<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg har et sprgsml .
Jeg har fr sommeren skriftligt spurgt kvstorerne og ogs Parlamentets formand , hvordan det gr med flytningen , og hvordan det str til med computerudstyret til medlemmernes kontorer .
Nu har jeg forstet , at vi flytter i november , alts i gruppemdeugen i november og i plenarmdeugen i november .
Jeg vil gerne vide : Er det muligt , hvis et medlem for egen regning anbringer en PC p sit eget kontor , at det udstyr , der leveres af EP , anbringes i assistenternes kontor , og hvilke foranstaltninger skal jeg i s fald trffe , formand ?
Det var frste sprgsml .
Jeg har stillet det skriftligt , men endnu ikke modtaget svar og det vil jeg gerne have .
<P>
Den anden bemrkning er : Der har allerede vret flere flytninger i de forlbne uger , og man har lovet , at nr medlemmerne flytter , vil i hvert fald el , vand og ogs alle telekommunikationsforbindelser virke .
Jeg har mine tvivl , fordi de foregende flytninger i de forlbne uger er foreget meget drligt .
Kan De garantere dette og mske forelgge Parlamentet den plan , der sikrer , at flytningerne kan foreg uden problemer i de fjorten dage ?
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Fru Oomen-Ruitjen , der er det positive ved Deres indlg til forretningsordenen , at vore kolleger kan n at indfinde sig - hvis de skynder sig - inden vi om et jeblik skal stemme om budgettet .
Bortset fra det er det et vigtigt punkt , De rejser .
Kvstorkollegiet behandlede Deres sprgsml i tirsdags , og efter hvad jeg har fet oplyst , vil De meget snart modtage et svar .
<P>
Hr . Tomlinson kan give Dem yderligere oplysninger om dette emne .
Jeg giver ham ordet , for , som De kan se , er der , nok en gang , endnu ikke det antal medlemmer til stede , der krves for at vedtage budgettet , men jeg beder Dem venligst srge for , at sagen ikke trkker i langdrag .
Jeg kan forsikre Dem om , fru Oomen-Ruitjen , at de sprgsml , som De har stillet , naturligvis vil blive undersgt med al den grundighed , som de fortjener .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , dette fortstter i en lidt anden retning ud fra det interessante indlg af fru Oomen-Ruijten .
Der verserer rygter om nye mbler , der er indkbt til D3-bygningen .
Der er nogle blandt dem , jeg kalder  frsteklasses  medlemmer af Parlamentet , der har mbler af bedre kvalitet end  andenklasses  medlemmer , og som har besluttet , at de ikke er tilfredse med deres frsteklasses mbler .
<P>
Der verserer endvidere rygter om , at en rkke medlemmer har anmodet om at f fjernet ubrugte mbler fra deres kontorer .
Jeg er sikker p , at dette er ikke sandt .
Jeg er ogs ganske sikker p , at Prsidiet og Udvalgsformndene samt alle andre nsker at vre s konomisk ansvarlige som muligt , nr vi prver at opfylde konvergenskriterierne i henhold til Maastricht-traktaten .
Hvis der er nogen sandhed i dette rygte , vil jeg anmode Prsidiet om at behandle dette sprgsml !
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det tager vi til efterretning , hr .
Tomlinson . Jeg tager i hvert fald Deres budskab til efterretning .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Overfaldet p mine besgende fra Twente er ganske vist blevet erklret uden for dagsordenen , men formanden har alligevel beskftiget sig med sagen . Mange tak .
Det vil jeg gerne videregive til hr . Gil-Robles .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Brendan Patrick">
Fru formand , der er en fejl p side 8 i protokollen , hvori det er beskrevet , at formanden henviser et brev fra en kollega til Prsidiet .
Faktisk besluttede formanden at henvise brevet til Udvalget for Forretningsordenen .
<P>
Jeg mener , at begge organer br involveres : Udvalget for Forretningsordenen skal fastlgge en autentisk fortolkning , og Prsidiet skal kommentere partiet Labour ' s grove handling , hvorved fire af partiets medlemmer blev suspenderet , efter at formanden havde slet fast , at han nskede en yderligere diskussion og behandling af adfrdskodeksen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Donnelly , lad mig frst gre det klart , at sprgsmlet ikke vil blive taget op til fornyet drftelse .
Der blev sagt :  Udvalget for Forretningsordenen  - det hrte vi alle i hovedtelefonerne .
Der er en fejl i den engelsksprogede udgave , hvor der str  Prsidiet  .
Samtlige sprogudgaver vil derfor blive kontrolleret for at sikre , at der str  Udvalget for Forretningsordenen  .
Vi er ved at godkende protokollen , og det glder om at sikre , at den rent faktisk afspejler , hvad der blev sagt i gr .
Og der blev sagt  Udvalget for Forretningsordenen  .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Fru formand , jeg vil gerne imdeg kommentarerne fra den anden side af salen og sige , at disse er fuldstndig malplacerede .
Jeg vil endvidere gerne sttte formandens skriftlige kommentarer .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg vil gerne anmode om Deres hjlp .
Jeg har ved to lejligheder rejst et sprgsml i Parlamentet under drftelser som disse , og dette ikke er gengivet korrekt i protokollen .
<P>
Jeg vil nu diktere det referat , som jeg nskede for tirsdag , og som jeg endnu engang bad om at f genindfjet .
Det skal lyde sledes :  Hr . Hallam indvendte , at forslaget til Rdets forordning 96 / 0247 om forbud mod nikkel i de nye euromnter af sundhedsmssige rsager bundede i en myte .
Der er ingen sundhedsrisiko ved anvendelse af nikkel .
Forslaget om at insistere p brugen af nordisk guld i de nye euromnter var noget vrvl , der kunne komme til at koste dyrt . 
<P>
Ovennvnte er relateret til tirsdag , og jeg vil gerne anmode om , at denne tekst bliver indfrt i protokollen for den pgldende dag .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , jeg kan meddele Dem her og nu , at Deres tekst naturligvis ikke alene vil blive nje indfrt i protokollen for i dag , men at den ogs vil glde som berigtigelse for de vrige mder .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Daz">
Fru formand , p side 18 og 19 i den spanske udgave opfres hndelserne fra grsdagens sprgetid til Rdet , og i protokollen str der ganske rigtigt , at den fungerende formand ved forhandlingens start bad Rdets formand om undskyldning , fordi sprgetiden var blevet forsinket med nsten en halv time .
Der str ogs ganske rigtigt , at nogle parlamentsmedlemmer ogs ytrede deres utilfredshed .
<P>
Hvad der ikke str , fru formand , er , at Parlamentets fungerende formand efter samrd med Rdets formand og efter samrd med Parlamentets tjenestegrene foreslog at forlnge sprgetiden med 20 minutter .
Dette var et udtrykkeligt forslag , som ikke er medtaget i protokollen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Det berigtiger vi i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Fru formand , jeg ser fra denne morgens protokol samt grsdagens og den foregende dags protokol , at der tydeligvis er et alvorligt problem i forbindelse med manglende beskftigelse for konservative i Parlamentet .
De konservative synes at tilbringe det meste af deres tid med andre partiers interne procedurer .
Mske kunne De give dem nogle betnkninger at udarbejde , noget rigtigt arbejde .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wijsenbeek">
Fru formand , det er vedrrende protokollen for i morgen .
Jeg hilser Dem velkommen p podiet , og det vil jeg isr gerne henlede fru van Dijks og hendes presseattachs opmrksomhed p .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Er der andre indsigelser til protokollen ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne anmode Prsidiet om at klarlgge bestemmelserne for demonstrationer i Parlamentet .
Da vi kom ind i mdesalen , blev medlemmerne modtaget af en personaledemonstration med det prisvrdige forml :  G hjem , Tomlinson !

<P>
Vi har fr drftet dette , og under minearbejdernes strejke husker jeg , at vi , der stttede minearbejderne i deres kamp mod Thatcher-regeringen , ikke mtte vise vores sttte ved at opstte plakater .
Her har vi imidlertid en situation , hvor personalet tilsyneladende har ret til at demonstrere , og hvor medlemmerne tilsyneladende ikke har samme privilegium .
<P>
Jeg vil gerne anmode om en klarlggelse af reglerne p dette omrde .
Jeg har intet imod , at man har ret til at demonstrere , men de samme regler br glde bde for parlamentsmedlemmer og personale .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
I Parlamentets forretningsorden er det helt tydeligt , at Parlamentet skal udgive ndringsforslag og betnkninger p de pgldende sprog for de tilstedevrende medlemmer .
Jeg henvendte mig i distributionen og bad om ndringsforslagene til Tomlinson-betnkningen , og jeg har modtaget disse p tysk .
<P>
Som de fleste her vil vide , er vi skotter ikke gode til engelsk p grund af det drlige engelsk vi lrer i Skotland , men jeg kan forsikre Dem om , at mit tysk er fuldstndig hblst .
Er det muligt for Dem at bede den pgldende tjeneste om at sikre , at disse ndringsforslag er tilgngelige p engelsk og p de andre medlemmers sprog , s vi ved , hvad vi stemmer om ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Falconer , jeg tror , der er tale om en fejl , for ndringsforslagene foreligger p samtlige sprog .
Men man har nok tnkt , at De ogs taler tysk , skal De se .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , jeg har henstillet til Parlamentets generalsekretr , at jeg nsker at fremstte en bemrkning til forretningsordenen i starten af budgetafstemningen i dag .
<P>
Uden for dette Parlament er der en demonstration i gang , der grundlggende er i strid med Parlamentets forretningsorden .
Som Parlament har vi forbudt alle demonstrationer uden for mdesalen .
Der er en personaledemonstration i gang .
Hvis lobbyister havde drevet lobbyvirksomhed mod Parlamentet p samme mde , som vores personale har drevet lobbyvirksomhed mod Parlamentet , ville vi have udvist de pgldende lobbyister i henhold til vores forretningsorden .
<P>
Nr Parlamentet udver sit ansvar i forbindelse med budgettet , og Budgetudvalget flger beslutningen fra Parlamentets Prsidium , er det uacceptabelt , at der er en demonstration i gang , som er rettet personligt mod bde generalsekretren og Parlamentets ordfrer som i dette tilflde .
Vil De venligst anmode parlamentsbetjentene om at bede Parlamentets personale vende tilbage til arbejdet !
De fr deres ln for at arbejde , vi fr vores ln for at lovgive .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tomlinson .
Hr . McMahon har allerede gjort opmrksom p problemet , og jeg har nu jeg haft mulighed for at undersge , hvad det er for en demonstration .
Den er bestemt ikke i overensstemmelse med reglerne .
Den br ganske rigtig bringes til ophr , og jeg anmoder parlamentsbetjentene om at gre , hvad hr . Tomlinson sagde .
<P>
Jeg mener , at vi af hensyn til Parlamentets vrdighed m stoppe optrden , der skader dets trovrdighed .
Vi m efter min opfattelse vre meget p vagt over for den slags , og enhver br gre sit hertil .
Jeg tror , De forstr , hvad jeg mener .
<P>
Det hber jeg lser problemet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Fru formand , plakaterne , der angriber et parlamentsmedlem , er her stadig .
Jeg bad parlamentsbetjentene om at fjerne disse . De sagde , at der var givet tilladelse til plakaterne .
Jeg spurgte , hvem der havde givet tilladelse hertil , men fik ikke noget svar .
Dette er en meget utilfredsstillende situation .
Jeg vil gerne anmode om , at disse plakater fjernes straks !
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Fru Ewing , ingen har givet tilladelse til at hnge disse plakater op ; nu er det virkelig for meget .
Vi m vre meget p vagt over for den slags .
Plakaterne er tilsyneladende hngt op uden for mdesalen .
Hvis de stadigvk er der , skal de fjernes .
Intet nationalt parlament ville tolerere noget sdant .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i den nederlandske tekst til tilstedevrelseslisten har fundet en ombytning sted .
De tilstedevrende er angivet fra A til og med K og p side to idem dito .
For at berolige fru Van Dijk og hendes informationschef er det vigtigt , at ogs K til og med V optages p tilstedevrelseslisten . <CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tillich .
<P>
Kre kolleger , hvis De er indforstet , foreslr jeg , at vi tager hensyn til de rettelser , som hr . Tillich omtalte , og som der synes at vre bred enighed om i Parlamentet , nr vi kommer til de pgldende ndringer .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 127
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , vi i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har forelagt det endnu engang .
Det drejer sig om en forhjelse med 1 million .
Det blev afvist i Budgetudvalget .
Vi er nu blevet enige med ordfreren om , at vi forsger at arrangere det endnu engang ved andenbehandlingen , og for at man nu ikke skal f det indtryk , at det er et program , som Parlamentet skal forsvare over for Kommissionen , som om det blev afvist her , har vi besluttet at trkke dette forslag tilbage .
<P>
om ndringsforslag 707
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg har bedt om ordet for at det kunne blive frt til protokols , at jeg er dybt forundret over , at der til et budget p ECU 90 milliarder og med 500 stillede ndringsforslag kun er blevet anmodet om srskilt afstemning p et enkelt punkt .
Jeg vil blot udtrykke min forundring her i mdesalen , sledes at det fres til protokols .
<P>
Vedrrende anmrkningen til ndringsforslag 729
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Fru formand , det er meget vigtigt at stemme om anmrkningerne til PDA 199 , da disse vil lette anvendelsen af pengene for administrationen .
I jeblikket er der visse problemer forbundet hermed , og anmrkningerne er udformet til at lse problemerne .
Derfor anmodes der om srskilt afstemning om anmrkningerne .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne hjertelig lyknske hr . Tillich med det fremragende stykke arbejde , som han har udfrt , og alle de medlemmer af Budgetudvalget , som har bidraget til det .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Fru formand , vi anmoder om opdelt afstemning om punkt 13 i dette ndringsforslag , sledes at der frst stemmes om frste stning indtil  forbedringer  og derefter om 2. del .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Fru formand , dette ndringsforslag til beslutning , som tilsyneladende er forelagt p grund af en nederlandsk fjernsynsudsendelse , ville totalt underminere eller ligefrem stte en stopper for Parlamentets pensionsordning .
Der er tale om en frivillig ordning .
Det str enhver frit for at deltage i ordningen .
Jeg hber , at Parlamentet vil stemme imod dette ndringsforslag .
Lad os herefter drfte eventuelle ndringer , men vi kan ikke ndre pensionsordningen ved et ndringsforslag til beslutning , der er forelagt i sidste minut .
Jeg anmoder Parlamentet om at stemme imod .
<P>
( Blandede reaktioner )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , jeg er en af underskriverne af dette ndringsforslag , og jeg vil sige til hr . Balfe , at med hensyn til angrebene p dette frivillige pensionssystem , som jeg ogs er omfattet af , at vi har brug for en institution i EU , der bekrfter , hvad vi mener , specielt at systemet er korrekt , at pensionsfonden er korrekt , men vi vinder ikke noget ved ikke at reagere p de angreb , der konstant fres frem .
Vi mener , at en institution med kompetence i EU kan og skal bekrfte dette , og derfor er vi tilhngere af dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Kre kolleger , nu bringer De mig i forlegenhed , for jeg nsker afgjort ikke en genoptagelse af diskussionen om dette emne .
<P>
Fru Green og hr . Samland har bedt om ordet .
Det giver jeg dem for en kort bemrkning , men vi kan , forstr De nok , ikke indlede en debat om sprgsmlet nu .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg har ikke i sinde at starte en debat om ndringsforslaget .
Faktisk er dette mit kritikpunkt - at hr . Balfe skulle have ordet i denne sag p en sdan mde .
Det er ikke passende at drfte indholdet af et ndringsforslag p dette tidspunkt .
For at ingen skal vre i tvivl - har nogle af os r efter r bragt dette op og anmodet om klarlggelse af denne pensionsordning .
Og ikke blot p grund af en fjernsynsudsendelse !
<SPEAKER ID=36 NAME="Samland">
Fru formand , jeg nsker kun at forhindre , at nogen fr det forkerte indtryk her .
Hvis De flger dette beslutningsforslag , stter De ikke sprgsmlstegn ved systemet , men gr ind for en yderligere kontrol .
De kolleger , som mske ikke har teksten liggende foran sig nu , m ikke f indtryk af , at man med en afgrelse for forslaget vil stte sprgsmlstegn ved systemet .
Dette ville jeg stte p plads p vegne af Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Personlig finder jeg hr . Samlands prcisering meget vsentlig , og jeg takker ham for den .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Samland">
Fru formand , fr den endelige afstemning om den anden beslutning vil jeg gerne p vegne af Parlamentet og Budgetudvalget takke Dem personligt , fordi De gennemfrte hele afstemningen om budgettet for 1998 p kun godt og vel en time .
Hjertelig tak !
<P>

<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Jeg finder det samlede resultat helt igennem tilfredsstillende og anbefaler derfor , at man stemmer for .
<SPEAKER ID=40 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i den danske oversttelse er flere graverende fejl , f.eks. er der i ndringsforslag 20 tale om et lag omkring selve modermlksproduktet , som indeholder flerumttede fedtsyrer .
Det er i den danske oversttelse blevet oversat med emballage .
Emballage henleder jo straks tankerne p en fysisk indpakning , og det er der bestemt ikke tale om .
I ndringsforslag 19 er ordene poleret ris taget ud af den danske oversttelse , det vil sige , at man fortsat kan foretage overfladebehandling af polerede ris , selvom det modsatte er tilfldet i ndringsforslag 19 .
I ndringsforslag 15 str der flydende kaffe og te p dse , medens der i den franske str flydende kaffe og drikkevarer baseret p te p dse .
Nr vi nu stemmer om ting , som er temmelig tekniske , og vi er jo ikke tekniske eksperter , s mener jeg , at det er ret vigtigt , at de oversttelser , vi fr , er korrekte .
Jeg mener selvflgelig ikke , at vi ikke skal stemme om disse ndringsforslag , men jeg vil gerne henstille til , at man checker , at de danske oversttelser for fremtiden er vsentlig mere korrekte , end det har vret tilfldet med denne betnkning .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres indlg , fru Sandbk .
Jeg er helt sikker p , at de ndvendige sproglige undersgelser vil blive ivrksat for at der ikke skal best tvivl eller usikkerheder i den endelige udgave .
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Jeg skal fatte mig i maksimal korthed , da jeg ikke vil forsinke afstemningen .
<P>
I gr ved debatten om Wiebenga-betnkningen anmodede vi fra PPE-gruppen om svar fra Kommissionen , men det fik vi ikke .
Jeg vil ikke her forsinke det hele ved at berre alle de punkter , det drejede sig om , men jeg kan nvne et , nemlig byrdefordelingen ved midlertidig beskyttelse af fordrevne personer .
<P>
Jeg ved ikke , om kommissr Wulf-Mathies har mulighed for at svare p kommissr Gradins omrder .
Jeg vil her under alle omstndigheder give Kommissionen mulighed for at svare , da det af demokratiske rsager mske ville have vret rimeligt , at PPE-gruppen havde fet lov til at hre Kommissionens synspunkter p vore vsentlige ndringsforslag p dette omrde , i s fald meget kort .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nu giver jeg ordet til kommissren , fru Wulf-Mathies , sledes at kollegerne efter hendes indlg bedre vil kunne tage stilling under afstemningen .
<SPEAKER ID=44 NAME="Wulf-Mathies">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hber , at de oplysninger , som jeg har fet , er rigtige , nemlig at De nskede at f Kommissionens kommentarer til ndringsforslag 39 og 40 , 25 og 30 samt 20 .
Hvis dette er korrekt , svarer jeg Dem gerne p vegne af min kollega Gradin .
<P>
Forelbig insisterer Kommissionen ved ndringsforslag 39 og 40 p sit forslag om , at beslutningstagningen foregr med kvalificeret flertal .
Vi anser det for vigtigt , at det kvalificerede flertal glder her , for at der kan opns konkrete resultater .
Kommissionen kan derfor ikke sttte kravet om en enstemmig beslutningstagning .
<P>
( Afdmpet bifald ) Hvad angr ndringsforslag 25 og 30 vil jeg gerne gre opmrksom p , at det nppe er realistisk at ophve visumtvangen og muligheden for afvisning ved grnsen .
Det er en kendsgerning , at hver medlemsstat for tiden selv afgr sprgsmlet om udstedelsen af visum .
Med hensyn til afvisning henhrer punktet under Genve-konventionen .
<P>
Og nu til ndringsforslag nr .
20 : Grunden til , at Kommissionen i art . 12 ikke har fastlagt hring af Parlamentet som en betingelse , er , at Ministerrdet skal kunne reagere hurtigt i tilflde af masseflugt .
I realiteten vil Parlamentet dog selvflgelig straks blive informeret .
<P>
En sidste generel bemrkning : Ved forhandlingerne i Ministerrdet , som jo skal finde sted nu , vil vi gerne fremlgge Parlamentets positive bemrkninger , og vi hber , at vi p denne mde kan opn et fornuftigt kompromis .
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Dez de Rivera Icaza">
Undskyld , hr. formand , det er et andet sprgsml .
I betnkning af Breyer , jeg ved ikke , om det skyldes trthed eller sygdom eller begge dele , men jeg har villet stemme mod ndringsforslag nr . 6 , og jeg er ikke sikker p , om jeg har gjort det p grund af min trthed og tilstand .
Jeg vil derfor bekrfte , at jeg har villet stemme mod ndringsforslag nr . 6 .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil meget gerne afgive denne stemmeforklaring .
Vi har vret igennem en vigtig dag , og det er ogs vigtigt , at det for fremtidige generationer fremgr af protokollen , at jeg p vegne af min gruppe og talrige andre kolleger fler mig dybt skuffet i jeblikket .
Det skyldes , at man ved afslutningen af en budgetprocedure , der har vret prget af en forstelsens dialog og tolerance , har accepteret at flge en procedure , der - helt i strid med forretningsordenens bestemmelser - har vedtaget en hel rkke punkter gennem mundtlige ndringsforslag - hvilket i praksis er flere millioner ECU , som vi mundtligt har besluttet at bevilge eller afvist at bevilge over budgettet - og jeg beklager , at en rkke ndringsforslag , som enten Budgetudvalget eller de berrte udvalg havde vedtaget , ikke er blevet vedtaget her i salen .
Jeg synes , at det er vigtigt , at vores skuffelse over den smlighed , der har prget behandlingen af nogle ndringsforslag , fres til protokols .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , p vegne af de strigske PPE-parlamentsmedlemmer fra VP vil jeg gerne understrege , at vi ved budgetafstemningen isr gr ind for sikkerhed , sundhedsbeskyttelse og de informationsrettigheder og -pligter , som skal sikres p atomenergiudvindingsomrdet ved hjlp af tilsvarende midler .
<SPEAKER ID=48 NAME="Berthu">
Jeg stemte imod forslaget til det almindelige budget for 1998 for at give udtryk for min utilfredshed , frst og fremmest med de store belb , som allerede var afsat til strukturfondsudgifter i det forelbige budgetforslag , men ogs med de vrige udgiftsstigninger , som Europa-Parlamentet har stillet krav om .
Kommissionen forelagde jo et forelbigt budgetforslag med betalingsbevillinger for i alt ECU 91.350 milliarder .
Dette belb nedsatte Rdet til ECU 90.884 milliarder for at Unionen kunne bidrage til den budgetdisciplinre indsats , som man forlanger af medlemsstaterne p grund af indfrelsen af den flles mnt .
Men nu har Europa-Parlamentet stillet forslag om en forhjelse af det samlede belb til ECU 91.750 milliarder .
Forskellen er ganske vist ikke overvldende stor , men den skyldes krav , som jeg ikke er enig i begrundelsen for ; det glder navnlig propagandaen for euroen og tilskuddene til projekter , der gennemfres af foreninger af skaldt europisk interesse og af sammenslutninger af indvandrere fra tredjelande .
<P>
Hvad sidstnvnte angr nsker jeg endnu en gang at understrege , at jeg finder det uacceptabelt , at indvandrersammenslutninger som Det Europiske Indvandrerforum , der finansieres fuldt ud af Kommissionen - det vil sige af de europiske skatteydere - indbydes til mder i Europa-Parlamentet for at belre os om , hvilke borgerrettigheder vi br tildele tredjelandsstatsborgere .
Denne form for konstant indoktrinering fra Kommissionens side for at f os til at g med til , hvad jeg mener er antieuropiske politikker , br straffes .
Kommissionen br , n gang for alle , fratages de bevillinger , der gr det muligt for den at manipulere med opinionen .
<P>
Endelig rummer budgetforslaget i juridisk henseende et alvorligt misforhold .
Ved en aftale af 16. juli i r mellem Kommissionen , Parlamentet og Rdet besluttede man , at bevillingerne til den flles udenrigspolitik kunne henfres til kategorien  ikke-obligatoriske udgifter  , hvorom Europa-Parlamentet har det afgrende ord .
Men da udenrigspolitikken , indtil videre , er et mellemstatsligt anliggende , er det traktatstridigt at tildele Europa-Parlamentet en sdan befjelse .
Dette misforhold , som i vrigt viser , i hvor hj grad institutionerne bryder reglerne , nr det passer dem , er i sig selv tilstrkkelig grund til at forkaste budgettet af principielle grunde .
<SPEAKER ID=49 NAME="Ephrimidis">
Forslaget til almindeligt budget for 1998 udgr endnu et forsg p skamlst at tilsidestte arbejdstagerne og den offentlige mening .
Det er prget af en skruppellst stdig fastholden af knaphedens politik og programmer og af en tilsidesttelse af de mest benlyse problemer af konomisk og social art og af arbejdstagernes krav og nsker .
Det opretholder det langtfra tilstrkkelige niveau p 1 , 27 % af BNP til finansiering af budgettet - og med en forventet udnyttelse p kun 1 , 15 % .
Budgettets udgifter til landbrugssektoren - der befinder sig i en overlevelseskrise - skubbes over til den strukturelle sektor - strukturfondene og samhrighedsfonden .
Af demagogiske grunde og for at bortlede opmrksomheden fra det brndende beskftigelsesproblem afsttes der kun et latterligt lille og utilstrkkeligt belb p ECU 150 millioner hertil .
<P>
Det er patetisk at lade som om der er afsat bevillinger til arbejdslsheden og beskftigelsen , nr Den Europiske Unions budget ikke er forhjet med n eneste ECU og det blot er overskrifterne p visse budgetposter , der ndres .
Europa-Parlamentets forslag vedrrende beskftigelsen , som vi endnu ikke engang ved , om Rdet vil acceptere , belber sig til omkring ECU 8 pr. registreret arbejdsls og er naturligvis ikke tilstrkkelige til bare p mindste mde at bidrage til imdegelsen af dette problem , der er af s afgrende betydning for Europas folk .
De er kun et alibi for dem , der af hensyn til de store virksomheders konkurrenceevne og opretholdelsen af storkapitalens kmpeprofitter accepterer et gte knaphedsbudget , der gr ud over arbejdstagerne og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det er soleklart , at bevillingsniveauet til de konomiske og sociale aspekter ( arbejdslshed , socialsikring , uddannelse og sundhed ) har net et utilladeligt lavt leje .
Samtidig er der ingen tvivl om , at storkapitalens og de multinationale koncerners profitter vil n nye hjder .
Dette viser kun alt for tydeligt , at vi nu har fet et endnu vrre og mere absurd budget for Den Europiske Union .
<P>
Denne logik vil ogs Parlamentet flge , hvis det vedtager dette budget .
Det er endda kun i budgetsprgsml , at EuropaParlamentet har en smule reel magt .
Det er p tide , at vi udver den til fordel for arbejdstagerne og folkene , der med deres stemmer har gjort Parlamentet til Den Europiske Unions lovgivningsmssige organ .
<SPEAKER ID=50 NAME="Flemming, Habsburg-Lothringen, Rack, Rbig, Schierhuber, Stenzel">
De seks underskrivende strigske PPE-parlamentsmedlemmer fra VP stemte for budgettet , fordi det er et godt og vigtigt instrument til at videreudvikle vores flles Union .
<P>
Vi protesterer dog p det kraftigste mod den  Herodes-prmie  , der er indeholdt i budgettet , som er en prmie for at sl nyfdte kalve ihjel .
<P>
Vi vil gre alt , hvad der str i vores magt , for at denne prmie ikke figurerer i det nste budget .
<SPEAKER ID=51 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater sttter forslaget om , at EU skal give sttte til oprettelse af et informationskontor for kologisk landbrug i EU .
Derudover mener vi , at der skal holdes streng kontrol med de penge , der i budgettet er afsat til Tyrkiet .
Vi mener , det er vigtigt , at alle de 11 officielle sprog i EU fortsat har samme officielle status .
Derfor sttter vi , at der fortsat afsttes det fulde belb til oversttelse af referatet fra Europa-Parlamentets samlinger .
Endvidere sttter vi iden om , at der holdes bedre kontrol med Europaparlamentarikernes rejsegodtgrelser .
Rejseudgifter br refunderes efter de faktiske afholdte udgifter eller mod fremlggelse af bevis for rejsens afholdelse efter billigste offentliggjorte tarif .
<SPEAKER ID=52 NAME="Martinez">
, skriftlig . ( FR ) Mine bemrkninger drejer sig om de rationerede landbrugsbevillinger for 1998 .
For hvad konstaterer man , nr man ser , hvad der er afsat til landbruget ?
Der er afsat maksimalt ECU 40 , 8 milliarder , en stigning p kun 0 , 45 % .
Med andre ord : almisser !
<P>
Det almindelige budget som sdan , der omfatter forpligtelsesbevillinger for ECU 90 , 8 milliarder , stiger med 1 , 97 % , mens strukturfondene , det vil sige de bevillinger til regionerne , der har til forml at afvikle nationalstaterne , stiger med hele 6 , 3 % i overensstemmelse med , hvad man aftalte p Edinburgh-topmdet ; til gengld er det Rom-Klubbens malthusianske nd , det vil sige nulvkstens nd , der prger landbrugsbevillingerne .
<P>
Landbobefolkningen spares ikke for noget .
Der er kun afsat ECU 3 millioner til biavlerne ; ECU 3 millioner til de bier , der sikrer bestvningen og forger frugtavlens udbytter med 30 % .
Til gengld er der afsat ECU 38 millioner til EUpropaganda , nemlig til fremme af euroen inden for rammerne af PRINCE-programmet .
ECU 38 millioner kastet op i luften mod kun ECU 3 millioner til den yderst vigtige biavl !
Ganske vist har man fundet ECU 15 millioner til fremme af kvalitetslandbrugsvarer .
Men p grund af BSE , der - som ppeget af overvgningsudvalget - kunne have vret undget , havde det ikke vret for den verste EU-administrations fejltagelser , har man brugt ikke mindre end ECU 1 , 5 milliarder i 1996 og ECU 2 , 2 milliarder i 1997 .
<P>
Det er landbrugerne , der skal bde for industriens og topembedsmndenes fejl , men de samme landbrugere m ikke stttes over landbrugsbevillingerne !
<P>
Symbolet p denne landbrugerfjendske elendighedsbudgetpolitik srgede Parlamentet selv for under afstemningen om 1998-budgettet , da det forkastede ndringsforslaget om at fremme anvendelsen af uld .
Domstolen have allerede fastslet , at uld ikke er et landbrugsprodukt .
Nu ngter man at gre det muligt at anvende den samme uld .
Vore hyrder og freavlere har kun den udvej tilbage selv at betale , frst for klipningen og siden for destruktionen af den uld , der kommer ud af denne .
<P>
Rationeringen vil blive skrpet , indtil bnderne er kvalt .
Udvidelsen af Den Europiske Union , omlgningen af den flles landbrugspolitik og genforhandlingen af den internationale aftale om handel med landbrugsvarer vil sl bunden ud af landbrugspriserne , f landbrugernes indtgter til at falde og lgge landdistrikterne de , og til sidst vil budgetnedskringerne og den konomiske rationering gre Sicco Mansholts drm til virkelighed : I det 21. rhundrede vil den sidste bonde forsvinde fra Europas jord .
<SPEAKER ID=53 NAME="Sonneveld">
Med hensyn til landbrugsudgifterne kan det konstateres , at samarbejdet mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen i r har en meget mere ben og mere kontinuerlig karakter end i foregende r .
Det glder ogs for Parlamentets to udvalg : Budgetudvalget og Landbrugsudvalget .
Ved i tide at have en mening klar om det forelbige budgetforslag var en meningsfyldt trilogi mulig , inden Rdet fastsatte budgetforslaget .
Realitetsindholdet blev derved sikret p en bedre mde end i de foregende r .
Endvidere blev det senere aftalt ikke at afslutte ad hoc proceduren ved Parlamentets frstebehandling , men at fastlgge Parlamentets mandat i et bilag til Parlaments beslutning .
Derved udsttes landbrugsbudgettet og udviklingen af de reelle udgifter til Parlamentets andenbehandling .
I nrvrende tilflde kan det fre til en revision i tide af den af Parlamentet unskede , men i trilogien accepterede , nedskring af alle budgetposter i rubrik 1 .
<P>
I det flgende budgetr m det overvejes om denne noget simple og automatiske behandling af den linere nedskring br gentages .
Parlamentet vil fortsat foretrkke en eventuel nedskring p basis af de nyeste erfaringer .
Men som sagt , det at ad hov proceduren holdes ben efter frstebehandlingen i Parlamentet imdekommer i hj grad denne indvending .
<P>
Finansieringen af indkomsttilskuddene har under budgetforhandlingen i r stet i centrum af debatten .
Ved et truende underskud p landbrugsbudgettet ( oprindelig p grund af BSE-krisen ) greb Kommissionen jeblikkeligt til denne budgetpost og foreslog en liner nedskring p 7 % af udgifterne .
Kommissionen anvendte selv argumentet om den eksisterende overkompensation .
Rdet og Parlamentet har rent ud modsat sig Kommissionens forslag . Selvflgelig med succes .
Alligevel er denne behandling utilfredsstillende .
I fremtiden m vi se alvorligt p et system om differentiering af tilskuddene pr. hektar og pr. dyr .
Men i vrigt mener jeg , det er ndvendigt - af hensyn til en strre kontinuitet af finansieringen af landbrugstilskuddene - at vi forsger at finde frem til en ny egen logik for finansieringen af disse udgifter .
Ikke mindst nu , hvor disse indkomsttilskud bliver s vigtige , at de nu groft sagt udgr halvdelen af udgifterne i Garantiafdeling under EOGFL .
For otte r siden var det kun nogle f procent .
Fordelingen af byrderne for disse meget specifikke udgifter , der efter min mening ikke kan sammenlignes med de andre EU-udgifter , er dog forblevet undret , og sprgsmlet er , om det p sigt er holdbart .
<SPEAKER ID=54 NAME="Souchet">
Ved at ngte at stemme for forslaget til Den Europiske Unions budget for 1998 som forelagt for plenarforsamlingen af Parlamentets Budgetudvalg har jeg nsket at markere min uenighed p en rkke vsentlige punkter .
<P>
Som nstformand for Fiskeriudvalget har jeg villet give udtryk for min strke uenighed med Budgetudvalget , som har fundet det undvendigt at forelgge plenarforsamlingen Fiskeriudvalgets ellers enstemmige krav om at stille de midler til rdighed for medlemsstaterne , som er ndvendige for udvelsen af en plidelig kontrol , der yder alle EU ' s fiskere retfrdighed .
<P>
Det er hjst inkonsekvent af Parlamentet frst med stort flertal at vedtage det beslutningsforslag , som jeg forelagde det om hurtig ivrksttelse af et alment satellitovervgningssystem , og derefter at ngte at afstte de budgetmidler , der krves for at omstte beslutningen i praksis .
<P>
Da Parlamentet godkendte indfrelsen af det satellitovervgningssystem , som fiskeriorganisationerne anser for det eneste rigtige , anerkendte det ellers udtrykkelig , sdan som jeg havde henstillet til det , at der skulle ydes de sm fiskeriforetagender en konomisk kompensation for at undg , at denne nye bestemmelse skadede deres ofte anstrengte konomi .
Ved at afvise at tilslutte sig Fiskeriudvalgets forslag forsinker Budgetudvalget , som ellers p mange andre omrder har valgt den budgetmssige slapheds vej , oprettelsen af det objektive og uangribelige kontrolapparat , som er ndvendigt , hvis alle skal overholde bestemmelserne i den flles fiskeripolitik .
<P>
Endvidere nsker jeg som medlem af Udenrigsudvalget p det kraftigste at protestere imod det juridiske misforhold - men det er jo velkendt , hvor lidt flertallet i Parlamentet kerer sig om reglerne - at man allerede nu lader den interinstitutionelle aftale om FUSP , som er udmntet i Amsterdam-traktaten , finde anvendelse i 1998-budgettet p trods af , at traktaten endnu ikke er blevet ratificeret af befolkningernes lovlige reprsentanter , de nationale parlamenter .
<P>
Endelig m jeg som medlem af Landbrugsudvalget protestere p det kraftigste mod punkt 16 i hr . Tillichs beslutningsforslag , da dette reelt gr ind for en ndret fordeling af de obligatoriske udgifter .
For at finansiere de skaldte foranstaltninger til fremme af kvalitetsvarer til gavn for isr - britisk - oksekd og fremme produktionen af honning , hr og hamp foresls det at snke restitutionerne for korn , mel , byg , malt , sukker og isoglucose .
<P>
Men jeg vil gerne minde om , at landbrugsudgifterne er obligatoriske udgifter , og at de under alle omstndigheder hverken kan ndres af Budgetudvalget eller Europa-Parlamentet .
Parlamentet har ingen befjelser vedrrende de obligatoriske udgifter .
<P>
Modarbejder man ikke vore producenters interesser , nr man , slet skjult i bilaget til beslutningen , foreslr ndringer , som straffer den europiske eksport af vigtige afgrder og korn til fordel for bevillinger til foranstaltninger til fremme af  genusvarer  ?
Det gavner eksempelvis ikke de europiske blomsterproducenter , der som bekendt kun tegner sig for 40 % af vort forbrug , at ivrkstte et fremstd med temaet  Hurra for blomster !  , nr Unionen importerer 60 % af sit forbrug af gartneriprodukter .
<P>
Betnkning af Tillich ( A4-0290 / 97 )
<SPEAKER ID=55 NAME="Andersson, Lw og Waidelich">
Mere end halvdelen af Fllesskabets budget gr til at sttte landbruget i medlemsstaterne .
Vi mener , det er p hje tid for Ministerrdet at fordybe diskussionerne om den fremtidige landbrugspolitik , da det er Rdet , der har den afgrende indflydelse p landbrugssprgsmlene .
Det er efter vores opfattelse helt uacceptabelt , at bruge en stor del af Fllesskabets budget p et landbrug , som ikke med den nuvrende udformning er tilpasset miljhensyn , dyrebeskyttelse , fremme af forbrugerinteresser samt hensyn til behov relateret til den globale fdevareforsyning .
Desuden mener vi , at det er helt uacceptabelt , at Fllesskabet bruges til sttte af tobaksdyrkning .
<P>
Vi mener , det er positivt , at Parlamentet nu i budgettet viser initiativ til beskftigelsesskabende aktiviteter .
Vi sttter forslaget om at oprette en srlig budgetpost for srlige aktiviteter for stersomrdet .
<P>
I forbindelse med budgetbehandlingen er der igen fstet opmrksomhed ved rejsegodtgrelse for parlamentarikere .
Vi stiller os bag forslaget om , at rejsegodtgrelser skal baseres p de faktiske omkostninger og p lige vilkr for alle parlamentsmedlemmer .
Med hensyn til parlamentets frivillige pensionssystem sttter vi Dankerts forslag om , at det er ndvendigt at reformere den frivillige pensionsplan samt forge indsigten og kontrollen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi har afholdt os fra at stemme .
Vi hilser den restriktivitet , der prger rets budget velkommen , selvom ambitionerne ikke er lige s vidtgende som Rdets forslag til budget .
Vi ser ogs positivt p ambitionerne om at fremhve beskftigelsessprgsmlene , men vi kan ikke stille os bag metoderne til finansieringen , som indebrer nedskringer ogs p omrder , som ikke er forbundet med beskftigelsen .
Vi er ogs imod at sammenkoble indsatserne for de transeuropiske netvrker med forbedret beskftigelse .
Vi synes , Parlamentet ogs burde have reduceret bevillingerne til forskellige slags propagandakampagner .
<SPEAKER ID=57 NAME="Flemming, Habsburg-Lothringen, Rack, Rbig, Schierhuber, Stenzel">
Vi undlader at stemme om punktet  Kontrolleret termonuklear fusion , kontrolleret kernefusion  .
<P>
Vi stemmer for konstateringen  sikkerhed , sundhedsbeskyttelse og informationsrettigheder og -pligter skal sikres ved hjlp af de midler , p atomenergiudvindingsomrdet  .
<SPEAKER ID=58 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har i rets budgetbehandling haft som mlstning at reducere EUs budget og har samtidig forsgt at gre det  grnnere  .
Det betyder , at vi har stttet forslag om at skre ned i tobakssubventionerne og give mere til fremme af kologisk dyrkning , give mindre tilskud til organisationer , med europisk sigte og forslag , som er imod EUs informationskampagner , bl.a. vedrrende euroen .
<P>
Vi sttter budgetudvalgets linje vedrrende beskftigelsespolitikken .
Det gr vi , fordi det ikke drejer sig om en forgelse af budgettet , men kun om en omfordeling af pengene i budgettet .
Vi mener , det er bedre at satse de foreslede ECU 150 millioner p investeringer i sm og mellemstore virksomheder end p forskellige kampagner og tvivlsomme programmer .
Dette indebrer dog ikke , at vi mener , at EU skal begynde at fre en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Det er vi helt imod .
<P>
Der er ogs positive sider , bl.a. at bevillingen til rydning af personelminer er forhjet med ECU 1 million under nedrustningspunktet .
Det er da altid noget .
<SPEAKER ID=59 NAME="Theorin og Wibe">
Udgifterne p landbrugsomrdet og de regionale strukturfonde hrer til de obligatoriske udgifter og besluttes af Ministerrdet , selvom Parlamentets formand til sidst underskriver budgettet .
Vi mener , at der er meget inden for EUs udgifter p de to nvnte omrder , der kan sttes store sprgsmlstegn ved .
Desvrre har vi ikke mulighed for med vore stemmer at pvirke de dele af udgifterne i landbrugs- og regionalpolitikken , som vi ikke er enige i .
<P>
Vi mener , at regionalpolitikken br tilbagegives til medlemsstaterne .
Ligeledes m der snarest ske en vidtgende reformering af den nuvrende flles landbrugspolitik , bde af hensyn til effektivitet og for at lette en udvidelse af Unionen .
Desuden skal sttten til vin- og tobaksdyrkning snarest afvikles .
<P>
Desuden er der en rkke tvivlsomme budgetposter , hvis ml i henhold til motiveringen er at styrke Europatanken .
Primrt vender vi os mod budgetposterne A-3020 ,  Tilskud til organisationer med europiske sigte  , A-3030 ,  Tilskud til projekter , som arrangeres af sammenslutninger og foreninger med europiske sigte  og A-3501 ,  Forberedelser og bistand til realisering af den konomiske og Monetre Union  .
Vi modstter os p det kraftigste disse budgetposter .
Der er flere budgetposter , der for os forekommer overfldige , men som vi ikke kan pvirke p nuvrende tidspunkt .
<P>
Betnkning af Tomlinson ( A4-0280 / 97 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , ogs denne afstemning har vret kendetegnet af den samme holdning .
Ved behandlingen af de vrige institutioners budget har vi forsgt at finde en flles linje , men har endnu en gang i forbindelse med nogle ndringsforslag , der ikke er nogle ligegyldige , men tvrtimod meget vigtige ndringsforslag , f. eks. det om at forhje Sakharov-prisen , lbet panden mod en mur .
Vi ved alle , at Nobelprisen er p ca. en million dollars til hver prismodtager , hvilket er en opmuntring til forskningen , naturvidenskaben , kulturen og arbejdet for freden .
Ordfreren , Tomlinson , og den socialistiske gruppe fastholder stdigt ikke at ville hve denne ydelse , som i dag kun er p ECU 15 tusind .
Jeg kan ikke andet end tage denne smlige stdighed personligt ; som rettet mod min person foruden mod de andre medlemmer , som har stttet mig i mit forslag om denne ndring . En ndring , som i vrigt er godkendt af Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Dette er , hvad jeg nsker at understrege . Og jeg benytter mig af den eneste mulighed , jeg har tilbage , muligheden for at beklage mig , nu , hvor vi har besluttet , at stemmeforklaringerne skal afgives til en tom sal , mens vi spilder Deres tid , hr. formand , og tiden for dem , som gider hre p mig .
Det ligger mig p sinde at f frt til protokols , at man - i et budget , i hvilket det p et r er lykkedes os at give Van Maerlant-bygningen til tre forskellige institutioner , og mske fr vi under andenbehandlingen en fjerde id - stdigt har villet forkaste et ndringsforslag , som ville have gjort det muligt at vgte en af de vigtigste begivenheder p Europa-Parlamentets internationale scene hjere , nemlig den Sakharov-pris , som i eftermiddag vil blive vedtaget af Formandskonferencen , og til hvilken vi s giver en almisse p slle ECU 15.000. Jeg nsker ogs , at dette bliver frt til protokols .
<SPEAKER ID=61 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har ved budgetafstemningen konsekvent stttet forslagene vedrrende en reform af parlamentsmedlemmernes forskellige rejsegodtgrelser , s man kun vil f godtgrelse for faktiske udgifter ( ndringsforslag 2 og 3 , som stort set er ens ) .
Med hensyn til den frivillige pensionsfond har vi valgt at sttte ndringsforslag 4 .
ndringsforslaget stopper ikke pensionsfonden , men krver , at Revisionsretten foretager en undersgelse og beder om forslag til , hvordan man skal kunne ndre den fra Prsidiet .
Derimod sttter vi ikke forslaget om en flles bestemmelse for parlamentsmedlemmerne , som omtales i ndringsforslaget .
Ophret af sttten af restauranterne i Europa-Parlamentet har vi selvflgelig ogs stttet ( punkt 24 i betnkningen ) .
Vi beklager EFDomstolens beslutning om , at Europa-Parlamentet skal have 12 mdeperioder pr. r i Strasbourg , hvilket fr konsekvenser i budgettet ved at udgifterne til ugentlige flytninger stiger .
Ogs de vrige forslag , som gr ud p at reducere administrationsudgifterne har vi konsekvent stttet .
<SPEAKER ID=62 NAME="Wibe">
I den nuvrende situation er EUs medlemsstater hrdt ramt af nedskringer p det sociale omrde , inden for omsorg og offentlig service som flge af konvergensprogrammet .
Samtidig ser det ud som om , en situation med i alt ca . 20 millioner arbejdslse er blevet permanent i de 15 medlemslande .
Jeg mener , at ogs EUs budget nu nje skal evalueres og kritisk granskes .
Der er mange virksomhedsomrder i EU , som i forhold til de sociale virksomhedsomrder , i hvilke der nu nedskres i medlemsstaterne , vejer meget let og br nedlgges frst i en prioriteringssituation .
<P>
Nr plejeafdelinger i dag nedlgges p hospitalerne i Sverige , finder jeg det yderst beklageligt , at EU har institutioner i arbejde for store penge , og hvis resultater , samt til og med eksistens , kraftigt kan betvivles .
<P>
Der er et konomisk slseri i , at parlamentet flytter mellem Bruxelles og Strasbourg .
Der er enorme omkostninger forenet med de nybyggerier , der i jeblikket er ved at blive frdiggjort begge steder .
Det er et konomisk slseri , som alvorligt trkker Unionens anseelse ned blandt borgerne .
<P>
Af Parlamentets udgifter p ECU 914 millioner gr 23 % til udgifter til byggerier .
Det viser , hvor absurd situationen er blevet med store og undvendige lokaleudgifter .
Der forekommer dog ikke at vre nogen , der har magt til at gribe ind over for dette problem .
<P>
Andre omrder , p hvilket jeg har indvendinger med hensyn til Europa-Parlamentets budget og vil ndre er :

<P>
Rejsegodtgrelserne til Europa-Parlamentets medlemmer kan skres ned , hvis man gennemfrer et rejsekort i stedet for , som i dag , at udbetale generse generelle godtgrelser . Selvflgelig skal der krves kvitteringer.-Medlemmernes pensionsfond skal under ingen omstndigheder subventioneres med generelle EU-penge , hvis den ikke hnger konomisk sammen .
De , der er medlemmer af pensionsfonden , har ikke blot ret til udbetaling , nr den har overskud , de skal ogs st for dkningen af dens underskud . De penge , der hidtil er betalt af EUs budget til pensionsfonden , skal krves tilbage.Ligeledes mener jeg , at alle forslag om at give konomiske bevillinger til partierne p Europaniveau skal afvises .
Det ser ogs drligt ud i tider med nedskringer , at politikere bevilger deres egne organisationer flere penge . De aktiviteter , der sker p  Europaniveau  mellem de politiske partier , br finansieres via de deltagende partier .
<P>
Jeg mener ogs , at man kan betvivle den konomiske og sociale komits eksistens .
Udretter den komit et arbejde , som er pengene vrd ?
<P>
Betnkning af Lannoye ( A4-0310 / 97 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , der var en masse kommentarer i pressen om , at afstemningen om kakaodirektivet var fuldstndig forudsigelig , og at de individuelle medlemsstaters medlemmers holdning blev afspejlet .
Disse syntes isr at sttte producentinteressegrupper inden for hver medlemsstat .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af de tilstedevrende medlemmer af Det Skotske Nationalistparti , fru Ewing og jeg selv helt kategorisk understrege , at dette ikke er tilfldet .
Mange parlamentsmedlemmer - og i hvert fald medlemmer af Det Skotske Nationalistparti - prioriterer den tredje verden og i srdeleshed kakaoproducenter i lande som Ghana og Cte d ' Ivoire meget hjt .
Derfor stemte vi med vores gruppe , Europisk Radikal Alliance , og indtog denne holdning .
<P>
Der er imidlertid t bestemt emne , hvor vi afveg , og det vedrrer Irland og Storbritannien , der har tradition for at producere en bestemt type chokolade og mrke denne mlkechokolade .
Jeg mener ikke , at der er noget forkert i det , og accepten af Europa er afhngig af , at vi ikke forsger at stoppe denne tradition .
S vi stemte p en anden mde vedrrende det pgldende ndringsforslag .
Hovedsagen er at sttte den tredje verden , og det gjorde vi .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg har ikke stemt for direktivforslaget , og jeg deler ikke helt ordfrerens tilfredshed , for selvom det indeholder forbedringer , er der tale om et overordentlig diskutabelt forslag .
<P>
I Den Europiske Union kan man betegne sejtflydende og s godt som lugtlse kastanjebrune stoffer som  chokolade  , selvom der ikke er tale om rigtig chokolade .
Den totale mangel p angivelse af , hvad betegnelserne dkker over , stter et stort sprgsmlstegn ved , hvor velbegrundet dette direktiv er .
Dertil kommer , at uanvendeligheden af nogle af dets bestemmelser svkker det , endnu inden det er vedtaget .
Og hvis Kommissionen besad blot en smule fornuft , gjorde den det samme som for tolv r siden : trak forslaget tilbage .
Jeg ville nske , at den var s fornuftig .
<SPEAKER ID=65 NAME="d'Aboville">
Kommissionen foreslr , at det i samtlige Den Europiske Unions 15 medlemsstater skal vre tilladt at tilstte vegetabilske fedtstoffer til chokolade i et omfang svarende til maksimalt 5 % .
<P>
Noget sdant forudstter efter vores opfattelse , at tre absolutte betingelser er opfyldt .
<P>
Frste betingelse : En klar og tydelig oplysning til forbrugeren ; det er sledes ikke nok , at tilstningsstofferne fremgr af varedeklarationen , varen skal synligt betegnes som  chokolade med vegetabilske fedtstoffer  eller lignende .
<P>
Anden betingelse : Man skal kunne bestemme njagtig , hvilke vegetabilske fedtstoffer , der er tale om , men det er endnu ikke teknisk muligt .
Skal det vre tilladt at tilstte maksimalt 5 % vegetabilske fedtstoffer , m det endvidere vre en forudstning , at man prcist kan mle , hvor store mngder der er tale om .
<P>
Tredje betingelse : Der skal opstilles en positivliste over , hvilke vegetabilske fedtstoffer der kan anvendes .
<P>
Hvis blot n af disse tre betingelser - som fremgr af vore ndringsforslag - ikke opfyldes , kan vi ikke stemme for hr . Lannoyes betnkning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Caudron">
Det er afgjort hensigtsmssigt at revidere det gamle direktiv fra 1973 og absolut ndvendigt at gennemfre en EU-harmonisering .
<P>
En sdan m imidlertid ikke fre til en generel snkning af niveauet for forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning .
Men i disse henseender tegner situationen endog meget alvorligt !
<P>
Revisionen af et direktiv br indebre , at man opretholder kvalitetskravene til det pgldende produkt , i dette tilflde chokolade , og harmoniserer det p EU-plan .
Det siger sig selv .
<P>
Derfor er forslaget om at tillade , at der tilsttes andre vegetabilske fedtstoffer til chokolade end kakaosmr , uacceptabelt , da det skader produktets integritet .
<P>
Desuden er det vanskeligt , for ikke at sige umuligt , at kontrollere , om loftet p 5 % er overholdt , da de vegetabilske fedtstoffers sammenstning i hj grad ligner kakaosmrrets ; det er utilfredsstillende set fra et forbrugersynspunkt .
<P>
Jeg sttter og har stemt for de ndringsforslag , der respekterer disse principper .
Jeg er i vrigt medforslagsstiller af flere af dem .
<P>
Af de nvnte grunde stiller jeg mig p nuvrende stadium uforstende og strkt kritisk over for Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg nsker at fastsl , at jeg stemte imod Lannoye-betnkningen .
ndringsforslag 9 og 21 samt mange andre ndringsforslag var srlig negative for Irlands mlkechokoladeindustri .
<P>
Selvom jeg var for direktivet , er jeg overbevist om , at forslaget til lovgivningsmssig beslutning med ndringer vil vre skadelige for Irlands chokoladesektor .
<SPEAKER ID=68 NAME="Deprez">
Indledningsvis vil jeg gerne ppege , at Kommissionen har fremsat et forslag , som vil vende op og ned p en situation , som ganske vist er en smule rodet ( for otte af medlemsstaterne glder der andre regler end for de vrige syv ) , men som , nr alt kommer til alt , alle er forholdsvis tilfredse med , isr forbrugerne , der kan kbe den type chokolade , som de foretrkker .
<P>
Nr man af hensyn til enhedsmarkedet foreslr ensartede regler for chokolades sammenstning , er det forventeligt , at hver part vil sge at beskytte  sin  ordning og dermed  sin  chokolade .
Men efter min , og adskillige af mine medborgeres , opfattelse br betegnelsen  chokolade  forbeholdes produkter med et kakaoindhold p 100 % .
<P>
Tillader man nu , at der i samtlige medlemsstater markedsfres chokoladevarer , som indeholder op til 5 % vegetabilske erstatningsfedtstoffer , vil jeg derfor have svrt ved at acceptere , at man for sdanne produkter kan anvende njagtig samme betegnelse som for produkter med et kakaoindhold p 100 % .
<P>
Denne type produkter br tydeligt mrkes  chokoladelignende produkt  eller lignende .
Lykkes det ikke at n til enighed om dette punkt , br man i det mindste faststte , at der p varen ved siden af ordet  chokolade  med store bogstaver skal st :  indeholder vegetabilske erstatningsfedtstoffer  , sledes at forbrugeren oplyses om , hvad den vare , som han str i begreb med at kbe og forbruge , rent objektivt indeholder .
<P>
S lnge der ikke er enighed om det ene eller det andet af disse principper , foretrkker jeg at stemme imod direktivet og for bevarelse af status quo .
<SPEAKER ID=69 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Syv medlemsstater bruger 5 % andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr ved fremstillingen af chokoladevarer , og p grund af Kommissionens nske om med dette direktiv at forenkle reglerne for levnedsmidler er der udbrudt en  chokoladekrig  , bl.a. fordi denne industri - og hvorfor narre os selv - ogs er delt .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som jeg tilhrer , mener , at det , der er ndvendigt , er at informere forbrugeren behrigt .
Dette krver en mrkning , hvoraf det helt klart fremgr , om den pgldende chokolade indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , sledes at forbrugeren garanteres frit valg .
<P>
For r tilbage erindrer jeg , at jeg mtte forsvare over for hr . Nordmann og overbevise ham , hvilket heldigvis lykkedes , om , at chokolade , sledes som vi tilbereder det i Spanien , hvor det fortykkes med mel , ikke er skadelig , men blot en kulinarisk sregenhed i mit land , som burde respekteres .
Derfor blev denne undtagelse medtaget i den endelige afstemning .
<P>
Andre betragtninger i dette tilflde i dag skal naturligvis respekteres , men forhandlingen er denne og ikke en anden .
Derfor stemmer jeg for ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=70 NAME="Grossette">
Jeg vil gerne lyknske hr . Lannoye , som har udfrt et glimrende stykke arbejde , som jeg sttter .
<P>
Trods sagens indviklethed er det lykkedes ham at ndre Europa-Kommissionens forslag p en mde , som jeg er fuldt tilfreds med .
<P>
1973-direktivet definerer begrebet chokolade og forbyder , at chokolade tilsttes vegetabilske fedtstoffer som erstatning for kakaosmrret .
Imidlertid blev der ved deres tiltrdelse af EF indrmmet de tre nye medlemsstater Det Forenede Kongerige , Danmark og Irland en undtagelse , hvorefter de kunne tilstte andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i et omfang svarende til maksimalt 5 % af produktets samlede vgt .
<P>
strig , Finland , Sverige og Portugal anvender den samme undtagelsesbestemmelse , selvom Kommissionen , juridisk set , ikke har givet dem alle formel tilladelse til det .
Iflge undtagelsesbestemmelsen kan de nvnte lande kun fremstille og slge den pgldende chokoladetype p deres eget territorium .
I jeblikket slges den imidlertid frit i strsteparten af de vrige medlemsstater , dog ikke under betegnelsen  chokolade  .
Kun Italien og Spanien har lukket grnsen for disse produkter og overtrder dermed reglerne om frie varebevgelser .
<P>
Kommissionens forslag giver i medfr af subsidiaritetsprincippet medlemsstaterne mulighed for at tillade , at der tilsttes andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i et omfang svarende til hjst 5 % af produktets samlede vgt , og sikrer samtidig produktet fri bevgelighed i hele Den Europiske Union under betegnelsen  chokolade  .
Kommissionen foreslr dog , at det skal mrkes sledes , at det klart og objektivt fremgr , at det er tilsat de nvnte stoffer .
<P>
Denne ene betingelse er fuldstndig utilstrkkelig og derfor uacceptabel .
Kommissionen gr faktisk ind for , at et produkt fremstillet i en medlemsstat , som tillader , at disse stoffer tilsttes , skal kunne betegnes som chokolade , hvilket ikke er muligt i dag .
I jeblikket tegner de lande , der forbyder tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr ved fremstillingen af chokolade , sig for to tredjedele af EU ' s samlede produktion .
Kommissionen foretrkker med andre ord at lade undtagelsen vre reglen til skade for den traditionelle chokolade og forbrugeroplysningen .
Det finder jeg uacceptabelt .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at etiketten er ptrykt og fremhver betegnelsen for det pgldende produkt , sledes at forbrugeren umiddelbart kan skelne klart mellem to varer , som har forskellige egenskaber , uden at skulle foretage et njere studium af den samlede varedeklaration .
<P>
Selvom jeg stter pris p den traditionelle mrke chokolade , betragter jeg som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse det som et fremskridt , at man har accepteret vore britiske , strigske , svenske og danske naboers anderledes traditioner .
Jeg kan dog ikke g med til , at traditionelle produkter , som udelukkende indeholder kakao , kan forveksles med produkter , der indeholder andre vegetabilske fedtstoffer .
Heroverfor vil briterne , svenskerne og danskerne indvende , at dette udelukkende er et sprgsml om smag .
Ja , selvflgelig er det udelukkende et sprgsml om smag og kan derfor ikke vre noget afgrende argument , men jeg vil gerne forsvare den  rigtige  chokolade , ikke alene for min egen , men ogs for fremtidige generationers skyld .
<P>
Kommissionens forslag rejser i vrigt en rkke problemer , som isr berrer EU ' s forbindelser med udviklingslandene , navnlig de kakaoproducerende .
<P>
Det har fet Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som har haft Kommissionens forslag til udtalelse , til enstemmigt at forkaste det .
<P>
Derfor m man dels begrnse anvendelsen af vegetabilske fedtstoffer til kun at omfatte de tropiske vegetabilske fedtstoffer - illipesmr , karitsmr og palmeolie - der produceres i visse AVS-lande , ssom Mali og Burkina Faso , sledes at disse lande ikke bliver stillet for ugunstigt , dels begrnse chokoladefabrikanternes anvendelse af vegetabilske fedtstoffer i det hele taget .
<P>
Seks multinationale selskaber deler 80 % af verdensmarkedet for chokolade . De har sledes en ikke ubetydelig vgt .
Disse giganters primre motivation er konomisk ; vegetabilske fedtstoffer er langt billigere end kakao , og der er kun en meget lille chance for , at fortjenesten slr igennem p den pris , hvortil chokoladen slges til forbrugeren .
<P>
Ydermere rder man endnu ikke over en metode , hvormed man njagtigt kan pvise tilstedevrelsen af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr samt disses beskaffenhed og art .
Der er en fejlmargen p mindst 30 % .
Jeg mener , at det er usagligt at faststte normer for indholdet , fr man har metoder til at kontrollere , om de overholdes .
Derfor br man vente med at lade direktivet trde i kraft , til der er udviklet en metode , der gr det muligt at pvise tilstedevrelsen af andre vegetabilske fedtstoffer i chokolade end kakaosmr .
<P>
Hr. formand , jeg stillede en tredobbelt betingelse for , at forslaget kunne vedtages , nemlig :
<P>
der skal anvendes en anden betegnelse end  chokolade  for chokolade , der indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr ; - direktivets ikrafttrdelse skal afvente udviklingen af en metode , der gr det muligt at pvise tilstedevrelsen af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr og bestemme mngden af disse ; - det skal kun vre tilladt at anvende bestemte tropiske vegetabilske fedtstoffer i chokolade.Da disse ndringsforslag desvrre ikke har kunnet samle flertal , har jeg stemt imod beslutningsforslaget som helhed .
<SPEAKER ID=71 NAME="Holm">
For mig har denne sag vret yderst besvrlig , delvis fordi jeg ikke sidder i det udvalg , der har diskuteret detaljerne i Lannoyes betnkning .
For mig er det dog vejledende at lytte primrt til forbrugerinteressen , de handelsmsige aspekter og landenes kulturelle baggrund vedrrende chokolade .
<P>
Jeg har derfor stemt for de forslag , som indebrer , at man p emballagen skal have mrkning , for at forbrugeren skal kunne vide , hvad han / hun kber og spiser .
<P>
Jeg har taget hensyn til , at handelspolitikken skal bedrives med hensyn til bde de sociale og de kologiske aspekter .
<P>
Sidst , men ikke mindst , m man tage hensyn til det kulturelle aspekt .
EU-landene har langt fra nogen ens historie med hensyn til mngde af kakao i chokolade .
I blandt andet Sverige er mngden af kakao i chokolade traditionelt set lav .
Ud fra det aspekt er det uhensigtsmssigt helt og holdent at indfre et direktiv , der gr imod denne kulturelle forskel .
<SPEAKER ID=72 NAME="Souchet">
Den del af det foreliggende direktivforslag , der drejer sig om chokolade , har givet anledning til meget talrige og kraftige reaktioner , hvilket er fuldt forsteligt i betragtning af de konomiske og sociale konsekvenser direktivet kan forventes at f , ikke alene i , men ogs uden for Europa , herunder navnlig i Afrika .
Svel forhandlingen som det meget store antal ndringsforslag , der er blevet fremsat , har vist , at der hersker indbyrdes meget modstridende holdninger .
<P>
Hvor nogle frst og fremmest forsvarer forbrugerne , kakaoproducenterne og de sm og mellemstore chokoladefabrikanter , tager andre mest hensyn til de seks multinationale selskaber , som alene reprsenterer 74 % af det europiske marked for chokoladevarer .
Min gruppe hrer , naturligvis , til frstnvnte kategori , og det er i overensstemmelse hermed , at vi har fremsat et stort antal ndringsforslag .
<P>
Den frste gruppe ndringsforslag drejer sig om kakaoforsyningen .
Det er absolut ndvendigt at sikre de 31 AVS-staters konomi , som er strkt afhngige af kakaoeksport .
Jeg minder om , at de vestafrikanske kakaoproducenter afstter 90 % af deres produktion i Den Europiske Union , og at 11 millioner mennesker er direkte afhngige af kakaohsten .
Europa-Parlamentets forskningsafdeling sknner , at eftersprgslen vil falde med fra mindst 30.000 til 200.000 t , hvis forslaget vedtages i sin nuvrende skikkelse .
<P>
Ud over tabet af afstningsmuligheder kan direktivet forventes at f vsentlige flger for rvarepriserne p kakao p verdensmarkedet .
Men det er absolut ndvendigt , at Den Europiske Union overholder de aftaler , som den har indget med sine partnere AVS-landene ; vores frste gruppe ndringsforslag er fremsat med dette for je .
<P>
Den nste gruppe ndringsforslag drejer sig om beskyttelsen af forbrugerne .
Et produkt , som indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakao , m ikke kunne betegnes som chokolade , men skal betegnes  chokoladelignende produkt  .
Dette skal forbrugerne have prcis information om .
Denne information skal vre klar , njagtig , lselig og angivet svel i forbindelse med varedeklarationen som p forsideetiketten ved siden af varemrket .
<P>
Den tredje gruppe ndringsforslag omhandler kontrollen .
For hvordan kan man tillade , at der tilsttes op til 5 % vegetabilske fedtstoffer til chokoladevarer , nr man ikke rder over plidelige mlemetoder ?
<P>
Endelig hnger den fjerde gruppe ndringsforslag sammen med Miljudvalgets besynderlige krav om , at der foretages en undersgelse af direktivets betydning for udviklingslandenes kakaoeksport .
Men en sdan undersgelse br ikke frst foretages , efter at direktivet er gennemfrt .
Jeg foreslr , at man tvrtimod undersger , hvilke konomiske og sociale konsekvenser direktivet kan forventes at f bde i og uden for EU , inden det vedtages , og inden der gives tilladelse til at tilstte vegetabilske fedtstoffer til chokolade .
Jeg er godt klar over , at Kommissionen plejer at vedtage beslutninger af betydning for handelsforbindelserne udadtil uden frst at have undersgt , hvilke flger de vil f .
Men denne drlige vane mener jeg ikke , at vi behver at opmuntre eller tillgge os .
<P>
Med hensyn til beskftigelsesvirkningerne i Den Europiske Union minder jeg om , at seks firmaer alene tegner sig for 74 % af det europiske chokolademarked , mens et stort antal sm og mellemstore agroindustrielle virksomheder deler resten .
Disse virksomheder rder ikke over tilstrkkelige konomiske ressourcer eller produktionsfaciliteter til at tilstte andre vegetabilske fedtstoffer end kakao .
Vedtages direktivet , sledes som det foreligger , vil mange af dem vre dmt til at forsvinde og dermed naturligvis ogs et stort antal arbejdspladser i denne branche , som dog er en anerkendt , traditionel europisk erhvervsgren .
<SPEAKER ID=73 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Lannoye , som har udfrt et vanskeligt , men ogs fremragende stykke arbejde .
Det er lykkedes ham i betnkningen at stte fingeren p alle de problemer , som dette kommissionsforslag rejser .
<P>
Som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / AVS kan jeg ikke acceptere Kommissionens forslag .
Det ville vre uforsteligt for vore partnere , hvis vi vedtog et forslag , der overtrdte Maastricht-traktaten og de aftaler , som EU er forpligtet af .
<P>
Uden at g i detaljer vil jeg gerne understrege , at det sknnes , at en generel tilladelse til i samtlige EU-lande at tilstte andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr vil fre til et fald i kakaoforbruget p mellem 88.000 og 125.000 t ud af en verdensproduktion p 2 , 6 mio t .
Det ville g direkte ud over adskillige landbrugere .
De mest berrte lande ville vre Elfenbenskysten , Ghana og Cameroun .
<P>
EU har indget en rkke aftaler inden for rammerne af sine forbindelser med AVS-landene .
En generel tilladelse ville ganske enkelt vre en overtrdelse af Lom-konventionen , hvis hovedforml bl.a. er at fremme AVS-landenes eksport .
<P>
Desuden ville den vre i strid med den internationale kakaoaftale og have en meget negativ virkning p kakaoprisen og dermed p STABEX ( ordningen til stabilisering af eksportindtgter under Lom-konventionen ) .
Det ville kunne koste EU millioner af ECU og p lang sigt vre meget skadeligt for producentlandene .
<P>
Af disse grunde har Udvalget om Udvikling og Samarbejde , som har fet forelagt Kommissionens forslag , enstemmigt forkastet det , men jeg vil gerne understrege , at jeg var villig til alligevel at stemme for forslaget , hvis visse betingelser blev opfyldt .
Nogle af de ndringsforslag , der skulle vedtages , for at jeg kunne stemme for , er blevet forkastet , og det beklager jeg .
Derfor har jeg stemt imod beslutningsforslaget , sledes som Parlamentet har ndret det .
<SPEAKER ID=74 NAME="Wibe">
Jeg har stemt i henhold til den svenske socialdemokratiske linje om , at det skal vre tilladt at tilstte 5 % andet vegetabilsk fedtstof end kakaosmr til chokolade .
<P>
Jeg kan dog ikke lade vre med at blive slet af tanken om den kolossale mngde af dokumenter , der er blevet produceret om sagen , nr vi i stedet for kunne have ladet dette ligge i den nationale lovgivning .
Det har fungeret godt i mindst hundrede r .
Det er sager som denne , der svkker Unionens anseelse blandt borgerne .
<P>
Betnkning af Mosiek-Urbahn ( A4-0295 / 97 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Lindqvist">
Der er ingen som helst grund til , at EU skal beskftige sig med denne sag .
Det er et nationalt anliggende , eller et anliggende for en international brancheorganisation .
<P>
Betnkning af Breyer ( A4-0281 / 97 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet vedrrende fru Breyers betnkning , ikke alene i min egenskab af parlamentsmedlem for Lubron i verdens mest vinproducerende region Languedoc-Roussillon , men ogs af hensyn til Deres land , hr .
Imbeni . Vi har vret dumme nok til at forkaste ndringsforslag 41 , som drejer sig om druesaft , herunder mere specielt - og teknisk - metavinsyre , som gengiver druesaften dens syreholdighed og gr det muligt at nyde dens smag .
<P>
Dermed har vi tilfjet produktionen af druesaft , som gr det muligt at udnytte millioner og atter millioner hektoliter druemost , betydelig skade .
Man kan ikke p den ene side hvde , at der er en overproduktion af vin - hvilket i vrigt er forkert - og samtidig gre det umuligt at udnytte , eller i hvert fald formindske , den pstede overskydende vinproduktion .
Vi har med kun to stemmers flertal , herunder - undskyld mig , hr. formand - en del af venstrefljens stemmer , forrsaget betydelig konomisk skade .
<P>
Nr man kender forholdene , Kommissionens holdning til den flles markedsordning for vin og alle dens bestrbelser for at delgge EU ' s vinproduktion til fordel for Chiles , steuropas , Argentina og Australiens , kan man , endnu en gang , kun undre sig over , hvorfor man , tilskyndet af den skaldt grnne lobby , har villet tilfje branchen den skade , som nu er sket .
Jeg beklager og fordmmer denne holdning .
Jeg hber , at De og Deres gruppe ikke vil vre ansvarlig herfor , hr. formand .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ebner">
For at fuldende det indre marked var det uundgeligt at harmonisere anvendelsen af tilstningsstoffer i levnedsmidler .
P grund af videreudviklingen p omrdet for tilstningsstoffer i levnedsmidler var det virkelig ndvendigt at ndre de eksisterende direktiver og komplettere dem med udvidede bilag med grnsevrdier .
<P>
Ud af de 28 ndringsforslag , som Miljudvalget vedtog , er det frst og fremmest de forslag , som supplerer bilagene med nye tilstningsstoffer , som er af betydning .
Uden en principiel og flles regulering af tilstningsstofferne frer princippet om gensidig anerkendelse til stor usikkerhed for forbrugerne .
<P>
I tabellen i III. bilag , hvor de tilladte maksimale mngder for SO2 er anfrt , blev der indfjet et nyt levnedsmiddel , nemlig destillerede alkoholiske drikke med hele prer , isr Williamsbrand .
<P>
Dette er isr af vsentlig betydning for de norditalienske frugtbrnderier , som traditionelt fremstiller dette produkt .
<P>
Den Williamsbrand , som fremstilles i f.eks. Sydtyrol , indeholder en hel pre .
Denne pre er altid blevet behandlet med svovl , nrmere bestemt med 50 mg / l svovldioxid , det vil sige , at pren lgges i en vandoplsning med svovldioxid .
Dette skal tilsttes , for at frugten ikke med det samme skifter farve og bliver oplst .
Den foreslede dosis er s lille , at den i sundhedsmssigt jemed ikke giver anledning til betnkeligheder , og den kan anvendes p grund af sin antimikrobielle virkning .
<P>
Produktet er blevet distribueret fra vores brnderier i rtier .
Hvis bilaget til direktiv 95 / 2 ikke suppleres , kan det betyde enden p dette traditionelt fremstillede produkt .
<P>
Williamsbrand med en gte konserveret pre er et produkt med traditioner , som vrdsttes langt ud over landets grnser af mange kunder , ogs i andre EU-stater .
Det ville vre et tab , hvis dette produkt ikke lngere m slges .
<P>
Jeg vil gerne endnu engang takke de medlemmer af Miljudvalget , som stttede dette emne i udvalget , og som vedtog det ndringsforslag , som jeg fremsatte .
<SPEAKER ID=78 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har stemt for betnkningen , da den generelt indebrer en restriktiv holdning til tilstningsstoffer i fdevarer .
Det indebrer ikke , at vi godkender den forgelse af tilstningsstoffer i babymad , som desvrre ogs kan blive et resultat af direktivet , noget som " Statens Livsmedelsverk  i Sverige har advaret imod og svenske reprsentanter i Rdet har forsgt at modvirke .
Vi mener , at disse sprgsml m undersges betydeligt mere grundigt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Sandbk">
Forbrugernskerne er klare .
De europiske forbrugere tnker mere og mere kologisk .
De nsker renere rvarer og nsker ikke tilstningsstoffer .
Men Kommissionen ignorerer de europiske forbrugeres nsker og udvider i stedet den skaldte positivliste med flere tilladte tilstningsstoffer .
Kommissionen foretager endog denne udvidelse , uden at tilstningsstofferne kan dokumenteres som teknisk ndvendige og uden dokumenterede fordele for forbrugerne , og uden at det kan bevises , at den foreslede dosis er sundhedsmssig risikofri .
Dette er i vrigt forhold , som Kommissionen er forpligtet til at behandle , hvis positivlisten skal udvides .
Igen m man konstatere , at forbrugernes nsker ignoreres .
Jeg stemmer for Breyers betnkning som helhed , fordi den p en rkke vsentlige omrder betyder en stramning af mrkningskravene og kritiserer Kommissionens udspil og udvidelsen af positivlisten .
Dette er f.eks. tilfldet i forbindelse med anvendelsen af sulfit eller det mere groteske eksempel med Kommissionens tilladelse af E405 , der skal bevirke , at man fr et bedre optisk indtryk af cider , selvom stoffet samtidig er forbudt i kattefoder .
<P>
En rkke af ndringsforslagene til betnkningen giver dog grund til bekymring .
De ndringsforslag , der sger at udvide rkken af tilladte tilstningsstoffer , stemmer jeg imod .
Der er ofte ingen grund til udvidelsen - og specielt ikke , nr det drejer sig om tilstningsstoffer til babymad .
En undtagelse her vil dog vre tilstningsstoffer til babymad beregnet til syge brn , hvor der kan vre et specialbehov .
Nr det drejer sig om sulfater og sulfitter , m jeg vende mig kraftigt imod anvendelsen af disse stoffer .
Sulfitterne er sgt begrnset i bl.a. Danmark , og sdan br det ogs vre i en europisk sammenhng .
For en stor gruppe mennesker kan sulfitterne nemlig give helbredsmssige problemer isr i form af overflsomhedsreaktioner , specielt hos astmatikere .
Reaktionerne afhnger naturligvis af den indtagede dosis , og af , hvor disponeret man er , men kan variere fra ubehag og vejrtrkningsproblemer til i vrste tilflde ddsfald .
Sulfitterne br begrnses - ogs fordi de ofte ikke er ndvendige , som vi f.eks. har set i forbindelse med debatten om de trrede frugter .
Ogs ved produktion af kartofler p dse er anvendelsen af sulfitter undvendig , idet uskadelige stoffer som citronsyre og antioxidanter liges godt kan anvendes , hvilket f.eks. sker i Danmark .
For at undg en yderligere anvendelse af sulfit , stemmer jeg sledes imod ndringsforslag 7 , 30 , 31 og 38 .
ndringsforslag 10 stemmer jeg for , fordi dette netop sger at begrnse sulfitanvendelsen . Dog stemmer jeg imod den del , der drejer sig om muligheden for at anvende sulfit i forbindelse med alkoholholdige drikke med hele prer , som man nsker at tilfje listen , hvorved anvendelsen af sulfit vil blive get .
<P>
Jeg m ogs kraftigt vende mig imod , at nisin optages p positivlisten ( ndringsforslag 32 og 36 ) .
Nisin er et antibiotika , og hvem nsker dette tilsat sine fdevarer ?
Medicin og mad br altid holdes skarpt adskilt , men i srdeleshed , nr det som i ndringsforslaget drejer sig om ggeprodukter , der anvendes som rvarer til en bred vifte af produkter .
Endelig br tilstningsstoffet PES have et selvstndigt E-nummer , idet det ellers af forbrugerne kan forveksles med E407 , der adskiller sig vsentligt fra PES , bde fremstillings- og sundhedsmssigt .
Breyers betnkning er vsentlig , og man kan kun hbe p , at fornuftige restriktive danske regler ikke undermineres af en mindre forbrugervenlig europisk lovgivning .
For de danske forbrugere - og isr folk i risikogrupperne - vil dette nemlig vre intet mindre end en katastrofe .
<SPEAKER ID=80 NAME="Souchet">
Fru Breyers betnkning har ikke til forml at fremme udviklingen af en rkke vigtige levnedsmidler .
F.eks. vil nogle af Miljudvalgets ndringsforslag fre til meget alvorlige problemer for produktionen af mejeriprodukter med nedsat fedtindhold og kunsttrrede kartofler .
<P>
Min gruppe har stillet to meget prcise ndringsforslag , der berrer to forskellige erhvervsgrene .
Disse to ndringsforslag er et udtryk for den tankegang , som efter vores opfattelse burde have prget direktivet om tilstningsstoffer .
<P>
Iflge det ene ndringsforslag skal det vre tilladt at anvende 50 mg metavinsyre pr. liter ved fremstillingen af druesaft .
Herom afgav Komiten for Levnedsmiddelteknologi den 8. oktober en utvetydig udtalelse , hvori den gav tilladelse til at anvende metavinsyre til bevarelse af frugternes naturlige syreholdighed .
Da metavinsyren ikke nedbrydes fuldstndig , br den betragtes som et tilstningsstof til fdevarer .
<P>
Det er velkendt , at druesaft udgr en vigtig afstningsmulighed for den europiske vinproduktion .
Metavinsyre anvendes ved fremstillingen af en lang rkke fdevarer .
Hvorfor s forbyde den til druesaft ?
Det forholder sig sledes , at Frankrig tegner sig for 75 % af den europiske produktion af druesaft .
Jeg tr ikke tnke p , at en forgelse af denne produktion , som i hj grad synes at opfylde forbrugernes behov , ville kunne opfattes som en unsket konkurrence , f.eks. af fabrikanterne af appelsinjuice , som for strstepartens vedkommende tilhrer andre medlemsstater , og som kunne tnkes p denne mde at ville begrnse en sdan forgelse .
<P>
Det andet ndringsforslag drejer sig om anvendelsen af kaliumsulfat , som er ndvendigt for fremstillingen af frdigpakkede flskestrimler .
Formlet med dette ndringsforslag er at srge for , at disse varer er bakteriologisk sikre .
Det er nemlig sledes , at der , efter at produktet har forladt fabrikken , godt kan opst en forurening , der stammer fra selve rvaren .
Derfor m man holde bakterierne under kontrol , navnlig for det tilflde at forbindelsen under kl mellem fabrik og forbruger brydes .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne understrege over for Parlamentet , at faststtelse af normer ikke m vre en metode til at tilvende sig markedsandele til fordel for konkurrerende virksomheder , som er hjemmehrende i andre medlemsstater .
Desuden br man ikke , fordi man tror , det beskytter forbrugeren , forbyde anvendelsen af bestemte tilstningsstoffer , som de videnskabelige autoriteter anser for fuldstndig harmlse , og det endog til skade for fdevaresikkerheden selv .
Hvad dette angr vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at det USA , som ofte fremholdes som eksempel p et hjt udviklingsstadium inden for fdevaresikkerhed , er et af de lande , hvor der forekommer flest tilflde af fdevareforgiftning .
<P>
Betnkning af Wiebenga ( A4-0284 / 97 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , Europa har flere gange oplevet dramatiske begivenheder , som har fet folk til at flygte fra deres fdreland for at undslippe kommunistisk repression : nedkmpelsen af frihedsbevgelsen i Ungarn i 1956 , undertrykkelsen af Prag-forret i 1966 .
I vore dage har krigen i det tidligere Jugoslavien , som ogs var efterveer af et marxistisk styre , vidnet om ndvendigheden af vre forberedt p alle eventualiteter .
Og det s meget mere som situationen i Algeriet kan f alvorlige flger for de europiske Middelhavslande .
<P>
P den baggrund finder vi det uacceptabelt , at en medlemsstat ved en rdsafgrelse vedtaget med kvalificeret flertal kan ptvinges en ordning for midlertidig beskyttelse , hvor nskeligt det end mtte vre at etablere et samarbejde mellem EU ' s medlemsstater om dette problem .
<P>
Som enhver kan forst , vil en massiv tilstrmning af fordrevne personer kunne skade den indre sikkerhed og den sociale og konomiske balance i et land , der udsttes for en sdan .
P dette omrde , mske mere end p noget andet , er det absolut ndvendigt at respektere den nationale suvernitet .
Desuden kan den ordning , som nu foresls , selvom der ikke er nogen international forpligtelse til at indfre en sdan , f en katastrofal tiltrkningskraft , ikke mindst fordi den ikke indeholder foranstaltninger , der tilskynder de fordrevne til at vende tilbage .
<P>
Helvede er brolagt med gode hensigter , hr. formand , og en genersitet , som gr ud over det fornuftiges grnser , kan vise sig mere katastrofal end noget andet .
Af disse grunde har vi ikke kunnet stemme for hr . Wiebengas betnkning .
<SPEAKER ID=82 NAME="Berthu">
Kommissionens forslag til Rdet om en flles aktion vedrrende midlertidig beskyttelse af fordrevne personer br f alle ansvarlige , der bekymrer sig om sig om deres medborgeres interesser , til at rbe vagt i gevr .
Den er s meget mere foruroligende , som den er udtryk for en konstant tankegang i Bruxelles .
Og hvis det ulykkelige sker , at Maastricht-traktaten ratificeres , vil Rdet fem r senere kunne vedtage sdanne forslag med kvalificeret flertal efter flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet og p grundlag af Kommissionens initiativmonopol .
<P>
Hvad indeholder da dette forslag om en  flles aktion  ?
Persongrupper fordrevet p grund af krig , som kan tnkes at flygte til vore lande , skal kunne tildeles en beskyttet retsstilling .
Der er tale om en anden personkategori end asylansgere , det vil sige personer , der forflges p grund af deres overbevisning , og som kan opn flygtningestatus her i henhold til konventionen af 28. juli 1951 .
Denne konvention tager efter sit indhold sigte p enkeltstende tilflde .
Men den situation , som krigen i det tidligere Jugoslavien har resulteret i - og som desvrre vil kunne gentage sig i andre lande - drejer sig ikke kun om nogle f intellektuelle , der er flygtet fra nogle mere eller mindre diktatoriske regeringer , men om meget talrige befolkningsgrupper , som er blevet hjemstavnslse p grund af borgerkrig , og som ofte ikke har nogen tilknytning til nogen af de stridende parter .
Denne situation giver anledning til et nyt og meget vanskeligt problem , selvom vi ikke i jeblikket - vil jeg gerne understrege - er bundet af nogen international forpligtelse i den forbindelse .
Skal vi uden begrnsninger tage imod alle disse nye flygtninge , vel vidende at deres antal kan lbe op i flere hundrede tusind , for ikke at sige millioner ?
Br vi ikke , tvrtimod , nu hvor det ikke lngere drejer sig om enkeltstende tilflde , systematisk sge andre lsninger ?
Og i det foreliggende tilflde hvilke ?
Det er dog et sprgsml , som fortjener at blive stillet .
<P>
Endvidere havde det vret rart , om der et eller andet sted i dette dokument stod , at det frste kriterium , som der skulle tages hensyn til , var EU-borgernes interesser - det er , hvis nogen skulle have glemt det , EU-borgernes interesser vi er valgt til at varetage - og at det andet var vore muligheder for at modtage de fordrevne , og at det tredje var disses lyst til at komme hertil snarere end et andet sted .
Det er ligegodt forblffende , at de to frstnvnte kriterier overhovedet ikke nvnes .
<P>
Vrre endnu er det , at de bestemmelser , der er indeholdt i forslaget om en flles aktion , er ensbetydende med en harmonisering ovenfra af de fordrevnes sociale og konomiske rettigheder samt af deres rettigheder med hensyn til familiesammenfring i hele Europa .
Disse fordele vil nppe tilskynde dem til at rejse igen .
Deres tilbagevenden er tydeligvis ikke et ml for forfatterne af forslaget , som blot i forslagets artikel 4 har anfrt , at man  ved tilrettelggelsen af de pgldendes hjemvenden [ skal lgge ] hovedvgten p bestrbelser p at fremme frivillig hjemvenden i samarbejde med de relevante internationale organisationer  .
<P>
Endelig er de proceduremssige problemer ikke de mindst bekymringsvkkende .
Hvis Rdet vedtager de bestemmelser , som nu foresls , vil de forskellige flygtningegruppers retsstilling som fordrevne i fremtiden blive tildelt dem ved flertalsafgrelse .
Vil Frankrig kunne plgges at tage imod flygtninge fra krige langt borte , blot fordi dets unionspartnere har besluttet det ?
Det ville afgjort vre i strid med vore vitale interesser sledes at opgive herredmmet over vort territorium .
<P>
Over for dette vil man indvende , at de af Kommissionen foreslede bestemmelser dog skal vedtages af Rdet . Og dette skal iflge de nugldende regler , nemlig artikel K.3 , stk .
2 , litra b ) , trffe afgrelse med enstemmighed .
<P>
Dette vrn er imidlertid ikke s solidt , som man skulle tro .
Frst og fremmest har nogen fundet p , at EuropaParlamentet skal hres - utvivlsomt for at lgge et strre pres p Rdet .
Og vi har i dag set , hvor fjeligt Parlamentet er get med p dette spil .
Men det er ikke det vigtigste ; man skal holde sig for je , at gennemfrelsen af Maastrichttraktaten kan bryde det vrn , som enstemmighedsreglen udgr .
Skal Europas folk lgge deres skbne i hnderne p en uansvarlig kreds , som ydermere er frk nok - s sikker er den p sig selv - til p forhnd at bebude , hvilken antinational politik den agter at ivrkstte ?
Dette er et af de vsentligste sprgsml , der m stilles under debatten om ratifikationen af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=83 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi synes , at flygtningesager og sager om fordrevne personer er af aller strste vigtighed , og vi vrner meget om flygtninge og deres rettigheder .
<P>
Vi ser derimod gerne , at disse sager samordnes p Europardsniveau og ikke p EU-niveau , og vi nsker heller ikke at se en harmonisering af de forskellige landes asyl- og flygtningepolitik .
<SPEAKER ID=84 NAME="Gahrton, Holm og Schrling">
Vi har stttet betnkningen , da den krver humanisering af flygtningemodtagelsen .
Samtidig vil vi betone , at dette ikke m tages til indtgt for en svkkelse af medlemsstaternes suverne kompetence til selv at beslutte , i henhold til FNs konvention , om sin indvandrer- og flygtningepolitik .
<SPEAKER ID=85 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen om midlertidig beskyttelse af fordrevne personer .
De enorme flygtningemasser fra krigen i Jugoslavien ligger tt p i vores erindring .
Med disse erfaringer m vi kunne forst , hvorfor det er s vigtigt , at vi samarbejder p dette omrde .
Det handler om mennesker i nd og om , at vi er os vores humanitre ansvar bevidst .
<P>
Kommissionens forslag er godt , fordi det giver mennesker i nd mulighed for at blive behandlet ens i EU .
Vi kan derved f visse minimumsrettigheder i Fllesskabet .
For os er det vigtigt , at en krig i et land ikke delgger disse menneskers fremtid .
Nr de fr tilladelse til at vre i EU , s skal de ogs kunne f undervisning og job .
Vi havde dog gerne set en konkret byrdefordeling .
Derfor br der ogs arbejdes for en aftale , der fordeler flygtningene internt i EU , allerede fr de kommer over EU ' s grnser .
Alle m vedkende sig deres ansvar .
Det tjener i sidste ende alle bedst , bde medlemslandene og flygtningene .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lindqvist">
I de tilflde , hvor nationalstaterne ikke kan finde lsninger i bl.a. asylsager , skal disse lses via FN , Europardet samt via kontakter med internationale flygtningeorganisationer .
EU er ingen stat , men skal derimod vre et rent mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Flygtningesager er i hjeste grad internationale sprgsml , og i de tilflde , hvor de ikke kan lses nationalt , er de for store til at blive begrnset til EU .
<SPEAKER ID=87 NAME="Wibe">
Min vision af et demokratiernes Europa er , at hver og en af de selvstndige stater frer en generel og human flygtningepolitik .
Jeg har intet imod , at der tilfjes en protokol til flygtningekonventionen om midlertidig beskyttelse for fordrevne personer .
<P>
Derimod har jeg svrt ved at se grunde til , hvorfor dette skal behandles i Europa-Parlamentet .
Det er dog givetvis nskeligt , at Rdet med enstemmighed kan blive enige om minimumsrettigheder i dette sprgsml .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.15 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=3>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0826 / 97 af Andr-Lonard , Fassa og Bertens for ELDR-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0840 / 97 af Karamanou for PSE-Gruppen om krnkelse af kvindernes rettigheder i Afghanistan ; -B4-0852 / 97 af Lalumire , Dell ' Alba , Dupuis og Hory for ARE-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0860 / 97 af Maij-Weggen , Thomas Mann og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0874 / 97 af Aglietta , Van Dijk , Roth , Gahrton , Schroedter , Telkmper og Ripa di Meana for V-Gruppen om Afghanistan ; -B4-0875 / 97 af Sornosa Martnez , Pailler , Castellina , Gonzlez lvarez , Papayannakis , Eriksson , Ojala og Gutirrez Diaz for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Afghanistan ; -B4-0888 / 97 af Pasty og Azzolini for UPE-Gruppen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , Parlamentet m i strke vendinger fordmme talibanerne .
Arrestationen af kommissr Bonino er et slag i ansigtet p det vigtige arbejde , som hun udfrer for den humanitre hjlp til Afghanistan .
<P>
Bl.a. p grund af USA ' s tilbageholdende holdning vedrrende Afghanistan spiller Unionen en srlig vigtig rolle , og den rolle skal vi vre villige til at spille .
Vi m gre alt for at forbedre menneskerettighedssituationen derovre og naturligvis talibanernes menneskerettighedspolitik , der er uacceptabel og som konstant fordmmes .
<P>
Kommissionen skal i sin hjlpepolitik netop samarbejde med NGO ' er , der lgger vgt p menneskerettigheder og lige behandling af mnd og kvinder .
Politisk vi m holde fast ved ikke-anerkendelsen af Talibanmyndighederne .
Unionen skal tage initiativ til en genoprettelse af freden .
Andre lande skal overbevises om at fastholde en og samme linje .
Kun en varig fred kan gre en ende p den afghanske befolknings vedvarende lidelser .
I vrigt vil det ogs vre den eneste mde vi kan standse den under Talibanregimet voksende opiumproduktion og -handel , og derfor er der ogs indgivet et ndringsforslag , og det vil vi gerne sttte .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , kre kolleger , endelig kom ekkoet af de afghanske kvinders skrig af smerte , rdsel og hblshed frem til Europa-Parlamentet for at vi , hber jeg , kan forvandle det til en appel til den vrige verdens medflelse , solidaritet og frem for alt handling , sledes at der kan sttes en stopper for det mareridt , som Afghanistans befolkning gennemlever under et absurd og blodigt regime bestende af en samling unge analfabetiske fanatikere , som for et r siden besatte to tredjedele af landet og hvder , at de handler i Allahs og Islams navn .
<P>
Talibanernes magtovertagelse stiller udviklingen rhundreder tilbage til den mrkeste middelalder .
Kvindernes liv er forvandlet til en tragedie , som selv ikke de gamle grske tragediedigtere ville have fantasi til at fatte .
Talibanerne har trdt enhver form for demokrati og menneskerettigheder i landet under fode ved at forbyde kvinder enhver form for uddannelse , arbejde , ytringsfrihed og bevgelsesfrihed , selv retten til medicinsk behandling , fordi det eneste hospital for kvinder i Kabul ikke rder over adgang til vand og ikke har det ndvendige hospitalsudstyr .
<P>
De kvinder , der lever under dette srprgede og rdselsvkkende apartheidstyre , er tvunget til at g tildkket og g s lidt ud som muligt , hvilket frer til knoglesygdomme p grund af manglende udsttelse for solens strler og Dvitaminmangel . Hvad mon Verdenssundhedsorganisationen har at sige til dette ?
<P>
I Afghanistan er ulydighed mod de ekstremistiske magthavere ensbetydende med dden , kvinder piskes , sprjtes til med tsende syre , stenes og myrdes for forbrydelser , som den ikke at have tildkkede ankler !
Hvis deres hnder kan ses eller deres ansigt kommer til syne , hvis de tillader deres brn at lege med legetj , hvis de ikke ledsages p markedet af mandlige slgtninge , er straffen dden ved stening : fjernsyn , radio , bifald , fotografier , sang og dans er altsammen forbudt .
Piger , der bliver ofre for voldtgt , skal i henhold til ekstremisternes love stille med fire mandlige vidner for at bevise , at de ikke selv opfordrede til voldtgt !
S mange vidner er det naturligvis fuldstndig umuligt at skaffe .
I sdanne tilflde er familien ndt til at drbe pigen for at beskytte sin re .
Det er rdselsvkkende og vanvittigt !
Hvilken syg hjerne kan finde p noget sdant i den teknologiske revolutions 1997 ?
<P>
Efter alt dette er der ingen grund til at undre sig over , at talibanerne kunne finde p at anholde kommissr Bonino , den ansvarlige kommissr for den ndhjlp , som Den Europiske Union med s stor gavmildhed yder Afghanistans folk .
Talibanerne hvder naturligvis stdigt , at de handler i Islams navn .
Ikke desto mindre er vi klar over , at muslimske intellektuelle i hele verden hvder , at dette styre intet har med Islam at gre .
Motivet er selvflgelig magten og kontrollen over dette land , der nu i 18 r har kmpet for at finde sin egen vej til demokrati og fremskridt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg fra denne talerstol opfordre Rdet , Kommissionen , medlemsstaternes regeringer og de internationale organisationer til at standse enhver form for hjlp til Afghanistan , med mindre den gr direkte til ikkestatslige organisationer , og til at tage internationale skridt til at finde frem til at sikre bde en fredelig lsning af Afghanistans problemer og en fornyet overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder .
Kvindernes Socialistiske Internationale , som jeg selv er nstformand i , har allerede taget sdanne skridt .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Fru kollega Karamanou , jeg kan forst , at det ligger Dem meget p sinde at sige meget , men hvis alle overskrider tiden med et minut , ville vores debat vare en tredjedel lngere , og vi har meget lidt tid i dag .
Jeg vil derfor gerne bede forfatterne og talerne om virkelig at overholde taletiden .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , kre kolleger , min gruppe havde i al beskedenhed foreslet , at vi efter fru Boninos rejse til Afghanistan afholdt en debat , for at hun selv kunne delagtiggre os i sine indtryk og bl.a. fortlle , hvad hun flte i de tre timer , hvor hun var  sprret inde  , om jeg s m sige , i et talibansk fngsel .
<P>
Men det har de store grupper ikke nsket , og derfor m kommissr de Silguy nu vende sig fra sine monetre opgaver og beskftige sig med Afghanistan-sprgsmlet .
Jeg takker ham for at vre mdt frem .
Og jeg takker Kommissionen for gennem fru Bonino at have haft mod til p ny at rejse sprgsmlet om talibanerne og deres middelalderlige styre , der som bekendt isr undertrykker de afghanske kvinder med en hrdhed , der er uden sidestykke i noget andet land .
Jeg er med andre ord meget tilfreds med det skridt , som Kommissionen har taget .
Den har erindret Den Europiske Union og det internationale samfund om deres pligt .
Rdet - Unionen - m krve , at FN tager klart stilling til , hvordan FN skal forholde sig til dette styre .
<P>
Den Europiske Union m lade sin stemme hre , navnlig med hensyn til de afghanske kvinders skbne .
I den forbindelse glder jeg mig isr over , at det i et punkt i det beslutningsforslag , som vi str i begreb med at vedtage , nvnes , at den 8. marts symbolsk skal gres til de afghanske kvinders dag .
Jeg vil gerne sprge kommissr de Silguy , hvad han i sin egenskab af medlem af Kommissionen mener om dette forslag fra Parlamentet , om han vil gre det til sit eget , og om vi sammen kan finde ud af , hvordan den 8. marts kan gres til de afghanske kvinders dag dermed til en frihedens dag for kvinder og mnd overalt i verden .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , tilfangetagelsen af eurokommissr Emma Bonino for nogle uger siden i Kabul var ikke blot en uhrt skandale p det diplomatiske omrde og en enorm fornrmelse af Den Europiske Union og fru Bonino , det var ogs et klart tegn p , hvor alvorlig situationen er , srligt med hensyn til kvinderne i det land .
Siden talinbanerne er ved magten , er der blevet ivrksat en uhrt terror mod kvinder . Unge og gamle , gifte og enker .
Kvinder m ikke lngere arbejde i erhvervslivet , de ngtes ret til undervisning , adgang til sundhedsvsenet hindres i alvorligt omfang , de tvinges til at tildkke sig helt og nr de skal ud foregr det p strenge betingelser og under ledsagelse af et mandligt familiemedlem .
Der er ikke noget andet ord for dette end terror .
Og vi er ogs forbavsede over , at protesten ude i verden ikke er blevet kraftigere end nu .
At fru Bonino , der giver s stor hjlp til afghanske flygtninge , er blevet behandlet p denne mde , br egentligt forstrke protesten , srligt fra Unionen .
<P>
Formand , endnu en bemrkning , der slutter sig til det som den socialistiske kollega har sagt .
Talibanernes optrden over for kvinderne er egentlig ogs en skamplet p Islam .
Det ville vre en god ting , hvis den arabiske verden endnu tydeligere og endnu bedre gav udtryk for , at dette ikke er den mde , som Islam br vre p .
Jeg mener imidlertid , at bde de vestlige demokratier og de arabiske demokratier br st skulder ved skulder for at imdeg denne enorme terror , for det er en skamplet p den arabiske verden og en skamplet p Islam , hvad der foregr derovre .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Fru formand , talibanernes regime bruger islam som dkke for en virkelig afskyelig form for undertrykkelse af kvinder .
Det er naturligvis rigtigt , at vi ogs mder undertrykkelse af kvinder i andre muhammedanske lande , men ingen steder s grelt som talibanerne gr det i Afghanistan .
Dette har egentlig ikke noget med islam at gre , det er simpelthen uhrt magtmisbrug fra talibanernes side .
Faktisk er det ikke andet end en rverbande , der forsger at udvide deres magt .
<P>
Det er yderst pkrvet , at der tages initiativ til at lse konflikten i Afghanistan p fredelig mde , og at der srges for , at menneskerettighederne pny respekteres i Afghanistan .
Det er pkrvet , at der opstilles en moralkodeks for hjlpemandskab , s at enhver form for diskriminering p grund af kn udelukkes i den humanitre hjlp , og sledes at vi i alt fald p den mde kan forsge at isolere Talibanregimet .
En flles EU-optrden m vre p sin plads .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Fru formand , Afghanistan er ikke p vej tilbage til middelalderen . Landet gr endnu lngere tilbage , selvom det synes utroligt .
<P>
Talibanernes styre er i dag et af de mest barbariske og udemokratiske regimer p denne planet .
Der er kolossale mngder af klare og gruopvkkende eksempler herp , f.eks. at kvinder ikke har nogen som helst rettigheder , at de grundlggende frihedsrettigheder konstant krnkes og endda , som vi ser hver dag , de barbariske henrettelser og straffe , der pfres civilbefolkningen . En civilbefolkning , der lever med elendighed og delggelse , fordi , fru formand , den oven p borgerkrigens flger ogs lider under den talibanske misregering og fortsttelse af den kolde krig .
<P>
Men jeg tror , at vi m gre det klart : Talibanerne brer hovedansvaret , men det internationale samfund og dets vigtigste medlemmer br begynde at tage deres del af ansvaret , for halvfjerdsernes , firsernes og halvfemsernes fejl betales nu .
Og vi kan ikke begrnse os til at beklage talibanernes rdsler eller fordmme de hndelser , der overgik kommissr Bonino .
Der m handles .
Jeg tror , at der er nogle meget enkle , meget klare og meget overbevisende ting , som vi kan gre : Fortsat fordmme det talibanske styre fra Den Europiske Unions side og inden for FN ' s rammer , anmode lande som Pakistan , Saudiarabien og De Forenede Arabiske Emirater , som har forbindelser med Unionen , om ikke at opretholde diplomatiske forbindelser med talibanerne , og hvis de gr , s anvende et pressionsmiddel over for dem .
Man kunne f.eks. i de transatlantiske forbindelser , som vi s ofte taler om , f Washington til at anmode Pakistan , Saudiarabien og De Forenede Arabiske Emirater om at udtale sig om talibanernes styre , at der for en gangs skyld kunne indfres en virkelig vbenembargo og ogs en embargo over for de komponenter , der anvendes i vbnene , at hjlpe NGO ' erne , sledes at de til gengld kunne hjlpe befolkningen direkte og med en klar adfrdskodeks , og i vrigt til enhver tid stte kvinders rettigheder i front ved vores aktion .
<P>
Der er behov for en international konference om forpligtelser , og , hr. kommissr , jeg tror , det er p tide fra Den Europiske Unions side at foresl en flles aktion inden for rammerne af FUSP , som kunne flge op p fru Boninos dristighed , klarhed og mod .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Mann Thomas">
Fru formand , menneskerettighedssituationen i Afghanistan bliver mere og mere alvorlige .
Befolkningen lider under borgerkrigen , der har varet i nsten 20 r , og som har haft katastrofale flger for konomien , og befolkningen lider under borgerkrigspartiernes selvforherligelse og menneskeforagt .
<P>
Talibanerne er et styre af stenalderfundamentalister .
Deres politik er rettet mod den kvindelige del af befolkningen .
Ved hjlp af ekstremt strenge foranstaltninger udelukkes de systematisk fra det offentlige liv , de ngtes medicinsk forsorg og voldtgter og uudholdelig terror foregr dagligt .
Disse selvudnvnte hellige krigere er ansvarlige for flere ofre : religise og etniske minoriteter , politisk engagerede og intellektuelle .
I den islamiske verden anerkendes de kun af Saudiarabien og Pakistan .
Denne isolation viser , at det for talibanerne ikke drejer sig om religion , men om magt og penge .
Den europiske delegation i Afghanistan har bevist , hvor lidt talibanerne bekymrer sig om menneskerettighedskonventionen .
<P>
Vi skal sikre , at der kmpes videre med hjlp fra Den Europiske Union , og at NGO ' erne deltager i den konkrete udformning af hjlpen , og vi skal anstrenge os for at finde en fredelig lsning p konflikten .
Her m Ministerrdet ikke lngere holde sig i baggrunden .
<SPEAKER ID=98 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen er meget bekymret over situationen i Afghanistan , og vores vrede - for ikke at sige vort mishag eller vores oprrthed - over , hvad der skete under arrestationen af fru Bonino , er bestemt ikke mindre end Deres .
<P>
Fortsttelsen af den vbnede konflikt mellem de forskellige militser og de hyppige menneskerettighedskrnkelser gr hrdt ud over civilbefolkningen , og Kommissionen er navnlig foruroliget over kvindernes situation ; deres stilling bliver , som fru Karamanou med rette ppegede , mere og mere utryg .
Den barske orden , som talibanerne har indfrt , indskrnker kvindernes fundamentale rettigheder og tager sigte p at gre dem til andenrangs borgere .
<P>
Derfor , hr .
Dell ' Alba , kan jeg med glde sttte Deres forslag vedrrende beslutningsforslagets punkt 9 om at udvise srlig opmrksomhed over for de afghanske kvinders situation p nste internationale kvindedag , den 8. marts 1998 . I vrigt kan jeg forsikre Dem om , hr .
Carnero Gonzalez , at det allerede den 18. oktober 1996 blev besluttet at ivrkstte en flles aktion inden for rammerne af FUSP ; den er indledt og bekrftedes p det seneste Udenrigsministerrd i begyndelsen af oktober mned .
<P>
Alligevel vil Kommissionen gerne understrege ndvendigheden af at fortstte dialogen med de faktiske magthavere i Kaboul , og den fastholder , at EU er moralsk forpligtet til at fortstte sin bistand og sine humanitre bestrbelser gennem NGO ' erne .
<P>
Hvorfor dialogen skal fortstte ?
Simpelthen fordi det uundgeligt ville fre til en radikalisering af det talibanske regime , hvis man i dag isolerede Afghanistan .
Det hb , som man kan nre om en liberalisering , knytter sig nemlig til genoptagelsen af den internationale dialog , FN ' s indsats og , naturligvis , en fredsslutning .
<P>
Desuden er det ndvendigt at opretholde den humanitre bistand .
Jeg minder om , at Den Europiske Union er den strste yder af bistand til Afghanistan ; hele dens bistand ydes gennem NGO ' er og har i de seneste to r har andraget ECU 120 millioner .
En afbrydelse af bistanden nu , hvor vinteren nrmer sig , ville , som De kan forst , forvrre civilbefolkningens i forvejen vanskelige - for ikke at sige uudholdelige - situation .
Her m politiske hensyn vige for en simpel kendsgerning : Passivitet fra vores side ville medfre talrige ofre - og det er ikke ligefrem dt , som dette land har brug for !
<P>
Den Europiske Union anerkendte i december 1996 den vbenembargo , der var erklret mod Afghanistan .
Kommissionen gr ind for , at embargoen udstrkkes til at omfatte samtlige de lande , der yder militr hjlp til de krigsfrende parter .
FN udfolder store bestrbelser p at finde frem til en fredelig lsning .
Disse bestrbelser br opmuntres .
Indgelsen af en fredsaftale - som De flere gange har vret inde p - forudstter imidlertid , at samtlige de regionale aktrer , som direkte eller indirekte er part i konflikten , bliver inddraget .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0829 / 97 af Cars for ELDR-Gruppen om situationen i Nordkorea ; -B4-0841 / 97 af Ford , Malone , Needle og Thomas for PSE-Gruppen om hungersnd i Nordkorea ; -B4-0853 / 97 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-Gruppen om hungersnden og den politiske situation i Nordkorea ; -B4-0861 / 97 af Habsburg-Lothringen , Rinsche , Decourrire og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om den alvorlige sult i Nordkorea ; -B4-0873 / 97 af Bloch von Blottnitz , Mller og Holm for V-Gruppen om sultekatastrofen i Nordkorea ; -B4-0876 / 97 af Alavanos og Eriksson for GUE / NGL-Gruppen om hungersnden i Nordkorea ; -B4-0889 / 97 af Pasty og Azzolini for UPE-Gruppen om situationen i Nordkorea .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Fru formand , Nordkorea opfylder alle klassiske krav til at kunne kaldes et tyranni .
Endnu vrre er det , at det er et arvetyranni , hvor magten gr fra far til sn .
<P>
Nordkoreas folk tvinges til at leve i en permanent katastrofe .
De oplysninger , som kommer ud , tyder p lidelser af kolossalt omfang .
Brn dr af sult , og underernringen har net sdanne proportioner , at der er risiko for kannibalisme .
Nordkorea fremstr som n stor koncentrationslejr , hvor fangerne , det vil sige borgerne , mishandles brutalt - bde fysisk og mentalt .
<P>
Regimet har lukket dren og taget bind for jnene .
Omverdenen m form det til at tage sig af lidelserne og se sit folk i jnene !
<P>
Lad mig f lov til at tilfje , at det ville vre trist , hvis der i dette parlament skulle findes nogle , der af malplaceret socialistisk solidaritet lukker jnene for det nordkoreanske folks lidelser .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , efter at have besgt Nordkorea for egen regning med to kolleger , Clive Needle og David Thomas , glder det mig at deltage i denne debat .
Nordkorea er et slle land , som har bde klimaet , kulturen og historien mod sig .
Nordkorea har inden for de seneste 18 mneder haft de vrste oversvmmelser i 63 r og den vrste trke i 52 r .
Resultatet er , at den daglige fdevaredistribution frst er faldet fra 700 g til 500 g om dagen og siden til 300 g , og nu er den p slle 100 g om dagen .
<P>
Landbrugsproduktionen er siden 1989 faldet med 50 % , kulproduktionen med 65 % og produktionen af kunstgdning med 75 % .
Under vort besg oplevede vi den bizarre situation , at det var umuligt at grave kul p grund af manglende elektricitet til drift af maskineriet .
<P>
FN har for nylig beregnet , at 17 % af nordkoreanske brn lider af fejlernring .
Vi besgte et brnecenter , et brnehospital , en rkke brnehjem og brnehaver for selv at opleve det .
NGO ' er p stedet , UNDP , UNICEF , MSF , Children ' s Aid Direct og reprsentanter fra Europa-Kommissionen bekrfter alle vores oplevelse af situationen .
<P>
Nogle kunne hvde :  Og hvad s ?
Nordkorea er den sidste af Stalin-regimerne med en marionetdukke som regent med kontrol over militret , der iflge USA er i besiddelse af atomvben .
 Jeg er enig med Hr. de Silguy i den seneste debat .
Det ville vre en forbrydelse mod menneskeheden at straffe nutidens brn for datidens nederdrgtigheder .
Er der nogen , der gr ind for barnemord som et nyt vben til massedestruktion ?
Det er vanvid at trnge et land med 1 , 5 millioner tropper og atomvben op i en krog .
Vi har rd til at investere USD 4 millioner i KEDO-programmet .
USS Independence , der beskytter bde os og Japan mod Nordkorea , koster USD 1 million om dagen .
Alternativet er mske krig , hungersnd og pest .
En gylden middelvej ville vre det bedste .
Derfor prver vi at modificere beslutningen via afstemningen .
Nordkorea er langsomt ved at blive mere imdekommende .
NGO ' erne og Europa-Kommissionen bekrfter dette .
At presse p for at f umiddelbar og fuld adgang til et land , der stadig formelt er i krig med sin nabo , er det samme som at bede dem om at vre mere imdekommende end deres sydkoreanske naboer .
Nordkorea m selv vise vejen - det hjlper ikke at krve det umulige .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg rejser falskindsigelse mod det idylliske billede , som den forrige taler malede af begivenhederne i Nordkorea .
Der manglede kun englevinger og harpeklang for at gre det perfekt .
<P>
Det , der sker i Nordkorea i dag , er resultatet af fyrre r med verdens mest vanvittige regime .
Sammenlignet med de nordkoreanske ledere var Ceaucescu nrmest en kordreng , og alligevel forsger man nu at bilde os ind , at problemerne udelukkende skyldes trke og fdevaremangel , selvom vi har at gre med et forrykt regime , som kaster sig ud i faraoniske projekter til re for Kim Il-Sung den Frste , den Anden og snart ogs den Tredje .
Det er et absurd regime , som vi har med at gre , og alligevel siger man - mine socialistiske venner - at vi m neddmpe beslutningen , at vi ikke direkte m fordmme regeringen .
Vi kan muligvis kritisere de nordkoreanske myndigheder , men kun en smule .
Det er virkelig vanvittigt .
<P>
Der er anmodet om separat afstemning om punkt 2 , som udelukkende drejer sig om , at vestlige journalister skal have lov til at rejse rundt i Nordkorea for i det mindste at kontrollere , at fdevarehjlpen ikke ender i de siddende magthaveres lommer , men kommer dem , som har brug for den , til gode .
<P>
Men vi , Den Radikale Alliance , har fremsat et lille ndringsforslag , hvorefter det nordkoreanske styre om et halvt r skal bringes under internationalt tilsyn , hvis det ikke forinden har gennemfrt privatiseringer og politiske reformer , for ikke blot sikrer det ikke sine borgere frihed , det sikrer dem heller ikke brd .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand , nr vi i dag beskftiger os med en hastesag om Nordkorea , skal vi virkelig vre klar over , at vi ikke taler om et normalt land .
Nordkorea er et land , som i dag handler , som om det var fritaget for alle moralske forpligtelser .
Det er en totalitr stat , hvis lige ikke findes .
Man kan faktisk ikke sammenligne landets handlinger med handlingerne i noget andet land .
<P>
Derfor er det efter min mening ogs fuldstndig forkert , nr visse personer i dag p et tidspunkt , hvor vi str over for den strste hungersnd i anden halvdel af dette rhundrede , forsger at gre det klart for os , at dette kun hnger sammen med de katastrofale oversvmmelser , trkeperioderne og lignende .
Der var allerede hungersnd i Nordkorea p et tidspunkt , hvor disse forfrdelige miljkatastrofer ikke havde fundet sted .
De forstrker kun det , som faktisk sker i landet .
Lad os dog vre rlige .
Selv kineserne indrmmer i dag , at dette skyldes Nordkoreas politik , og den politk , hr . Ford , har ikke ndret sig meget i den seneste tid .
<P>
Der har jo vret hungersnd meget lngere tilbage end blot i de sidste fire r .
Tallene taler for sig selv , ogs selvom de ikke er tydelige .
Alle NGO ' er , som er aktive dr , de forskellige organisationer , som blev omtalt , nvner forskellige tal .
Men alle taler om , at flere millioner mennesker er berrt af denne hungersnd , at der er ca . 800.000 sultende brn , at de frste tilflde af kannibalisme er forekommet , og at Nordkorea stadig vk igen og igen afviser hjlpen som politisk agitation .
Det er ikke acceptabelt for os .
Parlamentet skal derfor helt tydeligt tilkendegive , at der er visse betingelser forbundet med bde vores kortfristede og vores langfristede hjlp .
<P>
Den kortfristede hjlp skal helt klart vre forbundet med den betingelse , at vi siger , at vi vil vide , hvor vores hjlp ender .
Det er jo uacceptabelt , at hovedparten af den hjlp , som reelt nr til Nordkorea i dag , faktisk for strstedelens vedkommende kommer militret til gode og langt fra kommer befolkningen til gode i det omfang , som det er ndvendigt .
Ved den langfristede hjlp vil det ogs vre ndvendigt at gre den afhngig af reelle forbedringer i landet .
Jeg tror , at forslaget fra hr . Dupuis om at begynde at privatisere dette land ville vre et meget vigtigt eksempel .
<P>
Jeg tror , at vi skal debattere emnet ud fra dette synspunkt , det har vi en forpligtelse til som Parlament .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , hungersnden bliver stadig vrre .
Hvad gr regimet i Nordkorea ?
Jo , den forvrrer , eller til og med forhindrer , at den hjlp , der kommer , bliver distribueret ud i landet og kommer mennesker til hjlp .
Det kan vi ikke andet end fordmme i Europa-Parlamentet .
Kommissionen m gennemfre en hurtig udvidelse af dens humanitre bistand , og samtidig udarbejde en mere langsigtet strategi for at kunne forebygge , at lignende situationer opstr i fremtiden .
<P>
EUs handlen er dog dobbeltsidet .
Samtidig giver EU nemlig en masse penge til Nordkorea for at landet skal bygge to nye atomkraftvrker .
Nr atomkraftvrkerne vel er bygget , er der imidlertid ingen distributionsveje for at f strmmen ud .
Det er ikke andet end spildte penge og en politik , som EU ikke skal fortstte med .
Vi skal i stedet hjlpe borgerne i Nordkorea med at overleve hungersnden , ikke bygge en masse atomkraftvrker !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , som det er blevet sagt , lider den nordkoreanske befolkning p grund af en hungersnd uden fortilflde . Ja , befolkningen er nrmest ved at blive udryddet .
Sagen bliver alvorliggjort af Pyongyangregeringens kendte isolationspolitik , som ikke giver os mulighed for til bunds at forst det reelle omfang af den fdevaremangel , som har ramt landet .
Men hungersnden er der , og den er meget alvorlig . Vi mener derfor , at Kommissionen straks skal give tilladelse til at sende fdevarehjlp til den nordkoreanske befolkning .
Jeg hber , at kommissren vil svare klart p dette punkt og tage stilling til den propaganda , som denne tragedie er genstand for her i salen . Det er propaganda , der fremfres af mennesker , som vil lade hjlp til en befolkning vre afhngig af , om man kan tvinge en dadelvrdig regering til politiske forhandlinger , uden at det dog ndrer noget som helst ved situationens alvor .
Vi er alle klar over ndvendigheden af reformer i Nordkorea , og jeg nsker , at disse sker hurtigst muligt .
Jeg tror imidlertid , at den aktuelt presserende sag drejer sig om ndhjlp , og at Europa ikke kan trkke sig i forhold til denne tragedie . At trkke sig ville vre meget alvorligt , og det ville kunne opfattes som medskyld i katastrofens omfang .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Fru formand , dette er frst og fremmest et humanitrt problem , som br have Parlamentets hjeste prioritet .
Jeg vil gerne takke mine kolleger , de herrer Ford , Thomas og Needle samt fru Malone , for at bringe os oplysninger om hungersnden i Nordkorea og for at gre os opmrksom p alle de sultende brn .
Det glder mig , at EU har vret den strste donor i forbindelse med Nordkorea i den senere tid .
<P>
Men jeg vil gerne fremhve et politisk punkt : Det er bydende ndvendigt at genoptage drftelserne mellem Syd- og Nordkorea under USA ' s og Kinas flles ledelse .
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt for at opmuntre til en politisk lsning .
Jeg ved , at vores kolleger i Sydkorea nsker dette .
Jeg hber , at Nordkorea kan leve op til det .
Det m vre det bedste hb for disse sultende brn .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , jeg m sige , at det ikke sker hver dag , men denne gang er jeg helt enig i den foreliggende beslutning om hungersnden i det kommunistiske tyranni Nordkorea .
Fra min side derfor kun et par bemrkninger om ndringsforslagene .
For det frste , de tre ndringsforslag fra kollega Dupuis , der i mine jne er et nyttigt supplement , fordi det mere eftertrykkeligt end i selve beslutningen henviser til den virkelige ansvarlige for denne katastrofe : Det kommunistiske styre med dets nsten ubegribelige luksus for magthaverne og deres familier , men dets ligeledes ubegribelige elendighed for befolkningen , og med den langsomme torturlignende dd for tohundredetusinde fanger , som hr .
Ford ikke har sagt noget om . Det er faktisk ikke de delggende oversvmmelser , men rtiers stalinistisk styre , der har forrsaget elendigheden og hungersnden .
<P>
ndringsforslag 4 fra den socialistiske gruppe vil ikke desto mindre ikke fordmme styret , men kun kritisere .
Kollega Ford er normalt noget frkkere i sit sprogbrug , srligt hvor det drejer sig om reprsentanter for det demokratiske nationale hjreflj i Europa .
Men nu hvor det drejer sig om rigtige politiske mordere og kriminelle fra venstre , gribes kollega Ford pludselig af en slags verbal offenlighedfobi .
Det finder jeg meget interessant .
<P>
Til sidst et ord om de tre grnne ndringsforslag vedrrende den amerikanske og europiske sttte til bygningen af to reaktorer .
Det er ikke frste gang , at de grnne slr p dette punkt .
Det er heller ikke frste gang , at det sker med urette , fordi de to nye reaktorer tjener til en ndvendig udskiftning af to gamle , meget farlige kernekraftvrker , der i vrigt producerer plutonium til militrt brug .
Den der modstter sig dette gr i virkeligheden ind for et nyt og mske meget mere dramatisk Tjernobyl .
<P>
Det vigtigste , som jeg har lrt i dag , er imidlertid kollega Ford ' s og den socialistiske gruppes skamfulde , men faktiske solidaritet med det uhyrlige kommunistiske styre i Nordkorea . Et styre som de ikke vil fordmme , men hjst forsigtigt kritisere .
Det skal vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg besgte for nylig Nordkorea med Trocaire , et irsk-katolsk selskab , ved hjlp af min ECU-godtgrelse .
Jeg prver stadig at bearbejde mine oplevelser .
Der er ingen tvivl om , at jeg befandt mig i n kult .
Det var meget underligt .
<P>
Nr dette er sagt , er det stadig vigtigt at bringe lidt balance ind i debatten . Der er ganske rigtigt en meget alvorlig fdevaremangel .
Der er stor mangel p medicin , og der er helt klart tale om strukturproblemer , der rkker langt videre end de seneste katastrofer , som tidevandsblgen og s videre har medfrt .
Jeg fik mulighed for at bringe hele emnet om menneskerettigheder op over for de forskellige ministre , vi mdte , og jeg opnede n indrmmelse med hensyn til adgang for medierne . Jeg kan tilslutte mig beslutningen , hvor der str :  Overvgning er et problem  .
Men vi er i et dilemma .
Der opstr altid et dilemma mellem humanitr hjlp og den politiske dimension .
Men vi m lade os styre af det humanitre aspekt .
<P>
Hvis vi opnr enighed om iden med at sende en delegation fra Parlamentet , skal denne delegation bygge p det arbejde , der er foretaget af de mennesker , som allerede har vret der , og ikke bare vre et sensationelt besg . Der findes ingen statistikker , men der er intet bevis for kannibalisme .
Den slags bemrkninger er ikke Parlamentet vrdigt , og hvis medierne fik fat i dette , ville det blot skabe en hadefuld stemning .
Det er ikke det , det handler om.Vi m fortstte dialogen .
Nordkorea nsker nye samarbejdsprojekter . De vil gerne have hjlp i forbindelse med ny teknologi .
De nsker hjlp , og de vil vre taknemmelige for hjlpen .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , det er kendt , at kommunisterne bestrider bde den ngne sandhed og logiske rsager , hvis de er i modstrid med deres pseudovidenskabelige analyser .
Nordkoreas kommunister m benbart i en af deres centralkomiter have bestemt , at den hst , som deres kollektive landbrug producerer , er tilstrkkelig til at fde den nordkoreanske befolkning . Og tro mod denne holdning fortstter de med at bengte sandheden , som er , at befolkningen dr af sult , og at tusindvis og atter tusindvis af brn og gamle lever i dyb fattigdom og dr p grund af fejlernring .
Og ud fra kommunisternes synsvinkel er de tilbud om hjlp , som kommer fra den vestlige verden , ikke andet end reaktionre og kapitalistiske provokationer .
<P>
Fru formand , derfor ville vi mske gre bedre i at lave en aftale med et andet kommunistisk land , f. eks .
Cuba , for at f koreanerne til at modtage vores hjlp .
Landet kunne sledes fungere som mellemled til den nordkoreanske regering , men naturligvis uden at afslre , hvor hjlpen oprindelig stammer fra . Jeg undskylder , hvis jeg har vret lidt ironisk om et s tragisk emne , men den nordkoreanske regerings holdning er s absurd , at det , hvis man virkelig skulle vre alvorlig , ville vre ndvendigt at nske en revolutionr folkelig bevgelse , som kunne genindfre frihed og legalitet i dette martrede land .
<SPEAKER ID=111 NAME="de Silguy">
Fru formand , p grund af Nordkoreas isolationistiske politik rder man ikke over prcise oplysninger om , hvor alvorlige de humanitre problemer er .
De tal , hr. von Habsburg , der cirkulerer for antallet af ofre for hungersnden , er alle skn , som det er meget vanskeligt at verificere .
Der er dog ingen tvivl om , at situationen er meget bekymringsvkkende .
<P>
Den Europiske Union har ydet en omfattende humanitr hjlp siden 1995 , hvor Korea blev udsat for alvorlige oversvmmelser .
Hjlpen er blevet forget for at afbde manglen p levnedsmidler .
For 1997 udgr den i alt hvad der svarer til omkring 230.000 t korn .
Noget af den distribueres gennem Verdensfdevareprogrammet , mens resten fordeles p bilateral basis .
Ud over denne hjlp har UNICEF og en rkke NGO ' er - Mdecins sans frontires , Rde Kors m.fl. ivrksat en rkke ernringsprogrammer for brn og en komplet serie sundhedsmssige hjlpeforanstaltninger . Den Europiske Union er i dag , hr .
Pettinari , med ECU 66 , 5 millioner den strste donor af hjlp til Nordkorea .
<P>
Der arbejder uafhngige kontrollanter p stedet for , i nrt samarbejde med WFP , UNICEF og de ikke-statslige organisationer , at sikre , at hjlpen nr sit ml og , naturligvis , ikke anvendes til andre forml .
<P>
Kommissionen har med held insisteret p , at overvgningsholdene skal kunne arbejde uhindret .
De omtalte hasteforanstaltninger har haft et positivt resultat .
WFP ' s ledere vurderer , at smbrnenes ernringstilstand er blevet bedre .
<P>
Alligevel - og her deler jeg den opfattelse , som mange af Dem har - er fdevaresituationen i Korea stadig meget vanskelig .
Det kan blive ndvendigt at trffe yderligere hjlpeforanstaltninger i de kommende mneder .
Hvad dette angr afventer Kommissionen resultatet af FAO ' s og WFP ' s undersgelser af , hvordan hsten i Korea er faldet ud .
<P>
Men det er klart - og her er jeg enig i , hvad hr . Dupuis , tror jeg , det var , sagde - at der er behov for konomiske reformer .
Jeg mener ogs , at der er behov for politiske reformer for at afhjlpe det strukturelle underskud i Nordkoreas fdevareproduktion .
<P>
Hjlpeforanstaltninger kan modvirke faren for hungersnd , men kurerer ikke de underliggende problemer .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B4-0825 / 97 af Andr-Lonard , Fassa og Bertens for ELDR-Gruppen om tilbagetrkningen af FN ' s undersgelseshold fra Congo ; -B4-0832 / 97 af Aelvoet og Telkmper for V-Gruppen om FN ' s udsendinge i Congo ; -B4-0850 / 97 af Dury og Swoboda for PSE-Gruppen om forbuddet mod , at udsendinge fra De Forenede Nationer gennemfrer undersgelser i Den Demokratiske Republik Congo ; -B4-0856 / 97 af Hory , Dell ' Alba og Dupuis for ARE-Gruppen om De Forenede Nationers menneskerettighedsudsendinge i Den Demokratiske Republik Congo ; -B4-0863 / 97 af Chanterie , Stasi , Tindemans , Verwaerde , Maij-Weggen og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ; -B4-0877 / 97 af Pettinari , Carnero Gonzlez , Ojala og Sjstedt for GUE / NGL-Gruppen om FN ' s internationale undersgelseshold vedrrende krnkelserne af menneskerettighederne i det tidligere Zaire ; -B4-0890 / 97 af Pasty og Azzolini for UPE-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ; -B4-0830 / 97 af Bertens og Larive for ELDR-Gruppen om Den Europiske Unions standpunkt i forbindelse med fremme af menneskerettighederne i Kina ; -B4-0847 / 97 af Swoboda for PSE-Gruppen om fremme af menneskerettigheder i Kina ; -B4-0855 / 97 af Dupuis , Dell ' Alba og Hory for ARE-Gruppen om Den Europiske Unions holdning til fremme af menneskerettigheder i Kina ; -B4-0862 / 97 af McMillan-Scott og Habsburg-Lothringen for PPE-Gruppen om Den Europiske Unions holdning til fremme af menneskerettigheder i Kina ; -B4-0872 / 97 af Aglietta og Schroedter for V-Gruppen om fremme af menneskerettigheder i Kina ; -B4-0828 / 97 af Cars og La Malfa for ELDR-Gruppen om situationen i Kosovo ; -B4-0837 / 97 af Aelvoet , Cohn-Bendit , Gahrton , Mller og Tamino for V-Gruppen om situationen i Kosovo ; -B4-0848 / 97 af Swoboda for PSE-Gruppen om situationen i Kosovo ; -B4-0854 / 97 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-Gruppen om situationen i Kosovo ; -B4-0865 / 97 af Oostlander , Pack , Habsburg-Lothringen , Maij-Weggen , Posselt og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Kosovo ; -B4-0878 / 97 af Manisco , Sjstedt , Sierra Gonzlez og Mohamed Al for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedskrnkelserne i Kosovo ; -B4-0858 / 97 af Pradier for ARE-Gruppen om forholdene i Khiam-fngslet ; -B4-0864 / 97 af Soulier og Peijs for PPE-Gruppen om Souha Becharas situation i detentionscenteret i Sydlibanon ; -B4-0879 / 97 af Wurtz , Castellina , Marset Campos , Miranda , Ephremidis , Alavanos og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen om lsladelse af Souha Bechara ; -B4-0849 / 97 af Hoff , Wiersma , Bsch og Swoboda for PSE-Gruppen om den politiske situation i Slovakiet ; -B4-0827 / 97 af Andr-Lonard , Fassa , Bertens og Nordmann for ELDR-Gruppen om Algeriet .
<P>
Den Demokratiske Republik Congo
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , den 3. oktober blev FN ' s menneskerettighedsdelegation kaldt hjem til konsultationer i FN ' s hovedkvarter .
Den congolesiske regering har faktisk forbudt FN at udfre undersgelser om de massakrer , som skal vre sket i landet .
P samme mde har Flygtningehjkommissariatet og talrige NGO ' er besluttet at suspendere deres aktiviteter i den stlige del af Congo og er s blevet tvunget til at forlade territoriet .
<P>
Jeg tror , det vil blive meget svrt , for ikke at sige umuligt , for de nye congolesiske myndigheder at fre deres land ind p demokratiets og udviklingens vej uden hjlp fra EU .
Men vi m ikke undlade at understrege , at de skal gre sig fortjent til en sdan hjlp fra Unionen ved at respektere menneskerettighederne og demokratiets fundamentale principper , samt frem for alt til stadighed , utvetydigt og uden forhindringer samarbejde med dem , som er der for at hjlpe dem .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand , vi beklager den fuldstndige mangel p samarbejdsvilje , som regeringen i Congo udviser , og vil gerne udtrykke vores store bekymring over tilbagetrkningen af FN ' s undersgelseshold fra Den Demokratiske Republik Congo .
Delegationen rejste ind i landet den 24. august og mtte allerede forlade Kinshasa den 3. oktober .
Jeg tror , at det kun skader Congos fredelige og fremtidige udvikling .
<P>
Vi vil gerne understrege , at FN-foranstaltningen skal gennemfres , og vi appellerer til prsident Kabila om at samarbejde fuldt ud med FN ' s undersgelseshold og give det ubegrnset og betingelsesls adgang til landets indre .
Ellers trues Congo af isolation , og dermed stilles der ogs sprgsmlstegn ved genoptagelsen af samarbejdet .
<P>
Vi anser det europiske samarbejde med den nye congolesiske regering og myndighederne for udslagsgivende for at fremme demokratiseringen og udviklingen af landet , som skal komme sig efter diktatur og krig .
Vi understreger imidlertid , at overholdelse af menneskerettighederne , de demokratiske institutioner og international ret er en forudgende betingelse for realiseringen af et sdant samarbejde .
Dette skal sikres , og i denne sammenhng er FN en vigtig institution , og jeg hber , at hr .
Kabila er parat til at samarbejde her fremover .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , for det frste m der ikke vre noget tvetydigt over vort budskab .
Vi henvender os for at forsvare menneskerettighederne og br mske prcisere , at vi i vrigt er glade for , at Mobuto-regimet er bragt til afslutning .
Det hber vi vil gavne hele den congolesiske befolkning , og det er trods alt dens ve og vel , som vi br have for je .
<P>
Det er rigtigt , at det nye styre nu m gre det klart , hvordan det stiller sig til overholdelsen af menneskerettighederne , og det ville virkelig vre en skam , hvis Kabila ikke benyttede den lejlighed til det , som undersgelsesholdets besg giver ham , for det har til opgave at opklare de drab , de massakrer , som rent faktisk er blevet beget .
Fru Bonino har jo ogs fortalt os om dem .
Vi insisterer p , at undersgelsesholdet fr mulighed for at gennemfre sit arbejde .
<P>
Det har det indtil nu ikke kunnet , og det beklager vi .
Det gr vi af indlysende grunde , for vi mener ikke , at en regering kan grundfste sin autoritet eller nyde international tillid , medmindre den bygger p respekt for de flles vrdier , som menneskerettighederne reprsenterer .
Derfor siger vi til hr . Kabila : bn Deres grnser , lad undersgelsen blive gennemfrt - den vil vre objektiv - og lad os derefter , sammen , prve at genopbygge Congo med al den hjlp , som Den Europiske Union kan yde .
Der er virkelig kun t , der ligger os p sinde , nemlig congolesernes og deres pragtfulde lands fremtid .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Fru formand , i lighed med mine gruppefller og de fleste af de vrige medlemmer af denne forsamling tilslutter jeg mig naturligvis misbilligelsen af de hindringer , som Den Demokratiske Folkerepublik Congos myndigheder har lagt i vejen for FN ' s undersgelseshold .
Ligeledes tilslutter jeg mig alles oprrthed over den skbne , der er overget de civile rwandiske flygtninge , der s lnge har vret det tidligere rwandiske og det tidligere zairiske regimes gidsler .
Jeg vil gerne takke fru Dury for de prciseringer , som hun netop er fremkommet med vedrrende disse diktaturer , for jeg kan faktisk ikke lade vre med at sammenligne den interesse , som Parlamentet nrer for situationen i det tidligere Zaire , med den mangel p interesse , som det udviser for eksempelvis Congo-Brazzaville .
<P>
P den ene side fordmmer vi mned efter mned dem , som har evnet at rejse en befrielseshr , der stttes af befolkningen , for at omstyrte et tyranni , som flere af Unionens medlemsstater har beskyttet i tredive r p grund af gensidig korruption .
P den anden side af floden genvinder en diktator , som var blevet afsat ved hjlp af stemmesedlen , sin position med magt og med hjlp fra en rkke fremmede stater , men det vedtager vi ikke nogen beslutning om under vore uopsttelige debatter .
Som om det ikke var noget , der krvede uopsttelig handling !
<P>
Hvis de beslutninger , som vi trffer , skal bevare deres trovrdighed , m vi fremover srge for at behandle alle krnkelser af menneskerettighederne og demokratiet p samme mde .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , mange af os havde hbet , at afslutningen p Mobutus diktatur ville have medfrt , at det nye Congo havde gjort strre demokratiske og udviklingsmssige fremskridt .
Men efter prsident Kabilas frste handlinger ser det ud til at vre ndvendigt at fortstte en aktiv og fast politik over for de nye myndigheder i Kinshasa .
<P>
EU kan ikke acceptere , at den congolesiske prsident udfordrer hele det internationale samfund og forhindrer en delegation fra FN i at undersge de utallige anklager om , at regeringen i Kinshasa skulle have fortsat vilkrlige massakrer i stzaire .
Europa skal gre respekt for international lov og gennemfrelse af FN-missionen i Kivu til en grundlggende betingelse for at genoptage samarbejdet med Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Vi synes , det er vigtigt , at Kommissionen og frst og fremmest Rdet koordinerer denne ndvendige og faste holdning med USA , sledes at prsident Kabila ikke fr nogen anden udvej end , om jeg s m sige , p grund af det internationale og europiske initiativ , at respektere i det mindste nogle demokratiske regler .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , kommissr , Den Europiske Union er med bne jne get lige i flden ved nogensinde at have accepteret prsident Kabila , der ikke havde nogen demokratiske hensigter .
Derfor burde beslutningen i dag ikke blot have givet udtryk for forargelse , men ogs have indeholdt et oprb om at standse hjlpen .
Hjlp til diktatorer er spildte penge .
Den erfaring havde vi allerede med Mobutu .
<P>
Denne debat prtenderer at vre aktuel .
Udmrket , fru formand , jeg er glad for at have en kollega , der deler min opfattelse .
I dag skulle vi have drftet det andet Congo , Congo-Brazzaville .
Hvor bliver protesterne af fra Kommissionen og Parlamentet mod den militre intervention i dette land fra naboen Angola , og det til ulempe for en diktator .
Angola giver vi ogs mange penge .
Fru formand , jeg troede ikke , at EU-pengene var bestemt til at lukke det humanitre hul , der opstr , efter at regeringen i Luanda har hyret flere hundrede lejesoldater , brugt olieoverskuddet til vben fra Rusland og bestilt 30 fly i USA , for derefter at ile nabolandet til hjlp .
<P>
Jeg gr ind for at opretholde bregrundlaget hos den europiske borger til den humanitre hjlp til Afrika , og det kan vi ikke gre ved at blive ved med at sttte despoter i Afrika .
Kommissr , jeg anmoder Dem om at tage afstand fra despoterne i Afrika .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , hr . Tindemanns har bedt mig om at reprsentere ham .
Jeg vil kun sige , at hr . Kabilas mellemnavn godt nok er Desir , men vores nskekandidat var han ikke .
Han kom til magten ved hjlp af amerikanske konomiske interesser , og vi europere har til opgave med stor ildhu at vre opmrksomme p , at der ikke foregr langt alvorligere krnkelser af menneskerettighederne i landet end i Mobuto-raen , og inden for rammerne af det atlantiske samarbejde skal vi presse p for at f USA til at gre dette i samarbejde med os .
<P>
Det drejer sig om at sttte FN-Kommissionens position , men det drejer det sig ogs om en energisk menneskerettighedspolitik , uden hvilken der vil opst kaos i Centralafrikas centrale , vigtigste , strste og mest rstofrige land .
<P>
Kina
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , p FN-kommissionen for menneskerettigheders mde i marts i r har Unionen bde sat sit forhold til Kina som sin trovrdighed med hensyn til sin menneskerettighedspolitik p spil .
Splittelsen mellem medlemsstaterne har medfrt , at FN er get glip af en chance for at stte overtrdelsen af menneskerettighederne i gabestokken .
Men denne splittelse har endvidere frt til , at Kina ustraffet har kunnet straffe nogle medlemsstater .
Denne mangel p enhed har gjort Unionen til en meget svag partner for Kina .
Nu m Unionen vise , at den har lrt noget .
Maastricht-traktaten forpligter Unionen til en aktiv flles menneskerettighedspolitik .
Erfaringerne fra marts har , sagt igen , vist , at det kun er muligt i fllesskab .
For at gre dette muligt skal Unionen allerede nu pbegynde de forberedende drftelser om en flles holdning p menneskerettighedskommissionens flgende mde .
<P>
Genoptagelsen af den politiske dialog med Kina er en god ting , men harmonisering af de nationale standpunkter er ndvendigt .
Denne beslutning er et vigtigt tegn , hber vi og samtidigt en invitation til Rdet om at forklare , hvad der er sket for at undg en gentagelse af uheldet for nogle mneder siden .
<P>
Derfor har ELDR-gruppen til morgen ogs besluttet at anmode om en mundtlig foresprgsel med debat i nste mned , s Rdet kan udlgge sin strategi .
Forhbentlig bliver det s ogs klart , at Rdet har lrt af sine erfaringer .
Bde menneskerettighedspolitikken som et entydigt forhold til Kina er vigtigere for Unionen end at danse efter de kinesiske magthaveres fljte .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , nogle har et minuts taletid og taler i to minutter .
Jeg vil forsge at holde mig til de to minutter .
Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til det , som hr .
Bertens sagde . Vi har brug for en flles holdning , en flles mening .
Hvis EU-staterne ikke har kunnet gre det , br vi i hvert fald gre det i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har i dag et beslutningsforslag , som efter min mening muliggr en flles mening .
De ved , at vi allerede har haft en rkke beslutningsforslag , som jeg netop p vegne af min gruppe ikke kunne g ind for , fordi man her forbandt sprgsml om menneskerettighederne med en rkke politiske sprgsml - som man absolut kan have delte meninger om .
Jeg mener , at sprgsmlet om menneskerettighederne som sdan er s presserende i Kina - og ikke blot for princippet om overholdelse af menneskerettighederne , men ogs for en sund konomisk og social udvikling i selve Kina - at det er rigtigt at tage dette initiativ .
<P>
Det er vores opgave - og derfor har vi brug for dialogen med Kina - ogs at overbevise de kinesiske partnere om , at der heller ikke kan ske fremskridt i det konomiske og sociale system i det omfang , som er ndvendigt , s lnge menneskerettighederne ikke anerkendes i et strre omfang , og s lnge der ikke gres fremskridt p dette omrde .
For et samfund , som ikke anerkender menneskerettighederne , som trder dem under fode , kan ikke vre et samfund , som mder bred accept , og det kan ikke i virkeligheden organisere alle menneskelige ressourcer for at fremme konomien .
Naturligvis foregr den konomiske udvikling i Kina meget hurtigt , men den vil snart stde p grnser , hvis der ikke opns en bedre situation som flge af den konomiske udvikling .
P denne baggrund skal vores fremfrte krav understreges fuldstndigt , og jeg hber , at i det mindste Parlamentet kan finde en flles , kritisk , men ben og solidarisk , holdning til sprgsmlet om menneskerettigheder i Kina .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg tager de udmrkede beslutningsforslag af hr . Swoboda til efterretning .
Jeg tager navnlig det srdeles gode beslutningsforslag af hr . Bertens fra Den Liberale Gruppe til efterretning med henblik p en redegrelse fra Rdet p nste mdeperiode .
Jeg regner med , at min gruppe giver det sin fulde tilslutning .
Vi bliver ndt til at vre oppe p mrkerne , for at Rdet ikke skal lave numre med os , sdan som det skete sidste r .
<P>
Vi m krve en klar afgrelse , hvor Rdet enten beslutter ikke at fremstte et resolutionsforslag - og dermed viser , at Den Europiske Union taler med to tunger og holder smukke festtaler om menneskerettighederne , men undlader at foretage sig noget konkret , nr lejligheden byder sig - eller hvor fem medlemsstater - Italien , Frankrig , Storbritannien , Grkenland og Spanien , for at nvne dem ved navn - omsider ndrer holdning , slutter sig til de ti vrige og kmper for , at Den Europiske Union kan indtage en klar holdning , nr det glder menneskerettigheder .
Disse har prsident Jiang Zemin p det seneste endnu en gang relativiseret ved at hvde , at menneskerettighederne er forskellige , alt efter hvor p kloden , man befinder sig .
Det ved man jo nok hvad betyder .
Jeg tror , det er meget vanskeligt , hr . Swoboda , at forestille sig en dialog p de betingelser .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru ordfrer , som mange kolleger mske vil erindre , vedtog vi lige fr sommeren en beslutning i mit navn her i Parlamentet vedrrende forbindelserne mellem EU og Kina p langt sigt .
Betnkningen omhandlede flgende forhold : konomiske og politiske forhold og naturligvis sprgsmlet om menneskerettigheder .
<P>
Beskyttelsen af menneskerettigheder i Kina er stadig under al kritik .
Sidste r blev 6.000 dmt til dden , og dette svarer til det samlede antal for resten af verden .
<P>
Den Europiske Union , som ved denne lejlighed blev reprsenteret af Kommissionen , har for nylig indget en aftale , hvorunder menneskerettigheds-trojka , det vil sige dialogen mellem Kina og Den Europiske Union , vil blive genoptaget uden betingelser .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med denne sejr , isr Sir Leon Brittan , da dette betyder , at vi endnu engang kan drfte disse meget flsomme emner .
Det vigtigste er dog , at da der ingen forpligtelser er forbundet hermed , kan Den Europiske Union , hvis de nsker det - og det hber jeg - genoptage drftelserne med at fremstte en ny resolution i Genve i nste session og sledes opveje vores nederlag sidste r : FUSP blev udsat for megen kritik , fordi vi ikke kunne blive enige om dette sprgsml .
<P>
Selvom mange medlemsstater har store - og voksende - konomiske bnd til Kina , skal vi ikke gre som USA , der nsten ignorerer sprgsmlet om menneskerettigheder og den politiske dimension til fordel for konomiske bnd .
<P>
Kina tager Europa meget alvorligt , men mske ikke s alvorligt , som de burde .
Jeg vil gerne her i eftermiddag gre kommissren opmrksom p , at Kinas udenrigsminister , hr . Qian Qichen , sidste r sagde , at han frst kunne tage Den Europiske Union alvorligt , nr Unionen har n valuta .
Jeg hber , at han vil huske dette .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , jeg holder med de talere , der konstaterer , at der ikke er sket srlig meget med hensyn til menneskerettigheder i Kina .
Jeg har her den seneste rapport fra Human Rights Watch om Kina og menneskerettigheder i 1997 .
Der konstateres , at det virkelig ikke er meget , der er sket .
Derfor er det selvflgelig rimeligt , at vi vedtager en sdan resolution , som jeg selv har underskrevet her i dag .
<P>
Samtidig m jeg erkende , at jeg fik stof til eftertanke for nylig , da professor Tommy Koh , som er direktr for Asia-Europe Foundation i Singapore , var her i Europa-Parlamentet og kommenterede vores mde at omgs med Kina p .
Han stttede helt det saglige indhold i vores kritik mod Kina , men satte sprgsmlstegn ved metoderne .
Vi m jo erkende , at dette vel er den mske fyrretyvende resolution p ganske kort tid med kritik af Kina , som Europa-Parlamentet vedtager .
Den effekt , vi kan konstatere har vret begrnset .
Vi skal kritisere Kina , men vi br nok tnke over , hvordan vi skal effektivisere vores mde at omgs med kineserne p , s vi ogs opnr bedre menneskerettigheder i Kina .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , da jeg mdte Hongkongs nye verste leder Tung Chee-hwa tidligere p ugen , drftede jeg nogle sprgsml vedrrende den seneste udvikling i Hongkong , der ikke lover godt for beskyttelsen af menneskerettigheder .
Jeg satte sprgsmlstegn ved indskrnkningen i forbindelse med den tidligere kolonis valg i maj nste r , der medfrer , at kun 180.000 ud af 2.7 millioner stemmeberettigede vil kunne stemme .
Anvendelsen af almindelig stemmeret ville vre mere passende .
<P>
Indfrelsen af konceptet om national sikkerhed i den nationale lovgivning er ogs et tilbageskridt , isr hvis dette skal anvendes til at begrnse grundlggende frihed og retten til politisk protest .
Ophvelsen af fire arbejdsmarkedslove den 16. juli af Hongkongs midlertidige lovgivende forsamling blev ogs drftet .
Disse love beskyttede de grundlggende fagforeningsrettigheder , og ophvelsen heraf er dybt bekymrende .
<P>
Vi havde en meget ben udveksling af synspunkter , og som Parlamentets ordfrer for Hongkong har jeg i sinde at overvge situationen meget nje for at sikre , at de grundlggende menneskerettigheder og friheden ikke svkkes .
Men jeg m ogs ppege , at jeg i hj grad vrdstter , at hr . Tungs frste stop under besget i Den Europiske Union var Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne takke ham for at vise vores institution en sdan respekt .
<P>
Kosovo
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , ofte , alt for ofte , er vi i dette parlament blevet tvunget til at behandle Serbiens uretfrdige undertrykkelse af den albanske befolkning i Kosovo .
Trods indgede aftaler ngter serberne albanerne , det vil sige folkemajoriteten i Kosovo , den uddannelse og den kultur , de har ret til .
Med overdreven politivold slr man fredelige demonstrationer ned .
<P>
Af Serbien krver vi , de valgte reprsentanter for Europas folk , at regeringen snarest indleder forhandlinger med de kosovo-albanske ledere om regionens fremtidige status , og at den omgende giver EU ret til at bne kontor i Pristina .
<P>
Vi minder om vort forslag om en international konference , koncentreret om Kosovo-sprgsmlet .
Er det altid ndvendigt , at tusindvis af mennesker skal sls ihjel , fr omverdenen handler ?
Det ville vre vidunderligt , hvis vores resolution frer til resultater nu !
Men hvis det ikke sker , m vi aldrig blive trtte .
I vores kamp for menneskerettigheder str Kosovo fortsat hjt p vores dagsorden .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , det er klart for alle i denne sal , at Kosovo-problemerne er tt knyttet til Balkanlandenes generelle problem og til det faktum , at de albanske mindretal , som er til stede i Jugoslavien og i Makedonien , er nrt knyttet til problemer , som findes i Albanien .
En holdning , som har disse problemer for je , og som garanterer mindretallene rettigheder , hvor de end mtte findes , er vigtig for stabiliteten og sikkerheden i dette risikoomrde .
<P>
Derfor kan vi ikke andet end beklage , at studenterdemonstrationer p absolut uacceptabel vis er blevet standset af det serbiske styres hr .
<P>
Vi mener derfor , som det allerede er blevet sagt , at det er ndvendig at bne et EU-kontor i Pristina . Og vi mener desuden , at dialogen og aftalerne , som allerede er blevet indget mellem Milosevic og Rugova , og som skulle garantere en bning og vedligeholdelse af universitetsundervisningssystemer for det albanske mindretal , skal respekteres .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , desvrre skal vi igen beskftige os med Kosovo , som stadig vk er en krudttnde , den formodentlig farligste krudttnde i Europa .
Den seneste tids udvikling var p ingen mde positiv , hvis vi ser p hndelserne i Pristina i selve Kosovo , hvis vi ser , hvilke tendenser valgene i Serbien til dels har forstrket , nemlig at oppositionen i Jugoslavien desvrre ikke blev styrket og ikke fandt en mde at fre politik p , som tager hensyn til demokrati og menneskerettigheder .
De sm lysglimt , som kommer fra Montenegro , vil ikke vre tilstrkkelige til virkelig at forandre og forbedre situationen vsentligt .
<P>
Der er ingen anden udvej , end at de jugoslaviske myndigheder starter en dialog , som tager hensyn til de selvflgelige rettigheder , som mindretallene , som jo udgr det altovervejende flertal i Kosovo , har i Jugoslavien .
Det er ikke Parlamentets og Den Europiske Unions hensigt at opfordre til grnsendringer .
Vi skal tvrtimod sende et klart signal om , at grnserne i Europas stater ikke kan diskuteres .
Der skal dog findes en lsning internt i Jugoslavien med reelt selvstyre og reel overholdelse af menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder .
<P>
Det er ogs netop vigtigt , fordi vi oplever en udvikling i det nrliggende Makedonien respektive FYROM , som volder os bekymringer .
Udviklingen kan dog ikke sammenlignes med det , som foregr i Kosovo , men frer alligevel til uro dr blandt det meget store albanske mindretal .
Visse af de meget alvorlige straffe er i hvert fald efter min mening for strenge og for negative .
Krudttnden Kosovo kan i hvert fald have en effekt p de omkringliggende omrder og stater .
Desto vigtigere er det , at vi gr alt for at overbevise Jugoslavien om , at det skal lse sine problemer selv , frst og fremmest i Kosovo , med vores hjlp .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , jeg vil forsge at g imod de dominerende holdninger i Kosovo-sprgsmlet p samme mde , som jeg gjorde det i forbindelse med Congo .
<P>
Jeg undervurderer hverken de demokratiske problemer , der mtte gr sig gldende i Kosovo , eller de eventuelle menneskerettighedskrnkelser , men jeg vil gerne , endnu en gang , advare mod den tilbjelighed til at gre Serbien til skurk , som et flertal i Parlamentet udviser .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke bliver fred og stabilitet p Balkan , hvis man afskrer serberne fra deres historie og berver dem en fremtid .
<P>
Jeg vil gerne stille tre simple sprgsml i den forbindelse : Hvilken EU-medlemsstat ville finde sig i den indblanding i sine indre anliggender , som vi mned efter mned foretager i Serbiens ?
Andet sprgsml : Hvad enten det drejer sig om de bosniske grnser i gr eller Kosovos uafhngighed i dag , hvorfor havde man , nr man nu nrede s stor sympati for de garantier , der l i den jugoslaviske lovgivning , s travlt med at splitte Jugoslavien ?
Endelig tredje sprgsml : Nr man uden mindste omtanke opmuntrer Kosovo-albanernes uafhngighedsnsker , risikerer man s ikke at fremme irredentismen i Albanien og dermed stte sprgsml ved samtlige grnser i denne region ?
<P>
Jeg henstiller til Dem , at De hrer op med denne antiserbiske manikisme , indstiller den partiske destabiliseringspolitik og i stedet arbejder serist for en retfrdig og dermed reel fred .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , desvrre har jeg ikke tid nok til at svare hr .
Hory . Jeg fler mig fristet til det .
Det er lnge siden , at jeg har hrt s meget vrvl p n gang .
Eftersom jeg kender omrdet bedre end hr . Hory - jeg har besgt omrdet regelmssigt i de sidste syv eller otte r - har jeg dog lnge vret bange for , at den stilhed fr stormen , som hviler over Kosovo , snart kommer til en blodig afslutning .
<P>
Det hvner sig nemlig nu , at de vestlige regeringer har set den anden vej i otte r .
Ingen har hidtil gjort et serist forsg p at hjlpe albanerne i omrdet , som i otte r er blevet slet , tortureret og frataget deres mest grundlggende menneskerettigheder .
Og der er slet ingen , der har forsgt at give albanerne i Kosovo , som udgr et flertal p 90 % , de rettigheder tilbage , som Milosevic har stjlet fra dem .
Vores vestlige regeringer indgr endda aftaler med Serbien om at sende Kosovo-flygtninge tilbage , tilbage til deres bdler .
<P>
I modstning til USA har alle europiske regeringer desvrre anerkendt Jugoslavien uden at betinge sig , at man gr i gang med at lse Kosovo-problemet .
Desvrre svigtede ogs USA - ligesom alle andre - i Dayton .
I Dayton burde Kosovo ogs have stet p dagsordenen , for kun p den mde ville Milosevic have lrt , at det ligger os p sinde , at mennesker ikke behandles sdan , som det er foreget i Kosovo i revis .
<P>
I syv r har der vret et skyggeuddannelsessystem i dette omrde , hvis eksamensbeviser ingen gyldighed har .
Ungdommen bliver snydt for sin fremtid , og jeg er bange for , at det netop er denne ungdom , som p et eller andet tidspunkt vil hvne sig p os .
Der er mange unge albanere .
Vi , men frst og fremmest den serbiske regering i Jugoslavien , forsynder os mod dem .
Jeg hber , at der mske med udgangspunkt i Montenegro vil findes en mulighed for , at Jugoslavien udformes sledes , at alle , der lever dr , vil kunne regeres p demokratisk vis .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , den vestlige politik vedrrende Kosovo er medvirken til mord .
For otte r siden besatte hr . Milosevic Kosovo i strid med loven .
Jugoslavien blev tilintetgjort af Milosevic og serberne , da de i 1988 ophvede Kosovos selvstyre i modstrid med den jugoslaviske forfatning .
Lige siden har der hersket et brutalt politiregime i landet .
<P>
Vi er ndt til endelig at gre noget .
For det frste skal vi ved hjlp af pres , og ikke kun med vrvl , gennemfre , at der endelig bliver bnet et kontor , ligesom amerikanerne uden problemer kunne bne et kontor i Kosovo .
Vi jamrer , men vi gr ingenting .
Vi skal udve pres .
For det andet skal vi overvge valget dr ved hjlp af internationale valgobservatrer .
Det er vigtigt , ellers forsvinder politiregimet i landet ikke .
Og for det tredje skal vi ogs udve pres p hr . Milosevic for at tvinge ham til at overholde de vage tilsagn , som denne allerede har givet hr .
Rugova , for hr . Rugova valgte den ikkevoldelige vej ligesom Gandhi .
Vi forngtede ham , og derfor har de unge mennesker i landet nu grebet til vben . Det er vi skyld i , og vi har allerede i dag blod p hnderne .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , situationen i Kosovo kendetegnes af to aspekter .
Der er ingen kontakt mellem den albanske befolkning og myndighederne og begge parter sidder egentlig fast i deres egen retorik og srligt p Balkan kan man ikke tillade sig at tabe ansigt ved at starte forhandlinger .
I den sidste tid udgr studenterne en faktor ved siden af de politiske ledere som Rugova og Demaci .
Endvidere er der stadig oftere tale om attentater , ogs p flygtninge i dette omrde , der har slet sig ned i omrdet , og efter min mening distancerer ledere som Rugova og Demaci sig for lidt herfra .
<P>
Med introduktionen af begrebet autonomi i omrdet er parterne ogs indfiltrede i deres egne pstande , og derfor kan man faktisk ikke forhandle med fjenden uden det kendte tab af ansigt .
Det siges , at serberne godt vil forhandle om en lsning , men ikke om en politisk status for Kosovo .
Albanerne vil frst have deres krav opfyldt .
Her synes tiden at vre inde for EU , hr. formand , til en mgling med fuldstndig hemmeligholdelse , med skridt for skridt at erobre positioner , der derefter underskrives af begge parter .
P den mde lykkes det mske at give begrebet autonomi indhold , s albanerne kan opleve deres egen identitet , men sandsynligvis under ledelse af den serbiske regering .
EU-mgling kan her vre meget nyttig .
Beograd lader sig ikke tvinge .
Det har vi erfaret .
Men Beograd lader sig muligvis overbevise , lad os i det mindste gre forsget .
<P>
Souha Bechara
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , Souha Becharas situation er faktisk ogs en anledning til at fordmme den retslshed , der hersker i dette omrde .
<P>
Mellem det omrde , hvor Libanons love anvendes , og det sydlibanesiske omrde , hvor retshndhvelsen finder sted under Israels demokratiske kontrol , er der et omrde , som i princippet tilhrer Libanon , men som reelt kontrolleres af en rkke krigsherrer , der forsynes , bevbnes , aflnnes og ledes af det israelske militr .
Da der er tale om et retslst omrde , arresterer , fngsler og endog henretter man folk , uden at nogen kan stille noget op over for det .
<P>
I dette retslse omrde ligger Khiam-fngslet .
Her har Souha Bechara , som er en ung pige , der ganske vist har forsgt at drbe en tyran , siddet indesprret i nu nsten ti r .
Khiam-fngslet br rives ned og de fngslede stilles for en lovlig domstol .
Den dominerende rolle , som Israel spiller i omrdet , gr det til dets ansvar at bringe denne skammelige tilstand til ophr .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , for otte r siden har Europa-Parlamentet i en beslutning den 25. maj 1989 gjort opmrksom p Souha Bechara ' s situation .
Hun har nu siddet fngslet i ni r .
Hun var 21 da afsoningen begyndte .
Hun er nu i stedet for en pige en ung kvinde p 30 r , der ikke har nogen id om , hvordan hendes liv vil forme sig , for i alle de r har hun ikke fet sin sag for retten , og jeg tror , at hun er skyldig som ind h .. , formand , men enhver skyldig eller uskyldig har krav p en proces , ogs denne unge kvinde .
Jeg tror derfor , at vi i eftermiddag sprger , skyldig eller ikke skyldig , og jeg tror hun er skyldig , men det drejer det sig ikke om , det er der ingen der ngter , heller ikke hendes mor , men moderen vil sikkert gerne gense hende .
Familien har ikke adgang , advokater har ingen adgang , Rde Kors har ingen adgang .
Jeg tror ikke , at det er det , vi forstr ved en retsstat .
Formand , vi anmoder Dem om at underrette den israelske regering om , hvad der foregr , s den har mulighed for som retsstat at trffe forholdsregler .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , Souha Bechara var 21 r , da hun den 7. november 1988 blev arresteret efter en modstandsaktion mod den israelsk allierede sydlibanesiske hr .
<P>
Siden arrestationen har hun vret indesprret uden dom i det uhyggelige Khiam-fngsel , der leder tanken hen p Tazmamart-fngslet i Marokko .
Talrige fanger er dde i dette fngsel , og de overlevendes sundhedstilstand er tilfjet alvorlig og i visse tilflde uoprettelig skade .
<P>
Advokater , Rde Kors og humanitre organisationer er blevet ngtet adgang til at besge Souha Bechara . Som nvnt krvede Europa-Parlamentet allerede i 1989 , at hun blev sat p fri fod .
Men den israelske regering har siddet alle henvendelser overhrig . Den anvender hende som gidsel , for som besttelsesmagt i Sydlibanon er den direkte ansvarlig for fngslingen af hende .
Tiden er inde til at bringe denne utlelige situation til ophr , sledes som Souha Becharas mor og de humanitre organisationer anmodede os om under sidste mdeperiode .
<P>
Min gruppe krver i sit forslag til beslutning , at bde Souha Bechara og de vrige politiske fanger lslades , og at Khiamfngslet nedlgges .
<P>
Slovakiet
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg lste med interesse beslutningsforslaget om Slovakiet .
Jeg har dog noget at udstte p det , fordi der i denne beslutning ikke i tilstrkkelig grad skelnes mellem det slovakiske folk og dets nuvrende tyran .
For vi ldre , som selv har gjort os visse erfaringer med diktaturer , ved helt njagtigt , at der p den ene side er skyldige , men at der samtidig eksisterer en befolkning , som man ikke ubetinget kan straffe for , at et eller andet udyr er kommet til magten .
Det glder isr situationen i Slovakiet .
<P>
Derfor m jeg med beklagelse konstatere , at jeg er ndt til at afvise to af de fremsatte ndringsforslag . Det drejer sig om ndringsforslag nr .
7 og nr . 8 , som i alt for hj grad identificerer prsident Kova & # x010D ; s med hr .
Meciar . Meciar er n sag , Kova & # x010D ; s en anden .
Kova & # x010D ; s str p befolkningens side .
Vi br gre alt for befolkningen , men vi br vre imod tyrannen !
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , rede kolleger , jeg tror , at det snarere er usdvanligt , at vi inden for rammerne af en debat torsdag eftermiddag hele tiden skal tale om et associeret land .
Det er dog lige s usdvanligt , at en formand for Parlamentet er ude af stand til at deltage i et mde i Slovakiet med sine kolleger fra de central- og steuropiske lande , som blev planlagt for lnge siden , fordi en kollega netop for kort tid siden mistede sit mandat i Nationalrdet i Den Slovakiske Republik som flge af en meget grov overtrdelse af den slovakiske forfatning .
Vi tager til efterretning , at toppen i Den Slovakiske Republik benbart s smt er begyndt at indse , at den kurs , som landet har fulgt i de seneste r , isolerer landet ikke kun i forhold til Unionen , men ogs i forhold til de vrige nabostater . Vi hber - og det siger jeg ogs som formand for det blandede parlamentariske udvalg - at den slovakiske prsident og ministerprsident tager anbefalingerne fra det blandede parlamentariske udvalg til efterretning og gr sig klart , hvilken betydning , de har for Slovakiets integrationsproces .
Dette var ikke kun trykt papir , og den slovakiske ledelse skal vre klar over , at det er den sidste mulighed for at deltage i en tidlig fase af udvidelsen mod st .
<P>
Vi vil frst og fremmest ogs tage ministerprsidenten i landet p ordet .
P vores nste mde med vores slovakiske kolleger vil vi diskutere de opnede fremskridt , som jeg endnu ikke kan se p dette omrde , og vi vil derefter aflevere en tilsvarende anbefaling til plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Goerens">
Hr. formand , hvis der er noget i Den Europiske Unions forbindelser med de associerede lande , som den ikke kan g p kompromis med , s er det menneskerettigheder og demokrati .
<P>
Fratagelsen af hr . Gaulieders medlemskab af det slovakiske parlament er det sidste i en lang rkke eksempler p , hvordan Slovakiet gr alt for at belaste sit forhold til Den Europiske Union , som det har indget en associeringsaftale med .
<P>
Kommissionen holder sig ellers ikke tilbage i Agenda 2000 , nr det glder om at kritisere , hvad der foregr i Slovakiet .
Det er overfldigt at sige , at der ikke kan vre tale om at drfte Slovakiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union , fr det slr ind p en praksis , der lever op til retsstatens principper , og opfylder de kriterier , som blev fastsat i Kbenhavn , og som er en forudstning for , at optagelsesprocessen kan indledes .
<P>
Den uansvarlige og utilladelige adfrd , som nogle af de slovakiske institutioner udviser , frer til en yderligere isolation af Slovakiet , der - som ppeget af de foregende talere - skader det slovakiske folk .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , det interparlamentariske udvalg med Slovakiet udarbejdede her i forret et konkret handlingsprogram .
Programmet blev enstemmigt vedtaget af begge parter .
Slovakiet er sikkert velkommen som medlem , isr den konomiske udvikling er meget tilfredsstillende .
Gaulieder-sagen , sprgsmlet om minoriteter , omgang med oppositionen , valglove og nogle andre emner giver dog alligevel anledning til store betnkeligheder .
<P>
Hvis de nskede punkter ikke er gennemfrt senest ved udgangen af november , som vedtaget i fllesskab , vil det medfre alvorlige problemer .
Den Europiske Union har tid til at vente .
Det vil ikke vre noget problem for Den Europiske Union .
Jeg tror dog , at de regeringsmedlemmer , som er ansvarlige herfor , ogs vil prsentere det slovakiske folk for regningen p det og naturligvis ogs omvendt .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , det glder mig at have mulighed for at deltage i debatten , da jeg er den anden nstformand i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Slovakiet .
Det er helt rigtigt , at Parlamentet p dette tidspunkt br gre det fuldstndig klart over for regeringen , at vi forventer , at der er demokratiske standarder i det pgldende land .
Det var helt klart de krav , som Det Blandede Parlamentariske Udvalg havde plagt , og som vores slovakiske kolleger ensstemmigt havde godkendt : Inden udgangen af november skulle der vret etableret bestemte kriterier for demokrati i det pgldende land .
Desvrre viser eksemplet med Gaulieder , at dette endnu ikke er sket .
<P>
Jeg tror alligevel , at vi skal gre det helt klart , at vi har en konflikt med Slovakiets regering , ikke Slovakiets befolkning .
Vi br ogs gre det helt klart , at vi i Den Europiske Union betragter det som vigtigt , at befolkningen og landet Slovakiet i sidste ende finder deres retmssige plads i Den Europiske Union .
Det ville glde os at se Slovakiets befolkning i EU .
<P>
Algeriet
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , Europa-Parlamentet besluttede onsdag formiddag at opfre et beslutningsforslag om Algeriet p dagsordenen for debatten om uopsttelige sprgsml .
To timer senere trak PPE , som var get med til at debattere Algeriet , sin tilslutning hertil tilbage , med den begrundelse , at man havde stemt forkert .
<P>
Er det tnkeligt , hr. formand , at en hel gruppe stemmer forkert om s alvorligt et sprgsml som krisen i Algeriet ?
Jeg tillader mig at tvivle .
Har vi - der beskftiger os med alle mulige steder i verden - ret til at vre tavse , nr det glder Algeriet ?
Der er mske nogle , der mener , at den beslutning , som vi vedtog i september mned , er tilstrkkelig , og at det kan skade den offentlige hring med deltagelse af de algeriske myndigheder og reprsentanter for civilsamfundet , som skal finde sted den 25. november , hvis vi vedtager en beslutning igen i dag , og at vi m opgive at sende Parlamentets ad hoc-delegation til Algeriet .
Alt dette er efter min mening kun pskud .
<P>
Vi m have mod til udtale os og hjt og tydeligt krve , at sandheden bringes for dagen .
Ved at tie pdrager vi os et medansvar .
Ikke en eneste af dagens aviser tier om Algeriet .
Libration omtaler sprgsmlet p forsiden og sprger :  Hvem er det , der slr folk ihjel i Algeriet ?
 Hele pressen bringer de ubrlige beretninger om det dagligt hrgende barbari og de kvalmende vidnesbyrd om hrens passivitet eller mske ligefrem medskyld .
Sprgsmlet herom er umuligt at opklare , hvis der ikke snart gennemfres en international undersgelse .
Men de algeriske magthavere modstter sig systematisk enhver sdan undersgelse med den begrundelse , at det ville vre en indblanding i Algeriets indre anliggender .
<P>
Tre lande - Frankrig , Italien og Spanien - har anmodet om , at Den Europiske Union opretter en krisegruppe med henblik p at fastlgge en flles holdning vedrrende Algeriet og finde frem til , hvad man i fllesskab skal foretage sig .
<P>
FN og FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder har appelleret om , at der indledes en dialog , og s vil man have , at Europa-Parlamentet skal tie !
Nej , nej og atter nej !
Det m vre slut med denne passivitet !
Den Europiske Union skal sige sin mening !
Algeriet deltager i Middelhavssamarbejdet .
Vore kulturelle , konomiske og historiske bnd forpligter os til at handle .
Det Europiske Rds tavshed er uacceptabel .
Det internationale samfund rder over instrumenter , der gr det muligt for det at gribe ind og navnlig at lse op for krisen i Algeriet .
<P>
FN kan sende en undersgelsesdelegation til landet under henvisning til , at der foreligger en trussel mod freden ; det vil de algeriske myndigheder ikke kunne modstte sig , hvis delegationen har mandat fra FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
I dag gr algerierne til stemmeurnerne for fjerde gang p to r .
Befolkningens indifference er tydelig og yderst forstelig .
Den er blevet lovet fred , men har kun fet krig !
Siden 1991 har hverken militret eller de civile myndigheder kunnet genoprette freden .
Jeg vil gerne lade tvivlen komme prsident Zeroual til gode , men p den betingelse , at han gr med til , at massakrerne skal opklares , og de skyldige stilles for retten og dmmes , og at han genovervejer sin holdning til udryddelse af terrorismen og , endelig , accepterer ytringsfrihed og dermed pressefrihed .
En retsstat , hr. formand , skal beskytte sine borgere .
Det algeriske samfund har brug for en stat , der langt om lnge vil gre det muligt for det slet og ret at overleve .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , fru Andr-Lonard , ved Parlamentets sidste mde m De vist have misforstet noget , i det mindste med hensyn til sprgsmlet om Algeriet !
Vi tog ikke fejl som gruppe i gr ved afstemningen .
Vi var imod , fordi vi allerede sidste gang efter en udfrlig debat vedtog en beslutning om Algeriet .
Dengang vedtog vi hringen om menneskerettigheder , som vi naturligvis ikke blot anerkender fuldt og helt , men som vi ogs tager meget alvorligt , og desuden vedtog Parlamentet at sende en delegation til Algeriet .
<P>
Desvrre - jeg m komme med en kritisk bemrkning til formandskabet - tager det lang tid at gennemfre sdanne beslutninger fra Parlamentet , og jeg forstr ikke , hvorfor man fra formandskabets side og fra formndenes konference tvede her og stadig tver og frst vil afvente hringen .
P det punkt kan jeg give fru Andr-Lonard ret .
Problemet er s presserende og s alvorligt , og det krver jo alligevel sikkert lange diskussioner med den algeriske regering og det algeriske Parlament , fr vi kan sende denne delegation afsted , at jeg ikke forstr , hvorfor man tver her .
Man kunne formodentlig have undget , at der igen i dag foreligger et beslutningsforslag , og at vi igen holder en kort debat , hvis Parlamentet reagerede hurtigere p sine egne nsker .
Det undrer mig dog som relativt uerfarent medlem , at Parlamentet beslutter noget , men at der derefter altid er et udvalg , som siger : N ja , vil vi have det , eller vil vi ikke have det , mske lykkes det senere ?
Hvis Parlamentet ytrer et gte og tydeligt nske , som flere , ja endog mange , grupper gr ind for , burde det vel tages til flge hurtigst muligt .
<P>
En kort bemrkning til selve erklringen : Indholdsmssigt er jeg fuldstndig enig .
Det er en uacceptabel situation .
Vi skal gre den algeriske regering opmrksom p , at det ikke kun er et internt problem , men et problem for hele Middelhavsomrdet .
Derfor holder vi ikke op med at g ind for , at vi ved hjlp af vores muligheder kan opn en fredeligere situation i Algeriet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr.formand , situationen i Algeriet er fortsat alvorlig og helt uacceptabel .
Med rette gr EU og Parlamentet sig bekymringer herom , som fastlagt i den beslutning , der blevet vedtaget i den foregende mdeperiode .
<P>
Formand , kommissr , vi str lige foran en hring , der i jeblikket forberedes af Underudvalget om Menneskerettigheder , en hring om menneskerettighederne i dette land .
Om kort tid mder Algeriets udenrigsminister i Udvalget om Udenrigspolitik .
Muligvis tildeles Sacharov-prisen - jeg giver hende en god chance - en algerisk kvinde .
<P>
Det er min gruppes opfattelse , at vi frst br tage disse skridt , inden vi ivrkstter de i beslutningen foreslede initiativer , uanset hvor betydningsfulde de end mtte vre i fremtiden .
Vi anser den beslutning , der blev vedtaget i sidste mned for at vre relevant og afbalanceret , og vi vil i dag ikke sttte det foreliggende beslutning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , under mdeperioden i september vedtog Parlamentet som nvnt en beslutning om Algeriet , der opfordrede den algeriske regering til at intensivere dialogen med alle de politiske krfter og demokratiske elementer i landet , som afviser at benytte sig af vold .
<P>
I overensstemmelse med denne beslutning er Europa-Parlamentet ved at danne en delegation , der skal rejse til Algeriet .
Derfor har jeg svrt ved at indse , hvorfor der nu skal afholdes endnu en debat om Algeriet .
Hvad er formlet med dette initiativ ?
Er det - efter den fiasko , der blev den beslutning til del , som blev vedtaget under september-mdeperioden - endnu en gang at prve at f de fundamentalistiske krfter og deres vbnede gren til at forhandle med myndighederne ?
<P>
Min gruppe stemmer imod Den Liberale Gruppes beslutningsforslag , som betegner en provokation netop i dag , hvor der afholdes kommunalvalg i Algeriet .
Jeg vil dog benytte mig af den lejlighed , som debatten frembyder , til at gentage vores fordmmelse af de fundamentalistiske gruppers barbariske handlinger og vores sttte til alle , der bekmper fundamentalismen , frst og fremmest de algeriske kvinder .
Som formanden for den algeriske demokratiske kvindebevgelse for nylig udtalte , er det os , der har nglen til problemets lsning ; lad os da med endnu strre kraft manifestere vores solidaritet med det algeriske folk , bl.a ved at styrke vort samarbejde med landets konstruktive krfter .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , man kan naturligvis altid sprge sig selv , hvor ofte vi skal kritisere et vist land og tage det op i resolutioner her .
Men nr det glder Algeriet , s er der jo opstet et nyt moment .
De franske aviser rapporterer om temmelig velbegrundede mistanker om , at den algeriske regering mske selv er indblandet i de massakrer , der tilskrives de islamiske fundamentalister .
Der er ganske vist ingen beviser endnu , men nr en s renommeret avis som Libration tager det alvorligt , og desuden rapporterer , at avisen selv ikke m sende nogen journalister derned for at kontrollere sagen , s er det meget alvorligt .
<P>
Jeg mener jo nok , at der har vret en tendens her i parlamentet til at behandle den algeriske regering som den eneste aktr , der vil kunne f orden p sagen , mens det mske i virkeligheden er sdan , at vi har to aktrer i Algeriet , som begge er omtrent , som vi siger p svensk ,  to alen ud af et stykke  .
Der er i hvert fald mistanker om det , hvilket gr , at det er motiveret , at vi tager sagen op igen , og at vi ser sagen fra et nyt perspektiv .
Derfor er jeg i alt vsentligt enig med Andr-Lonard .
<SPEAKER ID=147 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer .
De har i dag beskftiget Dem med seks lande og tre kontinenter ; det fr mig til at tnke , at menneskerettighedskrnkelser desvrre ikke er noget , der kun forekommer i visse lande og regioner i verden .
Beklageligvis .
<P>
Jeg begynder med Congo , nrmere bestemt Den Demokratiske Folkerepublik Congo , for den pgldende beslutning drejer sig udelukkende om dette land .
Jeg vil gerne minde om , at man p topmdet og Udenrigsministerrdet i Amsterdam udtrykte vilje til at etablere  et konstruktivt forhold til Den Demokratiske Republik Congos nye regering  .
<P>
Lom-konventionens artikel 5 sammenkder imidlertid EU-bistanden med overholdelse af menneskerettighederne og den internationale humanitre ret og afkrver modtagerne et reelt engagement , nr det glder demokrati og etableringen af en retsstat .
Kommissionen vil gradvis genoptage sit samarbejde med Den Demokratiske Republik Congo i takt med de fremskridt , der kan konstateres p disse omrder ; det er det , man forstr ved at stille konstruktive betingelser .
<P>
Den aktuelle situation i Congo er langt fra tilfredsstillende .
Frst og fremmest blokerer den congolesiske regering fortsat FN ' s menneskerettighedsundersgelse .
Den hindrer Hjkommissariatet for Flygtninge i at yde beskyttelse og hjlp til flygtningene fra Rwanda .
Desuden tver den med at ivrkstte den demokratiske proces , der er en forudstning for en genrejsning af landet .
Kommissionen beklager , at den konstruktive dialog , der blev indledt under trojkaens besg i Kinshasa og fortsat under mdet i Bruxelles med den congolesiske udenrigsminister , hr . Karaha , ikke har frt til resultater .
<P>
Congos regering m fre sine tilsagn om demokratisering og menneskerettigheder ud i livet og tillade FN at fuldfre det arbejde , som organisationen har mandat til .
Forelbig fortstter Kommissionen sine humanitre bistandsprogrammer for at hjlpe Congo med at hele sine sr ; der er afsat ECU 81 millioner til dette forml .
<P>
Nste land p listen er Kina .
Kommissionen flger meget nje situationen med hensyn til menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i Kina .
Den bringer regelmssigt emnet p bane over for de kinesiske myndigheder inden for rammerne af den bilaterale dialog , der blev indledt i 1994 .
Navnlig er Kommissionen meget opmrksom p , om Kina overholder aftalerne med Storbritannien om Hongkong . Hr .
McMillan-Scott var inde p dette lige fr .
Jeg kan forsikre ham om - selvom han ikke lngere er til stede - at det er noget , som vi tager alvorligt , ogs i perioden inden euroens indfrelse den 1. januar 1999 .
<P>
Kina deltager i jeblikket i Luxembourg i forberedelsen af det frste kinesisk-europiske mde af menneskerettighedseksperter .
Det er en dialog , som Kommissionen hber vil fre til resultater .
Den er rede til at yde Kina al den faglige bistand , f.eks. i form af uddannelse af dommere og jurister og udveksling af eksperter , der mtte vre ndvendig , dels for at gre det muligt for Kina at opfylde sine internationale forpligtelser i medfr af bl.a. FNkonventionerne om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , dels for at styrke civilsamfundet og retsstaten i landet .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet orienteret om de fremskridt , der gres p dette omrde .
<P>
Tredje problem i rkken drejer sig om Kosovo .
Kommissionen vil gerne benytte lejligheden til at tilslutte sig Parlamentets fordmmelse af den voldsomme repression , som deltagerne i den fredelige demonstration den 1. oktober blev udsat for , og til at udtale sin stadige bekymring over situationen i Kosovo i det hele taget .
Det albanske mindretals interesser m sikres , og Kosovo indrmmes en hj grad af autonomi inden for Forbundsrepublikken Jugoslaviens grnser .
<P>
Kommissionen og Rdet har gentagne gange udtrykt nske om at bne et kontor i Pristina .
De opfordrer de jugoslaviske myndigheder til at give den juridisk ndvendige tilladelse hertil .
Jeg mener i vrigt ikke , at dette udgr en indblanding i Jugoslaviens indre anliggender .
<P>
Kommissionen sttter OSCE ' s nske om at genoptage sin mission i Kosovo og henstiller til Forbundsrepublikken Jugoslaviens myndigheder , at de accepterer , at OSCE ' s hjkommissr for nationale mindretal opholder sig i omrdet .
<P>
Det er en betingelse for , at Den Europiske Union kan udbygge sine bilaterale forbindelser med Forbundsrepublikken Jugoslavien , at der indledes en reel dialog om Kosovos stilling .
Nr det nste r skal besluttes , om de autonome handelsforanstaltninger skal forlnges , vil der blive taget hensyn til , om denne betingelse er opfyldt .
<P>
Fjerde sprgsml vedrrer Souha Becharas situation .
For det frste nsker Kommissionen FN ' s Sikkerhedsrds resolution 425 , hvorefter Israel skal bringe sin besttelse af Sydlibanon til ophr , overholdt .
Forelbig forventer den af Israel , at det som ansvarlig besttelsesmagt overholder de internationale menneskerettighedsbestemmelser og fjerde Geneva-konvention om beskyttelse af civilpersoner under krig .
<P>
Kommissionen er - kan jeg forsikre bde hr .
Pradier , hr . Querbes og fru Puech om - srdeles opmrksom p den vilkrlige fngsling af Souha Bechara og visse andre personer i Khiam-fngslet .
Bde dette og alle vrige sprgsml vedrrende besttelsen af Sydlibanon tages regelmssigt op under vore kontakter med de israelske myndigheder .
Kommissionen krver , at de ansvarlige myndigheder indleder en retfrdig proces og giver Det Internationale Rde Kors adgang til Khiam-fngslet .
<P>
Unionen fr bedre muligheder for at ve indflydelse i forbindelse med menneskerettighedssprgsml , nr EuroMiddelhavsaftalen om associering er blevet ratificeret .
Den europisk-israelske politiske dialog vil da udgre et glimrende forum herfor .
<P>
Femte punkt drejer sig om Slovakiet .
Kommissionen flger med strste opmrksomhed , hvordan situationen udvikler sig i Slovakiet .
Den er , er , hvad dette angr , bde beslutsom og optimistisk .
Den er , indledningsvis , fast besluttet p under alle sine kontakter med Slovakiets politiske myndigheder at bringe menneskerettighederne , de slovakiske demokratiske institutioners mde at fungere p og beskyttelsen af mindretallene p bane .
Demokratiet indebrer regler , som der ikke kan gs p kompromis med .
<P>
For det frste skal befolkningens valgte reprsentanter kunne udve deres mandat frit og fuldstndig uafhngigt .
I den forbindelse er det slovakiske parlaments beslutning om ikke , p trods af et pbud fra den slovakiske forfatningsdomstol , at lade hr . Gaulieder genindtage sin plads i parlamentet , bekymringsvkkende ; det er rigtigt , hvad hr .
Goerens sagde .
<P>
For det andet m oppositionen kunne deltage i parlamentets arbejde p normal vis .
Kommissionen misbilliger derfor strkt , at man har afskret dens reprsentanter fra at deltage i de parlamentsudvalg , der frer tilsyn med de hemmelige tjenester og hren .
<P>
For det tredje skal mindretallene nyde lovgivningsmssig beskyttelse .
Den alvorlige forvrring af forholdet mellem det ungarske mindretal og de offentlige myndigheder er foruroligende .
De slovakiske myndigheder m derfor fortstte deres bestrbelser p at leve op til de demokratiske normer , der anerkendes i de vrige europiske lande .
<P>
Men Kommissionen er ogs optimistisk .
Slovakiets prsident , premierminister og parlament har offentligt forpligtet sig til at rde bod p disse mangler .
Slovakiet nrer et strkt nske om at blive medlem af Den Europiske Union .
Dets myndigheder er bevidste om , hvilke anstrengelser de m gre sig .
Jeg kan forsikre hr . Bsch om , at Kommissionen for sin part rvgent vil flge med i , hvilke fremskridt der sker .
<P>
Menneskerettighederne og institutionernes mde at fungere p vil vre et vsentligt element i den tiltrdelsesforberedende partnerskabsaftale , der er ved at blive udarbejdet .
Det er klart , at beskyttelse af de grundlggende frihedsrettigheder er en ufravigelig betingelse for optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Endelig det sidste punkt : Kommissionen deler Europa-Parlamentets bekymring over de gentagne drab p civile i Algeriet .
Kommissr Marin behandlede hele dette sprgsml indgende under Parlamentets mdeperiode i september - den 17. for at vre njagtig - og debatten om det viste med al nskelig tydelighed , hvor kompliceret en krise det er , som det algeriske samfund gennemgr .
Unionen kan ikke vre uberrt af en konflikt i sin umiddelbare nrhed , som allerede har kostet tusindvis af ofre , og hvor grufuldhederne dag for dag synes at blive stadig mere ekstreme .
<P>
Algeriet er en vigtig partner for EU inden for rammerne af Euro-Middelhavssamarbejdet , der blev indledt i 1995 i Barcelona .
Dettes langsigtede ml er at skabe et omrde med flles fred og velstand .
Rdet gav den 10. juni 1996 Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik p udarbejdelse af en associeringsaftale mellem Unionen og Algeriet .
En sdan aftale skal naturligvis bygge p respekt for de demokratiske principper og de grundlggende menneskerettigheder , sledes som de er nedfldet i verdenserklringen om menneskerettigheder .
Der er allerede blevet gennemfrt to forhandlingsrunder .
Nogle har sat sprgsmlstegn ved det hensigtsmssige i at fortstte disse drftelser .
Men Kommissionen - vil jeg gerne gentage - finder dem absolut ndvendige .
<P>
En stor del af volden har sin rod i de alvorlige konomiske og sociale problemer , som Algeriet er ramt af .
Enhver foranstaltning , der kan fremme den konomiske udvikling i landet , kan bidrage til at dmpe volden .
Unionen br fastholde sit engagement netop nu , hvor Algeriet oplever en af sine svreste stunder .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om 7 forslag til beslutning om skovbrandene i Sydstasien , af :
<P>
B4-0839 / 97 af Eisma for ELDR-Gruppen om skovbrandene i Indonesien ; -B4-0842 / 97 af Pollack for PSE-Gruppen om skovbrande og luftforurening i Sydstasien ; -B4-0868 / 97 af Fernndez Martn m.fl. for PPE-Gruppen om skovbrandene i Indonesien ; -B4-0871 / 97 af Dell ' Alba m.fl. for ARE-Gruppen om ildsvden i de indonesiske tropeskove ; -B4-0881 / 97 af Gonzlez lvarez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om skovbrandene i Sydstasien ; -B4-0892 / 97 af Van Bladel m.fl. for UPE-Gruppen om skovbrandene i Indonesien ; -B4-0893 / 97 af Telkmper og Holm for V-Gruppen om skovbrande og luftforurening i Sydstasien .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , de indonesiske myndigheders politik med at bne afsides liggende skovomrder for konomisk udvikling er meget mangelfuld .
Ogs med hensyn til kontrol af miljovertrdelser af virksomheder har Indonesien utilstrkkelig kapacitet til at gennemfre kontrollen p en god mde .
Skovtjenesten i Indonesien er p grund af mangel p mandkraft og midler ikke i stand til at gennemfre de ndvendige styringsaktiviteter .
Endvidere er det meget uklart , hvem der er ansvarlig , og hvem der skal trffe forholdsregler .
<P>
Vi har sammen lavet denne beslutning , og det er ijnefaldende , at Kommissionen faktisk har overtaget initiativet med at komme Indonesien til hjlp for at bekmpe skovbrandene , men det synes mig hver gang en smule sent .
Derfor finder jeg punkt 13 i forslaget til beslutning s godt , hvor vi anmoder om at oprette et europisk korps af " grnne baretter  som en slags beredskabsstyrke specialiseret i bekmpelse af natur- og miljkatastrofer .
Jeg ser gerne , at Kommissionen overtager dette initiativ .
S betyder Europa noget for verden .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , de skovbrande , der har raset i Indonesien , er intet mindre end en global miljkatastrofe .
Nogle mener , at El Nio er rsagen , men trken , der er opstet p grund af manglende regn , er i sig selv resultatet af det stadigt mere ustabile klima , hvortil store tropiske skovdelggelser fortsat bidrager - en ond cirkel .
<P>
Krftfremkaldende rg , der har spredt sig over et omrde p mere end 3.000 km , vil f permanente konsekvenser for 70 millioner menneskers sundhed , hvoraf mange ikke har adgang til et rimeligt niveau af sundhedspleje eller endog til vand , der ikke er forurenet .
<P>
Den skyldige er den indonesiske regering , der lukker jnene for ulovlige rydninger og grdigheden hos private virksomheder stttet af regeringen , virksomheder , der lige som de amerikanske olieselskaber ikke har nogen skrupler over de dramatiske konsekvenser , som deres handlinger har for verdensklimaet .
<P>
Desvrre for jordkloden - er de indonesiske tmmerbaroner mere interesseret i at bengte deres skyld end at forhindre en gentagelse af denne tragedie i fremtiden .
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p artiklen i The Economist i sidste uge , hvori man netop foruds dette .
<P>
Ud over hr . Eismas erklring , som jeg hellere vil henvise til end gentage - vil jeg vil ogs gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p punkt 10 , 11 og 12 i denne beslutning , og jeg hber , at denne katastrofe vil f Sydstasiens regeringer til at deltage i opbygningen af en mere bredygtig fremtid , noget de i hvert fald ikke har gjort tidligere .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , mine herrer og damer , der er allerede henvist til omfanget af den katastrofe , som er forrsaget af de skovbrande , der hrger Sydstasien , isr Indonesien .
Set i europiske forhold er de arealer , der er i brand , strre end enhver af Unionens strste medlemsstater .
Forslaget om den flles beslutning , der er udarbejdet af seks parlamentariske grupper , omtaler de delggende virkninger p sundhed og konomi for millioner af borgere i de berrte omrder , og jeg vil gerne tilslutte mig disse udtalelser .
<P>
Men , mine damer og herrer , jeg vil p det kraftigste henlede opmrksomheden p den bekymring , der vkkes af det stadigt strre antal naturkatastrofer som denne og mangelen p korrigerende foranstaltninger over for visse industriaktiviteter i den udviklede verden , som truer miljet og forrsager klimandringer , i lyset af den passivitet , der lgges for dagen fra dem , som er forpligtet til at trffe mere effektive forebyggende foranstaltninger .
<P>
Prsident Clintons erklringer i disse timer i National Geographic Society , hvor han offentliggr sit forslag om at reducere udledningen af CO2 , er ganske enkelt utilfredsstillende , fordi det er utilstrkkeligt .
Utilstrkkeligt p grund af de endelige ml og de frister , der faststtes .
<P>
Vi str over for FN ' s konference i Kyoto vedrrende klimandringerne .
Vi er forpligtet til at gre en indsats for , at Kyotomdet ikke bliver en fiasko , sledes som det er sket med tidligere lignende konferencer i denne sidste del af dette rhundrede .
Vi kan ikke vente p , at der sker en ny katastrofe som den i Indonesien , fr vi sender eksperter og overfrer midler til betaling for brandslukningen , mens vi samtidig fortsat sidder lammet og ikke trffer nogen forebyggende forholdsregler , som kan forhindre den globale opvarmning , som er den vsentligste og egentlige rsag til mange katastrofer .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Weber">
Hr. formand , da vi frst hrte om katastroferne , gav medierne El Nio skylden for skovbrandene i Indonesien .
Da vi tnkte mere over de virkelige rsager , erfarede vi , at der var tale om overudnyttelse af tropiske skove : Ikke blot ved produktion af tmmer , men ogs gennem omdannelse af disse skove til oliepalmeplantager .
Min gruppe har derfor foreslet , at der indfres et system med civilretligt ansvar inden for rammerne af en international konvention om skove .
<P>
Vi ved naturligvis , at der er strk modstand mod etableringen af en sdan konvention , og vi har for nyligt oplevet dette under forhandlingerne i det regeringsforum om skove , der for nylig fandt sted i New York .
Som ordfrer for kommunikationen om forskning og udvikling i udviklingslandene vil jeg gerne indtrngende opfordre Kommissionen til at sikre , at der indfres bredygtig forvaltning - og ikke bredygtig udnyttelse , som vi siger i vores beslutningsforslag - for regnskovene .
Kommissionen br vre os behjlpelige p dette punkt .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , den foreliggende beslutning gengiver virkelig omsorgen for miljet i Indonesien og i regionen , men efter min mening koncentrerer beslutningen sig nsten udelukkende om miljet , og den gr helt uden om nden hos de mange sm bnder i omrdet , der m skaffe sig jord for at opn et eksistensgrundlag .
Herom indeholder beslutningen ikke en eneste lsning .
Jeg finder det ogs lidt hyklerisk , nr vi her i Europa endnu ikke har turdet gribe i egen barm ved at opstille flles normer for emissionsudslippet .
Jeg synes dog , at beslutningen er noget ensidig , uanset hvor vrdifulde forslagene ogs er .
<P>
Min gruppe vil stemme for denne beslutning , men jeg stemmer selv imod p grund af denne ensidighed , som jeg ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , skovbrandene i Malaysia og Indonesien er ikke naturkatastrofer .
De er resultatet af en bestemt fremgangsmde inden for skovbruget , og de foregr p bekostning af naturen . Her delgges en stor del af den kologiske lunge .
Men ogs de mennesker , som lever i skovene , de indfdte , drbes og delgges . Iflge oplysninger fra den indonesiske landbrugsminister startede 80 % af de nuvrende skovbrande i de store trkoncerners trplantager .
<P>
De strste plantagearealer ejes af firmaer ssom Finantara Intiga , et joint venture af to indonesiske firmaer og den finske koncern ENZO FINLAND . Frst for nylig enedes UPM-Kymmene Finland og den asiatiske gruppe APRIL , som opererer fra Singapore , om at grundlgge nye joint ventures til fremstilling af papir .
Den nye koncern er den strste producent af fint papir i Europa .
I Asien producerer papirmller p Sumatra , i Indonesien og i Kina ca. to millioner t papir og papirmasse .
Ogs Nordland Papier i Tyskland hrer under UPM-Kymmene og deltager i den euro-asiatiske handel .
<P>
Europiske koncerninteresser medvirker til , at urskove i Indonesien bliver til plantager .
Til dette forml afbrndes de berrte omrder ofte .
Desuden truer oprettelsen af plantager de indfdtes overlevelsesmuligheder i regionen , deres traditionelle jordomrder eksproprieres , og dermed delgges deres konomiske grundlag .
<P>
I vores beslutning fra Europa-Parlamentet str der , at de oprindelige indbyggere i det indre af Indonesien er hrdest ramt af skovbrandene og luftforureningen , fordi deres adgang til rent vand er begrnset .
Desuden lider de indfdte i West Papua under akut mangel p fdevarer , som skyldes en kombination af den nuvrende trke og skovbrandene . Indtil nu er ca .
500 mennesker allerede dde af sult . Kilder inden for FN sknner , at mindst 90.000 mennesker vil blive berrt af manglen p fdevarer .
<P>
Skovbrandene p Kalimantan rammer ligeledes de indfdte hrdest , fordi deres kulturelle og konomiske overlevelse er afhngig af , at skovenes ressourcer bevares .
Videnskabsfolk p stedet mener , at plantagerne med udelukkende hurtigtvoksende trsorter og korte fldningscykler bidrager til skovenes udtrring .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg er forundret over visse af udtalelserne her , hvor tingene fremstilles , som om det i overvejende grad drejer sig om naturlige katastrofer , som vi nsten ingen indflydelse har p .
Visse kolleger har allerede gjort det tydeligt , at der her er tale om en tt sammenfletning af naturlige faktorer , men ogs af mange afgrende politiske , sociale og konomiske faktorer .
Brandrydningerne er i vid udstrkning rsagen ikke blot til lokale katastrofer , men ogs til internationale og globale flgevirkninger .
Brandrydningerne foregr af to grunde : Enten fordi store koncerner vil rydde store omrder , f.eks. til bebyggelse , til skovbrug , til produktion af palmeolie , hvilket netop var tilfldet i Indonesien , eller fordi sm bnder ikke ser nogen anden mulighed for at f fat i jord .
I begge tilflde betyder det virkeligt tungtvejende ndringer af den naturlige livscyklus , men i tilflde med de store koncerner , som det isr er tilfldet i Indonesien , er det srligt alvorligt .
<P>
Det er ikke fordi , at vi er imod konomiske fremskridt , eller fordi vi har noget imod rydninger i regnskoven , men der skal vre tale om en bredygtig drift !
Den hurtige profit m ikke st i forgrunden , hvilket er tilfldet her !
Derfor skal der gres alt , hvad der er muligt , ogs fra Den Europiske Unions side .
Jeg vil virkelig gerne bede Kommissionen om at vre mere opmrksomme p sdanne ting , for at der kan sttes ind over for sdanne foranstaltninger og opns en fornuftig drift netop i de sms interesse , som jo i disse tilflde gentagne gange er blevet fordrevet .
<P>
Det er efter min mening srligt betnkeligt , at mange avisartikler pstr , at mange af disse firmaer endda er involveret ejendomsretligt eller p personlig vis med prsident Suhartos familie .
Der er ogs politisk korruption med i spillet .
Jeg tror , at Kommissionen og Rdet burde gennemg alle disse faktorer for at forhindre og stoppe denne skadelige proces , som udrydder mennesker .
<SPEAKER ID=157 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer . Skovbrande er , som De ved , et tilbagevendende problem i Indonesien .
Bnderne afbrnder hvert r tt ved 1 million hektar for at rydde land til dyrkning af levnedsmiddelafgrder - hr . Swoboda var inde p det for et jeblik siden .
De aktuelle skovbrandes omfang hnger sammen med en alvorlig trke , som har fet ilden til at brede sig srdeles hurtigt .
<P>
For at sttte de indonesiske myndigheders indsats har Kommissionen og medlemsstaterne i fllesskab nedsat en European Union Fire Response Group ( EUFREG ) i Djakarta ; gruppen bestr af eksperter i skovbrande .
Dens opgave er at forsyne regeringen med nyttige oplysninger , daglig evaluere situationen p stedet , vurdere , hvilke behov der mtte vre for eksempelvis brandbekmpelsesudstyr , samt rdgive regeringen om , hvilke foranstaltninger der br trffes .
EUFREG skal i nste uge aflgge rapport om , hvilke konkrete aktionsmuligheder der foreligger , og vi vil naturligvis holde Parlamentet underrettet om dens eventuelle forslag .
<P>
Som svar p fru Pollacks bemrkning vedrrende navnlig beslutningsforslagets punkt 10 , 11 og 12 kan jeg oplyse , at Kommissionen i jeblikket er ved at udarbejde et skn over brandenes regionale effekter p mellemlang og lang sigt , og at den , i det omfang den har mulighed for det , vil hjlpe regeringen og lokalbefolkningerne med at overvinde deres eftervirkninger .
Jeg vil dog tilfje , at eksperterne i jeblikket vurderer , at brandene kun vil kunne slukkes af strke regnskyl .
<P>
Endelig vil jeg ikke slutte uden at svare hr . Eisma , som stillede mig et sprgsml vedrrende punkt 13 om oprettelsen af et europisk korps af  grnne baretter  .
Hensigten med dette initiativ er klar nok , men efter Kommissionens opfattelse er de relevante tjenestegrene udmrket i stand til at mobilisere og koordinere de kvalificerede og erfarne ressourcer , der findes i medlemsstaterne , inden for rammerne af det faglige samarbejde , der allerede findes .
Det er derfor dette , som det nu glder om at aktivere .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil blot fastholde , at kommissren i sin tale , som han ikke er ansvarlig for , ikke kom ind p de vsentligste punkter i vores argumenter .
Jeg ville nske , at vi ogs kunne f skriftlig information og svar p vores sprgsml .
Det var et svar , som overhovedet ikke lever op til denne beslutning !
<SPEAKER ID=159 NAME="de Silguy">
Jeg skal srge for , at De fr alle de oplysninger , som De mtte nske .
Jeg lader anmodningen g videre til mine kolleger hr . Marn og fru Bjerregaard .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om 17 forslag til beslutning , af :
<P>
B4-0823 / 97 af Graziani m.fl. for PPE-Gruppen om jordsklvet i Italien ; -B4-0824 / 97 af Monfils m.fl. for ELDR-Gruppen om jordsklvet i Umbria og Marche ; -B4-0835 / 97 af Ripa di Meana m.fl. for V-Gruppen om jordsklvet i Mellemitalien ; -B4-0844 / 97 af Colajanni m.fl. for PSE-Gruppen om jordsklvet i Italien ; -B4-0882 / 97 af Manisco for GUE / NGL-Gruppen om jordsklvet i Italien ; -B4-0891 / 97 af Azzolini m.fl. for UPE-Gruppen om jordsklvet i Italien ; -B4-0836 / 97 af Novo Belenguer og Gonzlez Trivio for ARE-Gruppen om oversvmmelserne i den selvstyrende region Valencia ; -B4-0838 / 97 af Gasliba i Bhm og Vallv for ELDR-Gruppen om oversvmmelserne i byen Alicante ; -B4-0843 / 97 af Pons Grau m.fl. for PSE-Gruppen om oversvmmelser i de autonome regioner Valencia , Andalusien og Murcia ; -B4-0869 / 97 af Garca-Margallo y Marfil m.fl. for PPE-Gruppen om oversvmmelserne i Valencia og Murcia ( Spanien ) ; -B4-0883 / 97 af Sornosa Martnez m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om oversvmmelser i det sydstlige Spanien ; -B4-0831 / 97 af Kreissl-Drffler m.fl. for V-Gruppen om skovbrande i Amazonas / Brasilien ; -B4-0886 / 97 af Gonzlez lvarez og Papayannakis for GUE / NGL-Gruppen om skovbrande i Amazonas / Brasilien ; -B4-0845 / 97 af Garca Arias m.fl. for PSE-Gruppen om orkanen i Mexico ; -B4-0885 / 97 af Gonzlez lvarez og Novo for GUE / NGL-Gruppen og Salafranca Snchez-Neyra for PPE-Gruppen om katastrofen i Mexico ( orkanen Paulina ) ; -B4-0833 / 97 af Schrling m.fl. for V-Gruppen om den alvorlige akrylamidforureningsskandale i forbindelse med en tunnelkonstruktion i Sverige ; -B4-0884 / 97 af Sjstedt m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om miljforureningsskandalen i forbindelse med tunnellen gennem Hallandssen .
<P>
Jordsklv i Italien
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Graziani (PPE)).">
Hr. formand , det jordsklv , der har ramt Italien , er desvrre ved at f forfrdelige flger i et af de omrder , som er rigest p italiensk og europisk kultur eller endog verdenskultur .
Assisi , den hellige Frans ' fdrende by , som er fyldt med vigtige historiske og kulturelle minder , og hvor Giottos og Cimabues store mestervrker befinder sig , er ramt af denne ulykke , som desvrre vil kunne mrkes i lang tid fremover .
Jeg mener , at det ville vre forkasteligt , hvis ikke EU tog srlige hensyn , ikke s meget p grund af denne katastrofe i sig selv , men p grund af det , denne katastrofe reprsenterer med hensyn til tab af kulturelle skatte for menneskeheden ; et srligt hensyn m tages til den hellige Frans ' fdeby , hvor der er opstet kulturelle bevgelser af stor europisk betydning og af stor betydning for verden , og hvor en befolkning i dag lever under frygtelige betingelser med mange ofre .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , jordsklvene i Mellemitalien har ikke kun forrsaget menneskelige lidelser , men har ogs delagt kulturskatte .
Unionen m ikke bare se tlmodigt p og forsge at forst , at flge og at lindre nden i dette menneskelige og kulturelle drama .
<P>
Naturligvis skal vi yde et bidrag til genopbygningen af de delagte huse og srge for tag over hovedet for de titusindvis af husvilde .
Det m undersges , hvilken specifik sttte , der kan ydes til reparationen af basilikaen i Assisi og freskerne af Giotto og Cimabue .
Mere end tusind historiske bygninger er beskadigede under rystelserne , og det er selvflgelig et betydeligt slag for - som hr . Graziani siger - Europas kulturelle arv , ikke kun Italiens .
<P>
Unionen m derfor finde muligheder for at sttte genopbygningsarbejdet , f.eks. via RAPHAEL-programmet eller via strukturfondene , der er bestemt til Italien .
<P>
Til sidst vil jeg naturligvis udtrykke min medflelse med ofrenes familier .
<SPEAKER ID=164 NAME="Ripa di Meana">
) Hr. formand , Assisi , som hr . Graziani mindede om , Foligno , Nocera Umbra , Colfiorito og mange andre kommuner i Umbrien og Marche har lidt mange skader med tab af uerstattelige monumenter , kunstvrker , kirker og huse , til stor smerte for befolkningen .
Det flles beslutningsforslag , som nu forelgges , giver hb , fordi syv politiske grupper har ment , at det var ndvendigt at komme til sagens kerne og p en eller anden mde , ved at henvende sig til Kommissionen , gde jorden for en aftale , som skal hjlpe med genopbygningen for europiske midler .
Umbrien og Marche kommer ind under ml 5b og disponerer i perioden 1994-99 over ca . ECU 150 millioner .
Nu vil forhandlingerne , som afsluttes i Bruxelles den 5. november , mellem formand Santer og minister Ciampi , kunne munde ud i en bevilling p ECU 500 millioner , der er hentet fra andre strukturfonde bestemt for Italien og endnu ikke brugt af de ansvarlige myndigheder .
Denne berettigede fleksibilitet , der er s meget desto mere aktuel p grund af behovet i de to ramte regioner , skal naturligvis ledsages af faste garantier for en genopbygning , som passer til den kulturelle , arkitektoniske og landskabelige kulturarv , som har lidt skade .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , den tragedie , som har ramt det centrale Italien , har to karakteristika , som krver mere komplekse og fornyende foranstaltninger og indgreb i forhold til de sdvanlige , bde fra den italienske regerings og fra Kommissionens side .
For det frste er det ramte omrde et af de rigeste p historiske og kunstneriske skatte bde i Italien og i Europa .
Det drejer sig ikke kun om store enkeltstende mindesmrker , som i Assisi , der er en del af menneskehedens kulturarv , men om et net af dusinvis af bycentre fra middelalderen til renssancen , som er blevet delvist delagt eller alvorligt beskadiget .
<P>
For det andet har jordsklvene nu stet p i tyve dage .
Dette er helt usdvanligt og holder befolkningens angst ved lige . Det drejer sig om i titusindvis af personer , som huses i telte , nu hvor vinteren str for dren og gr det allerede pbegyndte arbejde med at sttte de bygninger , som er ved at styrte sammen , svrt .
<P>
Viljen til genopbygning er sej og overraskende . Der holdes skole i teltene , hndvrkerne arbejder , hvor de nu kan , og ligesdan de kommunale administrationer .
Men de skal hjlpes , hurtigt og godt .
<P>
Det arbejde , der skal udfres , er imidlertid enormt og svrt , fordi det drejer sig om at rekonstruere de oprindelige trk i et hjt civiliseret omrde af historiske steder og af demokratiske netvrk , organiseret rundt om kommuner i et net af sm og mellemstore hndvrksvirksomheder af hj standard .
Derfor har syv politiske grupper indgivet en beslutning , i hvilken de beder om hurtig hjlp , en hjlp , som jeg tror allerede er i gang .
Man beder Kommissionen om ekstraordinr hjlp til at hndtere problemet med de hjemlse , med deres huse og med de offentlige bygninger , men ogs sttte til genoptagelse af produktionen . Og man beder isr som noget nyt om muligheden for at bruge strukturfondene , som er bestemt for Italien , men endnu ikke er brugt .
Jeg tror , at det kan vre en interessant vej ogs i andre lignende tilflde .
Der fremfres alts en vifte af forslag for p passende mde at hndtere den komplekse situation , der er opstet i denne del af Italien .
Det er klart , at man ogs beder om garantier , hvad angr respekt for det arkitektoniske , og , ogs dette er interessant : der foresls indledt to forskningsprogrammer angende jordsklvssikring og ny restaureringsteknologi .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , de alvorlige skader p beboede omrder i de to italienske regioner , der blev ramt af jordsklvet den 26. september og af voldsomme rystelser , som endnu her efter syvogtyve dage fortstter , de sidste to i morges med yderligere bygningssammenstyrtninger til flge , belb sig i sidste uge til mere end ECU 3 , 5 millioner , syv milliarder lire , som anslet belb .
Over for denne ulykke , ikke kun menneskelig - 13 dde og 9000 hjemlse - men ogs konomisk og finansiel , har Kommissionen i frste instans kun bevilget ECU 100.000 , 200 millioner lire . I gr p et mde i Bruxelles med en italiensk delegation har kommissr Fischler og hans medarbejdere ikke kunnet tilslutte sig kravet om at anvende midlerne fra de fonde , som , og det talte hr .
Ripa di Meana om fr , ikke er blevet brugt i Italien i rene 89-93 , selvom der kunne spores en vis villighed til at anvende fondsbevillinger , der allerede er afsat til Italien , ligesom der heller ikke var tilslutning til at anvende yderligere midler af den langt hjere strrelsesorden , som der er anmodet om . Det er den samme Kommission som , gennem kommissr Monti , ikke lader en dag g uden dydigt at belre den italienske regering om ndvendigheden af yderligere beskringer i landets sociale system for at tilpasse sig Maastricht-parametrene .
Det gr meget godt som indgangsbn ved Guds alter , som eksalteret indledning til et europisk lands indtrden i den flles mnts kloster , men det , der bekymrer i Kommissionens adfrd er den benbare ligegyldighed over for et meget alvorligt problem , som rkker langt ud over en national ulykke og stder sammen med flles sikkerhedsinteresser og berrer kulturelle vrdier , der er flles for hele Unionen .
Vi vil ikke her nvne det videnskabelige samfunds fortiede frygt over jordsklvets unormale varighed , som i historisk tid , og ikke kun i historisk tid , vil kunne involvere andre europiske omrder med jordsklvsrisiko . Vi vil derimod tale om de meget alvorlige skader , som har ramt den usammenlignelige og enestende kunstneriske skat i de to ramte regioner , en skat , som tilhrer Italien , Europa og hele menneskeheden .
Vores anmodning til Kommissionen om at mobilisere meget mere ijnefaldende ressourcer inden for det 5. rammeprogram om forskning og udvikling - for at finde nye teknologier og nye midler , beregnet til ndhjlpsindgreb og prventive indgreb til bevarelse af gamle arkitektoniske strukturer og ogs til beskyttelse og redning af kunstvrker udsat for jordsklvsrisiko - tager blandt andet udgangspunkt i disse alvorlige hndelser .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , der er allerede af de medlemmer , der har talt fr mig , blevet sagt meget om katastrofen i Umbrien og Marche i Midtitalien den 26. september .
Det eneste , jeg kan tilfje , er , at jeg , som er fra jordsklvsomrderne , personligt kan bevidne det , der er sket , og fortlle om de mange venner , der bor der i dag , og som desvrre , i en meget ubekvem situation , skal bo der lang tid fremover .
<P>
Man har fortalt om de enorme psykologiske og materielle ofre , som folk str over for .
Det springende punkt , ud fra det , som ogs er blevet sagt af de andre medlemmer , forekommer at vre den hjlp , som EU i dag kan garantere jordsklvsomrderne .
Som vi anmoder om i den flles beslutnings punkt 4 anser vi det for vigtigt , ndvendigt og passende , at ekstraordinre midler bevilges til disse mennesker .
Og som reprsentant for gruppen Union for Europa vil jeg gre Parlamentet opmrksom p , at vi overvejer at bede om en tilfjelse til punkt 4 , i hvilket vi beder Rdet og Kommissionen om at vurdere muligheden for - i tilflde af naturkatastrofer i en medlemsstat - og alts ikke kun p grund af situationen i Italien , at ubrugte kvoter fra strukturfondene kan anvendes i en sdan ndsituation .
<P>
Jeg tror , at dette , ikke kun hvad angr situationen i Italien , men for katastrofesituationer generelt i EU , kan vre et vigtigt emne at diskutere og en vigtig beslutning at tage her i dag .
Hvad angr den specifikke italienske situation har vi gennem vores faste forbindelser til GD XVI og med kommissr Montis kabinet kunnet se , at dette kan virkeliggres .
Det italienske finansministerium arbejder ud fra denne mulighed .
Og de italienske regioner , som ikke har brugt dele af strukturfondene , har vist sig villige til at afgive dem til de jordsklvsramte omrder , alts til Mellemitalien .
<P>
Jeg hber , at dette princip vil blive anerkendt i aften af Parlamentet .
Jeg gentager : ikke blot af hensyn til den aktuelle katastrofesituation i Italien , men for at imdeg de behov , som kan opst i andre medlemsstater .
<P>
Jeg vil ogs understrege vigtigheden af forskningsprogrammer om forebyggelse og sikkerhed i de omrder , der i dag er jordsklvsramte og om udvikling af nye teknologier , som det ogs er nvnt i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , ogs jeg vil i denne sal minde om dramaet , som tusindvis af borgere , der foruden at vre italienske ogs er europiske borgere , oplever lige nu som ofre for endnu en naturkatastrofe .
Jeg minder om det , for at Europa ogs en gang imellem kan blive hrt i en sdan situation .
<P>
Vores ulykkelige jordsklvsramte nyder godt af - hvis jeg m sige det med en snert af ironi - at tilhre en stat , for hvilken det kun er lykkedes at bruge en tiendedel af de strukturfonde , den har fet tildelt .
Derfor , hvis det lykkes for os , via de kraftanstrengelser , som alle grupper , Kommissionen og den italienske regering gr - og jeg er virkelig glad for , at kommissr de Silguy er her for at hre p os - at fre denne operation med at stille de uanvendte midler fra strukturfondene til rdighed for befolkningen , som har lidt skader for milliarder af lire , til ende , mener jeg det ville vre et godt resultat , og at det ville vre nyttigt ogs for det samlede EU , dets image og dets idealer .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , de katastrofale virkninger af de jordsklv , som har ramt regionerne i Midtitalien , udspiller sig for jnene af os .
<P>
Vores tanker gr isr til befolkningen , som p frste hnd oplever rystelsernes drama , men vi er ndt til at tnke p delggelserne af de enorme kunstskatte i omrdet .
I Italien er der startet en veritabel solidaritetskonkurrence for at komme ofrene til hjlp , en solidaritet , som i dag - nu vi har set jordsklvenes anormalitet og dramatiske konsekvenser - ndvendiggr en ekstraordinr hjlp , som br omfatte midler fra ndhjlpsfondene og fra de strukturfondsmidler , som er blevet tildelt Italien for perioden 1992-99 .
<P>
Alligevel - ud over de mest presserende ndhjlpsforanstaltninger og i lyset af den usdvanlige varighed , udstrkning og anormaliteten af jordrystelserne - mener vi , at det er passende og presserende at komme enhver katastrofe i forkbet ved at gribe ind gennem opsporing af nye forebyggelsesmuligheder og ved at tage den ny teknologi , som den moderne videnskab tilbyder os , i brug .
Til det forml er det ndvendigt , at Kommissionen lader specifikke forskningsprogrammer til forudsigelse af jordsklv lbe af stabelen , forenet med forskning i ny teknologi rettet mod konsolideringen af den eksisterende arkitektoniske kulturarv i jordsklvsomrder og i naturkatastrofeomrder generelt .
<P>
Oversvmmelser i Spanien
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , frem for alt vil jeg udtrykke min sorg i forbindelse med tabet af menneskeliv ved oversvmmelserne i Valencia og Murcia .
Det er ikke tilfldigt , at vi med dette forslag til flles beslutning har talt om , at det alvorlige ved disse oversvmmelser er den regelmssighed , hvormed de finder sted , og jordens geomorfologi , da det er et omrde , der har tendens til at fremme afskovning og erosion .
<P>
Derfor appellerer , anmoder , beder vi om akut konomisk hjlp til at udbedre skaderne og en genopbygnings- og rekonstruktionsplan for alt , hvad der er blevet delagt under disse oversvmmelser .
<P>
Men som det vigtigste fremhver jeg nsket om en srlig budgetpost til at forebygge og afhjlpe virkningerne efter disse regelmssige oversvmmelser .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , hr. kommissr , for nu ikke at gentage for meget , det er sandt , at disse oversvmmelser forekommer regelmssigt i omrdet Alicante , Valencia , Murcia - som vi kalder Levanten i Spanien .
Det er ogs sandt , at der denne gang har vret fem dde , hvilket er det , der mest skal beklages , men det er ogs sandt , at der har vret et tab p over 10.000 millioner i boliger , infrastruktur og landbrugsjord .
<P>
Derfor beder vi , som min kollega siger , Kommissionen om akut ndhjlp .
Endvidere m det erindres , at da vi behandlede en betnkning om beskyttelse af civilbefolkningen , gik et af ndringsforslagene ud p at oprette en srlig post , fordi katastrofer af denne art desvrre sker ofte , hver mned ser vi dem her i Plenarforsamligen , og en srlig post ville mske gre ndhjlpen nemmere og mere effektiv , nr der er behov for den .
<P>
Skovbrande i Brasilien
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , der var ingen , der kunne blive overrasket over meddelelsen om , at skovene i det brasilianske Amazonas-omrde brnder .
I revis er der beget ugenoprettelige fejl fra menneskets side i dette kologisk yderst skrbelige omrde , i revis har der vret foretaget hensynslse brandrydninger , og i revis skabtes der yderligere infrastrukturelle forudstninger for , at trerne kan fldes og transporteres vk hurtigere , og for at regnskoven hurtigere og hurtigere forsvinder for altid .
<P>
Det er dog en kendsgerning , at der ikke findes nogen bredygtig udnyttelse af regnskoven til industrielle forml og under multinationale virksomheders ledelse .
De eneste , som virkelig kan omgs med regnskovens livsvigtige kosystem , er de indianere , som lever dr .
Det er dem , og ikke flypiloterne og bilisterne i Manaus , som frst lider under det nuvrende smogtppe .
De har i revis vret de frste , som blev fordrevet af kvgavlere , der leger med ilden , og store maskiner , som arbejder for tropetrvirksomhederne , og som ogs har vret under pres fra landlse fra andre omrder i Brasilien .
<P>
Hvis der fandtes en landreform i Brasilien , hvis den brasilianske regering ville vedtage og gennemfre effektive love mod brandrydning , hvis forskningsresultaterne fra G7-pilotprogrammet for Amazonas , som har modtaget mange midler , ville blive gennemfrt , s ville regnskoven vre knap s truet , der ville kunne slges bredygtige og kologiske produkter til rimelige priser .
Og tropetrerne ville forblive der , hvor de str i dag , til glde for menneskene dr , de multinationale selskaber og vores kosystem naturen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Mange tak , hr. formand , hr. kommissr , tidligere sagde min kollega og landsmand Fernando Martn , at branden i Indonesien og brandene i Brasilien ikke er gode nyheder for topmdet i Kyoto .
Det er sandt .
<P>
Der er to grundlggende rsager til brandene i Indonesien og Brasilien : Tmmerselskabernes interesser og landmndenes krav .
Disse to skal behandles helt forskelligt .
Tmmerselskaberne , som drager konomisk fordel af brandene , skal behandles med en retfrdig lovgivning , der indeholder sanktioner .
<P>
Hvad angr landmndene , er det vrd at erindre , at for nogen tid siden - ikke lnge - rejste mere end 40.000 landmnd i Brasilien 1.000 km for at krve en retfrdig fordeling af jorden .
Dette er alts en af grundene til de psatte brande .
Vi mener , at flgende to foranstaltninger skal trffes : Sanktioner over for tmmerselskaberne , som udrydder en naturlig ressource , der tilhrer hele meneskeheden , retfrdig fordeling af jorden , sledes at landmndene ikke ser sig ndsaget til at afbrnde skoven .
<P>
Orkan i Mexico
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi vil begynde dette indlg med at sige , at vi er meget glade over for en gangs skyld at kunne lyknske Kommissionen , for det ser ud , som om ECHO-hjlpen , den humanitre bistand , var meget hurtig og effektiv .
Imidlertid mener vi , at alvorligheden af det , der skete med orkanen Paulina , 120 dde og tre berrte stater - vi besgte selv en af dem , Chiapas , men de befinder sig alle tre i samme situation med hensyn til fattigdom , bolig- og infrastrukturmangel - ligger i , at den kun forvrrede en i forvejen drlig situation .
Derfor anmoder vi om , at den planlagte bistand bliver proportional med tabene i disse s fattige omrder . For det er den eneste mde , hvorp det kan sikres , at deres livskvalitet ikke forvrres yderligere .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Tak , hr. formand , jeg tror ogs , at den bistand , som Den Europiske Union har givet , er en meget passende hjlp , for den viser Den Europiske Unions solidaritet med et land som Mexico , der i jeblikket er ved at udvide sine forbindelser med Den Europiske Union som helhed , som bevis p , at der den 8. december skal underskrives en ny samarbejdsaftale .
<P>
Som fru Gonzlez lvarez har sagt , selvom man kun er i besiddelse af midlertidige oplysninger , er de tilstrkkeligt foruroligende , til at Den Europiske Union skal overveje ndvendigheden af at ge denne bistand , hvorfor jeg ogs er enig i hendes vurdering af , at Kommissionens tjenestegrene under fru Boninos myndighed skal lyknskes for den flid og hurtighed , hvormed de har gennemfrt denne bistand p ECU 400.000 .
<P>
Men jeg tror , hr. formand , at Kommissionen m fortstte sin indsats og p en eller anden mde ogs ge denne bistand , efterhnden som oplysningerne bekrftes , og de endelige oplysninger fremkommer .
Derfor , hr. formand , beder jeg kommissren om for fru Bonino at fremfre nsket om , nr disse oplysninger er bekrftet , at ge bistanden , sledes som det er gjort med andre lande , f.eks. landene i st .
<P>
Akrylamidforurening i Sverige
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , tunnelbyggeriet gennem Hallandssen i det sydlige Sverige er en stor miljskandale , som jeg ikke troede var mulig i Sverige i 1997 .
I denne skandale er der indblandet to regeringer , et statsligt banedirektorat , der bygger jernbanen , en stor entrepenrvirksomhed , Skanska , som udfrer arbejdet og en fransk kemikalievirksomhed , Rhne-Poulenc , som leverer ttningsmidlet Rhoca-Gil til tunnelbyggeriet .
Dette ttningsmiddel indeholder mange gange mere af det giftige stof akrylamid end det , virksomheden tidligere har opgivet .
Ogs Den Europiske Union er involveret i dette , da det er et TEN-projekt , som fr sttte fra EU .
<P>
Hele 1.004 t af dette ttningsmiddel er blevet pumpet ind i bjerget .
Af dette er 400 t ren akrylamid .
Hvis man ved , hvor utrolig giftigt , dette stof er , s forstr man , at det er en stor miljskandale - ikke bare i Sverige , men det kan vre en stor miljskandale i hele Europa , da midlet er blevet brugt i over tyve r rundt om i hele verden .
<P>
I Sverige , som vi troede var strengest p miljomrdet i Europa , blev denne skandale opdaget ved en tilfldighed p grund af at nogle ker blev lammet , og man var tvunget til at undersge , hvad det var , disse ker var blevet syge af .
<P>
Hvor mange mennesker , der lider af mystisk flelseslshed og stik i hnder , ben osv . , er blevet forgiftet af akrylamid ?
Det er der ingen , der ved .
Hvor mange af dagens , eller fremtidens , krfttilflde skyldes endnu uopdagede udslip af dette stof ?
Det er sprgsml , vi m stille os , og som ogs Kommissionen m stille sig .
Derfor m Kommissionen srge for , at man ordentligt undersger om miljkonsekvensbeskrivelsen er fulgt for dette TEN-projekt .
Kommissionen m ogs undersge hvor og hvordan dette stof er blevet brugt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , der er , som den foregende taler sagde , for nogle uger siden blevet opdaget forgiftet kvg i det omrde , hvor denne jernbanetunnel bygges .
Derefter stoppede man byggeriet og kontrollerede vandtilstanden .
Det viste sig da , at grundvandet , ikke bare vandet i bkkene , som lber rundt omkring , men ogs grundvandet er forgiftet , hvilket betyder , at drikkevandet for mennesker i dette omrde er udrikkeligt .
I hvor mange rtier frem er der ingen , der ved endnu .
<P>
Det er jo skbnens ironi , at det er netop i forbindelse med et tunnelbyggeri for en jernbane , det vil sige miljvenlig transport , at dette sker .
Men akrylamid , som indgr i ttningsmidlet Rhoca-Gil , som er solgt og distribueret af den franske kemikalievirksomhed , bruges jo ikke kun i tunneler , men ogs blandt andet i miner rundt omkring .
I 1983 blev der blandt andet i en af Sveriges dengang strste miner brugt 50 kg , kun , af dette ttningsmiddel .
Man holdt dog op med at bruge det , da man opdagede , at det gav skader p de minearbejdere , som arbejdede med midlet .
<P>
Det er naturligvis ogs nu sdan , at det er arbejderne , der er blevet skadet .
Hvor skadede de er blevet , ved vi ikke endnu .
Men at der er skader blandt de mennesker , der har arbejdet med dette projekt - det ved vi .
Med andre ord : forgiftet kvg , aflivet avlskvgbestand , standset kdproduktion , fordi man har fet kontamineret kd ind i denne produktion , og grundvandsforgiftning i stor skala .
<P>
Den svenske regeringen har srget for , at der indledes en politiundersgelse .
Desuden skal en uafhngig kommission undersge sagen .
Jeg mener imidlertid , at ogs EU har et stort ansvar og skal , da det er et TEN-projekt , kontrollere , om dette middel stadig slges i stor skala , hvor mange EU-borgere , der eventuelt er kommet i kontakt med det , og at man ogs fremover programmerer det ind som et skadeligt stof .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , det , der er sket omkring Hallandssen er naturligvis en tragedie .
Det er i Sverige , at vi skal hndtere den skade , der er opstet .
Jeg hilser dog velkommen , at det ogs kommer op til debat her , da det naturligvis er vigtigt , at bde EU og de enkelte medlemsstater tager ved lre af det , der er sket .
Derfor m Kommissionen nu undersge hvor og hvordan akrylamiden er blevet brugt , og fortsat bruges , overveje behovet for et forbud , men ogs kontrollere , om producenten virkelig har fulgt de gldende direktiver vedrrende blandt andet mrkning .
<P>
Det er faktisk forblffende , hvordan man kan hndtere farlige kemikalier p en sdan mde , som det her har vret tilfldet .
Resultatet viser sig nu med forgiftet ydre milj og arbejdere , der har fet skader p nervesystemet .
Kemikalier er jo p en mde samfundets gidsel .
Vi , der skal tage os af lovgivningen , frer en stadig kamp for at flge med , nr nye produkter introduceres p markedet .
<P>
Europa-Parlamentet har jo kraftigt arbejdet for , at man skal have en omfattende miljprvning for de transeuropiske netvrker .
Det har imidlertid ikke vret aktuelt i dette tilflde , da projektet blev besluttet langt fr det svenske EUmedlemskab .
Det kan alligevel fortjene at blive omtalt , at selve tunnelen under Hallandssen ikke er finansieret med EU-penge , selvom jernbanebyggeriet indgr som et TEN-projekt .
Det gr naturligvis ikke katastrofen mindre , men jeg synes alligevel , at det kunne vre af interesse for Dem , kolleger i Europa-Parlamentet , at vide , at tunnelen alts ikke finansieres med EU-penge .
<P>
Jeg hilser resolutionen velkommen og hber p aktivitet fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig begynde med at beklage det , der er sket , og rette min strste sympati mod dem , der er blevet ramt .
<P>
I denne sag , som i s mange andre sager , er den mest bekvemme vej meget ofte at sprge efter ny lovgivning og nye EU-direktiver .
I stedet burde man stille sig selv sprgsmlet : Hvad var det egentlig , der gik galt ?
Der svver mange sprgsml i luften .
Hvem har egentlig ansvaret , nr alle skyder skylden p alle - entrepenrvirksomhed , myndigheder og regering ?
Det m nu undersges af en kommission og af retlige myndigheder .
<P>
En del af sandheden er , at ogs dette hovedsagelig er et nationalt anliggende .
Sveriges socialdemokratiske regering har nu i tre r , siden Sverige blev medlem af Unionen , forhalet miljlovgivningen og dermed implementeringen af tre EUdirektiver og miljkonsekvensbeskrivelsen .
<P>
Tunnelen gennem Hallandssen er beregnet til at blive det strste tidsbesparende indgreb p en meget lang jernbanestrkning .
Det ville vre meget ulykkeligt , at nu skovle den til igen og gre et af de miljmssigt bedste transportalternativer umuligt at gennemfre .
Det er ikke tunnelen , der er noget i vejen med , men derimod den klodsede hndtering i form af inkompetence og mangel p lederskab .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , under byggeriet af tunnelen gennem Hallandssen i Sverige er der sket en forurening , som er alvorlig , idet den tilsyneladende har ramt grundvandet .
<P>
Som omtalt udviste et antal ker , der havde drukket vand ved tunnelens udgang , den 30. september symptomer p nerveforgiftning og mtte sls ned .
<P>
Arbejdet blev senere standset .
Der er indledt en politiundersgelse , som skal fastsl de berrte parters ansvar .
Sagen har fet overordentlig stor plads i medierne , men den statslige undersgelseskommision , som er nedsat , har endnu ikke fremlagt sine konklusioner .
Og det er dr , skoen trykker .
<P>
Det produkt , der har forrsaget forureningen , fremstilles af en fransk industrivirksomhed , som man nu har fundet det for godt at stte under anklage .
Produktet har imidlertid vret anvendt i tyve r uden at skade miljet , men brugen af det krver , at en rkke strenge regler overholdes .
Jeg vil gerne ppege , at bygherren den 8. oktober selv udtalte til pressen , at der muligvis var beget fejl p byggepladsen , og at han ptog sig det fulde ansvar for de sundhedsskader , som var overget hans personale .
<P>
Naturligvis fordmmer vi enhver forurening ; naturligvis anmoder vi Kommissionen om at foretage en undersgelse , men vi kan ikke indse det uopsttelige i uden bevis at fordmme leverandren af det pgldende stof , s lnge den officielle undersgelse ikke er afsluttet .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , alle indblandede , fra Sveriges regering til underleverandrer , har et ansvar for den frygtelige skandale i Hallandssen .
Situationen i omrdet er katastrofal : Beboerne kan ikke bruge det lokale vand , omrdet risikerer at miste sin tiltrkningskraft som fritids- og rekreationsomrde , landbrugs- og haveprodukter bliver ubrugelige , markedet overreagerer og ogs uskadede produkter bliver uslgelige i et stort omrde .
<P>
Uventede udgifter i forbindelse med tunnelbyggeriet kan have pvirket miljsikkerheden .
Men ndvendige besparelser , ogs p finansloven , m aldrig fre til en reduktion af miljkontrollen .
Den involverede industri og hovedentrepenren er multinationale virksomheder .
Derfor er det ndvendigt og vigtigt , at det internationale samfund , i dette tilflde EU , reagerer .
Derfor m Parlamentet med kraft krve , at Kommissionen undersger , dels at den gldende lovgivning flges , dels om den kan forbedres .
<P>
Jeg sttter resolutionen og glder mig samtidig over , at EU-modstanderne fra Sverige her i Parlamentet nu stoler p EUs institutioner .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , det er kedeligt at konstatere , at Rhone Poulencs reprsentanter har ljet om materialets akrylamidindhold .
De har vret ndt til at inddrmme dette , og alligevel har den samme koncern i flere sammenhnge underskrevet alle slags erklringer om ansvarsfuld forretningsvirksomhed og miljvenlighed .
Dette er et klart bevis p , at industrien langt fra er moden til selvregulering .
Det ser mange i dette Parlament ud til at tro p , men dette eksempel viser endnu engang , at der er brug for lovgivningen .
Som medlem af budgetudvalget kan jeg fortlle , at vi snart i plenarforsamling kommer til at stemme om en betnkning , som handler om byggeprodukter .
I denne forbindelse er det muligt at gribe ind i denne sag og krve mere njagtig risikovurdering for byggeprodukter .
Det er klart , at markedet konstant tilfres materialer , hvis pvirkning man ikke kender tilstrkkeligt til , og srdeles uvist er det , hvordan materialerne opfrer sig , nr de kommer i kontakt med naturen .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand , et af Europas mest natursknne omrder er blevet ramt af en miljkatastrofe .
Mennesker omkring Hallandssen har fet vand , afgrder og husdyr forgiftet af et krftfremkaldende stof .
Ogs mennesker kan fet alvorlige skader .
<P>
Det er af stor vgt , at ansvarssprgsmlet afklares og at de , der har forrsaget katastrofen , stilles til ansvar .
Virksomheden Rhne-Poulenc lj om stoffets farlighed og satte dermed arbejdernes og indbyggernes sundhed p spil .
Men den svenske regering og jernbanedirektoratet har heller ikke ptaget sig deres ansvar .
Projektet fik lov at fortstte alt for lnge , fr risiciene for miljet blevet taget i betragtning .
<P>
Bygningen af tunnelen under Hallandssen m kun fortstte , hvis det kan ske uden fare for miljet og i samrd med Bstad kommune , hvis synspunkter her m tildeles en afgrende rolle .
<P>
Det for jeblikket vigtigste er dog , at der omgende gives hurtig og tilfredsstillende hjlp til de mennesker , der er blevet ramt .
<SPEAKER ID=184 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg begynder med de to frste punkter , Italien og Spanien .
Jeg vil gerne redegre for , hvordan Kommissionen forholder sig til jordsklvet i Italien og oversvmmelserne i Spanien , samt udtrykke dens medflelse med de EU-borgere , som er blevet ramt af de to katastrofer .
<P>
Med hensyn til direkte hjlp til ofrene gr Kommissionen opmrksom p , at De Europiske Fllesskabers budget for 1997 desvrre ikke omfatter bevillinger til ndhjlp i selve Den Europiske Union , idet budgetmyndigheden for andet r i trk har forsynet konto B4-3400 med et  p.m.  .
<P>
Derefter vender jeg mig til det sprgsml om kulturarven , der blev rejst for lidt siden .
Kommissionen stillede allerede den 1. oktober 1997 et belb p ECU 100.000 til rdighed som en hasteforanstaltning for at fremskynde restaureringen af freskerne af Giotto og Cimabue i Assisi , som var blevet strkt beskadiget .
Den er klar over , at denne bistand er utilstrkkelig , og at den samlede firrige tildeling under Raphael-programmet - ECU 30 millioner - ikke er nok til at restaurere de omkring tusind beskadigede bygningsvrker , herunder navnlig Frans af Assisi-basilikaen .
<P>
Kommissionen er imidlertid rede til at undersge muligheden for , efter aftale med de italienske myndigheder , at yde en form for teknisk EU-bistand , sledes at man snarest muligt kan vurdere skadernes omfang og derefter - p det bedst mulige tekniske og videnskabelige grundlag - pbegynde restaureringen af de beskadigede bygningsvrker .
Jordsklvet i Italien gik ud over landdistrikter omfattet af ml 5b .
Lederne af de to berrte regioner har anmodet Kommissionen om , at man tilpasser programmeringen af ml 5b-sttten til den ndrede mlstning og de nye behov , som jordsklvet har givet anledning til .
<P>
Der er blevet afholdt et mde mellem Kommissionen og en reprsentant for den italienske regering herom .
Det har gjort det muligt at f et overblik over katastrofens omfang og evaluere skaderne .
Jeg tror , at jeg svarer alle , der har haft ordet i eftermiddag , nr jeg siger , at Kommissionen inden for de grnser for udnyttelsen af strukturfondene , der er fastsat i retsforskrifterne , vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at imdekomme behovene .
Jeg vil gerne sige til fru Todini , at jeg har noteret mig hendes forslag vedrrende forskning , og at jeg vil orientere min kollega fru Cresson om det .
<P>
Med hensyn til Spanien mener Kommissionen , at den ndvendige styrkelse af de forebyggende foranstaltninger skal , og kan , dkkes ved hjlp af de eksisterende samfinansieringsmidler .
Her sigter jeg isr til ml 1 , som bl.a. omfatter det autonome omrde Valenciana .
Kommissionen er til disposition for de nationale og regionale myndigheder med henblik p at finde frem til passende lsninger inden for rammerne af EUGFL , EFRU og Samhrighedsfonden .
Den vil behandle enhver anmodning om omprogrammering af endnu ikke ivrksatte aktioner eller endnu ikke anvendte bevillinger , der kan anvendes til beskyttelsen af det flsomme omrde mod sdanne katastrofer , inden for rammerne af de finansielle tildelinger , der er fastsat under fllesskabssttterammerne .
EUGFL vil sledes kunne finansiere en fornyelse af det beskadigede produktionsmateriel inden for landbruget og skovbruget og lette ivrksttelsen af forebyggende foranstaltninger .
<P>
Uddannelse af eksperter og oplysning af befolkningen i forebyggende jemed vil ogs vre sttteberettiget i denne forbindelse .
Men det er en forudstning , at der inden for fllesskabssttterammen for ml 1- eller ml 5b-regionerne er afsat finansielle midler , der kan anvendes til dette forml .
<P>
I vrigt henleder Kommissionen opmrksomheden p , at den spanske regering i forret fremsatte forslag om et operationelt program for fysisk planlgning og bekmpelse af trke i medfr af fllesskabsinitiativet Interreg 2 C .
Heri lgges der stor vgt p kontrol med ekstraordinrt store oversvmmelser og faresituationer p grund af udtrring af jorden .
Dette program , hvortil der pregnes afsat ECU 140 millioner , er i jeblikket ved at blive frdigbehandlet .
Kommissionen vil godkende det , nr dette er sket .
<P>
Hvad Brasilien angr deler Kommissionen naturligvis Europa-Parlamentets bekymringer over flgerne af skovbrandene i Amazonas .
For nylig har man som led i pilotprogrammet for bevarelse af tropeskovene i Brasilien - som jeg minder om har til forml at tilskynde de brasilianske myndigheder til at sl ind p en udviklingsstrategi for Amazonas , som er bedre tilpasset miljets begrnsninger - godkendt et projekt vedrrende kontrol med skovbrande og skovrydning til et belb af 20 mio dollars .
Kommissionen agter at sttte dette initiativ .
Der er allerede etableret kontakter mellem Det Flles Forskningscenter i Ispra og dettes brasilianske partnere i dette jemed .
De nrmere retningslinjer for projektet skal drftes p det fjerde mde for pilotprogrammets deltagere i nste uge i Manaos , Amazonas .
Planen for kontrol med skovbrande skal gennem studiet af ni testzoner i Amazonas fre til en bedre forstelse af brandenes rsager og konsekvenser .
<P>
Kommissionen nsker at hjlpe de brasilianske myndigheder med at blive bedre til at udve en bredygtig skovforvaltning .
Den prver at indfre flere tilskyndelser hertil ; f.eks. har den oprettet et certifikat for produkter fremstillet p grundlag en bredygtig forvaltning og indfjet en miljklausul i den generelle prferenceordning .
<P>
Nr det glder Mexico , deler Kommissionen Parlamentets bekymring over situationen efter orkanen Paulina .
Den reagerede prompte efter meddelelsen om delggelserne , idet den allerede den 10. oktober besluttede at yde hjlp for ECU 400.000. Orkanen kostede ca .
180 mennesker livet , mens 300 savnes . Skaderne berrer over 300.000 mennesker .
De materielle delggelser er betydelige , men vanskelige at gre op .
<P>
Som svar til fru Gonzlez lvarez kan jeg oplyse , at de afsatte midler anvendes til den mest presserende genopbygning - vandrensning , midlertidigt husly - og til kb af de umiddelbart mest ndvendige varer - tpper , klder og overlevelsesudstyr .
Hjlpen omfatter ogs fdevarer .
Denne del ydes gennem NGO ' er ; det mexicanske Rde Kors er ved at vurdere , hvilke behov der er tale om .
<P>
P baggrund af denne vurdering kan Kommissionen beslutte at supplere den frst ydede ndhjlp med yderligere hjlp , og jeg skal lade deres nsker i den henseende g videre til fru Bonino .
<P>
Endelig skal jeg i forbindelse med det sidste punkt vedrrende den akrylamid , der er blevet anvendt ved tunnelbyggeriet i Sverige , henlede opmrksomheden p , at akrylamid i henhold til direktiv 67 / 548 om klassificering , emballering og etikettering af farlige stoffer er at betragte som et giftigt kemisk stof , der kan virke krft- og mutationsfremkaldende .
Det indgr desuden i den frste gruppe af de stoffer , som Kommissionen og medlemsstaterne har aftalt skal risikovurderes .
De svenske myndigheder vurderer i jeblikket , hvilke konsekvenser det kan f for arbejderne p byggepladsen at have vret udsat for akrylamid .
<P>
Jeg kan oplyse , at Sverige i jeblikket undersger en rkke scenarier .
Studiet af disse , der skal vise , hvilke flger det har at blive udsat for akrylamid i de pgldende omgivelser , vil kunne fre til en revurdering af de eksisterende data vedrrende akrylamids indvirkning p menneskers helbred og miljet .
Undersgelsesresultaterne fremlgges for medlemsstaterne i december mned , sledes at der kan trffes passende foranstaltninger til nedbringelse af farerne .
<P>
Miljvirkningsvurderingen er iflge de svenske myndigheder blevet gennemfrt i overensstemmelse med den lovgivning , der gjaldt , ikke alene fr Sveriges optagelse i Den Europiske Union , men ogs fr dets tiltrdelse af Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Derfor kan jeg , med forbehold , sige , at det , efter hvad vi ved , er meget usandsynligt , at man har anvendt bestemmelserne i direktiv 85 / 337 .
<P>
Med hensyn til Deres sprgsml om , hvorvidt EU har stttet Hallandssen-projektet og den omtalte tunnel , kan jeg oplyse , at der i en beslutning vedtaget af Kommissionen i 1995 indgik en rkke forbedringer af vestkystbanen .
Tunnelprojektet nvnes dog ikke udtrykkeligt i beslutningen , og der er ikke foretaget nogen udbetaling , som har med tunnelbyggeriet at gre .
Kommissionen har ikke truffet nogen foranstaltninger med henblik p fremtidig konomisk sttte til dette byggeri .
Hvis den bliver forelagt en anmodning herom , vil den helt sikkert undersge , om Fllesskabets miljbestemmelser er blevet overholdt .
<P>
Og for at slutte med dette punkt kan jeg meddele , at det direktivforslag om drikkevand , som Rdet i sidste uge indgik politisk aftale om , indeholder en bestemmelse , der faststter en restriktiv grnsevrdi p 0 , 1 mikrogram akrylamid pr. liter vand .
Deraf kan man udlede , at bde Kommissionen og medlemsstaterne gr alt , hvad der str i deres magt , for mest muligt at begrnse de farer , der er forbundet med anvendelsen af visse stoffer , og forebygge ulykker .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Det er ikke en bemrkning til forretningsordenen , hr. formand .
Jeg vil bare rette en forelbig tak til kommissren .
Jeg hber , at man ogs undersger forekomsten af stoffet rundt om i andre stater end Sverige , da vi ved , at det er blevet brugt .
<P>
Jeg vil ogs glde min kollega Olsson og sige , at jeg naturligvis hber , at mennesker , dyr og natur vil leve , og leve omtrent lige s intensivt , som min fortsatte EU-kritik .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Det var ganske rigtig overhovedet ikke noget indlg til forretningsordenen , fru Eriksson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Vedrrende beslutningsforslag om Algeriet ( B4-0827 / 97 )
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , kolleger , den liberale gruppe synes det var godt at indgive en beslutning om situationen i Algeriet , bl.a. i lyset af en hring i slutningen af nste mned .
Vi har drftet sagen og takket vre et enstemmigt " ja  fra PPE-gruppen kunne vi fre debatten .
Jeg har forstet , at der nu kommer et enstemmigt " nej  fra PPE-gruppen .
For ikke at bringe dem i forlegenhed og skandalisere dem i forbindelse med en afrundet beslutning , trkker vi beslutningen tilbage .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bertens , jeg tager til efterretning , at beslutningsforslaget er trukket tilbage .
<P>
Vedrrende beslutningsforslag om naturkatastrofer : jordsklvet i Italien
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Todini">
Hr. formand , som jeg hentydede til for et jeblik siden under debatten i salen , vil vores gruppe foresl en tilfjelse til punkt 4 i den flles beslutning .
Vi indgav det som et ndringsforslag , men jeg vil understrege , at det alts drejer sig om en tilfjelse til punkt 4 .
Vi vil gerne tilfje flgende : " anmoder desuden Rdet og Kommissionen om at overveje muligheden af i tilflde af en katastrofe i en medlemsstat at give tilladelse til , at den andel af strukturfondsmidlerne , der er afsat til den pgldende medlemsstat , kan anvendes til at afhjlpe ndsituationen , sfremt der ikke er indget forpligtelser for disse midler  .
Jeg gentager , at dette skal tilfjes det , der allerede str i punkt 4 .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Undskyld , hr. formand , jeg er klar over , at det er svrt at f visse ting igennem i dag .
<P>
Det er ikke et mundtligt ndringsforslag , fru Todini fremstter .
Hun foreslr ganske enkelt , at hendes ndringsforslag , som er indgivet efter reglerne , oversat til ni sprog og indgr i Deres papirer , ikke trder i stedet for eksisterende tekst , men betragtes som en tilfjelse .
Derfor er det faktisk fuldt antageligt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Tak for oplysningen , hr . Dell ' Alba .
Vi vender tilbage til sprgsmlet , nr der skal stemmes om fru Todinis ndringsforslag .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=192 NAME="Castellina">
Emnet , som hr .
Barzantis betnkning behandler , er helt nyt og meget vanskeligt , fordi det drejer sig om at definere beskyttelsen af ophavsret inden for et helt anderledes kommunikationsbillede end vi er vant til . Et billede , som prges af indfrelsen af de nye informations-og kommunikationsteknologier , som tillader en mangfoldighed af uprvede muligheder og en forgelse af transmissionskanaler og metoder til reproduktion af et vrk .
<P>
Vores gruppe gr fuldt og fast ind for den forelagte beslutning , fordi den er helt p linje med - ogs selvom den til dels tilpasses - den opfattelse , der altid har karakteriseret den europiske lovgivning , som er grundlagt p forsvaret for ophavsmandens moralske rettigheder . Der er ingen grund til at forlade dette grundlag i lyset af den nye situation , som er skabt af informationssamfundet .
<P>
Som sdan er beslutningen alts i forlngelse af den linje , der er fastsat i Berner-konventionen , og i samklang med Kommissionens meddelelse , som p sin side er baseret p den nye aftale , der er fastlagt p WIPOs diplomatiske konference ( Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ) . Meddelelsen prciserer vigtige aspekter og udfylder vsentlige huller i denne aftale .
<P>
Trods dette er vi ikke rolige , fordi man i OSCE-regi parallelt , regeringerne imellem , forhandler den multinationale investeringsaftale , forhandlinger , som dog ogs en reprsentant for EU deltager i .
Hvis en sdan aftale skulle n frem til den konklusion , som de informationer , der er fremkommet indtil nu , lader os ane , s ender vi i et meget alvorligt dilemma .
I arbejdet med de multinationale investeringsaftaler tages der udgangspunkt i den angelsaksiske og isr i den amerikanske aftale om copyright frem for i den europiske tradition .
Kort sagt bliver intellektuel ejendom anset for at vre en investering , som , beskyttet af et system af lovmssige licenser , forrentes gennem vederlag ( der under alle omstndigheder ikke glder fortolkere ) , i stedet for et system baseret p forfatterens eksklusivret .
<P>
Vores gruppe har med dens samtykke til den beslutning , som hr .
Barzanti , i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheders navn , har fremlagt , villet minde om den mulige modstning , som kunne opst mellem det fremtidige fllesskabsdirektiv og det ansvar , Unionen har ptaget sig med den multinationale investeringsaftale . Vi hber , at det hurtigst muligt vil blive klarlagt og prciseret af Kommissionen , at den forpligter sig til at lade den linje veje tungest , som vi har bekrftet vores tilslutning til her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Caudron">
Den hring , som vores kollega hr . Barzanti stillede forslag om , markerer et fremskridt , nr det glder Kommissionens opmrksomhed over for fremkomsten af nye kommunikationsformer .
Det er p hje tid .
<P>
Den kolossale informationsstrm , der prger det moderne samfund , giver nemlig anledning til en grundlggende ndring af , hvordan begreberne ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder skal forsts .
Det er derfor absolut ndvendigt , at Unionen skaffer sig lovgivningsmssige instrumenter , som ikke kun indebrer en hjere grad af , men en fuldstndig harmonisering .
<P>
Hvor effektive de foranstaltninger , der skal vedtages , bliver , afhnger af vort sammenhold , men vi m vre klar over , at de , uanset hvor tvingende de bliver , ikke vil kunne vre fuldstndig  vandttte  .
<P>
Kre kolleger , tillad mig flgende digression : Der er ved at opst et paradoks .
Vore mest strlende konomer er fulde af lovtaler over den liberalistiske globalisering , men den samme globalisering er ved at undergrave den private ejendomsret .
<P>
Jeg tilslutter mig meddelelsen og hovedlinjerne i betnkningen .
Den tvivl , som jeg alligevel nrer , er ingenlunde udtryk for skepsis - tvrtimod .
Jeg nsker blot , at alle holder sig de problemer , der kan ligge i dette , og vores kollektive tven over for informationssamfundet for je .
<SPEAKER ID=194 NAME="Kirsten Jensen, Blak og Iversen">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemmer for betnkningen af hr . Barzanti .
Informationssamfundet stiller store udfordringer til det ophavsretslige system , som vi hidtil har indrettet os med , og globaliseringen har skabt behov for internationale regler p omrdet .
Det drejer sig p den ene side om at skabe lige og rimelige betingelser for indehaverne af ophavsret .
P den anden side skal der findes en ordning , der tager hensyn til de nye teknologiske muligheder .
Det glder bde produktion , reproduktion og distribution .
Det er derfor gldeligt , at Kommissionen nu opfordres til at komme med et samlet udspil p omrdet .
Vi hber meget , den vil tage udfordringen op .
<SPEAKER ID=195 NAME="Ryynnen">
Traditionelt er den europiske beskyttelse af ophavsretten p et hjt niveau .
I et revolutionrt ndret milj skal der stadig vrnes om bevaring af det hje beskyttelsesniveau .
Det er en uhrt svrt og kompliceret opgave .
<P>
Der er derfor brug for Kommissionens meddelelse om opflgning af grnbogen om ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder i informationssamfundet .
P denne baggrund skal der nu gres hurtige fremskridt for at realisere reguleringsudviklingen , som det nye informationssamfund krver .
Mange sprgsml fra kopieringsret til spredningsret forbliver endnu ulst .
<P>
Nr der tales om moralske rettigheder inden for det digitale omrde , skal der bde tages hjde for ophavsmnd og forbrugere .
Lreanstalter og biblioteker har for det store publikum en central , offentlig serviceopgave , hvis forudstninger vedrrende aktiviteter under loven om ophavsret skal sikres .
<P>
I stedet for en konfrontation skal forbrugerens ret til at f adgang til vrker , deres kopiering og overfring p den mest hensigtsmssige mde klarlgges .
Hvad angr udviklingen af befolkningens informationssamfund , er det et vigtigt resultat , at Verdensorganisationen for intellektuel ejendom , WIPO , i sin ophavsretsaftale anerkender retten til at formidle til offentligheden .
Sledes kan retten fuldgyldigt anvendes i de digitale overfrsler .
For eksempel br en midlertidig og tilfldig kopiering som en del af en proces ikke hindres eller forvrres ved at blive betragtet som en nyproduktion under ophavsretten .
For multimedievrker skal der defineres effektive og harmoniske erstatningsmder .
<P>
Et velfungerende og harmonisk ophavsretsystem er vigtigt ikke bare for markedets funktionalitet men ogs kulturelt .
Der er tale om bevaring af balancen mellem ophavsret og forbrugerretten .
Informationssamfundet , som er baseret p intellektuelle ressourcer , krver beskyttelse af begge rettigheder ved ndringer .
De , som opererer mellem ophavsmanden og forbrugeren skal ogs have deres del , men styrkelse af dem m ikke ske p bekostning af ophavsmandens og slutbrugerens rettigheder .
<P>
Informationssamfundet er af international karakter og uden grnser .
Derfor skal der udvikles holdbare internationale standarder ved siden af samfundets foranstaltninger .
For at realisere ophavsretsbeskyttelse er der ogs brug for strkere midler til at bekmpe den udbredte piratisme .
<CHAPTER ID=5>
De nye teknologier og pressen
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0289 / 97 ) af Daskalaki for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om de nye teknologiers indvirkning p pressen i Europa .
<SPEAKER ID=197 NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg har den store fornjelse og re i dag at forelgge EuropaParlamentets plenarforsamling resultaterne af et arbejde , der i Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har varet mere end et r , samt resultaterne af vores forhandlinger med alle de berrte parter : EuropaParlamentets initiativbetnkning om den skrevne presse .
<P>
Den betnkning , vi nu skal forhandle , vedtoges nsten enstemmigt - kun t medlem stemte hverken / eller - og jeg hber , at det samme vil vre tilfldet i plenarforsamlingen p et tidspunkt , hvor der er en udbredt krisestemning og faldende oplagstendenser i pressen over alt i verden .
Der forekommer strk kritik fra flere sider af pressens rolle , og ogs p grund af grnserne mellem pressefriheden og hensynet til beskyttelsen af privatlivet er sprgsmlet aktuelt i jeblikket .
<P>
Vi har med udgangspunkt i den historisk anerkendte rolle , som pressen har spillet for demokratiet , friheden og menneskerettighederne , udarbejdet denne betnkning med det forml dels at minde om denne pressens srlige rolle og dels at ivrkstte en bredere dialog om de nye rammer for pressens arbejde , der er ved at tegne sig med de nye srdeles vigtige tiltag med hensyn til informationssamfundet .
<P>
Meningen er ikke at nedvurdere pressen .
Tvrtimod er de nye teknologiers indflydelse og pvirkning af den europiske offentlige mening et kompliceret og vigtigt sprgsml .
Vi mener imidlertid , at en kombination og indbyrdes supplering mellem p den ene side brugen af de nye informationsteknologier og p den anden side disses sammensmeltning med den typisk europiske avislsningskultur frer til en fuldstndig og afrundet orientering af borgerne .
<P>
Med udgangspunkt i det princip , der br prge hele det moderne europiske samfund , nemlig at information ikke blot er et produkt blandt andre produkter , selvom det ogs er til salg p markedet , opfordrer vi Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe de ndvendige forudstninger for en dialog mellem de berrte parter og for deres selvbestemmelse . Parterne selv er naturligvis de eneste , der for alvor er kompetente til at udstikke nye retningslinjer for pressens arbejde i dette nye informationsttte milj og til at tilbyde lsninger p de mange problemer , der viser sig i dette uundgeligt konkurrenceprgede klima og i en bredere stemning af mistillid til det offentlige liv og ligegyldighed fra en stor del af befolkningens side over for de flles vrdier .
<P>
Jeg tror fuldt og fast p pressens opdragende rolle , som har srlig betydning for de blade , der indeholder blandinger af uddannelses- , kultur , videnskabs- og andre nyhedstyper , og understreger behovet for en europisk politisk understttelse , der skal bringe pressen nrmere de unge , allerede fra skolealderen .
<P>
I erkendelse af betydningen af , at journalister omgs hjemmevant med de nye teknologier , og af hensyn til deres gennemgribende ansvar for trovrdig og kvalitativ information , understreger vi , at navnlig videreuddannelse og faglig uddannelse er af stor betydning .
Det er blandt andet ndvendigt , at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer journalisternes dialog med de vrige parter p arbejdsmarkedet om forhold som arbejdstiden , de nye beskftigelsesformer og ophavsrettighederne i informationssamfundet .
<P>
Vi opfordrer ligeledes - ud fra den overbevisning , at en integreret del af pressefriheden er den fri adgang til distributionsnettene - Kommissionen og medlemsstaterne til at drage omsorg for , at der er lige adgangsmuligheder til de nationale distributionsnet for alle udgivelser .
<P>
Endelig foreslr vi - under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet - at indlede et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder for at undersge mulighederne for en harmonisering af visse bestemmelser af flles interesse for pressen i alle hjrner af Europa , som for eksempel sprgsmlet om moms p dagblade og ugeblade og portogebyrer for pressen .
<P>
Det er mit hb , hr. formand , at disse bestrbelser , der nu udgr fra Europa-Parlamentet , vil vinde genklang p deres videre frd .
Jeg takker alle kollegerne for den opmrksomhed , de har udvist .
Jeg skal undlade at udfylde hele min taletid , jeg har sagt hvad jeg skulle sige .
Til slut vil jeg gerne varmt takke mine kolleger i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og jer alle for den opmrksomhed , I har udvist .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Hawlicek">
Hr. formand , jeg vil gerne genglde den tak , som kollega Daskalaki udtrykte over for parlamentsmedlemmerne fra Kulturudvalget , for det er efter min mening meget vigtigt , at fru Daskalaki i denne initiativbetnkning har taget hul p dette sprgsml , som er s betydningsfuldt for pressen som flge af de nye teknologier .
P grund af konkurrencen fra de nye kommunikationstjenester opstr der en vanskelig situation for pressen .
Det viser sig , at f.eks. dagbladsoplaget i EU-medlemsstaterne faldt med ca . 3 , 7 % fra 1991 til 1995 , og at andelen af udgifter til reklame , som tilfalder de skriftlige medier , har vret faldende siden 1980 .
Det er frst og fremmest pressens strste bekymring .
<P>
Lige siden starten af 80 ' erne har fjernsynet i nsten hele Europa vret hovedrsagen til , at reklameindtgterne har vret faldende , og konkurrencebetingelserne mellem de skriftlige medier og de vrige medier skrpes yderligere for tiden p grund af udbredelsen af nye former for reklame i de elektroniske medier og indfrelsen at  online  informationstjenester .
Derfor synes jeg , at det er meget rigtigt , at fru Daskalaki i sin betnkning har understreget , at de nye medier inden for rammerne af initiativer til fremme af informationssamfundet har modtaget sttte fra Fllesskabet , hvorimod den skrevne presse ikke har modtaget nogen tilsvarende sttte .
<P>
Vi i Kulturudvalget krver i dag ikke en direkte sttte af pressen fra De Europiske Fllesskabers side , men i det mindste foranstaltninger i form af indirekte sttte .
Jeg anser isr uddannelsesmulighederne for journalister for meget vigtige .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at jeg i min betnkning fra Kulturudvalget til Agenda 2000 isr har gjort opmrksom p , at det er ndvendigt at uddanne journalister i de nye medlemslande .
<P>
Jeg er enig med fru Daskalaki i , at den skrevne presse og de vrige medier skal supplere hinanden , og at de sagtens kan eksistere side om side p et nyt kommunationsomrde , men at Kommissionen skal tage sig af pressens vanskelige situation .
Derfor hilser jeg velkommen , at der med denne initiativbetnkning for frste gang i EuropaParlamentet er taget hul p sprsmlet om de nye tekonologiers flger for pressen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er enig i , at fru Daskalakis betnkning berrer et kritisk emne for alle os , der lever i demokratier .
Vi er alle enige om , at en af de centrale grundsten i et demokrati er en fri presse , og en fri og pulserende presse er lige s meget tegn p et sundt demokrati som et pulserende Parlament .
<P>
Nye teknologier er uundgelige , og disse vil uundgeligt have indvirkning p pressen og journalisters forhold .
Vi skal ikke forsge at stoppe disse forandringer .
Vi m forsge at sikre , at pressens vitalitet og uafhngighed bevares under de nye forhold .
Af disse rsager mener vi , at indholdet i punkt W og 9 er forkert .
Nye teknologier krver etablering af nye grundlggende rettigheder .
Forldede regler om ophavsret kan ikke bare anvendes p det nye Internet f.eks .
<P>
I Storbritannien har vi helt klart en meget dynamisk presse , nogle ville mske mene - lidt for dynamisk .
Men netop denne vitalitet og vkst opns via det frie initiativ , opmuntrer til initiativ og anvendelse af de nye teknologier .
Personligt nrer jeg stor tvivl om harmonisering af moms p aviser og tidsskrifter over hele Europa .
Efter min opfattelse br aviser vre momsfri .
The Times kan kbes i London for 35 pence - jeg beklager avisens overskrift om bandlysning af parlamentsmedlemmer fra Labour - og koster 400 % mere , nr jeg kber avisen i Frankrig .
Derfor er punkt 13 om lige adgang til distribution langt vigtigere end harmoniseringen af afgiftssatser , der i nogle lande blot ville betyde indfrelse af en afgift , som vi ikke allerede har .
<P>
Der er to andre punkter , jeg gerne vil kommentere .
I punkt 16 anmodes Kommissionen om at forelgge udkastet til direktiv om ejendomsforhold p medieomrdet , s vi kan sikre en beskyttelse af pressepluralisme over hele EU .
Dette er vigtigt .
Private monopoler kan vre lige s nedbrydende for frihed som statsmonopoler .
P dette omrde er der et klart behov for europiske regler samt nationale regler .
Punkt 10 , der taler for , at pressen br trffe selvregulerende foranstaltninger , omhandler endvidere et vigtigt og aktuelt emne , og der har vret forsg p at undg at drfte dette i Parlamentet .
Jeg gr ind for selvregulering .
Efter prinsessen af Wales ' dd br det vre klart for os , at den nuvrende selvregulering i europiske lande ikke fungerer .
Jeg hber virkelig , at europiske journalister og forlagsvirksomheder strammer op p dette omrde .
Parlamentet har et ansvar for at tage fat p dette emne , og hvis selvregulering ikke fungerer , kan det meget vel vre ndvendigt , at Europa-Parlamentet og Den Europiske Union behandler dette emne og finder en lovgivningsmssig lsning .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , fru Daskalaki giver os i sin betnkning en god oversigt over de nye teknologiers indvirkning p den europiske presse .
Hun konstaterer et forspring for det audiovisuelle medie i forhold til den skrivende presse .
Der skulle blive lst mere i nord end i syd , men mske , fru Daskalaki , mske er det fordi , vejret deroppe er s koldt og det er s dejligt at sidde ved pejsen eller ligge i sengen og lse .
Hvorimod klimaet i syden i hjere grad lokker menneskene udenfor for at udfolde andre aktiviteter .
<P>
I betnkningen-Daskalaki er der en interessant konstatering , nemlig at den skrivende regionale presse klarer sig meget godt .
Det har efter min mening ogs noget at gre med den stigende interesse hos borgerne for deres egen region i en stigende globalisering .
Vi mder det alle sammen p andre omrder i vort daglige udvalgsarbejde .
<P>
En stigende fare efter min mening for at den skrivende presse kan fungere godt er magtkoncentrationen inden for forlagsverdenen .
Aktionrerne i Elsevier Read jublede p grund af den nylige fusion med Wolters-Kluwer , en absolut magtkoncentration inden for videnskabelige udgivelser .
Jeg finder , at det en drlig udvikling .
<P>
Den skrivende presse er i mit land i hnderne p fire store koncerner .
Der er endnu ikke noget galt med pluraliteten , det er dog ikke nogen garanti for fremtiden .
<P>
Pressens rolle i forbindelse med demokratiet synes i vores region en selvflge .
Desvrre , desvrre er der i stigende grad tale om en udhulning af vore demokratiske institutioner gennem pressen .
Ikke alle , men det vokser : Ved fordrejning af kendsgerningerne , ensidighed , manipulation med billeder og lyd , ingen anvendelse af princippet om hring og genhr , manglende villighed til korrektion af fejl .
Det er min mening , at pressen i den sidste ende skal korrigere sig selv .
Det er meget farligt , hvis det sker udefra .
Jeg hber det sker .
<P>
Konkluderende , min grupper deler fru Daskalakis bekymringer med den sidebemrkning , at de nye teknologier kun m tjene til at skabe bedre betingelser for pressen funktionsevne og aldrig , aldrig kan vre en erstatning for eller en trussel mod den journalistiske funktionsevne , den journalistiske norm eller den journalistiske etik .
Jeg takker fru Daskalaki for hendes betnkning , og jeg er sikker p , at Parlamentet i morgen med glde vil vedtage den .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , kommissr , " den der skriver , bliver  .
Dette gamle nederlandske ordsprog har lige siden opfindelsen af bogtrykkunsten vret et adagium for journalistikken .
Fru Daskalaki skriver i sin betnkning , at de nye medier er en direkte trussel mod den trykte presse og ogs et direkte angreb p demokratiet , kulturen og menneskerettighederne .
Kolleger , det er ikke s lidt .
Jeg vil gerne heroverfor stte den liberale gruppes syn p sagen , der er meget mere positivt , og vigtigere , et syn , der er mere i trd med tidligere beslutninger her i Parlamentet , der er blevet vedtaget med et stort flertal .
I welcome thereby the contribution of mister Perry just before .
De nuvrende kommunikationsmidler , som f.eks. Internet , giver muligheder , som vi aldrig tidligere har kendt , for p verdensplan at sprede information og til at kommunikere .
Siden jeg selv har fet en Internet-tilslutning og e-mailer med hele verden , har jeg aldrig fr lst og skrevet s meget .
Jeg forstr derfor ikke , hvad ordfreren baserer det p , nr hun pstr , at vi lever i en verden , hvor der lses og skrives stadig mindre .
Man kan lse i en bog , men ogs fra en skrm og p den mde sprede information .
<P>
Hr. formand , i denne betnkning skildres nye teknologier som en trussel for den trykte presse .
Sandheden er den modsatte . Eksisterende aviser og tidsskrifter udkommer nu ofte i en elektronisk udgave og har p den mde en meget strre rkkevidde end tidligere .
I Nederlandene er det for nylig fastsat af retten , at tekster , der er skrevet af journalister ikke uden deres tilladelse p ny m anvendes til offentliggrelse p f.eks. Internet .
Hvis en avisudgiver sledes offentliggr en artikel bde i en trykt og en elektronisk udgave , s fr journalisten en ekstra godtgrelse .
Journalisten bliver sledes betalt to gange og hans eller hendes artikel vil kunne lses af et meget strre publikum .
Det kan vi da alle vre enige i .
Hr. formand , Europa er ikke p vej mod informationssamfundet . Vi er allerede midt i det .
Informationsog kommunikationsteknologi vil i det 21. rhundrede bestemme ethvert samfunds udseende .
I den digitale tidsalder er viden og adgang hertil essentiel for velfrden og demokratiet .
Ogs pressen m udnytte disse muligheder .
Journalister skal uddanne sig i de nye teknologier og anvende dem i deres arbejde .
Jeg kan forsikre Dem om , at det allerede sker .
<P>
Det er ikke muligt og efter min mening ikke nskeligt at holde ny udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi tilbage .
Den teknologiske udvikling kan ikke vendes .
Tilbageholdelse af nye teknologier frer kun til en reduktion af virksomhedernes profitabilitet , standser vksten og frer i den sidste ende til tab af arbejdspladser .
Ved at tnke med og fremad kan nye teknologier skabe nye muligheder , ogs for den skrivende presse .
De nye medier byder p mange muligheder for at omgs nyhedsstrmmen p en fornyede mde , og det er Parlaments opgave at sttte denne form for udvikling .
<P>
Hr. formand , hvad min gruppe savner i betnkningen af fru Daskalaki , er et afsnit elle mske mere et afsnit om pressefrihed , fordi det kan vre en reel trussel mod pressen , som flge af de nye teknologiers fremmarch , nemlig censur fra myndighedernes side .
Myndighederne truer med at gribe ind over for nye teknologier , hvilket tidligere var langt mindre aktuelt for den trykte presse .
Pressefriheden kan komme til at st p spil .
Naturligvis forekommer der p Internet ogs utilladelige , racistiske udtalelser og pornografi ; vi har allerede drftet dette indgende .
Internet er jo et spejlbillede af det , der foregr i samfundet .
Men for min gruppe glder flgende : Det der er ulovligt off line , er ogs ulovligt on line . I vrigt har nationale forholdsregler med henblik p at begrnse ytringsfriheden nsten ikke haft nogen virkning for de nye medier .
Derfor er verdensomspndende netvrker som Internet medier uden mellemmnd og uden grnser .
Stater og regeringer kan heldigvis kun vanskeligt eller slet ikke udve kontrol .
<P>
Hr. formand , til sidst flgende .
Den skrevne og den audiovisuelle presse har en strk magtsposition med hensyn til informationsformidlingen om mange ting .
Den negative information om Parlamentet for nylig er et klart eksempel herp .
Nye medier som Internet giver enhver mulighed for p verdensplan at tilkendegive hans eller hendes mening og til at kommunikere , og det begrnser pressens monopol .
Derved afhnger informationsformidlingen ikke mere udelukkende af den professionelle presse .
Efter den liberale gruppes opfattelse kommer denne frihed ytringsfriheden og dermed demokratiet til gode .
Endvidere er pluraliteten sikret .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske fru Daskalaki til lykke med hendes betnkning .
Den siger det vigtigste og fremhver det mest betydningsfulde i vores kultur , nemlig det srlige og uerstattelige forhold til den skrevne tekst .
Jeg ville heller ikke have ventet mindre af en reprsentant for pressen som fru Daskalaki .
<P>
Jeg vil blot understrege enkelte punkter .
For det frste er det ikke rigtigt , at der er en generel nedadgende tendens i pressen , der er ogs eksempler p , at serise medier genopstr i mange af Den Europiske Unions medlemsstater med nye former for sttte til og forhold til lserne , med vgt p lokalstof eller specialiserede emner , den skaldte specialpresse .
Som eksempel herp vil jeg nvne de miljbevidste lsere eller de unge .
Og dette er da en positiv udvikling .
Sprgsmlet er , om det er anstrengelserne vrd at tage disse forhold op i Den Europiske Union og hvorledes vi kan hjlpe dem uden gennem vores hjlp at pvirke pressen og isr pressefriheden .
<P>
For nu at gre det ganske kort , hr. formand , s er det ndvendigt at sikre gennemskuelighed omkring ejerskabsforholdene .
Dernst m journalisternes uafhngighed stttes og garanteres med hensyn til deres frihed og professionelle status .
Det er ogs ndvendigt , at vi ser p , hvorledes vi kan sttte investeringer i modernisering af for eksempel provinspressen .
I mit eget land klager provinspressen over , at de investeringer , den foreslr , ikke kan indg i den europiske regionaludviklingssttte .
Vi kan ogs yde sttte til uddannelse og videreuddannelse af journalister gennem midler fra Socialfonden .
Vi kan endvidere harmonisere beskatningssystemerne i det omfang , det kan lette udfrelsen af journalisternes og bladudgivernes srligt vanskelige erhverv .
<P>
Der er ogs et andet problem , hr. formand .
Det er problemet omkring den illoyale konkurrence , som pressen udsttes for .
Som fru Daskalaki ganske rigtigt siger , overholdes direktivet om fjernsyn uden grnser ikke i mange lande - og slet ikke i mit land .
Der er tale om illoyal konkurrence med hensyn til f. eks. reklamemidler , hvor dette direktiv totalt tilsidesttes .
Der forekommer ogs en illoyal konkurrence i selve pressen , hvor det , der m kaldes den mest serise del , og ogs den mindste del , kommer under pres fra de helt store dagblade .
Vi er nemlig kommet til et punkt , hvor aviser udfrer direkte kommerciel handel med varer .
P dette omrde kunne vi eventuelt hjlpe ved at forlange det undersgt , om sdanne metoder , hvor aviser slges sammen med tj , kosmetik , fdevarer , bger og hvad ved jeg , ikke udgr benlyse tilflde af forsg p skattesvindel .
<P>
Endelig , hr. formand , kunne vi ogs bidrage til udvekslinger af know-how mellem journalister og bladejere til styrkelse af samarbejdsformer til produktion af forskellige typer dagblade p tvreuropisk plan inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Soltwedel-Schfer">
Hr. formand , jeg synes ikke , at der findes nogen bedre situation , end nr manden og brnene har forladt huset om morgenen , og man kan stte sig ved morgenbordet med en cigaret , en kop kaffe og avisen , og endelig lse den i fred og ro .
Det vil jeg gerne begynde med .
<P>
De nye teknologier , de nye medier har ogs haft en positiv effekt p informationsmedierne .
Vi m dog p ingen mde glemme risikoen for , at de skriftlige medier presses lngere og lngere ud i periferien af de mere moderne medier .
Det er tilstrkkeligt at kaste et blik p de relevante statistikker , som talerne fr mig jo ogs omtalte , for at se , at Europa tilsyneladende vil opleve den samme tendens som i USA , nemlig at der slges frre og frre eksemplarer af den skrevne presse , og at de livsvigtige reklameindtgter gr tilsvarende tilbage .
<P>
Den Europiske Union br fokusere mest p at sttte mangesidet information , det vil sige , hvor den kritiske fremgangsmde fr fortrinsret i forhold til den sensationsprgede , som ikke udelukker fattigere og drligere uddannede dele af befolkningen .
P denne mde spiller dagblade , men ogs srlige tidsskrifter , specialugeblade og lokalblade , som ogs allerede er blevet nvnt , en meget vigtig rolle for for pluralismen , for nyhedsanalysen og frst og fremmest for fordybelsen .
<P>
Idet vi henviser til beslutningen i fru Daskalakis betnkning vil vi som De Grnne frst og fremmest gerne understrege , hvor vigtig en ikke-homologiseret og homogeniseret nyhedsverden er . Disse anstrengelser skal fremme en kritisk fordybelse i begivenhederne samt sikre minoriteters rettigheder , i det hele taget begynde med at informere om minoriteter og andre meninger .
Jeg mener minoriteternes rettigheder til at drive egne informationsmidler og til ogs at udbrede ider , som gr imod strmmen .
Afslutningsvis vil jeg gerne indflette en aktuel sag .
Parlamentet har igen fet et drligt ry p grund af sekundlange billeder i det hollandske fjernsyn og i ARD . Det er to forskellige ting , hvis det er en lang grundig artikel , om det s var i den engelske avis Sun , eller om det er to sekunder af to parlamentsmedlemmer , som tilsyneladende skriver under kl .
9.00 og er hos krselstjenesten kl .
9.05. Jeg synes , det er utroligt , at parlamentsmedlemmer i netop min gruppe hopper med p denne vogn . Her i Parlamentet skal vi vre srligt opmrksomme p , at Parlamentet beskyttes i den henseende , og at der ikke kun rapporteres om sdanne sager , men om vores vigtige indhold .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , ordfreren nsker , med rette , at forsvare den demokratiserede informationsformidling gennem den trykte presse , i det mindste ved at lade denne del af pressen bevare en srstilling i konkurrencen med de audiovisuelle medier .
Men i de fleste europiske lande gr det tilbage for demokratiet og pluralismen i den trykte presse p grund af to samtidige fnomener : et stadig mere koncentreret udbud og en faldende eftersprgsel .
<P>
Frst et par ord om koncentrationen p udbudssiden .
Dette , konomisk begrundede , fnomen resulterer i en ensretning af og en stadig strre politisk kontrol med pressen .
Herp kan man nvne en lang rkke eksempler , ssom pressekampagnen i Vesten under krigen mod Irak , som virkelig fortjener at blive betegnet som den groveste propaganda i mange r .
Det er velkendt , at journalister , som ikke er i overensstemmelse med redaktionens linje , nu om dage fjernes stille og diskret , uden at det krver en direkte ordre fra regeringen .
<P>
Hertil kommer den faldende eftersprgsel , for en stor del af befolkningen lser mindre og mindre - lsning er i alt fald ved igen at blive elitens privilegium .
Den mislykkede demokratisering styrker de reelle magthavere .
<P>
Under de omstndigheder tror jeg , at de forskellige initiativer , der tages , herunder den foreliggende betnkning , vil forblive fromme nsker , for regeringerne nrer i dag ikke noget reelt nske om at vkke befolkningerne af den slvhed , som man sger at henstte dem i .
Man prver snarere at gre demokratiet til noget , der kan manipuleres med , og dt er utvivlsomt den egentlige rsag til svkkelsen af pressen , endda i hjere grad end konkurrencen fra den moderne teknologi .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , fru Daskalakis betnkning viser p en meget god mde de vanskeligheder , som de skriftlige medier str over for i forhold til de elektroniske medier .
Nye medier kan dog hverken tnkes vk eller nskes vk .
De anvendes jo ogs i strre og strre omfang af aviser og dagblade .
Alligevel er der en risiko for , at de skriftlige medier vil sakke bagud .
Tilbagegangen i dagbladenes oplag i EU taler jo ogs herfor .
Dette har dog ikke s meget med nye mediers fremrykning at gre , men er snarere udtryk for tendensen til koncentration af medier p omrdet for de skriftlige medier .
Det er kun dem , som har tilsvarende adgang til markedet , der kan overleve , det vil sige dem , der rder over et tilsvarende distributionssystem .
<P>
Enhver politik , som srger for , at de forskellige skriftlige medier har de samme chancer , skal stttes .
Kun p den mde sikres meningsmangfoldighed .
Aviser og tidsskrifter m heller ikke plgges hje posttakster og blive presset ud af markedet af den grund .
Der skal ligeledes srges for , at den journalistiske ungdom bliver stttet og uddannet tilsvarende , og denne uddannelse br ogs stttes af EU .
For at udligne de skriftlige mediers ulemper i forhold til de hurtige elektroniske medier , br der ligeledes sikres global rapportering for skriftlige medier .
Det Europiske Fllesskab br skabe forudstninger for , at aviser har lettere adgang til at bne korrespondentkontorer i hele verden .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , jeg vil gerne takke fru Daskalaki og specielt komplimentere hende for kvaliteten af hendes arbejde , der kommer til udtryk i betnkningen , men frem for alt for den mde hun har samarbejdet med de vrige medlemmer af kulturudvalget p .
Det et samarbejde , der ogs er ndvendigt mellem de elektroniske medier og de traditionelle medier .
Jeg ser ikke elektronisk information som en trussel mod pressen , men som skabelsen af nye muligheder .
<P>
I modstning til det fru Plooij har fremfrt , finder jeg , at fru Daskalaki p en udmrket mde har gengivet det ndvendige samarbejde og ogs den balance , der skal bevares : Man skal ikke smide barnet vk med badevandet af hensyn til den nye elektroniske informationsmetodik .
<P>
Jeg skal indskrnke mig til to bemrkninger .
For det frste : Pluraliteten , som vi har talt s meget om , skal opretholdes .
Heroverfor str problemet med mediekoncentrationen , der efter min mening hurtigt m lses via lovgivning , som vi venter p .
Kommissionen bliver aldrig frdig med en notat om denne sag .
Det drejer sig naturligvis om : Er vi i stand til at anbringe en skillelinje mellem det konomiske ejerskab af medierne og redaktionernes frihed , som vi f.eks. har det i mit land via redaktionsstatutter .
<P>
Endvidere vil jeg gre opmrksom p distributionsproblematikken .
Det er monopoliseringen af distributionen af aviser og tidsskrifter , der truer pressefriheden , Jeg finder , at det er en skandale , at de fleste gruppeformnd i Parlamentet har forhindret mig i p vegne af Kulturudvalget at stille sprgsml om dette emne til Kommissionen , og at afholde en debat med Kommissionen herom .
Der er meget hrdt brug for forholdsregler , specielt i Det Forenede Kongerige .
Det er mrkeligt , at der ikke bliver gjort noget ved dette .
Enhver , der beskftiger sig med pressen , ved at et distributionsmonopol gr det umuligt for nye medier at udkomme .
Det er en sag der krver separat opmrksomhed .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Fru formand , det informationssamfund , som der tales s meget om , er ikke nogen naturkatastrofe , der vlter ned over os stakkels forsvarslse mennesker .
Informationssamfundet er et produkt af den menneskelige snilde , der stiller os nye instrumenter og nye muligheder for at forbedre vores livskvalitet til rdighed .
Sdan tror jeg man skal se p den , bde de enkelte borgere og producenterne af varer og serviceydelser , der berres af den .
Pressen ligesom bogen berres af , men skades ikke ndvendigvis af multimedieindustriernes og on line tjenesternes fremkomst .
<P>
Kommissionen , virksomhederne inden for de mangfoldige sektorer , der i dag producerer information , og fagfolkene inden for disse sektorer m snarest muligt indg i dialog for at finde frem til , hvorledes den skrevne presse og de nye medier kan supplere hinanden .
<P>
Det haster ligeledes med at finde passende former for selvregulering , s effektive og realistiske som muligt , der kan fjerne den vilde konkurrence , der medfrer alvorlige angreb p den individuelle frihed til trovrdig information og privatlivets fred .
<P>
Den demokratiske livskvalitet i Europa forudstter kontinuitet og styrkelse af den skrevne presse , sknt ikke hele den skrevne presse ligefrem bidrager hertil .
Jeg taler svel om den store presse , om den , der er meningsdannende , og som driver journalistisk research , som om den lokale presse , der i de omrder , der ligger langt fra de store centrer , og i emigrantmiljer spiller en uundvrlig rolle for den sociale integration , for forbindelsen til ens rdder og ogs , havd angr oplysning af lokalbefolkningen om unionsborgerskabets betydning .
<P>
For at holde pressen levende er det ndvendigt p europisk niveau at skabe de rette juridiske betingelser .
Det er ndvendigt at gennemtvinge opfyldelsen af det eksisterende direktiv - sledes som ordfreren beder om det - direktiver har det med at blive instrumenter med stadig faldende effektivitet , m man desvrre sige .
<P>
Og jeg slutter med at sige , fru formand , at det ogs er ndvendigt at indfre srlige moduler rettet mod lsning af pressen i skolernes lseplaner , lige fra det mest elementre niveau .
Vi vil sledes i Europa f borgere , der tnker , og som ikke bliver redskaber for interesses , der ikke er deres .
Fru Daskalakis betnkning er et bidrag i den retning .
<SPEAKER ID=208 NAME="Daskalaki">

Fru formand , jeg vil gerne lige gre klart , at jeg intetsteds nvner nogen trussel eller taler imod de nye medier , tvrtimod understreger jeg deres betydning og helt srlige bidrag , jeg taler om selvregulering , om supplering og om nye rammer , der kan accepteres af alle .
Det nsker jeg skal vre helt klart .
<SPEAKER ID=209 NAME="de Silguy">
Fru formand , Kommissionen hilser denne initiativbetnkning velkommen , og jeg vil gerne personlig komplimentere fru Daskalaki for dens kvalitet .
De fremfrer to hovedpointer i den .
For det frste at den trykte presse , som fru Soltwedel-Schfer nvnte lige fr , er af central betydning for demokratiets funktion , pluralismen og menneskerettighederne .
For det andet at den trykte presse i jeblikket befinder sig i en vanskelig situation , navnlig p grund af konkurrencen fra de audiovisuelle medier .
De har ganske vist ret i , fru Plooij-van Gorsel , at hvis pressefriheden trues blot en smule , s er det friheden som sdan , der er i fare .
<P>
Alligevel er Kommissionen bekymret over , hvilke konsekvenser de nye informationsteknologiers udvikling kan f for den trykte presses levedygtighed .
Den kommercielle sensationspresses kraftige vkst , udviklingen i lserskaren og distributionsvilkrene bidrager heller ikke til at styrke denne sektor .
De har , hver isr , vret inde p problemerne med hensyn til medierne og privatlivet , problemerne vedrrende reglerne for ejendomsret til medier og andre vanskelige og kontroversielle emner , hvor nrhedsprincippet finder anvendelse i fuld udstrkning .
Kommissionen har f.eks. ingen befjelser p distributionsomrdet .
Det er derfor svrt at finde frem til en afbalanceret holdning , og jeg pstr ikke at kunne lse disse meget vanskelige problemer p et par minutter .
<P>
Jeg vil dog gre to bemrkninger .
Den ene drejer sig om den trykte presses position som det traditionelle kommunikations- og informationsmiddel ; den trues af en betydelig svkkelse med alle de skadevirkninger , som en sdan kan medfre , i form af drligere kvalitet og tab af uafhngighed .
Kommissionen har altid ment , at viden , oplysning og kultur ikke er varer p linje med andre varer , at de ikke kan sidestilles med handelsvarer som flde eller andre mejeriprodukter .
<P>
Desuden har Kommissionen altid forfgtet det standpunkt , at man m bevare pluralismen og undg nye former for ejerskabskoncentrationer og monopoler inden for medierne .
Det er rigtigt , at journalistuddannelsen , som bl.a. fru Schierhuber og fru Hawlicek var inde p , spiller en vsentlig rolle , og den satses der da ogs p .
Kommissionen er positiv over for forslagene i Deres betnkning , fru Daskalaki .
Jeg tnker isr p Deres forslag til konkrete initiativer til sikring af den trykte presses originalitet , rolle og bevarelse .
Navnlig br det undersges , om der er brug for lovgivningsmssige og institutionelle bestemmelser til beskyttelse af journalisters sociale og faglige rettigheder , en harmoniseret snkning af beskatningen af aviser og tidsskrifter og flles bestemmelser om nedsttelse af posttakster og telekommunikations- og transportudgifter .
<P>
Det er en vanskelig debat , men De kan vre forvisset om , at Kommissionen fortsat vil flge interesseret med i udviklingen inden for denne sektor .
Den vil underkaste alle disse elementer en detaljeret behandling og lgge op til en omfattende udveksling af synspunkter for dels at skabe forudstninger for en udvidelse af debatten om den tryktes presses nye behov , dels at granske de problemer , som informationssamfundets udvikling giver anledning til .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=6>
Beskyttelse af mindrerige og menneskets vrdighed
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0227 / 97 ) af Whitehead for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Kommissionens grnbog ( KOM ( 96 ) 0483-C4-0621 / 96 ) om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester .
<SPEAKER ID=212 NAME="Whitehead">
Fru formand , denne betnkning er affdt af den store debat vedrrende direktivet om fjernsyn uden grnser , som vi havde i denne mdesal sidste r .
Der var to strre sprgsml i slutningen af den lange debat .
Et af sprgsmlene omhandlede den hastige formering af nye tjenester , som f.eks. VOD , telekonferencer , interaktiv kommunikation fra chat-lines og ikke mindst Internet.Vi har forstet , at alle disse dkkede et hul mellem fjernsyn og telekommunikation .
Mange af disse tjenester har forsgt at undg traditionel regulering .
Vi kan forst , at de tilfrer ny energi , og vi kan anerkende deres bidrag til udviklingen uden ndvendigvis altid at sttte og hilse dem velkommen , da der hele tiden har vret bekymring om , hvorvidt disse tjenester ligesom den nye overflod af digital satellittransmission kunne producere programmer , der er skadelige for nogle , men ikke forbudt for alle .
Sdanne tjenester krydser jo alle nationale reguleringsmssige grnser med en uforskammet lethed og kan pvirke unge , srbare eller udsatte minoriteter voldsomt .
<P>
Vi nskede alle at overvge , hvorledes direktivet ville fungere .
Vi nskede finansiering af forskning inden for alle anvendelser af  V-chip ' en  , som Kommissionens grnbog ogs omhandler .
Vi nskede en undersgelse af effektiviteten af forskellige eksisterende systemer til klassificering af programindhold .
Netop i dag har Europa-Parlamentet undertegnet ophvelsen af finansieringen i forbindelse med B3-2011.Jeg beklager dette dybt , og jeg tror , at det samme glder for min kollega , hr .
Perry . Man kan ikke tilslutte sig mlet uden at tilslutte sig midlet .
<P>
Jeg beklager endvidere , at to separate direktorater i Kommissionen blev anmodet om at udarbejde betnkninger om nye tjenester og Internettet , selvom disses konvergens er tydelig for alle .
Konvergens er nu i sig selv emnet for yderligere en grnbog fra GD XIII , der endnu ikke er uddelt til ubetydelige medlemmer af Parlamentet .
<P>
Vi m se p , hvad der er flles for den overvgning , vi har brug for i forbindelse med systemer , tjenester og indhold .
Nr jeg hrer , at der findes en endnu uset grnbog om konvergens , som har en temmelig negativ holdning over for traditionel regulering - jeg forstr , at GD X og i srdeleshed kommissren allerede har protesteret mod dette emne - vil jeg bare gerne sige , at vi i Parlamentet ogs fler , at sprgsmlet om konvergens br vre bent for diskussion for os alle , bde Kommissionens og Parlamentets organer .
<P>
Min formand , hr . Pex , og jeg udarbejdede separate betnkninger , men disse konvergerer - og jeg hber , at han er enig heri - i forbindelse med nettet og de nye tjenester .
<P>
Hvad er det , vi taler om her ?
Frst og fremmest skal der altid vre balance mellem ytringsfrihed og frihed fra forflgelse .
Vi har behov for bde selvregulering , som selv industrierne har indset , og overordnet tilsyn .
Selv nettet bevger sig hastigt fra kreativt anarki til styring , ikke fra en eller anden ny elektronisk front , men fra de strste spillere af det gamle spil .
Vi m tage stilling til udviklingen uden at forstyrre den fremdrift , der er forbundet hermed .
<P>
Min betnkning beskriver behovet for effektiv selvregulering , og hvorledes dette kan etableres p alle niveauer .
Formlet er den offentlige interesse , som jeg anser for at vre af den strste betydning , og dette klarlgger skellet mellem generelt ulovligt og lovligt , omend sommetider skadeligt .
I betnkningen foresls fuld udveksling af information mellem medlemsstater for at kunne producere godkendte standarder samt flles tiltag i forbindelse med manglende opfyldelse .
<P>
Begrebet frivillig overholdelse , som til en vis grad stttes af grnbogen , er meget godt , men kodekser skabt af Kommissioner skal overholdes og ikke brydes .
Vi skal sttte dette ved at gennemg den traditionelle sljfe fra sender til bruger og det komplekse udvalg af i dag med adgangs- , indholds- og tjenesteleverandrer .
Vi vil med denne betnkning faststte rammerne for beskyttelse af mindrerige og den menneskelig vrdighed , som skal opns ved minimale krav til alle indholdsleverandrer og fastsatte definitioner af ansvar .
Dette betyder undersgelser af svel privat og industriel selvregulering .
Det betyder , at alle medborgere skal vre involveret i overvgningen af selvregulering og adfrdskodekser .
<P>
Endelig kan man se i punkt 25 i min betnkning , at vi anmoder om en fastlggelse af en relevant retlig ramme for hver ny tjeneste med et rimeligt forhold mellem leverandrers , forbrugeres og medlemsstaters interesser og ansvar p basis af de seneste 75 rs erfaring i forbindelse med regulering af radio- og fjernsynsudsendelser .
De personer , der i debatten om fjernsyn uden grnser , udtalte , at audiovisuelle tjenester ikke kunne gre krav p ny teknologi , er nu arrogante nok til at hvde , at audiovisuelle tjenester br absorberes af fremtidens megateknologier .
Det siger vi nej til : Kultur og teknologi , indhold og stillingtagen br altid vre i balance .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="IT" NAME="Barzanti">
Fru formand , jeg tager ganske enkelt ordet for at udtrykke den socialistiske gruppes tilslutning til hr . Whiteheads betnkning .
Betnkningen understreger nogle fundamentale punkter ; det er ndvendigt med hurtige beslutninger , fordi man ikke kan blive ved med at vente .
De sprgsmlene , som behandles her , det vil sige ndvendigheden af at srge for , at der ogs p europisk plan vil vre mulighed for at kmpe mod den stadigt mere bekymrende udnyttelse af de nye kommunikationsmuligheder til at sende ulovlige budskaber , der er til skade for de unges personlighedsudvikling , skal tages meget alvorligt .
<P>
For at gre det , tror jeg , det er ndvendigt at tnke over ndvendigheden af en egentlig europisk myndighed .
Denne myndigheds befjelser skal baseres p prcise retsakter , i dette tilflde p en forordning med en horisontal tilgang , som angr alle de elektroniske kommunikationsmidler , der tilbydes . Retsakterne skal indeholde detaljer og specifikationer , som refererer til forskellige typer kommunikationsmidler , og de skal frem for alt have til forml at srge for , at der ogs fra et lovgivningsmssigt synspunkt bliver fastlagt minimumsstandarder , der skal respekteres af udbydere af nye kommunikationstjenester , som er mere invaderende og lettere tilgngelige end de traditionelle .
Det har vi ogs givet udtryk for i betnkningen om ophavsret , som blev vedtaget for lidt siden .
Ikke kun selvkontrol , som skal vre den fundamentale tilgang , frivillig selvkontrol - som man fornuftigvis omtaler i punkt 14 - men ogs et lovgivningsmssigt indgreb , som naturligvis ikke betyder censur , men kontrol og ansvarlighed hos alle dem , som tilbyder disse nye kommunikationsmidler . De skal gre det p den mest korrekte mde og forbydes at viderebringe delggende kommunikation , der er skadelig for personlighedsudviklingen og krnker den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Fru formand , jeg er p de fleste punkter enig med hr . Whitehead .
Han har lavet en meget god betnkning , der rigtignok , som han sagde , har meget stor synergi med min betnkning .
Men det kan heller ikke vre anderledes , fordi vi har frt en meget god og ansvarlig diskussion om dette emne i Kulturudvalget .
Der er en spnding , fru formand , mellem ytringsfrihed og selvbestemmelsesret for information p den ene side , og beskyttelsen af mindrerige og menneskevrdighed p den anden side , og den spnding vil altid eksistere .
Faktisk er der ikke noget nyt under solen med den elektroniske information i forhold til den traditionelle form for information .
Det som nu ikke er tilladt p papir og film , er heller ikke tilladt p computeren og Internet .
Forskellen er selvflgelig det internationale aspekt .
Der er ingen grnser mere med hensyn til den elektroniske information .
Derfor er internationalt samarbejde ndvendigt vedrrende lovgivning , srligt straffelovgivning og opsporing .
Vigtigt er , at der klart skelnes mellem det , der er forbudt , og det der er unsket .
I den sidste ende drejer det sig om en god overfrsel af normer og vrdier , alts en god opdragelse af brn og god undervisning .
<P>
Endvidere vil jeg bemrke , at enhver p nettet er ansvarlig : Enhver , der beskftiger sig med formidling , lagring og transport , videregivelse og modtagelse af information .
Selvregulering er faktisk , jeg er helt enig med hr . Whitehead , den bedste lsning af det angivne problem .
Der hvor selvreguleringen svigter , m der lovgives , men hndhvelsen heraf er og bliver det centrale problem .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , lad mig frst sige , at jeg helt kan tilslutte mig kvaliteten i hr . Whiteheads betnkning og gr ind , for at vi sttter dens konklusioner .
Jeg vil imidlertid understrege , at bde jeg selv og os alle m erkende , at vores analyser af situationen har vret for forvirrende , hvor grundige , teoretiske og foruroligede de end har vret .
Det er tydeligvis ikke nok , det som hr .
Whitehead kalder ligevgten mellem ytringsfriheden p den ene side og kriminalitetens  frihed  p den anden side , og begrebet selvregulering er naturligvis heller ikke tilstrkkelig .
For selvom det er rimelige udsagn , m man sprge sig selv : vil der vre ligevgt , vil den , der har intentioner om og fr gavn af ulovlige handlinger eller kriminalitet bekymre sig om ligevgt eller selvregulering ?
Det tror jeg ikke .
Det er jo indlysende .
Og det problem mder vi overalt .
Denne forhandling minder mig om tidligere forhandlinger om vores forhold til miljet , den krlighed , vi skal vise over for det osv . , nr vi opdager , at nogle tjener penge , endda rigtig mange , p delggelsen af miljet .
Der er en vis analogi mellem de to , forekommer det mig .
<P>
Jeg tror sledes , at der er et meget alvorligt problem omkring anvendelsen af de retsstatslige principper under helt nye forhold .
Og jeg er uenig med de kolleger , der hvder , at der ikke er noget nyt her .
Der er rent faktisk noget nyt .
Der er en ny indstilling , hvor der ikke tages hensyn til medlemsstater eller grnser .
Der skal derfor overvges og kontrolleres og det skal ske ved oprindelsen til de ulovlige fremgangsmder , fr de finder sted - det er det eneste rimelige - og der er ogs sprgsmlet om sanktioner , som enhver ville bringe p banen i en retsstat .
Det nye sprgsml er imidlertid flgende : i et milj , der ikke tager hensyn til medlemsstater eller grnser , hvem legitimerer , og ikke blot lovliggr , hvem legitimerer det i samfundet ,  legitimate  som vores engelske kolleger ville sige ?
Efter hvilke kriterier skal det ske ?
Her er alts et problem , der overskrider grnserne for vores forhandling her , men som , fru formand , dukker op , hver gang vi diskuterer disse nye problemstillinger .
Sprgsmlet er , hvilken lovlig , demokratisk valgt og udpeget myndighed kan gre disse ting p en legitim mde ?
Kort sagt er det p ny sprgsmlet om den politiske samling af Europa , der bliver tydeligt aktuelt i denne sammenhng , og , tror jeg - fordi Europas strrelse er meget begrnset - dets rolle i en retslig og demokratisk regulering af disse omrder p verdensplan .
<P>
Selvom det virker meget utopisk nu , fru formand , virkede de nye teknologier for 5-10 r siden lige s utopiske .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , i denne grnbog fra kommissionen og i Whiteheads meget velformulerede betnkning tages flere vigtige problemstillinger op .
<P>
Det er vigtigt at notere , at der i de indledende artikler i Traktaten om Den Europiske Union direkte henvises til Europakonventionen om beskyttelse af menneskerettighederne , som blandt andet fastlgger ytringsfriheden .
Denne ret m jo vre vejledende for vort arbejde .
<P>
Jeg tilhrer selv den ungdomsgeneration , der er opvokset med IT , Internet og andre audiovisuelle tjenester , der findes .
Jeg ser det som et selvflgeligt vrktj til indhentning af information og udveksling af information .
Samtidig er det dog sdan , at denne nye tekniske udvikling vender op og ned p den sdvanlige situation , at staten p en eller anden mde kan kontrollere indholdet i informationen .
Nu er det det globale det glder , og man har forladt nationalstatens geografiske afgrnsninger .
<P>
Vi m ogs sige , at der er en del bagdele ved den nye teknik .
Man kan kun beklage , at de audiovisuelle tjenester og informationstjenesterne kan krnke netop den menneskelige vrdighed .
Med hensyn til f.eks. TV-tjenester er jeg positiv til , at forbrugerne , p frivillig basis , skal kunne bruge en form for filtreringssystem .
Men hvordan gr man , nr det drejer sig om det globale Internet-netvrk ?
Det er en ringe hjlp , at vi diskuterer her i Europa-Parlamentet eller i EuropaKommissionen .
Der krves en global lsning via FN eller WTO - jeg ved ikke hvad , der er bedst egnet .
Men hvis der skal ske noget , s er det den globale lsning , det drejer sig om .
<P>
Internet indebrer fantastiske muligheder .
Selv er jeg som politiker kommet i kontakt med mennesker og borgere , som jeg mske aldrig ville vre kommet i kontakt med ellers , men som nu sidder foran deres computer og hurtigt kan reagere , nr jeg har vret i fjernsynet eller i et avisinterview , og sprge videre .
Det er mennesker , der mske aldrig ellers ville lade hre fra sig .
Det er jo en vitalisering af den demokratiske ytringsfrihed .
<P>
Desvrre er det jo ikke bare en frihed for os venligt indstillede borgere .
Det indebrer desvrre ogs en frihed for f.eks. nynazister , som spreder og udveksler deres afskyelige , forgiftede myter , og pdofile , som hurtigt p nogle sekunder kan udveksle information .
<P>
Endelig vil jeg tage punkt 23 i Whiteheads endelige betnkning op , som ogs var med i udtalelsen fra udvalget om borgerlige frihedsrettigheder af Lindholm , om at der m stilles penge til rdighed for eksempelvis forldre og lrere , som skal informeres om , hvordan man p den bedste mde beskytter mindrerige mod at blive udsat for materiale , som kan vre skadeligt for deres udvikling .
Det er vigtigt , at dette er med .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i frste instans finder jeg det positivt , at Kommissionen og Parlamentet bruger tid p beskyttelsen mod skadelige indvirkninger fra medieprodukter .
Fra videnskabeligt hold kommer der stadig flere anvisninger om , at volds- og seksscener er skadelige for en sund udvikling fra barn til voksen .
Det er modbydeligt , at mediegiganter gang p gang konfronterer mange mennesker med produktioner af betnkelig ldighed , spkket med eder , vold , seks og diskrimination .
For konomisk vinding bliver de universelle normer i Biblens Ti Bud trdt under fode .
Jeg vil kraftigt ppege , at det her ikke s meget er abstraktionen om den menneskelige vrdighed , der str p spil , men selve mennesket .
Den engelske kulturfilosof C.S. Lewis har udtrykt som flger : " Den der ikke respekterer Guds normer , afskaffer i virkeligheden mennesket  .
<P>
Udgangspunktet for politikken er , at forldrene og opdragerne i frste instans er ansvarlige for opdragelsen af deres brn .
Men flodblgen af information og vores kulturs forjagethed gr det ndvendigt , at forldrene hjlpes for at de kan leve op til deres ansvar .
Jeg tnker p lavprishjlpemidler som chips mod vold , symboler p videobnd , der ogs er p skrmen , mens programmet vises , aldersklassificeringer , pinkoder , s forldrene kan blokere bestemte TVsendere .
Selvflgelig skal forldrene oplyses ordentligt herom .
Jeg mener ikke , at dette virkelig er en opgave for Kommissionen , men mere for de nationale regeringer .
<P>
I anden instans er ogs myndighederne ansvarlige .
Samfundet har glde af forebyggelse af kriminalitet .
Den af Kommissionen anbefalede selvregulering af den audiovisuelle sektor m g hnd i hnd med strenge minimumsnormer om strafbarheden .
Og fordi producenterne har en tendens til at g til det yderste af det tilladelige , skal der indfres effektive og hrde sanktioner over for de producenter , der overtrder reglerne .
Ytringsfriheden er et stort gode .
Men hvis vi vil beskytte den , m vi ikke gre den s urrlig , at vi tolererer misbrug af friheden .
Hvis vi som politikere ikke har mod til at dmme kraftigt op for svineriet , underskriver vi faktisk dommen for alle flgende brneofre .
<P>
Det indtrngende sprgsml til os og til Dem kommissr lyder , om vi virkelig forstr dette .
Grnbogen skuffer mig p dette punkt .
Kollega Whiteheads betnkning gr i den rigtige retning .
Jeg hber , at de to ndringsforslag fra min kollega Seillier fr hans sttte .
<P>
Endvidere anmoder jeg Kommissionen om at vre opmrksom p de mange computerspil , der gr brn aggressive .
Ville det ikke vre klogt ogs for disse produkter at indfre et godkendelsesmrke og aldersklassificering ?
<P>
Til sidst et punkt som min gamle kollega Leen van der Waal allerede har understreget under forhandlingen af betnkningen-Pradier om det ulovlige og skadelige indhold p Internet .
Ogs i denne debat om medieproduktioner spiller forskellen mellem strafbart og skadeligt indhold en rolle .
Denne meget hndterede skelnen er imidlertid en teoretisk fiktion .
Jeg er ikke i stand til at se , at det , der er meget skadeligt for brn , er godt - eller i det mindste mindre skadeligt - for voksne .
Alle de unskede intimiteter , seksuelt misbrug af kvinder og brn , stigningen i seksturismen og eftersprgslen efter brneporno - jeg sprger Dem indtrngende - bliver disse forkerte handlinger ikke stimuleret af mere eller mindre perverse audiovisuelle produktioner ?
Er det ikke det sprgsml , som vi gerne vil vide svaret p ?
Essensen er , om vi vil gre noget ved det .
Ikke kun de ekstreme perversiteter , men ogs raffinerede , skaldte civiliserede , men alligevel usdelige handlinger br vi bekmpe .
Det store onde , der stter samfundets livskvalitet p spil , begynder jo i det sm .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , historien gentager ikke altid sig selv , men vi ser ofte uhyggelige ligheder .
I slutningen af det 19. rhundrede havde vi forbrndingsmotoren og bilen , som medfrte store fordele , men helt klart visse problemer som f.eks. forurening og trafikpropper .
Det ndrede vores liv i det 20. rhundrede .
I slutningen af dette rhundrede har vi nye teknologier i audiovisuelle tjenester , informationstjenester , internet , digitalt TV osv . Alt dette medfrer store fordele , der ikke m glemmes , men ogs problemer , og det vil utvivlsomt ndre vores liv , uanset om vi vil det eller ej .
<P>
Nr vi har med disse nye teknologier at gre , m vi passe p ikke at skabe et system som det med manden med det rde flag , som forsger at blokere bilens fremdrift .
Nr vi str over for problemer af denne art med anvendelse af videnskab , ville jeg normalt sige , at vi skal lade videnskaben finde en lsning .
Men vi har et problem her .
Jeg er ikke helt enig med min kollega , hr . Pex , som sagde , at der i virkeligheden er tale om de gamle systemer og ikke nogen stor forandring .
<P>
Det , der sker nu , er , at bladkioskens verste hylde , der normalt er uden for brns rkkevidde , bringes ind i brnevrelset .
Jeg vil ikke beskrive mig selv som en computer-analfabet , men sidste weekend tnkte jeg , at jeg ville prve at surfe p nettet for at se , hvad der var tilgngeligt .
Jeg m tilst , at jeg mtte f min datter til at hjlpe for at finde ud af , hvad der ville ske , hvis jeg tastede  porno  .
Gudskelov , at hun var der .
Hun kunne heldigvis spare mig for noget af min rdmen og beskytte mig mod noget af det vrste !
Jeg mener dog , at videnskaben kan tilbyde nogle lsninger .
Der findes procedurer , der kan overvge , kontrollere og fjerne det allervrste , og vi m hbe , at vores snner og dtre ikke er s kvikke , at de er p forkant med industrien .
<P>
Jeg vil gerne rde Kommissionen til at drfte dette med industrien igen og igen .
De nsker at samarbejde .
Samarbejd med dem .
De er villige til at hjlpe , og jeg tror , at vi kan finde nogle lsninger .
Vores opgave - og det er helt klart vores opgave - er at skabe klare retlige rammer til sttte for industriens selvregulering .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , jeg kommer selv fra et land , der for to r siden blev meget opskrmt af en srligt alvorlig pedofiliskandale , og jeg er derfor selvflgelig enig i den generelle linje i den foreliggende betnkning og s med den generelle linje i det dokument fra Kommissionen , der udgjorde grundlaget .
<P>
Tillad mig dog kort at fremfre nogle f betnkeligheder der ikke er af teknisk karakter , fordi jeg slet ikke behersker teknikken , men af politisk art .
Frst og fremfor alt vil jeg dog lige sige til ordfreren , at jeg anser det for en fejl , at man i denne betnkning har gjort indrmmelser over for en vis form for terror , som kaldes " politisk korrekt  , og sledes har sat meningsforbrydelsen om skaldt racisme - jeg siger med vilje : skaldt racisme !
- for jeg taler selvflgelig kun om iden om national forkrlighed , at man har sat denne id i samme bs som reelle forbrydelser som f.eks ..pedofili .
<P>
For det andet stter jeg selvflgelig stor pris p ordfrerens og Kommissionens bekymringer i forbindelse med psykisk syge personers brug af nye kommunikationsmidler .
Jeg fastslr blot , at de samme psykisk syge personer i dag nsten ikke lgges nogen hindringer i vejen med hensyn til brugen af de traditionelle kommunikationsmidler , og at det f.eks. i nogle medlemsstater er tilstrkkeligt at g ind i den frste den bedste stationskiosk for at f det mest sygeliggrende pedofile svinneri lige i ansigtet .
<P>
Til sidst deler jeg ordfrerens og Kommissionens mening om familiens grundlggende rolle ved beskyttelsen og opdragelsen af brn .
Det er blot kedeligt at mtte fastsl , at dette traditionelle familieliv i mange europiske lande lades i stikken af staten og af EU-budgettet , hvis det ikke allerede straffes og saboteres skattemssigt .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Fru formand , rede kolleger , den hastighed , hvormed informationsteknologierne og de nye tjenester udvikler sig , krver virkelig en hurtig reaktion fra lovgiverens side for at bekmpe misbrug .
Efter min mening er det passende med en regulering p europisk plan her , selvom jeg naturligvis kan se problemerne ved at fastlgge flles europiske vrdier p dette omrde .
<P>
Det glder mig isr , at Whitehead-betnkningen understreger den vigtige rolle , som det personlige ansvar spiller .
Det er ogs vigtigt at udvikle den individuelle og frst og fremmest den familire kritiske sans .
I den sammenhng anser jeg det for uundgeligt at sikre en opdragelse i familien og i skolen i alle medlemsstater , som bibringer vores unge mennesker en fornuftig omgang med medierne - de gamle og de nye .
Her er der ikke tale om den populre lsning med bare at slukke p knappen .
Familien skal snarere lre at omgs medierne p en kritisk mde , hvilket kun kan give resultat , hvis man i fllesskab diskuterer indholdet og mlene .
Ogs her er en opdragelse , som bygger mere p handlinger end p ord , et godt eksempel .
Af den grund skal forldre i langt hjere grad inddrages i medieopdragelsen .
Flles uddannelses- og videreuddannelseskurser for forldre og lrere ville efter min mening vre meget fornuftigt p dette - og i vrigt ogs p mange andre - omrder .
<P>
Den informationskampagne , som foresls i betnkningen , kan virkelig hjlpe videre her .
Vi skal sensibilisere alle , som er ansvarlige for opdragelse og uddannelse , og informere dem tilstrkkeligt om udviklingen p det teknologiske omrde .
Mange forldre og lrere har en meget stor berringsangst over for de nye teknologier og kender derfor slet ikke til de risici , som de udgr for deres brn .
Desuden skubber den ene part ansvaret over p den anden .
Begge er ikke klar over , at medieopdragelse skal foreg bde hjemme , i skolen og allerede i brnehaven .
<P>
Det er her , vi skal stte ind .
Ved hjlp af et samarbejde mellem brnehaver , skoler og forldre skal der organiseres flles videreuddannelse .
P den mde kan vi sensibilisere alle deltagere og effektivt forebygge , at vores brn bliver skadet .
Tekniske sikkerhedsforanstaltninger ssom den skaldte  V-chip  m ikke fritage forldre , pdagoger og lrere for deres ansvar .
<P>
Jeg takker hr . Whitehead for hans fremragende betnkning og glder mig isr over , at alle disse omtalte punkter blev optaget i betnkningen .
<SPEAKER ID=221 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , de nye audiovisuelle informationstjenester giver Europa nye muligheder for at udvikle initiativer inden for undervisning og adgang til uddannelse og kultur .
Skal der blive flere sdanne tjenester , krver det dog ikke alene gunstige konomiske og politiske vilkr , men ogs en effektiv beskyttelse af de europiske borgeres almene interesser .
Men hvordan kan man beskytte almenhedens interesser i forbindelse med de nye tjenester ?
Det er besvarelsen af det sprgsml , som grnbogen forsger at bidrage til .
<P>
I dette jemed m man frst undersge de udbudte tjenesters srlige karakter .
Dernst m man stte sig ind i lovgivningen p omrdet og orientere sig om , hvilke retlige forpligtelser og forpligtelser med hensyn til selvregulering , der glder .
Det er baggrunden for den grnbog om beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed , som Kommissionen for prcis et r siden , nemlig den 16. oktober 1996 , vedtog for at stte en omfattende debat i gang om det vsentlige sprgsml om , hvordan man kan beskytte mindrerige og den menneskelige vrdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester i fjernsynet og p Internet .
<P>
Tak , hr . Whitehead , for Deres fremragende betnkning , som jeg gerne vil lyknske Dem med .
Den kaster lys over de centrale problemstillinger i debatten .
For det frste : Den debat , som grnbogen har givet anledning til , vidner om , hvor stor vgt alle berrte parter lgger p , at man anlgger en etisk holdning til informationssamfundet .
For at skabe et tillidsvkkende klima , der fremmer udviklingen af de nye tjenester , er det en uomgngelig forudstning , at man beskytter mindrerige og den menneskelige vrdighed .
<P>
For det andet stter Deres betnkning fokus p , hvad Den Europiske Union br foretage sig .
Den br - under hensyntagen til de kulturelle forskelle mellem landene og under nje iagttagelse af nrhedsprincippet - sge at tilvejebringe et minimum af overensstemmelse mellem de nationale bestemmelser om selvregulering .
I dette jemed , hr . Perry , m man etablere grundlaget for et samarbejde p europisk plan mellem alle berrte parter - virksomheder , brugere , offentlige myndigheder - og opmuntre til en evaluering af de trufne foranstaltninger .
Jeg tror , at det var hr . Barzanti , der fremhvede dette for lidt siden .
Selvregulering er en ndvendighed , ja , men ledsaget af en evaluering .
Og det er ikke sdan , at selvregulering i virkeligheden betyder ingen regulering , men man br ikke g for hurtigt frem p dette omrde .
<P>
For det tredje er det for at styrke de nationale foranstaltningers effektivitet ndvendigt at fastlgge og formalisere flles mlstninger for beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed p europisk plan - det er Den Europiske Unions vigtigste opgave .
Desuden er det ndvendigt at fremme en lovlig og ansvarlig anvendelse af informations- og kommunikationstjenesterne .
<P>
For det fjerde br der ivrksttes aktioner med henblik p oplysning , bevidstgrelse og undervisning .
Hvad dette angr er jeg enig med hr . Holm og fru Heinisch .
<P>
I betragtning af kommunikationsnettenes globale karakter - som hr . Holm lige fr var inde p - kan , for det femte , udviklingen af en europisk strategi muliggre , at man i den internationale debat tager hensyn til vores grundlggende vrdier .
Ja , debatten skal fres p internationalt plan , men vi har i frste omgang brug for , at der fastlgges en europisk holdning .
<P>
For det sjette et svar til hr . Papayannakis vedrrende det retlige og politimssige samarbejde inden for sjle 3 i henhold til artikel K : Denne artikel i traktaten om Den Europiske Union giver mulighed for at opbygge et samarbejde om afslring af ulovligt indhold i tjenesterne og om retsforflgning af ophavsmndene .
Kommissionen er positiv over for og vil sttte noget sdant .
<P>
Afslutningsvis et svar til hr . Blokland vedrrende forslaget om et klassificeringssystem .
Det vil Kommissionen undersge sammen med de berrte parter , naturligvis under hensyntagen til de kulturelle forskelle .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=7>
Juristers indsigt i fllesskabsretten ( Robert Schuman-aktionen )
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0323 / 97 ) af Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning ( Robert Schumanaktionen ( KOM ( 96 ) 0580 - C4-0606 / 96-96 / 0277 ( COD ) ) om et program for forbedring af praktiserende juristers indsigt i fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=224 NAME="Palacio Vallelersundi">
, ordfrer . ( ES ) Fru formand , formlet med det forslag til beslutning , som vi her behandler , er at faststte et program for forbedring af den indsigt , som de praktiserende jurister , der er involveret i retsplejen , har i fllesskabsretten .
<P>
Det frste , jeg vil sige , er , at betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , der bestr af 23 ndringsforslag , og som blev godkendt enstemmigt i Udvalget , sttter de principper , indhold og forml , der er fremsat af Kommissionen .
Og dette br ikke overraske os .
<P>
I punkt 31 i Parlamentets beslutning af 13. februar 1996 - betnkning af Anastassopoulos - anmodede Parlamentet Kommissionen om , at der for at forbedre den effektive og ensartede hndhvelse af fllesskabsretten i medlemsstaternes retssystemer blev fastsat et uddannelses- og oplysningsprogram for de praktiserende jurister , der er involveret i retsplejen , med henblik p at ge deres indsigt i fllesskabsretten .
<P>
Alts gentager jeg , at denne betnkning gr ind for og sttter grundlagene i Kommissionens forslag .
Den er sledes i overensstemmelse med den foreslede globale finansieringsramme p ECU 5.600.000 og bekrfter vigtigheden af , at det er en konomisk hjlpeaktion , alts at der gives konomisk sttte til det arbejde , som isr skal udfres af de implicerede grupper , hvormed det arbejde , som primrt tilfalder dem , stttes .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gr ligeledes ind for det synspunkt , der er fremsat af Kommissionen , nemlig at der skal vre tale om en praktisk uddannelse , ikke akademisk , der omhandler hndhvelsen af fllesskabsretten , da statistikkerne desvrre viser , at dette stadig mangler i disse erhverv , som er mest direkte involveret i retsplejen .
<P>
Vi insisterer .
Set ud fra sammenhngen i Fllesskabets foranstaltninger vedrrer og supplerer Schuman-programmet de aktioner , der tidligere er gennemfrt , f.eks. Leonardo da Vinci , Jean Monnet og Grotius .
Som jeg sagde , er det , som Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har gjort , derfor at sttte og styrke . Sttte og styrke Kommissionens forslag , isr hvad angr retsgrundlaget .
Faktisk foreslr Kommissionen som retsgrundlag artikel 100 A , der , som vi ved , omhandler tilnrmelse af lovgivningerne inden for det indre marked .
Begrundelsen for at vlge dette retsgrundlag er nsket om at placere programmet for Robert Schuman-aktionen inden for rammerne af en global foranstaltning om streng og effektiv hndhvelse af fllesskabsretten .
Og , fru formand , det er sledes , at lovgivningen om det indre marked p nuvrende tidspunkt er s bred , at fllesskabsinstitutionernes arbejde alene med henblik p kontrol af hndhvelsen er utilstrkkeligt .
Enten accepterer de erhverv , som er direkte involveret i retsplejen , deres ansvar , eller ogs vil hndhvelsen fortstte med at vre uensartet og derfor til skade for opnelsen af mlene for det indre marked .
<P>
Over for dette sprgsml om retsgrundlaget kunne en anden lsning vre at vlge retsgrundlaget i artikel 127 eller 128 .
Men i denne forbindelse er overvejelserne i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder get i tre retninger : For det frste er det ikke frste gang , Kommissionen foreslr et uddannelseshandlingsprogram p baggrund af artikel 100 A .
For ikke at citere mere end to tilflde har vi tilfldet Matthaeus og Matthaeus-Tax .
I artikel 5 i disse to programmer beskrives en udveksling af embedsmnd , men det er ogs sikkert , at det grnseoverskridende samarbejde heller ikke afvises i det program , som vi her behandler , nemlig Robert Schuman .
<P>
For det andet er det sikkert , at domspraksis i Domstolen i Luxembourg har benyttet sig af en meget bred fortolkning af , hvad uddannelse betyder .
Der er dommen i Gravier-sagen fra 1985 og Blaizot-dommen i 1988 og endda ogs en anden dom fra 1979 , men lad os ikke glemme , at man her fortolker artikel 128 , som ikke er den nugldende artikel 128 , men en artikel med en uklar definition , og i dag br denne domspraksis helt tydeligt revideres .
<P>
Og for det tredje , fru formand , er det , der bestemmer det retsgrundlag , som vi har henvist til , uden tvivl formlet .
Og formlet her er at skabe en ensartet domspraksis , for i alle vores retssystemer er den doktrin , der udgr fra vores domstolsafgrelser , en retskilde , alts udgr den i sidste ende en del af fllesskabsretten .
<P>
Derfor har Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fastholdt kriteriet i artikel 100 A som retsgrundlag .
<P>
Endvidere sttter de 23 ndringsforslag fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder en bedre afgrnsning af aktionsomrdet , sledes at dette retsgrundlag i artikel 100 A anvendes p de praktiserende jurister , der som sagt er involveret i retsplejen .
<P>
Og endelig har vi med stor glde modtaget tre ndringsforslag om finansieringssprgsml fra Budgetudvalget , fordi de er meget berettiget .
<P>
Fru formand , det kan ikke fremhves nok , hvor meget det haster med at f medlemsstaterne til klart og direkte at tage hensyn til fllesskabsretten , og vi hber , at denne aktion med sit klare perspektiv lses hurtigt og sttes i gang hurtigt .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , rede hr. kommissr , kre kolleger , som parlamentsmedlem fra et land , som kun har vret medlem af Den Europiske Union i knap to r nu , var det i lang tid min holdning , at uvidenheden eller den manglende viden om fllesskabsretten var en strigsk sregenhed .
I anledning af debatten om Kommissionens forslag hos os i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mtte jeg dog med beklagelse ogs hre rapporterne fra de andre medlemsstater , som har vret medlemmer i mange r , iflge hvilke situationen i disse lande ikke var meget bedre .
Advokaters , dommeres og statsadvokaters manglende viden om fllesskabsretten er ikke kun et problem for denne stands professionalitet , men desuden en risiko for den enkelte borger , for virksomhederne og for , at det indre marked kan fungere .
<P>
De hidtidige eksisterende fllesskabsprogrammer ssom Leonardo , Grotius-programmet eller det ogs meget succesfulde Jean-Monnet-program har ikke i tilstrkkelig grad dkket alle vigtige mlgrupper .
Men selvom det nu skulle lykkes for os ved hjlp af Schuman-programmet at gre de 450.000 advokater og 100.000 dommere , som efter planen skal omfattes heraf , mere fortrolige med unionsretten , vil dette ikke vre tilstrkkeligt til at eliminere de eksisterende underskud .
<P>
Derfor er jeg srligt glad for ordfrerens forslag om at komme med en yderligere beslutning , som krver , at fllesskabsretten gres til obligatorisk undervisningsfag p alle retsvidenskabelige fakulteter .
Det lyder som en selvflge , men er desvrre endnu ikke en realitet i mange medlemsstater og heller ikke i strig .
<P>
Alle disse anstrengelser skal ogs suppleres af vedvarende bestrbelser p at opn en strre forstelighed af og lettere tilgngelighed til fllesskabsretten .
Lige for tiden ser det ofte ikke ud til at vre let for veluddannede og videreuddannede advokater , dommere og statsadvokater at finde indgangsvinkelen til fllesskabsretten .
<P>
Jeg hber , at det isr ogs vil lykkes for Publikationskontoret i EU , som her er fremkommet med nogle interessante forslag , at gennemfre disse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne p vegne af min gruppe takke fru ordfreren hjerteligt for hendes arbejde .
<SPEAKER ID=226 NAME="de Silguy">
Fru formand , mine damer og herrer , Robert Schuman-aktionen har et klart forml , nemlig at forbedre anvendelsen af fllesskabsretten i Unionen ved at ge de europiske juristers indsigt i den - dog uden at blande sig i uddannelsen af dommerne .
<P>
Der er kun afsat beskedne midler til Robert Schuman-aktionen , men den er ambitis og mlrettet .
Den tager sigte p til stadighed at forge dommernes og advokaternes kendskab til fllesskabsretten .
<P>
Parlamentet har altid fremhvet , at en forbedring af juristernes indsigt er en uomgngelig betingelse for en bedre anvendelse af fllesskabsrettens bestemmelser .
For at denne ret kan anvendes korrekt , og navnlig for at det indre marked kan fungere efter hensigten , m borgerne kende deres ret i alle sammenhnge og kunne gre de rettigheder gldende , som EU-retten giver dem .
<P>
Hvis juristerne ikke automatisk tnker p den i deres daglige arbejde , er der nemlig fare for , at fllesskabsretten reduceres til et sekundrt retssystem , der underordnes den nationale ret , og det ville , mildt sagt , vre et paradoks .
<P>
Kommissionen glder sig derfor over fru Palacios betnkning - som er blevet vedtaget enstemmigt i Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder - og jeg vil gerne lyknske Dem , fru Palacio , med Deres fortrffelige arbejde .
Betnkningen bevarer nden i Kommissionens forslag og forbedrer udformningen af det , og jeg m sige , at Deres ndringsforslag styrker det retsgrundlag , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Det br faktisk vre artikel 100 A , for aktionen tilsigter en effektiv og ensartet anvendelse af fllesskabsrettens bestemmelser , hvilket er en forudstning for , at det indre marked kan fungere , som det skal .
Deres ndringsforslag , fru Palacio , har sledes styrket og tydeliggjort Kommissionens oprindelige forslag til retsgrundlag , og det takker jeg Dem for .
<P>
Kommissionen kan derfor acceptere alle ndringsforslagene i betnkningen med en mindre redaktionel ndring af nr . 20 , som drejer sig om kontinuitetsforpligtelsen ; den foreslede smidiggrelse af denne er rimelig , men det er , utvivlsomt , ndvendigt at prcisere den , sledes at den ikke er , eller risikerer at blive , indholdsls .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.01. )
