<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Meget kort , kollega Killilea har i gr berrt et punkt til forretningsordenen , der efter min mening er et indlg til forretningsordenen , og jeg anmoder Dem venligst om at gre Prsidiet bekendt med hans klage , nemlig at Parlamentets anseelse delgges af nogle kolleger , og at lade det reagere herp .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Janssen van Raay nskede , at formandskabet tager sig af det sprgsml , Killilea rejste i gr i sit indlg til forretningsordenen .
Jeg kan sige Dem , Janssen van Raay , at formandskabet fra nu af er optaget af dette sprgsml , da vi anser det for at vre meget alvorligt .
Formanden har sammen med formandskabet besluttet , at fru McKenna vil modtage et brev fra formanden , hvori han udtrykker sin overraskelse og sin bestyrtelse .
<P>
Hvis hun , som vi har al mulig grund til at tro , uden beviser har anklaget funktionrer her i Parlamentet , vil vi naturligvis foretage os det ndvendige for at flge op p disse alvorlige beskyldninger . Det er , hvad jeg har at sige om dette , og jeg vil blot tilfje , at denne form for selvdestruktion bliver mere og mere farlig og skadelig .
<P>
Fru McKenna , De vil modtage brevet om f timer .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
I henhold til artikel 108 br jeg faktisk have tre minutter til at svare , hvis mit navn nvnes , og i den forbindelse vil jeg gerne oplse en skrivelse fra anklagemyndigheden i Belgien :  Som svar p Deres brev af 10. juli 1997 ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Fru formand , i gr har det nederlandske medlem af Revisionsretten , hr . Engwirda , givet en pressekonference i Nederlandene om Revisionsrettens beretning .
Beretningen p den nederlandske radio , sledes som den indirekte er net frem til mig , drejede sig om , at hr . Engwirda skulle have udtalt , at 70 % af EuropaParlamentets medlemmer misbruger reglerne om godtgrelse af rejseudgifter , 70 % af medlemmerne af EuropaParlamentet skulle misbruge rejsegodtgrelserne .
<P>
I Revisionsrettens beretning er det angivet , at 69 % af medlemmerne af Det konomiske og Sociale Udvalg skulle have beget uregelmssigheder i forbindelse med godtgrelse af rejseudgifter .
Et af to , enten har hr . Engwirda udtrykt sig forkert eller ogs er han blevet citeret forkert af den nederlandske radio .
Hvor om alting er , den anrettede skade i Nederlande er p ny stor .
<P>
Jeg anmoder Dem derfor om , fru formand , at Europa-Parlamentets formand tager kontakt til hr .
Friedmann fra Revisionsretten for at f prciseret , hvad hr . Engwirda har sagt , og at f afgivet en erklring , hvoraf det klart fremgr , at Revisionsretten ikke har udtalt sig om Parlamentet .
Det var det frste sprgsml .
<P>
Nste sprgsml .
Mske kan formanden oplyse os om , hvorfor medlemmer af Revisionsretten afgiver pressemeddelelser i vores medlemsstater , inden der har fundet forhandling sted i Europa-Parlamentet .
Formand , jeg finder dette uelegant .
<P>
For det tredje , formand , tror jeg , at vi alle ved , at Revisionsretten ogs undersger Parlaments rejseudgifter .
Jeg vil derfor endnu engang alvorligt anmode om , at Prsidiet srger for at gennemfre de beslutninger som Prsidiet og Formandskonferencen har taget i juli mned om reform af reglerne om godtgrelse af medlemmernes rejseudgifter .
De principielle beslutninger er truffet .
De skal nu gennemfres .
Det er , tror jeg , af stor betydning for Parlamentet , at disse beslutninger gennemfres inden 1. januar .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , skal De have , Vries .
Jeg kan forsikre Dem om , at formanden vil gre alt , hvad der er ndvendigt for at f tingene p det rene sdan , som De har nsket det .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , efter de fortrffelige ord af hr . De Vries kan jeg gre det meget kort , fordi jeg havde tnkt mig at intervenere omkring njagtigt det samme punkt .
Jeg tilslutter mig helt hr . De Vries og jeg anmoder Parlamentets Prsidium om s hurtigt som muligt at skabe klarhed i denne sag , der skader Parlamentet mere og mere p en helt undvendig mde .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Fru formand , De afbrd vist fru McKenna , da hun talte .
Hun henviste korrekt til en artikel , der giver hende tilladelse til at tale , da hendes navn er blevet nvnt .
Hvorfor afbrd De hende s og lod hr. de Vries tale ?
Jeg klager ikke over , at hr. de Vries fik lov til at tale , men jeg synes , at De afbrd fru McKenna p en meget uhflig mde .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Smith , jeg vil meget gerne give fru McKenna ordet i henhold til forretningsordenens artikel 108 .
Men jeg tnkte , at det var bedre , hun s brevet fra formanden frst , s hun kunne forberede sit forsvar .
Men hvis fru McKenna nsker at give sin undskyldning offentligt , vil jeg meget gerne give hende ordet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , tak for Deres opbakning i forbindelse med min ret iflge artikel 108 .
Jeg var yderst overrasket over , at jeg skulle censoreres p denne mde .
Jeg har ikke i sinde at undskylde , men jeg vil gerne fre til protokols ...
<P>
( Tilrb ) Jeg har ret til at forsvare mig i henhold til artikel 108 , og De spilder min tid ved at afbryde mig .
<P>
Problemet er for det frste , at jeg stadig str ved mine udtalelser om , at udgifterne til det nye byggeri ikke kan retfrdiggres , og at de m undersges .
Hvad jeg blev citeret for i avisen var , at offentligheden ville antage , at der var tale om korruption , hvis ikke disse undersgelser blev gennemfrt , og at vi her i Parlamentet har pligt til at f forholdene undersgt .
I den forbindelse vil jeg blot oplse en skrivelse fra anklagemyndigheden i Belgien :  Som svar p Deres brev af 10. juni 1997 , 020211 , skal jeg herved meddele Dem , at der er indledt en retslig undersgelse af de pgldende forhold , herunder det eventuelle misbrug af midler tilhrende belgiske byggeentreprenrer , som deltog i opfrelsen af Europa-Parlamentets ejendomskompleks i Bruxelles , bygning D1 , D2 og D3 .
Undersgelsen er bl.a. rettet mod eventuelle udbetalinger af hemmelig provision til mellemmnd med henblik p sikring af kontrakter .
Den kan derfor rejse tvivl om handlinger udfrt af enkeltpersoner , embedsmnd og politikere , hvoraf nogle er beskyttet af immunitet .
P dette trin i processen er sdanne personer dog ikke involveret .
Skulle der dukke belastende bevismateriale op , vil de relevante procedurer naturligvis blive ivrksat .
Jeg hber , at dette medvirker til at fjerne Deres betnkeligheder .
( Afslutningsformular og underskrift )  .
<P>
Jeg mener , at det er Parlamentets pligt at indse , at der skal tages hensyn til offentlighedens opfattelse af Parlamentet , at vi m sttte en hvilken som helst undersgelse , og selv medlemmer af dette Parlament har anmodet om en uvildig undersgelse af sagen .
Udgifterne til det nye byggeri kan ikke retfrdiggres .
Vi kommer til at bruge det nye byggeri , og vi har derfor pligt til at f disse sprgsml opklaret .
Jeg kan ikke stilles til ansvar for , hvordan sensationsbladene refererer , men jeg vil stadig sige , at jeg str ved det , som jeg har sagt .
<P>
Jeg har ogs kontaktet journalisten fra i gr og fortalt ham , at der var visse unjagtigheder , og jeg har fulgt op p det med en skrivelse , som De kan f en kopi af .
Men De gr Dem selv og Parlamentet en bjrnetjeneste ved at lade det g ud over budbringeren , som De gr nu .
<P>
( Bifald fra De Grnne og lsgngerne )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru McKenna , jeg vil godt appellere meget kraftigt til Deres samvittighed .
Er De virkeligt klar over , hvor alvorlige Deres udtalelser er , og at de vil kaste mistanke p samtlige ansatte i Europa-Parlamentet .
Dette er meget , meget alvorligt .
Der er talt for meget eller mske ikke tilstrkkeligt .
Nu m vi lade retten gre sit arbejde .
Hvis der virkeligt er personer involveret , skal det nvnes , men p denne mde anklager De uden at have beviser , og De udleverer udtalelserne fra dette brev til aviserne .
Dette vil stte institutionen i et drligt lys , og det er meget uretfrdigt .
<P>
Jeg tror ikke , vi kan begynde en debat om dette punkt .
Vi befinder os meget tt p noget , der er meget alvorligt for dette Parlament , det vil jeg godt fastholde .
<P>
( Afbrydelse af hr .
Cohn-Bendit ) Nej , Hr . Cohn-Bendit , vi kan ikke forlnge ...
<P>
Men jeg angriber hende ikke !
<P>
Fru McKenna vil modtage brevet fra formanden , hun vil se hvilket svar , hun skal give ham , og vi vil senere hre det .
Jeg tror ikke , vi kan fortstte denne debat .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem og Prsidiet for at have handlet s hurtigt i denne forbindelse og givet Patricia McKenna , som medlem af dette Parlament , mulighed for at fremfre bevismateriale til underbygning af de pstande , som hun fremfrte i en irsk avis i gr .
<P>
Som medlem af Prsidiet ved De , fru formand , at jeg har skrevet til Dem og alle andre medlemmer af Prsidiet i gr , og i den skrivelse anfrte jeg nogle direkte citater fra det pgldende medlem .
I dag tilfjer hun et forord og siger , at hvis disse forhold ikke blev undersgt , ville offentligheden f visse indtryk .
Desvrre var dette forbehold ikke medtaget i nogen del af grsdagens artikel eller i citaterne .
Hvis hendes udtalelser er blevet forvansket eller fejlciteret i aviserne , vil jeg foresl , at hun tilbagetrkker eller underbygger de pstande , som hun rent faktisk blev citeret for .
<P>
Jeg vil gerne fremfre nogle citater for Parlamentet , da mange ved ikke , hvad der blev sagt i de direkte citater .
I forbindelse med bygningerne i Bruxelles blev der sagt :  Der er folk i Bruxelles , der fr enorme summer under bordet  .
Andet citat :  Der foregr en masse lyssky transaktioner  .
Der er her tale om yderst alvorlige strafbare handlinger , og nr man fremstter sdanne pstande , m man enten fremlgge beviser for dem eller vre anstndig nok til at trkke dem tilbage .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , jeg forstr ikke , hvorfor De bliver irriteret , fr jeg bner munden !
<P>
Jeg forstr det ikke , fru formand , fru McKenna har nvnt et ganske enkelt forhold ...
<P>
( henvendt til en kollega ) hids Dem dog ned , unge mand , De kan f lov til at rbe op bagefter , eller g ud og spise Deres morgenmad , og nr De s er faldet ned , kan De komme tilbage ...
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Cohn-Bendit , De skal ikke tale nedladende til en af Deres kolleger !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Jeg beder blot om , at han tier stille .
Det hele er meget enkelt .
Fru McKenna siger , at der foregr en undersgelse af noget , der berrer os her .
Vi ved , at folkestemningen i EU er meget flsom , nr det drejer om institutioner , der udelukkende reagerer ved at beskytte sig selv .
<P>
McKenna har aldrig sagt - og det har hun gentaget - at hun havde beviser , men hvis en undersgelse ...
<P>
( henvendt til en kollega ) men jeg forstr ikke , hvorfor De bliver irriteret ! Derefter tog fru Fontaine ordet og bad McKenna om at undskylde sine udtalelser om en undersgelse , der er indledt af en offentlig anklager i Belgien .
Jeg kan ikke se , hvorfor McKenna ...
<P>
( Her tog formanden ordet fra taleren
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Kre kolleger , De har kunnet konstatere , og jeg selv med tilfredshed , at hr . Cohn-Bendit har korrigeret de udtalelser , fru McKenna har fremsat i pressen .
<P>
Jeg tror , at fru McKenna p samme mde vil blive ndt til at korrigere dem i sit svar til formanden , og vi vil sledes kunne se denne sag mere klart , for det m nu vre klart for enhver , at mellem det Cohn-Bendit netop har sagt og det , vi har kunnet lse i pressen , er meget stor forskel .
<P>
Vi gr nu over til godkendelse af protokollen .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<P>
( Protokollen blev godkendt )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg anmoder om , at De opfordrer Kommissionen , i henhold til forretningsordenens artikel 37 , til i morgen at afgive en redegrelse om situationen i Irak .
Hvorfor anmoder jeg om en redegrelse ?
Fordi vi mener , at situationen i Irak kan ndre sig fra time til time og at alle beslutninger , som vi vedtager i morgen kan vre forldede efter en time , men vi finder det alligevel ndvendigt , at vi er velinformerede om Sikkerhedsrdets beslutninger og ogs om den uindskrnkede gennemfrelse heraf .
Derfor anmoder vi Dem om at opfordre Kommissionen til i morgen i den periode , der er afsat aktuelle og uopsttelige sprgsml at give en redegrelse .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , fru Oomen .
De fremstter denne anmodning i henhold til forretningsordenes artikel 37 .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne p vegne af min gruppe sttte denne anmodning .
Som De mske ved , var der en hel del diskussion om dette i Formandskonferencen i sidste uge , og et af de sprgsml , som jeg og andre rejste , var : Hvad kan man p nuvrende tidspunkt helt njagtigt sige om sdan et yderst komplekst og mtleligt emne ?
Hvis vi kan f en redegrelse fra Kommissionen , er det rimeligt , at vi i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 6 , fr 30 minutter til at stille sprgsml .
Dette vil give os mulighed for at undersge og hre de forskellige holdninger til dette emne i en atmosfre , der ikke medfrer , at problemerne forstrres og forvrres .
<P>
Jeg sttter anmodningen .
Det er vigtigt , at vi behandler dette fr den uopsttelige debat og indsigelserne , da der p.t. kun er fire punkter p dagsordenen for den aktuelle og uopsttelige debat .
Vi kunne jo tage dette som frste punkt og stte en halv time af til sprgsml , der specielt vedrrer Irak .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , jeg tror , at en erklring fra Kommissionen om dette emne ville vre velkommen , men det er isr en erklring fra Rdet , vi har brug for , da det er Rdet , og absolut ikke Kommissionen , der har kompetence , hvad angr FUSP .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg mener at vide , at Rdet ikke vil vre til stede i morgen , og det beklager jeg .
<P>
Kre kolleger , vi har fet fremlagt et forslag , der kommer fra to politiske grupper , og som flger reglerne .
Denne halve times sprgetid indgr i den tid , der er afsat til uopsttelige emner og med ret til at komme frst .
Erklringen vil derfor blive fremsat i morgen mellem klokken 15.00 og klokken 15.30 .
<P>
Er der nogen indvendinger ?
<P>
Det er ikke tilfldet . Forslaget er hermed besluttet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , tillad mig at gre indsigelse imod denne procedure .
De kender reglementet bedre end jeg .
Det forslag , der er fremsat , kommer helt klart fra de to store grupper , der i sidste uge afslog at tillade , at et prcist punkt angende Irak blev sat p dagsordenen .
<P>
De har sagt god for forslaget , fordi De kender reglementet .
Faktisk er det kun formanden , der kan stte fremstte et forslag under mdet .
Men netop det frste klagepunkt , De har liggende foran Dem , kommer fra vores gruppe og gr ud p at indstte som frste uopsttelige punkt sprgsmlet om Irak .
<P>
Formanden Pasty har helt bestemt ret .
Der er ikke meget id i at stille sprgsml til Kommissionen .
Lad os f en politisk debat om Irak og lad os derefter stemme , s enhver kan tage sit ansvar med hensyn til denne krise .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr . Dell ' Alba , i virkeligheden er vi jo i bund og grund alle enige om at diskutere dette sprgsml , der jo ogs er meget aktuelt .
<P>
Jeg vil stte mit forslag til afstemning .
<P>
( Parlamentet erklrer sin tilslutning )
<CHAPTER ID=2>
Aktuel og uopsttelig debat ( indsigelser )
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenens artikel 47 har jeg modtaget skriftlige , begrundede indsigelser imod listen over emner til debatten i morgen formiddag om aktuelle , uopsttelige og vigtige emner .
<P>
Hr .
Dell ' Alba og hr . De Vries , den indsigelse , De havde fremsat om at indfre det irakiske sprgsml p listen over uopsttelige emner , er blevet uaktuel p grund af den , beslutning vi netop har taget .
<P>
Fr punkt I
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Fru formand , jeg vil gerne udtale mig om Togo-sprgsmlet .
<P>
Alle her ved jo , ...
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Hr . Aldo , jeg kan ikke lade Dem fortstte .
Sdan er reglementet : indsigelser omkring uopsttelige emner finder sted uden debat .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
- ( FR ) Det er ikke en debat , det er en bemrkning i henhold til forretningsordenen , fru formand .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
I henhold til hvilken artikel , hr . Aldo ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Aldo">
Artikel 127A , fru formand .
Jeg beder Dem om tredive sekunder .
<P>
Togo udgr en del af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU , der fungerer under et regelst , som vi har godkendt .
Men nu i dag bliver vi bedt om at foretage en afstemning , der vil vre en krnkelse af denne forsamlings aktiviteter .
<P>
Dette , fru formand , er rsagen til , at vi i vores gruppe hverken nsker debat eller afstemning i Togo-sprgsmlet , der for to uger siden blev diskuteret og stemt om i Den Paritetiske Forsamling , og resultatet var , at man afviste denne sag .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Sdan , som De fremstiller det hr . Aldo , var det korrekt , at De udtalte Dem i henhold til artikel 127 .
<CHAPTER ID=3>
Amsterdam-traktaten
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0347 / 97 ) af Mndez de Vigo og Tsatsos p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml om Amsterdam-traktaten ( CONF 4407 / 97 - C4-0538 / 97 ) .
<SPEAKER ID=32 NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , denne forhandling er det sidste skridt i en lang proces , som begyndte i juni i r , da Parlamentet udnvnte Dimitris Tsatsos og mig som ordfrere for betnkningen om Amsterdam-traktaten .
Og det er en proces , der har involveret 17 af Parlamentets udvalg , de nationale parlamenter - som vi holdt mde med i oktober - ikke-statslige organisationer og i srdeleshed Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
<P>
Nr Amsterdam-traktaten skal vurderes , mener jeg , fru formand , at dette skal gres ud fra to synsvinkler .
Den frste er de politiske omstndigheder omkring denne traktat .
Og de politiske omstndigheder i juni i r var ikke de fordelagtigste .
De husker nok , at der var valg i gang flere steder , og isr at EU ' s medlemsstaters interesse koncentreredes om overholdelsen af tidsplanen for euroen .
Det , synes jeg , er udmrket .
Jeg tror , at euroen bliver et meget centralt punkt til fremme af den europiske integration , men jeg nsker at gre det klart , at det politiske tidspunkt ikke var det bedste for reformen af traktaterne .
<P>
Og den anden synsvinkel , nr traktaten skal vurderes , er at analysere indholdet af den .
Og indholdet skal ikke analyseres i forhold til forventningerne , ikke engang i forhold til de ambitioner , som vi mtte have haft i Parlamentet .
Indholdet skal vurderes i forhold til det , der var fr , det vil sige , Traktat om Den Europiske Union .
Og sledes nskede Dimitris Tsatsos og jeg fra begyndelsen at formidle et klart politisk budskab : At Amsterdam-traktaten indeholder vsentlige landvindinger for den europiske integration .
<P>
For det frste er der fremskridt i det vi har kaldt EF-sjlen .
Fremskridt som sammenfattes i artikel F , hvor Unionens grundlggende rettigheder nvnes p ny , og hvor det klart og tydeligt erklres , at Den Europiske Union - Fllesskabet - er et retsfllesskab , hvor frihed , demokrati og individets grundlggende rettigheder har frste prioritet .
Men ud over at vre et retsfllesskab er Fllesskabet ogs et vrdifllesskab .
Det er ikke kun et marked . Det er et vrdifllesskab .
Og det beviser indfrelsen af nye politikker til fordel for miljet , forbrugerne , folkesundheden og isr p det sociale omrde .
Jeg husker , at det undrede mig , da jeg trdte ind i dette Parlament , fru formand , at Fllesskabet ikke gjorde noget for at bekmpe ledigheden , og en god ven , der er et meget dygtigt medlem af Parlamentet sagde til mig : Nej , det her er et konomisk fllesskab , vi vil aldrig f en socialpolitik eller trffe foranstaltninger mod arbejdslsheden .
Men i politisk sammenhng er fem r ingenting .
Nu er der truffet foranstaltninger mod arbejdslsheden .
Og det er rigtigt , hvad mange kolleger i Parlamentet siger , at de er utilstrkkelige .
Det er rigtigt .
Men det vigtige er , at kimen findes , at muligheden eksisterer .
De , der siger til os , at det er fordi , de midler , der er til rdighed , er utilstrkkelige , har ret .
Men nu eksisterer muligheden for at forge disse midler .
Og erfaringerne viser , at nr man slr ind p en vej , s vil denne vej til sidst blive meget bredere og lngere .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - den anden sjle - mener jeg , at Amsterdam-traktaten rationaliserer de juridiske instrumenter , skaber politiske organer , som enheden for planlgning og hurtig varsling , og Rdets generalsekretr giver en strre handlefrihed til trojkaen .
Det er alt sammen positivt , men hvad angr udenrigspolitikken er det , der er vigtigt , den politiske vilje .
Der vil ikke vre en udenrigspolitik , s lnge regeringerne ikke anser det for ndvendigt .
Og det er klart , at s lnge borgerne heller ikke fler noget behov for det , har de juridiske instrumenter , som vi nsker , ingen vrdi .
Det er ndvendigt at skabe den politiske vilje .
Og jeg mener , at nok har vi opnet meget mindre , end det , nogle af os nskede p sikkerheds- og forsvarsomrdet , men at man skal drage nytte af det , der er .
Det er Petersberg-opgaverne , der kan blive spydspids i sikkerhedens og forsvarets Europa .
<P>
Med hensyn til den tredje sjle - retlige og indre anliggender - tror jeg ikke , at der er nogen emner , der er mere rodfstede i medlemsstaternes suvernitet .
Og disse emner , disse retlige og indre sprgsml , blev i Maastrichttraktaten diskuteret inden for rammerne af det mellemstatslige samarbejde .
Men Amsterdam-traktaten tager et enormt skridt fremad ved at erkende , at disse anliggender passer bedre i EF-sjlen , at de behandles bedre inden for rammerne af flleskabsmetoden end inden for rammerne af den mellemstatslige .
Og det er rigtigt , at der er begrnsninger .
Men i stedet for at beklage sig , skal man forsge at afskaffe disse begrnsninger .
Der findes instrumenter til at gre det , og tillgserklringen , der blev prsenteret af Tyskland desangende , peger i den rigtige retning .
<P>
Amsterdam-traktaten indeholder ogs vigtige regler vedrrende subsidiaritetsprincippet og de nationale parlamenters rolle gennem COSAC - jeg bringer min hyldest til fru Fontaine , der med stor dygtighed leder denne delegation .
<P>
Men der er en stor mangel ved Amsterdam-traktaten .
Manglen er den institutionelle reform . Denne institutionelle reform , der er ndvendig for at Unionen kan fungere effektivt og demokratisk med femten , er helt ndvendig , hvis vi nsker , at Unionen skal fungere i et udvidet Europa , og derfor har hr .
Tsatsos og jeg foreslet en metode til udvikling af den institutionelle reform , der er s ndvendig .
Og denne metode er en fllesskabsid .
Det vi beder om - og det vi siger - er , at dette system med regeringskonferencer har net sin grnse , og det , vi beder om , er , at man benytter den metode , som vi bruger i Fllesskabet for at lse det problem : At Kommissionen udarbejder en beretning med de forslag , der er ndvendige for at ivrkstte den ndvendige institutionelle reform for Unionen , og at Parlamentet derefter diskuterer den , og at den derefter overdrages til de nationale parlamenter i overensstemmelse med COSAC-protokollen .
Og jeg synes , at svarene fra de nationale parlamenter p det sidste mde , vi havde i COSAC - i Luxembourg for f dage siden - var ualmindeligt positive .
De er interesserede i at f Unionen til at gre politiske fremskridt , og jeg mener , at vi skal regne med dem og samarbejde med dem .
Og hvis vi opnr at udarbejde en flles tekst - Kommission , Europa-Parlament og nationale parlamenter - kan vi lgge denne flles tekst p bordet p regeringskonferencen , s den udgr grundlaget for den endelige aftale , som regeringerne skal godkende .
<P>
Parlamentet nsker ikke at ndre betydningen af bogstavet N i traktaten . Vi forsger ikke at gre noget , der falder uden for rammerne af det , der er nje angivet i traktaterne .
Det , vi forsger , er at bidrage til lsningen af et problem , som Unionen i jeblikket har .
Og mden at lse det p , fru formand , er at g fra at vre et igangsttende parlament - hvilket Parlamentet har vret hidtil - til at vre et medbestemmende parlament , som er det , Parlamentet bliver efter Amsterdam-traktaten .
<P>
Og mine ord , fru formand , skal ogs udtrykke en tak , frst og fremmest til Dimitris Tsatsos , som jeg med stor fornjelse har samarbejdet med om udarbejdelsen af denne betnkning - og jeg synes , at vores tandem har fungeret fantastisk godt - og jeg vil takke ham for den tlmodighed han har haft med mig , og ogs til Udvalget om Institutionelle Sprgsml og til sekretariatet , som har lavet et fremragende arbejde , og ligeledes til mine samarbejdspartnere .
<P>
Og mine sidste ord , fru formand , skal omhandle afstemningen i aften .
Jeg nsker ikke at henvende mig til dem , som vil stemme nej , for de er altid imod , at Europa gr fremskridt .
Jeg vil srligt henvende mig til dem , som er gode europere , som altid har stet i spidsen for fremskridtet og den europiske integration , men som nu er fristede til at undlade at stemme eller stemme nej , fordi de mener , at Amsterdam-traktaten er utilstrkkelig .
Jeg husker nogle ord af Ortega y Gasset , fra et foredrag , han holdt i Berlin , da han refererede til Miguel de Cervantes , der p et tidspunkt , hvor han var gammel , hvor han var trt af livet , sagde , at der var jeblikke i vores tilvrelse , hvor det var ndvendigt at vlge imellem at vre kro eller vej .
At vre kro betyder ikke at flytte sig , at vre passiv .
At vre vej betyder at gre fremskridt .
Amsterdam-traktaten er vej .
Det er ganske vist en kort vej sammenholdt med vores ambitioner , det er ogs en smal vej , og mange af os ville have nsket , at denne vej var en avenue , men det er vigtigere , at vre vej og komme fremad end at forholde sig passiv og vre kro .
<SPEAKER ID=33 NAME="Tsatsos">
Hr. formand , jeg skal begrnse mig til beslutningens strukturelle og logiske opbygning .
Dette forslag til beslutning vedrrer svel fortiden og nutiden som fremtiden .
<P>
For det frste har det vret hr . Mndez de Vigos og min opgave at give en politisk vurdering af de vigtigste elementer i fortidens begivenheder .
Her understreger vi den reelle og afgrende indflydelse , som EuropaParlamentet har udvet p indholdet af den nye traktat .
Denne indflydelse , som desvrre endnu ikke kan sttte sig p en ratificering , har vi vundet gennem en stdig fastholdelse af vores indflydelsesmuligheder , hovedsagelig gennem vores tidligere beslutninger .
<P>
For det andet indeholder forslaget til beslutning en politisk vurdering af de begivenheder , der sker nu .
Europas folk br informeres om grundene til , at Europa-Parlamentet opfatter det som sin historiske pligt at pldere for en kritisk accept , med vgten p ordet accept , af traktaten .
P dette punkt refereres i betnkningen de vigtigste skridt i retning af europisk integration uden at fortie de fejl og mangler , der har vret .
For det tredje vurderer vi i forslaget til beslutning den fremtidige situation .
Vores kritik af traktaten er ikke kun opsummerende , men er af konstruktiv art .
Med blikket vendt mod fremtiden krver vi , at de skridt , der ikke blev taget , tages ved en kommende lejlighed , og vi foreslr en ny fremgangsmde , som nvntes af min gode kollega og ven , hr . Mndez de Vigo .
<P>
Nu er vi fremme ved den grundlggende tankegang bag beslutningen .
Vores frste ml er at fremlgge en konsensusopfattelse af den europiske integrationsproces .
Vi mener , at Europa ikke kun er en samling af folk , men ogs en samling af medlemsstater .
Integrationsprocedurerne skal fre frem til en fordybelse , som imidlertid ogs skal respektere de nationale forfatningskulturer .
Kun hvis Europas folk i deres egne stater er positivt fortrolige med ideen om en europisk integration , og kun hvis de ikke opfatter integrationsprocedurerne som en fare for deres nationale og kulturelle identitet , kun sledes kan Europa-projektet lykkes .
De , der forestiller sig den europiske integration som noget , der sker uanset folkenes viljer , har grundlggende misforstet dette projekt .
Af denne grund hilser vi to forhold velkommen , nemlig at traktaten overfrer tilstrkkeligt med befjelser fra den tredje til den frste sjle ( socialpakken , en stor del af Schengen-samarbejdet og samordningen af beskftigelsespolitikkerne ) og at traktaten er tilbageholdende p omrder , hvor sprgsmlet om den nationale identitet er srligt mtleligt .
<P>
For Europa-Parlamentet er ogs beskftigelsesproblematikken i Amsterdam-traktaten af afgrende betydning .
Ordfrerne er naturligvis klar over , at det vedtagne ikke bliver til en politisk realitet , blot fordi det er vedtaget .
Den politiske vilje til at gennemfre det vedtagne er , som min kollega understregede , en forudstning .
<P>
Forslaget til beslutning forholder sig kritisk til fornyelsen af institutionerne , som da ogs i realiteten ikke gennemfrtes .
Derfor henstiller vi til Europa-Parlamentet klart at sige , at en forudstning for enhver udvidelse af Den Europiske Union er en tilsvarende fornyelse af institutionernes procedurer .
Tillad mig at anfre to eksempler : overgangen fra enstemmighedsprincippet til flertalsprincippet i Rdets beslutningsproces er hovedsagelig ndvendiggjort af den planlagte udvidelse . Denne overgang er dog samtidig meningsls , hvis der ikke overholdes visse grundlggende undtagelser til fordel for enstemmighedsprincippet i sprgsml , der berrer medlemsstaternes grundlove .
En omlgning af stemmefordelingen i Rdet betragter vi ligeledes generelt og principielt som en ndvendighed .
Netop af denne grund br det undersges , p hvilken mde dette kan gennemfres , uden at den elementre balance mellem sm og store stater anvendes som en undskyldning for at tilsidestte det grundlggende princip om medlemsstaternes lighed .
<P>
Jeg kommer nu til det historiske perspektiv , som min medordfrer , hr . Mndez de Vigo , analyserede fr .
Udviklingen af de europiske institutioner br ikke lngere vre et sprgsml , der hovedsageligt og kun beskftiger diplomater og bureaukrater .
Det er p tide , at det bringes i fokus i den politiske debat .
Grundlaget for den fornyelse , som vi foreslr , er Europa-Parlamentets , de nationale parlamenters og Kommissionens initiativret .
Dette vil medfre , at borgernes nsker videregives til de reprsentanter , der vil vre grundlaget bag og rammen omkring det kommende topmde .
Kun p denne mde kan vi overlade institutionernes skbne i de hnder , det naturligt tilkommer at trffe sdanne beslutninger .
Med vores forslag vil vi samtidig udnytte de nationale parlamenters lovgivningsbefjelser og gennem samarbejdet med dem f Europa bragt ind i den nationale politiske dialog , noget vi har nsket i revis .
<P>
Vi har vret ambitise , hr . Mndez de Vigo og undertegnede , hr. formand , i vores forsg p at udstikke en ny rolle for Europa-Parlamentet , en rolle , som det solidarisk skal udfylde sammen med de nationale parlamenter og som skal etablere det som breren og forkmperen for en ny demokratisk opfattelse af den europiske integration .
<SPEAKER ID=34 NAME="Spencer">
Fru formand , da jeg prsenterede min udtalelse om denne traktat for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , sagde jeg , at den mindede om et glas vand : Man kan kalde den enten halvtom eller halvt fyldt .
Med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik giver denne traktat os ikke s meget , som vi kunne tnke os , og ikke nr s meget , som Europa behver .
Jeg mener ikke , at vi har net det afgrende punkt , hvor vi har en konsekvent evne til at pvirke verdensforholdene .
<P>
Jeg og mit udvalg er mistnksomme over for de beslutningsmekanismer , der er vedtaget i Amsterdam .
Men p den anden side er der sket en vis fremgang , som jeg mener , at vi som Parlament pragmatisk kan bygge videre p og dermed hjlpe Unionen et skridt videre .
Vi glder os over etableringen af analyse- og planlgningsenheden .
Den skaber kontinuitet , og den er baseret i Bruxelles .
Den kan mske hjlpe os med intellektuelt at flygte fra det eksisterende trojkasystems ad hoc-agtige natur .
Tilsvarende hilser jeg Rdets generalsekretrs nye rolle velkommen . Her er der igen tale om en person , der er placeret et bestemt sted , og som man kan stte navn p , en person , som vi kan opbygge et intellektuelt og vedvarende forhold til .
<P>
Jeg tilslutter mig , hvad hr . Tsatsos lige har sagt om at arbejde sammen med nationale parlamenter .
Dette er isr vigtigt , nr det glder udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , for i fllesskab skal vi - skal alle parlamenterne i Europa - tilintetgre myten om den udvende grens eneberettigelse , som alt for lnge har domineret de udenrigspolitiske drftelser .
<P>
Jeg mener , at der er meget , som dette Parlament kunne gre , men vi vil kun kunne gre det , hvis vi bygger videre p vores egne udenrigspolitiske kommentarers kvalitet og konsekvens .
Jeg mener , at vores beslutning her til morgen om at anmode Kommissionen om en redegrelse om Irak var et stort fremskridt .
Systemets svaghed demonstreres ved , at vi ikke kan opn en redegrelse fra Rdet om Irak .
Vi kan glde os over , at Petersbergopgaverne er medtaget i traktaten , og beklage forsinkelsen i den arkitektoniske omstrukturering af forsvaret i form af Den Vesteuropiske Unions engagement i Den Europiske Union .
<P>
Kort sagt , med hensyn til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er traktaten intetsigende .
Den er til en vis grad skuffende , men stadig vrd at have .
Som hr .
Mndez de Vigo gav udtryk for , bevger vi os i den rigtige retning , selvom om der er lang vej endnu .
<SPEAKER ID=35 NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , Landbrugsudvalget vurderer i sin udtalelse , der ordret er optaget i denne betnknings begrundelse , Amsterdam-traktaten negativt , specificerer dens mangler p landbrugsomrdet og viser sin skuffelse .
<P>
Det anser det for meget alvorligt , at Europa-Parlamentets lovgivningsmssige befjelser og kontrolbefjelser p landbrugsomrdet ikke er blevet udvidet .
Det vurderer , at det faktum , at en fllesskabspolitik , som den flles landbrugspolitik er , fortsat holdes uden for en passende demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets side , fortsat er en stor mangel ved demokratiet i Unionen , og det krver en udvidelse af den flles beslutningsprocedure , hvad angr landbrugspolitikken .
<P>
Til trods for det , opnr denne betnkning , fru formand , at kanalisere denne utilfredshed og disse krav ind i en dynamisk og positiv fremtidshelhed , og den muliggr , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ' s indledende nej vendes til et ja til betnkningen af Mndez de Vigo og Tsatsos , for den fungerer i virkeligheden som en dmper , hvad angr Amsterdam-traktatens mangler .
Derfor , fru formand , er historiens ironi , at vi finder , at det , der i realiteten er en kritisk betnkning fra Parlamentet viser sig at vre det bedste instrument til at overvinde manglerne i denne nye traktat .
<P>
Ordfrerne , og ogs Europa-Parlamentet , har udfrt et storslet arbejde , et arbejde , der opnr at genskabe vrdien af denne vanskelige traktat .
<SPEAKER ID=36 NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , det har vret let for Budgetudvalget at gennemg Amsterdam-traktaten , idet der ikke er kommet noget ud af denne traktat , som svarer til de forventninger og forpligtelser regeringerne selv ptog sig , isr da de underskrev den interinstitutionelle aftale i 1993 .
<P>
De forpligtede sig til sammen med os at tage fat p budgetsprgsmlene , en revision af budgetprincipperne og - reglerne for at n frem til en afklaring af procedurerne , en forenkling , et bedre samarbejde , og s vidt muligt til en oplsning og under alle omstndigheder en revision af den forldede konstruktion , der bestr i at skelne mellem obligatoriske og ikke obligatoriske udgifter .
De forpligtede sig til at revidere alle disse omrder . Forpligtelserne blev gentaget ved bningen af Regeringskonferencen i Torino , og Europa-Parlamentet har bakket op omkring disse ved mange lejligheder .
Men p trods heraf skete der ingenting i Amsterdam .
Kommissr Liikanen ved det meget vel , vi ved det alle , og det er derfor , vores opgave har vret let .
<P>
Vi har selvflgelig p dette punkt stemplet regeringernes holdninger og resultaterne fra Amsterdam , idet vi indtrngende anmoder om , at de tiltag , der er nvnt i Mndez de Vigos og Tsatsos ' betnkning gennemfres - jeg tror , det er under det punkt , hvor man beder om , at der p budgettet , herunder ogs Den Europiske Udviklingsfond - bliver oprettet et ligevrdigt , funktionelt og demokratisk forhold mellem de to grene af budgetmyndigheden , og at systemet for egne midler bliver efterset og indsendt til godkendelse af Parlamentet .
Det drejer sig for mig om et meget vigtigt punkt i Tsatsos ' betnkning , som helt igennem afspejler de interesser , Budgetudvalget har p dette punkt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
- ( DE ) Det er klart , at Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi - mildt sagt - er meget skuffet over , at der ikke er blevet indfrt et energikapitel i traktaterne , ikke mindst , nr man tnker p , at energi naturligvis vil hre til prioriteterne for de interne politikker i Agenda 2000 .
Vi har jo ogs et indre marked for energi .
Endvidere er det selvflgelig hjst kritisabelt , at der slet ikke er taget hensyn til Euratom .
Det drejer sig jo ikke kun om SAFEGUARD , men om den samlede atomindustri , og p det omrde har Parlamentet nu som fr ingen medbestemmelse , hvilket vi jo beklager og kritiserer den ene gang efter den anden .
Vi bliver hjst informeret , og det endda p et politisk omrde , som i alle medlemslandene giver anledning til mange forskellige reaktioner .
Af den grund ville vi have fundet det meget tilfredsstillende - og det skal vi ogs fremover st fast p - at disse to vigtige politiske omrder , som vi alle er afhngige af , bliver indfjet i traktaterne .
Det bliver tvingende ndvendigt , at Parlamentet fr fuld medbestemmelse her , og at vi ikke blot kan disponere over de hertil afsatte midler .
Det er den eneste mulighed for demokratisk kontrol og uden demokratisk kontrol ingen accept og endnu mindre trovrdighed .
<SPEAKER ID=38 NAME="Kittelmann">
Fru formand , mine damer og herrer , de vsentligste krav , hvad angr den eksterne konomi , er blevet fremsat i form af adskillige beslutninger vedtaget af Europa-Parlamentet , nemlig en styrkelse af forbindelserne mellem udenrigsog sikkerhedspolitik , ekstern konomisk politik og udviklingssamarbejdspolitik .
Vi krvede , at der blev indfrt en flles ekstern konomisk politik , inkl. handel med varer og tjenesteydelser , kapitalbevgelser , intellektuel ejendomsret , investeringer , etableringsret og konkurrence .
Vi krvede en fastlggelse af ordningerne for Unionens deltagelse i internationale konomiske organisationer , isr WTO .
Vi krvede endvidere en styrkelse af EuropaParlamentets befjelser med hensyn til fastlggelsen af nye strategier , ved udformningen af forhandlingsmandater og overvgning af forhandlinger p det eksterne konomiske omrde .
<P>
Hvad er s resultatet ?
Jeg er personligt af den opfattelse , at Europa-Parlamentet har opnet meget .
Inden for den eksterne konomiske politik er vi imidlertid blevet skuffet , s det grnser til ydmygelse .
Det var ikke mindst Kommissionen , som blev ydmyget .
Jeg hber , at Kommissionen p sin side vil tage konsekvenserne af det elendige resultat med hensyn til anvendelsen af artikel 113 .
Ved internationale forhandlinger , f.eks. i WTO , vil det fremover desvrre ikke vre muligt , at Kommissionen taler med n stemme for Den Europiske Union med hensyn til telekommunikation og tjenesteydelser . Man har tvrtimod afvist forsgene p at implementere dette .
Det strste problem var udvidelsen af artikel 113 ' s anvendelsesomrder med det forml at fjerne usikkerheder med hensyn til fordelingen af befjelser mellem Unionen og medlemsstaterne og navnlig med det forml at stte Unionen i stand til at tale med n stemme ved forhandlinger i internationale organisationer .
Det oprindelige forslag blev frst svkket og til sidst opgivet helt .
Der er der sikkert mange grunde til .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne sige flgende : For Europa-Parlamentet vil kravet om , at vi skal tilpasse os nye udfordringer , forblive det vigtigste punkt p dagsordenen .
Den internationale konkurrencepolitik krver flles optrden ved de relevante forhandlinger .
Jeg hber , at dette kan blive omsat i praksis .
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=39 NAME="Janssen van Raay">




Et par meget rosende ord til begge ordfrere , der har arbejdet meget hrdt og som har fet et fremragende dokument igennem .





<P>
Jeg appellerer personligt til begge ordfrere om at lse artikel 216 i traktaten , hvori det hedder , at Parlamentet ikke har myndighed til selv at bestemme sit hjemsted .
Andre parlamenter har dette rettighed , men ikke vi .
Og jeg anmoder begge ordfrere om at sammenligne dette med den sidste stningsdel i punkt 12 , hvor det hedder , at vi har denne ret .
Det er beklageligt , fordi det forringer kvaliteten af en ellers meget god betnkning , fordi , ordfrere , da det direkte valgte Parlament for frste gang mdtes her i Strasbourg i 1979 havde vi ikke noget at skulle have sagt .
Nr valget af Europa-Parlament finder sted for femte gang i 1999 , kan vi konstatere , jeg hber efter ratificeringen af Amsterdam-traktaten , at intet parlament p s kort tid , 20 r , har opnet s mange befjelser som Europa-Parlamentet .
Retsudvalget betrager ikke Amsterdam-traktaten som et halvt glas vand , men som et fuldt glas vin Mouton Rothschild .
Vi er meget tilfredse med Amsterdam-traktaten , og vi mener ogs , at vi har befjelser , som vi blot , og det er Retsudvalgets vigtigste punkt , fru formand , skal udnytte meget bedre end vi hidtil har gjort .
Parlamentet skal tage ved lre af de tre underformnd , der har udnyttet den flles beslutningsprocedure sdan , at vi nu er et normalt Parlament .
Men vi skal sttte vores tre underformnd heri .
Det er de detaljerede henstillinger , som findes i Retsudvalgets betnkning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Pronk">
Fru formand , jeg vil for det frste takke hr . Mndez De Vigo og Tsatsos for deres fremragende , udfrlige og klare betnkning om Amsterdam-traktaten , hvor jeg har fundet meget tilbage af det , som Socialudvalget tidligere har ville bringe frem .
Som ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender mener jeg , at Amsterdamtraktaten er blevet en succes , der giver nye muligheder for et socialt Europa .
Succesen afhnger imidlertid af den mde som medlemsstaterne og EU-institutionerne , hvorunder Parlamentet , gennemfrer traktaten p .
<P>
Vi er srligt glade for optagelsen af den sociale paragraf i traktaten samt en rkke andre sociale bestemmelser .
Hermed angives det , at den sociale politik kommer p samme niveau som den konomiske politik , uanset , at der mske stadig er for mange ting , der skal afgres enstemmigt .
I stedet for en konomisk og monetr union fr vi nu en social konomisk og monetr union .
Alts ikke en MU , men SMU .
Med den sociale paragraf er ogs den sociale dialog optaget i traktaten .
Det har vi indgivet et ndringsforslag om , som ogs er medtaget i betnkningen , fordi det nu er meget ptrngende , at der indgs en interinstitutionel aftale herom .
<P>
Et andet vigtigt fremskridt er optagelsen af beskftigelseskapitlet i den nye traktat . Derved kan der vedtages rettesnore og plgges prveprojekter .
Bolden ligger nu hos Rdet , der i denne uge mdes i Luxembourg for at gennemfre dette kapitel og for at opstille rettesnore og prveprojekter .
<P>
Formand , det drejer sig nu om konkret at f gennemfrt de ting , vi har opnet i social- og beskftigelsespolitikken .
For at realisere dette har Parlamentet endnu nok at gre , sammen med de andre institutioner .
<SPEAKER ID=41 NAME="Vallv">
) Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst sige , at jeg synes , at Amsterdam-traktaten har positive aspekter , og at den er en sejr for Europa , et fremskridt for Europa .
Nogle vil mske sige , at det er en pyrrhussejr , en begrnset sejr , men under alle omstndigheder er tiden for de store landvindinger og de store fremskridt forpasset , og dette er et betydningsfuldt fremskridt , omend det m erkendes , at det er beskedent .
<P>
Jeg vil begrnse mig til at omtale de regionalpolitiske aspekter .
P den ene side findes der i traktaten en overvejelse vedrrende regionerne i den yderste periferi , som frembyder nogle vigtige enestende problemer p unionsplan .
En anden overvejelse vedrrer problemerne , der udspringer af visse regioners status som samfund , samfund , der i visse regioner endog kan betegnes som rige - som det kan vre tilfldet med Balearerne , som jeg reprsenterer politisk - men som har nogle problemer , der er srlige for samfund .
Jeg ser ogs meget positivt p vurderingen af de grnseoverskridende problemer .
For frste gang i traktaterne nvnes det grnseoverskridende samarbejde , der , det m vi ikke glemme , er et af de grundlggende elementer i opbygningen af den europiske enhed .
Robert Schuman sagde , at  grnserne er arrene i Europas historie  .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet , nr det drejer sig om grnseoverskridende problemer , hrer Regionsudvalget , fordi det er en anerkendelse af , at det er p regionsplan , i den institution , der er tttest p borgerne , hvor man p en mere afgrende mde oplever de grnseoverskridende problemer , og derfor mener jeg at denne reference til grnseoverskridende arbejde og til Regionsudvalget er positiv .
<P>
P den anden side beklager jeg ogs , at traktaten ikke giver regioner med lovgivningsmyndighed ret til at gre brug af Domstolen .
Under alle omstndigheder , mener jeg , at denne traktat er et fremskridt , hvad angr Den Europiske Unions regionalpolitik .
<SPEAKER ID=42 NAME="Leperre-Verrier">
Fru formand , inden for uddannelse og kultur indfrier Amsterdam-traktaten ikke de forventninger , den havde fremkaldt .
Jeg har ikke her tid til at foretage en komplet opgrelse over , hvad der mangler fra vores forslag , men jeg vil dog fremstte nogle enkelte bemrkninger .
<P>
Selvom vi satte pris p , at der i traktaten i dag er en henvisning til sporten - uden dog at give den et juridisk grundlag - beklager vi , at ungdommen endnu en gang er blevet glemt .
Der er ikke nvnt noget om brns rettigheder eller om frivillig EF-civiltjeneste i traktaten .
Vi kunne ogs godt have tnkt os , at de , der har udformet denne traktat , havde accepteret at se lidt ud i fremtiden og taget hjde for informationssamfundet og dets konsekvenser .
Men det er dog ikke det alvorligste .
Det , der er fortvivlende - og det vil jeg gerne understrege - er den mde , man behandler kulturen og denne famse artikel 128 p .
<P>
Princippet om medbestemmelse , som i sig selv er udmrket , kombineret med , at man fastholder enstemmighed i Rdet medfrer , at al kulturpolitik bliver ufrugtbar .
Man behver blot at se nrmere p de skaldte " kulturprogrammer  for at blive overbevist .
Det er i vrigt ogs med kultur og uddannelse , vi opbygger et solidt , bent EU , der er rigt p vrdier og kulturel mangfoldighed .
Problemet bestr i at overbevise de , der udelukkende tnker i vkstrater og konomiske kriterier .
<SPEAKER ID=43 NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke de to ordfrere , hr .
Tsatsos og hr . Mndez de Vigo , for det glimrende arbejde , som de nu forelgger .
<P>
Som reprsentant for Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg gerne fremkomme med flgende bemrkninger :
<P>
For det frste hilser vi velkommen den foreslede udvidelse af den flles beslutningsprocedure til afsnittet om den flles udviklingspolitik og betragter dette som en positiv fornyelse i Amsterdam-traktaten .
<P>
For det andet vil vi gerne udtrykke vores beklagelse over , at Den Europiske Udviklingsfond stadig ikke er medtaget i fllesskabsbudgettet og at Fllesskabets befjelser inden for bistandssamarbejde stadig er begrnsede og kun supplerer medlemsstaternes politik .
<P>
For det tredje mener vi , at den nye traktat ikke indeholder tilstrkkelige skridt fremad med hensyn til en udvidelse af samhrigheden og de flles aktioner inden for aktiviteterne over for tredjelande , hvorunder vi naturligvis henregner den flles bistandspolitik .
<P>
For det fjerde er vi af den opfattelse , at den nye traktat desvrre ikke indeholder tilstrkkelige midler og forslag til at imdeg mange af de store udfordringer i det enogtyvende rhundrede , hvoraf flere ogs afspejles i bistandspolitikken .
<P>
Afslutningsvis skal jeg anfre , at vi p trods heraf er enige med ordfrerne i , at Amsterdam-traktaten uanset vores forbehold udgr et skridt fremad , og at vi derfor nsker den ratificeret .
<SPEAKER ID=44 NAME="Roth">
Fru formand , mine damer og herrer , traktaten er blevet et juridisk gummidyr - enhver lgger i den , hvad han finder for godt og giver den den skikkelse og fortolkning , der passer ham , og det er i srdeleshed tydeligt og foruroligende i den tredje sjle , nemlig den flles politik for retlige og indre anliggender .
<P>
Hvad angr EF-Domstolens befjelser , s er de hullede som en schweizerost .
Fortolkningen af Schengen-aftalen er en kilde til usikkerhed . Med den nye traktat ndres EU ' s forfatningsmssige indretning grundlggende , fordi den indebrer en massiv styrkelse af den udvende magt i forhold til den lovgivende .
At fortlle om det p det ene minut , som udvalgene har til rdighed , vil vre userist .
Jeg vil gerne opfordre Dem til at lse den enstemmigt vedtagne betnkning fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender , for i betnkningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml str der ikke en eneste linje om det .
<P>
Nok har jeg oplevet meget , men magen til dette har jeg aldrig oplevet !
Her drfter fagudvalgene i mnedsvis Amsterdam-traktaten , som der er blevet forhandlet om i revis , og s afviser Udvalget om Institutionelle Sprgsml uden videre alle ndringsforslag .
Alle !
P den mde kan et parlament fre sig selv ud i det absurde .
Jeg er meget ked af at skulle sige dette , da resultatet er givet p forhnd .
Det , man ikke vil acceptere , det ignorerer man !
Denne holdning virker ikke fremmende for trovrdigheden .
Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender har enstemmigt slet fast , at vi ikke kan vre tilfredse med resultatet .
Det har Udvalget ret i bde indholdsmssigt og formelt .
<SPEAKER ID=45 NAME="Langenhagen">
Fru formand , Amsterdam-traktaten var en skuffelse for fiskeriet .
Selv fyrre r efter underskrivelsen af Rom-traktaten er det vel stadigvk kun retslrde og vrige eksperter inden for fllesskabsret , som kan finde fiskeripolitikken i Rom-traktaten , hvor den er gemt i artikel 38 og i bilag II kapitel 3 mellem spiseligt slagteaffald , fugleg og naturlig honning .
<P>
Rent juridisk falder fiskeriet ind under landbrugspolitikken .
Men enhver , som har fulgt med i debatterne her i EuropaParlamentet , burde vel vre klar over , at vi ikke som landbruget har problemer med overproduktion .
Tvrtimod , det , som er vores problem , er have , som er katastrofalt tmt for fisk .
Som en konsekvens af dette har Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentet i deres beslutninger i forbindelse med regeringskonferencen krvet et srskilt afsnit i den nye traktat .
Et afsnit , som fastlgger de fundamentale ml for et ansvarligt fiskeri .
<P>
Desvrre har stats- og regeringscheferne i Amsterdam ikke opfyldt dette krav .
Det samme glder for den flles beslutningsprocedure .
Fiskeripolitikken fik ingen fordel af udvidelsen af denne procedure .
Derfor er jeg taknemmelig for , at ordfrerne og Udvalget om Institutionelle Sprgsml i beslutningen krver , at denne procedure ogs anvendes inden for fiskeripolitikken
<P>
En sidste ting , nemlig de internationale aftaler , som er en vigtig del af den flles fiskeripolitik .
Nu skal vi f.eks. kommende fredag her i salen tage stilling til fire internationale aftaler , og alligevel er det - i modstrid med vores krav under regeringskonferencen - kun hringsproceduren , der bliver anvendt .
Jeg er ogs her taknemmelig for , at det i beslutningen krves , at proceduren med samstemmende udtalelser anvendes ved vigtige internationale aftaler .
<P>
Den nste regeringskonference kommer med sikkerhed og det glder ogs for vores krav til fiskeripolitikken !
<SPEAKER ID=46 NAME="Torres Marques">
Fru formand , Udvalget om Kvinders Rettigheder er overbevist om , at udkastet til Amsterdam-traktaten udgr et politisk skridt fremad , eftersom det lovfster princippet om ikke-forskelsbehandling pga. kn som et fundamentalt princip i fllesskabsretten og opstiller knnenes ligestilling som et af mlene med traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Udvalget glder sig isr over , at ligestillingen mellem knnene fremmes inden for Fllesskabets aktiviteter , og over anerkendelsen af vigtigheden af mainstreaming og af aktive ligestillingspolitikker i alle Fllesskabets foranstaltninger .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder mener endvidere , at sondringen mellem beskftigelse og det brede begreb arbejde betyder , at man har nsket at omfatte alle sider af kvinders virke , ud over det professionelle .
Udvalget opfordrer Kommissionen og , i srdeleshed , hr. kommissr Oreja til at henvende sig specifikt til kvinderne i infomationskampagnerne til fordel for ratificeringen i alle medlemsstaterne for derved at ge graden af bevidsthed om de fordele , som de har opnet med den foreslede traktat .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder anmoder endelig om , at der indkaldes til en konference , der skal organiseres i samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet , med henblik p gennem kampagnerne at informere og mobilisere det strst mulige antal kvinder fra valgte organer og fra NGO ' er i alle medlemsstaterne til fordel for ratificeringen af traktaten .
<SPEAKER ID=47 NAME="Barros Moura">
Fru formand , Amsterdamtraktaten indeholder betydningsfulde fremskridt med hensyn til de grundlggende rettigheder , til ikkeforskelsbehandling , til fri bevgelighed for personer , til unionsborgerskab og ogs til sikring af disse rettigheder gennem domstolskontrol og selve retten til at indgive andragender .
<P>
Vores vigtigste bekymring er at sikre disse rettigheders effektivitet i praksis , og derfor nrer vi frygt for , at utilstrkkeligheden i Amsterdam-traktatens institutionelle reformer vil viderefre den manglende effektivitet i de beslutningsprocesser , der skal fre traktatens bestemmelser ud i livet .
<P>
Vores holdning er derfor at lse traktaten objektivt uden at glorificere dens fremskridt eller at hyperkritisere helheden pga. den benlyse utilstrkkelighed i de institutionelle ndringer set i forhold til den kommende udvidelse .
Traktaten tager nogle sikre skridt for at imdekomme borgernes konkrete interesser og nsker .
Parlamentet burde derfor fremstte en positiv udtalelse om den , der kan lette tilslutningen til den hos den offentlige opinion i en tid , hvor der sker forberedelse til den store kvalitative ndring , som den flles mnt betyder .
<P>
Den institutionelle strategi , der nu foresls , srlig med hensyn til en ny metode til revision af traktaterne , mindre mellemstatslig og mere svarende til grundlovgivende processer gennem en mere effektiv medvirken fra EuropaParlamentet og , vil jeg gerne fje til , fra de nationale parlamenter , fortjener al min sttte .
Jeg kan imidlertid ikke , og jeg br heller ikke , sige det samme om mlene med den foreslede institutionelle reform , der begrnser sig til sprgsml om regeringernes beslutningsevne , hvilket hos den offentlige opinion maner et spgelse frem af en ledelse bestende af de store stater , men som glemmer de andre store institutionelle sprgsml , der er relevante for udvidelsen , s som reformen af Fllesskabets budget og den rolle og de midler , som samhrighedspolitikkerne skal have .
Jeg kan heller ikke vre enig i den foreslede strategi med at gre udvidelsen betinget af de nvnte institutionelle reformer og sledes tage kandidatlandenes befolkninger som gidsler i kampen for strre magt til de nuvrende medlemsstater .
<P>
Fru formand , at bekmpe traktaten , fordi den er for lidt europistisk og integrationsfremmende , kan bidrage til at styrke den anti-europiske kritik og mistroen over for ndringer , der godt nok er begrnsede , men som gr i den rigtige retning : en mere demokratisk union , men i stand til at regulere de konomiske processer med henblik p at sikre lighed og samhrighed , mere forbundet med retsstaternes vrdier og tttere p borgerne .
<SPEAKER ID=48 NAME="Randzio-Plath">
) Fru formand , mine damer og herrer , udkastet til traktaten indeholder med god grund en udvidelse af den flles beslutningsprocedure for Europa-Parlamentet .
Det er principielt gldeligt ud fra et demokratisk-politisk synspunkt .
Jeg m dog konstatere , at der p vsentlige omrder , som er vigtige for , at det indre marked fungerer , ikke er sikkerhed for en udvidelse af den flles beslutningsprocedure .
Det glder i srdeleshed for industripolitikken , for bank- og finanssektoren og for skattemssige sprgsml .
Det ville virkelig vre godt , hvis samordningen fungerede mere effektivt p dette omrde , ogs for beskftigelsens skyld .
Her skal der ske en forbedring .
<P>
Det er i det hele taget beklageligt , at der i traktatudkastet ikke er fastlagt helt konkrete instrumenter .
Lige s vel som for Den Monetre Unions funktion burde der ogs have vret instrumenter til en bedre samordning af de konomiske politikker .
Det er derfor ud fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik ' s synspunkt af stor betydning , at vi i mellemtiden alligevel finder frem til en europisk strategi for samarbejde og samordning inden for den konomiske politik .
<P>
Vi skal konkretisere Den konomiske Union og sikre dens funktion .
For at gre det , er det i srdeleshed ndvendigt , at Europa-Parlamentet bliver inddraget , og man m insistere p , at artikel 103 bliver konkretiseret , om ndvendigt ogs via en interinstitutionel aftale frem til nste traktatndring .
Nr alt kommer til alt , er det , vi nsker , en konomisk politik inden for Den Europiske Union , som er effektiv og demokratisk legitimeret og p den anden side tager hensyn til beskftigelsen .
Man skal huske p , at den manglende samordning af de konomiske politikker i rene fra 1991 til 1995 frte til et vksttab p 3 % til skade for beskftigelsen i Den Europiske Union .
Det har vi ikke rd til !
Selvom Amsterdam-traktaten heldigvis ikke frte til nogen tilbageskridt i den konomiske politik , s m vi alligevel sige , at der mangler et samspil mellem de vigtige politiske omrder konomi , beskftigelse og finans- og monetr politik .
P den baggrund er det vigtigt , at der p dette omrde gennemfres en udvidelse af Fllesskabets befjelser , en konkretisering af dets instrumenter og flertalsafgrelser ved den nste traktatndring .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , Den Socialistiske Gruppe stemmer i dag for Amsterdam-traktaten og opfordrer kraftigt de nationale parlamenter og - hvor det er relevant - Unionens befolkning , via folkeafstemninger , til at stemme for .
Min gruppe har hele tiden haft to prioriteter i forbindelse med denne traktatndring : For det frste at den mere hensigtsmssigt skal opfylde unionsborgernes behov , interesser og hb , og for det andet at den skal forberede Unionens udvidelse .
<P>
Vi her i Parlamentet kender og er dybt involverede i Den Europiske Unions komplekse beslutningsprocedure .
Vi her i Parlamentet krver institutionel sammenhng og sund fornuft , og vi indser ogs , at den nuvrende traktat er mangelfuld p dette omrde .
Vi anerkender de traktatndringer , som blev indfrt i Amsterdam i form af en udvidet brug af kvalificeret flertal og flles beslutningstagning p en rkke omrder og i form af andre mindre institutionelle ndringer , men vi , som er s dybt involverede , indser ogs , at der ikke er gjort nok for at skabe en beslutningsstruktur , der er velegnet til over 20 medlemsstater .
Derfor fastholder vi i forbindelse med afstemningen i dag , at en udvidelse ikke er mulig uden yderligere institutionelle ndringer .
<P>
Dette er ikke kun Parlamentets , men ogs Kommissionens holdning , og det er ogs flere EU-medlemsstaters erklrede holdning .
Vi br ogs vre klar over de fordele , som traktaten medfrer , og det betydelige fremskridt , som den betyder med hensyn til at genskabe forbindelsen mellem Europa og den europiske befolkning .
<P>
Siden juni har vi vret engageret i yderst spegede drftelser om , hvordan vi kan gennemtvinge en ny runde institutionelle ndringer .
Jeg tvivler ikke p , at dette er vigtigt , men det er nppe sdan noget , der overbeviser folk uden for Parlamentet om , at vi interesserer os for den dagsorden , som de fleste taler om .
S hvis vi nsker , at traktaten ratificeres i hele Europa , og det antager jeg , at vi gr , s lad os i det mindste gre det klart , hvad traktatens fordele er .
Lad os glde os over beskftigelsesafsnittet , som jeg hber vil f sin frste , grundlggende struktur p det srlige beskftigelsestopmde i Luxembourg i denne uge .
Lad os glde os over de nye befjelser til bekmpelse af forskelsbehandling , som jeg efter min rundrejse i Unionen i lbet af de seneste par mneder m sige generelt er blevet modtaget med glde , isr her i dette Europiske r mod Racisme .
Lad os glde os over fremskridtet i forbindelse med lige muligheder , milj , folkesundhed og forbrugerbeskyttelse .
Lad os glde os over udviklingen i forbindelse med gennemsigtighed og benhed , det reducerede antal beslutningsprocedurer , styrkelsen af kampen mod svig og det forbedrede toldsamarbejde .
<P>
Dette er en lang og betydningsfuld liste .
Nogle hvder , at offentligheden er dybt skuffet over Amsterdam-traktaten .
Andre hvder , at den larmende tavshed omkring traktaten siden juni beviser , at det var en tam forestilling .
Mske betyder det snarere , at offentligheden ikke er bange for traktaten .
Som vi her i Parlamentet har mttet sande , anses godt nyt ofte for intet nyt .
Jeg hber , at Unionens borgere vil betragte traktaten som ganske vist beskeden , hvad angr institutionelle ndringer , og med behov for ndringer inden udvidelsen , men i det store hele som en traktat , der p en alvorlig , men udramatisk mde beskftiger sig med de ting , som optager borgerne mest .
Jagten p arbejdspladser , sammenhngen i samfundet , beskyttelsen af vores planet , udvidelsen af borgerrettighederne , benhed og demokrati - min gruppe stemmer for den dagsorden .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil p vegne af min gruppe gerne takke de to ordfrere for deres kloge betnkning , som samler Parlamentet .
Vi vil sttte denne betnkning og dermed ogs anbefalingen om at ratificere Amsterdam-traktaten .
<P>
Denne traktat har imidlertid ikke opfyldt mlet om at forberede udvidelsen .
Den opfylder betingelsen om , at vi skal indlede drftelserne , men sikrer ikke , at vi kan afslutte dem .
Det skyldes i srdeleshed , at den ndvendige effektivitet til at foretage en udvidelse med 5 , 10 eller 11 medlemslande ikke er til stede p grund af den utilstrkkelige udbygning af princippet om at trffe afgrelser med kvalificeret flertal .
<P>
Nr KOFIN-rdet siger , at der ikke skal konkurreres p skatter og afgifter , s har det ret .
Det ville imidlertid vre bedre at indfre princippet om flertalsafgrelser i skattepolitikken for at n frem til de ndvendige harmoniseringer p de ndvendige omrder .
Det samme glder for strukturpolitik-omrdet og for den umulige situation p udenrigshandelspolitikkens omrde , for blot at nvne nogle f vsentlige punkter .
Vi br ikke kun gennemtvinge disse institutionelle reformer p nste regeringskonference , som skal afholdes inden nste udvidelse , men vi skal ogs lgge vgt p , at omrderne retlige og indre anliggender , som er blevet lagt ind under Fllesskabet , efter den i traktaten fastlagte periode p fem r bliver overfrt til flertalsafgrelser / flles beslutningstagning .
<P>
Vi har ikke s meget brug for nye kompetenceomrder inden for Den Europiske Union .
Det , som vi har brug for nu , er instrumenterne til at udnytte de kompetenceomrder , vi allerede har , p en fornuftig mde .
Det vil vi gre klart og gennemfre ved at bruge traktaten til det forml .
Men vi skal selvflgelig ikke kun tale om de negative aspekter .
<P>
Vi skal gre opmrksom p aftalen om , at omrderne i den frste sjle , hvor Rdet trffer beslutninger med flertalsafgrelser , fremover vil vre omfattet af den flles beslutningsprocedure til gavn for Parlamentet .
Det anser jeg for at vre et vsentligt gennembrud for Parlamentets rettigheder .
Parlamentet er nu endelig kommet med p lovgivningsomrdet i Den Europiske Union .
Den eneste virkelige undtagelse er landbrugs- og fiskeripolitikken , bde hvad angr lovgivning og budgetpolitik , og det skal revideres i nste omgang for ogs at skabe ligeberettigelse p dette omrde .
<P>
Vi m konstatere , at forholdet mellem institutionerne p sigt vil blive ndret p grund af Parlamentets ret til at vlge formanden for Kommissionen .
Fremover vil stats- og regeringscheferne gre sig overvejelser om , hvilken formand , der er flertal for her .
Det vil betyde , at dette arrangement bliver politiseret og vil ogs til en vis grad pvirke det fremtidige forhold mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Jeg tror , at det er noget , vi skal arbejde med .
<P>
Noget af det , som jeg har hrt fra enkelte udvalgs betnkninger , br man overveje endnu en gang .
Det drejer sig ikke om , at vi fr ethvert fagomrde med specielle ordninger med ind i traktaten . Vi har brug for frre specialordninger , men vi har til gengld behov for en forenkling af traktaten for at f alle politiske omrder ind under de samme regler .
Vi skal ikke strbe efter en kmpestor traktat , men snarere efter en mindre traktat .
Vi skal p sigt n frem til en forfatning , for det er den eneste mde til virkelig at komme videre p .
<P>
Denne traktat giver mulighed for , at de grundlggende sociale og borgerlige rettigheder kan blive til et grundlag for vores lovgivning , som kan prves ved domstolene .
Det er et stort fremskridt !
I nste omgang vil vi ogs gennemfre individuelle klagemuligheder for vores borgere p basis af de grundlggende rettigheder , men dette frste skridt er et stort og positivt skridt , som vi skal srge for at udnytte godt .
Med indfjelsen af et socialt kapitel og et beskftigelseskapitel i traktaten er Den Europiske Unions sociale dimension blevet en realitet .
Nu er det op til os her i Europa-Parlamentet at gre brug af disse instrumenter .
Domstolen er , i modstning til fru Roths opfattelse , blevet styrket i denne traktat og det , at store dele af politikken for retlige og indre anliggender , nemlig alle omrder , som har at gre med at fastlgge normer og standarder , er kommet ind under Fllesskabet , er et gennembrud for EU og mod det mellemstatslige Europa , og dette arbejde skal vi fortstte med .
<P>
Hvad angr udenrigs- og sikkerhedspolitikken har vi fet nye instrumenter og nye procedurer .
Hvorvidt de udgr et reelt fremskridt , m vise sig i praksis .
Nr jeg ser p planlgningsenheden og ser , hvordan der i nogle medlemslandes regeringer tales om , at det kun bliver et COREPER-arrangement , hvor landene er reprsenteret med hver en person , s er det ikke noget fremskridt .
Denne planlgningsenhed m ikke blive et mellemstatsligt arrangement p ambassadrniveau eller derunder ; det skal vre en reel fllesskabslsning med fuld inddragelse af Kommissionen , ellers kan det ikke fre til noget godt resultat .
Vi vil vre opmrksomme p , at der bliver lagt et sdant godt forslag p bordet , og Parlamentet vil ikke godtage andet .
<P>
Vi kommer ikke lngere med den hidtidige metode med regeringskonferencer .
Europa skal prges i en politisk dialog , og m ikke blive bremset af kritiske personer p embedsmandskontorerne i de nationale ministerier .
Kun p den mde kan vi skabe en nyordning i Europa , og det skal vi arbejde frem mod .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , kre kolleger .
Den debat , vi begynder p i dag om Amsterdam-traktaten , er i hj grad politisk og overhovedet ikke institutionel , idet Europa-Parlamentet paradoksalt nok i kraft af traktaterne er totalt udelukket , selv i en rdgivende funktion , fra ratificeringsproceduren , selvom alle anerkender , at det har spillet en ikke ubetydelig rolle i arbejdet omkring Regeringskonferencen .
<P>
Ordfrerne fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , fru Mndez de Vigo og hr . Tsatsos - som jeg gerne p min gruppes vegne vil rose for deres arbejde af hj kvalitet - nr frem til en overordnet positiv vurdering af Amsterdam-traktaten , som de anbefaler medlemsstaterne at ratificere .
Et meget stort flertal i vores gruppe godkender denne anbefaling .
<P>
Det er ganske vist rigtigt , at resultaterne fra Regeringskonferencen er meget beskedne i forhold til de ambitise ml , der var sat for denne .
De institutionelle sprgsml om sammenstningen af Kommissionen og stemmevgtningen i Rdet undgik man , og de f fremskridt , der blev gjort inden for FUSP er helt utilstrkkelige til at give Unionens udenrigspolitik virkelig trovrdighed , da der jo ogs mangler enhver udsigt til et flles forsvar .
P den anden side kan Parlamentet glde sig over udvidelsen af anvendelsesomrdet og en forenkling af proceduren for medbestemmelse , indfjelsen af et kapitel i traktaten om beskftigelsespolitikken og en strre integrering af Schengen-aftalen i Fllesskabet , en forhndsgodkendelse af proceduren for et forstrket samarbejde , da denne nu ogs anerkendes af traktaten .
<P>
Vi nskede , at denne procedure for et forstrket samarbejde ikke i fremtiden bliver anvendt p en overdrevent restriktiv mde som flge af en utidig anvendelse af vetoretten , der er anerkendt hos medlemsstaterne .
Disse fremskridt begrunder , at der bliver givet en positiv udtalelse om Amsterdam-traktaten , men vi br derudover fortstte med at arbejde for , at den institutionelle reform s hurtigt som muligt igen bliver sat p dagsordenen sdan , at den - og det er absolut ndvendigt - trder i kraft , fr den frste udvidelse .
<P>
Dette krav er fundamentalt , hvis vi nsker , at et EU udvidet med elleve nye stater reelt bliver til en politisk enhed , der er fast besluttet p at befste sig p den internationale scene og at opfylde sine borgeres strke forventninger , hvad angr beskftigelse og vkst .
Hvis vi med andre ord nsker et politisk EU , som ikke bare er et stort marked og et konomisk omrde administreret af simple forvaltere , til hvem de forskellige politiske omrder har uddelegeret sine politiske befjelser .
<P>
For at nr dertil er det ndvendigt med en politisk vilje ; den kan man ikke lovgive sig til .
En sdan vilje kan ikke undg at medfre , at befolkningerne og regeringerne bliver bevidste om de udfordringer , EU m tage op ved indgangen til det 21. rhundrede .
Indtil nu har EU bestende af De Seks og efterhnden udvidet til De Femten formet at klare den udfordring , der bestod i at forlige de befolkninger , der bekmpede hinanden under Den Anden Verdenskrig , for derefter at begrnse den sovjetiske ekspansionisme , der var rsagen til nye kunstige opdelinger af vores kontinent .
De nye udfordringer er ogs farlige ; det drejer sig blandt andet om globaliseringen , der truer med at stte sprgsmlstegn ved de sociale modeller , vi benytter os af .
<P>
Det skal ogs lykkes os at genforene Europa , hvilket ndvendigvis m ske via en bekrftelse af en ny solidaritet inden for den konomiske og politiske samhrighed , men ogs hvad angr et flles forsvar . Lad os hbe , nr vi frst har fet oprettet MU , at beviset for resultatet af et gte politisk samarbejde i et genforenet Europa vil komme til at glde for alle og enhver .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Spaak">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissr . Frst vil jeg gerne takke de to ordfrere fru Mndez de Vigo og Tsatsos for deres analyse af Amsterdam-traktaten , som udgr begrundelsen i deres dokument .
<P>
Det er s meget mere beklageligt , at den resolution , der er kommet ud af analysen , ikke er p hjde med deres overvejelser .
Hvis man fra frste punkt forpligter medlemsstaterne til at ratificere traktaten , bliver det mere til en befaling end en afbalanceret overvejelse , hvilket traktaten helt sikkert fortjente .
Hvem kan bengte , at der bliver plads til tvivlen ved en sdan vurdering ?
<P>
Skulle det vre ndvendigt i denne forsamling at minde om , at Parlamentet i adskillige resolutioner meget klart har defineret de ndvendige prioriteter , der skal opfyldes , fr den udfordring , en udvidelse , som grundlggende vil ndre Unionen , vil vre , idet vi ligeledes skal tage hjde for gennemfrelsen af MU og Agenda 2000 ?
<P>
Atten mneders forhandlinger har frt til en middelmdig og skuffende tekst , der har givet fremskridt p omrder , hvor man ikke havde forventet det : starten p en social- og arbejdsmarkedspolitik , menneskerettigheder , lige muligheder for kvinder og mnd , befjelser til Europa-Parlamentet og en fremlggelse af dramatiske ligegyldigheder om det altafgrende !
Manglen p indledning til Amsterdam-traktaten - og det er en nyhed - viser i mere end foruroligende grad de femten medlemsstaters manglende evne til at sammen at definere EU ' s ml for det tredje rtusind i en tid , hvor ti stater banker p vores dr for at deltage i et projekt , hvis ml , midler og vrdier man ikke lngere kan huske .
<P>
Hvad angr den institutionelle reform , der allerede er ndvendig i dag med femten medlemmer , og som bliver uomgngelig med tyve medlemmer , indrmmer Rdet sin manglende handlekraft ved at forsikre os , at det vil gre det bedre i morgen .
<P>
Det ser ud til , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , det vil sige Unionens ansigt udadtil - der viste sig at fungere utroligt drligt i eks-Jugoslavien og ogs andre steder i verden - har fet tildelt forbedrede mellemstatslige instrumenter ; men som det understreges med brutal realisme i resolutionen , afhnger deres effektivitet i vrigt af hver enkelt stats gode vilje , da de alle rder over vetoretten , det perfekte anti-EU vben .
<P>
Hverken de indre anliggender , det retslige omrde eller det forstrkede samarbejde , som ogs er underlagt vetoretten , giver grund til ekstra optimisme .
<P>
Mine kre kolleger , den holdning , som et flertal af dette Parlament i eftermiddag vil give udtryk for at ved sige " ja  til denne tekst som nsten enstemmigt anses for at vre utilstrkkelig , er ikke mere vrd end en strategi , der kunne best i efter topmdet i Luxembourg at stemme for at krve , at samme topmde klart gav udtryk for sine intentioner med hensyn til Unionens fremtid .
Havde vi gjorde det , ville vi have benyttet os af punkt 19 i Mndes de Vigos og Tsatsos ' resolution , Parlamentet ville have udnyttet sine rettigheder , og vi ville have udfrt et politisk arbejde .
<P>
I morgen vil det vre tid til overvejelser og en ekstra indsats . Lad os hbe , det bliver med en Kommission , der er mere p terne , et Rd , der er mere enigt om et flles ml og et Parlament , der ptager sig rollen som pioner og inspirator for et europisk samarbejde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af det veludfrte arbejde og af de to prgtige ordfreres dygtighed , svel Mndez de Vigo som Tsatsos .
Men nr det er sagt , m jeg sige , at denne debat skuffer mig , at den har nogle yderst belevne karakteristika .
Det m siges , at nr der ikke er resultater , blomstrer metaforerne , og hr . Mndez de Vigo var srligt brillant og elegant med metaforen om kroen og vejen , denne metafor af Cervantes , fordi betnkningen er lavet ud fra filosofien om fremskridtet .
Der er altid fremskridt .
<P>
Og jeg kunne nske mig en anden form for debat .
Naturligvis ikke demagogisk , ikke opportunistisk , men derimod selvflgelig politisk og ansvarsfuld .
En debat , der ikke ndvendigvis taler for et bundet ja fra Parlamentets side , en debat , der kan ende med et ja , et nej , en stemmeundladelse , en ansvarlig vurdering p basis af det ansvar , som borgerne har givet os .
Og derfor vil jeg kort skitsere min gruppes holdning til traktaten og dernst til betnkningen .
<P>
Hvad angr traktaten , mener vi , at revisionen fra Amsterdam objektivt set er en fiasko .
Subjektivt set udgr den en skuffelse , som andre institutioner har delt med os . Hvorfor ?
Fordi traktaten ikke i tilstrkkelig grad omfatter det sociale , ej heller reguleringen af markedet i forhold til vigtigheden , jeg siger ikke af det konomiske , men af det monetre og af den monetre logik . Fordi sjlerne for udenrigspolitik og retlige og indre anliggender ikke fr den mindste smule karakter af fllesskab , som var ndvendig p dette politiske tidspunkt .
Isr fordi den institutionelle revision , der er ndvendig fr udvidelsen og hovedformlet med Amsterdam-topmdet , ikke gennemfres med de minimumsml , der er pkrvede . Og desuden - og det er blevet sagt her i salen - fordi den metode , der fortsat har vret metoden til udformning af traktaten , er en diplomatisk metode med en mellemstatslig logik , der er langt fra borgerne og endda fra deres reprsentative parlamentariske institutioner .
<P>
Betnkningen , der teknisk set er meget god , vurderer isr og p en srlig mde de positive aspekter og relativiserer de negative , selvom jeg erkender , at der er vigtige kritikpunkter .
Den foreslr en fllesskabsmetode , og det er vi enige i .
Men det er ikke traktatens vision .
Det er et fremtidsforslag .
Og endelig anbefaler den medlemsstaterne at ratificere traktaten .
Og politisk forekommer det mig overdrevet , at et Parlament , der ikke har ret til at afgive udtalelse desangende , en ret som medlemsstaternes regeringer har ngtet det , nu fler sig forpligtet til at anbefale , at en s utilfredsstillende traktat godkendes .
Derfor beder vi , idet vi sttter os til erklringen fra tre regeringer - den belgiske , den franske og den italienske - om , at der frst tages de ndvendige skridt til udvidelsen , og at der opns vigtige aftaler med Europa-Parlamentet , med de nationale parlamenter og med borgerne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Aglietta">
Fru formand , jeg tror , at gennem vedtagelsen af dette forslag til beslutning vil EuropaParlamentet fje et nyt kapitel til dets tradition for konformisme i forhold til regeringerne og dets opgivelse af at spille en rolle som politisk initiativtager i den europiske opbygningsproces .
I disse timer adlyder vi et ritual , som i sin tid og i sit oprindelige indhold er ptvunget os , fordi det var ndvendigt for de regeringer , der underskrev denne traktat , som vi kan kalde ufuldendt , regeringer , der , for at tilfredsstille eventuelle parlamenter og offentlige meninger , der var genstridige , utilfredse og drligt informerede , har brug for at benytte den positive holdning , der ligger i Parlamentets vedtagelse , som i vrigt er fuldstndig irrelevant , da den ikke har politiske konsekvenser .
<P>
I realiteten stemmer vi for at forre vores regeringer en avisoverskrift : " Europa-Parlamentet siger ja til Amsterdamtraktaten  eller " Ny vigtig etape i den europiske opbygning  .
Vi ved alle , at sandheden er en anden , vi ved alle her i Parlamentet , at Amsterdam-traktaten ikke nr nogen af ml , som regeringerne selv havde sat sig .
Vi ved , at Den Europiske Union ikke vil kunne klare chokket ved udvidelsen , og at Den Monetre Union vil komme i fare , hvis ikke dens institutioner fr en anden balance og funktion .
<P>
Bortset fra fravret af enhver vision og ethvert perspektiv , hvilket gr denne traktat til den mindst ambitise af alle de traktater , som efterhnden har markeret etaperne i den europiske opbygning , bortset fra den berettigede kritik , som vi har hrt i nsten alle udtalelserne fra de kompetente udvalg , tror jeg , at denne traktat er et godt udtryk for den nuvrende situation i Europa .
En krise i integrationsforlbet , en fremherskende tendens til gennationalisering , en stillen sprgsmlstegn ved nogle af de grundlggende principper og ved nogle klare , erhvervede roller , som Kommissionen og Domstolen spiller , trods det , som hr . Brok siger , en farlig russisk roulette med udvidelsen , som , hvis den blev gennemfrt under de nuvrende institutionelle forhold , ville sanktionere Unionens manglende beslutningsevne .
<P>
Nogle af os har i Udvalget om Institutionelle Sprgsml sgt at foresl Parlamentet en mere politisk vej , en mindre konform vej , som hnger bedre sammen med forestillingen om parlamentarisk uafhngighed .
Vi har sgt at foresl at udstte udtalelsen , for , inden vi afgiver en udtalelse , fra Det Europiske Rd i Luxembourg at anmode om og sge at opn et tilsagn om , at der , inden nye lande tiltrder , ivrksttes og gennemfres de institutionelle ndringer , som ikke blev foretaget i Amsterdam , som i vrigt tre af Unionens regeringer allerede krver .
Ikke blot har man ladet denne anmodning falde bort , men indfjelsen af et udvandet politisk indhold i form af forsigtige anmodninger til regeringerne har mtte overvinde en usdvanlig fjendtlighed og en virkelig overraskende behandling af ordfrerne , for ikke at tale om den hrde modstand mod en hvilken som helst ndring isr fra de tyske medlemmer af de to store grupper , som har anfrt de pgldende grupper i det dle forehavende at fjerne enhver politisk ambition hos Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har sledes oplevet en uforstelig afvisning af holdninger , som traditionelt har vret ufravigelige for Parlamentet , p grund af en realistisk tankegang , efter hvilken et hvilket som helst initiativ , som ikke er populrt hos regeringerne , ikke engang kan forsges .
Det er , hvad vores ordfrere i mnedsvis har gentaget for os .
<P>
P baggrund af dette angreb p selvstndigheden i Parlamentets funktion undrer den politiske skrbelighed i Tsatsos og Mendez de Vigo-betnkningen ikke .
Det er en tvetydig tekst , uden nogen politisk vision om Europas fremtid ud over regeringernes krav om en god gennemfrelse af traktaten , uden en tilbundsgende vurdering af vurderingerne fra Amsterdam .
<P>
Fru formand , for at bruge et engelsk udtryk , er det i aften " pisken , der bestemmer de disciplinerede troppers afstemning  , og der kommer ingen overraskelser .
For os str der imidlertid kun tilbage at stemme imod , for at vidne om modstanden mod dette forslag til beslutning , der ligger s langt fra de idealer , ud fra hvilke den europiske udfordring opstod , og mod den sammenrotningsproces , der har skabt den , idet vi er overbeviste om , at den rigtige mde at leve op til vores mandat er at optrde som tjenere for Europa og dets demokratiske vkst , og ikke som regeringernes talsmnd .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Pierre">
Fru formand , mine kre kolleger . Lad mig frst rette en tak til de to ordfrere - og det er ikke bare for at overholde skik og brug - fru Mndez de Vigo og Tsatsos , som under et ofte vanskeligt arbejde med fyrighed har forstet at forsvare deres opfattelse af tingene .
Jeg m dog indrmme , at vores holdninger , som fra starten var meget langt fra hinanden , undervejs har nrmet sig en smule , men desvrre ikke tilstrkkeligt til , at vi kan stemme for deres betnkning .
<P>
Jeg vil frst tale om indholdet .
Jeg kan ikke gentage tit nok , at Europa-Parlamentet , desvrre , ikke har befjelser til at ratificere traktater .
Vores opgave er derfor udelukkende politisk , hvilket burde give os en noget bredere vurderingsmargen .
Jeg m dog desvrre konstatere , at ordfrernes arbejde fra starten af har vret styret af den slutformulering , de for enhver pris nskede at give videre , og det endda uden at fremhve de enorme huller , der er i traktaten .
Jeg er stadig overbevist om , at et mere kritisk arbejde ikke ville have vret uforeneligt med en opfordring til de nationale parlamenter om at ratificere , hvilket vi sttter .
<P>
Vi erkender , at betnkningen , hvad angr forbindelsen mellem den institutionelle reform og udvidelsen , er blevet mrkbart forbedret .
Efter den institutionelle fiasko i Amsterdam er det uacceptabelt , at Europa-Parlamentet ikke kaster al sin tyngde ind til fordel for en sdan reform fr enhver udvidelse .
For uden en sdan risikerer vi ikke blot at forsinke udvidelsen , men ogs at bringe Unionens funktion og overlevelse i fare .
Men i betnkningen genfinder vi ikke denne vilje i Parlamentet til at ville anvende hele sin indflydelse .
<P>
De garantier , der gives i den henseende i protokollen om institutionerne , der er vedlagt som bilag til Amsterdamtraktaten , er ogs utilstrkkelige .
Det forholder sig sdan , at de sprgsml , vi stillede for nogle mneder siden p dette omrde , stadig er aktuelle .
Mon ikke det efterhnden var p tide at sige det rent ud , at en udvidelse ikke kan lade sig gre p en tilfredsstillende mde uden en enorm institutionel reform af Unionen , og at der er behov for , at Den konomiske og Monetre Union suppleres med betydelige fremskridt i retning mod en politisk Union , hvilket vil sige en Union inden for konomi , skattepolitik og social- og arbejdsmarkedsforhold ?
<P>
Med hensyn til formen , der sammenfjer grundlaget forekommer den generelle tone os at vre p tilbagetog i forhold til de holdninger , Parlamentet udtrykte for atten mneder siden , og det beklager vi .
Jeg henvender mig til de to ordfrere angende den politiske opfattelse for at forbedre resultatet en lille smule ved at acceptere enkelte ndringer .
Men det drejer sig frem for alt om en strategi .
Europa-Parlamentet br p et tidspunkt holde op med at vre vedhng til begivenhederne og bryde den navlestreng , der binder alt for mange af os fast til holdninger , der udelukkende er vores nationale regeringers .
<P>
Hvorfor skal vi her lige fr Rdets mde i Luxembourg give grnt lys til regeringerne ved fra nu af at bakke op om Amsterdam-traktaten , nr vi ved , at der gr en lige linje fra denne til bningen af officielle forhandlinger om udvidelsen ?
Hvorfor skal vi udtale os i dag , nr alle de nationale parlamenter spiller p tidsplanen for at lgge deres strategi s godt til rette som muligt ?
Jeg er som fru Spaak og fru Aglietta stadig overbevist om , at det ville have vret bedre at give vores udtalelse om traktaten i begyndelsen af 1998 , hvilket ville have givet os mulighed for at lgge pres p topmdet i Luxembourg og udtale os med sagkundskab om sagen .
<P>
Ordfrerne har ikke fulgt os p dette punkt .
Jeg beder dem i det mindste - og vi vil fremstte en anmodning herom - at acceptere et af de ndringsforslag , der sigter p at styrke resolutionens punkt 4 .
Det var , hvad jeg , p vegne af gruppen ARE , havde af at fremfre af politiske overvejelser for denne forsamling .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , betnkningen fra fru Mndez de Vigo og Tsatsos anbefaler medlemsstaterne at ratificere Amsterdam-traktaten p trods af dens mangler .
Men hvilke er disse mangler ?
Er de uden konsekvenser ?
<P>
Man beskylder frst traktaten for ikke at tilpasse Unionens institutioner til den kommende udvidelse , men vi kan sagtens udbedre denne fejl i lbet af de kommende r .
Derimod er der en anden og meget mere uigenkaldelig fejl , som br f os til at afvise Amsterdam-traktaten .
Den forger det samlede demokratiske underskud i EU , idet den forsger at fratage de nationale demokratier deres befjelser uden , at der p EU-niveau eksisterer en kontrol af tilsvarende vrdi .
<P>
Fejlen har ikke noget at gre med utilstrkkelig udvidelse af medbestemmelsen sammen med EuropaParlamentet , som man under tiden hrer , for en sdan medbestemmelse kan kun vre fuldt ud demokratisk , hvis der fandtes et europisk folk .
Dette er ikke alene ikke tilfldet , men man kan ogs tvivle om , at befolkningerne i EU har denne pstede vilje til en integration i fuld fart frem mod mlet , det vil sige til en fusion - som betnkningen alligevel gr s stort et nummer ud af .
<P>
Udgangspunktet i Amsterdam-traktaten - der mangedobler antallet af tilflde med medbestemmelse eller flertalsafgrelser i Rdet , der formindsker de nationale parlamenters rolle , og som bekrfter fllesskabsrettens forrang , selv i afledt form , over de nationale forfatninger - forekommer i denne situation fuldstndig kunstig og uden sammenhng med de faktiske samfundsforhold .
Her ligger roden til reelle demokratiske underskud .
<P>
De , der taler for Amsterdam-traktaten , vil vdde p , at man kan overfre kompetencer til de EU-institutioner , der ikke er demokratiske nok , idet de hber , at de engang i fremtiden vil vre i stand til at rette dette forhold .
Men har man virkeligt overvejet , at den dag kan vre langt vk , og at den mske aldrig kommer !
Det er et meget risikabelt vddeml !
<P>


Enten opbygger man omgende et demokrati i EU og tilfrer det betydelige magtbefjelser - men enhver her ved , at det er umuligt - eller ogs ser man situationen i jnene og opbygger Den Europiske Union p grundlag af de nationale demokratier , men under alle omstndigheder skal man gre en ende p de farlige manvrer , som Amsterdam-traktaten foreslr os .
<P>
Det er derfor , vi fremstter appellen  SOS demokrati  .
Det er ogs derfor , vi , for Europas befolkningers velfrd , afviser at ratificere denne ulovlige traktat , og for Frankrigs vedkommende , krver en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Martinez">
Fru formand , der er mange forskellige ting i Amsterdam-traktaten .
<P>
Man finder for eksempel hykleri , frst og fremmest med et kapitel om beskftigelse , nr der reelt findes 20 millioner arbejdslse i EU ; og angende sociale forhold , nr EU faktisk har 40 millioner fattige .
Man kan ogs finde afledninger i traktaten , frst og fremmest teleologiske .
Unionen stter sig alle mulige ml : konomiske , monetre , sociale , inden for forsvaret , de almene frihedsrettigheder , inden for strafferetten , civilretten og selv inden for immigration , for ogs den kan man EU-behandle ved hjlp af jokerartiklen 235 , der giver Europa-Kommissionen mulighed for ubegrnset at udvide sine befjelser .
<P>
Dernst er der de institutionelle afledninger med styrkelsen af Kommissionsformandens post og endda en forgelse af Parlamentets magt !
Parlamentet , der kan faststte vilkrene for dets medlemmers magtudvelse . Vi har netop overvret et optrin , hvor fru McKenna skulle bede om undskyldning for at have vovet ikke at have respekt for den europiske fderalismes yppersteprster , det vil sige topfunktionrerne !
<P>
Til den teleologiske gren fjes den teologiske , der viser sig ud over politigrenen .
Amsterdam-traktaten , det er politi , straffe , kontrol og sanktioner , bortset naturligvis fra grnserne , over hvilke immigrationen skyller ind !
<P>
Den tredje sjle , som er den tredje forhindring for friheden , overlader Bruxelles kompetence til at straffe ! Man kan nu selv faststte de grundlggende elementer for overtrdelser , sanktionerne .
Derudover er der Europol , som er EU ' s FBI . Nu mangler vi bare at finde en europisk Edgar Hoover , og s kan jagten p de nationale hekse begynde .
<P>
Straffene udfres imod staterne .
I tilflde af en grov og vedvarende krnkelse af demokratiet , kan man fratage en stat stemmeretten . Hr .
Ford og hans venner kan pberbe sig artikel F1 mod en national regering i Frankrig , der ngter en kolonisering af befolkningen p sit eget landomrde .
<P>
Og som kronen p vrket , toppunktet , prikken over i ' et str der i Amsterdam-traktatens artikel 13 : " Denne traktat er indget for en ubegrnset varighed  .
Selv i Stalins sovjetiske forfatning fra 1936 havde man taget hjde for en ret til udmeldelse ! Hvad skal et folk gre , hvis det nsker at melde sig ud !
Der vil blive repressalier !
Hverken Sarajevo i Jugoslavien , iboerne i Nigeria , De Forenede Stater i 1860 eller Sovjetunionen underkendte denne regel ! Der findes ingen lykkelig fderalisme !
<P>
Lad os alts som de sidste frie personer og som de sidste reprsentanter for befolkninger , der nsker at overleve sig selv , kl .


17.30 stemme imod  Amsterdam-indhegningen  , og til de franske medlemmer , der stemmer for , vil jeg sige , at sagen under alle omstndigheder ender med at blive indbragt for nvningeretten i Bordeaux !
<SPEAKER ID=58 NAME="Poos">
Fru formand , mine damer og herrer . Jeg skal frst gratulere Dem med kvaliteten i betnkningen om Amsterdam-traktaten , der er udarbejdet af fru Mndes de Vigo og Tsatsos p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Det er en vsentlig tekst , der placerer Amsterdam-traktaten i sin historiske sammenhng og ud fra denne understreger de betydelige fremskridt inden for de tre sjler .
<P>
Jeg takker ligeledes formndene for udvalgene og de , der har udtalt sig p de politiske gruppers vegne , og som for et flertals vedkommende har anbefalet at godkende traktaten .
<P>
Jeg vil gerne isr nvne den generelt positive tone i dette forslag , der gentager nden fra den resolution , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet dagen efter Rdets mde den 16-17. juni i Amsterdam .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml anerkender reelt de vigtige fremskridt , der markerer underskrivelsen af traktaten den 2. oktober i Amsterdam , selvom den tilfjer , at der stadig er ting , der mangler at blive gjort , isr hvad angr den kommende udvidelse .
Dette er i vrigt ikke blevet modsagt af de , der har underskrevet traktaten .
<P>
Formandskabet har allerede haft lejlighed til at udtale sig her om resultaterne af Regeringskonferencen , og jeg skal ikke vende tilbage til dette for at g i detaljer .
Jeg vil i vrigt ved denne lejlighed gerne endnu en gang bekrfte , at den hastigt fremsatte kritik dagen efter mdet i Amsterdam - og Deres debat har bevist det - ikke kunne st for en gennemgang af resultaterne , der var bare en lille smule opmrksom og objektiv .
Det ser ud til , at jeg som tiden gr , fr ret i denne konstatering , og det glder jeg mig over .
<P>
Forslaget til resolution , som ledsager betnkningen indledes med en anbefaling til medlemsstaterne om at ratificere Amsterdam-traktaten .
Lad mig fremhve det politisk vigtige i denne anbefaling fra Europa-Parlamentet , der som institution reprsenterer befolkningerne fra de medlemsstater , der er samlet i Fllesskabet , og hvorfra to medlemmer har deltaget i Regeringskonferencens mder .
Dette viser klart , at Parlamentet i Amsterdamtraktaten ser en fortsttelse af den proces , der blev indledt med de tidligere traktater , og at Parlamentet med god grund betragter arbejdet med at skabe en politisk europisk union som uafsluttet .
<P>
Som Parlamentet understreger det , vil denne nye fase i integrationen i EU kun fre til mrkbare resultater , hvis der gives udtryk for en klar politisk vilje til at n et flles udgangspunkt i Unionen .
Ndvendigheden af dette flles udgangspunkt er indlysende , nu mere end nogen sinde tidligere .
<P>
Til de rede parlamentsmedlemmer , der har nvnt metoden for revision af traktaten , skal jeg sige , at proceduren iflge artikel N kun kan udelukkes ved enstemmighed .
Og enhver alternativ metode - og de findes - hjlper os ikke til undg det reelle problem med de nationale parlamenters ratificering .
<P>
Amsterdam-traktaten skal hjlpe os til at imdeg mange udfordringer , som EU str over for .
Den kommende udvidelse af Unionen udgr kun n af disse udfordringer .
Det drejer sig jo ogs , og frem for alt , om at arbejde p at reducere ledigheden i EU , at styrke instrumenterne til at bekmpe den store kriminalitet og narkotikaens svbe og at forebygge de farer , der truer befolkningernes sundhed .
Det drejer sig generelt om at nrme Unionen til borgerne ved at prioritere et kraftigt angreb p deres hverdagsbekymringer .
<P>
Jeg deler fuldt ud de overvejelser i forslaget , der gr p , at fremskridt i integrationen i EU skal mles i lyset af fremskridt i Unionen , ikke bare som enhedsmarked , men ogs som vrdisystem og i lyset af de forbedringer i livskvaliteten , som fremskridtene gr mulige .
Jeg konstaterer med glde , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml anerkender de fremskridt , der med traktatforslaget er opnet i den henseende med henblik p at udvikle politikken i Unionen i borgernes interesse .
<P>
Arbejdslsheden griber mere end noget andet sprgsml direkte ind i millioner af EU-borgeres liv .
Med 18 millioner ledige i Unionen i dag br den nye traktat p et hjt niveau indstte beskftigelsen blandt Unionens ml og definere en EU-strategi for beskftigelsen samtidigt med , at man lader det vre op til medlemsstaterne at definere deres nationale beskftigelsespolitik .
<P>
Flles aktiviteter p unionsniveau vil snarere sigte p at udarbejde en strategi for at koordinere beskftigelsespolitikken , herunder en godkendelse af retningslinjer for beskftigelsen i lighed med de mekanismer , der allerede er gldende for Fllesskabets og medlemsstaternes konomiske politik .
Aktiviteterne omfatter endvidere en rlig evaluering af de tiltag , der er godkendt p nationalt plan .
Det skulle ikke vre ndvendigt at understrege den vgt , Rdet lgger p en hurtig og effektiv igangsttelse p EU-plan af instrumenter til at bekmpe ledigheden og fremme beskftigelsen i EU .
Beviset er det ekstraordinre topmde , stats- og regeringscheferne har afsat til dette sprgsml i morgen og i overmorgen i Luxembourg .
<P>
Dette ekstraordinre rdsmde vil netop omfatte helt prcise forslag til retningslinjer for beskftigelsen , som udtrykkes i kvantitative og kontrollerbare ml .
I vrigt vil indarbejdelsen af aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i traktaten , der opretter Det Europiske Fllesskab , gre det muligt at skabe et srligt socialt omrde og at udvikle en sammenhngende politik p EU-niveau og - det vil jeg gerne understrege - over for ansgerlandene .
<P>
Inspireret af den samme tankegang , at tage strre hensyn til , hvad der optager borgerne , styrker Amsterdamtraktaten mrkbart bestemmelserne om at beskytte borgernes sundhed . Disse br opfylde nogle hje kvalitetsnormer , og beskytte borgerne som forbrugere og som beboere i et milj , som skal forblive rent .
<P>
Idet den fri bevgelighed for personer allerede var indskrevet som ml i traktaten , der oprettede Det Europiske Fllesskab , var det logisk , at aktiviteter , der har at gre med asyl , visa , immigration og kontrol ved de ydre grnser , fra nu af hrer ind under fllesskabsregler og procedurer .
P samme mde er det vigtigt , at det , der allerede er opnet for nogle r siden i de medlemsstater , der hrer under Schengen-systemet , og for hvilke den fri bevgelighed for personer fra nu af er en realitet , bliver integreret inden for Unionen .
<P>
Friheden til at bevge sig rundt p et omrde uden grnser br i vrigt ikke nedstte sikkerheden for de , der lever i Unionen .
Kriminelle aktiviteter som terrorisme , forbrydelser beget imod brn , handel med narkotika og bedrageri standses ikke af nationale grnser .
Amsterdam-traktaten fastlgger ligeledes , at samarbejdet mellem politistyrker , toldetater og andre af medlemsstaternes straffemyndigheder bliver udviklet for at forebygge og afslre disse straffelovsovertrdelser .
Europols operationelle styrker vil ogs blive betydeligt forbedrede .
<P>
De konkrete forbedringer , Amsterdam-traktaten giver inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og som Udvalget om Institutionelle Sprgsml anerkender , skal naturligvis set i lyset af erfaringen .
Enstemmighed forbliver reglen for FUSP , men de tilflde , hvor Rdet kan faststte flles holdninger eller igangstte flles handlinger med kvalificeret flertal er blevet udvidet med artikel J-13 .
<P>
Rdet har analyseret situationen i sidste uge , ved at forberede nedsttelsen af en gruppe for planlgning og hurtig alarm , samt hvad angr integration i traktaten af , hvad der er opnet p Schengen-omrdet .
Institutionerne var ikke hovedtemaet p Regeringskonferencen , selvom resultaterne fra denne af mange er blevet vurderet til nsten udelukkende at vre ndringer p det institutionelle omrde .
<P>
ndringerne omfatter fremskridt , der bestemt er vigtige , hvoraf Udvalget om Institutionelle Sprgsml har nvnt nogle .
Men mange vil opfatte dem som et nederlag udelukkende , fordi der hverken er opnet nogen aftale om stemmevgtningen i Rdet eller om Kommissionens sammenstning .
Lad mig blot minde om - som et parantetisk indskud - at Europa-Parlamentet aldrig har formuleret prcise forslag , hverken om sammenstningen af Kommissionen eller om stemmevgtningen i Rdet .
<P>
Styrkelsen af Europa-Parlamentets befjelser gennem medbestemmelsen og udvidelsen af Domstolens og Revisionsrettens befjelser har ikke vret omtalt tilstrkkeligt .
Det gr p samme mde med den nye procedure for et forstrket samarbejde , eller fleksibiliteten , der er fastlagt i traktaten .
Jeg tror , det er p tide at stte dette ind i sin rette sammenhng .
Resultaterne fra Amsterdam har klart vist , at andre institutionelle reformer er ndvendige fr den kommende udvidelse .
Det er den samme opfattelse , der prger protokollen om institutionerne , der er vedlagt som bilag til traktaten .
<P>
Men det vil vre en fejl at mle resultatet fra Amsterdam i forhold til dette , lige som det vil vre en fejl at isolere disse reformer i forhold til alle de vrige tiltag , som det ville vre en god id at ivrkstte for at lave en god forberedelse til udvidelsen .
Jeg tnker her isr p reformen af vores politik og driften af vores institutioner , uafhngigt af deres sammenstning .
<P>
Det er klart , at svel Rdet som Det Europiske Rd med interesse vil studere ethvert bidrag , Kommissionen og Parlamentet vil levere til debatten , for at sdanne reformer kan blive gennemfrt under de bedst mulige omstndigheder og uden at sinke udvidelsen af Unionen .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne slutte mit indlg af med at hilse Europa-Parlamentets resolution velkommen i hbet om , at Parlamentet kan intensivere sine kontakter med de nationale parlamenter .
De udtaler Dem for en politisk opflgning af debatten i medlemsstaterne med henblik p at f en hurtig ratifikation af traktaten .
Dette forekommer mig at vre s meget vigtigere i en tid , hvor det mere end nogen sinde tidligere er vigtigt at give den brede offentlighed en forklaring p de handlinger , der bliver foretaget p unionsplan .
<P>
Lad os med betnkningens egne ord sammen srge for optimalt at udnytte resultaterne fra Amsterdam i EUborgernes interesser , eller med et citat fra Pauline Green , hvis vi nsker , traktaten bliver ratificeret af de nationale parlamenter , m vi srge for at fremhve dens gavnlige virkninger .
<SPEAKER ID=59 NAME="Oreja Aguirre">
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest fortlle Dem , hvor meget det glder mig at kunne deltage i denne debat om evaluering og ratifikation af Amsterdam-traktaten p basis af betnkningen for Udvalget om Institutionelle Sprgsml , der blev forelagt af parlamentsmedlemmerne Mndez de Vigo og Tsatsos , som jeg lyknsker varmt med det udmrkede arbejde .
<P>
Beslutningsforslaget identificerer svel med sin systematik som med sin helhedsanalyse , med sine overvejelser om det retlige fundament og isr med den strategi , som foresls , efter min mening prcist , hvad resultatet af Det Europiske Rds mde i Amsterdam i virkeligheden er og reprsenterer .
<P>
Jeg vil ogs lyknske alle deltagerne , reprsentationerne fra de forskellige udvalg og alle de vrige deltagere i dag og dem , der fortstter videre , hvilket er betegnende for vigtigheden af en debat , som denne .
<P>
De ved udmrket , mine damer og herrer , at jeg under hele regeringskonferencen har delt overvejelser og ogs skuffelser og hb med Udvalget om Institutionelle Sprgsml og med Parlamentet .
Og der er aldrig get to mneder uden , at jeg har vret tilstede i Udvalget om Institutionelle Sprgsml for at hre meningerne , de forskellige gruppers og parlamentsmedlemmers holdninger , og ogs for at anskueliggre Kommissionens holdning til hvert enkelt emne .
Og De ved ogs udmrket , at jeg , den dag Det Europiske Rds mde sluttede klokken tyve minutter i fire om morgenen , tog direkte fra Amsterdam til Bruxelles , og allerede klokken ti om formiddagen var jeg sammen med Dem for , naturligvis trt efter 18 timers mde og mske med en hast , der er uundgelig p et sdant tidspunkt , at fortlle , hvad min reaktion var p traktaten .
<P>
Jeg udtrykte da - og p en vis mde har formanden for Rdet for et jeblik siden kritiseret det , sandsynligvis med god dmmekraft , p grund af det , der kan ske ved forhastet at fremkomme med sdanne umiddelbare reaktioner - min personlige utilfredshed .
Men jeg fortalte Dem ogs da , p et senere tidspunkt , og jeg gentager det nu , og jeg vil gentage det igen , om mit lfte , om Kommissionens lfte om at fortstte det , der helt sikkert er en kamp , da Europa - det ved vi allesammen udmrket - ikke slutter i Amsterdam , og den umiddelbare fremtid er fyldt med begivenheder , der vil krve al vores opmrksomhed .
<P>
Efter Kommissionens mening skal traktaten , mine damer og herrer , bedmmes for det , den i virkeligheden betyder .
Efter vores mening , betyder den et vsentligt fremskridt p nogle omrder , som er blevet fremhvet her , og i srdeleshed ville jeg fremhve det , den betyder p borgerskabsomrdet , i bredeste forstand .
Den er utvivlsomt bekymrende p andre omrder , srligt som et arbejde , der endnu ikke er fuldfrt og har mange lse ender , isr , som det ogs er blevet understreget , hvad angr institutionerne og udenrigspolitikken .
<P>
I denne situation har vi tydeligvis flere muligheder : n ville vre ganske enkelt samlet at vise vores tilfredshed med traktaten .
Den anden ville vre at afvise den .
Der har her vret nogle erklringer , nogle , der har meddelt , at de vil afvise traktaten , og der har vret forskellige meget varierende tilkendegivelser : Fra fru Roth , der har fortalt os , at den er et uhyre af plastic , til andre , som fru Spaak , der har sagt , at det er en middelmdig traktat , andre , som hr . Puerta , der har sagt , at den er en fiasko , en skuffelse og desuden har tilfjet , at nr der ikke er resultater , blomstrer metaforerne .
Det er rigtigt , at det tydeligvis er en af de visioner og et af de perspektiver , der er omkring traktaten .
<P>
Nu er der jo , ved siden af dem , der ganske enkelt accepterer den uden nogen forbehold , eller dem , der afviser den , en tredje mulighed , der p den anden side er den , som betnkningen af Mndez Vigo og Tsatsos reprsenterer .
Det vil sige , forpligte sig til fra nu af at finde lsninger p de resterende problemer , og til det forml skal der gres en rkke ting .
<P>
P den ene side er det ndvendigt at skabe de institutionelle forudstninger for udvidelsen .
Det har praktisk talt alle sagt .
Vi er ikke i jeblikket i stand til at ivrkstte udvidelsen , hvis de institutionelle ndringer ikke gennemfres .
Sagen er , at disse institutionelle ndringer allerede blev overvejet i Maastricht , de var en af de vsentlige rsager til selve Amsterdam-traktaten , men siden har tingene fulgt andre veje og slet ind p andre stier , og dette problem er forblevet ulst .
Det er alts ndvendigt at skabe de institutionelle forudstninger for udvidelsen .
Det er p den anden side ogs ndvendigt at tilpasse de politiske institutioner til en Union , som vil have en flles valuta , hvis stabilitet vil vre garanteret , s at sige , forfatningsmssigt af Den Europiske Centralbank .
Og det er ndvendigt at have midlerne til at gennemfre - det er alle enige om , og hr . Spencer har sagt det for et jeblik siden - en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som svarer til vores ambitioner og ansvar .
<P>
Som De vil kunne forst , vil Kommissionen ikke p nuvrende tidspunkt udtale sig om de forskellige ndringsforslag og om de holdninger , der gives udtryk for , og om kritikken - som jeg i mange tilflde er enig i - ej heller om de protester , som er blevet udtrykt i forbindelse med teksten .
<P>
Efter min mening er det vigtige , mine damer og herrer - og hvad det angr , flger jeg de to ordfreres linje - at forsge at f mest muligt ud af traktaten og p den anden side udnytte selve den institutionelle protokol til forberedelse af de ndvendige reformer .
<P>
Det forslag om at genoptage debatten , der er fremsat , og som jeg synes er en af de interessante og srligt skarpe dele af betnkningen , er Kommissionen politisk enig i , og den forpligter sig til at udarbejde den beretning , der omtales i forslaget .
Og hvad det angr , vil jeg minde Dem om , at Kommissionen allerede i Agenda 2000 foreslr , at der straks - og det str i teksten - tages en politisk beslutning om stemmevgtningen i Rdet , som skal flge med nedbringelsen af antallet af medlemmer af Kommissionen fr den frste udvidelse .
Og Kommissionen foreslr ogs , at der hurtigst muligt efter r 2000 indkaldes til en ny regeringskonference , der har til forml at gennemfre en gennemgribende reform af de traktatbestemmelser , der vedrrer institutionernes sammenstning og funktionsmde .
<P>
Det , som ikke br ske for os , er det , der er sket for os denne gang .
Det , vi ikke kan gre , er at begejstres af en begivenhed , nr vi s , i den sidste ende , ikke har tid til at lse de institutionelle problemer .
Lad os se bort fra begivenheden , lse de institutionelle problemer stille og roligt , effektivt og beslutsomt , og nr vi har lst dem , kan vi g videre med udvidelsen .
<P>
P den anden side vil jeg ogs minde om , at Kommissionen har forpligtet sig til i juni at fremkomme med et ndringsforslag til beslutningen om komitologien . Og at gre det i snvert samarbejde med dette Parlament og med Rdet .
Vores ml skal vre at udarbejde et forslag , der giver mulighed for at lse et problem , der allerede har eksisteret i mange r , og som ikke er blevet lst med indfrelsen af den flles beslutningsprocedure .
Der er ingen tvivl om , at den flles beslutningsprocedure har vret et skridt i den rigtige retning , men det har uden tvivl vret utilstrkkeligt , hvad angr lsningen af komitologiproblematikken .
Det er et problem , der har eksisteret lnge .
Vi skal g ind i det med beslutsomhed .
Aftalen om modus vivendi fra 1994 kan ikke vare evigt , vi m give proceduren strre effektivitet , og vi skal fuldt ud inddrage de nationale myndigheder under fuld hensyntagen til alle institutionernes rettigheder .
<P>
Jeg vil ogs sige til Dem , at jeg personligt er af den overbevisning , at det er ndvendigt at starte en debat om metoden til reform af traktaten .
Det har mange af dem , der har talt her i dag , sagt .
Det er klart - og det sagde formanden for Rdet for et jeblik siden - at vi har en begrnsning , og det er artikel N : Der krves enstemmighed til enhver ndring , ikke kun af artikel N , men ogs af en hvilken som helst anden artikel .
Men jeg mener , at det er meget vigtigt , at svel Parlamentet som Kommissionen kan fortstte med at undersge , hvilke veje , der kan gs for at ndre metoden til ndring af traktaten .
Jeg synes , at vi har net et punkt , hvor det system , som vi har haft i s lang tid , er forldet .
Jeg tror , at det er ndvendigt at undersge , hvilke andre veje , der er .
Og som flge deraf venter der et meget vigtigt arbejde , som Kommissionen , Parlamentet og selvflgelig Rdet kan udfre for at forbedre de eksisterende procedurer .
<P>
Jeg anser det for ndvendigt at indfre mere demokrati i proceduren , da den , omend ikke formelt , men alligevel p en mde , har en vis forfatningsmssig karakter .
<P>
Og p den anden side skal ogs effektiviteten forbedres med tanke p udvidelsen .
Naturligvis er hovedaktrerne i denne debat Parlamentet , Kommissionen , Rdet og regeringerne , og ogs medlemsstaternes parlamenter og det civile samfund .
Den rolle , som det civile samfund har spillet og kontakten med de nationale parlamenter , er her blevet nvnt ved forskellige lejligheder - det har ordfrerne gjort .
Jeg synes , at dette er meget vigtigt .
Det er nye toner .
Jeg husker udmrket , da vi var forsamlede - jeg sad p disse bnke i 1990 - det var vist den 30. november , til den bermte Rom-parlamentskonference og alligevel ved De meget vel , at det mindste vi kan sige er , at det ikke var nogen stor succes .
<P>
Jeg mener , at vi skal undersge , hvad det var , idet Europa-Parlamentet fuldt ud udfylder sin rolle - det kan det gre meget bedre med de befjelser , som det tildeles i henhold til i Amsterdam-traktaten - men samtidig ogs vre opmrksomme p en dialog med de nationale parlamenter , som dette Europa-Parlament har .
Og ogs en dialog med det civile samfund , for det civile samfund - det har De indset , og De har arrangeret nogle parlamentskonferencer , det har De gjort ved to lejligheder , og jeg mener , at det er noget , der br understreges - det civile samfund kan ikke ignoreres , vi kan ikke leve i periferien , acceptere at disse ting udelukkende foregr i ambassadesekretariaterne , men heller ikke blot lade dem foreg i Europa-Parlamentet eller i Kommisionen .
Det civile samfund skal deltage .
Og det er derfor vrd at lgge mrke til kvaliteten af de forslag , som vi har modtaget fra det civile samfund .
<P>
Kort sagt , mine damer og herrer , et det mange opgaver , vi har for os .
En er , at fuldende det som er blevet lavet i denne traktat .
Men ogs at vre opmrksom p emner s vigtige som ledighed , et vitalt problem , det alvorligste og vigtigste problem , Europa har i jeblikket .
Vi str foran Det Europiske Rds mde i Luxembourg om emner vedrrende den flles valuta og udvidelsen , og jeg betror Dem min overbevisning om den presserende ndvendighed af at gre fremskridt . Jeg beder Dem om - og , hvis De tillader det , opfordrer jeg til det samme , som hr .
Mndez de Vigo - at vi ikke hnger os overdrevent i detaljerne i traktaten , som med sine gode egenskaber og sine mangler sandsynligvis er et instrument , hvormed vi kan fortstte fremad .
<P>
Til sidst vil jeg appellere til dem , som mener , at vores borgere og vores stater kun har en fremtid i et Europa i fred , et solidarisk Europa , og at vi skal handle i overensstemmelse med denne overbevisning , med beslutsomhed og ogs p en vis mde med passion , med tapperhed og med tlmodighed , da kampen er vanskelig .
Hr . Mndez de Vigo spurgte sig selv , idet han citerede Cervantes , om han var kro eller vej .
Tillad mig , at jeg ogs tager fat i vores uddelige forfatter og siger til ham , at  troldmndene kan give os eventyret , men modet og kraften , det er umuligt  .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Schfer">
Fru formand , mine damer og herrer , med betnkningen fra Mndez de Vigo / Tsatsos kommer Europa-Parlamentet i dag med et vigtigt politisk budskab med hensyn til ratificeringen af Amsterdamtraktaten i medlemslandene .
Det kan vi gre som parlamentsmedlemmer med strre selvbevidsthed , for EuropaParlamentet har forud for traktatndringen virket som motor for den fortsatte integration og vist vejen for de efterflgende samtaler .
Jeg tnker i den forbindelse p parlamentsmedlemmerne Bourlanges , Martin , Dury og Maij-Weggen .
Europa-Parlamentet spillede en vigtig rolle i drftelserne i forbindelse med traktatndringen - bde med hensyn til diskussionerne og med hensyn til get benhed .
Vores tidligere formand Klaus Hnsch , den nuvrende formand Gil-Robles og reprsentanterne Elisabeth Guigou og Elmar Brok spillede her en vgtig rolle .
Europa-Parlamentet er vinderen , hvad angr resultaterne af traktatndringen .
75 % af lovgivningen er vi ligeberettiget med til at afgre og fremover vlger vi ogs formanden for Kommissionen .
<P>
Der er klart , at Amsterdam efter Den europiske Fllesakt og Maastricht var et topmde , hvor man igen mtte n frem til et besvrligt kompromis mellem de nationale staters forskellige interesser .
Der er slet ingen tvivl om , at det var skiftet fra konservative til socialdemokratiske regeringer i Storbritannien og Frankrig , der gjorde socialpolitik uden " opt out  og et beskftigelseskapitel muligt .
Hvis vi ser p omfanget af det , som blev opnet , kan vi allerede nu konstatere , at det er ret betragteligt .
For det frste er vi med indfjelsen af et srskilt beskftigelseskapitel kommet lngere med hensyn til samordning af medlemslandenes politik , med hensyn til at muliggre tilskyndelsesforanstaltninger , ogs med en vis budgettildeling , og med hensyn til at oprette et beskftigelsesudvalg .
For det andet er aftalen om socialpolitikken blevet indskrevet i traktaten og forbedret .
Vi har fet en aktiv mulighed for at omstte ligestillingen mellem mnd og kvinder i praksis .
For det tredje er den bredygtige udvikling blevet optaget som et ml i traktaten og den miljpolitiske mlstning er blevet inddraget i alle politikker i traktaten .
Det glder ligeledes for en udvidelse p sundhedsomrdet .
<P>
For det fjerde : Indre og retlige anliggender .
Vi har fet en udtrykkelig sikring af de demokratiske og retsstatslige principper p unionsplan og en garanti for de grundlggende rettigheder med retsbeskyttelse gennem EFDomstolen .
Vi har fet taget hul p anvendelsen af fllesskabsprocedurer p omrderne asyl , indvandring , kontrol af de ydre grnser , tredjelandsstatsborgeres status og toldsamarbejde .
Vi har endvidere opnet en tilnrmelse af procedurerne for regeringssamarbejdet til fllesskabsprocedurerne og dermed en prcisering af opgaver og befjelser , ikke mindst , hvad angr kriminalitetsbekmpelse .
Jeg tnker her p styrkelsen af Europol .
<P>
For det femte : Udenrigspolitikken , hvor der er oprettet en identifikationsfigur i form af Rdets generalsekretr og sket en styrkelse af strukturerne via etableringen af en analyse- og strategiplanlgningsenhed samt en ny trojkakonstellation med deltagelse af EU-kommissren .
Finansieringen skal ske i overensstemmelse med de almindelige budgetregler i henhold til vores interinstitutionelle aftale .
Der er taget skridt i retning af flertalsafgrelser inden for rammerne af de i fllesskab besluttede strategier , og s er frem for alt Petersberg-aftalen blevet integreret i EU ' s opgaver .
Det er den ene side .
<P>
Den anden side er , og lad os sige det lige s bent , at meget af det var for vagt .
P mange omrder , i srdeleshed hvad angr indre og retlige anliggender , men ogs udenrigs- og sikkerhedspolitik , blev der kun gjort f fremskridt og de tre sjler blev ikke overvundet .
Europa-Parlamentet har udtalt sig til fordel for et tr som symbol p et voksende fllesskab i stedet for tre stive sjler .
Det glder ogs for de mangler , der er , med hensyn til samordningen af de konomiske politikker og det forhold , at der ikke skete en generel indfrelse af flertalsafgrelser med ligeberettiget inddragelse af Europa-Parlamentet i lovgivningsproceduren .
<P>
Men frst og fremmest mangler der vigtige institutionelle reformer med hensyn til Rdet og Kommissionen .
Vi m konstatere , at den Europiske Union , som tingene er , endnu ikke kan udvides !
Europa-Parlamentet vurderer alt i alt det opnede kritisk - og det er med god grund ! For en rkke af vores krav blev ikke gennemfrt .
Men , netop nr det drejer sig om den europiske integration , m vi ikke vnne os til , hverken internt eller offentligt , at tage succeser stiltiende til efterretning , mens vi ikke mangler kritiske ord , nr det drejer sig om de udestende aspekter .
Det kommer vi ikke lngere med i Europa !
Og jeg m , ogs som fagforeningsmand , vurdere det opnede til at vre overvejende positivt .
Derfor kan vi sttte det i Parlamentet .
Det siger jeg ogs efter diskussionerne med de nationale parlamenter , som vi har hrt p her .
Jeg siger det ogs efter diskussionerne med reprsentanterne fra ngo ' erne .
Det gav os kun signaler til at stemme for .
Der har ikke vret nogen signaler til dette Parlament , der gik ud p at afvise denne traktat fuldstndigt .
Det vil for mig som talsmand for De Europiske Socialdemokraters Gruppe sige , at ogs vi her i dag vil give vores politiske samtykke .
<P>
Jeg vil bevidst komme med en kommentar til de tilrb , der kommer fra parlamentsmedlemmerne fra Gruppen De Grnne .
Jeg beklager meget , at De vil stemme mod ratificeringen .
Jeg skal erindre om , at nogle af jer allerede indbragte Maastricht-traktaten for den tyske Forbundsdomstol , og at andre har kmpet mod jeres lands optagelse i EU .
Det er utrovrdigt , nr man med store ord hilser den europiske id velkommen , mens man i et centralt sprgsml flygter fra sit ansvar og forsagt siger nej .
<P>
Den Europiske Union str i dag foran de vigtigste beslutninger i den nsten halvtredsrige integrationshistorie - traktatreformen i 1997 , optagelsesforhandlingerne i 1998 , euro ' en i 1999 og det nye rammebelb fra og med r 2000 .
Hertil har vi ogs brug for politiske visioner til yderligere institutionelle reformer , s Den Europiske Union kan komme til at fungere bedre , ja for at den Europiske Union i det hele taget kan fungere efter udvidelsen .
Derfor skal reformerne finde sted fr udvidelsen , men reformerne m ikke sinke udvidelsen .
Under ingen omstndigheder !
<P>
Det er ikke cirklens kvadratur , men det kan heller ikke lses med de hidtidige metoder .
Derfor er det vigtigt , at Europa-Parlamentet nu udarbejder politiske koncepter for de kommende integrationstiltag .
Jeg havde p topmdet i Amsterdam , i centralbanken , lejlighed til ved siden af forhandlingerne at tale med journalister , embedsmnd og mange andre , fordi van Putten gav mig mulighed for det .
Jeg har sommetider tnkt p , at hvis borgerne s denne type forhandlinger , ville de ikke lngere kunne forst Europa .
<P>
Det er vigtigt , at vi igen i hjere grad gr Europa til en ben proces , til en intens debat og bidrager til i hjere grad at delagtiggre dem , som er blevet valgt til det i deres lande , det vil sige de nationale parlamenter svel som Europa-Parlamentet , for at de ndvendige beslutninger ikke endnu en gang i lbet af en lang nat bliver bebyrdet med indenrigspolitiske problemer , eller s de institutionelle reformer ikke mislykkes p grund af nogle , der vil tage de nye demokratier i Central- og steuropa som gidsler for deres egne nationale interesser .
<P>
Europa , det er borgerne .
Deres accept af Fllesskabet afhnger af , hvorvidt Fllesskabets politikker lykkes .
P det punkt har Amsterdam-traktaten nogle fordele .
Dommen fra EF-Domstolen angende kvindernes ligestilling er p denne baggrund en vigtig opmuntring .
Det europiske beskftigelsestopmde skal give praktiske resultater .
Det m ikke strande p , at den tyske regering blokerer .
Vi ved allesammen , at nationalisme beror p ulste europiske problemer .
Nationale problemer kan kun lses i fllesskab , alts p europisk plan .
Vi har derfor brug for en styrkelse af Den Europiske Union , og med Amsterdam-traktaten bliver Den Europiske Union styrket !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , en fransk politiker , formanden Henri Queuille , der er smule glemt , men som dog fortjener at blive husket , om ikke for andet s for hans veludviklede kynisme , sagde , at politik ikke bestr i at lse problemerne , men i at lukke munden p de , der fremfrer dem .
<P>
Jeg frygter , at Henri Queuilles skygge har lagt sig alt for kraftigt over Regeringskonferencen arbejde og Det Europiske Rd i Amsterdam , for det er jo sandheden , at De har lukket munden p de , der rejste problemerne , ved at give dem noget p visse omrder , hvad enten vi taler om stater , institutioner eller visse interessegrupper , ved at foresl dem nogle ord her , hvor de nskede noget konkret , eller ved at foresl dem nogle mlstninger at arbejde hen imod der , hvor de nskede instrumenter , der satte dem i stand til at handle , eller ved at foresl alt muligt andet end handling , en slags generel besvrgelsesformular .
Men De har ikke lst problemerne , og det ved De godt .
<P>
Der var tre problemer , der skulle lses . Frst demokratiseringen , og p dette punkt m jeg indrmme de fremskridt , der er blevet opnet .
Dernst uddybningen , det vil sige gennemfrelsen af de institutionelle tiltag , der skulle gre det muligt at give kraft og styrke til den politik , der blev proklameret i Maastricht , men som lige siden er forblevet tomme ord .
I dette tilflde har De spillet domino , De har mangedoblet procedurerne , men ikke ndret noget grundlggende .
Til slut , hvad angr det " massive  problem med udvidelsen , beklager jeg , hr. formand , at De sagde , det ikke var et afgrende ml i traktaten .
<P>
Hvordan vil det vre muligt at f et EU med tt ved 500 millioner indbyggere , tt ved 30 medlemsstater og s politisk , kulturelt , konomisk og administrativt heterogent som det , vi er i gang med at skabe , til at fungere ?
Der forblev De tavs .
De er forblevet unyttige .
De har ikke lst det afgrende problem .
Der er nogle , der siger , at kopien fra Amsterdam intet er vrd .
Det mener jeg ikke .
Jeg finder den middelmdig .
Jeg mener , den falder uden for emnet , og som litteraturlrer m jeg sige , at en kopi , der falder uden for emnet ikke er tilfredsstillende .
<P>
Denne betnkning tager et udgangspunkt , som jeg i det vsentlige kan godkende ud fra , hvor vi str nu , og som kan beskrives i tre ord .

At kre hsten hjem , for alt det , der er i grften , er godt for soldaten , og den parlamentariske soldat krer hsten hjem ved at opfordre til at ratificere traktaten .
At kritisere , isr bruddet p parallelfringen mellem udvidelsen og den institutionelle uddybning .
Ordfrerne gr ikke langt nok , men de gr i den rigtige retning .
Endelig at foresl , og jeg tror , det er det vsentlige bidrag fra denne betnkning .
Diplomaterne har lidt nederlag , og det er nu op til borgerne at gribe ind med hensyn til artikel N , det m jeg indrmme , men denne giver fuldt ud ret til smidighed .
Dette er det vsentlige bidrag fra denne betnkning .
<P>
S mine damer og herrer , derfor godkender jeg betnkningen ud fra , hvor vi er i dag , men det betyder ikke , at jeg giver en endelig kvittering til Rdet , som ikke har holdt sine lfter .
Vi kan i vrigt ikke se , hvordan det kan holde dem bedre i morgen !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig glden over det arbejde , der er udfrt af hr . Mndez de Vigo og hr .
Tsatsos . Jeg vil straks anerkende , at deres arbejde ikke har vret let , da de har mtte leve med to modsatrettede flelser : at stemme for traktatudkastet eller ej .
Faktisk kunne der med hensyn til denne traktat , som definerer nye politiske ml , som udstikker Unionens strategi for det tredje rtusinde , men , selvom den nvner problemerne , ikke lser dem , ogs vre en fristelse , der faktisk er meget strk , til at foresl Parlamentet at stemme imod .
<P>
Endvidere tager ordfrerne , efter min opfattelse med rette , afstand fra Parlamentets fravr ved de store politiske beslutninger i Den Europiske Union , hvor man endnu en gang lader problemet med det demokratiske underskud , som bestemt ikke er ubegrundet , vre ulst .
I Unionens almindelige interesse , som imidlertid altid m vre i overensstemmelse med borgerne , kan den politiske legitimering af de store valg ikke adskilles fra en mere direkte ansvarliggrelse af Europa-Parlamentet , som , blandt andet ved at have fet mandatet til det , br st direkte til ansvar over for borgerne .
Men vores ordfrere har ligesom os vurderet virkningen af en eventuel negativ stemme fra Parlamentets side , ikke kun p borgerne , men ogs i forhold til de vigtige ml , som vi har sat os med den nye traktat .
<P>
Vores afstemning er bestemt ikke bindende i juridisk forstand ; alligevel er det en politisk stemmeafgivning , og Parlamentet , der er bevidst om den rolle , Traktaterne giver det , har pligt til at holde sig til sit eget omrde , som vi trods alt ikke finder uegnet eller utilstrkkeligt i forhold til de ml , som venter os .
<P>
Den sammenhng i indstillingen , som vi finder i dokumentet fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , mangler efter vores opfattelse i artikel 12 , sidste led , som vedrrer Europa-Parlamentets hjemsted .
Selvom jeg tilslutter mig den politiske legitimitet i et sdant krav , er det mig magtpliggende at fremhve , at valget af Parlamentets hjemsted trffes p regeringsniveau , hvilket i vrigt mange af vores partigrupper har givet udtryk for . Endvidere vil jeg gre opmrksom p , at en sdan artikel afviger fra den juridiske sammenhng i dette dokument , og dermed fra den mde , et parlament br optrde p .
<P>
Jeg vil gerne slutte dette indlg med at erindre om det afsnit i Mndez de Vigo og Tsatsos-betnkningen , som i artikel 19 krver , at politikken hves op til at spille en mere afgrende og vigtig rolle i de kommende traktatreformer , med en mere direkte involvering af Europa-Parlamentet svel som de nationale parlamenter . Det Europa , som vi mjsommeligt er ved at bygge op , br kunne fles af vores borgere , som br kunne drfte , hvordan de kan indg i udviklingsprocesserne ; uden dem , uden deres tilslutning og deres overbeviste medvirken kunne der en dag g uoprettelige tilbagegangsprocesser i gang .
Det er derfor , at Parlamentets legitimerende funktion s hurtigt som muligt br anerkendes af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Formand , kolleger , beretningerne om topmdet i Amsterdam har overvejende vret negative , og det indtryk er blevet hngende .
Den nye traktat skulle vre en mlestok for ingenting eller kun et ganske lille skridt fremad , og det skulle nsten vre uden betydning om den ratificeres eller ej .
Dette negative indtryk , kolleger , skyldes frst og fremmest , at der ikke blev opnet en institutionel aftale .
Det ironiske er , at kommentatorer og observatrer , der indtil da ikke har tillagt det institutionelle nogen betydning , pludselig ikke s noget som helst andet .
Ordfrernes opgave var derfor ogs vanskelig , men de har lst den eksemplarisk .
En ngtern , men korrekt analyse og evaluering af traktaten og en henstilling der indeholder , for at sige det med Jean Racine , " ni cet excs d ' honneur , ni cette indignit  .
<P>
Deres omstndelige betnkning , 269 punkter p 72 sider , indeholder en fremragende analyse og evaluering af traktaten og underbygger helt appellen til ratifikation .
Sledes som et flertal i min gruppe vil gre det , sttter jeg appellen .
Men lige s klart er det blevet , at hele det institutionelle arbejde frst skal til at begynde , og at det skal ske hurtigt .
Hurtigt for ikke at forsinke udvidelsen .
Fordi , kommissr , kolleger , formand , denne udvidelse er den strste udfordring , som Unionen nogensinde er blevet stillet over for i fredstid .
En svag Union vil give efter under en sdan konfrontation og vil ikke kunne klare den .
Deraf flger , at udvidelse og fordybning af Unionen absolut ikke udelukker hinanden , men tvrtimod er komplementre .
Jeg har i den senere tid lagt mrke til , hvordan der opstr en klft mellem der mener , at de to ting udelukker hinanden .
Jeg kan forestille mig , hvordan dette iagttages af dem , der hverken nsker en udvidelse eller en fordybning .
Derfor , kolleger , for at gre det klart , at vi nsker bde en udvidelse og en fordybning , m vi jeblikkeligt g til arbejdet .
Jeg er meget glad for , at ordfrerne foreslr at gre dette sammen med de nationale parlamenter .
Jeg er en lille smule stolt over , at jeg under den foregende parlamentssamling har kunnet yde et lille bidrag hertil .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , regeringerne havde som mandat for Amsterdam-traktaten at gentnke Unionen op til udvidelsen .
Det har de ikke gjort .
De har ikke demokratiseret disse institutioner , selvom der under pres fra folkestemningen og under hensyn til Europa-Parlamentets rolle er kommet nogle delvise fremskridt med i teksten .
Der er ikke tale om et nederlag i forhandlingerne efter en dybtgende debat , men et nederlag , der skyldes , at man har afvist at tnke og at handle .
Men hvad gr vi s nu ?
<P>


Ordfrerne beder Rdet indlede en mere trovrdig institutionel reform fra og med begyndelsen af 1998 , og det er godt .


Men er vi s samtidigt ndt til at garantere Amsterdam , det vil sige , at lade vores medborgere tro , at det gr fremad ?

Vores Parlament ville vre meget strkere og modigere , hvis det anbefalede de nationale forsamlinger ikke at ratificere teksten , som den er , s meget mere fordi regeringerne ikkehar sat den p dagsordenen for at lse de rejste problemer .


<P>
Det er ikke kun udvidelsen , der har brug for reformer , der er ogs den sociale og politiske krise og perspektiverne for enhedsvalutaen .
Euroen kan ikke lykkes uden en meget dybtgende kulturel og demokratisk ndring af Unionen .
Der er muligheder i euroen , men ogs store risici forbundet med den .
Vi har behov for en social regulering af markedet , et samarbejde inden for de flles politikker , og ikke bare en koordinering .
Unionen , der er et omrde med mange regler , br i langt hjere grad blive et omrde for samarbejdsprojekter .
Et hyklerisk nrhedsprincip br gre plads for en ansvarlig solidaritet , og til det forml har vi brug for flles befjelser , der er langt mere legitime og effektive .
<P>
At gre Rdet ansvarligt , at diskutere politikken , at fastlgge borgernes ret til at kontrollere og tage initiativer , at rdfre sig med aktrerne i det civile samfund , det er alle forhold , der er ptrngende ndvendige .
Vi sger ikke en genial institutionel Meccano p kort sigt .
Vi nsker at fjerne de skodder , der forhindrer et demokrati i Fllesskabet .
Vi nsker at g tilbage til en solidarisk adfrd , og vi nsker at give borgerne og alle de sociale og arbejdsmarkedets aktrer mulighed for at g til modstand , og hvis det er muligt , at vlge !
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad angr det meget omtalte glas vand , som enten er halvfuldt eller halvtomt , s m det sprgsml vel afhnge af , hvor trstig , den der ser p glasset , er .
Jeg kan forsikre Dem , at stats- og regeringschefernes trst efter europisk demokrati i Amsterdam var meget begrnset .
Trsten efter europisk demokrati , efter en social grundorden i Europa , efter kologiske fremskridt m have vret s lille , at nogle af dem syntes , at glasset var halvfuldt .
<P>
Jeg kan i hvert fald forsikre en af de tidligere talere , hr . Janssen van Raay , om , at et glas Mouton-Rothschild smager anderledes .
<P>
Det , som dette Parlament i dag vedtager med hensyn til Amsterdam-traktaten , er juridisk helt uden betydning .
Det kritiseres af mange , og med god grund .
Vi kan alts i dag kun byde vores vlgere p politisk smalkost , nemlig sandheden om Amsterdam-traktaten og om EU ' s fremtidige tilstand .
Det er dette Parlaments eneste chance , eneste magt og eneste forpligtelse .
<P>
Men hvad er sandheden s ?
Er det ordfrernes pstand om , at Amsterdam-traktaten er et skridt p vejen mod opbygningen af Europa , eller kommer vi ikke sandheden meget nrmere , hvis vi kigger i en anden betnkning , en meget diskret behandlet , en meget hemmelig betnkning , som ogs er opstet i dette Parlament , nemlig betnkningen fra Arbejdsgruppen " Regeringskonferencer  til Parlamentets formand ?
Heri hedder det :  Alt i alt er resultatet af den nye traktat , som ikke indeholder fremadrettede ml , kun et udtryk for de underskrivende parters valgkamp-prgede nationale og endda nationalistiske bestrbelser .
 Kommer vi mon ikke sandheden meget nrmere , hvis vi flger denne betnkning , hvor det videre hedder :  Frst og fremmest er Amsterdam-traktaten en eklatant og entydig fiasko i forhold til regeringskonferencens oprindelige mandat og til de tre akser , den blev bygget op om , nemlig en styrkelse af nrhedsprincippet inden for Den Europiske Union , den institutionelle reform i en mere demokratisk og effektiv Union og styrkelsen af Unionens udenrigspolitiske handlekraft . 
<P>
Det kan godt vre , at vi i dag kun kan tilbyde menneskene i Europa sandheden .
Det er mske ikke meget , men mindre m det ikke vre !
Den br vi i det mindste ikke ogs foreholde menneskene !
For denne sandhed vil vre det , som afgr , om vi finder en udvej ud af Unionens krise .
Denne udvej m enten findes af dette Parlament , eller ogs vil ingen finde den .
Det er Parlamentets opgave og her m det ikke fortie sandheden .
Det m ikke slre de nationale parlamenters nederlag .
<P>
Dagen i dag afgr Europa-Parlamentets skbne .
Med Amsterdam-traktaten er de nationale parlamenters skbne allerede beseglet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , rede kolleger , Saint-Pierre fra vores gruppe har allerede opridset , hvor for vores gruppe ikke kan sttte denne betnkning .
Amsterdam var frem for alt en mlestok for ingenting i forhold til de ndvendige institutionelle reformer .
Men der er et yderligere problem . Unionen frer kun en dialog med enhedstater i Fllesskabet , uanset , at disse p mange omrder ikke har nogen som helst juridiske befjelser mere .
I Belgien for eksempel er det kun delstaterne Wallonien og Flanderen , der hver for sig i henhold til grundloven har myndighed p omrderne , budget , kultur , by- og landsplanlgning , milj , videnskabelig undersgelse , strukturfondene , transport og meget mere .
Disse delstater er i henhold til grundloven blevet selvstndige med egen adresse , eget hjemsted , eget budget og egen styrelse .
Men Unionen sender stadig sin faktura og protokoller til deres forldres gamle adresse .
En Union , der ikke engang er i stand at f ndret en adresse , er strukturelt hblst forldet .
Derfor var Maastricht ogs p dette omrde en tabt chance , og Europa er os for krt til , at vi vil sige ja til denne betnkning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Bonde">
Hr. formand , med Amsterdam-traktaten fr du og andre briter en skriftlig forfatning uden demokrati .
Mske er det alligevel bedre at have et levende demokrati uden skriftlig forfatning .
Og de andre 14 lande i EU fr jo reelt en ny forfatning , en ny grundlov , nemlig den her lille bagatel , som skal erstatte den her lille bagatel , den danske grundlov .
I det omfang unionsforfatningen er i strid med den danske grundlov , ved vi jo , at det er unionsretten , der har forrang .
Det har Domstolen opfundet som princip , og det nye med Amsterdam-traktaten er , at det indskrives i protokollen om subsidiaritet .
Her str der , at forholdet mellem national lovgivning og fllesskabslovgivning , som Domstolen har udviklet , ikke berres , og der skal ogs tages hensyn til Traktaten om Den Europiske Union , hvori det hedder :  Unionen tilvejebringer de ndvendige midler for at n sine ml og gennemfre sin politik  .
<P>
Det er alts ikke et nrhedsprincip , men det modsatte .
Det er princippet om unionsrettens forrang , ogs over nationale grundlove , som nu for frste gang indskrives i selve traktaten , og derfor er det jo en ny skriftlig forfatning , som Storbritannien nu fr for frste gang i dit og andre briters liv .
Er den grundlov , som vi fr , s en smuk forfatning ?
Nej , det er det ikke , det er ikke en smuk forfatning med grundrettigheder indskrevet i frste afsnit og med bestemmelser om institutioner og demokrati i de flgende afsnit .
Det er en forfatning , hvor grundrettighederne og sociale rettigheder er medtaget , men de er spredt rundt i traktaten .
Men grundprincippet er , at man eksporterer medlemslandenes grundrettigheder i de nationale forfatninger og iflge praksis i Menneskerettighedskommissionen og -domstolen i Strasbourg til Domstolen i Luxembourg og til Unionens myndigheder , der skal handle i enstemmighed .
I indhold er der tale om en forfatning , men i form er der tale om en almindelig international aftale .
Jeg hber alligevel , at man i medlemslandene vil behandle den som en forfatningsndring og dermed give vlgerne mulighed for at f det sidste ord .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , den ny traktat srger ikke for at lse problemet med institutionernes kompetencer og funktioner .
De sm skridt i retning af at forbedre de strukturelle forudstninger for det europiske demokrati vil aldrig kunne dkke det demokratiske underskud , som vi i revis har taget afstand fra , og som vi har kmpet imod lige siden Maastricht-traktatens tid .
Den nuvrende institutionsstruktur er ikke lngere i stand til p en passende mde at styre unionsprocessen .
Den manglende gennemfrelse af de institutionelle reformer indebrer ndvendigvis en forsinkelse af beslutningerne om Unionens udvidelse .
Jeg deler den holdning , som Frankrig , Italien og Belgien indtager , der understreger traktatens utilstrkkelighed , nr det glder udvidelsen og gr de nye landes tiltrdelse betinget af den institutionelle udvikling .
<P>
Alleanza Nazionale ser en bekrftelse af den holdning , den i revis har vret talsmand for , iflge hvilken enhver ny tiltrdelse uden reformerede institutionelle rammer , uden en politisk union , forvrrer Den Europiske Unions utilstrkkelighed operativt og beslutningsmssigt .
Regelhierarkiet er et problem , som traktaen lader ulst , og som ikke har et bureaukratisk aspekt , men berrer fllesskabsakternes natur tt .
Hvem tilkommer det at beslutte i hvert enkelt tilflde ?
Hvilke kompetencer kan overdrages til de udvende organer ?
Hvem overvger den uddelegerede lovgivningsaktivitet ?
Hvordan kan lovgivningsorganerne udve denne vsentlige kontrolfunktion ?
<P>
I protokollens regelst er indsat den sociale protokol , som giver Unionens socialpolitik strre sammenhng og enhed .
Indfjelsen af protokollen er endnu ikke en politik ; Fllesskabets historie er fuld af protokoller , chartre og erklringer om de sociale rettigheder !
En virkelig udvikling af socialpolitikken skete imidlertid kun i perioden med konomisk udvikling og vkst i produktionen i vores lande i 1960 ' erne og 70 ' erne , og det betyder , at uden konomisk ekspansion og uden forgelse af bruttonationalindkomsten forbliver socialpolitikken en protokol over gode intentioner .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitik , retspolitik og indenrigspolitik er vi langt fra begyndelsen p en virkelig politisk union , uden hvilken Unionen vil forblive prget af manglende balance i forhold til den flles valuta , som ikke - selvom det er ndvendigt - kan lse problemerne med manglende balance og disharmoni i unionsprocessen .
Amsterdamtraktaten er alts slet ind p vejen , har taget nogle f skridt i den rigtige retning , men vejen er endnu alt , alt for lang !
Den modsvarer ikke vores forventninger og giver ingen forhbninger til borgerne , og det beklager vi .
I mdeperioden i oktober , under debatten om Unionens tilstand , slog vi fast , at Amsterdam har vret en stor skuffelse ; i dag vil vi tilfje , at vi gik glip af en chance .
Vi finder , at Parlamentet endelig m se i jnene , at det med strre styrke m bevge sig i borgernes retning , for ellers vil traktaterne forblive dde ord og den politiske union fremtidsmusik .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , efter at vre blevet underskrevet af Unionens udenrigsministre er den nye traktat ved at blive underkastet den sidste undersgelse i de europiske institutioner .
Indtil i dag har den nye traktat levet beskyttet i dens skaberes favn , og dens indhold er blevet filtreret i specialisters og diplomaters taler , der i lbet af de sidste tre rs mange gange selvmodsigende frem- og tilbageskridt har forsgt at give nyt liv til den gamle Maastricht-traktat .
<P>
Men fra i dag vil teksten til Amsterdam-traktaten , der har net myndighedsalderen , g ud til hver enkelt af Unionens lande for at udstte sig for den nationale debats risici og det derp flgende ja eller nej fra borgerne i Europa .
<P>
Traktatens skbne er derfor sat p spil efter den afstemning , som vi i eftermiddag skal foretage .
Vi er blandt dem , der nsker den en god fremtid ; der derfor vil stemme for Europa-Parlamentets udtalelse ; der nsker den en hurtig ratificering , som skaber en stabiliseret institutionel ramme , med klare og varige regler , der kan mde de udfordringer , som de femtens Europa str over for .
<P>
Der m - efter vores synspunkt - altid vre en balance mellem stabilitet og reform .
Man br hele tiden vurdere , hvad der br prioriteres afhngigt af Europas historiske interesse .
Efter vores synspunkt er det nu tid for stabilitet .
Straks at presse en reform igennem af en traktat , der endnu ikke er blevet voksen , vil vre det samme som at smide barnet ud med badevandet .
<P>
Derfor er ro vigtigere end bekymring .
Og det er vigtigere at srge for traktatens udbredelse og hurtige ratificering end at reformere en reformeret traktat .
I mit land , hr. formand , siger man , at  travle katte fder blinde killinger  .
Lad os ikke vre blinde .
Derfor er det ndvendigt , at vi overbeviser , fr vi reviderer traktaten , fr vi reviderer det reviderede .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten er modtaget af offentligheden med meget lidt begejstring .
Det der havde skullet vre en grundig ombygning af Den Europiske Unions hus er resulteret i en mur her og et skur der og en pn lille kvist i tillg .
Der er realiseret realistiske tilpasninger , men den ndvendige ombygning , der er ndvendig for udvidelsen og for at bibeholde en funktionsdygtig Union , er udeladt .
<P>
Hvad skal Europa-Parlamentet rde de nationale parlamenter til med hensyn til om de skal underskrive traktaten eller ej ?
Det er i sig selv positivt , at de nationale parlamenter , i det mindste nogle af dem , har spurgt om vores mening , og ikke vil overg til godkendelse fr de har hrt vores mening .
Deraf fremgr det i vrigt ogs , at forholdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet er meget bedre end mange tror , og det er ogs godt , fordi vi har en rkke flles interesser .
<P>
Samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet vil i fremtiden blive stadigt strre og stadigt mere ndvendigt for at forbedre det demokratiske indhold i Unionen .
P det omrde kan vi heldigvis vre lidt tilfredse , fordi der med hensyn til Parlamentets medbestemmelsesret vedrrende lovgivning er taget nogle vigtige skridt fremad .
Det kan vi ogs takke mennesker som kollega Brok og tidligere kollega Guigou for .
Faktisk kan vi sige , at der nu glder en medbestemmelsesprocedure for 80 % af den europiske lovgivning , og det er et vsentligt fremskridt .
<P>
Samtidigt er det naturligvis kedeligt , at demokratiseringen ikke er realiseret med hensyn til landbrugsbudgettet og landbrugslovgivningen , men p grund af det opnede fremskridt , p grund af forbedringen af det demokratiske indhold er det klogt at sige ja til denne traktat .
P den mde fr man i det mindste den smule , der er opnet i Amsterdam , halet i hus .
<P>
Med hensyn til det vrige kan vi desvrre ikke vre tilfredse .
Der er opnet lidt med hensyn til borgernes rettigheder .
Antidiskriminations-artiklen er med rette nvnt flere gange .
Og ogs med hensyn til gennemskueligheden af institutionerne er der sket en lille fremgang , fordi Rdets protokoller fremover vil vre offentlige .
Og p det sociale omrde er der gjort fremskridt , men vi m se om det p beskftigelsestopmdet i weekenden indholdsmssigt vil vre positivt eller ej .
<P>
Der er desvrre opnet alt for lidt med hensyn til den interne sikkerhed og p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Den store mangel ligger p det institutionelle omrde .
Det erkender faktisk alle .
Det er ogs grunden til , at det i den gode betnkning af kollega Mndez de Vigo og kollega Tsatsos anbefales , at der p det omrde foretages en indhentningsmanvre , det vil sige organisationen , inden nye tiltrdelser kommer p tale , sledes en ekstra runde for at srge for , at der ogs p dette omrde skabes lsninger .
Det er et godt forslag .
Og s m det ikke foreg p den klassiske mde via en IGC , men p den normale Europiske maner via forslag fra Kommissionen , via en henstilling fra Parlamentet og p grundlag heraf et resultat .
Inden da er det faktisk uforsvarligt at foretage en udvidelse .
Den Europiske Union bliver noget rod , hvis vi foretager udvidelsen inden den slags institutionelle problemer er lst .
I den nd kan vi sige ja til traktaten , men vi m hbe , at de skridt , der faktisk skulle vre taget i Amsterdam , vil blive taget i et senere stadium .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , til nste forr afholdes der en folkeafstemning i Irland om ratifikation af Amsterdam-traktaten .
I den debat , der gr forud for folkeafstemningen , vil mine kolleger i det politiske parti Fianna Fil og jeg selv fre en entusiastisk kampagne for et stort  ja  .
Jeg hber , at det irske folk atter en gang vil bakke kraftigt op om mit lands fortsatte deltagelse i Den Europiske Union , som de har gjort ved alle de tre tidligere lejligheder , hvor der har vret afholdt folkeafstemning om Europa i Irland .
<P>
Jeg forventede , at medlemmerne af Europa-Parlamentet ville f mulighed for at stemme om de traktatndringer , der blev indfrt som flge af Amsterdam-topmdet .
Hvis vi havde fet det , ville jeg have stemt for den nye traktat .
<P>
Jeg beklager meget , at Parlamentet ikke er blevet anmodet om at stemme direkte om indholdet af traktaten , men i stedet anmodes om at behandle indholdet af en lngere udtalelse fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Det dokument , som Udvalget om Institutionelle Sprgsml har forelagt , burde have vret begrnset til en enkel anbefaling af et ja eller et nej til Amsterdam-traktaten .
Jeg hber , at vores procedurer ndres , s vi fr lettere adgang til en sdan afstemning , nr en lignende situation opstr efter den nste regeringskonference .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml indeholder mange elementer , som jeg er helt enig i .
Den indeholder dog ogs bemrkninger , som jeg er dybt uenig i .
Det er f.eks. ikke ndvendigt , at der i teksten klages over politikker , som ikke er omfattet af den nye traktat .
Der er ingen grund til at tage sprgsmlet om Kommissionens sammenstning op igen .
Dette sprgsml blev drftet udfrligt forud for Amsterdam-topmdet , og efter min mening indtog stats- og regeringscheferne den rette holdning , da de besluttede at bevare den gldende praksis , hvorefter hvert land har ret til at indstille en kommissr .
<P>
For det andet anlagde stats- og regeringscheferne i Amsterdam det synspunkt , at der ikke var nogen tvingende grund til at involvere Parlamentet i forvaltningen af den flles landbrugspolitik .
Det nuvrende system , hvor Kommissionen str for den daglige forvaltning af den flles landbrugspolitik under Ministerrdets overordnede tilsyn , har fungeret tilfredsstillende og br bevares .
Stats- og regeringscheferne anlagde ogs det synspunkt , at det ikke var tvingende ndvendigt at have en flles forsvarspolitik p nuvrende tidspunkt , og den blev derfor ikke omfattet af traktaten , en beslutning , som jeg fuldt ud tilslutter mig .
<P>
Jeg kan ikke se , at det er ndvendigt at genoptage denne diskussion i forbindelse med den foreliggende betnkning .
Af denne rsag , og af de vrige rsager , som jeg allerede har nvnt , foreslr jeg , at man undlader at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning . Samtidig erklrer jeg p det kraftigste min sttte til Amsterdam-traktaten .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
- ( FR ) Hr. formand , jeg har allerede underrettet Deres kontor om dette punkt , og selvom jeg forstr de grunde , der har inspireret forfatterne til ndringsforslaget , s mener jeg dog alligevel , at en henvisning til en protokol , der , hvis jeg m sige det , er noget " gammel  , ikke er ndvendig p nuvrende tidspunkt .
Jeg vil derfor gerne bede om at f delt afstemning , idet frste del af ndringsforslaget ord for ord er identisk med teksten fra Udvalget for Forretningsordenen .
Jeg vil bede forsamlingen , og jeg vil lade det vre op til den selv at vurdere , om at stemme om anden del p samme mde .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , hr . Pimenta er ophavsmanden til dette beslutningsforslag i Miljudvalget .
Han er p grund af sygdom i familien ndt til at vre i Lissabon i dag , og jeg anmoder om Deres og Parlamentets tilladelse til at prsentere et mundtligt ndringsforslag p fire ord til prcisering af betydningen af punkt 2 , s vi fra Parlamentets side kan styrke Unionens position i Kyoto mest muligt .
<P>
Jeg vil gerne have ordene  efter konferencen i Kyoto  indsat efter den indledende tekst  Opfordrer EU til  , s Kommissionens meddelelse for nylig bliver en bindende forpligtelse , der har vgt .
Ved udarbejdelsen var det hverken hr . Pimentas eller Miljudvalgets hensigt at indskrnke Kommissionens handlefrihed i Kyoto .
Ved at tilfje ordene  efter konferencen i Kyoto  gr vi dette klart , og jeg hber , at Parlamentet herefter ser sig i stand til at sttte den reviderede tekst .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , som De ved , er der p kontinentet en uheldig tendens til at blande England og Storbritannien sammen , selvom De og jeg fler , at der er en vsentlig forskel .
Desvrre har tjenesten beget en fejl i ndringsforslag nr . 41 : Ordet  anglaise  i den oprindelige franske tekst er blevet oversat til  britisk  .
Dette er yderst beklageligt .
Jeg vil gerne have , at det fres til protokols .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Vi skal srge for , at alle sprogversionerne er korrekte , og at disse vigtige forskelle respekteres .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at ndringsforslag nr . 45 , som er blevet indgivet af os , i den tyske udgave i anden del skal hedde : " gr ind for opretholdelsen af en samhrighedsfond  og ikke , som det fejlagtigt er blevet oversat : " krver p sin side opretholdelsen af en samhrighedsfond  .
Det er meget vigtigt , at ordene p dette sted bliver gengivet njagtigt , som jeg har sagt det , idet der ellers ville opst problemer .
Diskussionen i grupperne og ogs i Udvalget var meget intense .
Det er vigtigt , at alle sproglige udgaver er formuleret p samme mde og p en korrekt mde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , for at der ikke skal herske nogen tvivl , anmoder jeg om , at det er den spanske version , der glder - det er den , der er blevet forhandlet - jeg kan lse den op , for den er meget kort :  Konstaterer , at Kommissionen foreslr , at Samhrighedsfonden bevares i sin nuvrende form .
Erklrer sig for tilhnger af , at der bibeholdes en Samhrighedsfond  .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at det p dette sted skal vre originalteksten i frste del , der skal bruges . Her str : " gr ind for opretholdelsen af en samhrighedsfond  .
Det er den flles tekst , som alle var enige om .
Nu er den tyske oversttelse , som er foretaget af min ven Izquierdo Collado , igen blevet formuleret sdan , at der kunne opst tvivl .
Jeg insisterer imidlertid p , at ordlyden : " gr ind for opretholdelsen af en samhrighedsfond  i anden del er den rigtige .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Jeg forstr , at dette er vigtigt , men vi kan ikke diskutere sproglige aspekter p dette tidspunkt .
Jeg har undersgt og fundet ud af , at den oprindelige version var p engelsk .
Vi skal derfor iflge sdvanlig praksis srge for , at alle sprog svarer til den engelske version .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte en bemrkning til forretningsordenen , for jeg vil gerne komplimentere Dem for den tlmodighed , hvormed De har gennemfrt denne afstemning .
Jeg m dog sige , at vi i udvalget behandlede 275 ndringsforslag til denne betnkning , og det lykkedes os at vedtage den nsten uden ndringer .
Jeg er skuffet over , at I-EDN-Gruppen valgte at fremstte ndringsforslag og anmode om opdelt afstemning og dermed tog Parlamentets kostbare tid .
Det ville klde dem bedre , hvis de deltog i udvalgsarbejdet og lagde deres energi og krfter i det frem for at spilde Deres tid .
<SPEAKER ID=81 NAME="Reding">
Efter lange forhandlinger er Forligsudvalget langt om lnge net frem til en aftale om det indre marked for posttjenester .
Den drejer sig om at garantere en posttjeneste , der dkker overalt , og inden for den ndvendige liberalisering af dette marked at fastlgge , hvilke tjenester der skal vre forbeholdt udbyderne af den almindelige posttjenesteydelse og hvilke omrder , der ikke skal undtages , men vre bne for konkurrence .
EU ' s kvalitetsnormer vil blive fastlagt i forbrugernes interesser .
<P>
Posttjenesten for offentligheden skal absolut vre sikret , selv p et bent marked .
Visse omrder vil blive forbeholdt posttjenesten for offentligheden : breve og pakker , der har en vis vgt , samt forsendelser , der er anbefalede , eller hvis vrdi er angivet .
I vrigt tvinger denne beskyttelse udbydere af posttjeneste for offentligheden til at overholde visse kvalitetsstandarder , ssom tilstrkkeligt mange  kontaktpunkter  ( postkasser ) , en rimelig hyppighed for tmning af disse og for udbringning af post , kontinuitet i serviceydelsen og tariffer , der gr det muligt for alle at benytte ydelserne .
<P>
Af hensyn til gennemsigtigheden krver direktivet , at postfirmaer i deres regnskaber adskiller konti for reserverede tjenesteydelser fra konti for ydelser , der er bne for konkurrence .
<P>
Beslutningen om liberalisering af den offentlige postservice og post over grnserne er blevet udskudt til 1. januar 2000 , nr Rdet og Parlamentet skal tage beslutning om at viderefre liberaliseringen af denne sektor .
<P>
Direktivet har til sidst placeret sig i en rimelig balance imellem den outrerede liberalisme , der praktiseres i visse dele af verden , og vores opfattelse af offentlige tjenesteydelser .
De nye bestemmelser skal kunne garantere forbrugerne ydelser af den hjeste kvalitet og til de mest konkurrencedygtige priser uden at stte sprgsmlstegn ved den overalt dkkende service og de offentlige administrationer , der sikrer driften .
Ud fra denne synsvinkel udgr det kompromis , Forligsudvalget har opnet , en acceptabel tekst , som derefter skal indarbejdes i de nationale bestemmelser uden at skade de strukturer , der har bevist , at de fungerer i Luxembourg .
<SPEAKER ID=82 NAME="Wibe">
Efter min mening br en deregulering af posttjenesterne ikke vre genstand for diskussion overhovedet .
Posttjenesterne i samfundet bygger p public service .
Postvsenet skal n alle over alt .
Storbybefolkningen skal vre med til at subventionere postvsenet i tyndt befolkede omrder .
Hvis der bnes op for private overskudssgende virksomheder inden for posttjenesterne , s vil det blot fre til , at de overskudsgivende virksomheder brydes ud .
Gevinsterne tilfalder da private virksomheder i stedet for at subventionere de samfundsnyttige tjenester .
<P>
Det er med beklagelse , at jeg i dag bliver tvunget til at tage stilling til denne betnkning .
Jeg ved dog , at ordfreren har gjort alt , hvad der str i hans magt for , s vidt som muligt , at reducere de negative effekter af dette forslag .
<SPEAKER ID=83 NAME="Wijsenbeek">
Min gruppe har alvorlige indvendinger mod den nu fulgte procedure .
Det kan godt vre , at Rdet og Parlamentet som institutioner har opnet en hj grad af enighed , men alle involverede ved dog , at denne enighed ikke er opnet uden problemer .
I frste omgang fremlagde Kommissionen et forslag , der indeholdt en betydeligt strre liberalisering end i den tekst , der nu foreligger til afstemning .
Kommissionen har efter ti lange r med modstand fra statsmonopolerne i en rkke medlemsstater lagt sit trtte hoved i skdet og sledes forsaget sin opgave som den udfrende instans af traktaterne og forsvarer af det frie indre marked .
<P>
For denne modstand fra medlemsstaternes side ligger der to overvejelser til grund :
<P>
s lnge , der er et monopol , behver man ikke at gre noget ved ineffektivitet og posttjenesterne kan sledes anvendes til alle mulige uegentlige forml som uddeling af offentlige job og politiske belnninger ; -i nogle medlemsstater , der har problemer med affolkningen af landdistrikterne , betragtes opretholdelsen af postkontoret som en social tjenesteydelse , der p en billig mde forsyner en ldende og aftagende befolkning i forskellige landsbyer med essentielle tjenester , der ellers skulle have vret ydet af en administrations-social myndighed .
Disse medlemsstater forbigr imidlertid , at for eksempel i Sverige og Finland gr opretholdelsen af essentielle tjenester og privatiseringen af posten udmrket sammen .
Det sker s ikke p bekostning af takster , der kan betragtes som tilskud fra tt befolkede omrder til tyndt befolkede omrder.Bde Rdet og Parlamentet forbigr den kendsgerning , at uanset hvad de ogs opretholder af reserverede sektorer , konkurrencen dukker alligevel op .
Ikke alene vil kurertjenester , der kan arbejde billigere end de dyre posttjenester , i stigende grad vre i stand til at omg monopolerne , og erhvervslivet vil i tiltagende grad anvende dem , men samtidigt str det helt fast , at de liberaliserde nye telekommunikationstjenester som fax og Internet vil erstatte den traditionelle post , ogs for private brugere .
Virksomheder , der ndvendigvis m gre brug af fysiske transportjenester , som direct mail og postordreforretninger , vil hurtigt n det punkt , hvor de simpelthen selv eller ved hjlp af andre udretter disse tjenester .
<P>
Som det mest uacceptabel for den liberale gruppe er fortsat forbudet mod grnseoverskridende post , der foregr p anden mde end via de officielle posttjenester , og dette til priser , der m kvalificeres som gerpriser .
Hermed syndes der i den grad mod princippet om det frie indre marked , at det alene af den grund ville vre nok for os til at stemme imod .
At ikke en eneste af medlemsstaterne har brugt dette som grund til at nedlgge veto , m ses som tegn p degeneration af idealet for den europiske integration .
Alle grupper og institutioner har vist , at den liberale gruppe har disse indvendinger .
Jeg har selv udtrykkeligt nvnt dette over for hele forligsdelegationen under formandskab af fru Fontaine .
Man burde i det mindste have givet os lejlighed til at ytre dette p et offentligt mde .
Nu har vi ikke andre muligheder end at gre det klart i en afstemningserklring , at Rdet og Parlamentet ikke er s enige , som de store grupper og de store medlemsstater nu vil have os til at tro .
<P>
Betnkning af Fontaine ( A4-0337 / 97 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Schlechter">
Europa-Parlamentet har endnu en gang vist sin manglende evne til at forst problemerne i de sm lande . Ved frstebehandlingen havde hr .
Fayot og jeg taget os den frihed at fremstte et ndringsforslag , der tog hensyn til en frygt i juridiske kredse i Luxembourg , hvad angr de formelle krav , der stilles ved tilmelding af en udenlandsk advokat ved den kompetente myndighed .
ndringsforslaget blev forkastet , og det beklager jeg stadig .
<P>
Jeg er dog ikke desto mindre stadig overbevist om , at ethvert system for fri bevgelse af advokater skal defineres sdan , at det garanterer , at forbrugeren beskyttes under alle omstndigheder sdan , at denne kan vre sikker p at opn juridisk bistand fra en advokat , der er kvalificeret i retten i det pgldende medlemsland .
Men dette ml kan ikke ns , hvis en medlemsstat ikke har ret til at kontrollere advokaternes viden inden for national ret .
Jeg vil gerne endnu en gang fremhve , at afstemningen om Fontaine-betnkningen ikke p nogen mde ndrer situationen for den mere end specielle situation , der glder for Storhertugdmmet Luxembourg , der har en blanding af adskillige juridiske systemer .
Sledes er den administrative og forfatningsmssige ret afgrende inspireret af Belgien , mens civilretten og den kommercielle ret er pvirket af Frankrig og Belgien .
Skatteretten har sin oprindelse fra den tyske skatteret , og afgrelser svel inden for administration som inden for retskredse bygger p den tyske retspraksis .
<P>
Et andet problem bestr i , at Storhertugdmmet Luxembourg er et tresproget land .
Sledes er sprogproblemet altafgrende for de advokater , der praktiserer i Storhertugdmmet .
<P>
Det er ogs ndvendigt at bemrke , at der er rigtigt mange EU-borgere med et eksamensbevis i udenlandsk ret , der for tiden er i gang med et juridisk praktikophold i Luxembourg , og som bestr eksamen efter praktikopholdet .
<P>
Derfor tror jeg , at det nuvrende system gr det muligt for advokater , der er EU-borgere , at yde deres tjenester og uden problemer etablere sig i Luxembourg samtidigt med , at de bliver kvalificerede i at rdgive luxembourgsk ret .
<P>
Borgerne i Luxembourg forstr ikke , hvorfor man vil ndre denne situation med et direktiv , og derfor stemte jeg endnu en gang imod betnkningen .
Jeg erkender i vrigt , at fru Fontaine har gjort sig store anstrengelser for at forst Luxembourgs problem , og derfor vil jeg gerne under alle omstndigheder sige tak til hende .
<SPEAKER ID=85 NAME="Verwaerde">
For det frste vil jeg gerne gratulere Nicole Fontaine med det fremragende stykke arbejde , hun har udfrt med dette forslag til direktiv behandlet efter proceduren for medbestemmelse .
<P>
For det andet er der grund til at glde sig over den flles holdning , som helt opfylder de nsker , der blev udtrykt , da vi her i Parlamentet havde frstebehandling af forslaget .
De ndringer , Ministerrdet har tilfjet , stter ikke sprgsmlstegn ved den karakter , Europa-Parlamentet nskede at give dette direktiv , og derfor har jeg stemt for beslutningen , der godkender denne flles holdning .
<P>
Gennemgangen af denne tekst foretaget af Europa-Kommissionen , Rdet og Parlamentet er et godt eksempel p , at de tre institutioner roligt kan igangstte de forhandlingsprincipper , der er gldende i Fllesskabets lovgivningsprocedurer , og n frem til et meget tilfredsstillende resultat .
<P>
Jeg glder mig s meget mere over det gode resultat , da teksten omhandler et meget vigtigt omrde sdan at forst , at den bidrager til en effektiv installering af Den Europiske Union og , mere prcist , til at konkretisere principperne for den fri bevgelse og den fri etableringsret .
<P>
Betnkning af Dell ' Alba ( A4-0345 / 97 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til betnkningen .
Der er gode muligheder for at samordne Europa-arbejdet ved get samvirke mellem EU og Europardet , srlig de to organers parlamentariske forsamlinger samt deres udvalg og delegationer .
Det kan fre til et bedre forankret Europa-samarbejde og reducere undigt dobbeltarbejde .
Der burde gennemfres en bredere undersgelse i fllesskab mellem de to europiske institutioner om , hvordan dette samarbejde skal uddybes .
<P>
Betnkning af Jns ( A4-0352 / 97 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Waidelich og Wibe">
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege , at vi ved den endelige afstemning stillede os bag betnkningen .
Den aftale , som efter medlemslandenes manglende evne i en rkke r til at n frem til et direktiv er blevet forhandlet p plads mellem EFS , CEEP og UNICE , er af stor betydning for millioner af arbejdstagere i Den Europiske Union .
Derfor er det af strste betydning , at Europa-Parlamentet i dets udtalelse bekrfter aftalen .
Vi mener endvidere , at der er grund til , sdan som det sker i betnkningen , at gentage Parlamentets opfordring til Kommissionen om , at den skal srge for , at der fremlgges et direktiv for vrige atypiske arbejder .
<P>
Der er dog en rkke punkter i betnkningen , som vi ikke er enige i .
Blandt andet mener vi , at betnkningen indeholder kritik , som ikke kan anses vre helt sagligt korrekt , f.eks. den kritik , der fremfres i punkterne D , H , 4 og 6 .
Det drejer sig isr om den kritik , som rettes mod aftalen med hensyn til mangler i fastlggelsen af minimumsbestemmelser , mangler i aftalens rkkevidde og med hensyn til , hvad der kan anses vre objektive kriterier .
<P>
Vi mener desuden , at kritikken mod artiklerne 3 og 4 i aftalen om socialpolitikken , sdan som den fremfres i punkterne 12 og 16 , er uberettiget .
Vi mener tvrtimod , at de europiske parters rolle i fremlggelsen af bestemmelser for arbejdsmarkedet er af stor betydning for udviklingen af en europisk social model .
<P>
Vi stiller os ogs principielt skeptiske til , at arbejdsmarkedets parter skal have rapporteringspligt til Kommissionen , sdan som det anfres i punkt 21 , p et omrde , som falder under EF-ret .
<P>
Vi mener endelig , at det ikke er passende at fremlgge ndringer i selve rammeaftalens tekst , sdan som det sker i punkt 22 .
Det bliver specielt upassende , nr man i betnkningen har ambitioner om at forsge at lave sine egne fortolkninger af , hvad der kan betegnes som objektive kriterier og definere hvem , der er deltidsarbejdende .
Trods disse indvendinger har der aldrig rdet nogen tvivl om , at vi ville stille os bag betnkningen ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=88 NAME="Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemmer imod betnkningen af fru Jns , p trods af at den indeholder mange gode elementer .
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet presser p for at f lavet tilsvarende aftaler for ansatte i andre typer atypisk arbejde .
Og det er positivt , at man gr opmrksom p de omrder , hvor aftalen kunne have vret bedre .
Men den sociale dialog er en forudstning for at skabe et mere humant og retfrdigt samfund og en Europisk Union med et mere menneskeligt ansigt .
Aftalen om deltidsarbejde er et vigtigt skridt fremad for etableringen af en social dialog p europisk plan .
Her i sin spde start vil det kunne f katastrofale flger at forsge at begrnse den .
Det er derfor beklageligt , at Kommissionen i sit forslag til retsakt har lagt op til indgreb i aftalen .
Man br i stedet lade aftalen st ved magt uden at ndre den , i respekt for de sociale partneres forhandlinger .
<P>
I forlngelse heraf er vi bekymrede over ordlyden i betnkningens punkt 17 og 19 .
Vi mener ikke , der er grund til bekymring over den mde , hvorp den sociale protokol er indskrevet i Amsterdam-traktaten .
Og der er efter vores opfattelse ikke noget umiddelbart behov for at udvide kredsen af sociale partnere ud over dem , som allerede er inddraget i den sociale dialog .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan, Pailler">
- ( FR ) Der findes 24 millioner deltidsbeskftigede i Den Europiske Union , hovedsageligt kvinder , unge og de drligst uddannede .
Stigningen i deltidsarbejde har vret srligt vigtig i enkelte lande som Nederlandene og Storbritannien , der har andele p mere end 25 % af det samlede antal beskftigede .
Alt for ofte plgges deltidsarbejde af virksomhederne , det er ikke noget de ansatte selv vlger .
<P>
I rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter i EU er det fastsat som det frste ml at anerkende princippet om ikke-diskrimination mellem deltids- og fuldtidsansatte .
Dette vil sledes bidrage til at forbedre deltidsarbejdendes vilkr , idet de fr de bedste garantier .
Men der er stadig alt for mange mangler og unjagtigheder , isr hvad angr manglende bestemmelser om lige behandling inden for social beskyttelse .
Unjagtighederne lader dren st ben for diverse fortolkninger og giver isr mulighed for alt for mange afvigelser af drlige eller slet ikke definerede " objektive rsager  .
Jeg glder mig over , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender i betnkningen ligeledes har beklaget disse " diskriminerende afvigelser  .
<P>
Rammeaftalen lader til at vre ubalanceret .
Hvis den giver nogen garantier - begrnsede eller underlagt afvigelser - til deltidsansatte , opfordrer den ogs til fleksibilitet med hensyn til udviklingen af deltidsansattes arbejdstid .
Ud fra dette synspunkt indgr den i Kommissionens henvendelse med henblik p Det Europiske Rds mde om beskftigelse i Luxembourg .
<P>
Vores gruppe er imod denne holdning , der sigter p en stor smidighed p arbejdsmarkedet , der udelukkende tilgodeser virksomhedernes interesser .
<P>
For at udvikle beskftigelsen og forbedre de ansattes livs- og arbejdsbetingelser foreslr vores gruppe , at reduktion af arbejdstiden bliver et centralt emne p EU-topmdet om beskftigelse for at give lnmodtagerne i EU det kraftige signal , de forventer .
<P>
Hvis man den 21. november i Luxembourg beslutter at bne for perspektiverne i at reducere arbejdstiden , kunne dette ligeledes vre et udgangspunkt for en fornyelse af det europiske samarbejde frem mod et EU for fremskridt , fred og sikkerhed , som ville gre sociale og beskftigelsesmssige fremskridt til motorerne i en ny form for udvikling .
<SPEAKER ID=90 NAME="Ribeiro">
Rammeaftalen underskrevet af de sociale partnere har mlstninger , der er blandt dem , som vores gruppe tillgger stor vgt .
<P>
At bekmpe den forskelsbehandling , som deltidsarbejdende er ofre for , og i vrigt i dobbelt forstand ofre for , fordi de er kommet i den situation pga. en proces , der rammer dem , og at forbedre deres arbejdsbetingelser ligesom at insistere p frivillighed som grundlag for udviklingen af denne type arbejde , det er ml , som vi virkelig , og med al realisme , kmper for .
<P>
Vi skal imidlertid ikke undlade at beklage , sledes som vi har gjort det i et fremlagt ndringsforslag , at princippet om ikke-forskelsbehandling af arbejdere p deltid har almindelige undtagelsesbestemmelser i aftalen , undtagelsesbestemmelser , der bner for , at princippet ikke respekteres .
<P>
P den anden side kan vi ikke acceptere grundfilosofien , der reprsenterer stadfstelsen af en skaldt fleksibel organisering af arbejdstiden , hvilket i virkeligheden betyder en svkket tilknytning til arbejdsmarkedet en og styrket tendens til , at arbejdskraften gres til en handelsvare .
Og det , der kan ses som positivt i aftalen , udstrkkes ikke til andre former for arbejde , der indtil for nylig blev betragtet som atypisk .
<P>
Man kan sige , sledes som Jns ' betnkning giver udtryk for , at rammeaftalen er et frste skridt i retning af at skabe en vifte af forholdsregler , der p det juridiske plan efterhnden kan fjerne den eksisterende forskelsbehandling .
Det ville vre godt , hvis det var sledes , men den er s tilbageholdende og tvende , at man ved at acceptere den som et sdant - som et frste skridt - lber den risiko at skabe illusionen om , at man er p rette vej , nr man tvrtom er p vej vk fra de arbejdendes interesser .
<P>
Heraf grunden til vores forbehold og til , at vi stemte , som vi gjorde .
<SPEAKER ID=91 NAME="Titley">
Jeg sttter indfrelsen af denne aftale , der blev indget mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne i juni i r .
<P>
Bekmpelse af forskelsbehandling af deltidsbeskftigede p arbejdspladsen , forbedring af deres arbejdsforhold samt fremme af deltidsarbejde og fleksible arbejdstider er mlstninger , der gavner mange mennesker , og noget , som vi helhjertet kan sttte .
<P>
Jeg accepterer , at ordfreren mske mener , at aftalen kunne omfatte andre arbejdsformer og endog socialsikringsordninger .
Som britisk Labour-medlem mener jeg imidlertid , at vi br sttte aftaler mellem de to arbejdsmarkedsparter , hvor vi kan .
Aftaler , der indgs mellem dem , som skal gennemfre dem , har formentlig en strre chance for at overleve og udvikle sig end ordninger , som vi politikere mtte udtnke p deres vegne .
<P>
Naturligvis kan vi have indflydelse p disse politiske omrder i fremtiden .
Men vi br sttte arbejdsmarkedets parter i deres gradvise udvikling af politikker , som kan gavne vores medborgere p deres arbejdspladser .
For mit vedkommende gr jeg det ikke tvende , men helhjertet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bernardini">
Hr. formand , kre kolleger . I juli udtalte vores Parlament sig i en resolution om at styrke den fllesskabsstrategi , der skal forstrke sikkerheden i luftfarten .
Den tekst , vi udtaler os om i dag , udgr en del af denne rkke tiltag .
I den forbindelse beder Udvalget om Transport og Turisme om , at man inden for luftfarten anvender , hvad der er gldende for sfarten .
<P>
Det , vi beder om , er , at instrumenter , der kommer fra tredjelande overholder de sikkerhedsstandarder , der stammer fra Chicago-konventionen samt OICA ' s ( Organisation of international civil aviation ) regler .
Den Europiske Union br indtage en streng holdning p omrdet .
Vi ved , at mange fly ikke respekterer de mest elementre sikkerhedsregler .
Beviset er , at der rent faktisk oprettes " bekvemmelighedslufthavne  for at undg disse krav .
Det kan vi ikke sttte , for vi kan ikke spille med den enkeltes sikkerhed .
<P>
Endelig ved vi ligeledes , at visse lande , isr de mest udsatte , lider tab p grund af disse sikkerhedsregler .
Vi m derfor udvikle et samarbejde om teknisk assistance til disse lande .
<SPEAKER ID=93 NAME="Caudron">
Da jeg kender til vanskelighederne med denne type teknisk betnkning , vil jeg gerne rose vores kollega Trivino for sit serise arbejde .
Jeg er enig i konklusionerne og elementerne i dette direktiv , der drejer sig om sikkerhed for fly fra ikke EU-lande .
<P>
Jeg mener som ordfreren , at vi fra nu af skal koncentrere os mere om luftfartsselskaberne end om lufthavnsmyndighederne .
Jeg gr ind for de kraftfulde elementer i direktivet , og jeg stter pris p dets vilje til at lgge tvangsforanstaltninger p de bevillingshavere , der under tiden stter fly i drift under risikable sikkerhedsforhold .
<P>
Jeg sttter de ndringsforslag , der er indfrt i den oprindelige tekst , og som sigter p at offentliggre oplysninger om fly , der str ude af drift p landjorden .
<P>
Dette hensyn til gennemsigtigheden er rosvrdigt og ndvendigt , og det br glde for alle og p alle omrder .
En forgelse af gennemsigtigheden vil bidrage til pny at give borgerne tillid til de , der tager beslutningerne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Van Dam">
Stadigt flere lande unddrager sig deres pligt til at gennemfre og hndhve internationale sikkerhedsnormer , fremgr det af beretningen fra Unionens luftfartseksperter af 11. marts 1996.Denne alvorlige forsmmelse , der ogs har kostet mange menneskeliv , skal bekmpes aktivt .
<P>
De europiske lande skal vre tilbageholdende med at indg luftfartsaftaler med tredje lande for at beskytte sine borgere .
Det br anbefales , at de slutter sig til den politik , der fres af USA , der kun indgr luftfartsaftaler , hvis myndighederne i det pgldende land kan garantere sikkerheden i deres luftflde .
<P>
Konkurrencen i den europiske luftfart fr medlemsstaterne til at vre for fleksible i forhold til uplidelige luftfartsselskaber fra tredjelande .
Vi har derfor stttet SAFA-proceduren , som foreslet af Kommissionen .
<P>
Ved en formodning om , at sikkerhedsforskrifterne overtrdes , skal fly fra tredjelande kontrolleres i Unionen og om ndvendigt plgges startforbud .
P den mde kan Kommissionen undg konkurrencepolitik mellem medlemsstaterne p bekostning af sikkerheden .
Det er nskeligt , at en medlemsstat gennemfrer et rampcheck , hvis der foreligger alvorlige klager vedrrende sikkerheden , eller hvis der er begrundet mistanke om manglende sikkerhed .
<P>
I betragtning af det foregende har vi stttet ndringsforslagene til Gonzlez Trivio-betnkningen .
Srligt ndringsforslag 12 , om offentliggrelse af startforbud , anser vi for at vre et godt supplement til Kommissionens forslag .
Borgerne br kunne vide , hvilke luftfartsselskaber , der ikke uden videre er sikre
<P>
Betnkning af Junker ( A4-0318 / 97 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til betnkningen , da det er vigtigt , at beslutninger i EUsammenhng udgr fra et knsrolle- og ligestillingsperspektiv .
Ogs udvalgets tillg om en EU-styringsgruppe med nationale reprsentanter p hjt niveau for at integrere knsrollesprgsml i udviklingsarbejdet er godt .
At oprette et antal godt betalte ekspertstillinger i Kommissionens generaldirektorat og andre myndigheder m dog afvises .
<SPEAKER ID=96 NAME="Sandbk">
Kommissionens forslag skal modtages positivt .
Det har det rigtige ml - at integrere knsaspektet som en vigtig faktor i udviklingssamarbejdet .
Men en anden ting er implementeringen - omsttelsen til virkelighed .
Og her er der ikke sket meget .
<P>
Junker taler om ligeberettigelse .
Jeg vil i stedet argumentere for en form for  positiv srbehandling  af kvinder .
Den vestlige tankegang om lighed mellem mnd og kvinder holder ikke , nr man taler om udviklingslande og i srdeleshed ikke , nr det drejer sig om Afrika .
Vi m acceptere , at man ikke som i Europa frst og fremmest er menneske og dernst mand eller kvinde .
I udviklingslandene er det ofte omvendt , og det kan vi ikke lave om p .
Vi m bevidst gre forskel og skrddersy hjlpen direkte til kvinderne , for der gr den mest gavn .
<P>
F.eks er hverdagen for de fleste afrikanske kvinder et liv p landet , ofte uden manden , der mske er dd eller arbejder et andet sted - og det er langt fra sikkert , at kvinderne ser noget til mandens penge .
Det er hendes ansvar alene at f dagliglivet derhjemme til at fungere .
Hun dyrker jorden , henter vand , laver maden og har brug for penge til brnenes skolegang , medicin , te , sukker , bustransport og sko til de store brn .
Men hjlpen fra EU kommer desvrre ofte mndene til gode . Ikke kvinderne , hvor den gr mest gavn .
<P>
Vi m i stedet sttte kvinderne direkte gennem tildeling af jord , kreditter , bedre redskaber og teknologi .
Kvinder skal inddrages i alle led af udviklingssamarbejdet og i alle politikker i EU med berring til udviklingslandene .
Det er ikke tilstrkkeligt med enkeltstende succesprojekter - inddragelsen br vre et gennemgende trk i alle faser .
Kommissionens generelle  mainstream approach  kunne vre et led i denne strategi , hvis princippet ellers gennemfres i praksis og ikke forbliver tomme ord .
<P>
Hjlpen til den tredje verden bliver simpelthen organiseret forkert og gavner ikke de rette , hvis man ikke vgter kvinderne i udviklingssamarbejdet .
I evalueringen af udviklingshjlpen br man ogs anvende knsopdelt statistik - overalt .
Uden sdanne statistikker kan man ikke mle effekten p henholdsvis mnd og kvinder .
<P>
Man kan kun betvivle , hvorvidt EU er seris omkring knspolitikken .
Vi s det i grnbogen om Lom , men ogs i andre aftaler .
Man prioriterer heller ikke personale p omrdet .
For jeblikket sidder der en person i DG IB og 2 personer i DG VIII , hvoraf n er en midlertidig udlnt ekspert .
Personalet br derimod vre fastansatte p et hjt niveau for at have gennemslagskraft .
Knsaspektet br inddrages overalt i udviklingssamarbejdet - kun herved kan sttten blive effektiv .
<SPEAKER ID=97 NAME="Van Dijk">
Integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet er strkt pkrvet .
I mange lande er det jo kvinderne som ikke kun konomien , men ogs samfundet bygger p .
Hvis vores udviklingspolitik p nogen mde skal vre effektiv , er det vigtigt , at kvinderne profiterer fuldt ud heraf .
<P>
Desvrre har det til dato ikke vret nemt .
Det er jo sdan , at mndene ogs i syden behersker den politiske og internationale , bilaterale og multilaterale kalender .
Kommissionens forslag indeholder i sig selv nyttige forslag , der frst og fremmest kommer ud p " capacitybuilding  for kvinder .
Stikordene er derfor ogs rdgivning , metodologi , procedurer , rettesnore , uddannelse med mere .
Jeg vil gerne understrege , at det altsammen er nyttige forslag , men det er helt utilstrkkeligt .
<P>
Derudover skal der absolut sttes penge af til sttte af konkrete kvindeprojekter .
Det giver pote med det samme !
Det hjlper ogs med til i hjere grad at involvere kvinderne i beslutningstagningen , fordi de vil fle sig strkere , hvis deres social-konomiske position forbedres .
Heldigvis har fru Junker i sin betnkning argumenteret p samme mde .
Det kommer til udtryk i ndringsforslagene .
<P>
Min gruppe stemmer derfor med glde for denne betnkning og hber , at Kommissionen vil gennemfre ndringsforslagene .
<P>
Betnkning af Gutirrez Daz ( A4-0317 / 97 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Titley">
Jeg hber , at ikke blot britiske , nordirske og irske medlemmer , men ogs vores vrige kolleger fra hele EU med glde vil sttte denne betnkning .
<P>
Selvom EU allerede er den strste bidragyder til denne fond , deler jeg ordfrerens nske om at sikre , at sttten fra fonden supplerer og ikke trder i stedet for andre offentlige eller private midler .
<P>
Naturligvis er det ogs rigtigt at opfordre til koordinering af denne sttte og den , som Irland og Nordirland allerede bevilges gennem EU ' s strukturpolitikker .
<P>
EU er oprindeligt skabt ud fra den betragtning , at gamle fjender over hele kontinentet ved at leve og arbejde i fred side om side kan skabe en god og sikker fremtid for de senere generationer .
<P>
P dette tidspunkt befinder de tvrpolitiske drftelser i Nordirland sig p et afgrende , tidligt stadium .
Denne praktiske tilkendegivelse fra EU ' s side om , at den finansielle sttte til den konomiske og sociale udvikling i Nordirland og i landets forhold til Republikken viderefres , er gode nyheder .
<P>
Min kollega John Hume har tidligere udbredt sig om det eksempel , som byen Strasbourg har statueret som forsoningssted for gamle fjender .
De arbejdspladser og projekter , der stttes gennem denne fond , bygger broer mellem Irlands gamle fjender .
<P>
Lad os huske ofrene p alle sider ved at bygge en bro for de levende , som den britiske digter Philip Larkin sagde .
 Always it is by bridges that we live  .
<P>
Betnkning af Linkohr ( A4-0343 / 97 ) og Kyoto-konferencen
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg stemte ikke for Linkohr-betnkningen .
Jeg er ikke overbevist om , at der er ved at ske en klimandring i form af global opvarmning , og det er endnu mere uklart , hvor stor en rolle de menneskelige aktiviteter og isr kuldioxid spiller .
<P>
Parlamentet br vre varsomt med at forsge at lse et problem , der mske ikke eksisterer .
Man kan kun trffe effektive foranstaltninger mod et problem , man kender .
<P>
Men hvis kuldioxid udgr en trussel mod verden , er De Grnnes holdning logisk : Et stop for anvendelsen af alle former for fossilt brndsel , olie , gas og kul .
Sidste r brugte verden imidlertid mere kul , olie og gas end i 1995 , store mngder mere , og ikke blot i udviklingslandene .
For mig drejer det sig om at reducere de luftforurenende stoffer , som er livstruende - det er CO2 ikke - og at lgge strst mulig vgt p energieffektivitet .
<P>
Endelig br vi huske de to milliarder mennesker , 40 % af verdens befolkning , der ikke har adgang til nogen form for kommerciel energiforsyning .
De prioriterer ikke klimandringer srlig hjt .
<SPEAKER ID=100 NAME="Caudron">
Betnkningen fra vores kollega Rolf Linkohr er bde frivillig , komplet , seris og af hj kvalitet .
Den skal han have ros for .
<P>
Parlamentet har ved mange lejligheder behandlet problemer i forbindelse med miljet generelt og specielt med udledning af drivhusgasser .
Det er reelt et alvorligt problem i dag , og det vil vre det i rene fremover .
<P>
For kort tid siden stemte vi om en resolution , der sigtede p at styrke mekanismerne til overvgning af CO2 og andre gasser .
Det kan man kun glde sig over , og der kan endda vre nogle , der mener , at vi gr for meget ud af dette omrde .
Det er min mening , at vi skal arbejde uden ophold p at bevare vores milj og kvaliteten i vores luft .
Det er i sin egen betydning af begrebet " et vitalt sprgsml  .
<P>
Jeg vil gerne sttte Rolf Linkohrs vilje til at fastholde en ambitis holdning for Den Europiske Union under Kyotokonferencen s meget mere , som han gr det med en skarp ansvarsflelse over for bde konomien og beskftigelsen .
<P>
Over for denne beslutning er jeg en smule forundret over at se den mangel p iver visse lande udviser for at ratificere sine vitale minimumsforpligtelser .
De samme lande er langt hurtigere til at fremkomme med visioner , hvor den opskruede liberalisme binder den enkelte til at udslette sig selv under den hellige og ukrnkelige lov om profit .
<P>
Ja , kre kolleger , det er ndvendigt at planlgge bindende tiltag for at gre en effektiv gennemfrelse af de proklamerede ml mulig .
Lad os ikke glemme , at det p dette omrde desvrre ikke er et sprgsml om at forbedre den aktuelle situation , men i stedet at undg , at den ikke forvrres alt for kraftigt .
<SPEAKER ID=101 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , vi begynder alle at lide under flgerne af klimandringerne .
Selv de mest insinuerende kan ikke lngere bengte de videnskablige og faktuelle beviser p denne alarmerende kendsgerning , der blev bebudet for flere r siden .
Udledningerne af drivhusgasser , isr CO2 , er steget med 3 , 4 % i USA til trods for Clinton-regeringens ubegribelige holdning forud for konferencen eller den skuffende nedskring , der er bebudet af Japan .
<P>
Den Europiske Union kommer med en passende planlgning og med mandatet fra de femten til i den nye protokol at medtage en nedskring af drivhusgasserne p 15 % fra 1990 til 2010 , selvom en nedskring p 7 , 5 % skal vre gennemfrt allerede ved udgangen af 2005 .
<P>
Unionen skal opn , at disse nedskringer og tidsplaner bliver bindende for alle , ligesom de fremtidige strategier .
En fiasko i Kyoto ville f s dramatiske flger for planeten , at vi er overbeviste om , at de industrialiserede lande vil udvise en etisk ansvarlighed p denne konference .
<SPEAKER ID=102 NAME="Holm">
Klimakonferencen i Kyoto burde blive et afst for at kunne begrnse udslippene af drivhusgasser i verden .
Desvrre indtager bde USA og Japan en meget modstrbende indstilling , nr det glder om at gribe fat om problemet .
EU ' s indstilling gr i den rigtige retning , men er efter min opfattelse ikke tilstrkkeligt vidtgende .
<P>
Jeg deler ikke kommissr Bjerregaards og Rdets reprsentant Lahures indstilling , at EU ikke skal g i spidsen og indfre bindende forpligtelser , hvis andre i-lande ikke ogs gr det , for for alvor at kunne gribe ind over for problemet .
<P>
Der krves omfattende indgreb inden for bde energi- , landbrugs- og trafikpolitik .
Jeg mener , at det er bedre , at vi foretager disse indgreb nu , end at vi venter , til det er for sent .
Vi m i meget strre udstrkning end i dag rette os efter naturens grnser .
Desuden giver omfattende indgreb virksomhederne i EU-landene en konkurrencefordel i forhold til andre landes virksomheder , hvis man for at reducere udslippene udvikler en ny teknik , som kan slges til andre lande .
Egentlig er EU ' s krav i underkanten , men de er trods alt en hel del mere realistiske end USAs og Japans krav .
<SPEAKER ID=103 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja ved den endelige afstemning , men nej til ndringsforslaget om sttte til atomkraft .
<SPEAKER ID=104 NAME="Sandbk">
, skriftlig . Rolf Linkohr fortjener ros for sin betnkning om den energimssige dimension af klimandringerne .
Det er positivt at erfare , at de antropogene klimandringer tages alvorligt , og at de skrmmende scenarier , der fremfres af videnskabsfolk om drivhusgassernes klimatologiske indvirkning p kloden , ikke negligeres .
En fornuftig energipolitik br tage sigte p at ndre adfrden i alle de led , hvor der produceres drivhusgasser .
Mange af de drivhusgasser , der ndrer klimaet , kommer fra store anlg , som der nemt kan lovgives om , og som nemt kan kontrolleres .
Her er centralt dirigerede lsninger i orden .
Det giver Linkohrs betnkning mange udmrkede eksempler p .
<P>
Man skal imidlertid vre opmrksom p , at der ogs kommer meget store udledninger af drivhusgasser fra husdyr , trafikken og andre sm producenter , som kun vanskeligt lader sig kontrollere .
Man kan naturligvis til en vis grad imdeg dette med get kontrol og ved at stille administrerbare krav til kommunerne og til de forsyningsvirksomheder , som er i direkte forbindelse med borgerne .
Men man m g videre endnu .
Hvis man virkelig vil lse problemerne med de vanskeligt kontrollerbare udledninger , m man bruge konomiske incitamenter .
Det skal kunne betale sig for den enkelte husstand eller landmand at spare , og det skal kunne betale sig at omstille til brug af vedvarende energi i husholdninger , hndvrk og industri .
<P>
Jeg er imidlertid meget utilfreds med den energipolitiske prioritet , ordfreren fremstter til lsning af de antropogene klimandringer .
Det fremfres , at man kan lade atomkraft erstatte eksisterende CO2-forurenende kraftvrker , da A-kraft er en af de reneste energikilder , der ikke udleder drivhusgasser .
Det er jeg ikke enig i .
De seneste rs tekniske fremskridt har forbedret de vedvarende energikilders effektivitet markant , og i stedet for at sttte og give s mange midler til den europiske atomkraftindustri , som Fllesskabet vitterlig gr , br man styrke indsatsen for at fremme de vedvarende energikilder .
Atomkraften er mske billig , men den lave pris m ikke vre en rsag til , at vi glemmer at tnke nye veje .
De mange atomkraftinstallationer udgr ogs store sikkerhedsmssige problemer for vores milj , og det er en realitet , at forvaltningen af uranminer i bde Canada , Mexico og Afrika er alt for drlig .
Uranminerne efterlades i mange tilflde i ubeskyttet tilstand og er til stor fare for det omkringliggende milj .
<P>
Netop i de omrder , hvor der er uranminer , bor der oprindelige folk , som er helt afhngige af naturen .
De tr ikke lngere spise vildtet , som forureningen deformerer , og de udsttes selv for en bestrling , som gr ddeligheden som flge af blandt andet cancer uhyggelig hj .
Hertil kommer de problemer , der knytter sig til bortskaffelsen af brugt reaktoraffald .
Der eksisterer stadig ikke den dag i dag nogle fornuftige metoder til opbevaring af det udbrndte affald .
<P>
Jeg kan heller ikke sttte ordfrerens forslag om at indfre en energiafgift p EU-plan .
Jeg er modstander af , at de lande , der nsker at g foran , skal bremses af de mindre progressive lande , blot fordi der skal findes flles lsninger .
Skattepolitik br ikke gres til et EU-anliggende .
Det ville eksempelvis vre ulykkeligt , om de danske energiafgifter blev harmoniseret  ned  til f.eks. det belgiske niveau .
Det , vi har brug for , er et system , hvor minimumsreglerne hele tiden fr et lft og kravene skrpes for alle medlemslandene .
<P>
BSE
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Hr. formand , jeg glder mig over debatten om BSE i gr og den efterflgende beslutning , men Parlamentet br ikke glemme den menneskelige pris for fortidens forsmmelser .
I Storbritannien er 21 mennesker dde af den nye variant af CJD , den menneskelige form for BSE , siden 1995 .
I fredags mdte jeg forldrene og kresten til et af ofrene i min valgkreds .
Hr. og fru Sinnott mistede deres 23-rige datter Nina , der dde af den nye variant af CJD i maj .
De og andre forldre , som har mistet snner og dtre , fortjener en forklaring .
<P>
Den forrige regering er skyldig i mrklgning , og den var blevet advaret af Royal Environment Commission allerede i 1979 og i Southwood-rapporten i 1989 , men undlod at gribe til handling .
gteparret Sinnott og offentligheden har ret til at kende fakta .
Parlamentets arbejde br opflges af en offentlig hring i Storbritannien .
<SPEAKER ID=106 NAME="Bbar">
Som medlem af Undersgelsesudvalget for BSE og Udvalget til opflgning af Parlamentets henstillinger angende BSE vil jeg gerne gre Dem opmrksom p specielt t punkt i sagen her , hvor 15 mneders arbejde ender med afstemning om Bge-betnkningen .
<P>
Vi har lidt efter lidt kastet lys over en rkke uregelmssigheder og mangler .
Dette langvarige arbejde har nu gjort det muligt p EU-niveau at ivrkstte en ny strategi , der garanterer vores medborgere sikkerhed p alle trin i fdekden fra fodring af dyrene og til forbrugerens tallerken .
Det var en absolut ndvendighed , som vi ikke kunne undg .
Samtlige produktionsled og forbrugerne har udmrket forstet fornuften i denne klargringsindsats .
<P>
For fremtiden vil det selvflgelig ikke vre nok at forblive der .
Det arbejde , der er udfrt , skal fortsttes , og det glder for hver enkelt af os , og isr for de , der som jeg er medlem af " flsomme  udvalg ( ssom landbrug og sundhed m.fl. ) .
Konferencen om fdevaresikkerheden og forbrugernes sundhed , som afholdes om 12 mneder , vil vre endnu en lejlighed til at flge hndfast op p det nvnte arbejde .
<P>
Vi bestrber os dog p ikke at g for langt p alle omrder .
Jeg tnker her helt specielt p industriens anvendelse og metoder , som er tilstrkkeligt " polerede  og kendte for ikke at vise de sundhedsfarer , der er for brugerne .
Som eksempel kan jeg nvne de industrielle programmer , der bruger afledninger af talg som primrt materiale .
<P>
Det glder ogs for andre sektorer end fdevareindustrien som for eksempel farmaceut- og kosmetikindustrien og disses industrielle aktiviteter ved produktion af oplsningsmidler , maling eller smremidler , eller inden for de offentlige arbejder m.v. Disse vil helt sikkert blive berrt , hvis der gennemfres altomfattende tiltag .
<P>
Nr vi skal tage hensyn til indvirkningen p beskftigelsen , skal vi sledes vre meget opmrksomme ved anvendelsen af direktivet og undg at sge overdrevent efter forholdsregler , s snart forbrugernes sundhed er sikret p en mde , der er tilfredsstillende for os .
<P>
Jeg godkender alts Bge-betnkningen .
Dette br vre en lejlighed for Europa-Parlamentet til endnu en gang at opfylde de forventninger , EU-borgerne har med hensyn til sundhed og fdevarer .
Truslen om et forslag til mistillidsvotum har til fulde vist , hvor effektiv udvelsen af vores kontrol med den udvende instans kunne vre .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren , nr han glder sig over Europa-Kommissionens indsats , og at denne konstant hver sjette mned har tilsendt os en rapport .
Disse fremskridt gr i den rigtige retning , selvom der stadig er et stykke arbejde , der skal gres .
<SPEAKER ID=107 NAME="Berthu">
Lige siden Europa-Parlamentet i februar 1997 vedtog sin frste betnkning om kogalskaben , har afslringer af massive bedragerier vist , at embargoen mod det britiske oksekd er blevet undget med forblffende lethed .
I slutningen af september blev det vurderet , at mere end 10.000 tons forbudt kd var blevet forhandlet og konsumeret p det europiske marked .
Dette bedrageri er s meget mere dramatisk , fordi det parallelt hermed nsten definitivt er blevet bevist , at den ansvarlige komponent , bovin spongiform encefalopati ( BSE eller " kogalskaben  ) , virkeligt har bevget sig fra n dyreart til en anden og hos mennesker fremprovokeret den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<P>
Hvad gr Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i den situation ?
Kontrollerne p omrdet er stadig utilstrkkelige , isr hvad angr transporter .
Isr er dogmet om produkters bevgelse uden kontrol ( ls : " fri bevgelighed  , som det hedder i Bruxelles ) , s kraftigt , at det lammer forsvarsreaktionerne .
I betnkningen fra Parlamentets udvalg til opflgning hedder det i den forbindelse , at " medlemsstaternes og Kommissionens kontroltiltag og aktiviteter sdan , som disse er mulige inden for enhedsmarkedet , har ikke vret tilstrkkelige til at undg en omgelse af den embargo , der har ramt det britiske oksekd  , og at " Kommissionen og medlemsstaterne har fra og med dette tidspunkt ikke kunnet sikre beskyttelsen af befolkningens sundhed imod en kommerciel udnyttelse af det kd , der eventuelt kunne vre inficeret  .
<P>
Kommissionen har indtil nu ( sidst i november 1997 ) stadig ikke for Rdet og Parlamentet fremlagt forslag , der sigter p at forbedre grnsekontrollen , og den har heller ikke ivrksat et obligatorisk underretningssystem om samtlige kd- og dyretransporter , der kommer fra Storbritannien .
Det er alts klart , at Kommissionen endnu en gang lader hensynet til den fri bevgelighed af produkter p det indre marked veje tungere end forbrugernes sundhed .
<P>
Jeg vil dog ikke pst , at Kommissionen ikke har gjort noget p nogen som helst omrder .
Den har srget for strre gennemsigtighed omkring mderne i ekspertudvalgene , og den har udfoldet en vis aktivitet i form af regler , for eksempel inden for fremstilling og brug af animalsk mel , forbud mod produkter , der udgr en fdevarerisiko for dyr og mennesker samt , hvad angr frivillig mrkning af oksekd ( hvilket skulle gres obligatorisk fra og med 1998 i stedet for r 2000 ) .
<P>
Men denne regelaktivitet forbliver indelukket i flgende tre selvmodsigelser :
<P>
For det frste eksisterer der , som jeg allerede tidligere har sagt , en uvilje imod at stte sprgsmlstegn ved dogmet om den totale mangel p kontrol ved de indre grnser . Dette dogme var en fejl , og det bliver ndvendigt at erkende det en dag .
<P>
For det andet bygger aktiviteten for meget p en antagelse af , at man for at bekmpe de sanitre risici er ndt til at forge Kommissionens befjelser og reducere medlemsstaternes ret til selvforsvar .
Vi finder et ekko af dette i den overraskende ndring af artikel 100 A , foreslet for og godkendt af Rdet i Amsterdam .
Medlemsstaterne skal fra nu af for at igangstte nationale beskyttelsesaktiviteter , for eksempel inden for sundhed og milj , hvor de afviger fra Fllesskabets bestemmelser , ( alts isr den fri bevgelighed ) fremlgge en foresprgsel , der er underlagt meget strenge vilkr , og som Kommissionen har fuld frihed til at godkende .
Sledes har medlemsstaterne ikke lngere noget middel til at forsvare sig selv imod Kommissionens trghed , fordomme og drlige funktion , der , som enhver ved , har udgjort de strste problemer i behandlingen af sagen om kogalskaben .
Selvom denne sag burde have tjent som lrestykke for Rdet i Amsterdam med henblik p at genskabe balancen i forholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne , er den tvrtimod blevet udnyttet af den dominerende tankegang til at styrke Kommissionen og kaste en smule mere skyld p medlemslandene .
<P>
For det tredje fortstter Kommissionen - samtidigt med , at den med Fllesskabets regler forsger at besvrge faren for andre epidemier i fremtiden - med at vedligeholde det omrde , der giver nring til disse , ved i sit program Agenda 2000 at foresl en ultra-produktorienteret ramme for landbruget til de laveste priser p verdensmarkedet .
Vi i vores gruppe nsker tvrtimod et landbrug , der respekter de naturlige mekanismer , der kan levere ufarlige fdevarer til befolkningerne i EU .
Dette vil dog kun vre muligt , hvis man i de fremtidige forhandlinger om den internationale handel anerkender de regionale omrders ret til prferencer .
<P>
Det er rsagen til , at vi opfordrer Rdet , der den 12-13. december skal gennemg Agenda 2000-programmet , til at forkaste landbrugsdelen foreslet af Kommissionen .
Vi opfordrer Rdet til at udsende en fast holdning til fordel for fllesskabsprferencen med henblik p det , der allerede er blevet kaldt  Clinton-Runden  ; vi opfordrer Rdet til igen at se kritisk p dogmet om at slette enhver kontrol ved de indre grnser ; til sidst opfordrer vi EU ' s befolkninger til at afvise at ratificere revideringen af artikel 100 A og dermed af denne meget alvorlige grund - men ikke kun derfor - forkaste Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=108 NAME="Crawley">
Jeg stemte for undersgelsesudvalgets beretning om BSE p grund af den vigtige balance , som beretningen afspejler , mellem at minde os om BSE ' s katastrofale flger i Storbritannien under den forrige , konservative regering og de foranstaltninger , der nu trffes af den nye Labour-regering og Kommissionen for at sikre offentlighedens sundhed og sikkerhed i levnedsmiddel- og landbrugspolitikken fremover .
<SPEAKER ID=109 NAME="Cushnahan">
Der har vret skrevet meget om hele sprgsmlet om levnedsmiddelsikkerhed efter BSE-krisen , og i Irland , som har en betragtelig levnedsmiddelindustri , er vi interesserede i enhver forbedring , som EU mtte indfre med henblik p at styrke forbrugernes tillid .
<P>
Kommissionen har for nylig fremsat et forslag , som vil omfatte landbrugsrvarer inden for rammerne af det eksisterende EU-direktiv om produktansvar ( 85 / 374 / EF ) .
Forbrugerne vil sledes kunne sge erstatning for skader forrsaget af defekte landbrugsrvarer som f.eks. kd , korn , frugt og grntsager .
Landbrugsforeninger i Irland er bekymrede over de omkostninger , som dette forslag kan medfre for deres medlemmer .
Forbrugerforeninger har ppeget , at det erfaringsmssigt er svrt at spore en sygdom tilbage til landbrugsrvaren .
Kommissionen ptnker sledes at indfre en foranstaltning , som ikke nyder helhjertet sttte fra de to store grupper , der er relevante i forbindelse med levnedsmiddelsikkerhed - producenterne og forbrugerne .
Har Kommissionen ikke lrt noget af BSE-krisen ?
Man m sikre sig sttte fra begge disse grupper , hvis man nsker en effektiv ordning .
<P>
I 1995 vurderede Kommissionen virkningen af at indfre en sdan foranstaltning i landbrugssektoren og fastslog , at det ikke ville have en negativ indvirkning p landbrugssektoren .
Jeg opfordrer i dag Kommissionen til yderligere at undersge disse forhold , fr denne udvidelse af direktivet om produktansvar omsttes til lov .
Kommissionen har etableret et levnedsmiddel- og veterinrkontor i Irland .
Denne undersgelse hrer til den type arbejde , som det nye EU-kontor br udfre , og jeg opfordrer EU til straks at bestille en sdan undersgelse / rapport .
<P>
Et af levnedsmiddel- og veterinrkontorets hovedopgaver er at overvge , at lovgivningen om levnedsmiddelhygiejne , veterinrhygiejne og plantesundhed overholdes i EU og andre steder .
Det skal samarbejde med de mange eksisterende , nationale levnedsmiddelinstanser , herunder Irlands myndighed for levnedsmiddelsikkerhed .
Jeg opfordrer den nuvrende irske regering til at fremskynde processen og f vedtaget en lov i det irske parlament , der faststter instansens befjelser , s den kan komme i gang med sit arbejde .
I forbindelse med det seneste parlamentsvalg erklrede partiet Fianna Fil , at det ville afskaffe denne instans .
De br ikke stte befolkningens sundhed p spil og samtidig holde den irske levnedsmiddelindustri uvidende om , hvilke befjelser instansen vil f .
<P>
I de oprindelige forslag fra FG / Labour / DL var det meningen , at instansen skulle have befjelser til at foretage revision af levnedsmiddelselskaber og i den sidste ende idmme selskaberne bde , hvis de ikke overholdt hygiejnebestemmelserne omhyggeligt .
I stedet mente Fianna Fil , at den endelige afgrelse om , hvorvidt et selskab skulle idmmes bde , skulle tages af den ansvarlige sundhedsminister .
Forbrugerne vil ikke have tillid til en sdan ordning .
Vi ved , at der kan lgges pres p ministre , s de undlader at idmme bde .
Jeg opfordrer den nuvrende regering til at bevare myndigheden for levnedsmiddelsikkerheds uafhngighed , da dette vil gavne forbrugernes tillid p kort sigt og den irske levnedsmiddelindustris omdmme p langt sigt .
<SPEAKER ID=110 NAME="Deprez">
Siden oprettelsen af undersgelsesudvalget omkring BSE har Europa-Parlamentet kunne udve en virkeligt effektiv kontrol med den udvende instans .
Vi kan i dag konstatere , at Kommissionen har taget de fleste af Parlamentets henstillinger til efterretning , enten ved at effektuere dem direkte eller ved at faststte frister for deres ivrksttelse .
<P>
Der har allerede vret afholdt mder med Kommissionen angende de halvrlige opgrelser over , hvordan arbejdet forlber .
Man har konstateret betydelige fremskridt , og hvis man udvider relationerne mellem Parlamentet og Kommissionen , vil det ende med , at de kan vre til gensidig gavn . Jeg vover at hbe , at dette vil fortstte fremover .
<P>
Vi ved selvflgelig , at der stadig er vigtige meningsforskelle p visse bestemte punkter , hvor vi klart - og med god grund - markerer vores holdning i vores beslutning , som jeg hermed vil give min sttte .
<P>
Nr det er sagt , er det dog fundamentalt at fortstte den flles indsats , med Kommissionen , med Rdet og med de medlemsstater , der nsker det , for at korrigere fejlene fra fortiden , justere et bestemt hierarki , der glder for prioriteterne , og anbringe den offentlige sundhed - og dermed sikkerheden og produkternes kvalitet - fremme i forreste rkke .
Alle , eller nsten alle , er i dag enige om dette grundprincip .
Men det krver en reel mentalitetsndring for at n dette ml .
<P>
Denne ndring skal nu og i fremtiden frst og fremmest gribe ind i en rkke voldgiftskendelser , vi vil udfre p EUniveau , isr for nye produktionsteknikker og forarbejdning af produkter , eller nr der skal beslutninger i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
ndringen skal ligeledes sl igennem i de svar , vi bliver i stand til at give p de mange sprgsml , BSE-krisen har fremkaldt : Kan animalsk mel fortsat indg i grsdende dyrs fde ?
Hvis ja , kan dette mel s virkeligt vre fremstillet af genbrugte , syge dyr - uanset om disse har haft kogalskab eller anden galskab ?
Hvis nej , hvad skal der s ske med de destruerede dyrs skeletter ?
Er de belb , der bevilges til sanitr forskning og kontrol tilstrkkelige ?
Hvordan sikrer vi en effektiv kontrol i alle led fra bondegrden til spisebordet ?
Hvordan forener vi forbrugernes retfrdige krav med nogle af vores internationale forpligtelser ( hormoner , mrkning af genetisk ndrede organismer osv . ) ?
<P>
Vi skal indfre en permanent og reel overvgningsproces , der griber ind hver gang , vi skal gennemfre en voldgiftskendelse , der kan have indvirkning p den offentlige sundhed , og som sikrer os , at alle disse grundlggende sprgsml kan indg i en offentlig debat i hver enkelt af vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=111 NAME="Ewing">
Den egentlige rsag til Det Forenede Kongeriges BSE-problemer var en rkke handlinger udfrt af Thatcher-regeringen .
<P>
1.Landbrugsfoderindustrien , som var en gavmild bidragyder til det konservative parti , nd godt af liberaliseringen . Foderskke til landmnd skulle sledes ikke vre forsynet med ingrediensliste ( i modstning til selv den mindste dse bnner ) .2.Destruktionsanstalterne nd godt af ophvelsen af de strenge temperaturregler .
Kommissr Fischler tilsluttede sig p et mde med Allan Macartney og undertegnede princippet om en regional ophvelse af forbuddet , men Unionist-partierne og landmndenes fagforeninger i England og Skotland ngtede alle at g med til det under henvisning til , at der mtte glde samme vilkr for Skotland og England !
Skotsk oksekd er efterspurgt p EU ' s markeder , men det har London sat en stopper for .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lalumire">
Vi har ikke deltaget i afstemningen i dag om BSE , og det er der flere forskellige grunde til .
<P>
Den frste er , at Gruppen Europisk Radikal Alliance p grund af den procedure , der har vret anvendt , ikke har deltaget hverken i opflgningsudvalgets mder eller i udarbejdelsen af det flles forslag udarbejdet i samme udvalg , til skade for demokratiets mest elementre regler .
Denne situation har rent faktisk forhindret os i at udtale os og i at bekrfte vores holdning , som vi har givet udtryk i det midlertidige undersgelsesudvalg omkring BSE .
<P>
Den anden - og uden tvivl den vigtigste - er , at denne tekst afspejler et svagt og  politisk korrekt  kompromis , som ikke gr denne forsamling re .
Vi er ikke imod strstedelen af de fremstillede punkter , men vi kan ikke i stilhed give vores stemme efter alt det , der er sket .
Finder De det ikke underligt , at der overhovedet ingen steder er nvnt noget som helst om Storbritanniens overvldende ansvar i hndteringen af BSE-krisen , Rdets tvende holdning , og at visse medlemsstater skulle anvende eller i det mindste respektere de mest elementre regler , som glder for beskyttelse af den offentlige sundhed ; skandalen om bedrageri omkring embargoen og usikkerheden med hensyn til at lokalisere lagrene af animalsk mel , der kunne vre forurenet ?
Finder De det ikke underligt , at ofrene for den nye form for Creutzfeldt-Jakobs sygdom og deres familier ikke har fet erstatning , selvom vi med sikkerhed ved , hvem der er de ansvarlige for rsagen til krisen ?
. Mener De ikke , det er inkonsekvent , at beslutningen undlader at nvne , at Europa-Kommissionen ikke har udnyttet alle de midler , der str til dens rdighed for at indlede en retssag imod Storbritannien omkring skadeserstatning med renter ?
<P>
Den tredje rsag er , at vi dybt beklager , at Parlamentet ikke flger sine ambitioner fuldt ud , og at det i dag er ude af stand til at g lngere end til analysen i Bge-betnkningen og uddrage de sande politiske og institutionelle konklusioner , som er ndvendige .
Dette var et nu eller aldrig for Europa-Parlamentet til at vise sig i stand til som uafhngigt politisk organ at overskride de nationale klfter og bindinger .
<P>
Jeg vil dog gerne nvne , at vi glder os over de aktiviteter og initiativer , Kommissionen allerede har taget for at ivrkstte en fllesskabspolitik for sikre fdevarer , og vi forpligter os til at flge op p dens aktiviteter .
Vi hber , at Rdet vil sttte Kommissionens indsats , og at Parlamentet for alvor vil deltage i denne livskraftige indsats .
<SPEAKER ID=113 NAME="Pailler">
P trods af et sandt anklageskrift fra undersgelsesudvalget omkring BSE for nogle mneder siden mod de ansvarlige for krisen - herunder den britiske regering og Kommissionen - afslog et flertal i Europa-Parlamentet at udtale mistillid til Kommissionen og gav den i stedet en frist p adskillige mneder .
<P>
Vores gruppe , der gik ind for et mistillidsvotum , s p det tidspunkt Parlamentets beslutning som en fejl , at man ikke havde den ndvendige politiske vilje til at sende et klart og kraftigt signal til regeringerne og Kommissionen , der havde prioriteret " markedskrfterne p bekostning af sundheden  .
<P>
Jeg erkender , at Udvalget til opflgning af Undersgelsesudvalgets henstillinger har gjort det muligt at opn positive resultater .
Kommissionen har effektivt taget en rkke beslutninger , der flger Parlamentets anbefalinger .
Jeg glder mig isr over de finansielle midler , der er blevet frigjort til fordel for de familier , der er berrt af CreutzfeldtJakobs sygdom .
<P>
Men disse forbedringer er stadig kun af teknisk karakter og gr ikke til bunds i det problem , krisen omkring kogalskaben har bidraget til at afslre .
Jeg taler her om selve princippet for EU-samarbejdet , der prioriterer profitten og den frie konkurrence til skade for den offentlige sundhed og kvgavlerne .
<P>
Det er den afgrende grund til , at jeg afholder mig fra at stemme om den endelige beslutning , Selvom den nvner Kommissionens svar og mangler , uddrager den ikke alle erfaringer af krisen om kogalskaben .
Den tager ikke p noget tidspunkt Kommissionens holdning til reformen af den flles landbrugspolitik op .
Ved at flge samme logik som i 1992 risikerer den at n frem til en ny forget intensivering til skade for miljet og produkternes kvalitet .
Det er initiativer af en helt anden rkkevidde , der skal tages , svel for reformen af den flles landbrugspolitik som for varernes bevgelighed sdan , at man tager mere hensyn til miljet og forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=114 NAME="Souchet">
Det midlertidige undersgelsesudvalg , der tog over fra undersgelsesudvalget har afsluttet sit arbejde , og dets konklusioner er knugende for Kommissionen .
Denne sad i lang tid inde med serise videnskabelige oplysninger , der beviste de forgede risici for , at Creutzfeldt-Jakobs sygdom kunne overfres til mennesker .
De seneste videnskabelige arbejder har kun kunnet bekrfte denne analyse , og forslaget til endelig beslutning fremlagt af hr . Bge tager naturligvis hensyn til dette .
<P>
Der br fres meget streng kontrol med Kommissionen ; det er den frste erfaring , vi kan drage af denne pinefulde sag , og her spiller vores parlament en legitim rolle .
Denne opgave skal udfres med meget stor fasthed , idet man helt utvetydigt fastlgger de prioriteter , der skal glde for alle .
Skal hensynet til den offentlige sundhed i EU ikke helt klart veje tungere end de gamle ideologiske forbundsfller , der stadig inspirerer visse af vores kolleger til en beklagelig selvcensur ?
Skal man lukke jnene for rkkevidden af Kommissionens ansvar i BSE-sagen under pskud af ikke at ville skade , i den flles fderalistiske ideologis navn og til fordel for den " objektive allierede  , som Kommissionen udgr ?
<P>
Europa-Parlamentets overvgning af Kommissionen ser ud til at vre s meget mere ndvendig , idet sagen om kogalskaben isr har afslret , at EU-funktionrer er srligt modtagelige over for visse former for pression .
For ikke at risikere at kaste den mindste skygge over udvidelsen af enhedsmarkedet , ratificeringen af Maastrichttraktaten og indfrelsen af enhedsvalutaen har de skubbet hensynet til forbrugernes sundhed , som burde have vre deres vigtigste , ned i anden rkke .
<P>
For at udfre en streng kontrol med Kommissionen er det ikke ndvendigt , som det foresls i kompromisforslaget til beslutning - og p dette punkt er vi ikke enige - at udstrkke medbestemmelsen til ogs at glde for udgifter til landbruget .
Dette forslag ligger uden for vores debat , og der eksisterer allerede tilstrkkelige kontrolinstrumenter .
Det , der mangler , er modet til at benytte dem , nr Kommissionens ansvar - som i dette tilflde - er klart fastlagt .
<P>
Vi kan kun beklage , at der ikke var mere end 118 parlamentsmedlemmer , der fulgte vores forslag , der blev fremsat her i Parlamentet i forret af Philippe Villiers , om at udtrykke mistillid til Kommissionen som flge af de meget alvorlige mangler i dens embedsfrelse , vores undersgelsesudvalg havde bragt frem .
<P>
Vi kan dog ikke slkke p vores pression .
Derfor har douard des Places p vores gruppes vegne udtalt , at vi vil flge udviklingen i denne sag med den allerstrste opmrksomhed , og at vi vil tage sagen om Kommissionens ansvar op under plenarforsamlingen i november 1998 , idet vi vil fremstte et nyt forslag til mistillidsvotum , hvis Kommissionen ikke inden da har ivrksat de absolut ndvendige reformer .
<P>
Vi er glade for at konstatere , at De Grnne , der ikke stttede vores forslag i forret , nu selv har genfremsat forslaget .
En sdan rvgenhed i kontrollen er til gavn for alle , og den vil for n gangs skyld give vores parlament muligheden for at handle legitimt og effektivt p et omrde , hvor vi reelt har kompetence .
<SPEAKER ID=115 NAME="Titley">
Jeg sttter disse beretninger fra Parlamentets srlige BSE-undersgelsesudvalg , da jeg mener , at det har udfrt et glimrende stykke arbejde p vegne af de folk , hvis interesser vi er sendt hertil for at reprsentere .
<P>
Takket vre pres fra Parlamentets side har parlamentsmedlemmerne nu adgang til fortrolige dokumenter , overvgningen af levnedsmiddelpolitikken varetages nu separat , der vil blive fremsat forslag til ny lovgivning , som skal sikre bedre levnedsmiddelkontrol , og vi har Kommissionens opbakning til , at dette folkevalgte Parlament skal have strre indflydelse p landbrugslovgivningen .
<P>
Dette var en af de vigtigste erfaringer , som vi lrte af den tragiske BSE-krise .
Havde Parlamentet vret mere involveret i og vidst mere om landbrugspolitikken p et tidligere tidspunkt , havde vi mske nu haft en mindre bekostelig flles landbrugspolitik , som tog forbrugernes interesser mindst lige s alvorligt som producenternes .
<P>
Det er skatteyderne , som finansierer EU ' s landbrug med s kolossale belb - det er p hje tid , at der tages behrigt hensyn til deres interesser .
For de penge , som de bidrager med , m de i det mindste kunne forvente sikre fdevarer .
<P>
Betnkning af Menrad ( A4-0354 / 97 )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , vi har stemt om en betnkning , der handler om lnmodtagernes deltagelse i de beslutninger , der angr dem selv .
Men i Frankrig har dette i dag ikke lngere nogen mening .

De officielle fagforeninger , der bliver mindre og mindre reprsentative , holder sig ikke for gode til at forbyde enhver konkurrence .
Om nogle dage vlges de voldgiftsmnd , der skal dmme i arbejdskonflikter .
Iflge loven er alle lnmodtagere , hvad enten de er medlemmer af en fagforening eller ej , vlgere og valgbare .


<P>
Men realiteten er en ganske anden .
De , der nyder godt af de officielle fagforeninger , nsker at forbyde prsentation af kandidater , som de mistnker for at have sympati for " Front national  , som i vrigt er det strste arbejderparti i Frankrig .
I den forbindelse viger de ikke tilbage for nogen som helst form for manvre , snyd eller bedrag .
Ministeren , fru Aubry , krnker sine embedspligter ved at udvise en uhrt partiskhed .
For at forlnge vrdien af ugyldighedserklringer tilbagedaterer hendes kontorchef et cirkulre , der overtrder bestemmelserne i EFTidende .
De valgtilforordnede skal igen gennemg listerne over uafhngige uden at kontrollere de vrige p samme mde .
Domstolene stadfster loven uden for fristen , endda uden at indkalde de anklagede , hvorved de sledes overtrder forfatningen , loven og alle de generelle retsprincipper .
<P>
Via et reelt misbrug overskrider isr underretten i vry og dommer Camille Lignires ved retten i Bobigny sine befjelser , stadfster grundlggende og udelukker kandidater p grund af de politiske sympatier , de antager , disse har .
Det hele sker p anmodning fra den kommunistiske fagforening CGT , hvis generalsekretrer alle sad i kommunistpartiets politiske bestyrelse .
Vi har ikke de sidste tredive r set en sdan krnkelse af retten , en sdan kynisme og en sdan arrogance .
<SPEAKER ID=117 NAME="Caudron">
Den betnkning , vores kollega fremlgger , afslrer i det mindste de mange kulturelle forskelle i EU .
Det er vanskeligt at oprette et system for arbejdstagernes minimumsdeltagelse .
Man kan helt sikkert beklage denne teksts mangel p ambitioner .
Den er et resultat af to vigtige kulturelle faktorer : Sprog og praksis i forholdet mellem ledere og lnmodtagere gennem tiderne .
<P>
Forskellene i dette forhold er meget kraftige .
Det er ikke her stedet at udarbejde en liste og uddele gode og drlige karakterer til hver enkelt medlemsstat , i det mindste ikke p dette trin .
Men n ting forekommer mig at vre vigtig , og det er Europa-Parlamentets og Den Europiske Unions anerkendelse af , at der skal forhandles og af , at det er ndvendigt at lgge grundlaget for , at arbejdstagerne fr mulighed for at udtale sig .
<P>
Jeg gr mig ikke for mange illusioner , da denne diskussion er ladet med ideologier .
Jeg er socialdemokratisk parlamentsmedlem , og jeg mener , at arbejdstagernes deltagelse br gre det muligt at regulere og bje det store , liberale marked , man plgger os .
Jeg vil gerne endnu en gang gentage , at globaliseringen af konomien skal foreg med og for borgerne , som ogs er arbejdstagerne .
<P>
" Mine herrer ultraliberalister  , at give lnmodtagerne mere vgt og ansvarlighed i produktionsprocessen gr hnd i hnd med vksten , og for mig er det i vrigt i dag en af forudstningerne .
Ultraliberalismen " knuser  demokratiet .
Den skaber ulykke for nogle og rigdom for andre , og det er derfor , jeg fortsat vil kmpe for lnmodtagernes og borgernes vrdighed , imod pengenes totalitarisme , som vil diktere os alle , og isr de svageste !
<SPEAKER ID=118 NAME="Skinner">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe i Parlamentet har udtrykt modstand mod visse elementer i Menrad-betnkningen om konklusionerne i Davignon-rapporten om europiske ordninger for arbejdstageres inddragelse .
<P>
Vi mener , at kravet om obligatoriske referenceregler er et uacceptabelt element af denne ellers frivillige approach til vedtgterne for det europiske selskab .
<P>
I den forbindelse har vi stemt imod punkt 9 ( den oprindelige tekst ) og ndringsforslag nr . 4 ( a ) ( nyt ) , hvori der indfres strafforanstaltninger .
<P>
Betnkning af Hernandez Mollar ( A4-0353 / 97 )
<SPEAKER ID=119 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Der er tre punkter i betnkningen , vi har indvendinger mod .
I punkt 10 opfordres medlemsstaterne til at generelt reducere den samlede skattebyrde for den enkelte ved at omlgge beskatningen fra arbejde i retning mod forbrug p omrder som milj og energi .
Dette er et alt for generelt og ugennemtnkt krav , som vi ikke kan g med til .
<P>
Endvidere stilles der i punkt 23 generelle krav til strre fleksibilitet p markedet for varer og tjenester samt p arbejdsmarkedet .
Uden denne fleksibilitet vil de nuvrende niveauer for socialsikring ikke kunne opretholdes , hedder det .
At stille sig bag et sdant abstrakt krav under alle omstndigheder ikke kan lade sig gre .
<P>
I punkt 24 understreges den beskftigelsesmssige betydning af den monetre union .
Det forholder sig snarere omvendt : MU vil indebre hrde slag mod regioner , som rammes af tilbagegang og tvinge borgere til at blive mere mobile for at finde arbejde .
<SPEAKER ID=120 NAME="Correia">
Arbejdslsheden og den sociale udelukkelse udgr to af de strste problemer , som Den Europiske Union str over for , og som br lses omgende , hvis ikke der skal sttes sprgsmlstegn ved en af de sjler , som bygningen af det nye Europa og den sociale og konomiske samhrighed og solidariteten mellem medlemsstaterne bygger p .
<P>
Indfjelsen for nylig i Amsterdam-traktaten af et kapitel om beskftigelsen udgr en vigtig milepl for at skabe en koordineret strategi mellem medlemsstaterne , s vi kan n et hjt beskftigelsesniveau .
Men ud over denne indfjelse i traktaten er det ndvendigt , at der straks defineres konkrete og kvantificerede ml , der kan finde praktisk anvendelse p europisk , nationalt og regionalt niveau , og at regeringerne viser , at de er indstillet p at opfylde dem , ligesom de har gjort , hvad angr konvergenskriterierne .
<P>
Blandt de mange forslag , der er fremlagt af hr . Hernandez Molar , har jeg med glde , og apropos de territoriale beskftigelsespagter , bemrket opfordringen til Kommissionen om at prioritere projekter i de perifere og ultraperifere regioner med det ml at skabe varige arbejdspladser ved at involvere de forskellige socialpartnere som deltagere .
<P>
De autonome regioner Madeira og Azorerne er regioner , der er privilegerede med hensyn til fremme af lokale beskftigelsesinitiativer , srlig inden for turisme , milj , hndvrk og atypisk arbejde .
Muligheden af at udfre disse projekter vil afhnge af sttte fra strukturfondene .
Lad der vre initiativ og fornyelse .
<SPEAKER ID=121 NAME="Fourans">
Her op til topmdet i Luxembourg om beskftigelse er jeg stort set tilfreds med betnkningen fra hr . Fernandez Mollar .
<P>
Jeg er fuldstndig med ham i , at man m fremhve , at vksten er en ndvendig , men ikke lngere tilstrkkelig forudstning for at skabe jobs i EU .
Den skal ledsages af strukturtiltag for at gre arbejdsmarkedet mere smidigt .
<P>
Skal vores indgreb lykkes , vil det i vrigt afhnge af en forget koordination af budgetpolitikken , men ogs af skattepolitikken p EU-niveau med henblik p i s hj grad som muligt at forebygge konkurrenceforvridninger , der er en flge af diskriminerende skattetiltag .
<P>
Jeg gr ogs ind for det ndvendige i p arbejdsmarkedet at g fra passive til aktive tiltag for at fremme ivrksttertrangen og bekmpe den manglende motivation hos arbejdstagerne , der ogs er en del af forklaringen p vores hje arbejdslshedstal .
<P>
P den anden side nsker jeg at dmpe ordfrerens udtalelser p flgende to punkter :
<P>
jeg er for en reduktion af beskatningen af arbejdet , men et sdant tiltag skal for at vre effektivt ikke ske , ved at man overfrer n skat til andre for eksempel indirekte beskatninger ; det vil i stedet i denne forbindelse vre passende at foretage en generel reduktion af de offentlige og de sociale udgifter for ikke at forge underskuddet ; -det forekommer mig at vre vanskeligt at opstille en parallel mellem de konomiske konvergenskriterier og ml og kriterier for beskftigelsen .
Man kan ikke stte tal p jobskabelsen p samme mde som for reduktion af budgetunderskud .
Man kan derimod betragte disse oplysninger som indirekte referenceindikatorer , der skal lette en statistisk sammenligning i EU.Bortset fra disse to punkter kan jeg godkende hr . Hernandez Mollars betnkning .
<SPEAKER ID=122 NAME="Holm, Lindholm og Schrling">
Betnkningen er for os en skuffelse .
Det er selvflgelig godt , at man undersger , hvordan man kan skabe nye arbejdspladser i EU-landene , men desvrre nvnes der ingenting om , at man ogs m forsge at forhindre , at arbejdspladser forsvinder , isr inden for den offentlige sektor .
Desvrre indebrer EU ' s politik , ved mlet med den konomiske og monetre union , at mange arbejdspladser afvikles inden for den offentlige sektor , hvor mange kvinder arbejder .
Betnkningen mangler helt en analyse p dette omrde .
<P>
Vi kan ikke vre enige i punkterne 3 , 4 og 24 , som handler om ndvendigheden af at samordne den konomiske politik p EU-plan .
Vi mener , at dette ikke er en mde at skabe flere arbejdspladser p , isr p grund af , at bl.a. erhvervsstrukturen blandt EU-landene ser meget forskellig ud .
<P>
Selvflgelig er der ogs dele i betnkningen , som er positive , blandt andet opfordringen til at undersge arbejdslsheden bland unge og komme med forslag , som medlemsstaterne kan benytte sig af for at gribe ind over for ungdomsarbejdslsheden .
Det er ogs vigtigt med en skatteomlgning , som indebrer at skat p arbejde bliver lavere , mens skatten p energi og rvarer bliver hjere , hvilket de  grnne  partier arbejder for i medlemsstaterne .
Ogs en arbejdstidsforkortelse er en god mde at snke arbejdslsheden p .
<SPEAKER ID=123 NAME="Lienemann">
Jeg afstr fra at stemme om hr . Hernandez Mollars betnkning , da den ikke kommer ind p holdningen til makrokonomien , der er afgrende for beskftigelsen .
<P>
Konvergenskriterierne , der har vret absolutte og vedvarende begrnsninger , siden man indgik stabilitetspagten , fratager EU det konomiske opsving , der er afgrende ndvendigt for at skabe virkninger for massearbejdslsheden .
Beskftigelsen er stadig den faktor , der er udsat for frst og fremmest finansfolks og monetaristers valg .
Centralbankernes farlige beslutning for nylig om igen at hve rentesatsen viser det desvrre kun alt for tydeligt .
<P>
Betnkningen taler ikke tilstrkkeligt offensivt for det ndvendige i en EU-vkstpolitik : ved at genindfre investeringerne , ved at afstte betydelige EU-bevillinger til at gennemfre programmet for de store arbejder , som Kommissionen foreslog i 1993 , og som stadig ikke er igangsat ; ved at give forbruget - der er vores landes Achilleshl - et opsving , ved at revidere vores beskatning og ved at sttte en lnmodtagerpolitik .
<P>
Intet af dette vil vre muligt uden at lede kapitalrigdomme mod arbejdet , uden en EU-beskatning af kapitalbevgelser , uden en snkning af momsen p de mest ndvendige produkter i visse sektorer , der enten skaber jobs , eller som vil gre det i fremtiden .
<P>
Endelig bekrfter betnkningen ikke med tilstrkkelig stor kraft vores vilje til at stte en stopper for den nedbrydning , der for jeblikket er i gang p det sociale omrde .
EU har behov for en gte " social konvergens  som et EU-princip om en garanteret mindsteln , en lovbestemt faststtelse af en 35-timers arbejdsuge fra og med r 2000 , en reduktion af arbejdstidens maksimale varighed osv . Den nyligt overstede konflikt p vejene i Frankrig viser klart risikoen ved social dumping p et bent marked uden flles sociale standarder .
<P>
Hvis topmdet i Luxembourg ikke tager beslutninger , der umiddelbart kan tages i anvendelse for beskftigelsen , en minimums regelramme , en pagt for et genopsving , kan EU ikke acceptere en automatisk overgang til euroen .
For en monetr union uden et styrket politisk EU , og uden at et socialt EU bliver en realitet , vil udgre en tung risiko for fremtiden . Vi vil f et udvandet EU , der er krafteslst over for ledigheden og langt fra befolkningernes forventninger .
<P>
Betnkning af Izquierdo Collado ( A4-0324 / 97 )
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg har stemt imod opretholdelsen af en samhrighedsfond i denne betnkning , fordi jeg mener , at det , nr vi fr Den Monetre Union pr . 1.1.1999 , ikke lngere er rimeligt at give sttte til lande , som ikke er med i Den Monetre Union .
Jeg synes i srdeleshed under hensyntagen til den ndvendige udvidelse mod st , at det er vigtigt , at vi sparer penge her , som vi har hrdt brug for til udvidelsen mod st , og disse ECU 3 milliarder rligt vil vre meget gode at bruge til udvidelsen mod st .
I vrigt anser jeg det ogs for at vre en diskriminering af de kommende nye medlemslande fra Central- og steuropa , hvis vi fortstter med at give sttte til lande , som ikke er med i Den Monetre Union , mens de kommende nye medlemssstater ikke fr gavn af denne samhrighedsfond .
Derfor har jeg i modstning til flertallet i min gruppe valgt at stemme mod dette ndringsforslag til opretholdelse af en samhrighedsfond .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Pinel">
Hr. formand , betnkningen fremlagt af hr . Izquierdo Collado forsger at formulere forslag , der sigter p at forbedre realiseringen af Fllesskabets aktuelle politik for en strre konomisk og social samhrighed .
Betnkningen fremhver uden tvivl med rette ndvendigheden af at bevare additionalitetsprincippet om at koncentrere Fllesskabets indtil nu alt for spredte initiativer , at vre opmrksom p de stadigt flere eksempler p usikre forhold og udelukkelse , p en strre respekt over for miljet og en forstrket sttte til SMV .
Betnkningen berrer endelig svindelen med stttemidler .
<P>
Selvom vi er enige p disse punkter , skal man dog ikke glemme , at vi forkaster den snigende fderalisme , der karakteriserer betnkningen .
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa kan ikke vre enige i hr . Izquierdo Collados troserklring fremsagt p Den Monetre Unions alter , hvor han forsikrer , at denne kan vre gavnlig p hele EU ' s omrde p betingelse af , at den flges op af en tt konomisk koordination mellem medlemsstaterne .
Ja , vi afviser enhver afvigelse i retning mod n enkelt EU-regering , som man netop nu er ved at tilrettelgge for os via den konomiske metode .
Og vi afviser i samme forbindelse enhver propaganda , der gr i denne retning .
<P>
Endvidere har denne betnkning travlt med at opmuntre til et samarbejde med de regionale og lokale myndigheder for at fortrnge nationerne .
De eneste sande medspillere sammen med EU-institutionerne br for os fortsat vre medlemsstaterne fra hvilke , de regionale og lokale myndigheder henter deres legitimitet .
<P>
I vrigt giver de konomiske forslag i betnkningen det ubehagelige indtryk , at man nsker at tilfredsstille alle og enhver en lille smule , hvilket frer til en voldsom selvmodsigelse med den psatte vilje til at bekmpe spredningen af indgreb .
Flere bevillinger til byerne .
Flere bevillinger til informationssamfundet . Flere bevillinger til forskningen .
Flere bevillinger til samhrighedsfondene og s videre . Man forstr nu , hvorfor den skitserede budgetramme for Agenda 2000 forekommer at vre alt for undselig .
<P>
Gruppen I-EDN mener , at man skal vogte sig for enhver sammenblanding af den flles politik og strukturpolitikken , og vi ville stte pris p , at Fllesskabet koncentrerede sin konomiske indsats p den flles politik og samhrighedspolitikken samt den flles landbrugs- og fiskeripolitik .
Endvidere br Fllesskabet for eksempel undg at sprede sig over virvaret af byzoner , hvor det vil vre dmt til at str ineffektivt omkring sig med midlerne .
De vil derfor straks kunne forst , at vores gruppe af alle disse grunde ikke kan gre andet end at stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare min holdning til ndringsforslag 16 til punkt 51 , der vedrrer politikken over for de giske er .
<P>
Jeg stemte imod hr . Ephremidis ' ndringsforslag , fordi politikken til fordel for erne , hvor vi naturligvis er enige og som er medtaget i Amsterdam-traktaten , er nvnt et andet sted i hr .
Collados betnkning . Min afstemning betyder p ingen mde , at jeg ikke er enig i , at der skal ivrksttes en helhedspolitik fra Den Europiske Unions side for at give lige udviklingsmuligheder til alle er i Den Europiske Union , herunder naturligvis ogs de giske er , der har et meget stort behov for srlig sttte for at de kan tage del i den europiske integrationsproces p lige fod med de vrige regioner .
<SPEAKER ID=127 NAME="Ahlqvist og Wibe">
Betnkningen er meget indholdsrig .
Den stiller en rkke meget gode krav , men indeholder desvrre ogs en del pstande , som vi ikke er enige i .
Specielt tror vi absolut ikke , at den flles valuta vil give positive effekter for samtlige regioner i EU .
<P>
Det , der konstateres i forslaget til betnkning punkt E , er vigtigt , det vil sige , at p trods af at forskellene mellem medlemsstaterne er blevet mindre , s er indkomstforskellene mellem regionerne forblevet praktisk taget uforandrede , samtidig med at forskellene i arbejdslshedsniveauerne er blevet strre .
Med dette resultat findes der al grund til at sprge sig , hvad alt arbejdet med konvergenspolitikken tjener til .
<P>
Vi tror heller ikke , som det siges i betnkningens punkt 14 , at en liberalisering af transport- og telekommunikationssektoren automatisk vil indebre fordele for forbrugere og virksomheder .
Dereguleringer har oftest vist sig at fre til , at samfundets svage rammes hrdest .
<P>
Vi er heller ikke enige i betnkningens punkt 30 om at tage afstand fra alle forsg p gennationalisering af strukturpolitikken .
Tvrtimod tror vi , at meget af regionalpolitikken kan forenkles , hvis denne del tilbagefres til medlemsstaterne .
<P>
Det vigtigste sprgsml for vores del drejer sig dog om ml 6-omrdets fremtid .
Det er beklageligt , at betnkningen ikke har berrt dette emne .
Vi vil aldrig give afkald p , at den nuvrende sttte til ml 6-omrdet for arktiske og subarktiske regioner skal bibeholdes p det nuvrende niveau samt at kriterierne for disse regioner forbliver uforandrede .
Vi vil gerne have lov til at ppege , at der blev givet store lfter til den svenske Norrlandsregion i forbindelse med folkeafstemningen .
Disse lfter skal holdes .
<SPEAKER ID=128 NAME="Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for et godt gennemfrt arbejde med betnkningen .
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege betydningen af , at der ogs efter en ndring af strukturfondene bevares sttte p det omrde , som i dag omfattes af ml 6-sttten .
Vi vil ogs fremhve behovet for en dybtgende revision af den sttte , der i dag gives til landbrugs- og fiskerisektoren .
<SPEAKER ID=129 NAME="Bernardini">
Hr. formand , kre kolleger . Den konomiske og sociale samhrighed omfatter per definition en vilje hos de rigeste lande til at vre solidariske over for de fattigste .
Men den fremragende betnkning fra vores kollega afslrer huller p omrdet og alvorlige huller for perspektiverne i Agenda 2000 .
<P>
Det er reelt sdan , at selvom ulighederne i medlemsstaternes indkomster om ti r helt sikkert vil vre reducerede , vil skvhederne mellem regionerne stadig vre paktisk talt undrede .
Og hvad der er endnu vrre , arbejdslsheden vil vre steget fra 17 til 22 % i de fattigste regioner .
Hvad kan vi s udlede af det ?
At der helt klart foregr en drlig koordination af Fllesskabets mange politikker .
Denne koordination vil vise sig at vre uomgngeligt ndvendig , hvis vi vil vinde vddemlet om udvidelsen .
<P>
Agenda 2000 omfatter forskellige veje , som man kan overveje sammen med de pgldende aktrer .
Det skal ikke vre sdan , at man kommer og siger , at det er ndvendigt at reducere antallet af strukturelle ml .
Dette vil kun fre til , at man udelukker sttteberettigede regioner , der har behov for sttte , og skvhederne vil forvrres endnu mere .
Jeg vil godt insistere p , at en grundig og minutis gennemgang sammen med de konomiske og politiske aktrer af , hvad der foregr i disse regioner , er ndvendig for sammen at finde lsningerne .
<SPEAKER ID=130 NAME="Cellai">
I de sidste r er mlet om konomisk og social samhrighed blevet forfulgt takken vre en god planlgning og en vis politisk vilje , der har fremmet en fortsat vkst i de europiske regioner .
Trods dette er de regionale forskelle inden for EU og de enkelte stater blevet uddybet .
Afstanden mellem de rigeste og de fattigste regioner er vokset med omkring syv procentpoint .
<P>
En gennemgang af de officielle dokumenter viser manglende sammenhng og mangel p koordinering af talrige fllesskabspolitikker i forhold til mlet om styrkelse af samhrigheden .
Det er ndvendigt at sikre en bedre sammenhng mellem regionalpolitikkerne og de andre politikker i EU , for selvom der ydes betydelige finansielle incitamenter gennem strukturfondene , er vi kommet til et ddt punkt : kvantitet frer ikke automatisk til kvalitet .
<P>
Succes ' en for den konomiske og sociale samhrighedspolitik skal ikke kun ses i lyset af de udfrte infrastrukturer , men ogs i lyset af den konomiske konvergens , af udviklingen af menneskelige ressourcer og produktivitet og af beskftigelsesstatistikkerne .
Og i den sidste tid har vi til stadighed tabt terrn i kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Det er godt at erindre , at samhrighedspolitikken , der skal fremme en tilpasning af de strukturelt svage regioner , vil fuldfre det indre marked ved at modvirke de negative virkninger , som et bent markeds regler medfrer , og vil sge at begrnse indkomstforskellene mellem staterne .
Dertil kommer , at nr de nye lande i fuldt omfang bliver en del af EU , vil der inden for Unionen vre strre forskelle i udvikling end nu - hvor de allerede er betydelige - hvilket kan bringe den konomiske og sociale samhrighed i fare .
<P>
Derfor er der behov for et tttere samarbejde mellem parlamentsmedlemmer , regeringer , europiske kommissrer og reprsentanter for de lokale institutioner gennem en strre involvering af lokale regioner og samarbejdspartnere , sledes at man kan ge den konomiske og sociale samhrighedspolitiks effektivitet betydeligt .
<P>
Uden en samordnet aktion vil EU ' s ambitioner for det 21. rhundrede blive skuffet , og den vil uundgeligt g imod en oplsning .
<P>
At overvinde udfordringen om samhrighed vil vre en sejr for en ny opfattelse af solidaritet og enhed inden for Fllesskabet , som vil betyde , at EU kan opretholde sin stilling som et stort frihandelsomrde .
<SPEAKER ID=131 NAME="Caudron">
Jeg deler i store trk vores kollegas bekymringer .
Betnkningens indhold er oprigtigt og velkomponeret .
Det er kort sagt et godt stykke arbejde .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i , at man skal tage hensyn til at harmonisere de teknologiske niveauer mellem de forskellige regioner .
Jeg vover endda at hbe , at Parlamentet og Kommissionen vil sttte dette synspunkt .
Betnkningens generelle filosofi er god . Det er ndvendigt , at Den Europiske Union endnu en gang bekrfter sin forpligtelse til strukturelt at justere regionerne og medlemsstaterne .
<P>
Udvidelsen af Unionen skal for at vre gavnlig tage hjde for disse prioriteter .
Til det forml er vi ndt til at fastholde og styrke samhrighedsfondene .
Koncentrerer vi os for meget om det indre marked eller verdensmarkedet , taber vi den politiske dimension i dette samarbejde , der ligger dets fdre meget p sinde .
<P>
Ordfreren beder om , at der tages mere hensyn til lokalsamfundene , nr man skal realisere de ml , der er definerede .
Jeg sttter denne holdning , for dette partnerskab vil fremme en bedre tilpasning til de foreslede aktiviteter og til den virkelighed , der er de lokale aktrers .
Det vil ogs garantere en bedre gennemsigtighed i Unionens forpligtelse over for de regioner , der har vitale behov .
Herved vil Unionens image blive forbedret og styrket .
<P>
Den Europiske Union skal for at st strkt over for nye udfordringer vre forenet og sammenhngende .
Hvis man lader regionerne i stikken , lber man en risiko for en sprngning , der vil vre til skade for fremtiden .
<P>
Vi skal ikke glemme denne id og ndvendige synsvinkel , nr vi gennemgr reformen af strukturfondene .
<SPEAKER ID=132 NAME="Donnay">
Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivning til hr . Izquierdo Collados betnkning , da den berrer et emne , jeg mener er meget vigtigt for Unionens fremtid , hvilket vil sige den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Den frste trerige betnkning om den konomiske og sociale samhrighed har gjort det klart , at der stadig vk er kraftige skvheder mellem de femten lande i Den Europiske Union og det p trods af , at man erkender effektiviteten i den strukturpolitik , der har vret frt gennem adskillige r .
Betnkningen fremhver endvidere den manglende koordination , der kan eksistere mellem Fllesskabets forskellige politikker , hvad angr formlet med samhrigheden .
<P>
Hr .
Izquierdo Collados betnkning njes ikke med at analysere disse konklusioner ; den gr endnu lngere og stter den kommende strukturfondsreform ind i et scenarium med de to vigtigste udfordringer i de kommende r , nemlig udvidelsen og enhedsvalutaen . Ud fra dette grundlag udvikler betnkningen en rkke henstillinger for den fremtidige samhrighed .
<P>
Jeg har stttet hr .
Izquierdo Collados betnkning , da jeg lige som han er overbevist om , at den konomiske og sociale samhrighed br forblive en af Den Europiske Unions prioriteter , og at der br afsttes betydelige midler til dette forml . Der br tages hjde for dette ved udarbejdelsen af Unionens fremtidige konomiske perspektiver , og nr Fllesskabets vrige politikker defineres .
<P>
Hvis der udfres en specifik politik inden for den konomiske og sociale samhrighed , er det dog ikke desto mindre ndvendigt samtidigt at udvikle en synergi med samtlige vrige fllesskabspoltikker . Uanset om det glder politik inden for forskning og udvikling , transport , kommunikation eller konkurrence , s kan de alle bidrage til at n mlet for samhrighed sdan , som det er fastlagt i traktatteksten for Unionen .
<P>
Strukturpolitikken forbliver i vrigt selvflgelig hovedinstrumentet for samhrigheden , og den kommende reform af denne politik fremkalder helt naturligt mange forventninger blandt alle aktrer i Unionen .
Hr . Izquierdo Collado udvikler i sin betnkning en rkke prioriteter , som jeg samlet kan g ind for .
<P>
Jeg vil godt til sidst simpelt hen tilfje , at jeg mener , det er ndvendigt , at Europa-Kommissionen s hurtigt som muligt meddeler os de detaljerede og prcise forslag til dette emne , svel hvad angr definitionen af nye ml som udfasningen eller videreudviklingen af partnerskabet sdan , at vi kan undersge dem med al den opmrksomhed , de fortjener , og ikke som hastvrksarbejde .
<SPEAKER ID=133 NAME="Hatzidakis">
Jeg stemte hverken / eller under afstemningen ved navneoprb om ndringsforslag 16 af GUE-Gruppen ( punkt 51 ) , og det var ikke fordi , jeg ikke mener , at erne i Det giske Hav har brug for sttte , tvrtimod .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det konkrete punkt vedrrte Amsterdam-traktatens artikel 227 , stk . 2 , hvor der ikke forekommer nogen henvisning til de giske er .
Derfor vil enhver tilkendegivelse fra Parlamentets side vedrrende dette punkt efter min mening vre uden mening .
<P>
Der er i forvejen en specifik henvisning til erne i punkt 52 , hvor Kommissionen opfordres til at trffe direkte foranstaltninger til fordel for ernes indbyggere .
<SPEAKER ID=134 NAME="Lang">
Hverken de gode hensigtserklringer , der findes i betnkningen , eller opfordringerne til social samhrighed kan fordunkle den frygtelige , sociale virkelighed .
<P>
Hvis det fremgr tydeligt , at ulighederne mellem regionerne fortstter , er det endnu en alvorlig kendsgerning , der viser den generelle mangel p social , konomisk og demografisk integration i EU , og her kan vi begynde med Frankrig som eksempel .
<P>
Den konomiske politik med en vanvittig konkurrence og den bning af vores markeder , som Kommissionen har plagt os , den uophrlige strm af immigranter , der kommer udefra og de vildt overdrevne sociale udgifter , der tynger p arbejdet , har kastet vores lande ud i en beskftigelseskrise og en gigantisk social krise .
Arbejdslshed , usikkerhed , immigration , skatter , narkotika , tab af identiteten og en demografisk forldelse : denne realitet er ikke den sociale samhrighed , men i stedet en general mangel p social integration .
<P>
De foreslr os at fortstte i samme spor og at styrke den samme politik ved endnu mere generst at finansiere de samme aktiviteter .
Men Kommissionen er p galt spor .
Det er en anden politik , vi har brug for og et andet EU for at indstte fllesskabsprferencen , for at beskytte vores markeder imod social dumping og immigration / kolonisation , for at genskabe sikkerheden i vores byer , befri skatteyderne for skatteslaveriet og for at garantere en gte familiepolitik .
<P>
Deres EU er nederlag og krise , og det har vi ikke brug for !
<SPEAKER ID=135 NAME="Lindqvist">
Trods satsningen p konomisk og social konvergens ved hjlp af strukturfondene , konvergensfonden , socialfonden etc . , findes i hovedsagen stadig de uretfrdige forskelle i Europa mellem fattige og rige , mellem dem , som har , og dem , som ikke har arbejde , samt mellem strke og svage regioner .
Kommissionens forslag om , at problemerne vil kunne lses ved indfrelsen af MU og ved yderligere anstrengelser p den slagne vej , giver ingen tiltro .
<P>
Det gr betnkningen heller ikke , da den stort set foreskriver de samme lsninger .
En reduktion af antallet mlomrder i strukturfondene er motiveret , men det m under ingen omstndigheder g ud over selve sttten som sdan .
Forslaget om , at inkorporere ml 6-omrdet i mlomrde 1 m ikke indebre en reduceret regionalpolitisk sttte til Sverige .
Det er godt , at strukturfondene i strre udstrkning bruges til at forbedre beskftigelsen .
At sl ml 3 og ml 4 sammen blot for kun at satse p omskoling og uddannelse forekommer panikagtigt .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
En bemrkning til forretningsordenen .
Hr. formand , jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p en hndelse , der skete ved frokosttid i dag .
Under afstemningstiden ved frokosttid hvdede et medlem af Parlamentet , at et ndringsforslag var oversat forkert til engelsk fra den oprindelige franske udgave .
Han hvdede , at der skulle have stet  engelsk kd  i stedet for  britisk kd  .
<P>
Jeg vil gerne over for Parlamentet ppege , at jeg har et eksemplar af det oprindelige ndringsforslag , underskrevet af det pgldende medlem , hvor der helt tydeligt str  la viande britannique  , hvilket helt tydeligt peger i retning af britisk kd .
Det pgldende medlem villedte Parlamentet , og jeg nsker , at protokollen korrigeres .
<CHAPTER ID=5>
Amsterdam-traktaten ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om betnkning af hr .
Mndez de Vigo og hr . Tsatsos for Udvalget om Institutionelle Sprgsml ( 4-0347 / 97 ) om Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg vil gerne over for vores to ordfrere vedg , at Amsterdamtraktaten har medfrt fordele og bragt udviklingen videre .
Men set i et historisk perspektiv kan vi ikke komme uden om , at regeringerne , statscheferne fra medlemslandene ikke har levet op til det historiske perspektiv , idet de ikke har formet at gre Den Europiske Union med 15 medlemslande mere beslutningsdygtig , og de har heller ikke formet at gre Unionen moden til udvidelser .
Det er et historisk svigt fra regeringernes side , ikke fra Europas , nej fra regeringernes side .
<P>
Det , som vi risikerer nu , og som jeg virkelig er bange for , det er et meget alvorligt dilemma , hvor den politiske situation kan udvikle sig sdan , at der p den ene side ikke sker nogen reform af institutionerne og udvidelsen p den anden side bliver udskudt eller helt erklret for umulig med henvisning til den manglende institutionelle reform .
Det er det dilemma , som Amsterdam-traktaten har efterladt os i .
Det kan vi lige s godt indrmme bent .
<P>
Nu er det efter min mening afgrende ndvendigt , at vi ikke lader den politiske diskussion om den institutionelle reform g i glemmebogen .
Europa-Parlamentet skal sammen med de nationale parlamenter srge for , at det politiske pres med hensyn til en reform af institutionerne opretholdes .
Hvis vi ikke srger for det , s er der virkelig fare for , at det , som jeg frygter , nemlig , at der hverken sker en udvidelse eller en konsolidering af Den Europiske Union , bliver til virkelighed .
<P>
Grunden til , at vi har fet disse problemer , er jo , at der i virkeligheden ikke er nogen reel enighed om mlet for den europiske integration .
Det er det , som ligger til grund for vores problemer .
Vi m gre en indsats for at ge sttten til den politiske union i offentligheden , i vores hjemlande , fordi det er en vsentlig opgave , men ogs et afgrende punkt for , at vi kan komme videre med den europiske integration .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , ligesom flertallet i min gruppe vil jeg stemme nej til den aktuelle betnkning og frarde medlemslandene at ratificere Amsterdam-traktaten .
Traktaten indebrer , at endnu flere befjelser flyttes fra de folkevalgte i de nationale parlamenter til EU ' s institutioner , institutioner , som str under betydeligt drligere demokratisk kontrol .
Ikke p noget omrde flyttes beslutningerne nrmere borgerne i medlemslandene .
<P>
Der sker store forandringer i dagens Union i sammenligning med den Union , som Sverige blev medlem af for snart tre r siden .
Den grnsekontrol , som man dengang sagde skulle bevares , skal nu forbydes , den vetoret , som vi skulle have inden for udenrigspolitikken , skal nu begrnses kraftigt , der tages nye skridt i retning mod det flles forsvar , som man sagde ikke ville blive til virkelighed , overstatsligheden vokser og de sm staters indflydelse bliver mindre , nr Europa-Parlamentet fr mere magt .
Denne negative udvikling opvejes ikke af de begrnsede fremskridt , der ogs gres i traktaten p omrder som beskftigelse og benhed .
<P>
Jeg vil specielt pege p to punkter i betnkningen , som jeg ikke kan godtage .
Det krves , at Europa-Parlamentet skal have godkendelsesret ved fremtidige traktatndringer .
Det ville vre en afgrende forandring , som ville ndre Unionens karakter i retning mod en stat .
Hvis medlemsstaterne ikke lngere selv afgr traktatens udvikling , har de ogs mistet kontrollen over Unionens udviklingsretning .
<P>
Det andet omrde er , at der i betnkningen krves nye store institutionelle forandringer som et absolut krav for en fremtidig udvidelse af EU .
P denne mde tages udvidelsen som  gidsel  , men der er intet , der siger , at en udvidelse lykkes bedre , fordi de store staters dominans i EU forges yderligere , ved at de fr flere stemmer i Ministerrdet .
Der er heller ingen sammenhng mellem overstatslighed og effektivitet inden for EU .
Det mske tydeligste eksempel p det er , at EU ' s landbrugspolitik , som har vret overstatslig nsten lngst af alle politiske omrder , er et af de absolut mest ineffektive .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
. ( SV ) Hr. formand , Mndez de Vigo og Tsatsos har lagt overordentlig meget arbejde i denne betnkning , hvilket vi m takke dem for .
Jeg er dog overrasket over den vending , som behandlingen af Amsterdam-traktaten har taget .
Fra at traktaten har vret en meget stor skuffelse og at der er rettet en massiv kritik mod den , forekommer der nu at vre et flertal , der er rede til at stemme for traktaten , p trods af at den ikke er blevet ndret .
Vi var enige og kritikken var massiv netop p grund af manglen p benhed og indsigt samt tillige med hensyn til  smren  af overstatslighed , mellemstatslighed , protokol og s videre i den tredje sjle , som gr , at det er helt uoverskueligt , og at det faktisk kan fre til retsusikkerhed .
<P>
I begyndelsen af debatten henvendte Mndez de Vigo sig til de  gode europere  og ikke til dem , der har tnkt sig at stemme nej , det vil sige os , som ikke vil have nogen fderalisme .
Jeg anbefaler ham at kre rundt i de forskellige medlemslande blandt folkene i Europa .
De vil naturligvis have samarbejde , men de vil ikke underordne sig EU ' s centralistiske og bureaukratiske bestemmelsessamling .
Forstelsen for disse stormagtsdrmme og nsket om denne EU-fderalisme er meget svag blandt borgerne .
<P>
De virkeligt gode europere reprsenterer et folkeligt forankret og demokratisk legitimt Europa .
Vi nsker , at samarbejdet skal glde hele Europa , uden forbehold , s vi kan skabe stabil fred og demokrati .
Vi vil stemme nej og krve folkeafstemninger i medlemslandene .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , selvom jeg principielt ellers ikke gr det af tidsmssige rsager , vil jeg gerne have lov til udtrykkeligt at rose ordfrerne for deres arbejde .
Vi vil ganske vist ikke stemme for betnkningen , men det arbejde , der er ydet her , fortjener efter min mening virkelig at blive fremhvet .
<P>
I sin begrundelse pviser betnkningen objektivt traktattekstens fordele og mangler p en mde , s man lige s godt kunne hfte prdikatet " Nej , selvom  p den som det " Ja , men  , som ordfreren har valgt efter en meget kontroversiel diskussion og ud fra politiske overvejelser .
<P>
For os liberale er det ud over alt det , som vi i dag har hrt for og imod , den mangel p fremskridt p det institutionelle omrde , der efter vores opfattelse kendetegner situationen i Unionen , der giver udslaget til fordel for " Nej , selvom  .
Det skyldes frst og fremmest , at vi her ser et signal , som tyder p , at regeringskonferencen er stdt p sine grnser , fordi borgerne under de givne forhold ikke er indstillet p at give yderligere afkald p suvernitet , og fordi , vi mener , dette forhold er noget , man m tage alvorligt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">



Hr. formand .
I modstning til mange af mine kolleger har jeg ikke til hensigt at nedgre Amsterdam-traktaten .
Jeg indtager en realistisk holdning .
Det drejer sig formentligt om det bedst mulige kompromis , medlemsstaterne med deres aktuelle vilje til integration har kunnet opn .
Nogle her i forsamlingen nsker at vise en enorm frustration med hensyn til Unionens institutioner for i dette punkt at finde en anstdssten imod at ratificere traktaten .





<P>
Sdan ser jeg ikke sagen .
Det er rigtigt , at vi i de forhandlinger , der har frt til Amsterdam , alle har beget den taktiske fejl at udskyde de institutionelle sprgsml til sidst og s at sige placeret dem i en parentes .
Hvorfor det ?
Jamen det er jo fordi disse sprgsml rrer ved styrkeforholdet mellem medlemsstaterne , og det berrer endda selve staternes eksistens .
Dette glder i vrigt meget mere for de sm end for de store lande .
Derfor skal man ikke i visse store lande gre sig nogen illusioner om muligheden for , at man for eksempel kan have en Kommission , der er begrnset til ti personer , hvor alle de store , men kun nogle af de sm lande er reprsenterede .
<P>
Jeg kan sledes erklre mig enig i de krav , mine to kolleger stiller i betnkningen , hvad angr det institutionelle omrde .
Jeg m i vrigt tilfje , at disse krav bekymrer mig en smule , idet de p samme tid er bde prcise og uklare .
Det hedder sledes for eksempel , at det er ndvendigt med en ny stemmevgtning i Rdet , og at man skal justere antallet af kommissrer , men at ligheden mellem staterne skal bevares .
Man mrker vel , at hvert enkelt ord er vejet p en guldvgt .
Man skal " justere antallet af kommissrer  .
Man siger ikke mindske antallet , og der angives ikke noget tal .
Ligheden mellem staterne skal bevares , men kun den grundlggende .
Findes der sledes en lighed , der er mindre grundlggende ?
<P>
Hvis vi er enige om ligheden mellem alle medlemsstater , m konklusionen , som jeg ser den hr. formand , derfor vre , at enhver form for styring fra de store lande afvises , og at Unionen forbliver en demokratisk samling , hvor hver enkelt medlemsstat har mulighed for at blive hrt og at deltage i den flles magtudvelse .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Min vurdering er af mere generel karakter , hr. formand .
Amsterdam-traktaten kan betragtes som de mange sm skridts aftale , og resultatet m for de fleste af disse skridts vedkommende betragtes som positivt .
Men der mangler de radikale forandringer , som tiden rber p .
Den Europiske Union er ikke blevet institutionelt styrket , selv i betragtning af den kommende udvidelsesrunde , der ikke br udsttes p ubestemt tid .
Den flles udenrigspolitik forbliver undret og den flles forsvarspolitik i hnderne p et NATO , som ikke udelukkende er europisk og hvor Europa ikke spiller hovedrollen .
De store ambitioner er blevet mdt med afvisning og skepsis fra de , der fastholdt en gradvis forandring af Unionen i retning af et bredere frihandelsomrde .
I skyggen fra overgangen til Den konomiske og Monetre Unions tredje fase har man ikke kunnet tillade nye spring .
De fleste europiske regeringer flte sig ikke strke nok til at g videre ogs p det institutionelle omrde i et Europa. der fortsat plages af arbejdslsheden og ikke har net en stabil genopsvingsperiode .
<P>
I denne betydning kan Amsterdam-traktaten betragtes som en halvfrdig aftale .
De svagheder , der fremhves , br dog ikke give anledning til skuffelse eller fordmmelse af traktaten og heller ikke til , at vi undervurderer de fremskridt , traktaten indeholder .
Hvor begrnsede disse fremskridt end er , er de mange og i den rigtige retning : mere gennemskuelighed , i et mere socialt og mere fllesskabsprget Europa , der gennem en forenkling af beslutningsprocesserne kommer nrmere borgerne i et mere demokratisk Europa gennem en styrkelse af EuropaParlamentets rolle og med ligevgten mellem de strre og de mindre stater nsten undret .
<P>
Den analyse af traktatens elementer , som hr . Mndez de Vigo og professor Dimitris Tsatsos med s stor succes har kunnet gennemfre takket vre deres stdige og hrdnakkede indsats , lader ingen tvivl tilbage om det endelige resultat .
P trods af dens svagheder br traktaten , hr. formand , ratificeres , og det var da ogs det samme resultat som reprsentanterne for medlemsstaternes nationale parlamenter ud fra hver deres udgangspunkt nede frem til p deres mde med vores Udvalg om Institutionelle Sprgsml .
<P>
Det store sprgsml er nu det nste skridt .
Metoden med regeringskonferencen om ndring af traktaten har net sine grnser , og ordfrerne foreslr nu en anden fremgangsmde i form af forslag fra Kommissionen og en dialog med de nationale parlamenter .
Det er vigtigt , hr. formand , at vi uden forsinkelse fortstter denne dialog , for det vil vre farligt at risikere nye udvidelser uden en forudgende fordybelse af samarbejdet , og vi br ikke have fordybelse i samarbejdet uden at bevare respekten for ligevgten mellem de strre og de mindre stater .
Ligevgten skal bevares , fordi den bredere interesse ndvendiggr det og fordi den er grundlggende for Den Europiske Unions filosofi .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Cardona">
Hr. formand , kre kolleger , hver gang vi her i Europa-Parlamentet eller andre steder har diskuteret Europa , har vi vret optaget af , hvor vi bevger os hen og , isr , hvor vi nsker at bevge os hen .
I dag er ingen undtagelse .
<P>
Nu , hvor Den Europiske Unions fremtid omdefineres , tror vi oprigtigt , at det er ved at vende tilbage til de store politiske emner , at dets lederskab kan markere sig .
Humanismens grundlggende principper , med den velstand og den livskvalitet , der ligger deri , det kompromislse forsvar for demokratiet og institutionernes benhed , ligesom deltagelsen af alle medlemsstaternes borgere i opbygningen af Europa er de store vrdier , der vil gre det muligt og , mere end dt , ikke at glemme grundlaget for Den Europiske Union .
At erindre , at styrkelsen af det politiske samarbejde sledes er et krav , som vi ikke kan overse , at bekrfte , at dets legitimerende grundlag hviler p den kompromislse respekt for forskelligheden mellem de folk , der udgr Unionen , er derfor et ml , som vi m forflge .
<P>
Det politiske samarbejde mellem medlemsstaterne skal forstrkes gennem alle borgeres aktive deltagelse .
Det er noget , som alle giver udtryk for , og godt .
Det , som kun f siger , er , at Europa ikke skal ptvinges , men derimod vre noget , som man gr ind for , som man vil og nsker .
<P>
Dette siger jeg apropos Mndez de Vigos e Tsatsos ' betnkning om Amsterdam-traktaten - og jeg benytter lejligheden til at nske dens forfattere til lykke med den tekniske kvalitet og den udviste kreativitet - en betnkning , der , selvom den er fornuftigere end s mange andre , ikke giver svar p de grundlggende sprgsml , der optager os .
Den indeholder positive aspekter , som for eksempel at anerkende , at Den Europiske Union er en union af stater . Alts lige i forhold til hinanden , men der drages ikke deraf de ndvendige institutuionelle konsekvenser .
Nr den sledes gr sig til talsmand for en reform af institutionerne , fr den 16. medlemsstats tilslutning formelt er bragt til ende , glemmer den , eller mske ikke , at give sin mening til kende om en sag , der for os er afgrende .
Nemlig , hvilken institutionel reform ?
<P>
P den anden side gr betnkningen ind for , at Amsterdam-traktaten skal ratificeres .
Hvis det kan diskuteres , at den institutionelt kan anbefale den over for medlemsstaterne , er det imidlertid politisk legitimt , at den gr det .
Denne betnkning gr efter min opfattelse uden om sprgsmlet om den konstituerende magt i Europa .
Og denne er det vrd at behandle , og jeg vil altid vre beredt til at gre det .
<SPEAKER ID=146 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg er som mine liberale kolleger for forhandlingsresultatet i Amsterdam , fordi det rummer en rkke mindre forbedringer med hensyn til nrhedsprincip , milj og forenklet og demokratisk beslutningsprocedure .
Men det vigtigste , det historien vil huske os for , er ikke traktaten , det er det , den baner vejen for .
Udvidelsen med de nye demokratier i st er vores generations historiske mulighed for at sikre fred , demokrati og velstand i kommende generationer i Europa .
Det er jo det , der var formlet med hele det europiske samarbejde .
Det er langt vigtigere end sprgsmlet om , hvorvidt traktaten kunne have vret bedre p nogle punkter .
Jeg er enig i , at vi med 20 eller 25 medlemslande br g over til flertalsbeslutninger p flere omrder , for at Unionen kan lse sine kerneopgaver effektivt .
Men jeg er uenig med ordfrerne og Institutionsudvalget , nr de truer med at sige nej til en hvilken som helst udvidelse , hvis ikke der bliver flere flertalsbeslutninger .
Forestil Dem , at 5 lande er klar til medlemskab i r 2002 .
Vil dette Parlament s sige nej til dem og tage dem som gidsler , fordi vi er sure p Rdet ?
Vil vi virkelig i denne strid med Rdet tage de nye unge demokratier som gidsler ?
Jeg vil gerne sprge reprsentanten for Rdet , hvad De siger til punkt 15 og 16 i Tsatsos og de Vigos betnkning , og jeg vil bede reprsentanten for Rdet gentage , hvad Deres statsminister , Jean-Claude Juncker har sagt .
Han har klart taget afstand fra Frankrigs , Belgiens og Italiens erklring .
Disse tre lande har naturligvis ret til at have deres mening og arbejde for den , men - og nu kommer det afgrende - hvis Parlamentet gr ind og stopper udvidelsen , hvis de tolv lande retter sig efter de tre lande , s vil historien fordmme dette Parlament .
Det er simpelthen mangel p historisk perspektiv , mangel p proportionssans .
Derfor kre kolleger , stem mod sidste del af punkt 15 og mod et par ord i indledningen til punkt 16 .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , mine kolleger , jeg takker dem , som har medvirket til udarbejdelsen af betnkningen , for et godt arbejde .
Jeg anmoder om opbakning bag ndringsforslaget , som betnkningsgruppen har godkendt .
I det sidestilles koalitionen , som er s vigtig for de nye medlemsstater , med neutraliteten , for resten for frste gang i et sdant dokument .
Udvalget nedstemte ndringen , men vi fik den p mit initiativ med til plenarmdet som justering nummer 18 fra hele socialistgruppen .
<P>
Efter udvidelsen af proceduren med flles beslutningstagning er Parlamentets stilling som lovgivende magt blevet forstrket .
P den mde bliver Unionen mere demokratisk , og det er godt .
Den skaldte globalisering har dog betydet en modsat ndring .
Magten flyttes lngere vk , men den er vgen .
De overnationale markedskrfter behver os som balancemagere .
Hvor bliver den slags beslutninger af ?
<P>
Befolkningens muligheder for at f indflydelse og oplysninger skal ges , da jo videre Unionen er des mere ben m den ogs blive .
Fornyelser af institutioner , resultater fra Amsterdam , giver dog ikke instrukser for udvidelse .
Det er derfor der er brug for en ny regeringskonference , ellers fr vi dette stykke galt i halsen .
Et sejlskib , som udvides , men ikke gres dybere , kntrer let .
Det er vigtigst at udvide fredens og stabilitetens omrde .
<P>
Den planlagte ndring af vgten af Rdets stemmer skal udfres meget forsigtigt og ved at respektere de mindre nationers medbestemmelsesret .
Nr der ndres i antallet af parlamentsmedlemmer skal man derved huske , at selv de sm stater har behov for en parlamentarisk reprsentation , for Unionens vigtigste princip er solidaritet .
<P>
I Amsterdam kom man ingen vegne med hensyn til harmoniseringen af parlamentsmedlemmers status .
Jeg har foreslet Parlamentets plenarmde ens lsninger for alle reprsentanterne , og for eksempel rejsegodtgrelser kun efter reelle omkostninger .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Hr. formand , ogs jeg vil give udtryk for min varme psknnelse af det arbejde , hr . Mndez de Vigo og hr .
Tsatsos har udfrt . Man kan ikke undlade at godkende deres betnkning og dermed traktaten : ethvert lille skridt fremad , uanset hvor lille , er alligevel et fremskridt og fortjener derfor psknnelse .
<P>
Endvidere m vi som Europa-Parlamentet give en rettesnor for de nationale parlamenters behandling , for det ville vre meget alvorligt , hvis de nationale parlamenter ved ratifikationen ikke godkendte traktaten .
Vi m tillige fremme tiltrdelsesprocessen gennem perspektivet strre integration af de lande , som allerede hrer til Den Europiske Union , og som endnu ikke har tilsluttet sig Den Monetre Union , og p den anden side m vi vise de lande , der er kandidater til tiltrdelse af Den Europiske Union , billedet af en enighed om intentioner , som virkelig er flles for hele Unionen .
<P>
Af disse grunde godkender jeg traktaten , imidlertid kan jeg ikke undlade at nvne vores skuffelse over de utilstrkkelige fornyelser p det institutionelle plan .
Det er ikke en romantisk skuffelse , forrsaget af en abstrakt og idealistisk europistisk kultur : det er en politisk , og derfor konkret og realistisk , skuffelse , ikke s meget fordi Europa-Parlamentet havde nsket , at Regeringskonferencen skulle godkende institutionelle fornyelser , der netop havde at gre med funktionen , prrogativerne , sammenstningen af Rdet og Kommissionen foruden Parlamentet selv , hvilket man stort set har undladt , men ogs fordi vi har bevidstheden om , at Den Europiske Union uden disse institutionelle reformer virkelig risikerer en tilbagegangsproces og i den sidste ende sammenbrud .
Det , som ikke blev gjort i Amsterdam , br gres hurtigst muligt .
Det , der ikke blev gjort i Amsterdam af politiske grunde , som vi let kan forestille os , br gres inden , absolut inden nogen konkret udvidelse : det , der ikke er gjort , kan sledes retfrdiggres af den tekniske , tidsmssige og politiske umulighed , der blev konstateret i Amsterdam , men det kan aldrig ndres til et mentalt forbehold mod at foretage en udvidelse eller tvrtimod for at udnytte udvidelsen til at gre den politiske unions befjelser mindre effektive og mere tomme .
<P>
Men det drejer sig ikke alene om udvidelsen : Den Monetre Union krver en hurtig institutionel reform , institutionalisering af en politisk regering i Unionen , som er reel .
Den Monetre Union involverer overdragelse til Fllesskabet af betydelige dele af den nationale suvernitet , som ikke kan forvaltes uden effektivitet , lighed , gennemsigtighed og medbestemmelse : og dette kan vi ikke lade , som om vi ikke ser .
<P>
Vi br derfor som Europa-Parlamentet klart sige , at svel udvidelsen som etableringen af Den Monetre Union og mlet om en strre integration af Den Europiske Union forudstter en fuldendelse af den instititionelle reform , som kun er pbegyndt i Amsterdam .
<SPEAKER ID=149 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , udvidelsen er nu EU ' s vigtigste opgave , og der m ikke lgges hindringer i vejen herfor , ved at man stiller absolutte krav om reformer fr en udvidelse .
Ved at gre dette skabes usikkerhed om Europas udvikling med stor risiko for borgerkrig .
Der er derfor dele af pkt . 15 og 16 jeg ikke kan stemme for .
Jeg er derimod glad for pkt . 20 om et fortsat og forstrket samarbejde med de nationale parlamenter , og jeg vil gerne opfordre Institutionsudvalget til at g videre med det med henblik p at skabe visionen om det fremtidige samarbejde i Europa .
Amsterdam-traktaten er ikke perfekt , for vi mennesker er ikke perfekte .
Vi er heller ikke enige om alle svar p livets og dagligdagens sprgsml .
Vi har forskellige traditioner , kulturer , livsvilkr og problemer , derfor er Amsterdam-traktaten et kompromis .
Den er ufuldstndig , men den er et godt grundlag for freden i Europa .
Jeg stemmer derfor ja til udvalgets betnkning , der er signalet om , at et ja til ratificering er det vigtigste .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , Amsterdam-traktaten opfylder helt klart ikke Parlamentets forhbninger , hvilket er blevet ppeget af mange talere under denne debat .
Men det valg , som vi str over for i dag , er ikke valget mellem Amsterdam-traktaten og den ideelle traktat , som vi havde nsket .
Det er valget mellem Amsterdamtraktaten og de eksisterende traktater , som de er nu .
Hvis man sammenligner dem , indeholder Amsterdamtraktaten mindst et dusin betydelige fremskridt , selvom den er utilstrkkelig p et vsentligt punkt , nemlig forberedelserne til en udvidelse af Unionen .
<P>
Jeg vil ikke gennemg alle forbedringerne .
De er allerede blevet omtalt .
Jeg vil blot nvne nogle af de vigtigste : Socialprotokollen ; de nye muligheder , som beskftigelsesafsnittet medfrer ; de forbedrede bestemmelser om folkesundhed , forbrugerbeskyttelse og miljpolitik ; indarbejdelsen af en del af tredje sjle i frste sjle ; bedre beskyttelse af menneskerettighederne og den nyindfrte procedure for sanktioner mod medlemsstater , der ophrer med at vre demokratiske , hvis dette nogensinde skulle ske ; de forbedrede bestemmelser om gennemsigtighed ; og frst og fremmest udvidelsen af Parlamentets befjelser , bde med hensyn til proceduren for flles beslutningstagning og de proceduremssige ndringer , der er prcis , som vi nskede .
<P>
Det er interessant at bemrke , at ingen af disse ndringer ville have fundet sted - ikke en eneste af dem - uden regeringsskiftet i Det Forenede Kongerige den 1. maj .
Det er ogs interessant at bemrke , at mange af ndringerne , isr dem , som vedrrer Parlamentet , helt sikkert blev hjulpet p vej af den indsats , som vores reprsentanter fru Guigou og hr . Brok ydede p regeringskonferencen .
<P>
Nr det er sagt , indeholder traktaten ikke tilstrkkelige bestemmelser om Unionens funktion efter en udvidelse .
Dette anerkendte Det Europiske Rd selv i den protokol , som blev vedfjet traktaten .
Den indeholder og krver yderligere institutionelle reformer .
Jeg mener , at disse reformer frst og fremmest skal vedrre sprgsmlet om en udvidet brug af afgrelser ved kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed .
<P>
I modstning til hr . Haarder mener jeg ikke , at dette behov for reformer betyder , at udvidelsen opholdes - langt fra .
Der er tid nok til at opn enighed om reformerne og ratificere dem sammen med udvidelsen i en samlet pakke , mske endda til sin tid i samme traktat . Dette ville lette ratifikationen i visse lande og ville naturligvis ogs ville krve Europa-Parlamentets tilsagn , da vi skal give tilsagn til tiltrdelser .
Der er tid nok til det .
Det skal gres .
Vi er ndt til at sl de to processer sammen og srge for , at udvidelsen finder sted sammen med de ndvendige institutionelle ndringer .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , i lyset af de indlg , der har vret i lbet af denne debat , mener jeg , det er rimeligt , at sprge sig selv , om vi taler om den samme traktat , for for nogle kolleger har Amsterdam-traktaten vret en dundrende fiasko .
For andre har den vret en sejr for pragmatismen over utopien .
Og dette er efter min mening , det mest kendetegnende ved denne traktat , dens ambivalente karakter .
<P>
De , som har nsket at give den institutionelle del hjeste prioritet , har talt om dens utilstrkkeligheder , og jeg er enig i dem .
De , som har lagt vgt p de konomiske aspekter , har udtrykt deres tilfredshed med det skub , som traktaten har givet Den konomiske og Monetre Union og med de utallige fornyende aspekter , som den indfrer , og her er jeg ogs enig .
<P>
Efter min mening har ordfrerne forstet at overvinde denne vanskelighed med forstandig akkuratesse og uden at forherlige lyset eller skjule skyggerne .
<P>
Men selvom denne velovervejede fokusering er vigtig , er det vigtigste , at denne betnkning tager tre perspektiver , der supplerer hinanden , i betragtning .
<P>
Fortidens , for Amsterdam-traktaten tilhrer allerede fortiden .
Men denne betnkning begrnser sig ikke til en simpel fortllende fremstilling af kendsgerningerne , for den virkelighedsopfattelse , som traktaten reprsenterer , kan kun fortolkes p basis af en historisk rsag , der begraver sine rdder i det europiske integrationsprojekts oprindelse .
<P>
Nutidens , for historien skabes ikke ved kun at regne fortiden med , det er ogs ndvendigt at kende udgangspunktet .
<P>
Og isr fremtidsperspektivet , for hvis man ikke ved , hvor man gr hen , forstr man hverken vejen - som hr . Mndez de Vigo refererede til i formiddags - eller udgangspunktet .
<P>
Ordfrerne har forstet , og jeg synes , at de har udtrykt det meget klart i begrundelsen , hvad Den Europiske Union har vret , hvad den er , hvad den kan blive i lyset af de muligheder , som traktaten indebrer og isr , hvad den burde vre .
<P>
Og derfor er der et ufravigeligt krav , nemlig at ndre metoden .
Og det er efter min mening det vsentlige aspekt , som denne betnkning bidrager med , det er denne betnknings blinken til fremtiden .
Derfor tegner denne betnkning det perspektiv , at man er i rette tid , men i rette tid til hvad ?
Til at de onder , som vi beklager os over , ikke er opstet ? Nej .
Vi er i rette tid til , at de holder op med at vre det .
Og derfor er der to holdninger : Enten den at fortstte med at polemisere om , hvor mange vinkler der er p spidsen af en knappenl , eller , hvilket er det samme , om Amsterdam har vret god eller drlig , hvilket ikke ndrer p noget som helst , eller den at ratificere denne traktat , bruge den og g i gang med arbejdet med at ndre og forbedre en virkelighed , som vi ikke er tilfredse med .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="PT" NAME="Lucas Pires">
Hr. formand , rede kolleger , til lykke til ordfrerne Mendez de Vigo e Tsatsos .
Kvaliteten i deres arbejde styrker Europa-Parlamentets trovrdighed i Fllesskabets magtdeling .
<P>
Det er sandt , at vi hbede p , at Amsterdam skulle blive en Maastricht II , og det blev kun en halvanden Maastricht I .
Amsterdam skal imidlertid sammenlignes med Maastricht , og ikke med et eller andet idealparadigme , som hr . Corbett just har sagt det .
Den europiske opbygning er en kde af anstrengelser , ikke en gave fra himlen .
Det ville i vrigt vre en illusion at tro , at det er retten , der skaber historien .
Den er i bedste fald dens medskyldige , i vrste fald , dens spejl .
<P>
Nuvel , hvis vi ser godt efter , er Agenda 2000 lige s kort som Amsterdam .
Og omfanget af den frste udvidelse med fem lande mles efter den samme mlestok .
Amsterdam vil sledes bevge sig i den historiske processions rytme .
Den institutionelle reform er jo ikke blevet til ret meget .
Men det , der er foretaget , gr i den rigtige retning : styrkelse af Europa-Parlamentets medbestemmelse og kommissionsformandens demokratiske legitimitet .
Det er netop i styrkelsen af aksen Kommission / Parlament , at vejen til den gte europisering findes , og det er gennem demokratiseringen af Unionen , at denne skal komme til at genfinde sine borgere .
<P>
Sprgsmlene om antallet af kommissrer og vgtningen af stemmer i Rdet er p n gang for lidt til at lse problemerne ved en overgang til det nye , udvidede Europa og for meget , fordi de ndrer modellen for den europiske opbygning i dens helhed , uden tilstrkkelig debat , uden udtrykkeligt mandat fra vlgerne , som om den hemmeligt kommer ind ad bagdren .
<P>
Indtil den flles mnt har vi tid til at tnke over den gte institutionelle reform .
Ogs fordi der ikke er to revolutioner p n gang , og den , der nu er i gang , er den flles mnt .
Jeg tvivler i vrigt p , om det frste sprgsml , der i dag er p dagsordenen , det institutionelle sprgsml , ikke frst og fremmest , pga. selve modellen for regeringskonferencen , er fordelingen af kompetencer mellem Unionen og staterne .
Den institutionelle reform ville kun kunne indtage denne fornemme plads i en sammenhng , hvor Europa-Parlamentets medbestemmelse ogs spillede en rolle i revisionen af traktaterne .
Det er derfor , jeg er enig med ordfrerne og deres forslag om en ny metode til revision af traktaterne , med strre deltagelse fra Europa-Parlamentets side .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , kre kolleger . Vi sagde allerede i juni , at resultaterne fra Amsterdam ikke var tilfredsstillende .
Dette er selvflgelig blevet konstateret bde her og ogs andre steder .
<P>
Har vi givet denne traktat chancer nok ?
Mske ikke ?
Men hvis det vrste ikke altid er sikkert , er den klarsynede kritik stadig et godt rd .
Vores ambitioner for Den Europiske Union begrnser sig ikke til summen af de nationale interesser og en endnu mindre fllesnvner , som man passende kan acceptere .
Men det ville dog alligevel vre bedst , hvis traktaten bliver ratificeret .
Vi foretrkker et lille " ikke noget srligt  frem for et stort " intet som helst  .
<P>
Der er nogle af mine kolleger og venner , der stemmer imod i dag , men som ville stemme for , hvis de var medlemmer af det nationale parlament .
Jeg er og bliver lrer , og intellektuelt kan jeg forst denne spidsfindighed .
Men som det politiske medlem af Europa-Parlamentet , jeg er nu , forkaster jeg den .
<P>
Efter et langt og dybtgende arbejde har fru Tsatsos og fru Mndez de Vigo hrt kravene rejse sig fra alle sider .
Der er opnet enighed p fire afgrende punkter .
Uanset hvordan man evaluerer Amsterdam , mangler den institutionelle reform stadig .
Den er ndvendig fr enhver udvidelse , det er ndvendigt at starte nu , og det skal ske p en anden mde .
<P>
Lad os nu g lidt frem i tiden og lad os bede andre om ogs at tnke p fremtiden .
Vores parlament har sagt det og udtaler det i dag endnu strkere .
Kommissionen har hrt det og skal g i gang med arbejdet , hvilket den i morges har erklret sig parat til .
Regeringerne har svaret .
Nu er det op til Rdet til at lytte og at bringe dette budskab endnu lngere frem , at give os et tegn og sige , at de har forstet det , og at de vil g i gang med opgaven .
<P>
Vi kunne have indtaget en mere radikal holdning , hvis vi bde havde haft store forventninger og var blevet skuffede , nsten srede over at se , at iden om EU i Amsterdam nrmest var lagt hen i et hjrne .
<P>
Vi forventer af topmdet i Luxembourg , at stats- og regeringscheferne tager sig sammen for at give EU en retning , for at sige til borgerne , at de ved , hvor de vil hen og isr , at de har lyst til at g i samlet flok .
<P>
Lad os lytte til Ren Char , som om han henvendte sig til dette parlament i dag og i morgen , som om han sagde til os , hvad han har skrevet : " Du skal friste lykken og udfordre din skbne .
De vil vnne sig til det , efterhnden som de ser dig  .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr .
Formand , frst blomster til Mndez de Vigo og Tsasos ,  mentale og mundtlige  blomster for et vel udfrt arbejde .
Debatten har vist , at beslutningerne i Amsterdam var for kortsigtede , hvorfor jeg nu ikke har tnkt mig at komme ind p de generelle institutionelle sprgsml , men direkte p det omrde , jeg som suiveur har overvget , og stille det centrale sprgsml der . Har Unionen nu fet et system for beslutningstagning , som holder , for at styrke arbejdet p det retlige og indenrigsomrdet ?
Der findes en rkke fremskridt , men er de tilstrkkelige til at klare de sprgsml , vi har foran os ?
Europa str foran store udfordringer , som vil krve et strkt retligt samarbejde .
Det drejer sig for eksempel om flygtningestrmme .
Vi ser ujvnt fordelte byrder blandt EU ' s medlemsstater . Vi har desuden allerede 200 russiske mafiaorganisationer , som er begyndt at virke inden for Unionens grnser , og narkotikasyndikaterne omstter for mangemiliardbelb i Unionen .
<P>
Findes der nu tilstrkkeligt smidige beslutningsformer for de ndvendige beslutninger , som Unionen skal kunne trffe , hvis vi skal kunne forsvare os mod de kriminelle netvrker , som arbejder med den strste konomiske , juridiske og hjteknologiske kompetence ?
Kampen mod narkotikasmugleri , handel med mennesker samt stttebedrageri krver bde europisk og global samordning .
En sdan samordning kunne have fordel af en mere effektiv beslutningsordning .
<P>
Unionen m skabe sig en tydeligere profil og en skarpere europisk identitet for at give vores samordnede indsatser en strre effekt p den internationale udvikling . Kravet om konsensus viser , at indsigten om , hvad der er behov for , spredes for langsomt .
Der vil nu vre behov for et forstrket samarbejde og hurtigere beslutninger . Der krves flles initiativret mellem medlemsstaterne og Kommissionen i en overgangsperiode .
Det burde kunne bidrage til , at medlemsstaterne tager et strre europisk ansvar og opprioriterer borgernes europiske interesser . Den tidsfrist p fem r , som er indfrt i den frste sjle for kvalificeret flertal i retlige anliggender er helt urimelig , ikke mindst eftersom politi og strstedelen af retsanliggenderne bliver liggende i den mellemstatslige tredje sjle .
<P>
Ud fra et udvidelsesperspektiv er overgangsperioden p fem r , fr en ny beslutning om kvalificeret flertal kan tages , risikabel . Dette ligger mig meget varmt om hjertet , da jeg er bange for , at det kan forsinke udvidelsen .
Jeg er derfor taknemmelig for , at betnkningen tager dette op . En omprioritering m blive aktuel fr femrsperiodens udgang .
Hvis Amsterdams beslutninger fr svrt ved at levere , det vil sige , ikke levererer den sikkerhed , som borgerne forventer , s risikerer man at miste den folkelige sttte .
<P>
Jeg vil afslutte med at understrege , at borgerne m fle en europisk identitet , som gr vores europiske interessefllesskab bevidst .
Det er den , som er grundlaget for den folkevilje , som kan pdrive de ndvendige reformer .
<P>
Ille faciet , sagde kong Karl IX om sin sn Gustav Adolf , han vil gre det .
Det drejede sig om datidens udvidelse i stersen .
Det er imidlertid ikke nok at gre , som man gjorde i 1600-tallet , det vil sige , hbe p den yngre generation .
Det drejer sig ikke om , hvad andre senere vil gre , men om , hvad vi skal gre nu !
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , m jeg lyknske ordfrerne for deres betnkning .
Amsterdam-traktaten er meget beskeden , og lad os vre glade for det .
Ikke desto mindre indeholder den mange gode ting .
For Parlamentet indeholder den udvidede befjelser , som vil forbedre EU ' s demokrati og effektivitet .
For mit land skaber den et sikkert lovgrundlag for bevarelse af grnsekontrollen , uden at det sker p bekostning af de vrige EU-medlemmers nsker .
Og selvom jeg m indrmme , at den ikke har vret det konstante samtaleemne p alle gadehjrner , indeholder den mange ting , der er relevante for EU ' s borgere .
Beskftigelsesafsnittet , bestemmelserne om ikkeforskelsbehandling , den nye protokol om dyrevelfrd og Det Forenede Kongeriges beslutning om at deltage i det sociale afsnit er alt sammen af betydning for borgerne .
<P>
Naturligvis indeholder den ikke alt , hvad folk gerne vil have .
Rent faktisk er den ikke , som nogen ville have udformet den .
Den er helt tydeligt et kompromis , som enhver traktat af denne art m vre .
Hr . Corbett har nvnt dens utilstrkkeligheder med hensyn til udvidelse .
Jeg havde gerne set en reformering af artikel 38-43 om landbrugspolitik , som tydeligvis er meget forldede .
Men som helhed er traktaten god , og det skyldes til dels , at den anerkender de fleste EU-borgeres relativt beskedne nsker med hensyn til en udvidelse af EU ' s befjelser , hvilket nogle af deltagerne i denne debat ikke har gjort .
<P>
Medlemmerne af dette Parlament er muligvis frustrerede over den sendrgtighed og mangel p visioner , som EUmedlemsstaternes regeringer udviser , men det er dem , som skal srge for , at den traktat , som de bliver enige om , vedtages i de nationale parlamenter og ved folkeafstemninger , hvis det krves i det pgldende land . Hr .
Bourlanges - som nu er til stede - sagde :  Diplomaterne er kommet til kort .
Nu m borgerne trde til  .
Personligt tvivler jeg nu p , at et Europa udformet af borgerne helt ville opfylde hr . Bourlanges ' og flertallet af dette Parlaments forhbninger .
Derfor tvivler jeg p , at det er en god id at g bort fra , at traktater bliver til i et samarbejde mellem regeringerne , hvilket flere medlemmer har vret inde p .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Hr. formand , jeg takker mine kolleger for denne betnkning , som er virkeligt god , idet den efter min opfattelse er det politiske udtryk for , hvad alle i dette parlament tnker .
Den ligger i vrigt ikke fuldstndig p linje med min holdning , og det ved de godt .
<P>
For det frste har der vret talt meget her om borgerne .
Det er rigtigt , at borgerne ved hvert eneste mde , vi holder , i hvert fald inden for de politiske rammer , hvor jeg befinder mig , forkaster bde Amsterdam-traktaten og Maastrichttraktaten .
Men det er slet ikke vores ordfreres problem .
Det er et kollektivt problem , der frer til sprgsmlet , hvordan kan vi igen tnde EU-flammen ?
Her ser jeg kun n lsning , nemlig effektivt at skabe mere og bedre EU og at forbinde vores handlinger med borgernes problemer .
Jeg hber , at topmdet i Luxembourg vil bidrage hertil .
<P>
Skal vi sige ja eller nej til Amsterdam ?
Jeg tror , sprgsmlet allerede blev lst i juli mned .
Vi sagde dengang , at det ikke var den bedste traktat , man kunne tnke sig , men p en mde har vi alligevel allerede sagt ja .
<P>
Men det egentlige problem er selvflgelig udvidelsen .
Hvis Amsterdam-traktaten kun var for De Femten , mener jeg alt taget i betragtning , selvom man ikke kan tale om en stor fllesskabsrevolution , at der i det mindste er omrder , der ikke er s drlige , for eksempel p miljomrdet og p det sociale omrde .
Men hvad angr udvidelsen , kan jeg kun gentage , hvad mine kolleger her har sagt , at denne traktat er absolut utilstrkkelig .
<P>
Det er det virkelige problem .
Udvidelsen er EU ' s politiske projekt .
Fr vi ikke frst klaret reformerne , hvad angr demokratiet og effektiviteten , vil vi f enorme problemer , der vil gre borgerne endnu mere tvende over for EU .
<P>
Det fjerde og sidste sprgsml drejer sig om , hvordan vi tilrettelgger de kommende regeringskonferencer .
Vi har nu klart set , at de aktuelle diskussionsmetoder mellem regeringerne ikke gav gode resultater .
Regeringerne er fanget af deres forpligtelser .
Lad os give borgerne og Europa-Parlamentet mere at skulle have sagt .
Det er det budskab , der fremgr af betnkningen , og som vi nsker at give endnu mere styrke .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr Oreja , kre kolleger , Amsterdam-traktaten er det visitkort , som Den Europiske Union skal prsentere sig med over for borgerne .
Det er gennem den , det , den siger , det , den ikke siger , og isr gennem det , som borgerne lrer ved at lse den , at viljen til at vre europer dannes i dem .
Den Europiske Unions traktat skal derfor opfylde tre ml : vre det effektive grundlag for , at Det Europiske Fllesskab kan mde informations- og videnssamfundets udfordringer i det tredje rtusind , give strk prioritet til mennesker samt vre klar og lselig .
<P>
Ingen af disse forml er opfyldt p tilfredsstillende vis i den tekst , der kom ud af Amsterdam .
Betnkningen af Mndez de Vigo / Tsatsos har medfrt en voldsom polemik mellem dem , der ivrede for en ren og skr forkastelse af teksten , og dem , der gik ind for , at Parlamentet skulle sttte ratificeringen af den .
En polemik , der gik tvrs gennem alle de politiske grupper , hvilket jeg synes er et sundhedstegn .
<P>
Parlamentet vil udvise en ansvarlig holdning ved at vlge en klart kritisk , men ogs konstruktiv stillingtagen i forhold til resultaterne fra Amsterdam - sledes som foreslet af ordfreren , der har vist stor fleksibilitet ved i den endegyldige tekst at indarbejde utallige forslag , ogs kritiske , nogle af dem fra hans egen gruppe .
<P>
At der ikke kan gennemfres en udvidelse uden en institutionel reform , er en selvflgelighed .
At der ikke kan gennemfres en institutionel reform uden en radikal ndring af metoden , hvorp traktaten revideres , og isr af den logik , der indtil nu har styret regeringssamarbejdet , alts uden en total inddragelse af Parlamentet og af parlamenterne , er en anden selvflgelighed .
At kun en dybtgende institutionel reform vil kunne muliggre skabelsen af hurtige og effektive beslutningsmekanismer , er endnu en selvflgelighed .
Men , hr. formand , at medlemmernes lige status er selve Fllesskabets grundlag , og at Fllesskabets rigdom kommer af forskelle i kultur , geografi og strrelse hos de stater , der udgr den , er en anden og vigtig selvflgelighed , som jeg gerne vil fremhve , og som man vil blive ndt til at tage hensyn til i overvejelserne om den institutionelle reform .
At den kulturelle dimension vil blive det europiske projekts motor i det fremtidige videnssamfund , er mske den mest oversete selvflgelighed , men ogs den mest grundlggende , hvilket s br komme til udtryk i traktatens tekst .
<P>
Og jeg slutter med hbet om at se Rdet nrme sig Parlamentets stillingtagen , hvad angr ndvendigheden af en ny metode i den kommende revision , og ogs om at se kulturen omtalt i traktatens prambel og en srlig artikel tilfjet om sprogpolitikken , fordi denne er s vigtig for den enkelte borger .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Formand , jeg tror , at det vigtigste ved Amsterdam-traktaten er , at Den konomiske og Monetre Union sandsynligvis vil starte til tiden og dernst , at udvidelsesprocessen endnu ikke er blokeret .
Selve traktaten er mager .
Det kan ikke bengtes .
Den har dog for Europa-Parlamentet med hensyn til den videre demokratisering en rkke tiltrkkende perspektiver .
Men , formand , problemet er ogs for Parlamentet , at der ikke er noget parlament uden forbindelse til folket : demokrati .
Nr man s ser p , hvad der er sket i traktaten , yderligere intergouvernementalisering , opt-ins , opt-outs , fleksibilitet , s opstr der jo en situation , hvor den europiske befolkning aldrig mere vil kunne forst , hvordan demokratiet virker i Europa. jeg anser det for et meget alvorligt problem , et strukturelt problem , som vi efter Amsterdam m i gang med at lse .
<P>
Formand , manglen ved Amsterdam-traktaten er , at den faktisk gr udvidelse umulig , og vi m hbe , at vi ved alligevel at n til enighed om institutionelle reformer , at udvidelsen bliver mulig uden at kvaliteten af det eksisterende Fllesskab derved forringes .
Jeg tror , at det er sagens kerne .
<P>
Formand , det er jeg ikke alt for overbevist om , fordi det eksisterende Fllesskab allerede har store problemer med at fungere godt .
Det vil jeg gerne illustrere .
Vi taler for eksempel altid om en reform af Kommissionen , antallet af medlemmer af Parlamentet , men vi taler sjldent om Rdet .
Men min minister for offentlige arbejder , det har jeg i dag set i avisen , har ikke vret i stand til at f Ministerrdet til at udtale sig om et aktuelt emne som transportstrejken i Frankrig , fordi rdene ikke lngere er i stand til at udtale sig om aktuelle emner , hvis de ikke er blevet indgende forberedt af embedsmnd .
Det betyder , at der gr meget tid tabt .
<P>
Formand , jeg tror , at problemet efterhnden bliver , at der ikke er noget middel , at prisen for den videre udvidelse er yderligere bureaukratisering , og denne videre bureaukratisering kan blive en vigtig hindring p vejen mod demokratiseringen af Europa , og jeg tror ikke , at vi med Amsterdam er kommet ret meget lngere p det omrde .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Man skal vurdere tingene ud fra ens modstandere .
Hvem er de ivrigste modstandere af Amsterdam-traktaten ?
P den ene side er det Euro-fundamentalisterne , som ikke synes at Amsterdam-traktaten er get langt nok .
De nsker hurtigere at n frem til en europisk forbundsstat og at den skal vre mere omfattende , og det er langt fra net med Amsterdam-traktaten .
For det andet bekmpes Amsterdam-traktaten af de principielle modstandere af Den Europiske Union , som enten slet ikke vil have noget flles Europa eller hjst en ls sammenslutning af stater , kun lidt mere end et frihandelsomrde bestende af nationalstater , som kan sige nej til alt .
Med de modstandere , og de argumenter , de har , kan Amsterdam-traktaten slet ikke vre s drlig endda .
Men den kunne vre bedre .
Den kunne og burde isr ogs indeholde mere omfattende og dybtgende institutionelle reformer , hvis den skal kunne give den konsolidering af det flles Europa , som vi har brug for til den nste udvidelse af Unionen .
Der er nogle r til den nste udvidelse .
Den tid skal vi bruge til at gennemfre en yderligere revision af traktaten , som skal ske p en anden mde end de hidtidige regeringskonferencer .
Den hidtidige mde at ndre traktaten p er forldet .
Den frer til vetoer p de steder , hvor vi har brug for bevgelse .
Den frer til den mindste fllesnvner p de steder , hvor vi har brug for store - for ikke at sige - de allerstrste overensstemmelser .
Hvilken procedure kan hjlpe os ud af dette dilemma ?
<P>
Mndez de Vigo og Tsatsos har i deres betnkning anvist den rigtige vej i diskussionen .
Den nste revision af traktaten skal flge de europiske regler for retsskabelse , p den mde , som vi traditionelt udformer europisk ret p : nemlig p grundlag af et forslag fra Kommissionens og med fuld medbestemmelse fra Parlamentets og Rdets side .
Hvis vi foretager nste revision i henhold til disse regler , s vil det vre en succes og s vil den nste traktat ikke blot ikke forhindre en udvidelse , men ligefrem muliggre den .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , reprsentanter for Kommissionen og Rdet , hvis man skal bedmme det arbejde , der er udfrt i Amsterdam-traktaten med f ord , s kunne man med den tyske forfatter Bertolt Brechts ord sige , at der er tale om et moderat fremskridt .
Bertolt Brecht mente det absolut kynisk og kritisk .
Det element kan man ogs godt lgge i det , men man kan helt bestemt som noget positivt sige , at det er et fremskridt .
Vi kan dog ikke komme uden om , at dette fremskridt er for lille i forhold til de krav , som dette Parlament stiller .
<P>
Hvordan ser borgerne i Europa p Den Europiske Union efter Amsterdam-traktaten ?
Borgerne i Europa ser , at vi ogs i den nrmeste fremtid vil skndes og diskutere meget , fordi det i mange tilflde ikke er lykkedes at g fra princippet om enstemmighed over til flertalsafgrelser .
Det er den vigtigste opgave , vi skal lse ved nste reform , fordi dette Parlament s efterhnden vil f den plads , der virkelig tilkommer det .
<P>
For det andet vil jeg nvne et punkt , som jeg oplever gang p gang p det udenrigspolitiske omrde . Borgerne i Europa ser , at vi her har et stort kontinent , som yder meget og betaler meget , men ikke har ret meget at skulle have sagt , eftersom det ikke taler med n stemme , men med mange stemmer over for den ene amerikanske stemme og det er noget , vi afgjort m rette op p .

<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sprge , hvordan vi skal komme videre ?
Hr . Rack og mange andre har allerede sagt det , og det er ogs det , der str i betnkningen fra Tsatsos / Mndez de Vigo , nemlig at der skal ske en ndring .
Der skal fra dette Parlaments side , det vil sige folkets stemme , vises strre reformvilje !
For efter Amsterdam tog hver regeringschef hjem og sagde : " Amsterdam var en stor succes .
Jeg har ikke forret noget vk .
Vi har ikke gjort noget for Europa , og jeg har reddet mit fdreland  .
<P>
Derfor skal Parlamentet , som reprsenterer de overordnede interesser , fremover spille en strre rolle .
Med disse ord vil jeg gerne takke ordfrerne Tsatsos og Mndez de Vigo mange gange for deres srdeles gode betnkning som udgangspunkt for en ny reform , som skal udtrykke mere kraft og mere vilje til fllesskab .
<SPEAKER ID=161 NAME="Iversen">
Hr. formand , lad mig frst sl fast , at for os at se er Amsterdam-traktaten en langt bedre traktat end Maastricht-traktaten .
Det synes jeg er vigtigt at holde fast i .
Der er i Amsterdam-traktaten lagt vgt p , hvad vi i Danmark har kaldt vores mrkesager , men det er ogs mrkesager for mange andre .
Eksempler herp er bedre miljbeskyttelse , samarbejde om bekmpelse af arbejdslshed , benhed og strre indflydelse til EuropaParlamentet .
Jeg vil dog sige , at p nogle omrder har vi noget besvr med betnkningen om Amsterdamtraktaten .
Vi er ndt til at stemme imod nogle af omrderne .
Vi mener , at det er meget beklageligt , at man vil forsge at lgge hindringer i vejen for udvidelsen ved at krve , at alle institutionelle reformer skulle vre p plads , inden udvidelsen pbegyndes . Vi synes ogs , at det er kritisabelt , at betnkningen sammenkder Danmark med Irland og UK , nr det handler om Schengen-samarbejdet .
Danmark deltager jo , som det ogs burde vre ordfrerne bekendt , p et mellemstatsligt plan , hvorimod bde Irland og Storbritannien str helt uden for samarbejdet .
Den formulering , der er i betnkningen , sender forkerte signaler til medlemsstaterne om Danmarks engagement i Schengen-samarbejdet , og det er vi alts ndt til at stemme imod . Vi havde hellere set , at dette afsnit ikke havde vret der .
Det er simpelthen forkert , det der str . I betnkningen lgges der ogs op til et yderligere samarbejde p det forsvars- og sikkerhedspolitiske omrde .
Det er vi ikke enige i fra de danske socialdemokraters side , og derfor er vi ndt til at stemme imod punkt 9 , da vi mener , at det kolliderer med det danske forbehold .
Derudover vil jeg s sige , at vi er enige i , at Europa-Parlamentet er med til at gre beslutningerne i EU mere demokratiske og gennemsigtige , derfor sttter vi blandt andet , at landbrugspolitikken kommer under den flles beslutningstagning .
Det er ogs vigtigt at huske p , at perspektivet i et ja til Amsterdam ikke er bare det , vi diskuterer her i dag , men er et fredeligere EU , et fredeligere Europa , et Europa , hvor de gamle diktaturstater i st kommer med p lngere sigt i et helt Europa . Det perspektiv m vi ikke glemme .
Derfor vil vi stemme for i den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Hr. formand , jeg er i dag meget bevidst om , at vi bidrager til det europiske kontinents lbende historiske udvikling .
Jeg vil gerne sige , at vi med dette nyeste trin i den europiske integration oplever den tredje betydelige traktatndring i ti r .
<P>
Den almindelige borger vil gerne vide , hvad denne traktat handler om .
Vi m gre det meget klart , hvad den handler om , og , for at udtrykke det s enkelt som muligt , at formlet med den er at styrke Unionens politikker og dens institutioners effektivitet .
Hvad det angr , er jeg meget glad for , at Unionen har fet udvidede befjelser med hensyn til bekmpelsen af kriminalitet .
For fremtiden vil mlet vre at sikre , at borgerne kan benytte sig af den frie bevgelighed , uden at forbryderne kan .
<P>
Jeg glder mig ogs over de nye traktatbestemmelser , som styrker Europa-Parlamentets befjelser og kompetence inden for omrder som beskftigelse , milj og alle de andre omrder , som er blevet nvnt her i eftermiddag , f.eks. social udstdelse og fattigdom .
Det er naturligvis p sdanne omrder , at offentligheden forventer , at vi er aktive .
<P>
Et andet stort fremskridt i denne traktat finder vi p det omrde , der drejer sig om en mere effektiv og sammenhngende udenrigspolitik .
Der er tale om en strmlining af beslutningsprocedurerne med en begrnset mulighed for afstemninger med kvalificeret flertal samtidig med , at den nationale vetoret bevares , nr eksistentielle interesser str p spil .
<P>
For irske statsborgere er dette meget vigtigt , og det er i denne henseende vigtigt at indse , at den irske neutralitet ikke er truet .
Faktisk skal traktaten ratificeres ved en folkeafstemning i Irland og en rkke andre lande .
I denne forbindelse vil jeg anmode den irske regering om at give enkel information , ikke komplicerede juridiske tekster .
<P>
En enkelt beklagelig ting med hensyn til traktaten er , at Europa-Parlamentets hjemsted nu ligger fast her .
De almindelige parlamentsmedlemmer , de folkevalgte medlemmer , har ikke haft nogen indflydelse herp , og det er meget beklageligt .
Jeg glder mig over debatten i dag og ser frem til debatten i de nationale parlamenter i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Morn Lpez">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne gratulere hr .
Mndez de Vigo og hr . Tsatsos med en betnkning , der er gennemfrt , meget letforstelig og som virkelig giver et kritisk , men realistisk , billede af Amsterdam-teksten .
<P>
I denne uge , hr. formand , foregr der tre vigtige begivenheder i europisk sammenhng : Denne debat i EuropaParlamentet , det ekstraordinre topmde om beskftigelse i Luxembourg og en begivenhed , der har indflydelse p Europa , selvom Europa ikke har hovedrollen , det vil sige konflikten mellem Irak og USA eller mellem Irak og FN .
<P>
Jeg vil g lidt vk fra traktaten , vk fra Parlamentets omrde , og vk fra Bruxelles .
Jeg vil stte mig ind i den europiske offentlige mening .
Ligegyldigt hvilken type organisering , der gives i traktaterne , og med et reformsystem , der tydeligvis ikke kan vre det gldende fra en eneste regeringskonference , vil Fllesskabet , Unionen , s lnge Europa ikke har en samfundskonomisk model , og s lnge Europa ikke har en international politisk vision , fortsat fungere mere eller mindre godt , med stor kompetence i de enkelte organer , men vi vil ikke vre en del af verden .
Og hvad det angr , m vi huske , at , der , da Fllesskabet opbygges , er en samfundskonomisk doktrin , der er typisk for Europa .
I det kapitalistiske kompleks har Europa en konomisk model , der er baseret p en plan , der peger p den private virksomhed , en plan , der er bindende for den offentlige sektor , en offentlig sektor og social sikring .
Dette system varer fra 1957 til 1989 , mske 1986 . P dette tidspunkt er Europa underlagt en anden type samfundskonomisk lekture og finder ikke sin egen formulering .
P det tidspunkt var der en demokratisk-kristelig-socialistisk enighed , som byggede dette Europa .
Jeg opfordrer til enighed om at udarbejde en europisk model .
Nr denne model findes , og nr Europas position defineres i en verden , der ikke lngere er topolet under n magts overherredmme , men mangepolet , til den tid vil alt det europiske arbejde blive lettere , og reformen vil blive lettere .
<P>
Nr det drejer sig om den tekniske reform af traktaterne , er det klart , at vi koncentrerer os om det , der er vores opgave , men det er ndvendigt , at man fra dette Parlament opfordrer Europa til at bibeholde sin internationale og sin samfundskonomiske model , for i modsat fald , er det ren formalisme , vi laver .
<P>
Den europiske reform , handling og position fungerer , hvad angr det europiske image over for verden , som en samfundskonomisk model og som en model for international politik .
Det resterende kommer lettere , og vi vil ikke st med et st tj , der er lavet til at vokse i , eller et st tj , som man ikke kan vokse i .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Manzella">
Hr. formand , hr. kommissr , i takt med , at den institutionelle debat om euroens Europa gr mere i dybden , forstr man , at Amsterdam ikke kunne vre andet , end det blev .
Frst nr man har prciseret de institutionelle konsekvenser af den monetre forening vil det vre muligt at se de samlede institutionelle rammer for Den Europiske Union , og det er ikke p grund af den virtuose automatik i den monetre forening , som skaber politiske institutioner , men p grund af ndvendigheden af endelig , med alle data til rdighed , at se , hvad der har vret den virkelige og foruroligende revolution i Maastricht , nemlig skabelsen af en union , der altid er en union , men ikke s meget en union af ens som en union af forskellige .
At styre forskellene er derfor den store udfordring , som str foran Unionen , hvis den skal forblive en union .
<P>
Den usdvanlig konvergensindsats , som allerede er gjort p omrdet offentlige finanser , viser , at denne vision om en union med differentieret status er realistisk , samtidig med at den er foruroligende p grund af , at den i sig selv er s ny for medlemsstaterne .
Dette br sledes vre fokus for den politiske og institutionelle interesse fra Parlamentets side i den nrmeste fremtid , for ogs sprgsmlet om udvidelsen vil ikke alene handle om garantierne for vores enhed , men isr om evnen til at forvalte vores forskellighed ; i denne spnding mellem enhed og forskellighed , som allerede findes i vores system , m den tvrgende institution , som bestr af det europiske folk og dets rettigheder og pligter , alts den institution , vi kalder borgerskab , betragtes som en afgrende samhrighedsfaktor .
En uddybning af den vsentlige dimension i unionsborgerskabet er i grunden det vigtigste institutionelle bidrag , som denne traktat kunne give og har givet , mens den fra andre synspunkter er tvunget til at st i stampe .
<P>
Det er i denne overgangssituation , at jeg ved afslutningen af denne lange debat tror , at det er et godt rd at flge holdningen hos hr . Tsatsos og hr .
Mendez de Vigo .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Formanden takker ordfrerne , hr . Mndez de Vigo og Tsatsos , for deres glimrende arbejde .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=6>
Handelsforbindelserne og topmdet mellem EU og USA
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen om redegrelser fra Rdet og Kommissionen om handelsforbindelserne , bl.a. sanktioner og gennemfrelsen af den nye transatlantiske agenda ( 2. og 3. sjle i traktaten om Den Europiske Union ) med henblik p topmdet mellem EU og USA den 5. december 1997 .
<SPEAKER ID=167 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer . Jeg glder mig over p Rdets vegne at kunne deltage i denne debat om det kommende topmde mellem USA og Den Europiske Union .
Den Nye Transatlantiske Agenda , der blev underskrevet som afslutning p topmdet mellem USA og EU , afholdt i Madrid den 3. december 1995 , sammen med den tilknyttede handlingsplan for de to parter , har , som De ved , pny sat fokus p og justeret alle aspekter i partnerskabet mellem De Forenede Stater og Den Europiske Union .
<P>
The New Transatlantic Agenda , som vores venner i USA siger , har opfordret de to parter til at udvide og intensivere deres samarbejde p mange omrder af flles interesse .
Jeg mener at kunne sige , at de halvrlige topmder er et afgrende element i NTA .
De understreger ikke alene den overordnede styrkelse af relationerne mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater , de bidrager ogs til at fremme gennemfrelsen af NTA , og de udgr endvidere en lejlighed til samlet at revidere forholdet mellem de to parter og at diskutere sprgsml af flles interesse .
Rdets formand og jeg afventer med interesse det kommende topmde , der som De ved , vil finde sted den 5. december i Washington , dagen efter topmdet mellem EU og Canada .
<P>
Forberedelserne til mdet gr gode fremskridt , og Kommissionens formandskab og USA ' s reprsentanter skal mdes i morgen i den gruppe p hjt niveau , der er oprettet mellem parterne for at gre status over gennemfrelsen af Den Nye Transatlantiske Agenda og for at gennemg nogle af de vigtigste sprgsml , der for jeblikket er aktuelle .
Vi er netop i gang med at udarbejde den detaljerede dagsorden for topmdet med vores USA-partnere , men jeg kan allerede nu sige Dem , at vi vil medtage flgende vigtige punkter : vores kommercielle relationer med De Forenede Stater , isr inden for WTO og i forbindelse med Helms-Burton-loven .
Vi vil ogs medtage aktuelle emner ssom fredsprocessen i Mellemsten , Cypern-sprgsmlet , klimandringerne , kampen mod kriminaliteten , herunder den organiserede , bekmpelse af terrorismen , beroligende midler , narkotika , immigrationen og asylansgerne .
Det var vist de vigtigste punkter for dette topmde .
<P>
Som ved de tidligere topmder lgger bde USA og vi vgt p de konkrete resultater , vi har kunnet registrere i lbet af de seneste seks mneder .
Vi hber meget hurtigt at kunne underskrive aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde og derefter indg aftalen om aktivt at gennemfre principperne for korrekt adfrd ved anvendelsen af vores konkurrenceregler .
Som det tredje punkt hber jeg , vi i det mindste kan offentliggre initiativer ssom the Transatlantic Information Exchange System , det numeriske bibliotek og den transatlantiske dialog om det borgerlige samfund .
Med hensyn til EU / USA-programmet for demokrati og det borgerlige samfund , der blev meddelt p topmdet i Haag , vil vi formentligt kunne bekrfte navnene p de , der vil tage plads i dommerkollegiet .
<P>
Dette topmde vil vre det fjerde , siden NTA startede .
Vi har i lbet af de to sidste r opnet visse bemrkelsesvrdige konkrete resultater .
Sledes har parterne inden for udenrigspolitikken styrket deres samarbejde i nglesprgsml , herunder arbejdet for fred , stabilitet og genforening p Balkan , i Mellemsten og i Centralafrika .
Euratoms tilknytning den 17. september til Koreahalvens Energiudviklingsorganisation sammen med De Forenede Stater , Japan og Sydkorea viser vores flles vilje til at styrke de bestrbelser , der udfoldes inden for ikke-spredning af atomvben .
<P>
Inden for humanitr bistand og udviklingshjlp har vi forbedret koordinationen for hjlpen til de lande , der er blevet nedbrudt af krigen .
Vi samarbejder ligeledes om at fremme demokratiet og styrke det borgerlige samfund .
EU og USA arbejder ogs sammen p at imdeg udfordringer p verdensplan .
I vores samarbejde imod narkotikaen underskrev vi p topmdet i Haag en aftale om kemiske forbindelser for at kunne bekmpe omdannelsen af kemiske produkter til produktion af ulovligt narkotika .
Vi har et samarbejde i det caribiske omrde , og vi hber at kunne udstrkke dette til ogs at glde Andes-regionen .
<P>
Vi arbejder for jeblikket hrdt p at oprette udvekslinger af bestrbelser i kampen imod den internationalt organiserede kriminalitet , og vi har sat gang i en flles ledet oplysningskampagne , i frste omgang i Polen og Ukraine for at bekmpe handelen med kvinder .
Selvom Den Europiske Union og USA har forskellige tidsplaner for at reducere udledningen af drivhusgasser , overvejer vi , hvordan vi kan samarbejde p Kyota-konferencen om klimandringer , som afholdes i december .
<P>
Der er opnet visse vigtige resultater i planen for den multilaterale handel og i indsatsen for at skabe et nyt transatlantisk marked .
Sledes har EU og USA inden for WTO forenet deres indsats ved at indg aftalerne om informationsteknologi og om grundlggende ydelser inden for telekommunikation , der tilsammen har gjort det muligt at liberalisere for cirka tusind milliarder dollars internationale udvekslinger af varer og tjenesteydelser .
Inden for OECD har den flles indsats bidraget til at tage vigtige beslutninger i kampen mod korruption ved internationale kommercielle transaktioner .
<P>
Den Europiske Union og De Forenede Stater har inden for det nye transatlantiske marked samarbejdet om at reducere barriererne for handel og investeringer , idet de i mange tilflde har fulgt anbefalingerne fra den transatlantiske dialog mellem virksomhederne .
Efter konferencen , der blev afholdt i Chicago i november sidste r , og EU / USA-topmdet , afholdt den 28. maj i r , har de to parter underskrevet en aftale om samarbejde og gensidig bistand p toldomrdet , som skal medvirke til at lette udvekslinger og styrke gennemfrelsen af beslutninger og kampen imod bedragerier .
Forhandlingerne om en aftale om gensidig anerkendelse og evaluering af overensstemmelse er ogs afsluttede .
<P>
Et grundlggende aspekt i NTA er udvikling af kontakter mellem befolkningerne .
Den transatlantiske dialog mellem virksomhederne bidrager til at knytte tttere bnd mellem forretningsmiljerne i EU og i USA , at fremme den bedste praksis og yderligere liberalisere de transatlantiske udvekslinger .
Efter succesen ved konferencen i Chicago afholdt TABD ( transatlantic business dialogue ) mde igen den 6-7. november i Rom .
<P>
Endvidere blev der afholdt en transatlantisk konference med titlen " Lad os bygge en bro over Atlanten  i Washington i maj mned , hvor man samlede eksperter fra det borgerlige samfund , uddannelsesomrdet , ungdom og kultur , elektroniske udvekslinger og parlamentariske kontakter fra begge sider af Atlanten .
Vi glder os isr over , at bndene mellem Europa-Parlamentet og USA ' s Kongres bliver stadigt tttere , og i den forbindelse har EPmedlemmet Alan Donelly ydet en vigtig indsats .
<P>
NTA er en dynamisk proces , som parterne hele tiden holder i gang ved hjlp af en fortsat aktualisering af prioriteterne og enighed om nye ml .
Men vi m dog indrmme , at den ikke udgr lsningen p alle vores problemer .
Det er de meget vigtige meningsforskelle omkring for eksempel Helms-Burton- og Amato-lovene , hormonsprgsmlet og endog bananprotokollen klare beviser p .
Men NTA fremmer p den anden side den gensidige tillid og gr det muligt for parterne at udvikle deres globale forbindelser i et samarbejdsklima , der er inspireret af de grundlggende flles principper og ml .
<SPEAKER ID=168 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , her lige fr topmdet mellem EU og USA den 5. december i Washington vil jeg gerne starte med at forklare , hvorfor jeg mener , at forbindelserne mellem USA og Den Europiske Union er af s afgrende betydning , hvorfor det i hovedtrk er et sundt forhold , og hvorfor det er i begges interesse at arbejde sammen om at lse de problemer , der opstr mellem os .
<P>
Det er det vigtigste bilaterale konomiske forhold i verden .
Vrdien p rsbasis af handelen med varer og tjenesteydelser oversteg i 1996 ECU 360 milliarder .
Vi er hver isr de strste investorer p hinandens markeder .
Europiske virksomheder er de strste investorer i 41 stater i USA og de nststrste i de vrige stater .
En ud af tolv amerikanske fabriksarbejdere er ansat i en europisk virksomhed , og amerikanske virksomheder beskftiger tre millioner arbejdere i Europa .
Vi er knyttet tt sammen , hvilket er til gavn for begge parter .
<P>
Men grundstenen i vores forhold ligger langt dybere .
Vi deler mange grundlggende vrdier , holdninger og interesser , og vi samarbejder for at fremme disse flles interesser og vrdier rundt om i verden ved at strbe efter politisk stabilitet , demokrati , frihandel og menneskerettigheder . Det er derfor , at vi arbejder sammen i Bosnien og steuropa og for at fremme fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Disse flles interesser hverken forsvandt eller blev mindsket med afslutningen p Den kolde krig , men der er mske snarere blevet fokuseret p andre forhold .
Mange af de problemer vi nu str over for , f.eks. globalisering , klimandringer , Kinas indtrden p arenaen samt narkotika , er ikke problemerne fra den gamle st / Vest-strid , men problemer vi str sammen om , og som vi ofte gr noget ved i fllesskab i multilaterale fora .
<P>
Set i lyset af dette , er det frste emne , jeg vil trkke frem i dag , de til tider meget alvorlige uoverensstemmelser mellem os vedrrende visse sprgsml , men vi er ndt til at betragte dem i sammenhngen og holde dem inden for fornuftens grnser .
Forbindelserne mellem EU og USA er generelt strke og stikker dybt .
Det er muligvis fordi der er s ttte bnd imellem os , at vi kan tillade os s bent og rligt at stte ord p vores meningsforskelle .
<P>
Da vi for to r siden blev enige om at sstte den nye transatlantiske dagsorden , kunne begge parter se vigtigheden af at have en overordnet struktur , inden for hvilken vi kunne fremme vores samarbejde inden for de mange omrder , den dkker .
Det har banet vejen for et spring fremad i forholdet mellem EU og USA .
<P>
Vi opstiller fire primre samarbejdsomrder p den nye transatlantiske dagsorden : At fremme fred , stabilitet , demokrati og udvikling , at reagere p globale udfordringer , at udvide verdenshandelen og uddybe konomiske forbindelser samt at bygge bro mellem mennesker .
Vi har gjort fremskridt p alle disse fronter i lbet af de sidste to r , mindre end vi havde drmt om , men ikke desto mindre prisvrdige .
<P>
Vi er i frd med at udvikle vores udenrigspolitiske samarbejde .
Vi gr fremskridt med hensyn til lsningen af globale problemer , f.eks. narkotika , organiseret kriminalitet og handel med kvinder .
Vi har vret i stand til at give reelle fordele til erhvervslivet og befolkningerne via vores samarbejde med internationale organisationer , f.eks. WTO , og ogs via vores bilaterale aftaler , hvoraf den sidste nye er aftalen om gensidig anerkendelse , der dkker seks sektorer og handel for ca . USD 50 milliarder .
<P>
Det var mig en stor glde at se bde de tidlige frugter af og de fremtidige muligheder for den nye transatlantiske dagsorden blive anerkendt i bde betnkningen af fru Erika Mann om den nye transatlantiske dagsorden for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og i betnkningen af hr . Souchet om forbindelserne mellem EU og USA for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender .
<P>
Vi m ikke glemme , at den nye dagsorden ( NTA ) er ung endnu .
Vi kan og vil gre mere .
Jeg er i hj grad fortaler for , at vi gr i gang med at opbygge det skaldte nye transatlantiske marked under hensyntagen til anbefalingerne fra den meget vellykkede " Transatlantic Business Dialogue  ved at fokusere p de vigtige hindringer , samtidig med at der tages hensyn til forbrugerinteresser m.m. p begge sider af Atlanten .
<P>
Derudover er det vigtigt at anerkende , at dette i stigende grad er et forhold mellem ligemnd .
Det bryder de sig ikke altid om at hre i USA , men det vil vre i begge parters interesse p sigt at anerkende det .
Den Europiske Union kan til tider vre en frustrerende partner for amerikanerne pga. vores institutionelle forviklinger og sammenblandingen af de nationale og Fllesskabets befjelser .
Til trods for dette fremstr vi mere og mere som en sammenhngende enhed i vores udenrigspolitiske forhold og optrder i stigende grad som n spiller p den internationale arena .
Dermed bliver vi en endnu mere kompetent partner for USA , som har Kongressen at sls med , og i vores jne bliver Kongressen efterhnden mere og mere indadrettet og ensidig .
<P>
Den Europiske Union er allerede USA ' s ligemand med hensyn til international handel , og vi udnytter dette partnerskab p fremragende vis ved at fre an p den internationale dagsorden , hvad angr handel og liberalisering , det vre sig aftalerne om informationsteknologi , telekommunikation eller finansielle ydelser , som skal afsluttes den 12. december i r .
<P>
I lyset af fordelene ved det meget nre samarbejde med USA - det vi gr sammen inden for omrder som gensidig anerkendelse , og det vi gr sammen over for resten af verden i form af flles lederskab for at n frem til de meget vigtige internationale aftaler , som vi allerede har net i r - sttes de negative virkninger af de afgrelser , der trffes af WTO ' s Tvistbilggelsesorgan , f.eks. banansagen , i perspektiv .
<P>
Jeg er fuldstndig klar over , at i manges jne betyder sdanne afgrelser , at amerikanerne bruger WTO mod Den Europiske Union .
Men vi m ogs tnke p , at de reprsenterer et velkomment skridt fra amerikansk side vk fra rent ensidig handelslovgivning og -handling mod bindende multilateral bilggelse af tvister .
Vi m ikke stille sprgsmlstegn ved vrdien af dette , blot fordi vi mske ikke er enige i nogle af afgrelserne .
<P>
Jeg selv vil ikke tve med at foresl medlemsstater , at vi skal udnytte de rettigheder fuldt ud , som vi forhandlede os til i Uruguay-runden , og som vi har udnyttet i mange sager - den japanske spiritussag er et godt eksempel - og som vi ogs vil udnytte fremover over for USA , nr de , efter vores mening , ikke har overholdt deres WTOforpligtelser .
Vi gjorde faktisk noget ved det i en sag i denne uge , hvor vi mente , at eksportsttten i USA var i strid med reglerne .
Vi skal bruge dette middel lige s kraftigt som alle andre .
<P>
Tendensen til at se Den Europiske Union som USA ' s ligemand forstrkes naturligvis med oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union i januar 1999 .
Det er ikke en tilfldighed , at der er et vld af artikler fra den anden side af Atlanten - nogle bekymret , andre advarende - men alle fokuserer de p , at Den konomiske og Monetre Union tilsyneladende vil blive en ny realitet for USA .
Nr det sker , vil Den Europiske Union meget passende have en flles valuta , som str ml med dens status som verdens frende handelskonomi , og euroen vil konkurrere med dollaren om at vre global valuta .
For et land som er s ivrigt efter konkurrence , br det vre , om ikke altid velkomment , s i hvert fald acceptabelt .
<P>
Jeg er overbevist om , at det i monetre som i andre sager er sundt med konkurrence for begge parter og for verden som helhed .
Men det er uhyre vigtigt , nu hvor kendsgerningerne bliver mere og mere tydelige for USA , at Europa og USA indleder mere intensive diskussioner om de internationale flger af indfrelsen af euroen for at undg overraskelser og hste fordele .
Jeg hilser den amerikanske regerings voksende anerkendelse af MU ' en meget velkommen i denne sammenhng .
<P>
Under en nylig hring i den amerikanske Kongres bekrftede hr . Summers , en hjt placeret embedsmand i finansministeriet , at den amerikanske regering nu er overbevist om , at MU ' en vil blive en realitet .
Politiske beslutningstagere i USA begynder nu at overveje flgerne for den amerikanske konomi og det internationale valutasystem .
Finansministeriet har nu rdet amerikanske virksomheder til at stte fart i forberedelserne i forbindelse med euroen .
<P>
Jeg vil nu tage fat p problemet med eksterritoriallovgivning , der kommer til udtryk i Helms-Burton-loven og loven vedrrende sanktioner over for Iran og Libyen , ILSA .
Disse problemer vkker stor bekymring hos mig , hos medlemsstaterne i Den Europiske Union og naturligvis hos Parlamentet .
Jeg er helt p det rene med de to resolutioner , der blev vedtaget af plenarforsamlingen vedrrende den forstelsesaftale , vi har indget med USA om , hvordan man kan bygge bro over de forskelle , der hersker mellem os .
<P>
Jeg vil gerne have lov til at forklare vores politik i denne vigtige principsag - og det er mit tredje punkt - under hensyn til de sprgsml , de rede medlemmer fru Gonzlez Alvarez , hr . Cabezn Alonso og fru Oddy har stillet .
Jeg vil gerne takke medlemmerne af Europa-Parlamentets interparlamentariske Delegation for Forbindelserne med De Forenede Stater og i srdeleshed formanden , hr . Alan Donnelly for den store indsats , de alle har gjort for at overbevise medlemmer af den amerikanske Kongres om , hvor bekymret man i Europa er over disse forhold .
<P>
De har faktisk gjort mere end blot udtrykke bekymring .
Jeg bifalder isr hr . Donnellys forslag om afholdelse af en transatlantisk konference om Cuba nste r .
Det grundlggende problem ligger hos lovgiverne .
Som flge af den aktuelle indstilling i den amerikanske Kongres vedrrende internationale forhold , spiller de europiske parlamentarikere en central rolle , ikke en birolle , nr det handler om at overbringe amerikanerne vores synspunkter .
Hvad angr Cuba og for dens sags skyld ogs Libyen og Iran , er det skbnens ironi , at vi og amerikanerne har tilsvarende , mske endda identiske , politiske ml : At fremme demokrati , konomisk vkst og menneskerettigheder i Cuba , og i Iran og Libyen handler det om menneskerettigheder og modstand mod international terrorisme og mod spredning af massedelggelsesvben .
I bund og grund er vi hinandens strkeste allierede i opnelsen af disse ml .
<P>
Vi har taget mange konkrete skridt i den retning i begge tilflde , dels via vores flles holdning vedrrende Cuba dels via de foranstaltninger , vi har truffet mod Iran og Libyen .
Formandskabet og Kommissionens formand , Jacques Santer gav detaljerede oplysninger til prsident Clinton ved topmdet i maj i Haag om foranstaltningerne mod Iran og Libyen i forbindelse med antiterrorisme og ikke-spredning af massedelggelsesvben .
Den Europiske Union og USA , sammen med Canada , har sidenhen ogs kraftigt intensiveret den udenrigspolitiske dialog om Iran .
Men truslen om sekundre boykotter for europiske virksomheder , der blev indfrt i henhold til Helms-Burton-loven og ILSA , har resulteret i en tilbagegang for samarbejdet mellem EU og USA vedrrende lsningen af disse problemer .
Det har ikke hjulpet vores flles ml , tvrtimod .
Vi mener , at sdanne sekundre boykotter er ulovlige i medfr af folkeretten .
Men derudover virker de ogs mod hensigten rent politisk .
Det har frt til , at bde energien og opmrksomheden i stort omfang er blevet kanaliseret vk fra de egentlige prioriteter i forbindelse med Cuba , Iran og Libyen .
Jeg hilser det forslag , som Parlamentet er kommet med , velkomment , idet det vil stte os i stand til at forklare den amerikanske offentlighed og Kongressen , hvad det er , vi rent faktisk foretager os , og med hvilket sigte , inden for de pgldende omrder .
<P>
Men vores primre forpligtelse har vret at beskytte europiske interesser .
Til dette forml vendte vi os mod WTO .
Det var WTO ' s handling , og kun den , der frte til den forstelsesaftale , jeg forhandlede mig frem til i april i r , iflge hvilken amerikanerne gr med til at arbejde henimod at give dispensation , bde vedrrende kapitel IV i HelmsBurton og i henhold til ILSA , mod at vi suspenderer , men ikke opgiver WTO-proceduren .
Dispensation i henhold til Helms-Burton er forbundet med bilaterale forhandlinger om krav for investering i ulovligt eksproprierede ejendomme p den ene side og principper i forbindelse med eksterritoriallovgivning p den anden side .
Vi var ikke net til enighed som planlagt den 15. oktober , men vi fortstter med at arbejde p og overveje , hvordan vi bedst kan n til en aftale .
<P>
For at n til en sdan aftale m den amerikanske Kongres vre parat til at bevilge dispensation fra begge love over for EU , nr betingelserne i forstelsesaftalen er blevet opfyldt .
Det krver en mere langsigtet aftale mellem os , hvad angr de bredere aspekter af sanktionspolitikken , og det kan medfre get samrd , hvad angr de berrte lande .
Men det er klart , at siden forstelsen blev indget , er der ikke blevet skredet ind over for europiske virksomheder med hjemmel i nogen af lovene .
Det er ogs klart , at hvis der skrides ind over for en europisk virksomhed , vil det , efter min mening , vre umuligt at fortstte suspensionen af WTO-panelet , og vi ville dermed vre tilbage , hvor vi startede .
<P>
Jeg nsker ogs atter at understrege , at for at en generel bilggelse skal vre acceptabel , skal den dkke ikke kun forhandlingerne om Helms-Burton , men ogs beskyttelsen af europiske virksomheder mod virkningerne af ILSA .
Vi mener , at Den Europiske Union er fuldt kvalificeret til en dispensation i medfr af ILSA , og det omfatter naturligvis Total , som underskrev en aftale , der er helt i overensstemmelse med fllesskabsretten og folkeretten .
<P>
Jeg vil gerne afslutte mine bemrkninger med kort at se p nogle af de andre sprgsml , der sandsynligvis ogs vil blive behandlet p topmdet .
For at supplere formandskabets bemrkninger , forestiller jeg mig , at vores udenrigspolitiske drftelser vil fokusere p , hvordan vi kan stte gang i EU ' s og USA ' s gensidigt supplerende betrbelser til sttte for den strandede fredsproces i Mellemsten .
Vi vil bede USA om at presse alle parter til at gennemfre samtlige betingelser i Oslo-aftalerne .
<P>
Det andet store sprgsml vil vre muligheden for at styrke den konomiske reformproces i Ukraine .
Klimandringer vil , som det er blevet nvnt , afgjort spille en stor rolle ved dette topmde , som finder sted umiddelbart inden den ministerielle del af klimakonferencen i Kyoto , og selvom det synes svrt , m vores flles ml vre at f et vellykket resultat af konferencen .
<P>
Hvad angr bilateral handel forbeholder vi os ret til at stte fingeren p dels det diskriminerende udkast til de amerikanske regler for gennemfrelse af GATS-aftalen om basistelekommunikation dels den stigende strm af ensidig statslovgivning om sanktioner i USA .
Der er ingen tvivl om , at amerikanerne vil give udtryk for deres bekymring over de mulige virkninger p handelen af et forbud mod visse farlige stoffer , der bruges i lgemidler og kosmetik .
Jeg er heller ikke i tvivl om , at sprgsmlet om gensplejsede afgrder ogs vil blive rejst .
<P>
Mske kommer der , hber jeg , to fremadskuende formandsredegrelser .
Nr jeg siger " hber  , er det fordi forberedelserne til topmdet endnu ikke er afsluttet , og vi stadig arbejder p disse emner .
For det frste en redegrelse om det gede lovgivningsmssige samarbejde mellem Den Europiske Union og de amerikanske myndigheder med henblik p at forbedre den effektive gensidige markedsadgang for eksportvarer , samtidig med at det ndvendige hje beskyttelsesniveau af sundheden , sikkerheden , forbrugerne og miljet bibeholdes .
Da der skulle forhandles om aftalen om gensidig anerkendelse , som havde frste prioritet i erhvervslivet , stod det klart , at der var et stort behov for et meget tttere samarbejde mellem lovgiverne .
<P>
En anden redegrelse vil , hber jeg , give den elektroniske handel en indsprjtning , ved at der oprettes flles principper , som vil hjlpe med at fre udviklingen over Atlanten og rundt i verden .
Den stigende betydning af forbindelser mellem mennesker tvrs over Atlanten afspejles af den ptnkte underskrift af forsknings- og teknologiaftalen med USA , der giver vores videnskabfolk og videnskabelige institutioner nye muligheder for at samarbejde om forhold , der vil placere os i inderbanen .
<P>
Jeg er ikke i tvivl om , at Parlamentet , formandskabet og Kommissionen i runden vil se p forbindelserne mellem de to lande , fordele , problemer - med knaster og det hele - samt muligheder , de indebrer .
Jeg er sikker p , at et godt forsvar for europiske interesser ikke er i modstrid med fremmelsen af flles interesser , snarere det omvendte . Det gr det nemmere at lse problemer , s vi kan fortstte vores ttte samarbejde .
Det er i den nd , og med de forhbninger , at vi imdeser det kommende topmde .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Tak , sir Leon .
Jeg tror , det var en af de lngste kommissionstaler , der nogensinde er blevet holdt her i Parlamentet .
Jeg gr ud fra , at De blev revet med af Deres store interesse i sagen samt af den vigtighed , De fler den har .
Og jeg er enig med Dem , hvilket er rsagen til , at jeg ikke bad Dem om at afslutte Deres indlg inden for de 20 minutter - det dobbelte af Rdets tid .
Det var ikke desto mindre en interessant tale , og jeg hber , at kollegerne er af samme mening .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det er sikkert rigtigt , at kommissr Leon Brittans tale var lidt lngere end normalt . Men det var ogs en meget indholdsrig og vigtig tale .
<P>
Kommissren gav udtryk for , at USA og Europa bde er partnere og konkurrenter .
Han var meget optimistisk med hensyn til , at vi bliver mere og mere ligeberettigede partnere .
Jeg er ikke sikker p , at alle ser det p den mde , i srdeleshed i USA , for ellers ville man mske se anderledes p Helms-Burton og d ' Amato , s ville man mske se lidt anderledes p tingene hos McDonnell-Douglas og Boeing og ogs hos British Airways og American Airlines .
Det virker stadigvk p mig , som om man mener , at Europa skal holde sig til bilaterale og multilaterale aftaler , mens Amerika selvflgelig har lov til ind i mellem , nr det er i deres egen interesse , at trffe ensidige aftaler eller lave ensidige ordninger .
<P>
Hr. kommissr , mon ikke ogs det hnger sammen med , at vi inden for Europa selv har meget forskellige meninger i mange sprgsml ?
De omtalte Bosnien og Mellemsten .
Vi er endnu ikke kommet s langt , at vi reprsenterer flles regler der , og netop med hensyn til Mellemsten giver jeg Dem fuldstndig ret .
Det er uacceptabelt , at Europa lgger mange penge i dette omrde uden at opn de store resultater , fordi Amerika presser for lidt p for at opn en holdning fra Israels side , som virkelig muliggr en fredsproces .
<P>
Jeg kan fuldt ud sttte Dem med hensyn til lovene , Helms-Burton , d ' Amato og andre ordninger .
Europa kan godt vre parat til at g p kompromis , hvad angr detaljerne , men ikke hvad angr selve sagen . Det m vre klart , at hvis der f.eks. tages skridt mod en virksomhed , s m det vre slut med al waiver , for s skal vi tage opgret og diskussionen i WTO .
Jeg giver Dem ogs fuldkommen ret i , at det er godt , at vi nu har fet en pause , men det er kun en pause og ikke nogen endelig afklaring . Jeg vil give Dem min fulde sttte i Deres anstrengelser for at n frem til en endelig afklaring .
<P>
Det sidste punkt , jeg kan n p grund af den korte tid , er fast-track -forhandlingerne , drftelserne i USA , sammenbruddet og konsekvenserne .
Jeg tror , at ogs USA befinder sig i en lignende situation , uden at overvurdere det , og at vi skal sprge os selv i fllesskab og jeg understreger i fllesskab : Hvordan kan vi gennemfre og sikre fri handel i verden , nr der samtidig er mange konomiske , men frst og fremmest sociale problemer forbundet med denne handel ?
Vi er tilhngere af frihandel , fordi det er til gavn for os .
Men vi m ogs gre det klart for vores egen befolkning , ligesom det i USA nu er ndvendigt for prsident Clinton , at fri og fair handel godt kan forenes med hinanden , og at det ved al frihandel skal vre sdan , at den ogs skal vre fair i vores befolknings jne .
Med det for je er det en vigtig opgave at fre disse drftelser med USA p dette topmde , men ogs ud over det .
Med disse ord vil jeg nske kommissren en god og vellykket rejse til Amerika , som De , s vidt jeg ved , starter p i morgen .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg hilser de to redegrelser , vi har fet her i eftermiddag varmt velkommen .
Der er ingen , der kritiseres for at tale for lnge .
Det var helt klart , og det var ogs meget fordelagtigt , at vi fik et sdan indlg forud for det meget vigtige topmde i starten af december .
Derfor bifalder jeg de to redegrelser .
Vi kan se de store fremskridt , der er gjort , nr vi ser p alle de emner , der nu er under debat vedrrende den nye transatlantiske dagsorden , der knap nok er to r gammel .
<P>
Det er dog vigtigt at understrege , hvorfor netop dette topmde er s vigtigt .
Faren ligger i , at der p nuvrende tidspunkt er en del uoverensstemmelser , som kommissren ppegede , men der er ogs et hav af flles interesser .
Gr vi i en flde , ikke som flge af manglende interesse , men pga. forkert prioritering , nr det drejer sig om indfrelsen af den flles mnt , som kommissren nvnte , og nr vi kommer til sprgsmlet om udvidelsen mod st ?
Det vil ikke blot vre pga. manglende interesse , men pga. forkert prioritering af behandlingen af det transatlantiske forhold , at alle disse emner , som er blevet opregnet i dag , kunne blive sat lngere ned p vores prioriteringsliste og ikke f den ndvendige opmrksomhed om seks til tolv mneder .
<P>
Hertil kommer , at det er ret tydeligt for os inden for politik , at alle de emner der er under debat mellem regeringerne , ogs har en politisk kontekst .
Flere og flere konomiske emner , det vre sig sanktioner eller bygning af det nye transatlantisk marked , vil forudstte , at Parlamentet og den amerikanske Kongres involveres p den ene eller anden mde , det vre sig i udformningen af love , fremme til finansiering eller det , der mtte vre ndvendigt for at sikre den nye transatlantiske dagsordens succes .
<P>
Jeg vil gerne stille tre sprgsml til Rdet og Kommissionen vedrrende topmdet .
For det frste , vil formanden for Rdet og formanden for Kommissionen sikre , at der inkorporeres et langsigtet perspektiv i konklusionerne fra topmdet , s vi ved , at vi arbejder sammen p begge sider af Atlanten om at forme et mere langsigtet transatlantisk partnerskab ?
<P>
For det andet , kan vi sikre , at et sdan perspektiv er orienteret mod det 21. rhundrede , hvor der kunne tnkes at vre overordnede institutionelle rammer , muligvis en traktat ?
De politiske fllesskaber kan derefter inddrages ved siden af erhvervslivet med henblik p at arbejde sammen med regeringerne om at oprette det nye transatlantiske forhold .
<P>
For det tredje , kan kommissren sige lidt mere om det nye transatlantiske marked , som han jo understregede som et vigtigt koncept ?
Vi er ndt til at definere det koncept .
Mske kan der ved dette topmde i Washington gives grnt lys for den undersgelse .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Formand , kommissr , kolleger , den nye transatlantiske agenda , der blev vedtaget i december 1995 i Madrid , understreger og bekrfter EU ' s og USA ' s flles anstrengelser for at udvide og fordybe deres forbindelser .
Den liberale gruppe er derfor ogs glad for succesen med den " Transatlantic Business Dialogue  .
Inden for denne ramme er der siden november 1995 nedbrudt mange handelsbarrierer .
De vigtigste eksempler herp er " Multilateral Recognition Agreements  .
MRA ' erne vil stimulere den transatlantiske handel og reducere priserne for virksomhederne og forbrugerne .
<P>
Jeg beklager derfor ogs meget den amerikanske kongres ' protektionistiske holdning i jeblikket , der i hj grad vanskeliggr gennemfrelsen af eksisterende og indgelsen af nye handelsaftaler .
Handel fremmer virksomhedernes vkst og udgr derfor en hjrnesten for beskftigelsen .
Jeg hber og forventer derfor ogs , at kongressen forlader dette vildspor og vender tilbage til sin traditionelle liberale holdning til frihandel .
Samtidigt opfordrer jeg p vegne af min gruppe kommissren til at gennemfre Parlaments beslutninger om handelstvister med USA .
<P>
Topmdet EU-USA i Haag var en stor succes og understregede for frste gang betydningen af forbindelser mellem borgerne p begge sider af oceanet .
De er af uvurderlig vrdi for forbindelserne i fremtiden .
P topmdet i Washington flges dette op med en demonstration af Thais-projektet , der fremmer den elektroniske udveksling mellem borgerne .
<P>
Ogs underskrivelsen af aftalen om videnskabelige og teknologiske undersgelser er en milepl inden for den nye transatlantiske agenda .
<P>
Til sidst vil jeg sprge kommissr Brittan om han kan informere Parlamentet om topmdet i Canada , der finder sted d . 4. december i r .
Canada er ogs en transatlantisk partner , og Unionen har endvidere en flles aktionsplan med Canada .
Jeg hrer gerne Deres svar hr . Brittan .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , vi har i dag hrt en hel del om resultater , intense diskussioner og s sandelig ogs om problemer med vores partnere p den anden side af Atlanten .
Der er ingen tvivl om , at forhandlingerne ved Washington-topmdet eller for den sags skyld alle andre steder skal fortstte , nr som helst der opstr uenighed , som vil vre en betydelig hindring for den transatlantiske dagsorden og dialog .
<P>
Det er ogs sandt , at nogle forhandlinger i sig selv , srligt i tilflde af forlngede frister , kun tjener den anden sides forml .
Den problemfyldte Helms-Burton-sag burde have vret en lrestreg .
Siden den 11. april har der vre syv eller otte forhandlingsrunder mellem Den Europiske Union og USA . Fra EU ' s side har der naturligvis vret givet udtryk for en del tilfredshed , idet kapitel IV og suspensionen af de amerikanske sanktioner har sknet nogle , men ikke alle europiske virksomheder , samtidig med at virksomheder uden for Europa er blevet ramt hrdt .
<P>
P samme tid er der kommet en atmosfre af intimidering og frygt , som har fet konstant nring fra truende udsagn fra visse kongresmedlemmer .
Resultaterne ligger p bordet .
Handel mellem landene i Unionen og Cuba er blevet kraftigt reduceret .
Investeringer skres ned til eller standses p 1996-niveauet .
Med andre ord er HelmsBurton effektiv .
Loven udretter mirakler for USA , samtidig med at de endelse forhandlinger fortstter , hvor der har vret en del gen , men nsten intet bid her i Parlamentet og i Bruxelles .
<P>
Vi foreslr , at det er p tide at stte en tidsfrist - lad os sige den 31. december - og derefter kaste os over det eneste mulige valg , nemlig at g til WTO-panelet .
Vi ser meget gerne en klar udmelding fra Kommissionen vedrrende en tidsfrist for forhandlingerne om Helms-Burton eller for den sags skyld D ' Amato-loven .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , der er bestemt ingen grund til skulderklap i disse dage fr topmdet mellem EU og USA .
For der mangler en hel rkke emner p den transatlantiske dagsorden , som helt afgjort hrer med til en dialog , som er i miljets og befolkningernes interesse .
Denne dialog , som vi uden tvivl har brug for , skal vre en kritisk dialog blandt venner og skal kunne tle kritik .
Falske venner har ingen gavn af .
Og allerverst p prioriteringslisten for verdens to strste handelsblokke br man ikke have et ydmygt buk for koncernernes interesser , men et politisk signal om fred i hele verden , en bredygtig social og kologisk regulering af verdenskonomien og ligeberettiget inddragelse af alle lande og ikke mindst de svagere lande .
<P>
Det er ogs utrovrdigt p den ene side at fremme et multilateralt handelssystem under WTO , mens man p den anden side for at beskytte sin egen konomi laver bilaterale srordninger , som udelukker og diskriminerer resten af verden .
Det modsatte ville have vret mere p sin plads , nemlig at man i fllesskab gjorde noget for at forbedre forbrugerbeskyttelsen , hvede niveauet for de eksisterende sociale standarder og miljstandarder og forbedrede oplysningen af offentligheden .
Ogs forberedelserne til det nste WTO-ministermde burde helt afgjort vre p dagsordenen .
For der skal i god tid fremsttes substantielle forslag , f.eks. p omrderne for sociale standarder og miljstandarder .
Vi br kunne bandlyse genmanipuleret soya og hormonbehandlet oksekd fra vores spisesedler i henhold til WTO-teksten .
<P>
EU br absolut ogs huske sine venner p deres lektier i Kyoto og Ottawa , hvor den internationale aftale om et forbud mod landminer bliver vedtaget i december .
For vi har et verdensomspndende ansvar .
Vi har hverken brug for et Fort Europa eller USA-hegemoni .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Hr .
Kreissl-Drfler , De burde bede Deres gruppe om ikke at give Dem en taletid p halvandet minut , hvor De ingen mulighed har for at sige det , De nsker .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , det siger sig selv , og derfor giver jeg mig ikke p dette punkt , at vores gruppe er fuldt bevidst om , hvor utroligt vigtige relationerne EU / USA er , og at vi nsker dem styrket inden for Den Nye Transatlantiske Agenda .
Men vi nsker isr en ny balance , for at EU ikke skal komme i en underlegen position i forhold til sin store ven p den anden side Atlanten .
<P>
Denne nye ligevgt skal naturligvis ske i form af en ndring af USA ' s alt for dominerende holdning .
Der er flere talere , der har nvnt de ubehagelige Helms-Burton-og Amato-love , men jeg vil isr gerne fremhve EU ' s ansvar .
Nr vi str sammen , kan vi opn meget .
Men nr vi er splittede , vil USA uundgeligt kunne dominere med sine interesser og synspunkter .
<P>
Jeg vil tage et enkelt eksempel , nemlig Blair House-aftalerne fra 1994 .
Frankrig afviste i frste omgang , med rette , det uretfrdige i visse bestemmelser .
Efter at have fet flere andre EU-lande , herunder Tyskland , over p sin side fik Frankrig ndret visse bestemmelser om fllesskabssttte i den retning , det nskede .
Eksemplet viser , at Unionen med De Femten i anden omgang opnede , hvad Kommissionen som forhandler , p trods af sit talent , ikke havde kunnet opn i frste omgang . I den forbindelse vil jeg gerne kraftigt minde om vores nske om , at Kommissionen kunne f endnu strre kompetence for at kunne handle mere effektivt .
<P>
Som det gr p handelsomrdet , gr det jo ogs p det politiske omrde , og hvad angr den flles udenrigspolitik .
Vores nationale ider har alene kun f chancer for at kunne lykkes . Succesen gr gennem en samling af vores styrker , med et klart defineret ml , med flles vedtagne forhandlingsvilkr og med overensstemmelse mellem medlemsstaternes og Kommissionens handlinger .
<P>
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt , vil EU forblive en lerpotte over for en jernpotte , og USA kan definitivt glde sig over en dominerende position , der som enhver monopolsituation vil vre farlig .
Men alt dette skal ske gennem en gte flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Dennes utilstrkkelighed , hvilket vil sige dens fravr , kan mrkes , ikke bare p det udenrigspolitiske omrde , i Jugoslavien , i Mellemsten , i Afrika og andre steder , men ogs p det kommercielle omrde .
<P>

EU konomiske styrke , som er betydelig , kan kun f succes over for De Forenede Stater , hvis denne styrke hviler p en gte politisk kraft .
<P>
Det er med dette udgangspunkt , jeg nsker Dem hr. minister og Dem , hr. kommissr , held og lykke med det kommende EU / USA-topmde .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , den transatlantiske dialog vil kun vre virkeligt frugtbar og mdet den 5. december kun udgre et nyttigt trin i denne dialog , hvis det lykkes at foretage reelle fremskridt med hensyn til at lse en rkke juridisk og kommercielt vigtige meningsforskelle , der for jeblikket skiller EU og USA .
<P>
Jeg glder mig derfor over den meddelelse , vi netop har fet , om at Helms-Burton-loven er p dagsordenen .
Mere generelt mener vi , at det meget alvorlige sprgsml om , at USA ' s nationale love finder anvendelse uden for landets grnser , skal rejses i sin fulde udstrkning .
<P>
Vi beklager dybt , at det ikke p de bilaterale mder i november lykkedes at opn vsentlige fremskridt i dette sprgsml .
Det er nu afgrende for EU at bremse rsagen til denne skadelige praksis for ikke at risikere , at den stabiliserer sig i fremtiden .
<P>
Den vej , Kommissionen fulgte under Uruguay-Runden , var at lade EU-landene betale en hjere pris mod , at USA gav afkald p at anvende sin ensidige praksis .
Fastholder USA sin beslutning , kan denne aftale kun betragtes som narrestreger .
Det er derfor ndvendigt at udvise den allerstrste fasthed i dette principielle sprgsml og om ndvendigt spille med truslen om trovrdige sanktioner og i den forbindelse anvende de absolut afgrende instrumenter i en ekstern handelspolitik .
<P>
Er det en god strategi , Kommissionen har fulgt ?
Er det det bedst mulige valg at meddele frafald over for WTOpanelet , selvom dette ikke er definitivt , mod at f en meget skrbelig garanti om en midlertidig ikke-anvendelse af Helms-Burton-loven over for EU-virksomheder ?
Man kan stille sig selv dette sprgsml , for i stedet for at g efter en definitiv afskaffelse af en juridisk praksis , hvis ulovlighed der ikke er tvivl om , vedligeholder man til skade for virksomhederne p denne mde en situation med juridisk usikkerhed , som kan have skrmmende og lammende virkning .
Lovene fortstter med at vre i kraft , og en tilfldig begivenhed kan til enhver tid f USA ' s administration til at gre en ende p sin dmpede fortolkning af sagen .
<P>
Hvis vi lader sdanne love vre uantastede , kan det i vrigt kun opmuntre andre lobbyer til at ruste sig og udve pres , isr i de fderale stater og p lokale myndigheder , for at gennemtrumfe nye love med ekstraterritoriale virkninger sdan , som vi har set det i Massachussets .
<P>
Det er alts i vores interesse , hr. formand , at stte en stopper for denne meget alvorlige afvigelse .
I den forbindelse vil det vre afgrende , at dette sprgsml indtager en central placering p mdet den 5. december , og at vores forhandlere er klar over , hvor alvorlige disse bestemmelser er , og at de kan have skadelige indvirkninger p klimaet for de transatlantiske relationer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger . Jeg blev ikke meget forbavset over at hre Rdet og Kommissionen .
Men jeg var dog alligevel forundret over ikke at hre et eneste ord om den asymmetri , der for jeblikket kendetegner forholdet mellem EU og USA .
Nr jeg siger " asymmetri  , er det for ikke at anvende ordet " kolonisering  .
Politisk og militr kolonisering - her er det nok at nvne debatten mellem Frankrig og USA om kommandoen over NATO ' s sydflanke .
Hvad angr den konomiske og handelsmssige asymmetri , talte kommissren om , at tre millioner arbejdstagere var afhngige af USA ' s beslutninger , men dette er unilateralt ; hvor er den anden side henne ?
Kulturel kolonisering , her er det nok at se p den strm af USA ' s subkultur , der hldes ud over vores TV-skrme , og som invaderer EU ' s ungdoms kulturunivers .
Hvis vi bygger en bro under disse vilkr , kommer den kun til at g den ene vej ; hvis vi snker barriererne , vil det blot hjlpe den strkeste til at blive endnu strkere .
<P>
Jeg hrte heller ikke noget om Irak , om det , der nsten kan kaldes et folkemord , hvor tt ved en million irakiske brn indtil nu blevet ofre i menneskerettighedernes navn , det er dog alligevel temmelig usdvanligt .
Heller ikke et ord om det skandalse Boeing-McDonald-Douglas-kartel , eller om USA ' s skandalse dominans p Balkan .
Vi hrte intet om den diskussion , der kunne vre vigtig for stlmarkedet , markedet for elektriske komponenter eller landbrugsmarkedet , som alle helt og holdent domineres af USA .
Der blev dog talt en smule om Helms-Burtonloven .
<P>
Men sandheden er , at De Forenede Stater har vundet tre verdenskrige .
Med Frste Verdenskrig lykkedes det at eliminere det tyske og det strig-ungarske imperium .
Med Anden Verdenskrig fik man nedbrudt den britiske og det franske imperium , og med Den Tredje Verdenskrig - den kolde krig - opnede USA at delgge det sovjetiske imperium .
<P>
Alt sammen meget godt !
Men resultatet er , at vi nu har en eneste supermagt - USA - som koloniserer hele resten af verden .
Man kunne vel have forventet bare en lille smule modstand fra EU imod denne ensidige proces .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , sir Leons kommentarer vedrrende WTO glder mig meget .
P min gruppes vegne nsker jeg at understrege hans bemrkning om , at vi ikke bare kan mene , at WTO er en god organisation , nr de handler i vores interesse og en drlig organisation , nr de ikke handler i vores interesse .
Hvis EuropaKommissionen trkker sin sag tilbage vedrrende Helms-Burton , som vil vre i vores interesse , vil dette i sig selv vre at underminere WTO .
<P>
Denne debat rejser et meget vigtigt sprgsml om det , vi fler er udviklingen af et meget farligt demokratisk underskud i den nye globale verdensorden , og som denne transatlantiske dialog i nogen grad kan udligne .
Jeg flte mig foranlediget til at komme med disse kommentarer p grund af sir Leons brug af udtrykket  afledning af opmrksomheden  under beskrivelsen af Kongressens holdning til Helms-Burton .
Politikere kan have en betydningsfuld rolle som formidlere , men det er meget vigtigt , at ikke-valgte politikere , som De har valgt at vre nu , sir Leon , er opmrksomme p , at det er en proces , der gr begge veje .
<P>
Politikere m alt for ofte vre formidlere - og nogle gange frivilligt - i forbindelse med at forklare vlgerne om beslutninger , der er truffet af andre , og hvorom de nogle gange fler sig usikre .
Politikere har ogs en anden rolle , og det er at reprsentere vlgernes synspunkter over for beslutningstagere .
Selvom jeg rent politisk ikke har noget til flles med Jesse Helms , har jeg som valgt politiker nogen forstelse for rettighederne for de mennesker , der er valgt til at ivrkstte lovgivning , som de fler afspejler deres egne vlgeres synspunkter .
Hvis vi ikke passer p , vil vi se et meget farligt misforhold mellem det , der besluttes p hjt plan , og det , der skal promoveres og forklares til vlgerne .
<P>
I denne forbindelse hber jeg , at den transatlantiske dialog vil medfre strre demokrati og omfatte flere og flere valgte politikere som et lille skridt i retning af at overvinde udviklingen af frnvnte farlige demokratiske underskud i denne nye verdenshandelsorden .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke formanden for Rdet og sir Leon Brittan for redegrelsen og for de perspektiver , de har fremlagt .
Efter min mening har netop Kommissionens arbejde i de seneste r givet fremragende resultater .
Gode relationer mellem Europa og USA har i de forgangne rtier sikret frihed , fred , flere menneskerettigheder , stabilitet og velstand .
Vi skal srge for , at det ogs vil vre tilfldet i fremtiden , men vi skal ogs vre klar over , at tingene har ndret sig s meget p grund af de forandringer , der er sket i verden , fordi st / vest- konfrontationspolitikken er forsvundet , fordi de bnd , der skyldes militre trusler , er blevet svkket og fordi Den Europiske Union er blevet styrket i en sdan grad , at der nu opstr en monetr union , at vi ogs skal finde nye svar med hensyn til mekanismerne og at det ikke mere kan lade sig gre at holde de transatlantiske forbindelser ved lige alene ved hjlp af NATO .
<P>
Det er min opfattelse , at vi nu m se p , hvad vi ud over den transatlantiske erklring og ud over den transatlantiske dagsorden kan gre for at udnytte den indbyggede energi , der ligger i de sidste rs vellykkede arbejde , til at styrke disse forbindelser .
Netop afgrelsen vedrrende Helms-Burton , den amerikanske prsidents manglende evne til at f fast-track igennem i kongressen , viser , at det kun fungerer , nr vi sammen fr det op p et politisk niveau , hvor ogs den amerikanske kongres bliver inddraget .
Jeg tror ikke , det kan lade sig gre p anden mde , hvis vi nsker at forbedre forbindelserne varigt .
<P>
Det er derfor efter min opfattelse meget vigtigt at tilvejebringe en transatlantic market-place med en klar mlstning og en tidsplan for at holde den indbyggede energi ved lige , men ogs at skabe rammerne for en aftale , som inddrager Den Europiske Unions og USA ' s demokratiske institutioner .
P den mde kan det tydeliggres , at den flles interesse er af strre vrdi end de enkelte interesser , som nogle gange bliver sat igennem .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke Dem for , at De til en vis grad har besvaret de sprgsml , som p grund af tidsmangel ikke kunne besvares i gr .
<P>
Da jeg kun har et minut , vil jeg dernst referere til temaet vedrrende de eksterritoriale love , der , som De har set , bekymrer alle de parlamentsmedlemmer , der kommer med indlg .
Af to grunde , tror jeg : For det frste fordi det ser ud som om , USA forsger at indfre en model for handelsforbindelser og politiske forbindelser , hvor USA bestemmer , hvordan og hvornr de vrige skal handle , og for det andet fordi mange af os har flelsen af , at Europa ved at trkke klagen tilbage fra WTO og fortstte med at forhandle om love , der er ulovlige , i realiteten og hvad angr Cuba , medvirker til den meget ulovlige blokade , der har eksisteret i s mange r , fordi Helms-Burton-loven ikke kan undg at vre en styrkelse af embargoen eller blokaden , som De foretrkker at kalde den .
Den Europiske Union kan ikke medvirke til det , fordi den seneste afstemning i FN , som De ved , med et overvldende flertal fordmte denne blokade som ulovlig og derfor fordmte Helms-Burton-loven .
Jeg mener , at Europa skal indtage en handlekraftig holdning over for USA og ikke g i forhandlinger om loven , men sige til dem , at den lov er ulovlig . Ganske enkelt .
Jeg tror , at en supermagt som USA stter meget mere pris p oprigtigheden og handlekraftigheden i forsvaret af nogle principper , som alle parlamentsmedlemmerne i Europa , som De ser , beder Dem om at forsvare .
<P>
Under alle omstndigheder ved jeg , at agendaen er meget bred , og vi nsker Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Fru Gonzlez lvarez , jeg vil gre samme bemrkning til Dem : Deres gruppe br tildele Dem mere end et minut .
Jeg har det meget drligt med at afbryde en kollega , der kun har en taletid p et minut , s efter min mening br grupperne snarere give to eller tre minutters taletid .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden og sir Leon Brittan , ikke kun for deres fremragende prsentationer her i eftermiddag , men for det gte engagement , der er udvist af Kommissionen og Rdet i forbindelse med styrkelse af forholdet til USA .
Der er dommedagsprofeter bde i Parlamentet og Kongressen i USA , som vil benytte enhver lejlighed til at sige , at det transatlantiske forhold ikke fungerer , at det er en katastrofe og ikke br fortstte .
Faktisk er forholdet mellem Europa og USA det mest betydningsfulde forhold her p jorden .
Isr nu , hvor Kongressen har sagt nej til fast track-proceduren i forbindelse med handelsforhandlingerne for den amerikanske prsident .
Vi m gre mere for at uddybe forholdet .
Man kan ikke blot lade denne dynamik sl fejl .
Vi m finde nye veje : Mellemfolkelige forbindelser , uddannelsesinstitutioner , diplomater , politikere og forhandlere , der arbejder tttere sammen for at f Kongressen til at forst , at dette forhold mellem Europa og USA er meget vigtigt for vores flles fremtid .
<P>
Derfor hber jeg , at det transatlantiske topmde , der afholdes om f uger , vil vre mere end en tynd gennemgang af det , der er foreget fr i tiden , og at dagsordenen fr et skub fremad , isr i forbindelse med emner som elektronisk handel , bekmpelse af kriminalitet , organiseret kriminalitet og handel med narkotika i omrder inden for tredje sjle .
Vi m prve at finde nye veje til samarbejde .
<P>
Parlamentet har et ansvar - og jeg siger dette til alle de politiske grupper , der er reprsenteret her i eftermiddag .
Man kan ikke forvente , at embedsmndene - og det var netop Michael Hindleys budskab - skal forhandle med Kongressen .
Det er op til os som politikere at forhandle med Kongressen .
Vi m tale med Kongressen , mdes regelmssigt og lse dette problem .
Derfor hber jeg , at vi i lbet af den nste mned eller to i forbindelse med arbejdet i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser og Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater vil finde nye veje til forhandling med Kongressen og uddybning af forholdet , isr med de nye medlemmer af Kongressen , der simpelthen ikke har nogen erfaring med internationale forhold mellem Europa og USA .
Det er vores ansvar , ikke Kommissionens eller Rdets ansvar .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de kommende topmde mellem EU og USA udgr en mske afgrende og endegyldig lejlighed til at vise , om EU har eller ikke her en egen stemme , om EU har eller ikke har institutioner , der virker til forsvar for Fllesskabets politiske og konomiske interesser .
<P>
Det er derfor vigtigt , at Rdet og Kommissionen til december er i stand til at forhindre , at USA bliver ved med at opretholde og ptvinge mekanismer , der gr imod de anbefalinger , som man er blevet enige om p multilateralt niveau .
Det er afgrende , at de gldende regler om konkurrence p landbrugsomrdet eller inden for fly- , vrftseller radio- og tv-industrien har den samme vrdi p bde den stlige og den vestlige side af Atlanterhavet .
<P>
Det er fundamentalt at f WTO til at fungere reelt uafhngigt af amerikanske interesser , hvad enten det drejer sig om beskyttelse af folkesundheden , eller det drejer sig om EU-bananproducenternes forudsagte dd , eller det drejer sig om en ren og skr afvisning af veritable lovgivningsattentater mod menneskerettighederne , sdan som de selvbenvnte Helms-Burton- eller d ' Amato-Kennedy-love .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , sir Leon Brittan , hr. minister , jeg har hrt om de resultater , De har opnet i den sidste tid , og det er imponerende .
Vi kan i sandhed ikke pst , at der har stet for lidt p den transatlantiske dagsorden , men vi kan vist snarere g ud fra , at det har vret for meget .
Det er mske et af problemerne .
De politiske og konomiske emner strkker sig virkelig fra handelsstridigheder til sprgsmlet om , hvordan vi skal hndtere de ekstraterritoriale love , og inkluderer en bred vifte af politiske sprgsml : Hvad skal vi gre i Ukraine ?
Hvad skal vi gre i Baltikum ?
Hvad skal vi gre i Mellemsten ?
Hvordan kan vi bringe vores borgere sammen i fremtiden , og hvordan kan vi p en fornuftig mde delagtiggre dem i denne transatlantiske dagsorden , som i princippet er udarbejdet af politikere og konomer ?
Alt dette er meget meningsfyldt .
<P>
Men efter min mening har vi et specielt politisk ansvar og dermed mener jeg de tre institutioner , som her handler p Den Europiske Unions vegne .
Jeg tror , vi er ndt til at fje to ting til den netop omtalte samlede vifte , som den politiske og konomiske dagsorden er sat sammen af , og det br vi gre i det kommende halvr : For det frste skal vi involvere borgerne mere i den dialog , vi frer .
Vi har konciperet fire dialoger , n for borgerne , n for sm og mellemstore virksomheder , n for selve flagskibet , nemlig den transatlantiske erhvervsdialog , og n for arbejdstagerne og fagforeningerne .
Vi er godt klar over , at vi str over for betydelige problemer lige bortset fra den transatlantiske erhvervsdialog .
Her er vi ndt til at gre noget , her ligger en del af vores ansvar , som vi skal leve op til , og det skal vi gre i fllesskab .
<P>
Det andet , vi skal gre , og det vil ikke blive mindre dramatisk , er , at vi som parlamentarikere selv skal g ind i denne type arbejde .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi har en politisk-konomisk dagsorden , men ingen parlamentarisk .
Vi skal srge for , at vi fremover bliver inddraget i alle former for aftaler , De indgr , ogs , hvad angr den transatlantiske markedsplads , og det skal ske via den flles beslutningsprocedure .
Jeg tror , det vil kunne lade sig gre at n frem til en fornuftig samarbejdsform ogs p dette omrde !
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , jeg nsker at sttte det meste af det , der blev sagt i debatten i eftermiddag .
Der er ikke tale om noget srlig kontroversielt emne mellem Parlamentets grupper .
Der er en generel opfattelse af , at vi nsker at opretholde og forbedre forholdene p alle niveauer i USA - bde Administrationen og Kongressen .
Jeg hilser sir Leon Brittans fyldestgrende introduktion til debatten velkommen .
<P>
Uden at ville vre ubehvlet vil jeg imidlertid gerne foresl , at han tilfjer n ting til sin liste , og det er forslaget om tttere samarbejde mellem konkurrencemyndighederne p den ene side af Atlanten og konkurrencemyndighederne p den anden , isr det amerikanske justitsministerium og Federal Trade Commission .
Der har vret nogle meget kontroversielle sprgsml om handelskonkurrence i de seneste mneder i forbindelse med vores forhold til USA - Boeing og McDonnell-Douglas , Guinness og Grand Met , og muligvis ogs KPMG og Ernst & Young .
De af os , der tilhrer Delegationen , blev beroliget af lftet fra Kommissr Van Miert om at forsge at arbejde for et tttere forhold mellem konkurrencemyndighederne p begge sider .
<P>
Sir Leon nvnte behovet for tttere samarbejde mellem lovgivende myndigheder , men jeg vil med al respekt fremfre , at konkurrence er en noget anden sag .
<P>
Jeg vil ogs gerne fje et forslag til listen om , at vi , hver gang der er et transatlantisk topmde , br have en debat som denne med reprsentanter fra Kommissionen og Rdet , der kommer for at tale til Parlamentet som i eftermiddag .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , forholdet mellem Den Europiske Union og USA br henlgges til det politiske omrde , men i en globaliseret verden , som verden af i dag , kan den konomiske dimension ikke udskilles fra den politiske , og jeg vil derfor referere til nogle handelsmssige aspekter .
Jeg forstr , hr. formand , at Den Europiske Union beslutsomt skal forsvare sine interesser og skal st fast som en samlet og sammenhngende helhed , svel p omrdet for luftfartsindustri - som andre kolleger lige har omtalt - som p Verdenshandelorganisationens omrde , hvor Den Europiske Union har tabt hormon- og bananpanelet - og jeg hber , at de forhandlinger , som hr .
Britten frer for Kommissionen , sikrer , at Den Europiske Unions interesser forsvares p en tilfredsstillende mde , og at den valgte vej med ensstemmighed ikke er til skade for de aktioner , som vi er ved at udvikle .
<P>
Jeg ville gerne hurtigt , hr. formand , formulere nogle sprgsml til Kommissionen , der konkret vedrrer de vanskeligheder , som prsident Clinton har med at opn den bermte fast-track-procedure hos Kongressen i USA .
Hvilke flger kan dette f for den transatlantiske agenda ?
Mener Kommissren , at det , at prsident Clinton ikke i jeblikket har kunnet f disse befjelser af Kongressen i USA p nogen mde , kan betyde , at han ikke vil f de befjelser , der er ndvendige for ndringen af Helms-Burton-lovens kapitel III ? Og til sidst .
Vil Den Europiske Union udnytte denne fordelagtige konjunktur til at forge sin handelsmssige tilstedevrelse og udvikle sine handelsmssige forbindelser med andre lande i subkontinentet som landene i Latinamerika , nr der , i jeblikket og med udsigten til , at disse befjelser til fast-track-proceduren ikke har kunnet opns , bnes gode muligheder for , at Den Europiske Union nu kan forge sin tilstedevrelse i de lande ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , jeg vil gerne til at begynde med udtrykke min taknemmelighed over for alle de , der har deltaget aktivt i denne debat .
Jeg tror , at vi alle kan enes om at erkende , at denne transatlantiske dialog er meget vigtig , ikke bare af konomiske og kommercielle rsager , men ogs fordi tallene for den eksterne handel og de udenlandske investeringer direkte beviser , at der findes meget vigtige konomiske forbindelser mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
<P>
Selvom der er visse mangler , tror jeg , man kan sige om de resultater , der er opnet indtil nu , at den samlede opgrelse er positiv s meget mere som , at det kun er to r siden den transatlantiske dialog startede .
Som De har fremhvet i Deres forskellige indlg , er der klare , jeg vil endda under tiden sige skrende , forskelle p de metoder , der anvendes af henholdsvis USA og EU .
Som beviser kan jeg nvne de famse Helms-Burton- og Amato-love .
Med hensyn til EU ' s holdning til disse kan jeg kun fuldt ud tilslutte mig , hvad De sagde Sir Leon Brittan .
Jeg mener , det er fuldstndigt uacceptabelt , og EU br sige det hjt og tydeligt p dette topmde .
Og nr man taler om en kritisk dialog , tror jeg , at indskrivningen p dagsordenen af en debat om disse to love er et klart bevis p , at Den Europiske Union regner med kraftigt at forsvare sine kommercielle interesser .
<P>
Man har talt om partnerskabet .
Nogle har sagt , at vi var under USA ' s hegemoni eller dominans .
Andre har allerede nu fremmanet et ligevrdigt partnerskab .
Jeg mener , at vi mske befinder os p halvvejen mod et ligevrdigt partnerskab , og at Den konomiske og Monetre Union vil vre et afgrende element til at virkeliggre dette . Det vil jeg gerne forklare nrmere .
<P>
Jeg havde i juli 1995 den re sammen med vores statsminister Juncker at deltage i et officielt besg i USA .
Vi talte p det tidspunkt meget med Clinton-administrationen og de pgldende ministre om MU-projektet i EU .
Dengang var der ingen i USA , der troede p projektet , og alle var klar til at vdde p , at vi ikke ville vre i stand til at realisere Den konomiske og Monetre Union .
Jeg tror , den frygt , der i dag udtrykkes i visse miljer i USA , ssom Kongressen og i virksomhederne , viser , at realiseringen af MU er afgrende for EU ' s fremtidige handels- og konomipolitik p verdensplan .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om vores politik i WTO-regi .
Jeg vil citere en stning fra fru Lalumire , der hvis jeg ikke tager fejl sagde : " Sammen kan vi gre meget  .
Jeg hber , at vi kan st sammen og forblive sammen som i de seneste uger , isr ved Euro-workshoppen i Firenze , hvor vi kunne konstatere en bred enighed om den kommende arbejdsplan for WTO .
Jeg mener at kunne sige , at vi reelt vil vre solidariske omkring en sag , der er meget vigtig for EU og dens medlemsstater , nemlig de konomiske serviceydelser .
Hvis vi kan vise den samme samhrighed som i andre sager , for eksempel omkring tjenesteydelserne inden for telekommunikation , vil mdet p ministerplan i WTO den 11. december i Genve blive en stor succes for Den Europiske Union , og det skal vre mit nske for dette mde .
<P>
Endvidere tales der for jeblikket meget om at udjvne meningsforskelle inden for WTO , hvor jeg vil sige , at vi har tabt nogle slag .
Det har fet os til at overveje en styrkelse , det vil sige en ndring , af proceduren for bilggelse af uoverensstemmelser .
Vi er bne for diskussioner p dette punkt .
Men jeg vil godt sige , at det nuvrende system dog , selvom det ikke altid er tilfredsstillende p multilateralt plan , alligevel er meget bedre indrettet til at forsvare kommercielle interesser end USA ' s ensidige praksis , der gjaldt tidligere .
Det er dog allerede et vigtigt punkt .
<P>
Man har spurgt os , hvilke chancer , der var for , at prsident Clinton kunne f vedtaget " fast track  .
Frst og fremmest har vi dette vigtige topmde , hvor jeg ikke et jeblik er i tvivl om , at Rdets formandskab og Kommissionen endnu en gang vil lgge deres argumenter p bordet .
Nr det er sagt , m jeg ogs sige , at denne uhyre vigtige dialog , der har vret frt gennem to r af formandskabet og Kommissionen , burde have vret afsluttet .
P det punkt er jeg enig med alle i denne forsamling , der har talt for , at dette parlament spiller en mere aktiv rolle i den politiske dialog med medlemmerne af USA ' s Kongres .
Jeg tror i virkeligheden , at det ikke bare drejer sig om Kommissionens og Rdets rolle , men ogs om Parlamentets .
<P>
S har man nvnt dagsordenen for at sige , at Irak ikke var sat p som punkt .
Hr. formand , jeg har helt klart i mit indlg sagt , at der i dagsordenen for dette topmde med USA indgr en diskussion af forhandlingerne om fred i Mellemsten .
Det er helt klart , og det er jeg ikke et jeblik i tvivl om , at sprgsmlet om Irak , efter hvad der er sket i de seneste uger , vil blive taget op .
<P>
Vi er endvidere blevet spurgt , om vi har tnkt p langt sigt , det vil sige , om vi har planlagt emner for fremtiden .
I den dagsorden , vi er i frd med at planlgge har vi i EU taget hjde for , at vi gr i gang med projekter , der vil udgre en nyttig del af vores relationer med USA i de kommende r .
<P>
Hr. formand , der er ikke tid til at sige mere .
Jeg vil dog tilfje endnu en ting .
Jeg synes det er en interessant id , at personer fra formandskabet udtaler sig for denne forsamling fr hvert topmde .
Men der er ogs en anden id , jeg finder interessant , nemlig at komme og informere Dem under Deres mdeperiode i december om resultaterne af dette topmde .
<SPEAKER ID=189 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg er helt enig i hr . Swobodas erklring om , at det er ndvendigt for os at f offentligheden til at forst , hvorfor handelsliberalisering og samarbejde med USA og resten af verden er s vigtigt .
<P>
Jeg kan i hvert fald forsikre hr . Elles om , at der er et langsigtet perspektiv for det , vi forsger at opn med USA , og sprgsmlet om yderligere udvikling af rammerne for den nye transatlantiske markedsplads ligger mig meget p sinde , selvom jeg ikke har en frdig konklusion i dag .
<P>
Med hensyn til topmdet i Canada vil jeg gerne sige til fru Plooij-van Gorsel , at vi hovedsageligt vil fokusere p at viderefre de betydelige fremskridt , som vi har opnet i henhold til vores aftale med Canada .
<P>
Jeg vil i forbindelse med sprgsmlet om Helms-Burton gerne sige til hr . Manisco , at vi er er i aktive forhandlinger .
Jeg mener ikke , at det er konstruktivt at faststte en deadline p dette tidspunkt .
Forhandlinger er kun konstruktive , hvis der er tegn p fremskridt .
Vi er ikke interesserede i uendelige forhandlinger uden mulighed for resultater .
Det er jeg helt enig i .
<P>
Jeg mener ikke , at det er rigtigt , nr hr . Souchet siger , at vi arbejder uden at have en endelig lsning p problemet .
Vi sger en endelig lsning .
Jeg vil gerne pointere over for fru Gonzalez Alvarez , at det ikke er rigtigt , at vi har trukket os tilbage fra WTO .
Der er tale om en suspension , og vi forbeholder os ret til at vende tilbage nr som helst .
<P>
Jeg sttter hr . Hindley og andre , der har vret fortalere for Parlamentets deltagelse i den nye transatlantiske agenda .
Jeg vil gerne tilfje , at den nye transatlantiske agenda isr henviser til denne mulighed , og det er op til Parlamentet at udnytte dette bedst muligt .
<P>
Ligeledes vil jeg gerne sttte fru Erika Mann , der talte om at involvere befolkningen i hjere grad , for det er ogs en del af den nye transatlantiske agenda .

<P>
Med hensyn til fast track-proceduren er jeg enig med hr . Donnelly i , at problemerne i forbindelse med fast track burde intensivere dialogen .
Jeg mener , at dialogen mellem Europa og USA er en mde at ge chancerne for vedtagelse af fast track-proceduren samt fremskridt uden fast track .
Det er helt givet rigtigt , som hr . Salafranca Snchez-Neyra har erklret , at der er muligheder for os i Sydamerika .
Jeg synes , vi skal gribe denne mulighed , ikke blot fordi USA har skadet sig selv ved ikke at vedtage fast track-proceduren , men ogs for selve sagens skyld .
<P>
Til hr . Cassidy vil jeg gerne sige , at et samarbejde mellem konkurrencemyndighederne er en del af spillet .
Vi forhandler aktivt om en anden og supplerende aftale med USA , der vil bygge p den aftale , vi allerede har , og som vil give mulighed for mere systematisk anvendelse af principperne om positivt samkvem .
Dette er en vigtig del af agendaen .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sir Leon , Deres bidrag til denne forhandling har vret srdeles interessant .
<P>
Jeg har modtaget 8 forslag til beslutning , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , der var fire opgaver , der skulle lses , for at den reform af Den Europiske Union , der var forudset i Maastricht-traktaten , kunne fres ud i livet , nemlig afskaffelsen af det konstitutionelle demokratiunderskud i en ovenfra styret union i et regeringskonferencernes Europa , afskaffelsen af det institutionelle underskud i en union uden juridisk personlighed , af dualismen , af strukturen med et omrde uden indre grnser og sjlerne uden flles handlekompetence inden for fredspolitik og retspolitik , afskaffelsen af manglen p en retlig ramme i et virvar af unionsret , EF-lovgivning og mellemstatslig ret og til sidst afskaffelsen af den lammende uklarhed med hensyn til mlet for , hvordan de fremtidige integrations- og udvidelsestiltag skal ske for definitivt at overvinde delingen mellem st- og Vesteuropa .
<P>
Det vil derfor p ingen mde sige , at man skal sige nej til de delvise forbedringer af Maastricht-traktaten , der er sket gennem Amsterdam-traktaten , selvom der gres opmrksom p den manglende lsning p disse fundamentale opgaver .
Der er ingen , der vil ringeagte det , som de to ordfrere for Amsterdam-traktaten har ydet her , men deres betnkning er tvetydig , hvad angr disse fundamentale opgaver , og kan derfor ikke stttes af min gruppe .
<P>
I lyset af den mislykkede regeringskonference er det ikke s vigtigt , om dette Parlament anbefaler ratificeringen af Amsterdam-traktaten eller ej .
Det , som er afgrende , er snarere , om Europa-Parlamentet vil njes med at vre stolte medbeslutningstagere om institutionelle delreformer , eller om det langt om lnge tager sig sammen til at fre an i en konstitutionel proces , til at vre hjertet og drivkraften i de nste afgrende skridt i Europas integration .
<P>
( Bifald fra Gruppen De Grnne )
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg stemte imod betnkningen , fordi jeg ikke vil vre med til , at EuropaParlamentet gres til et instrument af nationale partier , nationale regeringer , hvilket ikke blot er medvirkende til at undergrave Europa-Parlamentets suvernitet , men ogs de nationale parlamenters egen suvernitet , fordi det i jeblikket er dem , der har det afgrende ord i ratificeringsprocessen .
Det dilemma , vi str i med denne beslutning , tyder p , at det virkelig er p tide at gre alvor af et centralt krav gende ud p , at regeringskonferencer af den gamle type ikke mere er i stand til at fremme den europiske integrationsproces !
Og netop fordi det er tilfldet , kan det kun lade sig gre , hvis vi siger , at vi igennem ratificeringsprocessen for Amsterdam-traktaten skal opn , at Europa-Parlamentet er medbestemmende ved nste regeringskonference .
Ellers er det hele omsonst !
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , ogs jeg stemte imod beslutningsforslaget .
Det er derfor , at jeg ikke mere tror , at konference mellem regeringerne er den rette metode til at udvikle Den Europiske Union p .
Den er mislykket p mange mde .
Jeg ser , at dette sker p grund af , at Europa-Parlamentet ikke er i stand til at pvirke ndringer p en tilstrkkelig mde .
Europol er et godt eksempel p , hvordan medborgernes retssikkerhed sttes p spil , fordi regeringerne ikke vil give tilstrkkelig demokratisk kontrol til Europa-Parlamentet og heller ikke til de nationale parlamenter .
<P>
Et andet eksempel p , hvor utilstrkkelig regeringskonferencen er med hensyn til lsninger af grundlggende problemer , er MU .
Her er tale om , at under opbygningen af Den konomiske og Monetre Union er der blevet skabt den mest fderalistiske del af Den Europiske Union , men alligevel gres der forsg p at administrere den som var den et projekt mellem regeringerne .
Mangel p demokrati og p kontrol af den fremtidige centralbank kommer meget klart til syne .
Jeg synes , at der er grund til at g over til en sdan grundlovsmssig proces , hvor ogs medborgernes direkte rettigheder er et vigtigt debatemne .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , det er uden illusioner , jeg har stemt om beslutningen for de to betnkninger .
Uden illusioner , fordi Amsterdam selvflgelig har vret en fiasko i og med , at vi siger ja til udvidelsen uden endnu at have de institutionelle instrumenter , der er ndvendige .
Og paradokset er , at vi i virkeligheden ledes til at sige ja til en fiasko for ikke at sige nej til EU .
Det er forklaringen p min stemmeafgivning .
<P>
De vil se , at debatten om ratifikationen af traktaten vil komme til at forme sig som en debat mellem tilhngere og modstandere af EU .
Og det er det , der endnu en gang fr os til at sige ja uden illusioner , idet vi har taget bestik af betnkningen , vi har stemt om , og som , hvis De tillader udtrykket , kan se ud som et smremiddel , der skal f ratifikationen til at g igennem .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Spiers">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe , p hvis vegne jeg taler , hilser Amsterdam-traktaten velkommen , ikke fordi den er perfekt , men fordi den indeholder mange gode ting .
Vi ved , at vores vlgere vil g ind for Det Forenede Kongeriges ret til deltagelse i det sociale afsnit , bestemmelsen om europisk lovgivning mod diskrimination og den nye protokol om dyrs velfrd .
Der er ogs mange andre ting , vi hilser velkommen .
<P>
Vi er imidlertid noget skeptiske over for den endelige betnkning , og medens vi har holdt vores separate stemmer p et minimum , har vi ikke desto mindre stemt imod fem dele : Frste led i punkt 8 om grnsekontrol , frste led i punkt 9 om flles europisk forsvarspolitik , andet led i punkt 12 om udvidelse af flles beslutningsprocedure til at omfatte skatte- og konkurrencepolitik , fjerde led i punkt 12 om , at Unionen og Fllesskaberne skal udgre en enkelt juridisk person og tredje led i punkt 16 om begrnsning af enstemmighed om afgrelser af forfatningskarakter .
Med disse betingelser kan vi i store trk hilse bde betnkningen og Amsterdam-traktaten velkommen , og vi takker ordfrerne for deres arbejde .
<SPEAKER ID=196 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Vi sttter Amsterdam-traktaten og er enige i Parlamentets opfordring til de nationale parlamenter om at ratificere traktaten .
Det er et fremskridt for det politiske samarbejde p milj , ligestillings- og frem for alt beskftigelsesomrdet .
Vi hilser ogs princippet om strre benhed og borgernes adgang til dokumenter velkommen .
<P>
Vi sttter ikke kravet om et flles forsvar og har i et separat tillgsforslag ppeget , at de alliancefrie staters stilling skal respekteres .
<P>
Vi deler opfattelsen , at en del institutionelle sprgsml skal lses i forbindelse med udvidelsen .
Med hensyn til en get anvendelse af flertalsbeslutninger er vi ikke rede til at sttte betnkningens vidtgende krav til flles flertalsbeslutninger .
Vi sttter derfor ikke punkt 16 , andet og tredje moment .
<P>
Vi sttter heller ikke flertalsbeslutninger p kulturpolitikkens omrde ( punkt 12 , elvte moment ) , det anser vi for hovedsagelig at vre en sag for de enkelte medlemsstater .
<P>
Efter sledes , dels ved afstemning , dels ved stemmeforklaring , at have markeret p hvilke punkter , vi har en afvigende opfattelse , har vi stemt for betnkningen i den afsluttende afstemning .
Vi synes , det er et vigtigt signal til borgerne i Europa , at regeringskonferencen blev en succes p flere for borgerne vigtige omrder .
<SPEAKER ID=197 NAME="Berthu">
Vi afviser Amsterdam-traktaten , idet den udgr et nyt trin i nedgringen af nationerne .
Det er overhovedet ikke , hvad befolkningerne vil have .
En meningsmling gennemfrt for nylig p EUniveau af Kommissionen selv viser , at kun 8 % af de adspurgte er for n supereuropisk stat , 40 % sttter et samarbejde uden at opgive den nationale suvernitet , 38 % gr ind for et samarbejde med flles kompetencer p begrnsede omrder , og endelig sttter 14 % en fast national uafhngighed uden samarbejde .
Sdanne meningsmlinger , som Kommissionen i vrigt er holdt op med at foretage - man behver ikke at sprge hvorfor - viser , at det EU , eurokraterne i dag bygger med regeringernes samtykke , ikke er hvad , befolkningerne nsker .
<P>
Under disse omstndigheder forstr man bedre , hvorfor Amsterdam-traktaten , isr efter Maastricht-traktaten , er udformet s dunkelt og hvorfor , man i traktaten kan finde esoteriske bestemmelser som den , der , som en afledning i protokollen om subsidiaritet , uden at sige det klart , godkender Domstolens holdning til fllesskabsrettens skaldte forrang over de nationale forfatninger .
Denne fordunkling har en funktion .
Den vildleder den enkelte borger og forhindrer denne i at forst det virkelige resultat af det , han / hun bliver bedt om at ratificere . Den gr det endvidere muligt for de ansvarlige - som den franske EU-minister gjorde det for nyligt - at henvise til denne tekniske form som begrundelse for ikke at rdfre sig med befolkningen ved en folkeafstemning .
<P>
Hvis man forstr den umiddelbare taktik , der inspirerer til disse manvrer , er det s meget svrere at forst slutresultatet .
Man siger reelt , at nr frst den fderale konstruktion str frdig , vil den vre mere effektiv end et nationernes EU .
Men tror man mske , det vil vre muligt at opn effektivitet ved simple teknokratiske procedurer uden at inddrage befolkningerne ?
Det er en ren illusion .
Der findes i virkeligheden ingen effektiv EU-konstruktion , der ikke stttes af borgerne , og derfor er et nationernes EU , uanset hvad man ellers siger om det , ikke alene det mest demokratiske , det er ogs det mest effektive .
<SPEAKER ID=198 NAME="Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om Amsterdam-traktaten .
Det er gjort ud fra en betragtning om , at der i betnkningen er lagt vgt p mange vigtige danske mrkesager .
Eksempler p disse er bedre miljbeskyttelse , samarbejde om bekmpelse af arbejdslshed , benhed og strre indflydelse til Europa-Parlamentet .
<P>
Betnkningen om Amsterdam-traktaten er dog p nogle omrder problematisk .
Det har derfor vret ndvendigt at stemme imod nogle punkter i betnkningen .
Ud fra vores synspunkt er det meget beklageligt , at EuropaParlamentet vil forsge at lgge hindringer i vejen for udvidelsen ved at krve , at alle institutionelle reformer skal vre p plads , inden udvidelsen pbegyndes .
Det har derfor vret ndvendigt for os at stemme imod disse punkter .
<P>
Et andet kritikpunkt til betnkningen er sammenkdningen af Danmark med Irland og UK med hensyn til Schengen-samarbejdet .
Danmark deltager i Schengen p et mellemstatsligt plan , hvorimod bde Irland og Storbritannien str helt uden for samarbejdet .
Det stemmer vi derfor imod , da det sender forkerte signaler til medlemsstaterne om Danmarks engagement i Schengen-samarbejdet .
<P>
Endvidere lgges der i betnkningen op til et yderligere samarbejde p det forsvars- og sikkerhedspolitiske omrde .
Det er de danske socialdemokraters synspunkt , at forsvaret og sikkerheden for Europa skal sikres gennem medlemskabet af NATO og ikke gennem WEU .
Vi stemmer derfor imod punkt 9 , da vi mener , at det kolliderer med de danske forbehold .
<P>
Europa-Parlamentet er med til at gre beslutningerne i EU mere demokratiske og gennemsigtige .
Derfor sttter vi , at bl.a. landbrugspolitikken kommer under den flles beslutningstagning i Europa-Parlamentet .
Derimod kan vi ikke sttte , at forsvars- og udenrigspolitikken samt retslige og indre anliggender , der ligger i sjle tre , skal ind under denne procedure .
<SPEAKER ID=199 NAME="Blokland">
I almindelighed anses Europa-Parlamentet for at vre den store vinder ved Amsterdam-traktaten .
En korrekt konklusion i betragtning af blandt andet anvendelsesomrdet for medbestemmelsesproceduren og Parlamentets pkrvede godkendelse af udnvnelsen af formanden for Kommissionen .
En lang rkke af Parlamentets nsker er ikke blevet bevilget , men et flertal i Parlamentet er dog s pragmatisk , at det anbefaler medlemsstaterne at ratificere Amsterdam-traktaten .
Det er imidlertid ikke det , vi anbefaler medlemsstaterne .
<P>
Ordfrerne gr opmrksom p , at de europiske traktater , herunder ogs Amsterdam-traktaten , ikke frer til en " fderal europisk stat  .
Det ideal er benbart get af mode .
Alligevel kan jeg ikke fortolke den nye traktat , der udvider Unionens befjelser p omrder som beskftigelse , intern sikkerhed og forsvar og som styrker EUprocedurerne , p anden mde end et nyt skridt i retning af en europisk politisk union .
Denne strben er forldet i betragtning af den fremtidige udvidelse af Unionen til et endnu mere heterogent forbund bestende af 20 eller mske flere medlemsstater .
<P>
Endvidere er det belastende , at der ikke er taget hensyn til borgerne i medlemsstaternes uvilje mod en europisk styrelsesstruktur , der plgges ovenfra .
Bregrundlaget for " Europa  er , det fremgr af meningsmlinger , valgresultaterne og valgdeltagelsen ved Palamentsvalg , i de forlbne r blevet mindre .
En traktat med en meget mindre ambitis overvurdering af mulighederne for europisk styre havde bedre kunne angive mervrdien af det europiske samarbejde .
Indskrnkning af EU-opgaverne ville have gjort den europiske beslutningstagning mere overskuelig og ville have gjort udvidelsen nemmere .
<P>
Udvidelsen af Europa-Parlamentets befjelser er efter vores mening ikke den mest nrliggende lsning p det " demokratiske underskud  ved beslutningstagningen i EU .
Alt for lidt mrker man forstelsen af , at Parlamentet virker p stor afstand af borgerne .
Det har pr. definition en mangelfuld reprsentativ kraft og legitimitet , blandt andet fordi det med et begrnset antal medlemmer skal reprsentere et stadigt strre omrde .
Selvom EuropaParlamentet p en rkke omrder spiller en nyttig rolle , br de nationale parlamenter vedblive at vre det vigtigste retningspunkt for borgerne .
Opmrksomheden vil i frste instans vre rettet mod de nationale parlamenter ved ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Vi afviser Amsterdam-traktaten og har derfor ogs stemt imod betnkning af Mndez de Vigo / Tsatsos .
<SPEAKER ID=200 NAME="Caudron">
Man kan nppe sige , at konklusionerne fra topmdet i Amsterdam har fremkaldt en vild entusiasme i den brede befolkning .
<P>
Som det er tilfldet med ethvert kompromis efterlader Amsterdam-traktaten alle , der som jeg har brndt for EU og det europiske samarbejde i adskillige rtier , sultne .
Lad os sige det klart : denne traktat er ikke p hjde med indsatsen og de ambitioner for et EU-samarbejde , der p mindre end fem r skal kunne stte godt gang i enhedsvalutaen , udvidelsen , kampen mod ledigheden , et politisk EU og et socialt EU .
<P>
Men skal man s forkaste den og slutte sig til modstanderne , der er imod enhver form for EU-samarbejde ?
Det tror jeg ikke , af to onder m man vlge det mindste !
Efter Maastricht bner Amsterdam nogle dre .
Her m vi trnge ind og udnytte disse nye midler til at g frem mod et borgernes EU , der er i stand til at bekmpe arbejdslsheden , og som politisk kan trde frem p den internationale scene .
Lad alle os , der er sande europere , g i gang med arbejdet !
<P>
Men vi m ogs krve , at man i morgen afholder et topmde om beskftigelsen i Luxembourg , der er konkret , strkt og aktivt og , at man i overmorgen skaber nye institutionelle reformer sdan , at den kommende udvidelse kan foreg korrekt uden at splitte og svkke os .
<P>
Med Amsterdam har vi tilbagelagt en ny etape .
Den kunne have vret bedre , men det vigtige er , at vi nu begynder at forberede den nste .
<SPEAKER ID=201 NAME="Cellai">
Selvom gruppen Alleanza Nazionale i Europa-Parlamentet ved flere lejligheder har udtrykt strk kritik over for resultaterne af Regeringskonferencen og dermed over for den endelige udgave af Amsterdamtraktaten , har vi alligevel besluttet ud fra en flelse af ansvarlighed at stemme for betnkningen fra Udvalget om Institutionelle Sprgsml , da vi deri har genfundet svel nogle af vores negative holdninger til traktaten som nogle af vores forslag vedrrende styrkelsen af sjlerne udenrigspolitik og forsvarspolitik , der er helt ndvendige for , at Unionen kan blive et virkeligt politisk fllesskab af stater og europiske folk .
<P>
Vi viser derfor god vilje ved vores handling , selvom vi havde foretrukket , at betnkningen p nogle punkter som udvidelsen af Unionen og genskabelse af balancen i dens politiske og konomiske aktioner i Sydeuropa og Middelhavsomrdet havde vret mere beslutsom og fuldstndig .
<P>
Nu afventer vi , at handling flger efter ord med srlig henvisning til relevansen af " godkendelsen uden forbehold  af den flles erklring fra Belgien , Frankrig og Italien , som peger p ndvendigheden af yderligere institutionelle reformer som forudstning for enhver yderligere udvidelse .
<P>
Vores positive stemme er derfor endnu en bekrftelse af det italienske hjres kald og politiske valg med det hovedforml at n frem til skabelsen af et virkeligt politisk Europa .
<SPEAKER ID=202 NAME="Cot">
Jeg beklager , at beslutningen fremlagt af Udvalget om Institutionelle Sprgsml og godkendt af Parlamentet ikke har medtaget konklusionerne fra Udvalget om Retlige Anliggender om en ny nummerering af traktaten .
Beslutningen om at nynummerere samtlige traktatens artikler , mener jeg , er beklagelig af flgende to rsager .
Grundlggende frygter jeg , der er tale om en tilsyneladende forenkling , som reelt vil medfre forvirring og komplikationer for de egentlige brugere af traktaten , nemlig de nationale administrationer , de faglige miljer osv . Enhver henvisning til traktaten vil fre til en dobbelt sgning og kontrol , for bde den gamle og den nye nummerering .
<P>
Rent proceduremssigt burde en s vigtig reform vre blevet forberedt ved grundige rdfringer med de interesserede kredse , hvilket ikke har vret tilfldet .
Kun den europiske advokatstand har reageret spontant ved at udtrykke sin modstand mod reformen .
Men deres protester er blevet affejet med en hndbevgelse som forhastet teknokratisk argumentation .
<SPEAKER ID=203 NAME="Cushnahan">
Irske vlgere fr mulighed for at ratificere Amsterdam-traktaten ved en folkeafstemning , som skal afholdes i marts nste r . Under kampagnen i forbindelse med folkeafstemningen vil jeg strkt sttte et  ja  .
Jeg har ikke denne holdning , fordi jeg mener , at traktaten er perfekt . Langt fra .
Men til trods for manglerne reprsenterer traktaten et betydningsfuldt fremskridt i retning af europisk integration .
Jeg hilser i srdeleshed udviklingen inden for det sociale omrde velkommen , isr med hensyn til beskftigelse , ligeret og foranstaltninger til bekmpelse af diskrimination .
Der blev ogs truffet nogle positive beslutninger i forbindelse med forbedring af indre sikkerhed , selvom det ogs skal anerkendes , at der skal gres meget mere , hvis vi skal vinde over organiseret kriminalitet , i srdeleshed narkobaroner .
<P>
Den strste skuffelse i forbindelse med Amsterdam-traktaten er p det institutionelle omrde . De mislykkede bestrbelser p at ophve den nationale vetoret , udvikle en sammenhngende flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og indfre den flles beslutningsprocedure for alle lovgivningsmssige forslag vil skabe grundlggende og langsigtede problemer for Den Europiske Union , isr nr vi afslutter vores drftelser om udvidelse .
Disse sprgsml skal vre afklarede fr tiltrdelse af nye medlemsstater . Hvis dette ikke sker , vil vi f et udvidet Europa , der ikke kan trffe beslutninger , og som ikke reprsenterer en sammenhngende og vgtig holdning over for verden udenfor .
<P>


Til trods for min skepsis mener jeg stadig , at traktaten er vrd at sttte .
<SPEAKER ID=204 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Resultaterne af revisionen af Maastricht-traktaten er ikke srlig tilfredsstillende , da de politiske ml , der var blevet fastsat for reformen af Maastricht-traktaten , ikke er blevet opfyldt .
<P>
Som overbevist europer beklager jeg dybt , at man endnu en gang , fordi det end ikke er lykkedes at rette op p Unionens manglende politiske funktionsdygtighed , m afholde en ny regeringskonference for at lse problemer af s stor institutionel vigtighed , som f.eks. antallet af Kommissrer eller generaliseringen af afstemning med kvalificeret flertal osv . Findes der nogen strre erkendelse af Amsterdam-traktatens fiasko end det faktum , at man , fr medlemsstaternes ratifikation af den , allerede taler om dens ndvendige ndring ?
<P>
P trsklen til den flles valuta har Unionen stadig ikke tilpasset institutionerne til udvidelsen - hvilket , hvordan man end ser p det , er en voldsom ansvarslshed .
Ligeledes er der stadig ingen flles forsvarspolitik og ingen strre gennemskuelighed i traktaterne til lettelse af borgenes forstelse .
<P>
Og til sidst , selvom det fejlagtigt forekommer nogle at vre et ubetydeligt emne , har Amsterdam-traktaten bevidst undladt at inddrage enhver reference til turismen , og ignorerer dermed , at turismen , blandt mange andre ting , er Unionens vigtigste kilde til fremme af beskftigelsen .
<P>
Det , der blev fremstillet med den kortfattethed , som krves her i Parlamentet , ville kunne forklare rsagen til min stemmeundladelse , som jeg ndrer som flge af det fantastiske stykke arbejde , som hr . Mndez de Vigo har udfrt , for som ogs Machado sagde : Hvor der er vilje , er der vej .
<SPEAKER ID=205 NAME="Gutirrez Daz">
Beslutningsteksten , som Mndez de Vigo og Tsatsos for Udvalget om Institutionelle Sprgsml har prsenteret for Europa-Parlamentets forsamling om ndringen af Unionens traktater er efter min mening utilstrkkelig , tvetydig , blottet for fasthed og meget lidt flsom over for den offentlige mening og de nationale parlamenters rolle .
Ganske vist har ndringsforslagene forbedret teksten , men efter min opfattelse er Parlamentet , som ikke har fet befjelser til at afgive en stemme , der anerkender eller afviser ndringerne af traktaterne , forpligtet til at signalere dens utilstrkkelighed , hvad angr demokratisering , samfundsmssige rettigheder og menneskerettigheder og tydeliggre , at de ndringer af traktaterne , der blev gennemfrt p Amsterdam-topmdet ikke giver mulighed for at klare de udfordringer , der flger med de fremtidige udvidelser , men det skal samtidig lade de enkelte medlemsstaters parlamenter eller eventuelt vlgerne , i overensstemmelse med de vilkr , der glder , tage endeligt stilling til , om den nye tekst skal godkendes eller ej .
Den betnkning , der er fremlagt for forsamlingen , sammenblander derimod kritikken , behovet for nye ndringer og nye metoder , med en konkret bekrftelse af , at Amsterdam-aftalerne hurtigt skal godkendes af de femten stater .
Der er ingen tvivl om , at man i hvert enkelt land skal vurdere den endelige stemme ud fra de forpligtelser , som regeringerne har ptaget sig , men Europa-Parlamentet skal efter min mening p nuvrende tidspunkt udtrykke en negativ vurdering i overensstemmelse med det , som var dets holdninger under hele forberedelsen af regeringskonferencen .
Som flge deraf , og i konsekvens af afvisningen af de ndringsforslag , som blev fremlagt desangende , har jeg , ud fra det , som jeg forstr som europisk ansvarlighed , stemt nej til betnkningen af Mndez de Vigo og Tsatsos uden derfor at kunne forudsige , hvilken holdning IC ' s diputerede i den spanske Kongres indtager til sin tid .
<SPEAKER ID=206 NAME="Lienemann">
Jeg stemmer imod betnkningen , fordi Amsterdam-traktaten ikke gr det muligt at oprette en reel politisk sjle , med hvilken vi p en afbalanceret mde kan fuldende Den Europiske Monetre Union .
<P>
Maastricht-traktaten indgik vddemlet om , at man ville g frem mod en enhedsvaluta med stram konomisk konvergens ( alt for stram i vrigt ) , men ogs at man ville befste den politiske integration ved at planlgge en institutionel revidering , der skulle forbedre effektiviteten , den demokratiske funktion og Europa-Parlamentets rolle .
<P>
Regeringskonferencen skulle endvidere gre det muligt at udarbejde en EU-politik p et s vigtigt omrde for vores borgere som det sociale .
Man m nu konstatere , at man har tabt vddemlet om Maastricht , og at den planlagte ligevgt ikke mere respekteres .
Det monetre EU gr frem med raske skridt , mens det politiske EU synker sammen i krafteslshed .
<P>
Denne situation er s meget mere alvorlig , idet vores skbner i stadigt hjere grad vil vre underlagt beslutninger taget af den uafhngige Europiske Centralbank uden , at en konomisk regering kan foretage vigtige valg , der bestemmer den konomiske vkst , EU ' s konkurrenceevne og beskftigelsen .
<P>
Sledes bliver EU mere og mere et enormt konomisk omrde lsrevet fra enhver demokratisk regulering eller kontrol .
Udvidelsen med stlandene vil kun forge denne oplsning .
Selvom betnkningen foreslr , at man udarbejder en ny institutionel revidering fr enhver udvidelse , er Europa-Parlamentet ikke i stand til at srge for , at denne betingelse gres effektiv og absolut .
Det er heller ikke i stand til at gre sin indflydelse gldende p det kommende topmde om beskftigelse i Luxembourg og reelt srge for , at der sker fremskridt for et socialt EU .
<P>
Selvom den indfrte henvisning til beskftigelsen og det sociale omrde i den nye traktat er positiv , er formuleringen tvetydig , idet den stiller sig tilfreds med at henvise til den politiske koordination af beskftigelsen , der forbliver national .
<P>
Kort sagt udstter EU endnu en gang sin politiske styrkelse og lader det sociale sprgsml i stikken , mens monetarismen og de liberale dogmer kommer til glde som bindende kriterier .
<P>
Traktaten , der er langt fra ambitionen hos de , der nsker et fderalt EU , hvor befolkningerne kan vise deres vilje , gr nationalstaterne svagere , uden at EU fr en gte politisk kraft .
Det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=207 NAME="Lindqvist (ELDR), Eriksson, Seppnen, Sjstedt og Svensson (GUE/NGL)">
Amsterdam-traktaten indebrer ikke det definitive skridt mod at skabe et Europas forenede stater , men dets indhold bevger sig i en retning , som forstrker EU ' s ambitioner om at udvikle sig til en fderal statsdannelse med supermagtskarakter .
Overstatsligheden forstrkes , grnsekontrollerne afskaffes og MU-processen med flles valuta og centralbank bekrftes .
<P>
Institutionelt er det EU ' s overstatslige organ , Kommissionen , Domstolen og Parlamentet , der tjener p Amsterdamtraktaten .
De , der taber , er Ministerrdet og de nationale parlamenter .
Der findes ikke en eneste stning i traktaten , som bekrfter , at beslutningsmagt vil blive flyttet fra EU til medlemslandene .
<P>
Nordiske hjertesager om beskftigelse , benhed og milj er i bedste fald blevet udstyret med velvillige formuleringer , men disse kan dog i den sidste ende blive tvunget til at kapitulere over for det indre markeds overhjhed .
Den skaldte miljgaranti er til og med et skridt tilbage i forhold til dengang , hvor den blev indfrt .
<P>
Det er uacceptabelt , at en ny regeringskonference , som yderligere forstrker EU ' s fderale karakter , sttes som betingelse for studvidelsen .
Vi finder det ogs umotiveret at give de store lande yderligere magt , hvis EU skal udvides .
At Europa-Parlamentet skal have godkendelsesret ved traktatndringer , m afvises .
Det ville helt fjerne grundlaget for traktatens mellemstatslige karakter .
<P>
At Amsterdam-traktaten ikke gr helt s langt , som de mest udtalte fderalister i EU havde hbet p , har sin naturlige forklaring .
Den folkelige forstelse for EU-fderalismen har mske aldrig haft en s svag stilling som nu .
Folkene i Europa vil have samarbejde , men ikke mod at skulle underordne sig EU ' s centralistiske , bureaukratiske og utidssvarende bestemmelsessamling .
Iflge aktuelle opinionsundersgelser i de nordiske lande er modstanden kompakt mod deltagelse i MU , det vil sige det projekt , som er noget af selve motoren i skabelsen af en fderal statsdannelse p EU-plan .
<P>
Grundlaget for ethvert samfund , som vi vil garantere mennesker jobs , god uddannelse , godt milj , social retfrdighed og solidaritet med de fattige landes folk , er , at dets politiske system er folkeligt og demokratisk legitimt .
EU har ingen mulighed for i et overskueligt tidsrum at opn dette .
Vi har stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=208 NAME="McCartin">
Jeg nsker at gre opmrksom p , at jeg har stemt for Vigo-betnkningen og Amsterdam-traktaten .
Jeg er skuffet over resultaterne i Amsterdam .
Hr. formand , det er dybt beklageligt , at vi skal igennem hele ratifikationsprocessen , selv p grund af meget sm fremskridt .
Det vil blive vanskeligt at skabe begejstring for Amsterdam-traktaten i Irland , hvor en folkeafstemning er ndvendig .
<P>
Det mest beklagelige er dog , at det ikke lykkedes at rekonstruere beslutningsprocessen . Institutionelle reformer , som vi kalder det .
Dette br beskrives klart og tydeligt for befolkningen .
Det betyder , at hvis vi udvider Fllesskabet , vil det vre muligt - ikke blot for nuvrende medlemsstater at forhindre vigtige beslutninger , men ogs for Slovenien og Estland , som vil kunne nedlgge veto og blokere for vigtige beslutninger inden for Fllesskabspolitikker .
Det vil vre uansvarligt at acceptere yderligere udvidelse af Fllesskabet under disse omstndigheder .
Der vil vre fare for alvorlig krise og stagnation .
Jo flere stater , jo strre fare for kriser .
<P>
Jeg hilser udvidelsen af Europa-Parlamentets befjelser velkommen .
Det er af stor betydning , at 70 % af al lovgivning faststtes ved flles beslutning af Parlamentet og Rdet .
Det demokratiske princip skal finde anvendelse p Den Europiske Union som det gr p medlemsstaterne .
<P>
Endelig nsker jeg at gre klart , at det glder mig , at vi har gjort fremskridt inden for den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Alle medlemsstater har accepteret dannelsen af en politisk union ved ratifikation af eksisterende traktater , og at denne politiske union ikke vil vre fuldstndig uden udviklingen af flles forsvarsforanstaltninger .
Amsterdam-traktaten giver mulighed for flles forsvar , men giver samtidig tilbageholdende medlemsstater mulighed for ikke at deltage .
Jeg er sikker p , at min egen stat vil beslutte sig for ikke at deltage .
Hovedrsagen er , at det politiske system og de irske medier i alle offentlige diskussioner stadig insisterer p at bruge terminologien fra Anden Verdenskrig og definere dette sprgsml ud fra den neutrale holdning , som den irske stat traditionelt har indtaget .
P den anden side reagerede hovedparten af befolkningen positivt i en meningsmling om , hvorvidt Irland skulle deltage i forsvaret af en medlemsstat .
Derfor tror jeg , at jeg reprsenterer holdningen for strstedelen af den irske befolkning , nr jeg siger , at jeg sttter den flles forsvarspolitik , for jeg tror ikke , at den irske befolkning nsker at opn alle fordelene af medlemsskabet uden at acceptere ansvaret for sikkerhed og forsvar .
<SPEAKER ID=209 NAME="Rovsing">
Der er for mig ingen tvivl om , at Amsterdam-traktaten m hilses velkommen som en samlet forbedring af EU ' s traktatgrundlag p en rkke omrder .
Det er derfor gldeligt , at Udvalget om Institutionelle Sprgsml klart anbefaler en ratificering af traktaten i EU ' s 15 medlemsstater .
<P>
Men jeg er ogs enig med udvalget i , at man p Det Europiske Rds mde i Amsterdam burde vre net lngere i bestrbelserne p at n til enighed om reformer af EU ' s institutioner , som ikke kan undvres , hvis udvidelsen med landene i st- og Centraleuropa skal give et tilfredsstillende resultat .
<P>
Jeg stemmer alts ja til betnkningen , selvom jeg er imod betnkningens forslag om at gre Europa-Parlamentets ratificering af fremtidige traktatndringer obligatorisk , ligesom jeg er modstander af ethvert forsg p at ndre princippet om , at medlemsstaternes regeringer vedtager ndringer af EU ' s traktaten med enstemmighed .
<SPEAKER ID=210 NAME="Rbig">
Amsterdam-traktaten , ndringsforslag nr . 13 : Teksten er ikke i overensstemmelse med det strigske neutralitetsprincip .
<SPEAKER ID=211 NAME="Souchet">
Hovedprincipperne , ud fra hvilke Amsterdam-traktaten br vurderes , er beskrevet i ndringsforslag 32 fremlagt af gruppen I-EDN .
Der er fire i alt , og de lyder som flger :
<P>
Frste kriterium :  respekten for de nationale demokratier og medlemsstaternes forfatningsbestemmelser inden for en sammenslutning af suverne stater , hvor det nationale omrde er det , der har mest ret til at lade befolkningerne give demokratisk udtryk for , hvad de nsker  .
<P>
Andet kriterium : " en styrkelse af de nationale parlamenters rolle i EU ' s beslutningsproces  .
<P>
Tredje kriterium : " arbejdet for en mere gennemsigtig Union  .
<P>
Fjerde kriterium : " den ndvendige udvidelse , der p institutionelt plan indebrer en fysisk planlgning af EU ud fra en variabel geometri , der bygger p et differentieret samarbejde  .
<P>
Men hvad er det s , Amsterdam-traktaten tilbyder os ?
En bevgelse vk fra de nationale demokratier , idet man sttter sig til det enkelte individ , imod befolkningerne og staterne .
Manglen p enhver rolle for de nationale parlamenter , der gradvist er blevet frataget deres kompetencer i EU-beslutningsprocessen .
Fordunklingen af forhandlingerne , de indviklede procedurer og svkkelsen af den demokratiske kontrol .
EU ' s systematiske overtagelse p alle omrder , hvilket rejser s mange nye forhindringer p vejen mod den ndvendige udvidelse .
EU ' s overtagelse af de to sjler , der under Maastricht-traktaten fungerede p mellemstatsligt plan : retslige og indre anliggender i en ben form ; den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en obligatorisk form via finansieringsmden .
<P>
Amsterdam-traktaten , der langt fra er en uskadelig traktat , fremmer i betydelig grad processen frem mod et fderalt og centralistisk EU .
I stedet for at udfylde det demokratiske underskud forger den det .
I stedet for at give EU den dynamiske smidighed , den har brug for for at passere det historiske trin , en genforening af kontinentet vil vre , leder Amsterdam-traktaten EU ind i fderalismens blindgyde .
Den afviser sledes i den grad tidspunktet for en effektiv udvidelse .
<P>
Det er derfor , vi med beslutsomhed vil bekmpe denne meget drlige traktat og fremme den bne id om et Europa ud fra en variabel geometri .
P denne mde vil det endeligt blive muligt i et nyt EU at modtage alle de medlemsstater , den kommunistiske ideologi kunstigt adskilte .
Vi accepterer ikke , at en ny ideologi , uanset med hvilke fjer den pynter sig , kommer og tager over for at rejse en ny Berlinmur og pny skabe et Europa delt i to .
<SPEAKER ID=212 NAME="Schlechter">
Selvom Europa-Parlamentet hverken har en garanteret ret til at deltage institutionelt eller myndighed til at ratificere , bliver det bedt om at udtale sig om det , man har kaldt Amsterdamtraktaten .
En traktat , der allerede har medfrt og som helt sikkert fortsat vil medfre , at der udgydes meget blk .
<P>
Denne traktat , om hvilken formanden Juncker sagde , den ville blive svr at ratificere , og Jacques Delors , at den ikke korrigerede tilstrkkeligt mange af fejlene fra Maastricht , er nu p en eller anden mde blevet en god traktat , der kan accepteres af alle .
Nr man tnker p , at forberedelserne til Regeringskonferencen gennem mere end to r i alle EU-lande har mobiliseret alle mulige tgede emner p regeringsplan , i parlamenterne , i de politiske partier og i mange andre kredse , m man nu konstatere , at samtlige forslag og reaktioner har vret forgves .
<P>
Hvordan skal vi forklare vores borgere , at de strste af os , det vil sige vores statschefer , har kunnet enedes om s vigtige sprgsml som euroens indfrelse eller udvidelsen , men ikke om mindre sager som Kommissionens sammenstning fr den frste udvidelse , eller stemmevgtningen i Ministerrdet eller endda en forgelse af antallet af flertalsafgrelser ?
Vddemlene om EU ' s fremtid har kun fungeret delvist , og vi har trods alt sagt ja til en traktat , der ikke realiserer de reformer , der er ndvendige for , at en udvidet Union kan fungere tilfredsstillende .
<P>
Med al den respekt , jeg skylder vores statschefer og ministre , m jeg sige , at jeg har svrt ved at acceptere en aftale , der lader praktisk talt alle sprgsml , der er afgrende for , at vores EU-institutioner kan fungere godt , st bne , og som ikke fortller os , for eksempel hvordan reformen af regionalsttten og den nye landbrugspolitik kommer til at fungere .
<P>
Jeg mener i vrigt , at Amsterdam-traktaten burde have gjort det muligt for den brede befolkning bedre at forst EUsamarbejdet og at nrme denne til et samarbejde for et borgernes EU .
Intet af dette er sket , tvrtimod .
Klften mellem specialisternes taler og de taler , der er beregnet for borgerne , er blevet uddybet yderligere .
<P>
Nr jeg efter al denne kritik alligevel stemmer for traktaten , s er det fordi , den giver Europa-Parlamentet lidt flere befjelser , i kraft af hvilke det endnu bedre kan spille sin rolle som motor i EU-samarbejdet .
<SPEAKER ID=213 NAME="Torres Marques">
P trods af de indlysende fordele , som Amsterdam-traktaten har bragt ved at fremme ligestillingen mellem kvinder og mnd inden for alle Fllesskabets aktiviteter og med anerkendelsen af mainstreaming og af aktive politikker til fordel for lige muligheder inden for alle Fllesskabets aktiviteter gennem en ndring af artikel 3 , beklager jeg , at artikel 118 placerer Europa-Parlamentet i en svagere position inden for omrderne social sikkerhed og arbejderbeskyttelse , en svagere position end den , der fremgr af artikel 119 , og at beslutningsprocessen til fordel for kvinderne bliver besvrliggjort , fordi der krves enstemmighed i Rdet .
<P>
Jeg finder det positivt , at Parlamentet har fet en forstrket rolle , nr der skal tages forholdsregler efter artikel 119 , og ogs , at artikel 119 er blevet omformuleret til at tillade forholdsregler i form af positiv handling .
<P>
Jeg krver , sledes som det enstemmigt blev besluttet i Udvalget for Kvinders Rettigheder , at normerne for medfinansiering bliver revideret , sdan at kvinde-NGO ' erne vil kunne spille deres rolle i PRINCE-programmet , idet det tillades for NGO ' erne at inkludere i deres bidrag faktorer som vrdien af de frivilliges arbejde og udgifter til lokaler .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at ingen af artiklerne i traktatens tredje del eksplicit faststter forholdsregler , der skal sigte p indfrelse og virkeliggrelse af rettigheder mellem mnd og kvinder p alle livets omrder , og som anbefaler , at Unionen f mandat til i den kommende revision af traktaten at foretage en eksplicit opgrelse over alle omrder , hvor der findes forskelsbehandling efter kn , og flge op p det positive politiske signal , der allerede er givet med det foreliggende traktatudkast , hvad angr lige muligheder og mainstreaming .
<P>
Endelig mener jeg , at det vil vre ndvendigt at udvikle flgende omrder inden den nste revision af traktaterne :
<P>
udvidelse af artikel 119 til at sikre et juridisk grundlag for en ligestilling mellem kvinder og mnd , der klart overskrider beskftigelsesomrdet ; -omformulering af artikel 6-A med henblik p at give forbudet mod forskelsbehandling efter kn direkte virkning eller , i det mindste , at give Parlamentet en strre rolle i bestemmelsen af de forholdsregler , der skal tages p grundlag af denne artikel ; -en juridisk prcisering af de konsekvenser , der flger af , at ligestilling mellem kvinder og mnd er blevet indeholdt i artikel 2 og 3 .
<SPEAKER ID=214 NAME="Van Dijk">
Jeg har stemt imod beslutningen om Amsterdam-traktaten , fordi jeg i hj grad er enig i den .
Jeg tager nemlig , i modstning til flertallet i Parlamentet , kritikken af traktaten , der fylder det meste af beslutningen , alvorlig .
<P>
Den trovrdighedskrise , som EU befinder sig i , gennemfrelsen af MUen , tiltrdelsen af nye medlemsstater - et lfte , som vi skal holde - gr en gennemgribende ndring af traktaten ndvendig .
Traktaten skulle have gjort os i stand til p en demokratisk og effektiv mde at bygge en politisk , social og kologisk union , det ndvendige komplement af Unionen af marked og mnt .
Det er ikke lykkedes .
<P>
Den vigtigste del af traktatrevisionen , forberedelsen af udvidelsen , er heller ikke opnet .
Vi kan derfor ikke anbefale medlemsstaterne at ratificere Amsterdam-traktaten .
Det ville ikke vre konsekvent i lyset af vores kritik .
Denne traktat m laves om igen .
<P>
Det mindste Parlamentet havde kunnet gre var at udstte sin vurdering af " Amsterdam  for at lgge pres p regeringscheferne , s de p deres topmde i december om udvidelsen forpligtede sig til en ny revision af traktaten inden rhundredeskiftet .
Selv til en sdan strategisk anvendelse af vores henstillingsfunktion , som foreslet af S.O.S. Europa , er de store grupper i Parlamentet for feje .
<P>
Nogle , for eksempel den nederlandske regering , slger  Amsterdam  som en stor sejr for Europa-Parlamentet .
Det er rigtigt , at vi fr mere magt i den frste sjle.Men nr det drejer sig om landbrug og udenrigshandel , er der stadig et gabende demokratisk hul . Udenrigspolitikken bliver med  Amsterdam  lidt mere  bruxellesliseret  , men bestemt ikke mere demokratisk .
<P>
Tanken om parlamentarisk kontrol med udenrigspolitikken er mske begravet for altid .
Vrre er det , at den demokratiske kontrol med asyl- og migrationspolitikken med  Amsterdam  udhules endnu mere , hvor menneskeliv netop p dette omrde bogstaveligt afhnger af en omhyggelig politik med " checks and balances  .
<P>
Der er i fremtiden fare for , at hverken Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter har fat om det , der brygges sammen i al hemmelighed i Rdets borg i Bruxelles .
Hvis Parlamentet virkelig gr sig bekymringer om manglen p demokrati i EU - og ikke kun om sin egen magt - havde det mttet opfordre de nationale parlamenter til at sikre den parlamentariske kontrol p de omrder , hvor Europa-Parlamentet str magteslst p sidelinjen .
Om ndvendigt ved , efter dansk eller nederlandsk model , at faststte , at ministrenes handlinger skal godkendes af det nationale parlament .
<P>
Det er ikke et skridt tilbage for den europiske enhed , det er en redningsaktion for den konstitutionelle erhvervelse , der undergraves af den integrationsvej , der nu flges , fordi det passer i ministrenes og embedsmndenes kram , at de kan trffe beslutninger i EU uden at blive generet af noget parlament .
<SPEAKER ID=215 NAME="Wibe">
Med Amsterdam-traktaten tager EU et stort skridt i fderalistisk retning .
Det var ikke det , jeg nskede der skulle komme ud af regeringskonferencen .
EU-fderalismen har i dag en meget svag sttte blandt borgerne .
Unionens centralisme , bureaukrati og omstndelige bestemmelsessamling er vigtige grunde til dette .
<P>
Betnkningen fra udvalget for institutionelle sprgsml indeholder ikke meget nyt og er , efter min mening , af ringe vrdi .
Specielt vender jeg mig mod de stigende krav om , at beslutninger trffes med kvalificeret flertal .
Dette indebrer en alvorlig svkkelse af demokratiet i en sdan udstrkning , at nationalstaternes regeringer kan tvinges til at vedtage love , som de modstter sig .
Dette demokratiaspekt er helt afgrende for min stillingtagen imod denne betnkning .
<P>
Jeg mener heller ikke , at Europa-Parlamentet fortjener at f strre medbeslutningsret inden for EU-systemet , bl.a. fordi det forger overstatsligheden i EU og dermed svkker demokratiet , men ogs p grund af  Parlamentets  drlige disciplin og drlige demokratiske forankring .
Den politiske debat i Europa er i dag koncentreret om valgene til de nationale parlamenter ; hvad Europa-Parlamentet beskftiger sig med , ved kun en meget lille politisk elite .
<P>
Den Europiske Union skal vre et samarbejde mellem selvstndige stater .
Vi skal bygge et demokratiernes Europa - ikke forbundsstaten Europa .
Desvrre er Den Europiske Union , som i dag opbygges , markedets EU .
Det er den frie bevgelighed for varer og tjenester og den frie konkurrence , der nu har fortrinsret frem for kravene til demokratisk forankring og legitimitet .
Derfor stemmer jeg imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0901 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0757 / 97 ) :
<P>
Om : Situationen i Algeriet
<P>
Hvilke overvejelser gr Rdet sig i forbindelse med situationen de seneste uger i Algeriet ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Wohlfart">
Nr vi str over for situationen i Algeriet , mangler vi ord .
Den Europiske Union er , ligesom mange lande og internationale organisationer og ligesom Deres forsamling , dybt bekymret over udviklingen af situationen i Algeriet .
Den Europiske Union bekrfter sin solidaritet med det algeriske folk og fremhver befolkningens ret til at blive beskyttet .
Den Europiske Union fordmmer p det skarpeste den terrorisme og den blinde vold , som rammer det algeriske folk .
Unionen sttter den proces med politiske og konomiske reformer , som de algeriske myndigheder har pbegyndt .
Den opfordrer disse myndigheder til at gre den politiske proces i Algeriet s ben og resultatskabende som muligt .
Den opfordrer prsident Zeroual til at udvide dialogen , s den omfatter alle de demokratiske krfter , det vil sige dem , der afviser volden , og til at fuldende skabelsen af institutionerne og fortstte demokratiseringen .
<P>
Algeriet er en vigtig partner for Unionen .
De bilaterale forbindelser er blevet styrket yderligere som flge af landets aktive deltagelse inden for rammerne af partnerskabet mellem Europa og middelhavslandene .
I den forbindelse , og i forbindelse med forholdet mellem disse partnere og Algeriet , lgger vi stor vgt p respekten for de grundlggende friheder og for menneskerettighederne samt p styrkelsen af demokratiet .
Unionen er rede til at fortstte sit samarbejde med Algeriet .
Den hber , at forhandlingerne med henblik p en ny associeringsaftale vil kunne afsluttes snarest muligt .
For at gre det lettere at n frem til en politisk lsning , er Unionen rede til at handle i den retning , som hovedaktrerne , og frst og fremmest de algeriske myndigheder , nsker .
<P>
Rdet nsker at undg enhver handling , der kunne skade det forfulgte ml , nemlig skabelsen af et klima af tillid , der gavner genoprettelsen af freden internt i Algeriet og indfrelsen af demokratiet , alt imens sammenhngen i Unionens aktion sikres .
Vi mener , at det i stedet for at fastlse vores holdning i en politisk erklring ville vre mere effektivt at indlede en direkte og diskret dialog med de algeriske myndigheder .
Det er ud fra denne tankegang , at et frste mde mellem formandskabet og den algeriske udenrigsminister vil finde sted i Luxembourg onsdag den 26. november , og at Algeriets udenrigsminister , hvis jeg ikke tager fejl , vil komme og tale i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg takker formanden for Rdet for dette svar , som jeg , selvom jeg mener , det er korrekt og viser en stor agtelse for Algeriet , alligevel ikke ved , om er tilstrkkeligt , set ud fra et effektivitetssynspunkt .
<P>
Jeg mener , at det til trods for de store vanskeligheder er muligt at fremme fredsprocessen i Algeriet .
Det er ndvendigt at forsge p det .
Og nr vi tager fat p dette umiddelbare ml , som er at fremme fredsprocessen , vil vi blive klar over , at denne fredsproces ikke kan adskilles fra kampen mod korruptionen .
Det er tvingende ndvendigt at fremme denne proces - ophr af volden - og den skal knyttes sammen med den strst mulige - politiske og parlamentariske - sttte i en proces , hvor initiativet udgr fra Algeriet .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg er enig i den analyse , som fru Rojo netop har fremsat med hensyn til situationen i Algeriet samt med hensyn til , hvordan man skal finde en lsning p denne .
<P>

Personligt mener jeg , at mdet mellem formandskabet og Algeriets udenrigsminister kun er det frste skridt , og at man skal styrke den politiske dialog mellem Den Europiske Union og de algeriske myndigheder samt alle velvillige parter , og det p alle planer og ikke kun med hensyn til udenrigsministeren og Rdets formandskab , men ligeledes p bilateralt plan , for Algeriet har mange venner i Europa .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang kort minde om , hvad der blev sagt i denne kreds under Deres mdeperiode i september mned vedrrende den rolle , som ogs Europa-Parlamentet skal spille med hensyn til at finde en fredelig lsning p situationen i Algeriet .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Tak hr . Wohlfart , men tillad , at jeg holder fast i dette sprgsml lidt endnu , for jeg har fet anmodning om to supplerende sprgsml .
Men , hr . Wohlfart , jeg vil benytte de befjelser , som forretningsordenen giver mig som formand for Parlamentet , og fr jeg giver ordet til Dem hr. von Habsburg , og til bekrftelse i protokollen , vil jeg gratulere Dem med Deres 85 rs fdselsdag , samtidig med at jeg vil udtrykke min anerkendelse af det arbejde , som De udfrer her i Parlamentet .
<P>
De har ordet , og jeg ren af at give dem det .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest give udtryk for min store taknemmelighed og den fornjelse det er , at arbejde under Deres formandskab , der er s godt for vores Parlament .
<P>
Hr. reprsentant for Rdet , jeg vil gerne stille flgende sprgsml : Tror De virkelig , at det er muligt at opn en rlig demokratisering ved at fjerne dem , som reprsenterer flertallet af befolkningen ?
Lad os nemlig ikke glemme , at det nuvrende systems arvesynd ligger i , at man annulerede et valg , som meget klart havde vist , hvad det algeriske folk nskede , og man m indrmme , at man navnlig har fjernet dem , som ville have kunnet holde de voldelige krfter nede , for der var mange moderate i FIS .
<P>
Andet sprgsml : Ville det ikke vre en god id at fre en politik , som bestr i at sttte de to moderate arabiske lande , der befinder sig p hver sin side af Algeriet , nemlig Tunesien og Marokko , eftersom en get sttte ville skabe en gunstigere situation i fremtiden ?
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Frst vil jeg gerne i Rdets navn tilslutte mig formandskabets lyknskninger med hensyn til det rede parlamentsmedlem , der brer sin alder godt , og nr jeg tnker p den sprgetid , som vi for seks r siden deltog i sammen p de mest sene tidspunkter , s m jeg indrmme , hr. parlamentsmedlem , at De ikke har mistet noget af Deres ildfuldhed .
<P>
Hr. von Habsburg , som svar p Deres frste sprgsml vil jeg sige , at hvis vi var med i " Spil uden grnser  , det spil , som sendes i fjernsynet , s havde De trukket et sprgsml til hundrede points .
Der er ingen tvivl om , at den davrende regering besluttede at standse valgprocessen .
Man kan sprge sig selv , om det var den rigtige fremgangsmde .
Personligt tvivler jeg lidt p det , og jeg vil under de aktuelle omstndigheder blot gre opmrksom p , at man ligeledes p positiv vis skal skabe en dialog med alle de moderate elementer fra alle partier , nr blot disse gr ind for demokratiseringen og for retsstaten .
<P>
For det andet forstr jeg udmrket Deres sympati for de to nabolande Tunesien og Marokko , idet vi allerede har haft lejlighed til at svare p et lignende sprgsml fra Dem for nogle mneder siden .
De nsker sledes at opfordre disse to lande til at fortstte med at vre et godt eksempel .
<P>
I forbindelse med partnerskabet mellem Europa og middelhavslandene er det korrekt , at en ny generations partnerskab er blevet oprettet med navnlig disse to lande , men problemet er , hvordan man inden for rammerne af den af Kommissionen planlagte budgetramme for de kommende r finder en retfrdig ligevgt med hensyn til de indgreb , som Tunesien og Marokko kommer til at nyde godt af .
Hvis jeg kender hr. von Habsburg ret , s tvivler jeg ikke et jeblik p , at han vil benytte sig af den nste lejlighed til at stille Kommissionen dette relevante sprgsml .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , tolken i den tyske boks oversatte Deres lyknskning til hr. von Habsburg og talte om hans 58. fdselsdag .
Jeg ville bare tilslutte mig tolkens bedmmelse !
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , som De har erfaret , har vi nogle storartede tolkekabiner , der ikke blot forbedrer vores indlg , nr de overstter dem , men ogs er i stand til at faststte vores alder i overensstemmelse med det udseende vi har , og det er faktisk det , de har gjort i hr. von Habsburgs tilflde .
<P>
Mine damer og herrer , efter dette behagelige og tiltalende indlg i forretningsordenen , minder jeg hr . Wohlfart om , at jeg havde sagt til ham , at vi havde to supplerende sprgsml .
Det andet kommer fra hr . Wibe , som har et minut , da han ikke har fdselsdag i dag , og jeg derfor ikke kan forre ham mere tid .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil egentlig udtrykke min enighed i den skepsis til den nuvrende politik , som blev fremfrt af von Habsburg .
Man har lnge taget for givet , at de frygtelige massakrer i Algeriet er blevet udfrt af muslimske grupper .
I den sidste tid er der imidlertid fremkommet ganske trovrdige rapporter om , at den algeriske regering faktisk selv eventuelt er indblandet i dette .
Det er ogs velkendt , at den algeriske regering aktivt har modarbejdet forsg fra internationale organisationer p at komme ind i landet og undersge de faktiske forhold .
<P>
Jeg ville gerne sprge Rdet om dette ikke er en trd , der br flges op , og om vi ikke br rette skarpe opfordringer til den algeriske regering om at bne landet for internationale organisationer , som skal have lov at komme ind og undersge dette .
<P>
Lad mig sige , at jeg ikke tror , at der bliver slut p disse massakrer , hvis vi blot bliver ved med at skyde skylden p nogle , som vi ikke ved er skyldige , nemlig de muslimske partier .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg deler s afgjort den frygt , som det rede parlamentsmedlem lige har givet udtryk for , og da jeg kender vores udenrigsminister hr . Poos ' flsomhed over for denne sag , s kan jeg garantere ham for , at dette aspekt uden tvivl vil blive nvnt under mdet med den algeriske udenrigsminister .
Meningen med dette mde er i vrigt at give et budskab , der bde er klart og positivt .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Hans Lindqvist ( H-0781 / 97 ) :
<P>
Om : Transport af radioaktivt affald i EU
<P>
Iflge oplysninger er der vedtaget et nyt direktiv nr . 96 / 29 / Euratom om radioaktivt affald .
Direktivet skal omsttes i medlemsstaternes lovgivning senest i maj 2000 .
Iflge Euratom-traktaten skal affald kunne flyttes inden for EU . Det skulle i princippet vret frit for Tyskland , Frankrig eller England at opbevare sit radioaktive affald i et deponeringslager i Sverige .
Elles hvis Mal kommune , som for nylig havde folkeafstemning om den endelige deponering af radioaktivt affald i kommunen , havde sagt ja i stedet for nej , havde dette da indebret , at der ogs kunne deponeres udenlandsk affald p stedet ?
Direktivet foreslr , at radioaktivt affald skal blandes med andet affald for at komme under grnsevrdierne for , hvad der er farligt .
<P>
Er dette korrekt , og er der i bekrftende fald ikke en fare for , at transporterne af radioaktivt affald ges , og at lande med godt urfjeld kan blive lossepladser for hele Europa ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Wohlfart">
Direktiv 96 / 29 Euratom , der fastlgger de grundlggende normer vedrrende beskyttelsen af befolkningens sundhed mod farerne fra den ioniserende strling , og som det rede parlamentsmedlem henviser til , reprsenterer en global indfaldsvinkel med hensyn til sundhedsbeskyttelse , idet direktivet faststter nogle strenge normer , der muliggr en bedre beskyttelse for alle .
<P>
Disse beskyttelsesnormer glder naturligvis ogs for radioaktivt affald .
I den sammenhng er bortskaffelsen , genvindingen eller genanvendelsen af radioaktive stoffer eller af materialer , der indeholder radioaktive stoffer , betinget af en forudgende tilladelse .
<P>
I vrigt indeholder direktivet ikke nogen bestemmelse , der anbefaler , at radioaktivt affald blandes med andet affald for at snke radioaktivitetsniveauet med henblik p at overholde normerne .
<P>
Med hensyn til cirkulationen af radioaktivt affald vil Rdet gerne gre opmrksom p , at direktiv 92 / 3 Euratom om overvgning og kontrol af transport af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt om indfrsel i og udfrsel fra Fllesskabet har indfrt en streng overvgningsordning .
Transport mellem medlemsstater kan kun finde sted p grundlag af en forudgende godkendelse fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat , der skal modtage det radioaktive affald .
<P>
P et mere generelt plan gjorde Rdet opmrksom p i sin beslutning om hndteringen af radioaktivt affald , som det vedtog den 19. december 1994 , at det mener , at det tilkommer hver enkelt medlemsstat at srge for , at det radioaktive affald , der produceres p dens omrde , bliver hndteret p passende vis .
I vrigt mente Rdet , at man skulle udnytte installationerne p nationalt plan bedst muligt samt uddybe de forskellige mulige indfaldsvinkler , som blandt andet kunne gre det muligt at mindske transporten af radioaktivt affald .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg hber , det svar vil kunne overfres til dem i mit land , som er urolige for , at transporterne af radioaktivt affald skal stige .
Jeg fortolker svaret sdan , at Rdets reprsentanter tvrtimod siger , at der ikke findes nogen risici for , at radioaktivt affald skal komme p afveje i noget medlemsland , som ikke selv har godkendt , at man indfrer transporter fra andre lande .
Det budskab er naturligvis godt .
Jeg hber , at det vil glde i lang tid fremover , og at hvert land selv skal afgre , hvilke transporter af radioaktivt affald fra andre lande , man vil tage imod .
Dette er et positivt svar , som jeg ser frem til at videregive i Sverige .
<P>
Det andet svar , synes jeg derimod , var meget uklart .
Jeg har forstet direktivet sdan , at det ganske tydeligt fremgr , at man har til hensigt at fortynde visse mngder radioaktivt affald med andet affald for at kunne komme under de grnser , der glder for hndtering , transport , lagring m.m. Jeg tror , min fortolkning af dette er rigtig , men hvis det er sdan , at ogs dette er forkert , og Rdet har ret , skal jeg med glde fremfre ogs dette budskab til mit land , Sverige .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg mener , at jeg s vidt muligt har forsgt at give nogle svar p de forskellige sprgsml , som det rede parlamentsmedlem har rejst med hensyn til et emne , der er meget flsomt og meget vigtigt for den menneskelige sundhed .
<P>
For mit vedkommende mener jeg , at det vigtigste er den bestemmelse , der fastlgger den modtagende medlemsstats ansvar og befjelser .
Det vil sige , at hvis Sverige i dette tilflde ikke accepterer en sdan transport , s er det sikret mod den eventuelle deponering af radioaktivt affald , som det rede parlamentsmedlem hentyder til .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gre opmrksom p , at dette princip blev meget kraftigt forsvaret af Sverige under optagelsesforhandlingerne , eftersom Sverige ville undg , at dets omrde blev forurenet af atomaffald .
I den sammenhng er det sledes nyttigt at minde om , at bde Sverige og Fllesskabet bad om at f flgende erklring tilfjet til optagelsesslutakten , jeg citerer : " Med hensyn til den afsluttende del af det nukleare brndsels cyklus , er det hver enkelt medlemsstats ansvar at fastlgge sin egen politik  .
Jeg mener , at det er en klar holdning .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , som De ved , kommer jeg fra strig , hvor alle atomsprgsml bliver hndteret uhyre flsomt .
Jeg m til min skam tilst , at jeg ikke kender det af Dem omtalte direktiv 92 / 3 / Euratom .
Det sprgsml , der er vigtigt for mig og sikkert for mange strigere , vedrrer transit af atomaffald .
Der tales altid kun om bestemmelsesmedlemslandene .
Er det i henhold til dette direktiv ogs muligt , at et land som strig i praksis modstter sig , at sdanne stoffer bliver frt gennem landet ?
Jeg taler ikke kun om slutdeponeringen .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg m indrmme , at det er et sprgsml , som jeg ikke s gerne vil give et forkert svar p .
Jeg vil derfor foresl det rede parlamentsmedlem , at jeg snarest muligt giver ham et skriftligt svar .
<P>
Jeg hber , at han forstr den situation , som jeg befinder mig i .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har to tillgssprgsml .
Det frste drejer sig om den forklaring , Ministerrdets formand nvnte , og som findes i den svenske medlemsskabstraktat .
Er det ikke sdan , at denne forklaring refererer til den metode , som skal anvendes for endelig deponering , og at man selv vlger den , ikke til hvilket affald , der skal endeligt deponeres ?
Sdan har jeg hidtil opfattet denne forklaring .
<P>
Det andet sprgsml er flgende : Hvis vi har en situation , hvor Sverige , eller et andet land , ngter at tage imod en transport med radioaktivt affald , kan denne beslutning da appelleres til EF-domstolen ?
Kan EF-domstolen i s fald ophve en medlemsstats beslutning om at ngte at tage imod radioaktivt affald ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Med hensyn til den frste del af sprgsmlet rder jeg ikke over yderligere detaljer .
S jeg vil sige , at vi m benytte os af samme procedure som den , jeg lovede hr . Habsburg .
Hvad angr sprgsmlets anden del , s m sagen , hvis der er tale om et problem vedrrende fllesskabsretten , efter min mening kunne indbringes for Domstolen .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 3 af Patricia McKenna ( H-0787 / 97 ) :
<P>
Om : Masseanholdelser i forbindelse med Amsterdam-topmdet
<P>
I en ny rapport fra  Coalition for a Different Europe  ansls det , at mindst 700 fredelige demonstranter blev anholdt under Amsterdam-topmdet i juni .
Der er desuden blevet offentliggjort fotos , der viser , at politiet opfrte sig aggressivt over for demonstranterne .
<P>
Efter sigende blev mellem 200 og 300 demonstranter udvist til andre EU-lande , og der har vret talrige forlydender om , at demonstranterne blev mishandlet af politiet , og at de kvindelige deltagere blev udsat for , at mandlige politibetjente foretog kropsvisitering og ledsagede dem p toilettet .
<P>
Borgerretsgrupper fra hele Den Europiske Union har kritiseret det nederlandske politi for at sanktionere masseanholdelser af demonstranter .
I oktober udtalte den danske udenrigsminister Niels Helvig Petersen , at sdanne anholdelser mtte anses for problematiske .
<P>
Hvorledes agter Rdet at reagere p disse forlydender om politiets uheldige fremfrd ved en vigtig EU-begivenhed ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Wohlfart">
Jeg har allerede haft lejlighed til at svare p nogle sprgsml om dette emne , som blev stillet af fru Gonzales og hr . Diaz under mdeperioden i juli i r .
Rdet har aldrig vret foranlediget til at drfte det problem , som det rede parlamentsmedlem nvner i sit sprgsml .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne henlede hendes opmrksomhed p , at opretholdelsen af den offentlige orden p medlemsstaternes omrde henhrer under de nationale politimyndigheders kompentence alene .
Det rede parlamentsmedlem vil sledes forst , at Rdet ikke er kompetent til at tage stilling til et emne , der ikke hrer ind under de befjelser , som traktaterne giver Rdet .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Frst og fremmest vil jeg nvne , at der blev offentliggjort en rapport i gr af den uafhngige klageinstans for Amsterdam Politi .
Det bekrftes , at der blev foretaget en undersgelse , at de tre massearrestationer var fejlagtige , og at kritikken af behandlingen af de arresterede personer grundlggende var meget velfunderet .
<P>
Vedrrende ministerens svar er det helt tydeligt , at Rdet spiller en rolle i forbindelse med aftalen om Europolkonventionen .
Medlemsstaterne i Den Europiske Union sger at opn enighed om politikontrol af hele Europa og Europol-konventionen .
Uden politisk eller juridisk kontrol vil Europol have omfattende befjelser til indsamling af data osv . Europol vil vre immune over for loven .
Vi er ved at etablere en central europisk politistyrke til udfrelse af politiaktiviteter i medlemsstaterne .
Den Europiske Union er ndt til at tage stilling til dette og de farer , der er forbundet hermed .
<P>
Jeg vil gerne have Rdets forsikring om , at der ikke vil forekomme massearrestationer ved det nste topmde i Luxembourg .
Det er et meget farligt eksempel at stte for den europiske befolkning , at de ikke har ret til at demonstrere og vise deres bekymring for Europa .
Man kan ikke bare lbe fra sit ansvar og sige  det er den enkelte medlemsstats individuelle ansvar  .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Frst vil jeg gerne sige , at jeg forstr de grunde , der har fet fru McKenna til at stille sit sprgsml .
Men hvad enten vi synes om det eller ej , s eksisterer der nogle traktater , og der eksisterer ligeledes nogle befjelser , som er Fllesskabets og nogle , som ikke er Fllesskabets .
Det er i denne sammenhng , at mit svar skal ses , frue .
<P>
I vrigt mener jeg , at man blander tingene sammen , nr man henviser til Europol .
Europol vil vre klar til at blive taget i brug om kort tid - det hber man i det mindste .
Men jeg vil ligeledes gerne henlede det rede parlamentsmedlems opmrksomhed p , at hvis man henviser til Europol , s skal man holde sig for je , at ratificeringen p nuvrende tidspunkt kun har fundet sted for to medlemsstaters vedkommende .
Jeg tror sledes nok , at vi her har stof til eftertanke .
<P>
Personligt vil jeg sige , at en id , der afgjort ville vre interessant at fremme i de forskellige medlemsstater - og her taler jeg som gammel statssekretr for ordensmagten i Luxembourg - er at forge antallet af kvinder inden for politiet . Det er en helt personlig overvejelse , som mske kunne have gjort det muligt at undg visse uheldige eller voldsomme kontroller , om jeg s m sige .
I vrigt mener jeg med hensyn til beskftigelsestopmdet at kunne sige , at de instruktioner , som vores politistyrker har fet , er meget tydelige . Som det rede parlamentsmedlem i vrigt ogs understregede det , s hrer det til den europiske borgers grundlggende rettigheder at have lov til at demonstrere i Fyrstendmmet Luxembourgs hovedstad .
Denne ret vil blive respekteret .
For vores vedkommende vil vi trffe de ndvendige forholdsregler for at denne demonstration kan foreg fredeligt og vrdigt .
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 4 af Per Gahrton ( H-0794 / 97 ) :
<P>
Om : Strategien i forbindelserne med Kina
<P>
Den kinesiske prsident Jiang Zemins besg i USA aktualiserer den vestlige verdens fremtidige strategi i forholdet til verdens folkerigeste stat .
Det grundlggende sprgsml er , hvordan man kan samarbejde og drive handel og samtidig aktivt og effektivt bidrage til demokratisering og indfrelse af grundlggende universelle menneskerettigheder .
Visse Kina-eksperter mener , at der til stadighed m ves en kraftig ben kritik af Kinas mangler i denne henseende . Andre hvder derimod , at en diskret diplomatisk indsats ville vre at foretrkke .
Norges nye regering har valgt den bne hrde linje , mens en rkke EU-stater har bestemt sig for at holde en lav profil .
<P>
Hvilken Kina-strategi har Rdet i dag ?
Hvilke planer eksisterer der for EU ' s optrden i FN ' s Menneskerettighedskommission ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Wohlfart">
Situationen vedrrende respekten for menneskerettighederne i Kina er et emne , der konstant giver Den Europiske Union grund til bekymring .
Alle landene i Den Europiske Union har det flles nske og ml , at man nr frem til en betydelig forbedring af menneskerettighederne i Kina .
<P>
I forlngelse af det 53. mde for FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve , satte Den Europiske Union sig for pny at overveje sin politik med Kina med henblik p menneskerettighederne , og det med det forml at vedtage en sammenhngende fremgangsmde .
<P>
Sprgsmlet om menneskerettighederne str p dagsordenen for de regelmssige kontakter mellem Den Europiske Union og Kina .
De luxembourgske og kinesiske udenrigsministre har i den anledning haft nogle samtaler i juli mned i forbindelse med ASEAN ' s postministerielle mder , som fandt sted i Kuala Lumpur , samt i forbindelse med FN ' s Generalforsamling i september 1997 i New York .
I New York blev det aftalt , at Den Europiske Union og Den Kinesiske Folkerepublik skulle genoptage dialogen om menneskerettighederne p ekspertplan , under forudstning af at denne dialog ville blive frt uden forudgende betingelser .
<P>
Jeg minder Dem om , at dialogen mellem Den Europiske Union og Kina om menneskerettighederne blev indledt i 1994 .
Fr det luxembourgske formandskab fandt to mder sted , nemlig i begyndelsen af 1995 og i begyndelsen af 1996 .
Under vores formandskab har et frste mde fundet sted i Luxembourg i slutningen af oktober , og et andet mde er planlagt i Beijing i begyndelsen af december .
Denne dialog gr det muligt at behandle alle de sprgsml , der vedrrer de to parter .
<P>
Hr. formand , jeg vil i den sammenhng gre opmrksom p , at Kina har meddelt , at det har underskrevet den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , og at det er i gang med at overveje at underskrive den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder .
De har sikkert hrt , at Kina sidste sndag frigav Wei Jingsheng , hvilket skete tidligere end beregnet , og hvilket i vrigt er en gestus , som formandskabet hilste velkommen .
Wei Jingshengs sag var regelmssigt blevet nvnt af Den Europiske Union , ogs i Luxembourg for ganske nylig .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg takker for svaret , som indeholdt en hel del fakta , dog ingen nyheder .
Sprgsmlet er jo , om lsladelsen af Wei Jingsheng er den gnist , som kan tnde en prriebrand i form af en yderligere styrket stilling for menneskerettighederne i Kina , om det er den sommerfugl , der starter orkanen , som virkelig skaber forandringer i Kina .
<P>
Der findes mange forskellige bedmmelser .
Der er sket en hel del i den sidste tid , dels p den sidste partikongres , dels under prsident Jiangs besg i USA med den bermte udtalelse om en  fejltagelse  p Den Himmelske Freds plads .
Nu har vi desuden lsladelsen af Wei Jingsheng .
<P>
Jeg ville gerne vide , om Rdet p grundlag af disse fakta har nogen ny strategi .
Har De nogen fortolkning af det , der sker ?
Er der en hbefuld forandring i gang i Kina eller ej ?
Hvad er Rdets fortolkning ?
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at medlemmerne af dette Parlament vil vre enige om at indrmme , at der med hensyn til menneskerettighederne ofte er en klft mellem det , vi nsker - Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet - og virkeligheden .



Der er stadig meget , der skal gres .
Med hensyn til Kina , der i vrigt er et land , som jeg kender ret godt , eftersom jeg har haft lejlighed til at tage derover flere gange i forbindelse med det bilaterale forhold , s tror jeg , at der alligevel er en vis opbldning , ogs selvom den er meget forsigtig .

Jeg skal forklare , hvad jeg mener hermed .



<P>
I 1992 fik jeg for frste gang mulighed for at tale med Kinas udenrigsminister om menneskerettighedssprgsmlet .
P det tidspunkt var der tale om et tabubelagt sprgsml for kineserne , og svaret var meget afvisende og meget kort .
I februar sidste r fik jeg lejlighed til at ledsage vores premierminister hr .
Juncker under en officiel rejse til Kina .
Sprgsmlet om menneskerettighederne og demokratiseringen blev pny bragt p bane , men vi kunne dog da konstatere en vis ndring i tonen p det svar , som vi modtog .
Vi mrkede en vis villighed til at tale om visse aspekter ved menneskerettighederne , selvom de begrnsede sig til undervisning , uddannelse , sundhed og retten til at arbejde .
<P>
Jeg tror ikke , at man skal gre sig nogen illusioner .
Den strategi , som Den Europiske Union kan anvende , det er en strategi med en fortsat dialog p alle planer , en dialog , der vil gre det muligt for dem at g fremad skridt for skridt .
Jeg tror , at dette er en politik , som i mange r endnu vil skuffe vores forventninger .
Efter min mening er der dog ikke noget andet alternativ p nuvrende tidspunkt .
Men jeg tror fortsat - og det er min personlige mening - at de kommentarer , der blev fremsat af prsidenten for De Forenede Stater , bliver ved med at vre interessante , for der er alligevel en opbldning .
Mske skal man lade tiden arbejde lidt for sig , for som De ved , s er tlmodighed en stor dyd i Asien .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wohlfart , for Deres svar og isr for denne opfordring til tlmodighed , fordi det i denne s sammensatte institution er en ualmindeligt ndvendig egenskab .
Og jeg beder ogs Dem om at have tlmodighed , fordi jeg holder Dem fast ved dette sprgsml , da jeg har fet en forskriftsmssig anmodning om et supplerende sprgsml af hr . Posselt , som har ordet i et minut .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at takke Dem for Deres glimrende svar med hensyn til Kina .
Jeg vil blot gerne stille et supplerende sprgsml : Vi er jo helt afgjort ikke ukritiske over for den amerikanske udenrigspolitik , men faktisk ret kritiske .
Men den amerikanske udenrigspolitik har p det sidste gjort noget meget godt med udnvnelsen af en srlig udsending for Tibet .
Jeg vil gerne sprge Dem , om der ogs i Den Europiske Union er planer om at udnvne en sdan srlig udsending for Tibet , eller hvordan Tibetsprgsmlet for tiden bliver behandlet i Rdet .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Det er et udmrket sprgsml .
Indtil videre er denne mulighed , der i dette tilflde blev nvnt af det rede parlamentsmedlem , endnu ikke blevet behandlet i Rdet .
Men eftersom Den Europiske Union allerede rder over en rkke srlige udsendinge , der skal forsvare Den Europiske Unions holdning som forhandler eller forligsmand i forskellige dele af verden , og i betragtning af den politiske , konomiske og kulturelle betydning af et land som Kina , men ogs i betragtning af , at det interesserer os alle at gavne menneskerettighederne og demokratiseringen , s tror jeg , at forslaget fortjener vores sttte . Jeg regner under alle omstndigheder med at fremlgge dette under det nste mde i Rdet om generelle anliggender .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 5 og 6 omhandler sager af samme art , vil de blive besvaret sammen .
<P>
Sprgsml nr . 5 af Sren Wibe ( H-0802 / 97 ) :
<P>
Om : Kontrol med salmonellainficeret kd
<P>
Den svenske Levnedsmiddelstyrelse har i perioden marts-september undersgt 569 kdpartier importeret fra EU-lande .
75 % af disse havde dyrlgeattest p , at kdet var salmonellafrit .
Hvert fjerde af de undersgte kdpartier var enten ikke ledsaget af garantiattester , eller disse var ufuldstndige .
Prver af 57 partier med dyrlgeattest viste , at tolv var salmonellainficerede .
Af disse var syv franske , to danske , to spanske og en belgisk .
Af de franske var syv ud af otte undersgte partier inficerede .
I begyndelsen af september 1997 lovede den franske landbrugsminister sin svenske kollega , at den franske kontrol ville blive skrpet .
Alligevel kommer der fortsat salmonellainficeret fransk kd ind p det svenske marked .
Alene i september er der fundet fem salmonellainficerede prver fra fransk kd .
<P>
Forholdet mellem salmonella og BSE er interessant .
Sknsvis dr der omkring tyve mennesker i Europa rligt af kogalskab , mens der kan d tusind hvert r af salmonella .
<P>
Kan Sverige p grund af ovennvnte problemer fortsat rutinemssigt kontrollere de kdpartier , der importeres til Sverige ?
Har Rdet drftet problemerne med tilflde af direkte fejlagtige dyrlgeattester som nvnt ovenfor ?
Det m vre et absolut minimumskrav , at dyrlgeattester udstedt i et EU-land er korrekte og ikke fejlagtige .
Br Rdet ikke opfordre de berrte lande til at skrpe kontrollen med kdeksporten , s der ikke eksporteres salmonellainficeret kd ?
Sprgsml nr . 6 af Hadar Cars ( H-0815 / 97 ) :
<P>
Om : Spredningen af inficeret kd i EU
<P>
Da Sverige blev medlem af Den Europiske Union , blev det en del af det flles landbrugsmarked . Det er et marked , som forudstter , at landene frer kontrol med deres landbrugsprodukter .
Sverige er et af de f praktisk taget salmonellafrie lande i Europa . Ved svenske kontroller af importeret kd er der fundet store mngder salmonella .
Leverandren har oplyst , at kdet er kontrolleret og fundet fri for salmonella , og det er ogs ledsaget af en dyrlgeattest , som - klart uretmssigt - attesterer dette . Strstedelen af det kontrollerede kd , som siden har vist sig at indeholde salmonella , stammer fra Frankrig .
I alt er der flere tusind mennesker , der rligt dr af salmonellaforgiftning i Europa . Det er mange og i sig selv et klart bevis p , at EU br tage sine forholdsregler for at kontrollere , at kd der slges i Europa er i overensstemmelse med de stillede krav .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at ivrkstte for at forhindre spredningen af inficeret kd i Europa ?


<SPEAKER ID=248 NAME="Wohlfart">
De to sprgsml , som de rede parlamentsmedlemmer har rejst , vedrrer problemet med den kontrol , som medlemsstaterne selv foretager af de attester , der udstedes af deres egne veterinre myndigheder .
Rdet har for sit vedkommende truffet alle de mulige foranstaltninger i den forbindelse , og jeg vil gerne henvise Dem til de direktiver , der er gldende p nuvrende tidspunkt .
<P>
Udover det generelle direktiv 64 / 433 / EF vil jeg srligt nvne direktiv 89 / 13 / 662 / EF , som navnlig fastlgger reglerne med hensyn til kontrollen p oprindelsesstedet og p bestemmelsesstedet , og , af endnu nyere dato , beslutning 95 / 409 / EF , der med hensyn til salmonella faststter reglerne vedrrende mikrobiologiske tests ved prveudtagning .
<P>
Sprgsmlet om kontrollen af overholdelsen af disse bestemmelser hrer frst og fremmest under medlemsstaterne , men ogs , p et mere generelt plan , under Kommissionen , da denne er traktaternes vogter , og i sidste instans eventuelt under Domstolen .
P initiativ af Sverige og Finland har Rdet dog taget dette sprgsml op p sit mde i september i r .
Ved den lejlighed lagde Rdet mrke til disse to medlemsstaters bekymring , samt til at Kommissionen har til hensigt at undersge situationen nrmere og med den strste opmrksomhed og at tage direkte kontakt med de forskellige berrte medlemsstater .
<P>
Hr .
Wibes forslag om at medlemsstaterne genindfrer rutinemssig kontrol af det importerede kd , hvilket faktisk svarer til at indfre en systematisk kontrol , er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne om fri bevgelighed for produkter inden for Den Europiske Union .
Medlemsstaterne kan derimod altid , sdan som direktiverne giver dem mulighed for , foretage en stikprvekontrol p bestemmelsesstedet , hvis der er tale om en mistanke .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil frst gerne korrigere et ordvalg i mit foregende indlg .
De rapporter om massakrer i Algeriet , jeg talte om , implicerer ikke den algeriske regering , men dog de algeriske myndigheder .
<P>
Med hensyn til Rdets svar vil jeg alligevel sprge Rdets formand , om det ikke er rimeligt , at vi kan indfre rutinekontroller i Sverige .
Dette er et sprgsml , som oprrer hele det svenske folk .
Vi har aldrig nogensinde haft salmonella i vores land , takket vre at vi har haft en ordentlig veterinrkontrol .
Den aftale , vi har indget , baseres jo alligevel p , at de attester , vi fr fra de eksporterende lande , skal vre korrekte .
benbart er de ikke korrekte .
I s fald m omsorgen for folkesundheden vel trods alt vre , s at sige , aftalens nd og alts give Sverige tilladelse til at oprette rutinemssige kontroller , nr vi importerer kd , s lnge det stadig er sdan , at kd er smittet p trods af at man har attest p det modsatte .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hr. formand , jeg vil ikke skjule for Dem , at sprgsmlet om salmonellainficering ogs i allerhjeste grad interesserer mig , som er uddannet lge .
Dette glder ogs for beskyttelsen af forbrugerne , eftersom der i Europa nsten er tusinde mennesker hvert r , der dr af flgerne af salmonellaforgiftning , sdan som det blev nvnt i sprgsmlet .
Der er sledes her tale om et ret vsentligt problem .
<P>
Med hensyn til det supplerende sprgsml har jeg lige sagt , at Kommissionen har til opgave at trffe de ndvendige forholdsregler og eventuelt at fremlgge nogle relevante forslag , der kan sikre overholdelsen af de regler , som har til hensigt at beskytte forbrugernes sundhed .
Det er efter min mening det , som m vre det vigtigste , sammen med andre regler , der har til hensigt at forhindre , at der i samhandelen inden for Fllesskabet indfres nogle elementer , som vil kunne fordreje reglerne for det indre marked .
Hvis man nsker at overveje muligheden for at ndre de regler , der glder for samhandelen med kd inden for Fllesskabet , med henblik p at afhjlpe de ulemper , der lige er blevet nvnt i sprgsmlene , s vil det uden tvivl vre bedst at henvende sig til Kommissionen for at opfordre denne til at forelgge et behrigt udformet forslag for Rdet .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
At holde salmonellaen ude krver meget af et land .
Hvor den end dukker op , m hele bestningen aflives .
Det sker ogs .
Det er ndvendigt , men det koster mange penge .
Hvordan kan man motivere disse udgifter , hvis meget af det kd , der importeres , trods veterinrattester , viser sig at indeholde store mngder salmonella ?
<P>
Jeg er for det europiske marked for landbrugsprodukter , det er godt for forbrugerne .
Men det forudstter , at vi alle kan stole p , at den mad , vi kber , ikke er sundhedsfarlig .
Det kan vi ikke i dag .
Tusindvis af europere dr hvert r af salmonellaforgiftning .
Som forbrugere skal vi kunne have tillid til , at den mad , vi kber og spiser , er god for os .
Derfor er det i hele Europas interesse , at Rdet tager sit ansvar for at stoppe salmonellaen .
Efter Wohlfarts formelle og uengagerede svar tr jeg ikke stole p Rdet i denne henseende .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hvis jeg har forstet det rede parlamentsmedlem ret , s stillede han ikke noget sprgsml .
Han sagde , at jeg havde fremsat en ret klar og tydelig erklring , men hvis jeg har forstet det ret , s tvivlede han p , at jeg virkelig var overbevist om den handling , der skal foretages .
Er det korrekt ?
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Jeg mente , at det svar , som ministeren gav , ikke tydede p , at der fandtes nogen srlig vilje til at angribe salmonellaproblemet i Europa i sin helhed .
Der krves overordentlig meget , hvis man skal gre Europa salmonellafrit .
I Sverige er vi lykkedes , men det har kostet os srdeles meget .
Hvad gr De i Rdet for at srge for , at andre lande agerer p en lignende omend kostbar mde , men derved fr fjernet salmonellaen ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Hr .
Wohlfart , hr . Cars , De frer en dialog , der er uden for forretningsordenen .
Dette formandskab er ualmindeligt fleksibelt , men jeg beder Dem venligst om give mig mulighed for at lede debatten for i det mindste at berettige den gage , jeg fr , nr jeg er her .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil nu ikke via en dialog tage monopol p taletiden , og under alle omstndigheder er det Dem , der styrer vores debat .
<P>
Hvis jeg har forstet begrundelsen for sprgsmlet ret , s kender man landene , og jeg vil sige , at hvis De har en mistanke , tror jeg , at en stikprvekontrol p bestemmelsesstedet altid vil vre mulig .
I vrigt vil jeg tilfje , at hvis Kommissionen for sit vedkommende sknner , at situationen bliver virkeligt foruroligende , s tilkommer det den at forelgge et forslag , der gr i den retning , som det rede parlamentsmedlem nsker , for Ministerrdet .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Salmonella er i sig selv et problem .
Endnu vrre er de salmonellabakterier , som er blevet antibiotikaresistente .
Jeg ville gerne vide , om Rdet har kendskab til situationen med hensyn til antibiotikaresistente salmonellabakterier i EU , hvordan man bekmper dem og hvordan man overhovedet har tnkt sig at lse dette problem samt hvor de findes .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg undveg ikke at svare , men det er Kommissionen , der skal give Dem det formelle svar .
Som lge gr jeg Dem dog opmrksom p , at med hensyn til resistens over for antibiotika , s er problemet desvrre ikke begrnset til den ene bakterie , som hedder salmonella .
Det skyldes faktisk en umdeholden brug af antibiotika .
Vi kunne sledes f en 24 timer lang debat om resistens over for antibiotika , og jeg ville gerne have en sdan debat privat med fru Hulthn en dag .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Under alle omstndigheder , hr .
Gahrton , kan De bagefter aftale et mde med fru Hulthn , men jeg kan sige Dem , som formand og ogs i min egenskab af lge , at det er rigtigt , at fremkomsten af familier , der er resistente over for antibiotika , dem er der mange eksempler p , deriblandt f.eks. stafylokokker , som var kimen til opdagelsen af penicillinen , er en uomtvistelig kendsgerning .
Men dette er et videnskabeligt sprgsml , og vi ser p sprgsmlene ud fra den politisk-sundhedsmssige synsvinkel , og fru Thors fr derfor ordet for at tale om dette sprgsml i et minut .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Problemet med salmonella skyldes jo delvis , at vi ikke kan stole p de kontroller , der er udfrt .
Mit sprgsml er , hvornr Rdet virkelig har tnkt sig at opn effektivitet , s de kontroller , der udfres , kan undersges , og s vi kan stole p de attester , der findes .
Sprgerne har jo fremhvet dette .
<P>
P den anden side ved vi ogs , at vi ikke ville have problemet med f.eks. smittet kalkunkd , hvis de samme regler , som nu indfres for oksekd , det vil sige , at oprindelsesmrkning er tilladt , gjaldt for alle fdevareprodukter .
I dag er det umuligt for os at mrke kd , som kommer fra et land , hvis kontroller , vi ikke kan stole p .
<P>
Jeg nsker ogs , at vi skal kunne stole p de attester , der er udstedt i alle dele af Europa .
Hvornr har Rdet tnkt sig at realisere de intentioner , der findes i Kommissionens forslag om fdevarelovgivningen , og som debatteres livligt i medlemslandene ?
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Sprgsmlet om kontrol og om den efterflgende beskyttelse af forbrugerne , det vil i dette tilflde sige beskyttelsen af menneskers liv , henhrer under Kommissionens kompetence .
Jeg vil ikke kaste mig ud i nogen spekulationer .
Jeg tror , at hvis Kommissionen , med beviser til sttte herfor , foreslr nogle andre mere effektive midler til at dmme op for problemet , s vil det vre Rdets opgave at trffe disse beslutninger og tage sit ansvar .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Som De forstr , er dette et meget vigtig sprgsml for os i Norden , isr i Sverige , som temmelig tit er blevet ramt af smittet kd .
<P>
Jeg har et tillgssprgsml , som jeg gerne ville have besvaret .
Hvis det er sdan , at Sveriges sundhedsmyndigheder bedmmer , at risiciene er for store for at salmonellasmitte skal blive spredt i Sverige , og man da , p trods af at De siger , at dette ikke er tilladt , alligevel indfrer stikprvekontroller eller regelmssige rutinemssige kontroller , som tages op i Wibes sprgsml , hvad sker der s ?
Hvad bliver konsekvensen af , at Sverige alligevel indfrer rutinemssige grnsekontroller ?
Fr vi da besg af rdsformanden , eller af en anden reprsentant fra Rdet , som standser kontrollerne ?
Hvad bliver alts konsekvensen af en sdan beslutning fra Sveriges side ?
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg forstod ikke helt det sidste af stningen .
Jeg opfordrer det rede parlamentsmedlem til at gentage sit sprgsml .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hvis Sverige bedmmer , at der krves rutinemssige grnsekontroller og indfrer sdanne , p trods af at De nu sagde , at det ikke er tilladt , hvad sker der s ?
Hvad bliver konsekvensen af dette for medlemslandet Sverige ?
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at vi mske har misforstet hinanden .
Jeg sagde , at hvis myndighederne i et medlemsland , nemlig Sverige , havde en mistanke i dette tilflde , s kan de foretage en kontrol .
Det er sledes ikke forbudt at foretage kontrol , hvis man har en mistanke .
Jeg tror , at der i begrundelsen for hr . Wibes sprgsml blev hentydet til visse lande .
Man kan mske fastsl en vis sammenhng for i pkommende tilflde at kunne begrunde en mistanke .
Det str den svenske stat frit for at foretage en kontrol .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg er ikke sikker p , at Rdet rigtig forstr , hvorfor vi er s oprrte i Sverige og i Finland , men det skyldes naturligvis , at dette er et problem , som er opstet ved , at vi blev medlemmer af Den Europiske Union .
Vi blev lovet , at problemet ikke ville opst .
Det er derfor , vi forventer lidt mere engagement .
<P>
Jeg ville gerne sprge , hvilken mlstning man egentlig har .
Har man mlstningen , at hele Den Europiske Union skal blive lige s salmonellafri som Sverige og Finland var fr medlemskabet i Den Europiske Union ?
Vi er vel lidt mistnksomme , eftersom den franske ambassadr i Sverige gik offentligt ud og sagde omtrent sdan her :  Lidt salmonella kan man vel tle .
Disse svenskere synes at vre lidt pylrede , lidt hypokondriske og overflsomme .
Salmonella er en del af hverdagen  .
Jeg citerer ikke ordret , men det var det indtryk , han gav .
<P>
P den baggrund nsker vi lidt mere engagement og en mlstning om , at salmonella ogs skal fjernes i resten af Unionen .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Vi har kastet os ud i salmonellaen !
Spg til side , jeg kan forsikre det rede parlamentsmedlem for , at formandskabet helt har forstet det .
Det ville trods alt vre kedeligt , hvis en lge ikke skulle forst problemet med risikoen for salmonellaforgiftning .
Stol p mig , jeg har helt forstet omfanget af det problem , der rejses her , for ud fra antallet af supplerende sprgsml kan jeg godt se , at det er et emne , der bekymrer Dem meget i Deres lande .
<P>
P den anden side ved jeg ikke , hvilken ambassadr , De talte om , men det forekommer mig ikke , at denne ambassadr er specielt dygtig p det lgevidenskabelige felt .
Det er en helt personlig mening .
<P>
Jeg kan kun gentage dette .
Hvis Kommissionen , der p et af Rdets mder om sundhedsanliggender i september mned i r lovede at lave et stykke hjemmearbejde p omrdet , drager nogle konklusioner , der mske er de samme som dem , De er kommet frem til allerede nu , s tror jeg , at det er Kommissionens pligt at tage sit ansvar og , for at vrne om forbrugernes sundhed , foresl Rdet nogle passende og effektive beskyttelsesforanstaltninger .
Rdet vil s skulle tage sit ansvar , og jeg tvivler ikke p , at Rdet vil gre dette .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af Robin Teverson ( H-0803 / 97 ) :
<P>
Om : Vognmandsforretninger
<P>
Kan Rdet bekrfte , at det vil gre alt hvad der str i dets magt for at sikre , at vognmandsforretninger beskyttes mod strejkeaktioner i andre medlemsstater .
Vil det ligeledes sikre , at vognmandsforretninger fr erstatning hurtigt og tilbydes al mulig bistand , hvis aktioner som f.eks. vejblokaderne i Frankrig sidste r , som der nu trues med igen , medfrer konomiske tab eller fysisk overlast ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Wohlfart">
Frst vil jeg gerne sige , at Rdet er fuldt ud bevidst om de skadelige konsekvenser , som vejblokaderne i Frankrig i 1996 havde for den frie bevgelighed af varer og personer i Europa .
Rdet glder sig derfor over lsningen p den nylige koflikt mellem vognmndene og deres arbejdsgivere .
Rdet forbliver overbevist om , at en forhandling stadig er den bedste mde , hvorp man kan imdeg sdanne situationer , hvilket ogs har vist sig at vre tilfldet .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gre de rede parlamentsmedlemmer opmrksom p , at Rdet har lagt mrke til de skridt , som Kommissionen , der har til opgave at srge for overholdelsen af den frie bevgelighed inden for det indre marked , har foretaget over for de franske myndigheder og myndighederne i de andre medlemsstater med henblik p at lette lsningen af konflikten , at dmpe virkningerne af blokaderne og endelig at fremskynde erstatningsprocedurerne for de skader , man eventuelt havde lidt .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Jeg er glad for , at rdsformanden anerkender de alvorlige flger , som dette har fet for en rkke vognmandsforretninger .
Det drejer sig ikke kun om , at vognmandsforretningerne skal betale kompensation hurtigt - og det er aldrig sket fr i tiden - men ogs om , at der skal etableres et adfrdskodeks , som alle Rdets medlemmer kan acceptere .
Det skal frst og fremmest sikre , at vejene holdes bne under nationale strejkeaktioner , sledes at handelen mellem europiske lande kan fortstte , uden at de udenlandske chauffrer pvirkes , og hvis dette ikke lykkes , at der findes en adfrdskodeks til sikring af , at den pgldende konomiske kompensation altid betales af den pgldende medlemsstat , og at kompensationen betales hurtigt .
<P>
Jeg vil gerne anmode rdsformanden om at undersge , om en sdan adfrdskodeks kan accepteres af medlemsstater i tilflde af sdanne episoder i fremtiden ?
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Frst vil jeg gerne sige , at med henblik p en lsning af denne strejke , undersgte COREPER p sit mde den 5. november i r muligheden for at indkalde til et ekstraordinrt mde i Rdet om transport .
Heldigvis gjorde de tresidige forhandlinger , der blev frt i Frankrig , det muligt at lse problemet p stedet .
<P>
Men de sprgsml , der opstod som flge af tidligere blokeringer , og navnlig ndvendigheden af at sikre nogle transitveje og af at fremskynde erstatningsprocedurerne , er allerede blevet nvnt p transportministrenes mde i Rdet samt i Rdet om generelle anliggender .
<P>
Jeg vil for mit vedkommende forsge at forelgge Deres forslag om en adfrdskodeks for min kollega fru Delvaux , der er ansvarlig for Rdet for transportministrene , med henblik p en undersgelse af de muligheder , der sledes kunne munde ud i indfrelsen af en adfrdskodeks , sdan som det rede parlamentsmedlem anbefaler .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand for Rdet , som De vil f lejlighed til at konstatere , nr vi kommer til kulturelle betydning - jeg er diputeret for Valencia - gentager problemet med tab ved transportstrejker sig .
<P>
Ud af de 500 sager , der er anlagt ved de franske domstole , er kun n fundet berettiget .
Og det er fordi de franske domstole , som enhver domstol , krver to ting : At det helt klart fastlgges , hvem der er ansvarlig , og at tabene opgres .
Og jeg mener , at fllesskabsreglerne i disse to henseender kan vre ualmindeligt vrdifulde .
<P>
For det frste er formanden for Rdet og jeg enige om , at den frie bevgelighed af varer er traktatens kerne .
Vi er ogs enige om , at medlemsstaterne har pligt til at sikre , at traktaterne overholdes .
Vi er sandsynligvis ogs enige om , at staterne objektivt set er ansvarlige , hvis den offentlige service fungerer drligt .
Konklusion : Med fllesskabsregler burde vi faststte , at ansvaret er den relevante medlemsstats .
Og hvad angr faststtelse af tab , foreslr jeg , at der oprettes en tjeneste i Kommissionen , der objektivt vurderer disse tab for at lette Domstolens arbejde .
Beviset skulle som minimum have vrdi som et ekspertbevis i enhver af vores retsordener , der hidrrer fra Justinians lovbog .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg skal gre det ganske kort .
Det rede parlamentsmedlem antydede selv lsningen p det problem , han lige har rejst .
Det er sledes nu op til Kommissionens tjenestegrene at opfylde deres forpligtelser .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand for Rdet , De har vret s hflig at besvare mit sprgsml , men Deres svar minder mig om svaret fra en person , der er ejer af et hus , hvor det hvert r regner ned gennem taget , og , nr det sker , siger  det m vi se at f gjort noget ved  .
Nr det holder op med at regne , sker der ikke noget , og det flgende r begynder det igen at regne ned gennem taget , og der m igen sttes spande frem osv .
Tror De ikke , hr. formand for Rdet , at blokaden af landevejstrafikken som flge af beskftigelsessituationen i jeblikket er situationen med et hus med utt tag , at Fllesskabet , det frie marked , er som et utt hus , og at det er passende , at Rdet straks tager fat p sprgsmlet om organiseringen af landevejstrafikken , de arbejdsmssige problemer og problemet med erstatninger af en mere generel karakter og ikke afhnge af afholdelsen af et ekstraordinrt Rd , men vedtage en generel fllesskabslovgivning .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Det rede parlamentsmedlem gr mig alt for megen re .
Faktisk betragter jeg mig hverken som boligens ejer eller som ansvarlig for den fugtighed , der giver vognmndene vde fdder .
Jeg ser snarere mig selv som en nabo i opgangen .
Jeg skal forklare , hvad jeg mener hermed .
<P>
Vi er helt bevidste om problemet , og om at der efter min mening ikke kun er tale om problemet med den frie bevgelighed , men ogs om en rkke problemer , der blandt andet har at gre med erstatninger .
Jeg tror , at det nu er op til Kommissionen at drage konsekvenserne af denne manglende overholdelse af den frie bevgelighed og de skadelige virkninger af denne , for efter min mening er det faktisk Kommissionen , der i dette tilflde er boligens ejer .
<P>
Under disse omstndigheder er jeg sikker p , at hvis De stiller sprgsmlet til Kommissionen , vil den ogs give Dem et svar .
Jeg ved dog ikke , om dette svar vil vre tilfredsstillende for Dem .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Ja , i Spanien siger man  at vre i syv sind  , fra en side til en anden .
De ved godt , hr . Medina , at De skal henvende Dem til Kommissionen , og jeg hber at se Dem til sprgetiden til Kommissionen i nste mned .
<P>
Sprgsml nr . 8 af Maj Theorin ( H-0805 / 97 ) :
<P>
Om : Asylsgeres retssikkerhed
<P>
Nr en asylsger afvises og sendes tilbage til sit hjemland eller til et andet land uden for Schengen-omrdet , skal den afviste sikres ret til at appellere afvisningsafgrelsen .
I frste rkke br denne ret sikres af det land , hvortil den pgldende udvises .
Hvis dette land ikke kan sikre denne ret , skal udvisningslandet gre det .
<P>
Er der garanti for , at udvisningsstaten giver asylsgeren ret til at appellere afgrelsen ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Wohlfart">
Jeg vil forsge at udfre min opgave .
Rdets beslutning af 20. juni 1995 om minimumsgarantier for asylprocedurer nvner de garantier i detaljer , som glder for behandlingen af en asylansgning .
<P>
Med hensyn til asylansgernes ret til appel og ndringer under behandlingsprocedurerne , vil jeg henvise til denne beslutnings stk . 4 , der drejer sig om ndringer .
De efterflgende stykker i beslutningen vil efter min mening give de rette svar p det rede parlamentsmedlems sprgsml .
<P>
Frst prciseres det i stk . 8 , at der i tilflde af afvisning p asylansgningen skal vre en mulighed for appel ved en ndringsinstans eller domstol , der uafhngigt trffer en afgrelse om de enkelte sager .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne henvise til samme beslutnings stk . 15 og 16 , som omhandler informationen af asylansgeren om afgrelsen , begrundelsen for et afslag , mulighederne for en ndring af afgrelsen , de gldende frister og endelig muligheden for at rde over en tilstrkkelig frist til at appellere .
<P>
Hvad angr stk .
17 fastlgger dette de generelle principper , iflge hvilke asylansgeren vil kunne forblive i landet , s lnge der ikke er truffet nogen afgrelse med hensyn til appellen .
Asylansgeren skal desuden have mulighed for at henvende sig til de uafhngige instanser , der omtales i stk . 8 , for at f tilladelse til , begrundet med srlige omstndigheder i forbindelse med ansgerens sag , at opholde sig midlertidigt p en medlemsstats omrde , hvis denne stats lovgivning tillader en undtagelse fra dette generelle princip .
<P>
Med hensyn til de asylansgninger , som tydeligvis er ubegrundede , s henviser jeg til beslutningens stk .
19 , der slr fast , at medlemsstaterne , idet de fraviger det i stk . 8 nvnte princip , kan udelukke muligheden for at appellere et afslag , hvis man i stedet for denne procedure har en uafhngig instans , som er adskilt fra den myndighed , der behandler ansgningen , og som p forhnd har bekrftet denne afgrelse .
<P>
Iflge stk . 21 kan medlemsstaterne dernst , jeg citerer , " i enkelte tilflde tage hjde for nogle undtagelser fra det princip , der er anfrt i stk .
17 " . De skal dog i det mindste kunne garantere , at afgrelsen om ansgningen vil blive truffet p et hjt niveau , og at der inden afgrelsens fuldbyrdelse trffes nogle tilstrkkelige yderligere foranstaltninger , ssom at en anden central myndighed , der har det ndvendige kendskab til og erfaring med asylog flygtningeret , vurderer sagen p samme mde , s afgrelsens rigtighed bekrftes .
<P>
Med hensyn til de asylansgninger , der bliver indgivet ved grnsen , vil jeg afslutningsvis gerne henvise til beslutningens stk .
23 og 24 . Disse sikrer for det frste , at enhver ansger , der ankommer ved grnsen , har mulighed for at indgive en asylansgning ; for det andet , at hvis der anvendes en srlig procedure , der har til forml inden afgrelsen om indrejsen at undersge , om ansgningen klart er ubegrundet , s kan der ikke trffes nogen afvisningsforanstaltninger under denne srlige procedure ; og endelig , at hvis indrejsen ngtes , og hvis man fraviger det generelle princip om appellens opsttende virkning , s skal det sikres , at afgrelsen om afslaget p indrejse vil blive truffet af et ministerium eller af en lignende central myndighed , og at der er tilstrkkelige yderligere beskyttelsesforanstaltninger , ssom den forudgende undersgelse af en anden central myndighed , der sikrer afgrelsens rigtighed .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Jeg takker formanden for Ministerrdet for svaret .
Schengen-samarbejdet indebrer en mere restriktiv asylpolitik for Sveriges vedkommende , det vil sige , at stadig flere ansgere vil f et negativt svar og blive afvist .
Nr chancerne bliver mindre for , at en asylansger skal blive bevilget asyl , m der virkelig ikke vre mangler i retssikkerheden for ham eller hende .
Derfor er det vigtigt , at vi da virkelig garanterer visse grundlggende rettigheder .
Der skal alts findes garantier for ret til at appellere .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for det juridiske svar , jeg fik af ministeren .
Jeg vil , nr jeg fr svaret skriftligt , g det igennem igen og vender tilbage , hvis jeg fler , at svaret br udvikles .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Faktisk er der intet til hinder for , at jeg skriftligt giver det rede parlamentsmedlem nogle supplerende oplysninger .
Jeg vil blot tilfje et par ord , eftersom man nvnte Schengen .
<P>
Jeg var selv blandt underskriverne af konventionen om anvendelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at der da var tale om en ret vanskelig og smertefuld opgave .
Men jeg kan ligeledes fortlle Dem dette : Selvom selve princippet om det frste modtagerland , der faktisk har til opgave at undersge , om man kan give asylret , i princippet skal anvendes , s kan det andet land , som ansgeren om politisk asyl henvender sig til , af humanitre rsager dog ogs altid give vedkommende denne asylret .
Reglerne er ikke s restriktive , som de ved frste jekast kan se ud til at vre .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Richard Howitt ( H-0806 / 97 ) :
<P>
Om : Brnearbejde i Vestafrika
<P>
Handel med brn er et udbredt og voksende fnomen i Vestafrika og nrmere bestemt i flgende lande : Benin , Togo , Nigeria , Niger , Burkina Faso og Gabon .
Brnehandelen berrer navnlig unge piger fra det sydstlige Togo , der er meget efterspurgte som hushjlp i de forholdsvis velstende omrder omkring Lagos i Nigeria og Libreville i Gabon , der begge er olieeksporterende lande .
Desuden blev der sidste r opdaget en brnearbejdslejr i Lagos .
De udtrede og fejlernrede brn i lejren var hovedsageligt fra Togo .
Det ansls , at gennemsnitligt 30 brn bringes til Lagos hver anden mned af mellemmnd , som er p udkig efter brn i Benin og Togo .
<P>
Har Rdet kendskab til denne organiserede brnehandel i Vestafrika ?
<P>
Hvad vil Rdet foretage for at denne tragiske situation til ophr ?
<P>
Vil Rdet vre rede til at rejse sprgsmlet om brnehandel over for de nigerianske og togolesiske regeringsmyndigheder ?
<SPEAKER ID=280 NAME="Wohlfart">
Rdet er ikke uvidende om , at brnehandel er en trist kendsgerning i en rkke lande , og desvrre ikke kun i de lande , som det rede parlamentsmedlem nvnte .
Den 4. november anbefalede det politiske udvalg , at sprgsmlet om bortfrelse af brn blev opfrt p dagsordenen for mderne om en politisk dialog med 27 berrte lande .
Den 31. oktober blev syv mauretanske statsborgere anholdt i lufthavnen i Bamako i Mauretanien , da de forsgte at g om bord p et fly til De Forenede Arabiske Emirater med ni brn p under fem r .
Den internationale bekmpelse af brnehandel ledes af FN , der har udpeget en srlig ordfrer for sprgsmlet om salg af brn .
<P>
Den Europiske Union vil fortstte med at arbejde for , at denne modbydelige praksis skal hre op , i samarbejde med de berrte regeringer og de ikke-statslige organisationer , der ligeledes er berrt af sprgsmlet .
I den sammenhng vil jeg ligeledes gerne gre opmrksom p , at Den Europiske Union hvert r deltager aktivt i udarbejdelsen af en udtalelse fra FN , der fordmmer brnearbejde og handel med brn , og at den anmoder medlemsstaterne om at gre noget ved dette .
<P>
Endelig har Den Europiske Union engageret sig i demokratiet og beskyttelsen af menneskerettighederne .
Artikel 5 i den fjerde Lom-konvention nvner sledes udtrykkeligt , at Den Europiske Unions samarbejds- og udviklingspolitikker er nrt forbundet med respekten for og retten til at nyde godt af de grundlggende friheder og menneskerettigheder .
Som underskrivere af Lom IV har alle de lande , det rede parlamentsmedlem nvnte , erklret deres dybe respekt for menneskets vrdighed og rettigheder .
Den Europiske Union forventer af alle underskriverne af Lom-konventionen , at de opfylder deres forpligtelser .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Tak for Deres svar .
Arbejdslejren i Lagos , som jeg nvner i sprgsmlet , var faktisk kendt af de lokale som et slave- eller brnemarked .
Personer , der sgte billig arbejdskraft , kom til lejren og udvalgte de nskede brn .
De fleste fortsatte som hjlp i huset eller p markedspladser eller som butiksassistenter , og nogle vaskede biler eller solgte billetter i minibusser .
Derudover blev de udsat for fysisk mishandling i form af bank fra deres arbejdsgivere eller seksuel udnyttelse af de familier , der ansatte dem .
En rapport fra Anti-Slavery International konkluderede , at 95 % af de brn , der blev ansat som hjlp i huset , var piger .
<P>
P baggrund af disse ngne kendsgerninger er jeg i tvivl om , hvorvidt rdsformandens svar , som jeg grundlggende er enig i , er tilstrkkeligt .
Hvilke resultater forventer De af den politiske dialog den 4. november , som jeg har beskrevet ?
<P>
Vi har ganske vist artikel 5 i Lom-konventionen , men hvad vil De gre specifikt for at fre denne dialog ud i livet i forbindelse med de lande , jeg har henvist til i sprgsmlet ?
Hvad mere kan Europa gre ?
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Frst vil jeg gerne sige , at Den Europiske Union ville have interesse i at lade fru Mary Robinson , som er den nye hjkommissr for menneskerettighederne , tage sig af disse meget vanskelige sager .
Jeg tror , at hun har den ndvendige myndighed , der skal til for at FN vil blive hrt og for at minde de lande , der har skrevet under p de forskellige internationale konventioner om menneskerettigheder , om deres ansvar , som jeg vil kalde elementrt .
<P>
I vrigt er det med hensyn til de lande , der har skrevet under p Lom-konventionen , p den ene side absolut ndvendigt , at Den Europiske Union som sdan gr kraftigt opmrksom p disse kendsgerninger , og at den siger det hjt og tydeligt til de berrte stater , der har skrevet under p Lom-konventionen .
P den anden side mener jeg personligt , at dette risikerer at vre utilstrkkeligt .
<P>
Under Rdets mde om udvikling , som vil blive afholdt p fredag otte dage i Bruxelles , vil jeg dog i forbindelse med sprgsmlene om situationen for menneskene i de store sers omrde tage mig den frihed at tilfre vores debat et ekstra punkt om det brnearbejde , som De lige har beskrevet med nogle ord , der gr os meget triste .
Det vil s vre Kommissionens opgave at foretage yderligere undersgelser og efterforskning i nrt samarbejde med fru Robinsons tjenestegrene og med de ikke-statslige organisationer , som er kvalificerede p dette omrde , med henblik p i lbet af kort tid at kunne forelgge de passende foranstaltninger for Rdet , der efter min mening er ndvendige .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Hr . Howitt beder om ordet for et indlg i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg nsker bare kort at takke rdsformanden for svaret , der efter min opfattelse var meget positivt .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Ja , jeg har ogs flt det , De siger , s meget , at jeg har takket Dem flere gange , fordi jeg tror , at vi alle er blevet pvirket strkt af Deres svar .
Derfor endnu en gang mange tak , hr . Wohlfart .
<P>
Sprgsml nr . 10 af Anna Karamanou ( H-0809 / 97 ) :
<P>
Om : Rdets henstilling af 2. december 1996 om ligelig deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen
<P>
Den 2. december 1996 vedtog Rdet , idet det anerkendte det demokratiske underskud med hensyn til , hvordan kvinder er reprsenteret , en henstilling til medlemsstaterne for at sikre deltagelse p lige fod for kvinder og mnd i beslutningstagningen .
I denne henstilling opfordres hver medlemsstat til at vedtage en integreret strategi og trffe samtlige ndvendige lovgivningsmssige , administrative og andre foranstaltninger med henblik p at fremme kvindernes muligheder for at deltage p alle niveauer .
Nu , da der er get nsten et r efter , at denne afgrelse blev truffet , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger er truffet og hvilke programmer er indledt i EU-medlemsstaterne for at opn lige deltagelse af de to kn i beslutningstagningen ?
<P>
Hvilke skridt er der taget , og hvilke bestrbelser er der gjort p at bevidstgre offentligheden og de forskellige offentlige og private organisationer om ndvendigheden af at lette kvinders adgang til Fllesskabets og de nationale politiske og beslutningstrffende organer ?
<SPEAKER ID=286 NAME="Wohlfart">
Som svar p dette sprgsml vil jeg gerne sige , at Rdets henstilling , som gr tilbage til den 2. december sidste r , og som drejer sig om den ligelige deltagelse af kvinder og mnd i beslutningsprocessen , fastlgger , at Kommissionen skal forelgge en rapport for bde Parlamentet , Rdet og Det konomiske og Sociale Udvalg , og at dette frste gang skal ske tre r efter vedtagelsen af nvnte henstilling og herefter rligt , p grundlag af de oplysninger , som man fr af medlemsstaterne .
<P>
Da henstillingen blev vedtaget sidste r , vil den frste rapport derfor frst blive udarbejdet tre r efter , nemlig i slutningen af 1999 , og som flge heraf er Rdet ikke p nuvrende tidspunkt i stand til at gre status over de foranstaltninger og de programmer , som medlemsstaterne har ivrksat , sdan som det rede parlamentsmedlem bad Rdet om .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg er udmrket godt bekendt med ordlyden af sidste punkt i henstillingen vedrrende Kommissionens forpligtelser .
Men mit sprgsml er rettet til Rdet , som jeg mente burde vre i stand til at informere Europa-Parlamentet om denne henstillings modtagelse i medlemsstaterne og hvor langt man er net med gennemfrelsen af henstillingen .
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om han er tilfreds med den mde , halvdelen af Europas befolkning er reprsenteret i de demokratiske institutioner og politiske beslutningscentre ?
Mener han , at vores demokrati fungerer korrekt , nr kvinders ligevrdige og ligelige deltagelse i alle beslutningsprocesser de facto ikke er sikret ?
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg m begrnse min vurdering til Luxembourgs srlige tilflde , for her kender jeg den virkning , som dette initiativ og denne henstilling fra Rdet fik den 10. december i r .
Vores regering er bevidst om betydningen af det omtalte emne , eftersom vi i vores politiske prioriteter for to r siden under en ministeriel omrokering integrerede en begunstigelse af kvindens rolle i vores samfund i Luxembourg , idet vi oprettede et ministerium , der skal fremme kvinders indflydelse .
<P>
Med hensyn til de andre lande bliver den politiske bevidsthed i hjere og hjere grad vakt og skaber nogle fremskridt .
S sent som i sidste uge afsagde De Europiske Fllesskabers Domstol en meget opmuntrende og positiv dom , som jeg tror gr i den retning , det rede parlamentsmedlem nsker .
Med hensyn til kvindernes rolle , s er jeg personligt overbevist om , at der her i denne kreds befinder sig mange meget dynamiske kvindelige parlamentarikere , som ikke kun i denne kreds er talskvinder for en begunstigelse af kvindens rolle , men ligeledes i deres medlemsland .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr . 11 til 23 blive besvaret skriftligt .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan ikke afslutte denne session uden endnu en gang at takke hr . Wohlfart , fordi han har vret s venlig at tilpasse sig de ndringer i tidsplanen , som i to p hinanden flgende mneder er opstet i dette Parlament .
Og i dag takker jeg ham srligt , fordi jeg ved , at der er personlige omstndigheder , der i dag betinger hans tilstedevrelse . Derfor , hr .
Wohlfart , mange tak . Merci beaucoup .
<P>
Hr . Posselt beder om ordet for et indlg i forretningsordenen
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det er ikke det sdvanlige problem med sprgetiden , jeg har nemlig noget helt konkret i dag .
Vi har i nogen tid fet de skriftlige svar fra Rdet temmeligt sent .
Men problemet ligger her i Parlamentet , for jeg tror , at de bliver rettidigt udarbejdet fra Rdets side .
Jeg vil gerne anmode om , at vi fr de skriftlige svar allerede i denne uge i Strasbourg .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , jeg tager Deres bemrkning ad notam . Jeg vil tage mig af det , og rdfre mig med Parlamentets tjenester for at finde ud af , om det , De foreslr , er muligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Handlingsplan for det indre marked
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0356 / 97 ) af von Wogau p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om meddelelsen fra Kommissionen til Det Europiske Rd om en handlingsplan for det indre marked ( CSE ( 97 ) 0001 - C4-0286 / 97 ) .
<SPEAKER ID=293 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne have lov til at give udtryk for min store glde over , at kommissr Monti havde mulighed for at komme og deltage i debatten p trods af de vanskeligheder , som jeg godt kender .
Som ordfrer i Europa-Parlamentet i denne sag psknner jeg det meget .
<P>
Med den handlingsplan for det indre marked , som blev fremlagt i Amsterdam , er det Kommissionens hensigt at forbedre det indre markeds funktion afgrende inden 1. januar 1999 .
Jeg hilser denne handlingsplan velkommen og anser den for at vre et vigtigt skridt p vejen mod et europisk hjemmemarked , et marked , som er kendetegnet ved flles ydre og bne indre grnser .
Undskyld terminologien - kommissren ville mske bruge udtrykket single market - men jeg mener , at det frst og fremmest er indholdet af det , vi taler om , der er det afgrende .
<P>
Vejen til dette europiske hjemmemarked er delt op i tre trin .
Det frste trin var oprettelsen af Toldunionen i 1968 , som var kendetegnet ved den flles ydre toldsats .
Det andet trin begyndte med etableringen af det indre marked i 1993 . Gennemfrelsen af det indre marked pr .
1. januar 1993 var frst og fremmest afskaffelsen af kontrollen med varer og i vid udstrkning ogs personer ved Den Europiske Unions medlemslandes indre grnser . Det tredje og sidste trin er etableringen af et europisk hjemmemarked .
Det ml skal efter vores opfattelse vre net inden juli r 2002 , hvor euro ' en bliver det eneste lovlige betalingsmiddel i nsten alle medlemslandene i Den Europiske Union .
Det er det , vi strber efter .
<P>
I dag findes der 15 nationale hjemmemarkeder inden for det indre marked .
Det fr jeg til stadighed bekrftet af firmaer , som arbejder i dette omrde .
Der findes en hel rkke barrierer , der forhindrer , at de fire grundlggende frihedsrettigheder virkelig kan realiseres .
Frst nr vi har overvundet disse barrierer , kan vi tale om et gte flles europisk marked .
<P>
Tillad mig at nvne nogle af de srligt vigtige opgaver , vi stadigvk mangler at lse p denne vej .
n af dem er den endelige afskaffelse af paskontrollen mellem medlemslandene inden r 2000 .
Det er en afgrende forudstning for at sikre den frie bevgelighed for personer .
Jeg ved , at det i hvert fald i nogle medlemslande ikke er nogen nem politisk beslutning .
Hvad angr skatte- og afgiftsomrdet , str vi over for nogle srlige problemer .
Jeg anser det frst og fremmest for at vre afgrende , at der findes en bedre ligevgt mellem skatten p arbejde og skatten p kapital , energi og forbrug .
<P>
Der er ingen tvivl om , at skatten p arbejde er for hrd , med alle de negative flger , det har for arbejdsmarkedet .
En yderligere opgave er omstillingen fra den nuvrende overgangsordning , som udviser mange mangler , til en definitiv momsordning , som skal vre baseret p oprindelseslandsprincippet .
Jeg er helt fortrstningsfuld med hensyn til , at den linie , som Europa-Parlamentet har lagt p det omrde , f.eks. i betnkning af Randzio-Plath , ogs vil blive fortsat ved denne lejlighed .
<P>
Ud over skatter og afgifter er det hovedsageligt det at fremme de sm og mellemstore virksomheder , som er et vigtigt instrument til bekmpelse af arbejdslsheden .
De skal have srlig megen opmrksomhed , s de kan yde deres bidrag til jobskabelsen .
En velfungerende infrastruktur p omrderne trafik , telekommunikation og energi er et grundkrav til det europiske hjemmemarked .
Til vores krav p trafikomrdet hrer oprettelsen af et europisk agentur for flysikkerhed og indgelsen af en ny Eurocontrol-konvention .
P telekommunikationsomrdet skal satellitkommunikationen vre et centralt punkt , og jeg er af den opfattelse , at vi her i Europa-Parlamentet ogs skal tage konsekvenserne p budgetomrdet .
<P>

Desuden br det overvejes at oprette en europisk styrelse for telekommunikation , hvilket er et krav , som igen og igen fremsttes af konomiudvalget og af Europa-Parlamentet , men kun tvende accepteres af medlemslandene .





<P>
Et vigtigt instrument i industripolitikken er gennem standardisering at fjerne tekniske handelshindringer , som stadigvk er en hindring for den frie bevgelighed for varer . Proceduren med henvisning til tekniske normer skal derfor bruges konsekvent og standardiseringsprocedurerne skal strammes op og forbedres .
Ogs den eksisterende retlige ramme skal forbedres og forenkles .
Vedtagelsen af en statut for europiske aktieselskaber er en af de vigtigste opgaver i den forbindelse .
En effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret er af afgrende betydning for de europiske virksomheders konkurrenceevne .
Netop inden for bioteknologien er der et stort behov for det .
Herudover er brugs- og smagsmnstre et centralt omrde af vores arbejde . P miljomrdet er t af vores krav oprettelsen af et europisk agentur til godkendelse af tilstningsstoffer til levnedsmidler og af agrokemikalier , som kan sammenlignes med det , vi har fet p lgemiddelomrdet med London-agenturet .
<P>
Hvad angr hjemmemarkedet , s er en flles valuta et grundelement i dette .
Den er imidlertid ikke emnet for denne betnkning .
Overgangen til en flles valuta krver dog samtidig en flles konomisk politik , som br vre udformet i overensstemmelse med grundprincippet for enhver social og kologisk markedskonomi .
<P>
Frem til r 2000 har vi stadigvk mange opgaver , der skal lses .
Kommissionens handlingsplan er i den forbindelse et vigtigt , men langt fra tilstrkkeligt skridt .
Men jeg er optimistisk med hensyn til , at vi i de kommende r kan virkeliggre det europiske hjemmemarked med flles ydre grnser og bne indre grnser og en flles valuta .
<SPEAKER ID=294 NAME="Florio">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Retsudvalget har behandlet denne betnkning og har afgivet en meget positiv udtalelse om det arbejde , der er udfrt svel af udvalget som af ordfreren , som jeg vil komplimentere .
Jeg vil ogs gerne fremlgge nogle kritiske bemrkninger - naturligvis konstruktivt kritiske - som jeg hurtigt vil g over til .
<P>
For eksempel har udvalget med tilfredshed konstateret , hvorledes Kommissionen agter at stte fart i undersgelserne af overtrdelserne af fllesskabsreglerne , og i den forbindelse hber det , at det ikke vil ske igen , det som desvrre er sket flere gange tidligere , nemlig at anmeldelserne bliver behandlet med s stor forsinkelse , eller at der direkte ikke reageres p dem .
Det gentager i vrigt den anmodning , som allerede blev rettet til Kommissionen den 11. december sidste r i forbindelse med forslaget til beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 1997 , om at vedtage en beslutning , hvor Kommissionen forpligter sig til at g til Domstolen , s der udlses konomiske sanktioner , hvis en medlemsstat ikke inden for fristen p et r har taget de foranstaltninger , som vedrrer gennemfrelsen af en dom ved Domstolen , isr i de sektorer , som direkte vedrrer det indre marked og miljet .
<P>
Retsudvalget anmoder ogs Kommissionen samt Rdet og medlemsstaterne om n gang for alle i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten , at fjerne grnsekontrollerne , som fortstter med at hindre personers frie bevgelighed , og endvidere at styrke alle de foranstaltninger , som tillader et strre antal europiske borgere at benytte sig af den frie bevgelighed .
<P>
Det fremhvede endvidere det generelle prg i aktionerne vedrrende mlstning 4 , specielt aktionen " Beskyttelse af forbrugernes rettigheder , sundheden og miljet  og aktionen " Etablering af en dialog med borgerne  , og anmoder Kommissionen om at g videre med hensyn til et mere konkret forslag .
<P>
Endelig har det bekrftet , at mlstningen om en bedre beskyttelse af miljet og en mere effektiv varetagelse af forbrugernes interesser ndvendiggr en mere markant aktion p fllesskabsniveau i overensstemmelse med udtalelsen fra Retsudvalget om meddelelsen fra Kommissionen vedrrende virkningen og effektiviteten af det indre marked .
<P>
Med disse bemrkninger udtrykker Retsudvalget - vil jeg s sige - alligevel en positiv holdning til denne handlingsplan for det indre marked .
Og jeg vil derfor komplimentere svel hr . Monti som ordfreren , hr. von Wogau .
<SPEAKER ID=295 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , som ordfrer for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi vil jeg gerne rose ordfreren hr . Wogau .
Det indre marked , kolleger , er stadig ikke realiseret p alle punkter , og det koster hvert r europiske virksomheder mange penge .
Isr manglen p et indre marked for energi , hvor virksomheders og forbrugeres ret til frit at vlge p gas- og el-omrdet , er en vigtig hindring .
Liberalisering af gasmarkedet br sledes hurtigst muligt og i strst muligt omfang realiseres .
En energiafgift br omfatte hele Europa , ellers frer det igen til markedsforvridning .
<P>
Et andet punkt , som jeg som ordfrer for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi nsker at fremfre , er muligheden for fuldt ud at anvende innovation og nye teknologiske udviklinger .
Det er ofte mindre virksomheder , som er fornyende og bliver strre og sledes srger for mere beskftigelse i Europa .
Det er jo formlet med topmdet .
Men ikke kun realisering af markedet , men ogs harmonisering af lovgivning kan vre et vigtigt krav p dette omrde .
Manglen p for eksempel en europisk patentlovgivning er frst og fremmest for sm virksomheder en hindring for at kunne udnytte alle de muligheder , som det indre marked giver .
For mindre virksomheder har jo ikke ressourcer til at kunne melde alle deres nye udviklinger overalt .
<P>
Til slut vil jeg gerne pege p vigtigheden af et europisk marked for informationstjenester .
Den Europiske Union kan kun fuldt ud profitere af udviklingen af den verdensomspndende handel med elektronik , nr den er baseret p multilaterale i stedet for bilaterale aftaler .
Men her har Unionen stadig nok at se til , ogs p det indre marked .
<SPEAKER ID=296 NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har i dag som markedskonom den sjldne fornjelse at fremlgge Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders udtalelse p vegne af den engagerede socialpolitiker Thomas Mann .
<P>
I oplgget til en forbedring af det indre marked fremhver Kommissionen efter Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders opfattelse socialpolitikkens afgrende rolle ved udbygningen af et fremtidsorienteret konomisk og socialt fllesskab .
Jo mere entydigt de sociale aspekter bliver integreret herunder , desto mindre tvivl er der om , at den succesfulde markedskonomi rent faktisk kan fres igennem p europisk plan .
<P>
Efter Udvalgets opfattelse m der gres noget .
For det frste med hensyn til de forskellige skatte- og afgiftssystemer , som er en hindring for det konomiske samkvem , og her er det ikke mindst vigtigt , at der kommer en lsning med hensyn til grnsegngerne i den grnseoverskridende trafik og med hensyn til dobbeltbeskatningen .
<P>
For det andet skal skattebyrden p produktionsfaktoren arbejde snkes efter Udvalgets opfattelse og til gengld skal der lgges skat p milj-faktoren for at skabe beskftigelsesfremmende aspekter .
<P>
For det tredje sttter Udvalget liberaliseringen af offentlige tjenesteydelser , men er af den opfattelse , at der skal opretholdes et minimum af universelle tjenester , og sledes , at den dermed forbundne nedskring af stillinger afdmpes gennem beskftigelsespolitiske foranstaltninger .
<P>
For det fjerde har den europiske konomiske politik baseret p principperne om social og kologisk markedskonomi brug for , at de kvalificerede beskyttelsesstandarder , som er opstet igennem rtier , og som skal videreudvikles p europisk plan , bliver bevaret .
<P>
For det femte er arbejdsformidlingsnetvrk p europisk plan og aftaler om anerkendelse af studier og kvalifikationsbeviser og en get tilskyndelse til at samle erhvervserfaring inden for Europa efter Udvalgets mening vigtige elementer for det indre marked .
Det er efter Udvalgets opfattelse den eneste mde , hvorp det kan lykkes at f arbejdstagerne til virkelig at sttte det indre marked , det europiske hjemmemarked , som von Wogau formulerer det , og jeg tror , at det er vigtigt , ud over at fremme selvstndig virksomhed , for at det indre marked virkelig kan komme til at fungere .
<SPEAKER ID=297 NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker Carl von Wogau for en afbalanceret betnkning , som srdeles bredt behandler sprgsmlene vedrrende det indre marked p en analytisk mde .
Ogs Kommissionen skal have en tak , for formlet med at forenkle reglementet for det indre marked med hensyntagen til befolkningens fordele stillet af Kommissionen fortjener en hyldest .
<P>
For den enkele medborger er de to strste mangler ved funktionen af det indre marked spredning af kriminaliteten og mangel p oplysning om de talrige muligheder , som den fri bevgelighed byder p .
Det indre marked fungerer kun , hvis befolkningen ikke fler sig usikker og oplever , at deres levemuligheder forringes efter bning af grnserne .
Funktionsforstyrrelser i Det Indre Marked , specielt de som skyldes kriminaliteten , kan ikke lses af enkelte aktivister .
Der er brug for et told- og politisamarbejde , hvorved Europol er et udmrket redskab , samt mere effektiv udnyttelse af hjteknologien for at formidle realtidskommunikation mellem myndighederne .
<P>
Da overvgningen af Unionens indre grnser fjernes , bliver der fokuseret mere p de flles overvgningsstandarder ved ydergrnserne .
Mens jeg forberedte min udtalelse om betnkningen om Det Indre Marked for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender lagde jeg specielt vgt p betydningen af teknologianvendelsen for overvgning og kommunikation som en skaldt usynlig overvgning for at realisere Det Indre Marked .
<P>
Jeg tager sprgsmlet om teknologiudnyttelsen op ogs fra den enkelte medborgers synspunkt .
F.eks. kan liste over ledige stillinger offentliggjort p Internettet ge bevgligheden af den uddannede arbejdskraft i unionsomrdet .
En strre bevgelighed vil vre en stor fordel ogs for den europiske forskning og innovation .
Beslutningsprocesserne p Unionens institutter br ogs i hjere grad bnes for befolkningen via datanet .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Metten">
Hr. formand , jeg vil begrnse mig til skatteelementerne i hr . Wogaus betnkning .
Umiddelbart fr beskftigelsestopmdet vil jeg pege p , hvad der efter min mening kan vre et vigtigt bidrag p skatteomrdet til at omlgge skattetrykket fra arbejde til andre faktorer , herunder frst og fremmest kapital og energi .
<P>
Hvad det angr er intentionerne naturligvis ikke nye .
De er allerede omtalt i Delors-hvidbogen .
Der er kun et element i hvidbogen , som egentlig nu br sknkes strre opmrksomhed .
Men til trods for Delors-hvidbogens intention kan vi i praksis konstatere , at der ikke finder en omlgning sted af skattetrykket fra arbejde til andre faktorer , men faktisk det modsatte .
En udvikling , som allerede er pbegyndt i 1985 , og som vi kan konstatere stadigvk fortstter .
<P>
Men hvordan kan vi vende denne udvikling ?
Jeg tror , at den eneste mulighed er at arbejde hen imod en vis harmonisering af det omrde , som er mest bevgeligt , nemlig kapitalomrdet .
Kapitalen er den vanskeligste at beskatte , fordi den er bevgelig .
Nr det er sdan , kan regeringerne til syvende og sidst ikke gre andet end at beskatte den mindst bevgelige faktor , nemlig arbejde .
Begrnsningen af kapitalens bevgelighed er egentlig kun mulig p flles basis og gennem en vis harmonisering .
<P>
Kommissionen har givet en tilskyndelse hertil ved den foreslede adfrdskodeks .
Efter min mening vil det vre et frste skridt i den rigtige retning .
Kommissionen er pragmatisk ved at starte med rentebeskatning ogs af ikkeherboende .
Derudover er det isr vigtigt at tage fat p to elementer fra Ruding-betnkningen , som nu har foreligget i efterhnden mange r , nemlig for det frste harmoniseringen af skattegrundlaget for virksomhedsbeskatningen og for det andet en flles minimumstakst for denne virksomhedsbeskatning .
<P>
Derudover er det naturligvis vigtigt at arbejde frem imod en forhjelse af afgifterne p energi eller indfrelse af afgifter p energikilder , som indtil nu slet ikke er belagt med afgifter .
Kommissionens forslag i den retning br , som angivet i betnkning af von Wogau , virkelig stttes .
For mig er det egentlig ubegribeligt , at Parlamentet slet ikke har debatteret dette forslag , selvom det daterer fra maj i r .
Med provenuet fra forhjelsen af energiafgifterne og en effektivisering af skatten p kapital kunne isr arbejdsomkostningerne for lavt lnnede og ufaglrte snkes .
Her er der virkeligt noget at hente .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , ordfreren hr . Wogau , har forelagt en meget komplet beslutning , hvori han angiver , hvad der efter Parlamentets mening mangler at blive gennemfrt for at realisere det indre marked .
Netop det faktum , at det indre marked stadig ikke fungerer godt nok , endnu ikke fungerer som et hjemmemarked , er en af de vigtigste grunde til , at det europiske erhvervslivs konkurrenceevne halter bagefter og den alt for ringe konomiske vkst i Europa .
Naturligvis er det ndvendigt , at der sker noget p EU-plan .
Mine kolleger har belyst alt dette .
Men jeg vil ogs gerne henlede medlemsstaternes opmrksomhed p dette problem .
Ofte er medlemsstaterne de skyldige , nr det drejer sig om for sen , forkert og forskellig implementering af direktiver .
Sommetider er der endog tale om overregulering , fordi medlemsstaterne kobler al slags ekstra national lovgivning sammen med EU-direktiverne .
<P>
Ud over nye ndvendige EU-regler skal Kommissionen koncentrere sig om forbedring af udfrelsen , hndhvelsen og forenklingen af EU-regler .
Kommissionen og medlemsstaterne br blive enige om en ny tidsplan .
Vi har behov for et nyt 1992 .
Jeg ved , at kommissren sigter mod at vre net s langt i 1999 , men jeg tror , at det dog er en slags illusionspolitik , nr vi taler om skattepolitikken .
Ikke desto mindre tror jeg , at vi skal faststte en realistisk dato .
En ny udfordring , en ny gejst , det er hvad vi har brug for .
Hvis ikke det lykkes at realisere det indre marked , udebliver ogs automatisk al videre integration .
De nye medlemsstater vil i fremtiden ikke bare vre medlem af et frit marked , de nsker at vre medlem af en strk klub , som tilbyder kvalitet p alle omrder .
Det kan kun lade sig gre , hvis medlemsstaterne holder sig til aftalerne , hvis Kommissionen tager sin opgave som vogter af traktaten alvorlig , ogs nr det drejer sig om de store medlemsstater .
<P>
Hr. kommissr , lad mig nvne to omrder .
Jeg tnker for eksempel p markedet for offentlige udbud og forsikringsmarkedet , der endnu langt fra er europiske markeder , men i hj grad nationale markeder .
En sidste bemrkning .
For tiden dannes der store koncentrationer p revisionsomrdet , meget store revisionskontorer , som har hele den finansielle sektor under sig .
Magtkoncentrationer og problemerne hermed er en af Kommissionens srlige opgaver .
Hvad er kommissrens holdning hertil ?
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Karl von Wogau for hans betnkning .
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe sttter hans konklusioner og fler , at han har foretaget en meget omfattende vurdering af problemerne i forbindelse med det indre marked og de udfordringer , vi str over for .
<P>
Min gruppe nsker ikke at sttte forslag til beslutning nr . 8 , som vi mener medfrer skjult protektionisme .
<P>
Vi er naturligvis skuffede over udviklingen af det indre marked .
Det er som om medlemsstaterne mangler den politiske vilje til at f det til at fungere tilfredsstillende .
De har endog truffet foranstaltninger , der svkker det indre markeds acquis .
Sommetider er det som om , at Kommissionen mangler tilstrkkeligt mod i kraft af sin rolle i forbindelse med varetagelsen af traktaterne til at forflge sager , der vedrrer manglende overholdelse , med tilstrkkelig ildhu .
<P>
Det indre marked er afgrende for fremgang .
Vi ved fra undersgelser , at fr 1993 kostede overholdelse af toldkontrol de handlende omkring ECU 7 , 5 milliarder om ret - baseret p handelen for 1992 , men udtrykt i kursen i dag .
Dette svarer til 1 % af den samlede vrdi af handel mellem medlemsstaterne p det pgldende tidspunkt .
Vi ved , at ophvelsen af den rutinemssige toldkontrol har reduceret omkostningerne med to tredjedele siden 1. januar 1993 , og dette sparer de handlende for omkring ECU 5 milliarder om ret .
Overholdelse af den midlertidige momsordning og Intrastat-systemer er omkostningskrvende og vil koste de handlende omkring ECU 2 , 3 milliarder om ret .
Der er opnet lignende besparelser p omkostningerne for fragtkrslen siden 1992 , men ventetider ved grnserne koster stadig omkring ECU 50 millioner om ret .
Der kunne spares mange penge , hvis Kommissionen kunne presse medlemsstaterne til effektiv gennemfrelse af det indre marked .
<P>
Medlemsstaterne har den strste del af skylden .
Lad mig nvne et eksempel fra Det Forenede Kongerige , som jeg reprsenterer : Jeg har i min valgkreds en pensionist , hr . Bill Smith .
Bill Smith har netop tabt kampen for at forhindre , at 100 fine tyske cigarer gr op i rg - ikke i hans dagligstue , men i et af Det Forenede Kongeriges toldvsens forbrndingsanlg .
Britiske embedsmnd har erklret , at cigarerne vil blive destrueret , fordi hr . Smith ikke vil betale GBP 90 i afgift .
<P>
Jeg tog sagen op , da disse cigarer blev konfiskeret .
Toldvsenet hvdede , at der skulle betales afgift , da cigarerne ikke var importeret personligt .
Disse var faktisk bestilt gennem en tobakshandler i Tyskland , og der var betalt afgift p salgstidspunktet .
Den britiske regering hvder , at der er tale om en fjernsalgstransaktion som sagen om manden i sort .
Dette er ikke rigtigt .
Der er enkelte paralleller , men kommissren , der hjalp mig tidligere i forbindelse med denne sag , og mine egne anstrengelser har ikke vret tilstrkkeligt til at overbevise de britiske toldmyndigheder om at handle retfrdigt .
Europas befolkning fr aldrig tiltro til det indre marked , medmindre denne slags problemer lses .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det er et ubetvivleligt faktum , at fra 1993 frem til topmdet i Amsterdam i juni i r er sket betydelige fremskridt i opbygningen af det indre marked .
Dette er mske rsagen til , at Rdet og Kommissionen er blevet s opmuntret af deres politiske resultater , at de har udarbejdet en meget ambitis handlingsplan , der skal have til forml at fremskynde og fordybe det europiske indre marked .
<P>
Samme filosofi prger den betnkning , vi nu forhandler , hvori ordfreren forklarer os , hvad der efter hans mening br vre de direkte og konkrete ml for handlingsplanen .
<P>
Det sprgsml , som hverken Rdet , Kommissionen eller konomiudvalget stiller , er hvordan man kan begrunde det indre markeds virkninger for Unionens arbejdstagere og borgere i de mest perifert beliggende og svageste konomier .
<P>
Hvis en sdan elementr forklaring blev sgt , fr man vedtog en politik for intensivering af udviklingen p det indre marked , ville vi konstatere , at det indre marked og den konomiske politik , der ledsager den , i hj grad er ansvarlig for den tragiske situation for de mere end 20 millioner arbejdslse , de 21 millioner med deltidsbeskftigelse , de 14 millioner europiske borgere , der er beskftiget under ansttelseskontrakter af begrnset varighed samt de mere end 10 millioner , der arbejder under forskellige former for atypiske beskftigelsesforhold .
<P>
Det indre marked og Unionens ledsagepolitikker er ansvarlige for den nsten totale oplsning af den offentlige sektor i konomien og for dannelsen af de kmpemssige konglomerater af private monopolkoncerner , der overtager de statslige monopolvirksomheder , den nsten totale afhndelse af luftfartssektoren til amerikanske luftfartsselskaber , den fuldstndige nedslidning af den europiske skibsbygningsindustri , hvis produktionskapacitet i lbet af f r er blevet formindsket med 87 procent og nu har en verdensmarkedsandel , der er langt mindre end Sydkoreas .
<P>
Det indre marked og unionspolitikkerne er ansvarlige for den dramatiske forvrring i de sm og mellemstore virksomheders stilling , som kun i teorien stttes af Unionen og medlemsstaterne .
<P>
Det indre marked brer sammen med den konomiske og monetre politik og den strkt monetaristiske politik ansvaret for den direkte og hndgribelige fare , der nu er for , at hele den europiske sociale model bryder totalt sammen .
<P>
Til det sprgsml , man derefter m stille , nemlig hvem det er , der har gavn af og betaler for det indre marked , er svaret ganske klart , hr. formand .
Storkapitalen har gavn af det , arbejdstagerne betaler for det .
Jeg er bange for , hr. formand , at den stdige fastholdelse af en intensivering af denne politik , forslagene om fremskyndelse af Den konomiske og Monetre Union , den strenge overholdelse af stabilitetsaftalen , overfrsel af finansieringen af socialsikringsordningerne fra arbejde til milj- og energiafgifter og opkrvning af moms i produktionslandet i endnu hjere grad vil forvrre det indre markeds negative virkninger og tvinge titusinder af borgere over i de arbejdslses rkker .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vores gruppe har stet bag kommissr Monts bestrbelser for at skabe orden i Det Indre Marked , og vi sttter ogs hans bestrbelser i denne handlingsplan for Det indre Marked .
<P>
Jeg vil specielt nvne , at denne aktuelle kamp for at afskaffe duty free -ordningen , er srdeles vigtig .
Den reprsenterer en sdan situation , hvor n branche fr ECU to milliarder i sttte pr. r .
Vi kan ikke tale om Det Indre Marked , hvis der findes et sdant forstyrrende element .
Jeg hber , at vi ogs kan sttte kommissren i , at det reelt ophrer som planlagt .
<P>
Vi er ogs rimelig tilfredse med Kartl von Wogaus betnkning .
Her str udtrykkelig en erkendelse af , at den europiske finanspolitik bygger p princippet om den kologiske og socialistiske markedskonomi .
Jeg tror , at Den Europiske Union br g ud fra denne baggrund ogs p de globale arenaer .
<P>
Den liberale reprsentant Graham Watson sagde , at vores ndringsforslag nummer otte er skjult protektionisme .
Jeg kan forsikre Dem for , at det er der ikke tale om .
Vi vil bare fremhve , at vi gerne vil have balance mellem varernes frie bevglighed og beskyttende synspunkter vedrrende sundhed og sikkerhed .
Jeg hber , at grupperne kan sttte dette forslag .
<P>
Nu , da topmdet om beskftigelse holdes i weekenden , er det meget vigtigt , at tale om beskatning .
I den henseende er betnkningen efter min mening srdeles afbalanceret .
Der er sandelig foreslet en reducering af skattetrykket i arbejdet som et helt centralt forml til fremme af beskftigelsen .
<P>
Til sidst vil jeg fremhve det , som revisionsdomstolen meddelte i gr , at den slet ikke er tilfreds med , hvordan de sm og mellemstore virksomheder er blevet stttet .
Tilskuddene er ikke get til de rette forml .
Vi bliver ndt til at lgge mrke til dette , da de sm og mellemstore virksomheder helt rigtigt skal stttes i Det Indre Marked .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="FR" NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens handlingsplan for det indre marked forbereder faktisk , som Deres ordfrer hr. von Wogau s rammende udtrykker det , overgangen fra enhedsmarkedet til det indre marked .
Da den er en udbyggende faktor for den europiske konstruktion , godkender vores gruppe naturligvis handlingsplanen i sin helhed .
<P>
Vi vil dog gerne her understrege ndvendigheden af hurtigere udvikling p et af de omrder , der behandles i handlingsplanen , nemlig skatteomrdet . Der hersker faktisk den opfattelse , at dette store arbejdsomrde , som man fortller os vil blive indfrt i fremtiden , er lnge om at komme i gang .
Det er som om , at enstemmighedsreglen tynger dette mere end andre steder , og i en sdan grad , at det ikke blot begrnser den faktiske opnelse af fremskridt for den europiske konstruktion p omrdet , men ogs selve planlgningen af de kommende etaper . Kommissionen foreslr sledes forskellige foranstaltninger , som alle fortjener at blive godkendt med henblik p at fjerne de skvvridninger , der er forbundet med beskatningen .
<P>

Men vi havde gerne set , at man i det mindste diskuterede den kendsgerning , at p tidspunktet for det indre markeds indfrelse er forbindelserne mellem medlemsstaternes skattelovgivninger stadig underlagt en rkke komplekse bilaterale aftaler , som symbolsk reprsenterer en slags afvisning af selve iden med det konomiske fllesskab , idet aftalerne fastlgger en ulige skattebehandling af de grnseoverskridende investeringer .


<P>
Vi mener , at det ville vre i overensstemmelse med mlet for indfrelsen af et gte indre marked at erstatte sdanne bilaterale ordninger med et flles system til fjernelsen af dobbeltbeskatningen af udvekslingerne mellem medlemsstaterne ; et system , som enten bygger p en multilateral skatteaftale , eller endnu bedre p en egnet ordning efter fllesskabsretten .
I begge tilflde ville Kommissionen efter vores mening med fordel kunne overveje en sdan flles indfaldsvinkel for fordelingen af beskatningsmyndigheden mellem medlemsstaterne , hvilket ville sikre en fuldstndig skatteneutralitet for de grnseoverskridende investeringer .
<P>
Kommissionen insisterer i vrigt p ndvendigheden af at n frem til et flles momssystem , der bygger p oprindelsesprincippet . Man kan kun vre enig i dette ml , men man m konstatere , at det ikke er nyt , og at henvisningen til fristen i 2002 i alt fald er en indrmmelse af , hvis ikke en fiasko , s en vsentlig forsinkelse i forhold til den oprindelige tidsplan .
Vi kender rsagerne til en sdan forsinkelse , men vi beklager ogs , at faststtelsen af en senere frist ikke er en lejlighed til ogs at bekrfte en strkere ambition .
<P>
Alle kan vre enige i , at en usikkerhed i fremtiden vil pvirke forholdene for den europiske konomiske styring , mens instrumentet med den flles valuta principielt vil vre rettet mod stabilitet , og mens de nationale budgetre instrumenter vil vre under streng kontrol , og Fllesskabets budgetre instrument ikke altid vil vre betydningsfuldt .
Vi er for vores del overbevist om , at Unionen foruden det monetre instrument hurtigst muligt skal rde over instrumenter til en makrokonomisk regulering ; instrumenter , der med fordel kunne findes p skatteomrdet .
<P>
For at sige det rent ud , s burde ambitionen best i at gre momsen til et sandt fllesskabsanliggende , hvilket er muligt , lige s snart man har sikret anvendelsen af oprindelsesreglen og en harmonisering af satserne .
Momsindtgterne skal naturligvis hovedsageligt fordeles mellem staterne p grundlag af de mekanismer , som man allerede har planlagt i forbindelse med den endelige ordning , men en srlig kompetence forbeholdt Unionen , selv en marginal kompetence med hensyn til faststtelsen af niveauet for satserne , ville muliggre ivrksttelsen i hele Europa af de konjunkturreguleringer , som situationen kunne forlange .
<P>
Man vil s naturligvis pny skulle revidere traktaten , men man vil ligeledes skulle revidere den for at sikre det udvidede Europa midlerne til at kunne fungere , og vi mener ikke , at det er for sent at foresl , at fremtidens Europa ikke bare er valutaens og markedets Europa , men ogs , i det mindste delvist , og ved hjlp af indfrelsen af den frste europiske skat , et Europa med et fllesskab af medborgere , der forbindes af den samme beskatning , som de frivilligt er get ind p .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , stort set alle m vre tilfreds med den omfattende handlingsplan for det indre marked .
Den indeholder en lang rkke aktionspunkter .
Noget for enhver .
Programmet skal ses i sammenhng med globaliseringen af konomien , udvidelsen af Den Europiske Union mod st og bekmpelsen af den hje arbejdslshed .
Alle disse udviklinger vil man imdeg med en rkke aktioner .
<P>
Forslagets styrke er samtidigt dets svaghed .
Kommissionen ptager sig temmelig meget .
En rkke diskutable punkter , ssom ensartede skatte- og afgiftsregler og ophvelse af alle former for grnsekontrol inden for Den Europiske Union , kan ikke realiseres p kort sigt .
Jeg plderer for , at programmet frst og fremmest retter sig mod det frste aktionspunkt : forbedring af EU-reglerne , frre love , klare procedurer og en mere effektiv hndhvelse .
Det har borgerne , virksomhederne og de offentlige instanser direkte fordel af .
I betragtning af udvidelsen af Unionen og den globaliserede konomi skal en lang rkke EU-regler kontrolleres .
P den mde slr man to fluer med et smk .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om den langsomme mde , hvorp normer og standarder for produkter og processer realiseres .
Hvilke tanker gr Den Europiske Kommission sig om at lse de organisatoriske problemer ved de private standardiseringsinstitutter ?
<P>
For handlingsplanen glder , at det er bedst at tage fat p en ting af gangen i stedet for at levere drligt arbejde p mange punkter .
Kollega von Wogau ' s oprindelige forslag til beslutning var meget kortfattet og udmrket , men er desvrre af konomiudvalget blevet udvidet til en nskeseddel , som selv ikke Julemanden kan opfylde .
Det er beklageligt .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det er bydende ndvendigt , at de mange forskellige tilbagevrende barrierer , som hindrer et velfungerende indre marked , hurtigt bliver fjernet .
Ud fra det kan jeg give betnkningen af hr . Wogau min fulde sttte med hensyn til de fleste detaljer , dens grundfilosofi og ogs dens velfunderede begrundelse .
Der br , som det omtales i betnkningens punkt 11 , lgges srlig vgt p , at sm og mellemstore virksomheder kan deltage fuldt ud p det indre marked . Det m nemlig befrygtes , at dette indre marked af forskellige grunde forelbig er en landvinding , som de store koncerner nyder mere gavn af end gennemsnittet .
<P>
Jeg kan dog ikke tilslutte mig den opfattelse , der gives udtryk for i punkt 12 , som egentlig slet ikke hrer hjemme i denne betnkning , men alligevel str i den , nemlig at den flles valuta er en ndvendig bestanddel af EUhjemmemarkedet .
Jeg tror , at der her er tale om nsketnkning .
<P>
Nr Den Monetre Union bliver etableret pr . 1.1.1999 , vil der p mange omrder , som er vldig godt beskrevet i denne betnkning , stadigvk ikke vre et indre marked , som kan gre det ud for et hjemmemarked .
Jeg tror snarere , at vsentlige elementer , som udgr et hjemmemarked , skal vre gennemfrt inden starten p Den Monetre Union som en forudstning for en stabil og sund monetr union , og at Den Monetre Union er kronen p det indre marked .
<P>
Med hensyn til fuldstndig gennemsigtighed og sammenlignelighed giver kombinationen af en flles mnt og en ikke afsluttet gennemfrelse af det indre marked anledning til bange anelser med hensyn til konkurrenceforvridning .
Jeg tnker her i srdeleshed p skatte- og afgiftsomrdet , standarderne og de sociale og kologiske rammebetingelser .
Ogs , hvad angr viljen til koordination af de konomiske politikker , m jeg indrmme , at jeg i visse tilflde nrer ret store betnkeligheder .
Disse spndinger kan blive s store , at euro ' en , i stedet for at fremme integrationen , kan bidrage alvorligt til en politisk destabilisering .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , Delors-programmet fra 1992 for det indre marked var en inspirerende faktor for hele Europa til at ivrkstte iden med at f Europas befolkning i arbejde igen .
Kommissr Montis nylige analyse af markedet er bevis p , at det indre marked rent faktisk fungerer .
Der er skabt op mod 900.000 nye arbejdspladser i Den Europiske Union , fordi det europiske indre marked fungerer .
Dette er da en vldig god nyhed .
Og nu kommer Kommissionen i sin handlingsplan med ider til , hvordan vi kan komme op i  superligaen  for jobskabelse .
<P>
Det er ikke helt korrekt at sige , at Europas indre marked fortsat bestr af femten individuelt sideordnede hjemmemarkeder som fastsat i punkt ( c ) i von Wogaus betnkning .
For hver dag , der gr , bliver markedet en realitet .
Jeg mener , at vi kan gre meget for at fremskynde udviklingen og dermed skabe arbejdspladser .
<P>
I forbindelse med beskatning anmodes i betnkningen om lavere momssatser for arbejdsintensive sm og mellemstore virksomheder .
Der skal endvidere etableres adfrdskodekser til mindskelse af den grnseoverskridende skattekonkurrence .
Eliminering af de frustrerende eksempler p dobbeltbeskatning af grnsearbejdere er en stor sttte for det ofte misforstede koncept om arbejdskraftens mobilitet .
I forbindelse med etableringen af en tilfredsstillende infrastruktur for det indre marked er det ndvendigt for os at fremme den haltende gennemfrelse af de transeuropiske transport- , kommunikations- og energinet .
Hurtig oprettelse af et europisk flysikkerhedsagentur og indgelse af en ny Eurocontrol-konvention er eksempler p , hvad der kan gres for at f skyerne over Europas civilluftfart til at lette .
<P>
En styrkelse af den revolutionre grnseoverskridende investering i de transeuropiske net vil vre en sikring af princippet om et omfattende og universelt tjenestekoncept for Europas offentlige tjenester .
Disse offentlige tjenester er naturligvis grundstenen , hvorp industrien kan bygge , skabe , udvikles og blomstre .
Selskabsret skal stadig vre pan-europisk .
Hurtig vedtagelse af den europiske virksomhedsstatut , som naturligvis involverer arbejdsstyrken , ville medvirke til opnelsen af dette nskeml .
Det er endvidere yderst vigtigt at simplificere og klarlgge de lovgivningsmssige rammer under forudstning af , at sdanne beskringer endnu bedre understreger de grundlggende principper om styrkelse af de produktive sociale og miljmssige rammer , inden for hvilke Europas virksomheder kan trives og blomstre .
<P>
Fremtidig lovgivning br altid vre forstelig og transparent , bde hvad angr forml og virkning .
Tilfredsstillende lovgivning frigr : Drlig lovgivning hmmer og begrnser .
Medlemsstaterne brer den strste skyld i forbindelse med vedtagelse af utilstrkkelige love og manglende overvgning af dkkende og tilstrkkelige love .
Sdanne nationale myndigheder , der stadig ikke kan fatte konceptet om det indre marked , skulle prves efter kommissr Montis resultattavle for det indre marked .
Lad os udpege og bebrejde de lande , som driver markedsstrmmen vk fra de naturlige kanaler ved at skabe hindringer .
<P>
Endvidere er dette marked til for befolkningen og ikke omvendt .
Etableringen af et indre marked til fordel for hele befolkningen er et fremragende kapitel i handlingsplanen .
Europas 120 millioner brn har behov for srlig beskyttelse , nr den frie bevgelighed af personer , varer , kapital og tjenesteydelser strkker sig tvrs over Europa , for brnene skal arve dette marked , som - skabt til hele befolkningens behov - skal fre et dynamisk , blomstrende Europa uden arbejdslshed ind i det nste rhundrede .
<P>
Jeg vil gerne lyknske hr. von Wogau med hans betnkning .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , det sidste punkt for gennemfrelsen af det europiske indre marked handler om indfrelsen af en konomisk og monetr union inden for Den Europiske Union .
Selvom Storbritannien ikke deltager i en flles europisk valuta i frste omgang , er fordelene for Irland af en konomisk og monetr union langt strre end ulemperne .
<P>
Den strste fordel for Irland ved en flles europisk valuta er udsigten til lavere renter .
Hermed bliver Irland en mere attraktiv destination for udenlandsk direkte investering .
I Irland har vi netop for nylig skabt 130.000 arbejdspladser ved vores deltagelse i denne europiske aktivitet .
En undersgelse , der blev foretaget i Irland for nylig , konkluderede , at virkningen af EMU p turisme , detailhandel , landbrug , industri og finansielle tjenesteydelser var fantastisk .
Undersgelsen konkluderede endvidere , at Irlands deltagelse i EMU ville give en nettofordel for den irske konomi i disse sektorer .
<P>
Som konklusion p mit indlg vil jeg sige , at jeg ville have foretrukket , at Storbritannien tilsluttede sig EMU ved frste lejlighed .
P nuvrende tidspunkt opfylder Irland imidlertid alle konvergenskriterierne i henhold til Maastrichttraktaten , fuld kvalifikation for EMU i forbindelse med inflation og generelt offentligt underskud osv . Den irske befolkning har intet at frygte ved deltagelse i euroen den 1. januar 1999 .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kolleger , jeg sttter ogs handlingsplanen for det indre marked og betnkning af von Wogau .
Jeg vil benytte mit minut til , hr. kommissr , at fremfre et punkt , som jeg ved ligger os begge p sinde , og det er sprgsmlet om pensionerne og de supplerende pensioner i Europa .
<P>
For det frste er der sprgsmlet om pensionsfondene , som ikke kan investere frit overalt i Europa , og efter min mening forholder det sig sdan , at der herved gr et enormt jobskabende potentiale tabt , fordi restriktionerne for pensionsfondene og forsikringsselskaberne er for store .
P den anden side er der sprgsmlet om at kunne tage pensionerne med , portabiliteten , som stadigvk er et stort problem for grnsegngere , men som ogs er et problem for fleksibilisering af arbejdsmarkedet .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg fler mig ikke overbevist om , at dette problem i anledning af Grnbogen bliver tilfredsstillende lst i Parlamentet , fordi vi stadig kan konstatere , at man isr p den socialistiske flj for tiden er bange for enhver liberalisering p dette punkt .
Jeg mener , at det er Parlamentets opgave ogs p dette punkt at realisere det indre marked .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at hr. von Wogaus betnkning er interessant , vedrrer mange niveauer af det indre marked og er forholdsvis moderat .
Jeg vil dog gerne fremlgge flgende fire bemrkninger :
<P>
Min frste bemrkning er , at det indre marked i lighed med den flles mnt skal ses inden for rammerne af Den Europiske Union , der m strbe efter at g frem med samme hastighed ad de veje , der ligger bne for det .
Nr succes , hurtige bevgelser og flugt ind i fremtiden inden for det indre marked imidlertid kombineres med forsinkelser og lammelser i andre sektorer , som for eksempel den sociale sektor , vil det medfre , at Den Europiske Union frer sig selv p vildspor eller lader sig fange i en flde , og noget sdant ville isr undergrave , som det ofte sker i det mindste i visse regioner i Den Europiske Union , borgernes moral og deres sttte til det indre marked , som imidlertid netop er den frste forudstning , for at det kan gennemfres .
<P>
Den anden bemrkning er , at det indre marked muligvis generelt er gavnligt for Den Europiske Union , men dog ikke er lige gavnligt for alle lande eller regioner , Hvis vi derfor planlgger et program til r 2002 , er vi ogs ndt til at st fast p ledsageprogrammet for samhrighed med og sttte til de mindre udviklede lande og regioner i Den Europiske Union indtil r 2002 og ikke svkke eller tage tilbageskridt i denne sektor .
<P>
Det tredje punkt , jeg gerne vil kommentere , er , at det indre marked betyder en ophvelse af de indre grnser , men en styrkelse af Den Europiske Unions ydre grnser , selvom man nrmest har det indtryk , at de endnu ikke helt er kortlagt , nr vi ser p forskellige problemer , der viser sig i i hvert fald den stlige del af vores omrde .
Det indre marked skal derfor deles op , medens Den Europiske Unions politiske problemer afventer en lsning .
<P>
Det fjerde og sidste punkt er beskatningssprgsmlet .
Jeg mener , at svel en skattenedsttelse for arbejdstagerne som indfrelse af miljafgifter er meget vigtige sprgsml
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vores ordfrer hr. von Wogau har udarbejdet en glimrende betnkning om Unionens indre marked .
Jeg vil lyknske ham med denne og personligt sige til ham , at jeg er meget enig i hans arbejde og i tankegangen for de store hovedml , som han har fastlagt .
<P>
Ligesom ham mener jeg nemlig , at vi skal gre , hvad vi kan , for i r 2002 at have et stort og sandt indre marked .
Jeg mener ogs , at nr frst man har besluttet at skabe dette store marked , frer alt , hvad der vanskeliggr dette undigt , til at man fr samlet alle ulemperne ved grnsernes forsvinden uden at f fordelene herved .
Derfor er det ogs efter min mening ndvendigt at harmonisere den direkte og den indirekte beskatning , beskatningen af formue samt beskatningen af arbejde .
<P>
Derfor er det ogs efter min mening bydende ndvendigt at sikre personernes frie bevgelighed , alt imens man sikrer sig fllesskabsmidler til bekmpelsen af kriminalitet , smugleri , terrorisme og organiseret kriminalitet .
Derfor er det ogs efter min mening ndvendigt at udvikle de store infrastrukturer for kommunikation og energi p tvrs af vores Union , uden nogen udjvning fra neden og uden at ofre de offentlige tjenester dr , hvor sdanne eksisterer .
Og derfor er det ndvendigt definitivt at lse de grnseproblemer , som stadig er alt for talrige , og som arbejdstagerne og alle grnseboere er meget utilfredse med i min region .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at selvom jeg er enig med ordfreren om indfrelsen af det store europiske hjemmemarked og af den flles valuta , s lgger jeg vgt p , at de suppleres med et politisk Europa med solide institutioner , der tjener et socialt Europa ; et Europa , der beslutsomt og af egen drift bekmper arbejdslsheden , ligegyldigheden og de spekulative virksomhedsflytninger , og som kmper for en varig vkst og for de offentlige tjenesters solidaritet .
<P>
Uden disse ndvendige supplementer vil det europiske hjemmemarked , som dog er pkrvet , ikke kunne frelse vores Europa fra hverken arbejdslsheden eller fra de store bekymringer , som vores medborgere fler , tvrtimod .
Det ved alle , og det ved De ogs , hr. ordfrer .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg gratulerer ogs kommissren med det initiativ , der er taget , og hr. von Wogau med betnkningen .
Efter at nsten alt er blevet sagt , vil jeg gerne stille fem sammenfattende sprgsml .
<P>
Det frste er flgende : i dette tilflde , til forskel fra , hvad der skete med fllesakten ( det indre marked ) er der ikke sat tal p , er der ikke kvantitative ml .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om der ikke skal vre en Cecchinibetnkning , fordi det altid er en motivation , at der findes kvantitative ml ?
<P>
Det andet sprgsml er , om der ikke skal ske en promovering i stil med den foregende , for jeg tror , at succesen for fllesakten og for det indre marked var den motivation , der var med dette marked .
Vil det kunne lade sig gre med et tilsvarende promoveringsinitiativ denne gang ?
<P>
For det tredje ville jeg gerne sprge , om der ikke vil vre anledning til alvorlig bekymring angende de ledsagende forholdsregler til den flles mnt ?
Og her i srdeleshed , for at tage emner op , der allerede er blevet berrt , om der ikke skal lgges srlig vgt p en harmonisering af kapitalbeskatningen og isr af indestender i banker ?
Thi med den flles mnt frygter jeg , at en hvilken som helst beskatningsforskel vil medfre forvridninger af markedet , der kan skade det ml , der skal ns .
<P>
For det fjerde , ogs angende skatteomrdet : hr. von Wogau taler om ndvendigheden af at gre slut p skatteparadiserne .
Jeg er fuldstndig enig : det er umuligt at undg konkurrenceforvridninger med skatteparadiser inden for selve EU .
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , om der vil komme initiativer til at gre slut p skatteparadiserne , og hvilke det vil blive ?
<P>
Endelig , med hensyn til energibeskatningen , vil jeg gerne , sknt jeg anerkender den gavnlige virkning , som den kan have , gre opmrksom p det forhold , at det er en tilbagevirkende beskatning , at den beskatter de fattige mere end de rige og rammer transporten .
Jeg sprger , om dette ikke er til skade for det indre marked , eftersom transport er afgrende for at bringe de forskellige omrder i Europa nrmere sammen ?
Alts , hvordan man konkret kan forlige energibeskatningen , der belaster transporten s meget , med en tilnrmelse , der er ndvendig , med infrastrukturerne og alle de andre transportmidler ?
<SPEAKER ID=312 NAME="Monti">
Hr. formand , det er blevet bemrket her i aften , at det indre marked har behov for en nyt spring fremad .
Jeg kan forsikre Dem - og mange af Dem er klar over det - at dette nye spring fremad er i gang .
Et bevis p det er handlingsplanen , et konkret instrument , som til forskel fra Cecchini-planen ikke opstiller kvantitative ml for resultaterne , men mere pragmatisk , mere prgnant , tidsmssige ml for ivrksttelsen af instrumenterne til effektivt at virkeliggre det indre marked - dette er den meget konkrete inspiration i handlingsplanen - et indre marked , der , som alle har understreget , er en vigtig forudstning for vkst , for beskftigelse og for Den konomiske og Monetre Unions gode funktion .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at ordfreren , hr. von Wogau , med hvem jeg glder mig meget , anser handlingsplanen for et vigtigt skridt henimod mlstningen Heimatmarkt , som han stter hjt , som jeg stter hjt , og som vi alle sger at arbejde for .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af lejligheden med denne dialog om von Wogau-betnkningen til i aften ogs kort at opridse de skridt fremad , som er taget , og som Kommissionen ogs vil henvise til ved Det Europiske Rd i nste mned .
Som De ved , har handlingsplanen fire strategiske ml : det frste af dem er den effektive gennemfrelse af fllesskabsreglerne .
Godt , det glder mig at kunne fortlle Dem , at handlingsplanen viser sig at fungere : den indeholdt faktisk nogle frister , som for eksempel , at medlemsstaterne den 1. oktober - her er de konkrete ml - skulle give os en tidsplan for gennemfrelsen af de direktiver , som endnu ikke er gennemfrt og en konkret angivelse af udpegede koordinationscentre , kontaktpunkter , tilsyneladende obskure ting , som imidlertid er afgrende for at f det indre marked til at fungere .
Og strstedelen af medlemsstaterne har givet os deres tidsplan for gennemfrelsen , og nsten alle har sendt os listen over disse koordinations- og kontaktcentre .
<P>
Nogle af Dem - hr .
Watson og hr . Harrison - nvnte ndvendigheden af med en stadig strre gennemsigtighed at pvirke medlemsstaterne til fuld respekt for de forpligtelser , de har ptaget sig .
Det er betydningen af det internal market scoreboard , som i dag er offentliggjort for frste gang : et instrument , der er omtalt i handlingsplanen , og som Deres betnkning - det er jeg taknemmelig for - sttter , et levende instrument , som findes fra i dag , og som vil blive fremlagt to gange om ret .
Jeg kan endvidere forsikre Dem om , at ikke alle vil bryde sig om det , for deri vises , stat for stat , ikke kun gennemfrelsesprocenten , men for eksempel ogs den gennemsnitlige forsinkelse i mneder , nr det glder gennemfrelsen af direktiverne , den gennemsnitlige forsinkelse i reaktioner p faststtelse af frister eller p begrundede underretninger fra Kommissionen og s videre .
Det er sledes virkelig en meget konkret karakterbog , der - det er jeg sikker p - vil lgge et betydeligt pres .
Ved siden af dette er der ogs statistikken , land for land , over overtrdelsessager .
Nogen har givet det genavnet - lidt overdrevet , tror jeg - scareboard , men alligevel tror jeg , at det kan have en vis effektivitet .
<P>
Da vi vil vre ambitise i det konkrete , ikke ambitise i det store antal ml , har vi netop i gr ivrksat en anden virkeliggrelse af det indre marked : i gr vedtog Kommissionen et forslag til forordning i henhold til artikel 235 i Traktaten , som , hvis det vedtages af Rdet - og jeg hber , at Parlamentet ikke vil undlade at give det sin sttte - vil stille et vigtigt og hurtigt redskab til Kommissionens rdighed , nr det glder de alvorlige hindringer for varers frie bevgelighed .
Man vil gennemfre en mekanisme , der svarer til den , der glder statssttte , det vil sige en beslutning , som gr det muligt for Kommissionen i lbet af f dage at sende en beslutning til medlemsstaterne i tilflde af aktioner eller manglende aktioner , som indebrer hindringer for den fri bevgelighed , en beslutning , som vil vre et officielt bevis , ved hjlp af hvilket de skadelidte ved de nationale domstole vil kunne f anerkendt retten til skadeserstatning hos den ansvarlige medlemsstat .
<P>
Jeg vil fatte mig i yderste korthed , hr. formand , med hensyn til den anden og de vrige strategiske mlstninger .
Den anden drejer sig om at fjerne de vigtigste forvridninger , og i den forbindelse har forskellige medlemmer - hr . Langen og hr .
Metten med flere - understreget emnet beskatning . En citerede Delors-hvidbogen , som ogs for os stadig er til stor inspiration .
Hvad er forskellen ?
Ogs her sger vi at etablere de konkrete instrumenter til at gennemfre denne politik . Det gjorde vi i marts i r med forslaget til direktiv om fllesskabsrammer for energibeskatning ; det samme er vi i disse uger ved at gre med pakken mod skadelig afgiftskonkurrence , og med denne logiske pakke hber vi for frste gang i den europiske integrations historie - men jeg ved endnu ikke , om det vil lykkes - at interessere forskellige stater i at gre fremskridt og sledes overvinde den vigtigste vanskelighed , som skyldes enstemmighedsreglen .
<P>
Tro mig , det er meget let at opstille ml , men det er meget vanskeligt i en politisk sammenhng , som De kender , at gennemfre dem : vi arbejder netop med instrumenterne til at gennemfre disse ml .
<P>
Et vigtigt ml er det flles system for mervrdiafgift , som flere af Dem har understreget .
I den forbindelse , hvad angr ndringsforslag nr . 4 vedrrende momsregler , vil jeg gerne understrege betydningen af Randzio-Plathbetnkningen om dette emne , som blev vedtaget i maj 1997 , og jeg hber , at Kommissionen kan betragte den som Parlamentets officielle holdning i sagen .
<P>
Jeg vil blandt andet understrege den holdning , som Revisionsretten strkt har udtrykt netop i gr , til det forhold , at s lnge momssystemet bygger p princippet om bestemmelseslandet i stedet for oprindelseslandet , vil der vre en alvorlig risiko for svindel .
I en interviewundersgelse foretaget hos virksomhederne , der ogs er offentliggjort i dag - der sker mange ting med hensyn til det indre marked i dag !
- ser vi , at virksomhederne , isr de sm og mellemstore , i rangordningen af de hindringer , som de mder , med hensyn til at det indre marked skal fungere godt , stter kompleksiteten af det nuvrende momssystem p frstepladsen .
<P>
Jeg vil afslutningsvis om beskatning sige , hr .
Theonas , hr . Castagnde , at ogs jeg er overbevist om , at hvis det lykkes os at give beskatningen i Europa en afgrende mulighed , vil vi kunne virkeliggre en absolut ndvendig forudstning for at f en europisk , social model og en europisk , konomisk politik , som ikke kun er monetr .
<P>
Med hensyn til de sektorielle hindringer , som stiller sig i vejen for markedsintegrationen , vil jeg indskrnke mig til kort at sige , at takket vre det luxembourgske formandskab gr det temmelig godt fremad med tre af lovgivningsprioriteterne - gennemsigtighed i informationsvirksomhedernes tjenester , retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser og liberalisering af gasmarkedet ; hvad angr statutten for det europiske selskab , som nogle har erindret om , har Davignon-gruppen mske anvist en mulig vej til at genlancere sagen .
<P>
Endelig , at gennemfre et indre marked , der kan betjene alle borgerne : det er , som De ved , et emne , som jeg fler meget for , selvom jeg ikke er medlem af Parlamentet , og sprgsml som muligheden for at overfre tillgspension , der blev understreget af fru Boogerd-Quaak , er vigtige .
Kommissionen har netop for nogle uger siden udformet et direktivforslag for at gre det muligt at overfre tillgspensioner .
Det skal i vrigt siges , at det ville vre meningslst ikke at have en hj mobilitet for arbejde netop p det tidspunkt , hvor den flles valuta trder i kraft .
<P>
Dialogen med borgerne , hr . Florio , er per definition bestemt altid utilstrkkelig , men operationen Citizens first , der gennemfres med Parlamentets sttte , er mske det frste store konkrete eksperiment : som De ved har mere end en million borgere allerede gennem telefonen og p Internet vret i kontakt med denne operation .
<P>
Jeg vil slutte med at erindre om , at det indre marked udvider sig , og vi br forberede det p udvidelsen .
Fru Peijs , vi arbejder p , at det indre marked skal blive det frste skridt i de central- og steuropiske landes tilnrmelse til Den Europiske Union , og det m siges , at disse lande er i frd med at opn betydelige fremskridt .
Det er ikke rigtigt , hr . Alavanos , at vi ser bort fra sprgsmlet om Unionens ydre grnser i dag og i morgen : en stor del af den bistand , vi yder de central- og steuropiske lande , bestr netop i en styrkelse af deres toldvsener .
<P>
Hr. formand , emnet er meget vigtigt og optager alle .
Det er i vrigt meget opmuntrende for Kommissionen og for mig personligt at hre , i hvor hj grad Europa-Parlamentet sttter og stimulerer vores arbejde p et omrde , hvor det m vre rigtigt , at vi aldrig er helt tilfredse .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg havde stillet kommissren endnu et sprgsml om de gigantiske koncentrationer i revisionsbranchen .
Der var n koncentration , som har fremkaldt en modkoncentration , med efter min mening meget alvorlige flger for det indre marked og monopoldannelse .
Jeg er spndt p at hre kommissrens mening desangende .
<SPEAKER ID=314 NAME="Monti">
Fru Peijs , det er ogs beviser p , at det indre marked fungerer : vi ville ikke se disse store koncentrationer , disse store offentlige udbud p revisionsomrdet , p forsikringsomrdet , hvis ikke virksomhederne oplevede fordelene ved det indre marked .
Det er godt , at disse fnomener optrder , men samtidig br de underkastes de strenge regler om konkurrencekontrol , regler , som Traktaten lige siden RomTraktaten har opstillet , regler som - det tror jeg alle ved - Europa-Kommissionen , som det er dens srlige opgave , sger at overvge meget opmrksomt . .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=10>
Byggevaredirektivet
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0350 / 97 ) af Langen p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om rapport fra Kommissionen om byggevaredirektivet ( KOM ( 96 ) 0202 - C4-0636 / 96 ) .
<SPEAKER ID=317 NAME="Langen">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det indre marked , som vi lige har haft en debat om , har siden 1987 hrt til grundelementerne i den europiske integration .
Det vil sige , at konkurrence og liberalisering gr forud for harmonisering .
Ikke desto mindre bliver den tekniske harmonisering ved med at vre vigtig p mange omrder .
P byggeomrdet er det blevet pbegyndt med byggevaredirektivet af 21. december 1988 .
I kraft af sit srligt brede anvendelsesomrde dkker dette direktiv samtlige produkter , der markedsfres og slges til permanent montering i byggeriet .
<P>
P grund af de hje transportomkostninger kan handelen med mange byggevarer og byggeprojekter i modstning til situationen p andre industriomrder og for andre varegrupper af praktiske og konomiske rsager kun ske over korte og mellemlange afstande .
Det er den vsentligste grund til , at der med hensyn til harmoniseringen af standarder og med hensyn til procedurer og lovbestemmelser for byggevarer og byggemetoder er gjort vsentlig frre fremskridt end for andre varer , hvor tekniske handelshindringer har hindret den fri bevgelighed .
Med byggevaredirektivet tilsigtes det at fjerne hindringerne for den frie omstning af byggevarer , som isr skyldes forskellige standarder , forskellige procedurer for prvning og overensstemmelseserklring og forskellig national lovgivning for byggeri .
I direktivet er der fastsat vsentlige krav til bygvrker , men ikke til enkelte byggevarer , med hensyn til : stabilitet , brandsikring , hygiejne , sikkerhed ved anvendelsen , energibesparelser , beskyttelse mod stj , alle de ting , som er dokumenteret endnu en gang i Gruppen De Grnnes forslag .
Det betyder , at medlemsstaterne iflge dette direktiv kun kan tillade byggevarer af en sdan kvalitet , at direktivets vsentlige krav til bygvrket kan opfyldes ved anvendelsen af varerne .
Harmoniseringen inden for byggebranchen er ndvendig , da det p denne mde bliver muligt at lette den frie bevgelighed for udvere af de liberale erhverv , hndvrkere og entreprenrer og derved at igangstte projekter i andre medlemslande .
<P>
Som erfaringerne i Europa siden 1988 har vist , er udarbejdelsen af standarder for byggevarer en langvarig og vanskelig proces .
Derfor er resultatet , facit , i dag ikke tilfredsstillende .
Uden harmoniserede standarder og andre tekniske specifikationer er der imidlertid ikke fri bevgelighed for byggevarer .
Vi drftede netop det indre marked .
Dette skader den europiske byggebranches konkurrenceevne ganske betydeligt , ikke mindst nr man tager i betragtning , at byggebranchen er langt den strste industrielle konomiske sektor i det europiske erhvervsliv .
Med en rlig omstning p nsten ECU 700 milliarder tegner byggeriet sig for 10 % af BNP i Den Europiske Union , og beskftiger direkte 13 millioner og indirekte 14 millioner arbejdstagere sledes , at der alts i alt er 27 millioner mennesker , der er beskftiget inden for byggebranchen i Europa .
Det foregr alt sammen i mellemstore virksomheder , hvoraf der er 1 , 8 millioner . 97 % af virksomhederne har mindre end 20 medarbejdere .
Ansvaret for den langsommelige gennemfrelse af byggevaredirektivet ligger ikke i frste rkke hos Kommissionen , det vil jeg gerne have lov til at sl fast her , men hovedsageligt hos medlemslandene , der hidtil ikke har vret tilstrkkeligt kompromisvillige og har villet gennemfre deres egne regler i en umdeholden grad .
Frem til midten af 1997 , alts 8 r efter direktivets vedtagelse , var det kun for 17 varegrupper lykkedes at f defineret kravene og f udformet standardiseringsmandater .
<P>
Medlemsstaternes blokeringspolitik i Byggeudvalget og deres manglende beredvillighed til at lade nationale regler efterprve , er hovedrsagen til denne forsinkelse , hvilket efter min mening er srdeles kritisabelt .
<P>
Nu krves der en indsats p tre omrder , som nvnes i rapporten : For det frste Kommissionen selv , som br forpligte sig til hurtigst muligt , nemlig senest inden midten af 1998 at udforme alle standardiseringsmandater og afslutte dem .
Det fremskridt , der her er blevet sat i gang via drftelserne i Parlamentet , kan allerede ses , hr. kommissr !
<P>
For det andet medlemsstaterne , som for fremtiden ikke br krve en mangfoldighed af enkeltbestemmelser i gennemfrelsesteksterne og langt om lnge acceptere den gensidige anerkendelse .
<P>
Og for det tredje opfordres Den Europiske Standardiseringsorganisation til at fremskynde sit arbejde .
Kommissionen har forpligtet sig til at forbedre den praktiske gennemfrelse af byggevaredirektivet og undlader derfor at foresl en ndring af direktivet p nuvrende tidspunkt .
Jeg deler fuldt og helt Kommissionens holdning i s henseende .
Det vil dog vre ndvendigt ikke blot at flge med i udviklingen , men ogs at medvirke aktivt heri .
Og , hvad det angr , er jeg sikker p , at vi fr kommissrens aktive sttte .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , det er med glde , at jeg i aften kan hilse denne betnkning velkommen p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe . Hr .
Langen har udarbejdet et fremragende dokument , og det glder mig at skulle samarbejde med ham om dette .
<P>
Hvad vi grundlggende gerne vil sige til alle , der er involveret i byggevaredirektivet , er , at vi har brug for fremskridt .
Her har vi en af de vigtigste byggesten til vores indre marked , der simpelthen ikke fungerer tilfredsstillende .
Det er ikke ndvendigvis Kommissionens skyld , men vi nsker her i aften at gre Kommissionen klart og tydeligt opmrksom p - og igen ved afstemningen i morgen - at Kommissionen har vores sttte til at give medlemsstaterne et skub i retning af udvikling , for det er simpelthen uacceptabelt , at dette direktiv har vret gldende i snart 10 r , uden at man reelt har opnet noget .
<P>
Jeg anerkender , at det er et meget vanskeligt problem , og - efter at have fulgt SLIM-proceduren med byggevaredirektivet som et af de strste pilotprojekter for SLIM - er det tydeligt , at der vil vre vanskeligheder , for i SLIM-projektet var dette et af de omrder , hvor det var vanskeligst at opn fremskridt .
<P>
Vi m prve at gre en indsats .
Et eksempel er en murstensvirksomhed i mit omrde , der producerer -ja , det kommer som en stor overraskelse - masser af mursten og nsker at slge disse frit i Europa , men som erfarer at i stedet for at skulle forst t bureaukrati og opfylde et st standarder skal virksomheden opfylde 13 , 14 , 15 forskellige st standarder , fr denne kan slge sit produkt .
Ofte erfarer virksomheden , at den har et produkt , der er klar til markedsfring p et nyt marked , og s ndrer markedet sig , og der indfres en ny national standard .
Jeg anerkender , at dette ikke er 100 % relevant for det , vi drfter i dag , men jeg kan fortlle , at hvis den pgldende virksomhed havde haft mulighed for at eksportere frit inden for det indre marked , kunne virksomheden blive langt strre og anstte langt flere mennesker i min del af det industrielle West Midlands , og dette ville vre vldig godt for vores lokale konomi og for de mennesker , der arbejder for den pgldende virksomhed .
S der er virkelig incitament for at gre noget .
<P>
Jeg er helt enig med hr .
Langen om , at Kommissionens fuldfrelse af standardiseringsmandaterne og ville vre et betydningsfuldt fremskridt p dette omrde .
<P>
Dette er i virkeligheden en betnkning , som alle i Parlamentet kan sttte . Vi er her for at sttte og opmuntre Kommissionen til at hndtere medlemsstaternes regeringer , for det er i den sidste ende sdan , at opnr vi fremskridt , er vi ogs tttere p at gennemfre det indre marked , og den fromtalte handlingsplan vil vre meget tttere p opfyldelse .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , der er get nsten 10 r inden vi nu virkelig forsger p at implementere byggevaredirektivet .
For prcist et r siden udkom SLIM-rapporten .
Byggevaredirektivet blev ikke uden grund behandlet i denne rapport .
Medlemsstaterne var indtil da ikke parate til at opgive deres eksisterende nationale lovgivning .
I henhold til det kendte princip at den der faststter normen , har markedet , ville enhver medlemsstat ophje sin egen norm til europisk norm .
SLIM-rapporten konkluderede , at direktivet godt kunne bruges , men at man nu mtte gre alvor af at f udarbejdet harmoniserede europiske normer , fordi de findes ikke .
<P>
Som det s ofte er tilfldet , skyldes forsinkelsen alts ikke Den Europiske Union , men medlemsstaterne .
P grund af det stigende pres er sagen siden da blevet fremskyndet .
Det forventes , at alle opgaver , som er givet til CEN med henblik p harmoniseringen af de fyrre produktfamilier , vil vre tilendebragt i midten af 1998 .
Det betyder desvrre ikke , at erhvervslivet s prcist ved , hvor det str .
<P>
En rkke centrale sprgsml er for eksempel stadig ubesvarede .
For eksempel : bliver CE-markering obligatorisk i alle medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Lande som Det Forenede Kongerige og Portugal tror , at de kan tillade sig at " opt-out  .
P hvilken mde mener kommissren , at markedsenheden kan hndhves ?
<P>
Et andet centralt sprgsml , som erhverslivet med rette stiller , er : hvad er det vi skal harmonisere ?
At prvemetoder skal harmoniseres er vel klart .
Men hvad er den prcise vrdi heraf ?
Bliver det ogs obligatorisk at prveresultaterne fra et godkendt nederlandsk prveinstitut skal accepteres i Tyskland .
Vi ved jo alle , at det udgr en stor vanskelighed og en hindring for realiseringen af det indre marked .
Harmonisering af grnsevrdier vil kun delvist vre muligt p grund af de regionale forskelle .
" Please think of the difference in the climate between Lapland and Sicily  .
<P>
Efter min opfattelse er mlet med harmoniseringen , at det indre marked ogs realiseres for byggevarer .
Det betyder , at nationale prveinstitutter og nationale krav og nationale prvemetoder ikke mere m have monopol p at afgre , om et produkt opfylder kravene .
Det kan da godt vre , at det gr ondt i medlemsstaterne , men , hr. kommissr , sig det nu for en gangs skyld klart i medlemsstaterne .
Byggebranchen har krav p klarhed og enkelthed efter s mange r ..
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , den grnne gruppe vil fremhve , at byggematerialer har enorme miljpvirkninger , og derfor har vi fremsat en hel del ndringsforslag .
Vi mener , at der er brug for kvalificerede risikovurderinger af alle nye materialer .
<P>
Vi har alle for nylig hrt om skandaler , som skyldes forholdsvis nye materialer , og samvirkningerne af dem kan meget vel blive katastrofale .
Jeg tager nu kun et eksempel fra denne sal .
En bygningsingenir fortalte mig en gang , at bagved dette knne trloft er der glasuld , stenuld .
Det er faktisk ved at vise sig at vre et meget usundt materiale , s vi har sandelig brug for europiske standarder og ordentlige risikovurderinger .
Vi skal eventuelt forbyde sdanne materialer , som er til gene for naturen og for menneskesundheden .
<P>
Et af vores ndringsforslag gr ud p , at efter vores mening skal genbrug og udnyttelse af bygningsaffald ogs fremmes .
Bygningsaffald er en meget stor del af alt affald .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Jeg vil ogs gerne have lov til at stille mit sprgsml straks , for jeg synes , det er for vigtigt til at blive udeladt .
Nr vi taler om standardisering , br vi principielt overveje , hvilken ny udformning af standardiseringssystemet i Europa , vi i det hele taget strber efter .
Tiderne er blevet mere hektiske , og nr man tager i betragtning , at EUROCODES blev overdraget til CEN i 1989 , s har fremskridtet p dette omrde egentlig ikke vret overvldende .
Vi br alle stille os selv sprgsmlet , om det ikke er muligt at fastlgge nye standarder p frivillig basis , og overveje , hvilke nye standardiseringsmuligheder der overhovedet er til rdighed for os her .
Det er ogs bydende ndvendigt , at vi fr CE-mrket , fordi der , som Langen allerede har sagt og som jeg er helt enig med ham i , er mange sm og mellemstore virksomheder p dette omrde .
Hvis vi skal overvinde grnserne , hvis vi skal fremme det offentlige indkbssystem , har vi simpelthen brug for dette grundlag med hensyn til produktgodkendelse , mrkning , indkb , hftelse og forsikring .
<SPEAKER ID=322 NAME="Monti">
Hr. formand , om denne betnkning kan jeg udtale mig ret kortfattet , ikke fordi emnet ikke fortjener , at man opholder sig ved det - det er tvrtimod meget vigtigt for fuldfrelsen af det indre marked - men fordi hr . Langens betnkning er yderst klar og udtmmende .
Faktisk vil jeg gerne komplimentere ham ligeledes p Kommissionens vegne , ogs fordi betnkningens indhold bekrfter den analyse , Kommissionen har foretaget i denne sektor .
<P>
Tidligere var Kommissionen net til den konklusion , at gennemfrelsen af dette direktiv mder betydelige vanskeligheder p det praktiske plan .
Betnkningen bekrfter Kommissionens vurdering , da den blandt andet indeholder en analyse , som vi er enige i , af det arbejde , som mangler at blive gennemfrt p omrdet for standardisering af byggevarer .
Kommissionen har som led i SLIM-projektet omhyggeligt undersgt mulighederne for forbedring og forenkling .
Efter det arbejde , der er gjort af alle de involverede parter , af Kommissionen i SLIMprojektet , som jeg netop nvnte , af medlemsstaterne og af standardiseringsorganerne , skrider udarbejdelsen af harmoniserede regler godt frem , og mrkbare resultater ventes i 1998 .
De forskellige punkter , som fru Peijs srligt nvnte , er Kommissionen opmrksom p : nogle punkter er vi allerede i gang med , andre str p Kommissionens program .
<P>
De tretten ndringsforslag , der er foreslet af gruppen De Grnne , kan sammenfattes som en indsats for at ge miljbevidstheden p europisk plan .
Den holdning , som ligger bag dem , er bestemt positiv , men nogle af dem m betragtes fra en kritisk synsvinkel : for eksempel understreger ndringsforslag nr . 4 med rette kompleksiteten af standardiseringsproceduren og bekrfter , at den ndvendigvis m f konsekvenser .
Idet man understreger denne kendsgerning , taler man i ndringsforslaget kun om milj .
Selvom det med sikkerhed er rigtigt , tager man ikke i betragtning , at standardiseringsprocessen vil have betragtelige konsekvenser ogs i mange andre sektorer foruden miljet : socialpolitikken , den konomiske politik , sikkerheden , konkurrencen .
Derfor kan Kommissionen kun acceptere det forslag , der er indeholdt i dette ndringsforslag , hvis det tager de mulige virkninger p alle omrderne i betragtning .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr .
7 og nr . 9 vil jeg gerne henlede opmrksomheden p den omstndighed , at Kommissionen allerede frer en aktiv finansieringspolitik over for forbruger- og miljforeninger for at gre det muligt for dem at deltage i standardiseringsarbejdet .
Disse ndringsforslag forekommer os derfor ikke formlstjenlige i denne sammenhng , rent bortset fra at de ikke direkte vedrrer direktivet om byggevarer , som er emnet for hr . Langens betnkning .
<P>
Som afslutning p mit indlg , hr. formand , kan jeg sige , at Kommissionen kan acceptere de forslag , der er indeholdt i ndringsforslag nr . 1 , 2 , 12 og 13 .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , jeg ville bare gentage sprgsmlet : Er der overvejelser i retning af en ndring af standardiseringssystemet i Europa ?
<SPEAKER ID=324 NAME="Monti">
Hr . Rbig , vil De venligst uddybe Deres sprgsml lidt mere ?
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Inden for det indre marked , og her refererer jeg til von Wogaus redegrelse , har vi set de problemer , der opstr i og med , at standardiseringen i Europa egentlig slet ikke lever op til tidens krav .
Fristerne er for lange , vi m simpelthen vre opmrksomme p , at vores standardiseringssystemer arbejder mere markedsorienteret og med kortere frister .
De nationale systemer yder for megen modstand .
Vi har p europisk plan brug for en ny koordination og en ny organisationsform .
Mit sprgsml gr ud p , om man i Kommissionen overvejer at starte reformtiltag p dette omrde .
<SPEAKER ID=326 NAME="Monti">
Dette emne er ikke blevet drftet i det perspektiv , De nvner , hr . Rbig .
Det forekommer mig at vre et vigtigt emne og en god id : jeg vil bestemt henlede den ansvarlige kommissr , hr . Bangemanns , opmrksomhed p dette .
.
<SPEAKER ID=327 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om denne betnkning finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=11>
FISCALIS-programmet vedr. afgiftssystemerne
<SPEAKER ID=328 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0344 / 97 ) af Secchi p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et fllesskabshandlingsprogram til styrkelse af afgiftssystemet i det indre marked ( FISCALIS-programmet ) ( KOM ( 97 ) 0175 - C4-0222 / 97-97 / 0128 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=329 NAME="Secchi">
Hr. formand , idet De nvnte titlen p denne betnkning har De allerede delvist gjort rede for indholdet , eller snarere formlet med FISCALIS-programmet .
Det handler isr om uddannelsesaktiviteter , erfaringsudveksling , ajourfring af informationsmateriale med henblik p inden for det indirekte afgiftssystem og sledes isr med hensyn til moms og andre afgifter at skabe et bedre kendskab , en bedre overensstemmelse og et flles fodslag henimod harmoniseringen gennem former for koordinering mellem de nationale afgiftsadministrationer .
<P>
Formlet er naturligvis at f de forskellige systemer til at fungere bedre og spille bedre sammen ved hjlp af denne viden og sledes gre det muligt for markedet at fungere p en mere tilfredsstillende mde og for afgiftssystemerne at skabe et provenu , der er mere afbalanceret og mere tilfredsstillende for staterne og derigennem yde et bidrag til kampen mod svindel og unddragelse .
I den foregende debat hrte vi , hvordan for eksempel det eksisterende momssystem fra dette synspunkt er et af de mest bekymrende aspekter .
<P>
Den omstndighed , at man har opstillet disse ml , har ogs meget vigtige konsekvenser fra et beskftigelsessynspunkt .
I morgen , er det allerede blevet erindret , bner det ekstraordinre topmde i Luxembourg om beskftigelsen : at kunne ge provenuet fra andre kilder vil alt andet lige kunne reducere beskatningen af arbejde og sledes fra dette synspunkt sttte beskftigelsen .
<P>
Formlet med FISCALIS-programmet - nogle analogier har Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik understreget , for eksempel med det tidligere program " Told 2000  - er bedre at udnytte allerede eksisterende aktioner og at indfre nye for at forflge de ml , som jeg kort nvnte i indledningen .
konomiudvalget og Budgetudvalget , som har afgivet en udtalelse , psknnede meget det , som Kommissionen har foreslet , og i samarbejde med den har de fundet , isr konomiudvalget , at de ville foresl nogle forbedringer eller ndringsforslag til den tekst , vi har fet forelagt , ndringsforslag , som jeg kort vil fremlgge for mine kolleger .
Det foresls for eksempel , at der skal vre mulighed for at tilknytte akademiske eksperter , men ogs konsulenter og reprsentanter for skatteyderne , isr fra de sm og mellemstore virksomheder , i de seminaraktiviteter , som FISCALIS vil ivrkstte .
<P>
Seminarerne er ogs fra et teknisk synspunkt blevet bedre defineret ; man har beskftiget sig med problemet med den sproglige forberedelse , som deltagerne ndvendigvis m have ; udvekslingsbegrebet , stage , er blevet bedre afklaret ; ikke mindst er der kommet nogle forslag , der p en mde udvider programmets rkkevidde , efter vores opfattelse p en positiv mde .
Man har for eksempel foreslet , at de erfaringer , som deltagerne i disse uddannelsesaktiviteter fr , ogs kan udnyttes af Europa-Kommissionen til at lre , hvorledes man yderligere kan forbedre sin aktion til fremme af en stadig tttere koordinering af afgiftssystemernes harmonisering .
<P>
Det er ogs blevet foreslet , at man sttter dannelsen af et permanent netvrk mellem de nationale uddannelsesinstitutioner p omrdet , s disse institutioner vnner sig til at udveksle erfaringer , at gennemfre aktiviteter i fllesskab og derved kommer til at kende hinanden bedre , s de kan operere bedre p et marked , der , som det tidligere blev sagt i en kommentar til von Wogau-betnkningen , mere og mere bliver et virkeligt indre marked for Unionen .
<P>
Programmet skulle trde i kraft den 1. januar 1998 .
I betragtning af den meget stramme tidsramme har konomiudvalget og dets ordfrer allerede haft uformelle kontakter med Europa-Kommissionen og med reprsentanter for Rdet med henblik p at sikre en gensidig accept af de foreslede ndringsforslag .
<P>
Fra vores side har vi sgt at vise s megen god vilje som muligt ; vi hber , at det samme kommer til at glde ikke kun Kommissionen , som er til stede her , men ogs Rdet .
konomiudvalget har vedtaget femten ndringsforslag , som mere eller mindre er af den art , jeg har nvnt i min fremstilling .
Endvidere vil jeg i morgen ved afstemningen stille tre mundtlige ndringsforslag , som er aftalt med Budgetudvalget : det frste sigter p formelt at klargre for eksempel de regler , som skal flges i tilflde af brug af underentreprenrer ; det andet vedrrer den omstndighed , at hvis de central- og steuropiske lande eller Cypern bliver inddraget , m bevillingen som flge deraf forges ; endelig understreger det sidste den kendsgerning , at da der er tale om et femrigt program , vedrrer det svel det budgetoverslag , der udlber i 1999 , og det flgende , hvilket vi tager til efterretning .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , jeg mener , at FISCALIS-programmet og , i srdeleshed , alle de ndringer , som er foreslet af hr . Secchi , fortjener vores sttte .
<P>
Blandt disse vil jeg understrege dem , der sigter mod en udvidelse af de aktive og passive deltagere i de aktioner , der skal fres ud i livet .
Sledes skal ndringsforslag 5 ( til artikel 3 , litra d ) hilsen velkomment , idet  udveksling  ikke begrnses til en  anden administration  , men kan finde sted ogs p  en anden medlemsstats uddannelsesinstitution  ; ligesom ndringsforslag 10 ( til artikel 5 , stk . 2 ) , der tillader , at ud over embedsmnd ogs " andre eksperter p omrdet som f.eks. akademikere , afgiftspligtige eller disses reprsentanter og rdgivere  kan deltage i de seminarer , der skal afholdes , sledes som det nu er blevet understreget .
<P>
P den anden side udvider man ligeledes aktionernes effektivitet , med en bedre udnyttelse af de eksisterende midler , sdan som det foresls til artikel 6 ( ndringsforslag 12 ) , idet der ikke sker begrnsning til  en flles kerne af uddannelsestiltag rettet mod embedsmndene  , med etableringen af  samarbejdsnetvrk af nationale organisationer , uddannelsessteder eller skoler og embedsmnd med ansvar for uddannelsen  .
Selvom det ikke fremgr af noget konkret ndringsforslag , ville jeg i vrigt nre nogle forbehold , hvad angr forslaget i betragtning 10 ( ndringsforslag 3 ) om skabelse af et  EF-akademi for embedsmnd i afgiftsadministrationerne  , idet jeg frygter , at en enhedsstruktur af denne type kan f det mulige og nskvrdige samarbejde p nationalt niveau til at trde mindre tydeligt frem .
<P>
I den foreliggende rammemodel forudses og tilskyndes der faktisk til udveksling af ider , som omtalt i den nye betragtning 9 ( ogs i ndringsforslag nr . 2 ) , der kan medfre en forbedring af de gldende retlige instrumenter , ligesom den udvidelse af informationsudveksling , der , i betragtning 7 , er begrnset til VIES ( ndring 1 ) .
<P>
Uddannelse af en stor kreds af konomiske subjekter er i srlig grad ndvendig , nr man , hvad angr VIES , bevger sig hen imod beskatning i oprindelseslandet , med en formindsket medvirken fra den offentlige administration og til gengld for en strre ansvarliggrelse af borgerne .
<P>
Det drejer sig i vrigt om en sund tendens i moderne skattelovgivning , med implikationer ogs for alle andre afgifter .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg benyttede mig af Deres goodwill for at f taletid i en tidligere debat , s jeg skal fatte mig i korthed .
<P>
Dette er en fremragende betnkning .
Den Liberale Gruppe sttter betnkningen , og vi sttter Budgetudvalgets brede vifte af ndringsforslag .
Jeg vil isr gerne omtale hr . Secchis ndringsforslag nr .
2 , 3 og 10 . Vi ved , at selvom det sjette direktiv har t st regler , er der faktisk adskillige forskelle i praksis inden for Den Europiske Union .
Vi ved , at det foreslede oprindelige system krver meget tttere samarbejde og koordination mellem medlemsstaternes myndigheder .
<P>
Vi sttter Kommissionens forslag .
Vi finder , at tidsrammen er meget optimistisk , og at fuld gennemfrelse af arbejdsprogrammet kan tage lngere tid .
Men vi er fast besluttet p , at den forestende strre ndring af det endelige system ikke m tilslre behovet for reformer af det eksisterende overgangssystem , der s kan bringes frem i det nye endelige system .
<P>
Fortolkningen af det sjette direktiv af medlemsstater - ofte til fordel for deres nationale finansministerier - er intet mindre end en skandale , i hvert fald i Det Forenede Kongerige .
Jeg har udgivet en folder med titlen :  Billion pound bungling : how the taxman stings British business and consumers  .
Denne viser , at Storbritannien frafalder reglerne i forbindelse med afbetalingskontrakter , forbrugerkredit , moms p huse og sundhedssektoren samt problemerne i forbindelse med forskellige trskler for momsregistrering for mindre virksomheder .
<P>
I denne folder opfordres til diskussion om indirekte beskatning .
Denne opfordring er gentaget i hr . Secchis betnkning i aften og blev gentaget i fru Randzio-Plaths betnkning , hvortil kommissren henviste tidligere .
Kommissionen skal involvere udvende og akademiske specialister til lsning af de nuvrende problemer , uanset indfrelsen af et nyt system .
<P>
Da jeg var ordfrer for konomiudvalget , blev der afsat midler til dette i Den Europiske Unions budget for nste r , og jeg hber , at Kommissionen vil lytte til vores opfordringer .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , FISCALIS-programmet og betnkningen af kollega Secchi har min sttte .
Medlemsstaterne og Unionen har interesse i en god informationsudveksling om bekmpelse af svig .
Muligheden for at associerede lande i Mellem-og steuropa kan deltage , er et positivt aspekt . Vgten skal ligge p de lande , som er serise tiltrdelseskandidater som Polen , Ungarn og Den Tjekkiske Republik .
<P>
Et punkt , som man kan kritisere , er det uklare forhold mellem betaling og nydelse .
Kommissionen finansierer strsteparten af programmet .
Det er klart , at det har den en vis interesse i .
Men det er dog medlemsstaterne , som modtager strsteparten af de indirekte skatter og afgifter .
Sprgsmlet er , om fordelene og ulemperne er ligeligt fordelt ?
Kan kommissr Monti sige noget mere herom ?
<P>
Mere end halvdelen af det budgetterede belb for programmet er bestemt til kommunikations- og informationsudvekslingssystemer .
Studiekredse , udveksling af embedsmnd , vejledninger og hndbger skal ogs anspore embedsmnd til at gre brug af disse systemer .
Men effektiviteten af indsatsen er vanskeligt at mle .
Kan kommissren love , at dette aspekt eksplicit bliver behandlet i evalueringsrapporten , og at det gres klart , hvilke resultater , der er opnet ?
<P>
Programmet er srligt rettet mod det nye momssystem .
Selvom jeg ikke vil bengte , at det er klogt at vre forberedt s godt som muligt herp , vil jeg dog bemrke , at det kan vare lang tid , fr det definitive system bliver indfrt .
Medlemsstaterne er meget uenige om den mde , hvorp " clearing  skal foreg .
I vrigt krver omstillingen til princippet om oprindelsesland en betydelig indsats fra virksomheder , som netop nu er blevet vant til overgangssystemet .
Det forekommer at vre i strid med mlstningen om , at dette program skal medfre skattelettelser .
Det forekommer mig at vre bedre forelbigt at rette programmet mod at forbedre det nuvrende overgangssystem .
Jeg vil gerne hre kommissrens mening herom .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Effektivitet gennem uddannelse , sdan lyder mottoet for afgiftssystemet i det indre marked .
Hvis det indre marked skal fungere , har vi brug for kvalificerede embedsmnd , som ogs giver de rigtige oplysninger .
Det , det drejer sig om , er at opn en forpligtelse med hensyn til de afgivne oplysninger og i sidste ende ogs et vist ansvar for oplysningerne .
Vi ved , at der f.eks. er forskellige dobbeltbeskatningsprocesser , som skaber enorme problemer i Den Europiske Union .
Her kunne en god uddannelse af embedsmndene vre et vsentligt grundlag for en uproblematisk funktion af det indre marked .
Ogs embedsmndenes tilstrkkelige faglige viden p afgiftsomrdet er i sidste ende et grundlag for en afgiftsharmonisering .
Det er i srdeleshed uhyre vigtigt med en forbedring af sprogkundskaberne og de uddannelsesprogrammer , der findes p omrdet , som f.eks. MATTHEUS , for at f en effektiv afgiftsadministration fremover .
<P>
Jeg tror , at vi fremover br koncentrere os om , at de folk , der arbejder p dette omrde , ogs skal arbejde som rdgivere og at virksomhederne ikke blot betragtes som ofre , men som grundlaget for vores systems eksistens .
<SPEAKER ID=334 NAME="Monti">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil frst og fremmest gerne udtrykke min store psknnelse af det arbejde , Parlamentet har gjort med FISCALIS-programmet og isr af det engagement , som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og dets ordfrer , hr . Secchi , har udvist .
Jeg finder , at Parlamentets ndringsforslag , herunder dem , der er stillet mundtligt om budgetsprgsml , i betydelig grad hjner programmets kvalitet ; jeg har derfor den glde at meddele Dem , at Kommissionen kan acceptere dem alle , bortset fra en lille undtagelse vedrrende ndringsforslag nr .
12 , isr formuleringen " i det udvalg , som er omtalt i artikel 11  .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at erindre Dem og reprsentanterne for Rdet om betydningen af FISCALIS-programmet for det indre marked .
Moms- og afgiftssystemernes korrekte funktion afhnger i stadig strre grad af et tt samarbejde mellem de nationale afgiftsadministrationer .
De har tiltagende vanskeligheder med alene at leve op til de udfordringer , som udgres af de komplicerede sager med multinationale virksomheder og indviklede internationale bedragerier , som udfres af store forbryderorganisationer .
Der er almindelig enighed om ndvendigheden af et dybtgende og rodfstet samarbejde mellem funktionrerne i afgiftsadministrationerne med henblik p at tage disse udfordringer op .
Men dette samarbejde kan ikke bare dikteres . Samarbejdet m udspringe af etableringen af et tillidsforhold mellem de nationale administrationer , der hos funktionrerne skaber den rigtige indstilling og giver dem bedre egnede redskaber .
<P>
FISCALIS er Fllesskabets bidrag til denne ansvarsfulde , men ndvendige opgave .
Det srger for det p tre mder : for det frste gennem udvekslinger , seminarer og multilateral kontrol , som giver de nationale funktionrer lejlighed til at arbejde side om side og stifte bekendtskab med hinandens arbejdsmetoder .
Denne udveksling af ider er fundamental for at opbygge den tillid , jeg omtalte .
For det andet de informationssystemer , som vil levere de tekniske redskaber til samarbejdet .
Endelig medlemsstaternes koordinerede uddannelsesaktioner , der er uomgngelige for at skabe den ndvendige samarbejdsnd hos de nationale funktionrer .
<P>
Nu br Kommissionen gre alt , hvad der er muligt for at sikre , at Rdet i fuldt omfang tager Parlamentets ndringsforslag i betragtning , nr det skal n frem til sin egen flles holdning .
I betragtning af anerkendelsen af betydningen af en hurtig vedtagelse af FISCALIS-programmet hber jeg , at Rdet vil n frem til en flles holdning , som er acceptabel for Parlamentet .
<P>
Idet jeg takker alle dem , der har udtalt deres sttte til programmet , i frste rkke hr .
Secchi og alle de andre , vil jeg blot tilfje , hr . Blokland , at hvad angr de punkter , De rejste , vil vurderingen af programmets effektivitet f den strste opmrksomhed , og samfinansieringen mellem Fllesskabet og medlemsstaterne er dybt grundfstet i selve formuleringen af FISCALIS-programmet .
Bortset fra kommunikationen og systemet til udveksling af informationer , hvor afgrnsningen er meget prcis , er samfinansieringen mere bredt grundfstet i FISCALISprogrammet ; fra dette synspunkt tror jeg sledes , at jeg kan berolige Dem .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=12>
Beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0361 / 97 ) af Medina Ortega p vegne af EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren , navnlig det tjenesteintegrerede digitalnet ( ISDN ) og digitale mobilnet ( C4-0571 / 97-00 / 0288 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=337 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg hber i det mindste , at formanden kan flge mig , da det drejer sig om et emne , han godt kender , bde som enestende jurist og som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<P>
Jeg vil da mene , at dette direktiv minder om " Forandringerne  - ikke Kafkas " Forandringen  , men mske snarere de venligere " Forandringerne  af den romerske digter Ovid - fordi det startede med et navn og sluttede med et helt andet navn .
Det startede med en type indhold og slutter med et helt andet , ogs anderledes .
<P>
Direktivet s dagens lys for syv r siden .
Det er mske ikke s meget i historisk tid , men det er meget i historien om en lovgivningsproces .
Men det virker , som om det er 20 r siden , at Udvalget for frste gang fremlagde forslaget til direktivet .
Dengang hed det noget andet .
Det hed forslag til direktiv fra Europa-Parlamentet og Udvalget om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren , navnlig det tjenesteintegrerede digitalnet ( ISDN ) og digitale mobilnet .
<P>
At forklare , hvad jeg har lavet , har kostet noget arbejde , fordi ingen vidste , hvad det her var .
Og jeg tror helle ikke , at Udvalget vidste det , fordi det virkede absolut , som om vi var p vej ind p et magisk omrde , p et nyt omrde .
<P>
Efterhnden som tiden er get , er tgen , som vi befandt os i dengang , lettet , og til slut har Rdet - med en efter min mening udmrket vurdering - accepteret et forslag til ndring af navnet , som s vil blive lidt enklere end navnet p det med beskyttelse af privatlivets fred inden for telekommunikationsomrdet .
Jeg tror , at alt dette med de mobile digitalnet og det integrerede digitale fjernsynsnet osv. var en slags ptaget magi , som i virkeligheden ikke bibragte direktivets indhold noget .
Det betyder , at vi har et lidt enklere navn , men stadig er langt fra den offentlig mening .
<P>
Direktivet blev fremlagt som en slags tillg til direktivet om beskyttelse af privatlivets fred vedrrende personoplysninger , som var et direktiv , der endte godt , idet det sluttede med enighed mellem Rdet og Parlamentet , uden at det var ndvendigt med forlig .
<P>
Der er sket det , at der er en enorm forskel mellem det direktiv , som blev fremlagt af Kommissionen i 1990 , og det , der blev fremlagt igen seks r senere af Rdet og af Kommissionen , s stor en forskel , at jeg i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder overvejede muligheden af at anmode om en ny hring .
Senere forklarede Kommissionen og Rdet os , at ndringerne p ingen mde var srlig omfattende , at det , der var foretaget , var en tilpasning til direktivet om beskyttelse af oplysninger , at der var taget hensyn til nyere udvikling , og at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og ikke mindst Parlamentet , accepterede dette for ikke at forsinke proceduren yderligere .
<P>
Dernst , i en ny - anderledes - procedure , tror jeg , at der er gjort fremskridt , at det er get fremad .
Parlamentet isr fokuserede p et par emner .
For mig er det vigtigste principielt set subsidiariteten .
Subsidiaritet er et af de ord , som folk bare snakker om , uden at vide hvad de siger .
Og helt konkret at tale om subsidiaritet p telekommunikationsomrdet forekommer mig noget vrre vs , fordi , hvis der p noget omrde ikke kan tales om subsidiaritet , s er det p telekommunikationsomrdet , nsten pr. definition .
Og Rdet accepterede disse ndringsforslag fra Parlamentet , sledes at ordet subsidiaritet i jeblikket ikke forekommer i direktivet .
Parlamentet samtykkede ellers i sammen med Rdet at erkende , at formlet med et direktiv ikke var at give detaljerede regler , for det ville vre en forordnings funktion .
<P>
Jeg mener , at vi sledes har fundet en god balance .
P den ene side forsvinder subsidiariteten .
Det vil sige , at der ikke er subsidiaritet .
Der findes et flles EF-regelst , og herefter sker der det set fra den nationale udviklings synsvinkel , at Parlamentet og Rdet overlader de nationale forskrifter ansvaret for den juridiske udvikling i overensstemmelse med direktivets karakter , som forpligter med hensyn til forml , men som overlader midlerne til staterne , hvilket er noget helt andet end subsidiaritet .
<P>
Og s kommer vi ogs ind p nogle mindre sprgsml , som ogs har teknisk betydning og flger ud fra en konomisk synsvinkel , som f.eks. erkendelsen af muligheden for at indspille kommunikation af kommerciel karakter , med det forml at der skal findes dokumentation for transaktionerne , med det forml at der skal findes en garanti for udfrelsen af transaktionerne .
Og et andet sprgsml , som til sidst skabte store vanskeligheder , var erkendelsen af den mulighed , at der skal kunne tages betaling for , at oplysninger om en person ikke str i et register .
Det virker , som om dette emne er helt vendt p hovedet i forhold til normal praksis .
Man burde betale for at vre med i et register og have ret til ikke at betale , hvis man er med .
Men det ser ud til , at p telekommunikationsomrdet bliver alting s kompliceret , at det til sidst er det modsatte af , hvad man tror , det skal vre .
<P>
I den sidste ende tror jeg , vi har udfrt et godt stykke arbejde .
Udvalget og Parlamentet har udvist den bedste vilje , Udvalget har ogs arbejdet og samarbejdet , og vi har opnet enighed - efter en rimelig periode til diskussion - sledes at det nye direktiv mellem Udvalget og Parlamentet er et godt eksempel p samarbejde og anvendelse af proceduren for flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan kun give ordfreren ret i , at det , nr det drejer sig om anvendelsen af ny teknologi , ikke m vre teknikken der er i centrum , men at det altid skal vre mennesket .
Menneskets individuelle rettigheder og behov har frste prioritet og skal beskyttes under alle omstndigheder .
Lige s indlysende , som dette kan lyde , lige s svrt kan det vre at omstte det i praksis .
Historien , for s vidt angr direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren , har endnu en gang vist os det .
Det var en lang og stenet vej , som frst fandt sin positive afslutning igennem forligsproceduren .
<P>
Direktivet supplerer det generelle direktiv om databeskyttelse med hensyn til beskyttelsen af personoplysninger i lyset af de tekniske muligheder , der ligger i moderne netvrk p telekommunikationsomrdet .
P telekommunikationsomrdet giver direktivet databeskyttelsen en stilling , som svarer til den sundhedsbeskyttelsen har , hvor Europa-Parlamentet inden for mange omrder af vores liv bruger srligt strenge mlestokke .
Dette hje niveau er absolut ndvendigt med hensyn til beskyttelsen af personoplysninger og afgrnsningen af privatlivet i forhold til tredjemand .
<P>
Ellers er der risiko for , at vi ofrer enkelte menneskers rettigheder som individer for de muligheder , der ligger i en absolut ndvendig og gldelig teknik og udleverer dem uden nogen beskyttelse til den konomiske begrlighed hos dem , der hersker over telekommunikationen .
<P>
Med andre ord skulle vi n frem til en beskyttelse af individets rettigheder , som lader det vre op til den enkelte selv at afgre , hvor tt den moderne telekommunikation m komme ind p livet af ham .
Lad mig nvne eksemplet med direkte salg pr. telefax eller telefon .
Hvem har ikke oplevet at blive irriteret over en uanmodet opringning fra en forsikringsagent , nr man mindst har tid ?
Det er slut , nr direktivet trder i kraft . S krver sdanne og tilsvarende anvendelser af telekommunikationsteknikken de pgldendes samtykke .
Jeg gr ind for det resultat , der blev opnet i Forligsudvalget , fordi det , samtidig med , at man opnr en hj grad af beskyttelse af individets rettigheder , lykkedes ikke at tabe det andet vigtige ml af syne , nemlig , at der skal vre sikkerhed for den frie overfrsel af data .
<P>
Jeg vil gerne her til slut gre opmrksom p et ret kurist eksempel p , hvordan den uhindrede overfrsel af data var kommet i farezonen .
Man havde p baggrund af de verdensomspndende datanetvrk rent faktisk fet den id , at man inden for Den Europiske Union skulle regulere telekommunikationen forskelligt fra land til land med henvisning til subsidiaritetsprincippet .
Der m vre en eller anden , der har forvekslet kommunikation og kommerce .
Det er heldigvis lykkedes for os at forhindre det .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , i dag er det vrd at vre her p denne tid af aftenen p grund af tilfredsstillelsen ved at vre vidne til , at direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred - som ordfreren s rigtigt har ppeget - kommer i havn .
Det kommer i havn efter en sejlads , som uden omsvb kan klassificeres som lang og besvrlig .
Af de tretten ndringsforslag , som er blevet diskuteret under andenbehandlingen , blev elleve af dem genstand for denne sidste del af proceduren for flles beslutningstagning , og med hensyn hertil har Forligsudvalget vedtaget en samlet og tilfredsstillende tekst .
<P>
Derfor vil PPE-Gruppen stemme for denne tekst , og jeg er ikke p nogen mde i tvivl om , at Parlamentet vil bekrfte sin evne til at n realistiske kompromiser , nr det i morgen godkender det , der er enighed om , og at det vil holde fast ved det , der er principielle standpunkter med hensyn til beskyttelse af borgernes ret til privatliv og de juridiske personers sande interesser p dette stormfulde hav af ny teknologi og telekommunikation .
<P>
Det blev i dag ppeget , at her slutter en lang procedure , og , hr. formand og hr. kommissr , bde p min gruppes og p egne vegne fler jeg mig forpligtet til at fremhve ordfrer Medina Ortegas fremragende hndtering af denne sag , som vi ogs ved andre lejligheder har set et glimt af , men at det er blevet specielt vigtigt i denne komplicerede og mtlelige forligsfase .
<P>
Som han ppegede , stammer det frste direktiv i virkeligheden fra 1990 , men tilpasningen er sket over de sidste to r .
Og p dette grnseomrde , hvor den teknologiske hastighed og ndringer , isr indfrelsen af det tjenesteintegrerede digitalnet , interaktivt fjernsyn og TV bio , skaber enorme spndinger i samfundet , tilkendegives det , i hvilken grad sammenknytningen af et reelt europisk samfund er afhngig af vores evne til at lse disse problemer .
For der kan skabes en konomisk og Monetr Union med bankdirektrer og forretningsfolk , men der kan ikke skabes en Europisk Union uden borgere , og borgerne - hersker der mon tvivl om det ?
- er interesseret i enhedsmnten og varernes frie bevgelighed , men de giver hele tiden signaler om bekymringer , store bekymringer endda , med hensyn til beskyttelse af deres personlige rettigheder og isr retten til privatlivet .
<P>
Jeg sagde , at elleve ndringsforslag er blevet diskuteret , og blandt stridssprgsmlene ppegede ordfreren den tilfredsstillende lsning p Parlamentets anmodning om , at lovlige tilladelser til aflytning skal flge reglerne i artikel 14.1 i det generelle direktiv om beskyttelse af oplysninger .
Dette er opnet .
Og det er opnet med en smidig og intelligent lsning , som lser den forstelige bekymring inden for finanssektoren for den indspilning af samtaler , som ordfreren ogs nvnte , til sikkerhed for erhvervstrafikken .
<P>
Jeg vil gerne fremhve andre sprgsml , som forekommer mig vigtige . Isr det ndringsforslag , som Parlamentet fremlagde ved betragtning 25 , der ligeledes henviser til det stormfulde hav af komitologi .
Her stemte Parlamentet for , at denne procedure ikke m anvendes uden for sin sammenhng , for at den ikke m anvendes til strre ndringer , og jeg tror , at den lsning , som er fundet i denne forligsprocedure med hensyn til grnserne for komitologien , er en god prcedens for fremtidige love .
<P>
Efter min mening er lsningen af Parlamentets krav om , at der skal garanteres beskyttelse af de sande rettigheder om privatlivets fred for juridiske personer , ligeledes fremragende .
Vi vurderede ved andenbehandlingen , at under visse forhold skal f.eks. sm virksomheder beskyttes mod de alt for hyppige laviner af uopfordret reklamemateriale , som kan medfre en uudholdelig byrde for god ledelse .
Denne bekymring er ogs behandlet .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte .
Der er ogs fundet en lsning p ndringsforslag nr . 9 om ikke at forekomme i telefonbogen , som ordfreren sagde , og jeg tror i dag p dette tidspunkt af aftenen , at der blot er tilbage at afslutte med en lyknskning med det samarbejde , der har vret mellem institutionerne , og som har frt til , at vi kunne finde en lsning p dette utvivlsomt tornfyldte problem .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
. ( SV ) Hr. formand , som det tidligere er blevet sagt her , er det snart syv r siden Kommissionen fremlagde dette forslag om beskyttelse af personlige oplysninger og privatlivet i de offentlige digitale telenet , f.eks. GSM- og ISDN-nettene .
Hensigten var , at forslaget skulle garantere beskyttelse for alle EU-borgere vedrrende oplysninger , der findes i disse forskellige offentlige og private registre .
<P>
Ved andenbehandlingen godkendte Parlamentet forslaget med forbehold i 13 ndringsforslag , bl.a. det ndringsforslag , som handlede om , at det skulle vre gratis at have hemmeligt telefonnummer .
Rdet kunne ikke acceptere alle disse forslag , specielt ikke forslaget om hemmeligt telefonnummer , hvorfor sprgsmlet blev overfrt til forligsudvalget .
Jeg synes ikke , man rigtig har lst problemet med , hvorvidt hemmeligt telefonnummer skal vre afgiftsbelagt eller ikke , det vil sige , med hensyn til denne type af registrering af borgere , om man da skal have ret til gratis at forblive uden for et sdant register .
Det glder ogs for personer , som er srlig udsat .
<P>
Jeg synes nok , at Parlamentet er gledet lidt vk fra sit oprindelige standpunkt .
Nr man i Europa-Parlamentets delegation blev enige om dette kompromisforslag , var der faktisk kun fire personer til stede , hvor der egentlig skal vre femten personer .
Jeg synes ogs , at man i det hele taget kan diskutere , om dette er et sprgsml , som krver , at et EU-direktiv fastlgger bindende normer for medlemsstaterne , da man ikke helt tilgodeser forbrugernes interesser og ikke beskytter dem helt .
Min gruppe overvejer faktisk derfor at stemme nej til forslaget .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="DE" NAME="Mosiek-Urbahn">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det var meget modstridende interesser , der skulle forliges her .
For det frste skulle der findes et kompromis mellem Europas borgeres behov for en optimal beskyttelse af privatlivets fred og operatrerne af de offentlige telekommunikationstjenesters interesse i en vidtgende og effektiv service .
Der skulle ske en harmonisering p europisk plan , men p den anden side skulle der ogs tages hjde for medlemslandenes forskellige interesser .
Der skulle findes en lsning , som i hj grad var rettet ind efter rammedirektivets oplg med hensyn til beskyttelse af naturlige personer ved behandling af personoplysninger , men samtidig ogs var ben for den fremtidige udvikling .
<P>
De lsninger , der blev fundet i Forligsudvalget , tager p tilfredsstillende vis hjde for disse ting .
Lad mig nvne tre punkter .
For det frste : De forudstninger , som skal vre opfyldt , for at telefonsamtaler kan optages , er nu entydigt lagt fast .
Den formulering , der var i den flles holdning , som var meget ukonkret og ville have frt til en uensartet praksis i Den Europiske Union , blev forbedret .
Men samtidig blev der med den nye undtagelsesbestemmelse taget hjde for medlemsstaternes legitime interesser med hensyn til opretholdelse af den offentlige orden og statens sikkerhed .
<P>
For det andet : Det lykkedes ganske vist ikke for Europa-Parlamentet at f sit krav igennem om , at det skulle vre helt gebyrfrit ikke at blive registreret i telefonbogen . Men p den anden side blev der fundet et acceptabelt kompromis p dette punkt , da de reelt afholdte omkostninger , der kan inddrages i beregningen , er lagt fast i teksten til direktivet og vil vre lave .
<P>
For det tredje : Kompromiset sikrer nu , ud over at beskytte naturlige personers grundliggende rettigheder , ogs en strre hensyntagen til juridiske personers legitime interesser .
P den ene side forhindrer det en uensartet anvendelse af direktivet og for det andet beskyttes frem for alt de sm og mellemstore virksomheder med hensyn til registreringen i offentlige fortegnelser samt med hensyn til unskede telefoniske henvendelser .
<P>
Det m hilses velkomment , at det ved slutningen af lovgivningsproceduren lykkedes at finde frem til en mere enkel og mere forstelig tekst til direktivet , at terminologien og de faktiske forhold frem for alt blev tilpasset til rammedirektivet om databeskyttelse , sledes at der ikke er mulighed for forskellige udlgninger og at disse to direktiver , i hvert fald i hovedsagen ogs sammen skal vre konverteret til national lovgivning inden den 24. oktober 1998 af medlemslandene .
Med det opnede kompromis dokumenteres Unionens politiske vilje til at skabe en flles europisk standard for behandling af personoplysninger og beskyttelsen af privatlivets fred inden for telekommunikation , i srdeleshed med hensyn til ISDN og det digitale mobilnet .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Medina Ortega , med hans arbejde , der som sdvanlig var meget omhyggeligt .
Han synes at have specialiseret sig i tekniske og vanskelige betnkninger , men gr det altid meget kompetent .
<P>
Denne betnkning omhandler to hovedemner : ( 1 ) Beskyttelse af data og ( 2 ) ny teknologi .
Beskyttelse af data er et vigtigt princip for personlig frihed .
Vi har ret til at kende omfanget af oplysninger , der findes om os , samt at korrigere forkerte oplysninger .
<P>
Det andet emne omhandler ny teknologi .
De nye teknologier er beskrevet for mig som sammenlignelige med ndringen fra sejlskibe til dampskibe i det forrige rhundrede .
Det betyder , at alle slags oplysninger er hurtigere og lettere tilgngelige , og der kan lagres langt flere oplysninger p computere end i hndskrevne optegnelser , og disse oplysninger kan rekvireres langt hurtigere .
Dette skaber nye problemer .
Der skal findes nye lsninger .
I hr . Medina Ortegas betnkning fr vi nogle fornuftige konklusioner .
<P>
Jeg nsker at sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=343 NAME="Monti">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne takke hr . Medina Ortega og de andre medlemmer af Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget , fru Palacio , hr. de Clercq og hr .
Imbeni for den indsats , de har gjort for at n frem til en positiv konklusion . Europa-Parlamentet har spillet en vigtig rolle i alle procedurens faser og har - det br siges - effektivt beskyttet direktivet .
Under forligsprocessen har Europa-Parlamentet bidraget betragteligt til at sikre borgernes rettigheder , isr nr det glder bestemmelserne om privatlivets fred med hensyn til kommunikation og i offentlige telefonbger .
<P>
Direktivets historie gr , som det er blevet erindret , mere end syv r tilbage , og Europa-Parlamentet har altid spillet en afgrende rolle for at opretholde det som et emne , der skulle behandles , ogs p tidspunkter , hvor andre mente , at sprgsmlet kunne overlades til subsidiariteten .
Parlamentets synspunkt har vist sig at vre rigtigt .
De teknologiske fremskridt og markedsudviklingen har gjort behovet for et fllesskabsinstrument til beskyttelse af personlige oplysninger og privatlivets fred i telekommunikationssektoren mere benbart , et behov , som nu er bredt anerkendt .
Direktivet er et vigtigt element i den juridiske ramme for det liberaliserede indre marked for telekommunikation ; minimumspakken af regler til beskyttelse af forbrugerne vil bidrage til at skabe et klima af tillid i informationssamfundet .
<P>
Et sidste punkt , som jeg gerne vil understrege , er tredjelandes interesse i Fllesskabets strategi med hensyn til behandlingen af personlige oplysninger og beskyttelse af privatlivets fred .
Denne interesse fra tredjelande er betragtelig ; det vil vre vigtigt ikke blot at sikre den korrekte nationale gennemfrelse af direktivet fra oktober 1998 , men ogs et passende beskyttelsesniveau p det globale telekommunikationsmarked .
<SPEAKER ID=344 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=13>
Nummerportabilitet mellem operatrer
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0346 / 97 ) af van Velzen p vegne af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 33 / EF for s vidt angr nummerportabilitet mellem operatrer samt fast operatrvalg ( KOM ( 97 ) 0480 - C4-0515 / 97-97 / 0250 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=346 NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , Om blot et par uger er liberaliseringen af telemarkedet i de fleste medlemsstater i Den Europiske Union en realitet .
Efter at det frst og fremmest har vret virksomhederne , som har kunnet profitere af liberaliseringen i telesektoren , er jeg glad for , at det med det foreliggende forslag om nummerportabilitet og fast operatrvalg , nu ogs er muligt for den normale forbruger at nyde godt af fordelene ved liberaliseringsprocessen .
<P>
Kommissionens forslag om ndring af samtrafikdirektivet imdekommer p vsentlige punkter EuropaParlamentets holdning i dets beslutning af 17. juli 1997 , som jeg havde den re at vre ordfrer for .
For forbrugeren er det af stor betydning , at han eller hun virkelig kan mrke fordelene ved et liberaliseret telemarked .
Forslaget er ikke alene en forbedring af kvaliteten af tjenesteydelsen , men vil ogs fremme konkurrencen p markedet , og sledes medfre et prisfald .
<P>
Hr. formand , den frste ndring af samtrafikdirektivet vedrrer nummerportabiliteten mellem operatrer .
Det vil sige , at man kan beholde sit telefonnummer , nr man skifter operatr .
Det er et meget effektivt instrument til fremme af konkurrencen , fordi forbrugere , som nsker at vlge et andet telefonselskab , nu ikke mere holdes tilbage p grund af besvrlige nummerndringer .
I fremtiden br nummerportabilitet ogs indfres i den mobile sektor . Og jeg skal opfordre Den Europiske Kommission til s hurtigt som muligt at komme med forslag i den retning .
<P>
Den anden ndring , hr. formand , vedrrer fast operatrvalg , hvilket betyder , at forbrugeren selv kan afgre , hvilken operatr han eller hun vlger for isr langdistancesamtaler .
For forbrugeren er fast operatrvalg en fremragende mde at kunne nyde gavn af den europiske liberaliseringpolitik p kort sigt .
Nr man tager i betragtning hvor dyre langdistancesamtaler er , kan indfrelsen af denne regel vre til stor fordel for forbrugeren , flere hundrede gylden om ret .
<P>
I konomi- og Valutasprgsmlsudvalget er der vedtaget t ndringsforslag , som giver medlemsstater , hvor der stadig arbejdes med det forldede analoge system , mulighed for at anmode om udsttelse med hensyn til indfrelsen af fast operatrvalg , hvis den pgldende medlemsstat kan dokumentere , at indfrelsen heraf vil vre en uforholdsmssig stor byrde for visse organisationer eller grupper af organisationer .
Jeg takker fru Read for hendes sttte til dette ndringsforslag , og jeg er ogs glad for , at hun undlader at fremstte yderligere ndringsforslag .
<P>
Hr. formand , under behandlingen af grnbogen om nummerering har det vist sig , at der er et stor behov for flleseuropiske numre .
Som eksempel kan der anfres t europisk vejservicenummer eller t universelt servicenummer ved tab af kreditkort eller et bank- eller girokort .
Indfrelsen af disse numre betyder , at forbrugeren ikke mere behver at huske indviklede landekoder ved ophold i udlandet , men kun et europisk nummer .
ITU har tildelt Den Europiske Union 3-8-8 , og den 1. januar 1999 vil Den Europiske Kommission starte med at teste en rkke af disse numre , og jeg vil opfordre Kommissionen til at informere Europa-Parlamentet om resultaterne af disse prver .
<P>
I tilslutning hertil , hr. formand , vil jeg fremstte en bemrkning om alarmnummer 112 .
Alarmnummeret 1-1-2 eller 112 i Den Europiske Union skulle i henhold til Rdets afgrelse vre operationelt senest den 31. december 1996 .
I de sidste par mneder har jeg undersgt , hvad situationen er , og jeg konstaterer , at bde mulighederne for at kalde via mobiltelefon i visse medlemsstater stadigvk ikke er optimale , og jeg konstaterer ogs , at i for eksempel Belgien krer politiet stadigvk med en henvisning til det gamle alarmnummer .
<P>
Hr. formand , eksistensen af to alarmnumre , nemlig t nationalt nummer og t europisk nummer , ikke svarer til intentionen med t europisk alarmnummer .
Det vil vre hensigtsmssigt , hvis Kommissionen s hurtigt som muligt ivrkstter en undersgelse af indfrelsen af det for borgerne s vigtige 1-1-2 nummer .
<P>
Hr. formand , min gruppe sttter Kommissionens forslag om nummerportabilitet og fast operatrvalg og det af EMAC vedtagne ndringsforslag .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren hr. van Velzen for hans grundige arbejde .
Jeg er taknemmelig for hans angivelse af sttte til ndringsforslaget , som jeg forelagde , og som blev vedtaget af konomiudvalget .
<P>
Dette forslag fra Kommissionen og princippet om nummerportabilitet mellem operatrer og fast operatrvalg er et princip , som min egen politiske gruppe og jeg selv sttter meget . rsagen til , at jeg var meget opsat p , at det pgldende ndringsforslag skulle vedtages , var , at det er et sprgsml , om fast operatrvalg vil give de forventede liberaliserende fordele for den almindelige private bruger - den bruger , der meget sjldent foretager et fjernopkald og nsten aldrig et internationalt opkald .
<P>
Det sprgsmlstegn er efter min opfattelse rsagen til ndringsforslaget , som giver mulighed for udsttelse for medlemsstater , hvor en overvldende byrde ville blive plagt visse organisationer eller grupper af organisationer eller - og dette er meget vsentligt - hvor det ville medfre en ugunstig virkning for udviklingen af konkurrencen og forbugernes valgmuligheder .
<P>
Det er vigtigt at erkende , at udsttelse ikke er ubetinget .
Medlemsstater skal kunne pvise , at byrden er overvldende , eller at det medfrer en skadelig virkning for forbrugeren , fr der kan blive tale om udsttelse .
Udsttelse underminerer p ingen mde princippet , isr med henblik p fast operatrvalg , som hr. van Velzen s tydeligt har udtrykt det .
Enhver , der har forsgt at taste et langt internationalt telefonnummer , vil huske , at nr man nr til slutningen af nummeret , som er det tidspunkt , hvor man altid taster forkert , har man nsten glemt hvem , man skulle ringe til , og hvorfor .
Enhver forenkling - og det handler naturligvis ikke kun om forenkling , det handler ogs om at give forbrugerne det rette omfang af valgmuligheder , s konkurrencefordelene opns - er uhyre vigtig .
<P>
Dette er ikke en del af teksten , hr. kommissr , men jeg vil gerne anfre , at jeg som individuelt medlem nsker at stille en foresprgsel til Kommissionen , f.eks. 12 mneder fra nu , s Kommissionen kan angive antallet af medlemsstater , der har anmodet om udsttelse og begrundelserne herfor .
Det ville give Parlamentet mulighed for at se , om min frygt er ubegrundet - og det tror jeg ikke - og hvis min frygt er begrundet , nsker vi helt klart at behandle emnet om nummerportabilitet og fast operatrvalg igen .
<P>
Jeg anbefaler at sttte denne betnkning , og jeg er srlig taknemmelig over for ordfrerens accept af ndringsforslaget , som oprindeligt blev forelagt af mig .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , den 1. januar 1998 bliver endnu en gang en historisk dato i Fllesskabet .
Liberaliseringen p dette omrde vil medfre betydelige fremskridt . Min tak glder i srdeleshed van Velzen , der har arbejdet sig utrolig godt ind i dette omrde og som har ydet et stort bidrag til , at dette er blevet muligt .
<P>
Jeg prsenterede for nogle dage siden en bog om telekommunikation i strig , som fortller om det aktuelle tekniske stade p omrdet i strig .
Interessen var enorm .
P dette omrde findes der helt nye forretningsmuligheder , og jeg tror , at det vil have enorm betydning for vores fremtid og ogs for arbejdspladserne .
Hvad angr numrene , s er det meget vigtigt at tnke p , at nummeret jo i sidste ende ogs er et mrke .
Vi ser det ved alarmnummeret 112 og mske vil 338 for fremtiden vre det korte navn for Europa .
Vi br fremover tnke meget mere over , hvilke rationaliseringsmuligheder vi kan udlse med sdanne numre , men p samme tid ogs holde os de omkostninger for je , der er forbundet med en ndring .
Jeg anser bare en analyse af f.eks. de mest brugte numre for at vre et kmpefremskridt for os .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne rose ordfreren for hans korte og klare redegrelse .
Vi er ikke altid enige , men nr det nu sker , s synes jeg ogs , at det skal siges .
Allerede under debatten af grnbogen om nummerering for telekommunikationstjenester bemrkede jeg , at jeg var tilhnger af indfrelsen af nummerportabilitet mellem operatrer og fast operatrvalg .
Det er ogs absolut ndvendigt for et godt fungerende globaliserende telemarked .
Kun indfrelsen af et fast operatrvalg giver forbrugeren det frie valg af telefonselskab for internationale samtaler , og det , at man hele tiden skal taste en ny kode ind , er meget forbrugeruvenligt i betragtning af den tekniske udvikling i de fleste medlemsstater .
Men , kolleger og kommissr , indfrelse af lovgivning br ske omhyggeligt , og markeder br bnes p basis af reciprocitet .
Telesektoren er en stor arbejdsgiver og har meget at tabe .
Kommissionen br da ogs kontrollere , at medlemsstaterne ikke bremser den samtidige indfrelse af nummerportabilitet og fast operatrvalg ud fra protektionistiske overvejelser .
Jeg skal dog ogs sprge kommissren , hvorledes han har tnkt sig at realisere dette .
<P>
Kolleger , for det meste er Parlamentet , nr det drejer sig om liberalisering eller realisering af det indre marked , som er s vigtigt for erhvervslivet og som flge heraf for beskftigelsen , delt i en hjre og venstre flj .
Jeg deler derfor ordfrerens glde over , at dette direktiv fr s bred sttte i Parlamentet og ogs Rdet , der dog for to tredjedel bestr af socialistiske ministre endnu da , desvrre , enstemmigt har vedtaget det .
Det betyder alts at vores borgere hurtigt vil kunne nyde godt af liberaliseringen af telemarkedet , og det sttter min gruppe .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne komplimentere ordfreren , hr. van Velzen , for den usdvanlige hurtighed , hvormed han har fremlagt betnkningen og forslaget til beslutning .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for at have accepteret at beskftige sig med dette direktivforslag som en uopsttelig sag .
<P>
Det direktivforslag , Kommissionen udarbejdede i oktober 1997 , svarer til Parlamentets beslutning fra juli 1997 , hvori Kommissionen blev anmodet om hurtigst muligt at fremlgge et direktivudkast , der inden den 1. januar 2000 kunne indfre nummerportabilitet og fast operatrvalg .
Nummerportabilitet mellem operatrerne og fast operatrvalg med mulighed for at skifte inden hvert opkald er to vsentlige instrumenter til et effektivt valg for forbrugeren og en reel konkurrence .
De store erhvervsbrugere rder allerede over de ndvendige midler til at opn telekommunikationstjenester af god kvalitet til konkurrencedygtige priser ; men for de sm erhvervsbrugere og for de private brugere er det vanskeligere at udnytte konkurrencefordelene ogs p de allerede liberaliserede markeder .
For disse kategorier af brugere indebrer direktivet en radikal forandring .
<P>
Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets sttte og kan acceptere ndringsforslag nr . 1 , som muliggr en vis fleksibilitet , sag for sag , og nr der er objektive vanskeligheder med hensyn til datoen for indfrelse af fast operatrvalg .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne kort kommentere to punkter berrt af hr. van Velzen i dennes indledningstale .
For det frste Europas telefonnummeromrde - 388 - og for det andet , alarmnummeret 112 .
Kommissionen er aktivt involveret i etableringen af tests for det europiske telefonnummeromrde p baggrund af 388 . Sammen med Det Europiske Telekommunikationskontor , de nationale lovgivende instanser og operatrer vil vi udvikle en plan for EDNS , der skulle fungere fra 1. januar 1999 .
Vi vil naturligvis med glde rapportere til Parlamentet .
<P>
Vedrrende det europiske alarmnummer 112 overvger Kommissionen gennemfrelsen i medlemsstaterne tt og vil rapportere tilbage , s snart overvgningsprocessen er afsluttet .

<P>
Endelig vil jeg overbringe fru Reads anmodning om en gennemgang af medlemsstaters ansgning om udsttelse til kommissr Bangemann . Jeg er overbevist om , at han vil give hende sin fulde sttte i forbindelse med anmodningen , og at dette kan indg i anvendelsesomrdet for den generelle gennemgang af lovgivningen i 1999 .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Jeg kan godt forst , at De ogs gerne vil hjem , men jeg havde stillet kommissren et sprgsml , nemlig hvorledes forestiller kommissren sig at kunne kontrollere , at nummerportabilitet og fast operatrvalg indfres samtidigt i alle medlemsstater p basis af reciprocitet . .
<SPEAKER ID=352 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Fru Plooij-van Gorsel , jeg kan i hvert fald delvist svare Dem .
Kommissionen deler Deres bekymring .
P den anden side har medlemsstaterne vist en vis prference for fleksibilitet ; jeg tror derfor , at der endnu er et stykke vej at g , fr vi opnr det ml , De omtaler ; i dette jeblik er jeg ikke i stand til at svare Dem mere prcist .
<SPEAKER ID=353 NAME="Formanden">
Jeg hber , at De er tilfreds med dette svar , frue .
Jeg vil nu afslutte forhandlingen og minde Dem om , at afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
