<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om Deres hjlp i forbindelse med et sprgsml om refusion af sprogkurser for parlamentsmedlemmer og -personale .
Jeg tog et kursus i irsk for nogle mneder siden og blev ngtet refusion , selvom sdanne kurser tidligere er blevet godkendt af Parlamentet .
Irsk er hverdagssproget for mange i min valgkreds .
Traktaterne oversttes til irsk .
Der tales irsk i Domstolen og Europaskolerne .
Er der sket ndringer i sprogets status ?
Andre mennesker fik godkendt sdanne kurser for nogle r siden .
Hvis der er sket ndringer i sprogets status , vil jeg gerne vide , hvem der har truffet beslutningen og hvornr .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . McCartin .
Jeg kan ikke give Dem nogen konkret oplysning i jeblikket ; men vi har taget Deres sprgsml til efterretning , og vi vil videresende dem ikke blot til Prsidiet , men ogs til det udvalg , der beskftiger sig med beskyttelse af flersprogethed .
Og senere vender vi tilbage til Dem .
<CHAPTER ID=1>
Social beskyttelse
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0291 / 97 ) af Weiler for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen - Modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europiske Union ( C4-0143 / 97 ) .
<SPEAKER ID=4 NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger ! Socialpolitikken har i de seneste r snarere vret et slags stedbarn for den europiske politik til trods for Maastricht-traktaten .
Kommissionen har meget tvende fremlagt initiativer , og de f initiativer blev endda som regel blokeret af Ministerrdet .
Den sociale dialog har heller ikke opfyldt de forventninger , som vi som politikere havde til den .
<P>
For tiden ndrer debatten sig .
Stilstanden bliver brudt .
For det frste hnger det naturligvis sammen med , at vi har store forventninger til Amsterdam-traktaten , som immervk har opnet , at briterne nu er i samme socialpolitiske bd som os , og at den sociale rapport bliver en del af traktaten .
Desuden forventer borgerne og arbejdstagerne i Europa naturligvis , at staten i perioder med konomiske opbrud , med strre risici sikrer en sikker social beskyttelse , og jeg tror , at vi som politikere ogs har en forpligtelse hertil .
<P>
Jeg kan ikke acceptere de neokapitalistiske slogans , som altid pstr , at man skal srge for mere egenforsorg , for vi m ikke glemme , at arbejdstagerne og borgerne i hj grad betaler for deres sociale beskyttelse , enten med bidrag fra deres lnindtgt eller via skatten .
<P>
At der er opstet bevgelse , skyldes sikkert ogs realiseringen af det indre marked .
Flere og flere arbejdstagere vil ogs realisere og benytte sig af den frie bevgelighed , som vi har garanteret dem gennem traktaten .
P den anden side oplever de , nr de benytter sig af den frie bevgelighed , diskrimination p omrdet for social beskyttelse og ogs diskrimination ved arbejdsgivernes udvlgelse af arbejdskraft .
<P>
Vi har efter Kommissionens meddelelse i dag fremlagt en anden betnkning , efter at den frste betnkning om den sociale beskyttelses fremtid i Europa blev vedtaget i februar med stort flertal .
Der foreligger nu en betnkning , som berrer problemerne endnu mere konkret , med titlen  Modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europiske Union  .
I betnkningen hilser jeg i princippet velkommen , at Kommissionen har fremsat konkrete forslag om , at Kommissionen fortsat , det vil sige kontinuerligt , har taget sig af emnet , og jeg vil gerne fremhve nogle srligt vigtige punkter fra betnkningen , som blev vedtaget i udvalget med stort flertal .
<P>
Vi beklager , at der trods resultaterne fra Amsterdam stadig er omrder inden for den sociale beskyttelse og skattepolitikken , som krver enstemmighed i Ministerrdet .
Dette - formoder vi p baggrund af de tidligere resultater - vil fortsat fre til blokader , for vi har tidligere gjort meget drlige erfaringer med Storbritannien og frst og fremmest med Forbundsrepublikken Tyskland , som igen og igen har anvendt blokadepolitikken i Ministerrdet netop med hensyn til den sociale beskyttelse .
<P>
Vi mener , at opfyldelsen af Maastricht-kriterierne for Den konomiske og Monetre Union ikke er i modstrid med systemet for den sociale beskyttelse , ogs selvom dette til dels psts i medlemslandene , og bestemte grupper agiterer for det igen og igen .
Vi forventer dog , at Kommissionen og Rdet tager de udfordringer op , som opstr p omrdet for sociale ydelser og p beskftigelsesomrdet som flge af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Vi forventer - jeg tror , at det er et ret vigtigt punkt for alle kolleger her i Parlamentet - at der bliver gennemfrt en aktiv beskftigelsespolitik .
Topmdet i Luxembourg vil vre den afgrende prve ogs for vores trovrdighed , fordi en aktiv beskftigelsespolitik og en reduktion af arbejdslshedskvoten er sikringerne , de bedste garantier , ogs for en fyldestgrende social beskyttelse .
<P>
Vi vil ikke reducere ydelserne til arbejdslse og bistandsmodtagere , men vi nsker en aktivering af ydelserne inden for rammerne af generelle sttteforanstaltninger , uddannelse og muligheder for at f arbejdserfaring .
Vi forventer , at Kommissionen i henhold til princippet om good practices forelgger os forslag om en fleksibel overgang fra arbejdsliv til pensionsliv og om finansiering af nye systemer .
<P>
Vi beder Kommissionen om at fremlgge en rlig beretning om udviklingen af fattigdom og rigdom , og p dette punkt vil jeg gerne med det samme sige : Jeg er parat til at acceptere forslaget fra PPE-Gruppen om , at der kun skal fremlgges en beretning hvert andet r .
Det er vigtigt for mig , at denne beretning virkelig viser udviklingen af fattigdom og rigdom i Den Europiske Union og indeholder en plidelig analyse .
S vil jeg ogs gerne g med til , at beretningen kun fremlgges hvert andet r .
<P>
Jeg ppegede endnu en gang , ligesom i den frste betnkning , at det er ndvendigt med en omlgning af belastningen fra faktoren arbejde til andre ressourcer .
Alle medlemsstater er i mellemtiden blevet enige om det , og jeg tror , at det er p hje tid , at vi ogs kommer frem til nogle resultater .
Det betyder , at det kan vre en CO2 skat , en mervrdiafgift eller en beskatning af spekulative kapitalbevgelser .
Det er ndvendigt med en ny intensiv debat om knnenes adskillelse p arbejdsmarkedet , om mulighederne for ligestilling , hvordan ligestillingen endelig kan blive realiseret .
I 1957 blev den forankret i Rom-traktaterne , og i dag - rtier senere - er den stadig ikke en realitet .
Vi har brug for en plidelig beskyttelse af atypiske og fleksible arbejdsforhold .
Det , kre reprsentant for Kommissionen , som blev forelagt os med hensyn til deltidsarbejde , lever ikke op til dette krav !
<P>
Hr . Flynn , De bebudede i Deres beretning , at De ved udgangen af dette r ville stille nye kendsgerninger og analyser om udviklingen inden for den sociale sikkerhed i Europa til rdighed .
Jeg vil gerne sige til Dem : Det er ikke tilstrkkeligt for os !
Vi har ogs brug for en status over Kommissionens handlinger med henblik p , hvad De har realiseret fra den frste betnkning fra februar i r , og De kan vre sikker p , at vi kritisk vil flge , hvilke krav i denne nye beretning De vil realisere .
<SPEAKER ID=5 NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , det , der foreligger , er en god betnkning om den mde , vi kan modernisere den sociale beskyttelse i Den Europiske Union .
Som ordfrer for udtalelse fra konomiudvalget kan jeg med tilfredshed sl fast , at mit udvalg og Beskftigelsesudvalget p en rkke vsentlige punkter ligger p blgelngde .
<P>
For det frste fremhver vi endnu en gang , at ivrksttelsen af Maastricht-kriterierne , i modstning til hvad mange tror , ikke er til hinder for en god social beskyttelse .
Sunde offentlige finanser letter rentebyrden , giver erhvervslivet gode betingelser og skaber sledes et godt erhvervsklima .
Et strre skatteprovenu giver dernst muligheder for et bedre socialt sikkerhedssystem .
Kort sagt , godt nok er MU ' en sledes en udfordring , men langt fra en fare .
<P>
Dernst tolker begge udvalg ogs den generelle folkelige opinion i Europa , nr de foreslr at overfre beskatningen fra arbejdskraft til f.eks. miljbelastende energiforbrug .
Der er ogs voksende forstelse for , at det er ndvendigt i det mindste at koordinere virksomhedsbeskatning p et europisk niveau .
Adfrdskodeksen for bekmpelse af uretfrdig skattemssig konkurrence er et skridt i den rigtige retning .
<P>
Den skaldte individualisering af rettigheder til social sikring er af stor betydning .
Det er srligt tilfldet for medhjlpende hustruer i private erhverv .
For s vidt angr pensionsordninger indtager konomiudvalget en lidt mindre defensiv position end kollega Weiler .
Vi er af den opfattelse , at det nuvrende omfordelingssystem ikke er holdbart .
Kapitaliseringssystemet kan vre et udmrket supplement .
Derfor opfordrer vi de nationale regeringer til at undersge , om begge systemer kan kombineres .
<P>
Endelig er der stadig en del mangler ved overfrslen af rettigheder til social sikkerhed inden for Unionen .
Derfor opfordrer vi Kommissionen til at revidere forordningen 19 / 71 vedrrende koordinationen af ordningerne p omrdet for social sikkerhed for personer , som flytter sig til et andet medlemsland inden for Unionen .
Det kan da godt vre , at det indre marked er realiseret for s vidt angr goder og kapital , men det er slet ikke nogen realitet for de mennesker , der tjener til det daglige brd uden for deres eget land .
<P>
Sammenfattende er jeg glad for at kunne sige , at vi er tilfreds med de punkter i betnkningen , som er overtaget fra konomiudvalget med undtagelse af det punkt , der vedrrer kapitaliseringssystemet i forbindelse med pensionsdannelse .
<SPEAKER ID=6 NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , fru Weiler , jeg lyknsker Dem med Deres betnkning , som jeg fuldt ud sttter .
Den er positiv over for Kommissionens beretning og ppeger ligeledes nogle kritiske forhold , som der br tages hensyn til med henblik p at forbedre de betnkninger , som vil blive udarbejdet fremover .
<P>
Som ordfrer for udtalelse fra Udvalget for Kvinders Rettigheder forelagde jeg ni konklusioner , og jeg takker Dem for , at de er blevet medtaget og forbedret .
Det drejer sig om ligestillingen mellem mnd og kvinder , kvinders udsatte stilling og skabelsen af infrastrukturer for plejeordninger for afhngige personer , idet det ppeges , at kvindernes udgangspunkt ikke er det samme som mndenes , og det er ndvendigt , at de aktioner , der skal til for at rette op p denne situation , kommer med i betnkningerne fra EU-institutionerne .
<P>
Enhver reform af de sociale sikringsordninger skal vre sig kvindernes tilstedevrelse i vore dages samfund bevidst .
Den almene ret til social sikring burde vre tendensen i alle landene i Den Europiske Union , og ved moderniseringen og forbedringen af den sociale sikring og for at konsolidere den europiske model vil det vre ndvendigt , nr undersgelserne af effektive modeller er blevet gennemfrt , at udarbejde en bindende lovgivning , som udover at sikre rettighederne , bliver et instrument , som gr at de bliver udvet .
<P>
Fru Weiler , jeg tror , at dette er det endelige ml med Deres betnkning , og derfor lyknsker jeg Dem med den .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke Weiler for en ganske udmrket betnkning , som har taget disse sprgsml op i et utrolig bredt perspektiv .
Jeg nr ikke p denne korte tid at berre alle aspekter .
Jeg vil begynde med at sige , at jeg deler hendes opfattelse af , at det i grunden ikke er sdan , at Maastricht-kriterierne strider mod et socialt velfrdssystem .
Tvrtimod er det sdan , at gode statsfinanser og balance i statsfinanserne er en langsigtet forudstning for , at vi skal kunne bevare og udvikle vores velfrdssystemer .
P dette omrde ser vi fremskridt i Europa , det vil sige , at finanserne begynder at blive bedre .
<P>
P et andet omrde , som ogs pvirker de sociale tryghedssystemer , ser vi ikke de samme fremskridt .
Det drejer sig om beskftigelsen .
Den hje arbejdslshed koster vores velfrdssystemer mange penge .
Ved at s mange mennesker i Europa er arbejdslse , bliver indtgterne til vores velfrdssystemer ogs mindre , end hvad de ville have vret , hvis vi havde kunnet reducere arbejdslsheden og forbedre beskftigelsen .
Derfor bliver det et hovedsprgsml for fremtiden , ogs for velfrdssystemerne , at vi fr arbejdslsheden ned og forbedrer beskftigelsen .
<P>
Noget om pensionssystemerne : Det forslag , ordfreren har fremlagt , om en successiv overgang til pensionsalderen , tror jeg , er ganske udmrket .
Det andet aspekt , som ordfreren tager op , er , at vi m have statslige pensionssystemer , der er s gode , at vi minimerer behovet for private lsninger .
Jeg deler den opfattelse , da de statslige pensionssystemer har den fordel , at de er lige for mnd og kvinder .
I de private pensionssystemer er det sdan , at kvinderne m betale mere , da de lever lngere .
Jeg foretrkker selv et pensionssystem , som har en grundtryghed , som man siden bygger p med en indkomsttryghed .
Jeg deler ogs opfattelsen om harmonisering af skattepolitikken og en skatteomlgning , som indebrer , at skatten p arbejde snkes , og skatten p milj forhjes .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det store arbejde , som hun har udfrt med sin betnkning .
Jeg mener , at fremtiden for den sociale sikkerhed er et af de vsentligste emner for den Europiske Union i den kommende tid .
Det er derfor udmrket , at Kommissionen er kommet med denne meddelelse .
Medlemslandenes sociale sikringsordninger har alle haft deres egen historiske udvikling .
Dermed er der ogs mange forskelle mellem de forskellige systemer .
<P>
Det Europiske Folkeparti er af den opfattelse , at ansvaret for indretningen af de sociale sikringsordninger br blive hos medlemslandene .
Det er dog ndvendigt med en bedre koordination mellem de forskellige ordninger pga. personers og arbejdskraftens frie bevgelighed i Europa .
Specielt nu hvor det sociale sikkerhedssystem ndres i mange medlemslande , er det godt at udarbejde en flles konvergensstrategi .
Mlet med denne strategi br vre at knytte beskftigelsespolitikken til solid social sikring .
<P>
I den forbindelse er vi ikke enige med fru Weiler , som vil undersge tanken om en social slange med minimumrettigheder i den sociale sikring .
Det er en skbnesvanger vej . Slnge man ikke er enig om mden , hvorp de nationale sociale sikringsordninger kan konvergere med hinanden .
<P>
Der eksisterer en vldig forskel mellem de ordninger , som er baseret p grev Bismarcks system , og det system , som kun giver en social minimumbeskyttelse .
Bismarck-systemet bygger p det professionelle system .
De andre systemer sger at inkorporere alle .
<P>
Udvalget ser desvrre hele tiden bort fra disse modstninger .
I Holland er der sluttet et kompromis mellem begge systemer .
Men der m vi sommetider konstatere , at erhvervsrisici trues med ikke at blive opfanget , fordi man mener , at det generelle system byder en tilstrkkelig sikkerhed .
<P>
Enkerne i Holland betaler en meget hj pris herfor .
Men de hollandske erfaringer viser dog ogs , at det er muligt at finde et kompromis mellem begge systemer .
Kommissionen gr dog i alt for hj grad ud fra , at systemet for social beskyttelse er tilstrkkelig og ofrer dermed fordelene for et afprvet system som grev Bismarcks .
<P>
Ordfreren flger heldigvis ikke dette synspunkt , fordi hun , hvad det angr , er alt for vant til situationen i Tyskland .
Jeg opfordrer Kommissionen til snarest at angive , hvorledes man kan sl bro over disse hovedmodstninger i det europiske sociale sikkerhedssystem .
Det er jo mrkeligt , at jo nordligere man kommer , jo mere fremtrdende plads har den sociale beskyttelse , og jo sydligere , jo mere trder det indkomstrelaterede sociale sikkerhedssystem i forgrunden .
<P>
Meget har ndret sig i samfundet , siden Bismarck indfrte sit frste system , men de fem hovedrisici , som truer enhver , som arbejder , er de samme : ddsfald , sygdom , invaliditet , alderdom og arbejdslshed .
Det er nu op til os under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet at konvergere de forskellige sociale ordninger til nye udviklinger , men samtidig ikke glemme de risici , som skal forsikres .
<P>
En rkke af disse risici kan ogs forsikres privat .
Sommetider fuldstndigt , sommetider kun delvist , men andre absolut ikke eller til en alt for hj pris .
Subsidiaritetsprincippet medfrer to problemer , som vi skal vre srligt opmrksomme p .
For det frste grnsearbejderne .
Dem vil jeg gerne henlede opmrksomheden srligt p . Da de ikke kan tage visse forsikringer med , nr de arbejder i et land og bor lige over p den anden side af grnsen , stter de sig ofte mellem to stole .
Det hindrer arbejdskraftens frie bevgelighed . Det er imod Den Europiske Unions mlstninger .
Derfor sttter jeg fru Weilers forslag om en aktualisering af forordning 148 / 71 , som fjerner ulemperne for grnsearbejdere .
<P>
Det andet problem , som skyldes subsidiaritetsprincippet , er betalingen af den sociale sikkerhed .
Betalingen af ydelsen udgr grundlaget for den sociale sikkerhed i en konomisk og monetr union .
Derfor er mere samarbejde inden for Unionen pkrvet , bl. a. for at bekmpe grnseoverskridende bedrageri med sikkerhedssystemet samt andre former for skattebedrageri .
<P>
PPE-Gruppen vil sttte fru Weilers beslutning og anmoder Kommissionen om at komme med et forslag om , hvorledes man kan sl bro over modstningerne mellem de europiske sociale sikkerhedsordninger .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , kre kolleger , vores sociale beskyttelsessystemer , som blev skabt lige efter anden verdenskrig , str overalt i Europa i dag over for de samme problemer med tilpasning og vedvarenhed og over for de samme udviklingsvanskeligheder .
De m derfor tilpasses og bevares , alt imens de moderniseres , s vi kan imdeg det 21. rhundredes tre udfordringer .
<P>

Frst er der den demografiske udfordring , som efter min mening er den vigtigste med hensyn til problemerne med den sociale beskyttelse , eftersom befolkningen over 60 r i Den Europiske Union vil stige med 50 % i de nste ti til femten r . Hvor der i dag er fire personer i den arbejdsdygtige alder til at srge for en pensionists behov , vil der i r 2020 kun vre to .
Den konomiske udfordring er ogs en stor udfordring , eftersom vi har mange problemer med arbejdslsheden , hvilket vi ogs har set i en tidligere debat .
Endelig er den sociale udfordring endnu vanskeligere at imdeg , for det drejer sig her om at genskabe den sociale samhrighed i vores samfund .
<P>
Det er ud fra denne betragtning , at jeg - svel som min gruppe - ser med tilfredshed p de handlingsforslag , som Kommissionen fremlgger i sin meddelelse .
Ud fra samme betragtning vil jeg gerne sige til fru Weiler , som jeg lyknsker for hendes betnkning , at jeg tilslutter mig hendes forslag vedrrende udarbejdelsen af en strategi for social konvergens , som skal vre et sidestykke til Den konomiske og Monetre Union , med indfrelsen af sociale minimumstandarder .
Jeg tror nemlig , at det for at gennemfre den flles valuta er absolut ndvendigt at undg social dumping inden for Unionen .
<P>
Men vores sociale beskyttelsessystemer skal ogs vre systemer med en naturlig solidaritet .
Denne naturlige solidaritet , denne menneskelige solidaritet , som er vigtig for den mennskelige og sociale ligevgt , er uundvrlig i vores samfund , og derfor er jeg imod ordfrerens forslag vedrrende individualiseringen af den sociale beskyttelse i Europa , for den ville efter min mening vre en fejltagelse .
Jeg mener , at man ved siden af de strukturerede sociale beskyttelsessystemer aktivt skal sttte den naturlige solidaritet og navnlig en strk familiepolitik , med henblik p at fremme en indfaldsvinkel , der er mere menneskelig , mindre strukturel og mindre kostbar for vores sociale beskyttelse .
<P>
Ud fra denne betragtning mener jeg , at brnefamilierne i vores Union skal stttes for de bidrag , som de tilfrer vores samfund med hensyn til generationsfornyelse , investering i fremtiden og aktivitet til vores konomi .
Hr. formand , kre kolleger , vi vil dog stemme ja til denne tekst , idet vi husker p vores ansvar over for vores brn , s vi kan efterlade dem et Europa , der er gunstigere for deres udfoldelse .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , den bedste beskyttelse for den sociale sikkerhed er stadig skabelsen af arbejdspladser i Europa .
Jeg har lst i avisen og her til morgen p det belgiske fjernsyn erfaret , at Rdet ikke eller nsten ikke har gjort noget fremskridt p dette punkt .
Jeg vil gerne hre fra kommissr Flynn , p hvilke omrder man mske har gjort fremskridt , hvad angr beskftigelsestopmdet , og om emner som fornyelse af skattesystemet , en anden anvendelse af mervrdibeskatningen her har nogen som helst chance .
Jeg har i hvert fald forstet , at bekmpelse af ungdomsarbejdslsheden , sledes som vi har foreslet det , ikke er blevet honoreret .
<P>
Det andet punkt , som jeg nsker at diskutere , er pensionssprgsmlet .
Kolleger , denne betnkning hedder : " Modernisering af den sociale beskyttelse  og det er vores oprigtige opfattelse , at moderniseringen af den sociale beskyttelse ogs kan omfatte en ny mde at indrette vores pensionssystem p .
Ikke for at snke niveauet , men for at gre det mere moderne .
Det forholder sig virkelig sdan , at ud over en grundpension kan det overlades til den enkelte at srge for supplerende pensioner . Netop p et mere fleksibelt arbejdsmarked er det ndvendigt at give den enkelte mere indflydelse p pensionerne og de supplerende pensioner .
Ikke for at give den enkelte mindre , men netop mere indflydelse .
Jeg beklager strkt , at vores ndringsforslag desangende benbart ikke har nogen chance , frst og fremmest fordi tyskerne ikke er s langt , og ikke engang de kristlige demokrater kan sttte dette .
<P>
Kvindeudvalget har henledt opmrksomheden p brnepasningsproblemet .
Vi er strke tilhngere af brnepasning .
Men vi foretrkker , at det bliver ordnet via konvergerende aftaler frem for via bindende aftaler p europisk niveau .
<P>
Til slut vil jeg gerne fremhve det punkt , som er fremfrt af hr . Pronk vedrrende grnsearbejderne , og ogs i den forbindelse lyknske fru Weiler med hendes betnkning .
Jeg synes virkelig , at hendes betnkning er bedre end sidste rs , men nr vi diskuterer modernisering af den sociale beskyttelse , s br vi ogs virkelig have mod til at modernisere , og det savner jeg stadigvk en smule .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
rede hr. formand , fru Weilers betnkning er efter min mening udmrket derved , at den meget klart viser betydningen af den avancerede sociale sikring for vksten , konkurrencen og velfrden i Europa .
I mit indlg vil jeg dog fremhve betydningen af de offentlige tjenester som udbyder af social service .
<P>
Jeg undrer mig over det synspunkt i Kommissionens redegrelse , at kun de private servicefortagender , som fungerer p markedsvilkr , kan vre fordelagtige og kvalitative .
Nordiske erfaringer har vist , at den offentlige service ofte har vret mere fordelagtig end den private , bde hvad angr kvalitet og nationalkonomi .
Nr man sammenligner omkostninger for sundhedsplejesystemer i forskellige lande , kan man se , at USA ' s totalt privatiserede , forsikringsbaserede system er betydeligt dyrere end systemerne i de nordiske lande , som er etableret af stat og kommuner .
<P>
Med offentlige social- og sundhedstjenester er man ogs i stand til at sikre , at alle modtager servicen . Ogs i tyndt befolkede omder , som ikke er interessante markedsomrder for et privat serviceforetagende .
Flles tjenester garanterer ogs alle medborgere , at alle , bde rige og fattige , fr service af hj kvalitet .
Dette er , synes jeg , t af fundamenterne i ligeberettigelsen i et samfund .
P denne baggrund nsker jeg , at vi ikke altid automatisk gr ud fra , at servicen skal vre privat .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger ! Fru Weiler har her fremlagt en betnkning for os , som njagtigt mler virkelig vsentlige dimensioner i den fremtidige europiske sociale sikring og stter dem i perspektiv .
Nu kommer det an p , om Kommissionen nu ogs virkelig omstter denne klare orientering til handlinger .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer endnu en gang , men kun diskutere et principielt problem , som stadig er en hindring for den sociale sikring i Europa .
Det er forestillingen om , at det drejer sig om at skabe et flles europisk system for social sikring .
Jeg tror , at denne forestilling , som grundlggerne , og det er vi jo ikke helt , formodentlig har haft , er forkert . Den skal vi g vk fra .
<P>
Ogs selvom vi har et flles indre marked , har vi stadigvk forskellige leveforhold , ikke kun niveaumssigt , men ogs kvalitativt forskellige vaner og forventninger til livet og dermed ogs forskellige traditioner p omrdet for social sikring , forskellige styrkeforhold og arrangementer mellem arbejdsmarkedets parter , mellem de socialt handlende .
Medlemsstaterne er blevet en del heraf som flge af historiske kompromiser , som ikke er s nemme at oplse .
<P>
Men at drage den konklusion , at det vil vre umuligt at skabe en europisk fremtid med flles social sikkerhed , er forkert .
Her skal man tnke i andre baner , man skal tnke i retning af flles mlstninger , som fastlgges bindende .
Man kan skematisk sige , at det p den ene side drejer sig om at sikre alle , som lever og arbejder i Europa , mod de risici , der er forbundet med lnmodtagerarbejdet ssom risikoen for alder , sygdom , arbejdslshed , forringelse af kvalifikationer .
<P>
P den anden side drejer det sig om at sikre , at ingen , som lever og arbejder i Europa , skubbes ud i fattigdom og social udelukkelse set ud fra velstandsniveauet i de enkelte medlemsstater og regioner .
Det er de to egentlig ganske enkle ml .
Hvis man tnker p det p sdan en enkel mde , kan man ogs begynde at udtnke mekanismer , hvormed forskellige medlemsstater i forskellige situationer med forskellige traditioner for lsninger i fllesskab arbejder for at konvergere hen imod beskyttelse , ikke p det konkrete niveau , men beskyttelsen af disse interesser , sikringen mod denne risiko og for at garantere en reel borgerret for alle borgere i Europa i det indre marked - ogs for lnmodtagere .
Det er p hje tid i en situation , hvor der hele tiden gres forsg p at underminere netop disse resultater for borgerretsstatusen , hvad angr lnmodtagerarbejdet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus">
Hr. formand , kre kolleger , gruppen Europisk Radikal Alliance tilslutter sig fuldt ud de udmrkede konklusioner , som fru Weiler har fremlagt .
Jeg vil gerne lyknske hende for sledes at have bidraget til at belyse den vej , som frer os mod indfrelsen af en europisk politik for social beskyttelse .
<P>
Der m gres kraftigt opmrksom p , at den vedvarende forskel mellem de beskyttelsessystemer , der dkker borgerne i de forskellige medlemsstater , faktisk genskaber den drlige funktion af vores indre , og skaldt harmoniserede , marked , og dette alene p grund af den konomiske deregulering .
Denne vedvarende forskel medfrer konkurrenceforvridninger og fremkalder nogle virksomhedsflytninger inden for Unionen , som er helt absurde .
Vi m hastigt og konkret begynde p det sociale arbejde , som Amsterdam-traktaten har muliggjort .
<P>
Kommissionen skal efter vores mening beslutsomt pbegynde de forhandlinger , der gr det muligt at fastlgge nogle minimumgrnser , beslutsomt pbegynde oprettelsen af et flles stabiliseringsforhold - som i vrigt sandsynligvis fortjener en mere attraktiv betegnelse end " socialslange  , og jeg vil her foresl " socialt bnd  , helt enkelt - og endelig skal den beslutsomt pbegynde definitionen af et hjt ml for kvalitet og effektivitet , der muliggr en konvergens fra oven af medlemsstaternes politikker .
Vi m beslutsomt , og overalt , give os i kast med at fjerne den forskelsbehandling i beskyttelsen , der fremkommer som flge af overgangen fra en beskyttelsesordning , der er baseret p familieoverhovedet , til en ordning , der respekterer det enkelte individs frihed .
Med hensyn hertil vil jeg gre opmrksom p den tvingende ndvendighed af direktivet om den sociale beskyttelse af selvstndige erhvervsdrivendes hustruer .
<P>
Endelig skal vi strbe efter en strre effektivitet og en nedgang i vkstraten for sundhedsudgifterne , idet vi prioriterer information og forebyggelse , ligesom fru Weiler bemrker det . Befolkningernes aldring og de lgevidenskabelige teknikker medfrer dog , at man ikke skal forvente en reduktion i den absolutte vrdi for omkostningerne til sygepleje .
Livskvalitet og den europiske kultur forudstter , at vi er i stand til at anerkende srprget for den sociale model , som vi skal skabe sammen .
Der skal vre ret til et minimumbelb at leve for .
Der skal vre ret til ikke at betragte sundhedsomrdet som en forretning .
<P>
Vi forstr alle intuitivt , at vi ikke kan fortstte vores udvikling mod bningen af markederne , sikringen af den frie konkurrence og dyrkelsen af individualismen , hvis vi ikke samtidig srger for udviklingen af de mekanismer til samhrighed og ligevgt i vores samfund , som solidaritetsordningerne udgr .
Kommissionen skal srge for at befordre bevarelsen og udviklingen af disse ordninger .
Den m ikke gre disse ubetydelige ved at underkaste dem de regler , der glder for de forretningsmssige forsikringer .
<P>
Kommissionen skal derimod hastigt udarbejde et direktiv , der identificerer disse ordninger , idet den anerkender deres srlige almennyttige karakter og deres opbygning som interessentskaber , ikke-fravlgelsen af risici samt de sociale tjenesteydelser , der tynger tariffaststtelsen . Kommissionen skal ligeledes sikre de mest velegnede fremgangsmder til information og forebyggelse .
<P>
Vi nsker , at Den Europiske Union beslutsomt skal g i denne dobbelte retning , nemlig en strre konvergens for medlemsstaternes sociale beskyttelsespolitikker og en fastlggelse af de regler , der glder for solidaritetsordningerne ; med sikkerheden om bde at tjene sine organisationers konomiske styrke , sine borgeres sociale samhrighed og den humanisme , der udstrler fra Unionens kultur .
<SPEAKER ID=14 NAME="Jensen, Lis">
Hr. formand , fru Weilers betnkning om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europiske Union lgger bl.a. op til , at der skal krves aktivering for modtagelse af sociale ydelser .
Det er vel noget af det , der er slet mest igennem i medlemsstaternes politik p omrdet , og sledes ogs i Danmark , hvor der til stadighed sker stramninger med hensyn til , hvordan og hvornr arbejdslse betragtes som stende til rdighed for arbejdsmarkedet .
Barbara Weiler udtalte i sin indledning til dagens debat , at hun ikke mener , at MU ' ens konvergenskriterier er til hinder for en rimelig social beskyttelse .
Det er jeg nu ikke s sikker p , hun har ret i .
Tnk bare p de store protestdemonstrationer , der har vret i nogle af medlemslandene , hvor de sociale nedskringer som flge af MU-tilpasningen har vret s grove , at folk har mttet manifestere deres protest herimod .
Det har jeg fuld forstelse for , ogs fordi MU ' en jo langt fra har en folkelig opbakning .
I Danmark har vi en forholdsvis stor offentlig sektor , og langt de fleste sociale ydelser er fortsat et nationalt anliggende .
Men der hersker en usikkerhed i befolkningen om den fremtidige sociale sikring , og dette ikke mindst p grund af MUtilpasningen , som den danske regering jo satser s strkt p at leve op til , selvom Danmark ikke skal med i tredje fase af MU ' en .
<P>
Med hensyn til Amsterdam-traktaten vil jeg godt have lov at sige , at jeg er meget tilfreds med , at der stadig vk krves enstemmighed i Rdet vedrrende social sikring , men jeg kunne godt nske , at det ikke kun var Storbritannien og Tyskland , der blokerer .
Jeg savner en klar dansk afstandtagen p omrdet , for i den danske debat gres der meget ud af at pointere , at social politik fortsat skal vre et anliggende for medlemslandene og fortsat skal vre et nationalt anliggende .
Det er benbart ikke det , der praktiseres i Rdet af de danske forhandlere .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg glder mig over Weiler-betnkningen om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europiske Union , fordi den fremfrer to vigtige punkter .
For det frste : De sociale rammebetingelser i EU har ndret sig dramatisk .
For det andet : Medlemsstaternes systemer for social beskyttelse kan kun finansieres fremover , hvis de straks bliver moderniseret , hvorved medlemsstaterne er ansvarlige for bde finansieringen og moderniseringen .
<P>
Jeg tror , at et flles socialsystem er en utopisk tanke i et Europa med alle de regionale forskelle , den forskellige historiske udvikling og frst og fremmest de forskellige finansieringssystemer .
Derfor hilser jeg ogs PPE-Gruppens ndringsforslag 16 velkommen .
Indledningsvis talte jeg om de ndrede rammebetingelser .
Kvinder er srligt dramatisk ramt heraf .
I mange tilflde er fattigdommen kvindelig .
Derfor er jeg enig i de ider i denne betnkning , som omhandler social sikring af kvinder .
Det er srligt vigtigt , at opdragelses- og plejeperioder anses for at vre pensionsberettigende .
Alt andet vil vre at straffe kvinder for , at de helliger sig familire opgaver , og det er i sidste ende et angreb p familien .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , der foreligger klare beviser p , at Europas legendariske socialmodel og medlemsstaternes socialbeskyttelsesordninger ikke lever op til de nye udfordringer i forbindelse med ndringerne inden for arbejdsmnstrene , de konomiske , sociale og demografiske mnstre og globaliseringen af markederne .
Disse nye udfordringer har vret genstand for adskillige betnkninger , der er blevet forelagt Parlamentet : Hj arbejdslshed , en aldrende befolkning , stigende social udstdelse og vedvarende ulighed af skiftende karakter mellem mnd og kvinder .
<P>
Denne meddelelse fra Kommissionen og Barbara Weilers fremragende betnkning handler om behovet for at modernisere og forbedre den sociale beskyttelse i Europa med henblik p at leve op til disse udfordringer og at skabe en menneskevrdig socialmodel .
Vi er klart ndt til at sge nye metoder til at sikre en tilstrkkelig social beskyttelse , som stter mnd og kvinder i den arbejdsdygtige alder i stand til , og giver dem et incitament til , at skaffe sig arbejde og en fornuftig indtgt , der giver dem mulighed for at forsrge deres familier og underg livslang uddannelse samtidig med , at de beholder deres arbejde .
Vi behver en socialbeskyttelsesordning , hvori der tages hjde for , at mange mennesker , isr kvinder , efter pensionering str over for fattigdom , fordi de ikke har haft mulighed for at opspare erhvervstilknyttede pensioner , en socialbeskyttelsesordning med fokus p Europas brn og forholdsregler til at imdeg , at for mange af dem , f.eks. et ud af tre brn i Det Forenede Kongerige , stadig vokser op i familier , som lever under sultegrnsen .
<P>
Virkningerne af de konomiske og industrielle ndringer er desvrre alt for ofte get ud over enkeltpersoner , familier og lokalsamfund , der bliver ofre for den nye orden uden at f tilstrkkelig sttte .
Det har jeg oplevet i min egen valgkreds med lukningen af kulminer og den delggende virkning , som det har haft .
Disse sprgsml skal hndteres p en streng og systematisk mde i forbindelse med den konomiske planlgning , beskftigelsespolitikken , udviklingen af pensionsordninger , uddannelsesinitiativer og den sociale forsorg .
I denne betnkning peges der p vsentlige handlingsomrder , og jeg hber , at Parlamentet ved at sttte betnkningen vil yde et vigtigt bidrag til modernisering af socialbeskyttelsesordningerne og dermed vise vores solidaritet som europere .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke fru Weiler for det gode arbejde , hun har ydet .
Jeg har imidlertid enkelte bemrkninger .
<P>
For det frste indebrer en omlgning af finansieringen af de sociale sikringssystemer fra arbejdet til milj- eller energiafgifter , som der fra mange sider til stadighed fremsttes nske om , og som ordfreren ogs foreslr i sin betnkning , en risiko for et fuldstndigt sammenbrud af de sociale sikringsordninger , i det mindste hvad angr deres indtgtsside .
<P>
For det andet er de lokale beskftigelsesaftaler , der tager form af arbejdsmarkedsmssige relationer mellem de lokale myndigheder , private og fagforeninger og skal have til forml at fjerne administrative , konomiske og lovgivningsmssige barrierer , som ordfreren siger , ikke en lftestang til at ge beskftigelsen , men en srlig effektiv mde at nedbryde arbejderklassens grundlggende rettigheder og erobringer , eftersom de fleste lokalaftaler ikke forpligter til overholdelse af kollektive overenskomster eller andre arbejdsretlige bestemmelser .
<P>
For det tredje er der betydningen af Europa-Parlamentets holdning til de sociale beskyttelsesordningers fremtid .
Kre kolleger , den europiske sociale model er bogstavelig talt ved at blive omstyrtet .
Unionens konomiske og monetre politik frer til en voldsom forgelse af arebjdslsheden og nedbryder socialpolitikken .
Vores holdning br udtrykkes med store bogstaver som en protest mod denne forbrydelse mod de svageste sociale grupper , og den betnkning , vi forhandler her , er ikke af en sdan karakter , fordi vi ikke stter navne p de virkeligt ansvarlige .

<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , endnu en stemme , der kan slutte sig til dem , der har lyknsket ordfreren og har takket fru Weiler for hendes arbejde , for de meget gode hensigter og for de rosvrdige forslag .
<P>
Jeg understreger og sttter det , der skal modernisere den skaldte " europiske sociale model  , der bygger p solidaritet , og beskytte borgerne mod den stigende sociale udelukkelse .
Jeg understreger og sttter det , der foreslr ndringer i fremskridtet , der skal bidrage til at gre en ende p diskriminerende behandling af kvinder .
Men jeg ville ogs gerne - da det jo er srdeles belejligt - give udtryk for , at moderniseringen af den sociale beskyttelse ikke br delgge den , ikke br omforme den til en produktionsfaktor og til byttemiddel for et job i en konkurrencesituation , der lader hnt om sociale mindstestandarder .
Den sociale beskyttelse er en samling hrdt erhvervede sociale rettigheder , der udvikles med fremskridtet .
Det er ikke acceptabelt , at disse rettigheder p en snigende mde omformes og reduceres til individuelle rettigheder , godtgrelser , der gives den , der i dag kan betale , og som i fremtiden kan drage nytte af forsikringsberegninger og andre , til gavn for nye og givtige private forretninger .
<SPEAKER ID=19 NAME="Flynn">
Hr. formand , vores meddelelse om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europiske Union er baseret p de rammer for en europisk debat om fremtiden for social beskyttelse , der blev indfrt i oktober 1995 .
Debatten har vret en stor succes , og Europa-Parlamentet har aktivt deltaget i de flles overvejelser .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Parlamentet og isr dets ordfrer fru Weiler for det meget detaljerede og inspirerende bidrag til debatten .
<P>
Debatten viste klar enighed p en rkke punkter .
For det frste om , at social beskyttelse er et ngleelement i den europiske socialmodel og en afgrende faktor , nr det drejer sig om at bevare den sociale samhrighed og solidaritet .
Social beskyttelse er lige s vigtig i dag , som da ordningerne blev etableret for flere rtier siden .
Ja , efterhnden som arbejdssituationen bliver mere usikker , stiger behovet for en effektiv social beskyttelse .
Den sociale beskyttelse skal tilpasses efter nye behov og forhold , og jeg vil gerne understrege , at dette ikke betyder , at velfrdsstaten skal oplses .
Det betyder , at den skal moderniseres .
Og endelig er det i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet op til medlemsstaterne at afgre , hvilke belb der skal bruges og hvordan .
<P>
Denne tilpasningsproces har ogs en europisk dimension .
Medlemsstaterne kan lre af hinanden , og i denne forbindelse spiller Kommissionen en nglerolle .
Den meddelelse , som debateres her i dag , bygger p denne proces og ppeger nogle mder , hvorp vi kan tage fat p fire vigtige udfordringer .
For det frste er der behovet for at tilpasse den sociale beskyttelse efter nye arbejdsformer og for at forbedre vores ordninger , s de bliver mere effektive , nr det drejer sig om at hjlpe personer med at komme ind p og blive p arbejdsmarkedet .
Det er den vigtigste melding her til morgen .
<P>
Medlemsstaterne skal isr sikre , at skatte- og understttelsessystemerne i forening medvirker til at ge incitamentet til at acceptere et job .
Der er en tt sammenhng mellem dette og Kommissionens udkast til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1998 , hvori der lgges stor vgt p at ge den enkeltes beskftigelsesevne .
Fru Boogerd-Quaak spurgte , hvordan det gik med drftelserne i forbindelse med beskftigelsestopmdet .
Ecofin-Rdet holdt mde i gr og havde en god diskussion .
Dybest set er det vigtigste for finansministrene at f gang i drftelserne om beskftigelsen .
Det er i sig selv et betydeligt fremskridt .
Men i gr havde de en god diskussion , og en rkke ministre tilsluttede sig - i varierende grad - Kommissionens holdning .
Der blev fremsat enkelte negative kommentarer om mlene , men premierministeren og formanden forklarede meget tydeligt , at de globale ml er en flge af retningslinjerne og ikke er kvantitative , for s vidt angr medlemsstaterne .
<P>
Der var stor tilslutning til de tre europiske ml ungdomsarbejdslshed , langtidsledighed og uddannelse .
Vi ser frem til mdet i Social- og Arbejdsrdet i dag , og den 17. november holder Ecofin-ministrene og arbejdsministrene et stormde , som frer frem til arbejdsmarkedsparternes topmde og derefter til selve topmdet .
Men mdet i gr var en begyndelse , og jeg er temmelig optimistisk med hensyn til , hvordan det gr .
<P>
Den anden udfordring er befolkningens aldring , og det blev behandlet her til morgen .
Den afhngige del af befolkningen vokser strkt , hvilket skaber helt nye behov og fremskynder pensionsreformprocessen .
Den tredje udfordring er at fremme lige muligheder ved at tilpasse socialbeskyttelsesordningerne sledes , at de afspejler og fremmer kvindernes stigende erhvervsfrekvens , enten gennem bedre forsorg eller et skridt hen imod individualiserede rettigheder .
Her er der ogs en tydelig forbindelse til retningslinjerne .
<P>
Den sidste udfordring er en bedre koordinering af socialbeskyttelsesordningerne for personer , der flytter inden for Unionen .
Her er der et stort behov for at forenkle de gldende regler og udvide ordningerne til f.eks. at omfatte forsikrede ansatte og selvstndige , som ikke er statsborgere i Den Europiske Union .
S sent som i sidste mned prsenterede Kommissionen et udkast til et direktiv om beskyttelse af tillgspensionsrettighederne for personer , som flytter inden for Fllesskabet .
Jeg anser dette for et betydeligt fremskridt .
<P>
Til slut vil jeg sige , at der i denne meddelelse faststtes et ambitist og progressivt program .
Jeg vil ikke skjule , at der skal trffes nogle ret vanskelige beslutninger og valg .
Men det underliggende budskab er meget positivt .
Vores socialbeskyttelsesordninger er ikke dmt til at sygne hen i lyset af international konkurrence og stramme budgetter .
De har lnge vret en kilde til Europas styrke , en solidaritetsvektor og en produktiv faktor , og det kan de fortsat vre fremover .
<P>
Men det krver , at vi tilpasser og moderniserer vores ordninger .
Fru Waddington og ordfreren fru Weiler har ret i denne henseende .
Den debat , som vi startede for to r siden , har vist sig at vre vrdifuld .
Resultaterne er allerede synlige i retningslinjerne for beskftigelsen , og jeg hber , at Kommissionen kan regne med Parlamentets fortsatte sttte , nr det drejer sig om at fremskynde denne proces .
Jeg takker ordfreren og hendes kolleger for deres sttte i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Beretning om konkurrencepolitikken 1996
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0316 / 97 ) af Areitio Toledo for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens XXVI beretning om konkurrencepolitikken ( 1996 ) ( offentliggjort sammen med den almindelige beretning om Den Europiske Unions virksomhed - 1996 ) ( SEK ( 97 ) 0628 - C4-0209 / 97 ) .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde vores kollega hr .
Areitio , der ikke selv er i stand at fremlgge sin betnkning . Han er vendt tilbage til Spanien med toget , fordi han skal opereres .
Lgerne har forbudt ham enhver aktivitet .
<SPEAKER ID=23 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , som formanden for min Gruppe netop har sagt , s har en beklagelig ulykke tvunget min gode ven og kollega Javier Areitio til at rejse tilbage til Spanien .
Jeg vil s vidt muligt vre suppleant for ham under hans fravr og i store trk forklare de bevggrunde , der ligger bag forelggelsen af hans betnkning i forhold til Kommissionens beretning .
<P>
For det frste , i den betnkning , som hr . Areitio har fremlagt for denne forsamling , understreges det , at Kommissionens beretning er et nyttigt dokument , et dokument , som fortjener en detaljeret analyse , hvor forpligtelse til gensidig loyalitet mellem Parlament og Kommission kommer tydeligt til udtryk .
<P>
For det andet , i lyset af de oplysninger , som Kommissionen har fremlagt for os , s anmodes der i denne betnkning om flere midler til Kommissionen , samtidig med at behovet for en mere effektiv koordinering internt mellem Kommissionens tjenestegrene , og mellem Kommissionen i dens helhed og medlemsstaterne , bliver mere presserende for at kunne vurdere de virkninger , som konkurrencepolitikken , industripolitikken , handelspolitikken og politikken for det indre marked har p beskftigelsen , forbrugerne , den kulturelle mangfoldighed og ytringsfriheden .
Jeg gentager , hr. kommissr : mere koordinering mellem de tjenestegrene , som beskftiger sig med denne politik inden for Kommissionen , og mere koordinering mellem Kommissionen i dens helhed og medlemsstaterne .
<P>
Som et konkret punkt for anvendelse af dette generelle princip anmodes der om , at der i undersgelsen af koncentrationerne tages hensyn til bestemte immaterielle elementer , som jeg netop har henvist til , og i srdeleshed til dem , der har med beskftigelsen at gre , og som gr det muligt for Kommissionen at udarbejde henstillinger om den indvirkning , som konkurrencepolitikken har p den skabelse af arbejdspladser , som alle institutionerne i Unionen for jeblikket overvejer .
<P>
Dernst at betnkningen kommer med en detaljeret analyse af de store sprgsml , som vedrrer konkurrencen : for det frste , anvendelsen af artikel 85 og 86 , det vil sige om de svigagtige , konkurrenceforvridende fremgangsmder ; for det andet , misbrug af dominerende stilling ; for det tredje , monopolernes rolle i lyset af de nye anvisninger i Amsterdam-traktaten ; for det fjerde , kapitlet om statssttte , og endelig det internationale samarbejde , i en verden , hvor globaliseringen , forskellige konomiske regioners gensidige afhngighed , tvinger os til at anvende en ny indfaldsvinkel .
<P>
Tillad mig , hr. kommissr , at understrege nogle af de betragtninger , som er indeholdt heri , ved at flge den netop anfrte systematik .
Med hensyn til anvendelsen af artikel 85 og 86 , s har dette Parlament givet udtryk for , at det tilslutter sig fritagelsesforordningen for teknologioverfrselsaftaler , men det erindrer om , at denne fritagelse er betinget af respekt af de fire konomiske fordele , som frte til vedtagelsen af samme . Hvad er fritaget , og hvad er ikke fritaget , med henblik p at undg uafklarede juridiske begreber , som er farlige inden for alle omrder , men endnu mere inden for dette .
<P>
For det andet , at fritagelsen skal vre betinget af en nje overholdelse af de specifikke forpligtelser , som er fastlagt i forordningen .
<P>
For det tredje , respekt af anmeldelsesproceduren .
<P>
Og for det fjerde , men ikke mindre vigtigt , respekt af trsklen p 40 % for licenstageren , isr nr der er tale om etablering af samarbejde med sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Som en mindre ting udtrykkes der ogs beklagelse over manglen p et indre marked for motorkretjer .
Kommissionen opfordres til at ivrkstte en proces for decentraliseret kontrol med de svigagtige fremgangsmder , som vil vre til gavn for den kontrol , som Kommissionen skal udfre , og der anmodes om nye kontrolinstrumenter for at kunne opdage de hemmelige karteller , som i s stort omfang undergraver konkurrencen .
<P>
Afslutningsvis - og jeg hber , at ordfren for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender ogs vil sige det - anmodes der i forbindelse med anmeldelsesproceduren og aktindsigten i virksomhederne om en passende balance mellem parternes forskellige interesser : en almen interesse i at vide , hvad Kommissionen bygger sin beslutning p , og behovet for at beskytte virksomhedernes interesser , isr deres forretningshemmeligheder .
<P>
Hvad angr misbrug af dominerende stilling - som er det andet af de emner , som Kommissionens betnkning behandler - vil jeg komme med to betragtninger : den frste er af almen karakter : en beklagelse af , at den manglende konkurrence i dag snarere er reglen end undtagelsen ; og anmode Kommissionen om , at den forstrker sin mistro for at opdage svigagtige og andre illoyale fremgangsmder , som er til skade for konkurrencen .
Konkurrence er en af grundpillerne i det indre marked , og jeg mener ikke , at der kan sttes for mange krfter ind p dette omrde .
<P>
Hvad angr monopolerne , det tredje omrde , der behandles i betnkningen , s anmodes Kommissionen om at undersge , hvilke virkninger Amsterdam-traktaten fr p public service-forpligtelserne inden for radio- og tvvirksomhed og offentlige kreditinstitutter i Tyskland .
Efter vores mening - efter Parlamentets mening - s skal der i den undersgelse , som Kommissionen br lave af virkningerne af Amsterdam-traktaten , lgges srlig vgt p flgende forhold : definitionen og betydningen af tjenesteydelser af almen interesse , hvad er tjenesteydelser af almen interesse ; hvilke offentlige forpligtelser skal de foretagender , som fr overdraget disse tjenesteydelser , have ; kendetegn ved det almene tjenesteudbud ; princippet om ligebehandling , kvaliteten af tjenesterne og principper for flles interesse .
Det er principper , som alle er relevante i den nye etape , som vi begynder p nu .
<P>
For det andet at man i overensstemmelse med nrhedsprincippet og de nye konomiske tider erkender den relevante rolle , som de nationale regeringer indtager inden for nglesektorer som telekommunikation , energi , posttjenester , transport og radio- og tv-virksomhed , ved at opmuntre og sttte de bestrbelser , der udves for at liberalisere energimarkederne og infrastrukturen for lufthavne og havne .
<P>
Det tredje forhold , som jeg , hr. kommissr , tillgger srlig betydning , er statssttten .
Og jeg tillgger den srlig betydning , fordi Kommissionen beklageligvis ikke har vret i stand til at give dette Parlament og resten af EUinstitutionerne information om omfanget af statssttten i de seneste r .
Og denne mangel p , denne udeladelse af information , er s meget desto mere alvorlig , eftersom omfanget af statssttten bliver stadig strre , og indvirkningen p konkurrencen vokser .
<P>
Tillad mig at erindre forsamlingen om nogle data .
For jeblikket belber statssttten sig til ECU 95.000 millioner , hvilket omregnet pr. beskftiget vil sige , at der i form af direkte offentlig sttte - jeg henviser ikke til sttte over skatten eller lngivningen - gr ECU 713 pr. beskftiget .
45 % af denne sttte gr til industrien , mens 55 % gr til landbruget og servicesektoren .
<P>
Og i denne forbindelse vil jeg gerne komme med en vigtig prcisering : mens betnkningen understreger nytten af statssttte af flles interesse inden for s vigtige omrder som regional sttte , forskning og udvikling , sm og mellemstore virksomheder , uddannelse , energisektoren , energibesparelse og milj , s beklager den , at denne form for horisontal sttte af flles interesse har vret faldende , samtidig med at sttten til enkelte virksomheder har vret stigende .
Og den beklager dette , hr. kommissr , fordi denne sttte kan fordreje konkurrencen p det indre marked , og p det indre marked over for de internationale markeder .
<P>
Endnu en vigtig prcisering , hr. kommissr : man br finde en balance mellem den sttte , som kan skade markedet , og srge for ikke at skade den europiske industri over for industrivirksomheder uden for Fllesskabet .
Vi m alle vre med til at finde denne balance ; en balance , som vi m forsge at finde frem til fra dag til dag .
<P>
Som konkrete forslag mener vi derfor , hr. kommissr , at det er ndvendigt , at stabilitets- og konvergensprogrammerne undersger konkurrencepolitikken og faststter en parameter , som begrnser omfanget af den offentlige sttte , som hver enkelt stat giver . Som et egentligt forslag foreslr vi ogs , at den metode , som Deres kollega , hr .
Monti , har fastlagt for skattereglerne - et adfrdskodeks for skatteomrdet - bliver udvidet til offentlig sttte .
<P>
Jeg vil slutte med at fremfre to betragtninger vedrrende det internationale samarbejde : verden er ikke lngere den samme .
Der er behov for en ny indfaldsvinkel .
Det er ndvendigt at samarbejde med " ansgerlandene  og med WTO for at f etableret en ramme for international konkurrence , der kan klare de nye udfordringer , som de nye teknologier og den gensidige afhngighed krver .
<P>
Jeg lyknsker hr. kommissren med beretningen .
Jeg hber , at han vil tage hensyn til den fremragende betnkning , som hr . Areitio har udarbejdet , og som jeg har forsvaret efter bedste evne .
<SPEAKER ID=24 NAME="Thors">
Fru formand , allerfrst vil jeg pointere , at det er yderst vigtigt , at Kommissionen bruger alle de midler , den har , til at konkurrencen bliver reel i EU .
Jeg vil endvidere gratulere Kommissionen med den afvrgelsessejr , som vi kan notere , at De vandt i Amsterdam , det vil sige , at det lykkedes Dem at afvrge forsgene p at ved vage bestemmelser og generelle tjenester forplumre konkurrencereglerne og Deres befjelser .
<P>
Sdan som ogs den foregende taler ppeger , er den stigende statsgld en rsag til uro .
P dette omrde hber jeg virkelig , at vi fr en bedre forudsigelighed ved hjlp af de nye regler , som Kommissionen har bebudet .
Ogs skattesnkninger er et ikke-neutralt konkurrencemiddel og br derfor , som den foregende tale sagde , tilegnes strre opmrksomhed .
<P>
Forudsigelighed i konkurrenceanliggender er ogs vigtigt .
I denne sammenhng vil jeg sige , at der rder en vis tvivl med hensyn til den nye koncentrationsforordning .
Praksis antyder , at den ikke er s forudsigelig , som den kunne vre .
<P>
Det juridiske udvalg har i dets udtalelse ppeget nogle sprgsml .
Vi stter i hj grad sprgsmlstegn ved , om der findes et retligt grundlag for Kommissionens meddelelse af 10. juli 1996 , det vil sige det , der vedrrer nedsttelse af eller befrielse fra bder i visse tilflde .
I modstning til , hvad Kommissionen har angivet , findes der i retspraksis ingen eksempler p , at nedsttelse skulle vre bevilget til nogen , som har indledt en sdan procedure i kartelanliggender .
Derfor stillede det juridiske udvalg sig afvisende til meddelelsen og skeptisk over for det retlige grundlag .
Politisk br vi sprge os , om det er et sdant angiversamfund , vi vil have , sdan som denne meddelelse p lngere sigt ville indebre .
<P>
Kommissionen er i mange sager afhngig af aktive tredjeparter .
Derfor er det ogs vigtigt , at disse parter har rettigheder .
Offentlighed skal ikke findes for offentlighedens skyld , men for at vi skal kunne afgre , om Kommissionen behandler forskellige parter p en retfrdig mde inden for en acceptabel ramme , hvad angr Kommissionens prvningsfrihed .
<P>
I og med at Amsterdam-traktaten forudstter nye regler om netop offentlighed , br ogs reglerne om adgang til disse dokumenter i konkurrencesprgsml klargres .
Det juridiske udvalg opfatter , at den meddelelse , som nu er vedtaget , ikke er tilstrkkelig , og nsker , at Kommissionen skal revidere den , s vi fr en balanceret behandling p den ene side af forretningshemmeligheder og p den anden side af de vigtige rettigheder for tredjeparter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Fru formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med p vegne af min Gruppe at lyknske hr . Areito Toledo , som desvrre ikke er til stede , med den udmrkede betnkning , han har lavet .
Og eftersom dette er en af de mekanismer , som gr det muligt for os at kontrollere Kommissionen , og nrmere bestemt den kommissr eller de tjenestegrene , der er ansvarlige for konkurrencepolitikken , vil jeg gerne understrege Kommissionens og kommissrens gode dmmekraft ved deres fremmde for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med hensyn til nrvrende beretning .
<P>
P s kort en tid , fru formand , vil jeg gerne blot ppege tre forhold : For det frste : det er rigtigt , at vi netop har set , hvordan forhandlingen og underskriften af Amsterdam-traktaten er blevet afsluttet , og at der er blevet indfjet en artikel , som br give anledning til en vigtig overvejelse hos alle med hensyn til , hvordan vi kan sikre de tjenesteydelser , som er af almen interesse , og hvordan vi kan afbalancere dette med en konkurrencepolitik .
<P>
For det andet : jeg vil gerne igen insistere p , at der i disse r med privatiseringer af den offentlige sektor eller dele deraf foretages en undersgelse af de vrige interessekoncentrationer , som kan fremprovokeres , nr den offentlige kapital trkkes ud af disse sektorer .
De duopoler , som i mange tilflde er ved at blive dannet , er de virkelig ansporende for konkurrencen og for en bedre service , eller lber man ikke en risiko for at miste en vis social kontrol med det , der anses for en bedre service ?
Og hvad med koncentrationen inden for finanssektoren p grund af disse privatiseringer ?
<P>
For det tredje : jeg vil gerne henvise til det forhold , som hr . Garca-Margallo omtalte i forbindelse med temaet om offentlig sttte og dens indvirkninger p den regionale udvikling og konkurrencen , ikke blandt medlemsstaterne , men derimod blandt industrisektorerne i de forskellige medlemsstater .
Dette forhold er af meget stor betydning , for det gr fremad for os med det indre marked , fordi vi rent faktisk anstrenger os for at foretage en sanering ved hjlp af konvergensprogrammerne , og vi risikerer at komme til at st med en mekanisme , som er delggende for det indre marked , men som desuden umuliggr den industrielle udvikling i mange omrder , netop de mest forsmte omrder i Den Europiske Union , p grund af uligheden i de nationale budgetters evne til at sttte virksomhederne .
<P>
Derudover br vi tnke over beskftigelsen .
Denne overvejelse er meget vanskelig i forhold til konkurrencepolitikken . For strre konkurrence frer til en strre omkostningsreduktion , og til tider har disse konkurrenceforbedrende omkostningsreduktioner , som vi alle ved , en indvirkning p beskftigelsen og p beskftigelsesintensiteten inden for sektorerne .
Men p den anden side burde det ogs skabe strre konomisk aktivitet og ogs en forget jobskabelse .
Men i denne overvejelse tror jeg , at kommissren , som er flsom over for disse temaer , skal gre en srlig anstrengelse for at anvende den .
<P>
Og til slut et tema , som var meget vigtigt for Den Socialistiske Gruppe , og som er medtaget i denne betnkning , det er at g endnu videre i temaet om en effektiv koordinering af de forskellige politikker : den konomiske politik , konkurrencepolitikken , industripolitikken og politikken for det indre marked .
<P>
Og s den sidste ndvendige overvejelse om globaliseringen . Denne globalisering skal vre retfrdig , og en af reglerne i den internationale ret p konkurrenceomrdet er , at der glder de samme love for os alle .
Det ville vre en selvmodsigelse , hvis Den Europiske Union tilstrber en politik med gennemskuelighed og konkurrence , og der samtidig finder forvridninger sted i andre lande og andre konomiske sektorer .
S ville vi gre vores industrier en bjrnetjeneste , og dermed beskftigelsen og den sociale udvikling i vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , mine damer og herrer , kre kolleger , tillad mig at fremstte et par principielle bem ? rkninger i anledning af vores konkurrencediskussion p ?
vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe . Ethvert nationalt etableringssted er i dag mere end nogensinde udsat for global konkurrence , og verden forvandles til en markedsplads .
Det br vi efter min mening se som en chance .
Virksomheder rives ud af den nationalstatslige omklamring , og det betyder efter min opfattelse , at det udver et gavnligt pres p politikken .
Det dejlige ved den mobile kapital er , at den rusker op i alle dem , der er afvisende over for reformer , isr strukturforandringer .
<P>
Fordelingen af varestrmmene viser imidlertid , hvilket land der rder over omkostningsfordele ved vareproduktionen , og faktorstrmmene er et udtryk for , hvor de effektive etableringssteder skal findes .
Sdan er det , og derfor er etableringsstedskonkurrencen et kerneomrde af markedskonomisk ordenspolitik , sdan som vi forstr det .
Hertil hrer sikringen af den dynamiske konkurrence , ogs gennem en reduktion af de markedsbegrnsende reguleringer .
Hvis etableringsstedskonkurrencen mellem EU-medlemslandene udgr sikringen af den dynamiske konkurrence , betyder det ogs for mig , at vi skal holde os vk fra en overdreven europisk skatteharmonisering .
<P>
Vi i Parlamentet bidrager ogs ofte til at skabe statslige reguleringer .
Men overdreven regulering beskytter i sidste ende kun mod konkurrence , mindsker innovationspresset , lammer dynamikken i vksten , gr det svrt for nye at f adgang til markedet og gr det svrt at skabe nye arbejdspladser .
I stedet for at hvde at beskytte de beslutningsdygtige borgere mod konkurrencerisici , skal EU - og selvflgelig ogs medlemslandene - efter min mening give borgerne spillerum til at handle p eget ansvar p konkurrencemarkederne .
Det er det egentlige ordenspolitiske forml med en fornuftig dereguleringspolitik , som vi efter min opfattelse stadigvk er milevidt fra , og som samtidig kunne vre den bedste politik med henblik p at skabe flere arbejdspladser .
Kravet skal lyde : deregulering og liberalisering i stedet for beskyttelse mod konkurrence .
<P>
Generelt er det en forudstning for en konomisk fornyelse af Europa , at alle subsidier , inklusive subsidier til landbruget , kommer p vgten .
Den nationalkonomiske ineffektivitet ved subsidier er ijnefaldende .
For det frste : De forvrnger den prismekanisme , som konkurrencen bevirker .
For det andet : De leder kapitalen i den forkerte retning .
For det tredje : De virker som regel strukturbevarende og forfordeler ikke-subsidierede virksomheder p grund af hje skatter og afgifter .
Kort sagt : De undergraver de markedskonomiske betingelser i Europa .
<P>
Begrnsningen af subsidier i Europa , det vil sige hurtigere strukturforandringer , skaber flere arbejdspladser end noget beskftigelsestopmde .
Beskftigelsespolitik forbundet med statsfinansierede programmer er for mig en bekmpelse af en mangel , der er opstet som flge af bortdslen .
Derfor skal man holde sig for je , at konkurrencepolitik skal forsts som en del af en omfattende ordenspolitik , der tilfjer markedskonomisk effektivitet og social udligning til et harmonisk forhold .
<P>
Endnu vigtigere end kartelforbud og fusionskontrol , hr. van Miert , her er vi vel enige , er skabelsen af en europisk konkurrencekultur , reduktionen af subsidier , som jeg netop nvnte , etableringen af en uforfalsket konkurrence og bne markeder indad- og udadtil .
Princippet om en ben markedskonomi med fri konkurrence , der er nedfldet i EU-traktaten , er en varig opgave , som vi i Parlamentet og nationalstaterne skal arbejde os frem til hver eneste dag med vores politik i praksis .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans fremragende betnkning , som blev enstemmigt vedtaget af Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Det er almindeligt anerkendt i dag , at markedskrfternes frie spil p et marked , der ikke er perfekt , ikke alene kan sikre , at visse prioriterede EU-ml , som nyder stor opbakning , bliver opfyldt .
<P>
Arbejdet for en bedre konomisk og social samhrighed i Fllesskabet , reduktion af de regionale forskelle , i srdeleshed fremme af sm og mellemstore virksomheder og sikring af deres vkst , strre fokus p forskningens behov og fremtidsudsigter og bedre miljbeskyttelse er blot nogle af de vigtige ml , som Den Europiske Union konstant skal holde sig for je .
Disse ml er lige s vigtige for mit amt og min valgkreds i den nordvestlige del af Irland som for alle andre dele af Unionen .
Konkurrencen i Den Europiske Union og p det internationale marked er benhrd .
Det er derfor afgrende , at vi fremstiller og leverer kvalitetsprodukter , bde inden for landbrug , hjteknologi , mode , turisme , fiskeri og de mange tjenesteydelsessektorer .
<P>
Bestrbelserne p at sikre lige muligheder for sm virksomheder samt udviklingen af et mere konkurrencedygtigt marked er afgrende for , at det indre marked fungerer korrekt , og at der skabes og bevares arbejdspladser p internationalt plan inden for Fllesskabet .
En sund og fleksibel konkurrencepolitik er et vsentligt instrument i kampen for at standse den konomiske , teknologiske og kommercielle krig mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater .
<P>
P grund af den globalisering og de ndringer , der finder sted inden for produktionssektoren , mener vi , at det er ndvendigt at definere en ny holdning inden for Unionens konkurrencepolitik , som tager hjde for Verdenshandelsorganisationens voksende rolle , men ikke stter visse grundlggende politikker p spil .
Hvad angr det indre marked og anvendelsen af artikel 85 og 86 , er det i forbindelse med anti-trust-reglerne vigtigt at huske p subsidiaritetsprincippet , nr man undersger , hvilke sager der er underlagt Fllesskabets kompetence , og hvilke sager der hellere skal behandles af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=28 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Toledo , som desvrre ikke er til stede her i salen , for det ttte samarbejde , vi har haft .
P vegne af Den Liberale Gruppe kan jeg fuldt ud sttte den forelagte betnkning .
Jeg vil gerne indledningsvis komme med nogle generelle bemrkninger til Kommissionens gennemfrelse af konkurrencepolitikken .
Konkurrencepolitikken udgr et helt centralt omrde i det indre marked .
En effektiv , gennemskuelig og forudsigelig forvaltning af konkurrencepolitikken er garanten for et velfungerende indre marked .
Et europisk marked , hvor vores virksomheder kan operere frit uden hindringer og unfair konkurrence , garanterer vkst og nye arbejdspladser .
Men samtidig ser jeg mange udfordringer for konkurrencepolitikken i dag .
Et tttere samarbejde med internationale organer som WTO er ndvendigt , ligesom medlemslandenes nationale konkurrencemyndigheder i hjere grad skal inddrages som et decentralt led i forvaltningen af EU ' s konkurrencepolitik .
Men lad mig sl fast , at en decentralisering af konkurrencepolitikken forudstter en effektiv og stringent kontrol fra Kommissionens side , ligesom Kommissionen altid skal vre den institution , som garanterer retssikkerheden .
<P>
I forbindelse med globaliseringen er det ogs af allerstrste vigtighed , at de nye st- og centraleuropiske lande fuldt ud indfrer og gennemfrer og overholder EU ' s konkurrenceregler .
En udvidelse af Unionen skulle ndig fre til , at vi undergraver vores egne regler eller den europiske konkurrencekultur .
Derfor er det afgrende , at vi styrker og fortstter det ttte samarbejde med ansgerlandene .
<P>
Jeg er meget glad for , at ordfreren slr fast , at statssttte dels fordrejer dels er helt uforenelig med principperne i det indre marked .
Som liberal kan jeg kun dybt beklage Kommissionens til tider betydelige eftergivenhed over for visse medlemslandes illoyale anvendelse af statsstttereglerne .
Det er som at tro p julemanden eller Santa Claus midt i sommerheden , nr visse medlemslande yder kmpetilskud til urentable virksomheder eller sektorer .
Jeg m endnu en gang kraftigt opfordre Kommissionen til at udvise handlekraft og standhaftighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg udtrykke stor bekymring over den foreslede gruppefritagelse for visse kategorier af statssttte .
Hvis det nuvrende forslag gennemfres , kan det meget vel fre til betydelige markedsforvridninger , i srdeleshed for de sm og mellemstore virksomheder , s jeg hber meget , at kommissr Van Miert er opmrksom p dette problem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede fru formand , Den Europiske Unions centrale grundprincipper , som der findes en fortegnelse over i artikel to og tre , br der i kurrencepolitikken tages mere hjde for end hidtil .
Konkurrencepolitikken skal ikke anvendes til at true den sociale balance og heller ikke til at true formlene med miljbeskyttelse og beskftigelse .
I denne henseende savner vi i min gruppe en bedre balance i Unionens konkurrencepolitik .
<P>
P mange omrder er vi dog enige med ordfreren og sikkert ogs med Kommissionen .
De nuvrende erhvervssttteformer fordrejer vsentligt konkurrencen , og de br alle underlgges en alvorlig revurdering .
De br evalueres , og der skal realiseres en total gennemskuelighed eller transparens i dem .
Oplysningerne br vre offentlige .
Ofte foranlediger de nationale erhverssttteformer og sttteformer p unionsniveau en unfair konkurrence for nogle foretagender , og andre lider under dem .
Jeg tror , at en sdan komplet evaluering vil pege p , at stttepolitikken temmelig kraftigt br rettes p en ny mde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , Den Europiske Unions konkurrencepolitik vil i den nrmeste fremtid i stadig hjere grad komme til at fle flgerne af den skaldte globalisering .
Det er fristende at g over til stivnende blokdannelse og forhje Den Europiske Unions ydre grnser , toldmurene , til et niveau , hvor den udefra kommende konkurrence hindres .
Kan kommissr Van Miert reagere p en fundamental asymmetrisk tendens i den politik , som nogen er tilhnger af : liberalisering inden for Europa , men hindre udefra kommende konkurrence ?
<P>
Medlemsstaterne i Den Europiske Union giver stadigvk for meget i statssttte til virksomheder .
Statssttte beror p den forkerte antagelse , at virksomheder opererer p et nationalt marked .
Den tiltagende verdensomspndende markedsintegration ndvendiggr en behandling pr. sektor .
Netop p det punkt frer Kommissionen en strkt fragmentarisk politik , som kommer til udtryk i alle slags rsberetninger og meddelelser .
Ville det ikke vre fornuftigere at forbyde al direkte statssttte til virksomheder i sektorer med strukturel overkapacitet .
Nr en virksomhed gr konkurs , hjlper det de vrige aktrer i den pgldende sektor .
Staten lber ellers den risiko , at skattepenge smides i et bundlst hul .
<P>
Det er dog mit indtryk , at hovedvgten lgges p en uformel koordination af statssttte .
Planlgger Den Europiske Kommission efterhnden at sejle denne nye kurs ?
Jeg ser frem til kommissr Van Mierts reaktion .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Le Rachinel">
Fru formand , hr. kommissr , da jeg lste hr . Javier Areitio Toledos betnkning , gjorde jeg mig nogle overvejelser navnlig med hensyn til de modsigelser , som dette dokument indeholder .
<P>
Hvordan kan man vre bekymret for de sociale konsekvenser af en ultraliberal konkurrencepolitik i en ben konomi p vej til en globalisering p verdensplan og samtidig vre fortaler for endnu mere konkurrence og internationalisering ?
Hvordan kan man , nr man ser de virksomhedskoncentrationer og de venskabelige , eller uvenskabelige , offentlige overtagelsestilbud , som bliver hyppigere i Europa , vre uvidende om , at hvis virksomhederne skal overleve i en sdan sammenhng , vil det p langt sigt fre til dannelsen af oligopoler ?
Og hvordan kan man undg at se , at disse oligopoler hverken vil vre gavnlige for konomien eller for forbrugerne ?
Med andre ord , hvordan kan man undg at se , at alt for meget konkurrence drber konkurrencen ?
<P>
Hvordan kan man undg at se , at Kommissionen , med medlemsstaternes medvirken , frst p dogmatisk vis foranstalter en total liberalisering inden for alle sektorer i hbet om , at dette ikke vil kunne undg at medfre en ensretning af de sociale , skattemssige og konomiske lovgivninger ?
Kommissionen kan dog ikke opn denne ensretning direkte , da den bliver afvist af den offentlige mening .
Hvordan kan man glemme , at de forbrugere , som skulle drage fordel af konkurrencen , ogs er producenter og arbejdstagere , hvis beskftigelse er truet af denne ultraliberalisme ?
<P>
Hr. ordfrer , der er flere former for konkurrence .
Konkurrencen mellem virksomheder , som man navnlig i Frankrig ville nske ikke blev s kvalt af lovgivning og skatteforhold , og som tilhrer lande med samme udviklingsniveau ; den slags konkurrence er stimulerende og kan opfylde de ml , vi har for social samhrighed og fuld beskftigelse .
Men der findes ogs en utmmet , verdensomspndende konkurrence , en ensidig bning af markederne , indordningen under WTO og dermed under USA .
Den konkurrence delgger vores konomier og kaster os ud i broderkrig og arbejdslshedens onde cirkel .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Areitio Toledo har gjort et omhyggeligt stykke arbejde .
Hans betnkning er prget af sammenhng .
I liberalismens navn , som han forsvarer med dygtighed , foreslr han i sin betnkning nogle strukturelle handlinger og prioriteringer .
Disse handlinger og prioriteringer peger alle i n og samme retning : At fjerne det , som de liberale kalder det indre markeds stivhed , at afskaffe sttten til visse sektorer inden for industrien og at vre den dygtige elev med hensyn til overholdelsen af de internationale traktater .
<P>
Det er sledes , som jeg sagde fr , ganske vist et omhyggeligt stykke arbejde , men det er en betnkning , hvor jeg er uenig p en lang rkke punkter .
Selvom den frie konkurrence er en kendsgerning , s er den for mig og for de franske socialdemokrater ikke et forml og endnu mindre et ml i sig selv .
Nr man skal overholde de internationale traktater , s mener jeg og de franske socialdemokrater , at det skal ske uden masochisme og uden hele tiden at ville vre de frste , de bedste og de hurtigste med hensyn til denne overholdelse .
<P>
Jeg vil tilfje , at alle i dag er klar over , at konkurrenceevnen ikke kan mles med et marked uden stivhed som det eneste kriterium .
Der er mange andre kriterier og mange andre midler . Det vil jeg i vrigt komme ind p i den betnkning , som jeg er i gang med at udarbejde om den europiske industris konkurrenceevne .
Men jeg vil allerede i dag fremhve vigtigheden af , at vi styrker vores forskningsprogrammer , hvad enten disse er nationale eller europiske .
Det er vsentligt for vores konomis og vores industris fremtid .
<P>
Jeg vil ogs udtrykke min uenighed i de foranstaltninger , som , idet de fratager staten sine monopoler , risikerer samtidig at delgge den offentlige tjeneste , vi giver vores medborgere .
Endelig vil jeg sige , at hvis det endelige ml er en afskaffelse af ubegrundet statssttte , s m dette ikke ske ved at fortstte med at sl hele stykker af vores industrier ned og ved , at der hver dag bliver flere arbejdslse .
Eksempler er der nok af .
Jeg vil nvne to , nemlig tekstilindustrien og skibsvrfterne .
De er srligt karakteristiske og stadig aktuelle .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at selvom det udelukkende statslige har vist sine begrnsninger , og i vrigt nsten helt er forsvundet fra fire femtedele af jordoverfladen , s har den udelukkende liberalisme , der har fungeret i Europa i omkring tyve r , ogs vist sine begrnsninger , med 18 millioner arbejdslse , en strre utryghed og en udbredt fattigdom .
Vi m derfor finde en model , der er en middelvej - og det er jeg ikke den eneste , der mener - en europisk model , hvor beskftigelsen er et ml , konkurrencen et middel og de universelle offentlige tjenester et vigtigt element i den ndvendige solidaritet .
Jeg tror , at dette vil vre en af udfordringerne p det kommende europiske topmde i Luxembourg om beskftigelse .
<SPEAKER ID=33 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand . Hr. kommissr , i Deres indledning til beretningen gjorde De med rette endnu en gang opmrksom p , at konkurrencepolitikken og den frie konkurrence som sdan ikke er et ml i sig selv , og ordfreren understregede heldigvis ogs dette i sine overvejelser .
Konkurrencen skal jo netop tjene til at understrege almenvellet og forme markedets funktionsevne , som ikke forbliver overladt til sig selv i krfternes frie spil , ogs i menneskets interesse .
Derfor kan konkurrencepolitikken i realiteten ogs vre et element , som frer til get beskftigelse i Den Europiske Union .
Det ville glde mig , hvis beskftigelsestopmdet i Luxembourg den 20. og 21. november ikke kun ville stille de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i forgrunden , men ogs forbedringen af de makrokonomiske retningslinjer .
Desuden burde topmdedeltagerne se konkurrencepolitikken som et element , som kan anvendes konstruktivt , hvilket ogs kommer meget klart til udtryk i Delors ' hvidbog .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne berre yderligere to punkter .
Jeg mener , at Kommissionen burde spille en endnu strre rolle med hensyn til den internationale konkurrencelovgivning .
Jeg anser f.eks. ikke Verdenshandelsorganisationen for en eller anden organisation , ikke for en anden partner ud over OECD , men som vores partner for vores interesser .
Derfor ytrede vi som Parlament vel ogs med rette nske om ogs at modtage en rapport fra alle andre stater om konkurrencesituationen p de globaliserede markeder .
S kan man mske ogs fremstte mere konkrete forslag til , hvordan der endelig kan udformes en international konkurrencelovgivning .
<P>
Hr. kommissr , et andet anliggende vedrrer ligeledes Dem : Vi taler om stttepolitikken , diskuterer den , stter sprgsmlstegn ved dens gavnlighed .
I dag skal man ogs tage stilling til art . 92 ff. ud fra det synspunkt , hvorvidt skattekonkurrencen i Den Europiske Union , som vel at mrke er uretfrdig og ruinerende , ikke er en slags sttte , som er uforenelig med princippet om det indre marked og medlemsstaternes ligestilling .
Jeg tror , at der her skal indfjes nye regler .
Kommissionen burde ogs endelig tage fat i de tilflde , som helt benlyst forvrnger forholdene mellem staterne i deres bejlen til virkomhederne med henblik p disses placering og dermed til arbejdspladser .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Fru formand , det er beklageligt , at Kommissionen ikke er i stand til at fremlgge en oversigt over statslige sttteordninger , selvom det samlede volumen udgr 1 , 7 % af bruttonationalproduktet .
Det str fast , at den kendsgerning , at 51 % af EU-borgerne modtager sttte , er i modstrid med det indre markeds nd .
Mlet for fremtidige reformer skal vre at g vk fra at uddele sttte i mange smportioner og over til mlrettet sttte , som giver erhvervsomrdet Europa konkurrenceevne .
Bekmpelsen af arbejdslsheden er det centrale emne i den forbindelse .
Den interne europiske konkurrence m ikke blive forvrnget af sttten , Fllesskabets konkurrenceevne skal i stedet styrkes .
Det absolut mest tungtvejende emne skal derfor vre forskning og udvikling med srlig hensyntagen til SMV ' erne .
<P>
EU-budgettet er et spejl , som viser misforholdene i stttemlene .
Det gr simpelt hen ikke an , at der alene til tobak- , oliven- og sukkersttte anvendes flere penge p EU-budgettet end til forskning .
<SPEAKER ID=35 NAME="van Miert">
Fru formand , tillad mig frst at lyknske hr . Areitio Toledo meget varmt .
P grund af sygdom er han desvrre fravrende i dag , men jeg vil gerne understrege , i hvilken grad han under udarbejdelsen af sin betnkning frte en konstant dialog med mine tjenestegrene og med mig selv , med henblik p at kunne fremlgge en veludfrt , sammenhngende og veldokumenteret betnkning for plenarforsamlingen . Det lyknsker jeg ham for .
<P>
Jeg m ogs sige , at jeg var imponeret af den lethed , med hvilken hr . Garci-Margallo y Marfil p stende fod fremlagde sin kollegas betnkning .
Jeg vil ligeledes takke ham oprigtigt for de sprgsml , han stillede mig .
<P>
Fru formand , naturligvis vil jeg , med fem minutters taletid , desvrre ikke vre i stand til at besvare alle de relevante sprgsml , der er blevet stillet under denne debat .
Tillad mig at forsge hurtigt at give det strst mulige antal svar .
<P>
Frst glder jeg mig naturligvis meget over , at hr . Areitio Toledos betnkning i sin helhed er i overensstemmelse med Kommissionens konkurrencepolitik .
Der er selvflgelig nogle meningsforskelle p det ene eller det andet punkt , og der er blevet stillet nogle relevante sprgsml , men lad os konstatere , at der i sin helhed med hensyn til konkurrencepolitik trods alt eksisterer en ret stor lighed mellem vores synspunkter .
Denne skyldes sandsynligvis ogs det meget indgende samarbejde , som har fundet sted mellem Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg , mine tjenestegrene og mig selv .
Jeg minder om , at det er p opfordring af fru Riis-Jrgensen , at vi har styrket vores samarbejde , og at mine tjenestegrene og jeg selv til enhver tid str til rdighed for Parlamentet , s vi kan forklare , hvad vi foretager os eller ikke foretager os .
<P>
Og nu hurtigt nogle svar , fru formand .
Frst med hensyn til ndringerne af Amsterdam-traktaten .
Jeg tror , at p trods af visse forsg s er de grundliggende regler vedrrende konkurrencen i sin helhed ikke blevet ndret .
Faktisk er en henvisning til tjenesteydelser af almen interesse indeholdt i traktaten .
Nemlig i artikel 7D , hvor vi havde foreslet artikel 3 , og andre havde foreslet artikel 8 , men lad os alligevel konstatere , at ved at denne henvisning eksplicit er indbefattet i traktaten , sikrer man faktisk en ligevgt i anvendelsen af konkurrencepolitikken , idet visse aktiviteter liberaliseres .
Man stiller dog hele tiden sig selv sprgsmlet : Hvordan kan man sikre hele befolkningen tjenesteydelser af almen interesse ?
Det er dette aspekt , som er blevet forstrket i den nye traktat .
<P>
Den stedfortrdende ordfrer nvnte ogs sprgsmlet om de statsejede kanaler .
Jeg mener , at den protokol , der er bragt i stand , ogs her bekrfter Kommissionens afbalancerede indfaldsvinkel .
Vi har nemlig altid sagt , at man med hensyn til finansieringen af de statsejede kanaler skulle godtgre de public service-forpligtelser , som disse har , men ikke g herudover , eftersom konkurrencen skal forblive loyal .
Man m anerkende de statsejede kanalers srprg i de fleste medlemsstater , bde af demokratiske rsager , men ogs og navnlig af pluralistiske rsager .
Jeg tror , at dette aspekt ved sprgsmlet gr igen i protokollen .
<P>
Angende samme punkt vil jeg nvne et andet eksempel , nemlig den debat , der har fundet sted om de statsejede banker .
Det er meget muligt , at den offentlige myndighed giver visse statsejede banker , og undertiden endog nogle private banker , visse forpligtelser , der skal overholdes .
Ogs her kan der selvflgelig blive tale om en godtgrelse , men ikke herudover .
Og vi er p nuvrende tidspunkt i frd med at undersge hele situationen , og ikke kun situationen for de statsejede banker i Tyskland , men ligeledes de srlige situationer , der eksisterer andre steder , med henblik p herudfra at kunne komme frem til en sammenhngende politik p unionsplan , og idet der tages hensyn til at skabe nogle rlige og korrekte konkurrencebetingelser .
Overordnet set kan man sledes konstatere , at den debat , som er blevet foranlediget af forhandlingerne om en ny traktat , har frt til en styrkelse , ved hjlp af nogle ndringer her og der , af spillereglerne for konkurrence .
<P>
Og nu nogle hastige ord om statssttte , eftersom strstedelen af indlggene , i vrigt med rette , i stor udstrkning drejede sig om dette sprgsml .
Fru formand , jeg ville foretrkke at komme tilbage til dette emne ved en anden lejlighed , da problemet er yderst komplekst .
Jeg ville gerne kunne fortlle Dem om alle de ting , vi er i gang med at foretage os p dette omrde , for meget af den kritik , der er blevet fremsat , er korrekt .
Der er for meget statssttte , og der er for meget konkurrenceforvridning .
<P>
Med hensyn til for eksempel forskning og udvikling , milj og visse sm og mellemstore virksomheder , eksisterer der rammer og srlige regler , hvilket ordfreren mindede om .
Man kender disse , men man giver mindre til den slags ml , som trods alt er gode ml , end til virksomheder i vanskeligheder , som man giver alt for meget i alt for lang tid for at holde dem i live , hvilket i meget stor udstrkning forvrider konkurrencen i forhold til andre virksomheder .
Ordfreren mindede om tallene , som er imponerende hje .
For et stykke tid siden var det kun 7 % af sttten , der gik til virksomheder i vanskeligheder .
Nu er denne sats p nsten 36 % , mens den sttte , der ydes til helt og holdent prisvrdige forml , ssom milj , forskning og udvikling eller sm og mellemstore virksomheder , falder .
Denne tendens bekymrer os meget , for statssttten til gode forml falder , mens statssttten til drlige forml stiger .
Dette er et sandt problem .
<P>
Og lad os desuden nvne en anden dimension , nemlig samhrighedslandene . Almindeligvis tror man , at det er disse lande , som modtager mest statssttte .
Det er ikke rigtigt .
Inden for industrisektoren modtager de kun 8 % af sttten .
Strstedelen af den offentlige sttte gr til lande som Frankrig , Tyskland og Italien .
Jeg m gre opmrksom p , at Det Forenede Kongerige ikke er iblandt disse lande .
Jeg forstr derfor godt , at Parlamentet , og i srdeleshed ordfreren , rejser problemet .
Ville det ikke vre en god id at forsge ikke alene at stte et loft over stttebelbene , men ogs sammen med medlemsstaterne at finde ud af , hvordan disse belb lidt efter lidt kan nedsttes .
Det ville vre godt at indlede en sdan debat , og det er ikke nemt , for det fr mange sprgsml til at opst .
<P>
Der er et sprgsml , som er blevet rejst af flere af Dem , nemlig sprgsmlet om skattemssig sttte .
Hvad foretager Kommissionen sig p omrdet ?
Jo , den handler , og den er allerede i gang med at behandle en rkke sager .
Om et par uger vil jeg for mine kolleger i Kommissionen forelgge et dokument , som ikke alene gr rede for de problemer , der eksisterer i flere lande , men ogs forsger at n frem til en sammenhngende indfaldsvinkel for alle de tilflde , der findes p skatteomrdet .
Vi ved godt , at nogle regeringer giver skatteprivilegier , skattefordele , til visse sektorer og til visse virksomheder , men det drejer sig naturligvis ikke om en generel ordning .
Det er skattemssig sttte , og det skal betragtes og behandles som sdan .
Mit svar til flere af Dem er sledes positivt , det vil sige , at Kommissionen faktisk har til hensigt at tage sig af dette sprgsml .
<P>
Fru formand , der er blevet stillet mange andre meget relevante sprgsml , men jeg vil gerne give udtryk for min uenighed i et ndringsforslag , som er blevet indgivet af den liberale gruppe .
Vi har faktisk udarbejdet en meddelelse vedrrende det , man kalder the leniency .
Nr det drejer sig om at nedbryde karteller , s m de virksomheder , der samarbejder med Europa-Kommissionen , kunne nyde godt af en mere forstende holdning i betragtning af deres samarbejde .
<P>
Jeg vil nu forklare , hvad jeg mener hermed .
Det hnder for eksempel , at nogle virksomheder mod deres vilje bliver trukket ind i karteller , for hvis de ikke samarbejder , slr man dem ihjel .
Undertiden kommer disse virksomheder , der ikke kan klare det lngere , til os og fortller , under tavshedslfte , hvad der foregr i deres sektor , idet de sprger os , om vi kan gre noget .
Og hvis de samarbejder , kan de s hbe p en smule forstelse ?
Jeg finder dette helt acceptabelt , for disse karteller bliver mere og mere avancerede .
Det er ikke lngere de gamle karteller af cement , bjlker og hvad ved jeg , nu bliver de til hjteknologiske karteller , om jeg s m sige .
Hvis Kommissionen ikke kan forstrke sin kamp ved hjlp af samarbejdet fra visse virksomheder , som frivilligt medvirker , s tror jeg ikke , at vi vil kunne udfre et ordentligt stykke arbejde , eller at resultatet p omrdet vil blive godt .
<P>
Fru formand , jeg stopper her , for jeg kan se , at tiden for lngst er overskredet .
Jeg undskylder mig over for de af kollegerne fra Parlamentet , der deltog i debatten og stillede nogle helt relevante sprgsml , som jeg dog ikke kan svare p i dag .
Og lad os aftale , at hvis Kommissionen nsker det , vil jeg vende tilbage her til Dem ved den frst givne lejlighed for at komme nrmere ind p de sprgsml , der er blevet stillet .
Til sidst vil jeg endnu en gang rette en meget stor tak til ordfreren og til hans kollega , som var s venlig at trde i hans sted .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet afbrudt fra kl . 10.50 til kl .
11.00 ) <CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , sidste fredag fik jeg stjlet mit stemmekort med kollega Rbig som vidne , mens jeg var udenfor et kort jeblik .
Jeg blev lovet , at det ville blive opklaret inden dette mde .
Jeg har lige vret p kontoret for stemmekort . Jeg fik godt nok mit reservekort , men det blev ikke engang anmeldt , at mit kort var forsvundet !
Jeg vil gerne protestere imod det , og jeg forlanger , at episoden bliver opklaret !
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg har fet at vide , at der var tale om en fejl fra en assistent i en politisk gruppe , der i stedet for at tage en anden kollegas kort tilbage tog Deres kort tilbage .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger !
I gr kom jeg med en bemrkning , som blev misforstet , nemlig at Spaniens og Portugals nationale symboler giver mig gsehud , nr jeg tnker p deres historie .
Jeg vil gerne gre det klart nu , at der hermed ikke var ment , at disse lande giver mig en srlig form for gsehud p grund af deres nationale symboler !
Jeg kender intet europisk land , hvis nationale symbol ikke giver mig gsehud p grund af dets lange blodige historie .
For s vidt beklager jeg afstemningen .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Hr . Wolf , jeg er lidt i tvivl om , p grundlag af hvilken artikel i forretningsordenen De har bedt om ordet .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=42 NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg beder om Deres forstelse .
Angende  25 - jeg har afklaret det med de andre grupper forinden - begik vi en fejl under den hektiske debat .
I  25 str der i punkt b , at fremstilling , distribution , fremvisning eller enhver form for bistand til fremstilling af pornografisk materiale skal vre strafbar , hvis der blev anvendt mindrerige til fremstillingen .
Her i Parlamentet var vi alle enige om , at ogs besiddelse af sdanne materialer skal vre strafbart .
Kberen , forbrugeren af sdanne sjofle ting skal ogs kunne forflges strafferetligt .
Nu er det ikke med i teksten .
Jeg vil derfor gerne bede om , at De godkender det mundtlige ndringsforslag om under punkt 25 b efter  eller fremvisning  at indfje  og besiddelse af pornografisk materiale  .
<P>
Punkt 29
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Den omstridte del af denne betnkning er punkt 29 og ndringsforslag 2 fra kollegerne Chanterie og Nassauer .
Til dette ndringsforslag 2 vil jeg foresl kollega Chanterie flgende : ndringsforslag 2 gr indholdsmssigt et skridt videre end min originaltekst .
Det er formuleret mere konsekvent og radikalt med hensyn til De Europiske Fllesskabers Domstols opgave .
Men det ptager sig ikke et personrelateret krav , og derfor er ndringsforslaget ulogisk .
Jeg vil derfor anbefale kollega Chanterie at godkende mit mundtlige ndringsforslag og tilfje ordene  og krver derfor , at han trder tilbage  efter  og leve op til sit moralske ansvar  .
S vil jeg trkke min originaltekst tilbage og overtage hr . Chanteries forslag .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , nr jeg tnker over det , er der mske to grunde til at kunne acceptere dette forslag .
For det frste mener jeg , det har hr . Schulz ogs lige sagt , at teksten i PPE-ndringsforslaget er bedre .
Den anden er dog en mere grundlggende .
Jeg mener , at et enigt Parlament nu har chancen for at sttte opfordringen til hr . Wathelet om at tage hensyn til hans politiske ansvar uden dog at lbe risikoen for , at Parlamentet bliver et slags folketribunal .
Hr. formand , derfor skal jeg anmode om en srskilt afstemning om p den ene side EVP-ndringsforslaget og dernst om den tilfjelse , som kollega Schultz foreslr , som jeg ivrigt afviser .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kollega Chanterie gjorde det klart , at han vil opfordre hr . Wathelet til at trde tilbage .
Det vil jeg gerne takke ham for . Det er et nyt punkt i debatten , men det er fornuftigt .
For det andet gjorde han det klart , at vi her vil spille et lille taktisk spil .
Det vil jeg dog ikke vre med til .
Jeg anmoder derfor om , at vi stemmer om Chanteries ndringsforslag i originalteksten og derefter , fordi han nemlig ikke vil kunne f et flertal bag sig , stemmer om min originaltekst til punkt 29 .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , som kompromis nsker min gruppe at trkke ndringsforslag nr . 50 tilbage og sttte ndringsforslag nr .
4 , der er fremsat af ELDR-Gruppen . Det vil vre en hjlp for Parlamentet og br tages frst , inden ndringsforslag nr .
8 . Vi holder fast ved vores anmodning om afstemning ved navneoprb .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , min gruppe nsker sledes ogs at sttte ndringsforslag 4 , og vi mener , det er mere korrekt at forhandle det fr ndringsforslag 8 . Jeg sttter sledes hr .
Macartneys standpunkt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte ndringsforslag nr . 4 , der fremhver betydningen af , at fiskerisektoren fortsat anerkendes som unik og flgelig krver srbehandling inden for fllesskabslovgivningen .
Dette gr jeg for at vre kompromisvillig og af hensyn til industriens fremtid .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg tror , at det er bedst at flge den omdelte stemmeliste , og hvis nogle grupper tager deres ndringsforslag tilbage , kan vi tage det til efterretning , nr vi skal stemme om det .
Vi er ndt til at flge stemmelisten og skal derfor begynde med ndringsforslag 8 .
<SPEAKER ID=50 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg vil gerne som ordfrer for denne betnkning fremfre flgende : alle de her tilstedevrende ved , at det har vret en meget kompliceret betnkning , at man er kommet frem til et meget skrbeligt kompromis , som er , som man siger p spansk , en " kniplingsblonde  .
Jeg er som ordfrer for denne betnkning ndt til at sige , at det forekommer mig meget besynderligt , at der p afstemningstidspunktet fremkommer nye kompromisforslag .
<P>
Og dernst vil jeg gerne sige , hr. formand , at ndringsforslag nr . 8 fra Den Socialistiske Gruppe , som er det ordfreren sttter , nuancerer og forstrker afsnit 2 i kompromiset , men andre forslag som nr .
4 ndrer kompromiset radikalt .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 48 , 49 , 51 og 52
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mske jeg nu , hvor De kan se resultaterne af afstemningerne , kan bede de politiske grupper tage deres anmodninger om afstemning ved navneoprb tilbage ?
Nu har De jo set resultaterne , og der er vel ingen grund til at gennemfre yderligere 10 afstemninger ved navneoprb for at se de samme resultater igen og igen ?
Det er der ingen grund til , kre kolleger , s derfor : Kan jeg bede Dem tage dem tilbage ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Bestemt ikke , hr. formand .
Dette er alt for vigtigt for den europiske fiskeindustris fremtid til , at vi kan bekymre os om , hvorvidt vi fr frokost til tiden .
Vi har ret til at insistere , og det gr vi .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Det m jeg med beklagelse acceptere .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=54 NAME="Kjer Hansen">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om forsamlingens opbakning til en mindre teknisk ndring af punkt 12 .
Punkt 12 siger , at vi skal sende beslutningen til Kommissionen og Revisionsretten .
Jeg har lavet en lille sjuskefejl , for jeg vil naturligvis gerne have , at vi ogs sender beslutningen til Rdet og til PHAREmodtagerlandenes regeringer , s vi sikrer os , at de vise ord og de skrappe krav i betnkningen bliver kendt af mange flere .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , p vegne af ELDR-gruppen anmoder jeg om henvisning til fornyet behandling i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser under henvisning til artikel 129 .
Begrundelsen er , at titlen ikke dkker indholdet .
Beslutningen indeholder mange udtalelser om virksomhedsflytninger og direkte investeringer i Unionen og ikke i tredjelande , hvilket betnkningen har til hensigt .
For det andet er beslutningen baseret p den industrielle tidsalder , mens vi nu med stormskridt er p vej ind i det 21. rhundrede , hvor vi frst og fremmest vil have at gre med en digital tidsalder .
Min gruppe hber sledes , at henvisningen til fornyet behandling i Udvalget medfrer udarbejdelsen af et mere afbalanceret forslag , som indeholder ovenstende elementer .
Jeg hber da ogs , at kollegerne vil sttte forslaget .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Hindley">
Hr. formand , og resten af Parlamentet , dette er et tilintetgrende ndringsforslag .
Det skal simpelthen sendes tilbage , uden at vi er blevet orienteret .
De Liberale har p intet tidspunkt under udvalgsbehandlingen og bestemt heller ikke under den endelige afstemning p nogen mde tilkendegivet , at de er grundlggende uenige i denne betnkning , sdan som de nu gr .
Intet andet medlem af det pgldende udvalg har nvnt disse hensigter .
Dette br anses for et userist forsg p at tilintetgre denne betnkning , og det tjener intet forml at henvise den til fornyet behandling .
Jeg anmoder Parlamentet om at forkaste forslaget .
<SPEAKER ID=57 NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Hindley for hans indlg , som jeg er fuldstndig enig i .
Jeg vil ganske enkelt gre opmrksom p , at REX-Udvalget i flere mneder har arbejdet serist , realistisk og pragmatisk med et meget vigtigt anliggende , og p , at man ikke , nr man taler om investeringer i udlandet eller virksomhedsflytninger , kan se bort fra de konsekvenser , som dette kan have navnlig for Den Europiske Unions konomi , p socialt plan , p monetrt plan og s videre .
Jeg mener derfor , at denne betnkning , som fremlgges i REX-Udvalgets navn , i dag skal sttes til afstemning i vores forsamling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=58 NAME="Weiler">
Hr. formand , vi skal afholde en opdelt afstemning her .
Jeg er indforstet med forslaget fra PPE-Gruppen om at fremlgge beretningen hvert andet r .
Jeg mener dog , at anden del af hr . Pronks forslag skal afvises .
P det punkt holder jeg fast ved min originaltekst om at krve en beretning om fattigdom og rigdom .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Fru Weiler , De br sprge hr . Pronk for PPE-Gruppen , om han vil acceptere en ndring af sit ndringsforslag .
Jeg stter ndringsforslaget under afstemning , men jeg kan ikke tage det ord for ord .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Jeg tror , at den nemmeste lsning er at dele ndringsforslaget i to dele .
Vi stemmer for begge dele , og jeg antager , at fru Weiler stemmer imod del to .
Det synes mig at vre den nemmeste lsning .
<P>
ndringsforslag nr . 12
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , ndringsforslag 12 fra GUE-Gruppen bortfalder ikke . Det er et tillg !
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg mener ogs , at det bortfalder .
Men hvis De nsker det , kan jeg stte det under afstemning som en tilfjelse .
<P>
Punkt 15
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , vi roser Dem alle for Deres hurtige gennemgang .
Jeg vil dog gerne insistere p flgende : Stk . 15 i originalen - med al respekt for fru kollega Weiler - har vi endnu ikke stemt samlet om .
Hidtil har vi afholdt opdelte afstemninger om  15 , og PPE-Gruppens votum bestr i at afvise  15 .
Jeg beder om , at denne afstemning bliver gennemfrt endnu en gang .
Det har De ikke gjort endnu !
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr.Mann , vi har vedtaget ndringsforslag 22 , som trder i stedet for punktet .
Vi kan ikke gentage en afstemning om et punkt , der er blevet erstattet af en anden tekst .
<P>
ndringsforslag nr . 21
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , i gr aftes var jeg egentlig blevet enig med PPE-Gruppens ordfrer om , at jeg i tredje linje ville indfje  for eksempel  efter  opn egne rettigheder til social sikring  i forbindelse med eksemplerne .
Under den forudstning havde man lovet mig at trkke forslaget tilbage .
Jeg anmoder derfor om de to ekstra ord  for eksempel  ved opremsningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Jeg er enig i forslaget , hr. formand .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Flgelig tages ndringsforslag 21 tilbage , og vi stter udtrykket  for eksempel  ind i punkt 21 .
Jeg stter punkt 21 med ordfrerens mundtlige ndring under afstemning .
<P>
ndringsforslag nr . 7
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , jeg vil gerne foresl hr . Crowley yderligere at optage formuleringen fra mit originalforslag  og personer af samme kn , som bor sammen  i sit forslag , som jeg i princippet sttter , fordi jeg synes , det er klart .
<P>
( Hr . Crowley accepterer ikke forslaget )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , jeg beder nu om , at der stemmes om mit originale forslag respektive den anden passage , for den er ikke afklaret hermed .
Jeg vil under alle omstndigheder have , at der ogs stemmes om den anden passage , at der stemmes om diskriminationen i det sociale system af personer af samme kn , som bor sammen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Fru Weiler , Parlamentet har vedtaget hr . Crowleys ndringsforslag , som nu har erstattet den oprindelige tekst .
Der er ikke lngere noget punkt , vi kan stemme om .
<P>
ndringsforslag nr . 14
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , hvad angr dette forslag , blev jeg i gr enig med PPE-Gruppen om et kompromis , iflge hvilket jeg fastholder optagelsen af ordet  omfattende plejeordninger  .
Hvis ordet  omfattende  inkluderes , s vil jeg stemme for forslaget .
Samtidig vil jeg gerne i anden linje - ved  bindende lovgivning  - trkke ordet  bindende  tilbage .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Fru Weiler , jeg gr opmrksom p , at Deres kommentarer vedrrer PPE-Gruppens ndringsforslag 14 .
Frst skal vi imidlertid stemme om de liberales ndringsforslag , hvor De er imod .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , jeg er ked af at skulle afslutte med en kort personlig bemrkning .
Denne betnkning var jo meget kompliceret , ogs rent afstemningsmssigt .
Jeg vil dog gerne have frt min mening officielt til protokols med hensyn til , at der ikke blev stemt om to punkter p korrekt vis .
For det frste drejer det sig om  24 .
Jeg havde fr afstemningen gjort opmrksom p , at jeg fastholder , at der stemmes om den anden del , som hr . Crawleys forslag ikke indeholder .
De sagde nej .
De har ret til det , men jeg protesterer mod det .
<P>
Det andet punkt vedrrer det , som kollega Thomas Mann sagde om  15 .
Jeg mener ligeledes , at vi ikke har stemt samlet om paragraffen .
De sagde , at den komplette afstemning var tilendebragt med ndringsforslag 22 fra fru Boogerd-Quaak , ELDR .
Ved afstemningens begyndelse gjorde jeg tydeligt opmrksom p , at jeg kun stemmer for dette forslag fra fru Boogerd-Quaak som tillg og nsker det inkluderet som et tillgspunkt .
Det betyder ikke , at der blev stemt om den hele , komplette  15 .
Jeg tror , hr . Mann , at vi er enige p dette punkt rent proceduremssigt .
Jeg vil gerne understrege , at jeg anser denne afstemningsprocedure for beklagelig !
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Fru Weiler , jeg tager Deres bemrkninger til efterretning , men forretningsordenen er ganske klar .
Der er en rkke bestemmelser om afstemningernes afvikling .
Deres betnkning var vanskelig p grund af de mange mundtlige ndringsforslag og kompromisndringsforslag med andre politiske grupper .
Det er Parlamentet , der i sin visdom vedtager og forkaster , men Parlamentets suvernitet kan ikke anfgtes : hverken Deres eller min opfattelse kan ndre p situationen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for betnkningen .
Vi vil med denne stemmeforklaring understrege vores indstilling i sprgsmlet , som er motiveret af , at vi mener , at mnterne skal vre udformet sdan , at risikoen for allergier elimineres , at de synshmmedes behov tilgodeses , samt at der tages hensyn til behovet for en forankret identitet for mnterne .
<P>
Vi mener af disse rsager , at euro-mnterne skal vre fri for nikkel , at valrerne skal vre af forskellig strrelse , samt at der skal vre plads til national udformning p den ene side af mnten .
<SPEAKER ID=76 NAME="Berthu">
Definitionen af de tekniske specifikationer for de kommende euro-mnter har netop fet Europa-Parlamentets underudvalg om valutasprgsml til at stille et interessant sprgsml : Er det til nogen nytte at arbejde p at definere og fremstille de hundrede milliarder mnter , som vil vre ndvendige i et monetrt system af den traditionelle slags , nr dette trder i kraft den 1. januar 2002 , eftersom de elektroniske penge indtil da vil have vendt op og ned p dette system ?
Mske m vi trods alt svare ja til dette .
<P>
Men dette sprgsml gemmer p et andet sprgsml , som vores underudvalg om valutasprgsml ikke har turdet stille : Ville de elektroniske penge ikke have gjort det muligt at foretage sm betalinger i hele Europa blot med et chip-kort , ogs selvom flertallet af valutaer var blevet bevaret ?
Svaret er selvflgelig ja .
Man kan sledes sprge sig selv , om selve iden med den flles valuta , som man fortalte os ville gre det lettere for turisterne , ikke allerede er en forldet id , i det mindste set ud fra dette synspunkt .
<P>
Underudvalget , som uden tvivl blev grebet af svimmelhed , da de stod over for disse sprgsml , har til sidst foretrukket at sl sig p mere banale diskussioner , ssom risikoen for at f allergi p grund af nikkel i mnterne , sdan som disse defineres i Kommissionens forslag .
Med hensyn hertil henviser underudvalget , med ufrivillig humor , til direktiv 94 / 27 / EF om anvendelsen af nikkel . Dette direktiv beskriver sledes denne risiko med hensyn til forskellige almindeligt brugte genstande .
Sledes vender Kommissionens aktivisme , hvad angr underordnede sprgsml , sig undertiden imod den p uventet vis .
<P>
Vigtigere er sprgsmlet om eksistensen af en national side p den kommende euro-valuta .
Europa-Parlamentet har netop modstrbende tilladt denne for mnternes vedkommende .
Men for sedlernes vedkommende er der truffet en anden beslutning : De vil ikke f nogen national side og vil sledes vre " europiske  p begge sider .
<P>
I modstning til , hvad man skulle tro , s drejer det sig her ikke om en simpel sag om nationale flelser .
Man kan ganske vist her se et udtryk for den id om et ensrettet , uvirkeligt og rodlst Europa , som i virkeligheden er det sande Europas vrste fjende .
Men der er ogs en anden ting .
Fderalisterne frygter , at eksistensen af en national side p euro-mnterne eventuelt vil fremme muligheden for , at der i fremtiden opstr en skv paritet mellem en bestemt " national-euro  og en anden " national-euro  , sfremt systemet med den flles valuta skulle vise sig at vre for stift , og sfremt landene skulle nske at gre dette system smidigere .
For at afvrge denne mulighed nsker de at afskre denne helt allerede nu og ikke lade nogen dr st ben .
P denne mde vil det ikke vre muligt at fortryde , og den dag , hvor den flles valuta er get i st , vil katastrofen takket vre dem vre fuldstndig .
<SPEAKER ID=77 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi har stemt for en  national side  p euro-mnterne , dog med skepsis .
Det er nemlig benlyst , at baggrunden for , at Kommissionen og Rdet vil have en  national side  , ikke er , at man vil vise respekt for national , demokratisk selvbestemmelse , men derimod primrt et trick for at bilde borgerne ind , at MU-projektet tillader en vis bibeholdelse af demokratisk selvbestemmelse , hvilket jo ikke er tilfldet .
Selvflgelig er vi modstandere af nationalistisk retorik og chauvinisme .
<SPEAKER ID=78 NAME="Hallam">
Det er utroligt , at Parlamentet sttter kampagnen mod nikkelmnter p grundlag af skaldte sundhedsaspekter uden noget som helst bevis for , at det skaber problemer .
<P>
Den mde , hvorp hele dette sprgsml er blevet hndteret af Kommissionen , br give anledning til bekymring med hensyn til Kommissionens kompetence og integritet .
Jeg vil stille de relevante sprgsml og vil muligvis henvise dette til en grundig undersgelse hos ombudsmanden eller i Revisionsretten .
<SPEAKER ID=79 NAME="Harrison">
Gr dem mntet p Europas borgere !
Det er min mening .
Ved at gre mnterne euro-venlige kan vi lette indfrelsen af den flles valuta - hvilket er vsentligt og gavnligt for den almindelige borger .
<P>
Lad os for det frste beholde det nationale logo p den ene side af euro-mnterne .
I Storbritannien betyder det , at dronningens hoved ptrykkes den ene side af euroen .
Dette er i overensstemmelse med gldende britisk praksis , hvor det nationale logo er ptrykt den ene side , og dronningens hoved er ptrykt bagsiden , som er den flles side .
<P>
Lad os for det andet undlade at bruge nikkel i de dele af mnterne , der kan berres .
Ved at flge forsigtighedsprincippet undgr vi risikoen for at skabe gener for borgere , der er overflsomme over for materialer , som kan udlse hudreaktioner .
<P>
Lad os for det tredje reducere antallet af mnter fra 8 til 6 og graduere mnternes strrelse og vrdi for at undg , at de forveksles af blinde og andre borgere .
<P>
Ved at gennemfre disse forslag kan vi sikre os , at de er mntet p alle Unionens borgere !
<SPEAKER ID=80 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Irene Soltwedel-Schfer , der behandler de tekniske specifikationer for de fremtidige euro-mnter .
Ordfreren lgger vgt p , at mnterne skal vre let genkendelige , navnlig af hensyn til blinde og ldre .
De danske socialdemokrater er enige heri .
Betnkningen krver , at nikkel ikke m bruges p ydersiden af euro-mnterne .
De danske socialdemokrater tilslutter sig dette som et kompromis , da brug af nikkel vil vre til skade for nikkelallergikere .
Ved vedtagelsen af Soltwedel-Schfers betnkning gr de danske socialdemokrater opmrksom p , at Danmark ikke deltager i den 3. fase af Den konomiske og Monetre Union .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist">
Da Centerpartiet er imod indfrelsen af MU , har vi heller ingen grund til at have synspunkter om euroens udseende .
Derimod mener jeg , det er en selvflge , at mnterne skal vre udformet sdan , at de ikke risikerer at skade mennesker .
De br derfor ikke indeholde nikkel .
Jeg har stemt for forslag , som indebrer , at nikkel ikke indgr i mnterne .
<P>
Jeg ville have stemt ja til punkt 10 om at fjerne nikkel , men det var ikke muligt at opfatte , om det var en separat afstemning eller i blok p det punkt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Wibe">
Vist ville det vre gldeligt , hvis euroen blev nikkelfri og dermed ikke sundhedsskadelig .
Jeg mener dog , at euroen i sig selv vil fre til mere skade for Europa , end nikkel i mnterne vil kunne forrsage .
<P>
Da Sverige ikke vil deltage i euroens indfrelse i 1999 - hvis MU nu overhovedet bliver til noget - s undlader jeg at stemme ved den afsluttende afstemning om betnkningen .
<P>
til indstilling af Ghilardotti ( A4-0326 / 97 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Caudron">
Jeg lyknsker Fiorella Ghilardotti for indholdet af hendes betnkning .
Nr man lser visse kendsgerninger og visse statistikker , kan man kun tilslutte sig et sdant tiltag .
<P>
Jeg sttter det fremsatte forslag om at overfre bevisbyrden til sagsgte , lige s snart ofret for en tydelig knsdiskrimination har kunnet fremlgge nogle kendsgerninger .
<P>
Disse diskriminationer gr ud over kvinderne .
Lad os ikke gemme os bag nogle ord !
Den vigtigste af disse diskriminationer vedrrer lnforskellen mellem mnd og kvinder for det samme arbejde .
Nr vi nrmer os det tredje rtusinde , hvordan kan vi s lade en sdan situation vare ved inden for et flles omrde , som nsker at vre en konomisk og social model for resten af verden ?
<P>
Disse bemrkninger er ikke rettet mod en bestemt medlemsstat , men mod alle de femten medlemsstater , hvis lovgivning med henblik p ligebehandling uanset kn ikke har vret srlig betydelig .
Jeg vil gerne tilfje , at denne adfrd frst og fremmest glder for den private sektor .
Skal man udlgge dette eksempel som liberalismens usynlige hnd , der sikrer en passende balance mellem udfrelsen og den , der udfrer ?
<SPEAKER ID=84 NAME="Habsburg-Lothringen">
Her vil jeg gerne udtrykkeligt holde fast ved , at min forkastelse frst og fremmest er rettet mod de omrder i denne betnkning , hvor der krves omvendt bevisbyrde i arbejdsretlige sprgsml .
Det ville vre i modstrid med principperne i den liberal-demokratiske retsorden .
<P>
Selvflgelig kender enhver retsstat undtagelsen fra den omvendte bevisbyrde , som dog er begrnset til at omfatte beskyttelsesvrdige interesser .
En udvidelse af denne undtagelsesbestemmelse ene og alene ud fra politiskagitatoriske motiver skal dog afvises .
<SPEAKER ID=85 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Ghilardotti , da en gennemfrelse af et direktiv om omvendt bevisbyrde vil vre et stort fremskridt for ligestillingen i medlemsstaterne .
Et af kvinders ( og mnds ) strste problemer , nr de bliver diskrimineret , er , hvordan de skal bevise , at de har vret udsat for forskelsbehandling p grund af deres kn .
Med gennemfrelsen af dette direktiv bliver det arbejdsgiverens ansvar at bevise , at der ikke har vret tale om diskrimination .
Europa-Parlamentets ndringsforslag til Rdets flles holdning er en udvidelse og en vsentlig forbedring af direktivets anvendelsesmuligheder .
Vi er opmrksomme p , at implementeringen af direktivet i Danmark kan fre til en ndring af dansk retspraksis p dette omrde , og at en konsekvens muligvis bliver , at retsplejeloven skal ndres .
Vi har dog vurderet , at hensynet til ligestillingen er vigtigere i denne sag . Dansk retspraksis m s tilpasses de nye omstndigheder .
<SPEAKER ID=86 NAME="Leperre-Verrier">
Der er nogle omrder , hvor uforsonligheden m vige for et kompromis , isr hvis dette har som konsekvens at gre det dokument , som det skal glde for , meningslst .
Jeg vil lade dette synspunkt glde for Rdets holdning til nrvrende direktiv , der drejer sig om bevisbyrden i sager om knsdiskrimination .
Og det af flere rsager : Fra 1988 til 1994 gjorde Kommissionen alt for , at et sdant direktiv skulle se dagens lys .
Modstanden fra en medlemsstat gjorde det ikke muligt at n frem hertil p et strkt juridisk grundlag , navnlig med hensyn til artikel 100 og 235 i EF-traktaten , som krver enstemmighed .
Det var ndvendigt at gre brug af aftalen om socialpolitikken for at finde et juridisk grundlag for dette direktiv .
I dag gr man nogle indrmmelser , fordi samme stat har besluttet at tiltrde de sociale bestemmelser i den nye traktat og at acceptere de allerede vedtagne direktiver .
<P>
Rdet forklarer os , at det var ndvendigt at n frem til en lsning , der tager hensyn til denne stats holdning .
Resultat : Nsten alle ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder blev forkastet , selv de ndringsforslag , som Kommissionen havde godkendt ved frstebehandlingen .
Problemet kunne have vret mindre , hvis det ikke gik ud over selve essensen i direktivet .
Med kompromiser og undtagelser skaber den flles holdning forvirring i stedet for at afklare situationen .
<P>
Ved at reducere direktivets rkkevidde uden hensyn til retspraksis fra Domstolen , idet Domstolens kriterier vedrrende definitionen af den indirekte diskrimination ( som er afgrende i dette direktiv ) ikke respekteres , og idet der ses totalt bort fra de af Kommissionen godkendte foranstaltninger til positiv srbehandling osv . , beder Rdet os om at godkende en tom skal .
<P>
Vi kan ikke tillade dette og har derfor stttet ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder . Disse har de gode egenskaber , at de er klare , og at de respekterer Domstolens principper .
<SPEAKER ID=87 NAME="Raschhofer">
Den omvendte bevisbyrde , som foresls i Ghilardotti-betnkningen , mener jeg af flere rsager gr i den forkerte retning med hensyn til at gribe ind over for knsdiskriminationen .
<P>
Med denne bestemmelse rokker man ved retsstatslige principper , iflge hvilke sagsgeren , og ikke den sagsgte , skal bevise sine pstande .
Desuden forlanger man af virksomhederne et nsten urimeligt bureaukrati for , i tilflde af et sagsanlg , at kunne bevise , at der ikke var tale om diskrimination .
Kun sdan kan arbejdsgiveren forsvare sig mod pstande fra sine ansatte og  bevise sig fri  .
Dette ville dog helt sikkert f konsekvenser for virksomhedernes ansttelsesadfrd .
Det m antages , at kvindelige medarbejdere ikke engang ville blive ansat i et arbejdsforhold p grund af angst for eventuelle vanskeligheder med dem , men at en mandlig ansger snarere ville blive foretrukket i tvivlstilflde .
<P>
Af ovennvnte grunde kan vi ikke stemme for Ghilardotti-betnkningen .
<P>
Betnkning af Bloch von Blottnitz ( A4-0288 / 97 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron">
Betnkningen af fru Bloch von Blottnitz er modig .
Det er med reel interesse , at jeg har fet kendskab til dens indhold .
Jeg sprger mig selv om det rigtige i denne praksis .
Biodiesels tekniske resultater er ikke srligt overbevisende , men jeg tror , at fordelen ligger et andet sted , for eksempel i resultaterne for miljet .
<P>
Denne " miljvenlige  metode holder langt fra sine lfter .
Man kan ane en betydelig reduktion af giftige udslip i fremtiden , og det er ndvendigt med en indsats p forskningsomrdet .
<P>
Min anden bekymring vedrrer udviklingen af en intensiv monokultur .
Vi kender denne type landbrugs virkninger p jorden og grundvandet .
Nettoresulatet af dette alternativ med hensyn til miljet skal derfor vre fuldstndig kendt , og det er sledes frst i anden omgang , at det vil vre en god id at fastlgge en strategi for anvendelsen af biodiesel som brndstof .
<P>
Jeg er overbevist om , at Den Europiske Union er bevidst om denne udfordring og om ndvendigheden af at fremskynde forskningen med hensyn til vedvarende og ikke-forurenende energi .
Det haster , nr man tager udviklingen i de nye industrilande i betragtning , og selvom vi m glde os over fremskridtet i disse lande og over hjnelsen af levestandarden for disse folk , s m vi hurtigst muligt finde nogle lsninger p den overhngende miljkatastrofe , der p mellemlangt sigt vil vre svr at rette op p .
<P>
I meget hjere grad end den offentlige gld vil vi skylde og sandsynligvis vre skyldige i det kosystem , som vi efterlader til vores brn og brnebrn .
<SPEAKER ID=89 NAME="Sandbk">
Fru Blottnitz ' betnkning om ALTERNER II-programmet fortjener ros for sin meget detaljerede gennemgang af situationen med hensyn til brugen af vedvarende energikilder i Unionen .
Samtidig medvirker de fremsatte ndringsforslag til at stramme Kommissionens foreslede planer kraftigt op .
De vedvarende energiformers bidrag til det samlede energiforbrug i Fllesskabet er for tiden p kun 6 % , hvilket er helt uacceptabelt .
De europiske lande har et ansvar for , at der rettes op p denne situation - hellere i dag end i morgen .
Ved behandlingen af Kommissionens grnbog om vedvarende energi anbefalede Europa-Parlamentet at indfre et krav om , at mindst 15 % af det europiske energiforbrug skal dkkes af vedvarende energikilder inden r 2010 .
Det er positivt , at ordfreren genfremstter dette forslag , men jeg mener ikke , at det er vidtrkkende nok .
Der kan uden problemer etableres en endnu bedre alternativ energiforsyning .
Det er simpelthen tvingende ndvendigt .
<P>
Da det frste ALTERNER I-program blev pbegyndt , var der mange bde tekniske og psykologiske hindringer for , at anvendelsen af vedvarende energikilder kunne udbredes .
I dag ser det imidlertid anderledes ud . Den tekniske udvikling har virkelig forbedret de vedvarende energikilders effektivitet , og derfor m der nu gres en kraftig indsats for at overvinde de psykologiske barrierer for den vedvarende energis udbredelse .
Det glder mig , at ordfreren er opmrksom p dette og med sin betnkning sger at styrke de konomiske incitamenter , sledes at der kan skabes et gunstigt investeringsklima til fremme af brugen af de alternative energikilder .
Vedvarende energi er som udgangspunkt altid decentral , hvilket er meget vsentligt for de mindst udviklede regioner i Europa .
Det glder mig i den forbindelse , at Blottnitz med sine ndringsforslag sger at udvide antallet af samarbejdspartnere til - udover fllesskabslandene - ogs at omfatte de medlemslande , vi har samarbejdsaftaler med , Cypern osv .
<P>
Et af de strste problemer i Europa i dag er imidlertid det alt for store energiforbrug .
Derfor m jeg beklage , at ALTERNER II-programmet udelukkende sigter mod at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder , men ikke omhandler mlet om at nedbringe det generelle energiforbrug .
Det generelle energiforbrug i Europa skal ogs nedbringes , og dette problem lses ikke blot ved at omstille en del af energiforsyningen fra fossile brndstoffer til vedvarende energi .
Ligeledes kunne man udmrket formulere en flles mlstning for energi-effektivitet i ALTERNER II-programmet .
En bedre energiudnyttelsesgrad vil give de samme miljforbedringer som en get brug af vedvarende energikilder .
Som ogs nvnt af ordfreren er der strk grund til at kritisere finansieringen af ALTERNER II .
Det samlede budget for de frste to r belber sig til kun ECU 30 millioner .
Med s f midler vil man ikke vre i stand til at sikre et tilstrkkeligt aktivitetsniveau , og hele projektets gennemfrelse er i fare .
Hvis man skal leve op til Fllesskabets milj- og energipolitiske mlstninger , er det tvingende ndvendigt , at man budgetterer med vsentlig flere midler i projektets sidste fase .
<P>
Betnkning af Imaz San Miguel ( A4-0303 / 97 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Wibe og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for betnkningen .
Vi mener , at den ndring , der foreligger i aftalen , gr i den rigtige retning , omend i begrnset udstrkning .
Vi vil dog fremholde vores principielle standpunkt vedrrende aftaler med tredjelande .
Vi mener , at Den Europiske Union burde ophre med denne form for kostbare fiskeriaftaler og overg til at sttte isr udviklingslandenes egen fiskerivirksomhed .
En sdan lsning ville bedre medvirke til at udvikle fiskeriets betydning for den globale fdevareforsyning , styrke disse landes konomiske og sociale udvikling samt tillige fjerne de risici , som fiskeriaftalerne kan indebre , f.eks. at visse medlemslandes fiskerivirksomhed gives en indirekte sttte til fortsat virksomhed i en situation , hvor hele det europiske fiskeri har behov for at blive begrnset betydeligt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Sandbk">
Jeg er strk tilhnger af at lave midtvejsundersgelser eller lbende undersgelser / ndringer af de fiskeriaftaler , som Fllesskabet indgr , isr nr det drejer sig om udviklingslande .
Sdanne undersgelser er nemlig en god anledning til at ndre nogle af de forhold , der mtte vise sig uhensigtsmssige i aftalerne i forhold til lokalbefolkningen eller for fiskebestanden i omrdet .
<P>
Jeg har valgt at undlade at stemme for betnkningen , ikke fordi jeg har afgrende indvendinger imod de 4 tekniske ndringer , der foretages til aftalen , men fordi jeg finder , at det er ndvendigt at markere , at konceptet for denne undersgelse / ndring ikke lever op til iden .
En ndring af en aftale br indeholde en bredere vurdering og ikke blot mindre tekniske ndringer , som tilfldet er her .
Specielt burde generelle forhold og konsekvenser for lokalbefolkningen eller for fiskebestanden i omrdet vurderes .
Blandt andet har den tidligere medformand for opflgningsgruppen for fiskeri ( i tilknytning til AVS-landene ) i begyndelsen af november udtalt , at 5 meget store hollandske bde fisker 250 t pr. dag .
Man kan ikke lade vre med at gre sig tanker om , hvordan fiskebestanden i omrdet har det , nr man hrer udtalelser som denne .
Og man kommer ogs uvilkrligt til at tnke p det projekt om overvgning af bdene i omrdet , der blev diskuteret , da aftalen blev underskrevet .
Hvordan gr det med dette projekt ?
En rkke sprgsml str sledes ubesvaret hen efter ndringen af aftalen , der ellers er vital for mange mauretaniere .
<P>
Betnkning af Schulz ( A4-0306 / 97 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg stemte for Schulz-betnkningen med temmelig bange anelser , det m jeg rligt indrmme , fordi jeg havde p fornemmelsen , at betnkningen egentlig burde have vret fremlagt i to forskellige dele . For det frste som en stillingtagen , hvad angr hr .
Wathelet , og for det andet hvad angr hele sprgsmlet om brnebeskyttelse . Jeg tror , at det har skadet betnkningen meget , at disse to ting er blevet forenet .
<P>
Det , som gjorde , at jeg til sidst faktisk stemte for betnkningen , var den kendsgerning , at der str i begrundelsen , som der desvrre ikke blev stemt om , at definitionen p beskyttelsesvrdige brn faststtes til 18 r .
Vi i det strigske folkeparti har frst og fremmest altid vret fortaler for en beskyttelsesalder p 18 r i strig .
Derfor glder jeg mig meget over begrundelsen .
Det glder mig , at det er foreskrevet sledes , ogs selvom det derefter er blevet noget begrnset , og jeg tror , at det var derfor , at jeg til sidst stemte for Schulz-betnkningen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr. formand , i trd med at vi stemte for Schulz ' betnkning og med de talrige debatter , vi har haft siden den forfrdelige Dutroux-sag , vil jeg gerne fremstte flgende forslag : At det meget tvetydige begreb seksuel orientering fjernes fra artikel 6 i den nye traktat om ligebehandling , for det er et begreb , der kan retfrdiggre alt , og at vi holder os til det , der allerede str i denne artikel , det vil sige en ligebehandling med hensyn til kn .
Det er tilstrkkeligt .
<P>
P den anden side vil jeg gerne henlede opmrksomheden p nogle bekymrende fnomener , der opstr i alle vores europiske lande , og som direkte berrer vores emne , nemlig at familien ikke lngere er en institution .
P dette omrde , nemlig de mest basale menneskelige relationer , ligesom for andre menneskelige relationer , ja for alle sociale relationer , er det lovgivningen , der beskytter navnlig brnene , og det er den manglende lovgivning , der tillader misbrug og udnyttelse .
<P>
Sidste bemrkning : Skal vi ikke , som Udvalget for Kvinders Rettigheder opfordrer os til , spekulere grundigt over pornografien i sig selv , og ikke kun den form for pornografi , hvor der medvirker brn , for er vi i de europiske lande ikke vidner til en umenneskeliggrelse af seksualiteten ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg stemte for Schulz-betnkningen , fordi den vender sig mod en af de mest afskyelige forbrydelser , som man overhovedet kan tnke sig , og foreslr strenge foranstaltninger , selvom det i mine jne er udtryk for en vis skizofreni , at de krfter , som optrder mest hjlydt her , er dem , som p den anden side gr meget strkt ind for lsslupne strategier inden for familiepolitikken , og dermed egentlig danner grundlag for de grusomheder , som foregr for jnene af os .
Jeg stemte for , men beklager , at hr . Schulz endnu en gang som s ofte fr forbinder dette vigtige anliggende med indenrigspolitiske stridigheder , nemlig med Wathelet-anliggendet .
Jeg stemte ikke for denne passage og beder ogs om , at mit afsluttende votum ikke tolkes som en accept af denne sammenblanding af indenrigspolitisk demagogi og et af de vigtigste anliggender i Europa .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , jeg aflgger ogs en mundtlig stemmeerklring angende artikel 29 i Schultz-betnkningen vedrrende afskedigelsen af dommer Wathelet .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet ikke har handlet korrekt ved at vedtage denne paragraf .
Vi har som parlament ingen kompetence i dette anliggende .
En siddende dommer br kunne dmme uafhngigt .
Ogs selvom vi kan foresl , at dommer Wathelet ikke burde vre udnvnt , skal han dog vre i stand til at fungere uafhngigt .
Der kan ogs her nemt blive tale om en prcedens .
Nste r er der en anden dommer , som gr noget , som Parlamentet ikke synes om , og s beslutter et flertal igen at opfordre denne dommer til at g af .
<P>
Efter min opfattelse er det ikke kun dommer Wathelet , der har taget skade .
Hele Den Europiske Domstol i Luxembourg har taget skade og i virkeligheden ogs Europa-Parlamentet , fordi vi ikke har respekteret de konstitutionelle forhold .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , et af de vigtige sprgsml gjaldt netop , om Parlamentet skulle udtale nogen form for utilfredshed med en dommer .
Selvflgelig skal en dommer , der begr noget ulovligt , kunne afsttes .
Jeg tror imidlertid , at det er et vigtigt retsprincip , at politiske instanser eller organer , f.eks. parlamenter og regeringer , ikke udtaler generel utilfredshed med dommere for p denne mde at forsge at f dem til selvstndigt og frivilligt at frasige sig deres hverv .
Hvis man begynder med det - hvilket faktisk var det , vi gjorde her i Parlamentet , da vi stemte om denne betnkning - kan det nemlig , njagtig som Wiebenga sagde , nste gang dreje sig om en anden sag , i hvilken vi ogs gerne vil udtrykke kritik mod en dommer .
<P>
Risikoen med en sdan fremgangsmde er , at man politiserer domstolene , hvilket jeg er strk modstander af .
Som god liberal vil jeg skelne mellem domstolsvirksomheden og den politisk lovgivende virksomhed .
Man skal sledes ikke forsge at form dommere til at forlade deres embeder for at kunne erstatte dem med andre , politisk mere passende .
<SPEAKER ID=97 NAME="Blokland">
Jeg lyttede i gr i stor enighed til ordfreren hr . Schulz .
Vi sttter helt og holdent hans indsats for bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn og bekmpelsen af brnesex-turisme .
<P>
Det eneste punkt , som egentlig fra begyndelsen har givet anledning til megen diskussion , er sprgsmlet om , hvorvidt Europa-Parlamentet br udtale sig om den tidligere belgiske justitsminister , som for nylig blev udnvnt til dommer ved Den Europiske Domstol i Luxembourg .
I anledning af denne diskussion fler jeg mig foranlediget til at motivere min stemmeafgivning .
<P>
Formelt set har Europa-Parlamentet ingen befjelser p dette omrde .
Derudover er det yderst usdvanligt , at Europa-Parlamentet i en generel beslutning gr s strkt i enkeltheder , nr det drejer sig om et medlemsland og en enkeltperson .
<P>
Men man kan mske sige , at der her er tale om en helt speciel situation ; at der i fodsporet af den kristeligdemokratiske gruppe er anledning til indstndigt at opfordre dommer Wathelet til at genoverveje sin stilling .
<P>
Derfor har I-EDN-Gruppen stttet 2 ndringsforslag .
Der er dog principielt ingen forskel , men kun en gradsforskel mellem ndringsforslag 2 og paragraf 29 .
Det er grunden til , at vi med fuld overbevisning har stttet Schultzbetnkningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Bourlanges">
Jeg stemte for hr . Schulz ' betnkning om bekmpelse af seksuelt misbrug af brn .
Det gjorde jeg , fordi der er tale om en god betnkning , som foreslr en imponerende samling af foranstaltninger til at bekmpe en afskyelig adfrd .
<P>
Jeg vil dog gerne udtrykke min dybe beklagelse over , at Europa-Parlamentet i forbindelse med denne betnkning krver , at en dommer ved Den Europiske Domstol skal g af som flge af en afgrelse , hvis lovlighed og regularitet i vrigt p ingen mde er blevet anfgtet , og som blev truffet af denne person , da han udvede hvervet som justitsminister for Kongeriget Belgien .
<P>
Parlamentets vedtagelse er med hensyn hertil chokerende af to rsager .
For det frste griber den uberettiget ind i det belgiske parlaments privilegier , idet kun det belgiske parlament har kompetence til at vurdere det politiske ansvar , som et medlem af den belgiske regering har .
For det andet respekterer den ikke det princip om magtadskillelse , som forbyder en politisk og beslutningsdygtig forsamling at kritisere en dommer , der beklder sit embede p helt regulre betingelser ved en uafhngig domstol .
Bekmpelsen af kriminalitet sker ogs ved , at man nje respekterer retten .
<SPEAKER ID=99 NAME="Caudron">
Denne betnkning , som er blevet fremlagt af vores kollega Martin Schulz , omhandler et srlig alvorligt og smerteligt emne .
Og jeg vil gerne lyknske ham for kvaliteten og grundigheden i hans arbejde .
<P>
Jeg tilslutter mig hele betnkningens indhold uden forbehold .
Derfor hber jeg , at de fremsatte forslag ikke bare forbliver fromme nsker eller gode intentioner , men at de bliver til beslutninger og handlinger .
<P>
Nylige sager har vist ndvendigheden af ndeslst at bekmpe dem , der begr sdanne modbydelige handlinger inden for Den Europiske Union .
Den triste kendsgerning kaldes sexturisme .
Overnationale og internationale lovbestemmelser skal bremse denne udnyttelse med fasthed .
Der skal ivrksttes et samarbejde p dette omrde med de berrte tredjelande med henblik p at forhindre seksuel udnyttelse af brn .
Disse gerningsmnd og deres medskyldige skal fle sig truet , uanset hvor de befinder sig eller opholder sig , og uanset deres alder , deres sociale status eller deres formue .
<P>
Disse uhyggelige " lege  er ogs resultatet af en anden kendsgerning , nemlig en voksende elendighed .
Det dualistiske samfund vinder frem , og det skaber udstdte og umennesker .
De rigeste bruger og misbruger dette , og brnene er de frste ofre .
<P>
I hvor lang tid endnu vil vi acceptere disse afvigelser forrsaget af et blindt system ?
I hvor lang tid endnu vil forbrydelser ikke helt blive behandlet som sdanne ?
<P>
Europa-Parlamentet kan og skal medvirke hertil .
Martin Schulz ' betnkning giver os mulighed for dette .
<SPEAKER ID=100 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg glder mig meget over denne betnkning af hr . Schulz .
<P>
Efter Dutroux-skandalen i Belgien gedes opmrksomheden om de pdofile netvrk og det alarmerende omfang af brnesex-turisme .
Offentlighedens vrede tvang de nationale regeringer og Den Europiske Union til at handle .
Desvrre blev handlingerne ikke fulgt til drs , og der er ikke sket meget siden .
Det ser ud til , at de personer , som driver disse netvrk , kan gre det ustraffet , fordi de beskyttes af  hjtstende venner  .
<P>
Hvis Den Europiske Union nsker at komme tttere p sine borgere , br den skride til handling p dette omrde , da det er et sprgsml , der bekymrer mange forldre i hele Europa .
<P>
Foranstaltninger til bekmpelse af den sociale udnyttelse af brn vil vre uden virkning , hvis der ikke stilles tilstrkkelige budgetmidler til rdighed .
Ratificeringen og gennemfrelsen af den europiske konvention haster ogs meget , da den vil forenkle koordineringen af politiets arbejde og efterretningsaktiviteter i hele Europa .
<SPEAKER ID=101 NAME="Eriksson og Svensson">
Vi stemmer selvflgelig for en resolution , der har til hensigt at forstrke kampen mod seksuel udnyttelse af brn .
Vi vil dog understrege , at den internationale kamp mod seksuel udnyttelse af brn bedst sker ved et intensificeret mellemstatsligt samarbejde og ikke ved en lovgivningsharmonisering .
<P>
Vi vil ogs betone vgten af , at mistnkte personers identitet ikke afslres , fr forbrydelser er blevet bekrftet ved en retssag , og at registrering af individer bruges med den strste forsigtighed for at beskytte individets integritet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Grosch">
Schulz ' betnkning er glimrende , nr man ser p de foranstaltninger , som foresls mod seksuelt misbrug af brn .
<P>
Den indeholder en rkke vigtige foranstaltninger , der desuden viser , at lovgivningerne i de europiske lande ikke tager hjde for det modbydelige aspekt ved forbrydelser mod brn .
<P>
I denne sammenhng skal Europa-Parlamentet opfordre regeringerne til at udtale sig , og det kan opfordre hr . Wathelet til at udtale sig .
<P>
Jeg tvivler p , at det er velbegrundet at forlange hr . Wathelets fratrden .
<P>
1.Parlamentet og det berrte udvalg har aldrig hrt hr . Wathelet forklare sig.2.Hr. Wathelets personlige ansvar er aldrig blevet draget i tvivl , i modstning til hans politiske og / eller moralske ansvar , som han m tage med sin samvittighed .
Europa-Parlamentet , som ikke er kompetent p dette omrde , kan bestemt ikke optrde som personlig samvittighed.3.Hr. Wathelets afgang kan ikke lette et parlamentsmedlems samvittighed .
Det er Parlamentets opgave at lave nogle love , disse love var tydeligt nok utilstrkkelige .
Ethvert parlamentsmedlem m ptage sig sit ansvar og det politiske mod , og det sker ikke ved at udpege n ansvarlig.4.I Europa-Parlamentet lader man til at vre enige om at anklage , men man var ikke enige om at flge sin egen anbefaling om at afstte flere midler til at bekmpe seksuelt misbrug.Jeg har derfor stemt nej til ndringsforslag 29 og ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Herman">
Jeg vil ikke stemme for Schulz ' betnkning af flgende rsager :
<P>
1.jeg kan ikke godtage , at et parlament forvandler sig til en domstol og tillader sig at anklage nogle personer uden at give dem den mindste chance for at forsvare sig ; 2.jeg kan endnu mindre godtage dette , for s vidt som et parlament , der fortjener dette navn , burde vre i stand til at modst en lynchning i medierne uden fortilflde .
Det parlamentariske demokrati har intet at vinde , nr det lader den flelsesladede offentlige mening glde frem for de principper , der er grundlggende for demokratiet ; 3.en politikers politiske ansvar gr ikke lngere end til hans embede .
Hans strafansvar forudstter en fejl , som i dette tilflde aldrig er blevet pvist ; 4.hvad angr hans moralske ansvar , s skal dette , foruden at det drejer sig om et farligt sidespor , vurderes i al objektivitet .
Ministeren Wathelet har sandsynligvis vret den af de europiske ministre , som har ndret sin nationale lovgivning mest for at straffe pdofili og seksuelt misbrug af brn . Hvis hr .
Schulz havde gjort sig den umage at undersge hr . Wathelets handlinger p dette punkt , s ville han vre s anstndig at erkende - det hber jeg i det mindste - at strstedelen af de lovbestemmelser , han foreslr , er blevet vedtaget i hans land af ministeren Wathelet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Hory">
Ved at stemme imod den betnkning , som foresls os , er jeg helt bevidst om , at jeg udtrykker mig imod en postuleret moralsk sandhed og imod en samling af fremherskende opfattelser , hvis fortalere ikke kan tolerere , at der overhovedet finder en diskussion sted .
Jeg vil dog fremfre tre bemrkninger .
<P>
Nr det drejer sig om pdofili og sexturisme i almindelighed , s forekommer det mig , at disse vigtige og alvorlige emner ville vre bedre tjent med at blive behandlet uden for den strkt moraliserende sammenhng , som visse srligt tragiske sager har affdt . Disse sager bliver ogs selv udnyttet p kvalmende vis .
I en betnkning , der sandsynligvis er brolagt med gode intentioner , er det kun punkt 20 vedrrende roden til ondet , nemlig fattigdommen i den tredje verden , som forekommer mig at vre vrdig til at blive godkendt .
<P>
Hvad angr den skaldte Dutroux-sag , som skabte en generel atmosfre , der i hjere grad var domineret af flelser og hvntrst end af fornuft , vil jeg gerne minde om , at det tilkommer retten , som befolkningen har givet befjelse hertil , at fastsl ansvaret og eventuelt den passende straf .
<P>
Endelig mener jeg med hensyn til " sagen i sagen  , det vil sige Europa-Parlamentets opfordring til en dommer om at nedlgge sit embede af " moralske og politiske  rsager , at denne overhovedet ikke falder ind under vores forsamlings kompetence .
Den radikale franske filosof Alain skrev : " Demokrati er ikke flertallets magt , men det er lovreglerne  .
Vi har her en lejlighed til at minde om dette .
<P>
Mere generelt vil jeg sige , i lyset af den debat , der har rejst sig om dette emne , at det altid gr tilbage for friheden , nr et samfund viser de tre symptomer , som vi her kan se optrde samtidig : - nr der skabes forvirring mellem den politiske magts vigtige funktioner , nemlig den lovgivende , den udvende og den dmmende funktion ;
<P>
nr loven eller den lovgivende funktion ved en bestemt lejlighed fr det ml at straffe en person i srdeleshed ; -nr lovgiveren og dommeren trffer deres beslutninger under offentlighedens tilrb og p forhnd lader denne diktere deres afgrelser ; Uden p nogen mde at undervurdere de fjendtligheder fra hjertet og de indsigelser fra forstanden , som en sdan holdning kan fremkalde , s er jeg fast besluttet p at stemme nej til den betnkning , der forelgges os .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemmer for betnkningen af Martin Schulz .
Brnesexturisme og seksuelt misbrug af brn er et afskyeligt fnomen .
Dels er det udtryk for en syg tankegang hos gerningsmndene , og dels volder det ubodelig skade hos de brn , det gr ud over .
Det er af allerstrste vigtighed , at medlemsstaterne giver kampen mod seksuelt misbrug af brn hjeste prioritet .
EuropaParlamentets betnkning rummer mange gode ider til , hvordan dette kan gres .
Vi vil i srlig grad opfordre til , at tredjelande forpligtes til at overholde konventionen om brns rettigheder .
<SPEAKER ID=106 NAME="Svensson">
Undertegnede har stemt  nej  henholdsvis  afholder  mig fra at stemme under punkt 29 af flgende grunde :
<P>
1.Voteringsordningen er ved Schulz ' indgreb under voteringen uoverskuelig , man kan ikke forhandle om formuleringer midt under en votering.2.At krve ansvar over for en dommer angr statens regering , ikke Europa-Parlamentet.3.Parlamentet er ingen folkedomstol .
Wathelet skal i en ansvarsprocedure have mulighed for at forsvare sig .
<SPEAKER ID=107 NAME="Wibe">
Dette er naturligvis en meget vigtig betnkning med hovedformlet at forhindre overgreb p brn .
Jeg vil dog fremfre min reservation over for nogle af punkterne i betnkningen , blandt andet at EU skal skaffe sig en politisk linje i dette sprgsml , at Europol skal indblandes , at et europisk center for forsvundne brn skal oprettes og s videre .
<P>
Af princip er jeg imod denne form for fderalisme .
Jeg mener i stedet , at det er medlemsstaterne , der skal fre kampen mod denne type af kriminalitet .
Det er p dette niveau , at indsatsen br skrpes .
<P>
Betnkning af Fraga Estvez ( A4-0298 / 97 )
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , tillad mig at starte med en kort bemrkning .
Det er utrolig svrt at hre Dem , hvis man vil have den tyske oversttelse .
Lydkvaliteten er s drlig , at man overhovedet ikke kan hre noget !
Undskyld , at jeg siger det : Deres stemme er for hj , tolkene kan man ikke hre !
Undskyld mig , hvis det derfor har frt til en vis forvirring .
Mske kunne man bede administrationen om at ndre det , at indstille det anderledes p en eller anden mde .
<P>
Jeg stemte med begejstring for Fraga Estvez-betnkningen .
Jeg beklagede kun n ting : I denne betnkning er der noget , der ikke bliver sagt , som er af generel interesse , nemlig at fiskeriets vanskeligheder str i total modstrid med det , som man fortalte os for 15 r siden .
Dengang blev der sagt , at det er her , den store fremtid for menneskeheden ligger . Vi burde se det som den frste advarsel , for det , som sker i fiskeriet i dag , hvor man nu er tvunget til at omstille sig , vil ske i de forskellige andre sektorer i morgen .
Jeg ville blot gre opmrksom p , at det mske ville have vret godt , hvis det var blevet understreget endnu en gang i betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Hr. von Habsburg , med hensyn til Deres frste bemrkning er det rigtigt , at vi fortsat har et alvorligt problem med akustikken i denne sal .
Bde fru Fontaine og jeg har flere gange rejst dette problem p Prsidiets mder .
Der er gjort et frste forsg p at forbedre akustikken i denne sal , der ganske rigtigt langt fra er tilfredsstillende , faktisk meget utilfredsstillende .
Jeg m dernst fortlle Dem , at mdeformanden er i en meget vanskelig situation p grund af larmen fra salen , som gr det srdeles svrt at flge med i og forst , hvad der sker .
Under alle omstndigheder lovede Parlamentets tjenestegrene os sidste gang , at der vil blive indledt en mere omfattende indsats her under ferien for at forbedre akustikken p en hel rkke punkter , hvilket er et bde dyrt og omfattende arbejde .
Vi er ndt til at f det gjort , for vi kan ikke fortstte p denne mde og fortsat have problemer af den art , som De selv og mange andre klager over .
<SPEAKER ID=110 NAME="Ahlqvist, Andersson, Hulthn, Lw, Wibe og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for en indsigtsfuld betnkning .
Vi mener , at betnkningen indeholder vigtige dele om isr bevaring af fiskeressourcerne , det kystnre fiskeris betydning samt om behovet for subsidiaritet og get regionalisering i den fremtidige flles fiskeripolitik .
Vi mener dog , at betnkningen indeholder holdninger , som vi mener er tvivlsomme vedrrende aftaler med tredjelande samt om den flles organisering af fiskerimarkedet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , nr den gldende flles fiskeripolitik udlber i r 2002 , giver det mulighed for at fjerne nogle af dens indbyggede skavanker .
Som den er nu , er den dybt uretfrdig for den irske fiskeindustri .
Irland har 20 % af Den Europiske Unions kystfarvande , men har kun fet tildelt 4 % af den samlede tilladte fangstmngde .
I mange af vores kystomrder er fiskeri det dominerede erhverv og flgelig en kilde til lokale arbejdsplader og investeringer i den lokale konomi .
Jeg beklager , at forslaget om at udvide den eksklusive zone fra 12 til 30 smil blev forkastet , da et sdant skridt ville have afhjulpet en del af den nuvrende ubalance , som de irske fiskere lider under .
<P>
Endvidere er den irske fiskerisektor ikke i stand til at fange hele sin kvote af visse bestande , fordi vores flde er gammel og kraftigt trnger til modernisering .
EU br stille de ndvendige midler til rdighed til afhjlpning af dette problem , s vi i det mindste kan fange hele den slle mngde , som vi har fet tildelt .
<SPEAKER ID=112 NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg vil gerne fastsl , at denne betnkning , der truer med at gre fiskeindustrien ustabil , er skadelig for Skotland , for Europa og for fiskerne og fiskeindustrien i hele Europa .
Hvis denne politik vedtages , kan konsekvensen blive et frit marked med fri adgang for alle og risiko for fiskekrige .
<P>
Der er dog et lys i mrket .
For det frste har den franske regering tjenstvilligt , og klart , anbefalet en direkte forkastelse - i overensstemmelse med de synspunkter , der er fremsat af de skotske fiskeres forening .
For det andet har Kommissionen i det vsentlige bekrftet , at forpligtelsen til at respektere den relative stabilitet vil begrnse de tilpasninger , som Rdet vil kunne gennemfre i revisionen af den flles fiskeripolitik i 2002 .
<P>
En enkelt vigtig ting , som man kan sige om denne initiativbetnkning , er , at den heldigvis blot er udtryk for en holdning og sledes ikke har lovkraft - hvilket er udmrket i betragtning af , at den helt tydeligt er uforenelig med fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=113 NAME="Nicholson">
Den flles fiskeripolitik skal revideres i r 2002 .
Det er skuffende , at ordfreren har valgt at stte hensynet til et mindretal af Europas fiskere hjere end overvejelserne om , hvordan fiskeripolitikken kan forbedres for alle vores fiskere .
De fiskere , som jeg reprsenterer i Nordirland , og fiskerne i hele Det Forende Kongerige og resten af Europa har ret til at forvente en mere fordomsfri holdning af et parlamentsudvalg .
<P>
Det er helt benlyst , at fiskeriet ikke ligner noget andet erhverv inden for det indre marked , og alligevel anlgger betnkningen et naivt syn p , hvordan fiskeripolitikken kan passes ind i ordningerne p det indre marked .
<P>
Betnkningen giver ogs det forkerte indtryk , at begrnsningen p de spanske fartjers fiskeri i farvande , der tilhrer andre EU-medlemsstater , vil falde bort i r 2002 .
Det er ikke fair at skabe et sdant indtryk , nr det helt klart ikke er det , som revisionen skal dreje sig om .
<SPEAKER ID=114 NAME="Novo">
Vi har bemrket i lbet af debatten , at vores stemme til fordel for betnkningen blev retfrdiggjort af de mange og vigtige forbedringer og ndringer , som vi har kunnet f indfrt i teksten .
<P>
Det ville imidlertid have vret muligt at forbedre og klargre dens indhold yderligere .
Derfor fremlagde vi nogle ndringsforslag for forsamlingen , af hvilke vi fremhver :
<P>
behovet for at prcisere , at den ( nskvrdige ) decentralisering og regionalisering af kompetence og forvaltning , hvad angr den kommende flles fiskeripolitik , ikke m medfre , at de finansielle byrder overfres til de nationale budgetter ; -behovet for at indfre kompensation for den fiskeforarbejdningsindustri , der presses af import af fiskeprodukter fra tredjelande.En forudgende aftale mellem De Europiske Socialdemokraters Gruppe ( PSE ) og Det Europiske Folkepartis Gruppe ( PPE ) fik samlet stemmer mod vedtagelsen af disse ndringsforslag . P samme mde har disse gruppers flles stemmeafgivning ( ?
! ) forhindret , at de punkter i betnkningen ( 11 og 24 ) , der gik ind for den  endegyldige indstilling af fiskeriaktiviteten  gennem oplgning af fartjer , blev fjernet fra betnkningen , sledes som vi foreslog det .
<P>
Disse gruppers holdning har forhindret denne forbedring af teksten , sknt man har opretholdt anbefalingen af at tilpasse fldens kapacitet til ressourcerne gennem andre forholdsregler , der  ikke medfrer en almindelig reduktion af antallet af fartjer  ( hvilket som bekendt blev foreslet af vores gruppe ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Sonneveld">
Fiskeriudvalget har taget et meget lovende initiativ til allerede nu at udvikle en politik for EU ' s fiskeripolitik efter 2002 .
Problemet er , at man ved ordet politik tnker p et sammenhngende koncept af en person eller organisation .
Udkastet til betnkning af fru Fraga Estvez opfyldte dette kriterium for en sammenhngende politik .
Men s snart man som demokratisk instans begynder at ndre p et sdant udkast til betnkning , s viser det sig , at der har sneget sig s mange kompromiser og modstningsfyldte elementer ind i teksten , at der er tale , om at den er langt mindre entydig .
<P>
Jeg accepterer naturligvis denne demokratiske procedure og dermed stort set ogs den ndrede betnkning .
Men jeg vil dog ppege de efter min opfattelse mindre vsentlige aspekter i den nuvrende politik .
Overvejelse K vedrrende mangel p en harmonisering af betingelserne p beskftigelsesomrdet og den sociale sikkerhed , og de heraf flgende formodede forstyrrelser af ligevgten i fiskerisektoren , sttter bestemt ikke bestrbelserne henimod en bedre fremtidig fiskeripolitik .
<P>
Det mindre fiskeri gives en vis beskyttende opmrksomhed .
Dog br ogs denne del af fiskerisektoren udvikle sig i vores bestrbelse p at udvikle en effektiv og bredygtig fiskerisektor .
Denne del af EU-fiskeriet er heller ikke tjent med at blive holdt kunstigt i live p langt sigt .
<P>
Til slut , en ansvarlig EU-forvaltning af fiskebestandene starter ved de helt unge fisk .
EU br fastholde kontrollen hermed .
For en fiskeart forekommer kontrollen at vre fuldstndigt utilstrkkelig : det er glaslen i Sydeuropa .
<SPEAKER ID=116 NAME="Souchet">
P trods af det store arbejde , som er blevet udfrt af fru Fraga Estvez , og p trods af de forbedringer , der er blevet tilfjet det oprindelige forslag , s har vi ikke kunnet stemme for betnkningen om den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
Denne er nemlig stadigvk i alt for stor udstrkning inspireret af den spanske problematik alene .
Fordi Spanien rder over en veludrustet flde , gr ordfreren ind for , at vores vande i hjere grad skal lgges ind under Fllesskabet , og hun er fortaler for en fuldstndig liberalisme med hensyn til adgangsbetingelser og for en individuel tildeling af fiskerirettigheder , som er overdragelige p markedet , hvilket hurtigt ville delgge det princip om relativ stabilitet , som er grundlaget for den flles fiskeripolitik .
<P>
Hvorfor undergraver ordfreren princippet om relativ stabilitet inden for fiskerisektoren , nr hun nsker at bevare dette princip inden for andre sektorer , ssom landbrugssektoren ?
Og for at flge denne sammenligning , hvorfor s ikke med hensyn til fiskeriet lgge vgt p det vsentlige aspekt , nemlig markedet , som ordfreren nsker at udvikle for landbrugsprodukter ?
<P>
Der er srligt to punkter , som er absolut uacceptable for os . Vi kan ikke acceptere , at fiskeriet , som det foresls i punkt 2 , bliver betragtet " p samme mde som de vrige konomiske sektorer ved at styrke virksomhedernes muligheder for at rationalisere deres aktiviteter  .
Nej , vi m fortstte med at anerkende fiskerisektorens unikke karakter , og med at anerkende den fundamentale rolle , som fiskerne spiller , navnlig for planlgningen af vores kystomrder . Vi m klart bekrfte , at den flles fiskeripolitik kun er berettiget , hvis den takket vre tilfjelsen af en srlig ramme bidrager til at gavne bevarelsen i vores lande af fiskersamfund , som er tilstrkkeligt talrige , og som kan leve ordentligt af deres arbejde .
<P>
P samme mde kan vi heller ikke acceptere artikel 17 , som foreslr " en fordeling af fiskerirettighederne mellem fiskerne  p individuel basis , og at disse skal kunne " overdrages  .
<P>
Man m naturligvis understrege det velbegrundede i Europa-Parlamentets initiativ , selvom Kommissionens manglende interesse for fiskerisektoren bliver mere og mere tydelig . Som fru Fraga understregede det , s fandt kommissren det ikke ndvendigt at vre til stede under denne debat om fremtiden for den flles fiskeripolitik .
<P>
Fiskerne kan kun vre bekymrede , nr de konstaterer , at der med hensyn til fiskeripolitik nsten ikke er nogen forslag fra Kommissionens side i meddelelsen om dokumentet Agenda 2000 . Fiskeriet var simpelthen blevet " glemt  i den frste version af dokumentet .
I den endelige version var der ud af 1300 sider kun 63 ord , som drejede sig om fiskerisektoren .
PESCA-initiativet var vk .
Det fiskerimssige aspekt i forml 5a optrdte ikke lngere . P samme mde er bde Kommissionens arbejdsprogram for 1997 og dens arbejdsprogram for 1998 , som vi lige har set , tavse med hensyn til fiskeriet .
<P>
Samtidig fortstter Kommissionen dog med at opstille nye regler i forbindelse med de " tekniske foranstaltninger  , og det lader til , at den i strid med udtalelsen fra videnskabsmnd og miljspecialister belaver sig p at afskaffe et fangstredskab , hvis anvendelse den allerede har begrnset p drakonisk vis , nemlig drivgarn .




<P>
Hvad kan en " fornyet  flles fiskeripolitik sledes betyde i vores fiskeres jne , hvis denne er baseret p en organiseret nedbrydelse af strukturen inden for rammerne af de flerrige udviklingsprogrammer , p en masse administrative regler ( kontroldokumenter om bord ) , p en masse tekniske regler ( tekniske fiskeriforanstaltninger ) og uden nogen konomisk godtgrelse , eftersom de midler , der er afsat til fiskerisektoren , er blevet sat ned . Hvordan vil vores fiskere kunne acceptere at vise et " blt Europa  fornyet tillid , nr dette ikke lngere vil best af andet end regler og vilkrlighed ?
Det er vores pligt at lade vores fiskeri leve .
Men jeg har indtrykket af , at mange personer iblandt os kun tnker p at sl det ihjel .
<P>
Betnkning af Kjer Hansen ( A4-0286 / 97 )


<SPEAKER ID=117 NAME="Fabre-Aubrespy">
Man kan i dag tydeligt se , at Kommissionen , Revisionsretten og EuropaParlamentet nsker at gre PHARE-programmet til et egentligt instrument for fr-optagelsesstrategien , i lighed med dokumentet Agenda 2000 .
Ud fra denne betragtning er bidraget fra strukturfondene til de kommende medlemsstater allerede eksplicit omtalt i programmet , hvilket er en udvikling , som ikke vil kunne undg at finde sted med en uddelegering af PHARE ' s finansielle administration til lokalt plan .
<P>
Alt imens ordfreren overtager den af Revisionsretten fremsatte kritik vedrrende ivrksttelsen af PHAREprogrammet , som ikke skal foretages af Kommissionen , men i sidste instans af de kontraherende virksomheder , og vedrrende manglen p gennemsigtighed i procedurerne for indgelse af kontrakter , mener ordfreren , at en decentralisering af den finansielle administration er absolut ndvendig .
Beslutningstagningen vedrrende PHAREprogrammet ville , nr alt kommer til alt , forblive strkt centraliseret , hvilket medfrer en bevarelse af de tunge og lange procedurer , som giver dette program dets drlige rygte .
Ordfreren glder sig desuden over , at der er opstet en reel vilje til at overdrage det konomiske ansvar til de lande , som modtager sttte , og hun er allerede p nuvrende tidspunkt fortaler for " en modig indfaldsvinkel , hvor mere udviklede PHARE-lande snarest muligt ( senest i 1999 ) fuldt ud bliver i stand til at overtage ansvaret for deres PHARE-budgetter under overholdelse af en rigoristisk efterflgende finansiel kontrol  !

<P>
Ordfreren foreslr os sledes , i forbindelse med de foranstaltninger , der gr forud for de nye optagelser , at visse lande fra 1998 ptager sig hele det konomiske ansvar for hele afdelinger af deres nationale program , idet en efterflgende kontrol vil trde i stedet for en forudgende kontrol .
Den finansielle administration kan ganske vist godt uddelegeres , men vi ved allerede , hvor dette har kunnet bre hen , navnlig i forbindelse med MEDprogrammerne eller turismepolitikken .
Desuden er de finansielle regler formelle : Kommissionen alene har ansvaret for anvendelsen af pengene fra bidragyderne i Unionens medlemsstater , hvilket betyder , at Kommissionen i sidste instans beholder den finansielle kontrol over PHARE-programmet .
<P>
Som ordfreren gr opmrksom p i sin begrundelse , s er det " imidlertid vigtigt at forst , at en omlgning og en skaldt " tiltrdelsesrelateret  indfaldsvinkel ikke er nogen mirakelkur , som i sig selv kan omdanne PHARE til en strmlinet og effektiv maskine  !
<P>
I denne sammenhng , og i betragtning af de tidligere erfaringer med finansielle uddelegeringer , er den decentralisering , der foresls os , uacceptabel , helt p samme mde som den forgelse af deltagerne i uddelegeringerne , som Revisionsretten har anmodet om .
n ting er vis : Det nuvrende system er ineffektivt og alt for tungt , og det udgr en ben invitation til uregelmssigheder og svindel med fllesskabsbudgettet .
Fordi fru Kjer Hansens betnkning har for stor en tendens til at sammenblande decentralisering , uddelegering og underentreprise , giver den ikke noget svar p de sprgsml , som indtrngende er blevet stillet vedrrende ivrksttelsen og administrationen af projekterne inden for PHARE-programmet , sdan som Revisionsretten rejste disse sprgsml .
Min gruppe har derfor ikke kunnet give denne sin sttte .
<P>
Betnkning af Weiler ( A4-0291 / 97 )
<SPEAKER ID=118 NAME="Berthu">
Under denne debat har vi endnu en gang hrt den pstand , at " euroen er den rigtige lsning p de konkurrerende devalueringer inden for Unionen  .
I min stemmeforklaring vil jeg gerne vise , at denne almindelige opfattelse stammende fra den flles tankegang , og som gentages ustandselig , i virkeligheden kun er optisk bedrag .
<P>
Det , som et sdant rsonnement handler om , er de nedskrivninger af det engelske pund , den italienske lire og den spanske peseta i rene 1992-1993 , som forrsagede store skader for de konomier , hvis valuta blev ved med at hnge fast ved en hj kurs ( mark , franc osv . ) .
Nogle halvstuderede konomer fandt en radikal lsning p dette problem : Det er tilstrkkeligt at diktere en flles valuta for radikalt at fjerne de interne udsving i pariteterne !
<P>
Men analysen viser i virkeligheden , at en fjernelse af de legitime valutasvingninger blot ville flytte presset over til andre omrder , og at skaderne til sidst ville blive endnu strre . Lad os frst minde om , at valutaurolighederne i begyndelsen af 1990 ' erne udsprang af en modstning : P den ene side opstod der et eksternt , asymmetrisk chok ( den tyske genforening ) , og p den anden side nskede de europiske regeringer at bevare nogle forholdsvis faste pariteter mellem sig inden for rammerne af EMS ' en ; et nske , der herefter blev styrket af udsigten til at indfre en flles valuta .
<P>
Denne modstning fik systemet til at eksplodere . Selvom det asymmetriske chok ville have krvet en generel indbyrdes tilpasning af kurserne , s var det den modsatte politik , der gjorde sig gldende , og som for visse valutaer medfrte faktiske devalueringer , samt at disse ikke lngere deltog i EMS ' en , mens den for andre valutaer medfrte faste pariteter og konomiske skader .
For man m se i jnene , at den ekstreme devaluering af liren ( -30 % p visse tidpunkter ) ikke var forrsaget af den italienske regerings manglende gode vilje til at manipulere sin valuta , men af det pres , der opstod som flge af et fejlagtigt kollektivt svar p det asymmetriske chok .
Man m ogs se i jnene , at hvis franc ' en selv havde kunnet variere i stedet for at vre bundet fast til marken , s havde forskellen mellem liren og franc ' en ikke vret s stor , og vores konomi ville ikke have lidt s megen skade .
<P>
Endelig blev urolighederne i rene 1992-1993 forrsaget af , at principperne for den flles valuta blev anvendt fr tiden .
I stedet for at drage den fornuftige konklusion heraf , at en sdan fasthed ikke er hensigtsmssig i Europa i dag , s har man af politiske rsager draget den modsatte konklusion , nemlig at denne fasthed burde udbredes til at glde for hele zonen .
<P>
Men de europiske landes konomier og samfund er ikke ens .
De udvikler sig ikke helt p samme mde .
Under disse forudstninger er en ndring af de interne pariteter nyttig , s man med fleksibilitet kan foretage eventuelle justeringer af marginen .
Hvis denne mulighed ikke eksisterer , hvis pariteterne er faste , vil presset flytte sig et andet sted hen og forstyrre den reelle konomi .
<P>
Pascal Salin sagde p et tidspunkt , at valutakurserne er som halen p en hund : Man er ndt til at lade hunden logre med halen , for hvis man vil holde halen fast , s er det hele hunden , som vil bevge sig .
De fderalistiske ideologer har fet Europa til at glemme denne elementre lektie , og fr eller senere vil vi komme til at bde for dette .
<SPEAKER ID=119 NAME="Lindqvist">
Det er positivt , at EU viser en stigende interesse for sociale sprgsml i forhold til sprgsml om handel , konkurrence , marked og konomi .
Der findes ogs flere gode forslag i betnkningen om rlige evalueringer af fattigdom , skatteomlgning med lavere skat p arbejde og hjere skat p naturressourcer , energi og miljdelggelse samt lokale beskftigelsesprogrammer .
<P>
Forslagene om flles europisk socialpolitik , social konvergens- og harmoniseringspolitik samt bindende lovgivning og skatteharmonisering ( punkt 1 , 9 , 27 m.fl. ) ville indebre en vidtgende overstatslighed , som jeg ikke kan acceptere .
Sdanne forslag har jeg derfor stemt nej til , men i vrigt har jeg stemt ja til betnkningen .
Socialpolitikken er et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=120 NAME="Wibe">
Betnkningen er meget god , men jeg kan ikke stille mig bag punkt 1 , som har flgende indhold :  m imidlertid beklage , at der i traktaten fortsat krves enstemmighed ved Rdets afgrelser om social sikring og skatte- og afgiftspolitik  .
<P>
Som jeg ofte har fremfrt , er min mening den , at sdanne vigtige sprgsml skal besluttes p nationalt plan , hvor de kan gives en ordentlig demokratisk forankring , og ikke i en unionsmyndighed , der svver hjt over folkenes bevidsthed og kontrol .
<P>
Betnkning af Areitio Toledo ( A4-0316 / 97 )
<SPEAKER ID=121 NAME="Fourans">
Som konom er det svrt for mig ikke at vre enig i hr . Areitio Toledos betnkning .
<P>
Det er sandt , at vi som regel kan stole p , at markederne foretager en optimal allokering af ressourcerne med henblik p at forbedre forbrugernes velfrd .
Men for at kunne dette skal statsmagten srge for , at markederne overholder de regler , der forhindrer dominerende positioner , overdrevne koncentrationer og , vrre endnu , monopoler , der er i modstrid med den konomiske retfrdighed og effektivitet .
<P>
Jeg er ogs enig i vores ordfrers holdninger med hensyn til vigtigheden af at holde je med den mde , hvorp statssttten bliver tildelt . Statssttte kan nemlig vre et konkurrenceforvridende element , men det skal dog understreges , at den i nogle tilflde kan vise sig ndvendig .
Endelig vil jeg gerne hilse den id velkommen , der bestr i at integrere en parameter , der begrnser statssttte , inden for rammerne af analysen af programmerne for budgetr konvergens .
Af disse grunde stemmer jeg for hr . Areitio Toledos betnkning .
<SPEAKER ID=122 NAME="Ribeiro">
Denne betnkning bner konomiske nglesektorer med offentlig service for det private initiativ - Den lgger op til en fortsttelse af liberaliseringen af energisektoren , af luftfarten og dens stttestrukturer og af havneinfrastrukturerne .
Til fordel for , og under pskud af , en konkurrencepolitik .
<P>
Betnkningen afslrer bekymringer angende virksomhedskoncentrationer , idet den konstaterer et stigende antal fusioner og virksomhedskb , og den forbinder disse bekymringer med liberaliserings- og globaliseringsprocessen i verdenskonomien , hvilket er positivt .
Den omtaler imidlertid ikke de transnationale firmaers strategier i disse processer og flgerne af udnyttelse af dominerende positioner og af forvrngning af konomiske orienteringer .
<P>
Den understreger ogs vigtigheden af en virkelig konkurrencepolitik p de multilaterale niveauer ( EU og WTO ) , men den glemmer behovet for at supplere dette med anti-dumping-politikker p social- og miljomrdet .
<P>
Den overlader en efter vores opfattelse alt for stor rolle til Kommissionen , idet den lgger megen vgt p effektiv kontrol af konkurrencepolitikken og p harmonisering af lovgivningen , men dog ikke i betydningen effektiv kamp mod svindel , og den foretager et generalangreb p de statslige sttteordninger , der ses som roden til alle konkurrences onder , samtidig med , at den gr ind for " broen  til stabilitetspagten .
<P>
Endelig gr den opmrksom p sprgsmlet om udnyttelse af dominerende positioner , men den fremlgger ingen udveje eller alternativer ud over den liberale logik , der netop frer til disse positioner .
For mange negative punkter i forhold til meget f positive . Det er vores opfattelse .
Der har afgjort , hvordan vi har stemt .
<CHAPTER ID=4> Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.05 )
