<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. december 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 4. december 1997 er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , sidste fredag vedtog Det Europiske Rd i Luxembourg enstemmigt en erklring om fordmmelse og afvisning af terroristorganisationen ETA , og dagen efter havde det baskiske folk ved kmpedemonstrationer mulighed for at g p gaden og krve det samme , som vi tilbyder landene i steuropa , der banker p vores dr , nemlig fred , frihed og demokrati .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem om p vegne af dette Parlament at afgive en offentlig erklring , hvori De udtrykker solidaritet med det baskiske folks lngsel og medflelse med familien til Jos Luis Caso , som blev myrdet , fordi han p demokratisk vis var blevet valgt til at reprsentere andre baskere som ham selv .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr .
Galeotes ord og sige , at vi betragter mordet p Jos Luis Caso , et ydmygt byrdsmedlem , p grund af hans levemde og den mde , hvorp han reprsenterede sine medborgere i den lille by Rentera i Baskerlandet , som et overgreb p det spanske demokrati , p de demokratiske baskiske institutioner og p det store europiske demokrati , som vi sammen er ved at opbygge .
<P>
Det glder os , at Det Europiske Rd i Luxembourg har ytret sig med s stor klarhed , og vi ved , hr. formand , at De allerede har udtrykt Parlamentets medflelse , og at De vil yde den myrdedes familie al mulig sttte .
<P>
Jeg tror , at vi i morgen vil f mulighed for her i Parlamentet at modtage familien til byrdsmedlem Miguel ngel Blanco , som blev myrdet i Ermua , og at nstformand Cot vil organisere et solidaritetsmde med alle ofrene for terrorismen i Spanien og andre steder i Europa .
I denne nd vil min gruppe udtrykke sin fulde solidaritet og nske om at arbejde aktivt for , at sdanne handlinger ikke kan finde sted i fremtiden .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">

Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine foregende kollegers udtalelser og p vegne af de spanske socialdemokrater sige , at mordet p byrdsmedlem Caso er et overgreb p alle demokratiske principper , p det spanske folks forsg p at skabe et stabilt og varigt demokrati , og endelig er det et udtryk for den totalitarisme , der af og til skjuler sig i de europiske samfund .
<P>
Jeg takker formanden , fordi han har udtrykt sin medflelse , jeg glder mig over erklringen fra Det Europiske Rd i Luxembourg , og jeg hber , at dette Parlament og dets institutioner fortsat vil sttte det spanske folks bestrbelser p at leve i fred og demokrati .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , hr . Medina .
Mine damer og herrer , jeg tror , at de tre medlemmer , som nu har talt , udtrykker Parlamentets flelser .
Da Det Europiske Rd afgav sin erklring , delte jeg ogs selv de samme flelser . Jeg vil samtidig , som hr .
Puerta har gjort , minde om , at i morgen kl . 18.00 afholdes et bent mde for alle parlamentsmedlemmer , hvor de kan udtrykke deres solidaritet med terrorismehandlingernes ofre - uanset om disse handlinger har fundet sted i Spanien eller andre steder i Europa - og dette Parlaments faste vilje og nske om at kmpe mod enhver form for terrorisme , hvor den s end mtte optrde .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , i overmorgen torsdag skal vi overvre overrkkelsen af den vigtige Sakharov-pris .
Den er srlig vigtig i r , hvor den uddeles for tiende gang , og hvor det er 50 r siden , at menneskerettighederne blev formuleret .
<P>
I 1995 uddeltes Sakharov-prisen til Leyla Zana , vores kollega af kurdisk oprindelse i det tyrkiske parlament , for hendes kompromislse kamp , der har kostet hende den tyrkiske regerings forflgelse og fngsling .
Vi husker i denne sal , hr. formand , den tale , som fru Zanas mand holdt den 12. januar 1996 , for hun kunne ikke selv komme til os , og som sluttede med opfordringen :  Jeg anrber Europa-Parlamentet om hjlp til at bringe mit folks tragedie til ophr  .
<P>
I dag , to r efter , er Leyla Zana stadig fngslet i Tyrkiet , selvom hun nu af verdenssamfundet opfattes som et symbol p kampen for en fredelig lsning og for at sikre et helt folks overlevelse .
<P>
Hr. formand , i dag , hvor Tyrkiets tilnrmelse til Den Europiske Union igen er blevet aktuel , mener jeg , at EuropaParlamentet i overensstemmelse med sine egne principper br krve , at vores kollega , parlamentsmedlemmet fru Zana , som vi tildelte Sakharov-prisen til , jeblikkeligt lslades af den tyrkiske regering .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Papakyriazis .
Jeg vil under alle omstndigheder minde de damer og herrer om , at den bedste mde at udtrykke Parlamentets solidaritet ved overrkkelsen af Sakharov-prisen er at mde talstrkt op til det plenarmde , som afholdes onsdag kl . 12.00 , hvor prisen overrkkes til Salima Ghezali , hvis sag er af samme art som Leyla Zanas .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Som De ved , har USA tilsyneladende forbudt import af europisk oksekd .
Det er endnu ikke officielt bekrftet , men jeg mener , at det er rigtigt .
Da der endvidere er rygter om bde oksekd og lammekd , mener jeg , at Kommissionen br afgive en redegrelse til Parlamentet , isr efter Rdets mde i dag .
Jeg vil gerne anmode om , at der rettes en foresprgsel til Kommissionen i lbet af denne uge .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Dette punkt er blevet behandlet p Formandskonferencen .
Da der er tale om rygter , blev det besluttet , at det er bedre at vente med at afgive en redegrelse til januar , hvor vi vil vre i besiddelse af alle oplysninger og Kommissionens redegrelse .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Der er muligvis rygter om oksekdsituationen i Europa , men i min valgkreds , som tller et stort antal oksekdsproducenter , er der ved at udbryde en alvorlig krise .
Markedet oversvmmes af import fra andre europiske lande , som ikke har samme hygiejniske standarder , som vi har i Det Forenede Kongerige .
S der er ikke kun tale om rygter - der er et alvorligt problem .
<P>
( Svage protester )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , uden at jeg vil komme ind p debattens indhold , fordi jeg i s fald ville vre ndt til at blive noget skarpere - tillad mig kun at gre opmrksom p , at jeg i eftermiddags hrte fra fru Bonino , at hun gik ud fra , at hun skulle afgive en redegrelse i morgen aften efter mdet i Kommissionen .
I dagsordenen har jeg set , at denne redegrelse skal fremlgges i morgen aften kl . 21.00 med efterflgende debat her i plenarsalen .
Indtil for to minutter siden gik jeg ud fra , at det forholdt sig sdan , og det gr fru Bonino for resten ogs ud fra .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
De ved , at dette i henhold til forretningsordenen krver ndring af dagsordenen , hvilket tydeligvis ikke har fundet sted p dette tidspunkt .
<P>
h , undskyld , jeg m rette min fejl !
Kl .
21.00 er der rent faktisk p dagsordenen afsat tid til en erklring fra Kommissionen om oksekdsprodukter , der kan udgre en sundhedsfare , efterfulgt af forhandling .
Jeg retter derfor min fejl .
De har ganske ret , fru Roth-Behrendt , det str i dagsordenen , og sagen vil blive forhandlet i morgen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="de Vries">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg ville have sagt det samme .
Det er korrekt , at vi skal have den debat kl . 21.00 tirsdag aften som aftalt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg er ret chokeret over hr . Hallams indlg .
Da det er irske landmnd , der illegalt stoppes ved havnen , m det vre vores lands hygiejniske forhold , han taler s nedsttende om .
Jeg vil gerne sige til hr . Hallam : Det er lnge siden , at vi havde grise i stuen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , kan vi i stedet for at have en lang diskussion om dette emne ikke bare beslutte , at det punkt , der er planlagt til i morgen aften kl . 21.00 , skal dkke alle aspekter , herunder lam , kalvekd og oksekd ?
Jeg formoder , at det var Formandskonferencens intention , da punktet kom p dagsordenen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Det afhnger af kommissren og hans redegrelse , naturligvis .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i morgen kl . 21 finder der faktisk en redegrelse fra Kommissionen sted om de oksekdsprodukter , der kan udgre en mulig risiko for helbredet .
Men det , som chokerer mig , hr. formand , det er , at denne redegrelse vil blive efterfulgt af en debat og ikke af en stillingtagen fra Europa-Parlamentets side .
Der vil sledes hverken finde nogen beslutning eller nogen afstemning sted .
Og der vil i vrigt heller ikke finde hverken nogen beslutning eller nogen afstemning sted om mrkningen af genetisk modificerede organismer , som vi skal drfte fredag morgen .
<P>
Jeg tror , at grundene til denne redegrelse fra Kommissionen er meget alvorlige .
Det er uden tvivl et importforbud i De Forenede Stater , og det er uden tvivl en ndring af forbuddet mod anvendelse af risikoprodukter , som i teorien skulle trde i kraft her til den 1. januar .
Der er kort sagt tale om nogle yderst vigtige emner , og det ville vre ubegribeligt , at Europa-Parlamentet ikke skulle tage klart stilling til disse i rette tid , det vil sige nu , og ikke om en eller to mneder , nr Parlamentet ikke vil kunne gre andet end at beklage det , som allerede vil vre sket .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , De deltog ligesom jeg i Formandskonferencen , der besluttede ikke at planlgge nogen beslutning .
Formandskonferencen vurderede nemlig , at det var ndvendigt med en debat , men at der derimod sandsynligvis ikke var tilstrkkeligt grundlag til at udarbejde en beslutning , nr ikke de kompetente udvalg har udtalt sig om denne sag .
Det var den forklaring , der blev givet p Formandskonferencen .
De var til stede ligesom jeg .
Jeg lgger vgt p at give forsamlingen denne oplysning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg nsker frst og fremmest at gre opmrksom p , at jeg er enig i Deres bemrkninger om holdningen i forbindelse med USA i dag , men mske kan jeg kaste lys over hr . Hallams billige politiske bemrkning .
Han burde vide , at britisk oksekd har vret forbudt i USA i mange r , og at det er hans regering , der skaber problemer for oksekdindustrien ved at ngte at revaluere  det grnne pund  .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Sturdy , det er ikke det rette forum til diskussion af medlemsstaters interne problemer .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Fru Roth-Behrendt , hvis De vil vre s venlig .
Dagsordenen er meget presset , lad os nu ikke spilde tiden med gensidige beskyldninger .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg har ikke tnkt mig at g ind i debatten .
Jeg vil kun sige noget om proceduren og nske Formandskonferencen til lykke med deres visdom .
I den forgangne mned , i november , vedtog vi en omfattende beslutning , som stort set ikke indeholder nogen huller .
Jeg anser det ikke for hensigtsmssigt at gre det igen i denne mned .
Jeg vil gerne gre de kolleger , som dog alligevel anser det for ndvendigt , opmrksom p , at vi skal debattere Kommissionens nste beretning - den frste halvrsberetning - allerede i februar og udarbejde en beslutning igen .
Det vil sige , at vi trffer flere beslutninger om BSE p tre mneder .
Jeg tror , at det er morskab nok , i morgen kan vi s tillade os den store luksus at have en forhandling , som giver os de ndvendige informationer .
Vi behver sledes ikke at udarbejde en beslutning , som skal anvendes ved behandlingen af den solide beretning fra Kommissionen i februar .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil bare sige til hr . Hallam , at hvis blot regeringen i hans land havde noteret sig ...
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nej , hr . Gallagher , emnet skal ikke diskuteres yderligere .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg bad om ordet fra starten .
Undskyld , at jeg ikke ytrer mig om det britiske oksekd .
Jeg ville heller ikke tilslutte mig fru Roth-Behrendts lyknskninger til Formandskonferencen , tvrtimod !
I morgen skulle der afholdes et mde i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser med kommissr Brittan .
Det var absolut pkrvet i denne uge af hensyn til emnet .
Nu skal vi afholde det som et uformelt mde uden tolkning .
Jeg nskede blot at protestere imod , at alle arbejdsgrupper og intergrupper kan holde mde p fornuftige betingelser , men et udvalg , der skal behandle et vigtigt emne , som absolut skal behandles i denne uge , kan ikke !
Jeg beder om , at denne fortolkning ophrer .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De ved , at denne beslutning er truffet af Formandskonferencen .
Beslutningen om , at udvalgsmderne skal finde sted i Bruxelles , er forklaret over for konferencen af udvalgsformnd og over for alle udvalgene .
<P>
Hvis De mener , at dette br ndres , m De henvende Dem til Formandskonferencen , men dette er hverken tidspunktet eller stedet til at ndre det .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , p grundlag af artikel 22 , stk .
5 , kan Prsidiet hurtigst muligt stille de ndvendige midler til rdighed for posttjenestens medarbejdere , som ikke kan udfre deres arbejde tilfredsstillende , og kan chauffrerne i det frygteligt kolde hjrne i indgangshallen i Bruxelles f et bedre opholdsrum ?
Vi sidder i mellemtiden godt , nr vi udfrer vores arbejde , jeg synes ogs , at det skal vre tilfldet for vores nrmeste medarbejdere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , De fr ofte meget negativ omtale ved disse lejligheder , og jeg synes ogs , at De undertiden br f en kompliment .
Jeg vil bede Dem takke alle tjenestegrene , der var involveret i flytningen til vores nye kontorer i Bruxelles , isr for mden , hvorp det blev hndteret .
Der var enkelte sm vanskeligheder , men denne store opgave blev alt i alt udfrt med enestende effektivitet .
Jeg vil gerne bede Dem om at viderebringe denne tak .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Provan .
Jeg kan fortlle , at generalsekretren leder efter et bedre sted til chauffrerne i den nye bygning .
Tak for Deres bemrkninger : Vi havde et team , der samarbejdede godt , og vi kan takke generalsekretren for udpegelsen af dette team .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det var faktisk vedrrende protokollen , at jeg bad om ordet i det jeblik , hvor De tog dette frste punkt p dagsordenen op .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en bemrkning med hensyn til side 5 i protokollen for mdet den 4. december og nrmere bestemt svaret p mit indlg baseret p artikel 48 i forretningsordenen .
I dette indlg gjorde jeg opmrksom p , at jeg den 19. november havde indgivet en skriftlig erklring om regulariteten og gennemsigtigheden af de procedurer , der glder for vores drifts- og investeringsudgifter , med henblik p at denne erklring blev indskrevet i registret .
Det var mit nske , at alle medlemmerne skulle kunne udtale sig om alle de sprgsml og alle de rygter , der omgrder disse aspekter .
Hr. formand , De svarede mig , at De havde indbragt sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
De skrev faktisk til mig , i et brev dateret den 3. december , at De ville indbringe sprgsmlet for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet den samme dag .
<P>
Hr. formand , Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet holdt mde den 8. og 9. december .
Da havde det stadig ikke modtaget dette brev .
I dag , den 15. december , har De stadig ikke indbragt sprgsmlet for udvalget .
Jeg vil gerne sprge Dem om rsagen til denne langsomhed .
Jeg ville gerne vide , hvorfor Deres omgivelser , Deres tjenestegrene og Deres medarbejdere sledes er uvillige til at lade denne procedure g sin gang , nr De ved , hvor vigtig den er for Parlamentets omdmme .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg underskrev indbringelsen for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet lige s snart , jeg fik mulighed for det , i betragtning af mine rejser til Storbritannien .
Dette brev sendes afsted i dag , nr frst posten er blevet registreret , for som De ved , er der nogle formaliteter med hensyn til den interne post .
Jeg har sledes underskrevet det .
Som De ved , er der nogle formaliteter , som vi forsger at begrnse , men som stadig er temmelig langsommelige .
De kan vre ganske rolig , brevet er sendt af sted til Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , som vil modtage det den dag i dag .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt . Der er foreslet eller indfrt flgende ndringer :
<P>
Mandag til torsdag : Ingen ndringer .
<P>
Fredag :
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Efter aftale med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anmoder fru Redondo Jimnez om , at hendes betnkning om bekmpelse af Pseudomonas solanacearum ( Smith ) Smith behandles efter proceduren uden forhandling .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Colino Salamanca , formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=35 NAME="Colino Salamanca">
, formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter . ( ES ) Hr. formand , denne betnkning omfatter udvalgets enstemmige vedtagelse af ndringsforslagene .
Der er ingen problemer .
Anmodningen kan derfor tages til flge .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen fra fru Redondo Jimnez til afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Alts vil afstemning om denne betnkning finde sted tirsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Fra hr . Ford og 28 andre medlemmer har jeg modtaget en anmodning om opfrelse p dagsordenen af en redegrelse fra Kommissionen om UEFA ' s beslutning om ikke at tillade , at vinderen af CocaCola-cup ' en deltager i de europiske turneringer .
<P>
Da dagsordenen for den igangvrende mdeperiode er meget overtegnet , vil en sdan redegrelse - hvis dens opfrelse vedtages - frst kunne medtages sidst p fredagsmdet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ford , som vil fremlgge denne anmodning om ndring .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , det vil vre udmrket lige inden afslutningen af mdet fredag morgen , hvis medlemmerne af Parlamentet er enige .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Vil nogen tale for anmodningen ?
Imod ?
Nej .
<P>
Vi fortstter med afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Den sledes ndrede arbejdsplan godkendtes .
<CHAPTER ID=4>
Grnbogen  Partnerskab - vejen til en ny tilrettelggelse af arbejdet 
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0313 / 97 ) af Andersson for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens grnbog :  Partnerskab - vejen til en ny tilrettelggelse af arbejdet  ( KOM ( 97 ) 0128 - C4-0187 / 97 ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Kommissionen for en ganske udmrket grnbog .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at takke mine udvalgskammerater for et udmrket samarbejde i udvalget ved udarbejdelsen af betnkningen .
<P>
Med hensyn til ndringer af tilrettelggelsen af arbejdet kan vi konstatere , at vi ligger efter USA og Japan .
Dette er en konstatering og ikke en vurdering .
Jeg mener nemlig , at vi , nr vi skal ndre tilrettelggelsen af arbejdet i Europa , skal vlge vores egen model , som blandt andet bygger p den sociale model , og ikke plagiere modeller fra USA og Japan .
<P>
Jeg vil endvidere sige nogle ord om ordet fleksibilitet .
Det er et ord , som er fuldt af tabuer .
For mig drejer fleksibilitet sig om en kobling til trygheden .
Det er sdan , at man aldrig kan skabe en fleksibel tilrettelggelse af arbejdet , hvis man ikke samtidig har en veludbygget arbejdsret , en aktiv arbejdsmarkedspolitik , en ret til videreuddannelse for de ansatte og s videre .
<P>
Det drejer sig ikke om n model , nr vi skal skabe nye tilrettelggelser af arbejdet i Europa , men om mange modeller .
Det er forskelligt for forskellige brancher og forskelligt for forskellige virksomheder .
Det , der er flles og vigtigt , er , at arbejdsmarkedets parter p branche- og virksomhedsniveau er involveret .
Derimod skal vi ikke - jeg henvender mig her til PPE-gruppen og ndringsforslag 4 - blande os i , hvordan arbejdsmarkedets parter organiserer sig .
Det er vigtigt , at de sm og mellemstore virksomheder er med .
Derimod er det ikke os , men arbejdsgiverne selv , der skal bestemme , hvordan de sm og mellemstore virksomheder skal reprsenteres i arbejdsgiverorganisationerne .
<P>
ndringer i tilrettelggelsen af arbejdet berrer en rkke politiske fagomrder , bl.a. skatteomrdet .
Fra udvalgets side taler vi nu , ligesom tidligere , for en skattesnkning , som indebrer en lavere skat p arbejde og en hjere skat p energi , milj og kapital .
Derfor siger vi ogs nej til ndringsforslag fra UPE-gruppen , som drejer sig om en generel skattesnkning .
Vi vil have en skatteomlgning , ikke et generelt skattetryk .
<P>
Det andet politiske fagomrde , som berres , er sprgsmlet om arbejdsretten .
Ved sidste lejlighed her i kammeret blev en aftale om deltidsarbejde godkendt .
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt , men derimod lige s vigtigt , at vi fr ndringer og tryghed for s vidt angr atypiske arbejder .
Derfor vil jeg sprge Kommissionen , hvornr den har tnkt sig at vende tilbage til reguleringen og trygheden vedrrende de atypiske arbejder .
Vi har ogs forslag om minimumsnormer vedrrende information , samrd og delagtighed .
Hvordan stiller Kommissionen sig til bindende minimumsnormer p disse vigtige omrder ?
<P>
Det tredje politiske fagomrde , som jeg vil berre , er arbejdstiderne .
Det er hovedsagelig et anliggende for arbejdsmarkedets parter , men samfundet skal give de grundlggende normer og skabe incitament til arbejdstidsforkortelser .
Vi har tidligere fremlagt forslag om dette i Rocard-betnkningen .
Nu vender vi tilbage til det : Hvornr kommer Kommissionen med egne forslag om arbejdstidsforkortelser ?
Hvornr kommer den inventering , som er blevet lovet s mange gange vedrrende situationen i Europa angende arbejdstidsforkortelser ?
<P>
For det fjerde er uddannelse noget vsentligt i forbindelse med ndring af tilrettelggelsen af arbejdet .
Denne situation er dog dyster .
Vi ved , at det kun er hver tredje ansat , som fr adgang til uddannelse .
I de sm og mellemstore virksomheder er situationen endnu vrre .
Der er det kun hver tiende ansat .
Vi m sttte de sm og mellemstore virksomheder , men vi kan ikke , som De Grnne foreslr , begynde at sttte visse ejendomsformer .
Jeg er en varm tilhnger af medarbejderejede virksomheder , men vi kan ikke begynde at sttte visse ejendomsformer .
Derimod skal vi sttte de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
En ndring af tilrettelggelsen af arbejdet er en langsigtet opgave .
Det er ogs vigtigt , at arbejdstagerne gres delagtige .
Vedrrende sundhedsrisiciene kan der gres meget for , at sundhed og sikkerhed forbedres .
Der er imidlertid ogs en fare .
Der findes ogs eksempler p , at organisationsndringer har indebret forringelser , og det er rimeligt , at arbejdsgiverne i strre udstrkning skal st for omkostningerne for arbejdsmiljet .
Derfor siger vi nej til forslaget fra UPE-gruppen , som svkker udvalgets stillingtagen .
<P>
Endvidere vil jeg tage ligestillingsomrdet op .
Det , Kommissionen siger , er positivt .
Det , kvindeudvalget har sagt , er ogs positivt , og jeg sttter ogs det ndringsforslag , der kommer fra PPE-gruppen vedrrende ligestillingsaspekterne og ansvaret for familien bde for mnd og kvinder .
<P>
Endelig vil jeg takke Kommissionen for en god grnbog , og jeg vil takke mine kammerater i udvalget for et konstruktivt samarbejde bde i udvalget og forhbentlig ogs nu , hvor vi behandler sagen i plenum .
<SPEAKER ID=44 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Jan Andersson med den fremragende betnkning - og ogs Kommissionen , fordi grnbogen omhandlede alle de vsentligste punkter vedrrende tilrettelggelse af arbejdet i fremtiden .
<P>
Jeg har tre korte bemrkninger .
Som ordfreren selv nvnte , er det ndvendigt at fre denne omfattende analyse ud i livet inden for rammerne af det nste sociale handlingsprogram .
Vi skal f.eks. lgge stor vgt p at opn en rammeaftale om ndvendige instrumenter vedrrende tilrettelggelse af arbejdstiden eller tiltag i forbindelse med atypiske former for beskftigelse , ud over deltidsbeskftigelse .
Den anden bemrkning er , at disse tiltag vil krve anvendelse af track-procedurer i forbindelse med bde forhandling og lovgivning i henhold til det nye sociale afsnit .
Vi har derfor behov for en tydelig interinstitutionel aftale , der faststter mekanismer og tidsrammer for hurtig handling .
De har selv , hr. formand , rejst sprgsmlet p trilogmdet .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage sprgsmlet meget alvorligt , nr det bliver rejst p trilogmdets dagsorden , og at vi vil se fremskridt under det britiske formandskab .
<P>
Min tredje og sidste bemrkning er , at vi har brug for medlemsstaternes og Rdets forstelse for , at der er meget vsentlige sociale sprgsml , der kun kan og skal drftes p europisk niveau , f.eks. arbejdsmobiliteten , et andet vsentligt aspekt i grnbogen .
Vi m lse op for de seneste to-tre rs hrdknude inden for det sociale omrde og komme videre .
Ellers frygter jeg , at det indre marked , som alle kapitale interesser ser som yderst vigtigt , vil blive genstand for et massivt sammenbrud .
Vi m genskabe balancen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den , som p nrt hold eller p afstand flger mangfoldigheden af arbejdskontrakter , arbejdsvilkr , arbejdspladsernes mobilitet og arbejdsreglernes fleksibilitet , konstaterer , at det nuvrende arbejdssystem undergr gennemgribende forandringer .
De gldende arbejdsregler br tilpasses under indflydelse af drastiske ndringer bde p det konomiske og p det sociale omrde .
Den , som ikke tager hensyn hertil , risikerer at blive passeret .
<P>
Det europiske ansvar p hele dette omrde er imidlertid ikke simpelt .
Hvem deltager i forhandlingerne ?
Hvem deltager i partnerskabet ?
Drejer det sig om en uforpligtende udveksling af synspunkter eller om drftelser , som tager sigte p overensstemmelse ?
Hvad indebrer tilrettelggelsen af arbejdet ?
Vi taler om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen og i srdeleshed om arbejdstiderne .
Vi taler om lnbetingelserne , arbejdsvilkrene i al almindelighed , forsikring mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme , undervisning , erhvervsuddannelse , arbejdsmarkedspolitik , mlgruppepolitik , det er alt sammen elementer , som udgr en del deraf , og som faktisk tages op i grnbogen , men hvorom det ikke altid er tydeligt , hvad Europa skal gre ved .
<P>
Vi er af den opfattelse , at Europa m kunne udve visse lovgivende befjelser for at kunne begrnse de store uligheder , som der ogs i dag eksisterer mellem de forskellige medlemsstater , og forsge at skabe en vis harmoni .
P denne baggrund vil jeg tilslutte mig de forslag , som ordfreren og for lidt siden ogs hr . Hughes har stillet med henblik p det nste sociale handlingsprogram .
<P>
Man m i forbindelse med alt dette bestemt ikke lade en rkke grundprincipper ude af betragtning , og ogs her er vi enige med ordfreren i , at der bde skal tages hensyn til mulighederne for konomisk vkst og for at fremme disse , men p den anden side ogs til arbejdstagernes muligheder for at beholde deres beskftigelse , ogs mulighederne for at opretholde socialsikringen .
Det er denne balance , vi kalder den europiske sociale model , og denne europiske sociale model vil vi faktisk ogs opretholde , forbedre og tilpasse , hvor det er ndvendigt , i denne nye tilrettelggelse af arbejdet .
Det m vre tydeligt , at det heller ikke for os kan dreje sig om noget , hvor den enes fortjeneste er p den andens bekostning .
<P>
Jeg vil sledes p min gruppes vegne takke ordfreren for hans betnkning og ogs for , at han er get med til de fleste af vores ndringsforslag .
Jeg har netop forstet , at ordfreren ogs er enig i et ndringsforslag , som vi p ny har stillet , nemlig i forbindelse med arbejdstilrettelggelsens indflydelse p familien , idet vi er af den opfattelse , at der ikke er nogen mening i at ge vksten og konkurrenceevnen samt beskftigelsen og arbejdssikkerheden , medens familierne delgges af det .
<P>
Jeg vil endnu en gang henlede ordfreren , hr . Anderssons , opmrksomhed p de sm og mellemstore virksomheders rolle og drftelserne mellem arbejdsmarkedets partnere , hvor de sm og mellemstore virksomheders specifikke reprsentation ogs m blive mulig .
P denne baggrund er vi rede til ogs at sttte betnkningen i morgen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ligesom mine kolleger lyknske hr . Andersson med hans betnkning , selvom jeg er skeptisk over for dele af den .
De strste ndringer p arbejdspladsen og for beskftigelsen er de teknologiske ndringer .
Vi m vurdere , hvordan vi bedst kan tilpasse og videreuddanne vores ansatte , s vi kan sikre , at de fr det strste udbytte og de bedste fordele i forbindelse med at opn nye typer arbejde .
I denne forbindelse kommer Andersson-betnkningen og Kommissionens grnbog med nogle meget velkomne initiativer .
<P>
Betnkningen indeholder ogs nogle skvheder , som vi br fokusere p . F.eks. i forbindelse med forslaget til kapitalbeskatning .
Hvis ikke der investeres kapital i nyt maskineri , uddannelse , nye anlg , nyt udstyr osv . , hvordan skal man s ge beskftigelsen ?
Hvis der ikke skabes strre fleksibilitet med hensyn til de arbejdsformer , som folk nsker for at kunne kombinere familie- og arbejdsliv , afskres mange , isr kvinder , fra at arbejde .
Derfor vil jeg anmode Kommissionen om at se meget nje p virkningen i hvert enkelt land , nr betnkningen kommer tilbage fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil takke hr . Andersson for hans udmrkede betnkning .
Jeg tror , at der her foreligger en betnkning , som flger udviklingen .
I forbindelse med globaliseringen af konomien , datamatiseringen af samfundet og de demografiske udviklinger str vi over for vldige reformer af vores system med hensyn til arbejdsformer .
For at muliggre dette m de politiske foranstaltninger vre til sttte , og i den forbindelse vil jeg henvise til vores socialsikringssystemer , navnlig til pensionsordningerne .
Sledes som de i jeblikket er tilrettelagt , er der stadig i temmelig mange lande et problem med overfrelsen af pensionernes vrdi , med andre ord : I mange lande fr man stadig en afbrydelse i optjeningen af pension ; f.eks. er der i Tyskland lange ventetider , og det er meget uheldigt for fornyelsen i denne sektor .

<P>
Desuden vil jeg henvise til uddannelsessystemerne .
Med rette siger ordfreren , at vi skal lre og blive uddannet hele livet .
Han siger imidlertid i den sammenhng , i forbindelse med de kristelige demokraters ndringsforslag , at vi ikke m blande os i de sm og mellemstore virksomheder .
Den , som ser p tallene i den forbindelse , kan konstatere , at navnlig de sm og mellemstore virksomheder nppe kan investere i udgifter til livslang uddannelse , og jeg tror , at det i den sociale dialog netop er meget vigtigt at inddrage de sm og mellemstore virksomheder i fornyelsen af tilrettelggelsen af arbejdet ; min gruppe vil derfor , hvad det angr , sttte de kristelige demokraters ndringsforslag .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gre opmrksom p det atypiske arbejde .
Vi m arbejde hen imod et system , hvor mennesker kan vlge med hensyn til arbejdstider , deltidsarbejde , arbejde som arbejdstager og arbejde som selvstndig erhvervsdrivende , og det m vores socialsikringssystem tilpasses ; jeg hber , at Kommissionen ogs gr dette ved den nrmere udformning af forslagene .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere ordfrer Jan Andersson for , at det er lykkedes ham godt i denne betnkning at samle ogs de kritiske kommentarer , som blev fremlagt vedrrende Kommissionens grnbog p mdet i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
Den i Kommissionens grnbog angivne konstatering af , at en ny tilrettelggelse af arbejdet stter sprgsmlstegn ved hele fundamentet for arbejdslovgivningen og forholdene p arbejdsmarkedet , er efter min mening mildt sagt meget besynderlig .
Arbejdslovgivningen begrnser i hvert fald ikke hos os i Finland udviklingen og udviklingspolitikken , som der henvises til i grnbogen .
Dette har vi talrige , fungerende eksempler p .
Det er fuldt ud muligt under den nuvrende lovgivning at lave nye og fleksible lsninger inden for tilrettelggelse af arbejdet .
<P>
Fleksibilitet sammen med sikkerhed , som parlamentsmedlem Jan Andersson her konstaterede , er uhyre vigtig .
Det er yderst uklogt at prve at skabe en situation , hvor udviklingen pbegyndes ved at skrotte lovgivningen og aftalerne .
En ny tilrettelggelse af arbejdet kan ikke ske via en ndring til en sdan arbejdslovgivning , som bare ger uadministreret fleksibilitet .
I den konstante ndringsproces af arbejdslivet er der behov for arbejdslovgivningen til at imdeg behovet for menneskernes sikkerhed .
Uden sikkerhedsfornemmelse og garantier er det meget svrt at f de ansatte til i det hele taget at deltage i udviklingsprocessen .
Det er derfor vigtigt , at princippet om de ansattes beskyttelse sttes betydeligt mere i hjsdet end i dag , nr der fortsttes med forhandlingerne og aktiviteterne vedrrende omorganisering af arbejdet .
<P>
Lige som Udvalget om Kvinders Rettigheder er ogs jeg dybt bekymret for , hvordan det gr specielt med kvindernes stilling i det forandrende arbejdsliv .
Der findes en risiko for , at der opstr skaldte to-etagers mennesker : de , som arbejder permanent , og de , som udfrer atypisk arbejde .
Man kan frygte , at den sidste gruppe bestr af kvinder .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
. ( SV ) Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske Andersson med , hvad jeg synes er blevet en god og vigtig betnkning ud fra mange forskellige aspekter .
Iflge Kommissionens grnbog er der behov for nye former for tilrettelggelse af arbejdet , for at man skal kunne forbedre konkurrenceevnen i Unionens virksomheder .
Dette krver s , at vi har mere fleksible arbejdstagere .
Samtidig siger man , at dette med fleksibel arbejdskraft skal forenes med tryghed for arbejdstagerne .
Det synes jeg ikke , vi kan pointere nok , hvilket Andersson ogs har forsgt at gre i betnkningen .
<P>
Produktivitet og fleksibilitet m alts ikke blive overordnede ml , men de skal derimod g hnd i hnd med social tryghed og garanti for arbejdstagernes rettigheder samt mlet at skabe flere jobs .
I denne sammenhng synes jeg dog , at Andersson kunne have vret lidt klarere med hensyn til arbejdstidsforkortelse , da det blot siges , at man endvidere skal undersge , om arbejdstidsforkortelse kan vre en mde .
Det tror jeg , at vi allerede har gjort aldeles tilstrkkeligt .
Nu str der alts blot et krav om en gennemgribende arbejdstidsforkortelse tilbage .
<P>
Med hensyn til vores ndringsforslag nr . 6 siges det ogs i grnbogen , at indflydelse og delagtighed er vigtige ting for en ny tilrettelggelse af arbejdet .
Derfor synes jeg , det er vigtigt , at vi sttter og gr det lettere for medarbejderejede virksomheder .
Naturligvis er det en politisk beslutning og en policyhandling , men vi gr jo ikke ind og skaber nye virksomheder , men gr det derimod lettere for og sttter virksomheder .
Det synes jeg , vi skal gre , hvis vi vil have en sdan udvikling , med delagtighed og indsigt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Andersson med hans glimrende betnkning , der klart forbinder innovation , uddannelse og omlgning af arbejdet , idet der tages srligt hensyn til beskftigelsen .
<P>
Vi oplever nemlig i jeblikket , navnlig med Internet , en sand teknologisk revolution , der kan sammenlignes med den industrielle revolution , der fandt sted i Europa i sidste halvdel af det 19. rhundrede . Som historien viser , s er der ikke nogen revolution af et sdant omfang , der ikke har vret ledsaget af en total ndring af arbejdets tilrettelggelse og af levevilkrene .
Det interaktive samfund , der fungerer 24 timer i dgnet og er mere bent ud mod den verden , vi kommer til at lre at kende , vil sprnge rammerne for vores normale vaner og arbejdstider . Jeg er overbevist om , at disse ndringer vil vre baseret p en strre fleksibilitet i tilrettelggelsen af arbejdet , og at de vil gre det muligt at nedstte arbejdstiden p rsbasis .
<P>
Innovation , uddannelse og omlgning af arbejdet var de tre sjler p topmdet i Luxembourg om beskftigelsen .
Nu mangler man bare at fre de beslutninger , der stadig hrer ind under det virtuelle omrde , ud i praksis .
<P>
Frst innovationen , som finansieres via ln fra EIB . Sttten til de sm og mellemstore europiske virksomheder er afgrende , navnlig for at disse kan blive prsenteret p Internet og f adgang til den elektroniske handel .
Herefter uddannelsen .
Denne gr hnd i hnd med den teknologiske udfordring , og det er sledes ndvendigt at styrke programmerne ADAPT og LEONARDO samt ml 4 , som gr i denne retning .
Endelig omlgningen af arbejdet , hvilket er medlemsstaternes opgave . Frankrig arbejder p dette og vil ogs kunne fuldfre denne opgave , hvis blot det ikke fastlser princippet om de 35 timer i det forldede skema for de ugentlige arbejdstider .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne opfordre til , at vi ser trioen innovation , uddannelse og omlgning af arbejdet i sammenhng med en nedsttelse af de udgifter , der er forbundet med arbejdet .



Vi vil s vre sikre p at kunne drage fordel af globaliseringen , idet vi fremmer investeringerne i Europa for at vinde slaget om beskftigelsen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke for den gode beretning , som er vigtig , men som ogs er meget kompliceret .
Jeg vil dog ogs gerne takke Kommissionen , fordi den i denne beretning endnu en gang har forstet og fremhvet Parlamentets konsensus , idet den tillgger fleksibilitet og social sikkerhed lige s stor betydning som styrkelse af konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Det er vigtigt for os , fordi vi vil forsvare og udvide denne europiske socialmodel , som bygger p solidaritet og konsensus .
Jeg synes ydermere , at det er interessant , at Kommissionen her har fremlagt et stort antal modeller og forslag .
Det , jeg dog savner , er en handlingsplan .
Det er jeg ikke ene om , for alle talere her i Parlamentet har krvet en handlingsplan .
Der er immervk stadig et ret stort hul mellem erkendelse og ndvendige handlinger .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne fremhve nogle punkter .
For det frste - som det allerede er blevet sagt - videreuddannelse og efteruddannelse .
Vi vil hjlpe de sm og mellemstore virksomheder med at sikre og ge kvaliteten , for vi ved , at de ikke altid , hverken teknisk eller personalemssigt , er i stand til at skabe de ndvendige forudstninger .
Jeg vil dog ogs nvne - hvilket til dels er blevet glemt - at vi har brug for , at ledelsen videreuddannes .
For det andet : Kvindernes ligestilling .
Kommissionen har forsmt dette omrde i sin grnbog .
Hidtil har vi egentlig vret vant til bedre ting fra Dem , og jeg beder om , at De lser udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder grundigt , som jo er vedlagt betnkningen , og som vi alle sttter .
<P>
For det tredje : Moderniseringen af tilrettelggelsen af arbejdet .
Det drejer sig blandt andet om en strre deltagelse fra arbejdstagerens side , strre medvirken og medbestemmelse , intet mindre .
Afslutningsvis vil jeg gerne bemrke , at grnbogen inddrager mange af Europa-Parlamentets ider fra de seneste r .
Vi er nu parat til at realisere tingene sammen med Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg ikke kan sige , at jeg er enig i dette dokument , som det foreligger , og heller ikke i indholdet af grnbogen .
I begge dokumenter tager man faktisk udgangspunkt i acceptable og rimelige forudstninger som arbejdstagernes sikkerhed , social sikring , lige muligheder for kvinder og handicappede , plads til indvandrere og endvidere arbejdstagernes deltagelse i udbyttet og indfrelsen af ny teknologi , men s gr man over til at fastsl , at en indskrnkning af arbejdstiden kan sikre en strre konkurrenceevne , bedre arbejdsbetingelser , en forgelse af beskftigelsen , uden at det gr ud over produktionen : alts s at sige alt og det modsatte af alt .
<P>
I betnkningen tager man ikke det mindste hensyn til advarslerne fra arbejdsgiverne , for hvem de 35 ugentlige timer ville betyde strre omkostninger , mindre produktivitet , investeringsstop , risiko for de svageste virksomheders overlevelse og sledes i den sidste ende risiko for tab af arbejdspladser .
Tror De ikke p os ?
Det er nok at se p det eksperiment , der er gennemfrt i Tyskland , hvor man efter indfrelsen af de 35 timer nu hurtigt er ved at g tilbage igen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , p vegne af PPE-Gruppen vil jeg endnu en gang udtrykke min glde over grnbogen fra Kommissionen og nske hr . Andersson til lykke med hans saglige og velovervejede betnkning .
Mlet er at forbedre det europiske erhvervslivs konkurrenceevne og dermed beskftigelsen .
I nrvrende grnbog og i betnkningen anfres der nye aspekter . Med hensyn til diskussionen om virksomhedernes beliggenhed betyder det , at vi ikke kun skal se tingene fra omkostningssiden .
Europa kan ikke konkurrere med resten af verden p lnnen , men i sidste ende kun p produktiviteten .
Det forudstter frst og fremmest en get motivation , som ogs er forbundet med nye aflnningsformer , ndringer i arbejdstilrettelggelsen , forbedring af kvalifikationer , uddannelse hele livet igennem .
<P>
Det gldede mig meget , at hr .
Andersson i nr . 19 omtaler , at arbejdstagernes mulighed for at f del i resultaterne skal fremmes .
I den forbindelse vil jeg gerne g et skridt videre og sige , at det hnger sammen med en get bevgelighed inden for lnpolitikken .
Afslutningsvis vil jeg gerne berre et meget omdiskuteret sprgsml .
Naturligvis er det ledelsen , som trffer beslutninger om indfrelse af nye tilrettelggelsesformer .
Jeg gr dog ind for betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , nr den krver , at arbejdstagerne skal deltage i beslutningstagningsprocessen .
Der er tre ting , der taler for det : For det frste fungerer gruppearbejde mod arbejdstagernes vilje ikke .
For det andet m nye teknologier og tilrettelggelsesformer ikke indfres overrumplende , men kun efter , at arbejdstagerne er blevet informeret og hrt herom rettidigt .
For det tredje : Hvis ledelsen gr brug af arbejdstagernes erfaringer fra deres hidtidige arbejdsforhold , forbedrer det ogs virksomhedens produktivitet .
Derfor anser jeg grnbogens titel for samtidig at vre et program : Partnerskab - vejen til en ny tilrettelggelse af arbejdet .
Vores virksomheder har brug for bedre arbejdstilrettelggelsesformer , ogs med henblik p en get beskftigelse , og de skal udformes i partnerskabsjemed .
<P>
I den henseende gr vi ind for Anderssons betnkning .
<SPEAKER ID=54 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans fremragende betnkning .
Der er mange store sprgsml p den europiske dagsorden i de kommende r .
Udvidelsen er den strste , men blandt de store er at skabe fuld beskftigelse .
Vi skal gre det p vores egen europiske facon , som ordfreren skriver , og det indebrer blandt andet , at bredygtighed , ligestilling og ligevrd sttes i hjsdet .
Bredygtighed betyder , at vi m omlgge beskatning p arbejdskraft til beskatning p forurening og p ressourcer .
Uden en sdan omlgning sender vi en ubetalt regning videre til vores efterkommere .
Ligestilling betyder blandt andet , at der skal vre lige muligheder for mnd og kvinder , ogs af hensyn til nste generation , alts vores brn .
Og her m mndene som ledere og medarbejdere og fdre i praksis vise en strre forstelse og gre en strre indsats , end tilfldet er i dag .
Ikke kun for kvindernes skyld , men ogs for brnenes : de har faktisk glde af at have tilstedevrende fdre .
Og endelig ligevrdighed , og her tnker jeg navnlig p forholdet til handicappede , som vi skal give en reel mulighed for deltagelse i arbejdslivet .
Kan vi kombinere de tre ord , har vi grundlaget for at skabe vores egen vej i Europa .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Kommissionens grnbog er ikke noget originalt vrk .
Som det sker med alle Unionens politikker , er ogs politikken for tilrettelggelsen af arbejdet underlagt kapitalens interesser og krav .
<P>
Man er bekymret over det forhold , at arbejdsmarkedet i Europa ikke forandrer sig lige s hurtigt som i USA eller Japan , og det benyttes s som et pskud for en egentlig generalisering af den delvise beskftigelse og en tilsidesttelse af arbejdstagernes grundlggende og erhvervede rettigheder .
<P>
Desvrre genfindes en tendens i samme generelle retning i hr . Anderssons betnkning , selvom den indeholder visse gode ider .
Arbejdstagerne , hr. formand , er ikke bekymret over hastigheden af disse forandringer , men over den retning , de tager .
De kmper for en generel nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedsttelse gennem indfrelse af 35-timers-arbejdsugen med 5 arbejdsdage p 7 timer samt en gte lnmssig , arbejdspladsmssig og socialsikringsmssig beskyttelse af de , der er tvunget til at arbejde under delvise eller atypiske beskftigelsesformer .
Kun ved at g i en sdan retning kan tilrettelggelsen af arbejdet harmonere med arbejdstagernes nsker og krav .
<SPEAKER ID=56 NAME="Blak">
Hr. formand , denne betnkning er jo et rigtigt godt stykke arbejde .
Indretningen af fremtidens arbejdsmarked er en stor mundfuld , men betnkningen her kommer fint rundt om de mange muligheder , men ogs farer , der ligger i den nye organisering af arbejdet .
Et mere fleksibelt arbejdsmarked kan vre en fordel bde for arbejdsgivere og arbejdstagere .
Arbejdstageren fr et mere udviklende og spndende arbejde samt lidt flere frynsegoder .
Arbejdsgiveren fr fleksible medarbejdere , der er villige til at  give den en ekstra skalle  for virksomheden .
Vi europere fr konkurrencedygtige virksomheder , der kan st ml med USA og Japan .. .. der er ikke et je trt !
Og dog !
Vi skal passe p , at de svageste arbejdstagere som kvinderne ikke bliver taberne p fremtidens arbejdsmarked .
Man kan nemlig frygte , at mens de strke og mest omstillingsparate vil forst at bruge de nye udfordringer og muligheder , vil de svagerestillede , for eksempel de drligt uddannede , f endnu svrere ved at hnge p . Jeg synes , ordfreren rammer hovedet p smmet , nr han advarer imod , at vi i fremtiden kommer til at se to klasser .
En underklasse af ufaglrte , ubeskyttede og hovedsagelig kvindelige arbejdere , som typisk vil vre hjemmearbejdende . Og s p den anden side en hjtuddannet overklasse , som hster alle fordelene ved de nye teknologier .
Kommissionens grnbog fokuserer heller ikke nok p ligestillingskonsekvenserne , nr arbejdstagerne nu skal vre mere fleksible i forhold til arbejdstiden .
I de fleste hjem har man indrettet sig p en sdan mde , at kvinden er fleksibel i forhold til familien , for eksempel ved at arbejde p deltid , mens manden er fleksibel i forhold til arbejdspladsen ved at tage overarbejde osv .
Dette mnster skal bruges , hvis kvinder ogs skal have en chance for at nyde fordelene ved de nye muligheder , der er p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , arbejdsmarkedet ndres i hurtig takt i dag p grund af globalisering og ny teknik .
Vores bestrbelse burde da vre : Vk fra kollektivisme og stordrift til fordel for individuelle aftaler og omstillingsdygtige organisationer .
<P>
Anderssons velskrevne betnkning konstaterer , at Europa ligger efter konkurrenter som USA og Japan .
Jeg tror , at stive regelsamlinger skaber hierarkier og centralisme , og at fornyelsestakten bliver derefter .
Jeg mener , at vi skal tage hensyn til og bekrfte den ndring , som vi ser i dag .
Vores diskussioner her m tage udgangspunkt i morgendagens arbejdsmarked .
<P>
Min opfattelse er , at forsg p EU-niveau , eller p nationalt niveau , p at gribe ind i virksomhedernes organisation eller p anden mde begrnse deres handlefrihed vil modarbejde formlet , nemlig at skabe nye jobs og forbedre beskftigelsen .
<P>
At modernisere tilrettelggelsen af arbejdet i virksomhederne er et konkurrence- og overlevelsessprgsml , og det forudstter selvflgelig delagtighed og forandringsvillighed .
For at understtte dette mener jeg , at vores konklusion burde blive , at der er behov for frre , ikke flere , reguleringer p Europas arbejdsmarkeder .
Jeg er bange for , at indstillingen i grnbogen og i Andersson-betnkningen ikke letter modernisering og foretagsomhed .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg vil lyknske med betnkningen .
Jeg er enig med dig , Jan Andersson , om det meste , men jeg vil gerne hjlpe til med at lfte blikket en smule .
Nr vi taler om en ny tilrettelggelse af arbejdet , m vi ikke bare knytte den til eksisterende virksomhed , men vi skal derimod tnke p nye former for arbejde .
Den traditionelle virksomhed , det vil sige vareproduktion og dagens offentlige sektor , gr ned .
Vi m naturligvis satse mere p service og tjenester , viden og information samt p at producere oplevelser , det vil sige p sdanne omrder , som er bde socialt og miljmssigt positive for mennesker og for omverden .
<P>
I den forbindelse er jeg meget glad for , at Andersson tager sprgsmlet om skatteomlgning op , at vi skal snke skatten p arbejde .
Det er urimeligt , som vi har det i Europa , at have det hjeste skattetryk p den ressource , som vi helst vil anvende .
I stedet kan vi forhje skatten p milj .
Jeg tror dog , at det ville vre en fordel - p dette punkt har vi mske forskellige opfattelser - hvis vi kunne snke skatten lidt mere , end vi forhjer den .
Ellers indhenter vi nok aldrig USA og Japan .
<SPEAKER ID=59 NAME="Gradin">
Hr. formand , lad mig begynde med at lyknske Jan Andersson med en udmrket betnkning om grnbogen om en ny tilrettelggelse af arbejdet .
<P>
Hovedformlet med grnbogen har vret at fremme en diskussion om , hvordan vi kan forbedre beskftigelse og konkurrenceevne ved hjlp af en bedre tilrettelggelse af arbejdet , hj kompetence og god kvalitet , samtidig med at vi vil garantere den sociale tryghed .
Reaktionen p Kommissionens grnbog har vret meget positiv .
Kommissionen byder ogs den sttte , som dette kammer giver grnbogen , velkommen , og vi vil tage de forslag og synspunkter , som Parlamentet prsenterer i dens betnkning , til os .
<P>
Kommissionen vil flge grnbogen op nste r .
Hensigten er at skabe et europisk netvrk , hvor medlemsstaterne kan udbyde erfaringer p dette omrde .
Netop i dag mdtes beskftigelses- og socialministrene .
I sidste mned afholdtes topmdet om beskftigelse i Luxembourg .
Vi forventer , at Ministerrdet i dag formelt vil godkende de retningslinjer for beskftigelsespolitikken , som Kommissionen prsenterede p mdet .
<P>
De retningslinjer , vi har fremlagt , bygger p fire hovedsjler : ansttelighed , foretagsomhedsnd , tilpasningsevne og ligestilling mellem kvinder og mnd .
Disse retningslinjer afspejles ogs i grnbogen , ikke mindst med hensyn til tilpasningsevne .
Jeg vil her minde om , at Europardet i sidste mned indbd arbejdsmarkedets parter til at forhandle sig frem til aftaler om netop at modernisere tilrettelggelsen af arbejdet .
Sdanne forhandlinger br ske p alle relevante niveauer , det vil sige lokalt , regionalt og nationalt niveau , og desuden p virksomhedsniveau samt vre brancheoverskridende .
Dette glder naturligvis ogs sprgsmlet om arbejdstider , som ordfreren tog op .
<P>
Jeg gr ud fra , at vi er enige om , at tyngdepunktet her br ligge p arbejdsmarkedets parter eller , med et andet ord , p partnerskab .
Det er det gennemgende tema , hvis man vil modernisere arbejdslivet .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0372 / 97 ) af Waddington for Udvalget om Kvinders Rettigheder om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse ( KOM ( 96 ) 0567 - C4-0638 / 96 ) .
<SPEAKER ID=62 NAME="Waddington">
Hr. formand , handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse er en stigende global handelsform , der involverer kvinder fra fattige lande , som tvinges til seksuelt slaveri i EU og andre steder .
<P>
Der har vret to eksempler i sidste mned .
Det frste eksempel var sagen om 100 brasilianske kvinder mellem 18 og 25 , der blev overtalt til at komme til London for at arbejde som barnepiger , stuepiger og dansere .
Da de frst var kommet ind i Det Forenede Kongerige , blev de tvunget til at arbejde som prostituerede 12 timer om dagen , 6-7 dage om ugen .
Deres pas og alt , hvad de tjente , blev konfiskeret af menneskehandlerne .
<P>
For det andet afslrede et forskningsprojekt , der blev offentliggjort i sidste mned , at tusindvis af kvinder fra Rusland , Ukraine , Letland og Hviderusland bliver frt bag lyset med lukrative tilbud om arbejde som au pair-piger og tjenere i Den Europiske Union , kun for at ende som prostituerede .
Den tidligere sovjetblok er blevet den strste leverandr af kvinder og brn med henblik p seksuel udnyttelse .
<P>
I betnkningen , der er udarbejdet af Udvalget om Kvinders Rettigheder , anbefales en rkke foranstaltninger til beskyttelse af kvinder og bekmpelse af menneskehandel .
Der foresls oplysningskampagner i de lande , hvor kvinderne kommer fra , om faren for at komme i klerne p mafia-lignende organisationer , der handler med mennesker .
I betnkningen anmodes medlemsstater om at yde strre beskyttelse og sttte til ofrene , da ofrene og deres familier er i stor risiko for vold og trusler .
I betnkningen understreges vigtigheden af at ivrkstte effektive sanktioner mod disse organisationer og personer , der er involveret i menneskehandel .
Der er ogs forslag til udvikling og mere effektiv anvendelse af en rkke fllesskabsprogrammer , herunder STOP- og DAPHNEprogrammet , til bekmpelse af handel med kvinder , sttte til ofrene og hjlp til genopbygning af deres liv .
I betnkningen er der forslag om , at ikke-statslige organisationer , som er tt p ofrene , br have maksimal adgang til fllesskabsprogrammer , sledes at de kan hjlpe potentielle ofre for seksuel udnyttelse og tvungen prostitution .
Der tilskyndes i betnkningen til , at EU-udviklingsprogrammer og -forhandlinger ogs omfatter sprgsmlet om kvinders ligeberettigelse og behovet for bekmpelse af handelen i oprindelseslandene . Det er jo grundlggende kvindernes fattigdom , mangel p magt og muligheder i disse lande , der ligger til grund for denne menneskehandel .
<P>
Parlamentet br lyknske kommissr Gradin med det arbejde , hun har gjort for at overtale medlemsstaterne til at indlede et samarbejde for at bekmpe handel med kvinder .
<P>
Ved at sttte denne betnkning ger vi incitamentet for tiltag mod udnyttelse af udsatte kvinder , hvis menneskerettigheder krnkes , og samtidig bner vi for flere tiltag til sttte af ofrene for seksuelt slaveri , nr de skal genopbygge deres liv .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning vil blive enstemmigt vedtaget af Parlamentet som i Udvalget om Kvinders Rettigheder , s kommissr Gradins arbejde kan viderefres , og s vi i sandhed kan sige , at Den Europiske Union tager alle skridt for at undg , at kvinder bliver gjort til ofre , og for at undg , at deres menneskerettigheder krnkes .
<SPEAKER ID=63 NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , til denne betnkning har vi anmodet om " Hughes-proceduren  , som forbinder denne betnkning med den , vi enstemmigt har vedtaget om handelen med mennesker .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder bekrfter sledes frst og fremmest sin flles opfattelse af emnet menneskehandel i dets forskellige former , som har en tt forbindelse svel med den illegale indvandring som den organiserede kriminalitet .
<P>
Handelen med kvinder og brn oplever vi hver dag , og ogs den faste holdning hos direktren for EUROPOL bekrfter , at denne handel er i frd med at trde i forbindelse med eller direkte erstatter anden handel , fordi den er mere lukrativ og mindre farlig ; alt dette viser ndvendigheden af denne samlede aktion .
Vi finder det sledes ndvendigt at styrke foranstaltninger , som vi i vrigt genfinder i alle Kommissionens og Rdets akter , nemlig definition af forbrydelsen , retsligt samarbejde , uddannelse af grnse- og politipersonale , samarbejde mellem politi ; overfrslen af denne kompetence til narkotikaenheden styrker dette emnes budskab .
<P>
At sttte dette , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og kommissren , fru Gradin , gr , betyder ikke , at man ser bort fra ofrene , det indebrer kun , at man tager vandet fra kriminalitetens fisk og udfrer forebyggelse og bekmpelse p en seris mde , som s ogs vil retfrdiggre den vrige hjlp , som vi vil give ofrene .
<P>
Det er rigtigt , nr Waddington-betnkningen efter udviklingen af alle disse akter , som har fulgt efter hinanden i Den Europiske Union og mere prcist har beskftiget sig med seksuel udnyttelse , isr fremhver ofrene , alts erindrer os om , at ofrene for en handel , der har prostitution til forml , er udsat for en krnkelse af menneskerettighederne , og hvorledes de br behandles .
Derfor bliver forbindelsen mellem anmeldelsen af handlere og hjlpen , ligesom identifikationen af accept , som er s vanskelig at opklare , i betnkningen mindre vigtige end krnkelsen af en grundlggende personlig rettighed .
Man retfrdiggr i den forbindelse hjlpen til ofrene , og midlertidig eller humanitr opholdstilladelse , som allerede var nvnt i den frste betnkning , kom ogs ind i ministrenes erklring i Haag med en rkke yderligere foranstaltninger .
<P>
Waddington-betnkningen tilfjer ogs noget ekstra , nemlig to betragtninger : den frste vedrrer oplysninger om en rkke former for hjlp - asyl , endelig opholdstilladelse , arbejdstilladelse - som kan ydes til ofre for denne handel ; der er vel at mrke ikke tale om en automatisk tildeling , men kun om rdgivning , der sledes vedrrer de valg , som staterne kan trffe p dette omrde , og den anden vedrrer hensigten om at se mere p den skade , der er sket , end p det samarbejde , der er prsteret .
<P>
Jeg tror , at dette , som utvivlsomt er et skridt fremad i forhold til vores frste betnkninger , er en nyttig overvejelse ogs for de stater , som i jeblikket er ved at lovgive . For eksempel taler en ny lov om indvandring i Italien om opholdstilladelse begrundet i social sikring .
Belgien , hvor denne udformning allerede er i kraft , har ikke oplevet en eksplosion i ansgninger .
Man har i stedet fremhvet , at netop langsommeligheden i asylprocedurerne gr det muligt for mange kriminelle at udnytte kvinderne til prostitution .
<P>
Jeg finder derfor , at det er ndvendigt med en stor balance og en stor serisitet .
Ingen af os vil indfre instumenter , det er let at omg , men den manglende evne til at forvalte vanskelige situationer kan ikke hindre os i at forsvare ofrene , og det forekommer mig , at denne balance er karakteristisk for betnkningen fra fru Waddington , som vi takker .
Jeg vil tilfje en tak til kommissren , fru Gradin , for f problematikker har som denne , takket vre Dem og Deres vedholdenhed , fet en s positiv og konkret udformning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil gerne over for Susan Waddington og Maria Colombo Svevo udtrykke min glde over deres fortrffelige betnkning , men ogs takke kommissr Gradin for hendes motiverede indsats i kampen mod kvindehandel .
<P>
Siden den sidste betnkning har De Forenede Nationer , men frem for alt Den Europiske Union virkelig gjort sig bestrbelser p at tage fat p problemet med kvindehandel .
Men til trods for alle europiske aftaler lykkes det stadig ikke medlemsstaterne at tage kampen op mod kvindehandel p en effektiv mde .
Det er der efter min opfattelse to grunde til .
Frst og fremmest problemets enorme kompleksitet , men for det andet ogs den forkerte indfaldsvinkel , hvorfra kvindehandel gribes an .
Maria Colombo Svevo har netop hentydet til det , for nu at begynde med sidstnvnte aspekt .
<P>
Lande frer hellere en kamp mod kvindehandel , en kamp mod illegal indvandring , end en kamp mod den mest brutale krnkelse af menneskerettighederne .
Selvom det er bemrkelsesvrdigt , selvom det er godt , at der nu i nogle lande findes former for midlertidig beskyttelse af ofrene , er denne bekymring for ofre alligevel stadig meget selektiv .
Den glder kun for kvinder , som har indgivet en klage , for de processer , som kan munde ud i en vellykket retssag mod menneskehandlerne .
Vi krver , at alle ofre beskyttes , og at alle ofre fr mulighed for et nyt liv .
<P>
For det andet kompleksiteten .
Kvindehandel med henblik p seksuel udnyttelse drejer sig om tvungen prostitution , den drejer sig ogs om au pair-piger , gteskabs- og arbejdsbureauer .
Den har udlbere i narkotikahandelen og p det sorte arbejdsmarked .
S lnge de pgldende lande ikke tager fat p kvindehandelen p samme mde , ikke gr den strafbar p samme mde , ikke anvender samme bder og fngselsstraffe , ikke p samme mde konfiskerer varer , s lnge der ikke findes noget effektivt internationalt politi- og retssamarbejde , vil vi ikke kunne gribe kvindehandelen effektivt an .
<P>
Til sidst , fru kommissr , vil jeg gerne sige : De har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med kvindehandel inden for Den Europiske Union .
Parlamentet sttter Dem meget udtrykkeligt heri .
Problemet er bare , at aftalerne i Ministerrdet ikke er juridisk bindende , ikke kan gennemtvinges .
Vi hber , at denne meddelelse , som Kommissionen har givet os , og Parlamentets betnkning i forbindelse med evalueringen i 1999 vil fre os til en europisk konvention om menneskehandel , og frst da vil menneskehandelen kunne gribes effektivt an .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil ligesom mine kolleger udtrykke min beundring for kommissr Gradin og fru Waddington i forbindelse med denne fremragende betnkning .
Jeg kunne ogs tnke mig at vre lidt national og sige , at jeg er meget glad for , at det var under det irske formandskab , at sprgsmlet , som vi har drftet i dag , endelig fik vgt p dagsordenen under fru Norah Owen , som var formand p det tidspunkt .
<P>
Den omstndighed , at ca . 500.000 kvinder har vret genstand for menneskehandel inden for Det Europiske Fllesskab , er rystende .
Da kommissr Gradin rejste sprgsmlet og gjorde det til en prioritet i sin embedsperiode , var der formentlig en del munterhed og skepsis over for omfanget af problemet .
S det er en god dag for os alle , nr vi i dag drfter fru Waddingtons fremragende og meget omfattende betnkning .
<P>
Den europiske kamp mod handel med mennesker er et emne om kriminalitet , men det handler ogs om grundlggende rettigheder for kvinder .
Ved at fokusere p menneskehandel udelukkende som en kriminel handling tilsidesttes den sttte og de ydelser , som ofrene har behov for .
Mange asylprocedurer i vores lande , isr i mit eget land , synes at tage srlig lang tid .
Man kan frygte , at kvinder bliver gjort til endnu strre ofre i forbindelse med menneskehandel , nr de bliver lokket ind i EU med tilbud om arbejde som au pair-piger , hushjlp eller tjenere .
Mange andre bliver tilbudt gteskab .
Nogle kvinder ved mske godt , at de skal arbejde som prostituerede , men mange ved det ikke .
De ankommer - ofte illegalt - til et nyt land uden papirer , og s er de fanget .
Deres ln konfiskeres af menneskehandlerne , de kan ikke tale sproget , og de holdes nede af frygten og hemmelighedskrmmeriet , der omgiver dette emne .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , alle foranstaltninger til bekmpelse af kvindehandelen er stadig til ingen verdens nytte , hvis der ikke samtidig fres en intensiv politik til forbedring af kvindens stilling i oprindelseslandene .
Dette m ske ved at sttte flere kvindeprojekter i den europiske og den nationale udviklingspolitik , dette m ske gennem streng anvendelse af menneskerettighedsklausulerne i aftalerne med tredjelande , og dette m ske ved at lgge vgt p ligestillingspolitikken i forhandlingerne med ansgerlandene fra Central- og steuropa .
Ellers er vi ikke fem flade re vrd .
Kvinderettigheder er menneskerettigheder .
Ondets rod i forbindelse med kvindehandel ligger jo i de ulige magts- og velfrdsforhold mellem mnd og kvinder .
<P>
Nr dette er sagt , synes de liberale , at Waddington-betnkningen er en god betnkning ; hovedvgten ligger for de liberale p flgende sager : for det frste anvendelse af artikel K.1 og K.3 gennem politiets og retsvsenets flles EU-optrden , ogs gennem finansiel udvidelse af programmerne STOP og DAPHNE , bde for brn og for kvinder .
<P>
For det andet meget strre vgt p de ikke-statslige organisationers rolle i forbindelse med oplysning , prvention , beskyttelse og den senere reintegrering af kvinderne i deres eget land .
<P>
Og for det tredje sttte til politi og retsvsen i disse tredjelande ved uddannelse af personale , ved fremskaffelse af materiel - og i den forbindelse kan de eksisterende europiske programmer godt inddrages .
Koordinering og samarbejde p europisk plan er ndvendigt ved beskyttelse af ofre , ved retsforflgelse og afstraffelse af gerningsmndene , ved oplysning gennem f.eks. EU-ambassaderne i tredjelande , styrkelse af de ikke-statslige organisationers rolle og gennem sttte til lokale kvindeorganisationer .
Kvindehandel er nedvrdigende .
Det er slaveri og , det er allerede sagt , en vigtig del af den organiserede kriminalitet .
<P>
Det nederlandske formandskab arrangerede i april 1997 en udmrket konference om bekmpelse af kvindehandelen , og der blev der indget rrende aftaler .
Lad os nu i himlens navn alle sammen , EU og medlemsstaterne , udvise politisk vilje til at gennemfre foranstaltningerne hurtigt , effektivt og generst .
EuropaParlamentet og kommissr Gradin vil gre deres bedste .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , p helt typisk svensk maner plejer jeg ikke at vre specielt overstrmmende , nr det drejer sig om at takke mange gange for betnkninger .
Nr jeg nu gr det , og takker bde Waddington og kommissr Gradin for deres meget gedigne arbejder , s har jeg dermed bevist , at det virkelig kommer fra hele mit hjerte .
Tak skal De have !
<P>
Jeg synes , det er helt rigtigt , som Waddington gr , at sammenligne denne menneskehandel med kvinder og tidligere tiders slavehandel .
Tidligere tiders slavehandel kunne man beskftige sig med s lnge , man ikke ans , at de personer , man afskibede fra afrikanske lande til lande rundt om i verden , havde nogen menneskelig vrdi .
Jeg synes derfor , at der , selvom dokumenterne er gedigne , mangler en del i meddelelsen fra Kommissionen og i betnkningen af Waddington , nemlig  eftersprgselssiden  .
<P>
Da jeg i september tog muligheden for at kriminalisere prostitueredes kunder op , s grinede store dele af dette kammer hjt .
Men jeg synes alligevel , at vi m appellere til alle de ansvarstagende mnd , som ikke kber mindrerige , og som ikke kber ptvungne eller endsige frivillige prostituerede .
Vi m have deres sttte .
Jeg synes som sagt , at det er mndene , vi skal informere og have med os i denne kamp mod det nye slaveri .
<SPEAKER ID=68 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , vi m ikke kun give fru Gradin en kompliment , selvom en sdan er p sin plads , men faktisk ogs mange andre , som nr alt kommer til alt har srget for , at kvindehandel str p Den Europiske Unions dagsorden , og det har denne meddelelse fra kommissr Gradin bestemt ydet et meget vigtigt bidrag til , inklusive en rkke formandskaber i den forlbne tid .
<P>
Ikke blot Parlamentets , men ogs samfundets nske om at vlge en international mde at gribe kvindehandelen an p er p denne mde opfyldt .
Det er dog tydeligt , at det ikke er let , for den traktat , som nu glder , giver overordentlig f holdepunkter herfor , og ogs den nye traktat , Amsterdam-traktaten , er utilstrkkeligt udrustet til at srge for , at en samlet europisk politik bliver mulig .
Denne samlede politik er netop srdeles ndvendig , ikke blot samarbejde mellem politi og juridiske tjenester , men netop ogs beskyttelse af ofre er ndvendig for at kunne retsforflge gerningsmndene .
<P>
De ikke-statslige organisationers rolle , det er allerede sagt her , er i den forbindelse afgrende , fordi de jo er meget bedre i stand til at vinde de kvinders tillid , som er havnet i et fuldstndigt fremmed samfund .
DAPHNE og STOP er programmer , som faktisk er et udslag af ndvendigheden af en samlet politik , og det m vi derfor vre glade for , selvom vi naturligvis ikke kan vre glade for den kendsgerning , at Europa-Parlamentet har vret s usdvanlig karrigt med hensyn til at afstte penge til disse to programmer for nste r .
<P>
Men der m ske mere , og ogs i medlemsstaterne m der srges for , at der for s vidt angr beskyttelsen af ofrene gribes bedre ind , for en midlertidig opholdstilladelse er ofte ikke nok til virkelig at vinde tilliden .
Vi m faktisk ogs benytte denne krnkelse af menneskerettighederne til at vre mere rundhndede med opholdstilladelser for ofre for kvindehandel .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , helt ligesom kommissren vil jeg gerne frst lyknske vores ordfrer med kvaliteten af det arbejde , der er udfrt omkring s flsomt et emne .
<P>
Sprgsmlet fordrede nemlig en ganske srlig opmrksomhed , og det var ndvendigt med vidtrkkende foranstaltninger for at lse dette problem , som er en sand svbe .
Hvad enten det drejer sig om form eller indhold , s har jeg ikke noget at tilfje .
Jeg vil hellere understrege ndvendigheden af at tage fat p roden til dette onde , der rammer de svagest stillede kvinder .
<P>
Som vores ordfrer mindede om , s befinder ondets rod sig i det misforhold , der er mellem den konomiske situation i de rige lande og i de fattige lande , samt i den ulige fordeling af de konomiske ressourcer mellem kvinder og mnd .
Fattigdom og arbejdslshed er en forklaring p den stigende udvikling af denne handel , der giver de kvinder , som bliver ofre for denne , falske forhbninger om en bedre fremtid .
Det er sledes p dette felt , at vi i lidt hjere grad skulle koncentrere vores indsats .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne situationen i de st- og centraleuropiske lande , hvor dette fnomen har fet et betydeligt omfang .
Lad os blot nske , at man ved at give disse lande mulighed for at f adgang til Den Europiske Union i hjere grad vil kunne f bugt med dette problem , ogs nr man tnker p , at de kvinder fra de st- og centraleuropiske lande , der er indblandet i den slags handel , er unge og veluddannede og sledes burde have en strre chance for at kunne finde et arbejde inden for erhvervslivet .
De kvinder , der kommer fra udviklingslandene , er til gengld ldre og ringere uddannet , og de har ikke lige s gode fremtidsudsigter .
Problemet er sledes mere udtalt med hensyn til de afrikanske og latinamerikanske lande .
Kvinderne fra disse lande benytter sig af alle kneb for at f en permanent opholdstilladelse , der gr det muligt for dem at sl sig ned i Unionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at selvom jeg ikke tvivler p effektiviteten af de foranstaltninger , der foresls os , s mener jeg dog , at vi skal forge vores indsats for at bringe disse fattige lande konomisk p fode .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan f denne skrupellse udnyttelse af fattigdommen til at hre op .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , fru Waddingtons betnkning om handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse fr vores billigelse .
Den indeholder dog nogle mangler i analysen af fnomenet og i iagttagelsen af rsagerne .
<P>
I betragtning af homoseksualitetens aktuelle udbredelse s adskiller handelen med kvinder sig for det frste ikke fra handelen med mnd eller med transseksuelle - med lignende forml , om jeg s m sige - eller , vrre endnu , fra den endnu mere afskyelige og umenneskelige handel med brn , som de skndselsgerninger , der blev beget i Belgien af Dutroux og af hans flgesvende , var et bevis p .
<P>
Denne handel er naturligvis en skam for vores Europa , som bliver mindre og mindre kristent , og som dermed respekterer den menneskelige vrdighed mindre og mindre .
Lad os nemlig ikke glemme , at den af islam indfrte praksis for haremmer eller om ikke andet s for polygami og besiddelsen af talrige konkubiner , sdan som profeten Muhamed anbefaler i Koranen , stadig er en afgrende faktor for den reelle fortsttelse af slaveriet i mange afrikanske og asiatiske lande .
<P>
Men hvordan kan man undg ogs at bemrke - nu , hvor meningspolitiets nye inkvisition opsporer bger overalt , for eksempel bgerne af den marxistiske professor Garaudy , i stedet for at modbevise pstandene i disse - at man i aviskiosker og hos boghandlere slger millioner tons af blade , bger og tidsskrifter , der forherliger , lovpriser og beskriver alle former for sadisme og seksuelle perversioner , og som opfordrer hertil ?
Hvordan vil man kunne bengte denne pstand , nr man for eksempel i Frankrig kan konstatere , at antallet af mord p brn ledsaget af seksuel sadistisk tortur er blevet tyvedoblet siden 1970 ' erne , hvor alle dekadencens og uanstndighedens friheder fik frit spil ?
<P>
Nr De tror , at indflydelsen fra visse historiske teser er til fare for friheden , hvordan vil De s turde bengte , at den frihed , man har givet den sadistiske pornografi , skulle vre uden indflydelse ?
<P>
Var det ikke p tide , at vi fik sat tingene p plads ?
Med hensyn til videnskab , historie og filosofi kan vi sge efter sandheden i friheden og i konfrontationen ; til gengld br vi med hensyn til dem , der to rhundreder efter marquis de Sade slr til lyd for stadig mere sadisme , forbyde og straffe deres afskyelige industri .
<P>
Men hvordan pokker skal man kunne forsvare brnene , nr man s ofte , ved hjlp af abortens forbrydelse , tager deres liv allerede fra undfangelsen ?
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke svel fru Waddington som fru Gradin personligt , fordi hun som medlem af Kommissionen har haft mod til at stte fingeren p det mme punkt ved et af de mest mtlelige problemer i samfundet i dag , nemlig handel med hovedsagelig kvinders og brns sjle og kroppe , der ikke mindst takket vre den teknologiske udvikling har udviklet sig til en veritabel plage i det moderne samfund .
<P>
De femhundredetusinde ofre for dette fnomen i Den Europiske Union og de millioner af ofre i Asien brer med deres tragiske skbne vidnesbyrd om , at profitmageriet sttes som det hjeste ml . Markedsideologien og loven om udbud og eftersprgsel har forvandlet selv mennesket til en handelsvare .
I denne forbindelse vil jeg gerne understrege noget , der forties i de officielle rapporter : handel med kvinder og brn med henblik p seksuel udnyttelse kan kun finde sted , fordi der er eftersprgsel efter noget sdant , fordi der er kunder til noget sdant , og det ville ikke kunne finde sted , hvis ikke rettigheder , midler og magt var ulige fordelt mellem de to kn p grund af patriarkalske vrdier og strukturer , som desvrre stadig prger vores sociale og konomiske systemer .
<P>
Blandt rsagerne til dette fnomen m vi ikke glemme fattigdom , marginalisering , indvandrings- og asylproblemer , isr ikke nr vi sger efter midler til at imdeg dette problem p en effektiv mde .
Der m snarest trffes forebyggende , afhjlpende og forhindrende foranstaltninger .
Der er brug for en politik , der kan sttte og styrke de midler , der allerede er afsat til at finansiere internationale samarbejdsaktioner , styrkelse af bevillingerne til EUROPOL samt foranstaltninger til at beskytte og sikre ofrenes reintegrering i samfundet .
Og isr er der brug for en styrkelse af politikken til fremme af lige muligheder for mnd og kvinder .
Medlemsstaterne m ogs mindes om , at de skal gennemfre den flles aktion , der vedtoges den 24. februar 1997 , og at de skal opfylde de forpligtelser , de ptog sig p Haag-topmdet den 24. april 1997 , i form af konkrete skridt , der involverer svel de kompetente myndigheder som kvindeorganisationerne i en effektiv bekmpelse af dette fnomen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , kvinder lokkes med lfter om at komme til penge i EU .
De hverves til forlystelseskvarterer , som byder p alt andet end forlystelser .
De lokkes ind i tvivlsomme arbejdsforhold og proforma-gteskaber .
Kvinder fra Asien , Afrika , Sydamerika og de central- og steuropiske lande .
Bondefangere , som opererer mere og mere perfekt , gr kvinderne fjelige ved at true med vold eller udve vold , de udnytter dem , tvinger dem til prostitution , holder dem fanget .
Det er hverdagen for mere end 500.000 kvinder hvert r .
Kommissionen foreslr en samlet europisk fremgangsmde i kampen mod handelen med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse , fru Gradin , som vi i Europa-Parlamentet sttter fuldt ud .
Den skal dog vre konkret og omfatte NGO ' erne .
Sue Waddington krver i sin engagerede og fortrffeligt efterforskede betnkning , at tingene behandles ud fra ofrenes synspunkt .
Det vil jeg gerne tilslutte mig .
<P>
Frst og fremmest har vi brug for informationskampagner for at forebygge og for at formidle baggrundsviden : Skaldte hververes forml , opbygningen af deres systemer og deres gerninger .
Ofrene har brug for hjlp , s de fr mod til at oplyse gerningsmndenes navne .
Kvindehjem skal vre en sikker tilflugtsmulighed for dem og i det mindste give dem en tidsbegrnset opholdsret , for at de igen kan vende tilbage til deres hjemland , og de skal forberedes p at kunne gre sig gldende dr til trods for fattigdom og diskrimination .
<P>
Kynisk , men sandt : Handelen med mennesker er et af de markeder i Europa , som er i vkst .
Uden EU-grnser overhovedet kan menneskehandelen gennemfres , uden at der er forbundet de store risici hermed .
Denne mulighed for internationale forbrydelser skal udtmmes ved , at man lukker lokaliteter med pvist menneskehandel , konfiskerer udbytte fra forbrydelser , idmmer maksimumstraffe med sikkerhedsforvaring og frakender borgerrettigheder .
Medlemsstaterne skal blive aktive i fllesskab og standse denne menneskehandel ved hjlp af klausuler i aftaler med tredjelande , p vegne at hundredetusindvis af kvindelige ofre .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
Hr. formand , tak til ordfreren for en udmrket betnkning .
Handel med mennesker foretages ogs som en del af den organiserede kriminalitet , som er meget vidtgende , og som ogs findes i de forhenvrende stbloklande .
Selv i Finland findes der friske eksempler p dette .
<P>
Et srligt stort problem er det , at endnu yngre , selv brn , bliver objekter for denne menneskehandel ofte af den grund , at det er deres eneste udvej til selvforsrgelse .
Her er der tale om mangel p medborgernes grundsikkerhed og forsmmelse af brnenes beskyttelse .
Jeg samtykker med ordfreren i hans synspunkt om , at problemet ogs br betragtes fra ofrenes side .
Der er tale om krnkelser af kvinders og brns grundlggende menneskerettigheder , hvilket vi ikke kan acceptere .
<P>
Den Europiske Union pbegynder forhandlingerne om medlemskabet med de steuropiske lande i forret .
Ved disse forhandlinger br ogs denne slavehandel , som rettes mod kvinder og brn , tages frem . Ligevrdighed mellem knnene og kvinders og brns rettigheder skal klarlgges i forhandlingerne om medlemskabet .
<P>
Vi kvinder kan heller ikke forbig vores eget ansvar for os selv og vores brn .
Vi m ikke selv sige ja til at fungere som et middel for kvindehandel , for alle mennesker br have en chance for at skaffe sig en rimelig eksistens ved eget arbejde eller virksomhed .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , ved afslutningen p debatten kan den socialdemokratiske gruppe tilslutte sig rosen til kommissr Gradin og fru Waddington .
Vi har hrt , at ofrene for menneskehandelen frst og fremmest er kvinder .
I henhold til skn fra de ikke-statslige organisationer er der rligt 500.000 kvinder , som lokkes eller bortfres til landene i Den Europiske Union med fingerede arbejdskontrakter og tvinges til prostitution eller gteskab i de lande .
De fleste af dem kommer fra Central- og steuropa , isr fra Rusland , Polen eller de baltiske lande .
Dr er den konomiske nd srligt stor , og kvinder har ofte ingen anden udvej for at kunne brdfde deres familie , og p den mde bliver de til marionetdukker for dubise bagmnd , som lover dem indkomst og velstand i Vesteuropa .
<P>
Oplysningerne fra Tysklands forbundskriminalregister om , at der sidste r blev registreret 10.000 kvindelige ofre , er chokerende .
Forbundskriminalregistret konstaterer , at der i lbet af et r blev noteret en stigning p 43 % , og jeg er sikker p , at det uofficielle tal er vsentligt hjere .
<P>
Med betnkningen om menneskehandelen har vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder taget en kurs , som frer ud af tabuzonen .
Fru kommissr Gradins meddelelse om handelen med kvinder , programmerne Stop og Daphne er en vigtig videreudvikling .
I betragtning af , hvor alvorlig og ptrngende denne udvkst af moderne slaveri er , er det dog kun en drbe i havet , og indenrigs- og justitsministrene skal handle s hurtigt som muligt p nationalt plan .
De skal i samarbejde med Europol , Kommissionen , NGO ' erne udvikle effektive strategier .
Helt konkret krver vi p baggrund af fru Waddingtons betnkning en rkke effektive foranstaltninger til beskyttelse af ofre , samarbejde med medlemsstaterne og information .
Jeg synes ogs , at det er vsentligt , at vi giver ofrene en begrnset opholdsret for i det mindste at give dem en legal status , der som minimum varer , til straffesagen mod forbryderne er afsluttet .
Ellers vil den manglende beskyttelse af ofrene nemlig vre den bedst mulige beskyttelse af forbryderne .
Med denne beslutning kan det lykkes os at stte en stopper for den moderne slavehandel .
<SPEAKER ID=75 NAME="Gradin">
Hr. formand , lad mig begynde med at lyknske parlamentsmedlem Waddington med en god og afbalanceret betnkning .
Tak ogs for alle de venlige ord til mig .
<P>
Den slavehandel med unge kvinder , som sker i Europa i dag , er en skam for vores kontinent .
Det er en tragedie for alle de unge kvinder , som kommer galt af sted .
Den er desvrre meget lukrativ for den organiserede kriminalitet .
Som Waddington understreger , krves der indsatser p mange forskellige omrder , hvis vi skal lykkes med at bekmpe slavehandelen .
Det var ogs derfor , jeg i mit forslag til handlingsplan fremhvede bde behovet for at fokusere p menneskerettigheder samt p omsorgen for ofrene og behovet for at agere multidisciplinrt .
<P>
Siden den store konference i Wien sommeren 1996 og handlingsplanen , som blev godkendt af Kommissionen i november i fjor , er sprgsmlet virkelig blevet forankret p den politiske dagsorden .
Det hollandske formandskab afholdt i forret en stor ministerkonference i Haag .
Konferencen vedtog retningslinjer , guidelines , som rettede sig direkte til medlemslandene .
Det blev p den mde til en konkret opflgning af Kommissionens handlingsplan .
<P>
Indenrigs- og justitsministrene har ogs handlet hurtigt og fulgte bde handlingsplanen om slavehandel med kvinder og Stockholmskonferencen om seksuel udnyttelse af brn op .
Flere af indgrebene er flles for omrderne .
Sidste efterr besluttede Ministerrdet at ndre mandatet for European Drug Unit , s EDU nu ogs arbejder med problemet med menneskehandel .
Ministerrdet har ogs besluttet , at handel med mennesker skal betragtes som en kriminel handling , og at udverne skal straffes .
Dette bliver imidlertid ikke gyldigt fr den dag , hvor medlemslandene har ndret deres lovgivninger i denne retning .
<P>
Som det ser ud i dag , er det meget rentabelt at smugle narkotika , men det er ogs risikabelt .
Hvis man bliver taget , bliver man straffet , ikke sjldent med 10-12 r .
Ogs smugling af unge kvinder er i hjeste grad rentabelt , men risiciene er sm .
Hvis man bliver taget , bliver straffen ikke mere end et eller to r .
Mit sprgsml til kammeret er : Er dette rimeligt ?
<P>
Ministerrdet traf ogs beslutning om Stop-programmet , som str for Sexual Trafficking of Persons .
Det er et flerrigt program , som giver uddannelse , information og erfaringsudveksling til politifolk , dommere , anklagere , toldog immigrationstjenstemnd samt andre , som kommer i kontakt med ofrene for slavehandelen .
Vi har i renes lb haft en intensiv virksomhed under Stop-programmet .
Der er startet kurser for sttte til ofre , for udviklingen af forebyggende indgreb , for statistik og studier .
Kvindelige politifolks netvrk i Europa har udarbejdet en opfrselskode for politiet , nr det glder slede og voldtagne kvinder .
De kvindelige dommeres netvrk arrangerede for nylig en konference i Rom , som ogs blev stttet af Stop-programmet .
<P>
Inden for rammen for Stop-programmet arrangerede Luxembourgs formandskab et ekspertseminarium i november .
Det er starten p et flles projekt mellem USA og EU vedrrende slavehandelen med kvinder .
Vi vil til nste r drive et flles projekt med forebyggende aktiviteter i Ukraine og i Polen .
USA vil samarbejde med IOM , det vil sige International Organisation for Migration , og vi i EU med den frivillige organisation La Strada .
Nr vi er frdige , er det tanken , at vi i fllesskab skal evaluere metoder og resultater .
<P>
Det er interessant at notere , at interessen nu vokser ogs uden for Den Europiske Union .
USAs prsident og dets First Lady er strkt engagerede i sagen .
Det er ogs den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright , som har instrueret det amerikanske udenrigsministerium om at prioritere kampen mod slavehandel lige s hjt som handelen med narkotika .
I efterret blev den frste konference ogs afholdt i Rusland , hvor reprsentanter for myndigheder og frivillige organisationer samledes i Moskva for at diskutere slavehandelen med unge kvinder .
<P>
Hr. formand , Daphne startede i lbet af dette r takket vre Europa-Parlamentets initiativ .
Det retter sig mod frivillige organisationer , som arbejder med brn , unge og kvinder , som er blevet udsat for vold .
I Kommissionens handlingsplan fremhver jeg de indsatser , som de frivillige organisationer gr for de kvinder , som er blevet udsat for forskellige former for vold .
Min erfaring siger mig , at de kvinder , der har vret udsat for vold , hellere henvender sig til en kvindeorganisation end til en myndighed .
Det viser sig ogs , at Daphne-initiativet er blevet mdt med meget stor interesse .
Der er kommet mange gode ansgninger , men vi har alligevel ikke kunnet give sttte til mere end 40-50 projekter .
ECU 3 millioner er godt , men det rkker ikke s langt .
Den store interesse viser helt klart , at der er et behov for indsatser fra frivillige organisationer p dette omrde .
<P>
Lad mig give nogle konkrete eksempler p Daphne-projekter .
Vi har et , som har til hensigt at ge bevidstheden hos politiet om , hvordan man behandler kvinder , som er blevet voldtaget .
Vi har et andet projekt , som drejer sig om ofrene for slavehandelen i strig , hovedsagelig fra Latinamerika og steuropa .
Projektet involverer organisationer og myndigheder i blandt andet Italien , Polen og Den Dominikanske Republik .
Et forml med projektet er at oplyse kvinderne om , hvilke rettigheder og muligheder de har , og at oprette netvrker til sttte for disse kvinder p regionalt , europisk og internationalt plan .
Et tredje projekt drejer sig om seksuel udnyttelse af invandrerkvinder .
Her samarbejder Italien , Spanien og Storbritannien .
Alle medlemslande i Unionen er involveret i et eller flere projekter .
Det er lykkedes os at opn en sdan fordeling , at cirka halvdelen af projektmidlerne gr til kvindeprojekter og halvdelen til brnene .
Vi hber naturligvis , at vi vil f mulighed for at fortstte med Daphne ogs nste r .
<P>
Lad mig i denne sammenhng ogs sige nogle ord om andre af vores flerrige programmer , som vedrrer dette omrde .
Vi har programmet Sherlock , som drejer sig om uddannelse og erfaringsudveksling p migrationsomrdet , ikke mindst med hensyn til afslring af forfalskede dokumenter .
Programmet Grotius drejer sig om information og udveksling p det juridiske omrde , og programmet Oisin drejer sig om get samarbejde p politiomrdet .
<P>
Parlamentsmedlem Waddington efterlyser i sin betnkning en opflgningsrapport fra Kommissionens side .
Vi har ogs hrt krav om en konvention .
Jeg kan informere kammeret om , at Kommissionen allerede er ved at planlgge en opflgning , som jeg hber kan fremlgges her om et r .
Vi m da gre , hvad vi kan , for at dette sprgsml skal forblive p dagsordenen .
Europa-Parlamentet har ved dagens debat givet sit vigtige bidrag , hvilket jeg takker for .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Emission af forurenende luftarter fra forbrndingsmotorer
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0413 / 97 ) af Kenneth D . Collins for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om det flles udkast , godkendt af Forligsudvalget , til Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrndingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgende maskiner ( C40627 / 97-95 / 0209 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=78 NAME="Collins, Kenneth">
Hr. formand , jeg m sige , at nogle af de emner , der drftes i Parlamentet , er s fascinerende , at medlemmer kommer langvejs fra for at deltage i debatten .
Som De kan se , er det sjldent , at mdesalen er s fyldt som i dag .
Jeg tror , at antallet af oversttere overgr antallet af medlemmer lige nu !
Selv tilhrerlogen er ved at vre tom .
Alle er ved at g !
<P>
Her er konklusionen p forliget om - ikke blot mobile ikke-vejgende maskiner - men som De selv har pointeret , hr. formand - eliminering af forurenende luftarter fra disse kretjer .
Denne supplerer auto-olie-programmet , der netop nu gennemgr andenbehandlingen , og som omfatter motorkonstruktion og brndstofteknologi med henblik p at mindske emissionen fra biler osv .
Det handler ikke om biler , men om mobile ikke-vejgende maskiner , og mange mennesker ved ikke rigtig , hvad det er .
Det drejer sig om traktorer og mejetrskere og gravemaskiner og bulldozere osv . , og de udgr alle en vsentlig forureningskilde , og uden dette direktiv ville disse ikke vre lovregulerede .
<P>
Direktivet vil ogs sikre landene i Den Europiske Union en frerposition inden for fremstilling og markedsfring af nye motorer , der er konstrueret til at mindske emissionen af luftarter .
Europisk industri vil derfor f en kolossal fordel p verdensmarkedet - naturligvis under antagelse af , at europisk industri griber denne mulighed .
Men direktivet er vigtigt og derfor velkomment .
<P>
Direktivet medfrte indgelsen af et forlig mellem os og Rdet .
Det oprindelige forslag fra Kommissionen blev godkendt af Parlamentet uden ndringer .
Det er ret usdvanligt , og jeg m sige , at det ikke kun var fordi , at det var enormt teknisk .
Vi gik faktisk virkelig ind for det .
Men s blev det forelagt Rdet , som foretog betydelige ndringer i sin flles holdning .
Rdet ndrede den proceduretype , som Kommissionen skulle anvende til gennemfrelse af foranstaltningerne .
<P>
Jeg vil gerne henvende mig til tilhrerlogen , hvis jeg m , hr. formand , for i Parlamentet bruger vi meget tid p at diskutere noget , der hedder komitologi .
Alle uden for Parlamentet , og formentlig en god del af dem , der tilhrer Parlamentet , ved ikke , hvad det betyder .
Komitologi omhandler mden , hvorp tekniske beslutninger , der opstr fra direktiver , gennemfres , og vi har et valg : Enten kan disse beslutninger udarbejdes i offentlighed , sledes at offentligheden kan se , hvad beslutningerne handler om , eller vi kan udarbejde beslutningerne bag lukkede dre , sledes at I - offentligheden - ikke hrer , hvad der bliver sagt , og s I ikke forstr , hvilke beslutninger der trffes - det hele holdes hemmeligt .
S vi indgik et forlig , og under forliget lykkedes det os at ndre Rdets flles holdning i denne forbindelse . Og jeg tror , at vi derfor fremmede den demokratiske sag , sdan som vi nskede .
<P>
Vi sikrede ogs en henvisning til modus vivendien .
Modus vivendien handler om at bringe os og Kommissionen nrmere hinanden , for s vidt angr disse beslutninger , og vi mener ikke , at modus vivendien i sin nuvrende form fungerer srlig godt .
Vi har nsket en forbedring , og jeg er glad for , at Kommissionen nu har udarbejdet en erklring , der vil blive offentliggjort i EF-tidende , om , at Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet fuldt informeret om gennemfrelsesforanstaltninger i tilknytning til direktiverne .
Vi har ogs fet tilsagn fra Kommissionen om , at et forslag til en ny form for modus vivendi vil blive forelagt i midten af 1998 .
<P>
Med andre ord kan alle de mange mennesker , der er samlet her i aften for at lytte til denne fascinerende forhandling om emission af forurenende luftarter , vre tilfredse .
Alle i Parlamentet og alle p bnkene derovre kan vre glade for , at vi har net denne konklusion , det er godt for miljet , og det er godt for demokratiet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Gradin">
Hr. formand , lad mig begynde med at udtrykke Kommissionens tilfredshed med resultatet af mglingsproceduren med hensyn til dette meget vigtige lovgivningssprgsml .
Jeg vil gerne minde om , at dette forslag til direktiv drejer sig om en sektor , som aldrig tidligere har vret reguleret .
Udslippene fra motorer for mobile maskiner , som er beregnet til brug uden for vejnettet , er tidligere blevet undervurderet .
Det er faktisk sdan , at deres andel i udslippene fra transporter er betydeligt hjere , end man tidligere troede .
Derfor vil brugen af mindre forurenende motorer i sdanne maskiner spille en vigtig rolle med hensyn til reducering af luftforureningen i vores byer , og det til en rimelig pris .
<P>
Europa-Parlamentets frstebehandling skete uden betnkning , mens ndringsforslagene ved andenbehandlingen helt drejede sig om komitsystemet og om implementeringen af modus vivendi , som vi lige har talt om .
Jeg er bevidst om , at sprgsmlet om komitsystemet har indebret et problem for Parlamentet .
Kommissionen har ptaget sig at fremlgge et forslag til revidering af beslutningen om komitsystemet fra 1987 .
Kommissionen har endvidere efter direkte nske fra Parlamentet ptaget sig at gre det allerede i begyndelsen af juni 1998 .
Dette fremgr af et brev fra den 11. november 1997 fra Kommissionens formand Santer til Europa-Parlamentets formand Gil-Robles .
Det har indebret , at forhindringerne har kunnet fjernes med hensyn til mglingsproceduren i dette sprgsml .
Jeg kan ogs p Kommissionens vegne meddele , at vi vil starte med uformelle kontakter med de andre berrte institutioner allerede i begyndelsen af nste r for at gre klar til et nyt forslag .
<P>
Lad mig afslutningsvis fremfre Kommissionens tilfredshed med , at Parlamentet og Ministerrdet er net til en konstruktiv aftale med hensyn til forslaget til direktiv .
S snart dette direktiv er trdt i kraft , vil det betyde et vsentligt skridt fremad for forbedringen af miljet , bde med hensyn til luftkvalitet og folkesundhed .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00
<CHAPTER ID=7>
Forbrugerbeskyttelse vedrrende prissprgsml
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0414 / 97 ) af Oomen-Ruijten for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om det flles udkast , godkendt af Forligsudvalget , til EuropaParlamentets og Rdets direktiv om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser p forbrugervarer ( C4-0643 / 97-95 / 0148 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=82 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg er som ordfrer tilfreds med det i forligsproceduren opnede resultat .
Forhandlingerne med Rdet er forlbet udmrket , og jeg tror , at vi navnlig er den luxembourgske minister , fru Jacobs , tak skyldig , idet hun p et temmelig afgrende tidspunkt huggede knuden over og tilvejebragte beredvillighed hos de andre til i hvert fald at vre enige om Parlamentets sidste ndringsforslag .
Jeg synes , at vi alligevel har kunnet afvikle denne sag inden for en meget rimelig frist .
<P>
Et kort tilbageblik . Det direktiv , som vi behandler i dag , har en meget lang forhistorie .
I revis , allerede fra 1979 , har man forsgt med forskellige ordninger at tilvejebringe noget med henblik p angivelse af priser p forbrugsvarer .
Med en meget indviklet ordning har man forsgt alt muligt .
Der var et system med forpligtelser , der var et system med frivillige rkker .
Man kunne gre det p europisk plan , man kunne gre det p nationalt plan .
Men det viste sig , at der opstod et sdant virvar af angivelser af priser p forbrugsvarer , at forbrugerne ikke kunne finde ud af det , og heller ikke leverandrerne vidste lngere , hvad de nu prcist skulle gre , mens mlet jo br vre , bde for forbrugerne og for slgerne , at der skulle vre entydighed for den mde , hvorp priserne angives , sledes at sammenligninger ogs let ville vre mulige .
<P>
Da Kommissionen i december 1994 kom med anmodningen om at give den rodede ordning fra dengang en ekstra overgangsperiode , konstaterede vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse - senere bekrftet af Parlamentet - meget hurtigt , at det ikke lngere kunne fortstte sdan , og at der m komme noget nyt , et nyt forslag om et enkelt og klart system , som i princippet skal glde for alle produkter , hvormed forbrugerne kan foretage en ordentlig prissammenligning , nr de trffer deres valg .
<P>
Kommissionen fulgte dengang i 1995 i et nyt forslag Parlamentets henstillinger .
Forslaget omfattede foruden den obligatoriske angivelse af salgsprisen , hvis det var relevant , angivelse af prisen pr. standardmngde - pr. kilo eller pr. liter .
I denne forbindelse vil jeg bemrke , at hvis angivelse af priser pr. standardmngde p grund af produktets art eller forml ikke har nogen betydning eller ikke giver forbrugerne nogen relevante oplysningselementer , kan der gres undtagelser fra de almindelige forpligtelser .
Der kan ogs p nationalt plan gres undtagelser for visse produkter , en 3 / 4 flaske vin f.eks. Man behver ikke ndvendigvis nvne literprisen .
<P>
En rkke sektorer kan endda helt udelukkes fra den obligatoriske angivelse af priser .
Vi er under forliget med Rdet blevet enige om , at medlemsstaterne selv , for vrigt p grundlag af de kriterier , som er fastlagt , har lov at bestemme , hvilke specifikke sektorer dette er .
Man kan tnke p restaurationsbranchen , hospitaler , automater osv .
<P>
Rdet har egentlig under forhandlingerne overtaget langt de fleste af de af Parlamentet stillede ndringsforslag .
En rkke ndringsforslag af teknisk eller sproglig art blev med det samme godkendt .
Der var naturligvis ogs et par flaskehalse .
Vigtig var den almene undtagelse , som Rdet indtil sidste jeblik ville gre for sm virksomheder .
Det var vi ikke tilhngere af .
Vi vil gerne have en overgangsperiode for de sm virksomheder , og med henblik herp havde vi planlagt en meget lang periode .
Dette punkt forrsager imidlertid fortsat gnidninger , og i sidste instans har vi indget et kompromis , idet Kommissionen efter tre r vil udarbejde en rapport om situationen for de sm virksomheder , og p det tidspunkt , efter modtagelsen af rapporten , kan vi vurdere , om den br opfylde denne forpligtelse , ogs for den meget lille detailhandler , eller ogs beslutter vi muligvis at beholde en almen undtagelse for den meget lille forretning , tante Maries butik henne p hjrnet .
<P>
Vi har i Parlamentet holdt strengt fast p det princip , som det drejer sig om , det er , at der kommer et meget enkelt , men ogs et klart og gennemsigtigt system med s f undtagelsesmuligheder som muligt .
Vi har derfor fjernet temmelig megen ballast , som stod i Rdets tekst .
Jeg tror nu , at den tekst , som i sidste instans er aftalt , er tydelig .
<P>
S har vi , og det har Rdet og Kommissionen ikke srget for , optaget en ekstra bestemmelse med hensyn til euroen .
Med henblik herp er der stadig ikke nogen tydelige bestemmelser , og Kommissionen er stadig ikke kommet med et forslag .
Jeg tror , at det er godt , at Parlamentet kan finde noget derom i teksten .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at det er et godt resultat og et ordentligt stykke forbrugerlovgivning .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , vi har ofte drftet , hvor stor succes Parlamentet har haft med udvidelsen af den flles beslutningstagning .
Det ville nogle gange vre mere relevant at diskutere formlet med flles beslutningstagning , nr vi str midt i det .
Jeg vil gerne takke de tre gratier for denne betnkning . Fru Fontaine , ministeren - fru Jacobs - og ordfreren .
Deres forhandlinger , som reprsenterer de tre elementer af Den Europiske Union , har frt til en eksemplarisk udfrelse af den flles beslutningstagning .
Vi har nu en enkel og tydelig procedure at rette os efter , nr vi skal g fra dobbelt prissystem til prisangivelse pr. enhed .
Vi kan bane vejen for euroen - og for hvornr og hvordan den skal indfres i de forskellige medlemsstater .
<P>
Vi har oplevet nervsiteten bde hos dem i de forskellige medlemsstater , der tror , at traditionelle mlemetoder bliver afskaffet - og det gr de ikke - og de sm butiksejere , der fler sig tvunget ind i et system uden at vre forberedt .
I jeblikket har vi en situation , hvor butiksejere fr en overgangsperiode p fem r til at forberede sig i .
Det er bde ret og rimeligt , og jeg er meget tilfreds med , at vi har opnet det .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , en sammenligning mellem teksten i det flles udkast og det oprindelige forslag resulterer i mindst tre punkter , der er forskellige , og som er afgrende for , at resultatet af forligsproceduren kan kaldes et kvalitetsprodukt , og som allerede nu fr mig til at give fru Oomen en kompliment for hendes ihrdige indsats og for resultatet .
For det frste er salgsprisen og prisen pr. mleenhed bedre defineret nu , hvor det er tydeligt , at moms og andre afgifter er inkluderet i priserne .
<P>
For det andet er der en acceptabel lsning for euroens overgangsperiode , som vi befinder os midt i , nr dette direktiv bliver operationelt .
Selvom det ikke lykkedes os at f accepteret et maksimum p tre priser , der obligatorisk skal angives , har vi i hvert fald for medlemsstaterne skabt mulighed for at begrnse det maksimale antal af priser , der obligatorisk skal angives .
Det er nu op til medlemsstaterne , hvis sunde forstand vi regner med , at undg ekstremt uproduktive tilstande med muligvis fire til otte priser pr. produkt .
<P>
For det tredje er der de sm detailhandeler , som vi fortsat m give alle muligheder .
Medlemsstaterne kan fritage de sm virksomheder , for hvilke anvendelse af den obligatoriske angivelse af pris pr. mleenhed for andre varer end varer , der slges i ls vgt , udgr en ekstrem administrativ belastning .
Jeg hber , at medlemsstaterne ogs vil hndtere disse politiske muligheder positivt , det er nr alt kommer til alt en implicit anerkendelse af en lille ufuldkommenhed ved direktivet , men vi hber , at man hndterer det produktivt og positivt i afventning af , at vi s om seks r fr en tilpasset ordning , eller hvem ved , at problemet gennem teknikkens udvikling i mellemtiden bogstaveligt talt automatisk er lst .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg takker fru Oomen-Ruijten for et srdeles godt arbejde , som hun endnu en gang har lavet i dette kompromis .
Her er da virkelig tale om den mest dybtgende forbrugerinformation .
Blandt andet om , at forbrugeren i butikken virkelig er i stand til at sammenligne priser p forskellige varer .
<P>
Jeg tror , at herved er der ogs opnet et godt resultat i den henseende , at dette direktivs artikel 10 giver medlemslandene ret til at indfre endnu bedre mrkninger , end direktivet krver .
Derfor behver ingen af landene at tage et skridt bagud p nogen mde , nr denne vedtgt engang bliver godkendt .
<P>
Det er sikkert p sin plads , at der ogs er indfrt nogle undtagelser og lempelser .
Det var nok usdvanligt , hvis disse krav om prismrkninger ogs gjaldt for f.eks. auktioner .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , under den forrige behandling af denne tekst om angivelse af priser p forbrugsvarer havde Europa-Parlamentet vedtaget toogtyve ndringsforslag , idet der navnlig blev lagt vgt p ndvendigheden af at tage hjde for en lngere tilpasningsperiode med hensyn til de sm detailforretningers indfrelse af ordningen .
<P>
Rdet godkendte syv af disse ndringsforslag i forbindelse med mdet i Forligsudvalget .
P kompromismderne blev yderligere fem ndringsforslag genstand for en aftale .
I sin helhed er resultatet ret tilfredsstillende , eftersom prisen pr. mleenhed , i modstning til i det oprindelige forslag , nu ikke lngere skal angives , hvis den er den samme som salgsprisen .
<P>
Nr der for eksempel er tale om den kvalitetsvin , der i Frankrig slges i 0 , 75 liters flasker , s var det klart , at denne srlige flasketype ikke burde gre en angivelse af literprisen obligatorisk .
Denne forpligtelse ville blot have medfrt en ekstraudgift , uden at det ville have haft nogen positiv virkning for forbrugeren .
Desuden var det ndvendigt , at den lille detailforretning i overgangsperioden kunne fritages for forpligtelsen til ud over salgsprisen at angive produkternes pris pr. mleenhed .
<P>
Jeg vil gerne minde om de urimelige omkostninger , som hele detailhandelen og navnlig den lille detailforretning i forvejen vil skulle afholde som flge af den forpligtelse , de vil f til at angive priserne i bde den nationale valuta og i euro .
De betydelige meromkostninger , som overgangen til den flles valuta vil medfre , vil allerede tvinge visse handlende til at udstte nogle investeringer , der er ndvendige for deres handelsvirksomhed , for at kunne imdeg denne forpligtelse .
<P>
For nogle vil omkostningerne ved denne dobbelte angivelse vre uforholdsmssigt store i forhold til deres fortjeneste , og disse omkostninger risikerer at bringe deres forretnings besten i fare .
Det kan man ikke kalde at fremme jobskabelsen .
Det er derfor absolut ndvendigt , at man omhyggeligt srger for ikke at forge antallet af de forpligtelser , der tynger vores handlende .
Nrvrende direktiv vil i forvejen forpligte de handlende til angive den reelle salgspris for produktet samt salgsprisen pr. mleenhed , ud over de produkter , der slges i ls vgt .
Det er gldeligt , at overgangsperioden er blevet forlnget til fireogtyve mneder , og at Kommissionen skal fremlgge en rapport og fremstte et forslag med hensyn til en srlig ramme for den lille detailforretning .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg sige , at vores gruppe vil stemme for den lovgivningsmssige beslutning vedrrende dette direktiv , men at den nsker at gre opmrksom p den vanskelige situation , som den lille detailforretning risikerer at befinde sig i som flge af den dobbelte forpligtelse til at anvende nrvrende direktiv efter overgangsperioden og til at indfre en dobbelt prisangivelse i de lande , der er berrt af den flles valuta .
Det er kun , nr forbrugeren reelt fr en ekstra service , at forpligtelserne er berettigede .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , der er nu kun 12 mneder til indfrelsen af den flles valuta i Den Europiske Union .
De praktiske virkninger og konsekvenser for forbrugeren i forbindelse med MU ' en skal analyseres og overvges grundigt .
Euro-sedler og -mnter vil ikke rent fysisk vre i forbrugernes lommer fr r 2002 .
Fru Bonino , kommissren for forbrugeranliggender , skal sammen med de nationale regeringer starte omfattende oplysningskampagner specifikt vedrrende angivelse af priser p produkter i bde euro og den pgldende vrtsmedlemsstats nationale valuta her op til MU ' en .
<P>
Kort sagt skal der startes kampagner for dobbeltprissystem over hele Europa i strre supermarkeder og indkbscentre nu .
Priser p produkter skal angives bde i euro og den nationale valuta .
Dette medfrer forhbentlig , at forbrugeren ved at f oplyst prisen p det pgldende produkt i euro vil tilpasse sig det nye monetre regime med forstelse og fortrolighed , nr den flles valuta indfres .
<SPEAKER ID=88 NAME="Gradin">
Hr. formand , frst vil jeg udtrykke Kommissionens tilfredshed med , at vi er net til et kompromis om direktivet om forbrugerbeskyttelse med hensyn til prismrkning af varer .
Jeg vil lyknske Parlamentet og Rdet med deres indsatser for at finde et kompromis .
<P>
De direktiver om prismrkning , som blev vedtaget i 1979 , 1988 og 1995 , har indebret fremskridt med hensyn til prisinformation til forbrugerne .
Systemet sikrede imidlertid ikke en tilstrkkelig prisinformation og var desuden meget kompliceret at ivrkstte .
Derfor er det vigtigt , at forbrugeren ved dette forslag fr en ordentlig og ben information .
Ved at man angiver en pris pr. mleenhed og en salgspris , vil forbrugeren kunne sammenligne forskellige produkter .
Det gr det muligt at trffe en velbegrundet beslutning p grundlag af en enkel prissammenligning .
<P>
Det kompromis , som er opnet , indebrer ikke nogen definitiv lsning for sm detailforretninger .
For en del af dem ville kravet til mrkning med priser pr. mleenhed indebre en stor byrde .
Medlemsstaterne har her mulighed for i en overgangsperiode at se bort fra kravet om mrkning med pris pr. mleenhed .
<P>
Kommissionen skal p sin side tre r efter , at gennemfrelsesperioden er udlbet , afgive en rapport om ivrksttelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Ministerrdet .
Rapporten skal srlig foresl bestemmelser om sm detailforretninger .
Europa-Parlamentet og Rdet skal med udgangspunkt i rapporten inden for tre r evaluere og trffe beslutninger .
I denne periode , indtil gennemfrelsesperioden er udlbet , vil dette direktiv med al sikkerhed give de europiske forbrugere mulighed for at f fuldstndig prisinformation fra de fleste detailforretninger .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Posttjenester
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om mundtlig foresprgsel :
<P>
B4-0911 / 97 - O-0144 / 97 af Ferber for Det Europiske Folkepartis Gruppe ; -B4-0914 / 97 - O-0155 / 97 af Wijsenbeek for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe ; -B4-1004 / 97 - O-0165 / 97 af Schmidbauer og Simpson for De Europiske Socialdemokraters Gruppe ; -B4-1005 / 97 - O-0169 / 97 af Donnay for Gruppen Union for Europa ; -B4-1007 / 97 - O-0171 / 97 af Scarbonchi for Gruppen Europisk Radikal Alliance ; -B4-1008 / 97 - O-0173 / 97 af Moreau for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Det er ikke s lnge siden , at vi ved andenbehandlingen af direktiv om udvikling af posttjenesterne i Fllesskabet diskuterede dette emne her i Strasbourg .
Dengang fremlagde jeg p vegne af PPE-gruppen to ndringsforslag , som omhandlede problematikken i forbindelse med terminalafgifter .
Desvrre - jeg fristes til at sige p uklog vis - fulgte Parlamentet ikke vores forslag .
<P>
Det skal vre vores ml , og p det punkt er jeg sikkert enig med kommissren , at konkurrencen kan holde sit indtog i Den Europiske Union , det vil sige , at konkurrencereglerne ogs er gldende .
Det er dog ikke muligt , nr der anvendes en verdensomspndende aftale , nemlig Verdenspostkonventionen , med hensyn til sprgsmlet om terminalafgifterne .
Grundlaget for denne konvention er , at indgende og udgende post skal opveje hinanden , og at der dermed opstr national ligevgt .
<P>
Denne situation oplever vi ikke lngere p den mde i Den Europiske Union .
Et indre marked betyder ogs , og sledes har vi fastlagt det ved alle andre liberaliseringer , at der skal betales omkostningsdkkende afgifter p ydelser , uanset om der er tale om det indre elektricitetsmarked , om gennemledningsrettighederne , uanset om der er tale om telekommunikationsomrdet eller interkonnektorproblematikken .
Kun p postomrdet skal konkurrencen og det indre marked stadig holdes vk fra hinanden p grund af en meningsls regel .
Derfor stiller vi som PPEgruppe Kommissionen flgende sprgsml : Vil Kommissionen tage dette problem op , f.eks. i forbindelse med den annoncerede meddelelse om anvendelsen af konkurrencereglerne p postomrdet ?
Vil Kommissionen ogs tage disse sprgsml op i forbindelse med det nste postdirektiv , som skal omhandle netadgangen , og dr er vi jo ved sagens kerne ?
Er Kommissionen egentlig klar over , hvad det betyder at skulle tilvejebringe ydelser , som overstiger enhver beregning , og samtidig blive viklet ind i konkurrenceprocedurer af medkonkurrenter , som ikke har disse forpligtelser ?
Sdan kan postforsyning i Europa ikke fungere .
<P>
Hr. kommissr , hvis det ikke lykkes Dem at lse dette problem , bringer De ikke blot mange arbejdspladser i fare , De truer ogs den postforsyning , som vi er blevet enige om her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , selvom Parlamentet blev enig med Rdet om en flles holdning vedrrende posttjenester , spger sprgsmlet om post stadig og har hj prioritet i forbindelse med Parlamentets drftelser .
<P>
Efter min frste gennemlsning af Kommissionens udkast til meddelelse er det mit indtryk , at sprgsmlet om posttjenester ogs vil dominere 1998 .
Selvom dagens debat omhandler et specifikt sprgsml , nemlig terminalafgifter , vil jeg benytte lejligheden til at advare Kommissionen om , at artikel 8 ( 3 ) i meddelelsen er i modstrid med bde Parlamentets synspunkter og den flles holdning , som er opnet gennem direktivet , og br forkastes .
<P>
Under drftelse af direktivet var der stor interesse for sprgsmlet om terminalafgifter .
Det har , som hr . Ferber har sagt , vret et stort nske for mig som ordfrer at sikre lsningen af dette problem inden for direktivet .
Der opstod imidlertid uenighed i Rdet , og for at n frem til en flles holdning til direktivet som helhed besluttede Parlamentet at droppe ndringerne til dette sprgsml .
Det lser naturligvis ikke problemet for nogle af medlemsstaterne , isr Tyskland , der ikke fr dkket omkostningerne ved levering af post udefra .
Problemet kan delgge den optimale funktion af det indre marked og stter samtidig sprgsmlstegn ved nogle af de nationale postmyndigheders konomiske bredygtighed .
<P>
Der sttes ogs sprgsmlstegn ved Kommissionens mlstning i dennes meddelelse fra juni 1993 , der faststter , at posttjenester skal betales i henhold til omkostninger .
<P>
Problemet med terminalafgifter skal lses .
Hvis partierne ikke kan blive enige , m ansvaret for handling hvile p Kommissionen .
Derfor anmoder vi Kommissionen om at fremlgge et forslag s hurtigt som muligt , der anerkender , at medlemsstater har ret til at lade deres universelle tjenesteudbydere bestemme terminalafgifterne i forhold til deres egne omkostninger .
<P>
Jeg ved , at det er et teknisk og vanskeligt emne , men en lsning , hvor der intet sker , vil ikke vre i Europas posttjenesters interesse .
Det er nu - i forbindelse med gennemfrelse af direktivet - at der skal gres noget ved dette sprgsml .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , som De kan se , er jeg ikke Jacques Donnay , men jeg mener , at der er nogle problemer p transportomrdet , og hvis De tillader det , vil jeg tale i hans sted .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , under den nylige vedtagelse af direktivet om posttjenester blev vi enige om det princip , iflge hvilket terminalafgifterne skulle vre baseret p det distribuerende postvsens reelle omkostninger . De forskellige europiske postvsener bliver imidlertid uafladeligt konfronteret med en genekspedition af posten , hvilket man kan sammenligne med krybskytteri eller piratvirksomhed , eller endog med et hold-up , til skade for de postvsener , der ikke forsger at misbruge de internationale regler og aftaler .
<P>
Vi kan ikke ignorere den kendsgerning , at visse lande ekspederer en mngde international post , der er unormalt stor i forhold til deres indenlandske post .
Andelen af international post i forhold til den indenlandske post er sledes kun p 5 % i Frankrig , p 6 % i Tyskland og p 7 % i Italien , mens den nr op p 12 % i Storbritannien og 25 % i Nederlandene .
Disse tal viser klart , at nogle postvsener lokker andre landes nationale post over til sig , og at de sledes foretager nogle uacceptable og ulovlige omvejsforsendelser , der er en flge af flytningen af det sted , hvor posten indleveres .
Den eneste lsning p den trussel , som genekspeditionen af post udgr for balancen i det helt nye europiske direktiv om posttjenester , ville vre at give en betaling for den ydede service , der svarer til det , den er vrd , og for at kunne gre dette skal man straks faststte terminalafgifterne p grundlag af det distribuerende postvsens omkostninger .
P denne mde ville der ikke lngere vre nogen , der ville have interesse i en genekspedition af posten .
<P>
Jeg vil nu lade mit sprgsml g videre til Kommissionen .
Hr. kommissr , mener Kommissionen , at det er i overensstemmelse med de i traktaten omtalte konkurrenceregler , at et postvsen fra en postmodtagende medlemsstat giver postvsenet fra en afsendende medlemsstat en regning for posten fra sidstnvnte medlemsstat p et belb , der dkker dets distributionsomkostninger , og som er underlagt det nationale myndighedsorgans kontrol ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , den beslutning , som jeg sammen med min kollega Michel Dary har indgivet for gruppen Europisk Radikal Alliance , sigter p at komme det misbrug til livs , som visse medlemslande i Den Europiske Union gr sig skyldig i .
<P>
Da visse postvsener nyder godt af srligt konkurrencedygtige tariffer , udver de nemlig illoyal konkurrence , idet de giver anledning til en genekspedition af posten , hvor de ekspederer den nationale post , der gres til international post , ved at dens indlevering eller dens udfrdigelse flyttes til andre lande .
Det postvsen , der frst og fremmest nyder godt af dette system , er det nederlandske postvsen KPN , som i 1996 fik en fortjeneste p USD 1 milliard takket vre denne genekspedition af posten .
Denne praksis er hverken i overensstemmelse med tankegangen eller teksten i det direktiv , der blev vedtaget den 1. december 1997 , og hvis nje overholdelse af de flles regler kan muliggre en harmonisk udvikling af posttjenesterne samt af disses kvalitet .
<P>
Derfor opfordrer vi i vores beslutning Kommissionen til at foretage undersgelser om denne illoyale praksis og til at straffe udverne af denne .
Vi anmoder Kommissionen om at lade sttten til tredjelande inden for rammerne af PHARE og TACIS , med henblik p en omlgning af disse landes posttjenester , vre betinget af , at de indfrer et terminalafgiftssystem , som er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet .
<P>
Endelig ville det , sfremt postvsenerne ikke kan blive enige om terminalafgifterne , vre en fordel , om medlemsstaterne kunne give deres postvsener tilladelse til omgende at fakturere deres ydelser med hensyn til ekspeditionen og distribueringen af den indgende internationale post , og dette p grundlag af de reelle omkostninger .
<P>
Vi har sammen med hr . Donnay indgivet fire ndringsforslag til beslutningen fra navnlig PPE , De Grnne og hr .
Simpson for PSE . Hvis disse ndringsforslag bliver enstemmigt vedtaget , s mener vi , at vi vil st strkere med henblik p endelig at lse dette problem .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">





Hr. formand , med hensyn til terminalafgifterne skal vi n frem til en lsning , der stter den illoyale praksis med genekspedition af posten ud af spillet , og som respekterer direktivets nd , navnlig princippet for den universelle postbetjening .




<P>
Herefter vil jeg gerne komme ind p et andet sprgsml , der har forbindelse med posttjenesterne .
Iflge visse informationer skal Kommissionen om ganske kort tid drfte en meddelelse p omrdet , og dette mens EuropaParlamentet den 1. december i r vedtog et direktiv , der allerede var blevet vedtaget i Rdet , og som i vrigt frst blev vedtaget efter nogle vanskelige drftelser .
Denne meddelelse skal have til hensigt at opdele posttjenesterne og i stor udstrkning at gre dem til genstand for konkurrence , hvilket ikke svarer til de retningslinjer , der er fastlagt i direktivet .
Kommissionen tog ganske vist afstand fra disse , og jeg kan godt huske Deres kraftige reaktion , hr. kommissr .
Men de blev dog ikke desto mindre vedtaget af Europa-Parlamentet .
<P>
Det ville vre en ret mrkelig opfattelse af demokratiet , hvis man med denne meddelelse satte sprgsmlstegn ved de af Europa-Parlamentet vedtagne bestemmelser , der , og det konstaterer jeg med tilfredshed , bremser Kommissionens dereguleringsiver .
Sammenslutningen af europiske postvsener har i vrigt givet udtryk for sin bekymring i den forbindelse ved at advare mod det , som ville g ud over kvaliteten af tjenesterne og levedygtigheden af en universel postbetjening , der ydes til ens tariffer overalt p det nationale omrde .
Kommissionen kan derfor ikke arrangere det sledes , at man gr imod eller afviger fra Europa-Parlamentets afgrelser .
<P>
Min gruppe anmoder om , ligesom Europa-Parlamentet i sin tid gjorde det , at Kommissionen giver afkald p sin meddelelse , der er farlig for posttjenesterne og krnkende for Europa-Parlamentet .
Det ville glde mig meget , hr. kommissr , om De ville definere Kommissionens hensigter nrmere med hensyn til denne meddelelse .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bangemann">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for sprgsmlene .
De giver mig og Kommissionen lejlighed til endnu en gang at fremlgge vores standpunkt , hvilket vist er ndvendigt for at undg misforstelser .
Jeg var srligt glad for hr . Ferbers sprgsml , som jeg vil fremhve her , fordi han ogs nskede mig til lykke med fdselsdagen .
Det gjorde de andre ikke .
<P>
( Tilrb fra fru Moreau ) Ja , mske nste r , men mange tak alligevel !
De vanskeligheder , som vi har med terminalafgifterne , er kendt overalt - i hvert fald i den kreds , som diskuterer her .
Taksterne er fastlagt ens p internationalt plan og dkker ikke udgifterne i forbindelse med valg af adresse i de fleste industrilande .
Det er kort fortalt problemet .
P grund af dette opstr der vsentlige spndinger , ogs med hensyn til tjenesternes kvalitet , for disse internationale fastlggelser er heller ikke bundet til tjenesternes kvalitet .
De er gldende fuldstndig uafhngigt af dette meget vsentlige kendetegn .
<P>
De reelle omkostninger bliver overhovedet ikke dkket af de nuvrende terminalafgifter , som er baseret p CEPTsystemet , som har vret gldende siden 1989 .
Den nuvrende afgift for et standardbrev i frste vgtklasse udgr i gennemsnit 45 % af indlandstaksten , mens man m g ud fra , at de reelle udgifter i forbindelse med valg af adresse udgr 80 % af indlandstaksten i denne kategori .
Det er ubestrideligt , og Kommissionen bestrider naturligvis heller ikke , at vi her str over for et vanskeligt problem .
<P>
Juridisk set bestr problemet i - jeg bad om forstelse herfor allerede under den sidste debat , og det frte til , at Parlamentet ikke vedtog nogle ndringsforslag - at det nuvrende terminalafgiftssystem , som er baseret p internationale aftaler , ikke er i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler , fordi terminalafgifterne ikke er omkostningsrelaterede .
Det er en ond cirkel , for hvis de var omkostningsrelaterede , ville de vre i overensstemmelse med konkurrencereglerne .
Men hvis de skal blive omkostningsrelaterede , skal de internationale regler ndres .
Vi har alts her med en konflikt at gre , og , det vil jeg gerne gre opmrksom p , det er en flge af Parlamentets beslutninger om universaltjenesten og monopoltjenesterne .
I henhold til Parlamentets og Rdets beslutninger har medlemslandene , og ikke frst og fremmest Kommissionen , en klar bemyndigelse p disse omrder .
Medlemslandene og deres uafhngige reguleringsmyndigheder skal srge for , at disse ting bliver reguleret .
<P>
Vi har dog ikke vret uvirksomme .
n ting er klar : I en sdan situation kan man ikke lne sig tilbage og sige , at de andre nok skal rette op p det .
Derfor har vi bedt de pgldende posttjenester om at fremlgge en aftale om bedre terminalafgifter , naturligvis i Unionen , ikke inden for rammerne af de internationale regler .
Denne skaldte REIMS-aftale , som ikke har noget med byen Reims at gre , men som er en af disse sknne forkortelser for aktiviteter i Unionen , var den frste af disse aftaler , og den var utilfredsstillende .
For tiden undersger vi den anden , som er blevet modificeret i henhold til de forestillinger , som vi har givet udtryk for dr .
<P>
Man kan endnu ikke sige , hvordan denne undersgelse vil ende , men det er muligt at finde et passende forhold mellem kvaliteten af tjenesteydelser og omkostningerne p den ene side og terminalafgiften p den anden side .
Det er dt , som vi for tiden arbejder p at n frem til .
Naturligvis vil vi ogs opn omkostningskontrol og reduktion af de nuvrende meget hje omkostninger hos nogle postvirksomheder .
Hvis vi ikke opnr dette , og det vil jeg gerne endnu en gang understrege - fru Moreau gjorde opmrksom p , at jeg var meget tydelig med hensyn til dette sprgsml , det skal jeg hele tiden vre for at advare mod fejltagelser - at , hvis vi ikke fr nedbragt de hje omkostninger , men i stedet lgger dem oven i terminalafgiften , vil posttjenesterne selv ryge ud af konkurrencen lige s hurtigt , som hvis de sad i et katapultsde , for det er der ikke lngere nogen , der vil betale .
Med andre ord : Det , der er ndvendigt , betyder sammen med en aftale , som er i overensstemmelse med konkurrencereglerne , en forbedring af posttjenesterne bde med hensyn til omkostninger , men ogs med hensyn til kvalitet .
<P>
Der er dog nogle medlemmer af Parlamentet , der interesserer sig for posten , som dog desvrre altid er meget tunghre .
Ja , det er jeg ndt til at sige nu , ogs selvom min ven Florus Wijsenbeek ikke er til stede , han er for lydhr , men visse personer er meget tunghre .
Fru Moreau , hvis det ikke lykkes for posttjenesterne at fre en hensigtsmssig politik , hvorved de nedbringer deres omkostninger og ger kvaliteten ogs og netop i monopoltjenesterne , s vil dette monopol overhovedet ikke nytte noget !
Det er en tom skal , som ikke bliver fyldt ud , fordi der ikke er nogen kundeeftersprgsel .
Det er sagens kerne .
<P>
Derfor glder jeg mig over sprgsmlene .
Vi forsger nu med REIMS II , og hvis det ikke lykkes , skal vi endnu en gang finde en ny fremgangsmde .
Vi vil bidrage til lsningen , vi , Kommissionen , jeg er sikker p , at Parlamentet ogs vil bidrage , men s skal vi i fllesskab stte postvirksomhederne under dette gavnlige pres .
Desvrre har vi jo ikke formet at stte dem under konkurrencens gavnlige pres , i hvert fald ikke i den grad , som jeg havde forestillet mig .
Nuvel , s m vi prve det p denne mde .
S meget til sprgsmlene .
<P>
Nu til fru Moreau .
<P>
( Tilrb ) Ja , jeg kommer ogs til Dem .
Det spiller ingen rolle i dag , fordi sprgsmlene omhandler terminalafgiftsproblematikken og ikke meddelelsen .
Meddelelsen bliver formodentlig vedtaget i Kommissionen i morgen .
Teksten er nu aftalt mellem de forskellige tjenester , og man kan g ud fra , at der vil vre flertal herfor i morgen .
Jeg vil gerne sige noget mere herom , ikke indholdsmssigt om detaljerne , men generelt om den rolle , som meddelelsen vil spille .
<P>
For det frste : Naturligvis ville det vre fuldstndig meningslst , hvis den indeholder andet end det direktiv , som vi har vedtaget .
Det er ikke tilfldet .
Meddelelsen blev tilpasset til Parlamentets sidste beslutning , sledes at der ikke er nogen modstning mellem direktivet og meddelelsen .
<P>
For det andet : Meddelelsen er nyttig for de involverede parter , fordi den nemlig forklarer , i henhold til hvilke principper Kommissionen vil anvende konkurrencereglerne ogs og netop p posten ved monopoltjenester , for der m ikke vre nogen misforstelser herom .
Desuden er der ogs domme .
Selvflgelig glder konkurrencereglerne ogs for posten og isr dr , hvor den optrder som monopol eller som virksomhed i en monopoltjeneste .
Men for at posten nu kan vide , hvordan Kommissionen vil anvende disse regler , giver vi p forhnd i en meddelelse oplysninger om , hvilke regler vi vil anvende i denne forbindelse .
<P>
Vi foretager os alts egentlig mere , end vi absolut skal .
Vi kunne ogs trffe vores beslutninger helt ud i det bl i henhold til konkurrencereglerne .
Det ville naturligvis fremkalde et ramaskrig hver gang og udlse det berettigede sprgsml : Hvilke generelle principper har I egentlig ?
Hvordan vil I generelt hndtere det ?
Eller trffer I jeres afgrelser frst p den ene mde og s p den anden mde ?
<P>
Det er derfor , fru Moreau , at jeg beundrer den interesse , som De viser for dette sprgsml , samt Deres ivrige engagement .
Men det er bedre at tnke sig om frst , inden man kommer med nogle angreb , der i vrigt ikke er rettet mod mig , men mod min kollega van Miert .
Jeg er den evige syndebuk .
Nr det er sagt , s er jeg helt enig med hr. van Miert .
Hr. van Mierts dokument vil blive fremlagt med mit samtykke .
Dokumentet sikrer posttjenesterne for , at Kommissionen ikke foretager sig noget uacceptabelt eller uventet .
Derfor er indholdet i Deres anmodning ikke berettiget .
Og i vrigt kan De , med hensyn til formen , ikke tvinge Kommissionen til at undlade at gre noget , der hrer under dens kompetence .
De kan forpligte Kommissionen til at gre noget , der er ndvendigt , men De kan ikke forpligte den til ikke at gre det .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , kre kolleger , i en gammel tysk brnesang synges der om n , der rejser med snegleposten , som ikke koster nogen penge .
Hvad angr den hastighed , hvormed lovgivningen for posttjenesterne hidtil er blevet udarbejdet p europisk plan , fr det mig til at tnke p snegleposten .
Det skred virkelig kun frem i snegletempo .
Det kunne man endda acceptere , hvis direktivet var blevet udarbejdet i henhold til talemden  det , som tager lang tid , bliver godt til sidst  .
Det er dog ikke blevet godt , og der er stadig vsentlige problemer .
For det frste er Rdets beslutning formuleret s bredt , at enhver medlemsstat kan tolke den , som den vil .
Desuden hnger Kommissionens bekendtgrelse stadig truende over os .
Svidt jeg er informeret , gr den planlagte bekendtgrelse direktivets principper forldede , og for s vidt anser jeg det for temmelig overfldigt .
<P>
Kapitlet om terminalafgifter i forbindelse med grnseoverskridende post lses ikke i direktivet om posttjenester .
Hidtil er det altid blevet pstet , at postformidlerne ville forhandle om det , og at de kunne lse det uden problemer uden lovgivning .
Det er blevet ved det , og der er stadig ikke kommet nogen lsning p problemet .
PSE-gruppen krver derfor et lovforslag fra Kommissionen .
Det kan da ikke stemme overens med en fair konkurrence , hvis der sendes breve fra et land , som kan tilbyde billig porto p grund af sin gunstige infrastruktur og beliggenhed , og det andet land med en postudbringning , som krver mere personale , prsenteres for de strre omkostninger - og de sagde netop selv , hr . Bangemann , at omkostningerne kun dkkes 80 % - uden at der sker en passende refusion .
<P>
Det lokker postvirksomheder til at fragte deres breve i containere til det land , hvor portoen er billig , mens det egentlige oprindelsesland str tilbage med omkostningerne og en lang nse .
Denne remailing er dybest set illoyal konkurrence og skal stoppes .
Det er ikke nok at pberbe sig Verdenspostkonventionen .
Der er dog en passage herom i artikel 13 i direktiv om posttjenesterne , men heri str kun , at der henstilles til , at der srges for , at der bliver taget hjde for flgende principper i deres overenskomster om terminalafgifter i den grnseoverskridende posttjeneste inden for Fllesskabet .
Derefter beskrives principperne .
<P>
Det indre marked kan ikke fungere alene med henstillingen om en eventuel overenskomst .
Ogs selvom REIMS II skulle blive en realitet , er det ikke tilstrkkeligt .
Vi har brug for klarhed og retssikkerhed for alle involverede , og Kommissionen har pligt til at srge for , at det indre marked fungerer .
Derfor forventer vi , at der kommer et forslag til et direktiv , og vi vil ikke vente for lnge p det .
Ved udarbejdelsen af direktivet br Kommissionen dog under ingen omstndigheder efterligne sneglepostens hastighed .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , problematikken omkring terminalafgifterne for international posthndtering og vores beslutning for nylig om EU ' s medlemslandes posthndtering samt Verdenspostunionen som institution bygger p et syn p postdistributionen som en statslig monopolistisk foreteelse , et syn , som er p vej til at blive stadig mere forldet .
Private distributrer , elektronisk post og telefax erstatter stadig mere de anstrengte gamle postvsener .
<P>
I lighed med Ferber vil jeg glde kommissr Bangemann og rose hans indsigt i problematikken og understrege behovet for fortsat kamp for et mere dereguleret og konkurrenceneutralt postmarked .
Min partigruppekollega Ferber har stillet et srdeles vigtigt og interessant sprgsml om terminalafgifterne , s netop den vinkel vil jeg ikke gentage .
Det tillgssprgsml , som jeg gerne vil stille , drejer sig om de private postvirksomheders situation i forbindelse med den kommende europiske lovgivning , noget som jeg synes , vi i Europa-Parlamentet har debatteret alt for lidt .
<P>
Lad mig p baggrund af dette sprge kommissr Bangemann om flgende : Mener De , at dagens system med terminalafgifter p nogen mde er konkurrenceforvridende for de private virksomheder , som vil drive international posthndtering ?
Hvordan mener De , at de private postvirksomheders situation og mulighed for at virke p det europiske marked er efter vores , det vil sige EU ' s , beslutning for nylig ?
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , remailing er sikkert praksis inden for dumpingkonkurrencen .
Det er egentlig en gammel erkendelse , at man som regel ikke slipper af med dumpingkonkurrencen ved at stte deltagerne sammen og lade dem indg en gentlemen ' s agreement , for s fungerer det ikke .
Man har brug for en regulering for at slippe af med dumpingkonkurrencen .
For at opn fair konkurrence er der behov for bindende regler , og i et indre marked skal disse regler ogs strkke sig videre end det , som vi s at sige har i den gamle udgave af den internationale postaftale . Den gr det ndvendigt med et nyt direktiv .
Det er ndvendigt at regulere . Hr .
Bangemann , jeg synes jo ogs , at det er beroligende , at De siger , at Deres meddelelse kun skal gre direktivet forsteligt , gennemfrligt , men hvorfor bruges direktivet s ikke som grundlag for at klarlgge fortolkningen af konkurrencereglerne p dette omrde ?
Det fremgr ikke klart af Deres svar .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , for nylig traf Rdet og Parlamentet den ukloge beslutning at udstte liberaliseringen af den grnseoverskridende post til mindst r 2003 .
Nu hvor posttjenesterne fortsat fritages for kravet om at arbejde markedsorienteret og effektivt , m lovgivningen rettes mod beskyttelsen af forbrugerne mod posttjenesternes magtmisbrug .
De fleste posttjenester i Unionen har tydeligvis en anden mening herom .
Under pres fra navnlig de tyske og de franske posttjenester er den oprindelige ordning for grnseoverskridende post , den skaldte REIMS I-aftale , ophvet og en ny aftale , REIMS II , frdigforhandlet .
I modstning til den frste REIMSaftale stiger taksterne for grnseoverskridende post , uden at der til gengld sker en forbedring af tjenesteydelserne .
Da de takster , som opkrves , desuden er baseret p de nationale takster , virker REIMS II til fordel for den posttjeneste , som har den hjeste nationale takst . REIMS II fratager posttjenesterne ethvert incitament til at arbejde markedsorienteret .
Dette gr aftalen uacceptabel for mig .
Min sympati ligger hos de fem posttjenester , som ikke vil underskrive REIMS II .
<P>
Ikke desto mindre er der ogs her i Forsamlingen mere je for monopolistiske posttjenesters stilling end for forbrugerne .
Sledes foreslr beslutningsforslaget fra PPE , PSE , de liberale og De Grnne , at nu hvor REIMS II ikke er undertegnet af alle deltagere , har posttjenesterne lov til at faststte taksterne i overensstemmelse med deres omkostninger .
I teksten finder jeg ikke nogen minimumkrav til tjenesteydelserne .
Ligeledes lader man ude af betragtning , at nogle posttjenester ikke engang kender deres egne omkostninger og derfor slet ikke kan faststte de rigtige takster .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen om ikke at godkende REIMS II .
Indtil liberaliseringen af den grnseoverskridende post skal taksterne faststtes iflge den frste REIMS-aftale , fordi forhjelsen af taksterne deri er knyttet til en forbedring af tjenesteydelserne .
Desuden br virksomheder i en anden medlemsstat , inklusive posttjenester , have samme behandling som dem , som sender store partier post inden for en medlemsstat . Jeg vil gerne hre kommissrens opfattelse heraf , og jeg forsikrer ham om , at det ikke er alle her , der hrer drligt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
De m undskylde mig , hr. kommissr , at jeg ikke henvender mig til Dem p Deres sprog .
Det er jeg ikke i stand til .
<P>
De vil ikke blive overrasket over , at jeg ikke deler Deres militante holdning med hensyn til den stadige nedskring af omkostningerne , som efter min mening fr dramatiske flger for beskftigelsen og for levevilkrene , og som ikke rigtigt kommer forbrugerne til gode .
<P>
Jeg vil blot gerne bede Dem om , hr. kommissr , at vre s venlig at mene , at selvom man ikke er enig med Dem , s er man stadig i stand til at tnke sig om !
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Fru Moreau , det var netop det , jeg sagde : De skal frst tnke Dem om , og hvis De s derefter ikke er enig med mig , giver jeg Dem naturligvis lov til dette ...
<P>
Jeg er i det hele taget modstander af monopoler .
Jeg forlanger ikke et monopol for mine meninger , det er klart , for jeg er helt og holdent modstander af monopoler og endda , nr det er imod mig selv .
<P>
- Hr. formand , jeg kan sige til hr. van Dam , at jeg er fuldstndig enig i det , som han har sagt .
Det er netop dr , problemet er , det er ikke lykkedes os , Kommissionen , kan jeg ogs sige endnu en gang til fru Schmidbauer , at gre dette tydeligt .
Jeg siger ikke , at vi altid har ret , men i dette tilflde har vi nu virkelig anstrengt os for at kmpe opofrende i Parlamentet og Rdet for , at man udarbejder en klar tidsplan for liberaliseringen , som s naturligvis gennem konkurrence ville have bidraget meget mere og meget bedre til det , som vi jo ogs nsker , nemlig et funktionsdygtigt , konkurrencedygtigt postvsen . Men det er ikke lykkedes - jeg behver ikke at gentage det - for det , som De beklagede , har De selv afvist , hr .
Ferber anmodede om det .
Ja , fru Schmidbauer , sdan noget glemmer jeg ikke ! Jeg er n af den slags mennesker , som nje overvejer , hvad de gr ind for , og hvis man gr ind for det , s brer man ogs bagefter ansvaret for det .
Dengang stttede De ikke forslagene .
Nu siger De , at vi har brug for dem . Alts , der er et eller andet galt , og det har ikke meget med snegleposten - det er et sdt billede - at gre .
Det er netop dt , der er problemet , at vi i dag i mange tilflde har med sneglepost at gre . Og dermed er jeg net til det indre marked .
Hr .
Wolf , jeg byder Dem velkommen i lejren hos de absolutte forkmpere for det indre marked . De har ikke vret dr s tit .
Ja , han har ikke vret der s tit , men det er jo godt , nr han er der . Der vil altid vre strre jubel over en angrende synder end en tro troende .
Men det er jo netop problemet , at vi i endnu strre udstrkning ville anvende det indre marked , hvis vi havde et sdant , som et instrument mod de svnige postforvaltninger . For det er fuldstndig klart , f.eks. rg det nederlandske postvsen ud af REIMS II .
Hvorfor ?
Ganske enkelt fordi det er konkurrencedygtigt .
Remailing foregr jo primrt via Holland .
Vi skal ikke gre os nogen illusioner i den forbindelse . I henhold til det indre markeds regler kan det for resten ikke forbydes .
Det vil jeg ogs sige her . For i henhold til det indre markeds regler kan jeg ikke foreskrive for nogen virksomhed , hvor den skal sl sig ned , og hvilke aktiviteter den skal varetage i og uden for sit land .
Det gr ikke !
Hvis vi vil anvende det indre markeds regler , pur et nature , s opnr vi en , om man vil , efterflgende konkurrencebekendelse , hvilket dog ikke gavner os , fordi vi takket vre Deres beslutning , fru Schmidbauer , er i en situation , hvor monopoltjenesterne i alt for lang tid har srget for , at mange mennesker ikke vil stille sig til disposition for konkurrencen .
<P>
Nu forsger Kommissionen hndervridende at f det bedste ud af situationen .
Derfor har vi sagt til folk : Giv os nogle forslag , og det er nu blevet til REIMS II .
Vi behandler det for jeblikket .
Hvis det ikke fungerer , s m man jo overlade det til medlemslandene .
For i den forbindelse har Kommissionen nu net enden p sine muligheder .
Monopoltjenesterne tillader ikke lngere , at vi griber ind , medmindre det er i konkurrencekontroljemed .
Og det kan nogle gange vre meget smertefuldt .
Vi er nu i en sdan situation .
Nuvel , som sagt : Kommissionen vil under ingen omstndigheder g til modangreb og sige : Hvorfor vedtog I det hele p den mde , og nu m I tage flgerne !
Vi forsger jo at mildne flgerne .

<P>
Men n ting kan jeg naturligvis ikke bare lade st uimodsagt , nemlig at det var os , som skulle have drevet det for langsomt frem .
Vi gjorde vores yderste .
Frst havde vi flertal i Rdet .
S havde vi pludselig ikke lngere flertal , fordi et medlemsland ans posten for s vigtig , at det satte alt ind p at ndre flertallet .
I dette medlemsland kan man godt skre ned p midlerne til hren , men ikke til posten .
Dette anskueliggr , hvor dramatisk situationen er .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget tre forslag til beslutning , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 4 , om dette emne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Vand- og energiforsyning , transport og telekommunikation
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0398 / 97 ) af Langen for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 93 / 38 / EF om samordning af fremgangsmderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ( C4-0619 / 97-95 / 080 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=105 NAME="Langen">
Hr. formand , hr. kommissr , mine rede damer og herrer , der er stadig f kolleger til stede .
Det , som tager lang tid , bliver godt til sidst .
I to og et halvt r har vi diskuteret tilpasningen af de europiske direktiver angende offentlige ordrer til den seneste WTO-overenskomst , og vi er nu kommet til en regulering ved konsensus her ved afslutningen p forligsproceduren .
Jeg vil gerne takke alle , som har medvirket hertil , isr min kollega Tappin , som har ledsaget denne procedure meget konstruktivt og vret med til at afgre den .
Derfor vil jeg i aften kun nvne de vsentlige ting .
Vi kunne have afgjort alt dette meget hurtigere , hr. kommissr , hvis Kommissionen respektive en del af Kommissionen havde vret noget mere fleksibel , for Parlamentet mente fra starten , at tilpasningen af direktiverne til Verdenshandels-overenskomsten kun skal g s vidt , som det er absolut ndvendigt .
<P>
Vi nskede en revidering af nogle vigtige punkter , hvorfor det frste udkast - hvilket vist var temmelig enestende i Parlamentets historie - blev fuldstndig nedstemt med kun n stemme imod , fordi Kommissionen ogs ville regulere ting , som ikke er indeholdt i Verdenshandels-overenskomsten .
Det var grunden til forsinkelsen , til den lange forhandlingstid , og til sidst fremlagde Kommissionen s et nyt forslag .
Det var godt nok ikke fuldstndig nyt , men revideret p vsentlige punkter , sdan som Parlamentet havde foreslet .
<P>
Vi kan alts alt i alt notere os en succes i dag .
Vi er blevet enige om en linje , og de vigtigste ting , som indtil slut stadig var meget kontroverse , er i vid udstrkning blevet reguleret ved konsensus . Her vil jeg isr nvne reguleringerne af den tekniske dialog , et emne , som har beskftiget os fra begyndelse til slut .
Kommissionen tillod til sidst - ligesom Rdet i forligsproceduren - at vi enes om en hensigtsmssig regulering af hensyn til den tekniske dialog , at den tekniske dialog , alts rdgivning fr indgelse af kontrakter , altid vil vre mulig , medmindre konkurrence udtrykkeligt er udelukket .
<P>
Denne lsning muliggr teknisk krvende og fremtidsorienterede samlede tilbud , som muligvis kun enkelte virksomheder , f.eks. p trafik- eller energiomrdet , kan tilbyde , og derfor kan vi alt i alt vre tilfredse .
Kommissionen har i sidste ende taget hjde for dette krav .
Til slut havde vi kun en kontrovers mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet , og sprgsmlet var , hvorvidt kravene i det skaldte forsyningsdirektiv for private og offentlige ordregivere glder tilsvarende .
<P>
Nu har emnet vret genstand for lange kontroverser p alle niveauer i den europiske beslutningstagning , og til sidst har Parlamentet vedtaget det , sledes at vi kan blive enige i forligsproceduren om to yderligere erklringer , som kommissr Bangemann sikkert vil kommentere lige om lidt .
<P>
Af de fem henstillinger fra Parlamentet er to blevet vedtaget , for det frste ndringen med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder , et af min kollega Tappins anliggender , vedrrende uddannelses- og informationsmateriale , og den anden ndring , som tillader den tekniske dialog , sfremt konkurrence ikke udelukkes .
ndring 3 , 4 og 5 til sondring mellem offentlige og private ordregivere er grundlaget for en kompromistekst til artikel 1 i nrvrende forslag til direktiv og to erklringer , som bliver offentliggjort i EF-tidende .
De siger , at forpligtelsen til bekendtgrelse af fordelene ved det vellykkede tilbud og navnet p den vellykkede bydende ikke m skade virksomhedens forretningsinteresser .
Fortroligheden af teknisk information skal alts tilgodeses .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om , hvorvidt statistikkravene reduceres til et minimum .
Det har Kommissionen ogs tilladt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle , som har bidraget konstruktivt og kritisk til denne forhandling , og vi kan i dag sige - jeg antager , at min kollega Tappin ogs vil sttte det - at der med forslaget endelig er fundet et fornuftigt kompromis i Forligsudvalget - ogs selvom det tog lang tid - som begge sider bidrog til .
Det kan vi godt acceptere , og det opfylder vores krav til Verdenhandels-overenskomsten , bilaget offentlige indkb , fuldt og helt .
Dermed kan vi og andre benytte os af et marked med et volumen p ECU 350 milliarder .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg takker min kollega , dr . Langen , for at have frt Forligsudvalget mod en s positiv konklusion .
Jeg har altid syntes , at offentlig tilbudsgivning var fantastisk spndende , og jeg kan se p mdeprocenten her , at der er andre , der deler mit synspunkt .
<P>
Hele debatten om tilbudsgivning har ndret sig grundlggende i takt med de fremskridt , vi har gjort , siden Kommissionen frste gang forelagde sit forslag for Parlamentet .
Der var en grundlggende afstand mellem Parlamentets og Rdets holdning p det pgldende tidspunkt .
Jeg er ret stolt over at kunne sige , at de aftaler , der blev indget af Forligsudvalget , afspejler de principper , som Parlamentet fremlagde ved frstebehandlingen , og jeg hilser Kommissionens vilje til at lytte velkommen .
<P>
Vores nske var hovedsageligt at f etableret en politik vedrrende tilbudsgivning til fordel for de mennesker , vi reprsenterer .
Som med alle kompromiser er det ikke sikkert , at det endelige resultat er fuldstndig , som vi - som enkeltpersoner - eller vi - som udvalg - ville have nsket , men der er ingen grund til at rgre sig over resultatet .
<P>
Vi har behandlet sprgsml i denne betnkning , som ligger til grund for selve politikken vedrrende tilbudsgivning : For det frste den vigtige skelnen mellem offentlige og private sektorer . For det andet sprgsml om teknisk dialog , hvortil hr .
Langen har henvist , og for det tredje formidling af oplysninger , og for det fjerde sprgsmlet om fortrolighed .
<P>
Disse sprgsml vil dukke op igen i nrmeste fremtid .
Frst og fremmest nr forsyningsdirektivet 93 / 38 underkastes en gennemgang nste r , men ogs nr vi modtager Kommissionens svar p grnbogen , nr denne skal drftes i Parlamentet tidligt i 1998 .
<P>
Jeg hber , at vi i Parlamentet kan fortstte vores samarbejde lige s effektivt , som vi har gjort i forbindelse med Langen-betnkningen , og at vi kan opn en lige s god konlusion .
Jeg hber ogs , at Kommissionen og Rdet fortsat vil tage Parlamentets holdning til tilbudsgivning alvorligt , isr nr vi ikke er til stede til at give vores holdning til kende .
Her sigter jeg isr til forhandlinger p PBEG- og WTO-niveau .
<P>
Et af de store temaer , der ligger til grund for denne betnkning , er sprgsmlet om gensidighed , om at opn og opretholde sammenlignelige situationer .
Selvom Langen-betnkningen omhandlede tilbudsgivning inden for Den Europiske Union , var det helt tydeligt , selv for dem , der ikke s gerne vil erkende det , at det globale milj er lige s vigtigt for erhvervslivet i EU som den interne regulering .
Man kan ikke adskille den virkning , som det ene har p konkurrenceevnen i forbindelse med det andet .
<P>
Det er ikke det rette tidspunkt at diskutere det yderligere , men jeg er sikker p , at jeg taler for mange af mine kolleger , nr jeg siger , at vi ser frem til nste runde af debatter , isr s vi kan sikre gennemsigtighed og oplysningspligt - to af Parlamentets ngleord i forbindelse med tilbudsgivning .
Hvis vi kan det , er vi net langt i kampen for et system af forskrifter om tilbudsgivning , som er p linje med de nsker , der er udtrykt p hvert trin i denne betnkning , og som vil gre det muligt for brugeren at udve sit erhverv uden at skulle hmmes af en masse bureaukrati og restriktiv lovgivning .
Det har vret vores ml .
Hvis vi opnr det , kan vi virkelig vre stolte .
<P>
I mellemtiden vil jeg isr gerne takke hr . Langen og andre kolleger , der har vret s aktive i forbindelse med denne betnkning .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , i juni 1996 forkastede vores forsamling med et meget stort flertal det af Kommissionen fremsatte direktivforslag , der ville liberalisere reglerne for offentlig tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation , da vi fandt , at det var for liberalt , og at det bnede Europas dre for de amerikanske industrier , uden at Europa fik noget til gengld .
Denne tekst favoriserede tydeligt nok de oversiske virksomheder i alt for hj grad , og hvis den var blevet vedtaget i sin davrende tilstand , s minder jeg om , at den umiddelbart , og uden parlamentarisk kontrol , ville have haft direkte gyldighed i strstedelen af vores medlemsstater , idet den hrer ind under det reglementariske omrde .
<P>
Dengang gik teksten lidt for vidt , navnlig for at afskaffe de offentlige koncessioner , der eksisterede inden for mange lokale myndigheder i Unionens lande .
Lad os ogs minde om , at der i direktivforslaget stod , at en koncern - eller et af dennes datterselskaber - der skulle undersge gennemfrligheden af en investering , ikke efterflgende kunne deltage i tilbudsgivningen vedrrende udfrelsen af denne .
<P>
I rette jeblik pillede hr . Langen , og det vil vi gerne takke ham for , punkt for punkt dette direktiv fra hinanden , som uden gengld overlod det europiske marked til udenlandske virksomheder .
Siden da er der lbet meget vand i en , og vi skal nu udtale os om delegationens betnkning til Forligsudvalget .
<P>
( Formanden opfordrer taleren til at afslutte sit indlg ) Mit indlg varer et minut endnu , hr. formand , for jeg troede , at jeg havde to minutter .
Nej , men s afslutter jeg mit indlg .
<P>
Hr. formand , behandlingen af ndringsforslagene og af disse to erklringer , som vil blive offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende , beroliger os , og vores gruppe vil give sin fulde sttte til hr . Langens glimrende betnkning .
<P>
Jeg beklager dybt , at De ikke ville lade mig f endnu et minuts taletid , for eftersom vi havde vundet to minutter p grund af hr . Porto , som ikke vil vre til stede i morgen , mener jeg godt , at De ved denne lejlighed kunne have udvist lidt venlighed .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg tror , at jeg kan gre det kort .
De har jo alle allerede hrt , at hr . Langen blev rost med rette .
Han bliver nogle gange rost med urette , men i dette tilflde var det virkelig sandt , at han har bidraget til et meget fornuftigt kompromis .
Nr Kommissionen ogs gjorde dette til sidst , viser det sikkert ogs , at vi er parat til at opn et resultat i sdan en procedure .
Nr det nogle gange mske ser anderledes ud i starten , s skyldes det , at mange forskellige tjenester i Kommissionen af vidt forskellige rsager frst og fremmest forsger at opn en ideel position for Kommissionen .
At det nogle gange ikke kan gennemfres , ved vi ogs godt .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem endnu en gang , hr . Langen , og jeg nsker Parlamentet samme succes fremover i sdanne forligsprocedurer som i denne !
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
