<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 21. november 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , Europa-Parlamentet tillgger sine forbindelser med Rusland stor betydning .
Det er mig derfor en stor glde i dag at kunne byde velkommen i den officielle loge til en delegation fra Dumaen og Den Russiske Fderations Rd under ledelse af hr . Vladimir Rysjkov , frste nstformand for den statslige Duma og formand for Delegationen for Forbindelserne med Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg byder officielt delegationen velkommen og lyknsker den med det konstruktive og modige arbejde , som den er i gang med at udfre p baggrund af den kontekst , hvori det frste mde mellem Den Europiske Union og det russiske parlaments samarbejdsudvalg gennemfres .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 21. november 1997 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , i relation til protokollen vil jeg gerne sprge , om De eller Deres kabinet har gjort nogen fremskridt i sagen med korrespondancen med et medlem af dette Parlament , som har rettet beskyldninger af alvorlig kriminel karakter mod institutionens ejendomspolitik ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Cox , der har rent faktisk fundet en brevveksling sted .
Jeg vil med glde udlevere en fotokopi heraf til Dem til orientering .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget en anmodning fra hr . Bazin om , at hans betnkning A4-0369 / 97 , som er opfrt uden forhandling , ikke sttes under afstemning i morgen , men i mdeperioden i december i Strasbourg .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Bazin">
Hr. formand , de grunde , som frte til denne anmodning , eksisterer ikke lngere i dag .
Jeg beder Dem derfor om venligst at betragte den som usket og om at bevare opfrelsen p dagsordenen for mdet i morgen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Bazin .
Som De ved , str dette punkt opfrt p dagsordenen for i morgen , hvis ikke der er nogen ndringer .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har jeg modtaget en anmodning om , at Rdets forordning om forlngelse af gyldighedsperioden for programmet til fremme af det internationale energisamarbejde - Synergy-programmet ( C4-0555 / 97 ) - opfres i overensstemmelse med proceduren uden betnkning ( forretningsordenens artikel 99 ) .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Udvidelsen - Agenda 2000
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t af flgende betnkninger :
<P>
A4-0368 / 97 af Oostlander og Barn Crespo for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen  Agenda 2000 - Et udvidet og styrket EU  ( KOM ( 97 ) 2000 - C4-0371 / 97 ) ; -A4-0331 / 97 af Colom i Naval for Budgetudvalget om Agenda 2000 : Unionens fremtidige finansiering ( 2000-2006 ) - den nye finansielle ramme ( KOM ( 97 ) 2000- C4-0372 / 97 ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Oostlander">
Hr. formand , for ti r siden ville man vre blevet betragtet som en fantast , hvis man havde talt om , at de central- og steuropiske lande skulle tiltrde Unionen .
Nu er det faktisk en ngtern kendsgerning , som vi str over for .
Vi er allerede s vant til det , at den eneste reaktion , som man fr fra nogle , er : hvad koster det ?
<P>
Imidlertid m vi indse , at vi lever i halvt realiserede drmme , men vi er ikke forberedt p det .
Jeg nvner et par hovedpunkter .
Regeringskonferencen i Amsterdam har medfrt mange gode ting for Parlamentet og Unionen som sdan , men det er ikke lykkedes for ministrene at gre Unionen egnet til udvidelse med yderligere et dusin lande .
Rdets opfattelse om , at vi ikke behver at tnke herp , fr Unionen er net op p mere end tyve medlemmer , har frt til et forslag om inddeling af ansgerlandene i en elite p fem over for resten .
Dette forslag er meget demotiverende for regeringer og borgere , der skal fre en meget byrdefuld og modig politik , henholdsvis skal bre den .
Heldigvis har vi sdanne modige regeringer og borgere i Central- og steuropa , men dem skal vi ogs omgs nnsomt .
Jeg tnker srligt p Bulgarien og Rumnien , hvor skiftende regeringer p den mest intensive mde er i frd med at lse korruptions- og andre problemer i deres eget land .
De fortjener ikke , at der tnkes i to klasser .
Den slags tanker nedstter i vrigt presset p den udvalgte elite om ivrigt at fortstte , og vi ved jo , at alle kandidater stadig har en hel del hjemmearbejde , som de skal have gjort frdigt .
Vi er ikke tjent med , at favoriseringen af nogle f frer til , at de straks kommer til os med deres krav .
<P>
Den Europiske Kommission indser vel ogs , at en rigid inddeling af kandidaterne er urealistisk .
Ved alle rlige eller , som vi foreslr , halvrlige , evalueringer kan det vise sig , at staternes rangorden p ny er ndret .
Det er logisk , fordi alle disse lande er inde i en meget hurtig udvikling , og har , hvis det er godt , en ambitis regering .
De er forviklet i en nobel kappestrid , kan man sige .
Nogle vil mske kunne udvikle sig hurtigere end andre .
Det afhnger ganske enkelt af kvaliteten af deres indsats og kvaliteten af deres offentlige forvaltning og regering .
<P>
Nsten hele Parlamentet sttter med rette Kommissionens nske om at afholde en regeringskonference , inden den nste tiltrdelse finder sted . En regeringskonference , der virkelig reformerer Unionen .
Dermed er formlet med at klassificere kandidaterne i to grupper bortfaldet .
Nr der frst er afholdt en regeringskonference , s har vi derefter kun ti meget forskellige central- og steuropiske lande og Cypern tilbage .
Det er ikke ndvendigt p basis af Rdets forslag , som s ikke lngere er i kraft , at komme frem til en klassificering i to afdelinger .
<P>
Den politiske beslutning om at sl ind p og flge vejen til medlemskab via den forstrkede tiltrdelses- og forhandlingsproces med alle kandidater , der er retsstater , denne politiske beslutning tages nu .
Denne vej behver ikke at blive afbrudt af politiske beslutninger eller bestemte emner , for eksempel ved at berre de sidste kapitler .
De kommer af sig selv p dagsordenen , nr tiden er inde .
Alts ingen ekstra barrierer for de mindre udviklede stater .
Vi kalder det startlinjeprincippet .
Det drejer sig her om en indholdsmssig start og ikke kun om en symbolsk , inklusive familiefoto .
<P>
Vi ved alle , at de bilaterale forhandlinger dels vil vre meget forskellige med hensyn til direktiverne , fordi partnerne er meget forskellige .
Ungarn vil for eksempel kunne begynde med kapitel 20 , Bulgarien med kapitel 2 .
Men de er med i samme vddelb .
Den ene kan klare en mere intensiv forhandlingsproces end den anden .
Landene vil n frem til mlstregen p forskellige tidspunkter .
Men det er ikke en politisk beslutning , vi trffer , om , at det skal vre sdan , men det er et sprgsml om landenes egen kapacitet .
Frst nr vejen ender , flger vores politiske beslutning om deres tiltrdelse , ja eller nej .
<P>
Mske er der ansgerlande , der overrasker os ved deres tempo , og muligvis skuffer andre .
Det afhnger altsammen af disses landes indsats og naturligvis ogs af vores sttte for at forbedre deres offentlige forvaltning .
Det er meget gldeligt at lse i Agenda 2000 , at der af PHARE-hjlpen stilles en s hj procentsats til disposition .
<P>
Mens vi er ved forvaltningens kvalitet og kvaliteten af retsstaten , m jeg i den forbindelse sige , at det er beklageligt , at Slovakiet endnu ikke opfylder kriterierne fra Kbenhavn og til retsstaten , en demokratiklausul , som er optaget i Amsterdam-traktaten efter vores henstilling .
Hvis man i Bratislava slr ind p en anden kurs , vil dette land med det samme hre til blandt de mest udviklede ansgerlande .
Mske er det ndvendigt med en anden regering , der i hjere grad viser Slovakiets europiske karakter end den nuvrende .
Vi vil dog ikke isolere sdanne lande .
Ved siden af den bilaterale proces foreslr vi en multilateral forhandling .
P Europakonferencen kan vi forhandle med alle ansgerlande , men ogs med Tyrkiet , Slovakiet , Malta , hvem som helst , om forhold af flles interesse i den anden og tredje sjle p den rlige ministerkonference .
Inden for denne ramme foreligger der et forslag om ogs at indbyde en begrnset gruppe , der kun bestr af retsstaterne , til en vedvarende dybtgende forhandling om flere forhold af flles interesse .
Dette som en slags forspil til det , der vil ske efter fuldt medlemskab .
Ud fra denne forhandling vil ogs Europakonferencen kunne fres .
Vi mener i vrigt , at manglen p en helt europisk politik vedrrende Cypern er uacceptabel .
Vi lider meget under , at Unionen ikke har en udenrigspolitik .
Unionen m ikke kun begrnse sig til samtaler vedrrende tiltrdelse , men skal selv gre en alvorlig indsats for at lse denne delte  ' s problemer .
Vi har en person i Mellemsten ; vi kan ogs have en , der ud fra en europisk synsvinkel hjlper Cypern med at lse ens problemer .
<P>
Tyrkiet synes endnu ikke at vre p vej mod medlemskab af Unionen ; det fremgr af landets handlinger .
Ellers ville dette land vel medvirke konstruktivt til en lsning af Cypern-sprgsmlet , for eksempel , eller tilbyde sin hjlp .
Endnu vanskeligere er overgangen til et virkeligt stabilt demokrati i Tyrkiet .
Vi m ikke undervurdere de problemer , der er forbundet hermed .
Det vil ogs tage lang tid for at n dette .
Vi erkender da ogs , at det ikke kan opns i en hndevending .
Blandt andet af hensyn til de mange velvillige venner i Tyrkiet er Europakonferencen derfor ogs en god bro til at srge for , at forbindelserne med Tyrkiet ud over gennem toldunionen opretholdes og varetages p en god mde .
<P>
For at opfylde idealet om udvidelse af vores forbund af retsstater med et stort antal lande , der indtil for nylig led under et totalitrt regime , br man ikke i frste instans reagere via regnemaskinen .
Det vil nemlig vre et drligt tegn p kvaliteten af den europiske kultur .
Men det er dog udmrket at beregne , hvordan vi konomisk kan fremme tiltrdelsen , og hvor meget det koster .
Meningerne herom i Parlamentet er forskellige .
Forskellen mellem os belber sig til ca. en kvart hollandsk cent pr. skattegylden .
Als ikke nogen dramatisk forskel .
Jeg tror , at Parlamentets nuvrende sparsommelige politik gr det muligt at gennemfre udvidelsen inden for de tidligere aftalte konomiske rammer .
<P>
Til sidst , hr. formand , at vi kun opnr en klar fremgang herved , det er pvist af mange uafhngige konomiske undersgelsesinstitutter .
Den strste gevinst er imidlertid garantien for sikkerhed og for et omrde , hvor menneskerettighederne respekteres : den varige befrielse af mennesker for totalitarisme , en social og kologisk forsvarlig udvikling p grundlag af en demokratisk retspleje .
Mange generationer fr os har higet efter dette .
Vi kan nu givet stdet til , at dette bliver virkelighed .
<SPEAKER ID=12 NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er i dag samlet for at pbegynde en ny etape i opbygningen af Europa her p trskelen til det nye rtusinde .
Med udgangspunkt i Agenda 2000 m vi sende et klart og konkret signal til det nste Europiske Rd i Luxembourg , og jeg tror , vi str over for en historisk chance , som grundlggende krver to overvejelser .
Den frste er , at vi europere i Unionen nu har en historisk chance for at rde bod p Mnchen , hvor de central- og steuropiske folk i 1939 blev ladt i stikken , og vi m gre det p baggrund af det , vi allerede har opbygget .
Jeg tror derfor , at der er tale om et ndringsforslag til historien , som m hilses velkomment , fordi vi til frihedens Europa nu lgger viljens Europa , som elleve lande i Central- og steuropa samt Cypern nsker optagelse i .
Vi beklager samtidig , at den nuvrende regering i et venligtsindet og venskabeligt land som Malta ikke er medtaget i denne gruppe .
<P>

Alts mener jeg for det frste , at vi m tale om , hvordan vi nsker at indlede denne proces med dem , og jeg forstr , at Parlamentet er villigt til at bekrfte anerkendelsen af disse landes ret til medlemskab af Unionen og til at bekrfte , at vi mener , at vi br indlede denne proces med henblik p udvidelse , styrket og accelereret tiltrdelse ved at starte med en hjtidelig retsakt , der afspejler dette tidspunkts historiske vigtighed , og ogs ved at definere en generel ramme , sledes som vi har gjort det ved andre lejligheder , s tiltrdelsen kan finde sted p ordentlig og demokratisk vis .
Disse to skridt skal efter min opfattelse vre de frste i forhandlingsprocessen .
<P>
Og hr. formand , hvis De tillader - for at sammenligne dette jeblik med andre store jeblikke i europisk historie , f.eks. De Olympiske Lege , som var den frste gang , grkerne indgik vbenhvile i deres krige - jeg tror , vi kan bruge analogien med De Olympiske Lege .
Her vil vi faststte samme udgangspunkt , hvilket ikke betyder samme ankomstpunkt .
Det vil sige , at disse lande p denne baggrund , p baggrund af anerkendelsen af de rettigheder , der er udtrykt i vores traktater og p topmdet i Kbenhavn , skal gre en modig indsats for at tilnrme sig til reglerne , til det regelst , der styrer vores forbindelser .
Og de kan regne med vores hjlp hertil , for de str over for en tredobbelt udfordring .
Disse lande - og jeg har ligesom formanden ikke frivilligt levet strstedelen af mit liv under et diktatur - skal konsolidere demokratiet , omstrukturere konomien og lre , hvad godt naboskab betyder i Den Europiske Union .
<P>
Og jeg mener derfor , det er ndvendigt , at vi bner vores dre p vid gab , at vi tager imod dem og pbegynder udvidelsesprocessen med delmodighed og benhed .
Og til denne hjtidelige retsakt mener jeg , det br tilfjes , at vi forstr , at dette er et omfattende projekt , en proces , der skal omfatte alle .
Og derfor tror jeg , at Kommissionen p denne baggrund , og det er min opfattelse , at Kommissionen er modtagelig herfor , nr Det Europiske Rd har formuleret denne generelle ramme , kan indlede den bilaterale forhandlingsproces med disse lande med en ben indstilling og ogs med en klar ansvarsflelse over for Parlamentet .
<P>
Den anden overvejelse , hr. formand , drejer sig om virkningen .
Nr man taler om virkningen , tror jeg , man m tage den komplicerede situation i betragtning , og at vi m vre i stand til at tilpasse vores egne interesser , de nationale og Fllesskabets interesser , til den ndvendige solidaritet og bne holdning , som vi taler om i handelsmssig og politisk henseende , og dette er ikke nemt .
Beviset herp er , at i dette Parlament har nsten alle udvalg i de seneste mneder arbejdet aktivt for at definere de omrder , hvor der ikke kun kan opst gnidninger , men ogs interesser .
<P>
Og her tror jeg , at det , vi m huske i dag - ud over at de fleste af os , der sidder her , er brn af progressive udvidelser af et projekt , som i begyndelsen var en historisk absurditet , og som heldigvis er blevet konsolideret og har ndret historien - er , at ligevgten for alle de udvidelser , der har fundet sted fra den oprindelige kerne p seks lande , globalt har vret positiv , og at det ikke har skortet p udtalelser om , at det ville blive en fiasko , at det ville blive en katastrofe .
Og dog har vi med flles vilje i sgningen efter fred , demokrati og velstand kunnet afvise tusinder af eksperter og dommedagsprofeter .
<P>
Og jeg tror , at dette kriterium skal fremfres , nr vi formulerer den strste udvidelse , den strste historiske udfordring .
Og ikke kun af politiske rsager . Der er ogs - lad mig sige - flles egoistiske rsager .
Vi str over for et imponerende marked , der bner sig for os , et marked med lande , hvor forbrugerne har et lavere indtgtsniveau , og med hvilke vi for jeblikket globalt set har en positiv handelsbalance .
Det , vi skal gre , er alts ikke kun at forst at udnytte vores situation , men bne os over for dem , fordi ikke kun vores velstand , men hele stabiliteten i Europa afhnger deraf .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke tale ret meget lngere .
Ud over min medordfrer vil jeg blot takke hr . Oostlander for hans arbejde og for hans utrttelige og ubjelige mlrettethed i arbejdets stund og ogs alle de vrige udtalelsesordfrere , som har deltaget i samarbejdet , og fremhve - og dette vil de ogs selv gre p vegne af deres udvalg - at der stadig er nogle vigtige emner , som skal nvnes .
<P>
Der er her blevet talt om omkostningerne .
Jeg tror , at der ikke kan tales om omkostninger uden at vurdere gevinsterne , men jeg synes , at Budgetudvalget - og her er vi enige med Udenrigsudvalget - har fremlagt et godt udgangspunkt , nemlig at de vurderinger , der gives , og som endnu ikke udgr de konomiske perspektiver , ikke kun afhnger af vksten , men ogs af de reformer , som vi skal gennemfre ikke kun for at udvide Unionen , men for at overleve , og dette glder landbrugspolitikken , regionalpolitikken og andre politikker , for hvis ikke vi handler sledes , lber vi den alvorlige risiko , at denne forhandling bliver til en regnskabsforhandling .
Og sandheden er , at hvis vi kun gennemfrer en regnskabsforhandling , fr egoismen overtaget , og vi vil ikke vre i stand til at tage dette historiske skridt .
<P>
Nu vil jeg ikke tale lngere , for min tid er udlbet , hr. formand .
Lad mig blot slutte med at citere en stor europer , nemlig prsident Vaclav Havel , som om mennesket og historien siger , at vi mennesker forsger at beherske historien , men at historien er mere dynamisk , rigere og mere dialektisk end os .
Jeg tror , at vi i samme nd m imdeg denne udfordring , som er uden lige i Den Europiske Unions historie .
<SPEAKER ID=13 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke inderligt for Budgetudvalgssekretariatets uvurdelige samarbejde ved udarbejdelsen af betnkningen .
Jeg takker ogs for bidragene fra de mange parlamentsmedlemmer , isr medlemmerne af Budgetudvalget , i en sdan udstrkning , at jeg ikke , som man plejer i akademiske meddelelser , vil sige , at jeg ptager mig hele ansvaret personligt , men da der har fundet en afstemning sted i udvalget , tror jeg , at jeg kan sige , at mine kolleger i Budgetudvalget har deres andel i udsagnene og fejlene i det forslag , som vi her forelgger for Plenarforsamlingen .
<P>
For nu at komme til sagen , mine damer og herrer , m det fremhves , at selvom forhandlingen under t i dag drejer sig om udvidelsen , omfatter Budgetudvalgets betnkning ikke udelukkende udvidelsen .
Denne betnkning er en frste reaktion p meddelelsen Agenda 2000 , og p trods af udvidelsens vigtighed omfatter den ogs mange andre aspekter .
Det m dog fremhves , at vi , som har lidt under 40 rs fascistisk diktatur , som ikke blev befriet af De Allierede , og som ikke fik nogen hjlp overhovedet gennem Marshall-planen , alt for godt forstr hbet hos borgerne i st- og Centraleuropa , og vi sttter deres nske og interesse i en snarlig union med os .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen har opfyldt sin politiske forpligtelse ved inden for rammerne af regeringskonferencen at fremlgge et program for tiden efter 1999 , hvad vi kunne kalde  Den Europiske Unions lektiebog  for de frste r efter 2000 .
Heri str ordet udvidelse skrevet med store bogstaver , men det er ikke det eneste kapitel .
Under alle omstndigheder er der ogs lagt planer for de vrige omrder .
<P>
Vi m vre bevidste om , at med eller uden udvidelse m reformen og justeringen af den flles landbrugspolitik fortstte , at vores forpligtelser over for GATT og Verdenshandelsorganisationen krver , at vi for 2003 ndrer vsentlige elementer i vores landbrugspolitik , sdan som vi praktiserer den i dag .
Man m vide , at forordningerne for strukturfondene udlber i 1999 med eller uden udvidelse , og der m derfor gennemfres en revidering af vores samhrighedspolitik og af alt , hvad der er omfattet af den nuvrende kategori II i de konomiske perspektiver .
<P>
Med hensyn til Den Monetre Union kommer den flles mnt med eller uden udvidelse .
Ved vi mske , hvilke forandringer euroen vil medfre for vores interne og eksterne politik ?
Hvilken rolle vil Unionen spille p verdensscenen i det 21. rhundrede ?
Hvad er vores bidrag til fredsudviklingen ?
Hvad er Amsterdam-traktatens konsekvenser for Unionens budget ?
Alle disse sprgsml var p bordet , og Europa-Kommissionen har forsgt at besvare dem via Agenda 2000 , der indeholder en finansieringsramme for perioden 2000-2006 .
<P>
Det var en vanskelig opgave , og det er vores indtryk , at Kommissionen har vret for pragmatisk .
Ved tidligere lejligheder - se Delors I- eller Delors II-pakken - vurderede Kommissionen mlene og behovene , og efterflgende udarbejdede den det mest moderate og forsigtige konomiske forslag , der var muligt .
Det er vores indtryk , at man denne gang har vendt metoden om og er get ud fra et fastsat og urokkeligt finansieringsloft - de hjhellige 1 , 27 % af BNP - og ud fra dette tal har man gjort konomiske krumspring for s vidt muligt at holde alt under dette loft .
<P>
Jeg vil ikke bengte muligheden af , at det , Kommissionen siger , vil ske .
Mellem 1988 og 1997 har vi faktisk aldrig net det gldende loft for egne indtgter , og kun i et enkelt budgetr har regnskabsmyndigheden , hvoraf Parlamentet udgr en af de to dele , ikke kunnet gennemfre vsentlige besparelser i forhold til de konomiske perspektiver .
Endvidere er besparelserne i perioden 1988-1996 i forhold til det , der er autoriseret af de nationale parlamenter ved ratifikation af beslutningen om egne indtgter , strre end det samlede belb , som Kommissionen har beregnet for frtiltrdelse og udvidelse .
<P>
Efter Budgetudvalgets bedmmelse baserer Kommissionens forslag sig alt for meget p vilkrlige hypoteser .
Stigningen i BNP i de femten lande skal f.eks. vre 2 , 5 % p.a. kumulativt .
Det er plausibelt . Bare det bliver det !
Men for den foregende periode 1991-1996 var den reelle stigning i de femten lande 1 , 5 % , et point mindre pr. r .
Hvis disse 1 , 5 % fortsatte i perioden 2000-2006 , ville Kommissionens budget overskride loftet p 1 , 27 % i fem af de syv budgetr .
Stigningen ville nppe falde fra de 2 % mellem rene , fr Kommissionsbygningen ville vakle , og jeg taler ikke om Berlaymont .
<P>
Hvad ville der ske , hvis tidsplanen for udvidelsen var anderledes ?
Hvis tiltrdelsesdatoen eller antallet af nye medlemsstater ndres ? Kan nogen nu i efterret 1997 garantere , at de kender vores fremtidige partneres behov , endsige indholdet af tiltrdelsestraktaterne , uden at kende de eventuelle overgangsperioder for hvert land og sektor ?
Kommissionens forslag forenkler Rdets debat for meget , men den er baseret p det , som vi i Budgetudvalget har kaldt  virtuelle konomier  .
De er mulige , men der er absolut ingen garanti for dem .
Man afkrver os askese og ansvarlighed , og for at illustrere det for os afviser Rdet at nedstte kornsttten , en sektor , hvor der for vrigt endvidere er konstateret udbetaling af for stor kompensation p ECU 3 milliarder fra de regeringer , der udgr Rdet .
<P>
Hvis dette er Rdets mirakelkur til at reformere den flles landbrugspolitik , vil der mangle ca . ECU 4 milliarder rligt til at finansiere Kommissionens forslag udelukkende i kategori I , det vil sige landbrugsomkostningerne .
Og dette uden at medregne de finansielle handlinger , som foresls for ml 5 a og 5 b for strukturfondene , der forsges inkluderet i kategori I .
<P>
Endvidere indeholder forslaget en rkke interessante elementer om samhrighedspolitikken , herunder bibeholdelse af Samhrighedsfonden , der vil vre genstand for mere fremtrdende udtalelser fra Parlamentet , selvom vi allerede nu kommer med nogle angivelser .
Men hvad sker der , mine damer og herrer , hvis alle elementer i forslaget ikke godkendes ?
Indtil hvor langt er det realistisk at tro , at de femten vil acceptere en reduktion af strukturfondene til deres egne territorier , til borgerne i disse femten lande ?
<P>
Og jeg vil gerne have , at det fremstr klart , at vi helt har forstet , at Kommissionen foreslr at koncentrere bevillingerne til de fattigste og mest tilbagestende regioner i den nuvrende Union , idet den antager , at det ikke er logisk eller retfrdigt , at udvidelsen sker p bekostning af de mindre velstende omrder i den nuvrende Europiske Union .
Udvidelsen skal betales af alle , og det skal g retfrdigt til .
<P>
Alt dette bringer os til det , som er et tilbud til Rdet og Kommissionen .
Vi accepterer det konomiske indhold af Kommissionens meddelelse som udgangspunkt .
Vi kritiserer det , og vi stter endog sprgsmlstegn ved planlgningsperiodens varighed .
Med lad det st klart : Parlamentet anser , at de udfordringer , som Den Europiske Union str over for , tilrder budgetmssig fred , og derfor anmoder det om en formel fremlggelse af nogle konomiske perspektiver for Unionen med de femten , der naturligvis indeholder kapitlet om udvidelse og om muligt en tvrinstitutionel aftale om konomisk og budgetmssig disciplin .
Men dette betyder ikke , at Parlamentet er villigt til at blive taget ved nsen .
Budgetmssige stridigheder som dem i torsdags fr Budgetudvalget til at tvivle kraftigt p Rdets holdning .
<P>
Vi anmoder derfor om , at der bliver taget hensyn til vores kritikpunkter og forslag til Kommissionens forslag , og vi anser det for en ufravigelig betingelse , at der indfjes et afsnit om revision , som naturligvis gr det muligt i hvert enkelt tilflde at vurdere de forskellige tiltrdelsestraktaters budgetmssige betydninger , ogs hvis de virtuelle konomier gennemfres , det vil sige , at reformerne af den flles landbrugspolitik og strukturfondene , som ikke har noget egentligt opsparingsmssigt forml , skaber den opsparing , som Kommissionen forudser , eller det bekrftes , at vkstraten i Fllesskabets konomi overstiger de forventede og nskede 2 , 5 % .
<P>
Vi mener ogs , at man fra nu og indtil udvidelsen br ajourfre budgetproceduren og systemet for egne indtgter og gre dem mere retfrdige og gennemskuelige for de europiske borgere .
<P>
Mine damer og herrer , d ' herrer medlemmer af Rdet og Kommissionen , de nrmeste rs udfordringer er vigtige for Europa , og jeg vil driste mig til at sige ogs for resten af verden .
Vi m ganske vist g dem i mde med askese og serisitet .
Med serisitetens frste betingelse er ikke at forsge at narre os selv og isr ikke i pengesprgsml .
Og derfor m man ikke tro , at vi allerede nu kan garantere , at hele Agenda 2000 , herunder udvidelsen , vil blive gratis for alle .
Europa fortjener mere serisitet , og sledes vil Parlamentet krve det .
Og der er nu 30 sekunder tilbage af min taletid , lad dette vre et tegn p sparsommelighed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 NAME="Poos">

Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , det er mig en glde og en re at deltage i Deres debat i min egenskab af formand for Rdet .
Det tema , som jeg har til hensigt at lade mit indlg vre bygget op omkring , drejer sig om projektet om en strkere og strre Union , der opfordrer os til at bevare et hjt politisk ambitionsniveau .
<P>
Kommissionens meddelelse om Agenda 2000 og om udvidelsen samt udtalelserne om hvert enkelt af ansgerlandene er uden tvivl en af de vigtigste sager for vores Europiske Union .
Det luxembourgske formandskab er bevidst om , at den vsentlige etape , som vi skal tilbagelgge i Luxembourg i december , har en politisk betydning , der er af strste vigtighed .
Det er det , som vi har interesseret os for siden juli mned , hvor Kommissionen fremlagde sin meddelelse for Rdet , og Deres forhandling i dag samt Deres beslutning vil for deres vedkommende give et vsentligt bidrag til denne debat .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Amsterdam i juni havde man allerede , med henblik p fristen i december , ridset de store linjer op for vores arbejde , eftersom Det Europiske Rd opfordrede Rdet til at undersge Agenda 2000 og udtalelserne fra Kommissionen nrmere og til at forelgge en rapport for Det Europiske Rd .
Det Europiske Rd skal sledes p sit mde i Luxembourg trffe de ndvendige beslutninger om hele udvidelsesprocessen , navnlig med hensyn til de praktiske omstndigheder for forhandlingernes indledende fase , styrkelsen af froptagelsesstrategien samt de andre midler , der vil gre det muligt at styrke samarbejdet mellem Den Europiske Union og alle ansgerlandene .
Det er desuden en aftale , at Det Europiske Rd p grundlag af Rdets arbejde skal opstille nogle generelle retningslinjer med henblik p at forberede reformen af politikkerne , navnlig landbrugs- og strukturpolitikkerne , samt indfrelsen af den fremtidige finansielle ramme .
<P>
Formandskabet pbegyndte sledes sit arbejde allerede i juli mned .
Da vi gjorde dette , blev vi ledet af den efter vores mening grundlggende opfattelse , at de to afdelinger - udviklingen af Unionens politikker og udvidelsen - udgr to uadskillelige stykker af en samlet pakke .
Det er den samme opfattelse , som Det Europiske Rd i vrigt gav udtryk for p sit mde i Amsterdam ved at betro hele rapporten til Rdet om generelle anliggender . Landbrugsministrene gav et meget nyttigt bidrag hertil .
<P>
Kommissionens dokument er i vrigt et udtryk for formandskabets nske om at samle alle ressourcer og alle disponible kvalifikationer omkring forberedelsen af en udvidelsesproces , som tegner til at blive srligt kompleks .
I den forbindelse vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dets bidrag .
Betnkningerne af hr . Oostlander og hr .
Barn Crespo samt af hr . Colom i Naval fremhver de vsentlige sprgsml .
Der kommer her nogle opfattelser til udtryk , og navnlig den opfattelse , at en funktionsdygtig Union , der snarere bliver styrket end svkket af udvidelsen , er i ansgerlandenes og medlemsstaternes interesse .
<P>
Vi er helt enige i denne opfattelse .
Det m siges og forklares s mange gange , som det er ndvendigt , at udvidelsen er en chance for Unionen .
For at gentage ordene fra Deres betnkning , s er det en chance ikke blot med hensyn til sikkerheden og konomien , men ogs hvad angr Unionens kultur .
Det er meget mere end en etape ; det er et ml for vores politiske ambition , og derfor er det vsentligt , at betingelserne for dens indfrelse er de bedst mulige og de mest retfrdige for alle . Rdet om generelle anliggender har drftet dette fem gange , herunder p dets uformelle mde i Mondorf .
Den 24. november forelagde formandskabet , p eget ansvar , et forelbigt udkast til en samlet rapport for Rdet .
<P>
Denne rapport bestr af tre dele . En indledende kommentar minder om visse frister , som for eksempel pbegyndelsen af udvidelsesprocessen seks mneder efter regeringskonferencens afslutning .
En anden del omhandler de sprgsml , der er forbundet med udvidelsen .
Med hensyn til disse sprgsml vil jeg ikke foregribe de beslutninger , som vil blive truffet af Det Europiske Rd , og jeg m indrmme , at visse vanskelige sprgsml stadig str bne p nuvrende tidspunkt .
Men jeg kan fortlle Dem om den tankegang , som har styret Rdets arbejde .
<P>
Vores mde i Mondorf viste , at alle medlemsstaterne var enige om at betragte udvidelsen som en samlet proces , som intet ansgerland mtte udelukkes fra eller fle sig udelukket fra .
Hvert af ansgerlandene skal behandles p individuel , objektiv og personlig vis og efter dets egne egenskaber .
Optagelsesprocessen vil foreg i etaper efter hvert ansgerlands egen rytme og under hensyn til dets forberedelsesgrad . Europa-Parlamentet foreslr i vrigt njagtigt det samme i sit beslutningsforslag .
Cypern og alle ansgerlandene fra st- og Centraleuropa kan blive medlemmer af Unionen . Det er det grundlag , vi arbejder ud fra .
<P>
Udvidelsen bestr ikke blot i at indlede optagelsesforhandlingerne . Det er en meget mere omfattende proces .
Da det drejer sig om at gre alle ansgerlandene i stand til at blive optaget i Unionen , er pbegyndelsen af forhandlingerne kun t af elementerne i denne proces .
Den europiske konference , styrkelsen af froptagelsesstrategien , afholdelsen af ministermder mellem medlemsstaterne , Unionen og ansgerlandene samt en regelmssig undersgelse af de fremskridt , som ansgerlandene har gjort , er andre elementer i denne proces .
Det er vigtigt i de kommende r at gre en indsats for bde at gre ansgerlandene i stand til at blive optaget i Unionen og for at forberede Unionen selv til dens udvidelse med gode forudstninger .
<P>
Som De ved , er der p nuvrende tidspunkt ingen af ansgerlandene fra st- og Centraleuropa , der til fulde opfylder alle kriterierne . Det er derfor en fordel at benytte sig mest muligt af den periode , der gr forud for optagelsen .
I dette jemed vil der med hvert ansgerland fra st- og Centraleuropa blive indget et partnerskab med henblik p udvidelsen med det forml at mobilisere alle formerne for finansiel bistand til disse lande .
Vi hber , at der fra r 2000 vil vre en vsentlig forhjelse af froptagelsessttten .
Det vil ligeledes vre en fordel at gre fllesskabsprogrammerne og kontorerne tilgngelige for ansgerlandene , s disse kan blive fortrolige med Unionens politikker og arbejdsmetoder .
<P>
Rdet er ligeledes positivt stemt over for Kommissionens forslag om at lade PHARE vre orienteret mod optagelsesperspektivet , idet man stter sig to hovedml : En styrkelse af den administrative kapacitet og domstolenes kapacitet og af de investeringer , der er forbundet med overtagelsen og anvendelsen af Fllesskabets politik , retsregler og aftaler .
Rdet drfter ligeledes fastlggelsen af en srlig froptagelsesstrategi for Cypern , der er rettet mod ens specielle behov .
Et vigtigt element i processen er vurderingen af de fremskridt , som hvert ansgerland , med hensyn til kriterierne fra Kbenhavn , har gjort p deres vej mod optagelsen .
Denne vurdering vil for hvert ansgerlands vedkommende blive genstand for rlige rapporter fra Kommissionen og i Rdet fra udgangen af nste r .
<P>
Kommissionens rapporter vil tjene som grundlag for Det Europiske Rd , s dette kan trffe de ndvendige beslutninger om ledelsen eller forlngelsen af optagelsesforhandlingerne .
Optagelsestidspunktet for de forskellige ansgerlande vil i vsentlig grad afhnge af hver af disses overholdelse af kriterierne fra Kbenhavn og af Unionens evne til at optage nye medlemmer . Pbegyndelsen af forhandlingerne indebrer ikke en fortrinsret med hensyn til optagelsen .
Beslutningen om at indlede forhandlinger i henhold til den procedure , der foreskrives i artikel O i traktaten , indebrer ikke , at disse forhandlinger vil fre til et resultat p samme tid . Jeg minder Dem om , at forhandlingerne mellem de femten medlemsstater og hvert enkelt ansgerland vil finde sted p individuel basis .
<P>
Jeg vil nu gerne komme ind p det emne , der drejer sig om Europakonferencen .
Selvom der er bred enighed med hensyn til det hensigtsmssige i en multilateral ramme for dialogen mellem de femten medlemsstater og de lande , der endnu ikke er medlemmer af Unionen , med henblik p drftelsen af horisontale sprgsml af flles interesse , s er det Det Europiske Rds opgave at trffe beslutning om denne konferences sammenstning og befjelser .
Tyrkiet , hvis mulighed for at blive optaget er ubestridelig , men som p nuvrende tidspunkt ikke opfylder de politiske betingelser , burde hre ind under vores globale indfaldsvinkel med henblik p udvidelsen .
<P>
Endelig drejer den tredje del af formandskabets udkast til en rapport sig om udviklingen af Unionens politikker og den fremtidige finansielle ramme . Med hensyn til denne del forekommer det mig srligt vigtigt straks at understrege , at mlet i Luxembourg ikke er at trffe nogen afgrelse om reformer .
Som jeg mindede om for lidt siden , skal Det Europiske Rd dr , hvor det finder det ndvendigt , vurdere det hensigtsmssige i at opstille nogle generelle retningslinjer , ud fra hvilke Kommissionen vil fremlgge nogle forslag i lbet af 1998 . Nr tiden er inde , vil Rdet trffe de ndvendige beslutninger .
<P>
Rdets overvejelser bestr sledes i ud fra de forslag , der blev fremsat i juli , at finde frem til de grundlggende elementer for fremtiden , som det vil vre vigtigt , at Det Europiske Rd udtaler sig om .
Det er yderst vigtigt at sikre sig , at de ndvendige reformer p landbrugsomrdet , der skal foretages med henblik p udvidelsen , bidrager til at styrke vores flles projekt med en strkere og mere solidarisk Union , som dels tager hjde for kravene til konkurrenceevne og dels for den srlige identitet , der er sammensat omkring begreber som ligevgt , kvalitet og harmonisk landbrugsudvikling med respekt for miljet .
<P>
Med hensyn til den konomiske og sociale samhrighed vil det vre ndvendigt p fllesskabsplan at f nogle forbedrede instrumenter , der er mere effektive , mere rationelle og mere gennemsigtige for at sikre fortsttelsen af samhrighedsindsatsen mellem Unionens medlemslande .
P samme mde vil det svel for de interne som de eksterne politikker vre ndvendigt at fastlgge nogle prioriteringer for at kunne tilbyde de lande , der i fremtiden vil vre medlemmer af Unionen , et sandt flles projekt , idet traktatens bestemmelser overholdes .
Endelig er det klart , at udvidelsesperspektivet og reformen af politikkerne krver , at vi allerede nu beskftiger os med ndringen af de finansielle perspektiver for perioden 2000-2006 , idet vi husker p ndvendigheden af at finde en balance mellem de nye behov , som udspringer af udvidelsesprocessen , og princippet for budgetr stringens , uden hvilket der ikke findes nogen fornuftig politik .
<P>
COREPER analyserede i gr den del af udkastet til rapporten , som indeholder de detaljerede forslag , der blev fremsat af delegationerne under den grundige undersgelse af de af Kommissionen fremsatte forslag til hver af politikkerne og til den fremtidige finansielle ramme .
Denne del vil blive forelagt for Rdet om generelle anliggender den 8. december , i vrigt sammen med hele rapporten .
Rdets arbejde vil nu best i ud fra dette grundlag at identificere de elementer , som Det Europiske Rd skal opstille nogle generelle retningslinjer for . EuropaParlamentets bidrag til denne overvejelse er meget nyttigt , og det vil blive fjet til vores drftelser .
<P>
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , tillad mig afslutningsvis endnu en gang at understrege den srlige og komplekse karakter , der kendetegner den udvidelsesproces , vi har pbegyndt .
Den er vsentlig for de lande , som har anmodet om at komme ind i Unionen , og som har nogle forventninger , vi ikke m skuffe .
Den er kompleks med hensyn til Unionen selv , som m skaffe sig forudstningerne for at imdeg denne udfordring ved at styrke sin solidaritet samt ved at styrke sine politikkers effektivitet og sin egen identitet p verdensplan .
<SPEAKER ID=15 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg indlede med at udtale min tak og respekt til ordfrerne Oostlander , Barn , Colom i Naval og ogs hr . Spencer , der havde en koordinerende opgave , og til de mange andre , som har arbejdet med de to betnkninger ogs i udvalgene og i de blandede parlamentariske udvalg .
<P>
De to betnkninger omfatter p en meget omfattende mde de meget komplekse sprgsml , der vil kunne komme p tale p det forestende europiske topmde i Luxembourg .
Kommissionen vil gerne takke Parlamentet for dets konstruktive holdning og konstaterer med tilfredshed , at Parlamentets og Kommissionens opfattelser p en rkke vigtige punkter i hj grad stemmer overens .
Jeg vil gre brug af denne lejlighed til endnu en gang kort at nvne hovedpunkterne for udvidelses- og finansieringsforslagene i Agenda 2000 og her koncentrere mig om de omrder , hvor der stadig kan vre en vis uenighed .
<P>
I politik er det ind imellem ndvendigt at trffe klare beslutninger , uanset hvor besnrende det end kan vre at lade en vis tvetydig situation best , og nogle gange tjener det ogs et retfrdigt politisk forml .
Vi mener , at medlemsstaterne nskede klarhed , da de anmodede Kommissionen om at fremlgge en medelelse om tiltrdelsesansgningerne fra de ti central- og steuropiske lande .
I mere end et r har Kommissionen analyseret den relevante information , der er afgivet af ansgerlandene .
Vi har derefter verificeret denne information p grundlag af oplysninger fra de mest plidelige kilder i medlemsstaterne og ogs fra internationale organer , og medlemsstaterne har ligesom i vrigt ogs ansgerlandene og for nylig ogs Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling erkendt , at Kommissionens evaluering og vurdering har vret professionel og korrekt .
<P>
Ogs ved at lytte til ordfrerne og tnke tilbage p de tidligere konstruktive debatter , som vi har mttet fre med hinanden om udvidelsen , vil jeg endnu en gang understrege , i hvor hj grad Kommissionen , og vi tror ogs mange medlemmer af Parlamentet , ser udvidelsesaktionen som en proces , en proces , hvor ingen af ansgerlandene er udelukkede .
Ingen udvidelsesscenarier m fre til nye skillelinjer i Europa .
Det glder srligt for landene i Centralog steuropa , der alt for lnge p grund af historiens katastrofale skbne har vret skilt fra os og vi fra dem .
<P>
Rdets formand har ogs ppeget , at denne udvidelsesproces bde omfatter forhandlingerne og forberedelserne .
Hvorvidt en kandidat kan overg fra forberedelsesfasen til forhandlingsfasen , afhnger kun af de fremskridt , der gres .
Om et ansgerland forhandler eller forbereder sig herp - det m der ikke herske tvivl om - pvirker p ingen mde mulighederne for medlemskab , fordi der allerede blev givet alle ansgerlandene sikkerhed for medlemskab ved Det Europiske Rds beslutning i 1993 .
Udvidelsens historiske karakter og ogs den historiske pligt , som den Europiske Union derved ptog sig om ikke at udelukke nogen af ansgerlandene , blev allerede udtalt og fastsat p det tidspunkt .
<P>
Derfor sprger Kommissionen sig selv , om ikke netop en flles forhandlingsstart med alle ansgerlandene er en meget kunstig attitude .
Vi har sagt det s tit : Differentiering er ikke diskriminering , men en naturlig flge af erkendte forskelle i fremgangen p vej mod medlemskab .
En flles startlinje vil efter vores mening kun vre tilfredsstillende p kort sigt for derefter at skifte til skuffelse og frustration , nr forhandlingerne ikke har den forventede fremgang p grund af manglende forberedelse .
I vrigt har Rdets formand , hr . Poos , lige ppeget , at en tidligere start af forhandlingerne p ingen mde automatisk betyder , at tiltrdelsesdatoen fremrykkes .
Endnu strkere : Fremrykning p grund af de skaldte fr ins er muligt ligesom forsinkelser p grund af ins .
Det afhnger altsammen helt af det enkelte lands indsats og resultater .
<P>
En anden vigtig overvejelse , som Kommissionen har lagt til grund for ikke at vlge en flles startlinje , er , at det for de ansgerlande , der nu er lngst fremme , ogs indebrer en klar risiko for forsinkelse .
I vrigt vil det ogs for de lande , der er lngst tilbage , medfre en meget lidt effektiv operation , der undvendigt vil vanskeliggre den ndvendige koncentration om gennemfrelsen af partnerskabsaftalerne .
<P>
Med det foregende har jeg endnu en gang ville forklare , hvorfor vi lgger s stor vgt p differentiering mellem mere eller mindre fremskredne ansgerlande , og hvorfor vi skelner mellem forhandlinger og forberedelse , og at forskelsbehandlingen p ingen mde m ses som diskrimination , og slet ikke som diskvalifikation .
Vi gr det ikke kun klart i ord , men ogs i handling .
Den foreslede fr-tiltrdelsesstrategi omfatter jo seks kerneelementer , der bde finder anvendelse p ins som p fr ins eller med andre ord p alle ansgerlandene i Central- og steuropa .
Dermed bliver udvidelsesprocessens alt omfattende karakter ogs tydelig .
<P>
Vi taler om seks elementer . Tiltrdelsespartnerskaberne .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p detaljerne . Dem kender De .
<P>
For det andet en fordobling af den konomiske sttte for at hjlpe alle ansgerlandene ved forberedelsen af medlemskabet .
Og fra r 2000 vil alle ansgerlande samlet modtage tre milliarder om ret , hvoraf halvanden milliard fra PHARE , en milliard fra strukturfondene og 500 millioner fra rubrik I Landbrug , under forudstning af , at vores konomiske forslag godkendes af Rdet .
Endvidere undersger Kommissionen i jeblikket , om det er muligt at oprette en , hvad jeg vil kalde indhentningsfond fra PHARE-konvolutten , men oven p de eksisterende nationale allokationer .
En fond , der som navnet antyder , er bestemt for de lande , der skal yde den strste ekstra indsats , det vil alts sige til fr ins .
<P>
Tredje kerneelement . Kommissionen foreslr at oprette en permanent Europakonference .
Rdets formand , hr . Poos , har ogs vret inde p dette element .
Et multilateralt forum , hvor alle ansgerlandene involveres . Det er vigtigt , at konferencen , p trods af dens lette struktur behandler substantielle sprgsml , ellers bliver konferencen et tomt hylster , og s har den naturligvis nsten ingen vrdi som forum for ansgerlandene .
<P>
Et fjerde kerneelement . Kommissionen forpligter sig til rligt at evaluere hvert enkelt ansgerlands fremskridt , frste gang i december 1998 .
Denne evaluering skal sikre og samtidig vre et incitament til at fortstte med de ndvendige reformer .
<P>
Det femte kerneelement var muligheden for at lade alle ansgerlandene deltage i Fllesskabets programmer , s de kan vnne sig til vores programmer , institutioner og arbejdsmde .
<P>
For det sjette vil Kommissionen med det samme anbefale , at der pbegyndes forhandlinger med de resterende ansgerlande , s snart de opfylder de ndvendige betingelser .
<P>
Jeg har ment , at det var godt endnu en gang at nvne , hvorfor Kommissionen har truffet de valg , som den nu forelgger Rdet , og som den ogs gerne vil hre Parlamentets udtalelser og opfattelser om .
<P>
Kommissionen vil ogs gerne sige et par ord om Tyrkiet , fordi Agenda 2000 ogs omhandler dette emne .
Betydningen af nre forbindelser til Tyrkiet erkendes generelt .
Tyrkiet har allerede lnge vret knyttet til Unionen gennem en associeringsaftale , og den i 1995 indgede toldunion afspejler de gensidige forbindelsers srlige karakter .
Tyrkiet har flere gange anmodet om klarhed med hensyn til dets perspektiver for fremtidigt medlemskab af Unionen , men ogs fra tyrkisk side er der forstelse for , at dette kun er aktuelt p lngere sigt .
Unionen har p sin side anmodet Tyrkiet om mere klarhed med hensyn til de tyrkiske hensigter vedrrende en lsning af de politiske problemer i forbindelse med menneskerettighedssituationen , Cypern-sprgsmlet og det spndte forhold og diskussionerne med vores medlemsstat Grkenland .
<P>
Kommissionen er tilhnger af klarhed fra begge sider .
Vi hber derfor ogs p den ene side , at det europiske topmde i Luxembourg kan notere positive skridt fra Ankara , og at det p den anden side vil kunne formulere indholdsmssige konklusioner vedrrende Tyrkiets vej til EU-medlemskab .
Med hensyn til det sidste har Kommissionen i Agenda 2000 leveret en rkke byggeklodser , hvorunder udvidelse og uddybning af toldunionen og Tyrkiets deltagelse i en indholdsmssig Europakonference .
Endvidere har Kommissionen allerede tidligere plderet for gennemfrelsen af det konomiske samarbejde med Tyrkiet , der udgr det logiske og kontraktmssige komplement af toldunionen .
<P>
Det er helt klart for Kommissionen , at formandskabet selvflgelig vil undg , at topmdet i Luxembourg , der som hovedpunkt p dagsordenen skal behandle udvidelsen , udarter sig til et topmde , hvor diskussionen om de fremtidige forbindelser til Tyrkiet kommer til at dominere .
Det ville heller ikke vre fair over for de rimelige forventninger , som vores partnerne i Central- og steuropa har .
Vi hber dog , at Luxembourg bliver et vigtigt skridt fremad , der samtidig fremmer en god atmosfre for starten af de ptnkte tiltrdelsesforhandlinger med Cypern , som ogs efter de fleste medlemsstaters mening skal omfatte det tyrkisk-cypriotiske samfund .
<P>
I forslaget til beslutning nvnes endnu et vigtigt punkt .
Med rette ppeger Parlamentet som ved de tidligere udvidelsesrunder , at en udvidelse af Unionen m flges af en rkke ndvendige reformer , hvis Unionen skal kunne fungere hensigtsmssigt og effektivt .
Jeg tror , at Parlamentet har valgt samme synsvinkel som Kommissionen i Agenda 2000 , der gr ind for , at der trffes beslutning herom , inden de frste nye medlemsstater tiltrder Unionen .
<P>
Til sidst et par ord om finansieringen af udvidelsen .
Den betnkning , som hr . Colom i Naval har indgivet p vegne af Budgetudvalget , slutter sig p flere vigtige punkter til de overvejelser , som Kommissionen havde for je ved udarbejdelsen af den nye finansielle ramme .
Det drejer sig her srligt om flgende aspekter .
Det understreges , at det er vigtigt , at instrumentet om finansielle fremtidsudsigter opretholdes , og at der indgs en ny interinstitutionel aftale .
Ogs de orienteringer , som Kommissionen foreslr p omrdet for den flles landbrugspolitik og strukturforanstaltningerne , synes i store trk at vre optaget i betnkningen .
Styrkelsen af Fllesskabets politikker , der er de omrder , der kan bidrage mest til beskftigelsen og vksten , anses bde af Kommissionen og i betnkningen for at have hj prioritet .
<P>
Den finansielle ramme og Agenda 2000 er en referenceramme .
Det drejer sig for Kommissionen om at komme frem til en god ligevgt mellem de finansielle midler , som Unionen har behov for til lsningen af de vigtige opgaver , som den skal gennemfre i det kommende tir , og p den anden side kravene om budgetdisciplin , som alle skal underkaste sig .
Det fremgr af den foreslede ramme , at det er muligt at fortstte med gennemfrelsen af Fllesskabets politik og efterhnden optage nye medlemsstater og det med et loft af egne indtgter p 1 , 27 % af BNP , idet der samtidig kan opretholdes betydelige sikkerhedsmarginer .
Mlet var at undersge , om vores forskellige forslag fra et finansielt synspunkt udviser en god generel sammenhng .
Med denne kontekst som udgangspunkt vil Kommissionen uden tvivl skulle uddybe og forfine diskussionen .
Kommissionen vil sledes i overensstemmelse med sine pligter inden udgangen af det flgende halvr indgive to typer af finansielle forslag : et overslag med finansielle prognoser for perioden 2002-2006 for en Union med femten medlemsstater , hvori der ogs vil blive optaget belb , der vil vre til disposition for udvidelsen med en rkke nye medlemsstater .
Parlamentet skal udtale sig om dette overslag .
<P>
De finansielle prognoser skal tilpasses efter forhandling mellem institutionerne i det jeblik , tiltrdelsen af en rkke lande bliver en realitet , afhngig af tiltrdelsesdatoen og afhngig af de aftalte tiltrdelsesbetingelser .
Ved den lejlighed vil man ogs kunne tage hensyn til den virkelige udvikling af de konomiske parametre sammenlignet med de oprindelige forventninger .
Budgeteffekterne af de reformer , der vil vre ivrksat for De Femten , vil s ogs vre bedre kendt .
<P>
En rapport om tilpasningen af den interinstitutionelle aftale af 1993 vil ligeledes blive indgivet sammen med retningslinjer for en ny aftale .
P dette grundlag skal debatten bnes , srligt vedrrende nogle af de sprgsml , der nvnes i rapporten , som for eksempel omfanget af fleksibilitet i den nste finansielle ramme og midlerne til at forbedre det interinstitutionelle samarbejde ved afviklingen af budgetproceduren .
<P>
Med hensyn til finansieringssystemet konstaterer Kommissionen , at det nuvrende system svarer til forventningerne .
Systemet opfylder sin vigtigste opgave , der bestr i at srge for , at der er stabile og tilstrkkelige midler .
Fordelingen af de finansielle byrder , srligt efter de sidste ndringer , er i overensstemmelse med rimelighedsprincippet , der tager hensyn til medlemsstaternes relative rigdom .
Medlemsstaternes holdninger vedrrende budgettet afviger ikke meget fra forventningerne ved faststtelsen af Delors II-pakken .
Situationen vil sandsynligvis ikke ndre sig vsentligt i den kommende periode , naturligvis bortset fra , at alle de nuvrende medlemsstater uundgeligt vil skulle dele omkostningerne ved udvidelsen .
<P>
I perioden for de flgende finansielle perspektiver vil opretholdelsen af det nuvrende finansieringssystem og virkningerne af reformen af Fllesskabets vigtigste politikker ikke bevirke vigtige forandringer i medlemsstaternes relative budgetsituation .
Disse overvejelser er i vrigt forklaret og prciseret i det arbejdsdokument , som Kommissionen har indgivet ved det uformelle ECOFIN-Rd af 13. oktober i r , og hvori der endvidere gres opmrksom p begrnsningerne og manglerne ved en indfaldsvinkel , der i for hj grad fokuserer p den enkelte medlemsstats budgetsaldo .
Det var Kommissionens opgave allerede nu at bekendtgre denne konstatering i Agenda 2000 og at tilkendegive , at som flge heraf er en omlgning af systemet om egne indtgter ikke ndvendig .
Det siger endvidere sig selv , at Kommissionen i lbet af 1998 i henhold til den aftale , som Kommissionen har indget , vil indgive en detaljeret rapport om , hvordan systemet om egne indtgter virker .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , det glder mig , at jeg p min gruppes vegne som striger her kan udtale mig som den frste - jeg er jo fra et land , som er meget strkt berrt af udvidelsen af Den Europiske Union - selvom jeg er klar over , at jeg kun kan tale som den frste her , fordi Klaus Hnsch ankom relativt sent p grund af uheldige omstndigheder og var storsindet nok til at lade mig beholde ordet , som jeg i mellemtiden havde fet .
Jeg siger ham ogs tak - han var dybt involveret deri - fordi vi i vores gruppe til slut alligevel sammen med en anden gruppe fandt frem til en linje , som jeg anser for meget positiv .
<P>
De forlbne uger har ligefrem vret prget af en tiltrdelsesfeber i Europa-Parlamentet .
Der har vret et vigtigt sprgsml : Er du for regatta , eller er du for 5 plus 1 ?
Det har vret det centrale sprgsml ved frokosten , ved middagen og under mderne ikke kun i det udenrigspolitiske udvalg , hvor der - for nu at overdrive noget - blev delt op i ven eller fjende .
Som det passer for Parlamentet og for os , er vi i sidste instans for begge dele , men det er ikke bare et drligt kompromis , det er ogs et godt kompromis , sledes som rdsformanden og kommissren ogs allerede har redegjort for .
<P>
Vi har beskftiget os s intensivt med det , fordi det for os ikke kun er et sagligt , men tillige et meget emotionelt sprgsml .
Hvilken bedre dom kan Den Europiske Union da ogs f , end at der foran Unionens dr str mange lande , som navnlig har t nske , nemlig at blive medlem af Unionen .
Lige s meget som vi kritiserer eller er utilfredse med dette og hint , og det er de europiske borgere i endnu hjere grad , lige s meget er det da det bedste tegn for et fllesskab , at ret beset alle , der er inde , vil blive inde , og alle , der str udenfor , vil ind , og det vil vores naboer , og det skal vi bist dem med !
<P>
De ser nemlig i medlemskabet af Den Europiske Union chancen for at overvinde al den lidelse , hele den drlige konomiske udvikling og alle de politiske vanskeligheder i de forlbne rtier , og det er vores forbandede skyldighed og pligt at bist dem med at f det overvundet !
For nr alt kommer til alt , er jerntppets fald og fjernelsen af det kommunistiske styre alene jo ikke den velstand , vi nsker for dem , og som vi ogs har brug for .
Naturligvis br vi i lige s hj grad tnke p , at mange hos os er bange for denne udvidelsesproces , fordi der vil komme migrationsbevgelser , fordi der mske vil blive frre penge til os eller nogle af os , eller fordi der vil blive krvet flere penge af nogle af os .
Denne angst skal vi tage alvorligt , for uden vores egen befolkning og dens samtykke vil det ikke lykkes os at gennemfre denne udvidelsesproces positivt , s at den ikke kun formelt , men ogs reelt stttes af vores befolkning , og det br vi sige hjt .
<P>
Vi skal sige til dem , at det er en uhyre chance ogs for Europa , ogs for os .
Udvidelsen er ikke et spil , hvor den ene taber , og den anden vinder , hvor Ungarn , Polen og alle de vrige lande vinder , netop fordi vi taber .
Nej , udvidelsen er en chance for at skabe et flles omrde med velstand og sikkerhed i Europa , og den chance m vi ikke lade g fra os !
<P>
Trods denne positive emotionelle holdning skal vi imidlertid ogs vre bne og rlige .
Det er ikke en spadseretur ved psketid , hvor forret er kommet , og sommeren venter lige om hjrnet , men det er en vanskelig , langvarig proces med forhandlinger og samtaler , som med lidt god vilje ogs kan ende godt , men som krver god vilje fra begge sider , og som naturligvis ogs krver reformer fra ansgerlandenes side .
Det tager tid at gennemfre disse reformer , og derfor ville jeg lgge enhver form for kortsigtede prognoser bort .
Det afgrende er ikke , hvad vi lige nu vover af prognoser for , hvornr tiltrdelsen kan ske , det afgrende er , at vi til nste r straks indleder serise forhandlinger , at vi straks tager fat p at indlede reformerne bde i ansgerlandene og i Den Europiske Unions lande .
<P>
Den formel , vi har fundet - eller er ved at finde i fllesskab , det kan vi tnke over indtil i aften - er efter min mening en absolut brugbar formel .
Vi nsker , at alle skal have lov til at deltage i denne udvidelsesproces , at ingen udelukkes , at ingen har en fornemmelse af at st udenfor uden at vide , hvor lnge det skal vare , at der forhandles , navnlig med dem , der gr ind for demokrati ikke kun i teorien , men ogs i praksis , og at der forhandles intensivt med dem , som Kommissionen nu foreslr .
Hvis der er noget , der ndrer sig i disse lande - det kan hurtigt ske , det ser vi i Den Tjekkiske Republik - s forhandler vi blot med dem , som i mellemtiden er blevet bedre .
<P>
Derfor vil jeg ogs gerne takke Kommissionen og rose den for dens arbejde , selvom dette forslag nu er blevet ndret .
Vi kunne ogs kun ndre det , vi kunne ogs kun n frem til dette kompromis , fordi det var muligt at bygge p dette kommissionsforslag .
I den henseende har vi fundet en udmrket lsning .
I den henseende er det muligt at gennemfre denne udvidelsesproces uden at svkke Den Europiske Union , for vi vil styrke Den Europiske Union gennem denne udvidelse .
Det vil lykkes os , hvis vi arbejder p det i fllesskab .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet forhandler i dag for anden gang om udvidelsen af Den Europiske Union med ti stater i Central- og steuropa samt Cypern . Den 16. juli forelagde Kommissionen sin Agenda 2000 , og vi drftede den samme dag .
I dag forhandler vi p grundlag af hr . Arie Oostlanders og hr .
Enrique Barn Crespos betnkning , og jeg skal tale om disse to betnkninger . Jeg vil gerne p PPE-gruppens vegne takke hr .
Oostlander og hr . Barn Crespo mange gange for deres vanskelige og udmrkede arbejde !
<P>
Befolkningerne i Estland , Letland og Litauen , i Polen , Den Tjekkiske Republik , Slovakiet , Ungarn , Slovenien , Bulgarien og Rumnien vil gerne ind i Den Europiske Union , fordi de deler vores overbevisninger og idealer om det 21. rhundredes Europa og for , som der str i Rom-traktaten fra 1957 " at skabe grundlag for en stadig snvrere sammenslutning mellem de europiske folk  og " ved denne forening .. .. at bevare og styrke freden og friheden  .


Dette nske deles ikke kun af befolkningerne i de fem lande , som Kommissionen har foreslet til tiltrdelsesforhandlingerne , men af befolkningerne i alle de ti stater i Central- og steuropa , som Den Europiske Union har indget Europa-aftaler med .
Vi m ikke glemme , at det i 1989 / 90 var befolkningerne i staterne i Centralog steuropa , som med deres vilje til frihed , deres strben efter demokrati og deres nske om en markedskonomisk ordning muliggjorde forvandlingen p vores kontinent , og vi m ikke nu gennem vores afgrelse skuffe disse mennesker , som foranledigede den fredelige revolution i Europa .
<P>
( Bifald ) Det er befolkningerne i Central- og steuropa , der vil leve i et frit samfund som vi , og derfor er PPE-gruppen overbevist om , at alle europere har et politisk og moralsk krav p at leve i sikkerhed , fred og frihed .
Derfor er det vigtigste for os ved indledningen af tiltrdelsesforhandlingerne : Intet land m diskrimineres , og vi m ikke vre s arrogante , at vi siger , hvad diskrimination er , men vi skal lytte til landene selv og hre , hvorledes de muligvis fler sig diskriminerede p grund af vores afgrelser .
Derfor skal vi trffe afgrelserne sledes , at vi opmuntrer disse stater og opmuntrer disse mennesker til at fortstte denne mjsommelige og ofte smertefulde reformproces med udsigten til at kunne tiltrde Den Europiske Union .
De mennesker har brug for opmuntring .
Derfor lyder PPEgruppens opfordring til stats- og regeringscheferne med henblik p topmdet i Luxembourg den 12. og 13. december : Giv befolkningerne i Central- og steuropa et tegn p , at de hrer med i den europiske familie , og giv tegn til , at disse stater gradvis kan integreres i Fllesskabet af befolkninger i Den Europiske Union .
<P>
PPE-Gruppen traf enstemmige beslutninger den 1. oktober og den 26. november i Bruxelles og p sin kongres i Toulouse den 11. november 1997 .
Drftelserne var , det er jeg enig med hr .
Swoboda i , meget vanskelige , men vi nede sluttelig frem til enstemmige beslutninger og anbefaler flgende proces i forbindelse med udvidelsen . For det frste : I 1988 skal der indledes en styrket tiltrdelses- og forhandlingsproces med de central- og steuropiske lande , som opfylder de politiske betingelser for medlemskab , samt med Cypern .
For det andet : Der fres intensive forhandlinger p individuel basis med de lande , som er net lngst .
For det tredje : En udvidelsesdialog , som ansgerlandene deltager i , skal etablere et uformelt netvrk med henblik p drftelser af alle omrder af Den Europiske Unions politik . For det fjerde : Den af Kommissionen foreslede Europakonference kan vre et nyttigt samarbejdsinstrument til at styrke navnlig forbindelserne med Tyrkiet .
<P>
Udvidelsesprocessen bliver vanskelig , og vejen hen imod udvidelsen skal endnu ryddes for mange sten af ansgerlandene , men ogs af Den Europiske Union selv , som bliver ndt til at forberede sig p udvidelsen gennem de ndvendige institutionelle og politiske reformer .
Lad os ikke altid tale om de opgaver , som ansgerlandene skal udfre .
Lad os ogs tale om de opgaver , som vi selv som Europisk Union skal udfre , for vi nsker , at udvidelsen frer til en styrkelse af Den Europiske Union , og derfor bliver vi ndt til at gre Unionen mere handledygtig ; vi bliver ndt til at gre den mere demokratisk , for at befolkningerne i Central- og steuropa tiltrder en union , som giver alle europere en chance for stabilitet i hele det 21. rhundrede .
<P>
Vi , Europa-Parlamentet , som i dag reprsenterer 370 millioner mennesker , skal vre alle europiske befolkningers advokat .
Hvis vi ikke er det , hvem skal s vre det ?
Vi , medlemmerne , skal vre deres advokat .
Europa er ikke kun den nuvrende Europiske Union !
Vi skal arbejde p , at de befolkninger i Central- og steuropa , med hvem den intensiverede tiltrdelses- og forhandlingsproces efter vores nske skal indledes i begyndelsen af 1998 , gradvis sender ogs deres reprsentanter til Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet , som vi befinder os i her i Bruxelles - vi er netop flyttet ind i de nye kontorer - er da alt for stort til kun at vre EuropaParlament for den nuvrende Europiske Union !
Vi skal bne Europa-Parlamentet !
<P>
Lad os i fllesskab arbejde for , at vi s snart som muligt i det nste rti , som tillige vil vre et nyt rhundrede og et nyt rtusind , kan sige goddag til reprsentanter fra Central- og steuropa valgt ved frie valg her i EuropaParlamentet .
For f r siden var den tanke endnu en utopi .
I dag er den ikke engang en vision mere , men en sandsynlighed , som snart bliver virkelighed , dersom vi selv arbejder engageret for det .
PPE-gruppen er rede til at tage denne historiske opgave op for vores gamle europiske kontinent , som hele tiden fornyer sig .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , kre kolleger , at skabe og gennemfre det store Europa , som endelig er blevet genforenet og genforsonet med sig selv , er den store paneuropiske historiske udfordring , som vi m tage op her ved indgangen til det tredje rtusinde .
Det drejer sig ikke blot om definitivt at afslutte kapitlet om den deling af Europa , som Stalin dikterede i Jalta , men om at styrke freden og sikkerheden p vores kontinent , alt imens vi giver alle vores nationer mulighed for at lade deres humanistiske vrdier komme til udtryk .
Den meget tekniske indfaldsvinkel , som Kommissionen flger i sit dokument Agenda 2000 , der foreslr en strategi for kommende udvidelser , dkker en smule over vigtigheden af den politiske , moralske og kulturelle udfordring , som Europa i dag str over for .
<P>
Vi ved godt , at denne udvidelse ikke vil ligne den forrige , p grund af dens geografiske og historiske dimension og p grund af de vanskeligheder , der er forbundet med eftervirkningerne fra den kollektivisme , der strkt har pvirket ansgerlandenes sociale strukturer og endog deres mentalitet .
Udvidelsen vil svel af ansgerlandene som af de nuvrende medlemslande krve en betydelig indsats , der for at blive accepteret m bygge p en politisk vision , som kan anspore til handling .
Jeg tvivler p , at den blotte overfrsel af l ' acquis communautaire til ansgerlandene , hvilket er en slags hovedtema i den strategi , som foresls os i Agenda 2000 , vil vre tilstrkkelig til skabe den politiske drift , der vil vre ndvendig for at overvinde foretagendets vanskeligheder .
<P>
Da de kollektivistiske systemer brd sammen i st , nskede visse vestlige ledere , at man ivrksatte en ny Marshall-plan til fordel for de lande , der nu var blevet frie .
Hvordan forholder det sig i dag ?
Den finansielle indsats med hensyn til nettooverfrsler til de st- og centraleuropiske lande , sdan som den planlgges i forbindelse med Agenda 2000 , er af Budgetudvalget blevet fastsat til 0 , 13 % af BNI for de femten nuvrende medlemmer af Unionen .
Er dette tilstrkkeligt i betragtning af de st- og centraleuropiske landes enorme behov for at modernisere deres ndvendige infrastruktur , deres landbrug og deres tunge industri og for at lade Unionens miljnormer glde for deres virksomheder ?
Det er tilladt at tvivle p det .
Hvordan skal man samtidig kunne bevare den flles landbrugspolitiks samt struktur- og samhrighedsfondenes acquis , nr de behov , der skal dkkes for at afhjlpe forsinkelserne p omrdet for de kommende medlemsstaters indtgter , er uden sammenligning med behovene i de fattigste af de nuvrende medlemsstater ?
<P>
Faststtelsen af loftet for fllesskabsbudgettets midler til 1 , 27 % af BNI bygger p en rkke satsninger , som ikke vil vre de nemmeste at fuldfre .
De , som nsker udvidelsen mest , og af nogle ikke altid uegennyttige rsager , nr man tnker p deres handelsmssige interesser p mellemlangt sigt , er de klar til at betale , hvad det koster ?
Eller de , som hvder , at alt vil ordne sig med tiden , idet de hber , at guderne vil vre gunstigt stemt over for Europa , praktiserer de ikke en strudsepolitik ved at ngte reelt at tage alle de politiske og finansielle sprgsml ved denne udvidelse i betragtning ?
<P>
Under disse omstndigheder er jeblikket s ikke kommet til at fastlgge et nyt europisk projekt , der er p hjde med udfordringerne ved fremkomsten af det store Europa ?
Dette Europa vil ikke blive til virkelighed uden indfrelsen af en ny solidaritet med hensyn til forsvaret , den interne sikkerhed og konomien .
For visse ansgerlande gr optagelsen i NATO , der garanterer deres lands integritet og deres eksterne sikkerhed , forud for optagelsen i Den Europiske Union , som p nuvrende tidspunkt ikke kan tilbyde dem de samme garantier .
Er jeblikket ikke kommet til at bytte om p prioriteterne , s den politiske konstruktion af et genforenet Europa igen fr frstepladsen med hensyn til fuldfrelsen , der ganske vist er ndvendig , men som ofte opfattes som mindre vigtig og overdrevent forpligtende , af det store indre marked og ivrksttelsen af den flles valuta , som strstedelen af de nye medlemsstater i vrigt vil vre udelukket fra p mellemlangt sigt ?
Skal vi ikke skabe et politisk Europa med det samme , da vi ellers risikerer , at integrationsprocessen , som den er blevet frt indtil nu , vil blive oplst med tiden eller forsumpe i teknokratiske procedurer ?
<P>
Det Europiske Rd burde p sit mde i Luxembourg give udvidelsesiveren det politiske pust , som programmet Agenda 2000 mangler . Indfrelsen af Europakonferencen , hvor stats- og regeringscheferne fra de nuvrende medlemsstater og fra ansgerlandene mdes , kunne vre det bedst egnede forum til at fastlgge og vedtage hovedlinjerne for det kommende store Europa .
Parallelt hermed kunne optagelsesforhandlingerne indledes med alle ansgerlandene , uden at nogen udelukkes , s man ikke inden for Europa skaber nogle nye kunstige og farlige delinger . Jeg gr opmrksom p , at jeg vil anbefale min gruppe at stemme nej til Oostlanders betnkning , sfremt en eneste stat skulle blive udelukket fra forhandlingsprocessen , som det foresls p nuvrende tidspunkt .
<P>
Jeg blev i den anledning chokeret , for ikke at sige forarget , over hr .
Oostlanders udtalelser , da han for lidt siden antydede , at det ville g bedre med Slovakiet , hvis dette lands folk fik en anden regering .
Det er en utilladelig indblanding i et pluralistisk demokratis indenrigspolitik .
<P>
Men for at disse forhandlinger kan lykkes , skal de vre en del af visionen om en ny europisk opbygning , der gr det store Europa til en politisk enhed med respekt for de nationale identiteter , som er Europas rigdom ; et Europa , som samtidig er fast besluttet p at gre sig gldende p den internationale scene for at forsvare sin fremtid og de universelle vrdier , som har givet nring til dets historie .
Reformen af institutionerne ville vre lettere at gennemfre , hvis de politiske ml for den europiske konstruktion var defineret bedre . P samme mde ville den indsats , der vil krves af alle , i hjere grad blive accepteret og delt , hvis den nye solidaritet , som indfrelsen af det store Europa fordrer , i hjere grad blev forstet og delt .
At skabe det 21. rhundredes Europa med samme strrelse som kontinentet er et stort og spndende eventyr .
Lad os vre i stand til at genfinde den eventyrlyst , som vi desvrre har manglet s grusomt indtil nu .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , Den Europiske Unions vigtigste udenrigspolitiske opgave i det kommende tir er at bidrage til dette kontinents sikkerhed og stabilitet .
Denne generations historiske opgave er at gre det for Europa , som generationen Adenauer , Beyen , Monnet og Spaak har gjort for Frankrig og Tyskland : at bygge t flles hus , en flles ramme , inden for hvilken magten er underordnet retten .
<P>
Ti central- og steuropiske lande samt Cypern har sgt om medlemskab .
Alle vil kunne tiltrde , nr de opfylder kriterierne .
Hvornr det er tilfldet , er mere eller mindre op til dem selv .
Min gruppe deler Kommissionens opfattelse , at Polen , Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Estland i jeblikket er dem , der er bedst forberedt .
<P>
Med hensyn til de nuvrende femten medlemsstater er udvidelsen i deres nationale interesse . Derfor br de ikke oprette finansielle blokader .
Netto-modtagere og netto-betalere br overveje , at sikkerhed er vigtigere end subsidier .
Videregende institutionelle reformer af Unionen er ndvendige for at gre udvidelsen til en succes .
Det glder frst og fremmest p omrder som asylpolitik og bekmpelse af kriminalitet .
Medlemsstaterne vil dog frst vre indstillet p dette under pres ude fra .
Dette pres vil opst , s snart borgerne opdager , at Unionen med hver enkelt ny medlemsstat ikke kun importerer beslutningstagningsproblemer , men ogs get kriminalitet .
Jo hurtigere Unionen udvides desto hurtigere flger uddybningen .
<P>
Udvidelsen med tidligere kommunistiske lande vil forandre Unionens karakter fuldstndigt .
Fra hovedsageligt at vre en konomisk organisation udvikler Unionen sig til en geopolitisk faktor af voksende betydning .
Det viser sig tydeligt i Unionens holdning i forhold til den baltiske region .
Nr Estland om nogle r bliver medlem af Unionen , vil EU have taget et skridt , som NATO ikke var villig til at tage .
Men Unionen er endnu ikke forberedt p sit nye ansvar .
Dens rolle som hjrnesten for stabilitet og sikkerhed vil den kun kunne udfylde effektivt , hvis den intensiverer sine politiske forbindelser med tre vigtige lande : Tyrkiet , Rusland og Amerika .
<P>
Unionen er ikke en religis organisation .
Tyrkiets ansgning om medlemskab m derfor behandles p grundlag af de samme kriterier , som anvendes over for de andre lande .
Men hvis Tyrkiet nogensinde vil tiltrde Unionen , m det opfre sig som et europisk land .
S lnge der i Tyrkiet ikke er ytringsfrihed , og s lnge der overalt dagligt foregr tortur , selv af brn , kan der ikke blive tale om at bne forhandlinger med Tyrkiet .
Men det er alligevel et land , der er vigtigt for Europa .
Det er et parlamentarisk demokrati , det er medlem af NATO og det er en regional stormagt .
Derfor er det vigtigt , at Tyrkiet deltager i Europakonferencen .
Den grske modstand mod denne id er kortsigtet og upassende .
<P>
Med hensyn til Rusland mangler Unionen en ramme for forbindelserne med dette land , der afspejler den store betydning af europisk-russiske forbindelser .
NATO har oprettet et " permanent joint council  med Rusland .
Unionen br ogs overveje at styrke sine politiske forbindelser .
En rlig topkonference p formandskabsniveau vil gre Unionen i stand til at uddybe sine forbindelser med Moskva .
<P>
Det bringer mig til sidst til forbindelserne med USA .
Mens vores konomiske forbindelser transatlantisk er gode synes vi politisk at glide fra hinanden .
Det er farligt .
Det er meget nskeligt at investere i strkere politiske forbindelser mellem Unionen og USA , srligt med henblik p den politiske ledelse af udvidelsen af bde Unionen og NATO .
Ingen har glemt fru Tansu Cillers trussel om , at Ankara kan blokere udvidelsen af NATO , hvis der ikke er tilstrkkelige fremskridt i de tyrkiske medlemskabsforhandlinger med Unionen .
Heller ingen har glemt den grske statsminister Simitis ' trussel om at blokere udvidelsen af Unionen , hvis Cypern ikke hurtigt bliver medlem .
Udvidelsen af NATO og udvidelsen af Unionen er uafhngige processer , men det er to sider af samme sag .
Begge krver omhyggelige og vedvarende konsultationer mellem Den Europiske Union og USA .
<P>
Hr. formand , vi er p vej ind i en fase , hvor Unionen vil blive fundamentalt ndret .
Historien giver os ikke mange chancer af denne art .
Lad os gribe dem !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , der bliver i disse dage talt og skrevet s meget om udvidelsen og om Agenda 2000 , at vi helt klart lber den risiko , at analyserne og forslagene fra reprsentanterne for Europas borgere fortabes eller devalueres i offentlighedens opfattelse og over for Fllesskabets egne institutioner .
Jeg vil derfor forsge at gre Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppes meddelelser korte og forstelige .
Vi har udarbejdet dem p baggrund af de betnkninger , som i dag fremlgges .
Betnkning af Colom i Naval om de konomiske perspektiver fortjener vores gruppes godkendelse .
<P>
Vores meddelelser er flgende : Ja til udvidelsen , som er det rette svar p udfordringen om opbygning af Europa p dette s afgrende tidspunkt i Europas historie .
Men udvidelsen m dog ikke behandles uafhngigt af sine institutionelle , konomiske og finansielle konsekvenser .
Udvidelsen m ikke ske p bekostning af mlet om konomisk og social samhrighed for de nuvrende medlemmer af Unionen med en alarmerende reduktion af struktur- og samhrighedsfondene til flge , hvis reform gr meget videre end de annoncerede ml , koncentration og effektivitet .
<P>
Der er behov for en regeringskonference med henblik p en revidering af institutionerne , som ikke blev gennemfrt i Amsterdam .
Det m siges med al tydelighed , og der m faststtes en dato : Hurtigst muligt , ved rtusindeskiftet og uden at afvente , at Unionen nr op p 20 medlemsstater .
<P>
Der m indledes tiltrdelsesforhandlinger med alle de lande , der opfylder de politiske betingelser .
Eftersom ingen af landene opfylder de konomiske betingelser , kan diskrimination i begyndelsen medfre alvorlige virkninger i de berrte lande .
<P>
Vi er meget kritiske over for forslaget om fastfrysning af Fllesskabets budget med 1 , 27 % af bruttonationalproduktet som grnse for egne indtgter .
Dette vil uden tvivl betyde , at udvidelsen vil blive betalt med de nuvrende strukturfonde .
<P>
Vi anser , at Agenda 2000 fremstter meget konkrete forslag inden for nogle sektorer af den flles landbrugspolitik uanset virkningerne af udvidelsen , fordi udvidelsen vil f nogle virkninger p den flles landbrugspolitik .
Og dette er tilfldet i Agenda 2000 for de tre sektorer , der omfatter oksekd , mlke- og kornkvoter , men middelhavsprodukterne glemmes .
Agenda 2000 foreslr delvist en anden reform af den flles landbrugspolitik efter den i 1992 , hvis vurdering burde tage hensyn ikke kun til forbedringen af indtjeningen i landbruget , men ogs til , at over en femtedel af arbejdspladserne i denne sektor er forsvundet .
<P>
En fejlagtig fokusering af udvidelsen sammen med de sociale flger af den skaldte  stabiliseringspagt  og af betingelserne for nominel konvergens kan medfre en vsentlig hindring for beskftigelsesdannelsen bde i medlemslandene og i de lande , der ansger om optagelse .
Og dette str i modstrid med de forslag , der blev vedtaget for nylig i Luxembourg .
<P>
Udvidelsen til at omfatte hele det europiske omrde forpligter endvidere til at fasttmre den politiske union , s den ikke udvikler Den Europiske Union til et stort frihandelsomrde .
Det 21. rhundredes Europa m ikke kun vre et marked , men skal vre et integreret omrde med demokrati og solidaritet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , lngslen efter demokrati bragte Berlin-muren til fald .
Disse demokratibevgelsers fdre og lre kom fra Prag og Gdansk .
Nu er der en enestende chance for et samlet fredens , demokratiets og frihedens Europa .
Men kommissionsforslaget er ikke just en indbydelse til , men snarere en forhindring for dem , som i st rtier tidligere under personlige afsavn gik ind for tanken om et demokratisk Europa .
Principbeslutningen fra Kbenhavn om optagelse af de central- og steuropiske stater var den logiske politiske konsekvens af den historiske situation .
Agenda 2000 lever slet ikke op dertil .
Der er ikke nogen overbevisende udvidelsesstrategi at finde deri .
<P>
P den ene side lader hjtstende politikere fra medlemsstaterne sig fejre i steuropiske hovedstder i anledning af udtalelser om tidsmssige perspektiver .
P den anden side kunne de i Amsterdam ikke blive enige om en reform , som gr EU demokratisk og i stand til at udvide sig .
Centrale institutionelle sprgsml blev udskudt .
Som en konsekvens heraf str vi nu i den europiske udvidelsesproces over for den katastrofe , at forarbejdet til optagelse af nye ansgerlande er indledt , men at der hverken findes en strategi angende indholdet eller en tidsplan for etableringen af udvidelseskapaciteten .
Nu forsger man med sm bitte reformer at snyde sig selv tidsmssigt .
Derfor er Kommissionens forslag om optagelse af forhandlinger med kun 5 plus 1 i overensstemmelse med viljen i Rdet til af de 20 kommissrer for fremtiden at faststte n pr . EU-medlemsstat .
I Agenda 2000 er der ingen konkrete forslag eller tillb til lsninger med henblik p en mulig ny blge af ansgninger .
P den mde opstr det indtryk , at med udvidelsen 5 plus 1 bnes EU ' s dr kun p klem , inden den igen smkkes i for lang tid .
<P>
Med denne adskillelse af ansgerlandene fra Central- og steuropa i velkomne rige lande og den fattige baggrd giver Kommissionen allerede nu anledning til politiske skr .
De afviste skal ikke kun lide under ulemperne ved grnsedragningen i Europa , men bliver oven i kbet af deres befolkning gjort ansvarlige for miseren .
Deres bestrbelser p fremskridt i forbindelse med de demokratiske reformer og den konomiske stabilisering i landet fr ikke international anerkendelse .
Den negative indflydelse p udlandets nske om at foretage investeringer i disse lande er forudprogrammeret .
Der nres store forhbninger til Europa-Parlamentet .
Vi har mulighed for at give et politisk signal om , at vi ikke vil have en grnsedragning p det europiske kontinent .
<P>
I lang tid er et klart flertal i det udenrigspolitiske udvalg get ind for at sttte de demokratiske krfter i de centralog steuropiske lande , som str for den europiske tanke , og ikke stte dem stolen for dren .
Men hvorfor , kre socialdemokrater , falder De fra i rkkevis ?
Glder det argument , at optagelsen af Estland alene fr betydelige virkninger p frihandelszonen og zonen med fri bevgelighed mellem de baltiske stater da ikke mere nu ?
Kre kristelige demokrater , hvorfor trkker De Dem nu mjsommeligt ud af en position , De har oparbejdet , som det fremgr af artikel 3 i Oostlander-betnkningen ?
De Grnne gr ind for , at der samtidig indledes forhandling med alle ansgerlande , som har skabt de demokratiske forudstninger for det , og som anerkender menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .
<P>
Det er naturligvis fornuftigt at udforme tiltrdelses- og forhandlingsprocessen differentieret .
Vi stter tiltrdelsesprocessens karakter af partnerskab og multilaterale dimension i forgrunden og krver derfor en vsentlig styrkelse af Europakonferencen .
Vi sttter den franske regerings forslag om at udvide samarbejdet til ogs at omfatte andre omrder som institutionel reform , konomisk samarbejde og grnseoverskridende projekter .
Europakonferencen bner endvidere mulighed for politisk dialog med Tyrkiet og Slovakiet og afbryder den ikke .
Civile instrumenter til regulering af konflikter i dette land har Unionen ganske vist stadig ikke udarbejdet .
<P>
I Agenda 2000 ofres der ikke mange tanker p tilnrmelsen af de central- og steuropiske lande til EU ' s miljnormer og sociale normer .
Vi anser det for en central og vigtig sag .
Med henblik herp er der brug for omfattende og mlrettet sttte af finansiel , juridisk og teknisk art .
I forhold til den politiske udfordring , som udvidelsen betyder p vores del af det europiske kontinent , skal kommissionsforslaget korrigeres , der er behov for mere mod til oprigtighed .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , her nogle f dage fr Det Europiske Rds mde i Luxembourg har vi lejlighed til at gre opmrksom p Parlamentets holdninger til det , som vil blive det store anliggende i de kommende r , nemlig Unionens udvidelse mod st .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p alle punkterne , men blot lgge vgt p det , der forekommer mig vsentligt .
For det frste er denne udvidelse , som De sagde , hr. formand for Rdet , en chance for Europa og for os .
Det er en chance , fordi det er lejligheden til at genforene dem , som den nyere histories ulykker havde adskilt .
Det er ogs en chance , fordi det er lejligheden til at bne et marked p 500 millioner indbyggere , til at gre vores kontinent mere stabilt og til at ge dets indflydelse ude i verden .
<P>
Herved kan udvidelsen af Den Europiske Union , selvom dette kan synes meget optimistisk og endda paradoksalt , gavne fremkomsten af en sand flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og af en sand europisk identitet .
For de stog centraleuropiske lande er i den rette position til at kunne forst , i hvor hj grad en strk politisk Union er en god garanti for deres fremtid og deres sikkerhed .
Jeg lgger vgt p denne chance , for nu for tiden synes udvidelsen alt for ofte at blive opfattet og fremstillet som en slags uundgelig trussel og som vrende fuld af farer .
Men for at denne bning skal blive vellykket , skal den dog gennemfres p ordentlige betingelser , idet man overvinder de ubestridelige vanskeligheder ved arbejdet .
<P>
For det frste minder jeg om den vigtighed , vi tillgger reformen af Unionens institutioner .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p dette punkt , eftersom vores overbevisninger er kendte .
Blandt de vanskeligheder , der skal overvindes , er der ogs fristelsen til at lgge srligt mrke til de gode ansgere , nemlig dem , som p forhnd er bedre i stand end de andre til at opfylde kriterierne fra Kbenhavn .
Kommissionen er faldet for denne fristelse , som syntes at have den fordel at lette Kommissionens opgave samt at reducere forhandlingsomkostningerne og endelig omkostningerne ved udvidelsen .
<P>
Heldigvis , og det lyknsker jeg ordfrerne med , er Parlamentet p vej mod en tekst , der sidestiller alle ansgerlandene fra begyndelsen . Jeg hber inderligt , at Det Europiske Rd , under den gavnlige pvirkning fra det luxembourgske formandskab , vil vre s fornuftig altid at vlge det , som forener , snarere end det , som adskiller undigt , for det , der adskiller de gode ansgere fra de mindre gode , er ikke s vigtigt , at man skal lbe den risiko at dele dem i to grupper , der prsenteres hver for sig .
Prsentationen er nemlig ikke en neutral handling .
Den har en psykologisk og politisk betydning , selvom den ikke er ensbetydende med forskelsbehandling , hr. kommissr .
Jeg s i vrigt gerne , at man behandlede Slovakiet i denne nd .
Det politiske klima , som i dag er fremherskende i dette land , er ganske vist ikke gunstigt for en nje respekt for demokratiet og for menneskerettighederne , men forandringer er fuldt ud mulige , og vi m vre klar til at opmuntre Slovakiet til at slutte sig til sin tjekkiske tvillingesster og alle de andre centraleuropiske lande .
<P>
Tyrkiets sag er straks svrere .
I vores gruppe er flertallet positivt stemt over for den tekst , som ordfrerne foreslr i punkt 28 i deres beslutningsforslag .
Det er en forsigtig tekst , som tilrettelgger fremtiden , og som giver Europakonferencen , Kommissionen og Det Europiske Rd det ndvendige spillerum til at afstikke vores fremtidige forbindelser med dette land .
Det er uomtvisteligt , at Tyrkiet ikke overholder vores krav til menneskerettighederne , og der kan ikke besluttes noget afgrende uden fremskridt p dette yderst flsomme omrde .
Men mens vi venter , og alt imens vi opmuntrer Tyrkiet til at foretage nogle demokratiske reformer , burde vi sammen med Tyrkiet overveje vores flles fremtid , idet vi undgr urokkelige meninger , idet vi ser bort fra fordomme og fra forhndsslutninger , og navnlig idet vi udviser opfindsomhed .
Nr det kommer til stykket , kan vores fremtidige forbindelser , der vil vre s vigtige for Tyrkiet og for Unionen , antage forskellige former med et minimum af tillid og mod .
Man m kunne gre andet end at forbande hinanden eller forblive passive modstandere af fremskridtet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et andet punkt .
Det drejer sig om finansieringerne , sdan som disse foresls i Agenda 2000 .
Ligesom ordfreren hr . Colom i Naval er jeg virkeligt bekymret med hensyn til Kommissionens forslag , der i vrigt stemmer med nskerne fra de af medlemsstaterne , der betaler meget .
At kunne udrette mere med de samme penge er altid et besnrende princip . Men det er nppe realistisk .
Ansgerlandene er tydeligt bagud p det konomiske omrde , og selvom de for deres vedkommende gr en betydelig indsats , s er de ECU 76 milliarder p otte r , som er beregnet til 110 millioner indbyggere , ikke tilstrkkelige .
Den Europiske Union vil skulle hjlpe dem i meget strre udstrkning .
<P>
Skal vi s stte sttten ned til vores regioner og vores sektorer i vanskeligheder ?
Skal vi revidere den flles landbrugspolitik , s udgifterne til denne falder ?
Det er naturligvis ndvendigt at revidere listen over modtagerne af sttte , og det er ndvendigt at revidere kriterierne og reglerne for tildelingen af midlerne .
Men situationen i visse af vores regioner og for visse sociale kategorier er ikke s blomstrende , at man samlet skal nedstte bevillingerne til vores medlemsstater .
Hvis man gjorde dette , ville man risikere at lgge kimen til en splittelse inden for Unionen og at gavne en usund konkurrence .
Man ville desuden risikere at gre udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande uacceptabel , idet man i de offentlige meninger ville have den opfattelse , at disse lande tager det fra os , som vi skulle have haft .
<P>
Med hensyn til disse finansielle sprgsml og med hensyn til selve udvidelsesproceduren skal indfaldsvinklen vre politisk i ordets bedste forstand .
De tekniske elementer , kendsgerningerne og tallene skal naturligvis vre kendt og tages i betragtning .
Kommissionen har ud fra dette synspunkt , idet den har foreslet Agenda 2000 , udfrt et rigtig godt stykke arbejde , som selvflgelig vil skulle fastlgges nrmere og fuldstndiggres .
<P>
Men det glder mig at se , at Parlamentet ikke har ladet sig nje med denne tekniske indfaldsvinkel .
Takket vre ordfrernes klarsynethed er Parlamentet slet ind p en mere politisk indfaldsvinkel , og jeg hber , at plenarforsamlingen under afstemningen i morgen tidlig ikke ndrer holdning med hensyn til denne fornuftige indstilling .
Jeg hber ogs , at Det Europiske Rd vil bekrfte denne politiske indfaldsvinkel p sit mde i Luxembourg . Det er dets pligt , og jeg hber , at det derved vil svare positivt p den betydelige indsats fra Rdets formandskab , som jeg gerne vil lyknske her .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , en drlig tekst om nogle drlige forslag , sdan fremstr den tvetydige , uklare og selvmodsigende betnkning om Agenda 2000 fra Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Det er naturligvis vanskeligt at udarbejde en god betnkning ud fra et grundlag , som ikke er godt .
Lad os nemlig ikke glemme , at forslagene i Agenda 2000 dkker over et enormt politisk nederlag .
At man har mttet vente til nsten ti r efter Berlinmurens fald med at indlede forhandlinger , der giver fuld europisk status til polakkerne , ungarerne , tjekkerne og alle dem , som p fransk betegnes med det forfrdelige initialord " PECO  , og som i lige s hj grad som os har skrevet Europas historie , og som i lige s lang tid som os har deltaget i udviklingen af Europas civilisation ; det siger alt om den manglende tilpasning til de nye europiske realiteter af de begreber , der hndteres p en uhndterlig mde af Kommissionen .
<P>
Kommissionen , som blev ved med at modstille udvidelse og uddybning , to forldede begreber , der opstod under den kolde krig , har forsinket fristen for udvidelsen s meget , som den kunne .
Den betragtede udvidelsen som en trussel , en trussel for dens ideologi og for dens bureaukrati , i stedet for at se en chance heri , en chance til radikalt at ndre den mde , Europa bliver skabt p , s der bliver plads til alle i Europa .
Vi har alle en fornemmelse af , at vi har forpasset et stort historisk mde , og at Europas to lunger ikke er blevet genforenet , som de burde , da vi ikke har forstet at ndre Europa i tide .
Det havde da vret tilstrkkeligt at vlge et Europa med variabel geometri , s de st- og centraleuropiske lande , allerede da de blev befriet fra kommunismen , straks kunne deltage i nogle samarbejdskredse og sledes blive anerkendt som fuldgyldige europere .
<P>
Men skaber Agenda 2000 i det mindste endelig en debat ?
Prsenterer den de forskellige valgmuligheder , der bedst gr det muligt at skabe det store Europa efter alle dets medlemmers interesser og efter alles interesser ?
Nej . Kommissionen fortstter frygtlst sin lbebane , som om intet var hndt , og som om man for bestandig kun kunne g i n retning , nr Europa skal skabes , nemlig i retning af fderalisme .
Debatten vil sledes blive skabt andetsteds .
Den kunne have vret blevet skabt i dette Parlament .
Dette var ikke tilfldet , eftersom den betnkning , vi har fet forelagt , godkender Kommissionens dogmatisme i stedet for at rette op p denne .
Betnkningen nsker at ptvinge alle fderalismen .
Det str udtrykkeligt i betnkningen .
Den stter ikke sprgsmlstegn ved den egenmgtige forudgende udvlgelse , der foretages af Kommissionen mellem frsteklasses og andenklasses europere , og den foreskriver en ubegrundet udelukkelse af Slovakiet .
Den undlader at understrege , at hvis euroen ivrksttes , vil denne vre en ny og magtfuld faktor , der adskiller medlemsstaterne i det store Europa .
Den godkender Tyrkiets deltagelse i Europakonferencen , hvilket fratager denne enhver reel betydning .
Vores forbindelser med dette store land fortjener en anden indfaldsvinkel end denne lynhurtige udvikling , hvor der tales med to tunger , og som er uvrdig for alle .
I betnkningen protesterer man p ingen mde mod den forvanskning af den flles landbrugspolitik , som foretages i det skjulte til fordel for udvidelsen .
I betnkningen forarges man ikke over , at Lom og AVS-landene er blevet glemt i Agenda 2000 .
<P>
Det er sledes i de nationale parlamenter , at den gte debat vil blive skabt .
Den er allerede startet , eftersom man endda i gr i Nationalforsamlingen hrte den nye franske udenrigsminister sprge , jeg citerer : " Opfylder Europa stadig de forhbninger , som man frhen havde til det ?
Styrker dets konstruktion os , eller svkker den os ?
 Det er nogle gode sprgsml , som Europa-Parlamentets betnkning desvrre ikke giver noget svar p .
Derfor kan vi ikke stemme for denne , for man vil ikke kunne skabe det store Europa med fderalismens gamle opskrifter .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Hr. formand , kre kolleger , selvom debatten i dag ikke er den vigtigste i denne valgperiode , beskftiger den sig i hvert fald med et af de mest betydningsfulde emner , ikke kun i denne valgperiode , men i Den Europiske Unions nyeste historie .
Den kommende udvidelse er en direkte og logisk konsekvens af den revolutionerende akt , som ligger til grund for den europiske opbygning - jeg hentyder til Schuman-planen , der var revolutionerende , fordi den svkkede den nationalistiske kultur , som gennem rhundreder havde bundfldet sig st og vest for Rhinen og skabt krige og tragedier med monoton regelmssighed .
<P>
Denne akt er grundlaget for halvtreds rs fred og velfrd for Vesten og er samtidig indirekte grundlaget for steuropas befrielse for de kommunistiske regimer .
Europa strkker sig ud mod st - en fremtrdende personlighed talte om Europa til Ural - og kan utvivlsomt blive en helt ndvendig faktor i vores planets ligevgt og fremskridt .
Det er derfor ndvendigt , at denne udvidelse sker med alle de garantier , som en sdan udfordring krver : men jeg er meget bekymret , for efter min opfattelse ser disse garantier ikke alle ud til at holde .
<P>
Kommissionens forslag til beslutning " Agenda 2000 - Et udvidet og styrket EU  forekommer mig isr at vre for en udvidet union ; med hensyn til et " styrket  EU har jeg min tvivl .
I forslagets betragtninger understreges ikke det aspekt , det fnomen , som breder sig i vores lande , nemlig at man stter sprgsmlstegn ved de nationale strukturer .
Hvordan kan vi foregive , at vi har en styrket union , hvis dens grundlag konstant svkkes med den separatistiske spedalskheds fremtrngen , som ofte ogs frer til vold og terror , der ikke har anden forklaring , end at nogle f personer p grund af deres nrsynethed foveksler sm interesser med store idealer ?
Og s ser vi i Spanien , i Belgien , i Italien og andre steder spndinger , som mske oprindeligt har berettigede og legitime motiver , men som derefter degenererer til farlige angreb p den nationale enhed og p de demokratiske institutioner .
Dette er jeg bekymret over , og jeg ville derfor gerne blandt de talrige betragtninger i betnkningen have set i hvert fald et tegn , en anbefaling , et incitament til en strre samhrighed i Unionen .
<P>
Stadig vedrrende den ndvendige styrkelse af Unionen gennem en konsolidering af medlemsstaterne - for , gentager jeg , kun en union , der er styrket p alle omrder , kan klare det chok , som uundgeligt kommer med en udvidelse af dette omfang - og det er ndvendigt at insistere p en udbedring af de andre to svaghedsfaktorer , som ved siden af terrorismen i dag er Unionens problem : arbejdslsheden og kriminaliteten - to frygtelige sammenhrende problemer - hvoraf den ene er en funktion af den anden , og som man endnu ikke har fundet midler imod .
<P>
Det er ikke beskftigelsen , men arbejdslsheden , som stod i centrum ved Det Europiske Rd i Luxembourg .
Jeg vil ikke skjule , at jeg er bekymret over lsningen p dette dramatiske problem , som ogs jeg fler mig ansvarlig for i forhold til de arbejdslse , der stemte p mig og p andre .
Det er ikke lngere tiden til , at de professionelle demagoger banker under bordet og opfinder en formel , som alt for ofte ligner et slogan , som kan stilles til skue ved mere eller mindre politiske mder - som at vi skal sende indvandrerne hjem eller indfre 35-timers ugen - men det er heller ikke tiden til evindelige debatter om englenes kn , som gr frem og tilbage fra plenarmder til rd , fra rd til plenarmder og s videre .
<P>
Situationen er ikke velovervejet ; Den Europiske Union er underkastet en stadig strkere konkurrence fra lande med lave lnomkostninger , hvortil blandt andet mange virksomheder , ogs europiske , flytter deres produktionscentre og sledes skaber en virkelig ond cirkel .
Udvidelsen skal finde sted , men ud over reformen af institutionerne er det ndvendigt at finde en konomisk vkst - og hvem ved , om ikke den flles valuta kan blive et godt springbrt - for ellers risikerer vi alvorligt at forstyrre den konomiske balance , som med store anstrengelser er opnet af kandidatlande som Polen , der i dag indfrier sit eget lfte om udvikling takket vre skabelsen af tusinder af sm og mellemstore virksomheder .
Men lad os sprge os selv : Vil disse sm og mellemstore virksomheder i morgen kunne overleve udvidelsen ?
Eller vil det ligefrem lykkes de sm og mellemstore virksomheder at opretholde deres produkters konkurrenceevne i kraft af mindre omkostninger ?
<P>
Hr. formand , til afslutning vil jeg gerne sige , at jeg glder mig over den betydning , som ordfreren tillgger Tyrkiet og i den forbindelse Cypern .
At lse Cypern-problemet p en retfrdig mde indebrer at berolige Tyrkiet og beskytte det mod den religise ekstremismes fristelser , som , hvis de nogen sinde skulle sl igennem i det land , ville betyde en eksponentiel forgelse af den tragedie , som Algeriet i jeblikket gennemlever .
<SPEAKER ID=25 NAME="Aelvoet">
Hr. formand , jeg taler frst som medordfrer for Bulgarien .
Alle , der har fulgt evolutionen i Bulgarien , ved , at regeringen og befolkningen er meget motiverede for , at deres land skal blive medlem af Unionen .
Det bulgarske parlament har i vrigt enstemmigt udtalt sig herfor .
Der er udfoldet enorme bestrbelser p at gennemfre overgangen til markedsknomi .
Statens underskud er blevet reduceret enormt .
Inflationen l i de frste mneder af indevrende r endnu p 300 % om mneden , men er nu i oktober faldet til 0 , 5 % .
Altsammen tydelige signaler om hrdt arbejde for ikke at g glip af medlemskabet .
<P>
Det er indlysende , at der mangler at blive truffet beslutning p omrder som milj , transport , landbrug og energi .
En grundig reform af forvaltningen vil ogs krve energi .
Alligevel mener Udenrigsudvalget , at de vigtigste politiske krav er opfyldt , og at bning af forhandlingerne vil fremme reformerne i Bulgarien og hindre , at det bulgarske folk fler sig udelukket og samtidig styrke Unionens tilstedevrelse i et omrde med betydelig politisk ustabilitet .
<P>
P vegne af den grnne gruppe kan jeg bekrfte det , som hr . Swoboda har sagt , at det vanskeligste politiske stridssprgsml i Parlamentet har vret : Vil vi starte forhandlingerne med 5 plus 1 , som Kommissionen foreslog , eller nsker vi en samlet start .
Jeg m rligt indrmme , at jeg er meget forbavset over kommissrens kategoriske udtalelser i dag , der er helt identiske med det , som han meddelte i juli , og dt , som om der ikke er kommet klare politiske signaler , der dog klart stter sprgsmlstegn herved , srligt fra de lande , der kommer i B-kategorien .
Jeg har fuld forstelse og respekt for mennesker , der viser standhaftighed , men p den anden side er lukket stdighed ofte politisk kontraproduktivt .
Det er tydeligt , at de lande , der kom i B-kategorien , havde flelsen af at blive udelukket og klart flte det som et sprgsml om ogs at tabe ansigt over for deres egen befolkning .
Og man m ikke glemme , at mange af dem har fet smkket dren i to gange , fordi de heller ikke kunne blive medlemmer af NATO .
De mrker endvidere en afskrkkelseseffekt hos udenlandske investorer .
Derfor foretrkker den grnne gruppe helt klart et fleksibelt system med flles start for alle , men selvflgelig med individuel ankomst i forhold til de reelle fremskridt , der er gjort .
Den bulgarske regering har for eksempel i sit eget land sagt , at man er helt klar over , at der mindst vil g otte r , inden de kommer i betragtning for tiltrdelse .
Jeg synes derfor , at vi srligt skal lytte til dem , der var kommet i B-kategorien .
<P>
For det andet vil jeg sige , at hele processen kun har mulighed for at lykkes , hvis det lykkes os at gennemfre en tilbundsgende landbrugsreform i Unionen .
I den forbindelse m jeg udtrykke min store bekymring med hensyn til den mde , Kommissionens forslag , der delvis gik i den rigtige retning , blev modtaget p af landbrugsministrene under mdet i Rdet .
Dr var signalerne om blokering alts meget tydelige , og hvis det ikke lykkes os at gennemfre en god landbrugsreform , s fr det fatale flger for den meget skrbelige landbrugsstruktur i de steuropiske lande , der er meget vigtig , ikke kun i forbindelse med beskftigelsen , hvor der er tale om , at ca . 20 % fortsat er beskftiget i landbrugssektoren , men ogs som flge af billige produkter og sledes tilgngeligheden for befolkningen .
Vi henstiller meget kraftigt til , at Parlamentets flertal holder fast ved den option , som Kommissionen valgte den 19. november , og at der med henblik p topmdet i Luxembourg udgr et klart signal fra Parlamentet , s en modig landbrugsreform , der virkelig imdekommer behovene i de steuropiske lande , kan tage form .
<SPEAKER ID=26 NAME="Donner">
Hr. formand , de tre baltiske republikker deler visse flles karaktertrk .
De var alle tre besat af Sovjetunionen i mere end 50 r , kun afbrudt af den tyske besttelse under Anden Verdenskrig .
Alle tre har de betydelige russisktalende mindretal , isr Letland og Estland .
Alle tre er sm lande .
Og alle tre har gjort kolossale fremskridt siden den nationale befrielse i 1991 .
Jeg nsker ikke at fremst som en ulykkesprofet , men de har efter min mening stadig lang vej tilbage .
Jeg hber , at de vil n det til den tid , hvor Unionen har gennemfrt de ndvendige institutionelle reformer .
<P>
Jeg er ordfrer om Estland og enig i Kommissionens syn p dette land , og derfor er jeg bange for , at vi , hvis vi kun tager Estland med blandt de baltiske stater , vil skabe en ny grnse mellem de rige og de fattige lande .
Der skal ikke vre nogen ny Jalta-aftale stttet af Den Europiske Union .
Jeg kan godt forst grundene til at udelukke Letland og Litauen , men jeg kan ikke se , at der er nogen srlig stor forskel mellem de tre lande med hensyn til udvikling henimod tiltrdelse .
Derfor sttter jeg hfligt en ben tilgang .
Vi finner var ndt til at imdeg udfordringen fra Sovjetunionen , der angreb os og nskede at delgge vores land i 1939 .
At have Rusland som nabo i dag br ikke ses som en trussel .
Det giver os en mulighed for at deltage i en udvikling , der forhbentlig vil fre til en endnu strre familie af europiske nationer , herunder Rusland .
<P>
Hvad sikkerheden angr , s var det at komme med i Unionen for os en mde at understrege , hvor vi hrer til i et fllesskab af uafhngige demokratiske nationer .
Jeg ved , at de baltiske republikker deler de samme forhbninger .
Personligt ser jeg mindretalsproblematikken i et meget mere optimistisk lys end nogle , isr i Estland .
I mange dele af Europa har vi set de destruktive virkninger af den skaldte folkenationalisme .
Etableringen af stabile institutioner og retsorden br en dag fre til et multikulturelt , flersproget samfund , hvorfra ingen vil vre udelukket .
Hvad end vi beslutter her , er det min overbevisning , at vi indleder en irreversibel proces , der vil ndre hele Europas udseende .
<SPEAKER ID=27 NAME="von Habsburg">
Hr. formand , som ordfrer om Ungarn har jeg med stor tilfredshed kunnet konstatere , at under alle drftelser i de sidste mneder er Ungarn altid blevet anfrt som eksempel .
Jeg mener kun , det er berettiget .
Jeg kender tilfldigvis dette land virkelig godt og er vel ogs det eneste medlem af Europa-Parlamentet , som taler ungarsk , hvis modersml er ungarsk .
Derfor kan jeg nemmere kommunikere med folk dr end nogen anden .
Der er objektive grunde til , at Ungarn i dag er i en gunstig position over for Europa .
Der er for det frste den omstndighed , at dette lande i elleve hundrede r , lige siden det blev grundlagt , altid har vret europisk orienteret .
Det er der aldrig blevet rokket ved ; det har altid vret europisk orienteret .
<P>
Det bedste bevis i vor tid er ungarernes frihedskamp i 1956 , som man egentlig , dersom man betragter den kolde krig som den tredje verdenskrig , kunne betegne som den tredje verdenskrigs Stalingrad , for siden det slag stod i Budapest , er det uafbrudt get ned ad bakke med USSR .
Det skyldtes en stor national enhed , som bestod i Ungarn , og som er karakteristisk for dette folk .
Jeg vil gerne gre opmrksom p noget , som jeg frst er stdt p i forbindelse med forarbejdet til denne betnkning : Allerede i 1982 - og dengang var der en absolut etpartiregering i landet - gav regeringen statens forskellige sektorer ordre til at tilpasse alle love og forskrifter efter , at Ungarn en gang skulle kunne tiltrde Den Europiske Union .
<P>
Nr Kommissionen derfor i sin meddelelse fastslr , hvor positivt det er , at i Ungarn stder de resultater , der er opnet i Fllesskabet , navnlig p det juridiske plan ikke p de samme vanskeligheder som andetsteds , s skyldes det disse menneskers initiativ ; de var alle officielle medlemmer af det kommunistiske parti , men handlede i afgrende sprgsml som patrioter og ikke som kommunister .
<P>
Det er bidrag til Europa , som p en mde minder mig om det , Spanien har givet Europa .
Jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet siden 1979 , og dengang havde jeg den re at vre medlem af det blandede udvalg med Spanien .
Det var dengang et af de lykkeligste momenter at se , at spanierne fra hjre- til venstrefljen var enige i sprgsmlet om Europa , og derfor klarede de overgangen vsentlig bedre end noget andet land .
Fra begyndelsen har demokratiet vret en selvflge i Ungarn , og det var et held for Ungarn , at der efter befrielsen ved frie valg frst kom en konservativ regering til magten og s en venstrefljsregering , som imidlertid i nationens grundlggende sprgsml var af samme opfattelse og indestod for hinanden .
<P>
Vi har i Ungarn endvidere den store fordel , at der i det ungarske parlament ikke sidder en eneste reprsentant for partierne p yderfljene .
Der blev ikke valgt nogen .
Ved den sidste afstemning gik fascister og kommunister broderligt forenet imod Ungarns medlemskab af NATO , men det ungarske folk gik med et overvldende flertal p mere end 80 % ind for NATO , og det er da et betydeligt resultat .
<P>
Det er alt sammen ting , som viser , at Ungarn virkelig fra begyndelsen har hrt til Europa og derfor har det ret til at blive optaget s snart som muligt ; endelig er ogs den ungarske konomi ret vestligt orienteret og har gjort store fremskridt .
Tak !
<SPEAKER ID=28 NAME="Caccavale">
. ( IT ) Hr. formand , som ordfrer for Letland vil jeg gerne frst og fremmest understrge , hvad hr . Donner netop sagde om Estland .
Letland er et af de tre baltiske lande , som for kun seks r siden var en del af Sovjetunionen ; det er et land , som har gjort usdvanlige fremskridt , hvis man tager den tragiske arv fra det sovjetiske system i betragtning , et land , som med store skridt bevger sig i retning af en meget effektiv markedskonomi med privatiseringer , som skulle vre gennemfrt i juni 1998 , med en inflationstakt , som i slutningen af 1997 vil vre p 9 % og i 1998 ser ud til at n 7 % , med et budget , som efter al sandsynlighed vil balancere i 1998 .
Jeg ved ikke , hvor mange vesteuropiske lande , som vil kunne prale af et tilsvarende budget .
<P>
Godt , Letland er i gang med alt dette .
Det er klart , at der er problemer : Der er et administrativt system og et lovgivningssystem , der skal reformeres , ogs i dette tilflde arv fra et sovjetisk system , som reelt havde tilintetgjort enhver mulighed for at forsvare retsstaten ; der er en straffelov og en retsplejelov , som skal skrives om ; der er mindretal , som skal beskyttes bedre ; der er et problem , som vedrrer det russisktalende mindretals opnelse af lettisk statsborgerskab ; der er mange non citizens ; der er et system med de skaldte vinduer - windows system - som ikke fungerer .
Det er klart , at de fremskridt , Letland hidtil har opnet , ikke kan ignoreres , og derfor , hr. formand , er det ikke muligt for os at rejse nye barrierer , hvor der aldrig har vret barrierer .
Jeg vil sige klart , at det ville vre en alvorlig fejl at indlede forhandlinger p forskellige tidspunkter med lande i A-rkken og i B-rkken , isr nr det glder de baltiske lande .
<P>
Lad os huske , at vi skal g videre end Jalta og ogs aftalen i Mnchen og Molotov-Rippentrop-pagten !
<SPEAKER ID=29 NAME="Kristoffersen">
Hr. formand , rede kolleger , jeg er ordfrer for Litauen .
Det har jeg vret glad for , det siger jeg af et rligt hjerte , for jeg har lagt mrke til , hvilken stor indsats de gr i Litauen , og jeg kunne lave et helt katalog af ting , der er opnet med de politiske reformer , med markedskonomien og med fjernelsen af restriktionerne med hensyn til udenlandsk valuta , pris- og varebevgelser osv .
Og jeg kunne henvise til , at man ikke har mindretalsproblemer i Litauen p samme mde , som man har det i Estland og i Letland .
Men det helt afgrende for mig er at gre opmrksom p , at det drejer sig om at f dette Europa repareret og f det bundet sammen igen .
Kendetegnende for denne verdensdel har jo vret , at vi med passende mellemrum i rhundredernes lb har slet hinanden oven i hovedet , og igen og igen er dette Europa blevet lemlstet .
Man m egentlig undre sig over , at denne verdensdel overhovedet har overlevet .
<P>
Men nu ved udgangen af dette rhundrede glder det om at f ordnet forholdene i denne verdensdel og f repareret de skader , der er sket i frste halvdel af rhundredet .
Det drejer sig alts om at f dette Europa skruet sammen igen p det politiske vrksted efter Stalin-Hitler-pagten - Ribbentrop-Molotov-aftalen kunne man ogs sige - med opdeling af Europa i interessesfrer .
Det drejer det sig om at f repareret dette Europa oven p Jalta og den heraf flgende opdeling med jerntppet i 1945 .
Der var tre selvstndige lande , som kom til at lide hrdt under denne opdeling af Europa , og det er de baltiske lande Estland , Letland og Litauen .
Det er for mig naturligt at se de tre lande i sammenhng , eftersom de tre lande blev udslettet som selvstndige nationer og var under Sovjetunionen i 50 r .
Fra dansk side har vi en srlig interesse i dette sprgsml og et srligt forhold til de baltiske stater , det er nabolande ved den flles sters .
Vi skal naturligvis ogs se dem som individuelle lande , men jeg glder mig over , at der aftegner sig en holdning her i Parlamentet i retning af en praktisk flles start for alle ansgerlande i Central- og steuropa og dermed ogs de tre baltiske lande .
Det er ogs , hvad jeg nsker .
<P>
Jeg har vret p besg i Litauen og Letland flere gange , og det har virket strkt p mig at mde folk i disse lande , ikke bare regeringsreprsentanter .
Jeg har lagt mrke til , at de arbejder hrdt for at blive kvalificeret som fulde medlemmer af EU .
Der er stadigvk meget at gre , det glder ikke mindst p det administrative omrde , og det glder ogs sikring af grnserne , som jo vil blive ydre grnser i EU .
Der er brug for sttte , megen sttte , men der er ogs brug for kontrol med de konomiske engagementer for at imdeg kriminalitet og mafiavirksomhed og svig .
Kre kolleger , det er for mig vigtigt at understrege , at det drejer sig om selvstndige lande , ikke blot tiltrdelsesomrder , men lande med en egen identitet og historie og et eget sprog , det er lande , der har genvundet deres frihed og genfundet sig selv .
Det skal man have respekt for , det skal man anerkende og erkende , ogs i EU , og det skal ogs prge den forestende dialog med disse lande .
<SPEAKER ID=30 NAME="Hoff">
Hr. formand , det ser ud , som om vi i sprgsmlet om , hvorledes Den Europiske Union skal udvides regionalt , nr frem til et godt kompromis .
Jeg har fra begyndelsen vret af den mening , at i Den Europiske Unions nye udviklingsfase skal alle de ansgerlande , som vil opfylde de politiske og konomiske kriterier fra Kbenhavn , vre med .
Der m ikke vre nogle , der er inde , og nogle , der er ude , det er allerede blevet sagt , i en proces , hvor det drejer sig om udformningen af Europa .
<P>
Naturligvis vil udvidelsesforhandlingerne blive udformet mest intensivt med de lande , der har gjort de strste fremskridt .
Blandt dem er Polen , det land , som jeg forelgger betnkning om .
Det er srlig gldeligt , fordi der deri tillige ligger en vis historisk retfrdighed .
Det politiske signal til det demokratiske opbrud i Centraleuropa udgik i 80 ' erne fra Solidaritets-bevgelsen .
Nu ved overgangen til det 21. rhundrede har vi den store chance at udforme Den Europiske Union p en sdan mde , at vi og de generationer , der kommer efter os , ogs for fremtiden kan leve i fred og demokrati , i velstand og stabilitet .
Dn chance skal vi udnytte ; vi m ikke forspilde den .
<P>
I den sammenhng kommer Polen til at spille en meget vigtig rolle , og derfor er det godt , at den nye polske regering gerne gr ind i traditionen fra den fredelige revolution i 1989 og sger Polens fremtid i det euroatlantiske vrdifllesskab .
Polens udenrigsminister Geremek redegjorde i sidste uge i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerhedsog Forsvarsanliggender for , hvorledes hans politik vil g ud p at f et godt naboskab i stand med Tyskland , den russiske fderation , de baltiske stater og Ukraine .
Jeg vil gerne opmuntre den polske regering og det polske parlament til fortsat at fre denne udlignende politik .
Udenrigsminister Geremek sagde i sidste uge ligeledes , at tidspunktet for Polens tiltrdelse af Den Europiske Union afhnger af Polen selv , af dets reformer og dets moderniseringsbestrbelser .
<P>
Polen er et stort land , i sin historie , sin kultur og sine ndelige og religise fundamenter .
Det vil vende tilbage til Europa og fremover bygge med p vores flles fremtid , og det vil indhente , hvad 40 rs kommunisme snd det for .
Polen er ligeledes et stort land rent geografisk samt med hensyn til indbyggerantal og konomisk potentiale .
Polen er endvidere et stort fremtidsmarked , men det er ogs et land med de typiske strukturproblemer , en endnu ikke gennemfrt modernisering giver .
Polen skal og vil gennemg en modernisering .
En ndringsproces og en strukturndring er navnlig pkrvet i landbruget , i kul- og stlindustrien , og nr det glder genoprettelse af delagte miljvrdier .
Problemerne er beskrevet i min betnkning , og ogs Kommissionens analyse i Agenda 2000 er meget entydig i disse sprgsml .
<P>
Polen vil efter sin tiltrdelse vre en af Den Europiske Unions vigtige ydre grnser . Denne grnse m ikke lukkes mod st .
Men den m heller ikke vre en indbydelse til internationale migrations- og kriminalitetsbevgelser .
Derfor er det vigtigt , at Unionen og ansgerlandene s snart som muligt - og det fremhvede udenrigsminister Geremek selv - arbejder tt sammen om indenrigs- og retspolitik og allerede i dag i fllesskab udarbejder udgangspunkter for en lsning i kampen mod den internationale kriminalitet .
Den planlagte Europakonference er her et vigtigt forum .
Derfor gr jeg ind for , at denne Europakonference ikke kun bliver et sted , hvor der udveksles meninger , men en forsamling , der giver konkrete impulser til flles aktioner i den anden og tredje sjle .
Med tiltrdelsen af EU som ml forude er tempoet for moderniseringsprocessen klart angivet .
Mlestokken er de resultater , Fllesskabet har opnet .
EU vil sttte Polen med alle midler og muligheder , s godt det kan .
Polens tiltrdelse af Den Europiske Union br ske s hurtigt som muligt og s godt , som det er ndvendigt !
<SPEAKER ID=31 NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre er helt enig i udvidelsen af EU med de central- og steuropiske lande samt Cypern .
Denne udvidelse br vre en proces , der giver mulighed for skabelse af , skal vi sige , politiske , konomiske og sociale fordele for borgerne i Unionens medlemsstater og for befolkningerne i ansgerlandene .
Det giver ingen mening at omdanne den til et forum for undige problemer , der kunne anspore til afvisning i visse dele af den europiske offentlighed .
<P>
Netop derfor er vi ikke enige i nogle af de grundlggende forslag , som Kommissionen har indfrt i Agenda 2000 , for vi mener , at de , hvis de blev gennemfrt , ville slve udvidelsen og skabe uacceptable fejlfunktioner .
For det frste mener vi , at forhandlingerne br indledes samtidigt med alle de central- og steuropiske lande , der objektivt er i stand til i fremtiden at opfylde kriterierne fra Kbenhavn , idet kriteriet om eksistensen af et demokratisk system naturligvis anses for en ufravigelig betingelse , og ikke med en lille gruppe af landene .
Vi sttter alts den skaldte  regattametode  , nemlig at hvert lands optagelse er en flge af landets individuelle evne til til sin tid at blive medlem af Unionen .
<P>
I denne forbindelse udtrykker vi vores modstand mod enhver forsinkelse eller betingelse for indledning af forhandlinger med Cypern , som br begynde samtidig med de vrige lande og gennemfres med den lovlige regering i Nicosia .
Hvis der nedsttes en europisk konference , br dennes forml vre udveksling inden for sjle to og tre uden at regne med deltagelse fra et land som Tyrkiet , som ikke engang tilhrer Central- eller steuropa eller Cypern , og som heller ikke er et fuldt demokrati , og hvis regering har tilladt sig at fremkomme med totalt uacceptable trusler vedrrende indledningen af samtaler med sidstnvnte stat .
<P>
For at behandle udvidelsen korrekt vil det endvidere vre ndvendigt kraftigt at hve grnsen for egne indtgter , som foresls af Kommissionen , da niveauet p 1 , 27 % helt klart er utilstrkkeligt .
Omkostningerne ved udvidelsen br betales solidarisk af medlemsstaterne p en sdan mde , at de mindst udviklede ikke kommer til at betale dem indirekte .
Vi er derfor imod enhver kvalitativ ndring eller kvantitativ reduktion af politikkerne for struktur- og samhrighedsfondene , hvilket skal behandles sammen med udvidelsen .
<P>
Vi gr heller ikke p nogen mde ind for , at udvidelsen bruges som middel til at fortstte med en utilstrkkelig reform af den flles landbrugspolitik .
Vi mener , at den europiske socialmodel , hvis ml burde vre oprettelse af arbejdspladser og forbedring af leve- og arbejdsvilkrene , ikke m svkkes med de nye medlemmers optagelse i Unionen , tvrtimod .
<P>
Unionen br ikke begunstige anvendelse af ultraliberale politikker , hvis uheldige resultater kendes af alle .
Inden for denne ramme br omrder som styrkelse af de grundlggende offentlige tjenester , fremme af ligestillingen mellem mnd og kvinder samt miljbeskyttelse opprioriteres .
Med samme logik gr vi ind for , at Unionens udvidelsesproces gennemfres uden midlertidige kunstige accelereringer , sledes at der ikke dannes konomiske chok med alvorlige sociale flger for de nye medlemmer .
<P>
Med hensyn til FUSP br udvidelsen medfre en forbedring af Unionens eksterne handlingsevne , selvom vi desvrre konstaterer , at det er andre organisationer , f.eks. NATO , der alene synes at tage sig af visse ansgerlandes nsker om sikkerhed .
<P>
Med hensyn til institutionerne anmoder vi om , at de uundvrlige reformer , som ikke blev vedtaget i Amsterdam , gennemfres fr udvidelsen .
Vi beder stadig om uddybelse samtidig med udvidelse .
<P>
Vi gr alts ind for udvidelsen , men vi har intet andet valg end at vre meget kritiske over for indholdet af de forslag , som Kommissionen har fremlagt .
Dette br efter vores mening vre den meddelelse , som dette Parlament br udsende , som desvrre ikke i tilstrkkelig grad er omfattet af Udenrigsudvalgets betnkning .
<P>
Hr. formand , da jeg ogs er medordfrer vedrrende Tjekkiet i samme betnkning , vil jeg gerne understrege , at ud over kravet om , at dette land snarligt finder en passende lsning p politisk plan af diskriminationen af  sigjnermindretallet  og p andre planer af forskellige problemer i forbindelse med retsudvelsen og finanssystemet , vil Udenrigsudvalget fuldt ud sttte pbegyndelsen af tiltrdelsesforhandlinger med dette land .
<SPEAKER ID=32 NAME="Bernard-Reymond">
D ' herrer formnd , hr. kommissr , kre kolleger , da stifterne lagde grundstenen til Fllesskabet , nvnte de to grundlggende betingelser for at kunne deltage i dette : At vre geografisk placeret i Europa , naturligvis , og at vre et demokrati .
Og i deres jne var resten ikke andet end formaliteter .
<P>
Her umiddelbart fr den strste udvidelse , som vi nogen sinde har haft , er det mske en god id at minde om denne indfaldsvinkel , der markerer en bestemt opfattelse af Europa som vrende politisk , ben , storsindet og fremadskuende .
Og jeg tror oprigtigt talt , at hver gang der skal trffes nogle grundlggende beslutninger i Europa , er det denne opfattelse , som skal inspirere os .
Derfor skal vi dog ikke glemme formaliteterne , for disse udvidelsers succes afhnger faktisk af overholdelsen af en rkke regler , navnlig konomiske regler .
<P>
Det var det , som Det Europiske Rd ville hre , da det bad Kommissionen om at undersge ti ansgerlandes situation med hensyn til de demokratiske kriterier , naturligvis , men ogs med hensyn til konomiske kriterier , ssom konkurrenceevnen eller beherskelsen af Fllesskabets acquis .
Kommissionen gjorde sit arbejde .
Den gjorde det godt , og nsten alle har indrmmet , svel i Unionen som fra ansgerlandenes side , at dette arbejde faktisk er veludfrt .
Man vil navnlig lgge mrke til to interessante forslag , nemlig forslaget om Europakonferencen og forslaget om det styrkede partnerskab .
<P>
Undersgelsen af de forskellige lande , og navnlig ud fra de konomiske kriterier , har dog bragt Kommissionen til at fremstte nogle forslag , som gav det indtryk , at den gjorde sig til dommer , idet den opdelte ansgerne i to kategorier af lande .
Det var ikke ndvendigt at vre srligt skarpsindig for at kunne forudse , at den anden kategori ville opfatte denne situation som et brud .
Nr man gr ud fra Kommissionens objektive analyse , hvilket jeg gerne vil gentage , er det rsagen til , at Parlamentet , der sledes spiller sin rolle fuldt ud , nsker at g ud over denne analyse og give plads til en mere politisk og mere kulturel anskuelse i denne udvidelsesproblematik og til en mere langsigtet horisont .
Landene i denne anden gruppe ved udmrket godt , at deres vej mod optagelsen vil vre lang .
Men i dag har de ungteligt brug for , at man igen fortller dem , at de er en del af den europiske familie .
De har allerede nu brug for et tegn p opmuntring og for et budskab , der giver dem hb .
<P>
Som eksempel vil jeg nvne Rumniens tilflde .
Blot nogle f dage efter at have fet afslag p sin ansgning om at blive optaget i NATO , fik Rumnien at vide , at det ikke var iblandt de lande , som Kommissionen mente , at Den Europiske Union kunne indlede optagelsesforhandlinger med .
For dette land med 23 millioner indbyggere , som er europisk i sin kultur , i sin historie , i sin geografiske beliggenhed og i dag ogs i sit demokrati , er det et hrdt slag .
Af alle Sovjetunionens gamle satellitstater er Rumnien den , som ganske afgjort har haft det vrste diktatur .
Rumniens udenrigshandel mtte meget hurtigt ndre kurs , og Rumnien mtte imdeg de vanskelige konsekvenser af embargoen mod Jugoslavien .
<P>
P geostrategisk plan spiller Rumnien en vigtig rolle med hensyn til stabiliteten i omrdet , navnlig som flge af de mange aftaler , som Rumnien har indget for nylig med flere af sine naboer .
I vrigt eksisterer der en meget bred enighed blandt det rumnske folk med hensyn til nsket om optagelse , og den indsats , som den nuvrende regering gr for at reformere og forandre det rumnske samfund , fortjener at blive fremhvet . Ganske bemrkelsesvrdige er ogs de ofre , som det rumnske folk med stoisk ro har accepteret for at indfre ndringerne og moderniseringerne i sit samfund .
Dette folk og dets ledere vil ikke kunne forst , at Den Europiske Union ikke rkker dem en fastere hnd .
<P>
Det billede , vi har af Europa som et storsindet kontinent , der samler landene , krver , at ogs Rumnien allerede fra nste r bliver indbudt til at forhandle om sin optagelse .
Herefter vil forhandlingsrytmen vre afhngig af det rumnske samfunds evne til at gennemfre reformerne .
Ingen ved , hvornr Rumnien vil blive optaget , men vi m ikke i dag give indtryk af , at dren til denne optagelse endnu ikke er ben .
Vi m give Rumnien nogle udsigter , der er p hjde med den opfattelse , landet har af os .
<SPEAKER ID=33 NAME="Speciale">
. ( IT ) Hr. formand , jeg tror , at en ting br st meget klart for os i vores drftelse , og det er , at denne nye fase i udvidelsen af Den Europiske Union har en historisk og politisk betydning uden fortilflde : vi kan hverken formindske eller begrnse denne betydning .
Det , som betinger denne betydning , er ikke kun antallet af lande , der nsker at tiltrde , kvantiteten , men den proces med stabilisering af demokratiet og samhrigheden , som denne udvidelse medfrer .
Af disse grunde har vi som Europa-Parlamentet et stort politisk ansvar .
<P>
Der er to hovedsprgsml , som vi m beskftige os med : for det frste at ledsage udvidelsen med en konsolidering og en reform af de europiske institutioner , og for det andet at srge for , at denne udvidelsesproces begynder godt uden at udelukke nogen af de lande , som opfylder de grundlggende krav , uden at skabe skuffelser og splittelse .
Det er sledes fundamentalt , at forhandlingerne gr i gang med alle de lande , som respekterer de politiske og demokratiske kriterier .
Jeg hber og tror , at Europa-Parlamentet vil udtrykke sig klart i denne henseende og vil sende et klart budskab om dette til Rdet .
<P>
Med hensyn til Slovenien vil jeg blot erindre om nogle grundlggende forhold .
Dette lands udgangspunkt for tiltrdelsesforhandlingerne er gode .
Den politiske og demokratiske situation er solid , og konomien er dynamisk .
Der er tale om det land - blandt dem , der nsker at tiltrde - som har den hjeste bruttonationalindkomst pro capita , og hvis aktivitetsniveau inden for landbruget ligner de nuvrende femten stater i Den Europiske Union mest ; dets budget er positivt , og man arbejder p , at de andre makrokonomiske kriterier kommer under kontrol .
<P>
Naturligvis er der ogs i dette land mange problemer , som skal tages serist og vedholdende op for at n mlet om en ben markedskonomi , for at tilpasse de indre strukturer , for at indarbejde fllesskabslovgivningen , for at gennemfre en stor uddannelses- og informationsindsats .
Det , som jeg imidlertid gerne vil understrege , og som jeg direkte har konstateret ved at flge betnkningen om dette land , er engagementet og bevidstheden hos de ansvarlige i Slovenien , regeringens og parlamentets beslutsomhed med hensyn til at forflge disse ml , som det endvidere fremgr af fremlggelsen - jeg tror , det er det eneste land , der har gjort det - af et strategisk dokument , som blev fremlagt i denne uge , et vigtigt , engageret dokument , som viser tidsrammen , etaperne og midlerne .
Jeg tror , at det er et godt eksempel til efterflgelse .
<P>
Naturligvis br alt dette fortstte med samhrighed , uden usikkerhed eller tvetydighed , men den politiske kendsgerning med institutionernes og de ansvarliges engagement m understreges .
Slovenien kan spille en vigtig politisk rolle for Den Europiske Union , en rolle for territoriel fuldendelse og politisk integration af den del af Europa og for nye forbindelser til de tilgrnsende stater samt vre en positiv tilskyndelse i forhold til de andre realiteter , som er skabt af oplsningen af det tidligere Jugoslavien .
Jeg tror , at ogs dette m anses for at vre et vigtigt element .
<P>
Af alle disse grunde tror jeg , at forhandlingerne ikke alene kan indledes hurtigt , men meget hurtigt kan komme ind i en intensiv og meget fremskreden fase .
<SPEAKER ID=34 NAME="Wiersma">
Hr. formand , p Parlamentets vegne har jeg i de sidste mneder beskftiget mig intensivt med Slovakiet , der er t af de elleve ansgerlande .
Jeg vil gerne sige en hel del om de generelle aspekter ved udvidelsen af Den Europiske Union , men jeg indskrnker mig til Slovakiet .
Andre har allerede sagt nok om disse forhold .
Sprgsmlet Slovakiet er i sig selv vigtigt nok .
Fremtiden for et land og dets befolkning str p spil .
I debatten om udvidelsen falder Slovakiet i jnene p en meget negativ mde .
<P>
Kommissionen fastslr i Agenda 2000 , at Slovakiet , eller skal vi sige den nuvrende regering i Slovakiet , ikke opfylder t af de vigtigste kriterier for EU-medlemskab , tilstedevrelsen af et stabilt , politisk demokrati , hvor menneskerettighederne og mindretal respekteres .
I vrigt vil landet p mellemlangt sigt kunne opfylde kriterierne .
Kommissionen mener , at der ikke kan forhandles med Slovakiet , fr de politiske problemer i landet er lst .
Vi har meget nje undersgt Kommissionens standpunkt gennem mange samtaler med de involverede i Slovakiet .
Vi har mttet fastsl , at regeringen faktisk omgs meget letsindigt med grundloven , parlamentets rettigheder og det ungarske mindretal .
Europa-Parlamentet og dets delegation for Slovakiet har allerede tidligere peget p dette .
Ogs for nylig p grund afGaulieder-sagen , parlamentsmedlemmet , der p en grundlovsstridig mde blev fjernet fra det nationale parlament .
<P>
Europa-Parlamentet har ikke alene vurderet , men har ogs direkte og indirekte forsgt at pvirke forholdene i Slovakiet .
Der har vret mange kontakter .
Den samlede parlamentariske delegation har endog i juni i r offentliggjort forslag om , hvordan Slovakiet skal forholde sig , srligt vedrrende en rkke vigtige demokratiske sprgsml .
Disse flles anstrengelser , eller skal vi sige dette pres , har i de seneste mneder medfrt visse fremskridt .
Prsidenten og statsministeren - prsidenten er i Slovakiet mere eller mindre leder af oppositionen - kommunikerer p ny med hinanden , hvilket var et stort problem , omend stadig drligt .
Oppositionen og regeringen har lovet hinanden at fremme Slovakiets EU-interesser bedre .
<P>
Det er imidlertid ikke nok til at ndre Parlamentets vurdering .
Derfor foresls det at udelukke Slovakiet fra konkrete forhandlinger , s lnge demokratiet ikke fungerer normalt .
Hvordan Slovakiet skal inddrages i den brede forhandlingsproces er endnu uklart .
Det afhnger af forhandlingsmodellen .
Hvis Rdet eller Parlamentet vlger samtidig forhandling med alle ansgerlande , br Slovakiet efter vores mening ikke vre med i jeblikket .
Ved en halv regatta , for at nvne en anden model , er det naturligvis noget andet , hvis der er tale om en mere symbolsk fllesstart af forhandlingerne og derefter mere konkrete forhandlinger , s vil Slovakiet godt kunne vre med i den frste fase .
<P>
Men som sagt , i jeblikket er vores kritik af Slovakiet i forgrunden .
Samtidig vil vi ikke lukke dren for Slovakiet og dets befolkning .
Det er og bliver et europisk land , der ikke m forsvinde bag den europiske horisont .
Det er den yngste stat i Europa .
Det giver ofte ekstra problemer .
Derfor sttter vi et fr-tiltrdelsespartnerskab og optagelse af Slovakiet i Europakonferencen som et positivt signal for alle i landet .
Derved lgges ansvaret for Slovakiets fiasko dr , hvor det hrer hjemme , hos regeringen .
Det er uacceptabelt , at en regering omgs med et lands interesser p en sdan mde .
Vi m hbe , at Europa-Parlamentets , men ogs Kommissionens opfattelser fr de ansvarlige i dette land til at tnke sig om .
Det er bedre nu at forandre sig end senere at finde dren lukket .
<SPEAKER ID=35 NAME="Cars">
Hr. formand , jeg taler p vegne af vores fortrffelige ordfrer for Cypern , hr . Bertens .
Han er i Canada for at deltage i konferencen om landminer .
Hvad Cypern angr , siger hr . Bertens , at vi i dag gentager en debat , vi havde her i Parlamentet i juni 1995 .
Bde Parlamentet og Rdet har gentagne gange udtalt , at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern vil starte seks mneder efter regeringskonferencen .
I dag bekrfter vi denne holdning .
<P>
Cypern er et srtilflde .
Som Kommissionen udtalte i Agenda 2000 , er Cypern konomisk og politisk rede til unionsmedlemskab . Det er iflge hr .
Bertens klart , at vi ikke kan tillade en fremmed besttelsesmagt at diktere tidspunktet og farten for tiltrdelsesforhandlingerne .
Derfor br forhandlingerne starte som planlagt .
Hverken forhandlingerne eller tiltrdelsen br afhnge af en lsning af Cypern-problemet .
Unionen br bidrage massivt til lsningen af Cypern-problemet .
FN-indsatsen ved Cordovez fortjener al mulig sttte .
Gennem en bred informationskampagne over for begge samfund og en dialog med og blandt dem kan Unionen forbedre atmosfren p en .
<P>
Den br tilskynde til , at begge samfund er til stede ved udvidelsesforhandlingerne .
Unionen kan gre en forskel , hvis den handler sammenhngende og konsekvent .
<SPEAKER ID=36 NAME="Poos">
, formand for Rdet . ( FR ) Hr. formand , jeg lyttede med stor interesse til indlggene fra talerne fra de politiske grupper samt til de mundtlige rapporter om Kommissionens udtalelser .
Jeg var henrykt over at konstatere , at flertallet i Europa-Parlamentet er enige i analysen fra dets ordfrere , hr . Oostlander , hr .
Barn Crespo og hr .
Colom i Naval .
<P>
Hr. formand , Deres ordfrere sagde , at denne femte udvidelse er en stor chance for Europa , men det er klart , at selvom udvidelsen p den ene side ogs medfrer en udgift , s skaber den ligeledes nogle nye afstningsmarkeder og dermed nogle nye arbejdspladser , og den ger Europas betydning i verden betydeligt , hvilket er en vigtig flgevirkning , som ikke kan mles med en konomisk mlestok .
Mange talere understregede , at udvidelsespakken skulle vre samlet .
For eksempel sagde hr . Pttering , at vi skal styrke og uddybe den Europiske Union samt reformere dens politikker , dens institutioner og mden , hvorp dens institutioner fungerer , s de kan modtage elleve nye medlemsstater .
<P>
Med hensyn til forhandlingsproceduren og -metoden , talte hr . Swoboda om optagelsesfeber .
Han taler om en optagelsesfeber i dette Europa-Parlament , men jeg er bange for , at denne feber endnu ikke har ramt vores egne offentlige meninger .
Hvad disse angr , skal der gres en stor forklaringsindsats i de femten medlemsstater , og her m Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , Kommissionen og regeringerne i de femten medlemsstater g sammen .
<P>
Vi m i den kommende tid finde en procedure , som ikke diskriminerer nogen .
I den forbindelse er Deres Parlaments beslutningsforslag , som vi har fet til behandling , et godt kompromis , som fru Hoff sagde .
I punkt 3 i beslutningsforslaget str der , at alle ansgerne har ret til at indlede forhandlingerne p samme tid , men i punkt 6 gres der opmrksom p , at man er enig i Kommissionens udtalelse , iflge hvilken de intensive forhandlinger frst skal indledes med de lande , der har gjort de mest mrkbare fremskridt .
Man har sledes begyndelsesdatoen p den ene side og forhandlingsrytmen p den anden .
Det svarer sledes til at tillade en differentiering p grundlag af ansgerlandenes forberedelsesstadium .
Der m ikke vre nogen udelukkelse , men en differentiering , hvilket er naturligt for en forhandlingsproces med elleve ansgerlande .
<P>
Hr. formand , drftelserne i Rdet gr for jeblikket i samme retning .
Iden om Europakonferencen er ikke blevet draget i tvivl under debatten .
De har med Deres holdning indrmmet , at det er ndvendigt med en multilateral ramme for de elleve ansgerlande .
Det er ndvendigt med et politisk samarbejdsinstrument .
Med hensyn til Tyrkiets deltagelse i denne konference , s er det et sprgsml , der p nuvrende tidspunkt stadig str bent .
Deres Parlament krver en fast holdning .
Kommissionen , via sin kommissr , hr . Van den Broek , nsker klarhed .
Men Kommissionen og Rdet nsker ogs positive signaler fra Ankara .
Mens vi venter p disse , har formandskabet til hensigt at foresl Rdet , at Tyrkiet fr en plads i udvidelsesprocessen , og at man fastlgger en strategi med henblik p en tilnrmelse mellem Tyrkiet og Den Europiske Union .
<P>
Jeg takker ligeledes hr . De Vries for at have sat udvidelsen i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Man skal nemlig se p optagelsen af nye medlemmer fra den centrale og stlige del af det europiske kontinent samtidig med vores forbindelser til Rusland , De Forenede Stater og Canada .
Med hensyn til Rusland er der allerede sket en styrkelse takket vre den partnerskabsaftale , som trdte i kraft den 1. december , og hvis ivrksttelse og gennemfrelse ogs gr igennem de mder p topplan , som er fastsat i denne aftale .
<P>
Med hensyn til vores forbindelser med vores oversiske partnere , De Forenede Stater og Canada , vil jeg gerne oplyse Dem om , at der i morgen og i overmorgen vil finde et topmde sted i Ottawa og Washington , et topmde , under hvilket vi vil uddybe vores forbindelser og styrke dialogen vedrrende alle de aktuelle sprgsml , herunder sprgsmlet om udvidelsen af Den Europiske Union , med vores oversiske partnere .
Til denne liste over partnere , der ikke m negligeres , fordi vi kaster os ud i udvidelseseventyret , vil jeg tilfje vores sydeuropiske partnere .
Fllesskabet m ikke bringes ud af balance som flge af udvidelsen , og vi m samtidig styrke vores forbindelser med vores partnere i syd .
<P>
Endelig har jeg med hensyn til reformen af politikkerne og af den finansielle ramme konstateret , at ingen gr indvendinger herimod .
Meningerne er delte , lige s snart vi taler om tal .
Nr vi ikke allerede kan blive enige om tallene i dag , s lad os blive enige om et princip , nemlig det , der blev nvnt af for eksempel hr . Puerta , som sagde , at det 21. rhundredes Europa ikke bare skal vre et marked ; det skal ogs vre et omrde med solidaritet .
Solidaritet mellem de femten gamle , men ogs solidaritet mellem de gamle og de nye .
Hr. formand , jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet og Rdet er p samme blgelngde p dette punkt .
<SPEAKER ID=37 NAME="des Places">
Hr. formand , kre kolleger , Den Europiske Unions udvidelse med Cypern og de st- og centraleuropiske lande er ganske afgjort en af de vigtigste udfordringer for de europiske institutioners fremtid .
Men De m alligevel indrmme , at det ikke er meget med to minutter til at fremlgge Landbrugsudvalgets udtalelse for Dem om to s vigtige betnkninger .
<P>
Hvordan det end forholder sig , s skal man undg den flde , der bestr i at svkke Unionens eksisterende politikker , navnlig den flles landbrugspolitik , og i at skuffe ansgerne om optagelse .
<P>
Landbrugsudvalget har erklret sig positivt stemt over for denne udvidelse p betingelse af , at man respekterer en europisk landbrugsmodel , hvor man anvender omrdet og den fysiske planlgning .
Vi vil gerne minde om , at det er landbruget , som har formgivet vores europiske civilisation , og at landbruget har en tradition , der gr mere end 2000 r tilbage .
Et srligt europisk topmde om beskftigelsen fandt sted for kort tid siden .
Det ville vre en god id at forsge at lse problemet dr , hvor det opstr .
Jeg vil her gerne minde om , at Den Europiske Union mistede 230.000 arbejdspladser inden for landbrugssektoren i 1996 , og nsten 800.000 landbrug forsvandt i lbet af samme r .
Hr. formand , disse tal virker frygtindgydende , de virker frygtindgydende for etableringen af nye generationer .
<P>
S nr man sprger os , om Kommissionen har overskredet de befjelser , den havde fet af Det Europiske Rd , svarer vi , at det har den uden tvivl .
Med 1.500 sider trykt i millioner af eksemplarer har De gjort en bestilt teknisk analyse til et sandt politisk program uden nogen som helst enighed .
Et program , i hvilket De fastlgger med lige s stor pertentlighed , som der er detaljer , udviklingen af vores europiske politikker , og udvidelse , reform og budget , hvis det da ikke er i rkkeflgen budget , udvidelse og reform , hvilket ville vre mere realistisk .
Et program under pskud af harmoniseringen af struktur- og landbrugspolitikkerne , som er tilpasset den nye periode i Verdenshandels-organisationen , den samme fejl som i 1992 .
Har den amerikanske task force da allerede fet Europa til at bje sig fr fristens udlb ?
Et program under pskud af Europas udvidelse mod st , der krver struktursttte og ikke landbrugssttte ; og under pskud af budgetre forpligtelser , retningslinjer og andre konvergenskriterier , og som belnning en vkstrate p 2 , 5 % i medlemsstaterne og 4 % i de st- og centraleuropiske lande mellem r 2000 og r 2006 .
<P>
Det er sandt , at selvgjort er velgjort , og at den bedste mde at f et godt resultat p simpelthen er at blande kortene i spillet , s kun nogle f indviede kan finde ud af det , i dette tilflde Kommissionen ...
<P>
( Formanden tager ordet fra taleren )
<SPEAKER ID=38 NAME="Christodoulou">
Hr. formand , den principielle politiske beslutning om afgrelsen er allerede taget , og dette fremgr af alle de forhandlinger og indlg , der var vret her i dag .
Vi br derfor snarere rette vores opmrksomhed mod en korrekt gennemfrelse af denne politiske beslutning , med andre ord mod de fremgangsmder , der skal til for at gennemfre den p en korrekt og effektiv mde , der er i overensstemmelse med mlstningerne for udvidelsen , sdan som vi alle har beskrevet dem her ved flere lejligheder .
<P>
I denne forbindelse m der hovedsagelig i den sektor , jeg vil omtale , budgetomrdet og Den Europiske Unions indtgter , fra frste frd vre enighed om visse grundlggende principper , som br vre udgangspunktet for forhandlinger og som ikke br kunne pvirkes af hyppige politiske retningsskift .
<P>
Det frste er , at omlgningen af disse staters konomier naturligvis er en proces , der vil tage lang tid og vre meget vanskelig .
Vi m vre klar over , at en tiltrdelse af et land , hvor ikke alle forudstningerne er opfyldt , vil medfre meget alvorlige problemer , ikke blot for ansgerstaten , men ogs for Den Europiske Union .
Det krver ikke de store analytiske evner at forst , at hvis vi tager imod et samfund og en konomi , der ikke lever op til de ndvendige krav og forudstninger fr en tiltrdelse , vil der opst store problemer for begge parter .
<P>
Af denne rsag br frtiltrdelseshjlpen og -perioden vre tilstrkkelig til , at disse staters konomier kan n at forberede sig og n et sdant niveau , at de kan integreres korrekt .
<P>
Jeg hrte derfor med stor interesse p kommissr Van den Broeks forslag om oprettelse af en udligningsfond .
Dette forslag blev allerede bragt op af Europa-Parlamentet i forbindelse med PHARE-programmet , og jeg formoder , at det , vi hrte , var en videreudvikling af dette forslag .
<P>
Ikke mindre vigtigt er sprgsmlet om realisme og fleksibilitet .
Det nytter ikke at skabe stive rammer , nr vi ikke ved , om de forudstninger , vi har opstillet , vil blive overholdt eller ej , og end ikke er klar over , hvorledes den fremtidige konomiske udvikling vil forme sig .
<P>
Af denne rsag. hr. formand , mener jeg , at vi m se med srdeles stor forsigtighed p det meget ufleksible forslag om , at der allerede nu opstilles finansielle skn for 2006 .
Europa-Parlamentets forslag p dette omrde gr ind for en vis grad af fleksibilitet , det vil sige , at vi skal have en omstruktureringsklausul , en klausul , hvormed de budgetmssige skn kan tilpasses den herskende situation .
Jeg er overbevist om , at ogs Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af Agenda 2000 har vret klar over , at det , der blev beskrevet som forudstninger , i virkeligheden kun kunne anvendes som en slags konomisk model , og at det alts ikke var omrder , der ikke stod til diskussion , og som ikke bagefter kunne ndres .
<P>
Af disse rsager finder jeg Europa-Parlamentets forslag med hensyn til en vis fleksibilitet i sprgsmlet om de budgetmssige skn rigtige , og jeg tror , at vi i sidste ende vil n til enighed herom .
Men at give indtryk af , at vi nu vil g ind for en ufleksibel politik , der medfrer , at der indledes forhandlinger med bestemte lande , men ikke med alle - hvilket heldigvis nu ikke ser ud til at blive til noget - skaber helt forkerte indtryk og politiske problemer i ansgerstaterne , der kan vre s omfattende - selvom de logisk set ikke behver at vre det - at det kan have meget alvorlige flger for udviklingen i disse stater .
<P>
Uanset hvilke ndringer der sker , hr. formand , skal der i forbindelse med enhver forhandling om nedskringer og interne ndringer i de budgetmssige skn tages hensyn til alle kapitlerne , og man skal ikke kun interessere sig for enkelte af udgiftsomrderne .
Vi skal med andre ord ikke n s vidt , at udvidelsen skal ske gennem en omfordeling af midlerne under de finansielle skn , som det foresls for 2006 , hvilket vil skade bestrbelserne p at gre samarbejdet i Unionen mere intenst .
Hvad der end sker , br det omfatte hele Den Europiske Unions virksomhedsomrde .
<P>
Jeg vil gerne lige knytte en bemrkning til et sidste punkt , hr. formand .
Hr . Oostlander brugte som eksempel Cypern i en meget objektiv og rigtig analyse af sprgsmlet om , hvorvidt Den Europiske Union har brug for at give sig selv en mere synlig politisk dimension .
Af de igangvrende forhandlinger kan vi alle se , at hvis vi ikke har en synlig politisk dimension , vil vores forhandlinger ikke fre til noget praktisk resultat .
Det er med andre ord et forhold , vi m lgge stor vgt p i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=39 NAME="Van Velzen">
Hr. formand , for det frste vil jeg p vegne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi gerne ppege , at udvidelsen naturligvis er vores vigtigste udfordring i den kommende tid .
Vedrrende energi retter vi srligt opmrksomheden mod kernekraftvrkerne .
Vi fastslr , at der i Europa ikke findes " acquis communtaire  p dette omrde .
Derfor mener jeg , at det er af strste betydning , at vi allerede nu gr en indsats for at f de eksisterende kernekraftvrker i Central- og steuropa op p Vestens sikkerhedsniveau og at srge for , at driftssikkerheden kontrolleres gennem den forhandlende myndighed i IAEA .
Det er naturligvis ogs vigtigt , at vi har sikkerhedskontroller vedrrende hjradioaktivt affald , og Euratom vil p det punkt kunne spille en vigtig rolle .
<P>
Vi gr ind for , at landene i Central- og steuropa kan deltage i det femte rammeprogram , og hvor det ikke er muligt , at de i hvert fald kan fortstte med Copernicus , for det har vret en stor succes .
Endvidere er deltagelse i Den Europiske Unions informationssamfundsprojekter meget vigtigt .
P den mde kan vi bevirke , at vi allerede nu investerer for at srge for , at der senere lgges mindre beslag p struktur- og kohsionsfondene .
P den mde kan vi ogs srge for , at der opstr en " win  -situation bde der og her .
<P>
S et par bemrkninger p vegne af PPE-gruppen om startmodellen .
Med rette har kommissren og ogs rdsformand Poos gjort opmrksom p , at forberedelserne og forhandlingerne er en helhed i den samlede proces .
Alle har ppeget , at vi endnu ikke kan lade noget land tiltrde , fordi intet land opfylder betingelserne .
Udmrket , siger jeg , men s m vi ikke kun tage hensyn til de rationelle faktorer , som Kommissionen har gjort , men vi m ogs se p psykologien .
<P>
I lande som Rumnien , Bulgarien og s videre lever Yalta 1944 stadig .
De lande fortolker , uanset om vi kan lide det eller ej , eller om vi finder , at det er korrekt eller ej , de fortolker det , der nu foregr , alligevel som en ny skillelinje i Europa .
De har en anden vurdering af sikkerhedssituationen i den interne stabilitet i Rusland , end vi har .
Men de bor tttere p , og de har haft det inde p livet i 45 r .
Jeg vil p det kraftigste opfordre til , at man ogs tager hensyn til den slags flelser og denne form for psykologi .
<P>
Med rette konfronteres disse lande i Central- og steuropa med enorme reformer , der frst skal finde sted .
Vi taler ikke om sm reformer , vi taler om meget gennemgribende reformer , som utallige mennesker i de lande vil generes af .
Hvis man p det tidspunkt ikke kan tilbyde et reelt perspektiv om , at man p mellemlangt sigt bliver medlem , og man fortolker mske resultatet af debatten i Luxembourg p en anden mde , end vi gr , og de ikke straks indser rationaliteten , s bliver det ikke let p ny at motivere befolkningen til at fortstte med byrdefulde reformer med massearbejdslshed .
Det krver meget stort mod af politikkerne .
<P>
Investorerne trffer til sidst ogs et valg om at tage til Estland og ikke til Litauen , fordi man siger , der har vi et land , der ikke er med i den frste runde .
Jeg hber derfor meget , at vi ikke fr to grupper af lande , men at vi finder en vej , hvor rationaliteten p den ene side og flelsen af samhrighed p den anden side kan g hnd i hnd .
Jeg vil rette en strk og emotionel appel til kommissren om p den mde at finde en udvej til , at alle kan vre med , fordi vi nsker en inklusiv-proces , men s skal det ogs komme til udtryk i vores strategi .
<SPEAKER ID=40 NAME="Moniz">
Hr. formand , som en proces uden fortilflde m udvidelsen forsts som en historisk forpligtelse , men ogs som en politisk ndvendighed , nr der strbes efter en europisk identitet , og en mulighed , hvad angr fremtidig konomisk udvikling .
<P>
Vi mener , at den af Kommissionen foreslede forhndsudvlgelse er en fejl .
Den ville kunne skade og forsinke tiltrdelsesprocessen for nogle af ansgerlandene og skabe spndinger mellem dem og give dem forskellige startmuligheder - for eksempel for at tiltrkke udenlandske investeringer - der p sin side kunne skabe relativ uretfrdighed .
Det ville ogs vre en fejl at opretholde det uopnelige loft p 1 , 27 % , thi det er af rent taktiske rsager koblet til undervurderede udvidelsesomkostninger med et usikkert overslag p 2 / 3 af finansieringen p bekostning af den konomiske vkst , der meget sandsynligt vil medfre en mindsket vgt for strukturpolitikkerne i den nuvrende situation med store regionale forskelle .
Det ville vre tilsvarende fejlagtigt ikke at anerkende muligheden for en ndring af finansieringsformerne , sfremt en sdan viser sig at vre ndvendig , thi det ville vre de fattigste lande , der skulle bre omkostningerne ved udvidelsen ud fra en logik , der ville indebre et brud med solidaritet og samhrighed .
<P>
Det er heller ikke holdbart eller kohrent at forsvare udvidelsen uden rigtigt at fastsatte de midler , der skal til , for at denne kan blive til virkelighed under de ideelle funktions- og effektivitetsbetingelser , der br have alles interesse , under nje opfyldelse af de gldende regler , hvor de europiske associeringsaftaler og landenes medlemskab af Verdenshandelsorganisationen er vigtige referencerammer .
<P>
Det ville ogs vre kohrent at forsvare , at udvidelsen skal foretages som alternativ til , i stedet for som supplement og i afhngighed af , eksisterende programmer , som for eksempel de programmer , der vedrrer Middelhavsomrdet og AVS-landene .
<P>
At nedskre Fllesskabets budget ogs med hensyn til dettes omfordelingsside- og funktion , og at undervurdere omkostningerne ved udvidelsen p grund af de politiske konjunkturer i en medlemsstat ville , ud over en beklagelig fejltagelse , vre at reducere denne for Den Europiske Unions fremtid s afgrende proces til det absurde .
<SPEAKER ID=41 NAME="Thors">
Hr. formand , det juridiske udvalg deler Kommissionens uro over ansgerlandenes manglende evne til inden for administration og retsvsen at ivrkstte fllesskabslovgivningen .
Dette tages med i resolutionen .
Vi betoner endvidere , at der er behov for intensiverede aktiviteter i ansgerlandene for at udbrede kendskabet til fllesskabslovgivningen .
<P>
Udvalget har ogs foreslet , og udenrigsudvalget har stttet dette , at der er behov for effektive og plidelige systemer til ejendoms- og virksomhedsregistrering .
Nr der er mangler i dette system , mangler der forudstninger , det vil sige grundlaget , for en markedskonomi .
<P>
Udenrigsudvalget betoner desuden , at beskyttelsen af minoriteter er af afgrende betydning , og at Kommissionen sammen med ansgerlandene br lse problemerne snarest muligt .
Denne formulering er for vag .
Jeg beklager , at det juridiske udvalgs forslag om , at medlemslandene og ansgerlandene som et frste skridt skal ratificere Europardets konvention , ikke er gentaget .
Det er Europardets argumenter og dokumenter , der er grundlggende , det er dets arbejde , vi skal basere os p , for at vi skal vre trovrdige .
Uden respekt for minoriteters rettigheder kan vi ikke skabe et stabilt Europa .
<P>
Endnu svagere mener jeg , det er , at der intet nvnes om brnenes rettigheder i ansgerlandene .
Udvalgets betnkning er til og med svagere end Kommissionens gennemgang land for land af brnenes situation .
Jeg har kunnet observere , at Kommissionen kun nvner brnene i Rumnien , Bulgarien og Litauen .
Kun vedrrende Rumnien nvnes FN ' s konvention om brns rettigheder .
Derfor efterlyser jeg , at Kommissionen i de kommende rlige evalueringer om menneskerettigheder undersger , hvordan konventionen om brns rettigheder overholdes , specielt pligten til at rapportere om fremskridt , da alle europiske lande har underskrevet denne konvention .
I den fremtidige evaluering af PHARE-programmerne br vi ogs vide , hvordan pengene er blevet brugt til forbedring af brnenes situation .
Vi m desuden presse p , s brneprostitution forbydes i alle ansgerlande .
Lad mig omskrive et kendt bibelcitat : Hvordan vi behandler de sm , viser , hvordan vi er : humane eller inhumane .
<SPEAKER ID=42 NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , i sagen om udvidelsen mod st drejer det sig om at udnytte den historiske chance for Europa p en god mde .
P en god mde betyder imidlertid , at der i dette s afgrende sprgsml for fremtiden ikke m fres politik hen over hovedet p de berrte .
Den eksisterende kmpemssige forskel i velstandsniveauet vkker hos den ene part berettigede forhbninger om en bedre fremtid og hos den anden part bekymring for at miste velstand og arbejdspladser .
Mden , dette sprgsml gribes an p , er uden tvivl afgrende for resultatet .
Hvis den sociale dimension og udformningen af det sociale system i det nye Europa ikke fremmes mlrettet og med den ndvendige finflelse , styrer vi ret hurtigt hen imod nye samfundskonflikter , isr i Den Europiske Unions grnseregioner .
<P>
Men netop dt glder det om at undg .
Hvorledes det kan ske , har Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse redegjort for i sin udtalelse og stillet forslag .
Konklusionerne blev nsten enstemmigt sendt videre til Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
Men en af det sociale udvalgs konklusioner , som beskftiger sig med overgangsfrister i den frie bevgelighed for arbejdstagere , blev forkastet med n stemmes flertal .
Netop denne konklusion foreligger nu p ny til afstemning p plenarforsamlingen .
Den her foreslede meget fleksible klausul har vi brug for til at lette presset p den europiske sociale model i den frste fase , og navnlig i EU ' s grnseregioner bliver vi ndt til at bist med at fjerne borgernes bekymring ved hjlp af trovrdige overgangsbestemmelser .
Kun dermed vil vi vre i stand til at indlede ogs en grnseoverskridende god dialog med henblik p ogs i ansgerlandene strukturelt at fremme en bredygtig udvikling .
P min gruppes vegne anmoder jeg Dem derfor om at stemme for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=43 NAME="Schrder">
Hr. formand , jeg skal ikke komme ind p det , ordfrerne for de korresponderende udvalg om regional- og strukturpolitik sagde .
Kun dette : En reform af strukturpolitikken og af strukturfondene er uomgngelig ndvendig , med eller uden udvidelse .
Det m vi i denne sammenhng ikke tabe af syne .
Af de konklusioner , regionaludvalget har draget , har de , der har udarbejdet betnkningerne , heldigvis overtaget nogle punkter .
Jeg vil her nvne to .
<P>
Det frste er , at ansgerlandene skal opfordres til at opbygge effektive , lokale , regionale og nationale forvaltningsstrukturer , at de skal sttte ikke-statslige aktrer , og at de skal forbedre finanskontrolordningerne , s at de overhovedet i frste omgang sttes i stand til at modtage og forvalte strukturfondene korrekt , s de fjerner uligheder .
Jeg gr opmrksom p , at ansgerlandene alle , bortset fra Cypern , har mttet leve under den reale socialismes vilkr , hvor der ingen regionalpolitik fandtes .
Der var ganske vist en konomisk politik , en finanspolitik , en kulturpolitik uafhngig af , hvor gode eller drlige disse politikker var , men man havde et begreb om disse politikker ; regional- eller strukturpolitik fandtes ikke .
Derfor er det meget vigtigt at udvikle en sans i ansgerlandene for , at regional- og strukturpolitik er en ndvendighed .
<P>
Det andet punkt , som er blevet overtaget af hr .
Oostlander og hr . Barn Crespo , er , at vi sammen med de centralog steuropiske ansgerlande skal lede efter en strategi med henblik p , at det ikke efter en frste udvidelsesrunde kommer dertil , at den forskel i velstandsniveauet , som i dag eksisterer mellem Den Europiske Union og de lande , der ikke er medlem , s at sige blot flyttes et par hundrede kilometer stp .
Det vinder vi nemlig ikke noget ved !
Det vil sige , at ansgerlandene s snart som muligt skal srge for , at omrderne i nrheden af deres til enhver tid vrende naboer mod st ikke sakker for langt agterud , for at der ikke dr opstr nye arnesteder for konflikter , for det er virkelig sledes , at ogs i forbindelse med udvidelsen er bevarelsen af freden i frihed fortsat det vigtigste ml for den europiske integration .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige tak til ordfrerne .
Alle tre ordfrere har ikke kun vist stor sagkundskab , men navnlig megen indflingsevne , og jeg mener , at det sidste i forbindelse med dette flsomme emne er mindst lige s vigtigt som det frste !
<SPEAKER ID=44 NAME="Sindal">
Hr. formand , jeg skal p Transportudvalgets vegne fremlgge de synspunkter , udvalget har diskuteret i forbindelse med disse betnkninger .
Trafikken er som bekendt strkt stigende i Europa , og ikke mindst med etableringen af de nye demokratier er der opstet mange nye handelsforbindelser , der ger trafikken .
Det er udvalgets holdning , at de nye medlemslande skal leve op til EU-politikken om bredygtig mobilitet .
Og i den forbindelse br de forndne initiativer og den forndne sttte etableres .
Prioriteringerne , som de er nedfldet i de transeuropiske net , skal ogs vre gldende for de nye medlemslande .
Det er ogs vigtigt for Transportudvalget at understrege , at reglerne for sikkerhed og sundhed skal vre gldende i et transportmarked , der ikke kender grnser , der er transnationalt .
Det indre marked for transport er allerede hektisk , det er ndvendigt , at vi af konkurrencehensyn , af hensyn til milj og arbejdstagere , gennemfrer bindende aftaler , sledes at trafikudviklingen bliver balanceret og hensynsfuld over for omgivelserne .
Nye medlemslande skal have sttte til den proces .
<P>
S hr. formand , vil jeg tilfje , at det glder mig at hre , at der nu er tale om en opbldning i forhold til startmuligheder og forhandlinger med ansgerlandene .
I dag hrer vi , at alle ansgerlandene har lige muligheder , men vi taler stadigvk om de udpegede og om restgruppen .
Det er lidt selvmodsigende .
Det hnger mske sammen med , at jeg ikke er enig i Kommissionens mlemetode .
Hvem er lngst fremme ?
Vurderer man det ud fra en konomisk betragtning eller ud fra evnen eller viljen til at deltage i en Europisk Union ?
Hvordan skelnes der mellem forberedelse og forhandling ?
Kommissren sagde , at det var n proces , men alligevel er der en startgruppe i Kommissionens strategi .
Af det budget , der er vedfjet Colom i Navals betnkning , fremgr det , at der er tre gange s mange euro til den frste gruppe .
Det forstr jeg ikke , nr man taler om lige muligheder .
Men kommissren taler i dag om en ny fond , s vidt jeg forstod .
Ud fra dagens debat vil jeg konkludere , at uanset hvilken model der vlges , uanset hvordan de sidelbende konferencer organiseres , s vil et ansgerland , der er igennem de tekniske forberedelser og er klar til forhandligner , ogs blive inviteret til konkrete forhandlinger , og det er det afgrende .
Hvis Kommissionens og Rdets forsikringer holder , s vil virkeligheden med hensyn til hvem der kommer frst med vre meget anderledes .
<SPEAKER ID=45 NAME="Eisma">
Hr. formand , af miljhensyn har Parlamentets Miljudvalg valgt at gre s lidt forskel p landene som mulig , fordi det ved lovgivningen om at opn et miljregelst vil kunne ske , at de lande , der ikke er med i frste runde , vil udvise en vis passivitet , mens de , der er med i frste runde vil udvise en vis selvtilfredshed .
Det vil kunne blive resultatet af at gre forskel .
Under mit besg i en rkke ansgerlande fik ogs jeg bekrftet min opfattelse p dette miljomrde .
<P>
Udvidelsen af Unionen er frst og fremmest en politisk proces , men det m ikke bringe EU ' s politik i fare .
Det er der risiko for p miljomrdet .
Udgifterne i ansgerlandene til at opfylde miljlovgivningen er s store - man anslr dem til ECU 120 milliarder - at de naturligvis ikke kan betales inden for 20 r .
P trods af denne langsomt tikkende tidsbombe vil udvidelsen alligevel finde sted .
<P>
For at uskadeliggre denne tidsbombe har Miljudvalget vedtaget en rkke ndringsforslag , der delvis er medtaget i betnkningerne .
Det er naturligvis evident , at man for at blive medlem skal opfylde den miljlovgivning , der hnger sammen med hvidbogen om det indre marked , men med hensyn til den vrige lovgivning anmoder vi Kommissionen om at foretage en prioritering .
Ellers kommer vi til at vente alt for lnge , fr hele regelvrket er overtaget .
S bliver det mske frst i 2020 , 2030 , at det frste land kan tiltrde .
Denne prioritetsliste vil vi gerne have .
<P>
Et andet vigtigt ndringsforslag er , at vi ogs anmoder om at oprette en slags garantifond for bankerne i regionen , der er meget lidt indstillet p at lne ud til rentable investeringer i sm og mellemstore virksomheder p miljomrdet .
Det ville vre godt , om vi kunne sttte dette initiativ .
P den mde frigres der ogs private midler for tiltrdelserne .
<P>
Til sidst , lad os ikke undervurdere manglen p kapacitet i disse ansgerlande , heller ikke manglen p deltagelse fra borgernes side. jeg hber , at PHARE-fondene ogs vil blive anvendt i den retning .
<SPEAKER ID=46 NAME="Hawlicek">
Hr. formand , i min udtalelse fra kultur- og uddannelsesudvalget om Oostlander- , Crespo- og Colom-betnkningen hilser jeg det velkomment , at Kommissionen i Agenda 2000 betegner udvidelsen som en historisk udfordring til Unionen og som en chance , hvad angr dens sikkerhed , konomi , kultur og internationale position .
Europas kulturelle mangfoldighed vil blive en kilde til kreativitet og velstand .
Tiltrdelsen af nye medlemsstater vil ge Unionens vgt og dens internationale indflydelse .
<P>
Uddannelse og kultur er en vigtig bestanddel af de tillidsskabende foranstaltninger med henblik p at konsolidere en udvidet union .
De udgr endvidere et af de f omrder , hvor der ikke er forskel mellem rig og fattig og mere og mindre udviklede lande , men medlemsstater og ansgerlande kan tvrtimod samarbejde som partnere p lige fod , udveksle erfaringer og lre samt drage nytte af hinanden .
Derfor anser vi omrderne uddannelse og kultur for srlig vigtige i tiden med frtiltrdelsesstrategien .
<P>
Et tydeligt tegn herp er , at ansgerlandene allerede nu deltager i kultur- og uddannelsesprogrammer og er srlig interesseret i fllesskabsprogrammerne SOCRATES , LEONARDO og UNGDOM FOR EUROPA .
Derfor er efter kultur- og uddannelsesudvalgets mening en forhjelse af de finansielle midler til disse programmer absolut ndvendig .
Dette ndringsforslag blev desvrre ikke vedtaget , men dog i det mindste den hensigtserklring , at fremme af kultur- og uddannelsesprogrammer vil vre af lige stor betydning for medlemsstater og ansgerlande .
Jeg vil her appellere til alle og navnlig til Budgetudvalget om virkelig at forhje de budgetmidler , som , hvad angr den almene og den erhvervsmssige uddannelse , kultur , medier og information , for tiden udgr 0 , 48 % af det samlede budget , fordi der netop inden for uddannelses- og kulturpolitikker kan opns en meget stor virkning med f penge .
<P>
Princippet om , at kultur og uddannelse er nglen til frtiltrdelsesstrategiens succes , anerkendtes , og derfor anmoder jeg EU-institutionerne om at g ind for vores ndringsforslag og ogs behandle kultur- og uddannelsesemner p Europakonferencen .
<P>
Det er endvidere en anerkendt sag og ligeledes klart , at kultur- og uddannelsespolitikker ikke kun skaber arbejdspladser , men tillige er af vsentlig betydning for livskvaliteten , styrkelsen af fllesskabssolidariteten , unionsborgerskabet og demokratiet som helhed .
Derfor er det vigtigt for mig , at Europa-Parlamentet , som jeg gr ud fra stemmer ja i morgen , og dertil knytter jeg vores forslag om , at omrderne uddannelse og kultur skal prioriteres hjere i en udvidet union .
<SPEAKER ID=47 NAME="Paasio">
Hr. formand , gennem udvidelsesprocessen er Den Europiske Union ved at optage lande , hvis flles trk jvnfrt med EU ' s nuvrende lande er et lavt indkomstniveau .
Nr det tages i betragtning , at hensigten selv under udvidelsen er at forblive inden for det nuvrende budgetlofts rammer , kan det forventes , at der ogs bliver konomiske problemer p andre omrder end i forholdene mellem den udvidende og efterhnden den udvidede Europiske Union og medlemslandene .
<P>
Mlt med bruttonationalproduktet er mange ansgerlande p niveau med udviklingslande , nogle endda p niveau med udviklingslande p laveste niveau .
Trods disse statistikker er ansgerlandene ikke udviklingslande , blandt andet hvad angr deres skole- , sundhedsplejesystemer og den eksisterende infrastruktur , sknt disses tilstand i mange henseender er relativ drlig .
<P>
Delvis samtidig med udvidelsesforhandlingerne fres der forhandlinger om forholdene efter r 2000 mellem Den Europiske Union og Afrika , Karibien og Stillehavslandende , hvor den nuvrende fjerde Lome-aftale udgr .
Der foreligger en sandsynlig mulighed for , at EU p grund af konomiske stramninger i forbindelse med udvidelsesprocessen kan fristes til at overfre midler , som er rettet mod traditionelle udviklingslande , til medlemskandidaterne .
Sfremt denne bliver til virkelighed , vil det betyde , at de fattige udviklingslande i realiteten er med til at finansiere udvidelsen af Den Europiske Union .
Denne kan vi ikke acceptere .
<P>
Det er udmrket , at Udenrigsudvalget har medtaget det punkt i betnkningen , hvor den eventuelle overfrsel af konomiske ressourcer fra udviklingslande til de nye og kommende medlemslande udelukkes .
Den Europiske Union er med sine medlemslande den strste giver af udviklingsbistand .
Denne stilling medfrer et ansvar for bekmpelsen af verdens fattigdom ogs , nr der i vores nromgivelser foregr epokegrende ndringer , som krver enorme konomiske indsatser .
<SPEAKER ID=48 NAME="Berger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har tilpasset alle sine drftelser og dernst den endelige udtalelse om udvidelsen af Unionen efter og koncentreret dem om indfrelsen af et udvidet omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Ud fra denne synsvinkel er vi enstemmigt net til den konklusion , at udvidelsen kan yde et afgrende , positivt bidrag hertil bde for de nuvrende medlemsstater og for de kommende nye medlemsstater .
Dette resultat vil imidlertid kun kunne ns , hvis alle involverede gr sig srlige bestrbelser , bde de nuvrende medlemsstater , EU-institutionerne og ansgerlandene .
<P>
Disse bestrbelser skal navnlig tjene flgende forml : En forbedring af beskyttelsen af de grundlggende frihedsrettigheder og af mindretallene , navnlig sigjnerne .
Vi skal forlange af ansgerlandene , at de afskaffer ddsstraffen .
Vi skal forlange af dem , at de sammen med os bidrager til get nuklear sikkerhed , om ndvendigt ved , at kernekraftvrker nedlukkes eller ikke tages i brug .
Organisering af myndigheder , forvaltning og retsvsen , som fuldt ud lever op til de resultater , Fllesskabet har net , skal sikres for at garantere de nye borgere i Unionen de rettigheder , Unionen giver dem , i fuldt omfang .
Der er behov for oprettelse af en effektiv grnsekontrol i overensstemmelse med Schengen-aftalen langs Unionens fremtidige nye ydre grnser .
Vi har brug for en plan for , og den savner jeg stadig i Agenda 2000 , hvorhen og fra hvilket tidspunkt denne kontrol med de ydre grnser flyttes .
Vi har brug for en Europakonference , som p omrderne retsvsen og indre sikkerhed nr frem til forpligtende og flles fremgangsmder , samt for en reform af Unionen , som sikrer get beslutningsdygtighed p omrderne retsvsen og indre sikkerhed .
<SPEAKER ID=49 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , som ordfrer for Budgetkontroludvalget str jeg bag en udtalelse om ngleproblemer set i relation til at sikre en effektiv og en gennemskuelig forvaltning i de st- og Centeraleuropisk lande , bde fr og efter tiltrdelse af Unionen .
Kandidatlandene br prioritere , og vi br gennem samarbejde og konomisk hjlp bidrage til , at disse lande kan opn velfungerende retssystemer , og at de kan forebygge og bekmpe korruption og kriminalitet .
Kandidatlandene br ogs prioritere grnsekontrol , de m opbygge et effektivt toldvsen m.m. Alt dette er opgaver og behov , der er flles for samtlige kandidatlande .
Det samme glder en masse andre omrder , ssom milj , infrastruktur , atomkraftsikkerhed m.m. , og nr landene har de samme opgaver , m der som udgangspunkt ogs vre det samme behov for konomisk sttte .
<P>
Derfor stiller jeg mig ganske uforstende over for , at Kommissionen lgger op til s voldsom en forskelsbehandling , som tilfldet er , frst og fremmest inden for kategori 2 , strukturforanstaltninger , med en tildeling p ECU 38 milliarder til de lande , der optages frst , og blot 7 milliarder til de vrige .
Det tyder p en helt urimelig fortrinsstilling , og det vil kun kunne bidrage til at ge den sociale og den konomiske ulighed .
Netop de lande , der s at sige lades i stikken , ved ikke at opn medlemskab i frste runde , vil have et srligt behov for hjlp for ikke at blive hgtet af .
Der er en manglende logik i Kommissionens forslag .
Normalt yder vi jo mest i sttte til dem , der har det strste behov .
Kommissionen har foretaget nogle BNP-beregninger under forudstninger , der synes bde urimelige og uplidelige .
Tallene i sig selv skriger til himlen , nr man foreslr at give ECU 70 pr. indbygger pr. r i frtiltrdelsesttte , mens man samtidig i samme periode forger sttten pr. indbygger i nye medlemslande fra ECU 92 til 248 .
Hverken politisk , konomisk eller behovsmssigt synes der at vre sammenhng i Kommissionens forslag .
Og derfor vil jeg gerne appellere til , at man ndrer fordelingen .
Det er ikke rimeligt , at de lande , der endnu ikke er klar til medlemskab , yderligere skal straffes med en vsentlig lavere konomisk sttte .
Vi skal tvrtimod bruge krfterne og midlerne p at gre det muligt for alle kandidatlande at opn medlemskab .
<SPEAKER ID=50 NAME="Spaak">
Hr. formand , hr. kommissr , det var ndvendigt , at de vigtigste elementer i den udtalelse , der er blevet vedtaget af Udvalget om Institutionelle Sprgsml , var medtaget i betnkningen af hr . Oostlander og hr .
Barn Crespo , som jeg lyknsker for deres betydningsfulde arbejde . Det er sledes med overbevisning , at jeg har vret medunderskriver p ndringsforslag 43 og 44 , der er indgivet af hr .
Martens , hr .
Mendez de Vigo og hr .
Oostlander for Det Europiske Folkepartis gruppe , hvortil hr . Tsatsos og andre har sluttet sig .
Jeg takker dem for dette initiativ .
<P>
En henvisning alene til betnkningen af Mendez de Vigo og Tsatsos havde vret utilstrkkelig .
Det var ndvendigt , at man i denne betnkning ligeledes informerede de lande , der ansger om optagelse , om henvisningerne til institutionsreformerne , der betragtes som de mest uopsttelige .
Jeg minder om , at institutionsreformerne skal gennemfres fr enhver udvidelse , at effektivitetsbetingelserne for Kommissionens arbejde skal specificeres , samt at arbejdsmetoden for Rdet , som med fem undtagelser vil indfre en vedtagelse med kvalificeret flertal , den politiske befjelse , som vores forsamling har fet , og den befjelse , som den har fet med hensyn til vedtagelsen af proceduren for institutionsreformerne , virkelig er meget vigtige .
<P>
Hr. formand , dette var et resum af indholdet i udtalelsen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
<SPEAKER ID=51 NAME="Provan">
Hr. formand , Fiskeriudvalget har set p dette fra en teknisk synsvinkel , for det er et meget teknisk emne .
Otte ansgerlande har en kystlinje , og tre ansgerlande er kun interesserede i fiskeopdrt .
For frste gang vil vi have et engagement i Sortehavet , og senere vil vi - med alle de lande , der nsker at slutte sig til Det Europiske Fllesskab - have den allerlngste kystlinje omkring Sortehavet .
Det vil med tiden f en enorm politisk indvirkning p Den Europiske Union .
<P>
Fra den tekniske synsvinkel har det vret vanskeligt at f adgang til mange oplysninger.Vi lod afholde en hring , hvori deltog reprsentanter fra ansgerlandenes delegationer og ambassadrer .
Hvad Den Europiske Union angr , ligger hovedinteressen i Polen og de baltiske stater .
Med tiden vil , som jeg nvnte , ogs Rumnien , Bulgarien og Tyrkiet f en stor interesse , eftersom Sortehavet er strkt forurenet .
Polen og de baltiske stater er vigtige p grund af fldernes totale strrelse og kystregionernes sociale og konomiske afhngighed .
For eksempel er Polen placeret p en 35. plads blandt de halvtreds strste fiskerinationer i verden .
Tidligere tiders prstation vil blive en vigtig faktor .
Alle kender til vanskelighederne omkring fiskekvoter , men tidligere tiders prstation vil forhje disse kvoter for fremtiden .
Mske en af de betydeligste ting for Europa-Kommissionens vedkommende vil blive bevarelsen af nye aftaler med tredjelande , der vil dukke op med Rusland , USA , Canada , Sverige , som allerede er medlem af Den Europiske Union , Norge og Mauretanien .
<P>
Der er grnser for udvidelse af flderne fra nye ansgerlande .
Det vil blive ndvendigt med omlgning , og man vil blive ndt til at stille strukturfondene til rdighed til dette forml .
Forvaltningen af fiskerisektoren vil i nsten alle ansgerlande undtagen Cypern vre ude af stand til at opfylde de krav , der stilles af Den Europiske Union , og hygiejnekravene vil heller ikke blive opfyldt .
S der vil skulle gres et stort stykke arbejde inden for fiskerisektoren , hvis vi skal komme til at opleve rigtig handel finde sted med disse lande .
<P>
Dette er alt sammen udmrket opsummeret i artikel 71 og 72 i betnkningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , og jeg anbefaler disse artikler for Parlamentet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Ojala">
Hr. formand , et demokratisk system og en fungerende markedskonomi er stillet som betingelser for lande , som ansger om optagelse i Unionen .
Ud over disse vilkr skal ansgerlandet ogs opfylde de sociale betingelser , fr det kan accepteres som et medlem i Den Europiske Union .
Ansgerlandene skal specielt hvad angr arbejderbeskyttelsen og produktsikkerheden hjlpes til at opn det niveau for lovgivningen og isr for kontrollen af disse omrder , som krves af EU .
Dette er vigtigt ikke bare for medborgerne i disse lande , men ogs for at sikre , at drlige arbejdsforhold eller farlige produkter ikke kan blive en konkurrencefordel i Det Indre Marked .
<P>
Der skal ogs skabes velfungerende arbejdsmarkedssystemer i ansgerlandene .
Et afbalanceret aftalesystem mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er en del af demokratiet og den europiske velfrdsmodel .
Et vilkr for accept af nye medlemslande br vre , at ansgerlandene ogs med hensyn til arbejdsmarkedsaftalesystemer er en gte del af det europiske indre marked .
<P>
Det er klart , at udvidelsen betyder omkostninger for EU .
Kommissionens skn , at omkostningerne til udvidelsen kan dkkes af den konomiske vkst , kan vise sig at vre for optimistisk .
Derfor samtykker jeg med ordfrer Colom i Naval om , at rammerne br kunne reguleres undervejs , ifald der sker betydelige ndringer i de fundamentale forudstninger .
Udvalget var ikke helt enig med mig p dette punkt .
<P>
Vi skal passe p ikke at stte de nuvrende medlemslandes problemer , frst og fremmest arbejdslsheden , i kontrast til bistelsen af ansgerlandene i deres forsg p at opfylde medlemskriterierne .
EU br klare begge udfordringer ved at effektuere og rationalisere sine aktiviteter og ved mere klare sttteforanstaltninger til fremme for beskftigelsen .
<P>
Et regnestykke , hvor ingen kommer til at betale noget , er alligevel umuligt .
Udvidelsen har sin pris , men det er en pris , som vi skal vre parate til at betale for at styrke freden og stabiliteten i Europa .
<SPEAKER ID=53 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , kre kolleger , Budgetkontroludvalget vil gerne hilse den indsats velkommen , som Kommissionen har gjort ved at foresl os dokumentet Agenda 2000 .
Vi hilser bde nsket om ambitioner , planlgningsindsatsen og viljen til indbyrdes forbindelse og sammenhng mellem de forskellige aktiviteter i Den Europiske Union velkommen .
<P>
Ambitioner , fordi det med den monetre union er det vigtige anliggende i de kommende ti r , og mske opstr der for alvor en politisk union .
Det er et vigtigt anliggende for Den Europiske Union at genforene Europa ved at blive tilgngelig for den del af det , som var blevet kidnappet .
Og planlgningsindsats , for mens regeringerne har ligget med nsen nede over styret og udsigt til fristen i de kommende seks mneder , har vi haft nsket om at se lidt lngere frem end til vores egen nsetip .
Det m man hilse velkommen .
Og endelig en indsats for indbyrdes forbindelse , for det var en god id , ja det var ndvendigt , at alle de vsentlige udgifter , som karakteriserer Den Europiske Union - den flles landbrugspolitik , strukturfondene og udgifterne i forbindelse med udvidelsen - blev sat i perspektiv i t dokument .
<P>
P trods af denne indsats og p trods af , at vi hilser den velkommen , ser vi os alligevel ndsaget til at relativisere vores komplimenter .
For vi har det indtryk , at Kommissionen i denne sag langtfra har givet os et synsbedrag , men et dokument , der snarere indeholder nogle forpligtelser end nogle valg .
Det bebrejder vi ikke Kommissionen .
Vi forstr , at den handler under pres , og at den var konfronteret med nogle , der sagde : Jeg vil ikke betale mere , jeg vil betale mindre ; og med andre , som sagde : Rr ikke ved mine strukturfonde ; og med nogle helt tredje , der sagde : Pas p min retningslinje for landbruget .
Jeg er , og vi er , sledes helt bevidste om , at De handler under pres .
Men for Budgetkontroludvalget er resultatet trods alt ret bekymrende .
<P>
Vi mener , at der vkkes nogle bekymringer , som bde vedrer vurderingen af behovene , beregningen af indtgterne , den konomiske administration af bevillingerne og den administrative og regnskabsmssige udfrelse af udgifterne .
Med hensyn til vurderingen af behovene , er der ikke noget srligt at sige om den flles landbrugspolitik .
Der er nogle ml , som man kan protestere imod .
Det er ikke formlet med vores udvalg at gre dette .
Man kan godkende dem .
Det er heller ikke udvalgets forml .
Til gengld er der sammenhng mellem mlene og midlerne .
<P>
Med hensyn til strukturfondene er vi lidt bekymrede .
Vi var i foregende regnskabsr vidne til en forgelse af antallet af strukturfondenes kategorier .
Vi er i dag vidne til disses indskrnkning .
Hr. kommissr , vi kan ikke lade vre med at opfatte disse toner som en om ikke velovervejet s i hvert fald vellykket indsats for at forhindre faktiske sammenligninger mellem de penge , man brugte fr , og de penge , man vil bruge fremover , p de forskellige omrder i Den Europiske Union .
<P>
Vi er ligeledes bekymrede med hensyn til den monetre union .
Den er fravrende i dokumentet .
Men det siger sig selv , at vi for at dmpe de asymmetriske chok har brug for et budgetrt redskab .
Det havde vret en god id at tnke over dette , og det havde vret en god id reelt at tage hjde for nogle mere fleksible og mere aktive instrumenter , der gr det muligt at bde p de negative virkninger af eventuelle asymmetriske chok .
<P>
Det er isr med hensyn til udvidelsen , at vi er bekymrede .
For der har vi det indtryk , at det , som De fremlgger for os , ikke er en sum , men en saldo .
Det er ikke en sammentlling af bevillinger , der afspejler nogle behov , men en forskel mellem to strrelser , som De ikke har nogen kontrol over : Dels nogle bidrag , der ikke mtte ndres , dels nogle uindskrnkelige udgifter til de femten medlemsstater .
Mellem de to strrelser er der en saldo , og det er i denne saldo , at ansgerne til Den Europiske Union skal gre deres lykke .
<P>
Den samme bekymring gr sig gldende hvad angr indtgterne .
Vi bestrider ikke det fornuftige i Deres beregning .
Vi er bekymrede , fordi den er s fast .
Hvis De ikke fr de mder og de resultater , som De havde regnet med med hensyn til vksten , hvad vil De s gre ?
Vil De skre ned p udgifterne , eller vil De forhje bidraget ?
De har anbragt Dem i et yderst stift system , selvom Deres beregninger er prget af sund fornuft .
<P>
Vi er ligeledes meget bekymrede med hensyn til den konomiske administration af bevillingerne .
Faktisk , og det angr direkte udvidelsen , vil De med de nye stater ikke bruge nogle belb ...
<P>
Hov , jeg kan se , at jeg allerede har talt i fem minutter .
Jeg har overskredet min taletid .
Jeg vil derfor afslutte mit indlg meget hurtigt .
Jeg vil sige , at De ikke tager hjde for nogle metoder til administration af bevillingerne , der er tilpasset de nye behov .
De overvejer ikke tilfjelsesprincippet , De forandrer ikke Deres administrative strukturer , og De krver ikke i tilstrkkelig grad en modydelse af staterne hvad angr administrationen af bevillingerne .
De opstiller kort sagt det , som det er muligt at opstille , men De rejser ikke udvidelsens problemer i deres sande omfang .
Det er , hvad vi bebrejder Dem , selvom vi godt ved , at De kun delvist er ansvarlige for dette .
<SPEAKER ID=54 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , den fungerende formand for Rdet har talt om et solidaritetsomrde .
Idet jeg taler om budgettet p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml kan jeg helt klart sige , at vi er langt fra dette .
Man kan naturligvis kalde Kommissionens holdning realistisk , idet den ikke foreslr nogen ndring af budgetproceduren eller nogen ndring af balancen af de egne indtgter for at gre den mere retfrdig .
For Udvalget om Institutionelle Sprgsml er det meget klart , at dette er en kortsigtet betragtning .
Teorien om juste retour , som iflge kommissr Van den Broek ikke er Kommissionens tilgang , kan kun stimuleres , hvis man forbliver inden for de eksisterende strukturer.Vi mener , at det p mellemlangt sigt er meget vigtigt , at de finansielle overslag ndres for at tage hjde for , at de egne indtgter ikke frer til et solidaritetsomrde .
Derfor er der ogs behov for , at vi midtvejs reviderer de finansielle overslag og tager hjde for , at der mske vil finde en masse ndringer sted , som krver institutionelle reformer , hvilket Kommissionen ogs erkender med sin tanke om at afholde en regeringskonference , hvor institutionerne bliver omdannede .
<SPEAKER ID=55 NAME="Kofoed">
Hr. formand , det er gldeligt og fornuftigt , at Kommissionen i den sidste meddelelse om Agenda 2000 har medtaget fiskeriet , for ganske vist udgr fiskeriet en meget lille del af den samlede konomi , men det er en vigtig del .
Der er et problem med hensyn til ressourcerne , for der er jo blevet varslet et fald i strukturmidlerne for de 15 medlemslande p 13 % .
Hvis denne tendens fortstter for de nye medlemslandes vedkommende , er det sprgsmlet , om man virkelig kan finansiere behovene .
Man m huske p , at fiskeriet er inde i en voldsom strukturudvikling , og strukturndringerne bevirker , at mange opgiver fiskeriet .
Det vil sige , at der i de pgldnede omrder skal sttes andre ting i stedet for fiskeriet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at fiskerierhvervet er et meget vigtigt erhverv .
Det sikrer os ikke blot proteinholdige fdevarer , men har ogs en kulturel funktion , og det har en stor betydning for turistindustrien .
Hvis fiskeriet forsvinder i de sm fiskersamfund , der der heller ikke mulighed for turisme .
<SPEAKER ID=56 NAME="des Places">
Hr. formand , hvis De havde vret s elskvrdig og hflig at lytte til mig for lidt siden , ville De have forstet , at jeg havde taletid for to udtalelser plus tredive sekunder for min gruppe .
Derfor vil jeg fortstte , hvis De tillader mig at g videre med min tekst , og hvis De lover at sammenkde de to indlg .
Ellers har det ingen betydning , og jeg afbryder mit indlg .
Det vil ikke vre vrre end Budgetudvalgets stemmeafgivning fr Landbrugsudvalgets stemmeafgivning om samme emne .
<P>
Man laver sledes reformer til hjre og venstre .
Ved i det skjulte at indfre nogle udgifter , som indtil da ikke var obligatoriske , under retningslinjen for landbruget , forplumrer man sledes forskellen mellem de to typer udgifter .
<P>
Enten skal de sledes overfrte ikke-obligatoriske udgifter igen blive til obligatoriske udgifter , eller ogs skal de beholde deres nuvrende betegnelse , og Parlamentet vil s vre ndsaget til at beskftige sig med udgifter , der str under retningslinjen for landbruget , hvilket vil fre til nogle vanskelige afgrelser mellem Parlamentets holdning og Rdets holdning .
<P>
Der er regelmssigt et underforbrug af bevillingerne fra Den Europiske Udviklings- og Garantifond .
Hvis de blev udnyttet til at finansiere nogle strukturforanstaltninger p landbrugsomrdet , ville de i ringere grad risikere efterflgende at blive sknsmssigt nedsat .
<P>
De vil ligeledes fremlgge et forslag , der tillader medlemsstaterne at gre udbetalingen af direkte sttte afhngig af overholdelsen af miljbestemmelserne .
Vi ville vre nysgerrige efter at vide , hvilke og p hvilke betingelser , eftersom de vil blive lagt til gradueringen af landbrugssttte , som De i vrigt gr ind for , og som De opfordrer til .
<P>
Det er naturligvis en glimrende politisk kur mod udjvningen fra neden , og det er en god metode til at rapse nogle ecu , s De kan gre Deres mnedlige indtgter strre .
<P>
Hr. kommissr , det er absolut ndvendigt , at De gr klart rede for Deres hensigter .
Det er naturligvis svrere end at foresl en generel prisnedsttelse , hvor alle produkter er blandet sammen , og jeg skal ikke opfordre Dem til at henvise til et Europa , der knytter landbruget til sig , idet det fastholder Fllesskabets prferenceordning , snarere end til et Europa , hvor landbruget ikke er knyttet til andet end verdensmarkedskurserne .
Det ville vre en forkert beregning .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg hber ikke , at der er nogen , der lytter til denne debat , der er i tvivl om alvoren ved den kurs , vi er ved at styre ind p .
Vi er ved at indlede en historisk proces , som efter min mening betyder knald eller fald for Den Europiske Union .
Hvis vi hndterer denne proces rigtigt , vil Den Europiske Union blive en gte bred Europiske Union og ikke kun en Vesteuropisk Union .
Den vil blive et stabilitets- og velstandsomrde , der vil forbedre livskvaliteten for alle dens borgere , og den vil for stedse blive en vigtig magt i verden uden for dens grnser .
Men hvis vi hndterer processen forkert , vil Den Europiske Union i bedste fald blive en oppustet , indadvendt struktur , der er ude af stand til at trffe effektive beslutninger , og den kunne blive en struktur , der vil vre i fare for at miste ethvert begreb om et flles kald .
I allervrste fald kunne vi opleve , at Den Europiske Union begynder at smuldre til de redvende lyde af gensidige beskyldninger og modstridende ambitioner svel som endelse sknderier om uklare sprgsml i europisk ret .
<P>
Den udfordring , vi str over for i dag , er ganske enkelt at sikre , at vi gr det rigtigt , og at udvidelsen gavner Den Europiske Union og ikke underminerer den .
Vi m sikre , at vi ved processens afslutning har en Europisk Union , der er effektiv og slagkraftig , som bygger p demokratisk legitimitet , som respekterer forholdet mellem sm og store stater , og som respekterer subsidiaritetsprincippet .
Det er en ordentlig mundfuld .
Det vil ikke blive nemt .
Det er den udfordring , vi m imdeg ved indgangen til det nye rhundrede .
Hvis 80 ' ernes udfordring var at gennemfre det indre marked , og 90 ' ernes udfordring var at gennemfre den flles valuta , s m rhundredeskiftets udfordring vre at skabe og f udvidelsen til at fungere til gavn for Den Europiske Union .
Det vil krve fantasi , flsomhed , god vilje og frem for alt en rlig politisk tilgang .
<P>
Vores politiske budskab her i dag m simpelthen vre flgende : Ja , vi tror p udvidelsen , vi nsker at f gang i den , og vi vil ikke svigte vores historiske forpligtelse over for landene i Central- og steuropa .
For det andet mener vi , at denne proces br vre en altomfattende proces , at alle landene i Central- og steuropa er p vej til medlemskab af Den Europiske Union , selvom de mtte befinde sig p forskellige etaper af denne vej .
Men vi m ogs erkende , at denne proces vil blive uhyre vanskelig .
Vi lader munden lbe over med at ville g i gang med for eksempel det , vi kalder acquis communautaire .
Og vi glemmer ofte at pege p , at dette acquis communautaire nu omfatter 80.000 tekstsider og 20.000 lovgivningsmssige foreskrifter .
Det er ret s meget at g i gang med .
<P>
Vi m ogs erindre , at disse lande alle er fattigere end os , og at de vil skulle gennemg strre konomiske omstruktureringsproblemer .
S vores nste budskab m vre , at det er af vital betydning for Den Europiske Union at fremskynde dens frtiltrdelsesstrategi og ge den fart , hvormed disse lande forberedes til medlemskab .
Jeg vil isr tilskynde til , at der rettes en strre opmrksomhed mod disse ansgerlandes administrative og retslige kapacitet .
For efter min mening er dette den strste hindring for tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Vi m ogs sige , at nogle lande er mere rede til at gennemg denne sidste etape af vejen til medlemskab af Den Europiske Union end andre .
Derfor m vi acceptere Kommissionens henstillinger om , at vi br g videre med fem lande ud over Cypern .
Et yderligere budskab er , at intet land endnu er i Den Europiske Union .
At starte denne proces garanterer jer ikke , at I vil afslutte den .
Der skal gres et stort stykke arbejde , og ligeledes er det sdan , at selvom et land ikke tager del i de indledende forhandlinger , kan det stadig komme med , hvis det gr store fremskridt .
Det er en fleksibel proces .
<P>
Vi m ogs gre det klart , at Den Europiske Union m underg forandringer .
Nr vi taler om forandringer , m vi huske p , at udvidelser skal ratificeres af hvert enkelt parlament i Den Europiske Union og af dette Parlament .
Derfor m alle de forandringer , som vi foreslr , billiges af folket .
Vi kan ikke g lngere end til det , det nsker at se .
<P>
Og endelig m vores budskab vre , at Europakonferencen giver os en strre mulighed for at etablere et europisk politisk omrde , der vil gre det muligt for os , mens vi venter p disse forhandlinger , at indlede en fornuftig , struktureret politisk dialog med de lande , der nsker at slutte sig til Den Europiske Union p kortere eller lngere sigt .
Jeg vil slutte af med at sige , at vi frem for alt br huske p , at dette er en politisk proces og ikke en teknisk proces .
Den vil krve politisk mod og politiske beslutninger .
Nr frst vi fr den flles valuta p skinner , m vi anvende al vores politiske energi p at f udvidelsen til at fungere til gavn for det europiske kontinent .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , hr. kommissr , kommunismens fald giver Den Europiske Union en ndret opgave .
Den oprindelige udfordring var tosidet , dels at ved nrt samarbejde betvinge et historisk fjendskab , som delgger vores kontinent , for at i stedet opbygge venskab og forstelse , dels at give politisk og konomisk styrke og dermed den selvtillid til vores system , bygget p demokrati og markedskonomi , som var en forudstning for at kunne modst den ydre trussel , som Sovjetvldet rejste mod den mrke horisont .
<P>
Den Europiske Union har jo ved sin succes vendt verdenshistorien til nye baner .
Tidligere rkefjender udgr i stedet Unionens styrkeblte , et tillidsfuldt samarbejde kendetegner unionsmedlemmerne , og Sovjettruslen er udkonkurreret .
Ved sin succes udgr Unionen i den nye historiske fase et forbillede .
Efter tidligere at have vret undertrykte inden for Sovjetvldet sger nye lande i Central- og steuropa til Unionen for at befste deres konomiske og politiske frihed .
Udfordringen for Unionen er nu at tilbyde medlemskab til disse lande , som hrer til den europiske kreds .
<P>
Efter de institutionelle ndringer af Unionens beslutningsmekanismer , som er en forudstning for at optage flere medlemmer , kan Unionen i et videre Europa bidrage til stabilitet .
Den fredelige revolution i st forankres i den fred , som det har vret Den Europiske Unions oprindelige opgave at skabe .
Dette er vores historiske mission .
<P>
I den nye historiske fase er opgaven ikke at ved styrke at skabe en front mod nogen .
I stedet kan Den Europiske Union i kraft af sin succes ved et uddybet samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken bidrage til stabilitet , ogs i dele af verden , som ligger uden for Unionen .
Forudstningerne for denne videre opgave forbedres i den udstrkning , lande i Central- og steuropa opnr medlemskab og derved kan gives en rolle inden for Unionen .
<P>
Lad os sammenligne med MU-projektet , som allerede er en succes ved , at landenes bestrbelser p at opfylde betingelserne for medlemskab i MU har haft en velgrende effekt p den konomiske politik og dermed givet lavere renter og lavere inflation .
P samme mde har Unionens andre gigantiske projekter , udvidelsen mod st , allerede givet betydelige resultater for os og for ansgerlandene .
Anstrengelserne for at opfylde de krav , som er en betingelse for medlemskab , har indebret , at ansgerlandene har forbedret deres politik .
Betydningsfulde konomiske omstillinger har lagt grunden til markedskonomi , reformer har forstrket det demokratiske system , retsvsenet og respekten for menneskerettighederne .
Det attraktive medlemskab har ogs fet disse lande til at gre sig store anstrengelser for at bilgge konflikter , eller potentielle konflikter , dels indbyrdes , dels med Rusland og Ukraine .
Vrdien af dette er let at undervurdere , eftersom sundheden tier stille .
De tragiske erfaringer fra det forhenvrende Jugoslavien lrer os imidlertid , hvor let nationalistiske politikker i turbulensen efter Sovjetvldets fald har kunnet udnytte latente modstninger .
<P>
Vi br give alle lande , som sger medlemskab , klar mulighed for at fle , at de ikke er utilstrkkelige , men at det derimod kan betale sig at fortstte reformarbejdet .
Flere af landene har lang vej endnu , inden det lykkes dem at komme s langt , at de kan blive fuldgyldige medlemmer .
Men det er mske srlig vigtigt for disse lande , at de kan fle , at mlet ikke er s fjernt , at populistisk kortsigtethed i politikken begynder at f overhnd .
Det er svrt at gennemfre reformer - man skal kunne se mlene .
Det er derfor , Udenrigsudvalget foreslr Parlamentet , at det p sin side beslutter , at en forstrket udvidelsesproces og forhandlinger br bnes for alle lande med Europaaftaler , som opfylder de demokratiske og politiske grundkrav .
Samtidig understreger udvalget dog - dette er af afgrende betydning - at intensive forhandlinger snarest skal optages med de lande , som er kommet lngst i deres reformer .
Udvalget deler Kommissionens opfattelse om , hvilke disse lande for jeblikket er .
Kun ved denne klare anvisning kan Europa-Parlamentet give besked om , hvordan udvidelsesprocessen skal sttes i gang .
<P>
Allerede nu , og ogs nr de nye lande er blevet medlemmer af Den Europiske Union , vil udvidelsen mod st have budgetmssige konsekvenser .
Disse omkostninger skal holdes nede ved overgangsordninger og ved de reformer af landbrugspolitik og regionalpolitik , som alligevel skal gennemfres .
Hvad der end bliver tilfldet , m budgetudgifterne ikke fre til , at vi taber de enorme gevinster , konomiske og politiske , som udvidelsen mod st vil give .
Den Europiske Union blev grundlagt p forestillingen om , at integration giver gevinster , ikke belastninger .
Disse gevinster er srligt tydelige i sters-regionen , som i begyndelse af dette rhundrede havde Europas hjeste konomiske vkstrate .
Udviklingen blev afbrudt , da et jerntppe opdelte til og med havet .
Men nu kan stersomrdet igen , med de baltiske lande og Polen som medlemmer , og ved at engagere Rusland og specielt den vigtige St . Petersborg-region i et fredeligt konomisk samarbejde , blive et af Europas vkstcentre , som ogs giver vigtige bidrag til den politiske stabilitet i en region , som ellers indeholder de mske strste konfliktrisici i Europa .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Fru formand , d ' herrer reprsentanter for Rdet og Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne frst og fremmest udtrykke varm anerkendelse , ogs p min gruppes vegne , af det udmrkede og engagerede arbejde , der er udfrt af hr . Oostlander , hr .
Barn Crespo og hr .
Colom i Naval . Ved udvidelsen med de nye lande gr Europa ind i en ny historisk fase , som vil betegne et omsving i vores kontinents geopolitiske udvikling .
Vi har gennemfrt det indre marked , vi fr en ny flles valuta , de andre vigtige sjler er ved at blive konsolideret , og snart vil vi have en ny institutionel ramme , som er bedre egnet til at tage Unionens nuvrende og fremtidige udfordringer op .
<P>
I dag skal vi drfte og beslutte en ny fase , der er lige s historisk , men mske blandt de vigtigste siden undertegnelsen af de frste traktater , da den fdes af Den Europiske Unions sandeste og inderste kald , nemlig at vokse og gre fremskridt for freden og de europiske folks velfrd .
At bne Unionens dre p vid gab for disse lande , som historien for lnge har holdt adskilt fra os p grund af ideologier og nationalisme , som samme historie har fordmt , er mske den hjeste politiske handling i Unionens fyrrerige liv ; det vil sige definitivt at ophve den splittelse , som har bragt store dele af det kontinentale Europa delggelse , elendighed og udstdelse ; det vil sige at hjlpe de unge demokratier med at konsolidere sig og at genfinde solidariteten , venskabet og - hvorfor ikke ?
- sttte i den del af kontinentet , som har inspireret demokratierne og leveret udviklingsmodeller til hele kloden ; det vil frst og fremmest sige at forene de folk , der tilhrer det samme kontinent , hvis historie og kultur er sammenvvet af rhundreders historie .
<P>
Derfor , fru formand , har min gruppe lige fra begyndelsen udtrykt en strk appel om , at ingen af kandidatlandene blev udelukket fra denne udvidelsesproces .
For hvorfor skulle vi i en unionsproces , som vi har nsket og opmuntret til , selv vre rsag til ny og lige s farlig splittelse ?
Hvis Den Europiske Union vil sige , og er i stand til at vre , en politisk union foruden en konomisk , s har den pligt til netop at hjlpe de demokratier , som gr p usikre ben , og som forventer hjlp og opmuntring fra os .
<P>
En anden og anderledes appel retter vi til Malta , isr jeg , som har vret nstformand i delegationen EU-Malta , om , at det genfinder grundene til dets politiske , kulturelle og konomiske tilhrsforhold til vores kontinent .
<P>
Hvis denne udvidelsesproces skal vre udtryk for noget gensidigt formlstjenligt , m vi srge for , at Unionen griber lejligheden til en passende institutionel reform , som vi mener br finde sted straks , allerede inden de nye lande tiltrder ; ligesom den italienske , den franske og den belgiske regering opstiller vi det som en prioriteret betingelse , ligesom vi anmoder alle institutionerne om at gre en seris og ansvarlig indsats for , at alle de problemer , som endnu mangler at blive lst , nu bliver klaret : Unionens fremtidige finansiering , som det forekommer os usandsynligt , at man kan lave hypoteser om , hvis de skal vre baseret p langsigtede prognoser , p et konomisk set usikkert og flydende tidspunkt , og reformen af Unionens interventionspolitik - strukturfondene og den flles landbrugspolitik - i relation til hvilke vi ogs har pligt til at sikre en udvikling , som ikke gr ud over vores nuvrende regioner .
<P>
Lsningen af disse problemer , fru formand , kre kolleger , krver bestemt en vigtig indsats , men hvis det skal vre en ansvarlig udvidelsespolitik - og jeg understreger ansvarlig , s kan vi ikke undlade at tage i betragtning , at perspektivet for Unionen skal deles af alle , og i frste rkke af vores borgere .
Min politiske gruppe , der er enig i mlene med udvidelsen , vil nje overvge og serist engagere sig i , at alt dette realiseres i en nd prget af harmoni og velfrd for alle .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , Unionens udvidelse er den bedste mde at styrke friheden , sikkerheden , freden og den konomiske udvikling i Europa p .
Derfor er der et strkt liberalt nske om , at processen hurtigt kommer i gang , og at samtlige kandidatlande bliver medlemmer s hurtigt som muligt .
<P>
Udvidelsesprocessen omfatter alle kandidatlande .
Alle europiske demokratier , som deler Unionens vrdier og ml , og som vil og kan vedtage Unionens love , har ret til at blive medlemmer .
Kandidatlandene er dog ikke kommet lige langt i deres udvikling .
P Ministerrdets opfordring har Kommissionen nje klarlagt , hvilke lande der nu forekommer at have de bedste forudstninger for at opfylde de krav , der stilles til medlemskab .
De vrige br af EU gives al tnkelig hjlp til at n dertil .
<P>
Specielt for de nordiske og de baltiske lande er det meget gldeligt , at Estland er med i den frste forhandlingsgruppe .
Estlands deltagelse er betydningsfuld ogs for Letland og Litauen .
Det skaber ikke - som nogen her faktisk synes at tro - klfter mellem landene .
Tvrtimod trkker det dem alle i den rigtige retning .
Et medlemskab i EU for et af de baltiske lande bliver ogs det endelige bevis p , at Molotov-Ribbentrop-pagten endelig er smidt p historiens skraldeplads .
<P>
I morgen vil Parlamentet - det ved vi allerede - give sin fulde sttte til forhandlinger om medlemskab i EU med lande , som lnge var tvunget til at dukke sig i skyggen af jerntppet og under trykket af sovjetiske bajonetter .
Nu bnes drene til et helet og et helt Europa , et Europa grundlagt p demokrati , gensidig respekt og tillid .
Noget lignende er aldrig set fr .
Dette er en historisk begivenhed , som fylder os alle med taknemmelighed og ydmyghed .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , alle er klar over den store betydning af Den Europiske Unions udvidelse med de st- og centraleuropiske lande .
Den henviser os uundgeligt til nogle strategiske valg .
" Sig mig , hvordan du betragter udvidelsen , og jeg skal sige dig , hvilken ambition du tillgger den europiske konstruktion  .
<P>
Hvis vi nsker at opbygge nogle samudviklingsforbindelser , der kan fremme samhandelen og styrke freden p kontinentet samt s smt begynde at bryde med den nuvrende globaliserings ubarmhjertige logik , s skal vi under arbejdet med at skabe det store Europa overholde nogle regler for gte partnerskab , fre en reel dialog med alle ansgerlandene p lige fod , idet vi tager hensyn til den faktiske situation i disse lande , samt foretage en samtidig vurdering af udvidelsens flger ud fra en synsvinkel af flles interesse og p grundlag heraf mobilisere finansielle midler , der er p hjde med de fastsatte ml .
<P>
Hvis formlet med Europa derimod er beslutsomt at kaste sig ud i den verdensomspndende konomiske krig , s risikerer udvidelsen at give sig udslag i nogle strenge forpligtelser for ansgerlandene , i en forgelse af udviklingsforskellene mellem de velstillede regioner og de drligt stillede regioner , i en revidering fra neden af den flles landbrugspolitiks og strukturfondenes acquis , i en opmuntring til konkurrence mellem lnmodtagere og i tilskyndelsen til virksomhedsflytninger .
Kort sagt et marked , der vil give sorteper videre til befolkningen bde i de gamle og i de nye medlemsstater i Unionen , hvilket ikke vil kunne undg at give sig udslag i nogle farlige skuffelser og dermed spndinger i Europa .
<P>
Hvad kunne lnmodtagerne sledes forvente sig af godt af udvidelsen , hvis denne udvidelse blev skabt for at opfylde forventningerne hos dem , der ligesom direktren for Siemens nu klart bekendtgr , at det , som interesserer dem ved de st- og centraleuropiske lande , er , at her koster en arbejdstime DEM 4 , 5 mod DEM 45 i Tyskland , og det med de samme kvalifikationer ?
Og omvendt , hvilke fordele kan befolkningen i de st- og centraleuropiske lande s forvente sig at f i sin dagligdag som flge af den strenge anvendelse af Unionens regler i nogle lande , hvis bruttonationalprodukt pr. indbygger er halvt eller trekvart s lavt som bruttonationalproduktet i vores stater ?
Som The Philip Morris Institute bemrkede , jeg citerer : " Optagelsen i Den Europiske Union vil kaste de gamle kommunistiske konomier ud i det indre markeds iskolde vande  .
<P>
Hvilken kompensation for denne liberalistiske kur kan ECU 76 milliarder i strukturfonde fordelt p 120 millioner indbyggere udgre , nr de 450 milliarder , som Tyskland brugte p sine nye Lnder i st , der trods alt ikke tller mere end 16 millioner personer , ikke forhindrede en srligt streng konomisk og social krise i Tyskland .
Kommissionens retningslinjer , der bliver forelagt for Det Europiske Rd den 12. og 13. december i r , hrer i hjere grad ind under det andet alternativ end under det frste alternativ , som jeg lige har sammenfattet .
Det er derfor , at den faktiske gennemfrelse af de gode intentioner , der skiltes med , ligner et forsg p det umulige .
Jeg er sledes overbevist om , at det er ndvendigt at genoptage arbejdet .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Fru formand , mine damer og herrer , den forestende udvidelse stiller Den Europiske Union over for den vigtigste udfordring , siden den blev grundlagt .
Den opfylder dermed sit centrale ml at skabe et forenet Europa og kan samtidig tage ved lre af bde den nyeste historie og af vore dages globale udfordringer , nemlig at imdeg faren for krigeriske opgr , kologisk delggelse , fattigdom og diskriminering ved hjlp af Europas stadig tttere konomiske og politiske integration .
<P>
Unionen er ndt til at f succes .
Fejl i udvidelsesprocessen ville ikke kun hindre udviklingen i Central- og steuropa , men tillige udstte de eksisterende strukturer for en trovrdighedskrise af betydeligt omfang , og det vil blive netop dr , hvor det drejer sig om de finansielle krav .
Den lre kan vi drage af den tyske enhedsproces .
Lad os f.eks. huske p Kurt Biedenkopfs ord fra 1990 om , at ingen ville f mindre , tvrtimod ! Alle ville afgive noget af deres fremtidige velstandstilvkst .
Den politik fra den tyske regerings side gik ind i folks bevidsthed som smertelig arrogance over for Tysklands konomiske kraft , som en spildt mulighed for reformer og flgelig som mangel p enhver form for visionr overvejelse .
Den politik blev udarbejdet p de kommende generationers bekostning , bidrog til store nye klfter mellem vest- og sttyskere og har en del af skylden for , at der ikke foregr nogen reformer i Tyskland , hvilket vores europiske partnere fra alle sider beklager .
<P>
Vi m ikke gentage disse fejl p europisk plan .
Vi skal tage ved lre af den tyske enhedsproces .
Vi skal vre rlige i vores analyser og mere konsekvente i forslagene .
De enorme ndringsprocesser , som vores naboer i Central- og steuropa under store vanskeligheder har udformet siden det historiske vendepunkt i 1989 , br ikke besvares med , at vi simpelt hen vil bevare vores besiddelser p vores side .
Ud fra den prmis m den finansielle del af Agenda 2000 anses for at vre et mislykket forsg p en frtiltrdelsesstrategi .
Og hvad vrre er : Ret beset finansierer de nye selv en betydelig del af udvidelsen mod st .
Den indkalkulerede margin svarer netop til summen af de egne indtgter , som de i Kommissionens model tiltrdte lande fra r 2002 skal tilfre budgettet .
Men det er et meget vanskeligt forehavende , nr man tnker p , at der allerede ved mindre afvigelser fra den af Kommissionen forudsete vkst i bruttonationalindkomsten p 2 , 5 % vil forekomme flaskehalse .
Al re og respekt for Kommissionens optimisme , men i de sidste otte r har den gennemsnitlige vkst ligget p bare 1 , 8 % !
<P>
En smule mere konservatisme i beregningen ville ikke have vret nogen skade til .
Derimod har konservatismen i ordets vrste betydning bredt sig i de f forslag til en reform af landbrugs- og strukturpolitikken .
Ret beset udarbejder Kommissionen overhovedet ikke nogen landbrugspolitik for ansgerlandene , men den satser bare p verdensmarkedets helbredende virkninger og accepterer dermed s at sige et andenklasses medlemskab af EU , medens de nuvrende modtagere af landbrugssttte i vidt omfang fr lov til at beholde den .
Der tages ikke engang hensyn til overvejelserne om at indefryse landbrugssttten , om gradvis at g over til medfinansiering , om hurtigere at fjerne eksportsttten og foretage en omlgning fra landbrugsindustri til regionale markedsstrukturer , som der netop i Central- og steuropa er gode forudstninger for .
<P>
P strukturomrdet sker der noget lignende .
Samhrighedsfonden skal forblive uantastet , men hvorledes skal det begrundes over for de nye medlemsstater , som jo i sidste instans ogs vil vre medlem af den monetre union ?
Det ville vre logisk enten at udvide fonden til ogs at omfatte de lande , som inden for en overskuelig tid vil opfylde den monetre unions kriterier , eller at nedlgge den , sledes som vi gr ind for .
De mjsommelige bestrbelser p den ndvendige koncentration af midlerne kvles i fdslen .
Endnu tungere vejer den kendsgerning , at de nye medlemsstater efter den frste tiltrdelsesrunde ganske vist skal deltage med op til 28 % i strukturfondene , men at de resterende ansgerlande spises af med bare ECU 3 milliarder .
<P>
For at sige det helt klart : Kommissionen har ikke nogen plan for den samlede udvidelse og da slet ikke for en ny udvidelsesrunde , og dermed skiller den uden grund de central- og steuropiske lande fra hinanden .
I stedet skulle Kommissionen netop i den finansielle del uden forbehold have fulgt startlinjemodellen .
Uanset hvornr et land vil tiltrde , skal alle ansgerlande have samme adgang til nettooverfrsler inden for strukturpolitikkernes rammer , s vidt deres absorptionsevne og medfinansiering gr det muligt .
Netop det at adskille det politiske forhandlingsplan og det budgetmssige plan opfylder frst det krav om ligebehandling , som central- og steuroperne s vedholdende har rejst .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , i juli forelagde Kommissionen os to store scenarier : det ene at indskrnke antallet af lande , som skulle deltage i den frste udvidelsesfase til seks , og det andet at begrnse til 1 , 27 , det vil sige til det maksimum , som allerede skulle vre i kraft for de femten medlemsstater for at sikre samhrigheden og muligheden for at gre det indre marked gennemfrligt , positivt og nyttigt uden at uddybe de forskelle , som allerede er nvnt , og som i stedet ved et mirakel skulle kunne glde for en udvidelse til atten , tyve eller femogtyve lande .
<P>
I morgen vil Europa-Parlamentet igen drfte scenariet med hensyn til de seks lande ved at vlge eller foresl en anden vej , som forhbentlig ogs vil blive valgt af Det Europiske Rd i Luxembourg .
Efter min opfattelse gr Parlamentet med Colom-betnkningen rigtigt i at rejse det andet problem , selvom det mske ikke sker med tilstrkkelig styrke , men bestemt med megen vrdi og meget prcist ; det gr rigtigt i at rbe vagt i gevr over for Kommissionen , at sige til den : er De sikre p , at denne Deres mangel p ambition virkelig lever op til de udfordringer , vi har sat os ?
Det er den strste udfordring , vi har stet over for i de seneste r : Er vi sikre p , at De som en institution , der allerede havde byrden af at fremlgge scenarier , som derefter skulle ratificeres , behvede at vise Dem s frygtsomme ?
Er De sikre p , at det om syv r , med et stift system , som ikke engang vil tillade os at revidere budgetoverslagene i lbet af regnskabsret , og i hvert fald ikke mere efter udlbet af den fastlagte femrsfrist , er De sikre p , at det er nok , og at udfordringen med held kan overvindes og klares , bde af os og af tiltrdelseslandene ?
<P>
Nu bner det nye scenario et andet perspektiv , jeg hber ogs takket vre denne betnkning , som ikke tilfldigt insisterer p den kendsgerning , at sprgsmlet om egne indtgter og de andre sprgsml , der er p tapetet , ikke engang er blevet skitseret af Dem .
Er De sikre p , at det med denne variation af forlbet ikke er ndvendigt at revidere teksten p dette punkt ?
<P>
Vi mener ja , og derfor vil vi med overbevisning stemme for Colom-betnkningen med nogle vsentlige ndringsforslag , som skulle kunne komme igennem i morgen , s det kan vre det budskab , som ledsager den anden betnkning , og som vil kunne tillade Dem - det hber jeg virkelig - at tage til Det Europiske Rd i Luxembourg med en revision ogs af dette punkt i Deres tekst , mske - hvis jeg m sige det - med et lidt hjere ambitionsniveau med henblik p et delt og vigtigt ml , nemlig virkelig at f held med den udvidelse , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , ligesom det var tilfldet for min kollega Dominique Souchet med hensyn til betnkningen af Oostlander , s er jeg ikke enig i konklusionerne i den betnkning , der blev fremlagt af hr . Colom i Naval for Budgetudvalget .
Jeg har i vrigt gjort rede for rsagerne hertil i en mindretalsopfattelse , der blev fremsat i overensstemmelse med artikel 146 i forretningsordenen . Man bestred princippet i denne mindretalsopfattelse , hvorefter den heldigvis blev godkendt som et tillg til betnkningen .
<P>
Budgetudvalget har nemlig , i stedet for at vre realistisk og fornuftig , vedtaget en ideologisk holdning til de vigtigste sprgsml i forbindelse med den fremtidige finansiering af Den Europiske Union .
En ideologisk holdning med hensyn til varigheden af de finansielle perspektiver , idet udvalget regner med tre tilflde , i hvilke disse perspektiver automatisk vil skulle revideres , hvorimod Den Europiske Union har brug for finansiel stabilitet over en lang periode .
<P>
En ideologisk holdning med hensyn til loftet for egne midler , idet udvalget ngter at tage i betragtning , at medlemstaterne , der svel nu som i fremtiden bekymrer sig om balancen i deres offentlige finanser , ikke vil acceptere en stigning af det maksimale loft p 1 , 27 % af BNI . Dette teoretiske loft , som naturligvis ikke udgr en forpligtelse til at have udgifter , i modstning til , hvad man ellers ofte hrer p dette sted , ligger p 1 , 15 % i budgetforslaget for 1998 , hvilket herfra og til r 2006 giver en betydelig margin p 0 , 12 % af Den Europiske Unions BNI , der selv stiger hvert r .
En ideologisk holdning med hensyn til systemet for egne midler , hvorimod Kommissionen fornuftigt nok gav afkald p at planlgge at ndre det . Det tilkommer nemlig medlemsstaterne at forsyne Den Europiske Unions budget med midler , p samme mde som de ville gre det med en hvilken som helst anden international organisation , og Kommissionen har i vrigt gjort os opmrksom p , at bidragene fra hver stat nrmer sig deres respektive midler mere og mere .
<P>
Og endelig en ideologisk holdning med hensyn til de interne politikker , idet udvalget overtager de forslag til en reform af den flles landbrugspolitik og strukturpolitikken , der str i rapporten Agenda 2000 , uden systematisk at undersge det velbegrundede i alle de forskellige fllesskabspolitikker .
Vi ved godt , at Budgetudvalgets virkelige forml nu som fr er at ndre balancen mellem de obligatoriske udgifter og de ikke-obligatoriske udgifter .
<P>
Kre kolleger , det er p hje tid at acceptere , at forhjelsen af Fllesskabets budget er et bluffnummer .
Min gruppe , der er positivt stemt over for det fastholdte loft p 1 , 27 % , mener sledes , at Den Europiske Union skal godkende den nuvrende ramme for budgettet med henblik p at muliggre den uundvrlige udvidelse mod st , opfordre regeringerne til at samarbejde , og indskrnke sig til udviklingen af et begrnset antal af de mest effektive flles politikker , i overensstemmelse med det velkendte nrhedsprincip .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil for sammenslutningen af de europiske hjrepartier og for mine kolleger fra Den Nationale Front og Den Flamske blok udtale mig om de igangvrende udvidelsesprojekter af Den Europiske Union .
Jeg vil i den forbindelse minde Dem om Jean-Marie Le Pens i sandhed profetiske adfrd , da han i 1984 var den frste , der som medlem af Europa-Parlamentet lukkede en person af rumnsk oprindelse ind i denne kreds , nemlig hr . Gustave Pordea .
Han var for os et symbol p de undertrykte folk .
<P>
Skal man af den grund tilslutte sig den tilsyneladende besnrende id , der gr ud p at udvide den europiske klub , Den Europiske Unions club , med nye medlemmer ?
Skal man udvide den med de st- og centraleuropiske lande , med Tyrkiet og med Cypern ?
Hvad Tyrkiet angr , s mener vi , at denne store stat skal spille en fremtrdende rolle , der svarer til dens geografiske beliggenhed , nemlig som en bro mellem Europa og Asien og ikke som t af Unionens mange medlemmer .
For Tyrkiet er hverken europisk med hensyn til sin befolkning , sit sprog , sin kultur , der i vrigt er strlende , sin religion eller sin historie .
At sige dette er ikke at fornrme Tyrkiet , det er tvrtimod at vise respekt for dets forskellighed og dets identitet og for det tyrkiske folks stolthed .
<P>
Med hensyn til de st- og centraleuropiske lande har jeg hrt et meget stort antal talere sige - hr . Oostlander , hr .
Pasty og mange andre - at man skulle lsrive disse lande fra totalitarismen . Jeg har hrt dem sige , at man definitivt skulle afslutte kapitlet om Europas deling i Jalta og om Stalins beslaglggelse af halvdelen af vores kontinent .
Men kre kolleger , det m da vre en spg , for det er jo allerede sket .
Man m konstatere , at denne befrielse i vrigt ikke skyldes Den Europiske Union , eller den politik , som vores stater har frt , eller den politik , som de politiske grupper , der er reprsenteret her , har frt , og det hvad enten de er konservative , liberale , socialister eller andet .
Det kommunistiske system , som er den mest forfrdelige totalitarisme nogensinde med sit flge af flere end ti millioner dde og deporterede , sin tvang , sin rdsel og sin sorg , er ganske vist brudt sammen , i det mindste i Europa , men det er kun brudt sammen takket vre nogle f helte og martyrers mod i disse lande . De bekmpede kommunismen med ndens kraft alene , mens alle de politiske ledere fra hjre , venstre og midterpartierne affandt sig med de kommunistiske diktatorer , med de kommunistiske doktriner og med de kommunistiske manvrer .
S genopliv ikke skrmmebilledet af den kommunistiske internationalisme , som disse lande helt selv frigjorde sig fra uden at bede Dem om noget , med det forml at lade dem blive opslugt af den nye internationalisme , som De har stbt kuglerne til .
<P>
Og hvilken arrogance er der ikke i de politiske kriterier , som man plgger disse lande .
Man taler om respekt for mindretallene .
Det er en drlig spg !
I mit land Frankrig er der nsten ti millioner franskmnd , nemlig sympatisrerne med Den Nationale Front og deres familier , som ikke er reprsenteret i Parlamentet , som dagligt fratages deres forsamlingsret , som bliver overfaldet , som ulovligt forhindres i at stille op til valg i erhvervslivet , som bliver forfulgt i deres erhverv , i privatlivets fred og med hensyn til de mest basale rettigheder , og deres skbne er noget mere foruroligende end de mindretals skbne , som De fortller os om .
<P>
Jo , vi betragter de steuropiske nationer , der undertiden var martyrer , som vores sstre , og det er netop , fordi vi betragter dem som sdanne , at vi siger til dem : Det , som I har brug for , er en fleksibel , let struktur , der er tilrettelagt omkring nogle konkrete projekter .
Det er ikke Maastrichts bureaukratiske , beskattende og ruinerende Europa , der er en ny Leviathan , som nsker at have herredmmet over alle aspekter af hundrede millioner af europeres politiske , sociale og kulturelle liv .
Det , som I har brug for , er en organisation , der garanterer jeres sikkerhed , men som samtidig respekterer jeres suvernitet , nemlig fdrelandenes Europa .
<P>
Jer , for eksempel de baltiske stater eller Slovenien , der som noget af det frste , lige s snart I var blevet uafhngige , fik jeres egen valuta , fordi det var det frste element i jeres frihed , vil I give afkald p denne nyligt vundne frihed for at f systemet med den flles valuta og overlade strsteparten af de finansielle befjelser til de vises rd i Frankfurt , hvis medlemmer I ikke kender , som hverken vil vre kendt af jeres folk eller jeres ledere , som I ikke vil kunne stte hverken navn eller ansigt p , som ikke vil kunne afsttes , og hvis ordrer ikke kan diskuteres ?
Jer , vil I som kristne nationer lade jer diktere , at abort obligatorisk skal finde sted p de offentlige hospitaler , begrundet med tjenesteydelsernes frie bevgelighed ?
<P>
I virkeligheden er det , fordi venskab forpligter til rlighed , at vi siger til lederne i steuropa : I vil vre med i Den Europiske Union , fordi I kder den sammen med vores nationers velstand , der i vrigt er relativ , i forhold til jeres .
Men denne velstand er , dr , hvor den stadig eksisterer , resultatet af friheden og ikke af Maastrichts Europa .
Er for eksempel Schweiz eller Norge , som ikke ville vre med i Den Europiske Union , fattigere af den grund ?
Det er sledes , fordi vi er disse steuropiske nationers venner , at vi siger til dem : Begiv jer ikke ud p dette strlende og luksuse krydstogt , som man tilbyder jer .
Se hellere p skibets navn : Skibets navn , det er Titanic !
<SPEAKER ID=66 NAME="David">
Fru formand , mange , mange tak , og jeg hber , at mit bidrag vil blive noget mere konstruktivt end det foregende .
M jeg sige , at jeg varmt sttter Agenda 2000-dokumentets brede udfald .
Jeg er overbevist om , at udvidelsen er en historisk mulighed for Den Europiske Union , og vi br ikke vige tilbage fra de udfordringer , der ligger foran os .
<P>
M jeg ogs sige , at jeg isr varmt sttter , at Kommissionen meget realistisk siger , at loftet over de egne indtgter br forblive 1 , 27 % af Fllesskabets BNP .
Det er ganske ret og rimeligt .
<P>
Hvad mere specifikt angr henvisningerne til konomisk og social samhrighed , mener jeg , at bevarelsen af de 0 , 46 % af bevillingerne til samhrighedspolitikkerne er noget , der br krve enstemmighed blandt alle medlemsstater .
Den tager fuldt ud hensyn til de konomiske realiteter .
Jeg bemrker mig ligeledes det , der blev sagt om Samhrighedsfonden og dens fortsttelse , og det , han sagde om det nye ml 1 , der er beskrevet i dokumentet .
<P>
Disse kommentarer bakker alle op om forslaget , men jeg vil ogs gerne udtrykke tre forbehold .
<P>
For det frste vil jeg gerne om forslagene til det nye ml 2 sige , at vi m have meget strre klarhed fra Kommissionen med hensyn til dette nye ml .
Det er ganske enkelt ikke nok at sl industri- , land- , fiskeri- og byomrder sammen og p en eller anden mde g ud fra , at tingene i praksis bare vil ordne sig , nr det glder om at give sig i kast med disse srlige omrders behov .
Det , vi rent faktisk har brug for , er forpligtelser og klarhed om , hvordan disse omrders srlige krav kan imdekommes tilstrkkeligt i fremtiden .
For det andet accepterer jeg godt nok det , der blev sagt om fllesskabsinitiativer - dem har vi tidligere haft alt for mange af - men jeg mener , at det er alt for voldsomt at reducere deres antal med t delggende slag fra tretten til tre .
Og endelig kunne jeg med hensyn til forslaget om en effektivitetsreserve sige , at det i princippet er et godt forslag , men jeg tror , at vi vil f problemer her .
Det kunne fre til forvirring og konflikt , og jeg hber sandelig ikke , at det bliver tilfldet .
<P>
Jeg hber , at mange af disse argumenter vil blive accepteret af Kommissionen , og at noget vil blive afklaret inden offentliggrelsen af disse bestemmelser .
Jeg hber , at vi ogs i fremtiden vil f en konstruktiv dialog mellem Udvalget om Regionalpolitik og Kommissionen .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , i grunden er alt allerede sagt i debatten .
Vi nsker alle , at elleve steuropiske stater og Cypern ved afslutningen af en proces er medlem af Den Europiske Union , og vi ved , at ikke alle vil tiltrde p samme tidspunkt .
Vi har fundet et kompromis mellem en regattamodel og 5 plus 1 .
Det vil jeg sammenfatte sledes : Hvis uklarhed er kendetegnet p god politik , vil vi med det , vi vedtager i morgen , vinde en medalje for god politik !
De hrer ironien , jeg hber , at den ogs slr igennem i oversttelsen .
Men hvis det nye testamente skal anvendes som rettesnor , dr hvor det hedder , at din tale skal vre ja , ja , nej , nej , svigter vi i morgen !
N , men sdan er politik nu engang .
<P>
Det , jeg har savnet i debatten , er en henvisning til , at Det Europiske Rd vil stte en proces i gang , under hvis forlb vi endnu er ndt til at lede efter svar p tre sprgsml .
Er ndt til at lede , siger jeg !
Det frste sprgsml lyder : Hvor stort kan Europa blive ?
Den Europiske Union kan ikke udvide sig i det uendelige .
Men vi lader , som om vi kunne , uanset om det er i Unionens interesse eller i andre staters interesse .
Vi taler om ikke at udelukke nogen ved indledningen af forhandlingerne , og vi fortier , at der , som processen skrider frem , nr den ene tiltrder og den anden ikke , vil finde en langt strkere udelukkelse sted .
Det taler vi ikke om !
<P>
Det andet sprgsml er : Hvor dyrt m Europa blive ?
Vi slynger her om os med milliarder og med procentsatser !
Vi ved ogs , at vi ikke m g i for sm sko , at vi ikke blot m regne ud , hvad tiltrdelsen koster , men at vi er ndt til ogs at regne ud , hvad ikke-tiltrdelse koster .
Det er alt sammen rigtigt .
Men vi skal ogs tydeligere end hidtil vre klar over , at der er grnser for , hvor meget medlemsstaterne og befolkningen i medlemsstaterne kan belastes .
Jeg siger p forhnd til alle : Hvis det kommer til at dreje sig om at give afkald inden for landbrugspolitikken , hvis det kommer til at dreje sig om at give afkald inden for strukturfondene , vil alle medlemsstater og tillige kollegerne fra de pgldende medlemsstater tale et helt andet sprog her , end det i dag er kommet til udtryk i mange debatindlg !
<P>
Det tredje principielle sprgsml er : Hvor strkt bliver Europa ?
Eller hvor strkt er Europa ndt til at blive for at kunne klare udvidelsen ?
Her vil jeg sige til Dem , at det , der er beskrevet i Amsterdam-traktaten , under alle omstndigheder er for lidt , det ved vi alle .
Med konsekvenserne af det , vi vedtager i vores beslutninger om en reform af traktaten , er vi langtfra s vidt , som vi egentlig burde vre , nr vi taler om en strkere Union .
Hvor var medlemsstaterne da henne tidligere ?
Hvor var de kolleger , som nu taler om , at Unionen skal styrkes og uddybes ?
Hvor var de da henne tidligere , da det drejede sig om at srge for konkret at gre fremskridt , i Maastricht f.eks. ?
Jeg hverken s eller hrte dem dr !
<P>
Staterne i steuropa har det i grunden lettere end vi .
De udgr fra en set med deres jne meget drlig situation og nsker at udvikle sig i retning af Den Europiske Union .
Alt , hvad de gr , er ret beset et fremskridt i den retning .
Vores situation er langt vanskeligere .
Vi skal srge for , at de kan tiltrde Unionen , og samtidig srge for , at det , vi har skabt i de sidste 40 r , bevares .
At sammenfatte de to ting er en langt vanskeligere proces end blot at koncentrere sig om tiltrdelsen .
<P>
Et sidste punkt , som jeg vil udtrykke meget generelt : Politikergenerationen fra 50 ' erne havde mod og vidsyn til at ophve den tusind r gamle modstning mellem Frankrig og Tyskland i et Europisk Fllesskab .
Vores generation af politikere bliver ndt til at udvikle det mod og det vidsyn , at de for frste gang i tusind r giver hele kontinentet en organisation for fred og samarbejde .
Her skal vi vre vgne .
Modet og vidsynet hos generationen af politikere fra 50 ' erne bestod ikke i at begynde med alle europiske stater , heller ikke med alle i Vesteuropa , men med dem , som var rede og i stand dertil .
Modet og vidsynet bestod i at fastholde Europas Forenede Stater som ml .
At stte sig delml , som kunne ns med f skridt , var tegnet p den generations mod og vidsyn .
Jeg er spndt p , om vi i Europa-Parlamentet og om stats- og regeringscheferne vil lgge det samme mod og det samme vidsyn for dagen .
Muligheden er der , lad os ikke spilde den !
<SPEAKER ID=68 NAME="Spencer">
Fru formand , m jeg som formand for Udvalget om Udenrigspolitik indlede med at takke Kommissionen og formandskabet for Rdet for deres ttte samarbejde i de noget hektiske mneder , vi har haft siden juli .
Jeg vil ogs gerne takke ordfrerne , ikke blot de tre hovedordfrere , men alle tretten i mit udvalg , ordfreren for udtalelsen og formndene for de flles parlamentsudvalg .
Der er gjort en flles indsats af hundredevis af personer i dette Parlament , for at vi kunne gre vores pligt her i dag , hvilket er at fremstte dette Parlaments frste politiske reaktion p Agenda 2000-dokumentet .
<P>
Jeg vil ikke gentage , hvad der er sagt i de udmrkede indlg , vi har hrt her til eftermiddag , men jeg vil gerne gre to ting .
Den frste er at reagere p hr . Pastys indlg , hvori han sagde , at det ikke at ville indlede forhandlinger med Slovakiet var at blande sig i en demokratisk suvern stats indre anliggender .
Det betyder , at han slet ikke har fet fat p , hvad det hele drejer sig om .
Det er netop , fordi Slovakiet ikke er en demokratisk stat efter vores standard , at det ville vre fuldstndig forkert at indlede forhandlinger med Slovakiet .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p det , hr . Swoboda for nogle timer siden s elegant beskrev som udvidelsesfeber , ophidselsen i debatterne om regattaer og 5 + 1 ' ere , busser , stadioner og resten .
Vi har genereret en mngde energi , men jeg har en fornemmelse af , at historien mske vil vise , at debattens detaljer er mindre vsentlige end dens lrerige effekt .
Jegt har en fornemmelse af , at de sidste seks mneder har vret et lynkursus for os alle i steuropisk geopolitik , og isr for de eksisterende medlemsstater i Unionen .
<P>
Jeg vil gerne her i aften hylde regeringerne i Bulgarien , Rumnien og Litauen og resten .
Gennem deres indsats har de placeret sig midt i Den Europiske Unions politiske virkelighed .
I de seneste uger , ja i de seneste dage , har vi for frste gang set , hvordan et politisk system med 26 lande rent faktisk vil se ud , og vi har lrt og nydt gavn af oplevelsen .
<P>
Jeg ser det som vores vsentligste rolle som Parlament at skulle give et genskin af virkeligheden i de undertiden meget indviede diskussioner , der foregr i vores Union .
Jeg er glad for , at vi har spillet denne rolle i denne diskussion midt i udvidelsesfeberen .
Kommissren vil erindre , at mit udvalg den 17. november stemte om en tredobbelt holdning , som vi er kommet til at kende som " den russiske dukke  - eller " matrjoshka  -tilgangen til udvidelsesstrategien .
Vi sagde , at vi nsker , at alle skal vre med i udvidelsesprocessen , vi nsker at indlede forhandlinger med alle ansgere undtagen Slovakiet , og vi nsker at indlede intensive forhandlinger med de 5 + 1lande , som Kommissionen har peget p .
<P>
Efter hvad jeg forstr , fremkom der af COREPER-mdet i gr et diagram ; jeg har ikke haft det privilegium officielt at se dette diagram , men hvis jeg forstr det rigtigt , kan det meget vel vre en forlber for det , man bliver enige om ved Luxembourg-topmdet .
Det synes meget strkt at genspejle " matrjoshka  -tilgangen .
Efter hvad jeg forstr , foreslr de en Europakonference , som er udvidelsesprocessen med en ekstra portion af yderligere politisk sttte til Tyrkiet .
Og i den anden dukke er der s frie tiltrdelsesdrftelser med de ti-plus-en suppleret af yderligere forberedelsesdrftelser med de lande , der ikke umiddelbart er blevet udvalgt til indledningen af artikel 0forhandlingerne .
Det er denne tredje dukke , den centrale dukke , behovet for at g videre med disse forhandlinger med 5 + 1-landene , som jeg hilser srlig velkomne her i aften .
Jeg tror , at det ville vre en fejltagelse , hvis vi betragtede vores drftelser her i aften som afslutningen p vores drftelser om udvidelsen - vi er knapt nok net til slutningen af begyndelsen .
<P>
I mine sidste sekunders taletid vil jeg gerne advare alle , der lytter , mod farerne ved at sge at tage gidsler i denne proces , der vil strkke sig ud i rene fremover .
Disse drftelser om udvidelsen af vores Europa , og udvidelsen af den praksis , der - som hr . Hnsch ppegede det - startede ved Rhinen , og som nu skal fres ned ad Donau og ud i stersen , er for vsentlige til at blive taget som gidsel af hverken et land , en institution eller en lobby .
Jeg mener , at vi i december 1997 har gjort en god begyndelse , selvom jeg er sikker p , at debatten vil strkke sig ud i mange r fremover .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Spencer .
Fr jeg nu giver ordet til hr. kommissr Van den Broek , giver jeg hr . FabreAubrespy ordet til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg kan godt se , at hr. kommissr Van den Broek bad om ordet i henhold til artikel 107 , stk .
5. Jeg vil ikke frakende ham denne ret , tvrtimod .
Vi vil alle gerne hre de svar , han vil give til de forskellige indlg , men jeg bemrker , at han beder om ordet i tredje talerunde , selvom alle talerne i denne tredje runde endnu ikke har udtalt sig , og at han nsker at tale efter taleren fra PSE-gruppen og taleren fra PPE-gruppen .
Der er endnu en taler for hver politisk gruppe , i min gruppe er det hr .
Blokland , og jeg sprger mig selv , hvorfor han gr en sdan forskel p medlemmerne , og om det ikke ville vre fornuftigere at vente , til alle har udtalt sig , s man respekterer ligheden mellem alle parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hr .
Fabre-Aubrespy , hr. kommissr Van den Broek tager nu ordet i henhold til forretningsordenens artikel 107 , stk . 5 , og han vil tage ordet endnu en gang ved forhandlingens afslutning .
Det er der i henhold til forretningsordenen intet at indvende imod .
<SPEAKER ID=72 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg vil helt bestemt vre til stede under resten af debatten her i aften og vil ogs lytte meget opmrksomt til de vrige talere .
Der er meget f emner , hvor s mange talere deltager i forhandlingerne .
Det stter vi stor pris p , s mske kan jeg f lov til at komme med en forelbig reaktion .
<P>
Nr jeg lytter opmrksomt til de forskellige indlg , er det min flelse , at der er mere , der forener os , end der adskiller os .
Den vsentligste tilgang , som vi har til flles , er , at vi alle fler os meget motiverede , bde Parlamentet og Kommissionen , for at gre det absolut klart over for ansgerlandene , at de alle er ulseligt knyttet til den samme proces , og at ingen bliver holdt udenfor .
<P>
Det , der adskiller os , kan vre mden , hvorp vi nsker at gre dette klart .
Hvis jeg skal vre helt rlig , s er jeg , nr jeg ser p de forskellige ndringsforslag , ssom f.eks. ndringsforslag 12 og 101 , bange for , at der er en risiko for en vis flertydighed over for de lande , som vi anbefaler at fortstte deres forberedelser , som om de var fuldt ud berettigede til at indlede forhandlingerne , samtidig med at vi erkender , at de rent faktisk ikke er tilstrkkeligt forberedte .
Jeg er enig med hr . Hnsch i , at vi ved at indlede forhandlinger med de lande , der ikke er tilstrkkeligt forberedte , kunne komme ud i en situation , hvor presset , nr vi nr halvvejs , og tingene ikke bevger sig hurtigt nok , vil stige af rent politiske rsager til at stte gang i denne forhandlingsproces og til mske i sidste ende at g med til en mindre opfyldelse af acquis ' et eller andre betingelser fra Kbenhavn , end vi normalt ville have krvet af nye medlemmer af Den Europiske Union .
Jeg tror ogs , at det er en faktor , vi m tage i betragtning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg om dette punkt sige , at det , der slr mig strktest , nr jeg lser disse ndringsforslag , er , at man p den ene side nvner tiltrdelsesprocessen og p den anden forhandlingerne .
I vores tilgang og efter vores begreb er forhandlingerne en integreret del af tiltrdelsesprocessen .
Tiltrdelsesprocessen indeholder bde forhandlinger og forberedelser .
Nr man forelgger Rdet en henstilling om en officiel indledning af udvidelsesprocessen , som medfrer forhandlinger med de lande , der er rede til det , og forberedelser for de andre - med hele frtiltrdelsesstrategien forbundet hermed , herunder partnerskaberne , som Rdet ogs vil blive inddraget i , fordi det nsker en flles beslutningstagning sammen med os om de prioriteringer , der skal faststtes , s vil signalet over for alle ansgerlandene vre et signal om n-for-alle og alle-for-n , alle uden undtagelse , om en altomfattende proces .
Hvorimod jeg nu er bange for , at vi vil f en debat blandt medlemsstaterne i Luxembourg , og resultatet vil blive flertydighed .
<P>
Jeg respekterer naturligvis , nr Parlamentet siger , at vi skal anskue denne proces og de lsninger , vi foreslr , politisk .
Og selvom vi i halvandet r har analyseret en masse tekniske data og statistikker , s hber jeg naturligvis , at Parlamentet forstr , at Kommissionen ikke kun er der for at se p tal , men at den har sin egen politiske forestilling .
Den har vret i regelmssig kontakt med hvert enkelt af disse lande og er fuldt ud klar over , hvad det betyder at give de forkerte politiske signaler .
Det er netop grunden til , at processens altomfattenhed med alle de elementer og instrumenter , som vi har etableret : finansiering , procedurer , rsrapporter , partnerskaber mv . , er udarbejdet s omhyggeligt , nemlig frst og fremmest af denne politiske rsag .
<P>
Jeg synes godt , at Kommissionen kan bede Parlamentet om et mindsteml af anerkendelse af dens arbejde i denne henseende .
Vi br ikke anklages for ikke at vide noget om disse landes fortid , at de l bag et jerntppe , og vi m i sandhed vre p vagt for , at der ikke skabes nogen angst for forskelsbehandling .
S , hvis der er forskellige opfattelser her , s hber jeg , at det mere er en forskel i ordlyd end i indhold og bestemt ikke en forskel i politisk tilgang .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr , p baggrund af denne forskellige udlgning af beslutnings- og tiltrdelsesproces burde man mske medtage et nyt kapitel i leksikonet .
Jeg er ogs selv flere gange blevet spurgt derom .
Der synes virkelig at herske en del forvirring .
Men nu har vi jo Kommissionens officielle udlgning , og den kommer til at st i protokollen !
<P>
( Mdet afbrudt kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske ordfrerne og ordfrerne for udtalelserne med deres betnkninger , der giver Parlamentet en fremragende mulighed for at drfte Unionens fremtid , dens udvidelse og de deraf flgende omkostninger .
Mit bidrag kan mske forekomme at fokusere i snvre europiske baner .
Jeg nsker blot at se p udvidelsen og p , hvordan den kan pvirke mit land og min valgkreds , Connacht Ulster , der ligger i Unionens yderste periferi .
Jeg hilser en nylig udtalelse fra kommissren for regionale anliggender , fru Wulf-Mathies , velkommen . Her prciserede hun , at der stadig skal vre tilstrkkelige midler til fortsat srlig sttte til de nuvrende fire samhrighedslande , nemlig Spanien , Portugal , Grkenland og mit eget land Irland i den nste strukturfondsrunde .
Jeg hber , at dette vil hjlpe til at mindske nogle af de bekymringer , man nrer i mit eget land og i min egen valgkreds med hensyn til den fremtidige tildeling af sttte til Irland .
<P>
En udvidelse af Unionen er ikke konomisk eller politisk tnkelig uden faste garantier til Unionens nuvrende fattigste regioner .
Hvis sdanne garantier ikke gives , vil hele udvidelsesprocessen vre truet .
Jeg er imidlertid overbevist om , at de fattigere regioner , der lider under infrastrukturefterslb , ikke vil blive ladt i stikken , og at Kommissionen vil sikre , at disse regioner fortsat vil modtage den ndvendige finansiering , sledes at infrastrukturen i disse regioner kan blive bragt op p en rimelig og realistisk standard .
Hvis sdanne regionalpolitikker , som blev beskrevet af kommissren for regionale anliggender , gennemfres , vil det vre gode nyheder for mit land , men det vil isr vre gode nyheder for vestkysten og og de grnsegrevskaber , som jeg reprsenterer .
Det vil gre sdanne regioner berettigede til maksimumbelb fra de europiske regionale , landsbrugs- , fiskeri- , sociale og samhrighedsfonde efter 1999 .
<P>
Sdanne regioner i Irland som vestkysten og grnsegrevskaberne vil derfor fortsat gre sig fortjent til ml 1-status i overensstemmelse med den gennemsnitlige levestandard i disse omrder .
Med andre ord kan det meget vel blive sdan , at regionen i det nordlige og vestlige Irland vil f del i flere europiske midler efter 1999 ved at f tildelt ml 1-status , medens andre omrder i Irland vil miste deres ml 1-status p grund af get velstand .
Her vil jeg gerne fremhve , at der ikke er tvivl om , at der er behov for ordninger , der kan lette et lands tab af ml 1-status og give det en bldere konomisk landing .
Det er vigtigt , at enhver aftale om koncentration - og isr geografisk koncentration - klart br forbindes med en fast forpligtelse til passende overgangsordninger som planlagt af Kommissionen .
Men der findes regioner , der har behov for mere end blot overgangsordninger .
Disse regioner m bevare deres ml 1-status .
Jeg reprsenterer den fjernestliggende region i Europa - Vestirland og grnsegrevskaberne - en region , der i rtier har levet i skyggen af konflikten i Nordirland , og som har lidt under arbejdslshed og en udvandring , der er blandt de vrste i Europa .
<P>
Nr de mindre velstende regioners status drftes , lgges der ofte for stor vgt p konomisk statistik .
Det , det i sidste ende virkelig glder , er mennesker og samfund og strukturer , der br etableres for at bevare disse samfund .
Afslutningsvis vil jeg sige , at disse regioner stadig har meget grundlggende infrastrukturbehov i henseende til veje , transport og vandbehandling , og disse problemstillinger skal og br der tages fat p .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kre kolleger , allerede ved dens fremlggelse i juli havde vi gjort det klart , at Kommissionens meddelelse om den konomiske ramme for perioden 2000 til 2006 , indeholdt i det dokument , der sdvanligvis kaldes Agenda 2000 , var karakteriseret af voluntarisme og helt utilstrkkeligt i forhold til de politiske , konomiske og sociale udfordringer , som en Union str over for , der i dette tidsrum vil kunne blive udvidet med et endnu uvist antal nye medlemsstater .
<P>
Kommissionens meddelelse vedrrende de nye finansielle perspektiver er et dokument prget af udeladelser p bestemte omrder , og som prsenterer data og tal s ukorrekt , at de gr en sammenlignende undersgelse vanskelig eller umulig , ja Kommissionens meddelelse foretager ikke en sandfrdig og njagtig opgrelse over de omkostninger , der ndvendigvis vil modsvare de nye behov , der bliver en flge af udvidelsen .
P den anden side , og parallelt hertil , lader den en eventuel forgelse af indtgterne vre afhngig udelukkende af en forudsigelse om konomisk vkst , der er ret s optimistisk og derfor mere end tvivlsom .
<P>
Kommissionens meddelelse fastholder den samme grnse for egne indtgter uden at tage hensyn til MU ' ens betingelser og samfundskonomiske konsekvenser .
Ligesom den heller ikke tager hensyn til behovet for at fastholde og udvikle de anstrengelser , der er rettet mod at opn acceptable mindsteniveauer for en gte samhrighed indadtil , hvad enten det er den , der skal sges opnet for de aktuelle medlemsstater , eller den , der efterhnden fordrer en udvidelse til lande , der i snit udviser 1 / 3 af EU-15 ' s BNP pr. indbygger .
<P>
Disse betingelser samt gamle og nye behov ville til forskel fra , hvad der foresls i Agenda 2000 , krve en klar og utvetydig styrkelse af de midler og instrumenter , der er rettet mod den konomiske og sociale samhrighed , som Kommissionens meddelelse overhovedet ikke tager i betragtning .
De reformer , som Kommissionen fremlgger i sit dokument , har alts ikke som centralt ml at skabe nogen som helst samhrighed i en udvidet Union .
Dens ml bestr i at mobilisere indtgter gennem nedskringer og besparelser , der ikke tager hensyn til de virkelige behov eller en forbedring af instrumenternes effektivitet .
<P>
Kommissionen peger sledes p en reform af den flles landbrugspolitik bundet op p WTO ' s bestemmelser og interesser , der vil medfre renationalisering og fortsat uligevgt , srlig for middelhavsproduktionerne og de sm producenter .
Kommissionen peger p en reform af strukturfondene , der vil medfre vsentlige nedskringer for dem , der nu tilgodeses , hvilket vil betyde , at de aktuelt mindst udviklede lande i Unionen kan blive dem , der p dette omrde primrt skal finansiere de nye behov , der vil flge af udvidelsen .
Og med hensyn til de interne politikker forudser man en strre udgiftsreduktion , der straks i startfasen vil kunne delgge de allerede begrnsede og mere end utilstrkkelige midler , der for nylig i Luxembourg blev afsat til at imdeg arbejdslshedsdramaet .
<P>
Vi synes , at Colom i Navals betnkning er positiv , eftersom den samler disse ider , selvom den p visse omrder kunne have udtrykt sig med strre klarhed .
Omtalen af den fremtidige ndring af samhrighedsfonden bidrager til en sdan klargrelse , idet vi dog hber , at denne forsamling forkaster ndringer , der fuldstndig ville fordreje betnkningens mening eller i hvert fald ville gre den fuldstndig uskadelig og inkonsekvent .
<P>
Det er nemlig sdan , hr. formand , kre kolleger , at for os opns den europiske solidaritet ikke p bekostning af dem , der kun har lidt , eller som stadig har behov for meget .
Tvrtimod , den europiske solidaritet vil kun vre effektiv , hvis de , der stadig har meget - og som oven i kbet forbereder sig p at indkassere strsteparten af de konomiske fordele ved udvidelsen - er bevidst om behovet for at yde mest .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , vil EU virkelig blive udvidet til en generel , paneuropisk samarbejdsorganisation ?
Eller er udvidelsesprojektet bare et eksempel p den klassiske del og hersk-strategi , et taktisk trick for at udvide Bruxelles-bureaukratiets magt ?
Til og med Carl Bildt kritiserer nu i hans nye bog EU for delingstaktik i det forhenvrende Jugoslavien .
Skal vi have mere af den slags ?
Det er det , der afgres nu .
<P>
Grundsprgsmlet er : Flles forhandlingsstart eller ej ?
Kommissionens forslag deler ikke mindst Baltikum ; udvalgets forslag er uklart .
Skal ansgerlandene deles op i frste og anden klasse ?
P dette punkt m det klargres , at reelle forhandlinger skal startes med alle ni ansgerlande .
<P>
Et andet hovedsprgsml er , om de nye medlemsstater skal have medindflydelse p EU ' s fremtid eller ej .
Udvalget svarer nej ved at krve en ny traktatndring , fr et eneste nyt medlem slippes ind .
De nuvrende EU-stater ville alts have monopol p fremtiden .
Det er et slag i ansigtet p ansgerlandene , som Miljpartiet ikke kan acceptere .
<P>
Mellem Tjekkiet og Slovakiet bygges der nu nye mure , noget som EU kan forvrre , hvis Slovakiet helt isoleres .
Cypern kan naturligvis ikke blive EU-medlem , hvis kun den grske befolkning er involveret .
Derfor m tilslutningsprocessen blive et led i en fredsproces .
Tyrkiet skal have fuld principiel ret til EU-medlemskab , ellers bliver EU et vedhng til den kristne kirke .
Endelig skal fstningen Europa undgs , det vil sige , det m ikke blive sdan , at nabokontakter med Rusland og Ukraine besvrliggres p grund af de lande , som ligger tt p disse to lande .
<P>
Skal folkene eller eliten bestemme ?
De Grnne nsker , at det skal ske via folkene ved folkeafstemning .
Det burde vre en selvflge , at et EU , som udvides til at omfatte hele Europa , ikke kan have samme centralistiske karakter som det oprindelige seksstatsforbund .
Mange vil have flere medlemmer , men alligevel det samme EU .
De , der ikke krummer ryggen for den herskende EU-ideologi , betegnes som antieuroprere .
Svensk MU-kritik opfattes som at bande i kirken .
Udvidelsen bliver en succes , hvis den gr en ende p sdanne totalitre tendenser og viser , at europisk samarbejde er noget andet ned fransk-tysk magtpolitik .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , bde Kommissionen og ordfrerne understreger , at udvidelsen af Unionen skal g hnd i hnd med en yderligere uddybning af den europiske integrationsproces .
Dermed forbigr man , at stigningen i antallet af medlemsstater stter grnser for fllesskabsmodellen og Kommissionens opgaver .
Hvorfor er der ikke stillet sprgsml ved , hvorvidt man kan forstte med at brodere videre p den eksisterende model ?
De problemer , som denne model giver med hensyn til forvaltningsmulighederne , det europiske styres legitimitet og den demokratiske kontrol , bliver negligeret .
<P>
Ikke desto mindre er udvidelsen af Unionen med landene i Central- og steuropa af stor betydning .
Ordfrernes id med at pbegynde forhandlingerne med alle ansgerlande samtidig , sttter vi .
Fordi tidsfristen for , hvornr de enkelte ansgerlande vil kunne opfylde betingelserne er forskellig , vil der automatisk finde en udvlgelse sted .
At Slovakiet forelbig udelukkes fra forhandlingerne om tiltrdelse af Unionen , finder vi rigtigt .
Kontakter for nylig med en parlamentarisk slovakisk delegation har gjort det klart , at retsstaten og det parlamentariske demokrati endnu har taget for lidt form i Slovakiet .
<P>
Br det i vrigt ikke snart angives , hvor den Europiske Unions grnse skal trkkes ?
Der er ellers stor fare for , at der i forhold til en rkke lande vkkes forventninger , som aldrig kan opfyldes .
Kan lande som Rusland eller Ukraine i fremtiden ogs gre krav p medlemskab ?
Br Tyrkiet ikke ogs snart have at vide , at det faktisk ikke kan blive medlem ?
<P>
Vi beklager , at der kun er reserveret ECU 45 milliarder til strukturelle foranstaltninger i ansgerlandene .
I betragtning af de 230 milliarder , der er til disposition for de nuvrende medlemsstater , er det smpenge .
Vi henstiller til Rdet og Kommissionen om at srge for en mere ligelig fordeling af midlerne .
<P>
Vi sttter Kommissionens forslag om at faststte udgifterne for perioden 2000-2006 ligesom forslaget om at opretholde et maksimumloft for udgifterne p 1 , 27 % .
Vi har ikke behov for alle mulige undtagelsesklausuler for at omg dette loft .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , den langsigtede finansplanlgning bliver ndt til ogs at tage srligt hensyn til grnseregionerne langs EU ' s nuvrende ydre grnse .
Ikke kun ansgerlandene selv , men ogs deres naboregioner br forberedes p udvidelsen mod st .
De negative flger , som de konkurrencefordrejninger , der m forventes , kan give anledning til , skal forebygges ved hjlp af en mlrettet sttteordning .
Der skal som et supplement til sttten til ansgerlandene faststtes en srlig sttte til grnselandene .
I regionerne langs strigs meget lange ydre EU-grnse er borgerne med rette bekymrede for de konomiske gener , der kan opst p grund af udvidelsen mod st .
Der er tale om et overordentligt flsomt sprgsml , som man ikke m lade upagtet hverken i den samlede planlgning af udvidelsen eller i forbindelse med reformerne af landbrugs- og strukturomrdet .
Udvidelsen mod st m ikke skabe vindere og tabere .
Samhrighedstanken skal i denne sammenhng have tilfrt en ny dimension .
<P>
Et andet vsentligt punkt , der ikke m lades ude af betragtning i de planlagte reformer , er bevarelsen af de alpine landbrugsomrder .
Dette landskab , som igennem rhundreder er formet og prget af bonden , trues af konomisk ruin og afvandring .
Den nuvrende landbrugspolitik kan ikke anvendes p de hjt beliggende alpeomrder , og 5 b-sttten viderefres ikke .
Landmndene i alpedalene er rygraden i store omrders konomiske og kulturelle liv i nogle af medlemsstaterne , heriblandt navnlig strig .
Denne befolkningsgruppe m ikke blive offer for en landbrugs- og strukturpolitik , som anlgger en helt forkert mlestok .
Med henblik p at bevare den kulturelle og landskabelige mangfoldighed og styrke landbrugene i Alperne som arbejdsplads er det derfor absolut ndvendigt at indfre et srligt mlomrde for denne region .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte nogle bemrkninger om Colom-betnkningen , ikke om de andre .
Jeg m sige , at medlemmerne af Budgetudvalget er blevet kaldt alle mulige navne i forbindelse med de tidligere drftelser af udvidelsen .
P et tidspunkt sagde hr . Spencer om os , at vi ikke var andet end " bnnetllere  .
Hr . Titley kaldte os en gang " tyrannerne i Budgetudvalget  .
De siger disse ting , fordi vi gr efter den pragmatiske tilgang .
Et af de svar , vi gik efter i den foregende debat , var den pris , vi var rede til at betale for udvidelsen .
Det synes at give det indtryk , at vi er imod udvidelsen , og det er vi ikke .
Medlemmerne af Budgetudvalget sttter fuldt ud udvidelsen , men samtidig er vi som nvnt pragmatiske omkring det , der vil blive ndvendigt .
<P>
Agenda 2000-dokumenterne fremfrer , hvad Kommissionen tror , omkostningerne vil blive . Ved en lsning af hr .
Coloms betnkning og en sammenligning af det samlede belb med medlemsstaternes BNP over samme tid , kan man sige , at der er tale om smre.Vi vil ikke bruge dette ord i disse strenge konomiske tider , men det er ikke store belb , vi taler om .
Men disse omkostninger vil stadig skulle bres af skatteyderne og medlemsstaterne .
Kommissionen har aftalt med medlemsstaterne , at der skal vre streng finansdisciplin , men lad os gre det klart , at Parlamentet ogs skal vre enigt i , hvad disse finanser skal vre .
<P>
I sin fremlggelse udtrykte hr . Colom ganske perfekt en Budgetudvalgsholdning .
Hans betnkning br anbefales for Parlamentet som en fornuftig tilgang til det , der ligger forude .
Som koordinator for De Europiske Socialdemokraters Gruppe mener jeg , at betnkningen br fremst undret .
Vi br stemme om den uden yderligere tilfjelser .
Vi br ikke forsge at gennemfre struktur- , landbrugs-eller andre former for politikker gennem denne betnkning .
Den br ses , som det den er .
Det er en krde , der rammer lige i hjertet .
Det er ikke en huggert , der skal tynges ned af undvendige ndringsforslag .
Jeg mener , at den br fremst undret , men man kan jo ikke vinde alle slag .
Derfor vil vores gruppe sttte fire ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 2 , 26 , 27 og 28 .
Vi finder ikke , at de tager noget fra betnkningen .
Den har stadig sin gennemslagskraft i behold , og de tynger den ikke ned .
<P>
Det , vi her har , er en betnkning , der ikke vil komme til at ligge p en hylde og samle stv .
Den vil blive lst grundigt af Rdet og Kommissionen , og de vil blive helt p det rene med Parlamentets udgangspunkt , nr det glder om at n til enighed om et fremtidigt finansielt overslag .
Vores tilgang afviger fra Kommissionens , og der er et par ting , som vi m gre absolut klart .
Vi m sige klart og tydeligt , som det siges i begrundelsen , at der ikke vil blive noget finansielt overslag uden en interinstitutionel aftale .
Et finansielt overslag , der vedtages ensidigt af Rdet , vil p ingen mde vre bindende for Europa-Parlamentet , og det vil ikke vre i nogens interesse .
<P>
Colom-betnkningen viser , at det er ndvendigt for Rdet og Parlamentet at n frem til en interinstitutionel aftale og en aftale om et finansielt overslag .
Hvis det lykkes for os , vil udvidelsen blive meget nemmere .
Processen vil g meget glattere .
Denne betnkning er en af dem , der i sandhed er vrd at lse og sttte .
De , der gr sig den anstrengelse at lse den , vil se Parlamentet , nr det er bedst .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , vi er alle klar over , at Den Europiske Union gennemlever en afgrende tid , som , hvis vi klarer det , vil give os mulighed for at skabe et omrde med fred , demokrati , frihed og konomisk vkst , som ikke tidligere er set i historien .
Det er faktisk en historisk chance , som vi ikke m forkaste eller misbruge , som ordfrerne Barn og Colom allerede har udtalt .
<P>
Det er indlysende , at vi spaniere over for denne udfordring mske er mere flsomme end andre europiske borgere , da vi har vret de sidste borgere i Unionen , der er get fra diktatur til demokrati for nu 20 r siden .
Vi har derfor en klarere erindring om , hvad det betyder at f opfyldt to nsker : Optagelse i Den Europiske Union og konsolidering af et system med demokratiske frihedsrettigheder .
Vi er derfor dem , der mest fler ansvaret for at byde dem , der banker p vores dr , indenfor .
Og dette ansvar over for alle er kun betinget af den forpligtelse , som ansgerne har om at opfylde de politiske kriterier , der blev fastlagt i Kbenhavn , alts politisk stabilitet , respekt over for menneskerettighederne og beskyttelse af mindretallene .
<P>
Det ville vre uretfrdigt at skelne mellem ansgerlandene , da ingen af dem opfylder de konomiske kriterier , og vi ville skabe uoprettelig skade og endvidere vre medansvarlige for den politiske skade og ustabilitet , som vil opst , hvis de ikke optages .
Lad os derfor lade hvert land med sin egen indsats selv faststte tiltrdelseshastigheden .
Kommissr Van den Broek sagde , at det at tillade denne multilaterale forhandling kunne medfre frustration hos ansgerlandene .
Vi tror alts , at hvis der skal vre frustrationer , skal de vre frugten af den manglende opfyldelse af kravene , men aldrig resultatet af en politisk beslutning .
<P>
Men alts , hr. formand , den Union , som vi tilbyder ansgerlandene , m ikke vre af ringere kvalitet end den , som vi nyder godt af i dag .
Vi behver bare at nvne , at Parlamentet i morgen udsender en vigtig udtalelse om de problemer , som en utilstrkkelig finansiel ramme kan forrsage for Unionens udvidelsesproces , styrkelsen af det indre marked , Den konomiske og Monetre Union og isr samhrigheden , som i sandhed er en hjrnesten i processen med opbygningen af Europa .
<P>
Den enighed , der har karakteriseret diskussionerne om Colom-betnkningen bde i Budgetudvalget og i de vigtigste politiske grupper , er den bedste indikator for , at dette Parlament fler sig ansvarligt for at give Unionen en stabil finansieringsramme , der er tilstrkkelig til at dkke de kommende konomiske perspektivers syv rs varighed .
Men denne enighed m ikke skjule de underliggende problemer i Agenda 2000 , f.eks. en finansiering af Unionen , som medfrer , at udvidelsen sker p bekostning af budgettet for samhrigheden , vil blive en usolidarisk finansiering , som de politiske krfter helt indlysende til modstte sig .
En finansiering , der ikke lser truslen om en mulig budgetkrise forrsaget af de ringe midler , der er beregnet til at finansiere det udvidede Europas fllesskabspolitikker , ville vre et finansieringsforslag , som var dmt til fiasko .
Og endelig et finansieringsforslag , der som frste ml har at sikre , at udgiftskategorierne er begrnsede inden for budgetrammen med et urokkeligt loft p 1 , 27 % , er et forslag , som p meget kort sigt kan forarme kvaliteten af alle Fllesskabets politikker .
<P>
Til trods herfor modtager vi med hb Agenda 2000 , fordi den er et serist forsg p at give udvidelsen stabilitet , og vi hber , at vi i den forhandlingsproces , der nu pbegyndes , vil kunne lse de problemer , som jeg kort har skitseret .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , Agenda 2000 ' s indvirkninger er af stor betydning for mit land , Irland .
Det er helt klart , at enhver pludselig justering eller fjernelse af finansiering vil have en skadelig effekt p den irske konomi og vil underminere den succes , vi har haft i den senere tid .
I aften nsker jeg godt nok Kommissionens fremlggelse af Agenda 2000 velkommen , men jeg forbliver overbevist om visse aspekter af budgetindvirkningerne .
<P>
P grund af vores konomiske succes i de seneste r vil Irland n trsklen p 75 % af gennemsnitsbruttonationalproduktet pr. indbygger .
Derfor hersker der stor bekymring med hensyn til de indvirkninger , det mtte have p den irske konomi og p beskftigelsessituationen isr at miste vores ml 1status .
Det er derfor af vital betydning , at eventuelle finansielle justeringer foregr gradvist , og at de er omhyggeligt planlagt .
Med andre ord br der etableres veludformede overgangsordninger , s at den irske konomi fr en bld landing .
<P>
Desuden findes der i Irland regioner , herunder Midland-regionen , der stadig befinder sig langt under EUgennemsnittet i henseende til beskftigelse og konomisk vkst .
Det er af vital betydning , at disse regioner fortsat bevarer deres ml 1-status , hvis de skal n frem til det samme vkstniveau som andre regioner inden for Den Europiske Union .
<P>
Nr man ser p Den Europiske Union som helhed , er Irland enestende i sin afhngighed af landbruget . Det er en af hovedhjrnestenene i den irske konomi .
Den flles landbrugspolitik har tjent Irland vel i renes lb , og samtidig med at vi accepterer , at det er i vores interesse , at den europiske landbrugssektor bliver mere konkurrencedygtig p verdensmarkedet , mener vi , at der er god grund til bekymring med hensyn til virkningerne af den fremtidige reform af den flles landbrugspolitik .
<P>
Reformen m gennemfres p en sdan mde , at den sikrer , at der tages hensyn til alle medlemsstaters interesser p en afbalanceret mde , og at den frem for alt sikrer , at landmnds og landsamfunds interesser respekteres fuldt ud .
Mest vsentligt og afslutningsvis m vi sikres en garanteret kompensation for enhver nedskring i markedssttten .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , med udvidelsen er den europiske vision p mange mder atter p hjemmebane .
Atter en gang strber vi efter fred og sikkerhed , denne gang p tvrs af vores kontinents centrale og stlige regioner .
I modstning til for 40 r siden er der en stor forskel .
Vores borgere keder sig , de fler sig ikke inspirerede , og opgaven med at opbygge et nyt Europa mder kun lidt genlyd hos dem nu .
<P>
Det har i hj grad en praktisk forklaring i det , at man kan sige , at der ikke er nogen appetit p at skulle betale ekstra skatter .
Det er p mange mder ironien i den monetre union .
Gennem behovet for at opfylde Maastricht-kriterierne med MU-projektet tilbyder vi godt nok de nuvrende medlemmer en enhed uden fortilflde , men vi truer rent faktisk de nye medlemmers integration p grund af den finansdisciplin , der indfres over hele kontinentet .
<P>
S jeg tror , at 1 , 27 % ' s loftet er meget realistisk , men for rent faktisk at n det , og n det skal vi , m der ske reelle interne reformer .
Dem kan vi ikke komme udenom .
S vi m have det som et fast ml at holde os inden for 1.27 % ' s loftet , men det m i sidste ende ikke blive en unedbrydelig barriere , der kommer i vejen for udvidelsen .
<P>
Det sidste , jeg nsker at sige , er om Tyrkiet .
Personligt har jeg meget strke flelser om dette sprgsml .
Efter min mening fastsatte topmdet i Kbenhavn grundlggende principper for tiltrdelse . De var meget klare .
Det var demokrati , retsregler , menneskerettigheder og respekt for mindretal . Efter min mening m der ikke ske nogen forskelsbehandling mellem Tyrkiet og andre stater , der forsger at tiltrde Unionen .
Der behver ikke at vre nogen forskelsbehandling , det er ikke ndvendigt .
Som ethvert andet ansgerland m Tyrkiets ansgning lykkes eller mislykkes efter disse samme principper .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , det er egentlig utroligt , at Unionen giver sig i kast med dette politiske mastodontprojekt med s drlig forberedelse og drligt grundlag .
Der findes ingen gennemfrt omkostningsanalyse .
Der findes ingen samlet opfattelse om budgetpolitikken .
Der findes ingen analyse af effekterne for de nuvrende medlemslande .
Der findes ingen analyse af de sociale konsekvenser , eller af hvad strkt stigende fdevareomkostninger betyder for folkene i Central- og steuropa .
Man stiller diktatoriske krav til , at landene skal underkaste sig hele aquis communautaire , krav , som blandt andet ville indebre en negativ virkning p visse miljbestemmelser i en del af ansgerlandene .
<P>
Man m sprge sig : Tror man virkelig i de ledende EU-organer , at man kan have 25 lande i en overstatslig kmpeorganisation , som beskftiger sig med nsten alle de politikomrder , der overhovedet eksisterer ?
Det eneste fornuftige er , som man burde kunne se , en mellemstatslig organisation , der koncentrerer sig om nogle af de store paneuropiske problemer og i stedet gennemfrer en tilsvarende overfring og decentralisering af en rkke andre sprgsml til det nationale ansvar .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , de forslag , vi har liggende foran os her i aften , og som vi har haft liggende foran os i de sidste mange mneder , vil i sidste instans betyde drastiske ndringer af Den Europiske Union , som vi kender , og vil skabe enorme muligheder i de r , ja i de tir , der ligger foran os .
<P>
Jeg er strkt overbevist om , at vi br bevge os fremad med stor forsigtighed .
Det ville vre utleligt , hvis vi ved at udvide Den Europiske Union og tilskynde andre lande til at komme med lagde grunden til get utilfredshed inden for de eksisterende medlemsstater .
Vi m sikre , at de lande , som lukkes ind i Unionen , fr en lang indkringsperiode , sledes at de kan udvikle sig henimod de standarder , som vi krver af dem .
Vi m ikke fremskynde hastigheden .
Sdan en politik ville ikke lykkes og ville helt bestemt ogs vre skadelig .
<P>
Jeg er strkt bekymret over de finansielle indvirkninger af udvidelsen og den virkning , som denne vil f p de eksisterende regioner inden for Den Europiske Union , den flles landbrugspolitiks fremtid og vores familielandbrugsstrukturs blotte eksistens .
<P>
Ingen af disse forslag kan forventes at ville koste mindre p noget tidspunkt i fremtiden .
Der er behov for en strre dybtgende budgetmssig undersgelse , inden vi bevger os yderligere fremad .
Jeg forstr , at disse forslag vil forandre og udvikle sig over de nste to-tre r , men jeg er bestemt overbevist om , at vi har behov for fastere forslag fra Kommissionen om reformen af den flles landbrugspolitik .
Der skal finde en bredere hring sted , inden vi bevger os lngere ned ad denne ukendte vej .
<P>
Jeg vil gerne gre det meget klart , hr. formand , at jeg samtidig med , at jeg principielt er fuldt ud for udvidelsen , fler , at der er nogle , der nsker at n dette ml uden at give den reelle erkendelse , der krves , til de vsentlige problemer , som udvidelsen vil skabe for de eksisterende medlemsstater .
Det er en udfordring , der angr os alle .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Hr. formand , jeg reprsenterer her i Parlamentet Liga nord for Padanias uafhngighed , en nation , der er rig p folk med autentisk historie , som i dag kmper mod den italienske stats romerske centralisme .
Allerede denne prsentation peger mod Padanias tilbjelighed til at tage positivt imod de nye nationer , de nye stater i Unionen .
Vi er overbevist om , at Unionen har to vigtige kampe at fre samtidig : den frste forpligtelse er at skabe et Europa med demokratiets midler , det vil sige med et parlament , som har muligheden for frit at lovgive , et parlament baseret p folkene , det vil sige p demokratiets vitale kraft , inden det lykkes nationalstaternes ledere at afskaffe folkene og overgive Europa til den amerikanske verdensopfattelse .
<P>
Den anden kamp drejer sig om at udvide Vesteuropa med landene i steuropa , s vi fr en statsform , der ikke kun er demokratisk , det vil sige baseret p folkene , men i stand til at hindre projektet med en bipolr verden , der ville vre i modstrid med den tankegang , der nsker fred og udvikling , udvikling af hele verden .
<P>
Padania og dets grundlovgivende parlament byder sledes i dag de nye medlemslande velkommen og udtrykker nsket om , at alle kan samles om at bygge det virkelige folkenes Europa og ikke krmmernes Europa .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Brs">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr vi i dag udtaler os om Agenda 2000 , s udtaler vi os ogs om vores Unions fremtidige geografi , for vi har i dag chancen for at genforene vores kontinent .
Efter Berlinmurens fald m vi fastlgge vores politiske projekt og finde ud af , hvor vores grnser skal g .
Denne udvidelse ligner nemlig ikke bare en udvidelse , den ligner mere , p nr nogle f undtagelser , en fuldstndiggrelse , hvilket krver , at vi tnker p projektet som et samlet projekt .
<P>
Ingen m f det indtryk , at vi gr i retning af en udvanding , eller at de , der kommer frst , vil f den bedste behandling .
Derfor er to betingelser ndvendige .
For det frste skal vi give Europakonferencen sin fulde betydning , og den skal tage imod os alle femten plus tolv , det vil sige inklusive Tyrkiet . Vi skal her kunne drfte alle emnerne , nemlig ogs det konomiske samarbejde og projekterne af flles interesse , og navnlig alt , hvad der vedrrer de store infrastrukturelle netvrk p vores kontinent , eller , for blot at tage nogle f eksempler , sprgsmlet om atomsikkerhed .
Herefter er den anden betingelse , at forhandlingerne skal indledes lige s snart , det er muligt , jeg vil endda sige den dag , det bliver muligt , med alle de andre ansgerlande ud over dem , der nvnes i Kommissionens forslag , og uden at man venter p , at den frste forhandlingsrunde er afsluttet .
<P>
Men at udvide vores Union i dag , det er ogs at tnke over virkningen af denne udvidelse .
Denne vil nemlig kun vre en succes for de nye medlemmer , hvis den ogs er en succes for dem , som er i Unionen i dag .
Og ud fra dette synspunkt skal vi efter min mening stille os selv tre forudgende sprgsml . Frst er der sprgsmlet om omkostningerne , som tydeligt nok ikke er blevet klart stillet .
Man fortller os , at de vil ligge p 1 , 27 % .
Udmrket , men er det tilstrkkeligt ? Lad os for eksempel tnke p omstndighederne ved udvidelsen med Spanien og Portugal .
Vi havde sat en pris p denne .
Udvidelse koster penge , og vi m fortlle , hvordan vi vil gennemfre den .
<P>
Det andet forudgende sprgsml er naturligvis sprgsmlet om institutionerne .
Vi m pbegynde arbejdet allerede nu i december , allerede fra Luxembourg II , for vi ved , at institutionsreformen pr. definition er lang og vanskelig , denne kedelige erfaring har vi lige gjort .
At ville have udvidelsen , det betyder straks at indlede arbejdet med institutionsreformen , og det allerede fra Det Europiske Rds mde i december , uden at vente p afslutningen af processen med ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Ellers vil man sige til os : Men nej , kan De ikke godt se , at det er for sent , disse lande venter , og vi kan ikke sige nej .
Og jeg taler om en institutionsreform , og ikke blot om en ndring i Amsterdam-traktatens betydning .
Vi mener nemlig , at udvidelsen br vre betinget af en gte institutionsreform .
Denne indeholder efter min mening mindst tre elementer , naturligvis stemmevgtningerne , Kommissionens sammenstning og forgelsen af det kvalificerede flertal og af den flles beslutningstagning .
Men ogs sprgsmlet om udarbejdelsesmetoden og om artikel N , og sprgsmlet om den demokratiske kontrol af MU ' en .
<P>
Endelig , og hermed afslutter jeg mit indlg , hr. formand , drejer det tredje forudgende sprgsml sig om , at vi skal fastlgge vores politiske projekt . Acquis communautaire , det er ogs et projekt p forsvarsomrdet .
Med hensyn til det politiske projekt for Unionen vil jeg pst , at markedet ikke er tilstrkkeligt .
Vi nsker en politisk union , og vi nsker en vellykket udvidelse .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , hr , kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne give udtryk for min psknnelse af de betnkninger , vi drfter , isr den , der er fremlagt af hr .
Colom i Naval for Budgetudvalget , eftersom de bent tager de problemer op , som jeg finder er de vsentligste : frst og fremmest anerkendelse af retten for alle de lande , som har sgt om tiltrdelse , til samtidig ivrksttelse af forhandlingerne , idet det ligger fast , at rytmen i forhandlingerne og afslutningen af dem vil afhnge af kandidatlandenes evne til at opfylde tiltrdelsesbetingelserne og -kriterierne ; det br i denne sammenhng ligeledes psknnes , at man fastslr det formlstjenlige i endelig serist og opmrksomt at stte sprgsmlet om Tyrkiets kandidatur p dagsordenen .
<P>
Et andet punkt , jeg er helt enig i , er ndvendigheden af passende institutionelle reformer , som allerede i dag er helt pkrvede og endnu mere i et Europa , der er udvidet s betragteligt .
De institutionelle rammer , som er resultatet af Amsterdam-traktaten , medfrer et beslutningslammet Europa , som stadig mere ligner et stort marked og stadig mindre det Europa , som vores fdre nskede , og Parlamentet har hbet p .
<P>
Hvis vi vender os til de finansielle aspekter af udvidelsen , kan man ikke undlade at understrege , at den restriktive budgetsaneringspolitik , som medlemslandene frer med henblik p Den Monetre Union , har frt til , at det er absurd at forestille sig , at gennemfrelsen af en s stor politisk operation som udvidelsen kan finde sted smertefrit fra en finansiel synsvinkel .
Heraf flger det urimelige krav om ukrnkeligheden af loftet for egne indtgter indtil 2006 .
Jeg er overbevist om , at ivrksttelsen af den monetre union vil gre det muligt at genstarte den udviklings- og vkstproces , som i dag er strkt forsinket , og som kan fre til en revision af de finansielle perspektiver ved den midtvejsstatus , som de pgldende betnkninger s fornuftigt foreslr .
<P>
Af den nvnte ukrnkelighed af de 1 , 27 % flger den konsekvens , at udvidelsen skal finansieres ved at indskrnke enten landbrugspolitikken eller samhrighedspolitikken .
Kommissionen har valgt i det vsentlige at lade udvidelsen betale af samhrighedspolitikken , hvilket jeg finder forkert .
Ved at gre det lber man risikoen for yderligere at svkke de regioner , der allerede er de svageste i Europa ; det fremgr af den kendsgerning , at de 0 , 46 % af Fllesskabets bruttonationalindkomst , der i Edinburgh blev bestemt for udvidelsen til femten , i 2006 vil falde til 0 , 39 % , stadig for de nuvrende medlemslande .
<P>
For s at sikre solidariteten mellem Europas regioner og en reel balance i deres udvikling er det ndvendigt allerede fra den nuvrende fase , hvor de nye strukturfonde planlgges , at tnke p politikker og instrumenter , som fjerner risikoen for , at det store flertal af Unionens regioner , som i dag er ugunstigt stillede , fra de frste r af det nye rtusinde ender med at vre udelukket fra samhrighedspolitikken .
<P>
Som konklusion vil jeg alts sige : med udgangspunkt i titlen p Agenda 2000 et overbevist " ja  til en udvidet Union med henblik p , at man skaber de betingelser , som i dag ikke eksisterer , for en strkere Union , svel p det institutionelle som det finansielle plan .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , mine kre kolleger , der er sluppet heldigt fra den " nrende udtynding  , med indfrelsen af den flles valuta bliver udvidelsen af Den Europiske Union med ti nye lande den vigtigste begivenhed i slutningen af det 20. rhundrede , nemlig det store Europas komme .
<P>
Udvidelsen , hvis proces vil komme ud i en svr periode med strenghed , arbejdslshed og ogs tvivl , er en historisk chance , men ogs en sand udfordring .
Man kan ikke for alvor stte sprgsmlstegn ved dens ndvendighed .
Det er nemlig Europas kald at udvikle sig og at forene sig .
Hvis der ikke sker et fremskridt i den retning , vil Europa ikke kunne f den betydning , som det sigter efter p den internationale scene , eller kunne spille den rolle , som det har til hensigt at spille her , og Europa ville sledes dmme sig selv til stagnation .
<P>
Problemet er et andet , nemlig omstndighederne og midlerne , som ikke m skjule , hvor svr denne udvidelse er .
Udvidelsen skal betragtes ud fra de budgetre udgifter , og at nske udvidelsen er n ting , men at ville betale prisen for den er noget helt andet .
Jeg vil indrmme , at holdningen i Rdet , som i det mindste i jeblikket nsker en udvidelse til nedsat pris , giver grund til bekymring .
Man hrer dem allerede nu forkynde , at uanset udvidelsens omkostninger , s er loftet p 1 , 27 % af BNI uoverskrideligt , og det skal det blive ved med at vre .
Det tilkommer os med andre ord at fastlgge den nye finansielle ramme i den sammenhng og med det ml , at Fllesskabets udgifter skal stabiliseres , hvilket jeg udlgger som : i overensstemmelse med ligevgten i de nationale budgetter .
Visse delegationer i Rdet kalder endda enhver debat om en eventuel forhjelse af loftet for BNI for teoretisk .
Men nr man nu ikke har nogen nye finansielle perspektiver , og nr man forbyder sig selv enhver forhjelse af loftet for BNI , hvor vil man s tage pengene fra ?
<P>
Lad os ikke tage fejl heraf .
Hvis man flger Rdet , s vil man tage pengene fra de flles politikker , ved i solidaritetens navn at reformere dem og tilpasse dem til de nye behov .
Jeg tnker her p strukturfondene , p samhrighedsfondene og navnlig p den flles landbrugspolitik , der er udpeget til forsoningsoffer for den finansielle solidaritet , hvilket man kunne konstatere i sidste uge under trilogien om budgettet for 1998 . For landmndene er solidaritet nemlig ofte synonymt med ofre .
Hvor langt kan man sledes g med ivrksttelsen af de foranstaltninger , man har planlagt for den flles landbrugspolitik : Vil man fastlgge en generel prisnedsttelse og i strst mulig grad lukke op for den kompenserende sttte for ikke at skade landmndenes situation , som ofte er lige p grnsen til at kunne overleve ?
Det ville vre uacceptabelt med en udvidelse p nogle betingelser , der er utlelige for landbruget .
<P>
Nr man taler om udvidelsen , m man ogs nvne den finansielle ramme for udvidelsen , og denne finansielle ramme mangler stadig at blive fastsat , hvilket ordfreren Joan Colom i Naval s udmrket understregede .
Langtfra alle tvivlssprgsml er blevet afgjort med hensyn til omstndighederne for den fremtidige finansiering af Den Europiske Union . Denne finansiering er en sand slutsten for de planlagte reformer .
Det er fastholdelsen eller overskridelsen af loftet p 1 , 27 % af BNI , som i stor udstrkning vil bestemme indholdet i reformen af de flles politikker .
Jo , udvidelsen skal vre en udviklingsfaktor for Den Europiske Union .
Jo , udvidelsen skal vre en fremskridtsskabende faktor for institutionerne , men udvidelsen skal i lige s hj grad have som ml at undg en sljfning af de eksisterende politikker , og den skal endda styrke disse .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union skal vre en uddybning af Den Europiske Unions politikker .
Det vil blive ndvendigt med en ny interinstitutionel aftale .
En revision af de finansielle perspektiver vil vre ndvendig .
Og BNIloftet for egne midler vil skulle betragtes ud fra Unionens finansielle behov , i overensstemmelse med dens ml .
Men vores gruppe vil ikke i noget tilflde kunne acceptere , at udvidelsen tjener som pskud for en principiel begring om en automatisk revision af de finansielle perspektiver eller om en ukontrolleret eksplosion af Fllesskabets egne midler .
Og jeg mener , at det vil vre en glimrende lejlighed for os til at tnke over , hvordan vi skal deltage i udarbejdelsen af dette budget , men ogs i dets balance .
Vejen mod en vellykket udvidelse er vanskelig , og gennemfrelsen af den finansielle del er et vsentligt element .
<P>
Ud over disse vanskeligheder er vi forpligtet til at leve op til det umdeligt store hb , som Europa reprsenterer for ansgerlandene , hvoraf strstedelen efter lange , dystre r med kommunistisk totalitarisme nu kan skimte demokratiets lovende veje .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Caligaris">
Hr. formand , jeg vil ikke tale om store padanske systemer eller om krav p uafhngighed eller om andre problemer af den strrelse ; jeg vil derimod indskrnke mig til nogle konkrete aspekter , der tilsyneladende er beskedne , men som hnger sammen med udvidelsen .
Blandt de forskellige konkrete forhold fortjener det , der vedrrer de europiske regioner , som grnser op til de central- og steuropiske lande , srlig opmrksomhed ; selvom nrheden giver dem bedre udsigter til samarbejde , glder det ogs , at de er mere udsatte for en konkurrence , der endnu er skv p grund af de eksisterende samfundskonomiske forskelle .
Det er derfor ndvendigt , at Den Europiske Union , som lgger vgt p at lette gnidningerne , inden udvidelsen p enhver mde undgr , at disse regioner kan frygte , at de skal betale en hjere pris end deres europiske medsstre , en frygt , der er s meget mere skadelig , som det er de samme , der som grnseomrder har lidt under de bindinger , som et halvt rhundredes kold krig plagde dem .
Man br sledes ikke kun undg , at man for at skaffe midler til processen med forberedelsen af udvidelsen fratager dem noget af det , de i dag nyder godt af , men ogs fremmer programmer , som kan lette konkurrenceaspekterne og begunstige udviklingen af samarbejdet p tvrs af grnserne i udvidelsesprocessens interesse .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , projektet udvidelse mod st er uden tvivl af historisk betydning .
Efter jerntppets fald er det en logisk konsekvens , at Unionen arbejder videre p opbygningen af det flles hus Europa .
For at leve op til den historiske opgave skal de mennesker , som allerede bor i dette hus , have sikkerhed for , at bde fundamentet og udvidelsen str p solid grund .
Brede kredse i befolkningen er uden tvivl skeptiske over for denne udvidelse .
Det m vre Europa-Parlamentets opgave at tage unionsborgernes bekymring og uro alvorligt og inddrage dem i bedmmelsen af udvidelsesprojektet .
<P>
Med Agenda 2000 fremlagde Kommissionen et dokument , som skal vise vejen ind i en udvidet Union .
For nu at blive ved mit billede : Agenda 2000 er blot en skitse til udvidelsen , men p ingen mde en detaljeret byggeplan .
Der er alts stadig behov for mange rettelser af institutionel , finansiel og politisk art .
Jeg er strigsk medlem af EuropaParlamentet .
strig er som intet andet land i EU omgivet af mulige ansgerlande .
Det vil derfor mske mrke virkningerne af EU ' s udvidelse mod st mere direkte og mere fleligt end s mangen anden medlemsstat .
Hvor flsomt sprgsmlet om udvidelsen skal bedmmes , viser en enstemmig vedtaget beslutning fra forbundslandet Obersterreichs landdag .
Deri krver samtlige reprsentanter for grupperne , at der ikke m finde tiltrdelsesforhandlinger sted med Den Tjekkiske Republik , fr videreopfrelsen af atomkraftvrket Temelin er opgivet .
Det er en demokratisk legitimeret strigsk landdags erklrede vilje og ml , som de strigske medlemmer af Europa-Parlamentet er blevet opfordret til at reprsentere .
<P>
Huset Europa har brug for solide fundamenter .
For at udvide det skal der lgges sten p sten eller bedre endnu sten efter sten .
Willy Brandt sagde , da Berlin-muren faldt , at det , der hrer sammen , vokser sammen .
Lad os give Europa tid til at vokse sammen !
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Hr. formand , nr jeg lytter til dagens forhandling i Parlamentet , minder det mig om underet med de fem brd , der mttede 5.000 mnd foruden kvinder og brn .
Jeg bliver lige ved det billede .
Fordi vi i dag drfter helt abstrakte strukturer , kan vi sagtens blive enige i en fart .
Men De har allerede mrket det i de sidste indlg : Nr det konkret drejer sig om de enkelte kollegers syltetj , svinder storsindetheden allerede ind !
Vi har en kage , som vi for tiden deler i femten stykker , bde i landbrugs- og i strukturpolitikken .
Vi ved , at vi eventuelt - det formoder Kommissionen - forstrrer denne kage med en rlig vkst p 2 , 5 % .
Vi siger da , at stykkerne fortsat vil vre nsten som nu , vi skrer blot rligt 1 , 5 milliarder ud af landbrugs- og strukturfondene , og det , der vokser til , skal anvendes til frtiltrdelsen .
<P>
S er der for vrigt nogle - og fra det land kommer jeg - som siger , at de inden lnge ikke vil betale s meget for kagen .
Det er alt sammen meget forunderligt !
Det er nemlig ogs dem , der rber hjst op om , at de frste kandidater skal blive medlem af Den Europiske Union omkring r 2000 .
Det er en drekistedebat !
Her bliver der ljet og bedraget !
Jeg siger her helt klart : De har brug for alle medborgere i Deres lande , i de femten medlemsstaters lande med henblik p de central- og steuropiske landes tiltrdelse , og vi bliver ndt til at overbevise befolkningerne i de femten medlemsstater om , at ansgerne kun kan blive medlem , hvis der foretages meget dybtgende reformer !
<P>
Hvor er vi da henne , nr et land som Tjekkiet har den laveste arbejdslshed p hele det europiske kontinent ?
I hvert fald ikke i realiternes verden !
Vi ser jo nu , hvor kronen bliver af !
Det problem , der rejser sig her , er , at der ogs her er tale om en lodret lgn , for hvis de offentlige omrder ville trkke sig ud af deres stttepolitik , hvis Fllesskabets sttteret ville blive en realitet i Tjekkiet , ville der komme arbejdslshedstal , som ville stige i tocifrede spring !
Denne forljne debat om , at de , der rber hjst , er dem , der i virkeligheden optager de central- og steuropiske lande , foregr derfor ikke med mig !
<P>
Jeg gr ind for udvidelsen !
Det gr jeg virkelig , men nr jeg virkelig gr det , skal jeg ogs gre den mulig .
S skal jeg ogs mobilisere flertal for den i EU ' s medlemsstater og i de steuropiske lande .
Det vil derfor vre uomgngeligt ndvendigt , at vi gennemfrer landbrugsreformen , og det skal ske inden for Fllesskabet .
Det kan da ikke vre et sundt forhold , at Den Europiske Union i dag leverer flere kartofler til Polen , end polakkerne leverer kartofler til Den Europiske Union .
Ikke fordi kartoflerne i Polen er drligere , men fordi vi sttter dem med 50 pfennig pr . DM eller med en halv ecu pr. ecu , medens polakkerne kun lige er i stand til at sttte med 15 % .
Derfor fortrnger vi med vores subventionerede kartofler oven i kbet deres egne kartofler fra deres eget marked !
Den , der nu stadig ikke forstr , at reformen ndvendigvis skal begynde i vores eget hus , dersom vi vil vre i stand til at udvide , har helt og aldeles mistet forbindelsen med virkelighedens verden !
<P>
Det samme glder for strukturpolitikken .
Nr jeg hrer , at irerne har brug for penge ; nr jeg hrer , at ml-1omrderne har brug for penge , og nr jeg ser p mine egne delstater i Forbundsrepublikken Tyskland , som i fredags i Forbundsrdet traf den afgrelse , at alt i strukturpolitikken skal blive ved med at vre , som det var , s siger jeg til Dem , at ogs det er umuligt !
Vi har brug for en reduktion af befolkningsloftet , vi har brug for en reform alene for vores egen skyld .
Men vi har endnu hrdere brug for den med henblik p udvidelsen , for det er helt urealistisk at optage medlemsstater , hvis bruttonationalindkomst per capita for jeblikket andrager gennemsnitligt 31 % af Fllesskabets BNI !
<P>
Jeg sagde engang under en drftelse i Overhuset i Storbritannien , at dersom vi prver p at lade de to kurver med 2 , 5 % vkst i Fllesskabet og 4 % vkst i de central- og steuropiske lande mdes i et punkt - s ser man for vrigt ogs , hvor langt disse lande ligger fra hinanden - skal Slovenien bruge 14 r for at n op p Fllesskabets bruttonationalindkomst , Polen langt over 30 og Rumnien endog over 50 r .
Nr s en kollega fra De Grnne stiller sig op og vil forklare mig , at vi ville indfre en frste og en anden liga , kan jeg kun sige , at vi har en tidobbelt liga !
Landene er s forskellige , som de er , og af den grund at give det indtryk at , at man her kan pakke store pakker og hurtigt lige optage dem alle , har noget med en fejlagtig antagelse at gre og overhovedet intet med politik !
<P>
Derfor gr jeg strkt ind for , at vi bliver klarere og mere rlige .
Kommissionens lsning - og det siger jeg ogs til min egen gruppe - havde jeg langt hellere set .
Vi skulle have sagt 5 plus 1 , hverken flere eller frre , for alt andet er uden bund i virkeligheden !
Her bliver der foregglet og fuppet , det er ikke nogen reel politik .
Dr er jeg enig i det , Klaus Hnsch sagde i dag , helt enig .
Jeg nsker mig langt mere rlighed , for det har befolkningerne i steuropa virkelig fortjent - langt mere rlighed , s at de virkelig fr en chance for at blive medlem !
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gr ogs ind for rlighed , men jeg tror ikke , at vi lyver alle sammen , som hr . Samland mente , men jeg tror bestemt , at Parlamentets dokument i lighed med Kommissionens , Agenda 2000 , giver plads til spillerum .
Nogle kalder det russiske dukker , men det er muligt at vlge og afhngig af individuelle fremskridt at g videre i forhandlingerne .
Udvidelsen af Den Europiske Union er en del af integrationens grundid , den er et byggeprincip for Fllesskabet og en historisk ndvendighed .
<P>
strig , som i andet halvr af 1998 vil overtage formandskabet i EU , har i betragtning af sin geopolitiske situation og sine historiske bnd til Centraleuropa en interesse i , at dets nabolande ikke forbliver i et politisk ingenmandsland , og at de fr tilknytning til Vestens konomiske niveau .
Kun hvis vi fjerner de konomiske ubalancer p vores gamle kontinent , kan Europa blive mere sikkert , mere velhavende og mere fredeligt .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng gerne anfre , hvad den tjekkiske prsident Vaclav Havel engang har skrevet , nemlig at det ikke kun drejer sig om at blive medlem af de riges klub , men ogs om at bekende sig til den vestlige civilisation og om at bryde ud af tomrummet mellem st og Vest .
Naturligvis er indkomsten per capita i de centralog steuropiske lande vsentlig lavere end hos os .
Dertil kommer belastninger i form af det store antal beskftigede ved landbruget , der findes i disse lande , f.eks. i Polen , og strukturbetingede problemer inden for kul , stl og svrindustri .
Navnlig inden for miljpolitikken er der meget at indhente . Forldede atomkraftvrker udgr en sikkerhedsrisiko .
De steuropiske lande br derfor forpligte sig til p langt sigt at forlade atomenergien .
Indtil da skal der gres alt for at gre de eksisterende kernekraftvrker s sikre som muligt .
<P>
Netop for strig , som har de lngste grnser ind til ansgerlande , er sttte til grnseregionerne vigtig for her at mildne strukturtilpasningsvanskeligheder , endvidere overgangsfrister for fri bevgelighed for personer og overgangsfrister i landbruget , sledes som det var tilfldet i Portugal og Spanien . Men navnlig m nettobetalere ikke i for hj grad blive anmodet om at betale .
Jeg gr selv ind for en dkning i form af 1 , 27 % af bruttonationalproduktet , for udvidelsen mod st skal opfattes som et projekt for hele Europa . Solidaritet skal glde alle , nettobetalere og nettomodtagere .
I sidste instans drejer det sig jo ogs om , at ansgerlandene skal leve op til EU ' s demokratiske normer og menneskerettighedsnormer . Det skal ikke medfre , at vi udelukker problemtilflde som Slovakiet , men vre en tilskyndelse til , at disse lande udvikler sig i retning af demokrati , menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal .
<P>
Intet land skal fle sig udelukket fra udvidelsesprocessen .
Der m ikke komme et europisk andenklasses samfund .
Udvidelsesprocessen skal medfre , at vi eksporterer sikkerhed og ikke , at vi importerer usikkerhed !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">




Hr. formand , jeg vil takke dem , som har udarbejdet betnkningen , for et godt arbejde .


<P>
Det formodes , at udvidelsen mod st vil koste cirka ECU 15 milliarder netto pr. r . Dette vil alligevel ikke betyde en forhjelse af procentdelen af medlemsbidragene .
Hvorfor ? For det frste vil al vkst i medlemskabsbidragene blive benyttet og ligeledes ogs strukturfondens nedskring p ECU 4 milliarder .
For det andet regnes der med , at sammenlignet med hovedvurderingens retningslinjer vil der komme besparelser p ECU 11 milliarder i landbruget .
Landbruget vil ikke f erstatning for omkostningsstigninger eller inflation . Jeg synes ikke , at dette er acceptabelt , og det europiske landbrug kan ikke bre det .
<P>
I regionalpolitikken lgger Agenda 2000 de nuvrende syv mlstninger sammen til tre . Det er beklageligt , at mlstning 6 med de kolde og tyndtbefolkede omrder lgges sammen med mlstning 1 , for kriterierne i det tager ikke hjde for omrdernes specielle problemer nvnt i mlstning 6 .
Sttteniveauet br ikke g ned .
Ligeledes vil sammenlgningen af mlstning 5 b-omrderne med mlstning 2 betyde en kraftig nedskring af disse omrder , og det vil dermed tilspidse problemerne , som landbrugspolitikkens fornyelse udstter landbrugsomrderne for .
<P>
Jeg sttter alligevel mden , Agenda 2000 griber sagen an p , det vil sige , at medlemsbidragene ikke sttes op , og at forhandlingerne pbegyndes p den mde , som Kommissionen angiver .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , betnkningen af vores kollega Oostlander er bestemt p t punkt : Ethvert land , som nsker at blive optaget i Den Europiske Union , skal vre en demokratisk stat .
Pressefriheden skal vre sikret .
I Belgien , som er et af de medlemslande , der grundlagde Union , er pressen fri , men modtager sttte af den stedlige statsmagt , p betingelse af , at pressen er politisk korrekt , det vil sige slutter sig til systemet .
Der skal afholdes frie valg .
I Belgien er valgene frie , men de manipuleres af den offentlige finansiering , der er forbeholdt de gamle partier , de manipuleres af de kontrollerede medier og af den dmmende magt , som egenvldigt , og nr det passer den , afviser listen for Den Nationale Front , der er et parti , som reprsenterer 175.000 vlgere i Bruxelles og i Vallonien .
Endelig har vi den frkhed at krve , at det ungarske mindretal i Slovakiet skal beskyttes , nr denne beskyttelse nu allerede benlyst eksisterer , eller at det russisktalende mindretal i Letland skal beskyttes .
<P>
Kre kolleger , nogle f kilometer fra vores Parlament bor der 150.000 fransktalende belgiere , som har frre rettigheder end ungarerne i Slovakiet og heller ikke flere rettigheder end russerne i Letland .
Jeg vil afslutte mit indlg med dette sprgsml : Hvad skal man kalde denne fikse id med at ville integrere et ikke-europisk land i Unionen , nemlig Tyrkiet ?
Nykolonialisme eller mangel p forstand og kultur ?
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Hr. formand , jeg vil frst tilslutte mig det , som Detlef Samland generelt har sagt om udvidelsen .
Jeg tror , at han p det punkt har fat i den rigtige ende .
Hvad mig angr lige en supplerende bemrkning om den generelle problematik .
Jeg finder , at Tyrkiet skal inddrages i konferencen , og at konferencen skal have et konkret indhold eller med min salig partiflle Schfers ord : i snak kan heller ikke tyrkerne bo .
<P>
Jeg skal indskrnke mig til Colom-betnkningen .
Jeg sttter betnkningen , det er ikke noget problem .
Men jeg vil alligevel gerne ppege , at betnkningen naturligvis er behftet med mange usikkerheder .
De data , som Kommissionen har angivet , er teoretiske data .
De betragtninger , som Kommissionen har opstillet om udgifterne , og som den fastholder p 1 , 27 % , er yderst teoretiske spekulationer .
Nr jeg s ser p , hvordan den politiske situation i Rdet er i jeblikket , s tvivler jeg strkt p Kommissionens muligheder for at fastholde denne tidsplan .
For det ser ikke ud til , at den finansielle problematik i Rdet vil fre til de ndvendige lsninger , der gr det muligt at tage fringen ved udvidelsesforhandlingerne .
Jeg tror , at den uenighed , som allerede nu er til stede , og hvor der er meget forskellige standpunkter , bde om landbrug og med hensyn til strukturfondene , vil vare ved en tid endnu .
Hvis udvidelsesprocessen skal tages alvorligt , br finanserne tilpasses den politik , der skal fres .
Det indtryk , som jeg har i jeblikket - og Samland har faktisk allerede sagt det samme - er , at vi er mere beskftiget med at fordele pengene mellem de femten eksisterende medlemmer end med en udvidelsesproces .
Det er fra alle sider blevet bekrftet p dette plenarmde .
Jeg vil ikke lgge skjul p min bekymring over disse skandalse opfattelser .
Jeg fr til min store beklagelse endog mere forstelse for den nederlandske nettodiskussion , end jeg hidtil har haft .
For det kan naturligvis ikke vre sdan , at udvidelsen vltes over p de lande , der i jeblikket allerede er inde i en vanskelig politisk nettodiskussion .
Jeg finder nettodiskussionen , det siger jeg med det samme , en forkert diskussion , men den er nu engang en del af den politiske virkelighed , som lande som Tyskland og Nederlandene lever med .
Hvis diskussionen udarter sig som i denne debat , hvor irlnderne vil have deres penge , hvor portugiserne vil have deres penge , hvor spanierne vil have deres penge , s er situationen p et givet tidspunkt moden til , at vi lber ind i en dyb politisk krise i Fllesskabet med den risiko , at ansgerlandene , der efter min mening i tide br profitere af deres relation med EU , at de bliver offer herfor .
Jeg ville lige bemrke dette i denne kontekst .
<P>
En andet punkt vedrrende tiltrdelsen .
Kommissionen gr ud fra en vkst p 2 , 5 % .
Colom sprger udtrykkeligt , om det er realistisk .
Jeg har et andet sprgsml .
Hvorvidt er der relation mellem de 2 , 5 % og den tidsplan , som Kommissionen har opstillet vedrrende udvidelsen ?
Endvidere er reformerne af landbrugspolitikken , reformerne af strukturfondene tilstrkkelige til at lse problematikken inden for de 1 , 27 % ?
Ogs p det punkt er Kommissionen meget vanskelig .
Nr jeg for eksempel ser p ml 1-omrder , s konstaterer jeg , at der her er mange muligheder for at spare .
Jeg nvner vores eget hollandske Flevoland , men jeg tror ogs , at mange andre ml 1-omrder ikke har brug for , at man nu , hvor der ikke mere er et ml 1 , skal bruge yderligere seks r til at nedtrappe deres ml 1status .
Det kan ske meget hurtigere .
Enten er de det , eller ogs er de det ikke .
Hvis de ikke er det , er der ingen automatisk ret til , at de skal profitere af deres fordelagtige status i lang tid endnu .
<P>
Jeg tror , at de overgangsordninger , som Kommissionen har sat sig i hovedet , at de ved en afkortning af tidsperioden m give yderligere muligheder for tilpasninger , end det i jeblikket er tilfldet , og at der s ogs kan findes andre lsninger end nu .
Endnu en gang , de nuvrende forslag vedrrende strukturfondene tyder p , at lande med f ml 1-omrder , og som endvidere ikke nyder godt af en omlgning af landbrugspolitikken , kommer til at betale for udvidelsen .
Nr jeg ser p meningsmlingerne i Nederlandene , i Tyskland og i andre lande vedrrende befolkningens flelser i forhold til udvidelsen , s lber vi en alvorlig politisk risiko , hvis vi gr ind p dette scenario .
Derfor advarer jeg .
<P>
Jeg har altid sagt , at jeg finder nettobidragsdiskussionen forkert , men jeg m erkende , at det i en rkke medlemsstater i mellemtiden er blevet et politisk problem , og at det derfor er ndvendigt at n frem til en afbalanceret fordeling af budgettet , hvor der skal anvendes andre kriterier end den typiske nettobidragsdiskussion , men hvor der er brug for andre mlestokke .
Det er ogs ndvendigt for at skabe mere finansielt rum i Agenda 2000 for nye medlemmer , end tilfldet er i jeblikket .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil tilslutte mig det , hr . Dankert sagde .
Det er meget interessant , at vi allerede nu oplever en mere eller mindre skjult fordelingskamp i Den Europiske Union , som minder mig meget om det , vi allerede n gang har drftet i begyndelsen af 80 ' erne .
Det undrer mig af og til , at de argumenter , der dengang blev anfrt imod udvidelsen mod syd af Den Europiske Union , i dag kommer fra de lande , som ved den lejlighed blev optaget i Den Europiske Union .
Her burde alle endnu en gang udforske deres samvittighed , om ikke argumenterne allerede dengang var forkerte , af hvilken grund vi s alligevel fik disse lande ind .
Man br ikke flge bus-teorien : Man sidder selv ned i bussen , og bussen er fuld .
Det er efter min mening af og til en vanskelig situation .
<P>
Betydningen af udvidelsen af Den Europiske Union , den historiske chance er ofte blevet fremmanet i dag , og jeg kan kun understrege det .
Jeg mener , vi br foretage to definitioner , nr det drejer sig om ikke at diskriminere .
Vi m ikke diskriminere i den forstand , at vi ikke giver ansgerne noget hb .
Vi skal stte en proces i gang , som giver dem objektive chancer for at blive medlem af Den Europiske Union .
Samtidig skal vi give dem , der leder forhandlingerne , objektive kriterier i hnde , s at de kan foretage en sdan differentiering med henblik p , at de lande , der er lngst fremme i udviklingen , ved forhandlingernes afslutning ikke kommer til at vente p dem , der endnu ikke er s vidt .
<P>
Derfor mener jeg , at vores kompromislsninger i mellemtiden kan udlgges sdan , at Kommission og Rd disponerer over disse differentieringsmuligheder .
Det er af overordentlig stor betydning , for hvis det frste land kommer med langt senere , end det ville vre muligt , betyder det dalende forhbninger for de lande , som i forvejen ville komme med senere .
Derfor er det et forkert udgangspunkt at skre alle over n kam .
<P>
Vi bliver alle ndt til at lave vores hjemmearbejde .
Ansgerlandene skal lave deres hjemmearbejde for at vre " fit  til Den Europiske Union , men ogs vi skal lave vores hjemmearbejde inden for strukturpolitik , landbrugspolitik , institutionelle reformer , ikke overdrevet , men sledes som det er ndvendigt for udvidelsen .
Disse hjemmeopgaver skal vi lave , og vi bliver ndt til at organisere os sledes , at chancen for udvidelsen af Den Europiske Union ikke frer til nye brud .
Udvidelsen skal faststte overgangsmuligheder , for at det ikke kommer til et brud mellem ansgerlandene og Den Europiske Unions nuvrende medlemslande .
Endvidere betyder Den Europiske Unions nye grnse , at vi skal bygge bro til de lande , som ikke i lngden eller inden for en overskuelig fremtid kommer med i Den Europiske Union , og den , der under dette brobyggeri mister Ukraine og Rusland af syne , vil ogs beg en fejl .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Samlands appel om rlighed og fje tre aspekter til .
For det frste : Som Elmar Brok netop anfrte , ville det virkelig vre en skandale , hvis et land allerede opfylder kriterierne , og et medlemsland i Den Europiske Union nedlgger veto , indtil dets kandidat er frdig til at tiltrde .
Hr . Brok ved , hvad jeg taler om , nemlig Polen .
Det m ikke ske !
<P>
For det andet : reformen af institutionerne .
Jeg kan ikke frigre mig for den mistanke , at nogle nvner reformen af institutionerne med den bagtanke , at derigennem udskydes udvidelsen lidt .
Derfor skal vi vre meget opmrksomme p , at der meget hurtigt og konsekvent tages fat p den institutionelle reform , for at vi ikke spilder tiden , og udvidelsesprocessen derved forsinkes .
<P>
For det tredje kan det vre vrd at nvne , at det er mit indtryk , at nogle lande , som nu er srligt begunstigede af sttteordningen , slet ikke er interesserede i udvidelsen , fordi de s mister deres finansielle privilegier .
Heller ikke det m ske .
P dette punkt er der behov for megen rlighed og politisk konsekvens , og jeg hber , at vi i det mindste i Europa-Parlamentet tilvejebringer den !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil komplimentere hr . Colom for kvaliteten og prcisionen i hans forslag til beslutning .
Jeg er i det vsentlige enig i arbejdets disposition og de kritiske bemrkninger til dokumentet  Agenda 2000  , som Kommissionen har fremlagt .
Vigtige historiske processer som udvidelsen med landene i Central- og steuropa og gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , som begynder nu , vil n deres kulmination med hensyn til resultater og konsekvenser netop inden for den tidsmssige ramme , der dkkes af de finansielle oversigter , og paradoksalt nok str vi for frste gang trods betydningen af disse ndringer over for en politisk ramme , som ikke er ben for udsigter til vkst i Unionens finansieringsrammer .
rsagen til denne situation er dobbelt : P den ene side er der en tnkepause , tror jeg , i den europiske integrationsproces , og p den anden side en beslutning - som vi sttter - om blandt mlene at lgge strst vgt p de konvergenskriterier , der blev fastlagt i Maastricht .
<P>
Dette stiller os over for ndvendigheden af at vre realistiske og effektive med hensyn til rkkevidden af de ml , der opstilles af Agenda 2000 , ml , som ikke kun handler om udvidelsen , men om alle de politikker , som Unionen vil udvikle .
Det skal ikke glemmes , at Kommissionen baserer sine egne forudsigelser p en vkstrate i medlemslandene p 2 , 5 % , som efter de flestes mening er en for optimistisk vurdering , og fastholder loftet for indtgter til finansiering af udgifterne : dette medfrer ndvendigvis , at for p langt sigt at finansiere udvidelsen vil det vre ndvendigt at g i gang med en reform af Unionens nglepolitikker , nemlig den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
<P>
Udvidelsesprocessen er endnu ikke defineret med hensyn til tidsplan og omkostninger , og forudsigelserne vedrrende konomierne i kandidatlandene er usikre ; det er derfor indlysende , at mlstningen om at gennemfre en udvidelse under stabile finansielle forhold krver en ny balance mellem udgifterne til Unionens forskellige politikker .
<P>
Som allerede understreget i Agenda 2000 bygger Kommissionen p et princip , en procedure , som er forskellig fra den hidtidige .
Vi str over for en finansiel pakke , hvor det ikke er de politiske og konomiske ml , men loftet for egne indtgter , der udgiver det faste udgangspunkt , der er fastlagt a priori .
Det er en strategi med lav profil ; vi m sledes ikke undervurdere den strke risiko for , at rkkevidden af de samtidige ml om udvidelse og uddybning af integrationen m redimensioneres .
<P>
Bortset fra loftet er det selve systemet med egne indtgter , som br underg en seris genovervejelse om en reform , der kan gre det mere afbalanceret i forhold til borgernes rigdom og velfrd og mere gennemsigtig i deres jne .
Dette ml har Kommissionen desvrre ikke gjort sit til , heller ikke i en gunstig situation som denne .
<P>
Agenda 2000 bygger p den automatiske fornyelse af de finansielle oversigter ; Parlamentets politiske dispositionsmargin som budgetmyndighed kommer ikke styrket ud .
Jeg deler sledes ordfrerens holdning , hvor han understreger ndvendigheden af at komme frem til en forbedring af selve aftalens funktion og fleksibilitet .
Af denne grund og for en bedre funktion af institutionerne vil det vre nyttigt med en revision af aftalen .
Jeg er ogs enig med ordfreren i , at i betragtning af de utallige og relevante elementer af usikkerhed , som karakteriserer de syv r i finansoversigtens periode , vil det vre rigtigt at imdese muligheden af en finansiel revurdering p grundlag af en revisionsklausul .
Det er sledes ndvendigt med periodiske eftersyn ; udviklingen af processen og de finansielle konsekvenser af udvidelsen , som er det centrale sprgsml og den strste bekymring i de finansielle oversigter , er ikke prcist forudsigelige ; hvis vi bygger p de tal , Kommissionen har angivet , ser vi , hvordan vurderingen af udgifterne til udvidelsen i den periode , som er omfattet af disse oversigter , i virkeligheden frer til et belb , som i absolutte tal og procenter ikke udgr er umulig udfordring ; trods dette vil der vre en betydelig virkning p fortsttelsen af nogle politikker inden for medlemsstaterne .
<P>
Hvis man tager det i betragtning og de betragtninger , der allerede er gjort med hensyn til det centrale i sprgsmlet om udvidelsen og ndvendigheden af et ny balance mellem Unionens politikker , skal det gentages , at i den nuvrende situation m finansoversigterne srge for en dispositionsmargin til udvikling af de eksisterende politikker , svel interne som eksterne , i perspektivet af ndvendigheden af p en intelligent og effektiv mde at kalibrere forvaltningen af de eksisterende politikker og mere specifikt at koncentrere sig om de vanskelige udfordringer i dag , for eksempel arbejdslsheden , en afbalanceret samfundskonomisk udvikling i forbindelse med integrationen .
<P>
Dette indebrer , at der beslutsomt m tages fat p nogle reformer for eksempel i landbrugssektoren - udvidelsens succes afhnger i hj grad af De Femtens evne til at modernisere landbruget - ligesom det i regionalpolitikken , ligesom det med hensyn til beskftigelsen er ndvendigt , at man i klvandet af det nye i Amsterdam-traktaten ogs ofrer disse problemer mere opmrksomhed .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , frst vil jeg gerne hylde mine kolleger , hr . Oostlander og hr .
Barn Crespo , for deres fremragende betnkning , som jeg sttter . Personligt er jeg en entusiastisk tilhnger af udvidelsen , men samtidig har jeg strke meninger om , hvordan dette udvidede Europa br konstrueres .
Set i bakspejlet var den sidste udvidelse , uden uddybning , overilet .
Som flge heraf har vi arvet en stor mngde politisk og offentlig mening , der ikke er engageret i europisk integration , og det har fungeret som en bremse for vores europiske ambitioner .
Vi m ikke gentage denne fejltagelse .
Europa-Parlamentet m gre det klart , at vi ikke vil give vores billigelse til nogen tiltrdelse , medmindre og fr der har fundet en grundlggende institutionel reform sted .
Vi m anvende den magt , vi har til at tvinge medlemsstatsregeringerne til at indkalde til endnu en regeringskonference og rette op p de fejltagelser , der blev beget i Amsterdam .
Hvis det ikke lykkes os at lse dette problem inden udvidelsen , vil vi have forladt mlet om et Europas Forenede Stater og erstattet det med et glorificeret stort frihandelsomrde med yderligere regler og bestemmelser .
<P>
Samtidig med at vi bevarer dette pres p regeringerne , br vi indlede forhandlinger samtidig med alle ansgerlandene undtagen Slovakiet .
Det vil sende et symbolsk budskab til borgerne i disse lande .
Vi angiver hermed , at vi nsker , at de kommer med snarest muligt , og s snart de opfylder de ndvendige betingelser .
Ved ikke at skabe et frste- og andenklasses medlemskab vil vi ogs sende et positivt budskab til potentielle investorer , hvilket er vsentligt , hvis det skal lykkes for disse lande at opfylde de konomiske kriterier for medlemskab .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg ikke har noget til overs for de argumenter , vi hrer fra dem , der anskuer udvidelsen gennem egoistiske nationalistiske budgetbriller .
Hvor er deres vision ?
Det kan godt vre , at der indledningsvis vil blive lagt stort beslag p EU-budgettet , men sdanne omkostninger vil vre minimale sammenlignet med den kmpemssige fredsdividende , der vil komme ud af et udvidet og fuldt integreret Europa .
<SPEAKER ID=100 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , mine kodeord for udvidelsen er fred og stabilitet i Europa .
Derfor m vi ikke skabe ustabilitet gennem en udvlgelsesmetode , som fremtvinger skel mellem ansgerlandene .
Og uanset hvor godt kommissr Hans van den Broek taler sin sag - og han gjorde det fremragende her tidligere p aftenen - s kommer han ikke uden om det faktum , at Kommissionen har skabt et skel , der ikke en gang er strengt objektivt , men politisk , hvilket kommissren ogs selv sagde .
Med den valgte strategi har Kommissionen gjort udvidelsen til et hestevddelb , hvor deltagerne uvgerligt vil flge sig som vindere og tabere ; et A- og et B-hold er skabt .
Det er jo tydeligt nok , at der er forskel mellem landene , ogs med hensyn til , hvor tt de er p at opfylde de af EU stillede krav , men set i lyset af den forandringsproces , Europa str midt i , er det et forkert tidspunkt at lave en sdan statisk opdeling p .
Kommissionens strategi hnger sammen med , at dens kodeord er nogle andre end fred og stabilitet .
Agenda 2000 siger styrkelse og udvidelse af Unionen , men det er ikke Unionen , som skal styrkes , det er borgerne i Europa , der skal styrkes , og det er borgernes mulighed for at bestemme over deres eget liv , der skal udvides gennem unionssamarbejdet .
Derfor m udvidelsesprocessen heller ikke tages som gidsel for Unionens behov for reformer .
Kun gennem et ligevrdigt samarbejde med ansgerlandene kan vi sikre den folkelige opbakning til EU , og uden den falder projektet sammen .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , Agenda 2000 , der sigter mod en strre og strkere Europiske Union gennem optagelse af de steuropiske lande , udgr en historisk chance for at samle et splittet Europa , for en genopretning af den historisk paradoksale opdeling af Europa og er samtidig en garanti for udvikling og stabilitet i Europa og i hele verden .
Dette er Den Europiske Unions store politiske valg , en udvikling , som der forhbentlig allerede nu reelt er truffet beslutning om p alle niveauer i Den Europiske Union .
<P>
Alle aspekter af denne historiske proces er blevet analyseret fra alle sider , i en udvikling , der p samme tid er parallel med og solidarisk afhngig af en intensivering , en dynamisering og en styrkelse af det nuvrende samarbejde i Den Europiske Union .
Det br naturligvis vre en klar og modstningsfri udvikling uden hindringer og uenigheder .
<P>
Efter de afgrelser og kriterier , der vedtoges i Kbenhavn , de konkrete krav i Amsterdam-traktaten , de detaljerede frtiltrdelsesprocesser og den udvidede dialog inden for rammerne af de europiske associeringsaftaler str vi nu endelig foran den sidste fase med virkeliggrelsen af denne politik i form af pbegyndelsen af tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Jeg glder mig over at se , at Europa-Parlamentet generelt er kommet frem til den opfattelse , at tiltrdelsesforhandlingerne br indledes samtidig med samme udgangspunkt for alle ansgerlandene i Centralog steuropa og det nordlige og sydlige steuropa .
Alle ti ansgerlande er nu parate til den vanskelige lange vej mod tilpasningen .
De ti plus endnu et , eller rettere , det br nok understreges , en plus ti andre stater , for Cypern er et helt specielt tilflde .
Jeg minder om og henviser til Den Europiske Unions gldende positive afgrelse af 1995 om Cyperns tiltrdelse .
I overensstemmelse hermed skal tiltrdelsesforhandlingerne starte i april 1998 .
Det er Den Europiske Unions historiske gld over for Cypern .
<P>
I dette store billede har Tyrkiet desvrre ingen plads .
Jeg er helt enig med kommissr Van den Broek , nr han siger , at sprgsmlet EU-Tyrkiet p ingen mde m skygge for eller pvirke sprgsmlet om udvidelse .
Men dette betyder ikke , at vi vil acceptere , at Tyrkiet smugles ind i Den Europiske Union .
Det er muligt , at der er nogle regeringer , der har brug for opdrift til deres udenrigspolitik .
Det er muligt , at Kommissionen nsker helhedslsninger .
Men vi , Europa-Parlamentet , er ndt til at st helt fast ved visse principper .
Sprgsmlet om Tyrkiet str bent , det indrmmer jeg .
Men det vedrrer ikke denne forhandling .
Tyrkiet opfylder ikke de mest elementre forudstninger , hvilket er beklageligt for svel Tyrkiet som Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger i anledning af denne debat , som jo hovedsagelig drejer sig om udvidelsen .
For ni r siden faldt en grnse i Ungarn , i Berlin en mur , ventet med lngsel af nogle , frygtet af andre ; vendepunktet var indtrdt .
Vi var allerede dengang enige om , at den strste udfordring til Det Europiske Fllesskab ville vre , at ikke kun var det lykkedes os at samle Vesteuropa , men vi ville ogs bidrage til , at hele Europa blev samlet .
Det drejede sig ikke kun om Tysklands genforening , det drejede sig p en vis mde ogs om en genforening af det europiske kontinent , og om dt vidste vi : Det kunne kun ske med demokrati , retsstatsprincippet , menneskerettighederne og markedskonomien som grundlag .
I dag drfter vi , hvad det svar , vi ville komme med , indebrer , og de andre venter p vores svar og navnlig p vores indre vilje til dette svar .
<P>
Bemrkning nr. to : Der kommer lande til os , som helt skifter historisk rolle .
Jeg tager Polen som eksempel .
Polen er altid blevet mast mellem sine store naboer .
Det skal i dag g fra at vre et undertrykt land til at blive partner .
Det er et land med grnser .
Det skifter grnse s at sige fra vest til grnseland mod st , hvor det senere vil blive grnseland for Den Europiske Union .
For frste gang i landets historie - i hvert fald nyere historie - vil det skulle ptage sig en aktiv opgave ogs for sine naboer , og det er givet ikke nemt .
<P>
Med en let omskrivning vil jeg gerne sige : At anmode om tiltrdelse er ikke svrt , at vre og blive medlem er derimod meget svrt .
Det br ogs de andre lande , som har anmodet om tiltrdelse , vide .
Vi skal imidlertid ogs indse , og det er bemrkning nr. tre , at vi har opstillet et testskema , iflge hvilket tiltrdelsen s at sige er beviset p evne til demokrati , og denne evne til demokrati bruges af alle lande som mlestok .
Derfor skal dette sprgsml tages op med stor finflelse .
<P>
Menneskerettigheder , retsstatsprincip , demokratiske procedurer og beskyttelse af mindretal er testsprgsmlene .
Det er en besvrlig vej - jeg er netop vendt tilbage fra Rumnien - nr man har en lang erfaring med diktatur bag sig .
Demokrati , og dt bliver vi alle ndt til at lre , skal imidlertid bestandig kontrolleres , ogs blandt venner !
Det skal man lre at finde sig i , for det er kittet , som i sidste instans binder os sammen , og at man ogs i venskab kan strides om politiske ml , ogs dt er et stykke frihed !
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte de kritiske bemrkninger , som bliver fremsat i hr . Colom i Navals betnkning .
Kommissionen har lst sig fast i rollen som den person hos Molire , der bliver bedt om at leve godt for f penge .
Den forsger at vise , at man kan udvide , uden at det bliver dyrere , eller rettere , uden at medlemsstaterne behver at betale mere .
En sdan pstand og grnsevrdien p 1 , 27 % krver , at man tnker grundigt efter .
<P>
Man kan godt se rsagerne hertil .
Kommissionen har villet imdeg nskerne , eller rettere sagt Rdets manglende vilje , i stedet for at fremstte nogle forslag , der bygger p en undersgelse af realiteterne .
Og det er interessant at konstatere , at mens vi efter Amsterdam blot krvede , at en styrkelse af institutionerne skulle g forud for udvidelsen , s viser overvejelserne omkring udvidelsen os i dag den aktuelle utilstrkkelighed af en af institutionerne i vores Union , nemlig Kommissionen , som opgiver den igangsttende rolle , den havde fr i tiden , for at blive en planlgningsafdeling for Rdet .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , afslutningen p kommunismen og Europas deling har bnet vejen for en forandring af selve Den Europiske Unions natur , som nu kan omfatte alle europiske folk og stater .
Det er denne fundamentale historiske ndring , som udvidelsen er et svar p .
Det er derfor ndvendigt , at Unionen og dens medlemsstater er i stand til antage den som et politisk ml , der er afgrende for demokratiet og freden i Europa .
Det drejer sig om at sttte konsolideringen af demokrati og menneskerettigheder svel som en bredygtig overgang til markedskonomi med det dle forml at overkomme den dybe krise , som den utmmede liberalisme har kastet nsten alle de lande ud i , der har forladt kommunismen .
<P>
For et land som Portugal , hvis konsolidering af demokratiet og konomiske udvikling har haft s stor gavn af tilslutningen til Fllesskabet , kan der ikke vre tvivl om , at man skal sttte en politik , der som ml har optagelsen af de central- og steuropiske lande samt andre kandidater .
Jeg forkaster sledes enhver institutionel , finansiel eller anden strategi fra de nuvrende medlemsstater , der tager ansgerlandenes befolkninger som gidsler .
<P>
Dette store historiske udvidelsesprojekt udelukker derfor den politiske og moralske legitimitet ved ethvert forsg p at hierarkisere ansgerlandene , sledes som Kommissionen har forsgt det med sit bermte forslag om 5 + 1 .
Jeg glder mig over , at Europa-Parlamentet har orienteret sig i modsat retning .
Jeg glder mig over , at Parlamentet anmoder om , at alle skal stilles lige ved forhandlingernes begyndelse , uden at resultaterne heraf forudgribes , og at datoen for forhandlingernes afslutning skal afgres af objektive EU-kriterier .
Jeg forkaster ligeledes ethvert forsg p at udelukke Tyrkiet af kulturelle eller religise rsager , der ser bort fra Tyrkiets europiske historie og det afgrende bidrag , som dets optagelse , sfremt kravene til demokrati respekteres , ville betyde for enheden og freden i Europa .
Det er ndvendigt at hjlpe Tyrkiet til optagelse og ikke udelukke det p forhnd .
<P>
Det er klart , hr. formand og kre kolleger , at et sdant stort historisk projekt krver , at der er andet end frygtsomme bogholdere i spidsen for regeringerne !
Det krver et politisk og moralsk lederskab , der kan vise solidaritet og historisk forstelse .
Et lederskab , der har vret grusom mangel p i Den Europiske Union .
Kun sdan , med politisk mod og ved at sige sandheden til vlgere , der er forgiftet af populistisk , nationalistisk og antieuropisk demagogi , vil det vre muligt at fuldfre en proces , der vil krve dybtgende reformer af visse aktuelle politikker , ssom den flles landbrugspolitik , og styrkelse af Fllesskabets budget for at sikre de strukturstttepolitikker , som ansgerlandene behver , uden at de skal finansieres udelukkende p bekostning af de mindst udviklede lande og den konomisk-sociale samhrighed .
Det er nemlig dt , som en fastholdelse af maksimumloftet for de egne indtgter p 1 , 27 % af BNP ville betyde .
<P>
Udvidelsen er en ny mulighed for Europa , for freden , demokratiet og solidariteten mellem folkene , et ml , der ikke accepterer hverken opsplitningen af ansgerlandene eller en reduktion af konomisk-sociale samhrighedsfonde , der i sig selv er potentielt oplsende for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , konomisk set er Slovakiet et af de strkeste ansgerlande .
Det overvandt hurtigt vanskelighederne ved adskillelsen fra det tidligere Tjekkoslovakiet .
Den hje konomiske vkst per capita , faldet i antallet af arbejdslse og i inflationsraten samt den i forhold til andre lande lave udlandsgld er noget , der gr indtryk .
Politisk har den forfatningsretlige ramme om demokratisk funderede og effektivt handlende institutioner eksisteret i nogle r .
Men en af institutionerne , regeringen , og det brer navnlig ministerprsident Meciar og nogle af hans ministre ansvaret for , fungerer ikke sledes , som man kunne forvente det i en retsstat .
Hans holdning til den rolle , statens prsident skal spille , den manglende efterlevelse af forfatningsdomstolens afgrelse , den delvise udelukkelse af den parlamentariske opposition fra vigtige beslutningstagende forsamlinger og hans adfrd over for det ungarske mindretal er vigtige belg for hans hidtidige antidemokratiske adfrd .
<P>
P den anden side er den slovakiske administration og parlamentet i frd med hurtigt at tilpasse de relevante lovgivningsmssige omrder til Fllesskabets niveau .
Henstillingerne fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Slovakiet , som hr . Rbig senere vil tale om , har sat nogle ting i gang .
Men alt i alt konstaterer vi , at den slovakiske regering ikke opfylder alle politiske kriterier fra Kbenhavn , og at der skal alvorlige bestrbelser til fra regeringen og navnlig ministerprsidenten for at n frem til mere demokratisk praksis og bedre overholdelse af retsstatsprincippet , s at Slovakiet kan komme med i gruppen af ansgere , der tages alvorligt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg hilser den store rolle , som Parlamentet har fet i Agenda 2000-processen , velkommen .
Hvad angr Agenda 2000 , s er det blevet sagt gang p gang her i eftermiddag , at Kommissionen foreslr et helt nyt finansielt overslag for den pgldende periode .
Det omfatter hele den lange rkke af EUpolitikker og forudstter , at udvidelsen mod st vil finde sted over de nste ti r .
Vi ved alle , at Den Europiske Union vil st over for sine strste udfordringer i denne periode .
Vi skal bevge os frem imod MU ' en .
Vi skal indlemme op imod ti nye medlemsstater .
Personligt beklager jeg , at Malta efter egen beslutning ikke er blandt disse lande .
Som De sikkert ved , var jeg Parlamentets ordfrer om Maltas tiltrdelse , og jeg hber , at det p et eller andet tidspunkt vil slutte sig til .
En anden udfordring , vi m tage i betragtning , er endnu en runde af de internationale handelsforhandlinger .
<P>
Hvad det finansielle overslag angr , s blev det nuvrende , der lber fra 1993 til 1999 , ledsaget af en forgelse af EU-budgetloftet til 1.27 % af EU ' s BNP .
Kommissionen er ubesindig , nr den antager en gennemsnitlig EUvkstrate p 2.5 % for de nuvrende medlemsstater .
Kommissren synes ikke at tage i betragtning , at der kan ske uventede konomiske tilbageslag under MU ' en .
Derfor har jeg alvorlige tvivl med hensyn til forslaget om at bevare det nuvrende budgetloft i det nste overslag .
<P>
Strukturfondene har vret meget effektive i fattigere omrder og regioner i Unionens yderste periferi og har hjulpet Irland til at n den gennemsnitslevestandard , man har i Unionens rigere regioner .
Irland har draget enorm nytte af dem i de sidste ti r , og vi har gjort virkelig god brug af vores strukturfonde .
Vores levestandard er nu net EUgennemsnittet for frste gang nogensinde .
Det budget , vi i dag har i Irland , reflekterer vores keltiske tigers gode helbred .
Men vi har stadig enorme udviklings- og strukturbehov .
Enhver , der for nylig har besgt Dublin , vil kende til vores alvorlige problem med for stor frdselstthed .
Det fremstr som en kmpemssig barriere for investeringer , og regeringen gr meget lidt for at afhjlpe situationen , alts lige bortset fra at give beskftigelse til et endelst antal konsulenter .
<P>
Jeg accepterer kommissrens argument om , at der br vre strre ressourcekoncentration i det nste overslag .
Der er meget lidt fornuft i , at nsten halvdelen af EU ' s befolkning bor i omrder , der er berettigede til strukturfondssttte .
Der br imidlertid ikke ske pludselige afbrydelser af denne sttte .
Selvom strukturfondssttte udgr en stadig mindre faktor i vores konomiske fremgang i Irland , ville intet land kunne klare en drastisk fjernelse af investeringer uden at opleve et enormt internt sammenbrud .
Kommissionen har bekrftet , at dette ikke vil ske .
Enhver aftale om koncentration m omfatte et fast engagement til ordentlige overgangsordninger .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at jeg er fuldstndig enig i de flelser og den bekymring , som min kollega , John Cushnahan , har givet udtryk for .
Ogs jeg er bekymret for at udvande og svkke Den Europiske Union ved en for hurtig udvidelse , selvom jeg fler mig opmuntret ved fremskridtet henimod monetr union .
<P>
Jeg vil gerne sige nogle ord om Colom i Navals betnkning , og det er , at der lige siden Berlin-murens fald har vret en bemrkelsesvrdig samstemmighed om at lade de steuropiske lande f adgang til EU .
Denne samstemmighed var ikke blot fremherskende i institutionerne og de nationale regeringer , men ogs hos offentligheden i EU .
Det blev ogs accepteret , at udvidelsen ikke ville kunne ns uden omkostninger , og at det ville blive ndvendigt med et bidrag fra alle medlemsstater i forhold til deres evne til at bidrage .
<P>
S man kunne sprge , hvorfor Kommissionen foreslr at give 75-100 millioner meget fattige mennesker adgang uden nogen udvidelse af Unionens ressourcer .
P nuvrende tidspunkt ved vi , at de nye lande - efter det mest positive skn - vil komme med noget lig 30 % af de eksisterende medlemmers BNP .
I den gamle Europiske Union med tolv medlemsstater var der 80 millioner mennesker med et BNP p 65 % af gennemsnittet , og for at vre i stand til at skabe en acceptabel konomisk konvergens skaffede vi ressourcer p ECU 24 milliarder om ret for at fremme deres udvikling .
Hvordan kan Kommissionen foresl , at en acceptabel regional politik kan udstrkkes til de nye stater med kun ECU 11 milliarder ?
<P>
Situationen p landbrugsomrdet er tilsvarende .
Det er yderst vanskeligt at foretage fremskrivninger af , hvordan de 15 medlemmers konomier vil udvikle sig , hvordan den flles landbrugspolitiks omkostninger vil udvikle sig , og hvordan ansgerlandene vil udvikle sig over de nste fem til otte r .
Men inden for den 1 , 27 % ' s grnse er det meget vanskeligt at se , at der skulle kunne tilvejebringes tilstrkkelige ressourcer til at sikre , at denne udvidelse vil tilfredsstille ansgerlandene og deres borgere .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst kort om det , hr . Schwaiger netop har sagt om Slovakiet .
Jeg vil ikke foregribe det , hr . Rbig vil sige .
Men nr vi ser p de betnkninger om landene , som vores egne ordfrere har lavet , og f.eks. ser p betnkningen om Estland og mener , at Slovakiet ville behandle sit ungarsksprogede mindretal ligesom Estland sit russisksprogede mindretal , ved jeg ikke , hvorledes dommen over Slovakiet ville se ud .
Jeg tvivler p , at denne 5 + 1-formel er den bedste , og jeg mener , at man br sige det helt klart i Europa-Parlamentet .
Jeg hber endvidere , at medlemsstaterne i sidste instans nr frem til lignende konklusioner i Luxembourg .
<P>
Ordfreren for Budgetudvalget , hr . Colom i Naval , har i punkt 37 i begrundelsen til sin betnkning anbragt en - som han siger - sidste bemrkning om administrationsudgifterne .
Han konstaterer , at Kommissionen i forbindelse med de sproglige problemer , en udvidelse af Unionen vil give ud over de direkte udgifter ssom ansttelse af administrativt og sprogligt personale m.m. , ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til udgifterne til infrastruktur , kontorer , kabiner til tolkene i mdesalene m.m. Jeg anfrer dette tilsyneladende s lille eksempel derp - mske har ikke srlig mange kolleger lagt mrke til det - fordi det nok er et mnster p det ufrdige ved den Agenda 2000 , som Kommissionen har forelagt os .
<P>
Endnu en gang gr man uden om et i dette tilflde mere politisk end egentlig budgetmssig flsomt sprgsml .
Lad os blive ved eksemplet Slovakiet .
Hvor er forskellen mellem fem millioner danskeres ret til eget sprog og en dag fem millioner slovakkers ret til det samme ?
Vi har i forbindelse med denne Agenda 2000 ikke stillet os selv dette sprgsml .
Vi har undladt i denne Agenda 2000 at tale med os selv i klar tekst , og jeg mener , at det er en af hr . Colom i Navals fortjenester som ordfrer for Budgetudvalget , at han p prcis det rette tidspunkt har tage de rette sprgsml op .
Sat p en lille fllesnvner : Den , der ikke vil reformere landbrugs- og strukturpolitikken , og den , der s samtidig ikke vil betale mere , kan eller vil ikke udvide .
<P>
Det siger jeg i denne debat ogs til alle kolleger , hvis regeringsreprsentanter for en dels vedkommende har indtaget yderst slsomme holdninger p de forskellige rdssamlinger tidligere i Luxembourg .
P den ene side vil man betale mindre , samtidig overser man stdigt landbrugspolitikken og dens andel i udgifterne p 50 % af EUbudgetttet , og s sagde udenrigsministeren : Vi vil lave udvidelsen mod st .
Det er ting , vi ikke kan sige til vores borgere , og derfor var det vigtigt , at vi navnlig fra budgetomrdet for en gangs skyld fik klare og tillige kritiske sprgsml p bordet .
Det skyldte vi vores befolkninger , og det skylder vi ligeledes vores fremtidige kolleger i Central- og steuropa .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer kolleger , udvidelsen er virkelig en stor historisk udfordring .
Det er frst og fremmest en samlende politisk handling , der i sig selv udtrykker Den Europiske Unions udenrigspolitiske holdning .
<P>
Det er dernst en undervurdering af dens indhold kun at insistere p eller understrege de konomiske aspekter .
Under alle omstndigheder er det , der har betydning , frst og fremmest det budskab , der skal sendes til hele verden , som har ventet p dette siden jordsklvet i 1989 , der fik totalitarismen p vores eget kontinent til at styrte i grus .
Der er desvrre nogle anakronismer eller uforeneligheder i den mde , denne politiske linje kommer til udtryk .
Den Europiske Union nsker en udvidelse uden forinden at have srget for en institutionel forankring af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og uden at have lst det afgrende sprgsml om , hvorledes denne skal virke effektivt .
Amsterdam-traktaten koncentrerede sig kun om Den konomiske og Monetre Union og foretrak at udstte lsningen af disse substantielle problemer .
Det er opstet et meget stort hul , og jeg hber , at det ikke fyldes op med nye fejltagelser .
<P>
Det ville vre en fejltagelse at opdele de lande , der nsker optagelse i Den Europiske Union i A-lande og i Blande . Det ville vre en fejltagelse at begynde tiltrdelser uden at have lst de ulste institutionelle problemer .
Det ville vre en farlig fejltagelse at undervurdere - p grund af konomiske interesser eller endda strategiske overvejelser - respekten for menneskerettighederne eller at undervurdere den afpresningsagtige og aggressive politik , som bestemte stater frer over for medlemmer af Den Europiske Union .
<P>
Det ville vre en tragisk fejltagelse , hvis Den Europiske Union fremstod som utrovrdig hvad Cyperns tiltrdelse af Unionen angr - selvom det gentagne gange har forpligtet sig til denne tiltrdelse - fordi den stter dette sprgsml p dagsordenen af venlighed over for et land , der i vrigt i forgrs meddelte , at det ikke interesserer den , at den afviser Europakonferencen , som dens venner har brugt s mange krfter p at bygge op , og at Cypern , over for hvem Den Europiske Union har ptaget sig forpligtelser , skal forblive Tyrkiets gidsel , sledes som kommissr Van den Broek ganske rigtigt har sagt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , Den Europiske Union er ved at g i gang med et af dens historisk set vsentligste projekter , siden den blev til , nemlig udvidelsen med st- og Centraleuropa og Cypern .
EUmedlemskab vil hjlpe med til at sttte demokratiet , freden og velstanden i Central- og steuropa .
Endelig er det jerntppe faldet , som i Churchills mindevrdige udtalelse strakte sig fra Stettin ved stersen til Trieste ved Adriaterhavet .
<P>
Udvidelsen vil sikre , at det gamle jerntppe ikke erstattes af et fljlstppe , der udelukker en del af kontinentet fra fordelene ved at tilhre den europiske familie .
Det er naturligvis rigtigt , at udvidelsesprocessen br vre altomfattende .
Ingen af de elleve ansgerlande br fle sig udelukket fra udvidelsen .
Alle elleve har lige muligheder for medlemskab , med styrkede tiltrdelsespartnerskaber og rlige eksaminationer af de fremskridt , der er gjort mod tiltrdelsesmlet .
<P>
Som det er blevet sagt her i aften , mangler meget endnu at blive gjort - bde af ansgerlandene for at forberede deres medlemskab og af EU selv for at forny dets politikker og institutioner , sledes at Unionen kan imdeg de udfordringer , der ligger i udvidelsen .
<P>
Dette omfatter uundgeligt en reform af den flles landbrugspolitik .
Kommissionen har ogs ret i sin Agenda 2000rapport , nr den ppeger , at nogle lande er lngere fremme p vejen mod tiltrdelse end andre .
5 + 1-optionen , der omfatter tidlige forhandlinger med Ungarn , Polen , Tjekkiet , Slovenien , Estland og Cypern , er den eneste realistiske strategi .
At forflge andre optioner , ssom regatta-lsningen , hvor man indleder forhandlinger med alle ansgerstater undtagen Slovakiet , ville kun stte tempoet ned for hele processen og tilskynde til urealistiske forventninger .
<P>
Endelig hilser jeg forslaget om at indkalde til en Europakonference i London i februar nste r velkommen . Her vil alle ansgerlandene kunne komme og drfte sprgsml af interesse for alle europere , herunder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , retlige og indre anliggender .
<P>
Hr. formand og hr. kommissr , udvidelsen skal lykkes for alles skyld .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Hr. formand , udarbejdelsen af denne betnkning har vret et meget krvende arbejde .
Selv efter sammenlgninger af flere betnkninger er den relativt logisk , hvilket jeg specielt takker hr . Oostlander og ligeledes ordfrer for Udenrigsudvalget Tom Spencer for .
Betnkningen er Parlamentets budskab til topmdet i Luxembourg om , hvorledes man br bre sig ad i en historisk udvidelsesproces .
Der er tale om en glimrende chance for at blive bermt .
<P>
Jeg er tilfreds med , at betnkningens balancering mellem Kommissionens model 5 + 1 og den skaldte regattamodel ikke kan fortolkes som en afvisning af Kommissionens model .
Betnkningen accepterer , dog med en uklar formulering , marchordningen foreslet af Kommissionen , dog med en tilfjelse om , at ogs de andre ansgerlande er med i processen .
<P>
Betnkningens vrste mangel er dels den utilsigtede dels den tilsigtede vaghed i de anvendte termer .
Argumenterne for forhandlinger p forskellige planer eller for effektive forhandlings- og medlemstiltrdelsesprocesser som modvgt mod Kommissionens model lades uden konkret betydning .
Semantiske terminologitricks er ikke i Parlamentets favr .
Parlamentet ville have ansvar og en klar rolle i udvidelsesprocessen , men nu ser det ud til , at det oprigtig ikke kan tage stilling til forhandlingernes form og heller ikke til finansieringssprgsml .
<P>
Egentlige forhandlinger kan ikke foretages samtidig med alle ansgerlandene .
Med sin egen model strber Kommissionen efter en dynamisk udvidelsesproces , som ved hjlp af en skaldt regattamodel ikke kan opns .
Derfor kan man sprge , med hvilke motiver de forskellige aktrer nsker samstarten .
En samstart vil ungtelig medvirke til at gre processen til en slags kraftproces , hvor landene , som har strke tilhngere i den nuvrende EU , mske endda nemt kan bane sig vej til en frerposition uden at tnke p objektiviteten .
Den vil ogs gre processen lngere og vil derved lette udsttelsen af unionspolitikernes ndringer .
Er det det , der virkelig nskes ?
<P>
Det er mig en glde at konstatere , at Parlamentet ikke tager stilling til de enkelte landes tidsplaner for forhandlinger og medlemstiltrdelse .
I udvalgsmderne ld det forargeligt , at flere medlemmer ville opfatte de baltiske lande som t blok og derved fuldstndig forbig landenes forskellige historiske , samfundsmssige og socialkonomiske baggrunde .
Som ordfrer for Delegationen for Forbindelserne med Estland kan jeg fortlle , at delegationen over en bred front anerkender de ofre , Estland har bragt , og hermed forsvarer landets plads blandt de forreste ansgere .
At Estland er med p Kommissionens 5 + 1-liste har ikke kun en stor indflydelse p Letland og Litauen , men ogs p hele den nordiske dimension .
<P>
Som en briefing kan jeg oplyse , at set i lyset af betnkningens sagsindhold tager man ikke standpunkt for nogen bestemt udvidelsesstrategi eller eventuelt for dem alle ved at stemme for denne betnkning . S elegant profilerer disse papirer sig .
<P>
Det m nskes , at medborgerne fremover engageres bedre i udvidelsesprocessen end i det aktuelle MU-projekt .
Ellers gr det sledes , at i slutspurten vil folket ikke have den uanset politikernes bltaler .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , nr Unionen udvides , hvad er det s , der udvides ?
Stabiliteten , sikkerheden , menneskerettighederne ?
Det er det , vi nsker .
Vi er dog ndt til at lse et par problemer .
<P>
De sociale forskelle i Unionen m ikke udvides samtidig med , at vi udvider mod st .
Heller ikke de informative forskelle m blive dybere , mens vi udvider og vores samfund ndres til et informationssamfund .
Det er p vej til at ske alligevel .
Alts grnserne inden for vores egne samfund m ikke udvides i forbindelse med vores udvidelse mod st .
<P>
I kandidatlandene kan der forventes sociale problemer , om ikke eksplosioner , p grund af opfyldelsen af de stramme medlemskrav .
Kriterierne af Den konomiske og Monetre Union har vret rsag til sdanne allerede hos os .
Udvidelsen ger ikke sikkerheden , hvis dens fundament ikke holder .
<P>
Vi m heller ikke negativt pvirke vores forhold til Rusland .
Derfor har vi brug for nordiske dimensioner og sters-politik .
Vi har brug for at binde Rusland til Europa og ikke til Asien eller Storrusland , som er alternativerne .
Der findes ikke sikkerhed i Europa uden Ruslands deltagelse .
Vi kan sige , at NATOs udvidelse mod st ses i Rusland som en gave til kommunisterne .
Udvidelsen af Den Europiske Union til gengld ses der positivt p ogs fra Ruslands side .
Derfor br vi srge for , at der ikke opstr flere grnser i Europa , men at de reduceres bde inden for Unionen og mellem os og andre lande .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , ved slutningen af vores kvantitativt sikkert omfattende , men ogs kvalitativt rimelige debat tilpasset emnet , vil jeg gerne forsge i det mindste at antyde en strre tidsmssig og rumlig sammenhng bde for Den Europiske Unions forhold til Letland og tillige til sidstnvntes nabostater Estland og Litauen , det vil sige for Den Europiske Unions forhold til de baltiske stater .
Et af de aktuelle og i endnu hjere grad fremtidige hovedsprgsml i europisk politik bliver udformningen af forholdet mellem Den Europiske Union og den russiske fderation .
Her kan jeg kun give hr . Paasilinna ret .
<P>
Det er klart i Den Europiske Unions interesse , at denne forbindelse br vre konstruktiv og stabilitetsorienteret .
Af srlig vrdi er i den forbindelse det direkte grnseoverskridende regionale samarbejde .
Det viser netop erfaringerne fra de sidste r med et i get grad mere intensivt samarbejde og dannelsen af talrige euroregioner langs Den Europiske Unions grnser mod st .
Vi skal projicere disse udprget positive erfaringer fra de sidste r og rtier ind i fremtiden .
Netop de tre baltiske stater ville som medlem af Den Europiske Union vre potentielle partnere i et grnseoverskridende samarbejde mellem Den Europiske Union og den russiske fderation .
<P>
De baltiske stater kunne dermed yde et specifikt , vsentligt bidrag , som nppe kan erstattes af noget andet , til lsning af et af europisk politiks ngleproblemer .
Den nste og vigtigste forudstning derfor er muligheden for at kunne tiltrde Den Europiske Union .
Estland , Letland og Litauen vil kun kunne og ville varetage denne nskvrdige politiske opgave , nemlig at st for samarbejdet mellem Den Europiske Union og den russiske fderation , hvis de er fast forankret i Den Europiske Union , og hvis de fler sig som ligevrdige og ligeberettigede partnere .
<P>
Tiltrdelsesstrategi br ikke kun vre prget af de aktuelle rammebetingelser , men tillige af de kommende forhold , som vi bevidst ver indflydelse p og udformer .
En s snarlig tiltrdelse som mulig af Den Europiske Union ville endvidere bidrage til at lse ogs andre marginale problemer , som jeg desvrre ikke kan redegre for nu .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , EU ' s udvidelse bliver en historisk beslutning .
De instrumenter , EU rder over , det vil sige de politiske , konomiske og diplomatiske vrktjer , er utroligt vrdifulde og meget mere effektive end de militre til at bygge et bestende mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Parlamentets arbejde har vret bde omfattende og arbejdsomt .
Det har ikke vret let at finde et kompromis mellem umiddelbare forhandlinger for alle henholdsvis forhandlinger for kun nogle af dem .
De vigtigste elementer m vre , at alle ansgerlande er med i udvidelsesprocessen , uafhngigt af deres forberedelseniveau .
Selvflgelig skal alle lande mles med de samme kriterier og behandles ligeligt .
Det skal vre klart for alle ansgerlande og deres befolkninger , at de indgr i en udvidelsesproces , og at de bliver medlemmer , nr de opfylder kriterierne for medlemskab .
<P>
Intet land opfylder i dag disse kriterier .
Det er da nppe passende at udvlge blot et ftal lande .
Ingen ved med sikkerhed , hvordan situationen er i ansgerlandene om et rs tid .
Der findes en politisk vilje til at udvide EU .
Det er vigtigt at opmuntre denne vilje , ikke mindst hos ansgerlandene .
Det er unge , skrbelige demokratier .
At lukke dren i ansigtet p dem er ikke rigtigt .
Vi ville sende forkerte signaler ved kun at udvlge visse stater .
Alle ansgerstater skal have mulighed for at indlede medlemskabsforhandlingerne samtidig .
Der er ytret frygt for , at det kunne risikere at forsinke processen for de stater , der er blevet anset for at vre modne for forhandlinger .
<P>
Det er vigtigt , at ansgerlandene ikke stilles op imod hinanden .
Derfor br der indledes en flles forhandlingsstart med alle samtidig .
Efter disse multilaterale acquis -forhandlinger , som vil kunne vare et r , br der indledes bilaterale forhandlinger med de lande , som da er klar , sandsynligvis de 5 + 1 , som Kommissionen har valgt ud , men ogs andre stater , hvis de er klar .
Det , man vinder med en sdan lsning , er , at vi ikke p forhnd dmmer visse lande ude , men derimod opmuntrer dem til at fortstte deres ambitise bestrbelser for at blive modne for medlemskab .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i december 1997 angives retningslinjerne for Europas fremtid .
I sidste instans er dette kun en chance for ogs for fremtiden at f lov til at leve i fred , velstand og sikkerhed .
Vi ser , at bningen mod st har sat gang i konomien , at de gensidige forbindelser er blevet langt mere intensive , at handelen nyder godt af det , kort sagt at begge sider nyder godt af bningen .
Min frste bekymring - jeg kommer fra en smedevirksomhed i strig - da bningen mod st kom , var , hvad venter der os nu ?
Jeg rejste over til disse lande og s p , hvilke muligheder der var .
Nr man ser , hvilket behov der stadig er for varer og for tjenesteydelser , og p , hvad de kan levere til os , s er det en dobbelt mulighed .
Jeg mener , vi skal stte de muligheder i centrum , som denne udvidelse mod st giver os , selvom vi heller ikke m glemme risiciene .
<P>
Men det er frst og fremmest muligheden , fordi markedshindringer naturligvis bortfalder , og globaliseringen virker positivt .
Vi kan ikke tale om arbejdspladser om sndagen og s vre imod udvidelsen mod st om mandagen .
Jeg tror , at udvidelsen mod st skaber arbejdspladser p begge sider .
Det er en mulighed , vi skal gribe !
Navnlig er ogs sikkerhedsanliggender som Schengen og atomsikkerhed meget centrale emner for os , og jeg tror , at vi ogs for fremtiden vil f meget at gre p dette omrde .
<P>
Som nstformand i delegationen til Slovakiet er det mig magtpliggende at sige , at der ganske vist er gjort enorme fremskridt , og navnlig skal vi erkende , at oppositionen er draget mere intensivt ind , men at p den anden side tilfldet Gaulider stadig ikke er lst , men vil blive lst senest ved valget til nste r .
Derfor skal vi her ikke vlge formlen minus 1 , men plus 1 .
Det er meget vigtigt .
Jeg vil sige det sdan : Dren str ben , men vi presser ikke p !
<SPEAKER ID=116 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , det var en lang og interessant debat , og jeg har allerede gjort brug af deres genersitet til at intervenere to gange , derfor skal jeg gre det kort og takke meget for de vigtige indlg , som vi i dag har hrt , og som har behandlet en stor del af det , som Kommissionen betragter som et af dens vigtigste forslag i denne periode naturligvis sammen med forslagene om MU ' en .
Debatten i dag , tror jeg , har givet os et godt billede af den diskussion , der venter os mellem medlemsstaterne .
Jeg tnker her ikke i frste instans p diskussionen om et udvidelsesscenario og bestrbelserne p at undg , at et eller andet ansgerland fler sig udelukket .
Jeg tnker meget mere p de diskussioner , der skal finde sted om finansieringen af udvidelsen .
<P>
Nu mener jeg , at vi i dag ikke behver og ikke kan trkke konklusioner , fordi Kommissionen ogs skal fremlgge nrmere forslag herom .
Men det er i det mindste godt i dag at kunne konstatere , at den usikkerhed , der endnu eksisterer vedrrende bestemte dele af reformerne af den interne politik , herunder ogs de finansielle konsekvenser samt om finansieringen af udvidelsen , at det benbart generelt ikke giver det store flertal i Parlamentet anledning til at vre tilbageholdende med hensyn til starten af den fortsatte udvidelsesproces .
Jeg mrker snarere en ansporing til at ge programmets hastighed yderligere .
Hvis finansielle motiver i den henseende forstyrrede udvidelsesrytmen som sdan , henholdsvis ville ske p bekostning af de ansgerlande , der er lngst tilbage , s var der frst virkelig tale om diskrimination .
Det har i dag vist sig , at Parlamentet ogs er imod dette .
<P>
Vi afventer med interesse afstemningerne i morgen , og vi vil ogs gerne i de kommende mneder diskutere , hvordan der kan findes en tilfredsstillende lsning p de ulste sprgsml .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
