<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt . Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg har en kommentar til protokollen .
Den vedrrer en indsigelse af Macartney , hvor han siger , at der var forvirring og fejl i oversttelsen fra den franske originalversion til engelsk .
Jeg har kontrolleret det i den franske originaltekst , og der str helt tydeligt  la viande britannique  .
S vidt jeg forstr , betyder  britannique  britisk . Det betyder ikke engelsk , og omfatter derfor alt britisk oksekd , herunder skotsk oksekd .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , min kollegas fornemmelse for sproglig akkuratesse er al re vrd , men som De ved , var den davrende formand David Martin , som ogs kommer fra Skotland .
Vi har set i originalversionen , som er underskrevet af gruppen , og der stod  anglaise  .
Derfor fremfrte jeg min bemrkning til forretningsordenen for at f den frt til protokols .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg takker for , at vi har fet belyst alle detaljer af dette sprgsml , s det nu m vre klart , hvorledes sagen forholder sig .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser anmoder Dem om at afvise uopsttelig forhandling .
Den 17. november nskede Kommissionen en aftale om uopsttelig forhandling i henhold til artikel 97 .
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser drftede anmodningen p sit mde den 18. november .
Udvalget afviste den enstemmigt bde af formelle og indholdsmssige grunde .
Ang. proceduren : Da anmodningen om uopsttelig forhandling kom , havde udvalget kun en kopi af titelbladet til basisdokumentet med kommissionsforslaget til sin rdighed .
P de betingelser kan man ikke forvente af os , at vi gennemgr et kommissionsforslag nrmere - hvor meget det end mtte haste .
Dog kunne man gre en undtagelse , hvad angr konomiske sprgsml i forbindelse med Ukraine . Men da der netop er blevet frigivet en tranche p ECU 100 millioner , mener vi ikke , at det er uafviseligt af konomiske grunde .
Vi har nemlig behov for forhandling og anmoder om , at uopsttelig forhandling forkastes .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Organiseret kriminalitet
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fem betnkninger fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender :
<P>
A4-0333 / 97 af Cederschild om en handlingsplan til bekmpelse af organiseret kriminalitet ( 7421 / 97 - C40199 / 97 ) ; -A4-0348 / 97 af Bontempi om forslag til flles aktion vedrrende strafbarhed af bestikkelse i den private sektor ( 10017 / 97 - C4-0478 / 97-97 / 0914 ( CNS ) ) ; -A4-0351 / 97 af Bontempi om forslag til flles aktion om oprettelse af et europisk retligt netvrk ( 9804 / 97 - C40428 / 97-97 / 0911 ( CNS ) ) ; -A4-0355 / 97 af Orlando om udkast til flles aktion om indfrelse af en ordning for evaluering af , hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet udmntes og efterleves i de enkelte medlemsstaater ( 10406 / 2 / 97 - C4-0479 / 97-97 / 0912 ( CNS ) ) ; -A4-0349 / 97 af Orlando om udkast til flles aktion vedtaget af Rdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union om at gre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den Europiske Unions medlemsstater ( 10407 / 97 - C4-0480 / 97-97 / 0913 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Cederschild">
Hr. formand , den organiserede kriminalitet bevger sig over grnserne prcis p samme mde , som miljforureningen gr det .
Der krves flles handlinger .
Der krves samordnede indsatser globalt , europisk , nationalt , regionalt og lokalt , men ogs i det civile samfund og p det individuelle plan .
Det europiske niveau skal forstrkes , men uden at de andre niveauer svkkes .
<P>
Narkotikasyndikaterne kender ingen grnser .
Man smugler mennesker via organisationer mellem forskellige verdensdele .
Man har hele jorden som spillebane .
Hundredvis af mafiaorganisationer har allerede interesser inde i vores Union .
Vi m udvide samarbejdet inden for Unionens grnser , men ogs uden for disse grnser mod st og vest .
<P>
Planerne om at starte et mere omfattende arbejde p dette omrde begyndte p internationalt plan for et par r siden .
I Dublin for et r siden blev grunden lagt til det handlingsprogram , som blev behandlet i Amsterdam i sommers , med 30 forskellige forslag til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
I dag skal vi behandle Parlamentets synspunkter i denne henseende .
Vi har ogs en rkke retsakter med detaljerede sprgsml , som ogs behandles samtidig .
<P>
Det drejer sig om at opbygge et stakit , et retssikkerhedsstakit , som er s tydeligt , at vi alligevel kan klare at ivrkstte mlrettede og ganske kraftige indgreb mod kriminaliteten , da dette balancerer mellem retsstaten , integriteten , men ogs effektiviteten i indgrebene .
<P>
I mine forslag har jeg udviklet en del punkter , jeg er get lngere end Rdet vil gre .
Jeg er mere specifik p en del punkter .
Jeg bygger hjere sikkerhedsnet p en del punkter , samtidig med at jeg ogs forsger at ge effektiviteten .
Jeg har ogs afvist nogle af Rdets stillingstagender .
Desuden har jeg i betnkningen indsat en del nye synspunkter , som ikke var med , det vil sige omrder , som ikke var blevet behandlet .
<P>
Betnkningen er naturligvis ganske omfattende .
Jeg vil gerne specielt fremholde det praktiske arbejde , da jeg tror , det er meget vigtigt .
Jeg har forsgt at lytte til mine kolleger og ogs forst deres synspunkter .
Jeg synes , der har vret et vldig godt samarbejde .
<P>
Profitten er hjertet i den organiserede kriminalitet .
Derfor er mange forslag rettet mod profitten , men ogs mod bevissprgsmlene , da det er den smalle sektor i denne sammenhng .
Det glder om at finde forskellige nye muligheder for at komme igennem med hensyn til bevisfrelsen .
Det er nemlig meget svrt i disse sammenhnge .
Den organiserede kriminalitet arbejder jo ofte sdan , at man ikke lader dem , der egentlig tager sig af profitten , udfre de kriminelle aktiviteter , men det er derimod andre personer , som gr det , hvilket gr , at det mange gange er svrt at klare bevisfrelsen .
<P>
Jeg tror , at netvrkerne , det praktiske samarbejde , er blandt det allervigtigste .
Det vil hjlpe med p lngere sigt at skabe et omrde for retssikkerhed i Unionen .
Jeg vil i denne sammenhng ogs benytte lejligheden til at pege p det nordiske samarbejde .
I Norden har vi lnge haft et sdant praktisk samarbejde , som indebrer , at parlamenterne drager nytte af hinandens erfaringer , inden vi indfrer nye forslag .
Vi har ogs et samarbejde til dagligt , som jeg tror , er blandt det vigtigste at videreudvikle .
Vi m have kompatible retssystemer i Europa , og vi m harmonisere p de omrder , hvor vi ellers ikke kan komme igennem .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremfre en lovtale til minister Fischbach , som er kommet til Parlamentet , diskuterer med os og konsulterer os for frste gang i disse sprgsml , s vi i en vigtig sag inden for den tredje sjle fr mulighed for at fremfre Parlamentets standpunkter , egentlig i overensstemmelse med , hvad der blev besluttet i Amsterdam , selvom det endnu ikke er blevet ratificeret .
Det vil jeg gerne rette en speciel tak for .
<P>
Jeg tror , at den organiserede kriminalitet er et sprgsml , hvor vi har mange forskellige opfattelser om , hvad det egentlig drejer sig om .
Vi m finde frem til en definition .
Skal vi kunne ivrkstte kraftige indgreb , s m vi vide , hvad det er , vi snakker om .
Derfor tror jeg , at definitionen er meget vigtig .
Den vil ogs , ligesom de aktuelle retsakter , blive behandlet den 3.-4. december i Ministerrdet .
Det bliver da interessant for os at se , hvad der reelt vil ske , og om man vil lytte til Parlamentets standpunkter i disse sprgsml .
<P>
Jeg hber , man ogs begynder at se lidt mere p de srlige opklaringsmetoder , de mere hemmelige metoder .
De er meget flsomme , men jeg hber , Rdet tager dem op .
Jeg har taget disse sprgsml op i min betnkning i strre udstrkning , end Rdet tidligere har villet rre ved dem ; det drejer sig naturligvis om flsomme sprgsml .
<P>
Informationsteknologiske sprgsml er ogs vigtige at berre .
Vi m forebygge det , der sker inden for informationsteknologien , nr kriminaliteten begynder at udnytte den .
Vi m ogs srge for , at politiet p den rigtige mde har mulighed for at udnytte informationsteknologien for at forhindre kriminalitet .
Disse sprgsml tror jeg ogs har behov for at blive belyst mere , end de tidligere er blevet .
<P>
I udvalget gik 90 % af betnkningen igennem .
P de punkter , hvor der fandtes andre opfattelser , har vi nu fremlagt kompromisforslag .
Jeg vil srligt udtrykke min taknemmelighed til de kolleger , som har vret med til at diskutere , da jeg synes vi har haft et overordentlig sjovt , givende og interessant samarbejde .
Jeg har selv mttet lre srdeles meget og hber derfor , at kammeret vil sttte dette forslag i sin helhed .
Gr det ikke det , er det sdan set en skam for Parlamentet , hvis det ikke lykkes os at udnytte den mulighed , som Fischbach giver os , ved at vi nu kan fremlgge vores synspunkter , hvilket ogs giver denne sag en pondus , som den ellers ikke ville have .
Derfor synes jeg , at Parlamentet br vre i stand til at fremlgge sine synspunkter .
Det lange arbejde , vi har bag os hber og tror jeg ogs vil fre til , at der bliver gode muligheder for , at denne sag fres fremad , selvom ikke alle har fet deres synspunkter igennem i detaljer .
<P>
Jeg vil af den grund ogs nvne Italien .
Der findes en del ndringsforslag fra UPE , som vi har haft lidt diskussion om .
Den organiserede kriminalitet kan se meget forskellig ud .
Jeg har samarbejdet med mange italienere , og det er klart , at erfaringerne i Sverige og Italien adskiller sig ganske betydeligt p dette omrde .
Vi har dog srdeles meget at lre af Italien , eftersom italienerne har ivrksat ganske drastiske indgreb .
Jeg henvender mig specielt til UPE , nr jeg siger dette : Vi m imidlertid ogs huske - og det er ogs min erfaring vedrrende Italien - at det italienske eksempel viser , hvor utrolig vigtigt det er at holde fast ved retsstatens principper i disse sammenhnge , at holde kampen for menneskerettighederne og den individuelle integritet hjt og ikke glemme det , nr man vil ivrkstte meget kraftige indgreb .
<P>
Jeg ser med spnding frem til Ministerrdet i december , hvor vi fr at se , om regeringscheferne kan opfylde den forhbning , de har indgivet Unionens borgere , nemlig at gre denne Union til et effektivt redskab mod den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Bontempi">
Hr. formand , jeg tror , at det er positivt , at vi har indtaget den holdning at samle hele vores pakke om foranstaltninger mod organiseret kriminalitet p en formiddag .
Dette er virkelig en vigtig nyskabelse .
Vi har igennem meget lang tid talt om , hvor helt igennem ineffektiv denne bekmpelse p svel nationalt som europisk plan af den organiserede kriminalitet forlber .
I dag synes jeg , at vi med tilfredshed kan konstatere , at der er kommet reelt nye elementer til .
<P>
Handlingsplanen er frst og fremmest en betydelig nyskabelse .
For frste gang har vi nu lejlighed til at analysere og udtrykke os , selvom det desvrre frst sker efter planens udarbejdelse , om en samlet plan og en samordnet og konsekvent tilgang til bekmpelsen af den organiserede kriminalitet . De vigtigste nyskabelser ligger efter min mening i selve den grundlggende tilgang , hvor Rdet nemlig siden juli 1997 har pbegyndt arbejdet med at definere de lovgivningsmssige tiltag og konkrete foranstaltninger .
Derfor skal vi i dag behandle bde handlingsplanen og fem flles aktioner .
<P>
Endelig er det en srlig vigtig nyskabelse - som vi skylder det luxembourgske formandskab - at EuropaParlamentet langt om lnge er blevet hrt , inden disse aktioner ivrksttes .
Jeg vil gerne gre formandskabet opmrksom p , at denne type forbindelser fremover m lgges i faste rammer , for at vi ikke skal have s travlt en anden gang , for det er mere , end man br kunne forvente af Parlamentet for en udtalelse .
<P>
Vi har imidlertid udarbejdet vores udtalelse for at vise , at vi klart nsker at deltage og give vores bidrag .
<P>
Med hensyn til handlingsplanen vil jeg njes med at registrere vores generelt positive vurdering samt enkelte mangler , som jeg vil gre Rdet opmrksom p af hensyn til kommende aktioner .
For eksempel mener jeg ikke , man har tnkt tilstrkkeligt p bykriminaliteten ; vi m gre os klart , at det er et srskilt fnomen , der ogs til dels str i forbindelse med den organiserede kriminalitet .
Jeg tnker her p visse omrder i mit land , isr byer som Napoli eller andre byer i Syditalien og i Norditalien , hvor der findes en flles smkriminalitet , der er meget udbredt og tt knyttet til narkohandel og den organiserede kriminalitet .
Dette problem krver en srlig strategi med angivelse af , hvorledes der kan gribes ind med social forebyggelse , og hvilken fremgangsmde , der skal flges i disse indgreb .
Vi kan mske tale om dette som led i diskussionen om byerne , men jeg vil gerne gre opmrksom p dette som et kritisk punkt , der ikke i tilstrkkeligt omfang er blevet behandlet .
<P>
Foruden de socialt forebyggende aktioner minder jeg ogs om et meget mtleligt problem omkring den finansielle kriminalitet , nemlig skattelyene .
Indgreb over for skattelyene er utvivlsomt svrt , men vi ser fortsat ikke noget tegn p konkrete aktioner til begrnsning eller til belysning af denne den organiserede kriminalitets finansielle lunge , som skattelyene jo udgr .
Skattely findes ikke kun i oversiske stater , men i forskellige grader ogs i vores egne lande i form af anonyme konti som i strig eller i form af en overdrevent beskyttet bankhemmelighedslov .
I en plan , som efter min mening ganske vist udgr en stor politisk nyskabelse , br vi ikke undlade at gre opmrksom p disse negative punkter .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p et vigtigt forhold .
I ndringsforslag og forhandlinger , der nu og da uundgeligt afspejler den nationale debat p en overdreven mde , genfinder vi en situation , som burde overvindes , nemlig p den ene side modstillingen mellem hensynet til statens effektive muligheder for at bekmpe kriminaliteten i de sammensatte og sofistikerede former , den antager i dag , og s det ufravigelige hensyn til borgernes retsgarantier p den anden side .
<P>
Jeg tror , at denne modstilling er et levn fra fortiden , som vi ikke lngere kan stille os tilfreds med . I stedet br vi tage udgangspunkt i et andet synspunkt , om gennemfrelse eller i hvert fald anerkendelse af en grundlggende ret til retfrdig behandling , et legalitetskrav , som et centralt aspekt af menneskerettighederne , der i dagens komplekse , evigt foranderlige samfund br undersges nrmere i sine mange facetter .
<P>
Legalitetskravet betyder tilstedevrelse af en retsstat og beskyttelse af borgernes rettigheder i forhold til love , staten og den dmmende myndighed , samt isr retten til , at ens territorium ikke bliver invaderet af kriminalitet , ens konomi ikke forvanskes af kriminalitet , og at man ikke tvinges til at frasige sig demokrati eller demokratiske handlemder p grund af den organiserede kriminalitets evne til at gennemtrnge alle lag af samfundet .
<P>
Ud fra dette synspunkt er der et virkeligt behov for en ny ligevgt og indfrelse af nye retsmidler .
Det er med tilfredshed , at jeg i de flles aktioner konstaterer , at de , der har mttet gennemleve smertefulde erfaringer , som det har vret tilfldet i mit eget land , har haft lejlighed til at afprve sdanne nye retsmidler .
Nr jeg siger afprve , m jeg dog ogs i forbindelse med indfrelsen af disse retsmidler sige , og her tnker jeg p den organiserede kriminalitet , at hvis denne kategori af retsmidler vinder bred anvendelse , vil den blive af stor vigtighed for at fremme det retlige samarbejde ; jeg tnker ogs p struktureringen af det retlige netvrk , som er et samarbejde mellem retsembedsmnd , der sammen med forbindelsespersonerne , som allerede indfrtes for to r siden , vil udgre grundlaget for en hurtig udvikling af det retlige samarbejde .
<P>
Alt dette skyldes det forhold , at vi m vre klare over ndvendigheden af , at vi skal hjlpe borgerne i deres problemer med at forsvare deres rettigheder over for staten - et forhold , som vi hele tiden m understrege og lgge os p sinde , nr denne ret krnkes .
Vi m imidlertid ogs vide , at der er behov for nye retsmidler , og derfor finder jeg det farligt og forkert at afvise disse retsmidlers anvendelse ; man br snarere fremhve deres virkning i praksis og den forvaltningsmssige effektivitet , som de vil medfre .
<P>
Ud fra dette synspunkt tror jeg , at hvis Europa fortstter med at udvise vilje til at bekmpe den organiserede kriminalitet ved s vidt overhovedet muligt at sikre de garantier , som en retsstat br kunne yde , og overfre dem til den frste sjle , eller i hvert fald ivrkstter en hel rkke aktioner , hvor Parlamentet har kontrolbefjelser , og hvor Domstolen har befjelser - som desvrre er betingelser , der endnu ikke er gennemfrt - s tror jeg , at vi med den kritiske holdning , der ogs prger betnkningen , m understrege ndvendigheden af systemer , der beskytter dette nye retfrdighedsprincip , legalitetsprincippet .
Jeg gentager , at dette princip br vre fast forankret i kravet til , at et demokratisk samfund reagerer mod den organiserede kriminalitets delggelse af liv og demokrati , men ogs i , at borgerne har ret til fuldt ud at f beskyttet deres rettigheder .
<P>
Vi m alts nrme os borgernes synspunkt .
Der er data , der viser , hvor udbredt bekymringen over kriminaliteten , bde den store og organiserede og den mere diffuse i alle dens former , er i Den Europiske Unions medlemsstater .
Det er derfor Unionens pligt at reagere p denne bekymring .
Jeg tror , at vi her i vores livlige forhandling om muligheden for at afgive udtalelse m give legalitetskravet som helhed en hnd som en ny grundlggende kategori blandt menneskerettighederne .
For at n denne mlstning br vi efter min mening slutte op bag vores vigtige funktion som et organ , der forhandler om og modigt sttter nyskabelser , der giver os mulighed for at g i brechen - ikke med ord men i handlinger , og p en konkret , synlig og demokratisk garanteret mde - mod den organiserede kriminalitet og dens grundlggende angreb mod det demokratiske system .
<SPEAKER ID=9 NAME="Orlando">
Hr. formand , kre kolleger , nr jeg nu fortstter den forelggelse , som kollegerne Cederschild og Bontempi indledte , vil ogs jeg gerne understrege betydningen af denne forhandling for bekrftelsen af legalitetsprincippet i den europiske integrationsproces .
Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med den benhed , som Rdet og dets luxembourgske formandskab har vist under vores drftelser i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder .
Jeg m beklage de korte frister , vi har haft til dette sprgsml , men vi har p trods heraf forsgt at leve op til vores forpligtelse til at give vores holdning til kende i denne vigtige fase af Unionens historie .
<P>
Vi str over for en samlet pakke , og det er min opgave at vre ordfrer i forbindelse med tre retsakter .
Den frste vedrrer udmntningen og efterlevelsen af forpligtelserne med hensyn til bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , den anden om strafbarhed ved deltagelse i en kriminel organisatio .
Den tredje er det skaldte Falconeprogram , som dog ikke er p Parlamentets dagsorden .
Rdets akter blev frst fremsendt den 6. november .
For mit eget vedkommende har jeg udfrt min opgave og tilslutter mig kun formandskabets forslag om en eventuel udsttelse af denne akt , sledes at Parlamentet kan f mulighed for at udtrykke sin holdning .
Jeg har imidlertid udfrt min egen del af opgaven , som var at fremlgge holdningerne til Rdets forslag .
<P>
Af de to retsakter , som denne formiddag er til forhandling her i Parlamentet , vedrrer den frste en ordning for vurdering af , hvordan forpligtelserne med hensyn til bekmpelse af den organiserede kriminalitet udmntes og efterleves .
Jeg mener , at denne retsakt rent politisk er af stor betydning , fordi der hermed indfres et ensartet kriterium for medlemsstaternes handlinger i forbindelse med den vigtige bekmpelse af den organiserede kriminalitet , og den udgr mske i sig selv det tydeligste bevis p , at dette sprgsml m betragtes som et problem af europiske dimensioner .
I udvalget har vi forsgt at forge Kommissionens og Parlamentets rolle og stillet nogle ndringsforslag , som vi fik bred tilslutning til , for at forbedre klarheden af visse passager i teksten .
<P>
Stadig med hensyn til den frste af de to nvnte retsakter skal man huske p , at Rdet efter den holdning , vi indtog i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , har ndret teksten p flere punkter , sledes at udvalgets ndringsforslag p nogle punkter , som jeg vil kommentere i forbindelse med afstemningen , ikke lngere er ndvendige .
<P>
Hvad den anden af de to retsakter angr er der tale om et rosvrdigt og meget betydningsfuldt initiativ , der er et , ganske vist noget forsinket , forsg p at n frem til en enhedsdefinition af bekmpelsen af den organiserede kriminalitet gennem indfrelse af strafbarhed for deltagelse i organiseret kriminalitet .
<P>
Det europiske samarbejde om bekmpelsen af den organiserede kriminalitet kan kun vre effektivt , hvis der er en flles referenceramme for bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , hvis der alts er en flles indstilling til meddelagtighed i forbrydelser , som tager hjde for forskellige former for deltagelse .
I denne forbindelse er det en forudstning , at staterne og deres retsregler tilpasses forandringerne i kriminalitetsmnstret .
Nr kriminaliteten ndrer sig og retsreglerne forbliver undrede , er man ikke lngere inde i en effektiv bekmpelse , og tvrtimod sttter man ligefrem denne kriminalitet .
<P>
Det grundlggende sprgsml er , om der ikke i dag findes et srligt kriminelt fnomen , der oprindelig fortrinsvis havde sine rdder i Italien , men nu ikke lngere er begrnset hertil , og som krver en srlig opmrksomhed .
Det er lige prcis det centrale sprgsml !
Hvis vi ikke mener , at der findes et srligt kriminelt fnomen , og der ikke er noget srligt behov for at imdeg dette srlige fnomen , kan vi jo bare fortstte med at bekmpe den ndrede kriminalitet med forldede systemer , men vi vil selvflgelig opdage , at det ikke vil lykkes os !
<P>
Udvalget har ment , og et bredt flertal mener dette , at der forekommer en srlig afart af meddelagtighed i forbrydelse , hvor der er forskellige deltagelsesmnstre .
Nr den organiserede kriminalitet , som det bevisligt har vret tilfldet i de dramatiske episoder , der har kendetegnet situationen i mit eget land , Italien , ikke kun er involveret i traditionelle kriminelle aktiviteter som kidnapning og mske i mindre grad rveri , men ogs involverer dele af kirken , staten og det politiske liv , s er det efter min mening ndvendigt , at straffelovgivningen tager hensyn til disse forhold ; ellers er der fare for , at man fortstter med at bekmpe en ikke-eksisterende kriminel organiseringsform eller en form , der ikke lngere for alvor er farlig .
Af disse grunde er vi af den opfattelse , at der i Rdets forslag er meget vigtige og fornuftige elementer , og udvalgets ndringsforslag er i overensstemmelse med den angrebsvinkel , som Rdet har valgt .
<P>
Det er givetvis ndvendigt - og vi har gentaget det flere gange - at sikre en streng overholdelse af de grundlggende frihedsrettigheder , som vi ogs krver det i udvalgets ndringsforslag , men vi m heller ikke glemme , at legalitet , demokrati , uplettede institutioner og en fri konomi er subjektive holdninger og rettigheder , der m beskyttes .
Det er givetvis ndvendigt at finde en ligevgt mellem retten til legalitet og retten til personlig frihed .
<P>
I udvalgets ndringsforslag henviser vi isr til behovet for at tage hensyn til , at den organiserede kriminalitet har tendens til at blive stadig mindre af militr art og stadig mere af finansiel art ; den anvender i stadig hjere grad elementer inden for finansverdenen og tyer til hvidvaskning af sorte penge , medens dens vbnede , militre del bliver stadig mindre betydningsfuld , hvilket ikke betyder , at den kriminelle organisation er ophrt , men tvrtimod , at den bliver mere farlig og altgennemtrngende .
<P>
De stillede ndringsforslag er ganske interessante , og jeg vil opfordre Parlamentet til at efterkomme nsket fra et meget bredt flertal af medlemmerne af Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder om at stemme for et skridt fremad for Den Europiske Union , for hele Europa og for bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og sledes undg , at den negative udvikling i denne form for kriminalitet inficerer hele Europa .
Med hensyn til mafiaen er vi alle i hj grad klar over , at det ikke lngere er et italiensk eller endda et siciliansk fnomen , men er blevet og vil i stigende grad blive et europisk fnomen .
Dette indrmmer jeg med tungt hjerte som indbygger i det land , hvorfra denne infektion stammer , men med et loyalt nske om at advare mine kammerater mod dette fnomen .
<P>
Den kriminelle mafiaorganisation har brug for , at man siger , at den ikke eksisterer .
En af de mange etymologier til ordet  mafia  er arabisk : p arabisk betyder  ma fiiha   findes ikke  .
Mafiaen har behov for , at folk tror , at den ikke findes .
Nr man derfor i et andet land end Italien og i en anden by end Palermo siger , at mafiaen ikke eksisterer , er det som en officiel indbydelse til mafiaen om at aflgge besg i det land eller den by .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke de tre ordfrere for disse fremragende betnkninger .
Vi gr nu over til udtalelserne fra andre udvalg .
<SPEAKER ID=11 NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere ordfrerne med deres arbejde , navnlig fru Cederschild , om hvis betnkning jeg har udarbejdet denne udtalelse fra Budgetkontroludvalget .
Jeg synes , det er heldigt , at vi behandler netop disse betnkninger i en uge , ved hvis begyndelse vi havde formanden for Revisionsretten her og drftede hans beretning om det europiske budgets finansielle situation og manglende stabilitet .
<P>
Det er en af denne folkereprsentations fornemme opgaver at vge over , at statsborgernes eller skatteborgernes interesser ikke lades upagtede i det forenede Europa .
<P>
Revisionsretten gjorde opmrksom p det europiske budgets manglende stabilitet i dets egenskab af subventionsbudget .
Det var efter min mening meget vigtigt .
Betragter vi nu denne manglende stabilitet lidt njere , konstaterer vi , at de strste tilflde af svig finder sted i forholdet ca . 1 : 2 inden for omrdet egne indtgter .
Senest siden undersgelsesudvalget om svig i forbindelse med transit har vi vidst , hvad det betyder .
Det drejer sig her om milliarder af ecu , der rligt gr tabt for vores skatteborgere .
Sledes som der opereres dr , hvor hele vognladninger af cigaretter og kd forsvinder , er det selvflgelig intet andet end organiseret kriminalitet .
<P>
Her har vi virkelig en enorm interesse i at bekmpe disse ting .
Det er ret beset en skndsel , som formanden sagde , hvor f medlemsstater der samarbejder herom .
Jeg mener , at det er Europa-Parlamentets pligt igen og igen at gre opmrksom p disse uheldige forhold .
Det er sket i Deres betnkninger , og det gratulerer jeg Dem med .
<SPEAKER ID=12 NAME="Fischbach">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er med stor interesse , jeg flger denne forhandling .
Jeg vil frst gerne sige , at det ganske rigtigt er frste gang , at Parlamentet nu hres om disse syv sager , der falder ind under omrdet retslige og indre anliggender .
I forhandlingen her til morgen behandler Parlamentet de frste seks betnkninger , hvoraf fem direkte vedrrer den organiserede kriminalitet , men ogs den handlingsplan , som er udarbejdet af Gruppen p Hjt Plan .
<P>
Jeg har med stor opmrksomhed lst fru Cederschilds betnkning .
Jeg vil gerne nske hende til lykke med dette srdeles detaljerede arbejde .
I denne betnkning om den organiserede kriminalitet henviser ordfreren til det arbejde , der er udfrt af Gruppen p Hjt Plan , som afspejler Rdets beslutsomhed og vilje til at opn fremskridt p omrdet .
Der er netop tale om en samlet helhed , der er velstruktureret og konkret , isr p grund af tidsplanens skringsdatoer for ivrksttelsen af de forskellige foranstaltninger .
Det er klart beklageligt , at det p grund af den srdeles korte frist , Rdet havde givet Gruppen p Hjt Plan til at aflgge beretning for Det Europiske Rd , ikke har vret muligt at hre Parlamentet forinden .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre sige , at dette mske alligevel har givet Dem lejlighed til at udfre Deres arbejde i fred og ro ; et arbejde , der som sagt er af den allerstrste kvalitet , og jeg regner da ogs med at kunne anvende en rkke af fru Cederschilds forslag til en senere forbedring af Gruppen p Hjt Plans forslag .
Det er klart , at der er en rkke mangler i denne handlingsplan , som snarest m udfyldes , men det , der frst og fremmest havde betydning , var uden tven at g i gang med at bekmpe den organiserede kriminalitet .
<P>
Derfor , hr. formand , har det luxembourgske formandskab heller ikke tvet med at forelgge Rdet de fire udkast til flles aktioner , som ligeledes er genstand for forhandlingerne her til formiddag . Jeg vil nu nvne de glimrende betnkninger af hr .
Bontempi om oprettelse af et europisk retligt netvrk og om strafbarhed af bestikkelse i den private sektor , samt de udmrkede betnkninger af hr . Orlando om evaluering af den internationale forpligtelse til at bekmpe den organiserede kriminalitet og om strafbarhed for deltagelse i en kriminel organisation i medlemsstaterne .
<P>
Jeg har ved flere lejligheder gentaget over for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Retsudvalget , at det luxembourgske formandskab agtede at foregribe udkastet til Amsterdam-traktat ved allerede nu at hre Parlamentet om de vigtige beslutninger , der skal trffes .

<P>
Som De ved , bliver denne hring obligatorisk i udkastet til traktat fra Amsterdam , ikke blot for instrumenter under den tredje sjle , det vil sige det retlige samarbejde - hvormed man frst og fremmest skal forst konventioner - men ogs for de nye instrumenter som afgrelser og rammeafgrelser .
Jeg har sat srlig stor pris p Parlamentets reaktionsevne , for det har vist sig rede til og villig til med kort frist at behandle de udkast til flles aktion , som formandskabet forelagde det .
<P>
Jeg vil ikke g ind i detaljerne omkring de fire aktioner , der er til forhandling i dag . Jeg vil njes med at sige , at vi vil undersge dem med den strste opmrksomhed og bestrbe os p at fastholde en rkke forslag , der kan indg i de tekster , vi forelgger Rdet om retlige og indre anliggender den 4. og 5. december i Bruxelles .
Det er mit hb , at mindst to af de fire flles aktioner , De behandler her til formiddag , kan vedtages af Rdet af udenrigsog justitsministrene p dettes nste mde den 4. og 5. december i Bruxelles .
<P>
Tillad mig ved denne lejlighed kort at udtrykke min beklagelse over for Dem , hr. formand , og over for Parlamentet , at De af tidsmssige rsager ikke har kunnet afgive en udtalelse om udkastet til flles aktion om et program for udveksling , uddannelse og samarbejde rettet til de ansvarlige for bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Det er det skaldte Falcone-program , som er et vigtigt ledsageprogram til flere foranstaltninger under handlingsplanen til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Endelig vil jeg gerne henvendt til hr . Nassauer sige , at vi har sat stor pris p ordfrerens forelggelse af sin betnkning om faststtelse af prioriteter for samarbejdet om retlige og indre anliggender for perioden 1. januar 1998 til Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Det er sledes frste gang , at vi vedtager en sdan handlingsplan , som nu er forbedret gennem tilfjelse af nye omrder , der vil blive sat p vores prioriteringsliste . Rdet agter at vedtage dette udkast til resolution senest den 4. december i Bruxelles , da Amsterdam-traktaten jo ikke er trdt i kraft endnu , hvilket vi dog hber , snart vil vre tilfldet .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne endnu en gang understrege , hvor positiv jeg finder EuropaParlamentets reaktion p udkastene til flles aktioner .
Jeg vil naturligvis lytte nje til alt , hvad der bliver sagt her i salen til formiddag .
<SPEAKER ID=13 NAME="Gradin">
Hr. formand , hvis man sprger Den Europiske Unions borgere , hvad der bekymrer dem mest , svarer et overvldende flertal , at Unionen br prioritere kampen mod den internationalt organiserede kriminalitet .
Jeg hilser derfor parlamentsmedlem Cederschilds betnkning og de betnkninger , som parlamentsmedlemmerne Bontempi og Orlando har fremlagt , velkommen .
<P>
Topmdet i Dublin havde den organiserede kriminalitet som et af dens vigtigste punkter .
Derfor blev der nedsat en gruppe p hjt niveau med reprsentanter for medlemslandene og Kommissionen .
Gruppen fik til opgave at udarbejde en handlingsplan .
Kommissionen har hele tiden vret ansporende i arbejdet med handlingsplanen .
Topmdet i Amsterdam vedtog planen .
Den kan ses som et frste skridt i vores arbejde for at gre noget ved de alvorlige kriminalitetstrusler og imdekomme vores borgeres uro .
Det er derfor gldeligt , at Ministerrdet har stillet sig bag , at bde medlemslandene og Unionens institutioner sammen skal stte kraft bag ordene i handlingsplanen og gre kampen mod organiseret kriminalitet virkelig effektiv .
Kommissionen har et vigtigt ansvar for , at 20 af planens 30 anbefalinger bliver til politisk virkelighed .
Dagens debat viser , at alle Unionens institutioner m tage deres ansvar i kampen mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Lad mig ogs sige noget om selve de saglige sprgsml .
Organiseret kriminalitet er ikke noget nyt , hvilket ogs Cederschild understregede , men med den nye teknologi , den stigende handel og de stadig hurtigere transportmidler er den vokset og har forandret sig .
Organiseret kriminalitet har taget stadig mere sofistikerede metoder til sig og er i stadig hjere grad blevet et internationalt fnomen .
Udviklingen p kommunikationsomrdet har frt meget godt med sig .
Samtidig giver Internet og andre elektroniske kontaktnet for handel og pengetransaktioner dog den organiserede kriminalitet nye muligheder .
<P>
Virkeligheden taler sit tydelige sprog .
Vi har i dag i Den Europiske Union 15 forskellige retssystemer .
Vi har forskellige definitioner af bedrageri , og vi har store forskelle i reglerne for banker og finansiel virksomhed .
Denne splittede situation forstr den organiserede kriminalitet at udnytte .
Samtidig stiller dette skrpede krav til mere samarbejde og strre effektivitet i Unionens bekmpelse af kriminalitet .
Vi mrker ogs stadig mere klart , hvordan organiseret kriminalitet trnger ind p Unionens egne samarbejdsomrder .
Det kan vre landbrugs- og eksportsubventionerne , de statslige indkb eller handel med miljfarlige varer , for ikke at tale om den omfattende handel med narkotika og med mennesker .
<P>
Netop nu er UCLAF i frd med at undersge smugling af miljfarlige stoffer , som nedbryder ozonlaget .
Dette er et eksempel p de nye problemer , vi m tage os af .
Cederschild-betnkningen understreger , at handlingsplanen drejer sig om dels at definere problemerne , dels foresl indgreb .
Jeg synes ogs , det er vigtigt , at vi skaffer os et mere indgende kendskab til forskellige kriminalitetsfnomener .
<P>
For at vi skal gre fremskridt i kampen mod den organiserede kriminalitet , m vi frst have en flles synsmde p , hvordan vi effektivt skal agere i disse sprgsml .
Det glder bde under den nuvrende Maastricht-traktat og under den nye Amsterdam-traktat .
Desvrre synes medlemslandene alt for ofte at ville hvde deres egen suvernitet i disse sprgsml .
Jeg er derfor enig i , at vi br g frem skridt for skridt p grundlag af en flles opfattelse af , hvordan vi skal hndtere de nye kriminalitetsproblemer .
Det kan dreje sig om den hurtigt voksende kriminalitet med elektroniske hjlpemidler , indtrngen i databaser , pengevask og lignende .
<P>
Cederschild-betnkningen udtaler sig ogs for et samarbejde mellem medlemslandenes politi- og retsmyndigheder snarere end en harmonisering af lovgivningen p EU-niveau .
Jeg deler opfattelsen , at samarbejdet m komme i frste rkke .
Det er ogs derfor , jeg for nylig har foreslet det flerrige handlingsprogram Falcone .
Programmet er indrettet p uddannelse og udveksling mellem dem , der arbejder i forskellige nationale myndigheder med kampen mod organiseret kriminalitet .
<P>
Af samme rsag sttter jeg forslaget i parlamentsmedlem Bontempis betnkning om at skabe netvrker for medlemslandenes retlige ekspertise .
Et andet godt forslag i samme retning er tanken om en srlig samarbejdsgruppe for retseksperter fra medlemslandene i UCLAF .
Forslaget blev fremfrt af parlamentsmedlem Tomlinson i transitbetnkningen , som vi diskuterede allerede i forret .
<P>
Det er imidlertid ikke nok blot med mere samarbejde .
Der krves ogs klare og tydelige regler , for at de forskellige retssystemer skal kunne fungere sammen .
Jeg tnker blandt andet p behovet for gensidig bistand i retssager , inklusive gensidige regler for bevisfrelse .
Det drejer sig ikke om at harmonisere strafferetlige systemer .
Derimod er det ndvendigt at lukke de smuthuller i Unionens retssystem , som den organiserede kriminalitet udnytter .
Det glder om at skabe en effektiv og ligevrdig beskyttelse i medlemslandene .
Mlet skal vre , at forbryderne ikke skal slippe vk p grund af forskelle i vores forskellige retssystemer .
<P>
Bontempi-betnkningen om et flles indgreb mod korruption i den private sektor er et godt eksempel i denne sammenhng .
Vi skal kunne opn resultater , selvom medlemslandene ikke har de samme straffesatser mod privat korruption .
Vi skal dog definere disse forbrydelser p samme mde , og der m findes nogenlunde ensartede minimumstraffe for dette .
<P>
I den samme betnkning beklager parlamentsmedlem Bontempi , at det flles indgreb mod korruption ikke tillader nogen rolle for domstolen .
Jeg er fuldt ud enig .
Vi br vende tilbage til dette , nr Amsterdam-traktaten er blevet ratificeret .
Problemerne med domstolens manglende befjelser er ogs blevet taget op i Orlando-betnkningen om et flles system for vurdering og ivrksttelse af internationale aktiviteter i kampen mod organiseret kriminalitet .
I samme betnkning foresls , at Kommissionen skal have en aktiv rolle i dette arbejde .
Selvflgelig sttter jeg det forslag .
<P>
Cederschild-betnkningen betoner ogs behovet for forebyggende indgreb , hvilket ogs tages op i handlingsplanen .
Jeg deler opfattelsen , at de kriminalitetsforebyggende indgreb krver bde sttte i en fuldt dkkende lovgivning og en effektiv anvendelse af vel afvejede metoder .
Jeg beklager , at handlingsplanen ikke tilstrkkeligt har fremhvet de sociale og konomiske faktorer , som ofte er roden til kriminalitet , ikke mindst i storbyerne .
Planen foretager imidlertid alligevel en tilknytning til strukturfondene som et middel til at bedre kunne bekmpe storbykriminalitet .
Det er noget , jeg synes , det er vigtigt , at vi gr videre med .
Den sociale misere i storbyer er grobund for organiseret kriminalitet .
For mit vedkommende ser jeg ikke noget modstningsforhold mellem det prventive arbejde p den ene side og det repressive arbejde p den anden i kampen mod kriminalitet .
Vi har brug for begge .
<P>
Orlando-betnkningen tager sprgsmlet om deltagelse i kriminelle organisationer op .
Grundlggende for at en person skal kunne dmmes for deltagelse i en kriminel organisation er , efter min mening , dennes handlen .
Det synes jeg er vigtigt at sl fast .
<P>
Cederschild-betnkningen tager ogs det problem , som hnger sammen med udveksling af information i en og samme sag mellem domstole i forskellige medlemslande , op .
Jeg har selv mttet vre vidne til , hvordan forsinkelser med informationsudveksling mellem de forskellige retssystemer direkte kan vre til fordel for de kriminelle .
Det kan tage s lang tid , at de kriminelle simpelt hen gr fri .
Ministerrdet diskuterer i jeblikket en konvention for at forbedre mulighederne for gensidig retlig bistand .
Arbejdet er langt fremme , og jeg hber , at en politisk beslutning vil kunne trffes i lbet af nste r .
I denne sammenhng er Parlamentets forslag om en europisk anklagemyndighed interessant .
<P>
Jeg vil desuden gerne sige nogle ord om Unionens udvidelse mod st- og Centraleuropa .
Det er benbart , at kampen mod organiseret kriminalitet og korruption bliver et vigtigt indslag i de kommende medlemskabsforhandlinger .
Handlingsplanen foreslr derfor en srlig samarbejdspagt mod organiseret kriminalitet , og at den skal indgs mellem kandidatlandene og EU ' s medlemslande .
Sammen med formandskabet er Kommissionen nu i gang med at studere , hvordan en sdan pagt skal udformes .
Efter min opfattelse br denne samarbejdspagt give klare retningslinjer for , hvordan vi skal angribe organiseret kriminalitet inden for rammen for en pre-accession strategy .
Indgrebsforslagene br prsenteres i god tid fr topmdet i Cardiff til nste forr .
Mlet br vre , at de siden skal indg i de partnerskabstraktater , der vil blive indget med hvert medlemsland .
<P>
Lad mig afslutningsvis understrege , hvor vigtigt det er , at vi bruger alle vores instrumenter i kampen mod den organiserede kriminalitet .
Medlemslandene har allerede en rkke konventioner liggende p deres borde .
Jeg tnker p Europol , udleveringskonventionen og p konventionen om bedrageri og svig .
Jeg vil gerne appellere til Parlamentets medlemmer om at udnytte deres kontakter i de respektive hjemlande til at srge for , at disse konventioner kan blive ratificeret s snart som muligt .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for Deres klare fremstilling og for denne opsang til vores regeringer .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , p den socialdemokratiske gruppes vegne vil jeg gerne takke alle ordfrere for det intensive arbejde i de sidste uger og mneder .
Jeg begynder med fru Cederschild , som skulle lse en meget vanskelig opgave , nemlig at bringe de jo meget forskellige opfattelser , den meget forskellige forstelse for begreberne , de forskellige udgangspunkter for definitionen af organiseret kriminalitet og fastlggelsen af , hvad der skal til for at bekmpe den , under n hat .
Jeg synes , hun har lst denne opgave p fremragende vis .
Det ndrer ikke noget ved , at der sikkert fortsat vil vre principielt forskellige opfattelser af det ene eller det andet sprgsml .
Alligevel kan vi g ind for den tilgrundliggende ledende tanke og de vsentlige punkter i fru Cederschilds betnkning .
<P>
Det glder naturligvis ogs for hr . Rinaldo Bontempis arbejde og hr .
Leoluca Orlandos oplg . Gennem alle betnkninger , gennem fru Cederschilds stillingtagen til handlingsplanen fra Gruppen P Hjt Plan og gennem de forslag , der nu er stillet til hr .
Orlandos og hr .
Bontempis enkeltforanstaltninger , gr det samme problem som en rd trd : At vi - som kommissren sagde - som Parlament spiller en vigtig rolle , det er balsam for vores sjle , fru kommissr , blot bliver jeg ndt til at supplere Deres udsagn , desvrre ikke p det rette sted . For EuropaParlamentet skal p lngere sigt - det vil jeg begrunde i formiddag - blive den afgrende lovgiver i forbindelse med bekmpelsen af den organiserede kriminalitet i Europa .
Det har ikke noget forml , at vi appellerer til vores kolleger i de nationale parlamenter og siger : Venner , skynd jer med at ratificere den forelagte konvention , det er rigtigt .
Det ndrer imidlertid ikke noget ved den kendsgerning , at vi p bestemte omrder inden for kriminalitet bliver ndt til at n frem til et fllesskab og til en befjelse til Den Europiske Union , hvad angr bekmpelse af kriminalitet .
Jeg vil forsge at gre det klart for Dem ved hjlp af eksempler fra praksis .
<P>
I henstilling 19 , som fru Cederschild har taget stilling til i sin betnkning , vil Gruppen p Hjt Plan intensivere samarbejdet mellem medlemsstaternes retshndhvende myndigheder .
Fru Cederschild siger , at samarbejdet ikke skal foreg centralistisk , men direkte mellem medlemsstaternes retshndhvende myndigheder og dernst foreslr hun et flersproget leksikon med de forskellige retsbegreber .
Jeg indrmmer , at det er en fascinerende id .
Jeg vil ogs gerne en dag , bare for sjovs skyld , sl op i dette vrk .
Efter den tale , hr . Orlando holdt her , sprger jeg blot mig selv , om mafiaen ogs udgiver et flersproget leksikon med de forskellige retsbegreber .
Eller om den ikke allerede arbejder , mens vi her stadig forholder os afventende .
Det er jo dt , der er det egentlige problem , og det er endvidere det problem , hr . Fischbach , som vi har mttet se dukke op efter Amsterdam .
Vi gjorde i Amsterdam en erfaring , som for mig - det sagde jeg ogs til mine kolleger , som i gr drftede Mndez de Vigoog Tsatsos-betnkningen her - er skelsttende .
Amsterdam er indledningen til en ny fase , ikke en fortsttelse af Maastricht-fasen .
Og det er sledes , fordi den stadig strkere uddybning p det konomiske omrde , som nu suppleres med en flles valuta , og den dermed forbundne - jeg vil i frste omgang sige modige - de facto-tilstand af statslig art i den indre sikkerhed netop ikke ledsages af en lige s ndvendig uddybning , men fordi det nationalstatslige forbehold som verste ml dr fortsat holdes frem .
Vi er mske kommet fremad p nogle punkter , f.eks. i asylpolitikken .
Personligt har jeg ganske vist det indtryk , at det snarere er sket af opportunistiske grunde af indenrigspolitisk art for at f det skubbet et eller andet sted hen , hvor man er fri for dette ubehagelige emne .
Men i forbindelse med alle andre emner om uddybning s vi i Amsterdam , at vi har en frist p fem r , ved hvis udlb der kommer til at st en enstemmig afgrelse om indlemmelse i fllesskabsrammen .
Og jeg vil gerne have at vide , om s ikke til slut det nationalstatslige forbehold vil blive gjort gldende i alle 15 medlemsstater .
<P>
Det vil s ende med , at vi her fr forelagt en betnkning , som hr . Orlando - jeg har ogs haft ondt af ham i dette sprgsml - har skullet udarbejde , og hvis titel De endnu en gang m gre Dem klar .
Vi vil blive hrt om udarbejdelsen af et sprgeskema til kontrol af nationalstaternes gennemfrelse af de foranstaltninger , der p forhnd var erkendt som vrende ndvendige for Fllesskabet .
Jeg forudsiger i dag , at vi snart fr en flles foranstaltning forelagt til hring med henblik p , hvilke foranstaltninger Den Europiske Union vil trffe for at rykke for gennemfrelsen p nationalt plan af de foranstaltninger , der p forhnd var erkendt som vrende ndvendige for Fllesskabet .
Jeg mener ikke , vi kommer videre p den mde i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Vi har efter min vurdering brug for en modig afgrelse gende ud p , at nr vi kan se , at der findes omrder inden for kriminalitet , som hverken politiet eller de retshndhvende myndigheder i de nationale stater kan klare alene , s bliver vi ndt til at delegere disse opgaver til Den Europiske Union , og dr skal det lgges ind under en kommissrs kompetence med Europa-Parlamentets lovgivende befjelse .
Det er det frste klare punkt .
<P>
Det andet punkt er , at det ganske vist er fremtidsmusik , men efter min mening skal vi i dag prcist krve det her .
Det andet punkt er ligeledes , at vi i mellemtiden naturligvis bliver ndt til at leve med , at det netop ikke er sdan , som vi gerne ville have det , og at vi m skrue ned .
Men s skal vi ogs , nr vi skruer ned , det vil sige , finder ud af , hvad der kan gres nu , vre mere modige .
At vre mere modig betyder for mig , at vi - og fru Cederschild har forsgt at antyde det i sin betnkning - bliver ndt til at n frem til et s snvert samarbejde som muligt p grundlag af den mellemstatslige kooperation .
Men det gr ikke p samme mde - og det siger jeg henvendt til Dem , hr. rdsformand - som med Europol .
<P>
Nr vi i de nationalstatslige parlamenter - jeg ved det fra debatten i den tyske forbundsdag og i forbundsrdet - i forbindelse med protokollen om immunitet til de tjenestemnd , som skal udgre en europisk politiorganisation , i hjere grad er ndt til at beskftige os med , at de folkevalgte reprsentanter i medlemslandene er bange for , at vigtige grundlggende rettigheder i den demokratiske retsstat krnkes ved oprettelsen af dette politikorps , nr vi i hjere grad er ndt til at drfte , hvorfor Europol-tjenestemnd egentlig har behov for en integral immunitet end at drfte , hvilke tekniske muligheder de skal have , og hvilken uddannelse de har brug for med henblik p at kunne jage forbrydere , s er efter min mening det grundlggende udgangspunkt i Rdet forkert .
<P>
Samtidig vil jeg gre opmrksom p flgende : De overvejelser , vi allerede fremkom med i forbindelse med Europol-betnkningen , og som ogs til stadighed dukker op i alle vrige flles foranstaltninger , f.eks. i handlingsplanen fra Gruppen P Hjt Plan , hnger sammen med , at man erkender , at bortfaldet af grnsekontrollen i Den Europiske Union , at toldskrankerne , der er afskaffet , og at Den Europiske Union selv med sine umdelige konomiske aktivitetsfelter frembyder stadig flere muligheder for forbryderbander og organiseret kriminalitet .
Kommissren var selv inde p , at inden for vores egne kompetenceomrder trnger den organiserede kriminalitet i forbindelse med svig og korruption sig mere og mere p , men vi har efter min vurdering stadig ikke i tilstrkkelig grad erkendt , at der s ogs skal satses mere intensivt p kvalificeringen af de tjenestemnd og organisationer , der skal imdeg den .
<P>
De omtalte Falcone-programmet , fru kommissr .
Det anser jeg for uomgngelig ndvendigt .
Vi har brug for tjenestemnd , som er i stand til at omgs moderne teknologi .
Vi har brug for retshndhvende myndigheder , som er i stand til at gennemskue den moderne konomisystematik .
Jeg er temmelig sikker p , at det for fremtiden bliver vigtigere i stedet for hurtige biler med bl blink at f bedre tjenestemnd , der kan arbejde og tillige betjene avancerede computeranlg .
Derfor er det et af de rigtigste skridt , der er taget i de sidste r , at hovedvgten nu lgges p integration i forbindelse med uddannelse og kvalifikationer .
<P>
Vi har en lang fase med et meget intensivt samarbejde bag os . Jeg vil til slut p min gruppes vegne ikke kun takke ordfrerne , men ogs Rdets formand .
Hr . Fischbach , De lovede os i Luxembourg , at De i forbindelse med alle foranstaltninger i den tredje sjle konsekvent vil overholde resultaterne fra Amsterdam , som er positive for Parlamentet , bl.a. den obligatoriske hring af Europa-Parlamentet .
Det har De gjort i de foreliggende tilflde .
Vi vil gerne anmode Dem om at give det videre til de flgende rdsformandskaber , s vidt De kan , for EuropaParlamentet kan bidrage med noget vsentligt , sledes som De ser af debatten i formiddag , og sledes som De selv har sagt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , mine hjtrede damer og herrer , hr . Schulz henledte med rette opmrksomheden p , at det er temmelig let at udve organiseret kriminalitet .
Den organiserede kriminalitet har penge til rdighed i nsten ubegrnsede mngder , bruger dem til at kbe de mest moderne kommunikationsmidler for , som politiet naturligvis kun kan drmme om , bruger dem til at kbe og uddanne personale , har den mest moderne og bedste logistik til rdighed og en stor afgrende fordel : Den organiserede kriminalitet behver ikke at rette sig efter vores love .
Alle disse fortrin har frt til , at den organiserede kriminalitet har bredt sig i vores samfund , i vores stat , og at den i sidste instans underminerer vores samfund .
<P>
Jeg har forhrt mig hos eksperter , som beskftiger sig med kriminalitetsbekmpelse , og de har konstateret , at ca. hver tredje forbrydelse allerede skal rubriceres som organiseret kriminalitet .
Det er alts p hje tid at trffe effektive foranstaltninger !
Derfor en srlig tak til alle dem , som nu af hensyn til Europas borgere med intensive samarbejdsforanstaltninger , som rkker ud over nationalstatslige interesser , vil gribe effektivt ind mod denne organiserede kriminalitet .
<P>
En srlig tak naturligvis til ordfrerne , frst og fremmest for fru Cederschilds omfattende betnkning og de meget vigtige betnkninger om retligt samarbejde af hr . Bontempi og hr .
Orlando . Mens det er lykkedes os allerede at n positive resultater i det politimssige samarbejde - jeg behver kun at henvise til Europol og Schengen - str vi for det retlige samarbejdes vedkommende absolut ved begyndelsen .
Her glder det om at f indfrt supplerende vsentlige foranstaltninger , for politiet fr kun succes i det omfang , det lykkes at f en flles juridisk ramme , ikke kun for forflgelsen , men naturligvis ogs i forbindelse med flles registrering af kriminalitet .
<P>
P min gruppes vegne vurderer jeg derfor det netvrk , som hr . Bontempi har foreslet , som noget yderst positivt , der skal bringe retsmyndigheder og eksperter sammen , s de ved det samme og lrer flles retstraditioner at kende , for at tage disse frste skridt til en harmonisering af retten , som vil vre mulig dr , hvor det isr drejer sig om nye registre over kriminalitet .
<P>
Men det er uomgngeligt ndvendigt at udarbejde dette register inden for omrdet organiseret kriminalitet og medvirken til organiseret kriminalitet . Ellers er og bliver vi tabere i kampen mod den organiserede kriminalitet .
Som folkevalgte reprsentanter skylder vi borgerne her at krve alle tnkelige foranstaltninger , for borgerne bryder sig ikke om , at kun forbrydere nyder godt af det bne omrde , men at det bne omrde Europa ikke medfrer get sikkerhed for borgerne selv .
Jeg anmoder derfor Rdet om at tage alle disse sager op , og jeg ved , at en intensiv fortsttelse af dette samarbejde vil vre i gode hnder hos minister Fischbach og hans kolleger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror ikke , at der er nogen i hele Europa. der er s tbelig , at han ville pst , at den organiserede kriminalitet eller mafiaen ikke findes .
Jeg siger hjt og tydeligt : Mafiaen findes !
Den er meget strk , velorganiseret , udgr et internationalt og grnseoverskridende fnomen , som rder over langt strre instrumenter end de forldede instrumenter , som Den Europiske Unions sm medlemsstater og ogs andre lande uden for Unionen har adgang til .
I dag er den organiserede kriminalitet en stor trussel for retsstaten og demokratierne i mange lande . Den angriber disse landes konomiske og produktive knudepunkter ; dette sker i mange unge demokratier gennem hvidvaskning af sorte penge og gennem den internationale narkotikahandel , vbenhandel osv .
<P>
Dette er i dag et erkendt faktum , som man ikke kan komme uden om .
Der er derfor et strkt behov for et europisk retligt netvrk , en tttere tilknytning og snvrere samordning mellem dem , der str for forebyggelsen og bekmpelsen af dette fnomen .
Men nr alt dette er sagt , s m vi ikke glemme , at bag det rimelige krav om mere effektive instrumenter kan der vre skjult en fristelse , nemlig at vi efter at Europa er blevet inficeret - som hr . Orlando udtrykte det - med den organiserede kriminalitets negative sider , kommer til at tilfre det endnu en virus , nemlig den retslige fundamentalisme , de juridiske genveje og srlovgivninger , undtagelserne og en for rudimentr ret til at forsvare de individuelle frihedsrettigheder .
<P>
Man har bedt os om en ligevgt : det er lige prcis det , vi nsker , men det skal vre i fuld respekt for de individuelle forsvarsrettigheder , som for eksempel den direkte forbindelse mellem kriminel handling og den anklagede , som nogen nu er ved at give kb p .
Vi mener , at det er ndvendigt , at domfldelser sker p grundlag af objektiv bevisfrelse og ikke kun p grundlag af angiveri til fordel for srligt gode levevilkr .
Dette er efter vores mening ligevgt , ellers ville bekmpelsen af kriminaliteten fre til det modsatte resultat , og midlet ville vre vrre end ondet , fordi vi s rammer borgerne i deres afmagt over for statsmagten , men lader de virkelige og store forbrydere g ustraffede .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , hr. rdsformand , kre kolleger , den ekspertgruppe , der nedsattes af Det Europiske Rd i Dublin , har p rekordtid afgivet resultatet af sit arbejde i form af en handlingsplan til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
De 15 politiske retningslinjer og 30 henstillinger , der indgr i handlingsplanen , er nu at sammenligne med en ny , stor og vigtig byggeplads , der er prget af en intens aktivitet , og som endnu i sine vsentligste aspekter er ukendt for den brede offentlighed .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne fremkomme med flgende bemrkninger .
For det frste er det ndvendigt at srge for , at der i forbindelse med bekmpelsen af organiseret kriminalitet sker en hurtig omsttelse til national ret af de flles aktioner , hvoraf de frste allerede vil blive vedtaget i begyndelsen af nste mned .
Ratificeringssituationen - selvom man snarere burde tale om ikke-ratificeringssituationen - for Europolkonventionerne eller for eksempel udleveringskonventionen gr det ndvendigt , at medlemsstaterne handler hurtigst muligt .
<P>
For det andet er det klart , at hvad angr bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og de midler , der skal anvendes p dette omrde , er vi inde p et meget flsomt omrde , isr med hensyn til respekten for forsvarets rettigheder .
Det siger sig selv , at ELDR-Gruppen , som jeg har den re at udtale mig p vegne af , tillgger dette aspekt srlig stor betydning .
<P>
For det tredje har forbedringen af den parlamentariske kontrol med befjelserne i den tredje sjle , som er et krav , Parlamentet ved gentagne lejligheder har fremsat , fet ny betydning under det nuvrende rdsformandskab .
Jeg vil gerne i denne forbindelse hylde isr den nuvrende formand for Rdet ( justits og indre anliggender ) , Marc Fischbach , for at have givet en ny fremdrift til Parlamentets deltagelse , som hans efterflgere ikke kan - og forhbentlig heller ikke vil - ignorere .
<P>
For det fjerde vil jeg ligeledes takke ordfrerne , fru Cederschild , hr .
Orlando og hr . Bontempi , fordi det er lykkedes dem at udarbejde vores holdning inden for de frister , der var ndvendige , for at Rdet kunne f kendskab til Parlamentets holdning i tide .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , vi behandler i dag handlingsplanen for den flles aktion til bekmpelse af organiseret kriminalitet , som er godkendt af Europa-Rdet i Amsterdam , og flere forslag til flles aktioner , som videreudvikler forskellige anbefalinger , herunder nvnte plan .
<P>
Selvom der er blevet sagt mange ting af stor interesse i denne debat , vil jeg gerne fremhve nogle ligeledes vigtige aspekter , som vi ikke m glemme , hvis vi nsker at opn en sammenhngende og koordineret indsats for hele Den Europiske Union i kampen mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Den Europiske Union skal trffe vidtgende og indbyrdes koordinerede forholdsregler for at forbedre , forenkle og accelerere det internationale samarbejde med henblik p at forhindre , at de moderne kriminelle organisationer mere og mere tilpasser sig til de svagheder og smuthuller , der eksisterer i Den Europiske Unions strafferetlige system .
<P>
Alligevel m Den Europiske Union i alle disse aktiviteter altid vre opmrksom p at respektere lovens og demokratiets principper samt menneskerettighederne . Og isr de grundlggende frihedsrettigheder , sledes som de fortolkes af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg .
<P>
For at sikre dette er det vsentligt at garantere en demokratisk og retlig kontrol af de forskellige handlinger , der gennemfres .
Det er undvendigt her at nvne den mangel p demokrati , der er p disse omrder inden for Den Europiske Union .
Man behver ikke at g lngere , end til at Europa-Parlamentet ikke er blevet hrt om handlingsplanen , hvilket udgr en modsigelse i forhold til traktatens bestemmelser .
<P>
Endvidere vil jeg gerne fremhve vigtigheden af en global og sammenhngende politik p social- , ungdoms- og uddannelsesomrdet med henblik p forebyggelse af den organiserede kriminalitet .
<P>
Handlingsplanens sociale fokus er for begrnset .
Kriminaliteten stimuleres isr dr , hvor de skader , der sker p det offentlige plan , ikke repareres .
Handlingsplanen skal omhandle sociale aspekter som social sikring , den stigende fattigdom , reduceret integration i de traditionelle socialsystemer , fejl i byplanlgningen - blikhuse , ghettoer osv. og kommunernes og byernes forsmmelighed .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre kolleger , for at undg enhver misforstelse er der naturligvis opstet en reel , alvorlig og truende situation p grund af den internationale kriminalitet , og den skal imdegs med et internationalt politisamarbejde !
Men en retsstatslig fremgangsmde forudstter altid njagtig viden om , hvad fnomenet organiseret kriminalitet er , og hvem man griber ind over for .
<P>
Et hjtstende tjenestemand sagde engang : " Jeg ved , hvad det er , men jeg kan ikke beskrive det njagtigt .
 Det er imidlertid ikke nok til skride ind !
Derfor tager min kritik hovedsagelig sigte p den helt uprcise definition af organiseret kriminalitet .
Den beskriver i fru Cederschilds betnkning bandekriminalitet og ledsagekriminalitet , men den nvner ikke et vsentligt kendetegn og en vsentlig bestanddel , nemlig at kriminaliteten vinder indflydelse hos og infiltrerer statsapparatet .
<P>
Den uklare og uprcise definition gr det muligt at stte alle midler ind , nr det s bliver farligt .
Men s benyttes udtrykket " organiseret kriminalitet  som en hovedngle , der bner alle lse , alle tabuer , alle grundlggende rettigheder og dermed opblder retsbeskyttelsessystemet .
Et populrt eksempel herp er Europol , hvis befjelser udvides i handlingsplanen , uden at retssikkerheden ges .
Jeg skal ikke nu komme ind p demokratisk og juridisk kontrol eller p , at der vidt og bredt ikke findes nogen europisk statsadvokatur .
<P>
Vi siger afgjort nej til tanken om lige vben .
Staten kan og m ikke anvende forbrydelsens kriminelle metoder og midler .
Hensigten helliger ikke midlet !
Det er en sygelig udvidelse af de grundlggende rettigheder , som kritikere siger , der taler om , at alt for mange grundlggende rettigheder er af det onde , og at man bliver ndt til at vove mindre demokrati .
Demokrati og grundlggende rettigheder er fundamentet og str ikke til rdighed , heller ikke og netop ikke i bekmpelsen af kriminalitet .
<P>
Jeg sttter udtrykkelig det , fru Gradin sagde .
Jeg mener , at der i handlingsplanen frem for alt mangler et afsnit om forebyggelse og forskning i rsagerne .
Forskning i rsagerne betyder , at den ndvendige kriminalitet gribes om roden , i stedet for at man forsger at kurere symptomerne .
Mange tak til fru Gradin og til Rdet , mange tak trods alle kontroverser eller i kraft af alle kontroverser til de tre ordfrere , ligeligt fordelt , men lidt mere ligeligt til hr . Orlando .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg tror , at vi frst m give de tre ordfrere , fru Cederschild , hr . Bontempi og hr .
Orlando , en stor tak for kvaliteten af deres betnkninger .
<P>
Dette udkast til flles aktion har den ulempe , at det ikke er af bindende natur , og at det hviler p en mild konsensusmetode , som vi alle frygter en smule .
Det har den fordel , at det faststter mlstninger p lang sigt , hvilket man kun kan glde sig over .
<P>
Teksterne lider mske ogs lidt under det forhold , at de hovedsagelig er italiensk inspirerede , da Italien var det frste land , der s sig hovedkulds konfronteret med disse problemer .
Men man br mske nok passe p ikke at betragte hele den europiske virkelighed gennem italienske briller .
<P>
Disse betnkninger omtaler i udprget grad visse aspekter , mske for mange , men undlader at nvne visse andre aspekter .
Hvor forfatterne omhyggeligt beskriver problemerne omkring heroinhandel , skattesvig med tobaksprodukter , menneskehandel , hvidvaskning af sorte penge , er de til gengld meget diskrete med hensyn til den morderiske terrorisme , der ikke desto mindre udgr en meget velorganiseret form for kriminalitet .
Og det er her problemet ligger : den givne definition er alt for uprcis , og det i en sdan grad , at forsvarets rettigheder og beskyttelsen af menneskeliv til tider lider derunder .
<P>
Et antal erhverv kan vre ganske direkte knyttet til disse forhold , jeg tnker her isr p advokat- og notarerhvervene .
De srlige undersgelsesmidler skal styres med stor forsigtighed .
Endvidere vil det sandsynligvis ogs vre ndvendigt at prcisere Europols rolle , ansvar og kontrollen med det .
<P>
Betnkningen om det europiske retlige netvrk , betnkningen af hr . Bontempi , har fet vores fulde sttte .
Med hensyn til de vrige betnkninger , har vi af de grunde , som jeg lige har nvnt , enkelte forbehold .
Der er faktisk tale om tekniske foranstaltninger , som efter vores mening mangler et politisk rderum , som vi mske er ndt til at vente lang tid p endnu .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , her til formiddag forhandler vi om en rkke betnkninger om bekmpelsen af den organiserede kriminalitet og om det europiske retlige samarbejde .
<P>
Vores gruppe mener , at disse alvorlige sprgsml om retsvsen , borgerlige frihedsrettigheder og den offentlige sikkerhed pr. definition henhrer under staternes kompetenceomrde , og at justitsvsenet er et overhjhedsomrde i sig selv .
Desuden forudstter en effektiv udvelse af dette omrde , der p samme tid er respektfuld over for de individuelle rettigheder , at det er s nr p borgerne som muligt .
Statsniveauet forekommer os derfor det mest egnede .
Men det er rigtigt , at mellemstatsligt samarbejde og en styrkelse af det er en ndvendighed i en tid , hvor kriminaliteten bliver mere og mere internationaliseret og organiserer sig gennem netvrk og veritable internationale forbrydersyndikater : det er en ndvendighed af hensyn til effektiviteten og en ndvendighed for at sikre borgerne respekt for loven og sikkerheden .
Dommerne bag Genve-appellen har da ogs tydeligt understreget dette .
<P>
De betnkninger , der forelgges os her til morgen , er generelt af stor interesse og kvalitet . De kommer med nye forslag , der fortjener at blive nrmere undersgt .
Vi kan imidlertid kun beklage , at det i disse tekster alt for ofte bliver foreslet at gre medlemsstaternes egne retlige og indre anliggender til et fllesskabsomrde .
Dette forekommer os farligt af hensyn til de individuelle rettigheder og demokratiet .
Dette sprgsml kan naturligvis gres til genstand for en debat , men s m det ske bent og foran Europas borgere .
<P>
Man kan ikke oprette en europisk strafferet i det skjulte , og slet ikke uden at have gennemfrt en formel hring af de berrte folk .
I denne forbindelse skal det nvnes , at udkastet til Amsterdam-traktaten , gennem protokollen om anvendelsen af nrhedsprincippet , indirekte bekrfter princippet om fllesskabsrettens forrang over for den nationale ret , herunder forfatningsretten , et princip , som indtil nu kun har vret baseret p retspraksis .
<P>
Vi mener , at dette problem br diskuteres bent foran Europas folk , og det er derfor af disse rsager , der har med demokratiet i den europiske integrationsproces at gre , at vi ikke kan stemme for alle de forslag , vi skal udtale os om her til formiddag .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , teknisk set yder handlingsplanen og Parlamentets betnkninger et positivt bidrag til denne bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Nr dette er sagt , m jeg tilfje , at jeg ikke er sikker p , at der i praksis vil blive frt en effektiv kamp , for problemet er ikke kun teknisk , men ogs politisk , moralsk og endda religist .
<P>
Der er klare kontraster mellem for eksempel den politiske vilje til at ophve grnserne og viljen til at bekmpe den organiserede kriminalitet .
Men det er isr den dominerende forsonlige , egalitaristiske og kosmopolitiske ideologi i Vesten , der i virkeligheden fremmer kriminaliteten .
Medlemsstaterne accepterer ofte forhold , der ikke er i overensstemmelse med deres antimafia-holdning .
Det er der ikke noget nyt i .
Historisk er det en kendt sag , at amerikanerne efter 1945 i Italien fremmede mafiaens tilbagevenden .
<P>
Filosoffen Hegel har skrevet , at  nr mennesket eliminerer Gud og betragter sig som fuldstndigt suvernt , skaber det de moralske forudstninger for ikke lngere at respektere sine egne  .
Det er utvivlsomt denne filosofiske udvikling i Vesten , der i dag forklarer stigningen i den organiserede kriminalitet .
<P>
Uden en kritik af det aktuelle magtapparat vil de mafiagrupper , der har medskyldige i bestemte politiske lag eller endda i staternes magtapparater , ikke for alvor kunne bekmpes , ogs selvom man giver udtryk for det modsatte .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg m sige , at hele denne sag , som vi er i gang med at drfte her til formiddag , viser , at vi som Europisk Union ikke er net srlig langt inden for hele omrdet retlige og indre anliggender i forhold til de enorme fremskrdt , vi har gjort p visse andre omrder , f.eks. den konomiske eller finansielle sektor og mange andre aspekter af livet .
Det bliver mere og mere klart , hvor vigtigt det er at gre noget ved mange af disse forhold .
Tag f.eks. sprgsmlet om forldremyndighed , hvor forldrene er statsborger i hver sin medlemsstat .
S har vi ogs sprgsmlet om udlevering .
S er der ogs harmoniseringen af retlige straffe , som volder betydelige vanskeligheder .
S er der sprgsmlet om kautionsordninger og mange andre .
Disse emner skal behandles hurtigt , og jeg hber strkt , at det britiske formandskab , som starter i begyndelsen af nste r , vil bidrage til fremskridt inden for dette omrde .
<P>
Jeg er ogs bekymret over behandlingen af mennesker , som arresteres og varetgtsfngsles i en medlemsstat , hvor de ikke er borgere , mens de afventer retssagen , hvor de ofte tilbageholdes i ualmindelig lang tid pga. rent tekniske problemer i forbindelse med oversttelse af dokumenter eller forskelle i retssystemerne i de enkelte medlemsstater .
Hvis de er skyldige , skal de naturligvis straffes , men de m ikke behandles under vrre forhold end i deres eget land .
<P>
Hvis jeg lige m g videre til Europol - som spiller en afgrende rolle , og som vi br sttte - s er det meget vigtigt , at alle medlemsstaterne hurtigst muligt ratificerer konventionen , s vi kan komme videre .
Organiserede internationale kriminelle organisationer har en indbygget fordel : De bekymrer sig ikke ret meget om grnser , nrhedsprincipper , forskelle i landenes retssystemer osv .
De opererer frit , og alt for mange gange str medlemsstaternes lovhndhvelsesmyndigheder s med hnderne bundet p ryggen .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender blev for et par mneder siden orienteret af en rkke italienske anklagere , der beskftigede sig med bestikkelsesretssager i Italien .
De sagde , at nr de skulle indhente oplysninger fra andre medlemsstater i forbindelse med deres efterforskning , skulle de mange gange skrive dusinvis af breve og vente i mnedsvis , nogle gange i revis , fr de fik svar .
Tnk , hvis overhovedet for en international kriminel organisation skulle vente et r eller skrive 26 breve , fr han fik svar fra en af sine hndlangere .
Jeg tror ikke , den pgldende hndlanger ville leve ret lnge , hvis han ikke svarede p det frste brev !
Vi m sikre os , at vores lovhndhvelsesprocedurer og -systemer kan konkurrere efektivt med de internationale kriminelle organisationer , vi har i dag .
<P>
Jeg m dog sige , at jeg ikke kan sttte , at Europol skal have videre befjelser , herunder operative handlingsbefjelser , fr vi har etableret en passende struktur for demokratisk og politisk ansvarlighed for Europols aktiviteter - det har vi tydeligvis ikke i jeblikket .
Vi skal ogs have etableret et system til efterforskning i et uafhngigt politiklagenvn af eventulle klager fra borgere i medlemsstater om Europols aktiviteter .
Et sdant uafhngigt politiklagenvn skal vre mindst lige s effektivt som de eksisterende nvn i medlemsstaterne , og forhbentlig bliver det endnu mere effektivt .
<P>
Afslutningsvis kan jeg sige , at de britiske Labourmedlemmer kan g ind for alle betnkningerne med undtagelse af den anden betnkning af Orlando , som vi undlader at stemme om .
Vi har visse problemer med den udvidede rolle , der er tiltnkt Kommissionen samt problemer i forbindelse med den retssituation , der foresls i betnkningen , hvad angr Det Forenede Kongerige .
P dette omrde er der problemer , der skal undersges nrmere .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , siden den begyndende europiske integrationsproces i 1957 proklamerede sit ml om en stadigt tttere union mellem de europiske folk , er vi net langt .
Vi er mange , der har deltaget , og vi nyder det privilegium , at vi i dag rent undtagelsesvis har et vidne iblandt os , hr. minister Fischbach , som reprsentant for Rdets forsde - noget , som Rdets forsde desvrre ikke har forvnt os med , nr der forhandles om interessante emner - og han kan i dag - trods sin lave alder - bringe vidnesbyrd p baggrund af sin lange erfaring i Trevi-gruppen .
<P>
Og vi er net langt siden det frste jeblik , hvor unionen mellem de europiske folk blev fastsat som ml . I dag er formlet , som faststtes i Amsterdam-traktaten , oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Men - og andre kolleger har sagt det fr mig - dette frihedsomrde drejer sig dog meget mere om varernes og tjenesteydelsernes frie bevgelighed end om personers .
Og nr der er tale om personers bevgelighed omfatter det til dels ogs kriminelles bevgelighed , og der er endnu ikke udtnkt tilstrkkeligt effektive midler til p betryggende vis at bekmpe de kriminelles frie bevgelighed .
<P>
Ud over at hilse den nye formulering af traktatens artikel 29 , 30 og 31 velkommen , alts den vsentlige ndring , der faststtes i de tidligere artikler K.1 , K.2 og K.3 , for disse indeholder mlet om oprettelse af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , kan vi stille os selv flgende sprgsml : Efter at have opnet meget p det konomiske omrde , er vi nu net ind til knoglen , knoglen i opbygningen af Europa , en knogle , som er hrd at gnave p , nemlig omrdet med vrdierne . Vi kan ikke lngere fortstte med at gre fremskridt - som hr .
Bontempi har sagt , og som hr . Orlando har fremhvet - hvis vi ikke bliver enige om omrder , som vedrrer vrdierne , fordi de omfatter borgernes grundlggende rettigheder .
Vi m vide , hvad organiseret kriminalitet er , og , som hr . Pradier s udmrket fremhvede det , vi m tilpasse bekmpelsen af den organiserede kriminalitet efter de aktuelle forhold , for der er ikke lngere kun tale om organiseret kriminalitet med konomiske rsager , men ogs organiseret kriminalitet med politiske rsager i Den Europiske Union , nemlig terrorisme .
<P>
Og i denne forbindelse , i disse fire flles aktioner , som fremlgges - ud over fru Cederschilds glimrende betnkning , der desvrre p dette omrde fastholder handlingsplanens tvetydighed - har det luxembourgske formandskab haft modet til at g ud over den stramme ramme , der stadig omgiver den gldende ret i henhold til Maastricht-traktaten , og har brugt , hvad der allerede er et ml i Amsterdam-traktaten .
Der er p ingen mde tale om at  unionisere  , men om at overveje , hvad disse vrdier er , og p baggrund heraf overveje , hvorledes dette store onde for Europas borgere kan bekmpes .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , min frste bemrkning gr ud p , at Parlamentet nu fr frste gang er blevet hrt af Rdet vedrrende en sag under den tredje sjle , og det glder jeg mig over .
<P>
Med hensyn til handlingsplanen til bekmpelse af den organiserede kriminalitet kan vi kun tilslutte os bestrbelserne p en flles og samordnet indsats sammen med styrkelsen af politisamarbejdet og samarbejdet p det retlige omrde og inden for toldomrdet .
<P>
Naturligvis br man fremme oprettelsen af direkte forbindelser mellem medlemsstaternes politimyndigheder som et frste skridt p vejen til et flles retligt omrde .
Det er imidlertid vigtigt at bevare de nationale enheder , der arbejder sammen med Europol for at undg for stor spredning af information .
<P>
Hvad de nskede centrale kontrolsystemer p det retlige omrde angr , er det ndvendigt med en mere prcis angivelse af , hvad det er , man nsker .
Man m ikke glemme , at Europol frst og fremmest er en politimssig struktur .
Men vi er enige i , at de specielle undersgelsesmetoder br harmoniseres med tiden .
<P>
Derimod gr et flertal i min gruppe imod den id , der udtrykkes i V-Gruppens ndringsforslag 14 .
At legalisere salg af narkotika er bestemt ikke en tilstrkkelig foranstaltning til at undg , at profitten fra narkohandelen tilgr den organiserede kriminalitet .
Tobak og alkohol slges frit , og resultatet taler for sig selv .
Hvis et sdant ndringsforslag vedtages , vil vi vre ndt til at stemme hverken / eller om betnkningen som helhed .
<P>
Til gengld deler vi hr . Bontempis frygt for , at de eksisterende forbindelser mellem den organiserede kriminalitet og korruptionen udgr en fare for retsstaten og de demokratiske institutioners stabilitet .
<P>
Vi er glade for , at man anerkender den politiske vigtighed af en debat om det retlige samarbejde og indfrelsen i Europa af instrumenter , der gr det muligt for retsembedsmnd at etablere kontakt med modparter fra de andre lande , der ogs str over for problemerne med den organiserede kriminalitet .
Vi sttter disse frste skridt til at indfre praktiske instrumenter , der kan forbedre effektiviteten af det internationale retlige samarbejde .
<P>
Til gengld vedrrer det vigtigste forslag i betnkningen af hr . Orlando om den internationale forpligtelse til bekmpelse af den organiserede kriminalitet den rolle , som i den mellemliggende evalueringsperiode skal gives til Kommissionen , selvom Rdet har nsket at tildele medlemsstaterne disse opgaver .
Dette er vores gruppe imod , og vi vil derfor stemme hverken / eller i den endelige afstemning om hele denne betnkning , sfremt dette forslag vinder genklang .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , kampen mod organiseret kriminalitet str hjt p den politiske dagsorden i Europa i dag .
Det er godt , at vi koncentrerer vores krfter om at kmpe mod sdan grnseoverskridende kriminalitet , som de enkelte lande ikke kan klare .
Men der er altid , nr Europa ivrkstter kraftige indgreb mod kriminalitet , en risiko for overdrivelser .
Det glder ogs for dette forslag om kriminalisering af deltagelse i visse organisationer .
P trods af at aktiviteten stiger , m vi altid srge for , at der findes ret til et effektivt forsvar , det vil sige , at man er uskyldig , indtil det modsatte er bevist , og at man kun skal vre ansvarlig for det , som findes at vre gjort med vilje .
Derfor vil vores gruppe sttte ARE-gruppens ndringsforslag nr . 18 .
<P>
Vi vil betone retsstatsprincippet .
Den Europiske Union nsker jo , at lande , som ansger om medlemskab i Unionen , skal respektere dette princip .
S m vi i det mindste ikke glemme det selv ; vi ville i givet fald vre meget drlige lremestre .
En del af retsstatsprincippet er ogs legalitetsprincippet i strafferetten , at de straffe , som fastlgges , skal vre eksakte og at det njagtigt skal fremg , i hvilke situationer man anses at have beget en s bebrejdelsesvrdig gerning , at man kan idmmes en straf .
<P>
Listen over , hvilken virksomhed der er kriminel , er for eksempel ikke udtmmende i forslaget til flles indgreb og opfylder derfor ikke rigtig retsstatsprincippet .
Jeg sprger ogs mig selv , om vi ikke strkker det strafferetlige ansvar for langt i udvalgets ndringsforslag 12 , som indebrer , at personer er strafbare , hvis de har deltaget i en vis type organisation , selvom de ikke varigt eller dybtgende har indget i organisationens struktur .
Hvis vi sammenligner med de forslag , der findes , f.eks. om at denne strafbarhed skal glde for personer , som har deltaget i for eksempel computerkriminalitet , kan det blive en for strk kriminalisering .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , forhandlingen under et , de fire-fem betnkninger og alle talerne har alt sammen efter min mening fremvist interessante ider og forslag p visse omrder , men de er ogs prget af et flles grundlag , et flles udgangspunkt .
De betragter problemet organiseret kriminalitet p et nationalt og europisk plan p en ensidig mde , fordi de kun gr ind for en repressiv fremgangsmde og filosofi , og dermed en repressiv praksis .
<P>
Hr. formand , det mener jeg er nyttelst .
Denne fremgangsmde er nu blevet diskuteret og anvendt i rtier og er ikke blevet ndret , ligesom den organiserede kriminalitet heller ikke er blevet inddmmet , men tvrtimod har udviklet sig og er blevet gigantisk stor i vore dage .
Problemet er alts at se disse to aspekter under et og derfor lgge hovedvgten p forebyggelse .
Vi m med andre ord se i jnene , at det drivhus , hvori den organiserede kriminalitets ukrudt vokser , er vores landes nuvrende konomiske , sociale og politiske tilstand .
Her trives , ja stortrives , den organiserede kriminalitet p europisk og nationalt plan .
Lad os ikke glemme dette faktum , som br vre udgangspunktet for lsningen af problemet .
Vi m heller ikke glemme , at det er denne kriminalitet , der har forbindelser til politi- og domstolsmyndigheder og de administrative myndigheder og selv politiske ledelser og regeringer .
Vi m ikke glemme , hvilken styrke der ligger bag narkoforbrydercirklerne , vbensmugleriet , indvandringen og den moderne slavehandel .
<P>
Hr. formand , vi tror p , at disse to metoder br kombineres .
Forebyggelse straks og naturligvis derefter de ndvendige repressive foranstaltninger , men med forsigtighed .
For jeg frygter , at de udvidelser , som her foresls , kan blive til et pskud for at kneble de demokratiske friheder og bagbinde varetagelsen af mindretallenes interesserer til fordel for et begrnset flertals etablerede profitinteresser .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , til bekmpelse af den internationale kriminalitet findes Interpol .
Derfor er det ganske mrkvrdigt , at Cederschild-betnkningen ikke nvner Interpol med et eneste ord .
Desvrre fr jeg indtrykket , at den forhenvrende Interpol-formand , ogs forhenvrende svenske rigspolitichef , Carl Persson , havde ret , da han i denne uge offentligt udtalte , at EU ' s indsatser mod international kriminalitet delvis er et undigt dobbeltarbejde .
<P>
Cederschild-betnkningen krver blandt andet en centralt besluttet harmoniseret straffelovgivning , det vil sige en centralt styret enhedsstat af en type , som man troede var havnet p historiens skraldeplads .
Sdan bygger man ikke engang en forbundsstat - i USA er straffelovgivningen jo ikke totalharmoniseret .
<P>
Naturligvis er der en del gode forslag i betnkningen , som vi vil sttte .
Vi vil dog stemme nej ved den endelige afstemning om Cederschild-betnkningen , da vi er tilhngere af en seris kamp mod international kriminalitet , et styrket Interpol-samarbejde .
Vi vil imidlertid ikke medvirke til at gre EU til en centralt styret politistat .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p det forhold , at hr . Orlando med sine smukke argumenter om modernisering og tilpasning til en ndret situation i virkeligheden foreslr en tilsidesttelse af selve grundlaget for vores frihedsrettigheder .
I alle medlemsstaternes retsordener findes begrebet meddelagtighed i forbrydelse , hvorimod hr . Orlando vil have os til gre sledes , at denne ret anerkendes , ogs hvis der ikke er tale om en konstateret forbrydelse .
Dette er at bne dren for heksejagter og for en europisering af et retssystem , nemlig det italienske , der er en ren katastrofe , fordi det i revis har sat titusinder af uskyldige mennesker bag tremmerne .
<P>
Dette er retfrdighedsfundamentalisme , det er peronisme , og det vil vre en katastrofe for Europa .
Vores gruppe kan naturligvis ikke sttte en sdan betnkning , der gr ind for en meget nem mde at skjule det egentlige problem , som er narkotikaen og narkohandelen , der udgr mere end 80 % af den organiserede kriminalitets omstning .
Jeg vil i stedet henlede kollegernes opmrksomhed p det presserende behov for at legalisere denne  erhvervsgren  og dermed berve mafiaen 80 % af dens indtgter .
<P>
Jeg vil gerne ligeledes opfordre hr . Orlando til at anmelde mig for meddelagtighed i forbrydelse .
Sammen med Marco Pannella og andre medlemmer af mit parti har jeg i de sidste uger uddelt hash i Roms gader .
Jeg har gjort det offentligt , jeg vil gre det igen sammen med mange andre , fordi det store problem i dag er at f legaliseret handel , produktion og afstning af alle narkotiske stoffer .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. formand , det er godt , at vi i dag taler udfrligt om organiseret kriminalitet , og det vil vi blive ndt til at gre tiere .
Det hnger sammen med , at det analytiske refleksionsniveau , hvad eget virke angr , stadig ligger hjere hos dem , som organiserer kriminalitet , end hos nogle af dem , som leverer sknmaleri af dette emne i Europa-Parlamentet .
<P>
Det skal endvidere med i debatten , at vi bliver enige om , hvad organiseret kriminalitet betyder .
Det vil jeg illustrere med et eksempel .
Bag et tasketyveri i en storby kan der ligge to ting .
P den ene side kan der vre tale om en enkeltstende handling hos en stofmisbruger , der vil skaffe penge til kb af narkotika .
Det er ikke organiseret kriminalitet .
Men det kan ogs vre , at en gruppe specialister er blevet fljet ind , som systematisk bearbejder denne by , stjler kreditkort og allerede samme aften igen sidder i flyet p vej over Atlanten , mens kurerer fragter disse kreditkort til andre verdensdele , hvor de s anvendes .
Det kan man f ca . ECU 25.000 for .
Det stjlne omsttes via en professionel hlergruppe igen i penge , pengene samles sammen og sluses med hvidvaskningsteknikker ind i det normale konomiske kredslb .
S har vi med organiseret kriminalitet at gre , og den forskel skal man lgge mrke til .
<P>
Det skal endvidere med i debatten , at vi gr os klart , at der er berringsflader mellem det skaldte normalsamfund og den organiserede kriminalitet .
Hvad mener jeg med det ?
Det , der gr kampen mod hvidvaskning af penge s vanskelig , er , at de teknikker , der anvendes dertil , ikke p nogen mde adskiller sig fra , hvad skatteunddragere gr , nr de vil vaske deres sorte penge hvide .
Og derfor findes der ogs i politik en beskyttelsesgarde af folk , som i deres klientels interesse forhindrer en skrappere lovgivning .
Det er s de samme folk , for hvem bankhemmeligheden er vigtigere end det hemmelige skrifteml , selvom de gr i kirke om sndagen .
<P>
Det skal endvidere med i denne debat , at de svage punkter skal klart frem .
Det er entydigt et svagt punkt , hr. rdsformand , at Gruppen p Hjt Plan vedrrende Organiseret Kriminalitet og anvendelsen af moderne teknologi i forbindelse dermed frst kommer nu .
I hvilken verden har ministrene da levet indtil nu ?
Nr man ved , at organiseret kriminalitet har mange penge til rdighed og udviser virksomhedsstrukturer , er det da helt klart , at disse organisationer kan kbe sig specialister og teknikere og tillige moderne teknologi .
Og det gr de ogs !
Det har de gjort i revis !
Det er i sidste jeblik , vi begynder at overveje , hvorledes vi kan sikre bestemte teknologier bedre mod misbrug .
Der skal vre en debat , som kan sammenlignes med den , vi frte i anledning af de skaldte dual use produkter p rustningsomrdet .
Det er produkter , som man kan anvende til forskellige forml , og vi bliver derfor ndt til at bekymre os om , hvor de havner .
<P>
Jeg vil nvne to eksempler : De apparater , man bruger til at forfalske kreditkort totalt , kan man uden yderligere tilladelse kbe efter eget valg p det frie marked .
Ingen bekymrer sig om , hvor disse apparater ender .
Mens vi meget omhyggeligt passer p , at ingen fr fat i det papir , der trykkes penge med , er der ingen , der bekymrer sig om plasticpengene .
Det er et paradoks !
Et andet eksempel : Vi har nu et forslag fra Kommissionen til , hvorledes man skal behandle kryptering .
Erhvervslivet nsker ingen begrnsninger .
Nr jeg lser det dokument , s er erhvervslivets standpunkt slet helt igennem i Kommissionen , og sikkerhedsaspekterne kommer i sidste rkke .
Dt m vi ikke tillade .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , handel med mennesker , pdofili og misbrug af brn , vben- og narkohandel , bestikkelse , hvidvaskning af sorte penge og bedragerier er i dag karakteristisk for en civilisation , der har mistet sit etiske ststed og dr - som Paul Valry sagde det - af sine instinkters dd , af de principper , som ligger til grund for det civile samfund og forbindelserne mellem mennesker .
Det er presserende ndvendigt at indlede en flles aktion , hvor vi forpligter os til at tage det tredje rtusindes udfordringer op .
<P>
Der m skabes et solidt og velegnet grundlag for at bekmpe s trist aktuelle fnomener som menneskehandelen , der er en form for organiseret kriminalitet p verdensplan , der uden skrupler nu gennem masseindvandringsblgerne til Europa er ved at importere ulykkelige medmennesker , som foruden den svindel , de udsttes for , ogs fr den lussing , som tilbagesendelsen til hjemlandet er ; eller pdofilien og misbruget af brn , der afspejler en skrkkelig virkelighed , der tillader umenneskelige instinkter at g ud over de allersvageste grupper , der i hjeste grad har brug for beskyttelse .
<P>
Nu prver vi endelig at f handlingerne til at g hnd i hnd med de fine ord , og EU forsger skriftligt at nedflde et system for samarbejde p politiomrdet og dermed indfre flles politikker p det strafferetlige omrde .
Desvrre gres dette uden forinden at have hrt Parlamentet og uden , at det er lykkedes at trffe et fornuftigt valg mellem mellemstatsligt samarbejde , der efter vores mening er et forldet begreb , og harmonisering af medlemsstaternes gldende straffelovgivninger , som er den vej , udviklingen m bevge sig hen ad .
<P>
Den organiserede kriminalitet udgr en modvgt til statsmagten .
For at bekmpe den effektivt m man rde over et fornuftigt lovsystem , der anerkendes af alle , og et retligt samarbejde , der rkker fra det mellemstatslige omrde frem til fllesskabsomrdet , og som indeholder strafferetlige sanktionsmuligheder som udpegning af strafferetligt ansvar og dermed tilbageholdelse og udlevering .
Dermed vil vi ivrkstte et bekmpelsessystem , der vil vre s meget desto mere effektivt som dets grundlag er et absolut vrdisystem , der er tilpasset de tider , vi lever i .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg ogs gerne lyknske ordfrerne med disse betnkninger .
Som det allerede er blevet fremhvet i denne forhandling , kan ingen undg at vre opmrksom p vanskelighederne ved at bekmpe den organiserede kriminalitet , der udnytter varernes , kapitalens , personernes og tjenesteydelsernes frie bevgelighed samt enhver teknologisk fornyelse .
<P>
Jeg tror , at tiden er kommet , hvor vi m forlade de traditionelle modeller for kriminalitetsbekmpelse , som er baseret p forldede ider om hermetisk lukkede grnser , og i stedet anvende nogle metoder , der er baseret p et tt samarbejde mellem retsmyndighederne , politiet og toldmyndighederne p tvrs af vores nationale grnser .
<P>
Vi m ikke glemme , at Europas borgere har en srlig interesse i , at den offentlige og private sikkerhed garanteres , og derfor mener jeg , at det er Den Europiske Unions ansvar at bekmpe den organiserede kriminalitet ved at styrke det retslige og politimssige samarbejde .
Dette er indeholdt i de politiske orienteringer om handlingsplanen , der ogs fremhver ndvendigheden af at forbedre anvendelsen af allerede indfrte foranstaltninger , isr i forbindelse med udlevering , og styrke udviklingen af prventive midler .
<P>
Jeg er enig med ordfrer fru Cederschild i , at det er ndvendigt at fremme og styrke oplysningskampagnerne om virkningerne af de kriminelle organisationers handlinger og isr fremme effektive midler mod de forhold , der er fremmende for den organiserede kriminalitet .
<P>
Jeg beklager dog dybt , sledes som ogs min kollega fru Palacio Vallelersundi tidligere fremhvede det , mangelen p en klar definition af den organiserede kriminalitet i handlingsplanen .
<P>
I denne forbindelse m vi ikke glemme , at den organiserede kriminalitet omfatter mange forskellige former for kriminalitet .
Efter min mening br en fuldstndig definition af den organiserede kriminalitet - og i henhold til bestemmelserne i Amsterdam-traktatens artikel K.3 , punkt e ) - omfatte de grundlggende elementer for forbrydelserne og straframmer for organiseret kriminalitet , terrorisme og narkotikahandel .
<P>
De organiserede kriminelle begr alvorlige forbrydelser , det er farlige forbrydere , som forvolder skade p de demokratiske institutioner og ger befolkningens usikkerhed .
Den organiserede kriminalitet handler ikke kun om , hvad vi kunne kalde  kriminelle handelsfolk  .
Deres forml er ikke kun fortjeneste og opnelse af en vis konomisk gevinst , men vold , og dette omfatter desvrre terrorisme .
<P>
Alligevel og afslutningsvis mener jeg , at denne debat i generelle trk udgr et vigtigt skridt og et vigtigt politisk signal , og jeg insisterer p , at Europas borgere har krav p et svar p deres nske om effektiv justits , og vi m derfor give offentligheden et corpus iuris , som tilbyder en effektiv lsning p samarbejdsproblemerne inden for bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Og mine damer og herrer , jeg tror , at vi med denne flles aktion har taget et vigtigt skridt , selvom der stadig er lang vej tilbage i kampen mod den organiserede kriminalitet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren og sige , at det sandelig er p tide , vi tager denne debat i Parlamentet , men jo mere vi taler , jo mindre foretager vi os tilsyneladende i sdanne sager .
<P>
De kriminelle organisationer overalt i Den Europiske Union har enorme ressourcer - som langt overstiger selv Den Europiske Unions budget - og de bruger disse ressourcer til bestikkelse , korruption , fri bevgelighed for narkotika og hvidvaskede penge over hele Fllesskabet .
<P>
I min egen valgkreds var der for nogle r siden ingen vilje til at tackle problemet med narkotika i dele af valgkredsen i den indre by .
Frst for nylig har den irske regering gjort noget for at tage kampen op mod narkobaronerne .
Fr foregik alt p gaden .
Folk vidste , hvem der var pusher .
De vidste , hvem der hvidvaskede penge .
De vidste njagtigt , hvad der foregik , men der blev benbart ikke gjort noget ved det .
<P>
Nu har regeringen oprettet Criminal Assets Bureau .
Det betyder , at de overalt i Den Europiske Union har konfiskeret ejendom og indefrosne bankkonti , der tilhrer kriminelle organisationer i Irland .
Desvrre er der et andet element , nemlig vidnebeskyttelsesprogrammet .
Nogle af de vrste kriminelle fremstr som vidner og fr meget milde straffe .
<P>
Vidnebeskyttelsesprogrammet har bde en forside og en bagside .
Helt rligt , s er det efter min mening ikke noget srligt retfrdigt system , fordi nogle af landets vrste kriminelle bliver sat p fri fod .
Mske fr fire eller fem hrdede kriminelle milde straffe for at flde n .
Dette aspekt af lovgivningen m vi undersge nrmere .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Formentini">
Hr. formand , den organiserede kriminalitet har en meget stor evne til at tilpasse sig situationen og ge sin omstning .
For tiden er en af de mest profitable handelsvarer mennesker . Der er tale om en handel , der p den ene side er med til at styrke nettene bag disse kriminelle aktiviteter , og p den anden side naturligvis genererer en betydelig indtjening .
<P>
Italien er i dag et meget svagt led i bekmpelsen , fordi landets kyster oplever en invasion uden fortilflde .
Jeg udsender her i Parlamentet en alvorlig advarsel , fordi den italienske regering forsger at minimisere situationen og sender sine egne medlemmer rundt for at fortlle , at alt er i orden , hvorfor Schengen-aftalen godt kan trde i kraft .
Dette er altsammen usandt : vi har en ukontrolleret situation , som ikke kan styres , og s svarer den italienske stat igen med mundtlige forsikringer , medens den i praksis , i sine love , fremmer folks adgang til italiensk territorium uanset herkomst .
Fra Italien fortstter disse desperate kriminalitetens infanterister mod resten af Europa , frst til Po-sletten og derefter til resten af Europa .
<P>
Der er derfor behov for en stor overvgningsindsats , og jeg opfordrer Parlamentet til at gre sit yderste for at imdeg dette indvandringsfnomen .
<SPEAKER ID=36 NAME="d'Ancona">
Hr. formand , Bekmpelse af den organiserede kriminalitet er et emne , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , som jeg er formand for , har udarbejdet en rkke beslutninger om .
Vi er altid meget kritiske , men i dag vil jeg komplimentere kollegerne , som p meget kort tid har samarbejdet meget kollegialt .
Jeg vil ogs give en kompliment til medlem af Kommissionen , Anita Gradin , samt til Rdets formand , hr . Fischbach , fordi jeg synes , at det , der sker her i dag , faktisk er afslutningen p et godt samarbejde .
Jeg hber ogs , at De fr noget ud af det .
Jeg har forstet , af indlggene af kommissren og af ministeren , at der virkelig ogs vil ske noget med bidraget og rdgivningen fra dette Parlament .
<P>
Jeg vil derfor ikke g srlig meget ind p alt det , der foresls i beslutningerne , for det har De selv gjort p bedste mde .
Det drejer sig egentlig kun om et par ting .
<P>
Frst og fremmest skal den organiserede kriminalitet ikke kun bekmpes p papiret , men i den hrde samfundsmssige virkelighed .
Derfor afventer vi nu , hvad der vil ske med alle de gode forslag bde fra Rdet og fra os .
<P>
Og lige to bemrkninger til .
Den frste er , som Bontempi allerede udfrligt har vret inde p , men fordi det er s svrt , vil jeg alligevel pege p noget , der er lettere sagt end gjort , nemlig det , at det med hensyn til alt det , som vi nu organiserer for at bekmpe kriminaliteten , skal vi naturligvis vre opmrksomme p den bedste og p den mest forsvarlige mde at srge for den personlige beskyttelse .
Vi m ikke blive til en politistat eller et politi-Europa , hvor individuelle friheder og individuel beskyttelse ofres p den kollektive angsts alter .
Dette skal vi overveje en ekstra gang .
<P>
Den anden bemrkning vedrrer de smalle og diffuse margener mellem den organiserede kriminalitet og den konomiske kriminalitet .
Dette glder begge veje .
Mafiaens infiltrering i kredsen af rlige politikere , forretningsfolk og andre hderlige borgere , men ogs omvendt .
Forretningsfolk og politikere , der , som vi alle ved , har forbindelser til mafiamiljet .
Srligt dette gr og uklare omrde skal vi vre meget opmrksomme p .
Dette skal kortlgges og hellere fr end senere .
Men endvidere , hr. formand , hber jeg , at minister Fischbach ' s eksemplariske arbejdsmde gives videre med en stafet til det flgende formandskab .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , p trods af de mangler , som ordfreren har ppeget , br vi stille os positivt til handlingsplanen til bekmpelse af organiseret kriminalitet , hvormed vi endelig fr mulighed for at reagere mod en form for kriminalitet , der tager til i omfang og skader udviklingen af det indre marked .
<P>
Det drejer sig sledes om at undg , at den frie bevgelighed for personer og de frie vare- og kapitalbevgelser bag vores rygge frer til en forgelse af markedet for narkotika , bedrageri , prostitution , ulovlig vbenhandel og menneskehandel , hvidvaskning af sorte penge , og s videre .
<P>
En harmonisering eller i hvert fald en indskrivning i alle medlemsstaternes strafferet af en juridisk definition af begrebet organiseret kriminalitet er efter min mening en forudstning , uden hvilken en sdan handlingsplan ikke kan ivrksttes , for hvordan kan man organisere en effektiv bekmpelse af en drligt defineret og slet identificeret fjende ?
<P>
Br man i vrigt ikke , fr man faststter nye metoder til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , frst forsge at anvende de eksisterende midler bedre ?
I betnkningen foresls det med rette at prioritere en forbedring af samarbejdet mellem de medlemsstater , der endnu ikke har undertegnet de eksisterende konventioner om bekmpelse og tilpasning af straffereglerne , eller som under henvisning til deres nationale suvernitet ikke udnytter alle de muligheder , som disse konventioner giver .
<P>
P et omrde , hvor der p trods af et styrket samarbejde ikke har vret tilstrkkelige resultater , er der behov for en harmonisering gennem en gradvis tilnrmelse af medlemsstaternes strafferet og faststtelse af minimumnormer .
<P>
Det er indlysende , at de forbrydere , der deltager i den organiserede kriminalitet , har den strste gavn af de forskellige systemers indbyrdes uoverensstemmelser og medlemsstaternes udprgede modvilje mod at samarbejde .
Det er derfor p tide , at bekmpelsen af denne form for kriminalitet , der til stadighed forges , samordnes p europisk plan ; den handlingsplan , som vi har fet forelagt , udgr et skridt i den rigtige retning .
Dette behov for en styrket indsats fremgr i vrigt af to betnkninger for nylig , nemlig betnkningen af hr . Schulz om misbrug af brn og betnkningen af undertegnede om bekmpelsen af terrorisme .
<P>
P trods af de interessante forbedringer , som Amsterdam-traktaten indeholder , er samarbejdet mellem politimyndighederne og de nationale retssystemer langt fra tilfredsstillende , for alt for ofte hindres fremskridt p grund af nationale suvernitetshensyn , og man glemmer , at et manglende samarbejde inden for Den Europiske Union ikke er til gavn for borgerne , men kun for de kriminelle , og det vil derfor frst vre muligt at fre en virkelig kamp mod den organiserede kriminalitet , nr man indser , at et stadig stigende antal problemer kun kan lses p europisk plan .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , et minuts taletid er naturligvis ikke overdrevet meget til at behandle fire eller fem betnkninger , og jeg m derfor indskrnke mig til en enkel betnkning .
Min erfaring fra mit hjemland er generelt , at myndighederne systematisk kapitulerer over for de kriminelle .
I store byer som Bruxelles er der gader og omrder , hvor politiet ikke lngere m optrde , og hvor selv de offentlige transportmidler ikke lngere kan komme , og hvor de sidste gode borgere , som ikke har midler til at flygte , er overladt til jungleloven .
<P>
Min betnkelighed er sledes , at nr myndighederne ikke tr eller vil tage sig af de sm lokale problemer , hvordan vil de s bekmpe den internationale kriminalitet ?
<P>
Kort sagt , det frste problem i bekmpelsen af kriminaliteten er slet ikke , at Fllesskabets befjelser endnu er meget sm - og jeg taler i vrigt ikke for en udvidelse af Fllesskabets befjelser , men kun for et meget nrt samarbejde mellem medlemsstaterne - problemet er et sprgsml om mentalitet og politisk vilje til at bekmpe kriminaliteten .
Jeg vil pst , at den politiske vilje og mentaliteten i dag desvrre langt fra er til stede i Europa , mens den f.eks. findes i en lille bystat som Singapore , hvor det er lykkedes at udrydde kriminaliteten .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Hr. formand , jeg vil gerne med nogle hurtige overvejelser sttte det glimrende arbejde , som ordfrerne har udfrt , og som de nu omhyggeligt har forklaret os .
Det frste aspekt , jeg vil omtale , er , at temaer af denne art har en direkte forbindelse til mere generelle sprgsml , som vi i gr behandlede under forhandlingen om vores vurdering af Amsterdam-traktaten .
I den generelle politiske debat behandler vi gerne sprgsml om Den Europiske Unions politiske integration , men frst nr vi behandler konkrete problemer som dette , viser vi evne og reel vilje til at fortstte ad den politiske integrationsproces ' vej .
<P>
Ud fra dette synspunkt mener jeg , at det udfrte arbejde - og jeg tror , at mit hjemlands regering tilslutter sig denne vurdering - ganske rigtigt er vigtigt , men at der er brug for mere mod .
I dag er samarbejdet mellem medlemsstaterne ikke lngere tilstrkkeligt : vi m finde mod til at vedtage politikker for den indre sikkerhed , bekmpelse af kriminalitet og andre vigtige omrder som f. eks. beskatningssprgsml ved at arbejde hen imod en harmonisering og et mere ensartet regelst , der gr det muligt for os at imdeg og lse de virkelige problemer .
<P>
Jeg tror , at vi i vores arbejde br koncentrere os om denne indsats , ogs ved en forbedring af de forelagte tekster og ved at arbejde for , at vores analyser og skn i nr fremtid udmnter sig i konkrete harmoniseringsbestemmelser .
<P>
Nu vil jeg gerne nvne de efter min mening virkelige prioriteter .
Vi m tage os sammen og finde ud af , hvilke emner vi kan imdeg p europisk plan og isolere dem fra andre emner , der bedre kan lses i et samarbejde mellem medlemsstaterne .
Jeg vil gerne pege p tre sdanne emner : det frste angr os direkte og er bekmpelsen af svig med EU-midler .
I denne sektor m lovgivningen harmoniseres .
I Unionen er der kun tre lande , der har indfjet bestemmelser herom i deres straffelove .
Da vi nu gr s meget op i en ranginddeling af svig , kunne vi jo passende begynde med at kalde de medlemsstater , der ud fra dette synspunkt endnu ikke har gjort deres pligt , til orden .
Det andet tema er bekmpelsen af kriminaliteten inden for menneskesmugling eller med andre ord den ulovlige indvandring .
Dette problem egner sig ikke til at karikere p den mde , som hr . Formentini har gjort det , fordi det nu er et problem af generel karakter .
De kriminelle importerede engang cigaretter , siden narkotika , og i dag er det narkotika og mennesker .
Det tredje tema er hvidvaskning af sorte penge .
<P>
Dette er de tre store sprgsml , som man med lidt mod kunne arbejde videre med , isr efter det betydelige arbejde , som ordfrerne har udfrt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , korruption er en trussel mod samfundet , organiseret kriminalitet er det , og der udgr derfor iflge sagens natur en ophobet trussel fra samspillet mellem korruption og organiseret kriminalitet .
Vi liberale i strig har altid skredet ind over for korruption uanset arten deraf .
Det er vi ogs blevet kendt for .
<P>
Derfor hilser vi - og navnlig jeg ud fra en kriminaldommers synspunkt - principielt handlingsplanen velkommen , men isr det tiltag , at der i hele unionen indfres registrering af kriminalitet til bekmpelse af aktiv og passiv bestikkelse , ogs hvad angr private handelsaktiviteter .
<P>
Den internationale udvikling og den rlige beretning om svig blotlgger behovet for bestemmelser herom i medlemsstaternes strafferet og for , at en international strafferetlig forflgelse bliver mulig .
Vi har ganske vist dogmatiske forbehold over for juridiske personers strafferetlige ansvar og er i modstning til ordfreren , Bontempi , af den opfattelse , at ud fra demokratipolitiske overvejelser ville vejen over en mellemstatslig aftale have vret at foretrkke .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , jeg hber , at denne forhandling vil blive opfattet som det , den er , nr man lgger de tekniske , juridiske og kompetencemssige sprgsml til side .
Det er et samordnet svar fra vores side p vores borgeres krav om sikkerhed og legalitet , og det er en flles forpligtelse , som vi alle gennem denne forhandling ptager os , til at bekmpe kriminaliteten , s den ikke kan drage nytte af vores regelsystemer og demokratier og derigennem volde os skade .
<P>
Det er et serist svar , fordi med denne forhandling gr vi ud af de tilfldige forordningers mrke og ind i en handlingsplans lys : der er tale om 30 henstillinger , hvoraf nogle allerede er omdannet til prcise flles udkast , der indgr i den flles plan .
Dette valg er p samme tid strategisk og en forpligtelse , der kan mles og vurderes .
<P>
Af hensyn til serisiteten m man dog ogs gre opmrksom p mangler og begrnsninger for denne plan .
Efter min mening lider den i udprget grad under mangelen p en mere bevidst harmonisering , en klarere definition af organiseret kriminalitet , som gr det hele meget svagere , ikke s meget fordi kriminaliteten ikke kan defineres , men fordi dens organiserede side er svr at f hold p .
Ogs svagheden i forbindelse med at finde frem til rsagerne og fremlgger forebyggende strategier m nvnes , som vores ordfrer har gjort det og siden kommissren , fru Gradin .
Dette er ikke mindst ndvendigt efter de hringer , vi har frt i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder .
<P>
Jeg talte om et serist svar , men jeg skal tilfje , at det ogs br vre et ligevgtigt svar .
Ligevgt er vigtigt , isr her i Parlamentet , ligevgten mellem en effektiv bekmpelse af kriminaliteten og kravet om , at denne bekmpelse aldrig m skade borgernes grundlggende frihedsrettigheder . Vi nsker ikke nogen uoverensstemmelse , som hr .
Bontempi ogs mindede os om , mellem forskellige systemer , men taler om en opbygning af et system med fuld hensyn til legalitetsprincippet .
Det er en ligevgt , der til enhver tid skal opretholdes , og de instrumenter , som vi i dag vedtager , fra den gensidige evaluering til kontaktmyndighederne og overgangsordningerne , alt dette er instrumenter , der skal tjene opfyldelsen af legalitetskravet .
Da nu Italien er blevet nvnt ganske ofte , vil jeg gerne som italiener blot sige , at vi ikke nsker at eksportere vores undtagelsestilstand hverken med hensyn til lovgivningen eller flygtningene til resten af Europa , men vi mener , at netop en effektiv samordning vil vre en gevinst for alle p dette omrde , ogs for Italien .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Orlando">
Hr. formand , hr . Colombo Svevo har ganske ret , og jeg vil gerne sige , at vi her til formiddag har brug for et serist og ligevgtigt svar , der kan fre til et velfungerende samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Jeg vil ogs gerne takke hr. minister Fischbach og kommissren , fru Gradin .
<P>
Et serist og ligevgtigt svar , der forsger at kombinere to krav , der er forligelige , nemlig kravet om europisk samarbejde og respekt for medlemsstaternes nationale retsregler : frst og fremmest respekt for rettighederne , retten til en retfrdig proces , kort behandlingstid og princippet om formodet uskyld og dernst i anden rkke definitionen af meddelagtighed i forbrydelse : der skal givetvis vre tale om direkte deltagelse i forbrydelsen og den skal vre af personlig art .
Men sprgsmlet er , hvad bestr den organiserede kriminalitets forbrydelse i ?
Forbrydelsen er sammenslutningen , det at man slr sig sammen for at beg en forbrydelse .
Det er for at afgre den slags sprgsml , at vi afholder denne forhandling i dag , ellers ville der ikke vre nogen grund til at tale om organiseret kriminalitet .
<P>
En sidste bemrkning til en henvisning - som er indeholdt i et ndringsforslag - til fnomenet justitskollaboratrer , de skaldte  angrende  .
Rdets og Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheders forslag indeholder ikke nogen henvisning til justitskollaboratrerne , de  angrende  , fordi vi mener , at der er tale om et meget vanskeligt sprgsml , der indeholder s mange uklare elementer , at det ikke kan behandles og afgres entydigt med et ndringsforslag .
Derfor mener jeg , at det ikke er passende at indfje en uhensigtsmssig henvisning til dette sprgsml i en sammenhng , der udgr en seris og ligevgtig helhed , som netop hr . Colombo Svevo sagde det .
<SPEAKER ID=43 NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , ved slutningen af denne debat er der lejlighed til at gre opmrksom p , at organiseret kriminalitet kun kan bekmpes med held i et flles europisk retsomrde .
Det ligger der ogs i den foreslede flles foranstaltning med henblik p etablering af et europisk retligt netvrk , som vi sttter .
Det , vi har brug for , er p en vis mde et retligt indre marked .
<P>
Vi ser jo , at det retlige Europa ligesom gispende halter bag efter det konomisk styrede Europa .
For det konomisk styrede indre marked er alle grnsebomme allerede snket og i vidt omfang fjernet helt .
Men rettens grnser i Europa forsvares med sej udholdenhed .
Det medfrer , at varer , tjenesteydelser og kapital kan udveksles frit , men de retlige instrumenter til beskyttelse af den erhvervsmssige handel hindres ved grnserne .
Hvorfor egentlig ?
Hvorfor er det egentlig ikke muligt at forkynde en tysk domstols pkrav direkte i Frankrig ?
Hvorfor skal et italiensk vidne ikke kunne indkaldes direkte af en belgisk domstol ?
<P>
Angiveligt taler den nationale suvernitet imod det .
Jeg nsker ikke at blive misforstet .
Jeg gr ind for , at nationalstaten eksisterer , og vi har brug for den som organisationsmodel til at klare offentlige opgaver en rum tid endnu .
Men national suvernitet skal tjene borgerne , det vil sige her beskytte hans rettigheder og frihedsrettigheder .
Hvor den ikke gr det , skal den revideres .
Nr national suvernitet af og til sttes op mod det direkte retssamkvem , er det ganske enkelt et vrngbillede p national suvernitet , det har egentlig ikke noget at gre med den , men er snarere et bevis p en tilbagestende eneboertilvrelse .
<P>
Af og til kan man endog opdage trk af retlig racisme .
Man er imod en fremmed retsorden , blot fordi den er fremmed og ikke ens egen .
Men retsstatsligheden er fast og sikkert forankret i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
Der er sledes ikke nogen som helst grund til , at tyskere ikke skulle kunne indkaldes som vidner af en britisk domstol , at domme ikke kan forkyndes direkte .
Med henblik herp har vi brug for lsninger , der kan gennemfres i praksis .
Disse sprgsml skal lses p en praktisk gennemfrlig mde .
Det sker i det europiske retlige netvrk , som vi derfor udtrykkelig sttter !
<SPEAKER ID=44 NAME="Cederschild">
Hr. formand , rdsformand , kommissr og kolleger ! Jeg vil gerne sige mange tak for et godt samarbejde , for venlige ord og for et temmelig omfattende arbejde .
Tiden tillader ikke , at jeg resumerer hele debatten .
Derfor gr jeg bare ind p nogle f punkter , som jeg synes , der er grund til at fremhve .
<P>
Et punkt drejer sig om det civile samfund , det vil sige de forebyggende indgreb , som kommissr Gradin tog op , og som ogs er blevet berrt af flere andre , de sociale synspunkter .
De var ikke med i hjniveaugruppens dokument , men dem har jeg taget med i min betnkning og vil gerne understrege dem .
<P>
Til Gahrton , som ikke engang har vist sin interesse ved at blive her , vil jeg kort sige , at jeg synes , han bruger dette kammer til indenrigspolitiske debatter .
Hans unuancerede indlg synes jeg ikke engang er vrd at besvare i denne forbindelse .
Jeg vil dog have dette med i protokollen .
<P>
Til Thors , som desvrre ikke er her , vil jeg sige , at hendes synspunkter er helt tilgodeset i betnkningen .
Den tager nemlig lige netop det , hun efterlyste , op , det vil sige hensigt , forst og aktiv deltagelse med hensyn til kriminelle organisationer .
Det er alts med .
<P>
Afslutningsvis vil jeg i korthed sige , at punktskatterne og bidragene er det , vi skal tage med os fra denne debat .
Disse sprgsml m komme i fokus .
Vi kan ikke lade skatteydernes midler havne i kriminalitetens lommer .
Jeg hber , at debatten frer til , at vi med strkere og mere intensive indsatser herfra samt med intensiveret samarbejde med Kommissionen og Rdet fortstter med at arbejde mod et , som Nassauer sagde ,  juridisk indre marked  .
<SPEAKER ID=45 NAME="Bontempi">
, ordfrer . ( IT ) Hr. formand , som afslutning p denne forhandling vil jeg gerne understrege tre punkter .
For det frste er det vigtigt at have valgt dette hjtidelige mde som indledning til en ny fase i Den Europiske Unions arbejde og ogs i Parlamentets bestrbelser p at bekmpe kriminaliteten .
Jeg synes , at det har vret en meget nyttig forhandling , som har givet os lejlighed til at rette op p forsinkelserne og gribe ind p en mere frugtbar mde i fremtiden .
<P>
For det andet har man kun i ringe grad fremhvet , at der blandt de nye instrumenter ogs er instrumenter , der stammer fra andre retssystemer end det italienske .
Jeg vil gerne minde om , at strafbarhed af privat bestikkelse - som er et vigtigt nyskabende element - er af stor betydning : det findes ikke i mange retssystemer , det findes ikke i vores retssystem , og det viser , at Europa skabes gennem ivrksttelse af de bedste erfaringer , der er indhstet gennem rene .
<P>
Til slut vil jeg minde om , at det m tillgges den allerstrste betydning at opretholde den ligevgt , som hr . Colombo Svevo omtalte , mellem kravene til sikkerhed og kravene til frihed , men det giver imidlertid ingen ret til gennem bevidst falske oplysninger at miskreditere den erfaring , vi har haft i vores land med effektivt at bekmpe korruptionen og mafiaen .
Jeg opfordrer derfor alle , der nsker at gribe dette serist an , at respektere ligevgten og afvise miskrediteringen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Gradin">
Hr. formand , jeg vil gerne , ligesom minister Fischbach , takke for en god og bred debat .
For at spare tid vil jeg i det store og hele tilslutte mig til de kommentarer , som minister Fischbach gjorde , s vi ogs kan n den nste debat om formiddagen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Prioriteter for samarbejdet om retlige og indre anliggender
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0367 / 97 ) af Nassauer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om udkast til Rdets resolution om faststtelse af prioriteter for samarbejdet om retlige og indre anliggender for perioden 1. januar 1998 til Amsterdam-traktatens ikrafttrden ( 10021 / 1 / 97 -C4-0426 / 97-97 / 0910 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , debatten om retsvsenet og de indenrigspolitiske prioriteter bevger sig denne gang p et noget andet plan , fordi vi ikke kun frer den p grundlag af den stadig gldende Maastricht-traktat , men samtidig har forslaget til Amsterdam-traktaten for je .
Derfor tager jo ogs - forsteligt nok - Rdets udkast til resolution sigte p tidspunktet for Amsterdam-traktatens ikrafttrden som sluttidspunkt for denne liste over prioriteter .
Jeg vil gerne , hr. rdsformand Fischbach , alligevel opfordre til , at det undersges , om man ikke , hvis det skulle vise sig , at tidspunktet for Amsterdam-traktatens ikrafttrden lader vente p sig , kunne fastholde den sdvanlige frist p et r for en revision af disse prioriteter .
For som den forudgende debat viste , er dette omrde af voksende betydning for hele Den Europiske Union .
<P>
Den frste konklusion m vre , at arbejdet p dette omrde uagtet den truende Amsterdam-traktat skal viderefres intensivt . Ganske vist vil det mde vanskeligheder , fordi det fornuftigvis med det samme skal tage hensyn til de nye retsinstrumenter i Amsterdam-traktaten , fordi der i givet fald skal foretages omsttelser efter ikrafttrdelsen .
<P>
De har , hr. rdsformand , og det fortjener at blive fremhvet udtrykkeligt , inden for den fastsatte frist og meget fair delagtiggjort Europa-Parlamentet i Deres arbejde .
De har stillet det forslag , som vi hilser velkomment , at EuropaParlamentet allerede foregribende bestemmelserne i Amsterdam-traktaten principielt skal hres og ikke kun i forbindelse med de vigtigste aspekter af aktiviteterne .
Det har vi vret meget glade for .
Dertil knytter jeg nu ganske vist ogs en bemrkning til os selv : Vi bliver ndt til at bestrbe os p at tilrettelgge vores frister p en sdan mde , at vi ikke lgger hindringer i vejen for proceduregangen .
<P>
Jeg vil gerne komme med endnu en bemrkning : Sammen med Amsterdam vil vi f betydeligt flere lovgivningsmssige befjelser .
Jeg mener , at vi bliver ndt til at vre mere opmrksomme p vores lovgivningsmssige tekster , end det hidtil har vret tilfldet .
Nr jeg f.eks. ser p Parlamentets ndringsforslag til lovgivningsmssige tekster , frer de som hovedregel til en ligefrem dramatisk oppustning af tekster , der oprindelig var forholdsvis knappe og prcise ; de er opstet af megen god politisk vilje , men frer til det resultat , at teksterne bliver lange , uoverskuelige og mere uforstelige , hvilket jo trder stadig tydeligere frem hos os p europisk plan .
Kort og godt , vi yder med denne fremgangsmde et bidrag til den flod af regler og til , at retten bliver uforstelig , hvad vi ved andre lejligheder beklager .
Vi skal vre meget njeregnende med , at ogs vores lovgivningsmssige tekster bliver mere knappe og prcise .
Jeg gr nu over til nogle f detaljer i listen over prioriteter .
<P>
Hr. rdsformand , det ville vre rart , om en ny liste over prioriteter ville indeholde noget om , hvad der er blevet af de gamle prioriteter .
Lidt kontrol med gennemfrelsen ville vre nyttig for alle involverede .
Man kunne dr skrive op , hvad der blev net og hvad ikke , og af hvilke grunde det ikke blev net .
<P>
I den sag har vi desvrre anledning til igen og igen at gre opmrksom p , at fri bevgelighed for personer i Den Europiske Union ikke er net i det omfang , der er fastsat i traktaten .
<P>
Kommissionen har i mellemtiden gjort sit hjemmearbejde i form af Monti-forslagene .
Det er nu op til Rdet at finde et svar p Kommissionens forslag .
<P>
Punkt tre : Det retlige net har netop beskftiget os .
Det er det hidtil eneste lovgivningsmssige udtryk for det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi i fllesskab nsker .
Det m vre muligt nu at udbygge dette net med en virkning , som borgerne kan mrke .
<P>
Europol kommer formodentlig i gang til nste r og vil kunne indlede sit arbejde .
S m arbejdet med at udvikle nye trin til Europol ikke vre bagefter .
Det anmoder vi Dem om , hr. rdsformand !
<SPEAKER ID=51 NAME="Rothley">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke det luxembourgske rdsformandskab for det gode samarbejde .
Jeg ved ikke , om man i forbindelse med denne liste kan tale om prioriteter .
Det er snarere et sammensurium , som danner en vis kontrast til Rdets reelle resultater .
Det er rigtigt , at p retsomrdet skal Rdets ml vre mere ambitise .
De skal holde trit med det indre markeds udvikling , hvis vi virkelig vil skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som der str i Amsterdam-traktaten .
Hvorfor skal parter , vidner , anklagede og eksperter ikke kunne tilsiges , som om vi var t og samme land ?
Hvorfor kan parterne ikke pbydes personligt fremmde , som om vi var t og samme land ?
Hvorfor egentlig ikke ?
<P>
Jeg vil lige g ind p et andet punkt , som vedrrer varigheden af og omkostningerne ved grnseoverskridende tvister .
Herom foreligger der en undersgelse fra Kommissionen fra 1995 .
Omkostningerne ved og varigheden af grnseoverskridende tvister frer til , at vi ganske enkelt har at gre med manglende retsbeskyttelse .
Det er i praksis hblst at anlgge en sag uden for ens eget lands grnser , nr varigheden og risiciene for omkostninger tages i betragtning .
<P>
Her ser jeg en virkelig prioritet , for det er i mellemtiden en hindring for det indre marked .
Lige n ting til : Det er meget beklageligt , at regeringskonferencen i Amsterdam-traktaten p dette samarbejdsomrde - det civile omrde - kun tiltror Parlamentet evnen til flles beslutningstagning inden for visapolitikken , og dt frst om fem r !
Med de ynkelige resultater , Rdet hidtil har net p dette omrde , er det ikke til at fatte .
Jeg er sikker p , at EuropaParlamentet kunne bidrage til , at vi nr frem til vsentlig bedre resultater .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er enig med hr . Nassauer i , at det p baggrund af udgangssituationen efter konferencen i Amsterdam og af tilsagnet fra hr .
Fischbach - det har jeg allerede sagt n gang i dag - er at hbe , at de flgende formandskaber holder hr .
Fischbachs ord og siger , at de allerede nu vil gre brug af Amsterdam og gennemfre den obligatoriske hring af Europa-Parlamentet . Det krver af EuropaParlamentet en konsekvent og omfattende reform af dets forretningsorden ; ellers vil vi ikke kunne klare vores arbejde .
<P>
De udtrykte det meget ophjet , hr . Nassauer .
Jeg vil p den for mig karakteristiske mde sige det noget mere drastisk .
En del af det , vi frembringer her , skulle man hellere undlade .
Det ndrer ganske vist ikke noget ved , at der i listen over prioriteter - hr . Rothley betegnede den som et sammensurium - ikke er nogen klar linje .
For mig eget vedkommende vil jeg sige , at det er mit indtryk , at Rdet i forbindelse med listen over prioriteter ikke rigtig ved , hvad det skal lgge hovedvgten p .
Derfor siger jeg i frste omgang , at det nrliggende er det , der kan omsttes af de politikker , der er inde i de ratificeringsprocedurer , hvor man kan se en ende p dem . Jeg vender endnu en gang tilbage til Europol , hr. minister Fischbach .
P det punkt m jeg absolut sige Dem imod .
Jeg stter stor pris p Dem , og jeg ved , at De konsekvent forsvarer retsstatsligheden , men De kan ikke stille Dem op her og om protokollen om immunitet sige , at fordi de endnu ingen operative befjelser har , kan vi i dag give dem denne immunitet .
Hvilket jo , hvis man slutter modstningsvis , hr. minister , betyder , at nr de engang fr de operative befjelser , s tager vi den fra dem igen .
Sledes udlgger jeg det .
<P>
Det er en skam , at De ikke har en mikrofon ; jeg gentager derfor det , De netop har sagt . Ministeren sagde : " Det har jeg ikke sagt  .
Mange tak , hr. minister , det var nemlig det , jeg gerne ville hre .
Nu siger jeg til Dem , at man i dag ikke lngere behver at give politiet denne immunitet . Jeg skal ogs sige Dem hvorfor .
Registrering af data er ogs et indgreb i en af borgernes grundlggende frihedsrettigheder .
Det m politiet allerede i dag .
Dertil bliver jeg ndt til at sige til Dem , at overalt , hvor politiorganer opstr , hr . Nassauer , De er jo forhenvrende indenrigsminister , overalt hvor politiorganer opstr , skal to ting vre til stede sidelbende .
Nr et politiorgan oprettes med mulighed for at gribe ind i en af borgernes grundlggende frihedsrettigheder , skal der vre garanti for retssikkerhed og parlamentarisk kontrol .
Det er der ikke her .
<P>
Derudover vil jeg sige til Dem , at der ved registrering af data , der omhandler private vaner , race , herkomst eller seksuelle tilbjeligheder , det har Europol nemlig alt sammen lov til at registrere , udmrket kan vre tale om data og forhold , hvor den borger , der fler sig get for nr af Europols handling , skal have mulighed for at f at vide og for at kontrollere , hvad der sker med hans data .
Leder De efter en prioritet , hr. minister , henstiller jeg til Rdet , at det s hurtigt som muligt tager protokollen om immunitet i dens nuvrende form af bordet .
Derudover vil jeg gerne henvise til Nassauer-betnkningen , som blev vedtaget i Europa-Parlamentet med stort flertal : Vi krver som Europa-Parlament , at alle ledsageprotokoller til Europol forelgges Europa-Parlamentet til hring , fr de gr ind i ratifikationsprocedurerne .
Her kunne man passende begynde med protokollen om immunitet .
<P>
De har korrekt medtaget blandt prioriteterne , at asylpolitikken i de kommende r i strkt stigende grad vil blive genstand for de europapolitiske debatter .
Jeg anmoder derfor om , at Rdet allerede til nste r - og det siger jeg meget klart p min gruppes vegne , for vi vil i vores gruppes arbejde lgge hovedvgten p asylpolitikken - fremlgger konkrete tanker om , hvorledes det teknisk og indholdsmssigt vil tage fat p harmoniseringen af asylpolitikken .
Om indholdet vil jeg sige Dem , at jeg gr ud fra , at Rdet , i det mindste s lnge De , hr . Fischbach , stadig er rdsformand , ikke vil give efter for fristelsen til at mene , at det - blot fordi asylpolitikken p nationalt plan er et mtleligt , varmt emne , som man helst er fri for - kan skubbe det over p Europa for dr at gre minimumstandarderne endnu mindre , hvilket ikke er lykkedes p nationalt plan .
Dt er en asylpolitik , vi ikke vil vre med til !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er ikke s pessimistisk som den kollega , der lige har talt ; s derfor vil jeg p vegne af min gruppe , Union for Europa , udtrykke min store tilfredshed med denne betnkning , der fastlgger prioriteterne for samarbejdet om retlige og indre anliggender fra januar 1998 frem til Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
Rdet fremhver i sin resolution betydningen af at fremme frihed , sikkerhed og retfrdighed i Den Europiske Union i overensstemmelse med de grundlggende principper for rettigheder og politik .
Enhver bestrbelse i denne retning er derfor op til alle medlemsstaterne , der er hovedrolleindehaverne og udgr den bevgende kraft i enhver reform .
<P>
Jeg glder mig endvidere over , at Rdets formandskab for frste gang har fundet det rimeligt at lade Parlamentet udtale sig om indholdet af Rdets resolution .
Vi i UPE-Gruppen er enige med Rdet om , at det er ndvendigt at tilfje emner som bekmpelsen af terrorismen , svig og den organiserede kriminalitet til listen over prioriteter , og at det er vigtigt at trffe de ndvendige foranstaltninger for , at Europol snarest kan udfylde sin rolle i denne forbindelse .
<P>
Jeg hber ligeledes , at Rdet i overensstemmelse med resolutionens punkt 8 sikrer en forbedring af det retlige samarbejde i alle medlemsstaterne . Hr. formand , jeg vil afslutningsvis opfordre Rdet og Kommissionen til at arbejde mere snvert sammen med Europa-Parlamentet for at sikre , at opbygningen af de tre sjler , som Unionen er opbygget p , foregr i fllesskab , parallelt , hurtigt og isr i overensstemmelse med borgernes nsker .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , hvis vi taler om prioritetsskemaet for retlige og indre anliggender , m vi fastsl , at der i de forlbne r er truffet mange beslutninger p dette omrde .
Absolut .
Der er bare et alvorligt problem med de beslutninger , der er truffet .
Det er for en stor del kopilovgivning og imitationslovgivning .
Det er ikke direktiver , som vi kender dem fra Unionens frste sjle , men det er henstillinger og lignende .
Problemet er , at det er fuldstndigt uklart , om og i hvilket omfang de vedtagne foranstaltninger er indfrt p nationalt plan .
Hr. formand , herom skal Rdet og Kommissionen lave en oversigt : i hvilket omfang er beslutningerne p Unionsniveau gennemfrt i den nationale lovgivning ?
Jeg mener , at en sdan oversigt ogs m kunne behandles i Parlamentet .
<P>
Hr. formand , der er truffet mange beslutninger .
Der er ogs mange beslutninger , som ikke er blevet truffet , blandt andet en meget vigtig .
Hvis jeg for eksempel ser p omrdet asyl- og indvandrerpolitik , s m jeg sprge Rdet og Kommissionen : Hvornr kommer der en beslutning om rlig fordeling af hjemlse ?
Inden lnge eksploderer Algeriet , og der er ingen beslutningsdannelse p et omrde som dette .
Hvornr kommer der en tilfredsstillende organisering af de ydre grnser i Unionen .
Dette er der allerede snakket om i seks , syv r .
Prioritetsskema eller ej , der m efterhnden trffes nogle beslutninger .
<P>
Hr. formand , der tales mere og mere om indfrelsen af et embede for europiske magistrater , offentlige anklagere p EU-plan . De skulle for eksempel kunne fre tilsyn med Europol og lignende .
Det finder jeg ikke srligt nskeligt , fordi tilsynet med Europol skal ske fra politisk side .
Mit sprgsml til sidst , og dermed runder jeg af : er Rdet og er Kommissionen villig til at udarbejde en rapport om indfrelse af et embede for en europisk magistrat med de fordele og ulemper , som det indebrer ?
<SPEAKER ID=55 NAME="Krarup">
Hr. formand , denne betnkning er jo ligesom de tidligere betnkninger udtryk for nogle teknikaliteter , som man kan tilslutte sig .
Jeg er i vidt omfang enig med det , hr . Rothley sagde p disse punkter .
Men det vsentlige for mig er , at dette er et jebliksbillede af en udviklingsproces .
Det er s at sige EF ' s vej fra et Fllesmarked til en unionsret eller - som det blev sagt af hr . Nassauer under den tidligere debat - rettens indre marked .
Det er en integrationsproces , som - hvilket i alt vsentligt er blevet overset i denne debat - indebrer en afmontering af de nationale institutioner og retstraditioner , som f.eks. det danske retssamfund bygger p .
Det kan lses i bde hr . Nassauers betnkning og i de tidligere betnkninger , og slutstenen kan man jo finde i Amsterdam-traktaten .
Det foreliggende forslag glder jo kun til Amsterdam-traktatens ikafttrdelse .
Og p side 6 i betnkningen str der , at  Amsterdam-traktaten betyder store forandringer for TEU ' s hidtidige tredje sjle og baserer medlemsstaternes samarbejde om retlig indre anliggender p nye retsgrundlag .
Den prioritering vi nu taler om , er s at sige en foregribelse heraf , og det vi ser som slutpunktet i denne udviklingsproces - nr vi tager det som et jebliksbillede - er jo ogs beskrevet ganske klart i fru Cederschilds betnkning , som for mig er et skrmmebillede , men opmuntrende for andre , f.eks. kommissr Gradin , idet denne betnkning gr ind for en harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning .
Det er det , der er slutpunktet i denne udviklingsproces , og det foregr vel at mrke , uden at de nationale demokratier har mulighed for at reagere .
Mine damer og herrer , jeg vil gerne understrege et grundsynspunkt , og det er , at en meget vsentlig del af ethvert demokratis kvalitet mles med graden af den bne kontrol , der kan praktiseres over for politi og straffeinstitutioner .
Jeg kan konstatere , at p en lang rkke afgrende punkter , bryder disse forslag , disse prioriteringer , svel som de tidligere betnkninger , med dette grundprincip , f.eks. Europol-konventionen , som kun overlader kontrollen til dette Parlament , ikke de nationale parlamenter , og til EF-Domstolen , ikke til de nationale domstole , som f.eks. den danske grundlov foreskriver .
<SPEAKER ID=56 NAME="Fischbach">
. ( FR ) Hr. formand , jeg tror , at jeg allerede overskred min taletid fr .
De kunne roligt have afbrudt mig .
Jeg glemte at holde je med det , det m De undskylde .
<P>
Jeg vil smnd bare sige , at jeg naturligvis glder mig over denne glimrende betnkning af hr .
Nassauer . Der er tale om et program , der kun er vejledende , mine damer og herrer .
Det er ikke et endeligt program . Dette for at fortlle Dem , at Rdet gennem det strst mulige antal aktioner , udkast og initiativer vil lgge strst muligt pres p for at n frem til s konkrete og effektive resultater som muligt .
Vi vil alts arbejde p sagen , og det med omhu og stdighed og i den hensigt at n resultater .
<P>
Dette er faktisk hensigten med dette program .
Vi har gennemfrt en pn del af de punkter , der var opfrt p 1996programmet , som var det frste , men ogs et torigt program .
Dette program kommer forhbentlig ikke til at glde lngere end til januar 1999 , hvor vi hber , at Amsterdam-traktatudkastet vil vre endeligt ratificeret .
Men vr s venlig ikke at kritisere Rdet for at gre for meget , vores hensigter er gode , og derfor br man mske snarere takke os for dette initiativ .
<SPEAKER ID=57 NAME="Gradin">
Hr. formand , grundtanken er fri bevgelighed for mennesker i Den Europiske Union , men mange frygter , at det bliver til en fri bevgelighed for forbrydere og svindlere .
Det var derfor , den tredje sjle kom til i forbindelse med Maastricht-traktaten .
Min opgave i Kommissionen er derfor at arbejde for , at den frie bevgelighed for vores borgere kan fres ud i livet .
Jeg byder derfor velkommen , at vi har en srlig debat om parlamentsmedlem Nassauers betnkning om prioriteringerne for retlige og indenrigssprgsml .
Det drejer sig om , at vi i fremtiden sammen og bedre skal kunne hndtere de problemer , vi kommer ud for .
Jeg tnker blandt andet p flygtninge , organiseret kriminalitet , narkotikahandel , slavehandel med kvinder og brn samt bedragerier , korruption og effektivt politisamarbejde .
<P>
Nr den nye Amsterdam-traktat trder i kraft , vil vi f nye og udvidede samarbejdsmuligheder .
Dette er et vigtigt skridt fremad .
Svel Kommissionen som Europa-Parlamentet og Domstolen vil f en strkere rolle p den tredje sjles omrde .
Dette er vigtigt for at imdeg den uro , som borgerne fler over for truslerne mod deres tryghed og sikkerhed .
En strre benhed , en strre effektivitet samt en bedre demokratisk og retlig kontrol er ndvendige for , at mennesker skal fle , at det vedrrer dem .
<P>
I det korte perspektiv skal Kommissionen fuldfre arbejdet under Maastricht-traktaten .
Det drejer sig blandt andet om de forslag , som nu behandles i Ministerrdet .
Her vil jeg specielt pege p Kommissionens forslag om admission , det vil sige adgang , midlertidig beskyttelse , indgreb mod korruption , kampen mod syntetiske stoffer , kampen mod slavehandel med kvinder og kampen mod seksuel udnyttelse af brn .
Kommissionen vil selvflgelig ogs fremover arbejde aktivt for , at handlingsplanen mod organiseret kriminalitet , som vi netop har debatteret , skal blive effektivt gennemfrt .
I den forbindelse vil jeg ogs pege p de vigtige samarbejdsprojekter , vi har indledt ved de flerrige arbejdsprogrammer , f.eks. Grotius , som frer til forstrket samarbejde mellem dommere og anklagere , alts samarbejde inden for retsvsenet , Sherlock , som jo strber mod et samarbejde for at forhindre falske dokumenter , og Oisin , som strber mod , at politifolk kan samarbejde .
Alle disse programmer bidrager hver for sig til , at retstrygheden i Europa udvides .
Endvidere har vi Stop-programmet , som drejer sig om samarbejde mellem myndigheder i medlemslandene for at bekmpe slavehandel med kvinder og brn , samt Daphne-programmet , som giver sttte til frivillige organisationer , som har engageret sig i kampen mod seksuel udnyttelse og vold mod kvinder og brn .
Begge disse programmer har modtaget meget omfattende respons .
Senere i dag skal Parlamentet diskutere parlamentsmedlem Zimmermanns betnkning om Odysseus-programmet , som retter sig til dem , der arbejder med migrations- og asylsager .
<P>
Som Nassauer-betnkningen foreslr , vil Kommissionen fortstte med at tage nye initiativer ved hjlp af de nye instrumenter , som nu str til vores rdighed i henhold til Maastricht-traktaten .
Jeg forbereder fem forskellige initiativer , nemlig et om fuldbyrdelse af domme , et om retshjlp , et om forsvundne brn og seksuel udnyttelse af brn , et om asylprocedurer , hvilket blev efterlyst her i debatten , og et om kredit- og betalingskortbedragerier .
Selvflgelig vil jeg , ligesom Rdet , srge for at konsultere Parlamentet om disse meddelelser .
<P>
Parallelt med vores igangvrende arbejde under den gldende traktat forbereder vi os ogs p den dag , hvor den nye Amsterdam-traktat trder i kraft .
Det arbejde er allerede begyndt .
<P>
Et af de sprgsml , som m lses , glder integreringen af Schengen-aftalen i unionssamarbejdet .
Som en konsekvens heraf vil Unionens bestemmelsessamling blive udvidet , selvom sagsomrderne i den tredje sjle i sig selv ikke udvides .
Der findes konkrete aftaler inden for Schengen , som endnu ikke modsvares af noget i EU .
Dette fr to vigtige konsekvenser .
For det frste vil Unionen virke inden for et bredere arbejdsfelt end i dag .
For det andet vil den udvidede bestemmelsessamling stille strre krav til sikkerhed og frihed for de st- og centraleuropiske lande , som nu forbereder sig for medlemskab .
Schengen bliver yderligere en dimension , som skal tages med i de kommende forhandlinger .
To arbejdsgrupper er nu fuldt beskftigede med de praktiske forberedelser .
En gruppe arbejder med integrering i unionsarbejdet , den anden med sprgsmlet om , hvordan samarbejdet med Norge og Island skal se ud .
<P>
I et langsigtet perspektiv bliver det vigtigste sprgsml , hvordan vi skal tage os af de voksende udfordringer p det retlige og indenrigsomrdet .
Et af disse handler om den internationalt organiserede kriminalitets udvikling i Europa .
Det drejer sig her i hjeste grad om , at vi lever op til borgernes krav om , at vi med kraft bekmper kriminalitetens trusler .
I denne forbindelse bliver Europol-konventionen et vigtigt vrktj .
Der sigtes mod , at den konvention skal vre ratificeret fr rets udgang .
Jeg hber ogs , at medlemslandene fremskynder ratificeringen af udleveringskonventionen og konventionen om indgreb mod svig og bedrageri .
Samtidig beklager jeg , ligesom udvalget , at Haag-konventionen om retlig prvning ved grnseoverskridende tvister ikke er blevet ratificeret af alle medlemslande .
<P>
Som jeg sagde indledningsvis , vil Amsterdam-traktaten indebre , at det retlige samarbejde og indenrigssamarbejdet lftes op p et nyt niveau .
Traktaten indeholder et ambitist femrigt arbejdsprogram vedrrende sprgsml om grnsekontrol , migration og asyl , som skal integreres med den frste sjle .
Politi- og toldsager samt straffe- og civilret forbliver i den tredje sjle .
Selv p disse omrder vil samarbejdet dog blive udvidet f.eks. ved rammebeslutninger .
<P>
Der behves efter min mening et ordentligt overblik over den nye traktats konsekvenser for de retlige og indenrigssprgsml .
Jeg har derfor sat et analysearbejde i gang , som jeg har tnkt at prsentere for Ministerrdet og Parlamentet i form af en meddelelse med et bredt indhold .
Jeg hber , denne meddelelse p samme mde som en hvidbog vil tjene som et vigtigt grundlag for en gennemgribende debat om , hvordan vi skal realisere et Europa med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissren .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder i princippet sted i morgen , eventuelt i aften .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=59 NAME="Secchi">
Fru formand , der er tale om tre ndringsforslag , som jeg nu vil lse op , og som ordfreren og formanden for Budgetudvalget i fllesskab har udarbejdet for at sikre en bedre klarhed omkring bestemte budgetmssige og finanskontrolmssige aspekter .
<P>
Det frste ndringsforslag er en tilfjelse til artikel 4 , stk . 2 , og har flgende ordlyd :  Anvendes der underleverandrer , udvlges disse p grundlag af udbudsprocedurer i overensstemmelse med de gldende finansielle bestemmelser .
 Der er alts tale om en slags forsigtighedsklausul .
<P>
Det andet ndringsforslag er en tilfjelse til artikel 7 , der vedrrer samarbejdet mellem de central- og steuropiske lande og Cypern , og her hedder det :  Omkostningerne i forbindelse med en sdan deltagelse betragtes som ekstraomkostninger i forhold til programmets bevillingsramme . 
<P>
Det tredje ndringsforslag , der er en ndring til artikel 9 , vedrrer det forhold , at programmet som et femrigt program berrer to forskellige finansielle overslag .
Ordlyden er her :  Dette belb er til dels omfattet af de finansielle overslag for 1993-1999 . 
<P>
Jeg undskylder over for kollegerne , men kravene til vedtagelse af denne retsakt har kun overladt os meget snvre tidsmssige rammer .
Alligevel har det vret muligt at n til enighed med Budgetudvalget om at udvide og ndre retsakten med disse tre mundtlige ndringsforslag , hvis naturligvis Parlamentet kan tilslutte sig dem .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , lige i jeblikket ser jeg ikke den socialdemokratiske koordinator , og p vegne af den socialdemokratiske gruppe kan jeg ikke acceptere disse mundtlige ndringsforslag , der er fremsat i sidste jeblik .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Formanden for budgetudvalget har indgivet disse ndringsforslag under behandlingen af disse ndringsforslag i det konomiske og monetre udvalg , hvor der var enighed .
Det vedrrer budgetteringstekniske prciseringer .
Jeg anmoder derfor ogs indtrngende om at f disse godkendt .
Det var en forglemmelse ved afstemningen i udvalget .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Tak , hr . Willockx .
<P>
Vi har alle forstet , at disse tre mundtlige ndringsforslag kan , om jeg s m sige , bringes ind under n hat , i hvert fald hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt de skal sttes under afstemning .
Jeg rdsprger derfor Parlamentet :
<P>
Er der nogen indvendinger imod , at disse tre ndringsforslag sttes under afstemning ?
<P>
( Parlamentet godkendte , at disse ndringsforslag sattes under afstemning )
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges ) Betnkning ( A4-0346 / 97 af W.G. van Velzen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ) om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 33 / EF for s vidt angr nummerportabilitet mellem operatrer samt fast operatrvalg ( KOM ( 97 ) 0480 - C4-0515 / 97-97 / 0250 ( COD ) )
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges ) Forslag til flles beslutning om den nye transatlantiske dagsorden ( forbindelserne EU-USA )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<SPEAKER ID=63 NAME="Orlando">
Fru formand , efter udvalgets indgivelse af ndringsforslag 3 og 14 hr Rdet ndret den tilgrundliggende tekst : Disse ndringsforslag er derfor ikke lngere aktuelle , da Rdets seneste tekst er ndret .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Er der nogen indsigelse imod at betragte ndringsforslag 3 og 4 som bortfaldne ?
Da dette ikke er tilfldet , vil vi gre det .
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Der foreligger en rettelse til alle sprogudgaverne .
Jeg gr endvidere opmrksom p , at ndringsforslag 6 , 7 , 10 og 11 er annulleret .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , der er ganske rigtigt et stort antal rettelser , men ikke nok med det .
For eksempel er min gruppes ndringsforslag 21 blevet gengivet helt forkert , s det nu udtrykker det modsatte af , hvad vi nskede .
Og i bedste fald er det fuldstndigt uforsteligt .
Der er ligeledes problemer med oversttelsen til fransk .
Vores ndringsforslag 20 har slet ikke lngere det samme indhold og bestyrker ligefrem hr . Orlandos opfattelse , som er den diametralt modsatte af vores .
Der er andre fejl , som jeg vil spare Dem for nu .
Men jeg foreslr , at vi udstter denne betnkning til den nste mdeperiode , for i den forfatning , den nu er i , kan den ikke sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Dupuis , fremstter De dette forslag p vegne af Deres gruppe ?
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Ja , fru formand .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne hre ordfrerens opfattelse .
<SPEAKER ID=70 NAME="Orlando">
Fru formand , vi har her til formiddag over for det luxembourgske formandskab og Kommissionen udtrykt vores glde over , at Parlamentet har kunnet f lejlighed til at udtrykke sin mening om en s vigtig tekst inden mdet den 4.-5. december .
Det ville virkelig vre mrkeligt , hvis vi nu henviste denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
Derfor vil jeg insistere p , at vi flger den fremgangsmde , som udvalget har anmodet om .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg tror , at det er klart nu . Jeg vil stte hr .
Dupuis ' anmodning under afstemning .
<P>
( Udsttelse af afstemningen forkastedes ) Jeg kan forsikre hr . Dupuis om , at vi vil srge for , at alle sprogudgaverne kontrolleres meget nje for at sikre , at der ikke er uoverensstemmelser .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg siger Dem tak , fordi hr . Dupuis ' anmodning blev forkastet .
ndringsforslagene fra Gruppen Europisk Radikal Alliance gik i forvejen i en helt anden retning end hr . Orlandos .
Men sprgsmlet om , hvorfor der er s mange sproglige rettelser , vil jeg gerne lige tage op inden afstemningen .
Der er nemlig en grund .
Rdet har vret s venligt at foregribe Amsterdam-traktaten og sende os disse tekster til hring , med en meget kort frist , hvilket er et stort problem i betragtning af de mange oversttelser .
Men nr s Rdet gr flgende , gr det slet ikke mere : Det sender os en tekst .
Vi gennemfrer meget omhyggeligt vores hringsprocedure , og i mellemtiden ndrer Rdet sin egen tekst uden at hre os og uden at afvente vores udtalelse .
Det er en umulig fremgangsmde .
Sdan kan man ikke behandle Parlamentet !
<P>
Jeg anmoder derfor formanden om at give Rdet besked om det bragende bifald fra Parlamentet .
Mange tak !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak. hr . Schulz .
Det havde vret at foretrkke , at Rdet selv kunne have hrt Deres bemrkninger .
Desvrre er det ikke tilfldet , s vi vil med glde srge for , at de bliver videregivet til Rdet .
<SPEAKER ID=74 NAME="Orlando">
Fru formand , med hensyn til ndringsforslag 12 vil jeg gre opmrksom p , at der efter afstemningen om dette ndringsforslag p udvalgsplan opstod nogen forvirring , og nu har Rdet udarbejdet en tekst , der forekommer mig at vre mere korrekt .
Det forholdt sig alts sledes , at ndringsforslaget forkastedes af udvalget p grund af dets unjagtige formulering , der kunne give mulighed for at fortolke det retfrdighedsfundamentalistisk , for nu at bruge et udtryk , der har vret fremme under forhandlingen .
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=75 NAME="Rovsing">
, skriftlig . Man m konstatere med stor tilfredshed , at det er lykkedes Forligsudvalget at n til et fornuftigt og srdeles tilfredsstillende kompromis mellem Rdet og Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af dette direktiv .
Det er meget gldeligt , at bde Rdet og Parlamentet fra frste frd har vret enige om , at der skulle ydes en hj grad af beskyttelse af personoplysninger inden for et omrde som telesektoren , hvor den teknologiske udvikling gr meget hurtigt .
Alligevel har Parlamentet i forligsproceduren formet at indfre et endnu hjere beskyttelsesniveau , end Rdet oprindeligt havde nsket .
Som eksempel kan nvnes direktivets udstrkning til at omfatte ogs juridiske personer .
Ogs bestemmelserne vedrrende aflytning og optagelse af telefonsamtaler er blevet mrkbart forbedret i forligsteksten .
Det br understreges , at det foreslede direktiv er en meget vsentlig retsakt , som fortjener fuld sttte .
<P>
Betnkning af Secchi ( A4-0344 / 97 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Rovsing">
Det er ikke muligt at afgre , hvornr EU med fordel br indfre fuldkommen harmoniserede regler om moms , men der er ingen tvivl om , at hvis en sdan harmonisering skal ske , m medlemsstaterne vre meget velforberedte herp .
Derfor er FISCALIS-programmet et ndvendigt initiativ , som blandt andet betyder , at nationale embedsmnd fr et indgende kendskab til fllesskabsretten .
Dette kendskab er en absolut forudstning , hvis embedsmndene fortsat skal yde en optimal service til borgerne .
<P>
Et andet aspekt er de mange fordele , man vil opn gennem et formaliseret samarbejde mellem medlemsstaaterne p hele afgiftsomrdet .
FISCALIS-programmet vil skabe et solidt og fornuftigt grundlag for fremtidige harmoniseringer inden for moms og andre afgifter .
Men det betyder ikke , at medlemsstaterne p nuvrende tidspunkt binder sig til nogen bestemt tidsramme for sdanne harmoniseringer .
<SPEAKER ID=77 NAME="Trizza">
FISCALIS-programmet til indfrelse af samordnede europiske aktioner med henblik p styrkelse af de nationale afgiftssystemer udgr et nyskabende instrument for den europiske beskatningspolitik .
<P>
FISCALIS-programmet skal sledes ikke alene harmonisere og samordne det eksisterende afgiftssystem samt sikre ensartetheden af de nationale afgiftsadministrationssystemer med henblik p vedtagelsen af den endelige momsordning , men som ogs med rette understreget af ordfreren , hr . Secchi , udgre et instrument til konstatering af , hvilke krav og vanskeligheder enkelte nationale administrationer oplever i udfrelsen af deres opgaver , og skal overfre erfaringer fra andre medlemsstater , som har haft samme problemer .
Som borgmester for en italiensk kommune og derfor interesseret i at forbedre den offentlige administrations effektivitet er jeg enig med Kommissionen , nr den har besluttet at stte uddannelse af personalet som programmets primre indsatsomrde , og jeg tilslutter mig hr . Secchi , nr han som ordfrer finder det hensigtsmssigt , at uddannelsen sker i form af udveksling af embedsmnd mellem de enkelte afgiftsadministrationer .
<P>
Jeg er endvidere enig med ordfreren i behovet for at skabe et samarbejdsnet mellem nationale institutioner og uddannelsessteder inden for afgiftsomrdet .
Jeg takker ordfreren for hans indsats og kan dermed fuldt og helt tilslutte mig hans betnkning .
<P>
Betnkning af W.G. van Velzen ( A4-0346 / 97 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Rovsing">
Nummerering er et af de mest synlige aspekter af telefoni , og det er derfor et omrde , som berrer forbrugerne meget direkte .
Kommissionen har , p anmodning fra Parlamentet , foreslet en meget brugbar og fornuftig justering af samtrafik-direktivet .
Nummerportabilitet er et omrde af stor betydning , og det er vigtigt , at der hurtigt indfres et system , der sikrer en gennemsigtig , retfrdig og objektiv nummertildeling p fastnettene .
Ordfreren har helt ret , nr han understreger , at den samme politik med tilsvarende regler m indfres p mobilkommunikationsnettene .
De ndvendige foranstaltninger skal indfres s tidligt som muligt for at f den nskede effekt og for at give operatrerne tid til at gennemfre forandringer og justeringer .
Man kan alts ikke flge Kommissionens synspunkt om , at tiden endnu ikke er moden til regler om nummerportabilitet p mobilnettene .
Jeg giver derfor betnkningen min fulde sttte .
<P>
Betnkning af Cederschild ( A4-0333 / 97 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Waidelich og Wibe">
Vi mener , at betnkningen omfatter et yderst vigtigt omrde for Den Europiske Unions fremtidige arbejde .
Vi vil med denne stemmeforklaring fremhve , at vi mener , at betnkningen p en rkke omrder indeholder mere vidtgende krav til harmoniseringer end , hvad der sagligt kan anses vre motiveret ud fra det grundlag , som handlingsplanen for bekmpelse af organiseret kriminalitet medgiver .
Blandt andet vil vi fremhve vores skepsis til betnkningens krav om :
<P>
at der sker en harmonisering af strafferetlige bestemmelser ( punkt 12 ) , -at der indfres en offentlig anklager p europisk niveau ( punkt 35 ) , -at , uden at egentlig nrmere prcisere det allerede i dag tydelige behov for kraftigt indsyn og kontrol , udvide Europols stilling i forhold til de nationale politistyrker ( diverse punkter ) .
<SPEAKER ID=80 NAME="Blokland">
Betnkningen af fru Cederschild drejer sig om handlingsplanen for bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Denne plan blev opstillet p anmodning af Rdet af Gruppen p Hjt Niveau .
Det er sdan set prisvrdigt , hvad gruppen har gjort , og i betragtning af den gennemfrelse , som Rdet giver den , ser planen ogs ud til at virke .
Alligevel er planen ikke altid lige klar .
Et strkt kritikpunkt fra ordfreren , fru Cederschild , er , at der i planen ikke skabes klarhed i sprgsmlet om , hvorvidt kriminaliteten skal bekmpes gennem harmonisering af definitionerne p de vsentligste kriminelle handlinger eller gennem et system med forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne , hvor forskellene i de nationale strafferetssystemer bibeholdes .
Dette valg trffes ikke i planen .
<P>
Her ligger ogs vores problem .
Selvom betnkningen gr i retning af en pragmatisk fremgangsmde , indeholder den dog ogs et nske fra Parlamentet om harmonisering af straffelovgivningen og realisering af et stort europisk retligt omrde .
Med dette valg er det tydeligt , at man griber langt ind i medlemsstaternes suvernitet , kernen i medlemsstaterne .
Det vil vre en meget besvrlig proces , hvor man kan sprge sig selv , om det vil have nogen nytte p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil derfor hellere vlge det pragmatiske samarbejde med bibeholdelse af forskellene i de nationale strafferetssystemer .
Der , hvor betnkningen og vores nsker er klart forskellige , har vi , p trods af vores store sympati for handlingsplanen og betnkningen , ment ikke at kunne sttte betnkningen .
Denne holdning genfinder De i vrigt ogs i den mde , vi stemmer p ved afstemningen om de andre betnkninger i pakken om  bekmpelse af organiseret kriminalitet  , som blev debatteret i morges .
<SPEAKER ID=81 NAME="Cushnahan">
Jeg vil gerne sttte fru Cederschilds henstillinger .
I sit beslutningsforslag har hun ppeget de mangler og svagheder , der er i EU ' s nuvrende foranstaltninger mod organiseret kriminalitet .
<P>
Organiseret kriminalitet er international forretning p hjt niveau .
De anerkender ikke landegrnser , og med deres enorme ressourcer kan de engagere de bedste hjerner inden for jura , finans og andre tekniske omrder .
EU ' s modforanstaltninger er ukoordinerede , spredte , krer med utilstrkkelige ressourcer og er nationalt orienterede , da chauvinistiske indenrigsministerier gr alt for at beskytte deres egne sm  imperier  ud fra forldede ider om national suvernitet .
<P>
Der skal en holdningsndring til , s vi kan ge harmoniseringen af vores lov- , rets- og politisystemer , hvis vi skal vinde krigen mod organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Deprez">
. ( FR ) Ethvert fornuftigt menneske m chokeres af den langsommelighed , hvormed Den Europiske Unions medlemsstater har besluttet at arbejde sammen og samordne deres aktioner og procedurer til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
<P>
Globaliseringen af konomien og de finansielle strmme gr det muligt for aktrerne - herunder kriminelle - at genbruge , det vil sige hvidvaske sorte penge uden nogen form for problemer eller kontrol med de enorme profitter fra de mest forskellige handelsvarer : prostitution , narkotika og vbenhandel .
Som bekendt har kommunismens sammenbrud i Central- og steuropa medfrt , at de mest forskellige former for gangsteraktiviteter , pengeafpresning og korruption trives oven p ruinerne af de gamle statsapparater .
Den frie bevgelighed for kapital og personer internt i Unionen har sammen med den teknologiske udvikling sprngt grnserne i stumper og stykker for alle og enhver , herunder de kriminelle , og dermed fremmet enhver form for ulovligheder , der blandt andet omfatter handel med stjlne biler , med narkotika og med mennesker .
<P>
Hvordan kan man forestille sig , at rent nationale juridiske , retlige og politimssige systemer skal kunne imdeg den stadig mere velorganiserede og varierede storkriminalitet ?
Hvordan skal vi kunne acceptere de utrolige forsinkelser , der prger behandlingen af anmodninger om samarbejde mellem dommere i de forskellige lande ?
Hvordan skal vi kunne acceptere , at Europol-konventionen endnu ikke er blevet ratificeret i alle signatarstaterne ?
<P>
Derfor glder jeg mig over Det Europiske Rds vedtagelse i Amsterdam den 17. juni af handlingsplanen til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Det er et frste skridt i den rigtige retning .
Jeg hilser ogs med glde Europardets bestrbelser p at n frem til udarbejdelse af en konvention til bekmpelse af den organiserede bestikkelse , der prger de internationale markeder .
<P>
Hvis der er et omrde , hvor Unionen br bevise sin evne til at opfylde borgernes berettigede forventninger , er det med hensyn til personers og ejendoms sikkerhed .
Et Europa med krftsvulster af denne art er et Europa uden fremtid .
Vi br skynde os .
<SPEAKER ID=83 NAME="Holm">
Det er beklageligt , at der i betnkningen , som handler om den internationale organiserede kriminalitet ikke nvnes et ord om Interpol , som netop har til hensigt at internationalt bekmpe kriminalitet .
I stedet er betnkningen blot indrettet p , at mere eller mindre tydeligt tale for et  EU-FBI  , som skal harmonisere politiog retsvsenet i EU-landene i henhold til corpus iuris , som handler om skabelsen af et fremtidigt flles europisk strafferetligt og juridisk omrde .
<P>
Jeg tror ikke , at denne udvikling er rimelig eller overhovedet nskelig .
Det kan nppe vre rimeligt at opbygge endnu en politiorganisation , som skal konkurrere med Interpol .
I stedet burde man intensivere arbejdet med Interpol , for at denne organisation med strre kraft skal kunne udfordre den internationale kriminalitet .
<P>
Det foresls endvidere , at Europol skal gives flere befjelser , inklusive at Europol ogs skal omfatte operativ virksomhed - dette trods at Europol udviser en utilstrkkelig parlamentarisk og retlig kontrol samt har en alvorlig mangel p benhed og beskyttelse af privatliv og personlige oplysninger .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lindqvist">
Jeg kan vre enig i flere af forslagene i betnkningen .
Den bedste mde langsigtet at bekmpe kriminalitet er at styrke det demokratiske grundlag inden for brneomsorg , skole , arbejdsliv etc. i det civile samfund .
<P>
Jeg vil srlig understrege vigtigheden af et forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne for at bekmpe den grnseoverskridende kriminalitet .
Jeg taler derfor for et intensiveret mellemstatsligt samarbejde p dette omrde efter nordisk model .
<P>
Det er vigtigt , at der ikke sker nogen kriminalisering , uden at der foreligger forst .
Forslagene om strafbarhed i en skaldt kriminel organisation m derfor have dette udgangspunkt .
<P>
Derimod modstter jeg mig centralt besluttede retlige samarbejdsformer , hvor hovedformlet er en harmonisering af lovgivningen .
EU m ikke - med Europol som redskab - udvikle sig til en centralt styret politistat med store informationssystemer , som har mangelfuld demokratisk kontrol .
<P>
P baggrund af at betnkningen indeholder flere forslag i den retning , vil jeg stemme nej ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Cederschild , da vi mener , at en effektiv og forbedret indsats er ndvendig for at kunne hamle op med den voksende organiserede kriminalitet , der opererer p tvrs af medlemsstaterne .
Vi er dog betnkelige ved nogle af de tilkendegivelser , der kommer fra ordfreren . Tilkendegivelser , der har til hensigt at inddrage overnationale institutioner som Kommissionen og EF-Domstolen yderligere i det retlige samarbejde .
Det retlige samarbejde br forblive under sjle 3 , og Kommissionen og EF-Domstolen skal ikke have yderligere kompetence .
En strafferetlig harmonisering m ikke blive et ml i sig selv , og de eksisterende mellemstatslige instrumenter skal frst effektiviseres , fr der vedtages nye initiativer .
Vi er tilhngere af et effektivt og praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne p det retlige omrde .
Et sdant samarbejde vil vre et effektivt modtrk mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Betnkning af Orlando ( A4-0355 / 97 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Fru formand , vi har ikke kunnet tilslutte os betnkningen af vores kollega , hr . Orlando , om ivrksttelsen af de internationale forpligtelser til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , fordi Parlamentet p grundlag af en glimrende tekst fra Rdet systematisk har nsket at overfre Rdets rettigheder til Kommissionen .
P et omrde , der i den grad berrer et af staternes traditionelle overhjhedsomrder , finder vi , at det er logisk , at Rdet og ikke Kommissionen skal handle , da sidstnvnte er et administrativt organ med en tvivlsom demokratisk legitimitet .
<P>
Hertil kommer , at det ud fra et effektivitetshensyn forekommer os langt mere praktisk , at det er staterne selv , der handler p et omrde , hvor deres specifikke kendetegn , traditioner , retsfilosofier og nationale historie er af s stor betydning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Betnkningen giver Kommissionen en meget strkere rolle i vurderingssystemet .
Vi mener , det er Rdets formandskab , som ogs fremover skal vre ansvarligt for dette arbejde .
Det er Rdet , der er og skal vre den hjeste besluttende instans i Den Europiske Union .
Vi ser ingen grund til at forstrke Kommissionens rolle i denne forbindelse .
<P>
Af den grund afholder vi os fra at stemme ved afstemningen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron">
Vores kollega Leoluca Orlando har vist sig fra sin stridbare side under udarbejdelsen af denne betnkning , hvilket jeg kun kan lyknske ham med .
<P>
Tre betnkninger om en og samme krftsvulst : den organiserede kriminalitet .
Europa-Parlamentet har her mulighed for at vise sit faste forst om at fre en ndesls kamp mod alle disse mafiainspirerede handlinger .
Mafiaerne er ved at vokse i de lande , som i forvejen er kendt af de myndigheder , der bekmper den organiserede kriminalitet .
Man kan godt stte sprgsmlstegn ved , hvor store fllesskabsmidler der er afsat til at udrydde denne plage .
Men det kan konstateres , at mafiagrupperne er under stadig udvikling , ikke blot i steuropa , men ogs i Den Europiske Union .
Jeg er enig i betnkningens konklusioner med hensyn til svel udviklingsmekanismerne som udvidelsen af definitionen af forbrydelse og kriminelle handlinger .
<P>
Der tales om hvidvaskning af sorte penge , og p dette sidste punkt vil jeg gerne slutte mig til koret af dem , der krver sat en stopper for al hykleriet i denne forbindelse .
Internt i Europa , i Den Europiske Union , m vi give dommerne og undersgelsesmyndighederne den strst mulige frihed til at udfre deres efterforskning , isr med hensyn til mistnkelige bankkonti , da det ellers vil vre uden mening at lovgive og forhandle yderligere i denne sag .
<P>
Den Europiske Union er stadig mere njeregnende i sin sttte til bestemte aktivitetsomrder .
Jeg hber , at den vil udvise en tilsvarende opmrksomhed omkring en hurtig ivrksttelse af de midler , der muliggr en effektiv bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Hvis Den Europiske Union ikke forstr at hente points hjem i denne sag , vil den tabe endnu en del af sin trovrdighed i borgernes jne .
<P>
Betnkning af Orlando ( A4-0349 / 97 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Cushnahan">
Hvis vi virkelig vil tage kampen op mod organiseret kriminalitet , skal vi srge for en mere effektiv koordination over hele Den Europiske Union , fr vi kan begynde at samarbejde med tredjelande for alvor .
<P>
Kontakt p regeringsniveau og manglende gennemsigtighed er ikke den rigtige mde at overbevise Europas borgere om vores vilje til at vinde krigen mod organiseret kriminalitet .
<P>
Jeg mener , at denne betnkning indeholder mange udmrkede forslag , som er vrd at se nrmere p , hvis vi nsker at sl fast over for de internationale kriminelle , at nu er det alvor !
<P>
Betnkning af Nassauer ( A4-0367 / 97 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , betnkningen af hr . Nassauer om faststtelse af prioriteter for samarbejdet om retlige og indre anliggender gentager Europa-Parlamentets sdvanlige floskler om den frie bevgelighed , der psts ikke at ville eksistere for alvor , fr den sidste rest af kontrol ved de indre grnsepassager fjernes .
<P>
Denne id , som allerede har vret til stor skade for os , vil forrsage mere skade i fremtiden , hvis Amsterdamtraktaten ratificeres , eftersom dens artikel B i det nye afsnit III A i fllesskabsdelen foreskriver , at Rdet inden fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden skal vedtage foranstaltninger , der i overensstemmelse med artikel 7 A skal  sikre , at personer , uanset om de er unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere , ikke kontrolleres ved passage af de indre grnser  .
<P>
Som sdvanlig forsger tilhngerne af det fderale Europa at f folk til at tro , at de bare skal gennemfre en beslutning , der for lngst er taget , og at de juridisk og moralsk slet ingen manvremargen har .
Men sledes forholder det sig slet ikke , fordi der str intetsteds i artikel 7 A , at fri bevgelighed forudstter fravr af kontrol , og i hvert fald ikke , at dette ogs skulle omfatte tredjelandsstatsborgere .
<P>
Amsterdam-traktatens citerede artikel B nvner heller ikke nogetsteds , at der skulle vre nogen betingelser knyttet til afskaffelsen af grnsekontrollen ved de indre grnser .
Henvisningen til ledsageforanstaltninger findes kun i artikel A , men denne artikel vedrrer et juridisk set helt andet problem , nemlig Schengen-integrationen , og deraf fremgr det ikke , at de nvnte betingelser , der i vrigt er meget vagt formulerede , skal opfattes som forhndsbetingelser .
Derfor risikerer Europas folk endnu en gang at vre fanget i en flde af en Europisk Union , der udfylder sin rolle som den , der snker paraderne , selvom dens mlstning burde vre at styrke forsvaret .
<P>
Denne pervertering af de europiske institutioner , der til stadighed spiller mod sit eget hold , br der ufortvet rettes op p , frst og fremmest ved en afvisning af Amsterdam-traktaten , for ellers vil Europa vre tabt .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg bifalder udarbejdelsen af denne betnkning af Nassauer , og jeg sttter de vigtigste henstillinger deri .
Jeg gr isr ind for forslaget om , at Europol skal have prcist definerede operative handlingsbefjelser og hndhvelsesbefjelser , s det er p plads , hvilke nationale politimyndigheder der skal vre ansvarlige for alle foranstaltninger i deres land .
<P>
Et fuldt funktionsdygtigt Europol er afgrende for et vellykket samarbejde inden for retlige og indre anliggender .
Det er intet mindre end skandalst , at Europol-konventionen endnu ikke er ratificeret .
Efter Dutroux-skandalen i Belgien kom der gang i sagerne , og der var tilsyneladende vilje til at sikre , at Europol fik de ndvendige befjelser om decharge .
Nu er det hele get i st , og hvis medlemsstaterne virkelig nsker at skabe et borgernes Europa , skal der ske fremskridt inden for retlige og indre anliggender .
<P>
At gre noget for at fremme Europol er lakmusprven , der skal bevise medlemsstaternes vilje til at opfylde deres lfter .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Situationen i Irak
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om situationen i Irak .
<SPEAKER ID=93 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg tror , vi og hele verden har holdt vejret , mens vi nje har fulgt udviklingen i Irak .
Det er vel ikke ndvendigt at sige , at Kommissionen og Rdet og sikkert ogs Parlamentet er enige i , at de Forenede Nationer , generalsekretren og Sikkerhedsrdet skal stttes fuldt ud i deres bestrbelser p , at Irak overholder de pgldende beslutninger fra Sikkerhedsrdet .
<P>
I sagens natur er de Forenede Nationer og Sikkerhedsrdet det sted , hvor der skal debatteres og trffes beslutninger om disse forhold .
Jeg tror , at det er med en hvis beroligelse , at vi sammen med Dem har modtaget de opmuntrende nyheder fra Genve , hvor udenrigsministrene fra de 5 permanente medlemmer i Sikkerhedsrdet var samlet i gr .
Uden at vi har njagtigt kendskab til , hvad der nrmere blev diskuteret , ser det ud til , at der er opnet en form for kompromis , hvilket Irak endnu skal reagere p .
Men et kompromis , som i hvert fald skulle indeholde , at FN ' s undersgelseskommission , UNSCOM , kan genoptage sit arbejde i den oprindelige sammenstning , og at arbejdet derfor kan fortsttes , hvilket er af stor betydning for den ndvendige sikkerhed for , at hele Iraks , skal vi kalde det kapacitet til fremstilling af massedelggelsesvben ogs virkelig bliver demonteret .
<P>
Det er klart , at en langtrkning og en fortsttelse af denne konflikt med Irak kan f alvorlige konsekvenser , ikke kun med hensyn til sikkerheden , men isr ogs med gennemfrelsen af  olie for mad  -resolutionerne , som jeg kalder dem for en nemheds skyld , hvilket igen kan f uheldige flger for den humanitre hjlp , der kan gives til den irakiske befolkning og i vrigt ogs besvrliggre hjlpeforanstaltningerne i det nordlige Irak .
<P>
P nuvrende tidspunkt kan Kommissionen egentlig ikke sige meget mere end at udtale hbet om , at de anvisninger om , at krisen er overstet , bliver bekrftet .
Jeg kan dog ikke p nuvrende tidspunkt definitivt drage denne konklusion ud fra den aktuelle situation , men nr vi fr kendskab til udtalelserne og meddelelserne , der i gr blev offentliggjort af den britiske udenrigsminister efter samrd med de fem permanente medlemmer samt den tekst , der i dag stod i Telexpress , s hber vi naturligvis , at krisen ogs virkelig kan forhindres .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. kommissr , tak for Deres redegrelse .
Vi er naturligvis meget glade for , at det i det mindste ser ud , som om den aktuelle krise er afvrget , selvom det ville vre en overvurdering af Europa og Europa-Parlamentet at antage , at virkningen af mdet i dag skulle vre s stor , at Saddam trak i land .
Men jeg synes dog , at nogle sprgsml stadig str bne , ikke kun de principielle sprgsml , som De , hr. kommissr , stillede .
For det frste : Er De af den opfattelse , hr. kommissr , at den ndvendige flleshed i en europisk holdning under denne krise kunne etableres hurtigt nok ?
Jeg ved , at det ikke er Kommissionens eller kommissrens opgave , men jeg vil alligevel gerne sprge Dem , om De som kommissr under alle Deres samtaler og bestrbelser har kunnet g ud fra , at der findes en flles europisk linje .
<P>
For det andet : I hvor hj grad har set ud fra Deres synspunkt den aktuelle krise i Irak noget med situationen i Israel at gre ?
Er det indtryk rigtigt , som De mske ogs har fet , at den ndvendige solidaritet i selve det arabiske omrde ikke kunne etableres p grund af den israelske krise og p grund af det indtryk , som mange arabiske lande havde , nemlig at Amerika i dagene forud for krisen lagde for lidt pres p ?
Det tredje punkt , som i srlig grad bekymrer mig og os alle , er naturligvis den humanitre side af sagen .
For lige s meget vi - vores gruppe og , antager jeg , alle i Parlamentet - anser Saddams aktioner for uacceptable , ligesom det er uacceptabelt , at kontrolforanstaltningerne ikke kan gennemfres virkelig godt og effektivt , lige s bekymrede er vi for , at de humanitre aspekter , navnlig hvad angr brn og sundhedsproblemer , naturligvis lider meget under disse sanktioner .
Jeg vil endvidere gerne sprge Dem , om det er Deres indtryk , at de ndvendige humanitre aspekter i det program , De ogs nvnte - olie for mad etc. blev tilgodeset , eller om der her alligevel ikke burde vre tale om ndvendig humanitr bistand i strre omfang .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans redegrelse .
Faktisk er det meget mrkeligt , at vores kommissr skal give denne redegrelse , fordi vi egentlig m forvente , at det er Rdet , der her skal fre ordet , nr det drejer sig om udenrigspolitik .
Men det er godt , at der allerede anvendes et forspil og et forspil , som denne kommissr bestemt ogs er i stand til at gennemfre .
Jeg beklager faktisk , at Parlamentet ikke har grebet chancen for selv at tage initiativ til at formulere en politik .
Der var en forsigtig beslutning , der stttede FN ' s politik , som jeg tror under alle omstndigheder havde vret en god sttte og ogs en opfordring til Rdet om at arbejde p en flles holdning vedrrende Irak .
Desvrre har Parlamentet ikke udnyttet chancen .
Jeg mener endvidere , at det er af stor betydning , at vi i Parlamentet ved denne type meget farlige situationer har modet til , ikke bare i denne sag , men ogs vedrrende Cuba og andre sager , selv at sige vores mening og derved ogs udsende et signal fra Europa .
Jeg antager , at vi m kunne komme til enighed om den slags punkter .
Mit sprgsml vedrrende Irak , som naturligvis er en stat med en meget kriminel regering , er , om det ikke ogs tilkommer os , srligt fordi freden i Mellemsten alvorligt trues af sdan en stat , at komme med en udtalelse .
Nr jeg hrer israelerne sige , at de blot bor p et lille stykke land , hvor de kan udryddes af et par bomber eller langdistanceraketter med biologiske og kemiske vben af den type , der fremstilles i Irak , s m vi tage dette alvorligt .
<P>
Det er i vrigt ikke frste gang , at ogs Europa trues af langdistanceraketter .
Det er allerede tidligere sagt , at Scudraketter let kan n Rom fra Serbien .
Det kan alts ogs lade sig gre fra Irak , og det angr derfor ogs os i hjeste grad .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu sprge Dem : er der gjort tilstrkkeligt med hensyn til handelsforholdsregler for at forhindre , at Europa leverer varer til produktionen af biologiske og kemiske vben i Irak ?
Har De set nrmere p dette for nylig ? Det vil jeg gerne have svar p .
<P>
For det andet med hensyn til den humanitre hjlp .
Humanitr hjp har altid vret mulig .
Det er jo faktisk kun Saddam , der forhindrer , at den humanitre hjlp nr ud til befolkningen .
Er der ikke fare for , hvis vi isr lgger vgt p det humanitre , at hjlpen kommer i hnderne p Saddams hr eller i hnderne p Saddam selv og ikke nr ud til befolkningen , som den er beregnet til ?
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , kommissr , hjertelig tak for Deres meddelelse , Deres redegrelse .
Jeg begynder at vre helt enig med hr . Oostlander og vil tilfje , at jeg derfor ogs mener , at det er meget trist , at de to store grupper i Parlamentet tydeligvis har afvist at deltage .
Som kommissren allerede har sagt : Saddam Hussein har tilsyneladende tilladt og accepteret , at UNSCOM , inklusive amerikanerne , kan fortstte undersgelsen .
Dette skulle vre resultatet af forhandlingerne mellem de fem faste medlemmer i Sikkerhedsrdet , og det er bde et gldeligt og ndvendigt resultat af konflikten .
Har kommissren mske mere baggrundsinformation vedrrende denne aftale , og kan han bekrfte , at der virkelig ikke er givet nogen indrmmelser til Saddam ?
Hele FN ' s trovrdighed str p spil , det er tydeligt .
I revis har UNSCOM vret beskftiget med at destruere disse massedelggelsesvben , undersgelserne blokeres ustandseligt . Bare i lbet af de seneste seks mneder er dette sket ti gange .
<P>
Retlinethed , hr. formand , m og kan vre det eneste svar .
Bare tanken om at give indrmmelser til Saddam er uacceptabel .
Saddam skal uden videre opfylde resolution 687 .
Derefter kan han eventuelt imdese ophvelse af sanktionerne , men ikke fr .
Det ofte omtalte lys i enden af tunnelen kan Saddam selv regulere ved ikke at blokere undersgelserne yderligere .
Nr dette er sket , vil de ndlidende irakiske borgere , der holdes som gidsler af Saddam , opleve en forbedring af deres skbne .
Det internationale samfund , hr. formand , skal optrde enigt .
Mske tomme ord .
Ensidig optrden fra USA ' s side er i vrigt heller ikke lsningen , selvom Saddam nok havde hbet p dette .
Men heller ikke konomiske interesser p kort sigt m nedbryde denne enighed .
Kan kommissren til sidst angive , om der har vret tale om nogen form for samordning af synspunkterne i EU i forbindelse med FN , som det blandt andet er fastlagt i Maastricht-traktaten ?
Hvis dette er tilfldet , hvad er resultatet af disse anstrengelser ?
Hvis ikke , hvorfor ikke ?
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , den midlertidige lsning , der tilsyneladende er fundet p krisen mellem Irak og USA , har i sidste jeblik afvrget en langt alvorligere krise for det irakiske folk , nemlig vedvarende bombning fra luften og missilangreb fra USA ' s vbnede styrker .
Vi kan kun udtrykke lettelse over , at der tilsyneladende er fundet en lsning , og takke af hele vores hjerte de medlemmer af FN ' s Sikkerhedsrd , som i kamp mod uret klarede at genetablere UNSCOM ' s rolle i Irak og undg yderligere blodsudgydelse .
<P>
I denne side af Parlamentet har vi ingen sympati for diktatoren i Baghdad og hans desperate spil med befolkningens liv .
Samtidig kan vi ikke acceptere en tilbagevenden til status quo ante og en viderefrelse p ubestemt tid af de grusomme og meningslse sanktioner , som p under seks r har medfrt en million civile ddsfald og en veritabel nedslagtning af uskyldige , nemlig 4.500 brn om mneden .
Embargoen mod ikke-strategiske varer skulle have vret ophvet for lnge siden , da en gradvis ophvelse af olieembargoen efter vores mening gr langt ud over den tilfldige afgrnsning af olie-for-mad-problematikken .
Nu kan det vre nok .
<P>
Den Europiske Union , som har vret helt ude af billedet og chokerende passiv indtil nu , er nu trdt til og har overbevist vores amerikanske venner om , at dette slagteri skal stoppes , at en midlertidig lsning p denne krise kan fre til en vrre krise i fremtiden , hvis man ikke srger for diplomatiske , politiske og konomiske alternativer til truslen om at bruge B52  stealth  -bombefly og Tomahawk-krydsermissiler .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg sttter de bemrkninger , der allerede er fremsat , selvom vi naturligvis havde nsket at hre Rdets holdning .
Derfor vil vi dog ikke undlade at takke kommissr Van den Broek for at vre til stede her og have forklaret os Kommissionens holdning .
<P>
Vi tager med tilfredshed til efterretning , at krisen nu synes at vre lst - der synes dog stadig at vre nogen grund til tvivl - og der derfor ikke vil vre behov for en militr aktion .
Samtidig med at vi siger , at fordmmelsen af Saddam Hussein ikke kan diskuteres , fordi han fortsat spiller p respekt for og afvisning af FN ' s beslutninger , vil vi dog ikke undlade at fordmme anvendelsen af to forskellige bedmmelsesskalaer over for Irak og over for andre lande , og at nvne , at man i praksis har styrket Saddam Hussein med den hrdt-mod-hrdt-politik , der frst frte til vbenbrug og siden til sanktioner , som frst og fremmest har ramt befolkningen . Det virkelige problem vi str over for , er virkningen for befolkningen , for kvinder og for brn .
<P>
Tillad mig til sidst endnu en bemrkning , hr. formand : hvorfor taler vi ikke ogs om det kurdiske sprgsml , nr vi taler om Irak ? Hvorfor taler vi ikke om bde Saddam Husseins og andre regeringers angreb , som stadig hindrer den kurdiske befolkning i at leve et anstndigt liv ?
<P>
Disse problemer br imdegs rigtigt og krver en kollektiv indsats , for hvis de ikke lses , vil der aldrig komme fred til denne del af verden .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , som alle her glder jeg mig personligt og p vegne af ARE-Gruppen over , at fornuften synes at sejre .
Det skylder vi den tilbageholdende attitude hos et bestemt antal medlemmer af Sikkerhedsrdet , der ikke nskede at anvende den militre lsning , og mske skulle vi ogs takke det russiske diplomati .
<P>
Under alle omstndigheder , og det kan vi lige s godt sige rent ud , har vi ikke det mindste sympati for det irakiske regime , ikke mere end vi br have for det syriske regime for eksempel , men det er tydeligt , at en fredelig , ligelig og varig lsning forudstter opfyldelse af flgende fem ml : afkald p embargoen , som kun kvler det irakiske folk , en mere fleksibel holdning til olieblokaden , der alt for benlyst opfylder udelukkende amerikanske ml , opgivelse af den finansielle kompensation til Kuwait , som Irak p grund af sanktionerne ikke har mulighed for at betale , en klargring af UNSCOM ' s opgaver , for denne mission br ikke anvendes som pskud for et evigt protektorat , samt endelig en progressiv reintegrering i det internationale samfund .
<P>
Det er bestemt ikke amerikanernes rolle at sige , hvem der skal styre i Irak , men deres rolle er mske - sammen med det europiske diplomati , der endelig er enig omkring dette sprgsml - gennem en mere geners fremgangsmde at skabe forudstningerne for en demokratisk udvikling i et land , hvis ledere udnytter den kollektive paranoia , som vi til stadighed giver nring til .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , selvom dette sprgsml henhrer under De Forenede Nationers Sikkerhedsrd og , p europisk plan , under Rdet snarere end Kommissionen , vil jeg gerne sprge Dem , hr. kommissr , da De jo trods alt er blevet plagt gennemfrelsen af embargoen mod Irak p vegne af Den Europiske Union , om det ikke er p tide at stte et alvorligt sprgsmlstegn ved det velbegrundede i at fortstte denne embargo , hvis anvendelse gennem nu syv r har vist , at den ikke er tilstrkkelig til at n de nskede ml med ?
<P>
Mlet var at svkke en diktator , der ikke synes i synderlig grad berrt af virkningerne , at dmme efter den seneste udvisning af De Forenede Nationers eksperter .
Til gengld udmatter denne embargo , vores embargo , en befolkning , som lider katastrofalt under dens virkninger med hensyn til fdevarer , medicinsk behandling og uddannelse .
<P>
Vil denne stdige fastholdelse af blokaden medvirke til at forbedre EU ' s image i omrdet , eller vil den tvrtimod styrke de fraktioner , der i forvejen er fjendtligst indstillet over for os ?
Er det derfor ikke bedre at ndre metode og afbryde sammenknytningen af sprgsmlet om kemiske og nukleare vben , hvor det internationale samfund br udvise den allerstrste agtpgivenhed , med sprgsmlet om en embargo , der p ingen mde har bidraget til at f situationen under kontrol og tvrtimod kun frt til en forgelse af befolkningens lidelser ?
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg bifalder kommissr Van den Broeks indledende bemrkning om , at dette er en sag for FN , s dette er ikke ndvendigvis det rigtige forum .
Det er vigtigt , at vi holder fast i , at det er en sag for FN , og at det derfor er vigtigt , at der ikke hersker tvivl om , at Irak p alle mder skal overholde FN ' s resolutioner .
<P>
Vi er lettet over , at der - s vidt vi kan se - er fundet en lsning p problemet .
Vores lettelse m dog ikke overskygge , at inspektrerne aldrig skulle have vret udvist .
Det er endnu et eksempel p Iraks forsg p at dele og herske , nemlig ved at udskille visse elementer i alliancen mod Irak .
<P>
Er kommissren enig med mig i , at det vigtigste , Den Europiske Union kan gre , er at gre det fuldstndig klart , at vi str sammen bag FN ' s resolutioner , og at vi ikke tolererer nogen svkkelse af EU ' s holdning over for Irak ?
Det er det vigtigste , han kan sige i dag .
Parlamentet m ikke sende nogen som helst signaler , der tyder p en svkkelse af EU-medlemsstaternes beslutsomhed , eller at diktaturet i Irak fr nogen som helst hjlp fra Den Europiske Union .
Vi vil fremhve FN ' s resolutioner og st ved dem .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , ligesom kommissr Van den Broek m man naturligvis vre lettet over , at FN ' s vbeninspektrer kunne vende tilbage , og over , at Irak accepterede det for at forhindre en strre konflikt med USA .
Det , der naturligvis gr en eftertnksom , er , at denne lsning af konflikten er sket uden EU og har frt til en styrkelse af Ruslands stilling i Mellemsten og igen til en svkkelse af USA samt har pvist en splittelse i Europa .
<P>
Vbeninspektionskrisen i forbindelse med Irak , som var udlst af Saddam Hussein , har endnu en gang symptomatisk fremhvet Den Europiske Unions udenrigspolitiske svaghed og manglen p en flles udenrigsog sikkerhedspolitik .
Jeg ved udmrket , at sanktionerne over for Irak og problemet Irak frst og fremmest falder ind under FN ' s kompetence , men der er virkelig behov for , at EU her ligeledes optrder samlet .
Jeg beklager dybt , at Europa-Parlamentet ikke var i stand til som en slags ledsageforanstaltning at vedtage en flles beslutning , og jeg er meget glad for , at kommissren i dag tager dette emne op i form af en redegrelse .
Men man skal lige vre klar over , at det kun var en ndlsning .
En beslutning ville have vret et tydeligere instrument og ville have vist Europa-Parlamentets tydeligere vilje til at bakke FN ' s resolutioner op og tillige vre et tegn p solidaritet med USA .
<P>
Hvis vi nsker , at USA fortsat skal vise interesse for vores sikkerhedsproblemer , kunne man endnu en gang gre det klart , at vi i en given kritisk situation fler solidaritet over for amerikanerne .
Jeg skal ikke vre den , der vil udbedre fejlene i USA ' s mangelfulde strategi , men mit sprgsml til Dem , hr. kommissr : Findes der i Kommissionen en strategi over for Irak , som eventuelt kan forhindre , at sdanne kriser lbende gentages ?
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , vi fordmmer fuldstndig Saddam Husseins politik og de forfrdenlige overtrdelser af menneskerettigheder , isr over for hans eget folk , men kan det nu overvejes for det frste i det mindste at lempe embargoen , s det irakiske folk kan f flere forsyninger , som de har s desperat brug for , og samtidig stadig vre totalt imod Saddam Husseins diktatur og forsg p at opbygge sin militre styrke , og for det andet at forsge at bidrage til en afslutning p den inddte broderstrid mellem de to strste kurdiske grupper i Irak - KDP , som har samarbejdet med tyrkiske styrker - og PUK , som har vret i ledtog med Iran , og det er lige , hvad Saddam Hussein kan bruge .
Begge disse grupper har sendt delegationer til ham , og det er et virkelig stort problem .
<P>
Vi vil gerne anmode om , at der bliver gjort noget p disse omrder , nu hvor krisen er lettet lidt , s vi kan f en mere permanent lsning , som ikke alene er i andres interesse , men ogs i det irakiske folks .
<SPEAKER ID=104 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , tak til dem , der har haft ordet .
Lad mig begynde med at fastsl , at der ikke m drages forhastede konklusioner p dette tidspunkt , idet de fem permanente medlemmer i Sikkerhedsrdet i gr klart erklrede , at de hber og udtaler det hb , at Ruslands initiativ , som de byder velkommen , vil fre til , at Bagdad vil tillade , at UNSCOM kan vende tilbage i sin oprindelige sammenstning og kan genoptage sit arbejde .
Sagt med andre ord , vi m selvflgelig frst vente og se , hvad Bagdads virkelige reaktion bliver , fr vi helt kan trkke vejret lettet .
<P>
For det andet er jeg enig med dem , der har udtalt , at det i frste omgang er medlemmerne af Sikkerhedsrdet , der har ansvaret .
Det er selvflgeligt rigtigt .
Men nr vi taler om forhold , som vedrrer og grnser til sprgsml om krig og fred , s er det for Kommissionen en selvflge , hvis Parlamentet vil fremstte en rkke udtalelser i den forbindelse , hvor Kommissionen i vrigt ikke har nogen myndighed , men gerne vil tage del i diskussionen .
<P>
Jeg vil tilslutte mig det , der er sagt om , at en sdan udtalelse i frste instans ogs m komme fra Parlamentet , selvflgelig , fra ministrene og fra Kommissionen , at det skal vre og forblive en enstemmig udtalelse , at Sikkerhedsrdets resolutioner skal gennemfres helt og holdent , og at der ikke kan forhandles herom .
<P>
Dette budskab var de fem permanente medlemmer i frste omgang som sdan ogs enige om .
Hvis det s ud , som om der var forskel i opfattelsen af , hvilke midler der skulle tages i brug for at opn dette ml , s er det rigtigt , men jeg vil da igen sige , at det er tilfredsstillende , at de fem permanente medlemmer nu alligevel har taget et flles initiativ og nu afventer et svar fra Bagdad .
Det er meget vsentligt .
<P>
Det er meget vanskeligt for os at vurdere , hvilke relationer der har vret mellem denne konflikt , denne krise og situationen i Israel , henholdsvis den amerikanske indblanding og den deraf flgende pvirkning af holdningen i de arabiske stater , som for nylig har haft besg af Madeleine Albright .
Det er uden tvivl rigtigt , at krisen i Irak var og er endnu mere foruroligende , fordi situationen i hele Mellemsten er meget spndt i jeblikket p grund af den alvorlige stagnationen i fredsforhandlingerne i Mellemsten .
Det er i hvert tilflde nok ulejligheden vrd at gre sig klart , at ogs USA , den amerikanske prsident og den amerikanske udenrigsminister offentligt udtaler sig om , at de er meget bekymrede over , at Israels ubjelighed ikke bidrager til den livsvigtige fremgang i disse forhandlinger .
<P>
Med hensyn til den humanitre hjlp .
Min kollega , fru Bonino , har gennem ECHO stillet yderligere ECU ti millioner til rdighed for humanitr hjlp for perioden indtil august nste r .
Jeg er enig med dem , der siger , at hvis der er tale om humanitr nd , er Saddam Hussein selv frst og fremmest ansvarlig for dette , eftersom opnelse af tilstrkkelig humanitr hjlp ogs afhnger af , at Sikkerhedsrdets resolutioner opfyldes , men at det ogs er en resolution , der gr det klart , at der m eksporteres olie for to milliarder hvert halve r , s der kan importeres fdevarer og medicinalvarer .
Med andre ord tror jeg derfor ikke , at det internationale samfund kan plgges noget som helst ansvar for den eventuelle humanitre nd .
Jeg vil i vrigt ppege , at man i det nordlige Irak , hvor der findes en srlig humanitr situation , som Unionen ogs forsger at vre med til at afhjlpe , af og til ogs kraftigt bliver forhindret p grund af situationen med kurderne og isr den tyrkiske indblanding over grnsen til det nordlige Irak , hvilket ogs besvrliggr hjlpetransporter gennem Tyrkiet .
<P>
Hr. formand , jeg ville gerne slutte her .
Jeg takker endnu engang Parlamentet for denne lejlighed til at udveksle synspunkter .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , jf. forretningsordenens artikel 47 .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0946 / 97 af Lenz m.fl. for PPE-Gruppen om den permanente internationale straffedomstol ; -B4-0951 / 97 af Pettinari og Manisco for GUE / NGL-gruppen om den permanente internationale straffedomstol ; -B4-0960 / 97 af Dell ' Alba m.fl. for ARE-Gruppen om den permanente internationale straffedomstol ; -B4-0961 / 97 af Aglietta m.fl. for V-Gruppen om den permanente internationale straffedomstol ; -B4-0974 / 97 af Cars m.fl. for ELDR-Gruppen om en permanent international straffedomstol ; -B4-0985 / 97 af Swoboda for PSE-Gruppen om den permanente internationale domstol mod krigsforbrydelser .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne sige , hvor meget det glder mig , at vores beslutning i dag stttes af seks grupper i Europa-Parlamentet .
Jeg mener , det er et tegn p , hvor vigtigt dette skridt er hen imod virkelig at f oprettet en domstol , som kan trde i stedet for disse ad hoc-domstolle - vedrrende det tidligere Jugoslavien og Rwanda .
<P>
De Forenede Nationer har indset ndvendigheden af at oprette en sdan domstol , fordi krigsforbrydelser og interne vbnede konflikter netop ikke kun finder sted i disse to lande , men fordi der er mange flere lande , hvor der er behov for , at en sdan domstol tager stilling og kan gribe ind .
<P>
Vi har mrket , at vi juridisk med hensyn til de bestende domstole hidtil har bevget os p tynd is , og at disse domstoles mulighed for at gribe ind er meget begrnset .
Det er endvidere vigtigt , at denne beslutning krver , at der navnlig p den forberedende komits samlinger forud for konferencen , som heldigvis foregr til nste r i Italien - tilrettelagt af De Forenede Nationer netop med henblik p at oprette denne internationale straffedomstol - skal fastlgges klare definitioner .
Hvad er en krigsforbryder ?
Hvad er en intern vbnet konflikt ?
Og det er naturligvis ogs meget vigtigt , at denne domstol - og det skal s vidt muligt allerede med p den forberedende komits samlinger - kan arbejde uafhngigt af De Forenede Nationer og De Forenede Nationers Sikkerhedsrd , s at sager ikke igen og igen p mange faglige omrder blokeres af denne institution .
<P>
Der er her sket enormt meget , der er vigtigt , og jeg tror , at dette ikke kun for mig er et frste skridt i retning af bilggelse af fremtidige konflikter .
Der ligger stadig store problemer foran os , navnlig nr jeg tnker p , at der i verden endnu ikke findes nogen folkegrupperet .
Vi har kun national og international ret , men ikke nogen ret , der definerer og klart fastslr , hvad en folkegruppes ret er , og hvor den kan anlgge sag derom .
<P>
Jeg anser oprettelsen af en sdan domstol for et forstadium til denne meget vigtige ret .
Ser man p de sidste rs konflikter , konstaterer man , at de fleste netop skyldes konflikter mellem de forskellige folkegrupper .
Jeg tror , der dermed tages et stort skridt fremad , og vi skal som Europa-Parlament gre alt for , at det lykkes .
Jeg ved , at der flger visse finansielle forpligtelser med , for at denne plan om en international straffedomstol virkelig kan realiseres med et positivt resultat .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">



Jeg er bde for og imod de seks gruppers flles beslutningsforslag .

Jeg er for , fordi jeg nsker , at man imdekommer det gentagne krav om , at sprgsml som krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og alvorlige overtrdelser af folkeretten ikke afgres internt , men at der findes en eller enden form for domstolsmyndighed , der kan afspejle folkenes flles samvittighed og dmme i sdanne sager .
Lige til her er jeg alts for .
<P>
Men jeg er imod , fordi den mde , hvorp denne domstol tnkes oprettet og skal have sit virke , ikke garanterer , at dens rolle vil blive upartisk .
Dernst bestemmes det heller ikke , i hvilke sager den skal dmme .
Hvad er krigsforbrydelser ?
Er 30 rs blokade af Cuba og tusinder af brns dd der en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden ?
Er Tyrkiets folkedrab af kurderne en forbrydelse ?
Skal domstolen dmme i sdanne sager ?
Jeg frygter , hr. formand , at denne alt for hurtigt vedtagne og oprettede domstol vil komme til at straffe det internationale samfund i stedet , at den vil underminere de i forvejen s underminerede Forenede Nationer , fordi ikke engang Sikkerhedsrdet kan benbart blande sig , og s har vi en situation , hvor det internationale samfund kan retsforflges med alle de flger , det vil have for folkenes fredelige sameksistens .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig frst at beklage fravret af reprsentanter for vores senat , fordi det jo som bekendt er medlemsstaterne , der i De Forenede Nationer skal kmpe i frste linje for at erobre dette frste egentlige element til en reform af FN siden denne institutions oprettelse .
<P>
Kollega Habsburg-Lothringen har allerede understreget et af de grundlggende punkter , som Den Europiske Unions medlemsstater og Kommissionen inden for dens befjelser m insistere p , nemlig domstolens finansielle uafhngighed , og man m derfor srge for , at domstolen fr mulighed for p lang sigt , og ikke blot p kort sigt , at handle og handle godt .

<P>
Jeg vil gerne med det samme berolige hr . Ephremidis med , at der ikke er tale om at genbne fortidens konflikter , hvad enten det er Cuba eller Nordkorea eller Den Kinesiske Folkerepublik ; problemet , der skal behandles , er konflikterne i fremtiden .
<P>
Jeg vil ogs gerne opfordre kollegerne til at begynde at overveje en nste etape , som vi kan ivrkstte , nemlig oprettelse - p grundlag af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol - af en Verdensdomstol for Menneskerettigheder og Politiske Rettigheder , sledes at der overalt i verden eller i hvert fald blandt de demokratiske nationer gives borgerne mulighed for direkte at indbringe et sprgsml til en hjere myndighed , der kan vurdere , om deres rettigheder er blevet krnket , ogs internt blandt Den Europiske Unions medlemsstater .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Alle erfaringer med diktaturer og borgerkrige i st , i vest og i syd , om i det tidligere USSR eller i Bosnien-Hercegovina , om i Chile eller i dag i Algeriet lrer os n ting : krigsforbrydere og forbrydelser mod menneskeheden skal forflges strafferetligt .
Straffrihed indbyder til nye forbrydelser , og strafferetlig forflgelse har en enorm prventiv funktion .
Derfor er min gruppe i lang tid get ind for oprettelsen af en international straffedomstol .
Jeg vil gerne gre Dem , kommissr Van den Broek , srlig opmrksom p punkt 3 i vores flles beslutning , hvor det drejer sig om finansieringen .
For to r siden sled jeg nsten mit mundlder op i EuropaParlamentet for at f frigjort ECU 3 millioner til finansieringen af straffedomstolen vedrrende Bosnien og Rwanda .
I r har det vret knap s anstrengende at f opfrt 3 millioner p budgettet .
Jeg ville vre Kommissionen taknemmelig , om den i fllesskab med os for fremtiden ville udarbejde en finansiering med henblik p en konomisk sikring p lang sigt af en sdan international straffedomstol .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , vi drmmer alle om en tilvrelse uden krig og anden ondskab , men vi m ikke lade os nje med det .
En permanent krigsforbryderdomstol kan blive et skridt p vejen mod vore drmmes ml .
<P>
I krig slipper for mange alle moralske hmninger .
De kan opfatte , at de m beg forbrydelser , som de i deres hjerter ved er helt uacceptable .
<P>
En uafhngig krigsforbryderdomstol er til for de mennesker , der rammes af krigens vrste ondskab , den ondskab , som kan husere frit , nr alle bremseklodser giver slip .
Offeret skal vide , at der ogs da et sted p jorden findes en instans , som kan udve retfrdighed , og som , i hvert fald bagefter , kan gengive offeret , det lidende menneske , dets vrdighed og straffe den skyldige .
<P>
For den , der opfatter , at krigen giver ham ret til at udfre handlinger , som han ellers aldrig ville gre , kan kendskabet til , at der findes en sdan domstol , have en afholdende effekt .
<P>
En permanent krigsforbryderdomstol bliver en ledestjerne for respekt for menneskerettigheder , ogs i tilvrelsens mrkeste jeblik .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne verdens og Europas historie i dette rhundrede er en historie om krige og om krigsforbrydelser , men kun delvis en historie om straf for krigsforbrydelser .
Derfor mener jeg , at vi med dette forslag sttter en grundtanke , som er absolut ndvendig , fordi det er uforsteligt , at simpelt mord straffes , naturligvis med rette og uden forbehold , mens massemord i vidt omfang ikke straffes , og mange massemordere stadig kan g gennem verden som respektable personer .
<P>
Jeg mener ikke , at de f tilflde med internationale domstole , som er blevet oprettet mod krigsforbrydelser , suppleret med nogle private initiaitver som f.eks. tribunalet i Stockholm o.a. , lever op til den virkelig dramatiske situation , at vi igen og igen , desvrre ogs i Europa , str over for krige og et meget stort antal krigsforbrydelser , som ret beset er helt i modstrid med vores krav p at vre civiliserede samfund .
<P>
Derfor er jeg helt enig i dette forslag , og det er min gruppe ogs , selvom der naturligvis er en rkke problemer . Hos hr .
Ephremidis opfattede jeg ikke , om han nu taler for eller imod , for alt , hvad han sagde , var ret beset argumenter imod .
Men jeg mener , at han fik ordet som en taler for .
Men lad g , det er et paradoks , som nu engang findes .
Naturligvis har han ret , nr han siger , at der vil opst problemer .
<P>
Vores internationale politiske system skal og vil ndre sig , hvis der er vished for , at der findes uafhngige internationale domstole , som er tvunget til at forflge sager , selvom der mske er politiske momenter , der taler imod det .
Der er naturligvis fare for , at politiske afgrelser , politiske kompromiser og tillige en og anden fredsslutning mske endog forhindres , nr den , der skulle slutte fred , m regne med , at han bagefter skal st til regnskab over for en international domstol .
<P>
Jeg vil gerne nvne yderligere to punkter : For det frste er det naturligvis afgrende , hvem der kan drages til ansvar .
Ogs her er den nuvrende situation utilfredsstillende .
Ganske vist drages hndlangerne til ansvar , men de , der giver befalinger til krigsforbrydelser , drages for jeblikket i det store og hele ikke til ansvar , navnlig ikke fra politisk hold .
Det m efter min mening ikke vre sdan , fordi det er i modstrid med rettens princip at drage den , som udfrer forbrydelsen , til ansvar , men ikke den , der foranledigede forbrydelsen .
<P>
For det andet pligten til at afgive forklaring .
Jeg er ikke enig i den seneste afgrelse om , at en kroatisk minister ikke engang har pligt til at udtale sig .
Jeg mener , at nr man har disse internationale regler , skal n ting vre klar : Alle uanset personens anseelse skal drages til ansvar , og alle skal uanset deres position have pligt til under sandhedsbevis at afgive forklaring for denne internationale domstol .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , kommissr Van den Broek , kolleger , det er meget passende umiddelbart fr halvtredsrsdagen for menneskerettighedserklringen at udarbearbejde iden om den permanente internationale strafferetlige domstol nrmere .
Jeg har dog et par sprgsml .
I beslutningen tales der om den fremgang , der er opnet ved ad hoc-krigsforbryderdomstolene vedrrende Jugoslavien og Rwanda .
Hr. formand , det tvivler jeg nu meget p , fordi man p grund af manglende vilje til at fange de rigtige mordere i jeblikket arbejder meget selektivt , og det kan vel ikke vre meningen .
Det er mig heller ikke helt klart , hvordan en uafhngig domstol skal forholde sig til Sikkerhedsrdets beslutninger .
Vetoretten , forsvinder den ?
Hvordan fungerer det ?
Det er mig heller ikke helt klart , hvilke nationaliteter med hvilke retsopfattelser der skal udgre anklagemyndigheden .
Skal alle indbyggere p denne planet hre under denne domstols myndighed ?
Hr. formand , amerikanerne har allerede indtaget en reserveret holdning hertil .
Hvorfor EU nvnes som den vigtigste finansieringspart , nr det vedrrer alle medlemsstater p denne planet , er mig heller ikke klart .
Og s ogs sprgsmlet om , hvem der fanger , hvornr og hvordan morderne ?
Vi er i starten af en proces , der skal udarbejdes , udmrket , men lad det i hvert tilflde aldrig blive til en domstol , som er sejrherrens domstol .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil denne permanente internationale strafferetlige domstol i forbindelse med krigsforbrydelser i interne vbnede konflikter langt om lnge kunne slbe den tidligere surinamske diktator Bouterse for retten for hans handlinger .
Hr. formand , min gruppe stemmer delvist for og delvist imod .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er forhbningsfuld med hensyn til , at den diplomatiske konference , der skal afholdes nste r , bner vejen for en permanent international strafferetlig domstol .
Det er naturligvis vigtigt , at der oprettes en sdan domstol .
Erfaringerne fra ad hoc-krigsforbryderdomstolene vedrrende Rwanda og det tidligere Jugoslavien angiver p den ene side , at deres eksistens er af stor betydning , men p den anden side , at deres funktion kan forbedres betydeligt .
Oprettelse af en permanent domstol vil give den kontinuitet og den sagkundskab , som den internationale retspleje for alle har behov for .
<P>
Der skal naturligvis trffes nogle vanskelige beslutninger , og undtagelser og suvernitetspberbelser er af det onde .
Det ville vre direkte i strid med den upartiske internationale retsorden .
<P>
Hvis det er ndvendigt , m vi fortstte uden de lande , der ikke er eller vil vre modne hertil .
Indrmmelser til modstandere skal for enhver pris undgs .
Ellers bliver domstolen et nyttelst instrument , som det allerede ind imellem har vist sig i forbindelse med Rwanda og Jugoslavien .
<P>
Jeg regner med , at Unionen og medlemsstaterne i enighed vil arbejde for en strk , konomisk og politisk uafhngig permanent domstol og , om ndvendigt , vil bidrage dertil , men som fru Van Bladel siger , det glder ikke kun Unionen , men ogs resten af verden .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , krige og regionale konflikter hrger i flere verdensdele - vores gamle Europa er med krigsforbrydelserne og folkedrabene i det tidligere Jugoslavien ingen undtagelse - og ikke mindst i det afrikanske eller mellemstlige omrde , hvor ingen tr gribe ind af angst for , at volden skal eskalere .
<P>
Nu forsger vi i det mindste at rette lidt op p dette gennem internationale domstole , som skal opfylde den rolle , som nationale interesser og det manglende mod i medlemsstaterne har forhindret dem i at udfylde , og sikre gennemfrelsen af en retfrdighed , der gr p tvrs af landegrnserne , for i modsat fald bliver begrebet retfrdighed tmt for indhold , ogs selvom det er staternes interesser , som ofrene nu for lngst er faldet for .
De internationale domstole , hvis oprettelse vi gr ind for , br foruden at tjene retfrdighedens sag bidrage til at bringe den nuvrende situation med straffrihed til ophr og skabe det corpus juris , der skal anvendes til ikke alene endelig at afslre krigsforbryderne , hvor og p hvilken mde de end har beget deres forbrydelser , men isr til at udarbejde en lovsamling og et egentligt retsligt system , der glder for alle .
<P>
Ved siden af oprettelsen af domstolene , hber vi derfor ogs p et sanktionssystem , der kan anvendes i praksis , og ikke alene en samordning af staternes politiarbejde , men ogs ligefrem oprettelse af et internationalt politikorps til sikring af retsforflgningen af krigsforbrydelser og de skyldiges afsoning af deres straffe .
<SPEAKER ID=117 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , som det allerede er sagt , afholdes der nste r halvtredsrsdagen for verdenserklringen , men ogs for Konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab , og det vil ogs vre 50 r siden , at der for frste gang i FN ' s generalforsamling blev stillet sprgsml til det internationale retsudvalg under de Forenede Nationer , " the International Law Commission  , om at lave et forslag og forberede et forslag til vedtgter for oprettelsen af en international domstol for straffesager .
Vi taler alts om et initiativ , der er nsten 50 r gammelt , og som Unionens medlemsstater op gennem rene ofte har stttet kraftigt .
Ogs vi udtaler hbet om , at den diplomatiske konference , som skal forberede konventionen , der skal fre til oprettelsen af denne internationale domstol , ogs virkelig gennemfres , og at de forberedende udvalg kan lse de sidste uoverensstemmelser p vejen dertil , hvorunder sprgsml som dem , der i dag er rejst af flere af Parlamentets medlemmer .
Det siger sig selv , at Kommissionen , der naturligvis ikke i denne egenskab deltager i FN-forhandlingerne , p nuvrende tidspunkt vil vre tilbageholdende med at udtalelse sig om rkkevidden af denne domstols myndighed , eller om hvilke procedureregler der skal vre gldende i tilflde af oprettelse af en sdan international domstol .
<P>
Men p samme mde som Kommissionen ogs p davrende tidspunkt stttede krigsforbryderdomstolene vedrrende Rwanda og Jugoslavien , vil vi naturligvis ogs hjerteligt sttte alle aktiviteter , der kan fre til realiseringen af denne strre internationale domstol .
Det er en gammel ambition for rigtigt mange lande og i vrigt ogs for mange ikke-statslige organisationer , der har bidraget til at holde dette emne i sgelyset .
Vi er derfor stadig Parlamentet taknemmelig for , at det i 1995 tog initiativet til at medtage en post p ECU 300.000 i budgettet , hvormed der kan gives sttte til ikke-statslige organisationer , der arbejder for oprettelsen af en permanent international strafferetslig domstol .
Disse sttteaktiviteter bidrager til udarbejdelsen af en europisk holdning vedrrende dette sprgsml , og p denne mde ivrksttes der oplysnings- og bevidstgrelseskampagner for den store befolkning , og aktioner stttes , mens der arbejdes videre med domstolen , der er rettet mod at realisere koordinations- og samarbejdsmekanismer mellem NGO ' erne , regeringerne , ad hoc-krigsforbryderdomstolene og FN ' s organisationer .
<P>
Til sidst , hr. formand , mener jeg , at den grundlggende motivation for vores sttte til oprettelsen af en international domstol egentlig er den samme , som ogs l til grund for vores sttte til ad hoc-krigsforbryderdomstolene .
Der findes ingen bedre garanti for at undg den slags kriminelle handlinger mod menneskeheden .
Der findes ingen bedre metode til at forebygge end at srge for , at hvis der forekommer sdanne kriminelle handlinger , at de ikke forbliver ustraffet .
<P>
Hr. formand , med hensyn til finansiering af selve domstolen , vil jeg erindre Dem om , at Kommissionen ogs har bidraget fra europiske fonde , ikke kun til realiseringen , men ogs til ad hoc-krigsforbryderdomstolenes virke , og jeg mener helt sikkert , at konomien ikke m vre en hindring , som man ikke kan komme over , hvis man vil videre med oprettelsen af dette vigtige internationale retslige institut .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0937 / 97 af Bertens m.fl. for ELDR-Gruppen om Togo ; -B4-0949 / 97 af Chanterie m.fl. for PPE-Gruppen om situationen i Togo ; -B4-0952 / 97 af Pettinari for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Togo ; -B4-0988 / 97 af Scarbonchi m.fl. for ARE-Gruppen om situationen i Togo .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , for nogle dage siden afholdt Den Paritetiske Forsamling AVS-EU mde i Lom i Togo .
Der opstod episoder under dette mde , fordi man ngtede at se krnkelser af menneskerettighederne i jnene , selvom de var bevist af Amnesty International .
<P>
Jeg skal undlade at kommentere hndelserne , Men jeg vil sige helt klart , at selvom regeringen har gennemfrt fremskridt , som for eksempel oprettelsen af en forfatningsdomstol , et dommerrd og en national valgkommission , s er disse fremskridt ikke tilstrkkelige .
<P>
Hvis Togo nsker , ligesom vi i vrigt gr det , at samarbejdet genoptages , kan dette frst ske , hvis valget i 1998 finder sted i fuld benhed .
Alle de politiske tendenser , herunder naturligvis ogs oppositionen , skal vre til stede i den politiske debat .
De skal have adgang til medierne , isr radio og fjernsyn .
Deres sikkerhed skal garanteres , og der skal vre ytrings- og forsamlingsfrihed .
<P>
Endelig m regeringen acceptere , at internationale observatrer og reprsentanter for menneskerettighederne er til stede under valget .
P disse betingelser og kun p disse betingelser kan vi sige , at demokratiet i Togo er p rette vej .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , det er vores indtryk , at demokratiseringsprocessen i Togo er get i st p halvvejen .
Den foregr efter reglerne for springprocessionen i Echternach : Efter to skridt frem er der hidtil regelmssigt blevet taget mindst t eller halvandet skridt tilbage .
Med andre ord : Togos prsident og hans regering synes at vakle imellem , om landet skal g i den ene retning , nemlig fuldstndig demokratisering , som ogs baner vej for en hurtig , politisk , konomisk og social udvikling i hele regionen i denne del af Vestafrika , eller i den anden , som betyder en tilbagevenden til et autoritrt styre , som politisk frer til isolation og indre konfrontation , hvilket allerede mrkes , og tillige stagnation p det konomiske og sociale omrde .
<P>
En demokratisk bning baner imidlertid ogs vejen for samarbejde med nabostaterne Benin , Burkina Faso , Ghana og Elfenbenskysten , som alle allerede har tilbagelagt lange etaper i retning af bedre overholdelse af retsstatsprincippet , overholdelse af menneskerettighederne og dannelsen af et pluralistisk samfund .
<P>
Hvad skal der gres ?
Vores forretningsmssige grundlag for samarbejdet med Togo er artikel 5 i Lomkonventionen .
Vi forlanger overholdelse af menneskerettighederne , de demokratiske principper og retsstatsprincippet .
Vi bliver ndt til igen og igen at fremhve , at en genoptagelse af udviklingssamarbejdet og en forgelse af det kun er mulig , dersom den togolesiske regering lever op til disse krav .
Nu foreligger den rapport fra to europiske eksperter , som er udarbejdet med henblik p valgforberedelsen .
Vi anmoder den togolesiske regering om at gennemg denne rapport meget omhyggeligt og tage hensyn til de vsentlige punkter .
Nu skal den togolesiske regering omsider i et samarbejde med oppositionen udforme rammebetingelserne og procedurerne for det kommende valg af prsident og parlament , s at der er lige muligheder for regering og opposition .
Vi mener endvidere , at der burde vre en mulighed for inden for rammerne af Den Paritetiske Forsamling eller Parlamentets udviklingsudvalg i givet fald at indlede en mgling , sledes som vi med held har gjort det i de sidste to r for Mali .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg tager kun ordet i denne forhandling , fordi jeg er forundret bde personligt og p vegne af min gruppe over , at emnet Togo er blevet opfrt til forhandling under den aktuelle og uopsttelige debat .
<P>
Fr Den Paritetiske Forsamlings mde sendte Parlamentet en delegation til Togo , som konkluderede , at de minimale demokratiske forudstninger for afholdelsen af dette mde var til stede .
Vi tog derfor afsted til Lom i en uge .
Rent organisatorisk afvikledes Den Paritetiske Forsamlings mde perfekt .
Med hensyn til landets demokratiske liv havde vi alle talrige mder med styret og oppositionen .
<P>
Vi fik det generelle indtryk af en gunstig udvikling med eksistensen af flere partier og pressefrihed , selvom adgangen til fjernsynsmediet utvivlsomt burde forbedres .
<P>
Alt i alt var det mit personlige indtryk. at en eventuel togolesisk skrbelighed snarere end det mangerige prsidentstyre skyldtes en eksternt styret vilje til destabilisering .
Derfor forkastede Forsamlingen ved afslutningen af sit arbejde en ganske moderat beslutning , der opfordrede den togolesiske regering til at styrke garantierne for pluralisme til valget i 1998 .
<P>
I denne sammenhng forekommer det mig som en dobbelt fornrmelse over for vores togolesiske vrter og Den Paritetiske Forsamling , som vi her slr hnden af , at opfre dette sprgsml under debatten i dag , hvor vi har hundredesytten langt mere presserende sprgsml at tage os af .
Derfor vil jeg personligt stemme hverken / eller ved afstemningen om det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , mdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU for nogle uger siden i Lom gjorde det muligt for mange af os at stifte bekendtskab med de politiske realiteter i Togo .
Som det ofte sker , nr man lrer et land nrmere at kende , begynder man at blive klar over , hvor sammensat situationen er , og hvor mange vanskeligheder der er for at imdeg problemerne og lse dem .
De kommende mneder vil vre af afgrende betydning for , hvorvidt Togo endelig kan begive sig ud p den reelle demokratiserings vej .
<P>
En reformproces af landets institutioner har faktisk vret i gang i nogen tid og har konkretiseret sig i afholdelsen af de frste flerpartivalg og oprettelsen af bestemte vigtige institutioner , der garanterer forfatningen .
Det forekommer mig imidlertid , at der stadig bestr to afgrende problemer .
Det frste er at srge for , at demokratiseringsprocessen kan fortstte med inddragelse af alle partierne og med enighed om en flles ramme for spillets regler .
Det andet er , at denne proces skal vre virkelig og ikke kun en facade .
Det faktum , at prsident Eyadema har vret ved magten i tredive r og ikke lader til at nske at stte sprgsmlstegn ved sin egen rolle , er naturligvis en hindring for en fuldstndig gennemfrelse af en reel demokratisering i landet .
<P>
Situationen er imidlertid i bevgelse ; det skal ikke understreges for meget , men heller ikke bengtes .
Det er derfor af afgrende betydning , hvad aktrerne i og uden fro Togo vil foretage sig i de kommende mneder .
<P>

Dette er rsagerne til , at vi anmoder de togolesiske politiske krfter og myndigheder om at gre reelle bestrbelser p at konsolidere de demokratiske reformer og oprettelse af en retsstat samt skabe forudstningerne for afholdelse af reelt frie og korrekt gennemfrte valg .
<P>
Kommissionen anmoder vi om fortsat at lade normaliseringen af forbindelserne med dette land afhnge af de demokratiske fremskridt .
De europiske regeringer anmoder vi om at handle samordnet og undg at gentage tomme og farlige valg , som mere skyldes deres geopolitiske interesser end en virkelig vilje til at hjlpe det togolesiske folk .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Fru formand , jeg taler for Lord Plumb , som har strke synspunkter om denne beslutning .
Han var ndt til at tage hjem , for hans kone er blevet syg .
Jeg er sikker p , at hele Parlamentet vil nske Lady Plumb god bedring .
<P>
Han har vret i Togo to gange , den ene gang som leder af en delegation som medformand for AVS og den anden gang for hele den Paritetiske Forsamling EU-AVS , hvor han mdte prsidenten , premierministeren og reprsentanter for alle de vigtigste oppositionspartier .
Han understreger , at der i Togo er en aktiv politisk opposition , der kommer til orde , og som leder nogle af de vigtigste parlamentariske udvalg .
Han talte med NGO-ledere , journalister og almindelige mennesker i Togo .
<P>
Der er offentliggjort en rapport om missionen , som han anbefaler os at lse .
Togo er p vej ud af en vanskelig politisk og konomisk situation .
Selvom det str klart , at tingene ikke er helt i orden i landet , str det ogs klart , at der har vret afholdt valg , at oppositionspartierne er aktive og deltager entusiastisk i den parlamentariske proces , og at de ofte ondskabsfulde oppositionsaviser slges frit p gaden .
<P>
175 reprsentanter fra 85 lande har drftet dette emne .
De europiske medlemmer har spilet en stor rolle i Forsamlingen .
Lord Plumb mener , at der ikke er noget forml med den beslutning , der er forelagt Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Fru formand , den 20. marts i Bruxelles prciserede jeg p vegne af UPE-Gruppen , at Lomkonventionens srlige kendetegn var den partnerskabskontrakt , som den tilbyder , og som burde gives nye impulser i den politiske dialog , s vores bestrbelser kunne blive mere effektive .
<P>
Ved den lejlighed mindede jeg om , at alle var enige om , at denne dialog var slet fejl mellem Den Europiske Union og AVS-landene , selvom instrumenterne i vidt omfang var til rdighed .
Jeg nskede imidlertid snarere at gre opmrksom p , at AVS-landene ikke i jeblikket fungerer som en reel partner i den politiske dialog med Europa , der mangler indhold og synlighed .
<P>
Debatten efter grnbogen viser , at vores samarbejde med AVS-landene lider under et legitimitetstab internt og eksternt i forhold til Den Europiske Union og ikke lngere udgr en srlig sttte til netop disse lande , efterhnden som de handelsmssige prferencer har gennemget en nedslidningsproces , og AVS-landene har tabt deres forrang i vores udviklingsaktioner .
<P>
Stillet over for AVS-landenes stigende bekymring over deres rolle i vores bistandspolitik over for de drligst stillede lande er et sdant tordenskrald til Togos ledende politikere ikke egnet til at genskabe tilliden hos vores partnere , men vil snarere skabe et dybt ubehag med hensyn til vores holdning til de folk , som vi har en historisk gld til .
<P>
UPE-Gruppen har altid ment , at bistandspolitikken mtte forholde sig til respekten for menneskerettighederne og demokratiet , men beklager , at bestemte politiske grupper opfordrer Parlamentet til at stte sprgsmlstegn ved en afstemning , som vi selv har deltaget i .
<P>
Det forslag til beslutning , som vi skal stemme om , blev faktisk den 30 oktober forkastet i Lom i overensstemmelse med Den Paritetiske Forsamlings forretningsorden efter en hemmelig afstemning i separate kollegier .
At stte sprgsmlstegn ved dette resultat mellem os , uden at AVS-landene er til stede , udgr en overtrdelse af Den Paritetiske Forsamlings forretningsorden , som vi selv har vret med til at udarbejde , og er et tegn p manglende hensyntagen til vores venner i AVS-landene , hvilket UPE-Gruppen modstter sig strkt .
<P>
I denne situation , fru formand , gr min gruppe ikke ind for en sdan adfrd og vil lade vores AVS-partnere det vide .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , lad os erkende , at Togo er ikke kvatorialguinea , Sudan eller Somalia , men derfor er det alligevel vsentligt , at vi rkker Togo en hjlpende hnd .
Under den Paritetiske Forsamling ACS-EU havde jeg lejlighed til som formand for den liberale delegation at tale personligt med prsidenten og fire af hans ministre .
Af reaktionen , som vi fik p sprgsml , der var stillet i en rapport fra Amnesty International , fik jeg trods alt indtryk af , at de lovede frie valg ikke ville blive s frie .
Vi kritiserede ikke dette , men stillede kun sprgsml .
<P>
Den togolesiske regering er klar over dette , den ved ogs , at artikel 5 i Lom-konventionen er en del af EU ' s afventende politik , men alligevel har de helt tydeligt vist , at de er meget lidt flsomme over for dette .
<P>
Situationen skal derfor flges intensivt , og derfor vil jeg sprge kommissren : der er gennemfrt en undersgelse efter anmodning af Kommissionen , og jeg nsker , at den snarest offentliggres , ogs selvom det kun er for at hjlpe den togolesiske regering til ogs virkeligt at vise , at frie valg i et demokratisk Togo kan realiseres .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne forklare , hvorfor min gruppe ikke har underskrevet denne resolution om Togo .
Det er ikke sdan , at vi ikke stiller os bag teksten i resolutionen .
Det gr vi nemlig ; vi stiller os bag alt , der str der .
Det er i stedet selve behandlingen , det vil sige , hvordan dette sprgsml behandles politisk , som vi er meget skeptiske over for .
<P>
Det er kun nogle uger siden , en resolution med stort set samme indhold blev afvist og forkastet af en enig AVSdelegation i Lom i Togo .
At stemme en resolution igennem nu , som har omtrent samme indhold , ville sende signaler om miskreditering af AVS-landene og AVS-delegationen .
Det ville ikke vre frugtbart for et fortsat samarbejde , som er inde i en meget flsom fase .
<P>
Jeg var til stede i Lom og ved , at der var flere resolutioner , der blev stemt ned , bl.a. en resolution om Nigeria , hvor man nok kan sige , at situationen for menneskerettigheder og demokratiske principper er meget alvorligere , end den er i Togo .
Vi mener , det ville vre utrolig ydmygende for AVS-delegationen , hvis vi netop nu stemte denne resolution igennem .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , denne beslutning om Togo er et typisk eksempel p en falsk aktuel debat .
Hvilke elementer er der til stede her , som begrunder dette emnes opfrelse under den aktuelle og uopsttelige debat ?
Der er overhovedet ingen .
Denne beslutning er derfor totalt unyttig og helt ved siden af .
<P>
Hvorfor skal vi nu genoptage emnet Togo nppe tre uger efter , at vores Parlament udtalte sig om dette sprgsml som led frst i undersgelsesdelegationens rejse og derefter som led i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU ?
Sidstnvnte fandt efter en srdeles lang , rlig og ben debat ingen grund til at vedtage beslutningen om Togo , fordi den mente , at beslutningen ikke ville bidrage til at styrke landets demokratiske udvikling .
<P>
Stiller man i Strasbourg sprgsmlstegn ved de beslutninger , der trffes af vores flles Forsamling i Lom ?
Er dette et forsg p hvn fra dem , som ikke havde held til at forhindre afholdelsen i Togo af Den Paritetiske Forsamlings mde , i vrigt p grundlag af ikke-undersgte oplysninger , der siden viste sig at vre forkerte , da vi kom frem til stedet ?
<P>
Togo er i frd med i sin egen rytme , men stdigt , at lre sig demokratiet og den demokratiske kultur , men denne proces er skrbelig , og vores rolle er ikke at svkke den ved uansvarlige erklringer .
Hvorfor skulle vi dog blive ved med at rynke p nsen af Togo og skabe mistnksomhed omkring dets demokratiske udvikling i stedet for at hjlpe dette land , der anmoder Den Europiske Union om hjlp til at gennemfre demokratiet ?
Er der mske ikke andetsteds i Afrika andre og langt mere alvorlige grunde til at fre sdanne debatter , selvom de mrkeligt nok ikke er p vores dagsorden ?
Burde sprgsmlet om massakrerne i Den Demokratiske Republik Congo ikke have vret genstand for en aktuel og uopsttelig debat , efter at myndighederne i Kinshasa nu igen har ngtet FN at foretage sine undersgelser ?
Burde sprgsmlet om den islamistiske terrorisme ikke stilles her lige efter den frygtelige massakre i Luxor ?
Burde de nye problemer i Sydsudan ikke beskftige os mere ?
<P>
Nej , Togo er tydeligvis helt malplaceret i den aktuelle og uopsttelige debat .
Den eneste virkelige trussel er forsgene p at destabilisere landet udefra , og de omtales ikke i denne beslutning .
Vi vil derfor stemme imod den foreslede tekst .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , dominoteorien , der var udbredt i Asien i tredserne , er ved at gentage sig i Centralafrika .
Der er ikke lngere tale om en marxistisk logik , der infiltrerer landene og destabiliserer dem for at f dem til at falde det ene efter det andet , men om en ganske hurtig gradvis destabilisering af hele kontinentet .
<P>
Efter Rwanda , Burundi , Zaire og Congo er nu ogs Togo inde i en krise .
Denne centralafrikanske region gav ellers indtryk af at skride frem ad den reelle demokratiseringsvej , ogs p det konomiske plan , takket vre priserne p rvarerne .
<P>
Disse positive elementer var s meget desto lysere i betragtning af det sorte Afrikas geopolitiske situation , som blot for f r siden rystede apartheid-styrets forldede systemer af sig og havde medvirket til konsolideringen i Sydafrika af et bevidstgjort indfdt flertal , der nskede at sttte , hjlpe og opmuntre de mindre lande .
<P>
Alligevel har en konstant og gradvis destabilisering taget overhnd i regionen , en destabilisering , som hovedsagelig skyldes de tidligere europiske kolonimagters rolle , der i dag er usikre p , om de skal lade sig opsluge af deres egne problemer eller fortsat udve deres rolle som beskyttelsesmagt for de afrikanske stater .
Derfor ndvendiggr hensynet til beskyttelsen af menneskerettighederne , befolkningens udvikling og beskyttelsen af de krigstruede omrder en nytnkning af hele den europiske politik p det afrikanske kontinent .
<SPEAKER ID=130 NAME="Van den Broek">
Fru formand , rlige og frie valg i Togo er en vigtig mlestok for landets fremtid .
Kommissionen har erklret sig villig til at yde teknisk og konomisk sttte til forberedelsen og ogs til opflgningen af disse valg i Togo .
Men Kommissionen vil kun give denne sttte , hvis den togolesiske regering holder sine lfter vedrrende benhed og gennemskuelighed og med hensyn til sikkerheden under valghandlingen .
Og hvis den ogs gr det klart , at alle politiske krfter fr mulighed for at deltage i denne handling og p betingelse af , at fri adgang til medierne garanteres , og at friheden til at bevge sig rundt i landet samt sikkerheden garanteres .
<P>
Det betyder efter Kommissionens mening , at der omgende skal indstilles en national valgkommission , hvori regeringsflertallet , men ogs oppositionen er ligeligt reprsenteret .
Valgkommissionen skal fre tilsyn og kontrol med alle aktiviteter vedrrende valghandlingen og skal isr have myndighed p sikkerhedsomrdet , srlig for kandidaterne , samt kontrol med adgangen til medierne .
<P>
Den togolesiske regering har givet mundtligt tilsagn om at udnvne medlemmerne til valgkommissionen fr udgangen af november , det vil sige denne mned og at stte valghandlingen i gang .
Dette tilsagn skal realiseres inden for den nvnte periode , hvis Kommissionens sttte skal kunne anvendes p en fornuftig mde .
<P>
Hr . Bertens spurgte ogs efter den undersgelsesrapport , som er blevet udarbejdet .
Deri oplyses det , p hvilken mde valghandlingen skal realiseres efter eksperternes mening , hvis den virkelig skal vre ben og rlig .
De kommer ogs ind p bestemte specifikke behov p det tekniske og materielle omrde .
Men Kommissionen mener , at det er op til den togolesiske regering at tage initiativ til offentliggrelse af rapporten .
Kommissionen har anbefalet regeringen at fremlgge rapporten for det togolesiske parlament .
Den hber , at denne henstilling efterkommes .
<P>
Fremsendelsen af rapporten bidrager til en strre konsensus mellem de politiske krfter og en mere gennemskuelig forberedelse af valghandlingen , og Kommissionen vil informere den togolesiske regering om anmodningen fra Europa-Parlamentet om at offentliggre rapporten .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0954 / 97 af Pailler m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om overholdelse af brns rettigheder ; -B4-0968 / 97 af Pasty m.fl. for Gruppen Union for Europa om overholdelse af barnets rettigheder ; -B4-0977 / 97 af Monfils for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om beskyttelse af brn og deres rettigheder ; -B4-0980 / 97 af Frutos Gama og Garca Arias for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om brns rettigheder ; -B4-0990 / 97 af Leperre-Verrier for Gruppen Europisk Radikal Alliance om overholdelse af brns rettigheder ; -B4-0947 / 97 af Habsburg-Lothringen m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om den konomisk truede presse i Slovakiet ; -B4-0976 / 97 af Bertens m.fl. for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om forslaget om afgiftsforhjelse for publikationer i Slovakiet ; -B4-0992 / 97 af Schroedter og Van Dijk for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om momsstigningen for publikationer i Slovakiet ; -B4-0966 / 97 af Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om landbrugsreformerne i Filippinerne ; -B4-0982 / 97 af d ' Ancona for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om betydningen af fremskridt i landbrugsreformerne i Filippinerne ; -B4-0936 / 97 af Bertens for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om fngslinger uden retssag i Malaysia ; -B4-0967 / 97 af Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om fngslinger uden retssag i Malaysia ; -B4-0962 / 97 af Telkmper for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet om situationen i regionen Chittagong Hill Tracts ( CHT ) ; -B4-0989 / 97 af Dupuis for Gruppen Europisk Radikal Alliance om situationen i regionen Chittagong Hill Tracts ( CHT ) ; -B4-0950 / 97 af Manisco m.fl. om tilbageholdelsen af den italienske statsborger Silvia Baraldini i De Forenede Stater .
<P>
Overholdelse af barnets rettigheder
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Fru formand , den beslutning , vi nu forhandler , er surrealistisk .
Den forpligter os til at hjtideligholde barnets dag den 20. november og til at bekmpe mishandling af brn : imidlertid er de tre passager i beslutningen , som jeg for ELDR-Gruppen havde foreslet , blevet slettet i det flles beslutningsforslag . De vedrrte de alvorlige pdofiliforhold , der skal vre sket i Clovis-vuggestuen , som er Den Europiske Unions egen vuggestue .
<P>
Det er virkelig en tavshedens sammensvrgelse , der nu har foreget i mnedsvis .
Forldrene gives ingen oplysninger om , hvad der foregr , og opfordres endda af administrationen til intet at sige .
De kritiseres , nr de henvender sig til tjenester uden for Unionen .
Man tager sig ikke af de brn , der er blevet udsat for misbrug .
<P>
Hvor er s gennemskueligheden i de europiske institutioner henne ?
Kommissionen - og det beklager jeg at mtte sige - vil tydeligvis dmpe denne affre ned .
Det er uacceptabelt !
I betnkninger , som vi har stemt om for ganske nylig , fordmmer vi over en kam pdofile , brugere af pornografiske billeder og Melchior Wathelet , men vi er ikke en gang i stand til selv at efterleve disse beslutninger i vores egne vuggestuer .
<P>
Jeg siger dette helt klart : den ansvarlige kommissr , og naturligvis ikke hr . Van den Broek , m udtrykke sig med eller mod sin vilje , det vil sige enten af eget initiativ til Parlamentet eller foran et parlamentarisk undersgelsesudvalg , som vi vil indgive forslag om .
Ellers vil det vre pressen , der frer sagen mod Kommissionen , hvilket den allerede er begyndt p .
Man kan ikke , sdan som Kommissionen nu lnge har gjort det , spille hasard med forldrenes angst og farerne for brns mentale og fysiske sundhed .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , da det i dag er otte r siden , at FN ' s konvention om brns rettigheder undertegnedes , er det alts i en aktuel anledning , at Europa-Parlamentet endnu en gang skal tage stilling til en situation , der synes at antage sdanne katastrofale dimensioner , at enhver form for menneskelig vrdighed trdes under fode .
<P>
Tallene fra Amnesty International og UNICEF er slende og beskriver en frygtelig og uomgngelig realitet .
12 millioner brn dr hvert r af rsager , der kunne vre undget , eller af underernring .
250 millioner brn mellem 5 og 14 r i Pakistan , Thailand , Indien , Brasilien og andre steder bliver brutalt udnyttet under arbejdsbetingelser , der slet ikke er tilpasset deres fysiske og psykiske modstandsstyrke .
I mange lande trives der ved siden af det store marked for brnenes arbejdskraft et lige s blomstrende marked for brnenes kroppe .
<P>
Medens dette finder sted i udviklingslandene , nr den seksuelle udnyttelse af brn i det skaldt civiliserede Vesten nye hjder gennem de nationale og multinationale brneprostitutionsnet . Rejsebureauer og luftfartsselskaber annoncerer bent med sexturisme .
Pdofiliens og brneprostitutionens plage er som en slags moderne lernisk hydra , der stikker sine slangehoveder frem overalt , efterhnden som antallet af kunder til stadighed vokser . For at imdeg denne situation m tavshedens lov brydes , men der skal frst og fremmest indfres strenge bestemmelser med mulighed for strafferetlig forflgelse af rejsevirksomheder , luftfartsvirksomheder og bde de , der handler med sex , og brugerne af denne form for tjenesteydelser .
<P>
Europa-Parlamentet sender i dag et budskab om at fremskynde og aktivere indsatsen for at udrydde denne moderne plage .
Europa-Parlamentet , Kommissionen , Rdet , medlemsstaternes regeringer og parlamenter , de internationale organisationer og de ikke-statslige organisationer m anvende de befjelser , de har til at sikre , at brns rettigheder ikke tilsidesttes , og at de menneskelige vrdier og den menneskelige vrdighed beskyttes .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , p denne dag , der skal hjtideligholde brns rettigheder , skal vi endnu en gang gre denne forfrdelige status over den vold , de udsttes for .
<P>
Tohundredehalvtreds millioner brnearbejdere , tusindvis af udnyttede brn , brn , der terroriseres af krige eller tvangsindskrives , hvortil skal lgges alle de brn , der i den vestlige verden udsttes for de groveste mishandlinger .
<P>
Konferencerne i Oslo og Stockholm har vist , hvor alarmerende situationen er og udvikler sig .
Men foruden en fuldstndig og enig fordmmelse br denne dag ogs give os anledning til eftertanke .
<P>
Hvad skal vi for det frste p det institutionelle plan mene om de stater , der har glemt at ratificere FN ' s brnerettighedskonvention , selvom det nu er syv r siden , den vedtoges ?
Det er ofte de samme stater , der ikke yder flygtningebrn den ndvendige sikkerhed og beskyttelse .
I denne forbindelse m vi endnu en gang beklage , at Den Europiske Union stadig ikke har indskrevet brns rettigheder i sine traktater .
<P>
For det andet br vi tage stilling til , hvilken plads vi vil tildele brnene i vores samfund .
Kravene om demokrati og udvikling burde have fet os til at insistere p mere uddannelse og lngere skoletid .
Men det er det modsatte , der sker : over alt i verden lever brn p gaderne og sttes til at arbejde , nr de da ikke udnyttes seksuelt .
Og p samme mde m vi sprge os selv , hvordan vi , nr nu udviklingen i brnepsykologien klart har vist brns behov for flelsesmssig og intellektuel stimulus , kan acceptere , at der er et stadig stigende antal brn , der mishandles , isr i deres egne familiemssige rammer ?
Dertil kommer , at brnene i vore dages samfund er blevet et privilegeret ml for kommercielle interesser : de tages som gidsel for at slge produkter til brn , men ogs snart sagt hvad som helst .
Vi er get ind i en tidsalder , hvor brn behandles som ting .
<P>
Hvad skal der dog til for , at vores samfund betragter brn som levende vsener , til hvem vi skal videregive vores menneskelighed , lykke og nd ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Fru formand , hr. kommissr , p min gruppes vegne vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med , at der i Europa-Parlamentet hersker en s vidtgende og indholdsmssig klar enighed om barnets rolle og rettigheder .
Jeg skal derfor p min gruppes vegne sige , at vi fuldt ud sttter indholdet af konklusionerne 1-9 i det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Som tysk medlem bliver jeg desvrre ndt til at tilfje en appel til mit lands forbundsdag og forbundsregering om , at de i Forbundsrepublikken Tyskland gldende bestemmelser om forbehold over for FN ' s brnekonvention omsider fjernes , s at der dermed skabes forudstninger for , at den i udvisningspraksis gngse hrdhed mod familier og brn mister sit retsgrundlag .
Af behandlingen af brn og brns rettigheder fremgr det klart , om et samfund oplfter den strkestes magt til ret eller om retten i forbindelse med behandlingen af de svageste beviser sin styrke .
<P>
Det skal naturligvis ogs glde for brnene i vuggestuen Clovis , hvor et barn af en af mine medarbejdere bliver passet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , for nogle dage siden blev et barn p otte r brutalt voldtaget i Italien , derefter drbt med slag og brndt , og dets aske spredt .
Denne forbrydelses ophavsmnd er tre personer , der er kendetegnet ved at st dyrenes instinktive natur nrmere end menneskene ; tre mennesker , der skjulte deres foragtelige tilstand og perversioner under en facade af social respektabilitet .
Dette er den seneste af en rkke episoder , hvor der er forekommet massakrer p brn , med medskyldige i form af hele familiegrupper , isolerede individer eller banditgrupper .
<P>
Det , der slr n , er den sociale solidaritet mellem forbrydere , der omgiver disse episoder , og det forhold , at disse episoder kun kommer for dagens lys , efter at noget ubodeligt er sket .
Dygtige psykologer , bermte sociologer og fremstende politikere forsger at overbevise os om , at fnomenet ikke er taget til i omfang i forhold til fr , men kun er mere kendt p grund af massemediernes interesse . Men det er en ynkelig og nederdrgtig lgn , for aldrig har man i historiens lb haft s mange tilflde af seksuel vold mod mindrerige som i vores tid .
Venstrefljens ideologiske antagelse om , at ethvert budskab , der vedrrte seksuelle forhold , selv det mest forkvaklede , har ret til at blive hrt , har vist sig at vre en tragisk fejltagelse , for ikke alle modtagerne af dette budskab har de samme kulturelt og socialt betingede forsvarsmekanismer og ikke alle har samme evne til at kontrollere deres egne instinktmssige impulser .
Alle de forskellige falsk progressive politiske kandestbere , der er get ind for at befri seksualiteten fra hykleriets efter deres mening borgerlige lnker , har ikke alene ikke befriet noget som helst , men eftersom seksualiteten har haft forskellige , men grundlggende ens udtryk gennem tiderne , er det kun lykkedes dem at srge for , at de svageste individer med de mest rudimentre hmninger betragter sex som en forbrugsvare , som skal anskaffes for enhver pris , ogs ved hjlp af penge og vold .
<P>
Pressen i Slovakiet
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Hr. von Habsburg , De blev allerede lyknsket i gr , men jeg mener , det er i dag , De har fdselsdag , og det giver mig lejlighed til at lyknske Dem hjerteligt ogs i dag .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Mange tak for de ord , fru formand .
Jeg er meget glad for , at jeg netop i dag for en gangs skyld kan komme med en god nyhed .
Vi har netop fet en meddelelse om vores beslutning om den slovakiske regerings foranstaltninger over for den slovakiske presse .
Det slovakiske parlament har vedtaget i vidt omfang at forkaste disse foranstaltninger eller omformulere dem , sledes at det er vores indtryk , at der nu her er blevet vundet et virkeligt slag for pressefriheden i Slovakiet .
<P>
Det er af stor betydning , fordi det endnu en gang viser , at nr man beskftiger sig serist med et sprgsml , er der her et positivt resultat .
Det er et held for os , at det er sket , for det slovakiske folk er et af de mest sympatiske folk i Europa .
Det er et godt folk , som i historiens lb har lidt meget , og som alligevel str ved sin tro og sit fdreland .
I dag har det en ministerprsident , som desvrre frer en meget beklagelig politik , og som netop i sammenhng med forholdet til mindretalsgrupperne frer sig frem p en mde , vi absolut ikke kan acceptere .
Derfor er Slovakiet desvrre rykket bagud i forhandlingerne med Den Europiske Union , selvom det under en bedre ministerprsident uden tvivl ville vre get bedre .
<P>
Men denne udvikling viser i det mindste , at vi bevger os i den rigtige retning , og vi kan sige : Vi behver ikke lngere denne beslutning .
Efter de erfaringer , vi har med hr . Meciar , vil vi tage sagen op igen i det jeblik , hvor man ikke retter sig efter det , Parlamentet har vedtaget .
Derfor skal det vre et godt tegn , som str for , at vi fra vores side gr en indsats .
Samtidig skal det ogs vre et godt tegn til det slovakiske folk om , at hvis der dr fres en politik , som lever op til vores standard , vil Den Europiske Unions dr st helt ben for Slovakiet .
I den nd vil jeg , i det mindste p vegne af den frste stiller , som sidder her ved siden af mig , nemlig min sn , sige om denne beslutning : Vi trkker denne beslutning tilbage , men med den tanke , at dersom hr . Meciar ikke retter sig efter Parlamentets vedtagelser , stilles beslutningsforsalget p ny i december .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Fru formand , s vidt jeg er orienteret , er situationen desvrre ikke s god , som hr. von Habsburg sagde .
Kun t udvalg i det slovakiske parlament har foreslet at ndre den foreslede momsforhjelse til 23 % . Resten af Parlamentet er tilsyneladende fast besluttet p at stemme om de 23 % i morgen .
Derfor er det desvrre for tidligt at vre optimist .
Jeg vil holde mit forslag tilbage , for det er vigtigt at stte pres p nu , hvor valget nrmer sig .
Journalisterne i landet er meget ngstelige .
Regeringspartiet kan og br gre noget , men vi har ikke hrt noget endnu .
Parlamentets formelle beslutning har ikke medfrt ndringer .
Derfor vil jeg holde min beslutning tilbage .
<P>
Samtidig vil jeg gerne sprge kommissren , om hun , p baggrund af det nylige memorandum om sprogsituationen , mener , at regeringens forslag om ikke at gre noget har bragt Slovakiet nrmere mod opfyldelse af kriterierne for medlemsskab af Den Europiske Union .
Vi ved , at der p statsligt niveau nu er en meget prcis sproglov , men kun konstitutionelle henvisninger , hvad angr de forskellige minoriteters situation .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig fru Thors , fordi den information , som jeg for nylig har fet fra formanden for den slovakiske delegation , indeholder ikke meget mere , end hvad fru Thors netop har forklaret .
Det er alts p ingen mde sikkert , at det slovakiske parlament vil forkaste forslaget om at forhje moms p publikationer til 23 % .
Det skal tilfjes , at dette er en form for afgift , der vil fre til , at der lses frre aviser og tidsskrifter , da afgifter altid er meget regulerende , og at dette er en meget alvorlig trussel ikke kun mod pressefriheden , men ogs mod demokratiet .
Nu m jeg lige tilfje , at jeg finder , at dette er lidt vanskeligt , fordi Parlaments Prsidium netop har besluttet ogs at plgge journalisterne alle mulige begrnsninger .
Man kunne derfor sige , at vi ikke selv er bedre , men jeg vil alligevel understrege , at det , der sker i Slovakiet , er absolut uacceptabelt , men hvad der her er sket er ligeledes uacceptabelt .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , Jeg er ganske vist ikke helt enig i den vurdering , dagens fdselar , von Habsburg , fremsatte , hvad forskellige aspekter af hans udtalelser angr , men jeg er helt enig i den udtalelse , at vi i dag har fet en god nyhed .
Jeg mener , det er informationer , vi har fra europiske kilder , det er vores informationer , som siger os , at vi skal forholde os positivt til denne aktion i Slovakiet .
Vi gr ret i ikke at stte denne beslutning under afstemning i dag .
Jeg vil p min gruppes vegne trkke vores underskrift tilbage fra dette flles beslutningsforslag .
Kommer der en afstemning , vil vi som De Europiske Socialdemokraters Gruppe forholde os i overensstemmelse hermed .
Jeg er meget glad for , at sagen har taget denne vending .
Det er et tegn p , at der ogs med et land som Slovakiet kan foreg en udvikling af de flles forbindelser i ordets bedste betydning .
Jeg synes ikke , at vi gennem standpunkter , som vi ikke mere kan ndre , skal bringe det i fare og ve en negativ indflydelse derp .
Derfor anmoder jeg om , at det bliver gjort p den mde .
<SPEAKER ID=143 NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , jeg kan kun tilslutte mig den , der havde ordet fr mig .
Jeg er noget beskmmet over for fru Thors , da jeg altid mener , at jeg er en hardliner her , og nu er hun hardliner i endnu hjere grad , end jeg faktisk er .
Jeg synes , det er en god nyhed , vi har fet , og vi br tage med i vores betragtninger , at den flles delegation med Slovakiet holder mde i nste uge .
Efter at vi har fet gode nyheder , hber vi , at de vil vise sig at vre sande og at delegationen i nste uge vil f mulighed for at tage emnet op .
Jeg er endvidere af den opfattelse , at vi br tage det forbehold , at vi i nste mned med skrpet opmrksomhed vil komme tilbage til dette punkt , hvis det viser sig ikke at vre sandt .
Men for denne gang vil ogs jeg p min gruppes vegne sige , at vi trkker vores underskrift tilbage og tillige vil forholde os i overensstemmelse dermed i tilflde af en afstemning .
<P>
Landbrugsreform i Filippinerne
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ret s interessant , hvad der foregr i Filippinerne .
Her er der et ministerium for landbrugsreformer - Den Europiske Union har siden 1986 bidraget til dette program med tocifrede millionbelb - og den pgldende minister har ikke andet at lave end at give jord , som tidligere er blevet tilkendt bnderne , tilbage til godsejerne .
Samtidig er en bondeleder ved navn Romeo Cortes og en lokal leder ved navn Gaudencio Devaras blevet bortfrt af medlemmer af de vbnede styrker .
Ved at sultestrejke er det lykkedes bnderne at f prsident Ramos til i dette tilflde at give denne jord tilbage til bnderne igen .
Vi m krve , at Kommissionen arbejder p , at der indfres en kohrent politik i Filippinerne .
Jeg kan af egen erfaring fra arbejdet med jordlse bnder i Brasilien fortlle Dem , at her kan et land meget hurtigt drives ud i ruin eller endog borgerkrig .
Det ser vi ligeledes i Colombia ; opgret er meget voldsomt , og vi bliver ndt til at krve , at denne tilstand bringes til ophr , nr vi bidrager med finansielle midler .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Fru formand , kampen for omfordeling af jord til de fattige og jordlse i Filippinerne har desvrre varet lnge , men er ikke blevet mindre bitter i de seneste r .
Nr Den Europiske Union nu har afsat meget betydelige midler til at bane vejen for det omfattende lovforslag om en landbrugsreform , er det udtryk for vores prioritering af sagen .
<P>
Uheldigvis har der vret alvorlige problemer med gennemfrelsen , hvilket illustreres af 20 bnders strejke for nylig i Manila i protest mod , at jord var blevet givet tilbage til en storgodsejer .
Dette er dog kun et eksempel p , at jorden bliver fordelt for s at blive givet tilbage til de tidligere ejere .
<P>
Et andet forhold , der giver anledning til alvorlige betnkeligheder , er , at de to folkelige ledere , R . Cortez og G. de Varez er forsvundet .
Det viser , at der er krfter , som er parate til at forhindre landbrugsreformen med vold . Der forekommer ogs rapporter om tortur .
<P>
Denne beslutning opfordrer prsident Ramos og hans regering til at holde fast i landbrugsreformpolitikken uanset oppositionen samt til at srge for fuld efterforskning af de to lederes forsvinden .
Alle disse handlinger skal stoppes , og regeringen br gre alt , hvad den kan imod dem , og de ansvarlige skal stilles til regnskab , hvis det er muligt .
<P>
Denne beslutning opfordrer ogs prsidenten og hans regering til at handle p andre omrder .
Vi er imod ddsstraf , og vi hber , at ddsdommene over visse personer vil blive ophvet .
Europa-Parlamentet har gjort meget for at sttte den demokratiske udvikling i Filippinerne i renes lb. og vi hber strkt , at vores beslutning i dag vil blive taget meget alvorligt .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
Malaysia
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , for nylig er der arresteret yderligere 10 politiske aktivister i Malaysia p grund af deres islamitiske overbevisning og det i henhold til loven om indre sikkerhed .
Det er i vrigt et af utallige eksempler p manglende respekt for de grundlggende menneskerettigheder i Malaysia .
Erfaringer fra Algeriet og gypten viser , at undertrykkelse ikke er lsningen p andre religise trosretninger .
<P>
Loven om indre sikkerhed er en lov , som tydeligvis anvendes af de malaysiske myndigheder mod enhver form for selv politisk opposition .
Flere gange har samme regering lovet at gennemfre ndringer i denne strenge lov , men det er aldrig sket .
I slutningen af sidste mned blev der organiseret en stor demonstration af NGO ' er , blandt andre Amnesty International , for afskaffelse af denne lov .
Naturligvis sttter vi denne opfordring , og jeg mener , at en demokratisk stat naturligvis ogs skal have en uafhngig retspleje .
<P>
Unionen , Parlamentet og Kommissionen skal sammen med Malaysia , eventuelt p ASEAN-plan , forsge at kortlgge de seneste arrestationer og anmode om disse personers lsladelse , eller at der finder en retfrdig retssag sted .
<P>
Chittagong Hill Tracts
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , Chittagong Hill Tracts-problemet er ikke srlig kendt , men der er ogs tale om et meget stort og rigt befolket omrde i et lidt forladt omrde af verden , om jeg s m sige , hvor et problem , der aldrig er blevet behandlet med den styrke og vilje , der er ndvendig , nu har eksisteret i tredive-fyrre r , siden Indiens deling .
<P>
Det primre forml med denne beslutning er efter min mening at rette en venlig henvendelse til regeringen i Bangladesh om at tage hnd om problemet i denne region , om at lse det ved at give befolkningerne i denne del af statens territorium en srlig autonomi , og jeg siger autonomi , ikke uafhngighed .
Der er tale om helt specifikke befolkningsgrupper med deres helt egne traditioner , og regeringen kunne efter at have lst dette problem mske med s meget desto strre energi behandle de vrige problemer i dette store land .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Konflikten i Chittagong Hill Tracts opstod som flge af tidligere regeringers forsg p at huse en del af den voksende befolkning i omrdet uden overhovedet at tage hensyn til de oprindelige folks rettigheder , uden respekt for det selvstyre , de engang havde .
Disse folks modstand og tidligere Bangladesh-regeringers brutale forsg p at sl den ned medfrte alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , og non-kombattanterne blev mange gange ofre .
Et stort antal personer fra den oprindelige befolkningsgruppe mistede livet , og mange af de overlevende blev drevet p flugt .
Tusinder hensygner stadig i lejre .
<P>
Den siddende Bangladesh-regering fra Awami-ligaen fortjener ros for sit forsg p at n til en fredsaftale , og forhandlingernes syvende runde er planlagt til den 26. november .
Det siges , at oppositionspartierne i Bangladesh er imod dette , fordi det giver det eneste egentlige hb om at kunne afslutte denne forfrdelige konflikt .
<P>
Roden til dette problem er overbefolkning i Bangladesh , og bostterne kommer mange gange fra meget fattige familier , der hber p et bedre liv .
Vi erkender dette problem .
Men det er helt uacceptabelt , at de oprindelige folks ret til at eje jord ikke anerkendes i fuldt omfang .
Flygtningene skal have lov til at vende hjem p vilkr , som gr dem i stand til at bostte sig igen , helst som angivet i den konomiske 20-punktspakke .
Det er i alles interesse , ikke kun de oprindelige folk i regionen , men ogs alle andre folk i Bangladesh , at denne konflikt , som koster s meget , bde i ressourcer og menneskeliv , afsluttes , s freden kan blive genoprettet .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte beslutningen , og Den Europiske Union og Kommissionen til at gre alt , hvad de kan for at overvge og hjlpe med i processen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , frst vil jeg naturligvis gerne takke den , der har udarbejdet beslutningen , men naturligvis ogs hr .
Newens , fordi de frst og fremmest har taget bosttelsespolitikken i denne region op .
Jeg mener , vi her har et stort problem , som ikke kun optrder dr , men mange steder , nemlig at netop de oprindelige folk har en reel ret til deres jord , det er deres kultur , deres liv , hele deres livsindhold , og blot fordi de ikke har noget papir , der beviser deres oprindelige ejendomsret , siger lovene i Bangladesh i dag , at kun de , der har papir p jorden , har ret til den , og det er i de fleste tilflde nybyggerne , som er kommet til p et senere tidspunkt .
<P>
I 1947 var der ca . 10.000 nybyggere i Chittagong Hill Tracts , som ikke oprindelig stammede derfra .
I 1977 var der ca . 100.000 , i dag er det allerede et syvcifret tal .
Man ser , at der her flges en meget heftig politik i den retning , hvor vi ret beset skulle sige , at det er en krnkelse af de grundlggende menneskerettigheder , og at vi derfor som Europa-Parlament , der investerer meget i landet Bangladesh , klart m g ind for Jumma-folkets rettigheder .
<P>
Silvia Baraldini
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Fru formand , vi er kede af igen at vre ndt til at st frem og forsvare menneskerettighederne for en politisk fange i USA : den italienske og europiske statsborger Silvia Baraldini , som er syg i fngslet i Danbury , Connecticut , efter at have aftjent 14 1 / 2 r af sin dom p 43 r for i sin ungdom at have vret tilknyttet en revolutionr afrikansk-amerikansk bevgelse .
<P>
Hverken i anklagen eller dommen var der tale om personlig deltagelse i voldelige handlinger , der medfrte blodsudgydelse.Vi har lst i afvisningen af hendes klage for fire mneder siden fra det lokale udvalg for revision af strafudmling ( Parole Board ) , at man antog , at hun havde forudsigeligt kendskab til de forbrydelser , hendes medskyldige begik .
Bemrk , at det ikke var  kendskab  , men  forudsigeligt kendskab  , et meget underligt skyldbegreb efter vores retsmlestok .
<P>
Vi vil ikke st her og kritisere eller blande os i USA ' s retssystem .
Formlet med denne beslutning - den tredje p tre r - er at anmode vores amerikanske venner om at overholde betingelserne i en international traktat - Strasbourg-konventionen om overfrelse af udenlandske domfldte til deres hjemland - en traktat , som er blevet undertegnet og ratificeret af Italien og USA .
<P>
Vi beder ikke om , at fru Baraldini sttes p fri fod , men om , at hun overfres til et italiensk fngsel , hvor hendes 80-rige mor i det mindste kan besge hende .
Vi beder om en barmhjertighedsgerning af humanitre grunde .
I den lange periode , hun har vret i fngsel , er hun blevet opereret to gange for livmoderkrft .
For syv r siden mistede hun sin sster Marina - en hjt vrdsat embedsmand i De Europiske Fllesskaber i Bruxelles - under tragiske omstndigheder .
Siden juli sidste r har hendes fysiske og psykiske tilstand hurtigt forvrret sig , mens reglerne og betingelserne for hendes tilbageholdelse er blevet strengere og svrere at klare .
<P>
Vi beder de amerikanske myndigheder om ikke lngere at ignorere opfordringer og beslutninger her fra Parlamentet og stemningen og flelserne i den italienske og europiske offentlige mening .
Overfrsel af Silvia Baraldini til Italien ville ikke alene vre en retfrdig og humanitr handling , men ogs et stort bidrag til den transatlantiske dialog , der har domineret vores debatter i denne session af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , Silvia Baraldinis sag er nu blevet et symbol i den internationale kamp for de mest elementre principper om retfrdighed , frihedsrettigheder og respekt for menneskerettighederne .
<P>
For hver dag der gr , er Silvia Baraldinis liv i stadig strre fare p grund af en absurd domfldelse , der var absurd langvarig p grund af frygtelige fngslingsvilkr og et voldsomt psykologisk pres .
For hver dag der gr , uden at problemet om Silvia Baraldinis overfrsel til et italiensk fngsel lses , bliver USA ' s og dets retssystems nationale og internationale trovrdighed mere svkket .
<P>
Europa-Parlamentet krver fortsat - i den beslutning , som vi om lidt skal stemme om - at vores tidligere krav opfyldes , nemlig ganske enkelt kravet om , at i det mindste Strasbourg-konventionen anvendes , og Silvia Baraldini kan komme hjem til sit eget land , ogs selvom hun forbliver fngslet .
Vi hber , at de amerikanske politiske og retslige myndigheder besvarer en anmodning om en retfrdig behandling , som der i Europa er enstemmig konsensus omkring .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="IT" NAME="Filippi">
Fru formand , alt er allerede sagt .
Det er ikke frste gang , at vi beskftiger os med Silvia Baraldinis sag her i Parlamentet .
Vi hber , at vores stillingtagen denne gang vil afstedkomme bedre reaktioner , end tilfldet fr har vret .
Det nye element denne gang er forlngelsen af fngslingen og Silvia Baraldinis forvrrede helbredstilstand ; det er disse elementer , der skal fjes som endnu en rkke alvorlige grunde til de argumenter , som kollegerne Manisco og Vecchi allerede har nvnt .
<P>
Af disse rsager sttter jeg for min gruppe det forslag til beslutning , som hr . Manisco har forelagt .
<SPEAKER ID=154 NAME="Van den Broek">
Fru formand , m jeg begynde med at reagere p interventionerne vedrrende brns rettigheder og sige , at Kommissionen sammen med Parlamentet mener , at misbrug af forsvarslse brn hrer til de mest afskyelige og forkastelige kriminelle handlinger , og at de skal bekmpes med alle mulige midler .
Ogs Kommissionen er aktivt involveret i bekmpelsen af dette onde og srlig i bekmpelsen af handel med og misbrug af brn i henhold til det skaldte aide-mmoire , som fru Gradin fremsendte i september 1996 .
P niveauet for de individuelle medlemsstater har justits- og indenrigsministrene i Rdet d . 24 februar 1994 allerede godkendt en flles optrden ved bekmpelsen af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Derudover undersger Kommissionen i jeblikket mulighederne for en europisk indsats over for problemet med savnede brn .
Endvidere styrer Kommissionen det skaldte  STOP-program  , den flles handling fra justits- og indenrigsministrene af 1996 , hvor der i en fem-rs periode stilles i alt ECU 6 , 5 millioner til rdighed til hjlp for personer , der erhvervsmssigt er ansvarlige for blandt andet bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
Vi tnker i denne forbindelse p hjlpeprogrammer for dommere , ordenshndhvere og socialarbejdere .
<P>
Derudover findes der ogs det skaldte  DAPHNE-initiativ  , hvor der rligt stilles ECU 3 millioner til rdighed som sttte til ikke-statslige organisationer og frivillige organisationer ved bekmpelsen af blandt andet vold mod brn .
<P>
Kommissionen gennemfrer endvidere politikken mod brnesex-turisme .
Kommissionen er ved at godkende en meddelelse vedrrende en handlingsplan , der skal fremme en sikker brug af Internettet .
Denne handlingsplan skal blandt andet stimulere foranstaltninger til at kunne gribe ind over for ulovligt indhold s som brnepornografi .
<P>
Gennem sin eksterne politik skal Kommissionen levere et aktivt bidrag i forbindelse med det mere generelle problem med brnearbejde .
Dette str p dagsordenen for den 86. forsamling i Den Internationale Arbejdskonference , der afholdes i juni nste r i Genve .
<P>
I flge Den Internationale Arbejdsorganisation omfatter de ekstreme former for brnearbejde brug , tiltrkning eller udbydning af brn til prostitution eller pornografiske fremvisninger .
<P>
Til sidst omfatter Unionens udenrigspolitik ogs programmer til varetagelse af menneskerettighederne , i hvilken forbindelse der ogs stilles midler til rdighed til bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn .
Fr jeg afslutter dette emne om misbrug af brn , hr. formand , vil jeg gerne kort reagere p en rkke bemrkninger , der er fremsat i eftermiddag om , hvad der er sket i Clovis-dagplejen , hvor der , som bekendt , ogs er brn af funktionrer i Kommissionen .
For det frste vil jeg gerne understrege , at det er en srdeles beklagelig sag , men at undersgelsen foretages af de belgiske myndigheder , og at der er startet en retslig undersgelse af statsadvokaten i Bruxelles i midten af juni i r , og at denne undersgelse ikke er afsluttet endnu .
<P>
For det andet kan jeg meddele , at statsadvokaten d . 14. november har afgivet en forklaring til pressen , hvor han har udtalt , at der er et godt samarbejde med Kommissionen i forbindelse med denne undersgelse , og hvor han ogs har peget p ndvendigheden af diskretion , s lnge undersgelsen ikke er afsluttet , samt at forldrene til de pgldende brn udtrykkeligt har anmodet om at udvise diskretion og tilbageholdenhed .
<P>
Sluttelig har ogs kommissren , der er ansvarlig for personalet og administrationen , hr . Erkki Liikanen , ogs haft en samtale med de pgldende forldre .
Jeg vil gerne fjerne det forkerte indtryk , at Kommissionen forsger at fralgge sig ansvaret , der i vrigt ikke i frste omgang ligger hos Kommissionen , fordi det drejer sig om et meget flelsesbetonet emne , hvor ogs Kommissionen i sagens natur fler sig meget involveret .
<P>
Nu til det flgende emne , der er blevet diskuteret : Pressefriheden i Slovakiet .
Lad mig begynde med at tilslutte mig de meget festlige lyknskninger til hr. von Habsburg , som jeg ogs gerne p Kommissionens vegne vil nske hjertelig tillykke med hans 85 rs fdselsdag og tilfje nsket om , at han i mange r endnu vil vre til disposition for de europiske vlgere . Hvis jeg m udtrykke det p den mde .
<P>
Hr. formand , vedrrende pressen i Slovakiet cirkulerer der tilsyneladende i jeblikket forskellige beretninger om , hvad der sker med den slovakiske regerings forslag om at hve momsen p blandt andet aviser fra den lave sats p 6 % til 23 % .
Jeg kender heller ikke den definitive afgrelse , som i jeblikket diskuteres i det slovakiske parlament .
Jeg kan helt tilslutte mig de bemrkninger , der er fremsat i Parlamentet , og p nuvrende tidspunkt begrnse mig til at bemrke , at vi ikke kan gre andet end at meddele det slovakiske parlament og den slovakiske regering , at vi gerne vil gre alt for at forhindre , at der opstr tvivl om den slovakiske regerings indsats for at bevare de grundlggende menneskerettigheder , ssom ytrings- og pressefrihed , at der opstr tvivl om den slovakiske regerings indsats for at bevare disse grundlggende principper , som ogs i Den Europiske Union tillgges en meget stor vrdi .
I den forbindelse udtaler vi vores hb om , at det slovakiske parlament ogs vil kontakte den slovakiske forening af udgivere og den slovakiske presse , inden den endelige beslutning om dette forslag trffes .
<P>
Jeg vil ogs sige til hr. von Habsburg , at Kommissionen i Agenda 2000 har vret kritisk i sin vurdering af den politiske situation i Slovakiet , men ikke har konkluderet , at Slovakiet ikke hrer til Europa , eller at Slovakiet ikke skal bists eller stttes , hvis den slovakiske regering er indstillet p at gre alvor af demokratiets grundprincipper .
Hvad det angr , kan Bratislava alts fortsat regne med vores indsats og sttte .
Inden for rammerne af partnerskabsaftalerne med Slovakiet vil Kommissionen da ogs fortsat flge denne sag meget nje .
Til sidst vil jeg udtrykke hbet om , at Slovakiet ogs i den forbindelse inden alt for lnge vil hre til dem , som man politisk ikke kan kritisere ved vurderingen af ansgningen om medlemsskab af Den Europiske Union .
<P>
Med hensyn til situationen i Malaysia - som jeg mener , at hr . Bertens er ordfrer for - s vi ogs gerne , at sager , der vedrrer loven om den indre sikkerhed , fortsat kan diskuteres med den malaysiske regering .
Lad mig sige flgende .
I forbindelse med diskussionen om Malaysia og andre ASEAN-lande har Parlamentet allerede tidligere stillet sprgsml om , i hvilket omfang vores forhold til de pgldende lande styres af for eksempel klausulerne om menneskerettighederne , som for tiden optages i alle vores eksterne aftaler med tredjelande .
Det vil vre hr . Bertens bekendt , at med hensyn til ASEAN er samarbejdet institutionaliseret i henhold til en aftale , der blev truffet i 1980 , som der flere gange er fremsat nske om at modernisere og tilpasse til de nuvrende forhold og forbindelser med ASEAN-landene .
Dette medfrer samtidig , at en sdan ny aftale ogs skal indeholde en klausul om menneskerettigheder .
Indtil nu har det ikke specielt vret et problem fra ASEAN ' s side , men ogs fra Rdets at blive enige om en sdan ny aftale , fordi problemerne p sttimor stadig spiller en rolle .
<P>
Hr. formand , jeg hber i hvert fald meget , at ogs disse hindringer kan fjernes med tiden , og at problemerne bliver lst .
Og lad mig tilfje , at vi indtil nu , i hvert fald fra Malaysias side , ikke har mdt modvilje ved diskussionerne af disse emner , heller ikke nr det drejede sig om flsomme menneskerettighedsforhold .
<P>
Med hensyn til Chittagong Hill Tracts i Bangladesh , hr. formand , ser det ikke ud til , at man i de nuvrende fredsforhandlinger , og der har vret seks forhandlingsrunder siden oktober sidste r , som p nuvrende tidspunkt fres under ledelse af udvalget om Chittagong Hill Tracts , kan sl bro over klften mellem regeringens og oprrernes standpunkter .
Kommissionen flger nje fredsprocessen og situationen gennem dens delegation i Dhaka .
Nr aftalen er underskrevet , skal Kommissionen overveje sttte til gennemfrelse af fredsprocessen , selvflgelig i samrd med alle de direkte involverede parter .
Regeringen i Bangladesh stter pris p Unionens og andre udviklingspartneres interesse i at sttte fredsprocessen og derudover naturligvis p tilbudet om konomisk hjlp til genhusning af repatrierede flygtninge og genintegrering af bengalske bosttere i Chittagong .
Ikke desto mindre har regeringen i Bangladesh , i betragtning af situationen , anmodet de internationale donorer om at vente , til fredsaftalen er trdt i kraft , og situationen er stabiliseret .
Det er selvflgelig ndvendigt med et minimum af politisk stabilitet og tilstrkkelig sikkerhed , fr man kan se p , hvordan genintegreringen og udviklingen kan stabiliseres og realiseres .
<P>
Til sidst , fru formand , fru Silvia Baraldinis skbne .
Det har vret behandlet flere gange i Parlamentet .
Vi ved , at vi i realiteten ikke kan sige andet end , at dette i frste omgang er et bilateralt anliggende mellem USA og Italien .
Jeg tilslutter mig dog p Kommissionens vegne ogs dem , der har peget p , at dette ser ud til at vre et klart eksempel p en sag , hvor Strasbourg-konventionen finder anvendelse , der ogs er ratificeret af USA og Italien .
Vi vil da ogs stte pris p , at indholdet af traktaten efterleves .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , jeg tror , kommissren har glemt at komme med en udtalelse om Filippinerne .
Jeg har i det mindste ikke hrt noget .
Jeg vil gerne have en oplysning derom .
<SPEAKER ID=156 NAME="Van den Broek">
Undskyld , fru formand , men efter gennemlsning af beslutningen havde jeg forstet , at den frst og fremmest var rettet til prsident Ramos og ikke til Den Europiske Kommission for at anmode om sttte .
Derfor har jeg ikke forberedt et svar .
Men jeg vil dog gerne lige , mens nste emne behandles , lse beslutningen igennem for at se , om det giver anledning til en reaktion fra Kommissionen .
Men jeg tr ikke gre dette p en uforsvarlig mde og uden forberedelse .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr , jeg gr ud fra , at hr .
Kreissl-Drfer er indforstet dermed .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0932 / 97 af Frutos Gama og Garca Arias for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om de katastrofale oversvmmelser i den autonome region Extremadura ; -B4-0957 / 97 af Puerta m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om de alvorlige flger af uvejret i Spanien ; -B4-0991 / 97 af Novo Belenguer og Gonzlez Trivio for Gruppen Europisk Radikal Alliance om oversvmmelserne i Badajoz ; -B4-0933 / 97 af Miranda m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om de alvorlige flger af uvejret p Azorerne ; -B4-0981 / 97 af Marinho og Correia for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om uvejret p Azorerne ; -B4-0939 / 97 af Miranda m.fl. for Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om de alvorlige flger af uvejret i Portugal ; -B4-0969 / 97 af Azzolini m.fl. for Gruppen Union for Europa om uvejret i Portugal ; -B4-0983 / 97 af Marinho m.fl. for De Europiske Socialdemokraters Gruppe om uvejr og regnskyl i det sydlige Portugal ; -B4-0956 / 97 af Capucho m.fl. for Det Europiske Folkepartis Gruppe om de nylige oversvmmelser i regionerne Extremadura ( Spanien ) og Alentejo ( Portugal ) samt p Azorerne ( Portugal ) .
<P>
Spanien
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , endnu engang er vandets delggende kraft genstand for en uopsttelig beslutning her i Parlamentet .
Uvejret har igen i sit klvand efterladt en strm af ddsdofre , kvstede og forsvundne i Spanien og Portugal .
Selvom det er sandt , at denne type tragedier vanskeligt kan undgs fuldstndigt , er det dog ikke mindre sandt , at omfanget heraf kunne have vret mindre , hvis man i tide havde truffet visse forholdsregler .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at denne katastrofetype finder sted i de omrder af den europiske geografi , der er mest tilbagestende .
Det , der er sket i Melilla - i mandags - efter bruddet p et reservoir med 20.000 m3 vand , er dog historien om en forudsigelig tragedie .
9 dde , 41 kvstede og uberegnelige materielle skader er det forelbige resultat af denne katastrofe , som langt fra er forrsaget af skbnen , men af ren og skr forsmmelighed .
Jeg vil i dag ikke komme med pstande om ansvar , som under alle omstndigheder br undersges af de spanske myndigheder , men i stedet udnytte denne lejlighed til i min egenskab af bde medlem af Europa-Parlamentet og borger i Melilla at anmode Europa-Kommissionen om ndhjlp til ofrenes familier , til dem , som helt eller delvist har mistet deres bolig eller forretning , og i det hele taget alle dem , som p en eller anden mde har lidt materielle tab .
<P>
Endvidere vil jeg opfordre Kommissionen til sammen med de spanske myndigheder at udarbejde en genopbygningsplan for de katastroferamte omrder og bevilge de ndvendige midler til rekonstruktion af infrastruktur , boliger og med hensyn til Extremadura de landbrugs- , kvg- og turistanlg , der er berrt .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at anmode Kommissionen om at undersge muligheden for at revidere Fllesskabets miljregler , sledes at de obligatoriske oversigter over miljvirkninger ledsages af risikoundersgelser for befolkningen som flge af visse indgreb , der ndrer miljet .
Det er ganske sikkert , at tragedier som dem , der er forrsaget ved oversvmmelse af floderne i Extremadura eller oversvmmelsen i Melilla , kan undgs , sfremt myndighederne i medlemsstaterne og Kommissionen lgger strre vgt p udvelsen af deres vsentligste ansvarsomrde , nemlig  alle borgeres sikkerhed  .
<P>
Azorerne
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter at jeg p mdet i Bruxelles d . 4. bad dette Parlament om at sende sin deltagelse til befolkningen i Ribeira Quente , og efter at vi straks derefter havde overgivet det siddende formandskab et forslag til hastebeslutning om , at vi skulle tage forholdsregler til at formindske skaderne af det uvejr , der ramte Azorerne , efter det , s er store dele af den kontinentale del af mit land , Alentejo , Algarve , Lissabon-omrdet , Setbal , Tejo-dalen , ogs blevet ramt af delggende storme .
<P>
Der kan ulykkeligvis registreres flere ddsofre .
Stormene har forrsaget , fru formand , kre kolleger , 41 dde og forsvundne i Portugal , ud over mange srede .
Skaderne for private , for det offentlige og for virksomheder nr , iflge forholdsvis beskedne skn , op p mere end PTE 10 milliarder .
Den enorme kde af folkelig solidaritet , der straks blve dannet fra den ene ende af Portugal til den anden , er et forhold , der fortjener at blive bemrket og prist , og som jeg gerne vil omtale for forsamlingen her .
Tilsvarende ord retter jeg til kommunerne , til deres tjenester , og ogs til brandvsenet .
<P>
Kommissionen anmodes i dag om at bevilge konomisk hjlp til at supplere de eksisterende midler og til at mindske flgerne af ulykkerne og afhjlpe de menneskelige dramaer , der har fundet sted .
Kommissionen anmodes ogs , anmodes isr , efter min opfattelse , om i samvirke med de forskellige myndigheder i mit land at skabe en form for konomisk sttte , en form for teknisk , teknologisk og forskningsmssig sttte og samarbejde , der vil kunne forebygge og undg en gentagelse af de delggende flger , som de storme medfrer , som det desvrre ikke ligger i vores magt at undg .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Fru formand , hr. kommissr , endnu en gang og inden for et relativt kort tidsrum er Den Autonome Region Azorerne om morgenen d . 31. oktober blevet voldsomt ramt af cyklonvinde og meget kraftige regnskyl , ikke mindst sognet Ribeira Quente i kommunen Povoao .
<P>
Ud over omfattende materielle skader , der iflge de opgrelser , som vi rder over , nr op p mere end PTE 5 milliarder , er der ulykkeligvis 29 ddsofre at beklage .
Det er p denne triste baggrund , at vi konstaterer vigtigheden af , at der i Amsterdam-traktaten er blevet indfrt en artikel , der sikrer en differentieret og specifik behandling af de ultraperifere regioner , fordi Fllesskabet anerkender de ulemper og risici , som disse borgere i Den Europiske Union er udsat for .
<P>
I denne sammenhng vil vi appellere til Kommissionen om , at den i sit virke vil g i retning af en reprogrammering og styrkelse af de allerede berrte konomiske midler til genopbygningen af den delagte infrastruktur i Den Autonome Region Azorerne .
Gentagelsen af disse situationer fr os til at mene , at REGIS-initiativet i fremtiden br indeholde en komponent , der gr det muligt at imdeg situationer skabt af naturkatastrofer .
<P>
Portugal
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="PT" NAME="Giro Pereira">
Fru formand , rede kolleger , jeg tror , at kendsgerningerne om disse katastrofer er blevet fremlagt , svel af pressen som af de kolleger , der har talt fr mig .
Jeg vil derfor ikke ogs tale om den , men blot fremstte tre overvejelser om denne sag .
<P>
Som det allerede er blevet nvnt , sker disse katastrofer i nogle af de mest tilbagestende omrder af Europa . I de ultraperifere Azorer eller i det spanske Extremadura og det portugisiske Alentejo .
Dette viser , at det er ndvendigt , at Den Europiske Union fortsat yder sttte til disse omrder .
Det er sandt , at der kan have vret tale om efterladenhed , det er sandt , at der kan vre beget fejl i arealudnyttelsen , men sandheden er , at der er mangler i infrastrukturen , som det er vigtigt at afhjlpe .
<P>
For det andet er det vigtigt , at Kommissionen giver materiel sttte , for det er ogs en mde at vise solidaritet med disse folk .
Den solidaritet , som Kommissionen viser , vil naturligt styrke den europiske flelse og gre , at folk fler , at der er andre folk i Europa , som er solidariske med dem i svre stunder .
Det drejer sig derfor ikke blot om en materiel betydning , men om en politisk og , kan vi godt sige , en solidarisk betydning .
<P>
En sidste bemrkning : Vi mener - og min gruppe er allerede n gang get ind for det her - at Kommissionen eventuelt burde have en mekanisme for denne type situationer .
Den burde institutionalisere denne type hjlp , som kunne gre det muligt straks p stedet at afstsl omfanget af disse katastrofer , og som ogs kunne gre det muligt , sammen med de nationale regeringer , at trffe nogle forholdsregler til at imdeg disse katastrofer .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Fru formand , hr. kommissr , den alvorlige og dramatiske situation , som er skabt af de voldsomme uvejr over det meste af det portugisiske territorium , retfrdiggr brug af fllesskabsfonde .
<P>
Det str nu tilbage at finde ud af , om disse fonde skal hidrre fra de bevillinger , der allerede er tildelt Portugal , med en reprogrammering af Fllesskabets nuvrende sttteramme , eller med nye tillgsbevillinger , som katastrofehjlp , eller gennem en budgetstyrkelse og gennem en modificering af rammeproceduren , for eksempel af fllesskabsinitiativet INTERREG II-C , sledes som man anmoder om det i resolutionen fra Europa-Parlamentet .
<P>
Det sprgsml , der her stilles , gr p , om Kommissionen som svar p den store indsats , som brandfolk , byrd , kommunale tjenester og politi- og militrmyndigheder har ydet , og p den hurtige reaktion , som landets og regionens regering har vist , kun kan svare med et snvert og akademisk syn p fllesskabsreglerne .
De mennesker , der er den egentlige grund til fllesskabsprojektet , tolererer det ikke .
Det br Kommissionen ikke glemme !
P en katastrofesituation br man ikke svare med teknisk stivhed , med " aktionsprogrammer  , " sttterammer  , " deflatoerer  , " moderniseringsprogrammer  og anden kommunitr jargon .
Sund fornuft og god vilje ER TILTRNGT !
<P>
Spanien / Portugal / Azorerne
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Fru formand , jeg vil gerne bekrfte vores bestyrtelse over de materielle og menneskelige ulykker , der er opstet som flge af de katastrofer , der er omfattet af dette forslag .
For alle , men isr vil jeg henvise til oversvmmelserne i Badajoz den 6. november , som krvede 25 ddsofre og talrige materielle skader p redskaber , boliger og forretninger .
Men jeg vil fremhve et forhold , som skal fremhves : Det beundringsvrdige bevis p solidaritet i tragediens stund , som ikke kun myndighederne , men ogs befolkningen i Extremadura har udvist , og som er blevet sekunderet af hele det spanske folk .
<P>
Der ville derfor ingen mening vre i , at Europa-Parlamentet ikke deltager i denne solidaritet ved at bevilge materielle midler til at udbedre den alvorlige situation , som er opstet .
Og der vil vre tid til at udarbejde lsninger , som kan forhindre gentagelse af denne type katastrofer , f.eks. krav om undersgelse af virkningerne af oversvmmelser ved forslag til byplanlgning .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Fru formand , de oversvmmelser , der for nylig har hrget nogle regioner , srlig i Portugal , er grund til strid og samtidig til overvejelse over den politik , der skal fres .
Med 41 omkomne i Portugal og 25 i Spanien , kan vores frste ord dog ikke vre andet en bestyrtelse over dette tab , idet vi udtrykker vores deltagelse i de efterladtes sorg .
<P>

Dernst forpligter respekten for de overlevende os til uden ophr at genskabe deres bolig- og arbejdsbetingelser , idet vi hber , at de ansvarlige p nationalt og fllesskabsniveau vil srge for de midler , der er ndvendige , samtidig med , at vi ogs , ligesom nogle kolleger allerede har gjort det , foreslr skabelse af en mekanisme , der kan sikre jeblikkelig og supplerende hjlp .
<P>
Sluttelig tvinger den sorg , som vi fler , os til at tnke over de forhold , der har givet anledning til , eller i hvert fald har forvrret , flgerne af uvejret .
I situationen viste ulykkerne tydeligt hjlpeforanstaltningernes utilstrkkelighed , idet man i vid udstrkning var afhngig af borgernes egen frivillige indsats .
Det er vigtigt , at man ud over dt endelig begynder at tage skyldigt hensyn til arealudnyttelsen med besvidstheden om , at den ikke m g imod naturen .
Denne skal tvrtimod bevares og bruges korrekt i menneskets tjeneste .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , hr. kommissr , der kan ikke sttes pris p tab af menneskeliv som flge af katastrofer eller ulykker .
Denne beslutning drejer sig ikke blot om at bede om konomisk katastrofehjlp .
Den drejer sig ogs om at opfylde vores solidaritetsforpligtelse som europiske borgere .
<P>
I Melilla p samme mde som i Extremadura og Portugal er der sket store tab af menneskeliv og materielle goder .
<P>
Europa-Kommissionen m sammen med de nationale og lokale regeringer ikke lade hnt om anmodningerne fra os , der reprsenterer dem , der i dag lider under denne tragedie , og beder om en hurtig lsning af deres problemer , og for dem er det ikke nok med medflende ord eller solidaritet .
Der er mange i Melilla , som i dag ikke kun har mistet familiemedlemmer , men som ogs er blevet frataget deres bolig eller har fet delagt deres forretning og dermed deres levevej .
Hvad kan vre vigtigere end dette ?
<P>
Lad os - i hvert fald os medlemmer af Europa-Parlamentet - ikke g ind i politiske eller retslige strider , som ikke falder ind under vores omrde , og lad os ikke med vores mangel p handling forge fortvivlelsen hos de mennesker , som i dag beder de offentlige myndigheder , herunder de europiske , om materiel og teknisk hjlp , som de retfrdigvis br f straks .
<SPEAKER ID=167 NAME="Van den Broek">
Fru formand , tillad mig kort at vende tilbage til det forrige emne vedrrende Filippinerne for at sige til hr . Kreissl-Drfler , at Kommissionen p ny vil studere programmet fra de filippinske myndigheder om landbrugsreformer og bidraget p dette omrde p det frstkommende mde mellem funktionrer fra Unionen og eksperter fra Filippinerne , et mde , der finder sted d .
9. og 10. december i r . Jeg vil forelbigt afvente resultatet og med hensyn til de andre punkter , som nvnes i beslutningen , har Kommissionen anmodet sin delegation i Manilla om nrmere rd .
<P>
Fru formand , nu til sagen om katastroferne .
M jeg begynde med at udtrykke min sympati p Kommissionens vegne med ofrene for de nylige oversvmmelser i det spanske samfund Extremadura og udtrykke vores medflelse med dem , som er blevet ofre for stormene i det sydlige Portugal og p Azorerne .
Kommissionen udtrykker sin dybeste solidaritet med ofrenes familier .
Fru formand , med hensyn til akut hjlp til europiske borgere , der er ofre for sdanne katastrofer , peger Kommissionen p , at der i Unionens budget for 1997 ikke er afsat bevillinger til direkte hjlpeforanstaltninger i Unionen .
Og hvorfor ikke ?
Fordi budgetmyndigheden for anden gang i trk har tildelt den pgldende budgetpost , B 4-3400 , angivelsen  pro-memorie  .
For 1998 er budgetmyndigheden i dette stadium af budgetproceduren get med til at ophve den tilsvarende budgetpost p budgettet , hvorom godkendelsesproceduren stadig er i gang .
<P>
Med hensyn til den strukturelle hjlp har de portugisiske myndigheder oplyst Kommissionen om skaderne , som uvejret har anrettet p landbrugets infrastruktur i Portugal og i den autonome region p Azorerne . Det forslag , som er indgivet af tjenesterne i det portugisiske landbrugsministerium , undersges i jeblikket af Kommissionens tjenester , srligt med henblik p at undersge , hvilke finansieringskilder der kan anvendes til at hjlpe med genopbygningen af den beskadigede infrastruktur i landbruget .
Dette er srligt vigtigt , fordi der i henhold til EOGFLorienteringen i det skaldte Fllesskabsoverslag for Portugal ikke er flere bevillinger til rdighed for en eventuel forstrkning af landbrugsforanstaltningerne i det operationelle program for de omrder , som er ramt af uvejret .
<P>
Med hensyn til Azorerne peger Kommissionen p , at den , efter delggelserne i dette omrde i december forrige r og i januar i r , i juli i r har forget det operationelle program for Azorerne med ECU 26 millioner for at bidrage til genopbygningen af den beskadigede infrastruktur .
<P>
Med hensyn til Spanien har de spanske myndigheder ligeledes oplyst Kommissionen om skaderne i landbrugets infrastruktur , og sammen med de spanske myndigheder undersger Kommissionens tjenester , hvordan der kan ydes hjlp inden for Fllesskabsoverslaget for Spanien , til genopbygning af denne infrastruktur . Med hensyn til INTERREG II-C peger Kommissionen p , at dette Fllesskabs initiativ hovedsageligt er rettet mod bekmpelse af trken .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , jeg gr ud fra , at det var en uforstlig forglemmelse , men kommissren undlod at udtrykke sin medflelse med ofrene i en anden spansk og europisk by , nemlig Melilla , og han nvnte heller ikke noget om den katastrofe , som for nylig fandt sted dr .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Fru formand , i trd med hvad min kollega Hernndez Mollar lige har udtrykt , vil jeg gerne vide , hvad kommissren mener om Melilla , for i disse sidste dage har vi set , at denne by ogs har vret offer for en katastrofe , som har vret i alle mediernes overskrifter .
<SPEAKER ID=170 NAME="Van den Broek">
Fru formand , jeg vil herved gerne gre forsmmelsen god igen .
Det var en ufrivillig udeladelse .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
S er det vist ordnet .
Forhandlingen under t er afsluttet .
Afstemningen finder sted kl . 17.30 , det vil sige om to minutter .
<CHAPTER ID=8>
Afstemning
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens handlingsplan for det indre marked , som stttes i betnkningen af hr. von Wogau , udgr en ekstern vision af et indre marked med i vidt omfang harmoniserede love og beskatningsformer , uden indre grnser , med en flles mnt , alts et marked , hvor nationernes uafhngighed i udprget grad er forsvundet .
Desuden vil dette indre marked have ret fleksible ydre grnser , fordi det , som hr. von Wogau siger , skal respektere Den Europiske Unions nske om et frit verdensmarked .
<P>
Parlamentets Udvalg om Borgerlige Frihedsrettigheder har dog haft nogle skrupler i forhold til Kommissionens stdige nske om at mobilisere arbejdskraftens bevgelighed mellem landene og anfrer i sin udtalelse forsigtigt , at  det siger sig selv , at bevgelighed eller mobilitet kan anspores , hvorimod det nok er mere tvivlsomt , om folk kan blive bedt om eller ligefrem tvunget til at flytte til en anden medlemsstat for at finde sig et job  .
Denne nuance , der utvivlsomt fandtes for farlig for de universelle samlingsbestrbelser , er ikke kommet med i Parlamentets endelige betnkning .
<P>
Det Europiske Rd i Amsterdam den 16. og 17. juni udtrykte tilfredshed med denne handlingsplan .
Det foreslog ganske vist , at man skulle opstille prioriterede foranstaltninger , men uden at sige hvilke og ved at godkende den generelle mlstning , som der efter dets mening skulle gives politisk sttte for at fremme vedtagelsen af gennemfrelsesbestemmelser .
Vi er noget overraskede over denne holdning , nr vi tager i betragtning , at handlingsplanen omfatter s radikale foranstaltninger som indfrelse i lbet af fem r af et nyt momssystem , der hviler p oprindelseslandet .
I planen kan der ligeledes findes en mareridtsagtig passage , hvori det hedder , at Kommissionen br kunne trffe hasteforanstaltninger mod stater , der ikke opfylder deres forpligtelser ved i givet fald at vedtage sanktioner , samt at en styrkelse af Kommissionens udvende befjelser vil medvirke til at mindske forsinkelserne i lsningen p problemerne .
<P>
Denne handlingsplan indeholder sledes frst en tilsidesttelse af nationerne til fordel for det indre marked , dernst tilsidesttelsen af det indre marked til fordel for det globale marked , og det hele ledsaget af tildeling af gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen , sledes at den kan f medlemssaterne til at makke ret .
Det kan da vre , at der i Frankrig og andre steder er ledere , der vil tilslutte sig sdanne forpligtelser , men jeg tror , at deres folk vil stille dem til regnskab for dette , nr dagen er inde .
<SPEAKER ID=173 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Betnkningen indeholder en rkke punkter , som vi absolut ikke kan sttte .
For det frste mener vi , at Den Europiske Union slet ikke har med medlemsstaternes mervrdiskatter at gre .
Vi kan heller ikke sttte generelle skrivelser om at snke beskatningen af arbejde med formlet at fremme beskftigelsen eller at tilpasse punktskatterne .
<P>
I betnkningen stilles der krav om oprettelse af tre nye europiske bureauer og reguleringsmyndigheder for flysikkerhed , telekommunikation og for godkendelse af tilstningsstoffer til fdevarer og af landbrugskemikalier .
Oprettelsen af sdanne centralistiske myndigheder frer bare til , at der produceres flere dokumenter , uden at det frer til nogen nvnevrdig ndring af virkeligheden .
<P>
I vrigt kan vi selvflgelig ikke g med til det , der foresls i punkt 12 i betnkningen .
At skabe en flles valuta for Den Europiske Union skaber ogs en permanent arbejdslshed .
<SPEAKER ID=174 NAME="Holm">
Det ene frer det andet med sig .
Da det indre marked skulle indfres , blev der sagt i debatten , at det under ingen omstndigheder ville berre skatteomrdet .
Nu viser det sig , at ogs dette omrde skal indg i EU ' s bestemmelsessamling , som iflge betnkningen skal indeholde bl.a. harmoniserede skattesatser og en flles momssats .
<P>
Jeg kan ikke g med til dette .
Der skal findes en frihed for nationalstaterne til selv at bestemme , p hvilket niveau skattesatserne skal ligge , bl.a. for at kunne sikre , at den offentlige sektor kan ligge p det niveau , som borgerne mener er passende i den pgldende stat .
<P>
Jeg kan heller ikke g med til indholdet i punkt 12 , som ensidigt hylder den flles valuta , da jeg ikke mener , at MU er til gavn for EU ' s borgere .
<SPEAKER ID=175 NAME="Lindqvist">
Det indre marked skulle have vret fuldt i kraft den 1. januar 1993 .
Det blev ikke tilfldet .
<P>
Jeg er enig i meget af Kommissionens kritik , men konstaterer samtidig , at denne meddelelse tydeligt viser , at medlemsstaterne ikke vil eller kan g s hurtigt frem .
Meddelelsen er et tydeligt eksempel p , at forslagene om det indre marked ikke gr i takt med , hvad medlemslandene nsker .
Udvalget gr meget lngere end bare til et frit indre marked og foreslr harmonisering af momslovgivning , flles regler for beskatning af kapital samt harmoniserede regler p selskabsrettens omrde , at den flles valuta gennemfres ligesom en flles konomisk politik .
Dette kan jeg ikke acceptere og har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=176 NAME="Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af von Wogau , som beskftiger sig med virkningen og effektiviteten af det indre marked .
Betnkningen er enig i hovedlinierne i Kommissionens meddelelse .
De danske socialdemokrater ser positivt p betnkningens henstillinger om mindre skat p arbejdskraft for at fremme beskftigelsen .
Dette er i lighed med den skattereform , den danske regering fik vedtaget i 1993 , som efterflgende skabte mere beskftigelser .
<P>
Betnkningen nvner en nedsttelse af momssatserne for sm og mellemstore virksomheder .
De danske socialdemokrater er ikke enige i denne holdning .
De danske socialdemokrater mener , vejen til en bedre beskftigelse skal ske gennem flere investeringer og uddannelse af den europiske arbejdsstyrke .
De transeuropiske netvrk bliver nvnt i betnkningen som et vigtigt element i skabelsen af en velfungerende infrastruktur i EF .
Dette synspunkt ser de danske socialdemokrater positivt p .
<P>
Betnkning af Langen ( A4-0350 / 97 )
<SPEAKER ID=177 NAME="Rovsing">
Gennemfrelsesbestemmelser til EU ' s byggevaredirektiv er en forudstning for , at direktivets regler om mrkning og standarder for byggevarer kan anvendes .
Kommissionen erkender i sin rapport , at det er en tidkrvende opgave at udarbejde gennemfrelsesbestemmelser for det uhyre store omrde , hvor der anvendes byggevarer .
Det tekniske specifikationer , som materialerne skal leve op til , er indviklede og varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Betnkningen anerkender disse vanskeligheder , men opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at nedbringe tidsrammen for gennemfrelsen s meget som muligt .
Det synspunkt er jeg ganske enig med udvalget og ordfreren i .
Byggevarer udgr en ganske betragtelig del af EU ' s indre marked , som endnu ikke er frit for handelshindringer .
En hurtigere implementering af direktivet krver ogs smidighed og velvilje fra medlemsstaternes side .
Det understreger betnkningen , og jeg er glad for at kunne give den min fulde sttte .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Asyl , indvandring og passage af de ydre grnser ( Odysseus-programmet )
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0366 / 97 ) af Zimmermann for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om en flles aktion , der er vedtaget af Rdet , om indfrelse af et uddannelses- , udvekslings- og samarbejdsprogram vedrrende asyl , indvandring og passage af de ydre grnser ( ODYSSEUS-programmet ) ( KOM ( 97 ) 0364 - C4-0427 / 97-97 / 0909 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=180 NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger , blandt de opgaver , Den Europiske Union har ptaget sig over for strmmen af flygtninge og indvandrere siden anden verdenskrig , er tildeling af asyl til politisk forfulgte , modtagelse af borgere fra tidligere kolonier samt modtagelse af mennesker af strengt humanitre grunde .
Denne vifte af opgaver har fet en ny dimension siden 1989 , da et stort antal mennesker fra landene i Central- og steuropa samt fra SNG kom til Vesteuropa af politiske og konomiske grunde .
<P>
Der er hrdt brug for politisk handling .
EU-medlemsstaternes regeringer har erklret asyl , indvandring og passage af de ydre grnser samt tildeling af visa for at vre omrder af srlig flles interesse .
Medlemsstaterne er overbevist om , at de kun i fllesskab kan leve effektivt og fornuftigt op til udfordringerne p dette omrde .
Selvom der er enighed herom , viger medlemsstaterne trods de mange ord tilbage for at afgive kompetence til Den Europiske Union .
<P>
De hidtidige aftaler , af hvilke Dublin-aftalen er den vigtigste , kan kun betegnes som et frste lille skridt .
Der er behov for store bestrbelser og vilje til at n frem til flles lsninger for at leve op til de ambitise ml i Amsterdamtraktaten , som p mellemlang sigt faststter det skaldte tttere samarbejde om de pgldende omrder .
<P>
Den foreliggende flles foranstaltning kan derfor ses som et tegn p , at Rdet og Kommissionen er rede til at gre sig yderligere bestrbelser i den henseende .
De kan i den forbindelse regne med sttte fra Europa-Parlamentet , som trods den sene videregivelse af forslaget til Parlamentet og den korte tid til at bearbejde det kan forelgge en fuldstndig og omfattende betnkning om ODYSSEUS-programmet .
<P>
For os er det vigtigt , at ogs Parlamentets mening foreligger p topmdet i Luxembourg og kan drages med ind i forhandlingerne .
Det har i den sammenhng ladet sig lede af de gldende bestemmelser i Maastricht-traktaten om Den Europiske Union , men hele tiden holdt sig bestemmelserne i Amsterdam-traktaten for je .
EuropaParlamentet lgger derfor vgt p at blive vidtgende informeret om ODYSSEUS ' videre forlb , navnlig for s vidt angr rsplanlgningen .
<P>
Det skal desuden kunne forelgge en liste over prioriteter p de pgldende omrder , hvis emner ogs indgr i rsplanlgningen .
ODYSSEUS-programmet anlgger en ny mlestok for medlemsstaternes samarbejde p omrderne asyl , indvandring og passage af de ydre grnser .
Love og procedurer er fortsat meget forskelligartede i de enkelte medlemsstater .
At nrme dem til hinanden i sidste instans er mlet med ODYSSEUS .
Medlemsstaterne skal ganske vist ikke tilnrmes hinanden gennem ensartede retsforskrifter , men ved at lre af hinandens eksempler .
Det sker med de tjenestemnd , som skal gennemfre de forskellige bestemmelser .
De informeres gennem de projekter , som ODYSSEUS fremmer , ikke kun bedre om unionsretten , men fr tillige at vide , hvorledes andre medlemsstater lser bestemte problemer .
Det kan f.eks. betale sig at stte sig ind i retsforskrifterne om familiesammenfring i de enkelte medlemsstater .
P den mde bliver det klart , at der absolut er forskellige muligheder for at hndtere et problem .
<P>
Jeg gr ud fra , at graden af accept af de bestemmelser , Den Europiske Union allerede har truffet , vil ges p de nvnte omrder gennem uddannelse af multiplikatorer inden for rammerne af ODYSSEUS .
<P>
Deltagerne i projekterne vil s vre i besiddelse af en viden , som medlemsstaterne kan f gavn af , som det tttere samarbejde skrider frem .
Jeg opfordrer derfor udtrykkelig medlemsstaterne til at gribe denne chance .
Det skal isr fremhves , at ansgerlandene kan deltage i projekter .
P den mde fr de programspecifikke kundskaber om de deltagende medlemsstaters institutionelle systemer og rets- og forvaltningssystemer .
Det vil p den ene side bringe dem nrmere unionens niveau og standard og p den anden side gre samarbejdet med dem p disse omrder betydeligt nemmere .
<P>
Under den praktiske gennemfrelse af programmet skal det sikres , at de respektive medlemsstaters databeskyttelsesregler overholdes .
P kurserne br der i anskuelsesjemed kun anvendes anonyme case-stories fra det daglige arbejde .
Tjenestemnd , som deltager i en udveksling og kommer i berring med originaldokumenter , skal plgges tavshedspligt .
<P>
ODYSSEUS-programmet er baseret p erfaringer fra pilotprojekter fra SHERLOCK-programmet , som nu skal integreres .
Under den periode p fem r , hvor programmet lber , vil der komme flere vrdifulde erfaringer til , som kontinuerligt br indg i rsplanlgningen .
Ikke mindst af den grund skal evalueringen af ODYSSEUS tillgges srlig betydning . ODYSSEUS-programmet viser ogs i lighed med den flles foranstaltning til beskyttelse af fordrevne , at politik p de pgldende omrder ikke ndvendigvis betyder en udbygning af fstning Europa .
Projekterne giver snarere tjenstemndene en mulighed for igen at holde sig den menneskelige dimension af deres arbejde for je .
De har ligesom politikerne ansvaret for , at mennesker , som vil ind i unionen af politiske , konomiske eller andre grunde , fr en menneskevrdig behandling .
<P>
Kommissionen br derfor ved rsplanlgningen pse , at uddannelse , udveksling og forskning ikke kun finder sted inden for tekniske omrder , som f.eks. kontrol af forfalskede dokumenter .
Materielle omrder som f.eks. de berrte personers ret til information , retshjlp og familiesammenfring og ganske srligt mindreriges rettigheder skal ogs tages op til behandling .
Bestemte NGO ' er har her erhvervet en srlig viden , som ogs br udnyttes inden for rammerne af ODYSSEUS .
Derfor er det vigtigt , at ONACR og andre mellemstatslige institutioner , som f.eks. den internationale organisation for migration , her ogs opfordres til at deltage i disse projekter .
Europa opfatter sig selv som menneskerettighedernes vugge .
Det har derudover et stort internationalt ansvar inden for flygtningeretten .
<P>
ODYSSEUS er et program , som kan bidrage til , at Europa lever op til disse krav .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Zimmermann med denne gode betnkning , som er blevet beriget ved alle gruppernes samarbejde , og som endvidere er baseret p et godt program , nemlig Odysseus-programmet om udveksling af information , samarbejde og uddannelse inden for omrder som asyl , indvandring og passage af de ydre grnser som antydet i overskriften .
<P>
For mennesker , der som jeg bor i grnseomrder , netop i den by , som vi lige har talt om , nemlig Melilla , hr. kommissr , som udgr Spaniens og Europas grnse til Marokko , og som endvidere dagligt lever med de problemer , der opstr som flge af indvandring fra de afrikanske landene og landene syd for Sahara , har dette program - Odysseus-programmet - uden tvivl srlig interesse .
<P>
Men det frste , jeg vil sige , er , at indvandrerne , fru Zimmermann , ikke er forbrydere .
Jeg modstter mig derfor - og jeg indrmmer , at jeg ikke bryder mig om det - at man taler om bekmpelse af indvandringen og bekmpelse af indvandrernes ankomst og ophold .
Jeg synes , det ville vre bedre at tale om administrative eller retslige midler og lade bekmpelsen foreg over for dem , som med udgangspunkt i nogle organiserede mafiaer udnytter og misbruger mennesker ved at transportere dem over vores grnser , inkassere penge herfor og rde dem til at destruere deres lovlige identitetsdokumenter , sledes at de netop kommer i en illegal situation og dermed ikke eller vanskeligt kan udvises fra Fllesskabets omrde .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , derfor er uddannelse af tjenestemnd inden for dette omrde meget vigtig . En uddannelse , som efter min opfattelse opfylder tre krav , tre aspekter .
For det frste en god teknisk og faglig uddannelse , s de kender indvandringsreglerne til bunds .
For det andet skal de rde over de ndvendige materielle midler til at udfre deres opgaver i grnseomrderne med total garanti og effektivitet . Og for det tredje skal de afslutte alle sager med tilstrkkelig smidighed , sledes at ventetiden ikke forlnges , hvilket medfrer sammenbrud i modtagelsescentrene eller krver humanitr bistand , der ikke kan ydes blot med de lokale eller nationale myndigheders midler , og som ikke kan gives med den vrdighed , som enhver person krver , og hvis forlngelse kan give anledning til unsket fremmedhad eller racisme .
I Sydspanien sker der f.eks. nsten dagligt menneskelige tragedier for indvandrere fra Nordafrika , som beklageligvis og desvrre ikke fr noget ud af forsget .
<P>
Mlene med dette program br lette det ndvendige samarbejde og uddannelsen ikke kun blandt tjenestemnd , men ogs blandt de private organisationer , som optrder p dette omrde .
Det er ikke nskvrdigt at have grnser , men de er ndvendige .
Man m derfor ogs tage afstand fra visse demagogiske holdninger over for dette overhngende problem .
<P>
Derfor finder jeg det meget vigtigt med den udveksling af erfaringer , som foresls blandt tjenestemnd , som ofte har det store ansvar at arbejde p et omrde som dette , hvor man m forst at kombinere de humanitre aspekter med den kolde tone i en lovgivning , der indfrer regler i de forskellige indvandringssituationer .
<P>
Og hr. formand , jeg vil ikke slutte uden at nvne det ansvar , der ogs tilfalder de tredjelande med grnse til Unionen , som skal opfylde de traktater , som de har underskrevet inden for dette omrde med medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , til at begynde med vil jeg gerne klargre , at vores gruppe vil sttte dette forslag .
Det er godt med et forbedret samarbejde .
Vi mener ogs , at den pointering , som udvalget har gjort , er vigtig , det vil sige , at samarbejdet skal udvide og styrke , ikke bare opretholde det , der findes .
<P>
Samtidig skal samarbejdet udvikles med respekt for individernes integritet .
Vi m srge for , at der ikke sker noget sdant med forsgsjeml , som vi ikke ville acceptere i andre sammenhnge , f.eks. overdragelse af oplysninger i forbindelse med Europol .
<P>
Jeg nsker , at dette program vil lgge srlig vgt p samarbejdet med ansgerlandene .
Jeg er derfor glad for , at kommissr Van den Broek er til stede .
Vi har srdeles meget at vinde - menneskeheden har srdeles meget at vinde - p , at de lidelser , som findes i dag i flygtningelejrene i disse lande , reduceres .
Jeg tnker specielt p en lejr i Litauen , som mange humanitre organisationer har vret opmrksomme p .
Der findes der tusind flygtninge , som venter p at blive behandlet .
<P>
Jeg hber , dette program hurtigt vil kunne sttte samarbejdet mellem EU-lande og Litauen for at fremskynde deres behandling af flygtningesager .
Mennesker , som gerne ville vende tilbage til deres oprindelseslande , m ikke gre det , fordi administrationen end ikke kan klare at ordne dette .
Derfor hber jeg og appellerer til Kommissionen om , at Litauen gives prioritet .
<P>
Endvidere hber jeg p en stor deltagelse fra de nordiske lande , som str uden for EU , men som deltager i den nordiske pasunion .
Jeg forstr det sdan , at artikel 10 i forslaget gr dette muligt .
Ogs det forbedrede samarbejde m omfatte dem .
Ellers delgger vi mske vores nordiske pasunion .
<P>
Samtidig vil jeg stille et oprigtigt sprgsml til os alle .
I denne uge har vi diskuteret flere programmer af denne slags , f.eks. Fiscalis , Karolus m.fl. Er det sdan , at vi altid behver et udvekslingsprogram for at opn det bedre samarbejde , som vi politisk og juridisk har bundet os til ?
<P>
Jeg efterlyser ogs , at vi gennemgr den forvaltningsmssige effektivitet , at vi har mere horisontale regler for de bestemmelser , som er ndvendige for finanskontrollen .
Vi behver dog ikke altid have dem i detaljer i hvert eneste program , som det er nu , s vi virkelig kan efterleve Kommissionens slagord less but better .
Endelig vil jeg konstatere , at der alts behves mere horisontale regler for finanskontrollen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , ODYSSEUS-programmet har til forml at fremme en entydig gennemfrelse af den europiske asyl- og indvandringspolitik gennem uddannelse i et bedre samarbejde mellem de nationale myndigheders tjenester .
Mere ekspertise , samarbejde og konformitet er i princippet udmrket , men desvrre er traktaterne , beslutningerne og andre instrumenter , som i de seneste r har givet den europiske asylret form , ofte i strid med Genve-konventionen og Den Europiske Menneskeretskonvention . Det er internationale traktater , som medlemsstaterne fortsat er underlagt .
<P>
En bedre gennemfrelse af denne mangelfulde asylpolitik er ikke ndvendigvis i flygtningenes interesse , og derfor har min gruppe blandede flelser over for ODYSSEUS .
Det m dog siges , at ndringsforslagene i betnkningen af fru Zimmermann generelt gr i den rigtige retning .
Jeg hber , at ODYSSEUS-uddannelserne , der skal uddanne embedsmndene i medlemsstaterne om asylsgeres rettigheder og pligter , ikke forbigr indholdet i flygtningekonventionen og de relevante bestemmelser i EVRM , og at det ikke kun bliver Unionens og medlemsstaternes restriktive udlgninger heraf , som behandles , men ogs selve fortolkningen af indholdet .
Denne vogter af flygtningekonventionen tager Den Europiske Union skandalst lidt hensyn til , hvilket protokollen til Amsterdam-traktaten endnu engang beviser .
<P>
ODYSSEUS-programmet omfatter blandt andet uddannelse i at afslre falske dokumenter , og herom har jeg et sprgsml til hr . Van den Broek .
Skal ODYSSEUS ogs fortlle de involverede embedsmnd , at det , at en person har falske papirer , ikke betyder , at han eller hun ikke kan anses for at vre en gte flygtning ?
Skal ODYSSEUS ogs fortlle det til de embedsmnd , som medlemsstaterne i stadig strre omfang stationerer i lufthavnene i asylsgernes hjemlande som en fremskudt grnsepost for fort Europa ?
<P>
S samarbejdet med kandidatmedlemsstaterne .
Det er udmrket , at ogs kandidatmedlemsstater kan vre med i ODYSSEUS-programmet .
Men der er naturligvis en stor risiko for , at EU-partnerne kun lrer dem , hvordan de kan fungere bedre som " cordon sanitaire  for os .
Min kollega i gruppen Claudia Roth besgte forrige r tre polske interneringslejre , og hun talte med 122 indsatte udlndinge , hvoraf enkelte var kommet tilbage fra Tyskland .
Alle 122 gik ud fra , at de afventede en beslutning vedrrende deres asylansgning .
Men i virkeligheden var der kun taget seks asylansgninger i behandling .
Det polsksprogede dokument , som de vrige havde underskrevet , var ikke , som de troede , en asylansgning .
Det var en kendelse om at kunne holde dem fngslet i afventning af deres udsttelse .
Og dette land betragter vi som et sikkert tredjeland . Hvis ODYSSEUS bidrager til , at kendskabet til flygtningekonventionen hjnes , er jeg for .
Men noget siger mig , at dette ikke er ODYSSEUS ' vigtigste mlstning .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , frst vil jeg lige anfre min forundring p enkelte punkter .
For det frste hrer man i en tekst , der vedrrer passage af grnserne - de ydre grnser , naturligvis , for efter vores mening burde de indre grnser for lngst vre forsvundet - aldrig ordet Schengen .
<P>
Det m erkendes , at det , der virkelig bekymrer os , ikke direkte er knyttet til denne aftale , men den er trods alt i dag i Europa selve grundlaget for personers frie bevgelighed .
<P>
Det andet element , der til min beklagelse og isr vrede mangler , er en understregning af , at det i den store frihed for kapitalbevgelserne , varerne og menneskene , trods alt er sidstnvnte , der tydeligvis betaler den hjeste pris .
P et par sekunder eller millisekunder kan en million dollars flyttes fra en bank i Stockholm til Sydney .
<P>
For at komme fra Algier til Paris skal man flere gange begive sig til konsulatet , stille sig op i ken og m forvente at se sin anmodning afvist efter flere ugers forgves venten .
Dette skal vi have os for je , og denne betnknings vigtigste fortjeneste er efter min mening , at den tvinger os til at overveje og debattere situationen omkring de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Et stort flertal her i Parlamentet vil g i brechen for at beskytte disse friheder og opfordre medlemsstaterne til et bedre samarbejde , og det er , som det skal vre , vi vil stemme herfor og med glde , og jeg lyknsker i forbifarten fru Zimmermann .
Men vi m vre klar over , at det er hos os , i vores egne lande , at kampen vil vre hrdest .
Vi kender alle den indsats , der er ndvendig for at overtale vores regeringer , der er nervse , fanger af rutinen , og vores embedsmnd , der ofte er drligt underrettet og under stadigt pres fra deres overordnede for at forhindre , at folk kommer ind i landet .
<P>
Dette er tilfldet for medlemsstaterne og mske endnu mere for dem , der i dag banker p porten , hvis administrationer i snesevis af r har brugt deres tid p isr at forhindre deres egne borgere i at bevge sig .
<P>
Med hensyn til denne rapport er jeg sikker p , at vi - bortset fra nogle giftige tunger , som jeg ser heldigvis ikke er til stede - naturligvis med et bredt flertal vil stemme for , at disse elementer indgr i en virkelig samordning , sledes at vi kan komme videre i dette sprgsml , men jeg siger med det samme , at det er et langvarigt arbejde .
Dette er kun begyndelsen p en kamp , som vi m fre hos os selv , i vores egne lande .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , fr jeg kommer ind p fru Zimmermanns betnkning , vil jeg sige , at det er mig en fornjelse at kunne tiltale hende p vores flles modersml , nederlandsk .
Hendes betnkning vedrrer et interessant og ndvendigt program .
Programmets endelige ml er et flerrigt samarbejde mellem de offentlige tjenester i medlemsstaterne inden for omrdet for asyl og indvandring .
Til det forml foresls uddannelse og udveksling af embedsmnd og studier og undersgelser .
<P>
Det er noget , som vi helt og holdent kan bakke op om .
Samarbejde p disse omrder mellem medlemsstaterne er blevet ndvendigt p grund af opstede bne omrder uden indre grnser .
Endvidere er det godt for de personer , der arbejder inden for dette omrde , bedre at forst hinandens lovgivning samt lovgivningen i Unionen .
Alt for ofte opstr der problemer p grund af manglende gensidig forstelse af hinandens lovgivning , eller fordi de nationale embedsmnd ikke forstr Unionens embedsmnd .
Ved at stimulere sdanne uddannelser og udvekslinger via dette program investerer Unionen fornuftigt i fremtiden .
Med hensyn til fremtiden : jeg er meget glad for , at ogs Unionens aspirantmedlemmer involveres i dette program .
Jeg anser dette for meget vigtigt .
<P>
I betnkningen er der en uklarhed , som jeg vil forelgge kommissr Van den Broek og ordfreren .
I ndringsforslag 31 udvider Europa-Parlamentet uopfordret Kommissionens autonomi i forhold til Rdet ved at forhje det nvnte belb .
Samtidig begrnser samme Europa-Parlament Kommissionens autonomi med ndringsforslag 15 og 17 .
Der , hvor Kommissionen , sandsynligvis bevidst , holder de indholdsmssige elementer , som aktionerne skal baseres p , bne , begrnser Parlamentet disse med sine tilfjelser .
Hvad er Kommissionens holdning til dette ?
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at jeg finder det noget taktlst , at Parlamentet i ndringsforslag 9 i artikel 1 allerede nu henviser til bestemmelserne i Amsterdam-traktaten og anmoder Rdet om at tage hensyn til disse , mens denne traktat ikke engang er ratificeret af de enkelte nationale parlamenter . Det ser for mig ud som en udemokratisk holdning .
Det forekommer mig , at vi tager begivenhederne lidt for meget p forskud .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Zimmermann har meget indgende redegjort for Parlamentets udtalelse om den flles foranstaltning , s jeg behver ikke mere komme ind p detaljerne i EP ' s udtalelse om ODYSSEUS-programmet .
Jeg vil derfor koncentrere mig om endnu en gang at se p sprgsmlet om asyl , indvandring og passage af de ydre grnser , men ud fra en anden synsvinkel .
<P>
Den Europiske Union er en borgerrettens union .
Sledes formulerer vi det igen og igen i den insider -kreds , der er samlet her i aften .
Sdan skal det ogs vre .
Den Europiske Union skal derfor ogs sikre en asylret , som , nr den er harmoniseret p et niveau , der ligger s hjt som muligt , glder for alle medlemslande .
Det betyder imidlertid , at asylretten skal harmoniseres i Den Europiske Union , det vil sige , den skal gres til en fllesskabssag .
Det er nu fastsat i Amsterdam-traktaten , at det skal ske inden fem r efter traktatens ikrafttrden .
Der er ganske vist sat en forhindring op i form af , at Rdet skal trffe afgrelse med enstemmighed , s at sige det permanente nationalstatslige forbehold , hr. reprsentant for Rdet , men man er jo dog get i gang med at gre asyl til en fllesskabssag .
<P>
Det samme glder for indvandringspolitikken .
Hvad har asyl- og indvandringspolitik med hinanden at gre ?
Den Europiske Union bliver , nr den sikrer borgerlige rettigheder , nr den sikrer , at den , der forflges politisk , fr asyl og kan gre krav p asyl gldende i Den Europiske Union , ndt til at sige , at nuvel dermed adskiller den , der forflges politisk og anmoder om asyl , sig fra den , der gerne vil indvandre , og som ikke forflges politisk og ikke br f mulighed for eller tvinges til at benytte asylretten som adgang til indvandring .
Hvis vi vil forhindre , at der samtidig sker en udhuling af asylretten p grund af manglende accept , fordi Den Europiske Unions borgere siger , at asylansgerne i virkeligheden slet ikke nsker asyl , de vil rent faktisk indvandre , s har vi til beskyttelse af asyltanken brug for en indvandringsret , som imidlertid s vidt muligt ikke er splittet op i femten dele , men er flles .
<P>
Endelig har vi , hvis det skal fungere internt i Den Europiske Union , brug for en kvalificeret sikring af Den Europiske Unions ydre grnser , da de indre grnser jo er bortfaldet .
Jeg har i Italien haft lejlighed til at iagttage den italienske republiks sikring af de ydre grnser , den er meget indgende og ligger p et hjt plan .
I Napolis havn kiggede jeg p den italienske kystvagts grnsesikring .
Vagten bestr af storartede tjenestemnd , og dem spurgte jeg : " Hvad opfatter De Dem selv som her ?
 De s forbavsede p mig , fordi de ikke forstod mit sprgsml .
S sagde jeg : " Er De italienske tjenestemnd eller europiske tjenestemnd ?  Naturligvis er de italienske tjenestemnd , grn-hvid-rde !
<P>
" Vi har ikke noget at gre med Europa !  Det var svaret .
Men det passer ikke .
Siden Italien er blevet fuldgyldigt medlem af Schengen , og grnserne mellem strig , Italien og Tyskland er bne , har vi konstateret , at velorganiserede bander af flugthjlpere - det skete s sent som i gr - ankrer op langs den italienske kyst - i gr var det et skib med ca . 800 kurdere ombord , hvis ml ikke var Italien , men andre lande i Den Europiske Union .
Hvad betyder det for de vrige lande i Den Europiske Union ?
Det betyder , at Italiens ydre grnse er den tyske grnse , at Italiens ydre grnse er den svenske grnse og endvidere den franske grnse , eller at grnsen mellem Finland og Rusland ogs er Italiens grnse , for den , der kommer ind i Den Europiske Union , har fri bevgelighed , nr han er blevet modtaget i et medlemsland .
<P>
Nu har vi , hvad angr sikringen af de ydre grnser , i hvert land en anden struktur i sikringen af de ydre grnser .
Det kommer ikke til at fungere i lngden .
Vi har sledes ogs i forbindelse med sikringen af de ydre grnser brug for en harmonisering .
Fru Zimmermann har i sin betnkning gjort opmrksom p disse forhold .
ODYSSEUSprogrammet til uddanndelse af de enkelte nationalstaters tjenestemnd er et vigtigt punkt . For den enkelte , f.eks. finske , tjenestemand skal forst , hvad hans arbejde har at gre med den italienske kollega og omvendt .
For det vil i sidste instans ikke hjlpe noget , dersom vi ikke tager skridt i retning af at gre det flles p de omrder , hvor Den Europiske Union ikke har brug for et stadig mere uddybet mellemstatsligt samarbejde , men for en selvstndig ret .
Det er der , hvor egne vitale interesser berres .
Derfor er fru Zimmermeanns oplysning om , at der s at sige ikke gr nogen vej uden om harmoniseringen i fortsttelse af uddannelsesprogrammerne , et af de centrale budskaber , som Parlamentet skal have formidlet i denne udtalelse .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Hr .
Schulz , jeg afbrd Dem ikke i Deres velformulerede tale og lod Dem overskride Deres taletid , men det var ikke kun derfor , jeg ikke afbrd Dem : De skal vide , at jeg stter srlig pris p , at nsten alle de kolleger , der nu er til stede i salen , er blandt dem , jeg regelmssigt ser , nr jeg er mdeformand .
Det stter jeg stor pris p , og det vil jeg gerne udtrykke her .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kre kolleger , frst tales der i betnkningen om , at SHERLOCK-programmet skal integreres i ODYSSEUS-programmet .
En integration af SHERLOCK i ODYSSEUS er givet en yderst vanskelig sag ogs under genteknikkens auspicier , hvorfor jeg - selvom jeg godt kan lide engelske kriminalromaner - i det flgende vil tale om ODYSSEUS , for vi er faktisk ude p en odyss , hvad angr asylretten i Den Europiske Union .
Men jeg tror , at fru Zimmermann virkelig har vist os den rette vej , ikke i sin tale , men i sin udmrkede betnkning .
<P>
Jeg mener , at det virkelig er ndvendigt ved hjlp af kurser for tjenestemnd og uddannelse af tjenestemnd at srge for , at asylretten bevares .
Denne asylret skal kun bevares , hvis det massive misbrug af den og den illegale indvandring reduceres og standses .
Derfor er det af meget stor betydning , at vi srger for - og det sker jo til dels langs vores ydre grnser - at der ligesom der i forbindelse med den monetre politik anlgges monetre kriterier , findes sikkerhedskriterier p omrdet indre sikkerhed .
Eksemplet strig har vist , at man har beget den fejl frst at tiltrde og dernst foretage de ndvendige tilpasningsprocesser , som nu er i gang .
<P>
Vi br derfor p baggrund af den forestende udvidelse med stater i Central- og steuropa lgge srlig vgt p fra starten at inddrage disse stater srlig intensivt i disse uddannelsesprogrammer .
Disse stater er i frd med under store anstrengelser at overtage fllesskabsstandarden netop p omrdet indenrigs- og retspolitik , men har logisk nok en del at indhente .
Derfor skal det vre et af de centrale punkter i dette flerrige program .
<P>
Vi skal srge for , at det i Den Europiske Union kommer s vidt , at vi s at sige - og det gav hr . Schulz meget smukt udtryk for - fler os som en enhed .
Spanien grnser virkelig til Rusland .
Set ud fra den synsvinkel er det typisk , at for vores gruppe har en reprsentant for den sydligste medlemsstat - Spanien - talt og i min person en reprsentant for den nuvrende grnse mod st .
Vi br overveje , om vi i lngden kan overlade kontrollen med vores ydre grnser til den til enhver tid vrende sydligste eller stligste medlemsstat , eller om vi ikke her kan n frem til fllesskabsforanstaltninger som f.eks. et europisk grnsevrn , som overtager og europiserer f.eks. det tyske forbundsgrnsevrns positive erfaringer .
<P>
Derfor mener jeg , at ODYSSEUS kan vre et frste skridt i den rigtige retning , og vil gerne tilslutte mig hr . Schulz ' forslag om , at vi p et nste trin skal n frem til europiske fllesskabsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=189 NAME="Van den Broek">
Fru formand , det flerrige program ODYSSEUS er for det frste rettet mod at forbedre det praktiske samarbejde mellem dem , som er beskftiget med grnsekontrol , asyl- og indvandringspolitik i vores medlemsstater .
En mlrettet grnseskontrol og en mlrettet indvandringspolitik er til en vis grad bestemt af , at man kan omgs forskellige typer dokumenter .
Derfor hrer initiativet til forbedring af evnen til at opdage falske dokumenter ogs under programmet .
<P>
Som svar p sprgsmlet fra fru Van Dijk kan man naturligvis ikke generalisere og sige , at hvis der findes et falsk dokument , s er enhver asylansgning overfldig .
Jeg tr ikke komme med nogle generaliserende bemrkninger om dette , fordi asylpolitikken naturligvis ogs gennemfres og tilpasses i hvert enkelte tilflde .
<P>
Det allerede eksisterende SHERLOCK-program , der vedrrer falske eller forfalskede dokumenter , integreres da ogs i sin helhed i ODYSSEUS-programmet .
Initiativet er baseret p en rkke meget vellykkede prveprojekter , som Kommissionen gennemfrte i 1996 .
I den forbindelse drejede det sig frst og fremmest om uddannelse , videreuddannelse og udvekslingsprogrammer for embedsmnd i medlemsstaterne .
Ved evalueringen af projekterne blev det gjort klart , at denne form for praktisk samarbejde mindst er lige s vigtig som at samordne reglerne .
<P>
Dette glder ikke kun for de femten medlemsstater , men ogs for forbindelserne med de nye europiske demokratier .
Disse erfaringer har i hj grad bestemt programmets form .
ODYSSEUS har en lbetid p fem r og et budget p i alt ECU 14 millioner inklusive de ECU 5 millioner , der allerede var trukket ud til SHERLOCKprogrammet .
<P>
Det luxembourgske formandskab har til information forelagt ODYSSEUS-programmet for Parlamentet .
Det rede medlem af Parlamentet , fru Zimmermann , har i sin udmrkede betnkning peget p flere meget vigtige forhold , og nogle af dem vil jeg gerne komme nrmere ind p .
<P>
Med hensyn til henstilling 12 er jeg for eksempel helt enig i , at artikel 7 i forslaget skal tilfjes en stning , hvori bekmpelsen af menneskesmugling eksplicit kommer til udtryk .
<P>
Kommissionen er ogs enig i , at artikel 9 skal udarbejdes nrmere for at gre det klart , at det er vores mlstning at forbedre kendskabet til det institutionelle rets- og administrationssystem i vores medlemsstater .
<P>
Betnkningen omfatter ogs flere redaktionelle ndringer , der gre det tydeligere , hvilke aktiviteter der i henhold til vores forslag prcist hrer under programmet .
Disse kan uden videre optages .
<P>
Endvidere foreslr betnkningen af fru Zimmermann , at der henvises til Amsterdam-traktaten .
I s tilflde , og det er ogs nvnt , skal det vre klart , at den nye traktat endnu ikke er trdt i kraft . Jeg er i vrigt indstillet p at tage dette emne op i Rdet .
<P>
Til sidst vil jeg takke Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og isr ordfreren for det udmrkede arbejde , som hun har udfrt med denne betnkning .
Nu er det ogs gjort klart for den videre forhandling i Rdet , at forslaget kan regne med stor sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=10>
Den Europiske Socialfonds fremtid
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0327 / 97 ) af Jns for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Den Europiske Socialfonds fremtid .
<SPEAKER ID=192 NAME="Jns">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , socialfondsforordningen udlber ganske vist frst i 1999 , alligevel er forberedelserne af den nye forordning allerede i fuld gang .
Kommissionen har sagt , at den i januar eller mske allerede i december vil lgge sine forslag p bordet .
Dersom vi nsker , at Kommissionen , inden den trffer sin beslutning , fr at vide , hvad Europa-Parlamentet forventer af en ny forordning , bliver vi ndt til at sige det til den nu og ikke frst i december eller januar .
Derfor ogs denne pressen p fra Socialudvalget og fra min gruppe for at f initiativbetnkningen behandlet endnu i dag , og jeg m sige , at jeg virkelig er glad for , at det er lykkedes os i fllesskab p trods af alle de tekniske vanskeligheder , vi har haft i den forbindelse .
<P>
Det drejer sig her og nu ikke om Den Europiske Socialfonds eksistens eller ikke-eksistens .
Fonden str slet ikke til disposition , det drejer sig om at tilpasse fonden til ndringerne p arbejdsmarkedet , og det drejer sig om at opn proceduretekniske forenklinger .
Der er alts ikke tale om en grundlggende reform , der er snarere tale om en revision af Socialfonden .
De vigtigste punkter er for det frste : Vi vil bibeholde den horisontale sttte fra Socialfonden .
Det er meget vigtigt .
Men derudover vil vil i hjere grad end hidtil sttte regioner med srlig hj arbejdslshed finansielt .
<P>
For det andet : Vi gr desuden ind for et flles horisontalt ml for de hidtidige ml 3 og 4 , det vil sige , at vi med henblik p en forenkling af planlgning og forvaltning vil sammenfatte foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslshed og foranstaltninger med henblik p den prventive arbejdsmarkedspolitik , alts foranstaltninger for dem , der er truet af arbejdslshed , i t ml .
Vi vil for det tredje absolut fastholde Socialfondens dobbelte opgave , det vil sige , at vi ogs for fremtiden p kort sigt vil ge de arbejdslses chancer for at f beskftigelse og chancerne for dem , der er truet af arbejdslshed , ved hjlp af kurser , der giver dem de kvalifikationer , arbejdsmarkedet eftersprger .
<P>
Men vi vil endvidere - og det er ligeledes meget vigtigt - give mlrettet sttte til dem , der er truet af social udstdelse .
Ogs de skal p lngere sigt have chancen for at f en arbejdsplads .
Vi vil helt bevidst ogs her fastholde foranstaltninger for kvinder og unge arbejdslse , for erhvervshmmede og for langtidsledige .
<P>
For det fjerde vil vi endelig , at Socialfonden lever op til endnu en udfordring .
Den skal i get grad hjlpe arbejdslse og dem , der er truet af arbejdslshed , p 45 r og derover .
Deres kvalifikationer er nemlig som regel forldede , og navnlig giver de frreste nationale ordninger dem nye chancer for arbejde .
Her glder det virkelig om at udfylde et nyt hul ved hjlp af Socialfondens foranstaltninger .
<P>
Ogs tekniske punkter ligger os p sinde .
Kritikken af udnyttelsen af Den Europiske Socialfonds midler , af forsinkede udbetalinger og af de store udgifter til forvaltning er kendt , Revisionsretten rejser den hele tiden p ny .
Som det frste foreslr vi derfor , at udbetalingerne forbedres .
Det skal ske ved , at midlerne fra Socialfonden til medlemsstaterne ikke lngere som hidtil udbetales i tre rater , men i n helrlig tranche .
Det ville forenkle forvaltningen betydeligt .
Men derudover skal medlemsstaterne naturligvis p deres side sikre , at " betalingskden  frem til de endelige modtagere og betalingsfristerne virkelig bliver kortere .
<P>
For det andet foreslr vi en omfordelingsmekanisme , for at det omsider kan bringes til ophr , at vi i revis skubber uudnyttede socialfondspenge foran os .
Det betyder , at dersom vi efter det tredje og det sjette r i sttteperioden konstaterer , at midlerne ikke er bundet fuldt ud , trder der en omfordeling af pengene i stedet .
Det betyder , at de ikke-udnyttede penge fortrinsvis vil blive givet til andre regioner i den samme medlemsstat , men ogs til andre medlemsstater : Betingelsen for at f disse ekstra midler er : Modtagerne skal naturligvis have udnyttet deres egne socialfondsmidler fuldt ud , og de skal naturligvis ogs have gennemfrt projekter af god kvalitet .
<P>
For at disse ekstra penge hurtigt kan blive bundet , for kun p den mde giver omfordelingsmekanismen mening , skal de drligst stillede regioner , alts vores ml-1-regioner , kunne f finansieret op til 90 % af foranstaltningen , og de vrige regioner op til hjst 70 % .
Det betyder i klar tekst : Den , der ikke som fastsat binder midlerne sammen med egne komplementrmidler , m for fremtiden regne med finansielle sanktioner .
Den , der derimod anvender midlerne fornuftigt , belnnes .
National krvementalitet skal efter vores mening sledes ikke have en chance for fremtiden .
<P>
For det tredje : En sttteperiode p syv r er meget lang .
Her foreslr vi , at 5 % af socialfondsmidlerne i frste omgang opfres i reserven .
Denne reserve ville der frst blive brug for i de sidste tre r . Med den skal en behovstilpasning finansieres .
Dermed ville der s ogs vre taget hensyn til medlemsstaternes udnyttelse af midlerne p mellemlang sigt .
<P>
Til slut krver vi en bedre evaluering af planlgningen og gennemfrelsen i alle faser for at kunne bedmme projekterne mere fagligt korrekt .
Men det giver kun mening , dersom medlemsstaterne vedtager de nye strukturfondsforordninger i god tid og dermed ogs socialfondsforordningen .
For fortiden har virkelig lrt os , at medlemsstaterne har brug for et rs tid til at indstille sig p de nye stttekriterier i deres planlgning .
Skulle det nu i vrste fald igen ikke lykkes at f forordningen vedtaget i god tid , foreslr vi , at der indfres et overgangsr .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , Karin Jns har gjort Parlamentet en stor tjeneste .
Det var en meget oplysende betnkning , som behandler forskellige problemer ret dybtgende og detaljeret samt indeholder nogle meget interessante , konkrete og i visse tilflde helt nye forslag om Socialfondens fremtid .
For eksempel er hendes sidste betragtning om en reserve og om at holde midlerne tilbage fra dem , der ikke forvalter dem godt og give dem til dem , der gennemfrer Fllesskabets politik godt , en foranstaltning , som Kommissionen alvorligt br overveje at vedtage .
<P>
Et problem , der ofte diskuteres i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er forvaltning og administration af Socialfonden .
Nogle gange er det Kommissionens skyld , men i de fleste tilflde er det det , der foregr i medlemsstaterne , isr i lande som Italien , der tilsyneladende ikke har nogen ordentlig regional struktur , og som har alle mulige problemer med fordelingen af midlerne .
I Revisionsrettens ugerapport for denne uge - og det er da heldigt , at vi drfter emnet i samme uge - fremhves forskellige omrder inden for Socialfonden igen p grund af utilstrkkelig gennemfrelse .
Italien , Spanien og Portugal er de tre medlemsstater , som revisorerne fremhver af negative grunde .
Derfor er det meget vigtigt , at vi strammer os an .
Vi skal forbedre vores administration af skatteydernes penge i Fllesskabet .
<P>
Socialfonden er investering i mennesker .
Mange af de andre fonde - infrastruktur osv. fordeles til industrien eller store virksomheder .
Her har enkeltpersoner ikke megen berring med en fond , mens en ung person , der gennemgr en erhvervuddannelse og fr et job som flge deraf , oplever fordelene ved Den Europiske Socialfond .
Derfor er den i sandhed en folkets fond - den er menneskelige ressourcer .
Den er ikke kun for unge . Der er ogs mange ldre borgere i Fllesskabet , og med de nuvrende befolkningsmnstre bliver der flere og flere af dem .
I 1992 f.eks. var 32 % af Unionens befolkning over 45 r . I 1996 var andelen steget til 36 % , og i r 2015 vil den vre over 50 % .
Derfor er det vigtigt , at vi srger for erhvervsuddannelse af de ldre p arbejdsmarkedet , isr nr vi har et fleksibelt arbejdsmarked , og folk bevger sig ud og ind af forskellige erhverv .
<P>
I betnkningen kom Karin Jns ogs ind p problemet med additionalitet .
Det blev ogs nvnt i denne uge i revisorernes rapport , hvor det hed , at medlemsstaterne ikke havde defineret additionalitet eller samfinansiering ordentligt .
Det er helt klart et andet omrde , som Kommissionen skal tage sig af .
Vi i Det Forenede Kongerige har haft betydelige problemer med dette .
Fhv. kommissr Millan var meget ivrig efter at gre noget ved det og startede en undersgelse af Regionalfonden og andre fonde , men den blev sat i bero .
Kommissionen br tage additionalitetsproblemet op til fornyet overvejelse og tage det meget alvorligt .
Vi har et tilbagevendende problem med forvaltning , som vi m gre noget ved .
<P>
I betnkningen fremstter Karin Jns nogle meget konkrete og velovervejede forslag .
Jeg indstiller dem til Parlamentet , og jeg er sikker p , at vi vil f dem vedtaget i morgen .
Det tjener ordfreren til re , at vi i Plenarforsamlingen forelgger en betnkning om et emne ssom Socialfonden og der s kun er 10-11 ndringsforslag til hele betnkningen .
Det viser , at hun har overbevist de fleste af sine kolleger i udvalget .
Mange af ndringsforslagene er kun med henblik p oprydning , og jeg tror , vi kommer til at acceptere mange af dem .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Fru formand , det er meget beklageligt , at en betnkning , som har krvet et stort analyse- og syntesearbejde af ordfreren , er blevet lidt tilsidesat under forhandlingen ; men jeg vil dog ikke undervurdere den betydning , som dette indlg nu kan f .
<P>
Vores tak til fru Jns for hendes betnkning er omvendt proportional med svel tidspunktet for som den afsatte tid til forhandlingen , og det er derfor en stor tak , som vi udtrykker gennem en positiv holdning til svel betnkningen og til ordfrerens accept af nogle ndringsforslag .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne understrege og bekrfte , at ogs for os er der tale om , at Den Europiske Socialfond har en strategisk rolle at spille i forbindelse med Amsterdam-traktatens nye mlstninger , den kommende beskftigelseskonference og isr i forbindelse med den alvorlige arbejdslshed .
Ordfreren siger meget godt og klart , at der m ndringer til , hvilket dog ikke skal forhindre os i at se den positive virkning , som Den Europiske Socialfond har haft for integrationsforsgene , isr mellem uddannelsessystemet og videreuddannelsessystemerne . Den har haft en betydelig indvirkning p den samlede styring af uddannelsespolitikken , der er blevet styrket i vores lande .
Men det , som ordfreren siger , er flgende : fremtiden ligger i ndringerne , og disse ndringer er de , som ndvendiggres af den konomiske , sociale og beskftigelsesmssige situation , men ogs er ndvendige i forvaltningen af fonden selv , som br vre mere forenklet og samtidig strengere .
Socialfonden er den eneste fond , der direkte er til gavn for menneskene og bekmper den sociale udstdelse , og den er vores eneste direkte linje , vores eneste lftestang til at udnytte de menneskelige ressourcer , som skal gre det muligt for os at kvadrere cirklen mellem de to bermte strrelser , konkurrenceevnen og de sociale garantier .
<P>

Af disse rsager er Socialfonden ndt til at innovere og kan ikke deklasseres til et simpelt finansielt instrument , der indgr i andre fonde , men br fastholde sine kendetegn som et sted for forsg og nyskabelse .
Jeg synes , at punkt 10 i betnkningen afspejler denne mlstning meget klart og indeholder disse nyskabende elementer ; det br efter min mening fortolkes sledes , at man ikke br njes med erhvervsrettede kurser for at sttte beskftigelsespolitikken , men man br fremme og finansiere interventionsformer , hvor de forskellige midler skal anvendes til at n et specifikt ml .
<P>
Med stor realisme beskftiger ordfreren sig ligeledes med de begrnsede finansielle midler og deres tilsigtede anvendelse samt behovet for at udnytte dem bedre . Hun berrer ligeledes problemet omkring det nskelige i en hurtigere bureaukratisk behandling , medfinansiering og isr fornyet anvendelse af bevillingerne ; der foresls en procedure med gradvise overgange og strenge bestemmelser .
Da dette punkt kan skabe vanskeligheder i visse lande , herunder i mit hjemland , havde vi foretrukket en omlgning af programmidlerne internt i samme stat . Jeg vil dog sige , at vi vil acceptere dette punkt som en stimulus , for hvis vi i dag vil tage ansvaret for vanskelighederne med en decentral programmering , der ofte er srdeles trg i visse lande og derfor m vurderes efter dette forhold , behver vi i det mindste ikke lngere at skulle tage ansvaret for bureaukratiske utilstrkkeligheder eller projektmssige mangler .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Fru formand , at beholde Den Europiske Socialfond er meget vigtigt for Unionens sociale fremtoning .
Ikke desto mindre er det ndvendigt med en fundamental reform af strukturfondene .
Isr er det vigtigt , at der finder en forenkling af antallet af mlstninger og initiativer sted med enslydende procedurer for de nye mlstninger .
<P>
Hr. kommissr , det er mig en fornjelse at kunne tiltale Dem p nederlandsk , ogs selvom De har Deres hovedtelefon p , og jeg finder det endnu mere fornjeligt , at De som udenrigskommissr nu skal lytte til indlandet .
Jeg er helt enig med Jns-betnkningen , og det er faktisk helt unormalt med en sdan enighed i Parlamentet .
Men det er en velovervejet , sagkyndig betnkning med gode forslag til denne forenkling samt til ESF ' s effektivitet .
<P>
Rapporterne fra Revisionsretten viser stadig , at en stor del af de til rdighed stillede penge ikke anvendes .
Og i 1995 var det ca . 15 milliarder gylden .
Endvidere er der mange klager over den langsomme distribution af bevillinger fra Den Europiske Socialfond til de endelige modtagere .
Dette , kolleger , formand , kommissr , er ikke kun Unionens skyld .
Ikke i dette tilflde , heldigvis .
Det skyldes ogs regelmssigt , at medlemsstaterne ikke overfrer pengene .
Jeg mener derfor , at det er udmrket , at det i denne betnkning foresls , at afviklingen af betalingerne skal forenkles ved for eksempel at foretage disse n gang rligt , og at det administrative besvr reduceres mest muligt .
<P>
Desuden skal de lokale og regionale myndigheder spille en strre rolle .
Denne fond skal endvidere indsttes , og jeg anmoder Dem , hr. kommissr , om at give dette videre til Deres kollega Flynn , til de nye udfordringer , som vi har i hele Europa , ssom flgerne af informationssamfundet , forandringerne i industrien , fleksible arbejdsmder og lignende .
<P>
Det sker nu alt for ofte , at medlemsstaterne griber i kassen , og ogs Nederlandene gr dette . Jeg har selv vret involveret i gennemfrelsen af Den Europiske Socialfond som formand for en regional styrelse for arbejdsformidling , og da ser man , at man lser nationale finansielle problemer med denne fond , at der gr penge til regulre undervisningsopgaver , og at der bruges penge til at kompensere for besparelserne p for eksempel en organisation som arbejdsformidlingen .
Jeg nvner disse eksempler for Dem , fordi det er dem , jeg kender bedst , men det samme glder i Storbritannien og i Tyskland . Jeg tror ogs , at det sker i Frankrig , men jeg har dog ingen undersgelsesresultater herom .
Jeg mener derfor , at denne fond skal bruges til det , som den er beregnet til .
Jeg hber , at denne betnkning , som i morgen vil blive vedtaget nsten enstemmigt , vil have stor indvirkning p reformen af denne fond , og at De vil gre Deres bedste hertil .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru formand , frst vil jeg sige mange tak til fru Jns for hendes betnkning .
PPEgruppen stemte i udvalget imod denne betnkning. i mellemtiden er der dog blevet ryddet op i synspunkterne , eller de er i det mindste blevet mildnet .
Jeg er ganske vist ikke helt tilfreds med det , men det ser da nu ud til , at vi kan stemme for betnkningen .
<P>
Der er et punkt , der stder mig : Vi har nu forskellige procentsatser , fru Jns , i reserven , i stttesatserne i ESF i forhold til EFRU .
Det vil for fremtiden gre Kommissionens arbejde mere vanskeligt .
Jeg synes ikke , det er godt , at Parlamentet ved to fonde indfrer forskellige satser .
<P>
Jeg mener , at ESF ' s opgaver for fremtiden vil vre endnu vigtigere og mere omfattende .
Indtil nu har ESF ganske vist delvis vret en succes , men der har ogs vret en del omrder , hvor succesen ikke var s stor .
Dog m jeg medgive , at bedmmelsen og evalueringen af de enkelte foranstaltninger er vanskelig .
Alligevel skal resultaterne for fremtiden vgtes bedre og forelgges hurtigere , for at der omgende kan drages konsekvenser deraf , det mener jeg .
<P>
ESF vil for fremtiden ikke mindst p grund af den voksende globalisering sikkert blive endnu vigtigere .
Derfor gr jeg ind for en medfinansiering for at forhje midlerne , der i grunden er for sm til de 15 medlemsstater .
70 % eller 90 % i tilskud skal vre undtagelsen , da vi ellers ikke kan forge bevillingerne vsentligt .
<P>
Til slut gr jeg udtrykkelig opmrksom p , at ESF ikke kun skal tage hensyn til de tt befolkede omrder , men i endnu hjere grad skal sttte landdistrikterne og deres befolkning , fordi jeg er af den mening , at landdistrikterne ellers vil blive affolket endnu mere , og resultatet kender vi .
De tt befolkede omrder bliver endnu tttere befolket , og resultatet - hjere omkostninger og endnu strre vanskeligheder - vil vi s vidt muligt forhindre ved hjlp af ESF .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , nogle ganske korte bemrkninger til denne faktisk ganske betydningsfulde betnkning :
<P>
for det frste er det store sprgsml med hensyn til Den Europiske Socialfond den rette udnyttelse af driftsbevillingerne , og jeg er jeg slet ikke sikker p , at det er tilfldet , og i hvert fald tror jeg ikke , at det altid har vret tilfldet frem til nu , -for det andet br Den Europiske Socialfond sttte aktive beskftigelsesforanstaltninger og generelt innovative foranstaltninger til bekmpelse af ledigheden , hvilket heller ikke er sket i andet end begrnset omfang frem til nu.Med hensyn til reformen af strukturfondene vil jeg gerne bemrke , at :
<P>
der for det frste er behov for en harmonisering af strukturfondenes procedurer og mekanismer , sledes at der sker en forenkling og forekommer mindre bureaukrati , -Den Europiske Socialfond for det andet skal markere sig med horisontale foranstaltninger samtidig med , at den skal vre til stede i regionerne , sledes at borgerne bliver klar over fondens tilstedevrelse , -for det tredje br ml 3 og 4 lgges sammen , -for det fjerde br der kun findes t fllesskabsinitiativ p det socialpolitiske omrde , nemlig Employmentprogrammet , og-for det femte skal kontrollen med medlemsstaternes strukturer og mekanismer forstrkes og ikke kontrollen med de enkelte delprogrammer , hvis mlet om gennemskuelighed skal ns.Jeg har ligeledes nogle indvendinger ud over dem , der fremfrtes af hr .
Schiedermeier , som jeg er enig med . Disse indvendinger er flgende :
<P>
for det frste med hensyn til fru Jns ' opfattelse , nemlig at fordelingerne frst skal ske internt mellem fondene og dernst videre til medlemsstaterne , vil jeg sige , at selvom jeg forstr behovet for at komme med konkrete og nyskabende forslag i denne betnkning , er vi nu ndt til at tnke os bedre om , for jeg tror , vi vil f problemer med en sdan fremgangsmde , og-for det andet med hensyn til Deres forslag om at overfre uanvendte midler til et andet land : vi har Kommissionens Agenda 2000-forslag , hvor den foreslr , at 10 % af bevillingerne skal tilbageholdes til at prmiere de dygtigste .
Denne id er positiv , og personligt sttter jeg den .
Men at g s vidt som til at flge Deres forslag mener jeg vil skabe for store problemer . I dag er det mske Italien eller Grkenland eller andre lande , der har problemer med udnyttelsen , men i morgen kan det vre Tyskland eller Portugal osv .
, og dr vil vi f problemer i en anden mlestok .
Desuden m vi ikke glemme , at der kan vre mange grunde til den manglende udnyttelse , men ogs objektive grunde , som vi ikke m overse.Derfor mener jeg , at vi m vre forsigtige og holde os til Kommissionens forslag p 10 % som en prmie til de lande , der er bedst til at udnytte bevillingerne .
<SPEAKER ID=198 NAME="Van den Broek">
Fru formand , m jeg begynde med ogs p kollega Flynns vegne at nske fru Jns hjertelig tillykke med hendes srdeles gennemtnkte og ogs fremtidsrettede betnkning .
Jeg m p Kommissionens vegne sige , at Kommissionen stort set er enig med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Socialfonden , og vi forventer en konstruktiv dialog i Parlamentet , efterhnden som reformen af strukturfondene skrider frem .
<P>
Den Europiske Socialfond har i 40 r arbejdet for et sundt og moderne arbejdsmarked i Europa , og generelt vil jeg endnu engang pege p denne fonds tre hovedopgaver .
<P>
For det frste er den i mindre udviklede regioner en vsentlig drivkraft til forbedring af systemer for undervisning , uddannelse og omskoling .
Andre steder i Unionen hjlper den medlemsstaterne med at tilpasse deres arbejdsudbud bedre til konomiens konstant skiftende behov .
For det tredje , men ikke mindre vsentligt , er den et hndgribeligt bevis p den store opmrksomhed , som Unionen vier sprgsml om deltagelse i samfundet og lige muligheder for alle .
Disse punkter vejer ogs tungt i forslaget til beslutningen .
Der er ikke tvivl om , at fonden ogs i fremtiden , men da i en anden sammenhng , skal have disse mlstninger for je .
I Agenda 2000 er de nye udfordringer angivet , som den vil blive konfronteret med , og jeg vil derfor ikke komme ind p dem i dag .
<P>
Hvis vi anbringer betnkningen af fru Jns i det perspektiv , som Kommissionen har skitseret , ser man grundlggende lighedspunkter .
<P>
For det frste vores flles erkendelse af , at fonden skal spille en vigtig rolle ved sikringen af vitaliteten og retfrdigheden p arbejdsmarkedet , eller sagt p en anden mde , ved at fremme bde den konomiske og den sociale kohsion .
Denne indsats ' betydning understreges af det arbejde , som Kommissionen har udfrt til topkonferencen om beskftigelse , der i dag finder sted i Luxembourg . Men den spiller ogs en rolle i implementeringen af den europiske beskftigelsesstrategi og for retningslinjerne for beskftigelsen , der er en flge af denne proces .
Det vil have berigende konsekvenser for Den Europiske Socialfond i den kommende periode .
<P>
Nu et andet lighedspunkt , erkendelsen af , at de udfordringer , som er godkendt af fonden , bde har en horisontal og en regional dimension .
Fru Jns har da ogs peget p dette i sin mundtlige redegrelse .
Den Europiske Socialfond er den vigtigste form for sttte , som Unionen giver til arbejdsmarkedet i medlemsstaterne .
Og som sdan fungerer den uafhngigt af en hvilken som helst eksklusiv regional kontekst .
Det er ndvendigt med integrerede regionale tiltag , men det betyder ikke , at Den Europiske Socialfond skal kobles fra dens vsentligste opgave : sttten til reformen af arbejdmarkedsforanstaltninger og praktik i henhold til den europiske beskftigelsesstrategi og i henhold til de rlige retningslinjer for beskftigelsen .
Mekanismer , der sikrer denne horisontale rolle i den nste programperiode , skal derfor udgre en vigtig del af forordningerne , der omhandler reformen .
<P>
Et tredje lighedspunkt er vores flles forventning om , at en strk , fornyende og transnational komponent i vores aktiviteter skal opretholdes , srligt gennem den nye generation af Fllesskabsinitiativer .
Vi glder os over den specifikke sttte til det nye initiativ vedrrende lige muligheder og til bekmpelsen af diskrimination p arbejdsmarkedet .
<P>
Og det fjerde lighedspunkt vedrrende den flles erkendelse er , at vi skal rationalisere og modernisere den mde , som fonden virker p .
Rationalisering og modernisering skal ske sidelbende .
Der er en dobbelt udfordring .
For det frste : at finde den rigtige ligevgt og at give de sparsomme offentlige midler til de involverede myndigheder p en hurtig , fleksibel , tilgngelig , men ogs forsvarlig mde .
Og for det andet gennemfre et partnerskabssystem med medlemsstaterne , der indeholder fordelene ved subsidaritet og demokrati p lokalt , regionalt , nationalt og p EU-plan , men som gennem det europiske partnerskab ogs srger for en tydelig mervrdi .
Efter vores mening skal aspekterne i dette partnerskab vre flgende .
For det frste : mere vgt p udvikling af politikker , hvor Kommissionen og medlemsstaterne sammen fr strre udbytte af lektionerne om forbedring af politikken og lektionerne fra tidligere .
Og for det andet en ny definition af management og konomisk ansvarlighed , hvor Kommissionen koncentrerer sig om samarbejdet med medlemsstaterne i retning af strategiske mlstninger , som man er blevet enige med dem om i en aftale , der forpligter begge parter .
Det betyder , at der overlades et strre handlingsmssigt og konomisk ansvar til medlemsstaterne , og derfor er det ndvendigt for at sikre Unionens interesser , at der deltager en bred vifte af interesseorganisationer , der overvger beslutningsprocesserne i medlemsstaterne .
<P>
Til sidst vil jeg takke Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og isr fru Jns p Kommissionens vegne for sttten til hovedlinjerne i Kommissionens egne forslag .
Som jeg allerede har sagt , er der naturligvis enkelte detaljer , som Kommissionen gerne vil udveksle synspunkter med Dem om , nr vi kommer til den fase , hvor vores detaljerede forslag bliver forberedt .
Men generelt mener jeg , at forslaget er et vsentligt skridt mod udviklingen af et nyt syn p Den Europiske Socialfond i de frste r af det nye rtusinde .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.45 )
