der er get s lang tid , at ordfreren er net at blive skiftet ud .
Jeg vil i denne forbindelse udtrykke min ydmyge tak til min forgnger , Saara-Maria Paakkinen , hvis arbejdsresultat indstillingen fundamentalt er udfrdiget p .
<P>
At stabilisere og forstrke NGO ' ernes stilling betyder et strkere samarbejde via EU ' s u-landspolitik og bedre forbindelse mellem Unionen og medborgerne i udviklingslandene . Udviklingsarbejde er ikke og kan ikke vre kontakter mellem hje embedsmnd i regeringer og Den Europiske Union .
Mlet m hovedsageligt vre at skabe kontakt med befolkningen i dennes hverdagsliv .
I denne sammenhng kan NGO ' erne arbejde meget mere effektivt end staternes offentlige organisationer .
Ekspertisen , som NGO ' erne har skaffet sig gennem arbejde i feltet , er en betydelig sttte til Den Europiske Unions udviklingsarbejde , hvis den udnyttes p en rigtig mde .
<P>
Der er grund til at konstatere , at hverken inden for Den Europiske Union eller medlemslandene i Den Europiske Union har man tilstrkkeligt kunnet udnytte betydningen af NGO ' erne i det totale udviklingsarbejde . Denne mangel har kostet dyrt i Det Europiske Fllesskab .
At effektivt og planmssigt sttte NGO ' ernes udviklingssamarbejde vil i givet fald betyde besparelse af omkostninger , og ikke forgelse af dem .
Den Europiske Union br animere sine medlemslande til betydeligt bedre end hidtil at sttte deres egne NGO ' er , som arbejder med udvilingssamarbejde .
P den mde opns besparelser ogs p det nationale plan .
<P>
Indstillingen under behandling fokuserer specielt p brnenes stilling i u-landene . Alts p stillingen for den generation , som til sin tid fr ansvaret for menneskehedens fremtid .
Der er god grund til netop at fremhve brns rettigheder , ikke kun behovet for brneforsrgelse .
Alle mennesker , det vil sige ogs brn , har uigenkaldeligt ret til komplet humanitet og rettigheder som et medlem af sit folk og menneskeheden .
Menneskeret til at leve og arbejde i et samfund fri for frygt og mangel skal ogs brnene have . Udvalget om Udvikling og Samarbejde har enstemmigt tilsluttet sig dette synspunkt .
Europa-Parlamentet har chancen for at fungere som guide i internationale sammenhnge som fortaler for en bred opfattelse af menneskerettighederne .
<P>

Et srligt problem ved udviklingssamarbejdspolitikken er , at den ikke direkte modarbejdes - den bagatelliseres .
Det var meget bedre , hvis konfrontationen var klarere , fordi de ligeglade i virkeligheden modarbejder udviklingen af samarbejdet mellem i- og u-landene .
At tie er at modsige det internationale fllesansvar , men det er svrt at modarbejde tavsheden .
<P>
Et stort problem ved udviklingssamarbejdet er , at det gerne isoleres til en interesse- og aktivistvirksomhed , som det er klogest at holde p afstand .
Det er ikke nok , at ministrene for udvikling og samarbejde taler om udviklingssamarbejdet , og i dette tilflde om NGO ' ernes stilling i den sammenhng . Ogs finansministeren br tale om dette emne ved sine egne mder , ligeledes br statsministeren .
Frst da vil Europas ansvar for verdensudviklingen f tilstrkkelig konkret indhold .
<P>
Ved disse bestrbelser kan Europa-Parlamentet spille en vigtig rolle . Ogs hos os selv har vi tilbjelighed til at isolere sprgsmlene vedrrende udviklingssamarbejde til et specialudvalg , hvorved problemerne hos verdens fattige ikke forstyrrer andet arbejde .
Det er netop dette andet arbejde , som lser , eller i hvert fald er i stand til at lse de store problemer ved verdens fattigdom .
Vrdien af Den Europiske Union ogs efter udvidelsen kommer til at mles i dens forhold til verdens fattige mennesker og befolkninger .
Jeg hber , at denne indstilling for sin del fremmer udviklingen i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , samfinansiering af ikke-statslige organisationers projekter og aktioner i udviklingsaktioner i verdens fattige lande og undervisning om udvikling i Europa har nu gennem mange r udgjort den formentlig mest positive , dynamiske og fornyende sektor i omverdenens opfattelse af Den Europiske Union , idet den har udnyttet det direkte bidrag fra dens eget samfund til befolkningerne i den sydlige del af verden .
<P>
Den nuvrende budgetpost B7-6000 er i renes lb konstant get , frst og fremmest takket vre pres fra Europa-Parlamentet og en bredt positiv vurdering af virkningen af de ikke-statslige organisationers indsats .
<P>
Det er naturligt , at en s vigtig interventionssektor fr sit eget klare og veldefinerede juridiske grundlag : dette er mlet med det forslag til forordning , som vi i dag drfter ved andenbehandlingen .
Det er endvidere ndvendigt at fremhve , hvorledes samfinansieringen af projekter med de ikke-statslige organisationer har fungeret meget godt ogs uden en konkret lovgivningsmssig forordning .
<P>
Det fik os til allerede ved frstebehandlingen at tnke p , at det ikke var ndvendigt unyttigt at tynge allerede konsoliderede procedurer med unyttige regler , som er lidet effektive og bindende .
Jeg henviser isr til de komitologiske aspekter , som Rdet vil indfre , og som Parlamentet er strkt imod .
<P>
Ordfreren , hr .
Paasio , som jeg gerne vil takke , har gjort et godt stykke arbejde , og det er lykkedes ham at f tilslutning fra hele Udviklingsudvalget til sine ndringsforslag , som s med tilfjelse af ndringsforslag nr . 9 finder fuld tilslutning fra PSE-gruppen .
<P>
Jeg vil alligevel benytte lejligheden til at gentage vores gruppes oprigtige tak for selvforngtelsen og det umdelige og komplekse arbejde , der gennem disse r et udfrt af Europa-Kommissionens enhed for samfinansiering med de ikke-statslige organisationer , og jeg vil anmode Kommissionen om omsider at g videre med dens personalemssige styrkelse .
<P>
Jeg vil hbe , at arbejdet i de kommende mneder kan g videre med definition af de nye regler og generelle betingelser for samfinansiering , som kan gre det muligt at foretage et kvalitetsspring i Europa-Kommissionens forvaltningsmetoder , nr det glder projekter med ikke-statslige organisationer .
<P>
Det ikke-statslige udviklingssamarbejde har i vores gruppe fundet og vil finde en reel og oprigtig sttte .
Det gr det muligt ogs for de mere generelle samarbejdsinstrumenter igen at koncentrere deres indsats om nye emner og nye ml for menneskelig og deltagende udvikling .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , jeg vil frst takke ordfreren Paasio og rose ham for hans betnkning .
Det er jo hans frste betnkning i Parlamentet , og jeg synes , han har lst sin opgave srdeles godt , ogs i samarbejde med vores gruppe .
Men jeg vil ogs takke de organisationer , som det her drejer sig om , NGO ' erne .
De yder et enormt vigtigt arbejde for Den Europiske Union og for menneskene i de mindre udviklede lande .
<P>
Det er for det frste godt , at de selv bidrager med en egen andel , og at effektiviteten af hjlpen derved automatisk ges , for den , som skal indsamle bidrag til et bestemt projekt , fler et stort ansvar for , at pengene ogs bruges fornuftigt .
For det andet har NGO ' erne - isr de kirkelige NGO ' er , men ogs mange private initiativer - lokale partnere , som de kan stole p , og som de samarbejder godt med , og som ogs har et srdeles godt kendskab til den lokale struktur .
Derfor br vi fortsat sttte NGO ' erne .
Det er et godt signal , at vi klart har forhjet budgetmidlerne for det nste r .
<P>
Men der er ogs nogle problemer .
Jeg m udbringe en stor ros til medarbejderne i den unit , som forvalter den pgldende budgetpost . De er , s vidt jeg har erfaret , meget engagerede .
For NGO ' erne er der ganske vist det problem , at fristerne er meget lange , inden de fr godkendt en ansgning , eller ansgningen bliver afvist .
Hvis man har kendskab til den branche , ved man , at det simpelthen ikke er muligt , at man tilbageholder pengene i et helt r .
Nr man frst har foretaget en planlgning sammen med partnerne , skal projekterne ogs p et eller andet tidspunkt sttes i gang .
Derfor anser jeg ndringsforslag 9 for meget vigtigt , nemlig at det maksimalt br vare ni mneder , fr svaret foreligger .
Jeg tror , at det ogs er muligt i den nuvrende situation , som er vanskelig for medarbejderne . Men vi br arbejde p at gre fristen endnu kortere , og derfor mener jeg , at den pgldende enhed har behov for mere personale .
<P>
Nr jeg siger dette nu , s er det ikke tnkt som en morsom bemrkning , men fordi jeg tror , at man for en gangs skyld virkelig skulle undersge dette nrmere .
Jeg henvender mig til hr. kommissr Leon Brittan , men jeg tror ogs , at de andre kommissrer skal overveje , hvor der i Kommissionen i andre generaldirektorater muligvis kan omflyttes personale , og hvordan man kan fjerne den flaskehals , som hersker i GD VIII p netop dette sted .
Disse folk er virkelig overbelastet , og de har behov for mere personale , for at pengene til denne vigtige opgave kan forvaltes godt
<SPEAKER ID=280 NAME="Dybkjr">
Fru formand , jeg vil godt tilslutte mig noget af det , den tidligere taler , hr . Liese , sagde omkring hastigheden i behandlingen af midlerne .
Det er helt afgrende for NGO ' erne , som jo arbejder p en helt anderledes ubureaukratisk vis , at der er en rimelig smidig forretningsgang .
I vrigt vil der mske vre nogen , der mener , at det er lidt underligt , at vi str her og taler om , hvordan vi skal sttte NGO ' erne , fordi NGO ' erne er jo netop ikke offentlige .
Og derfor er sagen jo ogs , at vi skal sttte NGO ' erne konomisk uden at gre dem magen til os , for vi har nemlig brug for dem , fordi de kan noget , som det offentlige system ikke kan .
De kan frem for alt betragte de mennesker , de samarbejder med , p et helt andet ligevrdigt grundlag , fordi de ikke er tynget af offentligt bureaukrati , regelrytteri , millimeterretfrdighed osv . Og de mennesker , de taler med , og som ikke er enige med NGO ' erne , kan uden videre sige dem imod , uden at de behver at frygte repressalier .
Derfor skal NGO ' erne stttes .
P den anden side er ansvaret for , hvordan de stttes , stadigvk demokratisk , og derfor er det ogs ndvendigt at fre en demokratisk kontrol .
Men der kan ikke udves en demokratisk kontrol i et totalt lukket system , og det er derfor , jeg godt vil fremhve tredje afsnit af ndringsforslag 7 , som gr ud p , at mder i Udvalget af Reprsentanter for Medlemsstaterne , der bistr Kommissionen , skal vre offentlige , medmindre man har en overbevisende grund til det modsatte .
Hvad skal vi dog med dette hemmelighedskrmmeri ?
Det er besvrligt med benhed , folk har en tendens til at blande sig , men det er bedre med end uden .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Fru formand ! Jeg vil ogs understrege , at de private organisationer er meget vrdifulde medarbejdere i bistandsarbejdet .
De udviser et stort engagement , ofte stor dygtighed og gr ofte en stor frivillig indsats .
De skal derfor , som de gode medarbejdere og det gode supplement , de er for den vrige bistand , behandles med bde respekt og tillid .
Det kan vi bedst gre ved , at de fr en effektiv og korrekt behandling af deres projektansgninger .
De m ikke mdes med mistnksomhed , nsten uoverstigelige forhindringer og besvrlige ansgningsblanketter , et stort bureaukrati og lange ventetider .
Derfor hilser jeg , ligesom flere har gjort her , ndringsforslag 5 til artikel 6.1 i betnkningen om grnser for , hvor lang tid en ansgning fra de private organisationer m tage , velkommen .
<P>
Det er godt , at der nu findes en tydelig forordning .
Jeg er imidlertid overbevist om , at samarbejdet med de private organisationer kan gres endnu mere effektivt , bl.a. ved at man i strre udstrkning benytter sig af muligheden for rammeaftaler , frem for alt med de store bistandsorganisationer , som jo har lang erfaring og stor integritet .
Det er for vrigt en metode , jeg har diskuteret i meget positiv nd med kommissr Pinheiro tidligere under en sprgetid .
Jeg tror , at vi p dette omrde har en mulighed for at g lngere , sdan at der bliver mere tid til overs til at behandle ansgningspapirerne fra de sm organisationer , som mske krver en ekstra omhyggelig , ikke blot granskning , men ogs rdgivning i deres arbejde .
<SPEAKER ID=282 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Paasio for hans fremragende betnkning .
<P>
Med hensyn til sprgsmlene om personale , vil jeg gerne henlede min kollegas , hr . Pinheiros , opmrksomhed p de punkter , der har vret fremme .
<P>
Parlamentet har naturligvis altid tillagt finansiering af de ikke-statslige organisationer ( NGO ' erne ) den strste vigtighed , og har konsekvent get budgetkontoen for disse aktiviteter .
Parlamentet har ved gentagne lejligheder bekrftet NGO ' ernes srlige og uerstattelige rolle samt vigtigheden af deres aktiviteter .
Jeg deler fuldstndig det synspunkt , og det samme gr hele Kommissionen , hvilket afspejles i udkastet til forordning , som Kommissionen hilser velkommen og sttter .
<P>
Hvad angr de otte ndringsforslag , kan Kommissionen acceptere de fleste af dem , enten fordi de afspejler flles mlstninger , der allerede strbes efter , og fremgangsmder , der allerede flges af Kommissionen , eller fordi mlet med ndringsforslagene er at bidrage med mere fyldestgrende information .
<P>
Jeg henviser her til ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 6 ( andet og tredje afsnit ) og 5 ( andet afsnit ) .
Kommissionen har dog - af forskellige rsager - problemer med ndringsforslag 5 ( frste og tredje afsnit i deres nuvrende form ) , 6 ( frste afsnit ) , 7 og 8 .
<P>
ndringsforslag 5 ( frste afsnit i sin nuvrende form ) angiver , at Kommissionen som regel skal trffe afgrelse om , hvorvidt der skal ydes samfinansiering til en foranstaltning , der er fremlagt af en NGO , inden for seks mneder .
Vi er enige i , at en NGO er berettiget til et endeligt svar hurtigst muligt og vi har som sdan ikke noget problem med fristen p seks mneder , men mener , at flgende ordlyd br fjes til ndringsforslaget :  Hvis det under vurderingen af ansgningen kommer frem , at ansgningen ikke er fyldestgrende , skal den frnvnte frist lbe fra datoen for modtagelsen af de nskede oplysninger , det vil sige ikke fra datoen for ansgningen  .
Det gres specifikt for at undg afvisning af mange ellers udmrkede projekter , hvor ikke samtlige oplysninger er gjort tilgngelige i tide .
Vi accepterer dermed nden i ndringsforslaget , men vil gerne have tilfjet det yderligere punkt .
<P>
ndringsforslag 5 , tredje afsnit , er dog ikke acceptabelt , da en frist p en mned til at kontrollere sagsakternes fuldstndighed allerede er indeholdt i fristen p seks mneder , som jeg lige har nvnt , og derfor ikke ndvendig .
Det er blot et sprgsml om udformning , ikke andet .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 6 , frste afsnit , er tidsfristen den 30. juni desvrre urealistisk , og det ville ikke vre fornuftigt at tilkendegive vores sttte af dette .
<P>
ndringsforslag 7 angiver , at Kommissionen skal bists af et rdgivende udvalg bestende af medlemsstaterne .
Vi er ikke enige i dette , da det er i strid med den lsning , der blev fundet vedrrende den flles holdning til sprgsmlet om komitologi , hvilket reprsenterer det eneste mulige kompromis efter to rs drftelser med medlemsstaterne , og vi mener , at vi nu br trffe en afgrelse .
<P>
Afslutningsvis , vedrrende ndringsforslag 8 , der foreskriver , at Rdets forordning skal tages op til revision efter fem r : Hvis man ser p den tid , det har taget at diskutere forordningen - allerede 2  r - er det p tide med stabilitet , og vi kan ikke g ind for , at den skal tages op til revision efter fem r .
<P>
Disse er dog relativt sm punkter , og vi accepterer de fleste af ndringsforslagene .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets engagement i lbet af rene til fordel for NGO ' er og deres arbejde og understreger vores beslutsomhed med hensyn til et fortsat frugtbart samarbejde med sdanne NGO ' er til fordel for de fattigere dele af befolkningen i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.36. )
