<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen for mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen bemrkninger ?
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Fru formand , det drejer sig om nogle bemrkninger , som blev fremsat af min kollega hr . Hallam i gr .
Jeg tror , at han fik formuleret sig forkert og i virkeligheden nskede at stille flgende sprgsml : I lyset af nylige forlydender i pressen vil Parlamentet da rette en skriftlig henvendelse til Kommissionen for at opklare , om der er hold i rygterne om , at amerikanske virksomheder driver kraftig korridorpolitik over for Kommissionen for at sikre en mindre streng fllesskabslovgivning om genetisk modificerede organismer og genetisk modificerede levnedsmidler ?
Vil Kommissionen venligst undersge , om det er tilfldet ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Thomas , vi er i frd med at godkende protokollen .
Vi vil ikke genbne debatten fra i gr .
Lad det bare vre helt klart .
Men hvis visse udtalelser ikke er blevet korrekt optaget i protokollen , s vil vi naturligvis korrigere dem .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg har ikke set mit navn i protokollen fra i gr , men jeg var her .
Jeg vil alts gerne tilfje til protokollen , at jeg var til stede her i gr , men at jeg ikke er med i grsdagens protokol .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Lindquist , s gr vi det .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , det begynder efterhnden at blive pinligt og jeg er tillige ved at vre trt af , at jeg hver fjerde uge skal gre opmrksom p , at jeg nu i mere end et halvt r har ventet p et svar fra Prsidiet p , hvorledes det kan g til , at rdsformandskabet i Simbabwe sagde , at det ingen anelse havde om en parlamentsbeslutning i en uopsttelig debat .
Jeg har nu siden september forhrt mig p ny hver mned om , hvorledes noget sdant overhovedet kan forekomme .
Hvad bliver der af vores beslutninger , og hvorfor kan rdsformandskabet sige , det ingen anelse har derom , selvom det jo forel .
Og nu vil jeg gerne anmode om omsider at f et svar , for at jeg ikke som en anden bedemlle skal begynde forfra i hver mdeperiode !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Vi tager Deres erklring og Deres nske til efterretning .
<P>
Er der flere bemrkninger ?
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg vil tale p fransk , s det er lettere for Dem , eftersom De jo tog ordet til dette sprgsml .
<P>
Den 22. oktober skrev jeg et brev med udgangspunkt i forretningsordenens artikel 28 , stk .
2 , hvori jeg spurgte Prsidiet , hvad grunden var til , at den tidligere formand , hr . Hnsch , har en bil stillet til sin rdighed og fortsat nyder samme privilegier , som da han var formand .
<P>
Det eneste jeg bad om var at f at vide , hvilke fortilflde der fandtes , og hvad disse ting koster.Dertil kommer , at vi for tiden lever under koncentrationslejragtige forhold , hvor man vil kontrollere vores mindste bevgelse .
Jeg ser ndigt , at Prsidiet forvandler sig til et politbureau som ikke aflgger regnskab over for Parlamentet .
<P>
Det var det hele , fru formand .
Jeg vil gerne have et svar !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Fernandes , jeg forstod udmrket Deres sprgsml p mit sprog .
Jeg ville ogs have vret i stand til at forst det p Deres .
<P>
Nr det er sagt , s har Prsidiet faktisk set nrmere p , hvordan vi kunne behandle de af os , som har vret formnd , og som selvsagt stadig er aktive medlemmer af Parlamentet , med et maksimum af vrdighed .
<P>
Som De sikkert kan forestille Dem , er disse kolleger , efter to et halvt r som formnd , genstand for talrige henvendelser , talrige besg og talrige foresprgsler , og vi har vedtaget nogle meget hensigtsmssige ordninger , som helt igennem er rimelige , og som jeg vil bede Dem undersge nje , s De kan se , at de ikke p nogen mde er overdrevne .

<P>
Det er grunden til , at Prsidiet har vedtaget disse ordninger , som berrer et vist antal af vores kolleger , og som i sagens natur ikke lngere er virksomme , nr disse kolleger forlader Parlamentet .
Men jeg forsikrer Dem for , at der ikke er tale om nogen form for overdrivelse .
<P>
Jeg er ikke sikker p , at De har fet den rigtige opfattelse af dette , for endnu en gang har der vret mange ting i omlb .
Det er lige som med den famse historie med medierne , fjernsynsstationerne og fotograferne .
Der er blevet sagt ting , der ikke er korrekte . Jeg opfordrer Dem derfor til at se p , hvad der er blevet besluttet .
Det var bare det , jeg ville sige til Dem .
<P>
Jeg str personlig inde for den trufne beslutning .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , jeg vil gerne tro Dem , og jeg tror Dem ogs .
Derfor vil jeg gerne have at vide af Dem , hvilken af hr . Hnsch ' forgngere der har indgivet den samme anmodning om det samme privilegium .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg forstr ikke hvorfor der er tale om hr . Hnsch ?
Hr . Barn Crespo , hr .
Plumb og hr . Dankert er ogs tidligere formnd for Parlamentet .
<P>
Hvis disse ordninger ikke er blevet anvendt korrekt , kan De naturligvis forebringe det for Prsidiet .
Jeg forstr Dem virkelig ikke .
Der er tale om ordninger som er vedtaget , og som vedrrer samtlige tidligere formnd .
<P>
Jeg vil give ordet til hr . Hnsch for en personlig bemrkning .
Det m vre det mindste jeg kan gre .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , for det frste siger jeg Dem tak for den forklaring , De her har givet .
For det andet vil jeg gerne sige flgende til de kolleger , som har stillet netop disse sprgsml med bifald fra Parlamentet : En forhenvrende formand venter der endnu en hel rkke ekstra forpligtelser , mange nsker om at hre ham tale , nsker , der hnger sammen med den mde , hvorp formandskabet tidligere blev opfattet i offentligheden .
<P>
Til sdanne lejligheder har jeg fet stillet en tjenestevogn til rdighed .
Alle blandt Dem , der nogensinde har set mig her i Strasbourg eller i Bruxelles , ved , at jeg p mdestederne ikke har nogen tjenestevogn til rdighed , men at jeg stiller op i ken af dem , der om aftenen venter p den normale vogn , som alle andre kolleger .
At jeg i min tid som medlem af Europa-Parlamentet har en tjenestevogn til rdighed , er forkert , og den , der pstr det , lyver !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , jeg udtalte mig slet ikke om tilfldet Hnsch .
Jeg stillede et prcist supplerende sprgsml , som De ikke opfattede . Jeg anmodede om at f at vide , hvilken af hr .
Hnsch ' forgngere der har indgivet den samme anmodning til Kvstorerne om at f stillet en tjenestevogn til rdighed i yderligere nogle mneder eller r , hverken mere eller mindre ! Om det var hr .
Barn Crespo eller hr . Plumb eller en helt anden , dt var , hvad jeg spurgte om .
Jeg spurgte overhovedet ikke om noget vedrrende hr . Hnsch .
Jeg vil gerne vide , hvem der ud over hr . Hnsch tidligere har indgivet denne anmodning til Kvstorerne .
Det ville jeg gerne have svar p .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru Pack , jeg havde nok forstet , at De talte om hr . Hnsch , men jeg vidste ikke at anmodningen kom fra hr .
Hnsch . Prsidiet stod over for et forslag fra generalsekretren , uden at vi vidste om .
<P>
( Tilrb ) Kre kolleger , m jeg vre her .
<P>
Den 5. november 1997 vedtog Prsidiet alts flgende punkter.Kontorer af samme standard som udvalgs- og delegationsformnd , tildeling af sekretariatsbistand i to et halvt r , tjenestebil med chauffr til rdighed i de frste tre mneder , derefter fortrinsret til chauffrtjeneste i de resterende ni mneder for at give afgende formnd mulighed for at leve op til deres forpligtelser uden for de sdvanlige arbejdssteder .
<P>
Dette er njagtig de afgrnsninger , Prsidiet vedtog .
Jeg tror , at det var vigtigt , at prcisere dette , for jeg kunne vre fristet til at tnke , at mange kolleger ikke kendte dem prcist , hvad der ikke er noget at sige til .
Jeg skal gre opmrksom p , at dette forslag ikke er blevet identificeret som kommende fra denne eller hin .
Det blev forelagt os af generalsekretren for Europa-Parlamentet med adresse til samtlige tidligere formnd , og formanden for Europa-Parlamentet var sgar s taktfuld at sige , at han ville foretrkke , at det var fru Fontaine , der sad i formandsstolen unden denne del af Prsidiets mde , eftersom det jo ogs ville berre ham , nr han ikke mere var formand .
Anmodningen kom ikke fra denne eller hin person , den blev fremsat helt uafhngigt og vedtaget med de nvnte afgrnsninger .
Vi havde ikke nogen lngere debat om dette sprgsml , men jeg vurderede , at mine kolleger mtte vre fuldt ud informeret om den kontekst dette fandt sted i .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Fru formand , den beslutning , som Prsidiet har truffet , vil glde for fremtiden .
Det vil sige , at hver formand for Parlamentet sledes for fremtiden kan rde over denne facilitet i tre mneder efter afslutningen af sit mandat .
Det forekommer mig at vre rimeligt , det forekommer mig ogs at vre i hele Parlamentets interesse .
Og lad mig lige tilfje , at hr . Hnsch efter min overbevisning har vret en af de bedste formnd , som Parlamentet nogen sinde har haft , og at jeg er stolt over , at han stadig tre mneder efter afslutningen af sit mandat kan fungere p en sdan mde .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Fru formand , for det frste : protokollen fra Prsidiets mder tilgr hvert enkelt medlem .
Derfor har alle medlemmer , som har jne og rer , deri kunnet lse , hvad Prsidiet har vedtaget i dette sprgsml .
Der er sledes ikke tale om noget overraskende .
For det andet : der er tale om en generel vedtagelse , som vedrrer alle formnd for Europa-Parlamentet .
For det tredje - for nu , fru Pack , at komme lidt ind p mrkvrdighederne - det , der gres her , er noget , der tilkommer formndene for samtlige 15 nationale parlamenter .
For det fjerde : Europa-Parlamentet skal ikke gre sig ringere , end det er .
Det br vre stolt af , at Europa-Parlamentets formnd holder taler i andre medlemsstater og kan st frem dr og af , at de reprsenterer Europa-Parlamentets interesser og ikke en politisk gruppes .
Derfor finder jeg for det femte den mde beskmmende , hvorp der her fres en debat om en formand , der har reprsenteret Europa-Parlamentet p en mde , som ikke mange andre formnd har gjort !
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Samland , jeg tror , at De har givet meget godt udtryk for stemningen i Prsidiet , da man vedtog dette .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , jeg har en anden bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har indgivet to sprgsml om byggerierne i Bruxelles og i Strasbourg , et til Kommissionen og et til Ministerrdet .
Jeg har stillet sprgsml tidligere , men har aldrig nogensinde fet et brev tilbage , der siger , at sprgsmlene ikke kan stilles .
Nu har jeg imidlertid fet et sdant brev , hvor man besvarer mine sprgsml med , at de i henhold til artikel 41.1 ikke er tilladte .
<P>
Nu har jeg et sprgsml til Dem som formand .
Da mine sprgsml er sendt til formanden for Parlamentet , vil jeg gerne vide , hvem det er , der bestemmer , om sprgsmlene m stilles i Parlamentet eller ej .
Er det Dem selv , et prsidium eller Parlamentets medlemmer , der bestemmer det ?
Jeg kan alts ikke se mine sprgsml her p sprgeformularen , hverken sprgsmlet til Kommissionen eller det til Rdet .
Jeg mener , at sprgsmlet om byggerierne i Bruxelles og Strasbourg er et sprgsml , som i hjeste grad vedrrer os og vores vlgere , som stiller sprgsml .
Denne type sprgsml m kunne stilles !
Jeg krver et svar p hvem , der afgr om mine sprgsml m stilles eller ikke .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Svaret er meget klart : det er Europa-Parlamentetes formand , der afgr , om disse sprgsml er antagelige .
I virkeligheden var Deres sprgsml henvendt til Rdet og til Kommissionen , og de skulle have vret stillet med udgangspunkt i artikel 28 , men der er intet til hinder for , at De stiller dem igen i overensstemmelse med den pgldende artikel i forretningsordenen , og s vil De naturligvis modtage et svar .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , jeg spurgte ogs formanden om prisen p computersystemerne i Bruxelles .
Jeg gr ud fra , at jeg ikke fr et svar , derhen at jeg ikke kan f et svar i henhold til artikel 41 , stk . 1 i forretningsordenen , som hr .
Lindqvist har henvist til . Nr medlemmerne stiller et sprgsml til formanden , har de ret til et svar , og man br ikke henvise til artikler i forretningsordenen for at undg at svare .
Vi m have et svar p , hvorfor vi har et computersystem i Bruxelles , der ikke kan hndtere cd-rommer , og for hvilket hovedkontrahenten har en trerig garanti , der forhindrer os i at anvende computerne til brugervenlige forml .
Disse sprgsml skal besvares .
Vlgerne krver det .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , det ser ud til , at hvis De stiller Deres sprgsml p ny med henvisning til artikel 28 , s vil De f et svar .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg vender ikke tilbage til den sag , som jeg har rejst her .
Hvis kvstorerne aflgger vidnesbyrd i denne forsamling , vil vi f at vide , hvordan tingene i virkeligheden er get for sig , vil vi f sandheden frem .
<P>
Jeg vil blot anfre , at jeg den 20. oktober stillede Kommissionen et skriftligt sprgsml , der krvede et hurtigt svar .
Jeg satte her sprgsmlstegn ved den katastrofale landbrugspolitik , der med strukturfondene er blevet frt i mit land .
Jeg ved , at det endnu ikke er kommet , og generalsekretren oplyste mig allerede den 19. november om , at det burde vre her .
Jeg har altid ppeget den " omert  , der gr sig gldende mellem Kommissionen og medlemslandene .
De dkker hinanden .
Derfor har jeg ikke fet svar .
Det er et svar , som jeg har ret til , og som de portugisiske borgere har ret til .
Sprgsmlet har nr . 3479 / 97 og blev stillet den 20. oktober .
Jeg ved , at kommissr Deus Pinheiro - det vil sige kasernens stemme - har sgt at forhindre , at svaret bliver givet .
Hvis dette er en tilladelig fremgangsmde i et demokrati , s foretrkker jeg , fru formand , at leve i en totalitr stat .
Jeg har levet i et diktatur , og det anvendte ganske givet ikke den slags fremgangsmder , som mange gange anvendes her .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Rosado Fernandes , jeg hrte ikke det sidste af Deres indlg .
Jeg vil holde mig til den frste del og sige , at vi skal se efter og srge for , at De modtager et svar p det sprgsml , De har stillet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg synes Rosados sidste udtalelse krnker demokratiet .
Jeg har selv vret s uheldig at leve under et diktatur , og diktaturets fremgangsmder er meget forskellige fra Parlamentets .
Jeg anmoder Rosado Fernandes om at trkke sine ord tilbage i respekt for de demokratiske institutioner og for dette Parlament .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Der er derfor , hr . Medina Ortega , at jeg foretrak ikke at hre den .
<CHAPTER ID=2>
Budgetforslag 1998
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0390 / 97 af Tillich og hr .
Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998 , modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( C4-0600 / 97 ) og om ndringsskrivelse nr . 1 / 98 til det forelbige budgetforslag for 1998 - Sektion III - Kommissionen ( C4-0645 / 97 ) ; -A4-0409 / 97 af Giansily for Budgetudvalget om forslag til ESKF ' s aktionsbudget for 1998 ( SEK ( 97 ) 0933 - C40270 / 97 ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Tillich">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , kre kolleger , efter andenbehandlingen af budgettet i Rdet og tillige andenbehandlingen i Budgetudvalget i sidste uge ligger der nu et forslag p bordet , som der skal stemmes om p torsdag .
Da s mange kolleger har forladt salen , gr jeg ud fra , at der her foreligger et godt forslag , for der synes knap nok at vre behov for en drftelse .
Men hvorledes ser det s nu helt konkret ud ?
Vi har som Europa-Parlament fra starten ladet forst , at vi er rede til og har i sinde at overholde beslutningerne fra Edinburgh , navnlig hvad strukturfondene angr .
Vi har fra starten slet fast , at vi ikke kan erklre os indforstet med holdningen i Rdet ( konomi og finanser ) , som tilstrber en nulvkst , da beslutningerne fra Edinburgh ikke lod det fremst som realistisk .
Europa-Parlamentet viste sig bent over for en moderat forgelse af budgettet , som er i overensstemmelse med realiteterne i Europa og som genspejler medlemsstaternes bestrbelser med hensyn til deres nationale budgetter .
Men vores betingelse for at gre det var en ligelig belastning af alle udgiftsomrder p budgettet og vi har naturligvis ogs rejst krav om , at vi vil kunne gennemfre og opfylde vores politiske prioriteringer .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang gentage disse prioriteringer , som vi vedtog i marts .
Det var bekmpelsen af arbejdslsheden , udnyttelse af de sm og mellemstore samt de allermindste virksomheders potentiale , forberedelsen af den proces , der skal munde ud i en udvidelse med de central- og steuropiske stater , samt fremme af ungdoms- , uddannelses- og kulturprogrammer .
I forbindelse med sprgsmlet om at indlede forberedelsesprocessen har vi for Kommissionens vedkommende vedtaget en reserve p 20 A-stillinger for i politisk henseende at gre opmrksom p , at tiltrdelsesforhandlingerne skal indledes i 1998 .
Denne reserve kan - det vil jeg gerne foresl Europa-Parlamentet - principielt ikke opretholdes lngere , da Rdet sidste weekend entydigt plagde Kommissionen at tage fat p at forberede tiltrdelsesforhandlingerne .
Jeg mener , at vores med denne reserve forbundne politiske hensigt dermed er opfyldt .
<P>
Der var n ting , som var starten ikke var genstand for drftelse , og det er en gentagelse af det , vi sidste r oplevede fra Rdets side , nemlig nedskringen af udbetalingerne via strukturfondene .
Dt har vi fra start til slut sagt nej til .
Vi har i den henseende holdt os til aftalen .
Jeg vil gerne udtrykkelig fremhve det gode resultat , vi opnede p landbrugsomrdet under budgetproceduren for 1998 .
Ikke kun at forholdet internt i Parlamentet mellem de " budgettro  og de " landbrugstro  er blevet vsentlig bedre og mere konstruktivt , nej , vi har nu ogs fundet frem til en fremgangsmde i budgetproceduren , som det glder om at viderefre .
Vi er nu p grundlag af de nyeste data i stand til at tilpasse Kommissionens forelbige forslag til landbrugsudgifterne til de faktiske forhold i det pgldende r og sledes ikke kun fre fornuftig budgetpolitik , men tillige muliggre besparelser i selve medlemsstaterne .
Tilskuddene til de berrte , nemlig landmndene , berres imidlertid ikke heraf ; kun de for hje skn p landbrugsbudgettet , som vi ellers har haft hvert r , er nu reduceret til et minimum p budgettet for 1998 .
<P>
Sagt i forbifarten har vi ogs haft andre gode resultater p landbrugsomrdet .
Vi har for frste gang fet ret til medindflydelse p landbrugsomrdet sammen med Rdet , Rdet tog under andenbehandlingen hensyn til landbrugsudvalgets ndringsforslag .
Det er en forhandlingssucces .
Vi har opnet et nyt nomenklatur i en vis del af landbrugsudgifterne .
Vi har endvidere en reserve p ECU 200 millioner , hvor vi ikke kun kan f , men skal have medindflydelse .
Det foreskriver procedurerne .
Dermed har vi igen ret til medindflydelse , hvad angr de obligatoriske udgifter .
Vi sagde ogs fra starten : Nr Kommissionen forelgger sin ndringsskrivelse , skal den holdes fri for ndringer ved hjlp af linere nedskringer .
Det har Kommissionen rettet sig efter , og bde Rdet og Parlamentet har stttet dette tiltag .
<P>
Vi forelagde - det er nsten get i glemmebogen allerede - i juni / juli i r et foreslag til beskftigelsestopmdet i Luxembourg .
Deri drejede det sig om at skabe arbejdspladser til sm og mellemstore virksomheder og tilskynde dem til at skabe ekstra arbejdspladser .
Afgrelserne er kendt .
Men nu drejer det sig om , at gennemfrelsen af de politiske beslutninger fra Luxembourg ivrksttes s hurtigt som muligt og at Kommissionen s hurtigt som muligt , i begyndelsen af det nye r , forelgger et rimeligt forslag til et retsgrundlag , for vi kan frst bist de sm og mellemstore virksomheder , nr der er skabt et retsgrundlag for sdanne udgifter .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne gre opmrksom p , at det for frste gang er lykkedes Europa-Parlamentet at starte fr Rdet med et selvstndigt initiativ og at Europa-Parlamentet ogs i modstning til Rdet - dermed menes dog ikke det nuvrende rdsformandskab , men Rdet i forbindelse med f.eks. sprgsmlet om Jugoslavien eller MEDA - ikke kun har formuleret et forslag , men tillige sagt , at vi vil finde pengene , uden at det gr ud over andre politiske omrder .
<P>
Vi har endvidere fet gennemfrt vores prioriteringer p kultur- og uddannelsesomrdet .
Vi har , og det er srlig gldeligt , i samrd med Rdet opnet et resultat for SOCRATES , som medfrer , at der allerede i begyndelsen af 1998 er ekstra midler til rdighed til de studerende og de unge , nemlig 35 millioner i 1998 og 35 millioner i 1999 .
Det er ligeledes et resultat , der er net for frste gang , nemlig at vi i en forligsprocedure har fet et belb , som overstiger det af Kommissionen foreslede udgangspunkt .
Det er hidtil ikke sket under en forligsprocedure .
<P>
Vi har endvidere - og her refererer jeg til mine ord fra fr om MEDA og Jugoslavien - genoprettet balancen i udenrigspolitikken , nemlig balancen til fordel for prioriteringerne udviklingslandene og Latinamerika .
<P>
Og s lgger vi ikke mindst et forslag frem , hvor der er en margen p ECU 800 millioner , penge , som ikke blev givet ud , selvom det havde vret muligt .
Sammen med nedslringerne i udbetalingerne er det et resultat , som alle medlemmer af Europa-Parlamentet kan vre stolte af at prsentere hjemme .
Dette budget for 1998 er mere realistisk end nogensinde , og den skrne , at i Europa des der blot penge bort , er dermed gjort til skamme .
<P>
Jeg ved , der er kolleger , om end de er f , i Europa-Parlamentet , som ikke deler denne opfattelse .
Men bare deres argument , at vi i r ikke skulle have opnet andet , end at den interinstitutionelle aftale for frste gang er blevet anvendt i praksis , er for mig set ud fra en institutionel synsvinkel en bemrkelsesvrdig succes .
<P>
Inden frstebehandlingen sagde jeg til Dem , hr. rdsformand : Budgettet er ikke hjemme endnu .
Og jeg gjorde Dem i sin tid opmrksom p , at netop under det sidste luxembourgske formandskab var budgetproceduren resultatls .
Denne gang , dt m jeg bent erkende , har De vret en fair partner .
Dette budget er ikke mindst p Deres side , p rdssiden , tillige en personlig succes .
De har lagt overliggeren meget hjt for fremtiden , og jeg kunne nske , at de kommende formandskaber ogs vil give den stafet videre , som De overgiver de nste .
<P>
Trods al tilfredshed er der naturligvis stadig punkter p nskelisten , som jeg ogs gerne havde set opfyldt i 1998 .
Vi har nemlig i princippet ikke taget noget afgrende skridt i forbindelse med retsgrundlagene .
Men i princippet viser signalerne i den rigtige retning .
Med tiltaget i dette rs budget er der efter min mening ogs her lagt en solid basis for , at vi under de nste budgetforhandlinger ogs i dette sprgsml om retsgrundlagene kan tage et skridt fremad .
<P>
Derudover har vi ikke - det gr mig ogs personligt lidt ondt - net noget egentligt gennembrud p fiskeriomrdet .
Vi stod sammen med nederlnderne lige ved afslutningen .
Men der har Kommissionen , som ogs har et ord at skulle have sagt , ikke rigtig villet vre med .
Vi er sledes endnu ikke helt tilfredse p fiskeriomrdet .
Men jeg tror , at budgettet for 1998 , som der skal stemmes om p torsdag , er et godt forslag .
Jeg ser gerne , at briterne og strigerne vil tage dette forslag op i denne nd til nste r .
Jeg vil som Europa-Parlamentets ordfrer give stafetten angende budgettet for 1999 videretil min efterflger , Barbara Dhrkop .
<P>
Jeg vil gerne sige hjertelig tak til alle bde i rdsformandskabet , i Kommissionen og blandt kollegerne og Parlamentets medarbejdere , som har deltaget i forberedelsen af budgettet for 1998 !
<SPEAKER ID=28 NAME="Tomlinson">
Fru formand , min opgave er relativt enkel sammenlignet med hr . Tillichs opgave , fordi Rdet med en enkelt lille undtagelse i r for frste gang har godkendt alle de ndringer og ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog p frstebehandlingen .
Det er enestende , og det viser , at vi har vist samme grad af konomisk forsigtighed , som Rdet har sgt at f gennemfrt inden for andre omrder af budgettet .
<P>
Jeg nvner dette , fordi det er et konkret eksempel .
Denne anerkendelse af vores konomiske forsigtighed kunne tjene som eksempel til efterflgelse for nogle af vores kolleger , som har klaget hjlydt over spild , men som alligevel ikke deltager i debatten om at begrnse det .
Med hensyn til de andre institutioner , herunder vores egen , har Rdet ikke fremsat ndringsforslag til budgettet .
<P>
Loftet p 20 % for bevillingerne under udgiftsomrde 5 er overholdt , sdan som vi hele tiden har lovet . Det er sket p trods af udgifterne til nye bygninger , som alle her i Parlamentet er klar over ikke ndvendigvis var vores valg , men som blev os plagt via beslutninger truffet p stats- og regeringschefernes mde i Edinburgh og senere i Amsterdam .
Vi har gjort alt dette , og samtidig har vi i kategori 5 bibeholdt en margin p ECU 187 millioner .
Det er et tilfredsstillende resultat .
<P>
Der er imidlertid et relativt lille problem med de ndringer vedrrende indtgterne , der omtales i stk . 24 og 25 i vores betnkning .
Under forligsproceduren sagde jeg til Rdet , at jeg egentlig ikke troede , at medlemmerne af Rdet ville vre i stand til at f en indgende forstelse af det vi gr , og det viste sig at holde stik .
Det , vi gjorde , var blot at tilfje anmrkninger til budgettet i henhold til bestemmelserne i artikel 20 , stk . 2 i finansforordningen .
Det er anmrkninger vedrrende budgettets indtgtsside , som skal give maksimal klarhed og gennemsigtighed .
Revisionsretten har allerede optaget dem i anmrkningerne til budgettet , og vi har sgt at opn en interinstitutionel standard i henhold til bestemmelserne i artikel 20 , stk . 2 i finansforordningen .
<P>
Af en teologisk rsag , som jeg og antageligt flertallet af Rdets medlemmer ikke fuldtud forstr , var der modvilje mod at acceptere vores ndringer .
Vi har imidlertid genopfrt dem .
Vi hber , at Rdet vil se det fornuftige heri , og at det vil acceptere ndringerne og endda g et skridt videre ved at beslutte sig for i det kommende r at indlede en fornuftig dialog med Europa-Parlamentet om budgettets indtgtsside i stedet for at udskyde en rkke diskussioner til aller sidste jeblik .
<P>
Vi har i r haft en betydelig - og undertiden skadelig - begrnsning af udgifterne , uden en fornuftig dialog om det tab , som opstr ved , at vi ikke fr fuld adkomst til egne indtgter og andre indtgter , som opfres i budgettet .
Enhver ekstra ecu , der kommer ind p budgettet , er lige s god som en ecu , der spares p udgiftssiden .
Nr vi ser p tabet i egne indtgter - fra indsamling af traditionelle egne indtgter , svig inden for handelsprferenceaftaler , mangelfuld opkrvning af punktafgifter og moms samt hele sprgsmlet om spild i forbindelse med forsendelser , hvilket Europa-Parlamentet havde nedsat et undersgelsesudvalg om - s er der tale om omfattende tab af potentielle indtgter til Den Europiske Unions almindelige budget , som man kunne indvinde uden at ge satserne for egne indtgter .
<P>
Vi hber derfor , at Rdet vil indlede en fornuftig dialog med os om indtgter , og at vi i stedet for et sdant forlig i sidste jeblik mske i starten af nste r kan f en fornuftig dialog med det britiske formandskab og de vrige to medlemmer af trojkaen , Luxembourg og strig , s der kan tages behrigt hensyn til alle disse forslag .
<P>
Det andet afsnit i betnkningen , som jeg vil henlede Parlamentets opmrksomhed p , er stk . 26 .
Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet var bekymrede over , at vi efter Domstolens afgrelse ikke havde fet bevillingerne for den 12. mdeperiode ; de blev holdt som reserve . I stk .
26 opfordres administrationen klart til at fremlgge et relevant forslag til bevillingsoverfrsel vedrrende den 12. mdeperiode i Strasbourg , og det ppeges , at der findes passende og lette metoder til finansiering heraf .
<P>
Med disse f bemrkninger vil jeg lige som hr . Tillich gerne takke det tjenstgrende personale , EuropaParlamentets administration , Budgetudvalget og Rdet for deres samarbejde vedrrende budgettet .
Jeg hber , at dette samarbejde vil fortstte med deres accept af vores sm ndringer p indtgtssiden , og at vi vil f en fornuftig debat om indtgtssiden senere nste r .
<SPEAKER ID=29 NAME="Giansily">
Fru formand , med ESKF ' s budget har vi at gre med en traditionel betnkning , som efterhnden er uden den store interesse , idet den anses for et levn fra en svunden tid , men som i de seneste uger har fremkaldt en vis opstandelse p grund af den holdning , Budgetudvalget har indtaget .
<P>
Fr jeg indvier Dem i denne holdning , ville jeg gerne , n gang er ingen gang , siger man jo , citere fra en tekst , der ganske vist er lidt gammel , men som forekommer mig at have visse kvaliteter .
Det drejer sig om flgende tekst :  Det er den flles interesse , som skaber solidariteten .
Den muliggr nye lsninger , der ikke var tnkelige i de nationale former .
Det kontante udtryk for denne solidaritet er den afgift , traktaten har institueret , og som Den Hje Myndighed har opkrvet p enhver produktion af kul og stl i vores seks lande .
Takket vre denne afgift kan vi garantere arbejdskraften mod de risici , der hidtil har hvilet p den , og som har udgjort en hindring for de ndvendige fremskridt .
Takket vre den kan vi faktisk finansiere en omskolingsfond , der giver de arbejdere , som bliver ndt til at skifte arbejde , mulighed for at oppebre en godtgrelse , som i hj grad medvirker til at fjerne deres angst for morgendagen  .
Og det var samme person som erklrede :  P det udvidede marked , hvor producenten er underlagt konkurrence fra flere og fra mere forskelligartede virksomheder , hvor forbrugeren ved , at han kan regne med en bred vifte af leverandrer , ndres begge parters holdninger af konjunkturudsvingene  .
<P>
Disse stninger blev udtalt netop her , i Strasbourg , den 20. maj 1954 .
Jeg tror ikke , at De bliver overraskede , nr jeg siger , at de blev udtalt af Jean Monnet , p et tidspunkt hvor Europas enhed hrte fremtiden til og endnu ikke var blevet begravet under vgten af teknostrukturen .
<P>
Kommissionens rapport om EKSF ' s budget for 1998 foreslr , at vi begraver denne afgift i dybeste stilhed og sledes afskaffer den fem r fr den udlber i 2002 , med den begrundelse , at EKSF siden 23. juli sidste r ikke har ydet nogen ln .
Det kunne se knt ud !
Denne beslutning er ikke anstndig .
Den er ikke i grundlggernes nd , eftersom afgiften aldrig var ment som modydelse for noget som helst , men som en udjvningsmekanisme til fordel for beskftigelsen .
Derfor beder vi om , at man opretholder afgiften , men at midlerne remrkes til beskftigelsen i kul- og stlsektorerne , til forskning og til innovation , til gavn for unge ivrksttere og dynamiske forskere , som tror p , at deres sektor ikke er helt forkalket .
<P>
Disse midler br overfres til Den Europiske Investeringsbank , som s kan yde ln til en favorabel rente til sm og mellemstore virksomheder , som vil skabe jobs .
I 1998 vil denne sektor miste 28.000 arbejdspladser .
Man kan ikke forvente af Europa-Parlamentets medlemmer , at de , ansigt til ansigt med dramaet med familier , der er hrdt ramt af arbejdslshed i deres hjemlande , uden videre skal acceptere at se 28.000 arbejdspladser forsvinde p n gang sammen med en finansieringskilde , som kunne give mulighed for at skabe i det mindste nogle jobs .
<P>
Det er muligt , hr . Liikanen , at GD XIX er blevet en isoleret  , der forvalter en velstand , der er blevet sjlden i Europa , nemlig EKSF ' s formue , som jeg erindrer om er p ECU 1 milliard 200 millioner .
Rapporten om anvendelsen af disse midler vil give os mulighed for en interessant diskussion , som utvivlsomt vil forlnge Deres rapport for 1998 , idet jeg hber De i dag vil se nje p forslagene fra Budgetudvalget , og De skal vre klar over , at det , ud over selve den konomiske side af sagen , er et problem af egentlig politisk-filosofisk karakter , der ligger bag afvisningen fra Budgetudvalgets flertal af at fjerne afgiften , sledes som De har foreslet .
<P>
Jeg er naturligvis p det rene med , at det er Dem , der har det sidste ord , men jeg tror det ville vre forkert af Dem at undervurdere dette sprgsml .
Naturligvis sttter min gruppe den betnkning , som jeg har haft den re at forelgge p vegne af Budgetudvalget .
<P>
I forstelse med mdeledelsen benytter jeg mig af lejligheden til at fortstte med min gruppes stilling til kollegerne Tillichs og Tomlinsons betnkning .
<P>
Omend vi meget langt hen ad vejen er enige i konklusionerne fra trilogen , isr for s vidt angr strukturfondene , om hvilke Budgetudvalget ikke har accepteret , at de formindskes i 1998 , nstsidste r for de finansielle overslag fra Edinburgh-aftalen , kan vi til gengld ikke acceptere nedskringen p ECU 550 millioner af de obligatoriske udgifter og specielt ikke den mlrettede nedskring p ECU 250 millioner : 100 millioner p den landbrugsmonetre ordning , 100 millioner p sttteforanstaltninger til oksekdsektoren og 50 millioner til svinepesten .
<P>
Jeg tror virkelig , at Europa-Parlamentet , ved at acceptere af g med i en procedure , der er en maskeret flles beslutningstagning , som vores kollega Tillich demonstrerede for lidt siden , er ved at sl ind p en forkert vej .
Der findes obligatoriske udgifter , hvor det sidste ord tilkommer Rdet , og der er ikke-obligatoriske udgifter , hvor det er Parlamentet der har det sidste ord at skulle have sagt .
At forpligte sig p udgifter , for hvilke vi ikke har det sidste ord , i en proces med flles beslutningstagning , der i den sidste ende koster os ECU 500 millioner , det er ikke acceptabelt for min gruppe , og det er grunden til , at vi vil afholde os fra at stemme , nr kapitlet om landbrugsudgifterne kommer til afstemning .
<P>
For s vidt angr resten , og i srdeleshed for s vidt angr nedskringerne vedrrende de interne politikker og de eksterne aktioner , s er vi helt p det rene med , at det var ndvendigt at ofre noget , om jeg s m sige , p den flles mnts alter , p trods af de anstrengelser Parlamentet allerede i 1996 havde gjort sig for 1997 .
Ikke desto mindre gentager jeg , at vi erganske godt tilfredse med aftalen om strukturfondene , eftersom vi har fet en aftale om PEACE-programmet for Nordirland - min irske kollega , som skal tale senere , er meget mere kompetent p dette omrde end jeg - og jeg gentager , at vi ogs er tilfredse med , at der trods alt , selvom det initiativ vi tog med hensyn til EKSF ikke skulle blive accepteret , til gavn for beskftigelsen er ECU 150 millioner i 1998 og 450 millioner i alt i alle tre regnskabsr , hvilket gr det muligt at finansiere de beslutninger der blev taget i Luxembourg .
<P>
Jeg vil gerne slutte , fru formand , med at takke Rdets luxembourgske formandskab , da jeg synes , at vi i r har haft en dialog med Rdet , som har vret noget bedre end med andre formandskaber i de seneste r , og jeg synes , at alle disse diskussioner har vret yderst frugtbare og at alt har vret lagt bent frem .
<P>
Jeg vil ligeledes bringe en varm tak til vores kollega hr.Tillich for den venlighed , han har udvist over for alle medlemmer af Budgetudvalget og til formanden , hr . Samland , og til hr .
Tomlinson for det arbejde , de begge har udfrt i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=30 NAME="Mulder">
Fru formand , alle indlg , som jeg er fremkommet med i r om budgettet for 1998 , er begyndt med stningen , at jeg kan glde mig over et udmrket samarbejde med Budgetudvalget . Det kan jeg heldigvis fastholde til det sidste .
Jeg vil gerne takke hr .
Tillich og hr . Samland i deres respektive job herfor .
Jeg vil ogs gerne inddrage Rdets formandskab heri , i begyndelsen af ret Nederlandene og derefter Luxembourg .
<P>
Landbrugsbudgettet er i r enestende , for hvis vi skal tro Kommissionens seneste skn , s vedtager vi et budget , som er for lavt .
Landbrugsudvalget har ikke desto mindre accepteret det , og det har det gjort , fordi det ogs er opmrksomt p de besparelser , som skal gennemfres overalt i Europa i forbindelse med indfrelsen af euroen .
Vi er sledes get med til det , men p en klar betingelse .
Betingelsen er strre medbestemmelse til Parlamentet i forbindelse med landbrugsbudgettet , og med henblik herp vil vi i marts / april nste r have et ekstra tillgsbudget og yderligere tal fra Kommissionen , hvis det er ndvendigt , og dertil vil en positiv holdning fra Rdets og Parlamentets side vre ndvendig .
<P>
Vi psknner den solidaritet , som er udvist her i Parlamentet ved ogs at ville nedskre landbrugsbudgettet med samme belb som kategori 3 og 4 .
<P>
I diskussionerne i r blev der fokuseret p to ting .
For det frste ingen nedskring af agerbrugsgodtgrelserne .
Vi syntes , at det var vsentligt .
Spillereglerne m ikke ndres midt i spillet , og vi er taknemlige for , at Parlamentet har fulgt os p dette punkt .
<P>
Det andet punkt er Landbrugsudvalgets ndringsforslag , som Parlamentet og Ministerrdet i stor udstrkning har fulgt .
n ting er blevet tydelig i r .
Landbrugsbudgettet er , hvad mange har kunnet mene , ikke i sikre hnder kun hos Ministerrdet .
Det er derfor vsentligt , at der opstr en trialog for de kommende r , at den procedure , som er fulgt i r , ikke er en dgnflue , men at vi vil fortstte denne i de kommende r .
Det er ndvendigt , at vi beholder landbrugsudgifterne p et ordentligt niveau .
<SPEAKER ID=31 NAME="Wolf">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse . ( DE ) Fru formand , Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse har jo allerede flere gange beskftiget sig med sprgsmlet om , hvorledes phasing in af EKSF-politikkerne skal forbindes med phasing out af EKSF .
For os er det vigtigt , at der reelt er en parallelitet her , at ikke hele omrder af socialpolitikken gr til grunde samtidig med bortfaldet af EKSF , at de positive kompetencer , der var forankret i EKSF-traktaten ikke bare forsvinder og - det m jeg mske have lov at tilfje - heller ikke EKSF ' s reserver forsvinder i den bl luft , f.eks. fordi Kommissionen mener , at man bliver ndt til at bruge mange penge f.eks. i forbindelse med lukningen af de polske miner eller lignende store foretagender , som Kommissionen mske har tilsvarende planer for liggende i skuffen .
<P>
I den sammenhng vil jeg gerne endnu en gang understrege , at EKSF ' s reserver ogs skal undersges nrmere endnu en gang , for EKSF har tidligere frt en en meget fremsynet og klog politik i bankforretninger og udnyttet ordningen med forpligtelses- og betalingsbevillinger til at opbygge meget store reserver , som det er vanskeligt at rekonstruere .
<P>
Hr . Gianseley har bragt den id ind i debatten , at man mske nu via omlgningen alligevel kunne gre noget for beskftigelsen p dette omrde .
Det finder jeg fornuftigt , for s vidt som det rent faktisk styrker EIB-programmet .
Det giver ingen mening blot at ville bremse strukturndringen , men pengene skal virkelig bruges til innovative projekter .
Det er nok ikke mange .
Vi er heller ikke i min gruppe helt enige om , hvorvidt det nu er et fornuftigt strategisk aspekt eller snarere et mindre fornuftigt ad hoc-foretagende , men det strategiske aspekt kunne g i retning af , at man netop i kulregionerne - stlregionerne er ikke lngere s hrdt ramt - gr noget for at mildne de specifikke flger .
Det synes at vre fornuftigt , og det er vel ogs i overensstemmelse med socialudvalgets linje at g ind for , at de penge , der skal stilles til rdighed , virkelig gr til de berrte og til arbejdstagerne .
I den henseende kunne jeg mske sttte hr . Giansilys initiativ .
Men det bliver vi ndt til at drfte nrmere .
<SPEAKER ID=32 NAME="Morgan">
Fru formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier takke Budgetudvalget for det store stykke arbejde , de har gjort , ved at sikre ECU 70 millioner til Socrates-programmet . Som hr .
Tillich ppegede , er det en situation uden fortilflde , hvor det belb , som Rdet til sidst har vedtaget , er strre end det belb , som Kommissionen bad om .
Jeg ved , at dette skyldes tungt pres og en vanskelig balancegang fra EuropaParlamentets reprsentanter under forligsproceduren , som skulle have varet i cirka seks timer .
<P>
Bevillingerne er en anerkendelse af uddannelsens betydning for at forbedre jobskabelsen .
Tusinder af studerende og lrere vil glde sig over de ekstra bevillinger .
Selvflgelig vil tallet altid vre for lavt , for s vidt angr Kulturudvalget , men dette er et stort skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne ppege en uregelmssighed i det system , vi som Parlament har udviklet vedrrende forligsproceduren : Kulturudvalget var indstillet p at indlede en forligsprocedure om de budgetmssige aspekter af Sokrates-programmet .
Den aftale , som Budgetudvalget nede frem til , vil alle medlemmerne af mit udvalg anerkende som vrende meget vanskelig for Kulturudvalget at n frem til i en almindelig forligsprocedure .
Men proceduren vendte senere op og ned p Kulturudvalgets forlig .
Fremover vil man derfor , i tilflde hvor individuelle udvalg indgr forlig om budgetmssige aspekter , skulle n til enighed med Budgetudvalget , fr forliget afsluttes , s Budgetudvalget vil respektere det vedtagne belb i det efterflgende rsbudget .
Vi har tidligere set , at systemet har arbejdet mod os i REPHAEL , men i dette tilflde , har det vret til vores fordel .
Vi glder os imidlertid specielt over resultaterne for Socrates-programmet og anerkender det store stykke arbejde , som Budgetudvalget har udfrt p vores vegne .
<SPEAKER ID=33 NAME="McNally">
Fru formand , for det frste er der en fejl i de papirer , vi har fet .
Iflge disse er de samme ndringer bde vedtaget og ikke vedtaget af Budgetudvalget .
Jeg hber , at det kan rettes .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til mine kolleger i Budgetudvalget for deres samarbejde i det forlbne r .
Hvad angr budgettet for energi og forskning , s skal vi nu se p , hvad det giver os mulighed for at gre , specielt i lyset af Kyotoaftalen , der krver en indsats fra vores side , sknt den som helhed var skuffende .
<P>
Man kan gre tre ting for at nedbringe CO2 -udslippet fra fossile energikilder .
Man kan anvende kerneenergi , og under Euratom-traktaten gives der store belb til sikker anvendelse af kerneenergi .
Man kan vre mere effektiv med energien : her drejer det sig om SAVE II-programmet , hvor Rdet har vret skuffende uambitis med sine bevillinger .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet hver bevillingerne en smule og insisterer p , at nogle af pengene bruges lokalt af netvrk , der dkker regionerne , erne og byerne .
Det tredje , man kan gre , er at anvende vedvarende energikilder , og jeg er skuffet over , at der endnu ikke er skabt et retsgrundlag for ALTENER II-programmet .
Nr det bliver skabt , er jeg glad for , Budgetudvalgets udtalelse om , at der muligvis kan bevilges flere penge til dette program .
<P>
Hvad angr forskning , s er vi alle meget skuffede , og jeg ved , at det ogs glder Dem , fru formand , over resultaterne af samrdsproceduren , hvor de ECU 700 millioner , som vi regnede med , at det fjerde rammeprogram skulle tilfres , endte med at blive til blot ECU 115 millioner .
Ikke desto mindre vil jeg gerne takke Budgetudvalget for hjlpen og samarbejdet , der gjorde det muligt at lgge lidt pres p Rdet .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om fusion og det tjenstgrende personale ved JET-programmet , kan jeg blot sige , at dette br vre en lrestreg for os fremover : i store projekter kan man komme i store vanskeligheder , hvis man ikke er meget forsigtig med detaljerne .
<SPEAKER ID=34 NAME="Fischbach">
Fru formand , mine damer og herrer , for njagtig tre mneder siden havde jeg ren af at stte Dem ind i hovedlinjerne fra frstebehandlingen af Rdets forslag til budget .
P denne baggrund gik Parlamentet i gang med sin frstebehandling af budgettet i mdeperioden i oktober .
Rdet har for sit vedkommende , som De ved , vedtaget budgetforslaget ved andenbehandlingen , den 27. november .
<P>
Mellem disse to behandlinger , fru formand , mine damer og herrer , har der fundet proceduremssige begivenheder af helt afgrende betydning sted .
Jeg tnker her p trilogmdet den 17. november og i srdeleshed p ad hocsamrdet den 27. november om landbrugsudgifterne , som omtalt i Kommissionens ndringsskrivelse .
Jeg vil godt her , i generelle vendinger , komme ind p de diskussioner , der har vret skelsttende i budgetproceduren , for eksempel parlamentsdelegationens mde med finansministrene , med medlemsstaternes budgetministre og kommissr Liikanen fr Rdet definitivt gik i gang med sin andenbehandling .
<P>
For s vidt angr de beslutninger , som Rdet ( budget ) traf den 27. november , s brer de prg af de diskussioner , jeg netop har omtalt , og som isr har givet anledning til betydningsfulde aftaler , som p den ene side gr det muligt at overholde de principper om stramt budget og budgetdisciplin , som Rdet fra starten havde fastsat , og p den anden side at tage hjde for de resultater Det Europiske Rd opnede omkring beskftigelsen .
<P>
I det vsentlige ser disse beslutninger ud som flger .
Inden for landbrugsudgifterne svarer det nvnte belb til aftalen , som blev indget under samrdet den 27. november og tager hjde for den revision af de forventede behov som Kommissionen har givet meddelelse om , lige som det tager hjde for en yderligere nedsttelse p omkring ECU 550 millioner som et modstykke til en snkning med et tilsvarende belb af de ikke-obligatoriske udgifter under udgiftsomrderne 3 og 4 .
Jeg vil i denne forbindelse , fru formand , gerne sige , at formandskabet og Rdet har grund til at vre mindst lige s tilfredse med mden disse diskussioner er foreget p som Deres Parlament .
Faktisk sagde Parlamentet lige fra starten til os , at det ville vre parat til at leve op til sine forpligtelser i forbindelse med udgifterne under udgiftsomrderne 3 og 4 , sfremt Rdet var parat til at leve op til sine i forbindelse med udgifterne under omrde 1 , det vil sige landbrugsudgifterne .
P dette punkt tror jeg , at alle i sidste ende har overholdt sine forpligtelser .
<P>
Hvad angr udgiftsomrde 2 , har Rdet accepteret de belb , som Parlamentet bestemte under frstebehandlingen .
Det er Rdets opfattelse at det , ved at gre dette , har bidraget ganske vgtigt til et forbedret samarbejde med budgetmyndighedens anden part .
Uanset at Rdet i virkeligheden altid har ment , at gennemsigtighed i bevillingerne muliggjorde en vis budgetdisciplin , s har det ogs p dette omrde afstet fra sine nedskringer fra frstebehandlingen i betalingsbevillingerne for at flge , for at respektere og for at acceptere Europa-Parlamentets holdning , selvom vi , Parlament og Rd , udmrket ved , at mlstningerne fra Edinburgh udelukkende vedrrer forpligtelsesbevillingerne og ikke betalingsbevillingerne .
<P>
Denne beslutning skyldes i det vsentligste nsket om en bedre forstelse med budgetmyndighedens anden part , alts med Dem , fru formand .
Ganske vist m den modsvares af en virkelig tilbageholdenhed inden for andre sektorer af de ikke-obligatoriske udgifter .
Det er ogs hvad Deres Budgetudvalg stiller forslag om .
I vrigt har Rdet for PEACE ' s vedkommende accepteret de dispositioner Parlamentet foreslog efter opfordring fra kommissren .
<P>
P udgiftsomrderne 3 og 4 , set under t , viser budgettilbageholdenheden sig p samme mde som for udgifterne p udgiftsomrde 1 .
Nr det er sagt , s er Rdet - og , tror jeg , Parlamentet - overbevist om at disse spareforanstaltninger ikke p nogen mde er til skade for ivrksttelsen af Unionens indre og udadvendte politikker .
<P>
Hvad angr de andre vigtige punkter , som jeg ogs vil komme ind p , fru formand , vil jeg allerfrst insistere p en forlngelse af de godt og vel ECU 70 millioner for rene 1998 og 1999 til Socrates-programmet .
Dette program anses her i huset for at vre et program af strste vigtighed , for det har til forml at give vores studenter en bedre uddannelse .
<P>
I konsekvens af Det Europiske Rd af 21. november opfrte Rdet som aftalt et belb p ECU 150 millioner som forpligtelsesbevillinger til det beskftigelsesinitiativ , som udgr fra Europa-Parlamentet .
Rdet har holdt sit ord og takker Parlamentet for dette initiativ , som p en anderledes overbevisende mde vil legitimere de beslutninger , Det Europiske Rd traf angende beskftigelsen .
<P>
Hvad angr forskning , har Rdet ivrksat Parlamentets og Rdets flles beslutning om tilpasning af det fjerde rammeprogram .
Endvidere har Rdet , i overensstemmelse med hvad vi blev enige om den 27. november , overfrt ECU 25 millioner fra TACIS til Tjernobyl-posten .
Kommentaren i TACIS prciserer muligheden af en lignende , ekstra styrkelse for Tjernobyl , i det omfang de andre donorlande , i overensstemmelse med Parlamentets legitime bekymring , ligeledes vil vre parate til at overholde deres forpligtelser .
<P>
Det var , fru formand , hvad jeg ville sige om de vsentlige elementer i denne andenbehandling af forslaget til budget for regnskabsret 1998 .
<P>
Med sttte i det forberedende arbejde og efter at have phrt de to ordfrere , hr .
Tillich og hr . Tomlinson , vil jeg gerne sige , at Rdet har tillid til , at Budgetudvalget under denne mdeperiode vil stte et budget til afstemning vedrrende det kommende regnskabsr , som i de store linjer og for samtlige politikkers vedkommende afspejler en meget hj grad af konsensus mellem budgetmyndighedens to parter , ja en konsensus p et niveau , der hidtil er uset i De Europiske Fllesskabers budgethistorie .
<P>
Dette budget for 1998 er , fru formand , et afbalanceret budget , som faktisk burde tilfredsstille og glde bde den ene og den anden part af budgetmyndigheden .
Jeg udleder heraf , at budgettet for 1998 er et godt budget .
Det er resultatet af en bestrbelse p gensidig forstelse og af betydelige gensidige indrmmelser .
Det er frst og fremmest resultatet af et snvert samarbejde , som i det vsentlige bygger p princippet om gensidig tillid mellem budgetmyndighedens to parter .
<P>
Til sidst , fru formand , endnu et par ord for i srdeleshed og helt oprigtigt at takke Parlamentet , Budgetudvalget , formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , de to ordfrere , hr .
Tillich og hr .
Tomlinson , og alle de andre for deres kompetence , deres engagement , deres loyalitet , men ogs for deres trovrdighed . Nr jeg siger det , er det fordi , fru formand , at jeg har p fornemmelsen , at det primrt er Parlamentets fortjeneste , at det blev til en aftale .
<P>
Endelig vil jeg ligeledes overbringe mine taksigelser og mine anerkendende ord til hr. kommissr Erkki Liikanen , til hr . Mingasson og alle dem som under udfrelse af deres pligter i Kommissionens tjeneste helt sikkert har bidraget afgrende til den omfattende aftale , vi i dag har indget .
Min hjerteligste tak til dem alle .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak til formanden for Rdet .
Jeg skal ogs , p vegne af Forsamlingen , takke Dem varmt for Deres ord .
<SPEAKER ID=36 NAME="Liikanen">
Fru formand , Rdsformand , som De har sagt , har dette vret en meget bemrkelsesvrdig budgetprocedure .
Det almindelige budget for 1998 er rigoristisk , lever op til Unionens forpligtelser og stter get fokus p beskftigelsesfremme og udgifter .
<P>
Budgettet for 1998 er rigoristisk .
Vkstraterne p 2 , 4 % i forpligtelsesbevillinger og 1 , 4 % i betalingsbevillinger ligger under vksten i de offentlige udgifter p nationalt plan .
Margenen p omkring ECU 7 milliarder op til loftet for egne indtgter letter medlemsstaternes konsolideringsbestrbelser .
Endvidere er der en betydelig reserve til Unionens fremtidige ansvarsomrder , frst og fremmest til forberedelse af en udvidelse .
Beslutningen om forhandlinger blev truffet i sidste uge i Luxembourg .
<P>
I budgettet for 1998 er der store margener for udgiftsomrderne 3 , 4 og 5 , og for frste gang siden oprettelsen af systemet med finansielle perspektiver er disse margener i forpligtelsesbevillingerne reelle besparelser .
Det br kunne aflive den opfattelse , der er fremherskende i nogle hovedstder om , at Fllesskabet  bruger alt  .
Jeg er helt enig med ordfreren hr . Tillich .
<P>
Men budgettet for 1998 vil blive mere end blot et budget med besparelser .
Som flge af et imponerende samarbejde mellem institutionerne , specielt mellem Europa-Parlamentet og formandskabet for Rdet , koncentreres udgifterne i dette projekt ogs om programmer , der kan have en reel betydning for beskftigelsen i EU .
Kommissionen vil vedtage sit forslag om et enkelt retsgrundlag frst i januar .
Det burde hurtigt kunne vedtages takket vre ptegninger fra det srlige Europiske Rd den 28. november 1997 .
<P>
Jeg forstr , at der ogs er et forslag vedrrende budgettet for det Europiske Kul- og Stlfllesskab om at bidrage til denne indsats .
Et sdan bidrag kan udtnkes .
Nr der tages hjde for budgettets sektorspecifikke ml , kan bidraget mest effektivt kdes sammen med fllesskabsinitiativerne RESIDER og RECHAR .
Der er stadig brug for en enstemmig godkendelse fra Rdets side .
Det er en anden sag , om et sdant bidrag vil krve en bibeholdelse af afgifterne .
Det vil fremg , at finansieringen let kunne skaffes via andre midler , uden at der stilles sprgsml til de langsigtede forslag , som Kommissionen fremsatte den 8. oktober 1997 .
Kommissionen vil have en orienterende debat om EKSF ' s aktionsbudget i eftermiddag .
Den vil trffe en afgrelse efter vedtagelsen af udtalelsen fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis vi vender tilbage til det almindelige budget , s er det ogs bemrkelsesvrdigt , hvad angr den proceduremssige udvikling , der har muliggjort dette resultat .
Det interinstitutionelle samarbejde har vret af hidtil ukendt kvalitet , og det har udviklet sig fra en dialog blandt dve , som Terry Wynn ofte har sagt , til betydningsfulde og serise diskussioner om prioriteter , procedurer og udgifter i alle dele af budgettet .
Hvad angr de obligatoriske udgifter , s var der fuld enighed mellem budgetmyndighedens parter .
Det har vret en vellykket fornyelse at indfre en ndringsskrivelse sent i budgetproceduren .
Det br blive en permanent ordning .
<P>
Hvad angr de ikke-obligatoriske udgifter , s er Rdet og Europa-Parlamentet net til enighed om forpligtelsesbevillingerne vedrrende vigtige EU-aktiviteter ssom Socrates-programmet og Tjernobylbeskyttelsesfundamentet .
De er ogs blevet enige om de samlede betalingsbevillinger .
Man m ikke glemme , at samarbejdsnden har lettet den hurtige overenskomst om den nye procedure for finansiering af FUSP-sager .
<P>
Er det muligt at karakterisere budgetprocedurens tilstand i dag som interinstitutionelt samarbejde p partnerskabsbasis ?
Hvis svaret er ja , s har den interinstitutionelle aftale af 1993 bret en af sine vanskeligste frugter , ikke ved hjlp af en ndring af Traktaten , men gennem en pragmatisk accept af , hvad der er bedst for EU .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at lyknske ordfrerne hr .
Tillich og hr .
Tomlinson samt formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , for deres ekstraordinre indsats vedrrende det almindelige budget for 1998 .
Sidst men ikke mindst vil jeg ogs lyknske formanden for Rdet , hr . Fischbach , der p dygtig vis har bygget videre p grundlaget fra det hollandske formandskab , og som har vist , hvad et formandskab for Rdet kan opn i en samarbejdsdialog mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , jeg vil fortstte den igangvrende gensidige ros .
<P>
Det er normalt at starte med at takke ordfrerne - i dette tilflde hr . Tillich , hr .
Tomlinson og hr . Giansily .
Det vil jeg ikke tve et jeblik med at gre . Der er andre , der skal takkes p grund af budgettets natur .
Som nogle af de tidligere talere har sagt , s har vi en situation med consensus i modstning til den fjendske holdning , der normalt findes mellem institutionerne . Derfor vil jeg ogs rette en tak til Kommissionen , til hr .
Liikanen og hans hold for at fremme processen , til det luxembourgske formandskab , som jeg i lighed med tidligere talere hber har skabt prcedens for det fremtidige arbejde med Europa-Parlamentet , til Budgetudvalgets sekretariat for det store stykke arbejde , de har gjort for medlemmerne , samt endelig en tak til Europa-Parlamentets  djvel  , hvilket mange benbart opfatter hr . Samland som , for den dygtighed han har udvist i samrdsprocessen , samt til medlemmerne af Budgetudvalget , der hjalp ham med at f aftalen p plads med Rdet .
<P>
Det har ikke vret let at f budgettet p plads .
Det lyder fint p nuvrende tidspunkt , men lad os ikke glemme , at det ikke har vret en let proces for Parlamentet .
Man kan hvde , at vi faktisk har givet Rdet mere , end vi burde .
Jeg hber , at Rdet - og ikke blot Luxembourgs formandskab , som jeg er sikker p forstr det - sknner p , hvor langt Parlamentet har bevget sig i dette budget , ikke blot med hensyn til dets ofre , men ogs med hensyn til de eksisterende margener .
Vi har vret fornuftige , og vi har forsgt at spille vores rolle .
Men det skal man ikke glemme .
<P>
Vi synes alle at vre godt selvtilfredse og have et nske om at lne os tilbage og rose os af vores gode indsats , men vi m ikke vre for selvtilfredse .
Advarselslamperne tndes , hvis vi bliver for selvtilfredse .
Det faktum , at vi skar ned p betalingsbevillingerne i 1997 og 1998 kan kun vre en engangsforeteelse for de berrte kategorier .
Det m ikke blive normen .
Hvis vi prver p at gre det til normen , gr vi det blot vanskeligere for fremtiden ved lsning af kortsigtede problemer .
Der er brug for et tttere samarbejde mellem Parlamentet og Rdet .
<P>
Den proces , der fandt sted i r med ad hoc-proceduren for landbruget , m fortstte nste r for fiskeriet og FUSP .
Det kan kun vre til gavn for alle .
<P>
Luxembourgs formandskab , Det Forenede Kongeriges formandskab og det kommende strigske formandskab br som planlagt trde sammen som en trojka med Parlamentet frst i det nye r for at sikre sig , at vi kan fortstte i denne samarbejdsnd , fordi der stadig findes mange klfter mellem Parlamentet og Rdet , som der skal bygges bro over , specielt i sprgsml om retsgrundlag , klassifikation , fiskerisektoren og indtgter .
Der er stadig brug for en grundig drftelse af alle disse ting .
<P>
Under frstebehandlingen sagde jeg , at Rdets integritet hvilede p dens evne til at levere kapitlet om beskftigelse .
Det har det gjort , og med et kollokvialt udtryk siger jeg til formanden for Rdet , at  du har spillet med skyklapper p  .
Den nste prve bestr naturligvis i , at nr tillgsbudgettet og ndringsbudgettet viser sig - hvis og nr det bliver ndvendigt - s skal disse midler findes , ikke blot for udgiftsomrde 1 , men ogs for udgiftsomrde 3 og 4 .
S vil bde vi og Rdet vente p , at Kommissionen fremstter dette forslag .
Hvis vi kan gre det , s vil samarbejdsnden virkelig vre tydelig for alle .
<P>
Inden jeg slutter , vil jeg gerne takke hr . Waidelich for hans indsats i forbindelse med JET-projektet .
Han fortjener ros for sit arbejdsdokument , der dannede grundlaget for vores betnkning .
Han br have mdesalens anbefaling . I denne forbindelse vil ordfreren hr .
Tillich efter aftale med hr . Waidelich fremstte et ndringsforslag , som vores gruppe sttter .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Fru formand , jeg m indrmme , at jeg finder det usdvanligt p dette tidspunkt i budgetproceduren ikke at kmpe om noget .
Vi befinder os allerede i lyknskningsprocessen , og det med rette , for der har vret tale om en historisk budgetprocedure for 1998 .
<P>
Ligesom Terry Wynn nsker ogs jeg at takke de involverede parter - det er normal praksis - men specielt Stan Tillich og John Tomlinson , der er de to ordfrere for de betydningsfulde betnkninger for dette r .
<P>
Dette r er karakteriseret ved specielt tre emner , der str printet i hukommelsen .
Det frste , som kommissren har omtalt , er den mde , hvorp vi i budgetproceduren har bevget os fra en proces med konfrontation til en proces med flles beslutningstagning , som om vi ved et trylleslag er blevet i stand til at slre forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter , uden at det har vret ndvendigt med en revision af Traktaten .
Jeg hilser dette velkomment , fordi det er vejen frem i budgetforhandlingerne .
<P>
For det andet er der budgetmssig strenghed .
I forhandlingerne denne morgen har talerne henvist hertil , og det vil de kommende talere utvivlsomt ogs gre .
Det er i sandhed bemrkelsesvrdigt , at vi i dag har et Parlament , der har bevaret mere end ECU 700 millioner inden for sine egne ansvarsomrder under udgiftsomrderne 3 og 4 uden forslag til udgifter .
Jeg er sikker p , at det ikke skyldes manglende fantasi , men at det er udtryk for gte ansvarlighed .
<P>
Det sidste emne er Parlamentets rolle .
Vi har vist , at vi med mere ansvar kan vre optrde mere modent .
Det har De omtalt , hr. formand .
Jeg hilser det velkomment som en redegrelse , men som et langvarigt medlem af Parlamentet ved De naturligvis , hvordan det fungerer , og vi bifalder i hj grad Deres indsats p vores vegne i budgetproceduren .
<P>
Jeg vil nu vende blikket mod det , der efter min mening er kendetegnende for Parlamentets holdning .
For mig har det altid vret et sprgsml om at f valuta for pengene , fordi vi forsger at finde en anvendelse af knappe ressourcer .
Parlamentet har sgt at rette opmrksomheden mod anvendelsen af reserven .
I r har vi 23 poster i bilaget til resolutionen .
Jeg henleder opmrksomheden p det faktum , at der ikke er en stor mngde kreditter i reserven - der er kun tale om 0 , 3 % af budgettet - og at der snarere er tale om forvaltning og lsning af srlige problemer .
<P>
Jeg vil gerne nvne fire ting .
Den frste er JET-problemet , som Terry Wynn omtalte .
Jeg glder mig over hr . Waidelichs indsats i denne forbindelse .
Jeg hber p en hurtig lsning af problemet med det britiske tjenstgrende personale .
Her er der tale om at lse et konkret problem .
<P>
For det andet skal vi forbedre forvaltningen i sprgsml som Bosnien eller MEDA-programmet , hvor midlerne ikke anvendes effektivt .
<P>
For det tredje , hvad angr forbedret forvaltning , s nsker vi en ny struktur - det europiske informationssystem - det er et meget vigtigt aspekt for os .
<P>
Den fjerde og ikke mindst vsentlige ting drejer sig om et omrde , hvor vi har et eller to nye initiativer .
Selv i dette r med budgetmssig strenghed under den nye transatlantiske dagsorden nsker vi i Parlamentet at sikre , at disse midler anvendes effektivt , og derfor optrder nogle af kreditterne som reserve .
<P>
Til sidst kommer vi til det , jeg vil kalde fremtidige horisonter .
Frst skal vi sikre en ordentlig beregning af omkostningerne i forbindelse med nye initiativer .
Vi har brug for egne metoder til at beregne finansieringen af initiativbetnkninger .
Det har vi ikke i jeblikket , og det m vi skaffe .
<P>
For det andet bifalder jeg tanken om , at det britiske formandskab skal samle os alle i starten af 1998 for at kigge p retningslinjerne for 1999-budgettet .
Det forekommer meget logisk med mere samarbejde .
<P>
Til aller sidst , vi str over for stre udfordringer med den kommende udvidelse , med opstillingen af nye konomiske perspektiver og med strukturfondene .
Alt dette understreger behovet for at fortstte det glimrende samarbejde , der er udviklet i r , i de kommende r .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Fru formand , ogs jeg vil tilslutte mig komplimenterne til ordfrerne , hr .
Tillich og hr .
Tomlinson for udformningen af deres betnkning om Unionens budgetforslag , og jeg retter varme lyknskninger til hr . Giansily for forslaget til EKSF ' s aktionsbudget 1998 .
Og ogs en tak til " djvelen  hr . Samland , sdan hrte jeg ham prsentere sig , for den mde , hvorp han leder Budgetudvalgets arbejde .
<P>
Det fremgr af vores arbejde , fru formand , at betnkningen er udformet meget konsekvent , ogs p baggrund af behovene hos de lande , der deltager i konvergensprocessen .
Derfor har man med rette accepteret at nedstte betalingsbevillingerne under niveauet ved frstebehandlingen .
<P>
Originaliteten i dette budget br understreges , for p trods heraf er der fundet midler til beskftigelsen , og jeg tror , at ordfrerne br have anerkendelse for det glimrende arbejde , der er udfrt , isr hr . Tillich .
<P>
Med hensyn til beskftigelsesproblemet , som er det vigtigste og mest brndende problem , tror jeg , at vi m forst , at det er nrt forbundet med systemets konkurrenceevne .
Det er klart for mange , at denne konkurrenceevne er forbundet med fleksibilitet og arbejdsgivernes tilpasningsevne til de stadig hastigere ndringer i forholdene p verdensplan .
Lsningen bestr sledes i at afstte ressourcer til uddannelse , forskning , omstilling af industriaktiviteter og isr til sm og mellemstore virksomheder , der skaber stabil og varig beskftigelse .
<P>
Derfor ligger hr .
Giansilys modige forslag om af finde ressourcer i en bestemt sektor , nemlig kul- og stlsektoren , efter min mening p linje med det , som Det Europiske Rd anviste os i Luxembourg . Jeg hrte , at kommissren , hr .
Liikanen , sagde , at det kan vre , der kan findes ressourcer andre steder , men det er Parlamentets og hr . Giansilys fortjeneste , at problemet er blevet rejst .
<P>
Alt hnger ikke sammen , og vi har ikke fuld tillid til alt , for vi har stadig store vanskeligheder med at opretholde bevillingerne til samhrighedspolitikken , vi har for f ressourcer til middelhavsomrdet , og vi m skre ned i landbrugssektoren ; og lad os ikke glemme manglerne med hensyn til retsligt grundlag i mange forslag .
<P>
Jeg tror endelig , at jeg hurtigt m erindre om emnet udvidelsen .
I nr fremtid er dette et politisk emne , vi m tage op , for vi er ikke tilfredse med de hidtidige valg og udformningen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , da jeg ved , hvor vanskeligt det er at opstille et budget , vil jeg gerne lyknske mine kolleger Tillich , Tomlinson og Giansily .
Jeg mener , at det er lykkedes dem utroligt godt i r .
Fremgangsmden har vret pragmatisk og eksemplarisk .
Med fare for at lyde som et medlem af en selvroseforening synes jeg , at det tegner godt for fremtiden .
Jeg vil ogs meget gerne tale til formanden for Rdet .
Ved tidligere lejligheder har jeg altid vret lidt bitter og kritisk , men dette formandskab har vist , at det forstr tendensen for fremtiden , der gr i retning af samarbejde og et opgr med forldede begreber .
Det er sagt tidligere , men jeg vil gerne gentage , at ingen skal sige , at dette er et dselt Parlament .
Det er dette formandskab , der er skyld i denne anerkendelse .
Jeg hber , at briterne og strigerne forstr den besked .
<P>
For det andet mener jeg , at dette Parlament er blevet voksent , fordi det forstr , at man kun kan skabe fremskridt med en vision for fremtiden .
Beskftigelsesinitiativet er et eksempel herp .
Og lad mig lige nvne landbruget .
Landbruget har altid vret et srligt omrde , og der er grund til at gentage , hvad hr .
Mulder sagde . Landbruget br kdes sammen med budgetrammen til fordel for landmndene og hele Fllesskabet .
Jeg hber , at vi nr frem til en strre enhed mellem landbrugsudgifterne og andre dele af budgettet , inden vi nr frem til en ny regeringskonference eller traktatndring , s vi om tre eller fire r endelig kan sige , at der er slet bro over den kunstige klft mellem disse budgetposter .
<P>
Demokrati er noget , som vi alle nsker i fremtiden , og det kan vi kun f , hvis det kan pvises , at der ogs findes et element af solidaritet .
Derfor har Europa-Parlamentet skret ned bde i sit budget og i bevillingerne til landbruget , hvilket ikke var let .
Jeg vil gentage endnu et punkt , som hr . Mulder tog op : landmndene kan vre taknemmelige over , at Parlamentet ikke er Rdet , for hos Parlamentet er de i gode hnder .
<P>
En sidste ting vedrrende hr . Giansily .
Jeg hber , at Kommissionen vil leve op til hans modige standpunkt .
Jeg taler for flertallet af min gruppe , sknt der ikke vil vre n eneste , der vil tale imod .
Jeg finder det meget logisk og sammenhngende , at vi ikke skal standse afgiften fem r inden udlbet af EKSF-traktaten , specielt da indtgterne gr til nyttige forml .
De bruges ikke forgves ; de bruges til specifik fornyelse ; de bruges p sm og mellemstore virksomheder ; de bruges til kul- og stlindustrien , og p den baggrund er det vigtigt , at vi sttter hr . Giansily .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , vi behandler Europa-Parlamentets budget for nste r , som ikke bringer nogen lettelse i lsningen af arbejdlshedsproblemet i Europa .
Resultaterne fra det europiske beskftigelsestopmde var ogs meget beskedne p dette omrde .
Vi mangler tilgngelige midler , konomiske forudstninger , til sammen at bekmpe ledigheden , og derfor er det meget vigtigt , hvad de enkelte medlemslande foretager sig .
<P>
Vor gruppe anser en forkortelse af arbejdstiden , alts en strukturel fornyelse , som vrende meget vigtig .
Derfor har vi med interesse fulgt de franske og italienske modeller for forkortelsen af arbejdstiden uden at snke lnniveauet .
Svarene , som Europa-Parlamentet i dette budget giver , eller det europiske bekftigelsestopmde i sidste uge gav , er ikke tilstrkkelige , fordi der kun fremdroges deltidsarbejde og andre sdanne beskedne arbejder , hvorved der skabes en gruppe arbejdslse fattige ogs i Europa .
<P>
Dette budget er en forsmag p , hvad der kommer til at blive det finansielle sprgsml for udvidelse .
Disse egne midler , som flleskabet rder over , er navnlig ikke nok til at finansiere udvidelsen , og vi br huske , at de eksisterende ressourcer i stigende grad benyttes ogs til de nordlige regioner .
I den henseende er sprgsmlet , om midlerne strmmer jvnt ud til alle flleskabets og unionens egne efter vores opfattelse livsvigtig .
Vi samtykker i at de sydlige egne skal udvikles , men ogs Den Europiske Unions nordlige dimension er vigtig .
Til dette forml skal Europa-Parlamentet tage den nye nordlige dimension ind i drftelserne i det nste budgetforslag .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , kre kolleger , med dette rs budget har vi lavet en pakke , som uden overdrivelse kan betegnes som forbilledlig , hvilket vi kan takke bde den gode konstellation af personer i ordfrer Tillichs og det luxembourgske rdsformandskabs skikkelse for sammen med viljen hos alle institutioner til at strkke sig vidt , navnlig p landbrugsomrdet og i forbindelse med beskftigelsesinitiativet .
<P>
Det vigtigste er imidlertid , at dette budget vil f virkning ud over sit regnskabsr , fordi det indeholder institutionelle ndringer , som vil blive viderefrt .
Parlamentet sikres sledes i lngden get indflydelse p de obligatoriske udgifter samtidig med , at der er srget for get gennemskuelighed og retfrdighed i forbindelse med sttteordningerne .
<P>
Men det har ikke kun vret et sprgsml om at strkke sig vidt , der er ogs kastet skygger , meget lange skygger , over et kapitel , som er ved at udvikle sig til det srgeligste kapitel p det udenrigspolitiske omrde .
Jeg taler om det tidligere Jugoslavien .
Vinteren str for dren , genopbygningen foregr i mange omrder meget langsomt , og s kan Kommissionen ikke finde p andet end i r ikke at anvende et belb p mere end ECU 100 millioner i Bosnien .
Hr. van den Broeks ord glder alts ikke mere .
Allerede inden frstebehandlingen af budgettet lovede han mig personligt , at en arbejdsgruppe i fllesskab skulle lede efter forbedringer og fremskyndelser .
Alle i Parlamentet venter forgves p en indbydelse til at deltage .
Flgelig m vi med tungt hjerte lade reserven blive stende p budgettet , og dr bliver den , indtil vi kan se , at situationen bliver bedre .
Den 21. januar vil vi i Budgetkontroludvalget lytte til hr . Westendorp og dernst selv endnu en gang se p forholdene p stedet .
S trffer vi afgrelse .
<P>
Hr . Giansily - han er desvrre ikke til stede lige nu , jeg kan ikke f je p ham - lige s meget som jeg i sagen om Bosnien trkker p samme hammel som han , lige s meget formrkes mit blik , nr jeg ser p forslaget om EKSFbudgettet .
Vi ved jo alle , at arbejdslsheden er strukturbetinget .
Derfor br et beskftigelsesinitiativ , som kan vre sit navn bekendt , ikke komme de sektorer til gode , som er inde i en strukturndring , men tvrtimod stte ind dr , hvor der ogs strukturelt kan skabes nye muligheder for arbejde p lngere sigt .
For vrigt str RESIDER og RECHAR til rdighed for dette omrde , og de er ikke blevet udnyttet fuldt ud hverken i fjor eller i r , hvilket jo gr det tvivlsomt , om det haster med ekstra bevillinger .
Initiativet er i den henseende i ordets egentlige betydning rkekonservativt og ikke reformvenligt .
Jeg ville finde det meget beklageligt , dersom det i sidste instans skulle blive gennemfrt i praksis .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , sikke dog en stemning !
Det er jul : alle erklrer sig tilfredse og takker alle , selv hr . Tomlinson .
Personlig ved jeg ikke , hvorfor jeg skulle sige ham tak .
Her mangler kun et juletr .
Vi kunne jo stte et smukt t op , synge en sang om julemanden og sprge hr . Liikanen , hvor den kane bliver af , som skulle komme med ham .
Jeg har aldrig oplevet en s livsalig og s hyggelig konsensus .
Faktisk plejer dialogen mellem institutionerne at vre mere levende , en livfuldhed som for det meste tilfres af Parlamentet , og som giver gode resultater .
<P>
Denne gang er alle net til forstelse , trods syv trilogmder og samrd .
Tak , hr . Fischbach , fordi De har skabt denne gigantiske sociale fred .
Jeg nsker Dem tillykke med , at De er net frem til det budget , som Det Europiske Rd ville have , dette Rd , som ellers indtil juni mned blev kaldt alt muligt .
Man hvdede , at det intet havde givet os , at det ikke havde accepteret t eneste af Parlamentets nsker vedrrende de obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter , vores befjelser i forbindelse med indtgterne og de finansielle overslag .
For nogle f uger siden var vi benlyst uenige med Rdet .
Men i denne juletid er vi som ved et mirakel ophrt med at tage afstand fra en nedskring af udgifterne p udgiftsomrderne 3 og 4 p indtil 500 millioner , og mener ligefrem , at Parlamentet sagtens kan leve med den .
Jeg troede for vrigt , at vi de tidligere r var holdt op med at sige , at det nr alt kom til alt var meget godt , at Rdet bad os om at reducere udgifter som henhrer under vores befjelser ?
<P>
Jeg kan fuldt ud skrive under p initiativet mod arbejdslshed , som reprsenterer et samlet budget p 91 milliarder 150 millioner om ret .

Det er et perspektiv , som personlig fylder mig med glde , og jeg tilslutter mig derfor koret af lovprisninger .


Jeg hber , at denne fryd og gammen bliver endnu strre p torsdag .
<P>
Men bortset fra denne stemning og den lettere skmtende tone er jeg utilfreds . S vidt jeg kan se , er her ikke taget hensyn til Parlamentets prrogativer .
Denne afdrift bekymrer mig .
Man sammenblander spareiver og europiske perspektiver .
I halvfjerdserne sagde man at man skulle yde 0 , 70 % til udviklingslandene . Vi er i frd med at opstille et budget for Den Europiske Union som , hvis vi fortstter p denne mde , vil nrme sig 0 , 70 % , med andre ord det , vi skulle have givet til udviklingslandene - men som vi aldrig gav .
<P>
Jeg er bekymret , for det er ikke p den mde , man skaber den europiske Union .
Jeg mener ikke , at dette er den bedste start for den konomiske og monetre Union , der er ved at tage form .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Budgetudvalget foreslr , at vi skal give efter , uden at det siger det direkte , med hr . Dell ' Alba som en prisvrdig undtagelse , men disse indrmmelser er stadig ikke tilstrkkelige .
<P>
Under frstebehandlingen ndrede et flertal i denne forsamling Rdets budgetforslag fra 0 , 7 til 2 , 7 % , uden p nogen mde at tage hensyn til de anmodninger , medlemsstaterne havde fet om at kontrollere de offentlige udgifter .
Det var ndvendigt , at Rdet viste sig klogt og foreslog , at man tog sig alvorligt sammen og nedskar landbrugsudgifterne med ECU 600 millioner til gengld for en nedskring p ECU 550 millioner p udgiftsomrderne 3 og 4 , og at man gjorde en symbolsk indsats ved at nedskre strukturaktionerne med 300 millioner , s det ikke udelukkende var landbrugsudgifterne , der bar de ndvendige sparebyrder .
Desvrre gik man bort fra dette sidste forslag .
Budgetmyndighedens to parter nede til sidst frem til et kompromis , nemlig en nedskring p ECU 550 millioner p landbrugsudgifterne og en nedskring af samme strrelse p bevillingerne til interne politikker og eksterne aktioner .
<P>
Selvom Rdet , i modstning til Parlamentet , skal st til regnskab , isr over for landmndene , har det indladt sig p i et anfald af spareiver at acceptere et nyt dystert hug i landbrugsbevillingerne , hvorimod Parlamentet kun har vinket farvel til bevillinger , som glimrer ved ikke at blive frt ud i livet .
Imidlertid har Rdet begrnset udgifter , som det selv kontrollerer .
Det har s til gengld krvet , og fet , en nedskring af betalingsbevillingerne under udgiftsomrde 3 og 4 , hvor dette Parlaments budgetmssige befjelser ligger .
<P>
Nr det er sagt , s nr budgettet for 1998 ikke ned p nulvkst , i modstning til hvad man har fortalt os .
Budgetforslaget bibeholder en forgelse af de nationale bidrag , som ganske vist er lavere end stigningen i udgifterne , men denne vkst forbliver positiv og forger sledes medlemsstaternes bidrag .
<P>
Hvad angr forslaget til budget for EKSF for 1998 , s foreslr ordfreren os mrkeligt nok i dag at genindfre en afgift , vi har accepteret at lade forsvinde .
Jeg hrte ham citere Jean Monnet , jeg havde hellere hrt ham citere den store europer , general de Gaulle .
Vi kan ikke stemme for hans forslag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , uanset hvor knyttede vi er til nationernes harmoni , s overser vi ikke det europiske flleseje .
Jeg taler imidlertid i dag frst og fremmest som forsvarer af mit lands , Frankrigs , interesser .
<P>
I modstning til hvad man hvder rundt omkring , s koster Europa mit land dyrt , meget dyrt .
Det vil i 1998 bidrage med 91 milliarder francs , eller med nationens femtestrste udgiftspost , nst efter uddannelse , forsvar , sociale anliggender og udstyr .
Ud af denne sum br mine landsmnd vide , at det kun er cirka 70 milliarder francs , der tilbagefres til dem , heraf 85 % inden for EUGFL ' s garantifonde .
Men eftersom disse fonde er bestemt til at skulle mindskes , isr til fordel for strukturfondene , med udvidelsen med de mellem- og steuropiske lande , s er det isr det franske landbrug , der vil blive straffet .
<P>
Bortset fra denne iagttagelse glder vores kritik af det europiske budget flgende punkter .
Det er et budget , der skal tjene den herskende politiske utopi , et regionernes Europa , en etape hen imod en planetarisk organisering , der lader hnt om nationerne .
Beviset er , at det kun er bevillingerne under udgiftsomrde 2 , det vil sige strukturfondene , der ikke er blevet berrt af den budgetmssige stagnation , som man har vret ndt til at bje sig for p nuvrende tidspunkt , Maastricht-kriterierne forpligter .
Men vi ved alle sammen hvor drligt udnyttede , ja ofte sgar uudnyttede , disse fonde er , uanset at visse af deres konkrete mlstninger bestemt er acceptable .
<P>
For det andet er det et budget , der bidrager til snyd med skatteborgernes penge .
Med sine hundredvis af millioner ECU , milliarder af francs er det muligt for Kommissionen at udvikle hele sit klientelistiske system af organisationer , NGO ' er , tnketanke , klubber og syndikater , og udfre sine totalitre propagandaoperationer .
Min kollega , JeanYves Le Gallou , gav os sidste r en imponerende , men ufuldstndig liste over denne eurofixerede Propaganda Stafel , som De for vrigt ikke engang er i stand til at forelgge i sin fulde udstrkning .
Og s skal jeg ikke her tale om de skandalse udgifter til den ny bygning i Bruxelles .
<P>
Hvad mere er , dette Europa , der over hele verden finansierer humanitr bistand til hjre og venstre , hster ingen politiske fordele af det .
Selvom vi sledes for eksempel er de strste ydere af bistand til Palstina , blev vi end ikke inviteret med til Dayton-konferencen , vi kan lige akkurat bruges til at give penge , foragtede som vi er af to folk der , som general de Gaulle sagde , er stolte , selvsikre og herskelystne .
Man kan ikke finde rundt i virvaret af overstregede budgetposter og fupoverskrifter .
Og nr det drejer sig om organiseret svindel i stor mlestok , er rsberetningen fra Revisionsretten ikke andet end en afmgtig konstatering .
Der gr stadig 12 % af budgettet til at mtte mafioso ' erne , for , som den myrdede dommer Borsellino sagde :  Europa er mafia ' ens store chance  .
Mafia ' en hader nemlig intet mere end grnser .
<P>
Budgettet er drligt i sine vsentligste intentioner , og der laves alt for tit snyd med det , og som om det ikke var nok , er det meget lidt effektivt , nr det drejer sig om at byde vor tids egentlige udfordringer trods .
Det bidrager ikke det mindste til en bedring af beskftigelsen .
De ECU 150 millioner - en milliard francs - som Rdet accepterede til den europiske beskftigelsespagt , lser ikke arbejdslshedsdramaet for dette Europa uden grnser , med hmningsls konkurrence og grnsels indvandring som de frste rsager til den arbejdslshed , der rammer de ruinerede landmnd og de unge rodlse , som driver om med forstyrrede blikke under deres kasketter i en verden af hallucinationer .
<SPEAKER ID=46 NAME="Samland">
Hr. formand , til hr .
Antony kan man kun sige , at han i stedet for at komme med ideologisk sludder i Europa-Parlamentet mske burde have deltaget i Budgetudvalgets 170 timers arbejde i r , s ville han have kunnet lufte sin ideologi dr og s ville han have mrket , om han havde vundet gehr for den . Derudover burde De mske , hr .
Antony , huske p hr . Junckers tale , i hvilken han stillede bde Dem og hele Parlamentet det sprgsml : Hvad koster egentlig en times fred , nr De gr nettobalancen for Frankrig op ?
<P>
Hvad forventede vi af dette budget ?
Vi forventede et delvist svar p sprgsmlet om arbejdslsheden , det har vi fet .
Vi har ydet vores bidrag dertil : ECU 450 millioner og ECU 60 millioner p EKSF-budgettet , alts ECU 510 millioner .
Det fjerner ikke arbejdslsheden , men det er et skridt i den rigtige retning , for arbejdslsheden kan kun bekmpes , hvis der kommer nye sm og mellemstore virksomheder , hvis de fr sttte og hvis deres problem , nemlig kapitalmangel , forsges lst med det svar fra det offentlige , at det ptager sig garantier og finansiering af risikovillig kapital .
Hver ny virksomhed er lig med tre nye arbejdspladser i Den Europiske Union .
At sttte det er fornuftigt , og dermed har vi taget et frste skridt .
<P>
For det andet forventede vi , at der gives et realistisk billede af landbrugspolitikken .
Ogs det har vi opnet , for vi har for frste gang modtaget en ndringsskrivelse fra Kommissionen efter frstebehandlingen af budgettet i EuropaParlamentet .
Ogs det er et betydeligt fremskridt og en opfordring til det strigske formandskab om at gre liges i sin periode .
<P>
For det tredje ville vi spare , men spare fornuftigt , og vi ville vre effektive .
Det har vi f.eks. vist ved , at vi har forsynet SOCRATES-programmet , som er et af de mest effektive programmer for Den Europiske Unions borgere , med ECU 70 millioner .
Jeg takker udtrykkelig Rdet , fordi det med sin beslutning gik ud over Kommissionens forslag om at stille ECU 50 millioner til rdighed for to r .
Det er frste gang , medens forhandlingerne er foreget i henhold til artikel 189 B , at Rdet har lagt sig nrmere op ad Parlamentet en ad Kommissionen .
<P>
For det fjerde vil vi tilstrbe et restriktivt personalebudget .
Ogs det har vi opnet .
Vi har trods vedtagelsen af udvidelsen sikret , at der spares p kontoen for administrationsudgifter .
Jeg siger her tak til frst og fremmest Kommissionen , fordi den har arbejdet derp sammen med os .
<P>
For det femte har vi ladet margener st , som er strre end de sidste ti rs margener i udgiftsomrderne 3 og 4 tilsammen .
En ting skal ogs Rdet vre klar over : Det er resultatet af budgetforhandlingerne i EuropaParlamentet , hvor der var vilje til at flge beslutningen eller mlet fra rets begyndelse .
Dertil vil jeg knytte en passus , som jeg i gr tog fra en skrivelse fra Deres forgnger , hr. rdsformand , nemlig hr. finansminister Salm .
<P>
Det hedder i hr. finansminister Salms skrivelse , jeg citerer : " Therefore I hope that on budgetary matters in the future the cooperation between Council and Parliament will be characterized by this spirit of equal like-mindedness .
 Jeg hber , at vi rent faktisk ogs i den fremtidige budgetprocedure realiserer det , vi i strukturmssig henseende har lagt frem .
Det er institutionelle elementer .
Vi har haft syv effektive triloger med hinanden .
Denne effektivitet , det glder for begge formandskaber , det nederlandske og det luxembourgske , var der ikke i rene forud .
<P>
Til slut vil jeg gerne her meget klart sl fast : Vi har en vkst i budgettet p 2 , 1 % for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og 1 , 4 % for betalingsbevillingernes vedkommende , og nr ministrene i Rdet siger , at Europa skal spare , skal man vide , at den gennemsnitlige vkst i EU-medlemsstaternes budgetter for regnskabsret 1998 andrager 3 , 2 % .
Og de , der rber hjst , nemlig tyskerne , har 2 , 3 % , franskmndene 3 , 6 % , spanierne 4 , 1 % , belgierne 3 , 5 % , danskerne 5 , 5 % og jeg kunne blive ved p den mde .
De eneste , som i forbindelse med betalingsbevillinger ligger lavere , er Finland og Sverige .
Alle andre ligger hjere .
De br alts frst se p deres egne tal , inden de kritiserer udgifterne til Europa , for man skal huske p , at i stigningsraten p 1 , 4 % er der samtidig indeholdt en vkst i udgiftsomrde 2 i strrelsesordenen 6 , 7 % for strukturfondenes vedkommende .
Hvis det havde vret anderledes , ville vi have et helt andet resultat .
Det er ikke Europa-Parlamentet , der har fattet denne beslutning , men alle de der i Rdet udfordrende gr os opmrksom p , hvilke procentsatser vi egentlig burde overholde .
<P>
Hr. formand , jeg takker Rdet for det ttte samarbejde .
Men i hele Europa-Parlamentets interesse vil jeg gerne lige sige n ting til : vi har allerede sagt farvel til hr . Lenz , der sidder hos os som Rdets reprsentant , dengang vi arbejdede sammen med Rdet .
Jeg vil gerne takke hr . Lenz hjerteligt for det ttte samarbejde .
Hvis jeg er djvelen , har han under denne drftelse i det mindste ogs haft et horn .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Christodoulou">
Hr. formand , det budget , som vi nu forhandler om , er kendetegnet ved to forhold .
Det frste er naturligvis det , som alle har nvnt , nemlig at det er forhandlet i en atmosfre af generel enighed , og det er da ogs vrd at nske alle de , der har medvirket til dette resultat , til lykke .
<P>
Det har imidlertid ogs et andet kendetegn , hr. formand . Det er lidt besynderligt , og jeg skal forklare hvorfor : det indgr i en tendens til at sttte medlemsstaternes bestrbelser p at opfylde en rkke ml ved ikke at ge udgifterne , men begrnse dem eller endnu mere konkret begrnse medlemsstaternes bidrag til budgettet .
Denne gang er det naturligvis opfyldelsen af MU ' ens konvergenskriterier , der er hovedrsagen .
Nste gang vil det vre sikringen af en varig konvergens i forbindelse med stabilitetspagten osv .
Nr denne politik s efter nogle r har opbygget et vist rderum - forhbentlig under loftet p 1 , 27 - s tror vi , at vi uden de store vanskeligheder kan g i gang med udvidelsen .
<P>
Jeg har p fornemmelsen , hr. formand , at vi vil f os nogle overraskelser , for jeg tror , at hvis vi fortstter denne politik i lngere tid fremover , vil udvidelsen ske meget senere , end det er politisk nskeligt , og det skal vi som Europa-Parlament tage med i betragtning .
Det , der alts synes at ndre sig , er filosofien bag fllesskabsbudgettet og det er netop derfor jeg mener , at der er anledning til bekymring .
Jeg tnker her ikke s meget p kontrollen med svig eller sikringen af en hurtig anvendelse af bevillingerne , som medlemsstaternes regeringer er ansvarlige for , og som de m ptage sig ansvaret for over for ikke alene Den Europiske Union , men ogs og isr de europiske folk , for det er her , de skal st til regnskab .
Jeg tnker snarere her p , at medlemsstaterne er ndt til at finde en strre konvergens op til mntunionen , og at man i den forbindelse mtte forvente , at fllesskabsbudgettet ville spille en strre rolle for anvendelsen af subsidiaritetsprincippet og som led i en mere udprget politik til fordeling af midlerne .
Men vi ser det modsatte ske .
Europa-Parlamentet er desvrre medvirkende til at fremme denne tendens , som forstrkes af fllesskabsbudgettets indre stivhed , som igen skyldes finansieringsmden .
<P>
S lnge der ikke er tilstrkkelige egne indtgter - i dette ords egentlige forstand - til at ge fllesskabsbudgettet , vil problemet best og med tiden forvrres .
Mere konkret mener jeg , hr. formand , at det er helt korrekt , at vi har genopfrt alle de ndringsforslag , vi stillede til frstebehandlingen , isr de , der vedrrer en bedre forvaltning af midlerne , som for eksempel opretholdelsen af reserver til MEDA og tilsvarende foranstaltninger .
<P>
Endelig lige en kort bemrkning om retsgrundlaget , hr. formand .
Hr . Samland omtalte de meget effektive triloger .
Trilogerne om retsgrundlaget var en komplet fiasko , hr. formand , og jeg tillader mig at hbe , at EuropaParlamentets holdninger vil begynde at blive overvejet som en fuldstndig logisk og acceptabel fremgangsmde .
Jeg hber , at vi i den trilog , der skal genoptages - og her henvender jeg mig specielt til Rdet og Kommissionen - vil n frem til en logisk lsning for at undg , at budgettet ikke vil udvise de inkonsekvenser med hensyn til retsgrundlaget , som har vret tilfldet indtil nu .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , jeg er slet ikke enig med denne budgetfilosofi .
Men det skal nu ikke hindre mig i at takke vores formand , hr . Samland , og ordfrerne Tillich , Tomlinson og Giansily for deres indsats og den samarbejdsnd , de har udvist sammen med flere medlemmer af Kommissionen under udarbejdelsen af dette budget .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at det billede , som budgettet giver , ikke er ganske korrekt , fordi vi var tvunget til at acceptere Rdets afpresning med hensyn til strukturfondene .
<P>
Derfor sprger jeg nu : glder Edinburgh-aftalen med hensyn til strukturfondene ?
For hvis denne aftale , som blev indget p et topmde , stadig glder , hvordan kan Rdet s komme og sige :  For at vi ikke skal pille ved strukturfondene , m I finde jer i en nedskring af landbrugsudgifterne med 550 millioner  ?
<P>
Jeg sprger ogs Kommissionen om den , nr den hvert r forelgger landbrugsudgifterne , siger sandheden eller ej ?
For hvis den siger sandheden , hvorfor accepterede s ogs Kommissionen denne nedskring af landbrugsudgifterne , som ogs Parlamentet desvrre stemte for ?
<P>
Endelig har dette budget med hensyn til den krftsvulst , som arbejdslsheden er , kun formet af give de arbejdslse et par hovedpinepiller i stedet for at give dem en egentlig behandling : ECU 150 millioner til 20 millioner arbejdslse , alts ECU 7 til hver arbejdsls .
Er I klar over , hvor lidt ECU 7 er ?
Det er nok til , at en arbejdsls kan kbe sig en pizza og en l , det er hvad vi giver til de arbejdslse !
<P>
Nsten intet til social sikring , til sundhedsbeskyttelsen , til uddannelsen , til kulturen , som dog ellers er de stttepiller , der brer Den Europiske Union oppe : den bestr nemlig ikke kun af tal og ecu ' er , for vi m ikke glemme , at der bag tallene og ecu ' erne findes mennesker .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , jeg vil frst takke Budgetudvalgets ordfrere Tillich og Tomlinson for en fremragende forberedelse og en klar betnkning . Ligeledes hr .
Samland for en glimrende ledelse af Budgetudvalget og kommissr hr . Liikanen for et konstruktivt samarbejde .
<P>
Budgettet for 1998 , som vi behandler , er udarbejdet med stor besindelse .
Vksten er beskeden , og udgifterne og indtgterne ligger klart under loftet for medlemskabsbidragene .
Dette er opnet ved en stram budgettering og ved en ekstra nedskring , hvor udgifterne reduceredes med ECU 1 , 1 milliarder , i den seneste fase .
Nedskring af landbrugets hovedgren er p ECU 550 millioner , det vil sige landbruget fr ECU 368 millioner mindre end i r .
Denne nedskring er enorm .
Det er ndvendigt at dette fres ud i livet uden at stte landbruget i en faresituation og uden at snke kornavlernes indtgtsniveau , som det har vret hensigten .
Budgetudvalget srgede for dette i sit beslutningsforslag , som ogs indeholder et lfte om godkendelse af et tillgsbudget , hvis de budgetterede midler ikke er nok .
Med disse bemrkninger er jeg parat til at stemme for budgettet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at nske ordfrerne til lykke med dette udmrkede budget og gratulere med Budgetudvalgets arbejde . Hr .
Samland opsummerede det hele , da han fortalte os , hvor mange timer , det drejede sig om .
Jeg hilser det faktum velkomment , at programmet for fred og forsoning i min del af Nordirland er blevet vedtaget , at man har lst den principielle uenighed om , hvor pengene kommer fra , og at Budgetudvalget kunne levere det , de lovede , da de kom til Nordirland .
Det er et meget vigtigt budskab til min region p nuvrende tidspunkt .
<P>
Det har altid vret meget let at kritisere og vanskeligere at vre konstruktiv .
Det er vi alle klar over , men dette er et konstruktivt budget , og jeg stoler p , at det bliver forlberen for et endnu strre samarbejde fremover .
<P>
Jeg mener , at vi skal forsge at sttte uddannelsesprocessen gennem Socrates og andre programmer .
Jeg vil ogs gerne lgge vgt p oversiske besg , fordi det er en meget konstruktiv del af budgettet og noget , som vi ikke br flygte fra .
Det er meget vigtigt for dette Parlament , at vi forstr at afsende budskabet og opmuntre folk til at besge os og se det arbejde , vi udfrer .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , kre kolleger , ethvert budget er tillige et visitkort for den politiske vilje , der ligger bag det .
Man kan ikke sige , at dette budgetforslag ikke udviser vilje til strenghed og sparsommelighed . Som motivation for denne kurs anfres ganske vist ndvendigheden af en tilpasning til den af regeringerne krvede sparsommelighed med henblik p opfyldelse af konvergenskriterierne .
<P>
Mske er det denne noget banale begrundelse , der er skyld i , at nedskringer stadig i for hj grad foretages linert og i for ringe grad mlrettet .
Opstillingen af prioriteringer i budgetforslaget forekommer mig som helhed utilfredsstillende .
Modige tiltag til en effektiv lsning af de centrale problemer , Europa kmper med , ses i bedste fald kun i beskedne tillb .
<P>
Jeg vil gerne tale om omrdet Forskning og Teknologisk Udvikling , for det er fortsat forsynet med alt for sm midler .
En sammenligning mellem Forskning og Udvikling p den ene side og sttte til oliven , sukker og tobak lyder mske polemisk , men den er symbolsk for en opstilling af prioriteringer , som ikke har den europiske konomis konkurrenceevne for je , men enkeltgruppers interesser .
De samlede udgifter til Forskning og Teknologisk Udvikling er anslet til ECU 3 , 49 milliarder . Deraf gr endog kun ECU 487 millioner til informationsteknologi .
De samlede udgifter til oliven , sukker og tobak udgr derimod i alt ECU 4 , 5 milliarder .
<P>
P en hel rkke teknologiske omrder viser den europiske industri , navnlig de sm og mellemstore virksomheder , at deres konkurrenceevne bliver stadig ringere i forhold til konkurrencen fra USA .
Der er en risiko for , at de mister andele p verdensmarkedet og at arbejdslshedsproblemet forvrres yderligere .
Da bde USA og Japan investerer enorme summer i forskning , er hver ekstra ecu , som Fllesskabet for fremtiden anvender til dette omrde , fornuftigt investeret i kampen mod arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere ordfrer Tillich med at have frt 1998-budgettet sikkert i havn .
Som fremtidig ordfrer for budgettet vil jeg ogs personligt takke ham , eftersom de retningslinjer , han har udstukket for dette budget , kan lette arbejdet for mig nste r .
<P>
Jeg vil kort fremhve nogle positive og negative sider ved dette rs behandling af budgettet , som jeg mener har vret en meget konstruktiv proces , fordi den har indledt en ny form for samarbejde mellem de to budgetmyndigheder .
Dette samarbejde er resultatet af en meget ben og direkte trepartsforhandling . Som andre talere allerede har nvnt , er det lykkedes at udvikle ad hoc-proceduren under udgiftsomrde 1 , som derved er blevet sikret en mere rationel behandling med anvendelse af de mest ajourfrte prognoser .
Jeg mener , at Rdet og Parlamentet med denne flleserklring har overvundet den hindring , som traktatens indbyggede stivhed udgr , til gavn for strre realisme og strenghed i landbrugsudgifterne .
<P>
P beskftigelsestopmdet i november vedtog Rdet endelig et initiativ , som Europa-Parlamentet har lngtes efter : ivrksttelse af nye finansielle instrumenter og lftet om et retsgrundlag for beskftigelsen .
<P>
Jeg mener ogs , at Europa-Parlamentets holdning skal fremhves .
I kravet om budgetmssig stramhed i medlemsstaterne har Parlamentet overreageret ved at fastholde nogle margener for udgiftsomrderne 3 og 4 , der er meget hjere end de foregende r siden 1988 .
Ligeledes bevilgede Parlamentet under frstebehandlingen midler til beskftigelsesinitiativet .
Men der faldt en skygge over samarbejdsviljen i sidste jeblik , eftersom Parlamentet lige fr dets andenbehandling stod over for et Rd , som anmodede om et strammere budget og krvede nedskringer i betalingsbevillingerne netop under udgiftsomrderne 3 og 4 mod en tilsvarende nedskring i bevillingerne under udgiftsomrde 1 .
Det skal understreges , at dette ikke drejer sig om et teknisk problem men et politisk , fordi Rdet med dette krav svkker Parlamentets budgetbefjelser ved at forsge at faststte de ikke-obligatoriske udgifter .
Det skaber prcedens , og det er foruroligende .
Ganske vist opnr Parlamentet at styrke et af sine prioritetsomrder - SOKRATES-programmet - med ECU 70 millioner over en torig periode , men det er tydeligt , at styrkelsen af SOKRATES skyldes Parlamentets  usmidighed  , for til trods for udtalelserne i Amsterdam om at yde uddannelsesomrdet prioritet , foreslog Rdet bevillinger i langt mindre strrelsesorden til SOKRATES-programmet i 1998 og 1999 end det Parlamentet havde anmodet om .
<P>
Hr. formand , som dell  Alba tidligere har sagt , er det snart jul , og julemanden og de hellige tre konger kommer ; som ordfrer for nste rs budget har jeg nogle nsker .
Mit frste nske er , at man kan fortstte med det konstruktive samarbejde og den dialog , der er blevet pbegyndt med denne procedure .
Det andet , at trojka-mdet i begyndelsen af ret vil medvirke til en positiv indstilling ved faststtelsen af nogle realistiske ml for 1999 .
Det tredje , at Rdet vil vre opmrksom p Parlamentets prioriteringer , da Europa-Parlamentet altid har udvist vilje til forhandling om Rdets beslutninger , som ofte har vret af konomisk betydning .
Som man siger i Spanien , nr man giver de hellige tre konger sin nskeseddel , vil jeg slutte med at sige :  Bare de opfrer sig pnt ! 
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte budgettet og sige , at vi synes at have net idealet ved at vre i stand til at nedbringe de administrative udgifter samtidig med at vi finder midler til de vigtigste store omrder af regional- og landbrugspolitikken .
<P>
Hvad angr de regionale anliggender , s har vi get budgettet i trd med vores forpligtelse om at fordoble strukturfondene , og derved har vi opfyldt vores generse forpligtelse over for de fattige regioner i Unionen .
Hvad angr landbruget , s br vi fremhve , at vi bibeholder det overordnede udgiftsniveau med tilstrkkeligt mange penge til at bevare prisgarantierne og opfylde vores forpligtelser vedrrende de kompensationsordninger , man blev enige om under den seneste reformpakke , til trods for det faktum , at antallet af landmnd bliver reduceret med 5 % om ret .
Vi giver sledes det samme belb til frre landmnd - det fremgr ikke af de overordnede tal - det vil sige gennemsnitligt ECU 6.000 til hver landbrugsfamilie i Fllesskabet , sknt mange af dem har andre indtgter fra beskftigelse uden for landbruget .
<P>
I budgetmssig sammenhng br det nvnes , at sknt landmndene i Det Forenede Kongerige - denne sag blev taget op i aftes - har problemer i jeblikket , s skyldes problemerne snarere deres manglende tilslutning til det monetre system end fejlslagne europiske politikker .
Mens alle landmnd i hele Fllesskabet i gennemsnit modtager ECU 6.000 , modtager landmndene i Det Forenede Kongerige gennemsnitligt ECU 15.000 , mens spanierne og franskmndene i gennemsnit kun modtager henholdsvis ECU 3.000 og ECU 13.000. Hvis man hertil lgger udgifterne til BSE , modtager alle britiske landmnd noget der ligner ECU 17.0-18.000 i sttte om ret .
Det ligger over den gennemsnitlige ln i industrien , og det er ekstremt generst .
<P>
Min pointe er , at der er tre sjler i den flles landbrugspolitik : fri handel , finansiel solidaritet og fllesskabsprference .
Hvis vi eller en hvilken som helst gruppe af landmnd i en af Fllesskabets stater sger at underminere sjlen med den frie handel , s angriber vi en politik , der opretholder landbruget i Europa og giver meget geners bistand til alle landmnd - specielt britiske landmnd .
<SPEAKER ID=54 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne starte med at takke for det gode samarbejde i Budgetudvalget og med kollegerne , ikke mindst nr disse tager positivt imod ndringsforslag fremsat af Den Liberale Gruppe .
Jeg vil frst komme ind p Giansily-betnkningen om EKSF- aktionsbudgettet , og jeg vil straks sl fast , at jeg er strk modstander af betnkningens forslag om at opkrve en afgift p 0 , 11 % i 1998 .
Det vil vre helt urimeligt at straffe en branche p denne mde med en sdan afgift , nr parterne ellers har vret enige om at afskaffe afgiften .
Forslaget er udtryk for en ren omfordeling i bedste socialistiske stil , og det er mig ubegribeligt , hvilken logik der har motiveret ordfreren til at stille dette forslag .
Sagen er jo , at der er akkumuleret penge nok til diverse foranstaltninger .
Som det fremgr af betnkningen , vil EKSF ikke blot kunne leve af sine egne akkumulerede indtgter , men der vil ogs vre en betydelig kapital til rdighed , nr traktaten udlber .
S hvis der skal ivrksttes yderligere aktiviteter , er der alts penge nok til det , og derfor er det mig ubegribeligt , hvorfor virksomhederne inden for denne branche skal straffes , ved at der fortsat opkrves en afgift .
Jeg synes ogs , det er delggende for Parlamentets trovrdighed og for den positive indstilling , vi ellers mder omkring budgettet , for det kommer som en stor overraskelse , at dette sprgsml overhovedet skal til debat .
I vrigt er der jo enighed om , at vi nu ivrkstter et trerigt beskftigelsesinitiativ , som kan give nogle positive resultater .
Lad mig ogs sige , at jeg glder mig over den budgetmssige ansvarlighed , som Parlamentet udtrykker .
Jeg er glad for , at det er lykkedes os at opstille nogle stramme budgetml og selv g foran og leve op til disse ml .
Det er netop afgrende , at Parlamentet som institution og vi direkte folkevalgte politikere viser , at vi nsker at bruge skatteborgernes penge effektivt , forsvarligt og gennemskueligt .
Og jeg synes , det er vigtigt , at vi i de kommende r bruger krfter p netop at srge for , at vi i Parlamentet selv gr op med frds og overforbrug og anlgger en stram budgetlinie .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , stramning , stramning , stramning . Hvor begs der mange forbrydelser i det navn !
<P>
I dag har jeg den re at skulle reprsentere en mindretalsholdning i denne forsamling .
Det er lige s usdvanligt som det kraftige snevejr , vi havde i Barcelona i morges .
Men mindretallet er p 15 mod 13 , som blev resultatet af Budgetudvalgets afstemning , jeg nvner det , for at vi er klar over , hvad dette mindretal betyder .
<P>
Jeg er overhovedet ikke enig i Budgetudvalgets forslag , og jeg betragter det som et institutionelt tilbageskridt under dkke af en grundls appel om et stramt budget .
Efter min mening har man med dette rs procedure medvirket til at drne behandlingen af budgettet for indhold , og jeg ved faktisk ikke , om man stadig kan tale om to budgetmyndigheder ; man burde snarere tale om en overordnet og en underordnet myndighed .
<P>
Det skal se ud som om , det for frste gang er lykkedes os at deltage i beslutningen om de obligatoriske udgifter , og det er et faktum .
Men det , der reelt er sket , er , at Rdet for frste gang i fire r har opfyldt de forpligtelser , der blev det plagt i den tvrinstitutionelle aftale i 1993 , mod at Parlamentet har skullet betale for den uberettigede nedskring i betalingsbevillingerne inden for de ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
For mig ser det ud til , at afstemningen i torsdags er et udtryk for anerkendelse af det budget , som Rdet nskede lige fra begyndelsen .
Parlamentet er blevet gjort til lillebror , og skal udfre det beskidte arbejde med at nedskre budgetposterne i udgiftsomrderne 3 og 4 , hvilket Rdet ikke selv har nsket at gre .
Rdet udtalte i juli , at bevillingerne til landbruget og andre strukturfonde skulle reduceres med 100 milliarder . Det viser sig nu , at Rdet er ligeglad med , at der skres i eksterne politiske udgiftsomrder .
<P>
Jeg slutter her , hr. formand .
Men jeg vil sige , at Rdet ikke er den rette til at krve stramninger , nr det er Rdet selv , der i r har anvendt mere end 3 milliarder til uberettigede kompensationer i kornsektoren .
<P>
Hr. formand , dette er et drligt varsel for den tvrinstitutionelle aftale , vi skal forhandle om i slutningen af 1999 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">

Hr. formand , jeg vil kun referere til Giansilys betnkning , som efter vores opfattelse kun indeholder n forkastelig id , nemlig at bibeholde EKSF-afgiften i 1998-budgettet , fordi Kommissionens udkast til handlingsbudgettet anfrer , at der allerede er tilstrkkelige midler til at kunne fastholde aktiviteten , bde til lnene til omstilling og til de sociale foranstaltninger og forskningsforanstaltningerne .
Behovet er i disse tre tilflde indtil videre dkket til p den anden side af r 2000 , hvorfor der er tilstrkkelig konomisk margen til at afskaffe afgiften .
<P>
Netop nu , hvor kul- og stlindustrien i Fllesskabet har genvundet konkurreceevnen over for produktioner uden for Fllesskabet , foreslr ordfreren , at man skal fastholde en endelig afgift , som vil vre til gavn for jobskabelsen uden for den sektor , hvor afgiften skal opkrves , i den hypotetiske situation , at man takket vre en afgift kunne skabe jobs .
<P>
For det frste er det ikke muligt , eftersom det udtrykkeligt valgte retsgrundlag i den henseende foreskriver , at det ikke er muligt at overfre bevillinger opkrvet i form af ovennvnte afgift til Den Europiske Investeringsbank .
Det ville vre en overtrdelse af fllesskabslovgivningen .
For det andet vil en afskaffelse af afgiften , sledes som vi foreslr , fremme produktiviteten i kul- og stlsektoren , og dermed sikre beskftigelsesniveauet .
<P>
Giansily m forst , at dette ikke engang er et sprgsml om ideologi , men et sprgsml om konomi .
At fastholde afgiften , som ordfreren foreslr , vil ikke fremme beskftigelsen inden for andre industrier .
n ting er sikker , det vil ikke vre et middel til at bevare beskftigelsesniveauet i kul- og stlindustrien .
<P>
Mine damer og herrer , valget er Deres .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , efter at have hrt komplimenterne til ordfrerne - faktisk fler man her til morgen en virkelig julestemning med samarbejde og glde over de opnede aftaler - vil jeg gerne fremhve den rolle , Parlamentet , isr Parlamentet , har spillet for dette budget .
Allerede ved frstebehandlingen fandt Parlamentet med en flelse af alvor og isr ansvar og dyb bevidsthed om de udfordringer , vi str over for - at n frem til den flles mnt , det dramatiske arbejdslshedsproblem - lsninger , som indebar , at man i dette budget effektivt gav beskftigelsen betydning , en srlig rolle , ressourcer til rdighed .
Og dette har gjort det muligt for Rdet ved dets ekstraordinre mde i Luxembourg at ptage sig bestemte forpligtelser , som det meget vanskeligt havde kunnet tage uden dette initiativ fra Parlamentets side .
<P>
Naturligvis tilsluttede Rdet sig ved andenbehandlingen dette forslag fra Parlamentet ; jeg tror i vrigt at det ville have vret meget vanskeligt for Rdet ikke at gre det , for vi har udvist stor ansvarsflelse .
Vi har lagt vgten p de prioriteter , som hele tiden har vret opstillet - de sm og mellemstore virksomheders rolle , uddannelsens rolle , den rolle , de lige muligheder i beskftigelsespolitikkerne spiller - og som prcis svarer til de retningslinjer , som de enkelte medlemsstater har forpligtet sig til at respektere i deres beskftigelsesplaner .
<P>
Med julestemningen i erindring er det nu Rdets ansvar at gre disse valg konkrete .
Det juridiske grundlag - mange kolleger har nvnt dette - er en vigtig ting .
Kommissionen har forpligtet sig til at fremlgge sine forslag , og jeg tror ikke , at Rdet kan undlade at vise ansvarsflelse ved at godkende det juridiske grundlag .
Hvis Rdet ikke viser denne ansvarsflelse , s har Parlamentet virkelig foretaget en handling , der , om jeg s m sige , er ufuldendt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , hvis vi definerede 1997-budgettet som prget af stramhed , kunne vi definere 1998-budgettet som prget af enighed , hermed ikke vre ment at det ikke er stramt .
Jeg refererer til den enighed , vi ved utallige lejligheder har opnet i Parlamentet .
Jeg refererer til den enighed , Parlamentet og Rdet er net til i dette tilflde oven i kbet ved at forkaste Kommissionens forslag angende SOKRATES-programmet .
<P>
Vi kan ogs vre tilfredse med den mde , hvorp beskftigelsesinitiativet er blevet tilgodeset i budgettet : ECU 150 millioner er ingen drlig start , idet belbet direkte eller indirekte vil sttte jobskabelsen , og samtidig finansiere de dermed forbundne interne politikker .
Jeg er overbevist om , at disse politikker , gennem ndringsforslag , vil omfatte turisme .
<P>
Apropos ndringer , hr. formand , det bekymrer mig stadig , at det endelige udfald kan blive at overfre 20 % af reserverne under de generelle aktioner til information , ssom til reserven for PRINCE-programmet eller MEDAprogrammet , som til trods for at det i starten var berettiget , i dag lider store tab i sammenligning med PHAREprogrammet .
Jeg er ogs overbevist om , at de bevillinger , der blev vedtaget under frstebehandlingen til samarbejde med Latinamerika , bliver genindfrt .
<P>
Hr. formand , jeg indledte mit indlg med at tale om enighed , og jeg vil ikke slutte uden at vende tilbage til det .
Jeg er ikke i tvivl overhovedet om det storartede arbejde , ordfrerne Tillich og Tomlinson har udfrt , og den beslutsomhed Samland har udvist under forliget , men at man accepterer nedskringer i budgettet efter frstebehandlingen , og at disse nedskringer rammer fllesskabspolitikker , vil krve stor ansvarlighed fra vores side og en effektiv informationspolitik , for at borgerne i Europa fr en korrekt forstelse af , at nedskringerne skyldes en ndvendig stramning , sledes at de ml , der er fastsat i Maastricht-traktaten kan ns , og ikke vores egen mangel p tillid til den spndende europiske id .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske hr . Giansily med det udmrkede stykke arbejde , han har udfrt i forbindelse med denne betnkning .
Fremtiden for EKSF ' s aktionsbudget kommer ikke til at forlbe uden kontroverser eller komplikationer .
Det er fremget af modstanden fra nogle af parlamentsmedlemmerne i dag .
Men det er mit indtryk , at ordfreren har holdt en klar og konstant kurs under hele sagen .
Han skal ikke dmmes .
<P>
Jeg sprger mine kolleger : hvad har vret emnet for dette rs budget ?
Emnet har vret jobskabelse . Parlamentet , Rdet og Kommissionen har sammensat en jobskabelsespakke .
Alligevel ved vi , at vi i r har mistet 17.000 job i stlsektoren .
Jeg ville nske , at jeg kunne tro p , at det er de sidste 17.000 job , vi mister i denne sektor .
Jeg ville ogs nske , at de job , vi kommer til at miste i kulsektoren - 8.700 job - bliver de sidste , der gr tabt i forbindelse med omstruktureringen af kulindustrien .
Men vi ved desvrre , at disse 25.0-26.000 job ikke bliver de sidste , der gr tabt .
Vi ved ogs , at tiden lber ud , men at det ikke er en grund til at stte EKSF-uret i st fr planlagt .
De f tilbageblevne r af EKSF ' s aktionsbudget vil vre nogle af de vigtigste , ikke s meget p grund af omfanget af de foranstaltninger , der ivrksttes under dens auspicier , men snarere fordi det er sidste chance for at gre noget .
<P>
De nye arbejdslse i r og de , der mister deres job i de sidste r af EKSF-traktatens lbetid , har ret til samme sttte som dem , der tidligere har modtaget sttte via EKSF ' s aktionsbudget .
P samme mde er der stadig behov for retten til at tilbyde nye muligheder som erstatning for de muligheder , der ikke lngere findes inden for kul- og stlindustrien .
Vi br ikke prve p at afslutte de eksisterende ordninger fr tiden eller mindske belbene til social omplacering eller forskning .
Vi br sge at maksimere de tilbageblevne muligheder .
Af denne grund kan jeg fuldtud sttte hr . Giansilys lsning , der gr ud p at genindfre afgiften p 0 , 11 % .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at EKSF har en plads i hjertet af Den Europiske Union , men at det ikke er p grund af flelser , at vi skal trffe disse foranstaltninger .
De skal trffes , fordi vi har en pligt til at skabe beskftigelse i disse stlsamfund .
Hvordan kan vi lade vre med fortsat at sttte denne afgift og jobskabelsesordningerne i EKSFbetnkningen , nr vi sttter jobskabelsespakker andre steder i budgettet ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , gennem et ndringsforslag , som 34 medlemmer stillede og som vedtoges af Budgetudvalget , er turistvirksomheder medtaget blandt de virksomheder , der omfattes af fllesskabspolitikken til fordel for sm og mellemstore virksomheder , og de vil f midler stillet til rdighed over 1998-budgettet .
<P>
Vedtagelsen af dette ndringsforslag af plenarmdet p torsdag vil gre det muligt at ivrkstte FILOXENIAprogrammet , i hvert fald for s vidt angr de sm og mellemstore turistvirksomheder .
Jeg minder om , at dette program , som forvaltes af Kommissionen , efter betydelige forbedringer , som godkendtes af Parlamentet , ikke har kunnet ivrksttes ordentligt p grund af manglende midler
<P>
Turismen , som er en s vigtig produktiv sektor i den europiske konomi , har vret stedmoderligt behandlet af Rdet .
Jeg minder om , at medlemsstaterne ikke i Amsterdam-traktaten medtog et forslag fra Parlamentet om at optage turismen som en konomisk betydningsfuld sektor i traktaten .
Jeg hber imidlertid , at Parlamentet med sit begrnsede bidrag i form af vedtagelse dette ndringsforslag vil kunne give nyt hb til de 10 millioner arbejdstagere I denne sektor , og det er da naturligvis et skridt fremad .
Det kan ikke passe , at vi nu i over tre r har haft et program , der er godkendt af alle medlemsstaterne , som endnu ikke er sat i vrk p grund af manglende midler , og her taler vi om ECU 5 eller 6 millioner .
Det belb , som turistsektoren modtager af bevillingerne til de sm og mellemstore virksomheder , er endnu mindre end de ECU 5-6 millioner .
Derfor br Parlamentet denne gang stemme for ndringsforslaget , sledes at dette program kan sttes i vrk .
Kun derved kan vi imdekomme de mange millioner arbejdstagere i denne sektor .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kre kolleger , fordelen ved de to behandlinger , som vi har i r , er , at vi under frstebehandlingen kan forsge at ge presset over for beskftigelseskonferencen i Luxembourg , og at vi under andenbehandlingen ogs budgetmssigt kan evaluere denne beskftigelseskonference .
Det m vre klart , vi har altid sagt , at vi m n frem til en global evaluering , ikke blot med hensyn til vores eget beskftigelsesinitiativ - som faktisk har et forholdsvis beskedent omfang - men med hensyn til alle de foranstaltninger , der er truffet .
<P>
Men det m ikke altid vre negativt .
Jeg tror , at topmdet i Luxembourg , i betragtning af de beskedne ambitioner , har vist sig at vre en relativ succes med hensyn til beskftigelse . For det frste er den mest synlige , tydelige forpligtelse med hensyn til erhvervsuddannelse og med hensyn til obligatorisk uddannelse for os et klart signal , og det er ogs et signal over for offentligheden om , at Europa vil betyde noget .
Mindre pfaldende , men mindst lige s vigtige er bestrbelserne med hensyn til investeringer , investeringsstimulanser , som blev get , frem for alt i retning af de sm og mellemstore virksomheder og i retning af de nye teknologier . Det forekommer mig srdeles vigtigt .
<P>
Der er imidlertid ingen grund til eufori .
Jeg har allerede sagt , at beskftigelsestopmdet i Luxembourg var en relativ succes , men det blev ogs indledt med beskedne ambitioner . Jeg tror , at vi m fortstte med at undersge , om Europas beskftigelsespolitik er i overensstemmelse med Jacques Delors ' hvidbog , som nste r har vret godkendt i fem r .
Vi ved , at vi allerede er kommet et stykke vej , ogs et stykke videre i Luxembourg , men at det stadig er utilstrkkeligt .
Jeg tror , at vi m opmuntre Kommissionen til at prve at fortstte med den mere ambitise holdning , som er formuleret i tillidspagten , og at vi m forsge at overbevise Rdet om , at der virkelig skal gres bestrbelser p at anvende de faktiske overskud p budgetterne til beskftigelse . Jeg accepterer ikke , at konvergenskriterierne eller stabilitetspagten bruges som alibier , for i sidste instans er den budgetmssige masse , som det drejer sig om , ringe i forhold til det globale bruttonationalprodukt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , et budget uden ny gld er ret beset noget helt specielt i Europa og i verden .
Ikke blot er der ikke nogen ny gld , der opbygges endog en reserve .
Jeg mener , at man igen og igen skal minde tilhrerne i logen om , at nr vi taler om Det Europiske Fllesskabs budget , planlgges der her s omhyggeligt , at der hvert r bliver noget til overs .
Vi hber , at de nationale stater vil flge vores eksempel .
<P>
Vi udarbejder naturligvis ogs finansplaner , flerrige , for jeblikket fra 1997 til 2002 , hvilket naturligvis har store fordele i planlgningen og ger overskueligheden og prcisionen .
Inden for EKSF-omrdet findes der f.eks. nu en oversigt over formuen , af hvilken det tydeligt fremgr , hvilke midler der er brug for i fremtiden og hvilke ikke .
Vi har get sttten til forskning , vi har get bevillingerne til uddannelse og vi bestrber os p at sttte de dygtige , s at der opstr nye arbejdspladser .
<P>
Vi ved , at vi ikke skaber nye arbejdspladser blot ved at give penge ud .
Det kan staten ikke .
Vi skal srge for tilskyndelser , s at arbejdsgivere er rede til at gre mere p dette omrde .
Jeg mener heller ikke , at bibeholdelsen af afgiftssatsen p 0 , 11 % p EKSF-omrdet er fornuftig .
Den aktive form er ret beset ogs juridisk betnkelig , og jeg tror , at stlafgiften i henhold til navnlig artikel 50 givet vil stde p problemer p dette omrde .
<P>
Oveni kommer de virksomheder , der arbejder godt , ud for et enormt pres fra importen af stl fra tredjelande , som jo derved lettes .
Vores virksomheder mister konkurrenceevne , og erstatningsprodukter for stl og kul bliver ogs mere konkurrencedygtige derigennem .
Derfor mener jeg , at en bibeholdelse af afgitssatsen vil skade vores sunde industri .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil med god grund lyknske ordfrerne Tomlinson , Giansily og isr ordfrer for De Europiske Fllesskabers almindelige budget , Tillich , for i dette budget at have net frem til et forlig under en svr proces , og hvorunder svel Tillich som formanden for Budgetudvalget , Samland , har vret i stand til at forsvare Parlamentets budgetprioriteringer gennem en aftale med Rdet .
<P>
Det er et stramt budget under vanskelige forhold , og til trods herfor stiger forpligtelsesbevillingerne med 2 , 1 % .
Det er derfor en indsats for den fremtidige udvikling af det europiske budget .
<P>
Budgettet er ogs en indsats for solidariteten .
I et r , der prges af stramhed , i et regnskabsr , hvor forpligtelsesbevillingerne i budgettet kun stiger med 2 , 1 % , stiger solidaritetspolitikkerne med 6 % .
Det er et godt tegn , og det er godt nyt for os , som mener , at Europa skal vre mere end blot et marked , andet et blot en frihandelszone , og vi vil opbygge et egentligt politisk forbundsprojekt af folk , hvor et af hovedfundamenterne i den europiske politik vil vre solidaritet med de drligst stillede .
<P>
Udvidelsen af strukturpolitikkerne , som er opnet takket vre Parlamentet , som nogle ellers kalder uvirksomt , er et vigtigt skridt i opbygningen af et flles solidarisk samarbejde .
Jeg hber blot , at vi fra r 2000 med udvidelsen af Den Europiske Union vil vre i stand til at fastholde det interne sammenhold mellem femten lande i lige s stort et omfang som i dag , p trods af snarlige valg i nogle af medlemsstaterne .
<P>
Dette budget satser endvidere p beskftigelsen .
Nogle vil sige , at indsatsen er begrnset , men det er begyndelsen til en strre udbredelse af fllesskabspolitikker mod ledighed .
Jeg hber ogs , at strukturfondene fremover vil finde strre anvendelse i de europiske regioner , hvor der er hj ledighed , og i konkrete jobskabelsesforanstaltninger , primrt i de sektorer , hvor eftersprgslen endnu ikke er styrket , men som udgr fremtidige beskftigelsesomrder .
<P>

Hr. formand , jeg vil slutte med Giansily-betnkningen , hvor jeg anmoder om sttte til Rbig og Bartons ndringsforslag , som gr ud p at afskaffe afgiften , det vil sige den afgift , som plgges nogle sektorer , som f.eks. kul- og stlindustrien , som er ved at blive konkurrencedygtige , isr stlindustrien , og andre sektorer , som vi ikke kan straffe med gede skatter , da det er ndvendigt at styrke deres konkurrenceevne , sledes at jobskabelsen inden for disse sektorer virkelig kan realiseres .

<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , dette budget er ganske vist ikke til at begejstres over , men det er fornuftigt .
For mig ser det ud som om vores institutioner kollektivt har net en mere moden alder , og det er godt nyt for alle , isr for dem der har deres tvivl om Parlamentet .
Det skal ordfreren i srdeleshed have ros for , men ogs alle de vrige aktrer .
<P>
Vi har faktisk valgt moderationen , opnet en ligevgt , fastholdt vores prrogativer og givet udtryk for vores prioriteter .
Vi har valgt moderationen , og det var rigtigt af os at gre det .
Ikke spor for meget . For lidt siden gjorde hr .
Christodoulou opmrksom p , at det er godt at udvise sparevilje som nationalstaterne , til gengld ville det vre alvorligt , hvis man ikke tog i betragtning , at budgettet for Den Europiske Union adlyder en geografisk logik og har en anderledes berettigelse , eftersom Den Europiske Union udvides og hele tiden ger sine befjelser .
<P>
Vi har opnet ligevgt .
Man ville have os til at gre mest ud af strukturfondene , det afviste vi .
Ofrene har vret ligeligt fordelt mellem obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter .
Enhver har bidraget med sit .
Det er en god ting , ogs selvom hverken den ene eller den anden part har vret glade for det .
<P>
Vi har fastholdt vores prrogativer .
Takket vre ndringsskrivelsen og denne noget komplicerede , men s udsgte fllesskabsprocedure lgger vi et beskedent , men resolut stykke til de obligatoriske udgifters omrde .
I srdeleshed hr .
Giansily , min ven hr . Giansily .
Jeg kunne fle mig fristet til at sige til ham :  Det er senere end du tror  .
Vi forsvarer i virkeligheden ikke landbrugets interesser ved at afvise en afklaret og afbalanceret flles beslutning mellem de to institutioner og ved at klamre os til et absurd system , hvor to forskellige myndigheder skulle bestemme , hver inden for sit omrde , om to halve budgetter , udarbejdet p forskellig vis .
<P>
Vi har givet udtryk for vores prioriteter .
Der er nogle stykker , der er mange , den vigtigste er naturligvis beskftigelsesinitiativet .
Det er ikke at fornrme Det Europiske Rd at sige , at uden det samrd , der er opstet mellem formandskabet og Parlamentet , ville Det Europiske Rds mde om beskftigelsen have vret lidt tomt , ville have indskrnket sig til nogle hjtidelige erklringer .
Det er os , der har leveret det eneste konkrete til det topmde .
<P>
Jeg tror , at man skal glde sig over alt dette .
Den institutionelle trekant har , om jeg s m sige , fungeret som et magisk kvadrat . Og nr den har fungeret som et magisk kvadrat , s skyldes det mange mennesker .
Det er fget med komplimenter her .
Jeg skal for mit vedkommende kun gre n .
Jeg vil fremstte en personlig kompliment til hr . Jean-Jacques Kasel , det luxembourgske formandskabs utrttelige , diskrete og effektive helt .
Jeg giver kun ham denne personlige kompliment , men mine komplimenter glder naturligvis alle .
Mine kolleger har bare vret s dsle med komplimenter , at jeg ikke er i stand til at fje flere til .
<P>
Et par ord om EKSF .
Vi har oplevet , at ordfreren , hr . Giansily , har delagtiggjort os i en interessant erfaring : han er get vejen til Damaskus to gange .
Denne ven af hr .
Madelin har opdaget dyderne ved den obligatoriske afgift , og denne discipel af general de Gaulle har opdaget Jean Monnets dyder .
Jeg glder mig over det sidste , for jeg tror kun den europiske id kan gre fremskridt i mit land , dersom man kan forlige Jean Monnets og general de Gaulles traditioner .
Hvad det vrige angr , er jeg bekymret , for jeg tror , at hr . Giansily har glemt Jean Monnets vsentligste dyd , nemlig pragmatismen .
Han foreslr os en afgift , som der ikke er belg for .
Hvorfor ramme denne virksomhed og ikke hin anden ?
Han foreslr os en afgift , der er undvendig for i virkeligheden er det svrt at se , hvorfor man skulle ty til en afgift , nr nu kommissren har forklaret os , at der i reserverne var de ndvendige ressourcer til at finansiere denne operation .
<P>
Nr alt kommer til alt er de udgifter , som han foreslr os urealistiske .
Jeg har hrt ordet  ln med rentegodtgrelse  .
Det bekymrer mig .
Jeg er ikke nogen ven af ln med rentegodtgrelse .
Jeg foretrkker lnegarantier , jeg foretrkker risikovillig kapital .
Efter min opfattelse kan man bruge de penge , som hr . Giansily nsker , at man skal bruge , uden ekstra afgift og samtidig med , at man udvikler RESI ' DER- og RECHAR-initiativerne
<P>
Kommissionen har vist en bning i denne henseende , jeg ville nske Parlamentet ville gribe chancen .
P den mde vil vi , kre kolleger , virkeliggre enhver politikers grundlggende drm : forge udgifterne uden at hve skatterne !
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 9.30 .
<CHAPTER ID=3>
Fremskridt inden for retlige og indre anliggender
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om den mundtlige foresprgsel fra hr . Nassauer for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender , til Rdet ( B4-0915 / 97-0-108 / 97 ) og til Kommissionen ( B4-0916 / 97-0-109 / 97 ) , vedrrende den rlige drftelse om fremskridt inden for retlige og indre anliggender - artikel K6 , tredje led .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , kre kolleger , p grundlag af denne mundtlige foresprgsel taler vi om fremskridt i samarbejdet inden for omrderne retlige og indre anliggender i lbet af det sidste halve r .
Vi kan her i frste omgang fulde af tilfredshed konstatere , at det luxembourgske formandskab har gjort fremskridt .
Det glder bde for det formelle samarbejde og reelt .
<P>
Hr. rdsformand , vi vil gerne fremhve , at De ved ligesom at foregribe bestemmelserne i Amsterdam-traktaten har gjort Dem det til regel generelt at hre Parlamentet om skridt , der tages i forbindelse med den tredje sjle .
Det er en god fremgangsmde .
De var ikke forpligtet til det hverken traktatmssigt eller af andre grunde .
Jeg mener , at vi sammen har opnet gode arbejdsresultater .
Det vil vi udtrykkeligt og rosende fremhve .
<P>
Vor anmodning gr p , at De giver Deres overbevisninger videre til Deres efterflger , til hvem vi nu naturligvis vil nre lignende forventninger .
<P>
Der er uden tvivl stadig nsker p dette omrde .
Det havde vret bedre , om vi havde frt denne debat p grundlag af en beretning fra Rdet .
Ogs det kan mske videregives som en opfordring .
Vi finder hver gang i det katalog , der beskriver et sdant arbejde , en lang rkke emner , om hvilke man s efter et halvt rs forlb ikke rigtig ved , i hvilken retning de har udviklet sig eller hvorfor de ikke har udviklet sig .
Det ville for ethvert formandskab vre en udmrket lejlighed til at redegre for dets planer og gennemfrelsen af dem , men ogs til at pvise de grunde , der forhindrede en gennemfrelse .
<P>
Arbejdet inden for dette omrde er blevet srdeles varieret .
Det omfatter emner som bekmpelse af handel med mennesker , bekmpelse af organiseret kriminalitet , beskyttelse af Det Europiske Fllesskabs konomiske interesser , behandling af mindrerige statsborgere fra tredjelande uden voksen ledsager , vurdering af risikoen ved og kontrol med syntetisk narko , bekmpelse af bestikkelse , personkontrol ved de ydre grnser og et for praksis overordentlig vigtigt emne , nemlig en aftale om forkyndelse af retslige og ikke-retslige aktstykker i civil- og handelssager .
<P>
Bag denne meget juridisk-tekniske formulering skjuler sig et centralt problem i forbindelse med samarbejdet i den tredje sjle , nemlig samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Den store opgave , der her venter os , er opbygningen af et europisk retsnet , det vil sige et flles retsomrde .
Vi har vnnet os til , at handelen p det indre marked og i erhvervslivet fungerer uden grnser , medens de juridiske instrumenter , der beskytter handelen , slutter ved de nationale grnser .
Det er ikke godt for borgerne og for forbrugerne .
Det er i vrigt ogs uforsteligt , at en dom afsagt af byretten i Kassel ikke umiddelbart kan forkyndes for en fransk borger af netop denne byret med den konsekvens , at man ogs omgende kan fuldbyrde den .
<P>
Det har vi brug for , og det er muligt inden for denne ramme .
Det bliver opgaven i den kommende tid , selvom man tager hensyn til , at arbejdet p dette omrde vil ndre sig vedvarende med ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Ganske vist vil de samme procedureforskrifter glde i frste omgang . Rdet trffer afgrelse med enstemmighed og Parlamentet hres .
Dog vil der efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten vre et flles retsgrundlag for omrderne asyl , indvandring og politisamarbejde , og den procedure for det mellemstatslige samarbejde , som vi nu prver , vil ikke lngere vre gyldig .
<P>
Her vil der ogs rejse sig sprgsml , hr. rdsformand .
Jeg nvner et af dem .
Nu handler de nationale parlamenter under deres regeringers kontrol .
Nr der kommer en fllesskabskompetence , forlader omrder som for eksempel asyl og indvandring den nationale kontrol uden at komme ind under Europa-Parlamentets fulde kontrol , da vi kun hres og ikke skal vre med til at trffe beslutning .
Det vil nogle forfatningsretlige eksperter komme til at bryde deres kloge hoveder med .
Hr. rdsformand , vi tilrder derfor udtrykkeligt , at der s tidligt som muligt gres brug af mulighederne for at indfre flertalsbeslutninger og beslutningstagning flles med Parlamentet .
<P>
Der er en rkke detaljer , vi gerne s fremmet .
Vi har brug for en forberedelse til gennemfrelsen af Schengenaftalen .
Vi har brug for en lovgivningsmssig forberedelse af den flles asylret .
Og vi vil endvidere hinsides alle detaljer fortsat udvikle EUROPOL til en enhed , som er underlagt en europisk kommissrs kontrol , Domstolens juridiske kontrol og Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol .
I den forbindelse udbeder vi os p baggrund af vores udmrkede erfaringer med Dem , hr. rdsformand , navnlig Deres bistand !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=68 NAME="Fischbach">
Hr. formand , mine damer og herrer , traktatens artikel K.6 giver os mulighed for en smuk tradition , idet den byder os hvert r inden for rammerne af den tredje sjle at gre status over hvilke aktioner og fremskridt , der er gjort med hensyn til retlige og indre anliggender .
<P>
Allerfrst , hr. formand , vil jeg sige at jeg satte pris p indlgget fra hr . Nassauer ; han er en af specialisterne p omrdet i dette Parlament , og han anviste faktisk en rkke stier , vi for alvor burde betrde i de kommende mneder og r , eftersom der er tale om veje , der er helt igennem realistiske , og som burde kunne f plads i et snvrere og mere loyalt samarbejde mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , hr. formand , at jeg her gr status over ret 1997 .
Der er ikke tale om en status over det luxembourgske formandskab , for en sdan opgrelse hrer hjemme sammen med det nederlandske formandskabs .
Det nederlandske formandskab var optaget af forberedelsen og udarbejdelsen af udkastet til Amsterdam-traktaten , og jeg mener , at det gjorde sit arbejde godt .
Det var derefter det luxembourgske formandskabs opgave at ivrkstte og foregribe en rkke bestemmelser fra Amsterdam-traktaten .
Jeg er dette Parlament taknemmelig , fordi det fulgte os .
<P>
Jeg havde bedt alle mine kolleger om at gre som om vi allerede befandt os under Amsterdam-traktatens logik , og alle har de fulgt mig . Jeg kan sige med adresse til hr .
Nassauer , hr . Schulz og alle de andre talere , at det nu ligger fast , at det britiske formandskab , som efterflger os , og det strigske formandskab , som efterflger det britiske , begge er indstillet p at gre den modus vivendi til deres , som vi er blevet enige om i lbet af de sidste seks mneder .
Det har vret alles nske at gre det , eftersom Parlamentet reagerede ufortvet p vores tilbud ved at fremstte sin udtalelse til tiden om en rkke projekter og flles aktioner som formandskabet havde forelagt det , og i sidste ende med et resultat , der er virkelig opmuntrende .
<P>
Det luxembourgske formandskab og det nederlandske formandskab har koncentreret sig om et antal specifikke omrder .
Det frste omrde var kampen mod organiseret kriminalitet .
Med sttte i Amsterdam-kalenderen er 33 punkter blevet lagt fast med ganske prcise og veldefinerede tidsfrister .
Denne kalender var vi naturligvis ndt til at respektere .
Det tror jeg ogs vi har gjort samtidig med , at vi har fundet en politisk aftale om den flles aktion med at etablere et europisk retsligt net .
Vi har gjort det ved at lgge sidste hnd p den flles aktion i flge hvilken de internationale instrumenter skal evalueres anderledes p nationalt plan .
Det er ikke nok at vedtage en konvention , man skal ogs vide , om alle er parate til at bringe den i anvendelse p eget territorium , i overensstemmelse med lovgiverens vilje .
<P>
Vi har gjort alt , og jeg mener alt , for at bringe den flles aktion , der skulle gre det kriminelt at deltage i en kriminel organisation til en heldig afslutning .
Det er ikke lykkedes os .
Jeg indrmmer over for Dem , at jeg er ekstremt skuffet over dette , for Parlamentet gr rigtigt i at insistere , igen og igen , p ndvendigheden af at have en flles definition af organiseret kriminalitet .
Hvordan skal vi kunne bekmpe den organiserede kriminalitet inden for Den Europiske Union , hvis vi ikke medlemsstaterne imellem kan enes om at tale samme sprog , enes om samme wording , enes om en definition af organiseret kriminalitet .
Vi var ganske tt p at opn det , hr. formand , men en medlemsstat , n eneste , forhindrede os i at bevge os fremad og dermed i at n til enighed .
<P>
Jeg vil ogs sige , hr. formand , at vi ligeledes har gjort betydelige fremskridt inden for det politimssige samarbejde . Jeg mener hermed Europol .
Mens vi frer denne diskussion , har fem medlemsstater allerede ratificeret Europolkonventionen .
Der mangler ti medlemsstater , som skulle gre det i lbet af de kommende mneder , senest i februar mned , for at Europol kan blive operationelt i juli mned .
Vi har fet hovedparten af de forordninger p plads , som skal danne grundlag for denne nye institution , som Europol er , og vi har de bedste forhbninger om , at denne konvention vil vre frdiggjort og ratificeret af samtlige medlemsstater inden begyndelsen af det nye r .
<P>
Vi mener , og jeg er personlig af den opfattelse , at vedtagelsen af Napoli II-konventionen er det luxembourgske formandskabs klenodie , og jeg skal sige Dem hvorfor .
Der er tale om et samarbejde mellem toldforvaltninger som skulle give toldmyndighederne de ndvendige og tilstrkkelige redskaber til at kmpe effektivt mod den ulovlige handel med alkohol , cigaretter , narkotika , psykofarmaka , vben , ammunition og nukleart materiale .
Der er tale om et instrument , der skulle gre det muligt at foretage et kvalitativt spring fremad i kampen mod den organiserede kriminalitet hen over landegrnserne .
<P>
Men vi njes ikke med det .
Vi vil ogs komme til at opleve vedtagelsen af og den politiske aftale omkring Bruxelles II-konventionen .
Det er frste gang , vi inden for det retlige samarbejde p det civile omrde gr ud over det arvemssige omrde og udvider vores befjelser til det gteskabelige omrde .
Denne udvikling er uhyre vigtig for vores medborgere , eftersom der er tale om omrder som skilsmisse , separation , annullering af gteskaber , forldremyndighed : afgrelser , som alle er ndt til at blive godkendt og udfrt i alle medlemsstaterne .
Ogs her har vi omsider godkendt en konvention , som er af vital betydning for det retsflleskab , vi nsker at opbygge .
Og jeg kunne nvne endnu flere eksempler .
<P>
Jeg m ogs inden for narkotikaomrdet pege p et vist antal resultater , men isr , og her er der tale om en premiere , p resultaterne af det frste , uformelle mde mellem justitsministre og ministre , under hvem narkosprgsmlet sorterer ; disse personer diskuterede en mere sammenhngende og mere pragmatisk strategi inden for narkobekmpelse .
Jeg vil ikke pst , at dette mde var nogen stor succes , men det udmrkede sig ved at tillade en rolig og objektiv diskussion af de problemer , der p n og samme tid henhrer under justitsministrene og sundhedsministrene , omend de anskuer dem under forskellige synsvinkler .
Det er klart , at justitsministrene har tendens til at lgge strre vgt p det repressive aspekt , mens sundhedsministrene i sagens natur i det vsentligste er optaget af det prventive aspekt .
Men alligevel lykkedes det os bordet rundt at finde et minimum af konsensus .
<P>
Jeg skal sige Dem , hvorfor jeg mener , at denne diskussion var yderst nyttig .
Den br for vrigt tjene som vejledning for justits- og sundhedsministrene i de kommende r .
Faktisk enedes ministrene om , at stofmisbrugeren principielt er en syg mand eller kvinde , som har brug for at blive hjulpet og ikke for at blive straffet .
Og vi blev enige om at sige , at det nr alt kommer til alt er lige s vigtigt , om ikke vigtigere , at fokusere p de forebyggende aspekter af kampen mod narkotika som p de repressive .
<P>
Det var , hr. formand , en meget summarisk status over dette r , men den skulle alligevel vre tilstrkkeligt markant til , at de rede parlamentsmedlemmer kan forst og vrdstte den .
Dette r har , efter min mening , vret yderst nyttigt , nr det drejer sig om retlige og indre anliggender .
Vi har gjort betydelige fremskridt p et vist antal omrder , ssom kampen mod den organiserede kriminalitet , det politimssige samarbejde , det retlige samarbejde omkring straffe og det retlige samarbejde i civile anliggender .
Vi har for vrigt beriget og intensiveret dialogen med landene i Central- og steuropa og med Cypern , idet vi har insisteret mere konkret p evalueringen af de juridiske instrumenter i overensstemmelse med Kbenhavn-kriterierne , men De vil f at se , hr. formand , at forhandlingerne med staterne i Central- og steuropa med sikkerhed vil blive meget vanskelige , nr det drejer sig om den tredje sjle og om den evaluering af instrumenter , som jeg netop har omtalt .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at vi har udfrt et hderligt stykke arbejde .
Vi har naturligvis ikke net alt , men hvorom alting er , s skal et formandskabs resultater mles p den succes , som det flgende formandskab fr .
Jeg vil endnu en gang takke Dem for at have givet mig ordet .
Jeg vil isr takke Parlamentet og de rede medlemmer af Udvalget for Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , Retsudvalget , Det Institutionelle Udvalg og Budgetkontroludvalget , eftersom vi har ogs har lavet mange ting i forbindelse med beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og i forbindelse med korruption , jeg vil gerne takke dem alle for deres engagement og for at vre i den grad til rdighed for en sag , som er flles for Rdet og Parlamentet .
Jeg tnker her p vores resolutte kamp mod den organiserede kriminalitet .
Tryghed og indvandring , hr. formand , er de sprgsml , der optager vores medborgere mest .
Vi m derfor imdekomme deres forventninger og deres interesser , for de er legitime , og de burde ogs afske os svar p trovrdigheden af det arbejde , vi sammen udfrer .
<SPEAKER ID=69 NAME="Gradin">
Fru formand , sprgsmlene under den tredje sjle er kommet stadig mere i centrum i den europiske debat , og med rette .
Det drejer sig om get sikkerhed og tryghed for borgerne .
Hvis vi skal opn fri bevgelighed for mennesker , s skal vi ogs kunne hndtere de problemer , som hnger sammen med flygtningeskab , med organiseret kriminalitet , med narkotikahandel , med bedragerier , korruption og slavehandel med kvinder og brn .
Vi m skabe et mere effektivt samarbejde mellem vores lande .
<P>
Dette r har vret prget af arbejdet med Amsterdam-traktaten og med udvidelsen af Unionen .
Den Europiske Union str foran en opgave af historiske dimensioner .
De nye demokratier i det stlige og centrale Europa og i Baltikum , som har kastet kommunismen af sig , sger til Unionen .
For dem , ligesom for EU ' s nuvrende medlemslande , drejer det sig inderst inde om at opbygge et samarbejde for at sikre fred , stabilitet og demokrati .
<P>
Udfordringerne p omrdet for den tredje sjle er store inden for det nuvrende EU .
De er ogs meget store i ansgerlandene .
Disse sprgsml er i hjeste grad i fokus .
Vi har forskellige erfaringer i EU og i ansgerlandene , men de problemer , vi mder , er i bund og grund de samme .
Den organiserede kriminalitet rammer os alle .
Lad mig tage et eksempel : Slavehandelen med kvinder og brn er et vigtigt politisk sprgsml i EU .
Nu begynder det ogs at blive erkendt som et vigtigt sprgsml i ansgerlandene ; det er deres unge kvinder , der rammes .
Et andet eksempel : Narkotikasmuglerne bruger ansgerlande og transitlande i deres aktiviteter .
Nu indser ansgerlandene , at det ogs frer til et hjemmemarked for narkotika .
<P>
Vi har ikke blot flles interesser , men ogs et flles ansvar .
Fra vores side drejer det sig om at leve op til preaccession strategy .
For ansgerlandene drejer det sig om at indfre acquis p det retlige og indenrigsomrdet .
<P>
Vi har brugt meget tid p at udarbejde Kommissionens udtalelse til alle ansgerlande .
P et tidligt stadium har vi ppeget , at netop de indenrigs- og retlige sprgsml ville krve meget arbejde og tid i forberedelserne for udvidelsen .
Dette kan jo forekomme at vre en selvflge .
Hvis den organiserede kriminalitet tillades at brede sig , s fr demokratiet skr i kanterne .
Hvis de demokratiske institutioner ikke kan klare at omstte og overvge lovene , s mister folk tilliden .
Det rammer landenes konomi .
Den , der investerer , vil kunne stole p retssystemet .
Det er grundlggende for medlemskabsforhandlingerne , at ansgerlandene overtager Unionens acquis , hvilket krver stabile retlige institutioner .
<P>
I forret brugte vi meget tid p at argumentere for vores synspunkter i regeringsforhandlingerne forud for Amsterdam-mdet .
Med hensyn til den tredje sjle indebrer Amsterdam-traktaten et stort skridt fremad , selvom vi naturligvis havde nsket , at det var blevet endnu strre .
<P>
I lbet af ret har vi , ud over arbejdet p disse to centrale omrder , ogs taget en rkke srlige initiativer .
Vi har fremlagt et forslag om midlertidig beskyttelse , temporary protection , som vi debatterede her i Kammeret i oktober .
<P>
Vores udgangspunkt har jo vret , at mennesker med midlertidige opholdstilladelser br have samme slags beskyttelse , uanset i hvilket medlemsland , de befinder sig .
Vi har ogs fremlagt et forslag til konvention om regler for indvandring , det vil sige admission .
Baggrunden var ganske enkelt , at vi havde en rkke resolutioner , som vi ville fre sammen til et enkelt instrument med lignende regler med hensyn til arbejdskraft , selvstndige erhvervsdrivende , studenter , forskere , familiemedlemmer og indvandrere , som er varigt bosatte i Unionen .
<P>
Jeg har ogs i r prsenteret en meddelelse om eksekverbarhed og anerkendelse af civile domme , som jo i en vis udstrkning besvarer den problemstilling , som Nassauer efterlyser , det vil sige , at det i dag tager for lang tid og koster for meget at f en dom eksekveret i et andet medlemsland .
<P>
Som minister Fischbach sagde , spreder de syntetiske stoffer sig som en lbeild blandt unge rundt om i Europa .
Stofferne designes for at undg forbud i lovgivningen , og det sker , at myndigheder tvinges til at tilbagelevere beslaglagte stoffer , simpelt hen fordi vi ikke har net at stte dem p en forbudsliste .
I dag tager det cirka to r at f et nyt stof p FNs forbudslister .
Det er naturligvis ikke acceptabelt .
<P>
Da jeg inds omfanget af dette problem , gav jeg mine tjenestegrene til opgave at foretage en ordentlig analyse af situationen .
Vi var klar med analysen i januar og udarbejdede s en meddelelse til Parlamentet i maj .
Vi har , som De ved , foreslet et system for informationsudveksling , som skal gre det muligt for os at advare hinanden hurtigt , nr nye stoffer kommer ud p markedet og dele erfaringer og analyser .
Vi m ogs finde frem til metoder til hurtigere at kunne forbyde nye kemiske stoffer .
Dette stttede Ministerrdet i juni .
<P>
Med hensyn til kampen mod narkotikaen har vi et velfungerende samarbejde med bde Europa-Parlamentet og Formandskabet .
Kommissionen har ogs engageret sig strkt i narkotikabekmpelsesaktiviteter uden for Europas grnser .
Det glder bde i Nordafrika , i Sydstasien og i Latinamerika .
Jeg kan fortlle , at vi s sent som i sidste uge deltog i et mde i Den Dominikanske Republik om implementeringen af den handlingsplan til narkotikabekmpelse i Caribien , som blev vedtaget i Barbados i maj 1996 .
<P>
Fru formand , slavehandelen med kvinder var genstand for en srlig debat her i plenum i gr , da Waddingtonbetnkningen stod p dagsordenen .
Som jeg sagde i gr , er vi i frd med allerede nu at se p , hvordan vi skal flge handlingsplanen op .
Med hensyn til seksuel udnyttelse af brn er vi i gang med at udarbejde en meddelelse , som tager et samlet indgreb op , og som blandt andet vil foresl et flles europisk register for forsvundne brn .
<P>
Vi har i lbet af ret startet Daphne , som retter sig mod frivillige organisationer , som arbejder med brn og kvinder , som er blevet udsat for vold og seksuel udnyttelse .
Vi har mdt en meget stor interesse , men har kun kunnet sttte en del af alle de projekter , som sendes ind til os .
Vi hber nu , at vi ved de enkelte projekter vil opn erfaringer og viden , som kan vre til glde ogs for andre .
Samtlige medlemslande i EU er nu p den ene eller anden mde med i projekterne .
<P>
Vi har ogs arbejdet intensivt med at implementere fire flerrige programmer : Sherlock , Grotius , Stop og Oisin .
Her for nylig har Kommissionen fremlagt yderligere to flerrige programmer , Falcone og Odysseus .
Odysseus sigter mod at styrke det praktiske samarbejde mellem dem , der arbejder med falske dokumenter , grnsekontrol , asylog migrationssprgsml .
<P>
Fru formand ! Nr man stiller sprgsmlet , hvilke omrder br Den Europiske Union koncentrere sig om , svarer flertallet af de adspurgte , at det drejer sig om at bekmpe den organiserede kriminalitet , narkotikaen og volden .
Det er det , der bekymrer mennesker i dag .
De forventer , at vi vil gre kraftige indsatser for at vrne om deres personlige frihed , tryghed og sikkerhed .
Kommissionen spiller en aktiv rolle i arbejdet med Unionens handlingsplan for kampen mod organiseret kriminalitet .
Det gjorde Kommissionen forud for topmdet i Dublin og har fortsat med det bde fr og efter topmdet i Amsterdam .
Det er gldeligt , at Ministerrdet har stttet , at medlemslandene og Unionens institutioner sammen skal stte kraft bag ordene om at gre kampen mod organiseret kriminalitet effektiv .
Virkeligheden taler imidlertid sit tydelige sprog .
Vi har i EU 15 forskellige retssystemer , forskellige definitioner af bedrageri og store forskelle i reglerne for banker og finansiel virksomhed .
Denne situation udnytter den organiserede kriminalitet .
Det burde stille skrpede krav til get samarbejde og strre effektivitet i Unionens kriminalitetsbekmpelse .
<P>
For at ge mulighederne for et effektivt samarbejde har jeg fremlagt et forslag om en flles indsats , det s kaldte Falcone-program , som sigter til netop forstrket samarbejde mellem dem , der arbejder p feltet med politimssige og retlige sprgsml p dette omrde .
<P>
Det er benlyst , at kampen mod organiseret kriminalitet og korruption er et vigtigt indslag i de kommende medlemskabsforhandlinger med landene i st- og Centraleuropa .
Handlingsplanen foreslr , at en srlig samarbejdspakke mod organiseret kriminalitet skal indgs mellem ansgerlandene og EU ' s medlemslande .
Sammen med formandskabet er Kommissionen nu i gang med at undersge , hvordan en sdan pagt skal udformes .
<P>
Jeg har flere gange , ligesom ordfreren gr det , beklaget , at mange konventioner p den tredje sjles omrde endnu ikke er trdt i kraft .
Det drejer sig om Europol , udleveringskonventionen og konventionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis ogs parlamentsmedlemmerne ville hjlpe til , s vi , som formanden sagde , i det mindste fr Europol p plads til den 1. juli nste r .
<P>
Som jeg sagde i starten , indebrer Amsterdam-traktaten , at det retlige og indenrigs samarbejde lftes op p et nyt niveau .
Det indeholder et femrigt arbejdsprogram for , hvordan grnsekontrol , migrations- og asylsprgsml og civilret skal integreres med den frste sjle .
Det drejer sig ogs om de sprgsml , som nu ligger under Schengen-aftalen .
Samarbejdet p det omrde , der bliver liggende i den tredje sjle , det vil sige politi , told og strafferet , vil blive udviklet blandt andet ved rammebeslutninger .
Vi vil fortstte med at arbejde med de instrumenter , vi har med Maastricht-traktaten .
Samtidig forbereder vi os selvflgelig p den dag , hvor Amsterdamtraktaten trder i kraft .
<P>
Jeg mener , at der krves en grundig gennemgang af den nye traktats konsekvenser for de retlige og indenrigs sprgsml .
Jeg har derfor startet et analysearbejde , som jeg vil prsentere for Parlamentet og Ministerrdet i form af en bred meddelelse .
Jeg hber , at det , p samme mde som en hvidbog , vil tjene som et vigtigt grundlag for en gennemgribende debat om , hvordan vi skal realisere et Europa i frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Med dette vil jeg takke de udvalg her i Parlamentet , som vi i Kommissionen samarbejder intensivt med , for et godt samarbejde i lbet af ret .
Jeg vil ogs takke formandskabet for de vellykkede indsatser , som vi trods alt er lykkedes med i 1997 .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Vi afbryder forhandlingen og genoptager den kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til afstemningen , vil jeg igen byde velkommen .
Kre kolleger , i den officielle loge sidder i dag familien til Miguel Angel Blanco , det unge byrdsmedlem fra Ermua i Baskerlandet , der i juli 1997 blev bortfrt og myrdet af terroristorganisationen ETA ; det er Europa-Parlamentet en re , at familien aflgger os et besg .
<P>
( Langvarigt bifald ) Som De sikkert husker , var Miguel Angel Blancos dd et voldsomt chok for Spanien som for resten af Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet vedkendte sig denne flelse , som ogs omfatter alle andre ofre for terrorismen , og sendte en delegation til Ermua for tydeligt at give sin solidaritet til kende .
Ermuas borgmester og en talsmand for hvert af de i byrdet reprsenterede partier ledsager familien .
Jeg vil gerne byde Dem alle rigtig hjertelig velkommen , sledes som det ogs kom til udtryk i plenarforsamlingens bifald for et jeblik siden .
Mange tak , fordi De ville komme !
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 NAME="Bbar">
- ( FR ) Forpligtelsen til pr. mleenhed at angive en artikels salgspris er bestemt prisvrdig og kan kun bidrage til at informere forbrugeren bedre .
<P>
I betragtning af det stadig bredere spektrum af produkter , som det er muligt at kbe , trkker fru Oomen-Ruijtens betnkning i den rigtige retning , det vil sige i retning af at opdrage europerne til at praktisere sammenligninger i forbindelse med deres forbrug .
Men alligevel m vi , i medfr af sandheden om at for meget information skader informationen , vre p vagt over for de overdrivelser , som et sdant skridt kunne medfre .
<P>
Under Miljudvalgets behandling af denne betnkning havde jeg allerede lejlighed til at gre mine kolleger opmrksomme p de problemer , det medfrer , nr man i forbindelse med vin eller spiritus opgiver prisen i liter .
Hvilken interesse har det for forbrugeren at vide , at den og den champagne eller whisky koster s og s meget pr. liter , nr samtlige de flasker han kan kbe , typisk indeholder 75 eller 70 cl ?
Den sammenligning , han fristes til at foretage , aflses direkte p artiklens prismrke .
<P>
Jeg mener ikke , at det tjener noget forml at overlsse en etikette , dersom den ekstra information ikke oplyser mere end prisen pr. enhed .
Jeg nsker derfor at man fuldt ud anvender bestemmelserne i artikel 10 om opretholdelse af de mest gunstige bestemmelser .
<P>
Hvis man vil tage hensyn til dette forbehold , sttter jeg fru Oomen-Ruijtens betnkning .
Vi kommer ikke uden om et enklere og mere smidigt direktiv bde for forbrugerens og for den handlendes skyld .
<SPEAKER ID=73 NAME="Cushnahan">
Jeg glder mig over forligsaftalen med Rdet vedrrende arrangementer til dobbelt angivelse af priser p varer under overgangsperioden i forbindelse med indfrelsen af en flles valuta .
Beslutningen vil medfre , at prisen p varer vil blive vist bde i den nationale valuta og i euro , herunder ogs prisen pr. mleenhed , for eksempel pr. kilo eller liter .
<P>
Undtagelsen for sm butiksejere er ogs tegn p sund fornuft .
De sm butikker vil f seks r til at sikre overholdelse af direktivet .
Da man i de sm butikker slger alt muligt , ville det naturligvis have vret en uacceptabel byrde , hvis ejerne ogs skulle anfre prisen pr. mleenhed for varer .
<P>
Disse foranstaltninger er praktiske , og de vil gre det lettere for forbrugerne at forst , hvordan den flles valuta fungerer .
<P>
Rtobak ( A4-0414 / 97 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Theorin, Waidelich og Wibe">
Den svenske socialdemokratiske gruppe har afholdt sig fra at stemme om ndringen af denne forordning , da vi mener , at der ikke skal gives nogen landbrugssttte til tobaksdyrkning overhovedet .
<SPEAKER ID=75 NAME="Bbar">
Gennemfrelsen af det indre marked og den liberalisering , det har medfrt , har i betragteligt omfang gjort visse omrder af vores konomi mere udsatte for international konkurrence .
Tobaksproduktionen er en sektor , der et hundrede procent indgr i den europiske landbrugskonomi .
Den har derfor brug for al vores opmrksomhed .
Den har desuden krav p at blive behandlet uafhngigt af sprgsmlene om kampen mod tobaksrygning , som Parlamentet tager hul p i morgen .
<P>
Som lge og som ansvarlig for en hospitalsafdeling for re- nse-og halssygdomme begrder jeg daglig de skader , et umdeholdent forbrug medfrer .
Ikke desto mindre skal de europiske landmnd , som dyrker disse afgrder , ikke betale regningen for beslutninger , som ville forfordele dem i forhold til deres amerikanske eller asiatiske kolleger .
Det har hidtil ikke vret tilfldet , for denne aktivitet er stadig beskyttet .
<P>
Derfor siger jeg ja til at forlnge den gldende ordning for et r , mens vi afventer en global reform af mden , tobaksmarkedet er organiseret p .
Jeg er ogs positiv over for at anvende hasteproceduren i fordelingen af kvoterne for 1998-hsten .
<P>
Ordningen med enhedsbelbsprmier , som den eksisterer i dag , tages godt imod af et flertal af producenter , som udgr et beskftigelsesomrde , det er svrt at overse i disse vanskelige tider .
<P>
Flgelig skylder vi os selv i den frste tid at sikre garantitrsklerne , fr vi siden hen overvejer et nyt grundlag , som er mere i harmoni med perspektiverne for verdensmarkedet og for de bestrbelser , der udfoldes for at mindske tobaksrygningens skbnesvangre flger .
<P>
Jeg vil derfor stemme for forslaget , sdan som Kommissionen har fremlagt det for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Holm">
Jeg har stemt imod dette forslag om at forlnge forordningen vedrrende den flles organisering af markedet for rtobak .
rsagen er primrt , at jeg anser sttten til tobaksdyrkerne for at vre urimelig , da EU samtidig har programmer til forhindring af rygningens skadelige virkninger .
Vi ved , at tusinder og atter tusinder af mennesker dr hvert r p grund af tobaksrygning , og at sygeplejeomkostningerne er astronomiske til pleje af de mennesker , som kommer galt afsted p grund af rygning .
EU ' s sttte til tobaksdyrkning br derfor ophre fuldstndigt .
Der br i stedet gives sttte , s de , der i dag dyrker tobak , kan omstille til en anden afgrde .
<P>
De advarselsklokker , som vi i Parlamentet har fet , blandt andet i revisionsrettens sidste rsrapport , viser klart og tydeligt , at EU ' s politik p dette omrde fungerer meget drligt .
Blandt andet fungerer de interne kontrolsystemer ikke .
Desuden er bedragerier almindelige .
Jeg synes derfor ikke , at det er rimeligt at fortstte denne politik .
<SPEAKER ID=77 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt imod , at den flles ordning for rtobak forlnges til at omfatte 1998-hsten .
Vi mener , at den tobak , der dyrkes i EU , ikke br stttes af flgende rsager : Dels er det umoralsk , at den eksporteres , da den ikke lever op til EU ' s egne standarder , dels mener vi , at det er dobbeltmoralsk , nr vi rligt bruger 11 , 2 mio ecu til at bekmpe krft og samtidig sttter tobaksdyrkning gennem markedsordningerne .
I stedet gr vi ind for at omlgge produktionen i disse omrder til andre afgrder og ad denne vej sikre de mennesker , der i jeblikket er afhngige af denne produktion , et eksistensgrundlag .
<P>
Betnkning af Andersson ( A4-0313 / 97 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Lindqvist">
Hovedtrkkene i betnkningen om fremtidens tilrettelggelse af arbejdet er gode .
Sprgsmlene skal s vidt muligt reguleres decentraliseret ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter , skaldte partnerskaber p aftalebasis , som indebrer , at parterne selv bestemmer , p hvilket niveau aftalerne indgs .
Der mangler dog grund til at drage Den Europiske Kommission ind i partnerskabet , sdan som det antydes i betnkningen .
Jeg har alligevel stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Jensen, Lis">
Jeg stemmer mod betnkningen af Andersson .
Den klare overensstemmelse mellem denne betnknings synspunkter og Kommissionens grnbog bekrfter mig kun i , at EU-Parlamentets flertal til fulde deler Kommissionens synspunkter om , hvordan fremtidens europiske arbejdsmarked skal indrettes .
P trods af de gode elementer i betnkningen er de eneste parametre for succes i Andersson-betnkningen kun den kvantitative vkst og en get konomisk profit .
Derfor indeholder betnkningen kun lapperier p de negative konsekvenser , som Kommissionens grnbogs forslag vil medfre , eksempelvis den negative betydning , som indfrelsen af en rlig arbejdstidsnorm vil f for lnmodtagernes familieliv og deres sociale liv i det hele taget .
<P>
Jeg finder det uacceptabelt , at Andersson-betnkningen opfordrer Kommissionen til at deltage i en EU-regulering af de nationale arbejdsmarkeder ( pkt . 1 ) .
Det gr det ikke mere acceptabelt , at betnkningen i denne forbindelse henviser til betydningen af de europiske partnere p arbejdsmarkedet .
Dette medfrer i realiteten , at de nationale fagforeninger og arbejdsgiverforeninger sttes uden for indflydelse , nr det glder medlemmernes interesser , og at flere dele af arbejdsmarkedsomrdet bliver omfattet af EU-lovgivning .
<P>
Jeg nsker at sttte de kredse i dansk fagbevgelse , der vil fastholde principperne om at bevare den frie forhandlingsret mellem arbejdsmarkedets parter p nationalt plan , og som vil arbejde imod al form for EUindblanding i overenskomsterne .
Samme kredse i fagbevgelsen sttter til fulde det brede internationale faglige samarbejde , og denne opfattelse deler jeg ligeledes .
P denne baggrund tager jeg afstand fra betnkningen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Titley">
Jeg glder mig meget over denne grnbog og ordfrerens arbejde med den .
Jeg hber , at der vil komme konkrete aktioner som resultat af diskussionerne vedrrende dette dokument .
Efter frustrationerne sidste r , hvor den forrige britiske regering gik imod en fleksibel EU-politik vedrrende arbejdstiden , er jeg glad for , at den nye regering spiller en betydelig rolle i sdanne forhandlinger .
<P>
Britiske medlemmer af Labour-partiet som jeg selv er glade for , at ordfreren understreger livslang uddannelse som en politik , der skal stttes p EU-niveau , p samme mde som vores regering gr derhjemme .
Han gr ret i at understrege behovet for at tilpasse politikkerne efter forskellige mennesker - i Storbritannien har finansministeren for eksempel bebudet en kraftig forbedring af brnepasningsmulighederne , s forldrene fr lettere ved at overg fra indkomststtte til arbejde .
<P>
Vi kan alle lre af optimal praksis i andre lande .
Den konomiske fremtid kan blive mere sikker for os alle , hvis bde ledelsen og personalet tr vre fleksible og lede i stedet for at vre ofre for ledelse .
Jeg hber , at mine kolleger vil sttte denne betnkning og bringe forhandlingen videre , skabe nye ider og dele ud af optimal praksis vedrrende tilrettelggelsen af arbejdet .
Det kan vre et nyttigt incitament for de nationale regeringer , der er i frd med at udarbejde handlingsplaner for beskftigelsen inden topmdet i Cardiff nste r .
<SPEAKER ID=81 NAME="Wolf">
Sprgsmlet om fornyelse af arbejdets tilrettelggelse omfatter i de samfundsmssige omstruktureringer , der foregr for jeblikket , tre vsentlige dimensioner :
<P>
dimensionen en omfordeling af arbejdet p baggrund af stigende produktivitets- og effektivitetsforgelse , det vil sige bde mellem betalt erhvervsarbejde og andre former for samfundsmssig ndvendigt arbejde og dernst mellem mnd og kvinder og mellem arbejdstagere og arbejdslse ; -dimensionen muligheder for fjernelse af hierarkier og udvidelse af bde individuelle og kollektive ansvarsspillerum i erhvervsarbejdet som et vsentligt element i en menneskelig omformning af arbejdslivet , som i dag muliggres af nye teknologier og managementstrategier ; -dimensionen en mere fleksibel og produktvis udformning af de direkte arbejdsprocesser inden for alle omrder af produktion og tjenesteydelser.Hr. Anderssons betnkning beskftiger sig fortrinsvis med den tredje dimension , hvor han dog i hj grad ogs kommer ind p arbejdstagernes interesser .
Det er absolut positivt , men slr ikke helt til .
P baggrund af det ptrngende problem , som massearbejdslsheden er , vil det imidlertid vre ndvendigt ogs at tage fat p de to frstnvnte dimensioner af fornyelsen af arbejdets tilrettelggelse .
Vi hber , at debatten fortstter og udvides i rimeligt omfang - netop ogs fra Kommissionens side , som heri kunne finde nye muligheder for at overvinde nogle blokeringer , som stadig rammer hele sprgsmlet om en europisk beskftigelses- og arbejdspolitik .
<P>
Betnkning af Waddington ( A4-0372 / 97 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Fru formand , jeg tager med glde imod Waddington-betnkningen som et grundigt og sammenhngende svar p Kommissionens meddelelse om handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse .
Det er svrt at tro , at der stadig findes sdanne former for slaveri den dag i dag , og alligevel lser vi , at handelen med kvinder faktisk er stigende iflge den Internationale Migrationsorganisation .
Det gr det s meget desto mere vigtigt for Den Europiske Union at have en koordineret strategi til bekmpelse heraf .
Kommissionen har vurderet , at der hvert r handles med en halv million kvinder , sknt problemets omfang er ukendt p grund af handelens hemmelige natur .
Hje profitter og en lav risiko i forbindelse med handelen giver gerningsmndene incitament til at skaffe flere og flere kvinder til seksuel udnyttelse i Den Europiske Union .
Mange af disse desperate kvinder er fattige , srbare og marginaliserede i deres oprindelseslande , og de tror derfor , at livet i et andet land vil vre mere rosenrdt - en flugt , en ny start .
<P>
Det er derfor af afgrende betydning med en multidisciplinr , tvrnational europisk indsats over for dette problem .
Det er meget opmuntrende , at medlemsstaterne betragter denne menneskehandel som en krnkelse af menneskerettighederne , og at de har en flles interesse i at bekmpe den .
Det er ligeledes opmuntrende , at programmerne STOP og DAPHNE er kommet p plads .
Der er imidlertid et stort behov for en get finansiering af disse initiativer , og jeg gr ind for , at 1999 skal gres til Europisk r mod Vold mod Kvinder , da det vil vre en yderligere tilskyndelse til at ge disse budgetposter .
<P>
Endelig er det vigtigt , at kvindernes status i dagens samfund medtages i forhandlingerne om udvidelse af Den Europiske Union , specielt fordi de Central- og steuropiske lande hastigt er blevet den nye yngleplads med let adgang til handel med kvinder og indfrsel af kvinder til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=83 NAME="Cushnahan">
Den enorme stigning i handelen med kvinder betyder , at tusindvis af kvinder fra verdens fattige regioner udsttes for seksuel slaveri .
Disse ulykkelige ofre kommer fra Latinamerika , Filippinerne og landene i Central- og steuropa .
De er meget ofte analfabeter uden uddannelse , og de rekrutteres direkte i sm byer og landsbyer med lfter om et flot eller vellnnet job i Europa .
Nr de s ankommer til Europa , er de prisgivet de handlende , der konfiskerer deres pas og tvinger dem ud i prostitution .
<P>
Det glder mig , at Europols Narkotikaenhed nu tager sig af sagen .
Det er imidlertid ndvendigt med en strre indsats .
Der skal finde en bedre koordinering sted hvad angr love og politiets oplysninger , og strafudmlingen skal harmoniseres i hele EU .
<P>
De , der driver denne onde handel , skal straffes hrdt .
Nr de fanges , skal de idmmes straffe p linje med straffene for narkotikahandel .
Straffen skal st ml med forbrydelsen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lis Jensen, Sandbk og Bonde">
Vi har i dag stemt for Waddingtons glimrende betnkning om handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse .
Dette har vi gjort p trods af , at der opfordres til ratificering af Europol-konventionen og til at udvide virksomhedsomrdet for det kommende europiske informationssystem ( SIE ) .
Europol er et af de mange skridt , der er taget i retning af  Europas Forenede Stater  .
Politisamarbejdet over grnser er til tider en ndvendighed , men der er absolut ingen grund til at gre det til et overstatsligt samarbejde .
Det samme glder for SIE og hele Schengen-arbejdet .
Vi anerkender behovet for aktioner i forbindelse med handel med kvinder , men vi mener , at det skal foreg p mellemstatsligt niveau .
<SPEAKER ID=85 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for en forstrket indsats for at hjlpe de kvinder , der bliver ofre for menneskehandel .
Det er en form for slaveri , hvor kvinder fra tredjelande transporteres til EU for at blive udnyttet enten til tvungen prostitution eller tvungne gteskaber eller andre arbejdssituationer , som involverer seksuel udnyttelse .
Disse kvinder er ofte i en meget ulykkelig og udsat position .
Det er derfor vigtigt , at der sttes ind bde for at hjlpe ofrene og for at pgribe menneskehandlerne .
Det er et grnseoverskridende problem , og det er derfor vigtigt , at Kommissionen tager dette initiativ .
Medlemslandene skal samarbejde om forskning og uddannelse , udveksle oplysninger og erfaringer osv . Menneskehandel skal bekmpes , og det gres mest effektivt med en flles indsats .
<SPEAKER ID=86 NAME="Theonas">
Denne betnkning giver et klart indtryk af visse af de mest ptrngende problemer i denne sektor .
Alligevel magter den ikke at pege p de grundlggende forhold , der fremkalder og forvrrer denne sociale plage , eller at sl ned p de egentlige ansvarlige for denne moderne slavehandel .
Derfor er den , p trods af enkelte interessante forslag , ikke i stand til at udpege fremgangsmder , der kan medvirke til en vsentlig og fuldstndig imdegelse af problemet .
<P>
Det er mske nok smertefuldt for de  civiliserede  lande at erkende deres omfattende ansvar for den konomiske og sociale delggelse af hele nationer af hensyn til europiske og multinationale firmaers store konomiske interesser , der har frt til , at hele folkeslag har mttet tvinges i kn .
Det er selve markedskrfterne , der i vores egne lande sttes hjere end borgernes og arbejdstagernes livskvalitet , som har forvandlet andre lande , bde i Europa og i den tredje verden , til ofre for plyndringer og til handelsvarer .
Det har skabt et  junglelovenes paradis  , hvor den strke internationalt organiserede kriminalitet kan handle nsten uhmmet med den menneskelige vrdighed og selve den menneskelige dimension som handelsvarer .
<P>
Problemet lses ikke ved hjere straffe og undertrykkelse gennem EUROPOL , som blot vil ramme ofrene og ikke den organiserede kriminalitets strke og fleksible milj .
Samtidig er Schengen-landene nu ved at stramme grebet om indvandrerne , som er de selv samme ofre , og dermed fratage dem basale rettigheder og overlade dem ubeskyttet til underverdenens angreb og den kriminalitet , som udbytter dem .
Problemet kan kun lses ved at sikre og garantere indvandrernes rettigheder , ved at stille modtagelsesstrukturer til rdighed for dem og sikre dem elementre overlevelsesmuligheder .
Endnu mere vil udvikling af gensidige , ligevrdige og rentable samarbejdsformer med tredjelande kunne betyde .
Eller en udvikling af tredjelandenes konomiske grundlag , der er blevet udplyndret og delagt af de udviklede lande , sledes at de kan give deres borgere mulighed for at arbejde og leve under vrdige forhold i deres hjemland .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Fremskridt inden for retlige og indre anliggender ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om de mundtlige foresprgsler fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om den rlige drftelse om de fremskridt , der er gjort med hensyn til gennemfrelsen af foranstaltninger inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , undskyld , at jeg ved begyndelsen af denne forhandling frst vil fremstte en bemrkning til forretningsordenen .
Men jeg kan ikke lade vre med at give fremgangsmden under forhandlingen i dag to kritiske bemrkninger med p vejen , og jeg stiler mine bemrkninger til Dem , hr. formand , sammen med en anmodning .
<P>
Vi oplever nu for tredje gang i trk , at forhandlingen om fremskridt inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender er blevet placeret sledes p dagsordenen , at det sker , som skete i middags , nemlig at vi bliver ndt til at afbryde debatten , fordi vores betydningsfulde afstemninger skal finde sted i mellemtiden .
Det er ikke godt for debatten .
Jeg vil derfor anmode Dem om for et s centralt emnes vedkommende at finde en anden placering p dagsordenen , som gr det muligt for os at drfte det i sammenhng .
<P>
Endnu en anmodning til Dem , hr. formand , med endnu en kritisk bemrkning : Jeg er fru kommissr Gradin meget taknemmelig , fordi hun i middags gennemfrte sin tale .
I hendes sted ville jeg ikke have gennemfrt min tale , for den mde , hvorp Europa-Parlamentet mener at kunne behandle en kommissr , kan ikke accepteres !
Jeg siger det udtrykkelig henvendt til os , til kollegerne , og jeg anmoder hver enkelt af de tilstedevrende om i grupperne at drage omsorg for , at vi ikke delgger vores rygte .
Sledes kan man ikke behandle et medlem af Kommissionen under en s betydningsfuld forhandling !
Jeg anmoder indtrngende om , at det ikke sker mere .
Nr noget drftes ved middagstid her - denne gang blev fru Gradin offer , ellers er det andre , enten talere eller reprsentanter for Rdet eller Kommissionen - er det utleligt .
Ingen hrer efter .
Det er uvrdigt for Europa-Parlamentet !
Derfor anmoder jeg Dem , hr. formand , om , at De gr det til genstand for en drftelse p Formandskonferencen .
Mange tak !
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Jeg vil svare kort p Deres to bemrkninger , som i lige grad var indlg og kritik , og jeg vil skrive mig dem bag ret og forelgge Formandskonferencen Deres ppegning af den kendsgerning , at drftelserne af dette emne nu er blevet afbrudt for tredje gang af middagspausen , men jeg vil ogs returnere kritikken , for det er isr talernes manglende overholdelse af taletiden , der har frt til , at vi ikke kan overholde de fastsatte frister .
<P>
Endvidere gentager jeg min undskyldning til fru kommissren for forvirringen for lidt siden , men det er ikke nemt at f styr p en forsamling , der er i frd med at indtage deres pladser .
Det er et tilbagevendende problem , som jeg ikke vil undlade at delagtiggre Formandskonferencen i .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , kun n stning . For at give hr .
Schulz ' ord mere vgt vil jeg gerne sige , at PPEgruppen ord for ord sttter det , han lige har sagt , og sttter det energisk .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , frue .
Alle disse bemrkninger viderebringes til de relevante organer .
<P>
Jeg beder Dem overholde taletiden , det vil spare os for den slags kedelige situationer .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg slutter mig ligeledes til de kolleger , som netop har haft ordet .
<P>
Jeg vil begynde med at takke ordfreren , som har accepteret langt de fleste af de ndringsforslag , som jeg p PSE-Gruppens vegne har foreslet under udvalgsarbejdet .
<P>
I konsekvens heraf fr det beslutningsforslag , der er lagt frem for os vores fulde sttte , med undtagelse af et punkt .
Der er efter min opfattelse to mder at anskue denne rlige betnkning p .
Den ene mde bestr i at stte de opnede fremskridt og forventningerne hos dem , som vi reprsenterer , op over for hinanden .
Set under denne synsvinkel - det skal jeg vende tilbage til - er grften dyb mellem de omtalte forventninger og virkeligheden .
Men man kan ogs mle udviklingen i forhold til ret fr , hvilket er mere realistisk og mindre nedslende .
Det er , hvad vi har gjort ved at gre opmrksom p , at Parlamentet er blevet holdt bedre informeret og spurgt hyppigere til rds om omrder under artikel K.6 .
<P>
Den alt for restriktive anvendelse af denne artikel har nemlig tidligere vret den strste af vores anker , og vi har derfor sat pris p , at det luxembourgske formandskab har forpligtet sig til foregribe anvendelsen af artikel K , stk .
11 i Amsterdam-traktaten , som utvetydigt faststter Rdets og Kommissionens forpligtelser i forhold til Parlamentet . Hr .
Nassauer understregede det i formiddags , og formanden for Rdet tog det op senere , og det skal han have tak for .
<P>
Vi gr ligeledes opmrksom p fremskridt i valget af beslutningsformer , som er mere i traktatens nd , i srdeleshed i form af flles aktioner .
Dette rosende vidnesbyrd er dog ikke fuldstndigt , eftersom fortegnelsen over Rdets tiltag stadig rummer alt for mange beslutninger , der ikke er underlagt vores kontrol .
Jeg tnker eksempelvis p resolutionen om arrangerede gteskaber , som er blevet udarbejdet for totalt lukkede dre af arbejdsgruppen om migration , uden at Europa-Parlamentet p noget tidspunkt har vret informeret , endsige hrt .
Der er ellers her tale om en tekst med betydelige konsekvenser vedrrende retten til et familieliv .
Man kan undres over at se en s restriktiv tekst blive vedtaget om et emne , der ikke figurerer p Rdets program , mens konventionen om harmonisering af immigrationsreglerne , som fru Gradin annoncerede sidste r , ikke har set dagens lys .
<P>
I vrigt er det vores generelle opfattelse , at Rdet og Kommissionen ikke er tilstrkkeligt opmrksomme p asylog indvandringsproblemerne .
Uanset at vi glder os over fru kommissrens initiativ vedrrende den midlertidige beskyttelse , s beklager vi at projekterne om harmonisering af tildelingen af flygtningestatus og dem der omhandler de subsidire beskyttelser - som ellers har vret opfrt i Rdets program i ganske lang tid - ikke er kommet ud af stedet .
<P>
Vi noterer os kort sagt et vist antal fremskridt , men vi er fortsat meget kritiske over langsommeligheden i disse processer , som giver den europiske borger det indtryk , at der intet sker p disse meget flsomme omrder .
Det glder p en nsten karikaturagtig mde den frie bevgelighed for personer , som er en veritabel sslange .
Men det er ogs tilfldet med det europiske retsomrde .
Det var allerede det spanske formandskabs helt store prioritet tilbage i 1995 .
Men det har besvr med at tage form .
Ganske vist gr det fremad med overvejelserne .
De konkrete forslag eksisterer , det er indiskutabelt .
Det er de nylige betnkninger fra kollegerne Cederschild , Orlando og Bontempi beviser p .
Men bevgelsen fremad er s frygtsom og fristerne for igangsttelse s lange , at der er en hel boulevard for de demagoger at boltre sig p , som ligger p lur efter alt , hvad der kan bringe Europa i miskredit .
<P>
I den forbindelse indrmmer jeg , at jeg blev chokeret over en smdereklame fra gruppen Nationernes Europa med pskriften :  Lad os lade de store forbrydere i fred , under alle omstndigheder  vil  Europa intet gre mod dem  .
Det er i vrigt interessant at lgge mrke til , at de , der sledes udstiller Europas afmgtighed , er de samme som mest hrdnakket ngter det midlerne til at vre effektiv ved at afvise enhver ny befjelse til de europiske institutioner og ved at klamre sig til princippet om enstemmighed i afstemningerne , hvis lammende evne er velkendt . Det har formanden for Rdet netop understreget i sin tale i formiddag .
Og alt dette naturligvis i en snver national suvernitets navn , som er i modstrid med de principper , man hvder at forsvare .
<P>
De to hundrede dommere , der i sidste uge var forsamlede i Bruxelles i forlngelse af Genve-appellen , havde ret , da de satte fingeren p , at det gik s trgt og langsommeligt med indfrelsen af dette retslige Europa , som stder frontalt sammen med denne kle efter en arkaisk national suvernitet .
<P>
Der er desvrre ikke store chancer for , at der vil ske nogen egentlig ndring fr Amsterdam-traktatens bestemmelser om en ny hjemmel trder i kraft , hvad der formentlig betyder , at vi endnu skal lgge re til mange lidet opmuntrende rsberetninger !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , det luxembourgske formandskab har skabt fornyelse .
For at styrke den parlamentariske kontrol med kriminalitetsbekmpelsen , asylpolitikken , den frie bevgelighed osv . , har det besluttet at foregribe anvendelsen af Amsterdam-traktatens nye regler og hre Europa-Parlamentet , lnge fr ratificeringen af traktaten gr en sdan hring obligatorisk .
Ved at gre sdan , har det luxembourgske formandskab befordret bde gennemsigtighed og demokrati i Europa .
Det skal det have tak for !
<P>
Det luxembourgske formandskab ville ogs gerne have skabt fornyelse p andre omrder .
Det ville gerne have truffet vigtige beslutninger , s Europa blev bedre i stand til at bekmpe den internationale kriminalitet , menneskehandel , ulovlig indvandring , pdofiliens svbe og hvad ved jeg .
Det ville gerne have virkeliggjort , hvad borgerne forlanger , konkrete og effektive foranstaltninger , s den frie bevgelighed kommer hderlige mennesker og ikke alle mulige kriminelle til nytte , men ak , de store anstrengelser og det positive arbejde er tit og ofte blevet smadret af visse medlemslande , som har levet hjt p kravet om enstemmighed i sjle 3 til at blokere vigtige sager .
<P>
Det skal udrbes hjt og tydeligt .
Nr der ikke kan gennemfres de helt ndvendige forholdsregler i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet , s er det visse medlemslandes skyld , lande , der tager fllesskabet som gidsel for at tilfredsstille obskure , nationale interesser .
Det er simpelt misbrug , og det er p tide det hrer op , hr. formand , for de eneste , der har udbytte af den slags manvrer er mafia-agenterne og andre kltringe .
<P>
Uanset dette er det lykkedes det luxembourgske formandskab at stte skub i vigtige sagsomrder ; det har mine kolleger allerede vret inde p . Men det havde fortjent at kunne skrive flere ting p aktivsiden .
Nr det ikke har vret muligt , er det med sikkerhed ikke hr . Fischbachs skyld , for han har vret en fortrinlig formand , men skylden skal snarere placeres hos en regel om enstemmighed , som endnu en gang har bevist sin skadelighed .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , hr. rdsformand , kre kolleger , ogs her er vi meget tilfredse ned det arbejde , hr . Nassauer har gjort , og vi konstaterer med tilfredshed , at Parlamentet bliver informeret og konsulteret i tiltagende grad , og det er meget vigtigt for os .
Selvom der endnu er meget at gre i denne sektor , tror vi , at den parlamentariske kontrol med s delikate emner , som s at sige involverer hjertet af den nationale suvernitet , er yderst vigtig , isr nr det glder EUROPOL , nr det glder Domstolen , som vi m f til at fungere hurtigst muligt , og generelt selvflgelig nr det glder borgernes personlige oplysninger .
Om dette to ord - frihed og sikkerhed - for Europas fremtid str p spil : borgernes frihed , frihed til bevgelighed , som der naturligvis ikke kan sttes sprgsmlstegn ved p grund af den vigtige , meget vigtige og stadig vanskeligere kamp mod de forskellige former for mafia , de forskellige former for kriminalitet .
Vores kontinents fremtid str p spil med hensyn til dette !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , der er i det forlbne r gjort fremskridt med hensyn til den europiske politik vedrrende retlige anliggender .
Det er allerede nvnt : Det nederlandske formandskab har vret med til at tilvejebringe Amsterdam-traktaten .
Under det nederlandske formandskab er handlingsplanen mod den alvorlige kriminalitet udviklet .
Luxembourg har besluttet at hre os om alle forslag til beslutninger , og Kommissionen , kommissr Gradin , har her taget et initiativ til flles optrden med hensyn til midlertidig beskyttelse af fordrevne .
Alts udmrkede ting i det forlbne r .
Men de liberale synes egentlig ikke , at vi skal vre for tilfredse med det .
For manglerne i forbindelse med politikken vedrrende retlige anliggender er stadig i vid udstrkning til stede .
Der er , og det str ogs i dokumenterne , nsten ikke ratificeret en eneste af konventionerne : ikke konventionerne om bedrageribekmpelse , ikke Europol-konventionen osv . M jeg sige flgende til kommissr Gradin : Kommissionen er sparsommelig med sin initiativret .
Ja , siger Kommissionen , kommissr Gradin , uformelt , jeg har for lidt personale .
Nej , hr. formand , det er ikke nogen undskyldning .
For for lidt personale i denne sektor i Kommissionen viser , at dette politiske omrde benbart fr for lav prioritet .
Det gr alts alt sammen langsomt .
<P>
Hvad kan der ske , og hvad skal der ske i fremtiden ?
I fremtiden er en strk koalition ndvendig mellem EuropaParlamentet og Kommissionen , og vi m i fremtiden i fllesskab stte det europiske Ministerrd ( retlige og inde anliggender ) under pres .
Det er ndvendigt .
Der er stadig nok at gre .
Jeg opfordrer til sidst det kommende britiske formandskab til at vise , at Labour kan fre en bedre europisk politik vedrrende retlige anliggender end de konservative .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , samarbejdet om retlige og indre anliggender er helt sikkert et delikat emne , for det rrer ved et vsentligt element af staternes suvernitet .
P dette kompetenceomrde kan og br Unionens tiltag kun vre subsidire og udelukkende rettet mod de kriminalitetsfnomener eller de tilflde af forstyrrelse af den offentlige ro og orden , som virkelig er grnseoverskridende af natur .
Det er et krav om effektivitet .
Men snarere end at drmme om et flles europisk retligt omrde , som i virkeligheden udspringer af en forblffende opfattelse af Europa som en centraliseret superstat , ville det vre mere i overensstemmelse med kravene til kampen mod organiseret kriminalitet eller ulovlig indvandring at etablere former for mellemstatsligt samarbejde , at gre de retlige beslutninger , der trffes i hver enkelt medlemsstat gensidigt bindende og at udtnke transnationale procedurer inspireret af forslagene fra de dommere , der str bag Genve-appellen .
<P>
Det er illusorisk altid at strbe efter en juridisk ensretning , som er umulig at tilpasse og i modstrid med medlemsstaternes traditioner og retsfilosofi . Derimod skal man koncentrere Den Europiske Unions bestrbelser om de virkeligt transnationale aspekter , retlige anliggender og problemer vedrrende offentlig ro og orden .
Ordfreren har selv indrmmet , at Amsterdam-traktatens bestemmelser inden for retlige anliggender og offentlig ro og orden skaber vanskeligheder for de konstitutionelle garantier , idet det forhold , at disse sprgsml bliver til fllesskabsanliggender , medfrer at de nationale parlamenters demokratiske kontrol forsvinder .
Det forhold burde i sig selv vre nok til , at traktaten bliver forkastet .
Europa-Parlamentet , der ellers er s bekymret , nr der er tale om menneskerettigheder og konstitutionelle garantier , burde drage konsekvenserne og varsko offentligheden om de farer , som Amsterdam-traktaten udgr for den demokratiske kontrol med det europiske projekt .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil tilslutte mig de kolleger , som har takket hr . Fischbach for hans arbejde .
Hr . Fischbach , jeg vil p min gruppes vegne her endnu en gang udtrykkelig sige flgende : Den mde , hvorp De har ledet rdsformandskabet , har set ud fra vores synspunkt vret forbilledlig .
De kan kun handle inden for den gldende rets rammer , men det , De har vist i samarbejde med os under foregribelse af resultaterne fra Amsterdam , viser , at der kan vre en befrugtende og konstruktiv dialog mellem Parlament og Rd , som bidrager til at fjerne gensidig mistillid og som bidrager til at stabilisere den demokratiske legitimering af Rdets handlinger .
Nr Rdet arbejder sammen med Parlamentet om retlige og indre anliggender , er det et af de strste fremskridt - i modstning til hr . Buffetauts frygt for , at det kunne blive til en europisk superstat - for forfatningsrealiteten , traktatgrundlaget er jo , at der findes et regeringssamarbejde p disse omrder , og det har Amsterdam jo fastsat endnu en gang .
Men det medfrer den hyppigt af os beklagede risiko , at de nationale parlamenter ikke lngere i tilstrkkelig grad kan udve deres kontrolfunktion , fordi handlingen er europiseret , samtidig med at kontrolfunktionen ikke nr frem til os i Europa-Parlamentet .
<P>
Dette demokratiunderskud , denne mangel p demokrati kan fjernes , ved at man arbejder s konstruktivt og offensivt sammen med Parlamentet - og navnlig tillige udnytter mulighederne for , at Rdet informerer Parlamentet direkte - som De , hr . Fischbach , har gjort .
Der er noget , jeg udtrykkelig vil nvne : At hr . Schleder i sidste uge i sin egenskab af formand for K4-Udvalget mdte op i udvalget og s tt p begivenheden som aldrig fr informerede os om resultaterne af samlingen i Rdet ( justits- og indenrigsministre ) , skyldes givet et initiativ fra Deres side !
<P>
De fremskridt , der er gjort , kan , det giver jeg hr . Wiebenga ret i , fru kommissr , suppleres ved , at vi , Parlament og Kommission , arbejder endnu tttere sammen , idet De i hjere grad gr brug af dens initiativret .
En ting vil jeg sige helt klart her - hr .
Wiebenga har allerede antydet det : - Hvis der er for lidt personale til dette omrde , er det ikke kommissr Gradins skyld , for hun kmper for mere personale , her skal man derimod appellere til formanden for Kommissionen , som luxembourgerne jo har en god forbindelse til , om at srge for mere personale til dette omrde .
<P>
En sidste bemrkning : I beslutningen str der i punkt 10 , at Den Europiske Union br g ind i bekmpelsen af gteskaber , der indgs for at gre den ene part en tjeneste .
Det begreb kender jeg ikke .
Jeg har altid ment , at tjenstvillighed og gteskab gensidigt udelukkede hinanden .
Der skal sandsynligvis st bekmpelse af proformagteskaber !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , det er sket noget nyt p retsomrdet i r .
Rdets formand p omrdet har benyttet sig af Europa-Parlamentets mulighed for at spille en konstruktiv rolle .
Derved har De , hr . Fischbach , bidraget til at fre Europasamarbejdet endnu et skridt fremad , hvilket vi takker for .
Nr Europa-Parlamentet vises respekt , vokser det ogs med opgaven .
Sagerne behandles serist og tidsfristerne overholdes - det er blevet bevist i lbet af efterret .
<P>
Handlingsplanen mod organiseret kriminalitet og dens retsakter var afsttet for den nye relation mellem Rdet og Parlamentet .
Storbritannien har uofficielt meddelt , at man vil opretholde denne adfrd og ikke blive ringere .
Amsterdam-traktaten glder alts i denne henseende i praksis , fr den er blevet ratificeret .
<P>
Konsultation indebrer imidlertid ogs udveksling .
I et civilt forhold m man normalt kende grundene til at nogen afviser eller bifalder et forslag .
Parlamentet skal naturligvis ikke behandles mindre korrekt end det , der er normalt i civil virksomhed .
Det er nu tid for Rdet at begynde at informere om , hvorfor man accepterer visse ting og hvorfor man ikke accepterer andre .
En sdan udveksling er nemlig ndvendig , hvis Parlamentet skal kunne opfylde dets vigtige rolle som knudelsner i den europiske proces .
S m Parlamentet vide grundene for at kunne prsentere nye lsninger og udvikle de problematiske sprgsml .
<P>
Vore betnkninger skal behandles af rdsarbejdsgruppen , fr Rdet tager stilling , s man har et standpunkt , en reaktion derfra , og s man kender grundene .
Det krver nemlig respekten for den , man har en udveksling med .
Hvis Rdet ikke forklarer dets standpunkter , kan debatten g i st , njagtig som IGC-processen viste , fr beslutningen om Amsterdam-traktaten .
Det er vigtigt netop for den europiske magtbalance , at vi nu fr en interinstitutionel aftale , som konkret fastlgger formerne for denne proces .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , det er gldeligt og opmuntrende , at der under det luxembourgske formandskab har vret stor opmrksomhed p fremskridt inden for retlige og indre anliggender .
Jeg nsker Luxembourgs formandskab til lykke med , at det p et tidligt tidspunkt har involveret Parlamentet i hringsproceduren .
Det er af afgrende betydning , og vi hilser det velkomment .
<P>
Jeg er overbevist om , at den stabile udvikling p dette omrde vil fortstte under det kommende britiske formandskab .
Efterhnden som flere og flere folk i Den Europiske Union bor , arbejder , studerer og tilbringer en del af deres liv i andre lande end det land , de er fdt i eller statsborgere i , bliver det stadig mere ndvendigt med en sdan udvikling .
<P>
Jeg vil gerne tage tre punkter op .
For det frste , folk skal naturligvis straffes , nr de har beget kriminalitet , men er det vigtigt , at de , mens de venter p en retslig behandling i en anden medlemsstat , ikke stilles drligere end de ville have vret stillet i deres hjemland .
De bureaukratiske forsinkelser p grund af oversttelsesproblemer eller forskelle i retssystemerne br ikke betyde , at de tilbageholdes p ubestemt tid , inden de stilles for en domstol .
Det er vigtigt med en udvikling inden for dette omrde samt i sprgsmlet om forskellig strafudmling .
Mange af de straffe , som retsinstanserne idmmer deres egne statsborgere , kan ikke umiddelbart overfres til statsborgere fra andre lande .
Jeg tnker for eksempel p samfundstjeneste , betingede domme osv .
Der skal ses nrmere p dette omrde .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om Europols rolle .
Europol er uundvrlig , hvis vi skal have en seris og effektiv bekmpelse af vksten i den internationale kriminalitet .
Vi m ikke st drligere end de kriminelle i disse sager .
Samtidig , hvis Europol skal spille en operationel rolle , s m vi srge for passende mekanismer , der giver mulighed for demokratisk oplysningspligt samt for indgivelse af berettigede klager i tilflde , hvor folk fler sig uretfrdigt behandlet .
Vi m have gte demokratiske beskyttelsesforanstaltninger vedrrende Europol .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru kommissr , hr. rdsformand , ogs jeg vil gerne indg i rkken af dem , der gerne vil sige tak for de positive resultater , der er opnet under Deres formandskab .
Formelt , reelt og emnemssigt er vi kommet et godt stykke fremad .
Mange tak for det !
Men tillige mange tak , fordi der politisk blev hejst et vigtigt signal for Europas borgere , idet det blev vist dem , at Den Europiske Union som helhed tager den flles bekmpelse af kriminalitet srdeles alvorligt af hensyn til borgernes sikkerhed .
Der skal komme flere afgrende fremskridt .
Her vil jeg gerne anmode Dem om , at De videregiver de erfaringer , De har samlet , f.eks. hvad angr fremskyndelse af ratifikationsprocedurer , til det nste rdsformandskab .
Der er en del , som er aftalt mellem medlemsstaterne , og ligeledes en del , der ikke er blevet omsat .
Jeg anmoder Dem om at ivrkstte alle tnkelige mekanismer ogs nu , medens De stadig har formandskabet , for at f.eks. EUROPOL s hurtigt som muligt kan sttes ind i den internationale bekmpelse af kriminalitet .
Ogs her er der stadig sendrgtighed , men jeg henviser til Dublinkonventionen og mange , mange andre , hvor verserende ratifikationsprocedurer i sidste instans str i vejen for gennemfrelsen af vores nsker .
<P>
Min anden anmodning vedrrer samarbejdet inden for retsvsenet .
Ogs her har De taget afgrende frste skridt , f.eks. at vi nu fr mulighed for at benytte retsembedsmnd .
Men det kan kun vre et frste skridt i retning af retsharmonisering og et flles retsomrde .
Ogs her anmoder jeg Dem om endnu at gre alt , hvad tnkes kan , for at Europa fr mulighed for en effektiv strafferetlig forflgelse p tvrs af grnserne .
<P>
Mit tredje punkt er , at vi i asylpolitikken med udvidelsen af Schengen-aftalens omrde fr fuldt op at gre .
Efter udvidelsen af hele Den Europiske Union vil lftestangseffekten ikke mere befinde sig ved den ydre grnse og en harmonisering af asylretten vil sikkert fre til en forbedring af situationen . Der venter os alts mange opgaver .
Men alligevel , mange , mange tak for Deres formandskab !
<SPEAKER ID=101 NAME="Fischbach">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i korthed , jeg vil bare gerne prcisere , at de rede medlemmer , der har taget ordet under denne drftelse , virkelig har beriget debatten med deres rd , med deres forslag og med deres kritik , som nr alt kommer til alt har vret konstruktiv .
<P>
Man siger altid , eller man siger ofte , at Parlamentet ikke er p Rdets side .
Jeg m sige , at jeg for mit vedkommende nrmest har gjort den modsatte erfaring .
Jeg er af den mening , at hvis Rdet gr sig umage med sit arbejde , hvis Rdet gr de fremskridt , som Parlamentet helt med rette forventer , s finder Rdet ogs anerkendelse og sttte i dette Parlament .
<P>
Her vil jeg isr takke de rede parlamentsmedlemmer og i srdeleshed medlemmerne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , hr. formand , idet de altid har stttet mig i , hvad jeg foretog mig .
Jeg vil isr takke Parlamentet , fordi det svarede s hurtigt og prompte p Rdets anmodning om et antal udtalelser .
Hvis Parlamentet ikke havde reageret s hurtigt og s direkte , ville Rdet helt sikkert ikke have kunnet gre de fremskridt , som vi i dag kan konstatere inden for sjle 3 .
<P>
Nr det er sagt , s deler jeg naturligvis fru Lindepergs kritik , al den stund vi her bevger os frem inden for et emne eller p et omrde , der som vi alle ved henhrer under reglen om enstemmighed og isr p omrder , der omfatter emner , der rkker helt ind i hjertet af nationernes suvernitet og dermed af de nationale traditioner , fordomme og et vist antal forbehold hos den ene eller den anden medlemsstat .
<P>
Det er grunden til , at man efter min opfattelse ikke skal fortvivle .
Vi har bevist , at man uden videre kan gre betydelige fremskridt p dette yderst flsomme omrde .
Vi vil fortstte med at bevge os fremad , og jeg m sige til Dem hr. formand , at jeg sagtens kan acceptere , at fru Lindeperg beklager sig over , at Parlamentet ikke er blevet hrt om resolutionsforslaget vedrrende de arrangerede gteskaber , skingteskaberne .
Jeg foretrkker dog en bebrejdelse af den art , frem for at mtte acceptere en anden gende ud p at fortlle Rdet , at det ikke havde handlet tilstrkkeligt hurtigt og effektivt .
<P>
Nr jeg alligevel har drlig samvittighed p det punkt , s er det fordi , at dette forslag fra Rdets formandskab for en gangs skyld blev modtaget af Rdet med en sdan begejstring , at jeg mente det var at foretrkke at lade det vedtage med det samme , frem for at afvente en udtalelse fra Parlamentet engang i begyndelsen af nste r .
Nr det er sagt , hr. formand , s takker jeg Dem af hele mit hjerte for Deres sttte .
<SPEAKER ID=102 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil ogs takke for en meget interessant og givende debat om den tredje sjle og det , der er sket i det forlbne r .
Jeg vil desuden sige , at jeg synes , at samarbejdet mellem Kommissionen og de forskellige udvalg fungerer ganske udmrket , og at vi har haft mange givende sammenkomster og udvekslinger i lbet af ret .
Men som minister Fischbach netop siger , er det klart , at bde De her i kammeret og vi i Kommissionen og Rdet kan beklage os over den trghed , arbejdet med mellemstatsligt samarbejde indebrer .
Det er jo grunden til , at flere af de konventioner , som ligger p alle Parlamentets borde , ikke er blevet ratificeret , og at vi ikke er kommet i gang med politisamarbejde og lignende .
<P>
S vil jeg gerne svare til blandt andet Lindeperg om asylsprgsmlene .
Sprgsmlet om asyl og en rapport om asyl ligger nu som prioritet , eftersom vi frst prioriterede sprgsmlet om midlertidige tilladelser og admission .
<P>
Noget om ressourcer : Da jeg kom for tre r siden , var der en hndfuld mennesker i den task force , som skulle gre alt det enorme arbejde , der har vret .
Nu er denne arbejdsgruppe ved at blive en nogenlunde fornuftig organisation , men den er langtfra frdig .
Jeg ville derfor stte pris p , hvis bde Rdet og Parlamentet havde en lidt mere geners indstilling , s der kunne tages mange flere initiativer .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Femte rammeprogram for F & U
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende to betnkninger :
<P>
A4-0396 / 97 af Quisthoudt-Rowohl , for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , om forslag og ndret forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning. teknologisk udvikling og demonstration ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0142 - C40186 / 97 ) + ( KOM ( 97 ) 0439 - C4-0410 / 97-97 / 0119 ( COD ) ) ; -A4-0395 / 97 af Quisthoudt-Rowohl , for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , om forslag til Rdets afgrelse om det femte rammeprogram for Det Europiske Atomfllesskabs ( Euratom ) indsats inden for forskning og uddannelse ( 1998-2002 ) ( KOM ( 97 ) 0142 - C4-0234 / 97 ) + ( KOM ( 97 ) 439-97 / 0120 ( CNS ) ) .Jeg vil gerne straks prcisere , at for at undg en afbrydelse af afstemningen - for der er 171 ndringsforslag til fru Quisthoudt-Rowohls betnkning om femte rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration - og eftersom vi desuden i morgen kl . 12 har det hjtidelige mde , finder afstemningen om denne betnkning sted torsdag , idet det skal understreges , at fristen for indlevering af anmodninger om srskiltog opdelt afstemning fortsat er i aften kl .
21.00 , s der bliver mulighed for at forberede denne afstemning ordentligt , da den er kompliceret .
<P>
Til gengld stemmes der om den anden betnkning af fru Quisthoudt-Rowohl om femte rammeprogram for Det Europiske Atomfllesskabs indsats inden for forskning og undervisning i morgen onsdag .
Vi er alts enige om planen for afstemningerne .
Jeg nskede at prcisere dette , fr vi gik i gang , s der ikke opstr forvirring : afstemning om den frste betnkning torsdag ; afstemning om den anden betnkning onsdag , og det sker , skal jeg erindre om , som flge af den afbrydelse , der i morgen vil komme i afstemningerne p grund af det hjtidelige mde til middag .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , ndringsforslagene til hovedbetnkningen - ikke Euratom-betnkningen - foreligger endnu ikke .
Det gr det meget vanskeligt for os at forberede anmodningerne om srskilt og opdelt afstemning i rette tide .
Vil De gre , hvad De kan , for at f disse ndringsforslag gjort tilgngelige p de forskellige sprog i eftermiddag .
Ellers kan vi ikke overholde fristen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Fru McNally , som jeg har gjort opmrksom p , har vi at gre med 171 ndringsforslag , hvilket betyder en voldsom belastning af vores tjenestegrene , i srdeleshed af oversttelsen .
<P>
Vi er srdeles opmrksomme p de vanskeligheder , dette rejser for samtlige vores kolleger i Parlamentet , men det er netop af den grund , at vi foreslr at udstte afstemningen til torsdag , hvilket , det hber vi da i det mindste , vil give os mulighed for inden da at have alle ndringsforslag til rdighed p alle sprog og give Dem mulighed for sledes at trffe de afgrelser som de politiske grupper skal trffe .
<P>
Jeg skal erindre om , at fristen for indgivelse er fastsat til i aften kl . 21.00. De skulle sledes vre i besiddelse af de ndvendige dokumenter til at kunne fremstte Deres anmodninger om srskilt og opdelt afstemning i god tid .
<P>
Vi er alts enige om denne tidsplan .
Jeg vil s nu bne debatten , idet jeg naturligvis giver ordet til ordfreren , fru Quisthoudt-Rowohl , i ti minutter .
<SPEAKER ID=107 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige Dem tak , fordi De endnu en gang s klart har gentaget tidsplanen for os .
Det er naturligvis en stor opgave for os at f afstemningen til at foreg s hurtigt og gnidningslst som muligt .
Vi vil ogs bestrbe os p , at alt gr glat .
<P>
Fru kommissr , kre kolleger , vi nrmer os afslutningen af frstebehandlingen af det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling , som vil angive retningslinjerne for en fornuftig sttte til forskningen i rene 19992004 .
Kommissionen har i flere forberedende dokumenter og i det endelige forslag redegjort for sine ider .
Hvor tilfredse eller utilfredse enkelte kolleger er med dette forslag og i hvert fald , hvor intensivt Parlamentet har beskftiget sig med dette forslag , viser de oprindelig ca . 750 ndringsforslag , som mine kolleger og jeg har udarbejdet , stillet og drftet .
<P>
Var der nu meget store meningsforskelle ?
Hvilke hovedpunkter har vret af srlig betydning for os som Parlament ?
<P>
For det frste : Vi vil som Parlament ikke s gerne trkke os ud af forskningspolitikken i fem r efter andenbehandlingen af rammeprogrammet .
Derfor krver vi en gennemskuelig forvaltning af de senere specifikke programmer med en tilsvarende pligt for Kommissionen til at aflgge beretning og en nyvurdering af hovedpunkterne i forskningen , nr halvdelen af programmets lbetid er get .
Det af os foreslede indhold og de af os foreslede prioriteringer svarer i vidt omfang til Kommissionens .
Dog har der vret nogle - tror jeg - vigtige tilfjelser og navnlig en mere differentieret og efter vores mening tematisk mere klar sammenstilling af de enkelte tematiske programmer .
Den hjt besungne fokusering betyder ikke , at det gamle indhold viderefres under nye overskrifter .
Klarhed og en strategisk retten ind er at foretrkke for en rent talmssig reduktion af emnerne .
<P>
For det andet : Den tredje aktionslinje - innovation og inddragelse af SMV - er blevet klart udvidet , da EU p omrdet innovation og produktudvikling m notere tydelige underskud i forhold til sine internationale konkurrenter .
Da det hyppigt er disse sm og mellemstore virksomheder , som arbejder srdeles innovativt og sledes skaber arbejdspladser , forekom det os vigtigt at give mulighed for en srlig sttte ogs dr , hvor den aktuelle udvikling ikke synes at passe njagtigt ind i et af programmerne .
<P>
For det tredje : Det Flles Forskningscenter rager hjt op i det europiske forskningslandskab .
Men som De selv ved , fru kommissr , hedder det jo s smukt , at adel forpligter .
Derfor har vi beskrevet Forskningscenterets opgaver og dets srlige rolle som uafhngigt organ klarere og mere detaljeret .
Vi giver det mulighed for i get grad at mle sig med andre forskningsinstitutioner i konkurrencen og at bevise sit vrd og sledes tillige tiltrkke ekstra finansielle midler .
<P>
Sidst , men ikke mindst vil vi gerne benytte FFC som opgavelser for Europa-Parlamentet .
Medlemmerne har brug for sttte i forbindelse med den videnskabelige forberedelse af deres politiske arbejde .
Naturligvis skal Det Flles Forskningscenter heller ikke her give afkald p sin uafhngighed .
<P>
For det fjerde : En ledende tanke i europisk sttte til forskningen er fremme af den skaldte europiske mervrdi .
Vi har allerede ofte drftet , hvad der nu helt prcist skulle forsts ved det begreb .
Det m efter min mening ikke blive ved blot og bar fremme af mulighederne for at forbedre kontakterne mellem og udvekslingen af forskere af forskellig nationalitet , og det har vi allerede ofte talt om .
Jeg m ganske rligt tilst , at en entydig definition af , hvad europisk mervrdi er , heller ikke er lykkedes os , som De har kunnet se af betnkningen .
Derfor skal der vises dette sprgsml srlig opmrksomhed i forbindelse med vedtagelsen af de specifikke programmer og udvlgelsen af de enkelte konkrete projekter .
Inden for subsidiaritetens rammer skal det hele tiden vurderes og afgres p ny , om det virkelig er fornuftigt at yde sttte fra Bruxelles , eller om der ikke findes andre mere lokale alternativer .
<P>
For det femte : Det forskellige retsgrundlag for rammeprogrammet og for EURATOM-programmet giver ingen mulighed for at opstille et sammenhngende og afrundet energiforskningsprogram for Den Europiske Union .
Derfor har vi med vores ndringsforslag forsgt s vidt som overhovedet muligt at koordinere de to dele og ogs institutionelt lade dem gribe ind i hinanden .
Samarbejdet mellem de to programudvalg skal udelukke adhsionstab , s vidt det er muligt , fremme afstemning og udnyttelse af resultater og fre til flles planlgning .
Desvrre har heller ikke jeg kunnet opfylde det nske , at der ogs opstilles en flles finansiering herfor , lige s lidt som hr . Linkohr der i forbindelse med det fjerde rammeprogram nrede samme nske .
<P>
For det sjette : Et par ord i korthed om finansieringen .
Kommissionens udgangspunkt p ECU 16 , 3 milliarder i rammeprogrammets lbetid betyder i absolutte tal en tydelig forhjelse i forhold til det fjerde rammeprogram , men i relative tal en stilstand .
Det kan ikke stille os tilfreds .
Som folkets valgte reprsentanter ser vi dog ogs de vanskelige budgetsituationer overalt i Europa .
Det er vist ikke en hemmlighed for nogen .
Derfor har vi kun fjernet os lidt fra Kommissionens forslag .
Selvom de ECU 16 , 7 milliarder , der stadig str under det finansielle overslags forbehold , sandelig betyder mange penge , udgr de dog kun knap 4 % af den samlede sum af forskningsudgifter for det offentlige i EU .
<P>
At anvende dem optimalt forudstter derfor ogs og navnlig en effektiv koordinering med nationale eller multinationale programmer .
Samtidig skal Kommissionen forvalte de enkelte programmer s effektivt og omkostningseffektivt som muligt .
Den rlige srskilte postering af belbene til forskning og til forvaltninger af den skal vre en tilskyndelse dertil .
Gennemskuelighed betyder ogs her alt .
<P>
Kre kolleger , jeg skylder Dem tak , fordi De har deltaget aktivt og uophrligt er kommet med tilskyndelser samt for de kontroverse drftelser med den anden flj i Parlamentet og for sttten og opmuntringen under mit arbejde .
Jeg har bestrbt mig p , og det kan jeg sige helt bent her , at foresl kompromiser p en s fair mde som mulig . Kompromiser , som ikke er min gruppes rene lre eller min egen rene lre , men som alligevel skal bygge bro over til andre flje i Parlamentet .
P t punkt er vi alle enige : Kun forskning og innovation som forudstning for udviklingen af avancerede produkter kan sikre arbejdspladser p vores kontinent .
Vi kan ikke lngere - det er jo forbi nu - vre de billigste , det vil vi heller ikke i en global verden . Men lad os s vre de bedste !
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Som et supplement til svaret til fru McNally fr jeg nu at vide , at ndringsforslagene forventes klar til kl . 17.00 , hvilket giver Dem tid til at forberede Deres anmodninger .
<SPEAKER ID=109 NAME="Schierhuber">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter . ( DE ) Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne gratulere ordfreren for den globale synsvinkel i for Den Europiske Unions politik meget vigtige del .
Med det femte rammeprogram , som skal lbe fra 1998 til 2002 , vil Kommissionen skabe et nyt koncept for den flles forskningspolitik .
Den skal tilpasses aktuelle problemer og borgernes forventninger og dermed skal grundlggende udviklinger og tendenser stttes .
Jeg hilser det derfor meget velkomment , at Kommissionen i en af sine retningslinjer udtrykkelig fastslr , at Fllesskabets energibehov skal dkkes med en s lav belastning af miljet som mulig , det vil sige , at CO2 -belastningen skal reduceres .
Kommissionen gr udtrykkelig ind for nye og vedvarende energiformer .
Ikke mindst bekrfter den sin positive holdning i sin hvidbog om en politik for vedvarende energier , der blev prsenteret for nylig .
Kommissionen tilstrber her , at andelen af vedvarende energiformer ges fra 6 til 12 % inden 2010 .
<P>
En nytnkning hos Kommissionen i retning af alternative energier er benbar og vil f positiv indflydelse p Unionens fremtidige udvikling .
I betragtning af de vedvarende energiformers og biomassens betydning for Unionens fremtidige energipolitik br biomassen have mere plads i det femte FTU-rammeprogram .
Ud fra landbrugets og landdistrikternes synsvinkel har biomassen en endnu strre betydning .
Ud over kologiske aspekter udgr den en chance for landmndene og befolkningen i landdistrikterne for at f nye indtgtskilder .
Sledes kan arealer , der ikke er behov for til produktion af fdevarer , udnyttes fornuftigt .
<P>
Vrditilvksten bliver i de regioner , der producerer , og som vedvarende energikilde bidrager biomassen til sikkerhed , forsyning og uafhngighed af tredjestater .
Den bidrager endvidere til , at mlene om stabilitet fra klimakonferencen i Kyoto opfyldes .
<P>
I betragtning af de vedvarende enrgikilders og navnlig biomassens betydning for europisk landbrugs fremtid br Kommissionen stte bevillingerne op til ECU 1141 millioner , det , der svarer til det sknnede budget for forskning inden for omrdet kernefusion og kernespaltning .
<P>
Netop med henblik p den kommende udvidelse mod st skal biomasseprogrammer for de central- og steuropiske lande og dertil svarende knowhow sttte disse nye teknologier i de pgldende lande .
<P>
Derudover br Kommissionen fremme anvendelsen af biomasse og andre vedvarende energiformer gennem en afgiftssats , der er s lav som mulig og ens i hele EU .
Udviklingen af innovative teknologier i de biologiske metoder er lige s vigtig for landbruget .
Jeg mener , at vi her virkelig br indfre nytnkning , og det br ogs stttes via strukturfondene .
Jeg hber , at ogs Parlamentet kan acceptere udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som blev vedtaget enstemmigt !
<SPEAKER ID=110 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , inden jeg gr ind i substansen af rent finansielle aspekter , vil jeg gerne komme med to generelle bemrkninger : Kommissionen siger i indledningen til sit forslag , som den - med rette , tror jeg - tillgger den strste betydning , noget , jeg er enig i : " Det femte rammeprogram br hjlpe det europiske samfund med at komme ind i det 21. rhundrede under de bedste betingelser .
 Og efter min opfattelse er det virkelig et af de mest betydningsfulde elementer i dette program , at til forskel fra de foregende er det ikke alene koncentreret om teknologi , men snarere om problemer , ligesom det glder , at Kommissionen opregner et antal kriterier , som har inspireret rammeprogrammet : det br netop bygge p det videnskabeligt og teknologisk fremragende , det br have vrdi i forhold til Unionens store politikker , det br have en europisk mervrdi , det br vre interessant ikke kun fra et videnskabeligt synspunkt , men ogs i forhold til Europas konkurrenceevne i verdenskonomien , og det br koncentrere sig om problemer , som vedrrer hele samfundet .
Det forekom mig vigtigt at sige dette frst , ligesom det forekommer mig vigtigt at sige en anden ting om procedurerne .
Ligesom Kommissionen hber vi , at man kan n frem til en flertalsbeslutning i Rdet , for dette er vigtigt .
<P>
For nu at komme til de rent finansielle aspekter tror jeg , at Kommissionens forslag , som indebrer en forgelse med 3 , 8 procent i forhold til det foregende program , er vigtigt , selvom vi alle ved , at behovet for udvikling i investeringer og forskning er meget strre : budgettet krver imidlertid , at vi er realistiske .
<P>
Alligevel vil vi gerne understrege , at netop fordi de finansielle udsigter er usikre , er der ogs tale om at revidere den samlede finansiering i lyset af de nye finansielle perspektiver ; ikke alene , men isr nr de nye medlemslande kommer med , vil den samlede finansielle ramme skulle revideres , for vi finder , at dette forslag knap nok er tilstrkkeligt til de 15 medlemslande .
<SPEAKER ID=111 NAME="Imbeni">
Hr. formand , jeg vil gerne pege p en atypisk situation , som vi " fysisk  befinder os i , for i virkeligheden ville det vre rigtigt , at Rdet fra nu af var til stede for at flge med i vores drftelse i betragtning af , at det vedrrer et emne , som der skal vre en flles holdning om .
Det er rigtigt , at Kommissionen vil stille et forslag efter drftelsen her , men det er ogs rigtigt , at Rdet lige fra begyndelsen skulle flge s vsentlige emner som dem , der vedrrer et strategisk program som netop det femte rammeprogram for forskning og udvikling .
<P>
Samtidig med , at jeg peger p dette fravr , vil jeg ogs gerne rette en appel til mine kolleger , for vi har alle overdrevet lidt .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik vedtog vi tredive ndringsforslag , og vi har bestemt ydet et kvantitativt betydningsfuldt bidrag .
I Parlamentet m man imidlertid koncentrere sig om det vsentlige , ellers fr de enkelte regeringer frit slag til at spille den ene mening , der udtrykkes i Parlamentet , ud mod den anden .
Det er ndvendigt , at vi koncentrerer os om de vsentlige sprgsml , ogs fordi det p den mde vil vre lettere at behandle sagen i samarbejdsprocedure , og nr vi kommer til forlig .
Hvis vi fortaber os i tusind smting , vil Parlamentets fiasko vre sikker .
<P>
Hvad angr tidspunktet , hvorp denne fremlggelse finder sted , tror jeg , at det er et enestende tidspunkt .
Det er faktisk i god tid at komme med det nye rammeprogram , lige fr udvidelsen .
Der skal dog nvnes et punkt , som Udvalget om konomiske Sprgsml har peget p , nemlig ndvendigheden af at tilpasse dette femte program til den nye situation , som fra et geopolitisk synspunkt vil foreligge i lbet af nogle r med udvidelsen mod st og gennemfrelsen af Barcelona-aftalen .
Vi m sledes overveje et meget bredere scenario , som ikke handler om mervrdi for De Femten .
Dette forhold understreger en omstndighed , som Udvalget om konomiske Sprgsml har peget p , nemlig at vores perspektiv ikke lngere kan vre fem r , men m udstrkke sig til de nste ti , tyve , tredive r , for kun i den sammenhng kan man foretage de store investeringer i forskning , som kan blive til gavn for hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , ret beset er ca . 4 % af de samlede offentlige udgifter til civil forskning i EU forholdsvis lidt .
Alligevel vil jeg kalde det femte rammeprogram inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration et relativt godt programmeringsinstrument .
Ganske vist str det tilstrbte ml i spagat , som derfor skal kunnes .
<P>
Europa-Parlamentet er i lighed med Regionaludvalget af den mening , at FTU-politkken skal yde et positivt bidrag til samhrigheden .
I den sammenhng har opstillingen af prioriteringer i forbindelse med forskningsprojekter hidtil ofte ikke taget hensyn til ugunstigt stillede regioners behov .
Det berrer p den anden side det sprgsml , om FTUpolitikken , der er baseret p princippet om hj videnskabelig og teknologisk kvalitet , kan tjene formlet konomisk og socialt sammenhold i EU uden at udvande eller endog opgive egne forml .
<P>
Som lsning forekommer mig komplementariteten mellem samhrighedspolitik p den ene side og FTU-politikken p den anden side vanskelig .
Fllesskabets FTU-politik har i henhold til artikel 130 F i Traktaten om Den Europiske Union som ml at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fllesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne .
Den sttter derfor virksomheder , forskningscentre og hjere lreanstalter i deres bestrbelser inden for omrdet forskning og teknologisk udvikling af hj kvalitet .
<P>
verst p listen str stadig fremme af den internationale konkurrenceevne gennem sttte til forskning og teknologisk udvikling af hj kvalitet .
Denne fornuftige ledetrd for den flles FTU-politik begrnser derfor p mange omrder mulighederne for at ge denne politiks bidrag til samhrigheden .
Der br i den sammenhng tilstrbes en forbedret komplementaritet mellem FTU- og strukturpolitikken .
Europa-Parlamentet krvede i sin beslutning af 28.11.1996 om perspektiverne for en europisk videnskabs- og teknologipolitik i det 21. rhundrede en seris integration af strukturfondene og rammeprogrammerne .
<P>
Dette koncept bygger p udviklingen af et integreret tiltag , som p den ene side udnytter de synergier , der opstr mellem de to politikker , og p den anden side respekterer den til enhver tid vrende egne logik .
Strukturpolitikken skal efter dette koncept gennem opbygning og fremme af FTU-kapaciteter i ugunstigt stillede regioner bidrage til at lette og intensivere disse regioners deltagelse i rammeprogrammerne .
Den flles FTU-politik skal derimod bidrage til at fjerne forskellene mellem regionerne p FTU-omrdet , navnlig ved hjlp af den tredje foranstaltning - udbredelse og anvendelse af resultater - og den fjerde foranstaltning - uddannelse af og mobilitet for videnskabsmnd .
Mine ndringsforslag tjener ogs dette forml .
Jeg hber , de bliver accepteret .
<SPEAKER ID=113 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentets Udvalg om Transport og Turisme har drftet det femte FTU-rammeprogram meget intensivt , navnlig fordi der jo allerede tidligere har vret integreret sektorspecifik forskning i transportomrdet .
Vi har efter min mening tidligere gjort gode erfaringer .
Der findes ikke noget forskningsomrde , der er s politikrelateret , det vil sige at forskning i transport ogs er et instrument til at gennemfre europisk politik .
Som grundlag for gennemfrelsen af transportpolitiske mlstninger har vi allerede vret i stand til at opn de frste praktiske resultater .
<P>
Det er derfor meget naturligt , at Udvalget om Transport og Turisme har krvet , at der indfres en srlig aktion transport og mobilitet for dermed at give denne sektor den ndvendige vgt .
Jeg synes , at det udgangspunkt , Forskningsudvalget nu har fundet frem til , nemlig at der indfres et omrde vedrrende mobilitet og produktion ogs giver dette nske fra Udvalget om Transport og Turisme den ndvendige plads , og p Transportudvalgets vegne kan jeg sige , at vi anser dette udgangspunkt for acceptabelt .
<P>
Netop p transportomrdet er der problemer , der skal lses .
Det kommer ogs til at berre andre ngleaktioner - jeg tnker f.eks. p city of tomorrow .
Ogs her er der jo et transportproblem , der skal lses. jeg tnker p hele sprgsmlet om intermodalitet .
Hvorledes knytter vi forskellige transportformer sammen for p en fornuftig mde at lse det transportproblem , vi har i Europa ?
Ogs de satellitbaserede informationssystemer er en meget vigtig faktor .
Hvorledes kan vi stille information til rdighed med henblik p udvikling af intelligente transportkoncepter ?
Alt det er ting , som nr de er knyttet sammen , skal med i denne aktion .
<P>
Pvegne af Udvalget om Transport og Turisme vil jeg rette en srlig tak til ordfreren , som var meget ben over for dette anliggende fra Udvalget om Transport og Turisme .
Hun har ganske vist ikke kunnet gennemfre det 100 % i sit udvalg , men jeg tror , at hvis Parlamentet i sin afstemning her tilslutter sig denne srlige aktion transport , mobilitet og produktion og den forhbentlig accepteres af Rdet , er vi net til en vigtig milepl , nr det glder om at knytte ikke kun forskning , men ogs Parlamentets politiske intentioner sammen .
<SPEAKER ID=114 NAME="Kuhne">
Hr. formand , mine damer og herrer , som ordfrer for udtalelsen fra Kulturudvalget nrer jeg blandede flelser over for den betnkning , der foreligger i dag , og jeg hber , at de efter afstemningen ndres til velbehag .
P den ene side hilser jeg det velkomment , at vores fremstd for at forbedre unge forskeres situation har givet sig udtryk to steder i denne betnkning .
Netop p omrdet informationssamfund har et flertal i udvalget imidlertid efter min mening foretaget et tilbagetog til positioner , om hvilke det ved andre lejligheder i Parlamentet hvdes , at de ikke hrer med til den europiske opfattelse af informationssamfundet .
<P>
Medens Kommissionen stadig ville orientere forskningen i retning af et forbrugervenligt informationssamfund , hvilket ikke en gang var nok for os i Kulturudvalget - vi ville supplere det med kriteriet indholdsmssig mangfoldigt - er der nu kun tale om informations- og kommunikationsteknologier .
Det var ikke en semantisk fortalelse .
Som en konsekvens heraf blev heller ikke de forslag fra Kulturudvalget accepteret , som tog sigte p en forbedring af mulighederne for at f del i uddannelse og kulturelt indhold og navnlig p en digitalisering og virtualisering af biblioteksbestande og museumssamlinger samt p oprettelsen af nye interaktive adgangsmder .
Sdanne ting eller ogs den socio-konomiske forskning betragtede flertallet i udvalget benbart som overfldig luksus .
<P>
Jeg mener , at de to dage , der endnu er til afstemningen , br anvendes til at arbejde p , at nogle negative punkter , som forefindes i det foreliggende forslag til beslutning , korrigeres i den retning , jeg her har redegjort for .
<SPEAKER ID=115 NAME="Adam">
Hr. formand , ordfreren fru Quisthoudt-Rowohl har mttet kmpe med et meget stort antal ndringsforslag , langt flere end vi tidligere har set i forbindelse med rammeprogrammet .
Jeg tror , at det skyldes to ting : rammeprogrammets succes og den store interesse fra det videnskabelige samfund .
Men jeg tror ogs , at det afspejler en bekymring over de tilgngelige midler .
Vi har fet beretninger fra Kommissionen om , at de nationale ressourcer er faldende .
Vi ved for eksempel , at forskningen inden for gas er reduceret som flge af energiliberaliseringen i Det Forenede Kongerige .
Vi ved ogs , at Japan og USA ger deres udgifter .
Hvis vi nsker at lse konkurrencemssige problemer , har det samlede bidrag stor betydning .
Fru Quisthoudt-Rowohl har bestemt vist sin kompromisvilje i dette sprgsml .
Jeg hber , at vi nr til enighed under afstemningen i morgen , nr vi sger at hve belbet i forhold til det , Kommissionen har foreslet .
<P>
Vi vil alle have forskellige opfattelser af , hvad der er vigtigt .
For mig er det vigtigt , hvordan vi kan bruge forskningsprogrammet til at skabe job .
Det drejer sig om , hvordan vi bruger forskningen .
Antallet af innovative processer skal ges .
Vi skal specielt srge for at skabe balance mellem videnskab , teknologi og samfund .
Det skal vi vre mere opmrksomme p .
<P>
Jeg vil gerne gentage et punkt , som fru Quisthoudt-Rowohl fremfrte , og som ogs nvnes i en rkke ndringsforslag .
Sm virksomheder har et problem .
I min egen region er det ofte vanskeligt for virksomheder med frre end 50 ansatte at involvere sig .
De har ikke de ndvendige ressourcer .
De er ikke i stand til at g ud og finde ud af , hvad der foregr .
Vi m finde en mere effektiv mde at give dem den ndvendige informationer p end hidtil .
<P>
Jeg taler ogs p vegne af Fiskeriudvalget .
I mit eget omrde er fiskerne meget sm virksomheder , og tit bestr de blot af en familie med en enkelt bd .
Det er ikke let for dem at involvere sig .
Sdan som programmet er skrevet , er det heller ikke let at gennemfre de ndvendige tiltag i fiskerisektoren .
I overensstemmelse med Fiskeriudvalgets mening har jeg derfor udarbejdet nogle parametre , som jeg hber , Kommissionen vil tage hensyn til under udarbejdelsen af et handlingsprogram for forskning .
Det er den eneste mde , jeg kunne hndtere sagen p , sdan som forslagene til rammeprogrammet blev fremlagt .
Jeg er overbevist om , at Kommissionen vil tage det til efterretning .
<SPEAKER ID=116 NAME="McNally">
Hr. formand , fru QuisthoudtRowohl har vret en meget hrdtarbejdende ordfrer .
Hun har haft mange engagerede diskussioner , og jeg tror , at hun vil deltage i flere i ugens lb .
Jeg vil gerne takke hende og det tjenstgrende personale , der har vret utroligt hjlpsomme under vores drftelser .
Jeg taler primrt p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder men ogs p vegne af de Europiske Socialdemokraters Parti .
<P>
Europa-Kommissionen har taget begrebet mainstreaming til sig ; mainstreaming betyder en indarbejdelse af lige muligheder for kvinder og mnd i alle Fllesskabets politikker og aktiviteter .
Det femte rammeprogram er en af de vigtigste politikker og aktiviteter .
Det faststter kriterier for forskning og udvikling i fire r , det har et enormt budget - hber vi - og det nyder stor agtelse i det videnskabelige samfund i hele EU .
<P>
Grundet forglemmelse blev mainstreaming , lige muligheder eller knsperspektivet ikke nvnt i det oprindelige dokument .
Jeg ved , at kommissren selv er engageret i disse sprgsml , og jeg er overbevist om , at hun vil kunne acceptere ndringerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Hvis Amsterdam-Traktaten ratificeres , vil det af artikel 3 heri fremg , at det Europiske Fllesskab i alle sine aktiviteter skal sge at eliminere uligheder .
<P>
I kan sige , at det ikke er udelukket , men det er ikke godt nok , kolleger .
Det skal skres ud i pap og tydeliggres , og det er netop formlet med vores ndringer .
Vi vil ikke risikere , at det femte rammeprogram kommer til at ligne et  legetj for drengene  -program .
Det skal vre til gavn for alle borgere , mnd og kvinder i Den Europiske Union .
<P>
Nogle ndringer er genfremsat efter samrd med medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder , s vi kan se , i hvor stort omfang Parlamentet nsker at vre eksplicit om behovet for at fremme lige muligheder .
Som taler p vegne af de Europiske Socialdemokraters Parti vil jeg gerne sige , at sknt det foreslede belb ligger over det belb , som Kommissionen foreslr , s er det faktisk det minimale , som vi finder ndvendigt for at yde retfrdighed til forskningen og udviklingen i Europa .
<P>
Vi er enige i , at fire programmer er langt mere logisk end de tre programmer , som Kommissionen oprindeligt forslog .
Der findes stadig den koncentrering , som kommissren nskede , men det er blevet lidt mere tydeligt for det videnskabelige samfund .
<P>
Hvad angr den konomiske fordeling , s er vi ikke helt enige med Kommissionen , og vi ville gerne vgte programmet lidt anderledes .
Jeg hber , at vi ved afstemningen p torsdag kan f et massivt flertal her fra Parlamentet , s vi kan g til forhandling med Rdet , ikke ngne men fuldt pkldt med et meget strkt standpunkt fra Parlamentet om et meget vigtigt emne .
<SPEAKER ID=117 NAME="Ojala">
Hr. formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender fremhver vigtigheden af samfundsmssige og konomiske undersgelser i sin udtalelse om det femte rammeprogram .
Dette synspunkt er der fokuseret meget lidt p i den aktuelle udtalelse fra Undersgelsesudvalget .
Rammeprogrammet skal lgge meget kraftigere og mere alsidig vgt p aspekter ved den sociale tilsidesttelse , fattigdom , vksten af befolkningens alder , arbejdslsheden og kvindernes stilling .
<P>
I et rammeprogram br ogs ndringer i arbejdslivet samt udviklingen i arbejdsforhold og arbejdsflleskaber betragtes .
Gode arbejdsforhold og et frugtbart arbejdsflleskab har en betydelig indflydelse p gelsen af firmaets produktivitet og derigennem p udviklingen i hele konomien og beskftigelsen i en positiv retning .
Det er derfor , at undersgelsen ogs br rettes mod forhold vedrrende arbejderbeskyttelse og arbejdssundhed .
<P>
Tekniske undersgelser er heller ikke uafhngige af samfundet .
En undersgelse og resultaterne har ogs altid samfundsmssige pvirkninger , som der skal tages hensyn til .
EU ' s undersgelser skal for sin del fremme beskftigelsen og den sociale samhrighed i Europa .
Det er yderst vigtigt , at synspunkter fra den europiske befolkning kommer med i planlgningen og gennemfrelsen af undersgelsesprogrammerne .
Nr undersgelsens brugere hres , skal de virkelige brugere , medborgere og forbrugere , hres .
For eksempel bestr brugerne i en sundhedsundersgelse ikke kun af sundhedsplejesystemer og medicinindustri , men frst og fremmest af patienter og organisationer , som reprsenterer dem .
<P>
Forelbig har der vret en nsten total mangel p kvinder i planlgningen og evalueringen af EU ' s undersgelsesvirksomhed .
Derfor stillede Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender et krav om , at der inviteres lige mange kvinder og mnd til rammeprogrammets forberedende og ivrksttende ekspertorganer .
Dette betyder slet ikke , at den videnskabelige kompetence herved vil forringes .
Kompetente kvinder findes , nr bare de efterlyses
<SPEAKER ID=118 NAME="Marinucci">
Hr. formand , tillad mig frst og fremmest at komplimentere hovedordfreren , fru Quisthoud , for det glimrende arbejde , hun har gjort , og for hendes evne til at finde kompromislsninger , der kan samle de forskellige instanser , de forskellige anskuelser .
<P>
Jeg tror , at vi lader en god tekst komme til afstemning i Parlamentet , og vi hber , at Kommissionen og Rdet tager det til efterretning .
Jeg hber desuden , at Parlamentet vil udbedre nogle mangler og godkende de ndvendige kompletteringer , og her tnker jeg isr p aspektet vedrrende den samfundskonomiske forskning .
Da Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse enstemmigt godkendte den betnkning , som jeg har haft den re at fremlgge , bekrftede udvalget det valg , som Kommissionen havde gjort ved at indskrnke temaprogrammerne til tre og lgge srlig vgt p miljet i det frste og det tredje .
<P>
Det var ikke , hvad Forskningsudvalget valgte , da det forgede antallet af temaprogrammer til tre , men dog forbeholdt en vigtig underaktion for miljet og p den anden side ogs gav god plads til forskning vedrrende miljbeskyttelse ogs i den anden vigtige underaktion , den om energi .
Miljudvalget havde endvidere godkendt forslaget om at yde Det Flles Forskningscenter en hjere finansiering end planlagt af Kommissionen , idet man ogs nskede , at Det Flles Forskningscenter skulle arbejde for Parlamentet .
<P>
Forskningsudvalget accepterede ikke forgelsen , men stillet over for ndringsforslag , der ville nedstte finansieringen , forsvarede det og bekrftede det , hvad der var foreslet af Kommissionen i betragtning af den vigtige rolle , Det Flles Forskningscenter spiller som gennemfrelsesinstrument for det femte rammeprogram og som neutralt og uafhngigt videnskabeligt organ .
<P>
Vi hber , fru kommissr , at en god dialog efter denne frste etape kan fortstte mellem Parlamentet og Kommissionen , prget af samarbejde og gennemsigtighed for sammen at n frem til endelig at give Den Europiske Union et effektivt rammeprogram for forskning , der er i stand til at begynde at indhente det store forspring , De Forenede Stater har i forhold til Europa , fordi de takket vre deres fderale organisation lnge har kunnet mobilisere betydelige konomiske ressourcer og umdelige menneskelige ressourcer .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Tannert">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det er et erklret ml for europisk politik at indhente det i mellemtiden vedvarende og farlige innovationsefterslb i forhold til USA og Japan .
Men der gr forskning forud for enhver form for teknologisk innovation , og desvrre er det udsagn rigtigt , at europerne er gode til at lave viden af ecu , men drlige til at lave ecu af viden .
<P>
Det vil Kommissionen ndre gennem gede bevillinger , koncentration og fleksibilisering .
Det viser den med sit femte rammeprogram .
Dr , hvor den i den sammenhng er konsekvent , sttter vi den .
Dr , hvor den ikke holder sine egne lfter , kritiserer vi den .
Det er rigtigt at indskrnke antallet af tematiske programmer drastisk , det er forkert at ville sttte s godt som alle gamle srinteresser .
<P>
Vi kan selvflgelig ikke udligne tilbagegangen i sttten til forskning i medlemsstaterne med vores budgetmidler , men vi kan srge for vigtige impulser til et effektivt samarbejde inden for europisk videnskab og i samarbejdet med tredjelande .
Det er ogs af generel politisk betydning for Den Europiske Union og udvidelsen af den .
Det , vi socialdemokrater under ingen omstndigheder vil , er en forringelse af den grad af samarbejde og koordinering , der er net p omrdet forskning og teknologisk udvikling i Europa .
<P>
Renationalisering er ogs i forskningspolitikken det forkerte svar p de globale udfordringer .
Min gruppe er rede til tydeligt at give udtryk herfor ogs i forbindelse med udformningen af budgettet for dette program .
Vi har indget kompromiser med den konservative flj i Parlamentet .
Den holdning til budgettet , der er opnet , er for os et minimum af konsensus .
Den ligger tt p vores smertegrnse .
Men man behver ikke at have profetiske evner for at kunne sige , at vi uden et solidt parlamentarisk flertal vil have drlige kort over for Rdet , og derfor stemmer vi for .
<P>
Vi er inde i en tid med globale ndringer af alle omrder i livet .
Navnlig vil den kolossale udvikling inden for informations- og bioteknologier ndre vores liv radiaklt .
Derfor er en ledsagende socialforskning af strste betydning .
Min gruppe vil ikke kun indskrive det i dette rammeprogram med almene floskler , men konkretisere og finansiere det .
Vores forslag herom blev forkastet i Forskningsudvalget med et knebent flertal .
Selv efter at konservative kolleger havde sagt , at de ans en srlig aktion , navnlig inden for informationssamfundet , for fornuftig , kunne de ikke modst fristelsen til at benytte det flertal , de tilfldigvis havde den dag , til at forkaste dette fornuftige ndringsforslag .
Det var en fejl .
Lad os rette denne fejl , bl.a. ved hjlp af klart gede bevillinger til den fjerde aktionslinje i programmet , de skaldte humanressourcer .
<P>
Jeg vil lige sige et par ord om EURATOM-programmet , selvom Parlamentet kun hres derom .
EURATOM-traktaten har vret en succes .
Den har givet Fllesskabet betydelig selvstndighed , hvad angr energiforsyning , men i dag kan denne selvstndighed p mellemlang sigt ogs opns konomisk og miljvenligt med andre former for energi og langt mindre risikofyldt .
Derfor gr et flertal af socialdemokraterne ind for omlgningen .
Kun tre opgaver vil fortsat vre virkelig fornuftige og lnsomme , nemlig forskning i eksisterende reaktorers sikkerhed , forskning i CO2 neutrale energikilder og forskning i risikofri bortskaffelse af radioaktivt affald .
Budgettet br indrettes derefter .
<P>
Til slut vil jeg gerne personlig takke ordfreren .
Hun har arbejdet hrdt .
Hun har udarbejdet en rkke vigtige kompromiser i ordets egentlige betydning .
Det skal hun have mange tak for .
Jeg synes , at hendes store prstation br tilgodeses ved , at vores f , men fornuftige og ndvendige ndringsforslag accepteres .
S kan vi nemlig vedtage betnkningen som helhed med et overvldende flertal .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , det femte rammeprogram er et klart fremskridt i forhold til det fjerde program .
Det koncentrerer prioriteringerne og tager i afgrnsningen af dem hensyn til vekselvirkningen mellem videnskab og samfund .
Ved at foresl en budgetstigning i den kommende femrsperiode , anerkender det forskningens centrale rolle for borgernes velfrd , for den konomiske udvikling og for den europiske konkurrenceevne .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at , hvad angr fordelingen af midler til aktionerne , s forskrkker den overdrevne koncentration om den frste aktion lande som Portugal .
For mit land er de aktioner , der lgger vgt p internationalt samarbejde og udnyttelse af resultater , stadig de afgrende .
<P>
Det er naturligt , at perspektiverne er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
Besvret med at n til enighed p det sidste rdsmde om forskning viser netop det .
Men de er isr forskellige mellem lande , der er ledende inden for forskning , og som nsker at se den koncentrere sig om udvikling af produkter , og de andre , der , som Portugal , er optaget af udvikling og overfrsel af teknologi som den store bekymring og af stipendiaters og forskeres mobilitet . Thi kun p den mde vil de kunne sikre deres deltagelse i en forbedring af den europiske forskningspolitiks effektivitet .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p to aspekter , som jeg forsgte at f med i udkastet til betnkningen om rammeprogrammet , t , der blev antaget af forskningsudvalget , et andet , der blev forkastet .
<P>
Det frste , der har fundet udtryk i betnkningen , er behovet for at integrere den sociokonomiske forskning i det femte programs aktion .
P baggrund af de stadig mere komplicerede europiske problemer med racisme , fremmedhad , arbejdslshed , bredygtig udvikling , bioetik og folkesundhed m udviklingen af forskningens sociale dimension gives politisk prioritet .
<P>
Det andet er behovet for at udvikle en strkt integreret politik for havforskning og -teknologi , der kan bne vejen for en egentlig europisk politik vedrrende oceanerne .
Desvrre fik jeg ikke dette forslag med i betnkningen .
<P>
Jeg slutter af med , hr. formand , at erindre om mine forslag vedrrende oceanerne , for , med Unionens undertegnelse af FN ' s havretskonvention , med den uafhngige oceankommisions arbejde , med Expo 98 i Lissabon , er jeg sikker p , at der er ved at blive skabt et positivt klima for , at et europisk oceanagentur falder modent ned i vores skd n af de nrmeste dage .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , vi er alle klar over , at det femte rammeprogram er krumtappen i Unionens forskningspolitik i de kommende r .
Den strategiske struktur , som Kommissionen har udarbejdet i temaprogrammer og tvrgende programmer gr bestemt fllesskabsaktionen p omrdet mere mlrettet end de tidligere rammeprogrammer og sikrer en bedre koordinering af aktiviteterne , idet man undgr overlapninger og dobbeltarbejde .
Endvidere vil den administrative forenkling af procedurerne med sikkerhed give den fleksibilitet , som har manglet i krisesituationer - vi s det nu med BSE - og som bestemt er ndvendig for at sikre adgang til programmerne for de tusinder af sm og mellemstore virksomheder , som mdes af juridiske , administrative og finansielle hindringer , der gr det umuligt for dem at udfre forskning og reelt at udnytte forskningsresultaterne .
<P>
Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi og Europa-Parlamentet kan kun bekrfte vigtigheden af forskning som svar p de voksende sociale behov i befolkningen p omrderne sundhed , sikkerhed , livskvalitet , beskftigelse og milj .
Beslutningen om at fremme forskningen i srlige sektorer , ssom aldring og sjldne sygdomme , lever netop op til disse krav .
Det samme kan man sige om forskningen til bevarelse og beskyttelse af kulturelle vrdier - lse eller faste - ved anvendelse af den ny teknologi i en sektor , som er vores kulturelle arv og vores historiske hukommelse .
<P>
Endvidere , hr. formand , er det internationale samarbejde med tredjelande bestemt en rigtig politik bde i forhold til kandidatlandene , for hvem den flles forskning kan vre en katalysator for integrationsprocesserne , og for tredjelandene i Middelhavsomrdet , for hvem denne forskning vil betyde beskftigelse , udvikling , fred og politiske forbindelser .
<P>
Jeg vil slutte ogs som formand for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi med at sige , at Europa-Parlamentet har ydet en betragtelig sttte til det femte rammeprogram gennem alle kollegernes og isr vores ordfrers engagement , som virkelig har vret fantastisk i sine anstrengelser , og som jeg tror , at vi alle virkelig fler taknemmelighed over for .
<P>
Jeg hber endelig , at der vil blive gjort en sidste konvergensindsats i disse timer for at skabe yderligere styrke for vores holdning .
<P>
Som afslutning , hr. formand , hber vi bestemt alle , at Rdet gr sin del , for forskningen er grundlaget for konomiens opsving og for at lse det alvorlige beskftigelsesproblem .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne give ordfreren en kompliment for hendes betnkning og takke hende for det slb , som hun har taget .
Til trods for godt 500 ndringsforslag er det lykkedes for s vidt angr strukturen at f nserne i udvalget til at vende samme vej .
Desvrre mangler den finansielle oversigt stadig .
Men foran os ligger et klart , konkret forslag .
Det er i jeblikket vsentligt , kre kolleger .
Rdet er jo stadig ikke fremkommet med en flles holdning .
Det betyder , at Parlamentet kan spille en styrende og mske afgrende rolle , og derfor , kre kolleger , er det af afgrende betydning , at vi i morgen med stort flertal vedtager budgettet .
Min gruppe har derfor med henblik p budgettet fremsat et forslag , som jeg gerne vil begrunde .
<P>
De sektorer , hvor der i fremtiden vil opst strst beskftigelse , er informations- og kommunikationsteknologi , ICT , samt bioteknologi .
Det m vi sledes investere i .
Forskning og teknologisk udvikling p ICT-omrdet br sledes have hj prioritet i det femte rammeprogram .
Europa taber jo markedsandel p verdensmarkedet for ICT , og dette koster beskftigelse .
Inden for disse rammer m vi jo passe p , at udviklingen af software og hardware i det femte rammeprogram ikke i for hj grad betragtes som adskilte helheder .
Rammeprogrammet skal fremme innovation og ikke hindre den .
Industrien br sledes ogs i vid udstrkning inddrages .
<P>
Mit andet punkt vedrrer de sm og mellemstore virksomheder inden for rammeprogrammet , beskftigelsesdrivkraften .
De fleste sm og mellemstore virksomheder investerer ikke i forskning og udvikling .
Vi m holde op med at skabe falske forventninger for denne gruppe , men for en rkke sektorer inden for de sm og mellemstore virksomheder ssom hjteknologisektoren og f.eks. transportsektoren med sine logistiske systemer er der udmrkede muligheder for projekter med en europisk mervrdi .
Netop for disse sm virksomheder er forenkling af procedurerne vigtig .
Vi kan ogs tnke p projekter , der er rettet mod en specifik branche inden for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , vedrrer Euratom .
S lnge kernefusionsprogrammet ikke giver nogen som helst konkret udsigt til levering af bare n kilowatt strm , ikke engang inden for 50 r , m vi bestemt nu koncentrere os om udvikling af nye energiteknologier .
Min gruppe vil derfor gerne sttte ordfrerens forslag om en nedskring p ECU 100 millioner med hensyn til Euratom-programmet til ECU 1300 millioner .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , vi psknner bde den indsats Kommissionen med dens forslag og Quisthoudt-Rowohl har ydet .
Vi mener imidlertid , der er nogle problemer , som jeg kort vil kommentere .
<P>
Kommissionens forslag , som gr ud p at reducere og koncentrere forskningsindsatsen , kan , hvor god intentionen end er , f den virkning , at indsatsen koncentreres om de lande og regioner med flest ressourcer , mest teknologi og en bedre forskningsinfrastruktur , hvilket sledes afskrer resten af Europa fra disse ressourcer , og i lyset af hvordan Europa er i dag , er det foruroligende .
<P>
Der er ogs et andet problem , som vi finder foruroligende , og det er , at i Europa vokser uligheden , arbejdslsheden stiger , problemerne p grund af social udelukkelse vokser , og til trods herfor tillgges dette sociale aspekt , som burde vre indeholdt i forslaget , ikke tilstrkkelig betydning .
<P>
Derudover er vi lidt overraskede over , at udvlgelsesproceduren ved de fire temaer ikke er gennemsigtig , og det lader til , at man handler efter de multinationale virksomheders diktat , hvorfor proceduren burde ndres fremover .
<P>
Derfor vil vores gruppe stemme i henhold til forslagets endelige udformning .
Vi vil takke for indfjelsen af et forslag til etablering af en videnskabelig infrastruktur med henblik p et videnskabeligt alarmsystem , hvilket er vigtigt i Europa , og for at kunne konkurrere , ligesom vi takker for den indflingsevne , forslaget udviser med hensyn til sindslidelser .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans store arbejdsindsats .
For det frste , hvad angr Euratom-rammeprogrammet , s har fremme af kerneenergi altid karakteriseret dette program , og det har lnge vret pkrvet med en ny vision , specielt hvad angr fusion .
Fusion er et meget dyrt men unyttigt foretagende , som der er spildt milliarder af ecu p .
Fusionsprogrammet har endnu ikke produceret energi .
Det skal gre noget ved affaldsmaterialet , hvis vi skal gre en ende p denne dselhed .
<P>
De Grnne har fremsat en rkke ndringsforslag med henblik p at overfre nogle af de penge , der bruges p fusion til fremme af bredygtige og vedvarende energikilder .
Jeg m insistere p , at kerneenergi ikke er bredygtig , og at den producerer CO2 .
Hvis ordfrerens forslag accepteres , vil jeg imidlertid understrege behovet for en grundig undersgelse af programmet og en opflgning af udgifterne .
<P>
Hvad angr virkningerne af strling for mennesker , har der vret et vigtigt gennembrud p grund af det arbejde , som Dr . Mothersill i Irland og Dr .
Eric Wrights hold under det britiske Medical Research Council har udfrt om genomisk instabilitet . Befolkningen har altid nret mistillid til strling og kerneenergiindustrien , og nu konkluderer strlingsbiologer , at offentligheden meget vel kan have haft ret hele tiden .
De har fundet en hidtil ukendt sti , gennem hvilken strling kan nedbryde levende celler .
De siger , at strling kan forrsage langt flere sygdomme , end de epidemiologiske undersgelser viser .
Selv en beskeden strlingseksponering kan forgifte den menneskelige genbank og forvolde skade p kommende generationer .
Instabilitetsforskningen i hele verden har vist , at den lavaktive strling har skrmmende virkninger p genbanken .
<P>
Sellafield-komplekset i Cumbria er den strste strlingsudsender i Det Forenede Kongerige , og herfra frigives radioaktive gasser og vsker i Det irske Hav .
De kritiske grupper har blandt andet bestet af fiskere , der arbejder p havet , og folk , der spiser tang .
Disse folk udsttes muligvis for skadelige strlingsniveauer , og antallet af mennesker , der er dde , eller som har lidt under strling fra Sellafield , fra prvesprngninger af atomvben , fra Tjernobyl-ulykken , fra rntgenstrler og fra radon i bygninger , kan vre langt strre , end man hidtil har turdet indrmme .
Jeg har fremsat et ndringsforslag , som jeg vil bede Parlamentet om at acceptere .
Det er helt skandalst , at strlebeskyttelse ikke er en ngleaktion .
<P>
Hvad angr tildelingen til bioteknologi , s er den hvet enormt meget .
Samtidig med at vi accepterer mulighederne inden for bioteknologi , m vi i stort omfang tage hensyn til de etiske sprgsml .
Vi accepterer ikke den ensidige fokus p genteknologi .
Her er tale om en tikkende bombe , der kan skade os liges meget som kerneindustrien .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg tilslutter mig lyknskningerne af ordfreren .
Det er skik og brug i EuropaParlamentet , men hun har fuldt fortjent dem , fordi hun har lagt et stort stykke arbejde i denne betnkning .
<P>
Jeg kan godt lide udtrykket  europisches Mehrwert  - europisk mervrdi - som hun brugte i sin indledende tale .
Vi br anerkende dette - og jeg anbefaler det over for Kommissionen og Rdet for den sags skyld - og lade hele holdningen til forskning og udvikling bygge herp i fremtiden .
Vi m ndersge , hvordan vi i EU kan tilfje mervrdi til den forskning , som ellers blot vil fortstte som hidtil , eller hvordan vi kan igangstte den type forskning , der efter al sandsynlighed ellers ikke ville komme i gang .
<P>
Man kan lre meget af anvendelsen af dette princip .
Hvis man for eksempel reducerer forskningen i kerneenergiindustrien og overfrer den til omrdet for bredygtig energi , s vil man tilfje mervrdi , bde hvad angr effektivitet i forskningsprogrammet , samt hvad angr skabelse af beskftigelse .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gentage det , der er sagt om vrdien af at sttte de sm og mellemstore virksomheder - et punkt som hr . Schiedermeier og hr .
Adam nvnte i forbindelse med betydningen for Europas ydre regioner .
<P>
Vi taler meget om innovation i hele sprgsmlet om forskning , og her har vi en meget innovativ sektor .
I mit eget omrde i det nordstlige Skotland er olieindustrien for eksempel meget vigtig for Europa og resten af verden .
Men hvem srger for nyvindinger inden for teknologien ?
Det er ofte meget sm virksomheder , der bogstaveligt talt baner vejen for udviklingen .
De genererer nye ider inden for undersisk teknologi .
Det vil f uvurderlig vrdi med hensyn til at give Europa en fordel over for USA og Japan i fremtiden .
<P>
Jeg anbefaler derfor denne tanke om en europisk mervrdi , specielt for de , der gr forrest , men som ofte har brug for sttte fra Kommissionen .
<P>
I denne forbindelse vil jeg slutte med at henstille om , at folk , der er berettiget til forskningstilskud , fr disse udbetalt til tiden , fordi de sm virksomheder undertiden ikke kan tle de tab , der opstr som flge af manglende likviditet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne lgge ud med naturligvis at yde mit bidrag til koncerten af lyknskninger henvendt til fru Quisthoudt , og jeg gr det s meget hellere , som det , jeg nu vil sige , ikke altsammen vil vre ret behageligt .
Jeg er derfor opsat p at fortlle hende , at jeg glder mig meget over hendes udmrkede arbejde
<P>
Vi str her over for en betnkning som indebrer forskellige vanskeligheder for forskning og udvikling .
Faktisk er jeg endnu ikke i dag i stand til klart at f je p den videnskabelige orientering i Europa-Parlamentet gennem de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i Energi- og Forskningsudvalget , og gennem de over hundrede ndringsforslag , der er stillet her i mdeperioden , og s er der endda tale om en eufemisme .
<P>
Det begyndte ellers s godt , eftersom vi for et par mneder siden vedtog en enstemmig beslutning om retningslinjerne for videnskabspolitikken i det 21. rhundrede .
Men der er uden tvivl det srlige ved omsttelsen af det femte rammeprogram til praksis , at det fr alle til at komme med sine egne ider , hvis det da ikke er industri- , milj- eller andre lobbyers ider , i en grad s det forurener debatten med et mylder af ider , som ubestrideligt slrer det samlede overblik .
<P>
Jeg tror , at man m medgive Dem , fru ordfrer , at De i et snuptag har foreslet en kurs , der var meget klar og meget tydelig , som godt nok ikke var den , vi vedtog nogle mneder forinden , men som man siger : man har et standpunkt , til man tager et nyt .
De havde alts tilsyneladende gransket Deres samvittighed og kommet til det resultat , at vi alle havde taget fejl dengang vi vedtog beslutningen om forskningen i det 21 , rhundrede .
<P>
Imidlertid kan man heller ikke sige - og dette til Deres fordel - at debatten i Forskningsudvalget og de mange fremsatte ndringsforslag har beriget Deres overvejelser og kvalificeret dem .
Jeg m indrmme , at De er virkelig dygtig , nr De tvrs gennem dette virvar af ndringsforslag har vret i stand til bare s nogenlunde at finde sporet af et kompromis , og det glder mig i dag , at De er i stand til , stille og roligt , med hjlp fra koordinatorerne fra de strste grupper , at finde vejen frem mod det ndvendige kompromis .
<P>
Men her ved afslutningen af dette eventyr kan vi utvivlsomt glde os endnu mere over kvaliteten i Kommissionens forslag , for selvom vi mske ikke altid har fet lst , hvad vi selv har vedtaget , s har Kommissionen p sin side draget megen lre af det .
Det glder mig i en vis forstand , og vi kunne mske i dag , med en mindre overdrivelse , sige , at hvis Rdet kunne tilslutte sig Kommissionens forslag , s ville det vre den bedste lsning for Parlamentet .
<P>
Hvorom alting er , fru kommissr , s vil jeg bede Dem om om lidt at udtale Dem om et punkt , der er vigtigt af hensyn til afstemningerne i morgen , nemlig om programmets struktur og mere prcist overgangen fra tre temaprogrammer til fire .
Kommissionen skal naturligvis vre enig p dette punkt , ellers ville det medfre ikke s f problemer .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst og fremmest ros til vores ordfrer , fru Quisthoudt .
Hun har arbejdet hrdt . Hun har afleveret en meget konsistent betnkning , som vi takker hende mange gange for .
<P>
I det fjerde rammeprogram viste det sig , at det var ndvendigt at ge den mere tematiske tendens og den interne konsistens og at srge for , at det blev mere markedsorienteret , og at resultaterne af COST og EUREKA-projektet blev anvendt .
Udformningen af det femte rammeprogram vkker p dette punkt tilfredshed .
Jeg tror alts , at det , som Parlamentet har foreslet , i hj grad er i overensstemmelse dermed , og jeg hber sledes ogs , at denne struktur overtages af Rdet .
<P>
Nr vi taler om finanser , s tales der meget ofte om De Forenede Stater og Japan .
Det skal der ogs , men lad os ogs frem for alt se p det , som medlemsstaterne gr .
Nr jeg s hrer hr . Tannert tale om de konservative her i Parlamentet , s tror jeg mske , at han taler om GUE-Gruppen , men i hvert fald ikke om min gruppe .
For jeg vil gerne som kristelig demokrat sige til hr . Tannert , at jeg ogs hber , at han er rede til at indg et kompromis ogs p det punkt , nr det glder den videre inddeling , og ndre sin holdning .
<P>
Det drejer sig om formlene med vores forskning , og det er i frste rkke styrkelse og forbedring af Europas konkurrencestilling .
Med henblik herp er informations- og kommunikationsteknologien af meget stor betydning .
Jeg synes ogs , at det belb , som nu er opfrt , ECU 3.900 millioner , er et minimum , som ikke m rres .
<P>
Jeg synes ligeledes , at det er af stor betydning , at de sm og mellemstore virksomheder der , hvor det kan lade sig gre , inddrages bl.a. i samarbejde med strre virksomheder , men ogs brancheorganisationer kunne spille en rolle .
Jeg tror , at det glder om at gre de flles forskningscentre noget mere tidssvarende .
Arbejdsmetoden skal forandres , der skal vre flere periodiske evalueringer , man skal sge at f flere midler fra tredjepart og frem for alt ogs srge for , at forskere kan fungere p et midlertidigt grundlag .
Det ville stimulere deres arbejdsmetode meget .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , vores ordfrer har udfrt betydelige bestrbelser p at n frem til en sammenhngende tekst takket vre det samrd , som dygtigt er blevet gennemfrt her i Parlamentet .
Imidlertid vil jeg forsvare fire ndringsforslag .
<P>
Vi har ved flere lejligheder understreget , at sttten til forskningens infrastrukturer m tage hjde for udbredelsen af ekspertcentre og af moduldemonstrationer til afprvning og godkendelse af nye teknologier .
Jeg foreslr derfor , at ndringsforslagene 61 og 81 sls sammen til t tvrgende ndringsforslag , nr . 109 .
<P>
Vores udvalg insisterer ogs p , at forskningen skal stilles til rdighed for virksomhedernes konkurrencedygtighed og for beskftigelsen .
Hvis det skal ske , m man tilgodese den konomiske udnyttelse af resultaterne gennem en passende beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret , som skelner mellem offentlige og private forskningsinstanser .
Det er formlet med mit ndringsforslag nr . 110 , som ligeledes begunstiger udvekslingen mellem de forskellige forskningslaboratorier i Den Europiske Union og innovationen i de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Man kommer p den anden side ikke uden om at forberede transport- og koblingsmidler , som befordrer et egentligt europisk rum .
Mit ndringsforslag nr . 107 gr i retning af mere integration og mere harmonisering mellem de forskellige transportsystemer .
<P>
Endelig m det videnskabelige og tekniske samarbejde med de industrialiserede tredjelande og med de nye lande , som er p vej frem , ikke blive en trojansk hest for vores konkurrenter , men frst og fremmest fre til et afbalanceret samarbejde i Unionens interesse .
Kommissionens tekst giver ikke tilstrkkelige garantier herfor .
Mit ndringsforslag nr . 108 stiller forslag om , at samarbejdet med disse lande organiseres , s det tjener Unionens interesser og sker ud fra regler om gensidighed .
<P>
Hvad angr Euratom-programmet , s tager det hovedsagelig sigte p at gre atomsikkerheden endnu bedre end den er , og at forberede fremtidens reaktorer med stadig mindre affald og get energirentabilitet til flge .
<P>
Hvad resten angr , sttter Gruppen Union for Europa nsten samtlige ordfrerens ndringsforslag og i srdeleshed den budgetmssige fordeling af det femte rammeprogram for forskning , som hun foreslr .
Gruppen vil dog tilslutte sig de ndringsforslag , der tilsigter at indrmme kvinden en plads i den europiske forskningspolitik .
<P>
Takket vre dette arbejde vil Parlamentet sikre uforgngeligheden af europisk forskning , dens interoperabilitet og dens fortrffelighed , samtidig med at vi styrker Unionens sammenhngskraft .
Disse forslag tager sledes sigte p at bekrfte Europas plads inden for forskningen , med sttte i europisk mervrdi , men ogs p at styrke Unionens konkurrencedygtighed i en verdensomspndende kontekst , der bliver mere og mere konkurrenceprget , svel p det videnskabelige som p det teknologiske plan .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg synes , at ordfreren og Forskningsudvalget har gjort en interessant og aktiv indsats inden for et meget bredt spektrum af foranstaltninger og initiativer .
<P>
Min egen helt basale bemrkning er flgende : jeg frygter , at svel Kommissionens forslag som EuropaParlamentets reaktion p det i hj grad og ganske ensidigt er gennemsyret af hensynet til konkurrencedygtigheden .
Det europiske samfund er naturligvis ogs interesseret i , at dets produkter er konkurrencedygtige i forhold til de vrige verdensomspndende krfter , men et stort problem i forbindelse med den moderne teknologi , der tages i anvendelse , er dens store afstand til samfundet .
Et samfund , der ikke flytter sig og ikke er i stand til at imdeg denne teknologi og oven i kbet har store og dybe etiske problemer i forhold til teknologien . Eksempler herp er temaer som kloning , kogalskab og genmodificerede landbrugsprodukter .
<P>
I denne sammenhng finder jeg Socialudvalgets bemrkninger fornuftige , for s vidt angr henvisningerne til et underskud af aktioner med hensyn til arbejdspladsen og arbejdsvilkrene , og jeg tilslutter mig Kulturudvalgets kommentarer om , at det ikke nytter noget at fremme informationsteknologierne uden ogs at fremme informationssamfundet .
<P>
Jeg mener , at der m bygges bro over denne klft .
Det er en klft , der ogs kommer til syne i sprgsml som hvem der udnytter forskning- og teknologiprogrammerne , nemlig de store koncerner og institutioner , og de sm og mellemstore virksomheders store vanskeligheder .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for denne betnkning .
Vi fra De Grnne er selvflgelig ikke enig med dig i alle sprgsml , men vi synes , du har gjort et meget godt arbejde i at holde rede p alle disse 700 ndringsforslag , der fandtes i udvalget .
Det skal du have ros for !
<P>
Jeg vil faktisk ogs give ros til Kommissionen , da jeg syntes , Kommissionens oprindelige forslag var ganske godt p mange felter .
Nu har vi fra udvalgets side forbedret det yderligere , men desvrre er der ogs en del , som jeg m sige er blevet drligere .
Meget handler om penge , men meget handler ogs om detaljer , hvilket Desama var inde p tidligere .
<P>
Nogle af de forbedringer , vi har lavet , er , at vi har fet meget med om holdbar udvikling , at det skal vre miljvenligt , kologisk rigtigt og s videre . Men jeg er lidt bange for , at dette bare er kosmetik .
Hvis man kigger lidt njere p for eksempel ndringsforslag 78 , s str der nemlig sdan i udvalgets forslag om mlet med hensyn til fremtidens energi :  Mlet for dette tematiske program er derfor forskning og holdbar anvendelse af eksisterende energikilder  .
Eksisterende energikilder , f.eks. i mit eget hjemland , Sverige , er jo faktisk atomkraften .
Atomkraften kan jo ikke vre en holdbar energikilde .
Derfor bliver man skeptisk over for mange af de formuleringer , der str her .
<P>
Holdbar energianvendelse er jo de vedvarende energikilder .
Det er p dette omrde , vi m satse flere penge , ikke p at beholde gammel atomkraft , som f.eks. Sverige nu endelig skal til at afvikle .
Vi behver i stedet en ny impuls fra EU , som kan vise , hvordan vi kan erstatte atomkraften med vedvarende energikilder .
Det er alts forkerte signaler til medlemsstaterne .
<P>
Mange af de forbedringer , der er foretaget i udvalgets forslag , krver lidt afklaring .
Der findes mange gode ord om holdbar udvikling , men vi behver ogs nogle eksempler .
I f.eks. ndringsforslag 154 har vi sagt , at vi ikke vil have kloning af mennesker , men vi m ogs sige , at vi ikke vil have kloning af hverken mennesker eller dyr .
Det er mindst lige s vigtigt , da forskningen ellers fortstter , og s kommer vi nrmere og nrmere p det , der er etisk forkert .
<P>
I ndringsforslag 45 har vi opstillet konomiske rammer og vil have flere penge til det , der drejer sig om energi og milj .
Angende ndringsforslag 160 har vi tilfjet et forslag , som gr ud p , at vi vil forklare , at 60 procent af det , der gr til energi fremover skal vre til vedvarende energikilder og 75 procent til demonstration .
Der er ingen andre ndringer i ndringsforslag 160 .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne over for ordfreren give udtryk for min tak og min respekt .
At bringe s mange forskellige meninger i Parlamentet under n hat krver ikke kun snilde , men ogs megen selvforngtelse .
Jeg ved , der ligger et stort arbejde bag .
<P>
Jeg vil indlede med et eksempel , som jeg har taget fra historien .
For tusind r siden byggede kineserne oceangende skibe .
De havde endog kompas p en tid , hvor europerne holdt sig til Middelhavet .
Alligevel var det senere europerne , der erobrede verden , og ikke kineserne .
Hvorfor ?
Kineserne nskede det ikke .
De ville ikke udnytte deres teknologi til det , men dt ville europerne .
Med forskningen str vi over for et lignende problem .
Vi kan kun stille noget til rdighed , midler , ider , men om europerne , Europas forskere udnytter dem , er op til dem selv .
<P>
Det fr mig til at tnke p , at jeg dybest set beklager , at vi , hvad midlerne angr , er temmelig tilbageholdende med dette forslag .
Jeg er vidende om de finansielle bnd , og jeg nrer heller ingen illusioner .
Men det er ikke nok til , at Europa indhenter USA eller Japan eller henviser de nye industrialiserede lande i Sydstasien til anden eller tredje rkke .
Der skal ogs gres en indsats i medlemsstaterne og i firmaerne .
Investering i forskning skal bevare eller genvinde en hj moralsk vrdi i Europa .
Det er det , det drejer sig om .
Mske udgr der fra denne debat om det fjerde FTU-rammeprogram ogs et signal om denne vitalitet .
Det ville jeg i det mindste nske .
<P>
Jeg vil lige , selvom tiden er knap , sige lidt om EURATOM-delen , idet jeg jo er udmrket tilfreds med de fleste andre aspekter .
Det er ingen hemmelighed , at jeg beklager , at der er sket nedskringer i EURATOM-delen .
Jeg kan knap forestille mig det , for vi har brug for midlerne .
I modstning til en del kolleger er jeg af den mening , at vi ogs har brug for dem med henblik p fusionen .
Vi har brug for midlerne til nuklear sikkerhed , navnlig nr de central- og steuropiske stater kommer til , de har jo alle sovjetiske reaktorer , for s vidt som de overhovedet har reaktorer .
Vi bliver ndt til at ge sikkerheden .
Vi har sledes ikke brug for frre , men snarere for flere penge .
Selvom det er kedeligt at sige det , siger jeg det her .
<P>
Til sidst nsker jeg , at Kommissionen i forskningspolitikken fr et s stort spillerum som muligt .
Det er Kommissionen , der har ansvaret , og den skal tillige have mulighed for p eget ansvar at flytte midler fra den ene side til den anden , hvis den anser det for ndvendigt .
Forskning kan man ikke planlgge , man er ndt til ogs at regne med overraskelser , og man er ndt til at reagere p disse overraskelser .
Dt nsker jeg Kommissionen held og lykke med .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , allerede under det intense arbejde , som gik forud for Kommissionens dokument har Europa-Parlamentet haft lejlighed til at understrege vigtige og originale aspekter som opmrksomheden p de sm og mellemstore virksomheder med internationale muligheder p hjteknologiske omrder , som er taget med i en srlig aktion og for teknologi , der kan bevare kulturelle vrdier , som er taget med i forbindelse med fremtidens by .
<P>
I temaprogrammernes struktur har vores udvalg under fru Quisthoudt-Rowohls glimrende ledelse sgt ikke at udvande indsatsen for at fokusere , som har vret en ledetrd i arbejdet med det femte rammeprogram .
Vi har alligevel ndret aktionen om bredygtig udvikling ved at tilfje to vigtige energiaktioner og ved at styrke aktionen om havteknologi , sledes at overfladetransport ogs indgr .
<P>
Den ledende id er , at vi udvikler os mod et flles mobilitetssystem , som omfatter alle transportformer .
Jeg m understrege , at denne ndring skal opfattes som en tilfjelse ; vi har faktisk ikke nsket at udvande ressourcerne til havteknologien , men at ge budgettet til en samlet transportaktion .
For at finde denne ektrabevilling foreslr vi enten , at der tages noget fra biologien , eller at man ger det totale budget en smule .
<P>
Jeg er glad for , at rumanvendelserne er blevet indfjet i de tilsvarende temaprojekter ; jeg fremhver ogs ndvendigheden af den mikrogravitetsforskning , der skal finde sted p den internationale rumstation , en helt ny videnskabelig mulighed , som De Forenede Stater forbereder sig meget mere systematisk p end vi europere , og hvor Den Europiske Unions aktion br vre komplementr i forhold til ESAs .
<P>
Til slut et rosende ord til vores ordfrer og for et politisk engagement for forskningen som et grundlggende instrument til at bygge vores fremtid .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , jeg kommer fra nordskysten , og hos os er det meget vigtigt , at man , nr man sejler , inden afgang srger for at lasten er ligelig fordelt , for ellers begynder bden at rulle og fr slagside .
Jeg mener faktisk , at Forskningsudvalgets beslutning rummer denne fare i sig .
Hvad er der sket ?
I forret vedtog vi i Parlamentet enstemmigt en betnkning af Claude Desama , hvori det meget klart blev sagt , at forskningen ogs yder et bidrag til den europiske socialstatsmodel og ikke kun til industriens konkurrenceevne .
S kom havenes moderne fribyttere , lobbyisterne og indfrte srinteresser .
Jeg har p fornemmelsen , at bden fr slagside og at denne anden sjle , sprgsmlet om , hvorledes det forholder sig med risikovurderingen og med bredygtigheden og hvorledes det forholder sig med overvejelsen af , hvem der p hvilke betingelser fr muligheder i vores samfund , er faldet bort .
Kre kolleger , det er imidlertid ogs en vigtig faktor for Europa som domicil og for vores samfund .
Det er ikke teknologien alene , men ogs mden , hvorp vi omgs og hvorledes vi lever , der er afgrende forudstninger for vores fremtidige udvikling og for borgernes interesser .
<P>
Vi sagde dengang helt klart : Det drejer sig om en socio-konomisk model for den bredygtige udvikling .
Vi sagde : Vi nsker en risikovurdering , vi nsker tillige at ordne sprgsmlet om medbestemmelse og om , hvilken rolle arbejdsmarkedets parter skal spille i vores samfund .
Alt det er borte .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang indstndigt anmode om , at vi fr rettet op p denne slagside .
Det drejer sig her om en forskningsindsats , og det drejer sig naturligvis ogs om penge til denne forskningsindsats p det socio-konomiske omrde .
Det er selvflgelig s nyt .
Vi indfrte det frst med det fjerde FTU-rammeprogram .
Der var vanskeligheder .
Med den nye leder i Mitsos er det blevet bedre .
Men det er ikke nogen grund til at sige , at vi nu er ved slutstenen .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
Det drejer sig f.eks. om sprgsmlet om informations- og kommunikationsteknologier og om , hvem der fr adgang p hvilke betingelser .
Netop ogs sprgsmlet om knnene , ndringen af arbejdspladserne p grund af fjernarbejde og naturligvis sprgsmlet om deltagelse , medbestemmelse og om ndringen af arbejdets tilrettelggelse er vigtige .
Alt det skal naturligvis som helhed med i overvejelserne , nr vi forsker i bestemte teknologier og vil indfre dem .
Derfor gr jeg strkt ind for , at ndringsforslag 117 og naturligvis ndringsforslag 123 vedtages , for at vores bd , fremtidens forskningsbd ikke fr slagside og for at vi kan holde den rette kurs .
<SPEAKER ID=134 NAME="Cresson">
Hr. formand , vi har nu net et afgrende punkt i processen frem mod vedtagelse og ivrksttelse af det femte rammeprogram for forskning .
<P>
Fr noget andet vil jeg takke ordfreren , fru Quisthoudt-Rowohl , for den bemrkelsesvrdige mde , hvorp hun har gennemfrt den kompliceret opgave at forberede denne udtalelse .
Jeg vil ligeledes oprigtigt takke alle dem som i Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , gennem deres arbejde i de politiske grupper eller i form af forberedende initiativer , har bidraget til overvejelserne omkring det femte rammeprogram .
Jeg tnker ogs her p medlemmerne af Forskningsudvalget i almindelighed og p ordfrerne og medlemmerne af de ti vrige udvalg , der har vret inddraget .
<P>
Kommissionen tager imod Parlamentets udtalelse om det femte rammeprogram med virkelig tilfredshed .
Parlamentet har vidst at benytte lejligheden til at stte sine fingeraftryk p det .
Jeg noterer mig , at dets ndringsforslag gr i retning af Kommissionens forslag , og at vi str hinanden nr p nsten alle vsentlige punkter .
<P>
Det femte rammeprogram er tnkt som et brud med fortiden .
Det ny i det viser sig i dets tre store srprg .
For det frste en beslutsom orientering mod Den Europiske Unions store politiske , konomiske og sociale mlstninger , frst og fremmest en forbedring af beskftigelsessituationen og en styrkelse af den europiske konkurrencedygtighed .
For det andet en koncentrering af midlerne om et begrnset antal temaer og mlstninger med henblik p at gre virkningen af de ptnkte aktioner maksimal .
Endelig , for det tredje , indfrelse af nye temaer og fastlggelse af nye aktionsmder , i frste rkke ngleaktioner .
P alle disse punkter sttter Parlamentets udtalelse Kommissionens forslag .
I visse tilflde forstrker det endog de innoverende aspekter .
<P>
Kommissionen har sledes i sinde , i den reviderede version af sit forslag , at overtage flere vsentlige ndringsforslag i deres nd og i deres indhold , om ikke i prcis den samme formulering .
Jeg skal ikke kaste mig ud i en detaljeret kommentar til hvert ndringsforslag , men koncentrere mig om de tre punkter , som debatten i Forskningsudvalget udspandt sig omkring : strukturen , indholdet og de finansielle aspekter .
<P>
Frst strukturen .
Kommissionen tilslutter sig den foreslede type organisering af det femte rammeprogram i fire tematiske programmer .
Denne organisering gr det muligt at holde sig tttest muligt til vores forslag og bibeholder viljen til at koncentrere indsatsen og ivrkstte en integreret og tvrfaglig mde at gribe problemerne an p .
Det er ogs det budskab , kommissrkollegiet bad mig viderebringe til Parlamentet .
<P>
Oprettelsen af et nyt program om kombinerede milj- og energitemaer er velbegrundet .
Som man kan se af diskussionerne om klimandringerne , som netop har fundet sted i Kyoto , skal de problemer , der findes p de to omrder , tackles p en strkt integreret mde .
For at vre p hjde med de udfordringer , der melder sig , m vi vre dristige .
At opdele dette nye program i to under-programmer ville vre udtryk for endnu en frygtsom strategi .
Kommissionen vil derfor foresl en formel , der er bedre tilpasset denne konfiguration .
<P>
Vedtagelsen af denne nye struktur medfrer naturligvis en ny fordeling af ngleaktionerne .
Som s igen vil medfre en revision af den finansielle ligevgt .
Adskillige tilflde kunne finde en lignende berettigelse .
Jeg har noteret mig , at de valg Parlamentet og Kommissionen hidtil har foretaget , langt hen skrer hinanden , uden at vre helt sammenfaldende .
Sammenfattende glder jeg mig over at se Parlamentet og Kommissionen mdes omkring den ide , at vi har brug for et begrnset antal programmer .
Denne konsensus vil blive srdeles nyttig over for dem , der helst ser en mangedobling .
<P>
Og nu til indholdet .
Ved siden af fordoblingen af energingleaktionen til to ngleaktioner , som dels er centreret om bredygtig anvendelse af energi , dels om at udvikle et renere og mere konkurrencedygtigt udbud , bestr to af de vigtigste nyskabelser , som er indfrt med ndringsforslagene , af nye ngleaktioner , helliget henholdsvis aldring og klimandring .
I Kommissionens forslag optrder disse to temaer allerede under kategorien artsbestemte forskningsaktiviteter .
At gre dem til genstand for ngleaktioner gr det muligt , p det politiske plan , at skilte bedre med disse sprgsmls betydning for Den Europiske Unions fremtid .
<P>
Kommissionen markerer sin enighed med nden i de ndringsforslag , der er fremsat p disse forskellige punkter .
Det gr den til gengld ikke for en rkke ndringsforslags vedkommende , som indfrer ndringer af indholdet eller af fordelingen af ngleaktionerne , der ville indebre , at man mtte forlade den integrerede og tvrfaglige mde at gribe problemerne an p .
En sektorafgrnset fremgangsmde , med udgangspunkt i et fag , er undertiden fristende .
Den har den styrke som traditionen giver , men den frer alt for tit til , at man griber problemerne partielt an og spreder midlerne .
<P>
Endnu en bemrkning om de sociokonomiske aspekter .
Parlamentet fastholder ndvendigheden af at tage hensyn til dem i hj grad , og Kommissionen deler dette synspunkt .
Den har for vrigt bestrbt sig p at give dem en fremtrdende plads i det femte rammeprogram .
Vi er imidlertid af den opfattelse , at den bedste mde at tage fat om disse sprgsml er at gre det dels i forbindelse med ngleaktionerne for de aspekters vedkommende , der er knyttet til de store tematiske programmer , dels inden for rammerne af en srlig aktivitet i programmet  Forbedring af det menneskelige potentiale  , for de generelle aspekters vedkommende eller dem , der ikke tages fat p i de vrige programmer .
<P>
Kommissionen er fast besluttet p at lade den sociokonomiske forskning spille en fremtrdende rolle i det femte rammeprogram .
Den mener imidlertid , at det er at foretrkke at gre det med anvendelse af den formel , den selv har foreslet , frem for at gre det ved hjlp af ngleaktioner i de forskellige programmer .
<P>
Jeg vil slutte med at komme ind p de finansieringsmssige aspekter .
Jeg kan her kun glde mig over den bemrkelsesvrdige konvergens mellem Parlamentets og Kommissionens forslag og over det meget kraftige signal , der dermed sendes til medlemsstaterne og til Rdet .
I udtalelsen foresls et femte rammeprogram med en bevilling p ECU 16 , 7 milliarder , eller ECU 400 millioner mere end Kommissionen foreslr .
<P>
I en kontekst med budgetmssige indskrnkninger og sammenpresning af de offentlige udgifter til forskning kan Den Europiske Union , stillet over for konkurrenterne , amerikanerne og japanerne , som ikke slkker p deres anstrengelser , ikke tillade sig at reducere de midler , der afsttes til forskningen p europisk plan , eller bare lade dem stagnere .
<P>
I overensstemmelse med bestemmelserne i Agenda 2000 er det belb , som Kommissionen har foreslet , udregnet p grundlag af princippet om at lade de midler , der afsttes til forskning vokse ganske lidt mere end bruttonationalproduktet i Den Europiske Union .
For at n frem til det belb , som Kommissionen foreslr , har den mttet tage hensyn til et stort antal eksterne nsker .
Kommissionen noterer sig med tilfredshed budskabet i Parlamentets udtalelse .
Den opretholder imidlertid sit forslag , af grunde som Parlamentet let vil kunne indse , og som hovedsagelig har at gre med den rolle , den er kaldet til at spille i jagten p et kompromis .
<P>
Kommissionen accepterer i vrigt Budgetudvalgets meget nyttige ndringsforslag , som Forskningsudvalget har overtaget , og som omstter den manglende gensidige afhngighed mellem p den ene side beslutningen om at vedtage det femte rammeprogam og de medflgende bevillinger og p den anden side forhandlingen om de fremtidige finansielle overslag i Den Europiske Union , til en brugbar form .
Detaljerne i Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag vil blive indfrt i protokollen for dette mde .
Jeg vil i srdeleshed gerne overtage fru McNallys ndringsforslag om ndvendigheden af at srge for en bedre ligevgt mellem mnd og kvinder i programmet  Forbedring af det menneskelige potentiale  og indfrelsen af sprgsmlet om lige muligheder som et tema for den sociokonomiske forskning .
Kommissionen afholder i denne forbindelse en konference i forret 1998 om temaet  kvinder og videnskab  .
<P>
Jeg vil afslutte disse almene betragtninger med to bemrkninger .
Allerfrst vil jeg gerne fremhve kvaliteten af det forslag , der er resultatet af arbejdet i Forskningsudvalget og de andre inddragede udvalg .
Det vidner om en stigende interesse hos et stadig strre antal af parlamentsmedlemmer for denne politik , som er helt central for Den Europiske Unions bestrbelser p at forflge sine mlstninger .
I det perspektiv , som Agenda 2000 udstikker , er det placeret lige i hjertet af Den Europiske Unions politiske ageren , ved siden af de andre politikker for viden inden for uddannelse og innovation .
Jeg nsker for min del , at dialogen mellem os styrkes under ivrksttelsen af vores programmer .
<P>
Min anden bemrkning er af mere operationel art .
Vi er ikke ved vejs ende , ja vi er endog ganske langt fra at vre det .
Det er nu op til Rdet at udtale sig .
Det er vores hb , at det vil kunne indtage en flles holdning under Rdsmdet ( forskning ) den 12. februar , og det er endda ikke sikkert .
Medlemsstaternes holdninger har til dato vret endog undertiden meget langt fra hinanden .
Parallelt hermed vil der vre drftelser af de specifikke programmer med udgangspunkt i et arbejdsdokument , som Kommissionen fremlagde i november .
Det , vi sigter mod , er en formel vedtagelse af rammeprogrammet i lbet af 1998 , s de specifikke programmer kan sttes effektivt i gang i 1999 .
De kommende mneder bliver alts fortsat tt pakket med overvejelser og drftelser .
<P>
Jeg ved , jeg kan regne med , at Europa-Parlamentet vil spille sin rolle gennem hele denne proces .
Jeg takker det p forhnd for de bestrbelser , det vil udfolde for at hjlpe med at n vores yderste ml : at drive europisk forskning for de europiske borgere .
Europa-Parlamentet reprsenterer borgerne .
Det er udtryk for deres interesser .
Dets aktive inddragelse i beslutningsprocessen er med til at sikre , at de store videnskabelige og teknologiske valg p europisk niveau finder sted p et demokratisk grundlag .
I betragtning af de mange presserende problemer europerne str over for og det bidrag , som forskningen kan levere til lsning af dem , er jeg overbevist om , at Parlamentet vil gre hvad der str i dets magt for , at dette nye rammeprogram kan blive frt ud i livet hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 og torsdag kl .
9.30 . <CHAPTER ID=8>
Energipolitik
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0308 / 97 ) af Scapagnini , for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om samlet oversigt over energipolitik og energiforanstaltninger ( KOM ( 97 ) 0157 - C4-0205 / 97 ) .
<SPEAKER ID=137 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , Den Europiske Union str over for et nyt rtusinde og over for en rkke meget strategiske udfordringer helt uden en flles og koordineret ramme for energipolitikken : en politik , som burde spille en fundamental rolle for den konomiske udvikling , for fremme af beskftigelsen , for miljet og for livskvaliteten .
<P>
Europa-Parlamentet har lnge understreget ndvendigheden af at give aktionerne p energiomrdet et strkt juridisk grundlag og en tilknytning til Traktaten for at sikre en samhrighed og en gennemsigtighed , som i dag mangler .
Hvis energilsningerne og -problemerne stadig behandles fragmentarisk inden for andre politikker som det indre markeds politik , miljpolitikken , skattepolitikken , landbrugspolitikken og forskningspolitikken , tager man ikke tilstrkkeligt hensyn til sektorens srlige ml ssom forsyningssikkerhed , internationalt samarbejde , integration af energimarkederne , fremme af en bredygtig sektor i energisektoren og fremme af forskning .
<P>
Udviklingen af de europiske markeder , virksomhedernes konkurrenceevne og borgernes energikbekraft afhnger af en effektiv gennemfrelse af energimlstningerne .
I den forbindelse finder Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energidet afgrende , at Det Europiske Energiobservatorium styrkes , ogs med hensyn til definitionen af en ny referenceramme for de store energitransportnet for naturgas og olie . Energicharteret er stadig den vigtigste ramme for det europiske energisamarbejde , og Europa-Parlamentet understreger betydningen af , at det ratificeres af alle de lande , der har undertegnet det .
Samarbejdet og interventionerne til sttte af tredjelande inden for rammerne af hjlpe- og samarbejdsprogrammer som PHARE , TACIS og MEDA eller dem , der vedrrer Asien , Latinamerika eller EFS , br udvikles , s de tager de forskellige forsyningsmarkeder i betragtning og samtidig gr dem mere gennemsigtige end tidligere og letter information , kontrol og undersgelse fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Liberaliseringen og integrationen af energimarkederne udgr sledes det andet ml for Fllesskabets energipolitik og er en klar ndvendighed i betragtning af den stadig strre internationalisering . Man br skabe en virkelig konkurrence mellem energiproducenter , idet man giver forbrugerne forskellige valgmuligheder med hensyn til forsyning gennem en fri forhandling sikret af staterne og udnytter de nye udviklingsmuligheder i energisektoren .
<P>
Miljdimensionen i energipolitikkerne er en faktor , som ikke p nogen mde m undervurderes . Kommissionen br periodisk vurdere miljvirkningen af energipolitikkerne i medlemsstaterne og ud over lovgivningsinstrumenterne ogs sikre frivillige aftaler og teknologisk forskning og udvikling .
Ogs i forbindelse med det internationale samarbejde vil det vre ndvendigt at tage risikoen for energi- og miljdumping i betragtning , nr det glder de lande , hvis priser stadig er lavere p grund af miljregler , der er meget mindre restriktive end vores fllesskabsregler . De skader , der skyldes CO2 -emission og den globale opvarmning , er en udfordring for Unionen , som p baggrund af de forpligtelser , som for nylig blev indget i Kyoto , m yde et yderligere bidrag gennem initiativerne for fremme af en rationel og effektiv brug af energiressourcerne , medvirken til at skabe vedvarende energikilder og forsknings- og udviklingsaktioner .
<P>
Kommissionen br give passende plads til ny energiteknologi , der kan vre et svar p nsket om at fremme den vedvarende energi og den aktuelle eftersprgsel efter naturgasanvendelser og -forbrug , isr i sektorer som likvefaktion , transport og forgasning i betragtning af deres potentiale i forbindelse med de nye former for forsyning fra geografisk mere fjerntliggende omrder .
Der er ingen tvivl om , at lokal og decentraliseret udnyttelse af vedvarende energi sammen med liberaliseringen af energimarkedet vil gre det muligt at rette den eksisterende skvhed mellem nogle europiske regioner op og hurtigt fremme udviklingen af de zoner , der er tilbagestende , ved at give dem selvstndig energikapacitet til forskellige anvendelser .
<P>
Det er utvivlsomt i Unionens , dens borgeres og industriens interesse , at et energipolitisk rammeprogram bidrager til at klargre og til i hjere grad at koncentrere fllesskabsinitiativerne i sektoren og sikrer et niveau for flerrig finansiering , som gr det muligt at udvikle betydningsfulde aktioner , uden at dette medfrer en strukturel begrnsning af de bevillinger , der str til rdighed .
<P>
Endelig , hr. formand , beklager Europa-Parlamentet i den forbindelse de drastiske nedskringer , Rdet har foretaget i fllesskabsbudgettet p energiomrdet , nedskringer , som har skabt tvivl om de europiske instrumenter , der allerede er kraftigt konsoliderede omkring programmerne ALTENER , THERMIE og SAFE , og isr dem , der sigter p internationalt samarbejde i disse sektorer .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Da hr .
Papoutsis ikke kan vre til stede i aften , og debatten m afsluttes kl . 17.30 p grund af Kommissionens sprgetid , giver jeg nu med Parlamentets tilladelse ordet til hr .
Papoutsis .
<SPEAKER ID=139 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , tillad mig at benytte lejligheden til frst at undskylde over for medlemmerne , at jeg ikke kunne vre til stede under aftenmdet . Jeg m sige , at jeg allerede siden kl .
11.30 her til formiddag har ventet p at kunne deltage i forhandlingen om betnkningen af hr . Scapagnini , men der er desvrre opstet en kraftig og forstelig forsinkelse p grund af den vigtige budgetforhandling .
Det gr det desvrre ikke muligt for mig at blive her indtil i aften , eftersom energicharterets plenarforsamling mdes i morgen i Bruxelles og vi har begrundet hb om , at der i morgen vil blive deponeret 30 ratifikationsinstrumenter af energicharteret , sledes at det kan sttes i kraft .
Som De forstr , vil Kommissionen med Deres tilladelse og sttte vre til stede ved denne store begivenhed i energicharterets historie .
<P>
For nu at vende tilbage til emnet , hr. formand , vil jeg gerne allerfrst takke ordfreren , hr . Scapagnini , for hans klare og konstruktive betnkning .
Kommissionen er enig i de generelle linjer i den beslutning , der foresls og som godkender mange af de tiltag , der er foreslet i Kommissionens meddelelse .
Den jeblikkelige energisituation bde p verdensplan og i Den Europiske Union ndvendiggr en get og samordnet indsats .
Derfor er det ogs vigtigt at vi forstr de udfordringer , vi stilles over for i dag .
<P>
Formlet med Kommissionens meddelelse er hovedsagelig at beskrive de store energimssige udfordringer og de foranstaltninger , der er truffet p europisk plan .
Vores mlstning er enkel og klar . Det er en forbedring af gennemskueligheden .
Endvidere udgjorde meddelelsen det frste trin i udarbejdelsen af et rammeprogram for energipolitikken og for foranstaltninger under denne politik p europisk plan . Hr .
Scapagnini har med sin betnkning demonstreret , at Europa-Parlamentet har fuld forstelse for situationen og er rede til at sttte Kommissionen i denne retning .
P Kommissionens vegne vil jeg derfor gerne takke Dem for denne positive holdning og for Deres sttte .
<P>
I denne meddelelse understreger Kommissionen tre vigtige sprgsml , som energisektoren er stillet over for :
<P>
For det frste er der forsyningssprgsmlet .
Analyser af enhver art og alle skn viser , at afhngigheden af udenlandsk energi vil vokse dramatisk .
Fllesskabet m gre sig dette klart og trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
For det andet spiller energisektoren en afgrende rolle i bestrbelserne p at forbedre Europas konkurrencedygtighed .
Resultater og effektive energisystemer kan medvirke afgrende i en forbedring af konkurrencedygtigheden ved isr at sikre egnede produktions- og transportstrukturer og ved at sikre opretholdelsen af energiprodukternes frie bevgelighed .
<P>
For det tredje spiller energisektoren en afgrende rolle med hensyn til beskyttelsen af miljet .
I alle energipolitiske tiltag og foranstaltninger br mlstningen om bredygtig udvikling indg .
I dag er netop drivhusgasserne , i forbindelse med Kyoto-konferencen , af stor aktualitet i denne forbindelse .
Der er en hel rkke miljmssige mlstninger , der br genspejles i vores energipolitik .
<P>
Den beslutning , der skal stemmes om , viser , at Europa-Parlamentet er enig med denne holdning .
Tillad mig , hr. formand , at fremkomme med nogle bemrkninger om visse af de punkter , som beslutningen indeholder .
<P>
Kommissionen er enig i , at det er nskvrdigt at indskrive et kapitel om energien i traktaten .
Det var imidlertid ikke muligt p Det Europiske Rd i Amsterdam at n til enighed om et sdant kapitel .
Det lader til , at sprgsmlet ikke havde net en sdan grad af modenhed , at medlemsstaterne kunne opn enighed .
Kommissionen vil imidlertid fortstte med at fremlgge forslag med henblik p et snvrere samarbejde om energipolitikken , nr og hvor den kan anvende det retsgrundlag , der foreligger i dag .
<P>
Med hensyn til de vedvarende energikilder er Kommissionen fuldt ud klar over behovet for en styrkelse af foranstaltningerne p dette omrde .
Som De ved , vil vi snarest forelgge hvidbogen om en fllesskabsstrategi p omrdet og en handlingsplan for de vedvarende energikilder .
Nu afventer vi Deres reaktioner og overvejelser om hvidbogen , og vi vil derefter f lejlighed til at drfte dette emne indgende i umiddelbar fremtid .
<P>
Hr. formand , jeg vil ligeledes gerne takke Parlamentet for dets sttte til oprettelsen af et rammeprogram for Den Europiske Unions energipolitik .
Dette program godkendtes som bekendt af Kommissionen den 18. november , alts for prcis en mned siden .
Rammeprogrammet indeholder alle de aktioner , som indtil i dag har indget i de forskellige srprogrammer som SAVE II om energieffektivitet , ALTENER om de vedvarende energikilder og SYNERGY om samarbejdet med tredjelande .
Det indeholder imidlertid ogs mulighed for srlige aktioner med hensyn til energianalyser og -prognoser for s vidt angr nuklear sikkerhed og ren kulanvendelse .
Forslaget til rammeprogram har ligeledes til forml at skabe stabile flerrige rammebetingelser for foranstaltninger af enhver art p energiomrdet .
Der er endvidere behov for at tilvejebringe et klart retsgrundlag for alle disse aktioner .
Rammeprogrammet skal efter Kommissionens opfattelse skabe bedre forudstninger for en samordning mellem de enkelte srprogrammer og isr sikre en bedre afstemning af disse energiaktioner med andre foranstaltninger , der med udgangspunkt i andre fllesskabspolitikker berrer energisprgsml , som f. eks. strukturfondene og programmerne for faglig bistand til tredjelande .
<P>
Forslaget om rammeprogrammet vil udgre en af det britiske formandskabs hjeste prioriteringer .
De frste reaktioner fra medlemsstaterne har vret positive og jeg regner isr med Deres sttte , sledes at vi i tide kan n frem til en afgrelse om rammeprogrammet .
Jeg hber , at De vil fortstte med at sttte dette nye programs serise energipolitiske tiltag , der er baseret p en enhedsfilosofi .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , Kommissionen kan i hj grad sttte den beslutning , som betnkningen af hr . Scapagnini indeholder , for s vidt angr det generelle billede af energipolitikken og - foranstaltningerne .
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke hr . Scapagnini for hans glimrende betnkning .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-1002 / 97 ) .
<P>
Fr vi begynder , har Smith bedt om ordet til et sprgsml vedr. dagsordenen .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , mit sprgsml nr . 76 drejer sig om transport af atombrndsel .
I min uskyldighed antog jeg , at dette sprgsml ville blive besvaret af kommissionsmedlemmet med ansvar for transport , men jeg finder det opfrt under  Andre sprgsml  .
Hr. formand , vil de notere min bekymring herover og sge at finde en forklaring p , hvorfor dette sprgsml ikke blev medtaget i det afsnit , der behandles af kommissionsmedlemmet med ansvar for transport ?
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Smith , jeg forstr Deres bekymring , men som De allerede ved , er det Kommissionen , der trffer afgrelse om , hvilke kommissionsmedlemmer , der skal besvare de stillede sprgsml .
Det falder ikke inden for vores ansvarsomrde .
Under alle omstndigheder har ikke kun jeg mrket mig Deres ord , de vil figurere i forhandlingsreferatet , og vil have lige s stor betydning og vrdi , som Deres udtalelser altid har .
<SPEAKER ID=143 NAME="Monti">
Kommissionen er klar over , at direktiverne om de offentlige indkb endnu ikke er gennemfrt tilfredsstillende af alle medlemsstaterne , og ogs over , at selvom de er gennemfrt , efterleves de ikke korrekt .
Kommissionen har derfor i sin aktionsplan for det indre marked - der blev vedtaget i juni og som blev godkendt af Det Europiske Rd i Amsterdam - opfordret medlemsstaterne til at vise deres politiske vilje ved at bringe denne situation til ophr og ved p den ene side at krve et engagement i at fuldfre gennemfrelsen og at meddele den prcise tidsplan derfor , og p den anden side at foresl initiativer , der kan gre efterlevelsen effektiv og f de gldende regler respekteret .
<P>
I den forbindelse og p grundlag af de befjelser , der tilkommer den , har Kommissionen allerede indledt overtrdelsesprocedure i henhold til artikel 169 mod de medlemsstater enten for manglende gennemfrelse af direktiverne eller for ikke at vre i overensstemmelse med gennemfrelsesforanstaltningerne eller endelig for ukorrekt gennemfrelse af fllesskabsreglerne om offentlige indkb . Kommissionen har endvidere allerede benyttet sig af ndproceduren i artikel 186 i Traktaten for at opn midlertidige foranstaltninger over for en medlemsstat , hvis tilslagsmyndigheder havde ngtet at suspendere det offentlige indkb i afventen af , at Kommissionen udtalte sig om de formodede overtrdelser .
<P>
Efter at direktiv 89 / 665 og 92 / 13 er trdt i kraft , har de konomiske operatrer muligheden for at ivrkstte en ankeprocedure hos en national myndighed p grund af overtrdelse af fllesskabsreglerne vedrrende indkb fra de indkbende institutioners side .
<P>
Kommissionen vil i vrigt gerne i denne forbindelse erindre om , at medlemsstaterne er ansvarlige for deres egne institutioners funktion , isr kommunerne , og at en medlemsstat ikke kan fralgge sig de forpligtelser , der pligger den efter fllesskabsreglerne , ved at henvise til lokale eller regionale institutioners eventuelle forfatningsmssige selvstndighed .
<P>
Hvad endelig angr mulige forbedringer for at n frem til en bedre gennemfrelse af fllesskabsreglerne p indkbsomrdet har Kommissionen ivrksat en debat i sin grnbog og forventer om kort tid at vedtage en meddelelse , hvori den vil foresl konkrete foranstaltninger bde hvad angr fortolkning af de eksisterende regler og hvad angr eventuelle ndringer i lovgivningen .
<P>
Kommissionen understreger alligevel , at en effektiv kontrol af gennemfrelsen af fllesskabsretten ogs krver en styrkelse af den kontrol , som finder sted p nationalt plan . Derfor br ogs medlemsstaterne leve op til deres ansvar p dette omrde .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Jeg vil takke kommissren for svaret , som jeg syntes var udfrligt og godt .
Jeg vil ogs sige , at jeg stter pris p den anmeldelse , som Kommissionen har indgivet mod forskellige lande , fordi de overtrder indkbsordningen , inklusive den anmeldelse , som er rettet mod mig eget land , Sverige .
<P>
Lad mig blot tage en sag til op .
Virksomheder br jo selvflgelig s vidt muligt anmelde det , nr de ikke fr deres ret i henhold til indkbsordningen .
Vi ved ogs , at de har svrt ved at gre det , fordi de s kan stde presumtive kunder , vigtige kunder .
Derfor er der en id om , at man burde oprette en form for licitationsombudsmnd , det vil sige nogen , som kunne tage imod disse anmeldelser og ptale det over for de kommuner og statslige myndigheder , som ikke flger bestemmelserne .
Kender kommissiren til dette ?
Jeg ved , at der arbejdes i Eurochambres med dette .
Hvad er kommissrens grundindstilling til dette ?
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Tak for Deres tillgssprgsml .
Jeg vil gerne frst og fremmest understrege , at Kommissionen faktisk har ivrksat et relevant antal overtrdelsesprocedurer over for medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at mange overtrdelsesprocedurer netop skyldes meddelelser fra virksomhederne , og understrege , at i den meget brede debat , som er bnet af grnbogen om offentlige indkb , der omfatter mere end 300 bidrag , kommer det aspekt meget frem , som sigter p at gre kommunikationen om ting , der ikke fungerer , stadig mere effektiv .
<P>
Jeg vil endelig erindre det rede medlem om , at det allerede i dag er muligt for virksomheden , eller hvem der nu fremlgger anken , hvis de nsker det , at vre anonyme .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr . Montis svar viser faktisk , at det , som han og sprgeren Cars siger , jo er og bliver et problem .
Der er nemlig for mange undvigelsesmuligheder .
Det behver nemlig ved offentlige indkb ikke at vre sdan , at de ordregivende instanser , kommuner , myndigheder , og ofte sker det ogs inden for transporten , ganske vist ikke tager den billigste , men giver som undskyldning herfor : Ja , men det var den bedste .
S viser det sig altid , hr . Monti , alligevel at vre nationale virksomheder , man foretrkker .
Derfor br ikke kun tillidspersonen , men efter min opfattelse ogs Kommissionen holde mere je med det , for at det ikke kun fortsat er nationale virksomheder , som tildeles opgaven , men at der ogs finder en spredning sted over Fllesskabet .
En rapportage fra Deres side ville hvad det angr vre meget velkommen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hr. formand , dette er et af de vigtigste emner , nr det glder en effektiv fuldfrelse af det indre marked , og netop derfor giver vi det den strste opmrksomhed , som Parlamentet vil kunne konstatere , s snart Kommissionen i begyndelsen af 1998 prsenterer meddelelsen om den debat , der er affdt af grnbogen .
<P>
Hr . Wijsenbeek erindrer os om , at somme tider har indkbsmyndighederne selv vanskeligheder .
Fra dette synspunkt har forenklingsaspekterne , som tages i betragtning i grnbogen som et af de vsentlige elementer , deres betydning , og jeg kan ikke vre uenig med den rede sprger i , at det er nskeligt fra det indre markeds synspunkt , at de offentlige indkb i stadig hjere grad frer til indkb hos virksomheder i andre lande .
<P>
Dette sker i stadig hjere grad , omend ikke endnu med den hyppighed , vi kunne nske , og hele rkken af aktioner , der nvnes i grnbogen , vedrrende information , uddannelse og s videre , sigter netop p at gre dette marked for offentlige indkb , som endnu ikke er helt flles , stadig mere integreret .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr Monti , er De vidende om , at arkitekter har srlige vanskeligheder i forbindelse med offentlige indkb ?
Arkitekterne finder det vanskeligt at udvlge reelle data og mener , at der for en del offentlige licitationers vedkommende ogs i forbindelse med sm projekter ofte indgr 400 til 500 sprgsml , hvilket medfrer en del problemer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Dette er et srligt og vigtigt aspekt af en bredere problematik , og nr det ikke drejer sig om store virksomheder eller generelt om virksomheder , men om selvstndige eller professionelle undersgelser , er aspektet med informationens hrrrsvirkning endnu vigtigere .
<P>
Med dette ml for je i de kommende aktioner vedrrende indkb , dem , som - gentager jeg - flger efter den vellykkede debat om grnbogen , vil aspektet med den elektroniske information blive taget i betragtning og srligt understreget .
<P>
Netop i sidste uge havde vi i Bruxelles en meget stor konference med deltagere fra alle medlemsstaterne om elektronisk indkb , som er et instrument til endnu bedre udbredelse af informationer p det vigtige indkbsmarked .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 26 .
<P>
Sprgsml nr . 27 af Veronica Hardstaff ( H-0906 / 97 ) :
<P>
Om : Anvendelse af E111-formularerne i medlemsstaterne
<P>
Er Kommissionen bekendt med , at det er vanskeligt for EU-borgere i visse medlemsstater at opn lgebehandling , nr de anvender E111-formularen ?
Har lger i visse lande ret til at ngte at acceptere en gyldig E111-formular under pberbelse af , at den skal fornys hvert r , nr det ikke lngere er tilfldet , og s opkrve et betragteligt gebyr for konsultation og medicin ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Flynn">
Forordning nr . 1408 / 71 om sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere sikrer , at en person , der opholder sig midlertidigt i en anden medlemsstat i Den Europiske Union eller ES end den stat , hvori vedkommende er forsikret , vil have ret til alle umiddelbart ndvendige naturalydelser , der er ndvendig af hensyn til vedkommendes sundhedstilstand , herunder akut lgehjlp .
Disse ydelser gives p samme betingelser som for statsborgere i den pgldende stat .
<P>
I tilflde af et sdant midlertidigt ophold br vedkommende rekvirere en E111-formular inden afrejsen .
Denne formular viser , at vedkommende er tilsluttet en social sikringsordning i en medlemsstat , og den skal overdrages til sygeforsikringsinstitutionen i opholdslandet .
Denne institution fr refunderet sine udgifter af institutionen i den kompetente stat .
E111-formularen kan enten glde for et begrnset tidsrum eller have en ubegrnset gyldighedsperiode .
Det er op til den kompetente institution i den enkelte medlemsstat at afgre dette i overensstemmelse med mlstningen i EF ' s regler om social tryghed for vandrende arbejdstagere , der sger at koordinere , ikke harmonisere , de nationale bestemmelser vedrrende sociale sikringsordninger .
Det str imidlertid klart , at en gyldig E111-formular ikke kan afvises af en lge eller en institution i opholdslandet ; og i tilflde hvor Kommissionen har vret involveret i sager med EU-borgere , der har haft vanskeligt ved at f lgehjlp med denne formular i hnden , har vi skredet hrdt ind for at f reglerne overholdt .
Det skal imidlertid understreges , at millioner af turister hvert r bruger E111-formularen uden problemer .
<P>
Jeg vil endvidere gerne gre opmrksom p , at det ogs er muligt for personer , der haft problemer med brugen af E111-formularen , at f refunderet deres udgifter direkte hos den kompetente institution .
I dette tilflde , hvor de selv er ndt til at betale for ekstraordinr medicinsk behandling , kan de frst f deres udgifter refunderet , nr de er vendt tilbage til det land , hvor de er sygeforsikret .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Jeg er helt overbevist om , at min vlgers E111-formular var i bedre forfatning end denne , der blev udstedt i 1990 .
Da han fremviste E111-formularen til en specialist p et hospital i Frankrig , rev denne formularen itu , og i stedet for at give patienten en vejledning om refusion af udgifterne , indgik specialisten en privat aftale om , at der skulle betales et gebyr .
Efterflgende kontaktede patienten bde det britiske social- og sundhedsministerium og mig selv , og jeg og mit personale kontaktede social- og sundhedsministeriet , der foreslog , at jeg skulle tage sagen op her i Europa-Parlamentet for at sikre , at sdanne ting ikke sker , og at lgerne i alle medlemsstater bliver mindet om deres pligt til at rdgive de patienter , der opsger dem , om muligheden for at f deres udgifter refunderet .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Ganske kort . Det er meget beklageligt , at Deres vlger har haft sdanne problemer .
De sagde ikke , om denne vlger til sidst fik sine udlg refunderet , men De pointerede , at vi skal forsge at forbedre systemet , og det tager jeg til mig .
Selvflgelig gjorde denne person det rigtige , da vedkommende kontaktede social- og sundhedsministeriet i sit hjemland for at f sit udlg refunderet .
Det br ikke foreg p denne mde .
Der blev beget en fejl i frste omgang , da vedkommende ikke blev henvist til den rette institution .
Men jeg vil bestemt se p muligheden for en bedre informering af alle berrte parter .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar til fru Hardstaff .
Men i fortsttelse af fru Hardstaffs sprgsml , vil kommissren s kommentere det faktum , at E111-formularen benbart ikke dkker alle lgeudgifter i en ndsituation .
Nogle af mine vlgere er endt med en regning , selv efter at de har brugt E111formularen .
Vil kommissren derfor anbefale , at borgerne i Den Europiske Union tegner en ekstra sygeforsikring , der dkker manglerne i E111-formularen , nr de rejser rundt i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det er et interessant sprgsml .
Der er primrt to muligheder for at f lgehjlp uden for ens hjemland .
For det frste har en person , der opholder sig midlertidigt uden for den kompetente medlemsstat , ret til alle ndvendige naturalydelser mod forevisning af E111-formularen .
For det andet kan en person flytte til en anden medlemsstat for at f behandling , men vedkommende br frst f en godkendelse fra den kompetente behandlingsinstitution i form af en E112-formular for at f refunderet sine udgifter .
<P>
Domstolen er blevet bedt om at afgre , om de gldende regler er forenelige med Traktatens bestemmelser om fri udveksling af varer og tjenesteydelser .
Vi afventer Domstolens dom .
Nr vi har den , vil jeg bedre kunne besvare sprgsmlet fra hr . Truscott .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 28 .
<P>
Sprgsml nr 29 af James Fitzsimons ( H-0921 / 97 ) :
<P>
Om : Sikkert legetj
<P>
P baggrund af den stigende bekymring over anvendelsen af PVC ( Polyvinylchlorid ) i legetj , fordi PVC kan indeholde kemikalier , som det er farligt for brn at spise , og af , at visse medlemsstater allerede har foranlediget , at legetj indeholdende PVC er fjernet fra butikkerne , bedes Kommissionen oplyse , om den vil undersge sagen og eventuelt foresl en europisk lsning ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne sige til hr . Fitzsimons , at Kommissionen er opmrksom p de sprgsml , han har rejst .
Den voksende bekymring , som hr . Fitzsimons omtaler , drejer sig om brugen af bld PVC i legetj og brneplejeartikler som eksempelvis bideringe , og ikke om PVC i almindelighed .
De omtalte kemikalier er nogle srlige bldgringsmidler .
De kaldes phtalater og bruges til bldgring af PVC .
<P>
Kommissionen har reageret prompte p initiativerne fra visse medlemsstater , specielt fra de danske myndigheder , inden for rammerne af Fllesskabets hurtige alarmsystem .
Disse initiativer berrte tre bideringe , der fremstilles i Kina , og det har gjort offentligheden og myndighederne over alt i Europa opmrksom p problemet .
Iflge den danske miljstyrelse frigav disse bideringe phtalater i mngder , som var uantagelige for spdbrn
<P>
I oktober 1997 inviterede Kommissionen reprsentanter fra medlemsstaterne til et mde i det ndhjlpsudvalg , der tager sig af forbrugernes sundhed , for at diskutere sprgsmlet p grund af de potentielle flger for forbrugernes sundhed og sikkerhed .
Man ppegede betydelige forskelle i kontrolmetoder og -betingelser , og der var generel enighed om et behov for harmoniserede prveprotokoller .
P grund af sagens uopsttelighed kontaktede man det Videnskabelige Udvalg for Toksikologi , der mdtes den 17. november i r .
Udvalget besluttede at undersge sagen yderligere , og den 8. december 1997 afholdt en arbejdsgruppe bestende af fremtrdende akademikere og forskere et frste mde om phtalater med speciel fokus p brneplejeartikler .
Resultaterne vil blive offentliggjort i frste halvdel af 1998 .
<P>
I mellemtiden er der forsket i disse stoffer med sttte fra flere af Kommissionens tjenestegrene .
Mens man venter p resultatet fra ovennvnte arbejdsgruppe er man allerede i frd med at undersge sagen med henblik p at indfre en europisk lsning p dette omrde , sdan som hr . Fitzsimons efterlyste .
De fleste af de involverede kemikalier er blandt de stoffer , der er identificeret som prioriteter under forordning nr . 793 / 93 om vurdering af og kontrol med risici i forbindelse med eksisterende stoffer .
Det betyder , at risikovurderingerne i jeblikket foretages af de medlemsstater , der er blevet udpeget som ordfrere i denne sag , nemlig Nederlandene , Sverige og Norge , da forordning nr . 793 / 93 er relevant for ES .
<P>
De frste resultater af disse vurderinger ventes at foreligge inden for den nrmeste fremtid .
Resultaterne af disse undersgelser vil stte Kommissionen i stand til at foresl passende foranstaltninger p fllesskabsniveau til regulering af disse stoffer i legetj og andre produkter .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg er meget glad for den forskning , der finder sted i forbindelse med den aktuelle bekymring om legetj .
I medlemsstaterne er man meget berrte af , at Julen , der skulle vre gldens tid , alt for ofte er tragediernes tid .
Frst inden for de seneste par dage har den europiske forbrugersammenslutning European Consumers Association udsendt en meddelelse herom .
<P>
I fortsttelse af kommissrens indlg , er Kommissionen s klar over , at meget PVC-holdigt legetj allerede er taget ud af markedet i Spanien , Sverige og Italien ?
Set i lyset af den aktuelle situation , vil kommissren s srge for , at der faststtes nogle grundregler vedrrende fremstilling og salg af sdant legetj ?
Vil han ligeledes sikre , at alle andre medlemsstater fjerner sdant legetj fra hylderne inden Jul ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Som svar p sprgsmlet fra hr . Fitzsimons vil jeg gerne sige , at Kommissionen er opmrksom p , at legetjsdistributrer i flere medlemsstater frivilligt har trukket denne type legetj tilbage .
I jeblikket har medlemsstaterne ikke indfrt generelle forbud .
<P>
Hvad angr netop denne distributr , s er man blevet enige om en frivillig tilbagetrkning af legetj fra de markeder , hvor det er blevet anfgtet .
Kommissionen og medlemsstaterne afventer resultatet og udtalelsen fra Det Videnskabelige Udvalg , inden den trffer passende foranstaltninger til begrnsning af brugen af bld PVC i legetj .
Der er brug for en harmonisering af prvemetoderne , og det overvejer arbejdsgruppen i jeblikket .
Der vil blive gjort en indsats , s snart de ndvendige oplysninger foreligger .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. kommissr , jeg har visse vanskeligheder med Deres redegrelse .
Der blev fastsat bestemmelser om sikkert legetj i et direktiv fra 1988 , hvori det faststtes , at Kommissionen inden 1989 skal srge for , at de tekniske normer , der er ndvendige for at garantere , at legetj er sikkert , udstedes .
Jeg sprger Dem , hvorfor Kommissionen frst for to r siden gav CEN ordre til at udstede grnsevrdier for organiske kemiske stoffer og for - og det er dt , vi taler om nu - bldgrere ?
Og hvorfor er det endnu ikke frdigt efter to rs forlb ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg tror , der er tale om en misforstelse , for det , vi talte om ...
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Flynn , det skyldes ikke , at jeg er ordstyrer .
Men grundet Deres kendskab til foresprgerens sprog , svarer De med det samme , medens jeg , som ikke er polyglot , lytter til tolkenes fremragende arbejde .
Derfor er der et lille hul mellem slutningen af sprgsmlet og Deres svar .
<P>
Ordet er Deres .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg tager Deres ord til mig , hr. formand .
<P>
Der m ikke vre nogen misforstelser .
Det vi her taler om , er sprgsmlet om bldgringsmidler i PVC-legetj .
Hvad angr det stykke papir , jeg har her , s taler vi om det faktum , at denne gruppe er oprettet specielt for at tage sig af de indkomne klager .
Sagen vil blive behandlet , s snart vi har modtaget en udtalelse .
Men klagerne er allerede blevet behandlet i det omfang , at importren eller distributren har trukket produktet tilbage , sledes at der ikke er nogen fare .
Hvad angr de medlemsstater , hvor legetjet er blevet anfgtet , har De helt ret , for der er forskelle i kontrolprocedurerne .
Arbejdsgruppen er netop blevet nedsat med henblik p at harmonisere kontrolprocedurerne .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Flynn , jeg tror Martin vil stille Dem et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Det er meget opmuntrende , at Kommissionen har truffet disse forholdsregler .
Jeg gad vide , om den er get langt nok .
Faktum er , at det stadig er lovligt at slge dette produkt i 12 af de 15 medlemsstater .
Jeg kan godt forst , at der er brug for videnskabelige beviser , men i USA ville man starte med at trkke produktet ud af markedet , og hvis det s blev videnskabeligt bevist , at produktet var sikkert , s ville man lade det komme ind p markedet igen .
Vi lader imidlertid dette tvivlsomme produkt blive p markedet .
Mon ikke vi br trffe foranstaltninger for at fjerne det fra markedet ? Vi kan s senere lade det komme ind p markedet igen , hvis det bliver videnskabeligt bevist , at det er sikkert .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg er blevet informeret om , at Kommissionen ikke har den juridiske magt til at gre dette i den nuvrende situation , og at en standardisering er p vej , men at den ikke vil vre klar fr r 2002 .
P grund af det , De nvnte tidligere , og fordi man ikke kan blive enige om at lave kontrolprocedurerne ens , s kommer det til at tage noget tid .
Jeg vil informere den pgldende kommissr om sagen og fremfre Deres synspunkt .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Klokken er 18.03. P foranledning af Europa-Parlamentets formand tilkendegiver Parlamentet i dette jeblik i vrelse 5 i IPE II dets medflelse med terrorismens ofre i anledning af tilstedevrelsen af familiemedlemmer til byrdsmedlem , Miguel ngel Blanco , der blev myrdet af ETA .
<P>
Det m ikke forbig Deres opmrksomhed .
Jeg ville gerne deltage , og jeg er sikker p , at De fler det samme , men at arbejde her i Parlamentet er ogs en solidaritetskendegivelse , for terroristernes nske , totalitre fascister som de er , er at delgge demokratiet , og derfor viser vi vores sympati ved at fortstte arbejdet i de demokratiske institutioner , idet vi samtidig lader dem forst , at de mske nok kan myrde demokrater p nedrig vis , men at de ikke kan sl demokratiet ihjel .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle sprgsml nr . 30 , 31 og 32 .
<P>
Sprgsml nr 30 af Hugh McMahon ( H-0872 / 97 ) :
<P>
Om : Fjernelse af aldersgrnser fra Kommissionens stillingsannoncer
<P>
Jeg glder mig over kommissrens nylige meddelelse i en BBC-radioudsendelse om , at han har til hensigt at fjerne enhver henvisning til aldersgrnser i Kommissionens stillingsannoncer .
Dette er et meget velkomment skridt , der fuldt ud afspejler betydningen af lige muligheder , som fastsat i Amsterdam-traktatens artikel 6 A .
<P>
Kan kommissren oplyse , hvornr han vil forlgge sit forslag for Kommissionen , hvornr det vil blive officiel politik , samt om dette , som antydet i radioudsendelsen , vil ske inden nste ansttelsesrunde i 1998 ?
Sprgsml nr . 31 af Bryan Cassidy ( H-0875 / 97 ) :
<P>
Om : Lige muligheder for ldre arbejdstagere ved ansttelse i Europa-Kommissionen
<P>
Beretninger om Kommissionens seneste ndring af synspunkt med hensyn til planer om at afskaffe aldersgrnser i stillingsopslag til Europa-Kommissionen m bifaldes p det varmeste , og vi ser frem til , at denne politik trder i kraft i 1998 .
<P>
Vil Kommissionen inden for rammerne af det interinstitutionelle samarbejde med hensyn til optagelsesprver for EU-ansttelse tilskynde andre EU-institutioner til at flge dens eksempel , nr frst dette bliver officiel kommissionspolitik ?
Sprgsml nr . 32 af Elly Plooij-van Gorsel ( H-0937 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s indsats for at fjerne aldersgrnser i forbindelse med ansttelse
<P>
Kommissionens bekendtgrelse for nylig om , at den vil fjerne alle aldersgrnser i sine stillingsopslag flger i klvandet p offentliggrelsen for nylig af et lovforslag i Nederlandene om forbud mod enhver angivelse af alder i stillingsannoncer .
<P>
Forventer Kommissionen sagsanlg mod andre institutioner med hjemmel i Amsterdam-traktatens ikke-diskrimineringsbestemmelser og den nationale lovgivning om forbud mod aldersgrnser f.eks. i Nederlandene , hvis de fortstter med at faststte aldersgrnser i forbindelse med ansttelse ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i januar nste r indleder jeg forhandlinger om forslaget for at fjerne aldersgrnsen i Kommissionens rekrutteringsannoncer .
Hvis Kommissionen godkender forslaget , vil aldersgrnserne vre fjernet i de nye annoncer .
<P>
Hvad angr andre virkeorganers aktuelle eller kommende praksis , er der ivrksat diskussioner med dem under de normale samarbejdsrammer .
Derfor vil jeg ikke fremlgge nogle vurderinger om eventuelle kommende forholdsregler eller retlige forhold vedrrende dem .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg takker kommissren , fordi han har taget sagen op og har handlet hurtigt og effektivt .
<P>
Jeg vil gerne gre kommissren opmrksom p , at han i debatten med de andre institutioner kunne overveje at ppege , at de skal forsge at leve op til Amsterdam-traktatens nd og praksis , specielt hvad angr diskriminering i beskftigelse .
Jeg taler specielt om den institution , som vi er medlemmer af , fordi det er en af de vrste til at bevare den arkaiske ldrediskriminerende praksis p beskftigelsesomrdet .
Vil kommissren benytte lejligheden til i de igangvrende diskussioner - og vi ved , at det er en delikat sag - at nvne , at alle Fllesskabets institutioner iflge Amsterdam-traktatens nd skal foreg Fllesskabets borgere med et godt eksempel ?
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Vi har informeret de andre institutioner , herunder Europa-Parlamentet , om vores intentioner .
De har mske ogs mulighed for at give udtryk for deres synspunkter vedrrende denne procedure .
<P>
Under de forberedende diskussioner er vi i Kommissionen net til den konklusion , at enhver aldersgrnse i forbindelse med stillingsannoncer vil vre upassende set i lyset af nden i Amsterdam-traktaten .
Samtidig er vi naturligvis ndt til at have en god aldersstruktur , s der vil fremover blive ansat unge mennesker .
Der vil vre nogle ldre mennesker , men der vil ikke vre nogen aldersgrnse for ansgerne .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg nsker ogs at takke kommissren for de meget opmuntrende nyheder , han har givet os her i eftermiddag .
Nu skal vi imidlertid ikke slge skindet , fr bjrnen er skudt , og en anbefaling til Kommissionen betyder ikke ndvendigvis , at Kommissionen som helhed vil acceptere den .
<P>
For det frste vil jeg gerne bede kommissren om hans vurdering af chancerne for at f det igennem hos Kommissionen , og for det andet , hvad sker der s ?
Betyder det , at der skal vre en revision af vedtgten for tjenestemnd , der er flles for alle institutionerne ?
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hvis jeg havde forventet kun at have en lille chance , s ville jeg ikke have forkyndt min hensigt her .
<P>
Hvad angr den juridiske side , s er vi ikke forpligtet til at anvende aldersgrnser iflge vedtgten for tjenestemnd , s den er der ingen grund til at ndre .
Nr der sls nye stillinger op , skal man imidlertid benytte de normale procedurer med de blandede udvalg .
Af den grund havde vi i sidste uge politiske hringer med personaleorganisationerne om sagen .
Vi har givet dem yderligere oplysninger .
<P>
Hvis alt gr som planlagt , forventer jeg , at vi vil forsge at trffe den frste afgrelse i januar , hvilket betyder , at vi vil afskaffe aldersgrnserne , samt at vi umiddelbart derefter vil offentliggre nye optagelsesprver for tjenestemnd , s vi ikke bliver hngende p de generelle beslutninger men gr direkte videre til den nste optagelsesprve for tjenestemnd til EU uden aldersgrnser , hvilket i givet fald vil ske i 1998 .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Parlamentet har i den forlbne tid gjort sig srlig store bestrbelser for at f ikke-diskriminering p grund af alder optaget i Amsterdam-traktaten .
Det er ogs lykkedes .
Jeg er derfor glad for , at Nederlandene som det frste land allerede har gennemfrt denne regel .
Jeg er naturligvis ogs glad for Kommissionens beslutning om ikke lngere at faststte nogen aldersgrnser i sine stillingsannoncer .
Men jeg vil gerne lige knytte en bemrkning til , hvordan De nu vil kontrollere dette .
Vil Kommissionen vre rede til en gang om ret at give Parlamentet en oversigt over den faktiske ansttelsespolitik , sledes at vi ogs kan se , hvilken alder de mennesker , som er ansat , har ?
For det andet sagde De : Parlamentet kan De selv klare .
Jeg kan sige Dem , at vi allerede forskellige gange har talt med formanden og generalsekretren , men Parlamentet er meget konservativt med hensyn hertil .
Jeg tror , at det har at gre med Parlamentets alder .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , ved Kommissionens arbejdsfordeling har jeg ansvaret for rekruttering af personale .
Mit ansvarsomrde omfatter alle beslutninger om samtlige rekrutteringssager .
Efter der er taget en beslutning om at fjerne aldersgrnsen , er jeg ansvarlig for det og frer kontrol med det .
Derefter anvendes der ikke aldersbegrnsninger .
Men hvis I s derefter gerne vil se en liste over de situationer , hvor aldersgrnser beslutningsstridigt er anvendt , vil jeg gerne udarbejde den , men det bliver en meget kort liste .
Den er nemlig tom .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Plooij-van Gorsel har ordet til et proceduresprgsml .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , det forekommer mig , og det er virkelig en bemrkning til forretningsordenen , at et sprgsml skal besvares .
Mit sprgsml er absolut ikke besvaret .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Plooij-van Gorsels mening er agtvrdig , men jeg br nu flge forretningsordenen og give ordet til Truscott , som har et tillgssprgsml .
Liikanen , De kan frit svare Truscott .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Vil han sammen med mig opfordre alle EU-institutioner til at underkaste sig nden i udkastet til en Amsterdam-traktat om ikke at diskriminere p grund af alder ?
I lyset heraf , har han s en mldato for en gradvis fjernelse af aldersgrnser i alle EU-institutioner ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , undskyld , jeg misforstod sprgsmlet .
Ja , vi er parate til eventuelt rligt generelt at informere om alderen p de rekrutterede personer .
Det er intet problem .
Hvad angr Amsterdam-traktaten , er den p samme mde bindende for os alle . Men jeg ngter gerne at kommentere rekrutteringspolitikken hos andre institutter .
Jeg er ansvarlig for , hvad Kommissionen foretager sig , og I har ret til at holde je med det .
Hvad der sker hos andre institutter , er det juridisk lidt mere kompliceret for mig at tage stilling til .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Jonas Sjstedt ( H-0895 / 97 ) :
<P>
Om : Konsekvenserne for medlemsstaterne af Europa-Parlamentets frstebehandling af 1998-budgettet
<P>
Europa-Parlamentets frstebehandling af 1998-budgettet indebrer en forhjelse af betalingsbevillingerne med ECU 1 , 7 milliarder i forhold til Rdets frstebehandling .
For visse medlemsstater vil denne forhjelse medfre betydelige omkostninger for statskassen i form af gede udgifter til medlemskabet .
For andre indebrer forhjelsen flere tilbagefringer til deres eget land f.eks. i form at struktursttte .
<P>
Kommissionen bedes redegre for de konomiske konsekvenser for medlemsstaterne af Europa-Parlamentets frstebehandling .
Hvilke lande vinder , og hvilke lande taber p Europa-Parlamentets budgetforslag ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Liikanen">
Jeg takker hr . Sjstedt for et vigtigt sprgsml .
Under frste behandling af budgettet for 1998 i Europa-Parlamentet blev bevillingerne forhjet med ECU 1 , 7 milliarder .
Bevillingerne er ment til at dkke ekstraomkostninger , som gavner bde medlemslandene og tredjelande .
Medlemslandene skal dog ogs finansiere alle disse ekstra bevillinger .
<P>
Sprgeren beder Kommissionen om at opgre den kommende nettofortjeneste fra disse ekstraforhjelser for medlemslandene .
Kommissionen har ofte redegjort for sit synspunkt om , at det ikke er muligt entydigt at mle medlemslandenes fordele ved at vre medlem i Unionen .
Fordelene er mere end der kan ses af bogfringen .
For eksempel er pvirkninger fra frigrelse af handelen p den konomiske vkst og velfrden i hvert land umulige at mle njagtigt .
Det er lige s svrt at vurdere pvirkninger fra det indre marked p vksten eller den konomiske betydning af de til medlemskabet forberedende strategier for et land .
<P>
Ordfrer Jacques Santer har den 13. oktober i r i Ecofin-rdet fremlagt et dokument , som behandler dette problem .
Dokumentet er nu tilgngeligt p Internets Europa-hjemmesider p alle flleskabets elleve officielle sprog .
Jeg konstaterer , at ekstraudgifter og deres finansiering foreslet af Europa-Parlamentet indebrer det samme defineringsproblem for juste retour , retfrdig feedback , som ogs budgettet har , det er fortolkningssprgsml .
Sledes anser Kommissionen , at det ikke er passende at fremlgge detaljerede vurderinger derom .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker kommissren for det venlige svar .
Jeg lover at lse det dokumentet , som Kommissionens formand Santer har udarbejdet , og som findes p Internet .
Jeg mente imidlertid , at du , som har s godt greb om budgettet - det ved jeg nemlig , at du har , du ved , hvor pengene kommer fra og hvor de gr hen - mske i det mindste kan give et lille fingerpeg om hovedretningerne .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , ekstrabevillinger foreslet af Parlamentet kommer p omrder som europiske beskftigelsesinitiativer eller Sokrates-programmet .
De er anliggender , som har en stor betydning for beskftigelsen eller ungdomsudvekslingen i hele Europa .
Jeg kommer ikke gerne med vurderinger om , hvilke medlemslande de mest eller mindst gavner .
Jeg tror , at alle hster nytte af dem .
Men selvflgelig har hvert medlemsland , og ogs Parlamentet , en ret til fremlgge sine egne vurderinger .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Det vil vre kommissren bekendt , at der i Nederlandene er en levende diskussion i gang om sprgsmlet , i hvilken grad Nederlandene er en skaldt " nettobetaler  .
Mit sprgsml til kommissren lyder : Hvornr kan alle relevante tal oplyses , sledes at diskussionen i hvert fald kan fres p grundlag af reelle tal ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , dokumentet , som afleveredes til Ecofin-rdet og som nu er tilgngeligt for alle , udtrykker vores vurdering af , i hvilket omfang midlerne fra strukturfonde eller landbrugsfonde er fordelt mellem landene .
Desuden oplyser det ogs om , i hvilket omfang disse lande har betalt Kommissionen p basis af mervrdiafgift- eller nationalproduktressoucer og i hvilket omfang der er kommet traditionelle ressourcer fra disse lande , det vil sige toldafgifter .
Et sdant dokument er tilgngeligt for alle , og ud fra det kan man foretage sine egne vurderinger .
<P>
Men jeg fremhver , at sagen er kompliceret for eksempel p grund af alle disse eksterne programmer .
For eksempel nu , nr vi forbereder os til udvidelsen , kommer vi til at investere en del for at lfte konomierne i Mellemog st-Europa .
For Europa betyder det hjere sikkerhed og bedre velfrd i fremtiden .
Europiske foretagender deltager i disse projekter , men det er enormt svrt at beregne , hvilket land der netto fr mest eller mindst ud af det .
Men som jeg sagde , for strukturfonde og landbrugsfonde findes disse oplysninger i det nvnte , for jer tilgngelige dokument .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg ville gerne sige til kommissren , at det , jeg tror Sjstedt og ogs Cornelissen er ude efter , ikke er et ml for disse indirekte effekter , som naturligvis altid bliver konsekvensen af alting , men at det , man vil have , simpelthen er en solid statistisk grund med hensyn til de eksakte finansielle ind- og udbetalinger .
En sdan m jo rimeligvis findes .
Vi har naturligvis indbetalinger , som helt klart kommer fra forskellige lande .
Desuden er det sdan , at hver budgetpost selvflgelig har en destination i et specielt land .
Denne enkle opdeling , det vil sige efter den direkte finansielle destination , m jo kunne laves bde for s vidt angr EU ' s samlede budget og , i dette tilflde , for s vidt angr de stigninger , som Parlamentet har foreslet .
Jeg er ogs enig med Cornelissen i , at det er nskeligt , at den store diskussion , der er i gang rundt om i vores lande i Unionen , kan baseres p et meget velordnet statistisk grundlag .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FI" NAME="Liikanen">
Hr. formand , som sagt findes sdanne oplysninger for landbruget og strukturfonde i et for alle tilgngeligt dokument omdelt af Kommissionen .
I budgettet optager andelen af disse over 80 % .
Nr man kommer til omrder med eksterne forhold og administrationen , kompliceres sagen betydeligt .
Ved den interne politik er der ogs nogle fortolkningssprgsml .
<P>
Men jeg fortller ogs , hvorfor sagen ikke er s simpel p udgiftssiden .
For eksempel nr vi udbetaler fra landbrugets garantifonde , kan et eksportfirma ofte ligge for eksempel i Belgien , og eksportvarerne er landbrugsprodukter dyrket i Frankrig eller Holland .
Derfor kan cifrene ikke blive helt njagtige .
<P>
Et andet eksempel er , at vi ofte i vores flleskabsprogrammer krver , at projektet skal omfatte et firma eller forskningsinstitut fra mindst tre medlemslande .
Men kontoen , som midlerne overfres p , etableres kun i t land .
<P>
Helt njagtige oplysninger herom kan aldrig gives .
Men en retningsgivende oplysning er dog , at vi kan oplyse helt prcist , hvor meget medlemslandene betaler til fllesskabet , og hvor meget strukturfonde og hvert medlemsland fr og hvor meget der udbetales fra landbrugets garantifonde , sknt en del af det kan overfres til andre lande
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Mange tak , Liikanen .
<P>
Van Putten har ordet til et proceduresprgsml .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg vil lige undskylde , at jeg blev forsinket og derved kom lidt for sent til svaret p mit sprgsml .
Jeg vil gerne beklage det .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Tak , van Putten , men forsdet havde allerede modtaget Deres undskyldning , og vi er klar over , hvor travlt beskftiget medlemmerne er under plenarmderne .
I Deres tilflde er forsdet dog overbevist om , at De arbejder meget hrdt .
<SPEAKER ID=192 NAME="Kinnock, Neil">
I 1985-forordningen faststtes fllesskabsregler for kre- og hviletid , og iflge artikel 4 , stk .
2 i denne forordning er passagerkretjer med plads til 9 eller frre personer inklusive chauffren undtaget fra bestemmelserne vedrrende kretid og hviletid , som kontrolleres ved hjlp af fartskrivere . Iflge Artikel 13 , stk. a i denne forordning er det muligt at have nationale undtagelser , hvor medlemsstaterne kan give tilladelse til , at passagerkretjer med plads til 17 personer fritages fra kre / hviletidsbestemmelserne .
I Det Forenede Kongerige har man benyttet sig af denne nationale undtagelsesbestemmelse vedrrende minibusser .
<P>
De britiske regler er en undtagelse inden for EU .
Der er imidlertid ikke tale om manglende overholdelse af fllesskabsretten , da andre medlemsstater har besluttet ikke at benytte undtagelsesbestemmelsen for minibusser .
Det betyder imidlertid , at de britiske minibusser kun har glde af undtagelsen , s lnge de holder sig inden for Det Forenede Kongeriges grnser .
<P>
Opretholdelsen af en hj trafiksikkerhed og implementeringen af kre- / hviletidsbestemmelserne har srlig betydning for den internationale passagertrafik , som normalt omfatter krsel over relativt lange distancer .
Kommissionen agter derfor ikke at foresl yderligere undtagelser fra kravene om at udstyre minibusser med fartskrivere .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne takke hr . Kinnock for hans fyldestgrende svar .
Jeg vil bestemt give det videre til en gruppe velgrenhedsarbejdere , der forsger at organisere en tur til Den Europiske Union .
<P>
Jeg har flgende opflgende sprgsml : Mener hr . Kinnock , at denne nationale undtagelse er lidet formlstjenlig , og vil han som flge heraf personligt anbefale britiske producenter at installere fartskrivere som en selvflge i Det Forenede Kongerige ?
Det ville gre en ende p disse problemer .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg beklager , hvis jeg bryder for hurtigt ind ; jeg er vant til Westminster-mden , hvor man svarer jeblikkeligt p et sprgsml .
<P>
Jeg forstr det problem , som det rede medlem nvner .
Jeg m imidlertid sige , at ordningerne vedrrende installation af fartskrivere og overholdelse af kretidsbestemmelser med videre ikke har givet anledning til problemer i andre medlemsstater .
Det er selvflgelig op til den britiske regering at afgre , hvorvidt man nsker at ophre med at benytte undtagelsesbestemmelsen for at komme i fuld overensstemmelse med loven .
Hvis man gjorde det , ville man lse problemerne i forbindelse med rejser i minibusser fra Det Forenede Kongerige til resten af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Tak , Kinnock , men jeg minder Dem om , at De i Underhuset kun arbejder p t sprog , og at vi arbejder p 11 forskellige sprog her .
<P>
Sprgsml nr . 35 af Tommy Waidelich ( H-0774 / 97 ) :
<P>
Om : Kommissionsdokumentet om trafiksikkerhed
<P>
I Sverige drftes en ny indfaldsvinkel til arbejdet inden for trafiksikkerhed .
Det fremhves bl.a. , at ansvaret for trafiksikkerheden skal deles mellem trafikanterne og de ansvarlige for udformning og drift af vejtransportsystemet . Det er ogs vigtigt , at bestrbelserne koordineres p lokalt , nationalt og europisk plan .
<P>
I den anledning bedes Kommissionen oplyse , hvor mange mennesker der i det seneste r er drbt eller alvorligt sret i trafikulykker i Sverige og det vrige EU samt hvilke samfundsmssige omkostninger disse trafikdrab medfrer i Sverige . Agter Kommissionen at vedtage de ndvendige initiativer for at nedbringe antallet af drbte og alvorligt srede i trafikken i medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg takker for sprgsmlet fra det rede medlem .
<P>
I Sverige har man en relativt god statistik vedrrende trafiksikkerhed , og det procentuelle antal tilskadekomne og dde ligger under gennemsnittet for Den Europiske Union .
Som den svenske regering har sagt gentagne gange , er der ingen grund til selvtilfredshed , nr der for eksempel i 1994 var 560 dde og 21.083 srede som flge af trafikulykker i Sverige .
Den svenske minister fru Uusmann og hendes kolleger skal have ros for deres seneste indsats , som det rede medlem nvner i sit sprgsml .
<P>
Kommissionen har beregnet , at de direkte omkostninger som flge af trafikulykker , baseret p omkostninger til politi , lge- og ndhjlp , reparationer af kretjer og de konomiske tab som flge af ddsfald lber op i ECU 45 milliarder i hele Fllesskabet .
Nr man deler dette tal med de 45.000 ddsulykker pr. r som flge af trafikulykker , giver det en gennemsnitlig omkostning p ECU en million pr. ddsfald .
<P>
I sin meddelelse fra april om fremme af trafiksikkerheden i Den Europiske Union , havde Kommissionen udarbejdet en detaljeret oversigt over dens planer om at bygge videre p det frste handlingsprogram , der lb fra 1993 til 1996 .
<P>
Kommissionen vil koncentrere sine bestrbelser p at ge trafiksikkerheden p tre omrder .
Det frste indsatsomrde drejer sig om indsamling og udbredelse af oplysninger for at finde frem til srlige trk ved ulykker og hjlpe med at udvikle politiske prioriteter .
Dernst drejer det sig om at ivrkstte og sttte foranstaltninger til hindring af ulykker med vgt p den menneskelige faktor og dennes betydning for trafikmiljet .
For det tredje nsker Kommissionen at ivrkstte og sttte foranstaltninger , der kan mildne flgerne af ulykker , nr de opstr .
<P>
Hvor det er muligt , vil vi naturligvis fremme overfrslen af god praksis , og vi vil samarbejde med nationale og lokale myndigheder , politistyrker , producenter og chauffrorganisationer .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Waidelich">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Jeg synes , at den strategi , Kommissionen nu fremlgger , er meget klog p mange mder .
Jeg tror ogs , at den kan blive en sttte i det trafiksikkerhedsarbejde , der nu er i gang i de forskellige medlemslande .
Netop som kommissren sagde , er det jo sdan , at selvom antallet af ulykker i Sverige er faldet , s er der fortsat en stor ambition om at forbedre trafiksikkerheden .
Visionen er at n nul kvstede og nul drbte p et r .
<P>
Jeg synes frem for alt , at lnsomhedsberegningerne , som Kommissionen fremhver , er en meget positiv ny mde at arbejde p , at man simpelthen i strre udstrkning motiverer arbejdet med lnsomhedsberegninger nr det glder trafiksikkerhedsindgreb .
Som kommissren netop sagde , tager man da omkostningerne ved ulykkerne op .
P den mde kan vi ogs motivere indsatserne p en konomisk mde .
<P>
Sidst vil jeg blot stille et tillgssprgsml : Tror kommissren , at der til nste r vil blive taget nogle flere konkrete initiativer ud fra dette program ?
Jeg tnker blandt andet p direktiver om kretjssikkerhed og s videre .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Tak , Waidelich .
<P>
Kinnock , De har ordet til at svare i Europa-Parlamentets forsamling , ikke i Underhuset .
<SPEAKER ID=199 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , det kan godt vre , at de kun har t sprog i Underhuset , men der er imidlertid en rkke tilfldigheder , som undertiden vanskeliggr forstelsen .
Her ser jeg naturligvis bort fra de politiske grunde til manglende forstelse .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Waidelich , at jeg er glad for kommentarerne i forbindelse med tillgssprgsmlet .
Kommissionen skal tage stilling til yderligere initiativer , ikke mindst opflgningen p et forslag , der senest blev fremsat sidst i firserne om at sge at sikre en ensartet lavere tilladelig alkoholgrnse hos bilister .
Jeg finder det passende at gre srligt opmrksom p dette p denne tid af ret .
Antallet af trafikulykker er ikke blot ofte strre ved jule- og nytrstide , men ulykkerne er ofte srligt tragiske .
<P>
Alle bestrbelser p at mindske antallet af trafikulykker er naturligvis umagen vrd , ikke blot p grund af de enorme besparelser , men frst og fremmest fordi ethvert sparet liv er en tragedie mindre , ikke kun for den familie , der mister en af sine kre , men naturligvis ogs for de personer , der har ansvaret for , at andre mennesker dr eller kommer til skade .
Jeg vil blot benytte lejligheden til , i forbindelse med det rede medlems sprgsml at opfordre alle i Unionen til at undg at kre bil i spirituspvirket tilstand og til at udvise srlig forsigtighed , specielt i vintervejret , i bestrbelserne p at spare liv og undg tragedier .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg er ogs interesseret i dette sprgsml .
Jeg synes , at svaret fra kommissren er godt med hensyn til de generelle indsatser , som EU og Kommissionen kan gre , f.eks. at informere og indsamle fakta .
Det er mske lidt vel overdrevet at tro , at Kommissionen skal fremlgge en samlet rapport for at undg skader i de enkelte medlemslande .
<P>
Jeg har et tillgssprgsml .
Dette synes mest at dreje sig om veje .
Det ville vre meget interessant at vide , hvilke trafiktyper , som , ud fra det vi nu diskuterer , er mere sikre og mindre sikre , frem for alt hvilke der er sikre , s vi , som kan stimulere trafikindsatser , satser p den rigtige trafiktype .
Er det muligt at f et nogenlunde tilfredsstillende svar p det sprgsml ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg takker for sprgsmlet fra det rede medlem .
Det giver mig mulighed for at understrege , at vi i forbindelse med de fromtalte undersgelser af den menneskelige faktor i forbindelse med ulykker og berringsfladen med miljet ogs vil se nrmere p de forskellige infrastrukturformers betydning for ulykkesrisikoen .
Den traditionelle fremgangsmde med at foretage mlinger og vurderinger af denne art er mangelfuld , simpelthen fordi der ikke tages hjde for visse omstndigheder .
En forbedret vej kan for eksempel vre medvirkende til at forhindre ulykker .
Den kan imidlertid ogs medvirke til at ge hastigheden , hvilket gr ulykkerne alvorligere .
Vi forsger derfor i vores arbejde at skelne mellem de generelle definitioner , der kan hjlpe de lokale og nationale myndigheder med at tilpasse infrastrukturen , s man bedst muligt fremmer sikkerheden for vejtrafik .
Jeg hber , at det rede medlem som andre ikke blot vil sge at udnytte de oplysninger , som vi kan fremskaffe , men at han vil srge for at f dem implementeret p lokalt plan .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 36 af Florus Wijsenbeek ( H-0785 / 97 ) :
<P>
Om : Direkte togforbindelse mellem Nederlandene og Polen
<P>
Har Kommissionen kendskab til forlydender om , at den direkte godstogforbindelse mellem Nederlandene og Polen , som drives af Poltrein BV , indstilles p grund af manglende samarbejdsvilje og bureaukratiske chikaneringer fra polsk side ?
<P>
Er Kommissionen rede til at trffe foranstaltninger for at sikre viderefrelsen af dette bidrag til omlgning fra vejtransport til jernbanetransport ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen er opmrksom p de problemer , som det rede medlem nvner i sit sprgsml , og som Poltrein har haft i forbindelse med forsget p at udvikle intermodal pendulkrsel mellem Almelo i Nederlandene og Poznan i Polen .
Det er imidlertid ikke korrekt , at godstogsforbindelsen er indstillet .
Godstogene vil faktisk fortsat kre to gange ugentligt .
Nogle af Poltreins problemer har vret af konomisk art .
Det separate driftsselskab oplyste for nylig Kommissionen om , at det forhandler om en mulig fusion .
En konsekvens af en sdan fusion ville vre en ndring af forbindelsen , s den krer fra Rotterdam til Ldz i Polen , hvilket skulle medvirke til at gre den mere kommercielt levedygtig .
<P>
Operatren har ogs oplyst Kommissionen om et antal driftsproblemer p grund af toldprocedurer i Polen samt problemerne med Republikken Polens jernbaner og jernbaneselskaber i Den Europiske Union .
Kommissionen agter at tage disse problemer op , hvor det mtte vre passende , i de relevante underudvalg til Fllesskabets udvalg for EF-Polen , med henblik p at lse dem og forsge at forbedre sdanne tjenestetypers levedygtighed , hvilket kan vre potentielt meget vrdifuldt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Jeg henviser kommissren til - dette kan vre et sprgsml om oversttelse - at der i mit sprgsml p nederlandsk str " zouden moeten staken  , alts vil med tiden vre ndt til at indstille togforbindelsen .
Der str alts ikke , at den allerede er indstillet .
Men , hr. kommissr , jeg er Dem meget taknemlig for Deres svar og for , at De vil tage sprgsmlet op i drftelserne med Polen .
Men jeg gr dog opmrksom p , at hvis der fortsttes p denne mde , hvor toget er overordentligt langt og meget ofte standser , navnlig p grund af lange grnseprocedurer og p grund af vedvarende lukninger af grnseposter , s bliver det alt sammen ikke nogen succes med jernbanetransport til steuropa , og efter Polen ligger SNG .
Tvrtimod vinder vejtransporten netop ekstra styrke , og det vil ogs vre kommissren bekendt , at den polske og den ungarske vejtransport ges overordentlig hurtigt ; det er sledes helt i strid med , hvad kommissren vil .
Vil han foruden at tage sagen op ogs virkelig fremstte konkrete forslag og eventuelt give det polske toldvsen en hjlpende hnd for at fremskynde sagen ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. formand , jeg har ikke noget tillgssprgsml .
Jeg er opfrt med et sprgsml til sprgetiden .
Men da De giver mig ordet , tillader jeg mig at fremstte en bemrkning .
Det ligger mig fjernt at kritisere Deres embedsfrelse .
Men nr det forholder sig sdan , at vi har mange sprgsml til en kommissr - og jeg har ventet i flere mneder p at komme til at stille hr . Kinnock et sprgsml - er det ikke s godt , at De giver tilladelse til for mange tillgssprgsml , for De afgr jo selv , hvor mange De vil give tilladelse til .
Det betyder s , at det ikke bliver min tur i dag heller og at jeg igen skal vente i tre mneder .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Nej , Schmid , det sker ikke efter mit forgodtbefindende , det er fastsat i forretningsordenen .
Jeg begrnser mig til at forsge at rette mig efter forretningsordenen p den mest fleksible mde og samtidig overholde tiderne , gr jeg ikke det , er det til skade for andre sprgsml .
De kan under alle omstndigheder forelgge sprgsmlet , om der skal ndres i sprgetiden , for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , jeg er sikker p , at Udvalget vil lytte serist til Deres mening .
<P>
Cornelissen har ordet til et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
M jeg i anledning af kommissrens gldelige meddelelse om , at rail freight freeway fra Rotterdam til Italien snart begynder , udlede af hans svar , at der er indget tilstrkkelige aftaler for at undg problemer ved de indre grnser , og , hr. formand , tr han ansl gennemsnitshastigheden p denne freeway ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
P baggrund af oplysninger , vi modtog s sent som i sidste uge , har jeg grund til at antage , at den frste jernbanemotorvej for godstransport vil bne i lbet af nogle uger .
Jeg nsker ikke at vre mere konkret end som s .
Jeg nsker ikke at blive gjort til lgner p grund af nogle f dage .
Men denne tjeneste starter snart .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Da tiden , der var afsat til denne blok , er get , vil sprgsml nr . 37-42 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=211 NAME="Van den Broek">
Dette sprgsml vedrrer Tjernobyl og ganske srligt frdiggrelsen af to atomkraftvrker , som skal tjene som erstatningsenergikapacitet .
Jeg vil som svar p sprgsmlet sige , at Kommissionen af de pgldende ukrainske organisationer er anmodet om at srge for en delvis finansiering ved hjlp af et Euratom-ln til afvikling af disse to reaktorer .
Inden for disse rammer og i overensstemmelse med den pgldende Euratom-procedure har Kommissionens tjenestegrene truffet en rkke foranstaltninger med henblik p en vurdering af de forskellige aspekter af projektet for at stte Kommissionen i stand til at trffe en forsvarlig beslutning til sin tid .
<P>
Kommissionen kan bekrfte , at EIB i jeblikket forbereder sin anbefaling med hensyn til afvikling og opvurdering af de to reaktorer R4 og K2 .
Ligeledes bekrfter Kommissionen , at det amerikanske firma Stone & Webster i jeblikket for EBRD gennemfrer en konomisk analyse af projektet inden for rammerne af den ukrainske anmodning om et supplerende ln med henblik p R4 / K2-projektet .
<P>
Kommissionen finansierer endvidere i jeblikket EU-rdgivere gennem TACIS-programmet for at hjlpe de ukrainske organisationer ved indsamlingen af oplysninger , som iflge Euratom- og EBRD-procedurerne skal forelgges kapitalyderne .
Det vedrrer naturligvis ogs udgiftsoverslaget , og hvad angr kvaliteten af udgiftsoverslaget m man huske p , at ligesom ved ethvert industriprojekt bliver udgiftsoverslaget for de to reaktorer hele tiden justeret , bl.a. for i overslaget at kunne optage uforudsete udgifter inden for rammerne af projektet .
Denne faktor skal der tages hensyn til ved henvisninger til tidligere overslag ssom det overslag , som blev brugt af det internationale panel , som professor Surrey var formand for .
<P>
Risikoanalyser har bekrftet , at de vigtigste risici ved R4 / K2-projektet er kortlagt og p en rimelig mde er indkalkuleret i udgiftsoverslagene , inklusive uforudsete udgifter inden for projektets rammer .
<P>
Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at der finder en vedvarende udveksling af synspunkter sted mellem kapitalyderne og projektforvaltningen .
P denne mde er de konomiske og finansielle analyser af Euratom og EBRD altid baseret p de nyeste oplysninger .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg er meget overrasket over kommissrens svar , og jeg kan kun karakterisere det som kancellistil .
Den undersgelse , som EBRD har bestilt i forbindelse med aftalememorandummet , og som professor Surrey er formand for , er den eneste officielle undersgelse , og jeg vil gerne sprge kommissren , om han rent faktisk har lst den .
Det vil jeg anbefale ham at gre .
Det fremgr helt tydeligt , at atomkraft aldrig kan blive et omkostningsminimerende valg , og at man i henhold til aftalememorandummet skal trffe et omkostningsminimerende valg .
<P>
Kan Kommissionen endvidere bekrfte , at den vil holde sig til aftalememorandummets sikkerhedskriterium , og at vi altid vil sikre , at sikkerheden er lige s hj som i EU ?
Jeg nsker ikke endnu et svar i kancellistil .
Jeg vil gerne have kommissren til at lse rapporten .
Det er meget alvorligt , for vi kan risikerer endnu en Tjernobyl-katastrofe .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg er lige s overrasket som det rede medlem , for det er sikkert det rede medlem bekendt , at da Surrey-rapporten blev forelagt , kritiserede ordregiverne den skarpt , og en rkke mangler blev nvnt , navnlig med hensyn til den holdning , at alle varmekraftvrker er operationelle , selvom de fleste varmekraftvrker i Ukraine er tyve r gamle .
Jeg nvner ogs et andet punkt , der kritiseredes .
Der var heller ikke optaget noget overslag over de investeringer , som er ndvendige for varmekraftvrkerne , navnlig for s vidt angr saneringen af miljet .
<P>
Et andet punkt , der kritiseredes , var , at investeringen i R4 / K2 ikke blev spredt over disse kraftvrkers hele levetid , men kun over ti r .
Endelig var der heller ingen analyse af de makrokonomiske flger af anbefalingen af at importere kul og gas .
Sledes er det i anledning af denne kritik besluttet at foranledige en supplerende undersgelse , som skal foretages af Stone & Webster .
Dette ekspertbureau , som af De Forenede Stater er anmodet om at foretage nrmere undersgelser , er i jeblikket i gang med det , og i den frste fase har Stone & Webster ladet en konomisk computermodel foretage beregninger med forskellige parametre , og det resulterede i en rapport til banken , som i august og september 1997 blev brugt i EBRD-bestyrelsens arbejdsgruppe .
Denne rapport konkluderede , at det var sandsynligt , at n enhed hjst sandsynligt om meget kort tid ville n mindsteomkostningsstadiet , nemlig i r 2002 , og senere kunne dette ogs glde for en anden enhed .
<P>
Bestyrelsen anmodede banken om at udforme denne analyse nrmere , og det er Stone & Webster i jeblikket ved at gre .
I slutningen af januar forventes en anden rapport , hvorefter EBRD-bestyrelsen i februar 1998 vil diskutere videre .
<P>
Til sidst kan jeg meddele det rede medlem , at sprgsmlet om sikkerhedsnormerne selvflgelig tages nrmere i jesyn , for det er , nr alt kommer til alt , meningen med det hele , og at det , nr disse to endnu ikke frdiggjorte kraftvrker frdiggres , sker p en mde , som opfylder de sikkerhedskrav , som vi ogs anvender i Vesten .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 44 af Heidi Hautala ( H-0861 / 97 ) :
<P>
Om : Projektet om frdiggrelse af atomreaktorerne Khmelnitski 2 og Rovno 4 ( K2 og R4 ) i Ukraine
<P>
I sit svar p mit sprgsml den 28. oktober i Europa-Parlamentets Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik nvnte formanden for Den Europiske Investeringsbank ( EIB ) , at Banken anvender princippet om omkostningsminimerende planlgning i sine konomiske rd til Euratom om nukleare ln , men at dens rd om , at Mochovce ikke tilhrte denne kategori , blev overhrt .
Den eneste officielle gyldige omkostningsminimeringsundersgelse i henhold til aftalememorandummet ( MOU ) viser , at projektet om frdiggrelsen af K2 og R4 langt fra er omkostningsminimerende , sknt der gres forsg p at slre denne kendsgerning .
Efterhnden som Ukraine gr noget ved p sine lavpris-energiforsyningskilder , bliver det foreslede projekt endnu mindre omkostningsminimerende .
<P>
Har Euratom rd til igen at tilsidestte EIB ' s opfattelse , eller vil Kommissionen endelig p Euratom ' s vegne godkende EIB ' s officielle syn p konomien i frdiggrelsen af projektet , og ikke bare yde ln , der i sidste ende faktisk ikke vil hjlpe Ukraine ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Van den Broek">
Dette drejer sig ogs om sprgsml i forbindelse med Den Europiske Investeringsbanks rolle i denne helhed .
Investeringsbanken anmodes om at fremkomme med anbefalinger vedrrende alle Euratom-ln , og disse anbefalinger tager Kommissionen s i betragtning ved beslutningstagningen .
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at beslutningen om Euratom-lnene hrer ind under Kommissions kompetence , og at den trffes p grundlag af en bred skala af kompetente instansers interne analyser og eksterne undersgelser .
<P>
For s vidt angr EIB-anbefalingen med hensyn til Mochovce , vil jeg erindre Dem om , at Kommissionen ikke har truffet nogen beslutning i betragtning af , at de slovakiske myndigheder har besluttet at trkke deres lneansgning hos EBRD og hos Euratom tilbage , inden en definitiv beslutning var truffet .
De slovakiske myndigheder anser det for mere nskeligt , at de selv frdiggr Mochovce-reaktorerne , og det betyder , at Den Europiske Union ikke lngere formelt er involveret i projektet og sledes heller ikke kan give nogen garanti for , at der i sidste instans er et sikkerhedsniveau i overensstemmelse med Vestens standarder .
<P>
For s vidt angr K2 / R4-projektet afventer Kommissionen anbefalingen fra EIB med hensyn til de finansielle og konomiske aspekter .
Kommissionen vil til sin tid trffe sin beslutning i fuld overensstemmelse med den pgldende beslutning fra Rdet .
For s vidt angr de konomiske aspekter , baserer Kommissionen sin evaluering p en rkke interne og eksterne analyser , herunder EIB ' s og EBRD ' s standpunkter .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , mit sprgsml gik ud p , om de konomiske anbefalinger fra Den Europiske Investeringsbank har en betydning over hovedet , nr Kommissionen i sidste ende kan afgre sagen efter helt andre principper end de konomiske .
Sagen er uden tvivl alvorlig , for s opstr der et sprgsml om , hvilke er Kommissionens uoplyste principper , som kun kan lses mellem linjerne og som pvirker Kommissionens beslutninger , nr den pbegynder disse Euratom-projekter .
Er det eventuelt s , at Kommissionen med alle krfter forsger at sttte sdanne lsninger , som skaffer den steuropiske kernekraftindustri nye projekter ?
Vi er mange om at kritisere dette .
Vi kan ikke acceptere , at kernekraftindustrien konstant fr nye projekter , sknt det smnd var meget mere konomisk , fornuftigt og mere sikkert at sttte for eksempel naturgaslsninger .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Broek">
Jeg er udmrket klar over , hvor interesseret Parlamentet er i sagens forlb omkring lukningen af Tjernobyl , for det er det , som vi i sidste instans taler om , det er ogs grunden til , at vi nu frer en diskussion med hinanden om , hvilken energikapacitet der skal installeres i stedet for .
<P>
Jeg har forsgt i det forlbne r regelmssigt at skaffe Europa-Parlamentet oplysninger om sagens forlb og om de yderligere fremskridt med hensyn til de beslutninger , som G-7 i sin tid traf for s vidt muligt at forsikre , at det oprindelige lfte fra den ukrainske regering om at lukke Tjernobyl i r 2000 ogs kan indfries .
Vi er i jeblikket i en noget kritisk fase , idet G-7 i sin tid lovede at undersge og medvirke til , at de to endnu ufuldendte reaktorer skulle frdiggres p en forsvarlig mde og p grundlag af almindeligt accepterede sikkerhedsbetingelser , idet Kommissionen fra sin side i de forlbne mneder har lovet , at den er rede til at vre med til at finansiere frdiggrelsen af dette projekt til et maksimum af 50 % , p betingelser og p grundlag af anbefalinger , sledes som det er sdvanligt ved Euratom-ln .
<P>
Med hensyn til Euratom-ln glder i allerfrste rkke , at navnlig de konomiske overlevelsesmuligheder for et sdant projekt str p spil , medens for s vidt angr lnene fra EBRD som sdan ogs mindsteomkostningselementerne spiller en rolle , og desuden stilles der ogs en rkke andre betingelser i EBRDstatutterne .
<P>
For at fuldstndiggre alt dette gennemfrer Stone & Webster i jeblikket den supplerende undersgelse , hvorom jeg over for den forrige sprger har givet oplysninger , og vi forventer sledes , at der i de frstkommende mneder nste r vil vre mere klarhed over EBRD ' s holdning eller over alternative finansieringsmuligheder i betragtning af , at det i hvert fald str fast , at hvordan EIB ' s anbefaling med hensyn til Euratom-deltagelse end lyder , vil Kommissionen aldrig kunne g videre end til finansiering af 50 % af projektet .
Skulle sledes EBRD p et vist tidspunkt p grundlag af de anbefalinger , som den modtager , ikke kunne yde sine ln , s vil der sges alternative muligheder .
Hvis disse ikke skulle blive fundet , s er lukningen af Tjernobyl i r 2000 dermed bestemt og kategorisk i fare .
Det er , hvad der str p spil .
<P>
En afsluttende bemrkning , hr. formand .
Det siger naturligvis sig selv , at Kommissionen ikke frer nogen atompolitik i den forstand , at den forsger at opn s mange atomopgaver for industrien i medlemsstaterne som muligt .
Det kan bestemt ikke vre meningen .
Vi forsger her at n frem til en forsvarlig lsning , som i hj grad har at gre med vores frygt for , at sikkerheden af de endnu fungerende Tjernobyl-kraftvrker ikke vil vre tilstrkkelig .
Jeg tilfjer endnu en gang : Tjernobyl tiltrkker naturligvis mest opmrksomhed i betragtning af katastrofen i sin tid , men vi er meget bekymrede over en rkke andre anlg , ogs i ansgerlande , hvor vi har brug for al opmrksomhed for at forsge at forbedre sikkerhedssituationen .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Kommissionen er get , vil sprgsml nr . 45-90 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Oksekdsprodukter , der indebrer en sundhedsrisiko
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en redegrelse fra Kommissionen om oksekds- og kalvekdsprodukter , der indebrer en sundhedsrisiko .
<SPEAKER ID=220 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er glad for denne lejlighed til at kunne informere Parlamentet om nogle udviklinger vedrrende aspekter af Fllesskabets veterinrpolitik .
Frst vil jeg g ind p sprgsmlet om skaldt SAM eller specificeret risikomateriale .
Hvad denne problematik angr , vil jeg gerne gre opmrksom p , at Kommissionen allerede for et r siden nskede at lse dette sprgsml . Der manglede dengang relevant sttte fra medlemsstaternes side .
Jeg erkender ganske vist , at der er tale om en vanskelig , men efter min mening ndvendig og sundhedspolitisk velbegrundet afgrelse .
<P>
Iden flgende tid gik jeg varmt ind for , at der skulle vedtages en afgrelse i juli p grundlag af de videnskabelige henstillinger , der dengang var til rdighed .
Men det stod allerede dengang klart , at denne afgrelse , inden den trdte i kraft , skulle justeres i takt med nye videnskabelige henstillinger .
Heller ikke heri fik vi desvrre medhold i medlemsstaterne .
<P>
I gr vedtog s Den Stende Veterinrkomit at udstte datoen for indfrelsen af Kommissionens forslag i tre mneder .
Ingen br dog komme p den id , at denne udsttelse i tre mneder skulle give lejlighed til at svkke afgrelsen .
Vi har det stik modsatte i sinde .
Vi skal ikke blot finpudse afgrelsen i nogle tekniske detaljer , vi bliver endvidere ndt til ogs at tage hensyn til de helt nye videnskabelige erkendelser , som vi netop har fet og som styrker os yderligere i vores forebyggelsesstrategi .
Flere medlemsstater har allerede indfrt nationale foranstaltninger vedrrende specificeret risikomateriale , og jeg konstaterer , at ingen af dem har i sinde at snke det dermed tilstrbte hje beskyttelsesniveau , tvrtimod .
Men s meget mere ndvendigt er det , at vi ogs harmoniserer foranstaltningerne p fllesskabsniveau .
<P>
Jeg gr nu over til et andet omrde : De nye videnskabelige erkendelser , der for kort tid siden er kommet frem i Det Forenede Kongerige kender De sikkert .
De har fet den britiske regering til at indfre skrappere foranstaltninger .
Den henstilling , der er kommet fra SEAC , den britiske rdgivende videnskabelige komit , indeholder nye opdagelser , hvad angr risiko for overfrsel af smitte via bestemt nervevv langs hvirvelsjlen og hvad angr den rde knoglemarv .
<P>
Disse opdagelser er blevet gennemget af Kommissionens Stende Videnskabelige Komit og de blev fremlagt i en udtalelse , der blev offentliggjort i sidste uge .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi i fuldt omfang vil tage hensyn til denne udtalelse , nr vi i de kommende uger reviderer afgrelsen om specificeret risikomateriale .
<P>
Det Forenede Kongerige stod over for det alternativ enten at oplyse forbrugerne og give dem mulighed for selv at bestemme eller at foreskrive , at kdet skulle befries for ben , inden det blev udbudt til salg .
Den britiske regering besluttede sig for sidstnvnte valgmulighed .
Bestemmelsen om , at ben skal fjernes fra det oksekd , der slges i Det Forenede Kongerige , glder ogs for oksekd fra andre medlemsstater og fra tredjelande .
Det er hverken - som det forkert er blevet hvdet - en omfattende embargo eller en overtrdelse af fllesskabsretten .
Alle andre forslag til foranstaltninger fra Det Forenede Kongerige om oksekd og oksekdsprodukter fra andre medlemsstater og tredjelande undersges for jeblikket af Kommissionens tjenstegrene med henblik p , om de er forenelige med fllesskabsretten .
<P>
Endnu et vigtigt aspekt , der kom frem i udtalelsen fra Kommissionens Stende Videnskabelige Komit og som har givet anledning til mange spekulationer i medierne , er risikoen ved frekd .
Lad mig understrege , at der dermed ikke kan hidfres nogen sammenhng med en eventuel formodet risiko p grund af skrapie .
Skrapie har vi vret udsat for i hundreder af r , og der er ikke nogen som helst grund til at antage , at den nu skulle kunne overfres til mennesker .
Derimod ved vi fra forsg , at BSE kan overfres til fr og i tilflde af et sygdomsangreb giver symptomer , som ligner symptomerne p skrapie meget .
Den Videnskabelige Komit har derfor gjort opmrksom p den risiko , at fr kan vre inficeret med BSE , hvis de har vret i berring med inficeret kd eller benmel , og at der i kraft heraf er en vis risiko .
<P>
I sidste mned forelagde jeg Rdet af landbrugsministre et forslag til afgrelse om vedtagelse af det udkast til en aftale , der var forhandlet p plads , og det drejer sig her om aftalen med USA , som efter min mening har en chance for succes i Fllesskabet .
Det var lykkedes os at bibeholde vores beskyttelsesniveau inden for den offentlige sundhed og i frste omgang overbevise amerikanerne om , at de skulle anerkende regionaliseringsprincippet som grundlag for Fllesskabets dyresundhedspolitik .
Desvrre offentliggjorde USA kun f dage , fr Rdet frste gang drftede Kommissionens forslag , deres forslag om anerkendelse af situationen for dyresundheden , som Den Europiske Union ikke kan acceptere .
USA ' s landbrugsministerium har ikke anerkendt , at nogle medlemsstater er fri for sygdomme som svinepest og Newcastle Disease , selvom disse sygdomme i lang tid ikke mere er forekommet i disse medlemsstater .
<P>
Vi har indbudt myndigheder fra USA til at komme til Fllesskabet og selv undersge situationen .
Som svar p denne indbydelse kom i sidste uge en delegation fra USA ' s landbrugsministerium til Europa for at danne sig et billede af sygdomsbekmpende foranstaltninger i medlemsstaterne .
Jeg vil imidlertid med hensyn til USA nvne et andet sprgsml her , som er dukket op for nylig .
USA bekendtgjorde sidste fredag , at de midlertidigt vil indfre et forbud mod import af drvtyggere og produkter deraf fra EU-staterne samt enkelte andre europiske stater p grund af ngstelse for BSE .
De har vedtaget at lade dette forbud glde , indtil de fr tilfredsstillende informationer om kontrol med og overvgelse af BSE fra de pgldende stater .
<P>
USA er naturligvis i deres gode ret til at trffe forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af sundheden mod BSErisici .
Kommissionen er ganske vist ikke af den opfattelse , at denne konkrete foranstaltning er begrundet eller at den er i overensstemmelse med USA ' s internationale forpligtelser inden for rammerne af verdenshandelsaftalen om sanitre og fytosanitre foranstaltninger .
Den skaldte SBS-aftale anerkender som basis for sdanne foranstaltninger reglerne fra de relevante internationale organisationer , i dette tilflde OIE ( internationalt kontor til bekmpelse af dyre-epidemier ) .
USA hvder i deres skrivelse til medlemsstaternes myndigheder , at USA iflge OIE ' s kriterier er BSE-fri og vil handle inden for rammerne af OIE ' s handelsbestemmelser .
Ingen af disse to pstande er korrekt .
USA har frst for nylig forbudt , at produkter af fr ramt af skrapie bruges som foder til okser , og ydermere rder USA ikke over anlg til destruktion af dyrekroppe , som arbejder efter de normer , der er ndvendige til uskadeliggrelse af det , der fremkalder BSE .
<P>
P den anden side tillader OIE handel fra lande , hvor der er BSE , men USA har forbudt enhver form for handel fra Europa , selv fra de stater , hvor der hidtil ikke har vret et eneste tilflde af BSE .
Jeg beklager meget , at USA har truffet denne foranstaltning , og s oven i kbet s pludseligt uden forudgende drftelser og p et tidspunkt , der er afgrende for vores samtaler om indgelse af den veterinre aftale .
<P>
Som De kan se af min redegrelse og af tilstedevrelsen af fru Emma Bonino , ledes Kommissionen i disse vigtige sundhedssprgsml af et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau , bde hvad angr det indre marked og handelen med tredjelande .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr . Fischler , jeg har lyttet opmrksomt til Dem ligesom kollegerne og det vil nppe overraske Dem , at det , De sagde , nok ikke gr alle 100 % lykkelige .
Men jeg har allerede ofte ved andre lejligheder sagt , at vi ikke er medlemmer for at f krav p lykke .
<P>
Det vil jeg fremstte et par bemrkninger om .
Jeg har i de sidste dage igen og igen pointeret , at den afgrelse at udstte tidspunktet for ikrafttrdelsen af bestemmelserne om det specificerede risikomateriale ikke betyder , at nu kommer katastrofen ind over os .
Nr jeg skal vre rlig , ville jeg have nsket , at vi den 1. januar omsider kunne have fet et beskyttet og sikkert system .
Jeg vil nu komme ind p fire punkter , som er af betydning i den sammenhng , og tillige stte de to videnskabelige grupper , vi her har at gre med , ind i et spndingsforhold , nemlig Den Videnskabelige Styringskomit og Den Stende Veterinrkomit .
<P>
Fr jeg gr over til de enkelte detaljer , sprger jeg Dem , hr . Fischler : Tror De , mske ogs De , fru Bonino , at der efterhnden ikke er nogen konkurrence mere mellem disse grupper , at Den Videnskabelige Styringskomit og Den Stende Videnskabelige Komit begge i lige grad stter sundhedspolitik og forebyggende forbrugerbeskyttelse verst p listen ?
Eller tror De , hr . Fischler , at det fortsat er sledes - og jeg ved , det er en insinuation - at i det mindste Den Stende Veterinrkomit reprsenterer de srlige interesser i det medlemsland , reprsentanterne nu engang kommer fra , og ikke absolut Den Europiske Unions samlede holdning ?
<P>
Jeg gr nu over til de enkelte punkter .
Vi er i den situation , at forslaget om specificeret risikomateriale nu udsttes i tre mneder , fra den 1. januar til den 1. april .
Der er i den forbindelse tre eller fire omrder .
Lad os se bort fra USA , s er der tre omrder tilbage .
Tror De , det lykkes os at klarlgge alle de sprgsml i den tid , der er tilbage , idet jeg gr ud fra , at ogs de herrer videnskabsmnd - der er jo kun herrer - benytter juleferien til at holde jul ?
<P>
Hvorledes kommer det til at forholde sig med kosmetik og lgemidler ?
Er De sikker p , det lykkes os at faststte bestemmelser for dette omrde bde i Den Europiske Union og sammen med USA samt tillige faststte bestemmelser for , hvad der skal ske med allerede fremstillede lgemidler ?
Hvorledes vil De vurdere den nye specifikation af risikomateriale ogs i Den Stende Veterinrkomit ?
Vil De tage rygraden med ?
Vil De lade lungerne indg i andre dele , ganglierne og det vrige ?
Hvorledes vil De srge for sikring af den geografiske skelnen og tilskynder De i den sammenhng Den Stende Veterinrkomit til at arbejde sammen med Den Videnskabelige Styringskomit ?
<P>
S et sidste punkt i min frste taletid , jeg har jo heldigvis taletid igen i slutningen : USA . Hr .
Fischler , nr USA siger , at kontrolmulighederne i Unionen ikke skulle vre tilstrkkelige , er det en farce .
Er De rede til at indbringe sagen for WTO ' s voldgiftsret og tillige sige til USA , at det , de gr med hormoner og pesticider , er skandalst ?
Hvis USA mener , at de er en troldmand i forbindelse med BSE , vil vi se sagen indbragt for WTO ' s voldgiftsret !
Er De rede til at gre det for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , jeg hilser udtrykkelig den aktuelle afgrelse velkommen , for den giver os mulighed for at foretage ndvendige korrekturer og tilpasninger af tidligere afgrelser .
Det siger jeg velvidende om , at vi naturligvis i denne flsomme debat gr balancegang mellem ogs for fremtiden at tage os af forebyggende forbrugerbeskyttelse som absolut prioritering og p den anden side tillige netop i forbindelse med afgrelsen om risikomateriale og det forskellige antal dyr ramt af BSE , der er i de forskellige regioner , fremstille tingene mere i overensstemmelse med praksis og mere differentieret .
<P>
Jeg siger meget klart : Det var fra begyndelsen en forkert videnskabelig og politisk ideologi at definere den ene del af et potentielt smittet dyr som sundhedspolitisk betnkelig samtidig med , at den anden del stadig kunne slges .
For vrigt er de nye videnskabelige erkendelser ikke s nye endda .
Jeg gr udtrykkelig opmrksom p , at en rkke videnskabsmnd medmindretalsstandpunkt altid har gjort opmrksom p sprgsmlet om lymfe- og nervevv , men de er siden 1990 altid blevet afvist .
Det betyder imidlertid , nr man slutter modsat , at man netop i de regioner , hvor der er BSE , tidligere ret beset har gjort alt for lidt .
Enten er et dyr rask og egnet til menneskefde , eller ogs er det det ikke .
Nr det drejer sig om BSE , der der ingen mellemstadier !
<P>
Derfor mener jeg , det er godt , at der her ud over vurderingen af materialet samtidig i hjere grad tages hensyn til andre kriterier som den geografiske situation .
Jeg vil ogs gerne i den sammenhng udtrykkelig sige , at meldingen fra USA og meldingen fra hr . Cunningham udtrykkelig skal tilbagevises .
Hr . Cunningham bringer med sin melding ligefrem den gode vilje i fare , som vi ogs har lagt for dagen i det opflgende BSE-udvalg til p visse betingelser gradvis at tage fat p en ophvelse af eksportforbuddet ud fra tydelig nvnte kriterier .
Meldingen om , at der p grundlag af en aktuel beslutningssituation i Den Stende Veterinrkomit s at sige skal ske et lovbrud , ville i sidste instans blive en bombe under de britiske interesser selv .
<P>
Jeg opfordrer til , hr. kommissr , fru kommissr , at vi br benytte lejligheden til at tale med Dem i slutningen af januar eller begyndelsen af februar i Parlamentets kompetente udvalg .
Vores gruppe vil samtidig foresl , at formanden for Den Videnskabelige Komit aflgger beretning til parlamentsudvalgene , for at vi s i begyndelsen af februar forud for den endelige afgrelse kan f en gennemskuelig og ben debat , hvori ogs Parlamentet deltager .
<P>
Jeg mener sledes , at med denne afgrelse , sledes som den nu er truffet , sttes den forebyggende forbrugerbeskyttelse ikke p spil , den giver os tvrtimod en chance for igen at korrigere et og andet fra den velmente panikafgrelse af 30. juli i r og ivrkstte det p en hensigtsmssig mde .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , det forekommer mig , at de tre mneder , vi har ventet med at lade denne regel trde i kraft - det vil sige til den 1. april 1998 - er en demonstation af , at hors panique , som franskmndene siger , trffer man mere omhyggelige valg .
Nu skal vi passe p ikke at forpasse denne hensigt om refleksion og udnytte denne periode til at uddybe vores viden i forhold til det aspekt , som ligger os mest p sinde , beskyttelsen af sundheden - en viden , som , lad os sige det rligt , endnu ikke er tilstrkkelig betryggende .
<P>
Der er stadig intet svar p det enkleste , mest banale , men ogs mest bekymrende sprgsml , som folk stiller sig : hvordan bliver man smittet gennem sygdommen kogalskab med sygdommen Creutzfeldt-Jakob ?
Endnu er ingen i stand til at sige det .
Da vi var i Storbritannien , talte vi med familerne til sygdommens ofre : de fortalte os om en helt normal kost , magen til den , de andre i familien fik , en bestemt ikke farlig kost , det vil sige at de ikke havde spist hjerne eller andre skaldt risikable dele , dem som vi nu forbyder .
Disse svar er sledes de frste , vi m finde , og jeg tror , at vi endnu en gang kan finde dem dr , i Storbritannien .
Efter min mening kender de engelske forskere , ligesom de hurtigt og i rette tid fandt ud af , hvordan BSE overfres til sygdommen Creutzfeldt-Jakob , allerede mange af disse svar .
<P>
Hvad amerikanerne angr , hr . Fischler , tror jeg , at f kender den europiske virkelighed , men endnu mindre oplyser de om , gr de deres virkelighed gennemsigtig for at fremme dialogen .
Alts frst og fremmest oprigtighed , klarhed og beslutsomhed , men hele tiden med en bestemt lsning for je : ikke at gavne handelen , men at beskytte offentlighedens sundhed .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , det er helt klart en forelbig reaktion , og vi m vende tilbage til det i flere detaljer .
<P>
Frst vil jeg gerne have frt min dybe bekymring i forbindelse med USA til protokols .
Vi m opponere kraftigt , for det sender meget negative internationale signaler , som ikke er fair over for Unionen som helhed eller over for nogle af medlemsstaterne inden for Unionen .
Jeg er bange for , at det kan medfre en kdereaktion , og det skader helt bestemt forbrugernes tillid inden for Europa , uanset handelseffekten .
<P>
For det andet er det efter at have hrt Kommissionens redegrelse ikke helt klart for mig , om det begyndende forbud mod handel til Det Forenede Kongerige har Kommissionens goodwill .
Jeg hber , at Kommissionen ikke fortsat vil sttte yderligere opdeling af markedet .
Det ville vre forkert at etablere yderligere interne forbud , mens vi venter de tre mneder p vedtagelse af lovgivning .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge , om det er det videnskabelige fllesskabs politik eller det politiske fllesskabs videnskab , der opretholder SAM-lovgivningen , for hver gang vi udstter ting som dette , bliver forbrugernes tillid endnu en gang sat p prve .
Selvom der er en meget lille risiko , undergraver vi bde forbrugernes og producenternes tillid .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , fru kommissr Bonino , De husker nok , at vi i kontroludvalget , da den foranstaltning at fordele risikomaterialet blev indfrt , talte om regionalisering , alts om en kvalificering af denne foranstaltning , og hr . Fischler , De husker sikkert ogs den strid , vi i en positiv betydning havde , fordi vi brugte det argument , at nr vi ikke fr en regionalisering , alts kvalificering , s fr vi heller ingen mulighed for at tilrettelgge , hvordan vi skal komme af med BSE .
De besluttede Dem for den anden vej , og netop dr gik De i flden .
De tnkte ikke p , hvor de grundlggende stoffer til farmaceutiske og kosmetiske produkter kommer fra .
Nu har De s vret ndt til at vedtage en undtagelsesbestemmelse , og s blokerer Borchert under Tysklands ledelse , for han nsker ikke , at risikomaterialet kommer ud og fr Dem derved til at g i flden , og De bliver ndt til at udstte Deres foranstaltning i tre mneder .
Jeg er af den opfattelse , at faren for smitte var til stede i de r , hvor de frste tilflde af BSE kom , men det skal naturligvis ogs tages alvorligt , at der nu i tre mneder fortsat anvendes materiale , som ret beset ikke br indg i fdekden .
Havde De foretaget en kvalificering , ville De heller ikke have haft nogen strid med USA .
<P>
Jeg finder det naturligvis skandalst , at der nu under Borcherts ledelse blokeres for den mulighed at anerkende New Zealand og Australien som BSE-fri , selvom det var muligt , hvis Tyskland ikke anerkendes .
Her blokerer Rdet p forbrugerbeskyttelsens bekostning .
Men , hr . Fischler , fru Bonino : Havde De fulgt vores forslag om at foretage en kvalificering og ikke ensidigt satset p det indre marked , s ville vi ikke have haft den nuvrende situation .
Jeg hber , vi kan gre det godt igen .
For at sige det endnu en gang : vi er ikke frdige med BSE .
Ogs en regionalisering indebrer risici , men vi bliver ndt til at foretage den , for at vi med s lav en risiko som muligt fr organiseret mden , hvorp beskyttelsen skal indledes og mden , hvorp vi kommer af med BSE - for det gr ikke uden risiko .
Vi vil fra vores side , hr . Fischler , fru Bonino , fortsat udarbejde konstruktive forslag og arbejde med p sagen forhbentlig til fordel for alle , ogs forbrugerne .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg er meget glad for Kommissionens tilstedevrelse i aften .
Det afspejler den bekymring , vi alle fler i Parlamentet , i forbindelse med denne alvorlige krise , og mden , hvorp den udvikler sig - i mange retninger p n gang .
Det m give anledning til dyb bekymring hos os alle , for jeg frygter , at hele sprgsmlet er ved at vre helt ude af proportion .
<P>
Jeg vil gerne takke kommissr Fischler for hans rlighed og benhed , da han beskrev hvert skridt , der skal tages , og de beslutninger , der er truffet af Den Videnskabelige Veterinrkomit .
Jeg glder mig til at hre kommissr Boninos synspunkt vedrrende disse sprgsml .
<P>
Det er ogs positivt , at langt de fleste nu betragter det som et europisk problem , og at det er ndvendigt med harmonisering p europisk niveau .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf havde ret i , at regionalisering , som jeg gennem et stykke tid har anbefalet som en en mulig lsning , overvejes alvorligt nu .
Hvis der kan komme noget positivt ud af USA ' s holdning , er det , at vi nu ser alvorligt p regionalisering som en mulighed .
Jeg tager naturligvis strkt afstand fra USA ' s holdning .
Det er en typisk diktatorisk mde for USA at reagere p , nr deres handelsinteresser er i fare .
Andre gange fr de WTO til at forhindre aftaler , som EU tror p , som f.eks. handelen med bananer .
<P>
Hvad kan der gres ?
Det er , hvad landmndene sprger om .
De skotske landmnd siger : Fortl os , hvad vi skal gre . Vi vil trffe alle ndvendige udryddelsesforanstaltninger , vi vil srge for attestering .
Vi m have en klar melding fra den britiske regering og fra Kommissionen .
<P>
Der er en helt tydelig bekymring og vilje til at finde en lsning - og ikke gemme sig bag et rgslr .
<P>
Jeg var fascineret af kommissr Fischlers redegrelse om , at den britiske regering havde forskellige muligheder .
Regeringen kunne have offentliggjort omfanget af risiko .
Regeringen kunne f.eks. have sammenlignet risikoen ved at spise lammekoteletter eller andet kd med ben med at ryge cigaretter eller drikke alkohol .
Det ville have vret en mulighed .
Jeg spekulerer p , om Kommissionen mener , at det ville have vret en bedre lsning end det , der synes at vre et totalt forbud mod alle former for kd med ben .
<P>
Jeg gad vide , hvor Kommissionen tror , at vi er p vej hen i den nrmeste fremtid .
Vreden p begge sider af North Channel med de irske , skotske og walisiske landmnd p nakken af hinanden er opstet af frustration over ikke at vide , hvad der skal ske .
<P>
En sidste bemrkning : Kan kommissren bekrfte , at den manglende lsning af problemet vedrrende valutakursen og kompensationen i forbindelse med det britiske pund har forvrret situationen , som helt klart er inden for medlemsstaternes kompetenceomrde ?
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg er frst og fremmest ked af , at vi ikke har en resolution foran os i aften , og at vi ikke har en afstemning om dette sprgsml .
Det vil jeg gerne have frt til protokols .
<P>
Siden marts 1997 har oksekdsproducenter i min valgkreds i Nordirland oplevet deres erhverv g til grunde som flge af BSE .
De har forgves ventet p en positiv holdning fra Europa og s sandelig fra to regeringer i Det Forenede Kongerige .
Alt , hvad vi har oplevet , er et skridt frem og to tilbage ved enhver lejlighed .
Der er trukket store veksler p deres tlmodighed , og det er et mirakel , at de ikke har mistet tlmodigheden fr .
<P>
Selvom offentlige demonstrationer ikke er i nogens interesse , m jeg sige , at jeg forstr og deler deres bekymring .
Det har ligget lidt tungt med initiativer fra Kommissionens og Rdets side .
Vi har brug for en bedre proces til beslutningstagning , en , der kan gre en ende p denne dobbelthed .
Landmndene i Det Forenede Kongerige lider ikke kun under problemerne i forbindelse med BSE , men ogs i forbindelse med pundets styrke .
Den britiske regering har endnu ikke truffet nogen beslutning , der kan kompensere for forskellen i forhold til det grnne pund ?
Det er naturligvis et internt britisk problem , men det forvrres af den fordel , der eksisterer for andre medlemsstater ved eksport til vores marked .
Det er prcis det , de britiske landmnd gr oprr imod .
Det kan man godt forst , og det kan nsten tilgives , at man tror , at fordelene for andre medlemsstater i jeblikket kan opmuntre dem til at opretholde status quo . Den uretfrdige konkurrence m stoppe .
Hvis hr . Cunningham trffer beslutning om at sikre , at uretfrdigt konkurrerende oksekd ikke kommer ind i Det Forenede Kongerige efter 1. januar , har han , hvis jeg skal vre helt rlig , min fulde sttte .
<P>
Jeg vil gerne stille to sprgsml til de to kommissrer , som jeg er meget glad for at se her , og som skal g forrest i forbindelse med lsningen af problemet .
Det frste sprgsml er : Vil I i forbindelse med ordningen om attesterede oksebestninger acceptere de beslutninger , der er foreslet og accepteret af den britiske regering ?
Vil I i januar - p det nste mde i Rdet - n til enighed om , at ordningen om attesterede oksebestninger er acceptabel , positiv og kan vedtages af Europa som en sikker ordning ?
Vil I ogs trffe beslutning - uden tven - om ordningen for dyr , der er fdt efter en bestemt dato ?
Medmindre vi fr nogle positive svar p de to sprgsml , vil landmndene i Det Forenede Kongerige fortstte demonstrationerne - og det med min fulde sttte .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi genoptager dette emne i en ganske prcis sammenhng , nemlig med risiko for et fald i garantipriserne i strrelsesorden 20 til 30 % , p et tidspunkt , hvor vi endnu ikke er kommet os over flgerne af BSE-krisen .
Vi har fundet ud af , at en dd ko i Belgien er blevet genanvendt som mel .
Efterflgende har vi s fundet ud af , at selv i Luxembourg har en ko vret inficeret med BSE , og at dens skelet ligeledes er blevet omdannet til mel .
Vi har mttet konstatere at kontrollerne tilsyneladende ikke duer .
Vi har haft et undersgelsesudvalg , hvis formand er til stede her i dag .
Vi har et udvalg , der lbende skal kontrollere resultaterne af undersgelsen .
Ogs dette udvalgs ordfrer er til stede her i dag .
USA , som vil sende hormonholdigt kd over til os , tillader sig at afvise vores kd under pskud af , at der er fare forbundet med det .
Nye videnskabelige resultater har vist at kd er blevet farligt .
<P>
Vore britiske venner , som ikke har tvet med at smitte alt hvad de kunne , er nu store p den og siger :  vi vil ikke smittes nu af jer !
 Medicinal-lobbyen satser nu som fr p gelatine som stivelsesmiddel i medikamenter og andet . Selv hr .
Graefe zu Baringdorf er bekymret , han der ellers ingen skrupler havde , som har srget for , at man ikke vedtager mistillidsvotummet , og som var ligeglad med de kologiske problemer , uanset at han er med hos De Grnne .
Jeg tror , at det var forkert af os at sige nej til det politiske chok , som ville have vret flgen , hvis vi havde gjort Kommissionen politisk ansvarlig .
Bylden kunne vre blevet tmt med det samme .
I stedet for skal vi nu pleje den i jeg ved ikke hvor lang tid endnu .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissr Fischler om , hvorfor han er her .
nsker han , at vi skal sympatisere med ham i forbindelse med denne udskydelse ?
nsker han at dele de vanskeligheder med os , der kommer af forvirringen i forbindelse med tllederivater og farmaceutiske produkter , og som inden for udvalgene synes at have forrsaget en slags lammelse ?
Eller nsker han at sige til os , at han forstr , at andre , herunder Det Forenede Kongerige , nu m foretage flles aktioner , da der ikke , som vi havde forstet p Landbrugsrdet sidste juli , blev truffet beslutninger , der efterflgende skulle udgre en srlig handlingsplan ?
<P>
Jeg tror , at Det Forenede Kongerige gr det rigtige .
Kommissren har anerkendt - nu ryster han p hovedet , men jeg tror , at han anerkendte - at Det Forenede Kongerige ikke bryder nogen traktat eller retlige forpligtelser ved at krve , at kd , der importeres til Det Forenede Kongerige fra 1. januar - som er det tidspunkt , hvor den nye bestemmelse skulle vre trdt i kraft - ledsages af en attest , der specificerer at specifikke risikomaterialer er fjernet , samt at krve , at kd ved salg i butikker slges uden ben som alle produkter i Det Forenede Kongerige .
<P>
Problemet er - og jeg vil gerne henvende mig til kommissr Bonino , som skal kommentere denne forhandling - at det for iagttagere , der stter forbrugernes sikkerhed hjest , undertiden kan se ud som om vi ikke rigtigt udarbejder faste regler under denne forhandling .
Ja , der skal etableres nye tiltag og i et vist omfang nye sikkerhedsforanstaltninger .
Men nr sikkerhedsforanstaltningerne er etableret og fungerer , skal de ogs anerkendes .
Det er det beklagelige ved Det Forenede Kongerige . Reglerne ndres tilsyneladende konstant .
<P>
Det andet , jeg afslutningsvis vil nvne , er at vi har et andet sprgsml , som jeg gerne vil rette til kommissr Bonino , og det vedrrer den forvirring , der er i forbindelse med de rdgivende videnskabelige udvalg , og hvad de egentlig rder til .
Der har vret mrkvrdige oplysninger om fre- og lammekd .
Det tog os en rum tid at finde ud af , hvad de lrde egentlig mente .
Vi har endnu ikke fet en definitv redegrelse om , hvad udvalgets egentlige hensigt er .
Det kan ikke vre rigtigt .
Jeg synes derfor , at vi her ved rsskiftet har de tre vrst tnkelige bestanddele .
Det er med nogen rgrelse , at jeg siger det , for jeg er klar over , at alle her , herunder de to kommissrer , har arbejdet hrdt .
Vi har nervse forbrugere , der ofte er nervse uden grund .
Vi har en industri inden for landbruget , der ligger i ruiner , og vi har medlemsstater , der endnu en gang er i vildrede , fordi de roder rundt med direktiver og vejledninger , som de ikke helt forstr , simpelthen p grund af den manglende harmonisering , hvortil kommissr Fischler henviste fra starten .
Det kan ikke vre rigtigt , det kan ikke vre godt .
Vi m gre det bedre i det nye r .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans redegrelse .
Jeg er som s mange andre alvorligt bekymret over den stadige forvrring af oksekdsmarkedet og den forvirring , der skabes med hensyn til den offentlige sundhed .
Vi har i Den Europiske Union et flles marked for oksekd og andre produkter .
Dette marked har fungeret vldig godt , og nr der opstr alvorlige problemer med dyrs sundhed , som f.eks. mundog klovsyge , svinepest eller Newcastle disease , isoleres og suspenderes det geografisk involverede omrde fra de flles handelsaftaler , indtil sygdommene er under kontrol og udryddet .
Systemet har fungeret godt i Europa og kan , hvis det anvendes korrekt , udrydde BSE totalt fra den britiske bestning .
Det er vores ml .
Der sker nu fremskridt stt og roligt , omend lidt sent .
Sygdomstallene beviser det klart og tydeligt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at den britiske regering begik nogle alvorlige fejl i hndteringen af BSE-krisen , men efter megen forsinkelse har regeringen nu etableret et velfunderet og videnskabeligt baseret udryddelsesprogram , der fungerer godt .
Men medlemsstaternes sttte kom i fare igen , da regeringen i gr eller i forgrs nedlagde forbud mod import af oksekd med ben og lammekd , og ved at de britiske myndigheder ikke holder havnene bne , som er en ndvendighed for at det indre marked kan fungere .
Den katastrofale fejlhndtering med princippet om lige-forlige delgger alle vores bestrbelser p at genopbygge forbrugernes tillid gennem total udryddelse af sygdommen .
Det har ogs givet vores handelspartnere enorme fordele p bekostning af vores egne producenter , ogs uden videnskabeligt fundament .
<P>
P vegne af tusinder af oksekdsproducenter appellerer jeg til Kommissionen og den britiske regering om sammen at tage mere hensyn til de virkelige eksperter og mindre hensyn til de partiske kommentatorer , der altid har fat i den gale ende .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne starte mit korte bidrag med endnu en gang at takke kommissr Fischler for hans benhed og rlighed gennem hele denne alvorlige sags forlb .
<P>
Jeg mener dog , at den vedvarende kampagne i Storbritannien mod import af irsk oksekd er og skal vre et emne af stor alvor for alle engagerede medlemmer af Den Europiske Union .
Det er min opfattelse , at EuropaKommissionen ikke bare kan lade emnet ligge .
Europa-Kommissionen skal beskytte medlemsstaternes interesser .
Det kan ikke vre meningen , at en vilkrlig medlemsstat kan faststte reglerne hen ad vejen .
Det br ikke vre tilladt for en vilkrlig medlemsstat at delgge det indre marked .
Jeg er isr irriteret over angrebene p irsk oksekd .
Der er flere og flere beviser p , at britiske supermarkeder og lagre advares om ikke at kbe irsk oksekd .
<P>
Irsk oksekd er kendt over hele Europa for sin fine kvalitet .
Jeg vil gerne opfordre de britiske myndigheder til at lade forbrugerne selv trffe en beslutning og sikre , at irsk oksekd slges i britiske supermarkeder .
<P>
Ethvert land har ret til at promovere egne produkter , men ikke p bekostning af andres .
Storbritannien forsger i jeblikket at manipulere med markedet til egen fordel .
Det indre marked er baseret p forudstningen om et retfrdigt markedsfringsmilj .
Det er tydeligt i jeblikket , at Storbritannien ikke vil acceptere denne grundregel .
Forhbentlig kan vi fremover atter fordoble vores politiske og diplomatiske bestrbelser p at genskabe en afbalanceret og retfrdig konkurrencesituation .
Den britiske regering bruger helt klart Irland som syndebuk for sine mislykkede bestrbelser p at lse de britiske landmnds alvorlige problemer .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissr Fischler om , hvordan han kan retfrdiggre sin beslutning om at udskyde hndhvelsen af forbudet mod specificerede risikomaterialer , og om det ikke er lige lovlig belejligt , at udskydelsen glder helt frem til 1. april .
Hvis problemet skader vores oksekdsmarkeder og forbrugernes tillid , ville lsningen s ikke vre at vlge de mest drastiske tiltag for at genskabe forbrugernes tillid ?
<P>
Vi er klar over , at der er langt mindre BSE andre steder end i Storbritannien , men vi ved ogs , at det eksisterer andre steder .
Der m kraftige foranstaltninger til i kontinentet som i Det Forenede Kongerige .
Jeg formoder , at kommissren er enig , ellers ville han ikke have givet sin stiltiende godkendelse til hr . Cunninghams tiltag her i aften .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissr Bonino : Handler USA ikke over for Europa , som de handlede over for Det Forenede Kongerige i 1989 ?
Det er muligvis ikke srlig elegant , men er deres hensigt ikke rlig nok ?
USA siger , at de nsker at beskytte deres egne produkters sikkerhed og integritet .
Hvorfor skal vi angribe USA for at prve at beholde forbrugernes tillid til amerikanske produkter p samme mde , som vi burde her i Europa ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , de to kommissrer ved , at - hvor der er tale om en krise inden for landbruget i Wales , Skotland og England - er der tale om en katastrofe i Nordirland .
De ved ogs , at de tre medlemmer af Parlamentet , der reprsenterer Nordirland , mdtes med premierministeren sidste onsdag , og han fortalte os , at han ville forhandle en pakke med europisk sttte .
Kan kommissren fortlle os her i aften , om den britiske regering vil fremstte forslag til en sdan pakke , og om pakken er forestende ?
<P>
Jeg vil gerne nvne , at jeg er fuldstndig enig med min kollega hr . Nicholson , og hvis hr .
Hume var her , ville han utvivlsomt sige det samme .
<SPEAKER ID=234 NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske kommissren med de forslag , der som sdvanlig omhandler beskyttelse af forbrugernes sundhed .
Alle landmnd prioriterer forbrugernes sundhed hjest , men den britiske landmand er trt af at blive sparket rundt med som en politisk fodbold .
Vi har net et punkt , hvor der m gres noget .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren om flgende : Har den britiske regering diskrimineret mod de britiske landmnd , som jeg mener , i forbindelse med forslaget om , at der ikke m vre ben i britisk oksekd ?
For de af os , der kan lide oksekd med ben , er det svrt at se begrundelsen for det ?
Har regeringen bare umiddelbart fulgt et af SEAC ' s forslag ?
Som hr . Cox siger , undergraver det forbrugernes tillid .
Vi har hrt alt om oksekdsindustriens problemer og det pres , der hviler p industrien for jeblikket , fra vores irske og andre kolleger .
Har den britiske regering sgt om finansiering til hjlp til revaluering af pundet ?
Hvis de har , eller hvis de ikke har , hvornr ophrer muligheden for det ?
Inden for nste mned ?
<P>
Jeg har to sprgsml til kommissren , som jeg om muligt gerne vil have svar p : Hvis Det Forenede Kongerige ensidigt forbyder import af oksekd , hvor risikomaterialet ikke er fjernet , til Det Forende Kongerige , kan kommissren s gre artikel 169 gldende over for domstolen ?
<P>
Jeg har et sidste sprgsml , nr nu miljkommissren er til stede .
Jeg hrte forleden om endnu et angreb p de britiske landmnd , nemlig at regeringen skal til at plgge en afgift p gdning - som en sidebemrkning .
Er det rigtigt ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , fru Bonino s helt forskrkket ud over , at hun nu skulle vre miljkommissr .
Jeg vil fremstte et par korte bemrkninger om debatten .
Vi skal under ingen omstndigheder blande flgende sammen : De britiske landmnd er givet hrdt ramt , men de er ramt , fordi en regering i ti r ikke gjorde noget .
At noget har ndret sig i lbet af det sidste r , kan ikke fre til , at situationen er dramatisk forbedret .
<P>
Jeg vil sige noget om en mulig ophvelse af eksportforbuddet for dele af Strobritannien .
Det vil hr . Fischler nok ogs .
Ja , Storbritannien har fremsat forslag siden maj mned .
Men vi hber jo , at en videnskabelig komit skal hres .
Det er jo helt sikkert vores opfattelse af sikkerhed , forbrugertillid og sundhedsbeskyttelse .
Den Videnskabelige Styringskomit har helt klart stillet ekstra krav og fordringer .
Hvis vi vil arbejde serist her og ikke kun se p , hvilket image vi har og ikke altid bare lave hurtige pressemedelelser - det siger jeg ogs selvkritisk - br vi meget omhyggeligt lse de omfangsrige responsa , som ogs findes p Internettet , s ved vi , hvad der siges om fr , om okser og andre dele af denne styringskomit .
Det er ikke nemt at lse , men man kan lse det og s ved man det .
<P>
Der er for tiden fortsat krav .
Styringskomiten siger , at der for jeblikket endnu ikke findes noget certified herd scheme , der fungerer , heller ikke i Nordirland .
Jeg skal vre den frste til at sttte det , nr det kommer .
<P>
Stilet til enkelte andre vil jeg ogs gerne have lov til at sige : Ja , en udsttelse af dette forslag er en god ting , hvis det s er vandtt .
For vi vil have , at det er vandtt .
Hvis USA tror , de er BSE-fri , fordi de selv siger det , s kan vi vel vre enige om , at BSE-fri af OIE , det internationale kontor til bekmpelse af dyre-epidemier i Paris , er meget klart defineret .
I henhold til det er USA ikke BSE-fri for nu at sige det meget klart .
Og hvis USA s mener , at de kan forbyde bestemte importvarer og ikke andre , er det ikke i orden .
Jeg forventer af Kommissionen , at den griber ind .
Desuden har hr . Fischler skelnet meget klart .
Han sagde , at kd med ben kan importeres i Storbritannien , hvor det s skal befries for ben .
Det er ikke noget importforbud .
Ikke at lade nogen form for kd komme ind , er naturligvis et importforbud , og det vil jeg helt bestemt ikke sttte , medmindre der er god grund til det !
<SPEAKER ID=236 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kun g ind p et par af de taler , der er blevet holdt her .
Fru Bonino vil derefter mere indgende tage stilling til de forskellige synspunkter .
Allerfrst for at der ikke skal opst misforstelser : Kommissionen henvendte sig i frste omgang til Den Stende Veterinrkomit med anmodning om at f foretaget visse ndringer i afgrelsen fra juli .
Men efter at nppe en eneste medlemsstat stttede Kommissionens forslag , besluttede vi navnlig for at sikre , at forskellige lgemidler , der for nogles vedkommende er livsvigtige , fortsat er til rdighed efter den 1. januar at anmode om en udsttelse , hvilket vi s fik tilslutning til .
<P>
Jeg vil endvidere gerne gre det klart , at Den Stende Veterinrkomit kun har betegnelsen " komit  flles med Den Videnskabelige Komit .
Det er helt klart , at reprsentanterne i Den Stende Veterinrkomit reprsenterer medlemsstaternes mening og intet andet !
Men hvad vi ogs fik p ca. samme tidspunkt - og det skal man vre s fair at tilfje - er en ny liste over risikomateriale , denne gang fra Den Videnskabelige Komit .
Denne liste er vsentlig bredere og lngere end den liste , vi havde til rdighed i juli .
Vi bliver ndt til , og det vil jeg gerne understrege i den sammenhng , simpelt hen at tage til efterretning , at tingene fortsat i BSE-sprgsml ogs videnskabelig set kan videreudvikle sig , fordi der hele tiden kommer nye erkendelser .
Vi vil ogs tage hensyn til de nye erkendelser p rimelig vis .
Det er faktisk det udgangspunkt , vi har valgt .
<P>
Det glder derfor nu om , at man samler de af videnskabsmndene pviste forskellige risici alt efter , hvilken slags risikomateriale der er tale om , i forbindelse med forskelligartetheden af risiciene efter dyrenes geografiske herkomst til en helhed og deraf udleder en relevant , definitiv og yderligere vurdering .
Dertil behver vi et vist minimum af tid .
Vi har sledes ikke gjort det nemt for os selv , men sagt , vi vil dybtgende og straks udarbejde et relevant forslag , der er frdigt i s god tid , at vi i lbet af de tre mneder , der str til vores rdighed , ogs kan n frem til en ny afgrelse .
De vrige indholdsmssige detaljer vil fru Bonino sikkert gerne forklare Dem , hvis det nskes .
Vi har imidlertid ogs som helhed brug for en risikovurdering , s vi kan komme videre p fornuftig vis .
<P>
Hvad det ofte nvnte sprgsml om de skaldte certified herd schemes angr , er der i mellemtiden indtrdt flgende situation : Fru Roth-Behrendt har beskrevet begyndelsen meget nje .
Vi fik et arbejdsdokument fra den britiske regering , det blev bedmt af Den Videnskabelige Komit , og det blev anset for utilstrkkeligt .
Men det blev ogs sagt klart , hvad det var , der manglede .
Det sidste og centrale element blandt de ting , der manglede , modtog vi i morges fra den britiske regering , nemlig at der er vilje til at gre brug af helt nye slagterier , og man er 100 % rede til at leve op til videnskabsmndenes krav .
<P>
Vi befinder os derfor i en ny situation og skal nu foretage en vurdering deraf , drfte den i Kommissionen og tillige trffe en ny afgrelse .
<P>
Hvad det irske kd angr , vil jeg gerne meget klart gre opmrksom p , at Kommissionen resolut er get imod de overgreb , der har fundet sted i forskellige havne i Storbritannien .
Og jeg kan fortlle Dem , at den irske landbrugsminister i dag p Rdets samling af landbrugsministre selv sagde , at han absolut er tilfreds med de foranstaltninger , der i mellemtiden er blevet truffet af den britiske regering .
For begge parter , Irland og Nordirland , glder n ting , nemlig at vi bestemt erkender den vanskelige markedssituation , der er indtrdt p en Irland .
Vi traf derfor netop sidste fredag den afgrelse , at vi undtagelsesvis for disse to regioners vedkommende - Republikken Irland og Nordirland - endnu en gang vil tage kd i intervention , nemlig 50 % af de mngder , der blev anmodet om .
Det er den hjeste procentsats , vi overhovedet har accepteret i de sidste mneder .
Vi forsger alts absolut at tage hensyn til sdanne vanskeligheder .
<P>
Hvad nu sprgsmlet om SAM-forbuddet eller Det Forenede Kongeriges foranstaltninger angr , har jeg allerede gjort opmrksom p , at de foranstaltninger , der er truffet med hensyn til udbeningen , ikke er i modstrid med fllesskabsretten .
Men vi er ved nje at gennemg de vrige foranstaltninger , der er truffet , og i givet fald konstatere krnkelser af traktaten dr .
Naturligvis gr vi parallelt frem her , sledes som vi ogs skal gre over for andre stater .
<P>
Hvad til slut endnu en gang USA angr , vil jeg gerne meget tydeligt sige , at vores videnskabelige komiter ikke har givet USA status som BSE-fri ud fra OIE-kriterierne .
Det undrer os derfor , at man ensidigt griber ind over for de europiske stater og s at sige mler med to alen .
Jeg vil endvidere fremhve , at vi naturligvis har protesteret .
Jeg skal selv mde den kompetente amerikanske minister i begyndelsen af det nye r og kan s forhbentlig rydde disse nye vanskeligheder af vejen .
Hvis ikke , m vi naturligvis undersge , hvorvidt vi i denne sag kan indbringe USA for WTO .
Det var vist de vigtigste punkter , som falder ind under min kompetence .
Mange tak !
<SPEAKER ID=237 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg har ikke stort at tilfje , al den stund hr . Fischlers indledning og svar var meget udtmmende .
<P>
Dog vil jeg gerne fremstte tre bemrkninger .
Vi har faktisk lige beskrevet problemerne prcist for Dem og forklaret Dem , at videnskaben udvikler sig og forandres , og at vi naturligvis har brug for tid for at tage konsekvenserne af det .
Nu behager det Dem pludselig ikke mere .
Alts m vi se at blive enige .
Hvis De vil have gennemsigtighed , hvilket undertiden kan indebre , at man fortller Dem , at vilkrene er ndrede , fordi den videnskabelige komit har en anden holdning , s kommer vi her i salen .
Men , p den anden siden hvis De ikke lngere nsker det , s kommer vi heller ikke mere .
<P>
For det andet , forslaget om produkter , der indebrer en sundhedsrisiko , blev fremsat i Rdet i december 1996 .
Det blev forkastet .
Derefter fulgte en anden videnskabelig udtalelse .
I den sidste ende blev det forslaget af 30. juli , som blev vedtaget .
Pludselig bliver man klar over , at der alligevel er et problem med de farmaceutiske produkter , de frdige produkter og talgbaserede produkter til kosmetik .
Et ndringsforslag forelgges Rdet , som forkaster det .
Det blev stttet af fem lande .
Man havde sledes ikke andre muligheder end at udskyde det hele i tre mneder med henblik p at harmonisere ndringerne mest muligt , trffe en afgrelse angende de frdige produkter og at tage hjde for de nye videnskabelige udtalelser .
Det er derfor svaret ikke bare kan vre ja eller nej .
Situationen er ikke helt hvid eller helt sort , og Kommissionen kan ikke lgge pres p videnskaben , kan De nok forst .
<P>
For det tredje er der problemet med den geografiske oprindelse som alle taler om , og som den videnskabelige komit , desvrre , ikke har opstillet prcise kriterier for .
Den siger :  en klassificering af den geografiske oprindelse af vv og produkter vil blive udarbejdet snarest muligt  osv .
<P>
Derefter er Kommissionen igen get til den videnskabelige komit for at presse den til at levere de omtalte kriterier , hvorefter den m tage stilling til , hvordan man kan anvende disse kriterier p et indre marked .
Sdan er situationen i jeblikket .
<P>
Hvis De derimod mener at vi , hver gang vi kommer her , skal levere et svar der er sort og hvidt p samme tid , s m De have mig undskyldt , for i s fald har gennemsigtigheden ingen berettigelse .
Det er let nok at fremstte erklringer , kre venner , men man skal ogs en gang imellem arbejde sammen og holde sig for je , at man er i frd med at analysere og gennemfre et forsigtighedsprincip .
Der er sledes flere elementer at tage hensyn til , herunder forholdet mellem omkostninger og udbytte .
<P>
Hr . Martinez , hvis det havde kunnet lse problemet at afstte Kommissionen , s ville det have vret sre let , forstr De , for den ene Kommission kan udskiftes med en anden .
Hvad angr sygdom , er det noget vanskeligere at bre sig sdan ad .
<P>
For s vidt angr det politiske chok , s indfandt det sig rent faktisk , kan man roligt sige , ikke s meget i Kommissionen , men , s vidt jeg kan vurdere det , snarere i den offentlige mening .
<P>
Til allersidst har jeg et oprigtigt svar til hr . Nicholson .
Vi slber ikke p fdderne , og vi spilder heller ikke tiden .
Kommissionens tjenestegrene har i de sidste otte mneder arbejdet under et pres der , det forsikrer jeg Dem , er svrt at udholde .
Og den britiske regerings svar p nogle supplerende sprgsml , som vi har stillet , er indlbet her til morgen .
Vi vidste godt , at it ' s a learning process , og at vi stadig vil opdage nye ting , men der skal tid til , ogs selvom vi i vores arbejde udsttes for pres som er vanskelige at modst .
<P>
Jeg forstr producenternes frustrationer , og jeg deler endda deres problemer , men helt rligt , det er alts ikke mig , der har fundet p BSE !
Vi stter al vores iver og al vores kapacitet i form af tid og intelligens ind p lse disse problemer .
<P>
Men , mine herrer parlamentsmedlemmer , man er nu engang imellem ndt til at arbejde sammen og ikke njes med erklringer udadtil , som er lettere demagogiske , og som , med forlov , ikke fr tingene til at bevge sig fremad .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil bare gerne anmode kommissrerne om at vente og hre bemrkningen til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nej , hvis det er henvendt til kommissrerne , er det ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Man kan kun fremstte en bemrkning til forretningsordenen til formanden .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , der blev stillet et sprgsml af stor vigtighed for hele Den Europiske Union , men der var ikke noget svar .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Jeg beklager , vi har overskredet tiden .
Jeg ved , at det er et vigtigt emne , men det kan tage hele natten at drfte det .
<CHAPTER ID=11>
Energipolitik ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er en fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A4-0308 / 97 ) af hr . Scapagnini for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen om  Samlet oversigt over energipolitik og energiforanstaltninger  ( COM ( 97 ) 0157 - C4-0205 / 97 ) .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , jeg vil forsge at stte den afbrudte drftelse af Scapagnini-betnkningen i gang igen .
Energipolitikken krver en global synsvinkel og global politisk handling .
Det opfordrer titlen p meddelelsen fra Kommissionen ogs til .
Klimatopmdet i Kyoto har , i det mindste hvad angr energipolitikkens indvirkning p klimaet , tydeliggjort ndvendigheden af denne globale synsvinkel .
Men det viste samtidig , hvor langt indsigten og muligheden for at fre den ud i livet ligger fra hinanden .
P nppe noget andet omrde i politik er klften mellem det , man br og det , man gr mellem det normative krav p den ene side og de virkelige politikker p den anden side s graverende som inden for energipolitik og klimapolitik .
<P>
P den baggrund skal Kommissionens meddelelse bedmmes .
Den prsenterer os for de kendte argumenter for ndvendigheden af en global synsvinkel og strategi p energiomrdet .
Det er for det frste Den Europiske Unions fortsat stigende afhngighed af import af energi og de fremtidige risici , der er en flge heraf .
Det er den hurtige vkst i verdens energiforbrug og den nedgang i udbuddet , denne vkst medfrer , og det er ikke mindst den betydelige stigning i de verdensomspndende miljproblemer og deres langtidsvirkning .
Alt dette peger p , at Den Europiske Union br have en udvidet kompetence i energipolitikken , hvilket vi imidlertid heller ikke fik med Amsterdam-traktaten .
Der findes ikke noget entydigt , specifikt retsgrundlag i traktaten .
<P>
Det , vi s kan gre , undskyld sammenligningen , ligner snakken i fjerkrholdet om fugletrkket mod syd i efterret .
Kommissionens meddelelse er et omfattende , om end visionslst kompendium over alle fllesskabsinitiativer p energiomrdet .
Hvad er der tilbage at gre for os i denne sammenhng ?
Vi kan forbedre det internationale energisamarbejde .
Vi kan med regelmssige mellemrum evaluere medlemsstaternes energi- og miljpolitik - det er noget nyt - og prve p at koordinere dem i retning af flles ml .
<P>
Der er brug for synergieffekter og ikke for gensidige blokader eller spil uden stik .
Gennemfrelsen af direktivet om det indre marked for energi , alts liberalisering og integration af energimarkederne , skal fremmes .
Vi kan fortsat sysle med den indtil nu mislykkede flles energiafgift og fremme forskning , teknologisk udvikling og demonstration af vedvarende energikilder .
Jeg er spndt p , hvad der til allersidst bliver tilbage af det , vi medtog i det femte FTUprogram .
Der bliver ganske kort det tilbage , at vi skal fastholde tanken om et energipolitisk rammeprogram og styrke den energipolitiske indsats , og det skal ske gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne .
Det krver periodiske beretninger om den nationale indsats og virkningerne deraf .
<P>
Ordfreren , hr . Scapagnini , anser denne tilskyndelse fra Kommissionen for og bedmmer den som rimelig .
Hvad jeg kunne nske , jeg vil lige kort nvne det , var , om der for fremtiden snart kom konkrete gennemfrelsesstrategier ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Scapagnini med betnkningen .
Det er en omfattende betnkning , der indeholder meget af det , Den Liberale Gruppe har stttet .
<P>
Vi begynder at forst , at det ville have vret klogt at skrive et afsnit om energi i Maastricht-traktaten .
Isr Kyotokonferencens fiasko understreger problemerne i forbindelse med energipolitikken .
<P>
Der er t punkt i betnkningen , der er beklageligt , og det er , at Kommissionen tilsyneladende har opgivet sin kampagne for indfrelse af rationelle planlgningsteknikker inden for elektricitets- og gassektoren .
Disse teknikker ville helt klart vise os vejen frem .
Kommissionen har fremsat dem fr , men synes nu at trkke i land .
<P>
Kommissionen m ogs g endnu lngere .
Vi m finde fem mlstninger for energipolitik i Den Europiske Union .
Frst og fremmest m vi indfre et stort investeringsprogram inden for energibevaring i Europa .
Dernst m vi opmuntre forbrugere og virksomheder til at bruge energien mere effektivt .
For det tredje m vi nedbringe omkostningerne i forbindelse med effektiv udnyttelse af energi inden for husholdninger og erhverv .
For det fjerde m vi bygge nye bygninger og maskineri , kretjer og udstyr , der er mere energibesparende , og det arbejdes der p .
Endelig m vi ge sttten til vedvarende energikilder .
<P>
Det er yderst vigtigt , at der sker noget .
Kommissionen er begyndt at vise vejen frem , men hvis vi mener det alvorligt , m vi bakke vores politiske intentioner op konomisk .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , nr vi taler om Fllesskabets energipolitiske ml , kommer jeg til at tnke p Fontane .
Det er ikke til at blive klog p , og jeg m tilfje , at det fortaber sig i tger , for vi har ingen flles energipolitiske ml .
Det kan jeg illustrere med et par eksempler .
Vi taler absolut og altid om , at vi er ndt til at blive mere uafhngige af import .
Men som eksempel anfres s nuklearindustrien , og alle glemmer , at vi naturligvis ogs bliver ndt til at importere uran til det forml .
Vi taler hele tiden om energieffektivitet . Men vi gr det stik modsatte .
Jeg minder blot om SAVE-programmet .
<P>
Vi taler hele tiden om vedvarende energiformer .
Dr minder jeg blot om ALTENER-programmet .
Det er for to r skret ned til ECU 22 millioner , hvilket er komplet latterligt , nr vi til fusion i de sidste femten r har brugt ECU 250 millioner om ret .
Vi taler endvidere om , at vedvarende energiformer oven i kbet giver mange arbejdspladser og at de desuden er gode for miljet , men der sker ingenting .
Det , vi har brug for , er omsider en energiafgift .
Det , vi har brug for , er omsider vedvarende energiformer og energieffektivitet .
Dt bliver vi ndt til omsider at anvende alle midler til , for at vi kan videreudvikle dem .
Det kan vi ikke med de f mark , vi fr tilovers her , fordi alt gr til fusion .
Det , vi derudover har hrdt brug for , er flles beslutningstagning sammen med Europa-Parlamentet og vi skal desuden omsider have et selvstndigt energikapitel .
Alt det har vi ikke .
Jeg kan kun slutte med Brechts ord om , at forholdene jo ikke er sdan , for Rdet blokerer alting , og vi vil , slnge det fortstter p den mde , ikke f nogen energipolitiske ml , men fortsat vande lidt med vandkanden overalt og bruge alle vores penge til fusion , om hvilken vi kun ved , at den tidligst i 2050 eller 2080 eventuelt bringer energi .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg deler den almindelige skuffelse over , at Amsterdam-traktaten ikke , som det var meningen , omfatter et energiafsnit .
<P>
Den Europiske Union startede med to energi-traktater : Det Europiske Kul- og Stlfllesskab og Euratomtraktaten .
Det Europiske Kul- og Stlfllesskab har fungeret godt i forbindelse med energi , og Euratom-traktaten har , selvom den er anakronistisk og helt klart en 1957-traktat , vret en drivkraft i forbindelse med en bestemt form for energi - kerneenergi .
Hvis EU har kompetence , sker der noget .
<P>
Hvad angr Kyoto , er der kun tre ting , man kan gre for at mindske CO2 -emissioner : For det frste kan man stole p kerneenergi - men der er store risici og problemer forbundet hermed , for det andet kan man bruger energi mere rationelt , og for det tredje kan man anvende vedvarende energikilder .
<P>
Hvis vi havde et alternativ til Euratom-traktaten - jeg ville kalde den Eurenew-traktaten , en traktat om vedvarende energi - kunne vi gre noget .
Der ville ske ndringer i Europa , og det ville vre meget vrdifuldt for Den Europiske Unions arbejde om energi .
<P>
Jeg m sige , at jeg finder anden del af hr . Scapagninis konklusion i punkt 11 uacceptabel , da den anbefaler yderligere sttte til kernekraft .
Det er ikke lsningen .
<P>
Jeg er ogs meget skuffet over reaktionen fra Rdets ministre til Kommissionens meddelelse .
Det er en meget fornuftig meddelelse .
Den understreger , at hvis man nsker at gre , som vi aftalte i Kyoto , kan det ikke ske uden et retsgrundlag eller uden at give sig selv den kompetence , der s effektivt blev overdraget , da Den Europiske Union startede tilbage i 1950erne .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Scapagnini i hans fravr med en koncis betnkning .
Betnkningen giver nogle vrdifulde retningslinjer til vurdering af forslagene til de energipolitiske rammeprogrammer , der netop er godkendt af Kommissionen .
<P>
Vi er virkelig ndt til at prioritere sprgsmlet om energipolitik p dagsordenen p linje med sprgsmlet om miljpolitik .
Lovgivningen burde vre genstand for kvalificeret afstemning .
Det er et faktum , at energiforbruget vokser .
I 1996 , som er det senest opgjorte r , var energiforbruget p 3 % p verdensplan og 3 , 6 % i Den Europiske Union .
Udgangspunktet br vre udarbejdelse af yderligere analyser om energieftersprgslen .
Man kan ikke fastlgge en politik uden tal .
Vi skal se mere detaljeret p forbruget pr. indbygger , energi- og elektricitetsintensitet og de typer direkte brndsel , der anvendes til elektricitetsproduktion .
<P>
Jeg vil gerne sige , hr. formand - selvom De allerede ved det - at det liberaliserede marked kan gre det endnu vanskeligere end fr .
Vi m koncentrere os om sprgsmlet om energieffektivitet : Effektivitet af produktion og anvendelse .
Hvis vi ikke gr det , vil alt andet , som vi diskuterer , bare vre tom snak .
<P>
Jeg vil endnu en gang gerne gre opmrksom p en faktor i forhandlingen om forskningsprogrammet .
Mindre virksomheder har vanskeligst ved at anvende de ressourcer , vi har p fllesskabsniveau .
Medmindre virksomheder mener jeg virksomheder med under 50 ansatte .
Det er et omrde , hvor vi m gre en ekstra indsats .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Sttte til skibsbygningsindustrien
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0377 / 97 ) af Sindal for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning 3094 / 95 med henblik p yderligere forlngelse af Rdets syvende direktiv om sttte til skibsbygningsindustrien ( KOM ( 97 ) 0469 - C4-0526 / 97-97 / 0248 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=251 NAME="Sindal">
Selve forlngelsen af det syvende direktiv vedrrende statssttte er i sig selv ikke noget problem . Min betnkning indeholder da heller ingen ndringsforslag .
Der er enighed i Rdet , man er klar til den endelige beslutning .
Nr vi nsker at forlnge direktivets gyldighed , hnger det sammen med USA ' s manglende ratifikation af OECD-aftalen , der tager sigte p , at vi p globalt plan fr tilvejebragt et st regler , der begrnser og afvikler statssttte til skibsbygning .
Derfor forslaget om at forlnge det syvende direktiv et r til 31. december 1998 .
Sfremt USA ratificerer , falder direktivet bort .
Nr hovedformlet fortsat er at opn brede globale aftaler , hnger det sammen med , at der eksisterer en overkapacitet p ca . 30 % , og at statssttte p den baggrund er konkurrenceforvridende .
Indstillingen er klar : Vi skal forlnge direktivets gyldighed .
<P>
Men samtidig kunne det vre p sin plads at sprge Kommissionen om , hvorvidt der er fremskridt i forhold til en eventuel ratifikation fra USA ' s side .
Hvor langt er USA ?
Har man nogen fornemmelse af fremtiden for aftalen ?
Hvordan foregr drftelserne mellem Kommissionen , Kongressen og USA ' s regering ?
Og - som noget nyt - kan Parlamentet bidrage til en kommunikation omkring problemet ?
Med de netop vedtagne regionale stttetiltag i USA m vejen for en lsning vre banet .
Med en meget lille del af verdensmarkedet m USA ' s problem vel vre mere af lokal og principiel karakter .
Det , der interesserer os i det nye r , er s selvflgelig , hvad der vil ske , hvis man ikke opnr USA ' s tilslutning .
Ja , s har vi Kommissionens forslag til nye regler , som skal underkastes behandling i Rdet og Parlamentet .
Kodeordene i denne forordning m tage afst i OECD-aftalen - om den bliver til noget eller ej - specielt med hensyn til forskning og udvikling .
<P>
Kommissionens forslag gr dog videre , men det vil vi selvflgelig vende tilbage til i 1998 .
Jeg kan dog allerede nu antyde , at forslaget om regionalsttte ikke vil have min opbakning .
Mlet i den europiske vrftspolitik skal vre afskaffelse af statssttte og gennemskuelighed , og jeg tnker her p gennemskuelighed i forbindelse med andre subsidiemuligheder , f.eks. i form af forskning og udvikling .
Det samme ml skal vi forflge i OECD .
Som et lille efterskrift vil jeg allerede nu ppege flgende .
Hvis man gennemfrer den foreslede politik , vil det betyde en forgelse af den samlede statssttte .
Det er svrt at g tilbage til udgangspunktet , nr man frst har introduceret noget nyt .
Det vil sige , hvis sttten frst er steget , s er det svrt at skre den bort bagefter .
Derfor br grundlaget for en ny politik p vrftssttteomrdet gennemarbejdes nje .
Jeg kan allerede nu meddele , at industrien ikke er tilfreds med Kommissionens forelbige udspil .
Jeg hber meget , vi kan f en dialog om dette , og at vi kan diskutere det i det kommende r .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige tak til hr . Sindal , for han har tydeligt sagt , at forlngelsen er i orden , det vil jeg ikke gre noget stort ud af ; lad os komme til sagen .
Vi stemmer for .
Slnge USA ikke ratificerer OECD-aftalen om afvikling af ordrerelateret sttte til skibsbygning og den ikke kan trde i kraft , bliver vi ndt til at srge for , at vrfterne i Fllesskabet i det mindste delvis fr en chance over for de strkt stttede vrfter i Asien , men ogs over for andre vrfter i nrheden af os .
I den forbindelse skal vi imidlertid vre opmrksom p , at medlemsstaterne , dersom vi med forlngelsen vedtager en flles maksimumsgrnse , nu ogs udnytter den , for at vi ikke i n medlemsstat har sttte , i en anden derimod ikke , for s har vi en ny konkurrenceforvridning i selve Unionen .
<P>
Jeg er ogs enig i hr .
Sindals tanker , hvad angr debatten for det tilfldes skyld , at USA heller ikke fremover vil ratificere OECD-aftalen , principielt i orden , men vi bliver ndt til at undersge det meget nje .
Ja , Karel van Miert , vi to ved , at vi skal vre opmrksomme , sttteordninger skal altid kun glde i et bestemt tidsrum og de skal vre degressive .
Det er de to frste principper .
<P>
Jeg vil lige nvne to andre principper .
Vi skal vre opmrksomme p , at den skaldte investeringssttte , som skal indfres som noget nyt , ikke blandes sammen med og kobles p sttten til forskning og udvikling og fordobles .
<P>
For det andet skal vi vre opmrksomme p , at investeringssttten ikke kobles p de traditionelle sttteomrder inden for regionalbistanden .
S ville nogle vrfter naturligvis falde udenfor , selvom de str langt bedre i konkurrencen end de andre .
De ville f ringere chancer .
Her skal vi se p skibsbygningssektoren .
<P>
For det tredje skal vi vre opmrksomme p , at satserne for sttte udformes s ensartet som muligt i Unionen for at forhindre yderligere forvridninger i Unionen .
Det kommer der sikkert en spndende debat om til nste r .
<SPEAKER ID=253 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg er enig med Sindal i , at der er behov for en forlngelse af det syvende direktiv .
Det er vigtigt , at vi ikke fr en periode uden lovgivning p dette omrde .
Det er dog helt centralt , at USA ratificerer OECD-aftalen .
Jeg kunne godt ligesom Sindal tnke mig at hre , hvad Kommissionen gr for at lgge pres p den amerikanske regering , og om Kommissionen kan fortlle , hvor langt USA er net i sine egne overvejelser .
Jeg er derimod meget betnkelig ved Kommissionens forslag til Rdets forordning om nye regler for sttte til skibsbygningsindustrien .
Det er simpelthen uspiseligt .
Unionens ml m jo vre at afvikle sttte til skibsbygningsindustrien .
Forslaget fra Kommissionens side erstatter en hidtil relativ gennemskuelig driftssttte medmindre gennemskuelige sttteformer , der vil favorisere nogle vrfter frem for andre .
Skibsbygningsindustrien skal forberede sig p at overleve uden sttte .
Vi kommer naturligvis tilbage til dette forslag ved en senere lejlighed , men forelbig kan jeg sige , at det ikke er min kop te .
Jeg forstr Kommissionens argument om , at vi skal have klare regler og ikke havne i et tomrum , hvis USA ikke ratificerer .
Hvis USA ikke ratificerer OECD-aftalen , vil andre lande mske begynde at fre konkurrenceforvridende politik .
Derfor skal I - og isr De , hr . Van Miert - bruge al jeres magt og vlde til at presse den amerikanske Kongres til at ratificere OECD-aftalen inden udgangen af nste r .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , jeg sttter forslaget til forordning og hr . Sindals betnkning , men jeg er bekymret over de tanker , der for nylig er kommet fra Kommissionen .
Den foregriber gennemfrelsen af OECDaftalen fra 1994 , idet den stiller forslag om at forbyde statssttte fra og med r 2001 .
USA vil ikke vre sen til at fortolke dette signal fra Bruxelles som en tilskyndelse til ikke at ratificere OECD-aftalen .
<P>
Kommissionen har vnnet os til at give ensidige indrmmelser .
Sdan var det med landbruget i forbindelse med GATT-aftalerne og med flyindustrien i sagen om fusionen mellem Boeing og McDonnell-Douglas .
I dag ville en sdan fjelighed vre ensbetydende med et nyt alvorligt slag mod europiske vrfter , som er ude i store vanskeligheder .
Deres ansatte er p tyve r faldet fra 280.000 til mindre end 80.000 , og adskillige vrfter er lukket .
<P>
Stillet over for visse tredjelandes sociale dumping er vi ndt til at opretholde de nuvrende sttteordninger p en mde , s det er muligt at favorisere kbet af skibe bygget p europiske vrfter .
Sprgsmlet er , om vi ikke er ndt til i frste omgang ogs at genforhandle OECD-aftalen og betragte den som ikke-eksisterende , dersom USA ikke ratificerer den inden udgangen af 1998 ?
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , frem til 1970 ' erne var mit land , Sverige , en af de store vrftsnationer i Europa .
Sdan er det ikke mere .
Der er nsten ingen nybyggerier af fartjer tilbage i Sverige ; der er stort set kun reparationsvrfter for strre fartjer .
Der er naturligvis mange forskellige forklaringer p dette .
En af dem er dog , at der har vret en s hrd konkurrence med statssttte fra andre lande , at det ikke er lykkedes for Sverige at bevare en vrftsindustri .
Derfor gav OECD-aftalen i 1994 ogs en del hb i Sverige om , at mere retfrdige konkurrencebetingelser globalt set ville kunne gre , at man , nr ny tonnage skal bygges , kunne begynde at konkurrere igen .
Derfor er det ogs s beklageligt , at denne aftale , som kunne give nogenlunde lige konkurrencebetingelser , endnu ikke er trdt i kraft .
<P>
Jeg sttter selvflgelig Sindals betnkning , som jo bygger p , at den dag , hvor USA ratificerer aftalen , vil den ogs blive respekteret i EU .
Indtil da er det imidlertid helt rimeligt at fortstte med en vis statssttte , for at industrien ikke skal kunne sls ud .
Vi har ogs i mit parti foreslet , at man i Sverige igen skal kunne have en begrnset statssttte til vrftsindustrien for at f de samme betingelser som i andre lande .
Jeg vil alts stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=256 NAME="Van Miert">
Jeg vil begynde med at takke hr . Sindal og ogs udvalget for den hurtighed , hvormed de har afgivet denne udtalelse , for vi skal inden rets udgang trffe beslutning om forlngelse af det syvende direktiv .
Jeg havde hbet p , at vi ikke mere skulle debattere dette , og det havde ogs vret muligt , hvis USA ogs havde ratificeret OECD-aftalen .
Det er det eneste land , der ikke har gjort det .
Det kan jeg ikke gre noget ved , og til fru Riis-Jrgensen vil jeg sige : kommissren for konkurrence kan gre meget , men n ting kan jeg stadig ikke : det er at forpligte den amerikanske kongres til at underskrive en aftale .
Det kan jeg endnu ikke , s langt er jeg ikke net endnu . Jeg kan endnu en gang overveje , hvordan jeg skal f det til i fremtiden , men forelbig er jeg bange for , at jeg ikke kan glde Dem p dette punkt .
<P>
I vrigt vil jeg gerne med det samme sige , mine damer og herrer , lad os skelne i mellem det sagen drejer sig om i dag og det som vi om kort tid skal behandle , nemlig en debat om hvad der kommer bagefter .
For dette er en forlngelse p et r til udgangen af det flgende r , og hvis USA i mellemtiden i 1998 p ny ikke ratificerer OECDaftalen , s m vi sammen drfte en ny ordning .
Herom har Kommissionen ogs fremsat forslag .
Man kan mene , hvad man vil herom .
Men til sin tid vil jeg med glde mde frem i udvalget og ogs her p plenarmdet for at drfte dette .
Men jeg har allerede i dag fet en smagsprve p denne debat .
Den ene finder , at subsidierne skal afskaffes s hurtigt som muligt .
Jeg har blandt andet hrt kollega Querbes herom - han nsker , at det skal forstte i det uendelige .
Men jeg vil minde Dem om , at der i perioden 1990 til 1995 er blevet anvendt ECU fem milliarder i Den Europiske Union til skibsbygning .
Det vil sige , at de , der pstr , at Den Europiske Union ikke har frt en bred politik for at forsge at gre det muligt for vores skibsvrfter at tilpasse sig , ved ikke hvad de taler om .
<P>
I vrigt m jeg sige til hr . Querbes , at jeg er helt uenig med ham , ogs hvad Boeing angr , men jeg kan heller ikke gre for , at der er nogen i Frankrig , der fremstiller sagen helt forkert .
Alle i Parlamentet ved det meget bedre end hr . Querbes .
Derfor kan jeg heller ikke tage notits af det , De har sagt , for nr man befinder sig s langt fra sandheden , s kan jeg heller ikke gre mere .
<P>
Jeg vil s slutte af med at nske Dem p rendez-vous til nste debat , og jeg har antydet , at jeg allerede nu glder mig til den debat , fordi jeg tror , at Kommissionen har gjort et stort arbejde med de forslag , som den har fremsat for komme med en lsning hvormed den kontraktbundne statssttte , det vil sige den operationelle sttte i princippet afskaffes , ikke senere end r 2000 .
Hvis der er flertal i Ministerrdet til at gre det tidligere , er det ikke noget problem for Kommissionen .
Vi vil p den anden side ogs gerne i fremtiden kunne tilbyde vores skibsvrfter mulighed for at kunne gre det ndvendige med hensyn til innovation , undersgelse , udvikling og modernisering af vrfterne og i pkommende tilflde at kunne gre krav p statssttte hertil , fordi Kommissionen - og her taler jeg ikke kun p egne vegne , men bestemt ogs p hr .
Bangemanns og hele kollegiet som sdan - ogs i fremtiden , ogs nr der ikke mere er mulighed for virksomhedssttte , nsker at have s mange muligheder at tilbyde skibsvrfterne som muligt , for Europa m ogs i fremtiden kunne vre sikker p at beholde tilstrkkeligt med skibsvrfter , ogs af hensyn til andre end rent konomiske ml .
Her vil jeg stoppe , formand , men endnu en gang , jeg glder mig allerede til den nste debat , som vi utvivlsomt fr med hinanden om et par mneder .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Forsyningspligtsydelser i Europa
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0357 / 97 ) af Billingham for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelse fra Kommissionen om  Forsyningspligtsydelser i Europa  ( KOM ( 96 ) 0443 - C4-0507 / 96 )
<SPEAKER ID=259 NAME="Billingham">
Hr. formand , det er nsten et r siden , at jeg startede p betnkningen .
I min sgen efter konsensus vedrrende dette komplicerede sprgsml har jeg konsulteret personer i hele Unionen og modtaget forslag fra alle grene af Parlamentet .
Betnkningen er et svar p en meddelelse fra Kommissionen om , at forsyningspligtsydelser ligger til grund for den europiske samfundmodel .
Min forskning bekrfter dette .
<P>
Det er ikke et sprgsml om selve leveringen af tjenester .
Det er kvaliteten af tjenesterne , der betyder noget .
Tjenesterne leveres p mange mder over hele Europa .
De tilvejebringes i monopoler og i konkurrencemssige situationer af private virksomheder , offentlige instanser eller af offentlige eller private interessentskaber .
Men det er produktet og ikke processen , der har betydning for forbrugerne .
Min betnkning fokuserer p konomiske offentlige tjenester , der leverer handelsvarer eller oftere tjenester mod betaling .
<P>
Ideen om et  Borgernes Europa  , hvor social samhrighed og konomisk vkst er afhngig af leveringen af gode tjenester over hele Fllesskabet underbygger denne betnkning .
Europa har vret strkest inden for handel og industri samt erhvervslivet , men svagere i forbindelse med sttte til befolkningen .
<P>
Offentlige tjenester har en nobel fortid og vgtes af befolkningen , men standarden varierer .
Vi m udligne nogle af misforholdene og etablere modeller for systematiske forbedringer i alle specifikke omrder af offentlige tjenester .
<P>
Betnkningen anerkender , at medlemsstaterne har den primre rolle i faststtelsen af offentlige tjenester og Den Europiske Union den sekundre rolle i forbindelse med faststtelsen af minimumsniveauet af ydelser , en universel ydelse , som f.eks. posttjenester , radiospektret og telekomunikation .
<P>
Jeg har angivet tre vigtige omrder , hvor EU kan indtage en frerposition .
Frst og fremmest m vi have etableret en klar definition af tjenester , der falder inden for de generelle interesseomrder .
For det andet br der vre en specifikation af grundlggende universelle tjenester , som de pgldende borgere kan forvente .
For det tredje skal der vre en lovgivning , der sikrer ensartet levering af de specificerede serviceniveauer over hele EU .
EU skal indtage en overvgende rolle for at sikre , at nationale lovgivere arbejder efter en ensartet standard .
Mit eget lands pinefulde fortid - drligt styret privatisering - kan ses som en advarsel for resten af Unionen .
<P>
Jeg har brugt erfaringerne i medlemsstaterne , meddelelsen fra Kommissionen , Kommissionen selv og mange hjlpsomme synspunkter og rd fra kolleger , organisationer , reprsentanter og interesserede parter , til at drage en konklusion .
<P>
Min betnkning hilser den nye artikel 7 ( d ) velkommen og tilskynder til gennemfrelse samt ivrksttelse af en rkke yderligere tiltag .
For det frste tilskynder jeg til , at Kommissionen udarbejder et charter om principper : Principper for tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse . For det andet anmoder jeg om demokratisk kontrol med Kommissionens aktiviteter , for s vidt angr forsyningspligtsydelser gennemfrt af Parlamentets kompetente udvalg .
I betnkningen opfordres Kommissionen endvidere til at offentliggre grn- og hvidbger med en tidsmssigt fastlagt handlingsplan for gennemfrelsen af traktatens og charterets ml i praksis , samt at tildele kommissrerne og et af Kommissionens generaldirektorater et srligt ansvar for offentlige tjenester , og at Parlamentets udvalg specifikt orienteres om dette omrde .
<P>
Denne betnkning er et fremragende eksempel p , at hele Parlamentet skal samles for at producere det , jeg hber , er et fornuftigt dokument .
Jeg vil gerne takke mine kolleger i denne forbindelse .
Hvis vi opnr konsensus i morgen ved afstemningen , vil vi g over i historien .
Det vil vre frste gang , at Parlamentet opnr en flles holdning vedrrende offentlige tjenester .
Jeg hber , at det lykkes .
Hvis vi kan , vil det vre en klar melding til Kommissionen og Rdet om , at Parlamentet er forenet i beslutningen om at pvise , at det faktisk er et  Borgernes Europa  , et Europa , der arbejder p at forbedre borgernes liv , og et Europa , der er fast besluttet p at opn en mere retfrdig og samlet fremtid for alle sine borgerne .
<SPEAKER ID=260 NAME="Schrling">
Hr . Formand , i denne meddelelse fra Kommissionen om tjenester i det offentliges interesse redegres for de fremtidige ml med hensyn til interessen for at bne beskyttede sektorer eller monopoler for konkurrence , samtidig med at man nsker , at borgerne skal have adgang til tjenester af offentlig interesse p lige betingelser og til rimelige priser , hvilket jo er godt .
<P>
Jeg synes , der er en rd trd i Kommissionens meddelelse , som jeg ogs synes , at Billingham til sidst er kommet frem til , nemlig at man skal anerkende mangfoldigheden af tjenesternes omfang og forskellige organisering i de forskellige medlemsstater , at der er store forskelle p grund af tradition , at der findes forskellige metoder samt at man ogs skal anerkende subsidiaritetsprincippet og at medlemslandene faktisk afgr , hvem , det vil sige , om det er private eller offentlige virksomheder , der skal udfre tjenesterne , samt desuden om der , s at sige , skal gives srlige rettigheder , s lnge man holder sig inden for konkurrencelovgivningen .
Det er godt med en diskussion i form af en grnbog , hvilket foresls .
Jeg tror nemlig , at man skal have en meget bred debat i samfundet om dette .
Det skal ogs have lov at tage tid , det er ikke noget , der kan gennemfres hurtigt .
<P>
Fra udvalget for beskftigelse og sociale anliggender mener vi endvidere , at der skal laves konsekvensbeskrivelser , nr tjenester i offentlighedens interesse dereguleres , for at man skal se effekterne p social tryghed , beskftigelse og ikke mindst p miljet , men ogs p perifere omrder .
Erfaringer fra Sverige , Finland og Storbritannien , hvor disse dereguleringer er gennemfrt p mange omrder , viser , at der er bde positive og negative effekter , og at man ogs br tage hensyn til behovet for tydelige socialt motiverede reguleringer .
<SPEAKER ID=261 NAME="Ryynnen">
Hr. formand , rede kommissr , mine kolleger , Kommissionen fremlgger i sin meddelelse udnyttelse af en ben konomimodel og markedsdynamik ved produktionen af de skaldte forsyningspligtydelser .
Udvalget om Regionalpolitik synes , at princippet br bakkes op , nr gennemfrelse af det bare sker i en balance mellem markedskonkurrencen og ydelsessikringen .
En helt ben konkurrence uden nogle srforholdsregler kan ivrksat p en forkert mde fre til , at det bliver vanskeligt at f grundydelser , som alle har brug for , specielt i periferien og i de tyndtbefolkede omrder .
P den anden side m lovgivningen om forsyningspligtydelser ikke udnyttes til at bevare en monopolstilling hos en serviceyder .
<P>
I det konstant foranderlige arbejdsmilj er der behov for udvikling af forsyningspligtydelser og deres effektivitet .
Ydelsernes kvalitet og harmoni i forhold til individers og fllesskabers forskellige behov bliver endnu vigtigere .
Derfor br der ikke ved definering af forsyningspligtydelserne vlges en detaljeret tvreuropisk politik , men ydelsernes produktionsansvar og realiseringsmder skal bestemmes p det nationale og regionale plan og ofte ogs lokalt .
<P>
Principper vedrrende sikkerhed og retfrdighed og lignende er egnet til at blive besluttet p fllesskabsplan .
Fllesskabet kan krve ogs at skabe nationale principper og derved efterleve principperne for regionernes og befolkningers ligevrdighed .
<P>
t af de centrale principper ved retfrdigheden er prisfaststtelse , som regionale forskelle kan have en stor indflydelse p ved et system med fulde markedsbetingelser .
I de centrale ydelser kan det stadig vre begrundet for eksempel at efterleve postens " ens pris for alle  -princip .
Udvalget om Regionalpolitik fremhver derfor , at frigrelse af forsyningspligtydelser til markedsbetinget konkurrence ikke m g ud over erholdeligheden af serviceydelser , som er defineret som grundydelser , nogetsteds p unionens omrde .
Ydelser , som er subventioneret og offentlig udfrt i periferier , er ofte den eneste mulighed for eksempel for at etablere offentlige transporter .
<SPEAKER ID=262 NAME="Wijsenbeek">
M jeg allerfrst have lov til at nske ordfreren , fru Billingham , tillykke .
Den betnkning , der nu er fremlagt , er , som hun selv udtrykker det , mere end et kompromis , det er et grundlag , der gr ind p Kommissionens meddelelse , som vi kan arbejde videre med .
Men som hun rigtigt siger : " it is the quality that counts  ; vi laver et produkt til forbrugerne .
Det betyder , at denne tjeneste er der for offentligheden i almindelighed og ikke , som nogle mener , at offentlige tjenester er til for arbejdstagerne .
De er der ogs for offentligheden .
Nu er det op til Kommissionen at lave en rkke definitioner , for det er let nok at skrive i meddelelsen : i almen interesse .
Men almenhedens interesse er et vidt begreb , og det tolkes af alle forkert eller rigtigt , men i hvert fald forskelligt .
<P>
Lad mig give to eksempler fra transportsektoren .
Frste eksempel : flyveledertjenesten .
I revis har det vret en national tjeneste , der arbejdede drligt sammen , hvilket frte til alle mulige hindringer for den europiske lufttrafik .
Det betyder , at ledelse er absolut ndvendigt , hvis man skal n frem til en flles tjeneste .
Lad mig nvne et andet eksempel , og desvrre kan jeg ikke sige om min beslutning fra Udvalget om Transport og Turisme , det som jeg har sagt om fru Billingham , at den blev bedre efterhnden som den blev bearbejdet .
Min blev snarere drligere .
Nr jeg ser p posttjenesterne- vi drftede dette allerede i gr aftes - s kan jeg deri virkelig ikke se , hvad en forsyningspligtydelse er .
<P>
Jernbanetransport , et typisk eksempel p , hvordan et monopol hindrer det indre marked .
Det m Kommissionen gre noget ved .
Vi vil i s fald godkende undtagelser fra reglen om den bedste tjeneste for forbrugerne , hvor det drejer sig om perifere omrder og er , men i hvert fald har vi langt igen og meget der skal delibreres , inden vi opnr virkeligt alment nyttige tjenester i hele Europa p grundlag af principperne i artikel 7 D i den gamle traktat .
<SPEAKER ID=263 NAME="Bowe">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
( EN ) Hr. formand , som alle andre her til aften hilser jeg fru Billinghams betnkning velkommen . Hun har ydet en stor indsats og har taget samtlige sprgsml med i betragtning , og som svar p Kommissionens hvidbog er det en yderst afbalanceret og fornuftig betnkning .
<P>
I den forbindelse , med hensyn til hvidbogen , nsker jeg , p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , at henlede opmrksomheden p flgende .
Selvom Kommissionen i sin hvidbog ppeger , at forbrugere kan drage nytte af liberaliseringen af offentlige tjenester , betyder den selvsamme proces , i visse perifere regioner og hvor der ikke er mulighed for fortjeneste inden for en given tjeneste , at liberaliseringen kan resultere i , at tjenester kun er tilgngelige til en pris , der udelukker mange forbrugere , eller ganske enkelt medfrer , at der slet ikke vil vre nogen tjenester .
<P>
Af den grund er det ndvendigt at anerkende vigtigheden af at acceptere behovet , i det mindste principielt , for et alment tjenesteudbud .
<P>
Inden for Den Europiske Union er det ndvendigt at definere princippet om alment tjenesteudbud i Traktaterne og srligt med hensyn til artikel 129 .
Samtidig m princippet om offentlige tjenester beskyttes af garantier om forbrugerreprsentation samt af garantier om prismssig overkommelighed .
Vi m anerkende offentlighedens og medlemsstaternes ret til fleksibelt at yde offentlige tjenester for dermed at sikre , at de kan ydes af mange forskellige aktrer eller virksomheder , idet man frst og fremmest respekterer de traditionelle , eksisterende metoder i de forskellige medlemsstater .
Mangfoldigheden skal fortsat respekteres .
<P>
Med offentlige tjenester er der mulighed for , forudsat at vi fortsat bruger dem positivt , at fremme nye dynamiske , miljvenlige industrier og bygge nye sektorer af den blandingskonomi , som vil skabe nye beskftigelsesmuligheder .
Jeg foreslr derfor , at vi vrner om et srligt sted i Traktaterne til offentlige tjenester af flles interesse , at vi sikrer , at de beskyttes mod den mest barske anvendelse af konkurrencepolitik og sikrer , at borgerne i fremtiden , som et minimum , har ret til et garanteret niveau af offentlige tjenester for at opretholde solidariteten i Unionen .
<SPEAKER ID=264 NAME="Rack">
Hr. formand , forsyningspligtsydelser i Europa er ndvendige og vigtige .
De er vigtige for de involverede , som ogs i afsidesliggende regioner uden for de konomiske kraftcentre har brug for en infrastruktur , der fungerer , med vigtige goder i dagligdagen som vand , elektricitet , gas etc .
Disse ydeler er ogs vigtige for en transportinfrastruktur , der fungerer , og en infrastruktur , der fungerer , for s vidt angr de moderne kommunikationsteknologier .
Det vedrrer ikke kun postvsenet , men ogs trdls telefoni , Internet m.m .
<P>
Vigtigt for Fllesskabet og dermed for os alle er det imidlertid ogs , at alle disse ydelser udbydes i den konomiske rammestruktur , som prger Fllesskabet som helhed , nemlig inden for rammerne af et konkurrencesystem , som ogs fortjener dette navn .
Det har bestemt ikke vret enkelt at forene de to standpunkter .
At tale om cirklens kvadratur ville i dette tilflde sandsynligvis vre vel meget og ligge p et for hjt plan , men alligevel skal fru Billingham gratuleres med , at hun til slut har fet en tekst ud af det , som der i vidt omfang kan blive enighed om .
<P>
For Udvalget om Institutionelle Sprgsml har iflge sagens natur institutionelle sprgsml stet i forgrunden af dets overvejelser .
Med hensyn til dem er vi i vidt omfang indforstet med den udvikling , som Billinghambetnkningen har underget p de forskellige stadier i drftelsen af den .
Her har meget ndret sig , for det meste til det bedre .
Derfor endnu en gang hjertelige gratulationer !
<P>
Ganske vist har vi nok stadig visse betnkeligheder , f.eks. hvad angr den juridiske natur af et srligt charter for sdanne tjenesteydelser .
Vi har ogs fortsat alvorlige betnkeligheder ved den institutionelle struktur , som nvnes i punkt 12 i betnkningen , selvom der her allerede er sket klare forbedringer i forhold til forgngerne for denne betnkning eller udkast til betnkning .
Jeg ville nske , at vi ogs uden dette punkt 12 i betnkningen kunne n frem til et flles godt resultat .
<P>
Lykkes det , har vi som slutresultat fet et produkt af flles arbejde , som mange i Parlamentet med rette kan vre stolte af og om hvilket vi kan hbe , at det i sidste instans ogs giver Fllesskabets borgere noget .
Forhbentlig har vi s virkelig forsyningspligtsydelser i Den Europiske Union , som vi kan erklre og indforstet med , bde hvad angr indhold og form .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , fru Billinghams dokument skal vre velkomment for n svale gr ingen sommer , og det gr det muligt for hr . Herman og mig at vre enige om samme tekst , selvom det utvivlsomt er af lidt forskellige grunde .
Det er meget lnge siden , det er hndt os i forbindelse med offentlige tjenester .
Og s er dette dokument oven i kbet endestationen for en udvikling , der blev pbegyndt i september 1996 med meddelelsen fra Kommissionen .
Denne meddelelse gjorde en ende p en lang periodes dvedialog mellem , p den ene side , Kommissionen , som ville gennemtvinge sin politik p telekommunikationsomrdet , og p den anden side Parlamentet , som for enhver pris ville bremse denne noget vanvittige blge af ukontrolleret liberalisering . .
<P>
Denne liberalisering har vi siden sat os for i hjere grad at kontrollere , isr i debatterne og diskussionerne om direktiverne om energi , elektricitet , gas og til sidst om posttjenesterne .
Kommissionen har s konstateret , at verden ikke var binr , at der ikke p den ene side var fortidsmenneskene , som forsvarede de offentlige tjenester , og p den anden side fremtidens mennesker , som prdikede liberalisering , men at vi derimod sammen virkede for tilblivelsen af det indre marked , som kun ville have mening og fremtid dersom det byggede p en retfrdig ligevgt og p en komplementaritet bestende af forsvaret for den almene interesse sammenlignet med konkurrencen .
Eftersom vi var midt i en regeringskonference , har begge parter vret srligt interesseret i ndringerne i traktaten .
<P>
Mange af os , ja faktisk Parlamentets flertal , havde gerne set at man ndrede lidt ved artikel 90 , stk 2 , som syntes at gre tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse til det eneste , der var undtaget konkurrencen .
Vi ville gerne have udviklet det noget mere .
Af andre grunde var Kommissionen langt mere modvillig over for enhver ndring af artikel 90 , som for den er en vsentlig artikel .
I den sidste ende lod Amsterdam-traktaten denne artikel 7 , stk . 2 , se dagens lys , som ganske vist ikke er ret vidtgende og ikke ligefrem er revolutionr , men som alligevel fastholder legitimiteten af de almindelige konomiske interesser p en anden mde end som noget , der er unddraget konkurrence .
Alene derved udgr Amsterdam-traktaten p det juridiske plan et vigtigt vendepunkt , stttet af en rkke af Domstolens domme , Corbeau-dommen og d ' Almelo-dommen og dommen vedrrende monopolet p import af gas , hvor Domstolen har fastlagt en fremgangsmde , som ikke lngere ndvendigvis var den stive og lidt dogmatiske fremgangsmde , den tidligere stod for , og som , det kan ikke nytte at lgge skjul p det , var den , man benyttede i GD IV .
<P>
Hr. kommissr , jeg gr Dem ikke denne kompliment , fordi De er min landsmand , jeg m indrmme , at ikke blot har De udviklet Dem meget , men ogs udfrt et godt stykke arbejde for at forbedre det betydelige stykke arbejde Kommissionen udfrer i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
Kommunikationen er et element heraf .
Billingham-betnkningen har i dag vist os at vi skal g endnu lngere i form af en grnbog og en hvidbog ; at vi skal definere tydeligere , hvad vi forstr ved tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse , lige som vi m prcisere begrebet forsyningspligtsydelser p en anden mde end som et blot og bart forbrugerkoncept .
Vi er ikke udelukkende forbrugere .
De drftelser om begrebet alment tjenesteudbud , der for nylig fandt sted i Rdet ( telekommunikation ) , var ekstremt afslrende i denne henseende .
<P>
Jeg skal afslutningsvis gre mig til talsmand for , at man resolut sttter fru Billinghams glimrende betnkning og , i srdeleshed , at man tilskynder til udarbejdelse af en grnbog og en hvidbog for virkelig at begave os selv med gode forestillinger om og en god lovgivning omkring tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , vores veninde Angela Billingham har helt sikkert mttet mobilisere megen udholdenhed og mod , ikke mindst i forhold til sit eget parti , for at redigere en tekst , som der er bred konsensus omkring , sknt den endnu ikke er p 100 procent , som vi vil f at se .
<P>
I virkeligheden har debatten vret forurenet af tre elementer .
For det frste har de fleste af vores diskussioner vret prget af en usdvanlig forvirring omkring begreber som forsyningspligtsydelser , offentlige tjenesteydelser , offentligretlig virksomhed eller statsejet virksomhed , og alment tjenesteudbud .
Man har blandet det hele sammen i helt usdvanlig grad , idet enhver har forsgt at f mest muligt ud af dem til sttte for den sag , som han eller hun forfgtede .
<P>
Det andet element , som har bragt forvirring i debatten , er naturligvis den kendsgerning , at visse monopoler har udnyttet denne forvirring , fordi de flte sig truede i deres privilegerede stilling .
<P>
Endelig , og det er s det tredje forurenende element , har problemet med offentlige tjenesteydelser i visse lande net nsten teologiske dimensioner .
Man var kommet dertil , at intet rationelt eller konomisk element kunne trnge igennem .
Det var Staten , som i al sin pragt skulle inkarnere den almene interesse , og alt det , der var marked , var suspekt .
Det var en teologi , i ly af hvilken der udspilledes visse usdvanlige eventyr .
Man har eksempler p offentlige tjenester som p n og samme tid var kendetegnet af permanente strejker og uhyrlige underskud .
Ved sledes at udve afpresning mod samfundet skabte de sig fordele , prbender og usdvanlige privilegier .
<P>
Endnu et punkt har gjort debatten vanskelig .
For nogle drejede det sig om at indskrnke Kommissionens magtbefjelser .
Vores ven Desama taler om et kavalleriangreb .
Javel , jeg siger sikke et held , sikke et held , at det fandt sted p telekommunikationsomrdet , for trods dette kavalleriangreb er vi ti r bagud , hr . Desama , ti r bagud i forhold til USA med en rkke nye telekommunikationsydelser .
Det eneste jeg er ked af er , at angrebet kun blev udfrt med heste , for det skulle have vret udfrt af kampvogne !
Det er , hvad der skal til for at knuse modstanden hos de konservative i de fleste lande .
De konservative som for resten ikke altid er dem , man tror de er .
I dag skjuler de sig bag progressive masker .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg godt vende tilbage til selve teksten , for vi er enige om alt det vsentlige .
Vi har kun fremsat ndringsforslag p to omrder .
Vi vil uddybe og sttte et ndringsforslag fra socialisterne , ndringsforslag 4 vedrrende punkt 8 .
Det vil vi acceptere .
Vi vil ikke bede om , at man gr lngere i traktaten , gr Dem bare ingen illusioner .
Vi er af den opfattelse , at man , fr man gr videre , er ndt til at afveje objektivt for og imod p basis af tallene og ikke p basis af andet .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg hilser denne debat velkommen og srligt Kommissionens meddelelse , som den er baseret p .
Det var en meget nyttig nyskabende tankegang inden for omrdet forsyningspligtsydelser , der forsger at definere en del af omrdet og afmrke det , der er relevant for Den Europiske Union .
<P>
Vi havde en meget vanskelig debat om dette i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , og jeg vil gerne nske ordfreren til lykke med hendes bestrbelser p at opn enighed , som jeg mener vil medfre , at betnkningen vedtages med stort flertal .
Hun har gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Det , der l Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe p sinde i denne debat var , at sikre , at vi er i stand til at vrne om en passende mangfoldighed .
Vi har forskellige regionale erfaringer ; vi har forskellige behov og evner ; vi har forskellige sektorer med hensyn til teknologisk udvikling og vgten af den udvikling efter sektor , og nrvrende betnkning giver mulighed for at overveje mangfoldighed og bygge p den mangfoldighed , nr det drejer sig om det , den opstiller som det fremtidige scenario og den nyskabende tankegang .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi undgr en overdreven horisontal synsvinkel p dette , og jeg mener , at dette nok var tilfldet i det frste udkast , vi s p .
Denne gang rrer det dog ved nogle meget vigtige generelle sprgsml , men lader den mulighed st ben , at vi , sag for sag og sektor for sektor , kan overfre analysen som relevant , hvilket vi bifalder .
<P>
I den liberale gruppe lgger vi stor vgt p - og jeg er glad for at kunne sige , at ordfreren vil sttte vores eneste ndringsforslag til betnkningen - at man , efterhnden som vi udvikler vores tese om almen gyldighed , husker p ndvendigheden af service , servicekvalitet osv. og disse emner er meget vigtige - ikke at fravige vores forpligtelse til - og s sandelig krav i henhold til Traktaten - at tage hensyn til konkurrence .
Det er meget vigtigt med hensyn til det marked , vi befinder os p , fordi den moderne forbruger af offentlige tjenester vil have kvalitet , valgmuligheder og rimelige priser , og konkurrence er det bedste middel til at sikre dette , uanset ejerforhold .
Denne betnkning gr det muligt med denne form for udforskning , og jeg bifalder den derfor .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , iflge hr . Billinghams betnkning er offentlige tjenesteydelser konomiske aktiviteter , der er vitale for borgerne og for samfundet som helhed .
Hvad der betyder , at deres omfang ikke br indskrnkes - og det ville allerede vre noget - til forsyningspligtydelser inden for energi og vand , telekommunikation , transport og postbesrgelse .
De omfatter ogs andre aktiviteter , der , fordi de ligeledes tilfredsstiller grundlggende behov og bidrager til den konomiske og sociale samhrighed , vedblivende skal garanteres og dt p samme niveau for alle , uafhngigt af konomiske og finansielle rentabiliteteskriterier .
At sikre , at der fastlgges en opgaver for de offentlige tjenesteydelser , sledes at deres goder og produkter er tilgngelige for de mindre begunstigede befolkninger og regioner , er deres eksistensberettigelse , der i vrigt er blevet fastslet i Amsterdam .
<P>
Og det er vrd at huske p , at liberaliseringen af telekommunikationen og privatiseringen af den vigtigste operatr i for eksempel Portugal har frt til prisstigning for dem , der har strst behov for offentlige tjenesteydelser , i den konomiske rentabilitets og konkurrencens navn til fordel for dem , der uberettiget har behov for at tale over strre afstande .
<P>
Selvom man mener , at visse ydelser fortsat br hre under staten , br prioritetssprgssmlet ikke vre det afgrende .
Det vigtigste er tjenesteydelsen i sig selv .
Man m imidlertid stte sprgsmlstegn ved rimeligheden af , at de private operatrer modtager statssttte for at opretholde tjenesteydelsesopgaver , hvis privatisering de selv har draget fordel af .
<P>
Med hensyn til sikring af forbrugernes rettigheder mener vi ogs , at det er bydende ndvendigt , at arbejderes organisationer i de sektorer , hvor der skal ske liberalisering , bliver hrt .
Rammen herfor br lovfstes , og her er det passende at henvise til nrhedsprincippet og til dettes etymologiske betydning .
Det er sandt , at nogle af denne Europiske Unions bygmestre forsger at ndre navnet p visse aktiviteter , idet de ogs forsger at ndre p begreber , der forstyrrer deres ultraliberale udgangspunkter .
Lige siden liberaliserings- og privatiseringsprocessen af sektorer , der leverer offentlige tjenesteydelser , gik i gang , fyger det hen over bordet med ord og udtryk som eksempelvis " almene tjenesteudbud  og " tjenester af almen interesse  , men man har dog ikke fjernet udtrykket og begrebet " offentlige tjenester  , som ogs selve traktaten kom til at indeholde .
Derfor insisterer vi p betegnelsen - for at styrke begrebet .
<P>
Hr . Billinghams betnkning giver udtryk for vores bekymring .
Vi takker ham og hber , at han godtager vores ndringer , hvad der vil bidrage til , at vi kan stemme for hans betnkning , sledes som vi gerne vil . Til forsvar for de offentlige tjenester og den offentlige tjeneste .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den selvflgelighed , hvormed det i Kommissionens beretning og i betnkningen af kollega Billingham fastsls , at Den Europiske Union skal have myndighed i forhold til tjenester af almen interesse , kan diskuteres .
Medtagelsen af artikel 7 D i Amsterdam-traktaten m ganske vist hilses velkommen , men s lnge definitionen af begrebet " offentlige tjenester  stadig efter s store anstrengelser er meget vagt , bliver den europiske myndighed hngende i luften .
Hvordan opnr man enighed om minimumnormer , uden at det gennemsnitlige niveau af tjenesteydelserne i Europa forringes ?
Jeg tvivler meget p , om den her foreslede metode frer til bedre tjenester og til lavere priser for forbrugerne .
<P>
I henhold til subsidiaritetsprincippet skal den vigtigste myndighed blive hos medlemsstaterne .
Kun offentlige tjenester med en klar international dimension skal have minimumnormer p EU-plan .
En hndfstning er til det forml et for strkt og uegnet middel .
Udarbejdelsen af en sdan hndfstning vil krve megen tid , fordi der ikke er enighed om en klar definition af tjenester af almen konomisk interesse .
At disse tjenester bidrager til social og konomisk sammenhng kan ikke ngtes , men den indbyrdes solidaritet med svagere regioner m frst og fremmest tage form i medlemsstaterne i Unionen , inden der gives supplerende bidrag fra EU-fonde og -initiativer .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske min kollega , fru Billingham .
Som mange har sagt , er dette en velafbalanceret , fornyende og , mener jeg nok , spndende betnkning , hvad angr borgerne i Den Europiske Union .
Hvorfor ?
Fordi den rent faktisk sger at forholde sig til befolkningens behov p en meget direkte mde .
For en gangs skyld siger Den Europiske Union  vi bekymrer os om jer  , og at tjenesteydelser , der afspejler fllesskabsmssige vrdier og reagerer p borgernes behov , er vigtige , og at Unionen ikke alene kan leve af kommercialisering .
Den siger ogs noget , der er af afgrende betydning i et liberalt demokrati : At tjenesteydelser er en del af den sociale infrastruktur .
<P>
Som I mske kan forestille jer , nsker jeg at tale om public service-forpligtelser inden for radio- og tv-virksomhed , fordi de i hj grad er en del af den sociale infrastruktur .
Det er til skade for os selv , hvis vi mister dem .
De er , hvad vi kunne kalde en kvalitetsvare , et meget vigtigt udtryk , der ofte glemmes .
De er ikke mlbare efter normale markedsforhold .
Konkurrenceregler finder ikke anvendelse p normal vis .
Jeg tager her afstand fra visse af mine kolleger , der er til stede i aften .
ben konkurrence inden for radio- og tv-virksomhed har allerede vist , hvad der sker .
Vi ville simpelthen ende med kun at have sport , amerikanske film og talkshows .
Det er , hvad det frer til .
Medlemsstater anerkendte dette under forhandlingerne ved regeringskonferencen .
Som et resultat heraf fik vi noget meget interessant : En protokol om public service-forpligtelser inden for radio- og tv-virksomhed tilknyttet Traktaterne , der angiver , at public service-forpligtelser inden for radio- og tv-virksomhed er en uvurderlig del af demokratiet .
<P>
Men hvad har vi set ?
Vi har for nylig set en grnbog om den mulige konvergens mellem telekommunikation og public service-forpligtelser , hvor det desvrre ikke er lykkedes Kommissionen - eller visse dele af deraf - at vedkende sig dette punkt .
En del kommercielt tv kan opfylde visse forpligtelser til offentlig tjeneste .
Men hvis jeg tager eksemplet med BBC - undskyld mig et jeblik for min chauvinisme - der er et eksempel p en srlig form for kologi inden for radio- tv-virksomhed , som borgere , mener jeg , har ret til .
Det er fjernsyn , som stter den offentlige interesse verst , ikke annoncrer eller aktionrer .
Det kan sende frit .
Det er for hver borger i deres majoritets- og minoritetsinteresser , det leverer uafhngige , upartiske nyheder og oplysninger , uddannelse og , nok s vigtigt , det fremmer den gensidige viden og forstelse , som vores demokrati afhnger af .
<P>
Afslutningsvis , vi ser frem til et charter , der detaljeret forklarer den grundlggende ret til public service-forpligtelser p lige fod med andre forpligtelser , der er blevet nvnt her til aften .
Det vil hjlpe meget p Den Europiske Unions popularitet , nr den anerkender , at vand ikke er et armbndsur , en fax ikke en film og at et demokrati er afhngig af dokumentarfilm .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , det initiativ , som vi har til vurdering , er srdeles rimeligt , da det klargr omfanget og betingelserne for ydelsen af tjenester af almen interesse .
Det drejer sig om tjenesteydelser , der har sociale og konomiske begrundelser , srlig samhrighed , idet der er tilflde , hvor markedskrfterne alene ikke kan sikre tilstrkkelig dkning og effektivitet .
<P>
Men Kommissionens meddelelse og hr .
Billinghams betnkning - som ogs jeg takker for - understreger srdeles tydeligt , at den almene interesse ikke kan sttes lig med offentlig virksomhed , manglende effektivitetshensyn og fravr af brugerbetaling for tjenesteydelserne .
<P>
Det er vigtigt at skelne mellem ml og midler , eftersom den offentlige interesse i mange tilflde bedst kan ns af private foretagender .
Da det drejer sig om ikke-rentable tjenester , for eksempel i fjerne egne , kan disse ptvinges til gengld for de tildelte koncessioner .
Og i de tilflde , hvor konkurrence er mulig , vil isr de ressourcesvage forbrugere blive tilgodeset , sdan som man har kunnet konstatere det eksempelvis inden for telefontjenesterne og lufttransporten , med den inappelable dom over de gamle monopolbeskyttede selskaber - i Portugal lider vi stadig under deres eksistens - , der forger at give udtryk af , at de udfylder en nyttig social funktion .
<P>
Det er endvidere almindelige effektivitets- og lighedsrsager , der gr det ndvendigt , at de brugerne til fulde , eller i det mindste til dels , betaler de tjenesteydelser , som de modtager .
Herved fremmes i alles interesse en mere rationel udnyttelse af ressourcerne , og man undgr herudover den utlelige uretfrdighed , at srlig privilegerede grupper af befolkningen - som det er tilfldet i mit land - hyppigt helt slipper for at betale afgifter og gebyrer .
<P>
Hele samfundet drager fordel af eksistensen af motorveje og hjere uddannelse , men det drejer sig om halvoffentlige goder med private fordele for dem , der benytter vejene , og for dem , der senere vil f strre indkomst i kraft af den akademiske titel , de har opnet .
Sledes kan man derudover undg , at der bruges af knappe ressourcer , der er s stor mangel p for at kunne tilfredsstille de kollektive behov og yde social hjlp til de fattigste grupper i befolkningen , der er dem , der faktisk fortjener vores egentlige opmrksomhed .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , liberaliserings- og dereguleringsprocessen , som man har ivrksat inden for Fllesskaberne , bringer den offentlige service i fare og har negative flger for beskftigelsen og de sociale vilkr , uden at den er til gavn for brugerne .
Kommissionen er besat af principperne om fri konkurrence , og den har en tendens til at betragte de tjenesteydelser , som det offentlige leverer , som simple varer , uden at skele til de sociale behov , som de er et svar p og til de srlige historiske forhold , som de ofte er udsprunget af .
<P>
Ansigt til ansigt med den ultraliberale offensiv er der i de seneste r opstet en bevgelse , hvor man yder modstand , reflekterer , stiller forslag og aktionerer til fordel for de offentlige tjenesteydelser , isr med den kraftfulde strejke i november-december 1995 i Frankrig .
Denne bevgelse , som vores gruppe permanent har vret talsmand for i Europa-Parlamentet , har bidraget til , at man fik indfrt artikel 7 D i Amsterdam-traktaten .
Trods sine begrnsninger udgr den et stttepunkt for forsvaret af og udbredelsen af de offentlige tjenester .
<P>
Fru Billinghams betnkning hrer hjemme i denne bevgelse , i og med at den tildeler tjenesteydelser af almen interesse en plads og en rolle , hvilket er positivt .
Dog stiller den ikke i tilstrkkelig grad sprgsmlstegn ved , hvad konkurrencereglerne indebrer , hvilket man kan lse i artikel 8 .
Det er grunden til , at vores gruppe har fremsat nogle ndringsforslag , som vi hber bliver vedtaget s denne tekst kan blive endnu bedre .
<P>
Begrebet alment tjenesteudbud har Kommissionen lanceret , lidt som en modoffensiv , men indholdet af det er stadig tvetydigt , ja nrmest farligt , for det tilsigter en minimumsservice , som risikerer at medfre en nivellering nedad og fre til et samfund i to hastigheder , som producerer udstdelse .
Bagved forsvaret for de offentlige tjenesteydelser er det en hel samfundsopfattelse , der str p spil .
Enten bevger vi os i retning af en uddybning af de sociale og regionale uligheder , i og med at vi spnder hele folkeslag og konomier for konkurrencens vogn , eller ogs arbejder vi p at f et mere solidarisk samfund og bekmpe sociale uligheder , udstdelse og arbejdslshed .
<P>
I Europa indgr den offentlige sektor i det fundamentale valg mellem et Europa domineret af konomisk krig og finansmarkeder og et folkenes , samarbejdets og det sociale fremskridts Europa .
En befordring af den offentlige indsats er svaret p det ndvendige i national solidaritet og socialt sammenhold , idet den sikrer brugernes lige adgang og behandling og betyder garanti for kontinuitet , tryghed og kvalitet i ydelserne til borgerne .
Den offentlige sektor sikrer ligeledes en bedre forvaltning af miljet og bidrager til en afbalanceret fysisk planlgning .
<P>
Efter vores opfattelse br man renovere den offentlige sektor , gre den bedre ved at demokratisere den , det vil sige ved at inddrage personale og brugere i dens ledelse og frigre den fra bankernes finansielle pression .
I stedet for en konkurrence , der skaber virvar , er det , vi nsker og har i tankerne , at fremme samarbejdet mellem forskellige offentlige serviceorganer , men ogs mellem den private og den offentlige sektor , med det forml at imdekomme og tilfredsstille behov .
Der kan ligeledes udvikle sig synergier mellem de offentlige forvaltninger og industrivirksomhederne , som vil bne mulighed for at bidrage til ivrksttelse af en industripolitik og til oprettelsen af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , tusind tak til Angela Billingham for denne betnkning .
At hun kommer fra Storbritannien , indebrer en ekstra historisk betydning .
Det var jo der , hvor selv byens vandvrk blev privatiseret under den tidligere regering .
Hvilken konkurrence kan der vre der ?
Kommer der anden farve vand ud af vandhanen om morgenen end om aftenen ?
<P>
Vandet er selvflgelig en del af de offentlige ydelser .
Det er livets vske , en ndvendig grundrettighed .
Hvad er det for en slags demokrati , hvor vand ikke garanteres til alle ?
En velfungerende offentlig service er et fundament , hvorp ligevrdighed og demokrati skal bygges .
Det er derfor godt , at i Amsterdam-traktaten anerkendes de offentlige ydelser som en central vrdi og rettighedsprincip i EU .
Jeg tror , at effektive offentlige ydelser er et tillidssprgsml ogs for Den Europiske Union .
Uden dem formindskes medborgernes tillid til Unionen .
En ensidig privatisering br ikke sttes foran de kollektive rettigheder .
<P>
Det er historisk , at vi godkender denne betnkning .
Mens gamle monopoler bliver nedbrudt , br der ikke sttes private monopoler eller duopoler op .
Unionen kan ikke efter min mening udvides , hvis ikke ligevrdigheden forbedres .
Det der sker nu , er at statsgrnserne mister deres betydning , men inden for staterne uddybes grnserne .
Gode offentlige ydelser hjlper os med det mest vigtige : solidaritet , ligevrdighed , tillid og forgelse af disse .
Og de udgr fundamentet for demokratiet .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi drfter et kommissionsforslag , hvis forml er at lave et supplement til artikel 3 i EF-traktaten .
I henhold til den skal Fllesskabets virke omfatte et bidrag til fremme af ydelser , der tjener almenvellet .
Det er efter min mening integrations- og konkurrencepolitisk farligt og skal efter min opfattelse forkastes .
At traktatfste det ville betyde , at statens forsyningspligtsydelser ville f en dimension , der overhovedet ikke mere ville vre til at afgrnse .
En sdan artikel ville i vrigt f indflydelse p Fllesskabets konkurrencebestemmelser og -regler og tillige p bestemmelserne om sttte , og p baggrund af EU-politikken , der er orienteret mod bning af markedet og privatisering er dette en knstning af monopoler og en begunstigelse af offentlige virksomheder , hvilket ikke kan vre i europisk interesse .
<P>
Vi br sprge os selv , hvad hrer egentlig ind under statens forsyningspligtsydelser ?
Jeg mener , s lidt som muligt .
Efter min opfattelse skal staten udfre flgende opgaver , og det er indimellem godt at huske p det .
For det frste : Den skal srge for indre og ydre sikkerhed .
Den skal for det andet tillige sikre en uafhngig retspleje og for det tredje fremme fllesskabet i samfundet ved at srge for udligning mellem fordele og ulemper .
Derudover skal den for det fjerde udfylde de huller i det offentlige liv , som privatkonomiske initiativer ikke kan klare .
Men den skal ikke drive en statslig flyrute , et statsligt post- og telefonselskab og et statsligt jernbaneselskab .
Den skal heller ikke dr , hvor der er konkurrence , lgge hindringer i vejen for den ved at indfre importtold og stille subventioner til rdighed .
<P>
Den mest objektive dommer over ydelsen er og bliver markedet og ikke staten .
Det afgr konkurrencen om ydelsens vrdi .
Sledes er det for et samfund og en stat en ptrngende opgave at organisere et marked og ikke en forsyningspligt .
Jeg hber ikke , at vi i morgen vedtager det modsatte .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil for det frste gerne give fru Angela Billingham min hjerteligste tak for den fremragende betnkning , som hun har udarbejdet , og ogs Kommissionen for den meddelelse , som den har lagt frem .
Sagen af strste vigtighed , thi det drejer sig om tjenesteydelser af almen interesse i Europa , som socialdemokraterne har kmpet s meget for , og som nu med Amsterdam-traktaten er blevet anerkendt .
<P>
Svel artikel 7 D som erklringen til slutakten giver garantier for alle dem , der opfatter tjenesteydelserne af almen interesse , eller de offentlige tjenesteydelser , sledes som vores ordfrer s udmrket systematisk omtaler dem , som konomiske aktiviteter , der er vitale for borgerne og samfundet .
<P>
Den ny traktats anerkendelse heraf ved at betragte sdanne tjenesteydelser som en af Europas flles vrdier og et kommunitrt princip , ligesom den fulde respekt , som Domstolens retspraksis viser , srlig med hensyn til tjenesternes ligevrdige behandling , kvalitet og viderefrelse , udgr utvivlsomt en enorm satsning i et Europa centreret ikke blot omkring virksomhederne og konkurrencen , men ogs omkring borgerne , deres rettigheder og den europiske samfundsmodel .
Den sociale samhrighed kan kun opns gennem en socialt afpasset infrastruktur .
Tjenesteydelserne af almen interesse udgr per definition den vigtigste bestanddel af en sdan infrastruktur .
<P>
Et af de vigtigste problemer , der berrer ydelsen af offentlige tjenester , er konkurrencen .
Nr det drejer sig om tjenester af offentlig interesse , kan konkurrencen ikke retfrdiggres som et ml i sig selv .
Dens vrdi ligger i den virkning , som den kan have for niveauet , kvaliteten i de tjenester , der ydes til borgerne .
Ejendomsretten til de almene tjenester kan juridisk antage statslig , kommunal , kooperativ eller privat form .
Det afgrende er , at udbyderne garanterer kvalitetstjenester , uafhngigt af ejendoms- eller organisationsformen , at de ansatte er passende specialiserede , uddannede , motiverede , belnnede og engagerede , og at borgerne , hvor de end mtte bo i landet , kan drage nytte af de tjenester , som de har ret til .
Dette er den model for de almene tjenester , som ogs jeg gr ind for til det Europa , som vi er i gang med at skabe .
<SPEAKER ID=276 NAME="Van Miert">
Hr. formand , det er mig magtpliggende frst , i lighed med mange andre talere , at tilslutte mig lyknskningerne til fru Billingham for hendes vel udfrte og veldokumenterede arbejde .
Det er ganske vist baseret p bidrag fra andre udvalg , men ordfreren har tilstrbt en balance , som jeg synes fortjener bifald , selvom jeg p visse punkter ikke ndvendigvis kan dele hendes konklusioner .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne , som hun , understrege vigtigheden af , at der i den ny traktat er medtaget en artikel 7 D .
Sknt den ikke er revolutionerende , bekrfter den hvad Kommissionen har skrevet i sin meddelelse , det vil sige en pragmatisk og afvejet mde at gribe tingene an p .
I flge denne artikel er Kommissionen forpligtet til at bre sig ad p denne mde , nu og i fremtiden .
Nr det er sagt , tager hr . Desama fejl , nr han siger , at denne artikel ndrer andre artikler , isr artiklerne 90 eller 92 .
Det har ikke noget p sig .
Det str udtrykkeligt at lse i Amsterdamtraktaten .
I sig selv er artiklen alts ikke berrt .
Jeg hber man vil forst dette rigtigt , for i modsat fald kunne det fre til fejlagtige konklusioner .
Men , endnu en gang , man skal ikke undervurdere betydningen af , at denne artikel er kommet med , for den vil i fremtiden kunne forhindre udskridninger , som ellers altid er mulige .
<P>
For det andet beder De , med god ret for vrigt , Kommissionen om at hndhve disse regler strengt som en del af det ansvar , den har for konkurrencepolitikken .
Det er prcis , hvad Kommissionen har skrevet i sin meddelelse , baseret p de forudgende rs praksis .
Jeg bengter rigtigheden af visse forlydender , som jeg har hrt her , gende ud p , at der skulle have fundet ukontrollerede liberaliseringer sted og udskridninger af enhver slags .
Vores praksis var velafvejet og i fuld overensstemmelse med vores meddelelse .
Der optrder nu en reference i traktaten .

Nr man refererer til domme , skal man nvne dem alle og ikke kun dem , der passer i ns kram .
Jeg vil i vrigt gerne her erindre om en anden dom vedrrende de offentlige tv-kanaler , hvor Domstolen sagde til Kommissionen , at den ikke var enig med den , fordi Kommissionen havde motiveret sin beslutning med henvisning til de forpligtelser , som de offentlige tjenesteydere har .

Har De glemt den sag ?
<P>



Nr De taler om Domstolens dom p energi-omrdet , s sagde Domstolen ikke , at den ikke var enig med Kommissionen , den sagde at Kommissionen ikke havde motiveret sin afgrelse godt nok .
Punktum finale !



Kommissionen havde i sit enfold ment , at et monopol p import og eksport er i den grad i modstning til selve princippet om det store marked , at den mente den kunne overbevise dommerne .
Dommerne beder Kommissionen om at forklare sig bedre ud fra et konomisk synspunkt .
Det er kendsgerningen .
Det skal vi nok gre ved lejlighed .
S vr venlig ikke at pberbe Dem den dom for at bevise en tese , der tager sig helt anderledes ud .
<P>
Jeg kommer nu til sprgsmlet om charteret .
Hvad er et charter ?
Mener De med charter en ndring af traktaten ?
I s fald skal der p stedet afholdes en ny regeringskonference . Sdan som jeg ser det , udgr meddelelsen fra Kommissionen en retningslinje , en kilde til inspiration for Kommissionen .
Det er i en vis forstand mit charter . Det er stadfstet ved en henvisning i traktaten .
S jeg kan ikke se , at der skulle vre brug for n til . Man kan kalde det hvad man vil .
Vi har en ramme til vores rdighed , som er funderet i en praksis . Nvn mig bare t tilflde , hvor Kommissionen har fraveget denne afbalancerede holdning .
Jeg har konstateret , at der er nogle der leder efter en modstander , som om de ville i krig . Kommissionen er ikke en modstander .
Kommissionen har frt en afbalanceret politik i den slags tilflde , ogs nr det glder de offentlige kanaler . Ogs her vil jeg bede om at man foreholder mig et eksempel .
Jeg er godt tilfreds med protokollen , for den bekrfter den praksis og den holdning , som jeg havde prciseret p vegne af Kommissionen p det audiovisuelle omrde . Har vi handlet anderledes ?
Svaret er nej . I de tilflde vi har behandlet , har det vret den holdning , Kommissionen har indtaget .
<P>
For lidt siden hrte jeg nogle uhyrligheder , for eksempel at liberalisering skulle fre til ydelser af lavere kvalitet p telekommunikationsomrdet . Det passer ikke .
Se Dem dog lidt omkring . Kerede datidens monopoler sig meget om deres kunder og forbrugerne ?
Var det sdan ?
Jeg kan nvne Dem snesevis af eksempler i alle lande p , at det ikke var tilfldet . Og der var ingen sikkerhed for et alment tjenesteudbud , frue .
Lad mig give Dem et eksempel : Gaz de France , som naturligvis var domineret af CGT .
<P>
( Protest fra fru Moreau ) Nr jeg siger nogle sandheder , m de ikke fle Dem ramt , frue .
Det glder for EDF og det glder for Gaz de France .
Og jeg benytter eksemplet med Gaz de France , frue .
<P>






Mine damer og herrer , ved De , at Gaz de France , som har monopol , forhindrer sm kommunalforvaltninger i at udvide deres gasforsyning for at servicere befolkningen , med henvisning til monopolet .




Men hvad er dog det for en offentlig tjenesteudbyder ?

Tjener man forbrugerne ?




Nej , man gr ikke !

Gaz de France forhindrer de kommunale forvaltninger i at betjene forbrugerne andre steder end i deres kommuner .






<P>
Sdan er virkeligheden , frue , den ngne virkelighed : et monopol er ikke altid til gavn for forbrugerne .
Se dog virkeligheden i jnene .
Jeg accepterer ikke , at De skal belre mig om noget .
Lad det bare vre helt klart !
Nr De forlanger en handlingsplan , s srg for at tingene hnger sammen .
De siger , rigtigt nok , at ansvaret for de offentlige tjenesteydelser phviler de nationale myndigheder og ikke Kommissionen . Men i virkeligheden skal Kommissionen vurdere , om der ikke sker overtrdelse af visse af det indre markeds eller EU ' s principper .
Det er vores rolle , i srdeleshed med udgangspunkt i artikel 90 .
Men i princippet er det de nationale myndigheder der bestemmer , hvilke forpligtelser den offentlige sektor , herunder de offentlige kanaler , skal have .
Det er ikke Kommissionen der gr det .
Nr en regering vil gre det , s godt det samme .
Men nr en regering ikke vil det , s kan Kommissionen ikke stille noget op .
S hvis De beder os opstille en plan for alt det , s kan De jo begynde med at tage tingene tilbrligt i betragtning og finde ud af , hvem der har ansvaret .
Og s siger jeg , javel , lad os diskutere visse ting p europisk plan .
<P>
Nr De siger , frue , at det er i almenvellets interesse at lade jernbaneselskaber arbejde sammen , s er mit svar nej .
I virkeligheden er det fordi man har indfrt det ene monopol efter det andet , at man har mistet markedsandele til skibs- og flyfragt .
Og det er ikke til gavn for befolkningen .
Det har intet at gre med offentlig tjeneste .
Undskyld jeg siger det .
Hvis der var lidt mere konkurrence , ville man transportere mere med jernbane i dag .
Sdan forholder det sig .
Og hvis De er parat til at diskutere inden for den sammenhng , s er Kommissionen Deres partner , men p betingelse af , at det er sandt hvad vi siger til hinanden .
Jeg ngter at deltage i den forldede , ideologiske debat , som nogle af Dem frer .
Lad det vre helt klart !
Hvis De nsker , at Kommissionen skal ge kvaliteten af sine ydelser , s er jeg helt med p den .
Hvis De s oven i kbet giver mig mere at gre godt med , ville reglerne kunne hndhves bedre , for med den fnomenale forgelse af antallet af sager , der skal behandles , ville vi s blive i stand til at betjene firmaerne og alle vores kunder bedre .
Det er vi parate til .
Jeg mener selv , at jeg har bevist det ved adskillige lejligheder her i Parlamentet .
Det var , hvad jeg ville sige .
<P>
Til slut vil jeg pege p en rkke ndringsforslag , som Kommissionen kan overtage , og jeg refererer her til ndringsforslagene 3 , 6 , 7 og 8 .
For s vidt angr det sidste , vil jeg bede Dem om ikke at begrnse Dem til to domme , men henvise til samtlige Domstolens domme .
Jeg tilfjer endvidere ndringsforslagene 10 og 13 .
<P>
Nu er jeg frdig , hr. formand , og jeg beder undskylde , at jeg har talt for lnge .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Van Miert .
<P>
Hr . Desama har ordet .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for en personlig bemrkning , for nok holder jeg af spgefuldheder , men der er dog grnser .
<P>
Alts , tak til Karel for henvisningen til min stilling som lrer , men det er lige prcis lreren , der nu vil give ham en lille belring .
Den frste er , at fr man kritiserer sin lrer , skal man hre efter , hvad han siger .
Jeg har aldrig sagt , at artikel 7 D erstattede artikel 90 , stk 2 . Det har jeg ikke sagt p noget tidspunkt , det ville jo vre absurd .
De skulle alts have hre mere efter hvad jeg sagde , fr De gav mig dette svar .
<P>
Belring nummer to vedrrer dommen om import-monopoler .
Jeg citerede den dom , fordi den er vigtig p grund af n ting , hr. kommissr .
Denne gang siger Domstolen nemlig i sin dom , at det phviler Kommissionen at levere beviset for , at monopolet udgr en hindring for den fri konkurrence .
Det er p dette punkt , at Domstolens dom tydeligvis er en nyskabelse .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , det vigtige i forbindelse med denne betnkning er ikke kun de ndringsforslag , som Kommissionen accepterer , men hvorvidt kommissren vil stte sig ned sammen med ordfreren i starten af det nye r og undersge iderne i betnkningen for at se , hvad der kan udvikles mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Til trods for den retorik , som vi alle har vret involveret i her til aften , er der nogle meget konkrete ider i fru Billinghams betnkning .
Vi ville gerne udvikle nogle af disse konkrete ider .
Hvis De her til aften kunne give tilsagn om , at De er villig til at gre det , vil Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik bestemt forsge at viderefre disse ider og samarbejde med Dem med henblik p at udvikle dem .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Det er vi bestemt indstillet p at gre .
Men jeg mener , at den rigtige mde at gribe det an p er , at diskutere de initiativer , som Kommissionen udvikler i forskellige sektorer .
Hver sektor har sine egne kendetegn , og i lyset heraf er vi ndt til at afgre , hvilken form for forpligtelse til offenlig tjeneste - eller hvad De nu kalder det - det er , der skal sikres .
Det er p den mde , at vi er ndt til at samarbejde .
Jeg vil st til rdighed for enhver - ikke kun ordfreren - for at sikre , at vi ikke lber nogle risici , hvad angr behandlingen af folk i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Van Miert .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Euromnters plydende vrdi
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0386 / 97 ) fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om plydende vrdi og tekniske specifikationer for euromnter , som er bestemt til at sttes i omlb ( C4-0598 / 97-97 / 0154 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Soltwedel-Schfer ) .
<SPEAKER ID=283 NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , kre kolleger , s temperamentsfuldt som hr. kommissr Van Miert netop har afgivet sin redegrelse , bliver det under ingen omstndigheder .
Jeg vil lige sige , at han da i dag var den mest temperamentsfulde taler under hele plenarmdet .
Ved andenbehandlingen af min betnkning Denominations and technical specifications of EURO-coins vil jeg kort endnu en gang gre opmrksom p , at et flertal i Parlamentet under frstebehandlingen nskede og stemte om vsentlige ndringer p tre punkter .
For det frste en reduktion af antallet af mnter fra otte til seks .
For det andet proportionalitet mellem den egentlige vrdi og form og udformning .
For det tredje ingen nikkel i de dele af mnterne , som kommer i berring med den menneskelige hud .
Det vil jeg gerne kort begrunde endu en gang .
<P>
Vi har nu i alt otte mnter , og i EU som helhed og i mange nationer i EU er der for jeblikket i gennemsnit seks , nogle steder frre .
Hvis vi gr ud fra , at det for nogle dele af befolkningen som f.eks. de blinde , er meget vanskeligt at hndtere et stort antal mnter , ville det f.eks. vre en grund til at reducere antallet af mnter som helhed .
Hvis vi for det andet gr ud fra , at elektroniske betalingsmidler vinder stadig strre indpas , er og ville det vre endnu en grund .
<P>
Det nste argument , nemlig at mnten vokser med sin vrdi og der sledes ikke opstr kaos med hensyn til strrelserne , var ligeledes et vigtigt krav .
F.eks. har femcentmnten nu med 21 , 75 mm njagtig samme strrelse som tyvecentmnten , hvilket er udprget vanskeligt for handikappede .
<P>
Det tredje aspekt , nemlig folks sundhed , br vre et srligt og vigtigt aspekt af stor betydning .
Ogs dette punkt kom under frstebehandlingen igennem Parlamentet med flertal .
Nr vi siger , at nikkel ikke br komme i berring med den menneskelige hud , flger vi dermed kun andre EU-direktiver , som allerede for lngst har fastsat bestemmelser herom inden for andre af dagliglivets omrder .
<P>
Betnkningen blev vedtaget i november med stort flertal , men ikke accepteret af Rdet i den foreliggende form .
Rdet vedtog den 20. november en flles holdning til forordningsforslaget ; Europa-Parlamentet havde ganske vist vedtaget med stort flertal , men Rdet accepterede kun ndringsforslag 8 og 12 .
<P>
For mig var det en skuffelse , at Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ikke benyttede sig af sine politiske muligheder fra det sidste mde .
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik kom praktisk talt Rdet i forkbet .
Der er nu kun f ndringsforslag , som jeg for vrigt alle sttter , men som langtfra nr op p niveau med , hvad vi havde i mdeperioden i november .
<P>
Hvad kunne vi have gjort ?
De ndringsforslag , Rdet forkastede under frstebehandlingen , havde Parlamentet alle eller en del af dem kunnet vedtage igen med absolut flertal blandt sine medlemmer som ndring til den flles holdning .
Den mulighed har vi efter proceduren i henhold til artikel 189 C , og det kunne vi have gjort .
Dersom Kommissionen eller Rdet under forhandlingen p plenarmdet lader forst , at de ikke i tilstrkkelig grad er rede til at overtage Parlamentets nsker om ndringer , havde Parlamentet ogs her igen kunnet forkaste den flles holdning , og dt havde jeg gerne set , og jeg foreslog det ogs .
Vi kan endvidere , dersom Rdet ikke overtager bestemte ndringer , forkaste den flles holdning eller vedtage den med forbehold , det vil sige , at godkendelsen af den flles holdning bortfalder , hvis Rdet ikke accepterer de af Parlamentet vedtagne ndringer .
<P>
Hvorfor gentager jeg det endnu en gang ?
Jeg mener ikke , at vi i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har udnyttet disse muligheder .
Jeg vil gerne i mit indlg endnu en gang gre opmrksom p , at europengene , som kommer inden lnge , og som sikkert vil g over i Den Europiske Unions historie som et godt og enestende historisk finansprojekt , har den konsekvens , at man tager mnterne i hnden hver dag .
Netop sdan noget som kaos i forbindelse med strrelserne , sdan noget som nikkel , der jo er anerkendt som et sundhedsproblem , og mange andre punkter i min betnkning stiller hver dag befolkningen over for denne problematik , det vil sige , at euro-mnten spiller en stor rolle , og det bliver os , der som de politisk ansvarlige kommer til at svare p disse sprgsml .
Derfor vil jeg endnu en gang lgge et ord ind for , at vi udnytter og anvender de politiske muligheder , vi har i Parlamentet .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , Sverige har jo , som bekendt , valgt at st uden for MU .
Det er ogs min overbevisning , at Sverige vil st uden for en valutaunion i en overskuelig fremtid .
Derfor er der sledes ingen umiddelbar svensk interesse i euromnternes udformning .
Jeg vil dog alligevel sige nogle ord om sundhedsaspektet med hensyn til nikkel i overfladelagene p mnterne .
<P>
10 procent af alle kvinder og 1-2 procent af alle mnd i Vesteuropa har udviklet nikkelallergi .
Disse andele stiger , og 20 procent af de unge kvinder i Vesteuropa har denne form for sygdom .
Nikkel er den mest almindelige rsag til kontaktallergi i den industrialiserede verden .
<P>
En person , der er blevet nikkelallergisk , beholder denne allergi resten af sit liv .
Denne allergi ytrer sig primrt i form af eksem p hnder eller p den del af kroppen , som kommer i kontakt med nikkelet .
Kassedamer , bankansatte , servitricer og s videre hndterer dagligt store mngder af mnter , som ofte er fremstillet af nikkellegeringer .
Disse mnter afgiver nikkel ved hudkontakt .
Det kan ogs pvises , at nikkelet via hnderne ogs overfres til nikkelfrie mnter og sedler .
Det er ogs pvist , at eksem p nikkelallergiske menneskers hnder forvrres , nr de hndterer mnter , som indeholder nikkel .
Nikkel i mnter forrsager ikke allergi , men forvrrer problemerne for mennesker , som allerede har udviklet denne sygdom .
<P>
En beslutning om at introducere mnter med nikkel i overfladelagene kan vise sig at vre meget svrt at ndre og kan medfre alvorlige sundhedsproblemer for en voksende del af Europas befolkning , specielt for kvinder , da de oftest dominerer i de erhverv , hvor man hndterer nikkelmnter .
Af denne rsag br mnterne vre frie for nikkel , i det mindste i overfladelaget .
Helbredsmssige rsager m i dette tilflde g forud for de konomiske overvejelser .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr jeg ser antallet af tilstedevrende i aften , kan jeg kun konstatere , at man kan se , det drejer sig om smpenge .
Det synes ikke at vre s vigtigt for os alle , men smpengene har da et volumen p 70 milliarder mnter , og derfor har vi hidtil i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik taget det meget alvorligt , og vi har serist prvet p at deltage i drftelsen af nyskabelsen af mnter bl.a. ved at stille ndringsforslag .
<P>
Mntdirektrerne , finansministrene , s anderledes p det .
De har udarbejdet tekster og foreslet strategier .
Men det , vi har drftet her , har Rdet - p f undtagelser nr - ikke accepteret .
Personlig er jeg principielt af den mening , at det , vi drftede her under frstebehandlingen , var rigtigt , og at det , vi vedtog , var rigtigt .
Hvad angr opdelingen af mnterne , de opadstigende linjer og blindes og svagtsynedes mulighed for at kunne genkende dem , og hvad angr de gamle prgemetoder , der bygger p traditioner - altsammen ting , vi her har drftet og vedtaget - er for mig principielt meget vigtige .
<P>
Sidste gang forsvarede vi tillige den nationale side af mnten .
Det str nu ganske vist ogs i Rdets dokument , men alligevel er vi meget kede af , at vores meninger ikke er blevet accepteret her .
Alligevel er jeg af den mening , at det , fru Soltwedel-Schfer krvede her , nemlig at de tidligere ndringsforslag skulle stilles igen , ikke bringer os meget videre .
Det scenario , vi kunne stille op , er vist .
Jeg er af den mening , at vi br koncentrere os om to ndringsforslag , sledes som vi gjorde i konomiudvalget , nemlig hele viften af krav , der allerede er blevet fremsat : opadstigende linje , blindes mulighed for at genkende mnterne , automaters mulighed for at genkende mnterne samt sikkerhed mod forfalskning af de strre mnter .
Det ndringsforslag har vi stillet og fet igennem konomiudvalget .
Vi br ogs vedtage det i Parlamentet .
<P>
For det andet br vi flge sprgsmlet om guld op .
Vi befinder os ikke i en guldrus .
Man kunne jo f den id , at vi netop nu lige fr jul l under for en guldrus , det gr vi ikke .
Vi nsker , at der skal vre en hundredeuromnt i guld , som p den ene side bygger bro til gamle traditioner , og ved hjlp af hvilken der p den anden side , sledes som vi har anfrt i vores argumenter , afvikles guldreserver i Europa .
<P>
Jeg anser det for vigtigt endnu en gang at sl fast , at sikkerhed mod forfalskning af mnterne netop i betragtning af de ca . 6 millioner automater i Europa er af meget stor vigtighed for os .
Dertil hrer valg af legeringer og automaters mulighed for genkendelse .
Lad det i den sammenhng vre sagt , at naturligvis skal ikke kun mnterne sikres mod forfalskning , det skal samtlige pengesedler naturligvis ogs .
Det har vi flere gange understreget .
De skal kunne leve op til den hjeste sikkerhedsstandard , for at de ogs i fremtiden er sikret mod forfalskninger .
<P>
Jeg vil endnu en gang lgge et godt ord ind for , at konomiudvalgets ndringsforslag , som i udvalget vedtoges med stort flertal , ogs her p plenarforsamlingen danner grundlag for beslutningerne .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , det er ikke muligt , at Rdet - lad os sige det sdan - sender os sine beslutninger , og at Parlamentet s ikke kan gre noget , selvom det ved frstebehandlingen har truffet helt andre beslutninger ; det havde besluttet ogs at benytte metaller , som ikke kun var nordic gold , som i vrigt er et metal fremstillet af nogle stater , som ikke vil deltage i euroen .
Endvidere er det andet valg af metal alene kobber , og jeg sprger mig hvorfor .
Man planlgger ikke at bruge rustfrit stl , som er et europisk metal ; 20 procent af Verdens mnter prges i rustfrit stl .
Det er virkelig noget , vi ikke kan acceptere .
Jeg sprger mig selv , hvad den endelige lsning bliver .
Endelig str Rdet fast p , at der ikke er mere tid tilbage , at man ikke kan beslutte andet , men dette er bestemt ikke sandt .
Det er altsammen ogs en krnkelse af Parlamentet , som udtrykte sig p en bestemt mde og ikke kan reagere p , hvad Rdet har besluttet .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , det , der i frste instans syntes at blive en rent teknisk betnkning , fik pludselig vgt gennem diskussionen om nikkel og den nationale side .
Parlamentets standpunkt med hensyn til , hvordan euromnterne skal se ud , blev klart ved frstebehandlingen .
Jeg er enig med ordfreren , nr hun mener , at vi skal have frre mnter , fordi detailhandelen blive bragt i store vanskeligheder , hvis der indfres flere mnter end dem , vi nu har i gennemsnit .
<P>
Desvrre har Rdet ikke taget hensyn til en rkke af ndringsforslagene , og s lnge Rdet er enigt , har det mulighed herfor .
Den kendsgerning , at Parlamentet p dette omrde kun har samarbejdsmyndighed , spiller os her et puds .
Mnten bliver et af de synlige resultater af den europiske integration hidtil , og det ville have vret et tegn p respekt for borgerne , hvis Parlamentet havde haft indflydelse herp .
<P>
Nikkel finder gruppen acceptabelt for at modvirke bedrageri .
Rdet ngtede Parlamentet ret til at indgive et ndringsforslag eller at udtale sig om den nationale side , fordi dette ikke havde noget at gre med tekniske specifikationer .
Som Rdet udmrket er klar over , er det noget sludder .
For for eksempel at muliggre den af Nederlandene nskede kantpskrift " Gud vre med os  blev ogs kanten erklret for en del af den nationale side .
Alts hrer mntens kant til den nationale side . Dermed spiller kanten og sledes den nationale side en strre rolle i de tekniske specifikationer , der for eksempel er ndvendige for at gre mnten genkendelig for blinde og automater .
Det er sledes vores opfattelse , at den nationale side ikke kun omfatter et grafisk aspekt , sdan som Rdet pstr , men at det absolut ogs er et teknisk aspekt , og at det gamle ndringsforslag 28 har krav p en plads i Rdets beslutning og ikke kun i overvejelserne .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg mener , at den foreslede forordning vil sende yderligere en klar besked om , at euroen er p vej , og at alle deltagere i MU ' en hver isr spiller deres rolle .
Mlstnigen med det frste ndringsforslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er at fastsl princippet om et enkelt st mnter , der designes sledes , at synshmmede og ldre , der har de strste problemer med at skelne mellem mnter , vil have nemmere ved at acceptere dem .
Det andet ndringsforslag er et forslag om at indfre en guldmnt p 100 euro med henblik p samlere .
Traktaten tager dog kun hjde for harmoniseringen af mnter , som er bestemt til at sttes i omlb .
<P>
Det glder mig , at man i forbindelse med euromnterne har rdfrt sig med foreninger , der reprsenterer de synshmmede .
Desuden understreger betragtning 8 i forordningen vigtigheden af forbindelsen mellem diameteren og den plydende vrdi , som der er blevet henvist til .
Vores gruppe mener , at mnterne , som vil have en national og europisk side , vil vre nemmere at genkende for dem , der bruger dem efter deres individuele srprg , f.eks. vgt , form , farve og diameter .
Hvad angr de fleste mnter , der p nuvrende tidspunkt er i omlb , er strrelsen af mnterne ikke direkte forbundet med den plydende vrdi .
Det kan vise sig at vre svrt for dem , der bruger dem .
<P>
Hvad angr euro-sedler , m vi ikke overse de synshmmedes og de ldres behov .
Vi er ndt til at sikre , at srligt de synshmmede kan skelne mellem sedlerne ved berring .
Det kunne der mske komme en reaktion p .
<P>
Hvad angr fremstillingen af guldmnter p 100 euro , som for samlere kunne synes at vre et meget fristende forslag , ville det vre af afgrende vigtighed , hvis dette forslag blev overtaget , at sikre , at omkostningen ved at fremstille en guldmnt ikke overstiger den plydende vrdi , hvilket ville plgge medlemsstaterne helt uacceptable omkostninger .
Kunne man p den anden side ikke overfre indtgten fra salget af guldmnter p 100 euro til budgettet ?
<P>
Disse kommentarer taget i betragtning , sttter vores gruppe betnkningen .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , euroen - og navnlig mnten - er givet en vsentlig bestanddel af Europa .
Den viser p den side vores flleshed , p den anden side individualiteten som et symbol p Europa .
Jeg har set de frste udkast i strig , men jeg blev noget forbavset over , at der p den ene side af euroen str euro foroven , men at der p centen foroven tillige str eurocent .
P den mde kan der opst forvekslinger .
Derudover er strrelsen af mnterne forskellig , og for lgmand bliver det nok temmelig vanskeligt at skelne mellem de otte mnter i stedet for seks , som det hidtil har vret almindeligt .
<P>
Jeg vil slet ikke tale om , at mange pengeskuffer nu er udstyret med seks rum og for fremtiden skal omstilles til otte .
De otte mnter frer endvidere til enorme udgifter i produktionen , og lgger man dertil , at der snart indfres elektroniske penge , fr vi her en mngde udgifter , som vi egentlig kunne have sparet os selv for .
<P>
Jeg sprger endvidere mig selv : Hvorledes vil tildelingen af ordrer foreg ?
Bliver der tale om offentlige licitationer ?
Kommer der en konkurrence ?
Vi har hrt , at der bliver brug for 70 milliarder mnter , det vil sledes medfre kolossale udgifter - hvorledes ser udgifterne ud for borgerne ?
Endelig tror jeg ogs , at en hundredeuromnt i guld kan symbolisere tillid til den nye valuta , ogs som erindringsmnt ogs i begrnset oplag for at symbolisere den stigende vrdi .
Jeg synes , at Europa her har fundet en smuk opgave , og vi skal ogs stadig forbedre meget ved mnterne .
Det har Parlamentet stillet nogle forslag om under frstebehandlingen , men jeg tror , der vil g et stykke tid , inden vi nr frem til det ideelle system .
Dette behov for forbedring er der hermed gjort opmrksom p og det gennemfres s forhbentlig ogs i anden runde .
<SPEAKER ID=290 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , p dette fremskredne tidspunkt skal jeg fatte mig i korthed , men allerfrst vil jeg sige til Dem , at Kommissionen glder sig meget over , at Parlamentet i aften ved andenbehandlingen kan frdigbehandle fru Soltwedel-Schfers betnkning om euromnters plydende vrdi .
<P>
Det er faktisk et vigtigt sprgsml .
Jeg plejer at sige at euroen er Europa i vores borgeres lommer .
Flgelig bliver mnterne for alle borgerne den frste materialisering af Europa .
Det er ogs grunden til , at euroen ikke overlades til finansmarkederne , det er et anliggende for borgerne , og det er grunden til , at der skal tages srlig hnd om denne forordning .
<P>
Som hr . Hoppenstedt understregede , er der i dag 70 milliarder mnter i cirkulation .
Det vil sige , at der skal sls flere snese milliarder af mnter fra nu af og til 1.januar 2002 . Det vil , hr .
Rbig , i subsidiaritetsprincippets navn , blive gjort ved de nationale regeringers foranstaltning , i medfr af de licitations- eller produktionsprocedurer , der glder i hvert enkelt land . .
<P>
Jeg ved godt , at finansministrenes formelle beslutning ikke kan finde sted fr efter 2. maj , eller selve den 2. maj , det vil sige umiddelbart efter stats-og regeringschefernes beslutning , men af tekniske og praktiske grunde , som De sikkert kan forst , kan De sikkert forestille Dem , at det , i betragtning af antallet af mnter , er vigtigt at f frdigbehandlet denne sag i Rdet , p det principielle og p det formelle plan , fr udgangen af dette r .
<P>
Det forslag , De har foran Dem i dag til andenbehandling , er resultatet af et dybtgende arbejde , som direktrerne for medlemslandenes mntvsener har udfrt igennem mange mneder , og som har gjort det muligt at garantere projektets industrielle gennemfrlighed med overholdelse af de tidsfrister , der blev besluttet af stats- og regeringscheferne i Madrid i december 1995 .
Jeg skal tilfje at det er resultatet af en lang proces med hringer , samrd med alle berrte erhvervssektorer , med forbrugerorganisationerne og med de blindes organisationer .
Det forslag , som Kommissionen fremlgger , hviler p kriterier om offentlighedens accept - den har vi testet - , om teknisk gennemfrlighed - den har vi sikret os - og om offentlig sundhed , for vi vil naturligvis ingen risiko lbe med den offentlige sundhed .
Dette forslag er sledes afbalanceret , og det lever p n og samme tid op til de industrielle krav og til brugerne nsker .
<P>
Nogle af Dem har kritiseret antallet af mnter , som det ogs skete under frstebehandlingen .
Jeg bliver ndt til at prcisere , at dette system bygger p de erfaringer , man har indhstet i samtlige medlemslande , og at det sikrer en sammenhng med den enhedsvrdi , man opererer med for sedlernes vedkommende .
Antallet og rkkeflgen af mnterne er fastlagt for at imdekomme alle forbrugeres behov , samtidig med at der tages hensyn til de forskellige nationale forhold , der gr sig gldende i dag .
I visse medlemslande er vrdien af det mindste pengestykke , der i dag er i omlb , omkring en hundrededel euro .
<P>
Der er opnet konsensus omkring 20 cent-stykkernes form og strrelse .
Jeg skal minde om , at det er lykkedes takket vre den form man kalder fleur latine , det vil sige at de ikke er helt runde ; denne form nede man ogs frem til ved at definere tre grupper mnter , med tre forskellige farver , hvor hver mnt inden for hver gruppe fr forskellig tykkelse og med forskellige definitioner af kanten .
Som flge heraf er de svagtseendes indvendinger blevet imdekommet i meget vid udstrkning , ja , jeg vil nsten sige fuldstndig .
<P>
De tekniske specifikationer udgr ligeledes en meget hj grad af sikkerhed mod efterligning , og dette er isr vigtigt for de mnters vedkommende der har hj enhedsvrdi . Jeg tnker p 1- og 2 euro-stykkerne .
Endelig lever de ogs op til de nsker , der var af hensyn til den offentlige sundhed , og de rummer de ndvendige garantier i s henseende .
<P>
Jeg vil i den forbindelse sige at brugen af nikkel , i Kommissionens forslag , vil blive kraftigt reduceret i Europa , fordi den kun forekommer i 1- og 2 euro-stykkerne og eftersom mngden af de mnter , som indeholder nikkel vil falde til 8 % af det samlede antal mnter , der i dag er i omlb i Europa , eller kontraktmssigt 75 % .
Lad mig tilfje , at miljgiftighedskomiten , det vil sige den videnskabelige komit , som p vores foranledning har behandlet dette forslag , har udtalt sin sttte til det .
<P>
Rdet ( finansministrene ) har , da det i sidste mned vedtog sin flles holdning , overtaget samtlige fem ndringsforslag , som Kommissionen havde accepteret i sit ndrede forslag .
Jeg erindrer om , at disse forslag gik p ndvendigheden af et trovrdigt system , et effektivt system , og p dette systems antagelighed for samtlige EU ' s borgere .
<P>
I anbefalingen fra Deres ordfrer til andenbehandlingen indgr der igen to ndringsforslag .
Som under frstebehandlingen er Kommissionen ikke i stand til at efterkomme dem .
Tillad mig dog at prcisere Kommissionens stilling til et af fru Randzio-Plaths ndringsforslag , det der handler om indfrelse af en 100 euromnt af guld .
Vi har undersgt dette ndringsforslag omhyggeligt , og ud fra et juridisk synspunkt kan Kommissionen ikke fremme det i medfr af artikel 105 , stk . 2 , som omhandler mnter udstedt i euro bestemt til at vre i omlb .
Dette forslag stder nemlig imod indfrelsen af en 100 euro-seddel , som allerede er besluttet , og det mder modstand fra centralbankfolkene , som modstter sig , at en sdan mnt sttes i omlb .
<P>
Men for at sttte dette initiativ har Kommissionen bedt samtlige direktrer for mntvsenerne om at overveje udstedelsen af en 100 euro-guldmnt til samlerforml .
Dette forslag skal have tilslutning fra de forskellige medlemsstater , og Kommissionen skal nok holde Dem informeret herom .
Efter min opfattelse vil det vre et strkt symbol .
Og med vedtagelsen af mntforordningen er de vsentligste af de ndvendige mekanismer for overgangen til den flles mnt nu p plads .
<P>
Da det er sent , skal jeg ikke kaste mig ud i at redegre for de afgrelser Det Europiske Rd traf i sidste uge i Luxembourg , og som bde vedrrte koordineringen af de konomiske politikker , Euro-Rdet og reprsentationen i det , samt faststtelse af euroens stilling udadtil i de internationale organer , men vi kan i dag sige , at alt det tekniske arbejde med at forberede euroen stort set er overstet .
Jeg nsker i aften , og p trskelen til det nye r , at takke Europa-Parlamentet for dets sttte gennem disse mneder , for dets arbejde , for vores samarbejde og for dets engagement i processen med at indfre euroen , inden for de tidsrammer og p de vilkr , der er nedfldet i traktaten .
<P>
De sidste tekniske forberedelser , som mest hrer hjemme i smtingsafdelingen , vil vre afsluttet fr udgangen af maj mned 1998 .
Det arbejder Kommissionen aktivt for , og den vil naturligvis holde Parlamentet underrettet og tt inddraget , og jeg kan i aften meddele Dem , at Kommissionen vil sammenkalde til en ny rundbordssamtale om de praktiske aspekter ved euroen , med deltagelse af alle berrte parter , og naturligvis af Parlamentet .
Denne rundbordsdebat vil blive afholdt den 27. februar i Bruxelles .
Derefter ligger vejen ben for euroens komme , og de politiske beslutninger vil blive truffet den 2. maj nste r .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Vi er imidlertid ndt til frst at afslutte et sprgsml fra ordfreren , fru Soltwedel-Schfer .
<SPEAKER ID=292 NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , jeg ved , klokken er mange , men jeg ville ikke udfre mit arbejde korrekt , hvis jeg ikke tog hr . Hoppenstedts sprgsml op .
Mske vil hr . Hoppenstedt blive endnu et jeblik .
Frst vil jeg gerne sige til Dem , hr. de Silguy , at set med mine og vores jne er samarbejdet get udmrket , ogs den gensidige information .
Men jeg kan ikke forst Kommissionen og Rdet , nr disse logisk overbevisende ndringsforslag , som blev vedtaget med stort flertal i Parlamentet , og som virkelig - det sagde min kollega - tager sig af borgernes interesser , ikke bliver accepteret .
Jeg kan virkelig ikke forst det .
<P>
Men nu mit andet sprgsml : Hr . Hoppenstedt stillede et meget vigtigt sprgsml , nemlig om prgningen af mnterne .
Kommer der er en licitation , eller gr det som med brusekabinerne i medlemmernes kontorer , at dren igen bnes p vid gab for korruption og berigelse p uredelig vis ?
Jeg vil gerne have dette sprgsml med : Kommer der en licitation ?
Ja eller nej ?
Jeg ville gerne allerede i aften have et vejledende svar derp .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Fru formand , jeg mente , at jeg havde svaret hr . Hoppenstedt i dette sprgsml , men mske har jeg udtrykt mig uklart .
<P>
Hvert land skal fremstille det lager af mnter , der er ndvendigt for dets marked .
Hvert land skal ligeledes fremstille den mngde sedler , der er ndvendigt for dets marked .
Det er det princip , der er skabt enighed om .
Hvoraf flger at , i samme jeblik vi har den tekniske forordning , i samme jeblik vi har en afgrelse om , hvordan mntens EUside skal se ud , er det op til hvert enkelt medlemsland , i medfr af subsidiaritetsprincippet , i frste omgang at faststte de grafiske tegn p mntens nationale side - og jeg tror , at der allerede er et vist antal lande der har foregrebet dette - og i nste omgang at trffe de tekniske foranstaltninger til at fremstille nvnte mnter .
<P>
Der vil ske det samme med euro-mnterne , som der sker med fremstillingen af mnter i de nationale valutaer , i Tyskland , Frankrig , Holland eller i de andre lande .
Fremstillingen vil ske ud fra de gldende regler i hvert land .
I visse tilflde er der tale om nrmest statslige forvaltninger ; i andre tilflde er der tale om private selskaber . I atter andre tilflde indhenter man konkurrerende tilbud .
Det er et sprgsml , der sorterer under hvert enkelt medlemslands kompetence .
Denne fremstilling skal ske p vilkr , der er legale og regulre , og som er de samme der i dag glder for fremstillingen af nationale mnter .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Jeg vil bare lige sprge , om staterne s skal udskrive licitation over otte mnter , eller om seks er nok .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="de Silguy">
Otte mnter , eftersom man regner med at stte otte mnter i omlb i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr de Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 24.11 )
