<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 6. november 1997 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , det er mig en glde at kunne meddele Dem , at den kinesiske systemkritiker hr .
Wei Jingsheng , som Europa-Parlamentet i 1996 tilkendte Sakharov-prisen for tankefrihed i anerkendelse af hans kamp for demokratiske frihedsrettigheder og menneskerettigheder , blev lsladt i gr , den 16. november .
<P>
Lsladelsen af hr . Wei Jingsheng m dog ikke f os til at glemme , at han er blevet tvunget til at forlade sit land , og at de kinesiske fngsler stadig er fulde af politiske fanger .
<P>
Den anden meddelelse , jeg skal give Dem , er derimod desvrre meget srgelig og oprrende : En gruppe terrorister har i Luxor beskudt to turistbusser .
Efter de seneste forlydender er der 79 ddsofre , blandt disse mange fllesskabsborgere med tysk og fransk nationalitet .
Jeg er sikker p , at jeg reprsenterer Parlamentets holdning ved at udtrykke vores harme over det skete og vores solidaritet med ofrene .
Vi vil straks overbringe Parlamentets sorg over denne barbariske handling til de prrende og til myndighederne i det land , hvor den fandt sted .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 6. november1997 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Under Parlamentets sidste mdeperiode blev ni Liverpool-fans arresteret efter et optrin uden for stadion i Strasbourg .
Tre af dem blev idmt otte mneders fngsel .
Selvom jeg godt kan forst , at de franske myndigheder nsker at sende en klar udmelding til potentielle fodbold-hooliganer om , at en sdan opfrsel ikke vil blive tolereret ved nste rs VM , s synes jeg alligevel , at det er noget overdrevet at idmme mennesker , der ikke tidligere har vret straffet eller involveret i sdanne hndelser , en straf p otte mneders fngsel for hvad der m siges at vre et mindre hndgemng i en ellers hndelsesfri fodboldkamp .
<P>
Jeg spekulerer p , hr. formand , om De vil tage del i at opfordre vores tidligere kollega , justitsminister Elisabeth Guigou , til at se nrmere p retspraksis inden for dette omrde .
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , jeg mener , at det frste formandskabet br gre , er at undersge , hvad der helt njagtigt er sket , selvflgelig med fuld respekt for domstolenes uafhngighed i medlemsstaterne .
De ved jo , at Parlamentet ikke br blande sig i domstolenes afgrelser .
Under alle omstndigheder tror jeg , at det ville blive hilst velkommen af alle , hvis det var muligt at opn en mildere behandling , men der skal naturligvis udvises den strste respekt for domstolenes uafhngighed .
<P>
Bifald
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , for fire mneder siden bad jeg Dem undersge , hvordan det kan vre muligt , at Rdets formandskab p konferencen i Zimbabwe siger , at Parlamentet ikke har nogen mening om emnet .
Det drejede sig om CITES . Parlamentet havde netop vedtaget en beslutning og havde alts en mening .
Den forel ogs dr , men det blev sagt for jnene af alle de internationale organisationer , at vi ikke havde nogen mening .
Jeg har allerede spurgt flere gange her , hvordan noget sdant kan vre muligt , og jeg holder fast ved , at jeg skal have et svar , fordi jeg lidt efter lidt fr get mistanke om , at vi her i stigende grad trffer beslutninger , der dog tilsyneladende ikke nr frem til modtagerne .
S m man da f det indtryk , at vi arbejder forgves eller ikke bliver taget alvorligt .
Ingen af delene forholder sig efter min mening sdan , det irriterer mig , i hvert fald mig personligt !
Jeg beder Dem nu med strste beslutsomhed om venligst at srge for , at jeg fr et svar , for denne hndelse fandt sted i juli , og vi skriver nu november !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Bloch von Blottnitz .
Jeg vil sprge Rdet , hvorfor der endnu ikke er kommet svar og insistere p , at det kommer .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Hr. formand , myndighederne i lufthavnen Madrid-Barajas skaber fortsat vanskeligheder for Air Frances srfly til det ugelange plenarmde , hvad angr tidsplanen .
Jeg ville derfor vre taknemmelig , hr. formand , hvis De p vores vegne ville henvende Dem til omtalte lufthavns myndigheder for n gang for alle at f lst dette problem med tidsplanen .
Jeg finder det ogs rimeligt at benytte lejligheden til at takke Air France for den beredvillighed og opmrksomhed , de har udvist , s vi i dag kunne komme rettidigt til plenarmdet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Dez de Rivera .
Der er tilsyneladende ikke kun problemer med myndighederne i n lufthavn , men ogs i en anden .
Jeg har derfor bedt generalsekretren om at undersge , hvad der njagtigt er sket , og med den viden vil vi henvende os til dem , der er ansvarlige for ndringerne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
I min egenskab af ordfrer om Kina nsker jeg at tilslutte mig Deres bemrkninger om Wei Jingsheng .
Vi br naturligvis ogs huske p , at der er tusindvis af mennesker , der stadig sidder fngslet i Kina p grund af den samme pstede forbrydelse .
<P>
Sakharov-prisen gives for ytringsfrihed .
Jeg henviser til en sag , der blev forelagt Dem ved sidste plenarmde i Strasbourg om de nu bermte  fire fra Strasbourg  - nogle af vores kolleger i Socialistgruppen , der var blevet plagt ikke at udtale sig om valgproceduren i forbindelse med europiske valg .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . McMillan-Scott , dette emne er blevet behandlet af det kompetente udvalg .
Afgrelsen er truffet .
Emnet er ikke p dagsordenen og er ikke et anliggende for plenarforsamlingen .
Jeg beklager , men jeg kan ikke lade Dem rejse dette sprgsml igen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Det er en sag , der vil blive rejst i lbet af ugen , og det vedrrer menneskerettigheder , det er et sprgsml om borgernes rettigheder .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Andrews , sprgsml om menneskerettigheder kan ikke tages op i plenarforsamlingen p dette tidspunkt .
Jeg er klar over , at De refererer til fru McAliskey .
Hvis De nsker det , kan jeg tage imod Deres brev og forhre mig om , hvad der foregr .
Det er godt , hvis De kan give mig flere oplysninger .
Vi kan dog ikke spilde tid nu med sprgsml , der ikke vedrrer dagsordenen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres udtalelse vedrrende hr . Wei Jingsheng .
Er det muligt , at hr . Wei Jingsheng , der ikke havde mulighed for at modtage prisen personligt sidste r , kan vre til stede ved ceremonien i forbindelse med uddelingen af Sakharov-prisen til fru Ghezali under nste mdeperiode ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak hr . Dupuis , jeg vil forelgge sprgsmlet for Formandskonferencen .
Vi vil finde det bedst mulige tidspunkt at modtage hr . Wei Jingsheng p , eftersom han fik overrakt Sakharov-prisen af en tredje person .
Trods dette vil vi forsge at modtage ham her ved frstkommende lejlighed .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="McGowan">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til kort at kommentere den sag , som De lod hr .
Corbett kommentere . Jeg stter pris p , at De vil se p sagen .
Jeg er ikke uenig med Dem i det , De sagde , om retssystemet i forskellige medlemsstater , men jeg mener , at mange fodboldtilhngere i hele Europa bliver meget drligt behandlet af bde politiet og domstolene .
Jeg vil ogs gerne pointere , at der under vores drftelser af menneskerettigheder hver mned i Strasbourg udvises langt strre forbeholdenhed med hensyn til kritik af domstolene og politiets opfrsel i store dele af verden .
Husk det venligst .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om dagsordenen for i dag og i morgen . Heri str der , at mdetiden efter kl .
19.00 i aften og i morgen mellem kl . 17.30 og 19.00 er forbeholdt presserende mder i udvalgene efter tilladelse fra Dem , hr. formand .
<P>
Jeg kan konstatere , at denne formulering er ny i forhold til den , der fremgr af de tidligere dagsordener .
S vidt jeg har forstet , drejer det sig om en flge af Domstolens kendelse af 1. oktober i r .
Jeg kan alts konstatere , at en kendelse fra Domstolen fra oktober 1997 gres gldende allerede i r .
Jeg havde gerne set , at det samme var tilfldet for mdekalenderen for 1997 .
Jeg kan sledes konstatere , at De opererer med en differencieret anvendelse efter de punkter , der berres af Domstolens kendelse .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nej hr .
Fabre-Aubrespy , jeg opererer ikke med en differencieret anvendelse .
Det er Formandskonferencen alene , der har draget lre af denne kendelse : P den ene side er det , som De allerede ved , fysisk umuligt at organisere en ekstra mdeperiode i Strasbourg i november , men p den anden side ville man respektere Edinburg-beslutningen om udvalgsmder fuldt ud .
<P>
Formandskonferencen vedtog derfor et system , som begrnser udvalgsmderne i Strasbourg til det minimum , der er ndvendigt for plenarforsamlingens arbejde .
Dette system vil finde anvendelse med den ndvendige strenghed .
Endnu befinder vi os i en overgangstilstand , og jeg hber , at der under nste mdeperiode vil vre frre udvalgsmder .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg forstr ikke , hvordan De kan se bort fra en irsk borgers rettigheder , som har siddet i et britisk fngsel i 12 mneder , uden at der er rejst sigtelse , og dog lade britiske medlemmer , som rejser sprgsmlet om fire Liverpool-fans i fngsel i Strasbourg , komme til orde .
Jeg foreslr , at vi br have ret til at tage en sag op , der vedrrer en borger i vores eget land , og jeg vil gerne have lov at fremfre over for medlemmerne af Europa-Parlamentet , at de skulle have vret i Bruxelles sidste lrdag , da der ingen problemer var med 10.000 irske fans .
Og hvis det modsatte havde vret tilfldet , ville vi stadig ikke have rejst sagen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg mener ikke , hr . Gallagher , at vi skal vende tilbage til et emne , som p nuvrende tidspunkt ikke falder ind under vores kompetence .
Jeg har allerede sagt , at de ndvendige undersgelser vil blive ivrksat .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt . Der er foreslet eller inkorporeret flgende ndringer :
<P>
Mandag :
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hvad angr den tredje konference om klimandringer i Kyoto , kan jeg oplyse de damer og herrer om , at fristerne for indgivelse af redegrelser er blevet forlnget som flger : Forslag til beslutning , i aften kl . 19.00. ndringsforslag og flles beslutningsforslag , i morgen tirsdag kl .
16.00 .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<P>
Tirsdag og onsdag : Ingen ndringer .
<P>
Torsdag :
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
UPE-Gruppen anmoder om , at betnkning ( A4-308 / 97 ) af Scapagnini for Forskningsudvalget om meddelelse fra Kommissionen om  Samlet oversigt over energipolitik og energiforanstaltninger  opfres p en bedre plads p dagsordenen tirsdag , onsdag eller torsdag .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Scapagnini , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , tak for at De gav mig ordet om dette punkt .
Jeg vil gerne understrege , at jeg som formand for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi flere gange , ogs skriftligt , har mttet beklage mig over , at betnkningerne fra Forskningsudvalget altid ender med at blive forhandlet p lidt specielle tidspunkter : enten sent om aftenen eller allersidst i mdeperioden .
Dette er ogs tilfldet med denne meget vigtige betnkning om den samlede oversigt over energipolitik og energiforanstaltninger
<P>
Men da jeg er klar over , hr. formand , at dagsordenen er srdeles omfattende denne gang , er jeg med Deres tilladelse ogs rede til at anmode om , at betnkningen flyttes til en kommende mdeperiode , hvis blot - og det beder jeg med al respekt indtrngende om - den kan forhandles p et rimeligt tidspunkt .
Vi er alts villige til at lade betnkningen udstte til en kommende mdeperiode , fordi jeg er klar over , at det er meget vanskeligt nu , hvis der som sagt blot tildeles den et passende tidspunkt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Scapagnini , anmoder De om , at Deres betnkning forelgges en anden dag i ugen , eller at forelggelsen udsttes til en senere mdeperiode ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Scapagnini">
Hr. formand , min primre anmodning er at f betnkningen flyttet til et mere passende tidspunkt tirsdag eller onsdag .
Hvis dette ikke er muligt , anmoder jeg sekundrt om at udstte den til en kommende mdeperiode , hvor vi kan behandle den p et rimeligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , det vil jeg gerne modstte mig , for det er en god betnkning , og det ville vre synd , hvis man udsatte den .
Om det nu finder sted onsdag eller torsdag , det gr vel ikke den store forskel .
Jeg ser overhovedet heller ikke nogen grund til , at man skulle udstte denne betnkning .
Jeg beder derfor om , at man ikke udstter den .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg forstr , hvad hr . Scapagnini mener , men der er ikke tid til at tage det op nu uden at afbryde nogle af de meget vigtige forhandlinger , som allerede er skemalagt .
Min gruppe sttter , at diskussionen tages op i en senere mdeperiode , hvis hr . Scapagnini ikke er tilfreds med dens placering p denne mneds dagsorden .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Godt , jeg stter hermed anmodningen om at flytte Scapagnini-betnkningen til dagsordenen for onsdag til afstemning .
<P>
( Anmodningen forkastedes )
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg stter hermed anmodningen om udsttelse af Scapagnini-betnkningen til afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Set i lyset af at der nu er plads p dagsordenen , mindes De nok diskussionen p Formandskonferencen om Jns-betnkningen om Den Europiske Socialfond . Denne betnkning var oprindeligt planlagt til denne mneds dagsorden , men blev opgivet , fordi der ikke var tid .
Vi kunne mske lgge denne betnkning ind nu .
Jeg kan forst , at udvalgsformanden og ordfreren gr ind for , at den sttes p torsdagens dagsorden .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Fru Green anmoder alts om , at Jns-betnkningen om Den Europiske Socialfonds fremtid opfres p dagsordenen i stedet for Scapagnini-betnkningen .
<P>
Er der nogen , der nsker at komme med indlg til sttte for fru Greens anmodning ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg sttter forslaget .
Kommissionen udsteder ved rsskiftet sin egen meddelelse om ESF ' s fremtid .
Hvis vi skal ve indflydelse p den med denne initiativbetnkning , er det afgrende , at vi vedtager den i denne uge .
Der vil slet ikke vre tid til at tage hensyn til den , hvis vi i stedet vedtager den i december .
Jeg sttter absolut dette forslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Da ingen nsker at komme med indlg imod , gr vi nu over til afstemning om anmodningen om at opfre Jns-betnkningen p dagsordenen for torsdag .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Hr. formand , jeg ser , at sprgetid til Rdet , som - i overensstemmelse med en rutine , som jeg anser for sdvane , og som i vrigt er aftalt med Rdet - normalt finder sted om onsdagen mellem kl .
17.30 og 19.00 , ikke er opfrt p forslaget til dagsorden , da den sdvanlige tidsplan er forrykket p grund af den vigtige afstemning om betnkning af Mndez Vigo og Tsatsos , og det anfres blot , at den vil blive  fulgt af sprgetid til Rdet  .
Jeg mener , at denne slaphed ikke afspejler den vigtighed , som medlemmerne af Europa-Parlamentet tillgger sprgetid til Rdet , ej heller den respekt , vi skylder Rdet , som br vide , p hvilket tidspunkt vi vil fremstte disse sprgsml .
<P>
Jeg vil derfor , hr. formand , udtrykke min forvirring over den usikkerhed , der hersker p dette punkt i forslaget til dagsorden .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Gutirrez .
Netop fordi den vigtige sprgetid skal forenes med en ikke mindre vigtig forhandling , der drejer sig om Parlamentets holdning til Amsterdam-traktaten , blev lsningen , som Formandskonferencen fandt frem til , at forlnge mdet om aftenen - som De kan se i dagsordenen - til kl .
20.00 , sledes at der , hvis vi gr ud fra , at afstemningen om betnkning af Mndez Vigo og Tsatsos kan gennemfres p ca. halvanden time , vil vre det normale tidsrum , det vil sige fra kl . 18.30 til 20.00 , til sprgetid .
<P>
Da det under alle omstndigheder m forventes , at Rdet er meget interesseret i afstemningen om betnkning af Mndez Vigo og Tsatsos , er det klart , at det vil vre til stede i Parlamentet under afstemningen , og det vil derfor vre til rdighed for medlemmernes efterflgende sprgsml .
<P>
Jeg forstr , at det ikke er den ideelle lsning , men det er den eneste mde , hvorp to meget vigtige emner , der skulle indpasses i et i forvejen meget presset mde , kunne forenes .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg siger til hr . Posselt : Sprgsmlet har vi ikke hrt i gruppen , for s havde jeg kunnet forklare Dem , at vi har gjort en hel del for i det mindste at bevare sprgetiden med Rdet .
Det er blot blevet noget senere .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Der er jo ikke sket andet end , at den er udsat en time . Jeg kunne fortlle Dem , hr .
Posselt , hvad nogle udenrigsministre har fortalt mig om sprgetid til Rdet om aftenen , hvad angr fremmde og prestige i Parlamentet , men jeg tror , at det er bedst ikke at omtale det offentligt .
<P>
Fredag : Ingen ndringer .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Klimandringer
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende :
<P>
betnkning ( A4-0343 / 97 ) af Linkohr for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den energimssige dimension af klimandringerne ( COM ( 97 ) 0196 - C4-0232 / 97 ) ; -redegrelser fra Rdet og Kommissionen vedrrende den tredje konference om klimandringer ( december 1997 i Kyoto ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , det eneste , man kan sige , nr salen tmmes , er , at drivhuseffekten i vores rum aftager noget , men ogs kun i dette rum .
<P>
Og s til selve emnet : P vejen til Kyoto har europerne - det vil jeg gerne sige til Kommissionen - forholdt sig relativt modigt .
Det vil jeg gerne sige som det frste , og det fortjener De ogs ros for .
Men hvis vi betragter virkeligheden en gang og ikke det trykte ord , s bliver man jo ndt til at tilfje noget .
Hvis klimatologerne har ret , s m vi nedbringe CO2 -udledningerne til 10 milliarder tons p verdensplan frem til r 2050 .
I dag udgr udledningerne ca .
22 milliarder t , og hvis vi antager , at der bor 10 milliarder mennesker p jorden i midten af nste rhundrede , s m hver enkelt menneske ikke producere mere end 1 t CO2 p det tidspunkt .
<P>
Gennemsnitsvrdien i EU er p.t. 8 , 4 t , i Tyskland 11 t og i Danmark 12 t .
Lad os antage , at lighedsprincippet ogs glder for klimapolitikken , s skal europerne nedbringe CO2 -udledningerne til en ottendedel i lbet af to generationer , i Tyskland til en ellevtedel og i Danmark til en tolvtedel .
Men rent faktisk stiger udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser , og de fleste scenarier gr ud fra , at der vil blive udledt 5 % mere CO2 p EU-plan i r 2000 sammenlignet med r 1990 .
De eneste undtagelser blandt de 15 medlemsstater er Storbritannien , fordi man her begyndte at bruge gas i stedet for kul allerede p et tidligt tidspunkt , og Tyskland , fordi statistikken har ndret sig p grund af genforeningen .
<P>
Nedgangen i CO2 -udledningerne i Tyskland skyldes hovedsageligt sammenbruddet i den sttyske industriproduktion , i Vesttyskland ges omfanget af udledningerne igen .
CO2 -udledningerne vil sledes blive get yderligere frem til r 2010 , hvis der ikke sker nogen afgrende ndringer , og vi vil formentlig sgar komme op p 32 milliarder t CO2 p verdensplan .
Det er de ngne kendsgerninger .
<P>
Medmindre vi , som jeg har sagt , vender btten .
Og at dette ikke er muligt , viser rene fra 1975 til 1985 .
Dengang faldt andelen af energiforbruget i forhold til bruttonationalproduktet med 20 % .
Men fordi energien - det vil sige mineralolien - igen blev billigere , l stigningen i effektiviteten i de flgende 10 r kun p ca .
5 % . Man m drage den konklusion , at lave energipriser hindrer en aktiv klimapolitik .
Det er konomisk og socialt set bittert , men sandt : Der spares kun p dyr energi !
Vi kommer ikke uden om energiafgifter p fllesskabsplan .
Den , der ikke vil vre med til det - og det har jeg forstelse for - br dog venligst lade vre med at tale om klimapolitik .
<P>
Den Europiske Union - det vil sige Rdet og Kommissionen - har , som allerede nvnt , opfrt sig relativt modigt .
De har lovet at nedbringe CO2 -udledningerne med 15 % frem til r 2010 .
Men vores mod forekommer mig - og det er ikke kun noget , jeg forestiller mig - at vre falsk .
Vi er lngere fra en kologisk afgiftsreform end nogensinde fr .
Man svrger vel altid til vedvarende energikilder , men deres andel i energiproduktionen vokser for langsomt , sttteprogrammer bliver beskret af Rdet .
Jeg behver bare at nvne vores forgves indsats i forbindelse med Thermie II .
<P>
Frivillige foranstaltninger ssom  green pricing  og industriens selvforpligelse kan sikkert vre til hjlp , men er langtfra nok .
Heller ikke den  joint implementation  , der blev anbefalet i Berlin , kom lngere end til startfasen .
Ogs i dag mangler der klare anvisninger , s man kan skelne mellem  joint implementation  og rene eksportforretninger .
De  tradeable emission permits  , som USA har foreslet , modtages ikke just med kyshnd af Rdet , hvorved jeg desuden gerne vil anbefale , at vi alligevel undersger dette forslag serist .
<P>
Forslagene fra Kommissionen og Rdet er , hvor ondt det end gr mig , sledes den rene propaganda , s lnge de ikke ledsages af mlbare foranstaltninger .
Men hvor bliver de af ?
I pressen kan vi sgar allerede lse om , at Kommissionen er parat til at trkke sine forslag tilbage .
<P>
Det , som Europa-Parlamentet eller Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi nsker at opn med sin beslutning , er ganske enkelt flgende : Vi har brug for faste og ambitise ml , vi skal stte os for at reducere drivhusgasserne mrkbart inden et fastlagt tidspunkt , og vi vil bestrbe os p , at denne forpligtelse ogs overholdes i hele verden .
Der skal vre mulighed for sanktioner ved manglende overholdelse af forpligtelserne .
Til det forml foreslr vi i vrigt , at der dannes et internationalt klimaagentur .
Det er det centrale i udsagnet , og det vil jeg ogs gerne vinde Parlamentets tilslutning til !
<SPEAKER ID=42 NAME="Lahure">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , det 8. mde i ad hocgruppen om Berlin-mandatet ( AGBM ) , som efter to ugers intensive forhandlinger afsluttedes for nylig i Bonn , kan ikke betragtes som en succes .
<P>
Fremskridtene var yderst begrnsede og drejede sig kun om emner af mindre betydning .
Dog m det siges , at visse holdninger blev klarlagt , isr efter , at USA og Japan kom med nogle ret klare udtalelser .
USA ' s stillingtagen var uden tvivl den mest markante begivenhed p AGBM-mdet .
Prsident Clinton gav i sin tale udtryk for , at han var klar over alvoren ved klimandringerne og det ansvar , der flger med .
P europisk niveau er vi enige i den analyse , han havde udarbejdet om de store muligheder , der er for at nedbringe drivhusgasserne i de industrialiserede lande med reducerede omkostninger ved at forbedre den effektive energiudnyttelse og udrydde energispild .
Vi kan kun beklage , at denne analyse ikke frer til hensigtsmssige ml for udfordringerne i forbindelse med klimandringerne .
<P>
EU og dens medlemsstater gentog deres forhandlingsvilje med hensyn til nedbringelsen af de industrialiserede landes udledning af drivhusgas : en nedbringelse med 7 , 5 % inden 2005 og med 15 % inden 2010 .
Dette ml stttes af 77-gruppen og Kina og sledes af et stort flertal blandt parterne .
Det skal dog bemrkes , at G77-landene ogs anmoder alle industrialiserede lande om at nedbringe deres udledning med 35 % inden 2020 .
<P>
Fllesskabet fortstter desuden med at sttte behovet for flles politikker og foranstaltninger .
Vi er fuldstndig overbevist om , at de nedbringelser , vi foreslr , er ndvendige samt bde teknisk og konomisk mulige .
I sin meddelelse definerer Kommissionen en EF-holdning med henblik p Kyoto-konferencen , som tilvejebringer vrdifulde elementer i denne retning .
Et fllestrk for USA ' s og Japans forslag , som deles af andre parter i konventionen , f.eks. Canada , Australien , New Zealand , er fremhvelsen af fleksibilitetselementerne .
<P>
Vi har , samtidig med at vi fuldt ud anerkender , at fleksibiliteten kan bidrage til en acceptabel lsning for os alle i Kyoto , klart givet udtryk for , at tilstrkkeligt ambitise ml er den vigtigste forudstning for en eventuel accept af fleksibilitetselementer .
<P>
Med hensyn til fleksibilitetselementer , der i denne forbindelse skal undersges , viste man sig allerede p Rdsmdet den 16. oktober villig til at overveje budgetperioder i stedet for basisr eller mlr p betingelse af , at det ikke forsinker aktionen .
Dette betyder mere prcist , at de centrale r skal vre dem , der nvnes i Berlinmandatet , og at perioderne skal vre korte , det vil sige hjst p 5 r .
Desuden viser Unionen sig fleksibel med hensyn til valg af basisret i forbindelse med de forpligtelser i protokollen , der skal opfyldes af lande , hvis konomier er i en omlgningsfase , men det understreges , at der dog vil vre grnser for denne fleksibilitet .
<P>
Ud fra den betragtning vil en eventuel handel med emissionssrettigheder blive underlagt en rkke sikkerhedsforanstaltninger , for f.eks. at undg handel med varm luft p grundlag af emissionsniveauet fr denne handels begyndelse .
Desuden mener vi , at handelen kun br udgre en begrnset procentdel af emissionerne og skal forvaltes af et internationalt organ , der er gennemsigtigt og bent .
Samme stramme foranstaltninger skal ligeledes glde for en eventuel flles ivrksttelse af projekter , der sigter mod at nedbringe drivhusgassen , og som foretages af parterne i protokollen .
<P>
Et sidste element , som visse parter insisterer p , er drn til drivhusgassen .
Uden dog at udelukke denne mulighed kan vi ikke lukke jnene for vanskelighederne ved at finde hensigtsmssige metoder hertil , og vi foretrkker at udskyde problemet til et senere tidspunkt , hvor de ndvendige betingelser er opfyldt .
Endelig , med hensyn til udviklingslandenes forpligtelser , og vi opfordrer naturligvis de lande , der ikke er med i protokollen , til at indg frivillige forpligtelser , kan vi ikke acceptere de anmodninger , der er fremsat af andre parter , og som sigter mod at tvinge udviklingslandene til allerede nu at indg bindende forpligtelser .
Det er klart , at sdanne forpligtelser ikke falder ind under Berlin-mandatet , som til stadighed br vre ledetrd for vores aktion .
<P>
I denne forbindelse mener vi dog , at der br foretages en ny undersgelse af parternes forpligtelser , sledes som det faststtes i konventionen .
Denne nye undersgelse skal vre af generel karakter og foretages p grundlag af en grundig analyse af alle faktorer , uafhngig af protokollens vedtagelse .
Processen kunne udlses af Kyotokonferencen , som kunne opstille retningslinjer for en sdan undersgelse .
<P>
Endelig , med hensyn til den europiske " bobbel  , minder vi om , at det p Rdsmdet i marts blev besluttet at fordele belastningen mellem medlemsstaterne inden for det foreslede ml om en nedbringelse med 15 % inden 2010 .
Rdet blev den 16. oktober enig om en tekst , som Fllesskabet og medlemsstaterne foreslog under de sidste forhandlinger , og som sigter p at placere ansvaret , hvis mlet ikke opns i hele Fllesskabet .
Desuden gives der i teksten mulighed for , at de andre parter i protokollen kan danne " bobler  med forpligtelser , der er identiske med dem , der findes i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Alligevel fortstter angrebene mod Fllesskabet , isr fordi den burden sharing , som Rdet har besluttet , medfrer en stor variation i den indsats , de forskellige medlemsstater skal yde .
Det er klart , at disse angreb i meget hj grad er uretfrdige .
Konventionen giver udtrykkeligt mulighed for organisationer som Fllesskabet , s lnge der sker en formel kompetenceoverfrel fra medlemsstaterne til organisationen , alts Fllesskabet , p visse omrder , der er omfattet af protokollen .
<P>
Det er Fllesskabets opgave at sikre , at det flles ml overholdes , selvom vi med henblik p gennemsigtighed foreslr , at belastningsfordelingen bekendtgres formelt i forbindelse med ratificeringen af protokollen .
Fllesskabet skylder sig selv at bekrfte og sttte dets specificitet og at vre stolt af rollen som vejviser , som den stadig har i denne proces .
<P>
Efter AGBM-mdet i Bonn er der blevet afholdt en rkke mder p ministerplan med henblik p at forsge at fremskynde processen .
Den 4. november havde vi et mde i det amerikanske udenrigsministerium i Washington , efterfulgt af mder med senator Byrd samt med statssekretren for energi .
Dette mde , som forlb i en srdeles positiv atmosfre , gjorde det muligt for de to parter at forst den andens holdning bedre og gre det klart , hvordan man hver isr var kommet frem til denne .
P indevrende tidspunkt er der stadig ikke tilnrmelser mellem USA og Den Europiske Union om mlene for nedbringelse , og dette s meget mere at USA pregner at kunne benytte fleksibilitetsmekanismer ssom emissionshandel ( trading ) og den flles ivrksttelse ( Joint Implementation ) til opnelse af deres ml om stabilisering af emissionerne p 1990-niveau mellem 2008 og 2012 .
USA nsker ligeledes , at de strste udviklingslande som Kina og Indien medtages i processen , da de i modsat fald ikke vil indg bindende forpligtelser .
<P>
Den Europiske Union har p ny fremsat sin holdning og ladet USA forst , at vi ikke mener , at en simpel stabilisering vil vre et tilstrkkeligt politisk og moralsk grundlag til at overbevise udviklingslandene om at deltage i processen med jeblikkelig virkning .
<P>
Den Europiske Union er desuden stadig overbevist om , at fleksibilitetsmekanismerne og isr handelen med emissionssrettigheder kun kan finde anvendelse p betingelse af , at man har ambitise ml , der isr skal ns gennem nationale aktioner .
<P>
USA og Den Europiske Union blev enige om at fortstte de bilaterale forhandlinger p alle niveauer i den kommende tid .
Vi har allerede haft lejlighed til dette , nemlig p Tokyo-konferencen , der fandt sted den 8. og 9. november .
<P>
De tre hovedemner , der blev diskuteret , vedrrte ml og fleksibilitetselementer , politikker og foranstaltninger samt udviklingslandene .
Under diskussionen om ml for nedbringelse og begrnsning kom det frem , at stort set alle deltagerne mente , at disse burde vre juridisk bindende .
Der er dog forskellige synspunkter med hensyn til aktionens starttidspunkt , isr i forbindelse med ml 2000 .
<P>
De forslag , der i jeblikket er p forhandlingsbordet , varierer mellem 0 ( stabilisering ) og 15 % under 1990-niveauet .
Der er endnu ikke blevet truffet beslutning omkring inddragelsen af drn og omkring antallet af gasarter , der skal behandles .
<P>
Deltagerne var ogs af forskellig mening med hensyn til , hvilket emne der skal til forhandling i Kyoto : flat rate , forslag fra EU og USA eller differentiering af ml .
<P>

Konkluderende kan det bemrkes , at ogs her blev diskussionerne frt i en positiv og konstruktiv atmosfre : Alle nsker , at Kyoto bliver en succes ; der er dog stadig ikke enighed p de afgrende punkter , og der skal udvises klar politisk vilje , hvis problemerne skal lses inden for de f dage , der er tilbage .
<P>
Jeg er helt sikker p , at en aftale i Kyoto er mulig , men vi br ikke p grund af tidspres indg en aftale for enhver pris .
Den Europiske Union er fortsat overbevist om , at alle de industrialiserede lande br vedtage ambitise og juridisk bindende ml for nedbringelse af emmissioner af drivhusgasser .
Vi m sledes ikke tve med at stte aktionen i gang .
<P>
Jeg har fastsat et uformelt mde for industriministrene i Den Europiske Union til den 7. december i Kyoto for at gre status og beslutte fremgangsmden for forhandlingerne .
<P>
I mellemtiden br vi yde den ndvendige indsats for at fortstte drftelserne med de andre nglepartnere og finde ud af , hvordan vi nr til enighed .
<P>
Endelig , og uafhngigt af resultatet i Kyoto , skal Den Europiske Union p sit ordinre mde den 6. december beslutte , om dens forhandlingsforslag kan ndres til en ensidig aftale , hvis de andre parter ikke accepterer de tilsigtede nedbringelser .
Den Europiske Union skal ved denne lejlighed ligeledes beslutte , hvilke forholdsregler der i fremtiden skal trffes for at n mlstningerne .
<SPEAKER ID=43 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er meget glad for , at Parlamentet har nsket at drfte klimandringerne p dette mde p grundlag af hr . Linkohrs betnkning og hr .
Pimentas forslag til beslutning om klimandringer . De to forslag sttter EU ' s forhandlingsposition , og det erkendes , at der er behov for politikker og foranstaltninger og tilstrkkelige ressourcer , navnlig i ernergisektoren , hvis vores reduktionsml skal opfyldes .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil sttte Kommissionens bestrbelser p dette omrde efter Kyoto .
Den internationale klimapolitik befinder sig nu p et afgrende stadium .
Om ca. to uger vil ministre fra over 150 lande mdes i Kyoto i Japan for at vedtage en protokol om klimandringer .
Denne protokol vil indeholde juridisk bindende forpligtelser for industrilandene til at reducere deres emissioner i tiden efter r 2000 .
<P>
Lad mig derfor nu benytte lejligheden til at gre rede for min vurdering af situationen efter min deltagelse i mderne i Washington og Tokio her i begyndelsen af november .
Frst lidt om EU ' s position .
EU bibeholder selvflgelig sit forslag , der - som bekendt - opstiller en 15 % reduktion i emissionerne for 3 drivhusgasser i 2010 i forhold til 1990 og p 7 , 5 % for r 2005 .
Dette vil bevirke , at der straks sttes ind med konkrete foranstaltninger , og det vil samtidig fungere som en kontrol med de fremskridt , der gres p omrdet .
Jeg er glad for , at Parlammentet sttter EU ' s position . Det giver os bedre kort p hnden i forhandlingerne .
Vi m imidlertid vre forsigtige med ikke at svkke vores flles position ved indbyrdes at drfte muligheden for en endnu mere ambitis forhandlingsposition .
Emissionsreduktionsmlene blev vedtaget p hjeste politiske plan af hensyn til miljet .
De blev fastsat p grundlag af undersgelser , der viste , at mlene var teknisk mulige , konomisk overkommelige og politisk gennemfrlige med anvendelse af allerede eksisterende teknologier og metoder , som allerede formandskabet ogs har understreget .
Men det var dog forudsat - og jeg vil gerne understrege forudsat - at andre industrilande ogs ptager sig de samme eller tilsvarende forpligtelser .
<P>
I denne forbindelse tror jeg ikke , det vil vre hensigtsmssigt at flge holdningen i hr . Pimentas beslutning , der gr ud p , at EU-landene skal ndre deres egen position for r 2005 og 2010 til en unilateral bindende forpligtelse .
Hvordan skulle vi kunne lgge pres p andre industrilande , hvis vi selv p forhnd tilkendegiver , at vi skrer unilateralt ned ?
Vi har sandelig brug for , at f bde amerikanerne og japanerne meget strkere med .
Men der er ogs andet end mlene i EU ' s forslag .
Vi mener , at reduktionsmlene bedst kan opfyldes , hvis der samarbejdes om de forskellige politikker og foranstaltninger .
Vi er ogs nu get aktivt ind i et forsg p at finde et system , der gr det muligt at udnytte emission trading til omkostningseffektive lsninger .
Emisssion trading , som det jo nu kaldes p nsten alle sprog , m dog kun ske p betingelser , der sikrer , at der bliver tale om en egentlig aktivitet til fordel for klimaet og ikke blot en papirtransaktion .
I den forbindelse har vi specielt lagt vgt p , at kun en mindre del af den samlede forpligtelse gennemfres ved sdanne fleksibilitetsordninger for dermed at sikre , at alle parter gr en rimelig indsats , ogs p hjemmebanen .
Den anden hovedbetingelse er , at emission trading sker p basis af et samtidighedsprincip , det vil sige , at historiske emissionskvoter , som af den ene eller anden grund er opstet , ikke br gres til genstand for trading .
Dette er isr vigtigt , fordi der i de seneste r og i en betragtelig rkke af r fremover vil vre langt lavere CO2-emissioner , for eksempel i Rusland og andre tidligere kommunistiske omrder , p grund af systemskiftet .
Det kan ikke vre meningen , at OECD-landene skal udnytte dette fald i CO2-emissioner til at frigre sig for rimelige forpligtelser til at gre noget ved energiforbruget i transportsektoren , energisektoren eller industrien .
Hvis vi skal n et ambitist resultat i Kyoto , er det klart , at EU fortsat m tage fringen .
Vi kan ikke regne med , at USA og Japan vil g i spidsen .
Deres ml er for beskedne , og deres trovrdighed hos udviklingslandene er svagere end nogen sinde .
Jeg hber , at EU kan bygge bro mellem parterne .
<P>
EU ' s forhandlingsposition har vret omfattende debatteret , bde i EU og p internationalt plan og navnlig blandt andre industrialiserede lande .
Reaktionerne har varieret strkt fra positiv anerkendelse af en ambitis politik til skeptisk tvivl med hensyn til mlenes tekniske , konomiske eller politiske gennemfrlighed .
For at komme disse betnkeligheder i mde vedtog Kommissionen i oktober en meddelelse om klimandringer , som imdegr kritikken ved at forklare baggrunden for EU ' s forhandlingsposition .
Meddelelsen viser , at vi kan n vores emissionsreduktionsml uden at skade vores konomi .
P mine besg i Washington og Tokio forklarede jeg med konkrete eksempler om bl.a. vedvarende energi , varme / kraft-produktion , personbiler og omlgning i transportmidlerne svel som energieffektivitet i husholdnings- og servicesektoren , hvordan EU vil kunne opfylde 15 % -mlet .
Vi kunne ogs p grundlag af vores nyligt offentliggjorte meddelelse om klimandringer vise , at omkostningerne ville blive overkommelige .
Det ville endog blive indbringende at bekmpe klimandringerne .
De kunne ikke bortforklare , at de ville kunne trffe lignende foranstaltninger med tilsvarende resultater i deres egne lande , og som prsident Clinton sagde i sin tale til National Geographic den 22. oktober , ville de fleste af disse foranstaltninger kunne blive udelt positive for USA .
Der var imidlertid en strk uvilje mod at rre ved hvdvundne interesser og nogen form for omkostninger .
<P>
Hvad er alts de strste hindgringer for en effektiv aftale i Kyoto ?
Efter vores opfattelse er den vigtigste hindring de minimalistiske og ubjelige positioner , som de andre industrilande har indtaget , navnlig USA og Japan .
Nogle lande , som f.eks. Australien og Canada , har endnu ikke fremsat konkrete forslag .
USA kan ikke afvise problemet .
Det har absolut verdens strste udslip af drivhusgasser . 5.006 millioner t CO2 1994 , og tallet er i stadig stigning .
Og det er ogs det strste udslip pr. indbygger , mere end 10 gange mere end de fleste udviklingslande .
De fleste , og jeg tror mske man kan sige alle industrilande , indser nu at verden faktisk har et problem .
De slutter sig omsider til EU og andre i erkendelsen af den videnskabelige konsensus om , at de menneskeskabte klimandringer er en realitet , og - hvilket er endnu vigtigere - at klimandringer vil have skadelige virkninger , som f.eks. alvorlige sundhedsproblemer , et betydeligt tab i verdens biodiversitet , tab af landomrder og omkostninger til infrastruktur som flge af stigningen i havenes vandstand , oversvmmelser og trke , samt dramatiske ndringer i vejrmnstrene .
<P>
Hvad kan vi s hbe p at opn i Kyoto ?
For det frste har vi brug for hje og juridisk bindende reduktionsml , som stter verden p det rette spor til at kunne lse klimaproblematikken .
Vi m derfor n frem til en juridisk bindende aftale , der opstiller ambitise reduktionsml for alle de industrialiserede lande .
Og jeg vil gerne understrege ordet ambitis .
En juridisk bindende forpligtelse m ikke blive et pskud til at faststte et reduktionsml , der blot er den laveste fllesnvner .
Den eneste mulighed for at n til en lsning i Kyoto er , at vi stiler mod at faststte samme reduktionsprocent for alle industrilandene . EU er ikke bare stejl .
Vi vil gerne overveje fleksibilitetforanstaltninger , som jeg nvnte det tidligere , handel med emissionsrettigheder og flles gennemfrelse , men p den betingelse , at der indgs forpligtelser til ambitise reduktionsml , som jeg ogs har vret inde p tidligere .
<P>
Kommissionen kan ogs tilslutte sig hr . Pimentas betnkeligheder med hensyn til de andre drivhusgasser , nemlig HFC , PFC og SF6 , som der skal findes en lsning p .
Rdet har allerede i konklusionerne fra sit mde i marts bestemt , at disse gasser senest r 2000 skal medtages i EU ' s kurv af gasser .
Sprgsmlet er imidlertid , om disse gasser br vedtages i denne kurv eller ej .
Kommissionen har rejst sprgsmlet over for medlemsstaterne .
Virkningen af at medtage dise tre gasser er beskeden , eftersom det kun vil tilfje EU ' s samlede indsats yderligere 2 % i CO2-kvivalent .
For nogle medlemsstater vil denne yderligere indsats imidlertid f en vis betydning for byrdefordelingen , hvorfor det er ndvendigt at finde en lsning .
Men da dette sprgsml er vigtigt for vores forhandlingsparter , arbejder Kommissionen og medlemsstaterne sammen med formandskabet for tiden med sprgsmlet i Bruxelles .
Kommissionen sger at finde ud af , hvordan det bedst kan lade sig gre at n frem til en flles EU-holdning p dettte omrde , og jeg hber selvflgelig , at medlemsstaterne vil udvise den ndvendige fleksibilitet .
Disse reduktionsml br ogs ledsages af visse flles foranstaltninger eller processer , s vi undgr problemer med konkurrenceforvridninger .
<P>
Jeg tager alts - p Kommissionens vegne - til Kyoto for at f resultater .
Vi er rede til at forhandle , og jeg ved , at jeg kan regne med Parlamentets sttte .
Parlamentets beslutning om klimandringer vil sende vores partnere klare signaler .
EU har klart afstukket en vej til at tage fat p klimaproblematikken .
Vi har brug for effektive og ambitise reduktioner i drivhusgasserne .
<SPEAKER ID=44 NAME="Pimenta">
Hr. formand , fru kommissr , hr. minister , kre kolleger , klimandringerne er uden tvivl det strste problem , som menneskeheden i dag str over for .
P grund af mennesket er atmosfren og de klimatiske cykluser , der har struktureret livet siden civilisationens begyndelse , ved at forandre sig .
De er ved at forandre sig uopretteligt , og uden at vi ved , hvor vi bevger os hen .
Men vi ved , at klimandringerne , stigningen i havenes vandstand , fremskyndelsen og forvrringen af fnomener som El Nio allerede i r har forrsaget tusinder af dde i Sydamerika , gigantiske skovbrande i Asien , historiske oversvmmelser i Tyskland og i de centraleuropiske lande , i Portugal og Spanien , og en lang rkke delggelser og utallige menneskelige lidelser .
<P>
Menneskeheden har aftalt mde med sig selv i Kyoto om tre uger .
Det er slet ikke til at forestille sig , at Kyoto bliver en fiasko .
Den Europiske Unions holdning er denne gang klar ; og samlet sttter dette Parlament en nedbringning af CO2 -udledningerne p 7 , 5 % inden r 2005 og p 15 % inden r 2010 .
Vi sttter ligeledes i sin helhed meddelelsen af d . 1. oktober 1997 om klimandringer , et dokument , der i vrigt er meget bedre skrevet og meget mere begrundet end det foregende om den energimssige dimension af klimandringerne , hvis indhold vi nrer alvorlige forbehold over for .
<P>
Det er imidlertid ikke nok at fremlgge et godt forslag som det fra d . 1. oktober .
Det er ndvendigt indadtil at have en samlet politik for milj , energi , transport o.s.v. , der radikalt forbedrer effektiviteten i forbruget af energi og af de vedvarende energiformer og fornyer beskatningssystemet .
Desvrre findes denne politik ikke endnu . Og den er ud fra budgettet for 1998 at dmme heller ikke i sigte .
Dette er det svage punkt i den europiske strategi .
Dette Parlament har sagt det : vi krver , at Kommissionen og Rdet allerede i januar objektivt og med angivelse af mngder og data fortller os , hvordan vi skal opn de reduktioner af CO2 -udledningerne , som vi nu forpligter os til .
<P>
Udadtil er det ikke muligt at godtage , at USA , med 4 % af verdensbefolkningen , skal st for nsten 25 % af verdens forurening af atmosfren .
I Kyoto er det ndvendigt at n frem til en forpligtende tidsramme for reduktionerne i de mest udviklede lande og en mekanisme , der omfatter alle udviklingslandene , for p mellemlangt sigt at n frem til overensstemmelse og nedbringning af udledningerne i atmosfren per capita p globalt niveau .
Fleksiblitets- og markedsmekanismerne m ikke skjule de enorme forskelle , der er mellem landene .
Og nr man kan forlange en indsats af alle , er det klart , at den , der har brugt mest af planetens ressourcer , og den , der forurener mest , er den , der nu m gre en indsats .
<P>
Fru kommissr , hr. minister , vi vil st sammen i Kyoto , men jeg hber ogs , at vi vil st sammen her i januar , nr vi , endelig , skal begynde at indfri det , som vi skrev under p i Rio , p verdenstopmdet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , det glder mig meget , at vi i dag fr lejlighed til at tale om Den Europiske Unions fremgangsmde p konferencen i Kyoto , og jeg vil gerne takke formanden for Rdet og fru kommissr for , at de informerer os s grundigt her .
P den anden side bliver jeg , nr jeg lytter til Deres ord , en smule ked af det , nr jeg tnker ni r tilbage til det ml , man dengang formulerede i Toronto , om en nedbringelse af udledningerne p 20 % frem til r 2005 .
<P>
Det ml er vi langt fra at have opfyldt i dag , og jeg er tilfreds med , at der i det mindste er blevet fastlagt et klart ml i Den Europiske Union , og at vi er blevet enige om at ville gennemfre en gte reduktion inden for en overskuelig fremtid . Hr .
Linkohr har allerede sagt : Vi nsker godt nok at gre det , men vil vi ogs vre i stand til at gre det ?
Jeg tror , at vi for at n dette reduktionsml bliver ndt til at udvide de politiske optioner .
Vi bliver ogs ndt til at tale om andre optioner end energien , for der findes andre ting , som kan hjlpe os til at forrsage frre drivhusgasser , og dem finder vi ikke kun p energiomrdet .
Det handler ogs om en produktionsomlgning , og det handler ogs om en tilbageholdelse af udledningerne .
<P>
Mske m jeg kort nvne et par eksempler .
P energiomrdet drejer det sig ganske rigtigt om en get effektivitet , om en bedre udnyttelse og ogs om en brug af energiformer , der producerer mindre CO2 , og her tnker jeg selvflgelig p vedvarende energikilder , hvilket alle i denne sal sikkert ogs ved .
Man bliver dog ogs ndt til at begrnse energiforbruget p bilomrdet tilsvarende , hvilket vi snart fr lejlighed til at diskutere i forbindelse med bil-olie-programmet .
<P>
Andre politiske optioner vedrrer f.eks. landbruget og skovbruget , og det ikke kun p de omrder , hvor det handler om at holde metanudledningerne nede , men ogs p omrder , hvor det handler om at forberede vores planter og vores skovbestande p en eventuel klimandring i form af andre skovbeplantninger og andre gdningsarter til skovene , s denne eventuelle omstilling ikke giver skovene ddsstdet .
Det siger jeg , der kommer fra et alpeomrde , hvor skovene er meget vigtige .
<P>
Vi m forberede vores industri og ogs overveje , om man ikke har andre typer kemisk produktion eller metalproduktion til rdighed i industrien , og affaldshndteringen skal ogs undersges i den henseende .
Det er virkelig vigtigt , og her henvender jeg mig direkte til hr. formand for Rdet , fordi jeg ved , at man stadig diskuterer temaet arbejdspladser i Luxembourg denne uge .
Gennem varmeisolering af bygninger kan ikke blot nsten alle stater i Unionen opn en reduktion i opvarmningskapaciteten og dermed frre CO2 -udledninger inden for kort tid , men der kan frem for alt ogs skabes en mngde arbejdspladser i sm og mellemstore virksomheder og ydes et bidrag til folks velbefindende .
Vi ville her komme i en  win / win situation  , som vi virkelig br udnytte , og jeg hber , at der vil komme sdan et forslag .
<P>
Det er komplet uforsteligt for mig , at USA her tilsyneladende tnker kortfristet og prioriterer billig energi til industrien hjere end verdensklimaet .
Jeg tror , at Europa netop nu har brug for innovation i industrien , og at vi vil kunne spare de omkostninger , som vi mske nu fr i forbindelse med en omstilling , tusinde gange , nr de meget store omkostninger i forbindelse med klimaskiftet s opstr .
<P>
Efter Kyoto vil Parlamentet sikkert f en betnkning om gennemfrelsen , som kommer til at handle om , hvordan og med hvilke programmer vi kan gre det i Unionen , og jeg hber meget , at vi ikke bliver ndt til at sige bagefter : Det var ikke nogen juridisk bindende aftale , og selvom det var , s er vrdierne s sm , at vi ikke vil kunne opn vores ml .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er ikke frste gang , Europa-Parlamentet beskftiger sig med sprgsmlet om , hvordan vi vedvarende kan yde vores bidrag til at opn et virkeligt klimaskifte med en tydelig nedbringelse af de klimarelevante sporgasser .
PPE-Gruppen er her enig med ordfreren p mange , mange punkter .
Vi har brug for klare og entydige anvisninger for ogs virkelig at kunne trffe alle de foranstaltninger , der skal trffes , nr vi skal opn en  holdbar industri  .
Der er her tale om mange omrder , ikke kun om energi- og industripolitikken .
De ting har vi jo allerede vret inde p .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne bede om , at vi angriber alle disse problemstillinger udogmatisk .
Ogs her m vi , hver p sit omrde , overg os selv lidt , s vi finder frem til flles lsninger .
<P>
Klimabeskyttelse og konomisk succes modarbejder ikke hinanden , men kan udmrket , f.eks. gennem en tildeling af forureningstilladelser - sdan som De , fru kommissr , har antydet det - komme til at harmonere .
Det er efter min mening et rigtigt sted at starte .
<P>
Vi i PPE-Gruppen har kun lidt forstelse for dannelsen af et internationalt klimaagentur .
Hvis det skulle blive det eneste resultat i Kyoto , s har vi ikke slet til , s har vi virkelig ikke opnet noget !
At lse miljproblemerne udelukkende ved at skabe mere bureaukrati er efter vores mening det forkerte sted at starte .
Vi har allerede bureaukratiske strukturer i massevis p bde europisk og internationalt plan .
En bedre forbindelse mellem de eksisterende instanser , ja . Nr .
16 indeholder jo ogs et ret fornuftigt forslag i beslutningen til Linkohrbetnkningen .
Det er vi indforstet med , men venligst ikke nogen ny administration , hvis vsentlige opgave s bestr i at arbejde med andre administrationer .
Det lser ikke nogen klimaproblemer !
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi fra PPE-Gruppen vil sttte min kollega Plooij-van Gorsels ndringsforslag .
OECD har jo netop denne weekend ogs fremlagt nogle beregninger af , at afgifter p CO2 , f.eks. parallelt med en aflastning af produktionsfaktoren arbejde , absolut kan vre hensigtsmssige .
Det er alts overhovedet ikke noget dogme for vores gruppe . Det vil vi vre med til at sttte .
<P>
Vi m selvflgelig ogs gre vores indflydelse gldende , nr det handler om at minde andre store industriregioner om deres ansvar for klimabeskyttelsen .
Klimabeskyttelse kan ikke fungere , hvis man i nogle enkelte regioner , f.eks. i Den Europiske Union , opnr reduktioner , der frer til gede udledninger i andre regioner p grund af en flytning af industrien .
Her krves det ogs af os som Europisk Union med vores store antal delegationer , at vi samarbejder med alle vores allierede .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , fru kommissr , mdet i Kyoto giver os lejlighed til at behandle problemet med de menneskeskabte klimandringer p en mere analytisk mde .
Forlydender i pressen lader ane en mere engageret holdning fra de amerikanske myndigheders side , som er en ndvendig forudstning for , at vi sammen kan n frem til konkrete resultater .
Ogs p vegne af min gruppe vil jeg gerne anfre nogle af de vigtigste principper , som fru kommissr har redegjort for , og som er behandlet i betnkningen af hr . Linkohr .
<P>
For det frste er omkostningerne ved risikoen s hje , at der m trffes serise og hurtigtvirkende foranstaltninger , ogs selvom de videnskabelige oplysninger om sammenhngen mellem industriens emissioner og klimandringerne ikke er helt overbevisende .
<P>
For det andet br de industrielt udviklede lande som de frste trffe miljbevarende foranstaltninger .
Problemet er imidlertid globalt og kan ikke lses uden at inddrage udviklingslandene og de nyligt industrialiserede nationer .
<P>
For det tredje er det ikke sandt , at alle miljbeskyttelsesforanstaltninger skaber vanskeligheder for den konomiske vkst , men det er rigtigt , at miljforanstaltningerne skal indfres gradvist og s vidt muligt verdensomspndende , sledes at de ikke skaber uligheder p markedet .
<P>
For det fjerde gr jeg foruden teknikkerne til effektivisering af energiproduktionen og transporten ogs opmrksom p betydningen af energibesparende foranstaltninger .
Dette punkt er medtaget i betnkningen af hr . Linkohr .
<P>
Sprgsmlet om en fllesskabsenergiafgift stttede vi i Forskningsudvalget ud fra den holdning , at det er fornuftigt at harmonisere energiafgifterne p fllesskabsniveau for om muligt at opn en global nuleffekt .
Med hensyn til Kommissionens holdning p Kyoto-konferencen er det mit hb , at man sammen med USA kan n frem til en flles ambitis politik , som der kan skabes en bred konsensus om blandt landene , og vi br efter min mening ikke acceptere , at vi skal have yderligere konkurrencemssige ulemper i forhold til den amerikanske industri .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , kommissr , jeg vil for det frste takke hr . Linkohr for hans gode betnkning .
Vedvarende energi fra genbrugskilder er det meget vanskeligt at f gang i , og det skyldes i vidt omfang , at der mangler et marked herfor i jeblikket .
Olie og gas vedbliver med at dominere energiforbruget .
Alligevel mener industrien , at vedvarende energi har en fremtid .
For eksempel investerer Shell 1 milliard gylden i en ny division for solenergi .
Hermed trder Shell i British Petroleums ( BP ) fodspor , der allerede har en separat division for solenergi .
Bde Shell og BP strber mod en reduktion af prisen p solpaneler for p den mde at udvikle et marked .
<P>
I vrigt kan investeringer i udviklingslandene her spille en vigtig rolle .
To tredjedele af verden er sledes ikke tilsluttet elektricitetsnettet .
Store solenergiprojekter bidrager til udviklingen af landsbyfllesskaber og fremmer brugen af vedvarende energikilder og modvirker dermed udslip af CO2 .
<P>
Min gruppe mener derfor ogs , at politikerne og srligt Europa har til opgave at sttte den slags udviklinger .
Blandt andet med henblik p Kyoto beklager den liberale gruppe derfor ogs meget , at Rdet gang p gang ngter at give tilstrkkelige midler til programmer , der tilstrber fremme af vedvarende energi og energieffektivitet .
Solen str ikke op for ingenting , og jeg hber , at Rdet hurtigt forstr dette .
<P>
Afsluttende , hr. formand , er det den liberale gruppes opfattelse , at en europisk energiafgift kun er realistisk og acceptabel , hvis den modsvares af en nedskring af skatten p arbejde , der srger for , at vores industris konkurrenceevne mindst er den samme .
Kun det frer til nye arbejdspladser og opretholdelse af beskftigelsen i Europa .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , frst nsker jeg at give udtryk for vores gruppes enighed i hr .
Linkohrs betnkning og i de synspunkter , der er fremkommet , samt i forslaget om et internationalt klimaagentur , som vi synes er meget positivt .
Jeg stammer netop fra en region , Murcia-regionen , der ligesom Valencia , Andalusien og Extremadura i Spanien og omrder i Portugal eller andre dele af verden har lidt under flgerne af forfrdelige oversvmmelser og regnskyl , som kan tilskrives klimandringerne .
Topmdet i Kyoto og Den Europiske Unions bidrag til det er derfor meget vigtige emner for os .
<P>
Alligevel mener vi , at det er ndvendigt at komme til bunds i sprgsmlet og ikke at vende det dve re til , nr der er noget , vi ikke synes om .
Hermed mener jeg , at rsagen til disse problemer ligger i den uafvendelige industrielle vkstmodel , der hele tiden sger at ge kapitalens indtjening , bruttonationalproduktet , forrentningen og konkurrenceevnen uden tanke for tilfredsstillelse af de sociale behov , livskvalitetens forhold verden over .
Det er ndvendigt at skifte model og g direkte over til en model for bredygtig udvikling med respekt for naturen , som muliggr en udvikling af samfundet i den retning .
<P>
Selvom vi er enige i betnkningen , mener vi derfor , at der skal indfres grundlggende elementer , som Den Europiske Unions bindende aftale , der blev indget i Toronto , om at fremskynde reduktionen og ikke lige det modsatte , som er det , der sker i jeblikket .
Vi forger energiforbruget med 2 % , og det frer ingen steder hen .
Desuden skal andre gasser medtages i gruppen af drivhusgasser , og der skal opstilles forskellige alternative modeller , hvad angr energiforbruget .
Det vil ogs vre ndvendigt at afstte flere midler for at kunne forbedre situationen i Europa og opn en aftale mellem de tre store : USA , Europa og Japan .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fem r efter Rio str det bare tilbage at konstatere : mange taler , megen stj - desvrre ogs lige bag mig - men absolut ingen resultater !
Kommissionens meddelelser til dette tema er desvrre heller ikke til srlig megen hjlp .
De er uprcise , de er uden ambitioner , de er ikke tilstrkkeligt beslutsomme , og den strste fejl er beregningsfejl , ting , som simpelthen ikke passer .
Vi har sat os for at reducere med 15 % frem til r 2010 .
Kommissionen siger nu , at vi har brug for nye atomkraftvrker til det forml .
Selv hvis man ser bort fra , at de fleste medlemslande overhovedet ikke accepterer det , og hvis vi ser bort fra , at omkostningerne er langt strre end ved gasturbinekraftvrker , har vi stadigvk brug for 10-12 r til at bygge anlggene , og s er vi fremme ved r 2012 , i hvert fald r 2010 .
Hvordan skal vi gre det p den tid ?
Det , vi har brug for , er en revolution inden for energieffektiviteten .
Det , vi har brug for , er en ndring i vores trafik , som nemlig forrsager den strste vkst i CO2 -udledningerne .
Det , vi har brug for , er energiafgifter , og det , vi selvflgelig ogs har brug for , er faste regler for en tilslutning af vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Weber">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , i sidste uge smeltede demonstranter fra Greenpeace isblokke foran den amerikanske ambassade i Luxembourg for at symbolisere , hvordan det islag , der dkker polerne , vil smelte p grund af drivhuseffekten .
Mens demonstranterne frst og fremmest ville vise , at USA ' s holdning overhovedet ikke tager hensyn til miljet , s mener NGO ' erne for deres vedkommende , at der tnkes lige s lidt p miljet i Kommissionens forslag , og at det bestemt ikke vil forhindre en forvrring af drivhuseffekten .
<P>
Nr det er sagt , m det indrmmes , at de lsninger , Kommissionen har foreslet , fortjener at blive overvejet .
Det drejer sig om effektiv energiudnyttelse , om en hurtigere gennemfrelse af vedvarende energikilder og ikke mindst om afgiftsordninger .
I den forbindelse , hr. formand , vil jeg minde om rdsformand Junkers ord i sidste uge , hvor han udtalte , at man skulle snke de arbejdsrelaterede afgifter , lette byrden p arbejde , men samtidig introducere CO2 - og energiafgifter p europisk niveau .
Det glder mig , at det dve re for en gangs skyld ikke vendes til kologernes ider , og jeg tror , at hvis Den Europiske Union virkelig vil fremst som trovrdig i Kyoto , m vi frst begynde hos os selv med at lgge afgifter p energi .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , nr vi taler om en klimatisk opvarmning , tror jeg trods alt , at vi skal vre forsigtige , fordi det i jeblikket ikke kan bekrftes , at denne klimatiske opvarmning er menneskeskabt .
Allerede for et par hundrede r siden var isen endnu mere p retur , end det er tilfldet i dag .
Nr det er sagt , er forsigtighed selvflgelig ndvendig , og det er klart , at vi skal g i retning af en nedbringelse af drivhusgasser .
Men i det tilflde br strstedelen af den politik , der fres bl.a. af dette Parlament , revideres inden for mindst to omrder .
<P>
Hvis vi frst tager globaliseringspolitikken .
Frihandelspolitikken og den generaliserede frihandel , som vores Parlament frer ved jvnligt , mned efter mned , at stemme for frihandelsaftaler , fremmer produktionen af drivhusgas , fordi hver gang en frihandelsaftale indgs , betyder det get trafik , get flytning af personer og selvflgelig et get omfang af varer , der skal transporteres , hvilket tydeligvis ger produktionen af drivhusgasser .
Hvis vi vil producere mindre gas , m vi alts indg frre frihandelsaftaler .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om energiomrdet : Hvis vi vil nedbringe produktionen af drivhusgasser , br vi vlge de energiformer , der producerer s lidt drivhusgas som muligt i stedet for at bekmpe dem .
Og hvilken af de energiformer , der findes i dag , producerer kun lidt drivhusgas ?
Det gr atomkraft ganske simpelt .
Det viser sig desuden , at Frankrig er det land i Europa , der producerer mindst drivhusgas pr. indbygger af den simple grund , at det er det land i EU , der har flest atomkraftvrker .
Set i lyset heraf , burde strstedelen af dette Parlament udvise en smule kritisk sans og selviagttagelse , hvis de vil nedbringe produktionen af drivhusgasser .
<P>
Endelig , og i en anden mlestok , viser vores Parlament heller ikke det gode eksempel .
Det er , med sine mange flytninger og omfattende glasbyggerier , nemlig ikke ligefrem et eksempel p , hvordan man undgr produktionen af drivhusgasser , men det er en anden sag .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , der krer for tiden en meget dyr reklamekampagne p amerikansk fjernsyn , hvor personer som f.eks. bestyrelsesformanden for Chrysler sidder og lyver .
Disse personer fortller flgende lgn :  Hvis man tog de ndvendige forholdsregler , ville vi leve et liv , hvor vi skulle dmpe lyset , slukke for lufkonditioneringsanlg , ofre industriel konkurrenceevne og begrnse den konomiske vkst  .
Det er lgn .
Det er lgn , at markedskrfterne garanterer effektiv adfrd .
<P>
Hvis vi forpligtede os til fornuftige politikker , er der tre ting , vi kunne gre , som nsten vil afskaffe problemet med klimandringer .
Over halvdelen af truslen mod klimaet elimineres , hvis man bruger energi p en besparende mde - ved f.eks. at have energibesparende husholdningsapparater .
Man ville eliminere yderligere en fjerdedel , hvis land- og skovbruget srgede for , at kulstoffet blev fjernet fra luften og kom tilbage i jorden og plantevksten , hvor det hrer til .
Den resterende del ville forsvinde , hvis der blev gjort noget med hensyn til andre drivhusgasser , f.eks. CFC og metan .
<P>
Hvis vores bygninger og isr vores hjem blev tegnet ordentligt , kunne vi klare os med nsten ingen opvarmningseller nedklingsanlg .
Under en snestorm befandt jeg mig p Rocky Mountain-instituttet , som kun bruger ganske lidt opvarmning , hvor jeg beundrede bananpalmerne .
Det er faktisk muligt .
Man kan befinde sig i Californien ved en temperatur p -115  F og stadig fle sig godt tilpas , nr der kun bliver brugt meget lidt elektricitet .
<P>
Elektricitetsvrker producerer en tredjedel elektricitet og to tredjedele spildvarme .
Det kan afskaffes ved hjlp af kraftvarmeanlg .
Hvis vgten blev lagt p energibesparende biler , kunne man spare 70-90 % p brndstof .
I USA koster benzin mindre end mineralvand p flaske .
Hvis vi var mere omhyggelige i vores levevis og med de materialer , vi bruger , som hr . Marset Campos lige sagde , kunne vi helt eliminere dette problem .
<P>
Lad os tnke p udviklingslandene og deres energibehov .
Energieffektiviteten her er afgrundsdyb .
Den er frygtelig drlig .
Vi skulle skamme os , nr vi overfrer teknologi negativt i u-landene og med fuldt overlg slger varer , der ikke er tilstrkkeligt energibesparende til at blive brugt i vores del af verden .
Det er skandalst .
Heldigvis er der meget sol i udviklingslandene , hvilket danner basis for vedvarende energikilder .
<P>
Brndselsceller , fremtidens teknologi .
I USA har kernekraften kostet USD 1 billion , en million million dollar .
Men fordi det er s dyrt , vokser dette omrde ikke mere , end det gr i Vesteuropa .
I USA produceres der faktisk mindre energi fra kernekraft end fra tr , selvom det har kostet s meget .
<P>
Energiafgifter skal overvejes nje .
De er absolut et virkemiddel , men vi skal sikre os , at sdanne afgifter ikke fr unskede virkninger .
Jeg gr mere og mere ind for forhandling som et middel til at opfylde vores behov .
I USA - og jeg omtaler dette meget , fordi jeg for nylig besgte landet for omhyggeligt at se , hvad der sker - har man indfrt handel med svovldioxidkvoter .
Fordelene har vret langt strre end forventet .
Nr det begynder at koste penge at forurene , bliver folk meget forsigtige .
Man fr nye erfaringer .
En gruppe brn i New York har kbt svovldioxidkvoter , men slger dem ikke for at undg forurening .
Andre bliver solgt , s jeg er enig med dem , der siger , at vi ikke m lgge hele ansvaret over p udviklingslandene .
Men ordningen med handel med forureningskvoter ser ud til at fungere .
<P>
Inden for sprgsmlet om klimandringer retfrdiggres eksistensen af Den Europiske Union .
Det er en magtfuld samling af lande , hvis klimaforhold ikke kunne vre mere varierende , fra Lapland til de grske er , og hvor der er store konomiske forskelle landene imellem .
Lad os bruge den styrke i Kyoto til at vise , hvad vi kan gre .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , de vsentlige punkter er egentlig allerede blevet nvnt .
Jeg vil derfor begrnse mig til nogle f fakta og til at beskrive situationen , som egentlig slet ikke er s god .
Vi er alle enige i denne sag : Vi m gre noget , s vores klima bliver bedre , s vores CO2 -udledninger nedbringes .
Vi er uenige om mlene .
Hvor mange procent vil vi egentlig forsge at nedbringe med ?
Hvor hurtigt skal det g ?
Der hersker total forvirring om metoderne , med hvilke vi nsker at opn disse ml , som vi ikke engang har defineret rigtigt endnu .
<P>
Jeg m sige , fru Bloch von Blottnitz , hvad forventer vi nu egentlig af Kommissionen ?
Den Europiske Union er set i forhold til dette globale problem for lille til at arbejde alene p at finde lsninger .
Vi har som minimum brug for USA som samarbejdspartner p dette omrde .
Som industristater er vi her ndt til at udvise enighed og foreg med et godt eksempel .
Vi er forpligtet til at give eksempler , vi er forpligtet til at vise de stater , som endnu befinder sig i den industrielle udvikling , at der findes andre metoder end dem , vi har benyttet os af .
Disse stater skal ikke ndvendigvis gentage alle vores fejl .
Vi har brug for frivillige aftaler , som min gruppe og jeg vil arbejde for , men som s ogs bliver overholdt .
Iflge optimistiske beregninger vil der leve otte milliarder mennesker p denne jord i r 2050 .
Andre beregninger forudser , at vi kommer til at vre endnu flere .
Hvis disse otte milliarder mennesker opfrer sig som de fem , vi er i dag , s er vores planet virkelig tt p afgrunden . Vi m handle nu !
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Tak , hr. formand . Den Europiske Union kan ikke ignorere problemet med global opvarmning .
USA m ogs spille sin rolle i Japan .
Global opvarmning er s stort et problem , at nationale politikker alene ikke er effektive .
Nr det kommer til stykket , m det handle om internationalt samarbejde .
Hvis mngden af udstdningsgas fra busser og biler holdes p det nuvrende niveau , ville gennemsnitstemperaturen mske stige med 2 % sammenlignet med 1990-niveauet .
Det er vrd at huske p , at en stigning p 1 % kan vre til skade for kosystemet .
<P>
I r har der allerede vret oversvmmelser i Portugal , Spanien , Somalia og Mexico , der har haft katastrofale flger .
Selvom disse katastrofer i sig selv er betydelige , er de muligvis kun et varsel om en endnu strre global katastrofe i fremtiden .
Jeg er bekymret over faren for skadevirkninger p det irske kosystem , som kan f delggende konsekvenser for det irske landbrug og turisterhvervet .
I Irland svel som i resten af Den Europiske Union m alle sektorer trkke deres del af lsset for at undg global opvarming .
<P>
For mit eget vedkommende er jeg bekymret for forslag , der gr p at introducere nye former for afgifter .
Det bliver de hrdt pressede forbrugere , der ender med at st med sorteper .
I en nyligt udgivet rapport fra det irske institut for konomisk og social forskning gres der en stor indsats for at vurdere omfanget af omkostningerne ved at reducere gasemissionerne i forbindelse med global opvarmning .
Der er s sandelig tale om omkostninger med direkte konsekvenser for arbejdspladser , forbrugere og elproduktion .
Ikke desto mindre skal der gres noget , og til at begynde med m vi undersge det , der kaldes eftersprgselsstyring .
Energibesparelse skal fremmes p udbudssiden , og vi skal sikre os , at positive alternative brndsels- og elproduktionssystemer samt vedvarende energikilder er rettet fremad .
Vi er ndt til at fremme dem .
<P>
Jeg har i min egen betnkning udtalt , at det er ndvendigt , at Den Europiske Union hurtigst muligt opretter et omfattende system til overvgning af emissionen af kuldioxid og andre drivhusgasser i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vi imdeser forhandlingerne i Tokyo med positive forventninger .
Men selvom der ikke opns et tilfredsstillende resultat i Tokyo , skal Den Europiske Union fastholde sin mlstning .
Hvis Unionen ikke gr dette , er der risiko for , at de enkelte medlemsstater ogs trkker sig tilbage fra mlstningerne , og derfor forstr jeg ikke helt , at fru kommissr ikke vil dele den holdning , som Carlos Pimenta og vi har fremsat i beslutningen .
Vi skal opretholde Unionens mlstning , selvom resultatet i Kyoto ikke er tilfredsstillende .
<P>
Hr. formand , resultatet under det nederlandske formandskab var ikke drligt .
Burdensharing var en god ting .
Men det plgger de nordlige medlemsstater et ekstra ansvar .
Tyskland skal opn en reduktion p 25 % i r 2010 . Mit eget land , Nederlandene , en reduktion p 10 % i r 2010 .
Desto mere fordi flertallet i den liberale gruppe , s lnge affaldsproblemet ikke er lst , ikke ser atomenergi som en mulig varig lsning for at begrnse udslippet af CO2 , vil det blive meget svrt at n denne mlstning .
" Den , der s lever , ptager sig s sorgerne  lyder et nederlandsk ordsprog .
For p trods af de to gange 750 millioner gylden , som den nederlanske regering har stillet til disposition , vil det heller ikke lykkes for vores land at reducere CO2 -udslippet i dette omfang .
I r 2000 vil vi i forhold til 1990 ikke udslippe 3 % mindre , men det m forventes , at vi udslipper 10 % mere .
<P>
I lyset heraf forekommer USA ' s holdning mere realistisk .
Selvflgelig m vi forsge at f dem til at g lngere end mlstningen om stabilisering i r 2010 .
Men der er dog bevgelse hos USA , og det br vi arbejde videre p i Kyoto .
Og lad os ikke bryste os for meget af vores flotte stilling vedrrende gennemfrligheden , som der hersker stor skepsis om .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er enig med mit gruppemedlem , Pedro Marset , nr han siger , at en ny konomisk model , som kan fre til en bredygtig udvikling , vil vre det vigtigste middel til at forhindre den miljkatastrofe , der truer .
Jeg er ogs enig med miljgrupperne , nr de siger , at Den Europiske Unions holdning er forsigtig , og at der br strbes efter en strre reduktion i r 2005 .
<P>
Men faktum er , at Den Europiske Unions forslag er det mest vidtrkkende , der i dag foreligger .
Det er , hvad vi i realiteten har .
Derfor er jeg enig med ordfreren for udtalelsen fra Miljudvalget , hr . Pimenta , og i beslutningen og ndringsforslagene fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Af alle disse mener jeg , at den vigtigste er den , som hr . Eisma netop omtalte , der anfrer , at Den Europiske Union br st fast p sin position , selvom andre lande fortsat er blinde over for problemerne .
Jeg ved , at det er meget svrt , fordi Europa straks tnker p sin konkurrenceevne , men hvis Europa ikke gennemfrer denne beslutning om reduktion , vil de andre lande aldrig gre det .
Det var en meget rammende stning , De sagde , fru kommissr , om at USA p de forberedende mder tager et stort skridt i den forkerte retning .
Men vi vil ikke lade os styre af USA og Japan , og vi fremlgger vores position , som er den fornuftigste i dag , om end den er minimalistisk .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , hvordan Den Europiske Union s selvsikkert under de indledende forhandlinger til Kyoto kan tilbyde de reduktionsml , den har gjort , og selvom vi her til aften har hrt , hvor vigtige disse reduktionsml er - 7 , 5 % i r 2005 og 15 % i r 2010 - hvordan kan vi s n dem ?
Vi viser ingen tegn p at gre noget ved det i praksis , og det er naturligt nok ikke muligt at f succes uden klare ml , incitamenter og sanktioner .
<P>
Kommissionen er kommet med adskillige forslag til programmer - THERMIE II , SYNERGIE , SAVE II - som dog hverken blev accepteret i Rdet eller tildelt tilstrkkelig finansiering .
Desuden er alle bestrbelser p at indfre en CO2 -afgift mislykkedes i Rdet .
<P>
Den mest effektive mde at opn en betydelig reduktion af emissioner ville vre gennem en CO2 -afgift p EUplan .
Det ville p sigt begrnse emissioner inden for Den Europiske Union og samtidig fremme en strategi , der ville minimere den samlede konomiske omkostning .
En CO2 -afgift , der plgges alle forurenere , br bruges til at mindske andre afgifter og plgges alle sektorer ligeligt , f.eks. landbrug og smeltevrker .
Ingen br favoriseres , ellers ville iden med en sdan afgift g tabt .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg kommer fra et land , der velsagtens er det land i Europa , der er mest energi-orienteret , nemlig Skotland .
Men jeg vil ikke tale om Skotland i dag , jeg vil tale om lande p den anden side af kloden , f.eks. Kiribati , Tuvalu og Bangladesh , som vil vre dem , en stigning i vandstanden vil g mest ud over , hvis vi ikke gr noget nu .
Mon Europa-Parlamentet overhovedet tnker p , at disse sm lande kan forsvinde fra verdenskortet og p den omfattende delggelse af Bangladesh , et af verdens tttest befolkede omrder .
Derfor er denne debat s vigtig .
<P>
Jeg tilslutter mig det , som vores kollega , fru McNally , fremfrte .
Jeg hber , at kommissren tog udfrlige notater , og at hun vil bruge dem som udgangspunkt for at g videre med sagen .
Der er meget p spil , og selvom EU ikke dkker hele verden , hvorfor vi heller ikke kan ptage os hele verdens problemer , s lad os i det mindste argumentere kraftigt for de rigtige politikker og de rigtige ml og tage til Japan fast besluttet p virkelig at sl et slag for at redde jorden fra en katastrofe .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , i lbet af det forgangne r , hvor vi er get fra det nyligt overstede G8 topmde til FN ' s miljtopmde og derefter til de forhandlinger , der frer til konferencen om klimandringer i Kyoto , str det mere og mere klart , at der er tydelige globale skel med hensyn til global opvarmning , srligt hvad angr reduktionsmlene for emission af den primre drivhusgas CO2 .
<P>
De aktuelle diskussioner har krt i hele efterret og er stadig ikke afsluttet , men det er tydeligt , at vi er ndt til at n til en eller anden form for formel beslutning i Kyoto om reduktionen af emissionen af drivhusgasser - srligt CO2 - og at det skal ske inden udgangen af ret .
<P>
Det glder mig at kunne sige , at Den Europiske Union hidtil har bevaret en hderlig holdning .
Vi foreslr , at de industrialiserede lande reducerer emissionen af drivhusgasser med 15 % i 2010 i forhold til 1990 .
Jeg er til stede i aften for at opfordre Kommissionen og Rdet til ikke at afvige fra denne holdning .
Jeg opfordrer dem ikke blot til ikke at afvige fra holdningen , men ogs til at sge at opn bredere enighed , i hvert fald i princippet , om at der er behov for fremtidige foranstaltninger , der i srdeleshed skal medfre , at emissionerne ikke ges yderligere i nste rhundrede og om muligt f koncentrationen af kuldioxid i atmosfren fra status quo p 550 dele pr. million s langt ned som mske 350 dele pr. million .
Vi m ikke afvige fra den holdning , men vi m indse , at forhandlingerne i Kyoto ganske enkelt er det frste skridt .
<P>
For to uger siden deltog jeg i Parlamentets delegation til Japan .
Jeg tilbragte tre dage i Tokyo med at tale med japanske parlamentarikere , miljministeren og andre ministre .
Det blev klart for mig , at de var rede til at g videre .
Den holdning , den japanske premierminister gav udtryk for , tilskyndet af industriministeren , var ikke en holdning , de var net til enighed om .
Det er helt tydeligt , at de er parat til at g videre , og hvis vi presser dem , vil de g videre .
Vi er ndt til at udnytte den mulighed , vi er ndt til at st sammen med dem og skubbe amerikanerne henimod en eller anden form for handling .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der er en hel rkke sprgsml , som vi burde kunne n til enighed om .
Vi m f.eks. vre parat til hurtigt at overveje introduktionen af teknologioverfrsel til udviklingslandene for at sikre , at de ikke kommer til at st for yderligere CO2 -emissioner , der ikke kan kontrolleres .
Vi kan ikke udelukke , at kernekraften kan komme til at spille en rolle , hvis den anvendes p en sikker og bredygtig mde .
Vi kan ikke ignorere muligheden for flles gennemfrelse .
Med tilstrkkelig sikkerhedskontrol er jeg sikker p , at det kunne vre et skridt i den rigtige retning .
Vi m indse , at det ikke blot er et sprgsml om CO2 . Der er ogs andre drivhusgasser , som vi m gre noget ved , og de m indg som en del af traktaten .
<P>
Jeg opfordrer til forsigtighed hvad angr sprgsmlet om handel med emissionsrettigheder .
Det er et vrktj , der indtil nu ikke har haft den store succes .
Det er vrd at undersge nrmere , men jeg mener ikke , at det er noget , vi skal beskftige os nrmere med , nr vi sger at n til en aftale i Kyoto .
<P>
Endelig opfordrer jeg Kommissionen til ikke at vakle i sin holdning .
Vi br i stedet sige , at dette kun er det frste skridt .
Fremtiden ligger i vores hnder .
Kommissionen og Rdet isr holder fremtiden i deres hnder .
Fremtidige generationer nsker , at de str fast .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Spencer">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske formanden og kommissren , bde med deres udtalelser i dag , men ogs med deres utrttelige rejsen i forbindelse med denne sag , selvom jeg til tider undrer mig over , nr vi alle farer rundt i verden , helt njagtigt hvilket kologisk fodspor vi stter i klvandet p denne debat .
<P>
Jeg vil gerne anbefale beslutningen af Pimenta til Parlamentet og fokusere mine kommentarer p det , der skal gres i Kyoto .
Som begge kolleger er klar over , foregr der faktisk to forhandlinger i Kyoto - en kortsigtet forhandling om tidsplaner og reduktionsml , hvor vi er de gode , og amerikanerne og japanerne er de onde .
Amerikanerne er virkelig onde , under pres fra den fossile brndselsindustri , der har ivrksat en reklamekampagne til en vrdi af USD 30 millioner .
Det burde mske snarere have vret 30 slvpenge .
<P>
Men der lurer en vigtigere debat bag argumentationen om tidsplaner og reduktionsml .
Det er den langsigtede debat om oprettelsen af et mandat efter Kyoto , der ville vre det , som amerikanerne s rigtigt ppeger , at vi har behov for , nemlig et globalt svar p et globalt problem .
Det betyder oprettelsen af en intellektuel ramme , hvori kineserne , inderne og de vrige udviklingslande inddrages .
Dette skal gres p basis af den skaldte ombygningsog sammentrkningsanalyse , der p retfrdig vis deler ansvaret for tilladt emission inden for en global reduktionssats , som alle nr til enighed om .
<P>
Hvis vi skal fastlgge den intellektuelle ramme , skal vi opbygge nogle institutioner .
Kommissren snakkede om , at debatten var net til en korsvej , og hun snakkede om at bygge bro .
Jeg er dog ikke sikker p , at broer er det eneste , der skal bygges , fru kommissr , vi har brug for at opbygge institutioner i betydeligt omfang , der bygger p en rimelig id , og som kan strkke den historiske fantasi hos samtlige involverede parter .
<P>
Vi har god prcedens for at gre dette , eftersom Den Europiske Union , som vi er en del af , er baseret p iden om ret og rimelighed , som igen er baseret p en langsigtet historisk fornemmelse .
Det er p tide , at De , og formanden for Rdet , tager til Kyoto og tilbyder at lre noget af det fra Dem , som vi i Den Europiske Union har lrt tillige med vores anbefalinger vedrrende tidsplaner og reduktionsml , fordi vi vil f brug for en institution til at kunne hndtere gennemfrelsen , handelen med emissionsrettigheder m.m. Jeg nsker Dem held og lykke i Kyoto , jeg skal nok vre der og nde Dem i nakken !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , kre kolleger , vejret bevger sig fra voldsom varme til kolossal kulde og fra rivende regnskyl til trke .
Der er ikke lngere nogen mellemrstid : om forret og om efterret har vi skiftevis meget varme temperaturer som i juli mned og meget kolde temperaturer som i januar ; vindene er kraftige , og stormene er delggende .
<P>
Iflge De Forenede Nationers fdevareorganisation FAO kan flgerne af El Nio give anledning til bekymring for afgrder som korn , tapioka , olieholdige fr , kaffe , sukker , te , bananer , tropiske frugter , sydfrugter , druer og grntsager , ligesom de kan medfre en forsinkelse af sningen af risplanter .
<P>
AVS-EU-arbejdsgruppen om klimandringer og de sm stater , som jeg er formand for , har forelagt et forslag til beslutning , som Den Paritetiske Forsamling vedtog enstemmigt i Lom den 30. oktober i r , om AVS-EUsamarbejdet om klimandringer og den tredje partskonference i Kyoto i nste mned . Vi opfordrer til , at der ved denne lejlighed vedtages en bindende protokol eller et andet juridisk instrument , der p grundlag af Berlinmandatet frer til reelle nedsttelser af emissionerne af drivhusgasser - ogs selvom vi finder det utilfredsstillende , at vi ikke selv kan vre til stede eller er reprsenteret i Kyoto .
<P>
Klimaforandringerne og det gede havspejl frer til nedbrydning af kysterne , og de sm AVS-stater er srligt bekymrede , fordi de er blandt de mest srbare over for de verdensomspndende klimandringer , eftersom deres konomiske og sociale liv er koncentreret i kystomrderne , hvorfor en nok s begrnset forgelse af havspejlet vil pvirke deres konomier og deres levevilkr p afgrende vis og i nogle tilflde medfre total delggelse af infrastrukturer og boliger .
<P>
Derfor udgr mlstningen om en reduktion af drivhusgasserne , som den i Den Europiske Unions forhandlingsmandat angivne , p 15 % inden r 2010 og med en halvvejsmlstning p mindst 7 , 5 % i r 2005 det absolutte minimum , og man burde oven i kbet strbe efter en reduktion p 20 % ved r 2005 .
<P>
Vi mener derfor , at vi i lbet af nste r m have en indgende debat om ogs de forskellige energiformer , isr atomenergien , hydroelektrisk energi og andre vedvarende energikilder , der ikke producerer CO2 .
<P>
Jeg vil afslutningsvis udtrykke mit hb om , at der p Kyoto-konferencen kan indgs en aftale ogs med de regeringer , der har den diametralt modsatte opfattelse .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , hvis jeg har forstet det , der er blevet sagt om Kyoto , rigtigt , s har vi nogle realistiske ml , men sprgsmlet er , om vi har trovrdige og serise partnere , der deler disse ml og deres politiske forudstninger .
Derfor vil jeg gerne sprge Rdet og Kommissionen : Har de , eller mener de at have , muligheder for at lgge et tilstrkkeligt kraftigt pres p De Forenede Stater til , at man kan n frem til en trovrdig og seris aftale om de ml , vi har hrt om i dag , og den politik , der skal fres for at n disse ml ?
Hvilke muligheder er der tale om ?
Og er Rdet og Kommissionen rede til at benytte disse muligheder ?
Hvis der ikke findes sdanne muligheder , vil jeg i det mindste sprge , om Rdet og Kommissionen er indstillet p at ivrkstte en bred informations- og sensibiliseringskampagne over for borgerne om dette meget alvorlige problem , de eksilerende lsningsforslag og de lsningsmodeller , der vil vre effektive for os , for i det mindste p et propagandaniveau at imdeg den tilsvarende propaganda fra De Forenede Stater og andre lande , der ikke tager problemet alvorligt og latterliggr forsgene p at ndre politik ?
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , vi ved alle , at vi for at redde menneskene og miljet snart bliver ndt til at f en aftale om klimabeskyttelse for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser .
Kernepunktet i Pimenta-betnkningen er , at vi har givet vores tilslutning til , at vi ogs vil reducere med 15 % frem til r 2010 , selvom man ikke opnr nogen bindende protokol i Kyoto .
<P>
Fru kommissr , jeg er ret skuffet over Dem .
Har jeg forstet det rigtigt , at De sagde , at De ikke var parat til at trffe disse foranstaltninger ?
Er Kommissionen ikke parat til at indtage pionerrollen ?
Jeg tror , at vi kun er trovrdige , hvis vi gr det klart , at vi - uanset resultaterne i Kyoto - er parat til at reducere med 15 % frem til r 2010 .
Hvis vi ikke gr det , s gemmer vi os bag klimamorderne USA og Japan .
Jeg mener , at det ville vre en miljpolitisk falliterklring .
Det ville vre et tilbageskridt , hvis Kommissionen ikke gr det klart , at vi nsker at g forrest p en trovrdig mde , at vi er parat til langt om lnge at indse , at vi har en global klimakatastrofe , og at vi tager de frste skridt .
<P>
Jeg mener , at oversvmmelserne i Europa har gjort det klart , vi ikke lngere befinder os langt fra denne klimakatastrofe .
Fru kommissr , jeg opfordrer Dem indtrngende til snart at indtage en pionerrolle , at give Deres tilslutning til , at vi nedbringer CO2 -udledningerne , s vi ogs kan stte de andre klimamordere under pres .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , forbruget af energi vokser faktisk konstant og globalt .
Som flge af det gede energiforbrug vokser ogs mngden af CO2 -emissioner , helt op til 8 % fr r 2010 .
Energipolitiske lsninger , som vi stter igang , br vre langsigtede , og de skal gradvis fremme en betydelig reducering af kuldioxidemissioner .
Det er meget vigtigt , at det ved Kyoto-mdet lykkes at f de store stater som USA , Japan , Australien og Canada til at binde sig til mlene for tiden efter r 2000 .
<P>
Der er allerede get fem r siden miljkonferencen i Rio , s det er langt om lnge p tide at skabe reelle forpligtelser og aftale virkelige tidsfrister .
Problemet med klodens opvarmning lses ikke udelukkende med energipolitik .
For eksempel forger netop konstant voksende udslip fra trafikken mngden af drivhusgasser i atmosfren .
<P>
Der skal ogs tages hjde for kernekraft som en valgmulighed ved energialternativer og specielt til at reducere kuldioxidudslip .
Energiproduktion kan ikke udelukkende bygges p vedvarende energikilder .
Deres andel i energiproduktionen er kun marginal .
At fremme et holdbart skovbrug globalt er en effektiv mde at bekmpe klimandringer .
Trerne binder CO2 ved deres fotosyntese .
Det er os , der p en eller anden mde skal srge for , at der vokser nye trer i stedet for de fldede .
<P>
Til sidst vil jeg konstatere , at jeg ikke sttter tanken om at grundlgge et internationalt klimakontor .
Der er brug for politisk sttte til gennemfrelse af klimapolitikken , men det opns ikke ved get bureaukrati .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , at begrnse udslippene af drivhusgasser er en af vor tids store kologiske udfordringer .
Selv hvis vi i dag omlagde politikken radikalt , ved vi , at udslippene vil stige i rtier fremover .
Dette krver store og hurtige ndringer i vores transport- og energipolitik .
Det krver ogs en temmelig hj kuldioxidbeskatning .
<P>
Vores gruppe sttter selvflgelig Linkohr-betnkningen , som er god og konkret , ikke mindst sttter vi forslagene om overvgningsfunktioner og sanktionsmuligheder , som er meget vigtige .
<P>
Op til mdet i Kyoto er EU ' s linje og forslag jo bedre end amerikanernes .
Trods det er EU ' s forslag egentlig ikke tilstrkkelige , hvis man skal se p , hvad naturen kan tle .
Det er jo alligevel naturens grnser , der m vre vigtigere end de grnser , USA stter .
Det m jo ogs indebre , at EU , uanset resultatet i Kyoto , gr videre og forsger at realisere de ml , der er opstillet .
Jeg er alts enig med f.eks. Eisma og Gonzlez lvarez , som har fremfrt dette tidligere her .
<P>
Jeg vil desuden gerne beklage den svenske regerings standpunkt i dette sprgsml .
Sverige er et af de lande , som koldt regner med at forge udslippene af kuldioxid i de nrmeste r .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Linkohr og hr .
Pimenta for de betnkninger , de har forelagt p vegne af begge udvalg . Jeg var til stede p konference efter Rio i New York som den ene af to reprsentanter for Europa-Parlamentet .
Dengang roste jeg Kommissionen i hje toner , fordi den med henblik p Kyoto dengang allerede havde sat sig nogle ambitise reduktionsml , ogs selvom vi m indrmme , at dette efter det , hr . Linkohr med rette beskrev , kun kan vre det allerfrste skridt , og egentlig er for lidt .
Men det er det , som p.t. kan lade sig gre , og derfor m vi sttte Kommissionen p dette punkt .
<P>
Klimakatastrofen vil f mange katastrofale flger .
Det har vi allerede vret inde p .
Jeg vil gerne gre opmrksom p endnu et punkt , som vi mske skal give mere opmrksomhed i den offentlige diskussion , nemlig de sundhedsmssige flger .
En forskubbelse af klimazonerne vil betyde , at vi ogs fr tropiske sygdomme i Europa , som vi ikke fr har haft .
Jeg tror , at hvis folk er bekymrede for deres personlige sundhed , s begynder de mske at overveje tingene noget mere .
Det kom prsident Clinton ogs ind p i sin tale i New York .
Det er meget beklageligt , at USA , selvom hans tale indeholdt nogle gode elementer , indtager en s restriktiv holdning .
Grunden er , at industriens lobbyister dr skaber et krisescenario , et katastrofescenario , for det tilflde , at der vedtages alvorlige reduktionsml .
<P>
Jeg tror , at det modsatte er tilfldet .
Det kan vi give mange gode eksempler p .
Jeg kan nvne et praktisk eksempel , og alle , der er i Kyoto , br lige sprge amerikanerne , om de ikke kan afhjlpe det : Jeg fr meget tit at vide , at folk i mange kontorlandskaber i USA har en trje p om sommeren , fordi klimaanlgget er s koldt , og at ventilatorerne krer om vinteren , fordi radiatorerne er drligt indstillet .
Jeg tror ikke , at det har noget med forringelse af levestandarden at gre , hvis man afhjlper det med moderne og effektiv teknik .
Vi skal ikke tilbage til hulerne , vi skal n frem til en strre energieffektivitet !
Kommissionen br vre endnu mere aktiv p dette omrde .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="SV" NAME="Virgin">
Hr. formand , Kyoto-konferencen om vores fremtidige klima er efter min mening en overordentlig vigtig begivenhed .
Jeg er som borger i Den Europiske Union stolt af den forhandlingsposition , der er taget , og som indebrer en reduktion af drivhusgasserne med 15 % fra 1990 frem til r 2010 .
Det er en ambitis mlstning , som jeg hber vil smitte af i Kyoto .
<P>
Jeg er endvidere oprigtigt bekymret over mit eget lands indsats op til denne konference .
Sverige var ellers det frste land , der i 1988 opstillede et strengt ml med hensyn til kuldioxidudslippene , som indebar undrede udslip fra 1987 og fremad .
Det lykkedes os til og med at reducere udslippene .
<P>
Forud for Kyoto-konferencen har vi i Sverige nu fet tilladelse til at forge vores udslip med 5 % frem til r 2010 .
Anledningen til dette er lukningen af to atomkraftreaktorer i Barsebck , som begge fungerer meget godt og har en hj sikkerhedsstandard .
Hvis Europa fulgte Sveriges eksempel , kunne Den Europiske Union lige s godt lade vre med at tage til Kyoto .
Det ville da have vret umuligt at tage derover med den nuvrende ambitise mlstning .
<P>
For at EU skal kunne leve op til sine ml , er det ndvendigt at indfre konomiske styringsmidler .
Jeg hber , det vil vre muligt at indfre en kuldioxidskat p EU-plan .
Sveriges erfaring er , at skatten har en betydelig effekt .
En overgang fra fossile brndstoffer til biobrndsel sker mange steder i vores land , hvilket i stor udstrkning skyldes denne skat .
<P>
Kretjerne str for betydelige udslip af drivhusgasser .
Vi har jo i Europa en hurtig udvikling af biler , der drives med alternative metoder , f.eks. el-biler og hybridbiler .
Stockholm by har for nylig indkbt et betydeligt antal el-biler fra Italien .
Det virker , som om de tekniske fremskridt p dette omrde gr hurtigere , end vi tror .
Vi har derfor grund til at fle en betydelig optimisme .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg tror , at nsten alt er blevet sagt p dette stadium af debatten . Jeg behver alts ikke at gentage det , der allerede er blevet slet fast .
Men jeg tror , det er vigtigt at signalere , at Parlamentet sttter Kommissionens og Rdets holdning .
Det er meget vigtigt , at fllesskabets institutioner forflger samme ml for at kunne indtage en strk forhandlingsposition .
<P>
Nr dette er sagt , og vi ser p vores politik internt i Den Europiske Union , synes jeg , at det br understreges , at ikke alle regeringer har opfyldt de ml , som de forpligtede sig til p Rio-topmdet , og der m derfor opfordres kraftigt til , at de opfyldes internt .
Ledsagepolitikkerne , som hr .
Linkohr s rigtigt har udtrykt det , er heller ikke blevet udviklet .
Vi m gre en meget stor indsats internt , og det er selvflgelig ndvendigt at opfordre regeringerne til at at n frem til en aftale om fordelingen af de resterende 5 % , i tillg til de 10 % , som allerede er vedtaget .
<P>
Desuden mener jeg , at der br skelnes kraftigt mellem problematikken omkring den generelle emission af gasser og de globale klimandringer .
Klimandringerne er et langt mere kompliceret problem end den generelle emission af gasser , og der er videnskabelige fnomener , der ikke er blevet analyseret tilstrkkeligt p globalt plan , og som det er ndvendigt at tage i betragtning , for vi m ikke undervurdere emissionen fra solen og se bort fra dens indflydelse .
Men dette er et fnomen , der krver en grundigere videnskabelig analyse .
Hvad angr forhandlingerne med tredjelande , er det meget vigtigt , at Den Europiske Union giver udtryk for , at den , der forurener mest , er den , som skal yde mest , og derfor skal vi viderebringe til den offentlige mening , at det koster penge at trkke vejret , og dette er ogs vigtigt for politikken internt i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , det er bemrkelsesvrdigt , at vi arbejder samtidig med to sammenfaldende r og tal - ret 2010 og tallet 15 % - i Den Europiske Unions dokumenter , nemlig for reduktionen i CO2 -emissioner og for andelen af energiforsyning fra vedvarende energikilder .
Det er stof til eftertanke , isr hvis vi lgger mrke til , som det str i Linkohr-betnkningen , at Kommissionens kompetente generaldirektorat forudser en CO2 -stigning p 8 % p samme tidspunkt .
For faktum er , at der hele tiden forbruges mere energi , og dette er et fnomen , der ikke kan stoppes .
Ingen kan forhindre det .
Ingen aftale kan forhindre det .
Og det sker ikke kun hos os , det sker isr i udviklingslandene , som er i hurtig vkst . Kina , f.eks. , med dets kul .
<P>
Det er derfor ndvendigt at finde alternativer .
Det er klart , at et af disse er atomenergien .
Det er ogs klart , at der er en enorm samfundsmssig modstand imod udbredelsen og anvendelsen af denne energiform .
Der er derfor kun n mulighed : Forgelse af de vedvarende energikilder .
En helt ny artikel af en stor specialist bringer mange oplysninger i erindring : F.eks. , at vindenergiindustrien vokser med 25 % om ret , at verdensmarkedet for solceller p otte r steg fra USD 340 millioner til USD 900 millioner , og at de store energivirksomheder hlder mere og mere til denne energiform .
Det , som Kommissionen og i srdeleshed Parlamentet , reprsentanterne for den europiske befolkning , mangler , hr. formand , er den politiske vilje .
Hvis vi havde den , ville de stater , som ikke har den i tilstrkkelig og nskelig grad , mske ogs have den .
<SPEAKER ID=71 NAME="Lahure">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg glder mig over denne debat i Parlamentet , og jeg glder mig isr over Deres sttte til Rdet og Kommissionen .
Vi vil i Kyoto arbejde mlbevidst mod en ambitis aftale .
Efter konferencen vil der vre lejlighed til at faststte de ndvendige foranstaltninger til opnelse af de nedbringelsesprocenter , vi er blevet enige om .
Der vil i den forbindelse vre forskellige fagkompetente rd , og vi vil trffe beslutninger p basis af Kommissionens forslag .
<P>
Tillad mig at komme med nogle bemrkninger omkring de punkter , der er blevet rejst i lbet af debatten .
For det frste skal vi , med hensyn til jobskabelse inden for miljomrdet , undersge alle muligheder .
Bde Kommissionen og Rdet er klar over den indsats , der skal til for at skabe arbejdspladser inden for miljomrdet og for at nedbringe drivhusgasserne .
<P>
For det andet skal man , med hensyn til harmonisering og forhjelse af energiafgifter , huske p , at der krves enstemmighed i Rdet ved afgrelser om dette emne .
Det er et stort problem .
Det luxembourgske formandskab er fast besluttet p at g i denne retning , hvis der er enstemmighed herfor .
En forhjelse af energiafgifter vil desuden kunne kombineres med en lempelse af de arbejdsrelaterede omkostninger .
Jeg er overbevist om , at rdsformanden , under topmdet om beskftigelse , som finder sted i slutningen af ugen , vil gre sit bedste for at n en principiel afgrelse , som kombinerer en lempelse af de arbejdsrelaterede omkostninger og en forhjelse af afgifter p energi .
<P>
Parlamentet har , den forrige taler mindede om det endnu engang , understreget problemet med vedvarende energi .
Det skal siges , at vi rder over strstedelen af den teknik , der er en forudstning for udviklingen af vedvarende energi . Derfor skal der investeres nu .
Det er ikke kun regeringerne og Kommissionen , men ogs den private sektor , der skal gre en indsats , og der br skabes betingelser , som opmuntrer industrierne til i hjere grad at investere i vedvarende energi .
Vi sttter fuldt ud mlet om at forge andelen af vedvarende energi i Fllesskabet fra 6 til 12 % .
<P>
Der er blevet talt meget om industrier , der modstter sig foranstaltningerne mod drivhusgasser .
I Luxembourg gjorde jeg for nylig en erfaring p omrdet med et stort mulitinationalt amerikansk selskab .
Hvis man forhandler serist med en virksomhed af denne strrelse , et stort datterselskab til en amerikansk virksomhed , kan man n til en aftale .
Denne koncern erklrede sig indforstet med at teste alternative produkter , ikke kun i Luxembourg men ligeledes i USA , fordi koncernmedlemmerne forstod , at de kunne blive de frste til at tilbyde alternativer p verdensmarkedet fra det jeblik , de havde nogle .
Jeg tror alts , at hvis der eksisterer politisk vilje til at forhandle med industrierne , vil vi kunne opn aftaler , ogs i USA .
<P>
Jeg vil gerne komme tilbage til et punkt , som flere af talerne har berrt : Den Europiske Unions forslag til Kyotokonferencen .
Jeg kan kun bekrfte det , kommissren netop sagde i denne forbindelse .
Den Europiske Unions forslag til Kyoto medfrer ikke ensidige nedbringelser , men er forslag , der skal forsvare vores holdning under forhandlingerne i Kyoto .
Vores ml er alts at opn en ambitis aftale p dette punkt i Kyoto , og jeg er enig i , at det m anerkendes , at USA spiller en meget stor rolle i denne forbindelse .
Rdet har besluttet , at der efter konferencen skal tages stilling til , om forhandlingsforslagene skal omdannes til ensidige nedbringelser , men frst efter Kyoto .
Rdet besluttede sledes dette p dets ordinre mde den 16. oktober .
Det vil alts ikke vre muligt fr Kyoto-konferencen , men mske bagefter .
Jeg er dog ikke sikker ; det er op til Rdet at beslutte .
Men formandskabet har under alle omstndigheder i sinde at stte sprgsmlet p Rdets dagsorden , s der kan trffes en afgrelse .
<SPEAKER ID=72 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke for debatten , som jeg synes har vret meget konstruktiv , og jeg skal kun gre nogle enkelte bemrkninger .
Jeg vil gerne understrege , som ogs miljminister Lahure sagde i sin sidste bemrkning , at denne debat i dag har drejet sig om , hvordan vi kan styrke vores position mest muligt i forhold til de andre medspillere i Kyoto .
Jeg tror , det var hr . Bowe der sagde , at japanerne bestemt var tilgngelige for mere pression , og det hber vi ogs at andre lande er .
Sprgsmlet er nu i meget hj grad , hvordan vi kan presse andre lande , sdan at vi kan n de hjest mulige ml i Kyoto .
Senere vil vi s have muligheden for at diskutere , hvordan vi gennemfrer det , og hvordan vi realiserer resultaterne i Den Europiske Union .
Og som det ogs er blevet understreget af mange af talerne , findes der en lang rkke anvendelige forslag .
<P>
Jeg er meget enig i de bemrkninger , som fru Granitz gjorde omkring muligheden for ogs at koble denne debat sammen med sprgsmlet om arbejdspladser .
Ogs jeg tror - det har vi ogs understreget i vores meddelelse - at der i en fornuftigt gennemfrt politik ligger nogle muligheder for arbejdspladser og ikke det modsatte , sdan som vi i hvet fald nogen gange hrer det , og det er rigtigt , at der ligger nogle uudnyttede muligheder i samarbejdet med industrien .
Jeg vil gerne vedrrende forslaget om et internationalt klimaagentur sige , at man jo strengt taget har etableret et sdant under FN og placeret det i Bonn , og det kan vel nppe p nuvrende tidspunkt vre fornuftigt at svkke denne institution ved at forsge at oprette en anden .
<P>
Det er min opfattelse , at vi i EU med de ml , vi har opstillet , og med de supplerende politikker , der er vedtaget , str godt rustet i forhold til de forhandlinger , der finder sted .
Det eneste , der har undret mig i debatten , har vret nogle f indlg , hvori der er blevet givet udtryk for , at vi i EU ikke har haft meget ambitise ml .
Det er rigtigt , som flere har sagt , at nr man ser p problemets omfang , s var der ikke noget i vejen for , at mlene kunne have vret strre , men nr man til gengld ser p , hvad vi er blevet mdt med fra de andre lande , er der jo ingen tvivl om , at EU her har kunnet spille en ledende rolle , og den agter vi selvflgelig ogs at spille op til Kyoto og i Kyoto .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om betnkningen af Linkohr finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
Afstemningen om erklringerne fra Rdet og Kommissionen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Toldunionen med Tyrkiet
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0276 / 97 ) af Kittelmann for Udvalget om Udenrigs , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om forslag til Rdets afgrelse om proceduren for fastlggelse af Fllesskabets holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen , der er nedsat ved afgrelse 1 / 95 truffet af Associeringsrdet EF-Tyrkiet om gennemfrelsen af slutfasen i toldunionen ( 5372 / 97 - C4-0081 / 97-96 / 0020 ( CNS ) ( fornyet hring ) .
<SPEAKER ID=75 NAME="Kittelmann">
Hr. formand , rede kolleger , til forskel fra de mange debatter , vi frer om Tyrkiet , skal vi her sammen opfylde en forpligtelse , som snarere er af teknisk karakter .
Det drejer sig om , at der skal nedsttes et blandet udvalg for Toldunionen , som i henhold til artikel 24 i Associeringsaftalen skal rdgive Associeringsrdet om at fre konsultationer med hinanden - der er her tale om en menings- og erfaringsudveksling - og give henstillinger til Associeringsrdet .
<P>
Allerede p sit mde den 18. juli 1996 gav Europa-Parlamentet sin rdgivende udtalelse om forslaget til Rdets afgrelse om proceduren for fastlggelse , som det vedtog med stort flertal .
Den 19. februar 1997 besluttede Rdet at rdfre sig med Europa-Parlamentet p ny vedrrende samme forslag i henhold til artikel 113 i traktaten .
<P>
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender prvede betnkningsudkastet p sine mder den 16. og 24. september .
P sidstnvnte mde vedtog udvalget forslaget til en lovgivningsmssig beslutning med 23 stemmer mod 1 , hvor 1 dog hverken stemte for eller imod .
<P>
Vi har diskuteret retsgrundlaget , det vil sige sprgsmlet om , hvorvidt artikel 113 her er den rigtige artikel .
Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet foreslog , at man fandt et andet retsgrundlag .
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender besluttede sammen med Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , der ligeledes gav sin enstemmige godkendelse , i henhold til den juridiske rdgivning at anvende artikel 113 , fordi artikel 113 principielt finder anvendelse p handelsaftaler og derfor passer njagtigt til dette forml .
<P>
Det var vsentligt for den juridiske rdgivnings anbefaling , at sprgsmlet om retsgrundlaget i sidste ende har mistet sin betydning , efter at Rdet har godkendt Europa-Parlamentets ndringsforslag , som garanterer Parlamentets ret til at blive underrettet .
Under disse omstndigheder kan det nye foreslede retsgrundlag blive godkendt , uanset at vi alligevel nskede det fra frste frd .
<P>
Tillad mig at sige ganske kort , at vi meget tit diskuterer mange sprgsml i den politiske diskussion , som er meget vsentlige , men at det her drejer sig om overholdelsen af en aftalemssig ordning , nemlig Associeringsrdets forberedelse af Toldunionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi frhen gang p gang har understreget sprgsmlet om Toldunionens funktionsmde , at Toldunionens vinder hidtil har vret Den Europiske Union .
Takket vre usandsynligt store eksportfordele profilerer vi os med , at Tyrkiet indfrer varer fra Den Europiske Union relativt uforberedt , og at det er vores simple pligt at gre alt for at skabe ligevrdige forhold i Toldunionen mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<P>
Jeg er sikker p , at vi vil gre vores pligt i dag ved afstemningen , og beder Dem om at tilslutte Dem Rdets forslag og godkende dem ved afstemningen med det store flertal i Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , som hr . Kittelmann selv har sagt , s er sprgsmlet af juridisk art og vedrrer tekniske aspekter , forordninger , vedtagelse og afgrelser i Rdet og Kommissionen .
Alt dette behandler han i sin betnkning , og jeg kan ikke vre uenig , men vi m ogs se tingene fra et egentligt politisk synspunkt .
<P>
For det frste s godkendte vi her i Parlamentet toldunionen med Tyrkiet , fordi landet havde afgivet lfter og var blevet presset til at acceptere at overholde visse grundlggende regler omkring menneskerettigheder , demokrati , retsstat , internationale aftaler med hensyn til kurdere , cyprioter og de grsk-tyrkiske forbindelser .
<P>
For det andet var der enighed i Parlamentet om , at det hvert r skulle forelgges en beretning om overholdelsen af disse betingelser .
Derfor vil vi kunne tilslutte os ethvert tiltag , hvis blot disse to grundlggende sprgsml overholdes , nemlig at Tyrkiet efterlever betingelserne , og Parlamentet ud fra Kommissionens beretning kan kontrollere , hvorvidt landet efterlever dem eller ej .
Alt andet end dette er blot eftertanker , der tjener stormagternes specifikke konomiske , kommercielle eller strategisk-politiske forml .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , for halvandet r siden formulerede vi tydeligt , p hvilke betingelser vi godkender en toldunion , og gik til gengld ind for en slidsom samrdsprocedure .
Nu vil Rdet uden videre , endda uden debat , gennemtrumfe en ndring af retsgrundlaget .
Nr det drejer sig om Toldunionen , skal vi alts efterhnden kun informeres efterflgende .
Samrdsproceduren var alts bare en sandkasseleg .
<P>
Ogs sidste r stod vi fast p en forudgende hring , men det skal nu alt sammen afskaffes .
Jeg anser ganske enkelt denne ndring til fordel for artikel 113 for upassende , og Retsudvalget talte i sin rdgivende udtalelse ligefrem om et farligt prjudikat !
Toldunionens tabere har hidtil vret de sm og mellemstore virksomheder i Tyrkiet . EU-eksportrer derimod indkasserer stadig strre indtgter .
Disse skvheder ruinerer Tyrkiet .
Vi har sagt lige fra starten , at Tyrkiets vej til EU ikke m besvrliggres .
Tyrkiet skal kunne deltage ligeberettiget i forhandlingerne om Europakonferencen .
Det forudstter dog en demokratisering i Tyrkiet , respekt for menneskerettigheder og en politisk lsning p det kurdiske sprgsml .
Dette indbefatter ogs en indstilling af alle former for krigeriske handlinger i Nordirak .
Vi vil desvrre ikke kunne godkende denne betnkning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , ud over det tekniske aspekt giver hr . Kittelmanns betnkning os lejlighed til at gre status over vores forhold til Tyrkiet og vurdere , om f. eks. de politiske ml , man brugte som begrundelse for toldunionen , er net eller er p vej til at blive net .
Strstedelen af dette Parlament mente , at den velfrdsstigning , som aftalen ville betyde for Tyrkiet , og det politiske signal aftalen udsendte , definitivt ville placere Tyrkiet i demokraternes lejr og dmme op for islamismen .
<P>
Virkligheden blev en helt anden , eftersom det islamistiske parti kom til magten i Ankara kun f uger efter , at vores Parlament p denne baggrund havde vedtaget toldunionen .
P det tidspunkt fremfrte man ogs et andet argument : Toldunionen skulle sledes erstatte Tyrkiets indtrdelse i Den Europiske Union og udgre en normal ramme for vores forbindelser med denne nre nabo .
<P>
Men tvetydigheden eksisterer mere end nogensinde .
Da Agenda 2000 blev fremlagt , pegede hr. van den Broek p det kald , som han mener Tyrkiet har til at vre en del af Unionen , og Ankara deltager i konferencen for ansgerlande mod mange medlemsstaters vilje .
Denne stadige tvetydighed skaber falske forhbninger , isr for Tyrkiet , om at opn en status , landet ikke kan leve op til .
Jeg frygter , at skuffelsen og afpresningen , der glder toldaftalen i dag og Cypern i morgen , vil ryste vores forhold til dette land dybt .
<P>
Hvis vi foretrkker at fortstte ad disse afveje frem for at komme med en klar udmeldning om en specifik samarbejdsramme , der er tilpasset det store omfang af vores forbindelser til Tyrkiet , frem for at forflge et frugtbart samarbejde , risikerer vi at bringe resultatet af de gode relationer , der er blevet oparbejdet af flere medlemsstater , i fare og at fremkalde kunstige og farlige modstningsforhold .
Jeg tror , hr. formand , at det er p hje tid at f rettet op og begynde at basere vores forhold til Tyrkiet p andet end tvetydighed .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , de fleste beslutninger af Det Blandede Udvalg er omfattet af artikel 113 i EF-traktaten .
Det drejer sig frst og fremmest om beskyttelsen af den frie handel .
Endvidere har Parlamentets Juridiske Tjeneste p basis af retspraksisen fra Domstolen pvist , at Det Blandede Udvalg ikke absolut skal begrnse sig til befjelserne i henhold til artikel 113 .
<P>
Juridisk kan man ikke indvende ret meget mod Rdets afgrelse om at henlgge proceduren for fastlggelse af Fllesskabets holdning i Det Blandende Udvalg for Toldunionen med Tyrkiet til artikel 113 i stedet for artikel 235 .
<P>
Det mrkelige er , at Kommissionen i frste instans valgte artikel 235 som retsgrundlag uden at angive begrundelsen herfor .
Tvrtimod angiver Kommissionen selv , at Det Blandede Udvalgs befjelser er omfattet af artikel 113 .
Kan Kommissionen oplyse , hvorfor dette ulogiske grundlag i sin tid blev valgt ?
<P>
Retsudvalget modstter sig det ndrede retsgrundlag og henviser til proceduren for faststtelse af holdninger i Udvalget om Det Europiske konomiske Omrde og i Associeringsrdet EF-Tyrkiet .
Denne sammenligning halter imidlertid , fordi Det Blandede Udvalg beskftiger sig med en afgrnset , begrnset sektor , nemlig toldunionen og nogle bestemmelser om intellektuel ejendom .
<P>
Endvidere frygter Retsudvalget , at ndringen af retsgrundlaget skader den institutionelle balance i Fllesskabet .
Denne frygt synes meget overdreven .
Forslaget drejer sig om faststtelse af holdningen i et udvalg .
Man kan vanskeligt mene , at Rdet for hvert enkelt mde i Det Blandede Udvalg skal hre Parlamentet .
Der er givet tilsagn om , at Parlamentet rligt informeres om beslutningerne .
Det er mere end tilstrkkeligt .
<P>
Det er indlysende , at vi gerne sttter kollega Kittelmann ' s betnkning , der behandler denne indviklede problematik p en klar mde .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke for det store arbejde , som ordfreren og hans forgnger , hr . Matutes , har udfrt .
Det forslag til afgrelse , der er blevet drftet i dag , blev udarbejdet af Kommissionen i januar 1996 , for at Fllesskabet kunne fastlgge sin holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen EF-Tyrkiet .
Det er klart , at nr udspillet blev traktatens artikel 113 , s hang det sammen med , at Kommissionen havde den opfattelse , at det var en teknisk rolle , der var tale om , og derved hrte kompetencen under anvendelsesomrdet for traktatens artikel 113 .
Den nye hring af Europa-Parlamentet , som mdet i dag drejer sig om , vedrrer nu udelukkende retsgrundlaget for forslaget , som alts er ndret af Rdet efter den frste hring .
Kommissionen har ikke problemer med at godkende det nye retsgrundlag , som Rdet har nsket .
Det er baseret p en anden fremgangsmde end Kommissionens , men det er ogs korrekt .
Kommissionen er derfor enig i konklusionerne i hr . Kittelmans betnkning .
Kommissionen mener isr , at ndringen af retsgrundlaget p ingen mde pvirker , hverken den mde Det Blandede Udvalg fungerer p eller Europa-Parlamentets rettigheder , sdan som det netop er understreget i hr . Kittelmanns betnkning .
Og endelig vil jeg gerne tilfje , at det er vigtigt , at denne retsakt bliver vedtaget hurtigst muligt , sledes at Det Blandede Udvalg for Toldunionen kan komme til at fungere fuldt ud tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12.30 .
<CHAPTER ID=6>
Videregende uddannelser
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0358 / 97 ) af Heinisch for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets henstilling om europisk samarbejde til sikring af kvaliteten af de videregende uddannelser ( KOM ( 97 ) 0159 - C4-0263 / 97-97 / 0121 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=83 NAME="Heinisch">
Kre hr. formand , kre kolleger , i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier understreger vi hele tiden den betydning , mobilitet har ikke kun for den europiske integration , men isr ogs med henblik p at forberede vores unge p erhvervslivets krav allerede p et tidligt tidspunkt .
Globaliseringen er i fuld gang .
Det bliver stadig vigtigere at lre sprog , at lre kulturer at kende og at vre fleksibel , nr man skal tilpasse sig forholdene i andre lande .
Derfor har jeg gldet mig meget over Kommissionens id om at danne et europisk netvrk , som skal sikre kvaliteten p de hjere uddannelsesinstitutioner .
<P>
Jeg mener dog , at man har valgt en uheldig titel til forslaget .
Det her handler jo mest om muligheden for at fremme mobilitet og mindre om at sikre kvaliteten p de hjere uddannelsesinstitutioner .
Selvflgelig er det ogs et vigtigt anliggende , og det er absolut hensigtsmssigt at forlange kvalitetsanvisninger i alle europiske medlemsstater .
Det br her dreje sig om et mindstekrav , der skal opfyldes , og som sikrer , at kvaliteten p vores hjere uddannelsesinstitutioner ikke daler , men hjnes s meget som muligt .
Kun p denne mde vil vores universiteter kunne klare sig fremover i den internationale konkurrence .
Alligevel gr medlemsstaterne med rette opmrksom p , at uddannelsesindholdet absolut ikke skal henhre under Den Europiske Unions kompetenceomrder .
I frste del af betnkningens forslag , som opfordrer medlemsstaterne til at udvikle et evalueringssystem , har jeg derfor forsgt at fremhve universiteternes uafhngighed tydeligt .
<P>
Kommissionens forslag tager ikke desto mindre frst og fremmest sigte p at informere de studerende og lrerne om studietilbud , studieml og eksamensbeviser p universiteter i de forskellige medlemsstater .
Det skal hjlpe de hjere uddannelsesinstitutioner i deres sgning efter mulige partneruniversiteter og de studerende i deres individuelle valg af studieforlb i udlandet .
Det skal i hj grad hilses velkomment , da jeg hele tiden oplever hos studerende , hvor megen begejstring og interesse for de europiske naboer der dmmes op for p grund af manglende information .
<P>
Kommissionen foreskriver i sit forslag , at den alene skal skabe det europiske netvrk .
Det er efter min mening ikke hensigtsmssigt , og jeg forstr godt , at medlemsstaterne vender sig mod det .
Et sdant netvrk kan kun dannes p basis af gensidig tillid og p samarbejdsbetingelser .
Uden de nationale rammebetingelser og dannelsen af nationale netvrk er det svrt at forestille sig , hvordan et europisk netvrk skal realiseres .
Derfor har Kulturudvalget stttet mit ndringsforslag om at rette denne opfordring til bde Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Som fr er finansieringen af dette netvrk et kildent sprgsml .
Forslaget foreskriver , at det finansieres gennem programmerne Socrates og Leonardo , men uden at Parlamentet inddrages i beslutningstagningen .
Det forholder sig dog sledes , at netvrk allerede er mulige inden for rammerne af de allerede ptnkte telematiske netvrk i programmerne Socrates og Leonardo , og derfor glder jeg mig over dette forslag .
<P>
Dette forslag er i vrigt den frste henstilling p uddannelsesomrdet i henhold til artikel 126 .
Det vil jeg gerne sttte for sagens skyld .
Men for at svkke forslaget lidt i sin bindende virkning har jeg erstattet nogle af de operative foranstaltninger med mere uforpligtende formuleringer .
Det glder mig , at Kulturudvalget har overtaget dette .
Mit forslag om at definere begrebet hjere uddannelsesinstitution er ogs blevet overtaget .
<P>
Tillad mig lige at komme ind p endnu et par punkter , som forekommer mig at vre ret vsentlige i min betnkning : Jeg har opfordret til , at de central- og steuropiske lande allerede nu inddrages i udviklingen af evalueringsproceduren og dannelsen af netvrket .
Selvflgelig skal der tages hensyn til deres specifikke forhold og problemer i tilstrkkelig grad .
Desuden forekom det mig at vre vigtigt at evaluere forskning og undervisning , da jeg er overbevist om , at forskning og undervisning skal vre af hj karat af hensyn til den fremtidige viden .
Desuden mener jeg , at vi br udarbejde et helhedskvalitetsbegreb , som vi kan blive enige om , og som alle hjere uddannelsesinstitutioner kan identificere sig med , og med hvilket studierne kan evalueres inden for rammerne af den tilstrbte kvalitetssikring .
Uden en sdan enighed vil det vre overordentligt svrt at foretage en evaluering , der er informativ for hele Europa .
Desvrre har Kulturudvalget afvist dette forslag . Da det imidlertid forekommer mig at vre meget vsentligt , vil jeg fremstte det p ny p vegne af PPE-Gruppen og ogs hbe p Kommissionens sttte .
<P>
Mine damer og herrer , meget taler for dette netvrk , for gennemsigtigheden af kvaliteten p de hjere uddannelsesinstitutioner , for et tillidsfuldt samarbejde mellem medlemsstaterne p dette omrde .
Jeg hber sledes , at Kommissionen overtager vores ndringsforslag og med Europa-Parlamentets godkendelse nedbryder de hindringer , som desvrre stadig er i vejen for de studerendes mobilitet .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , evaluering af kvaliteten i undervisningen ved de videregende uddannelser er svr og kompliceret , for der br sammenlgges problemer ved bde forskellige systemer som uddannelsestraditioner , og specielt ved eksaminernes overensstemmelse .
Evalueringer af undervisningen ved de videregende uddannelser m ikke fre til et forsg p at eliminere de kulturelle forskelle .
Mlet br vre at udvide multipvirkningen af et vidtstrakt samarbejde mere jvnt end hidtil .
Alle EU-lande skal trkkes med .
Det er ogs vigtigt at srge for beskftigelse for de nyuddannede .
<P>
Heinisch fremhver efter min mening meget godt den centrale betydning af uddannelsesinstitutternes egen selvevaluering ved siden af en evaluering af en ekstern ekspert .
De studerende p de videregende uddannelser har ogs selv en central rolle ved evalueringen af undervisningskvaliteten .
Elevfeedback til eget institut med videregende uddannelser efter et r p et universitet i udlandet er vrdifuldt .
Forskerudveksling byder ogs p lignende positive pvirkninger , specielt ved at skabe personlige kontakter og tillidsforhold .
Det er derfor , studenterudveksling via f.eks. SOKRATES-programmet , er s vigtig , at dets ressourcer ingenlunde br reduceres , men tvrtimod betydeligt forges .
<P>
Evaluering af undervisningen ved de videregende uddannelser er en af de vigtigste ngler for udviklingen , nr et mere bent og oplyst samfund skal skabes .
Jeg havde hbet p , at Kommissionen mere uhmmet havde foreslet konkrete midler til forbedring af evalueringen .
Udnyttelse af teknologien br st i spidsen for agendaen .
Endnu mere udviklede Internet-forbindelser og institutternes flles netprojekter skabt i elektronisk form vil i undervisningsevalueringshenseende vre guld vrd .
De vil sammenholde de centrale faktorer , som har indflydelse p vurderingen : hurtig og bred kommunikation , flles erfaringer samt bedre forstelse af de kulturelle forskelle .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne hylde min kollega , fru Heinisch , for det arbejde , hun har udfrt p grundlag af Rdets henstilling om sikring af kvaliteten af de videregende uddannelser .
<P>
Denne henstilling opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indfre kvalitetsevaluerings- og kvalitetssikringssystemer inden for deres videregende uddannelsessystemer .
<P>
Kommissionen gr ud fra det princip , at det , nr man evaluerer kvaliteten af de videregende uddannelser , er vigtigt bde at basere sig p europisk samarbejde , tvrnationale erfaringsudvekslinger og positive udtalelser fra eksperter .
Jeg deler fuldt ud denne holdning , men jeg mener , at dette ml er prisvrdigt , netop fordi det gennem en sdan evaluering i hjere grad bliver muligt at indkredse de fordele og svagheder , som findes i uddannelsessystemerne fra de forskellige institutioner i Europa .
<P>
Derfor m indfrelsen af et europisk kvalitetssikringsnet ikke forhastes .
Kvalitetssikringen er et koncept , der er vanskeligt at definere , og desuden frygter jeg , at der vil vre stor risiko for at ende med en hierarkisk udvlgelse af videregende institutioner .
<P>
De ndringsforslag , jeg har fremsat p vegne af Gruppen Union for Europa , er en fortsttelse af ordfrerens overvejelser .
Den kulturelle forskellighed i de europiske uddannelsessystemer , som er en sand rigdom , m ikke bringes i fare .
Man skal ligeledes bevare institutionernes selvbestemmelse og hermed medlemsstaternes politikker p omrdet .
<P>
Desuden m de konomiske interesser ikke true de samlede akademiske vrdier i uddannelsen .
Sledes m punktuelle krav fra erhvervslivet ikke medfre en favorisering af de erhvervsorienterede uddannelser .
Her m vi alts vre opmrksomme .
<P>
Det vanskelige ved sagen bestr i , at universiteterne og uddannelsstederne for videregende tekniske uddannelser behandles under t .
Alle ved , at formlet med disse institutioner ikke er det samme , og de kan sledes ikke have samme kvalitetskriterier , der i vrigt er s vanskelige at definere , og som vi m indkredse nrmere .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , udviklingen af uddannelsen er et af EU ' s centrale ml , men ansvaret for uddannelsessystemer og undervisningens indhold ligger klart p det nationale plan , det vil sige hos medlemslandene selv .
Dette princip br huskes , nr det europiske samarbejde inden for evalueringen af undervisningskvaliteten p et uddannelsesinstitut diskuteres .
<P>
Samarbejdet er p sin rette plads , hvis det bringer mervrdi og hjlper de europiske institutter til bedre at realisere deres egentlige ml , det vil sige til at gavne kvaliteten af forskningen og undervisningen .
Dette ml opns ikke ved at skabe et centraliseret , flles europisk evalueringssystem .
Fllesskabets detaljerede normer og bestemmelser fungerer ikke , hvis man nsker at respektere institutternes forskelligartethed og selvstndighed samt medlemslandenes primre befjelser .
Heldigvis er Kommissionens henstilling forbedret efter feedback fra medlemslandene , og fru Heinischs betnkning byder p nye forbedringer i retning af en lsere samarbejdsanbefaling .
<P>
Hensigten med uddannelsessamarbejdet er at hjne niveauet for den europiske konkurrenceevne og fremme bevgeligheden for de studerende og forskere .
Derfor er der stadig behov for videre informationer om strukturen og indholdet af uddannelser i andre lande .
I et frugtbart samarbejde kan den forndne tillid opbygges ved bedre kendskab .
Vi kan lre af hinandens praksis og erfaringer , sknt vi samtidig vrner om rigdommen i den kulturelle forskellighed , som ogs i uddannelsessystemerne bliver synlig .
<P>
P baggrund af disse principper kan oparbejdelsen af netvrket for den europiske kvalitetsevaluering stttes .
Den grundlggende opgave for netvrket bliver alts udveksling af viden og erfaringer samt bidrag af teknisk art til medlemslandene i oparbejdelsen af evalueringsmetoderne .
Specielt vigtigt er det at finde bedre lsninger end i dag til integrering af nyuddannede p arbejdsmarkedet .
Det krver en meget omfattende dialog om fremtidige behov og udviklingen af uddannelserne efter disse behov .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , iden med at fremme et egentligt europisk kvalitetsuniversitet trnger sig p .
For nylig udtrykte to velrenommerede franske universitslrere et nske om dette i en fransk aftenavis .
Vi skal glde os over sdanne initiativer , men ikke desto mindre m vi , hvis iden udvikler sig , ikke undervurdere det store arbejde og de forhindringer , der ligger foran os .
<P>
Derfor kommer Kommissionens henstilling , hvor formel den end er , i rette tid , og jeg vil i vrigt rose fru Heinisch for kvaliteten af hendes arbejde .
Det er rigtigt , som hun netop understreger s kraftigt , at de videregende uddannelsesinstitutioners uafhngighed ikke m bringes i fare af en vilje til rationalisering .
Desuden hviler samarbejdet mellem universiteterne i dag p en rkke programmer , som skaber en europisk politik p universitetsomrdet , jeg taler her om Socrates- og Leonardo-programmerne .
<P>
Frst og fremmest m man tildele de ndvendige budgetmidler .
For hvad er det , nr det kommer til stykket , der sikrer kvaliteten i undervisningen ?
Det er muligvis medlemsstaterne selv , men det er ogs anerkendelsen af fllesskabet mellem universiteterne p europisk niveau , som gennem udvekslingssystemer og samarbejde udgr en kvalitetssikring .
<P>
Vi m ikke tabe denne id af syne netop p et tidspunkt , hvor en rkke central- og steuropiske lande med henblik p udvidelse tilknyttes vores ungdoms- og uddannelsesprogrammer .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , de studerendes og forskernes mobilitet er stadigvk alt for beskeden i Europa .
Netop inden for universitetsuddannelser br der dog udvikle sig en integrationsproces , en integrationsproces , der er vedvarende og mangeartet , og som kan fungere uden bekostelige institutionelle instanser .
Manglende kendskab til de hjere uddannelsesinstitutioners strukturer i andre medlemslande og til kvaliteten og indholdet af studier , dog isr til eksamensmetoder og afsluttende eksamener , vanskeliggr p.t. samarbejdet mellem de hjere uddannelsesinstitutioner .
<P>
Her kan evaluerende undersgelser bidrage til en vrdifuld opklaring og fremme de studerendes og forskernes mobilitet .
En strre mobilitet og et netvrk af uddannelser ville f en positiv indvirkning p erhvervsomrdet Europa , som man ikke skal undervurdere .
Men en fremme af kvalitetssikringen og samarbejdet mellem de hjere uddannelsesinstitutioner kan kun fungere , hvis tillidsgrundlaget er i orden .
Enhver antydning af tvungen succes , det vre sig fra national side eller fra Fllesskabets side , m derfor udelukkes p forhnd .
<P>
Den kulturelle mangfoldighed , som ogs kommer til udtryk i uddannelsessystemernes diversitet , skal respekteres .
Principperne om gennemsigtighed og subsidiaritet har en srlig betydning i forbindelse med de hjere uddannelsesinstitutioners autonomi og bevarelsen af deres uforvekslelige profiler .
I en tid , hvor arbejdslshed str verst p dagsordenen hos alle europiske institutioner , mener jeg , det er meget vigtigt og positivt , at der ogs tages hensyn til beskftigelsespolitiske argumenter i denne sag .
Jeg tnker her f.eks. p den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og p en lettere optagelse i erhvervslivet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil indledningsvis sige , at jeg stort set er enig i Kommissionens forslag og fuldstndig enig i min kollega , fru Heinischs , betnkning og de ndringer , hun har anbefalet .
<P>
Jeg mener , at vi alle i Europa nu er enige om , at beskftigelsen har hj prioritet , og at vi skal fremme beskftigelsen , srligt blandt de unge , ved at f det indre marked til at fungere godt og ved at have en veluddannet befolkning .
Dette forslag bidrager i nogen grad til dette .
<P>
Der er stadig ikke fuldstndig accept i Europa af de kvalifikationer , der opns ved de videregende uddannelser .
I Udvalget om Andragender modtager vi stadig andragender fra borgere i Europa , der m konstatere , at de kvalifikationer , de har opnet ved en videregende uddannelse , ikke accepteres i et givent land .
Det ville p mange mder hjlpe os at inddrage udenlandske eksperter med henblik p kvalitetssikring for at sikre , at uddannelsesniveauer og -bestemmelser i et land accepteres i et andet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sttte ndringsforslag 59 , i hvilket det angives , at samtlige aktrer skal inddrages , og hvor det klart angives , hvem de aktrer er .
De studerende er allerede nvnt , men vi m hverken glemme erhvervslivet eller de faglige sammenslutninger .
De skal i allerhjeste grad inddrages i kvalitetssikringen .
<P>
Til slut , da jeg har vret inddraget i kvalitetssikring inden for uddannelsessystemet i Det Forenede Kongerige , opfordrer jeg kraftigt Kommissionen og andre involverede parter til at gre det enkelt . Vi vil ikke have for meget bureaukrati eller en procedure , hvor udfyldelse af formularer og journaloptagelse optager tiden snarere end at sikre gode uddannelser , som er det , vi behver .
<P>
Hvis vi arbejder p denne betnkning , vil det hjlpe de videregende uddannelser , det indre marked og de unge til at opn den ndvendige beskftigelse .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , rede medlemmer , frst og fremmest vil jeg gerne takke Parlamentet og ordfreren , fru Renate Heinisch , for den hurtighed , hvormed de har behandlet forslaget , hvis emne er af stor betydning , men samtidig , som det ogs er blevet understreget , mtleligt .
<P>
P Rdets opfordring , som det fremsatte som led i sine konklusioner i november 1991 , har Kommissionen i lbet af 1995 og 1996 sat en rkke pilotprojekter i gang for at afprve forskellige metoder , inden den udarbejdede sit forslag til henstilling .
Alle , der har deltaget i disse projekter , det vre sig reprsentanter for ministre , rektorkollegier , videregende uddannelsesinstitutioner , myndigheder med ansvar for kvalitetsevaluering - alle har insisteret p , at Kommissionen skulle gre en indsats for at fremme EU-samarbejdet p dette omrde .
Det er vrd at bemrke , at det , efter at vi er get ind i informationssamfundet , er blevet af afgrende betydning for EUborgerne , at der stilles store krav til uddannelsernes kvalitet .
At fremme sdanne kvalitetsuddannelser er nu ogs blevet en opgave for Fllesskabet .
<P>
Det er en nsten umulig opgave at definere , hvad begrebet kvalitet med hensyn til videregende uddannelser er for en strrelse , nr uddannelsessystemerne i EU er s forskellige , som de er , som det ogs er fremget af debatten her i aften .
Vi har derfor ikke engang forsgt .
Hvordan skulle man bre sig ad med at give en ensartet definition p de forskellige arbejdsmetoder , de forskellige grundsyn og de forskellige traditioner , som er ulseligt forbundet med ethvert uddannelsessystem ?
Hvis man flger denne henstilling og iagttager de principper , som br udgre grundlaget for de forskellige evalueringssystemer , s vil der kunne skabes den ndvendige tillid i samarbejdet mellem universiteterne .
<P>
Vi hber sledes , at den manglende forstelse og den deraf flgende mangel p tillid i fremtiden vil give anledning til langt frre problemer vedrrende for eksempel anerkendelse af eksamensbeviser og dermed i virkeligheden af arbejdskraftens frie bevgelighed .
Det kan nemlig konstateres , at hovedparten af disse problemer skyldes ukendskab til den modtagne undervisning .
I denne forbindelse vil oprettelsen af et europisk kvalitetssikringsnet bestende af reprsentanter for de ansvarlige myndigheder og universitetssammenslutninger i medlemsstaterne kunne bidrage til en bedre udveksling af erfaringer .
Jeg vil gerne sl fast , at det er Kommissionens nske , at denne henstilling skal blive et nyttigt redskab for de aktrer , der er ansvarlige for at gennemfre kvalitative evalueringer af uddannelser .
Dette redskab kan pr. definition hverken vre retningsgivende eller prskriptivt , ligesom det heller ikke kan vre for specifikt .
<P>
Jeg vil derfor gerne endnu en gang sige tak til ordfreren , fru Renate Heinisch , og de andre medlemmer af Kulturog Uddannelsesudvalget , som har fremsat forslag til ndringer eller ligefrem forbedringer og tilfjelser til teksten , uden at selve nden i selv henstilingen ndres .
Jeg tnker her p de 17 af de 38 foreslede dnringer , som Kommissionen er indstillet p at godkende .
De ndringer , vi sledes har valgt at fastholde , er bl.a. dem , som drejer sig om uddannelsessystemernes forskelligartethed , de videregende uddannelsesinstitutioners uafhngighed og medlemsstaternes nske om at deltage aktivt i oprettelsen af et europisk kvalitetssikringsnet .
De vrige 21 ndringer kunne Kommissionen ikke godkende , bl.a. fordi de indeholder , hvad vi betragter som uhensigtsmssige tilfjelser , for eksempel henvisning til tredjelande og inddragelse af forskningen .
For det andet fordi de fjerner henvisningerne til Kommissionens hvidbger og grnbger , og de udgr grundlaget for henstillingen , hvori sprgsmlet om sammenhngen mellem arbejdsmarkedets behov og samfundet i almindelighed belyses .
Og for det tredje fordi de foreslr en kortfattet prsentation af de forskellige etaper i evalueringen og af de aktrer , der er involveret i de enkelte etaper , i stedet for den detaljerede og analytiske prsentation , som Kommissionen har vedtaget .
Med disse bemrkninger vil jeg endnu engang sige tak for behandlingen her i aften .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=7>
ndring af forretningsordenens artikel 154
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0345 / 97 ) af Dell ' Alba for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om ndring af forretningsordenens artikel 154 om beretning til Europardets Parlamentariske Forsamling .
<SPEAKER ID=93 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , ndringsforslaget er ganske vist af teknisk karakter , men det har ikke desto mindre en vis symbolsk betydning , isr nr det drftes i denne sal , som vi i hvert fald indtil sidste r delte med Europardet .
Hvad drejer dette sig om , og hvad er formlet med den betnkning , jeg er ordfrer for ?
I den hensigt at gre vores forretningsorden mere lselig foreslog hr . Ford for nogle mneder siden , at henvisningen til vores forbindelser med Europardet blev slettet .
Der var gode grunde til dette frste forslag ; faktisk foreskriver vores artikel 154 , at vi hvert r skal afgive en beretning til Europardet , som om vi parlamentsmedlemmer stod i et underlegenhedsforhold til en storebroder , som vi frst for nylig er begyndt at frigre os fra .
Den historiske baggrund er , at der i 1952 , hvor EKSF-traktaten blev undertegnet , var forventninger om et privilegeret forhold til Europardet , som Europa-Parlamentet gennem en protokol , der dengang blev indget , vedtog et respektfuldt forhold til , ikke mindst gennem fremsendelse af en rlig beretning , som imidlertid har mistet enhver betydning i renes lb .
<P>
Vi har haft og har stadig forbindelser , ikke altid intensive , men dog forbindelser ikke alene p administrativt plan , men ogs gennem fagudvalgene , ledelsesorganerne osv .
Der er ingen tvivl om , at udsigterne til forgelse og udvidelse af antallet af Europardets medlemmer ogs i denne nye fase betyder , at det p en vis mde foregriber en udvikling i vores institution .
Vi har derfor i Udvalget for Forretningsordenen syntes , at det var vigtigt at opretholde en lidt snvrere kontakt til dette organ i forhold til de vrige europiske parlamentariske organer , selvom vi har benyttet denne lejlighed til at ndre arten af forbindelserne , som hr . Fords forslag har budt os .
Den betnkning , som jeg nu forelgger , bestr af to forslag , der udelukkende afspejler den eksisterende situation p omrdet .
Vi fjerner den noget bedagne henvisning til en forpligtelse om at forelgge en rlig rapport og begrnser os til at anfre i forretningsordenen , at Parlamentets organer samarbejder med Europardet p ethvert omrde af flles interesse , sledes at betydningen af denne privilegerede forbindelse , der understreges af det faktum , at vi har samme hjemsted , fastsls i forretningsordenen .
Endvidere overlader vi til Formandskonferencen , der i forvejen har den institutionelle kompetence hertil , endeligt at fastlgge retningslinjerne for sprgsmlet om forbindelserne til Europardet .
<P>
Der er alts tale om en lille ndring , hvor vi i grunden kun fremhver en historisk forbindelse , der fremgr af traktaterne , med Europardet og anmoder de kompetente organer , i dette tilflde Formandskonferencen , om ved en passende lejlighed at fastlgge retningslinjer for disse forbindelser , isr vedrrende menneskerettigheder og andre omrder af flles interesse : det er med andre ord p tide at fastholde disse forbindelser uden en henvisning til forldede former , som vi med denne betnkning beslutter at afskaffe .
<P>
Jeg hber , at De er enig med os i denne betnkning og stemmer for i morgen .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om Dell ' Albas betnkning om ndring af forretningsordenens artikel 154 .
Jeg m indrmme , at det er min skyld .
Jeg har vret medlem af Parlamentet de sidste tretten r , og for et stykke siden slog det mig , da jeg sad i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , at jeg aldrig havde oplevet artikel 154 blive brugt .
Det fik mig til at sprge formanden om , hvornr artikel 154 sidst havde vret brugt .
Svaret var 1969 .
Artiklen omhandler et krav om en rlig beretning , og den har nu ikke vret brugt i nsten tredive r .
Jeg gik derfor logisk frem og fremlagde et ndringsforslag om at lade artikel 154 bortfalde .
Men jeg m tilst , hvilket er sjldent for politikere , at jeg begik en fejl .
Richard Corbett , en mand , der har glemt mere om unionstraktater , end jeg nogensinde har vidst , eller vil komme til at vide , ppegede under et kort besg i udvalget , at artiklen faktisk er en traktatforpligtelse .
Jeg har kontrolleret dette , og han har ret .
Den str faktisk i traktaterne om Det Europiske Fllesskab .
I artikel 2 i protokollen om samarbejde med Europardet , et tillg til EKSF-traktaten , angives det , at Europa-Parlamentet hvert r skal fremsende en beretning til Europardets Parlamentariske Forsamling om Parlamentets virksomhed .
<P>
Jeg er derfor bange for , at vi ikke kan slippe af med den .
Det undrer mig , at 17 formnd har kunnet ignorere denne regel .
Jeg finder det interessant , at Kommissionen , traktaternes vogter , i lbet af de sidste 28 r ikke har haft held til at sikre , at denne regel overholdes .
Det burde have indbragt os for Domstolen , selvom jeg gr ud fra , at Kommissionen er vidende om artikel 4 i den samme protokol , der krver , at Kommissionen indgr i en dialog med Europardet .
Jeg vil derfor meddele Kommissionen , at jeg agter at forhre mig om , hvornr den sidst gjorde dette .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mderne i Forretningsordensudvalget m sandelig vre spndende !
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan">
Hr. formand , det er tydeligvis p mode blandt medlemmer af det britiske Labourparti at undskylde deres fejl over for offentligheden .
Fornylig var det en endnu mere fremtrdende skikkelse .
Hr . Ford flger flot efter i dennes fodspor .
<P>
Efter min mening er Dell ' Albas betnkning ikke formelt i strid med den traktatforpligtelse , som hr . Ford henviser til .
Det ville vre helt p sin plads , om Formandskonferencen fik retten , som hr . Dell ' Alba har forslet , til at overvge og kontrollere forholdet mellem Europa-Parlamentet og Europardets Parlamentariske Forsamling , og det ville s vre op til dem at afgre i ro og mag , om det er ikke er p tide at overholde den manglende overholdelse snarere end selve overholdelsen af denne mangerige , men ikke overholdte bestemmelse i traktaterne .
<P>
Jeg er ikke bekymret over at stemme for Dell ' Albas betnkning .
Der er ingen modsigelser p et formelt niveau .
Rent politisk vil det mske vre passende at g over til den tilstand og det system , som hr . Dell ' Alba foreslr .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg vil gerne have lov at lyknske hr .
Ford og hr . Dell ' Alba med at have fundet artikler i forretningsordenen , der er s vage , at de ikke er blevet brugt s lnge for derefter at foresl at lade dem bortfalde , men som hr .
Ford ppegede , s er der en hindring . Artikel 2 i protokollen til Kul- og Stlfllesskabstraktaten gr det til en juridisk forpligtelse .
Hvorfor er der en sdan juridisk forpligtelse ?
Hr. formand , enhver nstformand i Parlamentet undtagen Dem selv , vil naturligvis huske , at da Kul- og Stlfllesskabet blev dannet , var det kun seks stater , der brd ud af de i alt 14 , der udgjorde Europardet og den noget strre parlamentariske forsamling .
De banede vejen som pionerer , og denne artikel symboliserer det faktum , at de lod dren st p klem , sledes at andre kunne flge efter senere , men opretholdt kontakten . Historien har vist , at det var en meget klog beslutning , fordi de andre stater med tiden indhentede dem .
<P>
Derfor er det mske ikke passende at slette en sdan symbolsk procedure .
Selvom vi mske ikke lige vil gennemfre den , br vi ikke skille os af med den .
Hvem ved , hvornr det vil vre passende at gre det igen i den europiske integrations historie .
Men selv hvis vi ikke stod ved denne korsvej , er respekt for traktaterne afgrende .
Traktaterne er Den Europiske Unions forfatning .
De udgr muligvis en drlig forfatning , de er muligvis ikke srlig godt kodificeret , det kan vre , de indeholder mange forskellige artikler , som folk har glemt , men de udgr ikke desto mindre forfatningen .
De afgr Unionens kompetenceomrde og institutionernes befjelser , og vi er selv ude om det , hvis vi ignorerer traktaterne .
De danner grundlaget for Parlamentets befjelser og kan ikke bare ignoreres .
Jeg opfordrer derfor kraftigt Parlamentet og samtlige tilhrere i denne debat til at sttte hr . Fords ndringsforslag til denne betnkning , som jeg mener vil gre den forenelig med bestemmelserne i traktaten og sikre , at Parlamentet fortsat overholder forfatningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , ganske kort vil jeg som ordfrer tillade mig at takke de kolleger , der har taget ordet i denne rige og historiske forhandling .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg altid selv har ment , at retsgrundlaget for denne ndring skal findes i traktaten selv .
I traktaten om Den Europiske Union hedder det sledes i artikel 230 :  Fllesskabet indleder ethvert formlstjenligt samarbejde med Europardet  .
Omvendt forekommer det mig - og jeg stiller dette sprgsml til talerne , idet jeg i morgen vil berre emnet igen - virkelig en smule anakronistisk at basere sig p en protokol fra 1952 , hvori det blandt andet hedder , at medlemmerne af dette Parlament br vlges blandt medlemmerne af Europardet .
Vi har alts denne tekst som sttte , og vi har efter min mening traktaten , hvor samarbejdet med Europardet er omtalt i en artikel . Det er efter min mening tilstrkkeligt .
Dette gr jeg bare opmrksom p uden at ville finde bevismateriale i en protokol , der rligt talt forekommer mig helt forldet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
