<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , en kort bemrkning .
Den vedrrer snarere protokollen fra i forgrs .
Jeg beder om forstelse , for ikke at forstyrre kollegerne havde kollega Pirker og jeg under afstemningen afleveret et skriftligt notat foran om , at vores afstemningsbokse ikke fungerede under afstemningen om klimakonferencen .
Jeg meddelte dette foran .
Jeg fik at vide , at det var registreret , men det er ikke registreret .
Jeg beder om en afklaring , for ellers kan jeg ikke fremover klare sdanne ting skriftligt , men skal bede om ordet ligesom visse kolleger . Men det koster os en masse tid .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Posselt .
Vi vil foretage denne rettelse .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , det er med en vis bedrvelse , at jeg her til morgen knytter en bemrkning til protokollen fra i gr .
I gr ptalte jeg en unjagtighed , der tilsyneladende havde indsneget sig i min kollega , hr . Macartneys , pstand om en oversttelsesfejl .
<P>
I gr hvdede han , at han i det oprindelige ndringsforslag havde skrevet  engelsk oksekd  , hvilket var blevet oversat til  britisk oksekd  .
Jeg har nu set den oprindelige version , som blev forelagt af hans gruppe .
Deri stod helt tydeligt  britisk oksekd  .
Jeg ved ikke , om hr . Macartney er skabsvegetar og forsger at f forbudt alt britisk oksekd , men i dette tilflde er jeg bange for , at han er blevet gennemskuet .
Han burde virkelig undskylde over for Parlamentet , at han har villedt det og vret pholdende med sandheden .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg er heller ikke glad for at skulle svare p den slags bemrkninger .
Jeg er ikke skabsvegetar , men jeg er lidt af en linguist .
Jeg er ogs meget omhyggelig , nr jeg underskriver ndringsforslag , s jeg ved , hvad jeg skriver under p .
Mdetjenesten kan bekrfte , at der i det oprindelige ndringsforslag , som vores gruppe indgav , blev benyttet udtrykket  viande anglaise  .
Hvad der derefter skete , er jeg ikke ansvarlig for , men vi har fet det bekrftet af David Martin , som var mdeformand p det pgldende tidspunkt .
Det kan mdetjenesten bekrfte .
Jeg hber , at vi hermed kan afslutte denne latterlige sag .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Macartney , under alle omstndigheder er vi ved godkendelse af protokollen .
Jeg siger dette henvendt til bde Dem og hr .
Miller . Vi vil alts vre opmrksomme p , at alle udtalelser fres korrekt til protokols .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Fru formand , jeg nsker blot at komme med en kort forklaring til min betnkning .
De , som var til stede under forhandlingen i gr aftes , hrte jo , hvorfor Kommissionen ikke er parat til at godkende de ndringsforslag , der nu blev vedtaget af de kristelige demokrater , og som vedrrer Amsterdam-traktaten , sdan som de er .
Jeg vil gerne endnu en gang sige helt klart og tydeligt , at min gruppe ikke stemte for disse ndringsforslag , fordi traktaten endnu ikke er ratificeret , og fordi vi endnu ikke kan sttte os til den .
Det er en skam , at de nu blev optaget i betnkningen , fordi flertallet nskede det sdan .
P det punkt m vi s fje os .
Sdan er det nu engang .
Jeg vil dog gerne endnu en gang understrege , at min gruppe ikke kan acceptere , at vi allerede nu sttter os til noget , som endnu ikke er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , jeg hrte Dem nvne nogle navne p personer , der skal afgive stemmeforklaring , men de er ikke til stede .
Kan De kontrollere , om alle de personer , hvis navne De lste op , er til stede ?
Ellers bliver det en forklaring af ikkeafgivne stemmer .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Ja , De har fuldstndig ret .
Hr . Vanhecke er til stede , og han har netop gjort os opmrksom p , at hans stemmeforklaring bliver afgivet skriftligt .
Det samme gr sig gldende for hr . Lindqvist .
Hr . Holm og hr .
Wibe er her .
Alle er til stede .
Det er fantastisk ! Det glder mig , isr fordi deres stemmeforklaringer afgives skriftligt .
Nste gang tror jeg , at de aflgger den mundtligt , s alle kan se , at de er til stede .
<SPEAKER ID=10 NAME="Lindqvist">
Det er godt , at flygtningeproblemer lses globalt , og at flygtninge kan fordeles p flere lande .
<P>
Jeg er bange for , at en flles flygtninge- , asyl- og visumpolitik i EU kan indebre en hrdere flygtningepolitik og hjere mure mod omverden .
<SPEAKER ID=11 NAME="Wibe">
Jeg er overordentlig bange for , at de krav , der stilles i ndringsforslag 3 i betnkningen , det vil sige , at medlemsstaterne trinvis skal fastlgge harmoniserede og samordnede procedurer p omrderne asyl , indvandring og overskridelse af medlemsstaternes ydre grnser , vil fre til , at Den Europiske Union bygger endnu hjere mure mod omverden og gr det endnu svrere for politiske flygtninge at f et fristed hos os .
<SPEAKER ID=12 NAME="Holm">
Jeg sttter ikke kravet , at EU ved overstatslighed skal have ansvaret for omrderne asyl og indvandring .
Jeg mener , det er et anliggende , som bedst afgres p nationalt plan .
Derimod er jeg selvflgelig positivt indstillet til mellemstatsligt samarbejde p disse omrder .
<P>
Hensigten med dette program , at fremme samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne , er derfor prisvrdig .
Det er ogs godt , at man udvider samarbejdet med de central- og steuropiske lande .
<CHAPTER ID=3>
Hjulkretjer
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0342 / 97 ) af Kittelmann p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om udkast til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs tiltrdelse af den overenskomst , som FN ' s konomiske Kommission for Europa har indget om indfrelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkretjer samt udstyr og dele , som kan monteres og / eller benyttes p hjulkretjer , samt vilkrene for gensidig anerkendelse af godkendelser , der er meddelt p grundlag af sdanne forskrifter (  Overenskomst af 1958 som revideret  ) ( 9868 / 97 - C4-0467 / 97-96 / 0006 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Kittelmann">
Fru formand , rede kolleger , overenskomsten har et langt navn , men det er ogs en meget vigtig , ndret overenskomst , som vi forhbentlig kan vedtage i dag .
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender anbefaler , at De godkender henstillingen .
Vi vedtog betnkningen allerede i november sidste r .
I starten af januar meddelte Rdet dog , at det nskede at trkke sin anmodning om samtykke tilbage for at revidere Kommissionens forslag og fremlgge det i en ny version .
Det var et succesrigt projekt .
Nrvrende betnkning foreligger i en forbedret udgave .
<P>
Hvad handler overenskomsten af 1958 fra FN ' s konomiske Kommission for Europa om ?
I 1958 vedtog nogle af de stater , som er reprsenteret i FN ' s konomiske Kommission for Europa , en overenskomst om indfrelse af ensartede betingelser for godkendelse af dele til motorkretjer og udstyr .
Jeg ved , at det glder kollegerne Mombaur og Malangr utrolig meget .
Det drejer sig mere njagtigt om overenskomstparternes gensidige anerkendelse af typegodkendelser til biler , som blev fremstillet i henhold til disse standarder .
<P>
Kommissionens forslag fastlgger nu , at Det Europiske Fllesskab nu ogs skal tiltrde denne FNoverenskomst ved siden af sine enkelte medlemsstater .
Det er efter min mening meget gldeligt , fordi det herved gres klart , at Den Europiske Union i stadig stigende grad ogs tiltrder folkeretlige aftaler og kan stemme som juridisk person .
Af retlige rsager er det dog Det Europiske Fllesskab og ikke Den Europiske Union , som skal vre overenskomstpart , fordi EU i modstning til EF ikke har status som international juridisk person .
<P>
Sdan en overenskomsts konomiske betydning for den europiske bilindustri er soleklar .
Lige siden overenskomsten trdte i kraft , er der blevet vedtaget ca . 100 specifikke bestemmelser , som alle omfatter udstyr og dele til motorkretjer .
En genforhandling blev bl.a. ogs ndvendig p grund af gennemfrelsen af det indre marked i EU .
Derudover blev det tydeligt , at det var ndvendigt med et internationalt anerkendt regelst i betragtning af den hurtige tekniske udvikling i bilindustrien og den tiltagende internationale sammenfletning af handelen .
<P>
Det nuvrende forslag adskiller sig fra det frste p tre punkter .
For det frste : Den rolle , som medlemmerne vil komme til at spille efter EF ' s tiltrdelse af overenskomsten , beskrives mere detaljeret .
<P>
For det andet : Artikel 100 A tilfjes som yderligere retsgrundlag til Det Europiske Fllesskabs tiltrdelse af den ndrede overenskomst .
<P>
For det tredje : Der tilfjes et bilag 3 til bidragsbeslutningen , som regulerer praktiske detaljer omkring Fllesskabets og medlemsstaternes deltagelse i overenskomsten .
Isr dette forslag gr det lettere for os at stemme for det i dag end for et r siden , for bilaget indeholder kravet om , at Kommissionen informerer Parlamentet rettidigt og endda fr den formelle fremlggelse af forslag til udstedelse af den nye ordning , som vi har stillet til Kommissionen sammen med det medvirkende rdgivende Udvalg om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<P>
P den mde kan Parlamentet allerede fremstte sine nsker p dette tidlige stadium .
Kommissr Bangemann lovede en sdan informationsprocedure og bekrftede det skriftligt . Det , som hr .
Bangemann lover , det holder han ogs !
Dette tilsagn bliver nu en del af den formelle retsakt og tildeles dermed en hjere kvalitetsmssig status .
<P>
Med hensyn til optagelsen af bestemmelsen i fllesskabsretten skal proceduren med flles beslutningstagning anvendes , det vil sige , at Parlamentet skal give sit samtykke .
Her er vores ret til deltagelse sikret , isr nr man tager hensyn til den allerede omtalte informationsprocedure .
<P>
Overenskomstens styrke ligger i en mere koncentreret beslutningsprocedure og EF ' s medvirken som medlem , hvilket vil ge dens internationale betydning vsentligt .
<P>
Flere vigtige bilproducenter vil fr eller siden tiltrde overenskomsten .
Herved vil afstningsmulighederne blive vsentligt forbedret for det europiske erhvervsliv og verdensmarkedet .
Vi stemmer her for en overenskomst , som er ndvendig og lnsom for Europa !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , jeg takker ordfreren for den tekniske forklaring bag denne betnkning .
Henstillingen er baseret p n erkendelse : At der var behov for et almindeligt anerkendt , internationalt regelst p omrdet typegodkendelse af motorkretjer .
<P>
Vi er af den opfattelse , at hvis vores ml er at globalisere andet end alle varemarkeder , br vi opfordre til en international arbejdsdeling til fordel for bde fattigere konomier og os selv .
Men vi nsker ogs en globalisering af menneskerettighederne , de sociale standarder og respekten for miljet .
Vi har derfor en interesse i at holde denne proces i gang via internationalt bindende lovstrukturer med henblik p dels at skabe tillid til de konomiske faktorer og gre dem gennemskuelige , dels at skabe gensidig respekt p verdensplan .
Af disse rsager sttter vi denne betnkning .
<P>
Jeg m sige , at jeg havde nogle forbehold i starten , men ordfreren har overbevist mig om , at Parlamentets rolle i sagen er sikret , og jeg er glad for det arbejde , som hr . Kittelmann har gjort p omrdet .
Jeg hber bare , at hans optimisme brer frugt inden for de nste mneder og r .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , denne overenskomst , som stammer fra 1958 , kunne forekomme en smule forldet , men med de ndringer , som vores ordfrer og Kommissionen har bidraget med , kan vi uden videre tage positivt imod den og sige , at den stadig er aktuel .
Det fremgr ogs af den anvendelse , der er gjort af den i denne lange periode : mere end hundrede konkrete ordninger er blevet gennemfrt , og der har aldrig vret strre problemer .
<P>
Jeg vil gerne understrege den betydning , som denne reviderede overenskomst har for den europiske automobilindustri og beskftigelsen .
I den globale konkurrence mellem automobilproducenter , isr mellem europiske og amerikanske producenter , om at vinde indpas p de nye markeder , der vokser frem , er vedtagelsen af ensartede og flles tekniske normer for hjulkretjer faktisk mere ndvendig end nogen sinde , isr fordi de gr det muligt at opstille parametrene for en sund og afbalanceret konkurrence ; vi ved desuden , hvor stort et behov der er for tilsvarende forhold p mange andre omrder .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at tage i betragtning , at Den Europiske Unions tiltrdelse af den reviderede overenskomst fra 1958 kunne f nogle lande , for eksempel Japan , Korea , Kina , Sydafrika , Indien , det vil sige lande , der er p vej frem og fremtidens konkurrenter , som har vist interesse eller ligefrem hensigter om at tilslutte sig overenskomsten , til at tage det definitive skridt , men at g lidt i den retning , vi nsker .
<P>
Endelig er EU ' s tiltrdelse af den reviderede overenskomst af vital betydning i dette perspektiv for den europiske automobilindustri , som har ivrksat en rkke joint-ventures i mange lande , der er p vej frem .
Faktisk vil tiltrdelsen tillade en hurtigere vedtagelsesproces for hele omrdet , men frem for alt vil den betyde , at den europiske automobilindustri ikke som p andre felter m vige for den amerikanske industris indtrngen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , hr. kollega , forestil Dem , at De er bilproducent og prver at f godkendt en ny type bil .
Lad os endvidere antage , at det efter Deres mening drejer sig om en meget konomisk type , ogs selvom den med hensyn til visse sikkerhedsaspekter ikke helt kan best den skaldte elgtest .
EF ' s tiltrdelse til ECE-overenskomsten ville vre en gave fra himlen for Dem .
Jeg citerer udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik :  EU ' s tiltrdelse vil begrnse den flles beslutningsprocedures rkkevidde p flsomme omrder inden for lovgivningen om sikkerhed og milj .  Og videre str der :  EU ville uddelegere sin lovgivningsmssige myndighed til et organ med et svagere grundlag for standarderne .
 Og som ordfreren for Retsudvalget sagde , foreskriver EFtraktaten et hjt sikkerhedsniveau for milj- og forbrugerbeskyttelse , hvorimod der mangler sdanne indholdsmssige retningslinjer i ECE-aftalen .
<P>
Det ville vre en drlig vittighed at tro , at Europa-Parlamentet p mlstregen for hele proceduren vil kunne forhindre en bilgodkendelse af en lavere standard ved hjlp af sit samtykke , alts et simpelt ja eller nej , for det mangler den vsentligste forudstning for at kunne indtage en substentiel position , nemlig medbestemmelsen .
For at tage hensyn til de medvirkende rdgivende udvalg har Kommissionen forpligtet sig til frst at informere Europa-Parlamentet fortroligt .
Det er en pn gestus , det m man sige .
Men hvorfor skulle der overhovedet opst en alvorlig situation netop med hensyn til milj og sikkerhed ?
EF ' s tiltrdelse flger logikken om at vre til stede p verdensmarkederne p endnu bedre og endnu hurtigere vis og tvinge andre lande til at tiltrde ECE .
Hvorfor skulle man s egentlig slge adgangsbilletten dyrere end ndvendigt ?
Og jeg foreslr , at vi ikke til at starte med bider i det rdne ble for derefter at hbe p bedre tider .
I stedet burde vi opfordre de kompetente steder til frst at reformere ECE-proceduren i kologisk , social og sikkerhedsteknisk henseende , og derefter kan vi tale om en tiltrdelse til ECE-motorkretjsgodkendelsen .
Til den tid vil vi sikkert heller ikke have noget imod det , tvrtimod .
Jeg hber ikke , at der p et eller andet tidspunkt indfres en mastodonttest !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , frst m jeg lige sige noget om proceduren i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , hvor der den 21. oktober i r i huj og hast skulle stemmes om denne betnkning .
At seks ud af de fjorten tilstedevrende ved afstemningen afholdt sig fra at stemme viser den store utilfredshed hos mange med forrretningsgangen .
Betnkningen blev sat p dagsordenen en dag fr mdet , og den ndrede dagsorden var frst medlemmerne i hnde samme dag , som mdet fandt sted .
Frst p mdet var betnkningen til disposition .
En indholdsmssig for slet ikke at tale om en velovervejet vurdering af betnkningen var sledes umulig .
Denne form for forretningsgang br ikke gentage sig .
<P>
Alt dette mindsker ikke vores respekt for det arbejde , ordfreren har udfrt .
Vi er enige med ham i , at det af flere grunde er vigtigt , at EF tiltrder ECE-aftalen .
Den voksende internationale handel og den stigende konkurrence fra den japanske og Koreanske bilindustri krver , at den europiske industri fr en rlig chance .
Ved at fjerne tekniske hindringer kan eksporten fra EF-landene fremmes .
<P>
Verdensomspndende tilslutning til denne aftale er meget nskeligt , srligt USA br vre med .
P trods af , at USA har valgt " self-certification  hber jeg , at Kommissionen bliver ved med at strbe mod tiltrdelse af dette og andre lande .
<P>
Nu , hvor det indre marked er gennemfrt , er det endnu mere vigtigt , at Fllesskabets regler og ECE-reglementerne samordnes .
I den forbindelse opfordrer vi indtrngende EF til at srge for , at beskyttelsesniveauet i Fllesskabet s vidt muligt overfres til ECE-reglementerne .
Vi er glade for , at det ser ud til , at faren for at tiltrdelse til ECE ville nedstte dette beskyttelsesniveau , er afvendt .
Nu , hvor Rdet har tilfjet artikel 100 A til retsgrundlaget , stoler vi p , at sundheden , sikkerheden og miljet er sikret .
EF kan srge for dette , fordi det forelbigt har absolut flertal ved beslutningstagningen i ECE og ogs efter en eventuel udvidelse beholder et blokerende mindretal .
<P>
Vi hber , at tiltrdelsen vil medfre en mere afbalanceret varetagelse af interesserne .
Bde miljets , forbrugernes , trafiksikkerhedens og bilfabrikanternes interesser i medlemsstaterne kan tilgodeses .
I den forbindelse har en lsning i EF-regi den fordel , at den nationale bilindustris interesser ikke ensidigt medfrer en nedsttelse af beskyttelsesniveauet .
<P>
Med hensyn til de interne aspekter ved tiltrdelsen er Europa-Parlamentets position interessant .
Hvor Parlamentet nu har medbestemmelsesret vedrrende udstyrskravene og godkendelse af hjulkretjer , erstattes den efter tiltrdelsen af en godkendelsesprocedure af nye ECE-reglementer .
For vores vedkommende anser vi dermed den parlamentariske kontrol for sikret .
Nu , hvor det endvidere er lovet , at Europa-Parlament via modus vivendiproceduren vil blive optimalt informeret , er vi enige i ordfrerens konklusion om , at Europa-Parlamentets engagement ogs efter tiltrdelsen af ECE-aftalen er sikret .
<P>
Jeg er derimod mindre rolig med hensyn til medlemsstaternes engagement .
Vi deler Rdets kritik af Kommissions krav p ordfrerskabet i alle stadier af ECE-forhandlinger .
Er det rigtigt , at Kommissionen i henhold til Rdets beslutning skal optrde p EF ' s vegne , og at medlemsstaterne kan fre ordet i ekspertudvalgene ?
<P>
Tiltrdelsen af denne aftale viser , at EF ' s befjelser p internationalt plan kan rkke meget langt .
Med rette har ordfreren prvet dette i forhold til subsidiaritetsprincippet , idet han lader den stigende globalisering af handel og investeringer veje tungt .
Vi er enige med ham i , at i dette tilflde har en flles optrden af medlemsstaterne inden for ECE-rammen en klar mervrdi .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonino">
Fru formand , Kommissionen vil gerne frst og fremmest komplimentere ordfreren , hr . Kittelmann , for den udmrkede betnkning om dette forslag til beslutning .
Betnkningen giver en detaljeret analyse af indholdet og de interne procedurer , der skal flges fra det tidspunkt , Det Europiske Fllesskab indgr denne overenskomst .
<P>
Fra svel et politisk som et konomisk synspunkt vil jeg gerne ganske enkelt understrege den voksende betydning af en styrkelse af den internationale harmonisering , ikke kun hvad industrien angr , men ogs fra forbrugernes synspunkt .
Jeg tror , at fra dette synspunkt vil de medlemmer , der her i Parlamentet har givet udtryk for visse bekymringer , finde en yderligere garanti i dette instrument , for jeg tror , at kun en multilateral harmonisering p et marked , der klart er globalt , kan sikre , at der gives yderligere garantier .
<P>
Det punkt , som Kommissionen gerne vil prcisere , men som allerede er blevet fremlagt i detaljer af ordfreren , hr . Kittelmann , vedrrer procedurerne , og det er et punkt , som har givet anledning til nogen tvivl her i Parlamentet .
For at vre mere prcis agter Kommissionen igen at bekrfte , at inden der kan stemmes for vedtagelsen af et forslag til forordning eller et forslag til ndring , m Fllesskabet anmode Europa-Parlamentet om en samstemmende udtalelse i tilflde af nye forordninger , eller i tilflde af eksisterende forordninger , som bliver tilpasset den tekniske udvikling , m forslagene til ndringer forelgges Europa-Parlamentet i tide , s man kan flge de procedurer , som glder med hensyn til komitologien .
<P>
Endvidere vil Kommissionen informere Europa-Parlamentet i alle faser af proceduren , isr i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammet og gennemfrelsen af de forberedende arbejder .
I de flsomme sektorer , som forurenende stoffer og stjemissioner , er Rdet og Kommissionen inden for rammerne af en erklring , som vedlgges Rdets akter , blevet enige om , at vedtagelsen af foranstaltninger i disse sektorer p fllesskabsplan m ske i overensstemmelse med reglerne i artikel 100 A og 189 B , og at proceduren med henblik p vedtagelse af et ndringsforslag til en forordning kun sttes i gang , efter at disse procedurer er gennemfrt .
<P>
Sledes har Kommissionen villet sikre , at Europa-Parlamentet blev involveret i enhver fase af proceduren og p et fuldstndigt og korrekt informationsniveau .
Alle deltagerne kan p den mde komme med deres bidrag , s disse procedurer kan forlbe effektivt .
<P>
Fra dette synspunkt tror jeg , at Kommissionen i den benbare overgang - som er et juridisk aspekt - fra flles beslutning til andre former for samarbejde - for det er , hvad denne form for traktater krver - har vist sig ben over for medindflydelse fra Europa-Parlamentets side , isr hvad angr de flsomme emner , som i henhold til mine institutionelle forbindelser vedrrer forbrugerne og forurenende emissioner samt stjemissioner .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om hr . Kittelmanns betnkning .
<P>
( Forslaget til afgrelsen vedtoges )
<SPEAKER ID=21 NAME="Caudron">
I lighed med vores kollega Peter Kittelmann , mener jeg , at vi skal underskrive denne aftale .
<P>
Formlet med aftalerne er at sikre en loyal konkurrence p et marked , der til stadighed internationaliseres .
Ikke desto mindre skal vi vre opmrksomme p , at de kontraktmssige forpligtelser over for tredjelandene overholdes .
Jeg kan ikke acceptere - og industrien vil ikke kunne klare - at Den Europiske Union ensidigt tager de forskellige underskrevne aftaler i anvendelse .
<P>
Oprettelsen af WTO i 1994 er kun noget vrd , hvis det betyder sikkerhed for , at de udstedte regler tages i anvendelse .
Det har nu vist sig ndvendigt at styrke de retlige instrumenter for at n hertil .
Der er adskillige eksempler p illoyal konkurrence fra visse af vores handelspartnere .
<P>
Dette skrplan , hvor Europa ofte reagerer p en noget tilbageholdende mde , har haft alvorlige konsekvenser for samtlige industrisektorer .
Alle ved , hvad jeg taler om .
Den Europiske Union kan underskrive en masse aftaler , men den m til stadighed vre p vagt , nr det drejer sig om den effektive gennemfrelse for alle parter .
Europa skal respektere sine forpligtelser , men vi kan skade os selv , hvis vi foregriber gennemfrelsen af aftalerne og foretager dem fr vores konkurrenter .
<CHAPTER ID=4>
Produktion af biograf- og tv-film
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0902 / 97 af Guinebertire p vegne af Gruppen Union for Europa om den Europiske Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film ; -B4-0903 / 97 af Monfils og Ryynanen p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om oprettelse af en garantifond ; -B4-0904 / 97 af Pailler p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om den Europiske Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film ; -B4-0905 / 97 af Leperre-Verrier p vegne af Gruppen Europisk Radikal Alliance om den Europiske Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film ; -B4-0906 / 97 af Ripa di Meana p vegne af Gruppen de Grnne i Europa-Parlamentet om den Europiske Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film ; -B4-0907 / 97 af Pack , Pex og Perry p vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe om den Europiske Garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Fru formand , fru kommissr , husk p , at Europa-Parlamentet den 22. oktober 1996 udtalte sig positivt om oprettelsen af en garantifond til fremme af produktionen af biograf- og tv-film .
Formlet med et sdant finansieringsinstrument var at anspore de banker og pengeinstitutter , der finansierer sektoren , til at udvikle deres aktive indsats med henblik p at fremme produktionen af biograffilm , f.eks. ved at stille delvis garanti for ln , som ydes til producenterne .
<P>
Under det irske formandskab forkastede Rdet den 16. december forslaget , til trods for at det byggede p en femrig forsgsperiode , og at forslagets trovrdighed blev understttet af en undersgelse fra EIF , som garanterede styringen af fonden .
Rdet ( kultur ) skal p ny , den 24. november under luxembourgsk formandskab genbehandle et kompromisforslag .
<P>
Som ordfrer for denne sag i Parlamentet har jeg kunnet mle forventningen hos de erhvervsdrivende bde inden for den audiovisuelle industri og finanssektoren .
Garantifondens katalysatoreffekt muliggr ikke alene at udvikle flere produktioner , men ligeledes at udarbejde kataloger , som der , p grund af markedsudviklingen inden for de nye serviceydelser , er et stadigt voksende forbrug af .
<P>
Samtlige tal , vi analyserer i denne forbindelse , viser os to situationer .
For det frste kan vi se , at udviklingen af talrige kanaler og brugen af digital billedtransmission iflge forudsigelserne vil vre konstant voksende i perioden 1995-2005 , og i endnu hjere grad i Europa end andre steder .
Den globale stigning i sektoren er i gennemsnit vurderet til mere end 69 % .
Filmen er vinderen i en industrisektor , der dag for dag udvides til for eksempel uddannelse , undervisning , information , handel og s videre . Der er alts et strkt stigende forbrug af disse produkter .
<P>
For det andet kan vi konstatere , at Unionen i dag inden for den audiovisuelle sektor har et underskud p handelsbalancen over for USA p USD 6 milliarder , hvilket desvrre udgr 250.000 arbejdspladser .
P et tidspunkt , hvor der bliver afholdt topmde om beskftigelse i Luxembourg , hvor alle medlemsstater med skam betragter deres arbejdslshedsprocent , m vi , politikere og ansvarlige , gre alt for at give denne sektor midlerne til at skabe den eksplosion af nye arbejdspladser , som ofte findes inden for hjteknologien .
Jeg ved , at Kommissionen , ligesom Parlamentet , er meget lydhr over for dette argument , og at den er bevidst om , at der her findes en potentiel beskftigelseskilde .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at hjlpe os over for Rdet , for jeg tror , at vi sammen kan komme et godt stykke ad vejen . Dette instrument ville fuldende vrktjerne i den europiske audiovisuelle politik , som med direktivet om " TV uden grnser  og MEDIA-programmet allerede har gjort det muligt at strukturere branchen og har medfrt en vedvarende stigning i eftersprgslen af biografprodukter .
Jeg takker derfor Kommissionen for den sttte , den kan give os i denne sag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , som min kre kollega fru Guinebertire nvnte , er garantifonden ikke noget nyt for Parlamentet . Oprettelsen af en fond blev sledes foreslet for mere end et r siden , og systemet er bde enkelt og billigt , og , som det er blevet nvnt , utroligt nyttigt for udviklingen af den audiovisuelle produktion .
Der er blevet talt s meget om forbindelsen mellem kultur og konomi , at det nu er p tide at skride til handling .
<P>
Eftersom de kulturelle industrier skaber beskftigelse , og det er et faktum , der er bevist for lnge siden , er det logisk at f den private sektor til at investere .
Men da ethvert audiovisuelt produkt er en prototype , m de offentlige myndigheder vedkende sig deres ansvar og ptage sig en del af risikoen ved at sttte filmbranchen .
Filmindustrien reprsenterer ikke kun arbejdspladser , den er ogs et kunstnerisk udtryk for vores konvergens og forskellene mellem os og udgr en effektfuld drivkraft for kulturpolitikken .
<P>
En veludviklet bistand til filmbranchen betyder , at de europiske borgere , i deres biografsale eller p deres tvkanaler , fr mulighed for at se deres egen identitet afspejlet i stedet for uophrligt at blive fremmedgjort af en udefrakommende kultur .
Derfor mener jeg , at garantifonden er et supplerende instrument , der er en absolut ndvendighed for udviklingen af europisk film .
<P>
Fru formand , staterne har ikke villet give kulturen en mere fremtrdende plads p mdet i Amsterdam , og for mange parlamentsmedlemmer er artikel 128 stadig yderst utilstrkkelig .
I dag har kulturministrene fet mulighed for delvis at rette denne fejl ved langt om lnge at give grnt lys for garantifonden .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , i 1988 var Unionens underskud p handelsbalancen over for USA inden for kultur , det vil sige biograf , tv og video , p USD 2 , 1 milliarder .
I 1995 var underskuddet mere end tredoblet og nede USD 6 , 8 milliarder .
I virkeligheden er det frst og fremmest USA , der nyder godt af den store ekspansion inden for tv-sektoren og oprettelsen af de mange nye kanaler .
Andelen af amerikanske film i de europiske biografer vokser fortsat og er net op p 80 % .
Disse tal viser tydeligt , at USA har forstet betydningen af filmindustrien og den audiovisuelle industri , en konomisk og politisk betydning .
<P>
Stillet over for den amerikanske dominans skal Europa kmpe for p den ene side at dmme op for blgen af amerikanske film og p den anden side for at forsvare og udvikle sine egne tv- og biografproduktioner .
Det er vores civilisation , der str p spil .
Takket vre de kulturelle fagfolks mobilisering , som vi har viderefrt i Parlamentet , er det lykkedes os at gennemtvinge princippet om kulturel undtagelse i Gatt-forhandlingerne , idet vi m erkende , at de kulturelle vrker ikke er handelsvarer .
Det er mere end nogen sinde aktuelt at forsvare dette princip .
Det skal forsvares i de aktuelle forhandlinger om den multilaterale aftale om investeringer , inden for rammerne af OECD , hvorfra biograf- og tv-film og den intellektuelle ejendomsret skal undtages , men ogs ved at oprette og fremme retlige og finansielle instrumenter , der er tilpasset og effektive .
<P>
Eftersom garantifonden fuldender MEDIA-programmet , vil den , p trods af dens lovmssige begrnsninger og finansielle utilstrkkelighed , faktisk bidrage til at fremme produktionen og distributionen af kulturelle vrker fra medlemsstaterne .
Europa-Parlamentet vedtog den 22. oktober 1996 Kommissionens forslag , idet man forbedrede det med en rkke ndringer .
Jeg beklager dybt , at Rdet p grund af modstand fra visse medlemsstater endnu ikke er net til en aftale .
<P>
Det vigtigste ml for forhandlingerne og for den beslutning , vores gruppe fremlgger , er at fremkomme med et klart signal til Rdet ( kultur ) , sledes at det , p sit mde den 24. november , nr til en aftale .
Ved at tage hensyn til de seneste forslag fra det Europiske Forbund af tv-instruktrer er det muligt at n til en lsning .
Rdet kan med en vedtagelse af garantifonden udtrykke sin vilje til at forsvare de europiske landes kultur og modst den konomiske og kulturelle dominans fra USA .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , om nogle f dage skal Rdet ( kultur ) trffe afgrelse om oprettelsen af en garantifond til fremme af den audiovisuelle produktionen .
<P>
Det er ikke ligefrem en ny sag , eftersom Rdet siden 1996 har blokeret for denne beslutning , som dog er grundlggende .
I dag tager man sig i at hbe , at Rdet langt om lnge med dets handlinger vil leve op til det , det lover .
Jeg skal forklare mig nrmere .
<P>
P et tidspunkt , hvor medlemsstaterne for frste gang samles for at fastlgge en flles strategi for beskftigelse , m man huske p , at det audiovisuelle marked er i fuld gang med at ekspandere .
Det udgr en potentiel kilde til mere end to millioner arbejdspladser .
Desuden er det en hjteknologisk sektor under omfattende teknologiske omvltninger : overgangen til det digitale 16 / 9-system forudstter , at vi udvikler en industri med dynamiske programmer , hvis vi vil undg igen at have en birolle i forhold til USA og bringe vores egen kulturelle identitet i fare .
<P>
I denne forbindelse m vi konstatere , at amerikanerne , hvis kulturelle invasion vi i den grad frygter , og med rette , selv har vret i stand til at udvikle en audiovisuel industri , som , hvad angr eksport , viser sig at vre strre end eksporten af biler og medicin tilsammen .
I Europa drmmer vi om en lignende situation .
<P>
Garantifonden , der skal virke som en igangstter , skulle gre det muligt at stimulere investeringen i en risikobetonet sektor , uden dog - er det ndvendigt at understrege dette ? - at belaste Unionens budget .
<P>
Det er s meget desto mere ulykkeligt at konstatere disse blokeringer , fordi nedskringen i budgetrammen for Media II-programmet skulle kompenseres med oprettelsen af denne fond .
Endnu en gang vil den europiske audiovisuelle produktion vre taberen , og i dag kan man endda sige , at den endnu en gang er blevet offer for reglen om enstemmighed i Rdet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Fru formand , en anmodning og to sprgsml .
Vi anmoder om , at der gives garanti for , at fonden ikke privilegerer de store produktioner , men isr begunstiger samproduktioner med producenter i lande med sm sprogomrder , s de p den mde spredes blandt borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Vi vil sprge Kommissionen om to ting .
Har den kendskab til det luxembourgske formandskabs kompromisforslag , og i bekrftende fald , hvad er dens holdning dertil ?
Endelig , hvilke forventninger har den til , at rdsmdet for kulturministre den 24. november endelig kunne n frem til en aftale om fondens etablering ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Fru formand , da jeg i gr forberedte mit indlg til debatten i dag , genlste jeg den bemrkelsesvrdige betnkning af fru Guinebertire , som allerede nsten er et r gammel , svel som et foredrag , der for nyligt blev afholdt af kommissr Ortega i Mnchen .
<P>
Nr man interesserer sig for dette problem , kan man ikke undg at blive slet af de tal , der indikerer virkelighedens omfang .
Flere af talerne har omtalt dette .
I Europa er vi s heldige at have et audiovisuelt marked , der oplever den strste ekspansion i verden , og disse ekspansionsperspektiver vil stort set fordobles de nste 10 r .
Men derudover kan vi konstatere , at til trods for , at vi har travlt med at skabe et stort marked , og selvom fire af de ti strste multinationale kommunikationsvirksomheder i verden er europiske , udgr andelen af de europiske selskabers indtgter p deres eget marked i jeblikket ikke mere end en tredjedel af de samlede indtgter i den audiovisuelle sektor .
Dette betyder , at udenlandske firmaer p vores eget marked kan hve to tredjedele af indtgterne .
<P>
Med hensyn til beskftigelse er situationen desvrre mere alvorlig , end fru Guinebertire giver udtryk for , idet hun kun omtaler den rlige effekt af underskuddet p handelsbalancen .
Hvis man sammenligner beskftigelsen i den samlede audiovisuelle sektor i USA , som tller mere end 2 , 6 millioner arbejdstagere , med samme sektor inden for Den Europiske Union , som kun tller 1 , 8 millioner , har vi et underskud p nsten 1 million arbejdspladser i den kulturelle sektor .
<P>
Derfor mener jeg , at den tilskyndelse , vi i dag giver Rdet , er meget vigtig .
Jeg hrer ikke til dem , der mener , som en taler fr mig , at den eneste rigtige lsning er kulturelle undtagelser .
Det glder mig i vrigt , at det ikke kun er franske talere , der har taget ordet , for jeg nsker ikke , at kultur udelukkende forbindes med det franske sprog .
Jeg hrer heller ikke til dem , der mener , at kvote- og produktionsordninger , der erstatter europiske produktioner med amerikanske , er den eneste rigtige lsning .
<P>
Jeg tror , at fremtiden for europisk film skal findes i kvalitet , for kvalitet betyder investering , og investeringer skal opmuntres .
Garantifonden er en utrolig enkel og effektiv mekanisme .
En beskeden basishjlp , ln eller garantier til markedsbetingelser - alts ikke en usund bureaukratisk mekanisme - vil have en betydelig selvforstrkende virkning .
<P>
Fagfolk inden for branchen har anmodet om en sdan garantifond , Kommissionen har forslet den , og Parlamentet sttter den med fru Guinebertires betnkning .
Det er nu op til Rdet at trffe afgrelse , og inden for Rdet er det isr op til en bestemt stat .
Jeg hber , at dennne stat , der er liberalismens mester i dag , vil hre stemmerne fra dem , der nsker Europas udvikling , og som siger ja den 24. november .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , kre kolleger , jeg var ordfrer for grnbogen om styrkelse af den audiovisuelle programindustri i Europa , og det er efterhnden ret lnge siden .
Vi har beskftiget os med tre vsentlige instrumenter , som skal bevirke denne styrkelse , nemlig tv-direktivet , som i mellemtiden er afsluttet , Media-2-programmet , det er godt p vej , og den europiske garantifond , som vi ikke kan komme videre med , fordi den bliver blokeret af Rdet .
<P>
Den ville dog vre en vigtig forudstning for netop at opn en konkurrenceevne og en markedsevne over for den udenlandske konkurrence .
Vi skal ikke lngere finde os i , at de sm , men fine , kunstprodukter p low budget omrdet stttes , som for strstedelens vedkommende aldrig kan ses i biografen og heller ikke bliver sendt i fjernsynet .
<P>
I Tyskland er det kun hver anden biograffilm , som overhovedet nr ud i biograferne .
De vises ikke engang i en lille specialbiograf .
Det er ulempen ved en forfejlet sttte , og derfor er det overordentligt beklageligt , at netop Tyskland , s vidt jeg er informeret , blokerer i Rdet .
<P>
Jeg hber meget , at det vil lykkes at anvende filminstruktrers , producenters , bankfolks , medieinstitutters og ikke mindst filmfondenes faglige viden og komme til en anden afgrelse end hidtil .
Kun p den mde er det muligt at benytte sig af chancer , som jo ogs blev beskrevet her , og fremme den store biograf , naturligvis hovedsageligt i form af co-produktioner , hvilket jo allerede p nuvrende tidspunkt er almindeligt .
Hvis filmen skal vre konkurrencedygtig , vil der kun eksistere film , som er lavet som co-produktioner med fjernsynet .
Det er et marked i stor vkst .
I USA er det sdvanligt at udlne risikokapital . I Europa er det desvrre ikke tilfldet !
Vi ville udligne denne mangel med denne garantifond , og hvis vi vil omstte de smukke ord til realiteter , s afhnger det af , at denne garantifond ogs gennemfres i virkeligheden .
Jeg hber , at det vil lykkes for Kommissionen at udve et tilsvarende pres .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Fru formand , kre kolleger , jeg tror , at vi skal argumentere virkelig njagtigt her .
Det drejer sig faktisk om at udvikle en sektor , som bde er af stor fremtidsmssig betydning i konomisk henseende , og som med hele sin mangfoldighed og diversitet udgr det , som adskiller Den Europiske Union fra andre store blokke i verden : Dens diversitet , dens mangfoldighed og ogs dens kreativitet .
Derfor er det vigtigt , at garantifonden nr ud til minoritetssprogene , de sm produktioner .
<P>
Sm produktioner , fru Junker , skal ikke ndvendigvis placeres langt vk fra markedet , hvilket samtidig skal overvindes .
Naturligvis har vi behov for co-produktion , naturligvis har vi behov for sttte , og naturligvis har vi behov for garantifonden , for den er det instrument , som nu , efter at mange andre beslutninger er taget , er muligt , gennemfrligt og effektivt .
Vi skal ogs alle , tror jeg , f fat i medlemsstater ssom Tyskland , som sidder her og bremser tingene .
Det gr ikke an , at et land pstr , at det ligger i toppen af den europiske udvikling og blokerer alle vsentlige emner .
Beskftigelsespolitik , audiovisuel politik , og jeg kunne blive ved .
Det skal overvindes .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , ligesom hr .
Deprez har jeg ogs genlst den betnkning , som fru Guinebertire udarbejdede sidste r , og hvori hun meget prcist siger , jeg kan ikke selv udtrykke det bedre , at der br eksistere et alternativ til den Hollywood-farvede mde at anskue verden p .
<P>
Jeg er fuldt ud enig i denne mde at fremstille problemet p , og jeg tilslutter mig alle de anmodninger om at fjerne hindringerne for garantifondprojektet , der er blevet fremsat af forskellige talere , men jeg vil gerne , hvis De tillader det , drage debatten hen p en mere overordnet politik , fordi vi alt for ofte glemmer , at politik kommer til udtryk p det kulturelle omrde .
<P>
Vi siger normalt til hinanden , at vores europiske projekt fr i tiden hvilede p en flles historie og flles traditioner , og det er sandt .
I vore dage baseres det p flles vrdier , som er skabt af netop denne historie , det er sandt , men i fremtiden kan vi sige , at de litterre , filmiske , artistiske og audiovisuelle vrker uden tvivl er de vigtigeste vrktjer i sgningen efter den skaldte  europiske humanisme  .
<P>
Jeg tror , problemet er endnu strre og mske hnger sammen med krisen i universalismens vrdier , der langsomt nedbrydes .
Jeg tror sledes ikke , at det demokratiske begreb lader sig reducere til en vag menneskerettighedsideologi .
Jeg tror ikke , at den politiske liberalisme bare er en principls materialisme .
Jeg tror ikke , at den internationale handel lader sig reducere til globaliseringen som ikke tager hensyn til mennesket , og jeg tror ikke , at universalismen er det samme som ensartethed .
Tabet af universalismens vrdier er den direkte rsag til stigningen i det , man i mangel af bedre m kalde " identitarisme  , etnocentrisme , tribalisme og en nrmest middelalderlig religisitet .
<P>
Nr vi en dag har givet fuldstndig op over for den verdensomspndende blge af en pseudo-kultur , forsynet med finansielle muligheder uden fortilflde , nedgearet af kommunikationsinstrumenter , der er blevet tvingende ndvendige , og udvandet af sin egen sejr ; nr denne yderliggende liberalisme til sidst giver os valgfriheden mellem Pepsi Cola og Coca-Cola , skal vi ikke blive forbavset over at se , at millioner af mennesker vil sge efter en anden fremtid ved med vold at fastsl deres identitet .
<P>
Fru Ainardi talte om , at det var vores civilisation , der var p spil .
Jeg tror faktisk , at kampen for det essentielle , kampen til forsvar af den europiske sregenhed og forskellighed er et af de moderne aspekter i den kamp , civilisationen skal udkmpe mod barbariet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Jeg gr opmrksom p , at jeg har modtaget syv beslutningsforslag , indgivet p grundlag af artikel 40 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , jeg vil ikke som den forrige taler argumentere p et religist grundlag .
Jeg - som kommer fra den angelsaksiske verden og erklrer min interesse p baggrund af 35 rs arbejde inden for den audiovisuelle industri - vil ogs for mit vedkommende blot sige til fru Guinebertire :  Hold ud , fru Guinebertire  .
De m aldrig nogensinde opgive Deres forehavende .
<P>
Jeg skal fortlle Dem hvorfor .
Det er ikke , fordi jeg tror , at dette forslag er uden risici og vanskeligheder .
Den tven , som nogle lande har givet udtryk for i Rdet - og mit land er ungtelig t af dem - skyldes frygten for spild .
Frygten for , at en kreds af selvcentrerede kulturelitister beslaglgger pengene og laver film , som ingen gider at se .
Det afviser jeg pure .
Jeg mener , at en effektiv garantifond br vre et partnerskab mellem den private og den offentlige sektor , den br vre baseret p ln , ikke gavebistand , og den br vre baseret p en proces , som giver mulighed for revision og regnskabsaflggelse over en femrig periode .
Lad os derefter se , om den virker eller ej .
<P>
Efter min mening vil den virke , og det siger jeg p grundlag af mine egne erfaringer med TV- og filmindustrien .
Mange sm film , ikke s meget i den engelsktalende del af verden , men s absolut i de sm lande i Europa , bliver p grund af finansieringsproblemer ganske enkelt aldrig realiseret til trods for den enorme kulturelle pvirkning , de ville udve .
De kan ikke tiltrkke den ndvendige finansiering .
Bankerne , der er kendt for at vre tvende og skeptiske p dette omrde , vil ganske enkelt ikke g med til denne type investeringer .
Den eneste mde , hvorp de kan overtales , er , hvis de selv har en eller anden form for sekundr garanti .
Hele formlet med garantifonden var , at den skulle stille en sdan garanti .
<P>
De af os , der nrer en lidenskab for kvalitet p dette omrde , br acceptere , at den jvne fjernsynskost i fremtiden , hvor fjernsynet breder sig med lysets hast , br vre det sekundre marked for film , som vil blive fremstillet i stigende antal .
Ellers fr vi drligt fjernsyn , der siver tilbage ligesom returstrmmen i kloaksystemet og ogs pvirker biografindustrien .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen oplyse , om den er helhjertet med os og reprsenterer den holdning , som Parlamentet og Kulturudvalget har givet udtryk for i denne henseende , ikke kun i lbet af de seneste mneder , men i revis , uanset hvad den midlertidige blokering i Rdet mtte skyldes .
<SPEAKER ID=34 NAME="Bonino">
. ( FR ) Fru formand , som Parlamentet udmrket ved , har Kommissionen gennem hele denne periode spillet sin rolle i den proces , som efterfulgte forslaget .
Garantifonden , som forslaget drejer sig om , blev i frste omgang tildelt en budgetramme p ECU 90 millioner .
Herefter blev forslaget mdt med kraftig modstand i Fllesskabets anden institution .
S kraftig , at kompromisforslaget fra det irske formandskab p ECU 60 millioner ikke en gang havde en chance for enstemmig vedtagelse .
<P>
For at svare p hr . Ripa di Meanas sprgsml foreslr det luxembourgske formandskab os nu et nyt kompromis p ECU 30 millioner , hvilket egentlig udgr den laveste fllesnvner , men som Kommissionen mener i det mindste er sammenhngende , fordi reduceringen af budgetrammen , der dog er betydelig , svarer til en begrnsning af biografsektoren og til produktioner med sm og mellemstore budgetter .
Det er alts den hjlp , man vil yde , fordi netop produktioner eller coproduktioner med sm eller mellemstore budgetter kun kan optage meget dyre ln p det private finansmarked .
<P>
Desuden , som Parlamentet udmrket ved , kan den Europiske Investeringsbank ikke finansiere disse sm og mellemstore budgetter , eftersom den kun yder ln p mindst ECU 25 millioner .
P dette niveau drejer det sig alts om noget helt andet .
<P>
Nr det er sagt , deler Kommissionen ikke bare Parlamentets bekymring med hensyn til det kulturelle aspekt og vigtigheden af en spredning af kulturen , men ogs bekymringen om beskftigelse .
Det er i vrigt mske heldigt og mske ikke tilfldigt , at vi diskuterer dette p et tidspunkt , hvor der er topmde i Luxembourg netop om beskftigelse .
Blandt alle de kendsgerninger , vores kolleger har fremsat , er der en ting , jeg gerne vil understrege : I lbet af 1990 ' erne har den amerikanske audiovisuelle sektor skabt flere arbejdspladser end bil- , hotel- og medicinalindustrien tilsammen .
<P>
Af denne grund , og selvflgelig p baggrund af alle de andre meget interessante kendsgerninger , som parlamentsmedlemmerne har understreget , vil Kommissionen udve strst muligt pres p Rdet p nste mandag , for at dette flles minimum endelig kan blive vedtaget .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Hr . Elchlepp med et sprgsml til Kommissionen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Fru formand , jeg ville gerne stille fru kommissren et sprgsml .
Hvis europerne skal kunne erobre markedsandele tilbage ved hjlp af kvalitetsforbedringer p det europiske filmmarked - og vi har jo i dag hrt om strrelsesordenen - vil 30 millioner s overhovedet fre til , at tendensen vender ?
Hvordan er Deres vurdering ?
Er det ikke , finansielt set , en mde at skaffe sig et alibi p set ud fra strrelsesordenen ?
I hvor hj grad kan man , med 30 millioner , egentlig bidrage til , at tendensen vender inden for filmproduktion , hvilket blev krvet her ?
Hvordan er Deres erfaringer , Deres vurderinger i den forbindelse ?
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Bonino">
Jeg forstr parlamentsmedlemmets bekymring .
Det er sandt , at Kommissionens frste forslag var p ECU 90 millioner .
Ikke desto mindre befinder vi os nu i en situation , hvor vi , med ECU 30 milllioner , det vil sige et anvendelsesomrde , der er afgrnset til sm og mellemstore budgetter , efter Kommissionens mening kan pbegynde initiativet og give det en selvforstrkende effekt blot ved at stte det i gang .
<P>
I denne forbindelse melder det typiske sprgsml sig : er glasset halvt fyldt eller halvt tomt ? Og man kan synes , at det ikke er det hele vrd .
Men Kommissionen vurderer tvrtimod , at selvom budgettet reduceres , er det et vigtigt skridt p vejen , fordi det i det mindste leverer et lftestangselement til et forhbentligt kommende initiativ , der er bedre tilpasset det store omrde , som den audiovisuelle sektor er .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Vi noterer os den kraftige opbakning fra Kommissionen og fru Bonino , og vi takker herfor .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning , og jeg stter et flles beslutningsforlag fra de syv politiske grupper til afstemmning .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Fiskeri i Antarktis
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0315 / 97 ) af McKenna p vegne af Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om visse bevarelses- og kontrolforanstaltninger gldende for fiskeriaktiviteter i Antarktis og om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 2113 / 96 af 25. oktober 1996 ( KOM ( 97 ) 0213 - C4-0285 / 97-97 / 0135 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Ripa di Meana">
. ( IT ) Fru formand , Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis , CCAMLR , er ansvarlig administrator af fiskeriaktiviteterne i Antarktis bortset fra marine pattedyr .
Kommissionen , som blandt andet omfatter syv af Den Europiske Unions medlemsstater , mdtes den 21. oktober 1996 og fortsatte mdet indtil den 2. november i Hobarth i Australien med beslutninger , som er vedtaget p grundlag af forslag fremsat af kommissionen .
De foranstaltninger , der skal forvaltes af CCAMLR , er underget visse ndringer , hvor srligt skal nvnes ndringen i kvotaer for de eksisterende fiskeriaktiviteter og nye fiskeriaktiviteter .
<P>
Der er endvidere indfrt adskillige mindre ndringer i Den Europiske Unions procedurer med hensyn til at godkende fiskeriaktiviteter , til forbedring af overvgningsaktiviteten , til begrnsning af metoderne til bortskaffelse af plasticrester , som er skabt af fiskerifartjerne og til den tekniske beskrivelse af langlineudstyr med liner for at undg utilsigtet bifangst af havfugle , isr albatros .
<P>
Mange af de beslutninger , der er truffet under mdet , vedrrer ivrksttelsen af nye fiskeriaktiviteter og angr isr tooth fish , Dissostichus eleginoides .
Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis bryster sig af sin bevarelsesetik og sin tiltro til en forsigtig strategi og flger en procedure , fr der gives tilladelse til , at en ny fiskeriaktivitet kan indledes .
Frst efter CCAMLR ' s godkendelse og vedtagelsen af en total tilladt fangstmngde ( TAC ) er det muligt at indlede fiskeriaktiviten .
<P>
Alligevel er der i indevrende r foreslet samtidig indledning af talrige fiskeriaktiviteter i forskellige omrder rundt om Antarktis .
I betragtning af det betragtelige omfang af ulovligt fiskeri og dets tiltagende strrelse , anbefalede nogle medlemmer af CCAMLR , at der blev udvist strre forsigtighed ved behandlingen af anmodninger .
I det indevrende r har Den Videnskabelige Komit faktisk anbefalet betydelige TAC til disse nye fiskeriaktiviteter p 1.980 eller 2.200 tons afhngig af omrdet .
<P>
En anden vigtig ndring l i TAC for torsk omkring Heard Island og McDonald Island , nemlig en tolvfold forgelse fra 297 tons til 3.800 tons .
Hvad angr faststtelsen af TAC , kan CCAMLR ' s strategi i 1996 efter vores opfattelse ikke anses for at vre baseret p forsigtige principper ; det fremgr i stedet klart , at organisationen nu er underlagt et stigende pres for at godkende fiskeriet , inden der er foretaget omhyggelige videnskabelige analyser , og inden passende kontrolforanstaltninger er p plads .
<P>
Det ulovlige fiskeri er utvivlsomt CCAMLR ' s alvorligste problem .
Det udgr faktisk en alvorlig trussel mod bde fiskebestandene , i jeblikket srlig Dissostichus eleginoides , og mod kommissionens trovrdighed .
Det ulovlige fiskeri antager forskellige former : fartjer med fisketilladelse kan beg overtrdelser ; fartjer , der frer flag fra lande , der er medlemmer af CCAMLR , men som ikke har tilladelse til at fiske der og sledes foretager en alvorlig overtrdelse ; endelig fartjer , der frer flag fra lande , der ikke er medlemmer af CCAMLR , og som fisker uden nogen begrnsninger .
<P>
Den Europiske Union er interesseret svel i aktioner over for fartjer fra dens medlemslande som over for de fartjer , som frer andre landes flag , men som ejes af selskaber i EU .
Situationen er s alvorlig , at summen af ulovlige fangster efter plidelige vurderinger skal vre liges stor eller direkte strre end de tilladte fangstmngder .
I betragtning af , at bestandene i resten af verden er genstand for en stadig mere udtalt udfiskning , og at fiskerikapaciteten derimod er i konstant stigning , er det helt sandsynligt , at en stadig voksende del af fiskeriindsatsen vil koncentrere sig i Antarktis .
Situationen er endvidere skrpet af de hje priser p torsk .
<P>
I mange r har CCAMLR vret i stand til konkret at hndhve de principper , den havde opstillet .
Imidlertid m det for at lse den nuvrende krise i fiskerisektoren , der konstateres i andre omrder og er prget af udfiskning af bestandene , vre ndvendigt for CCAMLR at vise den ndvendige samarbejdsnd og beslutsomhed , eftersom situationen gr det uomgngeligt i nrmeste fremtid at vedtage meget strengere beslutninger end dem , der blev taget ved mdet i 1996 .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg vil gerne takke min gamle ven , hr . Ripa di Meana , for hans prsentation her til morgen .
Det giver anledning til et interessant sprgsml vedrrende den parlamentariske procedure .
Det er meningen , at ordfreren skal reprsentere det udvalg , som er ansvarlig for betnkningen , men her reprsenterer hr . Ripa di Meana en ordfrer , der ikke har bedt det pgldende udvalg om at finde en stedfortrder .
Det er forkert , at en politisk gruppe prsenterer en betnkning p vegne af et udvalg , nr det br vre en anden reprsentant for udvalget .
Kan formandskabet p et tidspunkt belyse denne regel nrmere ?
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Hr . Provan , jeg tror , at der findes adskillige fortilflde .
Vi kan sledes i fremtiden undersge , hvordan tingene formelt br ske .
Og hvis de ndvendige fremgangsmder ikke er overholdt , vil vi srge for , at dette sker fremover .
Nr det er sagt , ved De udmrket , at der eksisterer adskillige fortilflde , f.eks. betnkninger , der forelgges fredag morgen , hvilket kan vre problematisk , fordi ordfreren ikke er ledig .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg beklager dybt , at fru McKenna ikke er til stede i dag , for jeg ville gerne have lyknsket hende personligt med hendes meget klare betnkning om bevarelses- og kontrolforanstaltninger for fiskeriaktiviteter i Antarktis og den rolle , som spilles af Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis .
<P>
Hun kaster lys over denne organisations rolle i forbindelse med forvaltning af fiskebestandene i Antarktis og det kologiske mandat , som det har ptaget sig .
Hun understreger ogs problemerne med hndhvelse af organisationens regler i disse meget fjerne farvande i betragtning af de f ressourcer , som er til rdighed til overvgning og kontrol .
<P>
De ndringer , som CCAMLR foreslr , omfatter gede kvoter for en rkke arter i forskelllige farvande og nye fiskeriaktiviteter i en rkke farvande , i srdeleshed for antarktisk torsk i en rkke omrder , og nsten en fordobling for lyskrebs i den sydstlige del af Det Indiske Ocean .
Det Forenede Kongerige vil nyde fordel af en get blkspruttekvote omkring Sydgeorgien .
<P>
Disse meget store stigninger i den samlede tilladte fangstmngde giver anledning til sprgsml om , i hvor hj grad CCAMLR blot har reageret p anmodninger om gede kvoter fra fiskerinationer , og i hvor hj grad organisationen har overholdt sine egne kriterier for streng videnskabelig analyse og kontrolforanstaltninger fr indledning af nye fiskeriaktiviteter .
<P>
EU-ejede fartjer er involveret , bde i form af fartjer , der sejler under en medlemsstats flag , og fartjer , som sejler under tredjelandes flag .
Efterhnden som fiskebestandene tttere p Europa udfiskes , vender Fllesskabets fiskere i stigende grad blikket mod fjernere fiskeriomrder , som de kan udnytte , f.eks. Antarktis .
De hje priser p torsk forstrker yderligere denne tendens til at fiske i omrder , hvor kontrol er vanskelig .
Nogle lande er mere villige end andre til at samarbejde med CCAMLR , hvad angr tilsyn og overvgning .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Parti glder sig over og sttter udvalgets ndringsforslag , som understreger behovet for et kologisk grundlag for forvaltning af fiskebestande i det sydlige Polarhav og for , at alle nationer , som fisker i omrdet , tager ansvar for kontrol af deres egne fartjer og disses fangster .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
Fru formand , fiskeri , som udves ved Antarktis , og som fles s fjernt fra os , er et beklageligt godt eksempel p , hvor nemt vi glemmer de kologiske problemer , som skyldes fiskeriet .
<P>
Mckenna-betnkningen har en srlig beskrivelse af risici , som havfuglene udsttes for p grund af fiskeredskaber .
Det , at fuglene stter sig fast i fiskeredskaber , anses for at vre n af grundene til , at fuglene er truet .
Der findes dog en detaljeret vejledning om , hvordan man undgr at udstte havfugle for fiskerkuttere med fiskeline , men det er en anden sag , om disse vejledninger efterleves .
Alle retslige foranstaltninger p omrdet mangler .
Der findes rapporter om situationen fra videnskabelige observatrer , men de kan vel ikke anvendes til retslige foranstaltninger mod fartjer med forseelser .
Midlerne mod ulovligt fiskeri ser ogs ud til at vre lige s ineffektive .
<P>
Generelt om fiskeriaftaler : den mde , som Rdet og Kommissionen endnu engang har bret sig ad , kan ikke accepteres .
Rdet trffer og Kommissionen ivrkstter beslutninger , som har konomiske pvirkninger , uden at hre den anden budgetindehaver .
Budgetudvalget og Europa-Parlamentet har ofte vret imod en handling som denne .
Forhandlingerne om at pbegynde fornyelsen af protokollerne br startes i s god tid , at Europa-Parlamentet behrigt kan hres .
<P>
EU anvender hundreder af millioner om ret til forskellige fiskeriaftaler , sknt kun f sydlige lande drager nytte af dem . Derfor , synes jeg , er der grund til at undre sig over det meget gunstige pris / profitforhold , der hersker mellem de opnede fiskerimuligheder og omkostninger i form af konomiske bidrag betalt af flleskabets midler .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Fru formand , tidligere p ret , i februar , var jeg s heldig at f mulighed for at rejse til New Zealand og se p den fiskeriforvaltning , som gennemfres med s gode resultater dernede .
<P>
Mens jeg var der , stiftede jeg indirekte bekendtskab med den antarktiske torsk ved , at der p det tidspunkt p South Island blev landet en fangst til en vrdi af flere millioner newzealandske dollars , hvilket var den mest vrdifulde fangst , der nogensinde er blevet landet p de er .
Den blev solgt til ca . ECU 2.000 pr. ton .
Det var et led i en proces , der er startet inden for det sidste r , hvor strre fiskeflder i hobetal er strmmet til det sydlige og antarktiske omrde og isr er get efter denne art , der er kommet p mode i det fjerne sten - isr Japan .
Denne fiskeart har en meget lang livscyklus , og ressourcerne af den tager mange r at gendanne , nr de frst er opbrugt , hvis det overhovedet kan lade sig gre .
<P>
Resultatet er destruktion af en anden art i Antarktis og dets farvande , som har et meget skrbeligt milj , og hvor verden ironisk nok har besluttet at bevare ressourcerne p land , men endnu ikke har truffet tilsvarende beslutninger om havene .
<P>
CCAMLR er en organisation med et fremragende mandat p alle mder , isr miljmssigt .
Som flere talere allerede har sagt , er der imidlertid store vanskeligheder p dette omrde .
For det frste er det et meget stort havomrde .
CCAMLR har reelt ingen effektiv bemyndigelse uden for disse spredte ers eksklusive konomiske zoner , og mange af erne er under EU-medlemsstaters suvernitet .
Ogs indenfor er der kun f kontrolforanstaltninger .
Det er meget svrt for Sydafrika , Frankrig , De Britiske er og andre nationer at kontrollere fiskeriet inden for deres egne eksklusive konomiske zoner .
Der er ogs det tilbagevendende problem med bekvemmelighedsflag p havene - fartjer , der i hj grad fisker for deres egen bekvemmeligheds og konomisk vindings skyld under flag fra nationer , der kun har ringe kontrol med det fiskeri , som finder sted .
<P>
Jeg mener , at der er en rkke lsninger , som kan ivrksttes i denne forbindelse .
Det bliver ikke let , men der er nogle , der kunne indfres nu .
For det frste m vi sikre , at CCAMLR ' s hndhvelses- og observationsbefjelser udvides .
Selvom NAFO-organisationen i det nordlige Atlanterhav er langt fra perfekt , har den i det mindste befjelser uden for de eksklusive konomiske zoner : Observations- , hndhvelses- og inspektionsbefjelser , der kunne udves tilsvarende i Sydhavet .
Organisationen br ogs insistere p , at der skal vre observatrer om bord p alle disse fartjer , som skal sikre , at de samlede tilladte fangstmngder overholdes .
Faktisk skal vi ikke kun handle ud fra de samlede tilladte fangstmngder , men snarere kvoter , s vi ikke fr det klassiske kaplb , som vi oplever her i vores egne farvande .
Der er behov for satellitkontrol .
Der er atter en gang behov for at gribe hrdt ind over for disse bekvemmelighedsflag .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om vi i betragtning af , at mange af CCAMLR-parterne foruden EU er europiske nationer , kan indtage en radikal holdning p dette punkt for at sikre , at det ikke kun er de antarktiske landmasser , der beskyttes , men at vi trffer yderst strenge foranstaltninger til beskyttelse af Sydhavets marine milj .
Kun p denne mde redder vi ikke blot den antarktiske torsk , men ogs andre arter , der mtte g hen og blive moderne i Tokyo og Nordamerika - og mske endda i Bruxelles .
<P>
Dette er et meget alvorligt sprgsml .
Jeg takker ordfreren for en glimrende betnkning , og jeg vil gerne anmode kommissren om at sikre , at hendes egne embedsmnd p fremtidige CCAMLR-mder giver dette meget hj prioritet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , tillad mig frst at sige nogle ord til hr . Ripa di Meana , som vi ved har en meget kologisk indstilling til sprgsml af denne art .
Derfor var jeg noget skuffet over , at han ved denne betnkning alene gik ud fra tallene og kun talte om kontingenter .
Jeg tror , at betnkningen omhandler et ualmindeligt flelsesladet emne , fordi vi simpelthen ikke m glemme , at bde Arktis og Antarktis , og for resten ogs regnskovene , som hr . Kreissl-Drfler altid gr opmrksom p , er vsentlige elementer , hvis hele den kologiske ligevgt p denne jord overhovedet skal bevares .
<P>
Kommissionen er heldigvis s sm begyndt at regulere fiskeriet i et vist omfang ud fra en kologisk synsvinkel for at bevare de levende skatte i havet ved Antarktis .
<P>
Der er en ting , som vi ikke m glemme : Jo lngere mod nord eller syd vi gr fra kvator , desto langsommere bliver naturens regenereringsevne .
Enhver , som har vret i Arktis eller Antarktis , og som har set , at fiskekadavere og andre kadavere ligger og flyder i revis , fr de rdner , enhver , som har set , i hvor mange rtier der kan ses spor efter et kretj eller en olietnde , ved , at vi her taler om et meget flelsesladet emne og ikke om et emne , som man bare kan g let henover .
<P>
De emner , som er blevet nvnt her , frst og fremmest det ulovlige fiskeri , er af stor betydning for os .
Vi skal gre alt for at stte en stopper for det fra starten , ogs selvom vi ved , at det er meget svrt .
Derfor er jeg egentlig meget glad for , at betnkningen og Kommissionens forslag er slet ind p en relativt hrd kurs .
Jeg ville nske , at disse ord virkelig frer til handlinger .
<SPEAKER ID=47 NAME="Bonino">
Fru formand , rede medlemmer , jeg tror , at den igangvrende debat , som jeg gerne vil tilfje nogle prciseringer , ogs fortjener at blive ajourfrt .
Den betnkning , vi drfter , vedrrer faktisk de foranstaltninger , der blev vedtaget i 1996 ; som det er blevet erindret , har der siden da vret et nyt mde , da CCAMLR ' s procedurer bliver revideret hvert r , og det er derfor ikke alene interessant at se p konklusionerne af mdet i 1996 , men mske ogs at orientere medlemmerne om de beslutninger , der er truffet i 1997 , som forekommer mig at vre positive i forhold til de bekymringer , der er kommet til udtryk her .
<P>
Jeg vil g frem i rkkeflge : med hensyn til det ulovlige fiskeri har CCAMLR i r for frste gang accepteret et forslag fra Kommissionen vedrrende fartjer fra lande , der ikke er medlemmer af kommissionen , som bestr i , at skibene , hvis de har deltaget i fiskeriaktiviteter i omrdet , har pligt til at underkaste sig inspektion i havne i de lande , der er medlemmer af CCAMLR i de tilflde , hvor de sger at losse deres fangster .
Dette er en af de mulige foranstaltninger , ogs for at forst omfanget af det illegale fiskeri , hvis strrelse vi naturligvis ikke har sikre beviser for .
Denne nye , obligatoriske foranstaltning kan sledes tjene ikke blot til afskrkkelse , men ogs hjlpe os til at vurdere strrelsen af det ulovlige fiskeri , et fnomen , som vi alle anerkender eksisterer .
<P>
Hvis fartjerne ikke er i stand til at vise , at deres fangster ikke kommer fra CCAMLR-omrdet , vil der blive udstedt forbud mod losning og omdirigering af fangsterne i alle medlemslandenes havne .
<P>
CCAMLR har endvidere accepteret og besluttet et forslag fra Kommissionen om satellitovervgning .
Det vil mske indebre nogle tekniske problemer , men er trods alt blevet accepteret i en beslutning som foreslet af Kommissionen .
<P>
Herudover er to andre forslag fra Kommissionen blevet besluttet vedrrende initiativer til procedurer , som allerede findes inden for NAFO - som hr . Teverson netop erindrede om - isr hvad angr observatrordningen og ordningen for inspektrerne ombord .
Et problem str imidlertid tilbage : antallet af inspektrer er meget begrnset , ogs af meteorologiske grunde , hvis vi skal sige det sdan , eller af tekniske grunde af forskellig art , men i hvert fald er der indfrt og eksisterer i CCAMLR en mulig ordning for observatrer og inspektrer .
Det kommer nu til at handle om at tilskynde medlemslandene til i praksis at gennemfre den ordning , der er gjort mulig .
<P>
Med hensyn til det punkt , der blev rejst af hr . Ripa di Meana , vil Kommissionen gerne understrege , at de foranstaltninger , der blev vedtaget af CCAMLR ved mdet i r er helt og aldeles i overensstemmelse med Den Videnskabelige Kommissions udtalelse .
Dette har vret et stort problem , som vi alle beskftigede os med inden kommissionens mde , men udtalelserne fra de videnskablige komiter er i hvert fald taget fuldt i betragtning og afspejler , bedre end vi havde turdet hbe , den forsigtige strategi , som Fllesskabet er fortaler for , og som ved mdet sidste r kun delvist blev gennemfrt .
<P>
Af alle disse grunde finder vi , og som vi ved , glder det bestemt fiskeriaktiviteterne , at det bedste er altid muligt og ogs nskeligt .
Kommissionen vil imidlertid bekrfte , at det seneste mde i CCAMLR viste positive aspekter i forhold til de lande , der har store fiskeriinteresser i dette omrde , og som naturligvis havde en holdning , der var mere modvillig .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Jeg takker fru Bonino for hendes indlg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Fiskeri ud for Guinea-Bissau , Elfenbenskysten , kvatorialguinea og Kap Verde
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0300 / 97 af Imaz San Miguel , p vegne af Fiskeriudvalget , om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Republikken Guinea-Bissau om fiskeri ud for GuineaBissaus kyst for perioden 16. juni 1997 til 15. juni 2001 ( KOM ( 97 ) 0395 - C4-0448 / 97-97 / 0205 ( CNS ) ) ; -A4-0365 / 97 af Medina Ortega , p vegne af Fiskeriudvalget , om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokollen om faststtelse af fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken Elfenbenskysten om fiskeri ud for Elfenbenskysten for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 2000 ( KOM ( 97 ) 0520 - C4-0565 / 97-97 / 0269 ( CNS ) ) ; -A4-0364 / 97 af Kindermann , p vegne af Fiskeriudvalget , om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 2000 af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken kvatorialguinea om fiskeri ud for kvatorialguineas kyster ( KOM ( 97 ) 0522 - C4-0567 / 97-97 / 0268 ( CNS ) ) ; -A4-0363 / 97 af Novo , p vegne af Fiskeriudvalget , om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken Kap Verde om fiskeri ud for Kap Verde for perioden 6. september 1997 til 5. september 2000 ( KOM ( 97 ) 0521 - C4-0566 / 97-97 / 0270 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om betnkningen om aftalen mellem Den Europiske Union og Guinea-Bissau for perioden 16. juni 1997 til juni 2001 .
<P>
Jeg vil gerne indlede med en vurdering af denne .
Det er en positiv aftale , som passer godt ind i filosofien om Unionens fiskeriaftaler .
I Europa har vi et fllesmarked , som er underforsynet med fisk , hvorfor fiskeriaftalerne bidrager til at afbalancere forbruget i forhold til vores egne bestande .
Men derudover giver aftalerne nogle fiskerimuligheder til en fiskeflde - fllesskabets - , hvis kapacitet overstiger egenbestandene i Fllesskabets farvande .
Ud fra dette synspunkt er fiskeriaftalerne ogs et konomisk alternativ for Fllesskabets fiskeflde , og de bidrager i betydeligt omfang til at fastholde de direkte eller indirekte arbejdspladser , hvilket er vigtigt p et tidspunkt , hvor der afholdes et topmde om beskftigelsen i Luxembourg , p et tidspunkt hvor vi gr en indsats for at orientere alle fllesskabspolitikkerne mod skabelsen af beskftigelse .
Og de er ydermere et konomisk alternativ for regioner og lokalsamfund , som har reelle vanskeligheder med at f diversificeret deres konomi , hvorved deres overlevelse kan sikres .
<P>
Og alt dette kan vi opn med fiskeriaftalerne til en forholdsvis lav omkostning for Fllesskabet , hvis vi sammenligner med det , der afsttes af Unionens budget til andre omrder af den konomiske aktivitet , ligesom vi heller ikke m glemme , at disse aftaler i mange tilflde bidrager til samarbejdsaktioner om udvikling af lokalsamfund , som udnytter disse egenbestande .
Alt dette skal naturligvis ske i en nd , hvor udnyttelsen sker med respekt af bevarelsen af disse egenbestande .
<P>
I den forstand er den aftale , som vi skal vedtage i dag , afstemt med disse betingelser .
Og nr man ser nrmere p konkrete punkter i aftalen , er det vrd at understrege flere forhold .
<P>
For det frste , at fiskerimulighederne bliver afpasset til den reelle udnyttelsesgrad , som blev forhandlet i den forudgende protokol .
Rejetrawlerne har sledes nu en kapacitet p 9.600 BRT / r , i stedet for de 8.800 , de havde tidligere .
Og med hensyn til de trawlerne , der fanger blksprutter , s reduceres deres bruttoregistertons fra 4.000 til 3.000 BRT / r .
Alt dette sker i koherens med de tidligere udnyttelsesprocenter .
Det er desuden forudsat i aftalen , at hvis ressourcetilstanden tillader det , s kan fiskerimulighederne p de ovennvnte omrder forges mod en forhjelse af den finansielle modydelse , der naturligvis skal vre proportional med stigningen i fangsterne .
<P>
For tunfiskerifartjerne ges fiskerimulighederne betydeligt fra 26 til 37 notfiskerifartjer og fra 16 til 52 stangfiskerifartjer og langlinefartjer , p baggrund af den hje udnyttelsesgrad , de havde i den tidligere protokol .
Det er derfor en god aftale , der er tilpasset opfyldelsesgraden for aftalen og den forudgende protokol , og som derudover forger fiskerimulighederne for Fllesskabets fiskeflde .
Den finansielle modydelse stiger ydermere fra 6 , 35 til ECU 8 , 5 millioner pr. r p grund af de ovenfor anfrte strre fiskerimuligheder .
<P>
Rederne fr ogs udgifter til licensgebyrer , som svarer til den forudgende periode , og gebyrerne vil frst blive en smule forget fra den fjerde rlige periode i protokollens gyldighedsperiode .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at udgiften i forbindelse med aftalen ogs omfatter poster , som bliver afsat til et videnskabeligt program til forbedring af bestandene , stipendier til videnskabelig , teknisk og konomisk uddannelse vedrrende fiskeri , samt programmer til ikke-industrielt fiskeri og fiskeriovervgning .
Det er med andre ord en satsning p en passende kontrol med fiskebestandende og et samarbejde om udvikling af ikke-industrielt fiskeri i lokalsamfundene .
<P>
Og for at fuldende denne hurtige beskrivelse af aftalen vil jeg gerne tilfje forpligtelsen til at pmnstre en vis andel af lokale smnd , svel som tilstedevrelsen af fiskeriovervgere i Guinea-Bissau , som skal kontrollere , at fiskerireglerne bliver overholdt .
Det er kort sagt en aftale , som ogs er egnet til samarbejde , og som respekterer overvgningen , kontrollen og bevarelsen af bestandene .
Jeg beder derfor om , at man stemmer for aftalen , og jeg vil ogs gerne lyknske Europa-Kommissionen med den forhandling , der blev frt i sin tid .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med en overvejelse om proceduren .
Dette Parlament br forsvare og anvende alle sine kompetencer , inklusive de budgetmssige , p ordentlig vis .
Men det br ikke i praksis hindre , at EuropaKommissionen kan indlede forhandlinger om fornyelse af aftalerne eller anvendelse af samme .
Noget andet er , at vi beder om , at man fr en udtalelse fra os forud for vedtagelsen af samme , og sledes at denne handling fra Europa-Parlamentets side ikke fr indflydelse p den fleksibilitet , som den flerrige anvendelse af disse aftaler krver .
Jeg beder derfor om , at medlemmerne har dette i erindring , nr de skal stemme om ndringsforslagene til forslaget til lovgivningsmssig beslutning , og jeg beder ogs om , at man stemmer for aftalen i dens helhed .
<SPEAKER ID=51 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne begynde min betnkning med at ppege , at forsamlingens tjenestegrene desvrre har beget en fejl , og at det ikke drejer sig om en mindre fejl , for den str p forsiden af min betnkning , eftersom betnkningen , som er p spansk , omhandler forslaget til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af fiskerimuligheder og det finansielle samarbejde , der er omhandlet i aftalen mellem Fllesskabet og Regeringen for Republikken Elfenbenskysten ( Cte d ' Ivoire ) .
Nuvel , Cte d ' Ivoire er faktisk det franske navn p denne republik , men p spansk har vi i meget lang tid kaldt den for Costa de Marfil , og selvom vi i Spanien har en vis sproglig tolerance med hensyn til geografiske betegnelser , s plejer det ikke at vre tilfldet p det internationale omrde , og jeg beder derfor blot om , at denne forsamlings tjenestegrene fr rettet denne fejl , for det dokument , som vi har modtaget fra Kommissionen , er forsynet med dette navn , Costa de Marfil , og ikke med navnet Cte d ' Ivoire .
<P>
For det andet er der , som det altid er tilfldet i denne slags sager , sprgsml af proceduremssig karakter .
Det er en aftale , som blev underskrevet den 30. juni , og selvom Parlamentet fik halvofficielt kendskab hertil gennem den prisvrdige information , som Kommissionen gav os , s blev vi dog frst hrt formelt i slutningen af oktober , og det ved en procedure om uopsttelig forhandling med den srlige detalje , at frste betaling skal finde sted fr den 31. december i r .
Det vil sige , at vi er blevet hrt tidligt nok til at komme med en godkendelse , men aftalen har vret i kraft siden juli , hvorved vi , hvis Parlamentet p nuvrende tidspunkt ikke skulle vre positivt stemt , ville stille fllesskabsinstitutionerne i en vanskelig situation .
<P>

Jeg indrmmer , at Kommissionen - og kommissr Bonino er her i dag , og hun er delvis ansvarlig for dette - har forbedret sin praksis betydeligt , men en af de ting , der ledsager betnkningen , er udtalelsen fra Budgetudvalget ved fru Karin Jns , og logisk nok ville Budgetudvalget nske , at procedurerne blev justeret noget mere , det vil sige , at Parlamentet i videst mulige omfang , fr aftalen bliver underskrevet , fr der indgs endelige kompromiser , og isr fr den trder i kraft - mere end fr underskriften , fr dens ikrafttrden , fik lejlighed til at udtale sig i sagen .
<P>
Og nu vil jeg g over til selve sagen , det er en beskeden aftale , det er ikke en srlig betydningsfuld aftale , det er en aftale , som omhandler tres tunfiskerifartjer og tre trawlere .
Der er sket en lille forgelse af antallet af fartjer , men i virkeligeheden er der ikke tale om en forgelse af de samlede fangster , hvorfor jeg ikke tror , at denne aftale vil f nogen virkelig indvirkning p de fisk , som bliver fanget .
<P>
Det drejer sig om to arter : den gulfinnede tun , som i virkeligheden allerede nu bliver fanget i stort omfang , og som det ville vre vanskeligt at stte fangstkapaciteten op for , og den anden er den bugstribede bonit .
I tilfldet med den bugstribede bonit ser det ud til , at udnyttelsesmulighederne er bedre , og at den lille forgelse , der kan blive resultatet af denne aftale , ikke i noget strre omfang vil f indflydelse p fiskebestandene .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ppege , at der sammen med min betnkning ogs er en positiv udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde , eftersom at Udvalget om Udvikling og Samarbejde finder , at disse fiskeriaftaler ogs er et instrument til udviklingshjlp .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde kunne naturligvis godt tnke sig , at der blev afsat strre belb til srlige udviklingsforml , eftersom at der af det samlede belb , der ydes med denne beskedne aftale - det er et rligt bidrag fra Fllesskabet p ECU en million i tre r , det vil sige tre millioner ecu i alt - gr 2 , 4 millioner til fiskerettigheder , og derefter er der ECU 600.000 til videnskabelige programmer , til uddannelse , til hjlp til den offentlige administration , til fiskeriovervgning og bidrag til internationale fiskeriorganisationer .
Det vil sige , at en betydelig del af aftalen gr til egentlige udviklingsforml .
<P>
Kort sagt , jeg tror ikke , at det betyder nogen strre forskel for en stat , at man siger til den : " Godt , vi betaler alts dette her for at kunne fiske , og resten giver vi som udviklingshjlp  .
Jeg tror , at man skal huske p , at helheden af den modydelse , som Fllesskabet yder til udviklingslandene - som er indstillet p at give os fangstmuligheder i deres farvande , og som hjlper os med at lse et problem , som til dels er et arbejdsproblem , men som ogs er et forbrugsproblem - er et instrument til udviklingshjlp .
Det er en normal mde , og jeg synes ogs , en mere velegnet mde at gre det p end ved blot at yde bistand .
Jeg synes ikke , at der er noget vrre end almisser .
<P>
Hvis Fllessskabet erstattede disse aftaler , hvori det er et vist ml af offer , et vist afkald for disse stater , med rene almisser , s ville vi sandsynligvis ikke bidrage til den konomiske udvikling i disse lande .
Blandt andet fordi - og det ved De , hr. formand , som stammer fra en kystby - fiskeriaktiviteten , svel den , der udves af fiskerne p stedet , som af fiskere , som kommer andetsteds fra , ender med at vre en faktor , som skaber konomisk aktivitet i fiskeribyerne .
Jeg kommer selv fra et lille fiskersamfund , som i meget lang tid har levet af fiskeri , og ikke kun af det fiskeri , som vores egne fiskere udvede , men af de fiskere , som kom fra andre regioner , fra andre lande , som brugte vores havn , som indgik aftaler om leverancer etc .
Jeg synes derfor , at dette Parlament br tilskynde til anvendelsen af fiskeriaftaler som et instrument til udviklingshjlp , og jeg vil naturligvis opmuntre isr Kommissionen til at fortstte ad denne vej . Og dette skal selvflgelig ske inden for rammerne af en fornuftig udnyttelse af fiskebestandene .
<P>
Hverken udviklingslandene eller vi kan vre interesseret i , at disse bestande bliver delagt .
Og jeg vil gerne sige - og s gentager jeg noget , som jeg allerede sagde til kommissren under det sidste plenarmde i EuropaParlamentet - at det er min opfattelse , at Det Europiske Fllesskab for nuvrende opfrer sig eksemplarisk ved indgelsen af disse fiskeriaftaler - det kunne vre endnu mere eksemplarisk - eftersom det giver udtryk for sin bekymring for bevarelsen af disse bestande , sledes at vores fiskere p nuvrende tidspunkt er underlagt en overvgning fra Fllesskabet , som jeg hber vil blive forstrket fremover , med det forml , at vores egne fiskebestande ikke bliver opfisket , og at vi i modstning hertil ser , at man i havomrder , der ligger nr ved vores kyster , som vi kender , er fiskeflder fra andre lande , som ikke udviser samme opfrsel som Fllesskabet , og Fllesskabet burde sandsynligvis gre en indsats i s henseende .
Jeg talte forleden om en uddannelsesindsats , men ogs om en indsats med hensyn til internationale aftaler for at opn , at de samlede fiskeriaktiviteter i udviklingslandene ikke frer til delggelse af fiskebankerne .
<SPEAKER ID=52 NAME="Kindermann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Parlamentet er blevet opfordret til at afgive en udtalelse ogs om den femte protokol om fastlggelse af fiskerirettighederne og den finansielle godtgrelse inden for rammerne af fiskeriaftalen med kvatorialguinea .
<P>
Fiskeriudvalget anser to punkter i protokollen for meget problematiske : For det frste dens effekt p bevarelsen af fiskebestandene og frst og fremmest mangelen p en gte overvgningsbestemmelse .
Myndighederne i kvatorialguinea har ingen midler til rdighed til overvgning af fiskeriaktiviteterne i deres farvande .
jensynlig er der indtil nu ikke engang blevet foretaget de stikprveagtige kontrolbesg om bord , som er fastlagt i protokollen .
Det betyder , at de fangstmngder , som kaptajnerne angiver til kvatorialguineas myndigheder og til de kompetente oceanografiske institutter i Frankrig og Spanien ikke bliver kontrolleret .
I betragtning af den overfiskning af bestemte tunfiskebestande i Atlanterhavet , som allerede kan konstateres p nuvrende tidspunkt , er denne situation ikke lngere acceptabel .
<P>
Kommissionen er derfor blevet opfordret til at sttte kvatorialguinea i oprettelsen af den ndvendige overvgningskapacitet , og i denne forbindelse gres der opmrksom p det samarbejde mellem udviklingssamarbejdet og fiskerivsenet , som Europa-Parlamentet gentagne gange har krvet .
Det belb p ECU 170.000 , som Fllesskabet for frste gang har afsat til finansiering af kystovervgningsforanstaltninger , er godt nok en begyndelse , men langtfra tilstrkkeligt .
<P>
Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ( ICCAT ) foretager vurderinger af bestandene og afgiver henstillinger vedrrende forvaltningen . ICCAT anser bestanden af gulfinnet tun og storjet tun , som begge tilhrer arter , som fanges af Fllesskabets fiskeriflde , som fisker i de kvatorialguineanske farvande , for henholdsvis fuldt udnyttet og overudnyttet .
Alligevel tillader den nye protokol en omfangsrig stigning i den hidtidige fangstaktivitet . Den kendsgerning , at andelen af for sm tunfisk i den samlede fangstmngde er steget delvist til over 50 % i lbet af de sidste r , vkker endnu strre bekymring .
Den , som lser ICCAT-protokollen for de sidste to r , kommer til det srgelige resultat , at det er EU-medlemsstaterne med deres fiskeriflder i Atlanterhavet , som torpederer en forebyggende fremgangsmde i ICCAT-udvalgene , idet de trkker beslutningerne om strengere forvaltningsforanstaltninger til beskyttelse af fiskeyngelen i langdrag .
<P>
I de indledende faser til diskussionen af denne betnkning er Kommissionen kommet med den indvending , at kvatorialguineas farvande kun udgr en lille del af EU-fldens operationsomrde , og at denne protokols analyse derfor ikke muliggr en korrekt redegrelse om tilstanden for tunfiskebestandene i hele Atlanterhavet .
Som flge heraf har Parlamentstjenesterne sammenlignet de seneste og de tidligere fiskeriprotokoller med alle afrikanske lande ved Atlanterhavet .
Resultatet var flgende : Med undtagelse af Angola og Marokko kan der konstateres en forhjelse af de forhandlede fangstlicenser for tunfisk overalt , i et enkelt tilflde endda p mere end 100 % . Den nye protokol med kvatorialguinea er alts ingen undtagelse , men bekrfter snarere regelen .
Kommissionen er allerede blevet offer for sin egen politik , som er kendetegnet ved manglende sammenhngende fremgangsmder , som omfatter hele regionen . Og der forhandles med hver enkelt afrikansk stat p forskellige tidspunkter , sledes at der p den mde netop kun produceres halvfrdige lsninger .
<P>

Med hensyn til bevarelsesforanstaltningerne henvises der nu til en aftale til beskyttelse af den atlantiske tunfisk , som tre store rederisammenslutninger i EU har indget med hinanden , s at sige som frivillig forpligtelse .

Bortset fra den kendsgerning , at de restriktioner , som de har plagt sig selv , tidsmssigt set er meget begrnsede , og at definitionen p for sm tunfisk i hj grad afviger fra ICCAT-henstillingen , sprger jeg mig selv , hvorfor Kommissionen ikke kunne forhandle sig til nogen bestemmelse om beskyttelse i protokollen .
<P>
I denne aftale drejede det sig immervk i grunden om , at budgettet i Den Europiske Union sttter f private virksomheder , som er aktive inden for fiskeri p bent hav . Og hvis vi billiger denne fremgangsmde af socialkonomiske rsager , kan vi dog p den anden side samtidig forlange , at Kommissionen overholder pbuddet om en vedvarende udvikling og overholdelse af de internationalt anbefalede minimumstandarder .
Begge dele forekommer mig ikke at vre givet fuldt ud her . S billigt som i dag vil samtykket fra Europa-Parlamentet til en sdan utilfredsstillende protokol vist ikke kunne kbes for fremtiden .
<SPEAKER ID=53 NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som jeg havde anledning til at konstatere i august , er myndighederne ligesom de forskellige konomiske sektorer i Kap Verde , som jeg dengang havde lejlighed til at tale med , levende interesserede i en fornyelse af fiskeriaftalen med Den Europiske Union .
<P>
Fornyelsen af denne aftale tilgodeser selvflgelig ogs Fllesskabets fiskerflde , da den vil tillade , at spanske , franske og portugisiske skibe fortsat kan operere i omrdet med henblik p fangst af strkt vandrende arter , srlig tun .
<P>
Aftalen indeholder et klart forget antal licenser , fordelt sledes : 37 til notfartjer til tunfiskeri ( yderligere 14 enheder ) , 36 til stangfiskefartjer og langlinefartjer med flydeline til tunfiskeri ( yderligere 19 enheder ) , med bevarelse af de samme tre licenser til langlinefartjer med bundline .
<P>
Denne forgelse af licensantallet modsvares imidlertid ikke af en tilsvarende forget fangstmngde , der forbliver omkring 5.000 t pr. r .
Dette forhold , tilsyneladende i modstrid med forgelsen af antal licenser , begrundes med , at fartjerne skal flge fiskeressourcernes koncentrationer og fluktuationer , hvilket ndvendiggr hyppige ind- og udsejlinger af kapverdianske territorialfarvande .
<P>
De samlede omkostninger ved denne nye aftale er kun steget en smule eller nsten ikke : en finansiel godtgrelse p ECU 1.086.000 ( 2 , 1 % mere end den foregende aftale ) , bevillinger til tekniske og videnskabelige programmer til en vrdi af ECU 267.440 ( 2 , 1 % mere ) og finansiering af studie- og uddannelsesstipendier til en vrdi af ca . ECU 178.000 , eller 0 , 5 % mere .
<P>
I min betnkning giver jeg min uforbeholdne sttte til en fornyelse af fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Republikken Kap Verde .
Denne opfattelse , denne anbefaling fra min side , gr , at jeg i dag lgger vgt p bestemte punkter , der vil kunne forbedre aftaleprotokollens anvendelsesomrde p svel kort som mellemlangt sigt .
<P>
P den ene side m man insistere p , at EF-fartjerne uden undtagelse , og jeg understreger , uden undtagelse , skal reagere positivt p enhver anmodning fra de kapvedianske myndigheder om ombordtagning af lokale observatrer , hvis antal desvrre endnu ikke , af rsager , som vi alle kender , er i stand til at dkke alle EFfartjer , der fisker i omrdet .
<P>
For det andet er det afgrende at minde EF-kaptajner og -redere om forpligtelsen til rettidigt at sende fangstopgrelser til de kapverdianske myndigheder , noget , der br gres parallelt med den tilsvarende procedure over for de nationale myndigheder .
<P>
For det tredje m man insistere over for EF-rederne p , at de bidrager til forsyning af de konserveringsanlg , der for nylig er installeret i Kap Verde .
Det er ndvendigt at omforme det , der er en etisk pligt , til en faktisk forpligtelse , s meget mere som disse rvareforsyninger vil kunne blive behandlet til priser bestemt af verdensmarkedet .
<P>
For det fjerde ville det vre nskeligt at udvikle samarbejdet med andre af Kommissionens sektorer , srlig med dem , der beskftiger sig med udviklingshjlp , sledes at der kan installeres automatiske overvgningssystemer , der kunne betjene ikke blot Kap Verde , men ogs andre lande i denne afrikanske subregion .
<P>
Dette investeringsomrde er s meget desto mere vigtigt , da dette Parlament jo har lagt srlig vgt p en ansvarlig optrden p fiskeriomrdet , og da de kapverdianske myndigheder jo ogs helt korrekt har anvendt - det kunne jeg konstatere direkte p stedet - de konomiske midler , som aftalen havde afsat til tekniske og videnskabelige programmer .
<P>
De lovgivningsmssige ndringer , som jeg har fremlagt i min betnkning , og som er blevet vedtaget i Fiskeriudvalget , sger at forbedre forbindelsen mellem Kommissionen og Parlamentet , hvad angr fiskeriaftaler .
Det er vigtigt n gang for alle , fru kommissr , at Kommissionen fremlgger betnkninger om anvendelser af aftaler og om situationen for lokale fiskeressourcer i s god tid fr udlbet af de respektive protokoller , at EuropaParlamentet kan udtale sig om dem fr den givne fornyelse .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning indfjer sig i en flles diskussion af flere forslag vedrrende fiskerisektoren .
Det drejer sig om fornyelse af fiskeriaftaler med Guinea-Bissau for fire r , med kvatorialguinea og Elfenbenskysten , begge for tre r .
Jeg vil selvflgelig fremstte nogle korte overvejelser om disse .
Protokollen med kvatorialguinea , der jo frst og fremmest angr tun , finder jeg meget bekymrende , da den forger fangstmulighederne med nsten 50 % , hvorved de tilladte licenser gr fra 53 til 68 , p trods af , at det er blevet aldeles tydeligt , at overvgnings- og kontrolforanstaltningerne er lidet effektive , at finansieringerne til videnskabelige programmer er kraftigt formindsket , og ydermere at territorialfarvandet ud over fire smil er tilladt som fiskerizone .
Hvilket efter min mening er utilladeligt !
<P>
Noget tilsvarende synes ikke at vre tilfldet med aftalen med Elfenbenskysten , der ogs grundlggende vedrrer tunfiskeri , hvor der kun er en relativ forgelse af fiskerimulighederne og licenserne , idet der samtidig er berammet en modsvarende forgelse af de samlede bevillinger til uddannelse og stipendier , til overvgning og til tekniske og videnskabelige programmer .
<P>
Fiskeriaftalen med Guinea-Bissau , der er den ldste , den strste og mest detaljerede af dem , der i dag er under diskussion , tildeler Spanien , Italien og Portugal fiskerimuligheder for rejefiskeri op til 9.600 BRT rligt , foreslr for fiskeri efter blksprutter en vrdi p 3.000 BRT rligt til Spanien og Italien og faststter mulighed for at bevilge op til 89 licenser til tunfiskerfartjer .
<P>
Med undtagelse af den nvnte aftale med kvatorialguinea , hvis protokol forekommer os at vre i uoverensstemmelse med de fundamentale principper for bevarelse af naturressourcer , som dette Parlament for lnge siden har vedtaget , og som tillader fiskeri i farvande , der udelukkende burde vre forbeholdt de lokale fiskere , stemmer vores gruppe for de vrige tekster .
<SPEAKER ID=54 NAME="Jns">
Hr. formand , rede kolleger , med code of conduct har alle tre institutioner forpligtet sig til at gre alt , hvad der str i deres magt , for virkelig at sikre en hurtig behandling af fiskeriaftalerne .
Men papir er taknemmeligt .
Det synes i hvert fald at vre Kommissionens devise nsten et r efter , at code of conduct blev underskrevet . For den konsulterer os virkelig med skn regelmssighed frst flere mneder efter , at aftalerne var blevet forelbigt underskrevet .
Det glder ogs de aftaler , som vi debatterer i dag .
Den omstndighed , at vi nu kan afslutte den parlamentariske proces p mindre end en mned - det skal lige siges for retfrdighedens skyld - kan vi kun takke Rdets hurtige konsultation og den hurtige behandling i vores udvalg for .
<P>
Hvis Kommissionen ville holde sig til code of conduct , det vil sige at afslutte forhandlingerne i rette tid , s ville et andet onde heller ikke eksistere .
Hermed mener jeg Kommissionens tilsagn til tredjestater om faste betalingsfrister og -summer , uden at det har et tilsvarende retsgrundlag .
Ved nrvrende aftale afventede den igen ikke Parlamentets udtalelse .
Det betyder jo ikke andet , end at Kommissionen systematisk undgr Parlamentet som en del af budgetmyndigheden .
Jeg synes efterhnden virkelig , at det er uudholdeligt !
<P>
Det er vel lige s uacceptabelt at forlange af os , at vi igen skal acceptere den forelbige anvendelse af fire aftaler , bare fordi Kommissionen forhandler for sent .
Alle aftaler har allerede vret praktiseret i flere mneder .
Dermed kan jeg konstatere , at code of conduct indtil nu ikke har forbedret Kommissionens miserable hndtering af omrdet for fiskeriaftaler .
Vi modtager godt nok aftaleteksterne direkte efter underskrivelsen p originalsproget . Men vi modtager teksterne uden specifikation af de finansielle konsekvenser p den obligatoriske finansieringsoversigt .
Og det , kre kolleger fra Fiskeriudvalget , gr virkelig ikke !
<P>
For os budgetansvarlige er finansieringsoversigten uundvrlig , og det viser sig igen og igen , at man ikke kan arbejde med udkast .
Med hensyn til Kap Verde-sagen stemmer finansieringsoversigten stadig ikke !
<P>
Lad mig igen i dag sige helt klart og tydeligt , ogs til mine egne kolleger i Fiskeriudvalget , for os budgetansvarlige er det naturligvis stadigvk ndvendigt , at de internationale fiskeriaftaler tolkes p den mde , at det drejer sig om ikke-obligatoriske midler .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , jeg vil udtale mig udelukkende i Fiskeriudvalgets perspektiv .
Jeg tror , at de indlg , der allerede er blevet fremfrt , og som ser p sprgsmlene processuelt , har behandlet dem , sledes som de br behandles .
Efter min opfattelse er dette Parlaments kompetence , hvad angr fiskeriaftaler , en kompetence , der tilkommer Parlamentet i sin helhed , og ikke kun dette eller hint parlamentsudvalg , men , jeg ville i alle tilflde gerne understrege her , at jeg vil udtale mig om fiskeriaftalerne og , mere prcist , om fiskeriaftalerne med Kap Verde og Guinea-Bissau .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , hvor vanskeligt det er for os at forsvare fiskeriaftalerne , nr Kommissionen systematisk overtrder det skaldte adfrdskodeks , og nr vi systematisk sttes i den situation , at vi skal udtale os om betnkninger efter , at protokollerne allerede er blevet underskrevet , og nr sagen allerede er i fuld gang med at blive frt ud i livet .
<P>
Selvom alt dette kan ses i et andet perspektiv .
Det er indlysende , at vi er mere flsomme over for denne situation , fordi de fartjer , der fisker inden for disse aftaler , kommer fra Portugal , fra Spanien , fra Frankrig .
De parlamentsmedlemmer , der , om vi s m sige , ikke har borgere , som de skal st til ansvar over for , vil mske kunne udtale sig mere radikalt .
<P>
Hvad angr aftalen med Kap Verde , vil jeg gerne understrege flgende .
Mellem 1990 og r 2000 - alts mellem den frste og den tredje protokol - er de finansielle godtgrelser til Kap Verde blevet reduceret med 40 % .
Samtidig er fiskerimulighederne , srlig med hensyn til tun , blevet forget med 40 % , vi er get fra ca . 50 fartjer i den frste protokol til 73 fartjer i den protokol , der nu er i kraft .
Det vil sige : vi har at gre med et land med finansielle vanskeligheder , med konomiske vanskeligheder , der faktisk er offer for en strategi , der har betydet en stigende reduktion af de finansielle godtgrelser for fiskeriaftalerne .
Jeg gr dog opmrksom p , at den del , der vedrrer rederne , srlig med hensyn til langlinefartjer med bundline , ges med 30 % mellem den anden protokol og den , der nu skal vedtages .
Men jeg vil gerne endnu en gang understrege , at der , hvad angr Kap Verde , har vret tale om en reduktion p 40 % i den finansielle godtgrelse mellem den frste protokol og den , der nu skal vedtages .
<P>
Sluttelig vil jeg for Guinea-Bissaus vedkommende gerne understrege , at belbene til finansielle godtgrelser ikke er get siden 1993 , hvilket begrunder , at de br justeres .
Man m i henseende til disse lande - Kap Verde og Guinea-Bissau - ikke glemme , at de er meget afhngige af disse fiskeriaftaler for at opretholde deres konomi , og det er ogs ndvendigt at sige - som hr . Honrio Novo har gjort det - at , hvad angr forskning og tekniske stipendier , s har begge disse lande sgt at gre det bedst mulige for , at disse penge skulle blive anvendt p en god mde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , vi har i dag fem betnkninger liggende foran os , som vi skal trffe afgrelse om .
Fire vedrrer internationale aftaler , en betnkning vedrrer , som vi allerede har hrt , kontrol- og bevarelsesforanstaltninger i Antarktis .
De internationale aftaler , som er et vigtigt aspekt af fiskeripolitikken , nvnes i Europa-Parlamentets beslutning fra onsdag i denne uge til Amsterdam-traktaten , ogs p grund af presset fra Fiskeriudvalget .
<P>
Det krves , at samtykkeproceduren langt om lnge skal anvendes ved alle vigtige internationale aftaler .
Det at vi hidtil kun er blevet hrt , har i hj grad vanskeliggjort vores effektive arbejde - fru Bonino og andre - og i visse tilflde praktisk talt gjort det helt umuligt .
Jeg indrmmer gerne , at situationen , ogs takket vre Deres personlighed , fru Bonino , har forbedret sig tidligere , frst og fremmest med hensyn til informationerne , som vi nu modtager vsentligt hurtigere .
Det er dog stadig sandt , at Europa-Parlamentet kun kan have reel indflydelse p fiskeriaftaler med tredjelande , hvis samtykkeproceduren glder som generelt retsgrundlag .
<P>
Frst p det tidspunkt kan vi ved hjlp af de egnede midler , som er udarbejdet i fllesskab , og som EuropaParlamentet har vedtaget for nylig , gre retningslinjerne for aftaler med tredjelande til realitet .
Fr der igen en dag , fr eller senere , skal afholdes en regeringskonference , som forhbentlig under os strre muligheder for indflydelse , kan vi i det mindste hbe p et positivt resultat hos De Europiske Fllesskabers Domstol angende de internationale aftaler - her den internationale aftale med Mauretanien .
Det ville virkelig hjlpe os et godt stykke p vej , hvis der fldes en dom i vores favr .
Resultatet foreligger forhbentlig snart , og vi afventer det med spnding .
<P>
I mellemtiden skal vi arbejde med de muligheder , som vi har til rdighed .
De begrnser sig i det mindste formelt til ndringsforslag fra Fiskeriudvalget , som PPE-Gruppen gerne vil vre med til at sttte .
ndringsforslagene fra Budgetudvalget kan vi dog ikke vre med til at sttte p den mde .
Kravet om rettidig information og Parlamentets deltagelse er principielt rigtigt nok , og for fremtiden kan det heller ikke udelukkes , at vi vil blokere .
Her dukker der dog et retligt sprgsml op , nemlig hvorvidt vi p denne mde ogs kan gribe ind i en lbende aftale og dermed i Kommissionens retsmssige mandat .
<P>
Men noget skal der ske !
Derfor beder jeg Dem om ikke at knibe udenom ved ulste principielle sprgsml .
Ellers bliver vi trdt over terne af andre , og vores budget bliver truet af nedskringer .
Det vil gre ondt !
Det skal vi under alle omstndigheder forhindre !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg tager ordet p vegne af hr . Tajani .
Vi ser positivt p fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Guinea-Bissau , da den er af srlig interesse for Italien ; den er faktisk en af de meget f aftaler , som ogs de italienske fiskerfartjer nyder godt af .
Protokollen giver Italien fiskerimuligheder svarende til 4.000 tons rejer og 1.000 tons blksprutter og bundfisk .
Der er 5 italienske fiskerfartjer , som opererer ud for Guinea-Bissau med fllesskabslicens , og til dem slutter sig endnu 3 fra januar 1998 .
<P>
Der er tale om en aftale , som nu er afprvet gennem mange r , som ikke indebrer kontroversielle aspekter , men som tvrtimod viser sig at give en fleksibilitet , s den kan tilpasses efter anmodninger fra medlemsstaterne .
Med fornyelsen af protokollen gennemfres faktisk nogle forbedringer i forhold til den foregende , ndringer , som bygger p den reelle udnyttelsesgrad af fiskerimulighederne ; sledes er fiskeriet af blksprutter og bundfisk , som er faldet med 1.000 tons , tilpasset den reducerede fangstmngde i de foregende r , som kun udgr 20 procent af den mngde , Fllesskabet havde forhandlet sig frem til .
<P>
Med hensyn til mulighederne for rejefiskeri udnyttede fllesskabsflden cirka 93 procent , og det berettiger forgelsen p 800 tons i nrvrende protokol .
<P>
Denne tilpasning udgr en forbedring i cost / benefitforholdet mellem den mngde fisk , der str til rdighed for Fllesskabets fiskerfartjer og den finansielle modydelse , der skal betales til Republikken Guinea-Bissau , som udgr ECU 34 millioner over tre r .
Ud over den finansielle modydelse deltager Det Europiske Fllesskab efter anmodning fra regeringen for Guinea-Bissau blandt andet i finansieringen af studiestipendier , videnskabelige og tekniske programmer , der skal forbedre kendskabet til fiskebestandenes tilstand , samt til sttte af programmer for ikke-industrielt fiskeri .
<P>
Jeg vil gre en sidste bemrkning om de ndringsforslag , der er stillet vedrrende de fiskeriforbindelser , vi i dag drfter .
Sprgsmlet , der handler om klassificeringen som ikke obligatorisk og udgifterne vedrrende fiskeriaftalerne , vil blive behandlet igen i Rdet , i Parlamentet og i Kommissionen , og der vil derfor vre ad hoc budgetprocedurer .
Derfor kan vores gruppe ikke sttte denne form for ndringsforslag .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Ripa di Meana">
Hr. formand , da jeg er klar over , at jeg ikke kan g ind i selve sagen , vil jeg indskrnke mig til at bemrke , at Fiskeriudvalget og Parlamentet ved deres mder hele tiden beklager forskellige aspekter af de aftaler , vi fr forelagt , og disse aspekter understreges ogs i dag af hr . Kindermann og fru Jns : omkostningerne , den omstndighed , at Parlamentet kun er involveret i rdgivningsprocedurerne , bortset fra aftalerne med Marocco , og virkningen af disse aftaler p fiskebestandene og de lokale fiskersamfund .
Hver gang disse aftaler behandles , slutter det alligevel med , at Parlamentet vedtager dem .
Hvis Parlamentet serist nsker , at Kommissionen og Rdet tager denne kritiske indstilling i betragtning , burde det i dag forkaste dem uden at kritisere , men i stedet sttte fiskerikommissren , fru Boninos politik , og sende et klart signal til Kommissionen og til Rdet om denne uacceptable rdgivniningstilstand .
Derfor vil De Grnne stemme i mod disse aftaler .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , hr . Ripa di Meana , De har lavet en prisvrdig sammenfatning , som dette formandskab takker Dem for .
Et formandskab , der , som De udmrket ved , er hrd med hammeren , men meget svag med uret .
<SPEAKER ID=60 NAME="Fraga Estvez">
Tak hr. formand , og tak til fru kommissren , fordi hun er her i dag .
For det frste skal jeg naturligvis takke de fire ordfrere , Novo , Kindermann , Medina og Imaz , for de fire fremragende betnkninger , som de har udarbejdet , og selvom det skulle g hurtigt , s er det ikke get ud over de dokumenter , de har forelagt for os .
<P>
Jeg mener , at disse fire protokoller , set under t , er meget fordelagtige , svel for Den Europiske Union som for tredjelandene , svel p grund af den generelle forgelse af fiskerimulighederne som p grund af bidragene fra fllesskabsbudgettet til omrder som udvikling af ikke-industrielt fiskeri , srligt i de to protokoller med de to Guineaer , og de mekanismer , de faststter for overvgning af tredjelandene .
<P>
Af hensyn til alle dem , der automatisk bliver ved med at tnke , at Fllesskabets fiskeri i tredjelande sker p bekostning af fiskebestandene og det fremtidige fiskeri i omrdet , vil jeg gerne i forlngelse af hr . Kindermanns betnkning , og hvori jeg ikke mener , han har understreget det tilstrkkeligt , fremhve den bermte reguleringsplan til beskyttelse af tunfiskene i Atlanterhavet , som er blevet ivrksat p eget initiativ af Unionens tre strste organisationer for producenter af dybfrossen tun .
Jeg mener , at vi , som s ofte kritiserer sektoren , tvrtimod br sttte denne slags initiativer mere , fordi de viser , at sektoren ogs kender sin metier og som p trods af de fejl , som de har beget i fortiden , forsger at arbejde til gavn for bestanden i havene , ikke kun i Fllesskabets have , men ogs i tredjelandes .
<P>
Jeg finder , at dette er en plan - og jeg vil gerne have , at det bliver helt tydeligt - som skal bruges til at flge tunbestanden ved hjlp af frivilling pmnstring af observatrer p fartjerne , som vil st for overvgningen i et stort omrde , som udover det nvnte kvatorialguinea omfatter farvandene ved Cameroun , So Tom , Principe , Gabon og en del af Nigeria .
<P>
Sluttelig vil jeg ogs gerne tale om Ministerrdet .
Jeg vil gerne henvende mig til fru Jns : fru Jns , jeg er taknemmelig for Deres rd , men der er mange medlemmer af dette Parlament , som ikke deler Budgetudvalgets opfattelse , og jeg vil gerne sige til Dem , at hvis De , som nr det drejer sig om det bermte emne om ikke obligatoriske udgifter , altid tager udgangspunkt i den interinstitutionelle aftale af oktober 1993 , og Budgetudvalget eller dette Parlament ikke er enige i den klassificering , som foretages af svel Kommissionen som af Rdet , m anmelde Kommissionen og Rdet for manglende opfyldelse af den interinstitutionelle aftale .
Hvis ikke De gr dette , s er vi nogle parlamentsmedlemmer , som vil blive ved med at mene , at dette br vre en obligatorisk udgift .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , det har vret en god debat , og det er vigtigt for visse medlemsstater .
Jeg er glad for , at procedurerne ser ud til at vre blevet bedre , selvom de fleste kolleger nok er enige med mig i , at de endnu ikke er p et tilfredsstillende niveau , hvad angr de forslag , der kommer fra Kommissionen , og deres behandling her og i Rdet .
Hovedsagen for mig er , at vi som parlament forsger at faststte vores udviklingspolitik for nogle af disse udviklingslande og vores fiskeripolitik og -muligheder korrekt .
Jeg mener , at det er vigtigt at sikre , at vi ikke driver rovdrift p nogle af fiskebestandene .
<P>
P lngere sigt skal vi srge for , at de pgldende lande udvikler deres egen , lokale fiskeindustri .
Det betyder , at vi er ndt til at sikre , at de betydelige midler , som vi stiller til rdighed , udnyttes korrekt .
S vidt jeg kan se ud fra disse rapporter , taler vi om et samlet belb p ECU 41 millioner , hvilket er mange penge fordelt p fartjerne fra de lokale fiskesamfund , som vi har aftaler med .
<P>
Den europiske fiskerfldes fremtid hnger tt sammen med disse aftaler .
De berrte medlemsstater , som udnytter disse midler , br erkende , at de p et tidspunkt i fremtiden muligvis er ndt til at forlgge deres aktiviteter for at kompensere for fiskerimuligheder , der ikke lngere eksisterer .
Det er derfor vigtigt , at disse aftaler ses i lyset af fremtidige muligheder , der mske ikke altid eksisterer i fremtiden .
Vi er ndt til at erkende , at vi ganske vist er storforbrugere af fisk , men det vil mske ikke altid vre europiske fartjer , som har mulighed for at udnytte disse ressourcer .
<SPEAKER ID=62 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest takke de fire ordfrere for deres betnkninger , og , inden jeg gr ind i deltaljerne , kort opholde mig ved de seneste konklusioner fra Rdet , som efter en drftelse fremlagde en sluterklring p grundlag af en meddelelse fra Kommissionen .
<P>
Sammenfattende : den 30. oktober bekrftede Rdet ikke blot enstemmigt det vsentlige i fiskeriaftalerne og deres vitale betydning for visse regioner i Fllesskabet , men erindrede ogs ndvendigheden - som jeg senere vil vende tilbage til - af at styrke samhrigheden i de forskellige serviceinstrumenter i denne sektor .
<P>
Endvidere har Rdet accepteret Kommissionens tankegang , hvorefter disse aftaler br fremme en mere ansvarlig og dermed ogs mere varig fiskeripolitik .
Der er fremlagt prcise og detaljerede elementer og Kommissionen har forpligtet sig til en samlet vurdering af fiskeriaftalerne i lbet af det kommende r .
<P>
Jeg vil nu gerne g over til de fire protokoller , som er fremlagt her , og til nogle problemer , som er blevet rejst .
Kommissionen gr naturligvis ikke ind i en debat , som er helt intern , om obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter , men vil gentage , at der er en adfrdskodeks , som er undertegnet : den indrmmer , at der har vret interne forsinkelser , nr det for eksempel vedrrer protokollen med Elfenbenskysten , men erklrer ogs i disse mneder at have gjort en ubeskrivelig indsats med hensyn til information og passende og rettidig information af Parlamentet .
<P>
Jeg kan forsikre de rede medlemmer , at jeg somme tider fler mig lidt frustreret : jeg forstr , at alt kan forbedres , men samtidig ville det glde mig , isr med hensyn til fiskeriaftalerne , at man anerkendte , at Kommissionen har gjort en betydelig indsats , bde hvad angr samhrigheden i politikken , hvad angr informationen af Parlamentet og hvad angr dens insisteren p ndvendigheden af kontrol .
I forbindelse med dette sidste punkt , vil De for eksempel have set , hr . Kindermann , at vi for frste gang har tilladt inspektrer fra kvatorialguinea at g om i fllesskabsfartjer , nr de nsker det .
<P>
Nu ved jeg ikke , om det er muligt for japanere , taiwanesere eller koreanere , men det er ikke afgrende for mig .
Jeg nsker kort sagt , at disse sm eller store , nye elementer i fiskeriaftalerne bliver anerkendt .
Igen med hensyn til kvatorialguinea vil jeg gerne sige , at de ECU 170.000 , dre er afsat til en styrkelse af kontrollen er et stort belb for dette land , og vil skal tvrtimod gre en stor indsats for anvendelsen af et s betydeligt belb , som dette land risikerer ikke at vre i stand til at udnytte .
<P>
Stadig med hensyn til kvatorialguinea er Fllesskabet , som De ved , hr . Kindermann , frst blevet fuldt medlem af ICCAT i r - det havde deltaget i de tidligere r - ligesom kvatorialguinea er medlem .
Jeg finder , at der er gjort en indsats , og de tal , som De har nvnt om bestandene , tal oplyst af ICCAT , vedrrer de samlede bestande i Atlanterhavet , og ikke kun vedrrende kvatorialguinea . Her vil jeg gerne understrege det , jeg sagde til fru Fraga , at vi selv br anerkende det , nr vores industri gr en srlig indsats og viser srlige eksempler , og vi br tvrtimod opmuntre det , hr .
Medina , jeg ved ikke , hvordan vi skal plgge japanerne at bruge vores kontrolsystemer . Hvis De har en genial id , s fortl mig det , for bortset fra at insistere ved alle de multilaterale mder , s ved jeg ikke , hvad jeg mere skal finde p : s hvis nogen har ideer til , hvordan man kan f de andre internationale flder til at deltage i vores standarder - og alt kan forbedres , hvilket jeg anerkender - kan vi alle drage fordel deraf .
<P>
Jeg indrmmer for eksempel forsinkelsen med hensyn til kvatorialguinea - det har jeg allerede fortalt EuropaParlamentet - p grund af virkeligt bureaukratiske problemer i Kommissionen .
Jeg mener , at jeg har svaret p en rkke sprgsml ; jeg hber imidlertid , at den betragtelige indsats , vi gr for konstant at informere Parlamentet , anerkendes .
<P>
I vrigt er Kommissionen ndt til at bruge de eksisterende regler og er ndt til ogs at bruge den eksisterende adfrdskodeks .
Hvis de senere kommer nye traktater , vil Kommissionen til den tid bestemt bruge de nye regler .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Tak , fru Bonino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Betnkning ( A4-0300 / 97 ) af Imaz San Miguel , p vegne af Fiskeriudvalget , om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Republikken Guinea-Bissau om fiskeri ud for Guinea-Bissaus kyst for perioden 16. juni 1997 til 15. juni 2001 ( KOM ( 97 ) 0395 - C4-0448 / 97-97 / 0205 ( CNS ) )
<P>
( Parlamentet vedtog den lovgivningsmssige beslutning )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg har vret en del i Guinea-Bissau og er meget imponeret over betnkningen af min ven Imaz .
Jeg m dog desvrre sige , at jeg havde nogle betnkeligheder , da jeg lste den .
Jeg stemte godt nok for den , men jeg er alligevel ikke helt tilfreds , for fiskeriet er livsgrundlaget for befolkningen i Guinea-Bissau .
Den mde , som kontingenterne blev fastlagt p , indebrer den risiko , at der virkelig bliver fanget alt for mange fisk .
Det er godt nok fint , at der er fastsat kontingenter , for tidligere var der jo slet ingen .
Dengang levede folk jo i vid udstrkning af fiskeriet .
Jeg kan stadig huske , at jeg engang fik fortalt , at man p to minutter kan fange fisk nok til at ernre en hel familie .
Det er ikke lngere tilfldet , og jeg vil gerne bede om , at man , efter at dette har lbet i fire r , er meget forsigtig efter to r .
<SPEAKER ID=65 NAME="Andersson og Wibe">
Vi kunne ved afstemningen ikke sttte betnkningen .
Det er en principiel stillingtagen og skal ikke ses som en misbilligelse af ordfrerens arbejde .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med denne form for kostbare fiskeriaftaler og overg til at sttte isr udviklingslandenes egen fiskerivirksomhed .
En sdan lsning ville medvirke bedre til at udvikle fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning , styrke disse landes konomiske udvikling samt tillige fjerne de risici , som fiskeriaftalen kan indebre , f.eks. at visse medlemslandes fiskeri gives en indirekte sttte til fortsat virksomhed i en situation , hvor hele det europiske fiskeri har behov for betydelige begrnsninger .
Vi nsker derfor at se en udvikling , hvor Fllesskabet hverken indgr nye aftaler af denne type eller forlnger tidligere indgede aftaler .
<P>
Vi vil ogs understrege behovet for , at denne type af aftaler med tredjelande underkastes en forbedret granskning med hensyn til budgettet .
<P>
Betnkning af Medina Ortega
<SPEAKER ID=66 NAME="Andersson og Wibe">
Vi kunne ved afstemningen ikke sttte betnkningen .
Det er en principiel stillingtagen og skal ikke ses som en misbilligelse af ordfrerens arbejde .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med denne form for kostbare fiskeriaftaler og overg til at sttte isr udviklingslandenes egen fiskerivirksomhed .
En sdan lsning ville bedre medvirke til , at udvikle fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning , styrke disse landes konomiske udvikling samt tillige fjerne de risici , som fiskeriaftalen kan indebre , f.eks. at visse medlemslandes fiskeri gives en indirekte sttte til fortsat virksomhed i en situation , hvor hele det europiske fiskeri har behov for betydelige begrnsninger .
Vi nsker derfor at se en udvikling , hvor Fllesskabet hverken indgr nye aftaler af denne type eller forlnger tidligere indgede aftaler .
<P>
Vi vil ogs understrege behovet for , at denne type af aftaler med tredjelande underkastes en forbedret granskning med hensyn til budgettet .
<P>
Betnkning af Kindermann
<SPEAKER ID=67 NAME="Andersson og Wibe">
Vi vil gerne takke ordfreren for et vel gennemfrt arbejde med betnkningen .
Vi kunne dog ikke ved den endelige afstemning sttte betnkningen .
Denne stillingtagen skal ikke ses som en misbilligelse af ordfrerens arbejde , men er derimod principiel .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med denne form for kostbare fiskeriaftaler og overg til at sttte isr udviklingslandenes egen fiskerivirksomhed .
En sdan lsning ville bedre medvirke til , at udvikle fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning , styrke disse landes konomiske udvikling samt tillige fjerne de risici , som fiskeriaftalen kan indebre , f.eks. at visse medlemslandes fiskeri gives en indirekte sttte til fortsat virksomhed i en situation , hvor hele det europiske fiskeri har behov for betydelige begrnsninger .
Vi nsker derfor at se en udvikling , hvor Fllesskabet hverken indgr nye aftaler af denne type eller forlnger tidligere indgede aftaler .
<P>
Vi vil ogs understrege behovet for , at denne type af aftaler med tredjelande underkastes en forbedret granskning med hensyn til budgettet .
<P>
Betnkning af Novo
<SPEAKER ID=68 NAME="Andersson og Wibe">
Vi stttede ikke betnkningen .
Dette er en principiel stillingtagen .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med denne form for kostbare fiskeriaftaler og overg til at sttte isr udviklingslandenes egen fiskerivirksomhed .
En sdan lsning ville bedre medvirke til , at udvikle fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning , styrke disse landes konomiske udvikling samt tillige fjerne de risici , som fiskeriaftalen kan indebre , f.eks. at visse medlemslandes fiskeri gives en indirekte sttte til fortsat virksomhed i en situation , hvor hele det europiske fiskeri har behov for betydelige begrnsninger .
Vi nsker derfor at se en udvikling , hvor Fllesskabet hverken indgr nye aftaler af denne type eller forlnger tidligere indgede aftaler .
<P>
Vi vil ogs understrege behovet for , at denne type af aftaler med tredjelande underkastes en forbedret granskning med hensyn til budgettet .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
rede kolleger , som jeg er forpligtet til , og det er en behagelig forpligtelse for mig , vil jeg gerne takke forsamlingens hjlpetjenester , tolkekabinerne , betjentene etc. for deres bistand .
Selvom jeg i dag , rede kolleger , gerne vil komme med en venlig kritik af medarbejderne i Prsidiet , fordi jeg , som De nok har observeret , ikke i den sidste tid har vret i stand til om fredagen at lede denne behagelige afslutning .
Prsidiets tjenestegrene har ikke udpeget mig hertil .
Hvorfor jeg for det frste m bede Dem om at trkke lidt fra det venlige navn , som hr . Kellett-Bowman har udstyret mig med , nemlig hr .
Fredag , ihukommende hin indfdte , som ledsagede Robinson Crusoe p en . Jeg synes naturligvis , at dette tilnavn er rart , men det viser ogs , at dette Parlament ikke er racistisk , fordi en indfdt , omend genbrugt , kan blive nstformand for vores forsamling .
<P>
Men for det andet , og det er det vigtigste for mig , s berves jeg , fra formandskabet , det velgrende selskab , som udgres af jer , Robinson Crusoer , som tlmodigt er her hver fredag p denne  , hvor I forsger at bryde vores isolation fra borgerne i Unionen med et tlmodigt og positivt arbejde , som jeg er beret over at deltage i .
<P>
<P>
( Mdet afbrudt kl . 11.46 )
