<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg beder om ordet for en bemrkning til forretningsordenen i henhold til forretningsordenens artikel 48 .
<P>
P mdet den 19. november i Bruxelles indgav jeg i overensstemmelse med denne artikel en erklring , som jeg nskede skulle tilfjes registret om regelmssighed og gennemskuelighed af procedurerne vedrrende visse af Parlamentets udgifter .
Dette gjorde jeg , fordi jeg mener , at medlemmerne skal have mulighed for at udtale sig om de fremsatte anklager og finde lsninger p de problemer , der er opstet i forbindelse med visse af Parlamentets drifts- og investeringsudgifter .
<P>
De frste reaktioner fra alle de politiske grupper har vret yderst positive .
Men i gr , hr. formand , erklrede De erklringen for uantagelig , sknt den eneste betingelse i artikel 48 i forretningsordenen er , at erklringen skal vedrre Den Europiske Unions virksomhedsomrde .
Det er i vrigt sledes , at erklringer , som det generelle forbud mod landminer svel som andre emner , De er bekendt med , hr. formand , er blevet erklret for antagelige .
<P>
De gr mig opmrksom p , at andre organer er kompetente til at behandle disse sprgsml , Prsidiet , kvstorerne , Budgetkontroludvalget .
Dette er rigtigt , hr. formand , for enhver skriftlig erklring , som vedrrer Den Europiske Unions aktiviteter .
Den skriftlige erklring fra mig drejer sig om en af Den Europiske Unions grundlggende aktiviteter , nemlig de folkevalgtes forvaltning af offentlige midler .
Jeg har et sprgsml , hr. formand : Hvorfor har De erklret denne skriftlige erklring for uantagelig ?
Hvad er det , De frygter ?
Hvorfor fr Deres kreds Dem til at ngte en simpel uddeling til alle kollegerne af en erklring , der gr det muligt at lse et problem , som alle ved er grundlggende .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , De kender grundene til , at jeg ikke finder ndringsforslaget antageligt , da jeg har meddelt Dem dette skriftligt .
Men som altid ligger parlamentsmedlemmernes rettigheder mig meget p sinde , og jeg har derfor ikke selv villet afgre sprgsmlet , men viderebragte det til Udvalget for Forretningsordenen , som er kompetent til at afgre , om min fortolkning er rigtig .
De er selv medlem af udvalget , og De kan forelgge Deres synspunkter i dette forum .
Vi skal ikke tage stilling til sprgsmlet i dag .
Udvalget for Forretningsordenen afgr det , og vi vil efterleve deres afgrelse .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , kan jeg med henblik p den fuldstndige blokade , der finder sted over for irsk oksekd i de britiske havne , anmode Kommissionen om at afgive en redegrelse , hvori den meddeler , hvad den har i sinde at gre ved denne meget alvorlige situation , der bliver vrre og vrre , og som udgr en hindring af den frie handel .
For nrvrende spreder blokaden sig , og intet synes at blive gjort hverken af den britiske regering eller Kommissionen .
Jeg anmoder om en redegrelse .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Gillis , De ved udmrket , hvordan man anmoder om en redegrelse fra Kommissionen , og hvis De anvender den rigtige metode , vil Kommissionen imdekomme Deres anmodning .
Den kan ikke gre det her og nu .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , samtidig med at jeg accepterer dette Parlaments forretningsorden , mener jeg ogs , at vi m kunne handle p ad hoc-basis , nr der opstr en alvorlig situation .
Nr irske oksekdsprodukter smides i havet ved Holyhead , og der lgges hindringer i vejen for containeres transport igennem UK , hviler der en forpligtelse p dette Parlament , den britiske regering og den ansvarlige kommissr for transport . De skal sikre , at det er muligt at transportere disse irske containere uhindret igennem UK .
Jeg forstr , at de protesterende ...
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Gallagher , De ved udmrket godt , at dette ikke er det rette tidspunkt til at rejse dette sprgsml .
Jeg gav hr . Gillis et svar , og sagen vil blive taget op .
<CHAPTER ID=1>
Afstemning
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Gruppen De Grnne sttter dette kompromis .
Vi har ogs skrevet under p det , og vi vil gerne have , at det bliver nvnt .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Vi noterer , at de Grnnes Gruppe sttter selve ndringsforslaget .
Jeg antager , at ordfreren er for , eftersom han har underskrevet det , men jeg vil gerne kende ordfrerens njagtige stilling .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Oostlander">
Hr. formand , i gr har vi lige p falderebet kunnet slutte et kompromis med reprsentanter for den socialistiske gruppe og PPE-gruppen , hr . Swoboda og hr .
Poettering , vedrrende det vigtige punkt 3 . I dette punkt har vi sgt at fje de elementer sammen , som vi begge mener er meget vigtige , p en logisk og sammenhngende mde .
Det er der alts ikke noget tvetydigt i .
Det er den frihed , der er i dette kompromis , mener jeg .
Det stttes sledes af begge grupper , men jeg ved ogs , at de grnne er parate til at sttte kompromiset , og jeg har ogs hrt , at andre grupper vil gre det samme .
Jeg lser op af den engelske tekst .
Det starter med et vigtigt element fra det socialistiske ndringsforslag :
<P>
Anmoder Det Europiske Rd om at stte gang i udvidelsesprocessen ved en flles handling med alle ansgerlandene .
<P>
( NL ) Og s kommer anden del :
<P>
( EN ) Er overbevist om , at alle ansgerlande , der for nrvrende opfylder de kriterier om stabil demokratisk orden , respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal , som blev fastsat i Kbenhavn , er berettigede til at indlede den styrkede tiltrdelses- og forhandlingsproces samtidig , og at denne proces for alle disse landes vedkommende br starte i 1998 .
<P>
( NL ) Hr. formand , det er det kompromis , som vi er blevet enige om , og jeg anbefaler , at Parlamentet ser velvilligt p det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Oostlander .
Skal jeg forst , at der er enighed i Parlamentet om at stte ndringsforslaget til afstemning ?
Det lader det til , men hr . Fabre-Aubrespy har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg anmoder om , at ndringsforslagets to dele sttes til afstemning hver for sig .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 114
<SPEAKER ID=12 NAME="Oostlander">
Hr. formand , PPE har anmodet om en delt afstemning .
Det er vel nu , det skal fremlgges .
Skal jeg foresl den delte afstemning nu , eller nsker De frst en afstemning om ndringsforslaget .
Jeg tror , at vi muligvis ville lbe ind i problemer , hvis vi kombinerer begge .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Det er ikke kun et ndringsforslag , som er vanskeligt at forst , men jeg mener ogs , at det er et meget politisk ndringsforslag , fordi jeg formoder , at PPE-gruppen vil stemme mod forslagets frste del .
I relation til kompromisforslaget vedtaget ved punkt 3 betyder det , at Slovakiet ikke fr en fr-tiltrdelsesaftale .
Det er jeg i hvert fald som ordfrer imod .
Vi er imod konkrete forhandlinger med dette land , men vi vil ikke udelukke det .
Derfor har jeg i min tekst foreslet , at der i det mindste gives en fr-tiltrdelsesaftale .
Hvis vi udelader det , dette stykke i punkt 140 i forbindelse med , hvad der er vedtaget i punkt 3 , s betyder det , at Slovakiet ikke fr en frtiltrdelsesaftale .
<SPEAKER ID=14 NAME="Oostlander">
Hr. formand , hvis det bliver stende p denne mde , er det kun ved Slovakiet , at der str , at det fr en fr-tiltrdelsesaftale og ved ingen af de andre lande , som vi har aftalt .
Det er lidt mrkeligt . Derfor har jeg anmodet om , at det ogs slettes ved Slovakiet .
Det er det , det drejer sig om .
Men jeg flger gerne Deres forslag .
Vi vil stemme delt , som De har foreslet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=15 NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg er srdeles tilfreds med dette slutresultat .
Jeg vil foresl , at De giver kommissren lejlighed til at reagere isr p den strategi , som vi sammen har lagt , srligt fordi vi gerne vil vide , hvordan vores debat fremlgges i Kommissionen .
<SPEAKER ID=16 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , vi har med stor interesse fulgt afstemningen .
Det er klart , at Parlamentet og Kommissionen er enige om , at udvidelsesprocessen som sdan er en historisk udfordring for Den Europiske Union , og at alle berrte kandidater som sdan skal fle sig involveret i udvidelsesprocessen , og at der ikke br diskrimineres mellem dem .
Det er ogs Kommissionens opfattelse .
<P>
Det ligger i sagens natur , at vi omhyggeligt vil studere de vedtagne ndringsforslag , og vi vil naturligvis ogs diskutere dette p topmdet i Luxembourg , hvor regeringscheferne til syvende og sidst skal trffe beslutning .
Men jeg tror , at det signal , der gives med vedtagelsen af denne betnkning og ndringsforslagene , er en klar solidaritetsaktion i retning af de lande , som nu forbereder sig p at tiltrde Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Colom i Naval har bedt om ordet for at forklare nogle punkter .
<SPEAKER ID=18 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et par tekniske smfejl .
For det frste har jeg nu siden den 27. oktober forsgt at foranledige , at sidste stning i afsnit 6 i beslutningen skal lyde : " ...
hvis ikke der gennemfres hensigtsmssige reformer af landbrugs- og strukturpolitikkerne , eller hvis den forudsete vkst ikke opns  .
Den offentliggjorte tekst lyder : " ...
og hvis der ikke opns ...  .
Jeg kender ikke rsagen til denne fejl , fordi den tekst , vi stemte om i Udvalget , var p spansk , og der stod eller . Det kan sledes ikke vre et oversttelsesproblem .
<P>
For det andet mener jeg , at der er flere vanskeligheder i den engelske udgave , isr i afsnit 22 .
Jeg har fet forslag om , at der til slutningen af afsnittet skal tilfjes " only then  eller " then only  .
Jeg ved det ikke .
Det er ikke mig , der skal afgre det , men jeg vil bede om , at denne version bliver verificeret meget omhyggeligt , fordi mange af mine britiske kolleger har forstet teksten , fordi de har deltaget i arbejdet , men de er ikke tilfredse med den version , der er blevet prsenteret for dem .
<P>
Og endelig , ndringsforslag nr . 26 - den tyske version har intet til flles med den engelske tekst , som var udgangsteksten , eller den spanske tekst , som jeg modtog , ej heller den franske , som jeg ogs har verificeret .
Hvis De tillader det , vil jeg lse det op , s godt jeg nu kan , for det er et meget flsomt emne .
Sidste stning skal p tysk lyde som flger : " Befrwortet die Beibehaltung eines Kohsionsfonds  .
Det er meget anderledes end det , der str p tysk i jeblikket . Og det er denne tekst , som skal fremg i ndringsforslagets tekst , hvis det vedtages .
Jeg siger det , fordi det var en kompromisndring , og kompromiset blev indget p tysk , hvorefter det blev oversat til andre sprog .
Derfor er det denne tekst , der glder , hvis den bliver vedtaget .
<P>
Vedrrende punkt 15
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg har nu i tre minutter bedt om ordet .
De har pbegyndt afstemningen .
Vr venlig at afslutte den nu , jeg vil s bede om ordet bagefter .
Jeg har i tre minutter bedt Deres medarbejdere om ordet vedrrende punkt 15 .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy har ordet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg ville vre taknemmelig , hvis De , nr en gruppe anmoder om afstemning ved navneoprb , ville foretage afstemningen .
Det drejede sig om punkt 15 .
Dette fremgr af afstemningslisterne , og De har udeladt det .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , inden vi nede til det oprindelige punkt , blev der vedtaget en ndring , der erstatter det .
Der er derfor ingen grund til at stemme om et ndringsforslag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , for det frste er de to ndringsforslag , De hentyder til , blevet forkastet .
<P>
For det andet tilfjer et ndringsforslag et element til en tekst .
Den oprindelige tekst kan vre drlig og ndringen god .
I det tilflde vedtager vi den .
Hvis den originale tekst er drlig , forkaster vi den , og vi forkaster hele teksten .
Nr man anmoder om afstemning ved navneoprb om en original tekst , skal den selvflgelig sttes til afstemning .
Det er normal procedure .
Desuden foregik afstemningen om de to ndringsforslag elektronisk og ikke ved navneoprb .
Nr der anmodes om afstemning ved navneoprb , mener jeg , at det , som De i vrigt almindeligvis gr for alle grupperne , br tages til flge .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg beklager , hr . Fabre-Aubrespy , men De tager fejl .
Vi stemte om ndringsforslag 9 fra ELDRgruppen , som blev vedtaget .
Vi forkastede alts ndringsforslag 21 .
Teksten er sledes erstattet af et ndringsforslag , der er blevet vedtaget .
De bad ikke om afstemning ved navneoprb for ndringsforslag 9 , kun for teksten .
De risikerer derfor , hvis ndringsforslaget vedtages , at afstemningen ikke bliver ved navneoprb .
Det eneste , De skal , er ligeledes at anmode om afstemning om ndringsforslagene .
Det er op til Dem at gre det , jeg har ikke mulighed for at gentage afstemningen om en tekst , som er blevet erstattet , hvad enten den s er foretaget ved navneoprb eller ej .
Det er umuligt , jeg beklager .
Hvis De ikke er enig i denne opfattelse , kan sagen forelgges Udvalget for Forretningsordenen .
Det er en fuldt ud lovlig fremgangsmde .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=25 NAME="Wolf">
Havnestatskontrollen er et meget lnge savnet princip i den europiske makroregion .
Det skal alts hilses velkomment , at man nu langt om lnge for alvor har opmrksomheden henvendt p en kontrol , og vel at mrke en effektiv kontrol , der , som betnkningen formulerer det med en utrolig naivitet ( eller kynisme ?
) , ogs garanterer den  faktiske overholdelse  af som minimum ISM-koden .
Vi kan kun hbe , at det ogs bliver sdan i praksis . Men her m vi alle holde nje je med det , s det ikke kun bliver ved hbet .
<P>
Betnkningen selv gr opmrksom p et nyt problem , som allerede er ved at aftegne sig : Hvis IMO- og ISM-koder ogs skal gennemfres for alvor i Europa , ville tendenser til en opbldning af dem kunne gribe om sig !
For at modvirke dette vil det p langt sigt kun hjlpe for det frste at udvikle en europisk politik hos stransportens verdensomspndende reguleringsinstitutioner , som tager sigte p bindende , socialt acceptable , miljvenlige og klare regler , og for det andet subsidirt at stte egne europiske retningslinjer om kologisk og social sikkerhed inden for stransporten i dette verdens strste samarbejdsomrde i kraft .
<P>
Bazin-betnkningen tager immervk nogle tydelige skridt i denne retning .
Vi sttter den derfor , selvom vi ogs er overbevist om , at det i dag er ndvendigt at g endnu videre .
<P>
Betnkning af Oostlander og Barn Crespo ( A4-0368 / 97 )
<SPEAKER ID=26 NAME="Bonde">
Fru formand , nr fremtidens historikere skal bedmme vores epoke , s vil kapitlet om muren mellem st og Vest vre vigtigt .
Sprgsmlet er , om vi vil kalde kapitlet for murens fald eller murens flytning .
Det er murens fald , vi alle glder os over , men det er murens flytning , vi er midt i at realisere .
Nu bygges mure om  Fort Europa  gennem det nordlige Afrika , de fattige kan forblive i deres fattigdom .
Vi dumper deres landbrugsmarkeder og forrsager sult .
Vi har barrierer for salg af deres produkter .
De fr ikke den forndne eller mulige hjlp til selvhjlp .
I Centraleuropa flytter vi den gamle mur fra grnsen til Tyskland og stp .
Tjekkiet , Ungarn og Slovenien kan vel lukkes ind i r 2004 , men de folkerigeste og fattigste , der kniber det med vores vilje .
I Baltikum vil vi gre den finske bugt til et EU-indhav ved at forhandle med Estland med 1 , 5 millioner indbyggere , men Letland med 2 , 6 og Litauen med 3 , 7 millioner indbyggere m vente til bedre tider .
Del og hersk , det er den samme magtens logik , som l bag den gamle mur , men det er jo nu , vi har chancen for at skabe et helt og udelt Europa .
Halvfjerdsernes og firsernes strke fredsbevgelser formede ikke at overvinde Europas splittelse .
Hgene formede det heller ikke med deres militropbygning og afskrkkelse .
Det var steuroperne selv , som vltede muren , og nu prver vi at samle stumperne for at rejse den igen .
Fra jernmur til slvtpppe .
Det kan vi ikke vre bekendt .
Europa m vre ben for alle .
Vi m skabe et bent , friere og mere fleksibelt europisk samarbejde , hvor ingen holdes ude .
Vores gruppes navn er Nationernes Europa .
Vi vil have et Alle Nationernes Europa .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Fru formand , p vegne af den britiske Labour-gruppe af parlamentsmedlemmer vil jeg gerne understrege , at vi fuldt ud sttter princippet om udvidelse og strstedelen af Oostlander / Barn-betnkningen .
Men ved at undlade at stemme ved den endelige afstemning afgiver vi det budskab , at vi mener , at den endelige tekst ikke er klar nok omkring sprgsmlet om differentiering .
Efter vores mening ville det vre bedre for EU og ansgerlandene at vre fuldt ud p det rene med den planlagte udvidelsesproces .
Under disse omstndigheder er absolut klarhed ndvendig , og derfor mener vi , at fem-plus-en-optionen , med en styrket tiltrdelsesstrategi for alle ansgerlande , er den rette vej frem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at vi nsker udvidelsesprocessen al mulig succes og ser frem til tiltrdelse for alle de ansgerlande , der opfylder de kriterier , der blev fastsat ved topmdet i Kbenhavn .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , strig gik ved en folkeafstemning mod brugen af atomkraft , og vores ml , forbundsregeringens ml og mlet for alle partier , der er reprseneret her i Parlamentet , er et atomkraftfrit Centraleuropa .
Derfor var det en selvflge - og jeg hber , det glder for alle strigske parlamentsmedlemmer - at stemme for ndringsforslag 39 .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , hr . Bonde har tydeligvis skrevet sin erklring inden afstemningen .
Dagen i dag har vret en stor dag for Parlamentet , for Kommissionens himmel- og helvedesstrategi er slet fejl , nemlig iden om at sende fem lande i himlen og fem lande i helvedet , selvom alle ti - inklusive EU selv - hrer hjemme i de fundamentale politiske og konomiske reformers skrsild .
Det har vi fastlagt retningslinjerne for .
Vi nsker en fleksibel procedure , fordi ingen i disse lande ved , hvordan prioriteringerne vil ndre sig politisk og konomisk under den relange tiltrdelsesproces .
Det ville ikke vre hensigtsmssigt , at man s at sige giver karakter i begyndelsen af skoleret .
Det tager modet fra den , der fr gode karakterer , og den , der fr drlige . Den ene tror , at han allerede har sit p det trre , den anden tror , at det alligevel ikke nytter noget at anstrenge sig .
Vi nsker en tiltrdelsesproces , der s at sige er ben , hvad resultaterne angr , og som inddrager alle kandidatlande .
Det har Parlamentet i dag vist som de europiske befolkningers vilje med stort flertal , og jeg appellerer til regeringerne om , at de ogs tilslutter sig dette .
<SPEAKER ID=30 NAME="Ahlqvist, Andersson, Theorin og Wibe">
Vi mener , det er vigtigt , at alle ansgerlandene er med i udvidelsesprocessen , uafhngigt af deres forberedelsesniveau , og at alle lande mles p samme betingelser og behandles ligeligt .
Derfor br en flles forhandlingsstart indledes med alle samtidig .
Efter multilaterale acquis forhandlinger , som kan vare et r , br bilaterale forhandlinger indledes med de lande , som da er klar til det , sandsynligvis de 5 + 1 , som Kommissionen har valgt ud , men ogs andre stater , hvis de er klar .
Det , man vinder med en sdan lsning , er , at vi ikke p forhnd dmmer visse lande ude , men derimod opmuntrer dem til at fortstte deres ambitise bestrbelser for at blive modne til medlemskab .
<SPEAKER ID=31 NAME="Bbar">
Vi har ca. ti r til at fuldfre udvidelsen af Den Europiske Union og strukturere samarbejdet med omkring 13 nye medlemsstater .
For at n dette ml er det tvingende ndvendigt , at vi allerede nu med njagtighed faststter en strategi for udvidelsen , der er uden fortilflde .
<P>

Men vi str i dag over for flere farer : For det frste opstr der nye forskelle mellem rige og fattige lande eller regioner ; for det andet udvandes Den Europiske Unions beslutninger og flles politikker .
<P>
Jeg er i det store hele enig i retningslinjerne i Oostlander og Barn Crespo-betnkningen , f.eks. nr det understreges , at der er behov for en hurtig institutionel reform af Den Europiske Union forud for enhver ny tiltrdelse .
<P>
Derimod , hvad angr tidsplanen for bningen af forhandlingerne , mener jeg , at diskussionen skal foreg efterhnden , afhngig af ansgerlandenes demokratiske og konomiske udvikling .
<P>
Individuelle forhandlinger med det enkelte land vil virke stimulerende for alle ansgerne , uanset deres evne til at n fllesskabsnormerne .
Takket vre denne dynamik vil udvidelsen ske konkret , hvilket vil styrke forberedelserne og hjlpe de , der sakker bagud , til at reducere forskellen .
<P>
En samtidig forhandling om indtrdelse forekommer mig derimod risikabel p grund af procedurens trghed .
Den mindste fastlsning af disse forhandlinger vil forsinke de reformer , der allerede er gennemfrt , og virke umotiverende for ansgernes indsats .
<P>
Jeg stemmer sledes for Oostlander og Barn Crespo-betnkningen , men understreger samtidig kraftigt , at flgeaktioner og aktioner forud for tiltrdelsen er vigtige .
Det er vores pligt at srge for , at disse styrkes , men ogs at partnerskaber inden for de allerede eksisterende europiske programmer udvikles .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bernardini">
Tiden er inde til , at vores Parlament skal tage stilling til Kommissionens meddelelse  Agenda 2000 - Et udvidet og styrket EU  .
Lad os frst og fremmest glde os over det glimrende arbejde , som ordfrerne for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har udfrt , idet det tydeliggr , hvilken vanskelig proces udvidelsen er .
Vores fllesskab skal udvides , dette str klart , men ikke for enhver pris .
Allerede nu , hvor vi er 15 , er vi vidne til vores institutioners begrnsede handleevne .
Hvordan vil det blive , nr vi er 20 ?
<P>
Europa m ikke give op over for denne udfordring .
Lad os give os i kast med en styrket frtiltrdelsesstrategi , der skal udmunde i en europisk konference , som Lionel Jospin har vret initiativtager til , med deltagelse af ansgerlandene .
<P>
Desuden skal vi fremskynde overvejelserne omkring retningslinjerne for udvidelsen .
Hvordan lser vi denne vanskelige ligning : Vi skal bevare loftet for egne ressourcer uden at rre ved de interne politikker ( den flles landbrugspolitik og strukturfondene ) .
<P>
Ikke desto mindre er det sandt , at bevillinger er en betingelse for udvidelsen , men disse skal til stadighed vre begrnsede og velovervejede .
<SPEAKER ID=33 NAME="Berthu">
Oostlander og Barn Crespo-betnkningen , som Parlamentet netop har udarbejdet om den udvidelsesstrategi , der foresls af Kommissionen i Agenda 2000-programmet , er et uundvrligt politisk vendepunkt , men samtidig en finansiel blindgyde .
<P>
Den forkaster sledes den vilkrlige forhndsudvlgelse , som Kommissionen foreslog at udfre mellem de steuropiske ansgerlande , og krver derimod , med kun enkelte undtagelser , at alle ansgerne fra begyndelsen deltager i udvidelsesprocessen .
Denne holdning forekommer os politisk velbegrundet , idet vi ikke kan risikere , at en del af vores naboer i st allerede fra starten marginaliseres , eftersom det ligger fast , at de i mere eller mindre nr fremtid alle skal slutte sig til os .
I forbifarten kan vi notere os en fornyelse : Europa-Parlamentet vender sig mod Kommissionen og ndrer et overdrevet teknokratisk forslag .
Det skulle det gre noget oftere !
<P>
Desvrre flges denne reelle politiske holdning hurtigt af uheldige finansielle forslag : Det foresls i betnkningen at indfre en revisionsklausul p stigningen af fllesskabsudgifter og -ressourcer , hvis loftet p 1 , 27 % af BNP viser sig at vre utilstrkkeligt .
Dette vil imidlertid blive tilfldet , hvis man hrdnakket fastholder , at stlandene p lige fod hurtigt skal integreres konomisk og politisk i Unionens konomi og institutioner .
<P>
Visse talere , der er klar over denne risiko , har vovet den pstand , at hvis udvidelsen skal lykkes , m man ndre det europiske projekt og efterstrbe en politisk union frem for konomisk ensartethed .
Denne id er et udtryk for , at udviklingen gr i den rigtige retning , men er utilstrkkelig efter vores mening .
Hvad forstr man reelt ved dette smukke navn " Politisk Union  ?
Udtrykket kan fortolkes p mange mder , herunder som en europisk overstat , som en " fderal tilnrmelse  , hvilket er Unionens nuvrende fortolkning , iflge punkt 35 , som vi netop har stemt om .
<P>
Men vi forkaster enhver definition af den politiske union , der vil betyde , at konceptet " integration  , som vores partis vlgere naturligvis er imod , forsges listet ind ad bagdren .
<P>
Vi forkaster isr denne hovmodige , endog foragtende opfattelse af den politiske union , som fremgr af Oostlander og Barn Crespo-betnkningen , og som vil fre til , at vi ptvinger stlandene vores regler og krver , at de ophrer med at vre dem selv , hvis de vil med i Unionen .
Fremgr det sledes ikke af punkt 96 i beslutningen , at Parlamentet krver af Estland , at det foretager en " udvidelse af retten til statsborgerskab til mindretalsgrupper  ?
Og dette er blot et eksempel blandt mange .
Hvad blander vi os for ?
<P>
Vores opfattelse af Unionen er en helt anden .
Som vores kollega Souchet s glimrende formulerede det i gr p vegne af Gruppen Union for Europa , har europerne nu gennem 10 r spndt ben for sig selv , fordi man opbygger Unionen som en enhedsunion .
Efter Berlinmurens fald ville samarbejdet med steuropa vre skredet hurtigere frem , hvis vi fra begyndelsen havde tilladt et Europa med en variabel geometri : Et sdant Europa havde muliggjort et jeblikkeligt differencieret samarbejde p de vigtigste omrder inden for nogle bredere og ikke ndvendigvis forpligtende rammer , som man kunne have kaldt Den Europiske Union .
Sledes ville man kunne fortstte p en fleksibel mde uden at udelukke nogen og uden at lgge pres p nogen .
<P>
Men det er klart , at denne strategi havde forudsat et strre spillerum for nationerne , alts en suvernitet inden for Unionen , hvilket unitaristerne ikke ville acceptere .
<P>
Vi kan dog i dag ogs registrere positive udviklinger , der viser , at alt ikke er tabt : Kommissionen og Rdet har f.eks. netop taget et skridt i retning af et Europa med variabel geometri ved at tillade en  europisk konference  , der kan tilvejebringe et diskussions- og samarbejdsforum p tvrs af regeringerne mellem medlemslandene og ansgerlandene .
Desvrre risikerer vi , at denne gode id skades af Frankrigs initiativ , som har betydet , at Tyrkiet deltager i konferencen , hvilket nedstter muligheden for diskussion inden for dette forum .
Vil vi blive ndt til at oprette en anden konference uden Tyrkiet ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Capucho">
Medlemmerne fra PSD har stemt for Oostlander / Barn Crespos betnkning ud fra en opfattelse , der principielt er for en udvidelse af Den Europiske Union med stater , der kan opfylde de ndvendige politiske , konomiske og sociale betingelser .
<P>
Vi vil gerne understrege , at denne udvidelse ikke m stte de udligninger p spil , der s mjsommeligt er opnet i lbet af den europiske opbygnings historie .
Udligninger mellem politikker - indre marked og konomisk-social samhrighed - budgetudligninger og , isr , institutionelle udligninger i den europiske beslutningsproces .
<P>
Med hensyn til udviklingen af institutionerne mener vi , at man skal g gradvist til vrks , sledes som Amsterdamtraktaten foreskriver , med fuld respekt for princippet om ligevrdighed mellem medlemsstaterne .
<P>
For PSD lgger ligeledes vgt p den klare mde , hvorp denne betnkning som en absolut betingelse for optagelse fremhver , at de nye medlemsstater skal respektere demokrati og menneskerettigheder .
Derfor er vi ogs af den mening , at Slovakiet ikke for indevrende opfylder de samme betingelser som de vrige ansgerlande .
<SPEAKER ID=35 NAME="De Melo">
Vi mener , at der eksisterer en generel accept hos alle de politiske grupper i EuropaParlamentet og alle landene i Den Europiske Union med hensyn til Cyperns egnethed til at blive fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
<P>
Eftersom Cypern kan tilpasse sig Fllesskabets regelvrk , integrere sig i MU ' en og samarbejde om den flles udenrigs- og forsvarspolitik , er alle krav opfyldt for , at vi kan imdekomme Cyperns ansgning om optagelse .
<P>
Problemet med den tvungne deling af Cypern i to samfund kan givet f en begyndende lsning gennem Cyperns tilslutning til Den Europiske Union og , ad denne vej , motivere Tyrkiet til en lsning af dette og andre sprgsml med henblik p et bedre forhold til vores Union .
<P>
Af disse fundamentale rsager sttter vi Cyperns ansgning om optagelse i Den Europiske Union og vlger Republikken Cyperns regering som den eneste partner i de kommende forhandlinger , i overensstemmelse med FN ' s holdning .
<SPEAKER ID=36 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi svenske venstrepartimedlemmer har valgt at afholde os fra at stemme ved den endelige afstemning .
Det gr vi , fordi vi ikke er enige i flere af de konklusioner , der drages i betnkningen .
Vores grundlggende indstilling til EU ' s udvidelse er , at Unionen skal byde de europiske stater velkommen , som opfylder demokratikravene , og hvor befolkningens majoritet via en demokratisk proces har vist , at de nsker at vre en del af Unionen .
I de tilflde , hvor de aktuelle lande vlger ikke at tilslutte sig EU , skal Unionen bidrage til andre former for europisk samarbejde .
Det er vigtigt at indse , at mange lande i steuropa i dag ikke er aktuelle for medlemskab i EU .
Det paneuropiske samarbejde mellem selvstndige stater , i hele Europa , er derfor det vigtigste for Europas fremtid .
<P>
Flere punkter i betnkningen har vi stemt imod .
Vi mener ikke , at udvidelsen kan betinges med nye centralistiske institutionelle reformer .
Vi mener tvrtimod , at en get centralisering , flles forsvarspolitik og MU er hindringer for et samarbejde mellem flere af Europas lande .
Vi er ikke villige til at forge udgifterne p EU ' s budget .
I stedet krves vsentlige nedskringer og reformer i regional- og landbrugssttten .
Vi afviser derfor ogs krav om lange indfasningsperioder i EU ' s landbrugspolitik .
Medlemskabet for de nye lande m ikke blive et  B-medlemskab  med ringere vilkr end for andre medlemmer .
Vi kan heller ikke godtage de nrmest totale krav om ensidig tilpasning til EU ' s indre marked og dets bestemmelsessamling .
En fremtidig udvidelse skal i stedet prges af respekt for ansgerlandene og deres forhold .
<SPEAKER ID=37 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har afholdt os fra at stemme p trods af , at EuropaParlamentets beslutning i visse henseender indebrer en forbedring i forhold til udvalgets og isr Kommissionens linje .
<P>
Det kompromis angende punkt 3 , som blev indget under den igangvrende session , uden at parlamentsmedlemmerne havde adgang til teksten , er dels parlamentarisk tvivlsomt , dels uklart .
Vi havde foretrukket udvalgets klarere sttte af en flles forhandlingsstart .
Men frem for alt kan vi ikke acceptere , at en ny traktatndring , som skal have til hensigt at g endnu lngere ad vejen mod en  fderal stat  , gres til en absolut betingelse for indtrdelse for en ny medlemsstat .
Vi mener , at nye medlemsstater skal have medindflydelse p EU ' s udvikling .
<SPEAKER ID=38 NAME="Habsburg-Lothringen, Schierhuber, Stenzel">
Vi godkender ndringsforslag 97 til punkt 85 i Oostlander-betnkningen .
<P>
Sprgsmlet om overgangsfristen hnger umiddelbart sammen med tidspunktet for tiltrdelsestraktaternes ikrafttrdelse . Da dette tidspunkt ikke kan forudsiges p.t. , er det vanskeligt at fastlgge konkrete overgangsfrister p nuvrende tidspunkt .
<P>
Den frste del af ndringsforslagets slettede punkt om tids- og finansieringsplaner forekommer hensigtsmssig .
Undertegnede parlamentsmedlemmer har flere gange forlangt , at ansgerlandene fremlgger planer og programmer , der angiver nje tidsplaner og ml for gennemfrelsen af de enkelte retsakter .
<P>
Man br tnke p , at kravet om en meget hurtig overtagelse af hele denne acquis ogs kunne komme til at betyde , at tiltrdelseslandene forpligter sig til noget , som de s ikke kan gennemfre , eller at miljet bruges til at udskyde hele EU ' s udvidelse mod st .
<P>
Mod at fastlgge en for kort periode taler ogs den kendsgerning , at de midler , som EU har stillet til rdighed , svel som de midler , man har i de berrte stater , er begrnsede , og at kravet om en kort frist ville kunne medfre et krav om flere penge .
<SPEAKER ID=39 NAME="Pirker, Rack, Rbig">
Da vi har godkendt henvisning O til Q , nsker vi ikke at lade formuleringen af henvisning O - omhandlende Slovakiet - st ukommenteret .
<P>
Netop det sidste mde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg med Slovakiet har vist , at man har taget nogle konkrete skridt med henblik p ogs at inddrage de politiske kriterier for en efterflgende EU-tiltrdelse mere end hidtil .
Selvom vi fortsat mener , at de kriterier , der blev vedtaget i Kbenhavn , ogs fremover skal spille en central rolle i de slovakiske anstrengelser , nsker vi dog p grundlag af Det Blandede Udvalgs henstillinger at pldere for at lade Den Slovakiske Republik deltage i de lbende forhandlinger om en udvidelse af Unionen i et omfattende omfang .
<P>
Slovakiet har gjort sig intensive anstrengelser for at blive optaget i Den Europiske Union .
Vi p vores side m derfor fortsat arbejde p at skabe de ndvendige betingelser for at opn dette s vigtige ml .
<SPEAKER ID=40 NAME="Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om  Agenda 2000 - Et udvidet og styrket EU  .
Det er gjort ud fra en betragning om , at betnkningen lgger vgt p , at alle ansgerlande skal vre med i udvidelsesforhandlingerne .
Betnkningen tager afstand fra Kommissionens oplg til , at kun 5 + 1 lande skal starte forhandlinger om optagelse i Den Europiske Union .
Dette er vigtigt ud fra et dansk socialdemokratisk synspunkt , da vi mener , at det er af stor betydning at sende et signal til alle ansgerlande om , at de har mulighed for at komme med i Unionen .
<P>
Betnkningen om  Agenda 2000 - Et udvidet og styrket EU  er dog problematisk p nogle omrder .
Det har derfor vret ndvendigt at stemme imod nogle punkter i betnkningen .
I betnkningen bliver institutionelle reformer gjort til en betingelse for , at udvidelsen kan pbegyndes .
Dette mener vi er beklageligt , da Europa-Parlamentet ikke br lgge hindringer i vejen for udvidelsen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Jensen, Lis">
Jeg kan ikke stemme for Oostlander og Barn Crespo-betnkningen , til trods for at betnkningen formelt anbefaler , at der indledes optagelsesforhandlinger med alle ansgerlande p samme tid .
Den anbefaling kan jeg fuldt ud tilslutte mig , selvom jeg til enhver tid vil anbefale alle de st- og centraleuropiske lande og deres befolkninger at undlade at blive medlemmer af EU - for deres egen skyld .
<P>
I realiteten gengiver betnkningen blot Kommissionens nuvrende indstilling til kravene til de st- og centraleuropiske lande .
Af henstilling R fremgr det , at der ikke skal gives mulighed for  opt-outs  eller undtagelser i forhold til traktaten for de st- og centraleuropiske lande .
Dette sammenholdt med synspunkterne i punkt 5 bekrfter , at der ikke overlades de st- og centraleuropiske lande nogen forhandlingsmuligheder for at opn f.eks. konomiske undtagelsesordninger for at gre vejen til EU-medlemskab lettere .
Disse synspunkter viser den konomiske og politiske arrogance , der kendetegner EU ' s forhold til st- og Centraleuropa , men ogs at selve den politiske EU-integration gr forud for hensynet til st- og Centraleuropa .
Af disse rsager kan jeg ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Lindqvist">
Det bedste ville have vret , uden forbehold eller inddelinger i grupper , at indlede forhandlinger med alle ansgerlande samtidigt .
Det ville give alle ansgerlande de samme muligheder .
<P>
Kommissionens forslag om inddeling i et A- og et B-hold opbygger nye mure mellem ansgerlandene i f.eks. Baltikum og besvrliggr udvidelsesprocessen .
Udvidelsen er vigtig for , at der skal blive skabt et paneuropisk samarbejde , hvor netop samarbejdet mellem selvstndige lande betones mere end unionsbyggeriet .
<P>
Udvalgets forslag ligger meget tt p  det bedste forslag  . Jeg har derfor stemt ja til betnkningen .
Jeg har ogs stttet forslaget om en Europakonference for alle ansgerlande , inklusive Slovakiet og Tyrkiet .
Jeg kan derimod ikke sttte kravet om en ny regeringskonference , fr udvidelsen kan pbegyndes .
<SPEAKER ID=43 NAME="Rosado Fernandes">
Vi har altid udtalt os til fordel for udvidelsen .
Vi er oven i kbet get lngere , idet vi har afvist hykleriet hos nogle og snedigheden hos andre , dels nr det drejer sig om nogle nye markeder , dels fordi den politiske union sledes bliver vanskeligere at virkeliggre .
Vi er get lngere , fordi vi bevidst placerer udvidelsen p det moralske plan , eftersom det , der str p spil , er konsolideringen af demokratiet i disse lande , en af de fornemste vrdier i vores Europa , og som deres folk har lngtes efter i rtier .
<P>
Men vi vil ikke have en hvilken som helst udvidelse , ligesom vi ikke accepterer den overlegne holdning , som Den Europiske Union bevidst er kommet til at antage .
<P>
Efter vores opfattelse br udvidelsen leve op til mindst tre kriterier .
For det frste politikkens forrang : de store politiske sprgsml for Europa br lige fra begyndelsen ligge til grund for frtiltrdelsesforhandlingerne .
For det andet vil der ikke blive opnet nogen succes , hvis den konomisk-sociale samhrighedsproces , der er i gang i de nuvrende femten medlemsstater , af en eller anden grund lider skade , hvor lille den end mtte vre .
For det tredje m det , i modstning til , hvad Kommissionen foreslr , krves , at ikke et eneste land m blive diskrimineret ved bningen af forhandlingerne .
Det lotteri , som vi p en vis mde alle bliver involveret i , er mere end tilstrkkeligt ; det er overfldigt at lave det om til en slags russisk roulette !
<P>
Til slut , Den Europiske Unions overlegenhed .
I stedet for at holde forelsninger for folk , der mske kan lre os noget eller i hvert fald hjlpe os med at overvinde visse vanskeligheder , skulle vi se lidt p os selv og , i stedet for at forsge at ptvinge noget som helst , frst beslutsomt lse de problemer , som vi siger kun er de andres .
<P>
Som konklusion : udvidelse , ja , men for enhver pris , nej !
I det mindste , lidt realisme ...
<SPEAKER ID=44 NAME="Rovsing">
Den kolde krig er afsluttet , og EU har en enestende historisk mulighed for at kunne samle det Europa , der alt for ofte har vret scenen for blodige og delggende krige .
Der er sledes ingen tvivl om , at Den Europiske Union br tage de ndvendige skridt til at forene st- og Centraleuropa med EU .
Under optagelsesforhandlingerne br man behandle ansgerlandene som fuldt ligevrdige partnere .
Det skaber trovrdighed og vil tilskynde til en strre ansvarlighed over for EU ' s demokratiske og humanistiske idealer i de fremtidige medlemslande .
Alle ansgerlande br sledes have ret til at indlede forhandlinger om tiltrdelse af Unionen p samme tid , og forhandlingerne br pbegyndes samtidigt .
<P>
Forhandlingernes varighed vil kunne variere efter det enkelte lands evne til at overtage Fllesskabets regelvrk og dets evne til at udvikle en konkurrencedygtig markedskonomi , udvikle stabile institutioner , der garanterer retsstatsforhold , demokrati , menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal .
Fr optagelsen af de nye lande br EU hurtigst muligt indlede en institutionel reform , der kan sikre , at et EU med 25 lande ogs kan fungere hensigtsmssigt og effektivt .
Ligeledes br det ppeges , at EU ' s regelvrk p miljomrdet skal tillgges en strre betydning , og tilpasningsperiodernes varighed for de kommende medlemslande br reduceres yderligere .
Alt i alt m man dog udtrykke stor tilfredshed med bde Parlamentets betnkning og Kommissionens  Agenda 2000  .
<SPEAKER ID=45 NAME="Souchet">
Under dkke af et vigtigt sprgsml , nemlig udvidelsessprgsmlet , og fordi Kommissionen ikke har villet gribe dette sprgsml an ud fra den eneste fornuftige indfaldsvinkel , nemlig et Europa med variabel geometri , er det landbruget i de 15 medlemsstater , der bliver den reelle finansielle bidragsyder til udvidelsen , hvis vi flger disse forslag .
<P>
I  Agenda 2000  , populrt kaldet  Santer-pakken  , undlader Kommissionen simpelthen at tage udgangspunkt i definitionen af en europisk landbrugsmodel , der er uafhngig af den amerikanske model og af modellen i staterne inden for Cairns-gruppen .
<P>
Kommissionen anvender et antal kneb i et forsg p indirekte og s blidt som muligt at gennemtvinge en fuldstndig reform af den flles landbrugspolitik , selv inden den nste  round  af forhandlingerne i WTO trnger sig p i 1999 .
<P>
Hvad er det for nogle kneb ?
<P>
Frst og fremmest foreslr Kommissionen seks mlstninger for den fremtidige flles landbrugspolitik , som man kun kan vre enig i .
Desvrre opdager man , nr man gr fra principperne over til midlerne , at de midler , Kommissionen foreslr , str i modstning til dens egne principper .
Sknt Kommissionen pstr , at den favoriserer en miljvenlig landbrugspolitik , vil den snke priserne p oksekd og " glemme  at kompensere for ammeker , der fodres med grntfoder .
<P>
Derefter pstr Kommissionen , at den vil kompensere for de prisnedsttelser , der foresls for perioden 2000-2006 , men vores undersgelser viser , at godtgrelserne i virkeligheden langt fra udligner det planlagte prisfald : Nogle sektorer inden for landbruget vil miste op til 50 % af deres indkomst , og generelt vil det europiske landbrug tabe omkring ECU 20 , 5 milliarder , alts mere end 20 % af nettoverskudet for 1996 .
<P>
Et sdant indkomsttab kan kvle de landbrug , der tvinges til dette betydelige , til tider brutale , indtgtsfald .
Desuden fremstter Kommissionen et lumskt forslag om loft for bistand pr. bedrift .
De europiske landmnd skal alts ty til juridiske spidsfindigheder for fortsat at kunne leve , eller rettere overleve , af deres arbejde .
Vi har i vores gruppe et enkelt sprgsml : Hvorfor overvejer man ikke snarere et loft for bistanden pr. formue , s kun de gte landmnd kan nyde godt af hjlpen , og s man kan skabe arbejdspladser i landbruget og landdistrikterne .
Hvorfor har Kommissionen ikke undersgt denne mulighed ?
<P>
Konkluderende nsker vi en hderlig landbrugspolitik , det vil sige en politik , der knytter produkterne tt sammen med produktionsomrderne , og ikke et landbrug , der udelukkende leverer rvarer , som produceres hvor som helst , s lnge det er s billigt som muligt , hvis omstning udelukkende afhnger af verdensmarkedet , og hvis produktion uundvrligt er underkastet virksomhedsflytninger .
Tilknytningen til landdistrikter og fllesskabsprferencen udgr to vigtige dele i det , der br vre en europisk landbrugsmodel .
<SPEAKER ID=46 NAME="Striby">
Den beslutning , vi netop har gennemget , kunne have vret en lejlighed for vores Parlament til at sende en klar og tydelig besked til vores partnere i st- og Centraleuropa .
<P>
Men vi har sendt dem en forvirrende tekst , en juridisk-politisk sammenblanding , som , og det er mske dens eneste kvalitet , vil give dem mulighed for at opdage , hvad Den Europiske Union er blevet til i dag : Et overvgtigt , impotent og overstatsligt organ , der ikke lngere er i stand til at gre brug af de privilegier , det fralokker medlemsstaterne , og som foretrkker at holde sig strengt til en lovgivning , der er bde smlig og indholdsls .
<P>
Nr de central- og steuropiske lande nsker at trde ind i Unionen , er det fordi denne indtrden betyder et definitivt brud med 50 rs-perioden under kommunistisk styre .
Den betyder ligeledes indtrden i et omrde med flles fremgang og udsigt til ubegrnset finansiering af de strukturelle reformer , som de nsker at styrke .
<P>
Men hvis Kommissionen og Parlamentet , som vi mindes om i den beslutning , vi netop har vedtaget , vil have en bred debat med fuld deltagelse fra befolkningerne omkring udvidelsesprocessen , risikerer de , i hvert fald hvis propagandaen vinder over informationen , at ansgerlandenes befolkninger opdager Den Europiske Unions sande vsen .
<P>
Denne holdning i fllesskabsforhandlingerne , hvor  det , som tilhrer mig , tilhrer mig , og det , som tilhrer jer , taler vi om  , kan fremkalde smertelige minder .
Har ansgerlandene nje overvejet de suvernitetsafstelser , som de skal indvilge i ?
Har de forstet indholdet af den institutionelle reform , som Parlamentet siger , det vil gennemfre ?
Har de forstet , at de p forhnd og uden diskussion skal indvilge i Unionens fderale natur ?
Jeg er bange for , at svaret p disse sprgsml er nej .
<P>
Under disse betingelser er den udvidelse , vi forbereder , et spil sorteper .
<P>
Betnkning af Colom i Naval ( A4-0331 / 97 )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Drejebogen om finansielle perspektiver , som Kommissionen har fremlagt i Agenda 2000programmet , viser i det mindste , at det p langt sigt er umuligt at opretholde ligevgten med den nuvrende politik .
Der tegner sig sledes to store selvmodsigelser .
For det frste omkring den flles mnt .
Vi fr forklaret , at det er tvingende ndvendigt at opretholde loftet for fllesskabsopkrvninger p 1 , 27 % af BNP for at undg at skade staternes bestrbelser p at leve op til konvergenskriterierne .
Men vi ved samtidig godt , at i den aktuelle situation kan den flles mnt ikke best uden en strre tvrregional omfordeling p europisk niveau , det vil sige uden fllesskabsopkrvninger , der er hjere end i dag . Lad os opsummere .
Hvis euroen skal vre en succes , krver det bde fllesskabsopkrvninger med loft for at begrnse underskuddene og forhjede fllesskabsopkrvninger for at f hjulene i gang .
Hvordan lses dette problem ?
Efter vores mening ved at udskyde euroen .
<P>
Den anden modsigelse vedrrer udvidelsen .
Med Agenda 2000 prsenteres vi for en udvidelse , hvor de nyankomne meget hurtigt skal n et konomisk og politisk integrationsniveau , der gr det muligt for dem at deltage p lige fod i mekanismerne i en monolistisk europisk union .
For at sttte denne tilkendegivelse er Kommissionen tvunget til at fremkomme med urealistiske vksthypoteser og reducere fordelene ved landbrugspolitikken og de strukturelle aktioner til skade for de femten nuvrende medlemslande i Unionen med henblik p at fjerne subventionsmargenen for stlandene .
Men selv dette viser sig umuligt i praksis .
Det lykkes kun Kommissionen at fjerne for 76 milliarder subventioner p otte r , mens en lignende indsats til sammenligning i Tyskland for dens omrder i st havde forudsat 3.400 milliarder .
Derfor er modellen til integration af stlandene i et ensartet Europa og deres niveauanbringelse ved hjlp af subventioner , som det fastsls i Agenda 2000 , i strid med begrnsningen af vores ressourcer .
Den eneste lsning er at genoptage debatten omkring denne model , som jeg uddyber det i min stemmeforklaring til Oostlander-betnkningen .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Fru formand , forslagene i Agenda 2000 har en ambition om at ndre den europiske strukturpolitiks ansigt udadtil .
Mens vi er enige i princippet om en koncentration af mlene med henblik p en strre effektivitet , er vi derimod meget bekymrede over dette nye projekt ml II , som Kommissionen har trukket op af hatten .
<P>
Hvad er dette egentlig ?
En stor gryde , hvori vi finder en blandning af sprgsml om byomrder , industrielle zoner , landbrugsdistrikter og kystlinjer .
Skal Den Europiske Union blande sig overalt og i ethvert sprgsml , og give efter for moralisme og demagogi ved sledes at foretage en ineffektiv spredning af hjlpen , nr vi netop er i frd med at overveje , hvorledes vi kan koncentrere denne bistand .
Disse to fremgangsmder er i hj grad selvmodsigende .
Der er god grund til at frygte , at landbrugets udvikling bliver det strste offer for denne ufordjelige blanding .
Med fare for at gentage os selv vil vi endnu en gang understrege , at vi nsker , at det nye ml II skal indeholde mindst et uafhngigt og specifikt underml , kaldet " landdistrikter  og et andet kaldet " havomrder  , med en programmeringstid for politikken i landbrugsdistrikterne svarende til den flles landbrugspolitiks programmeringstid .
<P>
Vores gruppe mener , at den europiske bistand frst og fremmest skal rettes mod regioner , der affolkes , snarere end mod de regioner , der gennem kortere eller lngere tid har gennemget en overbefolkningsproces .
Hvis man virkelig vil kaste sig over en ambitis politik vedrrende beskftigelse og milj , er det frst og fremmest ndvendigt at udligne forskellen mellem omrderne .
Og eftersom vi ikke p nuvrende tidspunkt i Agenda 2000 finder et tilfredsstillende svar , der lever op til vores forventninger , er vi ndsaget til at stadfste det nuvrende indhold .
<SPEAKER ID=49 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
I punkt 13 i betnkningen str der , at Unionens finansiering p nuvrende tidspunkt ikke synes at vre egnet til at  sikre en ligelig fordeling af skattebyrden i EU  .
Vi har naturligvis ikke noget imod en ligelig fordeling af skattebyrden , men sprgsmlet er , hvordan dette udformes rent konkret .
Vores stilling er for det frste , at  loftet  p 1 , 27 procent af BNI skal ligge fast , og for det andet , at Sveriges nettobidrag under ingen omstndigheder m tillades at stige .
Konkrete forslag , som vedrrer dette sprgsml , er dog naturligvis altid velkomne . Vores udgangspunkt er dog indlysende : Sverige , som den strste nettobidragsgiver i Den Europiske Union pr. person , skal i fremtiden ikke betale mere i medlemskontingent .
<P>
Vi tager ogs bestemt afstand fra punkt 18 i betnkningen om at beholde ikke anvendte belb i en srlig reserve .
Vi mener , at ikke anvendte belb ubnhrligt skal tilbagebetales til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=50 NAME="Capucho">
Medlemmerne fra Det Socialdemokratiske Parti har stemt for Colom i Navals betnkning , fordi den fremlgger en politisk afbalanceret og teknisk korrekt opfattelse i forhold til Agenda 2000 .
<P>
Det er nemlig ikke realistisk som udgangspunkt at faststte budgettets maksimumgrnse til 1 , 27 % af Fllesskabets BNI for perioden mellem 2000 og 2006 , nr man ikke ved , hvor mange nye medlemsstater EU vil f , hvornr deres tilslutning vil ske , hvilken retning og omfang reformen af Unionens interne og eksterne politikker - srlig af den flles landbrugspolitik - vil tage , og hvor meget det europiske BNP vil stige .
<P>
Som ordfreren gr opmrksom p , s baserer Kommissionens forudsigelser sig p et yderst skrbeligt grundlag , thi ingen kan forudsige den faktiske virkning af at indfre euroen , af den nste forhandlingsrunde i WTO - srlig p landbrugsomrdet - og , p et mere overordnet plan , af den hastige teknologiske udvikling i forening med konomiens globalisering .
<P>
Denne betnkning nsker indfrt fleksibilitetsmekanismer i revisionen af de finansielle overslag - p svel indtgtssom udgiftssiden - , der kan blive ndvendige for at muliggre udvidelsen uden at stte de nuvrende politikker p spil , srlig dem , der vedrrer den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Det , som PSD finder uacceptabelt i Kommissionens meddelelse ( Agenda 2000 ) , er , at den , ud over de allerede nvnte usikkerheder , lgger byrden for tilslutningen p de stater , der har den laveste udviklingsgrad i Unionen .
<P>
Vi er for udvidelsen .
Men vi accepterer ikke , at den grundlggende skal finansieres af de midler , der i dag tilhrer strukturfondene .
<SPEAKER ID=51 NAME="Cushnahan">
I forbindelse med dens forelggelse af Agenda 2000 udtrykte Kommissionen , at den havde i sinde at give en klar og sammenhngende vision for Den Europiske Union ved indgangen til det ny rtusinde .
For at kunne vurdere hvorvidt disse forventninger kan opfyldes , er det vigtigt at stille dybtgende sprgsml i relation til det foreslede finansielle overslag .
Ved at vlge at bevare loftet p 1 , 27 % af BNP hersker der tvivl om , hvorvidt Kommissionens forslag vil vre tilstrkkelige til at imdeg de ambitise udfordringer , den giver en indgende fremstilling af i Agenda 2000-dokumentet .
<P>
Udvidelsen vil f betydelige finansielle indvirkninger .
Giver det finansielle overslag tilstrkkelige ressourcer til at gennemfre den ?
Eftersom der ogs foresls grundlggende reformer af den flles landbrugspolitik og strukturfondene , tildeler vi s tilstrkkelig sttte til de vsentligste politiske omrder .
Og hvad vil det betyde for EUbudgettet , hvis Tyskland , Holland og Sverige fr held med at opn en reduktion af deres bidrag til budgettet .
Disse er alle grundlggende sprgsml , der fordrer svar .
<P>
Naturligvis vil jeg fra irsk side kmpe ihrdigt for at sikre , at der ikke sker en pludselig afbrydelse af tildelingen af sttte fra strukturfondene som lovet af Kommissionen .
Med henblik p den uundgelige ophvelse af vores ml 1-status er det vsentligt , at der bliver tale om en ml 1-overgangsstatus .
Desuden er det i betragtning af landbrugets betydning for den irske konomi vsentligt , at der er tilstrkkelige ressourcer til rdighed til de kompensationsforanstaltninger , der foresls under reformen af den flles landbrugspolitik .
<P>
P trods af , at jeg rejser disse sprgsml om det finansielle overslag , sttter jeg dog fuldt ud udvidelsen og er strkt overbevist om , at vores tilgang ikke br vre baseret p pessimisme eller snvre og egoistiske nationale interesser .
Vi m uanset omkostningerne i forbindelse med udvidelsen anerkende de fordele , der er forbundet med at bringe mange millioner nye forbrugere ind p EU-markedet .
Desuden vil den konomiske og politiske stabilisering af Central- og steuropa have en positiv indvirkning p Den Europiske Unions konomi .
<P>
Der er langt mere at vinde end at tabe bde filosofisk og konomisk i forbindelse med udvidelsen , og derfor br vi sttte den entusiastisk .
<SPEAKER ID=52 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har afholdt os fra at stemme ved afstemningen , fordi vi ikke vil bne for en yderligere forhjelse af EU ' s samlede budget , dels af principielle rsager , men ogs fordi vi frygter , at nye ressourcer til EU - selvom de sigter til at sttte st- og Centraleuropa - vil blive taget fra ulandssttten i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=53 NAME="Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om  Agenda 2000 - Unionens fremtidige finansiering  .
Vi er enige i , at reformer af den flles landbrugspolitik og strukturpolitik er ndvendige for en fornuftig udvidelse .
Betnkningen om Agenda 2000 er dog problematisk p nogle omrder .
Det har vret ndvendigt at stemme imod nogle punkter .
Ud fra vores synspunkt er det meget beklageligt , at Europa-Parlamentet vil forsge at lgge hindringer i vejen for udvidelsen ved at krve , at alle institutionelle reformer skal vre p plads , inden udvidelsen begyndes .
<P>
Ydermere er vi betnkelige ved Kommissionens oplg til fordeling af midlerne mellem ansgerlandene i frste og anden runde af udvidelsesprocessen .
Vi mener , at det sender et uheldigt politisk signal til landene i anden forhandlingsrunde , at de kun modtager ca. en tredjedel af de afsatte midler .
Dette begrunder vi med , at disse lande herved vil fle , at chancen for optagelse i en nr fremtid er betydeligt formindsket .
Det er vigtigt at sikre disse lande et fortsat incitament til at forberede sig til en fremtidig optagelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lindqvist">
Betnkningen gr lngere end Kommissionen vedrrende loftet over indtgterne og kan tnke sig en indtgt , som overstiger 1 , 27 % af BNI .
Man overvejer ogs alternative finansieringsmder , det vil sige nye mder at tilfre EU-belb .
Udvalget nvner en mere direkte tilknytning mellem skatteyderne og EU-institutioner - en mere tydelig EU-skat .
En sdan udvidelse af Unionen ville vre at g i den forkerte retning .
Jeg har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Porto">
Min gruppes stemmeforklaring er fuldstndig entydig i sin sttte til Colom i Navals betnkning , idet vi ikke accepterer  urrligheden  ved grnsen p 1 , 27 % af BNI for Fllesskabets budget , nr der ikke foreligger en sikker vurdering af de behov , der skal imdeses i det historiske jeblik , som vi gennemlever , eller en kvotefordeling , der kun skulle vre p bekostning af kategori 2 , det vil sige kun p bekostning af de nuvrende strukturfondsfordele : med regioner , der , som det er tilfldet med Portugal , stadig udviser enorme mangler og har et BNP per capita , der ligger under halvdelen af Fllesskabets gennemsnit .
<P>
Og , skal det i vrigt tilfjes , med ofringen af sturkturpolitikkerne ville vi ofre frsteklassespolitikker , med en udvidelse af markedet , der vil vre til hele Fllesskabets fordel .
<P>
Man kan desvrre ikke sige det samme om en politik som den flles landbrugsordning , med forvridninger og uretfrdigheder , der oven i kbet ville blive forvrret efter forslagene i Agenda 2000 .
<P>
Sluttelig mener jeg , sknt jeg er enig i de fremfrte overvejelser , at ordfreren burde vre get lngere og have understreget de positive tilkendegivelser i Maastricht-traktaten og Agenda 2000 om at gre en ende p ordningen med egne indtgter , det vil sige  et system fuldstndig baseret p BNP-bidragene  .
<SPEAKER ID=56 NAME="Rovsing">
Erfaringerne fra optagelsen af Grkenland , Spanien og Portugal i Fllesskabet og Tysklands genforening har vist , at sdanne tiltrdelser er problematiske og kan krve strre konomiske ofre , end man umiddelbart kan vurdere .
Betnkningen anerkender disse vanskeligheder , og Budgetudvalget advarer Kommissionen mod at vre for optimistisk i sin vurdering af det nuvrende loft for egne indtgter p 1 , 27 % af BNP .
Endvidere ppeger betnkningnen , at tidspunktet er inde for en gennemgribende analyse og mske ndring af den mde , hvorp Unionen finansieres .
De synspunkter er jeg ganske enig med udvalget i .
Det er for tidligt at fastsl , at loftet for egne indtgter er urrligt , nr man str over for en optagelse af 100 millioner nye EU-borgere , der kun forger det samlede BNP med 5 % .
Men det er vores pligt og i egen interesse at f optaget de nye lande s hurtigt som muligt .
Det kan blive dyrere , end Kommissionen umiddelbart antager , men vores skuldre m vre brede nok til at bre byrderne .
Jeg er sledes glad for at kunne give betnkningen min fulde sttte .
<CHAPTER ID=2>
MU ' ens tredje fase
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0378 / 97 ) af Gasliba i Bhm p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om koordinering af den konomiske politik i MU ' ens tredje fase : flles grundlag og fremgangsmder fremover ( II / 523 / 97 - C4-0547 / 97 ) .
<SPEAKER ID=58 NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , mine damer og herrer , den betnkning , som jeg har ren af at fremlgge om koordinering af den konomiske politik i MU ' ens tredje fase , det vil sige den , der udgr grundlaget for euroen , har en utvivlsom betydning i jeblikket , da den fastlgger Europa-Parlamentets stilling over for den nye dimension , som den europiske konomi fr med skabelsen af Den konomiske og Monetre Union og euroen .
Denne nye situation indebrer en kvalitativ ndring af enorm betydning for uddybelsen og skabelsen af en konomisk og monetr dimension , som krver en virkelig konomisk og monetr politik p MU-niveau .
<P>
Den orientering , vi fremlgger , er meget mere begrnset end det , der svarer til en perfekt og fuldendt teoretisk model .
Her skal vi dog ikke fremlgge ideelle , men faktiske muligheder p baggrund af traktaterne , forordning 1466 / 97 og 1467 / 97 om overvgning og samordning af de konomiske og monetre politikker , og om uforholdsmssigt store underskud , svel som stabilitetspagten , hvortil er tilfjet anbefalingen fra Udvalget om Sociale Anliggender om at tage hensyn til og inkorporere Amsterdam-traktatens indhold samt Det Europiske Rds konklusioner om beskftigelse p den ekstraordinre forsamling i Luxembourg .
<P>
Denne betnkning er baseret p tre grundlggende punkter .
Det frste - altafgrende for Den Europiske Unions samhrighed og stabilitet - er en stadigt voksende samordning af de europiske politikker .
Det andet indikerer , at denne samordning har tre dimensioner : At fastlgge grundlaget for en sammenhngende og effektiv konomisk politik p europisk unionsniveau , at sikre den politiske debat om de forskellige konomiske muligheder , samt at forbedre beslutningstagningssystemet og sikre effektivitet og gennemskuelighed .
Det tredje punkt henviser til , at iflge nvnte forordning 1466 / 97 skal medlemsstaterne tilpasse sig multilaterale overvgningsprocesser og udvidet samordning af deres konomiske politikker .
<P>
Med hensyn til frste punkt er det klart , at der har vret en effektiv konomisk konvergens , hvilket betyder , at oprettelsen af MU hviler p et bredt og solidt grundlag .
Denne situation br forstrkes ved at etablere en politisk orientering med afbalanceret konomi , og som vil lede hen imod , at den konomiske dimension bliver sammenhngende med den monetre dimension under iagttagelse af de konomiske og monetre forml baseret p sdanne instrumenter , som kan sikre beskftigelse og udvikling inden for en ramme af monetr stabilitet og solvens .
<P>
Man krver , at Kommissionen skal deltage i analysen af eventuelle samlede negative virkninger p grund af ugunstige situationer , som kan opst i visse medlemslande , svel som virkninger opstet efter asymmetriske udsving i kredsen af MU-deltagere .
<P>
Det er ndvendigt at sikre et grundlggende socialt samtykke og demokratisk overvgning .
Derfor foresls anvendelse af artikel 118 i Maastricht-traktaten om social dialog p europisk niveau og etablering af en rlig konference , der omfatter de konomiske og sociale operatrer , idet vores kollega Fourans ' anbefaling i hans betnkning , som blev vedtaget her i Parlamentet , om etablering af et rd af konomiske eksperter fra Europa-Parlamentet efterflges .
<P>
De samlede forslag , som overvejes for at sikre processens gennemskuelighed samt Kommissionens og Parlamentets deltagelse p baggrund af artikel 103 , 104 C og 109 C i traktaten og 103.5 om den afledte lovgivning , har stor betydning .
<P>
Til sidst , fru formand , nsker jeg at henlede opmrksomheden p ndringsforslag nr .
5 , som jeg har fremlagt p min gruppes vegne , og ndringsforslag nr .
4 fra hr . Donnelly p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne , og som handler om muligheden for at nedstte et rd eller en gruppe , det skaldte Eurocouncil , dannet af de medlemsstater , der udgr MU , for at flge og implementere stabilitetspagten .
<P>
P baggrund af den betydning og den dimension , som et sdant projekt vil f , hvis det fres ud i livet , mener jeg , det er absolut ndvendigt - og jeg hber ogs , det fremgr af det ndringsforslag , vi har fremlagt - at EuropaKommissionens indlemmelse i det sikres , hvorved den mister sin strengt mellemstatlige karakter , hvorfor jeg foreslr , at mit ndringsforslag accepteres sammen med den sidste del af socialdemokraternes ndringsforslag .

<P>
Fru formand , de damer og herrer , de emner , vi har behandlet i denne betnkning - og som blev enstemmigt vedtaget i konomiudvalget - vil blive diskuteret p nste Europiske Rd i Luxembourg .
Det er vigtigt , at denne betnkning vedtages , og at Rdet overvejer vores forslag yderligere for at sikre de europiske institutioner - Kommissionen og Parlamentet - strre deltagelse og garantere den konomiske og monetre politiks nye dimension med demokratisk overvgning og social dialog samt forbedring af og gennemskuelighed i procedurerne .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Fru formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe nsker betnkning af Gasliba velkommen .
Det er en yderst relevant og meget vigtig betnkning .
For jeblikket taler vi bredt om monetr union .
Denne betnkning gr det muligt for os at tilskynde Kommissionen og Rdet til at gre dette til en sand konomisk og monetr union .
For selvflgelig har vi brug for en styrket konomisk koordinering inden for Den Europiske Union , nr vi gr ind i disse sidste tretten mneder inden MU ' en .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p en rkke af de argumenter , der er rejst i hr . Gaslibas fremragende betnkning .
Det frste er sprgsmlet om Euro-Rdet .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter , og altid har stttet , iden om et styrket Euro-Rd , der skal hjlpe til med at skabe en bedre konomisk koordinering inden for Den Europiske Union .
Men jeg m sige , at mange af os for nrvrende er chokerede over den mde , hvorp en rkke lande nu mener , at Euro-Rdet i virkeligheden blot skal vre et uformelt regeringsrd , der ikke blot udelukker visse af Den Europiske Unions medlemsstater , men som ogs udelukker Kommissionen og Europa-Parlamentets tilsynsfrende rolle .
<P>
Dette Parlament har aldrig stttet og vil aldrig sttte en indretning - hvad enten De kalder den et Rd for stabilitet eller andet - der str uden for traktaterne om Den Europiske Union .
Vi nsker at se et Euro-Rd , der vil styrke den konomiske koordinering af Den Europiske Union , men - for himlens skyld - vi beder Rdet om at sikre , at dette er et Euro-Rd p langt sigt i Europa , som vil hjlpe med at give Europa en konomisk styring .
Det skal vre gennemskueligt , ansvarligt over for dette Parlament og inddrage Kommissionen .
Alt andet vil blive betragtet med stor skepsis af befolkningerne i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p sprgsmlet om de overordnede retningslinjer for Unionens konomiske politikker og rette mine bemrkninger isr til kommissren og reprsentanterne fra Kommissionen .
De overordnede retningslinjer for Unionens konomiske politikker er den mekanisme , hvormed vi kan garantere en meget bedre konomisk koordinering .
Europa-Parlamentet nsker virkelig at arbejde sammen med Kommissionen i de nste par mneder om at omforme de overordnede retningslinjer for Unionens konomiske politikker , omforme Den Europiske Unions rlige konomiske beretning , s den betyder noget for vores befolkninger .
Den br skrives p en mde , som folk forstr , og som er relevant for den reelle konomi .
Det betyder , at den m se p sprgsml som for eksempel beskftigelse .
Vi nsker fodslag mellem de overordnede retningslinjer for Unionens konomiske politikker og de beskftigelsesretningslinjer , der nu vil udgre en vsentlig del af vores strategi inden for Den Europiske Union .
Jeg vil anmode kommissr Wulf-Mathies om en garanti for , at vi i de nste f uger kan arbejde sammen om at omforme den mde , hvorp disse beretninger udarbejdes , sledes at de er relevante for fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs gerne rejse sprgsmlet om de nationale parlamenters deltagelse i denne proces .
Det ville vre ubehvlet af Europa-Parlamentet at tro , at vi er kilden til al viden og demokratisk ansvarlighed i denne proces .
Nationale parlamenter vil faststte deres nationale budgetter , og vi m sikre , at vi har en samarbejdsproces mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , nr vi bevger os hen imod strre konomisk koordinering .
Det er en udfordring for dette Parlament at udarbejde et system til samarbejde mellem nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , sledes at alle demokratiske institutioner tager del i at garantere , at Den konomiske og Monetre Union bliver en succes .

Nationale parlamenter vil komme til at spille en vsentlig rolle .
Jeg hber , at vi kan komme frem med ider nste r til , hvordan vores forhold til de nationale parlamenter kan styrkes .
<P>
Hr . Gasliba nvnte problematikken omkring de asymmetriske chok .
Vi har i det store og hele ignoreret dette sprgsml . Kommissionen har ignoreret det , og det har Rdet ogs .
Vi m se i jnene og vre forberedte p , at vi p et eller andet tidspunkt vil lbe en risiko for at opleve en eller anden form for asymmetrisk chok inden for den europiske konomi . Hvilke mekanismer vil vi have til at imdeg dette potentielle problem i fremtiden ?
Hr . Gaslibas betnkning anmoder Kommissionen om straks at udarbejde en rapport om , hvordan vi kan begynde at imdeg dette potentielle problem , der mtte dukke op p et eller andet ubestemt tidspunkt ude i fremtiden .
<P>
Mit sidste punkt gr p , hvordan dette Parlament behandler dets tekniske rdgivning .
I USA har Kongressen en organisation ved navn Congressional Budgets Office .
Det er et kvasi-uafhngigt organ , der kan se nrmere p de modeller , som regeringen foreslr til budgettering , konomisk politik , og som kan rdgive Kongressen om , hvilke skridt den br tage , eller hvilken rdgivning Kongressen br give regeringen .
Tiden er inde til , at vi i EuropaParlamentet fr vores eget budgetorgan , der kan se nrmere p de makrokonomiske politikker , der fres i Den Europiske Union , og som kan give ordentlige vgtige rd til Kommissionen for at sikre , at vores meninger forsts rigtigt af Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Fru formand , kre kolleger , det er nu vores tur til at sttte hovedlinjerne i betnkningen af Gasliba i Bhm .
Vi er sledes fuldt ud enige i behovet , der ofte er blevet gentaget , for en bedre koordinering af de konomiske politikker , nr den monetre unionen en gang er en realitet .
<P>
Hvad angr problemet omkring Eurokontrol , slutter jeg mig til hr . Donnellys anmodning om , at dette organ skal vre et fllesskabsorgan , det vil sige et organ , hvor Kommissionen og , i kraft af udtalelser , Parlamentet kan intervenere .
Men hvis det er ndvendigt hermed at lse det mtlelige problem , om hvem der trffer beslutninger i dette rd , m man gre sig klart , at vi ikke kan vre indenfor og udenfor p samme tid , som det er tilfldet i dag .
Jeg minder om , at denne debat blokerede det sidste mde i Ecofin-Rdet i otte timer , fordi visse lande havde besluttet , og nogen uden at have ret til dette - jeg tnker p Sverige - at de ikke ville vre med i den Monetre Union . I dag beskylder de s de andre lande for at ville bremse Europa , fordi disse ikke alene er i stand til at styre Den Monetre Union .
Den slags kan ikke tolereres eller accepteres .
Det beviser , at det er farligt at optage lande i Unionen , der hverken deler mlene eller metoderne .
Dette er en konkret illustration af disse selvmodsigelser .
Jeg er alts enig med hr . Donnelly i , at arrangementet ikke kun kan vre uformelt og interguvernementalt , og det er svaret p den diskussion , der fandt sted p Ecofin-Rdet , men jeg er i vrigt ikke enig med dem , der mener , at alle br deltage i dette Ecofin-Rd , nr det afgr Den Monetre Unions problemer .
<P>
Hvad angr forbindelserne til de nationale parlamenter tager jeg afstand fra det , hr . Donnelly netop har sagt .
Lige s meget jeg er enig i , at de nationale parlamenter og deres regeringer diskuterer disse problemer og srger for , at forslagene , som regeringerne accepterer i ministerrdene , diskuteres fuldt ud p demokratisk og gennemskuelig vis , lige s meget er jeg modstander af en sammenblanding af magterne .
Fra det jeblik , hvor der eksisterer en europisk monetr magt , der er uafhngig og styret af en uafhngig bank , skal denne udelukkende st til regnskab for en europisk offentlighed og ikke for de nationale parlamenter .
Det er foran dette Parlament , at medlemmerne af Centralbanken , formanden for Centralbanken eller medlemmerne af direktionen skal aflgge regnskab .
Hvis det skal sikres , at politikkerne ligeledes accepteres i medlemsstaterne , er det de nationale parlamenter og deres regeringer , der skal lse disse problemer .
Men det kan ikke krves , som det er gjort fra visse lande , at formanden for Centralbanken kan og skal forklare sig foran de nationale parlamenter .
Dette ville tvinge staklen til at tage rundt til 25 hovedstder , nr udvidelsen nr et sdant omfang , hvilket er bde umuligt og latterligt .
<P>
Til sidst , fru formand , vil jeg gerne afslutte med at sige , omkring de generelle konomiske retningslinjer , at det selvflgelig er ndvendigt , at arbejdslshed og beskftigelse integreres i de generelle konomiske politikker , dette str klart efter topmdet i Luxembourg .
Alle er enige heri .
Man skal undg endnu en gang at blande tingene sammen p dette punkt .
Beskftigelsespolitikkerne skal koordineres med de monetre politikker , men de m ikke blandes .
De m ikke hmme eller p anden mde skade Centralbankens uafhngighed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , det er indlysende , at det indre marked vil antage en ny dimension med Den konomiske og Monetre Union og euroen .
Den Europiske Union br endelig f en reel dimension .
Denne nye situation , og vi er enige med ordfreren , forudstter en reel demokratisk kontrol og en vigtig rolle for dette Parlament .
<P>
Hvad angr instrumenterne for den konomiske politik , er det tilrdeligt at faststte retningsgivende ml og gradvist indarbejde de fllesskabskonomiske politikker , der er forbundet med det indre marked , og som flge af det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg tage fuldt hensyn til de ml , der faststtes , nr beskftigelsesretningslinjerne udarbejdes .
<P>
Vor gruppe finder ogs , at visse sprgsml stadig mangler at blive lst .
For eksempel det vanskelige sprgsml om reprsentation i Den konomiske og Monetre Union og euroen i internationale institutioner .
For eksempel hvad br , eller br ikke , vre Europa-Kommissionens rolle med hensyn til denne eksterne reprsentation i monetre anliggender .
Jeg noterede mig , at dette punkt stadig var ulst efter KOFIN-rdsmdet den 1. december .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om , hvilken , officiel eller mere fleksibel , holdning den rdgivende myndighed vil indtage over for landene i frste blge - X-Rdet , reprsentanterne for de lande , der er " med  .
Den holdning , som det luxembourgske formandskab indtog den 2. december i det konomiske udvalg , har vores sttte .
<P>
Vi m vre opmrksomme p , at de elleve lande , der er  med  , i sidste ende og efter betingelser , der endnu ikke er fastsat , kan acceptere at informere de partnere , der ikke er  med  .
Hr . Waigel nvnte for nylig , at man ikke samtidig kan vre  med  og ikke vre  med  , uden for Euro-omrdet og inde i X-Rdet .
<P>
Hvis man ikke kan n til enighed om dette aspekt , forekommer det os , at konklusionerne af det nste Luxembourgtopmde vil tage hjde for de elleves nsker om at mdes uformelt for at drfte de instrumenter , der skal mestres for at n frem til en balance i betragtning af den nylig opstede situation .
Det er klart , at de lande , der efter eget nske ikke er  med  , ikke kan stoppe det , og vi har alle en interesse i at n til enighed om dette meget flsomme punkt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Fru formand , den liberale gruppe sttter naturligvis hr . Gaslibas betnkning , hvilket nok heller ikke kommer bag p nogen .
Den fremstr som en fuldstndig afbalanceret helhed , der viser , at den monetre institution i den monetre union , i den tredje fase og med en uafhngig centralbank , ikke befinder sig i en vgtls tilstand , men at der findes en ndvendig dialog mellem den monetre magt og de politiske myndigheders konomiske ansvar .
<P>
Som i enhver problemstiling omkring en hrd kerne opstr naturligvis sprgsmlet om , hvorledes institutionerne kommer til udtryk i denne dialog , med alle de problemer , som hr . Herman har fremhvet , navnlig sprgsmlet om , hvorledes de lande , der ikke deltager i en politik , kan medvirke i debatten eller endog pvirke den .
<P>
Det , som man skal vre opmrksom p , fru formand , er , at de lande , der - i det mindste i frste omgang - ikke deltager i denne politik , i lige s stor grad vil kunne mrke konsekvenserne deraf . Heraf behovet for fleksible formuleringer .
Jeg tror i vrigt , at man i udtalelsen vil afgre de uoverensstemmelser , der er en smule fastlste , som vi i starten skal udarbejde .
Hvis euroen lykkes , og ingen er i dag i tvivl om , at den bliver indfrt , skal man mske overveje at fremskynde processen og navnlig - idet de materielle problemer synes mere og mere tydelige - afkorte perioden 1999-2002 , det vil sige afventningen af euroen i dagligdagen .
<P>
Lige s meget som big bang-scenariet ikke kunne anbefales , dengang der stadig var usikkerhed omkring euroen , lige s meget br man , nr euroen er indfrt , mske omkring r 2000 forsge at accelerere processen for bl.a. at reducere denne form for monetre skizofreni , som vi risikerer at opleve i dagligdagen , nr en partner i en kontrakt taler i euro og den anden i en national valuta .
Euroens succes vil uden tvivl have en forstrkende virkning , og i modstning til Greshamloven vil det nok vre den gode valuta , der jager den drlige vk .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , kre kolleger , medlemsstaterne har meget forskellige sociokonomiske strukturer og karakteristika , de er ikke kommet lige langt i konomisk vkst , de udviser specifikke kulturelle forhold , der er resultatet af de historiske processer , som har kendetegnet dem .
Det vil sige , at da Den Europiske Union er et i mange henseender heterogent omrde , en mosaik af differentierede omrder , og da man har valgt en dynamik , der uddyber ulighederne , graver forskellighederne dybere og kan medfre endnu strre forskelle , er en koordinering virkelig pkrvet af de konomiske politikker inden for Fllesskabet , men ud fra differentierede lsninger , adkvate instrumenter og strukturer .
Og denne koordinering m basere sig p et samarbejde mellem det , der er forskelligt , og ikke p at tvinge alt til at blive ens og t .
<P>
Gasliba i Bhms betnkning indeholder interessante aspekter , der giver anledning til overvejelse , men den frigr sig ikke fra den liberale logiks formelige spndetrje , fra det finansielles , det monetres , det nominelles totalitre tankeunivers .
Og jeg erindrer kollegaen om , at hans betnkning ikke er blevet vedtaget enstemmigt , som det her er blevet sagt .
Efter det indre marked - eller bedre , efter implementeringen af den del af det , der vedrrer kapitalens fri bevgelighed - fremstr den flles mnt som det uundgelige og logiske nste skridt i en rkke af beslutninger .
Det hedder sig oven i kbet , at uden en flles mnt vil det indre marked ikke vre fuldstndigt , vil det ikke vre  t  .
Da den flles mnt er et instrument , vil den ikke vre et instrument , der kan gre det , der er forskelligt , ens , der kan f det til at udvikle sig , der er tilbagestende , der kan gre det konkurrencedygtigt , der ikke har objektive betingelser for at vre konkurrencedygtigt .
<P>
Og efter det indre marked , den flles mnt , den flles centralbank : harmoniseringsbestrbelserne blander politikkoordinering sammen med enhedspolitik , med konomisk enhedsstyring , med enhedsstat eller med forbundsstat , eller ingen stat , men et Eurocouncil .
<P>
Ud over , at vi afviser , at denne logik og dynamik er den eneste mulige , at der kun er n vej , at skridtene ad den vej skulle vre taget , fr de er blevet til virkelighed og accepteret af befolkningerne , derudover gr vi ind for en anden logik , den modsatte , hvor det afgrende ikke er at undg eller fjerne alt det , der mtte kunne skade den flles mnts implementering og funktion .
Vi gr ind for det perspektiv , der viser de sociale konsekvenser af de vedtagne politikker , instrumenternes strukturnedbrydende virkning .
<P>
De ndringsforslag , som vi har stillet , har til hensigt , at vores tilgang ogs medtages i en betnkning fra dette Parlament , i en af dens beslutninger , trods den overvgt , der mtte kunne gre sig gldende af et perspektiv , der ikke er vores , men som ikke tvrer os ud , selv nr der hvdes at vre enstemmighed , hvor der er nogle , der stemmer imod , og nogle , der afstr fra at stemme .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne byde Dem velkommen til dette udvidede mde for koordinatorerne i konomiudvalget og skyggeordfrerne .
Fremtiden for vores nationalkonomier er jo for vigtig for os alle til , at vi bare vil overlade den til finansmarkedernes diktat .
Derfor har Gasliba i Bhm her bragt nogle vigtige sprgsml p bane og ogs fundet nogle ganske velovervejede svar , som vi kan acceptere , men det er ikke nok . Nr hr .
Gasliba i Bhm her siger , at vi ikke ville / kunne implementere nogen teoretisk perfekt model , s har han selvflgelig ret , men indfrelsen af euroen er simpelthen forbundet med betingelser og krav , som en model til en konomisk politik skal opfylde , og det opnr vi heller ikke efter dagens diskussion med forslagene fra Gasliba i Bhm .
Artikel 13 fastslr , at Den Europiske Centralbank sttter den europiske konomipolitik og holder je med traktatens ml i overensstemmelse med dens forpligtelse til at bevare pengevrdiernes stabilitet . Disse bestemmelser bliver imidlertid indholdslse , hvis den europiske konomipolitik , som organiseres med bindende virkning , ikke konkretiseres .
<P>
Hr . Herman , det handler ikke om at begrnse Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Det handler om at erstatte den  disembedding  , som vi oplever for tiden , med en  reembedding  .
Jeg vil her blot henvise til Michael Polanyis store bog om  The Great Transformation  .
Det gr ikke , at ledelsen af vores konomiske politik fremover ligger hos en centralbank , der befinder sig i det institutionelle , politiske og kulturelle Nirvana .
Vi har i stedet for brug for en synkronisering af de vigtigste konomipolitiske omrder i bred forstand .
Netop nr vi skal gennemfre overgangen til euroen , har vi brug for en koordinering og synkronisering af konomi- , penge- , budget- , beskftigelses- og industripolitik .
P institutionelt plan har vi brug for en struktureret dialog mellem Den Europiske Centralbank , Europa-Parlamentet og Kommissionen , sdan som det ses med Federal Bank i USA , og vi har ogs brug for en struktureret dialog mellem Ecofin , Ecosoc og Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , jeg er glad for , at jeg ikke helt taler for en tom sal , derfor byder jeg de besgende p de offentlige tilhrerpladser velkommen .
<P>
Kollega Gasliba i Bhm-betnkningen pviser tydeligt , at Den Europiske Union langt fra er klar til Den konomiske og Monetre Union .
Men dette forties imidlertid hrdnakket .
Ogs i den foreliggende beslutning bliver det problematiske ved valget af MU fejet ind under tppet .
<P>
Den Europiske Kommission omtaler de nu opnede konvergensprstationer lovende .
Der sker faktisk meget .
Men Maastricht-traktatens kriterier giver en indikation p den nominelle konvergens .
Hvad den reelle konomiske konvergens er , og om de konomiske strukturer mellem medlemsstaterne passer sammen , det er sprgsml , som ignoreres .
Det er netop denne holdning , som vanskeliggr en lsning af det europiske arbejdslshedsproblem .
For en monetr union uden tilstrkkelig grad af arbejdsmobilitet gr problemet endnu strre .
<P>
Iflge forslaget til beslutning savnes der en koordination af den konomiske politik .
Det er kun n side af sagen .
Den anden side er , at den konomiske udvikling i medlemsstaterne kun med mje og besvr kan vendes fra at vre divergerende til at vre konvergerende .
Det opnr man ikke p tre r .
Sdan en proces tager mange r .
<P>
Et tredje punkt , som virkelig mangler , er et syn p Europas fremtid .
Hvordan kan vi i fremtiden give de tiltrdende central- og steuropiske lande en ligevrdig plads i Den Europiske Union med MU ' en .
Den fderale regeringsmodel er uegnet til en Union med flere end femten medlemsstater .
MU-korsettet passer ikke til mange europiske lande .
MU ' en og den hermed forbundne overdragelse af befjelser p det monetre og budgetomrdet samt p skatte- og socialomrdet skaber en struktur , hvor mindre velstende lande kun med stort besvr kan indpasses .
Det forekommer , at de vesteuropiske lande prioriterer egen velstand hjere og p den mde konomisk hndhver den tidligere ideologiske skillelinje mellem Vest- og steuropa .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg tror , at vi takket vre dette sprgsml om koordinering af de konomiske politikker og til trods for den meget spredte tilstedevrelse i vores Parlament nu tager fat p et grundlggende sprgsml .
Vi tager nemlig fat p sprgsmlet om , hvorledes vi i morgen vil give os selv midlerne til at udtnke en konomisk politik under en global indfaldsvinkel , der tager fuldt ud hjde for de europiske konomiers indbyrdes afhngighed , og som ikke bare er en simpel sammenlgning af nationale tilstande , idet man inden for europisk konomi ikke bare kan regne med , at en plus en er lig med to .
Vi skal give Kommissionen mulighed for at fremlgge en systematisk analyse af den europiske konomis udvikling , fr den udspecificeres for hvert enkelt land .
Dette vil i endnu strre grad vre tilfldet , nr vi over for elleve , tolv eller femten konomi- og finansministre vil have en formand for Centralbanken .
<P>
For at forbedre denne situation skal der arbejdes i flere retninger .
I nden fra topmdet i Luxembourg skal vi naturligvis fremme en bedre synkronisering af procedurerne til faststtelse af retningslinjerne for konomi og beskftigelse .
Dette er absolut ndvendigt .
For det andet skal vi foresl , at de store retningslinjer for medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik i morgen med medlemsstaternes samarbejde kan blive Unionens store konomipolitiske retningslinjer .
Det skal ikke kun vre en semantisk ndring .
Det tredje element er , at vi skal foresl , at Den Europiske Union udstyrer sig med midlerne til ekspertise og analyse , konomiske institutter og scenarier , der er udarbejdet p Unionsplan , og som bygger p en europisk tankegang , selvom man p et senere tidspunkt kan vlge at tilpasse tingene til nationalt plan .
<P>
Jeg kommer nu til det fjerde punkt , der sikkert er det vigtigste , nemlig Euro-Rdet , Euro X , eller hvad man nu vlger at kalde det .
Det er ndvendigt , endog uundvrligt ved overgangen til euroen .
Det er den eneste mde , hvorp en monetr politik , euro-politikken , ikke kun forbliver en monetr politik , men at den udformes i vkstens og beskftigelsens tjeneste .
Vi m dog erkende , at vi befinder os i en frste etape , og at vi skal g endnu lngere .
Kommissionen skal vre til stede i denne institution , og s meget mere fordi man i det nuvrende system m konstatere , at den ikke er inviteret i sin egentlige egenskab , selvom formanden for Centralbanken kunne vre det .
Der er her en uligevgt , der bekymrer os .
<P>
Den anden etape , ligeledes for dette Rd , der uden tvivl overskrider konomi- og finansministrenes arbejdsomrde .
De har vores fulde tillid , men de er ikke altid de bedste til at varetage den sociale dimension .
Man burde mske en dag overveje at tilknytte arbejds- og socialministrene med lige store befjelser , hvilket nok bliver et problem .
Grundlggende skal denne aftale indgs i Luxembourg II , som er deadline for overgangen til euroen .
Jeg er dog godt klar over , at man her tager hul p det store arbejde , der ligger forude , nemlig omkring den demokratiske kontrol af det egentlige styrkede samarbejde , der venter os , og som vil foreg omkring euroen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Fourans">
Fru formand , kre kolleger , jeg er naturligvis enig med vores kollega Gaslibas betnkning , fordi koordineringen af de konomiske politikker er altafgrende for den monetre union .
Her , et r fr deadline , ved man dog ikke rigtigt , hvad der sker p dette omrde .
Man er begyndt at behandle sprgsmlet , bl.a. ved at indfre en rkke mystiske tegn som dette X , der minder mig om de glade r , hvor jeg havde matematik i skolen .
Men hvor er de egentlige svar ?
Hvordan vil den konomiske politik i euro-zonen blive forvaltet ?
Hvordan vil man anskue de konomiske problemer inden for nogle rammer , hvor disse politikkers eksternaliteter formindskes ?
Hvordan vil man behandle de asymmetriske chok , som vil ramme visse lande eller visse regioner ?
<P>
Svarene p disse sprgsml er stadig meget svvende , endog slrede .
Der er i dag ikke truffet nogen egentlige foranstaltninger , p nr nogle udtalelser af mere kunstnerisk vaghed .
Der lurer dog en sikker fare over Den konomiske og Monetre Union .
Ville disse chok , hvis de , Gud forbyde det , skulle finde sted , ikke medfre et strkt politisk pres p Den Europiske Centralbank og tvinge denne til at fre en alt for forsonlig monetr politik , hvilket vil true euro-zonens stabilitet ?
Den Europiske Centralbank skal naturligvis altid have prisstabilitet p mellemlangt sigt som sin mlstning , og det ville vre et tilbageskridt at udstte den for politiske pvirkninger , hvilket ogs ville vre at gre Europa , vksten og beskftigelsen en bjrnetjeneste .
<P>
Dette er , kre kolleger , sledes ikke lsningen , idet man efter min mening skal vlge en dobbelt fremgangsmde .
For det frste en klarsynet koordinering af budget- og skattepolitikkerne i euro-zonen . For det andet en strre fleksibilitet af arbejdsmarkedet og en reduktion af prisen p arbejde , navnlig for den mindre kvalificerede arbejdskraft .
Jeg vil gerne uddybe frste punkt , idet den anden fremgangsmde er bedre kendt og mere klassisk .
<P>
En koordinering af budget- og skattepolitikkerne begrnser sig ikke til en masse fagre ord og tomme lfter fra de ansvarlige eller en venlig udveksling af oplysninger mellem konomiministre .
En koordinering af budget- og skattepolitikkerne er ensbetydende med etableringen af klare hovedretningslinjer , der faststtes i fllesskab af medlemmerne af euro-zonen med hensyn til underskud p de nationale budgetter , idet - og her adskiller jeg mig fra en rkke af mine kolleger - dette s vidt muligt ogs skal omfatte de lande , der antages at komme med i denne zone inden for en rimelig frist .
For hvis disse lande har en nsten fast vekselkurs over for euro-zonen , vil det sige , at de politikker , der fres i euro-zonen , ligesom de politikker , som disse lande frer , vil have en gensidig strk pvirkning p hinanden .
De skal derfor ogs deltage i den konomiske koordinering .
Det politiske problem er et andet .
<P>
Selvom jeg godt er klar over de politiske vanskeligheder , ville den optimale lsning med hensyn til de sunde konomiske principper vre at foretage denne koordinering gennem et udvidet fllesskabsbudget .
Indtil hvilket niveau ?
Et sted mellem 3-5 % af BNI ville sikkert vre nok .
3-5 % , kre kolleger , det er ikke meget , nr man tnker p , at de offentlige udgifter i visse lande , heriblandt mit eget , udgr omkring 55 % af BNI , og nr man tnker p , at det europiske gennemsnit er omkring 49-50 % .
<P>
Nr dette er sagt , skal vi undg enhver misforstelse .
Det drejer sig ikke om at anbefale en stigning i de faste afgifter i hele Europa .
De kan vre forsikret om , at dette ikke er min hensigt .
Det er ikke min stil .
Vi skal tvrtimod g i den modsatte retning , men vi skal nok , fr end vi aner , foretage en overfrsel af en del af de nationale offentlige udgifter til Europas budget , selvom denne overfrsel er relativ minimal .
Jeg er godt klar over , at man i dag ikke bliver srlig populr hos regeringerne ved at komme med denne type forslag , og sikkert heller ikke hos denne forsamling , men jeg tror personligt , at der vil opst en dynamik , der skubber i denne retning .
Jeg mener derfor , at det er bedre at gennemfre dette , mens  patienten er feberfri  p en afklaret og intelligent mde , i stedet for at vre underlagt denne dynamik i en kriseperiode med alle de risici , dette indebrer for vores konomier .
<P>
Dette er , kre kolleger , de fremgangsmder , der efter min mening er grundlggende , og som naturligvis krver , at man bevger sig mod en mere udvidet politisk union , det vil sige , og vi skal ikke vre bange for at sige det , at vi skal bevge os mod en mere fderalistisk struktur .
Jeg er ikke naiv , og jeg ved , at sdanne foranstaltninger ikke vil kunne gennemfres fra den ene dag til den anden , og at der er en strk politisk modstand .
Men jeg mener , at Europa skal og vil bevge sig i denne retning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Fru formand , denne betnkning er bde virkelighedsfremmed og ulogisk .
En samordnet konomisk politik i Unionen kan ikke betyde den samme konomiske politik .
Landenes konomier er meget forskellige med forskellige strukturer .
Desuden medfrer store flles markeder altid en tendens til specialisering , p grundlag af hvad man kalder for komparative fordele .
Dette forstrker fortlbende forskellene mellem landenes konomier .
Det umuliggr ogs p lngere sigt alle projekter om en flles valuta .
I denne henseende er euroen nemlig i samme situation som den gamle guldmntfod , som ogs var dmt til sammenbrud .
<P>
En samordnet konomisk politik m betyde flles orientering og flles ml , men varierende metoder nationalt .
Dette er det eneste realistiske udgangspunkt , hvilket ogs udtrykkes i ndringsforslagene 1 , 2 og 3 til betnkningen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , et r fr datoen for den flles mnts ikrfttrdelse kender man stadig ikke omfanget , indholdet eller endog den konkrete udformning af den konomiske koordinering , der skal ledsage denne flles mnt .
Det er det indtryk , man fr ved lsningen af Gaslibas betnkning og af arbejdsdokumentet fra Kommissionen om samme emne samt af den aktuelle debat om Euro-Rdet .
<P>
Det kan sledes ikke anfgtes , at traktaten indeholder bestemmelser om koordineringen : overvgning af vekselkurser , faststtelse af de store retningslinjer for de konomiske politikker , ivrksttelse af en procedure til reduktion af for store underskud , forstrket p et senere tidspunkt med stabilitetspakten .
Amsterdam-projektet tilfjer en definition af hovedretningslinjerne vedrrende beskftigelse .
Men alt dette er meget uklart og udgr p ingen mde den konomiske styring , som visse mener er uundvrlig for , at euroen kan lykkes .
<P>
For disse som for Gasliba-betnkningen burde demokratiet og sammenhngen i de store konomipolitiske retningslinjer sikres ved at overlade dem til en mere formel europisk instans , der skal genskabe ligevgten i den monetre sjle .
I den aktuelle situation i Europa , hvor der er flere lande og ikke kun t , risikerer denne ene instans hele tiden at blive bremset af interne uoverensstemmelser til skade for faststtelsen af en sund makrokonomisk politik .
Dette er et argument , man hrer fra tilhngerne af centralbankernes fuldstndige uafhngighed , idet de mener , at dette er mere effektivt .
<P>
Disse tilhngere af Centralbankens fuldstndige uafhngighed lber desvrre ind i et andet problem , som de ikke formr at lse .
For at en politik med en uafhngig centralbank kan give overbevisende resultater , skal denne bank have sttte fra en strk social samstemmighed , som kun kan opst p grundlag af en lang positiv erfaring og en strk fllesskabsflelse .
Den kommende Europiske Centralbank vil ikke have nogen af disse to fordele .
Uanset hvordan man vender eller drejer sig , vil vejen kun fre til , at den flles mnt brister .
Det klogeste ville derfor vre at udskyde den .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Fru formand , i MU & # x02BC ; ens tredje fase vil vi stifte bekendtskab med en centraliseret monetr politik , men en decentraliseret konomisk politik .
Om det er holdbart , afhnger helt af , hvorvidt medlemsstaternes konomiske politik koordineres effektivt .
Hvad det angr , indeholder traktaten tilstrkkelige muligheder .
Sprgsmlet er frst og fremmest , om og hvordan disse muligheder udnyttes .
For at MU ' en kan st p to ben , skal den konomiske koordination ikke udelukkende begrnse sig til at gre det muligt for Centralbanken at fre en stabilitetspolitik .
Koordination skal ogs eksplicit vre rettet mod at fremme jobskabende vkst .
<P>
For mig er det uklart , hvordan en sdan politik kan udarbejdes ved at oprette et konomisk og finansielt udvalg , som vil blive domineret af reprsentanterne fra de nationale centralbanker og Den Europiske Centralbank .
I endnu strre omfang end hos forgngeren , det monetre udvalg , vil en restriktiv monetr indfaldsvinkel dominere .
Ligesom ved Fllesskabets udvalg kan man frygte , at ECOFIN ogs vil flge dets henstillinger slavisk .
En virkelig konomisk modvgt mod Den Europiske Centralbank vil ECOFIN aldrig blive , s lnge centralbankerne ogs bestemmer bag kulisserne .
<P>
Jeg er en strk tilhnger af en konomisk koordination p EU-plan , men s skal det ogs vre en rigtig konomisk koordination og ikke frst og fremmest en monetr .
Til det forml er det mske ndvendigt , at man ikke bemander Det konomiske og Finansielle Udvalg med nationale reprsentanter for centralbankerne men i stedet for reprsentanter for social- og finansministerierne .
<P>
Sammenfattende mener jeg , at en ndring af sammenstningen af det forberedende udvalg for ECOFIN er vigtigere for indholdet af den konomiske politik i Europa end hele diskussionen om Euro X , som ECOFIN bruger meget tid p .
Lad os derfor forsge at f dette emne sat p den europiske dagsorden .
<SPEAKER ID=71 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at undskylde hr. de Silguy .
Han ville gerne have vret her for selv at tage stilling til denne betnkning , men udsttelsen af punkterne p dagsordenen har desvrre gjort det ndvendigt for ham at g tidligere .
Vi bifalder Europa-Parlamentets deltagelse i de nuvrende overvejelser vedrrende koordineringen af den konomiske politik i MU ' ens tredje fase . Betnkningen af hr .
Gasliba i Bhm , i hvilken disse sprgsml undersges grundigt , yder efter vores mening et meget vrdifuldt bidrag til forberedelserne til Det Europiske Rd i Luxembourg .
<P>
Tillad mig at svare udfrligt p denne betnkning , for jeg tror , at den alligevel indeholder en rkke meget vigtige ider .
Frst om den gede koordinering af den konomiske politik : Traktaten om Den Europiske Union giver de generelle rammer og samtidig de operationelle instrumenter til en effektiv koordinering . Det er ogs lige blevet sagt tydeligt .
Det hedder nemlig i artikel 103 , stk . 1 :  Medlemsstaterne betragter deres konomiske politikker som et sprgsml af flles interesse og samordner dem i Rdet .
 Denne bestemmelse danner rammerne for koordineringen .
Men traktaten beskriver ogs de tilsvarende instrumenter , f.eks. isr grundtrkkene i medlemsstaternes og Fllesskabets konomiske politik , der i henhold til artikel 103 udarbejdes , vedtages og overvges i den tilsvarende fastlagte procedure .
Proceduren ved uforholdsmssigt store underskud fremgr af artikel 104 c .
Stabilitets- og vkstpagten bidrager ligeledes til denne koordinering .
<P>
Det Europiske Rd i Amsterdam plagde i sin resolution om vkst og beskftigelse Kommissionen og Rdet ( konomi og finans ) at undersge , hvordan den konomipolitiske koordinering i Fllesskabet kan styrkes .
P basis af Kommissionens arbejder bekrftede Rdet ( konomi og finans ) sidste mandag medlemsstaternes enighed p flere punkter .
For det frste : Ndvendigheden af en strre koordinering under overholdelse af traktatens bestemmelser .
For det andet : Det omrde , som en mere snver koordinering af den konomiske politik skal omfatte .
For det tredje : Inddragelsen af alle medlemsstater i den gede koordinering , uanset om de deltager i Den konomiske og Monetre Union eller ej . For det fjerde : Rdets ( konomi og finans ) beslutningsdygtige og centrale rolle .
<P>
Disse beslutninger er allerede overvejende i overensstemmelse med Deres ordfrers anliggende .
Den konomipolitiske koordinering kommer til at omfatte budgetpolitik , udvikling af omkostninger og lnninger , valutakurspolitik og strukturpolitik p vare- og arbejdsmarkederne .
Indtrdelsen i Den konomiske og Monetre Union vil f afgrende indflydelse p styrkelsen og indholdet af den konomipolitiske koordinering .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets opfattelse af , at der af hensyn til Den konomiske og Monetre Unions rette virkemde skal fastlgges og gennemfres en omfattende og sammenhngende konomisk politik , der koordineres p fllesskabsplan .
Kommissionen kan derfor kun tilslutte sig forslaget fra Deres ordfrer om , at der skal srges for sammenhng mellem den multilaterale overvgning og den overvgning inden for beskftigelsesomrdet , som er blevet indfrt med Amsterdam-traktaten .
<P>
Med traktatens overskrift  Beskftigelse  bestemmes det , at de beskftigelsespolitiske retningslinjer skal vre forenelige med grundtrkkene i den konomiske politik .
Omvendt hedder det i resolutionen om vkst og beskftigelse , som blev vedtaget af Det Europiske Rd i Amsterdam , at der skal tages hensyn til de flerrige beskftigelsesprogrammer og de beskftigelsespolitiske retningslinjer ved formuleringen af grundtrkkene for den konomiske politik .
Kommissionen vil have opmrksomheden henledt p , at begge er i overensstemmelse med hinanden , idet den srger for den bedst mulige afstemning mellem de beskftigelsespolitiske retningslinjer til efterret og de konomipolitiske grundtrk til forret , og selvflgelig vil den som hidtil gre dette efter nje afstemning med Parlamentet .
Jeg vil gerne tage det op , som hr . Donnelly har sagt .
<P>
Ordfreren foreslr , at der fastlgges retningsgivende ml for de konomiske nglevariabler .
Man har allerede gjort brug heraf ved fastlggelsen af grundtrk inden for bestemte omrder ssom inflation og budgetunderskud .
Kommissionen har i sit forslag til de beskftigelsespolitiske retningslinjer ligeledes tilskyndet bestemte kvantitative holdepunkter .
Kommissionen vil , svidt den anser det for passende , om muligt ogs gre sig umage for at udvikle sdanne kvantitative holdepunkter p de omrder , der har forbindelse med vkst og beskftigelse .
Kommissionen ved , at dette ikke er blevet modtaget med kyshnd i alle medlemsstater .
<P>
Kommissionen vil ogs gerne forsikre Europa-Parlamentet om , at den ikke vil tve med at gre brug af initiativretten i henhold til artikel 103 , stk . 4 , for inden for rammerne af den multilaterale overvgning at sikre Den konomiske og Monetre Unions rette virkemde .
Som De ved , optog man denne mulighed i stabilitets- og vkstpagten p Kommissionens nske , for at dens initiativret kan bevares og udves , nr det forekommer at vre nyttigt .
<P>
Hvad usdvanlige hndelser eller rettere asymmetriske chok angr , kan jeg bekrfte , at Kommissionen vil fremlgge et forslag til gennemfrelse af bestemmelserne i artikel 103 a , stk . 2 , nste r i forbindelse med overvgningen af betalingsbalancestttemekanismen .
Dette forslag vil vre baseret p en samlet vurdering af alle de instrumenter , som Unionen vil have til rdighed i tredje fase for at kunne reagere p konomiske chok .
Med henblik p en styrkelse af den konomipolitiske koordinering skal der udvikles en metodik , og den skal vre genstand for en gte demokratisk debat , og jeg tror , det er ndvendigt , at der rent faktisk ogs sikres en dialog mellem Centralbank , Parlament , medlemsstater og Kommission p en fornuftig mde .
<P>
Styrkelsen af den demokratiske kontrol og den sociale dialog , som Deres ordfrer krver , ligger Kommissionen meget p hjerte .
Kommissionen har igennem mange r gjort det til sin opgave altid at inddrage Europa-Parlamentet s meget som muligt i overvgnings- og koordineringsprocedurerne .
Hvert r tillader den rlige konomiske beretning at indlede diskussionen om grundtrkkene i den konomiske politik .
Kommissionen kan sledes umiddelbart inddrage Parlamentets rdgivende udtalelse i forberedelsen af sine henstillinger til de konomipolitiske grundtrk .
Kommissionen forelgger Dem ogs disse henstillinger umiddelbart efter deres vedtagelse for at give Parlamentet mulighed for at gre sit standpunkt gldende , for at Rdet s ogs kan tage hensyn til det .
<P>

I denne nye kontekst med en get konomipolitisk koordinering ville de funktioner , som den rlige konomiske beretning opfylder , kunne prciseres endnu bedre .

Rapporten kunne f.eks. beskrive den konomiske situation , vurdere gennemfrelsen af de konomipolitiske grundtrk fra de foregende r og skitsere de konomipolitiske problemer i de kommende konomipolitiske grundtrk .
P den mde ville den rlige konomiske beretning faktisk udgre frste etape i den proces , der frer til udarbejdelsen af de konomipolitiske grundtrk , og give Fllesskabet den ekstra fordel , som Europa-Parlamentet nsker sig .


<P>
Grundtrkkene i den konomiske politik er fortsat det instrument , som den konomipolitiske koordinering er indrettet efter . I overensstemmelse med resolutionen p Det Europiske Rd i Amsterdam om vkst og beskftigelse vil disse grundtrk ikke kun omfatte konvergensproblemerne , men i strre og strre grad ogs problemerne inden for vkst og beskftigelse .
Kommissionen har ligeledes altid arbejdet for at fremme den sociale dialog og taget hensyn til arbejdsmarkedets parters holdninger ved formuleringen af sine henstillinger til de konomipolitiske grundtrk . Derfor kan Kommissionen kun hilse det velkomment , at Parlamentet nsker at afholde en hring eller en konference med arbejdsmarkedets parter for at skabe et bredere fundament for sin egen udtalelse om grundtrkkene .
Kommissionen har intet at indvende imod , at denne udtalelse offentliggres p samme betingelser som Rdets henstilling . Kommissionen noterer sig ogs med interesse Deres ordfrers forslag om sammenstningen af Det konomiske og Finansielle Udvalg , der er foreskrevet i artikel 109 c i EF-traktaten .
Dette forslag vil vre nyttigt for Kommissionen , nr den til sin tid skal formulere sit eget forslag .
<P>


Kommissionen har noteret sig Europa-Parlamentets forslag med interesse .
Den deler Parlamentets nske om at ge gennemsigtigheden for proceduren til koordinering af den konomiske politik , der meget ofte er uformel .
Derfor har Kommissionen altid set muligheden for en interinstitutionel aftale , der ville formalisere den eksisterende praksis og finde frem til bestemte metoder , som Deres ordfrer har henvist til , som noget positivt .
<P>
Det siger sig selv , at en sdan aftale ville skulle vre i overensstemmelse med traktatens ordlyd og nd .
Selvflgelig skal Rdet ogs inddrages i enhver diskussion om en interinstitutionel aftale , mske endda i hjere grad end Kommissionen selv , for det er Rdet , som i henhold til traktaten har den beslutningstagende kompetence , hvad angr alle procedurer til overvgning og koordinering af den konomiske politik .
<P>
Tillad mig at slutte af med at understrege , at Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets bidrag til de nuvrende overvejelser .
Den multilaterale overvgning og koordineringen af den konomiske politik skal srge for , at pengepolitik , budgetpolitik samt konomi- og beskftigelsespolitik er forenelige med hinanden .
Den metode , der har hjulpet med til euroens succes , skal ogs vre rettesnor for realiseringen af de sociale og konomiske ml .
Kommissionen konstaterer med tilfredshed , at Europa-Parlamentet sttter den i at stte denne strategi til en nedbringelse af arbejdslsheden i Europa i vrk , og Kommissionen sttter derfor ogs ndringsforslag 5 til Eurordet af hr .
Gasliba i Bhm , fordi dette er i overensstemmelse med dens egne forslag og er ndvendigt .
Kommissionen vil inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i gennemfrelsen af processen , og derfor vil jeg gerne takke for en meget vrdifuld debat !
<SPEAKER ID=72 NAME="Gasliba i Bhm">
Fru formand , frst vil jeg takke kommissr Wulf-Mathies for hendes indlg p Kommissionens vegne , som samtidig afspejler kommissr De Silguys stilling , og logisk nok , ogs for de indlg , der er for denne betnkning - som jeg virkelig takker mange gange for p mine kollegers vegne .

<P>
Fr vi gr over til afstemningen , vil jeg prcisere to ting med hensyn til , hvordan mit ndringsforslag nr . 5 og hr .
Donnellys ndringsforslag nr .
4 skal behandles .
<P>
I den engelske version , i afsnit 9 , andet led , str der : " two sides of industry  , og mine britiske venner gr mig opmrksom p , at det er mere aktuelt at tale om " social partners  .
Det er en sproglig prcision , som jeg beder om at f implementeret i den endelige version .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Det er rigtigt .
Vi vil anmode sprogtjenesten om at kontrollere de to udgaver .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg har et indlg til forretningsordenen , fordi det er mit indtryk , at praksis fra morgenmderne om fredagen i Strasbourg , nemlig at stemme efter hver betnkning , nu ogs overfres til torsdagsmderne her i Bruxelles .
Vi ved med stor sikkerhed , at mdedeltagelsen er ringe .
Jeg vil foresl , at Prsidiet overvejer , om der kan stemmes p faste tidspunkter her i Bruxelles , p faste tidspunkter , s alle ved , hvad der sker , og s vi ikke fr en mdedeltagelse som nu .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Fru Maij-Weggen , jeg vil gerne svare med det samme .
Som De sikkert er klar over , forel der en helt srlig situation .
Det drejede sig om afstemninger om betnkninger vedrrende udvidelsen , og de blev derfor undtagelsesvis sat p til om formiddagen .
Jeg tager dog Deres bemrkning til efterretning . Den er meget relevant , og vi vil i fremtiden foretage tingene p normal vis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om betnkningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=76 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Betnkningen foreslr , at der i Den Europiske Union skal  gennemfres en konomisk politik , der bygger p snver samordning af medlemsstaternes konomiske politikker  .
Der skrives ogs om en samordning af budgetpolitik og finanspolitik samt om en valutapolitisk  sjle  .
<P>
Vi har ikke noget imod en frivillig samordning for f.eks. at bekmpe arbejdslsheden .
Den samordning , der tales for , skal imidlertid vre frivillig .
Vi tager derfor bestemt afstand fra alle tanker om f.eks. at indfre flles skatter i Unionen eller i det hele taget , at den konomiske politik skal gres overstatslig .
Medlemsstaterne skal ogs fremover have ret til at  beskatte sig selv  og fre sin egen politik p disse omrder .
Hvis Europas finansministre s bliver enige om sammen at arbejde for at f.eks. forhindre skattedumping , s er det gldeligt .
Men dette skal ske ved frivilligt arbejde mellem dem , som s nsker , og ikke ved en bestemmelsessamling i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=77 NAME="Cushnahan">
Hvis euroen skal vre rigtig succesfuld , m den stttes ikke blot af politikere , men ogs af erhvervsliv og forbrugere .
Kommissionen lovede at trffe beslutninger om fire vigtige sprgsml i forbindelse med fase 3 af MU ' en ved udgangen af ret , men har udsat beslutningerne indtil maj nste r .
<P>
Disse sprgsml er , om man skal bevare den 1. januar som dato for indfrelsen af eurosedler og -mnter ; om det samtidige omlb af nationale valutaer og euroer skal vare i seks mneder som vedtaget ved Madrid-topmdet i 1995 ; sprgsmlet om dobbelt prismrkning af varer , og om der vil vre behov for EU-lovgivning p dette omrde og endelig sprgsmlet om vekselgebyrer , bde for bankkonti i perioden 1999-2002 og for sedler / mnter i perioden , der flger efter den 1. januar 2002 .
<P>
Mener Kommissionen , at den vil vre i stand til at trffe beslutninger om disse vigtige praktiske sprgsml inden maj 1998 ?
Hvad er Kommissionens reaktion p Eurocommerce ( European Retailers Association ) , der rekvirerede en Deloitte & Touche-rapport , der udtalte , at den gennemsnitlige omkostning i forbindelse med indfrelsen af den flles valuta kunne vre s hj som 2 , 6 % af omstningen for Europas detailhandlende ?
Sdanne omkostninger ville f mange SMV ' er i min egen valgkreds til at dreje nglen om .
Sm detailhandlende vil st over for urimelige omkostninger til opdatering af IT-systemer , kasseapparater , efteruddannelse af personale og udarbejdelse af regnskaber i euro .
Startdatoen for indfrelsen af sedler / mnter ligger tt p rets travleste tid - jul / nytrsudsalg : det kan vre for meget for sm detailhandlende og virksomheder at klare .
Den flles valuta vil helt sikkert blive en realitet , men EU m nu koncentrere sig om disse praktiske sprgsml , for at virksomheder og forbrugere skal blive strke tilhngere af konomisk og monetr union .
<SPEAKER ID=78 NAME="Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for Gasliba i Bhms betnkning om koordinering af den konomiske politik i MU ' en .
Betnkningen nvner , at alle medlemsstater i EU skal kunne deltage i den gede koordinering af den konomiske politik .
Det vil sige , at lande , som str uden for MU ' ens tredje fase , som f.eks. Danmark , ogs skal kunne deltage i en bedre koordinering af den konomiske politik .
Det synspunkt tilslutter de danske socialdemokrater sig fuldt ud .
De danske socialdemokrater afviser et uformelt Euro X , hvor kun lande , der er med i den tredje fase af MU kan deltage .
De danske socialdemokrater er enige med ordfreren i , at en bedre koordinering af den overordnede konomiske politik vil vre til gavn for mlstningen om hjere beskftigelse i EU .
De danske socialdemokrater pointerer dog , at finanspolitik fortsat skal vre et suvernt nationalstatsanliggende .
<SPEAKER ID=79 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL), Gahrton, Holm og Schrling (V), Bonde og Krarup (I-EDN)">
Undertegnede har stemt imod betnkningen af flgende rsager :
<P>
1.Betnkningen er urealistisk .
Den udgr fra , at staternes konomier er ens , og at MU gennemfres i hele Unionen.2.konomierne er meget forskellige . Forskellene forstrkes af den tendens til specialisering , der sker p store markeder p grund af komparative omkostninger.3.En flles konomisk politik kan derfor kun ses som en flles styring mod visse ml .
Metoderne m tilpasses til landenes struktur og forskellige flsomhed for konjunkturer og eksterne pvirkninger .
<CHAPTER ID=3>
Strukturinterventioner i Belgien
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0321 / 97 ) af hr . Decourrire for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Belgien ( C4-0107 / 97 ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Decourrire">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , denne betnkning om strukturinterventioner i Belgien giver pny lejlighed til at understrege fllesskabsinterventionernes vsentlige rolle til fremme af den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Belgien er blandt de medlemsstater , hvis BNI pr. indbygger ligger hjere end fllesskabsgennemsnittet , og kan sledes regnes blandt de rige lande .
Alligevel oplever landet betydelige uligheder i udviklingen , der svinger fra et BNI pr. indbygger p 77 % for Hainaut til 137 % for Antwerpen og 183 % for Bruxelles .
I lbet af de seneste r er dette fnomen blevet forvrret , og fllesskabsaktionen , der har medvirket til at dmpe og rette op p denne uligevgt , er mere end fordoblet mellem 1989 og 1999 fra ECU 863 millioner til 2 milliarder .
Lige-provinsen , distrikterne Aubange og Turnhout og en del af Limbourg er sttteberettigede under ml 2 , fordi de er industrielle zoner med faldende vkst .
Visse regioner er genstand for interventioner til fordel for underudviklende landbrugsomrder .
Til disse interventioner skal tilfjes de horisontale ml 3 og 4 og fllesskabsprogrammerne .
<P>
Uden at ville g i detaljer har fllesskabsinterventionerne haft en vis succes , og isr i Hainaut har dette vret tilfldet med sttteforanstaltningerne til fordel for investeringer i SMV ' er , hvilket i vrigt har medfrt en overfrsel af supplerende bevillinger til disse kreditlinjer .
Fllesskabsinterventionerne har ligeledes spillet en afgrende rolle , for eksempel med hensyn til socio-professionel integration , og i 1996 modtog over 70.000 mennesker en individuel uddannelse .
Man skal ligeledes bemrke den progressive udvikling af dynamik i visse langbrugs- og byomrder .
<P>
Her i Parlamentet er vi dog klar over , at strukturinterventionerne udgr et redskab og en uundvrlig sttte , som det er ndvendigt at forbedre .
Vi skal for at opn strre gennemsigtighed og effektivitet indkredse manglerne i det eksisterende system .
Man kan for det frste konstatere en meget lav gennemfrelsesgrad for bevillingerne i strrelsesordenen 17 % for Hainaut under ml 1 , 5-20 % for omrderne under ml 2 og under 10 % for omrderne under ml 5b p grund af , at der i utilstrkkeligt omfang er indget forpligtelser for de disponible bevillinger , ca . 12 % .
Man kan ligeledes konstatere en meget lav udnyttelsesgrad for de midler , der er afsat til gennemfrelsen af ml 4 .
For at slutte med et positivt indtryk kan man glde sig over programmernes succes under ml 3 , hvor de til rdighed stende midler ikke er tilstrkkelige til finansiering af det meget store antal projektforslag .
<P>
Til mangellisten kan man ligeledes konstatere et belb i ecu pr. skabt arbejdsplads , der er strre end det belb , der ydes i andre medlemsstater , og en mlstning for jobskabelse , der er meget beskeden i forhold til det usdvanlige budget , som Belgien har fet .
Man kan ligeledes konstatere , at der stadig er en stor forskel i udviklingen i de kriseramte omrder og en manglende udnyttelse af budgetposter for industrielt brakland og forbedringen af miljet .
<P>
Blandt de nskvrdige retningslinjer er en rkke af srlig interesse for de nationale myndigheder , og jeg vil gerne frst og fremmest insistere p , at disse foranstaltninger trffes for s hurtigt som muligt at afhjlpe den benlyse underudnyttelse af budgetbevillingerne .
Jeg vil isr gerne henlede de belgiske myndigheders opmrksomhed p , at gennemfrelsesgraden for EF-bevillingerne pr . 1. januar 1999 vil skulle tjene som referencegrundlag for beregningen af belb , der tildeles fra r 2000 .
Det er sledes ndvendigt at begrnse den tunge forvaltningsgang , straks at stille de modsvarende offentlige midler til rdighed , som er ndvendige for gennemfrelsen af visse projekter , og at indfre et bedre forvaltningssystem ved udpegelse af en programleder eller -koordinator .
<P>
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt , og jeg henvender mig her til Fllesskabets myndigheder , at de spiller en mere aktiv rolle i overvgningen af de foranstaltninger , der ivrksttes , og at de srger for , at de belgiske myndigheder fremskynder overfrslen af EF-midler til de endelige modtagere .
Inden for rammerne af overvejelserne i forbindelse med Agenda 2000 kunne man ligeledes overveje forslaget om en begrnsning af det i jeblikket overdrevne antal projekter i forbindelse med forskellige programmer , samt en geografisk koncentration af de midler , der er beregnet til de omrder , der er ramt af de strste forskelle i udviklingen .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , kre kolleger , tillad mig efter afstemningen i morges om Agenda 2000 p ny at insistere p , at det er ndvendigt at fortstte de bestrbelser , der bliver gjort inden for samhrighed , og at sikre en betydelig overgangsfase for de medlemsstater , der som Belgien i jeblikket udgr Den Europiske Union , og som ikke lngere vil vre sttteberettiget under ml 1 .
<P>
Jeg nsker desuden at takke mine kolleger for deres interesse for denne betnkning , hvilket har vret en solid sttte og en opmuntring for mit arbejde .
<SPEAKER ID=82 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , tillad mig for det frste at lyknske kollega Decourrire med hans udmrkede betnkning , som burde vre obligatorisk lsning for alle offentlige instanser i Belgien .
Som udtalelsesordfrer har jeg frst og fremmest koncentreret mig om bevillingerne fra Den Europiske Socialfond i de forskellige mlomrder .
Jeg skal behandle tre punkter .
<P>
For det frste problemet med hensyn til den lave udnyttelsesgrad af bevillingerne .
Jeg deler ordfrerens bekymring vedrrende den enormt lave udnyttelsesgrad for midlerne i mlomrderne i Belgien .
Jeg synes , det er uforsteligt og uacceptabelt , at den lave udnyttelsesgrad er endnu strre for midler fra Socialfonden i de mlregioner , og det p et tidspunkt , hvor topmdet i Luxembourg presser p for at f flere investeringer i uddannelse og arbejdspladser .
Netop nu lader Belgien en pose penge fra Europa ligge ubenyttet hen .
Europiske penge , som ganske vist ikke er get tabt endnu , men tiden er i hvert fald meget knap .
<P>
Man kan naturligvis fremfre forskellige rigtige eller forkerte argumenter for at forklare , hvorfor man er bagud .
Programmerne er godkendt for sent , Kommissionen operer for bureaukratisk .
Nogle regioner er for sm til at kunne omgs strukturfondene , men det glder ogs for andre europiske lande .
Men der er en rkke grunde , som er typisk belgiske .
Manglen p samarbejde , det tilbagevendende tovtrkkeri mellem lokale , regionale og fderale myndigheder , bde nr det drejer sig om fordelingen af midlerne og udarbejdelsen af projekterne , programmeringsdokumenterne , giver mig ofte det indtryk , at man i Belgien beskftiger sig mere med kompetencekonflikter end regional udvikling og bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Ogs i Bruxelles medfrer det ofte hallucinerende situationer , og det selvom situationen i nogle kvarterer er s tilbagestende og arbejdslsheden blandt unge indvandrere er s hj , at Bruxelles ofte lever p en tidsindstillet bombe .
Den hje langtidsarbejdslshed , problemerne i de regioner , som er ramt af virksomhedslukninger , skriger simpelthen efter mere samarbejde mellem de forskellige offentlige myndigheder med henblik p at varetage folks interesser .
Jeg deler ordfrerens opfattelse , at Den Europiske Kommission om ndvendigt m springe til .
Konklusionerne fra topmdet i Luxembourg er allerede en god anledning .
<P>
For det andet skal de gode nyheder ogs nvnes , som ogs ordfreren netop har gjort .
Uden for mlregionerne udnyttes de europiske midler til uddannelse af arbejdslse i meget hj grad .
Det er da ogs meget beklageligt , at disse projekter ofte lades i det uvisse om deres finansiering , at der stadigvk ikke eksisterer en langstidsplanlgning . At interessante initiativer frst og fremmest fra lokale myndigheder ofte lades i stikken .
Bde Den Europiske Kommission og de regionale myndigheder burde prioritere lsningen af disse problemer p kort sigt .
<P>
Men med uddannelsen af arbejdstagere i truede job str det derimod meget drligt til frst og fremmest i Flandern , hvor knapt 10 % af midlerne finder anvendelse for slet ikke at tale om udbetaling .
Belgien hrer med hensyn til uddannelse af arbejdstagere imidlertid absolut ikke til de bedste i Europa .
Virksomhederne , frst og fremmest SMV ' erne skal da ogs indtrngende anspores til at investere i deres arbejdstagere .
I vrigt bliver vi ved med at presse p for at f overfrt en del af reserverne fra ml 4 til ml 3 , hvor der udvises stor kreativitet , men hvor der er f penge til rdighed .
<P>
Afsluttende et par ord om delokaliseringen og ekstra job .
Den liberale gruppes pstand om , at de europiske midler ikke skulle vre anvendt til nye job , er ikke korrekt .
Uden europiske midler ville arbejdslsheden vre endnu strre .
Men med rette anmoder Parlamentet om strre prioritering , klarere beskftigelseseffekter .
Det ville i vrigt ogs vre uhrt , hvis europiske midler blev anvendt til at hugge job fra en region og overfre dem til en anden .
Vi har stadigvk ikke glemt erfaringerne med Renault , og i vrigt hersker der i regionerne omkring Henegouwen , hvad det angr , stor uro .
Vi skal dog ogs p det strkeste anmode om , at Den Europiske Kommission frer skarpt tilsyn med , at strukturfondene ikke anvendes til at skabe konkurrenceforvridning .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske kollega og ordfrer Decourrire med hans betnkning og takke ham for analysen , som er indeholdt i betnkningen , og for de forslag , som ogs er anfrt her , og som har fundet stor tilslutning i de kompetente udvalg .
<P>
Jeg skal i mit indlg g nrmere ind p for det frste de tre omrdebundne ml , isr ml 1 , 2 og 5b , hvoraf Belgien i perioden 1994-99 har ret til ECU 950 millioner , hvilket er 39 milliarder belgiske frank .
Heraf er der den 31. december 1996 anvendt ca . 7 milliarder belgiske frank inden for rammerne af de regionale og sociale fonde .
I absolutte tal er den lave udnyttelsesgrad for strukturfondene frst og fremmest et problem for Vallonien .
Der kan anvendes 26 milliarder i Vallonien og 3 milliarder i Flandern , men relativt set er den lave udnyttelsesgrad frst og fremmest et problem i Flandern .
Flandern har anvendt 12 % sammenlignet med 19 % for Vallonien .
Vi ved , at langt strstedelen , srligt 30 milliarder belgiske frank , er remrket til provinsen Henegouwen , som er ml 1-region .
I virkeligheden drejer det sig om 60 milliarder , hvis den vallonske samfinansiering honoreres .
<P>
Men det formodes - og jeg henleder kommissrens opmrksomhed herp - at samfinansieringen fra den vallonske region de facto realiseres gennem en uretmssig anvendelse af europiske midler .
Jeg sprger , fru kommissr , om Den Europiske Kommission nrmere har undersgt , hvorledes samfinansieringen for Henegouwen sker ?
Fra anden side har jeg modtaget informationer om en undersgelse , som er gennemfrt af UCLAF vedrrende anvendelse af europiske midler i Henegouwen blandt andet gennem intercommunales .
Kan Den Europiske Kommission bekrfte denne information , og kendes resultaterne af UCLAF-undersgelsen ?
<P>
Situationen er klart bedre hvad angr ml 2-regionerne , Limburg og Turnhout , frst og fremmest for udgifterne i Den Europiske Socialfond .
Jeg konstaterer , at man i disse regioner er kommet p omgangshjde , men at der er behov for at overfre midler fra ml 4 til ml 3 , som fru Van Lancker foreslr .
<P>
Problematikken i forbindelse med situationen i ml 5b-regionerne er imidlertid meget alvorlig .
Udviklingen af landdistrikterne i Westhoek og Meetjesland i Flandern har krav p ca . 2 milliarder belgiske frank .
Heraf er en betydelig del dog ikke anvendt .
Til dato er kun de for 1994 planlagte midler fastlagt , medens man for eksempel i Holland allerede for en tilsvarende periode har fastlagt midler for 1998 .
Det , at Flandern ikke har givet sig i kast med midlerne for 1995 , 1996 , 1997 og 1998 , understreger den manglende evne .
Derudover er der yderligere to problemer .
Samfinansieringsproblemet , som er kontraktmssigt fastlagt , men som ikke ivrksttes p grund af manglende midler p det relevante budget .
P den anden side problemet med den tekniske bistand , som i Flandern skulle belbe sig til 4 % , og som man ogs nsker at forhje , medens Den Europiske Kommission kun godkender maksimalt 1 , 5 % .
<P>
Situationen vedrrende LEADER-programmet vkker stor bekymring , ogs nr det drejer sig om udviklingen af landdistrikterne .
De to flamske programmer er stadigvk ikke efter fire r blevet godkendt til trods for udarbejdelsen af otte reviderede udkast .
Jeg er ikke overrasket over , at Den Europiske Kommission stiller sprgsml vedrrende kapaciteten , som er ndvendig for at kunne opfylde de stillede krav .
<P>
Jeg tror , at disse eksempler viser , at det virkelig er ndvendigt at overveje , hvordan vi skal omgs strukturfondene , og hvordan vi bedre kan udnytte dem i de frstkommende r .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Decourrire , der i sin betnkning har kastet et kritisk men objektivt blik p anvendelsen af strukturfondene i Belgien .
Tillad mig at sige , at det er sjldent , at en franskmand i den grad har forstelse for situationen i Belgien .
<P>
Hvad angr min region , Vallonien , gjorde hr . Decourrire meget relevant opmrksom p den tunge forvaltningsgang , den forkerte orientering af sttte til de underregioner , der er mindst bagud , hvilket er det modsatte af det , der burde finde sted , spredningen og mangedoblingen af sm projekter , anvendelsen af en del af regionalfondene til initiativer , der burde finansieres af Valloniens regionale budget .
Det er benlyst , at den vallonske regering ikke har vret tilstrkkelig prcis med hensyn til de ml , der var sat , tilstrkkelig beslutsom i gennemfrelsen af projekter , tilstrkkelig effektiv i overvgningen af udnyttelsen af bevillinger og tilstrkkelig overbevist om ndvendigheden af at udvikle forskning og udvikling og at orientere sttten til fordel for de sm og mellemstore virksomheder i vkstsektorer .
<P>
Kommissionen skal ogs gre sig nogle overvejelser .
Den skal srge for , at projekterne er serise og trovrdige , herunder med hensyn til varig beskftigelse .
Den skal trffe foranstaltninger for at undg virksomhedsflytning fra en underregion til en anden afhngig af de finansielle fordele , der opns gennem strukturfondene .
Den skal desuden beregne konsekvenserne af sin plan , der blev fremlagt i Agenda 2000 , i henhold til hvilken det bliver gjort svrere at opn sttte , hvilket sandsynligvis vil have som konsekvens at fjerne interventionen fra strukturfondene til de regioner , der er sttteberettigede under ml 1 og 2 i Belgien .
Europas sttte til regionerne skal ikke fortstte evigt , men at stoppe midt i vadestedet ville vre kontraproduktivt .
Vi har fet lovning om en progressiv tilbagetrkning , men vi kender hverken omfang eller varighed .
<P>
Konklusionerne i den udmrkede betnkning af hr . Decourrire giver stof til eftertanke , der kan vre srdeles nyttig ved den kommende debat om en revision af strukturfondene .
Det er ikke nok at anvende bevillingerne , man skal efterstrbe en maksimal effektivitet , hvilket krver en fornyet og gennemgribende overvejelse af mlstningen med fondene samt af kriterierne for valg af projekter ud fra en strategi , der faststtes i fllesskab af Kommissionen og de kompetente offentlige myndigheder .
Det er sledes klart , hr. formand , at strategien , der for Belgiens vedkommende er blevet anvendt af de regionale myndigheder , ikke fremgr klart .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kolleger , normalt er jeg slet ikke tilhnger af , at man i hule vendinger roser ordfreren , men i dette tilflde er det fortjent , fordi der gives et meget objektivt billede af svel af de svage punkter i den belgiske regionalpolitik , som af de ting , som kan evalueres positivt .
Hvad det angr , tror jeg , at fru Van Lancker har hundrede procent ret , nr hun siger , at denne betnkning burde lses grundigt af alle regionale og andre myndigheder .
<P>
Hvad indholdet angr , er de to vigtigste punkter for os flgende .
For det frste er der det , som alle har bemrket , og som vi ogs har gjort , at det er ubegribeligt , at det ikke lykkes for et land , som virkeligt ikke har et overskud af midler , i hvert fald ikke for at styre visse problemer bedre , effektivt at optage og anvende de disponible europiske midler .
Det er simpelthen en skandale .
Jeg synes , at der br sendes et klart signal til de forvaltninger , som er ansvarlige herfor .
<P>
Men der er ogs et andet punkt , som jeg isr gerne vil henlede opmrksomheden p , og det er den omstndighed , at det ikke kun er de regionale myndigheder , men ofte ogs de lavere forvaltningsmyndigheder , som str over for hinanden med trukne knive , kommuner , som vil snuppe noget fra hinanden , med toppunkt i det , som kan foreg hos os alle inden for rammerne af et samarbejde mellem kommuner , og som ofte kan fre til , at man i stedet for at f en samlet politik , som virkelig er rettet mod en regions hovedproblemer , at der p vegne af en rkke kommuner organiseres en indbyrdes kamp , og som til syvende og sidst er til ulempe for effektivt at kunne indstte knappe midler , som vi ikke engang kan udnytte til fulde .

<P>
Det sidste punkt , som jeg skal behandle i denne anledning , er hvad der nu br ske med strukturfondene ogs i lyset af udvidelsen , som vi har behandlet i gr og i dag , i dag i det mindste ved afstemningen .
Vi kan fuldt ud sttte nden i betnkningen , som den kommer til udtryk i punkt 40 , fordi der her siges : se , vi har en eksisterende situation , og vi skal realisere en overgang , som tager hensyn til bde udfordringerne uden for Unionen og selvflgelig ogs med de vsentligste behov hos os selv .
Derimod m formuleringen af punkt 34 snarere anses for at vre meget konservativ p den mde , at vi skal fastholde alt det , vi har nu .
Vi synes ikke , at det er et godt perspektiv .
Vi sttter sledes fuldt ud den retning , som er angivet i punkt 40 , men ikke i punkt 34 .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil frst og fremmest oprigtigt lyknske kollega Decourrire .
Jeg synes , at det er en virkelig flot betnkning .
Den vidner om stor objektivitet og er sledes meget vrdifuld .
Han henviser med rette til EU-sttten , som for Belgiens vedkommende er tredoblet .
Jeg vil dog gre opmrksom p flgende .
Der er en sknhedsfejl i betnkningen .
Under punkt F. anfrer De , at sttten skulle vre ECU 750 milliarder for den Valonske region .
Det rette tal er naturligvis ECU 750 millioner .
Jeg skal anmode om , at denne sknhedsfejl rettes .
<P>
De lgger , hr. ordfrer , med rette vgt p en rkke mangler .
Mangler , som faktisk er generelle for den regionale og sociale sttte fra Den Europiske Union .
Ofte drejer det sig om , at de disponible bevillinger forpligtes i utilstrkkelig grad , men vi m dog ogs understrege , at indsatsen fra det enkelte land ofte sker alt for sent og frst og fremmest fra den pgldende region .
Der er da ogs med rette peget p administrativ besvr og i vrigt p den lave udnyttelsesgrad for de sociale bevillinger .
Jeg sttter fuldt ud den kritik , som kollega Van Lancker har rejst i den anledning .
<P>
De lgger med rette vgt p Henegouwen .
Det er et problemomrde med traditionelle industrier , stl og tekstil , som er under omlgning .
Men s skal vi ogs understrege den kritik , som UCLAF har rettet mod anvendelsen af disse midler .
Mske er det ikke rigtigt kommet til udtryk i betnkningen .
<P>
Hr. ordfrer , jeg takker for , at De har villet overtage mine ndringsforslag .
Det var ndringsforslag fra Regionaludvalget , hvor vgten ogs lgges p en rkke problemer i Flandern og ogs p situationen i ml 5bregionerne .
Efter min mening kom det tidligere utilstrkkeligt til udtryk , men nu er det fuldt ud rettet , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Dem herfor .
<P>
De understreger ogs den meget store opsplitning i utallige sm projekter . Sagt p en anden mde , det er en situation , hvor enhver offentlig myndighed har fet en gave , og det er naturligvis uforsvarligt .
Dermed kommer det jo i virkeligheden til udtryk , at det ikke er et totalprojekt , og det gr jo ikke an . I vrigt har man ogs kun en begrnset forestilling om , hvad sm og mellemstore virksomheder kan bidrage med .
Den liberale gruppe har p dette punkt med rette foreslet en rkke ndringsforslag , som jeg fuldt ud vil sttte .
S er der jo stadigvk sprgsmlet om omlokaliseringen , som De , hr. ordfrer , ogs har peget p . Det er omlokaliseringen inden for landets egne grnser .
Det er omlokaliseringen fra en region til en anden . Hvordan kan man overhovedet forestille sig , at der overfres midler til et omrde , som ligger 20 kilometer vk , at der overfres job .
Det gr alts ikke .
Det er en flytning af arbejdspladser .
Kommissionen burde prioritere en undersgelse heraf hjt .
Jeg mener ikke , at det er acceptabelt , at man giver bevillinger til et omrde for s at kunne konstatere , at resultaterne aftager i et andet omrde .
Jeg mener , at det virkelig krver en undersgelse af Den Europiske Kommission .
<P>
Endnu en gang , hr. ordfrer , tillykke med resultatet .
Det er virkelig en fremragende betnkning , som jeg til fulde sttter .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , den foreliggende betnkning af kollega Decourrire bekrfter for mig blot , at strukturfondsprogrammerne har spillet fallit , i hvert fald hvad Belgien angr .
I betragtning af at jeg kun har en taletid p to minutter til rdighed , indskrnker jeg mig selvflgelig til to fundamentale konstateringer .
<P>
For det frste beviser betnkningen endnu en gang , at strukturfondene inden for Belgien srger for en yderligere strm af milliarder fra Flandern til Vallonien .
Kort sagt , hovedparten af bidragene til Den Europiske Unions budget betales af Flandern .
Hovedparten af de europiske subsidier gr derimod til Vallonien .
Nu er det mske forsvarligt , en mere velstillet europisk befolkningsgruppe kan udmrket sttte en fattigere gruppe , det er der jo ingen , der er imod , men i dette tilflde kan det ikke forsvares .
Vallonien regeres jo af et mafiaagtigt socialistisk styre , som selv er ansvarligt for det efterslb , som det har .
<P>
De vallonske politikere tager i vrigt overhovedet intet initiativ til at sanere , og de blokerer enhver fundamental konomisk og politisk oprydning .
Europisk manna anvendes kun til at forlnge et uholdbart styres levetid .
Det kan lyde hrdt for dem , som ikke er kendt med situationen i mit land , men det er ikke desto mindre sandheden .
<P>
For det andet vil jeg dog ogs lgge vgt p de indvendinger , som ordfreren selv anfrer i punkt 29 .
Det er jo rigtigt , at den vallonske provins Henegouwen systematisk lokker virksomheder vk fra Kortrijk-regionen i Vestflandern .
Sammen med vidtgende indrmmelser p miljomrdet udgr de europiske tilskud et tiltrkkende tilbud til erhvervsdrivende .
Sledes frarves Flandern takket vre Europa arbejdspladser , som omlokaliseres til Vallonien .
Det er ikke nye arbejdspladser , og det br ikke vre meningen med den europiske tilskudspolitik , og derfor vil jeg ikke stemme for den foreliggende betnkning af kollega Decourrire .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , fru kommissr , betnkningen af min kollega Decourrire kan efter min mening i hvert fald blstemples for objektivitet .
Den indeholder imidlertid ogs en indtrngende appel til Belgien om at udnytte strukturmidlerne bedre fremover .
Der er immervk tale om over ECU 2 milliarder her .
Tallene er efter min opfattelse endnu ikke det vigtigste p nuvrende tidspunkt .
Nr man lser betnkningen af hr . Decourrire , kan man konstatere , at midlerne p nuvrende tidspunkt udnyttes relativt drligt .
Man m dog ikke glemme i den forbindelse , at der gr en vigtig fase forud for udnyttelsen , nemlig programmeringsfasen .
Det fremgr ogs klart af denne betnkning , at programmeringsfasen for dem , der skal udfre programmerne , udgr et bindende program for fremtiden .
Jeg mener ungteligt , at et ml 1-omrde med ca . 50 % medfinansiering m blive et problem .
Nr der allerede fra starten er tale om et struktursvagt omrde , s m Den Europiske Unions sttte vre mere intensiv .
Ellers ville man ogs have kunnet f et bedre ml 2-omrde ud af Hennegau .
<P>
Hvad medfinansieringen angr , s br der i den indledende fase appelleres mere til partnerskabet i medfinansieringen .
Det gr ikke , at et program bliver sammensat af tre eller fire mennesker , hvorefter de aktive krfter i et omrde bagefter skal inddrages for at organisere en medfinansiering .
Her mener jeg , at Kommissionen med al respekt for subsidiaritetsprincippet m gribe mere ind , s alle parter sidder med ved bordet allerede i programmeringsfasen og er med til at skrive under p programmerne .
<P>
Og selve udfrelsen : Selvflgelig er der omrder , hvor udfrelsen er relativt god allerede nu . Men heller ikke dr er tallene det vigtigste .
Det handler jo ikke om at have givet mange penge ud p nuvrende tidspunkt , men om , at man ogs har givet pengene godt ud .
Her vil jeg gerne komme ind p to principper .
Frste princip : Nr man skaber arbejdspladser , m man ogs vre sikker p , at det er varige arbejdspladser .
Hvis der p visse omrder , og her tnker jeg p middelklassen , uddeles subsidier p kort sigt og i en fart , jeg havde nr sagt efter vandkandeprincippet , s skal man kunne kontrollere - og det er ogs Kommissionens opgave - at disse arbejdspladser ogs efterflgende har bidraget til stabiliteten i en region .
<P>
Man m ogs skabe de forudgende betingelser .
Det fremgr ogs tydeligt af betnkningen af hr . Decourrire , nemlig at et omrde kun kan blive attraktivt , nr det frst har fjernet de eksisterende ruiner .
Jeg vil ikke komme ind p aktuelle belgiske eksempler , men et omrdes tiltrkningskraft og arbejdsskabelsen her vil ogs vre afhngig af , hvordan det ser ud i et omrde .
Der er bevilget penge til det forml , og de skal udnyttes bedre .
<P>
Jeg kommer fra et grnseomrde , jeg ved , hvad sm delokaliseringer betyder .
Fru kommissr , De m tnke p , at det handler om strukturfondenes trovrdighed , hvis vi i dag finansierer nedlggelse af arbejdspladser .
Jeg vil gerne forklare min udtalelse .
Efter min mening gr det ikke , at visse virksomheder forlader ml 2-omrder , sdan som det er set i Verviers med Boston Scientific , udvandrer til ml 1-omrder , lader arbejdspladser forsvinde p deres vej og endda fr penge for deres investeringer andre steder i Europa !
Det er finansiering af nedlggelse af arbejdspladser , det m man ikke kun betragte p regionalt og nationalt plan , det m man ogs betragte p flleseuropisk plan .
Derfor er det ikke kun trovrdigheden , der str p spil med de kommende strukturfonde , men ogs den konomiske stabilitet i Europas regioner !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , nr man lser den udmrkede betnkning , kan man sandelig komme i tvivl om , hvorvidt strukturfondene nr deres ml , i hvert fald om programmerne og de anvendte bevillinger virkelig har skabt nye arbejdspladser , og om strukturpolitikken varigt bidrager til at snke ledigheden .
Det glder bde for Vallonien og for Flandern . Derfor de af min gruppe foreslede ndringsforslag .
<P>
Vi m faktisk konstatere , at der i regionerne i Flandern under ml 2 , Turnhout og Limburg , kun blev betalt fra 4 til 9 % af bevillingerne , og at resultaterne , hvad angr beskftigelsen , ligger under gennemsnittet for Flandern .
At for s vidt angr regionerne i Flandern under ml 5b , er betalingerne mindre end 3 % og i Meetjesland mindre end 1 % .
Det er alts p hje tid , at de ndvendige bevillinger frigives i Flandern , og jeg sttter fuldt ud det , som blandt andet fru Aelvoet har sagt .
<P>
Det er virkelig p tide , at der gres noget ved det administrative besvr og de indviklede procedurer med henblik p at skabe strre fleksibilitet .
Det er frst og fremmest p tide , at alle myndigheder giver sig i kast med hele problemet .
At man holder op med at give hinanden sorteper .
Vi er alle i samme bd .
En alt for stor opdeling skaber retspraksis .
Men vi kan kun opn konkrete og positive resultater gennem en generel og konstruktiv indfaldsvinkel .
Lad os hbe , at det bliver tilfldet i fremtiden .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kolleger , ordfrer Decourrire har virkelig leveret et udmrket stykke arbejde .
Han stiller med rette det afgrende sprgsml , om strukturpolitikken i sin nuvrende form er i stand til at forringe de regionale forskelle .
P nuvrende tidspunkt er hele Henegouwen ml 1-region , hvilket har til flge , at en velhavende underregion som Doornik og Moeskroen er et profitomrde for investeringer og omlokaliseringer , som stammer fra bevillinger fra Midt- og Sydflandern .
Det har medfrt , at der er blevet lagt en bufferzone i den sydlige del af denne provins , som har resulteret i , at tilskudsmllen er get i gang .
Til syvende og sidst er situationen i Borinage , som havde mest behov for sttte , ikke blevet bedre .
<P>
Med henblik p en reform af strukturfondene br vi overveje en ny kurs for strukturpolitikken .
Derfor br vi anvende geografisk og tematisk koncentration som principper med vgten p investering og infrastruktur og informationsteknologi og milj og erhvervsuddannelse og med opmrksomheden rettet mod den endogene udvikling .
Direkte sttte til virksomheder medfrer konkurrenceforvridning og kan kun anvendes ved selektive investeringer .
I vrigt konstaterer vi , at SMV ' erne , som vi allerede siden Delors-hvidbogen har sagt er virkelige jobskabere , er alt andet end centralt placeret i strukturpolitikken .
Revivisonsretten har i vrigt gjort opmrksom p dette i en ny beretning .
Ogs disse mangler skal vi tage hjde for i fremtiden .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , i henhold til beslutningerne fra 1993 om reformen af strukturfondene havde Kommissionen indrmmet Belgien en rkke nye tilpasninger af forordningen , herunder anerkendelse af Hainaut , som vre sttteberettiget under ml 1 .
At denne region blev gjort sttteberettiget skyldtes de store forskelle i den regionale udvikling , som man havde kunnet observere over en lang rrkke .
Det samlede programmeringsprogram ( SDP ) , der er udarbejdet af den offentlige forvaltning i Vallonien , blev godkendt af Kommissionen den 14. juni 1994 .
<P>
Efter denne ivrksttelsesfase blev Udvalget om Regionalpolitik under Europa-Parlamentet , der er det korresponderende udvalg , plagt at afgive en udtalelse for programmeringsperioden 1994-1999 .
Ordfreren , hr . Decourrire , beklagede , og jeg beklager ogs , den langsomme ivrksttelse af visse programmer , isr i den indledende fase vedrrende Hainaut , der er sttteberettiget region under ml 1 , der heldigvis er ved at indhente det tabte .
Det fremhves i betnkningen , at denne sttte isr er til fordel for de underregioner i Hainaut , der er bedst egnet til at drage fordel af fondene , nemlig regionerne Ath , Tournai og Mouscron .
Strukturfondenes virkning , sledes som den finder sted i jeblikket i Hainaut , har ikke i tilstrkkelig grad taget hjde for orienteringerne til langbrugsomrderne , selvom der i disse omrder findes en lang rkke potentielle ressourcer , der kan udnyttes .
<P>
Jeg vil derfor insistere p , at fllesskabsinitiativerne tages mere i betragtning , og jeg tnker bl.a. p programmet LEADER , for s vidt angr deres ivrksttelse i praksis .
Kommissionen br vre klar over , at dens beslutninger , der er forsinkede i forhold til programmerne , ikke gr det muligt effektivt at fuldfre projekterne .
Beslutningen trffes nogle gange seks mneder eller et r efter starten af det indledende program .
For programmeringsperioden 1997-1999 blev der for eksempel frst givet grnt lys midt i juli 1997 , selvom det for at opn et effektivt program havde krvet en beslutning allerede i september-oktober 1996 .
Der burde ligeledes gives mulighed for sttteordninger med hensyn til investeringer .
Dette ville hjlpe de regioner , der fr en sdan sttte , til at lse deres problemer og tiltrkke potentielle ivrksttere til Vallonien , herunder for sttteberettigede omrder under ml 1 , 2 og 5b vedrrende territoriale foranstaltinger i Brabant .
<P>
Jeg sttter ordfreren , hr . Decourrire , der anbefaler , at der rettes op p en rkke mangler , og valget af nye politiske orientationer .
Det er af allerstrste vigtighed at rette op p manglen af lokal struktur , dr hvor den er s benlys .
For at programmerne skal fungere ordenligt , er det ndvendigt at oprette decentraliserede lokaludviklingsbureauer , der er udstyret med passende rammer , og som arbejder p at sikre hjlpen til selvhjlp og sledes fremme genoplivningen af landbrugsomrderne .
De lokale initiativer med henblik p udvikling og beskftigelse er en forudstning for enhver bredygtig udvikling .
Den aktive deltagelse samt dialogen mellem borgere og de lokale og regionale myndigheder vil gre det muligt at mobilisere og stimulere regionernes konomiske , sociale og kulturelle liv .
Udviklingsstrategien skal ligeledes give prioritet til konomisk diversificering , get forskning , udbredelse af nye teknologier , faglig uddannelse og jobskabelse .
<P>
Jeg takker Dem , hr . Decourrire , for en god betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan kun tilslutte mig rosen fra mine kolleger i Parlamentet for den meget analytiske og ligeledes klare , kritiske og realistiske betnkning om udviklingsproblemerne og strukturinterventionerne i Belgien .
Kommissionen deler den bekymring , som hr . Decourrire gav udtryk for hele vejen igennem betnkningen og i beslutningsforslaget , om de graverende mangler i programgennemfrelsen og udnyttelsen af den europiske finansielle sttte i Belgien .
<P>
Kommissionen har p sin side ikke bare n gang , men gang p gang , gjort de belgiske partnere opmrksom p disse mangler og rykket for , at de bliver afhjulpet .
Kommissionen glder sig derfor meget over Deres appel til den belgiske regering og ogs til de regionale og kommunale myndigheder , der ogs skal bidrage til at koordinere og fremskynde forvaltningsprocesserne mlrettet , der skal srge for den pkrvede medfinansiering og srge for , at EU ' s finansielle sttte , som de nationale og regionale instanser allerede har modtaget , s ogs langt om lnge bliver overfrt til de endelige modtagere , og at midlerne bliver udnyttet effektivt .
<P>
Betnkningen udtrykker de bekymringer og anmodninger , som regionale og lokale partnere og arbejdsmarkedets parter ogs har henvist til ved mine besg p stedet , og De kan vre sikker p , at jeg her har gjort meget kritisk opmrksom p de problemer , der berrer os alle .
Hvis man ser p den finansielle afvikling af programmerne i slutningen af 1997 , ser det dog ud til , at der isr i Hennegau er bedringer p vej .
I Hennegau har vi for 1994 / 99 nu afsluttet overfrslerne fra regionalfondene fra 94 og 95 og overfrt det frste forskud p 50 % for 96 , det vil sige , at tempoet ges .
Men det er ikke noget afvarslingstegn !
Det viser , at vi har gjort nogle fremskridt , men at vi stadig er langt fra det sted , hvor vi kan sige , at vi nu har fundet nglen til , hvordan vi ogs kan fortstte med succes .
<P>
Tillad mig at komme ind p det punkt , som hr .
Chanterie berrte , nemlig rapporten fra Afdelingen for Samordning af Foranstaltningerne til Bekmpelse af Svig .
Tingene undersges stadig p.t. Man har endnu ikke kunnet bekrfte den ytrede mistanke om alvorlige forseelser , og vi er derfor stadig ved at studere processen nje .
Tillad mig dog at gre opmrksom p noget vigtigt : Det drejer sig om problemer , der stammer fra perioden 1990-1993 .
Trods sprgsmlet om , hvad der kan dokumenteres i sidste ende , har vi i Hennegau vret opmrksomme p , at overvgningen , kontrollen og gennemsigtigheden bliver forbedret .
Vi har navnlig srget for , at de fem  intercommunales  i Vallonien ogs finder sammen om et forbedret kooperationssystem .
Sidste gang jeg var der , sagde jeg det ogs udtrykkeligt , uden at dette udlste den helt store begejstring hos de berrte over den meget kritiske holdning .
S meget desto mere taknemmelig er jeg for , at Deres meget omfattende betnkning nu bekrfter prcis det , som vi selv hele tiden har kritiseret .
<P>
Hvad sprgsmlet om medfinansieringen angr , kan jeg kun meddele Dem det , som man siger til os , nemlig at der officielt ikke er noget medfinansieringsproblem .
Desvrre kan vi nu ikke ogs forsge at opspore , hvordan den nationale respektive regionale finansielle situation faktisk ser ud .
Kommissionen flger , og det har flere af Dem jo vret inde p , med bekymring det skaldte subventionskaplb med flytningen af virksomheder fra ikkesttteberettigede regioner til regionale sttteberettigede omrder .
Tillad mig dog at gre opmrksom p , at Kommissionen har tilladt den belgiske regering at yde sttte p op til 15 % af virksomhedernes investeringer som nettosubventionskvivalent i de flamske omrder , der grnser op til Hennegau , frem til slutningen af 1999 og dermed isr hjlpe Wervik , Zwevelgem , Wevelgem , Ronse , Kortrijk og Vilvoorde et stykke videre , det vil sige , vi har ogs allerede reageret umiddelbart p problemerne .
Alligevel anser jeg det ogs for at vre vigtigt - fordi diskussionen jo spiller en stor rolle - at henvise til princippet om etableringsret i Den Europiske Union , som tillader enhver virksom at etablere sig der eller flytte sine aktiviteter derhen , hvor det konomiske milj er mest fordelagtigt .
<P>
Nr virksomheder skal vlge etableringssted , ogs dette har vi undersgt flere gange , er der talrige faktorer , der spiller ind , f.eks. tt placering p markederne , arbejdstagernes kvalifikationer , den pgldende forvaltnings fleksibilitet og ogs skatteretlige foranstaltninger , hvorfor udsigten til regional sttte ofte kun er n faktor og ikke engang den afgrende faktor .
I strukturprogrammerne er det i henhold til subsidiaritetsprincippet i vrigt de regionale og nationale forvaltninger , der er kompetente for valget af de pgldende projekter , og vi kan selvflgelig heller ikke kun anvende subsidiaritetsprincippet , nr det passer os , og forsge at stte det ud af kraft , nr det ikke lige passer os .
Alarmeret , isr af sagen med Renault-Vilvoorde og de negative flger af subventionskaplbet , ptnker Kommissionen at udarbejde retningslinjer for bedmmelsen af regional sttte til medlemsstaterne for 2000-2006 inden udgangen af ret og foresl flgende : For det frste , en generel nedsttelse af den vre grnse for intensiteten af sttten for at begrnse regionernes muligheder for at overbyde hinanden . For det andet tnker vi over , hvordan regional sttte i hjere grad kan forbindes med plg - f.eks. i form af en mindstevarighed for investeringsaktiviteterne og en sikring af arbejdspladserne i det pgldende omrde .
Det er ogs noget , der absolut skal overvejes ved revisionen af strukturforordningen fra 2000 .
<P>
Inden udgangen af ret vil Kommissionen ogs fremlgge en meddelelse om den ndvendige koncentration og samhrighed inden for regional- og stttepolitikken .
Vi er enig med Dem i , at vi skal bekmpe misbrug .
Jeg vil dog gerne understrege , at solidaritet ogs betyder positiv diskriminering , og at det selvflgelig er nskeligt , at der overfres flere aktiviteter til de fattigste omrder i Unionen og ogs i medlemsstaten , og at vi m forsge at udforme denne balanceakt i fllesskab .
<P>
Kommissionen er enig med ordfreren , nr han konstaterer , at lokale udviklings- og beskftigelsesinitiativer er en forudstning for enhver holdbar udvikling .
Kommissionen har siden 1995 gjort hjnelsen af strukturfondsinterventionernes effekt p beskftigelsen til en hjt prioriteret opgave og skabelsen og bevarelsen af arbejdspladser til en opgave med allerhjeste prioritet , bde for dens retningslinjer for anden programfase 97 / 99 for ml 2-omrder og for midtvejsvurderingen af ml 1-programmer .
Dette glder selvflgelig ogs for Belgien .
<P>
Desuden sttter Kommissionen fem territoriale beskftigelsespagter , i Flandern , Tongeren og Vilvoorde og i Vallonien , Hainaut og Vest-Brabant og endelig hovedstaden Bruxelles .
Jeg er enig med alle dem , der her har sagt , at vi skal sttte disse aktiviteter p stedet , og at vi dermed ogs udver et pres nedefra , s midlerne kan blive udnyttet , det vil sige ikke kun givet ud , men frem for alt ogs anvendt til kvalificerede projekter til skabelse af arbejdspladser og til forbedring af regionernes tiltrkningskraft .
Hvad Deres bekymringer for strukturfondsreformerne efter 1999 angr , vil jeg blot henvise til Kommissionens grundlggende udsagn i Agenda 2000 .
Kommissionen nsker , at den hje grad af flles solidaritet til sikring af det konomiske og sociale sammenhold skal bevares trods de begrnsede midler .
Kommissionen planlgger derfor ogs udlbsfaser , der skal hjlpe med til at sikre samhrigheden , for regioner , der er kommet konomisk p fode .
Det glder s isr ogs for de belgiske omrder , der mtte vre berrt heraf .
<P>
Jeg hber , at Deres initiativbetnkning og dagens debat bidrager til at forbedre kvaliteten af strukturfondsinterventionerne i Belgien , og jeg kan kun understrege , hvad fru Van Lancker har sagt , dette br blive pligtlsning for alle i Belgien , der beskftiger sig med gennemfrelsen af strukturfondsinterventionerne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=94 NAME="Deprez">
Sammen med ordfreren glder jeg mig over programmernes succes og kvaliteten heraf under ml 3 inden for rammerne af Fllesskabets strukturinterventioner i den fransktalende del af Belgien .
<P>
Ellers er der ikke noget at glde sig over , idet man sammen med ordfreren kun kan blive bekymret over den dramatiske situation , som Vallonien befinder sig i , og over dens nuvrende manglende evne til fuldt ud at udnytte de iltflasker , som Europa tilfrer regionen .
<P>
I betnkningen konstateres for det frste den meget lave udnyttelsesgrad af bevillinger under ml 1 , 2 og 4b , der sigter mod en strukturel udvikling og tilpasning af de sttteberettigede regioner samt mod en omlgning deraf .
Skal man konkludere , at den konomiske trghed i visse underregioner , selvom der stilles penge til rdighed , er af en sdan karakter , at de ikke evner at udarbejde projekter til at udnytte disse penge ?
<P>
Det konstateres desuden i betnkningen , at ivrksttelsen af ml 4 ligeledes afspejler et betydeligt underforbrug af bevillinger .
Hvis man skal tro ordfreren , skyldes dette frst og fremmest de regionale og lokale myndigheders uduelighed , idet deres meget tunge og langsomme mde at arbejde p ved nrmere gennemgang - i bl.a. Hainaut - viser sig uegnede og ude af stand til at rivalisere med hensyn til jobskabelse med andre europiske regioner , der endog rder over frre EF-midler .
Betnkningen fordmmer med slet skjulte ord de baroniskaber og lokale magtkampe , der afgr projekternes art , og dette , jeg citerer  uden at tilstrbe synergi og vekselvirkning  , og som , jeg citerer igen ,  snarere har til forml at tilfredsstille de lokale ansvarlige end at sikre en bredygtig udvikling  .
<P>
Under alle omstndigheder er finansieringen af projekter inden for forskning , udvikling og teknologisk fornyelse i vrigt strkt forsinket , selvom  valget af strategier i nogle tilflde lader meget tilbage at nske , f.eks. forekommer investeringerne i de traditionelle industrielle sektorer at vre alt for omfattende , hvis man nsker at satse p en konomisk spredning i regionen  .
<P>
Det er her en meget kritisk konstatering og en advarsel , som jeg kun kan tilslutte mig , over for de arkaismer og den trghed , der forhindrer den konomiske genoprejsning af Vallonien .
<P>
At beskrive situationen med hele virkelighedens grusomhed er et frste skridt , der bde er ndvendigt og smertefuldt .
Men denne klare konstatering skal flges op af et projekt og en strategi .
Det er denne opgave , jeg vil ptage mig fremover , sammen med de , der nsker at bringe Vallonien ud af sin sklerose og underudvikling .
<SPEAKER ID=95 NAME="Dury">
Strukturfondsinterventionerne har uden tvivl pvirket Hainaut i betydelig grad .
Interventionerne har dog vist sig at vre utilstrkkelige til at reducere ulighederne og arbejdslsheden i de konomisk hrdest ramte regioner , og isr i de landbrugsomrder , hvor en langsom men konstant affolkning forvrrer de strukturelle faktorer med hensyn til demografi og konomisk udvikling .
Ordfreren har understreget den meget lave udnyttelsesgrad af bevillinger - bde for ml 1 og ml 4 - og jeg er overbevist om , at det er ndvendigt i fremtiden at foretage en bedre fordeling af disse bevillinger .
<P>
Hr . Decourrires betnkning giver en klar og prcis beskrivelse af strukturfondenes anvendelse , isr i Hainaut .
Jeg bemrker de positive aspekter og udtrykker bekymring og kritik , som vi skal tage hjde for .
<P>
Personligt mener jeg , at punkt 39 i forslaget er srdeles vigtigt .
Forvaltningen og forbindelserne med Kommissionen er ikke nemme .
Kommissionen er ikke altid lige fleksibel , og den burde i strre grad inddrage regionerne og samfundene i udarbejdelsen og gennemfrelsen af programmerne .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Parlamentets dagsorden er udtmt .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.25 )
