<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 24. oktober 1997 , for genoptaget .
<P>
Som nogle af medlemmerne er blevet underrettet om , har Europa-Parlamentets formand gennemget en mindre , ufarlig operation , nemlig for blindtarmsbetndelse .
Derfor aflser jeg ham p denne talerstol for at bne mdet .
P alles vegne nsker jeg ham snarlig bedring .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , jeg tager ordet i henhold til forretningsordenen for at forhre mig , om kommissren er er i stand til at komme til Parlamentet i dag eller ej for at afgive en hasteredegrelse om den franske lastbilsblokade og den kendsgerning , at Frankrig overtrder Romtraktaterne .
Kan De bekrfte , at kommissren kommer her i dag for at afgive en erklring ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil gerne bede dem , der stod i begreb med at fremstte forslag om ndring af dagsordenen i anledning af dette sprgsml , om venligst at hre , hvad jeg har at sige : Om et jeblik stiller jeg Dem et forslag , som er helt i overensstemmelse med , hvad De nsker .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , man skal ikke betragte os i denne side af salen som et vedhng , for ikke at sige en blindtarm .
Hvis fru McIntosh havde fulgt debatten forud for Deres meddelelse , fru formand , ville hun havde vidst , at det var Den Liberale Gruppe , der havde anmodet om en forhandling om dette emne , og at denne forhandling vil finde sted .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Wijsenbeek , jeg nvner samtlige de grupper , der str bag anmodningen , sledes at det klart fremgr , hvilke der er tale om .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg henviser til noget , der ikke var medtaget i protokollen for fredag i sidste delmdeperiode , fordi jeg var ude af stand til at f det med .
<P>
Torsdag bad jeg skriftligt om , at der blev foretaget en rettelse umiddelbart efter afstemningen om chokoladedirektivet for at f rettet afstemning om ndringsforslag 25 .
Men fredag var det ikke rettet i afstemningslisten .
Jeg forsgte at f ordet , men p trods af , at Parlamentets tjenestegrene var klar over , at jeg forsgte at f ordet i henhold til forretningsordenen - hvilket ikke var tilfldet med alle dem , der fik ordet - afviste formanden , og jeg var atter tvunget til at bede om det skriftligt .
Jeg beder Dem om en forsikring om , at afstemningslisten for torsdag vil blive rettet i overensstemmelse med de to breve , jeg har sendt .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Hardstaff , Deres meddelelse vedrrende den pgldende afstemning vil blive indfrt i protokollen for i dag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
I protokollen fra 23. oktober i r har der indsneget sig nogle forstyrrende fejl , som jeg absolut m korrigere , fru formand .
Jeg talte dengang om Luanda-regeringens hyre af lejesoldater og anskaffelse af nogle fly C 130 , hvormed den forhenvrende diktator i Congo-Brazzaville derefter blev sat p tronen .
I det fuldstndige forhandlingsreferat str der ikke Luanda , men Rwanda .
Der tales om en leverance af 130 amerikanske fly .
Det ville have vret rhundredets leverance , fru formand .
Det er naturligvis ikke det , det drejer sig om .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Fru van Bladel , Deres bemrkning vedrrer i realiteten det fuldstndige forhandlingsreferat .
Men jeg kan meddele Dem , at Deres bemrkning vil blive indfrt i protokollen for i dag , sledes at fejlene berigtiges , som De nsker .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , dette er et vigtigt punkt vedrrende anvendelsen af forretningsordenens artikel 123 , stk . 5 p artikel 102 vedrrende sprog .
Det vedrrer isr de meget betydelige forskelle , der forekommer i de forskellige sprogversioner af betnkningen af Fraga .
Der er bde forskelle i de forskellige sprogversioner og mellem den version , der blev vedtaget af Udvalget , og den , der nu ligger foran os .
De str over for et dilemma nu , hvis De havde forsde p det tidspunkt .
<P>
Jeg gjorde de tjenestegrene , der er ansvarlige for mdeperioderne , opmrksomme p dette problem i sidste uge .
Jeg skrev personligt til generalsekretren om det , og jeg er bange for , at De ikke har noget andet valg end at erklre afstemningen om betnkningen af Fraga ugyldig , hvis vi skal stemme om den i morgen .
Jeg er , for at undg at placere Dem i denne vanskelige situation , rede til at lytte til de store gruppers synspunkter , om de vil foretrkke , at den bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling , der forekommer mig at vre en mulighed .
Alternativet er at udstte afstemningen , indtil vi fr gjort noget ved de sproglige problemer .
Vi kan ikke stemme om dette i morgen .
Det ville vre ret absurd .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Fru formand , den betnkning , som hr . Macartney netop har henvist til , rejser problemer p forskellige omrder .
Der er for det frste den kendsgerning , at det her drejer sig om en initiativbetnkning fra Fiskeriudvalget , men at Fiskeriudvalget har undladt at anmode om en udtalelse fra de udvalg , som altid skal anmodes om at afgive en udtalelse .
Der mangler navnlig en udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Der mangler en udtalelse fra Miljudvalget .
Der mangler en udtalelse fra Retsudvalget .
Jeg vil gerne i denne forbindelse henvise til den kendsgerning , at det iflge en beslutning truffet for ganske nylig af konferencen af udvalgsformnd blev aftalt her i Parlamentet , at ogs nr det drejer sig om en initiativbetnkning , skal proceduren med udtalelser fra rdgivende udvalg i hvert fald respekteres her i Parlamentet .
Det er sledes ikke tilfldet i forbindelse med fru Fraga Estvez ' betnkning .
<P>
For det andet vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at AVS og Den Europiske Union i sidste uge i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU har foretaget en afstemning , som er i modstrid med en rkke bestemmelser i denne betnkning .
Jeg synes sledes ikke , at det er normalt , at dette skulle lades ude af betragtning .
Af disse grunde mener vi , at der er al mulig grund til at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi kan ikke indlede en forhandling om dette sprgsml nu .
Men der er en rkke medlemmer , der nsker at fremstte bemrkninger om det , og jeg giver Dem nu ordet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , denne betnkning af fru Fraga er en betnkning udarbejdet p eget initiativ , og det er en meget vigtig betnkning for den flles fiskeripolitiks fremtid .
Jeg vil gerne udtale til dette Parlament , at fru Fraga har optrdt upklageligt som ordfrer .
Hun fremlagde en betnkning , hvortil der var 460 ndringsforslag .
Hun trak s sin betnkning tilbage og affattede en ny betnkning , som flertallet af Fiskeriudvalget kunne enes om .
Hun er et meget fint eksempel p , hvordan en ordfrer skal optrde i udvelsen af parlamentsog udvalgsarbejde .
<P>
Jeg har derfor al mulig tillid til , at dette Parlament vil nske at bevare betnkningen i Parlamentet , for p trods af et par sm sproglige problemer , der kan lses af tjenestegrenene , nsker de fleste grupper at bevare den p dagsordenen og se Parlamentets arbejde skride ordentligt fremad .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg rejste dette sprgsml for min gruppe her til formiddag , eftersom det var blevet rejst over for mig adskillige gange af Gruppen Europisk Radikal Alliance , der udtalte , at der forel betydelige tekniske og sproglige fejl .
Hovedparten af min gruppe mente ikke , at der var noget , der var uoverkommeligt i den betnkning , der ligger foran os i dag .
Derfor mener vi , at den br forblive p dagsordenen sdan som den er .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Sagen er sledes helt klar .
Under alle omstndigheder er dagsordenen jo vedtaget .
Derfor kan der ikke p nuvrende tidspunkt stemmes om , hvorvidt betnkningen skal henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Det kan frst ske , nr vi kommer til det pgldende punkt p dagsordenen , men jeg mente , at der var behov for at afklaret dette punkt .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Gallagher , De kender forretningsordenen lige s godt som jeg .
Normalt kan der ikke fremsttes anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling p dette tidspunkt ; anmodningen skal afvente , at fru Fraga Estevez ' betnkning kommer til behandling , eller den endelige afstemning .
Alligevel mener jeg , at det er bedst at lse sprgsmlet nu , hvor medlemmerne er til stede .
Jeg ptager mig derfor ansvaret for at anmode Dem om at stemme , eftersom vi nu har hrt indlg bde for og imod .
<P>
( Det besluttedes at lade betnkningen forblive p dagsordenen )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , kre kolleger , sidste fredag ramte en voldsom storm Den Autonome Region Acorerne .
Ulykkeligvis medfrte de oversvmmelser og jordskred , som de heftige regnskyl forrsagede , 29 personers dd .
Der omkom 29 personer begravet under mudder i den lille landsby Ribeira Quente i kommunen Povoao p en So Miguel .
Jeg skal ikke nu og her tale om de materielle skader og om alt det , der skal gres for at udbedre skaderne og forebygge lignende situationer i fremtiden .
Vi vil ganske sikkert vende tilbage til sagen p den kommende session i Strasbourg .
<P>
For indevrende beder jeg Dem blot , fru formand , om , at vi alle udtrykker vores solidaritet med familierne til de 29 personer , der er omkommet .
Og jeg beder Dem om p vegne af Parlamentet og alle de tilstedevrende medlemmer at rette henvendelse til alle ofrenes familier , til befolkningen i Ribeira Quente , til de lokale , regionale og nationale myndigheder for at give vores dybe forfrdelse og sorg til kende over for alle uden undtagelse .
Jeg er sikker p , fru formand , at De vil imdekomme dette nske , og at De vil gre det straks .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Novo , jeg lover Dem , at vi sender et solidaritets- og kondolencebudskab til alle , som er berrt af denne storm , og at vi , naturligvis , i Strasbourg vil trffe afgrelse om en rkke konkrete foranstaltninger for at afbde katastrofens virkninger , sledes som De har foreslet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg m virkelig protestere mod Deres behandling af denne henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
For det frste forsikrede De os om , at den normale procedure var at vente , indtil punktet kom op , inden indstillingen om fornyet udvalgsbehandling blev bragt til afstemning .
Vi bragte det ikke op , men De bragte det pludselig til afstemning .
Dette er et yderst vigtigt sprgsml , og jeg m protestere mod , at De er get vk fra den procedure , som De selv beskrev i begyndelsen af mdet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Macartney , jeg mener tvrtimod , at jeg har gjort alt for at imdekomme Deres nske .
Jeg burde , som De jo ved , ikke have ladet foretage en afstemning nu , da en sdan frst kan finde sted , nr betnkningen kommer til behandling iflge dagsordenen , det vil sige p et tidspunkt , hvor der er frre medlemmer til stede .
Jeg mente - og imdekom dermed Deres nske - at Parlamentet burde trffe en klar beslutning .
Derfor hrte vi , for at det kunne g fuldt retfrdigt til , to talere for henvisning til fornyet udvalgsbehandling og to imod .
<P>
Hvis De nskede afstemning ved navneoprb , burde De have anmodet om det .
Afstemningsresultatet var , som De kunne konstatere , entydigt klart .
Jeg mener bestemt , at denne fremgangsmde var i sin orden , og jeg kan under alle omstndigheder forsikre Dem om , at vi nje vil srge for , at de sproglige problemer bliver lst s omhyggeligt som muligt , sledes som det i vrigt ogs sker i andre tilflde .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , jeg vil gerne komme ind p artikel 22 i forretningsordenen om Prsidiets opgaver .
I weekenden fremkom hr . Liikanen med en udtalelse p BBC Radio om beskftigelsespraksis og aldersdiskrimination i ansttelsessprgsml .
Han oplyste , at Europa-Kommissionen fra 1998 ikke mere ville have nogen aldersgrnse angivet i sine jobannoncer .
<P>
Jeg ved , at Europa-Parlamentets Prsidium har drftet dette emne , og der m vre lige ret for Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Som Parlament br vi ogs afskaffe aldersdiskrimination i ansttelsessprgsml .
Det str i Amsterdamtraktaten .
Jeg vil gerne vide , hvilke foranstaltninger , Prsidiet vil trffe for at sikre , at vi er p linje med de andre institutioner , der ikke diskriminerer imod ldre fllesskabsborgere .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hr . McMahon , det var , som De udmrket ved , ikke et indlg til forretningsordenen .
Jeg foreslr Dem at tage sprgsmlet op over for hr .
Liikanen . Det vil blive lst i de kompetente organer .
<CHAPTER ID=3>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om aktuelle og vsentlige politiske sprgsml .
<P>
Kre kolleger , vi m normalt ikke ndre dagsordenen , men der foreligger , som De vil forst , en ganske usdvanlig situation .
Tre grupper har nemlig anmodet mig om p dagsordenen at opfre endnu en meddelelse fra Kommissionen efterfulgt af sprgsml , nemlig om de franske lastbilchauffrers vejblokade .
De tre grupper , som har fremsat anmodningen , er De Europiske Socialdemokratiers Gruppe , Det Europiske Folkepartis Gruppe og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
<P>
Hvis Parlamentet kan acceptere en sdan tilfjelse , kan dagsordenen afvikles p flgende mde : Frst , som berammet , kommissr Van den Broeks meddelelse om det p dagsordenen anfrte emne indtil kl . 16 og derefter en halv time med sprgsml og svar med kommissr Kinnock , som har vret s venlig at tage sig tid til at drfte sin meddelelse med os .
<P>
nsker nogen at gre indsigelse mod dette forslag ?
Det er ikke tilfldet .
S betragter jeg forslaget som vedtaget og dagsordenen ndret i overensstemmelse dermed .
<P>
Udenrigsministrenes mde den 25. og 26. oktober 1997 om udvidelsen
<SPEAKER ID=26 NAME="Van den Broek">
Jeg er meget glad for at deltage i en meningsudveksling her i dag om resultatet af det uformelle udenrigsministermde , der fandt sted for ti dage siden i Mondorf .
Det fokuserede p sprgsml omkring udvidelsen og Agenda 2000 .
Jeg kan begynde med at sige , at man ikke nede frem til konklusioner om alle sprgsml i relation til udvidelsen .
Nr alt kommer til alt , befinder vi os i optakten til Luxembourg-topmdet , hvor vores regeringschefer vil skulle beslutte sig om indledningen af forhandlinger og enes om en rkke retningslinjer , der er direkte eller indirekte forbundet med hele udvidelsesprocessen .
<P>
Det er vrd at bemrke , at vores medlemsstater rent faktisk er enige om , at det , nr man taler om udvidelse , er yderst vigtigt at gre det klart for alle ansgere uden undtagelse , at for s vidt angr selve ansgningen , s er den accepteret .
Det betyder , at udvidelsen vil finde sted med alle disse ansgerlande , s snart ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Da medlemsstaterne drftede udvidelsen , nskede de alle som n at understrege , at udvidelsen som sdan er en proces , som ingen af ansgerlandene er udelukket fra .
Det betyder , at s snart de politiske og konomiske betingelser for medlemskab er til stede - som anfrt ved forskellige lejligheder og isr ved topmdet i Kbenhavn i 1993 , s vil medlemskabet blive en realitet .
<P>
Det betyder ogs - og her gentager jeg atter , hvad alle vores medlemsstater er enige om - at udvidelse tydeligvis omfatter forskellige elementer af forhandlinger og forberedelse .
Selvom man ikke nede frem til nogen faste og klart optrukne konklusioner om ministerhenstillinger til deres stats- og regeringschefer om , hvordan man skulle indlede forhandlingerne , er det ret klart , at vgten meget klarere m ligge p processens altomfattenhed som sdan end p , at nogle vil starte forhandlingerne , og andre fortstte forberedelserne .
I den henseende nede man frem til en fast konklusion , nemlig at hvor der anvendes differentiering , br det aldrig betyde diskriminering .
<P>
I de forslag , Kommissionen er fremkommet med i Agenda 2000 , er dette sprgsml ogs taget op i forslaget om , at for alle ansgere uden undtagelse skal tiltrdelsespartnerskaber udgre de rammer , hvorunder en fortsat kurs imod medlemsskab skal forflges med alt , hvad dette mtte indebre .
Tiltrdelsespartnerskabet skal best af meget klare " vejkort  , der p basis af de udtalelser , der er offentliggjort , viser de svagheder ved det enkelte ansgerland , der br gres noget ved med henblik p at leve op til betingelserne for medlemskab .
<P>
For det andet br hvert enkelt ansgerland som en del af dette partnerskab have en national strategi , hvori det forklarer og beskriver , hvordan det anskuer dets fremtidige arbejdsplan .
For det tredje er der en finansiel ramme , PHARE-delen af dette partnerskab , som klart angiver , hvilke midler der er til rdighed til at understtte denne flles velse af yderligere forberedelser .
Dette afspejler klart processens altomfattenhed , for denne tiltrdelsespartnerskabsmodel glder for alle ansgerlande .
<P>
Som en anden ting , der ogs glder for hver enkelt ansgerland , har vi sagt , at der vil finde en rlig eksamination sted af , hvor langt landene er net henimod at opfylde betingelserne .
Der vil ikke blive gjort nogen undtagelser , men det er helt klart , at de lande , der endnu ikke er net forhandlingsstadiet , ogs kan forvente , at s snart de opfylder disse betingelser , vil Kommissionen straks anbefale regeringscheferne at indlede forhandlinger .
Jeg vil erindre om , at vi i vores oprindelige forslag foreslog , at indledningen af forhandlinger burde anbefales for de lande , der kunne forventes at opfylde betingelserne for medlemskab p mellemlang sigt .
S snart denne situation ogs ns af andre lande , br indledning af forhandlinger straks anbefales .
<P>
Et tredje element i Kommissionens altomfattenhedsid var forslaget om etablering af denne faste konference eller europiske konference .
Her vil der blive etableret et multilateralt forum , hvor alle de lande , som iflge Agenda 2000 har et europisk kald , eller som tragter efter medlemskab , vil kunne deltage .
Dette multilaterale forum vil behandle sprgsml af en horisontal art , der er af flles interesse for de enkelte ansgerlande .
Det ville vre det eneste multilaterale forum , hvor disse folk vil kunne sidde sammen med medlemsstaterne under forudstning af , at forhandlingerne om medlemskab finder sted inden for bilaterale rammer .
Det enkelte ansgerland forhandler bilateralt med Den Europiske Union og ikke i et multilateralt forum .
<P>
S den faste konferences grundbeskaffenhed vil vre horisontale sprgsml .
Det kan vre anden sjle eller trejde sjle eller endog frste sjle - ssom regionalt samarbejde eller tvrregionale netvrk - nr blot de multilaterale drftelser p ingen mde forstyrrer de bilaterale forhandlinger .
Hvis jeg har forstet dette rigtigt , og det tror jeg , at jeg har , s er medlemsstaterne enige heri , selvom der var to medlemsstater , der var i tvivl om , at etableringen af en sdan europisk konference overhovedet var ndvendig , og om den ikke mere eller mindre ville blive en erstatning for Europardet .
Men jeg mener ikke , at disse betragtninger er blevet ytret i et nske om at ville nedlgge veto mod etableringen af en europisk konference .
S hvis man accepterer , at alt br gres for at understrege udvidelsesprocessens altomfattenhed , vil denne europiske konference hjst sandsynligt blive godkendt og afspejle henstillingen i Kommissionens Agenda 2000 .
<P>
Et sprgsml , der henstr i det uvisse , og hvor der helt klart ikke blev draget nogen konklusioner , var sprgsmlet om Tyrkiets deltagelse .
Det er et land , der iflge de definitioner , der anvendes af Kommissionen , helt bestemt kan anses som et land , der tragter efter at blive medlem af Den Europiske Union .
Efter Kommissionens opfattelse burde det iflge denne definition deltage i denne konference , men der er endnu ikke truffet nogen beslutninger .
Jeg kan blot bemrke , at vi under mit besg i Tyrkiet i sidste uge havde intensive drftelser med myndighederne dr , da de var i gang med at forberede et planlagt besg med formanden for Det Europiske Rd , Luxembourgs udenrigsminister , der skal finde sted den 27. november , og et associeringsrd med Tyrkiet , der vil finde sted den 24. november .
<P>
Vanskelige drftelser ligger foran os med hensyn til , hvordan vi kan imdekommeTyrkiets nsker i relation til den europiske konference .
Dette afhnger til en vis grad af en vis imdekommenhed fra Tyrkiets side med hensyn til Cypern-sprgsmlet , de interne menneskerettighedsprgsml og landets bilaterale relationer med Grkenland .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p dette , da jeg ikke har megen tid til rdighed .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at Mondorf-mdet har vret en vigtig markr for den videre forberedelse af vigtige beslutninger vedrrende udvidelsen , der skal trffes ved Luxembourg-topmdet i december .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg takker kommissren for at have inddraget karakteristika ved nederlandsk malerkunst i sit oplg .
Mit frste sprgsml til kommissren lyder : Mener De , at sammenfaldet af udvidelsen og Europa-konferencen betyder , at man nrmer sig den skaldte  regatta-teori  ?
<P>
For det andet , mener De , at der foruden godkendelse af forhandlingsprincipperne p topmdet i Luxembourg skal ske en godkendelse af forhandlingernes overordnede ramme ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Jeg genkender de srlige kendetegn ved nederlandsk billedkunst , der beskrives af det rede medlem , hr .
Barn Crespo . Synet p dette billede her og nu er ikke s klart .
Jeg kan ikke fremskynde eller opstille konklusioner , der endnu ikke er draget af medlemsstaterne .
Fra hvad jeg har hrt fra medlemsstaterne , er det min flelse , at megen af den skade , der forrsages af anvendelsen af forkert terminologi kan undgs , s lnge vi gr os klart , at alle ansgerlandene nsker at tage del i n udvidelsesproces .
<P>
For det andet har ingen af medlemsstaterne bestridt trfsikkerheden og korrektheden i vores evaluering af , hvor langt ansgerlandene er net i deres politiske og konomiske forberedelser .
Ingen af medlemsstaterne har bengtet , at der er vsentlige forskelle i , hvor langt de forskellige ansgerlande er net i deres forberedelser .
<P>
Nr dette er sagt og efter atter at have understreget processens altomfattenhed , hber jeg , at det vil blive et mde blandt ligesindede i Luxembourg .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. kommissr , vi hrte med glde , at man p udenrigsministrenes mde bevidst forsgte at sende et meget klart signal om , at ingen skulle holdes udenfor .
Hvordan det vedtages nrmere af regeringscheferne , m vi afvente og se .
I denne forbindelse sprger jeg endnu en gang mig selv , hvilket indhold denne Europakonference skal have .
Hvilke konkrete eksempler , hvilke konkrete forhandlingsemner skal der nu tales om og / eller trffes beslutning om i forbindelse med denne Europakonference , og i hvilken grad sikres det dermed ogs , at alle faktisk fler , at de er en del af processen om tilnrmelse og fremtidigt medlemskab ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Idet jeg ikke vil forsge at drage endelige konklusioner af en debat , der ikke er slut , vil jeg dog sige , at det , der mtte komme ud af drftelsen er , at de sprgsml , der bliver behandlet ved denne konference mellem medlemsstaterne og ansgerlandene , ikke vil vre direkte tiltrdelsesrelaterede .
Her udtrykker jeg p en anden mde noget , jeg nvnte tidligere , nemlig at det multilaterale forum og det , der foregr dr , ikke m forstyrre de bilaterale forhandlinger , der vil blive frt med ansgerlandene .
<P>
Mere konkret hvad angr de horisontale sprgsml af flles interesse , kan man helt bestemt , som angivet i Agenda 2000 , forestille sig flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske sprgsml , hvor man virkelig har en flles interesse ssom i relationer til visse tredjelande .
Man kan forestille sig regionale samarbejssprgsml , hvor der identificeres en flles interesse .
Som jeg nvnte tidligere , kunne man ogs forestille sig transeuropiske net .
<P>
Man kan ogs forestille sig horisontale sprgsml f.eks. i relation til miljet .
Jeg kunne let forst , at hvor det vsentlige sprgsml om miljet vedkommer ansgerlandene og medlemsstaterne lige meget , og hvor sdanne store krav bliver stillet i hele tilpasningsprocessen , dr kunne visse horisontale sprgsml , som alle ansgerlandene konfronteres med , danne grundlag for en sdan horisontal drftelse uden at drage konklusioner for et bestemt land eller uden at f debatten til at udvikle sig til en forhandling , som det helt klart ikke er meningen , at den skal vre .
Det ville ogs udgre en mulighed for at fremkalde en europisk familieflelse omkring emner , der vedrrer alle , men den skulle ganske vist ikke p nogen mde forsge at eftergre arbejde , der typisk henhrer under andre fora ssom Europardet eller OSCE .
S nr jeg siger ikke tiltrdelsesrelateret , s betyder det , at det ikke skal forstyrre de bilaterale forhandlinger , men det betyder ikke , at man ikke kan drfte ting , der vedrrer alle , og som vi br blive fortrolige med forud for et fremtidigt medlemskab .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Som De ved , er jeg nstformand for JPC ' en med Slovenien .
Jeg var for nylig i Slovenien for at berolige slovenerne om , at Kommissionens tilgang til udvidelsesprocessen var en objektiv tilgang , og at de enkelte lande ville blive bedmt efter saglige hensyn .
<P>
Forestil Dem mit ubehag , da jeg ved hjemkomsten fra Slovenien fandt ud af , at en embedsmand fra Kommissionen beskrevet som seniorrdgiver for Dem selv , skulle have sagt ved en konference om Slovenien : " Selvom Slovenien opfyldte tiltrdelseskriterierne i morgen , ville det ikke straks blive medlem .
Det ville vre ndt til at vente p Polen  .
Kunne kommissren mon fortlle mig , om Kommissionens officielle politik til trods for de fine ord er , at vi taler i blger , uanset hvordan det enkelte land udvikler sig ?
For det andet er problemet i Slovenien , som De ved , deres mangel p administrativ kapacitet , herunder udvekslinger mellem nationale embedsmnd .
Det er min opfattelse , at medlemsstaterne afviser denne tilgang .
Kunne De mon kommentere det , som udenrigsministrene sagde om udveksling af nationale embedsmnd med henblik p at styrke administrationen ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Det kan meget vel vre , at der har flydt en rkke personlige synspunkter , vurderinger eller skn rundt .
Fra et policysynspunkt er det ret klart for mig .
Det flger ogs af en omhyggelig lsning af Agenda 2000 , at de lande , der opfylder betingelserne , vil blive medlemmer , s snart de opfylder betingelserne .
Det vil selvflgelig vre ndvendigt med en ratifikation af tiltrdelsen .
Men jeg vil g endnu lngere .
Det synspunkt , som vi udviklede i Agenda 2000 , er , at det skal forblive muligt for dem , der starter senere , men som kan lse deres problemer tidligere , at indhente dem , som har pbegyndt forhandlingerne frst .
Med andre ord burde vi p alle mder insistere p , at landene bliver bedmt efter individuelle saglige hensyn .
Det glder ogs for opfyldelsen af betingelserne for medlemskab .
<P>
For det andet for s vidt angr udvekslingen mellem nationale administratorer og ansgerlande med henblik p at styrke den administrative kapacitet , s er det ulseligt knyttet til forberedelsen og omlgningen af PHAREprogrammet at bevilge - tag det ikke for nje - 30 % af midlerne til alt , hvad der har noget at gre med " institutionbuilding  .
Det er en tilpas vag definition til at muliggre mange aktiviteter , der strkker sig fra at styrke de demokratiske strukturer til at konsolidere domstolene , hvilket ogs er meget vigtigt .
Men det omfatter ogs uddannelsesprogrammer for nationale administrationer .
I denne sammenhng har vi ogs bedt vores medlemsstater om at forsyne os med et referencepunkt i deres administrationer , hvor vi kan behandle disse sprgsml om ekspertise eller udveksling m.v. af eksperter fra begge administrationer , enten uddannelse i medlemsstaterne eller eksperter fra medlemstaterne , der tager over til ansgerlandene .
<P>
Det , som hr . Titley nvnte , fremstr som en af de vsentligste udfordringer for den kommende periode .
At vedtage og tilnrme lovgivning er n ting , at bringe den i anvendelse og om ndvendigt hndhve den ved hjlp af kyndige domstole er noget helt andet .
Det vil helt bestemt tage sin tid .
Derfor br flerrige uddannelses- og udvekslingsprogrammer udgre en vsentlig del af hele forberedelsesprocessen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , jeg er overordentlig glad for , at det ser ud til , at der er konvergens mellem Kommissionens , Rdets og Parlamentets holdninger .
Det fremgr efter min opfattelse klart af kommissrens bemrkning om , at der nok er differentiering , men ingen diskriminering , alts vil der heller ikke engang vre streng klassificering .
Mit sprgsml lyder : Har kommissren ogs fet nogen indsigt i perspektiverne for kommissionsforslaget om at afholde en regeringskonference inden den frstkommende tiltrdelse ?
For det andet for s vidt angr Slovakiet : Har Kommissionen af Rdet fet indtryk af , at Slovakiet , i hvert fald efter Rdets opfattelse , kunne deltage i forhandlingerne af bilateral eller multilateral art , inden Slovakiet har foretaget vsentlige skridt for at opfylde de politiske kriterier fra Kbenhavn ?
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
For at tage det sidste sprgsml frst vil jeg sige , at der endnu ikke foreligger noget helt klart billede af deltagelsen i konferencen .
Diskussionen er ikke afsluttet hvad Slovakiet angr .
Jeg gentager , at vi mener , at Slovakiet br tage del i denne konference af de grunde , som jeg nvnte tidligere .
Og man kan heller ikke sige , at en beslutning allerede er truffet , og jeg spekulerer p , om det vil blive tilfldet ved Luxembourg-topmdet vedrrende en ny regeringskonference , der skal behandle de udestende institutionssprgsml , der ikke blev lst i Amsterdam .
<P>
Det rede medlem vil vre klar over , at tre medlemsstater i mellemtiden er kommet med en flles erklring , hvori de insisterer p , at der skal ske institutionelle justeringer , inden en udvidelse kan finde sted .
Agenda 2000 siger meget klart , at vi mener , at den bedst mulige indsats ville vre , at alle de udestende institutionelle sprgsml fra Amsterdam skal behandles , inden den frste udvidelse bliver en realitet .
Derfor anbefaler Agenda 2000 , at sdan en regeringskonference begynder p et eller andet tidspunkt omkring eller kort tid efter r 2000 .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Regeringskonferencen i Amsterdam har jo ikke givet os nogen reform , hr. kommissr , det siger De selv .
Der skal gres mere endnu , for at Unionen er i stand til at blive udvidet .
Reformerne og udvidelserne gr imidlertid hnd i hnd .
Frankrig har stillet forslag om at styrke betydningen af Den Stende Europakonference og ogs om at optage institutionelle sprgsml p konferencen .
Sttter Kommissionen dette forslag ?
Er Rdet og Kommissionen interesseret i at lade tiltrdelsesstaterne deltage i de institutionelle reformer ?
I bekrftende fald , hvordan skal det foreg ?
Hvilket konkret koncept har Kommissionen til at forbinde disse procedurer med hinanden ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Jeg har det indtryk , at de franske forslag angende den europiske konference ligger meget tt p Kommissionens forslag , eller omvendt , at vores forslag ligger meget tt p de franske .
I den forstand er der ikke nogen egentlig grundlggende forskel .
Det kunne meget vel vre , at man frst skal prcisere , hvad det er for en deltagelse , man nsker at begunstige ved denne konference , og s ville mange af de andre sprgsml ret nemt kunne lses .
Hvis jeg vurderer det korrekt , og der er stadig tven omkring visse elementer i forbindelse med konferencen , drejede den sig mere om deltagelsen end om substansen .
Det drejer sig alt sammen om sprgsmlet om , hvorvidt deltagelse giver en form for automatisk bning p vejen imod medlemskab .
Der er stadig behov for strre klarhed , men fra det , jeg kan huske fra drftelserne her , der var meget konstruktive , er jeg sikker p , at vi vil n til enighed , og den europiske konference vil endelig lbe af stablen .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , jeg vil med mit sprgsml gerne vende opmrksomheden mod Tyrkiet med udgangspunkt i resultaterne af kommissionsmedlemmets vigtige besg i landet for nylig .
Mener hr . Van den Broek , at Tyrkiet i lyset af landets eventuelle tiltrdelse vil kunne medvirke i denne Europa-konference , uden at der br stilles betingelser med hensyn til sprgsml som demokrati og respekt for international ret , nr vi nu i den senere tid har set landet kaste sig ud i srligt provokerende handlinger med luftslag og krnkelser af en medlemsstats luftrum ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Jeg kan kun gentage , at Kommissionen i Agenda 2000 beskrev , hvad vi flte burde vre betingelserne for denne deltagelse .
Hvis man tolker disse definitioner klart , burde de ogs glder for Tyrkiet .
Dette betyder p ingen mde , at vi ikke p en lang rkke punkter , som jeg nvnte tidligere , skulle forvente klare tegn p forbedringer fra Tyrkiet .
<P>
Det er en opmuntrende udvikling , at premierministeren , vice-premierministeren , udenrigsministeren og formanden for parlamentet ved alle de drftelser , vi har haft med dem , beredvilligt og bent var enige i , at menneskerettighedssituationen i Tyrkiet burde bedres .
Dette var temmelig utvetydigt .
Det er selvflgelig ikke nogen garanti for bedringer , men ethvert hb om bedring starter med , at den tyrkiske part erkender , at der br gres noget .
Vi talte ogs med ministeren for menneskerettighedssprgsml , og han udtalte sig nrmere om lovgivning , der var under udarbejdelse .
Vi gentog vores argument over for ham om , at vi ikke blot nskede at se denne lovgivning vedtaget af parlamentet , men ogs gerne s den blive frt ud i livet .
Vi talte lnge om artikel 8 , der har vret drftet her i Parlamentet ved adskillige lejligheder , og vores budskab var utvetydigt .
<P>
Endelig er det opmuntrende , og det br opmuntres yderligere af os , at undtagelsestilstanden er hvet i en rkke provinser .
Det er sket i tre . Der er stadig seks , der har undtagelsestilstand , og inden udgangen af ret hber vi at se undtagelsestilstanden hvet i andre provinser .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. kommissr , tror De ikke , at en udvidelse som den , der i jeblikket tegner sig , vil betyde en forskydning af balancen i retning af sterslandene p bekostning af Sortehavslandene ?
Bortset fra Tyrkiet , med hvem , som De understregede lige fr , forhandlingerne bliver vanskelige af andre rsager end de rent geografiske , er jeg bekymret for Rumnien , som frst oplevede et virkeligt systemskifte i december sidste r .
<P>
Mener De ikke , at Unionen af politiske grunde m yde en strre , og bedre , hjlp til dette land , bl.a. inden for rammerne af PHARE-programmet , for at gre det muligt for rumnerne hurtigst muligt at blive optaget i EUsystemet ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Den planlagte udvidelse er afbalanceret , fordi den omfatter fremtidige medlemsstater i nord , st og syd .
Det er ikke nogen tilfldighed .
Man forsger at bevare en balance .
Hvis man gr et skridt videre - selvom det , som De vil forst , ikke blev gjort af geografiske rsager - vil De se , at der er lande i nord , som forhandler , og andre , som vi mener br fortstte forbederelserne i endnu et stykke tid .
Det samme glder for st .
For syd foreslog vi end ikke en ny avis , fordi situationen for Cyperns vedkommende er noget speciel .
S i den henseende er der en klar ligevgt .
<P>
Hvad Rumnien angr , s overvejer Kommissionen generelt , hvorledes og hvordan disse lande , der ikke er s langt fremme i deres forberedelser , kan modtage ekstra opmrksomhed eller assistance .
I den henseende har vi en vis feksibilitet i instrumenterne til videre forberedelse , herunder PHARE-programmet , og vi kan lgge mere vgt forskellige steder .
I almindelighed m man forsge at finde en fornuftig balance , s de lande , som er lngere fremme , ikke bliver straffet for at vre lngere fremme .
De br godskrives for det .
De startede deres reformproces p et tidligere tidspunkt og ofte med mange politiske ofre m.v. Vi har dog i hele sammenhngen med altomfattenheden en interesse i at se , at de lande , som ikke er s langt fremme , modtager den ndvendige ekstra opmrksomhed , s de kan indhente de andre snarest muligt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Jeg har med stor interesse , og en hvis tilfredshed , noteret mig , hvad hr .
Van den Broek sagde om , at han nskede , at Den Europiske Union kom til at omfatte samtlige europiske lande - og jeg understreger : europiske , for jeg mener ikke , at dette kan omfatte Tyrkiet , som ikke er et europisk , men et asiatisk land .
Alligevel synes jeg , at vi i nogen grad roser og kritiserer p n gang .
Jeg hrte hr . Santer sige det samme som kommissren for to dage siden i Riga , og det var jeg ogs ret tilfreds med .
<P>
Men samtidig har man sat eksempelvis Slovakiet lidt tilbage , idet Kommissionen har tilladt sig hvad jeg opfatter som en indblanding i dets indre anliggender .
Hvad siger har den da sagt til Slovakiet ?
Jo :  Skift prsident , s fr vi se derefter  .
<P>
Endnu et problem bekymrer mig , nemlig med hensyn til de baltiske lande , som str p trsklen til vores imperium , og om hvem det i jeblikket hedder , at de ikke kommer ind i Den Europiske Union samtidig .
Jeg mener imidlertid , at de , af de mest elementre fornuftsgrunde , bliver ndt til at komme ind i vores store Europa p samme tid .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Jeg vil tage det sidste sprgsml frst vedrrende de baltiske stater .
Hvis der udvikler sig en situation i de kommende r , der gr , at alle de baltiske lande kan bedmmes efter individuelle saglige hensyn til at have net samme parathed for medlemskab , kan jeg ikke se , hvorfor de ikke skulle kunne blive fulde medlemmer p samme tid .
Men det modsatte gr sig ogs gldende .
Hvis de ikke er parate samtidig , er der ikke nogen grund til at sige til dem , der er net lngst , at de skal vente p dem , der mtte behve mere tid .
Det ligger alt sammen i den filosofi og den analyse , vi har lavet .
Der er forskelle nu , der er blevet vurderet objektivt .
Hvorvidt disse forskelle eller afstande mellem forskellige ansgerlande vil forblive de samme i de kommende r , vil afhnge meget af dem .
Nogle vil mske opfylde betingelserne tidligere end andre .
Nogle vil mske overvinde visse problemer lettere end andre .
<P>
Hvad Slovakiet angr , vil jeg gerne sige til det rede medlem , at vi ikke blander os i interne affrer .
Vi anvender de betingelser , som vi har fastsat for medlemskab af Den Europiske Union , og som jeg mener er fuldt ud legitime .
Hvis disse betingelser ikke opfyldes eller kun opfyldes i utilstrkkelig grad , vil det f visse konsekvenser .
De har ret , nr De siger , at vi har anvendt de politiske betingelser p en strengere mde , nemlig at vi ikke har taget hjde for , hvad de fremtidige politiske udviklinger kunne vre men har vurderet den politiske situation p vurderingstidspunktet og p det grundlag har draget vores konklusioner vedrrende anbefalingen af en indledelse af forhandlinger .
<P>
Det er ikke kun forsvarligt men ogs absolut ndvendigt .
At spille lotteri om , hvilke udviklinger der mtte finde sted rent politisk er noget , Den Europiske Union med alle de vrdier og standarder , den har og deler med andre europiske lande , ikke br hengive sig til .
Nogle vil mske sige : " Tyrkiet er noget for sig og ikke et europisk land  , men det ville mske vre godt atter en gang at kaste et blik p den associeringsaftale , der blev indget s langt tilbage som i 1963 .
Jeg vil ikke bne for den diskussion nu .
Den kan vi tage en anden gang .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. kommissr , kan De p baggrund af den kritik og tvivl , som Kommissionens konomiske beregninger har fremkaldt , fortsat sikre , at hjst 1 , 27 % af Den Europiske Unions BNI vil vre tilstrkkeligt til at imdeg store udfordringer som f.eks. udvidelse , opretholdelse og udvikling af solidaritetspolitikker , svel de strukturelle som samhrighedspolitikkerne ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Jeg stter pris p , at det rede medlem efter at have brugt hr . Liikanen som sparringpartner i frste rundenu forsger sig med denne kommissr .
Men jeg vover at stille mig op og sige , at punkt 27 skulle vre tilstrkkeligt til og med r 2006 .
De beregninger , vi har fet forelagt , og som Parlamentet er bekendt med , viser tydeligt , at man ikke iflge denne rsonneren kan fastholde , at udvidelsen udelukkende vil finde sted p bekostning af en gruppe medlemsstater eller en enkelt medlemsstat .
Nr De henviser til struktur- og regionalpolitikkerne , der , som De ved , er taget op til fornyet overvejelse , skulle et belb p ECU 275 milliarder til det forml over denne periode da bestemt vre tilstrkkeligt til at fortstte en rkke vigtige regionale politikker inden for vores nuvrende medlemsstater .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
rede fru formand , hr. kommissr , det har allerede vret svrt for de nuvrende medlemslande bde socialt og politisk at opfylde Emu-kriterierne .
Nu er vi ved at tilslutte ganske fattige lande .
EU-kriterierne er omfattende og krvende , og opfyldelse af dem br ske under Emu-forhold .
Hvordan tror I , at en social eksplosion eller opsten af problemer kan undgs i disse lande i den fase , nr de med hrde tag forbererer sig til medlemskabet ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Broek">
Man kunne give flere svar herp .
Det er ikke et problem med kun n faktor .
De foranstaltninger , som landene trffer for f.eks. at stabilisere deres konomier : p den ene side de makrokonomiske foranstaltninger og p den anden side de bestrbelser , de gr for at omstrukturere deres konomi , hele processen med privatisering og modernisering af deres industri , det de f.eks. gr for at reformere deres pensionssystemer , der for nrvrende udgr en utlelig byrde for mange nationale budgetter , er alle foranstaltninger , der er forbundet med deres nske om medlemskab , men det ville under alle omstndigheder vre ndvendigt for landets konomiske udvikling og ogs for dets samfundsmssige udvikling .
De vil mske sige , at de er ndt til at tage et yderligere skridt , hvor hele Den Europiske Unions lovgivningsmasse ogs skal absorberes .
Og De har ganske ret .
Nr man taler om barske foranstaltninger , f.eks. afskaffelsen af alle former for subsidier , der hver prisniveauet for ikke-fordlede produkter , selvom mange af dem midlertidigt er undtaget fra denne liberaliseringsproces , betyder det i sandhed , at der er trngsler .
<P>
Samtidig kan man i mange af disse lande se , at kbekraften og levestandarden som flge af de konomiske foranstaltninger , de har truffet , stiger langsomt men sikkert .
Dr , hvor der er alvorlige problemer og flaskehalse , f.eks. de seneste seks mneder i Bulgarien , har det vret Den Europiske Union , der i erkendelse af eftervirkningerne af visse ndvendige konomiske foranstaltninger har srget for to sociale programmer til ECU 20 millioner for at lette trngslerne for de mest ndlidende .
S det er et sprgsml om solidaritet med disse lande p den ene side at tilskynde dem til at fastholde deres reformpolitikker - og vi har set dette i en rkke ansgerlande - uden hvilken fremtiden ser endog endnu mere dyster ud , og p den anden side vil vi , hvor vi kan give en hjlpende hnd med at lette midlertidige flaskehalse , forsge at hjlpe i denne henseende .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak til kommissr Van den Broek for dette svar og for at have deltaget debatten i det hele taget : den er nu afsluttet .
<P>
Jeg byder kommissr Kinnock velkommen og takker ham for at have indvilget i Parlamentets anmodning om at komme med s kort varsel .
<P>
De franske lastbilchauffrers vejblokade
<SPEAKER ID=48 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er taknemmelig for denne lejlighed til at informere Parlamentet om den de franske lastbilchauffrers strejke og beslgtede sprgsml .
Sidste torsdag , inden den nuvrende strejke begyndte , skrev jeg til transportminister Gayssot og indenrigsminister Chevnement for at bede dem indtrngende om at trffe alle mulige foranstaltninger for at forhindre strejken og ogs for at bede dem om at trffe foranstaltninger , der ville lette den internationale vejtrafik inden for det indre marked , sfremt strejken skulle blive en realitet .
<P>
Jeg bad endvidere hr . Gayssot om at ivrkstte et forslag , han var kommet med i vores tidligere korrespondance , om etablering af et informationssystem , der har til forml at bist lastbilchauffrer , der krer gennem Frankrig .
Sent sidste fredag modtog jeg et svar fra de to ministre , der redegjorde for de forskellige bestrbelser , de gjorde for at forsge at afvrge en strejke , og som ogs oplyste om , at de var i frd med at undersge de under omstndighederne bedst mulige foranstaltninger til med alle midler at forhindre de gener , som internationale lastbilchauffrer mtte komme ud for som flge af en strejke .
<P>
Ud over disse og andre kontakter har min kollega , hr . Monti , vret i brevveksling med den franske minister for europiske anliggender , hr .
Moscovici , for at formidle et lignende synspunkt om det vsentlige behov for at bevare den frie bevgelighed . Da strejken startede , reagerede den franske regering ved at udkommandere politistyrker til at rydde flere vigtige grnseovergange .
Regeringen etablerede endvidere et informationssystem i overensstemmelse med tidligere lfter , og den gjorde en vedholdende indsats for at sikre , at drftelserne mellem arbejdsgivere og fagforbund fortsatte .
<P>
I gr , p strejkens anden dag , skrev jeg igen til hr . Gayssot og hr .
Chevnement og de ansvarlige fagforeningsledere . I mine breve til ministrene takkede jeg regeringen for dens indsats med at hve blokaderne ved de internationale grnseovergange , men jeg opfordrede dem ogs til at srge for at hve de sidste blokader .
Jeg afventer et svar p dette seneste brev .
<P>
I mit brev til fagforeningslederne henledte jeg opmrksomheden p lastbilchauffrernes , arbejdsgivernes og medlemsstaternes alvorlige bekymring over denne hindring for den fri bevgelighed .
Jeg understregede ogs , at arbejdstagere og virksomheder uden for Frankrig led stor overlast som flge af en konflikt , som de ikke havde nogen del i , og som de absolut ikke havde nogen indflydelse p .
Derfor opfordrede jeg fagforeningsfolkene til straks at fjerne barriererne for den internationale lastbilskrsel .
<P>
I gr aftes oplyste de franske myndigheder mig om , at den eneste internationale grnseovergang , der p dette tidspunkt var blokeret var ved Calais .
Jeg fik at vide , at Kanaltunnel-blokaden var hvet , efter at de strejkende havde fet oplyst , at myndighederne var rede til at tage passende styrke i anvendelse , hvis blokaden ikke blev hvet .
Som medlemmerne af dette Parlament vil vide , synes der stadig at vre adskillige blokader p mange forskellige steder , og nogle flyttes med jvne mellemrum til andre steder .
Trafiksammenbruddet fortstter derfor i betydelig grad .
<P>
P denne baggrund har Kommissionen naturligvis atter undersgt sprgsmlene om medlemsstaternes retlige ansvar for at bevare den frie bevgelighed iflge Traktaten og om Kommissionens bemyndigelse til at gribe ind i vores rolle som traktatens vogtere .
Jeg melder Parlamentet , at vi ligesom ved tidligere lejligheder p basis af indhentet juridisk rdgivning for det frste konkluderer , at medlemsstaterne skal have gjort alle mulige bestrbelser for at fremme den internationale trafiks frie bevgelighed , og for det andet at enhver egentlig retlig bemyndigelse , som Kommissionen mtte have til at gribe ind , er direkte forbundet med styrken i de bestrbelser , der bliver gjort af medlemsstatsregeringerne .
<P>
Nu , hvor den igangvrende franske strejke befinder sig i sit tredje dgn , er det klart , at de franske myndigheder har gjort alvorlige og vedvarende bestrbelser p at opfylde deres traktatsansvar gennem deres anvendelse af politistyrker , gennem de bestrbelser , de har gjort for at holde forhandlingerne i gang og gennem tilvejebringelse af information til lastbilchauffrerne .
Vi vil naturligvis bevare den ttte kontakt til den franske regering og fortstte med at overvge begivenhederne .
Regeringen og Kommissionen arbejder i sikker viden om , at hvis en medlemsstat forsmmer sine forpligtelser til at strbe efter at bevare den frie bevgelighed , s vil Kommissionen helt bestemt gre brug af sin bemyndigelse til at indlede retsforflgning .
<P>
Samtidig med at vi naturligvis respekterer folks borgerret til at nedlgge arbejdet , s br hindringen af den frie internationale bevgelighed fordmmes ligesom enhver form for fysisk vold , hvad enten den udves af de strejkende eller andre , der er berrt af strejken .
I lbet af de seneste dage har der vret rejst krav om lovndringer , der vil medfre regler , der faststter et krav om minimumstjenesteydelser og formelle ordninger til betaling af erstatning til de interesser , der skades af arbejdskonflikter , der forhindrer eller hmmer den frie bevgelighed .
Mine kolleger og jeg er rede til at overveje , om der er praktiske muligheder for at samle forslag om sdanne sprgsml , der kan hndhves , samtidig med at vi er bevidste om den kendsgerning , at sttte til sdanne initiativer sikkert ikke i praksis vil blive givet med lethed af noget Rd af medlemsstatsministre .
Nr der er foretaget yderligere vurdering af de retlige og praktiske implikationer af at fortstte den kurs , der foresls fra nogle sider , vil jeg med glde melde dette til Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , det var mske belejligt at huske p , at franske landmnd for nylig , i november 1996 , p ny angreb spanske lastbilchauffrer og chauffrer fra andre lande , som fragtede landbrugsprodukter i Sydfrankrig .
De blev lovet erstatning , men det er vist get i glemmebogen .
<P>
Nu er der opstet en ny konflikt , og p grund af Frankrigs geografiske placering har det antaget en europisk dimension .
Vi str faktisk over for en  eurostrejke  , som rammer lande , der ligesom Spanien ikke har noget at gre med rsagerne til strejken , og skaderne er alligevel omfattende .
Tabene er for Spaniens vedkommende blevet opgjort til cirka ESP 3 milliarder om dagen , og den spanske stkyst er et af de hrdest ramte omrder .
<P>
Ud over at minde om , at erstatningerne fra sidste r allerede burde have vret udbetalt , er det i betragtning af denne nye konflikt tid til at anmode Kommissionen om , at den jeblikkeligt trffer de ndvendige foranstaltninger til sikring af varernes frie bevgelighed og overvejer en rimelig erstatning til de produktomrder , der er blevet skaderamt .
<P>
Kommissren taler om en rkke aktioner .
Mine ord skal derfor opmuntre ham til fortsat at handle i samme retning .
Det er derfor ogs tid til at krve , at de behrige myndigheder trffer de ndvendige foranstaltninger til at garantere den frie bevgelighed under denne konflikt , og at der skabes nogle srlige transportkorridorer , som sikrer passage , s dette fundamentale princip i Den Europiske Union kan opfyldes .
<P>
Hr. kommissr , slutteligt vil jeg gerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nej , hr . Camisn Asensio , det kan ikke lade sig gre ; dette er snarere end erklring end et sprgsml , og De har desvrre allerede overskredet Deres taletid med et minut .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg anerkender den bekymring og forbitrelse , der ligger til grund for hr . Camisns sprgsml .
Jeg vil for det frste sige til ham , at alle i dette Parlament , svel som i Kommissionen , kan forst den srlige indvirkning , som en konflikt , der alvorligt hindrer varernes frie passage gennem det indre marked , har p lande som Spanien og Portugal svel som p de nordlige lande i Fllesskabet .
For det andet er der , som han muligvis allerede ved , i forbindelse med tidligere episoder , der har resulteret i fysiske angreb p spanske lastbilchauffrer med last af frugt og lignende produkter , bragt en sag for Domstolen , og inden alt for lnge skulle man vre net frem til en konklusion af srlig relevans for denne sag .
<P>
Det str imidlertid klart , at de angreb , der har fundet sted ved disse lejligheder , adskiller sig betydeligt fra dem , der opleves i den nuvrende konflikt .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet vil nske at foretage en klar skelnen mellem de to st omstndigheder i deres sind .
<P>
Det rede medlem anmoder Kommissionen om at  trffe de ndvendige foranstaltninger i relation til den frie bevgelighed og for s vidt angr erstatning  .
Jeg er ndt til at sige , at situationen hvad angr Kommissionens retlige bemyndigelse er prcist sdan , som jeg startede med at sige det i min indledende redegrelse .
Det er en kendsgerning , og indtil en medlemsstat viser , at den tilsidestter sine forpligtelser til at vrne om den frie bevgelighed , har Kommissionen ingen egentlig bemyndigelse til at handle .
<P>
For det andet er der ingen fllesskabslov og derfor ingen bemyndigelse hvad Kommissionen angr , til at krve etablering eller tilvejebringelse af erstatning .
Jeg har imidlertid igennem mange og lange mneder gentagne gange appelleret til bde den afgede og den siddende franske regering om at vedst de givne lfter om at yde erstatning til lastbilchauffrer fra hele Fllesskabet .
Jeg m med beklagelse sige , at antallet af imdekomne erstatningskrav hidtil er yderst beskedent , og der er langt over tusind , der stadig ikke er behandlet og ydet gyldig erstatning .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , lad mig begynde med at give en kompliment til Kommissionen , som denne gang hurtigere og mere effektivt har ptaget sig sit ansvar og grebet ind over for den franske regering .
Men i erkendelse af , at vi for et r siden her talte om njagtigt det samme emne , og at kommissren dengang sagde : Der arbejdes p kompensationer , er det tydeligt , at mindre end 1 % af kravene er opfyldt .
Anser kommissren ikke tiden for at vre inde til , at ogs Ministerrdet beskftiger sig med denne sag og nr frem til en kompensationsordning , der overdrages Kommissionen , som kan rde over en fond med henblik p at foretage hurtig og direkte udbetaling , sledes at det i en branche , som jo i forvejen befinder sig i en vanskelig situation , ikke forholder sig sdan , at der anmodes om flere konkurser ?
<P>
Fru formand , det er umuligt at tale her , mens alle kolleger sidder og skvadrer op .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wijsenbeek , men s vidt jeg kunne se , var der undtagelsesvis ingen medlemmer , der sagde noget .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er hr . Wijsenbeek taknemmelig for hans sprgsml , selvom jeg m pege p , at vi denne gang handler fuldstndig konsekvent med den mde , vi handlede sidste gang .
Jeg sgte at gribe ind , inden strejken fandt sted sidste r .
Vi var i konstant forbindelse med de franske myndigheder og lagde alt det pres , vi kunne p begivenhederne .
Njagtig samme forlb er blevet fulgt denne gang , og jeg vil gerne opfordre det rede medlem til at reflektere over dette .
<P>
Jeg afgav et lfte p dette tidspunkt sidste r om at arbejde for , at der blev ydet erstatning .
Jeg har holdt dette lfte , som jeg oplyste tidligere , ved gentagne mundtlige og skriftlige appeller til skiftende franske ministre for at sikre , at det etablerede erstatningssystem kunne virke effektivt og prompte .
Jeg melder min store skuffelse - som jeg har gjort det til den franske regering- over , at dette ikke har fundet sted .
<P>
Hvad den fremtidige udvikling angr , forstr jeg , at der er en vis entusiasme i nogle lejre over for at etablere en eller anden form for fllesskabsfond og opn Ministerrdets godkendelse af denne . Nr man har reflekteret nrmere over dette , m man tage i betragtning , at ikke alle medlemsstater ville kunne tilslutte sig en sdan kollektiv mde at angribe sagen p .
For det andet er det vrd ogs at reflektere over den mulighed , at den blotte eksistens af en fond , snarere end at mindske muligheden for strejker , rent faktisk kunne bidrage til at tilskynde til konflikter .
Disse sprgsml m vurderes og analyseres p den mde , som jeg foreslog tidligere .
Intet er udelukket , men samtidig er det under alle omstndigheder tilrdeligt med en velovervejet mde at tackle sagen p .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. kommissr , De var oprigtig nok til at sige , at den siddende franske regering helt klart forvaltede denne konflikt , der skyldes manglende overholdelse af tidligere indgede aftaler , p en behndig mde og arbejdede for , at der kunne indgs en egentlig langsigtet aftale om chauffrernes vilkr .
De oplyste , at den franske regering , endog fr konflikten brd ud , havde taget kontakt med deres kontor og de primrt ansvarlige i medlemsstaterne for at underrette dem om situationen og orientere om blokaderne , og at man derfor ved , hvor der er blokader .
Den franske regerings indsats har ogs gjort det muligt at sikre fortsat fri passage ad de vigtigste frdselsrer .
Jeg takker Dem , hr. kommissr , fordi De nvnte dette .
<P>
Alligevel str det klart , at konflikten ogs har en europisk dimension .
Varernes frie bevgelighed m g hnd i hnd med en harmonisering af arbejdsvilkrene .
Afviser man dette , gr man sig uvenner med samtlige EU-borgere .
Det er den aktuelle konflikt et udtryk for ; i morgen vil en anden konflikt , der berrer en anden af vores medlemsstater , give udtryk for det samme .
<P>
Hr. kommissr , et sidste sprgsml : Mener De , at det er den frie bevgelighed i traktatens forstand , der str p spil i denne konflikt , det vil sige , at der er tale om en bevidst konkurrencefordrejning ?
Jeg mener det ikke .
Der er snarere tale om en konflikt , der skyldes manglende harmonisering af arbejdstagernes vilkr .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg bliver ndt til at modst den fristelse , som den rede dame tilbyder mig , om at anlgge et syn p den franske regerings politik .
Det er visselig ikke en sag , som Kommissionen br kommentere .
<P>
Hvad en harmonisering af arbejdsvilkrene angr , kan jeg mske bist Parlamentet ved blot at citere fra det brev , som jeg i gr sendte til alle fagforeningsledere , og hvori jeg henledte deres opmrksomhed p en ting , som de allerede er klar over , nemlig at jeg og mine kolleger i Kommissionen har indsamlet og fremmet eventuelle forbedringer af fllesskabslovgivningen i relation til landevejstransport , som direkte vil tage sig af adskillige af de sprgsml , der giver anledning til utilfredshed i mange dele af Unionen .
Jeg henleder opmrksomheden p det arbejde , der foregr i Unionens Ministerrd , og som vil resultere i indfrelsen af en ny generation elektroniske takometre , p udviklingen af forslag til skrappere regler for adgang til lastbiltransporterhvervet og p den hvidbog om arbejdstid , der foreslog , at de relevante principper i fllesskabslovgivningen burde udvides til alle sektorer , der for nrvrende ikke er medtaget , herunder lastbiltransport .
Jeg tror , at en almindelig anvendelse af anstndige arbejdsvilkr helt klart kan gre sit bidrag til gode forhold p arbejdsmarkedet .
<P>
Men sprgsmlet er noget , som man til stadighed m vre opmrksom p , og for Kommissionens vedkommende har det ingen direkte relevans for adfrden i eller oprindelsen til den igangvrende konflikt , som fortrinsvis er en sag mellem parterne i konflikten og den franske regering .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg vil gerne bede kommissren om en afklaring af et punkt i hans redegrelse , som jeg mener er en unjagtig fremlggelse af loven , som den foreligger i dag .
Maastricht-traktaten indfrte for frste gang en bemyndigelse for Kommissionen til at kunne tildele straffe i form af bder til en medlemsstat , der som i dette tilflde klart bryder bestemmelserne om den frie bevgelighed .
Jeg ved ikke , hvor mange flere beviser , Kommissionen har brug for .
Dette kaos har gentaget sig siden 1984 , og sidste rs kaos lb op i millioner af pund .
Derfor bedes kommissren venligst om at tage de bestemmelser i anvendelse , der blev indfrt af Maastrichttraktaten , og tilbageholde midler fra de europiske skatteyderes budget , som franske landmnd , franske fiskere og franske praktikanter ellers nyder godt af .
Vil han anvende disse bestemmelser og bekrfte , at der ikke behves nogen ndring af loven .
Han skal blot ivrkstte bestemmelserne i Maastricht-traktaten .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg ved , at det rede medlem er advokat , og hvis hun dmte i en hvilken som helst form for sag , og det blev anfrt som argument for hende , at der var et automatisk middel i henhold til Maastricht-traktaten til at ivrkstte loven p den mde , hun foreslr , ville hun behandle den med fuldstndig latterliggrelse .
S jeg vil gerne sige til hende , at selvom jeg er opmrksom p bestemmelserne i artikel 30 og artikel 5 i Traktaten om Den Europiske Union , s er det en kendsgerning - og det er en ubestridelig retlig kendsgerning - at hvis en medlemsstat ved alle praktiske midler bestrber sig p at opfylde dens forpligtelse til at bevare den frie bevgelighed inden for det indre marked , s har Kommissionen kun en meget begrnset bemyndigelse til at gribe ind .
<P>
I dette tilflde har den franske regering indsat politistyrker .
Den franske regering leverer information , og den franske regering har gjort en lang rkke forsg p at sikre , at forhandlingerne fortstter .
Under disse omstndigheder er jeg overbevist om , at en hvilken som helst advokat eller parlamentariker vil erkende , at det ville vre yderst vanskeligt at forsge at pvise , at en medlemsstatsregering ikke overholder sin forpligtelse i henhold til traktaten .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. kommissr , vores gruppe er altid get ind for at nedstte arbejdstiden , at omstrukturere transportvsenet socialt og kologisk og at garantere alle borgere deres grundlggende ret til at demonstrere .
Af og til - og stadig oftere - har dette Parlament delt vores standpunkter i den forbindelse .
Vi Grnne nsker derfor i dag at udtrykke vores solidaritet med de strejkende franske lastbilchauffrer .
Vi lyknsker de strejkende lastbilchauffrer med deres mod og initiativ .
Det er en strejke for Europa og ikke mod Europa !
<P>
Man burde overveje , om vi stadig befinder os p Peterloo-tiden , hr. kommissr , hvor statens funktion bestod i at skyde strejkende arbejdere .
Staten er i dag en formidler , og jeg vil ogs gerne gratulere den franske regering med den gode facon , som den hidtil har udvist , nr den skulle finde udveje .
Jeg kan ikke forst , at De her kun ptaler fagforeningsledelsen og ikke den skandalse adfrd hos arbejdsgiverforeningerne , som kun har kunnet bringes tilbage til forhandlingsbordet med det allerstrste besvr !
<P>
Hr. kommissr , transportsektoren er ikke omfattet af arbejdstidsdirektiv 104 / 93 . Den sociale dumping , som er resultatet heraf , er ijnefaldende .
Hvorfor vil De nu igen fremlgge et  white paper  og ikke noget direktiv ?
Her kan man virkelig sprge sig selv , hvad Kommissionen nsker rent politisk !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er hr . Wolf taknemmelig for hans sprgsml .
Hvidbogen om udstdte sektorer er tydeligvis udgivet , og der vil foreligge udkast til lovgivning ved rets udgang .
Jeg deler det hb , der nres p tvrs af det ganske Parlament i nsten alle politiske grupperinger om , at vi kan gre fremskridt med denne lovgivning og med indfjelsen ikke blot af lastbiltransporten men ogs af andre transportsektorer i Fllesskabets eksisterende lovgivning .
<P>
Det rede medlem er i sin fulde ret til at erklre sin solidaritet med de franske chauffrer .
Jeg er imidlertid blevet opdraget til at mene , at solidaritet er udelelig , og jeg er sikker p , at han nsker at udstrkke sin solidaritet ogs til de chauffrer af adskillige nationaliteter , der nu er strandet i Frankrig og djer under meget vanskelige vilkr
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Bazin">
Fru formand , hr. kommissr , vi br anskue denne sag i et strre perspektiv .
. Jeg er helt enig med Dem i , hvor vigtigt det er overalt og til enhver tid at forsvare den frie bevgelighed , og jeg forstr udmrket , at De , helt bortset fra de juridiske aspekter , m prve at lgge pres p den franske regering .
Men problemet har reelt dybereliggende rsager .
De br , hr. kommissr , lytte til det ndrb , der kommer , ikke alene fra de franske lastbilchauffrer , men ogs fra lederne af de virksomheder , hvori de er ansat ; mange af disse virksomheder er presset til det yderste eller kmper ligefrem for at overleve .
<P>
P dette som p s mange andre omrder er den egentlige rsag manglende harmonisering .
Man kan ikke for alvor tale om et indre marked , s lnge der hersker en sdan konkurrenceforvridning .
Og hvordan skal vi kunne tage den nye krselsmler til kontrol af , om der snydes med kretiden , alvorligt , nr der samtidig arbejdes 45 timer i nogle lande og 65 i andre ?
<P>
Hr. kommissr , det er yderst vigtigt , at man nu tager de ndvendige initiativer p europisk plan med hensyn til arbejdsvilkr og beskatning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg m sige , og det er ikke frste gang , at jeg med liv og sjl kan sttte formanden for Udvalget om Transport og Turisme i den store vgt , han lgger p forbindelsen mellem fair konkurrence og anstndige arbejdsvilkr .
Det er til en vis grad dette , der inspirerer til den entusiasme , som Kommissionen og mange medlemmer af dette Parlament fler for at f en lovndring , der vil gre det muligt for mange transportsektorer , og herunder lastbiltransportsektoren , at blive omfattet af bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet .
<P>
Herudover er jeg sikker p , at erstatningen af det nuvrende takometer med en elektronisk anordning , der vil udgre en langt strre garanti imod misbrug eller svindel , vil vise sig at vre et betydeligt fremskridt , bde nr det glder om at sikre fair konkurrence inden for sektoren i Unionen , og nr det glder om at sikre , at chauffrernes sociale vilkr beskyttes ordentligt og humant , idet ikke alle nyder reel beskyttelse nu .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , diskussionen om lammelsen af de franske landeveje er en diskussion , vi har nsten hvert r .
Tidligere talere har nvnt nogle aspekter vedrrende den frie bevgelighed .
Jeg mener , det er godt , at vi har kommissr Kinnock i dette hverv for tiden .
Jeg forestiller mig selvflgelig ikke , at kommissr Kinnock skal lede et kavaleri fra Kommissionen til at befri ruten mellem Lille og Bruxelles .
Jeg mener ikke , at det er hans funktion .
Efter min opfattelse skal han ikke gres til en person , der nedkmper de franske arbejdere i en ny Germinal , tvrtimod , jeg kender ham godt nok til at forvente et mlrettet initiativ fra hans side , sledes at der kan gennemfres en socialpolitik p transportomrdet og en omfattende EU-socialpolitik .
Kommissr Kinnock vil benytte lejligheden til at prsentere denne ambitise politik .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig .
Som han siger , kender vi alle hinanden godt , og - hber jeg - har gensidig respekt for hinanden .
Jeg vil blot benytte mig af lejligheden i forbindelse med hans sprgsml til endnu en gang strkt at understrege , at samtidig med , at et stigende antal mennesker , herunder arbejdsgivere , kommer til at forst den strke forbindelse , der er mellem fair konkurrence og effektiv drift og anstndige sociale vilkr , s vokser ogs det milj , hvori Kommissionen sger at sikre sttte til sine initiativer i denne sektor .
Jeg hber derfor , at vi i en ikke alt for fjern fremtid kan se frem til ikke blot forelggelse af forslag til lovgivning men til medlemsstaternes beredvillige sttte til denne og dens anvendelse og effektive hndhvelse overalt
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Diskussionen gr efter min mening langsomt i den forkerte retning .
Virkeligheden er jo den , at man m skelne mellem to ting : Lndiskussionerne mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne i Frankrig er godt nok berettigede , men disse nationale strejkehandlinger m ikke resultere i , at lastbilchauffrer tages som gidsler p tvrs af Europa i denne interne franske konflikt .
Det er urimeligt ! Det har kommissren ogs sagt direkte .
<P>
Hr. kommissr , De har sagt , at De har kontakter til den franske regering , men De har ogs sagt , at der hele tiden er skiftende strejkebarrikader , og at det hele tiden ender med , at lastbilchauffrerne fra Portugal , Spanien , Tyskland eller andre EU-lande generes p trods af alle lfter fra den franske regering .
<P>
Derfor lyder mit frste sprgsml : Hvornr vil De , hr. kommissr , i dette ndstilflde - og inden for nogle f timer - anmode De Europiske Fllesskabers Domstol om en forelbig kendelse mod den franske regering , s den ophver blokadeforanstaltningerne og gennemfrer den frie gennemkrsel ?
Andet sprgsml : I henhold til art . 5 i fllesskabsretten er hvert land forpligtet til at garantere den frie bevgelighed for personer - det er det , det handler om her - og for varer , og hvis et land ikke gr det , s er det efter min mening erstatningspligtigt .
Hvad vil De gre for at beskytte arbejdstagernes og virksomhedernes berettigede interesser ?
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er det rede medlem taknemmelig for hans sprgsml , selvom jeg ikke ndvendigvis er taknemmelig for alle hans konklusioner .
Og det af den ganske enkle grund , at jeg hrer krav fra en lang rkke sider om jeblikkelig og magtfuld handling fra Kommissionens side uden et lignende krav om ndringer i loven , der ville give Kommissionen bemyndigelse til at skride til en sdan handling .
Jeg m ogs sige - og det omfatter ikke ndvendigvis hr . Jarzembowski - at blandt dem , der mest intenst stiller krav om , at Kommissionen griber ind , er mange , som ville vre de frste til at tilkendegive harme , hvis Kommissionen blev tildelt befjelser til at underkende nationale regeringers beslutninger og handlemder , nr disse regeringer gjorde deres bedste for at vrne om fllesskabslovgivningen .
<P>
Jeg m sige , at jeg hber , at der ikke er noget medlem i dette Parlament , der vil forsge at tilkendegive et overdrevent eller urigtigt syn p realiteterne omkring loven .
Loven siger i enkle vendinger , at medlemsstaterne er ansvarlige for at vrne om den frie bevgelighed , og medmindre og indtil det kan pvises , at de har forsmt denne forpligtelse , er Kommissionens effektive bemyndigelse til at gribe ind eller ivrkstte foranstaltninger imod regeringen meget sm , hvis den overhovedet eksisterer .
Jeg hber , at dette er klart forstet .
Hvis der er et krav om ndring af loven , s kan folk bestemt fremstte dette krav .
Jeg beder dem om at afprve det imod de politiske realiteter og medlemstatsregeringernes holdning og ikke blot imod atmosfren i dette Parlament
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg vil ligesom mine kolleger starte med at takke kommissr Kinnock for at have redegjort for de seneste udviklinger .
Det stter vi pris p .
Det er den offentlige opfattelse , at Kommissionen denne gang har handlet hurtigere , end den gjorde sidste gang .
Det er opfattelsen , selvom det mske ikke er rigtigt .
Det vil forhbentlig resultere i en tidlig lsning af problemet .
<P>
Arbejdskonflikten koster den irske konomi 10 millioner pund om dagen i tabt handel .
Hver enkelt lastbil taber 1.000 pund om dagen .
Der sidder 400 irske lastbiler fast i dette , og De vil forst , at langt strstedelen af vores varer eksporteres til det europiske kontinent og hovedparten af disse via Frankrig .
Det kunne f - og hvis det varer meget lngere , vil det f - en delggende virkning p den irske konomi .
Det vil f mange lastbilchauffrer til at give op og ligeledes mange virksomheder .
Det har vi ikke rd til .
Vi er stolte over vores rekord , og vi nsker ikke at gre skr i den som flge af dette .
<P>
Kommissionen har ingen retlig befjelse til at gribe ind i sdanne konflikter , medmindre der er tale om forsmmelse .
Jeg mener , at der er tale om forsmmelse hvad angr den tidligere konflikt , som ingen irske lastbilchauffrer endnu er blevet betalt for .
Kommissren oplyste mig under plenarmdet i september , at han gjorde sit yderste for at sikre snarlig betaling .
Men intet er sket .
Pengestrmmen er berrt , og jeg vil gerne sprge kommissren , hvad han gr i relation til de irske lastbilchauffrer , der endnu ikke er betalt , og hvad han gr for at hjlpe irske lastbilchauffrer i relation til denne konflikt ?
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg kender til hr . Gallaghers store og vedvarende opmrksomhed omkring disse sprgsml .
Jeg er - som alle jo m vre - inderlig klar over den skade , sdan en konflikt forrsager ikke kun p den irske transportsektor men som flge af dens srlige situation og strrelse mske i hjere grad p den irske konomi .
Man kan kun udtrykke beklagelse over dette og hbe , som jeg p enhver mde gr , at denne konflikt kan blive afsluttet hurtigt og tilfredsstillende .
<P>
Hvad erstatningen angr , vil jeg benytte mig af lejligheden i forbindelse med dette sprgsml til at gentage argumenter , jeg er fremkommet med tidligere .
Der er ingen fllesskabslov af nogen art , der har noget at gre med krav om at betale erstatning for tab og skader lidt som flge af en konflikt af den art , der nu finder sted i Frankrig .
Jeg er derfor ikke i stand til at gre mere , end hvad jeg gentagne gange har gjort , og det er at skrive til og tale med skiftende franske transportministre og understrege de yderst strke flelser , der eksisterer i hele Fllesskabet , og stille det forsvarlige krav , at folk br betales en rimelig erstatning , sdan som det oprindeligt blev lovet , for skader lidt under tidligere konflikter .
<P>
Jeg hber , at erfaringerne fra denne konflikt vil yderligere understrege behovet for at overholde oprindelige lfter .
S sent som i mit brev til de franske ministre sidste tirsdag benyttede jeg mig af lejligheden til atter at gentage , at der er behov for at sikre , at der jeblikkelig bliver anvendt et effektivt system til betaling af erstatning for tab lidt under den sidste konflikt .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Fru formand , man kan ikke sikre varernes fri bevgelighed ved at trde arbejdstagernes rettigheder under fode .
Lastbilchauffrernes arbejdsgivere brer det fulde ansvar for den nuvrende konflikt , fordi de ikke har respekteret de aftaler , der blev indget i 1996 , og fordi de har ngtet at deltage i de forhandlinger , som regeringen har taget initiativ til .
De franske lastbilchauffrer vil ikke lngere vre vejenes galejslaver .
De aktionerer ikke alene for deres egen ln og deres egne arbejdsvilkr , men ogs for andre landes chauffrers .
<P>
Jeg glder mig over , at Kommissionen anerkender den franske regerings og dens trafikministers bestrbelser for snarest muligt at komme frem til en aftale , som er acceptabel for lnmodtagersiden .
I den forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p , at enhver straffeforanstaltning , enhver gengldelsesaktion fra Kommissionens side kun vil give nring til konflikten og skade den franske regerings bestrbelser for at lse den .
Det ville generelt vre uacceptabelt , hvis Kommissionen gjorde sig til politi over for sociale bevgelser , sdan som nogle medlemmer desvrre krver .
<P>
I stedet for at stte befolkningernes lnmodtagere op mod hinanden i en uhmmet konkurrence , br man fremme en harmonisering af arbejdsvilkrene p det hjeste niveau ; en nedsttelse af arbejdstiden uden lnnedgang i de ikke-omfattede sektorer ville vre et virkningsfuldt bidrag hertil ; det er et sprgsml , der burde sttes p Parlamentets dagsorden som et uopstteligt anliggende .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen forsikre , at den , i modstning til hvad den hidtil har gjort , konsekvent vil prioritere ikke blot sociale , men ogs fiskale , foranstaltninger hjere end foranstaltninger , der bner mulighed for social dumping .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg er fru Moreau taknemmelig for de argumenter , hun kommer med .
Jeg er sikker p , at hun vil acceptere , at medens jeg som borger mtte have mine egne personlige meninger om oprindelsen til denne konflikt , s kan Kommissionen ikke , og den br s sandelig heller ikke , give sit synspunkt til kende om de omstndigheder , der har forrsaget denne konflikt .
Jeg er sikker p , at hun forstr dette .
<P>
Jeg lgger vgt p - og det gjorde det rede medlem s sandelig ogs - at f sat den hurtigst mulige tilfredsstillende stopper for denne konflikt bde til bedste for den internationale lastbiltransport over hele Fllesskabet og s sandelig ogs til bedste for Frankrig og det franske folk .
Jeg vil gre alt , hvad der str i min magt for at bidrage til dette resultat , og det vil mine kolleger ogs .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet indtager samme holdning og lgger samme vgt p at n et hurtigt og tilfredsstillende resultat frem for blot at udveksle politiske synspunkter , som , selvom de er interessante nok , ikke ndvendigvis bidrager til et frugtbart resultat
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg takker p alles vegne kommissr Kinnock og de medlemmer , der har haft ordet .
Jeg er meget ked af ikke at have kunnet givet ordet til alle , der havde bedt om det .
Det var der srdeles mange , der havde .
Men , som De kunne konstatere , tillod tiden det desvrre ikke .
<CHAPTER ID=4>
Seksuel udnyttelse af brn
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0306 / 97 ) af Schulz for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om bekmpelse af brnesexturisme og memorandum om Den Europiske Unions bidrag til get bekmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af brn .
<SPEAKER ID=73 NAME="Schulz">
Fru formand , mine damer og herrer ! Vi diskuterer her en betnkning , der er kompliceret , og hvis indhold , efter min mening , samlet set er af betydning for dette Parlament , for Kommissionen , for Minsterrdet , for Den Europiske Union og dens borgere .
Den er af betydning , fordi vi i dag sikkert vil fre en kontroversiel diskussion om to indhold .
Frste aspekt : Hvilke foranstaltninger har Kommissionen foreslet , hvad kan jeg tilfje som ordfrer i dette Parlament , og hvad kan jeg tage kritisk eller positivt til efterretning ?
<P>
Andet aspekt : Vi bliver ndt til at diskutere , hvordan vi forholder os til fnomenet seksuel udnyttelse af brn , uanset om det nu finder sted inden for familien , alts inden for nogle relationsrammer , eller om det finder sted p baggrund af organiseret kriminalitet ?
Hvordan forholder vi os til dette fnomen ?
Hvad kan vi som samfund i Europa gre for at modvirke dette fnomen , som gr ud over det lovgivningsmssige , det strafferetlige og det politimssige plan ?
Hvilke bidrag skal vi yde for at bearbejde den erfaring , at der udvikler sig et samfund i Den Europiske Union , der i stadig strre grad og isr i et skrmmende omfang ikke lngere har respekt for livet og da slet ikke for brns liv ?
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse om bekmpelse af sexturisme og seksuel udnyttelse af brn analyseret , hvilke problemer der fremstod , og den har foreslet forskellige aktioner og foranstaltninger , som den kan tage fat p alene eller sammen med medlemsstaternes myndigheder og - hvad sexturismen angr - sammen med rejsearrangrerne .
<P>
Disse foranstaltninger er - tr jeg godt sige p forhnd - udarbejdet meget godt .
Kommissionen har ydet et meget omhyggeligt stykke arbejde .
Den har fremsat nogle meget gode , interessante og velovervejede forslag .
Kommissionen har - hr. kommissr Papoutsis , mange tak til Dem og Deres Medarbejdere - ydet et overordentligt serist og vejovervejet stykke arbejde p et vanskeligt tidspunkt og under vanskelige betingelser .
De har - og det mener jeg er meget prisvrdigt - forpligtet Dem til ogs at gre kampen mod seksuel udnyttelse af brn til et centralt anliggende for Kommissionen .
Jeg hber , at det ikke kun bliver ved de verbale tilkendegivelser !
I de sidste par dage har vi mttet hre , at der muligvis har fundet seksuel udnyttelse sted i en vuggestue for Kommissionen , og jeg hber , at Kommissionen allerede dengang var og ogs fremover vil vre i stand til at gre alt for at bidrage til en opklaring af de mystiske omstndigheder , som vi har kunnet lse om i pressen i de sidste dage .
<P>
Det primre i debatten om den seksuelle udnyttelse af brn skal vre beskyttelsen og behandlingen af ofrene .
I de mange tilflde , vi har set hidtil - vi oplever en stigning i tilfldene bde inden for familien og p en kriminel baggrund - har vi med to fnomener at gre .
Frste fnomen : Der findes perverse , afvigende mennesker , der ikke viger tilbage for noget som helst og for nogen som helst svinagtighed for at tilfredsstille deres nederdrgtige drifter !
Disse foragtelige mennesker forretter skader , som jeg vil sammenfatte i en stning : Man kan destruere et menneske uden at drbe det !
<P>
Det , der gres mod brn , der udnyttes seksuelt , er meget svrt at rette op p senere i deres liv .
Derfor har ofrene brug for dette samfunds fulde solidaritet , og derfor skal hjlpen til ofrene have frsteprioritet .
Her er det vigtigt med individuel hjlp til ofrene , det vil sige , at de skal behandles psykologisk og lgeligt , s de fr mulighed for at f et nogenlunde udholdeligt liv trods de traumatiske erfaringer .
Dette krver de aller strste anstrengelser , Kommissionen har ogs gode ider til programmer p dette punkt , og her br Europa-Parlamentet svel som Kommissionen og Rdet ikke tve med at stille penge til rdighed , og det i et tilstrkkeligt omfang .
<P>
Men derudover skal der ogs srges for en ekstra beskyttelse ud over den umiddelbare beskyttelse af ofrene .
Samfundet skal beskyttes mod et yderligere forfald i de moralske grundbegreber , og det kunne ogs ske gennem straffelovgivningen .
Derfor tror jeg , at vi m tage fat p nogle opgaver .
Det kunne f.eks. vre en konkret definition i de nationale bestemmelser om klassificering og kriminalisering af specifikke handlinger i form af seksuelt misbrug af brn .
Man skal gre det klart , hvad brnepornografi er .
Man m faststte klare og prcise regler for , hvilken alder der menes , og man m faststte klare og prcise regler , s fremstilling , distribution og salg og - det siger jeg helt tydeligt , selvom jeg ved , at der er uenighed om det - ogs besiddelse af brnepornografi gres strafbar .
<P>
Hvorfor nvner jeg besiddelse af pornografi , kolleger ?
Hvis der findes et marked - og det findes - for brnepornografiske vrker , s findes dette marked kun i kraft af forbrugerne .
Jeg kan kun slge noget , hvis jeg har en kber .
Hvis der findes et blomstrende marked , s m der findes nogle mennesker , jensynligt godt nok anonyme , men i samfundets midte , der kber og forbruger den slags makvrk , og jeg vover at fremstte flgende tese : Forbrugeren er lige s snusket som producenten p dette omrde , og derfor mener jeg , at ogs besiddelse skal straffes !
<P>
Hvad sexturismen angr , og her er der jo tale om en moderne form for slaveri , skal princippet om eksterritorial strafforflgelse vre muligt .
Den person , der tager herfra til et land i Asien , Afrika , steuropa eller et hvilket som helst andet sted med det forml at tilfredsstille sine perverse behov og at udnytte brn seksuelt for et lille belb og med udnyttelse af visse familiers fattigdom , br vide , at han fremover ogs vil blive draget til ansvar for sine gerninger hjemme i Den Europiske Union , hvis man kan bevise hans gerninger .
Derfor mener jeg ikke , at man kan afvige fra kravet om strafforflgelse af strafbare handlinger , selv nr de begs uden for EU .
<P>
Man br ogs have opmrksomheden rettet mod forflgelse af firmaer , der organiserer den slags rejser .
Man br dog i samme ndedrag ogs sige , at langt den strste del af firmaerne i turistindustrien er serise , omhyggelige rejsearrangrer , der er meget opmrksomme p , at deres firmaer ikke skal svines til af den slags kunder , som jeg lige har omtalt .
<P>
Initiativer mod rejsebureauer , flyselskaber og hotelkder , der tjener penge p sexturisme , er lige s uundgelige som samarbejdet med dem , der vil forhindre det .
Kommissionen og myndighederne i medlemsstaterne skal tage fat i begge dele p samme tid .
<P>
Der foreligger forslag om at anvende et europisk informationssystem til bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn .
Vi har desuden enstemmigt opfordret Kommissionen , Rdet og medlemsstaterne til at fremme dannelsen af et europisk center for forsvundne brn .
Det anser jeg for absolut ndvendigt !
Hvis det nemlig forholder sig sdan - og jeg mener , at meget taler for det - at det bliver et mere og mere udbredt fnomen , at brn bliver gjort til en handelsvare , at brn kidnappes , ikke kun med henblik p at blive misbrugt , men ogs for at blive tvunget og ogs solgt til prostitution - vi ved jo fra debatterne om menneskehandelen , at den ogs inkluderer brn - s m man trffe alle tnkelige foranstaltninger lige fra Europol-regi til et europisk center for forsvundne brn .
USA har med dannelsen af af deres center vist os en metode , man kan anvende , ogs selvom dette forbillede ikke kan overfres fuldstndigt til europiske forhold .
<P>
Jeg har beskftiget mig med mange detaljer i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Ingen , der udfrer sdan et arbejde , kan vre glad , nr han ser , hvad mennesker er i stand til .
Jeg stdte i den forbindelse ogs p sprgsmlet om , hvilket ansvar offentligt handlende har i forbindelse med beskyttelsen af samfundet mod en sdan forkert udvikling .
Jeg kom her til det resultat , at det ikke kan accepteres , at vi tier , nr vi ved , at der er nogle enkelte personer eller institutioner i Den Europiske Union , der ikke lever op til deres ansvar .
Jeg vil ikke gentage den diskussion om dommeren ved De Europiske Fllesskabers Domstol , Melchior Wathelet , der er blevet frt i offentligheden , og som vi ogs har frt i udvalget .
Det tilkommer ikke mig at blande mig i de indre belgiske anliggender , men jeg er absolut overbevist om , at den nuvrende dommer ved De Europiske Fllesskabers Domstol , Melchior Wathelet , ikke levede op til det ansvar , han havde som justitsminister i Belgien , i forbindelse med bendningen af den mistnkte massebarnemorder , Marc Dutroux , da han satte denne p fri fod .
<P>
Vrre er det , at han ikke har beklaget i det omfang , han burde have gjort det .
Derfor har jeg indfrt flgende i min betnkning : Hvis vi nsker , at Den Europiske Union skal gre det klart , at den , der ikke lever op til sit ansvar , ikke har nogen plads i dens institutioner , s m vi ogs vre konsekvente og sige , at han skal tage sin hat og g !
Det er ikke De Europiske Fllesskabers Domstol , der skal tage sin hat og g , men t medlem af denne domstol , som jeg personligt ikke mener at vrdigt til at arbejde dr .
Min kollega Raphal Chanterie deler tydeligvis min opfattelse , og han har med sit ndringsforslag til mit pkt . 29 et langt stykke ad vejen overtaget min tekst og indholdet af mine overvejelser , hvilket jeg er ham taknemmelig for .
Jeg tror , at dette ndringsforslag er en stor hjlp , fordi det viser , at vi her i Parlamentet kan finde sammen om at afvise ansvarslsheden .
Der mangler tre stninger i dette ndringsforslag , som jeg vil tilfje i morgen i form af et mundtligt ndringsforslag , og som gr ud p at opfordre Wathelet til at trde tilbage .
<P>
Et samfund , der mister respekten for sine mest vrgelse , der er ligeglad med , hvad der sker med brnene , der med bne jne tillader , at brn gres til en handelsvare , at de mest skumle eksistenser , afskummet , dette samfunds udskud kan mishandle brnene under dets syn , et samfund , der begynder at blive s rt , at det ikke bliver forskrkket , nr der i det dunkle , p skyggesiden , udvikler sig noget , som man ikke anser for muligt , og som ret hurtigt bliver hverdagskost - for det sker p.t. i Den Europiske Union , efter at tingene er blevet kendt - der gr det let for sig selv , nr det siger , at Dutroux er et belgisk fnomen , sdan noget kender vi ikke hos os , et samfund , der ikke vil se kendsgerningerne i jnene , et samfund , der krer mod afgrundens rand , nr det ikke er i stand til at beskytte sine brn mod afvigende forbrydere , sdan et samfund skal samle alt sit mod og sige : Kampen mod seksuel udnyttelse af brn , beskyttelsen af dem og muligheden for et menneskevrdigt liv fra frste frd skal vre det flles ml for alle , der handler !
Hvis vi opnr det , har min betnkning ydet et bidrag til en god fremtid for brnene i Den Europiske Union !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=74 NAME="Casini, Carlo">
. ( IT ) Hr. formand , der br vre enighed om den forelagte beslutning , da den udtrykker harme over pdofile handlinger og generelt over seksuel udnyttelse af mindrerige samt over alt det , der direkte eller indirekte er forbundet hermed .
Der br vre enighed p grund af forslaget om streng straf ved formodning om kriminelle , strafbare handlinger bde ved strafudmlingen og ved forundersgelserne .
Beslutningen fortjener srlig enighed p grund af opfordringen til Kommissionen og til medlemsstaterne om at igangstte informations- og sensibiliseringskampagner p nglepositioner - ssom lufthavne , hoteller og steder , hvor der organiseres turistrejser - med henblik p at forebygge og bekmpe sexturisme .
Endelig br der vre enighed om juridisk strenghed over for pornografi .
Der er et definitionsproblem ved brneporno , men der er et mere generelt problem , som lige er antydet i beslutningen : for ikke at vre dobbeltmoralske bliver vi ndt til at overveje hele den industrialiserede pornografi som et moderne fnomen , en industri , der er i stand til at producere tilvnningsfnomener , som frer til en strben efter stadig mere intense pornografiske fremtrdelsesformer , indtil man ender ved pdofiliens frygtelige perversiteter .
<P>
Mindre overbevisende er p den anden side nogle aspekter af beslutningen med hensyn til det valgte tekniskjuridiske sprog .
Det er kedeligt - det siger jeg som reprsentant for Retsudvalget - at nogle tekniske formuleringer ikke er blevet overvejet i teksten for at f mulighed for at forflge forbrydelser i udlandet , men dette er underordnet .
Mske har imidlertid iveren og harmen fet overtaget , f.eks. i punkt 2 , hvor det er svrt at sige , sledes som det bliver sagt , at det er ndvendigt at gre pdofili til en kriminel handling : pdofili er ikke kriminelt , det er pdofile handlinger , der er kriminelle .
Pdofili kan ogs vre en sygdom , s sandt som det er rigtigt , at der i samme punkt 2 tales om psykiatriske anstalter for dem , der har brug for det .
<P>
Overdreven iver er der mske ogs i punkt 26 , hvori det siges , at personer , som ikke i tilstrkkelig grad efterlever deres ansvar for beskyttelsen af brn , skal fjernes fra offentlige og private institutioner .
Det er rigtigt at fjerne dem , som har udfrt pdofile handlinger , og ogs de pdofile , men at opstille de samme forholdsregler for dem , som ikke har vret tilstrkkeligt omhyggelige i deres omsorg for brn , forekommer mig en smule overdrevet .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at min uenighed som jurist isr angr punkt 29 , det vil sige henvisningen til Wathelet-sagen .
Det forekommer mig , at det i en s vigtig beslutning p et s generelt plan ikke er juridisk korrekt at referere til en enkelt sag som Wathelet-sagen .
Jeg mener , at princippet om magtens tredeling klart er p spil , fordi ministeren handlede som dommer .
Det er forkert , fordi man ikke kan undlade at foretage en vurdering ex ante , det vil sige i stedet for at vurdere beslutningen ud fra det tidspunkt , hvor den blev taget , vurderer man den p grund af det , som er sket derefter .
Da jeg selv har vret dommer , og da jeg selv ved , hvor svrt det er at tage forholdsregler og vre afbalanceret , nr dommeren skal vre forudseende , kan jeg ikke vre enig i dette punkt 29 , som jeg hber vil blive fjernet eller passende forandret .
<SPEAKER ID=75 NAME="Baldi">
. ( IT ) Hr. formand , det forgede antal tilflde af misbrug og vold over for mindrerige , den verdensomspndende handel med mindrerige og stigningen i pdofili er rsag til stor ngstelse og bekymring .
Dette br altsammen anspore EU til med hjlp fra massemedierne at gribe konkret ind ved frst og fremmest at igangstte en sensibiliseringskampagne af den offentlige mening og af dem , der arbejder i turistbranchen .
Jeg er enig med Kommissionen i muligheden for at ge de nationale domstoles kompetence over landegrnser ved forbrydelser beget i udlandet , men det er lige s ndvendigt , at medlemsstaterne i deres retssystemer indfrer sanktionsmuligheder over for sexturisme med misbrug af brn . Medlemsstaterne skal tillempe deres love s hurtigt som muligt , sledes at der tages hjde for sdanne forbrydelser i staternes straffelove , og sledes at disse handlinger behandles som forbrydelser .
Desuden skal medlemsstaterne indfje sammenlignelige straffe i deres respektive lovsamlinger .
<P>
De europiske institutioner skal i enighed og samarbejde med medlemsstaterne arbejde for , at den kommercielle udnyttelse af pornografiske billeder af mindrerige og rsagerne til sexturisme og seksuel udnyttelse af brn bekmpes i hele EU ' s territorium , og sledes at der i sanktionsmulighederne ogs indgr frihedsbervelsesstraffe , som det er set i Frankrig i disse dage .
Det er meget vigtigt , at alle stater i EU samarbejder om at bekmpe denne type sexturisme , der udves af borgere fra medlemsstaterne . Vi m forsge at skabe et flles vrn mod de grupper og samfund , som tvrtimod har interesse i at lette sexturismen til skade for brn .
Det er alvorligt , at der i Kommissionens meddelelse ikke er blevet lagt vgt p koordineringen af konomiske og sociale fllesskabsmidler til beskyttelse af brn , som er ofre for seksuel udnyttelse . Midler , som skal bruges til at finde disse brn og fremme deres reintegration i samfundet og garantere dem en speciel pleje , sdan som hr .
Schulz rigtigt har sagt .
<P>
Den nye budgetlinje , som fremmer foranstaltninger mod vold mod brn , unge og kvinder , som Parlamentet har foreslet - B3-4109 N , p ECU 3 millioner - hvor fortjenstfuld den end mtte vre , reprsenterer trods alt en struktur , som ikke svarer prcist til Stockholm-aktionsplanen .
En dybtgende overvejelse skal alts foretages af fllesskabsinstitutionerne p dette omrde .
<P>
Jeg anser desuden en ad hoc task force for uundvrlig . Dens opgave skal vre at koordinere unionsaktionen .
Den skal kmpe mod den seksuelle udnyttelse af barndommen i alle sektorer , hvor den forekommer . Det er vigtigt , at Kommissionen i kampen mod sexturisme isr tager initiativ til at fremskynde og koordinere bestemte foranstaltninger med henblik p at undg og straffe enhver form for sexturisme , bde i turisternes oprindelseslande og i lande med turistml .
Dette skal foreg i snvert samarbejde med de ikke-statslige organisationer , hvis kamp p omrdet er srdeles effektiv . Det er vigtigt , at man fremmer indfrelse af adfrdskodekser eller selvregulering fra rejse- og turistbureauernes side , og at udbredelse og offentliggrelse af disse regler fremmes som en forudstning for enhver sttte og ethvert fllesskabstilskud til indfrelse af sdanne regler .
<P>
Der skal desuden tages de ndvendige forholdsregler over for de lande , der fortstter med misbrug af mindrerige , og ogs p europisk plan skal der tages forholdsregler til en koordinering , som i jeblikket mangler .
Den europiske bekmpelse af udnyttelse af mindrerige skal derfor vre koordineret og omhyggelig , men den skal ogs vre samlet , for ellers vil denne svbe ikke f ende .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , den 20. november 1989 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling den frste internationale konvention om brns rettigheder , som forpligter de medlemslande , der har ratificeret konventionen , til at beskytte mindrerige p nationalt plan .
Otte r herefter er brnene ikke blot stadig ubeskyttede , nogle bliver ogs bortfrt , mishandlet og myrdet , andre bliver solgt som seksuelle handelsvarer til brug og nydelse for skrupellse og amoralske kunder .
Er disse brn ofre for inkompetence eller manglende beskyttelse ?
Der er mange ubesvarede sprgsml , og denne realitet skader de fundamentale etiske vrdier og demokratiet .
<P>
I dag behandler vi betnkning af Schulz , som jeg takker for hans store arbejde og indsats . Betnkningen omhandler Den Europiske Unions bidrag til get bekmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af brn og om bekmpelse af brnesexturisme .
Der er tale om to betnkninger , som ikke kan behandles isoleret , eftersom de er udtryk for en ubestridelig kendsgerning : Brn er ikke lngere juridiske personer , men er blevet til en handelsvare i hnderne p pdofile misbrugere og sex- og pornografihandlere , som samfundet ikke kender meget til , de skjuler sig , har ingen afslrende kendetegn , men er som ulve i freklder .
Vi nsker at identificere disse degenererede og skrupellse brnesexforbrydere og brnesexhandlere , og at de idmmes straf og underkastes specifik tvangsbehandling til forebyggelse af tilbagefald .
<P>
I Udvalget om Kvinders Rettigheder ved vi , at en stor del af volden og det seksuelle misbrug mod kvinder og brn finder sted i familien , og svel dette udvalg som den gruppe af Parlamentets familier og brn , som det er mig en re at reprsentere , anmoder om og sttter Daphne-budgetlinjen til fremme af aktioner for samarbejde med de ikke-statslige organisationer , der arbejder p dette omrde .
Vi henstiller til Kommissionen , at den ikke ignorerer familiens betydning , for vi ved , at menneskets grusomhed desvrre starter ved brnene .
Sfremt vi ikke hjlper dem , vil de mindrerige , som overlever , blive grusomme p grund af deres arv .
<P>
En anden form for seksuel udnyttelse er den skaldte  sexturisme  .
Et vildledende udtryk , eftersom det forveksles med eksotiske ferier , nr det i virkeligheden er rejser til udlandet for at udnytte drenge og piger , og hvor arrangrerne ofte har forbindelser til den organiserede internationale kriminalitets netvrk , og hvor kunderne benytter sig af den undskyldning , at drenge og piger i Thailand , Cuba eller Brasilien er seksuelt mere modne end europiske brn .
Hr. formand , brn er brn og forsvarslse , uanset hvor i verden de befinder sig .
<P>
Vi br derfor g ud fra eksterritorialitetsprincippet .
Vi opfordrer derfor turistbranchen og reklamebureauerne til selvregulering .
Alt er ikke tilladt inden for turist- og reklamebranchen .
Der finder en milliardforretning sted , som er en svbe , en skndsel .
<P>
Uafhngigt af erklringen fra ECTAA , som fordmmer denne form for praksis , er det ndvendigt , at der bde oprettes et register over virksomheder og rejsebureauer , som slger dette produkt , ligesom der skal udarbejdes en bindende adfrdskodeks for de reklamebureauer , der anvender brn i dobbelttydige portrtteringer .
<P>
Slutteligt anmoder jeg Parlamentet om at tage afstand fra hykleriet i vores samfund og srligt i de lande , som fordmmer pornografi , pdofili , vold og sexturisme , men ikke gr meget for at udrydde fnomenet .
Der er behov for instrumenter til politimssigt samarbejde , et register over forsvundne brn og et register over dmte lovovertrdere , gratis telefonndtjeneste , efterbehandling af ofrene , undervisning i skolerne og fremfor alt i familierne .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med meget udtrykkeligt at give hr . Schulz en kompliment for hans fortrffelige betnkning , som jeg for vrigt i alle dens aspekter gerne vil sttte ikke blot p vegne af den europiske Socialistiske Gruppe , men desuden ogs meget udtrykkeligt p vegne af den flamske socialistiske delegation .
<P>
Denne betnkning har allerede i forskellige lande , men frem for alt i Belgien , lavet temmelig stort postyr , inden den er vedtaget .
Og det kan heller ikke vre anderledes .
Frst og fremmest har det europiske tog med foranstaltninger mod misbrug af brn egentlig frst sat sig rigtigt i gang i forbindelse med Dutroux-affren , og denne har desvrre fundet sted i Belgien .
Men at dramaet med An og Eefje , Julie og Melissa og de andre savnede brn har udspillet sig i Belgien , betyder dog ikke , at misbrug af brn ikke ogs forekommer andre steder i Europa .
Det modsatte har for vrigt meget tydeligt vist sig i mellemtiden .
Derfor m der trffes foranstaltninger i alle europiske lande og ogs i de lande , hvor dette endnu ikke er sket .
Der m for vrigt ogs koordineres og samarbejdes p europisk plan , frem for alt der , hvor der findes internationale netvrk .
<P>
For det andet er det tydeligt , at Belgien ogs i Rdet har sat diskussionen om foranstaltninger mod misbrug af brn i gang . Foranstaltninger med henblik p at kunne optrde p en koordineret mde og i alle lande lige kraftigt og p samme mde gribe ind over for misbrug af brn som den mest skandalse krnkelse af brns rettigheder .
Ikke alle krav fra den belgiske regering blev dengang opfyldt p tilfredsstillende mde i Rdet i februar .
Sledes er det f.eks. srdeles beklageligt , at et punkt , som Martin Schulz netop nvnte , nemlig besiddelsen af brnepornografi til personlige forml , ikke blev taget under overvejelse i Rdet .
Heller ikke med hensyn til territorialprincippet og afskaffelsen af den dobbelte strafbarhed kunne Belgien dengang overbevise Rdet .
Jeg er derfor glad for , at Europa-Parlamentet kan sttte disse forslag . Og for , at vi kan forelgge en sammenhngende og meget slagkraftig rkke af foranstaltninger , som bde Kommissionen , de nationale medlemsstater og Det Europiske Rd nu skal gre noget ved .
<P>
Til sidst , kre kolleger , er der appellen til Melchior Wathelet om at nedlgge sit hverv som dommer ved Domstolen .
En appel , som vi meget udtrykkeligt nsker at sttte .
Det er rigtigt , at den davrende justitsminister ikke personligt er skyld i dramaet .
Det er ogs rigtigt , at han handlede inden for den davrende belgiske lovgivnings spillerum , som heldigvis i mellemtiden er lige ved at blive ndret .
Men det forholder sig stadig ogs sdan , at Melchior Wathelet brer det moralske og politiske ansvar for underskriften p den lsladelsesbeslutning , som han i sin tid underskrev med hensyn til Dutroux .
Jeg konstaterer for vrigt , at PPE-Gruppen deler denne diagnose .
Vi er derfor overbevist om , at Melchior Wathelet ikke har den moralske autoritet , som en europisk dommer skal have .
Den , der , som hr . Casini gjorde for lidt siden , str fast p , at Europa-Parlamentet ikke har kompetence til at bedmme europiske dommere , har mske formelt ret , men ngter p den anden side at erkende , at EuropaParlamentet skal lade sin stemme hre , nr det drejer sig om europiske institutioners autoritet .
Selvom vi ikke kan gre andet end at appellere til Wathelet om at nedlgge sit hverv , tror jeg , at der frst p det tidspunkt , hvor alle p grundlag af deres stilling ptager sig sit ansvar , endelig er plads til respekt for brns rettigheder .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , der skulle et frygteligt drama i mit land til , for at det tragiske fnomen vold mod brn , som mange af os ikke vovede at tale om for nogle r siden , ikke alene blev erkendt som et problem , en uhyrlighed , der mtte bekmpes , men ogs gjort til et hjt prioriteret anliggende for Den Europiske Union .
Og selvom det krvede disse gruopvkkende begivenheder , glder jeg mig over at kunne konstatere , at det er lykkedes Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender at n til enighed om samtlige foranstaltninger til bekmpelse af dette onde ; det hber jeg ogs vil ske i plenarforsamlingen .
Jeg vil gerne lyknske hr . Schulz for at have fet en rkke forslag med i betnkningen , som bde jeg og min gruppe anser for fundamentalt ndvendige , men som , hvis de var blevet fremlagt i visse politiske grupper for et par r siden , ikke havde haft skyggen af chance for at blive vedtaget .
<P>
Der er imidlertid t punkt , som jeg er meget misfornjet med .
Der str i punkt 15 i beslutningsforslaget i betnkningen , at Europa-Parlamentet vil opfordre til - og det sker i morgen - at der foretages en forhjelse af bevillingen til budgetposten vedrrende bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder , som er tilstrkkelig stor til , at forslagene kan gennemfres .
Men er De klar over , kre kolleger , at Europa-Parlamentet forkastede det forslag om en bevillingsforhjelse , som Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder fremsatte efter forslag fra Budgetudvalget under sidste mdeperiode i Strasbourg ?
Vi , der str i begreb med at fortlle andre , hvad de skal foretage sig , begynder alts med at ikke at gennemfre vores egne beslutninger .
Og da jeg spurgte , hvorfor man ikke kunne forhje bevillingen til den pgldende konto , fik jeg det svar , at samtlige bevillinger skulle bruges til beskftigelsespolitikken .
Det er en kendsgerning .
Men mener De ikke , at de arbejdslse ogs har ret til , at man tnker p deres brn ?
Tror De ikke , at de , der er i jeblikket er uden arbejde , ogs frygter , at deres brn en dag bliver ofre for pdofile ?
Vi burde ikke fortlle andre , hvad de skal gre , fr vi selv har gennemfrt de principper , som vi gerne vil diktere dem !
<P>
Det sidste punkt , som jeg gerne vil rejse , vedrrer sprgsmlet om hr . Wathelet .
Det egentlige sprgsml , bde for mig selv og , tror jeg , flertallet i min gruppe , er ikke , om det er rimeligt , for ikke at sige legitimt , at hr . Wathelet er dommer ved Den Europiske Domstol .
Hr . Wathelet er dommer ved Domstolen .
Om han skal blive ved med at vre det , er noget , som enhver kan gre sig overvejelser om , og som enhver ogs kan rejse over for hr .
Wathelet selv . Det egentlige sprgsml er , om Europa-Parlamentet , som er den Europiske Unions lovgivende magt , kan anmode en dommer om at trde tilbage eller ej .
<P>
Jeg mener nej , hr. formand , om end det er vanskeligt at afgre , for de demokratiske lande bygger p en rkke grundprincipper , bl.a. statsmagtens deling .
Som parlament at handle imod dette princip og gre sig til en moralsk autoritet , der kan dmme dommere , er farligt for demokratiet .
Enhver kan mene , hvad han vil , om hr . Wathelet , men det vil , hr. formand , vre politisk forkert og en krnkelse af demokratiet , hvis Parlamentet anmoder ham om at trde tilbage .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Collins, Gerard">
Hr. formand , vi er alle enige om , at hr . Schulz har udarbejdet en fremragende og omfattende betnkning om de foranstaltninger , der br trffes for at bekmpe brnesexturismen og styrke forebyggelsen af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af brn .
Vurderingen af de vsentligste problemer og de foreslede foranstaltninger er blevet noget overskygget af den voldsomme interesse , der er udvist for artikel 29 i forslaget til beslutning .
Denne artikel krver , at en dommer ved EF-Domstolen skal fratrde sin europiske post som flge af den beslutning , han personligt traf tidligere , da han var justitsminister , om at tillade lsladelse fr tiden af Marc Dutroux , der er mistnkt for flere barnemord .
<P>
Jeg forstr og respekterer de argumenter , der er fremsat af dem , der siger , at Europa-Parlamentet ikke har nogen kompetence eller ret til at stille sdanne krav .
Ja , vi er sandelig alle trukket ind i en intern politisk debat , men , som ordfreren siger , s var konsekvenserne af beslutningen i sandhed forfrdelige .
Der er et moralsk og politisk ansvar , der ikke kan fejes ind under tppet .
Det er meget klart , at Europa-Parlamentet ikke har bemyndigelse til at afskedige en dommer ved EF-Domstolen .
Men vi har en moralsk forpligtelse til at henlede opmrksomheden p denne situation , og vi m rejse os og blive talt , nr det glder et sprgsml s vsentligt som dette .
<P>
Mange andre argumenter og forslag er fremsat i dette forslag til beslutning , og min gruppe er srlig glad for , at hr . Schulz allerede i begyndelsen af betnkningen understreger familiens afgrende rolle , nr det glder om at sikre brns afbalancerede udvikling .
Familien br udgre barnets tilflugtssted .
I visse tilflde er det ogs stedet , hvor misbruget af brn finder sted , og vi ved , at brn er blevet misbrugt p skoler og institutioner .
Det hemmelighedens slr , der har hvilet over misbruget , er nu ved at blive lftet , og intet land kan vre stolt over , hvad brn alt for ofte har vret udsat for .
Den endelige forbrydelse er intet at gre , at forsmme vores pligt til at beskytte brn overalt , herunder de brn , der er tvunget ud i brneprostitution .
<P>
Vi har behov for en lang rkke tjenestegrene , der kan beskytte vores brn , og et varslingssystem til at gre os opmrksomme p potentielle farer .
Vi er femten medlemsstater med forskellige traditioner , men ved at arbejde sammen kan vi hjlpe med til at lukke dren til misbruget af brn og sikre , at der ikke findes noget skjulested i EU for personer , der ver forbrydelse mod brn .
Det er det mindste , vi kan gre for forldrene og familierne til alle de brn , der er blevet bortfrt , herunder Julia , Melissa og Lubna .
Vi m nedbryde de retlige barrierer og harmonisere de koncepter i medlemsstaternes straffelovgivning , der reducerer vores evne til at beskytte vores brn .
Vi m forsge at harmonisere den overtrdelse af straffeloven , som pdofile aktiviteter er ; den overtrdelse af straffeloven , som brnesexturisme og brnepornografi er ; og der br vre ensartede straffe for sdanne forbrydelser i alle medlemsstater .
<P>
Det er behrigt , at der udarbejdes databaser p nationalt plan over personer , der er blevet dmt for pdofile aktiviteter , og alt hvad overhovedet er muligt br gres for at gre det nemmere for brn at vidne for domstolen uden at behve at vre bange .
Vi m ogs sttte etableringen af Det Europiske Center for Eftersgning af Forsvundne Brn .
Centeret for Forsvundne og Udnyttede Brn i Washington er et eksempel .
Hvert enkelt land burde sttte telefonhjlpelinjen for brn .
<P>
Jeg er meget kritisk indstillet over for den mde , hvorp brn kan blive misbrugt i reklamejemed , og jeg er strkt overbevist om , at brns rettigheder br respekteres .
Sagen med den unge britiske au pair-pige , der blev dmt skyldig i USA for at have livsfarligt kvstet et barn i hendes varetgt , har givet anledning til andre bekymringer .
Der er en Europardskonvention om au pair-piger , men meget f lande har undertegnet den .
Derfor opfordrer jeg Rdet til nu at anmode Kommissionen om at udarbejde en EU-bestemmelse om au pair-pigers rolle og pligter , men endnu vigtigere om pligter og ansvar for de familier , der lukker dem ind i deres hjem .
<P>
Jeg vil slutte af med at understrege det , der er sagt i artikel 30 i forslaget til beslutning , nemlig at alle de , der trffer beslutninger , som berrer brns sikkerhed og velfrd , br udvise den strst mulige forsigtighed og tage s mange forholdsregler som overhovedet muligt til at sikre og beskytte brns interesser .
Hemmelighedens dyne er lftet .
Vi synes mske ikke om det , der er nedenunder , men vi kan ikke svigte vores brn
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Schulz med den betnkning , som han netop har forelagt .
Den er et forsg p at fastlgge Europa-Parlamentets holdning til bekmpelsen af en af de mest afskyelige former for kriminalitet .
Det , der for kun kort tid siden optrdte p avisernes sider med blandede smbegivenheder , er i dag i centrum for en tillidskrise , som sigtelsen mod gerningsmndene til de forbrydelser , som Julie , Melissa , Ann og Efje er de kendteste ofre for , ikke alene kan lse .
Krisen bidrager imidlertid ogs til at vkke vores samvittighed og understrege vores ansvar p en lang rkke omrder .
<P>
Denne klare konstatering er , som man lser betnkningen , umulig at komme uden om .
Den er baggrunden for , at Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender nu opfordrer Europa-Parlamentet til at tage stilling til en rkke forskelligartede vrktjer til bekmpelse af den sexturisme , som ordfreren i begrundelsen definerer som  rejser til udlandet med henblik p seksuel udnyttelse af brn  .
For at bekmpe dette onde m man ikke alene stte ind med forebyggelse , bekmpelse og samarbejde p alle niveauer ; det er ogs , vil jeg gerne tilfje , ndvendigt , at man p ethvert niveau lever op til sit ansvar .
<P>
Lnge fr forelggelsen for Parlamentet har debatten om betnkningen taget en vending , som betyder , at man nu praktisk taget kun taler om t punkt , nemlig beslutningsforslagets punkt 29 , og det er en stor skam , for samtlige punkter fortjener en grundig behandling . I punkt 29 opfordres dommer ved De Europiske Fllesskabers Domstol Melchior Wathelet til , og her citerer jeg hr .
Schulz ' betnkning , at  nedlgge sit hverv som dommer  for dermed at  tage det moralske og politiske ansvar for den beslutning , han personligt traf som tidligere belgisk justitsminister om fr tiden at lslade Marc Dutroux  .
<P>
Hr .
Nassauers og hr . Chanteries ndringsforslag tager sigte p at opn samme resultat , men uden udtrykkelig at anvende udtrykket  nedlgge sit hverv  .
Jeg minder i vrigt om , at den davrende justitsministers ansvar blev fastslet i en rapport , der blev vedtaget enstemmigt af det belgiske parlament .
Det er ikke nogen nem beslutning , der skal tages .
Man vil utvivlsomt rejse den indvending over for dem , der stemmer for Schulz-betnkningen , at princippet om magtens deling skal respekteres under alle omstndigheder , og det er et vgtigt argument .
Lige s utvivlsomt vil man bebrejde dem , der sttter Schulz-betnkningen , at de skaber en farlig prcedens , fordi Parlamentet ved at vedtage punktet forpligter sig til i fremtiden at udtale sig om enhver udnvnelse , der kan give anledning til en eller anden form for kritik .
Ogs dette argument har stor vgt i debatten .
<P>
Givet er det , at hvor meget de end fortjener at blive taget i betragtning , s har bde argumentet om magtens deling og det argument , at man risikerer at skabe en prcedens , der kan belaste Europa-Parlamentets fremtidige virksomhed , n svaghed ; de gr det hverken hver for sig eller tilsammen lettere at finde frem til , hvordan man skal forholde sig til den tillidskrise , som Dutroux-sagen har forrsaget .
Det er en tillidskrise , som ikke sparer nogen eller noget , og som ryster selve grundlaget for en af Den Europiske Unions medlemsstater .
Der er i vrigt fare for , at den varer undigt lnge ved , hvis ingen ptager sig et politisk ansvar for den .
<P>
Flertallet i min gruppe , p hvis vegne jeg taler , sttter punkt 29 i Schulz-betnkningen og gr det efter moden overvejelse .
Det lgger vgt p , at dets holdning skal ses i sammenhng med den meget alvorlige og usdvanlige situation , der foreligger p grund af den tillidskrise , som Dutroux-sagen har givet anledning til i Belgien .
Nr den fler sig foranlediget til at ptage sig det ansvar at stemme for , er det fordi , at andre , under andre omstndigheder , ikke har haft mod til at leve op til deres ansvar . Det glder for det frste hr .
Wathelet , som ingen anklager for at vre skyldig i noget , men hvis ansvar i sagen enstemmigt er blevet fastslet af parlamentet i den medlemsstat , hvori han er statsborger .
For det andet regeringen i den medlemsstat , som havde indstillet ham til udnvnelse , og som kunne have forsknet os for denne pinagtige debat ved at udpege en anden , mindre omstridt person til det pgldende hverv .
Og endelig de medlemsstater , der godkendte beslutningen om udnvnelsen .
<P>
Det centrale sprgsml i denne diskussion er , dybest set , hvordan vi kan bidrage til at bevare , for ikke at sige genoprette , tilliden til institutionerne .
At finde svaret p det er vanskeligt ; det krver frst og fremmest en hj grad af moralsk stillingtagen , og man kan ikke gre det uden at lbe den risiko , som jeg nvnte .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , det emne , vi behandler i dag , er en af de vrste svber , som nutidens samfund skal afhjlpe , og det er selvflgelig primrt de offentlige myndigheder , bl.a. Den Europiske Union .
Et moderne samfund kan ikke bibeholde sin vrdighed , hvis ikke det er i stand til at beskytte brn mod forbrydelser ssom brneprostitution , sexturisme eller brnepornografi .
<P>
Jeg vil gerne henvise til konklusionen p verdenskongressen i Stockholm i 1996 mod seksuel udnyttelse af brn for at minde om , at bekmpelsen af denne nye form for slaveri skal omfatte flere omrder , bl.a. styrkelse af det internationale samarbejde , forebyggelse , beskyttelse og resocialisering af ofrene .
<P>
I den henseende skal Den Europiske Union bidrage til bekmpelsen af seksuel udnyttelse af brn ikke blot ved hjlp af de allerede eksisterende instrumenter inden for fllesskabsrammen , men ogs gennem flles aktioner under 3. sjle .
Den Europiske Union skal forholde sig positivt til indfrelsen af nationale love , som foreskriver , at en medlemsstats borgere , som har beget en seksuel forbrydelse mod brn i udlandet , skal retsforflges i hjemlandet .
Vi skal endvidere sttte forbud mod produktion og besiddelse af brnepornografi samt foranstaltninger til hindring af anvendelse af nye teknologier til ulovlige forml .
<P>
Samtidig er forebyggelse en vsentlig faktor .
Vi m ikke glemme , at selvom der er talrige rsager til disse problemer , spiller fattigdom og ulige sociale forhold utvivlsomt en stor rolle , srligt hvad angr brneprostitution .
<P>
Ud over specifik forebyggelse i form af informationskampagner med sigte p familier og ansatte inden for undervisning , sundhed , retsvsen og turisme skal man ikke se bort fra midler af overordnet samfundsmssig karakter , som formindsker muligheden for , at forbryderne finder deres lokkeduer i fattige og udstdte grupper .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Schulz ' betnkning om brnesex-turisme og om bekmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af brn er en meget fuldstndig betnkning .
Der foresls en hel rkke foranstaltninger .
Foranstaltninger , som bde sigter til ting , som skal ske inden for Den Europiske Union , og ting , som skal ske uden for Den Europiske Union .
I den forbindelse synes min gruppe , at det er meget vigtigt at henlede opmrksomheden p det punkt , at der her kraftigt opfordres til at oprette et europisk center for forsvundne brn .
Noget , som i mellemtiden ogs er sket i Belgien , og hvor det er vigtigt , at der ogs tages initiativ p europisk plan .
I lige s hj grad synes vi , at det i forbindelse med interne foranstaltninger er vigtigt for Den Europiske Union , at der lgges tilstrkkelig vgt p og gives tilstrkkelig sttte til de ikke-statslige organisationer , som arbejder p forebyggelse , opsporing og hindring af seksuel vold mod brn .
For det er selvflgelig bedre at hindre det end bagefter at skulle helbrede det .
<P>
Med henblik p foranstaltningerne udadtil synes vi , at det frem for alt er vigtigt , at der foretages lovgivningsarbejde . Lovgivningsarbejde , som tager sigte p , at der er dobbelt strafbarhed .
Belgien har , hvad det angr , allerede tilpasset sin lovgivning , og jeg hber , at forskellige andre lande vil flge efter p dette omrde .
Ogs punktet med hensyn til kampen mod fattigdom er meget vigtigt i denne sag .
<P>
Jeg synes , at hr . Deprez har hundrede procent ret , nr han henviser til det budgetunderskud , som Parlamentet m tage ansvaret for med hensyn til punkt 15 .
Jeg synes faktisk , at det er ubegribeligt , at der ikke er fundet noget flertal i Parlamentet for at optage dette .
Min gruppe stemte for det , og vi hber , at det alligevel takket vre tilstedevrelsen af dette punkt vil blive fulgt yderligere op i fremtiden .
<P>
For s vidt angr Wathelet-sagen , er det indlysende , at hovedansvaret findes hos den belgiske regering , som p ny har indstillet ham til denne stilling .
Der ligger hovedproblemet .
Men det er stadig en kendsgerning , at EuropaParlamentet ikke blot er en lovgiver , men ogs en instans , som giver udtryk for politiske vurderinger , og som giver udtryk for , hvad der er politisk hensigtsmssigt .
Vi gr det for hele verden , men for Belgien skulle vi s ikke have lov at gre det .
Jeg synes , at det er fuldstndigt normalt , at Europa-Parlamentet tager sig den frihed ogs med hensyn til hr . Wathelet simpelthen at anmode om , at han nedlgger sit hverv , for det er den eneste logiske konklusion .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Vandemeulebroucke">
Hr. formand , kre kolleger , jeg sttter fuldt ud de mange gode henstillinger i denne betnkning .
Vores gruppe sttter denne betnkning fuldt ud , men vi er som gruppe ikke enig i det hele .
<P>
Jeg vil tale om det punkt , som opfordrer hr . Wathelet til at nedlgge sit hverv .
Jeg sttter personligt denne opfordring , alts ordfrerens holdning , selvom jeg ikke synes , at konnotationen moralsk ansvar er relevant .
Jeg tror , at vi meget hellere skulle koncentrere os om det politiske ansvar og kun det , alts det politiske ansvar i ordets fulde og bredeste betydning .
<P>
Modstandere af Schulz-holdningen diskuterer adskillelsen af de tre magtfaktorer .
Denne adskillelse af magtfaktorerne er indlysende , men den har intet at gre med selve udnvnelsen , men med en dommers integritet , objektivitet og uafhngige optrden efter udnvnelsen og under udvelsen af mandatet .
Desuden str det i Traktaten , at dommere ved Domstolen skal vlges blandt personer , som giver alle garantier for uafhngighed , og hvis faglige kvalifikationer som jurister er almindeligt anerkendt , og i dette konkrete tilflde har jeg da i hj grad mine tvivl .
Faglige kvalifikationer som jurist m vi lede efter med et forstrrelsesglas .
Og ogs i andre sager , f.eks. vbenindkb og sager vedrrende miljsvindel , nvnes den samme person .
<P>
Det belgiske parlaments undersgelsesudvalg har sledes haft opgaven som undersgelsesdommer og hvdede i Dutroux-sagen , at den davrende justitsminister Wathelets ansvar skulle tages i betragtning .
Den belgiske regering sagde , at Wathelet p grund af denne meddelelse allerede var straffet nok og sledes kunne vre dommer i Europa .
Et europisk topmandat , benbart for at slippe af med manden , alts en skamplet p Domstolen , som i den forstand s betragtes som en slags politisk genbrugsmaskine . Mske kan jeg lige sige flgende .
Et argument mod dette punkt lyder , at Parlamentet ikke skulle have nogen befjelser med hensyn til europiske dommere .
M jeg henvise til De Forenede Stater , hvor dommere ved den verste domstol underkastes hringer i Kongressen , som derefter skal godkende prsidentens udnvnelse eller lade vre .
Med andre ord kan vi ikke ligesom g et skridt videre og krve flere befjelser til Europa-Parlamentet .
Det kan mske vre en prvesag p dette omrde .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , et samfunds udviklingsgrad skal mles p , hvordan det behandler sine brn .
Svel den rde som den sorte pest har sat deres prg p vores rhundrede , og det samme har , i kun alt for hj grad , ogs den brune pest og mishandlingen af barndommen .
I dag oplever vi en anden form for foragt og ringeagt for barndommen , nemlig seksuel udnyttelse af den .
Kan det i vrigt undre i denne tid prget af moralsk relativisme , hvor den politiske korrektheds diktatur forbyder at tale om , hvad der er godt , og hvad der er ondt ?
I denne tid , hvor det er pengene , der bestemmer .
<P>
Hr . Schulz ' betnkning udmrker sig ved at behandle dette dramatiske emne p en realistisk mde , bde nr det glder sprgsmlet om kriminalisering af besiddelsen af brnepornografisk materiale og med hensyn til , hvilke forebyggende foranstaltninger der kan trffes .
Vi har med tilfredshed noteret os ordfrerens understregning af den centrale rolle , som familien og stabile opvkstforhold spiller for , at barnet kan udvikle sig harmonisk og afbalanceret , og hans henstilling til medlemsstaterne om at vre opmrksomme p ndvendigheden af at beskytte familien som den mest velegnede ramme for udfoldelsen af barnets basale evner .
<P>
Ordfreren gldede sig over de foranstaltninger , som Kommissionen har planer om .
Jeg hber derfor , at den vil vedtage de strengest mulige foranstaltninger over for de ansvarlige for de beklagelige forhold , der er blevet afslret i en vuggestue , der sorterer under den .
Vi bryder os ikke om , at man udtrykkelig nvner hr . Wathelet ; det mener vi faktisk ikke hrer hjemme her .
Alligevel stemmer vi for hr . Schulz ' betnkning , og jeg lyknsker ham hjerteligt med det arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , i betragtning af den meget korte taletid , som jeg er tildelt , m jeg njes med nogle betragtninger i forbindelse med det bermte punkt 29 om Wathelet .
Siden Dutroux-sagen brd ls her i landet , er det alt for ofte sagt , at enhver fler sig magtesls over for det grusomme onde , misbrug af brn .
Denne magteslshed pberber man sig for en del med rette , fordi der altid og i ethvert samfund vil vre forbrydere , sadister og uhyrer , men denne magteslshed pberber man sig ogs for en del fuldstndigt uberettiget . Mordene , bortfrelserne , de sadistiske voldtgter , som Dutroux og hans medskyldige har beget , kunne vre forhindret , hvis den nuvrende europiske dommer Wathelet havde gjort sin pligt .
Alle kolleger her i Parlamentet m vide , at det , som Wathelet endda kalder en formildende omstndighed : " Vi vidste det ikke  , ikke kan pberbes .
Han gav jo personligt ordre til den strkt fremskyndede lsladelse af den multirecidive voldtgtsforbryder Dutroux fuldstndigt imod alle negative udtalelser fra de involverede instanser .
Man kunne med sikkerhed sige , at Dutroux ville recidivere .
Alligevel lslod Wathelet p eget initiativ og af egen fri vilje denne mand og underskrev dermed ikke blot en lsladelsesordre , men ogs en ddsdom for An , Eefje , Julie og Melissa .
<P>
Wathelet er imidlertid ogs politisk og personligt en af de hovedansvarlige for , at retsvsenet i dette land , Belgien , er fuldstndigt rddent .
Jeg vil nu lade vre usagt , om dette skyldes uduelighed , korruption eller forsmmelse af arbejdet p grund af de mange bierhverv , som han er berygtet for .
Faktum er , at det belgiske retsvsen efter Wathelet-perioden er blevet mere korrupt , mere ineffektivt og mere umenneskeligt end nogen sinde tidligere .
Det er for vrigt grunden til , at han selv i Belgien var blevet umulig som minister , og til , at han blev forflyttet til et diamantsde i Luxembourg .
<P>
Det mindste , som man m sige om Wathelet , er , at han har vret uduelig , efterladende og uansvarlig .
Men jeg tilfjer , at der i sagen om barnemordene i dette land under Wathelet er sket s mange " tilfldigheder , fejltagelser , fejl og forsmmelser  , at man da m stille sprgsml om beskyttelse af pdofilnetvrk med forgreninger op i de hjeste politiske kredse .
<P>
Sledes kommer vi til sidst til de tre sprgsml , hvormed Parlamentet konfronteres i forbindelse med punkt 29 .
Vil vi have en europisk dommer , som satte en firdobbelt barnemorder p fri fod ?
Vil vi som europisk dommer have en mand , der har delagt hele det belgiske retsvsen ? Vil vi som europisk dommer have en person , som i vide kredse mistnkes for i hvert fald indirekte beskyttelse af et pdofilnetvrk ?
Svaret p disse tre sprgsml m lyde : nej , nej , nej .
Det glder mig for vrigt , at min kollega fra de flamske socialister deler denne opfattelse med mig . Jeg konstaterer blot , at hendes parti i hendes eget land og hendes partiformand begejstret har godkendt genudnvnelsen af Wathelet .
Forst det , hvem der kan !
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , for det frste mener jeg , at det er en god betnkning om en meddelelse fra Kommissionen , som indeholder nogle fornuftige foranstaltninger .
Jeg synes , den p en klar og saglig mde , som det sig hr og br , fremlgger de problemer , vi skal lse for at yde effektiv beskyttelse af brn p et s flsomt omrde som seksuel udnyttelse .
<P>
Desuden synes jeg , den viser et andet godt og vsentligt resultat : Den angriber i n og samme tekst bekmpelse af seksuel udnyttelse af brn og bekmpelse af brnesexturisme .
Vi har naturligvis en forpligtelse til at beskytte vores brn , alts dem , der bor sammen med os .
Imidlertid har vi ogs en forpligtelse til at beskytte de brn rundt om i verden , der er ofre for visse menneskers drlige sider , mod dt , vi ikke bryder os om eksisterer i vores samfund .
<P>
Betnkningen indleder med p fornuftig vis at ppege , at de fleste tilflde af seksuel udnyttelse af brn finder sted i familien .
I den forbindelse vil jeg gerne komme med en bibemrkning om , at vi burde yde en strre indsats og vre mere kreative i forebyggelsen af sdanne tilflde , i beskyttelsen af de brn , det vedrrer .
Betnkningen gr endvidere opmrksom p , at nogle tabuer er ved at blive ophvet , og hvordan det pvirkes af , at brnesexturisme og brnepornografi trnger ind i vores samfund som noget , der tolereres i mere eller mindre grad , eller at det i hvert fald forekommer i strre udstrkning og p en mindre hemmelighedsfuld mde end i familien .
Der er brn i andre lande forskellige fra vores , som bliver seksuelt overfaldet af os , men deres kulturer bevirker , at brnene ikke i s hj en grad opfattes som ofre , og det forekommer mske derfor mere tilladt .
Vi skal vre strenge p dette omrde .
<P>
Jeg sttter derfor de tiltag , der foresls i betnkningen , frst og fremmest de tiltag , der vedrrer anvendelse af midler , som Den Europiske Union kan bidrage med : Bekmpelse af organiseret kriminalitet , oprettelse af et center for forsvundne brn osv. samt harmonisering af de enkelte medlemsstaters lovgivning til effektiv bekmpelse af brnepornografi .
Vi m ikke glemme , at den person , der kber eller slger den form for materiale , udnytter et barn , der ikke kun er et billede , men et barn , der eksisterer i virkeligheden og er blevet krnket .
<P>
Vi br samarbejde med de lande , hvor denne handel finder sted , ligesom vi br afkrve dem en anstndig opfrsel , men samtidig ptage os et ansvar og erkende , at strstedelen af misbrugerne ,  kunderne  med et andet udtryk , kommer fra de industrialiserede lande .
Vi br derfor kunne retsforflge dem p vores eget territorium .
<P>
Betnkningen tilstrber vidtrkkende tiltag , sledes at brn kan leve uden frygt , de kan vokse frit op og respektere deres rettigheder og friheder .
Slutteligt vil jeg gratulere ordfreren .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , de voldtagne , torterede og drbte unge piger i Belgien var , hvad der skulle til , for at vores samfund omsider vgnede op , ophvede tabuerne og gjorde sig sit ansvar klart for de brn , som reduceres til varer og forsvarslst udsttes for visse voksnes uhmmede lyster .
Et samfund , som ikke er i stand til at beskytte sine brn mod sdanne forbrydelser , kan ikke opretholde sin vrdighed .
<P>
Derfor m man sige ja til i alle nationale straffelovgivninger at definere seksuel udnyttelse af brn som en forbrydelse , uanset om den finder sted i Europa eller et andet sted i verden .
Ja til en effektiv bekmpelse p europisk plan af de grnseoverskridende kriminelle netvrk , der udnytter mindrerige seksuelt .
Ja til oprettelsen af et europisk center for eftersgning af forsvundne brn , til sttte til ofrene og deres forldre og til hensigtsmssige databanker .
Ja til nje lgelig og social overvgning af seksualforbryderne og til lngerevarende eller permanent sikkerhedsforvaring eller psykiatrisk indlggelse af recidivister .
Ja til at straffe ikke alene fremstilling , men ogs besiddelse til personlig brug af brnepornografisk materiale .
Beskyttelsen af vores brn br vre den vigtigste politiske prioritet p svel nationalt som europisk plan .
Jeg hber , at vi omsider vil vise os opgaven voksne .
<P>
Derfor er det , i betragtning af alle disse positive punkter , forkert kun at fokusere p det punkt i hr . Schulz ' betnkning , som drejer sig om hr .
Wathelet , og som har fet s stor plads i medierne . Europa-Parlamentet er ikke befjet til at afstte en dommer ved Den Europiske Domstol .
Sdan forholder det sig .
Men det forholder sig ogs sdan , at politikere skal tage det moralske og politiske ansvar for deres handlinger og ikke dkke sig bag en skrm af jura .
At afvise dette princip mener jeg personlig er fuldstndig uforeneligt med at have sde i Domstolen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Schulz for hans forslag om et retsligt system til beskyttelse af brn mod seksuel udnyttelse og seksuel turisme .
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Papoutsis , fordi han p trods af begrnsningerne i EU-traktatens ottende afsnit forsger at udarbejde konkrete forslag inden for rammerne af meddelelsen om bekmpelsen af brnesex-turismen .
Jeg vil gerne rette opmrksomheden mod en speciel side af problematikken , som vedrrer piger p 15 , 16 , 17 og 18 r fra landene i Central- og steuropa , som nu dukker op i alle disse prostitutionsnet , der blomstrer op i Grkenland , Tyrkiet , det sydlige Europa og Nordog Midteuropa .
Hvad vi end mente om disse lande , var vi dog klar over , at der fandtes et net af brneklinikker , skoler og sportslige og kulturelle aktiviteter .
Men situationen har forandret sig .
Er det den verden , vi har hjulpet dem med at erobre ?
Fattigdom skaber udnyttelse og derfor er det vigtigt for det frste at lokalisere problemet , for det andet at delgge nettene , for det tredje at finansiere de retslige mekanismer , som hr . Schulz foreslr , og for det fjerde at anvende programmer som PHARE eller TACIS eller andre fllesskabsprogrammer til at sl ned p rsagerne til dette problem .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , som hr . Vandemeulebroucke netop har sagt , tilslutter min gruppe sig ordfrerens nske om en styrkelse af Unionens og medlemsstaternes midler til forebyggelse af vold og til i givet fald at straffe personer , der begr vold mod brn , navnlig seksuel vold .
<P>
Hensynet til brnene er grundlaget for betnkningen , som indeholder hndfaste og modige forslag .
Min gruppe er dog delt med hensyn til t punkt .
Det glder punkt 29 , som kritiserer den tidligere belgiske justitsminister Melchior Wathelet .
Hr . Cassini og andre talere var ogs inde p punkt 29 .
Jeg og flere af mine gruppefller finder denne kritik af hr . Wathelet , som lgger pres p ham for at nedlgge sit hverv som dommer ved Den Europiske Domstol , uantagelig .
<P>
For det frste erkendes det udtrykkelig i punkt 29 , at hr . Wathelet ikke begik nogen lovovertrdelse efter belgisk ret , da han lod Marc Dutroux lslade fra fngslet .
Vi bevger os med andre ord uden for det strafferetlige ansvars og strafferettens omrde .
Europa-Parlamentet sger flgelig at drage hr . Wathelet til ansvar i politisk og moralsk forstand .
<P>
I politisk henseende er det uklart , p hvilket grundlag Europa-Parlamentet kan drage en belgisk minister til ansvar .
Vi er ikke det belgiske parlament .
Nr det glder vores befjelser vedrrende Domstolen og udpegelsen af dens medlemmer , m det konstateres , at vi ingen har .
Man kan naturligvis stille forsag om en traktatndring , hvad dette angr .
En sdan er muligvis nskelig .
Men i dag har vi ingen befjelser .
Desuden kan vi ikke handle mod princippet om magtens deling .
<P>
Tilbage str hr . Wathelets moralske ansvar .
Dette er det vanskeligste aspekt .
Kre kolleger , er vi en moralsk autoritet , som kan stille nogen til regnskab p moralens grundlag ?
De forstr sikkert , hvor forbeholden jeg er over for at betrde denne yderst farlige grund .
Lovens , rettens grund er sikker , i hvert fald sikrere end moralens , som man kan frygte vil vre prget af subjektivitet og flelser .
Europa-Parlamentet , som er indbegrebet af et politisk organ , br vogte sig for at gre sig til en autoritet , der afsiger dom over en person ud fra en moralsk orden , der fastlgges fra sag til sag .
<P>
Selvom vi bifalder hr . Schulz ' betnkning som helhed , forstr De derfor , hvorfor nogle af os p grund af vores overbevisning ikke kan stemme for punkt 29 .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , tillad mig som striger at indlede med at gre opmrksom p , at den meddelelse fra Kommissionen , der ligger til grund for betnkningen , for s vidt er ufuldstndig , at ikke kun de dr nvnte lande , men ogs strig , med loven til ndring af straffeloven af 1996 har skabt de lovmssige forudstninger for at straffe krnkelse af brn og brnepornografi , der er beget i udlandet .
At beskyttelsen af 18-21-rige ligger os p hjerte i srlig grad , har jeg allerede redegjort for i forbindelse med diskussionen om den strigske bestemmelse om beskyttelsesalderen .
Det glder mig , at beskyttelsen af brn op til 18 r i det mindste skal bevares i den forbindelse .
<P>
De foranstaltninger , der foresls i betnkningen , skal bortset fra forvirringen med hensyn til begreberne brn , unge , umyndige og mindrerige helt klart hilses velkomne .
Jeg mener dog , at man overser noget , nr man gr opmrksom p , at det ikke kun drejer sig om et fnomen , der skal bekmpes ved hjlp af straffelovgivningen , men ogs om et socialpolitisk fnomen .
Det er nemlig helt sikkert , at eftersprgselen ogs bliver styret af den seksuelle frihed , som der er blevet propaganderet for i rtier , og hvis frugter har fundet vej fra aviskiosker overbelsset med pornografisk materiale til Europas afdelinger for straffesager . Her er det absolut p hje tid at tnke i nye baner .
Samlet set stemmer vi dog for betnkningen af hr . Schulz .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke kommissr Papoutsis for den fleksibilitet og hurtighed , hvormed han reagerede p vores nske om at f stillet et dokument til rdighed til at begynde drftelserne om dette brndende problem , som tusinder af borgere i de europiske lande og p hele kloden er optaget af .
Jeg vil ligeledes gerne takke hr . Schulz for hans glimrende betnkning , hvor han politisk rligt gennemgr problematikken og igen med politisk vovemod fremstter forslag til lsning af dette komplicerede sprgsml .
<P>
Den voldsomme forgelse af antallet af ofre for seksuel udnyttelse af brn og for vold skrmmer borgerne .
Nr borgerne er skrmt , er vi ndt til at ptage os vores politiske ansvar og presse hrdt p for at f de 15 medlemsstaters regeringer til at trffe foranstaltninger med det forml at imdeg - for en udryddelse kan desvrre ikke forventes - dette problem .
Fattigdommen , der rammer mange omrder p kloden , er den frste rsag til , at pdofilien trives og den seksuelle turisme udvikles .
P den anden side giver den konomiske udvikling i vores lande , og heri navnlig for visse grupper borgere , en mulighed for gennem brnene at udnytte disse regioners fattigdom og tolerance .
<P>
Derfor mener jeg , at hr . Schulz har fuldstndig ret , nr han i sin betnkning fremhver , at brugerne af pornografisk materiale med brn som hovedpersoner br betragtes som medskyldige og br straffes p samme mde som de fysiske ophavsmnd til forbrydelsen .
Jeg mener ogs , at der ud over en juridisk strafudmling til de konomiske bagmnd bag disse beskidte net br findes en form for social straf i form af en afslring af de aktiviteter , som disse herrer , der jo ellers i deres hjemlande , familier eller omgangskredse gerne opfatter sig selv som agtvrdige borgere , har vret involveret i .
<P>
Jeg er enig med alle forslagene om ndring af de strafferetlige bestemmelser i vores medlemsstater , for eksempel at de , der bruger mindrerige i offentlig eller privat pornografisk sammenhng , br straffes hrdt , ligesom produktion , salg og distribution af pornografisk materiale br straffes hrdt .
Og jeg vil gerne understrege , at dette ogs br glde for forbrugere af disse aktiviteter eller folk , der er i besiddelse af et sdant materiale .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at problemet indeholder komplicerede konomiske , sociale og politiske aspekter .
En forudstning for at begynde at finde frem til en lsning af dette problem er , at den politiske vilje er til stede bde her og i vores hjemlande til at gre en ende p disse beskidte , men konomisk , socialt og politisk meget strke kredse .
Vi m som politikere ptage os et ansvar , og det er ikke kun et sprgsml om sanktioner .
For politikerne har ud over det strafferetlige ansvar ogs et moralsk ansvar .
Derfor mener jeg , at det er med rette , nr udvalget uden at blande sig i det belgiske samfunds indre anliggender eller det belgiske system generelt forlanger , at den tidligere minister trder tilbage , ikke fordi han har et strafferetligt ansvar , men fordi han har et moralsk ansvar over for disse brn , der aldrig fik lov at vokse op og glde sig over livet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Hr. formand , kre kolleger , for et r siden nppe to uger efter , at de frygtelige begivenheder , som dengang indtraf i Belgien , var blevet kendt , talte jeg her p plenarmdet som ordfrer for PPEGruppen for at opfordre kraftigt til foranstaltninger med henblik p at gre kampen mod misbrug af brn til en politisk prioritet ogs p europisk plan .
Det glder mig og hele min gruppe , at Schulz-betnkningen yder et vsentligt bidrag hertil , og jeg vil give ham en kompliment herfor .
<P>
Jeg vil i srdeleshed tage fire punkter op .
For det frste er optagelsen af barnets rettigheder i Traktaten sket indirekte ved i Amsterdam-traktaten at nvne sociale grundlggende rettigheder og srge for politiske foranstaltninger mod diskrimination p grundlag af alder , social udelukkelse , menneskehandel og forbrydelser mod brn .
<P>
For det andet har Europa-Parlamentet i budgettet for 1997 udtrykkeligt imdekommet vores forslag om at opfre midler i budgettet med henblik p at forhindre og bekmpe misbrug af brn .
Men vi har hrt Grard Deprez sige , at der forventes endnu strre bestrbelser for budgettet for 1998 .
<P>
For det tredje bliver sprgsmlet om at begrnse brnepornografi , brneprostitution , brnesex-turisme og brnesex-reklame besvaret af utallige forslag , ogs i Schulz-betnkningen .
<P>
For det fjerde fr en anmodning til medlemsstaterne om hurtigt at ratificere Europol-konventionen sttte fra bde politikere og ikke-statslige organisationer .
Dermed er misbrug af brn selvflgelig ikke forsvundet , og misbrug af brn vil heller ikke forhindres fuldstndigt .
Med henblik herp br for vrigt ogs andre spille deres rolle og ptage sig deres ansvar i sektorer ssom reklame , telekommunikation , kultur og turisme , fra forldre , opdragere og lrere til undersgelsesdommere , kirkeledere og regeringsmedlemmer .
For omhuen for barnets velvre er en flles opgave for samfundet .
Dette er et etisk imperativ .
<P>
Jeg vil ogs komme ind p det ndringsforslag , som jeg stillede p PPE-Gruppens vegne sammen med hr . Nassauer om den tidligere belgiske justitsminister Wathelet .
Om hans politiske eller moralske ansvar kan man have forskellige meninger .
Men Melchior Wathelet er dommer ved Domstolen og kan sledes ikke afsttes , kun hvis det sker ved en enstemmig beslutning truffet af de andre dommere ved Domstolen .
Derfor henvender ndringsforslaget sig ikke til dommer Wathelet , men til den forhenvrende minister Wathelet . Derfor opfordrer dette ndringsforslag forhenvrende minister Wathelet til at trffe passende afgrelser som flge af hans skbnesvangre beslutning om forhastet lsladelse af Dutroux .
<P>
Jeg sprger derfor de ansvarlige for denne udmrkede betnkning : Hvad drejer det sig egentlig om her i dag ?
Hvad er Deres hensigt ?
Vil De have rammer for en bestemt slags forbrydelser , eller vil De have en sensationel one man show -proces mod en forhenvrende minister ?
Jeg sprger Dem om , hvem sigter De mod ?
Dutroux , Nihoul , Derochette & co . , eller sigter De mod Wathelet ?
Jeg beklager sledes , at en s flsom sag og en s interessant betnkning vil tjene som lftestang for et personligt eller politisk spil .
<P>
Den , som ved , at Europa-Parlamentet ikke kan udvirke en tilbagetrden og alligevel kraftigt opfordrer dertil , bedrager enten sig selv eller offentligheden , men ogs forldrene til de myrdede og de forsvundne brn samt disse brn selv .
Den , som er skyld i den slags politisk vanvid , vil forvolde demokratiske ulykker , nr det i sidste instans virkelig glder .
Selv formanden for det flamske socialistiske parti , Louis Tobback , holder fast ved indstillingen af Wathelet som dommer ved Domstolen .
Han har erklret , at han ngter at deltage i , hvad han selv betragter som en folkedomstol eller en lynchning , og modstter sig et ansttelsesforbud .
Le Soir fra tirsdag den 21. oktober bringer overskriften : Tobback redder Wathelet .
Man kan alts med rette undre sig og stille det sprgsml , hvilken holdning SP og dets medlemmer af Europa-Parlamentet prcist indtager .
<P>
For tydelighedens skyld , hr. formand , ogs jeg har rgret mig over , hvad nogle har kaldt : Wathelets flugt .
Ligesom mange andre var jeg absolut imod denne superpolitiske udnvnelse .
Men alt dette retfrdiggr ikke , at EuropaParlamentet uden nogen hring eller uden nogen undersgelse opfrer sig som en folkedomstol .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , heldigvis er der 33 andre punkter , som det er umagen vrd at lse og omstte til politiske foranstaltninger , og disse sttter vi .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , rejseindustrien og turismen som vkstbrancher for det 21. rhundrede belastes moralsk set alvorligt af rejser med det forml at udnytte brn seksuelt .
Flyselskaber , rejsearrangrer og rejsebureauer er derfor forpligtet til at give prventiv information til de potentielle gerningsmnd .
Gerningsmndene er ofte mnd , der selv har brn , eller som i det mindste har flelser for brn i de hjemlige omgivelser .
Sdanne mennesker kan bremses , ved at man pvirker deres samvittighed .
<P>
Ud over de lovgivningsmssige skridt br man derfor udnytte den prventive information fuldt ud i et samarbejde mellem den offentlige sektor og industrien .
I de flyvemaskiner , der flyver til visse destinationer , br der ikke uddeles kondomer til de mandlige passagerer , men derimod informationsbrochurer , der klart fortller , at mindrerige piger ogs er brn og intet andet end hjlpelse brn i Thailand eller Afrika !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , kre kolleger ! Det er nu godt et r siden , at konferencen mod seksuel udnyttelse af brn i kommercielt jemed fandt sted i Stockholm .
Det er godt , at Kommissionen har fremsat forslag , der bygger p denne konference , og at vi som Parlament i dag frer en diskussion om det .
Det skal ses som noget meget positivt , at der er forelagt en meget god betnkning , s vi kan se , hvordan vi kan modvirke denne seksuelle udnyttelse , og hvad vi kan gre for at beskytte vores brn .
<P>
Jeg lste i Sddeutsche Zeitung denne uge , at seksuel vold blandt unge er meget udbredt , og at det netop ikke kun er i udviklingslandene , at unge mnd griber til narkotika og alkohol eller udver psykisk og fysisk pres for at gennemtrumfe deres seksuelle interesser .
Jeg tror , det er en kendsgerning ikke kun i disse lande , men ogs hos os .
Det er den grobund , sexturismen og den seksuelle udnyttelse af brn vokser p .
Den betnkning , vi diskuterer nu , gennemfrer de krav , der har vret fremsat af organisationer som ECPAT og kvindeorganisationer gennem flere rtier , om en bedre beskyttelse af ofrene og en tilsvarende sknselsls straf til gerningsmndene .
<P>
Forebyggelse er dog et meget vigtigt punkt .
For det frste : Vi m gre alt for , at ofrene ikke selv bliver gerningsmnd senere .
For det andet : Den seksuelle vold blandt unge m ikke blive til et tabu .
For det tredje : Gerningsmndenes familier m ikke blive en del af den skaldte familiesoning , men har brug for passende social og psykisk behandling .
<P>
Netop Udvalget om Kvinders Rettigheder har beskftiget sig meget indgende med , at vi ikke koncentrerer hele vores indsats om sexturisme og pdofili .
P den mde forrykker vi problemet til anormale og syge mindretal .
Det er vigtigere at g direkte til vrks , at stille sprgsmlet om , hvordan magtforholdene mellem knnene ser ud i vores samfund .
Vi er alle berrt af det , og vi opfordrer alle til at give sig personligt i kast med dette problem og personligt g ind for , at brn ikke fortsat bliver udnyttet seksuelt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne tilslutte mig gratulationen til hr . Schulz for hans betnkning .
Der er mange aspekter i denne betnkning , der kan fremhves , hvorfor jeg ikke vil komme ind p Wathelet-sprgsmlet .
Jeg trkker derfor kun nogle af aspekterne frem , srligt behovet for ivrksttelse af en bedre koordinering af de nationale foranstaltninger mod seksuel udnyttelse af brn i medlemsstaterne .
<P>
I den henseende skal medlemsstaterne modificere og revidere deres lovgivning med henblik p at afgrnse klassifikationen af forbrydelser mod den seksuelle frihed skarpere , idet der skal tages hjde for ofrenes alder .
P dette omrde m vi ikke glemme betydningen af beskyttelse af de rettigheder , der er forbundet med en persons vrdighed og fremfor alt brns ret til frit at udvikle deres personlighed og seksuelle integritet , brn , hvis vilje p grund af manglende uddannelse kan manipuleres og i mange tilflde bliver skadet p uoprettelig vis .
<P>
Jeg kan oplyse , at vi i Spanien har ivrksat en sdan revision af straffelovbogen .
Revisionen , der for tiden bliver behandlet i vores parlament , trder formodentlig i kraft i januar nste r .
<P>
Jeg mener ligeledes , det er vsentligt at understrege , at fr de lovmssige tiltag fr den ndvendige effekt , er det i de fleste tilflde ndvendigt med en effektiv forbedring af formerne for omsorg for brn gennem en bedre koordinering af anvendelsen af menneskelige og materielle ressourcer .
<P>
Nr et barn har brug for hjlp , br vi vre opmrksomme p , at hjlpen ndvendigvis skal ydes jeblikkeligt , og at en effektiv og mulig lsning af deres problemer ikke bremses af et langsommeligt bureaukrati .
<P>
Jeg vil fastholde det ndringsforslag vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe har fremlagt vedrrende identifikation af mindrerige ved grnseovergangene .
Som parlamentsmedlem har jeg modtaget et betydeligt antal klager , som beretter om krnkelser af mindreriges rettigheder , ved at brn bortfres , og unge fanges og ulovligt fres over de internationale grnser med den risiko , at mange af tilfldene ender med handel eller en eller anden form for seksuel udnyttelse af brnene .
Stillet over for disse hndelser mener jeg - hvilket jeg redegr for i ndringsforslaget - at det er ndvendigt at udvide garantierne om juridisk beskyttelse ved hjlp af tilvejebringelse af nye fysiske midler til brug ved identifikation af mindrerige i svel officielle dokumenter som i modellen for fllesskabspasset .
<P>
Hr . Schulz , af disse grunde hber jeg , De kan sttte ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , ordfrerens opgave var faktisk ikke srlig let : han skulle give konkrete bud p foranstaltninger i henhold til de internationale forpligtelser fra Stockholm-konferencen , p en rkke af Rdets flles aktioner og p flere kommissionsmeddelelser , men frst og fremmest skulle han kommentere det chok , som Dutroux-sagen har givet os alle .
Sagen har medfrt en rkke smertefulde anklager og gjort os klart , at problemet er blevet delvist undervurderet ogs internt i vores stater .
Det er altid svrt at besvare smerte og raseri med politisk tale og rationelle forslag .
<P>
Ordfreren har valgt en metode , som jeg er enig med ham i .
Han har udnyttet denne anspndte atmosfre til at tage de mest brndende og de mest risikofyldte emner op .
Hr .
Deprez har ret : P andre tidspunkter ville vi aldrig have kunnet n frem til en s bred enighed om definitionen af forbrydelser som f.eks. pdofile handlinger og besiddelse af brneporno . Og vi ville ikke vre blevet enige om samme seksuelle lavalder eller om problemet om befjelser i udlandet .
En vis pseudokultur , som ogs blandt os rrer svagt p sig , ville mske have fet os til ikke at trffe de modige beslutninger .
I dag er vi imidlertid her internt mere enige , end Rdet nogensinde har vret .
Vi sttter i vores respektive stater ndringer af nationallovgivningerne netop om disse emner .
<P>
Ud af betnkningen lser jeg dog ogs en opmrksomhed over for barnets vrdi i sig selv og dets rettigheder , og det er netop i lyset af disse rettigheder , jeg fortolker punkt 27 , som for mig er det punkt , der langt mere end punkt 29 behandler den politiske ansvarlighed .
Jeg mener , at begrebet politisk ansvarlighed , lad det vre sagt tydeligt , ikke kun glder i forhold til brn , og at der her , netop p grund af indholdets mtlelighed , er et meget konkret eksempel .
<P>
Jeg har hrt fra mine belgiske venner og PPE-Gruppen , at de har stillet et ndringsforslag .
Jeg mener , at der br vre stor enighed om dette emne , som for vrigt om hele betnkningen , og jeg vil her kun erindre om en enkelt ting : i 1993 under det belgiske formandskab var det netop Belgien , der fremlagde fem henstillinger imod sextrafikken . Fem henstillinger , som ikke blev fulgt , ikke af Belgien , men af hele EU .
Lad os hbe , at vi ikke har brug for flere ofre !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil hjlpe Dem og rive min tale i stykker - jeg ved , at De nsker , at vi kommer videre med dette .
<P>
Jeg er enig i de vsentligste udfald i betnkningen . Jeg ved , at der har vret srlige problemer i Belgien , men vi ved alle , at dette er et problem , der ikke er begrnset til t land .
Det gr p tvrs af grnserne . Sprgsml er , hvad vi br og hvad vi kan gre p europisk plan .
<P>
Efter min mening lgger betnkningen beklageligvis ikke nok vgt p , hvad der br gres for at kontrollere Internettet .
Der var en god betnkning i sidste mned . Vi nsker at se denne betnkning af Whitehead gennemfrt snarest muligt .
<P>
Der er problemer med forsvundne brn over hele Europa , s kontoret for forsvundne brn er en utrolig god id . Jeg sttter hr .
Collins ' argument om , at vi har brug for en form for regulering af kontrollen med au pair-piger .
Der er vittigheder i Storbritannien om svenske au pair-piger , og der er uden tvivl vittigheder om britiske au pair-piger i resten af Europa . Der er behov for en regulering .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg er et af de medlemmer , der tror p magtens deling , hr. formand .
Jeg har ikke i sinde at lade mit politiske mandat blive brugt til at gribe ind over for dommernes retlige mandat .
P engelsk siger vi : " two wrongs do not make a right 
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , det glder mig , at de sidste talere har frt diskussionen tilbage til det , det egentlig handler om , nemlig et af de kedeligste omrder i vores samfund , misbruget og udnyttelsen af brn til seksuelle forml .
Vi ved ogs nu , at der er vokset en forretning ud af det , en international forretning , en pornoindustri , som vi ved tjener de fleste penge illegalt p de svageste i vores samfund .
Det er nsten en strre forretning end narkoindustrien .
<P>
Derfor skal vi gre alt , hvad der str i vores magt , for at imdeg denne internationale forretning med de svageste i vores samfund .
Derfor er jeg glad for den diskussion , der drejer sig om disse ting , menlig om kampen mod seksuel udnyttelse af brn .
Det glder mig , at der foreligger en pakke om internationalt samarbejde , for i dette tilflde opnr vi kun resultater med internationalt samarbejde .
<P>
Jeg vil kun fremhve et par punkter , som forekommer mig at vre vsentlige .
Den frste forudstning overhovedet er en harmonisering af de pgldende landes lovgivninger .
Hvis vi ikke fr denne harmonisering af lovgivninger , fr vi ikke en chance for at bekmpe alle disse ting som forbrydelser p internationalt plan .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at det forekommer mig at vre srlig vigtigt , at vi indfrer det eksterritoriale princip , den eksterritoriale retsvirkning .
Vi har allerede indfrt det i vores land , strig , og det ville glde mig , om vi kunne indfre det som en mulig metode p europisk plan .
Det glder mig ogs , at der ptnkes andre foranstaltninger ssom sikkerhedsforvaring af recidivister eller international efterlysning via informationssystemet Schengen .
Det glder mig isr , at det ptnkes at stille overskud fra disse forretninger til rdighed til behandling af ofre .
Alt i alt er dette alts en pakke af foranstaltninger , som jeg hber vil blive stttet af hele Parlamentet , af hensyn til de svageste i vores samfund , af hensyn til brnene !
<SPEAKER ID=99 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , forhandlingen i dag har afspejlet det voldsomme omfang , som pdofilien og den seksuelle udnyttelse af brn har fet .
<P>
Som ordfreren , hr . Schulz , ganske rigtigt anfrte , er den europiske offentlige mening forfrdet over de afslringer , der er kommet frem i den senere tid .
Folk er urolige over de mange former , som denne plage synes at vise sig under . Pdofili , brneprostitution , handel med brn , brnepornografi og seksuel turisme .
Det er yderst ubehagelige fnomener , som vi alle m sge at bekmpe direkte i deres rdder i Europa og i resten af verden .
Men det er ogs forhold , til hvis imdegelse vi m yde et afgrende bidrag gennem internationalt samarbejde , nr de udvikler sig i tredjelande .
<P>
Dette mener jeg br vre vores vigtigste budskab fra denne forhandling . Europa er politisk fast besluttet p effektivt at bekmpe denne plage .
P dette punkt vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Schulz , for hans virkelig glimrende og velresearchede betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for udtalelserne , fru Baldi , fru Bennasar Tous samt hr . Casini for deres nyttige bemrkninger og forslag .
<P>
Hr. formand , i den senere tid har bekmpelsen af pdofili og seksuel udnyttelse af brn befundet sig verst p vores liste over politiske prioriteringer .
Som vi ofte fr har understreget det , er Kommissionen fast besluttet p med alle til rdighed stende midler at medvirke til denne bekmpelse .
Og i hele dette tidsrum af de seneste 14 mneder har vi taget en rkke konkrete og - mener vi selv - vigtige skridt .
Som bekendt deltog Kommissionen aktivt i det frste verdensmde til bekmpelse af kommerciel seksuel udnyttelse af brn i august 1996 , som frte til Stockholm-erklringen og handlingsprogrammet .
Den 25. september forelagde min kollega , fru Gradin , et memorandum om Den Europiske Unions bidrag til get bekmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af brn .
Efter Rdets vedtagelse den 29. november 1996 af den flles aktion , der frte til vedtagelse af STOPprogrammet , har Kommissionen fet betydeligt strre handlingsmuligheder .
Europa-Parlamentets opfrelse af konto B3-4109 p budgettet for 1997 muliggjorde udvikling af DAPHNE-initiativet om foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn , unge og kvinder .
Den 16. oktober 1996 udsendte Kommissionen en meddelelse om ulovligt og skadeligt indhold p Internettet .
Som bekendt afholdtes der i august 1997 et forum om Internettet .
Kommissionen agter ligeledes i den nrmeste fremtid at forelgge Rdet af telekommunikationsministre et forslag til handlingsplan for Internettet .
<P>
Vi har endvidere forelagt en grnbog om beskyttelse af mindrerige og af den menneskelige vrdighed i de audiovisuelle tjenester og informationstjenester .
Kommissionen skal ligeledes forelgge Rdet af kulturministre en meddelelse sammen med et forslag til henstilling om fortsttelsen af grnbogen .
Som De ogs er bekendt med , blev direktivet om fjernsyn uden grnser jo ndret i r og bestemmelser indfrt , hvori der krves hensyntagen til bestemte regler for menneskelig vrdighed og beskyttelse af mindrerige .
Jeg tror , at vi skal tillgge den flles aktion , der vedtoges af Rdet den 27. november 1996 om bekmpelse af handel med og seksuel udnyttelse af brn , srlig stor betydning .
Medlemsstaterne blev enige om at vedtage lovgivninger , der vil gre det muligt at retsforflge ansvarlige for seksuelle forbrydelser mod brn , der er beget i tredjelande .
Desuden vedtog de at gre besiddelse af pornografisk materiale med brn strafbart .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , tillad mig nu at komme nrmere ind p Kommissionens meddelelse om bekmpelse af brnesex-turismen . Denne meddelelse indgr i Kommissionens bredere bestrbelser p at bekmpe den seksuelle udnyttelse af brn .
Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder opfordret Kommissionen til at beskftige sig specielt med fnomenet brnesex-turisme . Som De vil vide , tog vi frste gang dette sprgsml op i vores frste flerrige program for turismen , FILOXENIA-programmet , fra april 1996 .
I dag har vi en fuld forstelse for alvoren af problemerne omkring brnesex- turismen som et dramatisk fnomen uden geografiske , kulturelle eller sociale grnser . Tallene er forfrdende .
I henhold til de nuvrende skn er antallet af ofre for seksuel turisme og organiseret prostitution forget med 1 million brn for hvert r . Selvflgelig skal vi da erkende de udviklede landes ansvar her .
Turister , der medvirker til denne form for turisme , kommer hovedsagelig fra lande i Vesteuropa , Nordamerika , Australien og Asien . Men vi m ikke glemme , at brnesex-turismen ikke er begrnset til det sydstlige Asien .
Den har bredt sig til mange lande i Asien , Sydamerika , Caribien og Afrika .
Vi m naturligvis heller ikke glemme at fordmme sdanne fnomener i de udviklede lande . Senest er visse lande i steuropa begyndt at tiltrkke denne form for turisme , samtidig med at de eksporterer deres brneprostitution .
<P>
Beskyttelsen af brnene og imdegelse af de forhold , der fr dem til at blive ofre for seksuel udnyttelse , vil fortsat vre i centrum for vores indsats .
Samtidig er forsget p at undg og fordmme brnesex-turismen af stor betydning .
Vi skal p den ene side sge at finde mder at begrnse udbuddet ved kilden , samtidig med at vi p den anden side finde mder at begrnse eftersprgslen efter brnene p .
Ved bekmpelsen af dette forhold vil vi isr basere os p samarbejdet med turistbranchen .
Desvrre er de handlemuligheder , som branchen i sig selv rder over , begrnsede .
Et godt resultat forudstter derfor , at foranstaltningerne indgr i en mere generel ramme , der ogs omfatter mellemstatsligt samarbejde , medvirken fra internationale organisationers side samt initiativer fra de ikke-statslige organisationer .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , vi mener , at en fllesskabsintervention til imdegelse af dette beklagelige fnomen har allerhjeste prioritet i jeblikket .
Og vi er enig med Dem .
Denne fllesskabsintervention br vre mere kraftig og mere givende i dag som i fremtiden .
I vores meddelelse har vi sat os fire konkrete ml , der prger vores initiativer og foranstaltninger :
<P>


for det frste at sge at hindre og afskrkke personer , der seksuelt mishandler brn ,
<P>
for det andet at begrnse strmmen af sexturister fra Den Europiske Unions medlemsstater ,
<P>
for det tredje at medvirke til bekmpelsen af seksuel turisme i tredjelandene gennem de muligheder , der er til rdighed inden for rammerne af Unionens forbindelser udadtil og dens udviklingspolitiske midler , og
<P>
for det fjerde at bevge Den Europiske Unions medlemsstater til i fllesskab at imdeg problemerne omkring brnesex-turismen .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu gerne gennemg de enkelte forslag i hr .
Schulz ' betnkning .
Jeg m sige , at jeg finder de forslag , der vedrrer det omrde , vi i dag forhandler , srdeles vigtige .
Jeg har ogs i dag den glde at kunne meddele Dem , at Kommissionen allerede har fulgt denne sag op og har fremsat en rkke forslag med foranstaltninger , som sttter Europa-Parlamentet i dets nsker . I Deres beslutning har De sledes nsket , at der gennemfres informationskampagner over for offentligheden om dette sprgsml .
Vi er klar til at gennemfre Deres forslag .
Jeg vil ogs gerne meddele Dem , at vi allerede har ivrksat en projektindkaldelsesprocedure og en tilbudsgivningsprocedure for initiativer , der skal have til forml at styrke den europiske samordning af informations- og sensibiliseringskampagner rettet mod Europas borgere .
<P>
I Deres beslutning opfordrer De endvidere Kommissionen til at gribe ind over for forskellige erhvervsgrene inden for turistsektoren .
I jeblikket er vi i frd med at gennemfre en rkke indgreb , der er rettet mod turisterhvervene .
Jeg er srlig glad for , at mange europiske og internationale erhvervsorganisationer i turismesektoren allerede har vedtaget resolutioner , udstukket regler eller udarbejdet adfrdsregler .
Som eksempler kan jeg nvne den internationale passagerorganisation , rejsebureausammenslutningen , sammenslutningen af flyselskaber samt den internationale hotelejerforening .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi vil fortstte vores bestrbelser i denne retning , og jeg skal i denne forbindelse understrege , at det kun er en meget lille del af turistbranchen , der er involveret i dette fnomen . Det store flertal af turisterhvervenes reprsentanter sttter bestrbelserne p at bekmpe denne form for nedvrdigende turisme .
<P>

I Deres beslutning lgger De srlig vgt p Unionens udenrigspolitik og udviklingspolitik over for tredjelande , hvor dette fnomen kan findes .
Jeg kan fortlle Dem , at vi allerede i Kommissionen har ivrksat procedurer , der skal sikre samordningen p tvrs af landegrnserne .
Vores ml er , at der tages konkrete initiativer p netop dette omrde , de udenrigspolitiske forbindelser , men ogs i forbindelse med Unionens udviklingspolitiske programmer .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke ordfreren , hr . Schulz , og alle talerne for den interesse , de har udvist , men ogs for de konkrete forslag , de har fremsat .
Europa-Parlamentets initiativ og understttelse er af afgrende betydning for et godt resultat af vores flles bestrbelser og for en effektiv beskyttelse af og omsorg for brn i Europa og i hele verden . Jeg vil gerne understrege , at vi fra nu af sammen m fortstte vores bestrbelser .
I dag har vi pligt til og det store ansvar at bekmpe ethvert tilflde af pdofili eller seksuel udnyttelse af brn , i hvilken sammenhng og hvor det end dukker op . For os er dette ansvar en politisk prioritering og en moralsk forpligtelse .
<SPEAKER ID=100 NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg ved jo , at De lader hammeren falde efter njagtig 60 sekunder , men vil De ikke nok give mig yderligere 10 sekunder .
Fire ting .
For det frste : Jeg vil gerne takke alle , der har deltaget i denne debat , isr de samarbejdende ordfrere , for deres meget vrdifulde bidrag .
For det andet : Jeg har glemt at tilfje , at min kollega Laura Esteban Martn har stillet et meget godt ndringsforslag 3 , som jeg gr ind for , selvom der str noget andet p vores  voting list  .
Jeg vil sige det i morgen fr afstemningen .
For det tredje : Jeg vil gerne takke min kollega Deprez , som jeg har haft et fremragende samarbejde med i lbet af disse lange mneder .
Meget af det , der str i denne beslutning , er flles arbejde .
At han mtte forsvare hr . Wathelet s voldsomt i lbet af alle disse mneder og ogs i dag , brer jeg over med i betragtning af hans personlige omstndigheder .
<P>
For det fjerde : Hvis der stadig havde vret tvivl om , at min kollega Chanterie frer belgisk indenrigspolitik , s hver denne tale enhver tvivl .
For mig drejer det sig ikke om belgisk indenrigspolitik , det er jeg ikke interesseret i , jeg er interesserert i dommeren ved De Europiske Fllesskabers Domstol .
Jeg vil gerne slutte med en bemrkning til min kollega Chanterie .
Det sted , som brnene Julie og Melissa stammer fra , ligger 40 km fra det sted , hvor mine brn bor , og grnsen mellem Tyskland og Belgien er ben .
Det kunne ogs have vret mine brn .
Derfor er jeg rent faktisk berrt , hr . Chanterie !
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Fiskeripolitikken efter r 2002
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0298 / 97 ) af Fraga Estvez for Fiskeriudvalget om den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
<P>
Jeg giver ordet til fru Fraga Estvez som ordfrer .
<SPEAKER ID=103 NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , reformen af den flles fiskeripolitik efter r 2002 er uden tvivl det mest betydningsfulde sprgsml af alle dem , som vil berre fiskerisektoren i den nrmeste fremtid .
Denne reforms vigtighed og virkninger er blevet fremhvet i lbet af den intense forhandling , som i mange mneder har optaget Fiskeriudvalget , og som har givet sig udslag i den kompromistekst , som jeg i dag fremlgger for Dem til godkendelse .
<P>
Det er benlyst , at dette kompromis ikke kan afspejle hvert og et af de aspekter , som nogle medlemmer gerne ville have medtaget , og naturligvis heller ikke de mest ekstreme og modstridende holdninger .
At indg kompromis gr ud p at sge at opn enighed om de vigtigste sprgsml , og fra begyndelsen var betnkningsudkastets hensigt at undg dogmatiske holdninger og identificere selvmodsigeler , smuthuller og forldede forhold i den aktuelle fiskeripolitik for med udgangspunkt heri og med bidrag fra alle kolleger at tilbyde Kommissionen og fiskerisektoren et samlet overblik over , hvad der ikke fungerer i den aktuelle fiskeripolitik , og mulighederne for at gre den realistisk og effektiv .
<P>
Som sagt har vi ikke alle vret enige hverken i diagnosen af fejlene eller i de mest egnede lsninger .
Men jeg m takke de udvalgsmedlemmer , som p trods af uoverensstemmelserne og de forskellige politiske muligheder har samarbejdet for at n til enighed om grundlaget for den fremtidige flles fiskeripolitik .
<P>
Frugten af dette arbejde er dette kompromis , som jeg tror indeholder flertallets vsentligste bekymringer , om end alle mske ikke kan identicere sig fuldstndigt med det .
Blandt disse bekymringer m jeg nvne :
<P>
Enighed om , at den aktuelle flles fiskeripolitik indeholder alvorlige fejl , som vanskeliggr sektorens udvikling.-Erkendelsen af , at fllesskabsflden er for stor og af , at det er ndvendigt hurtigt at tilpasse den til ressourcerne , da mange af disse ellers vil vre i stor fare.-Ndvendigheden af , at den nye flles fiskeripolitik har en samlet fokusering p fiskeriindustrien og dens behov samt klare og sammenhngende regler for beskyttelse af ressourcerne med et globalt overblik over , hvad disse foranstaltninger betyder for det marine kosystem.Kompromiset omfatter ogs Fiskeriudvalgets bekymring for de sociale virkninger af de foranstaltninger , der trffes , ndvendigheden af at sikre de konomier , som er mest afhngige af kystfiskeri ved at sikre dem enebrugsretten til 12-smils sterritoriet , ndvendigheden af at hre og involvere sektoren i de beslutninger , som vedkommer den , og underlgge den flles fiskeripolitik en virkelig decentral styring .
<P>
Endvidere taler betnkningen for en politik med effektiv fllesskabskontrol og for hasteregler vedrrende harmonisering af systemet for overtrdelser og sanktioner i alle medlemslande . Betnkningen er fremtidsorienteret med hensyn til mulighederne inden for akvakultur og forarbejdningsindustrien , hvis evne til at give fiskeriprodukterne en mervrdi man skal vre meget opmrksom p , men hvis gennemfrlighed krver en grundlggende reform af den flles markedsordning .
<P>
For at Fllesskabets fiskerisektorer i fremtiden kan beg sig med konkurrenceparametre foresls nogle alternativer , som skal analyseres og undersges som f.eks. ejendom og overfrsel af fiskerirettigheder og kravet om , at fiskeriet ikke lngere skal vre en sektor , der er afskret fra de begreber , som styrer effektiviteten og rentabiliteten , og at den integreres fuldt ud i det indre markeds regler .
<P>
Alle disse muligheder kan vre mere eller mindre realistiske , men de er resultatet af nogle meget serise , omfattende og gennemdrftede overvejelser .
Hr. formand , denne betnknings virkelige politiske betydning og dens strste fortjeneste er dog , at den har taget initiativet til overvejelserne om , hvad europisk fiskeri kan vente sig af reformen efter r 2002 , at den har betydet det frste skridt i drftelserne og diskussionerne med de berrte sektorer om , hvad de venter af reformen , og at den har prsenteret Kommissionen for udfordringen om , at det er ndvendigt allerede at indlede en omfattende debat med alle de implicerede parter for at gre front mod den aktuelle fiskeripolitik og alt , hvad den indeholder af modsigelser og fejl .
<P>
I denne forbindelse og med hensyn til Kommissionen kan jeg ikke lade vre med at beklage fiskerikommissr Boninos manglende tilstedevrelse ved en forhandling af denne art . Hendes fravr blev meddelt i sidste jeblik og siger meget om den bekymring og interesse , som hun i den seneste tid har vist for fiskerisprgsmlene .
<P>
Under alle omstndigheder m hver opfylde sine forpligtelser .
Den fremtidige flles fiskeripolitik br medfre en debat mellem alle de berrte parter , som stter os i stand til i r 2002 at tilbyde europisk fiskeri mulighederne for at vre en sektor med fremtid , hvis resultater mske er meget forskellige fra de alternativer , der ses i dag .
Men selvom dette er tilfldet , vil dette frste og modige skridt fra Europa-Parlamentet have udfyldt sin mission , hvis alternativerne er realistiske og effektive .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Baldarelli">
Hr. formand , jeg tror , at det er meget vigtigt , at Parlamentet her p plenarmdet forhandler denne betnkning , som Fiskeriudvalget har taget initiativ til , en betnkning , som behandler den debat , som nu fres p internationalt plan om reformen af den flles fiskeripolitik : en debat , hvis hovedrolleindehaver nu er Parlamentet , der som den frste af fllesskabsinstitutionerne giver sine bud p forslag og fremlgger perspektiver med hensyn til en reform af fiskeriet .
Parlamentets henstillinger er konsekvente og serise , og de tager hensyn til nogle vigtige principper , som er blevet understreget i dokumentet .
Frst princippet om relativ stabilitet , som blev indfrt , da to vigtige lande , Spanien og Portugal , kom ind i EU . Dernst princippet om vedligeholdelse af fiskeressourcerne p et miljmssigt forsvarligt niveau , idet man m huske , at ikke kun EU , det vil sige de tre institutioner - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - har befjelser p omrdet , men at det i stadig hjere grad henhrer under de internationale organisationer at styre strukturerne og forvalte fiskeriet .
Der er store problemer med ressourcerne , fordi de bliver udsat for overfangst .
Vi skal srge for , at de bliver plejet , men vi skal ogs srge for , at EU vedligeholder sine fiskeriressourcer internt i staterne og frem for alt ogs har en vigtig funktion inden for de internationale aftaler .
P denne mde er miljhensynene meget vigtige , sledes som ogs EU ' s rolle er vigtig inden for de internationale aftaler , aftaler som omfatter udvikling af et ligeligt forhold til tredjelande , som tillader vkst af smfiskeriet , og som ikke udstter disse lande for egentlige tyverier fra EU eller fra de mere udviklede staters side .
<P>
Der er alts ingen tvivl om , at miljet og de internationale forbindelser er vigtige , men der er ogs et andet aspekt i den flles fiskeripolitik , som vi anser for vigtigt : det sociale aspekt .
Det er rigtigt , at denne sektor er i krise og har problemer .
Det er en sektor , som kun betyder lidt for bruttonationalprodukterne , men den er imidlertid meget vigtig , og vi er fuldstndig p det rene med , at fiskeriet ikke kun har en konomisk vrdi , men ogs en social og kulturel vrdi .
Fiskeriet omfatter bde smfiskere , industri og andelsbevgelse .
Derfor skal vi ogs , nr vi taler om den flles fiskeripolitik , tnke p en konomisk aktivitet , som er baseret p respekt for arbejdstidsregler , p ikkeudnyttelse og p arbejdstagernes sikkerhed under udvelsen af deres erhverv . Fiskeriet er som bekendt et erhverv med store arbejdsrisici i forhold til andre erhverv .
<P>
Derfor tager vores opfattelse udgangspunkt i det vigtige sociale valg , et valg , hvor vi , i forhold til andre modeller - den amerikanske , den sydstasiatiske osv. nsker at opretholde den europiske model . I fiskerisektoren br der bakkes fuldt op om den europiske sociale model , ogs fordi fiskeriet er et erhverv , i hvilket de regionale og de lokale aftaler er af historisk dato og p sin vis ogs har antropologiske rdder , og hvor der sledes er en meget direkte forbindelse mellem styringen af ressourcerne , udnyttelsen af disse og afstningsmulighederne .
<P>
Jeg tror , at dette er den frste betnkning , der tager hensyn til alle disse faktorer , og det takker jeg ordfreren for og giver hende PSE-Gruppens sttte til betnkningen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , der er tale om en initiativbetnkning fra Fiskeriudvalget om fiskeripolitikken efter r 2002 .
Det skaldte Bl Europa blev dannet i 1983 for en periode p 20 r og udlber flgelig i r 2002 .
Iden med denne betnkning var at skabe et frste retningsvisende diskussionsgrundlag for en ny formulering af fiskeripolitikken .
Vi har i virkeligheden kunnet konstatere , at ingen hidtil rigtigt har beskftiget sig med fiskeripolitikkens fremtid .
Derfor fr denne betnkning en srlig betydning .
Det er selvflgelig ikke EuropaParlamentets sidste ord i denne sag .
<P>
Det centrale problem i fiskeripolitikken er den katastrofale situation med fiskebestandene , kombineret med en for stor fiskerflde .
Nsten alle punkter i initiativbetnkningen drejer sig om dette anliggende .
Hvad krver betnkningen s ?
Hvad angr problemet med den for store flde , krver den , at fldekapaciteten tilpasses de eksisterende bestande , s der kan skabes en ligevgt .
Der skal selvflgelig ogs tages hensyn til de sociale komponenter i den forbindelse .
<P>
For det andet : Med henblik p at bevare bestandene forlanger betnkningen et system , der skal vre enkelt og effektivt .
Den samlede fangstmngde , der skal fastlgges hvert r , skal fastlgges ud fra biologiske , konomiske og sociale faktorer , hvorved isr fiskerne skal inddrages i strre omfang .
Princippet om relativ stabilitet er stadig gldende ved fordelingen af den samlede fangstmngdevgt .
Det er utroligt vigtigt !
<P>
For det tredje : Strukturforandringerne i fiskeripolitikken skal stttes fremover , s den kan udformes socialt acceptabelt .
For det fjerde : Kontrolpolitikken er en uerstattelig bestanddel af fiskeripolitikken , s der kan fres en fornuftig fiskebestandspolitik .
Derfor var det ogs enormt vigtigt for os , at dette kom til udtryk i betnkningen , og at mindstenormerne i medlemsstaterne , en styrkelse af kontrolressourcerne og udvidelsen af de eksisterende kontroller til ogs at omfatte tredjelandes produktion skulle stttes .
<P>
For det femte : I forbindelse med politikken om de eksterne ressourcer gr betnkningen opmrksom p de principper , som Europa-Parlamentet allerede har vedtaget .
Jeg kunne dog godt have tnkt mig , at betnkningen indeholdt et mere entydigt udsagn om , at det fremover udelukkende er Europa-Kommissionen , der er kompetent til at forhandle sig frem til aftaler med tredjelande .
Jeg mener ganske enkelt , at det er ndvendigt , at Den Europiske Union s vidt muligt fremstr som en enhed inden for udenrigs- og udenrigskonomipolitik , og at denne enhed ikke splittes af for mange bilaterale aftaler .
<P>
Vi ved , at denne betnkning indeholder et kompromis , som vi som Den Kristelig-Demokratiske Gruppe gerne vil vre med til at sttte .
Vi vil dog gerne rette en srlig tak til ordfreren Carmen Fraga , der har givet sig i kast med et meget vanskeligt forehavende med bravour !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske fru Fraga Estvez med det omfattende arbejde , som hun har udfrt , og komplimentere hende for den pragmatiske nd , som hun har udvist for at n frem til et kompromis .
Jeg vil dog gerne ndre lidt p fokus for debatten .
<P>
Hvad drejer den sig om ?
Jo , Kommissionen skal inden den 31. december 2002 forelgge en rapport om fiskeriets situation , og Rdet skal derefter beslutte , hvilke justeringer det er ndvendigt at foretage , bl.a. p flgende to punkter : en begrnsning af fiskeriet i fiskerizonen ved Shetlandserne og en eventuel forlngelse af undtagelsesordningen med nationale 12-milezoner .
<P>
Under behandlingen i Fiskeriudvalget aftegnede der sig to diametralt modsatte holdninger .
Den ene gik ud p , at man skulle liberalisere betingelserne for adgang til EF-farvandene og operere med individuelle fiskerirettigheder , som man kunne handle med p markedet ; den anden gik ud p , at man skulle fre visse EF-farvande tilbage til national kontrol og forbeholde dem de pgldende kyststater .
<P>
Vi sttter hverken den ene eller den anden af disse holdninger , for vi anser det for afgrende , at man opretholder den relative stabilitets princip , hvorefter hvert land har ret til en fast procentdel af de samlede rlige fangstmngder og selv fordeler fiskerirettighederne mellem fiskerne .
Vi finder det ligeledes ndvendigt at bevare den nuvrende ordning , der forbeholder 12-milezonerne den pgldende kyststats ikke-industrialiserede fiskeri .
For hvad er det , de ivrigste reformtilhngere gr ud fra ?
En unuanceret evaluering , der p forhnd udelukker enhver modsigelse , og som udelukkende betragter den flles fiskeripolitik som en fiasko .
<P>
Naturligvis er langt fra alt perfekt i den europiske fiskeriordning , men det er ikke grund nok til at hvde , at alt er mislykkedes .
Under alle omstndigheder br de bestrbelser og ndringer , som det vil vre hensigtsmssigt at foretage , efter vores opfattelse rette sig mod markedsaspektet og kontrolforanstaltningerne ; de mangler , som man i dag kan iagttage p disse omrder , er utvivlsomt hovedrsagen til problemerne i den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , jeg synes ogs , at det er meget trist , at kommissren ikke er her i dag for at overvre det , der sikkert er den vsentligste debat for fiskerisektoren i de nste r .
<P>
For Fiskeriudvalgets vedkommende var det en af de vigtigste ting , at Parlamentet som institution skulle vre forud for de andre institutioner i debatten inden for Den Europiske Union , nr det gjaldt om at fastsl dets egne synspunkter om , hvordan den flles fiskeripolitik burde se ud efter r 2002 , og hvordan den burde vre udformet .
Her har vi en omfattende betnkning .
<P>
Jeg vil sige til andre parlamentsmedlemmer , at vi ikke m tnke p fiskeriet som noget marginalt . Det , vi her taler om , er den bredere havkologi .
Havene dkker omkring to tredjedele af jordens overflade , og de europiske fiskerflder dkker p nogle punkter det meste af dette omrde .
<P>
En af de vsentligste ting , der fremgr , nr man studerer den flles fiskeripolitik , er , at den stort set har slet fejl over hele linjen .
Den har slet fejl hvad angr dens bevaringsml ; den har slet fejl , nr det glder om at bevare arbejdspladser ; og den har ogs i store trk slet fejl , nr det glder de internationale aftaler til forsvar af tredjelande og deres bestande og til udvikling af deres industrier .
Det kan til dels tilskrives den flles fiskeripolitiks overcentralisering og politisering .
<P>
Resultatet er , at politikken i sig selv ikke respekteres af industrien . Jeg tror , at dette gr sig gldende over hele Den Europiske Union .
Som vi har set af mange andre betnkninger i Fiskeriudvalget , har der ikke vret den politiske vilje til stede blandt medlemsstaterne til at hndhve den .
Vi har forsgt at lse dette problem ved at tilfje flere reguleringer oven i eksisterende reguleringer - med liden ekstra effekt .
<P>
Hvad fortller det s os ?
Jeg mener , at der er et meget enkelt budskab her .
For det frste , at vi under ingen omstndigheder kan fortstte som nu .
Det betyder , at det er vsentligt med en grundlggende reform af fiskeriet .
<P>
S , hvad skal vi gre for at komme videre ?
Jeg vil sige , at der er to ngler til at finde den rette vej fremad .
For det frste skal vi have klare ml - det mener jeg ikke , at vi har for nrvrende .
Og det er en bredygtig udnyttelse af fiskebestanden ; fremgang p lang sigt for fiskeindustrien og de samfund , der afhnger af den ; et udbud til forbrugeren af fisk af hj kvalitet og til en acceptabel pris - vi glemmer ofte denne industris konsumentside - og en beskyttelse p lang sigt af det bredere havmilj .
<P>
Hvad , der er mere vigtigt , er , at vi skal have en politik , der rent faktisk fungerer , og dr kan vi lre af de erfaringer , der er draget andetsteds .
For det frste kan vi kun forvalte fiskebestandene med held ved at have overensstemmelse mellem de omrder , hvor de forvaltes , og forvaltningssystemet selv svel som omfanget af disse fiskebestande .
Svaret er regionalisering .
<P>
Vi m ogs til at involvere interessenternes bottom-up proces og virkelig give dem magt over deres egen industri .
Og vi m til en vis grad give fiskerne ret til deres bestande .
Det er ensbetydende med , at det er slut med den flles adgang og de flles ressourcer .
<P>
I den henseende mener jeg ikke , at denne betnkning er kort nok , og ikke koncentreret nok , og selvom den er hdervrdig p mange omrder , er den get for meget p kompromis og leverer ikke den fulde vare inden for disse vsentlige omrder
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , kre kolleger , desvrre kan jeg ikke henvende mig til fru kommissr Emma Bonino , hvorfor jeg henvender mig til den kommissr , der her er til stede .
<P>
Ved at godkende denne betnkning definerer vi de vigtigste politiske retningslinjer , som , i det mindste ud fra Parlamentets synspunkt , den kommende flles fiskeripolitik skal flge .
Fiskeindustrien har stor social og beskftigelsesmssig betydning i mange europiske regioner , selvom den er blevet stadig mere nedvurderet - srlig i EU ' s budget - i forhold til andre finansielle og konomiske interesser , der er genstand for strre bevgenhed , men som ikke afspejler den relevans og sociale betydning , som denne sektor stadig har og fortsat vil have i vores samfund .
<P>
De politiske retningslinjer i denne betnkning er positive og kan bidrage til at ndre visse srdeles negative aspekter i den nuvrende flles fiskeripolitik .
Den tekst , der i dag skal til endelig vedtagelse i denne forsamling , indeholder mange af de ndringer , som vi har foreslet , og str for mange andre synspunkter , som vi har forsvaret gennem mnedlange diskussioner .
For at fremhve nogle af disse vil jeg sledes gerne nvne :
<P>
Opretholdelse af enebrugsret til og eneforvaltning af et 12-mils sterritorium for medlemsstater med kystadgang ( et forslag , som vi har stillet , og som vi er stolte af ) ; -For det andet forsvarer betnkningen behovet for en klar skelnen mellem det ikke-industrialiserede kystfiskeri og det store kommercielle fiskeri .
Derudover foreslr den en forbedring og samordning af bestemmelserne om beskyttelse og sikkerhed i arbejdet , en nedsttelse af havdagene , behov for at garantere mere og bedre social beskyttelse og sikring for fiskerne .
For eksempel forsvarer betnkningen , sledes som vi ogs har foreslet det , den aktive deltagelse fra fiskerne og deres sammenslutninger i fastlggelsen , gennemfrelsen og den decentrale forvaltning af alle politikker , der vedrrer fiskeindustrien , lige fra beslutninger om forbud til ibrugtagning af nye metoder og teknikker , til fastlggelsen af TAC og kvoter , til markedsordninger , der skal sikre producenterne en rimelig indkomst ; -Ligesom vi har forsvaret det , sttter betnkningen en aktiv politik til bevarelse af ressourcerne og de marine levesteder , med passende budgetbevillinger til videnskabelig forskning og til en gennemskuelig og generelt gennemfrt kontrol af beslutningerne ; -Endelig , og i overensstemmelse med , hvad vi ogs har foreslet , gr den ind for , at balancen mellem fiskerfldens kapacitet og ressourcerne ikke opns gennem en generelt gennemfrt politik med oplgning af fartjer.Vi str med en positiv betnkning , der skaber berettigede forventninger i sektoren .
Men vi br ikke glde os for tidligt : det er kun et frste skridt .
Det bliver fra nu af ndvendigt , at fiskerne , deres sammenslutninger og industrien i det hele taget bliver i stand til at opn indflydelse , p nationalt og p flleskabsniveau , med henblik p , at disse retningslinjer bliver ratificeret af Rdet og Kommissionen .
<P>
For at slutte vil jeg gerne lyknske vores ordfrer , fru Carmen Fraga Estvez , for det arbejde , som hun har udfrt gennem flere mneder , og for den indsats , som hun har ydet for at opn enighed om den tekst , som vi i morgen skal stemme om .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , jeg har opmrksomt lyttet til det , som ordfreren har forklaret , men jeg m bekrfte , at De Grnne endnu ikke kan sttte beslutningen , selvom den er resultatet af et kompromis .
Problemet med den flles fiskeripolitik efter r 2002 er et meget vigtigt emne for EU og derfor ogs meget kontroversielt .
Der er ikke nogen tvivl om , at det er vigtigt at opretholde en flles fiskeripolitik efter r 2002 , men for os grnne er det vigtigste ml at garantere fiskebestanden , og jeg mener , at dette ml er fornuftigt , for hvis der ikke er fisk i fremtiden , vil der heller ikke vre fiskeri .
I jeblikket tillader fiskeindustrien ikke fiskene deres normale reproduktionscyklus , hvilket betyder , at industrien reducerer sin egen fiskebestand og forrsager krise for sig selv .
At stte fiskerimetoder , som foregriber selve fiskenes overlevelse , til debat , er alts ganske fornuftigt , ikke kun for miljet , men ogs for fiskeindustrien og for at garantere et fremtidigt acceptabelt liv for fiskerne .
Selvom det er vanskeligt , er det alts ndvendigt med en reel reform af fiskeriet med det ml at sikre bredygtigheden og opretholdelsen af fiskeressourcerne .
Men den beslutning , som vi forhandler , ndrer ikke reelt den nuvrende flles fiskeripolitiks udseende . Heller ikke , nr man i hvert fald i ord , giver sin sttte til vigtige fornyelser .
Man bekrfter f.eks. med rette princippet om forsigtighedsforanstaltninger , men i mangel af en dkkende definition kan det fortolkes forskelligt i forskellige stater .
<P>
Af disse rsager har vi fremsat ndringsforslag i et forsg p at gre den del af betnkningen , som refererer til milj og til bevarelse af fiskeressourcer , mere klar .
Vi mener desuden , at fiskeriaftalerne , isr med AVS-landene , skal revideres for at sikre et tilstrkkeligt teknisk og videnskabeligt samarbejde om overvgning og kontrol af ressourcerne med henblik p at garantere deres bevarelse .
Der er imidlertid ogs andre aspekter af betnkningen , som kunne fortjene en uddybende diskussion .
En stor del af forhandlingen p udvalgsplan har drejet sig om muligheden for , at den flles fiskeripolitik fortstter som en undtagelse fra princippet om fri adgang til de flles have .
Vi mener , at problemet om adgang er et vigtigt problem , men at det skal underordnes sprgsml som bevarelse , reel kontrol af fiskeriaktiviteterne , vedtagelse af egnede tekniske foranstaltninger og en betydelig reduktion af fldekapaciteten , der er kompatibel med mlet om bevarelse af fiskebestandene .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jeg blev en smule forbavset , da jeg hrte ordfreren introducere betnkningen med ordene , at de mest radikale ider ikke var medtaget , snarere tvrtimod .
Det er rent faktisk min gruppe , den radikale gruppe , der forsger at bevare , hvad vi har af vores flles fiskeripolitik , og hendes ider er ikke kun radikale . De er efter min mening uforsvarlige og farlige .
Jeg kan ikke tnke mig noget mere destabiliserende for Europa end udsigten til fiskerikrige p tvrs af de europiske farvande - og ikke kun i de farvande , der for nrvrende er omfattet af denne flles fiskeripolitik , men ogs i stersen og Middelhavet .
Jeg fler en meget reel bekymring for , at vi i forflgelsen af denne fikse id om det fri marked og konomisk effektivitet vil komme til at st over for en endda meget destabiliserende situation .
<P>
Det er ret bemrkelsesvrdigt , at den flles fiskeripolitik anerkendte det stik modsatte af , hvad fru Fraga sagde , nemlig at fiskeri ikke er en hvilken som helst gammel konomisk aktivitet , men at det stik modsat er en meget specifik og unik form for konomisk aktivitet , og det skal det forblive .
Den er for vigtigt til at blive kastet i klerne p det fri marked .
<P>
Den flles fiskeripolitik er ikke nogen midlertidig fravigelse fra princippet om fri adgang , der automatisk vil ophre ved udgangen af 2002 .
Det er et vsentligt punkt i uenigheden mellem de to flje i denne debat .
De af os , der nsker at bevare og bygge videre p den flles fiskeripolitik , med alle dens fejl og mangler , str over for det ultimatum , at det altsammen vil ophre , og at der vil blive et tag-selv-bord for alle efter 2002 .
Dette er meget foruroligende for fiskeindustrien , ikke kun i Skotland , som jeg reprsenterer , men p tvrs af hele Den Europiske Union - fra stersen til Middelhavet .
Princippet om relativ stabilitet , som jeg var glad for at hre en rkke kolleger fremhve , er ikke rigtigt gjort til noget centralt emne eller til en hovedhjrnesten i denne betnkning sdan , som det var i den flles fiskeripolitik .
Princippet om relativ stabilitet er jo den eneste ting , der for nrvrende gr den flles fiskeripolitik bare halvt acceptabel for fiskeindustrien .
<P>
Her noterede jeg mig opmrksomt , at kollegerne Baldarelli , Langenhagen og D ' Aboville alle understregede betydningen af relativ stabilitet .
Det kan jeg fuldt ud tiltrde , men det er ikke betnkningens hovedbudskab , det er snarere en sekundr understregning .
<P>
Jeg nsker derfor , at Parlamentet skal afvise denne betnkning af flgende tre rsager :
<P>
For det frste underminerer den bevarelsesforanstaltningerne .
Bevarelse er uforenelig med konomisk effektivitet og det frie markeds virke .
For det andet vil den underminere kystsamfundene , der er afhngige af kystfiskeri , deres levevis og levedygtighed .
Og endelig , og det br bekymre alle i dette Parlament , selvom de mtte vre langt fra havet , vil den underminere sttten til Den Europiske Union og puste yderligere til den ild , som er antndt af dem , der siger , at der kun er n vej ud af denne desperate flles fiskeripolitik , og det er at forlade Den Europiske Union .
Vi m gre modstand mod disse sirenestemmer , og vi m gre modstand mod denne betnkning .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand - men ikke fru kommissr , da hun ikke er til stede - at udarbejde en initiativbetnkning om den flles fiskeripolitik efter 2002 p grundlag af en ndels status over , hvordan det bl Europa har fungeret , og ikke fungeret , i de sidste tyve r , var en god id .
Det frste udkast , som fru Fraga Estvez forelagde for Fiskeriudvalget , gav anledning til en livlig diskussion .
Det var uacceptabelt .
Hvorfor ?
Fordi det ultraliberale perspektiv , der blev anlagt , nok passer n medlemsstat , nemlig Spanien , men ikke andre , hvis nationale fiskeristruktur en sdan strategi uundgeligt ville have nedbrudt .
<P>
Udkastet gik nemlig ind for at erstatte det princip om relativ stabilitet , hvorefter hvert land rder over fast rlig fangstmngde , som det selv fordeler , med en ordning med individuelle fiskerirettigheder , som kan overdrages ; en sdan ville bne mulighed for en unaturlig quota shopping og kunne p lngere sigt fre til , at hele nationale fiskerflder forsvandt til fordel for den kyststat , som allerede nu rder over den talrigeste flde .
Ud over afskaffelsen af de nationale kvoter lagde udkastet strst vgt p forarbejdningsindustrien , som det tillod sig at gre til en alternativ beskftigelsesmulighed , der kunne opveje arbejdspladstabet i fiskeriet , og rummede overhovedet ingen effektive foranstaltninger til sttte for handelen med friskfangede fisk , selvom denne er af afgrende betydning for vores kystomrders livsophold og erhvervsliv , herunder turistbranchen .
Endelig forstrkede det den nuvrende flles fiskeripolitiks palliative karakter ved at opfordre til nye , drastiske generelle indskrnkninger af fiskerflderne - med andre ord den sdvanlige lsning : tilpasning gennem ophugning .
<P>
Fru Fraga Estvez gik , heldigvis , med til en grundlggende ndring af sin oprindelige betnkning .
Det lykkedes at forbedre den p en rkke omrder .
Men det endelige resultat er utilfredsstillende , idet det ikke tager hensyn til en rkke fremsatte ndringsforslag .
Tre punkter forekommer os absolut centrale :
<P>
For det frste skal man , utvetydigt , bevare princippet om relativ stabilitet , der indebrer nationale kvoter , som det enkelte land selv forvalter , og sikre en retfrdig og effektiv kontrol med de samlede tilladte fangstmngder og kvoterne .
For det andet er det absolut ndvendigt at bevare den nationale kontrol med territorialfarvandene inden for 12-milegrnsen , som br forbeholdes de pgldende kyststaters ikke-industrielle fiskeri .
For det tredje skal den flles fiskeripolitik gres til en politik , der fremmer og beskytter en sektor , som i alle vores kystlande spiller en afgrende rolle for det lokale erhvervsliv .
Det krver , at man forbedrer sttten til det ikke-industrialiserede fiskeri , giver det midler til at udvikle sig i stedet for at hmme det samt styrker markedsaspektet , navnlig med hensyn til den betydningsfulde handel med friskfangede fisk og produkternes kvalitet .
<P>
Min gruppe , hr. formand , kan kun beklage , at betnkningen om den flles fiskeripolitiks fremtid ikke fokuserer tilstrkkelig klart p disse tre grundlggende mlstninger , for kun hvis de forflges , vil det i fremtiden vre berettiget og acceptabelt at bevare det bl Europa .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , fiskeindustrien i Nordirland skal forsvares og bevares efter 2002 .
De , der tjener til livets ophold ved fiskeri og fiskeriets produkter i Nordirland , m stttes i deres arbejde af ordentlige garantier og strukturprocesser og -politikker .
Vores fiskeindustri er i frd med at blive fuldstndig elimineret .
De , der ikke selv har fiskefarvande eller ikke har nok fiskefarvande , m ikke f lov til at plyndre dem , hvis fiskeomrder allerede har lidt i hnderne p de skaldte fredningseksperter , der ved s mange anledninger er blevet pvist at tage fejl .
<P>
For eksempel fortalte EU-eksperter os , at visse fiskebestande i Det Irske Hav ville udd , medmindre deres forslag blev vedtaget .
Det modsatte skete , men fiskerne led voldsomt p grund af en fejlagtig beslutning truffet i Bruxelles .
Regionale forskelle br anerkendes i enhver politisk beslutningstagning .
<P>
En af fortidens store svagheder har vret en mangel p effektiv hndhvelse og medlemsstater , der har bistet og vret meddelagtige i dette .
Der br vre rimelige fiskeriomrder , hvor alle parter er engagerede og tvunget til at overholde reglerne .
Man m gre noget ved kvoteunddragerne , og Haag-prferencen , der forvrider fiskekvoterne fuldstndig , br afskaffes i Det Irske Hav .
Fiskerisamfund , der har set deres flder blive reduceret , br nu stttes , sledes at de kan blive i stand til at bevare det , der er tilbage , og blive tilskyndet til at flge med i nye udviklinger
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , fiskeriudvalget har efter slidsomme og vanskelige diskussioner om det centrale sprgsml om , hvordan det skal g med den flles fiskeripolitik efter r 2002 , fundet et kompromis , der stttes af udvalget med et overvejende flertal og nu er forelagt plenarforsamlingen .
Men den procedure , man anvendte ved udarbejdelsen af betnkningen , var i hvert fald ikke optimal , og Fiskeriudvalget skal passe p , at det ikke bliver en vane at arbejde med omfangsrige kompromistekster i forbindelse med vigtige og vanskelige emner , der p grund af tidspres s kun kan n at blive sat til afstemning i en hurtig procedure .
Jeg appellerer derfor til de kommende ordfrere om at tage hensyn til andre udvalgsmedlemmers mening allerede p et tidligt tidspunkt , s udvalget ikke igen kommer til at sidde med 420 ndringsforslag , som det er tilfldet her .
<P>
Nr betnkningen alligevel endelig blev stttet af et overvejende flertal , s skyldes det frst og fremmest den store vilje til at indg kompromis hos ordfreren , som jeg gerne vil udtrykke min personlige anerkendelse af .
<P>
Et kompromis kan naturligvis ikke tilfredsstille alle interesser fuldt ud , og det var derfor ogs ndvendigt at holde bestemte detaljerede sprgsml udenfor .
Det er imidlertid vigtigt for mig , at betnkningen fortsat anerkender princippet om relativ stabilitet , og at adgangen til medlemsstaternes kystfarvande ogs kan begrnses efter r 2002 .
Jeg mener ogs , at der i betnkningen i tilstrkkelig grad redegres for , at man af socio-konomiske og biologisk-kologiske rsager ikke kan behandle fiskeriet som enhver anden erhvervsgren , ogs selvom jeg her og dr kunne have nsket en klar formulering .
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig den opfattelse , som man oplever hos nogle af mine kolleger , der vil idmme et angreb p den gldende fllesskabsret i betnkningen .
<P>
Vi br i vrigt ikke glemme , at vi behandler temaet for frste gang , og at det sikkert ikke er sidste gang , Parlamentet her i dag frer en debat om udformningen af den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , jeg tror ikke , at jeg behver at gentage de bemrkninger , jeg kom med tidligere , om den mde , hvorp ordfreren passede sit arbejde .
Ved at acceptere mange ndringsforslag , og jeg er glad for , at hun har accepteret mange af mine , har hun gjort sin egen stilling noget mere ubekvem , for den betnkning , hun forelgger i dag , er meget forskellig fra hendes frste udkast til betnkning .
Men det viser , at hun har gjort sit arbejde ordentligt , og jeg tror , at Parlamentet erkender dette .
<P>
Den flles fiskeripolitik er et vrre virvar for jeblikket .
Vi har et misforhold mellem ressourcer og fangstkapacitet . Vi har brug for en omstrukturering af flden .
Udmidning af fisk , fordi kvoten er opbrugt , er en dagligdags foreteelse , og salget af fisk , der ikke er registreret p markedspladsen , delgger den respekt , som mange mennesker har for den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi har jo brug for en politik , der vrner om de mennesker , der bor i nogle af de mere fjerntliggende og fattige omrder af Fllesskabet , og den generelle filosofi i denne betnkning er efter min mening korrekt .
Den understreger relativ stabilitet , uanset hvad nogle kolleger siger , og den understreger , at de flsomme omrder af Fllesskabet m respekteres .
<P>
Jeg er glad for , at den frste artikel i betnkningen tilskynder til et tolvsmilsterritorium for kystlande og kystsamfund , sledes at fiskerne i disse omrder kan forvalte deres egne ressourcer i henhold til fllesskabsregler .
Det er af vital betydning , at fiskerne fler sig inddraget i politikken p en mde , som de ikke gr det i dag .
Firs procent af fiskerne fisker tt p deres egne kyster , og derfor vil firs procent af fiskerne blive inddraget i politikken .
De strre fartjer , der sejler lngere ud , vil krve megen mere fllesskabskontrol , end der hidtil har vret .
Efter min mening er alt dette med i denne betnkning , og jeg giver den min fulde sttte .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , selvom jeg ikke er enig i srlig mange aspekter af ordfrerens betnkning , vil jeg alligevel lyknske hende med at vre kommet s langt med den .
<P>
Jeg har lyttet til de meninger , der er blevet fremsat af fiskernes reprsentanter , hvoraf mange mener , at dette forslag til beslutning er blevet udarbejdet udelukkende for at delgge begrebet om nationalt kvotefiskeri og for at behandle fiskeindustrien som en hvilken som helst anden virksomhed .
Vi ved alle , at fiskeriet ikke er det samme som nogen anden virksomhed .
Betydningen af levedygtige kystfiskerisamfund synes at vre blevet totalt overset eller behandlet med ringeagt .
Forslaget tager ikke tilstrkkelig hensyn til de ressourcetildelingsbehov , man har i kystsamfund , der ligger tt ved fiskebestandene .
Betnkningen afspejler ikke njagtigt alle fllesskabsfiskeriinteressernes velovervejede synspunkter og behov .
Dette forslag forsger grundlggende at hvde , at nationale kvoter er uforenelige med principperne for det indre marked og den frie bevgelighed for kapital , som om der ikke var nogen andre kriterier overhovedet at tage hensyn til .
<P>
Der er blevet givet nogen indrmmelser , nr det glder om at bevare seks- til tolvsmilegrnsen .
Samtidig stter forslaget sig for at sikre , at skattetildelingen i sidste instans , efter en undersgelsesperiode - og det er vigtigt - br rationaliseres ved at tildele fiskerirettigheder blandt fiskere , med andre ord TAC .
<P>
TAC har vret forsgt andre steder , de har vret kontroversielle , og de har ikke vret succesrige , nr det gjaldt om at n de konomiske ml .
De er blevet anvendt som handelsvarer ; de er blevet solgt uden for medlemsstaterne , og jeg er overbevist om , at de vil vre opskriften p ulykke .
Kvoter br ikke nationaliseres .
Den opfattelse , at relativ stabilitet og kvoteuddeling blev indfrt for at lette tilpasningen til det indre marked er ikke korrekt , og det indre markeds krav m ikke forveksles med ubegrnset adgang til ressourcer .
<P>
Jeg tager afstand fra udtalelsen om , at fiskeriet er en sektor i tilbagegang .
Det er efter min mening en alt for dyster spdom .
Der har vret og er stadig mange succesrige fiskere , og sttteindustrierne har vret succesrige .
<P>
Fldeindskrnkninger er ikke ndvendigvis nglen til bevarelse .
Forvaltning er nglen til fremtiden .
Hvorfor overvejer vi ikke oplgning for fiskeindustrien ?
Braklgning er godt for landbrugsindustrien , s vi burde overveje oplgning for fiskeindustrien .
<P>
Som afslutning kan jeg kun sige , at dette forslag br forkastes i sin nuvrende form .
Dets vedtagelse kunne skrpe den meget betydelige risiko for , at nogle nationale fiskerflder vil blive reduceret under et kritisk niveau , hvilket vil gre tilvejebringelsen af infrastruktur- og stttefaciliteter ukonomiske for mange af vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Ephremidis">
Hr. formand , vi br acceptere , at omstillingen af fiskeripolitikken med henblik p r 2002 skal ske ud fra den mlstning , at der skal ydes sttte til denne mangesidige og vrdifulde sektor .
En forudstning for denne omstilling er imidlertid , at alle sektorens mange aspekter og srlige kendetegn tages i betragtning .
Jeg er bange for , at fru Fraga Estevez ' betnkning p trods af de forbedringer , ordfreren selv har indarbejdet i forhold til den frste betnkning , og de ndringsforslag , der er vedtaget , ikke giver et fuldstndigt svar p sektorens vigtigste problemer .
<P>
Konkret er det jo positivt , nr der sker en tydelig sondring mellem det lille fiskeri og den store handelsmssige og industrielle affiskning . Det er ogs positivt , at der krves konkrete , positive foranstaltninger for de sm kystfiskerflder .
Men der er enorme forskelle mellem en flles fiskeripolitik for Atlanterhavet , Nordsen og Middelhavet . I de to frste tilflde udgr det tilgngelige fiskeriareal 200 smil , mens det i Middelhavet udgr mellem 6 og 12 smil .
Det er tydeligvis ulige og kritisabelt at sammenligne disse to forskellige situationer .
<P>
For det andet er de f forslag til nedskringer i flderne ogs ganske positive .
Men uanset foranstaltningernes art lser de ikke problemerne .
De er som et par hovedpinepiller , der vil holde op med at virke efter nogen tid .
For hvor skal disse mennesker beskftiges ?
Skal de bare stuves ind blandt de millioner af arbejdslse ?
Der er ingen lsning p dette problem , der er ingen anbefaling , intet punkt eller en stning , der siger " forebyggende foranstaltninger til beskftigelse af tidligere ansatte i fiskeriet  .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg tager ordet i min egenskab af medlem fra en af Middelhavets vigtigste havnebyer , nemlig Ste .
Fru Fraga Estvez forsvarer naturligvis , som en god galicier , sine 80.000 galiciske fiskeres interesser ; de er fire gange s talrige som de franske fiskere , deres flde p 18.000 bde , ud af EF-landenes i alt 100.000 - en veritabel armada - er tre gange strre end den franske , og deres fangstmngde p 660.000 t er fire gange s stor som den franske .
<P>
De har ret , fru Fraga , denne sektor er i krise .
Efter affolkningen af landdistrikterne flger nu affolkningen af fiskerihavnene . Det er , som bekendt , en vanskelig , barsk sektor ; den er prget af konflikter - der har sledes bde vret en  Golfkrig  ( i Den Biscayiske Golf ) , en tunkrig og endog en torskekrig - og underlagt skrappe lovbestemmelser , som sammenstdet mellem friheden p det bne hav og de biologiske grnser har ndvendiggjort .
Det er klart , at man ikke kan gre , hvad man har lyst til , med fiskebestandene .
<P>
Man forlanger konstant ofre af fiskerne , og finder altid malthusianske lsninger .
Lige fr taltes der om fastfrysning af fiskeriet .
Frankrig skal eksempelvis inden for rammerne af FUP IV reducere sin fiskerikapacitet med 10 % , selvom det allerede under det foregende FUP , i 1991 , ophuggede nsten 10.000 af sin 8.000 bde store flde .
<P>
Det pudsige er , at fru Fraga ud fra sin spanske synsvinkel vender de kendte standpunkter p hovedet .
Briterne bliver til protektionister og spanierne til ultraliberalister , der nsker individuelle fiskerirettigheder og endog en brs , hvor der kan handles med de individuelle kvoter .
Man griber til de traditionelle lsninger og sger kunstigt ndedrt i vores 26 aftaler med tredjelande , bl.a. Marokko og Mauretanien .
Det er de gammelkendte lsninger , fru Fraga foreslr : miljkontrol , kriseforebyggelsesordninger , kontrol af udsmiddet , bekmpelse af svig fra tredjelandenes side .
Vi kunne for vores part tilfje social beskyttelse , stabiliseringsfonde , gunstig beskatning , beskyttelse af det kystnre fiskeri , stop for social dumping , akvakultur , opretholdelse af 12-milezonerne osv. samt , naturligvis , bevarelse af fllesskabsprferencen af hensyn til os europere , som er nettoimportrer af fisk .
<P>
Sagen er i virkeligheden den , fru Fraga Estvez , at vi nok kan regulere EF ' s interne fiskeri , men at der ogs er et eksternt problem .
Vi har ingen kontrol over japanerne og andre .
Det er et tydeligt eksempel p , at retsregler kun fungerer p et klart afgrnset omrde , det vil sige , hvor der er grnser .
Nr det mislykkes for Europa at lse problemerne med hensyn til indvandring eller manglende sikkerhed for beskftigelse , skyldes det , ligesom for fiskeriets vedkommende , manglen p grnser .
Fiskene kender jo ikke til grnser , heller ikke de spanske !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Apolinrio">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener trods alt ikke , at de internationale forbindelser altid er en jungle .
Jeg medgiver , at denne betnkning endnu er en indledende betnkning , men jeg nsker at vise min almindelige tilfredshed med fru Fraga Estvez ' dokument , ogs selvom jeg medgiver , at jeg ikke p dette eller hint punkt er enig i det , som hun forsvarer .
Jeg mener , at det drejer sig om et frste bidrag , og at EuropaParlamentet gr rigtigt i at gribe ind , i at lede denne debat og sge at tage stilling til det , der skal til diskussion angende den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
<P>
Jeg vil gerne behandle tre specifikke punkter .
Frst sprgsmlet om internationale fiskeriaftaler .
Jeg nsker at udtrykke et principielt forbehold med hensyn til renationaliseringen af den flles fiskeripolitik .
At henvise udbetalingerne for de internationale fiskeriaftaler til hvert enkelt medlemsstats budget og derved gre disse aftaler afhngige af de nationale budgetter , selvom det umiddelbart reprsenterer en vej ud af de hindringer , vanskeligheder og uvisheder , som d ser , der stter sprgsmlstegn ved disse aftaler , er efter min opfattelse at bne en breche i Kommissionens ansvar p et afgrende omrde af den flles fiskeripolitik : de internationale fiskeriaftaler .
Anvendelsen af nrhedsprincippet br sledes begrnses til den private del , til producentsammenslutningerne , til dialogen mellem fiskerne , eventuelt med sttte fra regionerne , men uden at renationalisere den samlede forhandling af disse internationale fiskeriaftaler .
<P>
Jeg vil behandle det andet punkt , vedrrende strukturpolitikken ( og her kan vi ikke se bort fra Agenda 2000dokumentet ) , for at ppege den mangelfulde behandling af fiskeriet inden for rammen af Agenda 2000 og ppege den overdrevne strenghed i adskillelsen mellem Ml nr .
1 og Ml nr . 2 inden for den nu angivne ramme , med opvurdering af ml , der er strikt udviklingsorienterede , hvilket vil stte fiskeriet i en sekundr og tiloversbleven position i de fremtidige kommunitre sttteordninger .
<P>
En tredje bemrkning , om balancen mellem flde og ressourcer .
Jeg mener ikke , at balancen mellem fldens kapacitet og ressourcerne er den eneste mde at reducere fangsterne p , selvom jeg er for , at mlene i de flerrige udviklingsplaner skal faststtes og opfyldes - og jeg understreger , opfyldes .
Men det er vigtigt at understrege , at reduktionen af fiskerikapaciteten ligeledes kan ske gennem en reduktion af fiskedagene , kontrol af landingerne , af de tekniske bevaringsforanstaltninger , af beskyttelsen af fiskeressourcerne .
<P>
Og s er vi endelig for en opvurdering af miljkomponenten , srlig behandlingen af forsigtighedsprincippet , omtalt i betnkningsudkastet , og ogs forbeholdet , der tages vedrrende princippet om relativ stabilitet .
Thi det er jo sdan , at hvis ikke vi opretholder fiskeriet , vil der ikke vre fiskere i fremtiden til at diskutere den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg som andre medlemmer beklage kommissr Boninos fravr ved en forhandling med s stor betydning for fiskeriet som den , vi her afholder .
<P>
Arbejdet har taget meget lang tid , det har vret besvrligt , men det har bret frugt .
Den betnkning , der har navn efter formanden for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg , er det frste dokument fra en fllesskabsinstitution , der med prcision og i sin helhed fremlgger en reform af den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
Det er p sin plads at lyknske Parlamentet og Fiskeriudvalget med dette initiativ , og dette glder isr fru ordfrer Fraga med hendes ihrdighed , styrke , evne til at opn kompromis , der har gjort det muligt at n frem til et godt dokument , et godt udgangspunkt for det meget vanskelige arbejde , som nu begynder .
<P>
I betnkningen vil jeg frst og fremmest understrege , at der er sat fokus p de vigtigste problemer i den aktuelle fiskeripolitik , og at der er anfrt lsningsforslag og alternativer , understrege , at fiskeriet br vre en sektor p lige fod med de vrige i den konomiske aktivitet ved at styrke de private virksomheders mulighed for at rationalisere deres aktiviteter , krve mere klarhed , enkelthed og gennemskuelighed i reglerne og styringen med deltagelse fra de involverede arbejdsmarkedsparter , isr fiskerne og deres sammenslutninger , definere fiskeriet med en samlet kologisk , konomisk , social og industriel fokusering , fremhve den aktuelle krise i sektoren og dens pvirkning af beskftigelsen og hele regioner , som er konomisk tilbagestende og meget afhngige af denne aktivitet , hvilket krver flere midler og opretholdelse af specifikke strukturinstrumenter , ogs sammenligne fiskeriet med de vrige konomiske sektorer , nr der skal forhandles krav og modposter i internationale fiskeriaftaler , ndvendigheden af en effektiv reform af den nuvrende flles markedsordning samt styrkelse og rationalisering af det aktuelle konstrolsystem , sledes at det udvides til ogs at omfatte transport og markedsfring .
<P>
Jeg hber , hr. formand , at Kommissionen noterer sig disse forslag , og under alle omstndigheder lyknsker vi endnu engang ordfreren med det udfrte gode stykke arbejde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Crampton">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren .
Vi har her et kompromis , og som i ethvert kompromis fr ikke alle det , de nsker . Vi har ikke fet det , vi nskede .
Hun har ikke fet det , hun nskede . Og mange andre har ikke fet det , de nskede .
Dette er et frste forsg , som mange har sagt , p at tale om reformen af den flles fiskeripolitik i 2002 .
<P>
Vi br lyknske hende .
Den har de fleste af de elementer , som vi kan bygge videre p .
Der er relativ stabilitet .
Der er bevarelsen af seks / tolvsmileterritoriet for lokale fiskere .
Der er regional forvaltning : jeg vil gerne understrege , at jeg , nr jeg taler om regional forvaltning , taler om omrder som landene rundt om Nordsen , der forvalter fiskeriet i Nordsen , og p samme mde med Middelhavet , Det Irske Hav m.v. Det virker fornuftigt .
Der er bevarelse : medmindre vi bevarer vores fiskebestand , vil vi ikke have nogen fiskeindustri , som vi kan have en fiskeripolitik om .
Og der er evaluering , kontrol og hndhvelse .
<P>
Hvis vi ikke gr noget ved fangsten af sortfisk , fangsten af fiskebestandenes yngel , udsmidsraten , vil vi ikke have nogen fiskeindustri .
Der vil ikke vre nogen fiskere , der vil ikke vre nogen fiskerihavne , og vi vil st over for en krise .
Vi m gre noget ved hndhvelsen over hele Europa .
Kommissionen sagde , at den ville udarbejde et papir i 1997 om hndhvelse gldende for alle Den Europiske Unions farvande .
Jeg er bange for , at det ikke kommer i 1997 .
Lad det komme i begyndelsen af 1998 .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke min glde over det , som ordfreren siger om internationale fiskeriaftaler .
Det bygger videre p min betnkning fra maj-mned , og jeg er ogs meget glad for , at Rdet har vedtaget strsteparten af de retningslinjer , som jeg forelagde i min betnkning .
S vi er alle glade hvad det angr , og lad os ogs g fremad og sttte internationale aftaler .
Atter en gang tillykke til ordfreren , lad os sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , fru Carmen Fraga Estvez ' betnkning sigter p at fastlgge en langsigtet strategi for udviklingen af den flles fiskeripolitik .
Hun har udfrt et bemrkelsesvrdigt arbejde , systematisk sat op , og som i al vsentlighed svarer til det , som var , og som man m forvente af en flles fiskeripolitik i fremtiden .
For mit vedkommende vil jeg gerne understrege fire forhold , der forekommer mig vigtige .
<P>
Det frste vedrrer anvendelsen af princippet om det indre marked .
Da konfliktmulighederne er s hyppige i fiskerisektoren , har erfaringen lrt os , at det teoretisk rigtige princip om den fri adgang til fiskeressourcerne for alle medlemsstaterne m modereres af hensyn til relativ stabilitet , hvilket indebrer opretholdelse af den nuvrende udskydelse , der tillader absolut eneret i 12-smils sterritoriet .
<P>
Det andet sprgsml har at gre med det forhold , at EU m sikre , at dens fiskeforarbejdningsindustrier har de samme forsyningsbetingelser med hensyn til rvarer som dens vigtigste konkurrenter .
Ud over at blive ved med at forhandle internationale fiskerifaftaler , der kan sikre et mindsteml af intern forsyning , m de markedsindrmmelser , som den gr i handelsaftaler med tredjelande derfor ikke stte vores industri p spil .
Den massive flytning , der i jeblikket foregr i konservesindustrien til andre fiskerisektorer m undgs for enhver pris , for ellers driver vi mange kystomrder ud i massiv arbejdslshed .
<P>
For det tredje vil jeg understrege vigtigheden af en solid programmering , p mellemlangt sigt , inden for rammerne af de flerrige fiskeriudviklingsplaner , FUP .
Men for at disse planer kan vre effektive , m der vre et juridisk grundlag , der kan udlse sanktioner for manglende opfyldelse , sledes at det , der sker i dag , kan undgs .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne understrege , at vi er ndt til med store skridt at bevge os hen mod et flles og relativt ensartet overvgnings- og kontrolsystem for at undg , at hele politikken for denne sektor falder sammen i dens grundlag , eftersom vi har at gre med en afgrende bestanddel i den kvantitative og kvalitative forvaltning af fiskeriressourcerne i fremtiden .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , for det frste m jeg lyknske fru Fraga med det storartede arbejde , hun har gjort med denne betnkning .
De arbejdsdokumenter , der er udarbejdet af ordfreren , opsummerer helt tydeligt , hvad den flles fiskeripolitik gr ud p , eller hvad den burde g ud p , p grund af de ophvelser , der vil vre i kraft indtil r 2002 , og de udfordringer , der forefindes i Den Europiske Union inden for fiskeriomrdet .
<P>
Den betnkning , som vi drfter , er efter lange forhandlinger blevet godkendt af et meget stort flertal i Fiskeriudvalget .
Man m takke ordfreren for det gode hndvrk , hun har prsteret ved at udarbejde et kompromisforslag , som kan accepteres af alle , ogs af os , der mener , at den oprindelige betnkning med strre held udtrykte de forskellige elementer i den flles fiskeripolitik .
<P>
Fiskeriudvalget har dog gjort ndvendigheden til en dyd , og dette til trods for srgelige og gentagne forhalingsmanvrer , som ikke frer til andet end at miskreditere dem , der udfrer dem .
Det er ogs morsomt , at det er dem , der klager mest over den aktuelle fiskeripolitik og dens resultater , som er mest imod at ndre og fremme den inden r 2002 .
<P>
Det glder mig dog at se , at vi har prioriteret bevarelse af ressourcerne og opretholdelse af beskftigelsen i fiskerisektoren hjt .
Fiskeriet er en sektor i den konomiske aktivitet , der primrt er koncentreret i Den Europiske Unions randomrder , som er karakteriseret ved stor arbejdslshed og en indtjening pr. indbygger , som er lavere end fllesskabsgennemsnittet .
<P>
I r 2002 vil den flles fiskeripolitik vre kommet til skelsr og alder , og den vil vre underlagt en ny ordning i overensstemmelse med det indre marked , sledes som det er tilfldet i de vrige konomiske sektorer .
Den frie adgang til markederne vil sledes blive ledsaget af fri adgang til ressourcerne .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes arbejde med betnkningen og for , at hun har omskrevet betnkningen for at tage hensyn til de mange ndringsforslag , der er blevet fremfrt , herunder ndringsforslag fra mig .
Jeg stter pris p hendes krav om en get rolle til fiskerne i beslutningsprocessen og for den vgt , hun har lagt p bevarelsen af fiskebestandene og p miljhensyn .
Jeg sttter hendes krav om , at landbruget br gres til en vsentlig prioritet for den flles fiskeripolitik .
Jeg er overbevist om , at kystomrder kan drage meget stor nytte af en omhyggeligt udtnkt politik .
<P>
Jeg blev overordentligt imponeret , da jeg for nylig besgte ordfrerens egen valgkreds , Galicien , ved at se det bidrag , som muslingebrugene har ydet til deres lokale konomi .
Jeg er overbevist om , at et udbud af frisk og billig fisk kan udgre en fantastisk turistattraktion i randomrder , isr omrder som Galicien , det vestlige Irland og Skotland .
Dette er en vsentlig faktor i hendes betnkning .
<P>
Jeg er skuffet over , at mit ndringsforslag om at udvide 30-smilsterritoriet ikke er blevet accepteret .
Jeg er overbevist om , at der stadig er betydelig sttte for denne id , og jeg hber , at Kommissionen vil overveje denne id som en del af en strategi om at give strre kontrolbemyndigelse til lokalsamfundene .
<P>
Jeg er ked af at mtte sige igen og igen , at jeg ikke kan acceptere princippet om relativ stabilitet uden et forbehold .
Fiskerne p Irlands vestkyst anerkender , at de kun har lov til at fange tyve procent af de rige fiskeressourcer , der stder op til deres omrde .
De er de naturlige ressourcer i en naturlig fllesskabsregion .
Hvis fiskerne i Spanien , Portugal eller Danmark fik at vide , at de kun kunne fange tyve procent af bestandene i de farvande , der stdte op til dem , ville de ikke acceptere den flles fiskeripolitik .
Jeg m sige , at vi m fortstte med at fremstte dette argument .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Fraga med betnkningen og med hendes vilje til at opn et ligevgtigt kompromis . Et kompromis , som muligvis ikke er , hvad mange af os havde nsket .
Jeg kunne bedre lide fru Fragas oprindelige betnkning , men den endelige betnkning skal opfattes som et positivt skridt , en overvejelse af , hvad der br vre de store linjer i den fremtidige europiske fiskeripolitik .
<P>
Det er en balance til fordel for et konkurrencedygtigt og ansvarligt fiskeri . Konkurrencedygtigt , som den industri , det er , og som br overleve p markedet .
Det er vigtigt , at der i betnkningen str - sledes som det str - at fiskeriet skal behandles p lige fod med de vrige sektorer i den konomiske aktivitet .
<P>
Jeg vil understrege forslagene om fordeling af fiskerirettigheder mellem virksomheder samt retten til overfrsel af disse fiskerirettigheder , der ogs fremhves i betnkningen , mekanismer , der er ndvendige for at give sektorens virksomheder en vis dimension , en fleksibilitet med hensyn til rettigheder og ogs rentabilitet .
Hvis virksomhederne ikke er konkurrencedygtige , har sektoren ingen fremtid , arbejdspladserne forsvinder , og de omrder , der er afhngige af fiskeriet , mister deres konomiske muligheder .
<P>
Endvidere gr betnkningen ind for et ansvarligt fiskeri . Ansvarligt set ud fra et miljmssigt synspunkt , fordi konkurrencedygtigheden p langt sigt ogs krver bevarelse af ressourcerne .
Der foresls og faststtes en ordning med TAC p baggrund af biologiske faktorer og sociokonomiske faktorer , der tales for en reduktion af udsmid , og der satses ogs p selektive fangstredskaber .
<P>
Betnkningen satser ogs p social ansvarlighed .
Man understreger opfyldelsen og ndvendigheden af FUP for at tilpasse kapaciteten til ressourcerne , og endvidere satses der p , at denne tilpasning af flden og dens sociokonomiske virkninger , som alvorligt kan pvirke de lokale virksomheder , skal rde over alternativer og konomisk bistand .
<P>
I betnkningen henvises der endvidere til , at ikke alt fiskeri er industrielt , men at der ogs eksisterer lokalt fiskeri , ikke-industrielt fiskeri , og tilpasningen af denne sektor , foranstaltningerne for denne sektor skal ogs vre forskellige fra dem , der glder for det vrige industrielle og konkurrencedygtige fiskeri .
Det eneste , jeg vil sige , er , at dette lokale fiskeri kun m respekteres i sin egen sociokonomiske analyse , og det m ikke kun afhnge af og vre defineret i forhold til bdenes strrelse , men ogs andre aspekter som servicering af lokalsamfund , anvendelse af selektive fangstredskaber og andre sprgsml .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte med at glde mig over , at denne betnkning endvidere satser p fiskeriaftaler med tredjelande i forhold til hvert lands egenskaber .
Derfor beder jeg om , at der stemmes for fru Fragas betnkning .
<SPEAKER ID=125 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne udtrykke min tak til fru Fraga Estvez for hendes glimrende betnkning og bidrag til forhandlingen om den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
<P>
Det forslag til beslutning , der nu er blevet forhandlet , udgr et srligt vrdifuldt bidrag , som vi vil tage alvorligt i betragtning i forbindelse med alle de drftelser , der skal fres de kommende r .
P dette punkt vil jeg ogs gerne udtrykke min kollega , fru Boninos , beklagelse over , at hun ikke kunne vre til stede i dag under forhandlingen , da hun har forpligtelser uden for Bruxelles , som forhindrede hende i at vre til stede .
Men jeg tror nu heller ikke , at der er nogen her i salen , der tvivler p fru Boninos store respekt for Europa-Parlamentet .
<P>
I denne fase nsker Kommissionen ikke at udtale sig om selve sagen for ikke at foregribe det endelige resultat af de forhandlinger , der frst lige er indledt .
Som det imidlertid er meddelt ved mange lejligheder bde i EuropaParlamentet og mange andre steder , agter Kommissionen at reformere den flles fiskeripolitik .
Dette vil vi gre gennem tilrettelggelse af bne og konstruktive drftelser i snver og naturlig kontakt med alle berrte parter i sektoren .
<P>
Inddragelse i drftelserne af alle branchens deltagere og isr erhvervsorganisationerne er det primre ml for Kommissionens indsats .
Vores tjenestegrene vil udarbejde et sprgeskema om den flles fiskeripolitik og fremsende det i begyndelsen af 1998 til alle de berrte parter .
Svarene p dette sprgeskema vil gre det muligt for os at identificere de vigtigste omrder , som undersgelsen af den flles fiskeripolitik efter r 2002 skal koncentrere sig om og give drftelserne det rette perspektiv fra starten .
<P>
I nste fase vil Kommissionens tjenestegrene i snvert samarbejde med medlemsstaterne tilrettelgge decentrale mder , der skal give Kommissionen og de berrte parter mulighed for at analysere og sammen drfte resultaterne af den frste undersgelse p grundlag af sprgeskemaet .
<P>
Endelig vil jeg gerne kommentere indholdet af undersgelsen af den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
Fra et rent juridisk synspunkt vil r 2002 blive direkte prget af tre elementer , der er logiske flger af de gldende lovtekster i dag :
<P>
for det frste , adgang til fiskeriomrderne med den zone p 12 eller 6 smil , der er fastsat i artikel 6 i forordning 3760 / 92 ,
<P>
for det andet , en detaljeret anvendelse af de kriterier , der faststtes i CETATOX i overensstemmelse med artikel 7 i forordningen , og
<P>
for det tredje af adgangsbetingelserne for adgang til fiskeri i Nordsen for skibe fra Spanien og Portugal , jf. tiltrdelsesakten af 1985 , og fra Sverige og Finland , jf. tiltrdelsesakten af 1994 .
Det er imidlertid Kommissionens ambition , at det ikke skal forblive p dette rent juridiske plan , som defineres af basisforordningen og tiltrdelsesakterne .
2002 giver os ogs en mulighed for at foretage en vurdering af alle de forskellige aspekter af den flles fiskeripolitik for at se , hvor den virker og hvor den ikke virker .
Vi br endvidere vurdere , i hvilket omfang den flles fiskeripolitik bidrager til bevarelsen af ressourcerne , beskftigelsen og de andre mlstninger i traktaten , for eksempel bevarelsen af miljet .
Der er alts tale om en langsigtet plan , der forpligter os til at begynde undersgelsesproceduren allerede nu og til stadighed i samarbejde med alle de berrte parter og naturligvis i tt samarbejde med Parlamentet .
<P>
I denne forbindelse udgr Europa-Parlamentets beslutning om den flles fiskeripolitik efter r 2002 samt Kommissionens meddelelse om anvendelsen af fllesskabsordningen for fiskeri- og akvakultur i sig selv de frste faser i denne procedure .
Dette vil alts vre de generelle linjer for Kommissionens indsats bde p kort sigt og p mellemlang sigt .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Papoutsis .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Forskelsbehandling p grundlag af kn
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0326 / 97 ) p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om bevisbyrde i forbindelse med forskelsbehandling p grundlag af kn ( C4-044 / 97-96 / 0196 ( SYN ) ) ( ordfrer : Ghilardotti ) .
<SPEAKER ID=128 NAME="Ghilardotti">
. ( IT ) Hr. formand , vi er nu ved andenbehandlingen af Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af direktivet om bevisbyrde .
Jeg vil frst og fremmest meddele , ogs p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder , at Rdet har medtaget Det Forenede Kongerige i dette direktiv .
Det Forenede Kongerige har vist interesse for at tilslutte sig den nye traktats sociale bestemmelser og acceptere de allerede vedtagne direktiver og dem , som skal vedtages fr traktatens ikrafttrdelse .
Jeg mener , at dette er meget positivt , og at det br hilses velkommen .
<P>
Efter dette er det ndvendigt at sige , at Rdets flles holdning i sin helhed desvrre er ret langt fra den holdning , som blev udtrykt af Parlamentet og i Kommissionens ndrede forslag efter afstemningen ved frstebehandlingen , isr fordi den p vsentlige punkter ikke engang er i overensstemmelse med Kommissionens oprindelige holdning .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og jeg som ordfrer vil ved andenbehandlingen genfremstte en rkke fundamentale ndringsforslag , som netop har at gre med dette direktivs vsentlige elementer , isr vedrrende artikel 2 om definitionen af indirekte forskelsbehandling , artikel 3 om direktivets anvendelsesomrde , artikel 4 , som definerer anvendelsen af bevisbyrden , og artikel 5 , som definerer procedurerne .
<P>
Vi begrnser os til at genfremstte disse ndringsforslag og lader en hel serie andre ndringsforslag falde , som , ogs selvom vi anser dem for at vre vigtige , ikke er vsentlige for mlene med vedtagelsen af direktivet .
Derfor vil jeg kun opholde mig ved nogle enkelte punkter og sprge kommissren - som jeg takker for hans tilstedevrelse i salen - hvad Kommissionens holdning er til de ndringsforslag , som vi genfremstter , isr hvad angr artikel 2 , hvor vi , ogs selvom den er en smule ndret i forhold til frstebehandlingen , genfremstter definitionen p indirekte forskelsbehandling , hvor vi eksplicit , ogs fra en terminologisk synsvinkel , anvender de vsentligste elementer , som Domstolen flere gange har udtrykt i definitionen af indirekte forskelsbehandling , og som da ogs er rsagen til , at vi genfremstter ndringsforslaget .
<P>
Hvad angr anvendelsesomrdet , vil jeg desuden sige , at Rdets begrundelse for ikke at nvne direktiverne om social sikring , erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger og selvstndige erhverv i forbindelse med anvendelsesomrdet , forekommer os meget utilstrkkelig .
Denne udeladelse har intet juridisk grundlag , og derfor genfremstter vi forslaget om anvendelse af dette direktiv p de allerede eksisterende direktiver .
<P>
Hvad angr artikel 4 om fremgangsmden ved bevisbyrde forekommer Rdets beslutning om at slette den sidste linje , som vedrrer den tilbagevrende tvivl , med den begrundelse , at den kun vedrrer de strafferetlige forhold , os uden grundlag , fordi direktivet med denne stning overlader beslutningen om prima facie -sager til dommerne , mens det i tilflde af vedvarende tvivl er arbejdsgiveren , der plgges bevisbyrden ud fra den opfattelse , at denne har alle informationer til disposition : derfor kan en sdan regel ikke opfattes som en indblanding i retsordningerne , men snarere og blot som en anvisning p , hvordan man skal forholde sig .
Det samme glder procedurerne , for ogs her mener vi , at der br vre maksimal gennemskuelighed og at alle ndvendige informationer br stilles til disposition for sagsgerens bestrbelser for at lade retfrdigheden ske fyldest .
<P>
Derfor genfremstter Parlamentet de ndringsforslag , som vi tidligere har stillet .
Jeg vil netop sprge kommissr Flynn , hvad Kommissionens holdning er , og om den som ved frstebehandlingen vil sttte Parlamentet .
Jeg minder om , at vi ikke genfremstter alle ndringsforslagene , men at vi fstner os ved dette direktivs essentielle elementer .
Jeg vil desuden minde om , at man begyndte at tale om et frste direktivforslag i 1988 .
Vi har alts ventet 10 r p et sdant direktiv .
I mellemtiden har der vret en mangfoldig retspraksis p omrdet , som der med dette direktiv tages hjde for .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske min fru kollega Ghilardotti med hendes arbejde .
Med anbefalingen til direktivet om omvendt bevisbyrde p grundlag af kn sammenfatter hun p fremragende vis beslutningerne i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
Takket vre ndringsforslagene forelgges der en vigtig komponent til realisering af det sociale Europa .
Vi kvindelige socialdemokrater nsker et strkt direktiv , der gr det lettere for kvinder at gennemfre deres ret .
Jeg hber , at Kommissionen , som hidtil har haft et meget fint samarbejde med Parlamentet , vil fortstte i denne retning .
<P>
Vi nsker at forbedre forholdene for kvindelige arbejdstagere i tilflde af diskriminering ved ansttelse , forfremmelse og aflnning .
Det gennem 15 r diskuterede udkast skal efter vores mening optage de tre hovedomrder , som fru Ghilardotti allerede har fremlagt , og som Rdet ikke overtog fuldstndigt efter frstebehandlingen .
Det m desuden krves definitivt som i ndringsforslag 8 , at bevisbyrden flyttes , vk fra sagsger til arbejdsgiver , den resterende tvivl m g p sagsgtes regning .
Det er vores hovedkrav .
<P>
Den anden klare definition af indirekte diskrimination , som EU-Domstolen allerede er begyndt p med sin retspraksis , skal gres klar .
Udkastet til Amsterdam-traktaten gr jo ogs i denne retning .
For det tredje nsker vi at f udvidet direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte beskyttelse i forbindelse med graviditet og barsel og sociale sikkerhedsretningslinjer for ikke igen at rive op i smuthuller i medlemsstaterne , som igen hindrer de kvindelige sagsgere i at gre deres ret til ligebehandling gldende ad civilretlig vej .
<P>
P vegne af den socialdemokratiske gruppe opfordrer jeg derfor alle kolleger til at overtage de foreslede ndringer og ogs ndringsforslag 8 med hovedudsagnet , og jeg hber , at vi fr flertal for det , og at kommissren er med til at sttte disse ndringer .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , som jeg oplyste under frstebehandlingen af dette direktivforslag , som man har drftet i over ti r , gr jeg ind for en rimelig og gennemfrlig tilpasning af bevisbyrden i sager om direkte eller indirekte forskelsbehandling p grund af kn .
Men som jeg foruds , har Rdet i sin flles holdning , som lykkeligvis reprsenterer et vsentligt fremskridt i forhold til den blokering , som det hidtil har vret rsag til , ikke accepteret en rkke juridiske mangler , som et flertal i Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , og som jeg opponerede imod ved den lejlighed .
<P>
Jeg kan med tilfredshed konstatere , at Udvalget om Kvinders Rettigheder har afstet fra at genfremstte strsteparten af de ndringer , som , hvis de var blevet vedtaget , snarere ville have afskrkket arbejdsgiverne fra at fre en aktiv politik til fordel for kvinders beskftigelse .
For kvinder , der ikke kan finde , eller ikke lngere kan finde , arbejde , risikerer naturligvis ikke at blive forskelsbehandlet af deres arbejdsgiver .
Mit strste nske i forbindelse med Rdets flles holdning , hr. formand , hr. kommissr , er , at man lader sprgsmlet om ligebehandling med hensyn til socialforsorg vre omfattet af direktivernes anvendelsesomrde .
<P>
Jeg er klar over , at man kan vre i tvivl om , hvorvidt anvendelsesomrdet kan omfatte direktivet om ligebehandling inden for lovbestemte sikringsordninger , eftersom socialforsorgens organer ikke tage initiativer , der er sammenlignelige med arbejdsgivernes , men blot lader lovgivningen finde anvendelse .
Det ville faktisk svare til at forlange , at de skulle bevise , at der ikke var noget diskriminerende i den lovgivning , som de anvender .
Men direktivet br under alle omstndigheder finde anvendelse p erhvervstilknyttede socialsikringsordninger .
<P>
Derimod kan man have sine tvivl om , hvorvidt direktivet om ligebehandling af personer , der udver selvstndig virksomhed , kan vre omfattet af det aktuelle direktiv , der , som fru Grner s udmrket forklarede , reelt vedrrer konfliktsituationer mellem en arbejdsgiver og en lnmodtager .
Kan en selvstndig erhvervsdrivende anlgge sag mod sig selv ?
Det tvivler jeg p .
<P>
Med hensyn til de af de vrige ndringer , der udgr en indblanding i medlemsstaternes interne retsorden , vil jeg gerne minde om , at de savner retsgrundlag i traktaten , eftersom medlemsstaternes interne retsorden falder ind under sjle 3 , hvad enten det passer os eller ej .
<P>
Endelig har jeg med hensyn til forslaget om at indfje en bestemmelse i artikel 4 om , at enhver eventuel tvivl skal komme sagsgeren til gode , noteret mig Rdets holdning , hvorefter dette er et strafferetsligt begreb , og straffesager udtrykkeligt er udelukket fra direktivets anvendelsesomrde .
Min gruppe stemmer derfor imod dette ndringsforslag .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder krver i et andet ndringsforslag , at der skal udarbejdes en rapport om anvendelsen af direktivet , som naturligvis skal bygge p oplysninger fra medlemsstaterne om gennemfrelsen af det , frste gang i 2002 , men derefter hvert tredje r .
Jeg s gerne disse rapporter udarbejdet , men jeg ved , hvor vanskelig en opgave det ville vre for medlemsstaterne og for Kommissionen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , dette er et direktiv , der indebrer og viser , at EU kan medfre fremskridt for mnd og kvinder i Europa .
Vi m enes om en langsigtet politik p dette omrde ; dette direktiv er en del af en sdan politik .
Jeg reprsenterer nogle lande , der har en tilsvarende lovgivning .
Jeg vil gerne medvirke til , at dette direktiv bliver vedtaget her .
Jeg vil ogs sige , at dette direktiv vil indebre krav om ndringer der .
<P>
Vores gruppe vil sttte udvalgets forslag , ligesom vi gjorde ved frstebehandlingen .
Jeg vil alligevel konstatere , at dette ikke er et direktiv om omvendt bevisbyrde , men et direktiv om delt bevisbyrde .
Jeg synes , artikel 4 er teknisk bedre i dette forslag end i forrige omgang .
<P>
For at et direktiv med delt bevisbyrde skal fungere , behver vi bestemmelser , sdan som det siges i ndringsforslag 9 , om retten til at f oplysninger .
Denne ret er uundgelig for , at direktivet skal have betydning .
Jeg opfatter , at Parlamentet har strbt efter en ordlyd , som garanterer den personlige integritet for alle involverede parter .
Information , som kan indeholde flsomme oplysninger om nogens sundhedstilstand eller lignende , skal ikke udleveres .
<P>
Jeg hber ogs , at vi godkender ndringsforslag 3 .
Hvis stykke 15 i indledningen bliver stende , ville det nemlig give medlemsstaterne nsten frie hnder til at gre noget , eller lade vre med at gre noget .
Forslaget betoner alligevel i stor udstrkning bde proportionalitet og subsidiaritet .
Derfor er det acceptabelt og kan godtages , samtidig med at diskussionen om ndringsforslag 3 ogs viser , at grnserne mellem frste og tredje sjle i vores unionskonstruktion er meget svre at opretholde .
Hvis vi er for stive i denne henseende , kan vi ikke gennemfre en effektiv politik p forskellige omrder .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , desvrre indeholder direktivet ikke nogen egnet lsning p grund af successive hindringer og blokeringer , lige siden Kommissionen fremlagde sit frste forslag i 1988 .
Frygter man , at vi kvinder skal benytte os af lovmssige instrumenter for at opn lighed og forsvare os mod forskelsbehandling ?
Findes der nogen bedre grund - frem for faglige overvejelser - til at bringe dette direktiv for dagen end netop forsvaret mod forskelsbehandling ?
Direktivets indhold br vre s klart , at det ikke giver anledning til fortolkningsfejl i anvendelsen , og der br indg en klar definition af direkte og indirekte forskelsbehandling samt en faststtelse af , p hvilket direktiv om ligebehandling der kan udstedes og anvendes en for medlemsstaterne utvetydig juridisk retsregel , som i videst muligt omfang begrnser undtagelserne .
<P>
Alt dette er vigtigt for kvinderne og vil tjene til at styrke trovrdigheden af ligestillingspolitikkerne og mainstreaming , som udgr en del af Kommissionens programmer og traktatens fundamenter .
<P>
Jeg siger Dem , at det er deprimerende , at Kommissionen kun tager hensyn til Parlamentets udtalelse i 50 % af dets forslag , og at Rdet begrnser sig til kun at tage hensyn til 10 % efter dette lange behandlingsforlb .
Derfor sttter min gruppe fru Ghilardottis og det parlamentariske udvalgs ndringsforslag .
<SPEAKER ID=133 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , jeg vil gerne i allerfrste rkke sprge kommissr Flynn , om han kan forklare os , hvilken vrdi dette direktiv endnu har , hvis Rdet kun er rede til at vedtage sit eget forslag .
For rligt talt , tager Rdet ikke kernen ud af dette direktiv , og hvad der er vrre , har vi egentlig ikke mere ud af den eksisterende retspraksis , som Kommissionens frste forslag jo passede meget bedre til , og som ogs Parlamentets ndringsforslag passer meget bedre til , end hvad Rdet til syvende og sidst fik ud af det under frstebehandlingen .
<P>
Jeg er rligt talt lidt bekymret over , at Rdet heller ikke under andenbehandlingen vil tage noget som helst hensyn til , hvad Parlamentet og Kommissionen sammen synes , men at det har fundet al sin enstemmighed , og at det vil vre en simpel beslutning .
S sprger jeg virkelig mig selv , hvad mervrdien af direktivet er i forhold til den retspraksis , som eksisterer .
Er det da ikke klogere at forsge at gennemtvinge den eksisterende retspraksis i medlemsstaterne og gennemtvinge overholdelsen deraf i medlemsstaterne .
<P>
Vi har faktisk meget hrdt brug for dette direktiv , men s skal det naturligvis vre et godt direktiv , for vi m vre helt klar over , at kvinder ogs p arbejdsmarkedet , og det glder sledes for alle direktiver , som vi har om ligebehandlingen i Europa og ikke for halvdelen af dem eller for et par af dem , stadig i hj grad tilsidesttes .
<P>
Vi m vre klar over , at kvinder stadig tjener 30 % mindre end mnd for samme slags arbejde .
Vi m vre klar over , at kvinder stadig ikke er i stand til , gennemsnitligt selvflgelig , f.eks. at oparbejde de samme pensionsrettigheder som mnd .
Vi m sledes konstatere , at kvinder ved slutningen af deres liv stadig skal vre fattigere .
Vi har meget hrdt brug for dette direktiv , men det skal vre et direktiv med kvalitet , og jeg vil gerne af kommissren have at vide , hvad hans opfattelse deraf er .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , da vi diskuterede dette emne under frstebehandlingen , lyknskede jeg Kommissionen for dens initiativ og fru Fiorela Ghilardotti for den srdeles gode betnkning og for de yderst relevante og yderst vigtige ndringer , som hun dengang foreslog .
Min taknemmelighed gr nu videre , for i lbet af denne periode - og med grundlag i de forslag , som er blevet udarbejdet af Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder - har Portugals nationalforsamling vedtaget ( og den er netop trdt i kraft ) en ny lov , der gr meget lngere end det projekt , som vi i dag er i frd med at diskutere .
<P>
Denne nye lov , der sikrer retten til ligebehandling af mnd og kvinder i arbejde og ved ansttelse , har knsat princippet , ikke om en delt , men om en omvendt bevisbyrde , idet det nu er arbejdsgiveren , der skal bevise , at der ikke foregr nogen forskelsbehandling .
Denne lov har defineret endnu bedre begrebet om indirekte forskelsbehandling , som fru Fiorella Ghilardotti og s mange af os har kmpet for .
<P>
Som det blev sagt under diskussionen i Portugal , s baserer denne lov sig p mange af de principper , som vi har forsvaret , hvorfor de portugisiske kvinder ikke kan vre andet end taknemmelige over for Kommissionen , EuropaParlamentet og , i srdeleshed , dettes Udvalg om Kvinders Rettigheder .
Dette er et strlende eksempel p , hvorledes Den Europiske Union kan bidrage til en forgelse af dens borgeres rettigheder og , i dette srlige tilflde , de portugisiske kvinders .
<P>
Desvrre udelod frstebehandlingen nogle aspekter , som vi anser for vsentlige .
Hr. kommissr Flynn , vi hber derfor , at de ndringsforslag , der nu er fremkommet under andenbehandlingen , isr ndringsforslag 5 , om den indirekte forskelsbehandling , ndringsforslag 8 , om tvivlens beneficium , ligesom ndringsforslag 12 vil blive antaget af det ndvendige flertal , og at Kommissionen vil forsvare dem med hele sin styrke , thi det er uundvrlige elementer i forsvaret for kvindernes rettigheder , hvad angr arbejde og social sikkerhed .
Og det vil tage sig drligt ud for Europa-Parlamentet og Den Europiske Union at skulle st tilbage p dette omrde for et af de sydeuropiske lande .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det forslag , som vi drfter i dag om den omvendte bevisbyrde , sledes som det kaldes i det normale sprog , er naturligvis ikke rigtig en omvendt bevisbyrde .
Man har forsgt at give en oversttelse af de afgrelser , som Domstolen i Luxembourg har truffet .
<P>
Jeg er ikke s negativ som fru van Dijk er .
Jeg mener , at Europa har gjort temmelig meget for kvinders stilling , og det kan jeg i hvert fald med nogen stolthed meddele fru Van Dijk .
Jeg tror , at dette forslag er et skridt p vej mod en noget bedre stilling for kvinder .
<P>
Rdets holdning blev , nr jeg sammenligner den med det oprindelige forslag , som Kommissionen fremsatte , desvrre ogs under det nederlandske formandskab strkt afsvkket .
Jeg har nu forstet , det hrte De ogs for lidt siden , at der ogs i PPE-Gruppen er mennesker , som er bange for dette forslag , og som tror , at vi p visse punkter muligvis kunne g for vidt .
<P>
Det er grunden til , at jeg egentlig specielt henleder kommissrens opmrksomhed p et par ndringsforslag .
Forholder det sig sledes , hr. kommissr , at Kommissionen stadig holder fast ved , at ogs selvstndige kvinders stilling skal hre ind under dette direktiv ?
Jeg siger , at det er umagen vrd at holde fast ved det .
<P>
S ville jeg gerne hre Kommissionens mening om ndringsforslag nr . 9. ndringsforslag nr .
9 er den njagtige tekst som i det oprindelige kommissionsforslag .
Jeg er i hj grad enig i denne tekst .
Den plgger ikke medlemsstaterne noget , men anmoder dem kun om at srge for , at der ogs er information til disposition for parter , som vil gre deres ret gldende .
Holder De fast ved det ?
PPE-Gruppen ville i s tilflde vre rede til at sttte det .
<P>
Et andet punkt er ndringsforslag nr . 8 , og det kan gres ganske kortfattet .
Jeg har en fornemmelse af , at denne tekst juridisk ikke rigtig er helt tydelig .
Ogs herom vil jeg bede om Kommissionens mening .
Men hvad det vrige angr , vil jeg nske , at Kommissionen fortstter med at sttte kvinders stilling .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , den flles holdning er et fremskridt i afskaffelsen af forskelsbehandling , fordi den erkender de vanskeligheder , der ligger i ved domstolene og uden for domstolene at bevise den indirekte forskelsbehandlings vanskeligt definerbare former .
Selvom dette positive aspekt erkendes , skal det imidlertid ppeges , at denne udtrykkelige erkendelse i en lovtekst er et fremskridt , som ikke kan give sig konkret til udtryk som sdan , eftersom gennemfrelsen af de juridiske foranstaltninger , der skal vedtages med henblik p at afskaffe forskelsbehandlingen , er get i st p halvvejen og svver i uvished .
<P>
Betydningen af de eksisterende retssystemers traditioner i strstedelen af medlemsstaterne , iflge hvilke bevisbyrden phviler indklager og ikke indklagede , kommer til udtryk i direktivets anvendelsesomrde , i definitionen af indirekte forskelsbehandling og i ndringen af bevisbyrdefordelingen og trkker veksler p de lsninger , der er fundet .
<P>
Slutteligt frer alt dette os til at stemme for ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , som overvinder tvetydigheden og sikrer , at sagsbehandlingen ved domstolene og uden for domstolene tjener til at hindre forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , hr. kommissr ! Jeg vil gerne lyknske min gruppekollega Ghilardotti , understrege hendes argumenter og kort belyse Rdets uhrte fremgangsmde .
Det startede i det hele taget mrkeligt , fordi Rdet vedtog sin flles holdning i huj og hast den 27. juli 1997 , selvom det frst fik overdraget teksten af Parlamentet den 15. september 1997 .
Rdet traf alts sin beslutning nsten to mneder fr tid .
Til gengld accepterede det kun to ud af de 11 forslag , som Kommissionen godkendte .
Til gengld var Rdet henholdsvis 11 og 18 r bagud , da det i overvejelse 8 slettede tre af sine egne direktiver om realisering af princippet om lige behandling af mnd og kvinder fra 1979 og 1986 og kun refererer til to bestemmelser fra 1975 og 1976 , efter mottoet : Tilbage til start !
Men det er virkelig ikke mottoet for medlemmerne af Europa-Parlamentet og da slet ikke for medlemmerne af Kvindeudvalget , og det efter Amsterdam !
<P>
Vi krver derfor , hr. kommissr Flynn , for det frste henvisning til de andre direktiver om ligebehandlng , det vil sige en klar definition af anvendelsesomrderne .
For det andet skal definitionen af den indirekte diskriminering afspejle De Europiske Fllesskabers Domstols retspraksis gennem ti r , hvor der tales om en forfordeling af forholdsmssigt flere personer af det ene kn , og hvor der ikke anfres noget om virksomhedens behov og politik i en medlemsstat .
<P>
For det tredje skal hovedpunktet i Ghilardotti-betnkningen , den omvendte bevisbyrde , som Parlament og Kommission har godkendt , bevares .
For det fjerde skal det sikres , at direktivet gennemfres .
Dette omfatter positive foranstaltninger og udarbejdelse af rapporter til Parlamentet hvert tredje r , som Rdet af uforstelige rsager slettede , samt tilbagetrkningen af de afvigende bestemmelser i overvejelse 15 og 16 .
For , hr. kommissr Flynn , hvis vi gr den holdning , at der skal tages hensyn til nogle medlemsstaters srlige forhold i retsordenen , til en flles holdning , kan vi godt spare os at udarbejde EU-direktiver og dermed at udfre vores arbejde !
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , vejen til lige behandling af kvinder og mnd er svr at betrde .
Den har nogle store huller .
I virksomheder er diskriminering p grundlag af kn stadig alt for ofte en kendsgerning .
Kvinderne - og ikke kun de - venter p konkrete forandringer og en tilnrmelse af procedurerne i alle medlemsstater .
Her har Europa-Parlamentet vist vejen .
<P>
Rdet har i sin nye flles holdning taget hensyn til betnkelighederne i vores gruppe .
Det er der nogle kvindelige / mandlige kolleger , der endnu ikke har nvnt .
P denne mde har vi ikke lngere undersgelsesprincippet .
Informationsretten for alle parter er heller ikke lngere foreskrevet .
Den ville have frt til undersgelser , som er uforenelige med medlemsstaternes civilret .
<P>
Adskillige forslag fra vores Parlament er blevet overtaget af Europa-Kommissionen - takket vre kommissr Flynn . Tre eksempler : For det frste , den nu udvidede definition af indirekte diskrimination .
For det andet , overtagelsen af retningslinjer i socialforsikringsretten . For det tredje , medlemsstaternes pligt til at rapportere efter mindst to r .
<P>
Der er nogle ndringsforslag fra den som sdvanlig meget prcise ordfrer Ghilardotti , som vi ikke kan flge , ssom sletningen af overvejelse 15 og 16 .
Vi mener , at der meget vel skal tages hensyn til srlige forhold i medlemsstaternes retsordener , isr hvis der jensynlig er tale om diskriminering .
<P>
Alt i alt har vi fundet en gylden mellemvej .
Sagsgte skal godtgre , at de har fulgt princippet om ligebehandling , et vigtigt korrektiv i alle medlemsstater , for flles retsinstrumenter vil inddrage bde den indirekte og den direkte diskriminering .
Dette bevisbyrdedirektiv er efter min mening et betydeligt skridt fremad p den stenfyldte vej , som blev beskrevet indledningsvis !
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , i dette ganske korte indlg er det min hensigt at vise min sttte til ordfreren og dennes forslag , i denne svingen frem og tilbage , hvor Rdets flles holdning udgr et uacceptabelt tilbageskridt .
<P>
Det er fremfor alt ikke acceptabelt , fordi dette tilbageskridt placerer den flles holdning bag efter national lovgivning , der i mellemtiden er offentliggjort , og udgr et manglende incitament eller en manglende stimulering for dem , der mder og sger at lse situationer med benlys forskelsbehandling , som i den skandalse sag med Banco Comercial Portugus , der har stet p i revis , og hvor denne modstter sig kvindernes lige adgang til arbejde .
Og som kun kan behandles juridisk med omvendt bevisbyrde , sledes som den portugisiske lovgivning lader ane , med muligheden for , at sagsger kan vre en fagforening og nyde den tvivlens beneficium , der mtte gre sig gldende , og med yderligere andre aspekter af den betnkning , der er ved at blive ndret under andenbehandlingen .
Jeg takker derfor ordfreren og - sammen med min gruppe og forhbentlig hele Parlamentet - forsger jeg at forstrke hendes forslag over for den flles holdning .
<SPEAKER ID=140 NAME="Flynn">
Hr. formand , lad mig frst takke alle for at have afsluttet behandlingen af den flles holdning s hurtigt .
I den henseende gr min tak frst til Dem , fru Ghilardotti , og til alle medlemmerne i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Kommissionens reviderede forslag var i store trk baseret p de ndringsforslag , som De vedtog ved frstebehandling , og Rdets flles holdning afviger fra det reviderede forslag p to vsentlige punkter , nemlig definitionen af begrebet indirekte forskelsbehandling , det vil sige artikel 2 ( 2 ) og direktivets anvendelsesomrde , det vil sige artikel 3 ( 1 ) ( a ) .
<P>
Kommissionen har udtrykt strke forbehold til begge disse punkter , og hvad angr begrebet indirekte forskelsbehandling , s indeholdt Kommissionens oprindelige forslag de fire elementer , der konsekvent dukker op igen og igen i Domstolens afgrelser .
Kommissionen finder det vanskeligt kun at acceptere nogle af disse elementer , eftersom hver og n er retfrdiggjort af indfjelsen af de andre .
Det er netop den mde , hvorp de forbindes med hinanden , der giver definitionen dens sammenhng .
<P>
Hvad direktivets anvendelsesomrde angr , har Kommissionen ligeledes udtrykt , at den finder det vanskeligt at acceptere den tilgang , der er valgt i den flles holdning .
Den finder , at det princip , der er fastsat af Domstolen med hensyn til skiftet i bevisbyrden , er et generelt princip , der br finde anvendelse p alle direktiver , der sigter p at vrne om princippet om lige behandling af knnene .
<P>
Jeg vil nu gerne sige et par ord om Deres ndringsforslag , og ligesom Deres ordfrer , fru Ghilardotti , mener Kommissionen , at det nu er vigtigt at koncentrere sig om nglepunkter .
I det genbehandlede forslag nsker Kommissionen at fokusere opmrksomheden p disse punkter .
Det er med henblik p at n disse , at Kommissionen ikke kan acceptere flgende ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 3 , 4 , 7 , 9 og 10 .
ndringsforslag 11 og 12 er i uoverensstemmelse med ndringsforslag 1 og 6 , og nr jeg accepterer de to sidstnvnte , m jeg ogs afvise 11 og 12 .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , er Kommissionen villig til at acceptere de foreslede ndringsforslag , der har til forml at styrke de centrale bestemmelser i den flles holdning , nemlig ndringsforslag 2 , der genindfjer punkt 12 fra Kommissionens ndrede forslag fra maj 1997 , som sttter behovet for at trffe yderligere foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemfrelse af princippet om lige behandling ; ndringsforslag 1 og 6 , som genindfjer en henvisning til de tre socialsikringsdirektiver , der er vedtaget inden for ligestillingsomrdet , og selvom et stort flertal af medlemsstaterne er voldsomt imod en sdan henvisning , m Kommissionen fortsat forsge at overbevise medlemsstaterne om , at disse tre direktiver ikke br udelukkes fra direktivets anvendelsesomrde ; ndringsforslag 5 , hvis forml er at styrke den ret s utilstrkkelige definition af indirekte forskelsbehandling , der forekommer i den flles holdning ; og ndringsforslag 8 , der i slutningen af artikel 4 ( 1 ) genindfjer princippet om , at enhver eventuel tvivl skal komme sagsgeren til gode .
<P>
Som De kan se , accepterer Kommissionen alts Deres foreslede ndringer vedrrende de tre centrale bestemmelser i Kommissionens tekst .
<P>
Fru van Dijk stillede et specifikt sprgsml , om der var en mervrdi her .
Jeg tror , at svaret er ja , men den flles holdning ville vre tjent med at blive strammet godt op , og forhbentlig vil vi vre i stand til at overbevise Rdet om at gre , som ndringsforslagene foreslr .
<P>
Jeg m sige til Dem , at Kommissionens forslag sigter p at ge den retlige sikkerhed og p at sikre , at princippet om lige behandling , som det fortolkes af EF-Domstolen , nje overholdes i alle medlemsstater .
<P>
Det er endvidere et klart fremskridt med hensyn til den kompromistekst , som elleve medlemsstater var rede til at enes om i 1993 , isr det bredere anvendelsesomrde og den strre klarhed i artikel 3 og 4 ( 1 ) .
<P>
Fru Oomen-Ruijten stillede et sprgsml om ndringsforslag 9 , der foreslr , at man genindfjer en ny artikel 4 ( a ) om procedurer .
Det accepteres ikke p grund af det behov , der er i dag for at fokusere p nglepunkter .
Slettelsen af bestemmelsen i den flles holdning gr egentlig ikke nogen skade , da den rent faktisk fastslog noget , som allerede eksisterer p en eller anden mde i alle medlemsstaters retssystemer .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at atter at takke alle de berrte , og jeg hber , at det vil lykkes os at overbevise Rdet om at stramme dets flles holdning op , som det er foreslet af dette Parlament .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Flynn .
<P>
Forhandligen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.25 og genoptaget kl.21.00 )
<CHAPTER ID=7>
PHARE-programmet
<SPEAKER ID=143 NAME="Kjer Hansen">
ordfrer . Hr. formand , lad mig allerfrst starte med at takke for det gode samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Det glder bde i forhold til Revisionsretten og i forhold til Kommissionen , som jo beredvilligt har stillet sig til rdighed for drftelser og fremskaffelse af uddybende oplysninger .
Jeg er ogs glad for den oprigtighed , der er blevet udtrykt fra Kommissionens side omkring vanskelighederne , men det afgrende er nu , at vi kan f rettet op p forholdene , sledes at PHARE-programmet kommer til at virke bedre fremover .
<P>
Desvrre m jeg jo konstatere , at mange af de problemer , som gennem rene er blevet fremhvet fra EuropaParlamentets side , isr i forbindelse med decharge-afgrelsen , fortsat er eksisterende .
Der har altid vret bred enighed om , at PHARE-programmet skal eksistere , men samtidig har det vret mindre klart , hvad programmet skal udrette , og hvad programmet konkret skal fre til .
Derfor er jeg ikke i tvivl om , at det er en god id at omlgge programmet , sledes at mlet nu er klart tiltrdelsesrelateret .
Men det er vigtigt for mig at understrege , at det at ndre mlstningen ikke giver noget resultat i sig selv .
Kun hvis der sker konkrete forbedringer i forvaltningen af programmet , vil vi kunne opn mere konkrete og synlige resultater , og tillad mig i den forbindelse at nvne , at det samme jo gr sig gldende i forbindelse med Kommissionens beslutning om at oprette en speciel enhed til at koordinere de eksterne aktiviteter .
Hvis ikke der samtidig gennemfres en rationalisering og en forenkling af procedurerne , s er der jo tvrtimod risiko for , at ansvars- og opgavefordelingen yderligere slres .
<P>
Sprgsmlet om decentralisering udgr et kerneproblem .
Sagen er jo , at der ikke er sket en reel decentralisering , hjst en dekoncentrering .
Og i betragtning af at PHARE-landene str over for i lbet af kort tid at blive medlemmer af EU , er det af hensyn til tiltrdelsesstrategien afgrende at f gennemfrt et egentligt decentraliseret forvaltningssystem .
Derfor henstiller jeg til Kommissionen om at gennemfre decentraliseringsiden ved at lade mindst t land overtage ansvaret for gennemfrelsen af sit nationale PHARE-program helt i overensstemmelse med finansforordningen og ogs at lade mindst n kommissionsdelegation i et land overtage ansvaret p tilsvarende vis og endelig at lade den finansielle forvaltning af specifikke sektorer i PHARE-programmet overg til nationale administrationer .
Nr vi forventer , at en udvidelse kan ske i lbet af kort tid , s kan der heller ikke vre tvivl om , at de pgldende lande skal overtage administrationen af PHARE-programmet .
<P>
En af de tilbagevendende vanskeligheder er personaleproblemet i Kommissionen .
Det er mig ubegribeligt , hvordan der selv i de verste stillinger i PHARE-forvaltningen er en voldsom udskiftning af personalet .
Den hurtige udskiftning p alle niveauer betyder naturligvis tab af kontinuitet , erfaring og viden .
Og helt galt er situationen jo i delegationerne , og jeg finder det fuldstndig uacceptabelt , at Kommissionen ikke har srget for at f etableret en ekstern tjeneste for at undg mangelen p kvalificeret personale i delegationerne .
<P>
Der er s en rkke omrder , hvor Kommissionen har tilkendegivet en rkke initiativer , der gr ud p , at man skal stramme fristen for indgelse af traktater til seks mneder , at ikke-effektuerede kontrakter vil blive afsluttet , at overskydende programforvaltningsenheder bliver lukket , at godkendelsesprocedurerne bliver forenklet , at evalueringsrapporten vil blive fulgt op af konkret handling , og at uudnyttede PHARE-midler vil blive omfordelt .
Det er bestemt positivt , at Kommissionen har givet tilsagn om forbedringer p disse omrder .
Jeg ser frem til , at de gennemfres , og jeg hber , at Kommissionen som anmodet vil forelgge en rapport om disse fremskridt inden rets udgang .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene til betnkningen m jeg sige , at jeg undrer mig over , hvilke interesser nogle af kollegerne her nsker at tilgodese .
Vi har fra Europa-Parlamentets side hele tiden anket over den groteske situation , at mindre end halvdelen af de midler , som er forpligtet under PHARE-programmet , rent faktisk er blevet omsat til faktiske betalinger .
Det er derfor afgrende , at forvaltningsprocedurerne ndres og strammes op , sledes at der indfres en seks mneders frist fra forpligtelsen af midlerne til undertegnelsen af den relevante kontrakt .
Dette er et velkendt problem , og seks mneders fristen er jo faktisk , hvad Kommissionens reprsentanter selv har foreslet .
ndringsforslag nr . 2 modarbejder decentraliseringsiden , ligesom de enkelte elementer alle direkte eller indirekte er dkket af den originale tekst .
Derfor kan jeg kun opfordre kollegerne i salen til at stemme imod disse ndringsforslag .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne takke kollegerne for et positivt samarbejde og for mange gode drftelser om PHAREprogrammet og PHARE-programmets fremtid .
Hvis bare Kommissionen vil gennemfre de her foreslede foranstaltninger , s er jeg ikke i tvivl om , at PHARE-programmet vil komme til at virke efter hensigten , skabe synlige resultater i modtagerlandene og netop fremme modtagerlandenes optagelse i EU .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe jeg vil frst gratulere ordfreren med hendes fremragende betnkning .
Jeg synes , den tydeliggr vanskelighederne omkring Phareprogrammet og udstikker derudover nogle retningslinjer for fremtiden .
<P>
Revisionsrettens tredje srberetning , som er grundlag for denne betnkning , viser for hundrede og syttende gang programmets mangelfuldhed .
Hovedsageligt at forpligtelserne ikke er en indikator for udnyttelsesprocentdelen , eftersom betalingerne kun belber sig til 44 % af forpligtelserne , og mindre end halvdelen af de midler , der er blevet forpligtet under Phare-programmet siden dets start , er net frem til den endelige modtager .
<P>
Jeg tror ikke , at nogen i denne forsamling har stillet sprgsmlstegn ved det forhold , at programmet er af ren og skr fri politisk vilje , men i de syv r , det har eksisteret , har man kritiseret dets drlige gennemfrelse , uden at Kommissionen hidtil har ivrksat en effektiv udvej .
Jeg finder det uacceptabelt at tillgge den drlige forvaltning og modtagerlandenes drlige administration skylden for den ringe gennemfrelse .
r efter r er budgettet blevet godkendt , og kun n gang er der fremsat nogle meget lidt effektive forbehold over for denne budgetlinje .
Med vilje udelader jeg her begrebet Value for money , som br blive genstand for en hjt prioriteret diskussion om programmets fremtid .
<P>
Kommissionens svar til en forbedring , som stter fokus p udsttelse af tiltrdelsen , tror jeg heller ikke er nogen mirakelkur .
Det er ndvendigt ogs at definere mlstningen , forbedre procedurerne og isr skre ned p beslutningsniveauerne .
<P>
Kravet i fru Kjer Hansens betnkning , om at der ikke m g mere end seks mneder fra en forpligtelse til undertegningen af den relevante kontrakt , kunne vre et af midlerne til at fremme gennemskueligheden og til at undg misbrug sledes som afslret .
<P>
I evalueringen af resultaterne kan det derudover konstateres , at disse indtil nu har vret meget utilstrkkelige .
Ved udgangen af 1995 forel der kun kontrol- og evalueringsrapporter for 30 % af procedurerne .
Jeg mener , at jvnligere evalueringer , hver sjette mned , p et uafhngigt grundlag som reforminstrument faktisk ville vre meget vrdifuldt .
<P>
Til sidst skal det understreges - hvilket fru Kjer Hansen ogs har nvnt - at det er bydende ndvendigt at forbedre personalesituationen svel i Bruxelles som i delegationerne i modtagerlandene .
Den voldsomme udskiftning i personalet skal afhjlpes .
<P>
Hr. formand , slutteligt vil jeg sige , at Den Socialdemokratiske Gruppe fuldt ud sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , der er ingen , der lgger skjul p , at Phare-programmet er det vigtigste finansielle sttteinstrument til frtiltrdelsesstrategien .
Derfor er denne betnkning og de konsekvenser , det fr , nr vi vedtager den ved afstemning , s vigtig .
Jeg vil ogs understrege , at fru Kjer Hansen skal lyknskes med det enestende arbejde , hun har udfrt , og takkes for sin disposition ved godkendelsen af vores ndringsforslag .
<P>
Nr beslutning og ndringsforslag har vret mulige , skyldes det endnu engang , at Revisionsretten har udfrt sit arbejde omhyggeligt ved at udarbejde en objektiv og kritisk analyse af det decentraliserede system til forvaltning af Phare-programmet .
Hvis det var et decentraliseret system , ville det vre ensbetydende med en flydende forvaltning af programmerne og hurtigere mobilisering af finansieller midler , men det har ikke altid vret sdan .
Sandheden er , at man bl.a. har observeret ineffektivitet , begrnsede personaleressourcer og med ringe erfaring , drlig absorptionsevne i modtagerlandene og spredning af bevillingerne p en lang rkke projekter .
<P>
Ovennvnte tilflde af ineffektivitet retfrdiggr en vis forhaling af gennemfrelsen .
Men den kendsgerning at Phare-programmet lige siden begyndelsen har undladt at omstte mere en 50 % , tyder p , at det lider af strre og dyberegende problemer .
<P>
Jeg glder mig over , at Kommissionen taler om konkrete forvaltningsmssige reformer , stramning i planlgningen og i den finansielle forvaltning .
Jeg er overbevist om , at Kommissionen ikke tager fejl med beslutningen om at oprette en uafhngig evalueringsenhed i GD 1A , for sikres uafhngigheden , og udstyres enheden med tilstrkkelige midler , vil der ikke blot vre tale om en konstruktiv fornyelse , men om det bedste redskab til en forbedring af programmet .
<P>
Hr. kommissr , nr Kommissionen taler om at  omfordele midlerne til mere resultatgivende aktiviteter  , eller rettere om  omfordeling af uudnyttede Phare-midler  , betyder det internt i Phare-programmet .
Hvis det endelige resultat ikke bliver bedre , bliver det imidlertid ndvendigt at tale om at  omfordele  , men det bliver desvrre til et andet program .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , hr. kommissr ! Jeg tror , at vi i dag , hvis vi ser p denne glimrende betnkning fra min kollega Kjer Hansen , nr det kommer til stykket har at gre med en delggende dom over Kommissionens arbejde i forbindelse med forvaltningen af Phare-programmet .
Jeg har set p , hvad Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser kort har sammenfattet .
Der er her tale om , at decentraliseringen blev indfrt , uden at Kommissionen helt kendte til de procedurer , som de nationale forvaltningsmyndigheder havde indfrt til gennemfrelse heraf .
Omfanget af de finansmidler , der var stillet til rdighed til Phare , oversteg Kommissionens evne til at forvalte pengene .
Hvad skal det sige ?
Retten er bekymret over gennemsigtigheden og den retfrdige behandling i forbindelse med indgelse af kontrakter og opstilling af begrnsede lister over valgmuligheder .
<P>
Man demonstrerer her inkompetence p et centralt omrde i Agenda 2000 .
Jeg har allerede sagt det n gang p dette sted : Hvordan skal vi forklare vores medborgere , at en Kommission , der ikke engang er i stand til rligt at give ECU en milliard til lande , som for alvor har brug for penge , at denne Kommission fremover vil vre i stand til at gennemfre en vsentlig mere omfangsrig , dyr og stort anlagt udvidelsesproces nolens volens ?
Det kan jeg ikke forklare nogen !
Derfor tror jeg , at denne Agenda 2000 til syvende og sidst br udvides med et punkt , nemlig det punkt , at denne Kommission snart selv srger for , at den er i stand til at udfre Phare-programmet svarende til et udvidelsesprogram .
<P>
For , hr. kommissr , de problemer , De har med Deres personale , og som min kollega Dhrkop Dhrkop allerede har vret inde p tidligere , og som beskrives i denne betnkning , de problemer er hverken medlemsstaterne eller Parlamentet eller nogen anden ansvarlig for .
Det er De selv ansvarlig for , og det skal De selv ordne !
Det er , tror jeg , budskabet i denne betnkning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , hr. kommissr ! Dagens diskussion er p en mde en forlber for den debat , vi kommer til at fre i denne sal om njagtig en mned om Agenda 2000 og dermed om udvidelsen af Den Europiske Union .
Nr vi taler om Phare-programmet , s handler det om de centraleuropiske lande , der alle - nogle fr , nogle senere - str for at skulle optages som medlemmer i Den Europiske Union .
<P>
Grundlaget for vores debat i dag er en srberetningen fra Revisionsretten .
Det ligger i sdanne betnkningers natur , at de navnlig handler om vanskeligheder og problemer . Derfor kunne man forfalde til pessimisme , og det kan allerede anes .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Kjer Hansen , mange gange for , at hun ikke er bukket under for denne fristelse til at forfalde til pessimisme .
Det betyder ikke , at vi ikke tager Revisionsrettens betnkning alvorligt , tvrtimod !
Vi ved alle , at tiltrdelseskandidaterne stadig har et stort stykke arbejde foran sig .
Det er ikke noget nyt , men Revisionsretten gr det klart for os , at ogs Kommissionen m foretage nogle afgrende ndringer i sin arbejdsmde , s udvidelsesprocessen ikke bliver en katastrofe .
Jeg ved , hvor svr Kommissionens opgave er , og jeg kan ogs godt forst det , hr. kommissr , hvis De nogle gange fler Dem som en syndebuk .
<P>
P den ene side klager vi her i Parlamentet over , at de penge , vi som budgetmyndighed har bevilget , kun er blevet og bliver uddelt til n del .
I nste jeblik kommer vi s og klager over alt det , der er get galt p de omrder , hvor pengene rent faktisk blev givet ud .
Men begge ting er nu engang vores opgave som Parlament , og jeg hber , at De opfatter de kritiske bemrkninger her som en konstruktiv kritik , som et incitament til at fortstte arbejdet .
<P>
Et afgrende stikord i denne forbindelse er koncentration af indsatsen .
Faktisk fik man frhen for ofte det indtryk , at bde Kommissionen og Phare-landene selv har spredt sig over for meget med identificeringen af projekter , der var vrd at sttte .
En ledsagende omstndighed var et overkompliceret gennemfrelsessystem , der forrsagede betydelige og undvendige omkostninger .
Det er derfor rigtigt , at de pgldende opgaver for alle berrte skal defineres klart , at antallet af programmer skal reduceres , og at Kommissionens delegationer p stedet styrkes personalemssigt og i deres kompetenceomrder , s de kan sikre en effektiv kontrol med programmerne .
Det er ogs de krav , vi stiller , sammen med de krav , som Revisionsretten har stillet .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , hr. kommissr ! At lukke jnene og g igennem , det gr i hvert fald ikke her !
Der er tale om et tungtvejende strukturproblem ved Kommissionens gennemfrelse af programmet .
Baggrunden for eller essensen i betnkningen er , som det allerede er blevet sagt , at det indtil nu ikke rigtigt er lykkedes for Kommissionen at stable et evalueringssystem for Phare p benene , s det bliver muligt at aflse de politiske virkninger af programmet .
Der mangler ogs et overbevisende kontrolsystem til de enkelte udgifter og klarhed over , hvem der er ansvarlig for evalueringen , der jo , som vi ved , stadig til dels foregr i Kommissionen og til dels ligger hos underordnede instanser .
<P>
Den manglende gennemsigtighed har selvflgelig givet nring til mistanken om , at det ikke altid gr rigtigt til ved indgelsen af kontrakter , og det har benbart ogs vret sdan , at mange vestlige instanser i det mindste i startfasen har tjent en guldgrube p en bestemt sttte eller lad os bare sige godtroenhed i modtagerlandene .
<P>
Om resultaterne af tjenesteydelserne altid har svaret til det , som landene forventede , tillader jeg mig at tvivle p .
Mange rapporter er endt i skuffen og er blevet betalt af skatteyderne .
Trods al kritik , vi har mere end nogensinde fr brug for programmet til at sttte de central- og steuropiske staters tiltrdelse .
Dermed skal der heller ikke rokkes ved decentraliseringen af gennemfrelsen , hvis vi nsker at f ligeberettigede partnere i Central- og steuropa .
Decentraliseringen skal g hnd i hnd med en fornuftig kontrol , en get finansiel integration af modtagerlandene og en bedre administrativ forberedelse til disse opgaver hos de pgldende lande , og det tror jeg , at man har undervurderet noget .
Vi har imidlertid ogs brug for en ny metode til at vurdere resultaterne p grundlag af klart definerede politiske ml .
<P>
Hvad mistanken om nepotisme angr , s kunne jeg godt forestille mig nogle konkrete forslag til , hvordan man kunne inddrage nye instanser , og hvordan man kunne sikre en bred deltagelse .
Hvorfor sker dette ikke gennem regelmssige generelle  calls for interest  for at udvide kredsen af ansgere ?
Hvorfor inddrager vores projektmanagers ikke oftere nye tilbudsgivere i stedet for altid de samme ?
Det er ogs meget vigtigt , at de medlemsstaterne , der sidder i Phare-management-komiten , selv reklamerer for disse programmer hjemme .
<P>
Jeg hber , at dette skud for boven kan bidrage til , at starten for gennemfrelsen af Meda-programmet forlber bedre , og at vi ikke fr lignende problemer .
<SPEAKER ID=149 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg begynde med at udtrykke min glde over fru Kjer Hansens grundige betnkning , men m jeg samtidig ogs takke for det konstruktive samarbejde , som vi har haft p vej mod denne betnkning .
Mine tjenestegrene og for vrigt ogs jeg selv har erfaret det som meget positivt at kunne udveksle meninger med hende under forberedelsen af denne betnkning . Det var en kritisk , men en meget konstruktiv dialog .
Jeg kan ikke sige andet , jeg har ogs selv lst hele betnkningen , end at jeg synes , at den er skrevet overordentligt tydeligt og bestemt ogs er meget behjlpelig p den videre vej mod forbedring af hele processen med PHARE-sttten .
Tidspunktet for forhandlingen er godt valgt , tror jeg , nu hvor Det Europiske Rd i Luxembourg skal trffe en beslutning om Agenda 2000 , og ogs nu hvor forberedelserne til gennemfrelsen af de nye mlstninger for PHARE er i fuld gang . Sledes som De mske husker , er disse mlstninger detaljeret beskrevet i de nye retningslinjer for PHARE , som i marts blev tilsendt Parlamentet .
<P>
Kommissionen hilser som sagt fru Kjer Hansens betnkning velkommen , for den tilslrer ikke problemerne , men den erkender samtidig ogs de bestrbelser , som Kommissionen har gjort for at tage fat p problemerne , navnlig hvor det glder revisionen og evalueringen .
Ordfreren bekrfter desuden , at de nye PHARE-retningslinjer serist forsger at lse mange af de problemer , som blev nvnt i Revisionsrettens beretning , og til dels er det ogs lykkedes for os , tror jeg .
<P>
Ikke blot forpligter Kommissionen sig til at ge PHARE ' s effektivitet og nyttevirkning yderligere , men den vil tillige anvende programmet som udvidelsesinstrument for at afhjlpe ansgerlandenes svagheder , sledes som de er identificeret i tiltrdelsesudtalelserne .
I den videre udvikling af PHARE-programmet vil der desuden blive taget hensyn til resultaterne af interimsevalueringen .
<P>
De nye punkter , som der skal lgges vgt p , sledes som disse flger af tiltrdelsesudtalelserne , bliver for hvert ansgerland udformet i tiltrdelsespartnerskabet .
Heri identificeres kerneopgaver , som ansgerlandet skal udfre , og som PHARE sttter , og heri fastlgges ogs prioriteterne med hensyn til de foranstaltninger , der skal trffes .
<P>
Endvidere suppleres tiltrdelsespartnerskabet for hvert land med et nationalt program for gennemfrelsen af acquis communautaire , hvori der gives detaljer om den mde , hvorp landet agter at overtage acquis communautaire .
<P>
For at kunne tage hensyn til ansgerlandenes tiltrdelsespartnerskaber og de nationale programmer i forbindelse med udformningen af PHARE-budgettet for 1998 , vil vi faktisk vre ndt til at handle hurtigt . Der gres fremskridt med arbejdet til trods for den meget stramme tidsplan , og Kommissionen strber efter at have disse instrumenter klar senest i forret 1998 .
Finansieringsoversigterne med hensyn til PHARE-programmerne for 1998 vil blive udformet p dette grundlag .
<P>
Tillad mig at komme nrmere ind p en rkke mere specifikke bemrkninger i Kjer Hansen-betnkningen .
Kommissionen imdekommer gerne anmodningen om ved rets udgang over for Parlamentet at aflgge en mere detaljeret beretning om de fremskridt , som er gjort med forbedringen af gennemfrelsen .
Kommissionen vil forbedre forvaltningen af PHARE p flgende mde .
<P>
Kommissionens delegationer styrkes , sledes at de bedre kan kontrollere gennemfrelsen af PHARE .
Godkendelsesprocedurerne fremskyndes .
Programforvaltningsenheder lukkes gradvist , og forvaltningen af bankkonti forbedres .
<P>
Kommissionen vil indfre strenge foranstaltninger for at afkorte tiden mellem vedtagelsen af bevillinger og indgelsen af kontrakter . For at indhente forsinkelsen , og det er et stort problem , det erkender vi , annulleres forldede kontrakter og forpligtelser .
Siden marts er mere end 1000 ldre kontrakter afsluttet . Vi strber efter at gre yderligere fremskridt hermed hen imod rets udgang .
For vrigt sttter den kendsgerning , at 1000 kontrakter kunne annulleres , faktisk ogs Parlamentets konstatering , nemlig at der finder en alt for stor opsplitning sted med hensyn til hjlpen , og at en koncentration om strre projekter i allerhjeste grad er ndvendig .
<P>
Desuden har vi overfrt mere end ECU 75 millioner fra ldre progammer til fordel for foranstaltninger i forbindelse med oversvmmelserne i Polen og i Den Tjekkiske Republik .
Det foregende viser , at Kommissionen i store trk sttter fru Kjer Hansens betnkning .
Tillad mig ikke desto mindre at fremstte en kommentar til fire af ordfrerens henstillinger .
<P>
Selvom Kommissionen ligesom punkt 5 i forslaget til beslutning strber efter at afkorte perioden mellem vedtagelsen af bevillinger og undertegnelsen af kontrakter til et minimum , kan den vanskeligt forpligte sig til under alle omstndigheder at begrnse denne periode til maksimalt seks mneder .
En sdan skringsdag ville ikke i alle tilflde give tilstrkkelig mulighed for at tilrettelgge udbudsprocedurer og for henholdsvis at forhandle og udarbejde kontrakter .
Det glder navnlig , hvor foranstaltninger , som skal forbedre udbudsprocedurens gennemsigtighed , og som ogs i betnkningen som sdan vurderes positivt , somme tider forlnger disse procedurer med to til tre mneder . Der findes sledes nogle spndinger .
<P>
Desuden forekommer det , at aftaler om teknisk komplekse projekter skal optages i indviklede kontrakter , hvilket derfor krver den ndvendige tid .
Men jeg gentager , at den nd , som ligger bag denne tilskyndelse , sttter vi .
Vi forsger at reducere denne periode s meget som muligt .
<P>
Kommissionen er fuldstndig enig med ordfreren i , at partnerlande , og flere ordfrere gentog det i aften , skal ptage sig mere ansvar i forbindelse med gennemfrelsen i betragtning af , at bde forvaltningen af programmerne og ansgerlandenes planlagte forberedelse af arbejdet med strukturfonde og andre fonde efter deres tiltrdelse ogs gr dette ndvendigt .

<P>
Fordi Kommissionen p grundlag af finansforordningen , sledes som den nu lyder , fortsat er ansvarlig for den rette brug af PHARE-midlerne , kan kontrol bagefter kun indfres ordentligt i de tilflde , hvor partnerinstitutionerne har vist sig at vre plidelige og ogs anvender ordentlige systemer for finanskontrol . En mere vidtgende decentralisering , sledes som ordfreren foreslr , vil krve en ndring af finansforordningen , men jeg tilfjer med det samme , at Kommissionen agter at forelgge Rdet og Parlamentet et forslag herom .
<P>
For s vidt angr styrkelsen af delegationers tilsyn med gennemfrelsen af PHARE-programmerne , er Kommissionen fast besluttet p at gennemfre disse i alle ansgerlande.Vi vil imidlertid beholde fleksibiliteten for at anvende midler der , hvor de er ndvendige , for ikke at give det ene eller det andet land en fortrinsstilling .
<P>
Ordfreren anbefaler dernst Kommissionen i et meget begrnset omfang at benytte de lukkede udbudsprocedurer .
Jeg forstr baggrunden for denne henstilling , men beder ogs om , at man tnker p , at det netop er af hensyn til en effektiv og hurtig gennemfrelse af projekter , at artikel 118 i finansforordningen tillader , at tjenester udbydes iflge disse procedurer . Men for at imdekomme ordfrerens indvendinger s meget som muligt , har Kommissionen truffet foranstaltninger med henblik p strkt at forbedre gennemsigtigheden inden for disse rammer .
For prognoser for alle kommende udbud bekendtgres i De Europiske Fllesskabers Tidende , og srskilte udbud offentliggres via Internet , sledes at kredsen af potentielle udbydere udvides . P denne baggrund mener Kommissionen derfor , at dens nuvrende praksis kan retfrdiggres , idet den for vrigt fortsat vil arbejde for strst mulig gennemsigtighed .
<P>
Til sidst en bemrkning om personalesituationen inden for PHARE , som der i aften p ny er talt om . Ordfreren gr opmrksom p en betydelig udskiftning af personale og undrer sig over , hvad rsagen hertil er .
Her gr sig uden tvivl et kompleks af faktorer gldende , men som bekendt er Kommissionen p grund af en streng personalepolitik tvunget til i rigt ml at gre brug af ansttelse af eksterne eksperter , hvis midlertidige kontrakter ikke kan forlnges . Det siger sig selv , at disse eksperter , disse medarbejdere p kontraktbasis , bl.a. i betragtning af deres kontrakts begrnsede varighed , ikke fler den samme tilknytning til Kommissionens administration som den tjenestemand , der er ansat iflge vedtgten , hvilket ogs forklarer en stor udskiftning inden for denne kategori af eksperter .
Hvis man kombinerer dette med det ofte store arbejdspres p de pgldende og samtidig har at gre med for stor opsplitning i jeblikket og det for store antal projekter , s vanskeliggr det kontinuiteten endnu mere . Vi forsger s godt som muligt at klare denne situation gennem koncentration af projekter og foranstaltninger med henblik p en bedre udnyttelsesgrad , hvilket vi tidligere har talt om .
Jeg hber hvad det angr p en bedring af situationen , ogs nr tiltrdelsespartnerskabsaftalerne er der , fordi ogs ordfreren med rette har bemrket i sin betnkning , at vi her vil f at gre med ting , for hvilke mindre sagkundskab inden for Kommissionen og ogs inden for administrationen som sdan er til stede , end der i jeblikket somme tider krves , nr det drejer sig om de nuvrende PHARE-programmer .
Jeg husker fra betnkningen eksemplet , hvori fru Kjer Hansen siger : Vi formoder ogs , at ekspertise med hensyn til kollektivisering inden for landbruget ikke er til stede i alt for rigeligt omfang i Kommissionen . Nr det nu drejer sig om at gre ansgerlande parate til acquis , s har vi p det punkt naturligvis strre ekspertise .
<P>




Jeg slutter med endnu en gang at takke ordfreren , men ogs de andre , som ikke blot har vist deres interesse for betnkningen og for PHARE , men ogs har givet konstruktive rd .



<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Virksomhedsflytninger og investeringer i tredjelande
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0294 / 97 ) af Sainjon for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelserom virksomhedsflytninger og direkte udenlandske investerinmger i tredjelande .
<SPEAKER ID=152 NAME="Sainjon">
Hr. formand , den betnkning , som jeg hermed forelgger p vegne af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , vender op og ned p nogle hvdvundne ider , idet den navnlig pviser , at prisen p arbejdskraft i Europa langt fra er den primre grund til virksomhedsflytningerne .
De virksomheder , der vlger denne strategi , gr det enten for at erobre nye markeder , for at udnytte de mere lempelige arbejdsrets- og miljbestemmelser eller gunstigere valutariske vilkr , der glder i visse lande , eller fordi produktionsomkostningerne som helhed er for hje i Europa .
<P>
Uanset om man er enig heri eller ej , kan man ikke forholde sig til problemet vedrrende virksomhedsflytninger uden at tage virkningerne af dollarkursens svingninger , de aftaler , der blev indget under Uruguay-Runden , globaliseringen og euroens indfrelse i betragtning .
Indfrelsen af euroen vil vre en valutastabiliserende faktor og medvirke til at undg devalueringer for at opn en konkurrencefordel og dermed visse virksomhedsflytninger inden for Unionen .
Men en overvurdering af euroen vil kun forstrke den tendens til virksomhedsflytninger til lande med undervurderede valutaer , der allerede gr sig gldende .
<P>
Tres tyske konomer satte for nylig deres navn under en appel til fordel for euroen , hvori de erkendte , at overvurderingen af den tyske mark mellem 1991 og 1995 er en af hovedrsagerne til arbejdslsheden og virksomhedsflytningerne inden for Unionen .
Nr euroens kurs i forhold til dollaren skal fastlgges , kommer de europiske politiske myndigheder derfor i medfr af traktatens artikel 109 til at spille en betydningsfuld rolle .
Derefter vil det naturligvis igen vre markedet , der afgr kursen .
<P>
Betnkningen str i modstning til de protektionistiske teser , men forfgter en vigtig tanke , nemlig at man , som modtrk mod visse virksomhedsflytninger , skal udvise strre indbyrdes loyalitet over for globaliseringen .
For det frste er det absolut ndvendigt for virksomhederne at erobre nye markeder , hvilket er en strategi , der krver investeringer .
Kommissionen br derfor fortstte med at afslre de hindringer af enhver art , der lgges i vejen for , at de europiske virksomheder kan fre en sdan politik .
Den database , som er oprettet i dette jemed , har stor succes .
Man skal sledes ikke modvirke de virksomhedsflytninger , som jeg betegner som offensive .
Derimod glder det om at undersge , hvordan man kan forhindre defensive virksomhedsflytninger , som ikke har til forml at erobre et marked , men at kbe underleverancer , hvilket ofte resulterer i get udbytning af menneskelig arbejdskraft og omfattende arbejdspladsnedlggelser i Europa .
<P>
Vi skal ikke vre naive .
Vi ved alle udmrket , at skruppellse virksomheder og lande ofte blser p konkurrencereglerne , ikke tver med at overtrde menneskerettighederne og de minimumsbestemmelser om arbejdsforhold , som vi nsker indfjet i WTO ' s regler .
Loyalitet br derfor vre reglen for alle , frst og fremmest inden for Den Europiske Union .
Loyalitet over for de europiske lnmodtagere , som har ret til bedre information , isr fr der trffes beslutning om udflytning eller lukning af en fabrik ; derfor kravet om en revision af direktiv 94 / 45 / C.Loyalitet fra virksomhedernes side over for Den Europiske Union ; de br ikke kunne flytte en fabrik f mneder efter at have modtaget EU- eller statssttte .
Vi foreslr bestemmelser p linje med strukturfondsreglerne om svig , sledes at det plgges en virksomhed at tilbagebetale modtaget sttte , hvis den flytter ud for kort tid efter , at den har fet sttten udbetalt .
<P>
Loyalitet mellem de store europiske distributrer , fabrikanter og underleverandrer ved hjlp af en tillidspagt , der skal sikre en bedre informationsudveksling og dermed en strre tillid .
Det glder om at stte ind over for den adfrd , der udvises af visse store distributrer , som , i modstning til eksempelvis Marks & Spencer , undertiden afpresser deres underleverandrer ved at true dem med virksomhedsflytning .
De europiske multinationale selskaber , der etablerer sig uden for EU , br fungere som reelle vektorer for en social udvikling .
<P>
Vi foreslr , at der indfres en adfrdskodeks i overensstemmelse ILO ' s konventioner om bekmpelse af tvangsarbejde og fremme af friheden til at danne fagforeninger . Der skal ikke knyttes sanktioner til kodeksen , men navnene p de virksomheder , der overtrder den , skal kunne offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende og p Internet .
Hvorfor skulle Unionen ikke kunne gre det samme som de amerikanske regering ? Det siger sig selv , at en europisk arbejders ln aldrig vil kunne blive lige s lav som en kinesisk arbejders , heller ikke selvom omkostningerne reduceres mest muligt .
Europas fordele bygger frem for alt p teknologi og uddannelse .
<P>
Unionen kan ved at ivrkstte en stort anlagt politik p disse to omrder - og her tnker jeg p topmdet om beskftigelsen - ikke alene forhindre visse virksomhedsflytninger , men ogs , hvad mere er , medvirke til , at virksomheder flytter tilbage til Europa .

En sdan politik vil kunne udmntes i forbindelse med strukturfondsreformen ved at gre EFRU mere innovationsrettet , det vil sige ved at oprette teknologiparker koblet til det nye ml 4 og til ADAPT-programmet , navnlig med henblik p arbejdstagernes tilpasning til forandringer .
<P>
Der br der udarbejdes et stort anlagt program for udvikling af ny teknologi , svel p det industrielle som p det informationsteknologiske omrde ; det br sttte sig p ACTS- og Brite Euram-programmerne og , naturligvis , vre koordineret med Eureka .
Vi br , klart udtrykt , give virksomhederne mulighed for at vre mere effektive i teknologisk henseende .
Derved kan mange virksomhedsflytninger undgs .
Vi krver , at der indfres en adfrdskodeks p skatteomrdet . Der er ingen tvivl om , at fjernelse af skattely vil vre effektiv over for defensive virksomhedsflytninger , men jeg er klar over , at det vil vre en langvarig og vanskelig proces .
<P>
Nr det glder harmoniseringen p det sociale og arbejdsmarkedsmssige omrde , udgr bde socialpagten og den i traktaten indfjede protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken et udmrket grundlag for en ny start for det sociale Europa .
Men der er endnu lang vej til gennemfrelsen af en europisk harmonisering p dette omrde .
Det vidner lastbilchauffrkonflikten om . I mellemtiden vil kun en samordnet indsats fra fagforeningernes side kunne stte en stopper for visse defensive virksomhedsflytninger i Europa .
<P>
Det var , hr. formand , med f ord , hvad jeg havde at sige om virksomhedsflytninger .
Jeg har af tidsmssige rsager ikke kunnet behandle krisen i Asien .
Jeg anmoder i et ndringsforslag Kommissionen om at foretage en nje undersgelse af , hvilke konsekvenser den vil f for de europiske investeringer i omrdet .. ..
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det ville vre uretfrdigt , og afgjort forkert , at hvde , at globaliseringen og virksomhedsflytningerne mellem landene kun har negative flger .
At mennesker , tanker og varer kan bevge sig frit , og at mure og jerntpper er styrtet i grus , er , ud fra en samlet betragtning , reelle fremskridt .
Oven i kbet kan man pege p , at virksomhedsflytninger i visse tilflde bde skaber arbejdspladser i de fattige lande og fremmer vksten i de rige , fordi de frer til lavere priser p de produkter , der forbruges i disse .
<P>
Alligevel , hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , er virksomhedsflytninger altid at finde i forreste rkke blandt de fnomener , som borgerne og arbejdstagerne opfatter som negative , nr man undersger , hvad de mener om den europiske opbygning .
EU-borgerne accepterer dem ikke lngere , og mange gr , ofte fejlagtigt , Den Europiske Union ansvarlig for dem . Hr .
Sainjon , der havde ordet lige fr , har udfrt et fremragende stykke arbejde .
Han har min og Den Socialistiske Gruppes sttte , p samme mde som jeg , og vi , sttter de initiativer , der tages fra politisk og fagligt hold for at bekmpe destruktiv ultraliberalisme .
<P>
Der er i vrigt tale om to kategorier af virksomhedsflytninger , nemlig dem , der finder sted inden for Unionen , og dem , der foretages til lande i resten af verden .
De frstnvnte , der foregr inden for Unionen , kan man naturligvis ikke forbyde , men man kan , br og skal fremskynde harmoniseringen fra oven p det fiskale og det sociale omrde .
Et enhedsmarked , hvor spillereglerne , og dermed omkostningerne , var forblevet grundlggende forskellige , ville ikke vre acceptabelt .
Det ville vre en katastrofe for alle , navnlig lnmodtagerne , og dermed for selve iden med den europiske opbygning .
<P>
Harmonisering , ja , men isr , vil jeg gerne understrege , kan , br og skal man forbyde udflytning af virksomheder , der modtager direkte eller indirekte sttte fra Den Europiske Union .
Dette fnomen er der mange , kendte , eksempler p .
Det er en utlelig praksis , og der br trffes lovgivningsmssige foranstaltninger imod den .
Dette kan udmrket lade sig gre , det er ganske enkelt .
Det krver blot politisk vilje .
<P>
Ud over interne virksomhedsflytninger i EU foregr der , som sagt , ogs virksomhedsflytninger ud af Unionen .
Hvad disse angr har hr . Sainjon fremsat en rkke forslag , som jeg sttter , bl.a. forslaget om en adfrdskodeks for europiske multinationale selskaber og forslaget om at ndre OECD ' s investeringskodeks .
Jeg skal ikke g i detaljer , men ogs jeg og mine gruppefller nsker at sl fast , at man ikke alene skal kmpe imod tvangsarbejde , slavearbejde for brn og enhver form for forskelsbehandling , men ogs kmpe for friheden til at danne fagforeninger , den almindelige udbredelse af kollektive overenskomstforhandlinger og en arbejdsretlig minimumskodeks for alle lande .
<P>
Sammenfattende , hr. formand , vil jeg gerne gentage , at den frie bevgelighed af mennesker , tanker og goder i Europa og i verden nok er god ting og betegner et handelsmssigt , konomisk og industrielt fremskridt , men at det ogs er ndvendigt at stte rammer om den frie bevgelighed , regulere den , forhindre misbrug og indfre et minimum af flles regler for ikke at begunstige udbyttere af enhver art .
Selvom frihed altid er et gode , br den ikke fre til , at den strkeres ret kommer til at glde .
Derfor er vi ikke mod bevgelighed , men imod alt , der ligner en almindeliggrelse af den strkeres ret .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , verden bliver mindre og mindre , og dette udgangspunkt er s indlysende , at globaliseringen eller internationalisering af konomien er en kendsgerning , som alle accepterer som noget naturligt .
Og det er klart , eftersom der om morgenen kan indtrffe en mindre valutastorm i Sydstasien og om eftermiddagen et brskrak i New York .
Det ser vi , og det er , hvad vi har oplevet for nylig .
Dette , som kan forskrkke de voksne , for da vi blev fdt , var der stadig afstande , grnser osv . , finder unge af i dag naturligt , og det udgr en del af det milj , vi lever i .
<P>
Hr .
Sainjons forslag til beslutning om virksomhedsflytninger er fremragende og velbegrundet , men mske noget voluntaristisk .
Sledes siger han i henvisning A ordret :  der henviser til , at globaliseringen af handel , produktion og investeringer frembyder muligheder , som til fulde br udnyttes , samtidig med at de negative flger heraf begrnses ,  og han tilfjer med rette i henvisning C :  der henviser til , at virksomhedsflytninger er baseret p konomisk logik og ikke br anskues ud fra en ideologisk synsvinkel . 
<P>
Naturligvis skal alt inden for de konomiske felter tages i betragtning , omrdet , produktet , markedet , omkostningerne , valutaernes paritet , euroen , dollaren eller andre svagere valutaer .
Det skal man altid vre opmrksom p .
<P>
Betnkningen behandler detaljeret forholdet mellem direkte investeringer i udlandet , normalt kapitalinvesteringer , og virksomhedsflytninger , der som alle ved , bestr i at flytte produktionsenheder til et andet land eller i direkte etablering heraf gennem direkte investeringer .
Den koncentrerer sig om flere omrder , ssom sttteordninger , incitamenter og strategier , der benyttes direkte eller indirekte andre steder uden for Den Europiske Union .
<P>
Til sidst stiller hr . Sainjon sig selv et sprgsml , som mske er nglen til virksomhedsflytningerne :  Er den internationale handel og flytningerne af produktionsenheder til udviklingslandene rsagen til den stigende arbejdslshed i Europa ?
 Dt er et ngleudgangspunkt .
Jeg tror det oprigtigt talt ikke .
Vi kan se p USA , hvor arbejdslshedsprocenten er lavere end fllesskabsgennemsnittet , og som normalt har en hjere indkomst .
Med andre ord tror jeg ikke , at rsagen skal findes deri .
rsagen til arbejdslshed skal sges et helt andet sted .
<P>
Jeg vil slutte med den spanske talemde om , at det er svrt at stte hegn om noget , som ikke vil indhegnes .
Under alle omstndigheder mener jeg , betnkningen er interessant , og jeg vil stemme for .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Malerba">
Hr. formand , hr . Sainjons betnkning er interessant og rig p originale indfald , og p samme tid pragmatisk og ikke alt for ideologisk .
Ordfreren forsger ikke p noget tidspunkt at stte sprgsmlstegn ved det frie markeds dyder , og han afviser modigt nogle falske teorier om arbejdslshed og firmaflytninger .
Teknologien f.eks. er ikke den uafvendelige rsag til arbejdslshed og firmaflytninger , tvrtimod er det en afgrende faktor ved firmatilflytning , fordi den giver mulighed for fleksibel produktion , ogs strkt automatiseret , og derfor foretrkkes af strstedelen af manufaktursektoren frem for billig , ufaglrt arbejdskraft .
Med det frie marked sttes forbrugeren i centrum , fordi specialisering og fornyelse af produkterne tillgges strre vrdi end ren og skr formindskelse af prisen . Derfor er det igen vigtigt for planlgning og produktion at vre tt p markedet .
I Sainjon-betnkningen bliver de multinationale selskaber desuden revurderet som en slags rigdommens krumtapper via deres beskftigelsesskabende investeringer , og som formidlere af den kultur , der flger med det moderne arbejdsliv , som en slags p samme tid ambassadrer og nsten socialarbejdere i udviklingslandene via deres frivillige kodekser for selvregulering .
<P>
Ordfrerens analyse viser tydeligt det , som mange nu anerkender , nemlig at mulighederne for aktiviteter i et investeringsomrde , og alts for skabelsen af kvalitetsbeskftigelse , er stadig strkere knyttet til rdighed over hjteknologisk kapacitet , alts til kvaliteten af opdragelse og uddannelse .
De er knyttet til kommunikations- og transportinfrastrukturer og til forbindelseslinjerne til verdensmarkedet .
Til disse forudstninger vil jeg fje , sledes som hr . Sainjon delvis gr det , at de lovgivningsmssige bestemmelser m vre sikre og klare .
Dette siger jeg ogs som et centralt budskab til vores land , hr. formand , nemlig Italien , der er kendt for manglende opmrksomhed over for den intellektuelle ophavsret , og som er prget af en arbejds- og skattelovgivning , som er undvendigt indviklet , sledes at den afskrkker folks ivrksttertrang og mske ligefrem opfordrer til firmaflytninger .
<P>
Jeg deler ordfrerens forslag om at rette strukturfondene i stadig strre omfang mod forskning og teknologi for virksomhederne .
Forslaget om at krve tilbagebetaling af de finansieringer , som er tildelt fraflyttede firmaer , overbeviser mig mindre ; det forekommer mig mere realistisk at standse udbetalingerne og stte disse firmaer p en sort liste .
<P>
Da jeg skal til at slutte , vil jeg blot afslutningsvis takke ordfreren for det arbejde , han har udfrt .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe har indvendinger imod Sainjon-betnkningen , nemlig af tre grunde .
For det frst dkker titlen ikke indholdet .
Betnkningen skulle dreje sig om virksomhedsflytninger og direkte investeringer i tredjelande .
En stor del af beslutningsforslaget vedrrer sociokonomisk politik inden for Den Europiske Union eller vedrrer henstillinger om indfrelsen af euroen .
Disse ting gr uden for denne betnknings rkkevidde og de befjelser , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser har .
<P>
Den anden grund til , at min gruppe har indvendinger imod denne betnkning , er de indholdsmssige udgangspunkter .
Hr . Sainjon baserer sine konklusioner og sit beslutningsforslag p et industrisamfund , som ikke lngere eksisterer .
Inden for disse rammer er jeg glad for , at i hvert fald mit ndringsforslag vedrrende punkt B i betnkningen er overtaget , idet der henvises til informationssamfundets nye konomiske og samfundsmssige muligheder og alle konsekvenser , som det ville f for verdenshandelen og den videre globalisering .
<P>
Jeg har ogs henvist til MAI , multilateral agreement on investments fra OECD , som skal tilvejebringes hurtigst muligt .
Men andre vsentlige ndringsforslag , som jeg har stillet , er ikke overtaget .
Dette er derfor grunden , den tredje grund til , at betnkningen , sledes som den nu foreligger , ikke er acceptabel for min gruppe .
Vi har derfor endnu en gang vedtaget tolv ndringsforslag .
<P>
Faktisk er Sainjon-betnkningen ikke et fuldt udviklet projekt .
Min gruppe vil derfor i morgen inden afstemningen anmode om , at betnkningen henvises til fornyet behandling i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , sledes at man inden for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser kan n til en mere afbalanceret helhed .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , virksomhedsflytninger i konkurrencedygtighedens og omkostningsbegrnsningens navn har kostet eller truer flere hundrede tusind arbejdspladser i Den Europiske Union .
De berrer fortrinsvis de arbejdskraftintensive industrier , men gr sig i stigende grad ogs gldende inden for serviceerhvervene .
<P>
De firmaer , der flytter ud , fra Hoover til Renault , adlyder Europa-Kommissionens liberale trosbekendelse , sdan som Jacques Delors i sin tid formulerede den :  Nr det indre marked er en realitet , vil enhver etablere sig , hvor betingelserne er gunstigst  .
Men dr , hvor betingelserne er gunstigst , er dr , hvor profitterne er strst .
Ved at true med virksomhedsflytninger fr firmaerne befolkninger og omrder til at konkurrere mod hinanden ved at udnytte de sociale og lnmssige forskelle og presser det offentlige til at yde sig sttte .
Virksomhedsflytningerne gennemfres ofte uden foregende varsel eller hring af fagforeningerne eller de lokale politikere og uden hensyn til arbejdstagernes og deres prrendes interesser eller til regionernes konomiske fremtid .
<P>
Der m , p svel nationalt som fllesskabsplan , trffes forholdsregler imod social dumping .
Jeg er bange for , at den adfrdskodeks for multinationale selskaber , der stilles forslag om i udvalgets betnkning , og som ikke engang skal vre bindende , vil vre en alt for svag barriere over for disse selskaber , hvis strategi ikke tager moralske hensyn .
Hvor stor effekt vil ordfrerens appel til de europiske multinationale selskaber om at leve op til  en moralsk forpligtelse til at fungere som reelle vektorer med hensyn til den sociale udvikling i verden  da have ?
Er det ikke udtryk for naivitet ?
<P>
Min gruppe har derfor fremsat forslag om andre skridt , dels for at stte sprgsmlstegn ved den nuvrende liberaliserings- og dereguleringsproces , som Bruxelles har ivrksat , dels for at indfre nye rettigheder for arbejdstagerne , sledes at de kan beskytte deres sociale landvindinger , forsvare beskftigelsen og kontrollere , hvad den offentlige sttte til erhvervslivet bliver brugt til .
For at bekmpe social dumping foreslr vi ligeledes , at man indfjer social- og miljklausuler i samtlige handelsaftaler og beskatter kapitalbevgelser for orientere dem i retning af produktive , beskftigelsesskabende investeringer .
<P>
Ydermere vil jeg gerne give udtryk for min bekymring over beslutningsforslagets punkt 5 , som opfordrer til snarlig indgelse af den multilaterale aftale om investeringer inden for rammerne af OECD .
Betnkningens holdning p dette punkt falder i trd med den amerikanske strategi for betingelsesls fremskyndelse af liberaliseringen af verdensmarkedet .
Min gruppe har derfor stillet et ndringsforslag om at undtage kulturen og det audiovisuelle omrde fra forhandlingerne om denne aftale .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , vi Grnne er p ingen mde principielt imod virksomhedsflytninger , tvrtimod !
De kan vre et vigtigt bidrag til regional udvikling under de rigtige omstndigheder . Dette omfatter frst og fremmest samhrighed med udviklingspolitiske , humane og sociale principper .
Mercedes br alts absolut have sin produktion i Brasilien .
Men en arbejder i filialen i Brasilien skal have samme fagforeningsrettigheder som sin kollega her .
<P>
Et fransk firma skal til at fremstille radioer i Sydstasien , men de kvindelige medarbejderes sundhed dr er njagtig lige s vigtig som hos os .
Men det neoliberale projekt om fri fart for fri kapital tvinger isr den tredje verdens lande og de nyindustrialiserede lande ud i en frygtelig etableringsstedskonkurrence om den strste skattefritagelse , den drligste arbejdsbeskyttelse og de mest usle lnninger .
Men vi har dog vidst i lang tid , at lave lnomkostninger ikke er udslagsgivende for strstedelen af virksomhedsflytningerne .
Men virksomhedsejere tror benbart , at de ikke alene kan erobre nye markeder , men at de ogs p samme tid ugenert kan tjene store penge p betingelser , der er uvrdige for mennesker .
<P>
Netop derfor har  global players  brug for spilleregler med bindende virkning .
Frivillige  codes of conduct  er ikke nok .
Det er vores opgave at forpligte vores firmaer .
Hervrende virksomheder , der ikke opfylder europiske standarder ude i verden , skal udelukkes fra alle EU-subventioner .
Prmier for sultelnninger og miljforurening , det er mere end kynisk !
I den forstand beder vi ogs om sttte til vores ndringsforslag .
Vi skulle have haft Sainjonbetnkningen for lnge siden , for man har for lnge siden forhandlet sig frem til en multilateral aftale om investeringer inden for rammerne af OECD , som udelukker statslige ordninger og politik indflydelse .
<P>
I morgen vil vi selvflgelig stemme for , at der foretages en afstemning om betnkningen .
Vi havde en meget god hring om dette . Vi har diskuteret udfrligt .
En talemde til fru Plooij van Gorselsagen : Nrved og nsten slr ingen mand af hesten !
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , af hr . Sainjons betnkning fremgr det , at virksomhedsflytning ikke er noget massivt fnomen .
Det er heller ikke s meget flgen af forskelle i arbejdsomkostninger , men af nyopdagede markeder .
Derved kan myndigheder vanskeligt f styr p det .
<P>
P baggrund af denne analyse er det mrkvrdigt , at ordfreren i fortsttelsen af sin betnkning er temmelig " dirigistisk  .
Han foreslr en kommunautr strategi med harmonisering , adfrdskodekser og et europisk socialt garantimrke .
Han vil endda lade multinationale selskaber udve socialt " missionsarbejde  . Anser hr .
Sainjon virkelig et sdant koncept , hvor myndighederne kan ndre samfundet , for at vre realistisk ?
<P>
Selvom vi anerkender hans arbejde , vil vi ikke g den vej , som ordfreren viser os .
For megen og kompleks indblanding fra myndighedernes side forrsager hje omkostninger .
Netop disse underminerer europiske virksomheders konkurrenceevne og deres evne til at f beskftigelsen til at vokse .
Virksomhedsklimaet er tjent med decentralisering , mindre og bedre lovgivning .
Det er der desvrre stadig get for let hen over i betnkningen .
<P>
Jeg tilslutter mig dog hr . Sainjons opfordring til at lgge mere vgt p udvikling og innovation .
I den forbindelse er udgangspunktet dog , at dette primrt er en opgave for medlemsstaterne .
Det europiske samarbejde har i den forbindelse den supplerende opgave at skabe gunstige ydre betingelser .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vi havde ikke fra hr . Sainjons hnd forventet udsagn , som Lord Brittan ogs kunne vre fremkommet med , for hvor stort et problem synes virksomhedsflytningerne at vre , efter at man har lst denne betnkning ?
Ikke noget srlig stort problem .
De er ikke srlig talrige , de skyldes ikke , eller kun i meget ringe grad , forskelle i lnomkostningerne , og de har praktisk taget ingen forbindelse med den stigende arbejdslshed i vores lande .
Oven i kbet er de oftest gavnlige og br derfor opmuntres .
Og for at afhjlpe de f negative virkninger , som de i sjldne tilflde kan have , kan man njes med ikke-obligatoriske mekanismer spndende fra frivillige adfrdskodekser til hypotetiske tillidspagter .
<P>
De lokalpolitikere blandt os , som daglig oplever virksomhedsflytningerne p det konkrete plan , ser fabrikker rykket op med rode , lokale strukturer nedbrudt , omfattende afskedigelser og deraf flgende konomisk og social destabilisering , har svrt ved at genkende virkeligheden i denne problemformindskende og naivt idylliserende betnkning .
<P>
Ingen virksomhed er naturligvis garanteret evigt liv , men hvorfor ngte at overveje regulerende foranstaltninger , der kan bringe globaliseringen under kontrol og bremse de utilsigtede virkninger af en mekanisme , som nedlgger arbejdspladser i Europa uden at have multiplikatoreffekter i det land , hvortil der udflyttes ?
Hvorfor prver man ikke at udarbejde en objektiv status over de frizoner , som der bliver stadig flere af i udviklingslandene ?
Hvorfor undersger man ikke de utilsigtede virkninger af EU ' s sttteforanstaltninger ssom ECIP-programmet og endog nogle af de af PHARE- og TACIS-programmerne stttede projekter , der fungerer som udlsende faktorer , og som er rsag til talrige beslutninger om virksomhedsflytning ?
Ordfreren er under sit arbejde bukket under for den dominerende sagkundskab og har tabt sit ml af syne .
Det er en stor skam .
Dette omfattende emne br underkastes en ny , og anderledes , behandling p et mere realistisk grundlag .
<SPEAKER ID=161 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , denne betnkning er omfattende og ambitis , og jeg hilser i det store og hele dens tone velkommen . Jeg lyknsker hr .
Sainjon med betnkningen og med hans fremlggelse af den ved mdet . Jeg vil gerne sige til hr .
Souchet , at hvis der er et punkt , hvor der er enighed mellem det , som Hr . Sainjon siger , og det jeg mener , og vil til at sige nu , s er det , fordi vi begge har set den barske virkelighed , der ikke stemmer overens med nogle af de mere ideologiske udtalelser , der er fremsat om dette emne .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p de mere perifere sprgsml , som fru Plooij-van Gorsel beklagede ikke var blevet behandlet i denne debat , og endnu mindre vil jeg komme nrmere ind p sprgsmlet om , hvad der br og hvad der ikke br komme med i forslaget til beslutning .
Men jeg mener , at betnkningen gr ret i at indtage den holdning , at en direkte udenlandsk investering i tredjelande giver et betydeligt udbytte bde til kilden for investeringen og til det land , der modtager den .
Det blev erkendt vel af hr . Caudron .
<P>
Det br endvidere ses i forbindelse med liberaliseringen af investeringer som helhed , for man skal ikke kun se p europiske landes oversiske investeringer men ogs p oversiske virksomheders investeringer i Den Europiske Union , og jeg er ikke det fjerneste i tvivl om , at Unionen fr et stort udbytte af direkte udenlandske investeringer i Unionen .
<P>
Det opmuntrer mig at se , at betnkningen ikke har ladet sig hengive til den retorik , der undertiden omgiver dette emne , og isr iden om , at direkte udenlandsk investering i tredjelande er et resultat af unfair konkurrence fra lavtlnslande .
Det er et meget begrnset fnomen , og strstedelen af den direkte udenlandske investering finder rent faktisk sted med henblik p at f adgang til markeder . Det blev forklaret srdeles fremragende bde af hr .
Malerba og af hr . Valdivielso , der forklarede kompleksiteten i de faktorer , der virkelig er ansvarlige for arbejdslsheden i Den Europiske Union .
<P>
Selvom de problemer , der kan tilskrives virksomhedsflytninger , er meget mindre , end de somme tider bliver fremlagt som , er der benbart alligevel grund til bekymring for srlige sektorers vedkommende , og der er helt bestemt grund til bekymring for den brede offentlighed .
Vi br derfor alle prve at finde veje til at reducere den negative virkning , som virksomhedsflytninger har .
<P>
Jeg er derfor glad for , at betnkningen har behandlet dette sprgsml lige p og hrdt og har set p mder , hvorp europiske virksomheder kan forbedre deres konkurrenceevne og derved gre det muligt for dem at fortstte deres produktion i Europa .
De ider , der er fremsat i betnkningen om teknologiske nyskabelser , hilser jeg meget velkommen .
Jeg noterer mig med glde den tilgang , der er valgt hvad angr et adfrdskodeks for sociale normer for firmaer , der investerer i tredjelande .
Det er en fornuftig og pragmatisk tilgang , der anerkender balancen mellem den maksimering af udbyttet , som investeringer i landet giver det , og det , at det ikke virker som en initiativhmmende faktor for investorerne .
<P>
Det har rent faktisk lnge stet klart , at ansatte i multinationale virksomheder i udviklingslande i al almindelighed fr mere i ln , fr mere uddannelse og har bedre arbejdsvilkr end arbejdstagere i lignende nationale virksomheder .
Det str virkelig i modstning til implikationerne i nogle af de ting , som hr . Querbes sagde .
<P>
Der har endvidere og til en vis grad som flge af get forbrugerbevidsthed vret en tendens p det sidste til , at virksomhederne selv udarbejder adfrdskodekser . Det er isr set i USA , som hr .
Malerba ppegede . Lad mig ppege over for dem , der nedvurderer vrdien af adfrdskodekser , at de virkelig udgr en pisk til ryggen for dem , der har udarbejdet dem , for de leverer virkelig et sammenligningsgrundlag , som de kan blive og bliver vurderet imod , og de er derfor noget , der br tages alvorligt .
<P>
Jeg mener , at det er i relation til den rolle , som Kommissionen skal spille i processen med at udarbejde adfrdskodekser , som det fastsls i artikel 1 i forslaget til beslutning , at vores mder at tnke p til en vis grad divergerer , og praktisk talt kun dr .
Efter min mening ville den bedste rolle for Kommissionen vre den , hvor den sttter virksomhederne i udarbejdelsen af deres egne kodekser , hvor sdan sttte nskes , snarere end en rolle som den , der sger at ptvinge et kodeks .
<P>
P det politiske plan har Kommissionen vret aktiv med at sge at forbedre bde de internationale arbejds- og miljstandarder .
Det var Kommissionen , der foreslog Rdet et initiativ til handels- og arbejdsstandarder forud for WTO-ministermdet i Singapore , men denne tilgang blev ikke taget op .
Ikke desto mindre fortstter Kommissionen med at sttte IMO ' s arbejde p dette felt og med at se p midler til at forbedre standarder , for eksempel gennem systemet med generelle prferencer .
<P>
Jeg vil derfor slutte af med at sige , at denne betnkning har vret gavnlig ved , at den har fejet nogle af misforstelserne til side , at den har peget p nogle af kendsgerningerne og er kommet med en rkke praktiske forslag , hvoraf vi er enige i mange , til at n frem til en realistisk tilgang til dette komplekse problem .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 .
<CHAPTER ID=9> Euro-mnternes vrdier
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af ( A4-0334 / 97 ) Soltwedel-Schfer for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitikom forslag til Rdets forordning om plydende vrdier og tekniske specifikationer for euro-mnter ( KOM ( 97 ) 0247 - C4-0340 / 97-97 / 154 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=164 NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger ! Jeg vil gerne forelgge en teknisk betnkning om Den Monetre Union i dag , men ogs fremhve , at Den Monetre Union bliver mere og mere konkret , bid for bid .
Betnkningen beskftiger sig med arten af de mnter , som de europiske forbrugere efter Europa-Parlamentets og nu ogs udvalgets mening skal foretage deres daglige indkb med fra og med r 2002 .
Jeg mener , at fire punkter er vsentlige for denne betnkning og ogs for konomiudvalgets beslutning .
<P>
Antallet af euromnternes plydende vrdier skal begrnses til fire i stedet for de otte , som Kommissionen har foreslet .
Jeg har foreslet , at 2 cent-mnterne og 20 cent-mnterne udelades .
Jeg vil gerne fremhve endnu en gang i min begrundelse , at forbrugerne fr et strre overblik med frre plydende vrdier , at antallet af transaktioner med kontante penge p dette omrde vil blive reduceret yderligere i takt med udbredelsen af elektroniske betalingssystemer til smbelb , som jo vinder mere og mere indpas .
<P>
Det andet omrde er vsentligt .
Det handler om mnternes diameter .
For at forbrugerne , isr ogs blinde og svagtseende , bedre kan skelne mellem mnterne , foreslr jeg , at diameteren stiger i takt med den plydende vrdi .
Det , vi har fra Kommissionen p dette punkt , er snarere et stort rod end klar overskuelighed .
I modstning til Kommissionens forslag om variation i mnternes tykkelse for flere mntrkker med nsten samme diameter har vores forslag fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik den fordel , at vgten af de nye mnter kan reduceres vsentligt .
<P>
Tredje punkt : Af hensyn til forfalskningssikkerheden og brugervenligheden i alle medlemsstater br de nye mnter vre ens p begge sider .
Dette er vel slet ikke s meget et teknisk anliggende som ogs et nationalt eller flelsesmssigt anliggende .
I hvert fald har det hidtil fremkaldt mediernes store interesse .
Jeg har udarbejdet forslaget og ogs fet godkendelse for i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , at den individuelle nationale side godt nok kan symbolisere EU-medlemsstaternes mangfoldighed , men en sdan fremgangsmde , som Kommissionen ogs foreslr i sit forlg , ville betyde , at forbrugerne - man forblffes , nr man hrer det - i ekstreme tilflde skulle have at gre med 120 forskellige mnter .
Hvordan det er muligt ?
Sdan ville det blive , hvis der i hver af de 15 medlemsstater fandtes 8 nationale plydende vrdier i et modificeret design .
Det ville dermed ikke lngere vre muligt at genkende de enkelte plydende vrdier hurtigt og sikkert .
<P>
De sundhedsmssige aspekter af euromnterne spiller en vigtig rolle .
Det var sledes af stor betydning for mig , at der skulle anvendes nikkelholdige legeringer til 1 og 2 euromnterne - det har Kommission foreslet .
Nikkel kan , hvis det kommer i berring med menneskers hud , fremkalde allergiske reaktioner .
Dette fremgr og fremhves ogs i en rapport fra den svenske regering .
I vrigt anvendes der ikke nogen nikkelholdige mnter i Sverige .
Da der alts kan fremkaldes allergiske reaktioner , krver vi - i vrigt ogs for alle andre produkter ssom reringe , halskder og bagkapsler p ure - at der ikke anvendes nikkel i mnterne .
<P>
Det var det oprindelige forslag .
Det blev imidlertid afvist i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik med flertal , og derfor gr jeg selv ind for det kompromisforslag , der nu foreskriver en sammenstning af nikkelfrit rustfrit stl og nikkelmessing for de nvnte mnter .
P den mde er det ikke kun nikkelindholdet i de nvnte mnter , der reduceres , men frem for alt ogs frigrelsen af nikkel ved brug af mnterne .
<P>
Desuden vil man dermed kunne tage hensyn til et yderligere krav i betnkningen , nemlig kravet om at anvende let genanvendelige materialer i de nye mnter .
Det er jo heller ikke helt uden betydning , men tvrtimod af stor betydning .
<P>
I udvalget svver sprgsmlet om , hvorvidt vores arbejde overhovedet stadig er relevant , hele tiden i luften .
Har nationerne ikke allerede besluttet med sig selv , hvad de vil gre ?
Hvilken rolle spiller vi som Parlament ?
Uanset sprgsmlet om , hvordan mine kolleger f.eks. forholder sig til temaet med de nationale sider - det kan man sikkert fre heftige debatter om - kan vi vel blive enige om , at Udvalget - og ogs plenarforsamlingen i morgen - anser det for en selvflge , at denne betnkning , sdan som den er blevet forelagt og blevet afstemt om , bliver iagttaget , selvom det f.eks. allerede hedder i det tyske finansministerium : Det interessserer os slet ikke , hvad dette EuropaParlament beslutter , vi laver vores mnter , vi laver vores nationale side .
Det interesserer os ikke !
<P>
Jeg kan ikke forestille mig , at sdan noget er muligt efter de nye beslutninger fra Amsterdam .
Jeg tror ogs , at vi parlamentsmedlemmer er meget enige om , at Parlamentet arbejder og trffer beslutninger og dermed skaber nogle grundlag og ikke bare yder et hvilket som helst ligegyldigt arbejde !
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes betnkning , og vi er i vid udstrkning enige i strsteparten af indholdet .
<P>
Inden jeg kommer nrmere ind p de sprgsml , der er rejst i betnkningen , tror jeg , at det her er vrd at bemrke , at jeg tilbage i 1989 udarbejdede Parlamentets frste betnkning om MU ' ens frste fase .
P det tidspunkt var der nsten ingen europere , der var interesseret i MU-processen .
I dag taler vi rent faktisk om mnternes udformning og indhold , for de vil blive udstedt i den allernrmeste fremtid .
Det er et tegn p det enorme fremskridt , som Den Europiske Union har gjort , at vi nu rent faktisk beskftiger os med de praktiske detaljer i forbindelse med den flles valuta og ikke blot taler om teorien omkring konomisk og monetr union .
<P>
Hvad direkte angr betnkningen , kan jeg sige , at jeg er enig med ordfrerens udtalelse om nikkelindholdet i mnterne .
Jeg hber , at Kommissionen vil overtale KOFIN-Rdet til at tage dette sprgsml op igen .
Der er en enorm lobby inden for Den Europiske Union nu p grund af nikkels indvirkninger p helbredet og muligheden for , at det vil blive anvendt i mnter , der vil blive brugt over hele Den Europiske Union .
Det ville vre ret s inkonsekvent at finde , at vi accepterer store mngder nikkel i vores nye valuta , for det er ikke ret lang tid siden , at vi her i Parlamentet vedtog en betnkning , hvori vi krvede nikkel fjernet fra smykker og andre ting , der kommer i kontakt med mennesker .
Der er virkelig behov for at lytte til forbrugerlobbyen p dette felt .
Det er ikke kun i de skandinaviske lande , at man er bekymrede .
Over hele Den Europiske Union er der forbrugerorganisationer , der reprsenterer den offentlige mening p dette felt .
Hvis nogen bliver modtagelige over for nikkel , s kan de nemlig , hvis de nogen sinde kommer i kontakt med det igen , komme ud for en meget alvorlig reaktion .
Jeg vil bede kommissr Kinnock om at tage sagen med tilbage og bede Kommissionen om at se p dette sprgsml igen .
Vi har set de videnskabelige beviser , og der er helt klart grund til uro .
Vi m se p sprgsmlet igen .
<P>
Hvad antallet af mnter og deres dimensioner angr , vil jeg igen sttte ordfreren .
Vi nsker at forsge at rationalisere antallet af mnter , som vi bruger , og i mange af vores medlemsstater reducerer vi rent faktisk antallet af mnter hvad angr den plydende vrdi .
Det forekommer ret s mrkvrdigt , at vi - alt imens vi bevger os frem imod den flles valuta med muligheden for smartcards og elektroniske penge m.v. foreslr det noget baglns skridt , det er at have otte forskellige mnter i omlb .
S jeg vil igen bede Kommissionen om at se p dette sprgsml .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme ind p sprgsmlet om nationale symboler p den flles valuta .
Vi lancerer denne flles valuta den 1. januar 1999 , og mnterne og sedlerne vil vre i omlb i 2002 .
Dette er ikke blot en beregning , og det er ikke blot et skridt , der tages af bankfolk .
Det er et skridt , der tages af borgerne i Den Europiske Union . Det er absolut vsentligt , at de i de frste faser af dette enorme historiske skridt fler sig veltilpasse og fortrolige med den valuta , de anvender .
Jeg m sige , at jeg finder det skrt , at dette Parlament overvejer at fjerne muligheden for nationale symboler p den nye valuta , nr den udstedes . Derfor vil vi i Den Socialdemokratiske Gruppe vre imod de artikler i betnkningen , der krver en harmoniseret mnt for hele Den Europiske Union , og vi vil sttte fru Peijs ' ndringsforslag , der krver , at nationale symboler skal vre mulige p disse mnter .
<P>
Vi har i dette Parlament drftet konomisk og monetr union i mange r nu , og vi br ikke undervurdere de flelser , som offentligheden har , ikke blot i lande som Det Forenede Kongerige men ogs i andre lande rundt omkring i Den Europiske Union .
Vi nsker meget strkt , at dette skal vre et folkets initiativ , og vi nsker , at de skal fle sig veltilpasse med valutaen , med de mnter og sedler , de har i lommerne .
Muligheden , hvis de skulle nske det , for at have nationale symboler p disse mnter og sedler , er et yderst vigtigt skridt frem imod at opn folkelig accept i de tidlige faser .
<P>
Vi sttter i stor udstrkning denne betnkning . Det er et vigtigt skridt , og vi hber , at Kommissionen og Rdet vil lytte til noget af den kritik , vi er kommet med .
Vi br ikke forsge at harmonisere ting for harmoniseringens egen skyld .
Vi br med den flles valuta anerkende , at vi stadig nsker nogen national forskelligartethed .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , rede damer og herrer ! I tusindvis af r har mnter vret det traditionelle betalingsmiddel .
Der har vret anvendt de forskelligste legeringer , de forskelligste metaller til formlet .
Denne tradition vil sikkert fortstte , ogs selvom konkurrencen fra elektroniske betalingsmidler helt sikkert har en vis indflydelse , hvad mngden angr .
Det Europiske Folkepartis Gruppe har fremsat nogle ndringsforslag til Soltwedel-Schfer-betnkningen .
Hvad de plydende vrdier angr , s er De kommet til at fortale Dem , fru Soltwedel-Schfer : Det er ikke fire , men seks typer mnter , der s skal fremstilles .
Vi mener ogs , at det netop er den tiltagende strrelse , hvad diameter og vgt angr , og selvflgelig ogs randtyperne , der er vigtige , nr vi taler om genkendelsen af mnterne .
Det er sm , store , ldre og unge , men ogs 11 millioner svagtseende , der fremover skal bruge disse mnter .
Derfor er det her srlig vigtigt .
<P>
For os er mnternes forfalskningssikkerhed , isr hvad de hjere vrdier angr , men ogs muligheden for genkendelse i automater af srlig betydning .
Vi ved , og det er ogs indeholdt i vores ndringsforslag , at det derfor ogs er ndvendigt med en vis sammenstning med nikkel og kobber .
Det sttter vi ogs .
Vi kender rapporterne og ved , at man her ogs skal differentiere ved bedmmelsen af de allergifremkaldende elementer .
Det er vigtigt for os , og derfor fremsatte vi som Det Europiske Folkepartis Gruppe forslaget om den nationale side , at denne nationale side indgyder en portion tillid p forhnd hos borgerne i omstillingsprocessen .
I Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik blev vi meget foruroligede , fordi vi er i mindretal , og flertallet stemte mod den nationale side .
Jeg synes , det er helt fint , at du , Alan , nu i spidsen af bevgelsen ogs har gjort dette tema til et hovedtema i din gruppe og forelgger det .
<P>
Vi har sagt , at vi nsker seks plydende vrdier .
Jeg mener dog , at vi i et nste skridt absolut ogs skal overveje en hjere plydende vrdi for fremtiden , isr muligvis en 5 euromnt , fordi automatindustrien og isr den industri , der tjener penge via automater , absolut har ret til at g ud p markedet med strre vrdier , at tilbyde dem og lade dem udlse af mnter .
<P>
For os er sprgsmlet om guld ogs vigtigt .
100 euromnten br fremover - og hr . Stevens og fru Randzio-Plath har jo sagt det igen og igen - vre af guld .
Jeg mener , at det flger en gammel tradition , som man absolut ogs godt kan se for sig i fremtiden , og som ogs bidrager til at opbygge store guldreserver .
Jeg tror , det er den rette vrdi .
<P>
Jeg hber , at vores ndringsforslag vil blive modtaget positivt i morgen , og s glder vi os til fremtiden med de nye mnter !
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Mezzaroma">
Hr. formand , Rdets forslag til forordning om materiale til euro-mnter forekommer uforklarligt centreret ene og alene om kobbersystemet , og forslaget udelader anvendelsen af rustfrit stl , som ogs kan defineres som det europiske slv p grund af den frende stilling , som Unionens medlemsstater samlet reprsenterer bde kvalitativt og kvantitativt p dette felt .
Udover at nvne det rustfrie stl , som mere end noget andet kan identificeres med vores teknologiske ra og samtidig med offentlighedens forventninger til hygiejne , genbrug , uforanderlighed og tilstrkkeligt materiale til lave omkostninger , vil jeg anfre , at i den specifikke mntsektor dkker rustfrit stl 20 procent af behovet i verden , fordi det er til stede i dusinvis af stater p de fem kontinenter , og i EU har det nsten altid eksisteret .
Dette europiske produkt m ikke udelades i den strste mntoperation i menneskehedens historie , og f.eks. blive erstattet af lsninger som det skaldte nordiske guld - Nordic Gold - som Sverige ptvinger os , et land som ikke engang vil deltage i den flles mnt , eller af forkobret jern , en meget dyr , hjteknologisk lsning , der medfrer et produkt , som ikke kan genbruges , og som p kort tid ndres p grund af korrosion og brug , og i vrigt ikke kan bortskaffes , fordi det er giftigt for miljet .
<P>
Vi har beregnet , at der bliver sparet godt 250 millioner euro ved levering af mntprgningsrondeller til de rustfri stllegeringer i forhold til dem p kobberbasis .
Enhver kontrovers knyttet til den videnskabelige terrorisme , der er ivrksat med udgangspunkt i nikkelsprgsmlet , forsvinder totalt ved at vlge rustfrit stl , bde i typer med og uden nikkel . Den videnskabelige forskning har for nylig demonstreret , at disse stltyper ikke er allergifremkaldende .
<P>
Hvad skal man endelig sige om genbrug af de 50 procent messinglaminat , man vil beklde mnterne med ?
Mens rustfrit stl kan genbruges til forbrugsgoder og til investeringer i borgernes hverdagsliv , hvad skal man s gre med de andre materialer , som ikke kan bruges til andet end nye mnter ; eller med forkobret jern , der efter den frste omsmeltning ikke mere kan anvendes i hverken jern- eller kobbermetalproduktionen , fordi det er blevet forurenet ?
<P>
Nu skal De ikke tro , hr. formand , at jeg har fet nyt job som reprsentant for rustfrit stl .
Men fra lsning af Rdets betnkning , frugten af tre eller fire rs arbejde , og fra de femten medlemsstaters mntanstalter fremgr det klart , at dette er et slag i ansigtet p de europiske borgere . De m se sig frarvet et metal , som de allerede har vnnet sig til , alts rustfrit stl , uden nogen acceptabel grund .
Kort sagt har det vret en kobberets fest og en fornrmelse mod os parlamentsmedlemmer , der nu om ganske kort tid str for at skulle forsvare vores opfattelse og trffe en beslutning .
Det vil vre ndvendigt at opfinde helt nye produktionsformer og at finde nye lsninger til at afstte det kobber , som er brugt under fremstillingsprocessen .
Personligt mener jeg , at Parlamentet br tilbagevise det , som Rdet har fremlagt .
Antallet af mnter forekommer mig rimeligt , men hvad angr medlemsstaternes egen mntside sprger jeg mig selv , hvad de blinde skal gre for at kende den ene stat fra den anden .
<P>
Jeg har alts indgivet to ndringsforslag , med hvilke jeg har villet forbedre fru Soltwedels egne ndringsforslag .
Jeg mener ikke desto mindre , at betnkningen er blevet drftet alt for lidt , og at ndringsforslagene overhovedet ikke er blevet diskuteret .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Hr. formand , s lnge der findes mnter , br de vre fri for nikkel .
I visse legeringer kan nikkelmetallet udfldes .
Risikoen for nikkelallergier er da benbar for personer , der regelmssigt hndterer mnter .
En sdan kontinuerlig hndtering sker for betydelige grupper i forskellige brancher , f.eks. kassepersonale i detailhandel , p restauranter , i postvsen og lokaltrafik .
<P>
Det svenske eksempel med mnter , der er frie for nikkel , br vre et forbillede .
Nikkelindustriens interesser br ikke stilles op mod menneskers sundhed .
Euro-valutaens fremtid er mildest talt usikker , men den skal i det mindste vre ufarlig for den fysiske sundhed .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , vi diskuterer disse nationale symboler , lige som der her var tale om , at de nationale valutaer alligevel skal bevares .
Dette er ungteligt et emotionelt sprgsml , men jeg vil trods alt selv fremhve meget praktiske aspekter .
Der br ikke skabes hundredeogtyve forskellige mntarter p Den Europiske Unions omrde .
Det vil skabe en enorm forvirring .
De synshandicappede , som der findes over ti millioner af , vil sikkert lide mest under dette mere end mange andre .
Desuden er det nok ikke mnter med de sm landes kendetegn , som forekommer ofte i andre lande , men de store landes mnter med deres nationale kendetegn vil spredes i de mindre konomiske omrder .
Det er ogs derfor , jeg synes , at denne entusiasme for nationale symboler er lidt overdrevet .
Ellers er betnkningen udmrket .
Vi br ogs f Kommissionen til at forst , at nikkel er en reel sundhedsfare .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den foreliggende betnkning om udformningen af euromnterne er p grund af aktioner fra socialister og De Grnne blevet yderst diskutabel .
Hvad der undrer mig mest , er , at stillede ndringsforslag er i strid med de anvendte argumenter .
<P>
For det frste skulle otte mnter vre for mange .
Seks synes man er nok .
Derfor stryges mnterne for to og for tyve cent .
Jeg fatter overhovedet ikke logikken .
For herved har man ved hver transaktion gennemsnitligt brug for flere mnter !
Og sledes vil forbrugerne snarere have besvr med en for tung pung .
Noget , som bestemt ikke bidrager til en bedre accept .
<P>
For det andet skulle nationale kendetegn vre unskede p mnter , fordi de skaber forvirring og fremmer svindel .
Imidlertid giver mnter med en fuldstndig europisk karakter ikke de almindelige borgere nogen ekstra identifikationsmuligheder .
Acceptgraden aftager derved betydeligt .
P dette punkt m Europa-Parlamentet udvise strre realistisk sans .
I Kommissionens forslag har mnterne tilstrkkelige flles kendetegn til , at man kan skelne falske fra gte .
<P>
For det tredje skulle forarbejdningen af nikkel i mnter vre forkert .
Mnter er imidlertid ingen smykker , som kommer i kontakt med huden hele dagen .
I Nederlandene har vi ingen problemer med nikkel i mnter .
Det er prima , slidfast materiale .
Man behver alts ikke omsmelte mnter s ofte og sl dem p ny .
Den sthej , der gres over det , er fuldstndigt malplaceret og ikke i folkesundhedens og miljets interesse .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet ikke skifter mening , lber det en stor risiko for , at det er lngere vk fra de almindelige borgere end Rdet og Kommissionen tilsammen .
<SPEAKER ID=171 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , de europiske befolkningers forhold til penge er en del af deres flles kultur .
Det glder isr for relationerne til penge , talemderne om penge og ogs betegnelsen p penge .
Striden om navnene euro og cent som aflser for ECU er kun et bevis p det .
Men vi kan trste os med et gammelt europisk ordsprog :  Pengenes sprog forsts i alle lande .
 Forhbentlig glder det ogs for de kommende euromnter , for det foreliggende udkast til en forordning viser jo meget tydeligt , at der stadig er meget , der trnger til forbedringer , og Parlamentet gr rigtigt i at st fast p sin ret til ogs at fremlgge forbedringsforslag i en lovgivningsprocedure .
Jeg ville vre glad , hvis dette EuropaParlament fremover ikke kun vil kunne sige sin mening om mnter , men ogs om sedler .
Jeg anser det for absolut utilstrkkeligt , selvom det godt nok kan begrundes ud fra de historiske kendsgerninger , som dog ikke kan overfres til fremtiden , at vi som Europa-Parlament ikke spiller den ledsagende lovgivningsrolle for alle typer penge .
<P>
Tilbage til mnterne .
De skal vre brugervenlige og forfalskningssikre , attraktive , solide og billige .
De vil komme , men jeg tror , at der stadig er nogle mangler .
Jeg vil gerne sttte mine kolleger : I stedet for otte har vi brug for seks mnter .
Det er virkelig i forbrugernes , forfalskningssikkerhedens og den strre retssikkerheds interesse .
I den forbindelse vil jeg i vrigt ikke give afkald p den mindste mnt , for i alle europiske lande spiller den skaldte lykkeskilling en stor rolle , og for s vidt er det rigtigt , nr Europa-Parlamentet foreslr , at man kun skal give afkald p de plydende vrdier 0 , 02 og 0 , 20 .
<P>
Desuden vil jeg gerne komme ind p temaet europiske mnter  p begge sider af medaljen  .
P lang sigt er det helt sikkert vigtigt , at vi fr en europisk mnt .
Men jeg ved ogs , at det i den nuvrende situation med henblik p accepten af euroen og i betragtning af folks usikkerhed er vigtigt at formidle en flelse af sikkerhed og ogs at tage hensyn til den flelsesmssige betydning af denne mnt .
Derfor er det ikke muligt p lngere sigt , at detailhandelen i det tyske Bayern , i det franske Nmes eller i det belgiske Mons skal acceptere forskellige bagsider , men det vil vre absolut ndvendigt i en overgangsperiode i borgernes interesse .
Vi gr n ting klart : Vi vil have en synlig euro , en euro , vi kan se og fle p , og som alle borgere synes er deres euro .
<P>
Jeg anser diskussionen om anvendelse af nikkel og aspektet om forbrugerbeskyttelse og de sundhedsmssige overvejelser for et fremskridt .
Tillad mig at slutte af med et andet punkt .
Jeg mener , at Underudvalget om Monetr Politik har stillet et konstruktivt forslag for at kompensere for mangelen p lovgivningskompetence , hvad sedlerne angr .
Vi nsker simpelthen en 100 euroguldmnt .
Her drejer det sig ikke kun om at fremme betalingerne , men ogs om samtidig at fremme en investeringsadfrd , og af konomiske rsager at bidrage til , at guldreserverne - som min kollega allerede har antydet - kan reduceres lukrativt .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , Christa Randzio-Plath behver ikke vre bekymret for , at alle i Mons og i Tyskland skulle betale med forskellige mnter .
Efter sommeren vil alle i Nederlandene betale med tyske bagsider .
Uden tvivl .
<P>
Denne betnkning er uventet blevet meget vigtig for borgerne .
Parlamentet skal trffe vigtige beslutninger .
For det frste om antallet af mnter .
Jeg synes ikke , at det er s slemt , at vi har strget to af mnterne .
Jeg synes i modstning til Christa Randzio-Plath , at det er rgerligt , at vi ikke har strget 1 cent-mnten .
Vi har i revis klaret os uden en cent i Nederlandene , og alle er yderst tilfredse .
<P>
For det andet er der sprgsmlet , om vi vil bruge nikkel eller ej .
I min gruppe er det et meget flsomt sprgsml , og der er mske endda risiko for , at hele gruppen stemmer imod betnkningen , hvis modstanden mod nikkel opretholdes .
Det er simpelthen noget vrvl .
Vi har i Nederlandene alle mulige nikkelmnter , og det er simpelthen noget vrvl , at det skulle fre til nogen vanskeligheder .
Der er ikke kendskab til nogen som helst klage over det .
<P>
Den tredje beslutning er den nationale side p euroen .
Jeg er fuldstndig imod hr . Mettens ndringsforslag om at udforme mnterne med to europiske sider .
Jeg gr ind for , og min gruppe vil tilslutte sig mit ndringsforslag herom , at den ene side af de nye mnter skal vre national .
Jeg er overbevist om , at det vil gre det lettere for folk at acceptere de nye mnter .
Mnterne kan roligt cirkulere i Den Europiske Union .
De behver ikke at bringes tilbage til oprindelseslandet .
De er gyldige overalt , og de argumenter , som er anfrt om , at de ikke skulle kunne puttes i automater , at de skulle vre mere udsatte for svindel , det er alt sammen noget vrvl .
Automater reagerer ikke p den flade side af mnten .
Automater reagerer p diameteren , p materialet og p den riflede rand eller ligegyldigt hvilken rand .
Det er alts alt sammen noget vrvl .
<P>
En af grundene til , at jeg gr ind for en national side p euroen , er den svigtende informationspolitik .
Jeg m sige , at jeg synes , at det er overordentlig rgerligt , at hr. de Silguy ikke er her , for jeg taler ikke gerne om en , som ikke er til stede .
Indtil nu har informationen udelukkende vret passiv .
Der synes at vre uenighed mellem hr. de Silguy og den nederlandske finansminister , hvorved de nederlandske borgere er fuldstndig afskret fra de europiske penge .
Der er benbart ikke opnet enighed om en aftale , og jeg opfordrer de to herrer og her hr. de Silguy til at srge for , at de nederlandske borgere fr , hvad de har ret til : information om euroen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="IT" NAME="Arroni">
Hr. formand , den 29. maj forelagde Kommissionen sit forslag til forordning .
Det er ndvendigt forelbigt at huske , at dette forslag udelukkende angr benvnelserne og de tekniske specifikationer for de metalmnter , som skal i omlb .
Andre aspekter , som er fremhvet af ordfreren i betnkningen , f.eks. en national mntside eller udgivelse af samleobjekter i guld , er overhovedet ikke nvnt i Kommissionens forslag til forordning .
<P>
konomiudvalget kunne ved sin afstemning tilslutte sig ordfrerens betnkning , der afviser princippet om en national mntside p euro-mnterne , som reducerer antallet af mnter fra otte til seks , som forsger at ndre deres dimensioner totalt og som endelig krver nikkel fjernet fra mnternes metallegering .
<P>
Det er absolut ndvendigt og vigtigt at komme frem til det vsentlige .
Jeg tillader mig frst og fremmest at minde om , at Kommissionens forslag hviler p en dybtgende teknisk undersgelse , foretaget af de ansvarlige for de forskellige nationale mntanstalter .
Dette forslag er alts resultat af en lang konsultationsproces i den professionelle sektor , i forbrugerorganisationerne og i blindesamfundene .
Disse serise og tilbundsgende undersgelser har frt til en rkke specifikationer , som til sammen er acceptable for brugerne .
<P>
Desuden er Kommissionens forslag blevet enstemmigt godkendt af Rdet af konomi- og finansministre , og tre medlemsstater har allerede valgt og offentliggjort deres nationale mntsider , mens andre stater er i frd med at gre det samme .
Det er klart , at en ny undersgelse i Parlamentet af de punkter , som er blevet fremhvet af fru Soltwedel , vil gre det umuligt at overholde den 1. januar r 2002 som skringsdato for at stte de nye mnter og sedler i omlb .
Denne dato , som i sig selv er meget forpligtende , vil skulle udskydes mindst et r og mske ogs to .
Dette risikerer at skade billedet af Fllesskabets institutioner i de europiske borgeres jne og at skabe en fornemmelse af forvirring .
Efter at der nu har krt en informationskampagne et stykke tid i forskellige medlemsstater , hvordan skal man s forklare borgerne , at de nye mnter ikke kommer i r 2002 , sledes som de havde fet at vide , men et eller to r senere ?
Og hvorfor ?
Fordi man i Bruxelles ikke kan blive enige om , hvorvidt mnterne skal have en national side eller ej .
Jeg tror rent ud sagt ikke , at de europiske borgere ville kunne forst en udsttelse af tidspunktet for mnternes indfrelse p grund af disse overvejelser .
<P>
Fra et formelt synspunkt har Det Europiske Rd i Madrid i 1995 og Rdet af konomi- og finansministre i god tid og fuldt ud inden for deres kompetenceomrde allerede truffet disse beslutninger : princippet om nationale sider , farver , mnternes antal og dimension , sammenstning og tekniske karakteristika , som alle bestrides i betnkningen .
Det er klart , at otte mnter kan forekomme for mange , og dog er der en vigtig grund til , at det er blevet otte .
Her henvender jeg mig specielt til ordfreren : det er ndvendigt at overveje , at der i alle stater er forskellige vaner og forskellig brug af metalmnter , og kun med et bredt udvalg i hver stat vil der naturligt kunne skabes et korrekt forhold mellem mnten i omlb og vrdien af de forskellige mnter .
<P>
Alt i alt er vi ikke enige p de punkter , som fru Soltwedel lgger frem i sin betnkning .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , flere talere har nvnt nikkelproblemet .
Jeg er helt enig i , at nikkel selvflgelig ikke br forekomme i euro-mnterne .
Forsigtighedsprincippet er tilstrkkeligt til , at det skal fre til , at nikkel ikke br forekomme .
Nikkel er desuden den mest almindelige rsag til kontaktallergi i Europa og i industrilandene .
<P>
Der er imidlertid ogs et problem , som man mske ikke har tnkt p , nemlig at det ogs er et ligestillingssprgsml og et klassesprgsml .
Hvem er det nemlig , der hndterer mnter med deres egne hnder ?
Det er jo ikke magtens herrer , der tager mnter i deres egne hnder srlig ofte og heller ikke virksomhedsledere .
Det er unge kvinder ! Blandt unge kvinder lider 20 procent ogs af nikkelallergi .
Det er f.eks. supermarkedskassedamer og butiksassistenter .
Det er alts unge , magteslse kvinder , der rammes af nikkelallergi .
Det ville sledes vre temmelig skandalst , hvis en forsamling som denne , som i den grad er domineret af midaldrende og ldre mnd , over hovedet p Europas unge kvinder skulle bestemme , at der skal vre nikkel i mnterne .
Jeg hber derfor virkelig , at vi str fast p , at der ikke skal vre nikkel i mnterne .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger ! Jeg tror , det er for lidt , hvis vi vil fremme accepten ved at sige , at vi laver en national side .
Det er bare spil for galleriet !
Hvis folk har problemer med , hvad euroen kommer til at betyde for dem , s skyldes det , at man ikke har forklaret dem p en trovrdig mde , hvordan der p euro-betingelser kan skabes en konomi- , social- og beskftigelsespolitik , som er i deres interesse . At rde bod p det nu , ved at man siger .
Hvis man nu prver at bde p det , ved at man siger , at vi s giver dem lidt nationalt  sentiments  -sukker , s er det virkelig en falliterklring !
<P>
Enten lykkes det rent faktisk at udvikle euroen til et politisk projekt , om hvilket Europas borgere kan sige , at det er i vores interesse , det er vi en del af , det gr vi ind for , eller ogs vil man f nationalistiske reaktioner .
Man vil ogs opleve , at borgerne fr politikerlede og mister deres fremtidsforhbninger .
Det vil man ikke kunne afhjlpe , ved at man siger , at nu leder vi efter et srligt strkt nationalt symbol !
Jeg ville slet ikke vide , hvilket symbol der ville have den styrke i Tyskland .
Hvad Italien angr , ville jeg ogs skulle gruble over det , hvad Spanien eller Portugal angr , hvor jeg ogs kender lidt til situationen , fr jeg nsten gsehud , nr jeg tnker p , hvilke nationale symboler man kunne producere dr !
<P>
Vi br alts ikke bruge denne metode .
Vi br virkelig tvinge os selv til at udvikle euroen til et projekt , der er interessant for de brede masser i Europa , og som er vrd at sttte , i stedet for at sge accept ved at fremme folks  sentiments  og fremkalde nationale flelser .
Det er helt sikkert den forkerte metode !
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg forstr ikke , hvorfor tanken om , hvilke nationalsymboler Spanien og Portugal vil kunne forsyne deres mnter med , tilsyneladende fr hrene til at rejse sig p hovedet af den foregende taler .
<SPEAKER ID=177 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , min kollega Yves De Silguy har bedt mig om at undskylde over for Parlamentet , at han ikke kan vre her i aften .
Han er ndsaget til at deltage i KOFIN-Rdet , der drfter forberedelserne af beskftigelsestopmdet .
Det var jo en meget vigtig beslaglggelse af hans tid .
Jeg er sikker p , at han vil blive snderknust , nr jeg fortller ham , at han har vret genstand for kritik fra fru Peijs , ikke mindst fordi han anerkendte hendes bekymring med hensyn til den forstelse , der er brug for - for manden p gaden , og jeg formoder for kvinden p gaden i Nederlandene og andetsteds .
Han vil sikkert nske at erindre hende om , at Kommissionen rent faktisk med netop dette problem for je har tilbudt den nederlandske regering et konomisk bidrag p ECU 1 , 5 millioner for at bist i programmet til fremme af forstelsen for virkningerne af indfrelsen af euroen .
Flgelig kan det vre , at fru Peijs vil nske til hendes syn p min kollega at fje en anden kampagne , der skal f regeringen til at tage imod dette tilbud .
<P>
Den 29. maj fremsatte Kommissionen i henhold til artikel 105 ( a ) i Traktaten et forslag til en retsakt om euromnternes plydende vrdi og tekniske specifikationer .
Fra nu af og til 1. januar 2002 vil der skulle fremstilles 70 milliarder mnter til distribution til befolkningen i de medlemsstater , der deltager i eurosamarbejdet .
Opgaven udgr helt klart en udfordring , selvom finansministrene frst vil vre i stand til at trffe en formel afgrelse i sagen , efter at stats- og regeringscheferne har truffet beslutning om listen over lande , der vil deltage i tredje fase af euroen fra 1. januar 1999 .
Det er yderst vigtigt , at der bliver truffet en afgrelse inden udgangen af ret , hvis udfordringen skal imdegs i god tid .
<P>
Parlamentet vil erindre , at Kommissionen derfor anmodede om f dette sprgsml behandlet som en uopsttelig sag , og mine kolleger og jeg beklager , at Parlamentet ikke accepterede denne anmodning .
Ordfreren , fru Soltwedel-Schfer , rejste fire hovedpunkter , hvori man var uenige med Kommissionens forslag , og jeg vil gerne tage disse punkter op hver for sig efter en kort beskrivelse af den proces , hvorved forslaget blev udarbejdet .
Og jeg vil ogs dvle kort ved indholdet i forslaget .
<P>
For det frste hvad formuleringen af forslaget angr , s har det vret genstand for grundige forberedelser hos medlemsstaternes mntdirektrer , og det har garanteret projektets fremstillingsmssige gennemfrlighed i henhold til den tidsplan , der blev fastsat af Det Europiske Rd i Madrid i december 1995 .
Det er kulminationen p en langvarig samrdsproces med alle de berrte erhvervssektorer , med forbrugerorganisationer og med organisationer , der reprsenterer blinde .
I lbet af samrdsprocessen blev der foretaget forskellige ndringer til de planlagte karakteristika ved euromnterne .
Nu har vi s et st specifikationer , der er acceptable for alle brugere eller i det mindste for de plidelige reprsentative organisationer , der vurderede sagen p brugernes vegne .
Forslaget er derfor baseret p sdanne kriterier som offentlig accept , teknisk gennemfrlighed og folkesundhed .
Det er et afbalanceret forslag , der er foreneligt med de fremstillingsmssige begrnsninger og brugernes krav .
<P>
For det andet foreslr man i forslaget otte plydende vrdier , hvilket fremgr klart af alt , hvad der er blevet sagt i Parlamentet .
En- , to- , fem- , ti- , tyve- og halvtredscentsmnter og en- og toeuromnter .
Denne bestemmelse afspejler de erfaringer , der er gjort i alle medlemsstaterne , og den sikrer overensstemmelse med de planlagte plydende vrdier for eurosedlerne .
Mnternes antal og rkke er besluttet som svar p alle forbrugeres behov og tager hensyn til forskellige nationale omstndigheder .
I nogle medlemsstater er vrdien af den mindste mnt i omlb ca. en cent .
I andre , ssom Belgien , er den nrmere 2 cents .
De tekniske specifikationer vedrrende diameter , vgt , tykkelse , form , farve , sammenstning , randrifling og randskrift er blevet udarbejdet med henblik p at garantere en let identifikation af mnterne og opfylde hovedbrugergruppernes behov , isr eftersom jeg ved , at dette er af stor betydning for medlemmerne i dette Parlament og for de blinde og svagtseende borgere .
<P>
Specifikationerne garanterer ogs imod forfalskninger , isr hvad angr mnterne med hjere plydende vrdi .
Og endelig indretter de sig efter de bekymringer for den offentlige sundhed , der er blevet ytret her i Parlamentet og andetsteds , og de srger for den ndvendige garanti i denne henseende .
<P>
Jeg vil nu gerne komme ind p de fire hovedpunkter , hvor der er divergens mellem Kommissionen og ordfreren .
For det frste sprgsmlet om den nationale side .
Kommissionen vil gerne ppege , at principbeslutningen om at have et nationalt symbol p euromnterne blev truffet i april 1996 af finansministrene , og den blev bekrftet i juni samme r af Det Europiske Rd i Firenze .
Siden da har alt det forberedende arbejde vret baseret p denne beslutning med det resultat , at hvis der bliver rejst tvivl om dette , s vil hele programmet til indfrelse af euroen bryde sammen .
Det er vsentligt at bemrke , at den europiske designkonkurrence , der blev udskrevet i forret 1996 og ratificeret af Det Europiske Rd i Amsterdam , kun beskftiger sig med en af siderne , og tre medlemsstater har allerede afslret deres design for den nationale side , nemlig Frankrig , Tyskland og Belgien .
De andre berrte medlemsstater str lige for at skulle gre det .
<P>
For det andet er sprgsmlet om at opgive de to euromnter og 20-centsmnten blevet rejst i lbet af denne debat .
Antallet af mnter er helt klart ikke blevet valgt sdan ganske tilfldigt .
Systemet med otte mnter blev vedtaget for at vre i overensstemmelse med eurosedlerne og i lyset af national praksis .
Det er udformet med henblik p at lette afrundings- og regnskabsoperationer s meget som det er menneskeligt muligt over hele eurozonen .
Det er helt klart vsentligt for at sikre brugerne imod skjulte prisstigninger .
<P>
For det tredje hvad angr sprgsmlet om forenkling af mnternes strrelse , er det system , der er foreslet af Kommissionen , centreret om en almindelig enighed blandt brugerne , der inddrager den spanske blomsterform for 20-centsmnten .
<P>
( Hr . Jarzembowski afbrd taleren ) Jeg vidste , at dette ville f hr .
Jarzembowski op af stolen . Tre mntgrupper med tre forskellige farver - rde mnter , gule mnter og mnter i to farver - en forskel p mindst 2 mm mellem hver mnt i samme gruppe og forskellige definitioner af randen , hvad enten den er glat eller har en rille .
Hvis Kommissionens forslag til mnternes strrelse og form drages i tvivl , ville det stride imod selve betingelserne i den samstemmighed , der er net , og det ville nppe fremme den accept af euroen hos offentligheden , som jeg ved er et sprgsml , der skaber entusiasme blandt Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
For det fjerde er divergensen med hensyn til fjernelsen af nikkel benbart et vigtigt sprgsml .
Hensynet til den offentlige sundhed var et af de store hensyn , som Kommissionen havde med ved udarbejdedelsen af sit forslag .
Sledes indskrnker forslaget anvendelsen af nikkel til en- og toeuromnterne .
Omfanget af mnter med nikkelindhold vil falde til 8 % imod 75 % nu .
Kommissionen vil ogs gerne erindre Parlamentet om , at Det Videnskabelige Udvalg for Kemiske Forbindelsers Toksicitet og kotoksicitet , der blev konsulteret p Parlamentets anmodning , konkluderede , at de risici , der er forbundet med brugen af nikkel i eksisterende mnter , er uhyre sm .
Situationen vil forbedres yderligere i fremtiden takket vre Kommissionens forslag , isr eftersom kontakten med nikkel vil vre reduceret betragteligt .
<P>
Endelig vil Kommissionen gerne understrege , at der ikke er udfrt nogen teknologisk validering eller undersgelse af den eksisterende produktionskapacitet med hensyn til de legeringer , som ordfreren har foreslet .
Jeg hber , at Parlamentet vil tage det alvorligt til efterretning , at det , hvis de ndringsforslag , jeg har vret inde p her , bliver vedtaget , vil betyde , at fremstillingen af euromnter formentlig ikke vil kunne starte nste r , og at det derfor vil stte 2002-tidsfristen og indfrelsen af sedler og mnter p spil .
<P>
Derfor er Kommissionen af de rsager , jeg har nvnt , ude af stand til at acceptere ordfrerens ndringsforslag vedrrende de tekniske karakteristika for euromnter .
Kommissionen deler imidlertid Parlamentets bekymring , nr det glder behovet for et plideligt og effektivt system og systemets accept af alle i Den Europiske Union .
Disse principper har helt bestemt vret Kommissionens ledetrde i al dens arbejde til alle tider .
Derfor er Kommissionen rede til at tage fire ndringsforslag op i sit forslag .
Det er ndringsforslag 1 , 2 og til dels 3 svel som frste afsnit af ndringsforslag 8 .
Den vil forsvare sin nye holdning for Rdet og gre sit yderste for at sikre , at en endelig beslutning vil kunne trffes inden rets udgang , eftersom det er fllesskabsinstitutionernes ansvar at holde sig til den tidsplan for indfrelsen af euroen , der blev fastsat af stats- og regeringscheferne for to r siden .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for den opmrksomhed , hvormed Parlamentet har lyttet til mig p dette sene tidspunkt .
Jeg var bange for , at der var mulighed for , at denne debat ville finde sted inden kl.20 , hvorved jeg s ville vre get glip af denne store fornjelse .
Jeg er meget glad for , at jeg , som flge af Europa-Parlamentets sdvanlige praksis , ikke havde behvet at bekymre mig , eftersom forhandlingen frst kom i gang omkring kl . 22.30
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg m sige Dem , at jeg da ikke gerne vil informeres forkert .
I gr kom den information , som jeg netop har givet Dem om den nederlandske kampagne fra hr. de Silguys kontor , og den blev bekrftet af Kommissionens informationskontor i Haag .
Der er tale om et pragmatisk forslag , som forhindres af Bruxelles .
Jeg synes , at det er meget irriterende .
En af oplysningerne er ikke rigtig , enten den , som vi har fet her i aften , eller ogs den , som jeg fik i gr .
I begge tilflde synes jeg , at det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Fru Peijs , jeg tror , at det er en anden debat , som vi m fre p et senere tidspunkt .
Vi br givetvis senere vurdere informationskampagnen om euroen -  Citizens First - Vi bygger Europa sammen  - for det er vigtigt , at vi om et r kan se i trre tal , hvordan vores penge er blevet anvendt , da der er tale om betydelige midler , som overstiger det , som kommissr Kinnock har anfrt .
Men det er en debat , vi m tage til den tid , ikke nu .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Passagerskibes sikkerhed
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling for Udvalget om Transport og Turisme ( A4-0332 / 97 ) om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe ( C4-0359 / 97-96 / 0041 ( SYN ) ) ( Ordfrer : hr . Stenmarck ) .
<SPEAKER ID=182 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , mange mennesker er kritiske over for Europa-Parlamentet , mske mange gange med en vis ret .
Det , som ingen imidlertid kan sige noget om , er , at med hensyn til at stille krav til strre sikkerhed inden for sfart , fly eller p vores veje , s er der f , om nogen , der gr det med s stor succes og s effektivt som netop dette Parlament .
Ved adskillige lejligheder har parlamentsmedlemmerne rejst sig som mnd og krvet handling og indgreb fra Kommissionen , og ogs fet Kommissionen til at vende tilbage med vidtgende forslag , altsammen med formlet at forhindre , at nye tragedier indtrffer .
Det skete blandt andet efter Estoniakatastrofen i september 1994 .
Denne ulykke , som frte til , at over 900 mennesker mistede livet , har efter en rkke initiativer i Parlamentet frt til flere beslutninger om p forskellige mder at forhje sikkerhedsniveauet .
Det anliggende , vi nu skal tage stilling til , er yderligere et eksempel p dette .
Lad mig i denne sammenhng benytte lejligheden til at takke kommissr Kinnock for hans store engagement , ikke mindst med hensyn til netop sikkerhedssprgsmlene .
<P>
I og med den beslutning , som vi vil trffe ved denne betnkning , stiller vi strre sikkerhedskrav end tidligere til frger i rent national trafik .
Dette er vigtigt .
Der har aldrig tidligere eksisteret nogen flles lovgivning .
Den nationale lovgivning har varieret kraftigt fra land til land .
Det gr samtidig , at dagens beslutning vil f meget varierende betydning .
Visse af medlemslandene har lnge prioriteret sikkerheden hjt for denne type af fartjer .
For frgerederierne i disse lande vil dagens beslutninger derfor ikke f flere vidtrkkende konsekvenser .
I andre lande derimod har sikkerhedsarbejdet haltet bagefter .
Der vil vi nu stille store krav til , at der opns et betydeligt hjere sikkerhedsniveau end det , der hidtil var tilfldet .
Det , vi gr , er at udvide den SOLAS-konvention - SOLAS str for Safety of Life at Sea - som lnge har vret en konvention for sikkerheden i den internationale frgetrafik , til ogs at omfatte rent nationale frgeruter .
<P>
Den ndring , der er sket mellem frste og anden behandling af dette anliggende , og som samtidig er rsagen til , at Ministerrdet har brugt helt urimeligt lang tid p at behandle sagen , har at gre med den hurtige tekniske udvikling .
De hurtiggende frger , som nu bliver stadig mere almindelige i vores farvande , vil dermed ogs blive dkket fuldt ud af direktivet .
Dette er selvflgelig positivt .
<P>
Lad mig konstatere , at vi under hele denne sags gang , det vil sige i to r , egentlig kun er stdt p t negativt synspunkt .
Det kommer fra dem , der siger :  Dette kommer vel til at koste penge  .
Det er sikkert rigtigt , i det mindste for dem , der ikke tidligere har investeret i sikkerheden .
Mit svar til disse mennesker er , og har hele tiden vret , at der formentlig er visse ting , der m have lov til at koste penge .
Sikkerheden til ss er et sdant omrde , hvis man dermed kan undg den type tragedier , som har vret alt for almindelige i de seneste rtier .
<P>
Det er vigtigt , at det sikkerhedsforbedrende arbejde fres videre .
Der er gjort meget i de sidste r , men formentlig er der ogs meget , der endnu skal gres i fremtiden .
<P>
Lad mig endelig rette en tak til alle kolleger i transportudvalget for alle konstruktive synspunkter med hensyn til forbedring af sikkerheden p frger rundt om i Europa .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , sikkerhed til ss er hjt prioriteret for os alle her i Europa-Parlamentet , og isr for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
I aften er vi glade for at kunne give vores fulde sttte til ordfrer Stenmarck , der som altid har arbejdet p dette forslag til direktiv med stor snilde og har styret forslaget gennem udvalget med stor hast .
Jeg er glad for at kunne sttte , hvad han lige har sagt og takker ham , vores personale og Kommissionens personale for at have udarbejdet et forslag , der vil fremme sikkerheden til ss betragteligt .
<P>
Vores argument er ganske enkelt , at millioner af europiske borgere rejser med et eller andet form for maritimt fartj .
De tror allerede nu , at de er beskyttet af EU .
I nogle tilflde er det imidlertid desvrre ikke tilfldet .
Passagerskibe , der foretager indenrigssejladser , og internationale passagerskibe , der foretager sejladser , hvor de ikke kommer lngere ud end 20 smil fra den nrmeste kyst , er ikke for nrvrende omfattet af tilstrkkelige garantier for sikkerhed , og vi er glade for , at Kommissionen har fremsat forslag til at lukke disse smuthuller .
<P>
Inden for rammerne af det indre marked og i betragtning af , at maritim indenrigshandel blev liberaliseret i 1993 , finder vi det desuden vigtigt , at denne foranstaltning vil konsolidere det indre marked endnu mere .
Vi hilser den velkommen ogs af denne grund .
Den udgr en enkel , ukompliceret , sikker og harmoniseret ordning , som alle flje i dette Parlament kan sttte .
<P>
Men jeg vil meget gerne rette Kommissionens opmrksomhed mod et andet sprgsml .
Dette er en af mange foranstaltninger , som kommissren stolt er blevet associeret med for at styrke sikkerheden til ss .
Men det sprgsml , der nu bliver indbragt for Parlamentet , er , hvordan vi bedst kan sikre , at denne foranstaltning og alle de foranstaltninger , der er truffet for sikkerhed til ss , bliver gennemfrt hurtigt , nje og retfrdigt af medlemsstaterne .
Mange af os i udvalget er bekymrede for , at det gode arbejde , som kommissren og Parlamentet har gjort , vil resultere i meget lidt , medmindre medlemsstaterne nje overholder de love , som vi vedtager i Den Europiske Union .
<P>
Mske vil kommissren komme med en kort kommentar til , hvordan vi bedst kan samarbejde i de kommende r for at sikre , at forslag som dette og mange andre om statskontrol med havne bliver effektivt gennemfrt af medlemsstaterne .
Jeg ser frem til det tidspunkt , hvor dette Parlament vil kunne bruge mere tid p at fokusere p og gennemg lovgivning , der allerede er blevet vedtaget snarere end at kommentere og overveje fremtidig lovgivning .
Vi har nu den ammunition og det vrktj , der skal til for at opn et meget hjere og mere acceptabelt sikkerhedsniveau til ss .
Vi br samarbejde med kommissren for at sikre , at det gode arbejde , han gr , og det gode arbejde , vi gr sammen med ham , kan gennemfres med henblik p det rejsende publikums sikkerhed
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , kre hr. kommissr ! Jeg vil gerne starte med at takke min kollega Per Stenmarck mange gange for hans glimrende betnkning .
Han har som altid interesseret sig brndende for sprgsmlet om skibssikkerhed , isr i forbindelse med passagerskibe .
Jeg mener , det er meget vigtigt , at vi langt om lnge finder frem til ensartede europiske sikkerhedsstandarder for passagerskibe , som ogs glder for indenrigsfart .
Det er vigtigt , at vi fr flles sikkerhedskrav , hvad angr skibskonstruktion , brandsikring og ogs medbragt redningsudstyr .
<P>
Jeg mener ogs , det er ret vigtigt , at vi fr fornuftige ensartede standarder uanset de forskellige passagerskibsklasser .
Jeg tror , at passagerernes tillid har fet et ordenligt knk , som Per Stenmarck med rette sagde , p grund af en srlig alvorlig og tragisk ulykke p stersen , og at vi m genskabe passagerernes tillid til passagerskibene .
En lille vemodstre er , hr. kommissr , at vi endnu ikke har nogen fri cabotagesejlads - vi har stadig overgangsordninger .
Vi har endnu ikke opnet at liberalisere konkurrencen , men det er vigtigt , at vi nu her under forberedelsen til liberaliseringen bliver enige om ensartede sikkerhedsregler .
<P>
Jeg synes ogs , det er meget godt , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet har optaget en rkke aspekter i den flles holdning , f.eks. at de stater , der har strengere krav , har medbestemmelsesret i forbindelse med brugen af skibe fra andre lande .
Jeg mener , det er vigtigt , at det af hensyn til borgernes sikkerhed ogs fremover skal vre muligt at foreskrive supplerende nationale sikkerhedsregler , for ogs faresituationen i Den Europiske Unionon er meget forskelligartet .
<P>
Tillad mig at stille et srlig vigtigt praktisk sprgsm her til sidst , som min kollega Watts allerede har vret inde p .
Hvordan sikrer vi , at flagstaterne rent faktisk ogs foretager de regelmssige inspektioner af skibe , som er foreskrevet i art . 10 i direktivet ?
Det er jo altid os stakler , der m sidde og diskutere her mellem kl . 23.00 og 24.00 , men det har vi udviklet en srlig indre glde ved .
Mske ville det vre muligt for Dem , hr. kommissr , at redegre for igen , hvordan Kommissionen ogs i dette tilflde vil garantere i forbindelse med havnestatskontrollen efter f.eks. seks eller tolv mneder , at flagstaterne rent faktisk foretager netop den forpligtende inspektion af skibende for ogs at sikre sikkerhedsstandarderne i hvert enkelt tilflde .
Hvordan vil Kommissionen selv organisere det ?
Sprgsmlet om Kommissionens kontrol af medlemsstaterne er nemlig noget , som vi br g ind for sammen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand , kolleger og hr. kommissr . Det er utrolig vigtigt , at vi har tydelige og strenge regler for sikkerheden til ss .
Reglerne br s vidt muligt vre internationale , globale .
Derfor skal de hovedsagelig vre sdan , at de indgr i Den Internationale Sfartsorganisations regler , i hvilken alle EU-stater er medlemmer .
<P>
I praksis er det dog sdan , at reglernes virkelige udformning varierer meget mellem de forskellige lande .
I denne sammenhng har EU en vigtig kompletterende rolle at spille med hensyn til at garantere , at de internationale konventioner , i dette tilflde SOLAS-konventionen , gennemfres .
Det er godt , at sikkerhedsreglerne ogs glder for indenrigsrejser , passagerer og hjhastighedsfartjer .
Det er godt , at direktivet ogs , foruden sikkerhed for menneskeliv , som trods alt er det vigtigste , samt ejendom , tager sprgsmlet om miljbeskyttelse op .
I denne forbindelse har jeg dog et synspunkt .
Jeg synes nemlig , at denne formulering er alt for overfladisk .
Den skal alts formuleres om og konkretiseres , s det bliver tydeligere , hvad der menes med disse ord , for at betnkningen skal f et virkelig konkret indhold .
<P>
Ogs forslaget om gennemfrelse er godt , lige som undtagelserne fra sikkerhedskravene .
Det virker velovervejet , at man har en rdgivende komit , hvor bde Kommissionen og reprsentanter for de enkelte medlemslande indgr , det giver udsigt til en bedre gennemfrelse .
<P>
Eftersom ulykker i de seneste r har vist sig at indtrffe netop p grund af mangler i overvgningen af reglerne , er det specielt vigtigt , at disse regler gennemgs .
<P>
Endelig vil jeg sige , at intet indgreb , som kan redde menneskeliv , ejendom og milj til ss , m undlades .
Dette direktiv skal ses som et led i dette arbejde .
<SPEAKER ID=186 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske Udvalget om Transport og Turisme og isr ordfrer Stenmarck for det arbejde , der er blevet udfrt i relation til Rdets flles holdning om denne foranstaltning .
Jeg er taknemmelig for det konstruktive arbejde , der klart dokumenteres ved en rkke ndringsforslag , som ikke kun er stttende , men som betragteligt styrker de nye bestemmelser , der er introduceret af Rdet .
Derfor vil jeg med glde acceptere , at alle undtagen et af ndringsforslagene bliver indfjet i Kommissionens genbehandlede forslag .
<P>
Mange af ndringsforslagene har til forml at yderligere forbedre de nye bestemmelser , som Rdet introducerede i dets flles holdning med henblik p at kunne skelne mellem hjhastighedspassagerfartjer bygget efter 1. januar 1996 og fartjer bygget fr denne dato .
Jeg er tilfreds med at se , at Udvalget sttter Rdet og Kommissionen i dets tilgang ved ogs at tage hensyn til det nye princip i bestemmelsen om undersgelser og certificering .
Jeg ser derfor frem til et hurtigt fremskridt med denne lovgivning , og jeg er ogs glad for at kunne acceptere ndringsforslag 6 og 7 .
<P>
ndringsforslag 3 foreslr fuld kvivalens mellem kravene til hjhastighedspassagerfartjer , der foretager indenrigssejladser , og hjhastighedspassagerfartjer , der foretager udenrigssejladser .
Det er helt klart i fuldstndig overensstemmelse med dette forslags vsentligste ml , og det vil sikre , at der opns et lignende sikkerhedsniveau for alle hjhastighedspassagerfartjer , der sejler i Den Europiske Unions farvande , uanset om de beskftiger sig med indenrigs- eller udenrigssejlads .
<P>
Jeg er Udvalget taknemmelig for at tilbyde en pragmatisk lsning for sm letvgtspassagerskibe , der sejler med konventionel fart i havomrder i klasse B , C og D . Efter en rkke redaktionelle forbedringer vil ndringsforslag 2 sikre , at disse fartjer ikke fejlagtigt bliver taget for at vre hjhastighedspassagerfartjer , hvilket kunne have vret tilfldet , hvis formlen for hjhastighedsfartjer i definitionen af sikkerhed til ss var blevet anvendt p dem .
<P>
Jeg er glad for at kunne oplyseParlamentet , at jeg kan acceptere forslaget om , at miljbeskyttelse br indfjes som et af mlene for denne foranstaltning , som der anmodes om i ndringsforslag 1 .
De rede medlemmer erindrer mske , at jeg ved frstebehandling henviste til Den Internationale Aftale til Forebyggelse af Skibes Forurening af Havet , Marpol-Konventionen , som det vsentligste instrument til beskyttelse af havmiljet .
Men efter at Rdet nu har indfjet nye sikringsbestemmelser om foranstaltninger , der kan trffes i tilflde af fare for havmiljet , er miljbeskyttelse blevet en srlig del af mlene i dette forslag .
Det er derfor fornuftigt at tage det kloge forslag op , som blev fremsat af Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
ndringsforslag 4 br ogs stttes.Det styrker hovedudfaldet i den flles holdning ved at anvende samme terminologi som i de nye bestemmelser , der er indfrt af Rdet i artikel 7.5. Ved at anvende samme ordlyd har det gjort det utvetydigt klart , at hvis Udvalget afgr , at foranstaltninger truffet af en medlemsstat ikke er berettigede , vil den pglende medlemsstat blive anmodet om at ndre eller undlade at foresl sdanne foranstaltninger .
Hvad angr den foreslede ndring af udvalgstypen , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 5 , og det er , fordi et regulerende udvalg er det mest hensigtsmssige , eftersom direktivet muliggr tilpasning af dets bestemmelser for at tage hjde for udviklinger i internationale fora ssom Den Internationale Sfartsorganisation .
<P>
Alt i alt kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 6 og 7 . Jeg beklager , at jeg p grund af det fremskredne tidspunkt ikke er i stand til at svare p mange af de interessante sprgsml , der er rejst af hr .
Watts og hr . Lindqvist og andre , men jer er sikker p , at vi vil f en lejlighed til at vende tilbage til dem og den yderligere udarbejdelse af lovgivning , der effektivt vil fremme sikkerheden for menneskeliv og fartjer til ss og beskytte havmiljet .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke Parlamentet for at gre en hurtig vedtagelse af dette direktiv mulig .
Det vil f en direkte indvirkning p sikkerheden om bord p skibe og fartjer .
Endnu en gang vil jeg udtrykke min psknnelse af Transportudvalget og isr af hr . Stenmarck for deres fortsatte sttte og effektive arbejde , der rent faktisk ger udviklingen af lovgivning fra Kommissionen og Rdet
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Fiskeskibes sikkerhed
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling for Udvalget om Transport og Turisme ( A4-336 / 97 ) om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en lngde p 24 meter og derover ( C4-0360 / 97-96 / 168 ( SYN ) ) ( Ordfrer : hr . Le Rachinel ) .
<SPEAKER ID=189 NAME="Le Rachinel">
Hr. formand , Rdet har i sin flles holdning ndret Kommissionens forslag til direktiv om sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en lngde p 24 meter og derover p flere punkter .
Kommissionen har accepteret ndringerne af hensyn til den overordnede kohrens og klarhed .
Det gr jeg som ordfrer for Udvalget om Transport og Turisme ogs , da jeg ikke mener , at de pgldende ndringer af teknisk og juridisk art har nogen srlig betydning for direktivets substans , hverken med hensyn til dets indhold eller dets grundlggende principper .
<P>
De vsentligste punkter i direktivforslaget , som ndres af Rdets flles holdning , er flgende : For det frste skal lystfartjer , der anvendes til fiskeri uden kommercielt forml , ikke vre omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Rdet har derfor foretaget en rkke terminologiske justeringer og redaktionelle ndringer , der skal forenkle og tydeliggre visse termer og bestemmelser i Kommissionens forslag , som det har fundet for uklare eller uprcise , sledes at direktivet kommer til at stemme bedre overens med Torremolinos-protokollen og definitionerne i FN ' s havretskonvention .
<P>
Rdet har nsket , at der i forbindelse med kravet om overholdelse af forskrifterne for konstruktion , bygning og vedligeholdelse skal skelnes mellem eksisterende og nye fiskerfartjer .
Artikel 14 i direktiv 94 / 57 / EF skal kun overholdes af nye fartjer .
Eksisterende fartjer skal overholde de forskrifter , der var gldende , da de blev bygget .
Dermed plgges der ikke de erhvervsdrivende i den som bekendt flsomme og problemramte fiskerisektor nye byrder .
Der er foretaget en tilpasning af ikrafttrdelsestidspunkterne for de generelle forskrifter for henholdsvis nye og eksisterende fiskerfartjer .
<P>
Endvidere er der fjet et nyt bilag 4 til direktivet .
Det drejer sig om fartjernes konstruktion , vandtthed , udstyr , stabilitet og dertil svarende navigationssikkerhed , elektriske maskineri og installationer samt brandslukningsudstyr .
Kommissionen har accepteret bilagets bestemmelser , da de er i fuld overensstemmelse med mlstningen om at harmonisere sikkerhedsforskrifterne p det hjest mulige niveau .
De vil kun yderligere hjne de pgldende bdes sikkerhedsniveau .
<P>
Endelig er der foretaget en tydeliggrelse af , hvornr fartjer , der frer et tredjelands flag , kan underkastes havnestatskontrol .
Desuden har Rdet tilfjet , at ogs fartjer indregistreret i lande , som ikke har undertegnet protokollen , kan underkastes havnestatskontrol , nr protokollen er trdt i kraft .
<P>
Kommissionen har accepteret disse ndringer , som , igen , styrker de bestemmelser , der plgger ogs fiskerfartjer indregistreret i et tredjeland , der ikke har undertegnet Torremolinos-protokollen , at overholde forskrifterne i denne .
Der er foretaget en mindre ndring af den lige linje svarende til den nordlige 60. breddegrad , nord for hvilken der kan faststtes srlige forskrifter for fartjerne , sledes at der tages hensyn til grnserne for medlemsstaternes territorialfarvande .
Sluttelig har Rdet ndret det af Kommissionen foreslede rdgivende udvalg af type I til et forskriftsudvalg af type 3 A , hvilket giver de nationale myndigheder strre befjelser .
Ogs disse ndringer har Kommissionen accepteret .
<P>
Som ordfrer vil jeg imidlertid gerne understrege to ting .
For det frste at Europa-Parlamentet nsker at blive holdt underrettet om , hvad det efter artikel 8 nedsatte forskriftsudvalg foretager sig .
Selvom dette udvalg kun har befjelse til at foretage justeringer , nsker Parlamentet at blive orienteret om , hvilke emner det skal drfte , i god tid fr disse opfres p dagsordenen .
For det andet at medlemsstaterne skal faststte koordinerede sanktioner for overtrdelse af forskrifterne .
<P>
Sammenfattende kan vi vre tilfredse med Rdets flles holdning , der respekterer grundprincipperne i det oprindelige forslag og reprsenterer en forbedring af dette , dels fordi den tydeliggr det , dels , og isr , fordi den tilfjer en rkke supplerende bestemmelser , der styrker det harmoniserede sikkerhedsniveau .
Da der ikke er fremsat nogen ndringsforslag , hr. formand , skulle indstillingen kunne vedtages , som den foreligger .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg skal fatte mig i korthed . Det er jeg sikker p , mine kolleger vil stte pris p s sent p aftenen .
Som jeg gjorde i mit sidste indlg under plenarmdets frstebehandling , vil jeg blot fremhve , at fiskeriet er en af de farligste og mest risikofyldte aktiviteter p grund af det hje antal ulykker p havet .
Dette direktiv er resultatet af en lang og svr proces til fordel for forbedring af sikkerheden for fiskeskibe .
Lad os derfor srge for - og det kan ikke siges bedre - at det kommer sikkert i havn , og lad os gre det sikkert og hurtigt .
Direktivet har lnge vret tiltrngt , og det vil for det frste muliggre en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger og tillade disse at indfje specifikke omstndigheder , men inden for nogle grundlggende fllesrammer .
<P>
Som Kommissionen og Rdet minder om , er det rigtigt , at foranstaltningerne skal tage hjde for , at det drejer sig om en kriseramt sektor med alvorlige problemer af enhver art , hvilket indebrer en vurdering af foranstaltningernes betydning for sektorens rederier .
<P>
Vi er enige med ordfreren , nr han anmoder om , at Parlamentet skal informeres udfrligt om aktiviteterne i det forskriftsmssige udvalg , der bliver nedsat .
<P>
Slutteligt , hr. formand , og som jeg allerede tidligere har fremhvet , idet det drejer sig om det frste tiltag , br direktivet godkendes snarest muligt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er taknemmelig for den fulde sttte , der er blevet givet til den flles holdning , og som helt klart vil fremskynde Rdets vedtagelse af dette direktiv .
Jeg er sikker p , at vi alle deler den opfattelse , at denne foranstaltning , nr den er gennemfrt , vil sttte vores - Kommissionens , Parlamentets og Rdets - flles indsats yderligere , nr det glder om at opn en skibsfart af hj kvalitet i de europiske farvande ved at sikre et ensartet sikkerhedsniveau for skibe og den hjeste grad af beskyttelse af de folk , der sejler disse skibe .
<P>
Det er naturligvis det primre ml for vores forslag , og herudover vil det hjlpe med at bekmpe den konkurrenceforvridning , der skabes af sfartsdrivende , der tragisk nok med fuldt overlg lader hnt om passende sikkerhedsbestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne svare kort p de to specifikke kommentarer , der er blevet anfrt af ordfreren i hans henstilling .
Kommissionen vil naturligvis med glde imdekomme det srlige nske om , at Parlamentet bliver informeret i god tid forud om dagsordenspunkter for mder i udvalget , der beskftiger sig med tilpasninger i henhold til bestemmelserne i artikel 8 i direktivet .
<P>
Kommissionen deler ogs bekymringen om , at forskellige straffeniveauer i medlemsstaterne kan fre til konkurrenceforvridning og forhindre det indre marked i at fungere ordentligt .
Det er netop for at undg en sdan situation , at artikel 11 i den flles holdning fastslr , at straffe skal vre effektive , forholdsmssige og advarende .
<P>
Desuden skal medlemsstaterne for at sikre fuld gennemsigtighed i henhold til artikel 13 bekendtgre deres system om straffe for at bryde de nationale bestemmelser , der vedtages med hjemmel i direktivet .
<P>
Jeg er overbevist om , hr. formand , at ordfreren har sgt at understrege behovet for at sikre overholdelsen af disse bestemmelser til fremme af gennemsigtighed og fair konkurrence .
Kommissionen vil naturligvis opfylde sine forpligtelser i denne henseende og i relation til alle aspekter i direktivet .
Jeg er sikker p , at Parlamentet ikke ville forvente noget mindre , og jeg vil endnu en gang udtrykke min taknemmelighed for dets samarbejde .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fremme af vedvarende energikilder
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0288 / 97 ) af Bloch von Blottnitz for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om forslag til Rdets beslutning om flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet ( ALTENER II ) ( KOM ( 97 ) 0087 - C4-0308 / 97-97 / 106 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=194 NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , Altener II er fortsttelsen af programmet Altener I , det vil sige et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder .
Der er bevilget ECU 30 millioner til de to frste programr .
Summen er selvflgelig absolut latterlig og endnu mindre end den bermte drbe p den brndvarme sten !
Den er endnu mere uforstelig , nr man tnker p den presserende ndvendige reduktion af klimabeskadigende gasser , som medlemslandene allerede har forpligtet sig til i Rio , Berlin og nu ogs forud for Kyoto med en reduktion p 15 % for je .
Det er ligefrem absurd , hvordan man med alle til rdighed stende midler ngter at hjlpe os med en mlrettet markedsgennemtrngning af vedvarende energikilder ssom biomasse , biogas , solenergi , termisk og fotovoltaisk anvendelse , vind og jordvarme .
<P>
Det er s meget mere forblffende , selvom det dog er et ubestridt faktum , eftersom netop denne type energifrembringelse ikke kun bringer os tttere p vores ml om en reduktion af de klimabeskadigende gasser , men ogs ville frigre enorme ressourcer med hensyn til arbejdspladser , bortset fra , at det i hj grad ville frigre os fra vores afhngighed af energiimporter fra tredjelande .
Takket vre mlrettede fremmeforanstaltninger - og ikke disse alibiarrangementer - ville vi kunne tilfredsstille mindst 30 % af eftersprgselen efter primre energikilder i EU i form af vedvarende energikilder frem til r 2010 .
<P>
Det er et ubestridt faktum , at vi som rammevilkr skal have fjernet administrative hindringer for at f succes med de vedvarende energikilder .
Vi har eksempelvis langt om lnge brug for en prisordning for vedvarende energikilder p europisk plan , og der skal trffes skattemssige foranstaltninger .
Det gr imidlertid ikke uden en politisk vilje , som medlemsstaterne dog ikke har haft hidtil .
S lnge rammevilkrene ikke er i orden , vil alle programmer ssom Save , Altener , Thermie og Synergie ikke vre andet end makeup , der dkker over virkeligheden !
<P>
I betragtning af den brede palet af foreslede handlingsomrder p den ene side og de f midler p den anden side giver det ikke srlig megen mening at arbejde efter vandsprederprincippet .
Programmet br derfor kun koncentrere sig om nogle strategisk hensigtmssige foranstaltninger .
Vi kan i hvert fald ikke affinde os med , at kommunalt affald , som det ptnkes , betegnes som vedvarende energikilder .
Kommunalt affald er , som ordene siger , ikke vedvarende .
Det gr ikke , at vi ud fra dette virkelig latterligt knappe budget ogs fremmer projekter til forbrnding af kommunalt affald , heller ikke selvom industrien sttter det hjrstet .
Vi br i stedet for , om overhovedet , kun behandle biomasseandelene af dette affald .
<P>
Jeg vil dog allerhelst , at vi undtagelsesvis anvender vores knappe midler modigt og mlrettet og til energiformer , der virkelig har fremtidsmuligheder , for langt om lnge at angive en energipolitisk retning .
I den forstand br vi efter min mening sttte den fotovoltaiske anvendelse og jordvarmen konsekvent .
Kommissionens forslag til rigt nuancerede fremmeforanstaltninger vil ikke bringe os meget videre .
<P>
Vi kan ikke komme uden om , at ogs Altener II er og bliver en lappelsning , s lnge den politiske vilje mangler , og at den mangler er et ubestridt faktum !
Det bevises af den kedelige omstndighed , at Rdet regelmssigt gennem ca. ti r har snakket forskellige forslag fra Kommissionen om en EU-beskatning af energi snder og sammen og torpederet dem .
<P>
Endnu et bevis : Siden Rio har de europiske regeringer givet mere end DEM 125 milliarder ud til subventionering af fossile og nukleare energikilder , men kun 9 % deraf , nemlig DEM 2 , 5 milliarder , til vedvarende energikilder .
Det strste misforhold af denne art mellem sttten til konventionelle og vedvarende energikilder finder man i Storbritannien og i Tyskland .
Kort sagt : Prdikener om beskyttelse af klimaet , fremme af energispild .
Det lille program Altener II kan ikke stille meget op mod dette .
De politikker , som Fllesskabet sttter i stor stil , gr nemlig i den stik modsatte retning : mere trafik , strre energiforbrug , mere affald , flere emissioner , flere miljproblemer .
<P>
S lnge vi ikke frer energi- og miljpolitikken som en tvrsnitspolitik , vil selv s rrende programmer som Altener II beklageligvis heller ikke give nogen grundlggende forbedringer .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EL" NAME="Argyros">
Hr. formand , kre kolleger , mlstningen for ALTENER-programmet er at fremme de private og offentlige investeringer i vedvarende energikilder .
To tredjedele af de bevillinger , som Kommissionen afstter i sit forslag , er remrket til opflgningsforanstaltninger til ALTENER I-programmet . De ECU 30 millioner , som Kommissionen afstter til de to frste r af ALTENER II-programmet betragtes af de fleste og ogs af konomiudvalget som utilstrkkeligt til et program med s ambitise ml .
<P>
I denne betnkning anmoder vi Kommissionen om at forhje bevillingerne til programmet generelt samt om at genoverveje fordelingen af midlerne og ge det afsatte belb til foranstaltninger i medfr af artikel 2 , litra e ) , som er programmets hovedhjrnesten .
<P>
I Kommissionens forslag lgges der mere vgt p undersgelser af vedvarende energikilders forventelige konkurrencedygtighed .
Vi mener , at der br forelgges mere konkrete foranstaltninger for at gre disse energikilder ikke blot konomisk rentable , men ogs konkurrencedygtige , sledes at de bliver i stand til at tiltrkke sig investorernes opmrksomhed .
<P>
Kommissionen br i fremtiden beskrive en konkret strategi til fremme af investeringer i vedvarende energikilder p det fri marked gennem udarbejdelse af analytiske investeringsplaner med konkrete forslag til konomisk fremme af disse energikilder .
<P>
Det er vigtigt , at der skabes et positivt investeringsklima p nationalt plan og p fllesskabsplan , der ledsages af nye incitamenter til lngivning , sttteforanstaltninger og rentegodtgrelsesordninger samt skattemssige lettelser , som kan udjvne etableringsomkostningerne for vedvarende energikilder .
Fllesskabet har pligt til at hjlpe medlemsstaterne med at modernisere deres retslige og investeringsmssige rammer .
Det er hovedsagelig forhold som finansieringsinstitutternes forbeholdne indstilling , den manglende information til investorerne og offentligheden samt manglen p en samlet planlgning af vedvarende energikilder p nationalt plan , der ligger bag de strukturelle og institutionelle svagheder i medlemsstaterne .
<P>
Vi hber , at disse mangler vil blive afhjulpet med hvidbogen om vedvarende energikilder , som Kommissionen for jeblikket er ved at forberede , og som skal anvendes som grundlaget for at udvikle en europisk industri med reelle eksportmuligheder af know-how og investeringer til tredjelande , isr i Central- og steuropa og i det sydlige Middelhavsomrde . Der br endvidere udarbejdes planer for flles anvendelse i tredjelande og i Fllesskabet af disse energikilder .
Det ville vre nyttigt ogs at sikre finansiel deltagelse til foranstaltningerne under dette program fra andre finansieringskilder , f.eks. Den Europiske Investeringsbank .
Kommissionen br sikre en sammenkobling af dette aspekt med de vrige aktioner for sm og mellemstore virksomheder , som nu er spredt rundt om i dens programmer ; den br ligeledes prioritere foranstaltninger , der indeholder investeringer i vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , mine rede damer og herrer , kre kolleger ! Jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , mange gange for at have forelagt en virkelig god betnkning .
Men der tilkommer ogs Kommissionen anerkendelse for dette forslag om et flerrigt program til fremme af vedvarende energikilder i Fllesskabet .
<P>
Jeg er uindskrnket enig i udsagnet i Kommissionens forslag , der lyder som flger : Den nuvrende sammenstning af udbuddet af energikilder er uforenelig med de langfristede krav om en holdbar udvikling .
Ud fra et milj- og klimapolitisk synspunkt , med henblik p vores tiltagende afhngighed af energiimporter , med henblik p den beskftigelses- og industripolitiske betydning har vi en politisk forpligtelse til at srge for , at der anvendes vedvarende energikilder i strre omfang .
<P>
Hvis vi betragter de sm stigningsrater i de forgangne r , ved vi ogs , at det er ndvendigt med en betydelig indsats for at opn det stadig meget beskedne ml om en fordobling af anvendelsen af vedvarende energikilder , som man har sat sig i grnbogen om vedvarende energikilder .
Ud over ordningspolitiske foranstaltninger , som De - forhbentlig , hr. kommissr Papoutsis - snart vil prsentere os for som en bestanddel af hvidbogen , har EuropaParlamentet i sin udtalelse til grnbogen krvet et indholdsmssigt og finansielt styrket Altener II-program .
<P>
Den ptnkte bevilling p ECU 30 millioner for 1998 og 1999 kommer med sikkerhed ikke til at opfylde de krav , der skal stilles til Unionen .
Kommissionen skal derfor have fuld sttte til , at budgetmidlerne skal ges betydeligt i de resterende tre regnskabstr , isr ogs med hensyn p det meget fine forslag om , at Altener II-programmet fr et nyt hovedomrde i form af aktionerne til fremme af gennemtrngningen af vedvarende energibrere .
<P>
I betnkningen til grnbogen krvede Europa-Parlamentet et stort fllesskabsprogram for vedvarende energikilder med 1 million solcelleanlg p tage og facader , 15.000 megawatt vindanlg og 1.000 megawatt biomasseanlg .
Hvis vi ser p aktiviteterne i USA og Japan , s er der snarere tale om beskedne krav .
Jeg hber , hr. kommissr Papoutsis , at De snart til svare os med en tilsvarende hvidbog , s man inden for rammerne af det som allerede nvnt finansielt set utilstrkkelige Altener II-program kan komme i gang med de frste mlrettede aktioner , der s senere skal udvides p et nyt finansielt grundlag .
<P>
To korte bemrkninger endnu .
I ndringsforslagene fra Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi krves der en udvidelse af programmet , s det ogs omfatter landene i det sydlige Middelhavsomrde og EU ' s samarbejdspartnere .
Min gruppe gr uindskrnket ind for at fremme anvendelsen af vedvarende energibrere i disse lande , men Altener-budgettet tillader det ikke .
For eksempel skal Meda , Tacis og Phare tages i anvendelse .
<P>
En sidste ting : Jeg taler ikke p vegne af hele min gruppe nu , jeg ved , at der er flere synspunkter , men at klassificere og fremme kommunalt affald bortset fra biomasse som en vedvarende energibrer er nppe i overensstemmelse med virkeligheden !
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger - om end f - jeg synes , vi i frste omgang skal lyknske Kommissionen og isr kommissr Papoutsis , som har udvist stor indflingsevne , jeg kunne nsten sige middelhavsagtig , for at forst disse problemer , hvilket grnbogen er et godt bevis p , og jeg hber den kommende hvidbog , som vi venter med spnding , vil vre det samme .
<P>
Hr. formand , jeg mener ogs , man skal vre optimistisk .
Der er ved at dukke nogle oplysninger op , som angiver , at situationen ndrer sig .
Eksempelvis er der i Tyskland meddelelser om , at forbundsregeringen og regeringen i to forbundsstater vil investere serist i store fotovoltaiske solenergivirksomheder .
I en nyligt udkommet bog i England faststtes der for mit land , for Spanien , et ml for omkring begyndelsen af nste rtusinde p 800 megawatt vindkraft .
Kun n region , Galicien , den selvstyrende region Galicien , som udgr mske mindre end en tiendedel af den spanske befolkning , stiler efter at n op p 900 megawatt inden samme frist .
<P>
Vi ved , at situationen i lande som strig , Finland og Sverige er meget bedre end gennemsnittet , og vi tror alt i alt , at situationen er ved at ndre sig .
Selve dokumentet fra Miljudvalget angiver et officielt engelsk ml , om at ikke mindre end 20 % af deres energi skal stamme fra vindkraft i r 2025 .
<P>
Jeg synes ogs , vi skal rose , og jeg roser meget gerne , fru Bloch von Blottnitz ' beundringsvrdige arbejde , som hun naturligvis har udfrt med den strste omhu og med hele sin overbevisnings beslutsomhed .
Jeg tror , at vores energiudvalg har bidraget til dette arbejde med nogle ndringsforslag , som er blevet godkendt af Kommissionen .
Derfor vil vores gruppe stemme for fru Bloch von Blottnitz ' betnkning med de ndringer , som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi har tilfrt hendes fremragende tekst under forhandlingen .
<P>
Derimod kan vi ikke vre enige i det sidste ndringsforslag , ndringsforslag 28 , fra hr .
Holm fra Gruppen De Grnne , for efter en seris diskussion , og selvflgelig deltog vores gruppe i den henseende , forkastede vores udvalg ndringsforslaget , som tilsigtede at lade begrebet byaffald ude af betragtning .
Vi mener , det er nogle elementer , som br anvendes , sledes som hidtil , inden for de generelle ALTENER-programmer .
<P>
Vi synes , at vores ndringsforslag bidrager med noget anvendeligt .
Eksempelvis husker vi forhistorien .
Kommissionen og i et eller andet tilflde om end med begrnset entusiasme har regeringerne uden tvivl gjort meget .
Men Kommissionen har stttet sig op ad samfundet .
ALTENER-konferencen i Sitges for mindre end et r siden og konferencerne om vedvarende energi i Madrid , Milano , Athen , som ikke havde vret mulige uden Kommissionens sttte , viser , at der er en samfundsmssig sttte , som jeg mener , det er godt at huske p .
<P>
Vi mener ogs , vi har bidraget til en forbedring af dokumentet ved at faststte nogle ml , som f.eks. det med 15 % , som er et minimum for vedvarende energi i r 2020 , og ligeledes faststtelsen af CO2 -emissionen til 15 % i forhold til 1990 .
<P>
Kort sagt , hr. formand , mener vi , at disse ndringsforslag sammen med andre ndringsforslag har bidraget til en forbedring af fru Bloch von Blottnitz ' udmrkede tekst , og vi hber , Kommissionen vil vre s venlig at godkende dem , s de kan indg i det endelige dokument til sttte for ALTENER II , som vi forventer et beskedent resultat af p grund af de konomiske midlers omfang , om end lige s effektive som resultatet af ALTENER I .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , nr vi taler om vedvarende energikilder , taler vi om miljbeskyttelse , det er korrekt .
Vi taler om arbejdspladser i forbindelse med vedvarende energibrere , det er ogs korrekt .
Vi taler s godt som aldrig om problemerne med at fremskaffe fossile energibrere .
Hundredtusinde mennesker dr hvert r p grund af det .
Jeg tnker p Golfkrigen , krigen i Afghanistan , i Tjetjenien eller p.t. i Zaire eller i Congo .
<P>
Vi m blive bevidst om problemets fulde dimensioner , nemlig at der ikke kan findes nogen fredsordning p basis af fossile og nukleare energibrere i det 21. rhundrede .
Vi har derfor brug for de vedvarende energibrere , ikke kun af miljbeskyttelsesgrunde , af konomiske og sociale grunde , men frst og fremmest af fredspolitiske grunde , for vi fr ikke nogen fredsordning i det 21. rhundrede uden at g over til vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , Europa-Parlamentet hilser dette femrsprogram velkomment .
Vi hylder kommissr Papoutsis ' fortsatte engagement i vedvarende energi .
ALTENER I hjalp med at finansiere det eneste rdgivningscenter om vedvarende energi i Det Forenede Kongerige .
ALTENER II er en af de ulykkeligvis meget f foranstaltninger , der vil se til , at vores delegerede ikke tager fuldstndig tomhndede til konferencen i Kyoto .
Det er i denne tidsalders nd .
Tyskland annoncerede i dag to kmpemssige programmer for vedvarende energi - solproduceret energi .
Bde Shell og BP investerer massivt i vedvarende energiteknologier .
USA styrter afsted , og Japan ogs .
<P>
Mine damer og herrer , jeg hber , at De vil besge udstillingen om TERES II-programmet uden for denne sal .
M jeg takke Kommissionen for dette program og i srdeleshed fru Perez Latorre for hendes hjlp med at f stablet denne udstilling p benene .
<P>
Jeg vil gerne ytre mit hovedargument tre gange .
Der er ikke penge nok .
Der er ikke penge nok .
Der er ikke penge nok .
Jeg hber , at mit budskab er klart .
ECU 250 millioner ville vre en realistisk og hensigtsmssig finansiering af ALTENER II .
Det lyder af en masse penge .
Vi bruger sdant et belb nsten uden at blinke p kernefusion .
Lad os f vores prioriteringer i orden , lad os se fremad p samme mde , som jeg tror ALTENER II vil gre det .
Jeg er glad for , at det vil blive del af en energiramme , som har ladet vente lnge p sig .
Det vil gre det klart for medlemmerne af dette Parlament eksakt , hvad vi gr p energiomrdet , og jeg hber , at vi fr et retsgrundlag for dette meget snart .
Kommissren har Europa-Parlamentets sttte til at skubbe ALTENER II fremad
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
rede hr. formand , jeg er for Kommissionens forslag om at fortstte ALENER 1 .
Betnkningen indeholder dog indslag , som jeg ikke kan acceptere , f.eks. modstillingen af vedvarende energikilder og fusionsundersgelser .
<P>
Vi skal holde benene fast p jorden , nr der opsttes forml for de f procenters andel af energiproduktionen , som vedvarende energikilder udgr .
Mere effektive metoder til at reducere kuldioxidudslip er udbygning af kerne- og vandkraft .
Hvis t kulkraftvrk p tusinde megawatt blev erstattet med kernekraft , vil kuldioxidudslippene reduceres med seks millioner tons pr. r , hvilket faktisk er meget .
Hele Finlands kuldioxidudslip i 1996 var seks millioner tons .
<P>
Vi br ikke glemme , at alle former for energiproduktion , ogs den vedvarende , har negative miljpvirkninger .
De mest lovende af de vedvarende energikilder er biomasse , nrmest trbrndingsmaterialer .
Finland er et af Europas frende lande i at udnytte trbrndingsmaterialer mest p grund af industriens energiudnyttelse af affaldsmassen .
Ca . 15 % af den finske el produceres ved hjlp af trbaserede brndsler .
<P>
Solenergi og vindkraft vil faktisk i fremtiden blive marginale energikilder .
Der skal ske et radikalt teknisk gennembrud i udnyttelsen af solenergi , ellers har den ikke nogen betydning i energiproduktionen .
Vindkraften er p sin rette plads ved smproduktion af el , i en skrgrd eller ved kyststrkninger .
Danmark , som p grund af den geografiske beliggenhed har fortrffelige vindforhold , producerer kun cirka tre procent af sit elforbrug med vindkraft .
<P>
I betnkningen anmodes der om at fokusere mere p forskningen i vedvarende energikilder , s resultaterne vil se bedre ud .
Selvom jeg normalt er for forskning , kan jeg ikke sttte dette krav .
Fremtidsudsigterne for vedvarende energikilder er ikke afhngig af konomiske indsatser , for deres position i energiproduktionen vil ikke blive ndret fra det marginale .
<SPEAKER ID=201 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , tillad mig frst at rette en srlig tak til ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , for hendes glimrende betnkning
<P>
Det frste ALTENER-program har haft stor betydning for fremme af de vedvarende energikilder og programmets frste resultater har vret srdeles tilfredsstillende .
Det nye ALTENER II-program er ikke blot en forlngelse af det gamle program .
Jeg tror , at ALTENER II-programmet vil vise sig at komme til at spille en srlig stor rolle .
<P>
Jeg vil gerne frst kommentere formlet med det nye program .
Det frste punkt , jeg vil omtale , er grnbogen om vedvarende energikilder , som jeg havde lejlighed til at forelgge for Parlamentet for nogle mneder siden .
Deres forslag og den umiddelbare sttte , De gav vores grnbog , gjorde det muligt for os at g videre til at udarbejde vores hvidbog om en fllesskabsstrategi og samtidig en ny handlingsplan for de vedvarende energikilder .
Jeg vil gerne over for Dem fremhve , at jeg agter at forelgge denne hvidbog for Kommissionen inden udgangen af november .
<P>
ALTENER II-programmet skal kunne integrere nye aktioner som led i vores generelle strategiske ramme for Fllesskabets sttte til vedvarende energikilder samt den nye handlingsplan , som vi vil forelgge snarest .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil kommentere , vedrrer forslaget om et rammeprogram for energi , som vi i dag har drftet i Kommissionen .
ALTENER II-programmet vil komme til at indg i dette rammeprogram for energi og vil udgre en af dets hovedhjrnesten
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det af hensyn til programmets uafbrudte drift er ndvendigt , at ALTENER II vedtages af Rdet .
Dette er helt i overensstemmelse med rammeprogrammet , som det i sidste ende vil indg i , nr dette vedtages i de kommende mneder , eventuelt til nste r .
<P>
Det tredje punkt vedrrer udvidelsesproceduren for Den Europiske Union .
Dette nye program indeholder nemlig mulighed for , at landene i Central- og steuropa og Cypern som led i bestrbelserne p at lette disse landes tiltrdelse af Den Europiske Union vil kunne deltage i programmet ; det samme glder medlemsstaterne af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
<P>
Med hensyn til de aktioner og foranstaltninger , vi agter at ivrkstte som led i ALTENER II-programmet , er det frst og fremmest vores ml at fortstte og udvide de aktioner i programmet , vi mener er positive og har givet resultater .
Vi vil frst og fremmest koncentrere vores opmrksomhed omkring de foranstaltninger , hvor vi kan forbedre de hidtidige resultater , og desuden ge vores bestrbelser p at skaffe konkrete resultater .
<P>
Programmet omfatter ligeledes nye aktioner med to konkrete ml .
For det frste at sttte nye private og offentlige investeringer til produktion og udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder .
For det andet at tilvejebringe de ndvendige midler til at gennemfre og opflge fllesskabsstrategien og handlingsplanen for vedvarende energikilder med en tidshorisont frem til 2010 .
<P>
Hr. formand , ALTENER II-programmet har faktisk srlig stor betydning .
Det har det , fordi det - som mange af talerne har anfrt - bidrager til gennemfrelse af Fllesskabets ml som helhed med hensyn til nedsttelse af emissionerne af de gasarter , der er rsagen til drivhuseffekten .
Det vil ligeledes komme til at spille en stor rolle for bestrbelserne p at ge de vedvarende energikilders andel i vores energibalance og p at mindske Unionens afhngighed af energiimport .
<P>
Vi m ikke glemme , at udviklingen af de vedvarende energikilder skal fre til , at de fr en strre markedsandel .
P denne mde medvirker dette aspekt positivt til at fremme Unionens generelle politiske prioriteringer med hensyn til den konomiske og sociale samhrighed , den lokale og regionale udvikling , den konomiske udvikling generelt og naturligvis skabelse af arbejdspladser .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu gennemg de ndringsforslag , der er stillet .
Men frst en generel bemrkning : de fleste af ndringsforslagene giver os mulighed for at forbedre vores forslag , og vi kan derfor acceptere dem .
Visse af ndringsforslagene synes snarere at vedrre hvidbogen om fllesskabstrategien for vedvarende energikilder frem for ALTENER-programmet i sig selv .
Helt konkret kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , 6 , 8 , 9 , 10 , 19 , 21 , 23 og 25 i den form , de er stillet i .
<P>
Kommissionen kan ligeledes i princippet acceptere en rkke af Parlamentets vrige ndringsforslag .
Vi kan enten indarbejde dem i teksten med en ndret formulering eller de er i forvejen dkket af vores forslag .
I denne sammenhng kan vi acceptere ndringsforslag 5 og 7 med mindre ndringer .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 12 er vi af den opfattelse , at der godt i vores forslag kan indfjes en generel henvisning til mlet om en fordobling af de vedvarende energikilders andel inden 2010 som en flge af forhandlingerne omkring hvidbogen .
Men disse konkrete ml vil blive yderligere udviklet i hvidbogen . Anden del af ndringsforslag 12 mener vi kan indarbejdes i forslaget , bortset fra henvisningen til fremme af teknologien , netop fordi denne henvisning snarere har forbindelse til de aktiviteter , der afvikles som led i THERMIE-programmet .
<P>
Indholdet af ndringsforslag 13 mener vi er dkket af programmets artikel 1 .
<P>
Vi er ligeledes enige med ndringsforslag 15 .
Derfor vil vi omformulere henvisningen til de forskellige sektorer , som er genstand for de undersgelser , der er nvnt i artikel 2 , stk . 1 , litra a ) .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 er jeg enig med Dem i , at den miljbevidste turisme m vre en ufravigelig del af planlgningen p det lokale og regionale niveau .
ndringsforslag 16 kunne indg i forslaget p det sted , hvor vi henviser til visse afgrende sektorer for programplanlgningen .
<P>
Vi kan ligeledes acceptere en mere prcis omformulering af de informationsforanstaltninger , der henvises til i artikel 2 , stk 1 , litra g ) , sledes at indholdet af ndringsforslag 17 og 18 kan optages i forslaget .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 20 mener Kommissionen , at formuleringen af frste og tredje led i artikel 2 , stk . 1 , litra f ) , br vre bde afrundet og fuldstndig .
Opflgningen og ivrksttelsen af strategien og dens gennemfrelse p fllesskabsplan og p nationalt plan br dkke alle aspekter og alle de sektorer , der er omfattet af hvidbogen .
Derfor vil det ikke vre hensigtsmssigt kun at henvise til enkelte sektorer .
Af denne grund foretrkker vi at fastholde vores oprindelige tekst p dette punkt .
<P>
Vi er derimod enig i ndringsforslag 22 og vil indarbejde det gennem en passende omformulering af artikel 2 .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 11 , 14 , 24 , 26 og 27 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 udtrykker Kommissionen sin fulde tilfredshed med ALTENER-konferencen og agter at gentage dette forsg , der viste sig nyttigt .
En sdan henvisning vil imidlertid kunne indfres i forslagets begrundelse , men ikke i beslutningens lovgivningsmssige del .
Det samme glder for ndringsforslag 3 .
<P>
ndringsforslag 4 er et eksempel p et initiativ , der snarere hrer hjemme i hvidbogen om fllesskabsstrategien .
<P>
Indholdet af ndringsforslag 11 om bning af ALTENER-programmet for landene omkring Middelhavet kan ikke for jeblikket accepteres , da der ikke findes associeringsaftaler med disse lande .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 14 mener Kommissionen , at bevillingsrammen m afgres af budgetmyndigheden .
Derfor er vi ikke i stand til at acceptere dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 24 kan heller ikke accepteres , da Kommissionens beretninger til institutionerne behandles i artikel 6 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 26 og 27 , der vedrrer komitologisprgsmlet , kan Kommissionen ikke acceptere dem , fordi vi ogs i dette konkrete tilflde m flge de generelle retningslinjer for omrdet .
<P>
Hr. formand , fr jeg slutter , vil jeg gerne meddele , at Kommissionen i dag til formiddag drftede rammeprogrammet om energi .
Som De ved , vedrrer en stor del af dette program vedvarende energikilder og energieffektivitet .
Desvrre kunne Kommissionen ikke n frem til at trffe en endelig afgrelse om programmet , selvom der var enighed om det politiske ml for programmet , fordi der var forskellige tilgange og forskellige opfattelser om budgetsiden af programmet .
Jeg m helt rligt sige , at jeg ikke var srlig tilfreds med de synspunkter , der fremsattes .
Den vigtigste indvending , der fremfrtes , var imidlertid , at der ikke i de nuvrende finansielle overslag , der naturligvis ogs glder for perioden 1998-1999 , er plads til strre forhjelser af bevillingerne til vedvarende energi , da Parlamentet ikke nede at udtrykke den politiske vilje , som den udtrykker her i dag og gjorde det i forbindelse med budgetforhandlingen for 1998 .
Rammerne for de nste finansielle overslag fra 2000 og fremefter str dog bne , da der ikke i jeblikket er tilsvarende begrnsninger for denne periode .
Den eneste officielle foregribelse , man kan tale om fra de institutionelle organers side , er Kommissionens forslag om Agenda 2000 . Og Agenda 2000 har ikke sat energien som en af sine hjeste prioriteringer .
<P>
Jeg er imidlertid overbevist om , at netop fordi vi endnu er i starten af denne procedure og af forhandlingerne i Rdet og Parlamentet , br vi som reprsentanter for alle , der tror p og nsker en fortsttelse af sttten til de vedvarende energikilder og at dette br blive et omrde , hvor der skal afsttes betydelige investeringer og indsttes betydelige bevillinger over fllesskabsbudgettet , fordi de netop bidrager til opfyldelsen af alle de basale prioriteringer omkring miljbeskyttelse , nye teknologier og skabelse af nye arbejdspladser , ge vores bestrbelser i de kommende r p , at de vedvarende energikilder rent faktisk ikke alene bliver en prioriteret politik p papiret , men ogs bliver det ved tildelingen af bevillinger over fllesskabsbudgettet .
<P>
Af disse rsager vil jeg gerne p den ene side tage imod Deres kritik vedrrende strrelsen af de bevillinger , vi har foreslet til ALTENER-programmet , men p den anden side forklare Dem , at vi befinder os i en meget vanskelig position p grund af netop den samme meget vanskelige situation , som hele Den Europiske Union befinder sig i .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne understrege , at Kommissionen stter alt ind p at indarbejde strstedelen af Parlamentets ndringsforslag i teksten til dens forslag til ALTENER IIprogrammet .
Jeg vil gerne endnu en gang takke Dem , og ordfreren , fru Bloch von Blottnitz , samt alle , der har taget ordet , for Deres sttte til dette konkrete forslag og til vores generelle flles bestrbelser p at fremme de vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=202 NAME="Bloch von Blottnitz">
Jeg har kun et sprgsml : Hvordan forholder det sig med ndringsforslagene 28 og 29 ?
Her har vi desvrre ikke hrt noget fra Dem , og det er for os nogle meget vigtige ndringsforslag .
Hvis De ikke har dem foran Dem nu , kan De mske fortlle os det i morgen tidlig .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Vi finder en anden mde at overbringe Dem svaret .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Fiskeriaftale med Mauretanien
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0303 / 97 ) af Imaz San Miguel for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF ) om indgelse af aftalen i form af brevveksling om ndring af aftalen om samarbejde mellem Det Europiske Fllesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien inden for havfiskeri ( KOM ( 97 ) 0263 - C4-0421 / 97-97 / 0158 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=205 NAME="Imaz San Miguel">
Hr. formand , den betnkning , som vi behandler i dag , blev godkendt af Fiskeriudvalget den 8. oktober og henviser til fire tekniske ndringer til den gldende fiskeriaftale mellem Den Europiske Union og Mauretanien .
Sandheden er , at det er ndringer af mindre betydning .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne takke kommissren , fordi hun er til stede s sent her i salen , selvom disse ndringer er af mindre betydning , og p trods af at hun i dag har vret p rejse .
<P>
Der er tale om ndringer , der ikke vedrrer vsentlige punkter i fiskeriaftalen som f.eks. aftalens varighed , finansiel godtgrelse og fiskerimuligheder , men kun rent tekniske sprgsml , og der var allerede i artikel 8 , stk . 5 i den gldende aftale taget hjde for ndring heraf .
<P>

Rent konkret omfatter den frste ndring en ndring af fangsttiden for blksprutter , og denne ndring er faktisk allerede blevet gennemfrt fr den 31. juli i r og omfatter maksimalt tre fartjer fra kvoten for det andet r , som overfres til kvoten for frste r , sledes at den oprindelige fordeling med 25 og 40 fartjer for frste r ndres til 28 og 37 , samtidig med at der bibeholdes en fleksibilitetsmargen p 3 % for den tonnage , der er autoriseret i den foregende aftale .
<P>
Den anden ndring , som netop er udfrt efter anmodning fra de mauretanske myndigheder , har til forml at tilpasse aftalen til den nationale mauretanske lovgivning , og derfor forbydes det i pelagisk fiskeri at fordoble trawlposen og at fordoble de trde , der danner trawlposen .
<P>
Den tredje ndring vedrrer muligheden for , at stangfiskerfartjer til tunfiskeri og langlinefartjer med flydeline kan opn licenser kvartalsvis i stedet for pr. r som i den gldende aftale .
Dette naturligvis med en forholdsmssig reduktion af gebyrerne .
<P>
Endelig vedrrer den fjerde ndring , at de 22 pelagiske fartjer skal betale et mnedligt bidrag p ECU 350 pr. fartj til udgifter til videnskabelig observation .
<P>
Alts fire ndringer , som ikke vedrrer vsentlige punkter i aftalen eller dens budgetmssige forhold , og som p en vis mde bidrager til at forbedre mulighederne for Fllesskabets redere og i nogle tilflde til at anvende foranstaltninger til bevarelse af ressourcer i henhold til mauretansk lovgivning .
<P>
Det er derfor fire tekniske ndringer , som naturligvis ogs br godkendes af dette Parlament , alt sammen inden for rammerne af fiskeriaftalen med Mauretanien , som er gunstig for fllesskabsflden og med gyldighed indtil juli 2001 .
<P>
Som det anfres i betnkningen om den flles fiskeripolitik efter r 2002 , som blev forhandlet her i Parlamentet i eftermiddags , udgr fiskeriaftalerne et vigtigt element for fllesskabsflden over for den manglende ligevgt mellem kapacitet og ressourcer , og da de skaber beskftigelse og konomisk aktivitet i Den Europiske Union , br vi sttte disse ndringer , som udgr en forbedring af en af de eksisterende aftaler .
<P>
Jeg hber derfor , at Europa-Parlamentet vil n til et endeligt kompromis i forsvaret af denne filosofi om fiskeriaftalerne - som altid tilpasses til virkeligheden i det land , hvormed de indgs - og de ndringer , som vi skal godkende , bidrager derfor til denne udvikling .
<P>
Med hensyn til proceduren er der et andet aspekt , som jeg nsker at understrege .
Sledes som Retsudvalget i et brev til Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg har udtrykt det , berettiger forslaget til beslutning til ndring af denne aftale ikke til , at der afgives samstemmende udtalelse , da ingen af bestemmelserne individuelt betragtet har betydelige budgetmssige virkninger , sledes som det faststtes i traktatens artikel 228 .
Dette hindrer dog ikke Parlamentet i at opretholde sin holdning - og dette vil fru Palacio naturligvis fremfre senere med meget strre prcision - som er udtrykt i beslutningen fra november 1996 , hvori det sknner , at det relevante retsgrundlag for fiskeriaftalen mellem Den Europiske Union og Mauretanien krver samstemmende udtalelse i henhold til bestemmelserne i artikel 43 .
Dette er en af Europa-Parlamentets befjelser , som vi hverken br eller kan afvise , og hvis opfyldelse betyder , at borgerne fr strre magt og kontrolmulighed , hvilket i sidste ende giver strre sikkerhed for det europiske projekt .
<P>
Derfor henviser vi udtrykkeligt til denne holdning i punkt 2 i den lovgivningsmssige beslutning , som vi skal stemme om .
<P>
Af disse rsager , og sledes som den er godkendt af Fiskeriudvalget og med de obligatoriske positive udtalelser fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder p den ene side og Udvalget om Udvikling og Samarbejde p den anden side , anmoder jeg plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet om at godkende nvnte betnkning , som vi skal stemme om i morgen formiddag .
<P>
Jeg vil endnu engang , hr. formand , takke kommissren for hendes tilstedevrelse her i dag . Selvom hun ikke var her , har hun dog vret s venlig at vre til stede ved forhandlingen af denne betnkning om tekniske ndringer , der , selvom de er af mindre betydning , naturligvis er vigtige som alle foranstaltninger , der trffes af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det er alt for sent p aftenen til en dybdeborende akademisk tale om aftalen med Mauretanien .
Ordfreren har fremstillet det med al nskelig tydelighed : Der er ikke tale om en komplet international traktat , men en enkelt brevveksling .
En brevveksling , som medfrer nogle tekniske justeringer , og som derfor medfrer , at det retsgrundlag , som er foreslet af Udvalget , er fuldstndig korrekt .
<P>
Men da det er s sent p aftenen , ved jeg ikke , hr. formand , om det ikke i stedet for at udfre en komplet analyse ville vre bedre , nr kommissren nu er til stede , at fortlle en historie , som om vi befandt os i et eventyr fra 1001 Nat for at se , om det s ville blive nemmere for os at g til ro .
<P>
Kommissren og jeg selv var i vores unge dage beundrere af en tankegang , som jeg formoder , at mange af de tilstedevrende ogs var det . Jeg taler om en stor kinesisk politikers tankegang .
Han hed Mao Zedong og efterlod et vrk , som fik stor betydning , og som hed Den lille rde bog .
Via en oversttelse - for jeg lste aldrig Den lille rde bog p kinesisk , da jeg ikke er i besiddelse af denne evne - lste jeg en meget bermt stning i denne bog , hvor Mao Zedong anbefalede , at man i stedet for at give et barn en fisk , s det kunne spise , i stedet skulle give det en fiskestang , s det selv kunne fiske .
<P>
Den lille rde bog fik tilsyneladende kolossal betydning , enorm betydning .
Og p nuvrende tidspunkt har kineserne p usdvanlig vis forget deres fiskerikapacitet indtil et punkt , hvor der p samme tidspunkt , hvor vi bekymrer os om en teknisk ndring i aftalen med Mauretanien , sker der tilfldigvis det , at jeg bor meget tt ved havet , og fiskerne fortller mig , at den kinesiske flde , mens vi fisker en enkelt fisk ad gangen , s er der nok nogle millioner kinesere , som fisker ls , for fiskestimerne bliver totalt raseret .
<P>
Dette beviser alts p den ene side brugbarheden af Mao Zedongs tankegang , effektiviteten af Mao Zedongs tankegang , og samtidig faren for fiskeriet og fiskene .
For de har tilsyneladende en teknik - jeg ved ikke , om de har lrt den af Kungfutse eller Laotse - som gr , at de kan dkke en bestemt zone , og i denne zone sejler de kinesiske skibe frem og tilbage , mens alle kineserne fisker , sledes at der efter nogle f sejladser ikke er en eneste fisk tilbage endsige mulighed for en fisk i fremtiden .
<P>
Da vi har fet kommissren til at komme her i aften , selvom det er sent , og hun tydeligvis er trt , vil jeg gerne benytte lejligheden til at se , om vi med den samme instruktive og belrende nd , som Mao Zedong betjente sig af , fra Kommissionens side ikke kunne give dem yderligere en lektie og forklare kineserne , at hvis de fisker for mange fisk , vil de til sidst ende med ikke at have noget at spise og derfor sulte .
Og man br forklare vores mauretanske venner og vores kinesiske venner , at nr man fisker , er begrnsning en dyd .
<P>
Jeg tror , at Det Europiske Fllesskab p nuvrende tidspunkt foregr med et godt eksempel p dette omrde .
Jeg tror , at vi bekymrer os , og jeg tror , at kommissr Bonino brer en stor del af ansvaret og en stor del af fortjenesten for denne begrnsning og for den mde , hvorp Den Europiske Union for jeblikket udver sit fiskeri .
Men mske kunne Det Europiske Fllesskab som en anden side af denne aktivitet - og jeg ved , at kommissr Bonino er meget overbebyrdet i sit arbejde - udnytte disse fiskeriaftaler til at forklare vores mauretanske venner og vores kinesiske venner , at efter en periode med en vis fangsteffektivitet opstr der destruktion .
<P>
Som konklusion , hr. formand , er det alts ikke tilstrkkeligt , at vi i Fllesskabet begrnser vores fiskerikapacitet og tager specifikke forholdsregler for at opn denne reduktion , men vi burde mske ogs udnytte vores position til at vise andre , at fiskeri er en meget farlig aktivitet , at overfiskeri kan delgge fiskestimerne , og at vi mske kan hjlpe kineserne og mauretanerne til at udve denne aktivitet med en vis moderation og begrnsning .

<SPEAKER ID=207 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , fru kommissr , efter hr . Medinas srdeles interessante afstikker er det lidt hrdt at vende tilbage til sprgsmlet om retsgrundlaget .
Jeg m ogs sige , at hr . Imaz San Miguel allerede har sagt det vigtigste .
<P>
P vegne af Retsudvalget er det vigtigt at fremhve , at vi finder det retsgrundlag , der er foreslet af Kommissionen , egnet , alts artikel 43 med hensyn til grundlaget og artikel 228 , stk . 3 , afsnit 1 med hensyn til formen .
Og som hr . Imaz San Miguel sagde det , er det , fordi det ikke anses , at der ved denne retsakt indfres vsentlige ndringer , som har betydelige budgetmssige virkninger .
<P>
Og ogs fordi der i dette tilflde og i fllesskabsretten ikke er tale om parallelitet med hensyn til formerne .
Det vil sige , at ndringen af en retsakt ikke ndvendigvis behver flge samme procedure som den grundlggende retsakt .
<P>
Nr dette er sagt , m vi , selvom hr . Imaz San Miguel allerede har gjort det , insistere p , at Parlamentet str fast , sledes som Kommissionen gjorde det i sin tid , i sit forsvar af , at det egnede retsgrundlag for retsakten om aftalen med Mauretanien - forordning nr .
408 / 97 - er artikel 228 , stk .
3 , afsnit 2 sammen med artikel 43 , der fortsat glder for grundlaget .
Og dette er sledes , fordi Domstolen , hvad angr tvrinstitutionelle aftaler , som dette Parlament har anmodet om , eller i sidste ende og hvis der ikke er anden udvej , ikke for jeblikket accepterer dette retsbegreb , hvorom det p nuvrende tidspunkt er usikkert , om det har betydelig budgetmssig virkning . Parlamentet br krve fortolkningsret , og isr nr der som i dette tilflde i Rdet ikke er nogen rsag til at ndre det retsgrundlag , som i sin tid blev foreslet af Kommissionen , der , som det er Parlamentets kriterium , var artikel 228 , stk .
3 , afsnit 3 .
<P>
Alts , hr. formand , har vi her en appel om ophvelse for Domstolen , og vi hber , at det i dette tilflde bliver Domstolen , som afgr , hvad der skal forsts ved begrebet  betydelige budgetmssige virkninger  .
<SPEAKER ID=208 NAME="Bonino">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , egentlig har jeg ikke meget at tilfje vedrrende hr . Imaz San Miguels betnkning , for , som han selv sagde , det drejer sig om nogle tekniske forholdsregler og sm ndringer , som forbedrer bevarelsen af ressourcerne med mere selektive midler .
<P>
Jeg vil derfor benytte disse f minutter til at sige to ting : Den frste vedrrer fiskerflden uden for Fllesskabet i Mauretanien .
Der blev for ti dage siden aflagt besg i Mauretanien for at kontrollere fiskeriaftalen .
Og der er rent faktisk to problemer : Det ene er den kinesiske flde , der sejler under mauretansk flag i joint venture eller lignende , men der er ogs et andet problem , og det er den ikke-industrielle fldes uregelmssige udvikling .
Der er nu 3.000 eller 4.000 kanoer , som fisker blksprutter , og som endvidere fisker i kystomrdet , som er disse dyrs yngleplads .
Vi har alts disse to problemer .
Og jeg vil gerne forsikre hr . Medina om , at vi forklarer alt dette med alle mulige argumenter .
Men vi kan ikke tvinge dem til noget , for det er et suvernt land , der handler p eget sterritorium .
Den drftelse , vi ogs havde med de mauretanske fiskere - ikke de kinesiske , men de mauretanske - kan dog hjlpe os til at n blot lidt af konceptet om ansvarligt fiskeri , som vi alle forsger at opfylde i fllesskabsflden med mange problemer for fiskerne .
<P>
Denne dialog er derfor allerede pbegyndt , men man kan ikke gennemtvinge den af juridiske rsager , som De udmrket forstr .
Men jeg har tillid til , at vi i det mindste kan opn nogle positive aspekter , f.eks. at ogs den ikkeindustrielle flde overholder fredningstiden i yngleomrderne .
Endvidere hjlper vi mauretanerne med medlemsstaterne , men ogs med delvis finansiering af denne aftale for at forbedre kontrolsystemet .
Det bliver en meget lang vej , men jeg vil forsikre parlamentsmedlemmet om , at det er en af vores bekymringer .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , tillad mig at bruge to minutter til at fremkomme med nogle prciseringer vedrrende den forhandling , der har fundet sted i dag .
I eftermiddag var der en meget lang forhandling her i Parlamentet om reformen af den flles fiskeripolitik efter r 2002 .
Jeg var ikke til stede , hr. formand , ganske enkelt , fordi jeg stadig ikke er i besiddelse af allestedsnrvrelsens gave .
Og jeg var hverken p rejse eller i biografen , men lige her overfor , til et forbrugermde , hvortil der var kommet snesevis af mennesker .
<P>
Parlamentet , hr. formand , udarbejder naturligvis selv sin dagsorden , men i samme jeblik , jeg fik at vide , at denne forhandling ville finde sted i dag , kontaktede jeg formanden for Fiskeriudvalget og generalsekretariatet for at forsge at f ndret dagsordenen , s jeg kunne vre til stede , da forhandlingen om reformen af den flles fiskeripolitik , som De kan forestille Dem , er af meget stor interesse for mig . Dagsordenen kunne ikke ndres .
Man forklarede mig , at betnkningerne opfres p dagsordenen alt efter vigtighed , og derfor kunne den ikke opfres til forhandling om aftenen .
Og jeg kan alts stadig ikke udfre allestedsnrvrelsens mirakel , hr. formand .
<P>
Jeg siger dette , fordi p baggrund heraf og p baggrund af , at formanden for Fiskeriudvalget ved , at vi forsgte at ndre dagsordenen for Parlamentet allerede for ti dage siden for at se , om det kunne ordnes , mener jeg , at nogle af kritikpunkterne i dag dels er lamslende og dels er politisk ikke srligt hensigtsmssige .
At fortolke Kommissionens manglende tilstedevrelse ved dagens forhandling som ringe interesse fra kommissrens side forekommer mig rligt talt for billigt .
Jeg forestiller mig , at fru formand Fraga ogs er meget interesseret i fiskeri , og nr hun ikke er til stede nu her , regner jeg med , at hun har andet at foretage sig .
Jeg beklager mig ikke , jeg klager ikke .
Jeg hber blot , at forholdet mellem vores institutioner kan blive mere korrekt , og jeg stoler p dette , hr. formand .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Tak . , fru kommissr .
Vi m naturligvis g ud fra , at heller ikke Fru Fraga har evnen til at vre til stede flere steder p en gang , og at hun nok deltager i andre mder i jeblikket .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.30 )
