<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , i gr skete der en frygtelig tragedie i den spanske by Melilla , hvor store dele af byen blev oversvmmet som flge af brud p et stort vandreservoir . Det tragiske resultat var ni ddsfald , talrige kvstede og betydelige materielle tab .
Jeg vil bede om , at Parlamentet over for prsidenten for den selvstyrende by Melilla , hr . Ignacio Velzquez , ytrer sin medflelse og solidaritet med ofrene og med dem , der har lidt s store tab .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Hernndez Mollar , det vil blive gjort .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<P>
Jeg giver ordet til hr . Wynn .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , det drejer sig om punkt 8 i protokollen , nemlig arbejdsplanen .
Iflge den dagsorden , vi vedtog i gr , skulle der kl . 19.00 vre  uopsttelige udvalgsmder efter henvisning fra formanden  .
Jeg deltog i to af disse mder , nemlig i Budgetudvalget og i Budgetkontroludvalget .
I begge udvalg blev der taget punkter af dagsordenen , fordi man vurderede , at de ikke var uopsttelige .
Jeg vil gerne bede Dem om at vre meget prcis i Deres definition af , hvad der er uopstteligt , nr De henviser til udvalgsmder i Strasbourg .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det skal jeg nok , hr . Wynn .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg har blot en bemrkning til tilstedevrelseslisten . Jeg var her i gr , hvilket De mske bemrkede .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg hrte Dem , s det vil blive rettet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , i gr forsgte jeg at rejse sprgsmlet om Roisn McAliskey og hendes fortsatte forvaring p en sikker psykiatrisk institution i England .
Formlet hermed var , som det fremgr af protokollen , at gre de britiske og tyske medlemmer opmrksom p det uretfrdige i tilbageholdelsen af hende .
De bad mig skrive et brev til Dem om sagen , hvilket jeg vil gre .
Det afskrer mig imidlertid fra at opfordre de britiske og tyske medlemmer til at anmode deres regeringer om at lslade Roisn McAliskey udelukkende af humanitre rsager .
Jeg nsker ikke at g nrmere i detaljer om hendes fortsatte forvaring .
Hun befinder sig p en sikker mor / barn-institution i England , og hvis det anstndige engelske folk , der kmpede hrdt for Louise Woodwards lsladelse , hrer om den uretfrdige fngsling af denne unge kvinde p baggrund af meget spinkle beviser , er jeg overbevist om , at det vil anmode regeringen om at lslade hende .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Deres brev vil blive sendt til alle tyske og britiske kolleger , s De vil f opfyldt formlet med Deres indlg .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , ligeledes vedrrende protokollen .
Mit navn er ikke opfrt p listen over mdedeltagere , mske p grund af en personlig fejl .
Jeg deltog i gr i andre mder bde i Gruppen og i mit udvalg , men mske glemte jeg at skrive mig p for mdet her i salen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , p side 14 str der i sidste afsnit , at betnkning af Scapagnini er udsat til den nste mdeperiode .
Jeg hrte begrundelsen for denne udsttelse i gr og bad om ordet , men det s ikke ud til , at De lagde mrke til det , og jeg fik da heller ikke sagt det , jeg nskede .
Nu ser jeg s , at det str at lse i protokollen .
Det er alts udsat til den nste mdeperiode .
Der er ingen henvisning til nogen artikel i forretningsordenen .
Den dag og det tidspunkt p dagen , hvor betnkningen var opfrt til forhandling , passede bare ikke hr . Scapagnini og en bestemt gruppe .
Sprgsmlet , hr. formand ...
<P>
( Formanden afbryder taleren )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Ephremidis , i gr var der allerede et indlg imod , hvilket er det maksimale i henhold til forretningsordenen , og derfor kan jeg ikke give Dem ordet .
Ved afstemningen var emnet kendt , og der var et indlg imod .
Vi vil ikke bne denne sag igen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=13 NAME="Forslag til Rdets forordning (EF) om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken Kap Verde om fiskeri ud for Kap Verde, for perioden 6. september 1997 til 5. september 2000 (KOM(97)0521 - C4-0566/97-97/0270(CNS))">
<P>
Forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken kvatorialguinea om fiskeri ud for kvatorialguineas kyster , for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 2000 ( KOM ( 97 ) 0522 - C4-0567 / 97-97 / 0268 ( CNS ) )
<P>
Fraga Estvez ( PPE ) , formand for Fiskeriudvalget .
( ES ) Hr. formand , jeg vil blot angive , at Fiskeriudvalget er for alle tre uopsttelige anmodninger .
<SPEAKER ID=14 NAME="Samland">
Jeg vil gerne p Budgetudvalgets vegne fastsl flgende : Vi har ganske vist endnu en gang accepteret den uopsttelige behandling , men vi vil indtrngende gre Rdet opmrksom p - ogs selvom det ikke er til stede , men s i det mindste via protokollen - at vi i en interinstitutionel aftale har fastlagt , at der i tide skal forelgges en finansieringsoversigt for de pgldende protokoller .
Men ved alle tre protokoller har det frst efter gentagen protest fra Parlamentet vret muligt at f udleveret en sdan finansieringsoversigt .
Det er en utlelig tilstand !
Vi insisterer p , at den interinstitutionelle aftale bliver overholdt , og i modsat fald m Parlamentet statuere , at uopsttelighedsprocedurer afvises , ogs selvom de angr en vigtig sag .
Det kan nemlig ikke accepteres , at den ene part gang p gang skal give efter , for at uopsttelighedsproceduren kan gennemfres , mens den anden part simpelthen ikke overholder sine forpligtelser !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Hr. formand , jeg har en kort bemrkning til forretningsordenen .
Vil De venligst minde Parlamentets medlemmer om reglen om mobiltelefoner i mdesalen ?
Det kunne se ud , som om nogen har glemt , at vi har en regel herom .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Thomas .
<P>
( De tre uopsttelige anmodninger godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Revisionsrettens rsberetning og revisionserklring for regnskabsret 1996
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af rsberetningen og revisionserklringerne vedrrende aktiviteter p det almindelige budget for regnskabsret 1996 .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Friedmann .
<SPEAKER ID=18 NAME="Friedmann">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , min hjerteligste tak for den re , det er at mtte tale for Dem her til morgen .
Jeg ved , at De har lange aftenmder bag Dem , og vrdstter derfor s meget mere , at De er kommet .
<P>
70 % af de europiske skatteydere har den opfattelse , at der skal ses langt mere kritisk p bedragerisk og ukorrekt omgang med skattemidler end p skatteunddragelser .
Det betyder , at Revisionsrettens arbejdsomrde mere end nogensinde er i overensstemmelse med skatteydernes forventninger .
<P>
Jeg skal begynde med budgettets indtgtsside .
Som De ved , udgr toldindtgterne som den betragteligste del af de traditionelle egne indtgter en vigtig finansieringskilde for Den Europiske Union .
Det m derfor vre magtpliggende for os alle , at disse toldindtgter s fuldstndigt som muligt tilflyder Den Europiske Union .
Selvom disse toldindtgter som flge af GATT-forhandlingerne er faldende , finansierer de dog ca . 15 % af det samlede budget .
I de forlbne r har vi gentagne gange gjort opmrksom p , at der er en betragtelig risiko i forbindelse med transittransporten .
De , mine damer og herrer , har derfor viet det frste undersgelsesudvalg efter Maastricht til dette emne .
Vi er Dem og isr formanden , hr . Tomlinson , taknemmelige for , at De har bragt s vigtige resultater for dagen .
Denne gang beskftiger vi os p dette omrde med de risici , der forekommer ved de toldfrie zoner , hvortil jo de fleste havne hrer , og vi beskftiger os ogs med den aktive fordlingstransport .
At der her sker mange toldunddragelser , og at der forekommer disse risici , hnger sammen med , at eksisterende retlige bestemmelser ofte slet ikke anvendes , ofte kun anvendes ufuldstndigt og frem for alt ikke korrekt .
Vi br vre interesseret i , at dette misforhold fjernes , og i parentes vil jeg bemrke , at ogs medlemsstaterne jo mister skatteindtgter , nr varer unddrages fortoldning .
For s vidt er dette efter vores mening et vigtigt omrde .
<P>
I den forbindelse spiller oprindelsescertifikaterne en vigtig rolle .
Immervk sker ca. halvdelen af alle indfrsler til Den Europiske Union p prferencemssige vilkr , p toldprferencevilkr , og det er derfor ikke mrkeligt , at netop dette forhold gang p gang forleder til uregelmssigheder .
Mere end halvdelen af alle de uregelmssigheder , der forekommer i forbindelse med det europiske budget , vedrrer dette omrde , alts toldprferencer .
Vi har f.eks. konstateret , at et tredjeland har eksporteret tre gange s meget appelsinjuice til Den Europiske Union , som det selv producerede .
I et andet tilflde i forbindelse med tekstilvarer har vi konstateret , at oprindelsescertifikaterne var forfalskede , man kunne se det p stemplerne , der overhovedet ikke svarede til de originale .
I et enkelt tilflde var hovedstadens navn endda skrevet forkert , og da vi stillede sprgsml , blev rigtigheden af disse certifikater oven i kbet dokumenteret af oprindelseslandet !
<P>
Her er den strste forsigtighed alts pkrvet for at sikre Fllesskabets indtgter , og det drejer sig her om ganske betydelige belb .
I perioden fra 1986 til 1996 har vi foretaget revision i 700 tilflde , og det er kun 700 ud af nogle tusinde .
Vi har her konstateret , at i de 700 tilflde var der ekstra krav p grund af uregelmssigheder p ikke mindre end cirka ECU 1 milliard , men meget ofte er der tale om forldelse .
Selvom de oprindelige undersgelser pbegyndes rettidigt , trkker de ndvendige efterflgende undersgelser i langdrag , sledes at der indtrder forldelse .
I 23 tilflde , som vi har undersgt under synspunktet forldelse , opstod der tab for Den Europiske Union p hele ECU 80 millioner .
<P>
Jeg kommer nu til udgiftssiden og begynder her med landbrugspolitikken .
Som De ved , blev garantiprisen for korn nedsat vsentligt som led i MacSharry-reformen .
Formlet med denne foranstaltning var , at der ikke som flge af priserne skulle opst undvendige tilskyndelser til overproduktion .
Garantipriserne var ikke mere omkostningsdkkende .
Naturligvis kan landmanden ikke leve af tab .
Derfor har man indfrt direkte sttte , som er arealrelateret .
Det var ogs i orden , s lnge garantipriserne var meget lave .
Men i mellemtiden er udbuddet af korn faldet i Den Europiske Union som flge af de ivrksatte foranstaltninger .
Ogs p verdensmarkedet faldt udbuddet af korn , til dels betinget af klimatiske rsager .
Det har bevirket , at priserne p verdensmarkedet i frste omgang steg kraftigt , og som flge deraf steg ogs markedspriserne i Den Europiske Union langt ud over garantipriserne .
Egentlig havde det ikke mere vret ndvendigt at betale direkte sttte i den strrelsesorden , men i de relevante forordninger var der ingen bestemmelser om , at man i sdanne tilflde skulle snke de direkte sttteordninger , og p den mde skete der udbetalinger p ECU 3 milliarder , som efter vores mening sledes ikke var ndvendige .
Jeg siger ikke , at disse betalinger var ukorrekte , men de var ikke ndvendige ud fra det , der var iden med dem .
Man skal i fremtiden ved en ny programperiode vre opmrksom p , at der er variationsmuligheder op og ned .
<P>
P landbrugspolitikkens omrde har vi i det sidste r endnu en gang beskftiget os med tobaks- og vinsektoren , efter at vi allerede i 1993 fremlagde srberetninger herom .
Nu som fr rammer den europiske tobaksdyrkning ikke de europiske rygeres smag , det vil sige , tobakssorterne bliver i stor udstrkning eksporteret .
Det er her betnkeligt , at af de provenuer , producenterne fr , udgr tilskuddene 4 / 5 .
Selvom man tager hensyn til , at der er mange arbejdspladser i tobaksindustrien , m man p den anden side ogs se p , at der dr mange mennsker p grund af rygning .
Det er heller ikke helt let at forst , hvorfor Den Europiske Union finansierer en kampagne mod rygning , mens den samtidig sttter tobaksindustrien .
<P>
Ved vindyrkningen er vi kommet til det resultat , at bde rydnings- og destillationsprmien ikke opfylder forventningerne .
Ganske vist er udbuddet af vin get tilbage , men det havde i det vsentlige med klimatiske betingelser at gre .
Nu som fr produceres der vin specielt med henblik p destillation , og det har aldrig vret meningen hos ophavsmndene til ordningen .
For s vidt har vi her fremfrt vores forbehold .
<P>
P strukturforanstaltningernes omrde er mange ting blevet bedre , for s vidt som bde forpligtelserne og betalingerne i vid udstrkning er blevet gennemfrt mlt i forhold til det , der var fastsat i budgettet .
98 % af forpligtelserne og 95 % af betalingerne er gennemfrt , sledes som budgettet foreskriver , men ved nrmere jesyn m man konstatere , at forpligtelserne og betalingerne hovedsageligt er sket i det sidste kvartal og her igen for 2 / 3 ' s vedkommende i december mned .
Det vil sige , at der er blevet udbetalt mange forskud , og forskud betyder ikke , at de ptnkte foranstaltninger ogs er blevet gennemfrt .
<P>
Et eksempel herp giver programperioden fra 1989 til 1993 , der for lngst er afsluttet .
3 / 4 af alle foranstaltninger , der falder inden for denne programperiode , er indtil i dag ikke afsluttet .
Som ogs tidligere skal det beklages , at der ikke foretages de ndvendige evalueringer p strukturomrdet .
For s vidt der foreligger beretninger , er disse snarere tilstandsbeskrivelser , men netop nu , hvor der allerede forhandles om den nye programperiode fra r 2000 , ville det vre vigtigt at kunne rde over passende evalueringer .
<P>
Som De ved , udgr struktursttten altid en vis modstning til konkurrencevilkrene .
Det europiske indre marked bygger p konkurrenceprincippet , og subsidier har tilbjelighed til at forvride konkurrencen .
Derfor faststter artikel 92 / 93 i EU-traktaten , at sdanne tilskud kun m udbetales med Kommissionens godkendelse og desuden kun tidsbegrnset til bestemte forml .
Her har vi pvist nogle tilflde , som efter vores mening ikke i tilstrkkelig grad opfylder bestemmelserne .
<P>
P struktursttteomrdet har vi naturligvis ogs foretaget revisioner rettet mod socialfondene .
Det kan her konstateres , at der i forbindelse med socalfondene adskillige gange er udbetalt midler til mennesker , som slet ikke var berettiget til at modtage pengene .
Ikke f gange er der ikke tilvejebragt den foreskrevne samfinansiering .
I andre tilflde har den foretrukne hensyntagen til sm og mellemstore virksomheder ikke fundet sted .
<P>
Til struktursttteomrdet hrer ogs sttte til sm og mellemstore virksomheder .
Vi har indtil nu ikke vret tilfreds med den mde , dette sker p fra Kommissionens side .
Vi har den opfattelse , at de sm og mellemstore virksomheder netop ud fra synspunktet om beskftigelse er srlig vigtige - i vrigt bestemt et emne for beskftigelsestopmdet i nste uge - og at de i denne forbindelse i hjere grad skal stttes .
Kommissionen kan imidlertid ikke engang nvne det njagtige belb , som kommer disse virksomheder til gode .
Der findes indtil i dag ikke engang en definition af , havd der skal forsts ved en mellemstor eller lille virksomhed.Vi har foretaget en stikprvekontrol af 33 skaldte sm og mellemstore virksomheder .
Her konstaterede vi , at kun 11 i virkeligheden var sm eller mellemstore .
De andre 2 / 3 af de udtrukne virksomheder tilhrte koncerner .
I t tilflde blev endda en virksomhed med 2000 beskftigede defineret som en lille virksomhed .
Dette er ikke i sin orden !
<P>
Heller ikke fllesskabsinitiativerne for sm og mellemstore virksomheder , som skal styres af Kommissionen selv , fungerer rigtigt .
Til disse fllesskabsinitiativer er der afsat ECU 910 millioner i budgettet , men hidtil er der kun udbetalt ECU 140 millioner i forskud .
Kun en enkelt stat , nemlig Tyskland , har forelagt et udgiftsbilag p kun DEM 3 millioner , og ogs det var kun et forskud .
Det vil sige , at Den Europiske Kommission skal udvikle flere aktiviteter p omrdet sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Til struktursttteomrdet hrer ogs fiskeripolitikken .
Vi er kommet til det resultat , at det nskede ml nu som fr ikke er net .
Medlemsstaternes fiskeriflder har endnu ikke udvist den ndvendige kapacitetstilpasning , og heller ikke deres struktur svarer til forventningerne .
<P>
P strukturpolitikkens omrde skal jeg ogs komme ind p PHARE- og TACIS-programmet . De er jo i sidste ende ogs strukturprogrammer .
Nu som fr skal det i forbindelse med disse to programmer beklages , at udbetalingen af midler er for ringe .
Alligevel er der bestemt meget , der taler til gunst for disse programmer .
Ved at udnytte de midler , der er afsat til programmerne , lrer forvaltningerne i de central- og steuropiske stater f.eks. at samarbejde med EU ' s medlemsstater og med Kommissionen .
Det drejer sig om stater , som tidligere var gearet til samarbejdet inden for COMECON .
Det er helt afgjort en vigtig opdragelsesproces , men der er absorberingsvanskeligheder i forvaltningerne i Central- og steuropa , for vrigt et punkt , som er vigtigt , nr der om et stykke tid skal forhandles om udvidelsen .
<P>
Man m ogs se p , at p landbrugspolitikkens omrde som led i PHARE- og TACIS-programmet er mlet langt fra net endnu .
S lnge ejendomsforholdene ikke er afklaret i disse stater , s lnge der ikke findes tingbogsregistre og dermed ikke kan stilles sikkerhed som grundlag for ln , er en privatisering af landbruget nppe mulig , for et nyt privat landbrug er afhngigt af ln .
For s vidt er det vigtigt at arbejde videre p dette omrde , og jeg mener ogs , at PHARE og TACIS i get grad skal udnyttes i forbindelse med udvidelsen i Central- og steuropa .
De finansielle midler skal efter vores opfattelse i hjere grad end hidtil rettes mod dette ml .
<P>
Vi har ogs foretaget revision p omrdet udviklingshjlp .
For s vidt det drejer sig om samarbejdet med de udviklingslande , der ikke er tilsluttet Lom-konventionen , har vi konstateret , at i mindst et tilflde har der vret inddraget en bank , som ikke blev anset for srlig succesrig p dette omrde , sledes at der efter vores mening med urette er blevet udbetalt ECU 1 million .
Som led i udviklingsfonden , det vil sige Lom-konventionen , har vi ligeledes foretaget revision af den offentlige ordereafgivelse , nrmere bestemt i perioden fra 1988 til 1993 .
Der er meget at klage over dr , fordi for eksempel mestbegunstigelsesklausulen ikke blev anvendt , fordi der ikke er taget hensyn til skattemssige bestemmelser , og fordi tilbud og licitationsudbud ikke stemte overens .
<P>
Som De ved , skal vi ogs udarbejde revisionserklring for hele budgettet .
Det faststter Maastricht-traktaten .
Vi fremlgger i r den tredje revisionserklring .
Denne gang er revisionserklringen , certifikatet , en del af vores rsberetning , nemlig bind II .
For s vidt det drejer sig om det almindelige budget , er vi kommet til flgende resultat : Fllesskabets regnskaber er en korrekt gengivelse af indtgter og udgifter , bortset fra ubetydelige undtagelser , og dermed ogs af Fllesskabets finansielle tilstand .
De aktiviteter , der ligger til grund for indtgterne , opfylder i det store og hele principperne om lovlighed og forsvarlighed .
Det samme glder for forpligtelserne .
Hvad angr de aktiviteter , der ligger til grund for betalingerne , er der imidlertid efter vores opfattelse alt for mange substantielle fejl .
Vi er kommet til det resultat , at i 1996 var 5 , 4 % af de aktiviteter , der ligger til grund for betalingerne , behftet med alvorlige fejl , hvor vi har gjort opmrksom p , at fejlprocenten ligger over gennemsnittet p struktursttteomrdet og under gennemsnittet p landbrugspolitikkens omrde .
Jeg vil ogs gerne her sl en ting fast : Disse 5 , 4 % betyder p ingen mde , at det her kun drejer sig om tilflde af bedrageri .
De omfatter ogs andre tilflde , som for eksempel anvendelse af en forkert valutakurs i Socialfonden eller andre forhold .
Sledes kunne vores revisorer f.eks. ved en lejlighed ikke foretage revision , fordi en vred bonde drev sine bidske hunde p dem .
<P>
Vi kommer ogs til det resultat , at der er 4 , 3 % skaldte non opinion-tilflde , hvor vi ikke kunne foretage en vurdering , fordi der mske netop blev strejket i den pgldende stat p det tidspunkt , vi ville gennemfre revisionen , eller mske fordi anklagemyndigheden netop havde beslaglagt materiale , da vi ville foretage revisionen .
Men p omrdet formelle fejl er det vores opfattelse , at der er alt for mange af den type , men formelle fejl er hos os dem , der ikke giver sig mrkbare negative udslag p budgettet .
<P>
Vedrrende Lom-konventionen , som vi har afgivet en separat revisionserklring om , kommer vi i r til det resultat , at alle de kategorier , som jeg netop har ppeget med eksempler fra det almindelige budget , er i orden , sledes at vi som helhed p nogle f undtagelser nr kan sige , at p Lom-konventionens omrde vil vores revisionserklring vre positiv .
<P>
Lad mig i al hast gre endnu et par bemrkninger om virkningerne af Amsterdam-traktaten , som endnu ikke er ratificeret .
Med Amsterdam-traktaten er Revisionsretten nu blevet revisionsret for hele Fllesskabet .
Den er for s vidt formelt ligestillet med Fllesskabets vrige institutioner .
<P>
Vi skal nu aflgge beretning om uregelmssigheder , - sledes er det bestemt i traktaten .
Der er indfjet en passus herom , men jeg vil gerne her definere vores rolle .
Vores opgave er i frste rkke prventiv , det vil sige , vi skal bidrage til , at der slet ikke forekommer uregelmssigheder .
Vi opfatter ikke os selv som politi og heller ikke som anklagemyndighed , men nr vi under udfrelsen af vores ganske normale opgaver stder p uregelmssigheder , for slet ikke at tale om bedragerier , gr vi tingene efter i smmene og inddrager derefter ogs de relevante myndigheder .
<P>
Vi ser det sledes som vores opgave at yde et bidrag som led i den konomiske kontrol , og opfatter os som sagt ikke som politi og ikke som anklagemyndighed .
Traktaten forudser ogs , at vi samarbejder i tillid med de nationale rigsrevisioner .
Desuden bestemmer traktaten , at vi ved revisionen af Den Europiske Investeringsbank foretager denne som led i den allerede eksisterende treparti-aftale .
Selvom aftalen ved en lejlighed ikke skulle vre i kraft , bestr vores revisionsrettigheder fortsat .
<P>
Tiden er nu get , som jeg har fet til at tale for Dem .
Lad mig sige tak for det gode samarbejde .
Denne tak glder Budgetkontroludvalget og dets formand , fru Diemut Theato .
Vi er taknemmelige for den meningsudveksling , som vi gang p gang gang har haft i Deres udvalg , og vi ved , at De ogs denne gang uden tvivl vil trffe de ndvendige beslutninger p grundlag af vores forarbejde .
Vi takker ogs Budgetudvalget under Detlev Samland , hvor der bliver debatteret med stor sagkundkab om vores arbejde .
Jeg takker ogs hovedordfreren , hr . James Ellis .
Mange tak for Deres arbejde !
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , isr kommissr Liikanen .
<P>
Jeg vil gerne psknne , at Kommissionen har taget mange af de ting op , som vi nvner i beretningen .
Kommissionens reformbestrbelser er koncentreret omkring SEM 2000 .
Det ses allerede nu , at det her indfrte forvaltnings- og informationssystem giver forventning om forbedringer .
Vi ser ogs , at den nye regnskabsprocedure p landbrugspolitikkens omrde giver positive forventninger .
Vi er ogs taknemmelige over , at Kommissionen deler vores opfattelse .
Der skal udarbejdes en ny finansforordning , som vi allerede har ydet de behrige bidrag til , og vi er ogs taknemmelige over , at der er formuleret definitioner p strukturomrdet , som kan forebygge uregelmssigheder .
En stor tak for det , hr . Liikanen , som reprsentant for Deres kolleger .
Tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=19 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i Revisionsrettens rsberetning og revisionserklring for regnskabsret 1996 nvnes en rkke mangler vedrrende anvendelsen af EU-midler .
Inden for visse ngleomrder vil det hjlpe Kommissionen med at styrke det flles ansvar gennem en betydelig forbedring af EUmidlernes effekt i bestrbelserne p at n Unionens ml .
<P>
For det frste bemrker Revisionsretten , at en rigelig tildeling af budgetbevillinger kan mindske incitamentet til at gennemfre en streng konomisk forvaltning .
En sdan potentiel risiko er tydeligvis mindsket for 1998-budgettet .
Uanset hvordan man mler det - i vkstrater , margener under de finansielle perspektiver eller i forhold til loftet for egne indtgter - er det kommende 1998-budget rigoristisk .
<P>
Lige som Revisionsretten og hr . Friedmann har ogs Kommissionen gjort opmrksom p en overkompensering af kornproducenter set i lyset af landbrugsreformerne i 1992 .
Kommissionen har fremsat forslag om en delvis justering .
Til dens store fortrydelse er dette forslag ikke blevet vedtaget af hverken Rdet eller af EuropaParlamentet .
Kommissionen vil derfor vende tilbage til dette sprgsml i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Hvad angr den flles landbrugspolitik i almindelighed , s er alle Revisionsrettens bemrkninger vrdifulde for regnskabsafslutningen , og Kommissionen vil gre fuld brug af dem .
<P>
Jeg har ogs med interesse bemrket Revisionsrettens konklusion om , at der i EUGFL , Garantisektionen , er tegn p , at de nye ordninger vedrrende den finansielle regnskabsafslutning har nogen gavnlig effekt .
<P>
Hvad angr strukturfondene , er der fortsat for mange alvorlige fejl , der pvirker betalingerne .
Det er inden for dette omrde , at de vigtigste beslutninger er truffet i 1997 .
Man blev enige om reglerne for sttteberettigelse i april .
I oktober vedtog Kommissionen en forordning om mindstekrav vedrrende finanskontrol fra medlemsstaternes side .
Disse mindstekrav glder for opgaver , der samfinansieres via strukturfondene .
I sidste mned tog Kommissionen ogs de interne retningslinjer om anvendelse af finansielle rettelser til efterretning .
Jeg afgav beretning om de trufne foranstaltninger over for koFin i gr .
Sttten fra Revisionsretten og Europa-Parlamentet har haft afgrende betydning for denne proces .
Det har ikke altid vret let .
<P>
Opmrksomheden skifter nu til udformningen af bestemmelser for den nste programperiode .
Her skal der vre plads til et kvalitativt spring mod en forbedret omkostningseffektivitet .
Hovedtemaerne er koncentration , forenkling og decentralisering kombineret med strengere kontrol og prvelse af resultater .
<P>
Drftelserne om Revisionsrettens rsberetning for 1996 og dechargeproceduren er sammenfaldende med Kommissionens forslag , og de vil gre det muligt at drage de bedst mulige konklusioner for nste periode .
<P>
Jeg vil derfor i denne forbindelse fremstte et nske over for Revisionsretten .
Det ville vre af stor vrdi , hvis Revisionsretten med de ekstra ressourcer til revisionserklringen fremover kunne give flere sektoroplysninger .
Det ville gre det lettere at lokalisere rsagen til problemet og ansvarsomrderne , hvilket til gengld ville stte os i stand til bedre at mlrette reformaktiviteterne .
<P>
Jeg nogle andre korte bemrkninger .
Revisionsrettens rsberetning styrker mig i overbevisningen om , at der under mange omrder af Fllesskabernes budget er for mange sm projekter med for mange ml .
Det er ndvendigt med en koncentration og forenkling over alt i Fllesskabernes budget .
<P>
I flere kapitler kritiserer Revisionsretten forvaltningen af EU ' s tilskud .
I trd med bemrkningerne fra dens eget generalinspektorat og Europa-Parlamentets fortsatte insisteren , arbejder Kommissionen hen imod generelle standarder p dette omrde .
Den vedtager en interimsbetnkning senere i dag , og jeg vil informere EuropaParlamentets budgetudvalg om denne betnkning i nste uge .
<P>
Endelig har Revisionsretten overbevist Kommissionen om fordelene ved en generel gennemgang af Fllesskabernes finansforordninger .
Kommissionen skulle kunne levere et frste reflektionsdokument i frste halvdel af 1998 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg forsikre Dem om , at Kommissionen vil flge grundigt op p alle Revisionsrettens bemrkninger i rsberetningen for 1996 .
Det kommende formandskab har ogs givet udtryk for sit engagement i den henseende .
<P>
Reformen vedrrende forvaltningen af fllesskabsfinanserne er en fortsat proces .
Som jeg tidligere har sagt , har man vedtaget en rkke reformer .
Implementeringen heraf skal vre vedholdende og streng .
En forbedring af den konomiske forvaltning er en fortsat proces .
Det er vores og medlemsstaternes pligt .
Kun p denne mde vil vores bestrbelser bre frugt , og vi vil kunne forbedre regelmssigheden af Fllesskabets udgifter og f mere for pengene .
<P>
Jeg nsker hr . Friedmann tillykke med denne rsberetning .
Kommissionen er fuldtud engageret i et samarbejde med formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , ordfreren hr . Ellis og alle de involverede parlamentarikere om at drage de ndvendige konklusioner .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
<P>
Vi gr over til forhandling om beretningen . Sprgsmlene bedes venligst vre korte .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg har fire sprgsml .
Det frste er et generelt sprgsml : I hvilket omfang taler vi om svig , hr . Friedmann , over for drlig forvaltning af midler ?
Kan De give os en billede af det ?
<P>
De nste tre sprgsml drejer sig alle om revisionserklringen .
I rsberetningens afsnit 19.30 taler man om materielle fejl - hvilket De ogs henviste til i deres tale - hvor EUGFL ' s garantifonde er under gennemsnittet .
Betyder det , at der er tale om en positiv revisionserklring for landbruget ?
Betyder det ogs , at der kun er en negativ revisionserklring for strukturfondene ?
<P>
I afsnit 19.27 , hvor Kommissionen taler om begrnsninger for deres arbejde , nvnes to omrder : et vedrrende offentlig oplagring og et vedrrende uforudsete juridiske og fysiske omstndigheder .
Der str ikke noget om , hvad disse er i beretningen eller i Kommissionens svar .
Kan De forklare , hvad de er , hr . Friedmann ?
<P>
Endelig , som svar p afsnit 19.28 til 19.36 fremstter Kommissionen en redegrelse , som jeg nu har set tre gange .
Iflge denne redegrelse skal Revisionsrettens resultater tages med visse forbehold p grund af den indbyggede usikkerhed i enhver statistisk metode , og fordi det vil tage nogen tid , fr revisionserklringen er modnet tilstrkkeligt .
Hvad er Deres reaktion herp ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Theato">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , frst hjertelig tak for Deres redegrelse , for en konstruktiv beretning , som jo ogs Kommisionen allerede har draget konsekvenser af , som vi netop har hrt det fra kommissr Liikanen .
Vi er ogs interesserede i at beskytte skattemidlerne og vil derfor nu g konstruktivt i gang med arbejdet .
<P>
Men der er nogle punkter , som naturligvis bekymrer os meget , isr hvad angr samarbejdet med medlemsstaterne .
Nr jeg hrer , at ni ud af ti fejl finder sted i medlemsstaterne , som De har ppeget , s er det i sandhed meget betnkeligt .
<P>
Mit sprgsml angr det omtalte toldomrde .
Konstaterer De tilsvarende risici i forbindelse med momsen og ogs ved den fjerde indtgtskilde , bruttonationalproduktet ?
Skulle de ndvendige kontroller her gennemfres mere effektivt , ogs i de tilflde , hvor vi ikke har en oprindelsesattest , men hvor momsen opkrves i de andre lande ?
Mit sprgsml om de sm og mellemstore virksomheder lyder : Har de anbefalinger til , hvordan miseren kan undgs , og frem for alt hvordan den mangel p information , der benbart rder , kunne afhjlpes ?
Det ville glde os meget !
Vi har kun lidt tid , derfor skal jeg fatte mig i korthed .
Men til sidst vil jeg endnu en gang fremhve , at vi nu vil tage meget energisk fat p arbejdet og her regner med Revisionsrettens og Kommissionens samarbejde , som vi har gjort det i alle rene !
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Revisionsret , De har vedrrende de srlige programmer , herunder PHARE- og TACIS-programmerne , sidste r understreget , at det var vanskeligt bde at kontrollere midlernes anvendelse og underforbruget af de bevillinger , der er afsat .
Jeg mener , at Revisionsrettens arbejde vil vise sig at vre srdeles nyttigt ved udarbejdelsen af procedurerne for finansiering af Agenda 2000afsnittet , der er beregnet til ansgerlandene .
<P>
Men jeg vil gerne bede om Deres mening om et emne , der bekymrer mig specielt meget , idet jeg er ordfrer for dette budget .
Det drejer sig om genopbygningen af ex-Jugoslavien .
Er De , hr. formand , i besiddelse af srlige oplysninger om anvendelsen af midlerne til dette forml ?
Kan De bl.a. sige , om De rder over effektive midler til at sikre Dem , at de bevillinger , der er afsat til rehabilitering og genopbygning , ikke anvendes til andre forml ?
Til sidst , eftersom forvaltningen i et stort omfang er overdraget til Verdensbanken , kan De oplyse os om Deres forbindelser med dette organ , herunder med hensyn til retningslinjerne for kontrol af de kontrakter , der indges ?
<SPEAKER ID=24 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , Revisionsretten leverer jo endnu en gang en barsk kritik af den mde , Fllesskabets midler bliver forvaltet p , og f.eks. bliver Det konomiske og Sociale Udvalg kritiseret voldsomt for frds i forbindelse med rejseudgifter , der er refunderet uden korrekt dokumentation , og mdelisterne er ikke plidelige .
Det fr mig til at sprge Revisionsrettens formand om , hvornr vi egentlig fr en undersgelse af EuropaParlamentet ?
Hvorfor har vi ikke forlngst fet forelagt en rapport om forholdene i Parlamentet , s vi kan f rettet op p vores egen forvaltning af midlerne og dermed , kre kolleger , ogs f rettet op p vores image , for det er vel ikke sdan , at Revisionsretten forhandler med Europa-Parlamentets formand om , hvorvidt der overhovedet skal foretages en revision af Parlamentet ?
Mit andet sprgsml , hr. formand , vedrrer revisionserklringen , hvor jeg stadigvk synes vi mangler at f svar p , hvorfor der er s mange fejl i betalingerne .
Vi mangler at f afklaret , om det egentlig er Revisionsrettens metode , som er mangelfuld , om det er Kommissionens kontrolsystem , det er galt med , eller om det simpelthen er medlemsstaterne , der sjusker .
Hvem er det , der har ansvaret for tingenes tilstand , og hvor stor en fejlmargin mener Revisionsretten overhovedet er acceptabel ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , jeg henviser til nummer 1426 , det tidligere Jugoslavien .
De fastslr i Revisionsrettens beretning , at indtil juli 1997 blev der af de midler , som vi i december 1995 havde stillet til rdighed for genopbygningen i Jugoslavien , anvendt i alt 1 , 3 % .
Vi har for to uger siden for 1997 overfrt over ECU 100 millioner , som var afsat til genopbygningen , til fiskeriet eller til noget andet , fordi DG 1 a ikke er i stand til at bruge midlerne !
<P>
Jeg har bedt hr . Westendorp om at mde i Budgetkontroludvalget i nste uge og oplyse os om , hvordan det egentlig forholder sig i denne sag , fordi vi p dette sted ikke har fet udfrlige informationer fra Kommissionen om , hvad rsagen er .
Mit sprgsml til Dem lyder : Nr De siger , at Deres arbejde har et prventivt forml , og nr De siger , at Kommissionen har vist , at den vil tage ved lre og g ind p Deres forslag , hvordan bedmmer De s i dette tilflde evnen hos DG 1 a til at tage ved lre af miseren i 1996 med henblik p 1997 eller 1998 og de flgende r ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , rsberetningen for regnskabsret 1996 er ligesom rsberetningerne for de forrige regnskabsr yderst interessant lsning .
Jeg frygter desvrre bare for det videre forlb .
Jeg vil gerne nvne et aktuelt eksempel , nemlig kapitel 6 , der omhandler de sm og mellemstore virksomheder , p trsklen til det europiske topmde , hvor Den Europiske Union agter at bekmpe arbejdslsheden ved gennem Den europiske Investeringsbank at yde en betydelig konomisk indsats til fordel for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det fremgr sledes af rsberetningen , i forbindelse med EFR , at der ikke er nogen foreskriftsmssig definition af SMV ' er , at talrige aktioner til fordel for SMV ' erne ikke har vret genstand for en status eller en opgrelse over belb , der er afsat til finansiering deraf .
Det fremgr , at SMV ' er stadig har vanskeligheder ved at skaffe kapital , opn ln , at SMV-initiativet , hvortil der er afsat ECU 1 milliard for perioden 1994-1999 , ikke har gjort det muligt at gre samhrigheden og stttestrategien mere sammenhngende , at procedurerne ikke gr det muligt at sikre overholdelse af reglerne om stttekumulation , og at Kommissionen kun har foretaget nogle f analyser af de sociale og konomiske flgevirkninger af de konkrete aktioner til fordel for virksomhederne .
De f analyser , der findes , kan ikke bevise , at netto-jobskabelsen skyldes disse finansierede aktioner .
<P>
Mit sprgsml er derfor som flger : Agter Revisionsretten at anbefale Kommissionen hurtigst muligt at rationalisere og forbedre anvendelsen af disse fllesskabsinstrumenter til fordel for SMI ' er og SMV ' er , inden det sammen med Parlamentet bevilger flere millioner ECU , som man p forhnd ved , ikke vil tjene noget forml ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand for Den Europiske Revisionsret , De har tilegnet et helt kapitel til tilskud af generel karakter , hvor De fremhver en lang rkke uregelmssigheder i tildelingen af disse tilskud .
Men der er kun nogle f hundrede af disse tilskud , hvor de forskellige kapitler i budgettets afsnit B omfatter flere hundrede tusinder tilskud .
Jeg har derfor flgende sprgsml : Agter De at udvide de undersgelser , som De har foretaget af tilskud af generel karakter under afsnit A-3 , til ogs at omfatte alle kapitler i afsnit B i fllesskabsbudgettet , sledes at vi kan f et bedre overblik ?
Det er mit overordnede sprgsml .
<P>
Jeg har ogs et tillgssprgsml .
I samme kapitel nvner De to srlig store uregelmssigheder , hvor den ene drejer sig om et tilskud p ECU 400.000 til udelukkende interne forml , men uden at angive det organ , der har modtaget tilskuddet .
Ville det ikke have givet strre gennemskuelighed at nvne det pgldende organ ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Fru Kjer Hansen har allerede omtalt det af formanden for Revisionsretten ikke berrte sprgsml om rejsegodtgrelserne i Det konomiske og Sociale Udvalg og Udvalget om Regionalpolitik .
Revisionsrettens undersgelse er baseret p en stikprve .
Mit sprgsml er : Ville det ikke vre klogt at fuldstndigre undersgelsen , svel efter antal medlemmer som efter den tid medlemmerne har haft sde i Det konomiske og Sociale Udvalg for at give Rdet , der er politisk ansvarlig for udnvnelsen af medlemmerne af Det konomiske og Sociale Udvalg lejlighed til at trffe de ndvendige forholdsregler ?
<P>

For det andet , Revisionsretten taler klart om en undervurdering af commitments til et belb af flere hundrede millioner , med andre ord , formand , det er egentlig mere et sprgsml til formanden for Kommissionen , fr man det indtryk , at Kommissionen tillgger Rdets opfattelse strre betydning end budgetmyndighedens og det finansielle reglement .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg er meget glad for , at formanden for Revisionsretten og kommissr Liikanen begge er til stede , da mine sprgsml netop vedrrer den manglende kommunikation mellem dem .
Jeg vil gerne stille tre konkrete sprgsml .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer de vsentlige fejl .
Det synes , som om De har forskellige fortolkninger af , hvad en vsentlig fejl er , og hvad disse vsentlige fejls budgetmssige virkning er .
Dette har ret stor betydning , fordi det bl.a. berrer de belb , som De anser for uholdbare , f.eks. p omrder s vigtige som strukturfondene .
Er det muligt , at kommunikationen mellem Dem kunne blive bedre ?
<P>
Det andet sprgsml vedrrer valgbarhedsreglerne .
Jeg udleder af Kommissionens svar , at der allerede er udarbejdet flles valgbarhedsregler for alle medlemsstater .
Er Revisionsretten ikke blevet informeret om disse valgbarhedsregler ?
<P>
Og tredje sprgsml , hr. formand , vedrrer de nationale kontrolorganer .
Det er tydeligt , at der stadig ikke er et ordentligt samarbejde mellem Retten og disse organer .
Mener Revisionsretten , at den kan udfre sin kontrolopgave uden disse organers samarbejde ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand for Revisionsretten , De har i Deres beretning omtalt , at der i forvaltningen af strukturfondene sker formelle fejl , der svarer til lovovertrdelser .
Fire femtedele af disse fejl skyldes strukturelle og institutionelle mangler i medlemsstaterne .
De administrerer jo 80 % af de europiske fonde , af det europiske budget .
Hvordan mener De , hr. formand , at man kan imdeg denne medskyldighed eller denne fejl fra medlemsstaternes side , uden at der sker en virkelig strafferetlig ndring , og forbrydelse i Europa sledes ikke mere kan betale sig , sdan som det indtil nu har vret tilfldet ?
Hvad er det , der skal gres , og hvorfor begrnser Revisionsretten sig til at konstatere i stedet for at anklage og nvne de medlemsstater , der faktisk fungerer drligt ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg har et sprgsml om overbetalingen af indtgtstilskuddene i landbruget .
Jeg vil sprge hr . Friedmann , hvis jeg har forstet det rigtigt , drejer det sig kun om 1996 , har han ogs medtaget de foregende r ?
Og hvis det er tilfldet , har han s ogs taget hjde for de monetre aspekter og med de skiftende grnne kurser ?
Nste sprgsml . Er forskrifterne anvendt forkert ?
Eller er de anvendt korrekt , og har de fra begyndelsen vret forkerte ?
Er man get ud fra en fem eller ti procent svingning i forhold til garantiprisen ?
Det er nemlig vigtigt i forbindelse med overkompensationen .
Og s det sidste sprgsml , ogs i forbindelse med Agenda 2000 : Disse indtgtstilskud blev fastsat for seks r , finder han det rimeligt , at spillereglerne ndres p halvvejen , og mener han , at dette er trovrdigt for de forslag , som Kommissionen stiller i den forbindelse fr Agenda 2000 ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , Friedmann sagde , at der var cirka 5 , 3 procent uregelmssigheder i EU ' s budget .
Mit sprgsml er : Hvordan ser det ud i sammenligning med medlemsstaternes budgetter ?
Er uregelmssighederne lige s store i medlemsstaternes egne budgetter som i EU ' s budget ?
Eller er det EU , der har s svrt ved at holde orden p sine penge ?
<P>
Med hensyn til tobakssubventionerne er disse meget beklagelige .
Jeg er enig i , at tobakssubventionerne burde laves om og afskaffes helt , da det ikke kan vre rimeligt , at EU ' s skatteydere skal betale fire femtedele af tobaksdyrkernes indtgter .
<P>
Mit sidste sprgsml drejer sig om Kommissionen .
Den Europiske Kommission har 17 000 ansatte .
Jeg finder imidlertid meget lidt i dokumenterne om , hvordan Kommissionen hndterer den interne situation , det vil sige , hvor meget korruption , der er blandt EU ' s ansatte .
Det kan ikke bare vre medlemsstaterne , der har svrt ved at holde styr p EU ' s penge . Det m ogs vre svrt for EU-ansatte .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil gerne stille to sprgsml .
<P>
For det frste , er Revisionsretten enig i , at den trussel mod egne ressourcer , der pvises i rsberetningen , ikke kan elimineres alene p fllesskabsplan ?
Medlemsstaterne modtager 10 % som betaling for inddrivelse af traditionelle egne ressourcer , og de m derfor acceptere en hj grad af forpligtelse med hensyn til denne betaling , specielt da det er sammenfaldende med deres egne interesser .
Iflge den rsberetning over de britiske told- og punktafgifter , der blev offentliggjort i gr , mangler der alene i tobaksindtgter  1 milliard .
<P>
For det andet , kan Kommissionen selv se og acceptere , at der er tale om et paradoks vedrrende tobaksordningen ?
Mens Kommissionen forsger at forhindre tobaksvirksomhederne i at bruge deres overskud efter skat p sportssponsorater , sttter den samtidig en tobaksordning med mere end ECU 1 milliard , som om der var tale om sund landbrugsvirksomhed .
Vil Revisionsretten srge for , at Kommissionen fuldtud forstr kritikken af den eksisterende ordning , og vil den samtidig ppege over for Kommissionen , at den kun kan hve sin moral ved at standse sttten til denne ordning ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , denne fremlggelse fortjener mere tid , men dens korthed br ikke afholde os fra at lyknske Revisionsretten og takke den for denne udmrkede rsberetning .
Jeg vil blot stille tre sprgsml .
<P>
I kapitel 15 redegr Revisionsretten for manglerne ved Fllesskabets decentraliserede organer .
Jeg vil bede Revisionsretten om hurtigst muligt at se p de forslag fra Kommissionen , som Budgetkontroludvalget behandler i jeblikket , for derefter at tage stilling til , om de efter Revisionsrettens mening vil kunne lse problemet .
<P>
I kapitel 1 gres der opmrksom p problemerne med tab af indtgter i frizonerne .
Er det muligt p et tidspunkt at f et overslag over indtgtstabet i disse zoner ?
<P>
For det tredje , hvad angr den stning , som kommissren citerede vedrrende overforbrug af ressourcer inden for forskellige omrder , s vil jeg minde Parlamentet om , at dette overforbrug finder sted inden for kapitlerne om obligatoriske udgifter .
Det sttter Parlamentets argument om , at den obligatoriske del af budgettet br fjernes .
<SPEAKER ID=35 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg har lst Revisionsrettens beretning med stor glde i r , for jeg kan nemlig ikke se , at Danmark er omtalt i beretningen , som vi har vret de andre r , og det er jo gldeligt .
Jeg vil sttte min kollega Eva Kjer Hansen i hendes forslag om , at vi fr en undersgelse af Parlamentets forhold omkring rejsegodtgrelser , s vi kan f vores image forbedret .
Men jeg har en sag , som jeg meget gerne vil have et svar p fra hr . Friedman : Forholder det sig sdan , at vi pumper en masse EU-midler i Investeringsbanken og Den Europiske Investeringsfond , uden at vi har nogen som helst mulighed for at se , hvad pengene bliver brugt til ?
I beretningen str der jo , at man ikke vil samarbejde , og jeg tror , det er et problem vi bliver ndt til at tage op .
Endelig vil jeg sige , at inden jeg kom herned , lste jeg utrolig mange kriminalromaner , nu lser jeg vores rsberetninger , og jeg fr mit behov for spnding rigeligt dkket .
<SPEAKER ID=36 NAME="Friedmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg takker Dem for den interesse , De viser beretningen . Hr .
Wynn , De har som den frste spurgt , i hvor hj grad vi taler om bedrageri .
Vi taler generelt om uregelmssigheder , hvor det str klart , at bedrageri er en del , et underbegreb af uregelmssighederne , nemlig fordi der indtil i dag kun i tre stater i Den Europiske Union findes strafferetlige definitioner p bedrageri i forbindelse med penge fra Den Europiske Union .
<P>
Derefter sprger De , hvorfor vi ikke har afgivet en positiv revisionserklring for EAGFL-omrdet . , nr dette ligger under gennemsnittet .
Gennemsnittet er som sagt 5 , 4 % , men vi skal aflevere en samlet revisionserklring .
Derfor opdeler vi ikke efter enkelte politikomrder i forbindelse med kvantificeringen af revisionserklringen
<P>
S spurgte De om statistiske usikkerheder og Kommissionens forbehold over for revisionserklringen .
Jeg mener at kunne sige , at vi er kommet et godt stykke videre med udviklingen af vores revisionserklring i henseende til metode og ogs i diskussionen med Kommissionen .
Fru Theato , De gr opmrksom p de risici , der findes ved momsen .
Deres sprgsml herom er meget velbegrundet , for vi har ved momsen i det indre markeds system en lignende situation som inden for toldomrdet .
S lnge modtagerlandsprincippet glder , er varen fri for moms p vejen til modtagerlandet , og dermed foreligger der en risiko .
<P>
De spurgte , hvordan det ser ud med bruttonationalproduktets komponent .
Problemet bestr i , at beregningsmetoderne endnu ikke er helt de samme i medlemsstaterne .
Vi arbejder med sagen og har desuden ogs inddraget eksterne eksperter .
<P>
Hvordan str det til med de sm og mellemstore virksomheder ?
Kan vi give anbefalinger ?
Ogs De , hr. parlamentsmedlem , har berrt dette emne .
Generelt vil jeg sige , at med henblik p beskftigelsen spiller sm og mellemstore virksomheder en stor rolle .
Vi har konstateret , at nr man giver pengene til store koncerner , rationaliserer disse i frste rkke og afskaffer arbejdspladser , hvilket erhvervskonomisk set kan vre fornuftigt .
Men hver lille og mellemstore virksomhed , der opstr som ny , betyder hver gang en ny arbejdsplads .
Derfor har de sm og mellemstore virksomheder en s fremtrdende plads med henblik p de aktuelle problemer i Fllesskabet .
<P>
Jeg er blevet spurgt om , hvordan det forholder sig med PHARE- og TACIS-programmet og med henblik p Eks-Jugoslavien ?
De har selv nvnt , hvor lave procentsatserne er ved anvendelsen af disse midler .
Jeg kender vanskelighederne mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Jeg har ogs selv for nylig talt i telefon med den ansvarlige generaldirektr .
Jeg er ikke tilfreds med situationen .
<P>
Nr man tnker p , at det nu bliver vinter i Bosnien , og at arbejdet p de huse , der trnger til reparation , ikke kan sttes i gang , selvom pengene til det er skaffet til veje , s er det mere end deprimerende !
<P>
Jeg har dermed forsgt at besvare sprgsmlet fra fru parlamensmedlem Mller .
Fru Kjer Hansen , De nvner Det konomiske og Sociale Udvalg .
Vi har faktisk mtte udtale skarp kritik af dette udvalg .
Vi har kritiseret , at der er uregelmssigheder ved godtgrelse af flybilletter , at der er uregelmssigheder som flge af kumulation ved dagog mdediter og yderligere visse ting .
Vi har gjort opmrksom p de procentsatser , som vi sidste r og ret fr har beregnet for ukorrektheder i denne forbindelse .
De er betragtelig hje .
Vi har taget til efterretning , at Det konomiske og Sociale Udvalg nu har meddelt , at det har ivrksat passende modforanstaltninger og vil forlange uretmssigt betalte penge tilbage .
<P>
De sprger , hvordan det forholder sig med revisionen i Europa-Parlamentet .
Denne revision er i fuld gang .
Vi har samtaler med Deres formand og ogs med de kompetente reprsentanter for Parlamentet .
Vi vil forelgge resultatet af revisionen efter aftale med Dem i lbet af det nste r .
<P>
Hr . Le Gallou , De sprger , hvorfor vi ikke nvner den organisation , De har kritiseret , og som vi ogs kritiserer , ved navn .
Vi er i sdanne tilflde tilbageholdende med at nvne navne .
Netop nu er vi blevet indstvnet for Europa-Domstolen i en sag om erstatning p ECU 1 million , fordi vi har nvnt navnet p et privat firma i en forbindelse , som firmaet ikke finder heldig .
For s vidt er det altid et problem for os , hvor langt vi skal g , nr det drejer sig om , hvorvidt vi nvner firmanavne .
<P>
Vi kan i vrigt generelt ikke altid skrive alt det , vi ved , i beretningen , isr hvis der parallelt hermed foregr efterforskninger hos anklagemyndigheden . For p grund af den foreskrevne kontradiktoriske procedure ville vi i modsat fald advare modparten for tidligt .
Dette glder for eksempel for srberetningen om turisme .
<P>
Hr . Dankert , ogs De har bragt Det konomiske og Sociale Udvalg p tale .
Jeg har allerede svaret fru Kjer Hansen herom . Hr .
Garriga Poledo , De sprger om flgevirkningerne af fejlprocenterne .
Jeg nvnte for lidt siden kort SEM 2000 , hvor der prsteres et meget lovende arbejde , og jeg konstaterer ogs , at man i medlemsstaterne i stadig hjere grad er opmrksom p konsekvenserne .
Man m huske p , at vores revisionserklring angiver tendensen .
Nr det for eksempel i UCLAF ' s bedrageriberetning str , at der i landet X har vret s og s mange tilflde af bedrageri , som er blevet anmeldt , s beviser dette kun ved hjlp af eksempler , at den fejlprocent , vi nvner , er berettiget .
Vi nvner alts fejlprocenten , enkelte tilflde af bedrageri er s bevis p , at vores bedmmelse gr i den rigtige retning .
<P>
De spurgte ogs , hvilke konsekvenser det fr , nr 4 / 5 af alle uregelmssigheder finder sted i medlemsstaterne ?
Det er rigtigt : P den ene side har Kommissionen ansvaret for at gennemfre budgettet .
Dette er ogs p ny fastsat i Amsterdam-traktaten .
Men 4 / 5 af budgettet gennemfres de facto af medlemsstaterne , og for s vidt er det i forbindelse med denne kritik ogs medlemsstaterne , der sttes i gabestokken .
<P>
( Bifald ) Nr man i det hele taget gang p gang bebrejder Fllesskabet , at der er s og s mange procent uregelmssigheder , s m man huske p , at ved Fllesskabet er der ikke beskftiget flere mennesker end i den kommunale forvaltning i en mellemstor by .
Fllesskabets udgiftsprogrammer gennemfres af medlemsstaterne .
Generelt afhnger det af deres kvalitet , hvor ordentligt man omgs med de europiske skatteyderes penge .
<P>
( Bifald ) Hr . Mulder , De spurgte , om sknnet p ECU 3 milliarder , som der efter vores mening er blevet betalt for meget p landbrugspolitikkens omrde , angr et eller flere r .
Dette skn angr landbrugsret 1995 / 1996 .
Jeg har i gr under debatten med Dem taget ad notam , at der i de frste r af programperioden var en anden situation .
Det , vi lgger p bordet , er mske en vigtig erfaring , hvis denne politik skal viderefres i de nste r , og der i s fald skal tilvejebringes nye forskrifter .
<P>
Hr. parlamentsmedlem Holm , Deres sprgsml lyder , at nr 5 , 4 % her er behftet med alvorlige uregelmssigheder , hvordan str det s ikke til i medlemsstaterne ?
Man m huske p , at Fllesskabets budget nsten udelukkende er et budget bestende af subsidier , og at det derfor i hj grad er udsat for uregelmssigheder .
Nr som helst nogen fr tildelt penge , udvikler den menneskelige nd opfindsomhed .
Ogs den del af de nationale budgetter , der har med subsidier at gre , er i samme grad udsat for uregelmssigheder .
Det er derfor langt vigtigere at udvikle mekanismer , som gr bedrageri uinteressant , idet man f.eks. tilbyder billige ln i stedet for tilskud , frem for alt nr det drejer sig om profitable investeringer .
Jeg tror , at vi i fllesskab m gre os mange overvejelser i den retning !
<P>
( Bifald ) Hr. parlamentsmedlem Tomlinson , De har gjort opmrksom p , at det ved de egne indtgter jo ikke kan vre EU ' s skyld , nr s meget gr skvt .
De har fuldkommen ret !
Indtgterne fra told tilhrer Fllesskabet , men de opkrves udelukkende af toldforvaltningerne , som er nationale .
Toldembedsmnd er nationale tjenestemnd .
Det er yderst beklageligt , hvad De ogs selv siger , nemlig at medlemsstaternes toldforvaltninger har et elendigt samarbejde , og at de langt fra i tilstrkkelig grad udnytter den nye teknik p informationsomrdet .
Det er s meget mere besynderligt , fordi medlemsstaterne fr 10 % af toldindtgterne som vederlag for deres arbejde .
Medlemsstaterne br endelig ogs forst , at nr varer ikke fortoldes , medfrer det , at der ogs mangler andre skatteindtgter i medlemsstaterne .
Hvad det angr , m vi i get grad vinde gehr i medlemsstaterne for dette , s disse toldunddragelser ikke mere finder sted i dette omfang
<P>
Hr . Kellett-Bowman , De har delvis stillet sprgsml til Kommissionen , men ogs taget emnet frizoner op .
Frizoner er for det meste havne , hvor varer netop ankommer uden at fortoldes og eksporteres igen uden at fortoldes .
Til dels foreligger der ikke de ndvendige dokumentationer , sledes at man ikke rigtigt ved , om det virkeligt gr sdan for sig , som det er fastsat i lovgivningen .
<P>
Hr . Blak , De siger , at vi ikke har nvnt Danmark denne gang .
Det skal vi jo heller ikke ndvendigvis !
Europa er stort nok .
Danmark er naturligvis indeholdt i de samlede tal ligesom alle andre lande .
Hvad Den Europiske Investeringsfond angr , s har De fuldkommen ret .
Vi deltager kun med en tredjedel og kan derfor ikke foretage revision , sledes som De gerne s det , og som vi ogs gerne ville have det .
Jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De ville ve et tilsvarende politisk pres , s vi mske i fllesskab kunne komme et stykke videre , for immervk drejer det sig ogs om Fllesskabets penge !
Mange tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand .
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
BSE
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretning af hr . Bge for Det Midlertidige Udvalg om Opflgning af Henstillingerne vedrrende BSE ( A4-0362 / 97 ) om Kommissionens opflgning af henstillingerne fra Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE ; -16 mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen for UPE-Gruppen , B4-0525 / 97 og B4-0526 / 97 ) , for PSEGruppen , B4-0714 / 97 og B4-0715 / 97 , for V-Gruppen , B4-0716 / 97 og B4-0717 / 97 , for ELDR-Gruppen , B4-0718 / 97 og B4-0719 / 97 , for PPE-Gruppen , B4-0720 / 97 og B4-0721 / 97 , for ARE-Gruppen , B4-0722 / 97 og B4-0723 / 97 , for GUE / NGL-Gruppen , B4-0897 / 97 og B4-0898 / 97 , for I-EDN-Gruppen , B4-0899 / 97 og B4-0900 / 97 , om beretningen fra Det Midlertidige Udvalg om Opflgning af Henstillingerne vedrrende BSE .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bge">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , den 23. april besluttede Parlamentets plenarforsamling at nedstte et midlertidigt udvalg om opflgning af henstillingerne fra Undersgelsesudvalget om BSE .
Opgaven bestod i at fre tilsyn med Kommissionens opflgning af de 70 henstillinger , der var fremsat af Undersgelsesudvalget og aflgge beretning herom til Formandskonferencen i begyndelsen af november .
Vi var for s vidt ikke et nyt undersgelsesudvalg , selvom det undertiden kunne vre fristende at bne sagerne igen .
<P>
Grundlaget var Undersgelsesudvalgets henstillinger og de statusrapporter , Kommissionen fremlagde med mnedlige mellemrum .
Hvis man sammenligner den frste statusrapport fra Kommissionen fr sommerferien med det endelige kommissionsdokument , kan man konstatere , at der er sat mange ting i gang .
BSE var faktisk ikke den " act of god  , som man ville have os til at tro i Undersgelsesudvalget , men det var en utrolig blanding af forkert adfrd , managementfejl , fejlvurdering og uvidenhed , og disse fejl ligefrem skriger efter konsekvenser .
Sammenfattende kan jeg i dag sige , at overalt , hvor det drejer sig om at drage konsekvenser af betydning for forbrugerne og at fremskynde afgrelsen er vi p en god kurs .
Enten er de fremsatte henstillinger blevet gennemfrt eller sat i gang , eller Kommissionen har lovet dem inden for en fast tidsplan .
Dette , hr. kommissionsformand , er veksler p fremtiden .
De bedes indfri disse veksler , for det glder her som i forretningslivet : Den , der ikke indfrier sine veksler , kan ikke mere drive forretning !
<P>
Jeg tilfjer , at overalt , hvor vi har begivet os ind i traktatens eller traktatfortolkningernes jungle , har der i sandhed vret problemer .
Med kendskab til de meget forskellige juridiske fortolkninger i Parlamentets og Kommissionens tjenestegrene m jeg sige , at her kunne vi virkelig have nsket en mere offensiv optrden og strre mod fra Kommissionens side .
P den anden side anerkender vi absolut , at Kommissionen i nogle vanskelige sprgsml har bevget sig , endda s sent som i de allersidste minutter - jeg minder om tilsagnene om at ndre tjenestemandsvedtgten , og jeg minder ogs om det meget klare tilsagn fra Dem , hr. kommissionsformand , om som led i nyforhandlingen af den interinstitutionelle aftale at stille Dem p Parlamentets side .
<P>
Lad mig nvne nogle positive eksempler , hvor vi er kommet ind i en god udvikling .
Naturligvis er tilbagebetaling af BSE-udgifter , disciplinre foranstaltninger , administrativ sag mod Det Forenede Kongerige , sgsml p grund af hr . Hoggs manglende fremmde eller mistillidsvotummet mod de enkelte kommissionsmedlemmer s at sige de negative eksempler , der ikke er blevet fulgt op .
Srlig positivt vurderer vi resultaterne af bestrbelserne for mere gennemskuelighed og information , som omfatter Parlamentets og offentlighedens adgang til dokumenter fra den videnskabelige rdgivning , nybesttelse af de videnskabelige komiter , get medvirken af humanmedicinere .
Vi krver p dette sted , at de samme principper om benhed , klarhed og information ogs skal glde for internationale videnskabelige rd , ellers vil vi i fremtiden afvise sdanne synspunkter som forhandlingsgrundlag .
<P>
Positivt vurderer vi omorganiseringen af tjenestegrenene , opdelingen af lovgivningsarbejde p den ene side og videnskabelig rdgivning og overvgning p den anden side .
Ogs tillgsbudgettet er jo nu omsider sat p skinner .
Men jeg siger ogs her , at Kommissionen , hvis den havde handlet som et kollegium , allerede for lngst kunne have gennemfrt oprettelsen af de ndvendige stillinger ved omstrukturering af ubesatte stillinger .
Og De bedes srge for , at det uafklarede sprgsml om kontoret for veterinrinspektionen ordnes efter princippet om effektivitet og ikke efter sprgsmlet om placering .
Dette er ogs et emne , hr. rdsformand , som angr Kommissionen .
<P>
Medlemsstaternes og Kommissionens foranstaltninger og kontrolaktiviteter som led i det indre markeds muligheder var i sandhed drligt koordineret og utilstrkkelige .
Her ligger der en rkke gode forslag til forbedring , som er blevet lovet os .
Stikprver i oprindelseslandet , fysiske kontroller ved grnserne i forbindelse med forbedret information af modtagerlandet , uafhngigt af BSE , kan her vise vej ind i fremtiden .
Jeg forventer her af Rdet , at det erklrer sig parat til ogs at gre veterinrinspektionernes resultater tilgngelige for offentligheden .
Den offentlige menings pres og presset fra markederne ville i s fald have langt strre virkning end Kommissionens indledning af en eller anden traktatbrudsprocedure .
<P>
Hr. rdsformand , den uforsvarlige adfrd og af og til foragt for fllesskabsretten , der er udvist i nogle medlemsstater , skal stoppes en gang for alle . Jeg tnker isr p de utrolige begivenheder og den skdeslse adfrd ved gennemfrelsen af det pgldende direktiv om sterilisering af kd- og benmel .
<P>
Derfor kan det kun betyde , at Kommissionen i fremtiden langt hurtigere skal indlede traktatbrudsprocedure .
Den skal vise mere mod end hidtil ved anmodninger til EF-Domstolen om at udstede midlertige forbud , og principielt skal opflgende kontroller vre reglen ved konstaterede mangler , og omkostningerne skal plgges den forsmmelige medlemsstat .
<P>
Det er i overensstemmelse med gennemskueligheden , benheden og tthed p borgerne , at der med sttte fra Kommissionen i Amsterdam kunne gennemfres en udvidelse af medbestemmelsesproceduren til omrderne " dyresundhed og plantebeskytttelse  .
Dette er positivt , men samtidig forventer vi ogs , at Kommissionen ptager sig forpligtelsen til altid at udnytte fortolkningsspillerum i sprgsml om retsgrundlag til Parlamentets fordel .
Vi har talt lnge om sprgsmlet om erstatning til ofrene for denne krise .
Efter lang tids tven har Kommissionen erklret sig parat til i solidaritetens navn at tilvejebringe penge fra fllesskabsbudgettet som supplement til dem , der stilles til rdighed af medlemsstaterne , hvis medlemsstaterne ogs tager tilsvarende initiativer .
<P>
Vi betragter den lovede sttte til at samarbejde aktivt p dette omrde som det frste skridt i den rigtige retning og opfordrer den britiske regering og Kommissionen til sammen med organisationerne at drfte passende sttteforanstaltninger og aflgge rapport til os .
Det str fuldkommen klart , at roden til hele miseren har vret den fuldstndigt vanvittige anvendelse af ikke tilstrkkeligt steriliseret kd- og benmel , som tilmed endda er blevet brugt som foder til drvtyggere .
<P>
Vi har indgende belyst og klarlagt dette sprgsml i forbindelse med en international konference med forskere og eksperter .
Resultaterne finder De i beretningen .
Et egentligt funktionsdygtigt genanvendelsessystem kan kun opretholdes , hvis der i fremtiden tages hensyn til tre sikkerhedsmssige nglebetingelser : rent udgangsmateriale , kun slagteaffald fra dyr , der er tilladt som menneskefde , hjstmulige standarder i forarbejdningen og aldrig nogensinde anvendelse som foder til drvtyggere !
Her er medlemsstaternes adfrd simpelthen en skandale .
Hvis et medlemsland ngter overhovedet at gennemfre dette direktiv , skal det sttes i gabestokken !
<P>
Ogs det forbud mod bortskaffelse , som Kommissionen har udstedt , var rigtigt , men det kom rigeligt sent .
Jeg vil supplere , at vi som Parlament med henblik p problematikken omkring Kommissionens afgrelse af 30. juli om risikomateriale med denne beretning giver bde Kommissionen og Rdet en virkelig hndsrkning til , hvordan man kan komme ud af dilemmaet : trinvis ophvelse af eksportforbuddet p de klare betingelser , som er aftalt i Firenze , afklaring af hullerne i afgrelsen af 30. juli med henblik p lgemidler og mange andre uafklarede fagsprgsml .
Ls venligst beretningen meget grundigt !
Jeg tror , vi her har givet Dem nogle gode forslag .
Det er klart , at de personalemssige og disciplinre foranstaltninger ikke er blevet gennemfrt i tilstrkkelig grad .
<P>
Hr. formand Santer , vi hilser det velkommen , at De har foretaget personalemssige omrokeringer , at der har fundet en reorganisering sted .
Vi beklager , at De har ngtet at ivrkstte disciplinre foranstaltninger .
Vi str her fast p vores standpunkt , men tilsagnet om i lyset af denne erkendelse at ndre tjenestemandsvedtgten er ligeledes en veksel p fremtiden , som vi udtrykkeligt hilser velkommen .
<P>
I lige s hj grad hilser vi , hr. kommissionsformand , det tilsagn velkommen , som De endnu en gang klart har afgivet , at De ved nyforhandlingen af den interinstitutionelle aftale med Parlamentet vil arbejde for , at nationale regeringsmedlemmers fremmde i fremtiden skal vre obligatorisk .
Det er jo klart , at hvis Rdet ikke kommer , vil ansvaret udelukkende blive skubbet over p Kommissionen , og derfor har De en egen interesse i , at dette for fremtiden ndres .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , hr. formand , at vores devise skal vre : et landbrug , en landbrugsmssig drifsform byggende p princippet om bredygtighed og med tanke p generationerne , ndvendigheden af et landbrug , der er tilpasset de lokale forhold , respekt for forebyggelsesprincippet ved produktionsfremmende midler og hormoner og udarbejdelse af en kodeks for god landbrugsdrift .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet i de forlbne 16 mneder med Undersgelsesudvalget og i opflgningen af henstillingerne har gjort et forsg p igen at give sundheds- og forbrugerbeskyttelse en fortrinsstilling i det indre marked .
Men jeg advarer ogs eventuelle nysgerrige : Parlamentet er til enhver tid i stand til igen at ivrkstte en sdan procedure .
Lad derfor fortiden vre en lre for os alle !
Jeg vil bede Kommissionen om flgende : Srg for ogs i fremtiden at vre Europa-Parlamentets faste allierede , nr det glder om at stte forebyggende forbruger- og sundhedsbeskyttelse i centrum i bestrbelserne for det indre marked .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Hr . Bge , jeg tillod Dem at overskride Deres taletid som en lille anerkendelse fra formandens side for Deres glimrende beretning .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke bde Dem og hele undersgelsesudvalget under fru Roth-Behrendts ledelse for det glimrende arbejde , De har ydet gennem disse ni mneder .
<SPEAKER ID=41 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , det er muligt , at jeg er ndt til at vende tilbage til denne genersitet , men jeg hber , at jeg kan njes med den tid , der er tildelt mig , og ikke behver at tale lngere .
<P>
Kre kolleger , hr . Bge har i sin beretning givet en srdeles prcis og srdeles god fremstilling af kredit og debet i Europa-Parlamentets krav , som vi har fremsat i Undersgelsesudvalget , og vi har i dag givet en srdeles detaljeret fortegnelse over det , der er udfrt , og det , der mangler i det , som Kommissionen har prsteret i det forlbne halve r .
Jeg siger ogs p dette sted meget klart : Vi taler om Kommissionen , og jeg har aldrig lagt skjul p , at jeg langt hellere ville tale om Rdet !
Og nr vi , hvad vi alle ved , ogs har overvejet og overvejer et muligt mistillidsvotum , s var det Rdet , som fortjente dette mistillidsvotum .
Det skal siges med al tydelighed , og jeg ville have vret den frste til at sttte et sdant mistillidsvotum .
<P>
Men nr vi som Europa-Parlament i dag blandt institutionerne kun kan tale om Kommissionen og skal vurdere , hvad Kommissionen har prsteret , hvad den har prsteret i det sidste halve r , s viser den vurdering , som ogs hr . Bge har fremsat , meget klart , at pludselig fungerer det !
Pludselig er der bevgelighed , pludselig er der gennemskuelighed , pludselig udfolder Kommissionen bestrbelser .
Bestrbelser !
Et ord , som vi i den forudgende periode i de r , der er forlbet siden 1987 / 1988 , ikke har kendt i forbindelse med BSE .
Tidligere var der tvrtimod tilslring , nu har vi gennemskuelighed .
Strre kan modstningen ikke vre .
Og pludselig er anstrengelserne mulige , og det i en grad , som alle udvalgsmedlemmer i alle grupper i Kontroludvalget for seks mneder siden ville have anset for umulig .
Vi havde aldrig troet , at vi nogensinde ville komme dertil , hvor vi er .
Alle udvalgsmedlemmer har sagt , at de ikke havde troet om Kommissionen , at den kan bevge sig sdan .
Jeg selv rligt talt heller ikke .
At der skulle en trussel om et mistillidsvotum til for at stte Kommissionen i bevgelse og ogs stte den under pres , er imidlertid p den ene side beklageligt , men p den anden side ogs gldeligt , for det viser , hvad en molok som Kommissionen kan prstere , nr den er ndt til det .
<P>
Jeg gr mig imidlertid kun f illusioner om , hvorvidt der virkelig er sket en sindelagsndring i alle generaldirektorater , og jeg tvivler meget strkt p , at der ville have vret et sdant tempo og ogs en sdan intensitet i forandringen uden kommissr Boninos og hendes generaldirektorats koordinering .
Og hvis De sprger mig om min personlige mening , vil jeg sige Dem ganske klart , jeg tror det ikke !
Der er stadigvk uopfyldte krav fra Europa-Parlamentet , mske kun f , mske heller ikke de vigtigste .
Sledes mtte en erstatningsfond for prrende til ofre for Creutzfeldt-Jakobs sygdommen endnu for nogle uger siden tvinges igennem ved pres fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hr . Bge gjorde opmrksom p , at stillinger i Kommissionen , der lnge har vret ledige , tilsyneladende ikke fleksibelt og hurtigt kunne overfres til omrder , hvor de havde vret p sin plads , nemlig til generaldirektorat XXIV .
Det viser alt sammen ogs , at der er hrdt brug for det , som Kommissionen med rette har skrevet i sin fjerde statusrapport .
Den hber p , jeg forstr det i hvert fald som et hb , at Europa-Parlamentet fremover vil vre en fast besluttet allieret for Kommissionen .
Ja , det vil vi bestemt vre , men jeg tilfjer som s ofte fr : fast besluttet ja , men frem for alt vagtsom .
Vi vil vre meget vagtsomme !
Denne vagtsomhed har kollegerne i Kontroludvalget i de sidste mneder prsteret ved intensivt arbejde , og nu er det op til Europa-Parlamentets stende udvalg at sikre , at Kommissionen bliver p denne vej med ny benhed , ny gennemskuelighed og ny bevgelighed , og ikke igen bliver svnig og uopmrksom .
Jeg siger dette med en let advarende undertone , jeg vil ikke sige truende , men advarende .
<P>
De halvrsrapporter , som Kommissionen har lovet i sin fjerde statusrapport , vil bestemt vre en pmindelsesfaktor for Kommissionen , og jeg kan forsikre Dem om , hr . Santer , og jeg tror p vegne ogs af alle kolleger , at vi vil granske indholdet og ogs kvaliteten at disse halvrsrapporter meget nje .
<P>
Lad mig til afslutning takke Europa-Parlamentets tjenester for deres hurtighed og den hjlp , de har ydet os i udvalget , for den fleksibilitet , hvad mdetider og mdelokaler angr , den ukomplicerede sikring af spontane mder , hvilket heller ikke i dette Parlament er en selvflge .
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentets tjenester , isr oversttelsestjenesterne , og mit udvalgs udvalgssekretariat for det meget hrde , meget prcise og meget hurtige arbejde , uden hvilket det ikke ville have vret muligt for os at prstere det , vi har prsteret .
<P>
I frste rkke vil jeg takke hr . Bge og alle kolleger i dette kontroludvalg for det meget fair , meget kollegiale samarbejde , med hvilket det har vret en stor glde for mig at vre formand , og jeg hber , jeg har vret en nogenlunde tlelig formand !
Kun med dette kollegiale samarbejde , som vi har oplevet i dette sidste halve r , har det vret os muligt at yde dette arbejde .
Jeg er glad for , at det er slut , men jeg er ogs glad for den tid , hvor vi har kunnet bevge Kommissionen en smule , og hvor vi har kunnet samarbejde .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Fru Roth-Behrendt , jeg vil gerne deltage i Deres glde over Kommissionens tjenestegrene : det sker en gang i mellem , at de p overraskende vis udfrer deres arbejde , s det er uretfrdigt , hvis vi ikke nvner det og gr en undtagelse !
<P>
Dernst vil jeg gerne takke Dem selv personligt for det arbejde , De har udfrt som formand for udvalget .
<P>
Jeg har modtaget otte forslag til beslutninger om beretningen og foresprgslerne til Rdet og Kommissionen , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Afstemningen herom finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , kommissrer , inden jeg kommer til kernen i de sprgsml , som jeg nsker at komme ind p , vil jeg gerne understrege vigtigheden af det arbejde , som vi har udfrt i de to udvalg , frst i undersgelsesudvalget og siden i opflgningsudvalget , og uden at skamrose nsker jeg ligeledes at fremhve det gode samarbejde , der har vret i de to udvalg .
Jeg har haft den glde at vre stedfortrdende nstformand i begge udvalg , frst med Bge og siden med Roth-Behrendt .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at vi har valgt , om jeg s m sige , to store vagthunde , som skarpsindigt og klgtigt har vidst , hvornr det var vigtigt at bide , men som ogs har vidst , hvornr de skulle afst fra at angribe og i stedet give plads for en dialog .
Jeg tror , at alle vi , der har deltaget i disse udvalgsarbejder , har haft en oprigtig flelse af at gre noget nyttigt , idet vi hele tiden var klar over , at vi stod over for sprgsml , der virkelig berrte borgerne og deres interesser p tt hold .
<P>
I stedet for at g i detaljer , og eftersom vi i morgen skal afgive vores stemme , har jeg indladt mig i noget af et vovestykke , nemlig at give min stemme til kende for hvert af de sprgsml , som vi har vret inde p , og som vi alts skal afgre i morgen .
Vi skal give et klart standpunkt til kende , som vedrrer Det Forenede Kongerige , Kommissionen og Rdet .
Med hensyn til enkeltsprgsml , s som veterinrkontrol , giver jeg Kommissionen et plus for med s lille en personalestab og med s lidt ekstra hjlp at have vret i stand til at g ind i denne opgave og trde i stedet for medlemsstaternes kontrolorganer , som , m man pointere , har vist sig at vre utilstrkkelige .
<P>
Kommissionen fr ogs et minus , fordi den ikke har vret i stand til rettidigt at tage kommissr Boninos opfordring til sig om at integrere 150 nye funktionrer i veterinrinspektionen og isr for ikke rettidigt at have vret i stand til at finde de ndvendige konomiske midler til den flles handling , der blev vedtaget p Generaldirektorat V , VI og XXIV .
<P>
Med hensyn til forholdet til Det Forenede Kongerige vil jeg give et plus ikke kun for at have lagt pres p den britiske regering , som har frt til et mere massivt skub i retning af en global gennemfrelse af embargoforanstaltninger - jeg skal senere komme tilbage til virkningerne - men ogs for , at Det Forenede Kongerige er blevet klar over , hvor vigtigt det er at handle til gavn for de familier , som er blevet ramt af den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<P>
Embargokontrollen fr et minus for at vre opsigtsvkkende mangelfuld .
Vi ved godt , at det mske er umuligt at kontrollere alt , men sandheden er , at der fra Det Forenede Kongerige hver dag eksporteres store mngder af ukontrolleret kd . Det ser ud til , at der i det sidste stykke tid er blevet eksporteret 100 tusinde t ikke bare til det europiske kontinent , men isr til tredjelande .
<P>
Nedslagtningsplanen , som krer med garantier om tilfredsstillende videnskabelig sikkerhed , fr et plus . Derimod fr den indsats , som Det Forenede Kongerige har lagt for dagen i denne sag , et minus , fordi det frst om ti r vil vre muligt at bortskaffe det antal kvg , som EU har anfrt til nedslagtning , idet landet kun disponerer over treogtyve slagterier og syv forbrndingsanlg .
<P>
Med hensyn til anvendelsen af mel af animalsk oprindelse og forbuddet om at bruge det som foderstof til drvtyggere giver jeg det et plus . Vi bliver dog ndt til at finde ud af , om den slags mel nu kan bruges som dyrefoder til ikke-drvtyggere eller ej .
Det skal understreges , at denne aktion har frt til en benbar forbedring i BSEsituationen , idet der i lbet af den sidste mned kun har vret 500 tilflde i forhold til 3.000 , da det var vrst .
<P>
Den britiske regering fr et minus for stadig ikke at udvise tilstrkkelig vilje over for de familier , som er blevet ramt af sygdommen .
Endelig fr Kommissionen desvrre et minus for de manglende disciplinre foranstaltninger .
Vi indtager ikke en undskyldende holdning , da vi faktisk uden at lgge fingrene imellem havde placeret ansvaret hos seks tjenestemnd , men ingen af dem er blevet ramt af disciplinre foranstaltninger , hvilket vi beklager meget dybt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med p vegne af Den Socialistiske Gruppe at rose Det Midlertidige Udvalg for dets arbejde . Jeg vil specielt fremhve ordfreren hr .
Bge og formanden fru RothBehrendt , men jeg vil ogs lyknske alle de vrige medlemmer , der deltog i dette eksemplariske stykke arbejde . Det er vigtigt , fordi det viser , at Europa-Parlamentet er blevet myndigt , hvad angr overvgning og undersgelse af samt kontrol med Kommissionen , hvilket er en af dens grundlggende opgaver .
Vi viser nu , at vi kan klare denne opgave .
Derfor vil min gruppe gerne sende en varm tak til de pgldende medlemmer .
<P>
Ingen , der har lst beretningen , kan vre det mindste i tvivl om den serisitet , hvormed man er get til opgaven .
Det er det samme stykke kvalitetsarbejde , som vi s fra det frste undersgelsesudvalg , og som resulterede i de henstillinger , som Det Midlertidige Udvalg har gennemget .
Kombinationen af Undersgelsesudvalget og det opflgende arbejde fra Det Midlertidige Udvalg lover godt for vores fremtidige rolle i denne henseende .
<P>
Det giver mig en vis personlig tilfredsstillelse , at Det Forenede Kongeriges nye landbrugsminister som en af sine frste handlinger efter parlamentsvalget den 1. maj tilbd at mde op her i Parlamentet for at tale til Det Midlertidige Udvalg i modstning til hans forgnger , der ngtede dette .
Ved at mde op i Palamentet erkendte han den britiske regerings ansvar for hele denne BSE-krise .
Det ndrede tonen i debatten med den britiske regering , og det hilser jeg velkomment ..
<P>
Jeg anerkender Kommissionens enorme engagement i det arbejde , der skal gres for at fuldfre henstillingerne fra det oprindelige undersgelsesudvalg .
Jeg glder mig over hr . Santers og hans kollegers benhed i diskussionerne .
Hr . Bge og fru Roth-Behrendt har kommenteret , hvad der mangler at blive gjort , og jeg siger ikke , at alt er i orden .
Vi er klar over , at der stadig er mangler , specielt inden for de fem omrder , hvor der stadig er noget arbejde , der skal gres frdigt .
Sknt jeg er overbevist om , at Kommissionen ikke forventede lutter ros fra vores side , br vi alligevel rose den for det engagement , den har udvist i arbejdet med Det Midlertidige Udvalg .
<P>
Der er stadig mangler , som mine kolleger vil tale om senere i dag .
Men det er ikke nogen drlig bedrift at have behandlet 70 henstillinger , og det br vi glde os over .
Her i Parlamentet har vi holdt je med , og vil vi fortsat holde je med , hvad der foregr - det vil sige , hvordan Kommissionen reagerer p henstillingerne fra Det Midlertidige Udvalg og det oprindelige undersgelsesudvalg via de stende udvalg .
Det er nu deres opgave at overtage dette arbejde .
Hvis der er en vsentlig mangel - og fru Roth-Behrendt har allerede nvnt det - s er det det faktum , at vi ikke har kritiseret Rdet i vores beslutning .
Det str klart , at Rdet p nogle omrder , hvor Kommissionen har sgt at fre Undersgelsesudvalgets henstillinger ud i livet , ikke har vret behjlpeligt , snarere tvrtimod .
Vi br tage det op her i Parlamentet .
Hr . Bge ppegede , at de nationale regeringer ikke lever op til deres ansvar .
<P>
Vi giver ikke Kommissionen en helt ren sundhedsattest , og vi bevarer vores kritik .
Men med de fremskridt , der er gjort i 70 af henstillingerne , er det min gruppes opfattelse , at Kommissionen har reageret , og at vi for vores vedkommende ikke br fremstte et forslag om mistillidsvotum i denne anledning .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , det betingede mistillidsvotum viste sig at virke .
Kommissionen har bevget sig , men hvad der ogs er meget vigtigt , Europa-Parlamentet har selv ptaget sig et ansvar .
Den mde , den lovgivningsmssige kontrol er udfrt p i eksemplet BSE , er uden fortilflde i Europa-Parlamentets korte historie .
Nr vores formand siger , at pludselig udfolder Kommissionen bestrbelser , pludselig er der benhed , og pludselig er der bevgelighed , s har det lige netop noget at gre med , at vi fra Parlamentets side ved dette blide pres , men ogs via indsigten i det gode arbejde i BSE-Undersgelsesudvalget , har tvunget Kommissionen til at g ind p Parlamentets krav .
Et af disse krav bestod jo i , at der skulle finde en adskillelse sted mellem Kommissionens lovgivningsarbejde og kontrolfunktionen .
Det er sket , men vi m ikke glemme , at den egentlige lovgivningsmssige kontrol udgr fra Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at det , der nu er sket i Undersgelsesudvalget og i Kontroludvalget , i grunden er det normale arbejde for et sdvanligt parlament .
Jeg beder derfor ogs dette Parlament om , at det ptager sig et ansvar , og at det ogs i fremtiden varetager Parlamentets rolle i mindre grad med radikale udtalelser udadtil - det siger jeg ogs henvendt til min egen gruppe og ogs til den socialistiske gruppe - og i hjere grad med konsekvente krav indadtil og med konsekvent arbejde .
I s fald vil Kommissionen vise bevgelighed .
<P>
Mange tak til kommissr Fischler , kommissr Bonino , hr . Reichenbach - det har vret et godt samarbejde .
Jeg tror , at vi alle som helhed har draget nytte af det , og at vi alle gr ud fra , at vi ikke falder tilbage under den standard , som vi har net . Ved flles arbejde vil vi historisk trnge dette historiske unikum Rdet , som samtidig er udvende og lovgivende magt - Montesqieu ville vende sig i sin grav - tilbage og komme frem til et normalt parlamentarisk arbejde og lovgivningsarbejde , hvori vi alle har vores ansvarlige plads .
<SPEAKER ID=46 NAME="Kofoed">
Hr. formand , vi kan i dag konstatere , at det var rigtigt at nedstte et opflgningsudvalg .
Vi fik indblik i , hvad Kommissionen havde foretaget sig , og hvad den ikke havde foretaget sig .
Groft sagt kan vi sige , at to tredjedele af Parlamentets henstillinger er blevet opfyldt .
Det var faktisk mere , end vi havde forventet .
Jeg skal kort nvne nogen af dem .
Vi fik gjort bekmpelsen af BSE mere gennemskuelig , vi fik en omfattende informationspolitik , sledes at vi kunne sprede oplysninger om forskningsresultater p dette omrde , hvilket var meget vigtigt .
Vi fik ogs en styrkelse af de nationale myndigheders inspektion p det veterinre og sundhedsmssige omrde , hvilket desvrre viste sig at vre meget ndvendigt .
Vi fik vedtaget bedre systemer for transport af fdevarer i Unionen , men de er endnu ikke frdigudviklet .
<P>
Selvom udvalgsarbejdet er slut , m vi desvrre konstatere , at det er BSE-sygdommen ikke .
Men der er tegn p , at sygdommen ebber ud i lbet af 4-6 r , forudsat at de programmer , der er vedtaget , bliver overholdt .
Nu er det jo ofte sdan , at nr man frst har fet en epidemi , s vnner man sig til den , og s svkkes interessen for bekmpelsen .
Man er ikke s agtpgivende mere .
Derfor er det meget vigtigt , at de regler , vi har lavet , bliver fulgt op , sledes at der ikke sker en sdan svkkelse af interessen under bekmpelsen af BSE-sygdommen .
I Unionen har vi tradition for , at vi regionaliserer epidemier for bedre at bekmpe dem .
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om at leve op til den henstilling , vi har rettet til den i udvalget , om at forsge at lave en regionalisering af BSE , sledes at de omrder , hvor der ikke har vret BSE , og som opfylder reglerne med hensyn til identifikation af kalve og ker , bliver erklret BSE-fri af den simple og enkle grund , at man dermed animerer BSE-omrderne til at styrke bekmpelsen af denne sygdom .
Det er mit nske , at man fortstter denne tradition og flger henstillingen op .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg p en mde beklager , at det var ndvendigt at nedstte dette udvalg , men p den anden side m jeg erkende , at nr man har en s tung organisation som Kommissionen , s er det nogen gange ndvendigt at angribe den for at f den til at gre sit arbejde bedre .
En regering kan man afstte , og man kan lgge politisk pres p den , men Kommissionen er en mrkelig blanding af regering og administrativt organ .
Derfor har det desvrre vist sig at vre ndvendigt at lgge pres p den for at f den til at gre sit arbejde bedre , og det er forelbig lykkedes .
Jeg vil ikke hbe , at det i den nrmeste fremtid bliver ndvendigt at nedstte endnu et undersgelsesudvalg .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , efter et rs stdig og hrd indsats fra medlemmerne i Parlamentets Undersgelsesudvalg om BSE kan vi nu se , hvad der er gennemfrt og om der er sket nogle vsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed og forbrugerne .
Der kan konkret peges p flgende punkter , som vi ikke br glemme i fremtiden .
<P>
For det frste er det uden tvivl lykkedes Europa-Parlamentet med sin beslutning af 19. februar 1997 at befste sin position , sledes at det nu har en mere vsentlig kontrolbefjelse over for Kommissionens handlinger .
<P>
For det andet kan det fastsls , at medlemsstaternes og Kommissionen handlinger med hensyn til det indre marked ikke var korrekte , og at de derfor ikke var i stand til at sikre den offentlige sundhed p tilfredsstillende vis .
<P>
For det tredje er det absolut ndvendigt , hr. kommissionsformand , at Kommissionens veterinrkontroltjeneste bliver mere effektiv , lige som det i fremtiden m sikres , at dens tjenestegrene arbejder mere korrekt og mere virkningsfuldt hvad angr Kommissionens befjelser , informationsstrmme , sikring af hurtig og effektiv handel p det lovgivningsmssige og politiske niveau samt overholdelse af traktaterne .
<P>
For det fjerde er en mere effektiv koordinering , hr. kommissionsformand , og samarbejde mellem de forskellige tjenestegrene og mellem medlemsstaterne et vsentligt fundament - sammen med udarbejdelse og gennemfrelse af de ndvendige fllesskabsprogrammer og -strategier i denne sektor - til sttte for beskyttelsen af den offentlige sundhed og forbrugerne
<P>
For det femte m der ikke i produktionen af foder til dyr anvendes rester af slagtedyr , der betragtes som uegnet til menneskefde .
<P>
For det sjette br foder fremstilles under streng overholdelse af sikkerhedsforskrifter og regler for forarbejdningen .
<P>
For det syvende br Kommissionen fremover , hr. kommissionsformand , med udgangspunkt i de til enhver tid gldende videnskabelige resultater arbejde mod det hjest mulige beskyttelsesniveau for den offentlige sundhed og forbrugerne , navnlig i foderproduktionssektoren .
<P>
For det ottende er det ndvendigt , at Kommissionen aktivt overvger omstning og gennemfrelse til national lovgivning af fllesskabsretten i medlemsstaterne og fremstter forslag til forbedring af systemerne for kontrol med og eksport af kd og andre foderstoffer fordi en effektiv forbrugerbeskyttelse afhnger af gennemfrelse af forebyggende kontroller og ikke efterflgende , nr sygdommen frst er brudt ud , som det var tilfldet med BSE .
<P>
For det niende har Kommissionen rettet sig efter mange af Undersgelsesudvalgets henstillinger , men ikke i alle tilflde p samme tilfredsstillende mde .
Der er fem henstillinger , som slet ikke er blevet fulgt .
For eksempel henstillingen om undersgelser af handlinger , der er foretaget af bestemte af Kommissionens ansatte , henstillingen om erstatning til de skadelidte som flge af BSE og henstillingen om administrative skridt over for Det Forenede Kongerige : dette er tre af Europa-Parlamentets henstillinger , som Kommissionen har valgt overhovedet ikke at reagere p .
Det skal i denne forbindelse tilfjes , at undersgelser udfrt efter afslutningen af Undersgelsesudvalgets arbejde har vist , at der findes en nr forbindelse mellem BSE i kvg og en variant af Creutzfeld-Jacob-sygdommen .
Denne sygdom er usdvanlig voldsom og stiller ofrenes familier i en tragisk situation med en sygdom , hvis endelige antal ofre endnu ikke er kendt , da der stadig findes mennesker , hvor sygdommen endnu ikke har vist sig .
<P>
Jeg vil gerne , hr. kommissionsformand , minde Dem om Deres forpligtelse til at lade enhver retsakt , forordning , direktiv eller program , som skal bringes for Europa-Parlamentet og har forbindelse med sundhedsbeskyttelse flge proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at denne dramatiske krise , der har frt menneskelige tragedier med sig og haft sociale og konomiske flger for det indre marked , og hvor det har vist sig , at svel Rdet og Kommissionen som Det Forenede Kongerige har et ansvar , br f os til omsider at handle effektivt og lgge retorikken p hylden .
Handle , hr. kommissionsformand , ud fra det princip , at beskyttelsen af de europiske borgeres sundhed tilkendes den allerhjeste prioritet i Den Europiske Union og derfor tillgges langt strre betydning end de vrige aspekter af det indre marked .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , hr . Bge , der som formand for BSE-Undersgelsesudvalget beviste sin grundighed , har i dag fremlagt denne udmrkede betnkning fra Opflgningsudvalget , og jeg nsker tillykke med dette , men jeg beklager , at min gruppe , Radikal Alliance , var udelukket fra dette Udvalg som flge af et ikke srlig glorist proceduremssigt hokuspokus-nummer .
<P>
For seks mneder siden afslrede Undersgelsesudvalget nogle alvorlige fejl i behandlingen af krisen .
Vi var 118 parlamentsmedlemmer , der mente , at dette burde medfre et forslag om mistillidsvotum .
Som det vil sig i et demokrati , faldt det ikke ud p denne mde , og vi skal derfor i dag drage de politiske og institutionnelle konklusioner af hr . Bges betnkning .
Det er rigtigt , at der allerede er gjort meget , men situationen viser , at der stadig er meget at gre .
<P>
P Parlamentets opfordring har Europa-Kommissionen ivrksat en rkke reformer , der udgr nogle betydelige fremskridt .
Forbrugerne er dog stadig bekymrede og den seneste svindel i Belgien viser , at vanskelighederne endnu ikke er overstet .
Den Europiske Union er stadig ikke udstyret med instrumenter , der giver mulighed for at hndtere en krise af denne art eller for at undg andre , idet en krise som denne uundgeligt vil ske igen .
Kommissionen skal sledes p forhnd udstyre sig med effektive mekanismer til styring af de generelle risici , og vi tager de anstrengelser , som den helt tydeligt gr p dette omrde , til efterretning .
<P>
Alt for mange sprgsml er dog stadig uden svar og mange svar er utilstrkkelige .
Hvor er de store mngder ubearbejdet mel , der er potentielt forurenet ?
Foregr oplagringen under forsvarlige forhold ?
Giver kontrollen en egentlig sikkerhed ?
Hvorfor fortstter man med at genanvende syge dyr ?
Hvorfor anvender visse medlemsstater ikke altid EF-lovgivningen ?
Hvem skal yde erstatning til ofrenes familie ?
Hvorfor bliver de ansvarlige , der udpeget , ikke stillet til ansvar , uanset om det drejer sig om medlemsstater eller embedsmnd ?
<P>
Denne krise har medfrt en anden , nemlig en krise i de europiske borgeres tillid til medlemmerne af dette Parlament .
Den Europiske Union har for nylig vret rystet af en alvorlig krise , men skal den ogs betale prisen i stedet for de egentligt ansvarlige ?
<P>
Vi er forpligtet til at srge for , at Kommissionen frer sit arbejde til ende .
Hvis dette ikke var tilfldet , ville jeg hbe , at den politisk korrekte konsensus , der hersker i denne forsamling , endelig ville falde til jorden , og at vores Parlament , der er begyndt at stramme sig an , vil kunne trffe de forndne beslutninger i vores medborgeres interesse , for ellers vil den ultraliberale maskine nok kunne indfre sit herredmme .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Tak , hr. formand . P vegne af min gruppe vil jeg lyknske fru Roth-Behrendt , som det har vret min fornjelse at lre at kende i forbindelse med udvalgsarbejdet , hr .
Bge , som jeg allerede havde fornjelsen at kende , fordi han var formand for det forrige Undersgelsesudvalg , og ogs mine kolleger med det store arbejde , de har udfrt .
Endelig vil jeg nvne hr .
Reichenbach som symbol p Kommissionens deltagelse og samarbejde , alts alle hans kolleger , som kontinuerligt har deltaget i vores arbejde .
<P>
Det er ndvendigt at vurdere Undersgelsesudvalgets og Opflgningsudvalgets arbejde samlet .
Det er ndvendigt at tage hensyn til , at siden Undersgelsesudvalget afsluttede sit arbejde , er der kommet klare beviser p en sammenhng mellem den nye variant af Jakob-Creutzfeldts sygdom og BSE , hvilket ger alvorligheden af det ansvar , der er defineret af Undersgelsesudvalget .
Endvidere blev overtrdelsen af embargoen mod britisk oksekd ogs kendt efter offentliggrelse af Undersgelsesudvalgets betnkning .
I denne forbindelse havde Opflgningsudvalget ikke mandat til at undersge nye ansvarsomrder eller ndre Undersgelsesudvalgets vurderinger .
<P>
De efterflgende anbefalinger kan vurderes mere med hb end med tilfredshed .
Ganske vist er der taget nogle skridt i den rigtige retning med hensyn til forbrugerbeskyttelse , og der er skabt nye administrative enheder .
For jeblikket kan min gruppe dog kun hbe p , at alt fungerer tilfredsstillende .
Vi har beviser p de forvridninger , der kan opst i beslutningstagningsprocessen , og ogs p driftsproblemer .
<P>
I Opflgningsudvalgets betnkning er der blandt de anbefalinger , som er blevet fulgt , flere , der kun er blevet delvist fulgt , eller hvis overholdelse krver lfter fra Kommissionen .
Jeg tror , at Parlamentet alvorligt m drfte en metode til kontrol og vurdering af disse forhold .
Hvad angr de anbefalinger , som ikke er blevet fulgt , m en fllesnvner fremhves : Enten har alle institutionel karakter , eller ogs har forhindringerne for deres gennemfrelse institutionel oprindelse .
Blandt de anbefalinger , som ikke er blevet fulgt af Kommissionen , vil jeg gerne fremhve mangelen p disciplinrmidler over for alvorlige overtrdelser udfrt af nogle tjenestemnd , og med dette mener jeg , at ndvendigheden af at korrigere dem ikke berettiges - efter min opfattelse i forholdet til Parlamentet - ved en inkvisitorisk holdning , snarere tvrtimod .
<P>
Under alle omstndigheder er det indlysende , at ikke alle Undersgelsesudvalgets anbefalinger har samme betydning .
Og nogle af dem har afgrende betydning p lovgivningsmssigt plan med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger for risiko- og kontrolmaterialer , som endnu for det meste ikke er blevet gennemfrt .
Der opstr stadig fejl i f.eks. anvendelsen af risikomateriale til fordel for medicinalindustrien .
<P>
Jeg m tilst , at jeg i de to udvalg - Undersgelsesudvalget og Opflgningsudvalget - er get fra at have en meget kritisk holdning over for Rdet til at have den over for medlemsstaternes opfrsel .
Men Rdet m optrde meget mere aggressivt for at f staterne til at opfylde fllesskabsreglerne .
<P>
Det er klart , og hermed vil jeg slutte , at mange af de fremskridt , der er net , er sket som flge af pres fra Parlamentets side .
Det ville derfor vre grundlggende fra nu af at standardisere ud fra en total gennemskuelighed i de normale forhold mellem Parlamentet og Kommissionen .
Min politiske gruppe , som er hbefuld , og som gerne ville have haft en helt igennem tilfredsstillende vurdering , mener , at denne modsigelse kun kan lses , hvis Kommissionen nste r opfylder alle sine lfter .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg vil gerne allerfrst takke vores ordfrer , hr . Bge , for hans arbejde , men ogs for at have vret srdeles lydhr og for at vret til rdighed for alle Udvalgets medlemmer .
<P>
Vores gruppe har med hensyn til beretningen fra Opflgningsudvalget fremlagt et meget kort beslutningsforslag , idet det kun indeholder syv afsnit .
Det er dog tilstrkkeligt til at definere vores holdning og give udtryk for vores vilje .
<P>
For det frste er vi fast besluttet p at sttte vores ordfrers forslag til konklusion om ndvendigheden af at sikre gennemsigtigheden inden for Kommissionen .
I denne sag har det strste problem sledes vret denne vilje til at dysse den skaldte " kogalskabssag  ned , og dette som vi alle ved med henblik p at undg forhindringer ved gennemfrelsen af det indre marked , ratifikationsprocessen vedrrende Maastricht-traktaten og sikkert ogs - desvrre - for at tilfredsstille andre skammelige interesser .
<P>
Hvad angr Opflgningsudvalget kan vi kun beklage , at Parlamentet ikke har valgt en mere effektiv procedure ved at afvise at give Opflgningsudvalget status som Undersgelsesudvalg .
Jeg er med andre ord bange for , at vores konklusioner ikke har den forndne og tilstrkkelige juridiske tyngde til at tvinge Kommissionen til at ndre handlemde og adfrd .
<P>
I tredje afsnit i vores resolution kritiseres de ndringer , der tilfres Amsterdam-traktaten - som jeg gerne vil minde om er ved at blive ratificeret - i artikel 100A , idet den nye ordlyd klart privilegerer enhedsmarkedet fremfor de europiske forbrugeres helbred .
Og jeg vil gerne minde om , at det var takket vre den davrende franske landbrugsminister , hr . Philippe Vasseur , at det var muligt at gennemfre en embargo mod britisk oksekd .
I sin nye udgave giver artikel 100A , stk . 4 , ikke lngere mulighed for at anvende denne metode uden at pkalde os Kommissionens og Domstolens vrede .
<P>
I femte afsnit i vores resolution prciseres det , at vi nsker at f oplyst konsekvenserne af den nye flles landbrugspolitiks udvikling , sledes som den beskrives i Agenda 2000 , og konsekvenserne af de internationale aftaler , navnlig aftalerne inden for rammerne af WTO om kvaliteten af de landbrugsprodukter og fdevarer , der leveres til forbrugerne .
<P>
Alt tilskynder sledes de europiske landbrugere til at forbedre produktiviteten , selvom de inderst inde ikke nsker dette .
De skal forvalte en virksomhed , og denne virksomhed er ofte deres og deres families eneste indkomstkilde .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg gerne ppege , at vores gruppe forbeholder sig retten til at fremstte et forslag om mistillidsvotum i lbet af mdeperioden i november 1998 , det vil sige om et r dag for dag , hvis Kommissionen ikke tager hensyn til konklusionerne i vores to beretninger , nemlig beretningen fra Undersgelsesudvalget og beretningen fra Opflgningsudvalget .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vores tidligere kollega , Philippe de Villiers , i starten af denne sag allerede havde truet Kommissionen med et forslag om mistillidsvotum .
Som De har kunnet konstatere , skete dette nogle mneder senere .
Vi holder , hvad vi lover . Det glder vores trovrdighed og selvflgelig , hr. formand for Rdet , Deres egen trovrdighed .
<SPEAKER ID=51 NAME="Boden">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , Luxembourg har altid vret overbevist om Europa-Parlamentets vigtige rolle i Fllesskabets dagligdag og har derfor aldrig sparet p sine bestrbelser for , hver gang det havde formandskabet for Rdet , at fre en intens og konstruktiv dialog med Deres Parlament .
Vi finder dette s meget des mere ndvendigt i dag , at emnet for debatten er srdeles vigtigt og flsomt .
<P>
Jeg vil i mit indlg bestrbe mig p at gre status , hvilket ndvendigvis skal vre kortfattet men samtidig s fuldstndigt som muligt , over Rdets forhandlinger om BSE-problemet , navnlig efter den beslutning , De vedtog den 19. februar i r som konklusion p Undersgelsesudvalgets arbejde .
Jeg vil ligeledes gerne benytte mit indlg til at besvare forskellige mundtlige foresprgsler til Rdet .
<P>
Jeg tror , at det generelt ville vre p sin plads at understrege , at Rdet ud over at tage hensyn til de berettigede , konomiske eller sociale bekymringer , der opstr i betragtning af det store antal mennesker , hvis tilvrelse afhnger af kvgbranchens overlevelse , hele tiden og inden for dets lovmssige kompetence har handlet og fortstter med at handle p grundlag af to principper .
Frst og fremmest at man br sikre beskyttelsen af folkesundheden og dermed faststte regler , der gr det muligt at sikre levnedsmidlernes kvalitet og sikkerhed .
For det andet at enhver aktion br bygge p de bedste og allerseneste videnskabelige beviser .
<P>
Rdet er enig med Europa-Parlamentet og ordfrer Bge i at anerkende , at det er ved at handle i fuld gennemsigtighed , klarhed og ansvarlighed , at man kan bidrage til at genskabe de europiske borgeres tillid til vores institutioner og dermed forsikre forbrugerne i Unioen og tredjelandene om grundigheden i de foranstaltninger , der er truffet p europisk plan for at beskytte folkesundheden .
<P>
Ud over behovet for de lovgivningsmssige bestrbelser med hensyn til levnedsmidlers kvalitet og sikkerhed anerkender Rdet ligeledes , at det er srdeles vigtigt at have et effektivt kontrolsystem , navnlig til bekmpelse af svindel .
<P>
Det er desuden klart , at kampen mod BSE ud over den veterinre og fytosanitre lovgivning skal udvides til at omfatte forskning og forebyggelse af de forskellige former for BSE .
<P>
Efter forekomsten af BSE og isr efter de seneste videnskabelige opdagelser , der har pvist en mulig forbindelse mellem BSE og Creutzfeldt-Jakobs sygdom , har Rdets aktion i sine foreskellige sammenstninger taget sigte p alle disse aspekter .
<P>
Lad os starte med Rdet ( landbrug ) , der har vedtaget en hel rkke foranstaltninger p fdevareromrdet , det veterinre omrde og det fytosanitre omrde samt regler gldende for dyr .
<P>
Blandt de vigtigste resultater , man har opnet , fortjener to beslutninger isr at blive understreget .
For det frste Rdets vedtagelse af forordningen om identifikation og registrering af kvg og om mrkning af oksekd og oksekdsprodukter , der isr skal gre det muligt at sikre sporbarhed af oksekdprodukterne og sledes en effektiv kontrol .
For det andet Kommissionens beslutning af juli sidste r som flge af Rdets drftelser om at forbyde anvendelsen af det specificerede risikomateriale , isr inden for menneske- og dyrefde .
I denne beslutning har forsigtighedsprincippet spillet en afgrende rolle .
<P>
Desuden vil jeg , uden at pst at vre udtmmende , gerne ppege forskellige foranstaltninger ssom forbuddet mod hormoner og derivater deraf inden for kvgopdrt , certificering af dyr og dyreprodukter , beskyttelse af kalve , sundhedspoliti for handel med kvg inden for Fllesskabet .
Ved at vedtage disse forskellige lovgivningstekster har Rdet i vidt omfang taget hjde for Europa-Parlamentets holdning .
<P>
Med hensyn til embargoen mod eksport af britisk oksekd er De alle bekendt med de beslutninger , der blev truffet p Det Europiske Rds mde i Firenze .
Rdet ( landbrug ) informeres regelmssigt om situationens udvikling og om arbejdet vedrrende det britiske program for certificerede kvghold .
<P>
Tiden er stadig ikke inde for Rdet til at udtale sig om en eventuel lempelse af denne embargo .
Vi vil gre dette , nr Kommissionen mener , at betingelserne er til stede og fremlgger formelle forslag derom .
Jeg kan p dette punkt bekrfte , at de beslutninger , der blev truffet p Det Europiske Rds mde i Firenze om de gldende kriterier og de procedurer , der skulle flges , respekteres fuldt ud .
<P>
Sprgsmlet om kontrol , og isr om de huller i systemet , som de seneste tilflde af svindel har pvist , udgr en alvorlig bekymring for befolkningen , for Europa-Parlamentet og ligeledes for landbrugsministrene , der har behandlet dette emne under mit formandskab .
Vi er alle klar over , at det er illusorisk at tro , at man fuldstndigt kan afskaffe kriminelle aktiviteter , der hovedsagelig bekmpes af de retsmyndigheder .
Landbrugsministrene har dog alle vret enige om at bekrfte deres vilje til at gre alt , hvad der er i deres magt , til bde p nationalt og fllesskabsplan energisk at kmpe mod svindel .
Det er derfor , at vi ud over vedtagelsen af strengere nationale regler har givet vores fulde sttte til Kommissionen , nr den har givet udtryk for at ville forstrke det eksisterende kontrolsystem .
<P>
Hvad angr hormoner sttter Rdet udtrykkeligt Kommissionens aktion inden for rammerne af WTO , idet vi mener , at Fllesskabet har ret til at faststte det niveau for beskyttelse af folkesundheden , som det finder passende , og dermed forbyde anvendelsen af stoffer , der betragtes som farlige for folkesundheden .
<P>
P forskningssiden er der opnet et vigtigt resultat for at forbedre samarbejdet og koordineringen af forskningsarbejdet inden for BSE i kraft af en flles beslutning fra Rdet og Europa-Parlamentet p baggrund af ekspertrapporten fra professor Weissmann , der omfatter en ekstra bevilling p ECU 35 millioner til forskning inden for BSE , vacciner og virusinfektioner inden for rammerne af det fjerde rammeprogram for forskning og udvikling .
Med denne beslutning ges forskningsmidlerne til ECU 50 millioner .
<P>
For s vidt angr Rdet ( sundhed ) vil jeg gerne ppege , at dets konklusioner om BSE understreger , at det er ndvendigt at give den hjeste prioritet til beskyttelsen af folkesundheden og at trffe alle relevante foranstaltninger for at eliminere risikoen for overfrelse af BSE .
Rdet ( sundhed ) er fast besluttet p at fortstte en njagtig registrering af de forskellige tilflde af Creutzfeld-Jacobs sygdom og at samle og analysere alle disse oplysninger p europisk plan .
Det vil srge for , at tilfldene af BSE meddeles p passende vis .
Rdet agter i vrigt at tage alle disse sprgsml op p sit mde den 4. december i r .
<P>
Mine damer og herrer , vi har med stor interesse lst Kommissionens meddelelse om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed samt grnbogen om de generelle principper for Den Europiske Unions levnedsmiddellovgivning .
Det luxembourgske formandskab har i sit handlingsprogram klart angivet , at det ville lgge stor vgt p levnesmiddelsikkerhed .
Det har derfor anmodet Rdet om p dybtegende vis at deltage i den store offentlige debat , som disse dokumenter fra Kommissionen giver anledning til .
Inden slutningen af ret vil disse dokumenter vre blevet undersgt af de kompetente ministre inden for landbrug , det indre marked , forbrugerne og sundhed .
Ministrene med ansvar for landbrug og forbrugere har allerede foretaget denne undersgelse og har erkendt , at beskyttelsen af folkesundheden og bestrbelserne p at opn det hjeste sikkerhedsniveau for levnedsmidler skal have den hjeste prioritet i den europiske lovgivning .
<P>
Hr. formand , kogalskabskrisen er en begivenhed , der gr strkt indtryk ikke alene p den offentlige mening men ligeledes p de beslutningstagere som vi er , og som stiller sprgsmlstegn ved bde holdninger og adfrd .
Hvis der er noget , som vi kan og skal lre ved denne krise , er det , at det ikke er muligt effektivt at beskytte folkesundheden og udvikle et bredygtig landbrug uden at konstant at forsge at opn en harmonisk integration af landbruget og naturen .
At lgge bnd p og gribe ind naturen vil i sidste instans bringe landbruget selv i fare .
<P>
Denne strre og strre bevidsthed , der ges for hver dag , der gr , inspirerer landbrugsministrenes drftelser om Agenda 2000 .
Vi skal allerede i dag eller i morgen vedtage vores flles indstillinger om den flles landbrugspolitiks fremtid .
Vi agter i denne kontekst at bekrfte og forsvare en identitet for det fremtidige europiske landbrug , der navnlig skal vre i stand til at vedligeholde landskabet , bevare det naturlige milj og isr at tage hjde for forbrugernes bekymringer og krav med hensyn til levnedsmidlernes kvalitet og sikkerhed , miljbeskyttelse og beskyttelse af dyrenes velfrd .
Vores mlstning er at sikre bredygtige produktionsmetoder inden for landbruget og produktion af sikre og sunde fdevarer .
<P>
Ved at bekrfte denne identitet for det europiske landbrug , som det nsker at styrke og udvikle i kraft af reformer , der skal ivrksttes , nsker Rdet ligeledes at sende et klart og entydigt signal til de lande , der sger om optagelse i Den Europiske Union , om , hvorledes deres landbrugspolitik skal orienteres for at fremme denne optagelse .
Rdet har med udsigten til de kommende multilaterale forhandlinger med WTO desuden villet understrege behovet for at anvende en offensiv strategi beregnet p at bevare Europas muligheder for en udvikle et landbrug , der lever op til dets karakteristika og meget hje normer for kvalitet og sikkerhed .
<P>
Endelig , hr. formand , og for at besvare de mundtlige foresprgsler fra de forskellige politiske grupper , vil De sikkert kunne forst , at det i dag ikke er muligt at tage stilling til konklusionerne i beretningen fra Det Midlertidige Udvalg om Opflgning af Henstillingerne vedrrende BSE , idet Rdet ikke har haft den forndne tid til at behandle denne beretning .
<P>
Generelt vil jeg gerne sige , at Europa-Parlamentet og Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde og at Rdet i et meget stort omfang har taget hjde for Europa-Parlamentets holdning i forbindelse med sine drftelser af Kommissionens forslag for at flge op p Deres henstillinger fra februar i r .
Jeg har ingen grund til at tvivle p , at dette ogs vil vre tilfldet for de forslag , som Kommissionen vil fremlgge som flge af Deres konklusioner fra i dag .
<P>
Jeg har for mit vedkommende taget henstillingerne fra de rede parlamentsmedlemmer i forbindelse med BSE-undersgelsen til efterretning og jeg vil ogs tage Deres bemrkninger under dagens debat til efterretning .
Jeg agter at forelgge disse henstillinger og konklusionerne fra Deres debat for Rdet .
<P>
Inden jeg slutter vil jeg gerne komme ind p to aspekter i forholdet mellem Parlamentet og Rdet .
Deres Parlament havde p grundlag af det arbejde , der blev udfrt af BSE-Undersgelsesudvalget , anmodet om en styrkelse af sine befjelser , herunder med hensyn til de aspekter i landbrugspolitikken , der berrer eller kan berre beskyttelsen af sundheden eller levnedsmidlernes kvalitet .
Der er p dette omrde ligeledes opnet betydelige fremskridt , hvilket De i vrigt ogs har understreget .
Amsterdam-traktaten har sledes p betydelig vis ndret Europa-Parlamentets lovgivende rolle , bl.a. p dette omrde , som ligger Dem meget p sinde .
Artikel 129 er sledes blevet ndret for at tage hensyn til Deres anmodninger .
Isr er der som en dispensation for artikel 43 fastsat en flles beslutningsprocedure for vedtagelse af veterinre og fytosanitre foranstaltninger med en direkte mlstning om at beskytte folkesundheden .
Det luxembourgske formandskab glder sig meget over denne udvikling , som det anser for meget positiv .
Vi er overbevist om , at dette vil bidrage til i endnu strre grad at forbedre og udvikle fllesskabslovgivningen med hensyn til beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Hvad angr Rdets og medlemsstaternes deltagelse i BSE-Undersgelsesudvalgets arbejde og de bekymringer , der er blevet givet udtryk for vedrrende samarbejdet fra medlemsstaternes regeringer , vil jeg gerne understrege , at Rdet og medlemsstaterne har bestrbt sig p at bidrage til dette Undersgelsesudvalgs arbejde .
Jeg vil for s vidt angr Rdet gerne ppege , at det har overdraget Undersgelsesudvalget alle de oplysninger , som det har anmodet om vedrrende Rdets drftelser om BSE . Hr .
Yates tog i sin egenskab af formand for Rdet imod en invitation fra Undersgelsesudvalget og deltog personligt i Udvalgets arbejde og gav yderst fyldestgrende og detaljerede oplysninger om Rdets fremgangsmde og de foranstaltninger , som Rdet tidligere havde ivrksat .
Selv har jeg haft foretrde for Opflgningsudvalget for at oplyse om samtlige foranstaltninger , der er truffet siden februar 1997 .
I henhold til artikel 3 i den interinstitutionelle afgrelse af 19. april 1995 har Rdet desuden udpeget en hjere tjenestemand fra sit sekretariat , der har befjelse til at mde ved Undersgelsesudvalget . Denne embedsmand har lbende deltaget i Undersgelsesudvalgets arbejde .
<P>
Jeg vil desuden gerne ppege , at det ikke phviler Rdet at udtale sig om , hvorledes medlemsstaterne behandler anmodninger , som et Undersgelsesudvalg fremkommer med i henhold til artikel 3 , stk . 2 , i afgrelse af 19. april 1995 .
Jeg vil afslutningsvis ogs gerne minde om , at den interministerielle afgrelse af 1995 udtrykkeligt giver mulighed for en revision for at tage hjde for de erfaringer , der er opnet .
Denne mulighed er defineret i artikel 6 i frnvnte afgrelse .
<P>
I forbindelse med mit fremmde for Det Midlertidige Udvalg om Opflgning af Henstillingerne vedrrende BSE fik jeg den opfattelse , at parlamentsmedlemmerne nskede at behandle dette problem inden for rammerne af trilogen .
Jeg har allerede informeret formanden for Rdet ( generelle anliggender ) om dette nske , som jeg personligt betragter som en mulig fremgangsmde til at belyse dette sprgsml og forbedre forstelsen mellem vores institutioner .
<P>
Hr. formand , debatten i dag fremhver endnu en gang tydeligt , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet med hensyn til folkesundhed og fdevaresikkerhed har en delt ansvar og flles forpligtelser .
Det drejer sig derfor om at forene vores krfter og anstrengelser og at samarbejde p tt vis p dette omrde .
Jeg gentager , at Rdet er indstillet p at tilskynde til dette samarbejde .
<SPEAKER ID=52 NAME="Santer">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , De skal i lbet af denne mdeperiode udtale Dem om beretningen fra Opflgningsudvalget om BSE .
Det er njagtigt ti mneder siden jeg her i Parlamentet deltog i debatten om BSE-Undersgelsesudvalgets beretning .
Ved denne lejlighed den 18. februar gav jeg udtryk for , hvorledes Kommissionen helt konkret allerede havde til hensigt at tage til lre af denne omfattende interpellation .
Vi handlede med det samme for at rette op p de svagheder , der blev fremhvet i beretningen .
<P>
Jeg vil sledes gerne henvise til , at Kommissionen allerede i februar besluttede en ikke tidligere set omorganisering af dets tjenestegrene , der havde ansvar for beskyttelse af sundheden .
Denne omorganisering er ikke en simpel administrativ manvre , idet der er skabt et nyt politisk begreb .
P fllesskabsplan er alle aktrer sledes bevidste om , at beskyttelsen af sundheden og levnedsmiddelsikkerheden skal vre blandt vores hjeste prioriteter .
Kommissionen har gjort dette emne til et midtpunkt for dens arbejdsprogram for 1998 , og Rdet har organiseret drftelser i fire forskellige rdssammenstninger .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne hylde medlemmerne af Opflgningsudvalget og navnlig dets formand , fru RothBehrendt , og dets ordfrer , hr . Bge .
Der er blevet udfrt et umdeligt stort stykke arbejde og der har fundet et intenst samarbejde sted mellem Opflgningsudvalget og Kommissionens tjenestegrene .
Resultatet er srdeles frugtbart , og jeg er overbevist om , at det gensidigt gavnlige forhold , der har udviklet sig omkring denne meget svre sag , p betydelig vis har bidraget til at berige dialogen mellem vores to institutioner .
<P>
Hr. formand , beretningen af hr . Bge , som De nu har fet fremlagt , afspejler det arbejde , der er udfrt i lbet af de sidste par mneder .
Det er op til Dem at vurdere de fremskridt , der er opnet .
Som formand for Kommissionen kan jeg dog kun glde mig over at konstatere , at en bde ambitis og grundlggende ndvendig mlstning er blevet net .
Enhver , der har har lst beretningen , kan ikke andet end at konstatere , at Kommissionen har gennemfrt nsten samtlige 70 henstillinger , og at den har forpligtet sig til at overholde njagtige frister for at gennemfre de henstillinger , som det p grund af den korte tidsfrist ikke har vret muligt at gennemfre .
<P>
Jeg vil ikke opremse alle de foranstaltninger , som Kommissionen har truffet eller agter at trffe .
De er talrige .
De er fremlagt mere detaljeret i den statusrapport om gennemfrelse af henstillinger vedrrende BSE , som Kommissionen vedtog den 8. oktober i r .
Disse foranstaltninger er kendetegnet af en vilje til gennemsigtighed , der er fuldstndig nyskabende og uundvrlig for at genskabe borgernes og forbrugernes tillid , fordi forbrugerne nsker at blive informeret , at forst og at vlge i fuld bevidsthed .
<P>
Hr. formand , mere end 20 mennesker har vret ofre for den nye variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom .
Deres familier har vores fulde sympati .
Kommissionen har besluttet at tilslutte sig den konkrete sttte , som Parlamentet har besluttet at yde .
<P>
Vores medborgere stiller meget store forventninger til os .
Deres bekymringer drejer sig ikke udelukkende om BSE men ogs om andre sprgsml , som vi skal give tydelige svar p .
P grundlag af Kommisssionens nye fremgangsmde inden for forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed har alle berrte tjenestegrene udfrt en dybdegende arbejde for at forbedre vores handleevne .
<P>
Jeg vil gerne nvne de mest markante eksempler .
Vi har foretaget en dybdegende omorganisering af systemet med udtalelser fra de videnskabelige komiter , der bygger p princippet om gennemsigtighed , uvildighed og ekspertise .
Lovgivningsmssige foranstaltninger til bekmpelse af BSE og den nye variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom er blevet vedtaget .
Kontrollen med overholdelsen af BSE-lovgivningen er blevet forstrket .
En lang rkke overtrdelsesprocedurer er blevet indledt p grundlag af kontrolbesg hos medlemsstaterne .
Vi har sat en rkke ting i gang for at sikre et mere effektivt kontrolsystem .
Jeg har i denne henseende forpligtet mig til at der bliver udarbejdet forslag inden februar 1998 .
<P>
Kommissionens forskningsprogrammer giver en fremtrdende plads til forskning om overfrbare spongiforme hjernesygdomme .
Der er blevet organiseret to store konferencer sammen med Dem , nemlig konferencen om mel af animalsk oprindelse og konferencen om levnedsmiddellovgivning .
Resultaterne af disse konferencer er blevet omsat til konkrete initiativer og en rkke foranstaltninger er allerede blevet truffet .
Vi har sledes foreslet , at rstoffer inden for landbruget skal vre omfattet af direktivet om produktansvar .
Forslagene i Agenda 2000 indeholder betydelige reformer af den flles landbrugspolitik , der gr i retning af et landbrug , der i strre grad respekterer folkesundheden og miljet .
<P>
Hr. formand , vi har nu overstet en frste etape .
Vi er her for at gre status og tale om fremtiden .
De forventer af Kommissionen , at den meddeler , hvad den agter at gre i den kommende tid med hensyn til henstillingerne i beretningen fra BSE-Opflgningsudvalget , og isr med hensyn til de henstillinger fra BSEOpflgningssudvalget , der endnu ikke er blevet gennemfrt eller som ikke er blevet gennemfrt tilfredsstillende .
Deres Opflgningsudvalg har identificeret fem specifikke henstillinger , som det mener ikke er blevet gennemfrt .
Fem ud af mere end 70 henstillinger .
Jeg vil gerne koncentrere mig om hver enkelt af disse .
<P>
Kommissionen har ikke vedtaget nogen foranstaltninger , og jeg citerer ,  der indebrer , at det konomiske ansvar for BSE skal phvile de instanser , som har givet denne sygdom mulighed for at opst og udvikle sig  .
Jeg hber , at De vil kunne forst , hvorfor vi ikke agter at vedtage sdanne foranstaltninger .
<P>
Krisen har fet Kommissionen , og for den sags skyld ogs Rdet , til at faststte en rkke lovbestemmelser , der indebrer en konomisk sttte til udryddelse af BSE og til dkning af krisens konomiske konsekvenser for producenterne .
Stats- og regeringscheferne fremhvede sledes solidariteten p Det Europiske Rds mde i Firenze .
Denne solidaritet skal forblive intakt , navnlig nr vi str over for strre og komplekse kriser .
<P>
Er det sledes ndvendigt i dag at indlede en regnskabsprocedure , for slet ikke at tale om Kommissionens juridiske kompetence til at plgge de ansvarlige at betale disse udgifter ?
Hvad med muligheden for at udpege de ansvarlige ?
Denne procedure ville ikke vre forenelig med mlet om solidaritet , der kendetegner vores Fllesskab , og som blev fremhvet i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Firenze .
<P>
Dette frer mig til en anden henstilling fra Undersgelsesudvalget .
Udvalget ans det sledes for ndvendigt , at Kommissionen straks indledte en administrativ procedure mod Det Forenede Kongerige med henblik p tilbagebetaling af de belb , der er modtaget til udryddelse af BSE .
Denne administrative sag vil udelukkende kunne dreje sig om en kontrol af den korrekte gennemfrelse af den lovgivning , der faststtes af Rdet .
Rdet vil sledes inden for rammerne af regnskabsafslutningen vedrrende EUGFL srge for at drage de ndvendige finansielle konsekvenser , hvis Det Forenede Kongerige ikke har overholdt de pgldnede fllesskabsforordninger , i vrigt i overensstemmelse med de regler , der glder for alle medlemsstater .
Dette vil ske i forbindelse med kontrollen med ivrksttelsen af programmerne til udryddelse af sygdommen .
<P>
Jeg kommer nu til et lidt andet emne .
Hvordan forholder det sig med de finansielle straffeforanstaltninger mod operatrer , der har deltaget i ulovlig handel med britisk oksekb ?
<P>
Jeg vil her gerne ppege , at medlemsstaterne er ansvarlige for at anmelde de operatrer , der har beget overtrdelser p bekostning af fllesskabsbudgettet .
Hovedparten af de ulovlige handler med britisk oksekd var i dette tilflde indget med tredjelande og sledes genstand for eksportrestitution .
I september mned anmodede vi om medlemsstaternes reaktion p de operatrer , der til Kommissionens tjenestegrenes kendskab havde deltaget i denne handel , og vi vil drage de ndvendige konsekvenser af dette .
<P>
Nu til et helt andet sprgsml .
Parlamentet har anmodet Kommissionen om at indlede en retssag ved Domstolen p grund af minister Hoggs manglende fremmde ved Undersgelsesudvalget i henhold til den interinstitutionnelle afgrelse af 19. april 1995 .
<P>
Som De ved , valgte Kommissionen ikke denne lsning .
Rent juridisk ville et sagsanlg af denne art efter vores mening ikke give noget resultat , men vi er grundlggende enige .
Jeg har desuden , for p konkret vis at sttte Deres anmodning , skrevet til Deres formand den 5. november i r . Jeg gav her udtryk for , at Kommissionen er fast besluttet p sammen med Dem at anmode om tvungen fremmde af medlemsstaternes regeringsmedlemmer ved Europa-Parlamentets Undersgelsesudvalg ligesom det er tilfldet for medlemmerne af Kommissionen og p i denne henseende at revidere den interinstitutionnelle afgrelse af 1995 .
<P>
Jeg mener , at det i dette tilflde drejer sig om en forpligtelse , der mske ikke er juridisk men s politisk .
Jeg kan i vrigt konstatere , at forholdet mellem Rdet og Parlamentet er blevet bedre .
Den britiske landbrugsminister , hr . Cunningham , er sledes mdt ved Deres Udvalg , og i dag kan jeg med glde konstatere tilstedevrelsen af Rdets formand , hr .
Fernand Boden . Som De mske husker , var dette ikke tilfldet den 18. februar i r .
<P>
Lad os nu vende blikket mod Kommissionens tjenestegrene .
Undersgelsesudvalget har anbefalet personlige og disciplinre sager mod Kommissionens tjenestemnd .
<P>
Jeg vil gerne starte med at sige , at den nuvrende Kommission siden 1995 har vret i gang med en global reform og modernisering af administrationen .
Jeg kan i denne henseende nvne programmerne SEM 2000 og MAP 2000 .
Kommissrkollegiet vil i vrigt allerede i eftermiddag her i Strasbourg vedtage en nyt vigtigt dokument om en god og sund administrativ og konomisk forvaltning .
I dette dokument analyserer Kommissionen forskellige muligheder for at forbedre dens aktionsmidler med hensyn til faglig inkompetence , finansielle uregelmssigheder , svindel og korruption .
Kommissionen overvejer ogs i denne forbindelse at ndre vedtgten .
<P>
For s vidt angr de tjenestegrene , der er ansvarlige for bekmpelse af BSE , har vi som allerede nvnt foretaget en gennemgribende omlgning af disse .
Dette var ndvendigt , fordi behandlingen af BSE-sagen havde pvist en rkke strukturelle mangler og huller .
<P>
Hvad angr eventuelle disciplinre foranstaltninger mod tjenestemnd enkeltvis , er Kommissionen efter en grundig analyse af situationen - og De ved , at jeg aldrig har stet tilbage for at indlede disciplinre foranstaltninger - net frem til den konklusion , at der ikke var tilstrkkeligt grundlag for at indlede en disciplinr procedure , selvom der helt klart er blevet beget visse vurderingsfejl .
Jeg vil ligeledes gerne understrege , at vores tjenestemnds arbejde ikke blev gjort nemmere af , at systemet var inadkvat og sagen meget kompleks .
<P>
Endelig vil jeg gerne sammen med Dem komme ind p Undersgelsesudvalgets henstilling om et mistillidsvotum mod medlemmer af Kommissionen enkeltvis .
<P>
Mit svar vil nok ikke komme bag p nogen .
Som vi i vrigt allerede ppegede over for regeringskonferencen kan Kommissionen ikke afvige fra det grundlggende kollegialitetsprincip , der er garant for en uvildig udvelse af Kommissionens ansvar i alles interesse .
En straffeforanstaltning mod Kommissionen kan ligesom dens ansvar kun vre kollektivt og kollegialt .
Desuden var regeringskonferencen enig med Kommissionen p dette punkt .
<P>
Hr. formand , vi er sammen net et godt stykke hen ad vejen .
Opflgningsudvalgets arbejde er nu afsluttet .
Jeg vil gerne gentage , at Kommissionen er fuldt ud indstillet p at fortstte det frugtbare samarbejde , som dette arbejde har givet anledning til .
Vi vil fortstte dette samarbejde i forbindelse med det arbejde , som Parlamentets stende udvalg udfrer .
I denne henseende kan jeg desuden glde mig over , at den flles beslutningstagning fremover vil finde anvendelse p veterinre og fytosanitre anliggender med henblik p at beskytte folkesundheden .
<P>
Der er allerede blevet gennemfrt meget .
Vi har bygget et nyt fundament , et nyt og sundt fundament , og nu skal det egentlige arbejde til at begynde .
Kommissionen vil to gange om ret fremlgge en statusrapport over BSE-aktiviteter til Parlamentet og Rdet .
<P>
Vi har desuden allerede aftalt at mdes igen i slutningen af 1998 .
En stor konference om forbrugersundhed , der vil blive organiseret sammen med Dem , vil give os mulighed for at vurdere de fremskridt , vi sammen har opnet . Jeg har sammen med Rdet og medlemsstaterne tillid til dette projekt , fordi vi er overbevist om , at kun et tt samarbejde mellem de tre institutioner og Rdet vil gre det muligt , ud over det vigtige sprgsml om beskyttelse af sundheden , at genskabe borgernes og forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , mange tak , hr .
Santer , det , De har sagt til os i dag , stemmer i mangt og meget overens med det , vi har udtalt , og i dag yderligere at diskutere om forskelle mellem Dem og os eller mellem Dem og Udvalget , det anser jeg for overfldigt . Jeg skal kun gre en kort bemrkning til det , De sagde .
At hr .
Cunningham som Storbritanniens landbrugsminister og hr . Boden som rdsformand har givet mde i Udvalget , det er ikke noget , jeg ville betegne som vrd at fremhve , s behageligt det end var .
Undskyld , hr . Santer , men det er en selvflge , at de herrer ministre giver mde i et parlamentarisk organ .
<P>
P dette sted vil jeg s straks g over til at henvende mig til Rdet , for Kommissionen har jeg tit nok haft lejlighed til at forhandle med i de sidste mneder . Jeg gr det klart , at jeg ikke mere taler som formand for udvalget , men for min gruppe , for De Europiske Socialdemokrater .
<P>
Hr . Boden , jeg har lyttet omhyggeligt til Dem , og jeg er overbevist om , at De mener det , De siger .
Problemet er blot , at De kun er n blandt 15 landbrugsministre , og jeg er ikke sikker p , om De med Deres gode vilje har flertallet af Deres kolleger bag Dem .
Jeg har lyttet til Dem , da De sagde , at Rdet hidtil ikke har haft tid til at drfte mange af de sprgsml , som for eksempel ogs er behandlet i vores mundtlige foresprgsler .
Det undrer mig noget , for i Kontroludvalget har vi i denne tid ikke sagt andet , end det , vi ogs tidligere har sagt i Undersgelsesudvalget , og jeg havde ventet , at Rdet p hver eneste af sine samlinger , som De eller en anden rdsformand har indkaldt til , havde behandlet flgende emner som allerfrste punkt p dagsordenen : BSE , bekmpelse , konsekvenser , og hvad har vi gjort forkert !
<P>
Jeg hrer Dem ikke sige - og nu siger jeg det til Dem som reprsentant , det gr mig ondt , hr . Boden - , jeg hrer Dem ikke sige , hvad har vi gjort forkert ?
De siger , at forbruger- og sundhedsbeskyttelse skal tilgodeses , godt .
Hvorfor siger De ikke , at vi har forsmt forbruger- og sundhedsbeskyttelse , og nu vil vi tilgodese den ?
Det ville vre den korrekte formulering , hr . Boden .
Jeg gentager , at det er henvendt til Dem som reprsentant for hele Rdet ( landbrug ) , fordi De for tiden er rdsformand , og jeg ville meget , meget hellere sige det til for eksempel den tyske landbrugsminister eller andre landbrugsministre .
<P>
Hvorfor har jeg for eksempel nu som fr den fornemmelse , at de , der har ansvaret , intet har forstet ?
De sagde , hr . Boden , at mrkningen af oksekdsprodukter nu er et nyt bevis , som skal skabe tillid .
Hvis det er rigtigt , og hvis De virkelig alvorligt mener at ville skabe tillid dermed - og jeg hber , De mener det alvorligt , hvorvidt de andre ministre gr det , s tror jeg det ikke - hvis det nu er sdan , hvorfor kunne De s ikke sttte den ndring af retsgrundlaget , som Parlamentet sammen med Kommissionen har besluttet ?
Hvorfor skulle De fravige den og igen vlge den blde formulering i artikel 43 , som er den , der giver Dem mest magt og giver Dem en fribillet ? Hvorfor var det sdan , hr .
Boden ?
Vil De ikke nok sige mig det ?
Og vil De ikke ogs sige mig , hvorfor jeg nu som fr har den fornemmelse , at det er kragesyndromet , der nu som fr hersker i Rdet .
En krage hakker ikke jet ud p en anden krage .
De sagde , man skal beskytte menneskene og ogs beskytte de mennesker , der lever af kvg .
Jeg har megen forstelse for , at man beskytter landmnd , men jeg har ogs megen forstelse for , at man beskytter det store flertal af mennesker i Den Europiske Union , og de er mange , mange flere end landmndene !
Det har De ikke gjort i Rdet ( landbrug ) .
Hvorfor har det tidligere vret sdan , at kdmarkedet og opretholdelse af markedet var vigtigere end at beskytte sundheden , og hvorfor skal vi nu tro p , at det har ndret sig ?
Kan De sige os det ?
<P>
Hvorfor for eksempel har De ikke med jubel stttet det beskedne forsg fra hr . Santers Kommission i Agenda 2000 p at vedtage en ndring af landbrugspriserne og for eksempel ndre tilskudsskemaet ?
Hvorfor har jeg hrt hver eneste landbrugsminister kvrulere og brokke sig og udtrykke stor bekymring ?
Vi ved alle , at det vigtigste onde i det , vi for jeblikket oplever , BSE og meget andet , ogs kriminalitet , er at finde i dette tilskudsskema .
Hvorfor er det ikke kommet fra Dem , at De har sagt : Vi m gribe kraftigt ind og nu ndre det hele . Vi som landbrugsministre vil vise , at vi har begrebet noget .
<P>
Hr . Boden , det gr mig ondt , at jeg m sige det s skarpt .
Kommissionen har bestemt begrebet noget .
Hvor meget den har begrebet , det vil vi f at se i den nrmeste tid .
Det er ikke min fornemmelse , at Rdet ( landbrug ) har begrebet noget som helst , og at landbrugsministrene med Dem som undtagelse har begrebet noget som helst , og dem br vi med endnu langt strre opmrksomhed holde et vgent je med .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , i gennemskuelighedens interesse m jeg erkende en interesse ved det , at jeg er oksekdsproducent .
<P>
F personer i Parlamentet vil have forstelse for , hvilke enorme mngder materiale , dette midlertidige udvalg har gennemget i lbet af de seneste par mneder , og man m rose ordfrer Bge og formanden for deres mde at hndtere arbejdet p .
<P>
Den grundige gennemgang af kommissrer , veterinre embedsmnd , videnskabsmnd , ministeriets tjenestemnd og de mange andre , der har udtalt sig , viser tydeligt , at der i denne skrkkelige BSE-epidemis frste tid var mange fejl p alle niveauer , bde i Kommissionen og p europisk niveau .
Jeg understreger europisk , for sknt strstedelen af problemet har ramt Det Forenede Kongerige , s er der ingen tvivl om , at der ogs har vret problemer i andre europiske lande .
<P>
Det er en skam , at vi ikke fra begyndelsen havde en ensartet europisk standardpolitik vedrrende BSE .
Med de tonnager af forurenet materiale , der blev eksporteret til det europiske fastland fra Det Forenede Kongerige , var det tydeligt for enhver , at der mtte komme nogle f tilflde .
Det glder mig , hr. formand , at hr . Fischler kmper hrdt for at f udarbejdet en europisk politik og f indfrt de samme hje standarder i de andre europiske lande , som vi har vret bundet af i Det Forenede Kongerige .
Vi br heller ikke glemme de enorme omkostninger , som BSE-krisen har pfrt andre industrier som transportrer , tjenesteudbydere og slagterier , der nu handicappes af et katastrofalt lille marked for oksekd og oksekdsprodukter .
<P>
Det er fortid .
Nr man skal se fremad , viser statistikken tydeligt , at BSE-krisen i Det Forenede Kongerige toppede for tre r siden med 37.000 tilflde , mens der i r kun har vret 3.000 tilflde . Den forrige og den nuvrende regerings indsats har sledes haft en voldsom betydning for nedbringelsen af sygdommens omfang .
Men de britiske bjergbnder bliver ladt i stikken , og vi m snarest muligt indfre en certificeret registrering , sledes at grde kan blive erklret rene , og sledes at man gennem mrkning og identifikation kan spore kd fra dyret til slagterforretningen .
<P>
Hr. formand , kan jeg sttte bde beretningen fra hr . Bge og beslutningen ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Philippe-Armand">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , som medlem bde af det Midlertidige Undersgelsesudvalg og af det Midlertidige Opflgningsudvalg vil jeg utrolig gerne lyknske vores kollega , hr . Bge , for det arbejde , han har udfrt .
<P>
Hr. formand , det er ikke fordi vi i dag afslutter det Midlertidige Opflgningsudvalgs arbejde , at vi ikke lngere kommer til at tale om kogalskab , desvrre .
<P>
Hvad angr det grundlggende i sagen vil jeg gerne , hr. formand , understrege vigtigheden af information og gennemsigtighed .
Vi har i lbet af vores arbejde kunnet konstatere , at man allerede i lang tid havde gjort alt for at man skulle glemme eller nrmere sagt neddysse sagen .
<P>
De europiske institutioner vil kun bevare deres trovrdighed , hvis denne gennemsigtighed er normal skik og brug .
Europa-Parlament skal vre agtpgivende p dette omrde , dels fordi kogalskabssagen endnu ikke er afsluttet , dels fordi vi ikke kan vre sikre p , at der i morgen ikke opstr andre problemer af samme art med hormoner , GMO eller enhver anden ny og drligt kontrolleret teknologi .
<P>
Jeg vil gerne sige , hr. formand , at jeg naturligvis ikke er imod den teknologiske udvikling , men borgerne i Den Europiske Union skal kunne have tillid til denne udvikling .
De vil kun opn denne garanti , hvis de fornemmer at der findes en reel gennemsigtighed , der hvor beslutningerne trffes .
<P>
Bde hvad angr Kommissionens rapport og udviklingen af Kommissionens strukturer er det med stor tilfredsstillelse , at jeg har konstateret oprettelsen og udviklingen af GD XXIV under fru Boninos ansvar .
Jeg vil dog gerne gre Dem opmrksom p , at det er ndvendigt at opretholde en balance mellem de forskellige generaldirektorater .
Vi skal passe p med at lne fra Per for at betale Poul , og jeg tnker her specielt p GD VI .
Jeg vil gerne ppege , at det har en vigtig og omfattende opgave , og vi skal bevare de grundlggende midler , der gr det muligt for det at fuldfre sin mission .
<P>
Konkluderende , hr. formand , vil jeg gerne minde om , at jeg i sin tid skrev under p det forslag om mistillidsvotum , der blev afvist af dette Parlament , og at jeg p dette grundlag vil flge denne sag p meget tt hold med hensyn til den mde , hvorp Kommissionen gennemfrer min henstiling .
Hvis jeg kan se , at sagen graves ned , uden at spille p ordene , skal jeg nok bringe det til Deres erindring .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne vre blandt dem , der lyknsker medlemmerne af Det Midlertidige Udvalg om Opflgning af Henstillingerne vedrrende BSE , formanden , ordfreren og medlemmerne heraf , med det arbejde de har gjort .
Det er et godt eksempel af Parlamentet p , hvordan det skal foreg i et undersgelsesudvalg .
<P>
Kommissionen har heldigvis fulgt de fleste henstillinger , og det betyder for vores vedkommende , at brodden er taget af debatten .
Vi er glade for , at Kommissionen hver sjette mned vil afgive en betnkning om situationen vedrrende denne sag .
Det betyder , at vi hver sjette mned kan behandle sprgsmlet om fdevarernes kvalitet .
Vi mener , at dette er meget vigtigt .
Vi finder det ogs vigtigt , at Kommissionen tager sprgsmlet op i internationale organer , fordi jeg finder , at det bliver stadigt vanskeligere at forklare de europiske landmnd , hvad de m og ikke m af de og de grunde , nr det samme ikke glder for bnder uden for Europa .
Det er ndvendigt , at der p internationalt plan opns enighed om denne type problemer .
<P>
Vedrrende ministres fremmde for undersgelsesudvalg i Parlamentet har jeg forstet p hr . Santer , at det juridisk er umuligt at tvinge ministre .
Jeg mener , at alle politiske midler br sttes for at opn dette .
Det er uacceptabelt , at et bestemt parlament , der har underskrevet en Maastricht-traktat , der gr denne type undersgelsesudvalg mulige , og at det samme parlament derefter godkender , at bestemte ministre ikke mder frem .
Det er en form for logik , der i mine jne ikke kan tolereres .
<P>
Et af de punkter , der s hurtigt som muligt skal lses , er , hvad der er og ikke er muligt med dyremel ved brug af kvgfoder .
Syge dyr kan man sandsynligvis ikke anvende , men hvad skal man gre med andet dyremel ?
Det er et punkt , som jeg mener skal lses s hurtigt som muligt .
<P>
Et sidste punkt .
Medlemmerne af Parlamentets deltagelse som observatrer i videnskabelige udvalg er en god ting , fordi benhed er godt .
Jeg er imidlertid en strk tilhnger af magtens adskillelse .
Parlamentet kan aldrig p forhnd tage ansvaret for disse udvalgs beslutninger .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , der er ikke tvivl om , at resultaterne fra i frste omgang BSEUndersgelsesudvalget og Udvalget om Opflgning af Henstillingerne , som siden skal tilfjes Undersgelsesudvalgets konklusioner , har vist alvorlige mangler fra bde medlemsstaternes og Kommissionens side for s vidt angr vurderingen af risiko og kontrol og gennemfrelsen af fllesskabets normer .
Europa-Parlamentet har valgt betinget mistillidsvotum for derved at skabe et nyt samarbejdsforhold mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen . Denne afgrelse har p en vis mde bret frugt , som det fremgr af de foregende indlg .
<P>
Men der er ikke desto mindre stadig mange ulste problemer , og jeg synes ikke , at hverken indlgget fra formanden for Rdet eller indlgget fra formanden for Kommissionen har vret overbevisende .
Derfor vil vi Grnne opponere kraftigt imod det forndne i at imdekomme alle de krav , som de to BSE-udvalg er fremkommet med , for sledes at sikre forbrugerbeskyttelsen og beskytte svel borgernes som opdrttede dyrs sundhed .
<P>
Jeg nsker nu kort at minde om et par aspekter , som krver en yderligere indsats og et strre samarbejde mellem medlemsstaterne og alle Unionens institutioner : Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Vi m frst og fremmest huske p , at der p grund af slseri og laden st til i politikken omkring bekmpelsen af BSE har vret nye sygdomstilflde , og at det er ndvendigt at vre parat til at gribe ind ved sdanne nye tilflde for at undg en gentagelse af det , som skete i Belgien , hvor skelettet fra et inficeret dyr blev lavet til animalsk mel .
<P>
Ligesom vi vil komme til at se nye tilflde af BSE , vil vi ogs komme til at se nye varianter af Creutzfeldt-Jakobs sygdom , som lige nu er i en inkubationsfase , for det er desvrre allerede blevet konstateret , at der er en videnskabelig forbindelse mellem den sygdomsfremkaldende agens i BSE og den nye variant af CreutzfeldtJakobs .
Det er derfor ndvendigt med en behrig overvgning og aktioner , der kan beskytte borgerne .
Som kommissionsformand Santer sagde , er der ogs behov for konomiske midler til solidaritetsbidrag til de ramte familier og til en reel skadeserstatning til de sygdomsramte og deres prrende , ogs fra medlemsstaternes side .
<P>
Vi kan alts konkludere i hele denne sag , at der er behov for at gennemfre en ny politik omkring kontrol , som berrer alle led , lige fra landbrugsejendommen til forbrugerens bord , og p passende vis at indfre forebyggelsesprincipper .
Ud fra dette synspunkt m jeg minde om , at BSE-sagen er symbolsk og br vre med til at forbedre hele politikken p forbrugerbeskyttelsesomrdet og til at realisere en miljrigtig landbrugspolitik .
Vi str i den nrmeste fremtid over for nye problemer : revision af lovgivningen p fdevareomrdet , hvorom der allerede foreligger en grnbog , men hringen heraf har givet grund til stor betnkelighed , navnlig med hensyn til politikken omkring hormoner , antibiotika i foderstoffer , novel food , tilstning af genmanipulerede organismer i fdevarer og udviklingen af salmonella i dyrebestninger .
P grund af alt dette hber vi , at de forskellige EU-institutioner i r via Kommissionens halvrsberetning og den flles konference vil vre i stand til at give ordentlige svar , der frst og fremmest imdekommer de behov , som Unionens forbrugere og borgere har .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , medlemmer af Parlamentet , p vegne af AREgruppen vil jeg gerne give udtryk for bde min tilfredshed og skuffelse over den situation og den mde , hvorp BSE-sprgsmlet er blevet behandlet .
Som parlamentariker er jeg frst og fremmest tilfreds med den meget vigtige rolle , som Europa-Parlamentet har spillet i behandlingen af denne dossier og i at stimulere Kommissionen . Jeg glder mig ogs over at se , at Kommissionen p mange mder har imdekommet de rimelige forventninger , som Parlamentet havde , og som ogs gav sig til kende i den offentlige mening i Europa , om at begrnse de forskellige risici , kontrollere og fra nu af ikke lngere lave de fejl , som hidtil er blevet beget med hensyn til den mde , hvorp sprgsmlet om kogalskab er blevet behandlet .
<P>
Men jeg er ogs skuffet over at se , at ikke alle vores anbefalinger er blevet fulgt af Kommissionen , som mske har vret for tilbageholdende - hr .
Santer , tillad at jeg siger det - med hensyn til at flge op .
Omstruktureringen har vret i orden , og det har det arbejde , der er blevet udfrt indtil videre , ogs vret , isr af den ansvarlige kommissr for denne sektor og af Kommissionen i sin helhed . Men det er efter min mening ikke i orden , at man ikke har haft mod til at g helt til bunds , som Parlamentet krvede , bde internt og over for den stat , som , og jeg bliver ndt til at sige det , var rsagen til denne krise .
Jeg er ogs skuffet over , om De vil , de parlamentsmedlemmer , som har taget let p katastrofen ved at ville skyde i blinde og derved give et forkert indtryk af bde os og Kommissionen .
Heldigvis blev truslerne ikke til noget ; der har ikke vret nogen censur , som ellers annonceret . Parlamentet vil stemme serist om en tekst , der godt nok er kritisk , men som selvflgelig ogs bliver ndt til at medgive , at der indtil videre er blevet udfrt et stort stykke arbejde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de tidligere taleres ros af udvalgets formand og ordfrer for deres veludfrte arbejde .
<P>
Jeg hilser denne beretning velkommen som et grundlag for at sikre , at vi aldrig igen skal st over for et s alvorligt eller vanskeligt problem som BSE .
Oksekdsproducenterne i Det Forenede Kongerige har vret meget hrdt ramt p grund af oksekds- og benmelsindustriens genveje .
Vi m lre af fortidens fejl og srge for , at de aldrig bliver gentaget .
Ja , vi har brug for gennemskuelighed og strre benhed , og vi m genskabe forbrugernes tillid til , at den mad , de kber i forretningerne , har den bedst mulige standard .
<P>
Nu m vi se fremad .
Jeg glder mig over hr . Cunninghams fremgangsmde , for han har virkelig formet at ndre forholdet mellem Det Midlertidige Udvalg og den britiske regering efter sin tiltrdelse .
<P>
Det glder mig , at man i beretningen undgik nogle af de mere ekstreme synspunkter , som et mindretal havde .
Som jeg siger , m vi nu se fremad .
Jeg mener ogs , at vi m prve p at gre en ende p den heksejagt , der har vret drevet p Kommissionens embedsmnd samt i vidt omfang p den britiske regering .
<P>
Det er vigtigt at skabe tillid og vende tilbage til de hjeste produktionsstandarder for alle vores levnedsmidler og samtidig sikre , at de levnedsmidler , der importeres til Den Europiske Union , overholder de samme hje standarder som de levnedsmidler , der produceres af landmndene i Unionen .
<P>
Vi m fremover trffe vores beslutninger p rent videnskabelige fakta og ikke p overophedede misinformationer fremsat af medierne og pressen .
<P>
Jeg vil gerne rose Kommissionen for den positive mde , hvorp den imdegr henstillingerne fra Det Midlertidige Udvalg , og jeg vil gerne komplimentere bde kommissr Fischler og kommissr Bonino samt deres medarbejdere for deres hjlp og bistand samt den ansvarlige mde , hvorp de har hndteret dette problem , samt for den mde , hvorp de har levet op til deres ansvar .
<P>
Da jeg kommer fra Nordirland , hvor oksekdsproducenterne har lidt meget under eksportforbuddet mod britisk oksekd , hber jeg , at bde Kommissionen og Rdet vil leve op til deres ansvar .
Jeg hber , at nr betingelserne fra Firenze-beslutningen er opfyldt , som jeg mener , at det er tilfldet i Nordirland , s vil man straks hve forbuddet . Jeg hber endvidere , at der ikke vil vre nogen forhaling eller tilbagetrkning , og at man vil leve op til de gede krav .
Det ser jeg frem til .
Jeg nsker jer held og lykke fremover .
Jeg hber , at vi aldrig mere skal vende tilbage til Parlamentet for ved en lignende lejlighed eller p et lignende tidspunkt at lse et sdant problem .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr . Bge har fremlagt Opflgningsudvalgets beretning , der har vagt begejstring hos alle vores kolleger .
<P>
Kvget dr fortsat i Belgien , i Frankrig og i Det Forenede Kongerige , man alt gr godt .
Selvom det er kvg , der er fdt efter melforbuddet , gr det ikke noget , ogs selvom en belgisk ko befandt sig blandt 1.200 t mel !
Der er registreret 21 officielle tilflde af Creutzfeldt-Jacobs sygdom .
Slnge dette ikke rammer Kommissionen , gr det ikke noget .
Der er blevet fremlagt videnskabelige beviser for sygdommens overfrsel fra dyr til mennesker , men det bekymrer stadig ikke nogen .
Melet bliver stadig handlet , fremstillet og brugt , bare der er gennemsigtighed !
Ogs selvom fru Green i gennemsigtighedens navn har fjernet lsgngerne og ARE fra Opflgningsudvalget har ti millioner vlgere ikke ret til gennemsigtighed . De kan f lov at d !
<P>
Til gengld har Kommissionen tilbudt os nogle krummer om den interne omstrukturering , forordningen om fjernelse af risikomateriale fra fdekden , en lille krumme p ECU 50 millioner til forskning og behandlingen af benmel fra slagteaffald , der er blevet en smule forbedret , men der er ikke sket noget gennemgribende .
Det vil alts sige , hr. formand , hr. kommissr , at der ikke har vret indledt nogen disciplinre foranstaltninger mod de ansvarlige for alvorlige fejl : Kun den stakkels Mansito har vret tvunget til at g p pension , danskeren Hoelgaard er blevet udnvnt til direktr for vegetabilske produkter , sledes at han efter at have forgiftet dyrene nu kan tage sig af planterne , hr .
Meldrum er blevet pensioneret , det er den eneste straf og hr . Marchant sker der ikke noget .
Hvad angr geschftspolitikeren McSharry klarer han selvflgelig frisag .
<P>
Den britiske regering eller brdrene De Mulder er ikke blevet draget til ansvar , den britiske regering har ikke sagt undskyld , hvis ikke for denne forbrydelse mod okseracen , som for evig tid aldrig vil kunne undskyldes , nr der trods alt er sket en forbrydelse mod mennesker , i det omfang hvor destruktionen af hele bestninger er et ikke ubetydeligt psykologisk drama for de pgldende kvgavlere , og forbrydelse mod skatteyderne , hvis man skal tro hr .
Tillich , der i sin beretning om budgettet for 1998 satte tal p omkostningerne af disse foranstaltninger : ECU 1 , 5 milliard for 1996 , 2 , 2 milliarder for 1997 , mere end ECU 1 milliard p indirekte vis . Jeg troede , at Kommissionen var indstillet p at beskytte Den Europiske Unions konomiske interesser .
<P>
Der findes desuden stadig en rkke inkonsekvenser : De dde dyr omdannes stadig , selvom det kun er til mel beregnet til ikke-drvtyggere ; risikomateriale , der er forbudt i EU , importeres alligevel fra USA , ligesom hormonkdet .
Det er blevet besluttet , at man vil mrke kvget , men ikke fr r 2000 !
I to r vil der ikke vre nogen mrkning , ingen kontrol ved Dover , ingen kontrol af embargoen !
Og hvad der er vrre : Nordirland , det vil sige den sidste britiske koloni sammen med Gibraltar , nu hvor Hongkong er vk , bliver nu brugt som den trojanske  okse  .
<P>
Dette er sledes en kort beskrivelse af det , man har gjort , det vil sige udlgge et rgtppe , teknisk rg .
Det er korrekt , hr. formand for Kommissionen , at den eneste effektive foranstaltning ville have vret at forbyde den fri bevgelighed , men dette var at ramme den europiske konstruktion lige i hjertet , hermed er det sagt , hvor den eneste effektive foranstaltning skal sges .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bonino">
Hr. formand , jeg vil gerne kort give udtryk for , hvad jeg fler p dette punkt i debatten .
For det frste vil jeg gerne understrege , at det vi har udrettet sammen i lbet af de seneste seks mneder , netop er en proces , og at vi i dag endnu ikke er net til det endelige punkt , men kun til en etape i en proces , der skal fortstte .
Ingen troede p , at det hele skulle komme i orden p seks mneder .
Vi har derfor fremlagt en hel rkke foranstaltninger , der skulle gennemfres inden for en fastsat tidsfrist .
Vi m ikke misforst hinanden .
Vi er ved en vigtig etape , ikke ved endepunktet .
<P>
Der kan ikke vre tale om i dag at lempe trykket eller stoppe den gensidige kontrol eller dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen .
Vores samtalepartner vil mske ikke lngere vre Opflgningsudvalget , men jeg mener , at vi i det mindste skal fortstte med at informere og involvere Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse som vi har gjort det i lbet af de sidste seks mneder .
Det hele skal derfor ikke , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , koges ned til to beretninger og en konference , som det er blevet besluttet at afholde i slutningen af 1998 for at holde debatten igang . Et mere permanent forhold , der skal fortstte , er dialogen med udvalget med ansvar for forbrugerbeskyttelse .
<P>
Jeg mener i vrigt , at denne periode har vist os , at der i s vanskelige sager ikke findes nogen frdige lsninger og at alt ikke er klart og entydigt .
Det ville vi ellers ogs gerne nske , for alt ville sledes ogs vre mere klart for os .
Men desvrre er det ikke sdan .
Der gr nsten ikke en dag , ikke en uge , uden at der sker nye videnskabelige opdagelser i denne sag .
Og vi har sammen kunnet opleve dette , nr vi efter at have udarbejdet lovforslag , efterflgende har mttet ndre disse i lyset af videnskabelige udtalelser , der selvflgelig gik i den modsatte retning .
<P>
Sdan forholder det sig i vores verden , der er midt i en dynamisk proces .
I en kontekst , der er s kompleks , mener jeg , at det positive element i lbet af disse seks mneder har vret samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet , der har vist , at det var muligt at opn fremskridt i et modstningsfyldt klima , der , dette m vi indrmme , ikke altid har vret fredeligt , men med lysten til dialog , der er vores bedste hjlpemiddel .
<P>
Vi mener for vores vedkommende , at vi snart kan fuldende den struktur , der skal vre ansvarlig for kontrol .
De videnskabelige rdgivere er allesammen allerede p plads . Den videnskabelige komit har en procedure , som alle kender .
Hvad angr kontrolstrukturen tror vi , at den vil vre operationnel ultimo 1998 med omkring hundrede inspektrer .
<P>
Der er et tredje element , som jeg gerne vil fremhve her .
Alle har gldet sig over den adskillelse , der har vret mellem lovgivende magt og kontroludvende magt . Jeg vil dog gerne understrege , at de fleste medlemsstater ikke har valgt denne fremgangsmde .
Dette er sledes et andet meget kompleks aspekt af en situation , hvor lovgivning , kontrol og videnskabelige udtalelser er adskilt p fllesskabsplan , men ikke p nationalt plan .
Vi mener derfor , at der stadig skal gre en indsats for at styrke dialogen med medlemsstaterne og f dem til ogs at forbedre deres mde at gre tingene p , idet kontrollen fortsat frst og fremmest phviler medlemsstaterne .
<P>
Vi vil mske have lejlighed til at tale om disse ting endnu en gang inden debatten afsluttes , og vi vil kunne konstatere , at det drejer sig om de tre elementer , der efter min mening springer mest i jnene i denne sag .
Denne sag bestr i vrigt ikke kun af sort og hvidt , men desvrre ogs af meget grt , og gr hjernesubstans , og dette skal f os til at anvende forsigtighedsprincippet under hensyntagen til , naturligvis , at dette princip indeholder en rkke aspekter , som det ville vre interessant at undersge nrmere .
<P>
Jeg takker de rede parlamentsmedlemmer for deres indlg .
Jeg er sikker p , at Rdet fremover vil vre mere samarbejdsvillig .
Man kan under alle omstndigheder altid hbe , som man siger .
At vre lydhr er noget andet , det er der ingen tvivl om .
Jeg takker for Deres tilstedevrelse .
Vi flte os mere alene for nogle mneder siden .
Jeg nskede , ligesom formanden , at fremhve dette , der ogs beviser , at De vil ptage Dem et ansvar .
Det var hvad jeg mener at kunne sige p nuvrende tidspunkt , idet jeg dog forbeholder mig retten til senere at besvare andre sprgsml .
<SPEAKER ID=62 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , tillad mig , at jeg begrnser mig til nogle f aspekter i Bge-beretningen , som umiddelbart hrer under mit ansvarsomrde .
<P>
Det er i frste omgang levnedsmiddelsikkerhed og -kvalitet med samtidig forgelse af de europiske landbrugsprodukters konkurrenceevne .
Dette er , som De ved , hovedmlene og ledemotiverne i landbrugsdelen i Agenda 2000 .
Jeg hilser derfor de klare og relevante konklusioner i beretningen velkommen og er taknemmelig for Europa-Parlamentets sttte til ogs at indfre sociale og kologiske stttekriterier i den fremtidige udformning af den flles landbrugspolitik , sledes som jeg har foreslet det i Agenda 2000 .
Men det vil vre ndvendigt , at vi i fllesskab yder en stor politisk indsats for at overbevise medlemsstaterne .
<P>
Jeg hilser endvidere nsket om foranstaltninger , der er tilpasset lokale forhold , velkommen , og ogs kravet om , at der med udgangspunkt i regionale og lokale forhold tages hensyn til den optimale og specielle intensive drift .
Jeg anser dette krav for langt det fornuftigste og er taknemmelig for , at Parlamentet har udviklet dette punkt yderligere .
For s vidt er det en logisk konsekvens at gre forordning 20 / 78 mere fleksibel .
<P>
Forslaget om at binde udligningsbetalingerne til en kodeks for god landbrugsdrift , forstet som en bredygtig driftsform , finder jeg srdeles sympatisk .
Jeg hber , at Rdets formand kan give mig opbakning i eftermiddag , nr Rdet ( landbrug ) skal fastlgge sin holdning til Agenda 2000 .
Men jeg ser en vis konflikt i forhold til det ovenfor anfrte krav fra Europa-Parlamentet om en forgelse af dyrkningsarealerne og sttte til det ekstensive landbrug .
Men vi vil uden tvivl f lejlighed til at uddybe dette punkt i Parlamentets Landbrugsudvalg .
<P>
Som De ved , har Kommissionen indanket WTO-aftalen om hormonkd .
Vi er her p ingen mde uenige .
Ganske vist synes jeg , det er vigtigt , at De ogs udnytter Deres parlamentariske kontakter isr til USA for at gre det klart for vores handelspartnere , at vi ikke vil give efter i hormonsprgsmlet .
<P>
Lad mig nu komme ind p nogle punkter i beretningen .
Mlet at sikre hje standarder for beskyttelsen af forbrugernes sundhed skal give sig udslag bde i lovgivningsarbejdet , men ogs i medlemsstaternes gennemfrelse og overvgning og i den lokale gennemfrelse .
Vi vil derfor fortsat systematisk skulle kontrollere vores lovgivning for , om den opfylder disse krav , og hvis der er behov for revideringer og tilpasninger , skal disse ogs gennemfres .
<P>
Som supplement vil vi benytte de opdateringer af lovgivningen , som foretages regelmssigt som tilpasning til den tekniske udvikling , som anledning til at foretage en grundig kontrol af disse bestemmelser .
Vi m vre klar over , at vi str over for et arbejdsprogram , hvis gennemfrelse , som allerede min kollega Emma Bonino har sagt , er en kontinuerlig proces , noget , som skal varetages permanent , og hvis effektivitet ogs afhnger af de ressourcer , der er til rdighed .
<P>
Som frste punkt i dette program arbejder mine kontorer p at forbedre Fllesskabets system af kontrolforanstaltninger p veterinromrdet .
Et andet omrde , hvor der findes flere uafklarede sprgsml , er anvendelse af kd- og benmel i dyrefoder .
Kommissionen gr her den eneste farbare vej , idet den sttter sin politik p principperne om safe sourcing , safe processing og safe use .
I Parlamentets beretning peger De p to specielle problemer i den forbindelse , nemlig sprgsmlet om , hvad der skal ske med selvdde dyr , og sprgsmlet om , hvorvidt vi overhovedet skal bruge animalsk protein i foder til plantedere .
<P>
Hvad begge sprgsml angr , m vi vre parate til en seris debat .
Som jeg allerede meddelte p kd- og benmel-konferencen , vil disse sprgsml blive diskuteret som led i et offentligt samrd .
Det pgldende samrdspapir er udarbejdet , fremsendt til Parlamentet og fra den 14. november ogs tilgngeligt p Internettet .
Ogs forskningen er underlagt en permanent videreudvikling , og listen over forskningsprioriteter bliver stadig lngere .
Vi har nu engang at gre med en ny sygdom , hvor behovet for forskning er enormt .
<P>
Kommissionen forsger at koordinere forskningsaktiviteter i medlemsstaterne p dette omrde og at stille penge til rdighed for forskningsprojekter .
For ogs at sikre en tilstrkkelig interesse hos forskerne for forskningen , isr for sprgsml vedrrende anvendt BSE-forskning , br vi sammen med Parlamentet overveje , om vi ikke ogs skulle g nye veje .
<P>
De siger i Deres beretning , at Kommissionen i god tid og s tidligt som muligt skal ivrkstte foranstaltninger p sundhedsomrdet .
Jeg er helt enig med Dem .
Men jeg vil ogs gerne prcisere , at dette kun er muligt , hvis der blandt andet str de ressourcer til rdighed , der er ndvendige hertil .
BSE har stillet de europiske institutioner over for en udfordring uden fortilflde ved hndteringen af en krise af europiske dimensioner .
Parlamentets undersgelsesudvalg og opflgningsudvalget har vist nye veje til en flles formulering af vores politik p sundheds- og forbrugerbeskyttelsens omrde , men ogs inden for landbrugspolitikken .
<P>
Denne samarbejdets vej for Kommission og Parlament flger jeg gerne sammen med Dem .
Tak !
<SPEAKER ID=63 NAME="Boden">
, formand for Rdet . ( FR ) Hr. formand , jeg takker Dem for at give mig mulighed for kort at besvare de sprgsml eller bemrkninger , som Rdet har fet .
Jeg har bemrket , at De satte pris p Rdets tilstedevrelse ved dette mde , at De havde tillid til dets formand , men jeg synes , at De mangler lidt tillid til Rdet ( landbrug ) .
<P>
Jeg vil gerne sige til fru Roth-Behrendt , at hun tager fejl , og at denne manglende tillid til Rdet ( landbrug ) er ubegrundet .
Det har i vrigt afbrudt sine forhandlinger vedrrende Agenda 2000 , hvor der skal trffes en beslutning inden i morgen aften , for at understrege , hvor stor en betydning det tillgger denne debat og sprgsmlet om levnedsmiddelsikkerhed .
Jeg vil ligeledes i lbet af mit indlg forsge at pvise , at Rdet , og isr Rdet ( landbrug ) , ikke har sparet p sine anstrengelser for at forbedre problemet omkring sundhed og levnedsmiddelsikkerhed , og at det har bestrbt sig p at flge Kommissionens henstillinger og forslag p dette omrde .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne sige , at vi i vores forhandlinger ikke har prioriteret de konomiske eller sociale betragtninger , selvom de er vigtige for et stort antal landbrugere .
Jeg har understreget , at Rdet altid har handlet med beskyttelsen af folkesundheden som frste prioritet .
<P>
Herefter kritiserede fru Roth-Behrendt ogs Rdet for ikke at have anvendt den artikel , som EuropaParlamentet foreslog , som retsgrundlag for forordningen om mrkning af oksekd og registrering af kvg .
Til dette vil jeg gerne sige , at valget af passende retsgrundlag i overensstemmelse med Domstolens permanente retspraksis ikke afhnger af politiske betragtninger , man skal bygge p indholdet af det dokument , der skal vedtages .
<P>
For s vidt angr denne forordning om identifikation og mrkning har Rdet stadig p grundlag af Domstolens retspraksis vurderet , at artikel 43 ud fra de nuvrende bestemmelser i traktaten var et egnet og tilstrkkeligt retsgrundlag , idet denne forordning vedrrer produktion og markedsfring af landbrugsprodukter som anfrt i bilag II til traktaten , og idet den bidrager til gennemfrelsen af visse ml for den flles landbrugspolitik som anfrt i artikel 39 .
<P>
Selvom Rdet ikke har fulgt Kommissionens forslag , der i vrigt blev ndret nsten i allersidste minut som flge af debatten i Europa-Parlamentet om dette retsgrundlag , skal man alligevel anerkende Rdet for at have udfrt et klart og tydeligt og meget hurtigt arbejde og for at have forsgt at indfre en vigtig forordning , fordi vi ved alle , at registrering af dyr og sikker sporbarhed af deres bevgelser er grundlggende elementer for effektivt og hurtigt at udrydde sygdommene .
Dette er en forudstning for enhver plidelig og kontrollerbar mrkning af kd og kdprodukter .
<P>
Fru Roth-Behrendt har ligeledes kritiseret Rdet for ikke at have godkendt forslagene om reduktion af de priser , som Kommissionen foreslog .
Til dette vil jeg gerne sige , at Rdet ( landbrug ) er af den opfattelse , at landbrugernes indtgter ikke er s hje , at de kan sttes yderligere ned .
Rdet mener , at man nu og med udgangspunkt i forslagene i Agenda 2000 skal insistere p at definere og styrke en identitet for det europiske landbrug ; en identitet , der svarer til den , som Europa-Parlamentet gerne vil give det europiske landbrug , det vil sige et multifunktionnelt og bredygtigt landbrug , der er fordelt over hele Europas territorium , som respekterer miljet og dyrenes velfrd , og som tilbyder sunde og sikre kvalitetsprodukter .
<P>
Nr vi genoptager arbejdet i Rdet ( landbrug ) i eftermiddag hber jeg , at mine kolleger vil vre enige om at bekrfte og forsvare denne identitet for det europiske landbrug bde inden for og uden for Fllesskabet .
Hvis dette er tilfldet , vil vi have gjort et skridt i den rigtige retning , som Europa-Parlamentet ligeledes nsker for at fremme dette landbrug , der respekterer bde sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg glder mig ogs over det arbejde , mine kolleger har udfrt , og jeg hylder de virkelige helte bag denne beretning - hr .
Medina , hr . Bge og fru Roth-Behrendt - for deres store indsats , samt de personer i Kommissionen , der velvilligt har samarbejdet med os gennem de seneste seks mneder .
<P>
BSE og Creutzfeldt-Jacob-sygdommen har vre et mareridt for Europa i nogle r .
Mange har mistet deres levebrd , og nogle har mistet livet .
Medina-beretningen og opflgningen herp har vist , at Europa-Parlamentet selv kan tage et passende initiativ i denne sag .
Det er en anden form for flles beslutningstagning , bortset fra at vi i dette tilflde ikke handlede p opfordring fra Kommissionen eller Rdet men tog et standpunkt , da der ikke fandtes sdanne opfordringer p et tidligere tidspunkt .
Kritikken af Kommissionen under debatten om Medinaberetningen blev fremsat i denne nd .
<P>
Vi br med rette erkende , at Kommissionen har gjort betydelige fremskridt , navnlig via DG XIV , i de seneste seks mneder .
Af denne rsag finder et stort flertal i min gruppe samt i andre grupper det upassende at fremstte et forslag om tildeling af en irettesttelse .
Der er stadig mange ting , der bekymrer os .
En ting er den noget sendrgtige holdning til disciplinre procedurer hos selve Kommissionen , men det er ikke nogen grund til et forslag om tildeling af en irettesttelse .
Vi sagde fra starten , at vi bekymrede os om sprgsml vedrrende offentlig sundhed og sikkerhed , men at vi ikke er et udvalg for offentlig sikkerhed , der krver rullende hoveder og skueprocesser som under den franske revolution .
Vi nsker blot at sikre os , at lektien vedrrende intern disciplin lres lige s effektivt som visse andre .
<P>
Vi fler ogs , at Rdet tidligt var letargisk i forbindelse med sit svar til Kommissionens meget ndvendige forslag om sundhed og sikkerhed samt i forbindelse med behandlingen af risikomateriale i hele Fllesskabet .
Hele udvalget , specielt under besget i Det Forenede Kongerige , var rrt over engagementet hos ofrene for Creutzfeldt-Jacob-sygdommen og deres familier , hvilket hr. og fru . Churchill var et meget udtryksfuldt eksempel p .
Hele udvalget nskede at udtrykke sin solidaritet med ofrene for denne frygtelige sygdom samt deres familier .
Vi ved , at der bde skal vre tale om hndgribelig sympati og sttte samt moralsk sttte .
Denne sttte skal bde komme fra medlemsstaterne og Kommissionen , og vi ser frem til initiativer fra begge parter .
<P>
For mit eget vedkommende mener jeg , at der for lngst skulle have vret gennemfrt en undersgelse af Creutzfeldt-Jacob-sygdommens oprindelse i Det Forenede Kongerige , og jeg vil gre alt , hvad jeg kan for at f en sdan undersgelse ivrksat .
Sagen er i princippet frdigbehandlet , og nu br der ikke vre undvendige forsinkelser vedrrende detaljerne .
Den britiske regering glder sig over denne beretning .
Denne gang er der ikke noget af den ondskabsfulde kritik , som blev rettet mod hr . Medinas tidligere beretning .
Da minister Cunningham talte for udvalget , gjorde han det helt klart , at udvalget var i sin gode ret til at indkalde ham , og at han altid ville mde op .
Det er bedre at fremhve de positive aspekter heraf , frem for at g ind i juridisk ordklveri om , hvad der er eller ikke er tilladt eller ndvendigt i henhold til den interinstitutionelle aftale .
<P>
Det Forenede Kongerige har fra starten befundet sig i centrum for BSE-epidemien , men med de beskyttelsesforanstaltninger , som nu er blevet ivrksat , kan Det Forenede Kongerige ses som foregangsland , hvad angr standarder for sundhed og sikkerhed , herunder sikker opbevaring af indleverede kadavere .
En rkke personer har henvist hertil .
Jeg vil gerne ppege , at mens man har gjort alt for at leve op til Firenzebeslutningen , s er det af altafgrende betydning for sundheden og sikkerheden , at indleverede kadavere - i form af kd og benmel - opbevares fuldstndigt sikkert , indtil de kan brndes p sikker vis .
Vi br ikke forlange , at hele lageret af kadavere skal sendes op i rg p en gang .
<P>
Vi mener , at de vrige medlemsstater nu burde vre klar til at gennemfre prcist de samme forebyggende foranstaltninger , som allerede er gennemfrt i Det Forenede Kongerige .
Nylige hndelser i Belgien har vist , at BSE kan optrde i stater , der flte sig sikre p at vre fri for sygdommen , og at der kan forekomme fejl i analyser og i den endelige destruktion af de pgldende kadavere .
Jeg siger udelukkende dette i en nd af sympati og - for at bruge det udtryk , som formanden selv brugte i dag - solidaritet med ethvert land , der er berrt af BSE , p samme mde som vi har vret berrt i Det Forenede Kongerige .
<P>
Svaret er ikke at krve BSE-frie regioner eller omrder , men at acceptere , at Den Europiske Union findes udgr et omrde , hvor der er brug for total sikkerhed og rvgenhed samt mulighed for at spore varernes oprindelse for at genskabe forbrugernes tillid samt for atter at kunne slge oksekd over alt i Fllesskabet under omstndigheder og p et marked , hvor denne tillid er genskabt .
<P>
Til slut vil jeg sige , at denne kontrolproces m fortstte , og jeg ser frem til informationskampagnen om levnedsmidler , som DG XXIV planlgger i 1998 .
Jeg hber , at denne kampagne vil blive ivrksat under det britiske formandskab med fuld opbakning fra medlemsstaterne og diverse forbrugergrupper .
Ud af alt dette , og efter s mange kvaler , kan der komme s meget godt for bde forbrugere og producenter i EU .
Gensidig tillid mellem forbrugere og producenter og ordentlige sundheds- og sikkerhedsordninger skal vre udfaldet af BSE-krisen .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , dette Parlament bebrejdes ofte , at det handler lidet ansvarsbevidst .
Denne ikke altid uberettigede kritik kan imdeges med , at Parlamentet der , hvor det virkelig har magt , handler ansvarsbevidst og her ogs opnr ikke s lidt .
Vi har i dette udvalg opnet ikke s lidt .
Vi har tilsagn om , at sundhed , milj og forbrugerbeskyttelse i fremtiden vil blive prioriteret hjere end de vrige ml for det indre marked .
Vi har tilsagn om , at vores landbrugspolitik vil blive ndret , sledes at det ikke er masse , mngde og areal , der er de vigtigste kriterier , men at vi vil satse p kvalitet , klasse , sundhed og bredygtig drift .
Vi har ogs demokratipolitisk net ikke s lidt .
Kommissionens arbejde er i dag organiseret anderledes end blot for kort tid siden .
Slagordet gennemskuelighed er noget , som vi i de sidste dage og uger har oplevet og gennemlevet .
<P>
Lovgivningsarbejdet p dette omrde vil i fremtiden foreg med Parlamentets ansvarlige medvirken .
Det hber vi i hvert fald , og det hber vi senest p grundlag af de kompetencendringer , som Amsterdam-traktaten vil medfre .
Vi har ikke net alt .
Vi har ikke fet individuelle sanktioner over for de ansvarlige .
Men vi har i den forbindelse et lfte fra Kommissionens formand om her med nye disciplinre bestemmelser at srge for , at vi i fremtiden ogs har det forndne retsgrundlag , nr der finder overtrdelser sted .
Vi har ikke fet virkelige erstatninger til ofrene , men vi har dog fet tiltag , der gr i den rigtige retning , og vi forventer , at der i samarbejde mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet findes fremadrettede lsninger .
Vi har ikke net alt , derfor skal vi ogs i de nste mneder i fllesskab fortsat arbejde p , at flgerne af BSE-skandalen bearbejdes , og at vi alle fr varigt udbytte af arbejdet i de to BSE-udvalg .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , inden for levnedsmiddelsektoren gr levnedsmiddelsikkerhed og -kvalitet forud for alt andet .
Rentabiliteten kan ikke ges p bekostning af forbrugernes rettigheder og velfrd .
BSE har vret en dyr lektion for Europa , som aldrig m gentages .
Den menneskelige tragedie kan aldrig glemmes .
Jeg bifalder i hj grad formand Santers anerkendelse af denne menneskelige tragedie her til morgen .
Han behandlede det p en meget fornuftig mde .
<P>
Ved at sttte beretningen i Parlamentet , mener jeg , at det er Kommissionens fortjeneste , at der hurtigt blev ivrksat foranstaltninger til udryddelse af BSE og - hvad der er mere vigtigt - til hindring af en gentagelse .
I den forbindelse m jeg sige , at det srlige udvalgs arbejde og Parlamentets synspunkter ogs var vigtige .
Jeg er glad for at kunne sige , at mange af dem blev godtaget af Kommissionen .
Vedrrende BSE vil jeg gerne sige , at landmndene var de uskyldige ofre for omstndigheder , der l uden for deres kontrol .
Landmnd er ikke normalt involveret i sammenstningen af foder , og nr de kbte foder , var de ikke altid klar over det faktiske proteinindhold .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om levnedsmiddelsikkerhed og -kvalitet , m vi sikre - og jeg finder dette vigtigt i lyset af de kommende verdenshandelsforhandlinger - at Den Europiske Unions engagement i forbrugerbeskyttelse ikke indebrer en risiko for forbrugerne eller medfrer drlige konkurrencebetingelser for industrien .
Vi har levet op til vigtigheden af levnedsmiddelsikkerhed , og vi m ogs sikre forbrugerne fuld beskyttelse i den bredere verdenshandel .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , jeg vil gerne komme ind p den mangel p politisk ansvarlighed , som er blevet s tydelig i denne sag .
Det er jo fuldstndig klart , at hvor konomiske interesser og massiv sttte med subsidier stder sammen , der er uheldige tilstande nrmest obligatoriske .
Her br vi lukke de institutionelle huller .
Et frste punkt er det absolutte krav om parlamentisering af den europiske landbrugspolitik .
Her vil vi ikke give kb .
<P>
Det andet punkt er den politiske ansvarlighed i forhold til tjenestemnd .
Her har Kommissionen afgivet lfter , og vil afvente og se , hvad der sker .
Vi har her politisk udnyttet Kommissionens ansvarlighed .
Det har vret godt og nyttigt , og dette vil vi ogs gre fremover .
Men et punkt er ikke opfyldt , nemlig de nationale regeringers politiske ansvarlighed .
Det er en skandale , nr en regering overtrder loven og egentlig kan gre det uden politiske sanktioner !
Her skal vi som europisk Parlament i hjere grad samarbejde med de nationale parlamenter , isr med oppositionen .
<P>
Det sidste punkt : Det m ikke forekomme , at sdanne overtrdelser ikke har konomiske konsekvenser !
Det skal krves , at nr en regering , en stat vlter s massive omkostninger over p alle andre , skal disse omkostninger ogs kunne krves tilbage fra denne regering .
Det er et ganske centralt krav , som vi vil flge op fremover .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg skal forsge at fatte mig i korthed .
Jeg vil ikke komme ind p det , rdsformanden her har sagt .
Men det forekommer mig at ligge meget langt vk fra virkeligheden .
Hr . Boden , De tager overhovedet ingen notits af , at der er en meget lidt udprget retsbevidsthed i medlemsstaterne angende Fllesskabets retsgrundlag , isr i denne BSE-sag .
Her kan stater erklre , at de ikke har i sinde at overholde den standard , der for eksempel glder for kd- og benmel .
Kommissionen er henvist til en langvarig traktatbrudsprocedure .
Her glder det om , at vi fra Parlamentets side stter Kommissionen i stand til at reagere hurtigere for at gennemfre de foranstaltninger , der har betydning for folkesundheden .
<P>
Endvidere er det ndvendigt , og det har De heller ikke sagt noget om , at veterinrkontrollerne i medlemsstaterne effektiviseres .
I Tyskland skal de f.eks. gres uafhngige .
Her findes der nemlig , enten i form af ansttelsesforhold eller udbetaling af honorarer , en tilknytning for kontrollrerne , som gr dem afhngige af slagterierne .
Her glder det om , at vi vedtager en uafhngig veterinrkontrol , og ogs dette skal Parlamentet og Kommissionen srge for at f gennemfrt .
<P>
Jeg har meget mere kritik , som jeg ville have fremfrt mod Kommissionen , hvis jeg ikke lige havde hrt Deres tale .
De nvnte for eksempel mrkningen .
Det eneste punkt , der kunne samle enstemmighed hos Dem , var at afvise Parlamentet og Kommissionen !
<P>
I virkeligheden har De lagt kompromis til kompromis , og det , der er kommet ud af det , er ogs det , som Kommissionen har forelagt , og som Parlamentet s har fremsat forbedringsforslag til !
Det er alt sammen en skandale !
Undskyld , hr. formand , jeg ville gerne have talt ti minutter endnu for endelig for en gangs skyld at give Rdet en ordentlig opsang !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , meget kort naturligvis .
I forbindelse med hele BSE-sagen er der et tilkommende problem , nemlig at hele undersgelsen nu truer med at lbe ud i sandet p grund af en anden situation , og derfor finder jeg beretningen relativt ufuldstndig .
Vi har faktisk udover BSE-sagen den organiserede kriminalitet , der har gjort brug af denne sag til illegalt og i stort omfang at overfre fdevareprodukter fra Det Forenede Kongerige til lande i Europa og ogs til andre lande uden for Den Europiske Union .
Det er en form for bedrageri , som vi gentagne gange har bragt frem i det andet midlertidige undersgelsesudvalg , og jeg anmoder om , at denne sag i hvert fald flges op af Budgetkontroludvalget , og det er derfor , at vi har fremsat en rkke ndringsforslag , s denne sag , der verserer sidelbende med den almindelige BSE-sag , ogs kan blive behandlet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , da formanden i morges kl .
9.15 anmodede medlemmerne om s hurtigt som muligt at forlade salen , skete dette ogs en mas , ikke desto mindre er jeg glad for , at de fleste kolleger imidlertid er vendt tilbage .
<P>
Med hensyn til BSE , ordfreren pviser , at Kommissionen har fulgt de fleste af Undersgelsesudvalgets henstillinger , i det mindste er man begyndt hermed .
Jeg mener derfor ikke , at tilliden til Kommissionen str p spil .
<P>
Bekmpelsen af BSE og af Creutzfeldt-Jacob-sygdommen krver garanteret sikkerhed for animalske materialer , der er bestemt til konsum .
Derfor har Kommissionen med rette fra 1. april i r indfrt nye normer for forarbejdning af kd og benmel .
At ikke mindre end ti medlemsstater endnu ikke har gennemfrt dem i praksis er en alvorlig forsmmelse .
<P>
Jeg vil gerne hre Kommissionens holdning vedrrende forarbejdningen af risikable kvgorganer i gelatine og talg .
Afgrelsen fra juni i r tilstrbte en nulrisiko .
Det er der ogs al grund til i betragtning af den for nylig pviste sammenhng mellem BSE Creutzfeldt-Jacob .
Alligevel ser det ud til , at Kommissionen har droppet forbuddet mod forarbejdning af risikoorganer i gelatine og talg .
At et sdant forbud bringer rdigheden over lgemidler i fare , tillader jeg mig at betvivle .
Australien , New-Zealand og europiske virksomheder kan producere gelatine i henhold til EU-nomer , alts uden disse organer .
Svigter Kommissionen ikke for hurtigt for det handelspolitiske pres fra USA ?
<P>
Selvom det havde vret bedre , om den britiske minister Hoog var mdt frem for Undersgelsesudvalget , mener jeg , at det er en overreaktion at ville forpligte medlemmerne af medlemsstaternes regeringer til at mde frem for Parlamentets undersgelsesudvalg .
Regeringer er ansvarlige over for deres nationale parlamenter . Europa-Parlamentet overspiller her sin rolle .
<P>
Forbedring af veterinrkontrollen er en god ting .
Kommissionen kan dog aldrig erstatte de nationale kontrolsystemer .
De europiske tjenester har en supplerende funktion .
Samarbejde og koordination med de nationale kontrolorganer er derfor fortsat ndvendigt .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg hilser forelggelsen af beretningen velkommen .
Den viser klart , hvilke foranstaltninger Kommissionen ganske vist noget sent , men dog trods alt har ivrksat som led i BSE-krisen , og hvilke foranstaltninger den har forsmt at ivrkstte .
Det betyder sledes , at mange af Parlamentets krav er blevet frt ud i livet .
En del krav er stadig uafklarede . Ordfrer Bge talte om en veksel p fremtiden .
<P>
Jeg stiller dog ogs til at begynde med straks det sprgsml , om Kommissionen kan frikendes for sit politiske ansvar .
Jeg vil gerne bruge en sammenligning .
Den strigske straffelov anerkender godtgrelse af skaden , som ved ringe skyld for den anklagede muliggr en frifindelse .
Lad mig nu , for at blive ved mit billede , se p Kommissionens godtgrelse af skaden .
Beretningen viser tydeligt Kommissionens bestrbelser p at gre skaden god igen .
Der tales sledes om en ny benhed , der er sket en udvidelse af de arbejdsomrder , der er tillagt Generaldirektoratet for Forbrugerpolitik og Beskyttelse af Forbrugernes Sundhed , og der er ivrksat foranstaltninger til genopretning af markedets funktion .
<P>
Kommissionen har alts gjort et forsg p at gre skaden god igen .
Men det skete alt sammen i sidste ende kun p grund af det store pres fra Parlamentet og en oprrt offentlighed , og det skete desvrre alt for sent !
Allerede i 1990 gjorde Europa-Parlamentet opmrksom p BSE-problematikken .
Alt for lnge har Kommissionen ved gennemfrelsen af sine kontrolforpligtelser ladet sig trkke rundt af enkelte medlemsstater uden at foretage sig noget imod det .
Jeg ved godt , at Kommissionen selv ikke er direkte ansvarlig for den manglende vilje hos enkelte medlemsstater til at gennemfre kontrollerne , men den burde dog allerede for lnge siden have varetaget sin rolle som traktaternes vogter .
Derved har Kommisionen ved sin adfrd pdraget sig politisk skyld .
<P>
Jeg vender tilbage til mit billede .
Kan en frikendelse af Kommissionen forsvares af Parlamentet .
Desvrre faststter traktatens artikel 144 kun et mistillidsvotum mod den samlede Kommission .
S lnge denne begrnsning eksisterer , vil det ogs i fremtiden vre vanskeligt at krve politisk ansvarlighed .
Jeg beklager dette , og Europas borgere vil ikke kunne forst det !
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Forhandlingerne fortstter kl . 15.00 .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne oplyse forsamlingen om , at et ndringsforslag fra V-Gruppen som flge af en teknisk fejl i forbindelse med indgivelse af ndringsforslag til betnkning af Linkohr , der var fastsat til afstemningstiden i dag , ikke er blevet oversat og omdelt .
<P>
Afstemningen af betnkning af Linkohr udsttes derfor til i morgen , onsdag , kl . 12.00 , for at give ordfreren og parlamentsmedlemmerne mulighed for at stte sig ind i teksten .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gre opmrksom p , at afstemningen om beslutningerne vedrrende Kyotokonferencen om klimandringer ogs vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , jeg henviser til forretningsordenens artikel 28 , stk . 2 , hvori det faststtes , at man p et skriftligt sprgsml har krav p svar inden tredive dage .
Hr. formand , jeg har i december sidste r stillet et skriftligt sprgsml til Parlamentets formand .
Det er sprgsml 3 / 97 , der drejede sig om beretningen af underformanden for Parlamentet af 18. november 1996 , om installation af 128 ekstra brusekabiner til parlamentsmedlemmerne i Bruxelles til et belb af 90 millioner .
Enhver , der kan regne ved , at 90 millioner divideret med 128 er 703.125 belgiske frank pr. brusekabine .
Svaret skal normalt godkendes af Prsidiet .
Dette svar var allerede i maj i Prsidiets besiddelse .
To gange har jeg skriftligt anmodet om en forklaring .
Til dato har jeg endnu ikke modtaget noget svar , og vi er nu 11 mneder fra den dato , hvor sprgsmlet blev indgivet .
Prsidiet holder mde i dag , og jeg anmoder om , at dette sttes p dagsordenen , s jeg kan f et svar efter 11 mneder .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
De kan vre ganske rolig , hr . Vandemeulebroucke , Prsidiet vil allerede i eftermiddag behandle Deres sprgsml , og at De vil modtage alle ndvendige forklaringer .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne rejse en sag vedrrende parlamentsmedlemmet fru McKennas udtalelse i dag i en af de irske aviser - The Star - i form af en beskyldning :  I forbindelse med opfrelsen af den nye bygning i Belgien er der folk i Bruxelles , der modtager store belb i bestikkelse for bygninger .
Der er tale om alvorlig pengeafpresning  .
Hun fremstter endvidere en falsk beskyldning ... )
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Dette er ikke et indlg til forretningsordenen .
Jeg beder Dem derfor standse .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , angende proceduren : Er det muligt , at De gr det klart , at der bag denne forordning gemmer sig den skaldte Herodesprmie ?
Det drejer sig om at nedslagte fastende kalve , og dette er med rette kommet i miskredit .
Dyrebeskyttelsesorganisationerne har her med rette protesteret .
Vi har fremsat et ndringsforslag om at ophre med dette nu , for at det ogs str klart her i Parlamentet , og folk ved , hvad de stemmer om .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Graefe zu Baringdorf , alle parlamentsmedlemmer har med interesse lst dette dokument , der er uden forhandling .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=80 NAME="Eriksson, Sjstedt, Svensson">
Undertegnede stemmer imod alle betnkninger angende kalveslagtning m.m. , s lnge de ikke indeholder forbud eller restriktioner mod produktion af skaldt hvidt kalvekd .
<P>
Betnkning af Colino Salamanca ( A4-0330 / 97 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Novo">
P grund af den portugisiske sukkerindustris karakteristika og denness levedygtighed mener vi , at det er ndvendigt at opretholde den nationale sttte til de portugisiske producenter af sukkerroer ud over den ramme , der er fastsat af Kommissionen .
<P>
Sukkerroen kan udgre et konomisk overkommeligt dyrkningsalternativ , der muliggr veksel mellem afgrderne , og som i visse regioner bidrager til et get afkast for landbruget .
<P>
I denne sammenhng skal vi ikke undlade at erindre om den kvoteforgelse , der for kort tid siden har fundet sted , med henblik p lnsomheden for den i Portugal eksisterende sukkerroeforarbejdningsenhed .
P den anden side foruds Sturdys betnkning om landbrugets afstningningsperioder en faldende sttte til de portugisiske producenter af sukkerroer indtil r 2001 , og Kommissionens forslag gr i samme retning .
<P>
Vi kan derfor ikke acceptere , at de nationale sttteordninger indstilles efter r 2001 , sledes som det foresls af Kommissionen .
Vi mener ogs , at det er for tidligt at flde nogen dom i denne sag fr reformen af den flles markedsordning for sukker , der skal gennemfres inden afstningsperioden 2000 / 2001 .
Derudover , og pga. de specifikke forhold for denne afgrde i Portugal , br disse sttteordninger fortstte for at sttte en rentabel produktion i et af de lande , der er mest berrt af fllesskabshandlingsprogrammer .
<P>
Derfor sttter vi hr . Colino Salamancas forslag om at ndre punkt 2 i Kommissionens forslag , og derfor har vi stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at kontrollere mit afstemningsanlg .
Det har svigtet flere gange under afstemningen .
Jeg beder Dem derfor fre til protokol , at jeg ved ndringsforslaget fra De Grnne om Herodesprmien ville stemme for .
<P>
Betnkning af Heinisch ( A4-0358 / 97 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi stemmer ikke imod denne betnkning vedrrende en teknisk ndring af retsgrundlaget , men vi finder , at det er p sin plads at understrege de store mangler , som Tyrkiet udviser vedrrende menneskerettigheder .
<P>
Vi krver , at Tyrkiet respekterer og forbedrer menneskerettighederne , styrker demokratiet , skaber en ikkemilitr lsning p det kurdiske sprgsml og en fredelig lsning af Cypern-sprgsmlet .
<SPEAKER ID=85 NAME="Blak og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for forslaget vedrrende Tyrkiet og fastlggelsen af Fllesskabets holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen .
Forslaget er udelukkende af teknisk karakter og vedrrer den procedure , der fastlgger Fllesskabets holdning .
<P>
Der er for os ingen tvivl om , at Europa-Parlamentets indflydelse i denne sag allerede har gavnet de demokratiske krfter i Tyrkiet .
De danske socialdemokrater mener , at forholdene i Tyrkiet er af en sdan karakter , at der slet ikke burde ydes konomisk hjlp fra EU ' s side i jeblikket .
Tyrkiet br for at opn bistand overholde menneskerettighederne , kende og efterleve demokratiets spilleregler , og udviklingen i landet skal flges af et kontrollerende organ .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Jeg erklrer afstemningen for afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.10 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til at fremstte en kort personlig bemrkning i henhold til artikel 108 i forretningsordenen .
<P>
I frokostpausen i dag blev jeg ringet op af en fremtrdende radiostation i min valgkreds , der indirekte i min egenskab af parlamentsmedlem tillagde mig omtrent flgende meninger og opfrsel i forbindelse med opfrelsen af vores nye bygning i Bruxelles :  der er folk i Bruxelles , der modtager store belb i bestikkelse , der er tale om alvorlig pengeafpresning , Parlamentets procedurer er ikke blevet fulgt , og Parlamentet har overtrdt sine egne regler i sagen om de nye bygninger  .
<P>
Dette er ikke blot nedsttende bemrkninger mod mig - og de blev fremsat p denne stdende mde - men nedsttende bemrkninger om Prsidiets arbejde og funktion og om Parlamentets tjenestemnd , der ikke kan komme her og forsvare sig selv .
Hr. formand , jeg opfordrer Dem til at anmode formandskabet om at kontakte det medlem , der fremsatte beskyldningerne , og som er blevet citeret - fr . Patricia McKenna fra Gruppen De Grnne - og bede hende om at dokumentere disse pstande eller vre s anstndig at trkke dem tilbage .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil meget gerne tilslutte mig de sprgsml , der lige er blevet stillet .
I eftermiddags har vi i hvert fald med de medlemmer af PPE-gruppen , der hrer til Prsidiet , aftalt , at alle de foreliggende beskyldninger skal indbringes for Prsidiet , og at vi som medlemmer af Parlamentet s hurtigt som muligt skal have svar i den slags sager .
Nr det drejer sig om bedrageri , nr det drejer sig om misbrug af diter , om rejsegodtgrelser m.v. , s lgger Parlamentets medlemmer - og jeg siger , hr. formand , at det er 95 procent af dette Parlament - vgt p , at der s hurtigt som muligt skabes klarhed , s der ikke uden videre kan fremsttes beskyldninger , der ogs rammer andre mennesker , og som vi ikke har noget med at gre .
Jeg anmoder Dem om , hr. formand , i morgen tidlig at meddele Parlamentet , hvad der skal svares p sprgsmlene om brusekabiner , rejsegodtgrelser , bedrageri m.v .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Vi kan ikke p nuvrende tidspunkt g ind i en diskussion omkring disse emner , som i vrigt er p dagsordenen for det mde , som Prsidiet holder i eftermiddag .
Jeg beder derfor hr .
Cox om at notere det ned , som han sagde i sit indlg for et jeblik siden , og lade det tilg formanden enten via mig eller direkte . Prsidiet samles i dag kl .
17.00 , og p dagsordenen er der bl.a. en vurdering af en nederlandsk fjernsynsudsendelse , som i det mindste har erkendt at have beget to fejl ved at kommentere to parlamentsmedlemmers adfrd . Prsidiet kan udvide diskussionen til ogs at omfatte den hndelse , som hr .
Cox omtaler . <CHAPTER ID=6>
BSE ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om BSE .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , kogalskabssagen har delagt forbrugernes tillid , pvist begrnsningerne i et indre marked uden serise regler for forbrugerbeskyttelse og vist , at dette marked kun kan fungere , hvis Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tt sammen .
Det parlamentariske undersgelsesarbejde og det politiske pres p Kommissionen har rystet denne og fet en lang rkke ting til at ske p fllesskabsplan .
Europa-Parlamentet anerkender dette i betnkningen af Bge , der blev nsten enstemmigt vedtaget af Opflgningsudvalget , og den manglende tilslutning til et forslag om mistillidsvotum .
Dette er et politisk faktum .
<P>
Jeg har dog her til hensigt at gre opmrksom p medlemsstaternes holdning , fordi de sakker agterud .
Ikke alene er ti af medlemsstaterne anklaget for at have overtrdt forordningen om mel af animalsk oprindelse , men jeg undrer mig over , hvad de nationale parlamenter gr over for deres ministre med ansvar for landbrug og forbrugerbeskyttelse .
Ligesom de nationale parlamenter har de faglige organisationer p nationalt plan et enormt ansvar p dette omrde .
De burde for eksempel undersge , hvordan den veterinre kontrol fungerer i deres eget land .
<P>
Hvad dette angr mener jeg , at man br forstrke den veterinre kontrol overalt i Europa og sledes standardisere denne kontrol bde kvalitativt og kvantitativt .
Det kan ikke accepteres , at der findes flere tusinde dyrlger i et stort land og nsten lige s mange i et andet meget mindre land .
Medlemsstaterne har her et stort ansvar .
Man skal gre alt for at respektere folkesundheden og beskytte forbrugerne .
<P>
Jeg var helt enig med fru Bonino , da hun her til morgen sagde , at Europa-Parlamentets undersgelses- og opflgningsarbejde ligesom Kommissionens arbejde er en lang proces til hjnelse af moralen , som vores Parlament skal give sig i kast med i samarbejde med Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , BSE-krisen omfatter tabere og vindere .
Til taberne henregner jeg ikke mindst dem , der er konfronteret med Creutzfeldt-Jacobs sygdom , men jeg vil bestemt ogs nvne alle landmnd , og dem der er afhngige heraf , og som konomisk set har lbet store risici og som ogs i det forlbne r har set , at deres driftsresultater er get meget ned .
<P>
Vinderne er forbrugerne , hber jeg , formand , p lngere sigt .
Vindere , hvorfor siger jeg det , fordi vi ved Amsterdam-traktaten i hvert fald har kunnet give konsumenten og ogs sundheden strre prioritet .
Ogs fordi bekmpelsen af BSE-krisen , noget der allerede var tilfldet i en rkke medlemsstater , nemlig den integrerede kdestyring fra producent til og med forbrugeren , stadig har fet mere opmrksomhed .
Det betyder sledes , at den europiske forbruger er blevet vinder i BSE-krisen , idet jeg dog straks tager taberne med .
<P>
Betnkningen , der er udarbejdet af Undersgelsesudvalget og Undersgelsesudvalgets Opflgningsudvalg , er en god betnkning .
Man er get meget systematisk til vrks .
Alle punkter fra Undersgelsesudvalget er medtaget .
Jeg mener ogs , at jeg herfra skal takke ikke mindst ordfreren , hr . Bge , men bestemt ogs formanden for udvalget , fru Roth-Behrendt , for den systematiske mde , som de har trukket alle forholdene frem og grebet tingene an p .
<P>
Ogs Kommissionen , fru Bonino , hr . Fischler , men bestemt ogs hr .
Reichenbach skylder vi tak . Der er lrt meget , ogs af Parlamentet .
Jeg overvejer imidlertid , om vi ogs med den gede viden har fet flere problemer .
De problmer , som jeg selv har fet , er problemer p internationalt plan .
Hvordan kan vi srge for , at de europiske problemer i fremtiden ogs omsttes internationalt ?
Hvordan kan vi srge for , at medlemsstaterne ogs med de europiske problemer kommer med internationalt ?
<P>
Jeg vil til sidst gerne stille et meget kort sprgsml : hvad gr vi med gelatine og lgemidlerne ?
Jeg har i den forlbne uge forstet , at p det punkt er en beslutning af Kommissionen trukket tilbage efter anmodning af Nederlandene .
Hvad foregr der helt prcist ?
Gelatine og lgemidler , kan De give mig nrmere oplysninger herom ?
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr Bonino , jeg vil gerne sige nogle ord p tysk til hr . Bge ...
<P>


Tak , hr .
Bge , for grundigheden af Deres arbejde .
Det var flot .
Det er virkelig meget germansk , men grundigt .
<P>
... Og nu vil jeg gerne sige nogle ord om de gale ker .
Jeg er , for at sige det rligt - og ikke gennemskueligt , thi det er en metafor - men jeg er , rligt , ogs oksekdsproducent , derfor ved jeg , hvad kogalskabskrisen har betydet , og jeg har vret meget opmrksom p hele sagen .
<P>
Vi erkender alle Kommissionens , Europas , institutionelle mangler og den relative ligegyldighed , som medlemsstaterne behandler mangesprgsml , der er afgrende for Europa .
Mange gange formr ikke engang fru kommissr Boninos ekstraordinre mod at bevge medlemsstaterne .
Jeg vil nu nvne et eksempel , rapporten fra den veterinrkommission , der besgte mit land for kort tid siden , og som jeg virkelig kunne tnke mig at kende .
Jeg ved , at Dyrlgeforeningen har vret oprrt over ministeriets handling , jeg ved , at der har vret en koordineret aktion i Portugal , jeg ved , at vi har grund til at klage over det , der mange gange kommer ind over vores ikke-grnser , og som ikke er af god sundhedskvalitet .
Dette vedrrer Kommissionen , med det vedrrer ogs medlemsstaten .
<P>
Men mit egentlige sprgsml er flgende : hvad sker der ud fra et straffetligt synspunkt den , der fanges i at importere forbudt mel ?
Findes der nogen harmonisering af straffelovene i Europa , eller bliver medlemsstaterne med at mene , at dette er et brutalt angreb p deres suvernitet ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kolleger , jeg tilslutter mig kollega Roth-Behrendt , da hun talte p vegne af den socialistiske gruppe og kritiserede Rdet .
Jeg psknner meget det , som Kommissionen hidtil har gjort , ogs at man igen er tilstede p dette sene tidspunkt i debatten , men jeg mener , at Rdet br komme hurtigere ud af starthullerne .
Jeg er heller ikke helt tilfreds med det , der er sket mellem slutbetnkningen fra Undersgelsesudvalget og indtil nu .
Jeg vil gre opmrksom p , som andre har gjort fr mig , den utilladelige transit af kd i for eksempel Vlissingens havn , og jeg vil gre Dem opmrksom p den smittede ko i Belgien , der igen er forsvundet i benmelet .
<P>
Jeg tror , det vil blive af afgrende betydning , hvad der kommer til at st i den halvrlige beretning , ogs for at undg den slags sager .
Jeg vil ogs fremstte en indtrngende anmodning om , at den engelske minister til nste r under det engelske formandskab personligt mder op i Parlamentet og aflgger beretning herom .
<P>
Til sidst vil jeg tilslutte mig sprgsmlet af fru Oomen-Ruijten vedrrende brug af lgemidler .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , som ordfrer for den betnkning , der blev godkendt af EuropaParlamentets Undersgelsesudvalg , vil jeg frst og fremmest lyknske formanden for Opflgningsudvalget , fru Dagmar Roth-Behrendt , og ordfreren fra dette Opflgningsudvalg , hr . Bge , med det store arbejde , de har udfrt ved at afslutte , hvad min betnkning pbegyndte , og hvad der i sin tid blev godkendt af Parlamentet .
<P>
Jeg tror p nuvrende tidspunkt , at sagen om kogalskab kan siges at vre et eksempel p kaosteorien .
Alts en lille detalje - rent konkret undladelser eller liberaliseringer inden for forarbejdningen af animalske reststoffer i proteiner til dyrefoder - har medfrt en kmpe tragedie i landbrugssektoren og har fet ganske uoverskuelige flger for menneskers sundhed .
<P>
Det er mit indtryk , at denne krise har medfrt en reaktion fra Fllesskabets side , en sund reaktion isr fra Kommissionens side og ogs fra nogle medlemsstater som Det Forenede Kongerige og fra Fllesskabets institutioner , f.eks Rdet .
<P>
Alt i alt mener jeg , at dette kun har vret det frste eksempel p , hvad der kan ske p et indre marked , der udelukkende domineres af konomiske interesser .
Det er mit indtryk , at der er visse begrnsninger i den konomiske aktivitet og i at lade markedskrfterne regulere alle situationer p det indre marked .
Hvis Den Europiske Union ikke er andet end en mekanisme til konomisk harmonisering , vil vi gang p gang stde p vanskeligheder af denne art .
Den Europiske Union skal alts vre andet og mere end en form for dommer over for markedskrfterne - jeg tror , at der er sket visse fremskridt med hensyn hertil p Amsterdamkonferencen - men hvad der ikke er muligt , er at tro , at denne Union fortsat vil fungere p baggrund af staternes suvernitet , markedskrfternes frie spil og manglende effektiv kompetence fra Kommissionens side inden for omrder som sundhed og andre omrder , som er vigtige for fllesskabsborgernes velfrd .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , hvor fdevaresikkerheden kommer i fare , skal der gribes hrdt ind , uanset om rsagen er drligt fungerende institutioner , forsmmelse eller strben mod profit p bekostning af alt andet .
Med fde kan man ikke vre forsigtig nok .
Lad det vre den lektie som BSE-krisen lrer os .
BSEsprgsmlet har ogs lrt os , at den korteste vej til lsningen af et problem ikke altid er den mest negative .
Hvis vi i februar havde sendt Kommissionen hjem , havde vi i dag ikke kunne prsentere det samme resultat .
Det er ved selv at angive , hvad der skulle ske og ved at true med at true med forkastelse , at vi har vret i stand til at f sat gang i grundlggende forandringer , inklusive en ny politisk kultur .
<P>
BSE-krisen har bekrftet ndvendigheden af parlamentarisk kontrol .
Uden Parlamentets arbejde med utvivlsomt kollegerne Reimer Bge og Roth-Behrendt i hovedrollerne havde vi aldrig opnet dette resultat p s kort tid .
Vi m dog sprge os selv , om vi som Parlament rder over tilstrkkelige instrumenter til konstant at udve vores kontrolfunktion p dette niveau .
<P>
Hr. formand , situationen i dag viser , at demokratiet har vundet , at vi kan vre tilfredse med vores eget arbejde og med Kommissionens konstruktive og kooperative reaktion .
Men Parlamentet har mske behersket det europiske spil , men vi har langt igen .
For der str ogs et verdensmesterskab for dren , og p WTO- og Codex Alimentarius -banen bliver det ikke nogen nem match .
Vi skal vre tilfredse uden at triumfere .
Sygdommen er ikke udryddet . Familiernes og landmndenes lidelser kan vi ikke fjerne , heller ikke med penge .
Ikke alle henstillinger er omsat , ikke alle foranstaltninger er allerede gennemfrt , og til sidst , formand , m vi sprge os selv , om det ikke ville vre bedre om alle animalske produkter , der ikke er egnet til menneskelig konsum , om disse holdes uden for kvgfoderkredslbet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. kommissionsformand , Deres fortsatte tilstedevrelse i dag i Europa-Parlamentet gr Dem re og viser problemets alvor .
<P>
Men jeg m sige , hr. formand , at jeg stadig ikke ved at flge forhandlingen har forstet , hvem der brer skylden .
Jeg kan ikke se , hvem der har ptaget sig ansvaret for hele denne situation .
Rdet har ganske elegant afvist enhver skyld og lagt alt ansvaret over p Dem .
De har sagt , at det ikke er Deres ansatte , der brer skylden , og at De derfor ikke har straffet dem , og vi har selv her i Europa-Parlamentet afvist en kraftig forhjelse af bevillingerne p 1998-budgettet til forskning , kontrol og infrastruktur p det veterinrsundhedsmssige omrde .
<P>
Derimod her jeg med stor interesse lyttet til deres bemrkninger , hr. formand , om den fortsatte ulovlige handel med lande i den tredje verden .
Jeg vil gerne have , at De , hr. formand , i Deres replik tager stilling til , hvorvidt denne ulovlige handel kun finder sted med lande i den tredje verden - og hvor lille betydning den end har , bor der alts ogs mennesker i den tredje verden - og ikke med lande i Den Europiske Union .
<P>
Det er nu fem uger siden , at jeg indgav et skriftligt sprgsml til Kommissionen og jeg har endnu ikke modtaget et svar .
Jeg vil gerne vide , om dette ulovlige , kontaminerede kd ogs er get til lande i Den Europiske Union og til hvilke lande , hr. formand ?
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , hvad har vi lrt af BSE-skandalen ?
Vi har lrt , og det var en bitter erfaring , at stter man markedet over sundhedsforebyggelsen , s taber man .
Vi har lrt , at nr man frer politik bag lukkede dre og ikke indrmmer fejl , s frer det til , at menneskene mister tilliden , og at der forvoldes stor skade , en skade , som vi endnu i dag slet ikke kan sige noget om , hvor stor den er , og hvor lang tid vi behver for at gre den god igen .
<P>
Men vi har ogs lrt , at forandring kan betyde en gevinst , og at gennemskuelighed som den , vi nu for eksempel oplever inden for omrdet videnskabelig rdgivning , og som vi kunne nske var endnu langt strre ved udarbejdelsen og vedtagelsen af lovgivningen , igen kan indgyde menneskene tillid .
Vi har lrt , at hvis vi giver forebyggende sundheds- og forbrugerbeskyttelse hjeste prioritet , og hvis vi driver bredygtigt landbrug serist og ikke kun i politiske taler , kan denne forandring igen give os menneskenes tillid tilbage .
<P>
Jeg vil her isr takke fru kommissr Bonino , og naturligvis ogs hendes medarbejdere .
Fru Bonino , De har vist , hvad den rigtige kvinde p den rigtige plads kan udrette af virkelig rigtige og vigtige ting !
Vi har lrt overordentlig meget .
Vi vil flge , hvad der sker fremover .
Vi vil meget nje studere de halvrlige statusrapporter , som vi diskuterer i udvalgene , og vi vil ogs meget nje granske , hr .
Santer , hvordan det forslag til en interinstitutionel aftale kommer til at se ud , som forelgges til forret , og som vi skal debattere , og som er meget vigtigt .
<P>
De , der efter min mening har lrt for lidt , er medlemsstaterne . Rdets formand har beklageligvis demonstreret det igen i dag .
Willy Brandt vandt for mere end 25 r siden et valg med mottoet at " turde mere demokrati  .
Ogs vi skal turde mere demokrati i dette Parlament .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Hr. formand , jeg og alle mine kolleger vil gerne takke ordfreren for hans store arbejde i udvalget om opflgning - som vi netop har debatteret - samt i det tidligere udvalg .
Jeg var medlem af begge udvalg .
<P>
Det str nu klart for enhver , at der tidligere blev beget mange fejl .
Nogle af disse fejl opstod p grund af manglende kendskab til sygdommen , som vi alle m erkende var meget ny p davrende tidspunkt .
Der opstod ogs fejl af politiske rsager .
I begge undersgelsesudvalg blev en stor del af kritikken vedrrende hndteringen af BSE-krisen rettet mod forsmmelse hos Kommissionens tjenstgrende personale .
Jeg sttter ikke denne kritik .
Jeg har gennem mange r vret yderst tilfreds med Kommissionens tjenstgrende personale .
Personalet har altid vret samarbejdsvilligt og kompetent , og mange gange har medarbejderne gerne villet g meget lngere og gre meget mere , end de havde tilladelse til at gre .
<P>
Hvis en kritik er pkrvet , mener jeg , at den br gives til de ansvarlige : med andre ord til de pgldende medarbejderes politiske chefer .
Medarbejderne handlede eller handlede ikke som resultat af direkte instruktioner fra de kommissrer , der var ansvarlige p davrende tidspunkt , samt det davrende Rd .
Det m vi alle acceptere .
Jeg tror ikke , at man fuldtud har accepteret det .
<P>
Den strste skandale i forbindelse med denne tragedie var den britiske beslutning om med god grund at forbyde brugen af besmittet kd og benmel i Det Forenede Kongerige , samtidig med at man tillod og tilmed gede eksporten af besmittet foder til andre medlemsstater med katastrofale konsekvenser for uskyldige landmnd , herunder specielt i mit eget land Irland .
<P>
Begge udvalg har gjort et fremragende stykke arbejde .
Den nuvrende Kommission har nu handlet ansvarligt og tilfredsstillende i overensstemmelse med Undersgelsesudvalgets henstillinger .
Vi gr nu endelig store fremskridt under ledelse af kommissr Fischler og kommissr Bonino .
S hvad skal vi ellers gre ?
<P>
Forskningen skal intensiveres hurtigst muligt .
Man skal have videnskabelige beviser for sundhedsrisikoen for mennesker .
Uanset niveauet af en sdan risiko kan den kun fjernes ved at udrydde sygdommen .
Det skal vi have gennemfrt s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , vi har med rette vret chokeret over svel medlemsstaternes som Kommissionens manglende evne til at kontrollere folkesundheden og som flge heraf udbruddet af den forfrdelige kogalskab .
Chokket er blevet hrt her i Parlamentet med Undersgelsesudvalget , i en rkke medlemsstater , i Det Forenede Kongerige er der sket forandringer og ogs i Kommissionen .
Det er ordfrerens og formanden for udvalgets og medlemmernes vrk , at de konstant har sat Kommissionen under pres og tvunget den til mere gennemskuelighed og mere klarhed .
<P>
Der er kommet bevgelse i tingene p forskellige omrder .
Hr. formand for Kommissionen , rede kommissr , der vedbliver at vre en skyggeside : manglen p disciplinre forholdsregler .
Der er lavet fejl , og Kommissionen er ikke i stand til at trffe disciplinre forholdsregler .
Det kan jeg kun beklage .
Hvad os angr som Parlament er der ingen grund til selvtilfredshed .
Kun til rvgenhed og konstant parlamentrt pres for at f de ivrksatte forholdsregler konkretiseret .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru kommissr , mine damer og herrer , p dette tidspunkt i BSE-debatten er nsten alt det vsentlige allerede blevet sagt af de forrige talere .
Men jeg vil gerne her i dette jeblik understrege den store indsats , som er gjort af hr . Bge , som jeg lyknsker sammen med fru Roth-Behrendt med det store arbejde , de har gjort , og den prcision og serisitet , de har udvist , samt den alvor , der er holdt i lbet af processen , som , tro mig , ikke har vret let .
<P>
Da visse aspekter af dette emne - mel , inspektion , ministermde osv. allerede er blevet behrigt debatteret , vil jeg gerne angive , at Kommissionen tilsyneladende har fundet ud af , at forbrugernes sundhed skal prioriteres fr alt andet , og at man derfor i alt , hvad der vedrrer denne sag , skal handle med gennemskuelighed , hastighed og serisitet , fordi sdan skal det vre , og det krver borgerne af os .
Kommissionen har reageret sent , men den har reageret .
Og dette er det frste skridt p den lange rejse .
<P>
Med hensyn til omorganisering af tjenesterne tror jeg , at omrdet skal effektiviseres , det br allerede fungere .
Folk p gaden forstr ikke , at inspektionerne ikke er fuldt effektiviseret p grund af personlige uoverensstemmelser .
Kontraheringerne skal effektiviseres .
Der er mange tomme pladser i Kommissionen , og der er disponeret over dem i budgettet .
Der er derfor ingen undskyldninger .
De kan og br gre det .
Gr det s !
<P>
Med hensyn til forskning i dette omrde har man givet incitamenter , man har tildelt midler , man har koordineret .
Men jeg m sige det samme : Gr det s .
Man m ikke standse , fr det svage led er fundet , og dette skal gres af teknikerne , forskerne , med disse forskningsprogrammer , som der skal tildeles tilstrkkelige midler til .
<P>
Hvad angr ansvarlighed , har jeg kun en enkelt bemrkning .
Nr det er konstateret , at der skal krves ansvarlighed , skal den krves oppefra og ned .
Her har vi ikke gjort store fremskridt .
<P>
Til slut vil jeg fremhve en anmodning til alle europiske institutioner : At det ikke skal blive ndvendigt med en ny BSE-sag , for at de reagerer og er opmrksomme , vagtsomme og villige til at samarbejde med EuropaParlamentet .
Denne handlemde br vre normen , den almindelige norm i dette Parlament .
Samarbejdet p tvrs af instititutionerne skal vre en hjrnesten i huset ved opbygningen af det Europa , som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke hr . Bge og fru Roth-Behrendt for det arbejde , de har udfrt ved at srge for at vi i lbet af disse ni mneder har kunnet n frem til at forhandle i en behagelig atmosfre , som viser , at vi har fundet et flles fodslag imellem os .
Jeg tror ikke , at der findes en tilsvarende fredelig atmosfre p oksekdsmarkedet .
Forbrugerne er stadig mistnksomme , der er en mangel p tillid til kdhandelen , hvilket er et tegn p , at de sm skridt , som vi har taget i retning af gennemskuelighed , br gres strre fremover .
Hr. kommissionsformand , det vil vre klogt af Dem fremover at vise strre beslutsomhed i sprgsml om Deres ansatte og disses ansvar og befjelser .
Jeg tror , at der krves lidt mere mod , fordi det tabte terrn m generobres .
Men jeg vil da gerne vre retfrdig .
Den manglende tillid til kdmarkedet skyldes ikke alene Kommissionens fejltagelser , det skyldes ogs Rdet , og det uheldige er , at Rdet selv nu og p trods af den gode vilje , det havde tilkendegivet , ikke har svaret p sprgsmlene fra Undersgelsesudvalgets formand og os alle sammen .
Jeg tro , at hvis vi skal vre rlige over for forbrugerne , s er vi ndt til at sige sandheden .
Vi har startet vores indsats , vi har en lang vej foran os , og det vil ikke lykkes os , medmindre vi kan samordne Kommissionens og Europa-Parlamentets handlemde - for vi har heller ikke selv vret gavmilde med budgetbevillinger til forskning i sygdommen - med isr Rdet .
Kontrollen med markedet er nemlig stadig ikke lagt i Kommissionens hnder : det er medlemsstaterne , der foretager grnsekontrollen , og det er et klart tegn p markedskrfternes betydning .
Medlemsstaterne har alts ikke lrt af det her .
Og hvis medlemsstaterne endelig gr det , s tror jeg , at det ulykkelige er , at producenterne vil blive dem , der lrer mest .
Derfor , hr. formand , br De flge alle de forholdsregler over for Det Forenede Kongerige , som vi krver i hr . Bges beretning .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Mine herrer formnd , kre kolleger , alt det , der er sagt i dag , er vigtigt og rigtigt .
Ingen tvivl om det .
Takken for denne milepl , som Parlamentet har net i dag , glder fru Roth-Behrendt , glder vores kre ven Bge - de har leveret fremragende arbejde !
Og samtidig er vi kommet godt ud af det med hinanden , som fru Roth-Behrendt fremhvede i morges .
Det glder mig srlig meget som landmand , nr man kommer godt ud af det med en kvindelig advokat fra Berlin , for det er nu ikke s lidt !
<P>
Men hvilket facit kan vi drage af historien ?
Ville der , hr . Santer , ogs kunne bryde en sdan epidemi ud i dag ?
Ja , hvder jeg , det kunne der .
Det er netop det springende punkt .
Hvad er det , jeg ikke kan lide ved hele denne historie ?
Jeg kan f.eks. godt lide , at vi nu har en strategi , at Kommissionen har bevget sig , at Parlamentet har udfoldet uhyre anstrengelser .
Men jeg kan ikke lide , at vi overhovedet ingen garanti har for , at tingene inden for en overskuelig periode bliver bare tilnrmelsesvist gennemfrt i de 15 medlemsstater .
Det er for mig problemet .
Nr vi siger , at man ikke mere m bruge kd- og benmel i foder til drvtyggere , s vil det nogenlunde lykkes , for det ville g ud over landmndene selv , hvis de gjorde det .
Nr jeg imidlertid hrer , at kd skal mrkes , for at forbrugeren ved , hvor kdet kommer fra , s ville jeg ikke give nogen garanti for , at det faktisk ogs gennemfres i de 15 medlemsstater .
Jeg ville heller ikke give nogen garanti for , at de 15 medlemsstater gennemfrer , at risikomaterialet fjernes , og at frem for alt forskrifterne om opvarmning , som vi anser for rigtige , overholdes .
Det er de veksler , som kollega Bge talte om i morges , og som skal indfries af Rdet .
Egentlig burde der ved disse afgrende mder her sidde 15 landbrugsministre og ikke en enkelt , der skal vre prygelknabe for de andre .
Han gr i eftermiddag hen til sine 14 kolleger , og de siger mske , at Boden , han er ikke rigtig klog , ham har de rigtig taget ved nsen !
Det er det afgrende punkt .
Det er det , vi skal opn i fremtiden , at vi i Fllesskabet kan stole p , at det bliver gennemfrt .
S vil tingene lykkes , ellers ikke .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg bryder mig personligt ikke om triumferende toner , for der er stadig arbejde , der skal gres , og der er behov for stadig at insistere meget p at beskytte sundheden og srge for , at der ikke sker en manipulation .
<P>
Efter min mening er det lykkedes helt for os at skille avnerne fra kernerne .
Der er i Bges beretning nogle foruroligende punkter , ligesom der ogs stadig er nogle uvisse ting , som skal undersges , og som sandt nok skal undersges af Kommissionen og af medlemsstaterne , men der skal tages hensyn til staternes forskelligheder .
Ikke alle medlemsstater er ens , og i Rdet er der forskellige holdninger .
Nogle medlemsstater arbejder p sagen , mens andre ikke gr , s vi kan alts ikke skre alle over en kam .
<P>
Jeg mener , at det er nogle meget vigtige forholdsregler , der er blevet taget i Italien , og p denne baggrund kan det siges at vre et land , der har udviklet en yderst vigtig aktion .
Bortskaffelsen af mel af animalsk oprindelse bekymrer mig meget , fordi der skal bruges femten r p at bortskaffe dette produkt fuldkomment , og fordi der er mulighed for at eksportere det animalske mel til tredjelande med det forml at transformere det eller bruge det til forbrnding .
Jeg vil hbe , at det i tredjelandene ikke videreslges som animalsk mel .
Jeg mener , at dette er noget , som vi skal holde je med .
<P>
Jeg er enig i , at der er behov for videnskabelig aktivitet , men jeg er overbevist om , at forskning skal vre uafhngig .
Jeg fler mig ikke overbevist om , at parlamentarikere , som det siges i Bge-betnkningen , skal vre med til at overvge situationen sammen med videnskabsmnd .
Man m holde de forskellige roller og funktioner adskilt .
<P>
Jeg finder , at der stadig er behov for at gre meget . Jeg har isr ikke forstet , hvorfor ikke alle lovlige midler er sat ind p at stille et krav om skade over for den tidligere britiske regering .
Det bliver vi ndt til at holde fast ved , vi bliver ndt til at gre meget mere , for der er andre lande , som skal st inde for det ansvar , som de har ptaget sig over for den internationale offentlige mening .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. formand for Kommissionen , personligt deler jeg ikke optimismen i denne debat , fordi jeg mener , at det , der str p spil , er menneskeliv og ogs selve dyrenes liv .
Og der er to fejltagelser , to grundpolitikker , der har skabt dette problem .
Disse to problemer m der stadig ikke rres ved ; vi ved nemlig , at sygdommen overfres ved brug af mel - og i jeblikket er vi i gang med at srge for erstatninger til ofrene - men vi har endnu ikke haft mod til , p tvrs af de etablerede interesser , at forbyde brug af mel fra dyr som foder til andre dyr .
Det er ikke acceptabelt , hr. formand , at vi diskuterer en situation uden at diskutere sagens kerne og hovedrsagen til sygdommens udbredelse .
<P>
Det andet sprgsml , den anden politik , som det drejer sig om , er den flles landbrugspolitik .
De ved , hr. formand , at iflge denne politik betales der efter , hvor meget der produceres .
Produktionsmden er ligegyldig , produktionsformen er ligegyldig : produktionen modtager efter mngde .
Men det er jo et overtrdelse af alle regler for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed .
Uden Kommissionens absolutte garanti for , at den vil forbyde brugen af dyrerester i andre dyrs fde og uden Kommissionens absolutte garanti for , at den vil ndre flleskabshandlingsprogrammet , som ikke er indeholdt i Agenda 2000 , til fordel for kvalitet , beskyttelse af dyrenes sundhed og velfrd og af miljet , s vil jeg for mit vedkommende , hr. formand , fortstte med at benytte det eneste vben , som jeg rder over : at stemme imod den situation .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , formanden for udvalget og Bonino , medlem af Kommissionen , for deres arbejde .
Det vigtigste i forbindelse med Det Midlertidige Udvalg om Opflgning har vret antallet af ndringer , som Kommissionen har gennemfrt .
Inden for et relativt kort tidsrum har der fundet en fuldstndig omstrukturering sted inden for hndteringen af levnedsmiddelsikkerhed , og jeg er overbevist om , at det vil ge den offentlige tillid og forbedre levnedsmiddelsikkerheden ved en sikring af hje standarder .
<P>
De vsentligste punkter er en omlgning af DG XXIV samt gennemskuelighed i de videnskabelige komiters arbejde sammen med forbedrede kontrolforanstaltninger og vid udbredelse af data .
Sknt strstedelen af Parlamentets henstillinger er frt ud i livet , er der stadig mere at lave .
Manglen p politisk vilje p rdsniveau betyder , at vi er ndt til at bibeholde et pres for at sikre strre fremskridt og holde offentligheden fuldtud informeret om alle ernringsmssige aspekter , der har betydning for den offentlige sundhed .
Det er vigtigt at genvinde offentlighedens tillid i denne sag , og man er godt i gang med at n dette ml .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , ganske som s mange andre er jeg enig i , at det , BSE har medfrt , er frygteligt og tragisk .
Samtidig kan vi alligevel se , at BSE har medfrt , at vi har frt processen fremad , ikke mindst i Kommissionen .
Vi har fet en strre benhed .
Vi ser desuden , at vi har mulighed for at f en bedre fdevaresikkerhed og et strkt forbrugerperspektiv .
Jeg synes , det er godt og byder ogs de indgreb , som Kommissionen har ivrksat , velkommen .
<P>
For mig er dette kun starten p en proces , som kun kan g fremad .
For mig handler det ikke bare om BSE som sygdom , men ogs om andre sygdomme og andre dele af vores landbrugspolitik , som faktisk truer menneskers sundhed .
Derfor m vi have en fdevarelovgivning , som er fuldt dkkende ud fra et sundhedsperspektiv .
Vi m have systemer til registrering af kvg samt kontrolsystemer , der srger for , at lovgivningen overholdes .
Allervigtigst er det imidlertid , at vi fr en ndring af landbrugspolitikken , som giver os god mad i hele EU .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand for Kommissionen , jeg nsker Dem tillykke .
De har foretaget en dygtig manvre .
Det er lykkedes Dem at give en illusion af alvor , hvilket har beroliget de fleste parlamentsmedlemmer , der ikke bad om andet .
Men dette er ogs den eneste ros , jeg vil give .
Hvad resten angr , s tillad mig at stemme tonen lidt ned for den enstemmige ros , De har fet fra de fleste af mine kolleger .
<P>
De har foretaget en betydelig overfrsel af personale fra GD VI til GD XXIV , men i praksis er der ikke ndret noget .
Tag for eksempel det sidste tilflde i Belgien .
Overfrslen af information er stadig lige langsom og manglen p kontrol stadig lige benbar .
Er man bange for virkeligheden ?
Sikkert .
Og jeg tror , at hvis De skjuler Dem bag tjenestemandsvedtgten for ikke at trffe nogen straffeforanstaltninger , s er det efter min mening i virkeligheden fordi De ikke ville og stadig ikke vil se , hvem der var de egentlige ansvarlige , nemlig dem , der i den kritiske periode mellem 1985 og 1989 kunnet have levet op til deres ansvar og sledes beskyttet sundheden i Europa og hele verden .
<P>
De rder over Deres egne interne undersgelsesinstanser til at kontrollere , hvorledes de forskellige tjenestegrene under Kommissionen har handlet , men De benytter Dem ikke af det .
Er det rigtigt , at det var og stadig er ndvendigt , uden hensyn til de menneskelige ofre og deres familier , uden hensyn til alle borgere i Europa , at forhindre , som jeg har hrt det i min gruppe , at Det Forenede Kongerige blev dmt ansvarlig af handelsmssige rsager ?
Man br ikke , siges der , tvinge den nuvrende britiske regering til at betale for de fejl , som den tidligere regering har beget .
Dette er en farlig genvej for princippet om statsmagtens kontinuitet .
<P>
Den britiske regering , Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet kmper alle samme kamp .
For hvad ?
For sundheden ?
Nej . Mod svindel ?
Nej . Den mde , hvormed De ngter at tage et ansvar , delgger enhver politisk trovrdig hos de unge , sdan som De falder p kn for de konomiske interesser .
Det er ynkeligt , hr. formand , men mske , hvis der dr 50 mere ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger i salen og foran monitorerne p kontoret , kollega Bges beretning fortjener tilslutning .
Men jeg kunne have nsket mig mere for forbrugerne og mere for de kvgavlere , hvis eksistens er bragt i fare p grund af , at der er svigtet i nglepositioner .
Det er ikke tilstrkkeligt , nr vi i punkt 7 i vores beslutning med eftertryk krver disciplinre foranstaltninger .
Vi m nvne tingene ved rette navn !
<P>
I tilfldet BSE betyder det : Skylden skal ikke kun findes hos de hjete tjenestemnd , som iflge Kommissionens vilje skal slippe for straf .
Kommission og Rd har i det mindste i BSE-sagen i lige s hj grad pdraget sig skyld .
Jeg nsker instrumenter , som ikke kun muliggr den mere fleksible hndtering , der er lovet af Kommissionen .
Ogs ministre i Rdet skal drages til ansvar , ellers venter der os snart en ny BSE i en anden form !
<SPEAKER ID=110 NAME="Santer">
Hr. formand , jeg vil gerne lige sige et par ord , inden fru Bonino besvarer en rkke sprgsml , der er blevet diskuteret , og som vedrrer hendes egne ansvarsomrder inden for Kommissionen .
Jeg nsker for mit vedkommende bare at takke alle for deres bidrag , der nogle gange er lidt nuanceret , hvilket jeg s udemrket forstr , idet vi heller ikke selv , som det ellers tidligere blev sagt af visse talere , fler os overbevist med hensyn til en eventuel senere krise .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg p nuvrende tidspunkt virkelig fler mig ydmyg .
Jeg ved heller ikke , hvordan jeg ville have reageret i 1985 eller 1989 , da krisen brd ud , da den stadig var i sin indledende fase , og da videnskabsfolkene ikke kunne blive enige om rsagerne til denne krise .
Jeg fler mig stadigvk , nr det drejer sig om kogalskabskrisen , meget ydmyg og beskeden .
Jeg vil ikke g s langt som at sige , at vi nu har tilbagelagt en lang vej .
Hvis vi har tilbagelagt denne lange vej , er det dog ikke ensbetydende med , at vi er net til vejs ende .
<P>
Vi er ogs godt klar over - flere har i vrigt allerede sagt det i dag , bl.a. i de seneste indlg - at man i visse medlemstater stadig m beklage ulovlige handler , der sledes kan nedbryde ikke bare vores egen tillid men ogs forbrugernes tillid .
Alle disse forhandlere , alle disse lovovertrdere , er i vrigt de samme som dem , der allerede har vret indblandet i andre ulovlige handler , der i tidens lb har svrtet vores Fllesskab til , uanset om det drejer sig om handel med hormoner eller andet .
Det vil aldrig vre muligt helt at afskaffe denne form for kriminalitet .
<P>
Som jeg sagde fr , fler jeg mig stadig meget ydmyg over for det problem , vi beskftiger os med her .
Vi har allerede ved frste fremmde ved Undersgelsesudvalget erkendt , at der havde vret en rkke mangler inden for vores tjenestegrene .
Jeg har ikke villet kaste bolden videre til mine forgngere .
Jeg har ptaget mig det politiske ansvar , som Kommissionen har som institution .
<P>
I denne nd mener jeg at kunne bekrfte , at vi alle sammen skal vre konstruktive p dette omrde og sikre et samarbejde , der gr det muligt at udbedre situationen s godt som muligt , uden at foreggle os noget , uden at give os selv falske garantier , som ingen her er i stand til at give .
<P>
Jeg har netop lst i et meget velanset fransk videnskabeligt tidsskrift , La recherche scientifique , at der blandt videnskabsfolk fandtes en ny indfaldsvinkel til rsagerne til denne krise .
Vi br derfor udvise ydmyghed og srge for at genskabe forbrugernes tillid med hensyn til en garanti for vores levnedsmidlers sikkerhed .
<P>
Det er i denne retning at vi skal arbejde , og jeg glder mig over den ndring i klimaet , der har fundet sted i samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet med hensyn til kogalskabskrisen .
Jeg hber , at samme klima af tillid kan opst mellem os og Rdet , idet vi ikke m glemme , at der phviler medlemsstaterne et meget stort ansvar .
Jeg tror i denne henseende , at det er vigtigt , at vi ligeledes arbejder for , at vores forskellige institutioner og Rdet kan danne flles fodslag .
<P>
Det var hvad jeg havde at sige .
Jeg vil endnu en gang gerne takke Dem for Deres samarbejdsvilje , men ligeledes for det virkelig afgrende arbejde , som Deres Opflgningsudvalg har udfrt for at belyse , hvorledes man fremover kan forvalte denne krise .
Det er denne mlstning , jeg har sat mig , og det er med dette for je , at vi har truffet en rkke foranstaltninger .
Da jeg tidligere p dagen gjorde status over de fem sprgsml , der stadig ikke er afgjort , som flge af beretningerne fra Undersgelsesudvalget og Opflgningsudvalget , var det inden for rammerne af Kommissionens kompetence .
Hvis vi fortstter med at arbejde som hidtil , og som vi er begyndt at gre det i dag , er jeg sikker p , at vi vil have haft sat en proces i gang , en proces , der bner nye perspektiver , og som giver hb om at genskabe forbrugernes tillid til levnedsmiddelsikkerheden .
<SPEAKER ID=111 NAME="Bonino">
Hr. formand , efter kommissionsformand Santers indlg er der kun tilbage for mig at give et svar p nogle specifikke punkter , der er blevet fremhvet under debatten .
<P>
Jeg har samlet disse punkter og vil starte med forholdet til medlemsstaterne .
Det er sikkert og vist , at der her er et problem .
Det er sikkert og vist , at vi skal fortstte vores anstrengelser , sledes at det , som vi har lrt , og at de konklusioner , som vi er begyndt at drage , nr frem til medlemsstaterne .
Jeg er p dette punkt enig med for eksempel hr . Baldarelli i , at medlemsstaterne i forbindelse med den samme sag ikke alle er lige .
Nogle vil vre mere effektive p nogle omrder og omvendt .
Situationen er derfor meget varieret og kompleks .
Dette skyldes ikke kun den adskillelse af kompetencer , der er stadfstet i Maastricht-traktaten eller nu af Amsterdamtraktaten .
Man skal ligeledes tage hjde for forskelle i strukturen , kulturen og den interne organisation af landenes forvaltning .
Der findes alts her et problem .
<P>
Vil det en dag vre muligt at harmonisere kontrollen , hr .
Fayot ? Dette vil tage mindst ti r .
Jeg hber , at De vil hjlpe os , men det bliver rent ud sagt et meget langtrukkent arbejde .
P nuvrende tidspunkt forsger vi at oprette en enhed til koordinering af kontrollen med en procedurehndbog , der er s homogen og sammenhngende som muligt .
Men dette krver bde sm og store ndringer .
Jeg har sledes netop modtaget et brev fra Deres minister , hr . Le Pensec , hvor han meddeler , at han nu vil anvende " mel- proceduren  , som vi havde etableret , hvilket han ellers ngtede at gre i seks mneder .
De kan alts konstatere , at tingene tager tid , men at de skrider frem lidt efter lidt .
<P>
Afspejler dette triumferende selvsikkerhed ?
Tvrtimod !
Det er mske ikke en gang optimisme .
Der er mske ogs en vis portion illusion , men ikke denne illusion af alvor , som De talte om hr . Happart !
De er ikke den eneste , der nsker at vre seris , ligesom De heller ikke er den eneste ...
<P>
( Interpellation af hr . Happart ) ...
jeg ville bare sige , at De ikke er den eneste , der nsker at vre seris , ligesom De heller ikke er den eneste , der er berrt af de menneskelige lidelser , krisen har medfrt .
Jeg stter en re i at deltage i disse lidelser og prve at vende dem til ofrenes fordel , og dette mindst lige s godt som Dem .
<P>
Hvad angr sprgsmlene om farmaceutiske produkter og gelatine agter Kommissionen kl . 17.30 netop at drfte et forslag om dispensation for livsreddende farmaceutiske produkter .
Det er et sprgsml , der skal undersges nje , fordi det indeholder problemet om omkostninger / udbytte , skal tages i betragtning .
<P>
Et andet aspekt , som jeg gerne ville komme ind p , er at vide , om Fllesskabet er blevet alt for - og mske udelukkende - flsomt over for markedssprgsml og ligeglad med sundheden .
Jeg vil i denne henseende gerne sige to ting .
For det frste er der sket en stor kulturel ndring , som den offentlige mening og medlemsstaterne br gres opmrksom p , nemlig at markedet omfatter to aktrer : producenten men ogs forbrugeren .
Selv i en markedslogik og selv for producenterne betyder dette , at forbrugeres tillid er blevet en vsentlig faktor , da markedet ellers ikke vil kunne fungere .
Vi er sledes ikke i frd med at etablere en jungle , men reglerne for et marked med to hovedpersoner .
Efter min mening havde man ikke taget tilstrkkelig hensyn til forbrugerens hovedrolle .
Vi er lidt efter lidt begyndt at ndre p dette .
<P>
Med hensyn til svindlen sprger De , hr . Kaklamanis , hvor kdet er blevet af ?
Er det endt i tredjelandene eller i Europa ?
Vi har forelagt BSE-Undersgelsesudvalget en rkke skriftlige rapporter , hvoraf fremgr en liste over firmaer og industrier , og alt andet , som vi har fundet ud af .
Vi er endog blevet kritiseret af medlemsstaterne , fordi vi nskede for stor gennemsigtighed .
Jeg vil gerne give Dem den pgldende rapport , men den er allerede til rdighed for Deres kolleger .
Kommissionen nsker sledes ikke at virke vrangvillig , men vi mener , at De allerede er i besiddelse af disse oplysninger .
<P>
Jeg mener i det store hele at have besvaret de sprgsml , der var stillet .
Som konklusion vil jeg sige , at nulrisiko efter min mening ikke findes .
Nr dette er sagt , er vi s blevet mere forsigtige og agtpgivende ?
<P>
Jeg kender , hr . Campos , Deres argumenter med hensyn til mel , det vil sige ikke-anvendelse .
Vi skal fortsat overveje situationen , selv efter konferencen om mel .
Hvordan skal vi bre os ad , hvordan skal vi behandle denne meget komplekse sag , hvor alt ikke er sort eller hvidt ?
<P>
De damer og herrer parlamentsmedlemmer , som jeg sagde i morges , og som formanden netop har gentaget , er vi ved en etape i en lngere proces , som vi med Deres sttte skal forsge at fortstte af hensyn til medlemsstaterne og den offentlige mening .
<P>
)
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Europiske ordninger for arbejdstageres inddragelse
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0354 / 97 ) af Menrad for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om den endelige rapport fra Ekspertgruppen om Europiske Ordninger for Arbejdstageres Inddragelse ( Davignon-rapporten ) ( C4-0455 / 97 ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Menrad">
Hr. formand , som De sagde , drejer det sig ved dette punkt p dagsordenen om en udtalelse fra Socialudvalget om den endelige rapport fra Ekspertgruppen om Europiske Ordninger for Arbejdstagernes Inddragelse , en gruppe , der er nedsat af Kommissionen med hr . Davignon som formand og bestr af forskere og arbejdsmarkedets parter .
Dens hovedopgave var at stille forslag til , hvordan arbejdstagernes stilling kunne fastlgges i vedtgterne for det planlagte europiske selskab .
I over 25 r har det uden resultat vret forsgt i hjere grad at harmonisere og koordinere den europiske selskabsret .
I den seneste tid er debatten om det europiske selskabs juridiske form blusset op igen .
<P>
Det er hidtil ikke lykkedes i Rdet at vedtage en tilsvarende forordning om sdanne selskabsformer , i frste rkke fordi man ikke kunne enes om de retningslinjer , der i forbindelse med dette instrument skal glde for arbejdstagernes stilling .
Forestillingerne om arbejdstagernes medindflydelse og medbestemmelse er meget forskellige i Den Europiske Unions medlemsstater og hos de forskellige arbejdsmarkedsparter .
Dette komplicerede fletvrk af meninger kan kun redes ud , hvis der hos alle berrte parter er stor vilje til kompromis .
<P>
Det er min overbevisning , at medindflydelse og medbestemmelse ogs udgr en selskabsretlig demokratisering .
Men de betyder samtidig konomisk produktivitet .
Hr . Davignon har ret : Kun informerede , kvalificerede , engagerede , motiverede og ansvarsbevidste arbejdstagere , der rder over muligheder for medindflydelse , kan udvikle moderne organisationsformer og teknologier og forvalte dem sledes , at alle muligheder for en bredygtig udvikling udnyttes .
<P>
Til en meddelelse fra Kommissionen om information og hring forel der et beslutningsforslag fra Parlamentet , som p vigtige punkter allerede frte til lignende resultater som Davignon-rapporten .
P grundlag af Davignon-undersgelsen fremlagde det luxembourgske formandskab i oktober et kompromisforslag for Rdet ( socialministrene ) .
Den betnkning fra Socialudvalget , der diskuteres i dag , ser i begge dokumenter et srdeles godt diskussionsgrundlag .
Den advarer mod at forsge at overfre en bestemt model for medbestemmelse fra nogle f medlemsstater til de vrige stater .
Medbestemmelse er ikke nogen eksportartikel . Men en videregende medbestemmelse for arbejdstagere , som den man har i lande som Tyskland og strig , Holland eller de nordiske lande , m heller ikke omgs ved hjlp af et europisk retligt instrument .
Det ville let kunne fremkalde anti-europiske reaktioner .
Den ofte citerede fare for flugt fra medbestemmelsen m ikke bare fejes af bordet . Den kunne indtrffe p grund af muligheden for at omdanne selskabet fra en national til en europisk juridisk form med ringere muligheder for medbestemmelse .
Denne flugtmulighed udelukker Davignon udtrykkeligt . Det er vi glade for .
<P>
Meget ofte sprges der , hvorfor direktivet om det europiske samarbejdsudvalg har s stor succes .
Man kan vende og dreje det , som man vil , den egentlige opskrift p det europiske samarbejdsudvalgs succes skyldes visse procedureprincipper , som ogs kan spille en vigtig rolle ved udarbejdelsen at modellen for medbestemmelse i et europisk selskab , nemlig fleksibilitet , forhandlingslsninger og minimumsnormer .
I tilflde af , at der ikke tilvejebringes enighed mellem oprettelsesorganerne og arbejdstagernes srlige forhandlingsorganer , br der i et europisk direktiv faststtes lovbestemte minimumsrettigheder for arbejdstagerne .
Begge dokumenter - Davignon-rapporten og det luxembourgske kompromis - forudser ogs en konomisk medbestemmelse for arbejdstagerne , i tvivlstilflde ved en lille reprsentation af fuldt berettigede arbejdstagere i bestyrelser og tilsynsrd .
<P>
Udvalget for Beskftigelse og Sociale Anliggender hber , at der endnu under det luxembourgske formandskab vil opns politisk enighed i Rdet ( socialministrene ) , og at denne enighed vil svare til vores standpunkter .
Jeg skal endnu en gang kort sammenfatte disse : Ved udformningen af medbestemmelsesreglerne skal arbejdsmarkedets parter spille en afgrende rolle , deres samarbejde er en grundlggende forudstning .
Derfor er efter min mening to underskrifter muligvis det vigtigste ved Davignon-rapporten , nemlig underskrifterne fra reprsentanten for de europiske fagforeninger og for arbejdsgiverne .
Der m ikke forekomme et europisk selskab uden arbejdstagernes medbestemmelse .
Den europiske model er jo ikke markedskonomi i ren form , men social markedskonomi , hvis vigtige grundstninger er arbejdstagernes medbestemmelse og partnerskab .
I den nd beder jeg om Deres tilslutning til denne betnkning og takker samtidig for hjlp fra kollegerne i Socialudvalget .
<SPEAKER ID=115 NAME="Cot">
Hr. formand , hr. kommissr , Retsudvalget mener , at hr .
Davignon og hans gruppe har udfrt et godt stykke arbejde i en vanskelig sag , og det tilslutter sig for det meste de konklusioner , som hr . Menrad netop har fremlagt p vegne af det kompetente udvalg , nemlig Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Vi ved alle , at problemet om det europiske selskab er strandet p sprgsmlet om arbejdstagernes stilling i dette selskab , og det har det vret lnge .
For vrigt medfrer denne blokering p det europiske selskab at en lang rkke andre sager ogs blokeres : det femte direktiv om selskabsret , det tiende direktiv om grnseoverskridende fusioner , statutten for andelsselskaber , gensidige selskaber og foreninger .
<P>
Hr . Davignon og hans gruppe foreslr sledes ogs en lsning for at omg problemet ved hjlp af et smidigt og valgfrit system p to niveauer .
Det drejer sig frst og fremmest om valget af en definition af det europiske selskab .
Ingen er sledes forpligtet til at danne et europisk selskab . Dette er en frste valgmulighed .
Nr denne beslutning er truffet , gives der prioritet til en forhandlet lsning mellem sociale parter , der kan beslutte , hvad de vil have , og det er kun , hvis der ikke indges en aftale , at man skal anvende de standardregler , som Davignon-gruppen foreslr vedrrende information og hring af arbejdstagere p den ene side og om deltagelse i bestyrelsen eller tilsynsrdet p den anden side .
<P>
Det drejer sig sledes om et meget smidigt system , der samtidig med , at det giver de sociale parter stor handlefrihed , gr det muligt at finde en form , der passer dem , der sledes gr det muligt at tilpasse den juridiske form efter parternes nske , og som ganske enkelt i sidste instans foreslr det , der er standarden i alle vores lande , nemlig en form eller en anden forening af virksomhedens arbejdstagere .
<P>
Vi er af den opfattelse , og dette konstateres af et meget stort flertal af Retsudvalgets medlemmer , at denne lsning kan samle et flertal i Parlamentet og isr fjerne den modstand fra Rdet , som ikke lngere har nogen berettigelse .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , vi er mange , der er overbevist om , at det bedste redskab til at regulere arbejdsforholdene er dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , og endnu bedre hvis denne dialog giver sig udslag i aftaler .
P europisk plan spiller arbejdsmarkedets parter nu en strre rolle , men dette er sket meget langsomt fra de frste forsg i begyndelsen af 1970 ' erne .
<P>
Denne betnknings historie eller rettere historien bag den betnkning , som vi i dag forhandler , er et eksempel p de vanskeligheder , som observeres , nr vi nsker at hve nationale sdvaner op p europisk plan .
Det er vanskeligt at finde sammenfald vedrrende en entydig fortolkning af , hvad man forstr ved arbejdstagernes medbestemmelse , bde hvad angr en sdan medbestemmelses indhold og udviklingen heraf .
<P>
Gennemfrelsen af det indre marked og flgerne af globaliseringen af vores konomier krver , at arbejdstagerne reprsenteres og fr medbestemmelse p overnationalt niveau .
Vi forsger i dag at standse Rdets blokering af de udestende forslag om dette emne .
Det er ndvendigt at behandle alle omstridte sprgsml vedrrende arbejdstagernes medbestemmelse realistisk , at finde formler , der gr videre end blot information og hring , og at opn , at arbejdstagerne reprsenteres og fr medbestemmelse og ikke blot er begrnset til at modtage oplysninger .
<P>
Parlamentsmedlem Menrads betnkning forsger at fremme og smidiggre debatten om disse vsentlige emner og gre det muligt , at statutten for det europiske selskab snart fr lovgivningsmssig karakter .
Ekperternes rapport , der kendes som Davignon-rapporten , har fundet ud af , hvordan man kan formulere et europisk system med arbejdstagernes medbestemmelse .
I trd hermed br der ns et kompromis i Rdet , og de hindringer , der indtil nu har eksisteret , br overvindes .
Reguleringen i sin tid af den europiske komit fandt ud af at forene de forskellige modeller for arbejdsforhold .
I tilfldet det europiske selskab drejer det sig om at opn samme afbalancerede og fleksible kompromis , som parlamentsmedlem Cot sagde for et jeblik siden , med henblik p at garantere information , hring og medbestemmelse for arbejdstagerne uden at indfre en konkret model , men ved at anvende en model , der er forenelig med dem , der er gldende i hvert af vores lande .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , frst vil jeg hjerteligt takke ordfreren Winfried Menrad .
Hans ekspertise og hans overblik afspejles i betnkningen .
Han har fremlagt fornuftige supplerende forslag , det ses ogs af tilslutningen i Socialudvalget .
Erhvervslivet i Den Europiske Union presser jo p for at f vedtgter for et Europa-aktieselskab eller et europisk selskab .
Davignon-gruppen har gjort et godt forarbejde , det er der ingen tvivl om .
<P>
Medlemsstaterne kan trods forskellige strukturer for arbejdstagernes deltagelse leve med disse forslag , for det frste fordi det ikke er muligt at foretage reorganisering for at omg medbestemmelsen , og for det andet fordi det i de medlemsstater , hvor arbejdstagerne selv ikke nsker deltagelsen , endda er muligt med en nullsning .
For det tredje bliver en minimumskvote for arbejdstagernes reprsentation bindende efter forhandlingsfristens udlb , hvis arbejdstagere og arbejdsgivere ikke nr til enighed .
Herved sikres ogs information og hring af arbejdstagerne .
<P>
Med rette finder ordfreren , at minimumskvoten er sat for lavt .
Det vil jeg udtrykkeligt sttte ham i .
Ligeledes er hans bemrkning om , at det efter rtiers diskussion er ndvendigt at skynde sig , sikkert rigtig , og ogs medtagelsen af de europiske andelsselskaber i forslaget anser jeg for ndvendig .
Kommissionens opgave med at overbevise Rdet , hr. kommissr Flynn , skulle absolut vre mulig p baggrund af forslagene , som egentlig tager hjde for alle indvendinger .
Jeg nsker Dem , ogs i vores interesse , alt held med denne opgave og takker Dem p forhnd .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , som det er blevet sagt , har sagen om det europiske selskabs status nu vret blokeret i 25 r , til trods for at vores virksomheder eftersprger en sdan status .
I Frankrig for eksempel mangler et selskab som Airbus juridiske instrumenter .
<P>
Dette er grunden til at jeg i dag gerne vil takke hr . Menrad for hans arbejde i denne sag og for hans indsats til fordel for arbejdstagernes deltagelse .
Jeg tror , at det i vores Parlament er vigtigt , at en rkke parlamentsmedlemmer er motiverede for at gennemfre denne sag om deltagelse , fordi det ogs er en mde at opn fremskridt i beskftigelsespolitikken .
<P>
Jeg vil dog gerne komme med to bemrkninger .
For det frste tror jeg , idet jeg er enig med denne betnkning , at man skal tage hensyn til de mange forskellige nationale traditioner med hensyn til information , hring og deltagelse af arbejdstagere , og sledes i forhold til Davignons betnkning , hvor man synes at have fundet et konsensus , og i forhold til netop de nationale traditioner , mske ikke g for langt i et medbestemmelsessystem p tysk facon .
<P>
Dette er grunden til , hr. formand , at vi ikke mener , at Parlamentet br vedtage punkt 9 i betnkningen , og isr sidste del , der krver en hjere kvote for arbejdstagerreprsentanterne i tilsynsrdet end den , der foresls i ekspertgruppens rapport og i det luxembourgske kompromisforslag .
Jeg finder det sledes ikke realistisk og jeg frygter , at vi i s fald vil blokere proceduren , som Davignon-betnkningen forsger at stte gang i i dag .
Det var , hr. formand , hvad jeg meget kort ville sige om denne sag .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kolleger , hr. kommissr , vi behver ikke i dag at overbevise hinanden om , at den europiske selskabsform er en enestende chance for at fremme den grnseoverskridende handel i Europa , hvilket i den sidste ende er godt for beskftigelsen .
Ej helle kan arbejdstagernes engagement i virksomheden vre et problem , fordi dette netop fremmer driften og produktiviteten .
Hvad er s problemet ?
Problemet er , at medlemsstaterne ikke kan blive enige og derfor mske sger en udflugt .
Mit sprgsml til Dem er , er det mske sdan , at ogs skattemssige motiver spiller en rolle og ikke kun arbejdstagernes medbestemmelsesret ?
<P>
Jeg fremstter et sidste oprb til svel medlemsstaterne og til kommissr Flynn , om nu , torsdag og fredag , hvor stats- og regeringscheferne er samlede i Luxembourg , at ordne sagen formelt , og hvis det ikke kan lade sig gre , uformelt at stte sagen p dagsordenen og at srge for , at det luxembourgske formandskab opnr resultater p dette omrde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil begynde med at gratulere Menrad med denne betnkning og takke for hans store engagement i sprgsmlet .
Jeg kan ikke andet end at vre enig i udvalgets og ordfrerens synspunkter om ekspertgruppens rapport og ogs i de synspunkter , der fremlgges om det luxembourgske kompromisforslag , som jo indebrer , at en eventuel bestemmelse for Europa-selskaber under ingen omstndigheder m fre til , at retten til medarbejdernes medbestemmelse i virksomhederen kan omgs .
Man skal heller ikke kunne bruge europiske retlige instrumenter til at omg retten til medbestemmelse .
<P>
Endvidere skal der tages hensyn til de forskellige modeller til forhandlingslsninger mellem arbejdsmarkedets parter , der findes i de forskellige medlemslande .
Desuden skal de rettigheder , fagforeningerne har via den nationale lovgivning eller pr. tradition , ogs glde for eventuelle Europa-virksomheder .
<SPEAKER ID=121 NAME="Weiler">
) Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst gerne takke hr . Menrad for hans forslag , som vi som socialdemokrater ogs sttter .
At det er blevet til en minimalkonsensus , hr . Menrad , er ikke Deres skyld , men jeg tror , det skyldes Ministerrdet .
Jeg vil ogs gerne takke hr. rdsformand Juncker for , at han har gjort sig anstrengelser for efter mange r i det hele taget at tilvejebringe et kompromis .
I dette forslag str der i vrigt ogs , at man vil udnytte erfaringerne fra debatten om det europiske samarbejdsudvalg og resultaterne herfra . Men det betyder ogs , hr .
Flynn og hr . Juncker , at vi m udnytte de negative erfaringer fra samarbejdsudvalgsdirektivet , f.eks. med Vilvoorde .
<P>
I Europa er der et kraftigt misforhold mellem arbejdstagernes og kapitalens muligheder .
I 25 r har vi nu ventet p , at denne medbestemmelsesmulighed kom i stand . Derimod har det kun taget 25 mneder at gennemfre direktiverne om det indre marked .
Det er heller ikke tilstrkkeligt at give de ansatte mulighed for strre deltagelse i aktiekapitalen .
Man skal ogs inddrage dem i beslutningerne , og p det punkt tror jeg , hr .
Menrad , at vi er enige .
<P>
Det indre markeds Europa , friheden for tjenesteydelser og kapitalbevgelser , ogs den spekulationsprgede , er efterhnden en selvflge .
Vi har brug for en medbestemmelse for arbejdstagerne og fagforeningerne , en videreudvikling og eventuelt en harmonisering .
<P>
Grunden til , at vi i dag ikke er kommet videre , ligger efter min mening ikke i de komplicerede sammenhnge , den forskellige interessesituation eller i de forskellige traditioner , men den ligger helt entydigt i kapitalens overmagt .
<P>
Jeg vil endvidere nvne , at vi er glade og tilfredse med , at dette direktiv eller denne konsensus er opnet sammen med fagforeningerne .
Jeg synes ikke , Davignon-rapporten vrdstter dette rigtigt .
<P>
Til slut endnu to principper : For det frste skal fagforeningerne vre reprsenteret , og for det andet skal der foreg en viderudvikling i retning af en gte medbestemmelse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , det er vigtigt , at medarbejderindflydelse kan garanteres p alle niveauer og i alle former for virksomheder .
Den model , som foresls her , med et frivilligt system for Europavirksomheder er mske den mest praktiske .
Den gr det muligt for arbejdsgivere og medarbejdere at i hver enkelt virksomhed ved et frivilligt system selv forhandle sig frem til egnede former for medarbejderindflydelse , uafhngig af i hvilket land , virksomheden ligger .
Det er et decentraliseret system , som giver stor lokal indflydelse , hvilket er godt .
<P>
Svagheden ved dette system er , at medarbejderparten , som ofte er den svage i en sdan forhandlingssituation , kan komme i en svag position .
Aftalerne kan da blive temmelig intetsigende , hvilket kan gre , at Europaselskaberne i realiteten kan omg hele processen .
Det m ikke ske .
Derfor kan forslag om minimumsregler vre en mde at f indflydelse p , samt en god medicin , nr forhandlingerne er mislykkedes .
I frste omgang er det dog nationale indgreb , der skal ivrksttes , og som krves for at man kan lse dette .
Minimumsnormer skal , hvis de indfres , tage hensyn til lokale bestemmelser og lokale love om forhandlinger i hvert medlemsland .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg vil gerne rose hr . Menrad for en glimrende betnkning .
Jeg taler som ordfrer for vedtgter for europiske selskaber og specielt direktivet om arbejdstagernes inddragelse .
Vedtgterne for europiske selskaber er en frivillig foranstaltning , og nr dette forslag en gang vedtages , vil ingen virksomheder blive tvunget til at oprette selskabsvedtgter , hvis ikke de nsker det .
Der vil fortsat eksistere andre muligheder for at etablere afdelinger i andre lande - for eksempel i form af datterselskaber - s medlemsstaterne behver ikke frygte dette forslag .
<P>
Til gengld for oprettelsen af en model med vedtgter for europiske selskaber skal arbejdstagerne inddrages i et vist omfang .
Kommission og Parlamentet insisterer herp .
Valget af metode til inddragelse af arbejdstagerne er fleksibelt , og de nationale kulturer og traditioner vil blive respekteret .
Der findes mange virksomheder , som nsker at kunne oprette vedtgter for europiske selskaber .
<P>
Jeg opfordrer de medlemsstater , der har problemer med dette forslag , til at vgne op .
De underminerer ikke blot de virksomheder , som aktivt nsker dette forslag , men ogs det gode arbejde , der er udfrt i EuropaParlamentet gennem de seneste ni eller ti r .
Vi har brug for vedtgter for europiske selskaber , vi nsker det , arbejdstagerne nsker det , og de europiske forretningsfolk nsker det .
De m lgge mrke til det arbejde , som eksperterne bag Davignon-rapporten og hr . Menrad har udfrt .
Lad os hurtigst muligt f dette p plads .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rose hr . Menrad ; han har udarbejdet en meget afbalanceret betnkning .
Vi har altid nydt den charme , hvormed han har prsenteret alle sin betnkninger , og nu har han gjort det igen !
<P>
Da jeg imidlertid gerne ser denne betnkning f succes , m jeg tale imod nogle af mine kollegers tidligere ytringer om en rimelig balance mellem traditioner og kulturer i arbejdsmarkedsforhold i Den Europiske Union .
Jeg m ppege over for svel vores kolleger som kammerater , i forstelse med fru Hermange , at vi ikke kan trkke en model ned over hovedet p alle lande i Den Europiske Union .
Det er ikke alle steder , man nyder alle disse kulturer og traditioner , p samme mde som man gr i Tyskland eller strig .
<P>
Jeg er overbevist om , at det i virkeligheden er dette , der er rsagen til , at forhandlingerne er get i st - elementet af tvang .
Det er dette sprgsml , som vil bne for mekanismen og inddrage arbejdstagerne , ikke medindflydelse eller medbestemmelse , som al argumentationen synes at dreje sig om .
Hvis vi kan vre en smule mere progressive og fleksible p dette punkt , kan vi mske f en frivillig aftale mellem virksomheder og fagforeninger , hvilket vil stte dem i stand til at nyde frugterne af arbejdstagernes inddragelse , uanset hvor langt de nsker at g hermed .
<P>
Jeg er enig med fr . Oddy i , at der er tale om en frivillig ordning .
Jeg ville nske , at folk kan se forskellen p det og andre ider om tvang .
<P>
Lad os se p det andet faktum : hvis folk ikke sttter vedtgterne for europiske selskaber , vil de s ikke befinde sig i en konkurrencemssigt drlig position en gang i fremtiden ?
Det er sdanne tanker , der gr gennem hovedet p en masse mennesker .
Det er sdanne former for bekymring og frygt , nogle personer sger at skabe .
Det er sdanne sprgsml , som skal behandles , og i jeblikket behandles de ikke tilstrkkeligt grundigt .
Vi har tid til at gre noget ved det , og med Menrad-betnkningen er det lykkedes at fjerne nogle ngstelser og bange anelser .
Jeg tror og hber , at det bliver et meget vellykket kompromisforslag .
<SPEAKER ID=125 NAME="Flynn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for at have taget initiativ til en udtalelse om Davignon-rapporten og den efterflgende udvikling i sagen om vedtgterne for europiske selskaber i Rdet .
<P>
Som vi alle ved , forel der fra det Europiske Rd i Amsterdam et klart mandat om at gre den ndvendige indsats for at sikre den endelige vedtagelse af vedtgter for europiske selskaber ved udgangen af 1997 .
Vi er alle opmrksomme p , at det vil krve en hurtig politisk aftale i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om det ubesvarede sprgsml om arbejdstagernes inddragelse , hvilket vil gre det muligt for Rdet ( det indre marked ) at afslutte hele sagen i rette tid .
<P>
Indlgget om , at Europa-Parlamentet er ved at lgge sidste hnd p sagen , er naturligvis meget relevant , og jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Menrad , fordi han endnu en gang har vist forstelse for vanskeligheden i den udfordring , vi str over for , samt for sprgsmlet om tilstrkkeligheden i lsningsforslagene i Davignonrapporten og kompromisforslaget fra det luxembourgske formandskab .
Vi ved alle , at disse tekster for frste gang i mange r giver os mulighed for at gre betydelige fremskridt inden for dette omrde .
Lad os udnytte denne mulighed fuldtud .
<P>
Som understreget i udkastet fra hr . Menrad , m det i enhver lsning , der kan opn tilstrkkelig sttte i Rdet , vre muligt for arbejdsmarkedets parter selv at udforme en model for arbejdstagernes inddragelse , som vil finde anvendelse for de enkelte europiske selskaber .
Samtidig er der brug for referencerammer , der finder anvendelse i tilflde af forhandlingssammenbrud .
For at fremme konsensus mellem medlemsstaterne , m disse referencerammer omfatte bestemmelser om bde information , rdgivning og indflydelse .
Formlet med sdanne referencerammer er ikke en harmonisering af nationale retsforskrifter og national praksis vedrrende arbejdstagernes inddragelse , da det varierer meget fra land til land .
Fr . Oddy har fuldstndig ret : dette er en frivillig ordning og en valgmulighed , og det br ses som en mulighed til fordel for erhvervslivet og arbejdstagerne .
<P>
Formlet med denne ordning er i virkeligheden at imdeg den berettigede bekymring hos nogle medlemsstater , der frygter , at vedtgterne for europiske selskaber vil blive brugt til at omg de nationale bestemmelser vedrrende arbejdstagernes inddragelse , specielt for s vidt angr medbestemmelsesordninger .
Men p den anden side er vi ogs opmrksomme p den ligeledes berettigede bekymring hos de personer , der ikke nsker at blive plagt fremmede modeller for arbejdstagernes inddragelse .
Det er Kommissionens opfattelse , at denne risiko vil blive strkt reduceret , fordi man prioriterer forhandling , og fordi der i denne sammenhng kun er tale om valgmuligheder for virksomhederne .
Det glder mig derfor , at EuropaParlamentet fuldtud tilslutter sig de grundlggende elementer i kompromisforslaget .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke jer alle for jeres sttte , idet jeg hber , at vi med jeres hjlp og en god portion velvilje - og der krves stor politisk velvilje og kompromisvilje hos alle berrte parter - kan gre reelle og afgrende fremskridt i denne sag og dermed leve op til mandatet fra det Europiske Rd . Jeg vil endnu en gang rette en personlig tak til hr .
Menrad og hans kolleger samt til hr . Schiedermeir for hans gode nsker , fordi der krves en del politisk velvilje for at lse denne opgave .
Fru Boogerd-Quaak , jeg ved , at De blev bervet noget af Deres taletid , men De fik understreget , at dette skal vre et centralt sprgsml .
Vi hber p at f den opbakning , De har bedt om , den 15. december p rdsmdet for socialministre , s vi endelig kan f lst denne opgave .
Endnu en gang tak alle sammen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Deltidsarbejde - Beskftigelse
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0352 / 97 af Jns for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets beslutning om rammeaftalen vedrrende deltidsarbejde , der er indget af UNICE , CEEP og EFS ( KOM ( 97 ) 0392 - C4-0551 / 97-97 / 0221 ( PRT ) ) ; -A4-0353 / 97 af Hernandez Mollar for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport " Beskftigelse i Europa 1997  .
<SPEAKER ID=128 NAME="Jns">
Hr. formand , kre kolleger , vi diskuterer i dag den aftale om deltidsarbejde , som arbejdsmarkedets parter har forhandlet sig frem til , efter at Ministerrdet i fjorten r ikke har tilvejebragt nogen enighed .
Alligevel har vi ikke noget at fejre .
Aftalen lever langt fra op til det , som Parlamentet krvede i 1990 , nemlig at beskytte alle atypisk beskftigede mod diskriminering , og her bde diskrimineringer inden for arbejdsretten og diskriminering i forbindelse med social sikring .
<P>
Arbejdsmarkedets parter har indget en aftale , der kun angr deltidsarbejde .
Dermed har de udelukket millioner af atypisk beskftigede med deres specifikke forskelsbehandlinger .
Jeg tnker blot p de 14 millioner med tidsbegrnset ansttelse , men jeg tnker ogs p de 10 millioner med hjemme- og fjernarbejde , hvor vi jo alle ved , at fjernarbejdet for jeblikket ligefrem oplever et boom .
Men ikke nok med det .
Selv i denne aftale , der kun er begrnset til deltidsarbejde , er alle sprgsml om social sikring udeladt .
<P>
Udeladt er dermed alts prcis det kerneomrde , hvor diskrimineringen af atypisk arbejde ogs manifesterer sig konomisk .
Nu kunne man mske til nd forst , at arbejdsmarkedets parter s kort tid fr Amsterdam ikke ville provokere medlemsstaterne yderligere med ordninger om den sociale sikring , fordi de for alt i verden ikke ville stte optagelsen af socialprotokollen i traktaten p spil .
<P>
Deltidsaftalen har imidlertid flere huller , for nr vi nu kun fr en aftale om deltidsarbejde , og denne aftale s oven i kbet fuldstndig udelader den lovbestemte sociale sikring , s burde man dog i det mindste kunne forvente , at arbejdsretten og virksomhedernes sociale ydelser blev klart defineret og reguleret ved europiske mindstenormer .
Men det er ikke tilfldet !
<P>
Hver medlemsstat kan efter eget forgodtbefindende faststte nationale undtagelser fra det udmrkede ikkediskrimineringsprincip .
Ganske vist skal der angives objektive grunde herfor , men spillerummene er meget store .
Sledes kan for eksempel en hel gruppe af beskftigede komplet udelukkes fra ikkediskrimineringsprincippet .
Jeg taler her om de deltidsbeskftigede , der kun arbejder lejlighedsvis , som det s smukt hedder i rammeaftalen .
<P>
Desuden kan ansttelsesforholdets varighed , arbejdstiden eller indtjeningens strrelse begrunde yderligere nationale undtagelser for alle deltidsbeskftigede .
Det vil sige , at medlemsstaterne efter eget skn kan faststte trskler , under hvilke der flittigt kan diskrimineres videre .
Et europisk princip om ikke-diskriminering eksisterer alts kun p papiret . Den nationale ret til undtagelser har derimod konkret gyldighed .
Alle andre bestemmelser er henstillinger , der ikke kan gres gldende ad rettens vej .
<P>
I en tid , hvor vi jo alle vil skabe strre beskftigelse , ikke mindst ogs ved fleksible arbejdsformer og kortere arbejdstider , bidrager dette i sandhed ikke til at gre deltidsarbejde mere attraktivt .
Nr vi alligevel tilslutter os forslaget om gennemfrelse af rammeaftalen , s er det egentlig kun , fordi den i det mindste ikke anretter nogen skade .
Den hindrer ikke en eneste medlemsstat i at udstede bedre forskrifter .
<P>
Det ndrer dog alt sammen ikke noget ved , at det nu er ndvendigt , at Kommissionen hurtigst muligt fremlgger et forslag , der gr en ende p diskrimineringen af deltidsarbejde p den sociale sikrings omrde .
Det er mig isr magtpliggende , fordi 80 % af de deltidsbeskftigede er kvinder .
<P>
Kommissionen skal imidlertid ogs fremstte forslag til at fjerne diskrimineringen ved andre atypiske arbejdsformer , og det for begge omrder , alts bde for arbejdsretten og for den sociale sikring .
Til arbejdsmarkedets parter skal det p dette sted siges : Selvom dette Parlament tilslutter sig aftalen om deltidsarbejde , s er det langt fra et carte blanche til , at lignende svage aftaler uden mindstenormer vil blive accepteret af os i fremtiden .
Dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne er en sart plante .
Jeg har tillid til , at kommende aftaler vil have mere substans .
Til syvende og sidst er det kun den anden aftale efter socialprotokollen .
<SPEAKER ID=129 NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , hr. kommissr , her kun f dage fr topmdet i Luxembourg bliver dette muligvis den sidste forhandling , der finder sted , fr stats- og regeringscheferne str over for en af de udfordringer , som imdeses med strst forventning af den europiske offentlighed .
<P>
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender godkendte med kun to stemmeundladelser denne betnkning , som jeg her forelgger for Parlamentet .
Arbejdslshedssituationen i Den Europiske Union er , selvom den er ved at blive bedre , dramatisk alvorlig .
Det er ndvendigt , at hele det europiske samfund er bevidst om strrelsen af det problem , som vi str over for .
Et problem , som direkte angriber selve Unionens fundament .
<P>
Nr vi taler om at lse arbejdslsheden , m vi g ud fra sikre prmisser .
Der eksisterer kun n realistisk formel til at reducere arbejdslsheden i en konomi som vores , nemlig ved at skabe produktive arbejdspladser .
Alt andet er , som man siger i mit land ,  brd i dag og sult i morgen  .
De produktive arbejdspladser skabes isr af virksomhederne og inden for disse af de sm og mellemstore , og for at f dem til det , m der skabes en gunstig atmosfre , der giver dem mulighed for at eksistere og vre konkurrencedygtige .
Enhver regering kan skabe beskftigelse via lovgivningen ved at ge antallet af offentligt ansatte , ved at reducere arbejdstiden , men dette er kun kortsigtede lsninger .
Denne form for lsninger skader i sidste ende de konomier , der anvender dem , og i et mere og mere bent og globaliseret samfund medfrer de til sidst en arbejdslshed , der er strre end den , der forrsagede deres anvendelse .
<P>
Amsterdam-traktaten er sledes et udtryk for viljen til at koordinere de nationale politikker med henblik p at styrke oprettelsen af arbejdspladser .
De flles mlstninger er meget prisvrdige og p nogle omrder ndvendige .
Men vi m ikke narre os selv : Beskftigelse skabes ikke med mlstninger .
Fra Essen og indtil i dag er der nedfldet mange mlstninger og planer , men virkeligheden er , at arbejdslshedstallene er stagnerende , og det , der er behov for , er at opfylde de mlstninger , som medlemsstaterne stter for sig selv i deres flerrige beskftigelsesplaner .
Og dette er naturligvis foreneligt med den permanente udvikling af deres politikker .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne fremfre , hvad der efter min mening og set ud fra mit synspunkt kunne vre beskftigelsens ti bud .
<P>
For det frste at gennemfre Den Monetre Union med succes , hvilket ikke er et ml i sig selv , men et instrument til at skabe et saneret makrokonomisk milj .
For det andet at opprioritere regeringernes undervisnings- og uddannelsespolitikker , sledes at vores unge og langtidsledige kan f adgang til arbejdsmarkedet med nogle egnede og brugbare kvalifikationer .
For det tredje at reformere medlemsstaternes skattesystemer , sledes at de bliver mere gunstige for beskftigelsesdannelsen .
For det fjerde at sttte de sm og mellemstore virksomheder med hensyn til finansieringskilder ved at nedbryde de administrative og bureaukratiske hindringer og fremme egen beskftigelse og selvstndigt arbejde .
For det femte at forbedre og fuldstndiggre det indre markeds funktion og at fremme arbejdstagernes mobilitet ved at nedbryde sproglige og kulturelle barrierer samt srlige interesseres protektionisme .
For det sjette at fremme dialogen og den sociale koncentration p sektorplan , nationalt plan og europisk plan ved at undersge og prsentere nye arbejdsmarkedsorganisationsformer for arbejdstagerne og arbejdsgiverne og den mde , hvorp disse udvikles , herunder naturligvis nedsttelse af arbejdstiden , nye ansttelsesformer og medarbejderbeskyttelse og - helbred .
For det syvende at styrke de lokale myndigheders rolle inden for sgning efter lsninger ved ogs at involvere den private sektor og fokusere p arbejdspladser , der opstr som flge af social solidaritet , frivilligt arbejde , kulturel rehabilitering eller pensionering , samt dem , der opstr som flge af nye beskftigelsesformer . Det haster med at f gennemfrt territoriale beskftigelsesplaner .
For det ottende at styrke infrastrukturen og sttte virksomhedsfornyelse og anvendelse af nye teknologier .
<P>
Det niende punkt er at skabe de ndvendige betingelser for , at diskriminationen af kvinderne ophrer .
Der skal sttes en stopper for de beklagelige udsagn , der endnu hres i vores samfund , om at kvinderne tager arbejdet fra mndene .
At arbejde er en menneskeret , der ikke tilhrer hverken mnd eller kvinder alene , og begge kn skal - sammen med regeringerne - samarbejde for at skabe de ndvendige familiemssige og sociale betingelser for adgang til arbejdet , og der er ingen tvivl om , at deltidsarbejde er et udmrket redskab til netop dette .
<P>
Og endelig , hr. formand , hr. kommissr , for det tiende skal vores socialsikringssystem moderniseres .
Ingen europisk borger er villig til at give afkald p sociale rettigheder vundet for lnge siden , men de sociale byrder m ikke tynge vores virksomheder , og opretholdelse af pensioner m ikke udelukkende tilfalde en aktiv befolkning , der bliver stadigt mindre .
Dette problem skal tackles med mod .
<P>
Hr. formand , dette er min sidste overvejelse her lige fr et topmde , hvor alle borgere venter realisme og konkrete politiske lfter .
30 millioner borgere vil gerne have et arbejde .
En mand eller en kvinde uden arbejde har netop givet afkald p det samfund , som vedkommende tilhrer .
Den konomiske og sociale udstdelse medfrer desperation og en vsentlig forringelse af det samfund , der lider herunder .
Vi m konkurrere ikke kun p konomier og p markedet , men ogs p illusioner og p tilliden til det Europa , som vi alle nsker for det fremtidige 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=130 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , beskftigelsestopmdet vil vre en mlestok for den sociale profil i Europa .
Beskftigelsesrapporten viser helt klart , hvilke sygdomme vi mangler at overvinde .
For de store resultater ved skabelsen af arbejdspladser vil ikke alene skyldes arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger , men vi behver samtidig ogs en makrokonomisk politik , der fremmer og ikke bremser den konomiske vkst .
Her skal der gres mere .
Vi m ikke altid kun tale om deregulering af arbejdsmarkederne , om deres modernisering og deres strukturering eller om menneskers beskftigelsesevne .
Vi skal udforme de samfundskonomiske rammebetingelser sledes , at vi omsider ogs bringer erhvervsfrekvensen i Den Europiske Union nrmere til den japanske eller amerikanske erhvervsfrekvens p 70 % .
Kun derved opfylder vi ogs vores sociale forpligtelser .
<P>
Derfor er der bestemt behov for , at den monetre union starter til tiden , for at pengepolitikken kan spille en konstruktiv rolle p europisk plan .
Dertil behver vi naturligvis ogs koordineringen af de konomiske politikker , og finansministrenes ubeskriveligt neutrale holdning skal overvindes p det europiske topmde i Luxembourg .
<P>
Vi skal g over til at fokusere p forudfastsatte ml , snkning af arbejdslshedsprocenten og en omlgning til aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Men frem for alt skal vi gre mere hvad angr investeringer .
Investeringer er ngleordet .
Nr jeg tnker p , at de jobskabende investeringer i produktionsanlg i USA fra 1989 til 1996 er get med 30 % , men i Europa kun med 5 % , s kan vi ogs her nemt forestille os forskellen i beskftigelsesudviklingen .
Jeg er ndt til at sige , at benchmarking for beskftigelsen og benchmarking for investeringer ogs burde optages i vores ordforrd .
Det drejer sig her ikke kun om at stte gang i private investeringer , men ogs om at dreje investeringerne i infrastruktur , de offentlige investeringer , vk fra dselhed med subsidier og hen mod beskftigelsesrelaterede offentlige udgifter .
<SPEAKER ID=131 NAME="Prez Royo">
Hr. formand , jeg vil gerne her fremfre Fiskeriudvalgets mening i forbindelse med denne vigtige betnkning om beskftigelsen , og jeg vil frst og fremmest henlede opmrksomheden p den kendsgerning , at sprgsmlet om beskftigelsen har srlig betydning for fiskerisektoren .
<P>
Beskftigelse og arbejdsforhold i fiskerisektoren er mske i dag de omrder i den flles fiskeripolitik , som der er gjort mindst ud af .
Denne mangel er overraskende , i betragtning af at denne sektor allerede fra 1970 ' erne har vret prget af fortsat tilbagegang med konstant fald i antallet af arbejdsplader , forringede arbejdsforhold , usikre ansttelsesforhold osv .
<P>
Derfor har erhvervets manglende tiltrkningskraft medfrt , at aldersgennemsnittet stiger konstant , uden at der er sket det ndvendige generationsskifte .
<P>
Som det er almindeligt kendt , indebar den nye internationale havret med infrelsen af 200-smilegrnsen for kyststaternes eksklusive udnyttelse af fiskeressourcerne , at fiskerflden i EF fik overkapacitet , og dette frte til en konstant reduktion af flden , bde hjs- og kystfiskerflden , hvilket igen medfrte et alarmerende fald i antallet af arbejdspladser .
For blot at nvne et enkelt tal for Spanien , som er det land i Fllesskabet , der har strst fiskeripotentiale , udgr antallet af tabte arbejdspladser i de sidste 10 r omkring 20 % af de beskftigede i denne sektor .
<P>
Det faldende antal arbejdspladser i fiskerierhvervet har i nogle tilflde vret srdeles omfattende , og det hnger sammen med , at der navnlig i kystfiskeriet , som er meget arbejdskraftintensivt bde i fangst- og forarbejdningsleddet og tilknyttede aktiviteter som vrfter , afstning osv . , er tale om randomrder , som er meget afhngige af fiskeriet , og hvor der ikke p nuvrende tidspunkt er nogen reel mulighed for omstilling til andre aktiviteter .
Der er alts tale om et fnomen , der berrer Fllesskabets randomrder med alt , hvad dette indebrer med hensyn til styrkelse af ovennvnte forhold .
<P>
Derfor - og her slutter jeg - anmoder Fiskeriudvalget Europa-Kommissionen om at fremlgge en detaljeret betnkning vedrrende arbejds- og beskftigelsesforholdene i denne sektor og samtidig specifikt indfre en revidering af dette forhold i direktivet om arbejdspladser .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke hr . Mollar for den efter min mening fortrffelige betnkning .
I vrigt frst og fremmest fortrffelig fordi den ogs indeholder to ting , der kan korrigere beslutninger fra forrige gang ved betnkningen til beskftigelsestopmdet .
I punkt 10 en klar tydeliggrelse af den forskydning som vi anser for ndvendig af byrden p arbejde til andre faktorer og en klar anmodning i punkt 15 om at ivrkstte en grundig undersgelse af mulighederne i det system , som Michel Rocard har foreslet om at begrnse en byrde til job over 32 timer .
<P>
Andre talere har allerede nvnt det : denne betnkning skal frem for alt ses i lyset af topmdet i Luxembourg , og jeg mener ogs , at det faktisk er det frste emne her i denne debat .
Topmdet er det frste skridt , hrer man ofte i de seneste uger .
Det er i sig selv rigtigt , men det siges ofte p en mde som om , det skal tjene som undskyldning for kun at tage et lille skridt .
Efter min mening skal dette frste skridt netop vre et helt klart skridt .
Klart nok til at skabe tiltro , tiltro hos borgerne om , at der nu endelig efter alle de tykke beretninger , efter den store mngde litteratur , ogs kommer handling .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om de handlinger , som efter min mening minimalt br gennemfres .
Der skal opstilles konkrete ml p bde EU- og nationalt plan .
Der er modstand , fordi man er bange for , at man eventuelt ikke kan n disse ml .
Jeg vil lige bemrke , at denne frygt ikke eksisterede , da man opstillede mlene for MU ' en .
Den gang kunne kriterierne ikke blive stramme nok og sttes hjt nok .
Jeg konkluderer p denne baggrund , at det i virkeligheden drejer sig om den politiske vilje .
En politisk vilje til at drive beskftigelsespolitik og den politiske vilje til at erkende , at den gamle historie om , at MU ' en frer til konomisk vkst , og at konomisk vkst automatisk frer til arbejde , ikke passer , og at vi m fre en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik .
<P>
For det andet er et vigtigt ml " benchmarking  : at orientere vores politik og vores ml efter de tre bedst prsterende lande .
Hvis man vlger disse ml kan ingen lngere pst , at de er urealistiske , fordi der mindst er tre lande , der har net dem .
Og man er for frste gang ikke i frd med den triste harmonisering p det laveste plan , men man er i gang med at harmonisere p de bedstes niveau .
Det mener jeg vil give borgerne meget meget mere hb .
<P>
Til sidst skal man gennemfre forskellige ting , hvorunder frem for alt og som det frste en politik , der garanterer , at unge under 25 r aldrig bliver arbejdslse .
De skal enten have et job eller en uddannelse , og at alle arbejdslse fr en ny chance for at trde ind p arbejdsmarkedet .
<P>
Og last but not least , efter min mening kernen i Delors-hvidbogen , tag nu endelig en alvorlig beslutning om skattelettelser , omlgning af byrderne fra arbejde til milj , rstoffer og kapital .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hr . Hernndez Mollar hjerteligt tak for den fortrffelige betnkning , som han har lavet og ogs for de ti bud om beskftigelsen , som han lige har fremsat .
Der er sagt meget om beskftigelsestopmdet i Luxembourg , men vi m gre os klart , at vi nu er i gang med en eksercits , der ogs overstiger dette , der konstant forsger at forbedre den fortsat meget triste beskftigelsessituation i Den Europiske Union .
<P>
Det forundrer mig ind imellem , nr vi taler om Luxembourg , hvor modlse man allerede nu er .
Jeg mener vi br afvente topmdet . Nr s modlsheden srligt kommer fra socialisterne , s siger jeg : se p antallet ; se p at i de tolv ud af de femten regeringer er socialisterne reprsenteret .
Hvis dette topmde mislykkes , s er det et fejlslag for de socialistiske regeringschefer , s pas p med det .
Jeg tror , at der stadig er hb for topmdet , og jeg hber , at vi holder fast ved det .
Men nu er vi i gang med betnkningen af Hernndez Mollar , der giver en meget god analyse af situationen og af det , som vi har gjort , og det vi skal gre i fremtiden .
Jeg har faktisk ikke ret meget at tilfje til dette .
<P>
Det andet punkt , der str p dagsordenen , er Jns-betnkningen om deltidsarbejde .
Ogs denne betnkning har vakt opsigt .
Jeg spurgte frst mig selv , hvordan det var muligt at behandle disse to noget forskellige betnkninger i samme debat , men faktisk er det ret logisk .
Deltidsarbejde har i en rkke lande , hvorunder mit , bidraget mere til at nedstte ledigheden end alle andre foranstaltninger og det p en markedsorienteret mde .
Men s m man naturligvis ogs aflnne og behandle dette deltidsarbejde p samme mde som fuldtidsarbejde , sdan at vi kommer bort fra den gamle tanke om , at deltidsarbejde er en slags sekundrt arbejde , arbejde der ikke tller med . Det m vi bort fra .
<P>
Det var ikke nogen nem betnkning .
Det ved vi .
Vi har kmpet hrdt om den , og s drejer det sig her srligt om , at for os er det vigtigste punkt , at vi nr arbejdsmarkedets parter har indget en aftale , at vi ikke blander os i aftalens indhold .
Vi kan afvise aftalen .
Vi kan godkende den , men vi m ikke gre noget , der ligger midt imellem .
Jeg tror , at vi med de ndringsforslag , der nu ligger p bordet har fundet en slag mellemvej .
Med rette siger Jns-betnkningen , at den ikke er komplet , at vi skal gre mere for atypiske arbejdsforhold end blot denne betnkning , at dette mske er et bidrag .
Men det er dog det frste bidrag i denne debat , og det er mere end vi har haft hidtil .
<P>
Derfor finder jeg det vigtigt at sttte aftalen .
Endvidere at anmode Kommissionen , Dem hr . Flynn , om at trffe de ndvendige ekstra foranstaltninger , s vi kan opn en godt vgtet pakke , fordi vi p den mde fremmer beskftigelsen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Killilea">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Jns for hendes betnkning , hvori der gres opmrksom p typen af arbejdskontrakter mellem deltidsansatte arbejdstagere og deres arbejdsgivere og p de mange former for diskriminering af deltidsansatte .
Kommissionen br ogs informeres om en rkke andre alvorlige flger for folk med deltidsarbejde .
<P>
Den alvorligste er udelukkelsen af mange af de drligst stillede fra EU-stttede ordninger .
Jeg m med beklagelse indrmme , at denne situation specielt gr sig gldende i mit eget land , Irland .
Jeg taler for eksempel om Kommissionens program for udvikling af landdistrikter eller ledsageforanstaltninger under den flles landbrugspolitik .
<P>
I denne betnkning og i Kommissionens dokument lgges der stor vgt p behovet for ordentlig social tryghed og pensioner til deltidsansatte arbejdstagere .
Ikke desto mindre afskrer det irske landbrugsministerium i dette jeblik ansgere fra at f del i EU ' s frtidspensionsordning for landmnd , hvis sdanne landmnd har haft deltidsarbejde i en periode inden deres ansgning .
<P>
Her taler jeg ikke om landmnd med store kommercielt levedygtige landbrugsejendomme .
Jeg taler om de landmnd med landbrugsejendomme p 15 eller 16 hektarer , der er ndt til at supplere deres indkomster fra landbruget med andet lnarbejde for at overleve .
Det var prcist disse landmnd , som for eksempel pensioneringsordningen i frste omgang var rettet mod .
Og sagen slutter ikke her .
De landmnd med mindre landbrug , der var s uheldige ikke at have sikret sig en eller anden form for deltidsarbejde , fik nu mulighed for at deltage i statsstttede arbejdsordninger .
Men hvad opdager vi ?
Vi opdager , at det beskedne belb , de har tjent p disse statsstttede korttidsordninger , nu afholder dem fra pensioneringsordningen .
Fr de overhovedet nr s vidt , finder vores landbrugsministerium det passende at udelukke dem fra visse prmiebetalinger ved at foretage en skatteansttelse mod dem p grund af lnarbejde uden for grden .
<P>
Jeg har altid vret af den opfattelse , at formlet med medlemsstaternes skattesystemer var at regulere det belb , som den enkelte tjente .
Hvis man tjente over et vist belb , blev man beskattet af det pgldende belb , og det var s det .
De fleste landmnd er i dette net .
Det forekommer mig alligevel , at der her er tale om forskelsbehandling af vrste slags .
Den svageste og traditionelt set mest srbare del af vores landbrugssamfund , hvad angr social omsorg , samt landmnd med mindre landbrug behandles p den groveste og mest uretfrdige mde af staten .
<P>
Jeg hber og tror sandelig , at det er imod ethvert ml og princip i kommissrens direktiv , at en medlemsstat skal have lov til p denne mde at manipulere med noget , som i alt vsentligt er en social ydelse fra EU .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , jeg vil ogs nske begge ordfrere held og lykke med deres betnkning .
Mange af de ting , der behandles i Mollar-betnkningen , har vret behandlet her p foranledning af Van Velzen-betnkningen .
Jeg vil kun gre kommissren opmrksom p t punkt , og det er , at beskatningen af arbejde p trods af smukke ord om lettelser igen er steget fra 43 , 5 procent til 51 procent i jeblikket .
Jeg tror , at den strste indsats torsdag og fredag skal dreje sig om en omlgning af beskatningen fra arbejde til andre objekter , sledes som det ogs foresls i Mollar-betnkningen .
<P>
Hr. formand , Jns-betnkningen er ogs p dagsordenen .
Her kan man sprge , i hvilket omfang vi skal overlade dette til arbejdsmarkedets parter .
Jeg savner stadig de mellemstore og sm virksomheder i den sociale dialog .
Men nu hvor vi i hovedsagen har overladt tingene til arbejdsmarkedets parter , ligger det strste ansvar ogs her .
De skal i overenskomster og aftaler pr. virksomhed give overenskomsten indhold , fordi vi gr det jo ikke .
Og derfor sprger jeg , om vi skal blive ved med at behandle denne type forslag p denne mde .
<P>
Hr. formand , jeg vil sprge kommissr Flynn , hvilke forslag han mener er realistiske p topmdet i Luxembourg , nr det drejer sig om at forskyde beskatningen p arbejde til andre objekter .
Mske kan han angive om energiafgifter eller andre skatter nu har en reel chance .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere fru Jns for den store snilde , som hun har vist i sin behandling af denne svre sag om rammeaftalen for deltidsarbejde .
Foran os har vi jo et forhandlingsresultat godkendt af arbejdsmarkedets parter .
I denne situation vil det vre meget svrt at forkaste dette forslag , sknt dets rammer er helt klare .
Jeg synes , at ordfreren er kommet til en rigtig lsning ved at foresl en kraftig kritik af rammerne af forhandlingsresultatet , men dog med en anbefaling om at godkende det .
<P>
Rammeaftalens strste problem hnger sammen med dens smalle dkning .
Aftalen glder kun for de deltidsansatte og udelukker fuldstndig alle andre med atypiske arbejdsforhold .
Dog har netop disse arbejdergrupper ofte strre problemer end deltidsansatte i et regulrt job , som ordfreren ogs konstaterer .
Kommissionen br umiddelbart pbegynde udarbejdelsen af et forslag , hvorved mennesker med et atypisk arbejdsforhold , og som forbliver uden for dette direktivforslag , bliver behandlet lige .
<P>
Desuden er jeg bange for , at der i Luxembourgs beskftigelsestopmde er fare for at opn et lige s udvandet slutresultat som denne aftale om deltidsarbejde er .
Forlydender om Ministerrdets marathonmder i gr har i hvert fald ikke hos mig forget optimismen om , at vi vil f meget klare , konkrete resultater , hvorved beskftigelsen i Europa i vid forstand kan forbedres .
Jeg hber , at min frygt er ubegrundet , men ministermdet i gr lover ikke godt .
Kommissionen har endda klart vret mere initiativrig og aktiv end Ministerrdet og de enkelte medlemslande ser ud til at vre .
<P>
Jeg ser ogs undrende p mit eget lands regerings stillingtagen derved , at den ikke har hentet inspiration fra dette forslag fra Kommissionen , som vedrrer nedsttelse af mervrdiafgiften i servicefagene .
Det vil netop frembyde muligheden for at skabe de savnede arbejdspladser i servicesektoren .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , kre kolleger , kommissr , vi er mange , der har store forhbninger forud for det kommende topmde i Luxembourg .
Nu er der ikke mange dage tilbage til det .
Frem for alt er det vel de 30 millioner arbejdslse , der hber p , at der vil ske store ting ved dette mde .
Jeg er ikke s sikker p , at der gr det , men lad os alligevel bevare hbet .
<P>
Mange tror , at vkst er det eneste , der kan hjlpe os ud af arbejdslsheden , hvilket ogs Hernandez Mollar gr i sin betnkning .
Jeg tror , vi vil mislykkes , hvis vi tror , at vksten kan bringe os ud af denne knibe .
Jeg tror nemlig ikke , at der findes en enkelt lsning , men derimod srdeles mange lsninger , som vi m have tiltro til .
Disse lsninger ser meget forskellige ud afhngig af , hvilket land , hvilken region og hvilke lokale forhold , vi taler om .
<P>
En sdan lsning , som vi m tillade at blomstre , kan vre , at satse p det mest alvorlige , vi har , nemlig ungdomsarbejdslsheden .
Vi  grnne  mener , at man m garantere de unge en uddannelsesplads i virksomhederne for at de unge skal kunne komme ind .
Ellers vil de havne uden for arbejdsmarkedet i lang tid .
De skal kunne f en betalt lrlingeplads i en lngere periode , mske helt op til to r .
<P>
Vi m desuden opmuntre og sttte det , vi kalder for den tredje sektor eller social konomi - krt barn har mange navne - som drejer sig om kooperativer , ideelle foreninger , sm virksomheder , det , der vedrrer kultursatsninger , pleje , omsorg og denne type af virksomhed .
I Sverige findes der faktisk eksempler p , at det er den sektor , der ekspanderer mest af alle , det vil sige de sm kooperativer og den tredje sektor .
Desuden er det absolut ndvendigt med en kologisk skattereform , som er forbundet med en snkning af skatten p arbejde .
<P>
Jeg er helt uenig med Hernandez Mollar med hensyn til MUs fortrffelighed og at MU skulle vre det mest betydningsfulde for at opn beskftigelsesmssige effekter .
Der findes kendte konomer , hr . Hernandez Mollar , som hvder netop det modsatte , og at vi allerede har set effekterne af MU med de nedskringer , der er foretaget .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Hernandez Mollar for hans udmrkede betnkning om beskftigelsen i Europa i 1997 .
18 millioner arbejdslse , meget forskellige sociale lovgivninger fra land til land , stadig alt for nationalistiske konomiske politikker , en stadig utilstrkkelig vkstrate til at skabe egentlige arbejdspladser og til at standse og derefter reducere denne europiske svbe , som arbejdslsheden er .
Over for denne opgrelse , har vi i dag Europa-Kommissionens forslag og det europiske topmde i Luxembourg , der skal finde sted om 48 timer .
<P>
Min gruppe , Europisk Radikal Alliance , glder sig over Kommissionens forslag .
Man kan ikke andet end at tilslutte sig disse , nr de nationale politikker for beskftigelsen indtil videre har spillet fallit .
Man kan ikke andet end at acceptere endelig at faststte kvantificerede mlstninger for europerne med henblik p effektivt at bekmpe den manglende beskftigelse .
Det er uacceptabelt , at Tyskland og Spanien p dette omrde blokerer for den proces , der om nogle f dage vil blive sat i gang i Luxembourg .
<P>
Hovedlinjerne i disse forslag vil gre det muligt at skabe nsten 12 millioner arbejdspladser inden 2003 og reducere arbejdslshedsprocenten fra 10 , 6 % til 7 % .
<P>
Hovedpunkterne i dette program er SMV / SMI-planen , erhvervsuddannelse for 25 % af de arbejdslse , teknologisk fornyelse , nedbringelse af de sociale omkostninger .
S langt s godt , men vi kunne g endnu lngere , vre mere dristige , mere ambitise .
P et tidspunkt , hvor topmdet om beskftigelsen starter i Luxembourg , vil den europiske offentlige mening ikke kunne forst , at vi ikke er i stand til at foresl et strkt projekt for beskftigelsen i Europa , at vi er ude af stand til at hastebehandle problemet , ude af stand til p europisk plan at lse et problem , der underminerer , traumatiserer og svkker vores lande .
<P>
Efter freden og sikkerheden i Europa , som Den Europiske Union i rtier har vret garant for p sit eget omrde , udgr beskftigelsen den strste af vores medborgeres bekymringer og et barometer for samfunds sundhed og arbejdstagernes vrdighed .
<P>
Jeg sttter i Frankrig en socialistisk regering , der har sat beskftigelsen i centrum for det europiske projekt , og det er mske , for at besvare en af mine kolleger , der for lidt siden funderede over dette , fordi der i dag findes et flertal af socialistiske regeringer i Europa , at topmdet i Luxembourg langt om lnge kan munde ud i en egentlig beskftigelsespolitik for Europa , og man kan kun glde sig over dette .
<P>
Hjlp til SMV ' er p ECU 800 millioner , europisk vedtgt for virksomhedsledere og arbejdstagere , subsidierede europiske rentesatser ved oprettelse af virksomheder , udvikling af meget sm virksomheder p egen bopl og skattelettelser er alle elementer , der vil gre det muligt at n endnu lngere .
Vi m vre tapre , hvis vi vil give Europa en mening , hvis vi vil gre det trovrdigt og til fordel for vores medborgere .
Det er ndvendigt med en koordineret beskftigelsespolitik , det er ndvendigt med et Europa , der her i Parlamentet som i Luxembourg kmper for en modernisering af arbejdsmarkedsforholdene .
<P>
Efter at have mislykket det sociale Europa , m vi ikke ogs tabe beskftigelsens Europa p gulvet .
De europiske borgere vil ikke kunne tilgive os dette .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Hr. formand , jeg mener , at denne betnkning af hr .
Hernndez Mollar , som blev nsten enstemmigt vedtaget i Beskftigelsesudvalget , er af stor betydning , hvilket jeg gerne vil lyknske ordfreren med .
Betnkningen er udarbejdet p grundlag af et vigtigt dokument fra Kommissionen , hr . Flynn .
Her kort fr det ekstraordinre topmde om beskftigelsen forhandler vi nu ogs i Parlamentet om dette vigtige emne , hvilket ikke er et tilflde .
Det giver os en lejlighed til nu p egen hnd at sende et strkt politisk budskab , der ikke br indeholde for meget politisk tale og retorik , men et stykke politisk arbejde .
Jeg er ikke optimistisk med hensyn til resultatet af det ekstraordinre topmde om beskftigelsen .
Det er navnlig den vidt udbredte - og fra mange sider meget udnyttede - pessimisme omkring resultaterne af mdet , der bekymrer mig .
Men jeg tror , at dette topmde i overmorgen kan blive historisk , hvis jeg m bruge s stort et ord , for i sidste ende interesserer borgerne sig ikke for , hvorfor og hvis skyld det er , at vi har denne store masse af medborgere , der er fanget i arbejdslshedens onde cirkel , men de krver derimod , og med rette , lsninger og resultater .
Dette betyder , at der skal leves op til et ansvar og nogle forpligtelser samt gres noget reelt inden for hele dette store ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil gerne lyknske Hernandez Mollar med betnkningen og en meget god udtalelse .
Jeg vil bare tilfje og gentage , at arbejdspladser kun kan skabes ved hjlp af flere mere succesrige og voksende virksomheder .
<P>
Frem for alt i beskftigelsesdebatten synes politikere at stirre sig blinde p indsatser , der angriber symptomerne og ikke sygdommen .
Flere blandt os synes at ville regulere lidt til .
Jeg synes faktisk , at Jnsbetnkningen i visse formuleringer tyder p skrk for at lade noget vre ureguleret .
<P>
Vi m se den nye tid i mde med tiltro .
Jeg tror , at medarbejdere og arbejdsgivere m have mere plads til individuelle overenskomster .
Helt klart m arbejdsmarkederne desuden have mindre regulering .
Det viser sig jo , at lande med et lavere reguleringsniveau ogs er lykkedes bedst i kampen mod arbejdslsheden .
Storbritannien under konservativt styre er jo et sigende eksempel .
<P>
I Kommissionens retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik for 1998 fremhver man fire sunde begreber .
Jeg hilser diskussionen om individernes ansttelsesbarhed og tilpasningsevne velkommen .
Men entrepenrskabet er ngleordet .
I perioden 1988-1995 har de sm og mellemstore virksomheder i Europa skabt 250 000 nye jobs pr. r , mens de strre med over 100 ansatte har mistet 200 000 jobs .
Disse 250 000 nye jobs er godt , men det er ikke tilstrkkeligt .
Derfor m politikken nu indrettes p at fjerne forhindringerne for nye jobs ved hjlp af flere og voksende virksomheder .
S skal vi ikke omlgge skatter , men derimod snke skatter .
S m arbejdstiderne desuden vre fleksible .
Jeg gentager igen i dette kammer : EU ' s medlemsstater m ikke opgive velstand og vkst ved arbejdsdeling !
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere for deres arbejde , der bidrager til at forbedre beskftigelsespolitikken p trsklen til det europiske topmde .
Jeg tror at vores arbejde beviser , at vi ser p dette topmde med tillid og beslutsomhed , fordi det er det , som vores medborgere nsker .
Vores arbejde afspejler ogs Europa-Parlamentets politiske vilje til at fremme denne sag .
I vrigt har min gruppe vist , idet vi har foreslet en fremskyndet tildeling af EKSF-overskuddet til ln fra Den Europiske Investeringsbank for jobskabende SMV ' er .
Dette er et konkret forslag til at komme videre i sagen .
<P>
Jeg kunne for mit vedkommende godt have nsket mig , at vi var get endnu lngere , og at topmdet om beskftigelsen gav mulighed for at definere sociale indicier , fordi jeg tror , at vores medborgere ikke rigtigt forstr , hvorfor der er fastsat kriterier for Maastricht , men ikke for den sociale politik .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne komme med et konkret forslag : Eftersom dette topmde varer i to dage , vil jeg gerne foresl , at regeringscheferne bruger den frste dag til at tnke , men den anden dag inviterer 15 unge arbejdslse fra Europa for klart og tydeligt at forklare de tilbud , de kan give disse unge , sledes at de hurtigt vil kunne komme i arbejde .
Jeg beder Dem give dette forslag videre til stats- og regeringscheferne .
Dette vil bevise , at de er fast besluttet p at komme videre i sagen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , hr. kommissr , vores vigtigste opgave i offentlighedens jne , tror jeg , er at klare beskftigelsen i Europa .
Derfor har mange , inklusive jeg selv og andre , store forventninger til Luxembourgmdet ; det m egentlig ikke mislykkes .
<P>
Der behves et positivt virksomhedsklima .
Der behves lavere skat p arbejde og hjere skat p milj- och naturressourcer , som flere har sagt .
Det krves , at der vokser nye virksomheder op , som kan drage nytte af det fremtidige kredslbssamfund med ny miljteknik m.m. Der behves enklere og billigere tjenester .
Det krves , at vi sttter kvindelig foretagsomhed - og ikke bare med hensyn til jobs for kvinder .
Der behves desuden mange lokale lsninger .
<P>
Jeg tror ikke p nogen skatte- og finanspolitik .
Jeg tror heller ikke , at MU er nogen form for  sesam , luk dig op !  , som vil lse alle arbejdslshedsproblemer inden for EU .
Sdan foregr det ikke !
Men nr der nu findes forslag om konvergenskriterier for budget og for inflationsml , s m der ogs findes konvergenskriterier for beskftigelse , for at balancere budget og inflationsml .
Derfor er det ndvendigt at indfre sdanne konvergenskriterier med samme standard , krav og niveau som for budget og inflation som et skridt mod at lse beskftigelsesproblemerne .
Indsatserne skal dog ske p nationalt niveau .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , jeg vil tale om rammeaftalen om deltidsarbejde , men frst vil jeg gerne lyknske min landsmand hr . Hernndez Mollar med hans arbejde og fremstilling .
<P>
Af de to eksisterende typer deltidsarbejde vedrrer den ene den skaldte virksomhedernes strategi , der afhnger af virksomhedernes interesser .
Og den anden vedrrer den individuelle strategi , hvor arbejdsgiverne skal tilpasse sig til arbejdstagernes behov .
Det er indlysende , at frstnvnte dominerer , hvorfor deltidsarbejdet generelt ikke er tilfredsstillende for de mennesker , der er ndsaget til at udfre det , og dette er for strstedelens vedkommende kvinder , over 80 % .
<P>
Fru Jns , jeg lyknsker Dem med betnkningen .
Jeg er enig med den , med betragtningerne , med beslutningen .
Isr sttter jeg den betragtning , at denne aftale br bidrage til at fjerne knsopdelingen af arbejdsmarkedet , og at den aldrig m berettige til nogen form for direkte eller indirekte knsdiskrimination .
<P>
I anmodningen til Kommissionen om en rlig beretning vedrrende de deltidsansatte hber jeg , at den sttter mit ndringsforslag med anmodning om et srskilt kapitel vedrrende kvindernes situation , der besvarer et sprgsml : Frigr dette arbejdssystem kvinderne , og medfrer det en fremgang for ligestillingen mellem mnd og kvinder , eller bibeholder det opdelingen i de traditionelle knsroller , og har det derfor ingen fordele for kvinderne ?
Jeg hber , at De kan udarbejde dette kapitel og svare os p ovennvnte sprgsml .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , overenskomsten mellem arbejdsmarkedets parter om deltidsarbejde er , rlig talt , endnu vrre end den frste overenskomst om forldreorlov og behandlingen af deltidsarbejdere bliver i denne overenskomst undergravet af tallse undtagelser og fleksarbejderne er ganske enkelt sendt helt i skoven .
Hvordan er det muligt , at de europiske fagforbund har kunnet g med til dette .
<P>
Kollega Jns har i hendes betnkning fremsat en alvorlig beskyldning .
Det er ikke tilfldigt , at overenskomsten blev indget 10 dage fr topmdet i Amsterdam og arbejdsmarkedets parter har dermed opofret deltids- og fleksarbejdernes interesser for at beholde deres magtposition i den nye traktat .
Jeg er bange for at fru Jns har ret .
Mske spiller det ogs en rolle , at mere end 80 procent af deltidsarbejderne og de fleste fleksarbejdere er kvinder .
Eller skal jeg sige : det er kun kvinder , mine herre fra fagforbundet .
<P>
Vi str lige foran beskftigelsestopmdet , der truer med at blive et flop , selvom hr . Pronk stadig har tillid til de socialistiske ledere , har jeg forstet .
Ogs denne overenskomst er en tabt chance for at fremme deltidsarbejde og dermed skabe nye arbejdspladser .
Vi m virkelig vk fra denne kooperative procedure , der uddelegere EU ' s socialpolitik til arbejdsmarkedets parter uden parlamentariske sanktionsmidler .
<P>
Fru Jns mente i sit oprindelige beslutningsforslag , at overenskomsten , og jeg citerer hendes oprindelige beslutning , ikke br omsttes til et Rdsdirektiv , fordi det hverken bidrager til ensartede minimumsnormer eller til mere retssikkerhed .
Det var en modig og korrekt konklusion .
Men desvrre er den ikke blevet stende i den nuvrende betnkning .
Alligevel er jeg fortsat helt enig i den oprindelige konklusion .
<P>
Jeg vil gerne fra kommissr Flynn vide , om han har til hensigt at foretage sig noget med de ndringsforslag som Parlamentet vedtager , og hvornr Kommissionen kommer med det supplerende direktiv om atypisk arbejde , som der anmodes om i punkt 14 .
For det er af strste betydning i dette tilflde .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , beskftigelsesrapporten 1997 bekrfter i mange detaljer forringelsen af arbejdsmarkedssituationen .
Arbejdslsheden blandt kvinder er steget yderligere , ungdomsarbejdslsheden ligger omkring 20 % , en afspnding er ikke i sigte .
Grundene til den hje arbejdslshed er p den ene side den vedvarende drlige konjunkturudvikling , men ogs de stivnede strukturer , som gr det stadig vanskeligere at manvrere smidigt i den internationale konkurrence .
Da der eksisterer forskellige sociale og miljmssige normer i de enkelte EU-medlemsstater , er der heller ikke nogen fair konkurrence inden for EU .
Konsekvensen er , at nettotilvksten af arbejdspladser i 1996 alene skyldes deltidsarbejdspladser .
Dette er en betnkelig udvikling , som ikke giver virkelige lsningsmuligheder , isr ikke for socialt svage grupper , og frem for alt ikke for kvinder .
Lave indkomster , drlig social sikring og ringe opstigningsmuligheder er begyndelsen til social forarmelse .
<P>
P den baggrund finder det sociale topmde i Luxemboug om beskftigelsessprgsml sted .
Et topmde , som der knyttes store forventninger til , fordi Kommissionen har forkyndt det ambitise ml p 12 millioner arbejdspladser .
<P>
Det ligger i sagens natur , at de , der fremstter store lfter , ogs mdes med store forventninger , og at man i sidste ende m imdese dyb skuffelse , hvis det ikke lykkes at n disse ml .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil gerne nske Karin Jns tillykke med hendes glimrende betnkning og det grundige arbejde , hun har udfrt vedrrende deltidsarbejde .
Dernst vil jeg lyknske og takke kommissren og arbejdsmarkedets parter , fordi det er lykkedes at gre fremskridt efter mange rs problemer ; men takken og lyknskningerne er med visse forbehold .
<P>
Jeg vil gerne konkret henvise til kvindernes stilling , idet de udgr mere end 80 % af de deltidsansatte arbejdstagere i Den Europiske Union .
I mange medlemsstater har de deltidsansatte ikke de samme rettigheder som fuldtidsansatte arbejdstagere .
Dette afspejles i deres ln og pensionsrettigheder .
Fuldtidsansatte kvinder fr for eksempel i gennemsnit 80 % af den ln , som fuldtidsansatte mnd fr .
I Det Forenede Kongerige fr deltidsansatte kvinder imidlertid i gennemsnit kun 58 % af den timeln , som gives til fuldtidsansatte mnd .
Denne lnforskel mellem deltidsansatte kvinder og fuldtidsansatte mnd er ikke blevet mindre i de seneste 20 r .
<P>
Den lave aflnning af deltidsansatte kvinder afspejles i deres aktuelle socialforsikringsrettigheder .
Her er endnu et eksempel fra Det Forenede Kongerige : 2 , 25 millioner kvindelige arbejdstagere - primrt deltidsansatte - udelukkes fra socialforsikringsordninger , fordi deres ln er for lille .
Denne ulighed mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte arbejdstagere bidrager i stigende grad til den hurtigst voksende gruppe af fattige i Europa , nemlig gruppen af ldre kvinder .
En nylig undersgelse viste , at to tredjedele af de ldre kvinder modtager minimumspensioner sammenlignet med en tredjedel af de ldre mnd .
<P>
Rammeaftalen er et lille men forhbentlig betydningsfuldt skridt i en proces , der kan fre til strre lighed , da den vil give deltidsansatte arbejdstagere mulighed for at sammenligne deres situation med de fuldtidsansattes og krve , at arbejdsgiverne gr noget ved sprgsmlet om ligebehandling og lige ln for lige arbejde .
Som det tydeligt fremgr af Karin Jns ' s betnkning , har aftalen imidlertid et meget begrnset anvendelsesomrde , og det er ndvendigt , at Kommissionen udarbejder et nyt direktivforslag , der kan hindre diskriminering af alle de arbejdstagere , der har atypiske beskftigelsesforhold .
<P>
Hvis Kommissionens forslag til retningslinjer for beskftigelse for 1998 skal trde i kraft , s er det vigtigt , at Kommissionen udarbejder en form for lovgivning og prsenterer den for institutionerne , s den kan gennemfres .
Vi m sikre , at alle arbejdstagere nyder samme grad af beskyttelse p det sociale omrde samt med hensyn til beskftigelse , ln og arbejdsvilkr .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , der kan ikke gives en enkel lsning p det vanskelige arbejdslshedsproblem .
<P>
Det forhold , at Det Europiske Rd i Amsterdam vedtog et specifikt kapitel om beskftigelsen med det forml at fremme samordningen p europisk plan af medlemsstaternes politikker er helt sikkert positivt , men ikke tilstrkkeligt , ligesom det ogs er positivt , men heller ikke tilstrkkeligt , at man fortsat yder konomisk sttte til beskftigelsesprogrammer .
Iderne om europisk samordning , sttte til sm og mellemstore virksomheder og yderligere involvering af Den Europiske Investeringsbank er alle sammen positive , men det forekommer mig , at hvis der ikke tages yderligere skridt , vil vores handlinger vise sig at vre utilstrkkelige .
<P>
Vi br efter min mening koncentrere os om yderligere to sektorer : get udvikling og de ndvendige strukturelle ndringer for at styrke beskftigelsen .
<P>
Med hensyn til udviklingsbestrbelserne tror jeg , at vi kan blive enige om , at en grundlggende forudstning for svel beskftigelse som udviklingen i regionerne er konkurrencedygtigheden , ikke mindst i betragtning af konomiens globalisering .
For at skabe disse forudstninger er vi efter min mening ndt til at styrke de strukturer i den frie konomi , der kan fre os frem til mlet om konkurrencedygtighed : samtidig br vi styrke lysten til at skabe virksomheder , og isr , som det fr blev nvnt , de unges ivrksttertrang .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis koncentrere mig om de strukturelle ndringer , for en stor del af arbejdslsheden i Europa er af strukturel art .
I denne forbindelse br vi :
<P>
for det frste fremme de fleksible beskftigelsesformer , -for det andet lgge strre vgt p brancheaftaler og lokale beskftigelsesaftaler , -for det tredje snke arbejdsomkostningerne , og-for det fjerde fremme den aktive beskftigelsespolitik ( ikke prioritere arbejdslshedsydelserne , men prioritere sttte til ansttelse af arbejdslse ) og vi m selvflgelig , hr. formand , udnytte midlerne fra Den Europiske Socialfond til faglig uddannelse p en bedre mde.Jeg vil gerne til sidst takke min gode og kre kollega og ven , hr . Hernndez Mollar , for hans glimrende betnkning .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Jns og hr .
Hernandez Mollar med deres betnkninger .
Som mange talere allerede har sagt , kan Parlamentet i forbindelse med beskftigelsestopmdet i det mindste blive hrt af Rdet og regeringscheferne .
<P>
Uanset hvad andre folk mske tror , kommer der nogle geniale ider fra Europa-Parlamentet .
Jeg ved , at der er en masse skidt , men der er ogs nogle glimrende ider .
Specielt i Hernandez Mollar ' s betnkning ses grundlaget for skabelse og ikke mindst bevarelse af beskftigelse - man ser p , hvordan man bevarer job og skaber nye job .
Hvis jeg skulle fremstte et nske for det ekstraordinre mde for beskftigelse , skulle det vre , at kommissren fremstter tre forslag .
<P>
For det frste s jeg gerne turismen anerkendt som et vkstomrde for beskftigelse .
For det andet mener jeg , at de sm og mellemstore virksomheder , som mange af mine kolleger har talt om , skal have den forndne frihed til at drive virksomhed og skabe nye job og ny konomisk vkst i hele Den Europiske Union .
For det tredje br man forkaste tidligere tiders forkerte beslutninger fra Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Specielt i sprgsmlet om ophvelse af det toldfrie salg , der vil koste os mere end 400.000 job .
Det er praktiske foranstaltninger , der kan medvirke til at skaffe ny beskftigelse og bevare beskftigelse .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst takke vores kollega , fru Jns , for hendes betnkning , der meget prcist formulerer de direkte og indirekte problemer , som skabes af den aftale , som de europiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer har indget , og som desvrre er et stort tilbageskridt i forhold til de regler , der er udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation eller i forvejen anvendes af nogle medlemsstater .
<P>
Foran os , hr. formand , har vi to sider af samme problem , der pvirker arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkr ganske voldsomt .
P den ene side et stort forsg p at generalisere deltidsbeskftigelse og hele viften af atypiske beskftigelsesformer , hvor Unionens generelle retningslinjer for den sociale og konomiske politik m bre hovedansvaret .
P den anden side en provokerende undergravelse af rettighederne for de deltidsbeskftigede og alle i atypiske beskftigelsesformer , som overlader millioner af arbejdstagere til arbejdsgivernes bedste gennem voldsomme lnfald og begrnsninger i ferierettigheder , tillg , arbejdstider og social sikring .
Det er alts arbejdstagerne , der gennem denne lodret uretfrdige behandling og generalisering af fattigdommen skal betale for at ge den europiske storkapitals konkurrencedygtighed .
<P>
Det er benlyst , at de europiske faglige organisationer , der har undertegnet denne aftale , har et enormt ansvar , som de kommer til at st til regnskab for over for arbejdstagerne .
I stedet for at beskytte arbejdstagerne sttter aftalen i praksis arbejdsgivernes manglende ansvar og giver p intet punkt de deltidsbeskftigede nogle rettigheder .
Det str ligeledes klart , at Den Europiske Union mildt sagt ikke fritages for sit eget store ansvar ved at stille sig bag en retsakt , der undergraver i stedet for at fremme arbejdstagernes rettigheder med hensyn til arbejde , ln og social sikring .
Det er derfor ndvendigt , at der indfres foranstaltninger , der kan sttte de , der alligevel m arbejde under en eller anden form for deltidsbeskftigelse eller atypisk beskftigelse ; disse foranstaltninger br frst og fremmest stte en grnse for , hvor langt den arbejderhadske generalisering af den fleksible beskftigelse kan g .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Hernandez Mollar for en srdeles udmrket betnkning .
Jeg har ved to tidligere lejligheder taget beskftigelsessituationen op .
Nr vi nu igen diskuterer dette , s kan vi konstatere , at situationen ikke er blevet det mindste bedre .
Men vi har trods alt nu en ny situation .
I denne situation har vi en ny traktat med et delvist nyt indhold .
Vi har desuden et beskftigelsestopmde , som skal finde sted i denne uge .
<P>
Jeg hber , dette mde ikke bliver endnu et i rkken af mder mellem regeringscheferne , som man kommer ud fra med en  poesibog  , som man stter p hylden , og som man tager frem ved hjtidelige lejligheder .
Nu m det komme til konkrete ml , det vil sige konkrete ml med hensyn til ungdomsarbejdslsheden , konkrete ml med hensyn til langtidsarbejdslsheden og konkrete ml med hensyn til en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Vi behver desuden en kraftig satsning inden for uddannelse samt en ordentlig satsning for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil kommentere nogle ting .
Sprgsmlet om MU og dens virkninger p beskftigelsen er omdiskuteret .
Jeg siger som flger : Det kan ikke vre en bagdel for en langsigtet beskftigelsestigning at have budgetter i balance , at have en lav inflation og at have lave renter .
P langt sigt er det kun godt .
Det er den situation , vi har nu i Europa , s der burde vre mulighed nu for en langsigtet beskftigelsesstigning .
<P>
For det andet : Fru Carlsson fra Sverige , som ikke er her netop nu , sagde , at der findes en klar sammenhng mellem dereguleringer og en hjere beskftigelse .
Det er ikke sandt !
Fr Carlsson blev medlem af det sociale udvalg havde vi Molitor-rapporten , hvor dette var blevet undersgt .
Vi fulgte det op i udvalget . Der findes ingen sdan sammenhng .
Vi kan se p de lande i Europa , som har det hjeste beskftigelsesniveau - de har ikke det mest deregulerede arbejdsmarked .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige flgende til Pronk : Det er sandt , at der er 12 socialdemokratiske regeringer .
Vi skal forsge at pvirke dem op til beskftigelsestopmdet .
Jeg tror dog , at den vigtigste person at tale med , er Helmut Kohl .
Det synes jeg derfor , at hr . Pronk skal gre , da det er den strste bremseklods op til dette beskftigelsestopmde .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til fru Lulling , som har et sprgsml vedrrende dagsordenen .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg m med stor forbavselse konstatere , at forhandlingerne afbrydes p grund af sprgetiden , og at de frst vil blive genoptaget kl . 21.00. Jeg ved , at vi er bagud , men hvis dette kunne accepteres for kogalskabssagen , kan det vel ogs accepteres for sprgetiden .
<P>
Jeg anmoder Parlamentet om at fortstte disse forhandlinger .
De burde snart vre frdige og man afbryder ikke s vigtige forhandlinger for nogle sprgsml , som jeg i vrigt ogs betvivler vigtigheden af ...
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg respekterer Deres meninger , men jeg m bede Dem erindre , at dagsordenen faststtes efter forslag fra gruppeformndene , nr mdeperioden begynder , og vi br respektere , hvad vi selv har godkendt , og i dagsordenen , fru Lulling , er det godkendt , at i dag kl .
17.30 begynder sprgetiden til Kommissionen .
Derudover er der - fru Lulling - endvidere indget aftale med kommissrerne om , at de vil vre til stede her prcist p de fastsatte tidspunkter .
Dette er et sprgsml , som De under alle omstndigheder br drfte med Deres respektive gruppeformnd , hvis De nsker at ndre systemet .
Men principielt , mine damer og herrer , m jeg som ansvarlig for forsdet p dette tidspunkt srge for , at den allerede godkendte dagsorden overholdes .
Og i dagsordenen str der , at i dag kl . 17.30 , og det er det , vi er ved nu med 5 minutters forsinkelse - jeg beklager , fru Lulling - begynder sprgetiden til Kommissionen .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0901 / 97 ) .
<SPEAKER ID=155 NAME="Monti">
I Rdets beslutning fra 1991 omkring afskaffelsen af toldfrit salg inden for EU indgik en srlig lang overgangsperiode - indtil 1999 - hvor toldfrit salg stadig ville vre tilladt , ogs inden for det indre marked .
<P>
Det drejede sige om en betydelig forlngelse , som skulle vre nok til , at branchens folk og de pgldende myndigheder skulle kunne foretage det forndne for at tilpasse sig den nye situation , hvor srlige toldfordele ikke lngere vil vre tilladt .
<P>
Kommissionen har pligt til at gre opmrksom p konkurrenceforvridninger omkring toldfrit salg , som i vrigt er velkendte , og navnlig i tilflde , hvor det drejer sig om forskellige transportmidler , hvor toge og busser generelt inden for Unionen konkurrerer med trafikken til ss og i luften , og hvor sidstnvnte har den fordel at kunne tilbyde toldfrit salg ombord .
<P>
Det kan ikke udelukkes , at nogle rejseudgifter vil stige som flge af , at det toldfrie salg ophrer .
Fordelene ved det toldfrie salg - for eksempel om bord p frgerne - bidrager helt sikkert p en vis mde til driften .
Kommissionen er af den opfattelse , at hvis man skal yde EU-sttte til denne sektor - hvad enten det drejer sig om Irland eller andre lignende tilflde - vil det vre bedst at finde en srordning , som er fuldstndig uafhngig af mekanismerne i den indirekte beskatning .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Irland har identificeret turistsektoren som et omrde , hvor der kan skabes konomisk vkst og nye jobmuligheder for vores unge .
Takket vre de seneste rs investeringer i turistprojekter fra Den Europiske Unions strukturfonde har det vret muligt at registrere betydelige fremskridt inden for turistsektoren .
I en nation som Irland er det lige s vigtigt for turistpolitikken , at der findes billige flyog frgeforbindelser .
Rejseudgifterne med fly og frge er blevet holdt p et lavt niveau , til dels p grund af EUplagt konkurrence mellem luftfartsselskaber og mellem frger , og til dels p grund af krydssubsidiering af transportudgifter via toldfrit salg .
<P>
Hvorfor ignorerer Kommissionen fortsat opfordringerne fra MEP ' er , medlemsstaternes regeringer og turistindustrien og ngter at fremstte forslag om at fortstte det toldfrie salg i endnu ti r , eller indtil alle indirekte skatter er blevet harmoniseret ?
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Hr . Collins , det ligger mig meget p sinde at sl fast , hvor stor betydning ogs Kommissionen mener at turismen har for vksten og beskftigelsen , og hvor stor betydning og opmrksomhed Kommissionen tillgger ernes situation .
<P>
Samtidig mener vi ogs , at det er af stor vigtighed at realisere det indre marked fuldt ud og at fjerne alvorlige konkurrenceforvridninger inden for markedet .
Vi mener derfor , at de bekymringer , som eventuelt mtte opst i forbindelse med de srlige tilflde , som hr . Collins nvner , p passende vis vil kunne tages op til vurdering med mlrettede instrumenter , som ikke er forvridende inden for det indre marked , og som ikke har den ulempe , som med det toldfrie salg , at fremkalde en manglende beskftigelse i andre erhverv .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Kan kommissren give mig ret i , at ophret af toldfrit salg uundgeligt vil medfre konkurrenceforvridninger inden for fly- og frgeforbindelserne , hvilket vil resultere i meget alvorlige konkurrenceforvridninger inden for rejsevirksomheden i det indre marked af den enkle grund , at det er en del dyrere at flyve fra Dublin , Skotland eller Milano til Bruxelles , end det er at tage toget fra et af Benelux-landene ?
Finder han det ikke mere passende at udskyde den delvise ophvelse i ti r , ikke blot p grund af arbejdspladserne inden for den toldfri sektor , men ogs set i lyset af , at man indkalder til en srlig konference om at ge beskftigelsen i Den Europiske Union , samtidig med at man med et enkelt ddbringende lynangreb gr cirka 13.000 mennesker arbejdslse ?
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Vi ved med sikkerhed , at det aktuelle system skaber konkurrenceforvridning .
Hvis afskaffelsen af told inden for EU har visse konsekvenser , s kan man , som jeg netop har sagt i mit svar p sprgsmlet fra hr . Collins , meget vel overveje srlige instrumenter - og det er Kommissionen villig til at gre - for at afhjlpe negative konsekvenser .
Men vi m ikke lukke jnene for det faktum , at det aktuelle system i mange r i det skjulte har haft negative bivirkninger over for andre transportformer og andre former for detailhandel .
Systemet har ogs den mere komplicerede og urimelige virkning , at der overfres midler fra almindelige skatteydere til de personer , der nyder godt af toldfrit salg .
De almindelige skatteydere er normalt mindre velhavende end de personer , der kan nyde godt af toldfrit salg .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gentage , at sknt Kommissionen absolut ikke er villig til at overveje at udskyde ophret af det toldfrie salg , s er den villig til at overveje , hvilke gennemskuelige og klare instrumenter , der kan sttes i stedet for at opveje visse konkrete negative konsekvenser , hvis sdanne skulle vise sig .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 25 af Jan Bertens ( H-0820 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s politik for personelminer efter Ottawa-konferencen
<P>
Ottawa-traktaten om forbud mod personelminer vil blive undertegnet i december .
I denne sammenhng er det afgrende , at EU giver et signal om at sttte den globale kampagne for forbuddet mod personelminer .
<P>
Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at ge tilslutningen til Ottawa-traktaten og minerydningsaktiviteterne i tredjelande ?
<P>
Hvilke konkrete forslag agter Kommission at stille under Ottawa-konferencen i december ?
Er der afsat midler til dette i budgetforslaget for 1998 , sledes at der gives et korrekt signal om forpligtelse til Ottawa-konferencen i december ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Monti">
Som alle ved , bidrager Kommissionen betydeligt til den internationale aktion , hvis forml er at sejre i dramaet om personel landminerne .
Der er inden for de seneste to r blevet afsat cirka MECU 52 til minerydningsaktiviteter i de vrst ramte land .
Kommissionen er derfor blevet inviteret til Ottawa-konferencen , hvor den vil vre reprsenteret af det medlem af Kommissionen , som er ansvarlig for humanitr hjlp .
Kommissionens rb om hjlp i kampen mod personel landminerne er hjt og ikke til at tage fejl af .
Det er lige s klart , at underskrivelsen af konventionen fra tilslutningslandenes side ikke vil vre ensbetydende med en afslutning , men den vil tilskynde de involverede parter til at intensivere bestrbelserne .
<P>
Derfor tillgger Kommissionen det Forum stor betydning , som vil finde sted samtidig med underskrivelsen .
Kommissionen vil deltage aktivt i alle de forskellige diskussionsgrupper , i hvilke den vil vre fast besluttet p det ndvendige i at styrke den internationale koordination , den vil fastsl behovet for at forbedre forvaltningsredskaberne og databaserne , og den vil fremstille den kapacitet , som den rder over .
I praksis vil Fllesskabet i 1998 ivrkstte fire forskellige manvrer p mineomrdet .
<P>
Kommissionen vil for det frste fortstte med i vidt omfang at sttte aktionerne mod personelminer p verdensplan ved at benytte sig af alle de til rdighedvrende midler , bl.a. budgetposten vedrrende " personel landminer  p MECU 7 og de ivrksatte projekter i alle de ramte lande via budgetposterne vedrrende genopbygning , samarbejde om udvikling og humanitr hjlp .
<P>
For det andet vil Fllesskabet blive den strste enkelte sttteorganisation af Den internationale Rde Kors Komits programmer , hvis forml er at hjlpe ofrene og bevidstgre den offentlige mening .
<P>
For det tredje vil man sttte internationale og regionale aktioner gennem projekter , der er ivrksat af organisationer som FN og Southern African Development Community .
<P>
For det fjerde vil man intensivere de tekniske programmer uanset type .
Hr. formand , Kommissionen vil som modtager af Parlamentets vedvarende sttte i hj grad kunne vre med til at forflge Ottawa-konferencens ml .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
M jeg takke kommissren og med ham hele Kommissionen for den mde de har kmpet mod denne plage , landminerne .
Vi er ogs meget glade for , at kommissr Bonino vil vre tilstede i Ottawa .
Hr . Cunningham og jeg vil reprsentere Parlamentet .
Det er overfldigt at opfordre Parlamentet til sammen med Kommissionen at spille en frende rolle i Ottawa-processens andet liv .
konomisk indsats , De ved det hr. kommissr , hundrede millioner er endog for lidt , men jeg er meget glad for , at det frste skridt i det mindste er taget .
Jeg har to sprgsml .
Vil Kommissionen bringe landminerne , antipersonelminerne p tale p det transatlantiske topmde , der afholdes dagen efter topmdet i Ottawa ?
Og hvad vil Kommissionen gre for at overtale Kina , Vietnam , Iran og ogs USA til at tilslutte sig underskriverne ?
Endvidere , p hvilken mde hber Kommissionen at forbedre den eksisterende teknologi , fordi jeg har forstet , at minerydningen stadigvk foregr med teknologi , der stammer fra 1 . Verdenskrig ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg vil frst og fremmest gerne markere den fulde overensstemmelse , der , som sprgeren understregede det , eksisterer mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen p dette vigtige omrde . Uden at vre i stand til at give et fyldestgrende svar p dette andet sprgsml kan jeg dog endnu en gang minde om vores opfattelse , som gr ud p , at man med Ottawa-konferencen ikke vil afslutte en proces , eftersom der stadig vil vre meget arbejde , der skal udfres , ogs efter konferencen .
De forskellige internationale aspekter , som hr . Bertens har villet understrege med sit andet sprgsml , vil alle blive taget i betragtning , og i denne forstand vil det Forum , som finder sted samtidig med underskrivelsen af traktaten , have stor betydning .
<P>
For at gre sprgsmlet frdig kan jeg tilfje , at USA har udtalt , at en srlig reprsentant er blevet udnvnt , der skal lede og fremme Demining 2010 , hvilket er et udtryk for , at ogs USA har interesse i denne sag .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , hr. kommissr , i Deres udmrkede svar mangler der alligevel noget , i det mindste set fra mit synspunkt .
Man har i sin tid - jeg husker ikke mere , hvilken asiatisk politiker det var - sagt , at landminer var de fattige folkeslags atombomber .
Det er der en vis sandhed i .
Jeg tror , det hentyder til , at landminer og hele situationen , som ofte er svr at lse , hovedsageligt skyldes , at de to store atommagter , nemlig Rusland og De Forenede Stater , imod deres tidligere lfter intet har gjort for selv at gennemfre en atomar nedrustning .
<P>
Mit sprgsml til Dem er flgende : Er Kommissionen parat til ogs at rejse dette sprgsml i forbindelse med landminerne ?
For s lnge der eksisterer atombombemonopoler for to store magter , vil der ikke vre nogen afrustning !
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Monti">
Jeg kan frst og fremmest forsikre om , at jeg vil referere til kommissr Van den Broek , som er ansvarlig for denne dossier .
Personligt er jeg ikke i tvivl om , at man vil vre opmrksom p de dele af verdensbilledet , som De , hr. von Habsburg , har belyst , ellers kan jeg ikke se , hvordan EU vil kunne udfre sin aktion . Eftersom jeg kender den beslutsomhed , med hvilken Kommissionen har handlet og har til hensigt at handle i fremtiden , mener jeg i vrigt at kunne forsikre om , at man er helt og aldeles opmrksom p den dimension , som De har fremlagt .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 26 af David Martin ( H-0798 / 97 ) :
<P>
Om : Primater som forsgsdyr
<P>
Vil Kommissionen redegre for sine planer om at inddrage Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af den fllesskabserklring om politikken vedrrende brug af primater som forsgsdyr , som i jeblikket er under udarbejdelse p mdet mellem de nationale myndigheder , der er ansvarlige for gennemfrelsen af direktiv 86 / 609 / EF ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , det frste udkast til Fllesskabets erklring om politikken vedrrende brug af primater som forsgsdyr blev udarbejdet i 1994 .
Initiativet har til forml at forbedre kontrollen med anskaffelse og brug af primater til testforml i laboratorier .
Det videre arbejde med denne erklring blev stillet i bero til langt hen i 1997 , fordi det frst var ndvendigt at lse det vigtige sprgsml om udarbejdelse af statistikker over brugen af forsgsdyr .
Medlemslandenes kompetente myndigheder enedes endelig i april mned 1997 om brug af en flles statistik .
De frste drftelser om udkastet til erklringen er netop begyndt .
Den 4. december 1997 vil Kommissionens tjenestegrene have et frste mde med de nationale myndigheder , der har ansvaret for beskyttelse af dyr brugt i dyreforsg .
<P>
Et opflgende mde er allerede planlagt for forret 1998 .
Vi hber meget , at mdet i december vil give Kommissionens tjenestegrene mulighed for at vurdere situationen for primater inklusive vilde dyr , som den ser ud i medlemsstaterne .
Det vil herefter vre muligt at drage de ndvendige konklusioner for EU .
Det kan til den tid besluttes , hvilket instrument man skal tage i anvendelse .
Det kan vre en politisk erklring , en anbefaling fra Kommissionen eller et egentligt lovinitiativ .
Nr frst det forberedende arbejde er afsluttet og erklringens retlige status er defineret nrmere , vil Kommissionen naturligvis inddrage Europa-Parlamentet i drftelserne .
Og jeg vil godt hertil fje , at det er min personlige opfattelse , at vi bliver ndt til at vlge en form , der giver Parlamentet en rimelig indflydelse p dette meget flsomme og meget vigtige omrde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg vil gerne starte med at takke kommissren for det meget nyttige svar .
Jeg spekulerer p , om hun vil give mig ret i , at primater er menneskets nrmeste slgtninge , og at alt tyder p , at de fler smerte og lidelser p samme mde som mennesker ?
Derfor br Kommissionens arbejde - som jeg gentager , at jeg hilser velkomment - g i retning af at sikre , at vi anvender primater s lidt som muligt , og at transport og opbevaring af disse dyr sker p den mest hensigtsmssige mde og under hensyntagen til de hjeste dyrevrnsmssige standarder .
Jeg ser frem til at forelgge dette for Europa-Parlamentet , s vi kan komme med et politisk svar p Kommissionens tekniske arbejde .
<SPEAKER ID=169 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg kan blot sige , at jeg er helt enig i de supplerende bemrkninger .
Jeg mener ogs , det drejer sig om at finde en form , hvor vi anvender dyr s lidt som overhovedet muligt , og jeg er ogs enig i betragtningerne om transporten .
Jeg har allerede tidligere haft lejlighed til at drfte det med Animal Welfare-gruppen her i Parlamentet , og jeg synes bestemt ogs , at vi trnger til at n frem til nogle resultater .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 27 af Ivar Virgin ( H-0786 / 97 ) :
<P>
Om : Vurdering af virkningerne p miljet
<P>
Sverige blev medlem af EU den 1. januar 1995 .
Arbejdet med bygningen af jernbanetunnelen gennem Hallandssen var blevet pbegyndt inden da .
Projektet opfyldte p det tidspunkt de svenske bestemmelser for miljrisikovurdering .
P grund af vanskelige byggeforhold og miljproblemer blev arbejdet indstillet i maj 1995 , men genoptaget i februar 1996 .
<P>
Havde det ikke da inden genoptagelsen vret rimeligt at underkaste projektet en miljrisikovurdering efter de strengere miljbestemmelser i direktiv 85 / 337 / EF ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg har bde som dansker og som miljkommissr meget nje og med stor interesse fulgt nyhederne om den alvorlige miljulykke , der fandt sted i forbindelse med bygningen af Hallandsstunnelen i Sverige .
Efter en sdan ulykke er det vel meget normalt at sprge , hvad der kunne have vret gjort for at undg den .
Kunne Kommissionen have grebet ind , da arbejdet blev afbrudt i 1995 for at sikre , at der blev fundet den mest hensigtsmssige lsning p miljproblemerne , inden arbejdet gik i gang igen ?
Og lad mig sige det direkte : Nej , det kunne Kommissionen ikke .
Kommissionen har kun befjelser til at kontrollere , at Fllesskabets miljlovgivning overholdes .
Den pgldende lovgivning , som er direktiv 85 / 337 / EF om vurdering af miljvirkninger ( VVM-direktivet ) , blev bindende for Sverige ved tiltrdelsesakten , og det vil alts sige 1. januar 1995 .
<P>
Sverige har i henhold til direktivets bestemmelser forpligtelse til at foretage en vurdering af virkningerne p miljet af nye projekter , hvis godkendelsesprocedure indledes efter den 1. janaur 1995 .
Det pgldende projekt , alts Hallandsstunnelen , der indgr i vestkystens jernbanelinje , omfattes ikke af denne forpligtelse , eftersom det allerede var blevet godkendt og startet inden den dato .
Det gldende direktiv 85 / 337 / EF om vurdering af miljvirkninger indeholder ikke bestemmelser om , at der skal foretages en ny VVM , hvis et bygnings- eller anlgsprojekt , der er godkendt , og som allerede er ved at blive udfrt , afbrydes midlertidigt og startes igen .
Kommissionen har derfor ingen mulighed for at gribe ind i en sdan situation .
Som jeg nvnte , er det Kommissions ansvar at sikre , at EU-lovgivningen overholdes . Dette glder imidlertid ikke tekniske eller ingenirmssige afgrelser , der er de ivrksttende myndigheders sag .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Jeg vil gerne takke for svaret .
Miljskandalen ved Hallandssen , som har indebret , at farlige kemikalier er blevet sluppet ud i naturen , har forrsaget alvorlige skader .
Det kunne med strste sandsynlighed vre undget .
Hvad man med sikkerhed kan sige er , at hvis projektet havde fulgt de krav til miljkonsekvensbeskrivelser , der findes i direktiv 337 fra 1985 , s var ulykken aldrig sket .
I direktivet findes der vidtgende krav til vurdering af alle konsekvenser ved forskellige arbejdsmetoder samt desuden til offentlig vurdering af udslipsrisici .
<P>
Jeg synes , at dette viser betydningen af , at Kommissionen virkelig srger for , at direktiver gennemfres s hurtigt som muligt og virkelig stter kraft bag Unionens beslutninger .
Sverige har haft lang tid til at gennemfre skrpelser af dets lovgivning .
For investeringer af denne type ville jeg alligevel gerne sprge , om det ikke havde vret logisk , at der var blevet foretaget en skrpet miljkontrol med hensyn til EU ' s krav .
<SPEAKER ID=173 NAME="Bjerregaard">
Nej , Kommissionen har ikke haft nogen mulighed for at g ind i denne sag .
Jeg er vidende om , at de svenske myndigheder tidligt i forlbet selv lavede en miljvurdering af projektet , og jeg kan mske til oplysning for hr . Virgin sige , at vi jo nu har ndret det pgldende direktiv til direktiv 97 / 11 / EF , som skal gennemfres i medlemsstaterne senest den 14. marts 1999 .
Hvis dette miljvurderingsdirektiv havde vret i kraft , s ville der have vret mulighed for at g ind og foretage en ny vurdering , men det er det alts ikke med det eksisterende direktiv .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg ville gerne sprge , om det forslag til direktiv om vurdering af visse planer , f.eks. programmers indvirkning p miljet , som Kommissionen for nylig har fremlagt , det vil sige , om dette ville have haft en indvirkning , hvis det havde vret i kraft , da en hel del af de skader , der er opstet , ikke er s at sige direkte projekttilknyttede , men derimod har sammenhng med den trafikplanlgning , der er sket i lang tid , og som har resulteret i behovet for et tunnelbyggeri , som siden har frt til lkage , som p sin side har frt til udslip af gifte .
<P>
Jeg ville gerne hre kommissrens bedmmelse af , hvilken indvirkning dette forslag fra Kommissionen , som vi fra Parlamentet ogs nvnte i en resolution den 22. oktober , kunne have haft p udviklingen ved Hallandssen - og naturligvis p lignende tilflde .
<SPEAKER ID=175 NAME="Bjerregaard">
Som jeg sagde til hr . Virgin , er det selvflgelig altid interessant , nr en ulykke sker , at gre sig overvejelser over , om man kunne have undget den , og om det ville have vret bedre , hvis andre direktiver havde vret i kraft .
Men der var alts ikke andre direktiver , og derfor m vi jo holde os til det direktiv , der rent faktisk var i kraft , og iflge det direktiv har Kommissionen ikke haft nogen mulighed for at g ind i sagen . Som jeg svarede hr .
Virgin p hans tillgssprgsml , ville sagen have set anderledes ud , hvis det drejede sig om direktiv 97 / 11 / EF , men det pgldende direktiv skal frst gennemfres af medlemsstaterne i marts 1999 , og fr det er gennemfrt , har vi selvsagt ikke nogen mulighed for at bruge de bestemmelser , der er i direktivet .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 28 af Robert Evans ( H-0773 / 97 ) :
<P>
Om : Polititilsyn ved internationale fodboldkampe
<P>
Agter Kommissionen i lyset af begivenhederne lrdag den 11. oktober p det olympiske stadion i Rom under fodboldkampen England-Italien at gennemfre sin egen undersgelse af organisationen og polititilsynet ved denne kamp ?
<P>
Under henvisning til Parlamentets tidligere beslutninger og betnkninger mener Kommissionen , at principperne om den frie bevgelighed for personer , herunder ogs fodboldsupportere og andre er tilsidesat ?
<P>
Englndere , som overvrede kampen eller som simpelthen var chokeret over de rystende optrin p fjernsynet , har anmodet mig om at rejse dette sprgsml p europisk plan .
Millioner af borgere flger med i fodboldkampe ; Den Europiske Unions bestrbelser p at fremme sport som en vsentlig del af den europiske kultur skades alvorligt af negative billeder og mishandling af gte supportere .
Behrig planlgning og koordinering sidelbende med effektivt , men rimeligt polititilsyn har vist , at mange lignende sportsbegivenheder kan finde sted uden problemer af denne art .
<P>
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage for at gennemfre EU-lovgivning og at undg gentagelser i fremtiden ved lignende begivenheder ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Gradin">
Gennemfrelsen af passende politiske foranstaltninger til hindring af blleoptjer og vold i almindelighed ved sportsbegivenheder og andre begivenheder , hvor der er mange mennesker til stede , sigter primrt mod at opretholde offentlig ro og orden .
Kommissionen har sledes ikke kompetence til og er ikke i stand til at intervenere p samme mde som de politistyrker i medlemsstaterne , som opretholder den offentlige ro og orden p deres egne omrder .
<P>
P rdsmderne for retlige og indre anliggender tager arbejdsgruppen for politisamarbejde sig af den praktiske del af dette sprgsml ved hjlp af forbindelsesmnd og et rligt mde .
I denne forbindelse vedtog Rdet i 1996 en henstilling om retningslinjer vedrrende hindring og begrnsning af ballade i forbindelse med fodboldkampe .
Senere , i 1997 , vedtog Rdet en flles aktion vedrrende samarbejde om offentlig ro og orden samt en resolution om hindring og begrnsning af blleoptjer i forbindelse med fodboldkampe .
<P>
Kommissionen gr naturligvis ind for at fremme og gennemfre et tttere internationalt politisamarbejde .
Gennemfrelsen af passende foranstaltninger til hindring og begrnsning af uorden phviler imidlertid medlemsstaterne i overensstemmelse med disses nationale retsregler og fllesskabsretten .
Endvidere diskuterer man i jeblikket p et teknisk niveau et resolutionsforslag fra Rdet om ansvaret hos arrangrerne af sportsbegivenheder .
Kommissionen er ikke involveret i gennemfrelsen af UEFA ' s bestemmelser vedrrende stadions , men den har kontakt med organisationer , der spiller en srlig rolle p dette omrde , herunder Europardet , som har nedsat et stende udvalg .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Jeg takker kommissren for hendes svar , sknt det ikke var svar p de sprgsml , jeg stillede .
Hun nvnte flere gange fodboldbller .
Hvis hun kigger p det store antal avisudklip vedrrende denne specielle begivenhed , vil hun se , at mange af de involverede - og jeg har beviser herfor - ikke er folk , der kan sttes i bs som  fodboldbller  .
Mange af dem er advokater , erhvervsledere , virksomhedsledere , slgere og folk fra helt andre samfundsgrupper end de fromtalte .
<P>
Pointen med mit sprgsml var , om Kommissionen fler , at principperne om den frie bevgelighed for personer er blevet overtrdt ?
Vi hrer om folk , der blev tilbageholdt p et fodboldstadion til klokken tre om natten , hvor de ikke lngere kunne benytte offentlige transportmidler , hvorfor de mtte g hjem .
Mange af dem fik frataget bekldningsgenstande , som de aldrig fik tilbage .
Jeg taler om et bredere sprgsml end det , der behandles i kommissrens svar .
Vil hun vre venlig at besvare mine konkrete sprgsml ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Jeg vil endnu en gang minde det rede medlem om , at Kommissionen ikke har den forndne kompetence p dette omrde , og at den derfor ikke kan gribe ind over for de mder , hvorp medlemsstaternes politistyrker opretholder den offentlige ro og orden p deres egne omrder .
Det m vi respektere .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Jeg nsker blot at sprge fru Gradin , om hun er klar over , at mange kommissionsmedlemmer glder sig overmde over hendes redegrelse ?
Kommissionen har mere end rigeligt serist arbejde at tage sig til , uden at skulle forsge at overtage ansvarsomrder fra de nationale politistyrker og hndhvende myndigheder .
Jeg vil blot anmode hende om i sit svar at tilfje en enkelt eller to rosende stninger om medlemsstaternes fodboldmyndigheder , der sgte at koordinere de mange klager fra gte fodboldsupportere , der havde en masse ubehageligheder under den pgldende fodboldkamp , og som med al nskelig tydelighed formede at sende disse klager videre til de italienske fodboldmyndigheder ?
Mske vil hun give mig ret i , at det er meget vigtigt at tage ved lre af denne hndelse , s man ikke skal opleve en lignende situation under verdensmesterskaberne i fodbold nste r ..
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Alle vi , der interesserer os for fodbold , hber meget , at de kommende begivenheder bliver hndteret p en ordentlig mde .
Som jeg sagde tidligere , blander Kommissionen sig ikke i , hvordan UEFA og de pgldende organisationer hndterer arbejdet p fodboldstadionner .
Vi samarbejder med organisationer , der spiller en srlig rolle p dette omrde .
Vi br alle gre vores bedste for at f gode fodboldkampe , som vi kan nyde .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 29 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0756 / 97 ) :
<P>
Om : Faglig uddannelse i Maghreb-landene
<P>
Hvilke foranstaltninger og aktioner vil der blive gennemfrt for at bidrage til udviklingen af Maghreb-landenes faglige uddannelsessystemer ?
Hvilke resultater forventer Kommissionen at opn ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Marn">
Fru Rojo , som De udmrket ved , udgr Fllesskabets tekniske og faglige uddannelsesprogram en grundlggende del af Euro-Middelhavspolitikken , som blev fastsat p Barcelona-konferencen , og dens generelle ml er at ge industri- og servicesektorernes konkurrenceevne ved at hjlpe med den konomiske overgangsproces i disse lande og skabe en meget mere kvalificeret arbejdskraft .
Og dette er s smt ved at blive opnet gennem en rkke foranstaltninger med det forml at omstrukturere de tekniske og faglige uddannelsessystemer i et tt samarbejde med andre bilaterale og multilaterale donorer .
<P>
Hvad har vi rent konkret gjort i de associeringsaftaler , der indtil videre er blevet forhandlet , og hvor en grundlggende del vedrrer den faglige uddannelse ?
For det frste m jeg sige Dem - og jeg tror faktisk , at De allerede ved det - at et af de frste MEDA-projekter , hvis udfrelse blev pbegyndt i oktober , netop er Manform-projektet , hvortil der er bevilget ECU 40 millioner , og som gennemfres i Tunesien .
Der har vi med de tunesiske myndigheder og med en fokusering p programmer forhandlet et stort projekt , som er meget vigtigt for dette land - nsten ECU 40 millioner - som har til forml p den ene side at ge de tunesiske virksomheders konkurrenceevne , men isr inden for landets net af sm og mellemstore virksomheder at forbedre undervisnings- og uddannelsessystemets kvalitet og kapacitet .
<P>
P nuvrende tidspunkt , og beslutningen vil blive truffet inden rets udgang , er vi ved at forhandle et lignende program med de marokkanske myndigheder .
Det har samme generelle forml om at ge konkurrenceevnen og naturligvis i dette tilflde , i det marokkanske tilflde , at ge den private sektors konkurrenceevne .
Det belb , som Fllesskabet til at begynde med har tilbudt de marokkanske myndigheder , er p ECU 38 millioner .
Og det , vi nsker , er at gennemfre en forhandling , der kombinerer den faglige uddannelse , regeringens aktivitet , men som - i tilfldet Marokko - ogs tager hensyn til de marokkanske arbejdsgiveres behov i den private sektor .
<P>
Inden for rammen af vores forbindelser med Egypten vil jeg ppege oprettelsen af den skaldte socialfond , der inden for den konomiske bningsproces , som landet gennemgr - jeg taler nu om Egypten - efter forhandlingerne med Bretton Woods-institutionerne for en meget vsentlig del , da det er et projekt til - jeg mener at huske - ca .
ECU 70 millioner , der er bevilget netop til at hjlpe de egyptiske myndigheder til at reformere hele erhvervsuddannelsessystemet .
<P>
Som konklusion kan jeg bekrfte , at vi sttter reformen af uddannelsessystemet og isr reformen af erhvervsuddannelsessystemet , dets forbindelse med produktionssektoren og tilbuddet til den private sektor , isr de sm og mellemstore virksomheder , som har behov herfor , fordi de kan producere , fordi forskellen med hensyn til omkostninger er til deres fordel .
Men det store problem , som de sm og mellemstore virksomheder str over for i middelhavsomrdet , er netop mangelen p arbejdskraft , p kvalificeret arbejdskraft .
Vi flger alts denne linje , og efterhnden som andre lande optages , vil Kommissionen uden nogen problemer , fordi det er et meget specifikt krav fra disse lande , fastholde , at den faglige uddannelse er et ngleelement for deres konomiske tilpasning og bning .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Tak , hr . Gonzlez , for Deres omfattende og , m jeg sige , eksemplariske svar .
Og min anerkendelse af , hvordan Kommissionen handler p dette omrde , men stor beslutsomhed , efter at den endvidere har gjort det muligt , at den europiske erhvervsuddannelsesfond ogs tager sig af middelhavslandene , sledes som vi havde krvet det .
<P>
Jeg har selv p stedet kunnet konstatere , hvad Den Europiske Union udfrer - jeg tror med succes - i Maghreb .
Men dette forhindrer ikke , at jeg ogs s nogle ting , som jeg tror er de omrder , hvor vi har strst vanskeligheder .
<P>
Med hensyn til Tunesien tror jeg ogs , at problemet bestr i at finde et samarbejde mellem virksomhederne og erhvervsuddannelserne .
Og ogs at opn , at uddannelsen tilpasses alt efter reformen .
Mindre i Tunesien og mere i de andre lande skal kvinderne integreres med positive midler .
<P>
Jeg sprger ogs : Vil Kommissionen styrke disse politikker i de omrder , hvorfra udvandringen er stor , f.eks. i det nordlige Marokko ?
Bliver uddannelsen inden for menneskelige ressourcer reformeret ?
Vil der - meget vigtigt - blive taget hensyn til de srlige forhold i Maghreb , sledes at man ikke blot efterligner Tacis eller Phare ?
<P>
Endnu en gang mange tak til nstformanden i Kommissionen , hr . Gonzlez .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Izquierdo Rojo , men lad mig sige to ting .
<P>
For det frste har De overskredet Deres taletid med et minut .
Jeg minder Dem om , at denne tid trkkes fra de vrige medlemmers sprgsml .
Jeg beder Dem derfor om at overholde tiden prcist .
<P>
For det andet er jeg blevet en smule overrasket over Deres anmodninger til hr .
Gonzlez . Jeg ved ikke prcist , hvilken hr .
Gonzlez De henviser til , men - Aha !
Marn Gonzlez - i orden , mange tak .
Nej , det var fordi , hvis der var tale om en anden Gonzlez , ville jeg tilbyde mig til at overfre meddelelserne til ham , men under alle omstndigheder giver jeg nu ordet til hr .
Marn Gonzlez .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Hr. formand , mit andet efternavn er Gonzlez .
Jeg er en nummer to , hr. formand .
<P>
Den linje , vi flger , er denne , og De har helt ret .
Vi har ingen forhandlingsproblemer med Verdensbanken , for i virkeligheden samarbejder vi meget tt med Verdensbanken med hensyn til definition af mlene .
Sagen er den , at noget , som er normalt i Europa , nemlig dobbeltsystemet - det vil sige , at undervisning , erhvervsuddannelse og virksomheder er forbundet , et system , som i Europa er meget anvendt , De talte om erfaringerne med CEDEFOP i Berlin - i disse lande er det vanskeligt at forst , at processen foregr p denne mde .
Det er endvidere lande med en relativt ny politisk og demokratisk udvikling , og det er heller ikke nemt at stte fagforeninger , arbejdsgivere og myndigheder sammen .
Men jeg vil ikke skjule for Dem , at denne vanskelighed eksisterer , for dette har naturligvis meget at gre med forhandling af overenskomster , forhandling af elementer , der vedrrer den interne politik .
<P>
Er der specifikke programmer for kvinder ?
Ja , der er specifikke programmer for kvinder .
Er der taget hensyn til de sprgsml , der vedrrer de drligst stillede omrder ?
Ja , med hensyn til Marokko er et af de valg , som den marokkanske regering har fet , netop at arbejde med industriparker i det nordlige omrde med henblik p at etablere et net af sm og mellemstore virksomheder samtidig med erhvervsuddannelse , sledes at de mennesker , der p beklagelig mde emigrerer over Gibraltar-strdet , har nogle referenceniveauer , hvor der i det mindste er hb for fremtiden .
Men dette vil naturligvis tage sin tid .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Marn Gonzlez .
<P>
Sprgsml nr . 30 af Bernd Posselt ( H-0812 / 97 ) :
<P>
Om : Grundlggende frihedsrettigheder i Cuba
<P>
Hvordan bedmmer Kommissionen i lyset af pavens forestende besg i Cuba den nuvrende situation med hensyn til religionsfrihed i dette land , og hvordan forsger Kommissionen som led i de stadig mere omfattende konomiske forbindelser at ve indflydelse p den cubanske regering for at f den til at respektere de grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Marn">
Jeg har et problem med dette sprgsml , nemlig at det vedrrer de grundlggende frihedsrettigheder i Cuba i lyset af pavens forestende besg , religionsfriheden og den rolle , som Den Katolske Kirke principielt skal spille .
Jeg tror , at dette sprgsml burde stilles til Vatikanets talsmand .
Der er ingen mening i , at Kommissionen udtaler sig om noget , som skal udfres af paven via en fuldstndig suvern stat , som Vatikanstaten jo er .
Derfor mener jeg , at Kommissionen ikke br udtale sig om dette emne .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , De kan jo privat - som enhver af os - mene , hvad De vil , men De kan ikke hne os .
De er Kommissionens reprsentant , og det glder om , at vi i relationerne til tredjelande skal respektere menneskerettighederne .
Det er ikke en opgave for Paven , det er en opgave for Den Europiske Union at stille sine relationer til den omgivende verden , til udviklingslandene , i menneskerettighedernes tjeneste .
Religionsfriheden er en grundlggende menneskeret , som De skal insistere p !
Det , De har sagt , fler jeg simpelthen er en hn mod de mennesker , der er dde eller har siddet i fngsel i Cuba for deres tro !
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , det er mit ansvar at bede , eller mske rettere at krve , at alle parlamentsmedlemmer udviser den strste respekt for de kommissrer , der mder op for at besvare medlemmernes sprgsml .
Jeg har p intet tidspunkt flt , at nstformanden i Kommissionen udviste en krnkende holdning . Dette vil jeg derfor bekrfte .
<P>
Under alle omstndigheder giver jeg ordet til hr . Marn , sledes at han kan besvare hr .
Posselts sprgsml , hvis han nsker det .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Marn">
Tak for Deres indlg , hr. formand . Hr .
Posselt , jeg har ikke fornrmet eller udvist respektlshed over for nogen katolikker eller andre kristne her i salen .
Absolut ikke .
Og jeg finder Deres indlg tendentist og demagogisk , og jeg afviser det p det kraftigste .
Tvrtimod gav jeg et institutionelt svar , fordi EuropaKommissionen ikke har nogen grund til at begynde at vurdere formlene med pavens besg , sledes som De antyder i Deres sprgsml .
<P>
Og for at De kan forst det klart og tydeligt , m De vide , at jeg personligt er blevet inviteret til Vatikanet for at give min mening til kende om dette besg , men dette har jeg gjort som privatperson og som borger .
Derfor beder jeg Dem venligst om ikke at anvende denne tone , for jeg er en person , der har stor respekt for denne type situationer .
<P>
Alts er den forhandling , som Vatikanstaten er ved at etablere med de cubanske myndigheder med hensyn til religionsfrihed , med hensyn til Kirkens tilstedevrelse , med hensyn til bningen af nye kirker , med hensyn til tilstedevrelsen af nye prster , et sprgsml , der helt og holdent afhnger af en bilateral forhandling mellem Vatikanstaten og den cubanske regering .
<P>
Og endvidere m De lade Vatikanets myndigheder arbejde stille og roligt , hvilket de efter min mening gr udmrket .
Og det er det eneste , som jeg kan sige Dem .
Men jeg accepterer ikke , at man offentligt beskylder mig for manglende respekt over for nogen katolik .
Det accepterer jeg ikke .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. kommissr , dette er i sandhed et meget omtleligt emne , hvor jeg tror , man skal udtale sig med den strste klogskab .
Jeg tror , hr. kommissr , at der her har vret en misforstelse .
Jeg tror , at det , som hr . Posselt henviser til , er forsvaret af menneskerettighederne , og blandt menneskerettighederne er der visse holdninger i Cuba , som ikke overholder disse .
<P>
Og mit tillgssprgsml er flgende : Jeg har for kort tid siden modtaget et direktiv om overholdelse af menneskerettighederne i henhold til retsgrundlaget i artikel 130 W , alts udviklingshjlp .
Hr . Marn , med al respekt og i forsget p at tage brodden af situationen - for jeg forstr , at man her m vre ekstremt klog , og det , De har sagt , er grundlggende fornuftigt - jeg vil gerne her forsge at bilgge striden .
Kommissionen br ogs i forholdet til Cuba tage hensyn til kriteriet om det nvnte forslag og handle herefter .
<SPEAKER ID=193 NAME="Marn">
Fru Palacio , tak for Deres mglingsforsg , men der var ikke tale om en misforstelse .
Jeg hrte som De oversttelsen til spansk , og jeg blev beskyldt for manglende respekt over for Den Katolske Kirke , og det er ikke sandt .
Jeg har forsgt at vre meget klog .
Og jeg har et srdeles glimrende forhold til Den Katolske Kirke og til nuntiusen .
Men denne form for forhandlinger skal , som De siger , gennemfres med vrdig optrden , med intelligens , og man m lade Vatikanets myndigheder om at forhandle .
Lad dem forhandle . Jeg kan forsikre Dem om , at de er fremragende og meget intelligente forhandlere .
Mere kan jeg ikke sige . Og jeg er i kontakt med dem .
<P>
Dernst stiller De mig et generelt sprgsml , men fru Palacio , jeg behver ikke bebrejde mig selv noget .
Det var jo mig , der som kommissr tog beslutningen om at afbryde forhandlingerne om samarbejdsaftalen , fordi jeg mente , at de forhold , der var ved at opst p dette tidspunkt , ikke svarede til Europa-Rdets mandat .
Hvordan kan De sprge mig , om jeg er eller ikke er vidende om problemerne med frihedsrettighederne ?
Selvflgelig er jeg det .
Sagen er den , at der er forskellige mder at gennemfre sdanne forhandlinger p , og jeg vil sige Dem , at jeg finder det helt fint , at inden for Cuba som for ethvert andet land - uanset at jeg er lgmand og agnostiker , hvilket jeg vedkender mig - jeg finder det helt fint , at religionsfriheden udgr en del af en forhandlingspakke , hvis alts den cubanske regering nsker , at paven kommer til Havanna nste r .
Det er jo sund fornuft , at man forhandler , og vi er enige i , at det skal gres sdan , men De fremfrer Deres overvejelser p et andet omrde , et meget bredere omrde .
<P>
Lad os alts lade Vatikanet forhandle med de cubanske myndigheder om at lse visse problemer , som vedrrer Den Katolske Kirke .
De m ikke glemme , fru Palacio , at der i Cuba ikke kun er Den Katolske Kirke , men ogs andre religionsformer og andre problemer , hvorfor debatten i virkeligheden er meget mere omfattende .
Og p baggrund heraf vil vi forsge , nu hvor vi igen har kontakt med de cubanske myndigheder , nu hvor vi har udnyttet den nye bning over for en medlemsstat - De ved jo udmrket , at tingene er ved at g i orden - hvor de cubanske myndigheder igen har kontaktet os , og det synes , som om der er ved at faststtes et referencepunkt for fremtiden - som netop vil blive bnet af pavens rejse - men lad De nu os om at se , om vi formr at styre situationen igen og genbne noget , som vi gerne vil bne , nemlig en bred forhandling , der er tilpasset efter den cubanske virkelighed , og som gr det muligt for os at tiltrkke dette land til et tttere forhold med Europa , som ville blive privilegeret .
<P>
Men jeg insisterer : Disse ting skal udfres med meget stor klogskab og forsigtighed .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til hr . Marn er udlbet , besvares sprgsml nr .
31 og 32 skriftligt .
<SPEAKER ID=195 NAME="Bangemann">
Hr. formand , Kommissionen har allerede to gange beskftiget sig med den sag , som her bringes frem igen i sprgsmlet .
For det frste har jeg p grund af dette sprgsml skrevet et brev til den spanske regering , og jeg har nu allerede en gang udtalt mig om det her i Parlamentet under debatten om grnbogen om nummereringen .
Jeg skal gerne gentage det endnu en gang .
<P>
Men jeg m frst korrigere det , der blev underforstet i sprgsmlet .
Henvisningen til kodenummeret for Gibraltar i bilaget til grnbogen om en nummereringspolitik er ikke indeholdt i spalten " lande  , men i en spalte uden overskrift , hvor der findes forklaringer for den konkrete brug af visse kodenumre , alts ogs helt andre kodenumre , for eksempel korte opkaldsnumre for europiske tjenester , telefonoplysning osv .
<P>
Heller ikke ved de kodenumre , som har geografisk betydning , drejer det sig om landekodenumre , men om regionkodenumre .
Det faktum , at Gibraltars regionkodenummer - som i vrigt ikke vi , men ITU har fastsat - tilfldigvis befinder sig mellem dem for Tyskland og Luxembourg , har overhovedet ingen politisk baggrund , men skyldes numrenes rkkeflge i tabellen .
Derfor var det af afgrende betydning at indfre en henvisning til det kodenummer 350 , som for tiden anvendes for Gibraltar .
Det vil sige , tabellen giver , som jeg sagde allerede under debatten , kun et overblik over tekniske forhold , som beror p kendsgerninger .
Intet andet !
Den tager p ingen mde politisk stilling .
Jeg sagde allerede under debatten , at hvis vi ville ndre disse kendsgerninger nu , ved at vi tog kodenummeret ud af tabellen eller noget lignende , s ville vi afgive en politisk erklring , som Kommissionen aldrig har tilsigtet .
Vi vil selvflgelig hverken blande os i dette politiske sprgsml til fordel for den ene eller den anden part .
Det har ikke vret hensigten med tabellen , og jeg hber , at det nu endelig er prciseret .
Vi gr os den allerstrste anstrengelse for at vre politisk neutrale i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. kommissr , i Deres svar nvnte De en besvarelse til den spanske regering , som ikke vedrrer os her i Parlamentet .
Endvidere siger De , at den pgldende kolonne er en tom kolonne uden tekst .
Jeg ser dog en tekst , der siger  landekode  .
De kunne have skrevet  regionskode  eller  for medlemsstater og territorier , hvis udlandsforhold afhnger af en medlemsstat  eller noget helt andet .
Men land betyder land , uanset om det str i et politisk dokument eller i et bilag til et politisk dokument , sledes som dette bilag .
Jeg vil derfor bede Dem , hr . Bangemann , om at overveje situationen endnu en gang , for der er en parlamentsbeslutning , der anmoder herom .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr. formand , sprgsmlet blev kun gentaget en gang til .
Jeg har jo allerede sagt , at hvis De ser efter i spalten helt til venstre , dr str landekodenummeret nu , og der kommer faktisk 350 .
I spalten til hjre , hvor forslagene str , str der ganske tydeligt : regionkodenummer .
Af den grund har vi set bort fra at ndre det , for det ville i s fald vre en politisk erklring .
Jeg vil dog bede Dem om at tage hensyn til det , jeg har sagt .
Det er det samme , som str i brevet .
Nuvel , brevet angr ikke Dem , men det er jo mske interessant for Dem , at vi ogs i et brev til den spanske regering entydigt har sagt , at det ikke er en politisk stillingtagen .
Det betyder ikke , at vi anerkender Gibraltar som et selvstndigt land .
<P>
Det faktum , at Gibraltar har fet tildelt nummeret , skyldes ikke os , men det er ITU ' s afgrelse .
Jeg har under debatten allerede sagt , at vi ikke forbinder nogen politisk motivation med det , og jeg siger det nu en gang til som svar p Deres sprgsml : Vi tager ikke dermed stilling til det ene eller andet krav fra et af de to lande , som ikke kan enes i dette sprgsml .
Jeg mener , det m dog vre tilstrkkeligt !
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 34 af Robin Teverson ( H-0779 / 97 ) :
<P>
Om :  Millenium Bug 
<P>
Enhver indehaver af en computer str over for hans / hendes computers eventuelle kollaps efter skiftet til r 2000 simpelt hen p grund af kortsynetheden inden for computerindustrien , som ikke har programmeret sine produkter med den ndvendige information til at fungere efter begyndelsen af det nye rtusind .
<P>
Hvilke skridt tager Kommissionen for at tackle de potentielle katastrofale flger af denne  Millenium Bug  , som den nu kaldes , ikke blot i EU , men ogs i Kommissionen selv ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Bangemann">
Hr. formand , her drejer det sig virkelig om et problem , og hr . Teverson har fuldkommen ret , nr han endnu en gang gr opmrksom p det .
Vi har ganske vist i de sidste to et halvt til tre r p opfordring af den davrende britiske minister for telekommunikation beskftiget os intensivt med sprgsmlet .
Vi har frst afgrnset problemets omfang i en ekspertgruppe .
Derefter har vi underrettet medlemsstaterne om det , og vi har frem for alt ogs underrettet de berrte parter p flere konferencer , og efterhnden er alle klar over , hvad problemet betyder .
<P>
Hvor roden til problemet ligger , kan man gre sig mange overvejelser om .
Det er muligt , at det skyldes kortsynethed visse steder .
Det kan ogs vre , og det er formentlig den mest sandsynlige forklaring , at den mulighed for lagring , der fandtes allerede dengang , forekom mange at vre for dyr , fordi r 2000 endnu var relativt langt vk .
Man har alts sparet omkostninger .
Og nu m der skaffes penge til at foretage de ndvendige tilpasninger .
Det er ikke billigt .
I hvor hj grad der alt i alt vil vre en omkostningsbesparelse , nr man sammenligner de to ting med hinanden , vil sikkert vre forskelligt , alt efter hvor lnge man har arbejdet med de gamle systemer .
<P>
Vi har alts i god tid gjort alt , hvad der var ndvendigt .
Der findes nu software til at indfre nogle af de krvede korrektioner , og derfor vil brugerne og udbyderne af software og hardware selv bedst vide , hvordan de skal lse problemet , og vi ved , at det ogs efterhnden sker .
Vi har alts igen og igen vakt bevidstheden om dette r 2000-problem .
Vi har nedsat arbejdsgrupper osv . Vi kan nu ikke gre mere , end vi har gjort , og jeg mener , at de berrte parter nu selv m gre , hvad de hidtil har forsmt .
Man kan naturligvis indtage det standpunkt , at det havde vret bedre , hvis alle havde haft r 2000 for je , men det er en gang imellem sdan , at forudseenheden for sdanne ting ikke er srlig stor .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Tak for svaret .
Jeg vil gerne ganske kort kommentere tre ting : for det frste , er Kommissionen overbevist om , at dens egne systemer vil overleve skiftet fra den 31. december 1999 til den 1. januar 2000 ?
Vil Kommissionens egne systemer fungere ordentligt ?
Set i lyset af al den forskning og alt det arbejde , der har fundet sted i ekspertudvalget , vil jeg gerne vide , hvor velforberedte De nu mener , at erhvervslivet i Europa , i Den Europiske Union , faktisk er .
Er De overbevist om , at handelen ikke vil g i st den 1. januar 2000 ?
<P>
Endelig er jeg bekymret over rygter om , at computerbranchen stadig slger systemer , hvor der ikke i tilstrkkelig grad er taget hjde for  Millenium Bug  .
Er det ogs Kommissionens opfattelse , og hvilke skridt tager den for at standse dette inden for det indre marked ?
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr. formand , p det frste delsprgsml kan jeg egentlig kun svare med forhbninger .
Jeg ved heller ikke med hundrede procents sikkerhed , hvordan det vil forlbe hos os , men jeg mener , at de ansvarlige har gjort sig tanker derom , ligesom vi har gjort det .
Mske er det lidt enklere hos os , og det er , om man vil , en fordel , som skyldes en forsmmelse .
Alt har to sider.Vi her i fortiden forsmt - vi forsger nu at ndre det - , at udnytte mulighederne ved elektronisk databehandling hundrede procent , og for s vidt sidder vi nu ikke i denne klemme , fordi vi med sikkerhed rder over datamateriale , som man ogs p anden mde kan bringe sikkert over r 2000 .
<P>
Det er kun et forelbigt svar .
Hvis parlamentsmedlemmet er interesseret i det , vil vi gerne sige ham , hvad vi selv har gjort i Kommissionen for at lse dette problem .
Hvad de andre angr , s har man gjort dem opmrksom p det .
Vi har i vrigt ogs fremlagt visse forskningsprogrammer for p den mde at hjlpe med at finde lsninger .
Lsningerne er der i mellemtiden .
Der er her to problemer .
For det frste er de dyre .
Software-fabrikanterne tager sig godt betalt for det , de tilbyder , og for det andet er det i en del tilflde ogs ndvendigt at benytte eksperter ved anvendelsen af softwaren , og eksperter er ikke srlig talrige , sledes at der opstr flaskehalse . Jeg kan ikke udelukke , at nogle firmaer trods vores bestrbelser og deres egne bestrbelser ikke kan f klaret problemet .
S er der en tredje gruppe , som De henviser til i Deres andet sprgsml .
Der findes virkelig firmaer , som siger : Det har jo krt godt nok indtil nu . Det angr ikke os , vi klarer det nok p en eller anden mde .
Det vil sige , der findes stadigvk firmaer , som ikke har opdaget problemerne , og det er bestemt alarmerende .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af Marianne Eriksson ( H-0783 / 97 ) :
<P>
Om : Tunnelbyggeriet gennem Hallandssen i Sverige
<P>
Under byggeriet af en jernbanetunnel gennem Hallandssen i Sverige er store mngder af akrylamid sluppet ud i miljet og delagt grundvandet i de nste mange r .
Under arbejdet har flere af de personer , som arbejdede med ttningsmassen Rhoca-Gil fet nerveskader , og krftrisikoen for disse personer er get .
Landbrugerne i omrdet fr ikke solgt deres produkter som flge af akrylamid-udslippet i grundvandet .
Som det ser ud i dag , fr kun dem , som kan bevise , at der er akrylamid i deres grundvand , erstatning , selvom alle landbrugere p Bjre-halven nu har store problemer med at f solgt deres produkter .
<P>
Den franske kemivirksomhed Rhne-Poulenc , der producerer ttningsmassen Rhoca-Gil , oplyste inden ulykken , at akrylamidindholdet i ttningsmassen var p 1 , 5 % , men det har senere vist sig at vre meget hjere .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe mod store europiske virksomheder , som medvirker i overtrdelser p miljomrdet ?
<P>
Agter Kommissionen at undersge Rhne-Poulencs salgsmetoder ?
<P>
Agter Kommissionen at undersge anvendelsen af ttningsmassen Rhoca-Gil ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg har et meget langt svar , og jeg sprger mig selv , om jeg ikke af hensyn til de yderligere sprgere kan forkorte det noget .
<P>
I princippet gr svaret ud p flgende : For det frste har vi alle de direktiver , der er ndvendige for ogs at ramme dette farlige stof , som i vrigt klassificeres som giftigt , krftfremkaldende niveau 2 og mutagent niveau 2 .
Det vil sige , det drejer sig om et stof , som man ikke kan omgs ubekymret , det er reguleret i loven .
Det er det frste punkt , og derfor citeres her hele lovbestemmelsen .
<P>
Det andet punkt : Det er i frste rkke de nationale myndigheders opgave at srge for , at de stoffer , der i vores direktiver klassificeres som giftige og farlige , enten tages helt ud af anvendelse , eller hvis de anvendes , at de relevante forskrifter overholdes ved anvendelsen .
Vi venter p , hvad den svenske regering vil sige os .
Derefter kan vi s afgre , om vi stadig har et eget behov for at trffe beslutning .
For tiden ser vi derfor ingen anledning til at gribe ind , men nr den svenske regering rapporterer til os , hvilke overtrdelser der har fundet sted , og hvordan de er blevet behandlet , s vil vi undersge , om der er behov for yderligere handling .
<P>
Det er den korte form af et langt svar , hr. formand .
Jeg kan lse det op , men jeg kan ogs give parlamentsmedlemmet svaret .
Det er p 6 sider , og vi ville sledes miste megen tid , hvis jeg skulle lse det op .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg vil gerne takke kommissr Bangemann for svaret .
Jeg ser frem til at f disse seks sider , da det , ganske som kommissren siger , drejer sig om et meget farligt materiale .
<P>
Alligevel synes jeg ikke rigtig , jeg har fet svar p de sprgsml , som jeg har stillet .
Blandt andet ville jeg gerne vide , om Kommissionen har til hensigt at undersge brugen af midlet rundt om i EU ' s medlemslande .
Det er jo blevet brugt i godt 20 r , ikke bare inden for tunnelbyggeri , men ogs p flyvepladser , i miner og s videre .
Har man ikke noget som helst beredskab ?
Stoffet er jo trods alt forbudt i Japan og bruges restriktivt i USA .
Det er da vel ikke p denne mde , EU skal konkurrere p verdensmarkedet ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr. formand , som jeg allerede har sagt , vil vi undersge det , nr vi fr rapporten fra den svenske regering .
For jeblikket undersger vi i vrigt ogs som led i vores regelmssige risk assessments dette stof for , om det ikke skal klassificeres i et andet niveau , og om dets anvendelse muligvis skal forbydes helt .
Det er et muligt resultat af vores jeblikkeligt igangvrende undersgelser .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til hr . Bangemann er udlbet , besvares sprgsml nr .
36 skriftligt .
<SPEAKER ID=207 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , fru Kjer Hansen , sprgsmlet angr et af de tilskud , som er bevilget til PACTE-programmet 1993 .
Finansieringen af programmet skete i form at et samlet tilskud til Den Vesteuropiske Unions Forsamling , der havde fet til opgave at flge forvaltningen af programmet .
P basis af de rapporter , der foreligger for Kommissionen , har denne i begyndelsen af 1997 fuldt ud udbetalt de fllesskabsmidler , der var bevilget siden 1993 , til den pgldende organisation .
Forvaltningskontoret i Den Vesteuropiske Unions Forsamling underkaster hvert projekt en efterflgende kontrol .
Her er der i nogle tilflde fundet sttteberettigede udgifter , som adskiller sig fra det belb , som projektlederen havde nvnt i sin afsluttende rapport .
<P>
Fr udbetalingen af sidste rate har Den Vesteuropiske Unions Forsamling opfordret projektlederne til at indsende bilag for alle udgifter .
Den har meddelt Kommissionen , at de fleste projektledere har efterkommet denne opfordring , og at restbelbet er blevet udbetalt til dem .
Hvis projektlederne ikke inden den fastsatte frist har kunnet fremlgge de krvede bilag , lgges udelukkende de udgifter , der klassificeres som sttteberettigede , til grund for afslutningen af de endnu lbende projekter .
<SPEAKER ID=208 NAME="Kjer Hansen">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Det glder mig , at der nu er kommet orden i disse betalinger .
Jeg synes , det er rgerligt , at der har vret problemer omkring forvaltningen af PACTE-programmet , for nr folk ikke fr de midler , de har til gode , s tegner der sig et negativt billede af EU .
Jeg vil derfor gerne supplerende sprge kommissren , om hun fremover kan love en bestemt tidsfrist for , hvornr man kan f refunderet de udgifter , man har fet lovning p , s vi ikke igen skal opleve , at det trkker ud i revis , fr projektdeltagere kan f de tilgodehavender , de er blevet lovet af Kommissionen .
Kan kommissren stte en fast tidsgrnse p for udbetalingerne ?
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Ja , fru Kjer Hansen , det er rigtigt , at gennemfrelsen af PACTE-programmet var forbundet med mange problemer , og sledes som det er forlbet , kan man overhovedet ikke vre tilfreds . Isr ikke nr , som De ved , forudstningerne for sttteberettigelse ogs mtte skrpes under forlbet som flge af den berettigede kritik af gennemfrelsen , som blev fremsat af Revisionsretten og andre .
Jeg mener , at dette principielt ikke m ske igen i fremtiden .
Derfor gr GD XVI sig intensive overvejelser over , hvordan man for det frste fortsat kan sttte dette samarbejde , men p den anden siden undg sdanne ting i fremtiden .
Jeg kan kun love Dem , at vi har lrt af fortidens problemer
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg hilser dette svar velkomment .
Jeg vil gerne bede kommissren om at sige lidt mere om PACTE-programmet .
Jeg ved , at hun inden for de nrmeste par uger vil trffe en afgrelse om PACTEprogrammets fremtid .
Jeg ved ogs , at hun ikke vil offentliggre denne afgrelse i dag .
Jeg forstr , at hun bekymrer sig om nogle af manglerne vedrrende ledelsen af programmet .
Vil hun give mig ret i , at noget af kritikken af PACTE-programmet skyldes , at nogle af hendes tjenestemnd ikke bryder sig om det store antal mindre projekter , som PACTE frer med sig : at de foretrkker de strre tal i Artikel 10-programmet ?
Vil hun acceptere , at der er en vis fordel ved princippet om , at et program kres af sammenslutninger af lokale myndigheder , der har gode kontakter , og ikke af private konsulenter ?
Mens vi sger at koncentrere opgaverne , vil hun s anerkende , at der kan vre en fordel ved , i denne meget lille og perifere del af strukturfondene at bevare et program , der giver meget sm pengebelb til et meget stort antal myndigheder , som ellers ikke ville blive indblandet ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Mr . Howitt , det princip kan jeg meget vel vre enig i , og jeg ved ogs , at disse programmers virkning til dels var meget positiv , frem for alt i de lokale kommuner .
Men jeg ved ogs , at hvis vi ikke er i stand til at administrere sdanne programmer p en anstndig mde , s er frustrationen bagefter strre end resultaterne .
Det drejer sig her ikke om , hvorvidt nogle tjenestemnd mske ikke er s glade for disse programmer , men det drejer sig ganske enkelt om , hvad Kommissionen er i stand til .
Jeg tror , at vi i vrigt m til at finde ud af , hvordan vi p den ene side sikrer den mobiliserende virkning ogs af sm programmer , og her ikke kun for PACTE-programmet , men vedrrende hele artikel 10 " foranstaltninger  , men p den anden side samtidig finder administrationsformer , som ikke overbebyrder os .
Der er nemlig ingen mening i , at vi gr i gang med sdanne ting med frisk mod , og tingene s til sidst mislykkes , fordi vi ikke kan sikre det passende management .
Derfor undersger vi alle disse ting .
Men det har ikke noget at gre med , det ved De jo ogs godt , at vi p grund af de interinstitutionelle forhandlinger er tvunget til at indstille programmer , hvis budgetposter savner retsgrundlag , og vi derfor endnu en gang m undersge , hvordan vi kan indregne sdanne programmer i pilotprojekterne .
Jeg beder indtrngende om forstelse for , at Kommissionen nu ikke bare afgiver lfter , men virkelig forsger at finde et system , som ogs kan sikre en ansvarsbevidst gennemfrelse af sdanne projekter , og det p alle planer , p Kommissionsplan svel som p de gennemfrende instansers plan .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Luis Marinho ( H-0772 / 97 ) :
<P>
Om : Erklringer fremsat af Santer
<P>
Under sit nylige besg i Portugal erklrede kommissionsformanden , Santer , at Portugal for perioden 2000-2006 br tildeles et strre belb i struktursttte end for perioden 1994-1999 .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvad denne vigtige erklring fra Kommissionen bygger p ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Wulf-Mathies">
Hr . Marinho , formand Santers erklringer bygger p det i juli mned fremlagte dokument Agenda 2000 .
Han har i sine udtalelser isr henholdt sig til den udvidelse af midlerne til ml 1 som helhed , som fremgr af kommissionsforslagets fastholdelse ved den hidtidige vgtning af ml 1 , nemlig to tredjedele af de samlede midler .
Bortset fra regionen Lissabon , der betragteligt overstiger trskelvrdien p 75 % af bruttonationalproduktet pr. indbygger , ligger niveauet for den regionale velstand i de portugisiske regioner klart under denne trskel , sledes at de fortsat ligger inden for rammerne af ml 1 .
<P>
Regioner , der mister deres sttteberettigelse , og dette vil sandsynligvis glde for Lissabon , modtager en storstilet " phasing out  .
Endelig stter forslaget om at bibeholde Samhrighedsfonden i sin nuvrende form ikke sprgsmlstegn ved Portugals fortsatte sttteberettigelse som led i denne fond , sledes at Portugal ogs i fremtiden vil rde over betydelige midler fra strukturfondene og Samhrighedsfonden .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , jeg havde tnkt mig at stille et sprgsml til kommissren , der drejede sig om , hvorvidt samhrighedsfonden var inkluderet i Kommissionens regnskab , om eksistensen af en samhrighedsfond , uafhngigt af , om et bestemt land , der drager nytte af den , indtrder i MU ' ens frste linje .
Jeg blev meget tilfreds med Deres svar , fordi De , selv inden jeg fik spurgt , her forsikrede mig om , at de lande , der str i MU ' ens frontlinje og sledes tilslutter sig euroen , ikke vil blive skadet med hensyn til samhrighedsfonden , og at denne vil blive opretholdt .
Det var et meget smukt svar , der set med portugisernes jne er srdeles positivt .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , Agenda 2000 skelner jo , om De vil , mellem fortsttelse af strukturpolitikken for de 15 medlemsstater , fr-tiltrdelse og struktursttte til nye medlemsstater efter deres tiltrdelse .
Det , jeg har sagt , og som Agenda 2000 ogs i den henseende sikrer , er , at sttte til ml 1-regioner ikke begrnses som flge af tiltrdelse , men at forslaget fortsat omfatter to tredjedele af midler , der alt i alt er strre .
Endvidere skal Samhrighedsfonden fortsat vre ben for medlemsstater , der ikke overskrider de 90 % af bruttonationalproduktet .
Midtvejskontrollen angr ikke disse 90 % og ikke kommende medlemmer , som tiltrder i perioden 2000-2006 .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Kan kommissren give mig ret i , at nr man ser p , hvilke regioner der kvalificerer sig til sttte i henhold til 75 % -reglen under ml 1 efter 1999 , s vil det vre upassende at anvende denne regel p en stiv og statistisk mde , hvis nogle regioner ligger lige over eller lige under 75 % -grnsen iflge nogle statistikker , der helt rligt ikke er helt plidelige .
Nr der er tale om regioner , der ligger i grnseomrdet , br man s ikke ogs tage hensyn til , om de f.eks. faldt ind under ml 1 ved den seneste vurdering - med andre ord om der er tale om regioner , som lige netop har fet ml 1-status , og som kun lige har fet den ndvendige infrastruktur og de ndvendige procedurer p plads til at nyde godt af en sdan sttte ?
Det giver overhovedet ingen mening at standse sttten til sdanne regioner , netop som de er begyndt at nyde godt af en sdan sttte og f resultater , og dette aspekt fortjener at blive taget i betragtning .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , jeg m gre Dem opmrksom p , at Deres sprgsml overskrider rammerne for hr .
Marinhos sprgsml . Vi behandler et sprgsml vedrrende Portugal , og De har kraftigt overskredet dette sprgsml .
Jeg ved ikke , om fru Wulf-Mathies nsker at besvare Deres sprgsml , men under alle omstndigheder drejer det sig ikke om at overskride rammerne for et sprgsml .
<P>
Jeg giver ordet til fru Wulf-Mathies , hvis De nsker at svare .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg tror , jeg kan gre det meget kort , fordi jeg jo senere skal komme specielt ind p Deres sprgsml igen .
Men basis for beregningen af regionernes sttteberettigelse er altid de sidste tre r , for hvilke der er regionale data til rdighed .
Vores problem bestr nu i , at vi ogs m opstille faste retningslinjer , og s meget jeg end forstr hver enkelt med vedkommendes fantastiske argumenter , s tror jeg , vi alle ville komme godt op at kre , hvis vi ikke holdt os til forudfastsatte kriterier .
S vidt jeg kan se , glder 75 % -kriteriet i stor udstrkning ubestridt i hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Hugh McMahon ( H-0777 / 97 ) :
<P>
Om : Agenda 2000
<P>
I forbindelse med overvejelserne vedrrende et nyt ml 2 konstateres det i Agenda 2000 ,  at der m udpeges et begrnset antal signifikante omrder med henblik p at fremme en integreret strategi for konomisk diversificering  .
Hvorledes skal disse  signifikante omrder  udpeges efter Kommissionens mening ? Bliver der i den forbindelse anvendt inddelingen NUTS 1 eller NUTS 2 , og vil den endelige afgrelse blive overladt til den enkelte medlemsstat ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , hr . McMahon , i Agenda 2000 har Kommissionen foreslet , at der opstilles enkle , gennemskuelige og specifikke flles stttekriterier for de forskellige typer omrder , der hrer under det nye ml 2 .
Disse kriterier skal tage hjde for de regionale prioriteter i medlemsstaterne .
De pgldende omrder skal derfor fastlgges som led i partnerskabet mellem Kommissionen og de enkelte staters myndigheder , idet hjlpen skal koncentreres omkring de drligst stillede omrder .
<P>
Gennemfrelsen af en integreret strategi for den regionale udvikling , hvor foranstaltninger til udbygning af infrastruktur , menneskelige ressourcer og erhvervsliv griber ind i hinanden , krver dog en bestemt strrelse .
Erfaringen med ml 2 og ml 5b viser , at NUTS 3-regioner eller -omrder med sammenhrende lokalt erhvervsliv , som kan afgrnses forvaltningsteknisk , er bedst egnede som geografisk koncept .
Kommissionen tilstrber dog her en vis fleksibilitet , som gr det muligt at tage hensyn til nationale og regionale kriterier .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg takker kommissren for hendes svar .
Hvem skal trffe afgrelsen om kriterierne ?
Bliver det en flles beslutning ?
Bliver det en kommissionsbeslutning ?
Bliver det medlemsstaterne , der skal trffe afgrelsen ?
<P>
For det andet , hvilket niveau vil afgrelsen blive baseret p ?
Bliver det NUTS 1 , NUTS 2 eller NUTS 3 ?
Det er vigtigt , at vi fr en fornemmelse af , hvilket niveau Kommissionen tnker p .
Hvornr vil afgrelsen blive truffet ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , jeg har i mit svar gjort opmrksom p , at jeg gr ud fra , at NUTS 3-regionerne , alts NUTS 3-niveauet , principielt er det egnede niveau .
Hvem der trffer afgrelsen ?
Frst fastlgges kriterierne for sttteberettigelse i de nye strukturfondforordninger , og dermed faststtes de europiske kriterier af Kommissionen , og de skal naturligvis godkendes af medlemsstaterne .
De nationale kriterier , som vi supplerende vil tage hensyn til , foresls af medlemsstaterne , og Kommissionen vil i partnerskab kontrollere , i hvor hj grad disse svarer til de tilsigtede ml og virkninger .
<P>
Det tredje sprgsml : Hvornr ?
Kommissionen har i sinde at forelgge de nye strukturfondforordninger nste r omkring pske , og alle yderligere beslutninger afhnger s af Rdets beslutninger , ikke kun angende de finansielle perspektiver , men ogs vedrrende strukturfondforordningen .
Her er det ikke Kommissionen alene , der bestemmer fremgangsmden .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar , og jeg vil om muligt bede om nogle kommentarer vedrrende valgkriterierne i disse zoner , som har betydning for ml 2 , grundlggende henviser jeg til de industriomrder , der henvises til i Agenda 2000 .
Jeg vil gerne vide , om kommissren mener , at den hje arbejdslshed vil blive et af valgkriterierne for disse signifikante zoner for ml 2 , om industriens procentdel af den konomiske struktur i disse zoner vil blive et valgkriterium , om procenten af tabte arbejdspladser i de modne industrisektorer vil blive et valgkriterium , om ekstraproblemer som social udstdelse vil blive et andet valgkriterium og endelig om den grnseoverskridende karakter af disse omrder med strukturproblemer i det omfang , hvor de ekstra strukturproblemer i disse regioner med hensyn til ml 2 ogs kan blive et supplerende valgkriterium for zonerne i ml 2 .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , vi er for jeblikket i gang med at udarbejde kriterierne .
Derfor kan jeg ikke give et endeligt svar p dette .
Men det er rigtigt , at der med sikkerhed skal tages hensyn til alle de kriterier , De har nvnt , f.eks. for industriomrder afhngigheden af en bestemt industrigren , en dermed forbundet srlig hj arbejdslshed , for byomrder f.eks. graden af den sociale udstdning , og for landdistrikterne ikke kun afhngigheden af landbruget , men ogs de farer for afvandring , der er forbundet med landbrugets tilbagegang .
<P>
Vi vil alts udvikle kriterier for sttteberettigelsen , som tager hjde for baggrunden for problemerne - industriregioner , landdistrikter , bydele .
Men vi nsker , at de foranstaltninger , der ivrksttes , trffes p basis af et program og et integreret udviklingskoncept , for det glder om nu ikke konstant at betragte fortiden , men at udvikle perspektiver for fremtiden .
<P>
Vi vil stille forslag herom i strukturfondforordningerne , og jeg er sikker p , at vi s kan diskutere ogs om de enkelte kriterier .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Wulf-Mathies , for Deres tilstedevrelse her hos os .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 40-79 skriftligt .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Howitt , som vil stille et sprgsml vedrrende dagsordenen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil rose Dem for at bevare sprgetidens integritet ved at holde og tilmed overskride tidsfristen . Jeg sttter fuldtud Deres beslutning .
Vil De vre s venlig kort at kommentere flgerne for dagsordenen i aften ?
I jeblikket er der planlagt en forhandling mellem midnat og kl . 12.30. Ved en overskridelse af tidsfristen kan det blive endnu senere .
Kan De oplyse medlemmerne om flgerne for aftenens session ?
Vil dagsordenen blive gjort frdig , eller vil nogle betnkninger blive udskudt ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Parlamentets tjenestegrene har oplyst , at man regner med , at hele det planlagte program kan gennemfres i aften inden for en tidsplan , der rent faktisk vil slutte omkring kl . 00.30. Dette er , hvad der er oplyst .
Det afhnger ogs lidt af den disciplin , der udvises af de medlemmer , der fremfrer indlg , og om de respekterer den tildelte taletid . Denne prcision er ikke altid , som den kunne nskes .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Deltidsarbejde - Beskftigelse ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om flgende betnkninger :
<P>
A4-0352 / 97 af Jns for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv om rammeaftalen vedrrende deltidsarbejde , der er indget af UNICE , CEEP og EFS ( ( KOM ( 97 ) 0392-C4-0551 / 9797 / 0221 ( SYN ) ) ; -A4-0353 / 97 af Hernndez Mollar for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens beretning om  Beskftigelse i Europa - 1997  ( KOM ( 97 ) 0479 - C4-0336 / 97 ) .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg ville bare lave et tillg , s det bliver rigtigt i forhandlingsreferatet .
Det blev tidligere pstet af et svensk medlem , at jeg ikke var her under hans udtalelse .
Det var jeg , og jeg hrte hans langen ud efter mig .
Men nu er der jo igen grund til at imdeg det , da han ikke selv er her for jeblikket .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Tak skal De have , fru Carlsson .
Hvordan kunne han dog overse Dem ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg lyknsker de to ordfrere- og det er ikke blot en hflighedsfrase - for de har virkelig gjort det s godt , som det kan gres i denne sag .
Noget andet er , om kommissren med disse argumenter eller med dem , som Kommissionen har brugt , kunne overbevise de 15 unge , som er blevet indkaldt til den anden dag p topmdet i Luxembourg .
<P>
Vi m antageligt , hr. formand , i det mindste her i Parlamentet , vnne os til at erkende , at vi p beskftigelsesomrdet i lang tid har manglet en teoretisk model , at for eksempel " benchmarking  - sammenligningen af den europiske industri med den amerikanske og japanske industri , som har frataget os markedsandele i de industrialiserede lande , og som har gjort det betydeligt bedre end os p beskftigelsesomrdet - giver os nogle erfaringer , men at de naturligvis er utilstrkkelige til at lse problemet .

<P>
Vi ved ud fra denne erfaring - og ikke fra den teoretiske model - at de tjenesteydelser , som har indflydelse p virksomhedernes konkurrenceevne , er dyrere her end p den anden side af Atlanten , og at det er ndvendigt at liberalisere - fortstte med at liberalisere .
<P>
Vi ved , at vores infrastrukturer er drligere , men vi ved ogs , at Den Europiske Union aldrig vil finde tilstrkkelige midler til at f de infrastrukturer , der er ndvendige for at skabe beskftigelse .
<P>
Vi ved ogs , at arbejdsmarkedet skal gres mere fleksibelt .
<P>
Vi ved ogs , at vores bidrag til forskning og udvikling er lavere her end i USA , at det private initiativs rolle i disse bestrbelser er mindre , og at de teknikker , som vi har valgt , den direkte strre , fungerer drligere end de skattefordele , der er knyttet til overskuddet .
<P>
Og vi gentager , at beskatning af arbejdsfaktoren er steget enormt , mens beskatningen af kapitalfaktoren er faldet .
<P>
Men det , som ikke passer til denne diagnose , er de lsninger , som nvnes her .
Det er klart , at en energiskat ikke lser problemet .
Det er klart , at for at snke bidragene til den sociale sikring - og det er den konkrete id , hr. formand - skal man begynde at tnke p , om den moms , som vi har med umiddelbar fradrag af kapitalgoderne er den bedste i den aktuelle beskftigelsessituation .
Det var den , da den blev ivrksat .
Vi skal sandsynligvis tnke p en moms , hvor skatten p kapitalgoder ikke er umiddelbart fradragsberettiget med henblik p at gre kapitalfaktoren relativt dyrere i forhold til arbejdskraften og tilgodese , at de kapitalintensive teknikker bliver erstattet af arbejdskraftintensive teknikker .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske de to ordfrere med det udmrkede arbejde , som de har udfrt , og komme med et indlg om i srdeleshed Jns-betnkningen vedrrende aftalen , inden for protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken , om deltidsarbejde .
I efterhnden lang tid er der i alle dokumenter blevet brugt et magisk ord : fleksibilitet .
Rdet bruger det utroligt meget , selveste Kommissionen bruger det i sine retningslinjer , arbejdsmarkedets parter bruger det ogs , og Europa-Parlamentet omtaler det i sine beslutninger som vrende et af redskaberne til at lse beskftigelsesproblemet .
<P>
For at det virkelig kan blive et effektivt redskab , skal fleksibilitet vre interessant og fordelagtigt for alle , bde arbejdstagere og arbejdsgivere .
Det skal vre med til at lse problemerne , og det vil sige , at det skal vre i stand til at ge beskftigelsen , det skal vre med til at forene arbejde og familieliv for mnds og kvinders vedkommende . Det m ikke vre diskriminerende for s vidt angr arbejdsvilkr , ln , socialsikringsomrdet , og det m ikke forringe den professionelle lbebane .
Ud fra dette synspunkt er Rdets holdning meget selvmodsigende , idet det nemlig p den ene side opfordrer til , at fleksibilitet skal vre et effektivt redskab , mens det p den anden side ikke er rede til at skrive under p forpligtelser og ej heller til at definere regler om at styre fleksibiliteten eller om dens gennemfrelse .
<P>
De frste af Kommissionens dokumenter , der tager en ordning om atypisk arbejde op , er fra 80 ' erne .
Nu her i slutningen af 1997 str vi over for en del af problemet med ordningen om atypisk arbejde , deltidsarbejde , i aftalen mellem arbejdsmarkedets parter , som vi selvflgelig hilser velkommen , for vi er af den opfattelse , at den sociale dialog br udvikles . Alligevel anser vi den for kun at vre en del af problemet .
Vi godkender Jnsbetnkningen og finder , at hendes ord er oplysende . Vi godkender den , fordi aftalen i virkeligheden er uskadelig , men vi er klar over , at den ikke er medvirkende til , at vi vil tage et afgrende skridt fremad .
Arbejdsgiverne er endnu mere selvmodsigende , og jeg tror , at de er hovedrsagen til , at aftalen er meget forbeholden med at lse problemet . Det er nemlig sdan , at arbejdsgiverne tit , som det er tilfldet i mit land , opfatter fleksibilitet unilateralt , hvilket vil sige som en frihed til at gre , som de vil i virksomheden uden at holde sig nogen rettighed for je .
<P>
Aftalen er alts delvis , fordi den kun lser en del af problemet . Vi vil sammen med Jns appellere til at , Kommissionen virkelig tager stilling , foreslr et direktiv om atypisk arbejde , regulerer alt , for ellers vil fleksibilitet bare blive ved med at vre et ord uden nogen betydning eller endnu mere eksplosivt .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , desvrre er det en tradition i Det Europiske Fllesskab , at nr det drejer sig om et problem , der hovedsageligt vedrrer kvinderne , s m man vbne sig med tlmodighed , for man m regne med , at der vil g mindst ti r , fr det vil lykkes at f en lovtekst vedtaget .
Dette var tilfldet med hensyn til anvendelsen af artikel 119 om ligeln , med hensyn til ligebehandlingen p sygesikringsomrdet , med hensyn til ordningen for bevisbyrden , og der er mange flere eksempler herp .
Og alt for ofte barsler bjerget og fder en mus .
<P>
Dette er sledes ogs tilfldet med hensyn til deltidsarbejdet .
For at undg diskriminering af personer , der arbejder p deltid , og som for strstedelens vedkommende - nemlig mere end 80 % - er kvinder , havde Kommissionen for nsten tyve r siden lavet et godt direktivforslag om frivilligt deltidsarbejde .
Det er i vrigt ud fra dette grundlag , at vi i mit land , Fyrstendmmet Luxembourg , for nogle r siden indfrte en lov , efter at vi var blevet trtte af at vente p det europiske direktiv og derfor besluttede ikke at vente lngere .
<P>
Vi str nu over for en rammeaftale mellem visse sociale partnere - hvor de sm og mellemstore virksomheder ikke er reprsenteret - om deltidsarbejde , og det er en aftale , som jeg ville kalde " koffeinfri  i forhold til det oprindelige direktivforslag og endda i forhold til den ndrede version fra 1983 .
<P>
For det frste mangler der et vigtigt ord i overskriften , nemlig " frivillig  .
For det , som man skal lovgive om p europisk plan , det er det " frivillige  deltidsarbejde .
Dette arbejde er ikke atypisk , tvrtimod .
Det vil det i vrigt blive i ringere og ringere grad , og den logiske og ikke-diskriminerende lsning ville ganske enkelt vre at lade de samme vilkr for ln , arbejde , forfremmelse og social sikring , der glder for de personer , som arbejder p fuld tid , ogs glde for dem , der arbejder p deltid . Naturligvis ville disse dog kun skulle betales og forsikres proportionalt med antallet af arbejdstimer .
Men dette logiske og ikke-diskriminerende princip , der er let at anvende , synes ikke at vre let at forst for alle .
<P>
Jeg kan godt forst , at man med hensyn til social sikring , som for eksempel pensionssikring , skal have arbejdet en vis tid , fr man kan f ret til en garanteret minimumspension .
Jeg kan godt forst , at det med hensyn til sygesikring kan forekomme uberettiget , at man for eksempel kan arbejde en time om ugen og sledes vre forsikret ved at betale et latterligt lille bidrag , nr sygdom eller operation koster sygekassen lige s meget som for den , der arbejder p fuld tid .
<P>
Vi kender disse problemer , og jeg hber , hr. formand , hr. kommissr , .. ..
<P>
( Formanden opfordrer taleren til at afslutte sit indlg ) Det , jeg ville sige , var at vi havde til hensigt at anmode om , at forslaget bliver trukket tilbage .
Men jeg vil stemme for forslaget , idet jeg hber , at det alligevel vil kunne f forskelsbehandlingen til at forsvinde .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil frst sige til kommissren , at det glder mig meget at se ham her igen p dette sene tidspunkt .
Der m siges n ting : der tales her meget om fleksibilitet , men Parlamentet har lige og p ny demonstreret , hvor lidt fleksible vi ofte tr vre i omgangen med vores egen forretningsorden .
Hvor om alting er , jeg vil dog gerne have lov til at lyknske kollega Hernandez Mollar med hans betnkning , frem for alt fordi jeg mener , den udgr et meget nyttigt supplement til det som Van Velzen har lagt frem i sin betnkning .
Denne betnkning indeholder en rkke punkter , der langsomt truer med at forsvinde fra topmdet i Luxembourgs bord .
Jeg vil gerne nvne tre punkter .
Frst og fremmest den betydning som indkomstpolitikken og den sociale beskyttelse tillgges i denne betnkning , ogs inden for rammerne af beskftigelsespolitikken .
Det var i vrigt , hr. kommissr , et af de vigtigste emner p " the employment week  i sidste uge .
For nylig har jeg fet en undersgelse i hnde , som jeg kan anbefale mine kolleger , og som p ny krystalklart angiver , at landene i Den Europiske Union absolut ikke kan bruge de klassiske OECD-recepter til noget .
En strre lnvifte , mere fleksibilitet , mindre flotte understttelser har nsten ingen indvirkning p beskftigelsesgraden , kollega Carlsson , og slet ikke p ledigheden .
En sdan politik frer til skred i de lave lnninger og helt sikkert til en underminering af borgernes levestandard , og det er et valg som topmdet i Luxembourg ikke m trffe .
Det er ikke enten social beskyttelse eller beskftigelse .
De m forsge at finde en mde at kombinere begge dele p .
Lokal beskftigelse , lokale tjenester , ok .
Det gr vi ind for , men med respekt for ordentlige lnforhold og ikke i form af obligatorisk " workfare  .
<P>
Kollega Pronk , vi er som socialister tilhngere af deltidsarbejde , for mnd og kvinder , hvis det er muligt , men s med en god social sikkerhedsdkning , s mennesker ikke skubbes ud i usikkerhed .
<P>
Hr. formand , et andet punkt , som jeg nsker at fremhve , er , at i denne betnkning kommer ogs et andet nsten glemt emne tilbage p bordet , nemlig det om nedsttelse af arbejdstiden .
Det er jeg meget glad for .
Vi som Parlament , hr. kommissr , har allerede i 1996 anmodet Kommissionen om at fremlgge en undersgelse , en sammenlignende undersgelse , med gode eksempler p hvordan arbejdstiden kan nedsttes , om hvordan nedsttelse af de social bidrag kan give en ny impuls til nedsttelse af arbejdstiden .
Desvrre har jeg i Kommissionens nye rapport , en beskftigelsesagenda for r 2000 , ikke kunnet finde et ord herom .
Jeg ved , at denne problematik ligger meget forskelligt i de diverse lande i Den Europiske Union , og jeg forstr ogs alt for godt , at arbejdsgiverorganisationen UNICE absolut ikke er glade for dette emne .
Men det er blot en yderligere grund til , hr. kommissr , at Kommissionen p ny skal stte debatten om nedsttelse af arbejdstiden p dagsordenen .
Jeg ved , at alle disse emner ikke vil blive eller ikke i tilstrkkelig grad vil blive behandlet p topmdet i Luxembourg , men jeg hber i det mindste , at ministrene vil gre en god begyndelse med disse vigtige debatter .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Hr. formand , hjertelig tak til kollega Jns for hendes betnkning .
Jeg deler fuldt ud hendes vurdering , endda i den oprindelige udgave af betnkningen , og lad mig derfor gre nogle generelle bemrkninger til dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne .
Den er bestemt vrdifuld , men de hidtidige resultater , der er opnet af arbejdsmarkedsparterne i Europa , er desvrre minimalisme i ordets sande betydning , og det hvad enten det drejer sig om barselsorlov eller deltidsarbejde .
Det kan vi ikke stille os tilfreds med .
Derfor deler jeg ikke , hr. kommissr , euforien over de resultater af dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne , som foreligger indtil nu .
Vi har kun sat en fod i dren . Vi skal skubbe dren yderligere op , og her hber jeg nu p sttte fra Dem .
Jeg fler mig ganske vist ikke helt sikker p , om Deres sttte vil vre strk nok .
<P>
Men hvis vi en tredje gang skulle f forelagt en aftale af s ringe vrdi , mener jeg , at vi i s fald desvrre m afvise den .
Jeg takker ogs kollega Hernandez Mollar .
Han har givet vigtige impulser til beskftigelsestopmdet , og jeg giver dem min strst mulige sttte .
Jeg frygter kun , hr. kollega , at Rdet ligesom arbejdsmarkedsparterne vil hylde minimalismen i Luxembourg , og at resultatet bliver , at vi fr skldud af befolkningen , fordi vi under forarbejdet mske har givet anledning til strre forhbninger , end Rdet vil indfri .
Jeg hber blot , at mine forudsigelser ikke gr i opfyldelse .
<SPEAKER ID=238 NAME="Flynn">
Jeg vil gerne takke alle bidragyderne og alle dem , der er kommet tilbage til afslutningen p forhandlingen .
Der er tale om to forskellige emner , og jeg vil gerne behandle de to betnkninger srskilt .
<P>
For det frste , Kommissionens rapport om  Beskftigelse i Europa - 1997  er en del af den beskftigelsespakke , som Kommissionen vedtog den 1. oktober samtidig med den flles betnkning og Kommissionens forslag om retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik .
De rede medlemmer vil huske , at vi havde en udmrket forhandling om disse retningslinjer under den sidste session her , hvor vi diskuterede betnkningen fra van Velzen .
Ved samme lejlighed bidrog fru Van Lancker med et velformuleret indlg .
Hvad angr det emne , der behandles i jeblikket , vil jeg gerne sige , at denne sag behandles i grnbogen om en ny tilrettelggelse af arbejdet , og at fristen for fremlggelse af forslag er den 30. november .
Det er en fortsat forhandling , og vi kommer bestemt til at hre mere om den .
<P>
Rapporten om  Beskftigelse i Europa  er Kommissionens analyse af beskftigelsessituationen og dens prsentation af de politiske meddelelser , der er resultatet af denne analyse .
P samme mde fremstter hr . Hernandez Mollar Parlamentets syn p alle disse sager i sin betnkning .
Det beroliger mig , at der er stort sammenfald mellem de to synspunkter .
<P>
Vi er alle enige om betydningen af den overordnede konomiske situation .
Evnen til at opn og bibeholde en betydelig vkstrate er et grundlggende element i bestrbelserne p at n de ml , der er opstillet i vores retningslinjer .
Det blev kraftigt fremhvet af flere af talerne .
Vi er ogs enige om , at skatte- og dagpengesystemerne br vre beskftigelsesvenlige , s der findes de ndvendige incitamenter til beskftigelse , samtidig med at der gives indkomststtte , hvilket er kendetegnende for den europiske samfundsmodel .
<P>
Blandt de mange interessante punkter , som nvnes i hr . Hernandez Mollars betnkning , bemrkede jeg to omrder , som jeg tror , han nsker at lgge srlig vgt p .
Jeg vil gerne se nrmere p disse punkter , fordi jeg tror , at ogs Kommissionen nsker at vgte dem yderligere .
<P>
Det frste punkt drejer sig om behovet for at gre noget ved de manglende faglige kvalifikationer og udarbejde den strategi for den almene uddannelse og erhvervsuddannelse , der er ndvendig for at skaffe disse kvalifikationer .
I de forslag til retningslinjer , som er forelagt det Europiske Rd , har Kommissionen identificeret tre indsatsomrder , som skal forbedres . Det frste punkt er en grundlggende uddannelse af unge , der starter p arbejdslivet , fordi det skaber grundlaget for en tilpasningsdygtig arbejdsstyrke , som er let at anstte i fremtidens job .
Vi skal skabe et system med livslang uddannelse , s folk kan opgradere deres kvalifikationer i hele arbejdslivet .
Vi m lse problemet med de arbejdslses manglende kvalifikationer , s vi atter kan gre dem konkurrencedygtige p arbejdsmarkedet .
Europa-Parlamentet og Kommissionen er helt enige .
Vi hber , at medlemmerne vil tage dette til sig .
<P>
Det andet punkt er problemet med knsforskellen , hvilket ogs er blevet fremhvet .
Vi skal hjlpe kvinderne med at komme ind p arbejdsmarkedet .
P trods af vksten i job for kvinder gennem de seneste ti r - og der er skabt mange nye job - er der stadig stor forskel p erhvervsfrekvensen for mnd og kvinder samt en noget mindre forskel i arbejdslshedsgraden .
Foranstaltninger til fremme af strre harmoni mellem hjem og arbejde er kun det frste trin p vej mod en lsning af dette problem .
Det vil glde jer at hre , at det var et udmrket mde , der i aftes fandt sted mellem KOFIN-ministrene og beskftigelsesministrene .
Efter at have vret til stede p mdet hele dagen er det mit indtryk , at der er enighed om mange punkter .
En del misforstelser blev ogs skaffet af vejen .
Der var en meget stor reprsentation p det flles mde .
Faktisk det strste reprsentationsniveau , jeg har set i mine 4 , 5 r her .
S det siger noget om mulighederne for et meget vellykket beskftigelsestopmde .
Vores retningslinjer - dem som vi diskuterede for nylig - og den flles betnkning udgr det primre grundlag for diskussionen , hvad angr forberedelserne til dette topmde .
<P>
Det er min vurdering , at der var overvldende enighed om proceduren p jumbo-rdsmdet : det vil sige , at alle er enige om medlemsstaternes handlingsplaner , den flles overvgning , berettigede henstillinger og , i forbindelse med indholdet , de fire sjler , som jeg talte om sidst .
Der er ogs enighed om behovet for bde kvantitative og kvalitative ml .
Den Europiske Union fokuserer p langtidsledighed - vi har alle talt om unge og beskftigelse - samt p sprgsmlet om uddannelse ; uddannelsen er endnu ikke helt p plads .
Der bliver tale om en ny fremstilling af teksten .
Efter min mening befinder vi os nu i et vandskel som flge af Amsterdamtopmdet .
Det er forskellen .
Jeg vil mene , at vi i jeblikket er klar til et vsentligt gennembrud i udviklingen af en europisk beskftigelsesstrategi .
Alt er p plads , s det kan blive en succes .
Det er min vurdering af grsdagens begivenheder .
Jeg hber , at det holder stik .
Hvis det gr , vil jeg snart vende tilbage hertil for at fremstte meget strke ytringer vedrrende jeres anbefalinger og Kommissionens arbejde for at fre det alt sammen ud i livet .
<P>
Hvad angr fru Jns ' s betnkning , s er betydningen af de nye former for fleksible beskftigelsesforhold , specielt deltidsarbejde , steget meget i de seneste r , og tendensen fortstter p de nationale arbejdsmarkeder .
Som I ved , udtrykte UNICE , CEEP og EFS i juni 1996 et flles nske om at indlede forhandlinger om deltidsarbejde .
Efter meget lange og grundige forhandlinger blev disse tre organisationer den 6. juni 1997 enige om rammeaftalen vedrrende deltidsarbejde .
Ved samme lejlighed bad de om at f denne aftale gennemfrt ved hjlp af et rdsinstrument .
Det ved vi alle .
Kommissionen fremstter dette forslag til Rdet i henhold til artikel 4 , stk.2 i protokollen om socialpolitik .
Til gensidig fortrydelse indeholder denne artikel ikke bestemmelser vedrrende Europa-Parlamentets deltagelse .
Kommissionen har imidlertid holdt sit lfte til Parlamentet og informeret det om de forskellige faser for hring af arbejdsmarkedets parter .
Kommissionen har ogs fremsat forslaget over for Parlamentet , for at det kan komme med en udtalelse .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren , fru Jns , for hendes betnkning og for hendes store indsats for at opn generel konsensus p dette omrde .
Det er jeg personligt meget glad for .
Men nr det er sagt , vil jeg gerne understrege , at jeg ikke bifalder den generelle kritik i betnkningen af aftalen mellem arbejdsmarkedets parter af flgende grund : jeg vil ikke skjule for jer , at Kommissionen befinder sig i en vanskelig situation hvad angr en enkelt ndring , der pvirker det vsentlige indhold af aftalen .
For at respektere arbejdsmarkedets parters selvstndighed under behandlingen af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken , fremgik det klart af Kommissionens meddelelse af 14. december 1993 om gennemfrelsen af protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken , at Rdet ikke kunne ndre aftalen mellem arbejdsmarkedets parter .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringer i betingelserne for aftalen , herunder specielt betingelserne vedrrende objektive grunde og lejlighedsvis arbejde . I denne forbindelse kan ndring 3 i kompromisforslaget fra hr .
Pronk og hr . Van Velzen ikke accepteres , da den omfatter en definition af ovennvnte betingelser .
<P>
Kommissionen vil imidlertid overvge gennemfrelsen af direktivet , specielt for at sikre , at undtagelser vedrrende objektive foranstaltninger og lejlighedsvis arbejde udelukkende begrnses til disse begreber .
Kommissionen er ikke tilhnger af at medtage et sdant forslag , der stiller nye krav til medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter under ndring 1 og 2 .
Kommissionen vil imidlertid overvge gennemfrelsen af dette direktiv , og den vil derfor behandle de punkter , der henvises til i ndring 1 og 2 .
<P>
Hvad angr det mere generelle sprgsml om Parlamentets rolle under denne konkrete procedure , har forhandlingerne i bde Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og i Udvalget om Kvinders Rettigheder vist , at dette er noget af det , der bekymrer jer mest .
I den forbindelse overvejer Kommissionen i jeblikket muligheden for , at f Europa-Parlamentet til at spille en mere aktiv rolle i denne proces , samtidig med at vi bde respekterer traktatens betingelser og arbejdsmarkedets parters selvstndighed , hvilket vi er forpligtet til at gre .
Deltidsarbejde er kun et aspekt af det overordnede sprgsml vedrrende beskyttelse og fremme af andre former for fleksible beskftigelsesforhold .
Kommissionen har faktisk rdfrt sig med arbejdsmarkedets parter i langt bredere sammenhng , blandt andet om andre former for ikke-standardiserede arbejdskontrakter .
Denne aftale skal derfor ses som et vigtigt frste skridt i den rigtige retning .
<P>
Allerede i indledningen til rammeaftalen gav arbejdsmarkedets parter udtryk for , at de ville overveje behovet for lignende aftaler vedrrende andre former for fleksible beskftigelsesforhold .
I deres flles bidrag til beskftigelsestopmdet , som blev vedtaget torsdag den 13. november , erklrer arbejdsmarkedets parter , at de overvejer muligheden for nye forhandlinger .
Kommissionen hber derfor , at arbejdsmarkedets parter snart vil blive enige om at indlede relevante forhandlinger , og den ser gerne en hurtig meddelelse desangende .
<P>
Til sidst , da et par af bidragyderne har nvnt sprgsmlet om social tryghed , vil jeg gerne sige , at vedtagelsen af regler om social sikring til fremme af mere innovative former for tilrettelggelse af arbejdet er et af de emner , der behandles i Kommissionens grnbog om partnerskab - vejen til en ny tilrettelggelse af arbejdet .
Vi kan ikke p forhnd dmme om resultatet af de igangvrende forhandlinger ved at komme med forslag om foranstaltninger p nuvrende tidspunkt .
Sprgsmlet vil imidlertid med sikkerhed blive behandlet i den sociale handlingsplan for Kommissionen , som skal vedtages nste r .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Pronk">
Hr. formand , mon ikke kommissren har lst ndring 3 forkert ?
I ndring 3 beder vi ikke om at f det ordnet i dette direktiv .
Vi beder om generelt at f det ordnet .
Dette er den vsentligste forskel mellem ndringen og den oprindelige tekst i den beslutning , som blev vedtaget af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Tog kommissren hensyn til denne forskel i sit svar ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Flynn">
Svaret er ja .
Jeg sagde , at vi ville overveje den pgldende sag .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Tak , hr . Flynn .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Luftfartjers sikkerhed
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0335 / 97 ) af Gonzlez Trivio for Udvalget om Transport og Turisme om forslag til Rdets direktiv om indfrelse af sikkerhedskontrol af tredjelandes luftfartjer , der benytter Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 97 ) 0055 - C4-0140 / 97-97 / 0039 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=243 NAME="Gonzlez Trivio">
Hr. formand , som ordfrer for denne betnkning om sikkerheden for de tredjelandes luftfartjer , der benytter lufthavnene i Den Europiske Union , fler jeg en stor tilfredshed med udviklingen i arbejdet i Udvalget om Transport og Turisme , som har gjort det muligt at n frem til en enstemmig udtalelse om de forbedringer , der kan indfres i teksten til det direktiv , som Rdet har foreslet .
<P>
Den tragiske flyulykke , som fandt sted i Den Dominikanske Republik i februar 1996 , hvor nsten 200 personer mistede livet , henledte opmrksomheden p behovet for at forbedre kontrollen med tredjelandes luftfartjer , som benytter vores lufthavne .
Direktivteksten , som ser ud til at have enstemmig opbakning fra medlemslandene , betyder et vigtigt skridt fremad i forbedringen af sikkerheden ved hjlp af kontrol med luftfartjerne og pbud om startforbud for disse , nr der er berettiget tvivl om den sikkerhed , de udviser .
<P>
Af de fjorten ndringsforslag , som er vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme , er der tre , som fortjener srlig opmrksomhed .
<P>
For det frste vil jeg gerne fremhve ndringsforslaget til artikel 3 , som gr det muligt at udvide dette direktivs anvendelsesramme til de luftfartjer , der , selvom de opererer sammen med et selskab i Den Europiske Union , i alle praktiske henseender er luftfartjer fra tredjelande , som er blevet lejet - nogle gange endog med bestning - til at beflyve Unionens lufthavne .
Dette var tilfldet med den tragiske ulykke i Den Dominikanske Republik , som vi tidligere har henvist til .
<P>
For det andet vil jeg omtale det ndringsforslag , som er blevet vedtaget i Udvalget om Transport og Turisme , med det forml , at kontrollen kan gennemfres for strstedelen af de luftfartjer , som man har formodning om ikke udviser en tilstrkkelig sikkerhed , og ikke blot for blot 10 % , som der stod i artikel 5 i den oprindelige tekst .
<P>
Og for det tredje forekommer det mig vigtigt at nvne det ndringsforslag , som vil gre det muligt at offentliggre navnene p de selskaber , hvis luftfartjer er blevet sanktioneret med flyveforbud for deres fly af sikkerhedsmssige rsager .
Vi tror , at offentliggrelse er et ndvendigt middel til at kunne presse de selskaber , som opererer med luftfartjer , som ikke er tilstrkkeligt vedligeholdt .
<P>
Endelig vil jeg gerne belyse formlet med et ndringsforslag , som jeg forelgger til afstemning p plenarmdet , hvis eneste ml er at forklare , at formlet med dette direktiv er , at nr man taler om sikkerheden for personer p landjorden , s tnker vi ikke udelukkende p personalet i lufthavnene , men ogs , udover p dette personale , srligt p de mennesker , der bor tt ved lufthavnene .
<P>
Der vil i de kommende mneder blive lejlighed til at forbedre teksten i dette direktiv endnu mere , men det vigtigste er nu i sr at f fastsat en frist for , hvornr det trder i kraft , og sikre de ndvendige tekniske , konomiske og administrative ressourcer s det kan blive ivrksat p en stringent og effektiv mde .
<P>
Eksistensen af dette direktiv skal desuden vre et skridt frem mod skabelsen af det indre marked , eftersom det vil gre det umuligt , at der fortsat vil vre situationer som i dag , hvor et luftfartsselskab , som af sikkerhedsrsager fr sin flyvetilladelse inddraget i t medlemsland , kan blive ved med at operere i et naboland uden at afhjlpe de mangler , som udlste sanktionen til at starte med .

<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke min personlige mening om , at anvendelsen af sanktionsmidler mod de selskaber , hvis luftfartjer udviser mangler , sandsynligvis vil blive mere effektiv , hvis man overdrager nvnte kompetence til Europa-Kommissionen i stedet for til medlemsstaterne p individuel vis .
<P>
Hvis vi skal have et direktiv for alle lufthavnene i Den Europiske Union og dt p et s flsomt omrde som sikkerheden , s ville det vre nskeligt med et korps af teknikkere , som anvender nvnte normer p en ensartet og streng mde .
<P>
Og jeg vil gerne slutte , hr. formand , med at vise min taknemmelighed til kommissr Kinnock og hele hans tekniske hold i Europa-Kommissionen , som endnu engang , arm i arm med dette Parlament , har gjort det muligt at ndre Rdets oprindelige tekst , og jeg mener , at vi alle - ogs kollegerne i Udvalget om Transport og Turisme , er net frem til et godt direktiv , som vil forbedre luftfartjernes sikkerhed vsentligt .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , der var ikke i Transportudvalget uenighed om indholdet i direktivet og i betnkningen om sikkerhedskontrol af fly fra tredjelande .
Det ligner en rent teknisk forvaltningssag , men af vedtagelsen af en sdan ordning afhnger skbner og menneskeliv .
I februar 1996 styrtede en Boeing 757 fra det tyrkiske selskab Birgen Air ned ud for Den Dominikanske Republik .
Alle 189 ombordvrende , nsten alle turister p vej tilbage til Tyskland , omkom ved denne ulykke .
Det drejede sig om et fly fremstillet af en tredjelandsproducent , en startlufthavn i et tredjeland , et tredjelandsluftfartsselskab og en tredjelandspilot .
Tilsvarende kompliceret formede sig de efterflgende undersgelser .
<P>
Hos os i Forbundsrepublikken udbrd der en heftig diskussion i offentligheden om sikkerhedsstandarder , landings- og startforbud , sorte lister osv .
Efterforskningen af rsagen til ulykken og eventuelle skyldige lignede et spil sorteper . Ansvaret blev skubbet frem og tilbage fra rejsearrangren til luftfartsselskabet , fra dette til lufthavnsmekanikerne , derfra videre til producentfirmaet og helt op i den tyske regering .
I sidste ende viste det sig , at p grund af den hrde konkurrence og liberaliseringen af lufttrafikken havde der vret forsmmelser hos alle implicerede , og de praktisk taget frivillige kontroller verden over havde ikke vret tilstrkkelige .
<P>
Nr et tredjelandsfly i Europa i dag p grund af konstaterede mangler har landingsforbud i et EU-land A , s skifter det let og bekvemt til EU-landet B . Alene dette faktum , mener jeg , gr det ndvendigt , at vi udsteder en flles forskrift for at garantere passagerernes og personalets sikkerhed .
<P>
Med dette direktiv kan s alle informationer om de rampchecks , der er foretaget , samles et centralt sted .
Her fastlgges kontrolbetingelserne , og Kommissionen kan udstede flyveforbud for bestemte fly og ogs forbyde bestemte luftfartsselskaber at starte og lande i alle EU-lufthavne .
Vi i Parlamentet krver , at alle fly kontrolleres , for hvilke der foreligger en rapport eller en mistanke om mangler , og ikke kun de 10 % .
Og vi krver , at der hvert kvartal offentliggres en liste over flyveforbud .
<P>
Dette direktiv vil bestemt bidrage til strre sikkerhed inden for luftfarten .
Der mangler ganske vist stadig bindende forskrifter om kabinepersonalets arbejdstid for at begrnse menneskelige fejl p grund af trthed og om en ensartet kvalitet i uddannelsen af servicepersonalet for ogs konsekvent at udelukke tekniske mangler .
Det er alts stadig nok at arbejde med for Kommissionen , Rdet og os i Parlamentet for at f gennemfrt disse livsndvendige bestemmelser .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ikke mindst siden et tyrkisk fly styrtede ned ud for Den Dominikanske Republik i februar 1996 , hvilket vi allerede har hrt s meget om fra kollega Schmidbauer , har vi i Europa-Parlamentet beskftiget os med sikkerheden i fly .
Vores anliggende er her isr sikkerheden i fly fra tredjelande .
Hvad angr fly , der kommer fra EU , har vi jo kompetence til at faststte regler , selvom der her , hvis jeg m tale ud fra egen erfaring , absolut stadig er bde det ene og det andet , der kunne forbedres .
<P>
Som ved havnestatsdirektivet for stransport er det ogs p omrdet fly fra tredjelande ndvendigt , at det lykkes os at fastlgge de standarder , der skal glde som forudstning for en landingstilladelse i en europisk lufthavn .
Derfor sttter vi fra Det Europiske Folkepartis Gruppe ordfrerens forslag , som p mange punkter er en stor forbedring .
<P>
Et punkt har vi dog problemer med i PPE-gruppen .
Kan det virkelig vre rimeligt , at ogs udtalelser fra ikke-statslige organisationer skal tages med p rd ?
Flypassagerer , beboere tt p lufthavnen , piloter , vedligeholdelsesorganisationer , rapporter om srlige hndelser , ja , men ikke-statslige organisationer , hvad det s end er , det vil vi i PPE-gruppen ikke vre med til !
Det vil jeg gerne sige helt klart .
<P>
Rampchecks er ganske sikkert den rigtige vej til strre sikkerhed .
Udveksling af information og samarbejde er et andet vigtigt punkt .
Derudover skal der naturligvis ogs vre sanktionsmuligheder , ellers nytter vores overvejelser ikke meget .
Betnkningen indeholder da ogs fremragende forslag .
Isr offentliggrelsen er en ganske vigtig mekanisme til her at srge for strre gennemskuelighed p dette omrde .
<P>
Jeg beder Kommissionen modtage Parlamentets forslag serist og ikke blot feje dem af bordet efter mottoet " vi er her i samarbejdsproceduren  .
Af hensyn til flypassagerernes sikkerhed i hele Europa og ogs andre steder vil det naturligvis vre af stor betydning .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dette vrdifulde forslag og ordfreren med hans fremragende betnkning .
Med rette ppeger ordfreren i sine bemrkninger , at mindre vigtige lufthavne hurtigere vil vre tilbjelige til , under kommercielt pres , at lukke et je for fly , der ikke er helt i orden .
<P>
Inertien fra de regionale myndigheder i forhold til de jvnlige risici , der ikke blot i overfrt betydning , men ogs bogstaveligt hnger over hovedet p beboerne omkring Oostendes lufthavn er for mig uacceptable .
Jeg stoler derfor fuldt og helt p dette lovgivningsinitiativ for at f ndret myndighedernes og lufthavnens holdning .
Det er ikke kun passagerer , der kan blive ofre for et fly , der ikke er helt i orden , men ogs de omkringboende .
Nr det drejer sig om fragtfly med en lille bestning , er det frst og fremmest borgerne p jorden der er srbare .
<P>
Jeg har p vegne af Transportudvalget indgivet to ndringsforslag for eksplicit at f de omkringboende anbragt i risikokategorierne .
Samtidigt finder jeg ogs , at det ikke kun er passagererne , der skal kunne klage , hvis de konstaterer uregelmssigheder .
Jeg hber derfor ogs p en hurtig godkendelse af dette direktiv .
<SPEAKER ID=247 NAME="Sindal">
Hr. formand , hr. kommissr , man taler s meget om , hvad Unionen skal tage sig af . Her har vi virkelig et omrde , som Unionen i hj grad br beskftige sig med .
Det er p sin plads at diskutere sikkerheden ombord p fly , der kommer til Unionen fra tredjelande . Det er i virkeligheden s grnseoverskridende , som det kan vre .
Vi har fly , der opererer p vegne af selskaber , der er underlagt den flles lovgivning , men som faktisk ejes af selskaber uden for Unionen . Vi har fly , der opereres af tredjelandes selskaber , men beflyver det europiske luftrum .
Det er et meget , meget vigtigt sprgsml , og jeg er glad for den store politiske enighed , der rder . Lufttrafikken tager til , dels p grund af faldende priser , men ogs p grund af stigende behov .
Den stigende konkurrence har gjort , at operatrerne har brug for flere fly , der bygges en del nye , men der er ogs mange , som  tages ud af mlposen  . De fly , der erstattes , sendes ikke altid p pension , men overgr engang imellem til selskaber i ny maling .
Hvert r er vi vidne til et antal ulykker .
Det er ndvendigt , at ogs vi i Europa-Parlamentet medvirker til at stte en stopper for fly , der ikke lever op til de ndvendige sikkerhedskrav , og det skal selvflgelig ske i samarbejde med Kommissionen og Rdet . Man skal kunne vre tryg , nr man tager ud at rejse .
Det skal ikke vre sdan , at man bver , fr man gr ombord i en bus eller et fly , eller et skib for den sags skyld . Men vi oplever desvrre , at flysikkerheden , specielt p fly fra tredjelande , ikke lever op til de krav , vi stiller .
Derfor er det ndvendigt , at vi arbejder videre med dette direktiv . Man kan selvflgelig have forskellige forslag og isolerede tiltag i medlemsstaterne , men det ville ikke vre effektivt .
Det er derfor ndvendigt med en samordnet indsats og udveksling af oplysninger , der muliggr en hurtig indkredsning af fly og flyselskaber , der ikke lever op til sikkerhedskravene . Med dette forslag til direktiv har vi taget et stort skridt i EU til fordel for befolkningens sikkerhed p rejser .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , ulykken ud for Den Dominikanske Republik i februar 1996 er et tydeligt eksempel p problemet .
Det drejede sig om et tyrkisk fly chartret af en tysk rejsearrangr , og alle 176 passagerer omkom .
I dette tilflde kunne det se ud til , at en mindre teknisk fejl p grund af et utilstrkkeligt rampcheck inden starten og en efterflgende pilotfejl udviklede sig til en ren katastrofe .
<P>
Jeg vil rose Kommissionen for direktivforslaget og ordfreren for hans udmrkede arbejde med betnkningen .
Dette er den frste i en rkke foranstaltninger foreslet af gruppen p hjt niveau , der har fet til opgave at fastlgge en fllesskabsstrategi til forbedring af flyvesikkerheden , hvilket udgjorde grundlaget for en tidligere betnkning i mit navn .
I en udtalelse i den forbindelse , nskede Europa-Parlamentet at indfre en sikkerhedskontrol af tredjelandes luftfartjer , der benytter Fllesskabets lufthavne , i lighed med havnestatskontrollen inden for stransportomrdet .
Det vil sige , at ICAO ' s sikkerhedsnormer br finde anvendelse i forbindelse med alle luftfartjer fra tredjelande , og at der br udarbejdes  en sort liste  over de flyselskaber fra tredjelande , der ikke opfylder EU ' s sikkerhedsnormer .
<P>
ICAO-normerne br gres gldende for flyselskaber fra tredjelande , der flyver med passager fra Den Europiske Union , eller som benytter lufthavne i EU .
Jeg hilser det velkomment , at JAA for frste gang skal centralisere alle oplysninger vedrrende rampcheck , beskrive retningslinjerne for , hvornr rampcheck skal udfres og ivrkstte srlige EU-foranstaltninger for handlinger , der skal sikre , at disse normer finder anvendelse .
Dette er nogle meget velkomne frste trin , og jeg hber , at de vil fre til endnu strre sikkerhed i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=249 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for en udmrket betnkning om vores forslag til forbedring af luftfartssikkerheden gennem indfrelse af sikkerhedskontrol af tredjelandes luftfartjer , der mistnkes for ikke at overholde internationalt vedtagne sikkerhedsnormer .
Jeg er naturligvis glad for , at ordfreren og de andre medlemmer , der har talt i aften , sttter os i dette meget vigtige sprgsml , ligesom jeg er glad for , at mange af de 15 ndringsforslag er nyttige tilfjelser eller forslag , der supplerer Kommissionens forslag .
<P>
Som hr . Gonzalez Trivio og andre tidligere har sagt , vil parlamentsmedlemmerne kunne huske , at bde Europa-Parlamentet og Rdet efter den tragiske ulykke ved Puerto Plata i februar i fjor , hvor 176 borgere fra Den Europiske Union blev drbt , bad Kommissionen om at undersge muligheden for at ivrkstte foranstaltninger til forbedring af sikkerheden .
Derfor offentliggjorde Kommissionen i juni i fjor en meddelelse om en fllesskabsstrategi til forbedring af luftfartssikkerheden , som indeholdt et handlingsprogram .
Det frste element i dette program , der skal prsenteres som et formelt forslag , er det forslag , Parlamentet behandler i aften .
Det blev udstedt i februar i r .
<P>
Kommissionen er glad for at acceptere alle udvalgets ndringsforslag uden ndringer , bortset fra to samt med tilfjelse af ndringsforslag 15 , der dkker omtrent samme sprgsml som ndringsforslag 2 .
Hvad angr ndringsforslag 14 , iflge hvilken Kommissionen skal udarbejde en rapport om direktivets gennemfrelse senest to r efter dets ikrafttrdelse , vil jeg sige , at hvis forslaget vedtages i overensstemmelse med ordfrerens intentioner , s tror jeg ikke , at der er brug for yderligere forslag i den nrmeste fremtid .
Jeg er imidlertid villig til at acceptere , at omstndighederne kan ndre sig , og at det derfor kan vre p sin plads med et nyt forslag .
Kommissionen vil derfor inkorporere essensen af ndringsforslag 14 i et ndret forslag .
<P>
Endelig er der et enkelt ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan sttte .
ndringsforslag 13 vil i sin nuvrende udformning krve en sletning af artikel 12 , iflge hvilken medlemsstaterne skal faststte sanktioner for overtrdelse af de nationale bestemmelser til gennemfrelse af direktivet .
Vi finder , at artikel 12 er et ndvendigt instrument for at garantere gennemfrelsen af Fllesskabets retlige instrumenter i medlemsstaterne , og vi nsker derfor at bevare den i teksten .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet efter yderligere overvejelser og i betragtning af , at der er meget strk opbakning til vores forslag , vil dele vores opfattelse af , at artikel 12 er en ndvendig bestemmelse for direktivets gennemfrelse .
<P>
Det glder mig at se en sdan positiv flles indsats i forsget p at forbedre flyvesikkerheden .
Det flles synspunkt er helt i overensstemmelse med Parlamentets indsats gennem mange r .
Jeg ser frem til vedtagelsen af dette forslag , der vil forbedre sikkerheden for europiske borgere og mange andre flypassagerer samt give ekstra beskyttelse af beboere i nrheden af lufthavne .
Jeg vil derfor endnu en gang rose hr . Gonzalez Trivio for hans indsats .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
konomisk og social samhrighed
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen om betnkning ( A4-0329 / 97 ) af Izquierdo Collado for Udvalget om Regionalpolitik om den frste trerlige rapport om den konomiske og sociale samhrighed ( KOM ( 96 ) 0542 - C4-0016 / 97 ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , fru kommissr , denne betnkning blev fremsendt af Kommissionen , fr noget andet dokument om Agenda 2000 var blevet kendt , end ikke i form af et udkast , af parlamentsmedlemmerne .
Mange af dets begreber og kriterier er imidlertid i dag helt almindelige , for tiden har villet , at betnkningen om samhrigheden praktisk taget er sammenfaldende med andre vigtige betnkninger , herunder den om Agenda 2000 .
<P>
Den betnkning om samhrighed , som Parlamentet forelgger , indleder sin proces med et krav om samhrighedsfilosofien .
Samhrigheden er ikke Rde Kors , samhrigheden er en retfrdighedsingrediens i Unionen , samhrigheden er den anden side af det indre marked , og samhrigheden er ikke uendelig eller vilkrlig sttte , men anstrengelser for at opn konkurrencedygtighed i de forskellige regioner i Den Europiske Union .
Kommissionens betnkning gjorde det benbart for os : at der var tale om uens fremskridt p samhrighedsomrdet .
Staterne havde nrmet sig p dette omrde . Men samhrigheden havde ikke p samme mde berrt regionerne .
<P>
Variablerne for beskftigelse , variablerne for forskning samt mange andre viste ogs , at de mlstninger om samhrighed , som Den Europiske Union har sat sig , var langt vk .
Vi giver i betnkningen tydeligt udtryk for , at Parlamentet er tilfreds med strukturpolitikken i Den Europiske Union .
Det er ikke alene tilfreds med politikken , men ogs med de ansvarlige politikere , og det glder mig , at kommissren i dag er her sammen med os .
Jeg har hrt hende sige det i Tyskland og i andre lande i Den Europiske Union med samme sprogbrug , og jeg m sige Dem , hr. formand , at Udvalget om Regionalpolitik har vret stolt over at arbejde sammen med hende , og at det , der mtte vre af positivt i betnkningen fra Parlamentet , uden tvivl skyldes den hjlp , de kriterier , den debat , som vi har haft med kommissren .
<P>
Vi er derfor enige om , at der skal ndres mange ting med strukturpolitikkerne .
Men vi siger tydeligt , og det br vre helt klart for dette Parlament og for institutionerne og den offentlige mening i Unionen , at vi er meget kritiske over for resten af politikkerne i Den Europiske Union med hensyn til samhrigheden .
Artikel 130 B i Traktaten krver , at de samarbejder og bidrager , s samhrigheden kan blive et faktum .
Vi m ikke over natten miste det , vi har opnet om dagen .
Man kan ikke med den ene hnd tage noget fra nogle regioner , som de har fet med den anden .
Det er derfor de samlede politikker i Unionen , som virkelig kan fre os frem til de mlstninger om samhrighed , som Parlamentet og Unionen i sin helhed har sat sig .
<P>
Vi mener sledes , at der br ske en vsentlig forbedring i afpasningen af samtlige de fllesskabspolitikker , som har samhrigheden som mlstning .
Vi nsker , at forskningen ikke bliver begrnset til de mest udviklede regioner , vi nsker , at de transeuropiske netvrk bliver fordelt p en logisk og sammenhngende mde , vi nsker , at konkurrencepolitikken ikke vender det dve re til og dag for dag fokuserer mere p den sammenhng , den ndvendigvis br have , vi nsker , at den flles landbrugspolitik fortstter fremad og bliver ved med at introducere samhrighed .
Og dette er budskabet .
<P>
Hr. formand , vi har haft en lang forhandling om , hvorvidt 1 , 27 % af nationalindkomsten i Unionen er eller ikke er tilstrkkeligt for samhrigheden , om hvorvidt en gentagelse af de mlstninger , som allerede blev opnet i Edinbourgh kunne give et negativt billede af Den Europiske Unionen i den forstand , at det ser ud som om , vi er krt fast . Og vi satser p realismen .
En realisme som siger : nu hvor vi er i Den Monetre Union , er det ikke tiden til at krve yderligere bidrag fra staterne , men , hr. formand , fr udvidelsen er det ndvendigt med nye finansielle perspektiver for at kunne tage konkret og serist fast p udvidelsesprocessen .
<P>
Jeg vil gerne takke alle kollegerne , hr. formand , for det store samarbejde , de har ydet til denne betnkning og til mig personligt , og til Dem for de sekunder , De har tildelt mig .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det glder mig , at vi i aften , selv p dette sene tidspunkt , kan diskutere samhrighedspolitik .
Kommissionens frste trerlige rapport om samhrighedspolitik og dennes effekt har vret en vsentlig del af overvejelserne om fremtidige prioriteter vedrrende samhrighedspolitik .
Rapporten kommer p et vigtigt tidspunkt i et vandskel samtidig med reformen af struktur- og regionalpolitikken og Agenda 2000-pakken ..
<P>
Vi kan starte med at gre status , gennemg resultaterne og kigge p fremgangen og , som vores ordfrer s effektiv har gjort det i sin omfattende analyse af samhrighed , opstille ml for fremtiden , som vi kan bruge som referencemanualer .
Men der kan ikke vre tvivl om vores engagement vedrrende samhrighed .
Samhrigheden er faktisk nvnt i alle traktater inklusive Amsterdam-traktaten .
Alle er enige om , at samhrighed nsten er et basalt behov .
Selvflgelig ligger beviset i at overfre disse forpligtelser til praktisk politik .
Ordfreren understreger - og jeg er enig med ham - at samhrighed er lige s vigtig som virkeliggrelsen af det indre marked og den konomiske og monetre union .
Nogle gange kan man godt f det indtryk , at konomisk og social samhrighed er ledsagepolitik .
Det er det ikke .
Det er en ngleprioritet for EU for at gre Den Europiske Union til mere end et indre marked , et frihandelsomrde eller et valutaomrde .
<P>
Samhrighedspolitik er uundvrlig for at skabe et borgernes Europa og give hndgribelig sttte til regioner og samfund samt for at give adgang til mulighederne for job og uddannelse p det indre marked .
De synlige projekter i min egen valgkreds , eksempelvis den computeruddannelsesgruppe , som jeg ssatte i gr , er den menneskelige og proaktive side af Den Europiske Unions politiske tiltag .
Sttte til kulminesamfund og undervisningsprojekter er vigtige komponenter for at skaffe konomisk og social samhrighed .
Det br medlemsstaterne have i tankerne under det ekstraordinre topmde for beskftigelse i denne uge .
Ganske ofte husker eller tnker de ikke p samhrighedspolitikkens rolle .
<P>
Vi ved , at der fortsat er uligheder , og mlet med samhrighed er at forsge at udjvne sdanne uligheder .
Jeg m sige , at mine kommentarer ikke er rettet mod kommissr Wulf-Mathies , for vi kender hendes engagement i samhrighedspolitikken , men mod hele kommissrkollegiet .
Vi har brug for flere beviser p andre politiske tiltag , der bidrager til eller arbejder med samhrighed .
Jeg vil gerne sprge kommissren , om hun mener , at det vil vre nyttigt for os at have en rlig samhrighedskontrol og forsge at bygge det ind i Kommissionens arbejdsprogram .
De vrige kommissrer br gennemg deres egne politikker og se , hvordan de sttter samhrighed .
<P>
Et af mine f kritikpunkter i forbindelse med denne glimrende betnkning er , at Kommissionen ikke har behandlet MU ' en p en srlig effektiv mde .
Fremtiden rykker hastigt nrmere , og der foreligger stadig ikke nogen klar analyse af MU ' ens indvirkning p regionerne .
Det er p hje tid , at vi kigger nrmere p disse sprgsml .
Endelig skal vi have midlerne til at opfylde vores ambitioner for samhrighedspolitikken , sdan som Jacques Santer sagde .
Regionalpolitikken og samhrighedspolitikken kan blive en succes , hvis alle samarbejder - medlemsstaterne , regionerne og de lokale myndigheder .
Hovedprioriteterne er : effektivitet , en rimelig fordeling , en konomisk overkommelig politik fordi mindre nogle gange kan vre mere samt en bredygtig samhrighedspolitik , der kan fre os ind i det nste rtusinde .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , den foreliggende betnkning af hr .
Izquierdo Collado er et ualmindeligt omfangsrigt dokument , som langt overskrider de forudsete rammer for en kritisk analyse af strukturfondenes resultater gennem tre r med hensyn til konomisk og social samhrighed og de deraf resulterende konklusioner .
<P>
Vi er p mange punkter enige med ordfreren , nr det drejer sig om krav om en strkere koncentration af midlerne , en bedre koordinering af fllesskabspolitikkerne , forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne , en bredygtig udvikling og skabelse af konkurrencedygtige arbejdspladser , for dette er i virkeligheden prioriteringerne i Unionens strukturpolitik .
Dog hrer detailreguleringer for landbrugsomrdet , for omrdet Unionens finansiering i hele den nste planlgningsperiode og den udvidelse , der skal finde sted i denne periode , ikke umiddelbart hjemme i Izgierdo-betnkningens forslag til beslutning .
<P>
Da disse ting nu en gang str der , trods til dels betydelig modstand i Udvalget , glder det nu om at diskutere det i plenarforsamlingen , hvor det stadigvk ville vre den bedste lsning at stryge disse artikler .
Ordfreren vikler sig her ind i selvmodsigelser .
P den ene side siges det ganske rigtigt , at det er ndvendigt at anvende de begrnsede instrumenter og midler med omtanke , mlrettet og frem for alt der , hvor det er ndvendigt for at formindske forskellene i konomisk udviklingsniveau .
Men samtidig respekteres med fastholdelse af velerhvervede rettigheder , Samhrighedsfond eller sprgsmlstegn ved overgrnsen for egne indtgter og eventuelle profylaktiske korrektioner opad i for ringe grad et samhrighedsprincip . Dette princip indebrer sttte til udviklingen i tilbagestende regioner , for at disse hurtigst muligt ikke lngere behver en sdan sttte .
Af grundtanken bag den europiske strukturpolitik fremgr det sledes klart , at den sttte , der str til rdighed , altid er en midlertidig sttte , hvormed der p mellemlangt eller langt sigt skal opns uafhngighed af sdanne gaver .
Overgangsordninger er her et godt instrument til at sl bro over den periode , hvor stttesituationen forlades .
<P>
konomisk og social samhrighed m ikke vre en ensrettet vej !
Given og tagen kan ikke overbelastes ensidigt , i s fald slr solidariteten let over i sin modstning .
Eller sagt p en anden mde : Det korrekte er , at finansielle aftaler altid tilvejebringes for en bestemt planlgningsperiode .
Derefter blandes kortene p ny svarende til den nye konomiske situation i landene i Den Europiske Union , bde for givere og for modtagere .
<P>
Med rette krver ordfreren kriterier for stttemlene , men det skal vre objektive ml , der kan opgres klart , som for eksempel meget rigtigt ved ml 1-omrder 75 % af bruttonationalproduktet inden for rammerne af NUTS II .
Der er imidlertid ikke enighed om betnkningen , selvom man under forarbejdet har fundet forskellige kompromiser .
Det vil afhnge af vedtagelsen af vigtige ndringsforslag , om den vil finde flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , strukturfondene har haft en positiv indflydelse og vret medvirkende til , at konomierne i de tilbagestende omrder i periferien af Unionen har kunnet udvikle sig til omtrent deres fulde potentiale , sledes at man har kunnet lukke klften til de velhavende omrder i centrum af Unionen .
<P>
Det glder specielt for Irland , hvor bevillingerne fra strukturfondene primrt er anvendt til bygning af nye og bedre veje , lufthavnsfaciliteter , industriel modernisering og faglig uddannelse af unge .
Resultaterne af denne koncentration af ressourcer er ved at at bre frugt , efterhnden som den irske konomi fr en stadig strre konomisk vkst , og der dukker nye beskftigelsesmuligheder op overalt i landet .
Der er imidlertid lang vej endnu , inden man nr mlet om at hve levestandarden i Irland op p niveau med levestandarden i de mere velhavende lande i centrum af Unionen .
Der er fortsat strukturelle problemer i konomien , som skal fjernes , hvis konomien skal n sit fulde potentiale og fastholde et BNI-niveau , der ligger p samme hjde som i de mere velhavende omrder af Unionen .
<P>
Strukturfondene har spillet en central rolle ved at fremme de seneste rs fremskridt .
Jeg tror , at Irlands brug af disse midler kan tjene som model for andre omrder og lande i Unionen .
<P>
Det er yderst vigtigt at fortstte det igangvrende kapitalinvesteringsprogram , ikke blot for at afslutte de mange vigtige projekter , som allerede krer , men ogs for at bevare den drivkraft , der har resulteret i en vedvarende strk konomisk vkst gennem de seneste r .
Disse hje vkstrater har fet mange kommentatorer til at antyde , at behovet for strukturfondenes investeringer i Irland er faldende .
Jeg er meget uenig i dette synspunkt .
Kriteriet til vurdering af , hvorvidt et land eller et omrde er berettiget til maksimal sttte fra strukturfondene , kan dkke over fortsatte , grundlggende problemer .
<P>
Bruger man f.eks. BNP-niveauer , ser det ud som om den konomiske udvikling i Irland har vret strre , end hvis man anvender BNI-niveauer .
Derfor vil vores udviklingsniveau p papiret ogs vre overdrevet hjt sammenlignet med de velhavende omrder i Unionen .
Det skyldes den udenlandske investering i vores konomi , hvilket fordrejer situationen til vores fordel .
<P>
Sprgsmlet br bringes p bane , nr der nste gang skal fordeles bevillinger fra strukturfondene til kvalificerede omrder .
Dernst br arbejdslshedsniveauet have en vigtig plads blandt kriterierne for tildeling af bevillinger under ml 1 .
<P>
Endelig har de irske myndigheder ligesom myndighederne i mange andre tilbagestende omrder i Unionen specielt vanskeligt ved at finde beskftigelsesmuligheder for de langtidsledige , der ofte mangler de mest grundlggende frdigheder , som de potentielle arbejdsgivere har brug for .
Der br ogs tages hjde for dette problem , nr man diskuterer stttekriterier .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="ES" NAME="Vallv">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne lyknske hr . Izquierdo Collado med hans betnkning om den trerige betnkning om den konomiske og sociale samhrighed .
Det er tydeligt , at denne betnkning er blevet udarbejdet samtidig med , at der ogs har vret de frste informationer om Agenda 2000 .
Jeg tror , at ordfreren har gjort klogt i at behandle betnkningen p baggrund af alle de informationer , han var i besiddelse af p det pgldende tidspunkt , for de betnkninger , som udarbejdes i Parlamentet er nogle levende betnkninger , som er i overensstemmelse med virkeligheden , og vi br ikke begrnse os til nogle vandttte bse .
Der vil om ndvendigt vre tid til at ndre de udtalelser , som hr . Izquierdo Collado har fremfrt i dag i den betnkning , han har forelagt .
<P>
Den konomiske og sociale samhrighed er et princip for Den Europiske Union , og jeg vil gerne erindre om , at det ikke i Rom-traktaten var et af de temaer , som var inkluderet , men n person , nemlig minister Spaak , foruds behovet for , at der i fremtiden var nogle instrumenter til sttte for den konomiske og sociale samhrighed i forskellige regioner og i forskellige europiske omrder .
Og i den forstand tror jeg , at Den Europiske Union er kommet fremad p dette omrde med instrumenterne , strukturfondene og Samhrighedsfonden , og p nogle omrder selv den flles landbrugspolitik , for at styrke denne konomiske og sociale samhrighed .
Og det er benbart - og det er allerede blevet sagt af mere end en taler - at denne styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed , den sttte der ydes , ikke kan vre ubegrnset , og at sttten heller ikke kan vre uden tidsbegrnsning ; den skal derimod kontrolleres , og det bliver den .
Jeg vover at sige , at det bliver den , fordi mlestokken for sttten lige prcis er en vurdering af nationalindkomsten i de regioner , som modtager sttte fra strukturfondene .
Denne sttte er naturligvis , selvom den nok er tidsbegrnset , s br jeg ogs sige , langvarig , for man kan ikke udvikle en region , forbedre dens situation i lbet at kort tid .
Denne sttte br derfor betragtes som langsigtet sttte .
<P>
I denne henseende er jeg enig med ordfreren , nr han anmoder om , at der br vre mere koordinering i anvendelsen af disse politikker , mere anvendelse af - synes jeg - nrhedsprincippet , og man skal lade de regionale og lokale organer spille den rolle , der tilkommer dem , og give dem et strre ansvar ved deres deltagelse i ledelsen af disse fonde .
Jeg mener ikke , at vores lovgivning p dette omrde er velegnet til at kunne anvende dette princip om ansvarlighed for de regionale organer , s de kan lede samhrighedsfondene og strukturfondene .
<P>
I denne forstand mener jeg sledes , at det er en god betnkning , og at politikken med strukturfondene br fortsttes .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , udvalgets betnkning om udviklingen i Den Europiske Unions konomiske og sociale samhrighed efterlader ingen hverken tilfreds eller rolig .
<P>
En meget begrnset tilnrmelse af nogle medlemsstaters PNB til EU ' s gennemsnit kan ikke skjule , at en sdan udvikling i sig selv er klart utilstrkkelig og som sdan ikke forenelig eller i overensstemmelse med de grundlggende ml , som EU-traktaten opstiller p dette omrde .
<P>
Man konstaterer p den anden side en klar forvrring af forskellene mellem de rigeste og fattigste regioner , og man bekrfter utvetydigt den virkelige og indlysende utilstrkkelighed i mange tiltag , der har samhrighed som forml , srlig den flles landbrugspolitik , hvis strukturelle og regionale uligevgt gr , at det der de rigeste landbrugere , der modtager mere end 80 % af stttemidlerne , og som gr , for eksempel , at et samhrighedsland som Portugal bliver nettobidrager til denne flles politik .
<P>
Disse indlysende begrnsninger og utilstrkkeligheder var imidlertid helt forudsigelige . For det frste , fordi de budgetmidler , der var afsat for perioden 1994-1999 , var og er utilstrkkelige , hvorved bekrftes nytten af det loft , som Jacques Delors foreslog i Edinburgh for EU ' s budget for 1999 , eller den uomgngelige ndvendighed af andre og meget hjere tal , som foreslet i forskellige konomiske undersgelser , der pviste ndvendigheden heraf for at sikre en rytme i den reale konvergens , der gr det muligt at n frem til en gte intern samhrighed .
<P>
Endvidere , fordi den nationale finansielle absorptionsevne har vret og stadig er begrnset , da midlerne som udgangspunkt er f , ikke pga. mangel p projekter eller p behov , men pga. restriktive budgetkrav , der sger at opfylde mlene med den flles mnt , hvilke sledes kommer fuldstndigt p tvrs af samhrighedsmlene .
<P>
P trsklen til at skulle trffe beslutninger om den fremtidige finansielle ramme for en union med flere medlemmer og med strre og nye behov for struktur- og anden sttte bliver relevansen stadig mere indlysende - i modstning til , hvad hr . Berend lige har sagt , i en sammenhng , hvor man kender forslagene i Agenda 2000 , og hvor vi og ordfreren fortrkker ikke at stikke hovedet i busken som en struds - bliver relevansen stadig mere indlysende , som sagt , af nogle aspekter , som drages frem i Izquierdo Collados betnkning .
Lige fra opretholdelsen af samhrighedsfonden for de lande , der med et BNP under 90 % af EU ' s gennemsnit nyder godt heraf , til behovet for at sikre en fortsttelse af sttteniveauet til de nuvrende medlemsstater ; lige fra forpligtelsen til at afpasse alle politikker efter den virkelige samhrigheds principper og praksis til det uomgngeligt ndvendige i at mde de nye problemer , som en udvidelse vil medfre , med en styrket finansiel kapacitet .
<P>
En konsensus omkring disse centrale aspekter frer os uundgeligt til behovet for at genoverveje det niveau , som Kommissionen foreslr for de fremtidige finansielle overslag ( 1 , 27 % af EU ' s BNP , d.v.s. det samme og bevisligt utilstrkkelige loft , der skal ns i 1999 ) , og krve en ndring af de foreslede tal eller , i det mindste , en passende revision , inden gennemfrelsen af den kommende udvidelse .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , det europiske indre marked har som helhed skabt bemrkelsesvrdige konomiske fordele , men klften mellem fattige og rige regioner er indtil i dag ikke blevet overvundet .
Arbejdslsheden i de ti fattigste regioner er nsten syv gange s hj som i de ti rigeste regioner .
Det indre markeds koncentrationsvirkning giver ganske vist de tt befolkede industriomrder strre velstand , men p bekostning af drligere stillede regioner .
Hidtil har denne uligevgt trods rigelige strukturmidler ikke kunnet overvindes .
Skal det fortstte sdan ?
<P>
Efter at der i frste omgang var en tendens til at ville afskaffe den konomiske og sociale samhrighed som selvstndig solidaritetspolitik i Den Europiske Union , bliver samhrighedsbetnkningen til en vigtig bekendelse til en bevarelse af den europiske samfundsmodel .
Der er jo finansministre i enkelte medlemsstater , der hjemsges af nettobetalerfantasier med fiktive strrelser .
I den sidste tid sker det stadig oftere , at den tyske finansminister har glemt , at det ved strukturpolitikken ikke drejer sig om en simpel overfrsel af finansielle ressourcer mellem medlemsstaterne , men om at anvende det konomiske potentiale i EU bedst muligt til gavn for Fllesskabet .
<P>
Er det s virkelig sdan , at Kommissionen vil gennemfre det , den bebuder i sin samhrighedsrapport , og at den i hjere grad vil anvende strukturpolitikken til at opn en harmonisk udvikling i Fllesskabet ?
Her savner jeg den indholdsmssige forankring af den bredygtige udvikling i Agenda 2000 .
Bredygtighed betyder tilvejebringelse af ligevgt mellem kologi , konomi og social sikkerhed , og ikke kun i de ttbefolkede industriomrder , men ogs i de drligere stillede regioner .
Dette er og vil i den nrmeste fremtid ogs vre landdistrikterne .
Men en effektiv samhrighedspolitik er kun mulig i samarbejde med menneskene i lokalsamfundet .
De har ret til en udvikling , der er tilpasset til deres behov , og skal ikke ptvinges centralistiske projekter ovenfra , som de transeuropiske net stadigvk er et eksempel p .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , fru kommissr , for det frste vil jeg gerne , ligesom mine vrige kolleger har gjort det , lyknske hr . Izquierdo med udarbejdelsen af denne komplicerede , vanskelige , vigtige og interessante betnkning .
En betnkning , som vi desuden har debateret p forskellige og lange mder i Udvalget om Regionalpolitik , og hvori der foretages en evaluering af de sidste rs resultater inden for Fllesskabets samhrighedspolitik som et grundlggende element i opbygningen af Den Europiske Union og dens fremtid .
Det er ndvendigt , at vi ved forhandlingen og afstemningen om denne betnkning overvejer og tager hensyn til nogle punkter , som er af vital betydning , ikke kun i den nre fortid men ogs i den umiddelbare fremtid , og p baggrund af udvidelsen .
For samhrighedspolitikkernes vedkommende skal det fremhves som et positivt resultatat , at de forskelle , der findes mellem samhrighedsstaterne og resten , faktisk er blevet reduceret .
Men beklageligvis er der stadig regionale indkomstforskelle , og forskellene er vokset , nr det drejer sig om arbejdslshedstallene .
<P>
Dette faktum afslrer en mangel p koordinering mellem de forskellige fllesskabspolitikker og understreger behovet for en helhedslsning , som sikrer , at der er sammenhng med mlstningen for den konomiske og sociale samhrighed .
Et andet bekymrende forhold , hr. formand , som er opstet under forhandlingen af denne betnkning , er , at man har nsket at trkke Samhrighedsfonden tilbage fra de lande , som skal deltage i den frste fase i Den konomiske og Monetre Union .
Denne id , der i sig selv er usolidarisk , gr imod Traktatens nd og bogstav , hvor Samhrighedsfonden og den mde , den skal anvendes p , er tydeligt angivet .
Behovet for miljprojekter og projekter om transportinfrastrukturer er vitale for disse stater , de er langvarige , og der er brug for utrolig mange konomiske midler for at kunne finansiere dem .
Adgangen til Den konomiske og Monetre Union er imidlertid helt konjunkturbestemt og p ingen mde i modstrid med eller uforenelig med ovennvnte .
Europa-Kommissionen har gjort dette klart i Agenda 2000 , og det har den blandt andet gjort , fordi dens juridiske tjeneste har udsendt et responsum , som fundamenterer anvendelsen af Samhrighedsfonden helt uafhngigt af , om konvergenskriterierne er opfyldt eller ej , og af , om man skal deltage i den flles valuta eller ej .
<P>
Som det ogs fremgr af hr . Izquierdos betnkning , s er den indsats , et land har gjort for at komme med i tredje fase i Den konomiske og Monetre Union , ikke noget vrd , hvis man straks derefter straffer det med , at Samhrigsfonden bliver trukket tilbage fra det , for den har vret og vil fortsat vre af vital betydning igennem hele denne proces .
Vi mener derfor , fru kommissr , at det ville vre godt , om De til denne forsamling ville videregive indholdet af det responsum , der er afsagt af Deres juridiske tjeneste i denne sag , s det bliver kendt af og kan overvejes af parlamentsmedlemmerne .
<P>
Det tilkommer os i Europa-Parlamentet at styrke betydningen af , hvorfor samhrigheden blev inkorporeret i Traktaten , det vil sige , identificeringen af et solidarisk Europa , et retfrdigt Europa og et socialt kompromis .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Europiske Union er mere end et flles indre marked .
Den er mere end en flles valuta , som vi snart vil have , den er i sin konstitution , sin opbygning et fllesskab bret af samhrighed .
For dem , der ikke dagligt beskftiger sig med dette , m man vel forklare begrebet samhrighed endnu en gang .
Samhrighed er et kendemrke , der betyder , at. vi er opmrksomme p hinanden og forsger sammen med hinanden at bringe denne Europiske Union videre , de strkeste sammen med de svageste , og de svageste sammen med de strkeste .
<P>
Her har vi et stort instrument p europisk plan , nemlig strukturfondene .
Dem vil jeg lige straks sige noget om .
Men til samhrigheden , til samhrighedspolitikken hrer ogs de enkelte politikker .
Det har vores ven Izquierdo og ogs samhrighedsrapporten p prisvrdig mde gjort opmrksom p og ogs skabt interesse om .
De enkelte politikker m ikke modarbejde eller spnde ben for hinanden .
Det grundlggende er , at der i nationalstaterne ikke m fres en politik , der blokerer det , vi tilstrber p europisk plan , for s er alle de politikker , vi gennemfrer her , fuldkommen meningslse .
<P>
Men dette betyder ogs , at vi skal afstemme vores politikker indbyrdes .
Det kan ikke ske p den mde , at vi underkaster alting et absolut diktat og ikke mere ser p , hvilke enkelte ml der tilstrbes , for eksempel p forskningsomrdet , hvor kvalitet er det vigtigste , og hvor dette ogs skal respekteres .
<P>
Jeg er i modstning til det , som vores kollega hr . Berend sagde , egentlig hr .
Izquierdo taknemmelig for , at han har behandlet et bredt spektrum , der imponerer .
Dette har ogs med strukturfondene at gre . I diskussionen mtte vi tage hensyn til , at der ikke p nuvrende tidspunkt er fastlagt noget .
Diskussionen om strukturfondene finder sted til nste r .
At der skal findes pejlemrker for denne diskussion , er uden tvivl rigtigt , og at man vil drage visse lrer af samhrighedsrapporten , er uden tvivl ogs rigtigt .
<P>
Vi havde i Udvalget og ogs i diskussionerne derefter problemer med at fastlgge Samhrighedsfonden for de nste r .
Jeg siger dette som min sidste bemrkning .
Vi ville ikke tillade fastlggelser , hvad de nste strukturfonddebatter angr .
Vi ville ikke indfre en fond , der som slutresultat p et eller andet tidspunkt kun ville kunne fre til en finansiel udligning .
Derfor har vi gjort det klart , at det kompromis , som nu er fundet , i sin formulering af os betragtes som bindende og ogs kan accepteres .
Det takker jeg min kollega Izquierdo for , som her har investeret uhyre meget arbejde .
Han har virkelig indlagt sig stor fortjeneste i forbindelse med emnet samhrighed , og jeg vil lyknske ham med hans betnkning .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , mine damer og herrer , samhrighed og konkurrenceevne er begreber , der supplerer hinanden .
Samhrigheden kan styrke konkurrenceevnen , som p sin side kan bidrage til at fremme den flles udvikling , vkst og beskftigelse .
<P>
Resultaterne gennem den periode , der behandles i betnkningen om samhrigheden , kunne vre mere tilfredsstillende .
Der er sket fremskridt med hensyn til konvergens mellem medlemsstaterne , men i mange regioner er , navnlig i ml 1-regioner , afstanden vokset til de vrige med hensyn til den gennemsnitlige fllesskabsindkomst , og situationen er srlig forvrret hvad angr arbejdslsheden , isr blandt unge , kvinder og langtidsledige .
I denne sammenhng mener jeg , at Kommissionen br lade gennemfre indgende undersgelser for at finde frem til en mere prcis metode til at mle strukturfondsaktionernes effektivitet , s vi kan vide , hvilke resultater vi egentlig har med at gre og dermed kan lave bedre beregninger for fremtiden .
<P>
Nr vi for os selv overvejer situationen , m vi ndvendigvis tnke p , hvad der vil ske fra 1999 og rene derefter med de nye strukturfondsforordninger , og vi br efter min mening :
<P>
for det frste flge de tre principper om forenkling , gennemskuelighed og effektivitet , -for det andet begrnse antallet af programmer og fllesskabsinitiativer , -for det tredje lade de seks nuvrende ml for strukturfondene smelte sammen i tre nye ml , -for det fjerde anvende mere effektive kontrolinstrumenter til vurdering af programmer og deres rette udfrelse , -for det femte harmonisere strukturfondenes mekanismer og arbejdsmder , og-for det sjette sikre en strre deltagelse fra den private sektors side i strukturfondenes aktioner og en bedre information til offentligheden om deltagelse i programmet.Hvad det konomiske aspekt angr , hr. formand , vil jeg gerne sige , at udvidelsen p den ene side er ndvendig , men p den anden side skaber problemer for finansieringen af programmerne .
Kommissionen mener , at 1 , 27 % af BNP er tilstrkkeligt ud fra et skn baseret p konkrete vkstmnstre . Men ingen ved , om disse skn holder , og derfor br der fr udvidelsen skabes mulighed for en revision af Den Europiske Unions finansielle overslag .
<P>
Jeg vil afslutningsvis takke hr . Izquierdo Collado for hans betnkning .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , samhrigheden pvirkes strkt af nringslivets aktuelle globaliseringsudvikling , som EU effektivt br fungere som en modvgt til .
<P>
I den vsentlige interne politik har EU ' s aktiviteter dog ikke vret i overensstemmelse med nden i artikel 130 b .
F.eks. har EU ' s trafik- , konkurrence- samt videnskabs- og forskningspolitik nrmest haft en virkning , som mere har centraliseret nringslivet end fremmet samhrigheden .
Ligeledes kan der i energipolitikken findes alternativer , som i stedet for centraliseringen kunne forge samhrigheden .
Et eksempel herp er de nordlige regioners bioenergiressourcer og en mere effektiv udnyttelse deraf .
<P>
I jeblikket ser det ud til , at harmoniseringen af finanspolitikken og de monetre systemer er vigtigere end sikringen af livsvigtige levevilkr i de perifere omrder .
Dette kan bde ses i nedskringsbeslutninger i medlemslandenes budgetter og den fremtidige sparsomme fordeling af EU ' s budget .
EU br i navn af samhrighedspolitikken fre tilsyn med , at suppleringsprincippet realiseres i medlemslandene .
Som situationen er nu erstattes de tidligere nationale regionalpolitiske midler ofte af EU-midler .
<P>
Ogs landbrugets levedygtighed i hele EU-omrdet har stor betydning for samhrigheden i EU .
Det eksisterende stttesystem for landbruget tager ikke tilstrkkeligt hjde for produktionsproblemer , som skyldes klimaet eller andre naturforhold bde i de nordlige og sydlige periferiomrder .
Kulde og trke , tyndtbefolkede egne og lange afstande til de centrale markeder er faktorer , hvis ulemper der br kompenseres for .
Dette er et af samhrighedspolitikkens centrale sprgsml , som er alt for mangelfuldt behandlet i denne betnkning .
En funktionel og effektiv samhrighedspolitik forudstter , at EU sttter regionernes udvikling p deres egne vilkr , og at funktionsmden i hj grad bliver mere smidig end den nuvrende .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , samhrighedspolitikken vil i den nrmeste fremtid st over for to udfordringer : Den konomiske og Monetre Union og udvidelsen .
<P>
Svel det ene som det andet kan fre til , at de eksisterende forskelle mellem regionerne bliver strre , sdan som det ogs er blevet ppeget i de tidligere indlg .
Det faktum , at forskellene kan blive uddybet , er udtryk for , at der har vret tale om en relativ fiasko med hensyn til anvendelse af Samhrighedsfonden .
<P>
En erkendelse af denne fiasko burde vre udgangspunkt for enhver overvejelse om dens fremtid .
Blandt andet fordi den budgetsmssige stramhed , som er et resultat af Stabilitetspagten , kan bringe selv de allerede opnede mlstninger i fare .
De farer , som truer , viser , at det er ndvendigt at give Samhrighedsfonden en mere omfordelende rolle , end den har i dag .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne understrege , at vi sttter de foranstaltninger , der foresls i denne betnkning , om koordinering af fllesskabspolitikkerne , gennemskuelighed i ledelsen , skabelse af beskftigelse osv .
Men alle disse foranstaltninger bliver indholdslse , hvis ikke man sttter Samhrighedsfonden som et ml i sig selv , og ikke som et medie , der er underlagt andre politikker .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , den korte tid tvinger os til at vlge og at udelade elementer om sammenhng og evaluering af Kommissionens rapport .
Rapporten viser , hvor farlig den teori om lige muligheder , som er blevet fremfrt af nogle medlemsstater , er , nr man gennemfrer samhrighedspolitikken og viser , at de andre politikker kun bidrager relativt til at forflge mlet med samhrigheden .
<P>
Jeg vil begrnse mig til det vigtigste i den besked , som Parlamentet vil formidle gennem Colladobetnkningen , eftersom vi str over for en revision af fondene , en udvidelsesproces , en gennemfrelse af den monetre union og et ekstraordinrt mde i Rdet om beskftigelse .
Det er efter vores mening alle begivenheder , som br pvirkes af opflgningen af denne rapport og isr af de elementer , der tages op i Parlamentets betnkning , og det vil sige vanskelighederne med at modvirke de regionale skvheder , den kendsgerning , at Unionens andre politikker , men ogs mange nationale politikker , ikke bidrager til samhrigheden , og det faktum , at der er nogle huller i rapporten , for eksempel bliver konsekvenserne af udvidelsen ikke behandlet til bunds , hvilket heller ikke er tilfldet i sprgsmlet omkring gennemfrelsen af den monetre union og navnlig ikke omkring situationen efter den monetre unions gennemfrelse .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sprge kommissren , om hun i sit svar kan sige os , hvilken vrdi Kommissionen tillgger sin egen rapport , og ligeledes , hvilken vrdi den tillgger Parlamentets udtalelse , s vi kan blive klar over , hvilke valg vi skal foretage efterflgende .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Arias Caete">
Fru formand , fru kommissr , rede kolleger , hvis den frste trerige betnkning om samhrighed var et godt dokument til analyse og overvejelse , for hvilket Kommissionen og ikke mindst Generaldirektorat XVI fortjente bifald , s er den betnkning om nvnte dokument , som vores kollega Juan de Dios Izquierdo har forelagt for os , en afbalanceret og velstruktureret tekst , som indeholder en stringent og dybtgende analyse , og blot ved at lse den forstr man den store indsats , som det har indebret at udarbejde den .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to pstande , som er indeholdt i fremlggelsen af bevggrundene for denne betnkning : den frste sigter p , at uenighederne i Unionen , til trods for de skete fremskridt og den effekt , som strukturpolitikkerne har vist sig at have , nsten ikke er blevet formindsket i de sidste ti r ; den anden fremhver , at nsten alle fllesskabspolitikkerne har virkninger , som gr stik imod hensigten med samhrigheden .
Disse pstande indebrer , at hverken artikel 130 A i Traktaten eller artikel 130 B i Traktaten anvendes med akkuratesse .
Strukturpolitikken rder ikke over tilstrkkelige finansielle midler til at muliggre en hurtig reduktion af de regionale forskelle p mellemlangt sigt , og fllesskabspolitikkerne er ikke formuleret p en sdan mde , at de ihukommer den grundlggende mlstning om at reducere de regionale forskelle .
<P>
Agenda 2000 kan rette op p disse misforhold .
Reformen af regionalpolitikken , hvor man koncentrerer strukturfondenes aktion , rationaliserer de regionale programmer , opretholder Samhrigshedsfonden p dens nuvrende grundlag og fastholder holdningen til bestemte regioner i Mlstning 1 ; dette kan virkelig , med strenge kriterier , vre en fantastisk chance til at komme videre med reduktionen af de regionale ubalancer , i srdeleshed fordi man i en udvidelseskontekst ville kunne komme til at st over for en revision af de finansielle perspektiver , som vil give Den Europiske Union nogle ekstra midler , som ligger over 1 , 27 % af BNP .
<P>
Reformen af den flles landbrugspolitik vil gre det muligt at genskabe balancen i Den Europiske Union , hvis man ikke flger Kommissionens kontinuitetspolitik , og opnr en balance mellem det kontinentale landbrug og landbruget i Middelhavsomrdet , sledes at den politik , som er blevet tildelt flest midler p fllesskabsbudgettet , ligeledes fres ud fra kriterierne om konomisk og social samhrighed .
<P>
Jeg slutter med at gentage min varmeste lyknskning af vores ordfrer for hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Fru formand , vi stiller os principielt positivt til hr . Collados betnkning , fordi den har en fornuftig tilgang til det vsentlige sprgsml , som den konomiske og sociale samhrighed er .
<P>
Jeg vil dog gerne give betnkningen nogle bemrkninger med p vejen om dens mangler , huller og uoverensstemmelser .
Intetsteds anfres det , at udenrigspolitiske problemer eller konflikter i forskellige regioner i Fllesskabet kan pvirke samhrigheden og vksten i disse regioner negativt og dermed f indflydelse p deres tilpasning til niveauet i de vrige regioner .
<P>
For det frste er der det grske eksempel , hvor situationen i Det giske Hav , de tyrkiske aggressioner og den urimelige og farlige oprustning pvirker udviklingen i visse omrder , navnlig erne i Det giske Hav , i negativ retning .
<P>
For det andet henvises der ikke i betnkningen til den ulige fordeling af de i forvejen begrnsede midler .
Bevillingerne til Tyskland og Spanien , fru formand , er sledes forhjet i perioden 1994-1999 , mens bevillingerne til Grkenland og Portugal , der er Fllesskabets fattigste lande , er nedskret .
<P>
For det andet slr det mig , at der intetsteds i betnkningen tales om modtagerne af disse bevillinger , for i Grkenlands tilflde gr de - og det ved fru kommissren udmrket - til tbeligheder , til opfrelse af koncertsale , der ikke er af betydning for regionernes udvikling eller for beskftigelsen og som slet ikke kan betragtes som produktive investeringer .
<P>
Derfor mener jeg , fru formand , at denne betnkning br ndres enten nu gennem ndringsforslag eller ved en anden lejlighed , og frst og fremmest br der gres noget ved det problem , jeg har nvnt , nemlig at de tildelte bevillinger ikke svarer til de reelle behov for at n frem til en egentlig konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Jeg vil indledningsvist sige , fru formand og rede medlemmer , at samhrigheden er vital for en union , der er stadig mere integreret , og som vil antage den konomiske fderalisme om fje tid .
Forbundsstaternes eller protoforbundsstaternes historiske erfaringer viser tydeligt , at forbundsbudgetterne m fremme omfordeling , lighed og retfrdighed .
Den Europiske Unions budget kan , helt bortset fra , at det skal modsvare udvidelsen , ikke komme uden om dette afgrende sprgsml .
<P>
Izquierdo Collados betnkning gennemfrer en glimrende kritisk undersgelse af Kommissionens trerlige rapport , der i sig selv er en rapport af hj teknisk kvalitet og stor analytisk skarphed , men da hr . Izquierdo Collado ikke nsker at agere som kopistmunkene , der konstant gentog det allerede sagte , bygger han bro til Agenda 2000 og foregriber derved en vsentlig refleksion om Unionens fremtid .
<P>
Tre iagttagelser forekommer mig ndvendige : loftet p 1 , 27 % , der er foreslet for de finansielle overslag , m forkastes .
Det er et farligt tvangskorset .
Fr Delors-pakke II var det et incitament , nu er det en blokering .
For det andet , samhrighedsfonden skal bevares , fordi den er effektivit og relevant .
For det tredje , de nuvrende samhrighedslande og -regioner m principielt ikke betale regningen for udvidelsen , ikke engang , hvis det kun bliver en delvis betaling .
Det ville sledes vre beklageligt , hvis sttten til samhrighedslandene skulle beskres .
Portugal , for eksempel , br ikke straffes for de gode resultater , der er opnet , fordi det har vret en god europisk elev .
<P>
Hvis Portugal har formet at opfylde udvlgelseskriterierne , og hvis det formr at opretholde en realkonvergenslinje - i 1995 viste , Portugal 67 , 4 % af EU ' s gennemsnit , i 1996 steget til 68 , 3 % , og i 1997 , med en vkstrate , der er beregnet til at vre p 4 % , kan stigningen n nr de 70 % , og dt med en arbejdslshed under kontrol - ja , s ville det vre forkert , uretfrdigt og paradoksalt , hvis noget sdant blev straffet .
Det ville vre som at straffe den uskyldige .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder">
Fru formand , fru kommissr , den forrige taler , kollega Lage , har netop givet stikordet , idet han sagde , at det her drejer sig om en omfordeling .
Jeg har den prcist modsatte mening , og jeg tror , at vi ogs i fremtiden br behandle og udfrligt drfte dette emne .
Det vil optage os et langt stykke tid endnu .
Hvad betyder konomisk og social samhrighed ?
Det betyder efter mine begreber ikke , at der skabes ens levevilkr , for denne model for socialistisk omfordeling har vist sig ikke at virke i praksis .
Den er uigennemfrlig .
Hvad vi kan og br tilstrbe , er at skabe sammenlignelige levevilkr , og dette er mere end blot en leg med ordenes betydning .
Bagved gemmer der sig , at vi i Den Europiske Union absolut kan acceptere forskelle , som ogs i det hele taget gr , at konkurrence er mulig og ndvendig .
<P>
Den anden bemrkning er den , at den konomiske og sociale samhrighed ikke alene og ikke engang i frste rkke er Den Europiske Unions opgave , men phviler medlemsstaterne , for Den Europiske Unions instrumenter og midler kan kun vre ledsagende og supplerende .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , Kommissionens beretning er en vigtig analyse af , hvad der i hele Europa er sket p omrdet samhrighed .
Ogs Collados betnkning er en srdeles god analyse i denne forbindelse .
Men lige s vigtigt som at analysere er at vide , hvad der kommer ud af denne analyse .
Hvordan opns der forbedringer i ligeberettigelse mellem regionerne ?
Hvordan kan de mindre udviklede regioner komme p niveau med de bedre udviklede omrder ved at benytte deres egne ressourcer ?
<P>
Vi br i baggrunden have en strategi for , hvordan det hele sker .
Uden en sdan baggrundstankegang om krfter , som indvirker p den regionale udvikling , kommer vi ikke videre med , at vi kun har hinanden uvedkommende sporadiske projekter , som der ofres strre pengebelb p .
Dette skal ogs spille en baggrundsrolle , nr der fokuseres p , hvad der i fremtiden skal ske med samhrighedsfonden .
Dette strategiske synspunkt kan sikkert opns med Arlene McCarthys id om , at vi regelmssigt kontrollerer , hvorledes samhrigheden har gjort fremskridt .
Da kan vi ikke undg at se p de reelle resultater .
<P>
Pvirkninger fra nationale finanspolitikere , nationale strukturpolitikere og MU skal heller ikke bagatelliseres .
Nr det kommer til stykket , er strukturfonden og samhrighedsfonden egentlig en lille sum , jvnfr den nationale finanspolitik og med det som MU medfrer .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , fru kommissr , rede kolleger , den konomiske og sociale samhrighed i Europa er et vsentligt princip og en hovedmlstning i opbygningen i Europa p lige fod med Den Monetre Union eller det indre marked .
Mlstningerne i artikel 130 A og B i Traktaten er dog ikke blevet opnet .
Kommissionens betnkning om samhrighed giver udtryk herfor .
Forskellene mellem staterne er blevet reduceret , men den klft , som skiller de fattige regioner fra de rige regioner , bestr stadig .
Per capita -indkomsten i de 25 mest fremstende regioner er tre gange strre end i de 25 mest tilbagestende .
Det er derfor ndvendigt at styrke samhrighedspolitikken , den europiske solidaritet , som , og det m vi ikke glemme , er til gavn for alle , og ikke kun dem , den er direkte rettet imod .
<P>
Vi er ikke ved at lave forskellige sektoropdelte politikker . Vi er ved at opbygge et kontinent .
Vi er ved at give Europa en territorial samhrighed forud for de historiske udfordringer som den flles valuta og opnelse af det store Europa .
Vi skal derfor vre p hjde med de omstndigheder , vi lever under , og foretage en finansiel programmering af de udfordringer , vi str over for , for p denne mde at stte midler bag vores ambitioner .
<P>
Den helt ndvendige udvidelse kan ikke opns p bekostning af den nuvrende samhrighed i Europa .
Vi br forenkle programmerne og koncentrere ressourcerne omkring de mest tilbagestende og perifre regioner i Unionen og som hidtil fastholde de to tredjedele af strukturfondene til Mlstning nr .
1 - sdan som Kommissionen har foreslet det - , og vi br opfylde Traktaten og foranledige , at alle politikkerne - og ikke kun de strukturelle - er rettet mod konomisk og social samhrighed : landbrugspolitikken , fiskeripolitikken , forskning- og udviklingspolitikken , transportpolitikken , konkurrencepolitikken og statssttten - som de rige regioner , nr alt kommer til alt , fr en strre andel af end de fattige regioner .
<P>
Izquierdo Collados betnkning behandler alle , eller nsten alle , disse sprgsml .
Det er ikke altid , at vi i betnkningen ser alle de sprgsml , som vi gerne ville se , men konsensus p omrdet er ndvendigt , selvom jeg godt ved , at den er svr at opn , for jeg var , som hr .
Izquierdo Collado ved , ordfrer for den frste betnkning fra Udvalget om Regionalpolitik om fremtiden for den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Men p grund af alt dette , p grund af det , der er opnet i denne betnkning , p grund af dens grundighed og akkuratesse , s vil jeg , fru formand , rede kolleger , afslutte dette indlg med varmt at lyknske hr . Izquierdo Collado for hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer kolleger , jeg tilslutter mig helt de holdninger , som der gives udtryk for i denne betnkning , og jeg vil derfor gerne understrege , at det forhold , at vi efter ti rs aktioner under strukturfondene fortsat har voldsomme konomiske og sociale skvheder mellem Den Europiske Unions regioner , viser , at mlet om konomisk og social samhrighed skal ses som resultatet af en langvarig og stdig indsats .
Konvergens- og samhrighedspolitikken er en meget vigtig politik , uden hvilken den europiske integration ikke vil kunne lykkes : den er ndvendig for at konsolidere det , vi opbygger og sikre en stadig fremgang i retning af vkst , konkurrencedygtighed og konvergens i de kommende r .
De budgetmssige begrnsninger , der er ndvendige som flge af stabilitets- og vkstaftalen , og de kommende omvltninger p det europiske marked som flge af udvidelserne og disses sandsynlige negative flger for de mindst udviklede regioner i Unionen , som netop Grkenland er , gr det bydende ndvendigt at forstrke fllesskabsindsatsen og styrke samhrighedspolitikken gennem tilstrkkelige bevillinger i den nste programperiode .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , der kan ikke vre uenighed om , at den konomiske og sociale samhrighed er en vsentlig bestanddel af Den Europiske Unions politik .
Mlet for denne samhrighedspolitik er at formindske ulighederne mellem Den Europiske Unions regioner .
Europa er , sledes set , ogs solidaritet , men der er naturligvis ogs grnser for solidariteten , og ogs rige stater har fattigdom og strukturproblemer inden for deres egne grnser .
Sledes set , vil nettobetalere ikke kun vre betalere .
De lgger derfor vgt p , at de absolutte grnser p 1 , 27 % af bruttonationalproduktet og under 0 , 46 % ogs fortsat er de faktiske grnser , hvad budget- og strukturpolitikken angr .
<P>
I den forbindelse rejser der sig for mig og sandsynligvis ikke kun for mig , men ogs for andre , det sprgsml , om der i en betnkning , der behandler rene 1994 til 1996 , overhovedet skal berres emneomrder , som angr Samhrighedsfondens fremtid eller den fremtidige finansiering af Unionen .
P den baggrund er der som sagt endnu nogle sprgsmlstegn for os .
<P>
P andre punkter kan vi fuldt og helt tilslutte os denne betnkning og dens indhold .
Sttten til sm og mellemstore virksomheder og den strkere inddragelse af private initiativer i struktur- og reformpolitikkerne inden for Unionens rammer m anses for ndvendige , isr nr det drejer sig om skabelse eller bevarelse af arbejdspladser og dermed om formindskelse af arbejdslsheden .
Her eksisterer Europa ikke kun som abstrakt solidaritet , men som den solidaritet , der har betydning for den enkelte arbejdssgende .
<P>
Vedrrende emnet " udvidelse  , som ogs er berrt i Izquierdo Collado-betnkningen , skal det kun understreges , at forberedelsesfasen skal stttes ved hjlp af et srligt finansielt instrument , for at disse lande ogs reelt kan bringes nrmere til fllesskabet i det flles Europa .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , betnkningen af min landsmand og politiske modstander , Izquierdo Collado , er ikke bare god . Den er fremragende .
Og den er fremragende , fordi han har forstet at behandlet emnet ud fra en ikke-national synsvinkel , fra en upartisk synsvinkel , fra en rent europisk synsvinkel . Ud fra en filosofisk synsvinkel og en social model , som br lede processen for den europiske opbygning .
<P>
Hr . Izquierdo Collado og min gruppe , som er de to vigtigste i den europiske opbygning , er enige i , at Europa kun vil vre muligt , hvis det er baseret p to ting : et marked , som fungerer , og en eksakt anvendelse af princippet om social kompensation .
Alle har derfor gentaget , at processen med den europiske opbygning sttter sig p tre ligevrdige piller : det indre marked , Den konomiske og Monetre Union og den konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Hvordan har samhrigheden s fungeret i den periode , vi ser p ?
Konklusionerne er klare : Hvis man summerer virkningerne af den interne sttte - statssttten - , de ikke-strukturelle fllesskabspolitikker - frst og fremmest forsknings- og udviklingspolitikkerne - og de egentlige strukturpolitikker , s har samhrigheden tabt .
Den har tabt , fordi afstanden mellem de 25 rigeste og fattigste regioner er den samme ved begyndelsen som ved slutningen af perioden . Den har tabt , fordi de mellemstatslige forskelle er vokset .
Og den har tabt , fordi sttten pr. indbygger , nr man lgger de tre sammen , er meget strre i de lande , som er uden for samhrigheden , end i samhrighedslandene .
<P>

Hvad kan man gre ?
Man skal ikke slkke p samhrighedsindsatsen , fordi den har vret utilstrkkelig , fordi , nr det indre marked og Den konomiske og Monetre Union er blevet en realitet , vil det styrke centraliseringen af aktiviteter i de rigeste lande , og for det tredje fordi - og det tages ikke i betragtning i betnkningen - nr man giver afkald p kursen og den monetre politik til at modst asymmetriske kriser , s har vi mere end nogensinde behov for fonde , som virkeliggr princippet om samhrighed .
<P>
Til lykke , hr. ordfrer , det eneste , jeg er ked af , er , at du ikke tilhrer min politiske gruppe .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i denne betnkning og i vores diskussioner fornemmer jeg det isr , som om omrderne " struktur og landbrogspolitik  er p prvebnken .
Jeg er uenig med hr . Rack .
Hvad nytter en vurdering af fortiden , hvis der ikke samtidig drages konklusioner for de flgende r .
Hr . Izquierdo Collado forsger ar argumentere fremtidsrettet , vel vidende , at EU er i konstant bevgelse , og at vi netop nu str foran graverende forandringer , nr vi inddrager udvidelserne i vores overvejelser .
Men det er rigtigt at gre dette , for en udvidelse vil komme , og den er politisk ndvendig og ogs nsket .
<P>
Det er ogs vores ret at sprge om omkostningerne .
Kan en europisk familie fortsat fre husholdning som hidtil , nr der er flere familiemedlemmer at srge for ?
Skal mske det ene eller det andet lgges om ?
Skal man mske ogs foretage indskrnkninger ?
Det er her malplaceret at tnke p velerhvervede rettigheder .
Strukturfondene er indfrt for at muliggre en tilpasning for de fattigere regioner i EU .
Jeg gr ud fra , at disse regioner ved effektiv anvendelse af midlerne i lbet af rene ogs kan tilpasse sig .
Der kan ogs allerede nu fremvises resultater .
<P>
Hvis dette ikke var tilfldet , ville disse midler ogs have vret anvendt forkert .
Derfor kommer den aktuelle diskussion om strre egne indtgter simpelthen ogs p et for tidligt tidspunkt .
Uden tvivl m vi om fem r overveje og undersge dette p ny , det giver jeg og ogs min gruppe sin tilslutning til .
<P>
For Samhrighedsfonden glder efter min vurdering det samme . Den blev oprettet for at hjlpe medlemsstaterne p vej til den monetre union .
Nr dette imidlertid er opnet , har Samhrighedsfonden efter min mening opfyldt sin opgave .
Er der behov for yderligere sttte , m man overveje en anden mulighed , mske ogs som led i en strukturel sttte .
<P>
konomisk og social samhrighed kan ikke kun mles i finansielle midler .
Det er den samhrighed , som ogs skal komme indefra .
Jeg beklager , at vi i aften kun har kunnet sige s lidt positivt , ogs jeg har for lidt tid .
Jeg siger kun en enkelt stning : Strukturpolitikken , regionalpolitikken har ogs givet positive resultater , og dem br vi ogs nvne !
<SPEAKER ID=276 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , lad mig frst takke ordfreren , hr .
Izquierdo Collado , for hans fremragende betnkning , og lad mig yderligere tilfje en tak , fordi han har sagt , at Europa-Parlamentet er tilfreds med strukturpolitikken .
Jeg mener , at dette meget vel kan omfatte , at man flger den kritisk , men det glder n , nr man en gang imellem hrer et positivt ord .
For s vidt ogs endnu en gang hjertelig tak til Dem , fru Kla , fordi De ogs anerkender resultaterne af strukturpolitikken .
<P>
Men jeg vil ogs gerne for mine kolleger i Kommissionen udtrykkeligt sige , at samhrighedsrapporten er prget af den flles overbevisning i Kommissionen , at samhrighedspolitikken er en grundpille for bredygtigheden af den europiske integrationsmodel .
Dette , tror jeg , kommer til udtryk i mange beslutninger , ikke blot i forbindelse med samhrighedspolitikken .
Den konomiske og sociale samhrighed som ledende princip for Fllesskabets politik griber derfor ogs langt ud over den konomiske dimension .
<P>
Strukturpolitikkens ml og dens praktiske gennemfrelse lokalt bidrager vsentligt til forstelse og accept af Den Europiske Union og til underbygning af den sociale dimension i Europa .
Jeg mener ligeledes , at dette kommer tydeligt til udtryk i samhrighedsrapporten .
<P>
Nogle af Dem har udtalt sig om de andre af Unionens politikker , der for frste gang er undersgt i forbindelse med samhrigheden .
Jeg vil endnu en gang gre det klart , at man her naturligvis ikke m tabe de primre ml for disse fllesskabspolitikker af syne .
Deres bidrag til samhrighedsmlet skal derfor fra vores synspunkt heller ikke vurderes s negativt , som det er kommet til udtryk i selve betnkningen og i nogle bidrag til diskussionen .
Sledes har for eksempel reformen af den flles landbrugspolitik siden 1992 haft positive virkninger for samhrigheden , fordi den har sikret strre overfrsler af midler til fordel for de fattigste medlemsstater og regioner .
Det gr ogs Landbrugsudvalget opmrksom p i sin udtalelse .
<P>
Jeg anser det for vigtigt , at vi med Agenda 2000 kan fortstte ad denne vej .
Hovedmlet - lad mig ogs kort bemrke dette - for forskningspolitikken er at styrke Den Europiske Unions konkurrenceevne p de frende teknologiers omrde frem for alt i forhold til De Forenede Stater og Japan .
Alligevel bestr et vigtigt bidrag fra forskningsrammeprogrammerne ogs i at udbrede forskningsresultater og teknologioverfrselsprojekter , for at ny viden kommer alle til gode , og De kan finde en masse heraf i forskningsrammeprogrammerne .
Alligevel ser Kommissionen det ogs i fremtiden som sin opgave at virke for udnyttelse af synergier og en endnu bedre koordinering af alle fllesskabspolitikker .
<P>
Kommissionen hilser sttten til sine reformforslag velkommen , og hvis jeg forstr det rigtigt , ser der i sidste ende ogs ud til at vre enighed , nr man lser mellem linjerne , bde hvad angr budgetrammen og prioriteterne samt vedrrende ndvendigheden af en reform af strukturfondforordningen .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at forslagene i Agenda 2000 ogs i fremtiden garanterer den ubegrnsede solidaritet med de svageste regioner i Unionen og giver mulighed for en gradvis bning for nye medlemmer .
Derfor anser vi heller ikke ndringer af budgettet eller endda ndringer i det finansielle overslag for ndvendige .
<P>
Overensstemmelse mener jeg ogs man kan konstatere med henblik p ndvendigheden af en koncentration af mlene og programmerne .
Jeg mener ogs , at vi stemmer overens med hensyn til vsentlige ml , ssom fjernelse af uligheder i udviklingen , bekmpelse af arbejdslsheden og naturligvis ogs angende den bredygtige udvikling .
<P>
Lad mig endnu en gang , fordi dette har vret et kritisk punkt i diskussionen , prcisere Kommissionens forslag vedrrende Samhrighedsfonden .
Den skal sikre , at medlemsstater , hvis bruttonationalprodukt ligger under 90 % , ogs fortsat kan f sttte , nr de bliver medlem af den monetre union , og det fordi vi stadigvk ser betragtelige mangler i infrastruktur ogs i de mest succesrige samhrighedslande .
Ganske vist skal 90 % -kriteriet kontrolleres midtvejs , og hvis det ikke mere glder , vil det i s fald netop ogs fre til , at vi drager konklusioner vedrrende succesen af vores hidtidige politik .
<P>
Jeg kan ikke flge kravene om et yderligere strukturpolitisk sttteinstrument i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
Strukturfondene er iflge deres mlstning ikke et kortsigtet virkende middel mod regionale konomiske chok , men heller ikke et permanent instrument til finansiel udligning .
Opretholdelsen af Samhrighedsfonden er fra mit synspunkt velegnet til at lette den kontinuerlige udbygning af infrastrukturen ogs under de skrpede betingelser i stabilitetspakten .
<P>
Desuden br det ikke glemmes , at netop de medlemsstater og regioner , der har en svagere strukturudvikling , vil profitere mest bde af stigende vkst og af faldende renter , som jo allerede nu er et resultat af stabilitetsbestrbelserne .
Alligevel anser jeg det for et rigtigt krav at flge udviklingen opmrksomt og ogs regelmssigt fremlgge rapporter herom .
Jeg mener , jeg i forvejen gr det i Udvalget om Regionalpolitik med meget regelmssige og korte mellemrum .
<P>
Til sidst hilser Kommissionen ogs den vidtgende enighed om hovedprincipperne for reformen af strukturfondforordningen velkommen .
Forenkling og gennemskuelighed er forudstningen for et godt resultat af decentraliseringen .
Kommissionen vil dog ikke kun decentralisere , men ogs sikre , at lokale og regionale aktrer og arbejdsmarkedets parter i hjere grad inddrages i udarbejdelsen af programmerne og deres gennemfrelse . I modsat fald kan der nemlig af decentraliseringen hurtigt opst renationalisering .
Dette nsker vi vel i fllesskab at forhindre .
<P>
Lad mig afslutningsvis endnu en gang takke for den overordentlig konstruktive dialog mellem Parlament og Kommission .
De kan g ud fra , at vi ogs fortsat vil betragte Parlamentet som en vigtig allieret , nr det glder om at sikre den konomiske og sociale samhrighed i Unionen .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr ! Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=13> Finansielle bidrag til Den Internationale Fond for Irland
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0317 / 97 ) af Gutirrez Daz om forslag til Rdets forordning om finansielle bidrag fra Fllesskabet til Den Internationale Fond for Irland ( KOM ( 97 ) 0130 - C4-0233 / 97-97 / 0116 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=279 NAME="Gutirrez Daz">
) Fru formand , rede kolleger , nu hvor denne betnkning skal forelgges , vil jeg gerne endnu engang ppege den betydning , som vores institution tillgger ethvert initiativ om solidaritet med freds- og forsoningsprocessen i Nordirland ; ud fra respekt for dens evne til at kunne give sine egne lsninger , men ogs ud fra en fast vilje til at samarbejde i virkeliggrelsen heraf .
Der er i EuropaParlamentet en en enstemmig stemning til fordel for freden , forsoningen , opsvinget og udviklingen i et omrde , som , da det er en del af Den Europiske Union , vi alle fler som vores .
Udvalget om Regionalpolitik har ved gentagne lejligheder udtrykt denne vilje til solidaritet i form af konkrete forslag , og i dag har den gjort det igen for plenum i Europa-Parlamentet med denne betnkningen , som jeg har ren at forelgge , og som reprsentanterne fra alle de politiske gruppper , som er med i dette udvalg , har bidraget til med deres udtalelser og stemme .
Det ville ikke vre retfrdigt her i dag at undlade at omtale den vigtige rolle , som de parlamentsmedlemmer , som har et direkte forhold til Nordirland , og hvis navne vi alle tnker p , har spillet , og hvis indsats vi endnu engang vil takke for .
<P>
Det forslag til forordning , som Kommissionen har forelagt for os , flger de generelle linjer fra den forordning , som har vret gldende siden 1994 , og som Europa-Parlamentet deltog i udarbejdelsen af i et strlende samarbejde med Rdet , som indarbejdede alle de ndringsforslag , som blev foreslet af vores forsamling , i teksten .
Det nye i det aktuelle forslag ligger i den obligatoriske henvisning til programmet om fllesskabsinitiativet PEACE , som tilstrber lignede ml , og som logisk nok krver , at der sikres sammenhng mellem de projekter , der finansieres af fonden , og dem , der modtager stttet fra PEACEinitiativet .
Denne sammenhng er ubetinget ndvendig , men derudover er det ndvendigt ogs at sikre en passende koordinering mellem fondens tiltag og dem , der finansieres af alle strukturpolitikkerne som helhed .
<P>
ndringsforslag 1 , 3 og 5 , som vi foreslr , drejer sig om denne mlstning .
Vi finder ogs , fru formand , rede kolleger , at det er vigtigt at understrege , at fondens finansiering udelukkende har karakter af ekstra bidrag , som skal anvendes til at opfylde de mlstninger , som vil ge de indre potentialer , og sledes har vi gerne villet udtrykke det i ndringsforslag nr .
2 .
<P>
Endelig finder vi det retfrdigt og ndvendigt , nr man tager i betragtning , at bidraget fra Den Europiske Union til Den Internationale Fond for Irland er langt det vigtigste , at denne indsats bliver kendt og vrdsat af borgerne som et solidarisk bidrag inden for rammerne af vores flles egenskab af europiske borgere , hvilket vi forsger at opn med ndringsforslag nr .
4 .
<P>

Det fornyede hb om fred , som Europa-Parlamentet nsker at skimte til trods for alle vanskelighederne , og dets fortsatte vilje til at delgge spiralen - vold , konomiske vanskeligheder , udelukkelse - som har negative flger for fredsprocessen , fr os til at udtale os positivt til fordel for en fortsttelse af fonden og med vores ndringsforslag forsge at medvirke til , at fonden bliver koordineret bedre , at den anvendes som et supplement og en forstrkning , og til at den bliver kendt og vrdsat af den offentlig mening .
<SPEAKER ID=280 NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans store indsats og samarbejdsvilje i forbindelse med denne betnkning .
Fremtiden for social samhrighed hos de to befolkningsgrupper i Nordirland er ulseligt forbundet med fremtiden for Den Internationale Fond for Irland , da denne fond er meget vigtig som middel til forsoning og udvikling .
Forsoningsprocessen i lokalsamfundene er nglen til varig fred p en Irland .
Arbejdet hermed udfres langt fra offentlighedens sgelys og langt fra de igangvrende prestigefyldte fredsforhandlinger .
Det er imidlertid dette arbejde p lokalt plan , der kan fre folk sammen , s de kan koncentrere sig om det , de har til flles i stedet for det , der adskiller dem .
Det er af afgrende betydning , at dette arbejde underbygger den fortsatte strben efter en varig og retfrdig fred i mit land .
<P>
Den Internationale Fond har gjort utroligt meget for at lette og fremme processen p lokalt plan .
Der er imidlertid tale om en langvarig proces , og der vil g r , fr fortidens sr heler , og mistilliden og mistroen fjernes .
Det er derfor yderst vigtigt , at Den Internationale Fond for Irland fortsat trives og gror .
Specielt fondens vgt p projekter p tvrs af grnsen og de to befolkningsgrupper er vigtig og br have al mulig sttte .
Jeg glder mig over det strke bidrag og den fortsatte sttte fra Den Europiske Union , men specielt fra Europa-Parlamentet , i bestrbelserne p at opn fred og forsoning .
<P>
Den fortsatte eksistens af fattigdom og drlige vilkr i Nordirland og de irske counties i grnseomrdet er blot medvirkende til at forvrre hindringerne for fredsprocessen .
I den forbindelse er fondens fokus p drligt stillede omrder srlig vigtig .
Hvis folk fler sig diskrimineret , er det langt svrere for dem at fle sig som en del af samfundet eller en del af fredsprocessen .
Ligeledes har man i alt for lang tid forsmt det meget vigtige arbejde og samarbejde , der kan foreg p tvrs af grnsen , og fonden har bragt samfund p begge sider af grnsen nrmere hinanden og vret medvirkende til at skabe en strre forstelse og en strre tro p , hvad de kan gre for sig selv .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , p vegne af min politiske gruppe , min premierminister og den britiske regering hilser jeg EU ' s bidrag p dette omrde meget velkomment .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til hr . Gutirrez Daz for hans engagement i dette sprgsml , bde som tidligere formand for Udvalget om Regionalpolitik , som nstformand for Parlamentet og som en person , der nje har fulgt disse sprgsml fra starten af fredsprocessen .
Han har udvist stor flsomhed p dette omrde , og det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Jeg ser Den Internationale Fond for Irland som et vigtigt element i den tillidsskabende proces for befolkningsgrupperne sammen med sttteprogrammet for fred og forsoning .
Det er meget vigtigt at engagere lokalsamfundene i grupper uden for det institutionelle niveau i forbindelse med de aktuelle fredsforhandlinger .
Dette er deres kanaler og deres programmer , og de har ejendomsretten over dette fllesskabsbyggende fredsprogram .
<P>
Min regering glder sig over den fortsatte indsats fra kommissren og de programmer , hun har ivrksat .
Det er srlig vigtigt , at EU i denne kritiske forhandlingsfase fortstter sit engagement , og at Den Internationale Fond for Irland sender et signal til vores internationale partnere om , at der stadig er behov for at underbygge fredsprocessen med grsrodsprojekter .
Jeg giver ordfreren ret i , at Kommissionen som den strste enkelte bidragyder oftere burde vise flaget .
Vi s for eksempel gerne kommissr Wulf-Mathies sttte og sstte disse projekter .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt med budgetdisciplin .
Vi vil gerne se en mere effektiv anvendelse af midlerne , og vi nsker ikke at se dem kopiere initiativerne fra mainstream-midlerne eller sttteprogrammet for fred og forsoning , men derimod nsker vi ekstra vrdi til det igangvrende arbejde .
<P>
Endelig ville jeg nske , at alle parlamentsmedlemmer kunne komme og se den forskel , som dette gr i grsrodssamfundene .
Vores nordirske kolleger er udmrket klar over det , da de arbejder med lokalsamfundene .
De vil have set de forskellige gruppers indsats for at arbejde i partnerskaber og genopbygge samfund .
Jeg roser indsatsen fra disse lokale , der ofte arbejder under umulige forhold .
Specielt i fjor , der da var et sammenbrud i fredsprocessen , var disse projekter vitale livsliner for freden .
Jeg vil gerne fortlle en lille anekdote .
Vi foretog hringer om anvendelsen af disse midler .
Jeg var meget imponeret , da en arbejder fra lokalsamfundet kom op til mig , og jeg flte det , som om jeg havde givet ham en kasse penge , fordi han var meget taknemmelig og glad for sttten fra Den Europiske Union .
Han sagde :  det er folket , omrderne og lokalsamfundene , der sidder med problemerne , og de sidder ogs med nglen til at lse dem  .
Der findes ingen hurtige lsninger , og vi kan ikke overdrive vigtigheden af den hidtidige forsoning , der er skabt takket vre sttten fra Den Internationale Fond for Irland .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg vil frst nske ordfreren , hr . Gutirrez Daz , tillykke med betnkningen og specielt med den indlevende forstelse for situationen i Nordirland , som kommer til udtryk i hans forklarende tekst .
Lad mig sige lige ud , at jeg bifalder Kommissionens forslag om at forlnge Fllesskabets bidrag til Den Internationale Fond for Irland i yderligere to r .
Sknt det foreslede finansieringsniveau er mindre end for de foregende to r , m vi erkende , at det reprsenterer en stigning i forhold til det belb , der blev udbetalt inden 1995 .
<P>
Jeg sttter essensen af ndringsforslagene fra hr . Gutirrez Daz , specielt med hensyn til behovet for en ordentlig koordinering af interventionerne under fonden og projekter , der finansieres gennem Fllesskabets strukturprogrammer ; med hensyn til at sikre , at bistanden fra fonden supplerer og ikke trder i stedet for andre offentlige midler ; med hensyn til at forflge ml , der er i overensstemmelse med de aktiviteter , der finansieres af PEACE-programmet samt med hensyn til at sikre , at Kommissionen udarbejder hensigtsmssige foranstaltninger for at oplyse om Fllesskabets deltagelse i de projekter , som finansieres gennem fonden .
Lad os hste anerkendelse for vores sttte , og hvis vi samtidig med en strre offentlig omtale kan sikre en strre kontrol med fondens aktiviteter og dens ledelse , s er det kun til gavn for gennemsigtigheden .
<P>
Denne fond blev oprettet gennem den engelsk-irske aftale , som ikke var en traktat som antydet i begrundelsen . Formlet med fonden var at ge den konomiske og sociale udvikling og fremme dialogen og forsoningsprocessen mellem de to befolkningsgrupper i Nordirland .
Dette initiativ br stttes mest muligt , og det er vrd at bemrke , at fonden har modtaget sttte fra bde Commonwealth og USA samt naturligvis medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Vi m imidlertid huske p , at det ikke er let at anvende den fremgangsmde med konsensus og mgling , som er kendetegnende for Europa-Parlamentet , i sprgsmlet om den dybe historiske splittelse i det nordirske samfund .
Jeg hber meget , at den nye regering i mit hjemland ikke vil trde p unionisternes nsker i bestrbelserne p at finde frem til en afgrelse , men at de vil huske p , at politiske lsninger kun er holdbare , hvis der er enighed .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil ogs gerne rose ordfreren samt Kommissionen og Parlamentet for deres fortsatte sttte til Den Internationale Fond for Irland .
Vi befinder os nu p et kritisk stadium af fredsprocessen , og jeg hber , at vi i de kommende mneder vil vre vidner til indgelsen af varig fred og en historisk overenskomst mellem de to befolkningsgrupper p en Irland .
<P>
Fredsarbejdet er langsommeligt , og meget af det egentlige arbejde vil foreg bag scenerne for at bringe befolkningsgrupperne nrmere hinanden i en nd af benhed og venskab efter generationer med konflikt og mistro .
Fonden spiller en vigtig rolle i denne proces , og formlet med fonden er at fremme konomiske og sociale fremskridt samt kontakten , dialogen og forsoningen mellem nationalister og unionister i Irland .
<P>
Fonden har gjort store fremskridt hen imod dette ml , og man har allerede net store resultatet .
Hidtil har USA bidraget med ECU 270 millioner , og Den Europiske Union har bidraget med ECU 150 millioner .
Det er et betydeligt praktisk bidrag fra Den Europiske Union til fredsprocessen .
Da fonden blev oprettet i 1986 forventede man problemer med forretningsgangen i mange omrder af Nordirland og de seks irske counties i grnseomrdet ; hj arbejdslshed var reglen .
Tingene er blevet bedre siden da .
Arbejdslsheden er faldet , men den er stadig uacceptabelt hj .
Det sknnes , at der er skabt hele 27.800 job med sttte fra IFI .
Vigtigst er det , at der er givet sttte til 639 organisationer , der medvirker til at fremme den socio-konomiske udvikling . 7600 fremtrdende personer fra lokalsamfundene deltager regelmssigt i arbejdet i disse organisationer .
<P>
Jeg vil gerne rose formanden for fonden , som har stor erfaring , og som specielt har formet at skaffe de meget ndvendige arbejdspladser til Nordirland og de irske counties i grnseomrdet .
Den Internationale Fond for Irland har en vigtig opgave med at sttte udviklingen og stte konomien i gang i de irske counties i grnseomrderne .
Alle de involverede i fredsprocessen har en forpligtelse til at skabe forsoning og varig fred , og Den Internationale Fond for Irland , Den Europiske Union med sit store bidrag samt Interreg spiller alle en vigtig rolle , og jeg hber , at der i de kommende r vil vre en enorm udvikling i Nordirland og i de irske counties i grnseomrdet , hvor der forhbentlig vil herske en retfrdig og varig fred .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , i jeblikket er mlstningen for Den Internationale Fond for Irland om at bryde den onde voldscirkel i Nordirland ved at bidrage til fred og forsoning vigtigere end nogensinde tidligere .
Den Europiske Union er nu den strste bidragyder til fonden .
Jeg vil rose ordfreren for hans engagement i aften , og jeg er enig med ham i , at det er vigtigt at srge for en ordentlig koordinering mellem fondens aktiviteter og de aktiviteter , der finansieres under Fllesskabets strukturpolitikker .
<P>
Jeg beundrer kommissr Wulf-Mathies ' s engagement i Nordirland .
Jeg ved , at hun gr meget ind for direkte deltagelse fra borgernes side .
For at opn dette i denne meget vanskelige situation er det overordentligt vigtigt med en nje kontrol med midlerne og udbetalingen af disse .
Fonden har fuldtud levet op til mlstningen om at skabe forsoning og fred og fremme kontakten og dialogen mellem de to samfund .
Fonden har finansieret hundredvis af projekter , der involverer forskellige samfundsgrupper og grnseoverskridende grupper .
Vi hber , at dette tal med tiden bliver strre .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg vil ogs gerne nske ordfreren tillykke med betnkningen .
Jeg mener , at han er den rette til jobbet , fordi han har en grundig viden om Nordirland .
Det glder mig ogs meget , at kommissren er her i aften , for hun har ogs tilegnet sig en stor viden , siden hun tiltrdte sit embede .
<P>
Siden oprettelsen i 1986 har IFI haft et trovrdighedsproblem i det samfund jeg reprsenterer .
Nr jeg sammenligner denne fond med det srlige program for fred og forsoning for at se , hvor effektive de har vret , m jeg desvrre sige , at IFI falder helt igennem .
Det er uacceptabelt for mig og de folk , jeg reprsenterer .
<P>
Ordfreren beder om strre gennemsigtighed .
Der er brug for strre oplysningspligt .
Det kan der kun herske ringe tvivl om .
IFI fortstter , som om intet var galt .
For mig ser det ud , som om alle forslag forkastes , forbigs og rammes af mistro .
Det ser ud , som om de hjernevasker folk i Bruxelles .
De ser ikke p , hvor de reelle problemer er i fonden .
De gr ikke noget forsg p at gre fonden mere acceptabel for unionisterne .
Det er ndvendigt med gennemgribende ndringer i lbet af de nste to r .
De br trde offentligt frem i stedet for at skjule sig bag postboksnumre , sdan som de gr det i Belfast i jeblikket .
Der er brug for virkelig gennemsigtighed .
<P>
Jeg ville gerne vre mere positiv , men jeg ville vildlede Europa-Parlamentet og kommissren , hvis jeg ikke ppegede de svagheder , jeg i jeblikket ser i fonden .
Jeg hber , at der vil blive stillet sprgsmlstegn ved , hvorfor formanden og sekretariatet ikke har vret mere proaktive i bestrbelserne p at sikre , at IFI lever op til dens egen mlstning om sttte .
Jeg kan desvrre ikke fremstte det samme hb for formanden for fonden og sekretariatet .
Der er brug for en udskiftning af nogle af de folk , der findes i jeblikket .
Det skal vre nu , og fonden skal leve op til sin oprindelige mlstning .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , kommissren og andre kolleger , der er til stede i aften .
Jeg finder det symptomatisk for den goodwill , der er vist over for fredsprocessen i Nordirland .
<P>
Som det er sagt tidligere i aften , har Den Internationale Fond spillet en meget positiv rolle i bestrbelserne p at finde en varig og fredelig lsning p konflikten i Nordirland .
Siden den blev oprettet , har denne fond stttet mere end 3.400 individuelle projekter og medvirket til at skabe cirka 28.000 job .
<P>
Nogen har den opfattelse , at IFI er et amerikansk program , mens det srlige program for fred og forsoning er et europisk program .
Det er p tide at ndre denne opfattelse , for Den Europiske Union er nu den strste bidragyder til begge disse programmer .
Vi kan se , at Unionen nu bidrager med nsten halvdelen af IFI ' s rsbudget .
Som fondens bestyrere selv siger , s er bidraget fra Den Europiske Union symbolet p en international anerkendelse af de irske og de britiske myndigheders bestrbelser p at n frem til en fredelig lsning p konflikten i Nordirland .
<P>
Hvad angr hr . Nicholsons udtalelser , s ved jeg , at der tidligere har vret en opfattelse af , at nationalisterne har fet mere end unionisterne , men jeg tror , at denne kritik nu er blevet gjort til skamme .
Jeg hber , at fonden fortsat vil behandle alle parter retfrdigt .
Det er meget vigtigt .
Det er ogs ndvendigt , at MP ' er - og ikke kun MP ' er , men offentligheden i almindelighed - kan f mere at vide om , hvad der foregr .
Kontrol er meget vigtig .
Det er sagt tidligere , og det vil jeg gerne tilslutte mig .
<P>
Endelig skal sttten vre supplerende .
Den m ikke trde i stedet for andre offentlige eller private finansieringskilder .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Fru formand , jeg vil gerne sttte ordfrerens bemrkning om , at der kunne vre strre oplysning om det europiske bidrag til fonden .
Delors-pakken har ikke eksisteret srlig lnge .
Takket vre Kommissionens og Europa-Parlamentets indsats , er der strre kendskab til denne pakke i Nordirland .
Som nvnt tidligere , har Den Europiske Union til dato bidraget med ECU 150 millioner , og den har vret involveret i flere end 3.000 projekter .
<P>
I betragtning af , at Nordirland og de irske counties i grnseomrdet udgr et relativt lille landomrde , er en stor del af befolkningen blevet berrt .
Mest bemrkelsesvrdigt er det , at frivillige organisationer er bragt nrmere hinanden , og at reprsentanterne fra disse organisationer har fet kontakt med hinanden og er begyndt at samarbejde mere .
<P>
Man kan isr lre n ting fra denne fond , der fungerer sammen med Delors-pakken : at sm pengebelb ofte kan have en strre politisk effekt , end man skulle tro ud fra investeringens strrelse .
Det har vret tilfldet her .
<P>
Som reprsentant for grnseomrdet i Irland vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren , EuropaParlamentet , de forskellig grupper og Kommissionen for den omtanke og sympati , de altid har udvist i forbindelse med problemerne i Nordirland .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , hvis navn er velkendt i Nordirlands grnseomrder , og som har ydet en bemrkelsesvrdig indsats for at indfre nden om europisk goodwill og samarbejde i dette delte samfund .
<P>
Denne goodwill er blevet omsat til tre pakker : Nordirland fik prioritet 1 status p et tidspunkt , hvor landets udviklingstrin ikke ville have berettiget det ; Delors-pakken og Den Internationale Fond for Irland har til sammen haft relativ stor betydning for at f frivillige til at samarbejde .
Det gr mig ondt , hvis der findes folk i Nordirland , som fler , at n befolkningsgruppe har fet mere end den anden , eller at den ndvendige gennemsigtighed ikke er til stede .
Det tager et stykke tid at nedbryde fordomme , men jeg vil bestemt sttte enhver sag , som forelgges mig p vegne af unionister eller nationalister , hvis det viser sig , at de ikke har fet deres del af midlerne , og jeg er overbevist om , at kommissren vil gre det samme .
<SPEAKER ID=288 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke hr . Gutirrez Daz srdeles hjerteligt for denne meget vigtige betnkning .
Kommissionen takker ogs Parlamentet for dets engagement for fredsprocessen i Nordirland og isr for sttten til Den Internationale Fond for Irland .
IFI er et vigtigt bidrag til dialogen og forsoningen mellem nationalister og unionister og supplerer dermed strukturfondenes foranstaltninger for hele den irske  og de betydelige anstrengelser , som Kommissionen har gjort med sit program for fred og forsoning i Nordirland .
<P>
Jeg tror , at det her er srlig vigtigt , at de aktrer , som arbejder for IFI , er forankret i begge befolkningsgrupper og ogs gr sig store anstrengelser for at inddrage disse .
Det udkast til forordning , der ligger foran Dem , gr udtrykkeligt opmrksom p , at de europiske midler primrt skal anvendes til projekter , som er i overensstemmelse med PEACE-programmet , og at grnse- og konfessionsoverskridende tiltag i den forbindelse skal prioriteres hjest .
Kommissionen er derfor ogs gerne parat til at overtage forslaget fra ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik om koordinering af IFI , strukturfonde og PEACE-programmet .
<P>
Det samme glder for forslag om bedre information af offentligheden om IFI ' s arbejde .
Mske kan dette ogs bidrage til at nedbryde mistroen .
Jeg mener , at det m vre i vores flles interesse , at alle betragter ikke kun disse projekter , men ogs de europiske projekter som foranstaltninger , som hjlper begge grupper og frem for alt hjlper dem mest , som har lidt mest under de forlbne rs og mneders vold .
<P>
Kommissionen har allerede aftalt med IFI , at Den Europiske Unions deltagelse i projekter , som stttes i fllesskab af PEACE og IFI eller af en af strukturfondene og IFI , skal fremhves strkere .
Som frste skridt i denne retning omdbes de flagship projects , som har en hj samfinansieringsprocent med Unionens midler , fremtidig til IFI / EU -flagship projects .
Jeg hber , at dette ogs bliver tilstrkkeligt tydeligt i PR-mssig henseende .
<P>
Lad mig endnu en gang takke Parlamentet for dets sttte til freds- og forsoningsprocessen i Nordirland og Irland .
Der er intet , vi alle nsker mere , end en varig fred , der kan vise , at det ogs for Europa har vret muligt at yde et bidrag , hvori Unionen har fulgt sit princip , nemlig at stifte og varigt sttte fred og forsoning ved samarbejde i flles interesse .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Wulf-Mathies .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Udvelse af advokaterhverv
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0337 / 97 ) af fru Fontaine om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om lettelse af adgangen til varigt at udve advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den , hvor beskikkelsen er opnet ( C4-0440 / 97-94 / 0299 ( COD ) )
<SPEAKER ID=291 NAME="Fontaine">
Fru formand , kre kolleger , her str vi s ved den lykkelige slutning af et langt forlb , for jeg har ladet mig fortlle , at udverne af advokaterhvervet i mere end tyve r har nsket dette direktiv om etableringsfrihed .
Men selvom alle var enige om princippet , bortset fra vores luxembourgske venner af nogle rsager , der skyldes Fyrstendmmets srlige situation , s var der til gengld med hensyn til indholdet to filosofier , jeg vil endda sige to kulturer , som var vildt uenige .
<P>
For at gre en lang historie kort vil jeg sige , at den liberalistiske opfattelse stdte sammen med den integrationistiske opfattelse , og parternes holdninger syntes at vre s langt fra hinanden , at nogle mente , det ville vre umuligt at forsone dem .
<P>
Det var i maj 1995 , at Forretningsudvalget forelagde et frste direktivforslag for vores Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Det var frugten , hr. kommissr , af en prisvrdig indsats , som forsgte , det m man sige , at gre en cirkel kvadratisk .
Men dette kompromisforsg havde sine begrnsninger .
Nogle kunne ikke acceptere , at man fastholdt en egnethedsprve for at blive optaget i advokatstanden i et vrtsland , selv ikke i en mildere form , for nr man siger " prve  , siger man ogs en mulig " udelukkelse  uden nogen appelmulighed .
Andre kunne ikke acceptere , at en advokat efter fem rs udvelse af sin virksomhed i et EUland ikke kan fortstte hermed under hjemlandets advokattitel , selvom advokaten mtte nske det , men brat bliver sendt tilbage til sit hjemland .
<P>
Vores Udvalg om Retlige Anliggender bestrbte sig s p at tage udfordringen op .
Idet vi i betydelig grad har ladet os inspirere af det forslag , som det rdgivende rd for den europiske advokatstand nede frem til p foranledning af dets formand , hr. advokat Weil , hvis tlmodighed og dygtighed jeg beundrer , har vi foreslet en ambitis indfaldsvinkel , der er baseret p den tillid , som de europiske advokater i lang tid har nret til hinanden med hensyn til udvelsen af deres profession .
Denne indfaldsvinkel har dels bragt os til at erstatte egnethedsprven med en streng kontrolprocedure for den pgldende advokats faktiske og regelmssige virksomhed i lbet af tre r , der tjener som grundlag for denne vurdering , og med mulighed for at indgive klage for en domstol efter national ret i tilflde af afslag ; og dels til at sikre dem , der nsker det , en permanent etablering med titlen fra deres hjemland .
<P>
Denne teksts anvendelsesomrde skal tydeligt defineres .
Det drejer sig p ingen mde om at krnke de nationale bestemmelser , som i hver af vores stater regulerer adgangen til dette erhverv samt vilkrene for dets indviduelle eller gruppemssige udvelse .
Subsidiaritetsprincippet plgger os med rette at respektere disse bestemmelser .
Det drejer sig ganske enkelt om at lette advokaternes bevgelighed inden for Fllesskabet og gre det muligt for dem at udve deres erhverv i en anden medlemsstat end deres egen , hvad enten de vil gre dette p individuel basis eller i fllesskab .
Jeg beklager i vrigt , at interessen i det aspekt , der vedrrer udvelsen i fllesskab , og som lover yderst godt for fremtiden , er trdt lidt i baggrunden som flge af den ivrige debat om den individuelle udvelse .
<P>
Det har ikke vret let for Deres ordfrer , ligesom det heller ikke har vret let for medlemmerne af vores Udvalg om Retlige Anliggender , og jeg vil gerne fortlle mine kolleger , i hvor hj grad deres thundrede procents deltagelse i denne svre , men interessante , sag og deres benhed , drevet af en sgen efter den rette balance og nsket om at n frem til en lsning , har vret en stor sttte for mig .
Jeg vil i dag gerne takke Kommissionen og Rdet , som har accepteret at g ind p vores nye indfaldsvinkel , og dette forekommer mig , hr. kommissr , at vre et godt eksempel p det frugtbare samarbejde mellem vores institutioner .
<P>
Vores Udvalg om Retlige Anliggender har nje gennemget Rdets forslag til en flles holdning fra den 24. juli i r .
Vi gldede os over at kunne konstatere , at strstedelen af de ndringsforslag , som vi havde stemt for ved frstebehandlingen , var blevet overtaget . De f afvigelser , som vi har observeret , har blot til forml at gre teksten mere klar og prcis p visse punkter .
<P>
Derfor , fru formand , kre kolleger , foreslr vi vores plenarforsamling at vedtage den flles holdning , sdan som den er blevet forelagt for os , s dens hurtige gennemfrelse gr det muligt for advokatstanden at gre endnu strre fremskridt i den europiske benhed , som den har nsket s lnge .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Fru formand , hr. kommissr , under frstebehandlingen i juni i r lyknskede jeg fru Fontaine , ligesom jeg gr i aften , med hendes resultat , og uden i vrigt at tro for meget p det opfordrede jeg Rdet til hurtigst muligt at lade dette resultat tage form , for jeg var ligesom mine kolleger overbevist om , at hvis man ikke greb denne chance , ville man risikere at f meget svrt ved at starte forfra for at n frem til et acceptabelt resultat for vores advokatdirektiv .
Og det er netop , hvad man gr i dag .
Rdet har forstet at gribe denne lejlighed .
Det har forstet at overtage den fine balance , som Parlamentet foreslog , med nogle f acceptable nuancer og med nogle f nyttige afklaringer .
Vores ordfrer foreslr os at godkende den flles holdning uden ndringsforslag , hvilket Udvalget om Retlige Anliggender er enig i , og hvilket plenarforsamlingen i morgen uden tvivl vil vre enig i .
Det lyknsker jeg den for , og det glder jeg mig over .
<P>
Derfor skal vi nu se lngere frem , hr. kommissr , og allerede nu sikre os en loyal anvendelse af det kommende direktiv .
Jeg vender mig sledes mod Dem , hr . Monti , for at udtrykke en vis bekymring fra advokaternes side og for at bede Dem om nogle lfter .
Jeg minder om handelens ordlyd , om jeg s m sige , nemlig dels en permanent etableringsfrihed med hjemlandets titel , og dels en ligestillethed , uden egnethedsprve , med vrtslandets advokatstand .
<P>
Det er mit hb , at etableringsfriheden gr det muligt at udvikle advokaterhvervet p europisk plan . Jeg frygter derimod , at hindringerne vil fortstte med at eksistere som flge af en alt for streng anvendelse af direktivets krav , og navnlig den kompetente myndigheds kontrol af en faktisk og regelmssig virksomhed .
Den planlagte samtale m ikke blive til en prve , et filter eller en ny hindring .
<P>
Hr. kommissr Monti , jeg beder Dem sledes om opmrksomt fra Kommissionens side at sikre en loyal anvendelse af direktivet p dette punkt , og om at fortlle os , at De ikke vil tve med at ppege en misligholdelse af denne anvendelse eller med at sanktionere en sdan efter behov , for vi mangler stadig at overbevise advokaterne , som ofte er unge , om at dette direktiv er en chance for dem , og om at det er en chance for Europa .
Det tror jeg p , men dette skal dog frst blive til virkelighed , og det afhnger meget af Dem , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer kolleger , den frie etableringsret har lnge vret garanteret i de europiske traktater .
Der er imidlertid visse erhvervsgrupper , for hvilke den indtil i dag ikke har kunnet gennemfres p grund af visse faktiske betingelser .
Hertil hrte blandt andet de europiske advokater .
Det har sikkert sin rsag i den kendsgerning , at uddannelsen som jurist er hjst forskellig i medlemsstaterne , og at i vrigt ogs lovgivningen i staterne er forskellig og , i det mindste hvad systematikken angr , nu som fr opviser store forskelle .
P den anden side , og det vil jeg her straks indvende , har videnskabelige undersgelser , for eksempel inden for omrdet erhvervsret , vist , at nsten 60 % at den gldende lovgivning i dag har sin oprindelse i europisk lovgivning .
For s vidt er harmoniseringen at lovgivningen i det indre marked faktisk s fremskreden , at der i realiteten egentlig slet ikke findes disse store forskelle mere , som mange jurister stadig vk tror , der er .
Ofte er det simpelthen kun paragraffernes numre og systematikken , der er forskellig , selvom indholdet i bestemmelserne til dels allerede i betydelig grad har nrmet sig hinanden i Europa .
<P>
Derfor er det absolut rimeligt , at man nu ogs er get i gang med den frie etableringsret for advokater i Europa og omsider ogs for denne erhvervsgruppe har gennemfrt denne grundlggende rettighed i de europiske traktater .
Jeg vil p dette sted ganske srligt lyknske fru kollega Fontaine med det resultat , hun her har opnet .
Det er i det vsentlige takket vre hende , at der er fundet dette kompromis .
Der var stor modstning mellem de forskellige nationale interesser .
Jeg husker stadig diskussionerne i mit hjemland , hvor i begyndelsen for eksempel de kompetente fagudvalg i Den Tyske Forbundsdag afviste enhver tilslutning til dette direktiv .
I mellemtiden er der skabt et kompromis , der er s bredygtigt , at nsten alle - undtagelsen er nvnt , nemlig det lille land Luxembourg - i dag er indforstet med denne lsning .
Isr er ogs erhvervsgrupperne og i spidsen for dem CCBE som organisation for alle europiske advokater indforstet med denne lsning og sttter den fuldt ud .
<P>
Dette er for mig et godt eksempel p , hvordan Parlamentet p eget initiativ har kunnet tage skridt til at tilvejebringe et sdant kompromis , og hvordan vi i grunden ogs har formet Rdet til at overtage dette kompromis .
Jeg tror , at dette faktisk kan opfattes som en stor succes ogs for Parlamentet i forhold til Rdet og i sin rolle som lovgiver , og man skal p ingen mde undervurdere dette .
<P>
Dette giver ogs i fremtiden mit erhverv - jeg er selv advokat - muligheder for at gre fuld brug af alle de rettigheder og muligheder i det indre marked , som traktaten foreskriver , naturligvis under visse betingelser .
Men det glder i samme grad for alle andre erhvervsgrene og for alle andre sektorer , hvor harmoniseringer af lovgivningen har vret ndvendige .
Jeg forlader derfor i aften dette Parlament , denne sal med en flelse af stor tilfredshed , fordi jeg tror , vi har gennemfrt et gte fremskridt som led i den europiske integration og ved gennemfrelsen af det indre marked , selvom det kun er p et lille omrde !
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , hr. kommissr , Parlamentet har igen fet forelagt direktivforslaget vedrrende advokaters etableringsret , hvilket er af meget stor betydning ikke alene for advokater , men for alle Europas borgere , som er potentielle brugere af retssystemet .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har for nylig udtalt sig enstemmigt til fordel for godkendelsen - uden ndringsforslag - af Rdets flles holdning , som har godkendt en stor del af de ndringer , som Parlamentet i sin tid foreslog , og det har gengivet den samme tankegang .
Mit hb p vegne af UPE-gruppen er alts , at Europa-Parlamentet i denne uge indtager samme holdning .
<P>
Det arbejde , som ordfrer Fontaine har udfrt , har vret bde sejt og nyttigt , og det har gjort det muligt at n frem til intelligente kompromiser om holdninger , som ofte syntes uforenelige .
Hvis Parlamentet godkender forslaget , sledes som det foreligger fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og i syntomi med det europiske advokatrds krav , vil de europiske advokater f to betydningsfulde muligheder , nemlig at etablere sig p ubestemt tid i en anden stat end sit hjemland og samtidig bevare den oprindelige titel og rdgive i alle europiske retssystemer undtagen i etableringslandets retssystem . Desuden vil de p enhver mde vre ligestillet med kollegerne i etableringslandet uden frst at skulle aflgge en egnethedsprve , der skulle evalueres af de kompetente myndigheder i vrtslandet .
<P>
Ved hjlp af dette direktiv tager man alts et vigtigt skridt i retning af egentlig gennemfrelse af det indre marked for s vidt angr et liberalt erhverv af stor betydning .
Det takker jeg fru Fortaine for i min egenskab af bde advokat og Europa-parlamentariker .
Jeg er glad for at kunne minde om , at netop i r er det tyve r siden , det frste direktiv om de europiske advokaters frie tjenesteydelser blev vedtaget , som senere i 1989 blev tillempet , omend med ringe resultater .
<P>
Vedtagelsen af dette nye direktiv og dets egentlige gennemfrelse , ogs jeg henvender mig i den forbindelse til kommissr Monti med en kraftig opfordring , vil vre den bedst tnkelige mde at markere , at det er tyve r siden , det frste direktiv blev vedtaget .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , jeg kunne gentage mine argumenter fra frstebehandlingen , men jeg m sige , at min gruppe nu bjer sig .
Vi har dog fremsat nogle ndringsforslag til vores ordfrers kompromis , som vi lyknsker ham for .
<P>
Hr. kommissr og fru ordfrer , jeg sprger Dem indtrngende , hvorfor vi for et erhverv , som er njagtigt magen til mange andre , som for eksempel lgernes , forlanger enten en prvetid eller en prve ?
Det er fordi , erhvervsgrupperne i vores medlemsstater faktisk nsker at beskytte sig , og dette har de nsket lige fra begyndelsen , da vi krvede etableringsfrihed for advokaterne svel som for enhver anden erhvervsgruppe .
Nu bjer man sig for et kompromis , som jeg ville kalde lidt tamt , og som ganske vist indeholder nogle muligheder , men kun nogle f muligheder , for en erhvervsgruppe , der har gjort meget for at fremme den europiske tankegang ved Domstolen og de nationale domstole .
Nu beskytter denne erhvervsgruppe sig som alle andre med nsker og krav , som er ret vgtige .
<P>
Men selvom jeg deler glden over , at man endelig har fet et vist spillerum med hensyn til etableringsfrihed , sprger jeg stadig mig selv , hvorfor en advokat skulle tage hen og indskrive sig i advokatstanden i en anden medlemsstat , hvis ret han ikke kender .
Det er fordi han tror , at han har en fremtid i dette land , og fordi han har den viden , der gr det muligt for ham at tage dertil .
<P>
At man nu indrmmer , at de nationale advokatkorps alligevel skal foreskrive nogle betingelser , er ogs en slags nederlag .
Det er jeg ikke srlig stolt af eller glad for .
Jeg lyknsker dog fru Fontaine for at have fundet denne kompromislsning .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Fru formand , den procedure , der nu er net til vejs ende med denne aftenforhandling og morgendagens afstemning , har stet p i lang tid .
Advokaters mulighed for at udve deres erhverv i en anden medlemsstat end den , hvor advokatens kvalifikationsbeviser er opnet , er frst for alvor sikret gennem dette forslag til direktiv , der nu har net sin endelige form i denne indstilling ved andenbehandling .
<P>
Fireogtyve af de otteogtyve ndringsforslag , som Europa-Parlamentet havde stillet til frstebehandlingen , er allerede medtaget i Rdets flles holdning efter forinden at vre overtaget af Kommissionen .
Det var Parlamentet , der afstak de generelle retningslinjer og samtidig fandt de konkrete lsninger p de fleste af problemerne .
Dette ville vanskeligt kunne have lykkedes uden fru Nicole Fontaines tlmodige og stdige indsats ; ved hjlp af sin store dygtighed har hun kunnet forlige forhold , der syntes vanskelige at forlige , da vi startede .
Vi , der er hendes kolleger i Retsudvalget , har hjulpet hende med at n frem til kompromiser og i samarbejde med advokatsamfundene i de fleste medlemsstater at n frem til den sammenfatning , der nu ligger foran os , og som tilfredsstiller de flestes nsker .
Men arbejdet er frst og fremmest hendes og hun fortjener vores varmeste anerkendelse .
<P>
Erhvervet selv har nsket dette srdirektiv , for det var ikke tilfreds med det generelle system i direktiv 89 / 48 / EF .
Den lsning , der nu er forelagt , er baseret p tre vigtige fornyelser : den varige karakter af etablering under hjemlandets advokattitel , de bedre muligheder for at erhverve dette bevis og udve erhvervet i vrtslandet samt reglerne for kollektiv udvelse af advokaterhvervet .
Endvidere sikrer direktivet den respekt , som advokater , der etablerer sig i en anden medlemsstat , br mdes med .
Borgere fra mellemstore eller sm medlemsstater , som den jeg har den re at reprsentere her i Parlamentet , og borgere fra store medlemsstater som Tyskland , Frankrig og England , kan sledes se frem til at blive behandlet p lige fod i de vrige medlemsstater .
P denne mde fr principperne om personers frie bevgelighed og den fri etableringsret et mere reelt indhold og Den Europiske Union endnu et godt argument for sin besten .
Det er slet ikke noget lille skridt , fru formand .
<P>
Vi er naturligvis klar over , at dette direktiv ikke automatisk vil lse alle de problemer , som visse advokatsamfund stadig skaber .
Vi er heller ikke uvidende om , at selvom vi kommer frem til en mere generelt acceptabel europisk lsning , nr problemet at blive endnu mere akut p grund af den tiltagende globalisering af konomien og Verdenshandelsorganisationens hovedretningslinjer , der sikrer fri etableringsret for beslgtede erhverv som registrerede revisorer i nsten alle lande .
<P>
Disse oplysninger gr nu ikke fru Fontaines resultater mindre , men vi kan nu se , hvilken vej vi skal g for at lse tilsvarende problemer .
Parlamentet , Rdet og Kommissionen har indlst deres gld .
Det er nu op til medlemsstaterne at gre det samme .
For det er deres pligt - med bistand bde fra advokatsamfundene og fra Kommissionens rvgne tjenestegrene - at gennemfre reglerne til fulde og udnytte dette banebrydende direktiv , et direktiv , der betyder bning og frihed .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , p dette tidspunkt om aftenen og i denne nsten intime atmosfre , ja nrmest uformelle sammenkomst , vil jeg gerne have lov til at begynde med en anekdote : da jeg kom til dette Parlament i 1994 var mit eneste kendskab til den interne del af fllesskabslovgivningen t direktiv , og i virkeligheden var det et fejlslagent direktiv , det var netop dette direktiv om den frie adgang til at udve advokaterhvervet .

Jeg kendte de forhandlinger , som advokaterhvervet havde haft i Lissabon og i Bremen , og jeg kendte de uheldige perspektiver , som det havde .
<P>
Og jeg husker , at vi i forret 1995 endelig fik Kommissionens forslag til tekst i hnderne , og da forhandlinger om nvnte forslag blev indledt i Udvalget om Retlige Anliggender i oktober eller november samme r , henvendte jeg mig til mine kolleger i Rdet for det Europiske Advokaterhverv og sagde til dem : jeg tror faktisk , at det vil g igennem , og at det vil blive vedtaget inden to r .
Og de smilede , som om de tnkte : det kan nok vre , at hans eurofantasier nr uanede grnser .
Og ikke desto mindre , s har vi nu , fru formand , hr. kommissr , fru ordfrer , opnet det takket vre det meget specielle arbejde , der er blevet udfrt af dem , jeg har nvnt , isr Deres og Deres holds , hr. kommissr , og jeg ser hr. de Visee , som ser p mig med sin ro , som virkelig har vret afgrende i mange situationer .
Og ordfreren har nvnt Hans Weils navn , som vi alle skylder s meget .
Hans Weil , som virkelig reprsenterer dette symbol p den europiske advokat , tysk af fdsel , etableret i Frankrig , og som udver advokaterhvervet med en ophjethed og retskaffenhed , som vi alle kan fle os stolte over .
<P>
Vi har alts opnet det , og dette resultat her i dag har for mig en dobbelt vrdi : for det frste har vi vist , hvad en flles beslutning kan vre , det bedste ved samarbejdet mellem institutionerne , det faktum at Kommissionen var tilstrkkelig modig til at komme med et forslag p et tidspunkt , hvor alle tnkte , at det var et forslag , der var dmt til fiasko , det faktum at dette Parlament ptog sig sit ansvar og ved flere lejligheder kom p kant med advokatkollegierne i medlemsstaterne - og nu ser jeg p hr .
Cot , og hr . Lehne og tnker p andre , som ikke kan vre her i dag , men som har ledsaget os hele vejen , som har fet fornuften til at sejre over frygten .
For jeg er ikke , fru ordfrer , enig i , at dette skal fortolkes som en konflikt mellem et liberalt synspunkt og et protektionistisk synspunkt .
Vi har lagt os ud med frygten i de forskellige medlemsstater , som hver isr forvaltede p forskellig vis , Spanien p en mde , Frankrig p en anden , Tyskland p en tredje .
<P>
Men vi vil ikke , fru formand , se en strm af immigranter fra et land til et andet .
Det er ikke det , der er den politiske vrdi af dette direktiv .
Direktivets politiske vrdi er en symbolsk vrdi .
Vi er midt i selve substansen i den europiske opbygning , for legetjsmrkerne , landbrugssttten er meget vigtige , men endnu vigtigere er det , at de , der hndterer juraen , de , der hndterer dette instrument , som i sidste instans er et storslet instrument til integration , fler sig berrt , fler sig europiske og , endnu engang ihukommende sig Alfonso X Den Vises ord , bliver til virkelige talsmnd for den europiske jura , som vi alle er i frd med at opbygge .
<SPEAKER ID=298 NAME="Monti">
Fru formand , Kommissionen glder sig over den tilslutning , som Europa-Parlamentet har givet til Rdets flles holdning , og over afstemningsresultatet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder omkring teksten , som blev vedtaget uden ndringsforslag .
Ogs jeg nsker isr at lyknske ordfrer Fontaine , for hvem det er lykkedes at formulere en kompromis-tekst , som var acceptabel for bde Kommissionen og Rdet og ligeledes for nsten samtlige advokatrd .
Hendes opgave har ikke vret let , eftersom der i begyndelsen blev opponeret kraftigt mod selve behovet for forslaget .
Jeg nsker virkelig at hylde fru Fontaine og den store beslutsomhed og balancegang , som vi endnu en gang har haft lejlighed til at beundre hende for .
<P>
Direktivet er vigtigt ikke bare for advokater , som spiller en afgrende rolle for , at fllesskabsretten bliver sat i vrk , og for , at retsfllesskabet bliver bekrftet , men det er ogs vigtigt for advokaternes klienter , eksempelvis virksomhederne p det indre marked og de enkelte borgere .
Direktivet er ogs udtryk for et fremskridt for s vidt angr anerkendelse , der er baseret p gensidig tillid staterne imellem , som det i vrigt ogs fremgr af Veilbetnkningen om personer p hjt niveau ' s frie bevgelighed . Direktivet , som vi har til behandling i aften , er i virkeligheden det frste , som tillader etablering af liberale erhverv , uden at eksamensbeviser og erfaring skal verificeres .
<P>
Jeg finder , at der har vret tale om et eksemplarisk tilflde af samarbejde mellem institutionerne , og som en forlngelse af dette samarbejde og for at garantere , at lovgiverens vilje sker fyldest i virkeligheden , forpligter jeg mig , hr .
Cot og hr .
Florio , p vegne af Kommissionen til at udfre det , som I har bedt mig om . Det er min overbevisning , at gennemfrelsen af lovreglerne i det indre marked , the enforcement , er lige s vigtig som selve lovudarbejdelsen .
Jeg vil gerne her understrege , at Kommissionens indsats gr i netop den retning , som I nsker .
Kommissionen holder et vgent je med , at direktivet bliver ivrksat p korrekt mde . Mine folk har derfor allerede mdt de nationale delegationer , som bad om redegrelser desangende , og de str gerne til rdighed for yderligere mder .
Kommissionen vil tage hensyn til alle indvendinger , som mtte komme fra advokater .
<P>
Jeg glder mig endnu en gang med Parlamentet , med Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og med Dem , fru Fontaine .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Jeg er klar over dette , fru formand , men jeg stillede formanden et helt og holdent tydeligt sprgsml , og det behager ham ikke at svare p det .
Det , jeg mener , er , at jeg sprger virkelig mig selv , hvorfor en person , som er advokat , skulle tage til et andet land uden at have et indgende kendskab til retssystemet i det land , hvor vedkommende vil etablere sig .
Men kommissren njes med at efterkomme ordrerne fra de advokater , som forlanger enten en prve eller en prvetid , og kan ikke svare mig .
Han har mske ret til at sige , at han ikke har noget svar , men han kan ikke tillade sig at ignorere Parlamentets berettigede sprgsml , det gr man ikke !
<SPEAKER ID=300 NAME="Monti">
Jeg er glad for at f lejlighed til at forsge at svare , hr .
Wijsenbeek . Som De sikkert vil vide , findes der for s vidt angr lger en uddannelseskoordinering , som derimod ikke findes for advokater .
Problemet fremstr derfor anderledes .
Med hensyn til advokater har man befundet sig over for en helt ny situation , som ndvendiggjorde det direktiv , som lykkeligvis nu str over for sin endelige gennemfrelse .
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0318 / 97 ) af Junker for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet ( KOM ( 97 ) 0265 -C4-0424 / 97-97 / 0151 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=303 NAME="Junker">
Fru formand , kre kolleger , Kommissionen har ikke mindst som konsekvens af resultaterne af den fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 forelagt en forordning om integrering af knsaspektet i udviklingssamarbejdet .
Det er fortjenstfuldt , selvom det ikke er tilstrkkeligt .
For at gennemfre mainstreaming -konceptet ogs i udviklingssamarbejdet krves der mere end en forordning , der i vid udstrkning er begrnset til foranstaltninger , som gr opmrksom p problemet , og kun omfatter et meget beskedent budget .
<P>
Naturligvis er det en begyndelse , der skal hilses velkommen , at der stttes mlrettede tiltag med hj multiplikatorvirkning .
Et succeskoncept kan der imidlertid frst vre tale om , hvis det flges op af foranstaltninger , der fjerner de nuvrende mangler i det praktiske udviklingssamarbejde med henblik p kvinder .
I praksis drejer det sig om at angive centrale kriterier for , hvordan der under hensyn til knsrelaterede aspekter frem for alt kan opns forbedrede levevilkr for kvinder i de fattigste lande .
<P>
Alt i alt er der absolut sket en forbedring af kvinders situation i de sidste r , ogs i udviklingslandene , men p regionalt set meget forskelligt niveau .
Afstanden mellem mnd og kvinder har dog nppe ndret sig .
Isr hvad angr deltagelse i den politiske magt generelt og specielt p regeringsniveau kniber det endnu betragteligt .
<P>
Ved kvinders ligestilling drejer det sig ogs i udviklingslandene om en omfordeling af arbejde , penge og magt .
Den verdensomspndende transformationsproces , som ogs har styrtet udviklingslande ud i betydelige turbulenser , og globaliseringen har bragt to tendenser med sig , som der kun i utilstrkkelig grad er taget hensyn til i det europiske udviklingssamarbejde , og som dog skal sttes p dagsordenen , nemlig feminiseringen af arbejdet p den ene side og feminiseringen af fattigdommen p den anden side .
<P>
Feminiseringen af arbejdet er et resultat af den voksende fleksibilisering af arbejdet og udflytningen af arbejdspladser til udviklingslandene , hvor disse arbejdspladser stadig hyppigere besttes af kvinder .
Det betyder ikke sjldent udbytning p de mest elendige betingelser , men det betyder ogs nye chancer for kvinder .
Deres prstationsevne er i stigende grad en vigtig faktor for konomisk vkst og skal vurderes tilsvarende .
<P>
Feminiseringen af fattigdommen resulterer af , at kvinder i materielt vanskelige situationer i srlig grad er ansvarlige for familiens overlevelse og er afhngige af mandens indkomst eller meget hyppigt m klare sig uden en sdan .
Nogle tal kan illustrere dette .
I 1970 var der for hver 100 erhvervsaktive mnd i verden kun 37 erhvervsaktive kvinder .
I 1990 var tallet allerede 62 .
<P>
I udviklingslandene eftersprges der billig , fleksibel , ukvalificeret og ikke-organiseret arbejdskraft .
Dette er overvejende kvinder .
Ved stigende velstand , se f.eks. Hongkong eller Korea , trues de dog igen af arbejdslshed , nemlig nr der krves tekniske og uddannelsesmssige kvalifikationer , som kvinder ofte ikke fr adgang til .
Bredygtig udvikling under et kvinderelateret synspunkt betyder derfor ogs , at kvinder skal gives kvalifikationer og kundskaber , der er fremtidsrettede og muliggr varig beskftigelse .
<P>
Den globale udvidelse af servicesektoren skaber beskftigelsesmuligheder for kvinder , men dog ofte under socialt usikre arbejdsforhold , og det skal vi forhindre .
Hvor langt kvinder i udviklingslandene stadig er fra at have lige muligheder , kan p anskuelig mde illustreres med eksemplet levnedsmiddelproduktion og -forsyning .
I udviklingslandene producerer kvinder over 55 % af de dyrkede lednedsmidler , i Afrika endda over 70 % . Men kun 5 % af serviceydelserne inden for rdgivning om landbrugsdrift i udviklingshjlpen er rettet mod kvinder .
Kun 13 % af de landbrugsrdgivere , der arbejder i udviklingslandene , er kvinder , i Latinamerika endda kun 8 , 5 % , i Afrika kun 7 % og i Mellemsten endda kun 1 % .
<P>
Opregningen af sdanne negative taleksempler kan fortsttes efter behag .
Man m have dem for je for at kunne stoppe fejludviklinger , ikke for at hengive sig til klagesange .
De internationale kvindebevgelser har gjort kvinders liv synligt og ydet et prisvrdigt bidrag til at udvikle er globalt civilsamfund .
Empowerment hedder parolen , det vil sige integrering af kvinder i politik , erhvervsliv og samfund for at opn strukturndringer i konomi og samfund .
<P>
Den foreliggende forordning , hvori der efter min mening stadig skal indarbejdes en rkke forbedringer - det beder jeg her om sttte til - , kan yde et om end beskedent bidrag dertil .
Jeg hber , at dette vil resultere i et vidtspndende udviklingspolitisk sttteprogram for kvinder , som virkelig bringer os videre .
Det behver her overhovedet ikke at dreje sig om store summer , meget ville allerede vre net , hvis kvindepolitiske mlstninger og krav blev gjort til standard i alle udviklingspolitiske foranstaltninger .
Ogs for udviklingslandene glder det , at der ikke kan eksistere demokrati uden den retlige , konomiske og politiske eller samfundsmssige ligestilling af kvinder .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , fru Junker siger i sin betnkning , at mnd m overtage et strre ansvar for social og reproduktiv adfrd , hvis vi skal fremme mlet om lighed for kvinder i udviklingslandene , og derfor br de mandlige medlemmer af Europa-Parlamentet tage del i debatten og sttte hendes udmrkede betnkning for at protestere mod manglen p passende reproduktive sundhedsfaciliteter for kvinder overalt i verden .
I udviklingslandene skyldes en tredjedel af sygdommene blandt kvinderne mellem 15 og 44 seksuelt overfrte sygdomme , dlgte aborter eller graviditet .
Omkring 350 millioner kvinder ngtes stadig adgang til sikker familieplanlgning .
Vi br protestere mod effekten af fattigdom , der rammer kvinderne uforholdsmssigt hrdt .
70 % af verdens 1 , 3 milliarder fattige er kvinder , og antallet af husholdninger med alenekvinder stiger voldsomt over hele verden .
<P>
Vi br protestere mod alle former for diskriminering mod kvinder , der i sin mest ekstreme form bestr af seksuel vold og barnemord p piger i Indien og Kina , hvor man ikke blot har forstyrret knsforholdet , men hvor man ogs har skabt en social atmosfre , hvor piger betragtes som en forbandelse .
To r efter Rdets forordning blev vedtaget , mener jeg stadig ikke , at der er sket en mainstreaming af knssprgsmlet i den europiske udviklingspolitik .
Hvis jeg tager fejl , vil kommissren da forklare , hvorfor knsanalyser blev helt udeladt fra grnbogen om Lom ?
Lad os gre det bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Glase">
Fru formand , mine damer og herrer , kvinder bliver ikke spurgt , men de er svaret .
Ikke-statslige organisationer og organisationer , der beskftiger sig med den praktisk gennemfrelse , ved det for lngst og handler derefter , hvis man giver dem lov .
En effektiv udviklingspolitik kan ikke gennemfres uden inddragelse af kvinderne .
De er ikke kun motoren i deres familier , men ogs motoren i en mulig udvikling .
At Kommissionen nu tager hensyn til dette i en forordning og derved beskriver en slags adfrdskatalog for den udviklingspolitiske praksis , skal principielt hilses velkommen .
<P>
Jeg vil gerne i denne sene eller tidlige time ogs hjerteligt takke Parlamentets ordfrer , fru Karin Junker . Hun har i sin vurdering af den forelagte forordning ganske klart fremhvet de kvindepolitiske mlstninger og krav til udviklingssamarbejdet .
Vores gruppe tilslutter sig betnkningen .
Vi har her naturligvis ogs det hb , at der i praksis kan gennemfres mest muligt af de mange stolte mlstninger .
Dette krver naturligvis ikke kun den politiske vilje p alle niveauer , men ogs plidelige partnere i Europa og i de skaldte modtagerlande .
<P>
Kvinder , isr i de fattigste lande , brer livets byrder og tler presset fra deres omgivelser .
At give dem mlrettet hjlp til selvhjlp betyder mere end blot at hjlpe enkelte kvinder og deres familier .
Sttten og kvindernes deltagelse i den konomiske , politiske og samfundsmssige proces betyder at give fremtiden i udviklingslandene en chance .
Derfor skal vi flge betnkningen og Rdets kommende forordning med stor opmrksomhed og bringe dem videre p deres vej med gode nsker .
<P>
Tillad mig i de sidste sekunder endnu et ord om rammen om debatten her .
Det er jo ikke en debat , det er et uvrdigt foretagende for de f talere og ordfreren , som jo skal vre her , og jeg takker p dette sted udtrykkeligt tolkene og de tjenende nder , som m holde ud sammen med os til sidste minut . Ingen ud over protokollen og bndoptageren lytter til os her .
Det er uvrdigt , isr da vi skal behandle et s vigtigt emne , som krver vores fulde opmrksomhed for overhovedet at kunne lses , for at der overhovedet kan findes en id til en lsning !
<P>
Jeg vil gerne stille forslag om , at man undlader sdanne foranstaltninger .
Man kunne for eksempel sige fra kl . 22.00 , at vi afleverer vores taler skriftligt til protokollen .
Hvem hrer stadigvk p ?
Verden jo alligevel ikke , Europa slet ikke , kollegerne heller ikke .
Vi sidder alene med hinanden .
Vi kender hinandens meninger .
Det er simpelthen uvrdigt , for os og i hvert fald for emnet .
<SPEAKER ID=306 NAME="Sandbk">
Fru formand , Kommissionens forslag om at integrere knsaspektet som en vigtig faktor i udviklingssamarbejdet har det rigtige ml .
Hvad implementeringen angr , er der desvrre ikke sket meget .
Karin Juncker taler om ligeberettigelse , men med det knsrollemnster , som findes i udvikingslandene , m man snarere lave positiv srbehandling af kvinder .
Det vil sige , at vi m skrddersy hjlpen direkte til kvinderne , for p den mde gr den mest gavn .
Vi m sttte kvinderne direkte gennem tildeling af jord , kreditter , bedre redskaber og teknologi .
Kvinderne skal inddrages i alle led af udviklingssamarbejdet og i alle politikker .
Kommissionens generelle mainstream approach kunne vre et led i denne strategi , hvis princippet ellers gennemfres i praksis og ikke forbliver tomme ord .
I evalueringen af udviklingshjlpen br man ogs anvende knsopdelt statistik overalt .
Uden sdanne statistikker kan man ikke mle effekten p henholdsvis mnd og kvinder .
EU virker useris i knspolitikken .
Vi s det i grnbogen om Lom og i den manglende prioritering af personalet p omrdet , som m udvides fra de nuvrende tre , og det skal vre fastansatte p et hjt niveau , for at de kan f gennemslagskraft .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst takke ordfreren hjerteligt , fordi hun nu har forelagt dette arbejde for os , og vi hermed mske ogs kommer et stykke videre .
<P>
Da vi p sidste plenarforsamling diskuterede beretningerne om fremstillingen af kvinder i reklamen og om vold mod kvinder , tnkte jeg p , at mange kvinder i udviklingslandene ville vre lykkelige , hvis de havde de bekymringer , som vi har , og ikke de byrder , som de m bre der .
De har dr meget lang vej at g endnu .
Nr vi her krver , at de skal have en retfrdig andel af magt , indkomst og lignende , s er det sikkert ml , som ligger langt ud i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne hre fra Kommissionen , om den planlgger kortsigtede skridt for at komme disse ml en smule nrmere , for eksempel gende ud p , at kvinders indkomstsituation forbedres , at man i projekterne tnker p for eksempel ogs at lette de daglige bekymringer og det daglige arbejde for disse kvinder , som er overdraget forsrgelsen af deres familier , og som bestemt ikke fra den ene dag til den anden kommer ud af disse traditionelle omgivelser .
<P>
Vi har i betnkningen igen rejst sprgsmlet om et udvalg .
Jeg har den bn til Kommissionen , at den vil sikre , at dette udvalg i tt samarbejde ogs med Parlamentets Udvalg om Udvikling og Samarbejde nu flger disse punkter op , som fru Junker har omtalt .
Jeg tr nemlig ikke hbe p , at vores ndringsforslag om ogs at inddrage Parlamentet i dette udvalg kan gennemfres .
Derfor beder jeg om , at vi etablerer et s tt samarbejde som muligt for at forbedre situationen og komme det hele et skridt nrmere .
Men det ville frem for alt interessere mig , hvilke muligheder Kommissionen ser for reelt at inddrage dem , sagen virkelig angr , s vi ikke benytter vores samfunds mlestok som model for , hvad der er godt for kvinderne i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Fru formand , to r efter verdenskvindekonferencen i Beijing er der ganske vist sket en del ting , men det er alligevel ikke tilstrkkeligt .
Jeg kan ogs godt se , at Kommissionens forslag og forslaget til en forordning gr i den rigtige retning , nemlig mainstreaming og betoning af det knsrelaterede udviklingssamarbejde .
Men jeg kan ogs se , at vi har mange ider , men f konkrete tiltag .
Kommissionens kontorer er personalemssigt for svagt bemandet .
Der mangler her konkret sttte til de ikke-statslige organisationer i udviklingslandene , som hjlper kvinderne direkte .
<P>
Traditioner er blevet indarbejdet , bekmpelse af vold holdes i nogen grad ude af forordningen .
Vi har nsten ikke diskuteret handelen med kvinder , som har antaget et dramatisk omfang og er et nyt fnomen i vores samfund .
For en bredygtig udvikling , det vil jeg endnu en gang fremhve , er det absolut ndvendigt i langt hjere grad at inddrage kvinderne i udformningen , planlgningen , gennemfrelsen og evalueringen af projekterne .
<P>
Hvis vi vil gre alvor af resultaterne af verdenskvindekonferencen , skal der her konkrete resultater p bordet .
<P>
Til sidst vil jeg fremhve , at kvinder er nglen til udvikling .
Vi har ogs formuleret det sledes i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Kvinder er nglen til en bredygtig udvikling , for med kvinderne har man ogs altid den nste generation med i bden .
Alle foreliggende resultater , f.eks. erfaringen med mikrokreditter , viser , at vi skal betragte kvinder som nglen til udviklingen .
<SPEAKER ID=309 NAME="Pinheiro">
Fru formand , Kommissionen glder sig over Parlamentets udkast til en betnkning og psknner Parlamentets sttte til oprettelsen af denne budgetpost i 1990 samt af den politiske udvikling efter verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995 .
<P>
Kommissionen har flgende holdning til de 18 ndringsforslag , der er forelagt til behandling og afstemning .
Vi kan fuldtud acceptere syv ndringsforslag : 1 , 2 , 4 ( hvad angr artikel 1 , stk.2 ) , 5 , 7 , 8 og 11 .
<P>
Kommissionen stter specielt pris p Parlamentets sttte til bestemmelsens overordnede strategi .
Her sger man at prioritere strategiske sensibiliseringsfunktioner , der kan forbedre den overordnede kvalitet af EU ' s udvikling / samarbejde vedrrende knssprgsml , og som specielt fokuserer p de overordnede budgetposter vedrrende udvikling frem for finansiering af mindre initiativer for isolerede kvinder , der ikke vil have en effekt i det forndne omfang .
<P>
Vi kan ogs til dels acceptere ndringsforslag 3 og 9 .
I begge tilflde synes der at vre bred politisk enighed om formlet med ndringen , men vi foreslr en ndring af ordlyden for at gre teksten mere tydelig .
<P>
Vi kan ikke acceptere flgende ndringsforslag : 4 ( hvad angr artikel 1 , stk . 1 ) samt 12 til og med 18 .
Kommissionen har flgende detaljerede kommentarer til ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , eller hvor vi finder det ndvendigt med en ndring af ordlyden .
I ndringsforslag 3 til betragtning 17 nsker vi en ndring af ordlyden for at bibeholde klare kriterier for budgetposten .
Vi foreslr , at man sletter ordet  mindre  fra den ndrede tekst , og at den sidste stning fr flgende ordlyd  Den Europiske Unions midler til operationelle projekter inden for udviklingssamarbejdet br i get omfang anvendes til foranstaltninger , der integrerer knssprgsml , eller som specifikt behandler uligheder mellem kvinder og mnd  .
<P>
I ndringsforslag 4 skal man i artikel 1 , stk . 1 bevare referencerne til mainstreaming , intervention og politikker for at sikre overensstemmelse med eksisterende politikker og resultatet af Beijing-konferencen .
<P>
I ndringsforslag 6 nsker vi at bibeholde referencen til gennemfrelse af foranstaltninger vedrrende knsbetingede uligheder  med passende stor vgt  .
Forekomsten af knsbetingede uligheder inden for grundlggende omrder ssom lse- og skrivefrdigheder samt adgang til sundhedspleje og ernring fremgr klart af Beijing-konferencen , hvor man ogs pointerede behovet for en stor indsats .
Dette omfatter ikke ndvendigvis supplerende finansiering men snarere en omfordeling af eksisterende midler .
<P>
I ndringsforslag 9 glder vi os over hensigten , men vi finder omfanget for ambitist med de menneskelige og finansielle midler , der er tilgngelige i jeblikket .
Vi kunne acceptere en reference til beslutningstagerne , og jeg foreslr  i Kommissionen og i udviklingslandene  som et alternativ .
<P>
I ndringsforslag 10 drejer forordningen sig om udviklingssamarbejde , og den kan ikke umiddelbart omhandle sprgsml om handel - i det mindste international handel .
<P>
I ndringsforslag 12 foretrkker vi at bevare fleksibiliteten i referencen til tjenester .
Dette er en standardtekst , der er blevet godkendt i mange andre forordninger p det seneste .
En begrnsning i dkningen af driftsudgifter kunne give problemer for nogle projekter , der dkkes via disse budgetter , specielt sttte til oprettelse af institutioner , hvor det ofte er ndvendigt med sttte til disse punkter i hele projektforlbet , fr de bliver levedygtige .
Vi synes , det er for tidligt at indfre en ny underartikel om budgetmyndighedens befjelser .
Der br tages stilling til dette sprgsml p en andenbehandling , da det normalt kun tages op som svar p konkrete forslag fra Rdet om indikative budgettal .
<P>
I ndringsforslag 13 og 14 foretrkker vi af hensyn til sammenhng og juridisk klarhed at bevare de rammer , der er fastlagt i en rkke nylige forordninger af denne type .
<P>
I ndringsforslag 15 sttter vi Parlamentets nske om at nedbringe udgifterne for EU-budgettet , men vi mener , at medlemsstaterne med rette kan nske at bevare en mulighed for ekstra reprsentanter til srlige projekter .
Vi finder det ekstra rapporteringskrav undvendigt , da artikel 9 , stk . 1 allerede nvner fuld rsberetning til Parlamentet
<P>
Forslaget om , at udvalget skal srge for en samordning af bilaterale foranstaltninger og EF-samarbejdet , er for ambitist og gr ud over udvalgets kompetence .
Hvad angr interesseerklringerne , finder Kommissionen det ikke hensigtsmssigt at indstte referencer i lovgivningen .
<P>
Generelt om komitologi , og specielt i ndringsforslag 12 , 15 og 18 , gr vi ind for at bevare den vedtagne komitologi af hensyn til homogenitet og tydelighed samt af praktiske grunde .
Det er umuligt at ndre mindre detaljer vedrrende organisering og kompetence i enhver bestemmelse , da disse udvalg i praksis arbejder med projekter under adskillige forskellige forordninger p hvert mde .
<P>
I ndringsforslag 16 og 17 psknner vi Parlamentets intentioner , men det drejer sig om interne administrative sprgsml , der ikke kan behandles p behrig vis i lovgivningen .
<P>
Lad mig tilfje , at Kommissionens forslag for en uge siden til Rdet og Parlamentet om de politiske rammer for den kommende Lom-konvention klart prciserede den strategiske metode i den kommende Lomkonvention .
Det glder mig meget at kunne sige , at hvis noget er fremhvet som en topprioritet , s er det mainstreaming af knsaspektet samt hensyntagen hertil i den strategiske metode til udvikling , som Unionen br vedtage iflge Kommissionens forslag .
<P>
Sknt der blot er tale om en forordning , mener jeg , at dette emne fortjener en forhandling .
Jeg er helt enig med det rede parlamentsmedlem , der beklagede , at der kun er f medlemmer til stede , da det er et vigtigt sprgsml , som fortjener Parlamentets fulde opmrksomhed .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 0.25 )
