<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg vil gerne takke tjenestegrenene for det tredje forsg p njagtigt at gengive , hvad jeg har sagt dag efter dag her i Parlamentet om , at nikkel i de nye euromnter ikke er forbundet med sundhedsfare .
Jeg beklager , at jeg hele tiden m vende tilbage til dette , men jeg kan bare ikke forst , hvorfor Europa-Kommissionen absolut vil plgge Europa at anvende en metaltype fra en finsk virksomhed kaldet Outokumpu .
Jeg kan ikke forst , hvorfor de skal have monopol p leveringen .
Jeg hber sandelig , at vi kan f rede p det her i lbet af de nste par uger .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Fru formand , med hensyn til afstemningen om ndringsforslag 4 om afstemning om budgettet - som befinder sig p side 11 i den franske udgave af protokollen - tog hr . Samland ordet for at bidrage med en utrolig vigtig prcisering og for at meddele , at ndringsforslaget absolut ikke havde til hensigt at stte sprgsmlstegn ved eller bestride pensionsfondens legitimitet .
S vidt jeg husker , sagde jeg dengang , at det var en meget vigtig prcisering , og at vi ville tage den til efterretning .
Jeg vil gerne have , at dette fremgr af protokollen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg har ikke bedt om ordet for at kommentere det britiske Labourpartis uddeling af mundkurve - selvom vi er nogle , der synes , de har vret lidt af en joke denne uge -
<P>
( Blandede reaktioner ) men med hensyn til hr . Hallams indlg vil jeg gerne have afklaret nogle ting .
Jeg forstr ikke helt , om hr .
Hallam har grebet Kommissionen uden en nikkel , eller om Kommissionen bare er en nikkeldukke .
Det vil jeg gerne have klarlagt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg ville gerne gre opmrksom p noget : Det er absolut noget rod , at grupperne fordeler taletiden .
Vi er her indtil kl .
13.00 , og hvis man beder om ordet , s lyder det pludselig , at der ikke er mere taletid , selvom vi stopper fr kl . 11.00 !
Vi er her officielt indtil kl . 13.00 , og det er en skandale , at gruppelederne bare fordeler tiden , og s bagefter ikke tillader flere indlg .
Jeg beder Dem bringe det p tale , for det , man gr her , er at misbruge skatteydernes penge !
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Vi er stadig ved protokollen .
Jeg beder om , at det bliver undersgt .
I Breyer-betnkningen blev et forslag efter min mening ikke sat under afstemning , hvorfor to ndringsforslag bortfaldt , som skal sttes under afstemning .
Jeg beder om , at dette undersges endnu en gang .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , med hensyn til protokollen er det det punkt vedrrende demonstrationen , jeg rejste i gr , som ogs fru Ewing og hr . Tomlinson har vret inde p .
Ligesom hr . Habsburg mener jeg , at man skal spare p skatteydernes penge , s det personale , der er ansat her , organiserer ikke demonstrationer under Parlamentets mder mod de rede medlemmers rygte .
<P>
Er der blevet fulgt op p , hvilke foranstaltninger formanden skal trffe for at sikre , at dette ikke gentager sig ?
Har man overvejet disciplinre forholdsregler over for de ansvarlige ?
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Fru formand , jeg kan give et meget kort svar til hr . McMahon .
Jeg har naturligvis forhrt mig om disse hndelser , eftersom de fandt sted under mit formandskab .
For det frste var der ikke srlig mange demonstranter til stede , nemlig kun en halv snes stykker .
Demonstrationen var ikke organiseret af Personaleudvalget , der havde meddelt , at det ikke kunne tilslutte sig .
Med andre ord drejede det sig om en lille uvarslet demonstration .
Det var bare det , jeg ville sige .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Vi frer ikke nogen forhandlinger om noget lige nu .
Jeg beder om , at der kun foretages indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , vi skal ikke have en debat om emnet , men det er ikke helt rigtigt , nr Personaleudvalget siger , at de ikke organiserede demonstrationen , nr de havde sat plakater med indkaldelse til demonstrationen op overalt i bygningen .
De lagde faktisk en skrivelse om demonstrationen i alle medlemmernes postkasser .
Det var et personligt angreb mod Parlamentets generalsekretr , mod Prsidiets afgrelse ved udarbejdelsen af Parlamentets forslag til budgetoverslag og mod Budgetudvalget for at have vedtaget en betnkning , som brer mit navn .
Det var yderst personligt i bemrkningerne om mig som ordfrer for udvalget .
<P>
Hvis De accepterer , at Personaleudvalget ikke deltog , skal udvalget efter min mening forklare nrmere , hvorfor de satte plakater op overalt i bygningen .
Jeg mener , at der er endnu et problem , som Prsidiet skal se p .
Eftersom der ved sidste valg til Personaleudvalget ikke blev afgivet et tilstrkkeligt antal stemmer , har vi tilsyneladende ikke noget Personaleudvalg , og jeg synes , at Prsidiet skal undersge , hvorfor visse medarbejdere er p orlov , nr der ikke er noget beslutningsdygtigt Personaleudvalg .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , jeg vil gerne samle op p et par punkter , som min kollega , hr . McMahon , var inde p .
Jeg var ikke enig med demonstrationen i gr , men jeg hverken kan eller vil acceptere , at der trffes disciplinre forholdsregler mod fagligt organiserede .
Jeg har vret medlem af en fagforening hele mit liv .
De har da lov til at organisere og demonstrere .
Vi skal overhovedet ikke gre noget mod dem .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer . Der har allerede vret talt om det .
Emnet vil blive diskuteret igen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Fru formand , som ordfrer for menneskerettighedsbetnkningen fra sidste r vil jeg gerne bede hr . Tomlinson om at beskftige sig med denne betnkning endnu en gang og genlse kapitlet om faglige organisationers og fagligt aktives rettigheder .
Europa-Parlamentet har gjort opmrksom p , at medlemmer af faglige organisationer , at arbejdstagere selvflgelig ogs har ret til at demonstrere og sige deres mening ...
<P>
( Formanden afbryder taleren )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru Roth , diskussionen om dette emne str ikke p dagsordenen i dag .
Vi kan kun diskutere det , hvis det str p dagsordenen !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget om side 2 i protokollen , navnlig om hr . McMahons indlg .
Og eftersom der i salen er parlamentsmedlemmer , der kan udtrykke sig om ...
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Protokollen er allerede godkendt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Vil De tillade , at jeg siger , at der i salen sledes har vret to indlg ...
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , det gr mig ondt .
Der finder ikke lngere nogen diskussion sted , protokollen er allerede godkendt .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , fru Palacio har forelagt en glimrende betnkning om indsigten i fllesskabsretten , og jeg vil gerne sige her , at dette program brer navnet Robert Schuman med rette , for Robert Schuman har grundlggende gjort vores Fllesskab til et retsfllesskab .
I dag udvider vi dette retsfllesskab mod st , beskftiger os med konomien og forsmmer dette element om en udvidelse af retsstatstanken .
<P>
Jeg beder om , at vi beskftiger os intensivt med at uddanne de juridiske tjenestegrene , domstolene og ogs forvaltningerne i de associerede lande mere intensivt .
I Prag fik jeg at vide af justitsministeren , at man havde rdfrt sig med ENA til dette forml .
Jeg psknner ENA , men jeg tror ikke , at det er ENA ' s opgave at sensibilisere forholdene inden for fllesskabsretten .
Her m vi forpligte De Europiske Fllesskabers Domstol , De Europiske Institutioner , i strre omfang end hidtil .
<P>
- Betnkning af Daskalaki ( A4-0289 / 97 )
<SPEAKER ID=20 NAME="Evans">
Med hensyn til afstemningen om betnkningen af Daskalaki , s har de fleste britiske Labourmedlemmmer visse betnkeligheder over for punkt 12 .
Vi har undladt at stemme om dette punkt , da vi mener , at det er afgrende at holde momsen p aviser og tidsskrifter p 0 % .
<P>
Det skrevne ord og dets frie tilgngelighed for alle uden censur eller begrnsninger er et vigtigt demokratisk princip .
Vi m ikke foretage os noget , som kan begrnse denne tilgngelighed .
<SPEAKER ID=21 NAME="Lindqvist">
Dette er ikke et sprgsml for EU .
Det er rent nationale anliggender , som skal hndteres af nationalstater .
EU er ikke , og skal ikke blive , nogen stat .
<SPEAKER ID=22 NAME="Ryynnen">
Betnkningen om det europiske medies fremtid opstod af den bekymring , at de trykte medier er ved at blive overhalet af de elektroniske medier og den hurtigtudviklende informationsteknologi .
Medieverdenen selv benytter den nye teknologi p mange mder .
<P>
En hurtig ndring i arbejdsmiljet medfrer frst og fremmest en uddannelsesudfordring , hvortil ogs EU ' s uddannelsesog medieprogrammer kan benyttes .
Redaktrerne hrer til informationssamfundets nglegrupper , hvis konstante omskoling til det internationale informationsmiljs krav behver sttte bde nationalt og p EU-niveau .
<P>
Der skal ogs i fremtiden srges for beskyttelse af den intellektuelle og etiske ophavsret , som redaktrernes kreative arbejde har , fordi en redaktrs arbejde bliver ofte benyttet flere gange i forskellige kommunikationsmidler .
Dette fremhver ogs redaktrens personlige ansvar for indhold og kvalitet af sit arbejde .
<P>
Den seneste tids begivenheder , som satte grnser for offentlige personers beskyttelse i fokus , har sat gang i mediernes egen erhvervsetiske debat .
I debatten er det godt at drfte behovet for internationale spilleregler i form af et pressenvn p det europiske niveau .
<P>
Redaktrerne og specielt pressen , som er tt p folket , har en srlig vigtig rolle i opbygningen af befolkningens Europa .
EU-informationen br p en klar og forstelig mde bringes tt p befolkningen , hvis den nuvrende klft mellem institutter og befolkningen virkelig skal indsnvres .
Herved er der behov for muligheder for efteruddannelse i fagene EU-politik , sprog og kultur .
<P>
Hvordan skal man s - eller skal man i hele taget - sttte pressen i forhold til den elektroniske kommunikation ?
Frst og fremmest vil der i kommunikationen ogs i fremtiden vre brug for bde trykte ord og for de elektroniske medier som hinanden supplerende kommunikationsformer .
Pressens historiske opgave - at forsvare demokrati , frihed og menneskerettigheder - er ikke forsvundet , snarere er behovet delvist vokset .
Opgaven trues af kommunikationsfeltets centralisering , som der findes eksempler p i alle medlemslande , blandt andet i Finland og Sverige .
Som det vrste tilflde kan nvnes Italien , hvor landets politiske leder havde det centrale elektroniske medie i sin besiddelse .
<P>
For at bevare balancen har det trykte ord - bger , aviser og lsning - nu brug for bevidst sttte .
Det er allerede i barndommen vi skal vokse til kritiske lsere og deltagende medborgere .
For eksempel i Finland er kampagnerne " Avisen i skolen  ved at skabe gode resultater .
<P>
Pressen er ndt til at kmpe under stort omkostningspres , og mange sttteformer for den nye teknologi er mest for det elektroniske medie .
Der er behov for samarbejde mellem medlemslandene for at reducere omkostningerne , for eksempel p omrder som transport og mervrdibeskatning .
Alle skal sikres en jvnbyrdig adgang til distributionssystemerne .
Det er jo modellen for det europiske kommunikationssamfund at bevare mangeartethed og at forhindre skabelse af monopoler inden for kommunikation .
Samtidig er den en garanti for ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=23 NAME="Waidelich">
Undertegnede vil gerne takke ordfreren for en godt gennemarbejdet betnkning p et vigtigt omrde .
Undertegnede mener dog , at forslagene i betnkningen om harmonisering af momsbestemmelserne for aviser og tidsskrifter med mlet at n det lavest mulige momsniveau ( punkt 12 ) samt forslaget om overvgning af distributionssystemerne ( punkt 13 ) ikke kan anses for at vre motiverede .
<SPEAKER ID=24 NAME="Wibe">
Jeg har svrt ved at se nogen grund til , hvorfor man skal harmonisere momsbestemmelserne for aviser og tidsskrifter i EU .
Aviserne konkurrerer ikke med hinanden over medlemsstaternes grnser andet end meget marginalt i dag .
Jeg ser heller ingen grund til , at kommissionen skal vre med og overvge distributionssystemerne for den trykte presse i medlemsstaterne .
Det klarer medlemsstaterne bedst selv .
<P>
Derfor har jeg stemt imod punkterne Z , 12 og 13 i betnkningen .
<CHAPTER ID=3>
Den flles markedsordning for oksekd
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0302 / 97 ) af Anttila for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) ( KOM ( 97 ) 0161 - C4-0212 / 97-97 / 0122 ( CNS ) ) om ndring af forordning ( EF ) Nr . 805 / 68 om den flles markedsordning for oksekd .
<SPEAKER ID=26 NAME="Anttila">
rede fru formand , gode kolleger , EU yder cirka tre hundrede millioner ecu i eksportrestitutioner til transport af levende kvg pr. r .
Ydelserne begrundes blandt andet med , at eksporten reducerer interventionsomkostninger og overproduktion af oksekd samt tilfredsstiller eftersprgslen hos slagterne i tredjelandene . Hvis EU indstiller eksporten , vil eftersprgslen i s fald blive mttet af dyr fra andre lande .
Dyrene eksporteres levende , fordi der ikke findes den forndne kleteknik i Egypten , Libanon og Syrien .
<P>
Sknt eksporten allerede er foreget i en rrkke , blev der frst lagt mrke til dyrenes velfrdsproblem i 1994 .
Dyretransporternes grusomme behandling af dyrene , blandt andet forstligt dyrplageri og grusomheder ved lsning i Marseille havn , blev frst afslret af en TV-dokumentarfilm , som blev vist i flere medlemslande .
Jeg s selv filmen i Finland og var ikke i stand til at se det hele , s grusom og brutal var mishandlingen .
Filmene medfrte en offentlig protest , og derfor anvendes der nu en bedre metode i afgangshavne .
Der passes nu bedre p kvget ved lastning af skibet .
<P>
Endvidere er der det problem , hvorledes kvgets behandling kan overvges under transporten og ved aflsning i et tredjelands havn .
Kommissionen har foreslet at rette op p situationen , sledes at udbetalingen af eksportrestitutioner sker p de vilkr , at dyrebeskyttelsesbestemmelserne bliver efterlevet under dyretransporterne .
<P>
I min betnkning forsger jeg at opbygge et heldkkende og fungerende overvgningssystem , hvorved efterlevelse af vedtgterne om dyrebeskyttelse virkelig kan overvges .
Indehaveren af transporttilladelsen , det vil sige firmaet og chauffren , er ansvarlige for , at dyretransporterne kun udfres af sagkyndige og kompetente mennesker .
Ansvaret placeres alts hos transportforetagendet og hos chauffren .
Strafudmling sker i overensstemmelse med medlemlandets lovgivning .
<P>
Ansvaret for overvgningen under lsningen og den egentlige transport er i direktivet fastsat til at vre medlemslandenes opgave .
Dyrene og kretjerne skal kontrolleres ved afgang , og der skal ogs efter behov fres stikprvevise kontroller med dyrene under rejsen .
For at muliggre stikprvekontrollen skal transportruten og tidstabellerne for transporterne fr rejsen meddeles til myndighederne i de lande , hvorigennem transporten foregr .
Dyrlgen skal kontrollere dyrene p destinationen og udarbejde en officiel attest om dyrenes tilstand , og denne attest er den absolutte forudstning for ydelsen af eksportrestitutionen .
Overvgningen skal vre heldkkende , kontrollerne skal vre gennemskuelige og bne , s befolkningen kan anse dem for at vre plidelige .
Eksportrestitutionen skal reduceres eller helt indstilles , hvis bestemmelserne ikke er overholdt .
<P>
Det er svrest at overvge , hvad der sker med kvget , nr det ankommer til havne i tredjelande uden for EU .
EU ' s overvgningsvedtgter omfatter ikke disse .
Transportfirmaets og chauffrens ansvar ophrer , nr dyrene er bragt til destinationen , og de kan ikke vre ansvarlige for eventuelle fejl , som sker i destinationshavnen uden for EU ' s omrde .
<P>
Jeg foreslr , at EU drfter dette med tredjelande og aftaler , at EU ' s kvgtransportnormer og bestemmelser om dyrebeskyttelse efterleves ogs ved behandling og transport af dyr uden for EU-omrdet .
Overvgningen koster fra to til ti ecu pr. dyr , det vil sige cirka fem millioner ecu pr. r ved de nuvrende transportmnger .
Desuden foreslr jeg p vegne af ELDR-gruppen , at kontrolomkostningerne afholdes af foretagendet , som str for transporten .
Jeg foreslr , at kontrolfinansieringen tages fra eksportrestitutionerne , som for jeblikket er seks hundrede ecu pr. dyr .
Kontrolbehovet er opstet p grund af overtrdelserne ved transporterne , og derfor er det ogs begrundet , at eksportrerne finansierer omkostningerne ved kontrollen .
<P>
Personaleressourcerne i Kommissionen er beskedne , kontrollen kan ikke overlades til den .
Medlemslandene har kompetente tilsynsmyndigheder , og deres kunnen og service skal benyttes fuldt ud .
Til kontrollen i tredjelande skulle det vre muligt at anvende et eksternt kontor , som kan fungere under Kommissionen uden dog at vre en del af Kommissionen .
Jeg afventer hurtige foranstaltninger fra Kommissionen til ivrksttelse af lovgivningen .
<P>
rede fru formand , denne er min frste betnkning .
Udarbejdelse af den har givet meget lrerig erfaring .
Som et nyt medlem , som startede i marts mned , vil jeg til sidst fremlgge en strk anmodning til Dem , fru formand , og til hele formandskollegiet om at udvikle Parlamentets arbejdsrutiner .
Parlamentet har ofte udtrykt sig om , at det gerne vil have mere beslutningsmagt .
Fr udvidelsen af beslutninger under t -metoden skal beslutningslogikken i Parlamentet forbedres .
Jeg synes , at specielt skal forarbejdelsen af ndringsforslagene forbedres , og ndringsforslagene skal begrnses til prcise emner .
I dag bliver betnkningerne for ofte selvmodsigende .
<SPEAKER ID=27 NAME="Sindal">
Fru formand , ogs vi sttter dette forslag .
Det handler som bekendt om en gammel forordning fra 1968 .
Det er ndvendigt at prcisere en del ting , bde i direktivet fra 1991 og direktivet fra 1995 , for at forbedre dyrevelfrden .
Udgangspunktet i denne sag m vre , at transport af levende dyr stort set ikke er nskelig , men selvflgelig ndvendig .
Grunden er for det frste den meget store smittefare for levende dyr og for det andet dyrenes velfrd .
Det er fuldstndigt uacceptabelt , at levende dyr transporteres rundt p de europiske motorveje i drligt udstyrede lastvogne over store afstande .
Dyrene fr stress og det i visse tilflde i s hj grad , at de dr under transporten .
<P>
Problemet hnger mske sammen med , at man har samlet slagterierne i store koncerner , og at man derfor ud fra konomiske argumenter er ndt til at transportere dyr .
Det kunne signalere , at der er brug for en anden holdning p dette omrde .
Men indtil da er der brug for hjere krav til de lastbiler , der skal transportere dyrene .
Ligeledes skal kontrollen ved grnserne som nvnt skrpes .
Og sidst , men ikke mindst , er der brug for , at der fremkommer konomiske argumenter , der kan vre med til at forbedre dyrevelfrden .
Man kunne jo transportere dyrene i slagtet tilstand .
Klevognen er jo opfundet .
Jeg mener , at vi i Parlamentet ikke blot skal tilvejebringe ordninger , der bibeholder det gamle system , men ogs tnke lidt fremad , og derfor mener jeg , at Parlamentet fremover svel i Landbrugsudvalget som i andre udvalg br diskutere denne sag .
<P>
Det er godt , at der i denne betnkning bliver lagt op til , at en dyrlge skal attestere transporten , og at der ikke kan ydes prferencetold , hvis bestemmelsen ikke overholdes .
Jeg synes , det er et skridt i den rigtige retning , men som sagt mener jeg , at vi skal arbejde videre med denne sag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke kommissren for at have forelagt det oprindelige dokument , som har dannet grundlag for denne betnkning .
Jeg vil isr takke fru Anttila for hendes betnkning om transport af dyr .
Det er en meget velafbalanceret betnkning .
Hun har ikke beget den sdvanlige fejl med at fordmme hele systemet .
Hun har ret , nr hun insisterer p , at der er behov for at hndhve velfrdsbestemmelserne , som allerede eksisterer .
Hun har fremhvet tilflde af forstligt dyrplageri og dyremishandling , som har fundet sted i visse medlemsstater .
<P>
I juni 1995 vedtog Ministerrdet omfattende bestemmelser om transport af dyr .
Disse bestemmelser blev for en stor del foreslet af Irlands davrende landbrugsminister , Yates , og er fuldt gennemfrt i Irland .
Faktisk har vi meget strenge regler om dyrevelfrd i Irlands lovgivning , og de bliver hndhvet i fuldt omfang .
Desvrre er der andre medlemsstater , som endnu ikke helt har gennemfrt EU-lovgivningen .
Som ordfreren sagde , s skal de bringe sagen i orden med det samme , og Kommissionen skal overvge situationen og plgge strenge straffe , hvis bestemmelserne ikke gennemfres fuldt ud .
<P>
Dyrplageri foregr i de fleste tilflde , nr dyrene har forladt bedriften .
Derfor skal de , der beskftiger sig med transport af dyr , vre fuldt uddannet til at opretholde et hjt omsorgsniveau hele tiden .
Det indgr ogs i de irske bestemmelser , og p de strre skibe er der mange gange en dyrlge ombord til at kontrollere dyrene .
Der er nu et strkt behov for rigtig kontrol med gennemfrelsen af direktivets bestemmelser .
Kommissionen skal nje overvge bestemmelserne om dyrevelfrd og sikre , at de overholdes overalt i Den Europiske Union for bde indfrte og udfrte dyr .
<P>
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at afvise det foreliggende ndringsforslag , som har til forml at hindre transport af dyr uden for Den Europiske Union ved at eliminere eksportrestitutioner .
Det vil naturligvis f katastrofale konsekvenser for oksekdsmarkedet , ikke alene i Irland , men ogs visse andre steder , og give kdfabrikkerne mulighed for at snke priserne yderligere over for landbrugerne .
Desuden er der ingen grund til at fremstte et sdant forslag , hvis vi virkelig engagerer os i de berrte dyrs velfrd .
<P>
Dyr kan transporteres og bliver transporteret med fuld respekt for deres velfrd .
Det ville vre meget uretfrdigt og delggende at lade det g ud over uskyldige eksportrer og landbrugere , som udfrer deres arbejde grundigt og omhyggeligt , bare fordi nogle f personer udviser ligegyldighed og mangel p omsorg .
Ordfreren har understreget , at der findes midler mod sdanne personer , f.eks. tilbagetrkning af eksportrestitutioner .
<P>
EU eksporterer ca . 500.000 levende dyr om ret .
Irland er jo en  , og vi eksporterer over 90 % af vores samlede produktion .
Vi er faktisk ndt til at eksportere 1 1 / 2 millioner stykker kvg i form af kd eller levende kvg .
Strstedelen som kd .
Det er da indlysende , at vi er afhngige af markederne i Europa og andre steder , og hvis vi ikke leverer til markederne uden for Europa , s vil vores internationale konkurrenter jo gre det .
Hvis der er eftersprgsel efter levende dyr , er vi ndt til at tilgodese den , naturligvis inden for de ovennvnte strenge bestemmelser og regler .
<P>
Jeg er enig med forslaget om at plgge strenge straffe , hvis det konstateres , at dyr er blevet mishandlet under produktion og under transport .
Det forekommer heldigvis sjldent , eftersom producenterne er fornuftige mennesker , hvis hele eksistens afhnger af , at de dyr , de er ansvarlige for , kommer frem til bestemmelsesstedet i god behold .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , hr. kommissr , p dette matte fredagsmde , en ugedag som med urette betragtes som noget af en hjemrejsedag , har vi hevet denne sag frem , som jeg gerne vil henlede parlamentsmedlemmernes opmrksomhed p .
Det er ikke en sag af fortrinsvis landbrugsmssig karakter , men den rummer en rkke motivationer - ja , jeg vover ligefrem at sige vrdier - som p tvrs involverer mange andre udvalg .
Jeg husker , for at nvne et , Udvalget om Transport og Turisme , hvor vi har diskuteret problemet omkring dyrenes velfrd og forholdene under transporten meget , og det er dejligt , at der er en synergi af udtalelser og hensigter , ja ogs af bestrbelser p at n frem til en flles og multilateral lsning .
<P>
Man tager naturligvis udgangspunkt i en erkendelse , der er af teknisk og konomisk art , nemlig ndringen af forordning 805 / 68 .
Parlamentsmedlemmer , der har strre anciennitet , har fortalt , at denne diskussion bestemt ikke er af ny dato , men mske viser netop det , at der er blevet talt om problemet lnge , og at der stadig er behov for at diskutere det , at der ikke findes en nem lsning . Vi m holde os mange kendsgerninger for je , inden vi tager en beslutning .
Nogle af disse kendsgerninger er udelukkende af konomisk art , som for eksempel afskaffelsen af prmier , mens andre har karakter af civilisation og drejer sig om den mde , hvorp dyrene bliver transporteret .
<P>
Det er lykkedes ordfreren at finde en fin balancegang .
Hun erklrer sig enig i Kommissionens forslag , men erindrer besindigt og dog bestemt om fromtalte vrdier og i srdeleshed om den vrdi , som vedrrer dyrenes velfrd under transporten . Hun foreslr en ndring , som krver indfrsel af et overvgningssystem , som skal omfatte regelmssig stikprvekontrol , og som , nr det er ndvendigt , skal betjenes af en uafhngig instans som imidlertid skal vre under Kommissionens tilsyn og finansieres af eksportrestitutionerne .
Her har vi det : kontrol . Det er kontrolsystemet , som er kernen i dette problem .
<P>
Der er sikkert nogen , der kan huske , at der for nogle mneder siden var et skandaleprogram i TV , der gav et drligt indtryk af en italiensk og en sydfransk havn .
Der blev vist billeder af heste , som kom fra steuropa , og som blev behandlet p en mde , som m siges at vre ret uortodoks , for ikke at sige barbarisk .
De var ved rejsens ml , efter en lang rejse , som var startet hvem ved hvor , og under forhold , som var lige s uklare . De kunne vre blevet frt hertil via et hvilket som helst sted , det kunne vre Hannover eller en hvilken som helst europisk havn .
<P>
Det eneste , man i det jeblik interesserede sig for , var de kummerlige forhold , som dyrene ankom under .
Det er derfor , at det er p sin plads at minde om det , som ordfreren foreslr , nemlig at ansvaret skal ligge hos vognmanden .
Det er ndvendigt at f en garanti for , at otte-timers-reglen bliver overholdt under transporten , at der er holdepladser , hvor dyrene kan f noget at drikke og spise , og at de , der srger for transporten , det vil sige vognmanden og dermed ogs chauffren , ved , hvordan de skal behandle dyrene .
Tnk p problemets omfang i de tilflde , hvor transporterne gr til islamiske lande , hvor religionen foreskriver , at dyrene skal vre levende .
Tnk p det konomiske tab , som bl.a. er forrsaget af den lange tur , som dyrene skal ud p , hvis de , som det meget ofte er tilfldet , kommer fra steuropa .
<P>
Der er alts mange betragtninger forbundet med bare en betnkning , som gr , at vi stadig vil blive ved med at diskutere , i hvert fald indtil vi finder svaret p det egentlige sprgsml : hvordan skal man kontrollere de ansvarlige .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
rede fru formand , fru Anttila har udarbejdet en udmrket betnkning om transport af levende kvg , det nsker jeg at gratulere hende med .
Transport af kvg , specielt slagtekvg , har udviklet sig til et alvorligt , etisk problem , fordi tilflde , hvor dyrene er blevet behandlet umenneskeligt og brutalt , er kommet til offentlighedens kendskab .
<P>
For at forbedre situationen har Kommissionen nu foreslet en ndring af vedtgten om eksportrestitutioner .
Efter ndringsforslaget udbetales eksportrestitutioner p de vilkr , at fllesskabets bestemmelser bliver overholdt .
Dette nye princip kan ikke anses for at vre ret innovativt .
Tvrtimod kan det undre n , hvorfor disse vilkr ikke er blevet anvendt fr , da det altid fra tidernes morgen har vret en generel forudstning , at de fastsatte bestemmelser skal overholdes .
Ellers er sttten blevet reduceret eller helt indstillet .
<P>
Reducering af eksportrestitutioner er nsten det eneste effektive middel , hvorved EU kan tvinge eksportren til at srge for , at dyrene bliver ordentligt behandlet .
Naturligvis kan det altid psts , at eksportren ikke har mulighed for at kontrollere transporterne .
Eksportren kan dog effektivt pvirke etableringen af transporten f.eks. ved at krve en aftale , hvor chauffren binder sig til at erstatte eksporttabet , som skyldes forsmmelse af bestemmelserne eller af en brutal behandling af dyr .
<P>
De bedste sider i betnkningen under behandling er , at transporternes overvgning strkkes til at ogs glde for dyr , som bringes ind i EU-omrdet .
Det m siges at vre begrundet .
<P>
Denne vedtgtsndring giver anledning til ogs at gribe mere udbredt fat i landbrugets etiske sprgsml .
Ogs i EU-omrdet drives der husdyrproduktion p en mde , som er betnkelig og etisk uholdbar .
Eksempler p sdanne metoder er opdrt af burkalve , hvorved der produceres hvidt kd til delikatesserestauranter , tvangsfodring af gs , hvor der med en pumpe tvinges mad ned i fuglens mavesk , og dette medfrer en forstrret lever , samt kalvefdsel ved hjlp af kejsersnit .
Det er ufatteligt , at et civiliseret , internationalt fllesskab kan tillade opdrt af en fuldkommen unaturlig kdrace med gentagne kejsersnit , hvor den ufdte kalv trkkes ud af dyret gennem et operationssr .
<P>
En hjrnesten i den europiske kultur er respekt for dyr og en ordentlig behandling af dem .
Det er uhyggeligt , hvis der under navnet fri markedsfring han hstes konomiske fordele af de nringsdrivende , som behandler dyrene umenneskeligt og brutalt .
<P>
Det konstateres i betnkningen , at EU ikke har muligheder for at kontrollere behandlingen af dyr , efter de er ankommet til bestemmelsesstedet uden for EU .
Behandlingen af dem kan derefter blive ganske umenneskelig .
Derfor vil det vre fornuftigt at forsge at formindske transporten af levende dyr .
Dette br ske ved hjlp af positive midler og ved at sttte kbet af frostlokaler og kletransportkretjer svel i EU-omrdet som i destinationseksportlandene .
At lede dyrtransporterne ind p et sundt spor er en meget vigtig sag for EU ' s trovrdighed .
Jeg hber , at vedtgterne bliver hurtigt frdigbehandlet og ivrksat .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru Wulf-Mathies , jeg taler til Dem personligt .
Eksportrestitutioner er noget konomisk vrvl .
Eksportrestitutioner , det vil sige subventioner til eksport af levende kvg , er det samme som at hjlpe med til dyrplageri .
Nr vi her taler om foranstaltninger til en forbedring af kontrollen , s m vi ikke glemme , at det egentlig handler om at afskaffe disse eksportrestitutioner .
Nr dyrene s godt som er betalt , nr de str i lastbilen , kan man ikke undre sig over , at man omgs dem , som man gr .
Hvis De kber en hest , en araber , til en million i Mellemsten , behver De ikke bekymre Dem om , hvorvidt den nu ogs kommer frem p en fornuftig mde .
Hvis De subventionerer slagtedyr p den mde , sker der prcis det , som vi ser p disse billeder .
Vi m alts vk fra denne eksportsubvention , og vi vil sttte de forslag , der sigter mod det .
<P>
Fru Wulf- Mathies , gr ingen rverkule af Deres hjerte , og fortl os , at De ogs er imod denne meningslshed , ogs selvom De reprsenterer Kommissionen her til morgen !
Vi m srge for , at producenterne af levende dyr i Nordafrika kan afstte deres dyr , at de kan gre forretninger med de mennesker dr , der nsker at spise kd p denne mde .
Det skal vi holde os udenfor .
S har vi ydet et fornuftigt bidrag til dyrebeskyttelsen .
Mennesker omgs deres dyr fornuftigt , men vi tillader det bare ikke .
Det er problemet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , kre kolleger , hvad angr transport af dyr og dyrs velfrd er det ndvendigt at gre ydelsen af restitution ved udfrsel af levende dyr betinget af , at EF-bestemmelserne overholdes .
<P>
Problemet , som vi i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter grundigt har diskuteret , vedrrer kontrollen af dyr indtil ankomsten i tredjelande .
Man har lige siden starten p BSE-krisen lagt stor vgt p den type veterinrkontrol , der udfres , herunder hyppighed , kvalitet og inspektrernes uvildighed , og Kommissionen tilstr ogs - mere generelt - at det kan vre svrt at hndhve EF-standarderne over for tredjelandene .
<P>
Det er af grundlggende betydning , at veterinrinspektrerne er godkendte , uvildige i forhold til transport- eller modtagelsesvirksomhederne og tilknyttet en administrativ tjeneste under Kommissionen eller en medlemsstat .
Hvad angr kontrollerne , skal de vre uvarslede og foretages stikprvevis .
Vi vil sttte ndringsforslag , der gr i denne retning .
Teksten fra Kommissionen lider i vrigt af en alvorlig mangel vedrrende de tilflde , hvor levende dyr importeres direkte fra tredjelande uden at g gennem erhvervsdrivende i Den Europiske Union .
<P>
Fru Anttilas betnkning lukker dette hul og indeholder forslag om , at Kommissionen ivrkstter en rkke foranstaltninger , der gr det muligt at ophve visse prferencefordele for importeret kvg .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne lyknske fru Anttila for hendes srdeles grundige arbejde .
Min gruppe vil stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske vores ordfrer , fru Anttila , med hendes udmrkede betnkning , og for at have indarbejdet de fem ndringsforslag , som vi forelagde udvalget .
<P>
I ndringsforslag 1 og 6 prciseres det med rette , at kontrollen skal gennemfres af officielle eksperter fra Kommissionen eller medlemsstaterne .
Vi har desuden anset det for vigtigt at pointere , at Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret er fuldt ud kompetent til at foretage eller lade denne kontrol foretage .
<P>
I modstning til det , som visse andre har nsket , har vi desuden anset det for ndvendigt , at omkostningerne i forbindelse med denne kontrol ikke var omfattet af " restitutionsbudgettet  .
Da belbet afsat til dette budget er begrnset , ville en inkorporering af kontrolomkostningerne p grund af de begrnsninger , der blev accepteret af Den Europiske Union inden for rammerne af WTO , sledes medfre en yderligere nedbrydning af EF-prferencen .
<P>
ndringsforslag 2 , som vi forelagde udvalget , og som vi har vedtaget , understreger , at denne forordning ndvendigvis skal vre i fuld overensstemmelse med mlstningerne og foranstaltningerne i den flles markedsordning for oksekd .
Jeg vil sledes gerne minde om , at EU eksporterer tt ved 500.000 stykker levende kvg til Libanon , Egypten , Tyrkiet og Libyen .
Her vil jeg gerne ppege , at der kan vre tre grunde til , at disse lande nsker at importere levende dyr : problemer i forbindelse med klekden , rituelle slagtemetoder og bevarelse af arbejdspladserne p de pgldende landes slagterier .
Hvis EU holder op med at eksportere levende dyr til disse lande , skal man ikke tro , at de vil begynde at importere slagtekroppe ; de vil fortstte med at importere levende dyr , men fra andre lande end EU-medlemsstaterne .
<P>
I ndringsforslag 3 og 4 , som vi forelagde udvalget , og som blev vedtaget , specificeres det , at de konomiske restriktioner og straffeforanstaltninger , der finder anvendelse ved eksport af levende dyr fra EU til tredjelande , ligeledes skal finde anvendelse for import af dyr fra tredjelande , hvis transportforholdene for de levende dyr ikke er i orden .
Jeg vil p dette punkt gerne henvise til , at Den Europiske Union i 1996 importerede tt ved 500.000 stykker levende kvg fra tredjelande .
Hvis vi stter begrnsninger for vores egen eksport , skal disse begrnsninger ogs glde for vores import .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , vil vi stemme imod ndringsforslagene fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om , at der ikke skal ydes nogen restitution ved eksport af levende dyr til tredjelande .
Dette forslag er fuldstndigt absurd og i strid med vores europiske interesser , idet , som jeg tidligere har sagt , andre lande vil eksportere i stedet for os , hvis vi holder op med at eksportere levende dyr .
Derfor m vi ikke lade Australien og New Zealand overtage de markeder , der for os er traditionelle markeder , og som desuden rent geografisk befinder sig i nrheden af vores produktionsomrder .
Transporten af levende dyr fra landene i Den Europiske Union giver mulighed for kortere afstande , der sledes fremmer disse dyrs velfrd .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at lyknske fru Anttila med den udmrkede betnkning og med det hrde arbejde med at udarbejde den .
<P>
Disse bestemmelser er endnu et skridt i den rigtige retning .
Dyrevelfrd har jo tiltrukket en hel del offentlig opmrksomhed i de sidste par r .
Det er medtaget i protokollen til Amsterdam-traktaten , som blev underskrevet tidligere i r i anerkendelse af , at der er behov for at tage hensyn til dyrevelfrd ved formulering af en politik .
<P>
Kommissionen foreslr at opn dette ved at gre udbetaling af eksportrestitutioner betinget af overholdelse af bestemmelserne om transport af dyr .
Det indebrer imidlertid , at den gldende lovgivning yder tilstrkkelig beskyttelse .
Jeg gr helt ind for Kommissionens forslag , som er forelagt Parlamentet i dag , men jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at undersge , hvordan man kan opn yderligere forbedringer .
<P>
Ordfreren har gjort opmrksom p , at bestemmelserne om dyrevelfrd er utilstrkkelige med hensyn til stransport , og at de ikke beskytter dyrene , nr de nr deres bestemmelsessted uden for Den Europiske Union .
Fru Anttila har ganske rigtigt peget p problemerne med at sikre dyrenes velfrd , nr de har forladt Den Europiske Union : Selvom bestemmelserne gjaldt i destinationslandet , havde vi ikke mulighed for at hndhve dem .
<P>
Desuden er der strke kommercielle argumenter for at fortstte med ordningen med eksportrestitutioner .
Ved at udbetale restitutionerne for slagtekroppe m vi da kunne sikre , at bestemmelserne om velfrd overholdes uden at forstyrre et allerede meget plaget marked .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , hjtrede damer og herrer , i mange r har , mener jeg , ansvarsbevidste transportvirksomheder srget for , at dyr afleveres i den bedste tilstand .
Mange transportrer har givet adgang til indblik i transporten for at tilbagevise den ofte udtalte kritik af dyretransporter .
Det burde vi ogs fastsl i den flles diskussion her til morgen .
Desvrre har medaljen ogs en bagside .
Det henviser betnkningen af fru Anttila jo ogs til , der henvises nemlig til dem , der ikke tager dyrevenlig transport s alvorligt .
<P>
Det er nu op til os at tage yderligere initiativer og imdeg dem med enhver lovgivningsmssig strenghed .
For at forbedre transporterne af levende dyr , krver jeg , at flgende punkter iagttages :
<P>
For det frste br kontrolomfanget ges , bde inden for EU ' s grnser og i tredjelandene , for transportproblemerne skyldes oftest ikke mangler i lovgivningen , men i gennemfrelsen .
<P>
For det andet skal der udarbejdes og navnlig ogs indgs en aftale om konkrete transportbetingelser , ogs med de aftagende tredjelande , som er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne .
<P>
For det tredje har vi brug for skrappe og hrde sanktioner i tilflde af groft uagtsomme handlinger eller forstlige overtrdelser af dyrebeskyttelsesbestemmelser .
<P>
Og sidst men ikke mindst , fru kommissr , opfordrer vi Europa-Kommissionen til at udforme eksportrestitutionerne for oksekd og slagtekvg sledes , at der ikke lngere er noget konomisk incitament til eksport af levende dyr til tredjelande .
<P>
Netop inden for international transport er det kun muligt at skabe en effektiv dyrebeskyttelse ved hjlp af en flles EUlovgivning .
Jeg bengter ikke , at det bliver en meget vanskelig og mjsommelig proces p europisk plan , ellers ville vi ikke diskutere dette emne i s lang tid .
Jeg er selvflgelig ogs bevidst om , at ydelsen af eksportrestitutioner kritiseres helt generelt i stor udstrkning .
De naturlige produktionsforhold , miljafgifterne , dyrebeskyttelseskriterierne og dyresundhedsbestemmelserne i EU betyder imidlertid , at vores egen oksekdsproduktion er dyrere end i Argentina eller i USA .
<P>
I industrien er det sdvane i sdanne tilflde , at virksomhederne simpelthen flyttes til udlandet , nr omkostningspresset stiger .
Det kan vores landbrugere ikke gre , og nu foreskriver WTO-aftalerne for oksekdssektoren en drastisk reduktion af oksekdseksporten med eksportrestitutioner .
Mellem 1995 og 2001 skal der reduceres fra 1 , 1 million til 0 , 8 million t .
Det er godt nok en mde at g frem p , men jeg tror , at med BSE med de voksende lagre bliver europisk landbrug sat under et uendeligt stort pres .
<P>
Jeg ville sige , at vi generelt burde undg dyretransporter .
Det lyder selvflgelig godt i forbrugernes rer . Men forbrugerne er p den anden side ikke parat til at betale mere for produkterne , s vi kan tillade os hele denne luksus .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg vil gerne slutte mig til de tidligere talere og komplimentere fru Anttila for hendes meget objektive og velafbalancerede forelggelse .
Den flles markedsordning for oksekd er et vigtigt element inden for rammerne af den flles landbrugspolitik og har stor betydning for mit land , Irland , hvor produktion af oksekd er en af de vigtigste grene i landbrugsproduktionen .
Da vi eksporterer over 90 % af vores produktion , er den irske sektor relevant for andre medlemsstater , og man plejer at sige , at Irlands produktion af oksekd er Europas overskud .
Vi ved allesammen , at oksekdssektoren har vret igennem en meget turbulent tid , men landbrugerne har stadig meget alvorlige problemer .
Kvghold har aldrig givet de helt store indtgter , og selv med de gavmilde EF-tilskud er der mange landmnd , hvis indtgt er for lav .
<P>
Udfrsel af levende dyr er en vigtig del af Irlands kvgsektor .
Mange af de dyr , der udfres levende , er uegnede til vores slagterier , og det er al re vrd , at den irske regering har srget for avancerede faciliteter for transport af kvg til tredjelande .
Hvis Europa ikke tilgodeser eftersprgslen efter levende kvg , er der andre lande , der vil , og vi er da ndt til at have mlet om maksimal udnyttelse af den europiske landbrugssektors potentiale p dagsordenen .
<P>
Afslutningsvis m vi igen se p forslagene for Europas oksekdssektor i Agenda 2000 samt inden for rammerne af handelsdrftelser p verdensplan srge for get beskyttelse af og muligheder for Europas oksekdsproducenter .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg vil gerne stille kommissr Wulf-Mathies nogle sprgsml .
Da jeg arbejdede p min betnkning om transport af levende dyr i og uden for Europa , kom jeg hurtigt til den konklusion , at Den Europiske Union p ingen som helst mde er i stand til i tilstrkkelig grad at kontrollere dyrenes velfrd under transporten eller at srge for overholdelse af EU-reglerne , som der godt kan knyttes en del kritiske bemrkninger til .
Jeg vil gerne sprge kommissr Wulf-Mathies , hvordan han forestiller sig , at kontrollen vil blive en succes uden for Unionen , nr den ikke er lykkedes i Unionen , og det ikke blot under transporten , men ogs ved aflsningen og derefter p slagterierne .
Er det ikke sdan , at kontrollen vil komme til at koste s mange penge , at det ikke mere str i forhold til de fordele , som eksporten af 500.000 stk. kvg om ret giver ?
Det drejer sig reelt om en meget lille del af det samlede kvgmarked i Europa , og det er fuldstndig latterligt , at vi vil fortstte med , ogs Parlamentet , at udbetale eksportrestitutioner .
Det m vi afskaffe med det samme .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , for det frste hber jeg , at formanden kan korrigere en tidligere beslutning om ikke at godkende en stemmeforklaring fra mig p grund af , at jeg ikke var her .
Jeg er her .
Jeg har vret her siden i mandags og vil vre her , indtil denne mdeperiode er slut .
<P>
Med hensyn til sagen , s er der f sager , der har oprrt den svenske offentlighed s meget , som da man i TV kunne vise billeder af det utrolige dyrplageri , der sker i forbindelse med eksporten af levende dyr fra Unionen .
Denne eksport har en eneste rsag , nemlig eksistensen af eksportsttte til denne hndtering .
Der er kun n eneste mde at afskaffe denne eksport p , nemlig ved at vi afskaffer sttten .
<P>
Den ekstra kontrol , som nu foresls , er naturligvis et skridt i den rigtige retning .
Der er dog muligheder for snyd . Desuden har vi ingen mulighed for at kontrollere , hvordan behandlingen af disse dyr er i modtagerlandene .
Derfor vil jeg stemme for ndringsforslag 11 og 12 .
Jeg hber , alle andre ogs gr det .
Grunden er enkel : Vores skatteydere nsker ikke , at deres skattepenge bruges til at subventionere avanceret dyrplageri !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Funk">
Fru formand , kre fru kommissr , frst vil jeg gerne takke min kollega Anttila for hendes glimrende , omhyggeligt udarbejdede betnkning .
S vil jeg starte med et provokerende sprgsml : Hvorfor har vi egentlig dyretransporter , hvis det alt sammen er s umuligt , som det beskrives her ?
Til det vil jeg gerne sige flgende : Vi har en vedvarende overproduktion af oksekd .
Denne situation blev skrpet yderligere med BSE-skandalen .
Forbruget af oksekd er faldet meget hurtigt , og vi indfrer stadig ret mange dyr fra tredjelande .
Det er situationen for den europiske landbruger .
<P>
Rdet , Kommissionen og Parlamentet leder nu efter muligheder for at mindske den opstede krise .
Hvilke muligheder rder vi over ?
Den dyreste og mest uproduktive metode er at lagre kdet .
Det kommer senere tilbage p markedet , bliver solgt billigt , og kvaliteten lider derunder .
Den nste metode , der anvendes til at reducere store kdmngder , er prmiering af tidlig markedsfring af kalve .
Den er lige blevet vedtaget igen , men forudstter , at vi har et kalvekdsmarked , at vi har nogle europiske forbrugere , der spiser dette kalvekd .
Ellers er det ogs som at sl i dynen , og det har kun sidegevinster til dem , vi prmierer .
<P>
Den nste metode vil jeg ikke beskrive s nje , fordi den beskrives med et bibelord , og der str ogs meget godt i Bibelen .
Det er ikke lige et egnet eksempel , men de fleste stater anvender ikke denne metode , fordi den mder etiske forbehold .
Det er den situation , vi str overfor .
Nu har vi et marked i Mellemsten og i de nordafrikanske stater , men det forudstter kmpelange transporter at slge dyrene i disse lande .
Det er problemet .
<P>
S lnge vi nsker at udnytte dette afstningsmarked , br vi i det mindste skabe nogle betingelser for dyrene , som sikrer , at de ogs er tlelige for dem .
Jeg fremstter i hvert fald det forslag , at kdeksporten skal have forrang for alle andre metoder .
Det er det allervigtigste . Og det gr vel heller ikke , at vi indstiller dyretransporterne fuldstndigt .
<P>
Jeg har undersgt tallene i mit land : Der er nu 48 % transporter af levende dyr , avls- og nyttedyr .
Det er der ikke noget at indvende imod , nr bnderne dr opbygger en kvgbestand , s de selv kan ernre deres befolkning med mlk og kdprodukter .
Alts m vi ikke overse dette punkt og ikke skre alt over n kam .
Vi m fortsat sttte nyttedyr og avlsdyr , s de kan komme ind p disse markeder .
P den mde fr vi ogs en hensigtsmssig udviklingspolitisk effekt .
<P>
I vrigt burde dyretransporter kun blive foretaget af fagfolk , som har forstand p at omgs dyr og overholder Fllesskabets bestemmelser .
Hvis det ikke lykkes , m der heller ikke ydes nogen eksportrestitutioner .
Det br vre vores grundstning fremover .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Dette er en yderst interessant debat om landbrug og landbrugstilskud .
Er det mon passende at sprge , om alle talerne vil anfre eller har anfrt - jeg er sikker p , at de fleste har gjort det - om de har en srlig konomisk interesse i denne forhandling .
Det forekommer mig , at et par stykker mske er landbrugere , s deres konomiske interesse og deres interesse i beslutningsprocessen har mske en vis indflydelse p deres stemmeafgivning og p det , de siger .
Jeg synes , vi skal vide det .
Jeg er sikker p , at de har erklret det i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Jeg ville bare sige , at jeg er bonde og har interesser p dette omrde .
Men jeg er for afskaffelsen af eksportsubventioner .
Jeg har interesser , selvflgelig .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg ville kommentere det anderledes .
Efter min mening vedrrer det integriteten hos hvert enkelt medlem her i salen .
Vi vil ikke udsprge folk sdan her .
Selvflgelig vil vi heller ikke udsprge de enkelte talere .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede fru formand , frihandelen har virkelig kollideret med sine egne etiske grnser , hvis det er ndvendigt at transportere levende dyr verden rundt .
Denne virksomhed br absolut stoppes .
Efter min mening er det , at EU afstr fra at sttte dyreksporten finansielt , den eneste lsning .
<P>
Her er det blevet sagt , at s kber araberne deres dyr fra New Zealand eller Australien .
Dette er givetvis et svrt problem .
Men jeg tror p , at EU er i stand til at gre sin indflydelse gldende ogs ved forhandlinger om verdenshandelen p den mde , at i fremtiden anerkendes dyrenes rettigheder , og der forsges ogs globalt at n op p det niveau , at der ikke sker transporter , og at slagtninger sker s tt p dyrenes opvkststed som muligt .
EU har virkelig et stort etisk ansvar for , at disse europiske vrdier spredes .
Reprsentant Virrankoski konstaterede , at de europiske vrdier omfatter respekten for dyr .
At vi forsger at virke globalt i denne sag br vre det rigtige udgangspunkt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , kre fru kommissr , hjtrede damer og herrer . Jeg tror , at alle , der sidder i denne sal , har interesser , hvad angr oksekd eller kvg , enten i deres egenskab af producenter , markedsfrere eller forbrugere .
Kommissionen foreslr , at ydelsen af eksportrestitutioner i forbindelse med levende kvg inden for rammerne af FMO for oksekd gres betinget af dyrenes velfrd under transporten .
Jeg vil gerne afvise p forhnd , at det principielt skal vre et anliggende og ml for Unionen at indstille transport af levende slagtekvg til fordel for kdeksporten .
Dette skal vre et ml p lang sigt .
<P>
Indtil vi er net s vidt , skal dyrenes forhold under transport i det mindste forbedres .
Derfor skal en embedsdyrlge attestere , at kvgtransporten er foreget korrekt , og ydelsen af eksportrestitutionen skal gres betinget af denne officielle attestering .
Bnderne har stor interesse i dyrevenlige transporter , for kdets kvalitet afhnger meget af , hvordan dyrene transporteres .
<P>
Vi har kunnet iagttage en udvikling i denne retning allerede inden for de seneste r .
Andelen af eksporter af levende kvg i EU-eksporten er sledes reduceret med 6 % p tre r og udgr nu ca .
10 % . Derimod er andelen af eksport af avlskvg steget fra 16 % til 28 % , og jeg mener ikke , at det er et tema for diskussionen .
Desuden kan man konstatere , at kdeksporten har gunstigere vilkr end eksporten af levende slagtekvg , og at eksportrestitutionen for halve slagtede oksekroppe er langt strre end for levende kvg .
<P>
For helt at indstille eksporten af slagtekvg skal EU dog sttte to ting .
For det frste skal der bygges slagterier i EU , der tillader , at modtagerlandenes slagterikriterier overholdes .
P denne mde ville dyr kunne slagtes i EU , og kdet ville kunne eksporteres .
Unionen ville desuden for kdeksportens vedkommende skulle sttte de tilsvarende kleanlg i modtagerlandene med knowhow og penge .
Transporten af avlskvg er jo ikke et emne til diskussion i den forbindelse , og de strenge dyrebeskyttelsesbestemmelser , der er i bndernes interesse , er selvflgelige .
Kommissionens opgave er at gennemfre og kontrollere ordningen til beskyttelse af dyrene .
Parlamentet skal underrettes regelmssigt derom .
<P>
Det er ogs ndvendigt , at det ikke kun kontrolleres , om bestemmelserne overholdes , men at overtrdelser af bestemmelserne ogs straffes .
Jeg vil gerne sttte betnkningen af fru Anttila fuldt og helt !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , for et par uger siden opfordrede Parlamentet til at ophve udbetalinger for levende kvg .
Nu bliver vi til grin , hvis vi gr ind for svagere foranstaltninger .
Kommissionen foreslr simpelthen , at eksportrestitutioner ikke skal udbetales , hvis bestemmelserne om velfrd under transport overtrdes .
Men det er ikke realistisk .
Det er umuligt at overholde , og nr dyrene forlader EU , er det umuligt at kontrollere dem .
I 1995 blev der udfrt 600.000 fra EU , hvoraf halvdelen fra Irland .
Jeg er ikke enig med mine irske kolleger .
Det , der foregr , er uacceptabelt .
<P>
Skatteyderne i Den Europiske Union skal betale store tilskud til noget , som de fleste er imod .
Vi bruger skatteydernes penge til at sttte en umenneskelig mde at behandle dyr p .
Det er ogs den rene galimatias ud fra et konomisk synspunkt .
Vi i Irland eksporterer jo ogs arbejdspladser .
Vi udfrer levende dyr til forarbejdning i andre lande , og s beklager vi os over arbejdslsheden i Irland .
Det er komplet latterligt og m og skal ophre . Vi kan se skriften p vggen .
Skatteyderne i Den Europiske Union vil ikke lngere se dokumentarfilm i fjernsynet om grusom og umenneskelig behandling af dyr .
Det drejer sig ikke om levende oksekd , som nogle har sagt , men om levende dyr , der fler smerte ligesom os .
Det kan vi ikke lngere sttte .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , vi har allerede flere gange haft anledning til i dette Parlament at diskutere det vigtige og flsomme emne om transport af dyr .
Vi ved , at det er et emne , der vkker strid , men jeg tror , at vi i den seneste tid har vret i stand til lidt efter lidt at n frem til nogle kompromiser og nogle konsensusholdninger .
Og der er n ting , der har forekommet at vre usvigelig sikker i de diskussioner , som vi har haft p det sidste .
Og dette usvigeligt sikre er vigtigheden af gode hygiejniske betingelser og behandling af dyrene under transporten .
Og hvorfor er det s usvigeligt sikkert ?
Det er det , fordi det p den ene side er retfrdigt ud fra de rettigheder , som selve dyret har ; og p den anden side er det vitalt for en forbedring af kdets kvalitet , som er noget , der - og det er vigtigt , at dt understreges - bde har interesse for producenten , der slger kdet , og for forbrugeren , der kber det .
<P>
Fru Anttilas betnkning er et arbejde af hj kvalitet , velunderbygget og med mange fornuftige forslag .
P grundlag af den tekst , som hun har foreslet , vil de mange ndringsforslag , der er blevet fremlagt , forbedre hendes forslag og give et meget positivt bidrag til den oprindelige tekst .
<P>
Jeg tror i srdeleshed , at det forslag , der gr ud p , at restitutionsudbetalinger i visse tilflde kan begrnses eller afsls , hvis de lovbefalede betingelser - svel vedrrende hygiejnen som dyrenes velfrd - ikke har vret opfyldt og respekteret , er interessant og kan bidrage til at finansiere det , der vil blive sparet p det omrde , og kan bidrage til at finansiere styrkelsen af de tekniske og , isr , veterinre midler , som Den Europiske Union har behov for .
<P>
Forslaget er meget interessant og meget positivt .
Jeg tror , at det er fuldstndig galimatias - med al skyldig respekt - at st her og foresl , at eksportrestitutionen skal fjernes ved transport af levende dyr , det ville overhovedet ikke give nogen mening .
Det har hr .
Souchet i vrigt allerede talt om her og har begrundet hvorfor .
Det er en sag , der i hj grad kan retfrdiggres , og det er synd , at der er nogen , der forsvarer fjernelsen af eksportsttten , som var det en slags religis overbevisning .
Det er den ikke , den er noget , der i hj grad lader sig retfrdiggre i Den Europiske Unions aktuelle sammenhng .
<P>
Afslutningsvis ville jeg gerne sige n ting til , fru formand : for lidt siden bad en engelsk kollega sine kolleger om at tilkendegive , om de havde eller ikke havde interesse i denne sag .
Jeg vil sige , at det har jeg ikke , jeg er ikke oksekdsproducent .
Men jeg vil gerne ppege , at denne opfordring , p grund af mden , som den blev fremfrt p , over for de af hans kolleger , der driver landbrug , er en gte fornrmelse mod hans kollegers rlighed .
Og derfor protesterer jeg !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Piha">
rede fru formand , vi br huske , at unionen har en vedtgt , som krver , at dyretransporterne , som finansieres med fllesskabets midler , skal udfres med respekt p dyrenes velfrd .
Det har dog ikke vret tilfldet hele vejen .
Blandt andet blev der i Finland sidste efterr vist en dokumentarfilm om dyr , som blev aflsset i Beirut .
Den finske befolkning blev med rette fornrmet , og der var berettigede flelsesudbrud over det .
<P>
Moralen hos nogle chauffrer stemmer uden tvivl ikke overens med bestemmelsen .
Det er derfor , at forbedringen foreslet i Anttilas betnkning , nemlig at dyrlgen attesterer , om transporten er i orden , br bakkes op .
Det ser ud til , at sommetider , mske endda ofte , bliver dyrenes behov og velfrd misligholdt , og netop derfor er stikprver og get overvgning ndvendige .
Unionen har bde ret og pligt til at ivrkstte forholdsregler , for , nr en unionskatteborgers penge anvendes , har man ogs altid ret til at f bevist , at bidragsmodtageren efterlever unionens og befolkningens nsker .
Sfremt dette ikke sker , skal der ogs vre mod til at tilbageholde bidraget .
Det er klart , at indehaveren af transporttilladelsen er ansvarlig for sine transporter .
<P>
Hvad angr dyrenes velfrd , skal vi erkende , at transport som sdan er en drlig id .
Des lngere des vrre .
Eksportrestitutioner for levende dyr passer meget drligt til unionens politik .
Fremlggerens justering nummer ni br ligeledes bakkes op .
Vi skal ikke glemme , at omfanget af eksporten med levende dyr er dalet i de seneste r i forhold til kdtransporten , det vil sige at ydelsen af eksportrestitutioner medfrer ikke forget antal transporter af dyr .
<P>
Sprgsmlet lyder alts. hvornr hele sttten skal ophre ?
Som en rsag til transporten og ydelsen af eksportrestitutioner er her ofte blevet nvnt overproduktion af oksekd i EU-omrdet blandt andet p grund af BSE-sygdommen .
Mine parlamentarikere , det er nu ikke den gode ko Karolines skyld , og hvis vi i stedet for snak virkelig vil respektere dyr , br de heller ikke sttes til at betale regningen for det .
<P>
Jeg takker ogs ordfreren for en srdeles god betnkning , hvis ml forhbentligt reprsenterer respekten for dyr ikke kun p papiret men ogs i virkeligheden .
Desvrre skal der konomiske sanktioner eller tilsyn til for at f det menneskelige frem i mennesker ogs over for dyr .
<SPEAKER ID=48 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer . Frst vil jeg gerne takke fru Anttila mange gange for hendes meget velovervejede betnkning .
Kommissionen er som De i stadig strre grad bekymret over de overtrdelser af dyrevelfrdsnormerne , som konstateres igen og igen i forbindelse med transport af levende kvg , isr over lange strkninger .
Selvom Fllesskabet har udstedt forskellige forskrifter til at beskytte dyr under transport inden for EU , men ogs ved transport , der til dels frer gennem tredjelande , kan det ikke bengtes , at gennemfrelsen af disse forskrifter hos de kompetente nationale myndigheder og de handlendes overholdelse af dyrebeskyttelsesbestemmelserne skaber problemer som aldrig fr .
Jeg forstr derfor meget vel ogs de kritiske bemrkninger , der er fremsat under denne debat .
<P>
Kommissionen nsker med det forslag , som nu bliver debatteret , at betalingen af eksportrestitutioner gres betinget af , at de dyrevelfrdsnormer , der glder for dyretransporter , overholdes .
Lad mig frst komme med et par bemrkninger til ndringsforslagene og forsikre Dem om , at det forslag til ndring af forordning 805 / 68 om den flles markedsordning , som De sidder med i dag , ikke gr ud p at undergrave basisforordningens mlstning .
ndringsforslag nr . 2 er derfor overfldigt .
Kommissionen har stor sympati for den frste del af ndringsforslag nr . 1 , hvor det krves , at eksportrestitutioner gres betinget af , at en dyrlge attesterer transportens forskriftsmssige gennemfrelse .
Nr den alligevel ikke kan godkende forslaget , s er det , fordi eksportren muligvis ikke kan forlange en sdan attest af modtagerlandet i alle tilflde .
P den mde ville der blive tale om diskrimination .
<P>
ndringsforslag nr . 3 , 4 og 5 vedrrer brugen af Fllesskabets bestemmelser i tredjelande .
Kommissionen nsker ikke andet end at kunne efterkomme dette krav . Den kan dog ikke gre dette uden et tilsvarende lovgrundlag .
De er sikkert bekendt med , at der p.t. fres forhandlinger med steuropiske lande , som gr ud p , at disse lande skal erklre sig parat til at anerkende Fllesskabets veterinrlovgivning .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 8 og 9 , der siger , at regelmssige stikprvekontroller skal betales af eksportresitutionerne for levende dyr , vil jeg gerne bemrke , at betalingen for sdanne stikprver br flge de sdvanlige handelsregler .
Dette omfatter ogs , at eksportren skal betale for denne kontrol .
Restitutionerne kan forhjes automatisk svarende til disse ekstra omkostninger , men de er baseret p den pgldende markedssituation og inddrager for s vidt absolut ogs eksportrens situation .
<P>
Formlet med forskriften er , at dyrevelfrdsnormerne skal overholdes , for at der kan betales eksportrestitutioner for levende dyr .
Eksport af levende dyr udgr en vigtig del af den generelle markedsmekanisme for oksekd .
Derfor kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 11 og 12 , som er i modstrid med mlstningen i vores forslag .
<P>
Jeg vil gerne bemrke til ndringsforslag nr . 10 , at det godt nok er fagligt korrekt , at sdanne rent faktuelle henvisninger ikke br vre genstand for en lovtekst .
Hvad de vrige ndringstekster angr , anser Kommissionen det ikke for hensigtsmssigt at optage disse forslag i forordningsteksten som sdan .
Der vil imidlertid blive taget hensyn til dem ved gennemfrelsesforskrifterne .
Jeg refererer her isr til del 3 af ndringsforslag nr .
1 , der krver stikprvekontrol , et forslag , der absolut kunne vre hensigtsmssigt , og som vil blive overvejet , nr gennemfrelsesforskrifterne skal fastlgges som forordning .
<P>
Det samme glder for Deres krav om proportionalitet ved anvendelsen af sanktioner i de tilflde , hvor bestemte dyrevelfrdsnormer er blevet overtrdt .
Brugen af forordningen reguleres , som De ved , i udfrlige gennemfrelsesforskrifter , som Kommissionen vil fastlgge efter den sdvanlige forvaltningskomitprocedure .
Parlamentet vil i den forbindelse selvflgelig blive holdt underrettet i overensstemmelse med Plumb-Delors-aftalen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu engang udtrykkeligt gre opmrksom p , at Kommissionen lige som De lgger vgt p , at kvg transporteres dyrevenligt , s de kommer frem til deres bestemmelsessted i god tilstand .
Jeg beder Dem derfor om ogs at sttte os i Deres parlamentariske kontakter med tredjelande , s vi ogs her kan komme frem til tilsvarende bestemmelser ved forhandlinger .
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang udtrykkeligt gre opmrksom p , at det i forbindelse med tredjelandsimport navnlig handler om , at de associerede lande som led i Europaaftalen har forpligtet sig til at tilnrme deres bestemmelser til EU ' s bestemmelser .
Derfor er vi ogs ved at forhandle os frem til kvivalensaftaler p veterinromrdet og plantebeskyttelse i form af tillgsprotokoller til Europaaftalen med disse stater .
Disse aftaler vil ogs komme til at indeholde forskrifter om dyrebeskyttelse ved transport , s dyresituationen ikke kun forbedres ved transport inden for EU , men at dette ogs i strre og strre omfang kommer til at glde for tredjelande .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang - fordi sprgsmlet er blevet stillet - kort gre opmrksom p , at de fastsatte restitutionssatser ikke udgr noget incitament til at eksportere levende dyr .
Tvrtimod , forholdet mellem restitutionerne for levende dyr og for oksekd er i perioden 1993-1997 faldet fra 65 % til 47 % .
For s vidt ser vi ogs her en tendens til , at man i de tilflde , hvor det er muligt , reducerer eksportrestitutionerne og dermed ogs omfanget af transporter af levende dyr s meget som muligt .
<P>
Endnu en gang : Forordningsforslaget skal og vil efter Kommissionens mening bidrage vsentlig til en forbedring af kontrollerne .
Kommissionen gr ud fra , at en af de mest effektive sanktioner er at fratage eksportrestitutionen , hvis dyrebeskyttelsesbestemmelserne ikke overholdes , fordi der derved opstr store konomiske tab .
Vi gr derfor ud fra , at dette forslag vil bidrage vsentlig til en forbedret dyrebeskyttelse under transport .
Desuden gr jeg endnu en gang opmrksom p , at veterinrkontrollerne ikke kun skal finde sted ved lastningen , men ogs ved ankomsten til tredjelandet , for p denne mde at udelukke misbrug s vidt muligt .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , den , der vil afgive en stemmeforklaring , m ogs vre til stede !
Det er ikke tilfldet hos alle , der har bedt om at afgive en forklaring !
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
De har ret , fru Pack .
Vi vil registrere det .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Det kan De ikke registrere .
De m rbe dem op nu , og hvis de ikke er her , kan de heller ikke afgive nogen skriftlig erklring .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Vi har et udmrket overblik herfra , men hvis De nsker det , kan jeg godt rbe de pgldende op . Hr .
Morris , hr .
Waidelich , hr . Cushnahan og hr .
Lindqvist , er De alle til stede ? Godt , s kan vi fortstte med dagsordenen .
<SPEAKER ID=54 NAME="Cushnahan">
Hvis betnkningen af Van Dijk om et beslgtet emne havde vret bindende , ville den have haft delggende konsekvenser for Irlands handel med oksekd .
De irske oksekdsproducenter eksporterer 90 % af deres kvg , og vi er strkt afhngige af at kunne eksportere levende kvg .
<P>
Denne mulighed har ikke eksisteret ret lnge , og genoptagelsen heraf vurderes til omkring GBP 60 millioner rligt .
Det er vigtigt at lade den fortstte , og jeg mener , at Anttila-betnkningen , hvis den bliver vedtaget i sin oprindelige form , rammer en god balance mellem dyrs rettigheder og landbrugernes ret til at passe deres arbejde .
<P>
De irske landbrugere har altid praktiseret de hjeste standarder for dyrs velfrd .
De irske bestemmelser p dette omrde er ogs strenge .
<P>
Jeg har fuld tillid til , at man i Irland vil gennemfre de hjeste standarder for at sikre , at dyr ikke lider , til alle berrte parters tilfredshed .
<SPEAKER ID=55 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til betnkningen , men kan absolut ikke acceptere nogen eksportsttte til dyretransporter til tredjelande .
Jeg har derfor stemt ja til ndringsforslag 11 og 12 .
Eksportsttte skaber undvendige dyretransporter , som undvendigt plager dyrene .
<SPEAKER ID=56 NAME="Morris">
Som den ordfrer , der er ansvarlig for indfrelsen af ottetimersreglen - den maksimale rejsetid for dyr p vej til slagtning - vil jeg gerne sige , at eksportrestitutioner for levende dyr medfrer omfattende dyrplageri .
<P>
I 1995 blev der alene til Mellemsten udfrt 600.000 stykker levende kvg .
Mellemmndene tjente over GBP 200 millioner p denne type offentlige udgifter .
Det er forkert at bruge offentlige midler p denne mde .
Det medfrer sttte til dyrplageri .
<P>
Kommissionen retfrdiggr sig selv ved at sige , at eksportrestitutionerne ikke vil blive udbetalt , hvis velfrdsbestemmelserne overtrdes .
Det er urealistisk , nr frst dyrene har passeret EU ' s grnser , er det umuligt at kontrollere , hvordan de bliver behandlet .
<P>
De strste eksportrer kommer fra Tyskland , Irland og Det Forenede Kongerige .
Ud over dyrplageriet undervejs og lidelserne som flge af losning med reb og blter bliver dyrene udsat for mere dyrplageri p slagteriet .
Stt ophvelsen af eksportrestitutionerne .
<SPEAKER ID=57 NAME="Waidelich">
Jeg vil gerne takke ordfreren for en vel gennemarbejdet betnkning p et vigtigt omrde .
Jeg vil understrege betydningen af veludviklede regler for den bedst mulige dyrebeskyttelse ved dyretransporter , hvilket er et sprgsml , som i allerhjeste grad m tages i betragtning i forbindelse med eksportsttte .
Jeg vil srlig fremhve min sttte til ndringsforslag 11 og 12 vedrrende det , at der ikke skal udbetales eksportsttte til eksport af dyr fra Fllesskabet til tredjelande .
<CHAPTER ID=4>
bler , prer , ferskner og nektariner
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0301 / 97 ) af Rehder for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( KOM ( 97 ) 0035 - C4-0135 / 97-97 / 0031 ( CNS ) ) om sanering af EU-produktionen af bler , prer , ferskner og nektariner .
<SPEAKER ID=59 NAME="Rehder">
Hjtrede fru formand , hjtrede fru kommissr , kre kolleger . For at jeg ikke kommer til at blande bler og prer sammen , vil jeg gerne bede om , at vi kan diskutere dette emne i ro , for det er ikke peanuts , vi taler om her .
<P>
Takket vre denne forordning slettes endnu et stykke problematisk arv fra tidligere tider for de europiske skatteydere .
Grnsels og skrankels vkst , ogs inden for produktion af frugt og grntsager p det flles marked , frte ind til for nogle r siden til en grnsels stigning i omkostningerne til stabilisering af markederne .
Alene i 1993 gav man ECU 776 millioner ud til formlet p frugt- og grntsagsomrdet , og fra tid til anden - og det er en skandale - er nsten 70 % af hsten af en eneste frugttype i enkelte medlemslande blevet destrueret .
<P>
Tvangen til regelmssigt at smide mange tusinde tons vrdifulde nringsmidler ud - smukt omskrevet p  euronesisk  med tilbagekbe - har med rette betydet , at menneskene i Europa er imod Europa som sdant .
Det er ogs svrt at skulle forklare en gennemsnitlig europisk gourmet i dag , at han skal flge den europiske handelsargumentation , som siger , at et ble frst har en srlig kvalitet , nr det er strre end 70 mm .
<P>
Markedsordningen for frugt og grntsager har langt om lnge sat nogle effektive grnser for dette meningslse spild af skattepenge .
Jeg mener , at det foreliggende forslag om omfanget af et areal , der skal ryddes , p 100.000 ha er fornuftigt og ogs finansielt forsvarligt og i grunden vel er en slutsten for de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Kommissionen antager , at denne skaldte tilbagekbsaktion vil betyde , at 80 % af dette tilbagekb ikke lngere vil vre ndvendigt , og om fire r vil de dermed forbundne rlige omkostninger p ECU 28 millioner vre tjent ind .
Fru kommissr , vi passer ogs p pengene .
Vi vil undersge nje om fire r , om det nu ogs faktisk passer .
<P>
Formlet med en flles landbrugspolitik , som ogs har underget en reformation fra bunden af p de andre omrder , m dog i sidste ende vre at reducere disse statslige eller flles indgreb til nul .
Indgreb har ogs kun en berettigelse over for skatteyderne , nr det handler om at bevare miljet , men isr , nr det handler om at bevare fremtidssikre arbejdspladser .
<P>
Agenda 2000 , som s mange stadig taler ondt om , og som tilsyneladende kun ret f kritikere overhovedet har lst frdig , giver gode muligheder for det dobbelte ml , nemlig bde at bevare arbejdspladserne i landregionerne og at reducere den omkostningsintensive overproduktion .
Vi glder os naturligvis over , at man har taget hensyn til EuropaParlamentets krav fra december 1996 p mange punkter .
Det glder isr vores krav om at skabe en integreret politik i og for landregionerne , hvor bekymringen for flere arbejdspladser , en forbedret infrastrukturpolitik og en konkret miljbeskyttelse optrder p lige fod med bekymringen for bevarelsen af et arealdkkende landbrug .
<P>
Ogs de , der med hj retorisk buldren , ogs her i Parlamentet - de er her desvrre ikke lngere , mske kunne hr . Habsburg ogs ptale det - afviser enhver grundlggende , for lngst pkrvet reform af den flles landbrugspolitik , og de , der til skade for netop de sm landbrugere , som har brug for vores hjlp , hellere vil fortstte med at stikke hovedet i busken , burde snart anerkende , at vi kun med denne integrerede indsats opnr en effektiv sikring mod affolkning og betydningslshed i landregionerne og hos befolkningerne dr .
<P>
For s vidt har Europa kun en fremtid , hvis ogs landregionerne , som udgr 80 % af Europa , har en sikker fremtid .
<P>
Jeg beder ogs de reprsentanter for PPE - de er her heller ikke , men mske posthumt , havde jeg nr sagt - som har afholdt sig fra at stemme , om nu at indrmme , at der har vret den slags misforhold .
I det gamle Grkenland , demokratiets vugge , var det normalt , at den person , der afholdt sig fra at stemme , blev fordrevet ud af folkeforsamlingen .
De har nu alle fordrevet sig selv .
Jeg beder alligevel reprsentanterne for de fordrevne om at stemme ja nu .
Jeg tror , at vi til gengld s ogs vil kunne fre en fornuftig og anstndig politik med hinanden .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Thomas">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske hr . Rehder med betnkningen .
Han har som sdvanlig gjort et meget fint stykke arbejde .
<P>
Forslagene indgr i en rkke foranstaltninger , som Kommissionen har truffet for at reducere udgifterne til tilbagekb af bler , ferskner , prer og nektariner fra markedet og stabilisere producenternes indkomst .
Jeg bifalder denne udvikling .
Den vedrrer egentlig kun hjst 10.000 ha i alle 15 medlemsstater .
<P>
Opkb og destruktion af frugt og grntsager under anvendelse af EU-midler forbedrer ikke ligefrem Den Europiske Unions ry hos skatteyderne , isr fordi detailpriserne begrnser andelen af frugt og grntsager i mange borgeres kost .
Vi kender allesammen skrmmehistorierne og historierne om bjerge af fdevarer .
<P>
Disse produkter er af en sdan karakter , at de enten skal forarbejdes eller destrueres .
I 1994 og 1995 afslrede Revisionsrettens inspektioner , at i visse egne af Unionen var grundvandet blevet s forurenet som flge af destruktion af frugt , at vandforsyningen til husholdninger i nrheden af destruktionsstedet var blevet forurenet .
<P>
Det fulde omfang af denne fremgangsmdes miljskader kendes endnu ikke , men det gav anledning til s megen bekymring , at der blev ivrksat en undersgelse af de miljmssige aspekter ved den flles landbrugspolitik som helhed .
Undersgelsesrapporten er endnu ikke offentliggjort .
Selv de af os , der kun har den mest grundlggende videnskabelige viden , ved , at dumpning af tonsvis af frugt med et hjt indhold af nitrat udgr en fare for miljet .
<P>
Dette er et prisvrdigt initiativ , som vil bringe bedre balance mellem udbud og eftersprgsel .
Jeg hber , at hele Parlamentet vil sttte dette forslag her til formiddag , da jeg kan se , at der er mange til stede for at deltage i denne interessante forhandling .
Ikke desto mindre vil jeg gerne anmode Kommissionen om at sikre , at tilbagekbspriserne revideres regelmssigt for at de ikke skal tilskynde til overproduktion .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi behandler i dag forslaget til Rdets forordning om sanering af EF-produktionen af bler , prer , ferskner og nektariner .
<P>
Reformforslaget er baseret p det , der allerede blev besluttet i 1990 for bler og i ssonen 1994-1995 for ferskner og nektariner med visse ndringer p baggrund af de indhstede erfaringer .
Foranstaltningerne er udvidet til ogs at omfatte prer .
Det foreslede areal vil i alt udgre 10.000 ha for bler og prer og 10.000 ha for ferskner og og nektariner .
Dette areal skal fordeles mellem medlemsstaterne proportionalt med beplantet areal , produktion og tilbagekb fra markedet for hver enkelt stat .
<P>
Erfaringerne viser , at gennemfrelsen af total rydning i 1990-1993 og i 1994-1995 begrnser effektiviteten og er vanskelig at kontrollere , eftersom der krves et grundigt kendskab til og fuldstndig kontrol med ansgernes frugtplantager .
Derfor mener vi , at foranstaltningerne skal udvides til ogs at omfatte delvis rydning af frugttrer , ikke kun total rydning , med rydning af mindst 0 , 5 ha som betingelse for at undg misbrug .
<P>
For at garantere effektiviteten vil foranstaltningen kun omfatte regulre plantager med mindst 300 trer pr. ha , og finansieringen hertil vil blive betalt af garantiafdelingen i Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget .
<P>
Denne foranstaltning kan anvendes til at undg den massive destruktion af overskud p Fllesskabets bekostning , som kritiseres s meget af offentligheden , der er blevet mere irriteret over denne end andre af de flles landbrugspolitiske foranstaltninger p grund af de betnkeligheder af etisk karakter , som destruktion af fejlfrie og endog vrdifulde levnedsmidler fremkalder .
Disse levnedsmidler er der stor mangel p i andre dele af verden , og af forskellige grunde ledes de ikke videre i markedsfringssystemet , hvorved de forrsager overskud i EU-landene .
<P>
For at ivrkstte engangsprmien er det blevet foreslet , at disse foranstaltninger skal glde for plantager med mere end 300 trer pr. ha og for arealer p mindst 0 , 5 ha , at de plantager , der skal vre berettiget til tilsagn om den fastsatte prmie , skal have en maksimum- og minimumalder , og at denne alder skal faststtes af medlemsstaterne .
Det foresls ligeledes , at disse foranstaltninger skal omfatte de plantager , der opfylder visse kologiske svel som miljmssige og sociale krav , idet faststtelsen af kravene overlades til medlemsstaterne . Medlemsstaterne skal inden for den kommende forordnings rammer og p eget ansvar fastlgge de konkrete regioner og omrder samt detaljerne for forordningens anvendelsesomrde .
<P>
Vi sttter sledes Rehder-betnkningen og de af Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter godkendte ndringsforslag , som vi mener forbedrer igangsttelsen og anvendelsen , men vi er ikke enige i ndringsforslag nr .
7 , 8 og 9 , eftersom vi ikke finder behrig begrundelse for distributionsndringen , sledes som det er foreslet af Kommissionen , det vil sige i henhold til kriterierne - som allerede tidligere nvnt - beplantet areal , total produktion og tilbagekb .
Ydermere mener vi , at det fremlagte forslag i ndringsforslag nr . 7 er vilkrligt , diskriminerende og sekterisk .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 8 kan vi bedre lide ordlyden af den originale tekst , artikel 1 , stk .
2 , andet afsnit .
ndringsforslag nr . 9 forstr vi ikke , da vi ikke ved , hvad de objektive kriterier for prioritering af producentkategorier er , hverken produktion eller plantage .
Er det fordi ophavsmndene til ndringsforslaget mener , at de skal vre hje , lyshrede og have bl jne ?
N , spg til side .
Vi kan ikke sttte ndringsforslaget , eftersom de betingelser , der er fastsat af Kommissionen og detaljeret defineret i ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , forekommer os tilstrkkelige med hensyn til plantagerne .
Flgelig anser vi denne forordning for en positv foranstaltning for sektoren og for Den Europiske Unions image , vi som gruppe sttter .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Ogs vi sttter denne betnkning , bl.a. fordi den stter en stopper for frdseriet .
Alle m kunne hilse en betnkning velkommen , som foreslr at nedskre mngden , der overskyller markedet , og som isr er med til at udrydde et ret upopulrt syn , som vi alle har for os , af bjerge af frugt , der bliver tilintetgjort af bulldozere .
Men i Rehders betnkning synes ogs de tekniske forslag at vre velovervejede , det vil sige de midler , som man vil tage i brug for at f bugt med det store overflodsproblem , der , som vi alle ved , er en af de svreste opgaver at forelgge , eller rettere plgge , medlemsstaterne .
Vi ser det som et fornuftigt tilbud at udbetale en prmie mod , at der til gengld bliver dyrket p den ene side 10.000 ha mindre med bler og prer og p den anden side 10.000 ha mindre med ferskner og nektariner , bl.a. fordi der nrmest har vret en modeblge , som har bret sidstnvnte to produktgrupper frem .
Den gamle lodne fersken , som vi kalder den i Italien , er blevet vraget , og man er begyndt at dyrke mange nektariner med det uundgelige resultat til flge , at markedet er blevet proppet med dem , og forbrugerne er blevet forvirrede .
<P>
Man bliver ndt til at foretage nogle helt prcise kontrolforanstaltninger , og det vil dermed sige , at de ryddede arealer ikke bagefter m beplantes med den samme slags frugttrer .
Minimumarealet p en halv hektar forekommer os at vre passende .
Alderen er ligeledes vigtig for at undg aktioner af spekulativ karakter , inden saneringen sttes i kraft .
Minimum- og maksimumbestemmelserne for trernes alder er med til at undg , at der bliver anlagt ad hoc plantager med det forml at f prmier udbetalt .
<P>
Udvalgets ordfrer hvder , at man takket vre dette nye program vil kunne reducere tilbagekbet med 80 % .
Lad os hbe , at det virkelig er tilfldet .
Han fastholder endvidere , at de budgetterede udgifter vil vre udlignet af besparelserne p mindre en fire r .
Det er det vi alle hber p , dog med en vis beklagelse i stemmen , for hvorfor har vi dog ikke tnkt p det noget fr ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , forslaget til Rdets forordning sigter mod en ny politik for rydning af frugttrer med som vigtigste argument en reduktion af Fllesskabets udgifter til finansiering af tilbagekb og destruktion af frugter .
<P>
Denne rydningsprmie vil blive accepteret af frugtproducenterne , ogs selvom den medfrer en reduktion af deres produktionspotentiale .
En rkke producenter vil sledes se dette som et middel til at begrnse deres konomiske problemer .
Men afspejler dette en ambitis og effektiv politik p frugtproduktionsomrdet ?
Det tror jeg ikke .
Den vigtigste grund til det manglende salg af frugter , der fremstilles i EU , er ikke en reel uligevgt mellem udbud og eftersprgsel p fllesskabsplan .
Det skyldes hovedsagelig den nye praksis , der anvendes i international handel og stordistribution , hvor importen fra tredjelandene anvendes til at pfre en kunstig uligevgt mellem udbud og eftersprgsel for sledes at fremprovokere et prisfald hos producenterne , manglende salg og destruktion .
<P>
Burde Kommissionen og Rdet ikke hellere beskftige sig med foranstaltninger til overholdelse af EF-prferencen , om foranstaltninger , der giver mulighed for en hurtig og effektiv ivrksttelse af beskyttelsesklausuler og om det ndvendige samrd og samarbejde , som vi br udvikle inden for EU for at forebygge interne konkurrencesituationer ?
<P>
Burde Kommissionen og Rdet ikke ogs beskftige sig med de foranstaltninger , der skal foresls og trffes , for at hjne forholdet mellem producenter og forbrugere p den ene side og den internationale handel og stordistributionen p den anden side , f.eks. ved at faststte en maksimal multiplikatorkoefficient mellem produktionsprisen og forbrugerprisen , dette bde i producenternes og forbrugernes interesse ?
<P>
I stedet for at tale om overproduktion skulle man s ikke hellere tale om underforbrug ?
Rdet og Kommissionen burde sprge sig selv , om eftersprgslen p frugter p markedet i EU ikke ville vre meget strre , hvis der virkelig blev gjort noget ved arbejdslsheden og fattigdommen , der forhindrer mange millioner familier i at have et normalt forbrug af frugter , der i vrigt er uundvrlige for helbredet .
Burde man p dette omrde ikke lytte til appellen fra velgrenhedsorganisationerne , der lgger vgt p , og jeg citerer ,  fattigdommen og underernringen i Unionen og den faldende fdevarehjlp fra Unionen  , en hjlp , der i deres jne burde ges til ECU 230 millioner for at opfylde de mindre begunstigede menneskers behov .
<P>
Afslutningsvis er det s ikke p hje tid , at vi med hensyn til produktion af frugt og grntsager , der samlet set er underskudsgivende i Unionen , sikrer en mere retfrdig betaling af landbrugsarbejdet og finansierer diversificering , udvikling af produktionen og omstilling dr , hvor det er ndvendigt , og sledes gr det muligt for tusinder af unge landmnd at etablere sig , isr i de sydlige lande ?
Den prioritet , man giver beskftigelsen , ville sledes vre en realitet og ikke et slogan .
<P>
Betnkningen af vores kollega Rehder vedrrer en forordning med et hovedsagelig kortvarigt og konjunkturbestemt aspekt .
Man br derfor her ikke glemme de reelle reformer , som vi mangler at gennemfre , og som jeg netop har redegjort for .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr .
Rehder , vi sttter Deres betnkning , fordi vi mener , at den giver nogle forbedringer , men vi er principielt imod rydningsinstrumentet .
De ved , at dette ikke er noget nyt , det har allerede vret her i rtier .
Det har bidraget til , at frugttrsomrder blev destrueret , at plantager blev anlagt , fordi anlgningen af disse plantager samtidig ogs blev stttet .
Disse foranstaltninger har frt til , at vi i dag overhovedet har en sdan overproduktion , at bedrifterne ikke er markedsorienterede , at der produceres efter kvantitets- og ikke kvalitetsprincippet , og nu har vi problemet med destruktionen .
<P>
Sdan forholder det sig i vrigt ogs med vin .
I 70 ' erne og 80 ' erne omlagde man ca . 50 % af vinarealerne , hvor kvalitetssorter blev taget ud til fordel for massesorter .
Det gik s vidt , at der blev plantet vin p de dybtmuldrede Eifeljorder , p sukkerroejorder .
Ogs her skal vi klare problemerne med overproduktion .
Det gr samlet set i den forkerte retning , og vi nsker , at disse instrumenter udelades .
Vi nsker , at markedet overtager ordningen .
Men vi sttter deres betnkning , fordi vi siger , at den indeholder nogle momenter , der forhindrer det vrste .
Men jeg synes , at vi skulle diskutere igen , at vi grundlggende angriber dette marked p en ny mde .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , hvis Kommissionen beder os om at foretage rydning , s lad os dog foretage rydning , siden det er ndvendigt .
Lad os rydde i markedslovens navn , for vi m ikke glemme , at vi ogs har plantet og hstet i markedslovens navn .
Lad en kunstig regnskabsmekanisme styre udviklingen af vores landbrugsjord .
Lad os foretage rydning , fordi rydning i dag er det politisk korrekte alternativ til massiv destruktion af overproduktionen .
Mon det hele s vil fungere ?
Jeg tror det nppe , eftersom det p dette omrde allerede er det tredje forslag , der sigter p at rette op p den vedvarende overproduktion af bler , prer , ferskner og nektariner .
Jeg bekymrer mig for de ondartede virkninger af et sdan system , der synes at have tilladt nogle at plante for bedre at kunne rydde , eller endog at blive egentlige prmiejgere : prmie for plantning og derefter prmie for rydning for slet ikke at tale om prmie for destruktion af overproduktion .
<P>
Skal man bebrejde dem for denne praksis ?
Overhovedet ikke .
Hvordan kan man dadle producenterne for at anvende ressourcerne i et system , uanset hvor kritisabelt det er ?
Alt dette er chokerende , endog umoralsk , men vi i dag tvunget til at godkende denne type hovsa-lsning .
Nr det forholder sig sledes , s lad os i det mindste finde en effektiv hovsalsning .
Vi gr ind for betnkningen af hr . Rehder , men hvis der skal foretages rydning , s lad os undg at skabe konkurrenceforvridninger eller uretfrdighed .
Det er derfor ikke ndvendigt at kde en udbetaling af prmie sammen med trernes alder , nr der er fastsat en grnse p mindst 300 trer pr. hektar .
Vi afviser derfor ndringsforslag 6 .
<P>
Nr dette er sagt , tror jeg , at vi alle nsker , at vi i vores arbejde som folkevalgte parlamentarikere skal gre andet end lappe her og der p de ondartede konsekvenser af et forvrnget produktionssystem .
Vi m en dag finde det politiske mod til at afbryde denne onde cirkel og virkelig vre kreative .
At producere mindre for at producere bedre : Hvornr vil dette budskab mon blive hrt og forstet ?
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , det fremgr af tallene fra Kommissionen , at der inden for havebrugssektorerne for bler , prer , nektariner og ferskner er en betydelig overproduktion .
I perioden 1991 til 1996 blev der i Den Europiske Union fjernet og destrueret 800.000 t bler og prer om ret .
Ordfreren ppeger med rette , at dette spild af gode nringsmidler etisk , og konkret er vanskeligt at forsvare . En EU-saneringsordning kan yde et vrdifuldt bidrag til at reducere denne overproduktion .
Den nu foreslede fldningsordning er betydeligt bedre end tidligere ordninger .
Forbuddet mod nyplantning p samme areal kommer i hj grad effektiviteten til gode .
<P>
Jeg kan g ind for den foreslede fordeling af maksimumarealet mellem medlemsstaterne .
Kommissionen baserer sit forslag p objektive og relevante kriterier .
Ikke desto mindre er det muligt , at nogle medlemsstater ikke helt udnytter den del , de har fet tildelt .
Effektiviteten af fldningsordningen vil lide herunder .
Fuldstndig klarhed fr vi frst , nr gartnerne har haft mulighed for at tilmelde sig fldningsordningen .
Jeg mener derfor , det er bedst at vente til efter indskrivningsperioden med at afgre , om en omfordeling af de anviste arealer over medlemsstaterne er nskelig i stedet for allerede nu at rode med fordelingen mellem medlemsstaterne .
<P>
Jeg kan g ind for de fleste af ordfrerens ndringsforslag . Men det glder bestemt ikke ndringsforslag 6 .
Jeg begriber ikke , hvorfor unge trer ikke m omfattes af ordningen .
De har jo et langt produktivt liv foran sig .
Rydning af sdanne plantager sammen med forbuddet mod nyplantning bidrager p sigt bestemt til en reduktion af overskudsproduktionen .
Endvidere er alderskrav for trer meget vanskelige at kontrollere .
<P>
Til sidst beklager jeg , at forhandlingen af denne betnkning i Parlamentet er blevet udsat s lnge .
Kommissionens forslag er allerede 8 mneder gammelt .
Udeblivelsen af Parlamentets udtalelse har forsinket beslutningstagningen i Rdet .
Implementeringen i den nationale lovgivning og skrivelser til gartnerne tager ogs sin tid .
Det m derfor frygtes , at ordningen frst kan trde i kraft midt i januar . Og s er det meste af vinteren , der er den bedste periode at flde trerne i , igen get .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Fru formand , lad mig frst sige , at det er en aldeles udmrket betnkning , men vores gruppe kan alligevel ikke stemme for den .
Grunden er , at vi p ingen mde kan godkende det direktiv , der ligger til grund for betnkningen .
<P>
Dette er yderligere et eksempel p de absurde resultater , som EUs landbrugspolitik frer til .
Vi har alts frst sttte til at producere bler , prer og nektariner , sttte , der frer til et overskud .
Det overskud gr vi ind og opkber . I en sultende verden delgger vi s disse frugter .
Offentligheden er blevet oprrt , men i stedet for s at snke sttten , gr vi ind med en ny sttte , nemlig denne gang til at flde trerne .
Lad mig forsikre dem , fru formand , at dette vil fre til samme oprrthed hos vores borgere , nr de ser , hvordan der bevilges sttte til , at levende frugttrer skal hugges ned .
Desuden vil dette ikke fre til nogen strre reduktion af de genkb , som Unionen foretager .
De 80 % , der tales om , er alts kun i forhold til gennemsnitsproduktionen p disse 2 % af marker , som vi nu skal hugge ned .
<P>
Endvidere er der intet , som forhindrer , at en landmand igen beplanter denne jord , men nu med en anden frugtsort , eller at han slger den til sin bror , som s beplanter den med samme tr , som lige er blevet hugget ned .
Ogs denne gang med sttte fra Unionen .
Der er heller ikke noget , der forhindrer , at dyrkeren flder de mindst produktive trer , eller at han , nr han har fldet disse trer , bruger de indtgter , han da fr fra Unionen , til at pleje de vrige trer mere intensivt .
<P>
Lad mig alts sige , at dette vil mislykkes !
Det vil ikke fre til nogen besparelser .
Den eneste rimelige vej , hvis vi vil vk fra dette utrolige slseri , er at direkte og ligefrem reducere sttten .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke hr . Rehder for den mde , han har fremlagt hele sit koncept p .
For vi har her at gre med en sag , som er et gte kludetppe af alle mulige foranstaltninger , som man griber til provisorisk , der ganske vist virker jeblikkeligt p smerter som aspirin , men som ikke ndrer noget grundlggende ved problemet .
For det er nu tredje gang siden 1990 , at man beskftiger sig med dette sprgsml .
Hver gang blev det gjort klart , at det nu var sidste gang , og nr jeg her lser i betnkningen , at det denne gang bestemt er sidste gang , s vil jeg gerne sige : Hr . Rehder , De skal nok komme til at opleve det igen , der skal nok komme en allersidste gang , helt sikkert !
<P>
Det viser igen helt tydeligt svagheden i vores flles landbrugspolitik , der ikke har noget omfattende koncept .
Derfor takker jeg hr . Rehder for , at han i srlig grad har gjort det klart , at vi ikke fr styr p landbrugspolitikken , hvis vi ikke baserer den p fremtidsperspektiver , det vil sige perspektiver om fornyelige rstoffer .
Jeg talte ogs sidste mned om , i forbindelse med hr . Hallams glimrende betnkning , at det simpelthen er ndvendigt at tnke i nye baner .
<P>
Den store fejl , som vi har beget , er nu engang , at man godt nok bruger forskning og udvikling til de ikke-fornyelige rstoffer .
Men det ville vre politisk rigtigt , om man langt om lnge ville behandle de fornyelige rstoffer med samme intensitet .
Vi ved nu , at vi fremover fr brug for et landbrug , der er baseret p et landligt grundlag , og som er fremtidsorienteret .
<P>
Jeg m takke hr .
Rehder , vi vil selvflgelig godkende det denne gang , fordi det er ndvendigt , hvis vi skal bevare livsgrundlaget for nogle mennesker , men vi m ogs sige , at der snart br findes en omfattende lsning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Fru formand , rede kolleger , fru kommissr , der er benbart en overproduktion af prer og bler , af ferskner og nektariner i Den Europiske Union .
Apropos dette er billederne af de seneste destruktioner af tonsvins af prer i Portugal , der sledes synes at bekrfte denne eventuelle overproduktion , endnu ikke forsvundet fra vores hukommelse .
<P>
For at den slags billeder ikke skal blive ved med at blive set , og for at de ikke skal blive ved med at forrsage en generel modvilje hos dem , der ser dem , i srdeleshed hos dem , der her i vores Union og her i vores verden stadig sulter og stadig lever p fattigdomsgrnsen , har Rdet givet anvisninger , og Kommisionen lydigt foreslet oprettelse af en prmie for rydning af trer og det deraf flgende definitive ophr af produktionen .
<P>
Det er mere end ECU 100 millioner for igen at befordre et definitivt produktionsophr .
Denne investering vil blive tjent ind - siges det - p mindre end fire r , eftersom man kan forudse , at den aktuelle byrde p ECU 28 millioner pr. r til udbetalinger af garanterede priser ved fjernelse af overskudsproduktion vil forsvinde .
<P>
Kommissionen faststter endvidere det globale maksimumloft for det omrde , der skal lgges brak , fordeler dette tal p medlemslandene , faststter til en halv hektar den mindste enhedsvrdi for det omrde , der skal lgges brak , hvis beplantningsttheden er lig med eller over 300 trer pr. hektar .
I sit forslag til disse retningslinjer og vrdier hverken overvejer eller analyserer Kommissionen imidlertid visse sprgsml , der for os er essentielle .
Den bestemmer ikke en eventuel uligevgt mellem et lands forbrug og produktion , hvad der kunne gre det klart , hvem der faktisk bidrager til en global overskudsproduktion , og hvem der producerer p et niveau under det respektive forbrug , den overvejer ikke de handelsmssige virkninger af den aktuelle import til Fllesskabet af disse produkter , der foregr under betingelser , der mange gange afstedkommer en stigende og unfair konkurrence , den overvejer ikke det forhold , at det aktuelle prisgarantisystem i det mindste sikrer indkomsterne og eventuelt vil kunne undlade at vre en byrde , ifald man faktisk investerede i forbedring af markedsfringsbetingelserne , og man befordrede eksporten og forbruget med henblik p at opn en mere stabil ligevgt mellem produktion og eftersprgsel .
Den afslrer og fornyer endelig en total mangel p flsomhed og forstelse for de flger , som sttte til definitivt produktionsophr har fet og stadig vil blive ved med at f i form at en get arbejdslshed , en get rkendannelse og en get afvandring fra landomrderne .
<P>
S lnge denne globale analyse ikke bliver gennemfrt , og det forekommer os ikke , at der er noget som helst , der tyder p politisk vilje til at gennemfre den , vil vi blive ved med at sls for , at prmier for definitivt produktionsophr ikke skal blive almindelige eller blive frt ud i livet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Wulf-Mathies">
Fru formand , mine damer og herrer . Kommissionen vil gerne starte med at takke hr .
Rehder mange gange for hans betnkning . De ved , at dette forslag jo str i umiddelbar forbindelse med den reform af den flles markedsordning for frugt og grntsager , der blev besluttet sidste r .
P Rdets anmodning har Kommissionen fremlagt dette forslag , som skal begrnse foranstaltningerne for hver af de to berrte produktkategorier bler og prer p den ene side , som vi ikke skal blande sammen , og ferskner og nektariner p den anden side , til 10.000 ha .
<P>
Under hensyntagen til de hidtidige erfaringer med lignende foranstaltninger - og her er det jo ogs allerede blevet sagt , at de ikke alle sammen har frt til det nskede resultat - sigter dette forslag frst og fremmest mod at udforme kriterierne for ydelse af rydningsprmien s fleksibelt som muligt for at opn den strst mulige effektivitet , ogs for at give medlemsstaterne lejlighed til bedre at kunne tage hensyn til den konomiske og kologiske situation i de forskellige regioner .
Jeg vil gerne endnu engang udtrykkeligt sige , at der selvflgelig foretages kontroller , der ogs vedrrer den faste ejendom og ikke kun den nuvrende producent .
Kommissionen hber , at disse rydningforanstaltninger p lngere sigt vil lette saneringen af sektoren s meget , at den kan drage fuld nytte af reformerne af den flles markedsordning .
<P>
Tillad mig at sige flgende til ndringsforslagene : Kommissionen kan ikke tilslutte sig argumentationen for det frste ndringsforslag , der skaber en direkte sammenhng mellem tilbagekb og strukturbetinget overskudsproduktion .
P grund af fordrveligheden af de produkter , vi diskuterer her , og de rligt tilbagevendende udsving i hsten er tilbagekb om ikke noget ideelt , s dog et instrument til stabilisering af sektoren p kort sigt .
Kommissionen sttter principielt ndringsforslag nr . 2 og vil tage hensyn til det ved gennemfrelsen af foranstaltningerne .
Den anser imidlertid sin egen formulering , der refererer til faglige forhold og ikke kun til foranstaltninger , for mere passende .
Den mener dog , at de trer , der skal ryddes , og foranstaltningerne til forhindring af genbeplantning som hidtil br fastlgges som led i en forordning fra Rdet eller i de udfrlige gennemfrelsesbestemmelser dertil og afviser derfor ndringsforslag nr . 3 .
<P>
ndringsforslag nr . 4 og 5 vedrrer udelukkende formlet og hensigten med nogle bestemmelser i forslaget .
Lovteksten br ikke tage hensyn til ansporinger af denne art , som Kommissionen godt nok gr ind for .
Der tages hjde for ndringsforslag nr . 6 svel som alle hidtidige foranstaltninger af denne art i forbindelse med de udfrlige gennemfrelsesforskrifter .
ndringsforslag nr . 7 vedrrer det flsomme problem med fordelingen p medlemsstater af de maksimumarealer , der m ryddes , og det er der jo ogs allerede henvist til .
Kommission bifalder initiativet i ndringsforslaget , der knytter produktion og tilbagekb tt sammen ved fordelingen .
Kommissionen vil inddrage dette i de afsluttende forhandlinger uden p nuvrende tidspunkt at fastlgge sig endeligt p noget .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag nr .
8. Vi har brug for informationerne fra medlemsstaterne til vores afgrelse om at modificere den oprindelige fordeling .
Kommissionen kan derfor ikke indg noget engagement , hvad angr en frist .
Jeg vil dog gerne forsikre Parlamentet udtrykkeligt om , at der gres alt for at bidrage til en hurtig afgrelse .
Sidst men ikke mindst , ndringsforslag nr . 9 : Jeg er glad for at kunne meddele Dem , at det er godkendt af Kommissionen .
<P>
Tillad mig at sige noget ganske kort om tre punkter her fra diskussionen . For det frste om den konomiske situation for de beskftigede p dette omrde .
Rydningsforanstaltningerne er jo , og det vil jeg gerne gre udtrykkeligt opmrksom p , kun en del af den flles markedsordning , og den flles markedsordning sigter jo udtrykkeligt mod at gre det muligt for producenterne i Fllesskabet at f nogle rimelige markedsindtgter , hvor nyskabelser som f.eks. bedriftsfonde og de operationelle programmer er et ganske vigtigt initiativ .
Jeg vil derfor gerne gre opmrksom p , at denne ene foranstaltning selvflgelig ikke kan byde p nogen lsning p hele problemet .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at den nye flles markedsordning ogs skal reducere miljforureningen , som opstr p grund af tilbagekbene .
P den ene side ved , at den flles markedsordning ved tilbagekbet forpligter producentorganisationerne til at beskytte vandlbenes , jordens og landskabets kvalitet , og p den anden side ved , at producentorganisationerne skal indberette deres foranstaltninger til de nationale myndigheder , og at medlemsstaterne endelig skal fastlgge de nationale rammebetingelser for procedurerne til et miljvenligt tilbagekb og fremlgge udkast til disse rammebetingelser for Kommissionen , hvorved denne kan forlange ndringer .
Det er sikkert for tidligt at undersge resultaterne p dette omrde p nuvrende tidspunkt , men De ved , at Rdet skal have fremlagt en rapport i r 2000 .
Jeg hber , at vi til den tid vil kunne fortlle Rdet , at vi ogs har gjort fremskridt , hvad angr undgelse af miljskader .
<P>
En sidste bemrkning : Jeg vil gerne takke hr .
Rehder mange gange for den positive bedmmelse af Agenda 2000 og ogs for understregningen af , at det er ndvendigt med en integreret politik for landregionerne .
Jeg har samme holdning som alle dem , der siger , at vi godt nok skal prve at helbrede symptomet , men at det er afgrende , at vi finder en vej til at opn mere vidtrkkende reformer .
Jeg hber p Parlamentets sttte til disse grundlggende forslag fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg har et problem .
Og det er rigtigt nok , at jeg var ude et jeblik , og i det jeblik kom der en dame - formentlig en medarbejder i Parlamentet , som min nabo , hr . Rbig , sagde - og fjernede mit kort .
Da han sagde , at hun endelig skulle lade kortet sidde , sagde hun , at hun var blevet bedt om at fjerne dette kort .
Jeg har ikke bedt nogen om noget .
Jeg beder om , at dette tages til efterretning .
Jeg vil gerne stemme .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Det kan De ogs godt .
Svidt jeg kan se , er der nemlig ikke blevet anmodet om afstemning ved navneoprb .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=74 NAME="Bonde og Sandbk">
JuniBevgelsen kan ikke stemme for Kommissionens forslag om rydning af frugtplantager .
Uligevgten p markedet kan korrigeres p bedre vis .
JuniBevgelsen ville sledes kunne stemme for et tilskud til frugtavlere , hvis det alene var en belnning for at omlgge til kologisk produktion .
<SPEAKER ID=75 NAME="Lindqvist">
Det er fuldstndig absurd , at EU frst skal give sttte til frugtdyrkning via landbrugssttten og derefter , nr der er opstet overproduktion , ogs give sttte , i henhold til denne betnkning med ECU 100 millioner , til at delgge plantager .
<P>
Det bedste ville vre at reducere eller fjerne landbrugssttten til disse plantager , eller slge overskuddet p verdensmarkedet .
Der m foretages ndringer af reglerne , s landmndene ikke rammes , og arbejdslsheden stiger .
<SPEAKER ID=76 NAME="Waidelich">
Selvom betnkningen giver forbedringer af Kommissionens forslag , udgr den fra en reguleringstankemde inden for landbrugspolitikken , som jeg ikke kan g ind for .
EUs landbrugspolitik burde i stedet hurtigt reformeres med frre reguleringer og mindre subventioner .
Derfor kan jeg ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Souchet">
Det rydningsprogram , der foresls , og som er begrnset til 10.000 ha for Den Europiske Union , er langt fra tilstrkkeligt , fordi Frankrig for eksempel fr tildelt et areal p kun 2.750 ha , hvilket ligger langt under det behov , branchen har givet udtryk for .
<P>
Vores gruppe har derfor fremlagt tre ndringsforslag med henblik p at ge rydningsarealet , men ogs for at give mulighed for mest muligt at udvide den margin for manvre , som medlemsstaterne har , sledes at de p passende vis kan styre forvaltningen af deres frugtavl .
<P>
Ivrksttelsen af et rydningsprogram skal svare til en mlstning om regulering af markedet , der i jeblikket er karakteriseret af overproduktioner , der er specifikke for hver medlemsstat .
Vi ved sledes , at forbruget udvikler sig bde hvad angr kvantitet og kvalitet .
Vi har i Frankrig haft problemer med afstningen i visse regioner , f.eks. i Loire-omrdet .
Avlerne er strkt forgldede og er ikke i stand til at overvinde den krise , der startede i 1992 .
Bedrifterne har tabt deres vrdi , men de drives fortsat for at undg konkurs .
Produkterne slges derfor til laveste pris , og disse producenters konomiske situation er srdeles flsom .
Ud over at reducere udbuddet vil rydningsprmien ogs give en rkke bedrifter mulighed for at komme af med deres gld og sledes gre det muligt at bevare beskftigelsen inden for landbruget , der i jeblikket er hrdt trngt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vores gruppe er imod ndringsforslag 6 , der tilsigter at definere en maksimumalder og en minimumalder for de trer , der skal ryddes .
Vi br stole p landmndenes sunde fornuft .
Tror De , hr. formand , at en landmand vil rydde n eneste hektar uden at blinke ?
Nej , hr. formand !
Hvis nogen rydder en hektar frugthave , er det , fordi der er en konomisk tilskyndelse .
Jeg tror , at vi i denne forsamling skal holde op med udelukkende at tnke i makrokonomiske og bogfringsmssige baner .
Vi m helt enkelt ikke glemme realiteterne nede p jorden og blandt mennesker .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg forstr , at mange morer sig , men det er ikke morsomt .
Det er allerede sket to gange , at mit kort er forsvundet fr afstemningen .
Jeg beder virkelig om , at det bliver undersgt , om nogen fra mdetjenesten er ansvarlig for det , for som svar p hr .
Rbigs protest - han sagde : Hr . Posselt har stadig brug for kortet - erklrede damen , at hun udtrykkeligt var blevet bedt om at fjerne kortet .
Jeg beder om , at det bliver undersgt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , da De allerede har bedt om ordet tidligere , har jeg fet det undersgt , at det ikke var nogen fra mdetjenesten , der havde foranlediget det .
Vi vil undersge sagen , og p nste mde vil De s f at vide , hvad baggrunden for dette har vret .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Fru formand , jeg tror , jeg har en forklaring p det . Hr .
Posselt hrer til fredagsklubben , det vil sige til de personer , der som jeg altid bliver her til slut . Det var sandsynligvis en fra Bruxelles-lobbyen , der stjal hans kort , fordi den jo altid vil bevise , at fredag ikke lngere skal vre mdedag i Strasbourg .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Et indlg , som vi i hvert fald vil undersge , fru Lulling .
Jeg er spndt p , hvad der kommer ud af det .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , eftersom kun f personer har adgang til salen , og det ikke var nogen fra mdetjenesten , vil jeg gennemlse listen over parlamentsmedlemmer , og hvis navnet er mig bekendt , vil jeg give det videre .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Vi vil som sagt undersge det , og det skal nok blive afklaret .
Dagsordenen er sledes afsluttet , og jeg nsker Dem god weekend !
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.24 )
