<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at p side 12 i protokollen omtales min indsigelse mod uopsttelig behandling i gr .
Mine betnkeligheder fremgr ikke korrekt af protokollen , da jeg var betnkelig over , at dokumentet ( KOM ( 97 ) 0247 ) indeholdt en rkke ekstreme udsagn om brug af nikkelholdige mnter , idet det blev angivet , at de pvirkede sundheden i vsentlig grad .
S sent som i sidste uge fik jeg imidlertid et svar fra hr . De Silguy om , at det var det rene vrvl , og at nikkel ikke udgr nogen sundhedsfare .
Men nu sidder vi her og er lige ved at insistere p , at vi ikke skal bruge nikkel i de nye euromnter .
Vi har femten dage til at forhindre Den Europiske Union - Rdet , medlemsstaterne , Parlamentet og Kommissionen - i at gre sig selv helt til grin .
Det hber jeg vil lykkes os .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tjenestegrenene vil tage Deres indlg til efterretning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Coates">
Hr. formand , jeg vil gerne udtale mig om protokollen og bemrkningen deri fra min kollega , hr . David , det vil sige , at jeg i begyndelsen af ugen klagede til Dem i min egenskab af privatperson .
Jeg vil gerne gennem Dem , hr. formand , forsikre ham om , at klagen ikke blev fremsat i min egenskab af privatperson , men som medlem af dette Parlament , hvor jeg har visse demokratiske pligter .
Klagen blev ikke fremsat ud fra nogen form for personlig forurettethed , men under udvelse af mine parlamentariske pligter .
<P>
Jeg lovede Dem i mandags , at jeg ville vende tilbage med et referat , nr jeg langt om lnge havde modtaget skrivelsen fra det britiske Labourpartis generalsekretr , Sawyer .
Jeg modtog skrivelsen i gr morges efter flere foresprgsler .
Det var faktisk en meget forsonende skrivelse , men man insisterede p at fortstte med den adfrdskodeks , som jeg havde klaget over .
Problemet er , at jeg siden har modtaget en skrivelse fra Labourpartiets  whip  ( koordinator ) , som truede med en disciplinrsag .
Hr. formand , dette er en meget alvorlig sag .. ..
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Coates , det er en meget alvorlig sag , men den er ikke p dagsordenen i dag .
<P>
Jeg vil give Dem et skriftligt svar her til formiddag , men ikke nu under plenarmdet , da det ikke er p dagsordenen .
Jeg vi ikke indlede en debat om emnet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Janssen van Raay .
Der var tre kampe , og det m indrmmes , at de var temmelig spndende .
Jeg nd det meget , isr p grund af formlet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil gerne kort oplyse , at mit navn ikke str p tilstedevrelseslisten for i gr .
Det er sandsynligvis min egen fejl , jeg har nok glemt at underskrive , men jeg beder Dem om at tage mit navn med , da jeg var til stede .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det drejer sig om det samme problem .
I gr talte jeg om budgettet , men det ser ud , som om jeg har vret fravrende .
Mske glemte jeg at skrive mig p .
Jeg beder Dem venligst rette protokollen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Udmrket , det vil vi konstatere og tilfje .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Hr. formand , fr protokollen blev godkendt , prvede jeg at fange Deres opmrksomhed om hr . Imaz ' bemrkning til forretningsordenen i gr .
S vidt jeg forstr , er forretningsordenen entydig .
Man m kun stille t tillgssprgsml under sprgetiden .
Det har min gruppe fet at vide .
Protokollen viser dog , at fru Thors fik lov til at stille to tillgssprgsml om bde sprgsml 46 og 51 .
Kan vi f uddybet denne afgrelse ?
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Udmrket .
Jeg tager anmodningen til efterretning og vil srge for et svar s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Mather">
Ogs i forbindelse med protokollen vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p dagens The Times , hvor det antydes , at fire af vores kolleger havde fet stillet et ultimatum om at skulle underskrive et dokument inden kl . 15.00 i dag , ellers ville deres rettigheder som parlamentsmedlemmer blive overtrdt .
Vil De vejlede mig , hr. formand ...
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Mather , jeg har allerede sagt , at jeg ikke vil indlede en debat om dette emne .
Det har jeg sagt til alle Deres kolleger .
<CHAPTER ID=2>
Situationen i Unionen og Kommissionens program for 1998
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen om situationen i Unionen , herunder de store politiske prioriteringer i Kommissionens rsprogram for 1998 .
<P>
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer , forhandlingen i dag er en af de vigtigste i ethvert demokratis liv : Forhandlingen om situationen i nationen , eller , som i dette tilflde , forhandlingen om situationen i Unionen .
Det drejer sig om et srligt jeblik , det er den rette lejlighed til at hve blikket fra trerne og skue ud over hele skoven og bruge nogle timer p bent og ud fra et helhedssyn at reflektere over den tid , som vores Europiske Union gennemlever , og over de perspektiver , der bner sig .
<P>
I r har vi for frste gang haft et klart nske om at holde disse overordnede overvejelser om Unionens politiske prioriteringer adskilt fra forhandlingen om enkelthederne i Europa-Kommissionens lovprogram for det kommende r .
Det vil til sin tid faktisk vre p sin plads at vurdere dette program i lyset af de store prioriteter , som skal fastlgge Fllesskabets politiske aktion i de nste r .
Nr alt kommer til alt , er lovprogrammet blot en del af denne aktion , en vigtig del naturligvis , men det skal have sammenhng med resten og have et strre tidsperspektiv end et enkelt r , netop fordi det er af s stor betydning .
<P>
Vi har ligeledes ndret det traditionelle system , som har vret anvendt under forhandlingerne , idet vi har skret antallet af taler mest muligt ned .
Jeg vil gerne takke formndene for Rdet og Kommissionen for den imdekommenhed , de har udvist for at muliggre en forhandling , som jeg er sikker p vil blive frugtbar og udbytterig for alle .
<P>
Europa-Parlamentets voksende rolle i lovgivnings- og kontrolarbejdet skal ogs afspejle sig ved lejligheder som denne .
Hver institution har en srlig rolle at spille under denne forhandling , og vores rolle er at vre talsmnd for de prioriteringer , mlstninger og bekymringer , som de medborgere , vi reprsenterer , har .
<P>
rede kolleger , hvis vi med et enkelt ord skal forsge at opsummere de krav , som vore medborgere i denne tid stiller til Den Europiske Union , s er det ordet  sikkerhed  .
I en verden i konstant forandring , i en Union , som bliver ved med at udvikle sig , fler vore borgere for frste gang i lang tid usikkerhed .
Hvis der er noget , som i de sidste fyrre r har bidraget til Fllesskabets succes , s er det netop , at det var i stand til at tilbyde sikkerhed og garantere freden p et tidspunkt , hvor man stadig kunne hre ekkoet fra krigen . Der blev udarbejdet en effektiv landbrugspolitik , da minderne om sulten eller rationeringerne stadig var levende ; der blev udviklet nye systemer til et flles marked , da samspillet mellem vore konomier gjorde det hensigtsmssigt ; der blev indfrt solidaritetspolitikker , da indre ubalancer gjorde det klart , at markedskrfterne ikke var tilstrkkelige til at sikre Unionens sammenhng .
Enhver periode havde sine egne behov , og vort Fllesskab har forstet at medvirke til opfyldelsen af disse .
Alt dette er sket efter en enkelt , effektiv og fornuftig metode , som er s mesterligt udtrykt i Erklringen af 9. maj 1950 .
Jeg erindrer den franske tekst : " L ' Europe ne se faira pas d ' un coup ni dans une construction d ' ensemble ; elle se faira par des ralisations concretes crant d ' abord une solidarit de fait  .
Citat slut .
<P>
Denne metode har , rede kolleger , gjort det muligt i den sidste halvdel af det 20. rhundrede at knytte et imponerende bnd af solidaritet mellem folkene i Unionen , som har givet borgerne sikkerhed .
Vi kan ikke uden at lbe en alvorlig risiko se bort herfra , nr nye udfordringer stiller sprgsmlstegn ved denne sikkerhed .
<P>
I de senere r har negative fnomener som vkst i arbejdslsheden og diskussion af de sociale sikkerhedsordninger eller positive fnomener som Berlinmurens fald eller udviklingen af nye teknologier givet anledning til en ny flelse af usikkerhed blandt europerne , og det i en sdan grad , at vigtige skridt fremad , som dem der vedrrer Den konomiske og Monetre Union , bliver mdt med en mistro , der , endsknt den er uberettiget , ikke er mindre reel .
<P>
Den sikkerhed , som europerne beder os om her ved afslutningen af rhundredet , er p samme tid konomisk sikkerhed og indre og ydre sikkerhed .
I alle tre tilflde er det vores pligt at tilbyde dem projekter , som er gennemskuelige , og som svarer til deres behov , projekter som viser , at vi ved , hvor vi gr hen og hvorfor .
<P>
Tillad mig , at jeg nu kommer kort ind p de tre sikkerhedsomrder .
<P>
Den konomiske sikkerhed - det som vi kalder velfrd - har meget at gre med beskftigelsen og udviklingen af en sund og konkurrencedygtig europisk og national konomi .
Jeg vil ikke her komme ind p de forhold , som vedrrer beskftigelsen , idet de blev behandlet ved en vigtig forhandling i gr , men jeg vil dog i det mindste erindre om den direkte forbindelse , der findes mellem skabelsen af rigdom og investeringer , og hvordan sidstnvnte er vokset i takt med , at man har fundet s betydningsfulde ubekendte som for eksempel den flles mnt .
Euroen er i denne forbindelse , sammen med beskftigelsen , vores frste prioritet , svel p grund af dens bidrag til Unionens konomiske opsving som den politiske udvikling .
Indfrelsen af den flles mnt vil blive en historisk dato i den europiske integration .
Euroen vil for borgene blive et klart symbol p deres tilhrsforhold til et forenet Europa .
Den dag , hvor alle europere anvender den samme mnt , vil der vre faldet mange psykologiske barrierer .
Med euroen i lommen vil borgerne kunne fle sig en smule mere europiske og mrke Europa lidt tydeligere .
<P>
En stor del af det lovgivningsmssige arbejde i forbindelse med indfrelsen af den nye flles mnt er nu frdigt eller ligger til vedtagelse i Rdet , men der skal stadigvk tages to afgrende skridt : udvlgelse af de lande , som kan komme med i tredje fase i Den konomiske og Monetre Union , og udnvnelsen af den fremtidige formand for Den Europiske Centralbank og de vrige medlemmer i dens Styrelsesrd .
<P>
Det er forudsat i Traktaterne , at Parlamentet skal hres forud for hver af disse to beslutninger .
Vi ser i jeblikket p , hvordan vi kan organisere disse hringer , s de bliver egnede til at trffe en beslutning , og s de ikke bringer uro p finansmarkederne .
Europerne vil gennem deres reprsentanter kunne erfare , hvilke kriterier der er anvendt ved udvlgelsen af de lande , som vil komme med i den flles mnt i 1999 .
Parlamentets medvirken ved udnvnelsen af den fremtidige formand for Centralbanken og de vrige medlemmer vil samtidig give borgerne mulighed for p forhnd at f kendskab til de personer , der fremover bliver ansvarlige for Unionens monetre politik .
En gennemsigtig procedure , som er baseret p objektive kriterier , vil uden tvivl vre med til at forbedre borgernes tillid til deres fremtidige flles mnt .
Enhver valuta er afhngig af tilliden hos dem , der bruger den .
Det er til syvende og sidst den tillid , som bestemmer dens vrdi .
Parlamentet har pligt til at forklare og styrke denne tillid .
<P>
Den konomiske og Monetre Union vil give en enorm magt til institutionerne i Fllesskabet .
Borgerne vil krve en demokratisk kontrol med denne magt , og Parlamentet vil ikke som en demokratisk , legitimeret institution kunne holde sig uden for denne kontrol .
Jo strre gennemsigtighed og kontrol , jo strre tillid vil der vre hos borgerne til den kurs , der lgges , og de beslutninger , der trffes i den flles konomiske politik .
Jeg finder det ikke ndvendigt her at g i detaljer med , hvordan denne kontrol kan ske .
Maastricht-traktaten angiver nogle veje til dette forml , som i nogle tilflde kan videreudvikles ad praktisk vej og i andre tilflde ved hjlp af Den Interinstitutionelle Aftale .
Det eneste , som br ligge fast for at undg fejlfortolkninger , er , at med hensyn til det monetre s skal denne kontrol gennemfres med strst mulig respekt af Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Parlamentet har i overensstemmelse med Det Europiske Monetre Institut og de nationale centralbanker udarbejdet nogle praktiske lsninger , som er gennemskuelige samtidig med , at de respekterer uafhngigheden .
<P>
I de kommende mneder skal der ogs frdiggres et system til parlamentarisk kontrol af de meget vigtige konomiske beslutninger , som er forudsat i Maastricht-traktaten og i Stabilitets- og Vkstpagten .
P disse omrder kan demokratiet ikke tilsidesttes af hensyn til en misforstet effektivitet .
<P>
rede kolleger , en anden konomisk usikkerhedsfaktor for borgerne er behovet for at tage de finansielle perspektiver op til revision .
En sdan revision skal foretages i lyset af den uomgngelige udvidelse af Unionen .
Der er meget bred konsensus om behovet for en udvidelse .
Siden 1989 og frem til i dag er der sket en konkretisering af overbevisningen om , at det drejer sig om en historisk udfordring , hvis lsning er vital for vores fremtid , alle europeres fremtid , bde dem der er indenfor , og dem der er udenfor .
Af hensyn til vores egen sikkerhed er det ndvendigt at konsolidere de nye demokratier i ansgerlandene og for enhver pris undg et fragmenteret Europa , et delt Europa .
<P>
Det er ndvendigt at give alle disse lande et tydeligt signal om , at optagelsesprocessen sttes i gang , og at den sttes i gang for alle , selvom farten i denne proces vil vre forskellig , s den tilpasses hvert enkelt lands forhold .
Som det har vret tilfldet med alle de vrige udfordringer , som vi har overvundet i lbet af det sidste rhundrede , s br vi mde denne udfordring med den samme filosofi , som har vist sig brugbar til at n det , som Unionen er i dag : det vil sige lidt efter lidt at skabe - som Monnet ville udtrykke det - den strst mulige flles interesse blandt alle mnd og kvinder i Europa , dem i medlemsstaterne og dem i ansgerlandene .
Dette betyder , rede kolleger , at man ikke kan skabe denne flles interesse ved at slkke p eller delgge de bnd af solidaritet , som er blevet knyttet i lbet af nsten et halvt rhundredes mjsommelige arbejde .
En udvidelse af Unionen , som risikerer at indskrnke eller bringe de politikker , som sammenhngen og fremgangen i vores Union hviler p , i fare , ville vre en meget stor fejl , et skbnesvangert kursskifte i forhold til tidligere udvidelser , en vending som kunne bringe selve Unionens overlevelse i fare .
<P>
Det er ndvendigt , at revisionen af de finansielle perspektiver definitivt fr fjernet denne fare og garanterer alle europerne - dem , der er med , og dem , der vil komme med - at man vil fastholde det , der er opnet indtil nu , denne flles skat , som gr Unionen tiltrkkende for dem , der endnu ikke hrer til den .
<P>
Mine damer og herrer , en anden rsag til denne ngstelse i den europiske befolkning er uden tvivl den usikkerhed , der skyldes den stadige vkst i alle former for kriminalitet .
Resultaterne fra Regeringskonferencen har p dette omrde ikke vret s gode , som man kunne have nsket sig .
Mange af de forventede fremskridt forblev i sidste jeblik i blkhuset .
Men der er sket fremskridt , og det er vores pligt at udnytte dem .
Vejen er blevet anvist af det luxembourgske formandskab for Rdet og af medlemsstaterne ved at fremskynde ikrafttrdelsen af nogle af disse bestemmelser , blandt andet den systematiske hring af Europa-Parlamentet i en vsentlig del af de beslutninger , der vedrrer retlige og indre anliggender .
Det er et fremskridt , som man skal bifalde og psknne .
<P>
Lad os udnytte mulighederne i Traktaten til det yderste , s europerne kan overbevise sig om , at Fllesskabets vej er den eneste , som kan overvinde modstanden mod en flles kamp mod kriminaliteten eller terrorismen , den eneste som kan skabe grundlaget for en effektiv og sammenhngende immigrationspolitik .
Retten til i fred at nyde de friheder , som det har kostet s meget at opn , str p spil .
<P>
Den flelse af sikkerhed , som vi skal give tilbage til vore medborgere , vil kun blive fuldstndig , hvis vi er i stand til at vise , at vi ogs ved , hvor vi gr hen p det udenrigspolitiske omrde .
Det er ikke ndvendigt at minde om episoder i fortiden , som p smertelig vis har rystet tilliden blandt europerne til vore muligheder for at bidrage til freden : vi husker dem alle .
Det haster med at f fastlagt disse store flles strategier , som der anmodes om i Amsterdamtraktaten , og stille alle de ndvendige midler til rdighed , herunder mulighederne for et forstrket samarbejde , hvis der ikke er nogen anden lsning .
Det er bedre at have klare og accepterede mlstninger for alle inden for frre omrder , og som bliver bakket op af trovrdige udenrigspolitiske instrumenter , end at sprede indsatsen med meget ringe eller slet ingen effekt og ende med at blive bugseret rundt af andre magter og andre interesser .
<P>
Parlamentet har i lang tid lagt sit sandskorn ved fastlggelsen af disse strategier og bidraget til deres virkeliggrelse ved hjlp af interparlamentarisk dialog .
Det vil uden tvivl sttte ethvert fremskridt , der mtte ske inden for dette omrde .
<P>
rede kolleger , Berlinmurens fald betd ikke Historiens endeligt ; der skete tvrtimod en voldsom acceleration .
En kraft , som vi frst nu er ved at f tmmet .
Forandringens vinde blser kraftigt , der er kastevinde , men de vil kun overraske de skibe , som ikke kan styre , fordi de har mistet drivkraft eller ikke har styreinstrumenter , der passer til deres strrelse .
<P>
Det frste tilflde glder ikke for os .
Europa har p trods af bekymringerne bevaret sin fremdrift .
Tilpasningen af vore konomier til de krav , som den flles mnt stiller , er et godt eksempel .
Det samme kan man ikke sige om fllesskabsfartjets styreinstrumenter .
De er beregnet til en skude med mindre last og til sejlads i rolige farvande , og de har kun med nd og nppe kunne holde til det historiske stormvejr , vi er kommet ud i .
Det er absolut ndvendigt at ndre dem , tilpasse dem til et fartj , der bliver strre , og som skal navigere i farvande , der normalt er oprrte .
Det er derfor ubetinget ndvendigt at genoptage det arbejde , som blev afbrudt i den sidste del af den nyligt afholdte Regeringskonference og uden forsinkelse pbegynde forberedelserne af det , der skal afslutte den udestende institutionelle reform .
Det er meget muligt , at det ikke kan ske i de nste mneder .
De usikkerheder , som jeg omtalte i frste del af denne tale , og som vejede s tungt i slutfasen i Amsterdam , bestr stadig .
Det er ndvendigt at vente p , at de forsvinder .
Men hvis opgaven skal krones med held , s er det ikke nok at vente p et passende tidspunkt .
Det er ndvendigt at starte p forberedelserne allerede nu og ivrkstte en metode , der er anderledes end den , der er blevet fulgt indtil nu .
Der er ikke behov for at opfinde den : vi har den allerede , og den har gentagne gange bevist , at den virker .
Det er hverken mere eller mindre en den fllesskabsmetode , som giver Europa-Kommissionen ret til at tage initiativer og gre medlemsstaternes vedtagelse afhngig af en forudgende enighed med Parlamentet .
Ved at anvende denne metode vil det vre muligt for os at drfte sammenhngende tekster , baseret p en flles interesse , og det er noget , som ikke altid sker ved en klassisk regeringsforhandling .
Det er min rlige mening , at Parlamentet ville kunne gre de borgere , som det reprsenterer , en god tjeneste ved at tilskynde til en fremtidig institutionel reform af Unionen , sledes at det nste europiske valg p en vis mde kunne bruges til en hring om denne plan .
<P>
Jeg har sledes tiltro til , at vi kan komme den frste del af vejen inden udgangen af den nuvrende valgperiode , og jeg tillader mig derfor i dag venligst at anmode Europa-Kommissionen om at indlede dette arbejde .
<P>
Det er dog ikke tilstrkkeligt at vlge en god metode og det rette tidspunkt .
Man skal ogs gre sig fri af tilknytningen til institutionelle systemer , som nok var nyttige i sin tid , men som ikke lngere dur .
Et Fllesskab med flere hundrede millioner personer , som er en af verdens konomiske stormagter , kan ikke ledes effektivt af et Rd med nogle og tyve ministre og et Formandskab , som skifter hver sjette mned .
<P>
Man m vlge mellem et af de to systemer , som i det store hele har fungeret med succes : det prsidentielle eller det parlamentariske .
Maastricht har allerede skitseret en udvikling hen imod et parlamentarisk system .
Amsterdam har fortsat denne udvikling ved at give Europa-Parlamentet get magt p lovgivningsomrdet og ved at krve , at Kommissionsformanden - en post som ogs er blevet forstrket - skal have forsamlingens tillid .
Det er den vej , vi skal flge , og det er den kurs , som forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen i praksis har fulgt .
Det er derfor p sin plads at forsge at gre Rdets funktion mere operativ og kontinuerlig og at fjerne hindringerne for beslutningstagningen .
Men uden at glide hen mod retningslinjer eller andre malplacerede former for inspiration regeringerne imellem som for eksempel nsket om igen at omdanne Kommissionen til et reduceret kollegium med fortrinsvis administrative funktioner .
Kommissionen er et politisk organ og skal altid vre det .
<P>
rede kolleger , det enorme arbejde , som skal udfres i de nste r , er kun muligt , hvis vi er i stand til at genfinde de vrdier , som tjente som inspiration for de virkelige revolutionre , der fik sat Fllesskabet i gang , og som baserede sig p to gyldne regler : at erstatte konfrontationen med aftaler og kompromiser og fremme dialogen som en mde til at opn strre frihed og lighed .
<P>
Det faktum , at s mange millioner europere hber , at vi bner Unionens dre for dem , br f os til igen at vrdstte de ting , som vi nu finder naturlige , men som for fyrre eller halvtreds r siden syntes uopnelige utopier .
<P>
For fem rtier siden holdt vi op med at vre fjender og blev loyale partnere i en virksomhed , hvor vi alle vinder eller taber .
Den 20. juni 1950 bnede Schuman den frste Regeringskonference i salen p l ' Horloge del Quai d ' Orsay .
Uden at spilde tiden prciserede Monnet den flgende dag den mentalitetsndring , som ville gre denne Union mulig , dagens Union .
Jeg citerer den originale tekst fra hans erindringer :
<P>
 Vi er her for at fuldfre et flles vrk , siger jeg , ikke for at forhandle om vores fordele , men for at finde vores fordele i den flles fordel .
De tres tilstedevrende delegerede  , fortstter Monnet , " vidste ikke , at de igennem mere end ti mneder skulle komme til at hre mig gentage denne lektie , som er en af de svreste at lre for mennesker , der er uddannet til at forsvare og erobre rent nationale interesser . 
<P>
( Bifald ) 47 r senere skal vi utrtteligt gentage dette budskab .
For at klare de udfordringer , vi str over for , og for igen at kunne give europerne sikkerhed er vi ndt til at fokusere p det flles vrk .
Vi skal ikke fokusere p vores egen fremgang , men p at opn denne fremgang i kraft af den flles fremgang .
Lad denne forhandling tjene til at genopfriske denne nd .
Mange tak .
<P>
( Bifald ) Hr . Juncker , formand for Rdet , har ordet p vegne af Ministerrdet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Juncker">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , mit ansvar byder mig at tage ordet to gange inden for mindre end 24 timer fra samme talerstol .
Da det ligger mig p sinde ikke at trtte dem , som er s venlige at lytte til mig for anden gang , skal jeg gre det kort , hvilket jeg i vrigt ikke har for vane .
Jeg skal begrnse mine bemrkninger til en analyse , som jeg hber er koncis og realistisk , af situationen i vores Union .
<P>
Denne tredje debat om situationen i Unionen finder sted 23 dage efter , at Amsterdam-traktaten blev underskrevet , 30 dage fr det europiske topmde om beskftigelsen , helt njagtigt 51 dage fr Det Europiske Rds mde i december om udvidelsen , og syv mneder fr den endelige afgrelse om Den konomiske og Monetre Union .
<P>
De forskellige frister , som jeg lige har opremset , har givet os eller vil give os nogle vrdifulde oplysninger om fremtiden for Fllesskabets id og handling , og sledes om fremtiden for vores flles projekt .
Dette flles projekt skal forblive baseret p et ml og p en metode , ved hjlp af en strk solidaritet mellem alle medlemmerne .
Vi strber efter gradvist at skabe en politisk enhed , der fungerer som en fderation , og som drives af en rkke effektive tandhjul , der er sat i gang af institutioner , som vrner om de flles interesser .
<P>
Vi vil i lyset af de holdninger , der for nylig er vedtaget , eller dem , vi skal vedtage i forbindelse med de mder , som jeg lige har hentydet til , se om alle stadig deler denne ambition , og om vores projekt endnu er et relevant projekt .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke gentage her , hvad jeg mener om Amsterdam-traktaten .
Det gjorde jeg offentligt den dag , den blev underskrevet .
Lad mig ganske enkelt minde om , at traktaten , som har get ad ratificeringens kendte og ukendte kringlede veje , er en god traktat .
Den indeholder nogle ubestridelige fremskridt med hensyn til vores borgeres nsker .
Den indeholder nogle virkemuligheder og nogle potentialer , som bner op for nye fllesskabsaktioner .
Endelig bringer Amsterdam-traktaten ogs nogle mrkbare fremskridt i hus p institutionsomrdet .
Deres Parlament vil i al objektivitet erkende dette , selvom traktaten p dette omrde stadig er alt for tilbageholdende og ikke konkluderende nok .
<P>
Lad os erkende , at denne nye traktat , p trods af sine mangler og p trods af sine svage sider , udgr en vigtig etape p den lange vej mod gennemfrelsen af vores Union .
Lad os tage os i agt for alt for overfladiske og forhastede afgrelser .
Lad os give denne traktat en chance , og lad os huske denne dobbelte sandhed : Fuldkomne traktater kan fre til ufuldkomne resultater .
Men ufuldkomne traktater , og Amsterdam-traktaten fortjener uden tvivl dette prdikat , kan fre til fuldkomne resultater , hvis dette er det flles nske fra alle dem , som har til opgave at fre traktaterne ud i livet .
<P>
Traktaterne er ganske vist vigtige , men det er ambitionerne fra dem , som udfrer traktaterne , og viljen fra dem , som har sat dem i gang , som er anderledes vsentlige .
S lad os have ambitioner , lad os have hje ambitioner .
Lad os g over den klft , der er mellem " suvernitetstilhngerne  , som p et tidspunkt var lige ved at f overtaget , og " forbundstilhngerne  , som ikke har kunnet overvinde alle forhindringerne !
<P>
Hvad angr Den konomiske og Monetre Union , s har den nsten uforstyrret fortsat sin planmssige fremadskriden efter et manuskript , der er godkendt og sammensat omkring myriader af nye lovbestemmelser .
Lad os sige det hjt , og lad os vre stolte af det , Maastricht-metoden har fet en bemrkelsesvrdig succes .
Konvergensfremskridtet i alle vores lande har vret imponerende , og det er det stadigvk .
<P>
Den konomiske Union vil som planlagt se dagens lys den 1. januar 1999 .
Den monetre revolution vil sledes finde sted , til trods for alle dem , som uden for eller inden for Unionens grnser har forsgt at bringe den flles valuta i miskredit .
Husk p de skadelige ytringer fra dem , som troede , de havde lov til at opdele medlemsstaterne i to grupper : De dygtige lande p den ene side , og " club Mditerrane  , middelhavsklubben - hvilket nedladende udtryk - p den anden side .
Husk p de gentagne opfordringer fra dem , som til stadighed forsger at bilde os ind , at Den konomiske Union hellere skulle vente et par r endnu .
Hvis vi ikke gennemfrer den flles valuta fr udgangen af dette rhundrede , vil vi have mistet den for evigt .
Tnk blot p det mislykkede forsg med Det Europiske Forsvarsfllesskab !
<P>
Formandskabet har gjort alt for at styrke euroens trovrdighed yderligere .
Den beslutning , som finansministrene for nylig tog om at faststte pariteterne p samme dag , som man vil fastlgge listen over de medlemsstater , der deltager i euroen , gr i denne retning .
De forelbige tal , som Kommissionen har offentliggjort , gr helt samme vej .
Medlemsstaternes gode konomiske og finansielle resultater giver mig grund til at tro , at et stort antal medlemsstater er klar til at deltage i euroen fra den 1. januar 1999 .
Beslutningen er nr , men lad os forblive vagtsomme .
Lad os fra nu af og frem til det afgrende forr nste r ikke tillade nationalstatsnostalgikerne at hindre den igangvrende proces .
Mske kan man vinde nogle valg ved at modstte sig euroen .
Men ved at sl den sidste store europiske ambition fra dette rhundrede ihjel , vil vi helt sikkert g glip af fremtiden .
<P>
( Bifald ) Hr. formand , den 21. november vil stats- og regeringscheferne mdes for at tale sammen og - hber jeg - trffe en rkke beslutninger med hensyn til beskftigelsen .
Jeg hber , at mdet den 21. november vil blive en europisk milepl .
Hvis vi skilles efter bare at have konstateret , at arbejdslsheden er en svbe og at den m bekmpes , uden dog at vedtage nogle konkrete , kvantitative og mlbare instrumenter til at bekmpe den effektivt , s vil topmdet om beskftigelsen vre en fiasko , og det vil jeg sige hjt .
Vi har haft tilstrkkeligt med ord , tilstrkkeligt med konstateringer , tilstrkkeligt med analyser , tilstrkkeligt med litteratur ...
<P>
( Bifald ) Der skal handles , s lad os handle sammen .
Jeg foreslr , at man anvender Maastricht-metoden , nemlig konomisk og monetr konvergens , p beskftigelsespolitikken .
Jeg ville nske , at vi med hensyn til beskftigelsen blev grebet af det samme konvergensstress , som vi har haft i nogle r p det konomiske og monetre omrde .
Lad os bevise , at topmdet om beskftigelsen vil have vret mere end et simpelt topmde .
Lad os srge for , at det bevirker en kursndring .
Jeg ville nske , at det europiske projekt dagen efter den 21. november vil vre blevet mere fuldstndigt , og at det ved at vre mere konkret , igen vil have gjort mennesket og dets vrdighed til et centralt anliggende for os .
<P>
Hvis topmdet om beskftigelsen lykkes for os , og ogs Den Monetre Union nogle mneder senere , vil tillid igen vre blevet en europisk dyd .
Det , som Europa af i dag savner mest , det er tillid til sin egen skbne .
S lad os vise , at vi kan klare vores opgave . Os , det er Dem , Parlamentet , Kommissionen , de nationale og regionale regeringer , de lokale beslutningstagere og de sociale partnere , hvis ansvar er lig vores .
<P>
Hr. formand , den europiske historie hrer ikke op ved grnserne for sine valutamssige ambitioner og sine sociale pligter .
Vi skal faststte en ny grnse for den .
Det skal vre udvidelsen mod de st- og centraleuropiske lande og mod syd .
P dette rhundredes oplbsstrkning har den europiske historie og geografi fundet hinanden igen .
Vi skal nu forsone dem , og beslutsomt og uden tven g i gang med at indlede udvidelsen .
<P>
Udvidelsen er en strk moralsk forpligtelse .
De mnd og kvinder , som gennem selvforngtelse og talrige ofre har frigjort sig fra den kommunistiske undertrykkelse og givet liv til nye hb , som vi troede var tabt for altid , stiller os i dag et meget enkelt sprgsml : Er I klar til at give os den plads , som tilkommer os inden for den europiske solidaritets sfre , eller ej ?
Vores svar skal ikke vre kompliceret .
Det skal vre simpelt , det skal vre " ja  .
Det skal ogs vre rligt .
Optagelsen i Den Europiske Union vil ikke lse alle de problemer , som ansgerlandene er stillet overfor .
Undertiden nr jeg lytter til vores venner , som alt for lnge var adskilt fra os af det jerntppe , som heldigvis ikke eksisterer lngere , fr jeg det indtryk , at den fremherskende opfattelse er , at Den Europiske Union er det bedst mulige sted at vre .
Nej , det er stadig ndvendigt med en kraftig justering af forventningerne i alle ansgerlandene .
<P>
Men jeg skynder mig at tilfje , at ogs vi m forberede os til de nye medlemsstaters ankomst .
Agenda 2000 , som Kommissionen har fremlagt , og som er et stykke analyse- og planlgningsarbejde af sjlden kvalitet , viser , at udvidelsen ndvendiggr en betydelig indsats fra Unionens kommende medlemmer , men ogs fra dens nuvrende medlemmer .
P Det Europiske Rds mde i december skal vi tage os af alle ansgerlandene .
Vores budskab skal vre klart : Alle ansgerlandene kan blive medlemmer af Den Europiske Union .
De vil alle deltage i udvidelsesprocessen , lige s snart den vil blive pbegyndt .
Vi afviser ingen , vi har ikke ret til at udelukke et ansgerland fra vores europiske familie .
<P>
( Bifald ) De damer og herrer parlamentsmedlemmer , det er hjst sandsynligt , at vi vil begynde forhandlingerne med de lande , der er bedst forberedt .
Det vil dreje sig om bilaterale forhandlinger mellem Den Europiske Union og de pgldende lande .
Der vil ikke blive nogen gruppeforhandlinger .
De st- og centraleuropiske lande udgr ikke en gruppe .
Det er uafhngige og stolte nationer , og de er stolte med rette .
At betragte dem som vrende del af en gruppe ville vre at falde tilbage i den sovjetiske tankegang .
r for r skal vi tage de forskellige ansgerlandes situation op til fornyet overvejelse .
Der vil blive indledt forhandlinger med dem , som har gjort tilstrkkelige fremskridt .
Det vil uden tvivl blive svrt at indlede forhandlingerne med dem alle sammen den samme dag , og forhandlingerne vil ikke blive afsluttet den samme dag for alles vedkommende , men det vil vre vigtigt at srge for , at alle Europas folkeslag den aften i december , hvor Det Europiske Rd mdes , vil have sikkerhed for , have garanti for , at Europa aldrig mere vil blive delt .
<P>
Hr. formand , i forlngelse af de betragtninger , som Agenda 2000 inspirerer mig til , vil jeg sige et par ord om en debat , som strkt begejstrer dem , der holder gang i den , og som , hvis vi ikke passer p , kunne give anledning til megen irritation .
Jeg hentyder til det nye gamle sprgsml om de nationale bidrag til Fllesskabets budget .
Jeg forstr fuldt ud reaktionerne fra dem , der mener , at deres bidragsbyrde er for tung .
Det bliver ndvendigt , men frst nr tiden er inde , at overveje en ny sammenstning af systemet for egne indtgter , en sammenstning , som tager hjde for den enes nsker og for alles behov .
<P>
Indtil da vil jeg gerne fremstte tre bemrkninger .
Den frste er , at vi ikke skal bekrfte den id , at Den Europiske Unions fordele alene kan mles p grundlag af pengestrmmene til og fra budgettet .
<P>
( Bifald ) Unionens budget udgr 1 , 2 % af Den Europiske Unions bruttonationalindkomst , og man kan ikke reducere den europiske id til1 , 2 % af dens BNI .
Det gr ikke !
<P>
( Bifald ) Anden bemrkning er , at der blandt den europiske konstruktions talrige acquis eksisterer nogle immaterielle elementer , som man ikke kan gre op .
Man kan ikke stte tal p svaret p det eneste sprgsml , som virkelig betyder noget : Hvad er prisen for en times fredstid ?
<P>
Tredje bemrkning er , at vi ikke skal falde tilbage i fejlene fra en endnu nr fortid .
Vi mistede fire vrdifulde r i starten af 1980 ' erne , fordi den budgetre strid , som p davrende tidspunkt skilte os ad , endte med at lamme alle vores politikker .
Nu , hvor vi str for at skulle g over trsklen til et nyt rhundrede , har vi ingen tid at spilde .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa m ikke have nok i sig selv .
Vi har en rolle , vi skal spille p den internationale scene , vi har en plads , vi skal optage , og et kald , vi skal opfylde .
Det nste rhundrede vil ikke blive europisk .
Vi vil komme til at dele det med andre aktrer .
Vi m derfor bevare og udvikle et harmonisk forhold til De Forenede Stater , og styrke det forhold , vi har til de lande , som i fremtiden vil blive direkte naboer til Europa efter udvidelsen .
Jeg taler her om Rusland og Ukraine .
Intet af det , som er russisk eller ukrainsk , vil i lbet af de kommende tredive r vre rigtigt fremmed for os .
Vi m ogs styrke vores tilstedevrelse og engagement i Mellemsten .
Vi skal have en indflydelsesrig tilstedevrelse p dette omrde .
We want to be players , not only payers .
<P>
( Bifald ) Vi skal fortstte den direkte og mangeartede dialog med de asiatiske lande , og vi skal vende blikket mod Afrika , dette ulykkelige , men ofte meget modige kontinent , det Afrika , hvor vi ved siden af nogle beklagelige fejltrin kan se nye og unge demokratiske ledere komme til magten her og der ; ledere , som er dygtige og dle , og som fortjener vores tillid .
Hr. formand , selv med vores mange svagheder og vores sammenbrud i tankerne , s kan jeg kort sagt ikke forst , hvorfor vi , nr det kommer til stykket , s let giver efter for den omgivende tungsindighed , der adskiller vores kontinents tnkemde fra de andres .
Alt er ganske vist ikke perfekt , men vi kan alligevel vre stolte af vores succeser siden slutningen af anden verdenskrig .
<P>
Jeg tilhrer den frste europiske generation , som hverken har kendt til eller oplevet krigen .
Da min far blev fdt i 1924 , tilhrte han efterkrigsgenerationen .
Da jeg blev fdt tredive r senere , var min far igen kommet til at tilhre efterkrigsgenerationen .
Vores forldre er af en generation , som har vret efterkrigsgeneration to gange .
<P>
S ja , lad os arbejde hrdt p at fuldende den europiske kontruktion , men lad os vre taknemmelige over for vores forgngere , som under forhold , der var anderledes vanskelige end dem , vi har i dag , virkelig var i stand til at lre af historien .
Lad os , der er vokset op i fredstid srge for , at krig i lbet af det nste rhundrede ikke igen vil blive en mulighed i Europa , som den s ofte er blevet det i vores historie .
Den , som nsker fred , nsker Europa .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=18 NAME="Santer">
Hr. formand , hr. formand for Det Europiske Rd , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , for tredje gang siden min indsttelse har De opfordret mig til at ytre mig om situationen i Unionen .
Det er begyndelsen til en tradition , som jeg hilser velkommen .
Vores debat i dag har dog en srlig betydning , idet bde Kommissionen og Europa-Parlamentet er halvvejs igennem deres embedsperiode .
Vores to institutioner har arbejdet meget sammen og skal fortstte med det , i forbindelse med den rolle , som traktaten tildeler dem .
<P>
At gre status over det , som er blevet gjort , og at trkke linjerne op for fremtidsudsigterne , det er meningen med en debat som denne .
Med hensyn til denne status , hr. formand , s lad os forblive krvende , lad os afvise enhver eftergivenhed , men lad os ogs anerkende de fremskridt , der er opnet . Hvad kan vi nemlig konstatere , nr vi trder ud af dagligdagen for at stte tingene lidt i perspektiv ?
Vi kan konstatere , at p trods af kriser , som ofte er indbildte og undertiden reelle , er Europa i fremgang .
Og hvilken vej har det ikke tilbagelagt siden 1980 ' erne : to vellykkede udvidelser , tre strre ndringer af traktaten , den tyske genforening , det indre marked , og euroen om ikke s lnge !
Siden 1995 har vi indledt og afsluttet regeringskonferencer , frdiggjort de sidste forberedelser til Den konomiske og Monetre Union og pbegyndt det omfattende arbejde med Agenda 2000 . Vi har ogs tlmodigt lagt grunden til en sand europisk strategi for beskftigelsen .
<P>
Europa gr ind i denne nye fase af sin tilblivelse med nogle vsentlige fordele , ogs takket vre opsvinget i vksten . Men pas p !
Intet er vundet p forhnd , det europiske vrk krver en uafbrudt indsats og er stadig skrbeligt over for en genopdukken af nationernes kortsynede egoisme og korporativisme .
<P>
Hr. formand , Amsterdam-traktaten er underskrevet . Nu drejer det sig om at f den ratificeret .
Jeg er lidt forbavset over at hre visse europere , som i vrigt er overbeviste , sl til lyd for at forkaste denne traktat , fordi den ikke har lst det hele .
Det forekommer mig mere fornuftigt at f de talrige virkelige fremskridt ved denne tekst i hus , og at stte hinanden stvne for at gre det , som reelt skal gres inden udvidelsen .
Og herved skal vi fremfor alt koncentrere os om det vsentlige , som for eksempel det kvalificerede flertal , og ikke om det , som fra et europisk synspunkt er forholdsvis underordnet , ssom stemmevgtningen i Rdet .
<P>
Med hensyn til Den konomiske og Monetre Union er alt blevet sagt og modsagt .
Jeg mener at kunne hvde , at jeg altid har sagt det samme , og da jeg kom til Bruxelles i 1995 , var forberedelsene p et ddt punkt .
Ingen lod i vrigt til at tro p , at dette foretagende ville lykkes . Derfor tog jeg , sammen med Yves-Thibault de Silguy , initiativet til en grnbog om de praktiske omstndigheder for euroens indfrelse .
De husker sikkert alle stadig det rre , som grnbogen vakte . Storpolitik sker undertiden i strre grad gennem praktiske foranstaltninger end gennem visionre erklringer .
<P>
I dag er de tekniske forberedelser afsluttet , takket vre et omfattende arbejde , og medlemsstaterne har , i det mindste hvad angr denne sag , udvist vedholdenhed , njagtighed og loyalitet over for det , som de havde besluttet .
Jeg husker de medlidende blikke , da jeg forudsagde , at euroen ville komme den 1. januar 1999 , og at et betydeligt antal medlemsstater ville deltage i den .
Nu bekrfter de seneste tal fra vores konomiske beregninger , at der er sket virkeligt forbavsende fremskridt for konvergensen i Europa .
Jeg har kun et enkelt rd at give de konomiske aktrer overalt i Unionen : Vr hurtige til at forberede jer , og kom ikke for sent , for lige s sikkert som euroen giver lovende udsigter , lige s sikkert vil det blive en ubehagelig opvgnen for dem , som ikke havde forberedt sig .
Med hensyn til de medlemsstater , som har valgt ikke at vre med i euroen fra begyndelsen , tilkommer det dem at sprge sig selvom , hvad det vil tilfre dem eller koste dem ikke at vre med p et vinderhold .
<P>
Hr. formand , nr vksten i dag sker p et sundt grundlag , s er det ogs takket vre MU ' en .


Jeg har altid haft den opfattelse , at MU ' en kunne og skulle vre et instrument , der skaber beskftigelse og en blomstrende konomi , og samme iagttagelse glder i vrigt for det indre marked , hvilket er rsagen til , at Kommissionen lgger vgt p ivrksttelsen af sin handlingsplan .
<P>
En af de grunde , som bragte mig til at foresl en tillidspagt for beskftigelsen for mere end et r siden , var netop at vise , at bekmpelsen af arbejdslsheden krver en sammenhngende strategi .
Uden vkst vil der ikke vre nogen jobskabelse , men vksten alene er ikke tilstrkkelig til at lse arbejdslshedsproblemet . Siden da er der lbet meget vand i en .
Jeg mener , som jeg sagde i gr under debatten om beskftigelsen , at 1997 kan og skal markere en ny start , ved hjlp af den forlods ivrksttelse af afsnittet i Amsterdam-traktaten om beskftigelse , og ved hjlp af det srlige topmde i Luxembourg .
<P>
Men selvom de konomiske betingelser og det generelle milj er gunstigere end nogensinde , s er intet opnet endnu .
Vi har fr i tiden alt for ofte set , hvordan det konomiske opsving tjente som pskud for ikke at foretage de ndvendige strukturelle reformer .
Vi har alt for ofte oplevet det misforhold , der var mellem de store hensigtserklringer fra Det Europiske Rd og den skuffende handling i praksis .
<P>
Jeg hrer allerede her og der nogle advarsler mod indflydelsen fra Bruxelles p det , som skulle forblive nationalt omrde .
Er det virkelig ndvendigt , siger man , med flles retningslinjer for hele Den Europiske Union ? Hertil svarer jeg klart : Ja , det er ndvendigt .
For det frste fordi stats- og regeringscheferne har besluttet det sdan ; herefter , og fremfor alt , fordi det er den rigtige indfaldsvinkel , og den er en kopi af den indfaldsvinkel , der med succes har vret fulgt p det konomipolitiske omrde .
<P>
Nogle stiller sig kritisk over for vores vurdering af effekten af de foreslede foranstaltninger , der styrkes af det konomiske opsving , nemlig at der vil blive skabt 12 millioner arbejdspladser p fem r .
Lad os undg misforstelser .
Dette tal er , som De ved , ikke et ml , men et resultat .
Hvorfor skulle vi vre mindre ambitise end vores forgngere , som var 12 i alt , og som mellem 1985 og 1990 skabte 10 millioner arbejdspladser og snkede arbejdslsheden med nsten 3 % , en udvikling , der kun blev afbrudt af Golfkrigen og af de urolige valutaforhold ?
<P>
Lad os derfor samle vores opmrksomhed om det , som reelt str i vores forslag .
Vi foreslr ikke , at man drmmer om et smukt hus , vi foreslr de mursten , den cement og den vilje til at tage fat , der skal til for at bygge huset .
De skal under alle omstndigheder vide , at Kommissionen vil fortstte med at kmpe for sine forslag , som , for at bruge et meget anvendt udtryk , p n gang er ambitise og realistiske .
<P>
Hr. formand , anden halvdel af vores enhedsperiode vil blive domineret af Agenda 2000 , hvilket i vrigt afspejler sig i vores arbejdsprogram for 1998 : Nsten halvdelen af lovforslagene befinder sig inden for rammerne af Agenda 2000 .
Jeg mener , at denne Agenda byder p en sammenhngende vision for Europa i det 21. rhundrede : Effektive politikker i borgernes tjeneste , en vellykket udvidelsesproces , som styrker den Europiske Union , og en streng administration af bidragydernes penge .
<P>
Retningslinjerne i Agenda 2000 viser den vej , der skal flges . De er baseret p en grundig analyse af realiteterne , for jeg foretrkker de visioner , der bliver til noget , fremfor store filosofiske erklringer .
De frste reaktioner fra medlemsstaterne er opmuntrende . Alle accepterer Agenda 2000 som ramme for forhandlinger , og alle anerkender vigtigheden af en sammenhngende og integreret indfaldsvinkel .
Men samtidig forbereder de sig p nogle lange og vanskelige forhandlinger .
Jeg minder om , at vores detaljerede forslag endnu ikke er frdige . Det er alt sammen normalt og legitimt .
<P>
Jeg tr dog hbe , at holdningerne over for den historiske udfordring , som Agenda 2000 udgr , vil vre p hjde med det , der str p spil .

Man skal ikke give efter for fristelsen til at bedmme fordelene ved tilhrsforholdet til Unionen alene ud fra de belb , der overfres til Fllesskabets budget , eller de penge , man modtager fra Bruxelles !



Jeg hvder ikke , at disse aspekter er uden betydning , eller at det ikke er legitimt at rejse visse problemer , men man m for enhver pris undg unoden med de rent nationale og regnskabsmssige indfaldsvinkler .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne et andet problem , som ligger mig p sinde .
Nogle lader til at have glemt , at optagelsesforhandlinger er en kompleks og vanskelig operation , ogs og ikke mindst for ansgerlandene selv .
Det er derfor , at traktaten foreskriver en udtalelse fra Kommissionen om de enkelte ansgere , og at man p Det Europiske Rds mde i Kbenhavn har fastsat de kriterier , som skal vejlede Kommissionen i dette arbejde .
Dette omfattende og objektive arbejde er blevet udfrt af Kommissionen , der , som jeg altid har sagt , har taget sit ansvar i lyset af resultaterne fra dette arbejde .
Man m ikke i dag lade som om , at udtalelserne ikke eksisterer .
<P>
Og man m endnu mindre beskylde Kommissionen for at ville dele Europa .

Det er absurd , nr man ved , i hvor hj grad vi har srget for at understrege processens indbefattende karakter , og for at foresl nogle konkrete midler til at n frem hertil !

Jeg foretrkker at arbejde konkret med at udligne forskellene i Europa , fremfor at skjule disse i en rent politisk indfaldsvinkel , som risikerer at medfre mange skuffelser i fremtiden .
Ved at begynde at forhandle med lande , som ikke er klar , ville vi gre alle parter en bjrnetjeneste .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Unions politikker vil jeg kun komme med nogle korte bemrkninger .
Den flles landbrugspolitik skal omlgges , og det vil den ogs blive .
De , som i dag pstr det modsatte , ved det i vrigt godt .
For mit vedkommende foretrkker jeg at bekende kulr og skabe en gte debat .
Samme bemrkning glder for strukturpolitikkerne .
Den konomiske og sociale samhrighedspolitik er og bliver en af Den Europiske Unions grundpiller .
Hvordan kunne det vre anderledes , nr vi gr os klar til at tage imod nye medlemmer , som alle vil have behov for strukturel hjlp , og nr der i vrigt , p trods af de gode resultater , vi har opnet , stadig i den nuvrende Union eksisterer nogle omrder , hvis udvikling er bagud .
Men det m vre klart , at struktursttten ikke kan blive en permanent sttte , det ville vre i modstrid med dens forml .
<P>
Hr. formand , der findes et omrde , hvor medlemsstaterne lader til at ville skabe et Europa ved at g baglns . Det drejer sig om udenrigsanliggender .
Den Europiske Union bliver ganske vist gradvist strre p den internationale scene .
Dens netvrk af forbindelser udvider sig .
Man beder om dens deltagelse .
Den er den strste bidragyder i verden , og dens handelsmssige betydning gr den til en af de to eller tre aktrer , som virkelig betyder noget i Genve . Men vi laver udenrigspolitik som hr .
Jourdain lavede prosa , uden at tnke for meget over det . Vi skulle en dag blive rigtig bevidste om vores strke og svage sider , og om ndvendigheden af at lade vores forskellige instrumenter tjene en sammenhngende og gennemtnkt vision .
<P>
Alt for ofte prioriterer vi i vrigt tegnene i stedet for indholdet . Nogle topmder her , nogle politiske dialoger der , store messer i medierne uden srlig meget indhold , og daglige erklringer , som kun f gider lse .
Og hele tiden denne vanskelighed med at opfatte udenrigspolitikken som en sammenhngende helhed , som tager hjde for alle dimensionerne ved Unionens handlinger . Jeg vil udtrykke det nske , at Den Europiske Union m f mulighed for at overvinde disse ungdomsforvildelser , og for at udnytte det potentiale , som den nye traktat rummer svel p dette som p andre omrder .
<P>
Kommissionen regner for sin del med at bidrage til udenrigspolitikken i det omfang , den har mulighed for det .
Men lad os vre rlige !
Uden medlemsstaternes politiske vilje til at udvikle en flles udenrigspolitik , vil Kommissionens indsats have en begrnset effekt .
<P>
Hr. formand , jeg har frivilligt begrnset mit indlg til nogle f vigtige emner .
De rder over vores detaljerede forslag til arbejdsprogrammet for 1998 , som vil blive drftet i december .
<P>
Det er min fornemmelse , at Europa , som endnu en gang str over for nogle historiske udfordringer , har forudstningerne for at vinde .
Den periode , vi nu gr ind i , er rig p muligheder .
Lad os ikke forspilde dem ved at vre frygtsomme eller snversynede .
Med politisk vilje vil Europa vinde , hvis dets institutioner er strke og demokratiske , og hvis de forstr , at de ud over deres respektive roller tjener samme forml , nemlig Europa !
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Mange tak til formanden , hr . Santer .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , hvordan er situationen i Unionen ?
Det afhnger sandelig af , hvilken side man ser den fra .
En ting er sikkert : Forskellige aktrer i vores samfund ser Unionen p forskellig mde .
<P>
For en industri- eller finansmand i finanssektoren i en af vores storbyer forekommer den voksende tillid til , at mntunionen bliver til noget , nok som manna fra himlen .
Fremtiden p langt sigt ser mere stabil og sikker ud : fordeling af ressourcer , investeringsbeslutninger og udsigterne til vkst gr nemmere og er omgivet af mindre spekulation . Transaktionsomkostninger vil s godt som forsvinde , mens det iflge den gldende monetre lre er temmelig sikkert , at inflationen vil holde sig p et minimum , og at det nedadgende pres p person- og selskabsskatterne vil holde .
Det er slet ikke s drligt ...
<P>
Men for en af de 18-20 millioner arbejdslse i Europa ser situationen i Unionen temmelig dyster ud .
S er det globale marked , informationssamfundets revolution nok lige s langt vk som damplokomotivet var fra hest og vogn .
n ting ved man som arbejdsls med sikkerhed , nemlig at der i klvandet p det globale marked og informationssamfundet er frre arbejdspladser .
De socialt udstdte , de arbejdslse , de underbeskftigede har al mulig grund til at betragte det kommende beskftigelsestopmde med en vis skepsis eller endda ligegyldighed .
De har vret der fr , set det hele , gjort det hele , kbt T-shirten .
<P>
Hvis vi skal tackle den skepsis og ligegyldighed , skal beskftigelsestopmdet munde ud i succes .
Vi vil have konkrete forslag , fornuftige , lige-ud-ad-landevejen-foranstaltninger , som vil skabe arbejdspladser .
<P>
Jeg har hrt , at nogle af medierne allerede har skrevet overskrifterne til beskftigelsestopmdet :  Jobtopmde fiasko . Ingen pengetank  .
Lad os nu f debatten ned p et mere fornuftigt plan .
Vi ved allesammen , at der ikke er nogen pengetank .
De fleste af os ved , at det ikke er srlig smart bare at poste penge i problemet , og det er heller ikke nok .
Hvor pengene kan gre en forskel og hvor de kan findes , skal de ogs skaffes .
Jeg hber , at Parlamentet vil bakke sit engagement op konomisk , nr vi i morgen skal stemme om beskftigelsespakken for sm og mellemstore virksomheder .
Hvis vi skal finde de midler , skal vi spare andre steder - noget , vi som Parlament har svrt ved at acceptere .
Men det er min grupppe fast besluttet p , for beskftigelsen har hjeste prioritet for os .
<P>
Dette er kun en drbe i havet , men det kan hjlpe ved at tilfje vrdi til det , der allerede bliver gjort p nationalt plan for at skabe arbejdspladser .
Der er ingen tvivl om , at den bedste metode til at fremme jobskabelsen er for alvor at tage fat p at koordinere vores konomiske og beskftigelsesmssige politikker .
Hvis jobtopmdet kan igangstte denne proces og desuden munde ud i en pakke sttteordninger , kan det vre , at vi er p vej til at give reelle fremtidsudsigter og muligheder til dem , der har brug for vores hjlp .
<P>
Hvordan er situationen i Unionen s for en virksomhed , der opererer p det indre marked ?
Der er ddvande , desvrre , og en hel del bureaukrati , hindringer og mangel p oplysning .
At dmme efter de klager , jeg fr alene fra virksomheder i min valgkreds i Nordlondon , er der i jeblikket mange problemer med momsen . Protektionismen stikker stadig hovedet frem i forbindelse med markedsfringstilladelser og patenter , og der er en udprget mangel p hndhvelse .
<P>
Set fra vi forbrugeres synspunkt , uanset om vi er fra Nordfinland , Sydgrkenland , Vestirland eller det stlige strig , har det indre marked givet os et strre udvalg af produkter af en bedre kvalitet .
I de sidste to til tre r har vi set , hvor farligt det kan vre at have en for afslappet holdning til forbrugerbeskyttelse og folkesundhed p europisk plan .
BSE-krisen viste os , hvor utilstrkkeligt det er kun at se p den laveste fllesnvner vedrrende forbrugerbeskyttelse .
I denne forbindelse har Parlamentet gjort den europiske forbruger en stor tjeneste ved at insistere p , at Europa-Kommissionen omstrukturerer sine tjenestegrene , politikker og ressourcer med prioritering af forbrugere og folkesundheden .
Kommissionens svar p vores henstillinger kommer meget snart i sgelyset her i Parlamentet .
Vi bifalder ogs , at rdsmdet i Amsterdam anerkendte , at der er behov for at pifte forbruger- og sundhedspolitikken op i den nye traktat , og vi hber , at det vil opfylde sine forpligtelser fuldt ud ved at sttte Parlamentet og Kommissionen i at genoprette forbrugernes tillid til , at deres fdevarer og andre produkter ikke alene er sikre , men ogs sunde og af hj standard .
<P>
For et dyr , der futter rundt p sit europiske levested , ser situationen i Unionen ikke just rosenrd ud lige nu .
Et sdant dyr opfatter mske Europa-Kommissionen som den venlige skovfoged i lyset af , at Kommissionen lige har meddelt traktatovertrdelsesprocedure mod de fleste af de 15 medlemsstater p grund af deres manglende omsttelse af direktivet om levesteder i national lovgivning .
<P>
Miljforkmpere ved , at i den konomiske nedgangsperiode , som hele Europa blev ramt af efter Rio-topmdet , blev en lang rkke af de forpligtelser , der blev indget p topmdet , skamlst smidt over bord . Det gjaldt levesteder , klimandringer , havforurening og meget mere .
Nu er der igen mulighed for efter New York-mdet at slutte sig til de andre FN-medlemsstater i Kyoto i december for at stte fart i ndringerne .
Denne kamp vedrrer ikke kun Europa .
Men vores holdning , som jeg hber er progressiv , kan ve indflydelse ikke kun , nr det glder at holde udviklingslandene fast p at tage miljhensyn i deres konomiske programmer , men ogs , hvad der er afgrende , at tvinge USA til at indse sit ansvar og sin rolle som verdens frende nation og st sammen med os i det , der skal gres .
<P>
Hvis man tilfldigvis tilhrer de voksende skarer af narkotikasmuglere eller internationale forbrydere , er der desvrre stadig penge at hente i Europa .
For dem er EU og medlemsstaterne stadig fulde af muligheder , der bare venter p at blive udnyttet .
Hver enkelt medlemsstat oplever en eller anden form for stigning i internationale forbrydelser , hurtig og tragisk vkst i narkotikahandel , terrorisme og vbenhandel eller den voksende og kyniske menneskehandel .
Hvis man undersger disse aktiviteters omfang og mlestok , som Parlamentet har gjort i kun et undersgelsesudvalg om bedrageri med varer under forsendelse , kan man tydeligt se , at den eneste mde , hvorp man kan bekmpe denne form for grnseoverskridende handel , der involverer flere lande , er gennem internationalt samarbejde .
<P>
Derfor har Den Europiske Union en s vsentlig rolle at spille i den fremtidige udvikling af informationsudveksling , hndhvelsesmyndigheder , politistrategier og grnseoverskridende samarbejde .
Kun ved at arbejde sammen og flge aftalte strategier kan vi for alvor f gennemslagskraft i de omrder af verden , hvor de har brug for vores hjlp og sttte for at reducere specielt deres egen afhngighed af narkotikahandel .
Europas borgere , som helt forsteligt er bekymret over den narkotikakultur , som de unge vokser op i , og som brer ansvaret for en stor del af volden i samfundet , har meget at vinde ved get europisk samarbejde p dette omrde .
<P>
Hvis man er en lille bananproducent i Caribien , har man al mulig grund til at opfatte europere som det rene skidt .
De kom til ns idylliske  for mange r siden i deres sgen efter ressourcer .
Det var ogs europerne , der opfordrede til at ndre produktionen til banantyper , der gav flere afgrder .
Hele familiens eksistens str og falder med bananindustrien , og nu har WTO s , efter kraftig opfordring fraUSA , besluttet at stte en stopper for den privilegerede adgang til Europa for de sm producenters bananer til fordel for dollarbananerne .
Hvad skal familien s leve af ?
Den Europiske Union er ndt til at genforhandle den eksisterende Lom-konvention i de kommende r , og vi m sigte mod et nyt partnerskab med vores caribiske og afrikanske naboer og naboerne i Stillehavsomrdet .
<P>
Situationen i Unionen ser ogs ganske anderledes ud for indbyggerne i st- og Centraleuropa .
Folk fra Ungarn , Polen , Tjekkiet , Slovenien og Estland , som ser vejen til Den Europiske Unions marmorpaladser bne sig , har et helt andet syn p tingene end dem , som mske ikke ligefrem er udelukket , men som i hvert fald fler sig lidt p afstand af processen .
<P>
For de nuvrende 370 millioner indbyggere i Europa er udvidelsen af EU med yderligere 11 lande inden for en overskuelig fremtid et tigerspring ud i det ukendte med frygt for mindre og mindre sttte til dem via EU ' s budget , landbrugs- og strukturfonde samt samhrighedssttte .
Alle os , der beskftiger os med Europapolitik , har et stort arbejde foran os med at understrege vores vilje til for det frste ikke at isolere eller marginalisere eller udelukke nogen af vores partnerstater i st- og Centraleuropa , men for det andet at gre det klart for vores egne borgere , hvilke omkostninger det vil have ikke at udvide - konomisk skadevirkning , manglende stabilitet , muligheden for konflikt , regional oplsning , forringelse af miljet og meget , meget mere .
For en sort borger i Europa har livet altid vret hrdt .
Det er blevet endnu vrre i de seneste r .
En forvrring af had , jalousi og sgen efter syndebukke har medfrt get racisme , chikane og , hvad der er dybt tragisk , mord .
Europas nye traktat indeholder heldigvis den bredest mulige bestemmelse mod diskrimination .
Det var utnkeligt for ni mneder siden .
Det Europiske r mod Racisme og Antisemitisme , et overvgningscenter i Wien som led i bekmpelsen af racisme og traktatbefjelser - et passende eftermle for 1997 . Situationen i Unionen er ikke s enkel , nogle gange er den god , andre gange er den drlig .
Sdan er det bare .
Det er dog vores pligt at tage arbejdet alvorligt .
Vi m se at komme i gang og hjlpe Unionen med at finde konkrete veje frem inden for beskftigelse , og vi er ndt til at tilslutte os Amsterdamtraktaten , selvom den har nok s mange knaster . Vi skal bane vejen for at Cypern og landene i st- og Centraleuropa kan slutte sig til os i vores flles bestrbelser .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand for Parlamentet , hr. formand for Det Europiske Rd , hr.formand for Kommissionen , kre kolleger , for tredje gang opfordres de politiske institutioner i Den Europiske Union til at gre status over deres aktioner .
Jeg betragter dette som en pligt over for vores befolkning , som vi prver at give et svar p et vsentligt sprgsml : Hvordan kan vore lande imdekomme udfordringerne fra det tredje rtusinde , som nrmer sig ?
<P>
r efter r samles der stykker til mosaikken .
Men det virkelige perspektiv er i dag det store , fredelige og forenede Europa , som vi vil binde sammen og slutte sammen i et forbund p grundlag af , hvad vi kalder den kommunautre metode .
De har , hr. parlamentsformand , med rette erindret om Robert Schumans historiske erklring den 9. maj 1950 . Dengang blev denne integrationsstrategi prsenteret .
Den bevarer sin gyldighed , omend suppleret med subsidiaritetsprincippet , fordi vi ikke vil have et centralistisk , men et virkelig fderalt Europa .
<P>
Vi kan i dag sige , at Europas grundlggeres store ideal kan blive virkelighed , og derfor tror jeg , at vi fortsat kan imdese fremtiden med moderat optimisme .
Men denne optimisme er ikke forsvarlig uden fast vilje og uden skarpsindighed .
<P>
Blandt Unionens store mlstninger tror jeg , at den mest ambitise blev besluttet i Amsterdam .
Det Europiske Rd besluttede , at der fra 1998 vil blive indledt en proces , hvorved Unionen vil blive udvidet til ogs at omfatte de nye demokratiske lande fra Central- og steuropa samt Cypern .
Unionen reagerer derved p en positiv mde p disse unge demokratiers " europiske lngsel  .
Endnu en gang er det sledes bevist , at Den Europiske Union er den eneste magnetiske tiltrkningspol p vort kontinent .
<P>
Vi ved sledes allerede nu , at der i det 21. rhundredes frste tir omkring Unionen vil opst et geopolitisk omrde med 500 mio europere .
For frste gang i historien vil Europas geografiske grnser falde sammen med idealerne med hensyn til demokrati , frihed og solidaritet .
<P>
Den andet store mlstning , Den Monetre Union , kommer stt nrmere .
Maastricht-kriterierne anvendes strengt .
Men samtidig er der opstet en dynamik , hvilket formanden for Det Europiske Rd har gjort opmrksom p , hvorved overordentlig vigtige tidsfrister kan rykkes frem .
Rdet besluttede den 15. september definitivt at faststte pariteten mellem de valutaer , som vil hre ind under euroen i maj 1998 , samtidig med beslutningen om , hvilke lande der vil udgre valutaunionens fortrop .
<P>
Denne fortrop , kre kolleger , vil vre tt befolket .
Mske vil tretten ud af de femten medlemsstater opfylde betingelserne for at indfre en stabil euro , og mske vil elleve ud af de tretten have mod til det .
Jeg har desvrre p ny mttet lse , at den svenske regering har besluttet ikke at tiltrde valutaunionen , til trods for den kendsgerning , at den kunne gre det .
<P>
Mlstningerne fra Maastricht kunne ns takket vre de flles bestrbelser gjort af regeringerne , som har vedtaget restriktive budgetter for 1998 , men ogs fordi vores befolkning inds , at denne politik var en ndvendighed .
<P>
Men den tredje mlstning er at f vksten i gang igen og at fremme en dynamisk beskftigelsespolitik .
Jeg tror , at topmdet i Amsterdam traf en afbalanceret beslutning , fordi det knyttede stabilitetspagten til en pagt for vkst og for beskftigelse .
Jeg hber , hr. formand for Det Europiske Rd , at Den Europiske Union p topmdet i Luxembourg den 21. november endelig ogs vil f et socialt og et menneskeligt ansigt .
De har i de seneste dage med rette gentagne gange - jeg vil lige sammenfatte det - sagt og erklret , at perioden med litteratur er forbi , og at der nu m trffes konkrete foranstaltninger , og jeg hber , og jeg er overbevist om , at De vil tage initiativ dertil .
<P>
Vi i PPE-Gruppen understreger en vsentlig tanke : Den Monetre Union og den sanering af de offentlige finanser , som er ndvendig med henblik derp , er ikke noget ml i sig selv , men et middel til at n et hjere ml : at genfinde vejen til en kreativ vkst , som skaber job , tilvejebringer en strre konkurrenceevne til gavn for alle og skaber de arbejdsvilkr , som er karakteristiske for en virkelig social markedskonomi .
<P>
Kommissionen har ogs med sin Agenda 2000 bnet vejen til en storstilet tilpasning af Unionens politik og af dens finansielle midler til mlstningerne p mellemlang sigt og til de nye behov , som vil opst gennem det udvidede Europa .
Jeg tror , at vi i Parlamentet m bruge tilstrkkelig tid p undersgelsen af disse forslag .
Vi m ogs vre rede til at trffe beslutninger og ptage os ansvaret for denne Agenda 2000 .
Jeg synes ikke , at vi m undlade at handle i denne overordentlig vigtige sag .
<P>
Men jeg vil i forbindelse med disse store mlstninger for Den Europiske Union slutte denne liste med at nvne to omrder , hvor jeg mener , at mangelen p ambitioner er rystende .
For det frste udenrigs- og sikkerhedspolitikken , hvorom det kan frygtes , at den bliver offer for , hvad lgevidenskaben kalder " encphalogramme plat  .
<P>
De Forenede Stater praler med deres faste vilje til at optrde som dommer i verden .
Unionen bliver stadig svagere p dette omrde , det er i hvert fald mit indtryk og min overbevisning , p grund af manglende politisk vilje .
Kan vi vre tilfredse med kun at opn fremskridt p vej mod den konomiske integration ?
Kan og vil vi begrnse vore ambitioner til at indfre en flles valuta uden at srge for , at Europa lgger flere lod i vgtsklen ?
<P>
Hvis vi gjorde dette , hvis vi begrnsede vore ambitioner sledes , s ville vi undervurdere europerne , og s ville vi svigte mange regioner i verden , i Afrika , i Mellemsten , i Asien og i Latinamerika . De , europerne og disse lande , hber , at Europa fortsat vil vre en samtalepartner p verdensplan , og at vi bidrager til ligevgten mellem stormagterne .
Det hrer med til den europiske identitet , at vi faktisk tilvejebringer en ny femte Lom-konvention , hvori den politiske dimension , hvori ogs det civile samfunds optrden bliver vigtige elementer ligesom ogs den private sektor . Og at vi p et tidspunkt , hvor det store ml er et Europa , der er forenet med Central- og steuropa , heller ikke glemmer vores solidaritet med AVS-landene og i srdeleshed Afrika .
<P>
Naturligvis m vi ogs bringe orden inden for vore egne fire vgge . Vores gruppe sttter Kommissionens initiativ til at fuldende det indre marked og ligeledes til at strbe efter skatte- og afgiftsmssig harmonisering inden for Unionen .
Jeg ved , at vi her berrer et flsomt punkt med hensyn til national suvernitet . Men lige s vigtig og flsom er risikoen for et drligt fungerende indre marked som flge af en skatte- og afgiftsmssig deregulering .
<P>
Hvilke midler rder Unionen over med henblik p at gennemfre disse mlstninger ?
Vores frste evaluering af Amsterdam-traktaten var nuanceret positiv . P forskellige omrder blev der gjort virkelige fremskridt , og fru Green har med rette gjort opmrksom p det , som er muligt med hensyn til folkesundhed , milj og endda den tredje sjle , den indre sikkerhed .
Men den virkelige institutionelle reform , som er ndvendig , inden udvidelsen gennemfres , mangler stadig fuldstndigt .
Vi er overbevist om , at uden beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rdet vil Den Europiske Union vre dmt til stilstand og lammelse og udvikle sig til et rent frihandelsomrde .
<P>

Amsterdam-traktaten kan betragtes som et mellemled i en strategi med sm skridt , men for vores gruppe er udvidelsen fortsat ulseligt forbundet med uddybningen af Unionen , alts ogs med flertalsbeslutninger i Rdet , med reformen af Kommissionen og med reformen af denne Forsamling til et rigtigt parlament .
Det er ogs af hensyn til de lande , som vil tiltrde Unionen . De har al mulig interesse i , at denne Union fungerer godt .
Vi kan ikke gre andet end at klage over mangelen p ambitioner , og hvad De nvnte , hr. formand for Det Europiske Rd , ngstelsen , den ubegribelige ngstelse i Det Europiske Rd i Amsterdam-topmdets sidste timer .
<P>
Til sidst vil jeg nvne to omrder , som ligger os strkt p sinde i samarbejdet mellem institutionerne .
Vi m samarbejde bedre med Kommissionen og Rdet ved planlgningen af lovgivningen . Den lange tid , som gr mellem Kommissionens bebudelse af forslag og deres faktiske forelggelse , foruroliger os meget .
Derfor m den interinstitutionelle dialog styrkes .
Parlamentet er et af de positive , overordentligt positive elementer i Amsterdamtraktaten og var ikke nogen taber p denne regeringskonference . Det var egentlig en stor vinder , dets befjelser blev strkt udvidet .
Vores Forsamling bliver et virkeligt parlament , som kan fastlgge Unionens strategi . Vi rder over en stor lovgivende magt , som griber strkt ind i vore medborgeres liv .
Vi m vre disse nye opgaver vrdige og aktivt tage fat p dem . Vi m vre trovrdige , ogs med hensyn til den mde , hvorp denne Forsamling ledes , og den mde , hvorp vi kan lse en rkke interne problemer .
<P>
Formanden for Det Europiske Rd sagde for lidt siden , at han ikke har oplevet krigen . Han sagde : Europa er fred .
Hvis jeg lige m komme ind p dette billede : Jeg var et barn p fire r , da jeg for frste gang s de tyske soldater i maj 1940 .
Og fire r senere , i september 1944 , blev vi i en lille kommune i den nordlige del af vort land , Belgien , befriet af polske soldater .
Kre kolleger , siden denne dramatiske periode har Tyskland vret en af drivkrfterne for integrationen af Det Europiske Fllesskab , nu Den Europiske Union .
Polen er , ligesom andre lande i Central- og steuropa , et af de store lovende tegn p , at dette fredelige , dette forenede Europa tilvejebringes .
Det er et uudsletteligt tegn i min hukommelse , denne periode med krigen , som jeg har oplevet som lille barn .
Og siden da har Europa for os vret indlysende , en selvflge .
Vore lrere talte derom , i ungdomsbevgelsen blev der talt derom og p universitetet . Det var det store hb : den europiske lngsel .
Vi m realisere dette , vi har grund til at fortstte med at tro p det og til at vre forventningsfulde .
Jeg hber , at denne debat mellem Unionens tre politiske institutioner kan bidrage dertil .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Hr. formand , hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , kre kolleger , om 1997 vil man utvivlsomt sige , at det har vret et vendepunkt for Den Europiske Union .
Amsterdam-traktaten udgr givetvis en ny milepl for opbygningen og udviklingen af Den Europiske Union .
Et af hjdepunkterne har for eksempel vret Kommissionens forelggelse af dens handlingsplan Agenda 2000 , der skal bane vejen for ivrksttelsen af de nye procedurer , der er ndvendige af hensyn til de nye lande .
Om en mned skal det Europiske Rd beskftige sig med et problem , der er endnu mere ptrngende og berrer vores borgere meget nrt , nemlig beskftigelsen med de 20 millioner arbejdslse .
Unionen har tydeligvis get sin aktivitet de seneste 12 mneder , og selvom vi fuldt ud kan tilslutte os og bifalder en styrkelse af Unionen , m vi nu sprge os selv , om Unionens institutionelle og demokratiske struktur virkelig stadig er egnet .
Vi konstaterer for eksempel , at den nyligt overstede regeringskonference har vist , hvor grnserne ligger for den nuvrende traktatndringsproces .
Parlamentet har ret og pligt til at krve en rolle som en institution , der kan pvirke det politiske niveau , isr for s vidt angr de fremtidige ndringer af traktaterne selv .
Unionen er p vej mod nye ml , og anerkendelsen af Parlamentets funktion som legitimerende organ - som den eneste demokratisk valgte fllesskabsinstitution - br ikke udsttes yderligere , ellers er der fare for , at en overbevisning , der allerede spirer blandt borgerne , for alvor rodfstes , nemlig at Europa er et regeringernes og bureaukraternes pfund , der er stadig lngere vk fra borgernes hverdag .
<P>
Unionens beslutningsproces har for eksempel med hensyn til den flles mnt og udvidelsen vist sine mangler , selvom vi deler de endelige ml ; Parlamentet har i lngere tid krvet en lige s stor opmrksomhed omkring problemer som arbejdslshed og udvikling som den , der bliver Den Monetre Union til del , men vi , og isr Kommissionen , har mttet afvente et initiativ fra en af medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til udvidelsen : der er tale om en historisk proces bde p grund af de geopolitiske implikationer og p grund af det involverede antal lande og udvidelsens betydning for vores egne lande .
Det forholder sig nu sdan , at Parlamentet om en sag af s stor historisk betydning er blevet underrettet gennem pressen og siden har mttet vente lang tid p at f en omhyggelig skriftlig redegrelse .
Nr nu beslutninger af s stor rkkevidde i deres natur br vre af politisk art , m jeg undre mig over , at Kommissionen ptager sig s tungt et ansvar .
Mske , hr. formand , er dette netop Europas paradoks : det stter sig meget ambitise ml , men rder ikke over en institutionel og politisk struktur , der tager hjde for dets borgeres nsker gennem den parlamentariske reprsentation , som det imidlertid i forvejen har adgang til .
<P>
Hvad angr udvidelsen vil jeg afslutningsvis understrege , at vi lagde stor vgt p det positive udfald af afstemningen om beslutningen af Baron Crespo , hvori vi udtrykte vores anerkendelse af princippet om , at undersgelses- og frtiltrdelsesprocedurerne fandt sted over for alle ansgerlandene og p samme tid .
<P>
Nu gr jeg videre til den store politiske prioritering for 1998 , nemlig beskftigelsen .
Jeg er enig med hr. van Velzen , der med hensyn til den beslutning , der sattes under afstemning i gr , beklagede opmrksomheden om nye og skadelige pfund , og jeg tnker her p f. eks . 35-timers arbejdsugen .
Jeg mener , at arbejdslsheden p mellemlang sigt kan bekmpes ved at ivrkstte en pagt for stabilitet og social samhrighed og ved at fremme og sikre , at medlemsstaterne udstyres med budget- og skattepolitikker , der er rettet mod et konomisk genopsving .
Mange af os mener ikke , at en udelukkende monetr tilgang er tilstrkkelig , fordi vi derved risikerer at udstde og marginalisere forskellige dele af befolkningen .
<P>
Hvad angr den flles mnt mener vi , at man ikke til nste forr i forbindelse med de ndvendige tekniske vurderinger for , hvilke lande , der kan komme med i den monetre union , m glemme , at formlet med den flles mnt kun er at bidrage til opfyldelse af en politisk mlstning .
Derfor forstr jeg stadig ikke rsagerne til , at den tyske forbundsbank og den franske nationalbank har hvet rentesatserne .
<P>
Med hensyn til  Agenda 2000  og udvidelsen glder de samme bemrkninger , som jeg nvnte fr .
Desuden glder jeg mig over , at Italiens udenrigsminister selv har givet udtryk for tvivl og forbehold i forbindelse med udelukkelsen af nogle lande .
Vi har krvet en indgende forhandling i Parlamentet om dette emne , og jeg er af den opfattelse , at Parlamentet br stte dette som et af sine politiske ml for de kommende mneder .
De reformer , der er foreslet i Agenda 2000 , vil vre genstand for en bred og indgende drftelse i vores institution , men allerede nu kan vi sige , at vi vil give vores fulde sttte til at frdiggre det indre marked , overveje problemet med de indirekte afgifter , sledes at vi bedre kan samle bestrbelserne p at gre vores konomi mere konkurrencedygtig , tage hurtige skridt fremad hvad de tvreuropiske net angr , rekvalificere det videnskabelige og teknologiske potentiale samt opn en reform , der forbedrer strukturfondene .
Alt dette br ske inden for rammerne af en social og konomisk samhrighed , der udelukkende og direkte gavner de europiske borgere .
Dette forudstter nye mellemlange finansielle rammer med udgangspunkt i r 2000 , som stiller tilstrkkeligt med midler til rdighed til at opfylde de ambitise ml , vi har sat os .
<P>
Kommissionen har imidlertid ikke anfrt to ndvendige forudstninger i sit dokument : en seris bekmpelse af svig og en strre kontrol med og effektiv rationalisering af Unionens udgifter .
Disse to finansielle forudstninger er af betydning i betragtning af loftet p 1 , 27 procent af bruttonationalproduktet for finansieringen af de egne indtgter .
<P>
Med hensyn til Unionens deltagelse i den internationale politik nr vi frem til et meget mtleligt emne .
Selvom fravret af en politisk union p den ene side hindrer os i at rde over en strk og ensartet reprsentation i internationale fora - da vi for nylig har tilsluttet os en politisk reprsentation uden et nationalt ansigt - har vi p den anden side kunnet gennemfre en , omend begrnset , udenrigspolitik i form af bistand , kontakter , rejsende delegationer , bilaterale aftaler , Kommissionens reprsentationer og andre midler .
En politik , der endnu en gang er overladt til en institution bestende af embedsmnd , nemlig Kommissionen .
Ikke desto mindre mener jeg , at vores institution m erkende kvaliteten af det arbejde , Kommissionen har udfr , men ogs med sin baggrund i borgernes stemmer br stte sig som ml i det kommende r at ivrkstte et parlamentarisk forum for Europa og Middelhavsomrdet , som Parlamentet tidligere har nsket og hilst med glde , som de ivrige tilhngere heraf vi er .
Vi mener , at det er ndvendigt med en strre deltagelse fra Den Europiske Unions side i udenrigspolitiske sprgsml , s meget mere som dette helt sikkert er i overensstemmelse med Unionens ambitioner .
<P>
Borgernes livskvalitet .
En forbedring af de europiske borgeres livskvalitet er ikke alene et ml for Kommissionen , men ogs en prioritet for Parlamentet .
<P>
Mine herrer formnd , jeg tror , at Den Europiske Union ved indgangen til det tredje rtusind er i frd med at forberede sig p at tage en udfordring uden fortilflde op , nemlig forsget p endelig at omstte Fllesskabets stiftende fdres omrids af Europa til virkelighed , til en politisk ramme , hvor det europiske ideal gres konkret og dets ml samles i et flles , strkt og solidarisk brndpunkt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , m jeg begynde med p min gruppes vegne at byde Det Europiske Rds formand velkommen iblandt os .
Hr . Juncker har med rette kritiseret den manglende selvtillid i Europa .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne sige , at vi har al mulig tillid til det luxembourgske formandskab og til denne rdsformands kvaliteter .
<P>
I begyndelsen af nste r vil Det Europiske Rd beslutte , hvilke lande der m deltage i den europiske valuta .
Europas vigtigste land Tysklands tilbud om at dele sit vigtigste magtmiddel , valutaen , med sine nabolande er af historisk betydning .
Euroen er vsentlig for alle de europere , som iflge Thomas Manns ord foretrkker et europisk Tyskland frem for et tysk Europa .
For det andet er euroen ndvendig som modvgt mod udvidelsens midtpunktflyende krfter .
Med henblik p denne udvidelse skulle Unionens beslutningstagningsregler have vret tilpasset .
Det skete desvrre i utilstrkkelig grad i Amsterdam , bl.a. fordi Parlamentet stadig ikke har ret til at godkende traktater .
Det betyder , at euroen i jeblikket er det eneste projekt til uddybning af Unionen .
<P>
Ogs de konomiske fordele ved denne valuta er tydelige : mindre valutauro , strre prisgennemsigtighed og lav inflation .
Men er Europa parat til euroen ?
I en rkke lande har befolkningen stadig ringe tillid til den nye valuta .
I stedet for at bestrbe sig for at vinde befolkningens tillid til denne euro , flygter nogle regeringer fra dette ansvar , ssom i Sverige og i England .
Men hvordan kan borgerne have tillid til den valuta , som politikere ikke tr anbefale ?
<P>
En anden risiko vedrrer renten .
Jo bredere MU ' en bliver , desto strengere skal centralbankens antiinflationspolitik blive .
Banken vil ikke f lov at tve med om ndvendigt at forhje renten .
Men her truer en konflikt mellem banken og de nationale regeringer .
Disse regeringer har jo interesse i en lav rente .
Denne gr det billigere at finansiere underskud og gld og er ogs bedre for beskftigelsen .
Sledes ville euroen let kunne blive syndebuk for arbejdslsheden .
Dette glder s meget desto mere , som medlemsstaterne selv endnu skal trffe utallige upopulre foranstaltninger .
Konstant lav rente krver konstant lavere offentlig gld og offentlige underskud .
I lande som Tyskland , Frankrig , Italien og Spanien har man stadig ikke turdet gennemfre de ndvendige strukturelle reformer .
For at skabe arbejde , m arbejdsomkostningerne snkes , der m komme strre fleksibilitet i ln og arbejdstid , og arbejdslse br have flere incitamenter til at komme i gang .
Disse reformer ville ogs vre ndvendige uden euroen .
Regeringer m turde forklare dette , ellers vil mange vende sig imod den europiske valuta , og s ville euroen ikke blive et bidrag til Europas enhed , men s kunne den stimulere nationalismen .
<P>
Pengepolitik hrer , hr. formand , til de klassiske omrder af den nationale suvernitet . Den , som deler sin valuta , deler magt .
Koncentrationen af magt , som er flgen af indfrelsen af euroen , krver en parallel styrkelse af den demokratiske kontrol i Europa .
De ppegede selv dette i Deres indledende ord . Heldigvis er Europa-Parlamentets befjelser styrket i Amsterdam-traktaten .
Men der er brug for mere .
Parlamentet skal bruge sine egne befjelser mere effektivt .
Det krver en rkke reformer .
For det frste mener jeg , at vi skal samarbejde meget mere intensivt med de nationale parlamenter , som udgr en vsentlig del af den demokratiske legitimitet i Europa .
Der br komme rlige forhandlinger om sager som udenrigspolitik , monetr politik , indenrigspolitik , retsvsen og bekmpelse af svindel .
<P>
S er der de parlamentariske undersgelsesudvalg .
Vore to undersgelsesudvalg , for BSE og toldsvindel , har givet udmrkede og imponerende resultater .
Dette arbejde m fortsttes .
Lad os undersge , om der er grundlag for at ivrkstte en parlamentarisk undersgelse p omrder ssom hjlpeprogrammer for steuropa og Middelhavet eller Kommissionens interne administration .
Det er vigtigt , at vi gr den demokratiske kontrol med Kommissionen s strk som mulig .
<P>
Naturligvis m Parlamentet i sit eget virke opfylde de samme krav om gennemsigtighed som dem , vi stiller til de andre institutioner .
Den vedvarende negative offentlige omtale af medlemmernes rejseudgifter skader Parlamentets anseelse .
De reformer , som Prsidiet traf beslutning om i juli , skal sledes gennemfres ufortvet , inden rets udgang .
Desuden er der brug for foranstaltninger med hensyn til intern ledelse .
P omrder ssom byggepolitik , kontorindretning , sikkerhed og informationsteknologi er der beget alvorlige fejl , og der br p kort sigt ivrksttes en uafhngig undersgelse af foranstaltninger med henblik p at forhindre den slags fejl i fremtiden .
<P>
Ogs tilrettelggelsen af vort parlamentariske arbejde m forbedres , hr. formand .
Intet parlament i Europa har s mange mdedage som Europa-Parlamentet .
Men kvantitet betyder ikke altid kvalitet .
For ofte er vore dagsordener overbebyrdede , for ofte er vore forhandlinger kedelige .
Parlamentet m turde opstille prioriteter .
Mindre tid til afstemninger , mindre tid til uomstridte sager , mere tid til politiske debatter .
Frst i begrnsningen viser mesteren sig .
Vi m ogs benytte vore befjelser til det yderste , vi m oftere turde stte igennem .
Jeg tror , hr. formand , at det ikke blot er Rdet og Kommissionen , der brer ansvaret for Unionens anseelse hos borgerne .
I denne forhandling er der fokuseret p Rdets og Kommissionens ansvar .
Ogs vores Forsamling brer et ansvar for Unionens anseelse .
Parlamentet m gre sit yderste for at forbedre Unionens anseelse ogs gennem sit eget virke , og derfor ville jeg henlede opmrksomheden p denne dimension under denne forhandling .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , vi var bekymrede forud for forhandlingen , for denne forhandling om situationen i Unionen , som vi nu har for tredje gang , m ikke blive rutinemssig , retorisk eller overfladisk .
Og jeg m indrmme , at der svel i Parlamentformandens indledende tale som i de flgende taler er foretaget vigtige analyser og lagt planer for fremtiden .
Det skal vi lyknske os med .
<P>
Men der m ogs gres status .
Med denne lgelige sammenligning af Unionen er det ndvendigt ikke kun at tage den formodede syges puls ; det er ndvendigt med et virkeligt helbredscheck , en gennemgribende undersgelse med diagnoser og med forslag til lsninger .
Og i denne forstand er hovedproblemet , hovedsygdommen , som vi alle har opdaget , arbejdslsheden , det er arbejdsledigheden .
<P>
Beskftigelsen stiger - den er steget i det sidste r - men kun ubetydeligt .
Hvis vi kaster blikket tilbage - som det blandt andet er sagt af digteren Antonio Machado - s ser vi de arbejdspladser , der er forsvundet , udover dem der er blevet skabt .
Jeg tnker her p den alvorlige sag fra Vilevoorde , som blev rejst her i Parlamentet , og p andre alvorlige sager , som var af samme vigtighed .
Jeg kan derfor p vegne af Den Europiske Venstreflj / Nordisk Grnne Venstre sige , at vi vil kmpe hrdt for at integrere beskftigelsespolitikkerne i Den Europiske Union .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt , at en nedsttelse af arbejdstiden bliver rygraden i beskftigelsespolitikkerne , og i denne forbindelse gr den franske regerings lfter og den nylige beslutning , som blev taget efter forhandlingen i det italienske parlament , det muligt at udtrykke hb for fremtiden , de gr det muligt at f en virkelig forhandling og at opn positive lsninger .
Og det skal siges , at man i disse to lande er get meget lngere end ved forhandlingerne i selve Parlamentet eller i nogen institution p europisk niveau .
<P>
Vi tillgger naturligvis Luxembourg-topmdet stor betydning , og vi sttter Kommissionsformandens indsats , og i dette tilflde i srdeleshed formanden for Rdet , hr .
Juncker , i hans bestrbelser p at forsvare og foretage handlinger , som sker til fordel for den virkelige konvergens , den konvergens , som han har kaldt beskftigelseskonvergens .
Og vi sttter ogs , at der afsttes 150 millioner ecu fra budgettet til beskftigelsesprogrammer .
Men hvis vi laver dette simple divisionsstykke , s ser vi , at det kun svarer til ca . 8 ecu til hver af de europiske arbejdsledige .
Vi nsker held og lykke med disse beskftigelsesprogrammer .
<P>
I mit land plejer lederen af mit parti at sige , at det er et meget vigtigt  program , program , program  .
Og jeg vover at overfre dette forslag om beskftigelse til Europa-Parlamentet ved at gentage ordet tre gange : beskftigelse , beskftigelse , beskftigelse .
Lad os se , om vi ved at sige ordet tre gange kan f forget ressourcerne og de mekanismer , som skal arbejde for en beskftigelsespolitik .
<P>
Med hensyn til euroen er vi alle enige om , at vi er p oplbsbanen .
Vi nsker , at s mange lande som muligt deltager i euroen .
Det vil vre bedst for alle at tage del i det samme ansvar .
Men vi er kritiske over for betingelserne i Maastricht og skeptiske over for den automatik , som fremlgges : euroen skaber vkst , vkst skaber beskftigelse .
Vi synes heller ikke , at Stabilitetspagten er en god medicin , og vi frygter dens flger for det europiske samfund .
<P>
Og ved denne helbredsundersgelse nsker vi ikke kun at hre om den fysiologiske del , men ogs om det europiske samfunds sindstilstand ; hvordan har det europiske samfunds sjl det .
Og , som det allerede er blevet nvnt her , s er der ngstelse og usikkerhed .
Og meget af denne ngstelse og usikkerhed kommer frem , fordi der ikke er en entydig model for udvidelsen .
<P>
Vi sttter en udvidelse men finder , at en forkert indfaldsvinkel , en manglende forudseenhed kan f negative flger i de lande , som slutter sig til Unionen , og i de lande , som allerede er med i Unionen .
Den strste fare : at omdanne den politiske union , som vi strber efter , til et stort frihandelsomrde .
Dertil kommer problemet med de finansielle perspektiver og de flger , som det ville f for den aktuelle nord-syd-solidaritet inden for Europa , med en reduktion af strukturfondene og med konsekvenser for den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er , som det allerede er blevet sagt i dag , ndvendigt at regne med alle de lande , som ansger om optagelse , og ikke foretage en drastisk opdeling i egnede og ikke egnede .
Men inden for en sdan ny ramme er det ndvendigt - og jeg henholder mig til ordene fra hr . Martens , hvis politiske og ideologiske reference er meget anderledes end min - at der opns en virkelig identitet i den europiske udenrigspolitik .
<P>
Hr . Juncker er i dag get fra det europiske subkontinent til ambitionerne i et euroasiatisk kontinent .
Men det kan vi aldrig gre , ikke engang p det europiske subkontinent , hvis den europiske identitet bliver underordnet USA ' s .
Vi skal vre venner , men ikke underordnede .
<P>
Over for disse udfordringer - og nu er jeg snart frdig , hr. formand - har Amsterdam-traktaten vist sig at vre ude af stand til at gennemfre den meget ndvendige institutionelle reform forud for udvidelsen .
En spansk journalist har defineret det sledes :  Det er en farvels , lugtfri og fersk traktat .
 Jeg tror , at det mske nok vil vre for optimistisk at lade den gennemg den kologiske behandling , man giver vand .
<P>
Og nu , hvor jeg virkelig er net til vejs ende , vil jeg gerne sige , at for at f lst ngleproblemerne skal man ogs lse demokratiets problemer .
Her er jeg nok p linje med den offentlige mening i Europa : Hvem bestemmer i Den Europiske Union ?
Hvem er ansvarlig ?
Over for hvem er man ansvarlig ?
Mske er tiden inden til , at Rdet begynder at vre politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet , som reprsenterer alle Unionens borgere .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , et interessant belgisk radioprogram hedder : Situationen er hbls , men ikke alvorlig .
Omsat til Den Europiske Union ville jeg sige : Situationen er foruroligende og risikerer at blive hbls , medmindre de vigtigste aktrer begynder at smge rmerne op .
De skuffende resultater fra Amsterdam har ikke udrustet Unionen til at tage de opgaver op , som den str over for .
Selv kommissr Van Miert har i september offentligt erklret , at Amsterdam var en march p stedet og ikke mere .
<P>
Unionen er sledes ikke parat til udvidelsen , fordi der ikke engang er nogen begyndelse til en institutionel reform .
Den overordentlig ndvendige og fuldgyldige politiske union , som skulle vre i stand til at give social og kologisk modvgt mod et dereguleret marked , er ikke kommet .
Den strenge monetre politik har dog frt til , at euroen allerede inden sin indfrelse betragtes som ensbetydende med social nedbrydning og tab af arbejdspladser .
Amsterdam har dog justeret traktaten for s vidt angr beskftigelse , men akilleshlen har da altid vret , at der p europisk plan ikke kom penge p bordet til at sttte jobskabelsen .
<P>
Hvis beskftigelsestopmdet i Luxembourg ikke bringer noget gennembrud og kun formulerer uforpligtende henstillinger , vil skuffelsen vre meget stor .
Derfor kritiserer min gruppe det ogs srlig strkt , at der ikke er truffet nogen foranstaltninger , som skal gre en ende p skattekaplbet mellem medlemsstaterne .
Den tendens , at arbejde beskattes stadig hjere og kapital mindre , sledes at job gr tabt , medens der netop skal skabes nye , fortstter yderligere .
Jeg mener , at netop det luxembourgske formandskab er placeret godt til at tage fat p det store problem med skatteharmonisering .
Mit sprgsml til Dem , hr. formand Juncker , er , om De vil tage initiativer med henblik herp ?
Vi ser , ikke blot p resultaterne fra Amsterdam , men ogs p Kommissionens arbejde , at der ikke kommer nogen eller kun f impulser til bredygtig udvikling .
Der kommer ingen energiafgift , og det lykkes ikke engang Kommissionen med hensyn til offentlige udbud at spille trumfen ud i denne sag for at gre produktionen kologisk ; det var ikke desto mindre et udsgt omrde , som man her lader ligge brak .
<P>
Til sidst , og her er jeg enig med formanden , hr . Santer , kan vi ikke lade vre med at sige , at udenrigspolitikken er dramatisk mangelfuld , bl.a. i Bosnien , Algeriet , Palstina , og vi kan fortstte .
Det gr ingen forskel , om Europa sttter fredsprocesserne i disse lande passende og effektivt .
Hvor godt vi mener det med Afrika , vil i denne uge frem for alt fremg i forbindelse med afstemningen om chokoladedirektivet .
I hvert fald forbliver Europa indadtil uden et overbevisende demokratisk politisk projekt og udadtil et kligt bureaukrati .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , her i efterret 1997 synes situationen i Unionen at vre modstningsfyldt .
P den anden side er der positive elementer .
Jeg vil fastholde et af disse , som i vrigt allerede er blevet nvnt , nemlig den flles valuta .
<P>
Alt giver grund til at tro , at euroen vil blive sat i omlb , at tidsplanen vil blive overholdt , og at det antal lande , der vil deltage i MU ' en , vil vre stort allerede fra starten , eftersom lande som Spanien og Italien , der gav anledning til bekymring , hjst sandsynligt vil vre medlemmer af frergruppen .
Euroen er i sig selv en god ting for Europas finansielle og konomiske styrke , og man kan hbe , at den ogs er det indirekte for beskftigelsen .
Euroen er ligeledes i sig selv en meget god ting for styrkelsen af den politiske union , som forbliver vores ml .
<P>
Endelig vil jeg tilfje , at den betydelige indsats , som flere medlemsstater har lagt for dagen - jeg tnker her isr p Italien - for at f deres konomi til at konvergere og for at bidrage til euroens succes , er et tegn p en politisk vilje , som man m hilse velkommen .
Denne vilje str heldigvis i modstning til den slaphed og tungsindighed , man beklager sig over andre steder .
<P>
Situationen i Unionen har nemlig ogs nogle skyggesider .
Jeg vil ikke komme ind p det mrkeste punkt igen , nemlig arbejdslsheden ; det har andre talt om .
Jeg vil fastholde eksemplet med udvidelsen , der - som De sagde det , hr. formand for Rdet - bestemmer hele Europas fremtid .
Indtil nu har man taget fat p problemet , men uden entusiasme eller dynamik , idet bde Rdet og Kommissionen har givet indtryk af at skulle affinde sig med at indlede en sag , som er til ulejlighed , og som kommer p et drligt tidspunkt .
Hvor var det dog bekvemt , dengang stlandene var bag jerntppet og uden for vores europiske anliggenders virkefelt !
<P>
Jeg hber , at Rdet og Kommissionen om nogle mneder , nr euroen er sat godt i gang , endelig vil beskftige sig rigtigt med udvidelsen .
Vi mangler stadig et klart , politisk ml .
nsker vi , at det nye Europa skal have en strk politisk union eller vre et simpelt frihandelsomrde ?
Sprgsmlet er ikke rigtig afgjort .
<P>
Vi mangler en politisk strategi .
Det er sledes svrt uden protest at acceptere den ubetnksomme fremlggelse fra Kommissionens side , som gr ud p med det samme at dele ansgerne op i to kategorier .
Den europiske konference , som visse lande foreslr - heriblandt Frankrig - risikerer blot at vre et lindringsmiddel , der ganske vist vil vre bedre end ingenting , men som vil vise sig at vre utilstrkkeligt , som det er tilfldet med alle lindringsmidler .
<P>
Vi mangler ogs en reform af Unionens institutioner , som gr det muligt for Unionen at bre flgerne af udvidelsen uden at g i oplsning p grund af det store antal .
Set ud fra dette synspunkt er Amsterdam-traktaten en fiasko , og den illustrerer meget prcist den mangel p politisk vilje , som karakteriserer hele udvidelsessagen .
<P>
Til denne sag kommer en anden sag , som i vrigt ikke er uden forbindelse med udvidelsen .
Det drejer sig om den finansielle sag .
Alle i Rdet , i Kommissionen og i medlemsstaterne lader til at glde sig over et budget med nulvkst og et loft , der er fastsat til njagtigt 1 , 7 % af BNI , i hbet om at blive under dette loft .
Dette budgetre dogme hnger ikke sammen med Unionens nye opgaver , hvad enten det drejer sig om udvidelsen , naturligvis , eller om kampen for beskftigelsen og for fastholdelsen af solidaritetspolitikkerne .
<P>
Hr. formand , nr alt kommer til alt , s har Den Europiske Union haft en vis fremgang i de seneste mneder , idet den har haft en fornyet vkst , der ganske vist er meget moderat , og idet den har vist en reel vilje til at fuldfre euroen .
Men bortset fra disse fremskridt er der stadig overordentligt mange ting , der skal gres , og til hvilke det ville vre ndvendigt med den politiske vilje , som jeg brndende nsker vil vre til stede .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , de to frsteprioriteter , som Rdet og Kommissionen har fastlagt for det kommende r , nemlig beskftigelsen og euroen , lader til i ret hj grad at vre uforenelige .
<P>
Euroen vil sledes per definition indebre , at valutapolitikken ensrettes , og at de andre konomiske politikker harmoniseres , sledes at de ikke lngere ndvendigvis er tilpasset hvert lands srprg .
<P>
Det s vi med den forhjelse af rentesatserne i begyndelsen af oktober , som gr forud for valutaharmoniseringen .
Mit land fulgte faktisk denne forhjelse , selvom det ikke havde behov for det , og selvom den risikerer at bremse dets opsving i vksten .
<P>
Mere generelt set , mens der ikke eksisterer nogen optimal valutazone p unionsplan , s vil euroen diktere en monetr fasthed , der er i modstrid med den id om fleksibilitet , som man hvder at tilstrbe andre steder , og som vil koste dyrt for beskftigelsen .
<P>
Desuden , som vi har konstateret det i debatten i gr , s nsker samordningsproceduren for beskftigelsen , med sine retningslinjer og uden tvivl snart sine sanktioner , at vre en njagtig kopi af den procedure , der anvendes for Den konomiske og Monetre Union .
I begge tilflde er procedurerne domineret af et ngleord , nemlig " konvergens  , som vi i vrigt igen har hrt hyppigt i talerne i dag .
Nu lader konvergens til at vre blevet en sand ideologi i Bruxelles .
Den krver , at man uden diskussion p alle omrder accepterer , at fastlggelsen af en norm , der er ens for alle , er meget bedre for vksten og beskftigelsen end en differentiering af politikkerne ud fra den enkeltes behov .
<P>
Selvom det mske er rigtigt , at det i en solidarisk Union er nskeligt at undg strke modstninger , hvor et land , for en lille fordel , kunne vre rsag til store skader for sine nabolande , s er det til gengld forkert at tro at konvergens , forstet som en systematisk indbyrdes ensretning , skulle vre en fordel i sig selv .
<P>
Hr . Juncker talte for lidt siden om " effektive  tandhjul .
For mit vedkommende vil jeg snarere tale om " onde  tandhjul .
Gruppen for Nationernes Europa mener nemlig , at den maksimale beskftigelse bedre vil kunne opns ved landenes frihed end ved overholdelsen af en flles regel , der er dikteret fra oven .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , 1997 skulle have vret igangstningsret for reformerne og startsignalet til en ny etape i integrationsprocessen med en fornyelse af de institutionelle strukturer , en forgelse af Parlamentets befjelser og en konkret definition af begyndelsen til Den Politiske Union .
Efter pbegyndelsen af arbejdet i regeringskonferencen havde vi hbet at tage et skridt fremad i retning af demokrati i Unionen og lgge fundamentet for opstillingen af retsregler , der kunne skabe Den Politiske Union og indfre de ndvendige forudstninger for at gennemfre udvidelsen .
Aldrig fr er vi blevet skuffet som i denne sag !
<P>
Amsterdam-traktaten , der undertegnedes nsten uden nogen dkning af nyhedsmedierne , har sat kronen p det forfejlede vrk , som regeringskonferencen har skabt .
Franskmndenes - hvortil mine landsmnd siden sluttede sig - forsg p at hugge bremserne i med indkaldelsen til samlingen i Det Europiske Rd den 21. november om beskftigelsen har ikke kunnet forhindre rygterne om vores nrmeste og fremtidige udvikling .
Hvilken udvikling , hr. formand ?
Kun Den konomiske og Monetre Unions eller hele Unionens , der ogs omfatter de lande , der ikke har kunnet f adgang til euroen med det samme ?
De to hastigheder kunne i sig selv medfre andre problemer foruden dem , vi allerede nu kender , og hvis lsning vi ikke for jeblikket har svar p .
Problemerne omkring beskftigelsen og udvidelsen , som sammen med euroen er de politiske prioriteringer for nste r , er en afgrende satsning at f gennemfrt for Unionens fremtid , for hvis det ikke lykkes , vil det medfre , at det lille Fllesskab , der endnu er tilbage , vil kunne g helt i stykker , og blot udvikler sig til et stort frihandelsomrde .
Dette er det grundlggende problem : enten lykkes det Unionen under presset fra den flles mnt at f en politisk status , eller ogs m den forvente - fra krise til den nste krise , fra udvidelsen til den nste udvidelse - at blive et stort handelsomrde med 400 millioner forbrugere , der er underkastet politiske beslutninger truffet i udlandet ud fra konomiske og finansielle magtbalancehensyn , som vil skifte fra det ene jeblik til det andet .
Vi m ikke glemme den stigende betydning , som Stillehavsomrdet , herunder Kina , fr for storpolitikken , og den immobilisme , som Atlanterhavsomrdet og dermed Europa er hensunket i .
<P>
Det er for at denne frygt ikke skal blive til virkelighed , at vi beder vores regeringer , Rdet og Kommissionen , om at tale med hj stemme og f de europiske borgere til at forst , at ogs vore landes tilbagegang og udvikling gr hnd i hnd med Unionens udvikling og tilbagegang , for hvis fristerne og fremgangsmderne for udvidelsen vlges forkert , hvis arbejdslshedsproblemet ikke snarest bliver lst og hvis Unionen ikke af disse rsager bliver i stand til at fastholde borgernes tilfredshed , vil den ndre sig mod noget , ingen nsker : en strkt bureaukratiseret strrelse , der p samme tid gr ind for det fri marked og for et styret marked , som vil bevge sig som en elefant i den internationale politiks porcelnsbutik , uden sikkerhed og uden enigt forsvar , uden en retspolitik , helt uden de ndvendige forudstninger for at udfylde den politiske rolle , der naturligt tilkommer en sdan strrelse .
<P>
Den samme fornemmelse af tilsidesatte forhbninger mder vi i de forslag til bekmpelse af arbejdslsheden , som man forelgger os .
For tiden er det eneste , vi ser , en lang rkke af nsker og slagsordsagtige krav : dialog mellem parterne , et solidarisk Europa , et socialt Europa , kampen for de socialt udstdte , men ingen ny politik er bebudet og ingen ny strategi p mellemlang og lang sigt er blevet prsenteret .
<P>
Hvor skal arbejdspladserne komme fra ?
Vil de lovgivningsmssige stivheder i de nationale arbejdsmarkeder blive lst op , fordi de i den grad kolliderer med mobilitet og ansttelse af nyt personale ?
Eller vil man benytte statsbudgetterne - som nogle regeringer forsger at gre - til at skabe en midlertidig euforisk stemning ?
Jacques Delors skrev i sin hvidbog om beskftigelsen i forbindelse med det hrdnakkede nske om mirakelkure for vksten , at man ved at lse op for snrerne til pengepungen kan skabe en slags temporr eufori , der kan minde om en narkotisk rus , men at resultatet , nr man vgner op bagefter , vil synes s meget desto vrre , nr frst man kan betragte de skader , som inflationen og de interne uligheder havde skabt .
Men den strste skade - konkluderede han - vil vre en forvrring af arbejdslsheden , Netop det , som ingen synes at nske , men som heller ingen gr noget for at forhindre .
<P>
I samme kapitel sagde Delors  nej  , ligesom Monti og Bangemann i dag siger  nej  , til den generelle nedsttelse af arbejdstiden , som nogen regeringer synes at ville foretrkke .
<P>
En tilsvarende holdning m indtages til udvidelsen : uden en mere end omfattende finansiel indsats vil man opn en betydelig forringelse af de nuvrende midler til Unionens regioner under samhrighedspolitikken - ml 1 og 5 - og en sandsynlig forvrring af ulighederne mellem rige og fattige regioner .
<P>
Der er ikke indledt en politik rettet mod vkst ; p den anden side vil de ressourcer , der er ndvendige for at opn en udvikling bde blandt eventuelle nye medlemmer og i de nuvrende 15 ikke kunne skabes uden den .
<P>
Det er nu p tide at stille nogle sprgsml : Hvad er vores fremtid , hvis det Forenede Kongerige virkelig nsker at trde en anden vej og London - et af de vigtigste finanscentre - ikke kommer med i euroen ?
Hvilken kynisk ligegyldighed fr os til fortsat at ignorere Middelhavsomrdet ?
Europa er ogs Middelhavsomrdet , ellers er der ikke noget Europa , for vi vil ikke have styrke til at modst stadig mere desperate indvandringsblger .
Europa findes kun som en politisk enhed !
Derfor , hr. minister , er det ganske rigtigt , at vi har nogle forpligtelser - som De anfrte her til formiddag - herunder forpligtelserne over for de tidligere stlande , men frst og fremmest har vi forpligtelser over for de 20 millioner europiske arbejdslse : forpligtelse til at kontrollere virksomhedsflytninger og forpligtelser til at forlige det frie marked med solidariteten og endelig opbygge Den Politiske Union .
<SPEAKER ID=29 NAME="Juncker">
Hr. formand , mine damer og herrer , da jeg lyttede til Dem begyndte jeg at fortvivle , for de jeblikke , hvor jeg fik det indtryk , at vi kunne vre uenige , var meget sjldne .
Jeg nsker ikke forfalde til unoden med omskrivende forklaringer for at bekrfte Deres udtalelser , ved at gentage det , jeg sagde ved bningen af denne debat .
Heldigvis var der mod slutningen visse rster , som oplftedes for at tale om ting , der , nr alt kommer til alt , er s meget i modstrid med min overbevisning og mine bemrkninger , at jeg er glad for at kunne benytte denne lejlighed til at gentage , hvad jeg mener .
<P>
Man m ikke stille udvidelsen og de hertil knyttede prioriteringer i modstning til den prioritering , som tilkommer beskftigelsen .
Jeg tror , at det drejer sig om to prioriteringer , som ikke er antinomiske , eller i modstrid med hinanden .
Vi m forflge dem begge to .
Desvrre kan den dame , som opfordrede mig til at give hende dette svar , ikke f glde heraf , da hun har forladt salen .
<P>
Man har stillet mig et sprgsml - og det morede jeg mig nsten over - angende et luxembourgsk initiativ med hensyn til skatteharmonisering , fordi Luxembourg skulle have srlige forudstninger for at komme med sdanne initiativer .
Jeg vil henvise fru Aelvoet til konomisiderne i alle de europiske dagblade siden begyndelsen af juli , hvor hun kan lse om mangfoldigheden , kvaliteten og grundigheden af de luxembourgske forslag p skatteharmoniseringsomrdet .
<P>
Ja , vi har gode forudstninger for at diskutere og tale om skatteharmonisering i Europa , efter at vi har holdt et mde om dette emne i det uformelle finansministerrd , og efter at vi har organiseret en debat under Ecofin-rdets mde den 13. og 14. oktober i r .
Jeg m sige , at vi er 15 specialister , for jeg har hrt mange argumenter fra mine 14 kolleger , som de indtil i dag altid var bange for at bruge .
<P>
P et tidspunkt hvor det luxembourgske formandskab netop har foreslet en bredere indfaldsvinkel for ikke at koncentrere skattedebatten om opsparingsbeskatning alene , men for at indbefatte alle skattemssige aspekter i vores indsats for en tilstrkkeligt solid skatteharmonisering i Europa og for at undg social dumping , kan jeg konstatere , at der i modstning til det , som nogle for kort tid siden mske troede , ikke blot eksisterer t skattely i Europa , men hele 15 .
<P>
Vi er sledes 15 specialister ved bordet for at drfte dette sprgsml , og jeg hber , at denne kumenisme fra Rdets side vil kunne mrkes her i Parlamentet , der vil forstrke den yderligere for at fre os mod en vellykket skatteharmonisering i Europa .
Under alle omstndigheder vil det luxembourgske formandskab fortstte med at opbyde alle sine krfter indtil udgangen af december , for at kunne n frem til en enighed p dette punkt .
<P>
Jeg takker sledes for de to eller tre indlg , som var en smule afvigende , men ikke tilstrkkeligt , og som gav mig lejlighed til igen at tage ordet i Deres forsamling .
Jeg vil gerne sige tak til de andre talere for de dybtgende analyser .
Jeg kan godt lide denne betegnelse , fordi jeg faktisk er fuldt enig i det , de har sagt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Santer">
Hr. formand , jeg skal gre det meget kort .
Faktisk er alt for mange sprgsml blevet stillet af de rede parlamentsmedlemmer med hensyn til Kommissionens politiske program , som De har fet fremlagt , fordi - som De s rigtigt har sagt det - vi for frste gang ville integrere Kommissionens arbejdsprogram i debatten om situationen i Unionen .
<P>
Jeg vil dog gerne komme nrmere ind p et vist antal aspekter vedrrende dette arbejdsprogram .
Det er klart , at i det handlingsprogram , som vi har prsenteret for Dem , vil den helt centrale del vre Agenda 2000 og de programmer , der er knyttet hertil .
Jeg mener sledes at kunne sige , at Deres tidsplan for nste r vil vre meget fyldt , nr man tager hjde for de frister , som formanden for Rdet og jeg selv har fremlagt for Dem .
<P>
Det skal ogs siges , at det program , som vi har forelagt for Dem , svarer njagtigt til de forskellige ml , som De selv har fastsat , selvom jeg ikke kan erklre mig enig i alle de forslag , som er blevet fremsat .
Ud over indholdet i Agenda 2000 har vi sledes fremlagt nogle programmer for Dem , der tager sigte p en udbygning og en tilpasning af Unionens politikker , det vil sige p et mere harmonisk marked .



Dette er et problem , som ligger mig srligt p sinde , fordi vi ved hjlp af direktiver - helt prcist 187 - har skabt et indre marked .
<P>
Dette indre marked fungerer dog ikke som et integreret marked , sledes at vores virksomheder kan udnytte hele deres potentiale .
Jeg tror , at en af vores opgaver netop bestr i at gre dette indre marked fuldendt , for at det kan fungere som et integreret marked .
Det er grunden til , at vi har fremlagt denne handlingsplan for Dem , som tilsigter frdiggrelsen af det indre marked , og som er blevet forelagt Rdet .
Det er vores vurdering , at det indre marked kan vre frdigt til den 1. januar 1999 , nr Den Monetre Unions euro-zone trder i kraft .
Selvom der ikke er nogen rsagsforbindelse mellem det indre marked og euroens komme som sdan , tror jeg alligevel , at euroen p en mde reprsenterer en udbygning af dette marked . Jeg kender nemlig ikke noget indre marked , der kan fungere effektivt med 14 forskellige valutaer , uden at medfre nogen skvheder .
<P>


I forbindelse hermed har vi lagt srlig vgt p at styrke virksomhedernes konkurrenceevne , og navnlig de sm og mellemstore virksomheders , for hvilke vi har fremlagt et samlet program for Dem , som De i vrigt har givet en positiv modtagelse .
Vi vil nu drage slutningerne af pilotprojektet SLIM ' s anden fase samt af det arbejde , der er udfrt af arbejdsgruppen BEST , hvilket str for business environment simplification task force , og hvis forml ligger i at forenkle de administrative formaliteter og de regler , der er plagt virksomhederne .
<P>
Jeg mister ikke hbet - hvor mange gange har jeg ikke sagt det til Dem ! - om under Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 21. november ogs at finde en lsning , som jeg kunne betegne som " definitiv  , p finansieringen af de transeuropiske net .
Jeg er bevidst om den vigtighed , som formandskabet tillgger disse , og om at formandskabet kan finde midlerne hertil p grundlag af hvidbogen fra 1993 .
Hvor mange gange har vi ikke , siden Det Europiske Rds mde i Essen , gentaget vores interesse i disse store transeuropiske net !
Jeg mener - stadig med henblik p det indre markeds sammenkobling - at disse net faktisk ikke kun skal tages i betragtning i forbindelse med beskftigelsen , men ogs og navnlig i forbindelse med udviklingen af vores infrastruktur , sledes at de kan garantere vores indre marked en sammenkobling med de store projekter bde p transportomrdet og inden for telekommunikation og energi .
<P>
Endelig er der andre sektorer , som ligeledes ligger mig p sinde , og et vist antal talere er allerede kommet ind p dette emne . Det drejer sig om " fremtidssektorerne  , hvor vi her i Europa har nogle strke sider , som vi kan udnytte .
Vi skal g i spidsen med hensyn til informationssamfundet , s vi kan fre dette ud i livet p de bedste betingelser . Med henblik herp vil De ikke vre uvidende om , at vi har vedtaget en meddelelse om elektronisk handel , der vedrrer multimedier .
Disse fremtidssektorer har en central plads i den store forandring , som vi ikke m forpasse .
Den lovmssige ramme , der er ndvendig for den harmoniske udvikling af disse sektorer , skal dog fuldendes .
<P>
Hvad resten angr , mine damer og herrer , s kan jeg huske , at jeg i min indsttelsestale ppegede tre aspekter , hvor jeg tror , at vores medborgere - og nogle af Dem fremhvede netop den tillid , som vi skal give vores medborgere - hvor vores medborgere som sagt venter sig mere af Europa .
Det drejer sig frst og fremmest om beskftigelsen , selvom socialpolitik fortstter med at henhre under medlemsstaternes kompetence .
Vores medborgere forstr ikke , at en Europisk Union med 15 medlemsstater , der udgr et indre marked p 270 millioner indbyggere , kan forblive ligegyldig over for det , der optager dem mest , nemlig at finde et arbejde .
Jeg tror derfor , at vores medborgere p dette punkt krver mere af Europa , og jeg hber , at Det Europiske Rds mde i Luxembourg den 21. november vil give startsignalet til en proces , der tager sigte p at dmme op for arbejdslsheden p mellemlangt sigt .
<P>
For det andet forstr borgerene heller ikke , hvorfor Europa ikke formr at lse de problemer , som str for vores dr , hvad enten det er i det tidligere Jugoslavien eller i Mellemsten , eller at spille en vsentlig politisk rolle p den internationale scene .
Og ogs her , p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , krver borgerene mere af Europa , og nsker , at Europa tager de politiske konsekvenser af sin konomiske strrelse for p lige fod med andre stater at kunne spille en helt fremtrdende rolle .
<P>
For det tredje krver borgerne mere sikkerhed .
Hr. formand , De gjorde ret i at lgge vgt p dette vigtige behov , som vores borgere mrker p nuvrende tidspunkt , nemlig sikkerheden .
I dette tilflde anmoder de om , at vi forener vores krfter for at bekmpe organiseret kriminalitet , for at gre en indsats imod narkotika osv .
I modstning til , hvad nogle mener , s beder vores borgere faktisk om at f mere , og ikke mindre af Europa .
Det er det , som vi skal hfte os ved , og jeg tror , at det arbejdsprogram , som vi har forelagt for Dem , og som skal vre genstand for hringer og for Deres debat i dag om situationen i Unionen , njagtigt opfylder disse krav og vil give Europa mere styrke , s man herved vil f mere tillid til Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Hr. formand , vi har i dag , som formanden hr . Santer lige har mindet om , en samlet debat om situationen i Unionen og hovedlinjerne i Kommissionens arbejdsprogram for 1998 .
Efter indlgget fra Pauline Green om hovedlinjerne for situationen i Unionen , vil jeg gerne koncentrere mig om den anden del af debatten , eller kort sagt flge op p formanden Gil Robles ' metafor om trerne , der udgr skoven , for trernes sundhedstilstand , det er ogs skovens sundhedstilstand .
<P>
Det er ud fra det kommende arbejdsprogram for Kommissionen og ud fra den mde , som det tidligere er blevet udfrt p , at vi bedmmer Kommissionens politiske effektivitet og tilstanden af den europiske integration .






Dette arbejdsprogram kan og skal vre en sand ledelseskontrakt mellem Kommissionen og Parlamentet , hvis det udfrdiges og udfres med stringens .

Men med alt forbehold for mdet i december , hvor vi skal drfte denne nrmere med hr. kommissr Oreja , s kan jeg allerede p nuvrende tidspunkt sige , at dette ikke er tilfldet .



<P>
Beskftigelsen er sledes den af vores prioriteringer , der har frsteprioritet . Det siger alle : Kommissionen , Rdet og naturligvis Parlamentet .
Det er derfor forbavsende , at man i programmet for 1998 ikke finder det mindste konkrete forslag p dette omrde , mens man finder mange andre forslag i listen over de 31 nye forslag til bestemmelser .
For eksempel bebuder Kommissionen for 1998 et beslutningsforslag om et kulturprogram fra r 2000 til 2006 , eller et direktivforslag om direkte beskatning af opsparing , hvilket - i parentes bemrket - i vrigt er en overraskende melding p et tidspunkt , hvor kommissr Monti er i gang med at forhandle med medlemsstaterne om en frivillig adfrdskodeks p skatteomrdet .
<P>
Med hensyn til udvidelsen , s er det kendt , at Parlamentet vil bede Kommissionen om henimod midten af 1998 at fremlgge en rapport for Parlamentet indeholdende forslag til en reform af traktaten med henblik p udvidelsen .
Hvis udvidelsen allerede fra topmdet i Luxembourg i december bliver et af vores vigtige anliggender , m Kommissionen tage denne anmodning til flge .
For at vre endnu mere teknisk , s str de nye initiativer til bestemmelser opfrt i listen over de 31 forslag i listeform uden nogen angivelse af det juridiske grundlag eller af tidsplanen for deres fremlggelse .
Disse oplysninger er imidlertid vigtige for samordningen af vores arbejde .
Arbejdsprogrammet omtaler heller ikke p forhnd Amsterdam-traktatens konsekvenser for institutionerne , og srligt udvidelsen af den flles beslutningstagnings anvendelsesomrde .
<P>
Endelig har Santer-Kommissionen , hvilket jeg allerede har gjort opmrksom p de foregende r , i de seneste r gjort hmningslst brug af strategiske dokumenter .
Vi begynder at sprge os selv , hvornr disse vil blive til forslag til bestemmelser .
Der er i vrigt et vist antal af dem , som stammer tilbage fra den foregende Kommission .
Jeg vil dog gerne understrege , at Kommissionen har gjort et udmrket stykke arbejde med hensyn til lovgivningen i forbindelse med euroen , og at den har vret strkt aktiv for at overvinde kogalskabskrisen , i vrigt under pres fra Parlamentet .
<P>
Den europiske politik skal skabes med gennemsigtighed og fasthed , tlmodigt og varigt .
Lad os strbe efter denne fasthed og denne gennemsigtighed , s vi sikkert og varigt kan grundfste vores flles vrk , den europiske integration .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine hr. formnd , mine kolleger . Vi har i revis skullet trffe en beslutning , og da formand Gil-Robles startede med Robert Schuman og Montanunionen , fik jeg det indtryk , at rtierne med den europiske udvikling var kommet frem til dette kulminationspunkt .
Ratifikationen af Amsterdam-traktaten , udvidelsen og de dermed forbundne institutionelle og finansielle reformer , alt dette vil give os en chance for at fuldende dette vrk p strre omrder .
Vi m dog sprge os selv , om vi nu ogs har krfterne til det , og derfor m vi begrnse os p mange punkter .
<P>
De hoveddpunkter , som Kommissionen har nvnt i forbindelse med euroen , beskftigelsen , udvidelsen , rollen i verdenen og borgernes rettigheder , er , tror jeg , de rigtige hovedpunkter .
Jeg mener , det er rigtigt , nr formanden for Rdet siger , at man ogs burde anvende Maastricht-metoden i forbindelse med beskftigelsen , for de lande , som s ikke deltager i sdan en koordinering af beskftigelsespolitikken , vil i sidste ende f problemer med at retfrdiggre de drlige resulater af deres handlinger over for deres egne indbyggere .
Jeg tror , det er et rigtigt sted at stte ind !
<P>
Vores utrolige succes - som ingen ville have troet p for to r siden - med hensyn til stabiliteten som forberedelse til euroen er , tror jeg , et bevis p , at denne metode er rigtig .
Denne Europiske Union er blevet et stabilitetsfllesskab , som ingen ville have troet skulle blive muligt .
<P>
Men nr vi gr i gang med udvidelsen , m vi ogs have de ndvendige instrumenter til rdighed , s vi kan klare opgaverne og kompetenceomrderne .
Det nytter ikke noget , at kompetenceomrderne ophober sig i Den Europiske Union , som s ikke har instrumenterne til at hndtere dem p en sdan mde , at borgerne kan se , at Unionen er handledygtig , kan se resultater .
<P>
Det er derfor en vsentlig betingelse for udvidelsen , at den kvalificerede flertalsafgrelse udbygges .
Hvis vi ikke srger for dette , og hvis dette ikke bliver forberedt systematisk i lbet af de nste r , s vil vi ikke opleve nogen styrket Union .
Derfor opfordres bde Kommissionen og Rdet og ogs vi selv til at skabe nogle betydelige resultater p dette omrde .
<P>
Det drejer sig vel ikke s meget om , at vi fr nye kompetenceomrder for Europa , men derimod om , at vi har brug for instrumenter til at varetage eksisterende kompetenceomrder .
Og de steder , hvor Amsterdam-traktaten giver mulighed for det , br vi allerede nu begrunde en anstndig praksis .
Derfor skal der , hr. formand i Kommissionen , srges for , at eksempelvis planlgningsenheden inden for udenrigspolitikken ikke bliver til en ny slags rdsforanstaltning i lighed med Coreper , men at den konstrueres med Kommissionens deltagelse , s den fr en flles mervrdi .
<P>
Kommissionen m forberede sig p , at vi fremover fr en ny trojka , hvor udenrigskommissren kommer til at spille en vsentlig rolle .
Derfor skal Kommissionen allerede nu overveje en omstrukturering for p denne mde at tage hensyn til disse muligheder , for at begrunde en praksis p dette grundlag .
Traktaten har et potentiale , men dette potentiale skal udnyttes , ved at man forbereder sig tilsvarende p det !
<P>
Hvad vores rolle i verdenen angr , nrmer vi os den nste WTO-runde .
Vi var imidlertid ikke i stand til at trffe de ndvendige afgrelser i forbindelse med Amsterdam-traktaten . Derfor m vi allerede nu forberede os p , hvordan vi alligevel skal hndtere vores opgave for at varetage flles interesser .
Man kunne f.eks. overveje en fast track -lsning for at gre Kommissionen handledygtig .
<P>
Hr. formand i Kommissionen , kre medlemsregeringer ! Vi har brug for at foretage en benefit-analyse i Den Europiske Union .
Nr talen falder p omkostningerne , har De alle travlt med at understrege , at de betaler for meget , fr for lidt , skal have mere !
Men vi m ogs f kvantificeret Den Europiske Unions udbytte land for land .
Hvis dette klargres , s kan vi fre en afbalanceret debat med henblik p en finde en rimelig udligning p dette omrde .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen burde levere os dette .
Denne Europiske Union kan blive et fredsfllesskab for hele Europa takket vre udvidelsen .
Den kan give stabilitet og balance , og den vil s p lang sigt give os konomiske og social-kologiske fordele for os alle .
Det , vi skal lre i fllesskab , er , at vi kun i fllesskab kan vinde fremtiden , og at de flles fordele er bedre for den enkelte end det at holde fast i individuelle , tilsyneladende fordele .
Vi burde skabe et st af institutioner for at klare disse opgaver !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Roth">
Hr. formand , kre herrer fra Luxembourg , kre kolleger . Denne debat er spndende , fordi den krver af os , at vi tnker lidt videre end til den daglige trummerum .
Hvad har dette Europa nu virkelig brug for , hvis det skal vre borgernes Europa og ikke forskanse sig i magtens citadel ?
Europa har frst og fremmest brug for kampberedte menneskers kampberedte  acquis  .
Litterater som f.eks. Gnther Grass , der viser ansvar , nr de blander sig i politik og beskriver misforhold , netop dt har Europa brug for !
Ikke smtskrne , snvertsynede politikere , der vil landsforvise kunst og kultur til et elfenbenstrn .
<P>
Europa har brug for visioner !
Folk skal vide , hvorfor de overhovedet skal nske at ville Europa .
De har brug for visioner , sdan som Ernst Bloch beskriver dem som det endnu-ikke-vrende , det vil sige det , som det kan betale sig at kmpe for .
Det , som overhovedet gr ndringer mulige .
Amsterdam-traktaten er ikke nogen vision , men et stykke blytungt , juridisk makvrk , som ikke opfylder de centrale krav til traktaten , nemlig at garantere europisk demokrati .
For kun med europisk garanti kan Europas fremtid sikres .
En EU-reform efter mottoet  mere Europa med mindre demokrati  er en farlig fejlslutning , for europisk demokrati er forudstningen , selve sprgsmlet om overlevelse og ikke nogen vision .
<P>
Europa skal vre perspektiverne om det , der samler os , i stedet for det , der skiller os ad , om det ligeberettigede mde i stedet for splittelsen , om lad-os-vlte-murene , som skiller os ad .
Europa m ikke definere sig selv ved afgrnsning , det vre sig geografisk , ideologisk , religist , det vre sig mellem mand og kvinde , gammel og ung , rig og fattig .
At overvinde grnser vil i bedste forstand sige europisk fredspolitik .
<P>
Europa har for alvor brug for nye vinde , sdan som man ser det efter regeringsskiftet i Storbritannien og Frankrig .
Men Europa har frem for alt brug for et politisk skifte , nemlig en politik , som virkelig vil bekmpe den skandalse massearbejdslshed og langt om lnge vil sige farvel til den neoliberale credo , s vi fr et folkets Europa og ikke et handelsmndenes Europa .
<P>
Europa har brug for et socialt demokrati .
Europa er det flles Europa .
Det skal folk overbevises om .
rligt og oprigtigt , sagde hr . Juncker i morges .
Ja , rligt og oprigtigt .
Men s m man ogs sige , at et historisk projekt som f.eks. det flles Europa ikke bare kan finansieres med pengene fra sparegrisen .
Alt det har Europa brug for , og kun derigennem vil Europa kunne vinde tilliden og accepten tilbage .
Det har Europa brug for , og jeg , hr. formand , har virkelig brug for mere taletid .
<SPEAKER ID=34 NAME="Bonde">
Hr. formand , Kommissionens arbejdsprogram lgger op til lidt mere Bruxelles og lidt mindre demokrati . Vi mister kompetence i medlemslandene , hvor der er demokrati , og leverer den til EU , hvor vi ikke har det .
Og der er stadig ikke i Kommissionens arbejdsprogram et svar til dem , der vltede muren i 1989 . Da sagde vi : Vlt muren , kom over til os , kom ind hos os !
Men nu siger vi : Vi vidste ikke , at I var s mange , og at I er s fattige . Vi vil gerne kbe jeres varer srlig der , hvor I ikke er konkurrencedygtige , men der , hvor I er konkurrencedygtige , er vi ikke s glade for at kbe jeres varer .
Stl , cement , tekstiler og landbrugsvarer vil vi gerne selv producere .
Jeg savner forslag om at bne markederne for bredygtige produkter fra st- og Centraleuropa , s vi gennem hjlp til selvhjlp kan give dem mulighed for at f en god konomisk udvikling og muliggre Europas heling .
Jeg savner en gennemgang af de henved 20.000 EU-regler , s den acquis , som st- og Centraleuropa skal overtage , bliver meget mindre end i dag . Jeg savner , at Santer gr alvor af bebudelsen af  bedre og mindre  , sdan at der bliver frre regler for st- og Centraleuropa at acceptere .
Jeg savner , at man stter EU p slankekur , og at man gennemgr de obligatoriske regler og ser , hvilke af dem der kan gres frivillige , og endelig savner jeg , at man i forbindelse med de regler , der s er tilbage , gennemfrer en strre grad af benhed og demokrati .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , kre kolleger , under denne forhandling vedrrende situationen i Unionen er det selvflgelig interessant at se p , hvilken indflydelse Amsterdam-traktaten har , som jo har vret den vigtigste begivenhed i Unionen i det forlbne r .
Hvordan vurderer Kommissionen denne traktat ?
Syntes den , ligesom vi , at resultatet var skuffende ?
Og hvis det forholder sig sdan , hvilke konsekvenser drager den s deraf ?
Men til min overraskelse , hr. formand , glimrer Amsterdam ved sit fravr i Kommissionens planer , og det selvom jeg nu netop ville forvente , at Kommissionen i disse planer udtrykkeligt ville bebude nye initiativer til enten sledes at n frem til de ndvendige yderligere institutionelle reformer , som er ndvendige for udvidelsen , eller ved allerede nu konkret og kreativt at udnytte de muligheder , som denne traktat faktisk vil give .
Vi forventer under alle omstndigheder noget mere initiativ af Kommissionen , ligesom af nogle parlamentsudvalg , bl.a. det udvalg , som jeg er formand for , og som allerede nu hres , idet ratifikationen foregribes .
Sledes burde Kommissionen mske tage forskud p traktatens ikrafttrdelse .
Men hvis den ikke vil det , s er det s meget desto ndvendigere i afventning af denne formelle ratifikation at afvikle en rkke sager , som har ligget p bordet s lnge .
<P>
Jeg tnker her allerfrst p den frie bevgelighed for personer , de skaldte Monti-forslag .
Disse behandles overhovedet ikke i oversigten over arbejdet for 1997 og i oversigten over 1998 kun i lyset af udtalelsen fra det rdgivende Veil-udvalg .
Heller ikke Rdet beskftiger sig med disse initiativer , benbart i afventning af ratifikationen af denne traktat .
Bortset fra den kendsgerning , at Monti-forslagene gr videre og er strkere end det , som der str om den frie bevgelighed for personer i Amsterdam-traktaten , er det da uacceptabelt , at der intet sker p dette omrde .
I 1993 tvang Parlamentet Kommissionen til at trffe foranstaltninger p dette punkt .
Jeg vil sledes nu vide , hvad Kommissionen vil gre , eller skal Parlamentet ved hjlp af et juridisk skridt tvinge Rdet til at handle ?
<P>
Jeg kommer dernst , hr. formand , til et mere generelt problem , som Unionen kmper med , nemlig den efter mine iagttagelser aftagende tillid , som mange borgere har til Unionen .
Jeg ser Monti-forslagene som en god prvesag . Hvordan kan Unionen nu stadig klage over den manglende opbakning til det europiske projekt , nr Unionen ikke er i stand til at realisere en s vsentlig del af Unionens politik , nemlig den frie bevgelighed for personer .
Det harmonerer da ikke , at grnne bnner godt m passere de indre grnser , men at mennesker i stadig mindre grad m gre det .
Der m lgges mere vgt , og jeg beder udtrykkeligt Kommissionen om at gre det , p at sl bro mellem institutionerne og politikken p den ene side og menneskene , som det jo begyndte med , p den anden side .
<P>
De , der udformer politikken p nationalt plan , nationale finansministre , ringer igen og igen med alarmklokken , fordi Unionens politik koster for mange penge , og fordi de nationalt skal modtage lige s meget , som de betaler i kontingent .
Igen og igen spilles dette renationaliseringskort ud , og naturligvis modstter vi os dette i Parlamentet .
Men Kommissionen vil da vre enig med mig i , at det er naivt at antage , at vi kan dmme op for renationaliseringstendenserne uden samtidig at se konkrete europiske resultater .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , det egentlige forml med debatten her til formiddag er at gre op , hvor vi i Den Europiske Union str i dag samt at lgge en kurs for fremtiden , en bde praktisk og inspirerende kurs .
<P>
Objektivt set er der grund til optimisme i dag .
Der er aftalt en ny traktat , en traktat , som udvider demokratiet , gr Unionen dybere og klarlgger mange af vores strukturer og forretningsgange .
Vi har Agenda 2000 som en ramme for udvidelse og et nyt finansielt perspektiv .
Samtidig er der alle tegn p , at vi er p ret kurs med hensyn til indfrelsen af den flles mnt den 1. januar 1999 .
<P>
Nr det er sagt , m vi dog ikke bare lne os tilbage - langt fra .
Der ligger et enormt arbejde foran os .
Jeg mener , at to forhold br fremhves frem for alle andre .
Det frste er udvidelsen .
Jeg mener , at det er af allerstrste vigtighed at indlede udvidelsesforhandlingerne s hurtigt som praktisk muligt .
Hvis vi gerne vil se hurtige fremskridt , skal vi indlede forhandlingerne med fem af ansgerlandene i Central- og steuropa plus naturligvis Cypern .
De andre lande , som gerne vil vre medlemmer , m dog ikke udelukkes fra processen .
Vi skal vre vidtspndende og ikke blot udsende det rigtige budskab , men ogs udarbejde praktiske forslag for at smidiggre processen .
Samtidig skal vi vre opmrksom p vores ansvar med hensyn til konomisk og social samhrighed i de eksisterende medlemsstater .
Jeg finder mange af Kommissionens bemrkninger og forslag i denne forbindelse opmuntrende .
<P>
Det andet forhold er arbejdslsheden .
rligt talt , s er en situation med 18-20 millioner arbejdslse i Den Europiske Union uacceptabel .
Vores ml br vre intet mindre end fuld beskftigelse .
Men vi skal ogs passe p ikke kun at sige tomme ord om fuld beskftigelse , men samtidig fremlgge forslag , som gr det muligt at opn mlet .
<P>
Jeg hber , at det srlige beskftigelsestopmde vil give de nationale regeringer ideel lejlighed til at sl deres erfaringer sammen og ogs komme med et st praktiske forslag , som vi alle kan gennemfre p vores egen mde i alle 15 medlemsstater .
Vi m vre helt klar over , at der ikke findes nogen genveje til at skabe jobs til vores borgere .
Vi skal srge for at fokusere p konkurrenceevne for Europas konomi som helhed .
Vi skal sikre os , at vi har gennemgribende politikker , som kan garantere , at vores arbejdsstyrke s vidt muligt kan beskftiges .
Vi skal fortstte med at stte fokus p uddannelse og erhvervsuddannelse hele vejen gennem alle vores uddannelsessystemer .
<P>
Samtidig skal vi sikre , at vi har politikker , som stimulerer vkst i de sektorer af konomien , der genererer de fleste jobs .
Her skiller et omrde sig ud : Sm og mellemstore virksomheder .
Hvis vi vil skabe jobs , er det her , vi skal stte ind .
<P>
Lad os ikke glemme , at selvom vi p papiret har det indre marked , er vi stadig langt fra at have det i virkeligheden .
Vi m srge for , at det indre marked faktisk er i kraft , som mange jo siger det er allerede , selvom vi ved , at det i virkeligheden ikke er p plads .
<P>
Med andre ord skal vi srge for , at vi har en praktisk dagsorden , som er relevant for folket , og som har en vision om et gte folkets Europa .
<SPEAKER ID=37 NAME="Santer">
Hr. formand , hvis De tillader det , vil jeg gerne svare meget kort p visse bemrkninger , der er blevet fremsat i forbindelse med Kommissionens arbejdsprogram for 1998 , som De har fet forelagt .
<P>
Frst vil jeg gerne benytte denne lejlighed til nrmere at indkredse , som nogle udtrykte det , Kommissionens strategi med hensyn til sit arbejde .
Som flge af Det Europiske Rds mde i Edinburgh har vi forpligtet os til at anvende subsidiaritetsprincippet .
Vi blev dengang enige om at trkke et vist antal forslag til bestemmelser tilbage , hvilket vi gjorde .
Jeg ved ikke , hvor mange , vi har trukket tilbage i lbet af de sidste to r , for i hjere grad at hre alle de berrte parter , nemlig de politiske miljer , men ogs borgerne , medlemsstaterne osv . , fr vi kom med noget som helst initiativ til en bestemmelse .
Det er derfor , at vi i strre udstrkning end tidligere har mttet gre brug af det , som hr . Fayot kaldte " strategiske dokumenter  , nemlig grnbgerne , hvidbgerne osv .
Det var vores hensigt at foretage en omfattende hring , for at De i al gennemsigtighed og i al klarhed skulle vre i stand til at undersge de forslag til bestemmelser , som vi har fremlagt .
<P>
Jeg vil nvne en rkke eksempler , som har frt til nogle meget konkrete resultater .
Jeg henviste for lidt siden til den grnbog , som vi offentliggjorde i slutningen af maj 1995 om euroen og om udviklingen mod Den konomiske og Monetre Union .
I dag kan man konstatere , at nsten 80 til 90 % af de oprindelige forslag fra Kommissionen er blevet gennemfrt og omsat i Det Europiske Rd .
Nr alle de tekniske forberedelser i dag har kunnet gennemfres , s er det takket vre den indledende offentliggrelse af denne grnbog .
<P>
For at tage et andet i vrigt meget vigtigt eksempel vedrrende landbruget , s har vi netop offentliggjort en grnbog om markedsordningen for olivenolie .
Vi kunne have fremsat et forslag til en bestemmelse med det samme , men vi foretrak at indlede en hring p alle planer , det vil sige af Parlamentet , forbrugerne , producenterne og medlemsstaterne , om et vist antal alternativer , som vi har foreslet .
Skal man for eksempel anvende et tilskud pr. tr eller et tilskud til produktionen ?
Det er p grundlag af denne hring - og De vil f lejlighed til at udtale Dem herom om kort tid - at vi vil udarbejde nogle forslag til bestemmelser , og jeg tror , at det er den rigtige lsning .
<P>
Det har vi ogs gjort , for at tage endnu et eksempel , med hensyn til sikkerheden for fdevarer .
P dette omrde , som ikke kun vedrrer producenterne , men ogs forbrugerne , og p grund af de vanskeligheder , vi kom ud for som flge af kogalskabskrisen , var det vigtigt , at der blev offentliggjort en grnbog med henblik p hring .
Det er sledes for at sikre en strre gennemsigtighed og for bedre at belyse et vist antal udtalelser , at vi har offentliggjort denne grnbog .
Vi tog ikke dette initiativ for at fralgge os vores eget ansvar , men for at give Dem , og for gennem Dem at give borgerne , muligheden for at uddybe emnerne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
P den anden side skal man huske p , at subsidiaritetsprincippet er blevet styrket af Amsterdam-traktaten .
Jeg kender naturligvis ikke Deres reaktion ved gennemgangen af protokollen om subsidiaritetsprincippet , men vores reaktion er , at vi stadig skal foretage mange flere hringer end fr i tiden , fr vi kommer med et initiativ til en bestemmelse .
Denne forpligtelse har alts ikke den egenskab , at den letter procedurerne , men den er blevet betragtet som mere tillidsvkkende af borgerne .
<P>
Nogle meget interessante sprgsml er blevet rejst af fru d ' Ancona og af Elmar Brok .
Der var for lidt siden tale om oprettelsen af en planlgnings- og koordineringsgruppe inden for Rdets generalsekretariat , forud for gennemfrelsen af Amsterdam-traktaten .
Dette vil naturligvis ikke blive en ny Coreper , og vi skal selvflgelig srge for , at Kommissionen , som det str i traktaten , fuldt ud bliver tilknyttet udarbejdelsen og ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , iflge traktatens forskrifter for den nye trojka .
Vi er i frd med at omlgge vores tjenestegrene , og De ved , at vi har fremlagt nogle forslag med hensyn til ...
<P>
( Stj )
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Et jeblik , hr . Santer .
<P>
Jeg vil gerne bede alle i salen om tavshed .
Formanden for Kommissionen er ved at tale .
Vr s venlige at komme ind i salen i tavshed .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg er alligevel snart frdig med mit korte indlg .
Jeg ville blot svare de parlamentsmedlemmer , som har stillet en rkke sprgsml , for at hele denne debats indhold skal kunne komme til udtryk .
<P>
P regeringskonferencen fremsatte vi nogle forslag til en omlgning af Kommissionen .
Som De ved , godkendte stats- og regeringscheferne ikke disse forslag .
P den anden side har vi i en erklring , der str i et bilag til Amsterdam-traktaten , forpligtet os til at foretage en omlgning af vores tjenestegrene og i srdeleshed af dem , som vedrrer udenrigsanliggender .
Vi har allerede arbejdet med denne omlgning lnge , og i kommissrkollegiet er det allerede blevet besluttet at oprette en flles tjeneste for alle udenrigsanliggender . Denne tjeneste vil senest fungere fra den 1. juli 1998 .
Med andre ord vil alle vores udenrigstjenester blive lagt sammen til en flles tjeneste med henblik p at lgge vores udenrigsanliggender ind under en nstformand , sdan som jeg foreslog det p regeringskonferencen .
<P>
P den anden side er jeg naturligvis enig i den skarpe kritik , som Elmar Brok har fremsat , men jeg har allerede svaret p nogle af hans sprgsml .
<P>
Hvad angr udenrigshandelen forekommer det mig , at en af Amsterdam-traktatens mangler er den utilstrkkelige reform af artikel 113 .
Unionen har succes , nr den taler enstemmigt med hensyn til udenrigshandelen , hvad enten det er i Uruguay-runden eller inden for visse omrder vedrrende Verdenshandelsorganisationen .
Jeg tror ikke , at medlemsstaterne har vret klar over de fordele , som de ville have i at f Kommissionens befjelser udvidet p omrderne for tjenesteydelser og intellektuel ophavsret .
Det vil de fortryde , nr de nste forhandlinger finder sted med WTO .
<P>
Fru d ' Ancona gr ganske afgjort ret i at bede om Kommissionens udtalelse om Amsterdam-traktaten .
Jeg har sagt og gentaget , ogs i min tale her til morgen , at denne traktat faktisk har muliggjort en lang rkke reelle fremskridt , idet jeg dog er helt klar over , at vi p institutionsomrdet ikke har gjort s store fremskridt , som vi gerne ville .
Nr det kommer til stykket , skal man betragte Amsterdam-traktatens reelle fremskridt , og formanden har s afgjort ret i at sige , at Amsterdam-traktaten er en god traktat .
Dette betyder ikke , at den opfylder alle de ambitioner , som formanden for Kommissionen , for det frste , og De selv har med hensyn til regeringskonferencen , men i mit politiske liv har jeg ofte konstateret , at Europa altid handler under politisk pres udefra .
Dette er grunden til , at jeg hvad angr reformerne af institutionerne er overbevist om , at Europa vil reagere , og at det vil g i gang med reformerne af institutionerne fr udvidelsen .
<P>
Det er med henblik herp , at Kommissionen har foreslet at indkalde til en ny regeringskonference efter r 2000 , men under alle omstndigheder fr udvidelsen , s vi kan gennemfre alle de reformer af institutionerne , som er ndvendige for at vores Union kan forblive en strk og effektiv Europisk Union !
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissionsformand .
Hermed er vi kommet til afslutningen af forhandlingen , og jeg vil gerne takke alle , som har deltaget i den , i srdeleshed formndene for Rdet og Kommissionen , for de muligheder , de har givet , for at vi virkeligt har kunnet gennemfre en politisk forhandling om situationen i vores Union .
Det mener jeg , vi skal lyknske os med .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , De kaldte Parlamentet til orden .
Jeg vil gerne henvise til et andet tilflde , hvor vi blev kaldt til orden iflge artikel 2 i forretningsordenen .
<P>
Jeg har i dag skrevet til Dem for at ppege , at fire parlamentsmedlemmer er blevet opfordret til inden kl . 15.00 at acceptere den adfrdskodeks , der plgges dem fra det britiske Labourparti i London , og som plgger dem ikke at henvende sig til pressen , og at dette efter min mening er en overtrdelse af forretningsordenen .
<P>
Jeg forstr , at De har sendt en skrivelse til hr .
Coates , og at det i skrivelsen hedder , at dette ikke er en sag for Parlamentet .
Jeg siger , at det er en sag for Parlamentet , at ytringsfriheden skal vre absolut , og at Prsidiet har pligt til at sikre den .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Hr . McMillan-Scott , jeg vil ikke indlede en debat om dette .
Beklager , men det str ikke p dagsordenen , det er et andet emne .
Det har jeg sagt tidligere p dagen .
Derfor har jeg svaret de interesserede medlemmer , som har sendt mig skrivelser derom .
Hr . McMillan-Scott har bedt mig om at forelgge sagen for Udvalget om Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Det vil jeg gre , s der ikke hersker tvivl om fortolkningen .
En debat om dette emne er ikke en sag for plenarforsamlingen .
<P>
Hr . David , jeg beklager , men jeg vil ikke give Dem eller andre ordet , fordi jeg ikke nsker igen at rejse et sprgsml , som vil blive forelagt for Forretningsordensudvalget .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Jeg vil gerne komme med et indlg om ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Fabre-Aubrespy , men tillad mig at gre opmrksom p , at ndringsforslag 1 er uantageligt , og at jeg giver Dem ordet , fordi jeg gr ud fra , at De ikke er enig .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , det er rigtigt , at jeg bestrider Deres synspunkt , som jeg antager er begrundet med artikel 125 i forretningsordenen , og nrmere bestemt med stk.1a ) .
De har til hensigt at anvende den artikel , iflge hvilken ndringsforslaget er uantageligt , fordi det glder for 1997 og ikke for 1998 .
<P>
Frst vil jeg gerne gre opmrksom p , at den fulde tekst til mit ndringsforslag ikke helt svarede til den , som blev forelagt for vores forsamling .
Jeg vil ligeledes gerne minde Dem om , idet jeg henviser til side 24 i protokollen for vores mandagsmde , sdan som denne blev godkendt tirsdag morgen , at De selv har foreslet ikke at tilfje nogen mdeperiode til kalenderen for 1997 , og at tilfje en til kalenderen for 1998 .
Fristen for at indgive ndringsforslag til dette forslag var fastsat til tirsdag klokken 12 .
Muligheden for at ndre Deres forslag var sledes til stede .
<P>
Dette forslag var dobbelt , og jeg har ikke gjort andet , hr. formand , end at gentage ordene fra Deres skrivelse af 8. oktober til alle gruppeformndene .
De sagde i denne , at der efter gennemgangen af alle de foreliggende oplysninger var anledning til at opfre et punkt , der vedrrer faststtelsen af datoerne for en 12. mdeperiode i Strasbourg fra den 3. til den 7. november p dagsordenen for plenarmdet i oktober i Strasbourg .
Jeg har heller ikke gjort andet end at holde mig til udtalelsen fra den juridiske tjeneste , og De er udmrket klar over , at hvis Parlamentet ikke indfrer denne 12. mdeperiode , vil det ligeledes tilsidestte Domstolens dom .
Som Jean-Claude Pasty ogs sagde den anden dag , s krnker Parlamentet vores institutions finansielle regler .
<P>
Hr. formand , jeg ved , at De har vret udsat for et betydeligt pres for ikke at stte dette ndringsforslag til afstemning , men De er formand for Parlamentet .
Det er Deres opgave at skabe respekt om institutionen udadtil .
Respekten for vores institution hnger sammen med respekten for en afgrelse fra Domstolen .
Derfor beder jeg Dem om at stte dette ndringsforslag til afstemning .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , jeg har anset dette ndringsforslag for at vre uantageligt af to grunde .
Den frste grund er , at der p dagsordenen str : " Afstemning om ndring af mdekalenderen for Parlamentets mdeperiode i 1998  .
Det drejer sig sledes ikke om 1997 , som De selv har konstateret .
Men der er endnu en grund , som er meget vigtigere , hr . Fabre-Aubrespy .
<P>
Efter min skrivelse har jeg kunnet f vished om , at det i praksis ville vre umuligt at holde denne mdeperiode .
S sent som i gr , efter min frste indskydelse , som var at erklre Deres ndringsforslag for antageligt , har jeg sammen med Kommissionen kunnet bekrfte , at dette ligeledes ville medfre nogle uovervindelige problemer for Kommissionens medlemmer .
Jeg mener derfor , at det ville vre uforeneligt med et parlaments serisitet at vedtage en beslutning , som det ikke vil kunne fre ud i praksis .
Det er afgjort grunden til , at jeg har besluttet at erklre dette ndringsforslag for uantageligt , selvom jeg vidste , at denne afgrelse ville blive kritiseret .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Dankert">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
De har forsikret mig om , at De er indstillet ikke alene p at respektere Domstolens afgrelse om vores dele af sessionen her i Strasbourg , men ogs p at lade hele Edinburgh-pakken glde Parlamentets mdeperioder .
I s fald trkker jeg mit ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nu skal vi stemme om Formandskonferencens forslag , som er det eneste forelagte forslag .
<P>
Den Socialistiske Gruppe har anmodet om afstemning ved navneoprb .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at det sprgsml , som hr . Fabre-Aubrespy stiller , hvis man ser bort fra selve problemet med antageligheden af hans ndringsforslag , alligevel er et sprgsml , som fortjener at blive stillet .
Da vores forsamling stemte om mdekalenderen for 1997 var det en klar overtrdelse af retsbestemmelserne , traktaterne , Edinburgh-kompromiset og sin forretningsorden .
<P>
Denne overtrdelse af retsbestemmelserne er blevet dmt af Den Europiske Unions verste juridiske instans , De Europiske Fllesskabers Domstol , som traktaterne giver til opgave at trffe retlige afgrelser .
S vidt jeg ved , er 1997 dog ikke udlbet endnu .
Det er derfor stadig fuldt ud muligt at rette sig efter denne afgrelse .
Og det sprgsml , som stilles , drejer sig om hvorvidt vi indtil udgangen af 1997 vil ...
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , De har overskredet Deres minut , og De er under alle omstndigheder klar over , at Domstolen ikke traf afgrelse om 1997 .
Den traf afgrelse om 1996 , og det er njagtigt , hvad den gjorde i sin dom , som De blot behver at lse .
<P>
P nuvrende tidspunkt er der sledes ikke blevet taget nogen beslutning med hensyn til 1997 .
Domstolen er fri til at trffe en afgrelse , og der er i vrigt en procedure i gang .
Det str de stater , som tog initiativ til denne procedure , helt frit for at fortstte denne , eller , hvilket jeg hber , at indstille den , i betragtning af , at det er umuligt at holde denne mdeperiode .
Vores rolle er ikke at gre tingene vanskeligere , men at forsge at dmpe dem . Det er , hvad denne forsamling har gjort her til morgen med den afstemning , som den lige har foretaget .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Kre kolleger , det er virkelig en vigtig betnkning .
Den vedrrer fremtiden for en fremtidig sektor , nemlig telekommunikation .
Den vedrrer reguleringen af Verdenshandelsorganisationen , der etablerer sig som ny verdensregering p mange omrder , som er vsentlige netop for os .
<P>
I betnkningen klargres det , hvilke problemer der stadig er her i samlingen , som vi skal diskutere .
F.eks. srger USA for undtagelsesregeler for sig selv , som de ikke tillader andre at f .
<P>
( Bifald , enkelte protester ) Betnkningen drager ikke nogen konskvenser af det , og jeg vil set i lyset af den kendsgerning , at vi nu er kommet frem til det sidste synspunkt , som Parlamentet vil udtale sig om i denne sag , ikke anmode om , at det behandles p anden mde , end det er foreslet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Castellina">
Hr. formand , jeg tager kun ordet for at sige , at jeg er helt enig i hr . Wolfs bemrkninger .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at vi har mttet acceptere at stemme om denne betnkning uden forhandling p grund af den enorme forsinkelse , hvormed Rdet har fremsendt sprgsmlet til Parlamentet .
Og dette sker gang p gang !
Jeg benytter derfor lejligheden til at gre opmrksom p , at vi ikke kan arbejde p denne mde .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Fru Castellina , jeg noterer mig Deres bemrkning om et sprgsml , der ganske rigtigt er af stor betydning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , De citerer i princippet hver gang ordfrerens mening .
Jeg minder denne om , at han skal forsvare den tekst , som er blevet vedtaget i udvalget , og ikke kun den socialdemokratiske liste .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Hr . Herman , sdan er reglerne .
Ordfreren kan ogs have nogle personlige meninger , men han skal altid klart give udtryk for , at det drejer sig om en personlig holdning , og at denne afviger fra udfaldet af udvalgets afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand .
Jeg har bedt om at afgive en stemmeforklaring til vores afstemning om kalenderen .
Jeg fr at vide , at det ikke er muligt at afgive en stemmeforklaring , og jeg vil gerne bede Dem om for det frste at forklare , hvorfor jeg ikke kan afgive nogen stemmeforklaring , og for det andet at give mig mulighed for at afgive stemmeforklaringen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Fru Mller , jeg beklager , men efter forretningsordenens bestemmelser kan jeg ikke give Dem tilladelse til at afgive stemmeforklaring , da der ikke foreligger en tekst , hvortil De kan afgive stemmeforklaring .
Det er aldrig fr blvet tilladt i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand . Kan De s venligst sige mig , p hvilket lovgrundlag De ngter mig at afgive en stemmeforklaring ?
Hvis De siger , at proceduren ikke tillader det , s beder jeg Dem sige mig , i hvilken artikel i forretningsordenen denne stemmeforklaring ikke tillades !
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Fru Mller , stemmeforklaringer har aldrig vret tilladt til Parlamentets mdeplan , fordi vi ikke her har en endelig afstemning i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 122 , hvor det hedder :
<P>
 Nr den almindelige forhandling er afsluttet , kan ethvert medlem i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring  osv .
<P>
Her er der alts ikke tale om en endelig afstemning .
Derfor er der aldrig fr i den slags sprgsml givet tilladelse til at afgive stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand . Jeg skal ikke opholde Dem lnge .
Jeg tager til efterretning , hvad De siger , men jeg vil gerne forbeholde mig at bede Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om at give mig en forstelig forklaring p det .
Jeg fortolker nemlig den paragraf , som De lste op , sledes , at jeg , fordi vi foretog en endelig afstemning , meget vel har ret til at afgive en stemmeforklaring .
Jeg nsker imidlertid ikke at fortstte diskussionen med Dem nu .
Jeg ville vre Dem taknemmelig , hvis De mske sammen med mig ville bede Forretningsordensudvalget om at udarbejde en erklring .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Fru Mller , jeg har ingen indvendinger mod , at sprgsmlet bliver henvist til Udvalget for Forretningsordenen , sledes at vi kan f dette udvalgs autentiske fortolkning , og hvis Udvalget for Forretningsordenen finder , at forretningsordenen skal ndres , kan det stille et forslag om ndring heraf .
Men sdan som forretningsordenens artikel 122 er formuleret , giver den efter min fortolkning ikke mulighed for , at der afgives stemmeforklaring , nr der ikke er en endelig afstemning .
Men jeg tager Deres forslag til efterretning , selvom jeg ikke selv er enig med Dem .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Betyder det nu , at jeg skal afgive min stemmeforklaring ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nej . Vi er blevet enige om at henvise sprgsmlet til Udvalget for Forretningsordenen for at det kan tage stilling og eventuelt fremstte et forslag om ndring af den pgldende artikel .
<P>
til henstilling af hr . Kaklamanis ( A4-0296 / 97 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Bernardini">
Vi skal , iflge proceduren for samstemmende udtalelse , udtale os om den aftale , der p transportomrdet forener vores Union med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien .
Det er vigtigt , at vores forsamling giver et strkt , politisk signal til dette land , som har vret hrdt ramt af den krigssituation , der herskede ved Bosniens grnser .
<P>
Ved at give " grnt lys  muliggr vi den ndvendige udvikling af infrastruktur med hensyn til veje , jernbaner og kombineret transport .
Forbedringen af infrastrukturen vil give mulighed for en bedre transit inden for dette lands grnser , men ogs med vores Fllesskab .
<P>
Den Europiske Union br have en plads i genopbygningen af denne del af Europa , og den vil f sdan en plads , hvis vi afgiver vores samstemmende udtalelse , sledes som vores ordfrer foreslr .
Dette vil give sig udtryk i bevillingen af en betydelig konomisk sttte via EIB .
<P>
Jeg tilslutter mig foresprgslen fra vores kollega , og hber , at vores forsamling vil slutte op om denne .
<SPEAKER ID=65 NAME="Eriksson og Sjstedt">
Vi mener , at aftaler mellem lande skal baseres p gensidig respekt og ikke , som i disse tilflde , p , at en part tvinges til at ndre sin forfatning og sit skattesystem for at opn en handelsaftale og sttte til sit transportsystem .
<P>
Vi mener desuden , at der skal lgges strre vgt p miljhensyn , nr EU giver sttte til transportinvesteringer .
<P>
Vi afholder os derfor fra at stemme ved afstemningen om tillgsprotokollen til aftalen p transportomrdet mellem EU og Slovenien , og aftalen inden for transportrdet mellem EU og den forhenvrende jugoslaviske republik Makedonien .
<P>
til indstilling af Medina Ortega ( A4-0319 / 97 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Til fordel for forbrugerne sttter vi udvalgets ndringsforslag nr . 10 om undtagelser fra mnsterbeskyttelsen .
At give andre producenter mulighed for at fremstille produkter , der indgr i eller udgr en bestanddel af et sammensat produkt , bidrager , ved forget konkurrence , til lavere priser p markedet .
Prisniveauet er en vsentlig faktor for forbrugeren .
Vi bedmmer , at dette ikke ville vre til skade for industriens udvikling .
<SPEAKER ID=67 NAME="Cot">
Den retlige beskyttelse af mnstre rejser nogle vanskelige juridiske sprgsml , men ogs nogle betydelige konomiske og politiske sprgsml .
<P>
Ved frstebehandlingen var debatten centreret om reparationsbestemmelsen .
Vores forhandlingspartnere fra svel Rdet som Kommissionen var enige om , at dette var det vsentlige punkt i direktivforslaget .
Men nu , ved andenbehandlingen , foreslr man os at vedtage forslaget , efter at have fjernet reparationsbestemmelsen , som ved et trylleslag er blevet sekundr .
<P>
Parlamentet br drage Kommissionen og Rdet til ansvar . Hr .
Medina har foreslet en kompromislsning .
Hvis Rdet foretrkker en anden lsning , skal den sige det og underrette os om det .
Forligsproceduren er skabt til dette forml .
<P>
For at kunne indlede forligsproceduren skal de ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , dog tages tilbage .
Derfor har jeg stemt for hr . Medinas forslag .
<SPEAKER ID=68 NAME="Nicholson">
Bilfabrikanterne yder et betydeligt bidrag til den europiske konomi , ikke mindst i lyset af , hvor mange mennesker sektoren beskftiger over hele kontinentet .
Jeg kan godt forst , at de frst og fremmest nsker at beskytte deres egen position , og at de ser produktion af reservedele som en vigtig del heraf .
<P>
P baggrund af den europiske bilindustris strrelse m bilfabrikanterne da kunne indse , at industrien er stor nok til at rumme de sm og mellemstore virksomheder , som ogs yder et vrdifuldt bidrag til beskftigelsen med produktion af reservedele .
<P>
I den gldende tnkemde i EU fremhves udviklingen af sm og mellemstore virksomheder samt fremme af forbedret konkurrence , og p denne baggrund er det beklageligt , at Rdet indtog en holdning i modstrid med denne tnkemde .
<P>
I Nordirland er der en rkke sm virksomheder , der er afhngige af retten til at producere reservedele .
Disse virksomheder bidrager mindst lige s meget til den lokale konomi som de store bilfabrikanter gr til den europiske konomi i strre mlestok .
<SPEAKER ID=69 NAME="Titley">
Jeg stemmer for denne betnkning i dag , fordi jeg gr strkt ind for at f bestemmelsen om reparationer tilbage i mnsterbeskyttelsesdirektivet .
Den britiske regering vil gerne have bestemmelsen genindfrt .
Der er bred enighed mellem de originale bilfabrikanter og reservedelsmarkedet i Storbritannien om , at denne bestemmelse er et acceptabelt kompromis .
<P>
Reparationsbestemmelsen er et eksempel p et klassisk britisk kompromis .
Bilfabrikanterne har ret til at drage fordel af deres investering i mnstre .
<P>
Kunderne har ogs fortjent nem adgang til reservedele og de lavere priser , som er en flge af konkurrencen mellem leverandrerne af reservedelene og fabrikanterne af originaldelene , forudsat at leverandrerne betaler fabrikanterne et rimeligt belb .
Jeg har tillid til , at industrien p dette omrde kan n til et rimeligt kompromis .
Ved at stemme for reparationsbestemmelsen i dag kan vi kraftigt tilskynde Rdet til at give industrien mulighed for at komme videre i dette arbejde og beskytte dem , der arbejder i reservedelssektoren .
<P>
P den mde kan vi bevare arbejdspladser og skabe konkurrencedygtige rammer for virksomhedernes vkst .
<P>
til forordning om forarbejdede frugter og grntsager
<SPEAKER ID=70 NAME="Fabre-Aubrespy">
I sit forslag om ndring af forordningen foreslr Europa-Kommissionen at nedstte kvoten for hele flede tomater p dse med 15.000 t og til gengld at forhje kvoten for " andre produkter  med samme mngde , for at tage hensyn til den franske forarbejdningsindustris behov .
<P>
Vores gruppe stemte naturligvis uden forbehold for denne ndring af Rdets forordning .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at denne ndring er et resultat af forhandlingen i forret om prispakken , og at den efterkommer den davrende franske landbrugsministers nsker .
Det er vigtigt , at Parlamentet meget hurtigt vedtager denne ndring af forordningen , for vores forarbejdningsindustri har behov for denne for at kunne tilpasse sin produktion til markedets udvikling .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at minde om de vanskeligheder , som de franske tomatproducenter er udsat for , og som de har vret udsat for i flere r .
Vores gruppe havde inden for de fastsatte frister foreslet et vist antal ndringer i forbindelse med reformen af markedsordningen for frugt og grntsager ( betnkningen af Arias Caete ) .
Strstedelen af disse blev vedtaget p plenarmdet , men desvrre blev de ndringer , der vedrrte fllesskabsprferencen , ikke overtaget af Kommissionen .
<P>
Til slut vil jeg gerne minde om , at de franske producenter har nogle hje omkostninger , og at konkurrencen fra andre medlemsstater , men ogs fra tredjelande , i virkeligheden er illoyal konkurrence , eftersom udgifterne til arbejdskraft og skatteforholdene ikke er de samme , samtidig med at markederne i strre og strre grad globaliseres .
Det er ndvendigt , at Kommissionen tager hjde for disse iagttagelser , hvis den nsker at bevare grntproduktionen i alle disse omrder .
<P>
Betnkning af Castellina ( A4-0305 / 97 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Souchet">
Europa-Parlamentet har i et stykke tid haft til opgave at udtale sig om tekster , der drejer sig om , hvorledes WTO skal fungere .
Fru Castellinas betnkning er et glimrende bidrag til dette Parlaments erkendelse af de virkelige konsekvenser af de generelle forpligtelser , som er blevet underskrevet uden en omhyggelig undersgelse af deres antagelige konomiske og sociale effekter .
<P>
Hun understreger den regelmssighed , hvormed den europiske part , uden energisk at gre sine medlemsstaters interesser gldende , i de fleste tilflde giver afkald p det symmetriske princip for indrmmelser , og navnlig nr det glder Amerikas Forenede Stater .
<P>
Betnkningen gr med rette opmrksom p manglen p den forudseenhed fra Kommissionens side , som ville have gjort det muligt bde for denne og for dette Parlament at bedmme effekten af denne aftale p telekommunikationsomrdet i Unionens medlemsstater .
Hun er ligeledes bekymret over denne mangel p forudseenhed med hensyn til nvnte aftales konsekvenser for denne sektor i udviklingslandene .
<P>
Jeg kan kun vre enig i ordfrerens holdning .
Manglen p oplysninger , der gr det muligt at vurdere konsekvenserne af vores internationale handelsaftaler , er desvrre en konstant strrelse i Den Europiske Unions udenrigshandelspolitik .
<P>
I sin forvaltning af WTO , af frihandelsaftaler i alle retninger og af toldunioner , som den blindt indlader sig p , lader Den Europiske Union til i hjere grad at vre styret af ideologiske forudstninger end af nsket om at tjene medlemsstaternes reelle interesser .
<P>
Kommissionen synes ofte p forhnd at give afkald p den meget varierede rkke af beskyttelsesforanstaltninger , som navnlig De Forenede Stater forstr at gre brug af for deres vedkommende .
Denne aftale er et nyt eksempel herp inden for telekommunikationsomrdet .
<SPEAKER ID=72 NAME="Van Dam">
Det er positivt , at der efter tre rs forhandlinger er nsten 70 lande , som har indget en aftale om liberaliseringen af det internationale telekommunikationsmarked , frem for alt fordi det giver stabile lovmssige rammer for investeringer i telekommunikationssektoren p verdensplan .
Princippet om " mestbegunstigelse  og WTO ' s bilggelse af tvister skaber klarhed for virksomheder .
<P>
Konklusionen m imidlertid ikke vre , at aftalen kun resulterer i vindere .
Med rette udmrker Castellinabetnkningen sig ved en positivt kritisk tone .
Vi har stemt for betnkningen og dermed for forhandlingsresultatet .
I forbindelse med dette resultat m der fremsttes flgende kritiske kommentarer .
<P>
1.Der kommer endnu ikke fuldstndig liberalisering i alle lande .
Navnlig USA og Japan har betinget sig forskellige undtagelser , hvorved udarbejdelsen af aftalen fortsat er usikker .
Denne skaber ogs risiko for ulempe for EU , som jo bner sit marked fuldstndigt .
Der br fres passende tilsyn med gennemfrelsen af aftalen.2.Det er fortsat usikkert , om aftalen vil fre til en drastisk nedsttelse af de internationale telefontakster .
En sdan kan kun forventes i ikke-vestlige lande med en statsvirksomhed , som har monopol p telekommunikationsmarkedet .
Taksterne i USA er allerede lave , og EU-markedet bliver helt frit fra 1998 .
Forbrugerne vil derfor ikke mrke meget til den internationale telekommunikationsaftale.3.Ogs fordelene for udviklingslandene m relativeres .
Gennem de forbedrede internationale lovmssige rammer bliver disse lande mere tiltrkkende for investeringer , som stimulerer konomisk vkst og teknisk udvikling .
Men fordi disse lande ogs er ringe udviklet inden for telekommunikationsinfrastruktur , er der en stor risiko for , at de overrumples ved en fuldstndig bning af deres telekommunikationsmarked og lider alvorlig skade.Endelig m aftalens betydning for beskftigelsen ikke overvurderes .
Sandsynligvis vil eftersprgslen efter hjt kvalificerede job blot stige derved .
Den underste del af arbejdsmarkedet har ikke ret megen gavn af liberalisering af telekommunikationsmarkedet .
Det er endnu et sprgsml , om aftalen bidrager til formindskelse af arbejdslsheden .
<P>
Betnkning af Baldarelli ( A4-0275 / 97 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Beller">
Republikken Slovenien med dens 2 millioner indbyggere og 20.250 km2 areal er efter Berlinmurens fald blandt de konomisk mest udviklede steuropiske republikker ; det var den frste til at erklre sin uafhngighed den 25. juni 1991 efter en folkeafstemning .
<P>
Landet har en sund konomi med en inflation , der sknnes at vre 6 procent .
Dens valuta , tolaren , kan betragtes som en af de hrde europiske valutaer .
<P>
Slovenien har indgivet en ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union i juni 1996 .
Kommissionen har indstillet at indlede forhandlingerne om landets tiltrdelse .
<P>
Dette land har allerede i nogen tid haft konomiske og handelsmssige forbindelser med EU gennem en konomisk og handelsmssig samarbejdsaftale og en aftale p transportomrdet - bde med hensyn til vej- og til jernbanetransport - der er gyldig til 2003 .
<P>
Jeg skal bestemt ikke her opregne , hvilke infrastrukturarbejder eller sttteydelser , der endnu mangler .
I stedet vil jeg understrege , at Slovenien har forpligtet sig til at investere 2 , 2 milliarder ECU af sit statsbudget til disse forml , svarende til 2 , 9 procent af nationalproduktet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg for min gruppe , Alleanza Nazionale , udtrykke vores sttte til vedtagelsen af dette forslag og dermed til ordfrerens indstilling i hans betnkning .
<P>
Betnkning af Tappin ( A4-0309 / 97 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Andersson">
Jeg vil gerne takke ordfreren for et velgennemfrt arbejde med betnkningen i et for Europa vigtigt anliggende .
I forbindelse med betnkningens forelggelse havde jeg et antal tillgsforslag til beskftigelsesudvalgets udtalelse til betnkningen , som specielt understreger de sociale og miljmssige aspekter for offentlige indkb .
<P>
Mine tillgsforslag er ikke i alle henseender blevet taget i betragtning af Udvalget for konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Jeg mener , at miljmssige og sociale hensyn i strre udstrkning br tages i betragtning i de regler , der glder for offentlige indkb , samt at dagens regelst indeholder uklarheder , som vanskeliggr en sdan hensyntagen .
Ved afstemningen har dette vret vejledende for min stillingtagen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Blak">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Michael Tappin , som beskftiger sig med Kommissionens grnbog , der gr status p omrdet for offentlige indkb .
De danske socialdemokrater er enige med betnkningen i , at offentlige indkb er et vigtigt omrde , da disse indkb udgr hele 11 % af EU ' s samlede BNP .
Betnkningen konstaterer - i lighed med grnbogen - at der fortsat er lande , der ikke lever op til reglerne for udbud af offentlige indkb .
De danske socialdemokrater understreger , at en fri og sund konkurrence p markedet for offentlige indkb er ndvendig for at sikre et velfungerende indre marked til gavn for alle borgere i EU .
<P>
Niels Sindal udtrykte i sin tale under debatten skepsis over for at give Kommissionen mulighed for at give bder med opsttende virkning og suspendere tilbud .
De danske socialdemokrater ser dette omrde som et nationalt domstolsanliggende .
Betnkningen opfordrer de enkelte medlemslande til hurtigst muligt at implementere den allerede vedtagne EU-lovgivning p omrdet .
De danske socialdemokrater ser frem til den videre debat p omrdet for offentlige indkb , som vil komme p baggrund af Kommissionens grnbog og den nu vedtagne betnkning fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Blokland">
I diskussionen om dette beslutningsforslag kan det tydeligt mrkes , at de forskellige opfattelser af myndighedernes rolle i samfundet bestemmer debattens indhold .
Nogle forventer alt af myndighederne og hber p gunstige beskftigelsesperspektiver .
Andre er ngstelige for myndighederne som kvrulanter og frygter hje skatter og ditto arbejdsomkostninger .
Denne modstning gr det vanskeligt at n frem til en holdning med bred tilslutning til den fremtidige politik vedrrende offentlige indkb i Den Europiske Union .
<P>
Meningsforskellen pvirker ogs holdningen til nedsttelse af trsklen .
Ordningens indviklethed har alle mulige bivirkninger .
Myndigheder opdeler p en snedig mde deres projekter eller udstter visse dele deraf for at forblive under trsklen med det forml at skaffe de lokale eller regionale sm og mellemstore virksomheder ordrer .
Jeg har stttet ndringsforslaget mod nedsttelse af trsklen , fordi jeg mener , at en forhjelse af trsklen snarere er nskelig .
Mange sm og mellemstore virksomheder og lokale myndigheder oplever den nuvrende ordning med hensyn til offentlige indkb som bureaukratisk ballast .
<P>
Ordfrerens nske om at oprette uafhngige europiske kontrolorganer p forskellige niveauer er efter min mening fuldstndig urealistisk .
Det virkelige problem ligger i den nuvrende lovgivnings uigennemsigtighed .
Hvis denne gres mere gennemsigtig , og hvis der findes effektive klageprocedurer med store bder , opnr man det samme resultat . Men s er det uden et omfattende , tidsrvende bureaukrati .
<P>
Endelig m offentlige indkb ikke bruges til at realisere andre ml inden for myndighedernes politik . P den anden side br myndighederne som ordregiver overholde gldende ( milj ) normer og udelukke selvstndige erhvervsdrivende , som ikke overholder disse normer , fra at afgive ( yderligere ) tilbud .
<P>
Selvom jeg ikke kan acceptere alle punkter , har jeg i sidste instans stttet beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=77 NAME="Cushnahan">
Jeg bifalder udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg sttter isr forslaget om en sort liste over de virksomheder , der deltager i karteller og prisfaststtelsesaftaler .
<P>
Betnkningen vedrrer specifikt offentlige indkb , men jeg vil gerne gre Kommissionen opmrksom p , at der er mistanke om tilsvarende metoder i Irlands kdforarbejdningsvirksomheder .
De irske kdproducenter har haft alvorlige finansielle problemer som flge af BSE-krisen .
Da de blev ngtet adgang til bde visse europiske markeder og tredjemarkeder , har de ikke kunnet eksportere deres oksekd som tidligere .
De , der dominerer Irlands kdindustri , kan derfor skalte og valte med producenterne .
<P>
Jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at undersge , om der foregr uregelmssigheder p dette omrde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Lindqvist">
Niveauerne for offentlige indkb i EU br vre s lave som muligt for at muliggre lokal produktion for lokalt forbrug og stimulere lokale virksomheder .
<P>
Eftersom flere ndringsforslag om at tage andre hensyn end rent konomiske , gik igennem , f.eks. ndringsforslag nr . 6 om miljhensyn , har jeg stemt ja ved slutvoteringen .
<P>
Betnkning af Bsch ( A4-0287 / 97 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi har stor sympati for ordfrerens ambition om at gribe ind over for de bedragerier , der forekommer inden for EU .
I modstning til ordfreren mener vi imidlertid , at dette ikke ndvendiggr et overstatsligt niveau i bekmpelsen af lovovertrdelser , men at det derimod er nok med en intensiveret kamp p nationalt plan .
Vi er alts imod den overstatslighed , der tales for i punkt 3 , den selvstndige europiske retlige myndighed , der tales for i punkt 11 og det separate strafferetlige omrde , der tales om i punkt 17 .
Det er p grund af disse , ordfrerens krav om overstatslighed inden for retsvsenet , at vi afholder os fra at stemme ved slutvoteringen .
<SPEAKER ID=80 NAME="Andersson, Lw och Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for en velgennemfrt betnkning p et vigtigt omrde .
Vi stemte for betnkningen , men vi mener , at formerne for en selvstndig europisk retlig myndighed br undersges i det fortsatte arbejde .
<SPEAKER ID=81 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemmer for betnkningen af hr .
Bsch . Svindelen med EU-midler er et meget alvorligt problem , som i strre eller mindre omfang er til skade for alle borgere i Den Europiske Union .
Der er ingen tvivl om , at denne svindel skal bekmpes , og at dette kan gres mest effektivt p fllesskabsplan .
Danmarks forbehold over for deltagelse i retligt samarbejde i EU forhindrer dog Danmark i at kunne deltage i de initiativer til bekmpelse af svindel , som betnkningen opfordrer til , hvorfor vi ikke har stemt for alle dele af betnkningen .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Eriksson , Seppnen og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm og Schrling ( V ) , Bonde , Lis Jensen , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig .
benhed er det bedste og billigste middel mod svindel med EUmidler .
Alle kontroludvalg i de nationale parlamenter og EU-Parlamentet , EU ' s Revisionsret og de nationale revisionsorganer m have adgang til ethvert bilag , hvor EU-midler har vret anvendt .
Offentligheden br sikres adgang til aktindsigt i midlernes anvendelse ( eventuelt ved at konkrete navneoplysninger overstreges inden udleveringen ) .
P den mde vil frygt for at blive opdaget automatisk begrnse svindelen drastisk , og man behver ikke et strre kontrolapparat med get EU-kompetence til at jage de svindlere , der bliver inviteret til at svindle med den nuvrende lukkethed i EU .
<SPEAKER ID=82 NAME="Van Dam">
Svindel er et stort onde , som bringer EU i fare , ikke blot p grund af den finansielle skade , som sandsynligvis er meget strre end ECU 1 , 3 mia . Svindel skader ogs borgernes tillid til de europiske institutioner alvorligt .
Ligesom ordfreren er jeg tilfreds med Kommissionens rsberetning og arbejdsprogram om bekmpelse af svindel .
Mange henstillinger fra Budgetudvalget sttter jeg , ogs oprettelse af en uafhngig instans , som kan undersge de europiske institutioners virke .
<P>
Jeg tager dog udtrykkeligt afstand fra tanken om , at svindel kun kan blive effektivt bekmpet af en europisk efterforskningstjeneste , under de europiske institutioners kontrol .
En sdan institution er i strid med subsidiaritetsprincippet .
Retsvsen og efterforskning ( inklusive strafferetten ) er medlemsstaternes ansvar .
<P>
Det m dog erkendes , at medlemsstaterne har forsmt deres toldmyndigheder efter det indre markeds ikrafttrden .
Selvom handelen mellem medlemsstaterne voksede hurtigt , blev der skret ned i toldmyndighedernes personalestyrke og budget .
Desuden er samarbejdet mellem disse myndigheder stadig utilstrkkeligt .
<P>
Optimalisering af de nationale efterforskningstjenesters virke og samarbejde giver tilstrkkelige muligheder for at begrnse svindelen p europisk plan .
Selvom vi afviser denne europiske efterforskningsinstans , synes vi , at bekmpelse af svindel er s vigtig , at vi , hvad det vrige angr , helhjertet sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Beskyttelse af fordrevne personer
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0284 / 97 ) af Wiebenga for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggenderom forslag om en flles aktion i medfr af artikel K.3. , stk . 2 , litra b ) , i traktaten om Den Europiske Union vedrrende midlertidig beskyttelse af fordrevne personer ( KOM ( 97 ) 0093 - C4-0247 / 97-97 / 081 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=85 NAME="Wiebenga">
Hr. ordfrer , siden Berlin-murens fald , afslutningen p den kolde krig , er der brudt en rkke krige og borgerkrige ud i verden .
Det lser vi hver uge om .
Der er tale om ustabile forhold i en urolig verden , og vi ved , at heller ikke Europa er sparet for borgerkrige og lignende , se blot p Bosnien .
Denne uro forrsager megen udvandring .
I det tidligere Jugoslavien er der tale om to millioner fordrevne , hvoraf en halv million er strmmet til Den Europiske Union .
Et s stort antal mennesker kan ikke modtages gennem de normale asylprocedurer , og alligevel har de brug for beskyttelse .
<P>
Modtagelsen af fordrevne i Den Europiske Union har hidtil vret uafbalanceret .
Tyskland har modtaget temmelig mange bosniske fordrevne .
Nederlandene og Sverige har bidraget med deres del , hvilket f.eks. Frankrig , England og Spanien nppe har gjort .
Det er ikke godt , for i jeblikket er , som vi ved , grnserne i Europa ved at blive fjernet , der kommer et flles europisk retsomrde , og s br indvandrings- og asylpolitikken ogs fres i solidaritet og i fllesskab .
Det betyder , at en rimelig byrdefordeling , og jeg siger egentlig selv hellere en rimelig ansvarsfordeling , skal vre kernen i den europiske asyl- og indvandringspolitik .
Denne flles aktion , en slags lovforslag , er et skridt i denne retning .
<P>
Naturligvis tager den flles aktion ogs sigte p at harmonisere de fordrevnes rettigheder i de forskellige medlemsstater , fordi der hidtil har vret alle mulige forskellige ordninger , nationalt orienteret , p europisk plan .
Og her taler jeg om boliger til fordrevne , undervisning , arbejde og lignende .
Det er et udmrket aspekt af det foreliggende forslag til retsakt , men der kan ogs fremsttes kritiske kommentarer .
Jeg nvner f.eks. varigheden af ordningerne for beskyttelsen af fordrevne .
Hvor lnge skal det vare ?
P dette punkt er forslaget vagt .
Der str , at asylprocedurerne maksimalt kan udsttes i fem r , og s begynder regeringerne at undersge , hvad der skal ske .
Hr. formand , et ndringsforslag , som jeg har stillet i udvalget , og som udvalget har overtaget , lyder klart og tydeligt , at beskyttelse af fordrevne aldrig m vare lngere end fem r .
Det er umenneskeligt at lade mennesker befinde sig i en usikker situation lngere end fem r .
Efter fem r skal menneskene tilbage til hjemlandet , nr der er tale om en sikker og menneskevrdig situation der , eller ogs skal de have en permanent opholdstilladelse i modtagerlandet , alts i Den Europiske Union , med mulighed for ogs at blive optaget i samfundet .
<P>
Et andet punkt , der vkker bekymring med hensyn til den foreliggende flles aktion er den mde , hvorp der trffes beslutning .
I den flles aktion foresls det , at beslutningstagningen med henblik p indfrelse af ordninger for beskyttelse skal ske med kvalificeret flertal , og det er meget positivt .
Hvad er problemet nu ?
Der foreligger , og det siger jeg klart og tydeligt , to ndringsforslag fra fru Palacio og en rkke andre kolleger , ndringsforslag nr . 39 og 40 , som vil genindfre enstemmighed p dette omrde , og det betyder , at der igen vil vre vetoret .
Jeg siger henvendt til mine spanske kolleger : Forestil Dem engang , at hvis der snart udbryder borgerkrig i Marokko , og hvis der kommer ti tusinder , mske flere , marokkanere til Spanien , og Spanien vil indfre en ordning for beskyttelse af fordrevne i Den Europiske Union , og der er tale om vetoret .
Troede De virkelig , at man s med femten justitsministre kan imdekomme Spanien ?
Det kan naturligvis aldrig lade sig gre .
Jeg appellerer alts til Parlamentet om kraftigt at forkaste navnlig fru Palacios ndringsforslag , som vil genindfre enstemmighed p dette omrde , og jeg retter naturligvis ogs denne appel til Det Europiske Folkeparti .
<P>
Hr. formand , jeg slutter med at give kommissr Gradin en kompliment .
Det er frste gang , at Kommissionen inden for rammerne af en flles aktion har gjort brug af sin initiativret , Parlamentet er fuldgyldigt involveret .
Jeg hber , at vi gennem ndring kan skrpe og forbedre Kommissionens forslag noget , men dette er den mde , der skal arbejdes p .
Og jeg vil gerne tilfje over for hende , fortst p denne mde .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , rede kolleger , Kommissionen har med sit forslag om flles foranstaltninger til midlertidig beskyttelse af de fordrevne personer for frste gang - hr . Wiebenga gjorde ogs opmrksom p det til sidst - taget initiativ til flles foranstaltninger , hvor Europa-Parlamentet blev konsulteret fr Ministerrdets endelige afgrelse .
Min gruppe og jeg hilser denne fremgangsmde velkommen og gr ogs ud fra , at dette samarbejde vil vre regelen fremover .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , som jeg var ordfrer for , har ikke afgivet nogen udtalelse til denne betnkning , da jeg ved indleveringen af min udtalelse ikke lngere kunne godkende diverse ndringsforslag og derfor ikke lngere kunne st bag denne udtalelse .
<P>
EU ' s flles flygtningepolitik stagnerer , selvom asylpolitikken anses for at vre et af de omrder , der har srlig betydning i samarbejdet .
Forslaget om disse flles foranstaltninger skal derfor ses som et lnge ventet initiativ til at overvinde stilstanden .
<P>
Parlamentets betnkning vil vise , at asylpolitik p EU-plan ikke ndvendigvis betyder en udvidelse af fstningen Europa , men ogs kan vre en konstruktiv videreudvikling af den eksisterende standard .
I den forstand skal disse foranstaltninger ses som en ramme for en flles fremgangsmde i tilflde af en massetilstrmning af flygtninge til Den Europiske Union .
Massetilstrmning betyder , at det ikke er muligt at foretage individuel kontrol af flygtningestatusen i henhold til Genve-konventionen om flygtninges retsstilling .
Det drejer sig i forbindelse med disse foranstaltninger p ingen mde om at omdefinere begrebet flygtning eller om at stte nye retlige standarder i henhold til den internationale beskyttelse af flygtninge .
Der skal snarere fastlgges en flles fremgangsmde , s det bliver muligt at handle s hurtigt og ensartet som muligt i medlemsstaterne , hvis det bliver alvor .
Det var ogs det ml , ordfreren havde i kikkerten og aldrig veg bort fra .
<P>
Man kan dog holde fast i flgende kritikpunkter : For det frste forekommer det mig at vre meget problematisk at fastsl , hvem der faktisk skal trkke det store ls . Hr .
Wiebenga gjorde opmrksom p det i sin tale .
Det er rigtigt nok , at Tyskland har modtaget 320.000 flygtninge .
Det er absolut set det strste antal .
Men nr man tnker p , at Sverige har modtaget mindst 60.000 flygtninge , s er det mlt i forhold til befolkningstallet dog ulige mere .
Dette land har alts ptaget sig en meget stor byrde .
Hvordan skal der s udlignes konomisk for dette ?
Forslaget om en angiveligt antalsmssigt rimelig fordeling af flygtningene i EU vil for flygtningene betyde endnu en traumatisk oplevelse oven i chokket over fordrivelsen .
Her er fordelene ved byrdefordelingen som sagt tvivlsomme .
<P>
I denne forbindelse skal ogs Kommissionens forslag undersges med henblik p , om det er muligt at anbringe flygtningene i hjemregionen .
Vil man virkelig sende de mennesker , der er kommet i kretjer eller med skibe og banker p EU ' s dre , tilbage dertil , hvor de lige med nd og nppe har reddet livet ?
<P>
Det er desuden uafklaret , hvordan flygtningene skal komme til EU , og hvordan de modtages dr .
<P>
Endelig skal de flles foranstaltninger resultere i en , som jeg allerede har sagt , hurtig og ubureaukratisk behandling af flygtningene .
Visumrestriktioner og brug af tredjestatsprincippet er imidlertid til hinder herfor og skal derfor sttes ud af kraft i dette tilflde .
Derfor er det ogs ndvendigt , at flygtningene bliver informeret p deres eget sprog og p det sprog , der tales i modtagelseslandet , s deres rettigheder ogs kan viderebringes til tredjemand .
<P>
Som det sidste vil jeg ogs gerne henvise til et ndringsforslag vedrrende mindrerige uden ledsagere .
For det skal st klart , at de skal kunne udve alle deres rettigheder .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand . Tallene for de fordrevne er steget drastisk i de sidste r .
Derfor er vi meget glade for , at Kommissionen har taget et initiativ til midlertidig beskyttelse af store mngder mennesker , som flygter fra visse geografiske omrder .
Rdet foresls at beslutte i henhold til artikel K 3 om flles beskyttelsesregler .
<P>
Vi har i de sidste r set en rkke katastrofer , ssom udvandringen fra Bosnien og flugten fra Albanien .
Tak , fru Zimmermann , for , at De omtalte Sveriges indsatser p dette omrde ; de har nemlig vret ganske betragtelige .
<P>
Nr store mngder mennesker i nrheden af Unionen begynder at bevge sig p grund af katastrofer af forskellige slags , bliver Unionen berrt .
Vore grundlggende flles vrdier i Unionen , en union p humanitetens grund , krver , at vi ogs viser solidaritet p dette omrde for mennesker p vej vk fra en katastrofe .
Solidariteten krver dog , at aktiviteterne omfattes af en regelsamling , som kan accepteres af borgerne i Unionen .
Nu er det hvert lands sag at klare dette selv , eller ogs str nogle f lande alene med konsekvenserne .
Det er urimeligt i en union med fri bevgelighed .
Vi m hjlpes ad .
Det betyder flles regler , men ogs at vi fortsat behver flles beslutningsformer , nr vi vedtager disse regler , regler , som ikke drejer sig om at gre disse mennesker til permanente flygtninge , men om at give dem netop det , de behver , nemlig beskyttelse i den periode , hvor de ikke kan vre i deres hjemland .
<P>
Det er , som Kommissionen ogs har ppeget , s vigtigt , at der i vore lande skabes sdanne vilkr , at disse mennesker kan forsrge sig selv og deres brn .
Dette er nemlig ogs en af forudstningerne for , at de skal blive modtaget p den rigtige mde i alle vore medlemsstater .
Det er et omrde , som Rdet fortsat burde se p med mere moderne jne og tilpasse til det nye , fremvoksende arbejdsmarked , som krver strre fleksibilitet .
<P>
Jeg vil afslutte med at takke kommissr Gradin for dette initiativ og ogs for , at hun vil lytte til Parlamentet .
Dette initiativ er centralt for Unionen , da det er en prve p , om vi i udsatte situationer kan klare at tage et flles ansvar .
For hvis vi ikke kan klare det p dette omrde , hvordan skal vi s lykkes p alle de andre ?
Derfor er det vigtigt , at vi er lydhre over for hinanden .
Det er flsomme sprgsml .
<P>
Vi har i PPE-gruppen nogle politiske punkter , som for os er meget centrale ; jeg har belyst nogle af dem her .
Vi vil fra PPE-gruppens side , fru Zimmermann og ikke mindst hr .
Wiebenga , sttte denne betnkning .
Vi synes , det er en god betnkning , Wiebenga har lavet .
Jeg vil specielt understrege det udmrkede eksempel fra Spanien , som jeg synes var vldig godt , og som jeg har samme opfattelse om .
Forudstningen for os i PPE-gruppen er imidlertid , at visse af vore centrale punkter gr igennem .
Ellers bliver vi ndt til at afholde os fra at stemme .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg stter stor pris p det arbejde , hr . Wiebenga har udfrt , for han har vret meget opmrksom p disse problemstillinger , og min gruppe vil sttte ordfrerens generelle holdning .
Ogs vi finder , at den procedure , som Kommissionen har indledt , er et meget stort skridt , s meget desto mere som det er en procedure , som direkte involverer Europa-Parlamentet .
Dette er et meget vigtigt forhold og et betydeligt fremskridt .
<P>
Det emne , vi nu forhandler , er et meget vanskeligt omrde .
P den ene side er krige , sult , hungersnd og katastrofer stadig en del af historien i vore dage og findes genspejlet i de historiske vidnesbyrd om udvandringer over alt i verden op gennem tiderne .
Det er derfor klart , at vi ikke kan lukke jnene for det , der er sket i de senere r , eller for tilsvarende begivenheder op igennem historien .
Derfor er vi nu ndt til at rde over mere udviklede og mere raffinerede lovgivningsmssige redskaber og har samtidig udviklet en betegnelse for denne nye kategori , de skaldte fordrevne , for dermed at adskille dem fra flygtninge og asylsgere ; samtidig er det en kategori , vi br vre meget opmrksom overfor : vi nsker ikke , at denne kategori skabes s at sige kunstigt for nu p en vis mde at undg at bruge et ord , som jeg satte stor pris p i hr . Wiebengas betnkning , nemlig ordet  ansvar  .
P dette omrde har Europa nemlig et stort ansvar : ansvaret for at vre et fyrtrn , et referencepunkt for alle , der er i vanskelige situationer , folk , der er kastet ud i srlige og midlertidige , dramatiske levevilkr .
Vi m ikke glemme , at Europa er et referencepunkt , og derfor har et stort ansvar og en forpligtelse til solidaritet .
<P>
P den anden side m vi srge for , at de lovgivningmssige rammer ikke udgr endnu en forhindring eller en sidste krlle p det ansvar og den solidaritet , som Europa br udvise .
<P>
Jeg er derfor enig med hr . Wiebenga , nr han anfrer , at anvendelse af kvalificeret flertal i denne sag er absolut ndvendigt og at en tilbagevenden til enstemmighed ville vre en opsigtsvkkende fejltagelse .
Dernst er sprgsmlet om kompensation vigtigt : kompensation betyder , at det ikke kun er n enkelt medlemsstat , der skal ptage sig ansvaret for modtagelsen af disse fordrevne , men at ansvaret er flles for de 15 lande .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , Gruppen Europisk Radikal Alliance er sjldent srlig gavmild med komplimenter , men denne gang mener jeg dog , at vi skal lyknske ophavsmanden til denne betnkning meget varmt .
Der er her ikke tale om at flge skik og brug , men om lyknskninger p grund af tekstens fortrffelighed .
<P>
Dette forslag om en flles aktion er nemlig eksemplarisk af mere end en grund , og det er et skridt p vejen i udviklingen af den europiske konstruktion , som ligger os p sinde .
<P>
For det frste skaber forslaget en gte solidaritet mellem Unionens lande , da det krver en fordeling af udgifterne og af ansvaret .
Det er ved denne lejlighed ikke uinteressant at understrege eller at nvne i forbifarten , at Tyskland i forbindelse med konflikten i det tidligere Jugoslavien modtog flere hundrede tusinder af fordrevne personer , og at for eksempel vores engelske venner , uden hermed at bebrejde nogen noget , str for blot at skulle modtage en enkelt fordreven person .
<P>
For det andet forsger dette forslag ligeledes at harmonisere de lovtekster og bestemmelser , der afgr de fordrevne personers skbne .
Ogs herved giver den lejlighed til at skabe en indbyrdes tilnrmelse mellem staternes og regeringernes handlemder .
<P>
Endelig informeres eller anmodes Europa-Parlamentet - man anmoder om dets udtalelse - om hvordan , man nu skal forholde sig .
Det er en procedure , som burde vre gngs , men som desvrre stadig er en lille smule for sjlden .
Den vsentlige interesse ved dette dokument ligger i , at det er centreret om det menneske , som direkte er truet af krigen og dens flger .
Dokumentet lgger srligt vgt p de minimumsrettigheder , som flygtninge eller fordrevne personer kan gre krav p , nemlig ordentlige boligfaciliteter , undervisning , social beskyttelse , retten til at udfre et arbejde samt bevgelighed inden for Unionen .
<P>
Med hensyn hertil er der dog nogle vildfarelser , der m advares imod .
Jeg tnker srligt p de elementer , som et vist antal ndringsforslag forsger at indfje , idet de vil begrnse retten til at vende tilbage , til trods for , at denne ret burde vre eviggyldig .
For det andet lagde ordfreren - hvilket var srdeles berettiget - srlig vgt p Flygtningehjkommissariatets afgrende rolle . En rkke ndringsforslag forsger at udviske denne rolle en smule , til trods for , at det er en struktur , som indtil nu har taget det strst mulige ansvar og lagt en meget stor effektivitet for dagen .
<P>
Med hensyn til udelukkelser foreskriver teksten naturligvis denne mulighed over for krigsforbrydere eller personer , der har beget forbrydelser mod menneskeheden .
I dette tilflde mener jeg selvflgelig , at det er fornuftigt at udelukke disse , s snart der er afsagt dom og deres skyld er blevet bevist , men heller ikke fr .
<P>
Ved denne lejlighed tillader jeg mig at minde om ndvendigheden af hurtigt at oprette denne permanente internationale domstol , som er i stand til at afsige kendelser inden for rimelige frister .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Wiebengas betnkning drejer sig om modtagelsen af fordrevne personer , eller i virkeligheden om massetilstrmningen af flygtninge i Den Europiske Union .
Man har i sinde at indfre en slags europisk ret , som skal plgges medlemsstaterne , og som skal forpligte dem til at modtage politiske flygtninge , der kommer i stort antal fra ikke-europiske lande .
I virkeligheden tager denne betnkning ikke hensyn til den kendsgerning , at svindelen med asylret er en af de mest benyttede svindelmetoder til indvandring i medlemsstaterne .
<P>
For det andet giver betnkningen ikke mulighed for at vurdere de pgldende personers hensigter .
For at vre konkret , hvorfor behver for eksempel tamilerne fra Sri Lanka , der flygter fra dette land og fra konflikten med de oprindelige srilankanere , s ndvendigvis at sge asyl i Europa , nr der p den anden side af Colombostrdet findes en magtfuld forbundsstat i Den Indiske Union , nemlig Tamil Nadu , som normalt skulle modtage dem ?
Hvorfor styrter algerierne til Frankrig , nr mange af dem har medvirket til at jage Frankrig ud med de samme mordmetoder som dem , der i dag praktiseres over for dem selv ?
<P>
Hvis vi frygter situationen i Maghreb-landene , s lad os hellere henvende os til Den Arabiske Liga .
Hr. formand , jeg vil gerne slutte af med at sige , at der i dag ikke er nogen , der kan forst , at den ordning , der i mit eget land glder for algerierne , er bedre end den ordning , der gjaldt for de davrende algeriske militssoldater , der kmpede p Frankrigs side , og som i vrigt med livet som indsats mtte flygte fra Algeriet , simpelthen fordi de flte sig franske .
Jeg tnker navnlig p dem , hvis snner har mistet alt , og som i dag dr af sult inde midt i Paris .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="d'Ancona">
Hr. formand , som sdvanligt har min kollega , som talte fr mig , i den modsatte side af salen , ikke engang gjort sig den ulejlighed at lse Kommissionens forslag og hr . Wiebengas ndringsforslag .
De dumme bemrkninger , som vi kunne lytte til , vedrrer overhovedet ikke det , som der str i forslaget .
Det drejer sig nemlig her om massetilstrmning af mennesker , massetilstrmning af mennesker som i tilfldet med det forhenvrende Jugoslavien .
Det gode ved forslaget er , at det giver en midlertidig beskyttelse og faststter en tidsgrnse herfor .
Hr nu efter , s ville De mske ikke sige s meget vrvl .
For det andet siges det endnu en gang , at midlertidig beskyttelse er et instrument , som ikke erstatter , men supplerer flygtningekonventionen , kre kollega .
For det tredje er der en opfordring til byrdefordeling .
<P>
Vi hber , at de nationale regeringer ogs har s positiv en holdning til midlertidig beskyttelse .
Jeg hber i srdeleshed , at ogs hr . Wiebengas meningsfller i det nederlandske parlament vil dele hans opfattelse her .
<P>
Nr der s stadig er kritik fra vores side , s vedrrer det to - jeg vil kalde det - sm punkter .
Vi vil inden for systemet med midlertidig beskyttelse ikke have nogen ny pseudoflygtningekonvention , alts ingen ny juridisk status , ingen bureaukratiske regler sledes som i den sidste del af ndringsforslag nr . 2 , som vi , Den Socialistiske Gruppe , alts ogs er imod .
Det samme glder egentlig for den midlertidige beskyttelse , som der er tale om i ndringsforslag nr .
21 . Det giver efter vores opfattelse undigt papirarbejde , og desuden bliver vi , Europa-Parlamentet , ikke hrt om denne midlertidige beskyttelse .
Men hvad det vrige angr : udmrket arbejde fra hr . Wiebengas side , for hvilket han fortjener sttte fra os alle ; og ligesom han har gjort : en kompliment til kommissr Gradin for denne smukke form for samarbejde .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martin">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske hr . Wiebenga med hans betnkning .
Der er mange forhold , man kan fremhve , men jeg vil holde mig til nogle afsnit , som jeg synes er af srlig interesse .
<P>
Et af de vsentligste punkter er det , der refererer til artikel 10 i den flles aktion .
Med sin nuvrende ordlyd er nvnte artikel 10 efter min mening juridisk forkert .
Den giver bogstaveligt talt mulighed for at udstte behandlingen af en asylansgning , som er blevet indgivet i henhold til Genevekonventionen af en person under ordningen om midlertidig beskyttelse , indtil Rdet har vedtaget en beslutning om gradvis ophvelse af ordningen om midlertidig beskyttelse .
Behandlingen af en asylansgning m ikke forsinkes juridisk .
Proceduren skal give enhver ansger mulighed for at indgive ansgning om asyl hurtigst muligt .
<P>
Nvnte artikel burde i virkeligheden fastlgge , hvad der skal ske med fordrevne personer , som , udover at modtage en humanitr midlertidig beskyttelse , ansger om asyl .
Jeg beder Dem derfor vre srlig opmrksom p ndringsforslag nr . 37 , som er fremlagt af vores Gruppe , og hvori det nvnes , at det faktum , at man modtager midlertidig beskyttelse , kan tages i betragtning , nr asylansgningen behandles , uden at dette - og det vil jeg gerne understrege - skal vre udslagsgivende for , om en ansgning skal afvises , eller om der sker en forsinkelse af bevillingen , som kan bringe det endelige forml med beskyttelsen i fare .
I modsat fald vil man efter min mening skade den essentielle juridiske beskyttelse , man br yde asylansgeren .
<P>
Med hensyn til artikel 11 er det vsentligt at fremhve Parlamentets betydning i dets mission for at medvirke til , at det garanteres , at der sker en ensartet anvendelse af Retsstatens formaliteter i specifikke situationer inden for Unionen .
Jeg vil sledes gerne henlede Deres opmrksomhed p indholdet af ndringsforslag nr . 41 , hvori rsagerne til afvisning af bevilling af midlertidig beskyttelse er fastlagt .
<P>
Vi m vre bevidste om , at vi ikke kan helliggre indholdet i lovteksterne , i dette tilflde Genevekonventionen , eftersom retspraksis ved de internationale domstole og i medlemsstaterne og disses konstitutionelle traditioner fortolker de forskellige kilder , som vore retsordener nrer sig ved - og udviklingen af juraen er , som De ved , noget konstant .
<P>
Jeg vil ogs gerne anmode Dem om , at De i lyset af Europa-Parlamentets betnkning nje overvejer vedtagelsen af ndringsforslag nr . 39 og 40 om Rdets enstemmige vedtagelse af nrvrende flles aktions anvendelsesforanstaltninger .
<P>
Fra denne forsamling har vi altid forsgt at forsvare , at Parlamentet skal spille en strre rolle , og hring af Parlamentet br ogs indfjes som en del af ndringerne til denne aktions anvendelse .
P samme mde som vi som anden del af indholdet i disse ndringsforslag indfjer Rdets enstemmige beslutning , hvilket ogs hr . Wiebenga har henvist til , og som jeg beklager ikke at vre enig med i denne sag .
<P>
Jeg er bevidst om , at denne anmodning vil give anledning til en vis uenighed blandt nogle af vore kolleger .
Jeg vil dog gerne argumentere for , at , som vi alle ved , ingen fllesskabsinstitution kan g i mod bestemmelser i vores oprindelige Ret eller vort Fllesskabs arv , og det er ndvendigt at understrege , at selv i den nye Amsterdam-traktat s fastholdes enstemmigheden i Rdet med hensyn til proceduren i disse sager .
Og det er derfor , hr . Wiebenga , at det spanske PPP ikke vil trkke disse ndringsforslag tilbage .
<P>
rede kolleger , jeg hber derfor p Deres sttte til mine fremfrte argumenter .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske hr . Wiebenga .
Jeg har gennemget hans betnkning og ser ingen grund til at fremstte ndringsforslag dertil .
Jeg sttter hans holdning til den fuldt ud .
Betnkningen om midlertidig beskyttelse er en anerkendelse af nsket p EU-plan om en samordnet flles aktion for at kunne klare en situation med pludselig massetilstrmning af fordrevne personer som flge af en vbnet konflikt i deres hjemland .
<P>
Initiativet er udsprunget af erfaringerne fra konflikten i det tidligere Jugoslavien og senere situationen i Albanien .
Sprgsmlet er , kan Den Europiske Union finde en fleksibel metode til gennem en flles aktion at reagere p en samordnet mde p enhver fremtidig situation , som mtte opst , hvor personer har midlertidigt behov for international beskyttelse ?
<P>
Personer , der har behov for sdanne midlertidige foranstaltninger , opfylder ikke ndvendigvis betingelserne for flygtningestatus i henhold til Genve-konventionens bestemmelser .
Forslaget er grundlggende en humanitr reaktion p at der er behov for at kunne tilbyde midlertidig beskyttelse til personer , der flygter fra deres land i betydeligt antal , fordi der er umiddelbar fare for deres liv .
<P>
Den midlertidige beskyttelsesperiode er begrnset til den periode , hvor situationen i hjemlandet gr det umuligt for dem , der er fanget i konflikten , at vende sikkert hjem .
Det er vigtigt at huske p , at vi ikke kan forudsige , hvor den nste konflikt vil opst , hvor mange mennesker , der vil vre i umiddelbar fare , eller deres srlige omstndigheder .
Der findes ikke to ens situationer med fordrevne personer .
Der findes ingen enkle matematiske formler , s man kan beregne tingene p forhnd .
<P>
De kriterier , der skal aftales , skal derfor kunne tilpasses og vre fleksible .
Asylansgninger skal behandles uden undig forsinkelse .
Et grundlggende trk ved midlertidig beskyttelse er , at det ikke er en rettighed med hjemmel i et internationalt instrument .
<P>
Som Kommissionen ppeger , sger den foreslede flles aktion ikke at indfre en ny ret til at sge midlertidig beskyttelse ud over den eksisterende ret til at sge asyl .
Nogle af ndringsforslagene vil ikke lette det videre arbejde med dette forslag , som jeg gerne vil understrege br bane vejen for en humanitr reaktion p fremtidige situationer , der mtte opst , og som indebrer massetilstrmning af personer , der har behov for international beskyttelse .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske kommissren .
Jeg har kendt hende i mange r .
Ethvert forslag , hun mtte forelgge for Parlamentet , har min fulde sttte og tillid , for jeg stoler fuldstndigt p hende , hvad angr sdanne forhold .
Jeg vil gerne lyknske hende med det .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand . Der findes formentlig kun f emner , som vi diskuterer her , der berrer os s meget moralsk og etisk set som problemet med de fordrevne personer .
Derfor mener jeg , at det er srligt vigtigt , at vi finder en lsning , som stttes af et stort flertal i Parlamentet .
Men fordi der her er tale om et moralsk ansvar - og Europa har jo et srligt historisk ansvar - mener vi , at den personlige byrdeudligning omtales for lidt i betnkningen .
<P>
Nr vi taler om problemet med de fordrevne personer , handler det netop ikke kun om at betale og beslutte , hvem der betaler , men det handler frst og fremmest ogs om , at hele Europa er parat til at lse dette problem i fllesskab .
<P>
Et yderligere problem - og her er vi enige om , at det er et srligt problem - er sprgsmlet om kvalificeret flertal .
Man kan imidlertid se det som et glas vand , der enten er halvt fuldt eller halvt tomt .
Selvflgelig er vetoretten et problem , som man skal sls med .
P den anden side kan det ogs vre positivt , hvis det erklres for et flleseuropisk problem , og vi alle skal finde en lsning i fllesskab .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer . Betnkningen af hr .
Wiebenga er en glimrende betnkning , som kan bidrage til at afhjlpe den hjlpelshed , som Den Europiske Unions medlemsstater har lagt for dagen i forbindelse med den nylige flygtningestrm fra de forskellige regioner rundt om Europa og fra Europa selv .
Frst i de seneste r har vi set , at Den Europiske Union ikke i tilstrkkelig grad har kunnet klare de problemer , der har frt til flygtningestrmme ind i Den Europiske Union , som dog kom fra Europa selv .
I vrigt har de kun kunnet lses i et politisk utilstrkkeligt omfang , fordi der er krfter i EU ' s medlemslande , der ogs er reprsenteret i denne sal , og som ogs har taget ordet i denne debat , der kun venter p , at de kan udnytte flygtningestrmmene som led i deres politiske taktik .
<P>
De ekstremt hjreorienterede i denne sal har faktisk den frkhed at holde en tale her , som min kollega Gollnisch netop har gjort det .
I den forbindelse sagde han noget , som jeg ganske enkelt m tage op .
Hr . Gollisch , De sagde , at De spurgte Dem selv , hvorfor algerierne kommer til Frankrig i s stort tal .
Det sprgsml stiller jeg ogs mig selv , nr jeg forestiller mig , at en algerier mder Dem i Frankrig .
Han vil straks forsvinde til et andet land , det er jeg absolut overbevist om .
De burde bare tnke over , at rsagerne til en sdan flygtningestrm fra Algeriet ogs hnger sammen med , at Deres lands vbenindustri indtil for f mneder siden leverede vben til de parter , der bidrager til rsagerne til disse menneskers flugt dr .
<P>
Hr. formand , min hr. kollega Gollnisch har lige taget sig til hovedet .
Jeg vil gerne have , at De noterer det i protokollen , fordi jeg betragter det som en refuld betegnelse at blive betegnet som vrende forrykt af en fascist .
Det kan kun betyde , at jeg m vre en seris politiker .
<P>

Jeg vil gerne lyknske min kollega Wiebenga p et punkt : Han har stillet forslag , som kan vre egnet til , at regeringerne i Den Europiske Union og ogs institutionerne i Den Europiske Union , isr Kommissionen , kan gre noget ud over det , de hidtil har gjort , nemlig rent faktisk at kunne gennemfre det krav , som vi evt. formulerer her i dette Parlament , om , at vi ikke kun anlgger vores strategier til lsning af politiske problemer ud fra en monetr og konomisk synsvinkel , men frem for alt ogs ud fra et humanitrt synspunkt .
Her kan Wiebengabetnkningen yde et godt bidrag .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at give hr . Wiebenga en helhjertet kompliment for hans udmrkede betnkning .
Vi synes , at det er en grundig betnkning .
Den er omhyggeligt udarbejdet .
Hvad jeg ogs synes meget godt om , er , at dens indhold ikke er dramatisk .
For lidt siden fik vi fra det yderste hjre at vide , at Europa muligvis vil blive oversvmmet med sultne mennesker fra Paris .
Jeg tror , at den slags dramatiske udtryk slet ikke hrer hjemme her .
Jeg er ogs meget glad for , at hr . Wiebenga fuldstndigt har undget at give nogen som helst lejlighed til i forbindelse med denne sag at spille p fremmedfjendske flelser ; det har han udtrykkeligt undget , og det synes jeg er overordentlig vigtigt , for vi m omgs fordrevne og ogs andre mennesker , som kommer til os af nd , sledes , at harmonien i samfundet bevares .
Derfor er vi frygtelig meget imod enhver fremmedfjendsk dramatisering af dette fnomen .
Dramaet ligger hos dem , som kommer til os .
<P>
At vre fordrevet er frygteligt .
Det bliver man ikke af egen vilje .
At vre fordrevet er ogs flgen af vores udenrigspolitik , eller snarere vores manglende udenrigspolitik .
Jeg m sige , at der er medlemsstater , som sandelig gerne ville have en flles udenrigspolitik - disse kan ikke bebrejdes noget - men de , som ikke vil det , hvorved der faktisk opstr elendighed omkring os , ssom i Bosnien-Hercegovina , de kan bebrejde sig selv noget , og de m ikke klage over indvandrere , som kommer af nd , de fordrevne , som er nvnt her .
<P>
Der er lande , som gr uhyre meget , og som ansvaret konstant skubbes over p .
Jeg nvner Tyskland , jeg nvner ogs i forhold til antallet af indbyggere Luxembourg , jeg nvner Sverige , strig og Nederlandene .
S har jeg omtrent nvnt dem alle .
Det er derfor srdeles vigtigt , at dette ansvar i fremtiden fordeles proportionalt .
<P>
Jeg ville ogs gerne give kommissren en kompliment for den kendsgerning , at hun har udarbejdet et godt dokument med henblik p endelig at fre politikken fra den tredje sjle ud i livet .
Det m ikke forvanskes til en magtesls gestus , hvis vigtigste kendetegn er , at den kan slippe uden om de femten medlemsstaters kortsigtede interesser , for s kan man nsten intet sige .
Amsterdam indeholder et lfte , for s vidt angr den tredje sjle .
<P>
Jeg vil ogs sige , at der derfor i denne betnkning er et par for os kristelige demokrater vigtige afsnit , som vi synes bestemt skal bibeholdes i den endelige udgave .
Frst og fremmest er det artiklerne om ansvarsfordeling , som hr . Wiebenga selv har bidraget med .
S er der artiklerne om konsensus eller flertalsbeslutning .
Vi synes derfor , at de spanske forslag p dette omrde ikke kan accepteres , for dermed opgiver vi s egentlig Amsterdam , et andet meget vigtigt afsnit .
<P>
Et tredje vigtigt afsnit , som vi har vret uenige om , handler om , at begrebet sikre lande skal bibeholdes .
Det hrer ganske vist ikke helt ind under fordrevne som sdan , men tanken om , at princippet om sikre lande , som ikke er et dumt automatisk pilot-princip , men sandelig lader der vre mulighed for individuel vurdering , hvis det er absolut ndvendigt , at dette princip om sikre lande bibeholdes .
<P>
Jeg vil af disse grunde gerne sige , at vores gruppe ville stte srdeles stor pris p , at betnkningen vedtages i en god udformning , for en betnkning som denne fortjener et meget stort flertal .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , kre kolleger , allerfrst en kompliment til hr . Wiebenga for hans kritiske kommentarer til forslaget om en flles aktion vedrrende den midlertidige beskyttelse af fordrevne .
Jeg har et par bemrkninger derom .
Det er udmrket , at der med henblik p midlertidig beskyttelse af flygtninge foresls en srskilt ordning i tilflde af massetilstrmning .
Det er i den forbindelse vsentligt , at de eksisterende ordninger harmoniseres , fordi de p en rkke omrder er forskellige , og disse forskelle har grusomme flger for flygtningene .
<P>
Med rette beretter Wiebenga , at medlemsstaterne br lade den midlertidige beskyttelse af fordrevne begynde , blive gennemfrt og slutte samtidig , for at egentlige indvandrerstrmme undgs , og for at bestrbelserne fordeles proportionalt over de forskellige lande .
Det m ikke vre sledes , at en medlemsstat i tilflde af en massetilstrmning af indvandrere lukker sine grnser , hvorved fordrevne tvinges til at tage illegalt til et tilgrnsende land .
<P>
Det vigtigste punkt i dette forslag er imidlertid harmoniseringen af fordrevnes grundlggende rettigheder .
Det foreliggende forslag er faktisk , sledes som ordfreren sagde , at dele ansvaret inden for Unionen .
Et ijnefaldende godt forslag efter indgelsen af Amsterdam-traktaten er at benytte de chancer , som der i den forbindelse er i den tredje sjle .
Jeg er derfor meget spndt p , hvordan medlemsstaterne selv vil hndtere dette .
I hvert fald , hr. formand , m tiden ikke skrues tilbage i retning af et veto .
Jeg tilslutter mig i den forbindelse fuldstndigt det , som ordfreren sagde derom .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Hr. formand , jeg vil frst gerne lyknske hr . Wiebenga med en vel forelagt betnkning med gode intentioner .
Den forudstter naturligvis grundlggende godkendelse af Kommissionens forslag .
<P>
Det er af afgrende betydning , at vi trffer passende forholdsregler for massetilstrmning af fordrevne personer som vi har vret vidne til mindst n gang i de sidste par r .
Vi br sikre tilstrkkelige faciliteter for dissse mennesker i form af boliger , lgehjlp , uddannelse af deres brn osv .
Vi har allerede sdanne faciliteter i mit hjemland , og de er gennemfrt .
<P>
De britiske Labourmedlemmer har dog visse vanskeligheder med Kommissionens forslag i deres nuvrende form .
Jeg har hrt , at Kommissionens forslag ikke blev s positivt modtaget i Rdet .
Jeg har mistanke om , at dette emne vil komme tilbage , for jeg tvivler p , at Rdet vil acceptere forslagene i deres nuvrende form .
Uanset om de har ret eller ej , s fler en rkke medlemsstater , at det skal vre op til den enkelte nationale regering at hndtere dette , i hvert fald hvad angr hvor lnge man skal srge for de fordrevne personer , frem for en fllesskabsfunktion .
<P>
Vi har isr problemer med sprgsmlet om , hvordan byrdefordelingen skal organiseres og med fleksibiliteten i forbindelse med disse forhold .
Den grundlggende flelse er , at vi skal kunne hndtere sager enkeltvis s hurtigt som muligt , frem for at kalde alle sammen og derved forsinke en beslutning .
<P>
Afslutningsvis kan det vre , at vi undlader at stemme om denne betnkning , afhngig af , hvordan der stemmes om ndringsforslagene , og jeg vil gerne understrege vores indvendinger .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr . Vi m igen og igen konstatere , at der hersker forvirring om begreberne i denne diskussion .
Problemet er ikke asylansgerne i henhold til Genve-konventionen .
Nationerne har godt nok forskellige bestemmelser p dette omrde , men der eksisterer allerede bestemmelser .
Problemet er heller ikke de gstearbejderne , der optages , igen efter helt forskellige kriterier i de enkelte stater .
Det frer alt sammen til byrder , der ogs fordeles forskelligt , men det er alt sammen reguleret p nationalt plan .
<P>
Det , der giver os problemer , og det , vi skal finde lsninger p , er problemet med de fordrevne personer .
Vi er blevet konfronteret med dette problem for frste gang i et ganske massivt omfang og som aldrig fr i forbindelse med Balkankrisen .
Derfor bliver vi ndt til at finde nogle lsninger .
Det har nemlig vist sig , at enkelte stater som f.eks. Tyskland , strig og andre er blevet belastet i ekstrem grad , ganske enkelt fordi de ligger tttest p krisezonen .
Hvis De lgger dette problem til det allerede eksisterende problem , nemlig at disse stater alligevel allerede beskftigede temmelig mange udlndinge fra tredjelande som gstearbejdere og modtaget deres familier , s blev der til disse problemer , der opstod i forbindelse med integration , skoler , boliger etc . , lagt yderligere problemer , s det ikke ses , at denne metode ajourfres .
<P>
Vi har brug for nye lsninger , fordi disse lande , der godt nok har fet international udmrkelse for modtagelsen af flygtninge , ikke m blive overbebyrdet i fremtiden .
Derfor synes jeg godt om disse forslag .
Vi kommer ikke uden om en byrdefordeling . Der skal imidlertid ogs vre en personlig byrdeudligning .
Kompensationer hjlper ikke de berrte stater , der skal vre en personlig byrdeudligning .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne g et skridt videre , fordi virkeligheden har vist os , at der opstr problemer her , nemlig f.eks. ved , at mange kriminelle elementer udnytter denne strm af flygtninge , af displaced persons , de fordrevne personer og ogs kommer til de pgldende lande og dr bedriver deres uvsen , om det nu er vbensmugleri eller narkohandel er ligemeget .
Vi m her indfre nogle mekanismer , s den slags kriminelle subjekter ikke lngere kan passere grnserne .
Vi m udelukke det , idet vi ogs indfrer den kvalificerede mistanke som udelukkelses- og afvisningsgrund .
<P>
Det problematiske er , nr vi ikke kun garanterer de berrtes familie beskyttelse , men ogs , som det blev foreslet her , skal modtage slgtninge ved siden af kernefamilien .
Det ville fre til ekstreme situationer i vores lande .
Det er et forslag , som vi ikke kan g ind for i denne form .
Ellers er jeg glad for , at vi overvejer at f nogle bestemmelser p dette omrde , som kan tjene disse lande og hele Europa .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru kommissr , vi har diskuteret emnet byrdefordeling flere gange med hinanden , og De har ogs sagt til forskellige ministre , f.eks. Bayerns indenrigsminister Beckstein , hvor stor vgt De lgger p en byrdefordeling .
For s vidt beklager jeg , at Deres forslag ikke indeholder noget som helst om en byrdefordeling .
Jeg er taknemmelig for , at min kollega Wiebenga med sin betnkning tager et skridt i den rigtige retning , navnlig hvis det lykkes at f ndringsforslagene fra min kollega Nassauer godkendt og de andre forkastet .
S kan vi tage et skridt i den rigtige retning .
<P>
Jeg tror imidlertid ikke , at det egentlige problem med den personlige byrdefordeling er lst endnu , for det handler ikke frst og fremmest om finanser , men om fllesskabssolidaritet .
Denne solidaritet bliver indkrvet p mange omrder , og den skal selvflgelig ogs vre til stede , nr det handler om at modtage fordrevne personer og flygtninge - og det er ikke asylansgere , som hr . Pirker med rette har sagt .
Ogs p dette punkt er nogle lande proportionalt set belastet ekstremt .
<P>
Det handler her om en personlig fordeling , for en for stor punktuel tilstrmning nedstter accepten af disse tilstrmninger med alle de dermed forbundne farlige psykologiske flger .
Derfor har vi brug for - sdan som vi f.eks. i Tyskland har det med vores system til fordeling mellem de enkelte delstater - en fast ngle til fordeling mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Da dette ikke er indeholdt i forslaget , mener jeg , at man er get fejl af emnet i dette forslag , og at vi har brug for et andet forslag .
<P>
Vi vil forsge at gennemfre forbedringer .
Vi insisterer dog p , at der kommer nye forbedringer i Rdet , og vi insisterer frem for alt p , at vi i et nste skridt finder en lsning , s vi kan n de nskede ml .
Hvad enstemmigheden angr , s tror jeg , at vi br tilegne os kompromiset fra Amsterdam , at vi enstemmigt skal lgge et fundament for en ny politik og s reagere med kvalificeret flertal p aktuelle udfordringer efter fem r .
<SPEAKER ID=101 NAME="Gradin">
Hr. formand . Masseflugt er et stadig tilbagevendende fnomen .
Det er sjldent muligt at forudsige hvornr og hvor , det sker , blot at det med sikkerhed vil ske igen og igen .
<P>
Vi har i de sidste r mttet opleve en flygtningekrise , som har betydet , at nsten en million mennesker , som har haft behov for beskyttelse , har fet et midlertidigt fristed i Europa .
Jeg tnker p den bosniske flygtningekrise .
Hovedproblemet har vret , at antallet af flygtninge har vret s stort , at vores kapacitet til at behandle asylansgninger har truet med at bryde sammen .
De fleste medlemslande har derfor valgt at udstte asylbehandlingerne en tid og i stedet tilbyde midlertidig beskyttelse .
P denne mde har et meget stort antal mennesker kunnet f den beskyttelse , de behver .
Problemet er , at dette er sket uden nogen som helst samordning eller samarbejde mellem medlemsstaterne .
Resultatet er blevet , at politikken adskiller sig kraftigt fra et land til et andet .
Vi har for eksempel set , hvordan muligheden for at f midlertidig opholdstilladelse gives p forskellige tidspunkter .
Det samme glder for beslutningen om , at beskyttelsen ikke lngere skal glde .
Dette har frt til , at mennesker med midlertidige opholdstilladelser , som snart skal ophre , er begyndt at bevge sig mod lande , hvor muligheden for midlertidig beskyttelse fortsat glder .
<P>
Vi har ogs kunnet se , at de sociale rettigheder for dem , der behver beskyttelse , varierer fra et land til et andet .
I et land m de arbejde , i et andet skal de vente og i et tredje skal de st helt uden for arbejdsmarkedet .
Ogs nr det glder adgangen til boliger , sygepleje , uddannelse og andre nyttige ting , er der store forskelle .
Ogs dette risikerer at fre til asylbevgelser inden for Den Europiske Union .
Det er derfor vigtigt , at Den Europiske Union undersger forudstningerne for at imdese fremtidens flygtningekriser .
Vore borgere ser det som en selvflge , at der skal opbygges et bedre samarbejde og mere ensartede regler .
Dette afspejles bde i Maastricht-traktaten og , i endnu hjere grad , i den nye Amsterdam-traktat .
Det er vores opgave , at srge for , at denne mlstning kan fres ud i livet .
<P>
Hr. formand . Kommissionens forslag kan i flere henseender ses som et kompromis .
Vi ved , at historiske bnd og geografiske faktorer spiller en stor rolle med hensyn til , hvilke lande der tager imod asylansgere fra en vis region eller et vist land .
Vort forslag giver derfor Ministerrdet stor fleksibilitet .
Tanken er , at der skal trffes beslutning fra tilflde til tilflde .
Som en del af forslaget har vi taget et afsnit op , som behandler sprgsmlet om solidarisk ansvarsfordeling af asylbyrden .
Dette er et sprgsml , som i hj grad har engageret dette parlament gennem rene .
Det synes jeg ogs , at dagens debat viser .
Vores tanke er , at skabe plads for Ministerrdet til ogs at trffe sdanne beslutninger , nr en masseflugtsituation opstr .
S kan man altid diskutere , om dette forslag er tilstrkkeligt eller ej .
Dette er mske ogs det mest kontroversielle sprgsml i forslaget og det blev diskuteret intensivt i sin tid i Kommissionen .
Det er derfor , jeg ogs har valgt i s hj grad som muligt at tage hensyn til resultatet af de mange og lange forhandlinger , som vi allerede har haft i Ministerrdet om dette sprgsml .
Min bestrbelse har vret , at undg en situation , hvor forslagets indhold i denne del stter muligheden for overhovedet at n frem til en aftale om midlertidige opholdstilladelser p spil .
<P>
Det luxembourgske formandskab har hidtil drevet forhandlingerne fremad p en meget konstruktiv mde .
Forslaget blev ogs taget op for nylig ved det uformelle ministermde i Luxembourg den 9.-10. oktober .
Jeg havde da lejlighed til at pminde Ministerrdet om , hvor vigtigt det er , at vi kan n et positivt resultat .
Vi spekulerer bare p , hvornr den nste masseflugtsituation opstr .
Jo fr vi kan opn resultater i denne sag , desto bedre .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">


Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p denne debats hovedindhold igen , men da jeg personligt er blevet inddraget - man har sagt til mig , at jeg ikke havde lst betnkningen , at jeg var dum , at jeg var fascist osv. vil jeg gerne fremstte flgende bemrkninger .


<P>
For det frste har jeg lst vores kollegas betnkning .
For det andet forekommer det mig ikke dumt at tage hjde for - og det er hele meningen med vores debat - de massive strmme i fremtiden fra Sydstasien eller Nordafrika , magen til de strmme , som den socialistiske eller kommunistiske politik har forrsaget tidligere .
For det tredje mener jeg ikke , at De er gal , hr .
Schulz , men jeg kan ikke se , hvordan De p n gang kan bebrejde mig ikke at ville have nogen massetilstrmning af udlndinge i mit land og samtidig at ville drage fordel heraf .
Og endelig for det fjerde , hr .
Schulz , og det siger jeg til Dem uden at bre nag , s har min familie tidligere befundet sig i de fordrevne personers sted , naturligvis ikke p grund af Dem , men p grund af Deres fdre .
Dette burde gre Dem mere tilbageholdende over for en franskmand , som forsger at beskytte sit land mod invasionen fra udlandet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , netop den sidste bemrkning fra min kollega Gollnisch styrker mig i flgende konstatering : Der findes mennesker , som man m tilgive alt p grund af deres beklagelsesvrdige tilstand .
Hr . Gollnisch hrer til de mennesker !
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet af en anden grund , men bare lige en ting til at begynde med : Jeg afviser forulempelsen af hr . Schulz ' forldre og alle vores forldre og nsker at vende mig mod enhver form for teser om kollektiv skyld !
Det hrer ikke hjemme i dette Parlament !
Det siger jeg her som tysker og som europer .
<P>
Jeg ville imidlertid gerne stille fru kommissren et sprgsml , det var derfor , jeg bad om ordet .
Hun reagerede nemlig ikke p det i sit svar .
Fru kommissr , jeg ville bare vide , hvorfor De ikke har stillet noget forslag om byrdefordeling til Rdet .
Har De mske ikke opnet flertal for det i Kommissionen ?
Eller var det ivrig lydighed over for Rdet ?
Det er mit konkrete sprgsml .
<SPEAKER ID=105 NAME="Gradin">
Hr. formand . Jeg meddelte faktisk , at ogs Kommissionen tager sprgsmlet om byrdefordeling op i sit forslag , og gr det fuldt ud muligt ogs for Ministerrdet i forbindelse med denne situation at tage forslaget om at foretage en byrdefordeling op .
S kan man altid diskutere , om dette forslag er strkt nok eller ej . Men , som sagt , det str i forslaget .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00
<CHAPTER ID=5>
Kakao , chokolade , kaffe og cikorie
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0310 / 97 ) af Lannoye for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiver om I. kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum ( KOM ( 95 ) 0722 - C4-0303 / 96-96 / 0112 ( COD ) ) ; II. kaffeekstrakter og cikorieekstrakter ( KOM ( 95 ) 0722 - C4-0304 / 96-96 / 0117 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lannoye">
Hr. formand , modsat hvad man skulle tro , s er der intet bagatelagtigt over chokoladesagen .
<P>
Chokolade er ganske vist et lkkeri , men det er et lkkeri , som optager en ikke uvsentlig plads i mange europeres dagligdag , og som har at gre med kultur , med kogekunst og , ville jeg tilfje , med flelser .
Desuden er kakao , som er grundbestanddelen i chokolade , en vigtig rvare for mange sydlige lande , srligt for de vestafrikanske lande og alle AVS-landene , som vi har srlige forbindelser med .
Jeg tror , at det str meget klart for mange af os , at der sledes er tale om en varm politisk sag .
<P>
Kommissionens forslag har til hensigt at ndre direktivet fra 1973 ved at gre det muligt for de medlemsstater , der nsker det , at tillade vegetabilske fedtstoffer som erstatning for kakaosmr i chokoladens sammenstning med indtil 5 % af den samlede vgt . Dette er meget , fordi 5 % af den samlede vgt kan udgre op til nsten 30 % af vgten i kakaosmr .
Dette forslag fra Kommissionen gr undtagelsen til en regel .
Forslaget tller adskillige svage punkter , hvoraf jeg vil nvne fire , der er vigtige . Punkt et : Der eksisterer ikke nogen analysemetode , som er plidelig og njagtig , forsts , og som gr det muligt at udregne mngden af disse vegetabilske fedtstoffer i chokolade .
Punkt to : Kommissionen foreslr ingen begrnsning med hensyn til den anvendte type vegetabilsk fedtstof . Det kan dreje sig om et hvilket som helst vegetabilsk fedstof .
Punkt tre : Der har ikke vret nogen forudgende vurdering af de negative flgevirkninger af anvendelsen af dette direktiv for kakaoproducenterne , og navnlig producenterne fra AVS-landene . Punkt fire : Kommissionen faststter ikke tydeligt en betegnelse , som gr det muligt for forbrugeren at foretage et kyndigt valg ud fra konkrete oplysninger .
Kommissionen taler blot om en klar , neutral og objektiv angivelse , hvilket er meget vagt .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , som jeg reprsenterer her , har en holdning , som jeg kun er delvist tilfreds med , og jeg tror , at en rkke kolleger ogs kun er delvist tilfredse med denne . Jeg vil minde om dette udvalgs vigtigste holdninger .
For det frste gr udvalget direktivets ikrafttrdelse betinget af eksistensen af en plidelig analysemetode .
Det er et meget positivt punkt , eftersom jeg lige har fremsat en kritik med hensyn hertil .
For at direktivet kan trde i kraft , er det ndvendigt med en plidelig analysemetode . For det andet har Udvalget om Miljanliggender vedtaget to vigtige begrundelser , som har til hensigt at indskrnke brugen af kunstigt fremstillede vegetabilske fedtstoffer , jeg tnker her p enzymprocesserne .
Men udvalget har kun vedtaget nogle begrundelser , og ikke nogen artikler , hvilket tydeligt vidner om en vis inkonsekvens .
For det tredje foreslr udvalget en vurdering af flgevirkningerne for AVS-landene , men frst bagefter , hvilket alligevel er problematisk . For det fjerde foreslr Udvalget om Miljanliggender , og det er en flertalsbeslutning , som man m respektere , at man med hensyn til betegnelsen nvner tilstedevrelsen af vegetabilske fedtstoffer i tilknytning til ingredienslisten , hvilket iflge min fortolkning som ordfrer forekommer mig at vre mere restriktivt end Kommissionens forslag .
<P>
I vrigt har man vedtaget nogle begrundelser , der gr opmrksom p Den Europiske Unions forpligtelser og aftaler med hensyn til AVS-landene og udviklingslandene , men uden at lade disse begrundelser vre ledsaget af artikler .
Dette er en rkke kendsgerninger , som leder mig frem til flere konklusioner .
For det frste br vi godkende de 18 af udvalgets 21 ndringsforslag .
Som ordfrer mener jeg , at vi skal sttte dem uden forbehold .
Til gengld er der et problem , hvad angr tre af ndringsforslagene , og navnlig de to ndringsforslag , som vedrrer mrkning og betegnelse .
Disse ville hverken blive ndret eller forbedret , men derimod en smule forringet , ved blot at lade en srlig angivelse st opfrt i tilknytning til ingredienslisten .
Visse ndringsforslag , som er blevet fremsat af flere politiske grupper , har til hensigt at rette op p denne situation . Jeg mener , at vi br sttte dem , og som ordfrer vil jeg tage mig den frihed at gre dette .
<P>




For det andet br vi vedtage en rkke ndringsforslag , som indfjer artikler svarende til de begrundelser , der er blevet vedtaget , hvilket er det mindste , vi kan gre .


<P>
Det var s det vsentlige , hr. formand , og jeg vil nu gerne slutte mit indlg med to bemrkninger .
Den frste er , at vi for nogle uger siden vedtog hr .
Martens betnkning om Kommissionens grnbog om vores forbindelser til AVS-landene . Betnkningen indeholdt under punkt 97 en stning , hvor der stod , at Parlamentet minder om det negative forslag , der tager sigte p at ndre det kakaodirektiv , som blev vedtaget af Kommissionen , hvilket illustrerer manglen p sammenhng i udviklingspolitikken .
Der er sledes tydeligt tale om en meget klar og enstemmig kritik fra Parlamentet over for Kommissionens forslag .
<P>
Den anden bemrkning er ogs en opfordring .
Jeg tror ikke , at Den Europiske Union for jeblikket har et godt image i den offentlige mening .
Kan den tillade sig at lovgive p et omrde som dette , der vedrrer fdevarer , idet den delgger forskelligartetheden , idet den tydeligvis ikke gr i retning af en forbedring af kvaliteten , og idet den meget klart angriber et stort antal europiske forbrugere ?
Jeg tror , at svaret er nej , hr. formand .
<SPEAKER ID=109 NAME="Happart">
Hr. formand , kre kolleger , i min egenskab af ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter skal jeg oplyse Dem om , at et flertal stemte for at stte andelen af de andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , der indgr i chokoladefremstillingen , op til 5 % .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne fortlle Dem , at jeg personligt overhovedet ikke er enig i denne udtalelse , og det af fire vsentlige og principielle grunde .
Jeg giver naturligvis alle lov til at have smag og traditioner , der er forskellige fra mine , men de skal st ved dem .
Og faktisk er chokolade for mig en fdevare , hvor det vegetabilske fedt skal best af kakaosmr .
Det kan synes elementrt , men det er ndvendigt at understrege det .
<P>
Forbrugerne har ret til at f det bedst mulige produkt .
Enhver ndring af denne sammenstning vil vre en invitation til at benytte erstatninger af enhver art , hvis konsekvenser mske ikke er ufarlige for den menneskelige sundhed .
<P>
Endelig , hr. formand , kre kolleger , s ved De lige s vel som jeg , at for en rkke stater med svag konomi udgr kakaoproduktionen den eneste produktion til eksport , som er konomisk rentabel .
Jeg mener , at det ville vre uacceptabelt for de europere , som i nste uge i Lom i Togo deltager i mdet for den paritetiske forsamling AVSEU , at mtte bekrfte vores mangel p sammenhng i holdning og tale .
Vi indgr nemlig nogle flotte aftaler p papiret , men i praksis giver vi fortrinsret til rige amerikanske finansmnd eller andre , som for at opn nogle skyhje fortjenester , og med markederne og handelen som vejviser , ikke tver med at delgge konomier og trampe p vores moralske forpligtelser .
<P>
Afrika er det naturlige supplement til Europa .
I to rhundreder har vi udnyttet eller delagt Afrika , under kolonitiden .
Nu er jeblikket kommet , hvor vi skal respektere Afrika og udvikle et konomisk og solidarisk partnerskab med dette kontinent , hvor vi modstr lobbyerne p fedtstofomrdet .
<SPEAKER ID=110 NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , sjldent har et direktivforslag frt til s mange problemer som det dokument , som Kommissionen nu har forelagt os .
Nr vi s konstaterer , at behandlingen af dette sprgsml har trukket ud i mere end 20 r , og at Kommissionen allerede tre gange fr har gjort forsg p at finde et brugbart kompromis , s m vi egentlig konstatere , at Kommissionen simpelthen har vist sig at vre inkompetent her .
For s vidt angr Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og jeg optrder som dettes ordfrer , er holdningen , at dette hundrede og syttende kommissionsforslag simpelthen er uacceptabelt .
Kommissr Bangemann m gerne tage dette alvorligt .
<P>
Hvilke indvendinger har vi ?
Jeg gennemgr dem endnu en gang systematisk .
Den Europiske Union krnker med dette forslag sine egne traktater ; bde i Rom-traktaten , Maastricht-traktaten , Amsterdam-traktaten og i Lomkonventionen str der , at Den Europiske Union skal forbedre udviklingslandenes stilling .
Jeg citerer en af disse artikler .
Artikel 130 , stk .
1 i Maastricht-traktaten : " Fllesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde skal fremme en bredygtig konomisk og social udvikling i udviklingslandene , og srlig i de ugunstigt stillede udviklingslande , og en harmonisk og gradvis integration af udviklingslandene i verdenskonomien  .
Dette direktiv vil fre til et fald i eksporten p 60.000 og maksimalt 200.000 t kakao fra mere end ti lande i den tredje verden , til stor skade for millioner af sm kakaobnder , som er afhngige af kakaoen .
<P>
Kommissionen krnker med dette direktiv ogs den internationale kakaoaftale , som forpligter Unionen til at fremme den frie import af kakao for p den mde at stabilisere de kakaoproducerende landes indkomster .
Dermed krnker den p ny sine egne traktater .
For i Maastricht-traktaten str der : " Fllesskabet respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de mlstninger , som det har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetente internationale organisationer  .
Kommissionen har desuden forelagt os et direktiv , hvori der str , at 5 % alternative fedtstoffer i chokolade er tilladt i hele Unionen , medens disse 5 % ikke kan konstateres njagtigt .
Kommissionen har endda for nylig ivrksat en undersgelse af bedre mlemetoder for at kunne konstatere margenen p 40 % .
Hvorfor har Kommissionen ikke gjort det i alle de tyve r , hvor den har kmpet med dette problem ?
<P>
Den holdning , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde indtager , er tydelig .
Vi synes ikke , at der hrer nogen alternative fedtstoffer hjemme i chokolade , og vi synes , at Kommissionen enten skal faststte 0 % i direktivet eller ogs trkke direktivet tilbage .
Skaden i udviklingslandene str ikke i forhold til fordelen p det indre marked og fordelen for forbrugerne .
Den eneste , som ler - jeg giver hr . Happart ret heri - er den store chokoladeindustri , de store multinationale selskaber , som tjener 40 mio dollar om ret p det .
<P>
Hvis der ikke opns flertal for nogen af vore standpunkter , vil jeg som en sidste ndlsning , og det understreger jeg , stemme for de ndringsforslag , som fru Thyssen har stillet .
Hun beder om , at kun tropiske fedtstoffer tillades som alternative fedtstoffer , og om , at direktivet frst trder i kraft , nr det ogs er tydeligt , at disse 5 % virkelig kan konstateres njagtigt .
Men det er et sidste middel til at redde noget , der ikke mere kan reddes .
I princippet holder jeg fast ved mit standpunkt : Det skal vre en nullsning , ellers skal Kommissionen hellere trkke dette forslag tilbage .
Det er egentlig et skammeligt forslag .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Hr. formand , kre kolleger , chokoladedebatten er en flelsesladet debat , og lad os derfor g ud fra kendsgerningerne .
Kommissionen har formuleret et forslag med to principper .
For det frste trffer medlemsstaterne selv beslutning om anvendelsen af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
For det andet skal den frie bevgelighed garanteres , men med en ekstra betingelse med hensyn til mrkning af chokolade med vegetabilske fedtstoffer .
Hertil har jeg to bemrkninger .
I hvilket omfang vil en medlemsstat kunne modst presset fra sin egen industri , hvis denne oplever konkurrenceulemper i forhold til medlemsstater , hvor vegetabilske fedtstoffer er tilladt ?
Ogs her risikerer konomisk pres at udhule proportionalitetsprincippet .
<P>
Den ekstra betingelse med hensyn til mrkning er meget vag .
Kommissionen taler om en klar , neutral og objektiv angivelse ved siden af ingredienslisten .
Men hvad mener man prcist hermed ?
Er denne ekstra mrkningsforpligtelse ikke i strid med enten barnaise-dommen eller med mrkningsdirektivet ? Jeg stillede sprgsmlet til Kommissionen under Parlamentets mdeperiode i september .
Jeg har fet et officielt og skriftligt svar af Kommissionen , og jeg vil da lige citere det her .
Kommissionen skriver ordret : " Den pgldende dom , barnaise-dommen , kan ikke anvendes  .
Og for det andet : " Mrkningsdirektiverne udgr p ingen mde en hindring . Tvrtimod , i artikel 6 , stk .
6 i direktiv 79 / 112 omtales udtrykkeligt muligheden for den slags foranstaltninger . Kommissionen pberber sig sledes artikel 6 , stk .
6 i mrkningsdirektivet , og sammen med en rkke kolleger har jeg stillet to ndringsforslag , som gr prcist det samme . Det forekommer mig derfor mere end normalt , at Kommissionen , vil acceptere disse ndringsforslag i betragtning af , at vi siger njagtigt det samme .
M jeg hvad det angr f et prcist svar fra Kommissionen ved afslutningen af denne forhandling .
For hvad er det centrale sprgsml i sidste instans ?
Det drejer sig naturligvis ikke kun om at vre for eller imod vegetabilske fedtstoffer p et tidspunkt , hvor anvendelsen af vegetabilske fedtstoffer tolereres og tillades i syv medlemsstater , hvilket jeg synes er beklageligt , men sledes forholder det sig .
Det drejer sig naturligvis om , hvordan man informerer forbrugerne derom , og det overrasker mig , at nogle godt vil informere forbrugerne , men helst ikke for meget .
Tilhngerne af vegetabilske fedtstoffer siger , at deres produkter er fortrffelige .
Jeg tror p dem .
Hvorfor er man s bange for at informere forbrugerne om brugen af det , som er s fortrffeligt ?
Har man noget at skjule ?
<P>
Et andet aspekt . Det foreslede direktiv gr ud fra princippet om , at samme emballage skal bruges til det samme produkt overalt i Unionen .
Et udmrket princip !
Lad os derfor heller ikke tillade nogen undtagelser for fldechokolade bestemt til konsum .
Miljudvalget har udtalt sig p denne mde : Lad os vre konsekvente .
Det samme system for alle , erga omnis , ingen undtagelser .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en dobbelt appel til de nationale delegationer og til grupperne .
Lad os holde op med den pinlige og skadelige forestilling med hensyn til , hvis ndringsforslag nu egentlig er det bedste .
Ligesom mange mennesker nsker vi , bortset fra nogle detaljer , at opn det samme , nemlig bedre forbrugeroplysning .
Vi har fremsat et forslag p grundlag af , hvad Kommissionen vil , artikel 6 , stk . 6 , i mrkningsdirektivet .
Men andre kolleger har ogs fremsat gode forslag .
Det drejer sig alts ikke om , hvem der har det bedste ndringsforslag , det drejer sig om at opn et stort politisk flertal , sledes at vi kan f indflydelse p lovgivningsprocessen .
<P>
Og endnu en appel .
Talrige nationale regeringer , mange politiske partier og mange parlamentsmedlemmer er principielt imod anvendelsen af vegetabilske fedtstoffer .
Vi har set bort fra vores holdning .
Vi accepterer de to ordninger , men p grundlag af tydelig forbrugerinformation .
M vi bede om , at der ogs fra den anden side kommer en betydningsfuld indrmmelse ?
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , et direktivforslag , som har tilvejebragt s mange flelser og diskussioner samt s meget lobbyarbejde , har ogs jeg kun sjldent set .
Jeg tror endda , at jeg i det sidste r har brugt mere energi p det end den energi , jeg har fet ved at spise chokolade i et helt r .
Chokoladesagen er i srdeleshed et eksempel p den kendsgerning , at udsttelse af behandling af et problem ikke altid giver udsigt til en ordentlig afvikling deraf .
Hr. formand , PPE-Gruppens holdning har vret tydelig lige fra begyndelsen , og den bliver vi ogs ved med at holde fast ved .
Det vil sige , at vi vil have flgende : Vi forsvarer bibeholdelse af subsidiariteten i den forstand , at hvis medlemsstater nsker dette , m de kunne beslutte , at de forbyder produktionen af chokolade med andre fedtstoffer p deres omrde .
<P>
For det andet gr vi ind for en begrnsning af arten af fedtstoffer til visse tropiske fedtstoffer .
Med hensyn til den overvejende del af direktivet har Miljudvalget stttet dette krav , men dette er desvrre ikke tilfldet for den praktiske del , eller rettere , endnu ikke . For der er stillet ndringsforslag , ogs af os , med henblik p at ndre dette , og vi regner med , at disse fr vore kollegers sttte .
<P>
For det tredje vil vi PPE ' ere aldrig acceptere , at der udarbejdes lovgivning , hvis overholdelse ikke prcist kan kontrolleres .
Vi havde allerede i Miljudvalget stillet et ndringsforslag , som gr ud p , at der frst skal komme en analysemetode , som gr det muligt med tilstrkkelig prcision at pvise , om og hvor mange andre fedtstoffer der er i chokolade , og ikrafttrdelsen af det nye direktiv skal gres afhngig deraf .
Dette ndringsforslag har opnet flertal , og vi sttter det selvflgelig stadig .
<P>
For det fjerde fortstter vi med at kmpe for den demokratiske behandling af love .
Vi accepterer ikke , at komitologien stter Europa-Parlamentet ud af spillet , hvis direktivet nogen sinde igen skal tilpasses til de almene regler for levnedsmiddelpolitikken .
Vort ndringsforslag om at reducere komitologiens anvendelsesomrde har opnet flertal i Miljudvalget .
Vi fortstter selvflgelig med at forsvare og sttte det .
<P>
For det femte bad vi i Miljudvalget om en undersgelse bagefter af dette direktivs indflydelse p udviklingslandes afstning af kakaosmr .
En god politik krver opflgning , man m turde se konsekvenserne af sin egen stemmeadfrd i jnene , og hvis det er ndvendigt , m man s tilpasse sine egne love til resultaterne .
Ogs det er i orden for Miljudvalgets vedkommende , hr. formand , ogs der holder vi fast ved vores holdning .
<P>
Og s for det sjette vedrrer det sidste punkt , som bestemt ikke er det mindst vigtige , bekymringen for forbrugerne .
Forbrugerne , som har ret til information , og som har ret til at vide , hvilken kvalitet de tilbydes .
Vi vil give dem garantier for disse rettigheder .
Men vi har aldrig stttet forslagene til ndring eller supplering af varebetegnelsen .
PPE har ved behandlingen af mrkningsdirektivet altid opfordret til en anden filosofi , i retning af en meget bred fortolkning af ordene , men ogs af nden i jurisprudens p dette omrde , og det holder vi fast ved .
Men det vil ikke sige , at vi ikke vil give forbrugerne nogen information .
Vi har p ny diskuteret sagen , fordi vore ndringsforslag med hensyn til mrkning ikke opnede flertal i Miljudvalget .
Sagen blev p ny taget op i vores gruppe , og vi har i sidste instans med et stort flertal i gruppen stttet et nyt ndringsforslag , hvori vi beder om , at det oplyses p en lselig mde , p en ijnefaldende mde , altid p forsiden , at andre vegetabilske fedtstoffer er tilsat produkterne .
Vi tror , at vi med dette krav tjener forbrugerne bedst .
Alle alternativerne siger : Vi gr det ved varebetegnelsen , ved dette produkt betyder det , at forbrugerne skal lede mellem de sm bogstaver p bagsiden , for der str varebetegnelsen , og den m ogs godt st der , men hvis der tilsttes andre fedtstoffer til dette produkt , chokolade , s skal forbrugerne se p de sm gyldne bogstaver p siden for at vide , om der er andre vegetabilske fedtstoffer deri .
Vort forslag garanterer forsiden , og jeg tror , at det giver forbrugerne flest garantier .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg lige sige flgende .
Med alle disse ndringsforslag , med alle forsg , som jeg hber , at vi her foretager sammen , klarer vi ikke alt , men alternativer havde vi ikke .
Sagen skulle afvejes , fornyet udvalgsbehandling ville for vores gruppe vidne om manglende kompetence og manglende ansvar , fordi det drejer sig om en procedure for flles beslutningstagning , og vi sledes kan udve vore fulde lovgivende befjelser .
Vi vil udve dem , vi siger " ja  til de fem procent , men vi vil desuden have alle garantier for Afrika og for forbrugerne , og p denne mde vil vi bekende kulr og tilpasse vores stemmeadfrd konsekvent , i halvandet r konsekvent , til disse principper .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , anvendelse af kvalitetsnormer og -kontrol er en vsentlig ingrediens i Europas levnedsmiddelsektor , og ud fra et forbrugersynspunkt skal vi srge for , at alle levnedsmiddelprodukter opfylder de strengeste produktions- og markedskrav .
<P>
Overregulering lgger dog undigt stramme bnd p sektoren , hvilket vil indebre mindre variation og ignorerer det udvalg af regionale og nationale levnedsmiddelprodukter af hj kvalitet , der er specielt for det pgldende land .
<P>
Set fra et irsk synspunkt , s er landbruget og den dermed beslgtede levnedsmiddelsektor af strste betydning for vores konomi , og chokoladeindustrien , som er genstand for denne debat , er en meget vigtig del .
Den irske kvalitetschokoladesektor beskftiger 3.000 personer og bruger ca . 200 millioner l mlk og 40 t irsk sukker .
Irsk mlkechokolade - jeg var fristet til at benytte mig af chokoladeudstillingen - nydes som et kvalitetsprodukt og giver forbrugerne en hj grad af tilfredshed .
<P>
Landbrugsmejerisektoren betyder lige s meget for Irlands landbrugere som kakao gr for andre producentlande , og jeg nsker bestemt ikke at forklejne kakaoens betydning for de lande , der er afhngige af den .
<P>
Kommissionens forslag om at tillade op til 5 % vegetabilsk fedt ved fremstilling af chokolade kan accepteres , og det samme glder beslutningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om at tillade angivelse af vegetabilsk fedt ved ingredienslisten .
S er der ikke behov for nogen betegnelse p emballagens forside .
Kommissionens forslag , som gr det muligt at slge chokolade med vegetabilsk fedt i alle 15 medlemsstater i stedet for de nuvrende 7 , bifalder jeg , da det tillader det indre marked at fungere optimalt .
<P>
Af de tidligere nvnte grunde , og isr fordi Irland er afhngig af sin landbrugslevnedsmiddelsektor , opfordrer jeg kolleger til at sttte den eksisterende undtagelse for Irland og Det Forenede Kongerige , der stadig m bruge betegnelsen  mlkechokolade  inden for begge landes markedsfringsterritorium .
Jeg anmoder hermed medlemsstaterne og de tilstedevrende om at tillade fortsttelse af undtagelsen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg er bange for , at vi her kommer ud i en debat , hvor fornuft og almindeligt accepterede principper m vige for flelser , nationale interesser og ogs egen interesse .
Harmoniseringen af chokoladelovgivningen m efter min opfattelse opfylde en dobbelt mlstning : for det frste at underkaste chokoladeproducenterne , -importrerne og -eksportrerne ens rettigheder og pligter for sledes at give de samme trumfer p det europiske indre marked og for det andet at lade forbrugerne nyde godt af fordelene ved et indre marked ved at give dem valgmuligheder .
Den Liberale Gruppe er derfor tilhnger af for det frste en fuldstndig harmonisering og for det andet en tydelig mrkning .
<P>
Ved fuldstndig harmonisering forstr vi , at ikke blot salget , men ogs produktionen af chokolade med vegetabilske fedtstoffer skal vre mulig overalt i Unionen .
Nr vi er tilhngere af et virkeligt indre marked , s krver logikken selv , at vi ikke blot tillader den frie bevgelighed , men ogs produktionen overalt .
En ordning , hvor medlemsstaterne suvernt beslutter , om de tillader vegetabilske fedtstoffer i deres produktion eller ej , er ikke lngere holdbar .
Store producenter kan flytte deres produktion til lande , hvor dette er tilladt , og kan s slge deres produktion under samme varemrke i de lande , som ville forbyde dette .
Den lille chokoladefabrikant , som producerer lokalt , er derimod begrnset i sine etableringsmuligheder og m sledes undglde .
<P>
S er der mrkningen . P et frit marked er det ikke lovgiverens opgave at beslutte , hvilken opskrift producenten br bruge .
Men det er lovgiverens opgave at f de fastlagte minimummngder overholdt .
P den anden side m forbrugerne p grundlag af en tydelig mrkning kunne vlge den chokolade , som passer til deres smag , deres tradition og , hvorfor ikke , deres bekymring for udviklingslandene .
Ved en tydelig mrkning forstr de liberale en simpel , tydelig angivelse p et fast sted , nemlig ovenp , men den skal klart kunne skelnes fra ingredienslisten , med tydelige , lselige bogstaver .
<P>
Kre kolleger , jeg vil gerne lige fremstte to bemrkninger .
Vores gruppe modstter sig iden med at begrnse vegetabilske fedtstoffer til tre tropiske fedtstoffer .
Med en sdan bestemmelse fr vi meget hurtigt problemer med Verdenshandelsorganisationen , og s bliver dette direktiv ddfdt .
Og for det andet sttter vi heller ikke de ndringsforslag , som gr gennemfrelsen af dette direktiv afhngig af denne ene kommunautre sporingsmetode .
I denne forbindelse vil jeg gre mine kolleger opmrksom p direktivet fra 1989 om den officielle kontrol med levnedsmidler , som fastlgger ensartede regler herfor .
Derfor stiller vi ndringsforslag nr . 54 , som passer til dette direktiv .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse sttter vi hr . Lannoyes forslag , da det forekommer os at vre afbalanceret .
Og hvis vi var enige med hr . Lannoyes forslag , er det fordi jeg mener , at det respekterede visse principper , som burde tages i betragtning ved vedtagelsen af revisionen af dette direktiv .
<P>
For det frste , en tydelig og fuldstndig mrkning .
Som det udtrykkes s udmrket i artikel 2 i Direktiv 79 / 111 m man ikke forlede til forvirring hos forbrugeren .
Og for det andet , de kologiske , sociale og konomiske konsekvenser skal reduceres mest muligt .
<P>
Hr .
Lannoye tog ogs Aftalen med ACP-landene og artikel 130 U og 130 V i Traktaten i betragtning . Sidstnvnte afspejler s udmrket det hensyn , som Den Europiske Union skal tage til ACP-landene , isr til tredive eller enogtredive af disse , som er involveret i den direkte produktion af kakaoen .
<P>
Denne forhandling viser imidlertid , hvor kompleks dette emne er , og hvordan man skal vlge for at sttte det , hr . Lannoye sagde .
Det vil sige , forsge at reducere de konomiske , sociale og kologiske konsekvenser mest muligt .
Her til morgen ved forhandlingen om situationen i Unionen erindrede de to ledere af de to store grupper i denne forsamling os om vore relationer til ACP-landene og ndvendigheden af , at disse relationer er baseret p en retfrdig samhandel .
Hvis direktivet vedtages , som det er foreslet , s kan eftersprgslen - i henhold til oplysningerne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning - falde med op til 200.000 t kakaosmr , hvilket ville betyde en alvorlig forvrring af konomien i visse lande , isr hvis man tager i betragtning , at der er mere end halvanden millioner landmnd , som ville blive frygteligt berrt - smbnder , der , som det ogs ppeges s udmrket af hr . Lannoye i hans betnkning , er hensynsfulde ud fra et kologisk synspunkt , fordi de kun anvender f kemikalier .
<P>
P den anden side er der problemet med mrkningen : jeg tror , at den offentlige mening i Europa er blevet flsom .
Vi husker alle problemet med kogalskaben , hvor fru Roth-Behrendt skal forelgge flgeudvalgets betnkning .
Denne flsomhed i den europiske befolkning stiller krav om stadig tydeligere oplysninger , om det man forbruger , om det man skal bruge .
Fru Thyssen viste os s udmrket en plade chokolade og sagde , hvordan en meget tydelig angivelse af , at chokoladen indeholder vegetabilsk fedt eller ikke indeholder dette , vil vre bestemmende for , om forbrugeren kan vlge eller ej .
Det vil sige respekt for de aftaler , vi har med tredjelande , respekt for forbrugeren og respekt for selve lovgivningen i Den Europiske Union .
<P>
Det er det , der krves i hr . Lannoyes forslag .
Vi hber , at de foreslede ndringsforslag nyder fremme , og at vi kan stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg byde hr . Gauze , minister for rstoffer i Elfenbenskysten , velkommen , idet han fandt sagen tilstrkkeligt vigtig til at overvre denne forhandling .
For det frste vil jeg gerne sige , at vores reprsentant i Miljudvalget , Paul Lannoye , som ogs blev ordfrer for dette direktiv , meget hurtigt mtte konstatere , at der absolut ingen opbakning var for nullsningen her i Parlamentet .
Derfor har vi med bldende hjerte mttet opgive det .
<P>
For det andet , s snart vi havde konstateret , at dette ikke var gennemfrligt , valgte vi at lgge maksimal vgt hos forbrugerne , og for at lade disse forbrugere fuldt ud spille deres rolle , m man s arbejde p selve produktets navn ved at tilfje noget til det .
Det var holdningen , og den er aldrig blevet modsagt i Miljudvalget , men man stillede dog bagefter ndringsforslag for at gre det umuligt .
I hvert fald synes vi stadig , at det er vigtigt , derfor har vi stillet et ndringsforslag , hvor denne lsning p ny tilbydes , for det er den bedste lsning .
Ikke fordi den kommer fra os , men hvis man i navnet oplyser : med tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer , s ser enhver forbruger det .
De eksempler , som fru Thyssen viste med disse emballager , alt det udspiller sig selvflgelig i den nuvrende situation , hvor der kun er gte chokolade p vort marked , og s har Cote d ' Or ikke brug for at stte det p forsiden med store bogstaver .
Det siger jo sig selv , det forstr selv et lille barn .
<P>
For det tredje er det sledes udmrket muligt at arbejde iflge mrkningsdirektivet med produktets navn , og deri giver jeg hr . De Coene fuldstndig ret .
For os drejer det sig sledes om at forsge at f den bedst mulige lsning her og finde et flertal for den bedst mulige lsning .
Jo bedre den er , desto bedre for os , og det vil vi kmpe for .
<P>
For det fjerde er det indlysende , at dette udkast fra Kommissionen , som ikke er blevet forbedret af Miljudvalget , er fuldstndig i strid med de forpligtelser , som vi har indget i Lom og ogs i forbindelse med den internationale kakaoaftale , hvor bl.a. EU har arbejdet for en strre aftagelse af kakaosmr .
Det er sledes umuligt at foregive , at man ogs kan sikre eksporten fra navnlig de afrikanske lande , hvis man ikke gr det tydeligt for forbrugerne .
Resultatet i Miljudvalget er sledes nu en angivelse med sm bogstaver p bagsiden , det bedste er i selve navnet , og hvis det ikke er gennemfrligt , m man se , hvor det bedst kan st .
Men lad os arbejde for den bedste lsning .
<P>
Og til sidst vil jeg sige til fru Maij-Weggen : Jeg synes , at Deres konklusion er lidt usammenhngende .
De siger p den ene side med rette , at dette forslag er drligt , og s siger De til sidst : Men lad os s sttte fru Thyssens ndringsforslag .
Jeg siger ikke , at disse ikke , og ikke under nogen som helst omstndigheder , skal stttes , men jeg henviser dog til den kendsgerning , at der er strkere beskyttelsesmuligheder end fru Thyssens ndringsforslag , og at disse frst skal afprves .
Derfor , og det er mine sidste bemrkninger , hvis fru Thyssen anmoder om en undersgelse af virkningen i 2002 , s er det for sent , og kabinetchefen Van Moreels har derfor sagt til mig : Det hjlper os ikke , det er alt for sent .
En undersgelse af virkningen foretager man i forvejen .
<P>
For det andet , nr det drejer sig om at sige : Analyseinstrumentet er der ikke endnu , men det er nyttigt , at det er vedtaget , fordi det gr det muligt for os at vinde tid .
Men at vinde tid har kun mening , hvis det kan knyttes til effektiv information til forbrugerne , sledes at forbrugerne effektivt kan skelne , og det gr man p den bedste mde med en tilfjelse til navnet .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , fru Aelvoet har henvendt sig til mig , og hun har forstet mig forkert .
Jeg kan rette det i to stninger .
Jeg har sagt : Hvis nullsningen ikke accepteres - og derom er der stillet ndringsforslag - og hvis det heller ikke accepteres , at forslaget sendes tilbage til Kommissionen - og ogs med henblik herp er der stillet ndringsforslag - s er fru Thyssens ndringsforslag i et worst case scenario stadig bedre end de 5 % .
Men efter min opfattelse m ordfreren til sidst se , hvad resultatet er , og hvis det ikke er et godt resultat , m han simpelthen sende det tilbage til Kommissionen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Maij-Weggen .
Det forholder sig sdan , at en taler kun kan tage ordet to gange i lbet af en debat , hvis det begrundes ud fra et punkt p dagordenen , hvilket ikke er sket .
Og jeg registrerer .
Jeg takker i alle tilflde for Deres korte indlg .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Mit navn er blevet nvnt her tre gange af fru Aelvoet .
Hun siger , at hvad jeg foreslr , i sidste instans ikke er gennemfrligt eller ikke er godt , men jeg vil gerne sige til fru Aelvoet : Vr venlig at lse mrkningsdirektivet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Fru Thyssen , hvis De nsker at fremfre en protest , giver jeg Dem ordet i slutningen af debatten .
Nu kan jeg ikke gre det .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vidste ikke , at kommissren var chokoladeekspert , men denne onsdag havde hendes kolleger sikkert andre forpligtelser .
<P>
Kre kolleger , hr. minister for Elfenbenskystens rvarer , lad os ikke tage fejl : Vores debat om chokolade er meget vigtigere , end man skulle tro ved frste jekast .
Nr vores Parlament er s delt i dag , og nr blgerne gr hjt om dette emne , s er det ikke , fordi julen nrmer sig , men snarere fordi vi rrer ved en vsentlig sag , som er meget afslrende for risikoen for at det indre marked skal komme ud p et sidespor .
Set ud fra dette synspunkt er det en skam , at den sagkyndige kommissr ikke er til stede , selvom jeg er glad for at se Dem iblandt os .
<P>
For hvad taler vi egentlig om ?
Siden 1973 har Den Europiske Union inden for chokoladesektoren anvendt en lovgivning , som til fulde opfylder et dobbelt forml : Dels at beskytte forbrugerne , dels at forsvare producentlandenes interesser .
For at rette sig efter visse nye medlemsstater og respektere deres nationale traditioner , blev nogle undtagelser tilladt .
Man ville nemlig have set skvt til , at Bruxelles eller Strasbourg skulle plgge de europiske borgere deres smag .
Men nu viser det sig , at Kommissionen ikke anser sameksistensen af disse to ordninger for tilfredsstillende , da den ikke overholder det indre markeds hellige regler .
Derfor foreslr den os i dag at gennemfre disse undtagelser overalt .
<P>
Med denne kovending foreslr den os faktisk endnu en gang en harmonisering fra neden . I dag m jeg bare konstatere , at Kommissionen gr et nyt forsg med denne sag , mens jeg godt mener at kunne huske , at EuropaParlamentet tidligere forkastede dens frste forsg .
Med en sdan rytme vil vi f opbygget en europisk model uden hverken saft eller kraft , og som begynder med harmoniseringen af dens kkken .
Det ville vre fuldkommen dumt og forfrdelig farligt .
<P>
I modstning til mange her i salen er jeg ikke chokoladeekspert , men jeg kan i dette tilflde se , at Kommissionen belaver sig p at udbrede en praksis , der , som den selv har indrmmet , rummer mange risici .
<P>
Lad os derfor endelig ikke flge Kommissionens forslag til den bitre ende . Vi har indgivet nogle ndringsforslag - og det har andre kolleger ogs - som vil gre det muligt for betnkningen af Lannoye at fremtrde i overensstemmelse med Parlamentets tradition .
Jeg tror , at vi har prioriteret harmoniseringen af vores landes interesser , men ogs beskyttelsen af vores partneres interesser , som for eksempel AVS-landene .
Jeg hber , at Parlamentet vil vre i stand til at forsvare disse prioriteringer uden at lade sig rive med af en blid harmonisering , som risikerer at vise sig at vre ret bitter .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , kommissionsforslaget om kakao , som vi her taler om , opfylder p en rkke punkter klart ikke forventningerne .
Disse punkter m der rettes op p . Frst da er forslaget acceptabelt ogs for min gruppe .
<P>
Kommissionen har forsgt at lse de problemer , som der er p det indre marked i forbindelse med produktionen og salget af chokoladeprodukter p den mest simple mde , nemlig ved at lade den mest frie ordning for chokoladeproduktionen glde for alle .
Det vil sige : fuldstndig frihed for enhver til at have lov at bruge 5 % erstatningsfedtstoffer .
Det ser tiltrkkende ud , men det bengter den modstning , som har eksisteret i mere end tyve r mellem medlemsstater om brugen af disse fedtstoffer .
For os er udgangspunktet , at ren chokolade ikke m indeholde nogen erstatningsfedtstoffer , det er flertallet af forbrugerne i Unionen vant til , og det kan man ikke uden videre ndre .
Dertil kommer , at flgerne for de udviklingslande , som producerer kakao , kan vre meget vidtrkkende .
<P>
Vi vil godt indse , at der er en rkke reelle problemer p det indre marked .
Fabrikanterne af ren chokolade , uden andre fedtstoffer , har en konkurrenceulempe , og forbrugerne kan blive snydt af et produktnavn , som er i overensstemmelse med deres erfaringer .
Der m alts ske noget .
<P>
Jeg mener , at kompromiset udmrket kan findes gennem angivelse p etiketten .
Der er en meget klar tendens til strre selvbevidsthed hos forbrugerne , man vil vide , hvad man spiser .
Derfor kan der efter min opfattelse ikke vre nogen indvendinger imod at vre s tydelige som muligt med hensyn til , hvad produktet indeholder , og hvad det ikke indeholder .
<P>
Vi m desuden ikke overse flgerne af en ndring af chokolades sammenstning for de kakaoproducerende lande .
Ganske vist har vi i revis set en stigende eftersprgsel efter kakao , men en pludselig ndring til 5 % , uden yderligere foranstaltninger , kunne vise sig at vre skbnesvanger for en rkke udviklingslande .
<P>
Jeg understreger sledes endnu en gang , at etiketten efter min mening er det rigtige sted at lse denne relange konflikt p .
Denne oplysning skal dog have en fremtrdende plads p etiketten , alts absolut ikke med de samme sm bitte bogstaver som ingredienslisten .
S holder man flertallet af Europas chokoladeforbrugende befolkning for nar .
Skulle det under afstemningen alligevel g i den retning , s kan vi ikke sttte beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , frst et  bravo  til hr . Lannoye .
Det helt karakteristiske ved det direktiv , vi nu forhandler om , fremgr af dets artikel 2 , p grundlag af hvilken medlemsstaterne kan tillade tilstning af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
Hvis direktivet vedtages , vil det forpligte medlemsstaterne til at tillade markedsfring p deres omrde af produkter med vegetabilske fedtstoffer under betegnelsen chokolade .
Flgen ville vre en prmiering af produkter med vegetabilske fedtstoffer og en banalisering af et produkt af hjere kvalitet , der ikke lngere ville vre ren kakaochokolade , men blot et dyrere produkt , der ville havne blandt luksusartiklerne .
<P>
Ud fra den betragtning , at det under de nuvrende tekniske forudstninger er vanskeligt njagtigt at bestemme andelen af vegetabilske fedtstoffer i chokolade med en fejlmargen p mindre end 40 procent , har vi stillet et ndringsforslag , der giver mulighed for erstatning af kakaosmr med vegetabilske fedtstoffer i en mngde p op til 5 procent af slutproduktets samlede vgt , netop for at stte prcise tal p kravene .
Direktivets sociokonomiske konsekvenser ville vre srligt negativt mrkbare for producentlandene .
I Vestafrika er kakaodyrkningen for eksempel af betydning for godt 2 millioner landmnd , hvilket med deres familiemedlemmer frer antallet af direkte afhngige personer op til over 11 millioner mennesker .
<P>
Ogs de producerende AVS-lande - 31 ud af 70 - vil blive negativt pvirket af et direktiv , der efter vores mening frst og fremmest burde vre baseret p en sikker analysemetode til bestemmelse af indholdet af vegetabilsk fedtstof i produktet og burde indeholde tidsmssige begrnsninger for at reducere virkningerne over tid for kakaomarkedet , for frst da ville det kunne have virket effektivt
<P>
De afrikanske og caraibiske konomier , der er fuldstndig baseret p indkomsterne fra kakaoen , kan blive udsat for en brutal tilbagegang med pflgende sult og arbejdslshed samt utvivlsomt udvandring af de befolkningsgrupper , hvis hovedindkomst stammer fra dyrkning af kakao .
Hvis vi ogs tager de politiske og konomiske omvltninger , som en alt for hurtig vedtagelse og for hurtig lsning af direktivet vil medfre , med i betragtning , er vi af den opfattelse , at dette direktiv br forkastes , ikke mindst i lyset af den kamp mod fattigdommen , som Unionen frer i udviklingslandene , som i sidste ende skal gre det muligt for dem gradvis at blive integrerert i verdenskonomien .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , der er ikke noget af det , jeg siger her i dag , som vil vre ret populrt p baggrund af den storslede alliance af berettiget bekymring for den tredje verden , afsky for det indre marked og konomiske interesser forkldt som vidtlftige principper , som har domineret debatten i dag .
Jeg vil bare gerne sige en to-tre ting til ordfrerne og derefter til medlemmerne her i salen .
Jeg taler som en person , der er lidenskabeligt engageret i den tredje verdens problemer og strkt pvirket af nogle af de angreb , der har vret p de af os , der tilfldigvis fremstiller chokolade p en anden mde og har gjort det i hvert fald s lnge jeg har levet .
<P>
Det frste , jeg gerne vil sige til ordfrerne er , at Miljudvalgets forsg p et kompromis var baseret p behovet for at finde en middelvej mellem den berettigede bekymring og presset i forbindelse med det indre marked .
Hvis I siger a uden at sige b , er I ikke med os . Men nogle af ndringsforslagene gengav hr .
Lannoye ikke korrekt , bl.a. ndringsforslag nr . 13 i mit navn og andre , som gik ind for passende mrkning p et sted , hvor forbrugeren kan se det og f alle de ndvendige oplysninger for at kunne konstatere , om der er brugt kakaosmr eller ej .
<P>
S udtalte fru Maij-Weggen p sit udvalgs vegne , at det , de egentlig nskede , var et indhold p nul .
De vil slet ikke have noget fedt i hele Den Europiske Union .
Hvis det ikke er muligt - og det er det benbart ikke , selv hr . Happart mtte acceptere , uanset hvor modvilligt , at Landbrugsudvalget var parat til at acceptere 5 % vegetabilsk fedt over hele Den Europiske Union - vil man falde tilbage p fru Thyssen , som allerede har taget to stykker af denne chokolade med kirsebrsmag .
Hun vil gerne indfre en idiotsikker analysemetode for chokolade , som ikke er set nogensinde fr .
Det tnker man ikke p , nr man bider i sin fyldte chokolade og diskuterer , om chokoladen mon er blandet op .
Nu skal vi have en idiotsikker analysemetode til bestemmelse af ingredienserne .
<P>
I kontroldirektivet findes der allerede en metode til at sikre , at producenterne er forpligtet til at angive , med hensyn til hvad der er i chokoladen , hvor de 5 % er og hvilke ingredienser der er brugt . Hr .
Happart har ikke ret , nr han siger , at den slags chokolade , vi altid har fremstillet , er erstatningschokolade .
Det er det , de vil have , nr de taler om ndring af titlen her .
De vil have , at vi skal kalde chokolade , sdan som det fremstilles i syv medlemsstater , for erstatningschokolade .
Det er det ikke , det er chokolade , og det m I hellere vnne jer til .
Det skal st side om side med andre produkter i det indre marked og det p en mde , der er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser .
<P>
Endelig , hvad angr mlkechokolade , er beslutningen om at stryge betegnelsen p mlkechokolade ikke relevant i denne debat .
Faktum er , at vi har at gre med tilsat animalsk fedt - en helt anden sag .
Jeg kan ikke komme i tanke om en mere specifik beskrivelse af chokolade tilsat mlk end mlkechokolade .
P den baggrund skal vi sttte Miljudvalgets forslag og det meste af det , Kommissionen arbejder p .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , chokolade er en sd fristelse , for mange en last , for Den Europiske Union et rdt trklde .
Og chokolade er endda kun et lille supplement til menneskets ernring .
Ingen foreskriver , hvor meget salami der skal vre p pizzaen , hvor mange jordbr der skal vre p jordbrtrten .
Her er det nok med ingredienslisten .
Men sdan skal det ikke vre med chokolade !
To markeder i Europa , der sammenbidt forsvarer deres position , til dels ogs med tvivlsomme midler .
<P>
Blokaden eller chokoladedirektivet hrer egentlig hjemme p den europiske udviklings affaldsbjerg .
Vi er desvrre stadig ikke p det sted , men jeg forudsiger , at vi vil komme derhen p et tidspunkt .
Jeg mener , at diskussionen har gjort n ting klart : En tilfredssstillende lsning kan kun ns ved , at vi respekterer de forskellige traditioner .
Det har afgrende betydning , at denne gensidige respekt harmonerer med mlene for det indre marked og med beskyttelsen og informationen af de europiske forbrugere .
Vi br i den forbindelse g ud fra det princip , som i dag er regelen i det indre marked , hvad angr levnedsmidler : gensidig anerkendelse af nationale bestemmelser om f.eks. sammenstningen af levnedsmidler .
<P>
Dette princip fungerer , og det fungerer bl.a. ogs , fordi beskyttelsen af forbrugerne og forbrugernes informationsbehov sikres og dkkes takket vre ensartede europiske mrkningsbestemmelser .
Det ville derfor vre forkert at forbyde ingredienser fra andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i Europa eller at godkende disse fedtstoffer med bindende virkning for hele Europa .
S ville der ikke lngere vre tale om gensidig respekt .
<P>
Det er rigtigt at lade medlemsstaterne selv trffe beslutning om godkendelsen af andre vegetabilske fedtstoffer , men at godkende handelen .
Det er rigtigt derefter at give forbrugerne klar , entydig og tydelig information om sammenstningen .
Der foreligger forslag , der tager hjde for dette ml , og som sigter mod en gte europisk indsats , nemlig at stbe den nvnte respekt for de forskellige traditioner i en direktivform .
Jeg vil gerne opfordre alle kolleger til at gre deres for denne indsats .
<P>
Der skal isr lyde en advarsel mod , at begrebet  chokolade  kun kommer til at finde anvendelse p en del af de europiske produkter p grund af ensidige mrkningsbestemmelser eller mod , at salgsbetegnelsen forfalskes .
Dette Parlament udkmpede hrde kampe med Ministerrdet ved den sidste ndring af mrkningsdirektivet for at forhindre diskriminerende og konkurrenceforvridende mrkningsregeler .
Vi ville gre os selv en bjrnetjeneste , hvis vi nu krver og godkender noget sdant i forbindelse med chokolade .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang p dette sted , at der virkelig ville blive tale om et kompromis med den nvnte indsats , som ret njagtigt ligger i midten af alle mulige lsningsmodeller .
Vi br vre klar over , at Kommissionens og Udvalgets afgrelse egentlig gr i den rigtige retning .
Lad os benytte os af chancen , lad os bevise , at vi tnker europisk og ikke tilgodeser nationale interesser !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg vil gerne oprigtigt lyknske hr . Lannoye for kvaliteten af hans betnkning .
Jeg har god grund til at gre dette , eftersom jeg for nu 12 r siden befandt mig i den samme situation som han , da jeg udarbejdede en betnkning om Kommissionens frste forsg .
<P>
Stykkets tekst har i dag , ligesom for 12 r siden , ikke ndret sig .
Det er det samme , der str p spil , og sagen har ikke gjort fremskridt .
Kommissionens forslag er formlslst , det er farligt , og det er drligt .
Det er formlslst , fordi status quo-situationen i dag gr det muligt for enhver at spise den chokolade , man nsker .
Det er farligt , fordi det gr alvorligt ud over kvaliteten af vores forbindelser og vores sttte til visse udviklingslande .
Det er drligt , fordi det er drligt forberedt , og fordi det er uden teknisk grundlag .
<P>
Jeg vil ikke komme tilbage til alle problemets dimensioner .
Jeg vil ganske enkelt henlede Deres opmrksomhed , hr. formand , p sprgsmlet om kontrol med hensyn til den maksimale grnsevrdi p 5 % vegetabilske erstatningsfedtstoffer .
Der findes i dag ikke nogen teknik , som gr det muligt ikke at spore , men derimod at bestemme mngden af disse erstatningsfedtstoffer .
For 12 r siden sagde Kommissionen : " Disse metoder vil blive udviklet  .
I dag gentager den : " Disse metoder vil blive udviklet  .
Lsningen er stadig lige om hjrnet : Der er ikke sket nogen fremskridt .
<P>
Adspurgt af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , fastslog embedsmanden fra Kommissionen for os med eftertryk , at der var blevet gjort fremskridt .
Han var ude af stand til at nvne det mindste fremskridt i denne retning .
Hvilket illustrerer , det vre sig sagt i forbifarten , at Kommissionen ved udarbejdelsen af denne tekst har vret afhngig af visse indflydelsesrige aktrer .
<P>
Vil vi kunne ndre dette direktiv , der er s middelmdigt og s drligt forberedt ?
Jeg hber det , men jeg tvivler p det .
Hvis vi ikke kan ndre det , hr. formand , s br vi have mod til at forkaste det .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , der er naturligvis noget kulturelt og noget flelsesbetonet ved chokolade , men uden at vre ekspert vil jeg gerne tale om smag .
Chokoladeelskerne ved det : En god chokolade , det er en chokolade , der er fremstillet med kakaosmr .
Enhver tilstning af et andet fedtstof forringer chokoladens smag , og det var for at holde denne kvalitet i hvd , at direktivet af 1973 foreskrev et forbud mod brugen af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i chokoladefremstillingen .
Denne regel blev overholdt af de seks lande , der grundlagde Fllesskabet .
<P>
Med den frste udvidelse af Fllesskabet fik de nye medlemsstater ret til en undtagelse , der tillader brugen af vegetabilske fedtstoffer med op til 5 % af chokoladens samlede vgt .
Dren var nu bnet p klem .
P nuvrende tidspunkt gr syv medlemsstater brug af denne undtagelse , og otte fastholder det oprindelige forbud .
Under pres fra de multinationale chokoladefirmaer vedtog Kommissionen den 17. april 1996 et direktivforslag , som tager sigte p at give medlemsstaterne mulighed for at tillade tilstning af vegetabilske fedtstoffer i varernes frie bevgeligheds navn .
Med dette direktiv vil dren vre pivben .
Vi ved alle , at dets anvendelse ville f store flgevirkninger svel for chokoladens kvalitet som for de kakaoproducerende AVS-landes indtgt .
<P>
Med hensyn til chokoladens kvalitet , s ville dette fre til en udjvning fra neden , med tilstning af vegetabilske eller endog syntetiske fedstoffer .
Desuden eksisterer der ikke nogen prcis og let anvendelig teknik til at mle mngden af fedstof indeholdt i chokoladen .
<P>
Hvad angr de kakaoproducerende udviklingslande , ville disse f en stor nedgang i deres indtgter - anslet til USD 300 millioner - bde som flge af , at de mister nogle afstningsmarkeder , og som flge af et prisfald .
<P>
Dette direktiv udgr ligeledes en misligholdelse af Den Europiske Unions forpligtelser i forbindelse med den internationale kakaoaftale .
<P>
Jeg glder mig over , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde har forkastet direktivforslaget .
Dette var desvrre ikke tilfldet med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Jeg har ganske vist hrt de argumenter , som hr . Lannoye fremsatte , men med vedtagelsen af ndringsforslag til direktivet vikles vi ind i et farligt spil , som faktisk gr ud p at acceptere direktivet .
Selvom der er et vist antal ndringer , forbliver disse fremfor alt rent formelle .
<P>
For at forsvare chokoladens kvalitet og de kakaoproducerende AVS-landes interesser , gr jeg ind for at forkaste direktivet for at give Rdet et klart signal .
Hvis Rdet virkelig nsker en harmonisering p europisk plan , s m det i hele Unionen forbyde tilstningen af andre fedtstoffer end kakaosmr , uden at give medlemsstaterne mulighed for at fravige dette forbud .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger . Kommissionens forslag er et angreb p chokoladeelskere .
De vil have , at chokolade forbliver chokolade .
De nsker ingen erstatningschokolade , men gte chokolade med kakaosmr .
Disse gourmeter fr ikke blot chokolade med syntetiske fedtstoffer ssom sojabnner og rapsolie i den gale hals , godkendelsen af disse erstatningsstoffer vil ogs f katastrofale flger for udviklingslandene , for eftersprgselen vil standse .
<P>
De betyder ogs et regulrt brud med kakaoaftalen , hvor Unionen allerede i 1993 forpligtede sig til at fremme kakaoforbruget .
Producenterne dyrker deres kakaoplanter i hbet om , at denne aftale bliver opfyldt .
Ca. en tiendedel af den globale produktion af kakaobnner ville ikke lngere kunne afsttes .
<P>
Europa-Parlamentet skal kmpe for , at der indfres en klar mrkning .
Medlemmerne af Miljudvalget ville kun lgge sig fast p , at de syntetiske vegetabilske fedtstoffer i chokoladen anfres p ingredienslisten . Men vi ved , at kun 4 % af forbrugerne overhovedet lser det , der str med smt .
<P>
Vi gr ind for , at det overlades til de beslutningsdygtige forbrugere at trffe afgrelsen .
Vores ndringsforslag sigter derfor mod , at det str hjt og tydeligt p produktet , s forbrugerne kan trffe afgrelsen .
Alt andet ville for os vre fuldstndig uacceptabelt , f.eks. hvis mrkningen kun bestr i en tekst skrevet med smt p ingredienslisten .
Vi nsker heller ikke , at der anvendes kemiske og genteknisk fremstillede erstatningsstoffer .
Vi er godt klar over , at ckoloade er et erstatningsnarkotikum , men vi nsker alligevel ingen erstatningsstoffer i chokoladen .
<P>
Nu krves det af Europa-Parlamentet , at det ikke bukker og skraber for erstatningsfedtstofindustrien , men at det gr ind for pbudet om renhed i chokolade .
Det m vre Europa-Parlamentets standpunkt !
Det er rigtigt med en harmonisering , men den skal g i den rigtige retning .
I stedet for at anvende erstatningsstoffer af drligere kvalitet og i stedet for at tage en tiltagende gldstning i udviklingslandene med i kbet , skal vi bevare de hje kvalitetsstandarder og kakaoimporten .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Hory">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil sige Dem rent ud , at jeg personligt , i vrigt ligesom min gruppe , er totalt fjendtligt indstillet over for det direktivforslag , som forelgges os , og srligt over for dets artikel 2 .
Mit synspunkt vil mske forekomme Dem alt for simpelt , men jeg mener , at chokolade skal vre fremstillet af kakao , og at ethvert produkt , der fremstilles ud fra andre ingredienser , ganske enkelt skal bre et andet navn .
<P>
For at forsvare direktivet sagde vores kollega hr . Schnellhardt besynderligt nok , at ingen forlanger at f at vide , hvor mange jordbr , der er p en jordbrtrte .
Det er sandt , men jeg vil gerne svare ham lige s enkelt , at hvis man laver trten med blommer , s er det ikke lngere en jordbrtrte , men en blommetrte .
Ville vi acceptere at anse en drik , der fremstilles ud fra blejuice , for at vre vin , eller at kalde en slags margarine for smr ?
Bestemt ikke , og det ville vi gre ret i !
Vi har accepteret at betragte nogle mrkelige dyr , der pumpes op med hormoner og fodres med kadavere fra dde fr , som ker , og det s vi resultatet af .
Selvom det emne , som forelgges os , givetvis er mindre alvorligt , s forbliver det dog serist , som vores ordfrer ogs mindede om , og alt er her blevet sagt om de tekniske og handelsmssige aspekter ved dette sprgsml .
<P>
Jeg vil derfor gerne stille sprgsmlet generelt .
Er vores Europiske Union et supermarked , hvor det kun er loven om den strst mulige fortjeneste og de mindst mulige produktionsomkostninger , der glder , eller drejer det sig om en politisk konstruktion , der navnlig er baseret p vrdier som solidaritet , kvalitet og loyalitet ?
<P>
Solidaritet over for de kakaoproducerende lande , som vi har ansporet til denne aktivitet , det er i det mindste ikke at vedtage en lovgivning , der ville medvirke til at ruinere dem .
<P>
Den kvalitet , som vi skal fremme , det er kvaliteten af de produkter , som ved deres egenart , deres srlige kvaliteter og det kulturelle aspekt ved deres brug , bidrager til en kost , som bringer mennesket i forbindelse med det bedste i sig selv , ogs selvom det her kun drejer sig om chokolade .
For mit vedkommende tror jeg , at kvalitetens kamp mod kvantiteten er et af de slag , som den menneskelige civilisation frer mod industri- og produktionsbarbariet .
<P>
Endelig bestr loyalitet , ud over markedsreglerne og den simple liberalisme , i at give forbrugerne , som ogs er borgere , en njagtig information om det , de tilbydes .
Vores integreringsindsats skal i europernes opfattelse svare til en konstant forbedring og ikke til en forringelse af deres livskvalitet .
Hvis der skal foretages en harmonisering , s skal den ske fra oven p grundlag af det strengeste krav , og ikke fra neden , for vores medborgere ville afvise et Europa , der skabes p denne mde .
<P>
Hr. formand , dette er grunden til , at jeg sammen med den enstemmige gruppe Radikal Alliance modstter mig dette forslag og sttter de ndringsforslag , som radikalt er imod dette .
<SPEAKER ID=130 NAME="Sandbk">
Hr. formand , nr vi i dag diskuterer chokolade , s oplever vi nationale uoverensstemmelser , fordi vi har forskellige traditioner og regler for , hvilke vegetabilske fedtstoffer man kan benytte i chokoladeproduktionen .
Syv landes regler har tilgodeset de kakaoproducerende lande .
Otte landes regler har sikret kvinderne i de allerfattigste lande som Burkina Faso og Mali en eksport af sheandder , som udgr 20 % af deres nationalprodukt .
Personligt synes jeg , at man godt fortsat kunne have levet med denne skvvridning af konkurrencebetingelserne for chokoladeproduktionen og have koncentreret sig om at lse mrkningsreglerne i dette direktiv .
<P>
Men nr det er sagt , vil jeg gerne lyknske Paul Lannoye med hans arbejde for i en enkel , men alligevel vanskelig sag at sge at skabe et kompromis , som jeg p en rkke punkter finder fornuftigt .
Det br vre oplagt , at det , som man som forbruger i nogle medlemslande altid har kaldt chokolade , fortsat m g under denne betegnelse , og at man gennem mrkning skal oplyse om , hvilke vegetabilske fedtstoffer man anvender .
Jeg finder det logisk , at mrkningen skal ske i tilknytning til ingredienslisten , sledes som det blev vedtaget i Miljudvalget .
Det , som imidlertid er helt afgrende for mig , er , at vi fr vedtaget de ndringsforslag , som forbyder brugen af syntetiske metoder i fremstillingen af vegetabilske fedtstoffer .
Dermed fr udviklingslandene en sikkerhed for , at de fortsat kan eksportere de varer , de p naturlig vis producerer .
Hvis ikke disse ndringsforslag bliver vedtaget , vil det vre komplet uacceptabelt at vedtage , at der overhovedet m tilsttes andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , og det siger jeg som dansker .
<P>
Det glder ogs det ndringsforslag , som forbyder GMO ' erne .
Novel Food -forordningen regulerer jo nemlig kun mrkning , mens det , som udviklingslandene har brug for , er et forbud om , at en produktion overhovedet finder sted .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , Europa blander sig i alt , og i dag blander det sig i chokolade .
Det indre markeds diktatur munder uundgeligt ud i de flles reglers diktatur .
Lad g med en faststtelse af regler for chokolade , men p betingelse af , at reglerne respekterer de grundlggende principper : rlig information til forbrugeren , produkternes forskelligartethed og kvalitet samt de nationale virksomheders interesser .
Det , som de europiske myndigheder og visse ndringsforslag foreslr os , gr ikke i denne retning .
<P>
Nej , det er ikke at respektere en rlig information af forbrugeren , nr man kalder produkter , der indeholder andre vegetabilske fedtstoffer end kakao , for chokolade , og navnlig ikke nr man ved , at det vil vre vanskeligt reelt at kontrollere procentforholdet af de forskellige tilsatte olier .
<P>
Nej , det er ikke at respektere produkternes forskelligartethed og kvalitet , nr man kan slge fedtholdige produkter fremstillet af galamsmr eller palmeolie , eller endog af soja eller raps , som chokolade .
Dette er at g i retning af en standardisering og en banalisering af kostvanerne , og i retning af at miste smag og smagsvarianter , af p en mde at gre gastronomien angelsaksisk .
Og jeg vil her hilse de personer velkommen , der befinder sig p tilskuerpladserne , og som er ambassadrer for chokolade og smag .
<P>
Nej , det er ikke at respektere de europiske interesser , og herudover interesserne for visse af de lande , som er vores venner , og som vi samarbejder med , ssom Elfenbenskysten , at spille med i de multinationales spil og bane vejen for den amerikanske soja i sammenstningen af de sukkervarer , som ikke vil have andet til flles med chokolade end navnet .
<P>
I denne sag opfrer Kommissionen i Bruxelles sig drligt .
Den opfrer sig som general de Gaulle i sin tid frygtede , nemlig som et kongresudvalg i Amerikas Forenede Stater .
Vi afslr den amerikanske standardisering af verden , vi afslr at tjene de multinationales interesser .
Parlamentsmedlemmerne fra Front national vil stemme imod dette direktivforslag .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand . Vi taler her - lad os lige genopfriske det - om levnedsmiddellovgivningen i Den Europiske Union , der , som hele lovgivningen , er omfattet af harmoniseringsprincippet .
For alle de , der gerne vil slge deres produkter , nsker fri bevgelighed for varer .
Dette glder i vrigt ogs for Frankrig , nr de vil slge deres franske produkter , men det vil man gerne glemme i debatten .
<P>
Nr vi gerne vil have og garantere den frie bevgelighed for varer , og det vil alle jo gerne , s m der vre visse forudstninger .
Disse forudstninger har for os altid vret , at der ikke m vre sundhedsmssige risici ved produkter , deres ingredienser og indholdsstoffer i Den Europiske Union .
Det har altid vret credo for vores levnedsmiddellovgivning .
I modstning til mange , som har talt i dag , har jeg i de sidste 8 r fulgt hvert enkelt levnedsmiddellovforslag , og hver gang bliver der sagt det samme : Der m ikke vre sundhedsmssige risici ved indholdsstoffer , de m ikke indeholde nogen allergen risiko , de m ikke vre krftfremkaldende , de skal vre sdan , at folk kan spise dem uden at blive syge .
P det punkt er vi vel enige .
<P>
Men nr det s diskuteres her i dag , at der findes indholdsstoffer , der jensynlig er drligere end andre , vil jeg gerne vide hvorfor .
Jeg beunder modet - hvis jeg var ondsindet , ville jeg sige arrogancen - hos dem , der mener , at der findes god og drlig chokolade .
De , der gerne vil spise schweizisk chokolade - og jeg er ekspert i alle chokolader i denne verden - bliver meget overrasket , nr de konstaterer , at den indeholder vegetabilsk fedt .
Det samme glder for andre chokolader .
Jeg har min yndlingschokolade , som vi alle har det .
Og s er jeg ligeglad med , om der er vegetabilsk fedt i eller ej .
Det er en smagssag , og sdan er det ogs hos alle andre .
At tro , at der er tale om ckokoladeerstatning , fordi der ogs anvendes vegetabilsk fedt - jeg understreger vegetabilsk fedt - i chokolade i Storbritannien eller i Sverige , det er at vre arrogant over for den samlede befolkning dr , som er fortrolig med denne chokolade og gerne spiser den .
<P>
Jeg troede , at vores opgave her i Europa-Parlamentet altid havde vret at sttte borgernes beslutningsdygtighed , det hrer jeg nemlig hele tiden om .
Hvis vi gr det , s skal vi kun bestemme n ting : Hvor meget m der vre i et produkt , s dette produkt stadig kan g under denne betegnelse ?
Det gr vi i forbindelse med leverplse : Hvor meget lever skal der vre i , eller m der evt. vre sojaggehvide i , det gr vi i forbindelse med vin og med alt andet .
Og jeg fr sikkert alle dem , som har talt i dag , p min side , nr vi snart skal til at tale om forbrugerbeskyttelse og -information , f.eks. i forbindelse med vin , mrkning og andet .
Men det kommer vi tilbage til i anden forbindelse .
<P>
Vi m ikke foreggle os selv noget , det handler i dag om konkurrence og om penge !
Det handler om konomiske interesser og ikke om noget andet .
Den , som siger i dag , at det handler om forringelse af et produkt , siger ikke det , som det virkelig handler om .
Opskrifter og sammenstninger ndres ikke efter forgodtbefindende .
En ting er sandt : Vi skal informere forbrugerne , det er jeg enig med fru Thyssen og alle andre om .
Men hvis vi tror , at listen over indholdsstoffer ikke er tilstrkkelig til det forml , s vil jeg bede Dem om ogs at finde en anden bestemmelse om forbrugerinformation for alle farvestoffer , for alle andre tilstningsstoffer .
Jeg har den holdning , at listen over indholdsstoffer i et produkt skal angive , hvad produktet indeholder .
Det glder p samme mde for kakaosmr , for trret kakao og for vegetabilsk fedt af anden type end kakaosmr .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , under denne forhandling har der vret mange gentagelser .
<P>
Vi er mange , som er enige i den betnkning , som hr . Lannoye har udarbejdet , og som indeholder nogle meget fundamentale krav .
Og det er ikke drligt , at vi , den ene efter den anden , som reprsentanter for forskellige politiske partier og med forskellige grader af flsomhed , bliver ved med at gentage en vigtig opfattelse over for Kommissionen .
Og her er vi , fru kommissr , ikke lngere kun bekymrede over temaet om samordning og harmonisering af den tekniske norm for chokolade ; vi er derimod dybt bekymrede over den mentalitet eller logik , som har fet Kommissionen til at fremstte dette forslag .
Ikke mindst fordi dette Parlament for et par r siden blankt afviste det .
<P>
De m derfor forklare Parlamentet , hvad der fr Dem til at fremstte dette forslag , som gr imod forbrugernes interesse , som alvorligt pvirker konomien i tredjelande , der har et udbredt samarbejde med dette Fllesskab , og som endog bryder med ordningen om ndvendig og fyldestgrende information .
<P>
Fru kommissr , vi vil aldrig kunne forst , hvorfor Kommissionen ikke har vedtaget den enkle formel med at skelne mellem et produkts generiske benvnelse og den specifikke benvnelse af srlige produkter , s som derivater af basisproduktet .
Fru kommissr , det er muligt , at De ikke finder det srligt interessant , men jeg tror , at det er den eneste fornuftige lsning .
Og De indrmmer selv , at da Kommissionen - som kollegium - begik en fejl ved ikke at skelne , som det for eksempel var tilfldet med honningen , s m den berigtige dette i dag , efter at det i revis har givet anledning til undren og vildledelse hos forbrugerne , og acceptere , at det er ndvendigt at skelne mellem den generiske benvnelse for honningen og den specifikke benvnelse for andre honningderivater .
Og De og kommissionen har selv indrmmet , at De gr dette for at undg konkurrenceforvridninger og forvirring hos forbrugeren .
<P>
Det De har accepteret for honning , efter at have fastholdt en fejl i revis , m De ikke ogs gre for chokolade .
<P>
Ingen i denne forsamling kan forst , hvorfor der ikke kommer en generisk benvnelse for chokolade og en specifik benvnelse for de forskellige varianter , som kan markedsfres i de forskellige lande i flge deres egne traditioner - for eksempel den spanske drikkechokolade , som man , da Spanien trdte ind i Det Europiske Fllesskab , pbd os at differentiere specifikt , fordi den ikke opfyldte de generelle krav , som , i flge Kommissionen i Bruxelles , kendetegnede chokolade generisk .
Det accepterede vi p davrende tidspunkt , direktivet blev vedtaget , og nu vil De introducere denne forvirring .
<P>
Jeg tror , at denne quid pro quo p fdevareomrdet vil fre Europa-Kommissionen ind p en uacceptabel vej , og det er derfor , at vi her giver udtryk for den bekymring , som alle de politiske grupper fler .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Hr. formand , i februar 1995 p Den Paritetiske Forsamling AVS-EF , som blev afholdt i Dakar , erklrede kommissr Pinheiro , at der ikke var noget forslag om at ndre de eksisterende regler i kakaodirektivet , og han tilfjede , at hvis man " indbefatter andre fedtstoffer end kakaosmr , ville det f alvorlige konsekvenser for et stort antal AVS-lande  .
<P>
I dag , f dage fra den paritetiske forsamling i Togo , m man konstatere , at forpligtelserne ikke er blevet overholdt .
Fedtstofferne vil blive accepteret i chokoladefremstillingen og , vrre endnu , der er ingen garanti for , at man ikke vil gre brug af kunstige fedtstoffer .
AVS-landene bliver tabere over hele linjen .
Faldet i kurserne verden over p kakao risikerer at vre katastrofalt for mange af dem .
<P>
Det er klart , at vi vil vre de hovedansvarlige , og at vi selvflgelig , for at give os selv god samvittighed , mske vil godtgre de finansielle tab .
Vi bliver ogs tabere over hele linjen .
Vi taber p kvaliteten af vores chokolade , og vi vil skulle bde p de underskud , som er affdt af vores uvrdige holdning over for dem , som havde tillid til os .
<P>
For mit vedkommende , hr. formand , kan jeg ikke tilslutte mig dette forrderi .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand . Chokoladedirektivet har frt til en strm af besg og breve fra u-landsbnder , der dyrker kakao og andre chokoladefedtstoffer , fra forbrugerorganisationer og ikke mindst fra chokoladeindustrien .
Interessant er et brev fra den svenske fdevareindustri , som jo ligesom andre svenske industrier brer et stort ansvar for , at EUs bestemmelser overhovedet spiller en rolle for svensk lovgivning .
Nu mener man at se en trussel i form af en EU-regulering , som man ikke kan lide , og opfordrer os til at stemme nej til en tillgsdeklaration af vegetabilsk fedt i forbindelse med produktnavnet .
<P>
Det ville naturligvis vre enkelt for mig som EU-modstander at stemme nej med motiveringen , at EU ikke skal detailregulere produktnavne .
Oven i kbet kunne jeg f points for , at jeg forsvarer svenske konomiske interesser . Men jeg sidder her ikke som reprsentant for den svenske industri , men som reprsentant for grnne politiske ider .
Miljpartiet i Sverige har altid krvet , at handelspolitik skal bedrives med sociale og kologiske hensyn .
Vi har ogs sagt , at det svenske EU-medlemskab - s lnge det varer - primrt skal bruges til fordel for miljet , forbrugerinteresserne og solidaritet med verdens fattige .
<P>
P den baggrund er det en selvflge , at jeg lytter mere til forbrugerinteresser og fattige bnder end til den svenske fdevareindustri .
Den rimelige konklusion bliver da , at varer skal vre mrket , s forbrugerne hurtigt og enkelt fr effektiv information .
Spisefedt af vegetabilske olier m for eksempel ikke hedde smr .
P samme mde er det rimeligt , at det allerede i forbindelse med varenavnet fremgr , at der er forskel p chokolade med henholdsvis uden kakaosmr , i henhold med V-gruppens ndringsforslag 56 og 57 .
<P>
Det er ogs rimeligt , at man ikke tillader genmanipulerede eller andre nye ingredienser , men derimod begrnser de tilladte erstatningsfedtstoffer i chokoladeprodukter til dem , der er i brug i blandt andet Sverige , sdan som det krves i V-gruppens ndringsforslag 58 og 59 .
<P>
Hr. formand . At EU medfrer vidtgende detailregulering vidste vi fr folkeafstemningen i 1994 i Sverige .
Det var en af mange grunde for mit parti til at stemme nej .
Men s lnge vi er medlemmer , kan vi ikke bare tage rosinen ud af kagen , vi m forsge at f EU til at tage et helhedsansvar for sundhed , milj og global solidaritet .
Det er p hje tid , at svensk industri indser det , og indser , at vi , der sidder her for Sverige , ikke er lakajer for den svenske industri , men at vi str for visse ider , i mit tilflde for de grnne ider .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">


















Hr. formand , det er banansagen om igen og med de samme ofre - nemlig Elfenbenskysten , Portugal og skatteyderne - og de samme vindere : de multinationale selskaber , og i dette tilflde Cadbury .
<P>
Det er altid det samme : Syv nordeuropiske lande vil lave chokolade uden kakao , og s skal vi ensrettes fra neden i kraft af devisen : Den drlige chokolade fordriver den gode .
Vi er naturligvis alle enige om , at margarine ikke m hedde " smr  , og at chokolade uden kakao ikke m hedde " chokolade  , det skal hedde " galalade  , " jukselade  , eller hvad man end synes , men ikke " chokolade  , og navnlig ikke , hvis der er soja i .
<P>
Det vsentlige ligger dog ikke heri , ud over at man i det mindste burde begrnse de tilladte vegetabilske fedtstoffer til kun at omfatte tropiske produkter som galamsmr .
Det vsentlige , det er det sidespor , som den Europiske Union er kommet ud p , hvilket man allerede kunne konstatere med det hormonfyldte kd eller banansagen .
Vi skader vores samarbejdspolitik .
Vi skader Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser , eftersom Stabexmekanismen vil godtgre Elfenbenskystens tab p eksporten eller tabet p priserne , men i vrigt ikke fuldt ud .
Vi skader konkurrencepolitikken ved at favorisere Nordeuropa .
Vi skader loyaliteten , eftersom fejlmarginen er p 40 % i vurderingen af de 5 % forfalskede fedtstoffer , og det sledes er 45 % ikke-kakao , som vil kunne optrde i chokoladen .
Vi skader vores egne standarder .
Vi havde underskrevet kakaoaftalen , og ligesom vi i sagen om hormoner i mlken accepterede FN-retten , s overholder vi heller ikke i dette tilflde vores standarder .
Alt dette , hr. formand , til fordel for de multinationale selskaber , som har en fortjeneste p op til 90 % .
<P>
Sandheden er ganske enkel : Kommissionen i Bruxelles er et produkt , som burde vre sammensat af 100 % europere .
Men nr man kigger p dens sammenstning , er der med hr .
Brittan 50 % amerikanske produkter , med hr .
Marn 30 % verdensomspndende produkter , og resten er de multinationales afledte produkter .
S nr EuropaKommissionen selv bestr af ikke-europere , skal man naturligvis ikke undre sig , hvis de produkter , der kommer fra denne , er produkter , som karakteriseres af en falsk betegnelse .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , f af vores forhandlinger har vret s opmrksomt fulgt af medierne og den offentlige mening som denne om chokolade .
Nogle undrer sig , nogle smiler , andre siger :  Har I ikke noget mere vigtigt at gre ?
 Faktum er , at denne chokoladekrig frst og fremmest er en handelskrig , hvor store konomiske interesser er involveret , ikke kun i de chokoladeproducerende lande , men ogs i udviklingslandene , som er eksportrer af kakao , karitefedt eller andre vegetabilske fedtstoffer .
Ikke alene de store sukkerproducerende multinationale virksomheder er involveret , ogs kemiske koncerner har interesser p spil .
Samtidig er det ogs en stor flelsesladet konflikt : der er en meget kraftig kulturel identificering i lande som Belgien og Italien , der historisk er producenter af fremragende chokolader ; der er mange af vores barndomsminder , som dette appellerer til . Der er , om jeg s m sige , bde rationelle niveauer og en irrationel nostalgi indblandet i denne sag .
<P>
Men hvad er s chokolade ?
Siden kakaoens opdagelse i det 16. rhundrede og dens indfrelse i Europa har chokolade vret et produkt , man har produceret af kakao .
Dette er ogs WHO ' s og Codex Alimentarius ' definition ; og sledes var det i Europa , indtil Det Forenede Kongerige , Irland og Danmark blev medlemmer - lande , hvori man siden efterkrigstiden , men dog ikke fr , nu i to generationer har markedsfrt et produkt med et mere eller mindre hjt indhold af vegetabilske fedtstoffer .
<P>
Efter den nylige tiltrdelse af tre nye lande med de samme vaner og foran kravene til det indre marked er det nu ndvendigt at harmonisere .
Stillet over for Kommissionens diskutable forslag - for i virkeligheden burde man opfordre de 7 lande til at gre det , som de vrige 8 lande gr , som jo er flertallet - har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse udfrt et serist og indgende stykke arbejde , og PSE-Gruppen er af den opfattelse , at den tekst , som udvalget har godkendt og som nu forelgges Parlamentet , er et klogt kompromis , som br stttes som helhed .
<P>
Den nationale italienske delegation , som jeg har den re at tilhre , har kun en anden holdning p t punkt , nemlig mrkningen , hvor den nsker at beskytte forbrugerne bedre ved sammen med produktets navn at oplyse , om der er tale om et chokoladeprodukt p basis af kakao eller om der er tale om et produkt med en mere eller mindre hj procentuel andel af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , i denne mned er det 25 r siden lovforslaget om De Europiske Fllesskaber blev vedtaget i de to kamre i det britiske parlament , hvilket markerede Storbritanniens indlemmelse i Det Europiske Fllesskab .
Vi troede , at vi tilsluttede os et fllesmarked , og det er da helt utroligt , at det har taget os 24 r at forsge at n til enighed om et fllesmarked for chokolade .
<P>
En af mine kolleger , hr . Valverde , tror jeg , spurgte hvorfor dette direktiv var ndvendigt .
Det vil jeg nu oplyse ham om .
Fllesmarkedet fungerer ikke .
Den 25. marts 1996 udstedte det italienske sundhedsministerium en meddelelse om , at chokolade fra Det Forenede Kongerige , Irland og Danmark kun mtte markedsfres i Italien under navnet erstatningschokolade .
Jeg mener , at den blev trukket tilbage efter kraftig opfordring fra EuropaKommissionen , men der er stadig problemer .
<P>
Det , vi i Det Forenede Kongerige nsker , er et frit fllesmarked .
Vi bifalder Kommissionens direktiv , som tillader op til 5 % vegetabilsk fedt i chokolade med angivelse heraf ved ingredienslisten .
Vi afviser de ndringsforslag , som en rkke kolleger har fremsat , og som vi ser som et sidste forsg p at spnde ben for det skaldte fllesmarked og beskytte national industri , isr i Belgien , Frankrig , Italien og Nederlandene .
Det er det , som belgiske , italienske , franske og nederlandske kolleger har sagt .
Vi afviser isr de ndringsforslag , der for det frste gr ind for en angivelse om vegetabilsk fedt i forbindelse med produktnavnet eller p produktets forside .
Hvad er egentlig kakaosmr , om ikke vegetabilsk fedt , og hvorfor kan vi ikke bare sttte os til mrkningsdirektivet , som siger , at al mrkning skal vre klar , synlig og uudslettelig ?
<P>
Iflge et andet ndringsforslag kan direktivet ikke trde i kraft , fr der er aftalt en analysemetode til bestemmelse af indholdet af vegetabilsk fedt .
Hvad er dog det for noget ?
Det er da for pokker ikke radioaktivt !
Hvorfor stod det ikke i direktivet fra 1973 ?
Man har haft 24 r til at finde p det , og s kommer der nogen i sidste jeblik og siger , at indholdet af vegetabilsk fedt skal bestemmes .
Sikke noget vl !
<P>
Endelig er iden om at briterne og irerne skal kalde deres mlkechokolade noget andet latterlig .
Lad dog forbrugerne f mulighed for at vlge .
Hvorfor skal forbrugerne skifte eller finde et produkt , der hedder noget andet end det , de altid har kbt ? Jeg ved ikke , hvem af medlemmerne , der har fremsat dette ndringsforslag .
Jeg tror , det var hr . De Coene , og hr .
De Coene er hermed inviteret til at besge Cadbury-fabrikken i min valgkreds i Keynsham og fortlle folk der , hvorfor han vil have , at den chokolade , de fremstiller , skal have et andet navn .
Nettovirkningen af direktivet vil efter vores mening vre vkst i chokolademarkedet til fordel for forbrugere , kakaoproducenter og producenter af vegetabilsk fedt .
Men nettovirkningen af direktivet er frst og fremmest at f fllesmarkedet til at fungere .
Det er sandelig ogs p tide !
<SPEAKER ID=139 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , som debatten her i aften har vist , s drejer det her direktiv sig om flelser og om interesser .
Vi har ulandene , vi har chokoladeproducenterne , vi har forbrugerne , og s har vi den skaldte gode smag .
Det er interessant for en dansker at hre , at den chokolade , som jeg har spist i snart 45 r , ikke er god smag eller god kvalitet .
Det , det drejer sig om i dag for en liberal politiker , er at f det indre marked til at fungere , som fru Jackson netop har sagt .
Vi skal kunne producere og slge chokolade med op til 5 % fedt i hele Unionen .
Derudover er det vigtigt , at vi som forbrugere har et frit valg , at vi alts kan vlge , hvornr vi vil have den skaldte gode smag og den skaldte ikke-gode smag .
Det m vi som forbrugere selv vlge , og derfor gr vi ind for en mrkning , som er neutral og objektiv og klar , og den skal vre tt ved ingredienslisten .
Det er det , jeg anbefaler mine kolleger i aften .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="De Coene">
Mit navn er nvnt her af fru Jackson , og hun har opfordret mig til at komme og give en forklaring .
Det vil jeg gre , jeg tager denne udfordring op , og jeg vil bruge fru Jacksons argument , nemlig : I det indre markeds navn skal produkter , som er ens , have samme navn .
Ingen undtagelser , ingen afvigelser : harmonisering .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Hr . Coene , selvom Deres indlg har vret kort , vil jeg gerne erindre Dem om , at forretningsordenen siger , at det , nr det drejer sig om at tydeliggre en personsag , der - efter Deres opfattelse - mske ikke har vret korrekt fremstillet , under de nuvrende omstndigheder er i slutningen af debatten , at De har ret til at gre det .
Eftersom De fattede Dem i korthed , fratog jeg Dem dog ikke ordet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , jeg er fdt i det land , hvor Cte-d ' Or , Leonidas og Ferrero kommer fra . De er , som deres navne ikke siger , fra Belgien , et land med rigtig chokolade , med stor chokolade .
Belgien er ogs landet med den sunde fornuft .
Det er almindeligt kendt . Og jeg mener , kre kolleger , at den sunde fornuft byder os at forbeholde betegnelsen " chokolade  for de produkter , som fortjener denne betegnelse .
Ligesom man ikke kalder en karpe for en kanin , kalder man for eksempel heller ikke noget angelsaksisk slik med en fin smag af aftershave for chokolade .
Hvis vi var meget large , kunne vi allerhjst give de produkter , der indeholder vegetabilske fedtstoffer af meget forskellig kvalitet , betegnelsen " kakaofantasi  .
Hvis det forholdt sig anderledes , kunne man lige s godt kalde en hvilken som helst drlig brndevin destilleret uden for Skotland eller Irland for whisky .
Lad os dog respektere traditionerne fra vores respektive lande .
Det er ved at forhne disse , at vi med sikkerhed holder borgernes voksende uvilje mod de europiske institutioner i live .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Van Putten">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at ogs jeg hrer til dem , som synes , at det ville vre logisk , hvis mindretallet flger flertallet , det vil sige kun indfrer kakaosmr .
Men det er ikke logisk i politik .
Jeg vil gerne over for Dem ppege en rkke ting , som muligvis endnu ikke har vret taget op .
Chokolade er i nogle rhundreder blevet fremstillet af et flot rstof og er et halvfabrikat .
<P>
Fru Jackson taler om en virksomhed i sit valgdistrikt ; da jeg kommer fra Amsterdam , vil jeg gerne sige : Lad hende komme til Amsterdam , verdens strste kakaohavn , og se , hvordan kakaosmr er et af Nederlandenes vigtigste eksportprodukter .
Interesser her er alts benbart ikke kun de engelske interesser .
<P>
Vidste De f.eks. ogs , at 75 % af den chokolade , som spises i Den Europiske Union , spises i lande , som kun arbejder med kakaosmr ?
Det gr alts endnu videre end syv mod otte eller otte mod syv .
Vidste De f.eks. ogs , at man i England , i Deres land , indtil begyndelsen af dette rhundrede ogs kun arbejdede med kakaosmr , og at der var lovgivning for det ?
Vidste De , at Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne med de nye , sidst tiltrdte lande simpelthen glemte at tage denne sag med ?
Det er en forsmmelse , som kan bebrejdes Kommissionen , og som den ogs har indrmmet som svar p en foresprgsel , som jeg har stillet derom .
Vidste De f.eks. , at strig nogle uger inden sin tiltrdelse af Den Europiske Union ogs ndrede sin lovgivning , hvorved vi sledes kom i en situation med nsten syv mod otte , for der var ogs Portugal .
Portugal burde egentlig indklages for Domstolen , fordi landet har handlet i strid med den eksisterende europiske lovgivning og allerede nu tillader disse andre fedtstoffer .
Det er meget forkert og ubegribeligt , at Kommissionen ikke har indklaget Portugal for Domstolen .
<P>
Men jeg kan forsikre Dem om , at vi hvad det angr kan forvente en foranstaltning fra de nuvrende medlemsstaters side .
Jeg forventer , at disse vil g til Domstolen , fordi der allerede er tilstrkkelige sager , som ikke er i orden i dette direktiv .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Pex">
Hr. formand , jeg tilslutter mig for en stor del fru Jacksons tale .
Nr vi taler om international handel overrasker det mig , at Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser egentlig er fravrende under denne forhandling .
Jeg vil gerne stille to sprgsml : Kommission , kan De svare p , om forskellig behandling af lande , som eksporterer kakao og lande , som eksporterer olie og fedtstoffer , er i overensstemmelse med vore internationale handelsforpligtelser ?
Jeg mener det ikke , men jeg hrer gerne , hvad Kommissionen mener derom .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag nr . 7 af fru Thyssen - som jeg for vrigt har al mulig respekt for , ogs for , hvad hun her sagde : Er det ikke i strid med vore forpligtelser inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen og GATT kun at tale om import af tropiske fedtstoffer ?
Jeg vil gerne have et klart svar herp .
<P>
Endvidere har jeg lagt mrke til , at det under denne forhandling ser ud , som om det snart er forbudt i Den Europiske Union at fremstille chokolade med anvendelse af 100 % kakao .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , vi taler om chokolades beskaffenhed og mrkning .
Selvflgelig er det vores opgave at beskytte de europiske forbrugere tilstrkkeligt og mrke produkterne forsteligt .
Denne diskussion handler imidlertid i virkeligheden om meget mere end chokolade .
Vi stemmer ogs om livssituationen i de kakaoproducerende lande .
Under forberedelsen til denne betnkning er der opstet en diskussion , som vi fremover aldrig mere m glemme .
Vi har for en overgang brug for et fair partnerskab mellem de europiske forbrugere og producentlandene .
Det vil sige , at vi ogs m srge for , at produktionsbetingelserne i disse lande er s fair som muligt .
Jo mere vi tager denne opgave alvorligt , jo flere mennesker kan vi redde ud af de neokolonialistiske pengemagters slaveri og give dem fred og velstand .
Jeg tror , at det er en opgave , som kommer begge parter til gode .
<SPEAKER ID=146 NAME="Iversen">
Hr. formand , det direktiv , vi drfter i dag , stammer fra 1973 , hvori det blev slet fast , at almindelig mlkechokolade skal indeholde mindst 25 % kakao , medens mrk chokolade skal indeholde mindst 35 % kakao .
Jeg synes , det er vigtigt at fastholde dette i denne debat .
Mange har jo pstet , at med en tilladelse til at bruge 5 % vegetabilsk fedtstof kan man overhovedet ikke kalde produktet chokolade .
Det er og bliver noget vrvl .
Intet i dette direktiv ndrer ved grundreglen om , at der mindst skal vre henholdsvis 25 % og 35 % kakao i produktet , for at det kan kaldes chokolade .
I syv EU-lande , herunder Danmark , tillader og anvender man vegetabilske fedtstoffer .
De otte resterende lande , hvor man holder sig til kakaosmrret , nsker man at forbyde anvendelsen af vegetabilske fedtstoffer .
Det indre marked fungerer alts ikke , som vi har set her i dag , p dette omrde .
<P>
Jeg synes ikke , at argumenterne imod et forbud er overbevisende .
Det siges , at vi af hensyn til de kakaoeksporterende lande i Afrika br anvende kakaosmr , men striden glder jo alene de maksimalt 5 % af chokoladeproduktet , som vegetabilske fedtstoffer m udgre , s denne sag kan nppe fre til nogen katastrofe for de pgldende lande .
Desuden - og det er ikke blevet nvnt af ret mange , det er blevet nvnt af fru Sandbk bl.a. , og det synes jeg var godt - bliver vegetabilske fedtstoffer fremstillet af sheandder og palmeolie , der ligeledes bliver importeret fra lande i den tredje verden .
Et af verdens allerfattigste lande , Burkina Faso , er rent faktisk ganske afhngigt af sin eksport af sheandder .
Derfor mener jeg ikke , at dette aspekt duer , nr vi diskuterer disse ting .
Der er i lige s hj grad tale om , at det er fattige lande , der bliver ramt , hvis man fr et forbud mod at anvende vegetabilske fedtstoffer .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , det er nu her mod slutningen af forhandlingen ved at st meget klart , at forslaget om ndring af det nuvrende direktiv om kakaoprodukter foruden at vre uhensigtsmssigt og efter min mening forfejlet heller ikke var ndvendigt , og man skal i hvert fald ikke komme og sige , at der var tale om en bestemmelse af teknisk karakter og dermed tro , at man kan unddrage sig en negativ afgrelse fra Domstolen .
<P>
Denne sektor er faktisk blevet effektivt styret gennem de seneste 20 r af direktivet fra 1973 , som ikke har forhindret markedsfring af noget produkt i noget land , men kun har givet forbrugerne mulighed for at f at vide , hvad der var i det produkt , de overvejede at kbe og spise , i det mindste i de otte lande , hvor direktivet er blevet omsat og gennemfrt
<P>
Hvem ville tabe og hvem ville vinde , hvis Kommissionens forslag vedtoges ?
Taberne ville givetvis vre de lande , hvis konomier er afhngige af kakaoeksporten , de europiske forbrugere , der ikke lngere ville f mulighed for klart at vide , hvad de spiser , og sandsynligvis mange sm europiske chokoladeproducenter , der ville f svrere ved at modst en konkurrence , der virker i retning af at ndre de traditionelle produktionsprocesser .
<P>
Derimod ville de eneste vindere vre nogle f multinationale grupper , der kontrollerer strstedelen af fremstilling af og handel med sdevarer i Europa .
<P>
Derfor er vores sprgsml : hvorfor ?
Hvorfor for enhver pris harmonisere nedad i en sektor , der er meget afhngig af kvaliteten af dens produkter , og det kun til glde for nogle f multinationales profit ?
Hvorfor er der truffet dette valg og ikke et andet ?
<P>
Af disse rsager vil vi stemme for de ndringsforslag , som i det mindste foreslr , at det tydeligt skal fremg af betegnelsen og af mrkningen , hvilke bestanddele produktet bestr af , isr med hensyn til tilstedevrelsen eller ej af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , der ikke uden grund krver srlige bestemmelser .
<P>
Vi mener , at det under alle tilflde vil vre ndvendigt at undersge , om vedtagelsen af et direktiv som dette , der er uhensigtsmssigt , grimt og farligt , kan blokeres i Rdet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Gradin">
Hr. formand . Frst og fremmest vil jeg takke ordfreren i Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for det omfattende arbejde , der er blevet brugt p dette sprgsml .
Jeg vil begynde med ogs at give en baggrund for Kommissionens forslag .
<P>
Det Europiske Rd i Edinburgh gav Kommissionen til opgave at arbejde for en forenkling af en lang rkke fllesskabsretter .
Kun de bestemmelser , der virkelig er ndvendige for , at det indre marked skal fungere , skal beholdes .
P fdevareomrdet berres syv direktiver fra 70 ' erne af disse forenklingstiltag .
To af dem er forslagene til direktiv om kakaoprodukter og chokolade , og om kaffeekstrakt og cikorierod , hvilket er det , vi diskuterer i dag .
<P>
De forskellige samfunds- og erhvervsgrupper , som berres af direktiverne , samt nationale myndigheder har fet muligheder for at deltage i forberedelserne og komme med synspunkter .
I frste omgang ans Kommissionen , at det ville vre passende at bevare fllesskabets regelsamlinger for disse produktgrupper .
Forenklingstiltag har primrt til hensigt at tilpasse de eksisterende direktiver til den generelle fdevarelovgivning .
Formlet er med andre ord at undg , at de forskellige tekster overlapper hinanden eller at de skal indeholde modstridende bestemmelser .
Forenklingen skal desuden ledsages af en tilpasning til den tekniske udvikling .
Endelig var det ndvendigt at finde lsninger p en rkke individuelle problemer , som udgjorde faktiske hindringer for , at det indre marked skulle kunne fungere - dette for at sikre den frie bevgelighed for varer .
<P>
Et punkt i forslaget om chokolade har frt till heftige reaktioner , hvilket vi virkelig har oplevet under debatten her i aften .
Det drejer sig alts om sprgsmlet om anvendelse af andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr i chokolade .
Af Unionens femten medlemslande giver , som De ved , tre lande ved undtagelse tilladelse til at bruge disse fedtstoffer . Fire lande tillader det , og otte lande har forbud .
Dette frer til en ulselig situation p det indre marked , da der opstr diskriminering mellem de forskellige konomiske aktrer inden for sektoren .
<P>
I dette tilflde har Kommissionen forsgt at finde en balance mellem de forskellige standpunkter .
Dette indebrer , at man m forsge at finde kompromiser mellem de forskellige krav .
I dette specielle tilflde har Kommissionen undersgt sprgsmlet med udgangspunkt i de retlige principper for det indre markeds funktion .
Vi har ogs set p Unionens internationale forpligtelser , alts i dette tilflde hvilke forpligtelser vi har i WTO , og endelig hvilke regler , der br glde for at tilgodese forbrugerbeskyttelsen .
Nogen fuldt dkkende lsning har det naturligvis ikke vret muligt at finde .
I Kommissionens forslag har vi forsgt at lse sprgsmlet p flgende mde .
Frst og fremmest skal medlemsstaterne fra og med nu have ret til at tillade deres chokoladeproducenter at bruge op til 5 procent andre vegetabilske fedtstoffer ud over de andele kakao og kakaosmr , der foreskrives i forslaget .
Desuden skal de medlemsstater , som endnu fremover vil forbyde deres chokoladeproducenter at bruge andre vegetabilske fedtstoffer end kakaosmr , have ret til at gre det .
<P>
Kommissionen lgger selvflgelig stor vgt p forbrugeroplysning .
Det er grunden til , at vi foreskriver , at der p etiketten p chokolade , som indeholder andre fedtstoffer , tydeligt skal angives , at der indgr sdanne produkter .
I den forbindelse er det ikke tilstrkkeligt at sige i indholdsdeklarationen , at der indgr fedtstoffer .
<P>
Ved hjlp af disse bestemmelser har Kommissionen forsgt at forene tre grundlggende principper : For det frste subsidiaritetsprincippet , som indebrer , at medlemsstaterne selv m bestemme , hvilke stoffer , der m indg i deres chokolade .
Derigennem har landene s mulighed for at bibeholde deres nationale lovgivning .
P denne mde undgs den kvalitetstilpasning ved en snkning , som der af og til advares imod .
For det andet sikres den frie bevgelighed for varer .
For det tredje giver mrkningsbestemmelserne forbrugerne mulighed for selv at afgre , hvilken chokolade , de vil kbe og hvilken chokolade , de vil spise .
<P>
Kommissionen kan kun godkende sdanne ndringsforslag , som respekterer disse principper .
Der er blevet talt meget om de flger , dette forslag kan f for udviklingslandene .
Fllesskabet m naturligvis prioritere en holdbar udvikling i disse lande , men vi anser ikke , at vort forslag vil pvirke u-landene negativt .
Tvrtimod tror vi , at chokoladeforbruget naturligvis vil vre det samme inden for Fllesskabet , nr forslaget er blevet vedtaget .
Udviklingslandene kan derfor regne med , at deres afstningsmuligheder vil best .
<P>
Af det , jeg hidtil har sagt , kan man drage konklusionen , at Kommissionen kan godkende ndringsforslagene 8 og 13 , som vedrrer det grundlggende sprgsml om mrkning .
Kommissionen stiller sig positiv til njagtige oplysninger om , hvilke vegetabilske fedtstoffer , ud over kakaosmr , der anvendes , men anser ikke , at det er ndvendigt at foreskrive , hvor p etiketten , disse oplysninger skal placeres .
Af de vrige ndringer kan ndringsforslag 14 om anvendelse af tilstningsstoffer samt ndringsforslagene 19 og 20 om definitionen af  gianduja  -chokolade godkendes .
ndringsforslagene 28 og 29 berrer datoen for det nye direktivs ikrafttrden .
Kommissionen er positivt indstillet til tanken bag disse ndringer og er rede til at revidere ordlyden .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om analyser , som gr det muligt at kontrollere , om chokoladen indeholder andet vegetabilsk fedtstof end kakaosmr , vil Kommissionen naturligvis srge for , at der indfres en effektiv metode , fr direktivet trder i kraft .
Vi har ogs fet positive meddelelser p dette punkt .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke godkende de tre foreslede ndringer , der drejer sig om kaffeekstrakt og cikorierod .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Gradin .
<SPEAKER ID=150 NAME="Lannoye">
Hr. formand , som ordfrer vil jeg gerne beklage , at de direkte berrte kommissrer , hr . Bangemann og hr .
Pinheiro , ikke er til stede . Denne debat er ikke en debat , for s vidt som fru Gradin , med meget god vilje , lige har lst et brev for os , hvor de informationer , man har givet hende , bliver gentaget .
<P>
For det andet kan jeg konstatere ved at lytte til det , hun lige har sagt , at Kommissionen systematisk forkaster alle de politisk betydningsfulde ndringsforslag , som er blevet forsvaret i dag .
Dette rejser et uhyre stort problem , som jeg nsker at drfte i morgen med kommissren , der pny vil blive adspurgt , under afstemningen , om Kommissionens virkelige holdning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Kan kommissren bekrfte , at hun afviser alle ndringsforslagene , undtagen de syv , som hun har sagt , hun accepterer ?
Vil hun virkelig afvise resten ?
Det hber jeg .
Bare hold ved , fru Gradin !
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0524 / 97 ) .
<P>
Tillad mig over for formanden for Rdet og alle vrige tilstedevrende at undskylde denne forsinkelse , som jeg ikke er herre over , og som jeg derfor gerne offentligt vil udtrykke min utilfredshed med , og hvis rsager jeg flgelig vil forelgge for Prsidiet .
<P>
Jeg giver ordet til fru Izquierdo Rojo for et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg anmoder om , at mit sprgsml nr . 2 bliver besvaret skriftligt , eftersom jeg var her kl. halv seks , som var det tidspunkt , hvor sprgsmlene i henhold til dagsordenen skulle behandles .
Jeg skal deltage i et udvalgsmde , som begynder kl. seks , og jeg anmoder derfor om , at mit sprgsml besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Fru Izquierdo , jeg beder ogs isr Dem om undskyld og er sikker p , at formandskabet for Rdet p grund af de foreliggende omstndigheder ikke vil have noget imod at give Dem et skriftligt svar .
<P>
Hr. von Habsburg har ordet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil blot anmode Dem om ved nste mde i Prsidiet at forelgge sprgsmlet om , hvad vi skal gre ved den halve time , som vi har mistet af sprgetiden .
For vi har en forretningsorden med klare regler for tid til sprgsml .
Det er misbrug , at programmet har taget vores tid .
Og mange tak for Deres venlige ord til os alle .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Selv tak , hr. von Habsburg .
Den personlige autoritet , som De har , og De ord , De netop har udtrykt , giver mig et strre ansvar , nr jeg skal forelgge dette problem for Prsidiet .
<P>
Jeg takker Dem derfor for Deres ord og foreslr , at vi straks gr videre til frste sprgsml .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Ulla Sandbk ( H-0668 / 97 )
<P>
Om : EU-finansiering til bevarelse af den afrikanske elefant efter CITES COP 10
<P>
Konferencen af parterne i CITES afholdt sit 10. mde i Harare i Zimbabwe den 9.-20. juni 1997 .
Parterne nede med et overvldende flertal p to tredjedele til enighed om kun atter at opfre Botswanas , Namibias og Zimbabwes bestande af den afrikanske elefant i konventionens bilag II .
For de frende bevarelsesorganisationer er denne faste beslutning en belnning af bevarelsesforanstaltningernes succes i nvnte tre afrikanske stater , hvis elefantbestande aldrig skulle have vret opfrt i CITES-konventionens bilag I . De mekanismer og procedurer , der nedes til enighed om i Harare , indeholder al nskelig sikkerhed for fyldestgrende bevarelsesforanstaltninger , og en betinget afgrelse om fremover at tillade en sdan handel vil vise sig at f positive flger og vil p lang sigt gavne bevarelsen af elefanter i hele Afrika .
<P>
Af hensyn til effektiviteten og den heldige gennemfrelse af CITES-parternes afgrelse m donorerne , hvoraf EU er en af de strste , imidlertid trde i hurtig aktion for i det mindste at tilvejebringe en betragtelig del af de ndvendige midler .
<P>
Er Rdet rede til at tage de ndvendige skridt for at sikre , at de til gennemfrelsen af CITES COP 10-afgrelserne forndne midler stilles rdighed s hurtigt som muligt ?
<P>
Hvor stor konomisk og politisk sttte kan der forventes fra EU ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Wohlfart">
Som svar p det sprgsml , der er blevet stillet os , vil jeg gerne frst understrege - som det rede parlamentsmedlem i vrigt lige har mindet om - at man under den tiende konference for parterne i CITES-konventionen har vedtaget nogle vigtige beslutninger , der tager sigte p at tillade , p forsgsbasis og frst nr visse betingelser er blevet opfyldt , en begrnset handel med elfenben mellem tre afrikanske stater og Japan .
En af betingelserne er indfrelsen af et observationssystem for handelen .
Disse beslutninger tager hjde for de fremskridt , der er sket i visse afrikanske lande med hensyn til forvaltningen af elefantbestanden .
Det skal dog bemrkes , at man i andre lande stadig skal gre en vsentlig indsats .
<P>
Hvad angr disse punkter , det vil sige observationen af handelen og forvaltningen af elefantbestanden , har Fllesskabet , selvom det ikke deltager i CITES-konventionen , ydet sit bidrag i flere r ved hjlp af aktioner , der dels er srligt rettet mod elefanten , og dels mere generelt har til forml at bevare de vilde dyr i Afrika .
Med hensyn til ivrksttelsen af beslutningerne fra mdet i Harare , har Rdet endnu ikke fet hverken disse beslutningers endelige tekst eller Kommissionens vurdering til behandling .
<SPEAKER ID=159 NAME="Sandbk">
Jeg mener overhovedet ikke , at mit sprgsml er blevet besvaret .
For det frste har man alts allerede implementeret CITES i EU , s det er jo ikke rigtigt , at det ikke er blevet behandlet .
For det andet m man , i betragtning af at EU har spillet en afgrende rolle netop med hensyn til at f elefanten flyttet fra bilag I til bilag II , vel kunne sprge , om man vil flge det op og give penge til at danne et sdant observationssystem , for hvis det ikke kommer , s er det klart , at man ikke kan bruge tilsagnet om , at elefanten bliver anbragt i bilag II , til noget som helst .
Jeg vil alts gerne have et svar p sprgsmlet : Agter man at bevilge penge , sledes at man overhovedet kan f noget resultat ud af , at elefanten flyttes fra det ene bilag til det andet ?
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg kan udmrket forst de bekymringer , som har fet fru Sandbk til at stille et tillgssprgsml .
Naturligvis er det under alle omstndigheder ndvendigt med ivrksttelsen af mekanismerne til at omstte de eksisterende elfenbenslagre til finansielle midler beregnet for en fond , der har til forml at bevare elefanterne .
Med hensyn hertil tror jeg , at en get finansiel sttte vil blive ndvendig , ligesom parlamentsmedlemmet lige har understreget det , for at kunne ivrkstte disse beslutninger , der sledes ville forbedre forvaltningen af elefantbestanden samt evnen til at bekmpe krybskytteri .
Jeg vil ganske enkelt sige , frue , at Kommissionen allerede bidrager hertil i forbindelse med de aktioner , der administreres af GD VIII .
Med hensyn til en ekstra finansiel sttte , har Rdet p nuvrende tidspunkt endnu ikke fet et forslag fra Kommissionen til behandling .
Ligesom Europa-Parlamentet venter vi sledes p dette forslag .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wohlfart .
Jeg erindrer Dem om , at vi har lovet - og jeg har gjort det i Deres navn - at fru Izquierdo Rojo ville modtage et skriftligt svar p sit sprgsml nr . 2 .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Patricia McKenna ( H-0689 / 97 ) :
<P>
Om : Britiske vbenleverancer til Indonesien
<P>
Den britiske regering har for nylig meddelt , at den vil g videre med aftalerne om salg af 16 Hawk velsesfly , 50 Alvis panserkretjer og Tactica vandkanoner til Indonesien .
<P>
Det forlyder , at britiskproducerede vben er blevet anvendt af indonesiske tropper under undertrykkelsesaktioner p sttimor .
Journalisterne John Pilger og Hugh O ' Shaughnessy har begge dokumenteret anvendelse af Hawk jet p sttimor .
<P>
I 1991 fastlagde Det Europiske Fllesskab en rkke kriterier for vbeneksportpolitikken .
Der skulle bl.a. tages hensyn til respekten for menneskerettighederne i de lande , som kbte vben fra EU-lande .
<P>
Vil Rdet p grundlag af disse kriterier , pvisningen af , at der anvendes britiske vben ved angreb rettet mod befolkningen p Timor , de talrige forlydender om krnkelser af menneskerettighederne i Indonesien og EU ' s flles holdning om sttimor indfre vbenembargo mod Indonesien ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Wohlfart">
Rdet er altid opmrksomt med hensyn til menneskerettighederne i sttimor .
Vedtagelsen i juni 1996 af en flles holdning for Den Europiske Union vedrrende sttimor - som jeg tillader mig at minde om - er i vrigt beviset p dette .
At fremme respekten for menneskerettighederne og for demokratiet er en vsentlig del af Unionens udenrigspolitik .
Rdet fortstter , helt p samme mde som Europa-Parlamentet , med bekymret at flge situationen i sttimor , og det udtrykker sin interesse for dette emne , hver gang lejligheden byder sig .
Rdet mener dog , at en dialog er den eneste vej til en varig lsning .
I denne sammenhng sttter det varmt de forhandlinger , som finder sted mellem Portugal og Indonesien under FN ' s generalsekretr .
Rdet hber , at de inden for en overskuelig fremtid vil fre til en retfrdig , samlet og internationalt acceptabel lsning .
Dette skal naturligvis ske med respekt for det sttimoriske folks rettigheder , i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger og med de principper , som str opfrt i FN ' s charter .
Som det rede parlamentsmedlem i vrigt med rette mindede om , blev man i Det Europiske Rd under mderne i juni 1991 og 1992 enige om en liste p syv og siden otte flles kriterier gldende for vbeneksport .
Disse flles kriterier tjener som retningslinjer for beslutninger , som dog fortsat henhrer under de nationale myndigheder .
Selvom det forholder sig sdan , s har Rdet endnu ikke officielt overvejet en eventuel embargo mod vbenleverancer til Indonesien .
Rdet vil dog fortstte med at flge situationen i Indonesien og sttimor p meget nrt hold .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg mener stadig , at sprgsmlet om at indfre en vbenembargo mod Indonesien ikke er blevet besvaret .
Der er i jeblikket forlydender om , at Storbritannien faktisk vil blokere salget til visse lande i verden som et led i kampagnen mod vbenhandel .
Det er meget svrt at f oplysninger fra det britiske udenrigsministerium , selvom den nye Labourregering har lovet benhed og gennemsigtighed .
<P>
Fru Clwyd , som er medlem af det britiske parlament for Labour , fik en skrivelse fra det britiske handels- og industriministerium om , at regeringen havde 56 vbeneksporttilladelser til behandling .
Heraf er fire blevet afvist og 11 godkendt .
Der blev ikke oplyst om , hvilke typer vben der skulle eksporteres , deres vrdi eller hvilke beslutninger der sandsynligvis ville blive truffet om de 44 resterende tilladelser .
<P>
Forskellige grupper mod vbenhandel blev meget vrede over dette .
Selvom vi har fet en ny regering , har vi benbart ikke fet en ny politik .
De konservative plejede hvert r at meddele , at de ville indfre et forbud mod vbeneksport til et par hensynslse regeringer , alt imens de samtidig gav tilladelse til langt strre handeler .
<P>
Efter min mening frer Robin Cook ikke den etiske udenrigspolitik , som han lovede .
Vi er ndt til at indse , at det ikke er etisk at love en ting og gre noget helt andet .
Den Europiske Union er ndt til at indfre en vbenembargo mod Indonesien .
Man kan se , hvad de vben gr mod befolkningen p sttimor .
Det er helt uacceptabelt , at vi i Den Europiske Union bare lner os tilbage og ikke gr noget ved sagen .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at det rede parlamentsmedlem egentlig ikke stillede noget tillgssprgsml .
Hun kommenterede og beklagede blot , at Rdet indtil videre ikke har truffet beslutning om andre foranstaltninger , og navnlig om en eventuel embargo mod vbenleverancer til Indonesien .
Jeg vil ganske enkelt sige flgende .
Fru McKenna , jeg forstr Deres engagement med hensyn til respekten for menneskerettighederne i denne del af verden .
I vrigt har De , hvis jeg ikke tager fejl , i begyndelsen af denne mned allerede modtaget et skriftligt svar p et sprgsml magen til det , De lige har stillet .
<P>
Frue , jeg tror , at vi ville kunne diskutere dette emne , som ligger Dem p sinde , i flere timer endnu , men jeg vil blot gentage , at Rdet indtil nu ikke officielt har kunnet undersge en eventuel en embargo mod vbenleverancer til Indonesien .
Man kan beklage dette , men det er kendsgerningerne .
Jeg kan ikke give Dem noget andet svar .
<SPEAKER ID=165 NAME="Hr. formand.">
Sprgsml nr . 4 af Arthur Newens ( H-0693 / 97 ) :
<P>
Om : Fllesskabsordningen for bananer - afgrelsen fra WTO-panelet
<P>
Efter debatten i Europa-Parlamentet den 16. september 1997 bedes Rdet komme med en redegrelse for de muligheder , som str bne , og hvilke foranstaltninger det agter at trffe for at afbde de eventuelle virkninger for sm bananproducenter efter WTO-panelets afvisning af appellen ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne takke Parlamentet for kompromisforslaget , eftersom jeg skal til Genve allerede i aften .
Jeg takker Dem derfor , hr. formand .
<P>
For at vende tilbage til sprgsmlet fra det rede parlamentsmedlem , vil jeg gerne sige flgende : Rdet har til hensigt at understrege , at det er bevidst om flgerne af afvisningen af appellen mod WTO-panelets beslutning med hensyn til fllesskabsordningen for bananer .
Selvom det forholder sig sdan , har Rdet p dette stadium endnu ikke vret i stand til at tage stilling til rapporten fra appelinstansen for det organ i WTO , der afgr tvisteml , og heller ikke til , hvordan denne sag skal flges op .
Rdet vil naturligvis gre dette , nr tiden er inde , p grundlag af de formelle forslag fra Kommissionen , idet det er opmrksomt p de europiske producenters og AVSproducenternes interesser , og idet det til fulde overholder de eksisterende internationale regler .
I betragtning af de tekniske forpligtelser , der er knyttet til denne sag , skal man dog ikke forvente , at disse forslag bliver fremlagt fr om nogle mneder .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Jeg er temmelig skuffet over , at ministeren ikke kunne fortlle os mere .
I det mindste i teorien kan Den Europiske Union fastholde den nuvrende bananordning , hvis man ville kompensere klagerlandene eller stod fast p ikke at ville gre kb p sine forpligtelser over for caribiske aller andre lande i henhold til Lom-konventionen , f.eks. hvad angr Helms-Burton .
<P>
Hvilke skridt har Rdet og Kommissionen taget for at beregne , hvor meget kompensation vil koste eller for at indlede drftelser med klagerlandene for at finde en anden metode til at fastholde markedet for de sm bananproducenter ?
I sidste uge sagde Prsident Fabin Alarcn af Ecuador , som er imod den nuvrende tilladelsesordning , i et personligt svar til mig , at hans land ikke var ude p at skade andre , og var parat til at drfte alternativer .
Vi m da kunne flge op p nogle af disse mulige alternativer .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Frst vil jeg gerne , fra det andet sprgsml , som jeg blev stillet , holde fast ved den id , at man kunne gre dette i teorien .
Det er en id , som jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
For det andet vil jeg gerne sige til det rede parlamentsmedlem , at med hensyn til de regler , som han lige har nvnt , er det naturligvis Kommissionens opgave at fremlgge nogle forslag .
Jeg kan forsikre Dem for , at formandskabet vil gre den strst mulige indsats , hvis der hurtigt fremlgges forslag fra Kommissionen med henblik p at skaffe overensstemmelse mellem den nylige beslutning fra WTO og navnlig de europiske producenters interesser .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wohlfart , men vi kan ikke allerede forlade hr .
Newens sprgsml . Jeg har modtaget en anmodning om tre tillgssprgsml .
Jeg kan kun tillade to .
Jeg vil derfor give ordet til hr. von Habsburg og hr . Medina .
<P>
Hr. von Habsburg har ordet i et minut .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="von Habsburg">
Hr. formand for Rdet , De sagde , at der ville g endnu nogle uger eller nogle mneder , fr der ville blive taget en beslutning .
Ville De ikke vre villig til at bede om en lsning meget hurtigt , eftersom vi ikke skal glemme , at vores bananproducenter , som disse beslutninger vedrrer , er sm jordbrugere , hvis kapital og finansielle muligheder er relativt begrnsede , mens der p den anden side er de store kapitalistiske selskaber , ssom United Fruit , Chiquita osv . , som kan holde skansen ret lnge .
Jeg mener , at det er vores pligt at tage en beslutning s hurtigt som muligt .
Det er derfor , at jeg gerne vil sprge Dem , om De ikke ville vre villig til at anmode Kommissionen om at behandle sagen hurtigt , for sprgsmlet er afgrende for de sm banandyrkere .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne give et svar , som jeg hber er positivt , til hr. von Habsburg .
Jeg har til hensigt at opfre dette punkt p dagsordenen for Rdets samling om " generelle anliggender  den 10. november , for vi skal anvende denne samling til en revision af Lom-konventionen , og jeg tror , at det er et interessant og aktuelt emne .
Jeg vil forsge at srge for , at budskabet bliver givet videre til Kommissionen , som vil vre reprsenteret , og jeg regner ligeledes med , at medlemmerne af dette Parlament vil lgge det ndvendige pres p Kommissionen .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , min bekymring er nrmest den modsatte af den hr . Newens og hr. von Habsburg netop har givet udtryk for .
<P>
Problemet med bananerne er et meget kompleks problem , for det berrer ikke kun nogle smer i Antillerne , det berrer ogs betydelige omrder inden for Fllesskabet , omrder i Afrika og hele verden .
<P>
Min bekymring , hr. formand , gr p , at man tilsyneladende p det sidste mde i WTO har presset Fllesskabet til at tage en beslutning inden for en meget kort frist .
Og man har faktisk givet os en slags " guillotine  -frist p 15 mneder .
<P>
Det sprgsml , som jeg stiller til reprsentanten for Rdet , er , om denne frist virkelig er endelig , eller om vi kunne f en lngere frist , for jeg er bange for , at tilpasningen til den nye ordning vil krve mere end disse 15 mneder .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Formandskabet befinder sig i krydsild .
P den ene side nsker man en hurtig behandling af sprgsmlet , og der er gyldige argumenter herfor ; p den anden side har man lige rejst det andet aspekt ved sprgsmlet , nemlig den frist , som vi er blevet plagt .
Jeg tror ikke , at der er tale om en fast dato .
Hvis de oplysninger , jeg har fet , er korrekte , er der tale om en rimelig frist .
Denne frist p 15 mneder kunne i virkeligheden vre p 16 eller 17 mneder .
Men jeg er glad for , at man har erkendt , at dette sprgsml er indviklet , ikke bare teknisk , men ogs politisk .
Under alle omstndigheder tror jeg , at vi m tage fat p denne sag s hurtigt som muligt , uanset hvor indviklet , den mtte vre .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Hans Lindqvist ( H-0696 / 97 ) :
<P>
Om : Retursystem for flasker og dser
<P>
I Sverige har man lnge haft et velfungerende retursystem for bde glasflasker og aluminiumsdser ( over 95 % genbruges i dag ! ) .
I nogle r har man endog nu haft en velfungerende returordning for plastflasker .
Den stadig mere internationaliserede handel og bningen af grnserne inden for EU har i en vis udstrkning frt til gede produktmngder . Desvrre har denne udvikling medfrt alvorlige forstyrrelser af det svenske retursystem .
Importerede dser passer ikke ind , da der ikke oprindeligt er betalt pant i Sverige osv . I det svenske Systembolaget er retursystemet nrmest brudt sammen p grund af de forskellige udenlandske flasketyper , der indfres .
<P>
Denne udvikling er miljmssigt forkert .
Er der planer om en standardisering af flasker og dser ?
Kan en enkelt medlemsstat af miljhensyn krve , at alle importerede flasker og dser skal vre tilpasset det pgldende lands retursystem ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Wohlfart">
Svaret fra formanden for Rdet p dette sprgsml vil vre meget kort .
Jeg vil gerne understrege , at Rdet med interesse noterer sig forklaringerne fra det rede parlamentsmedlem og ogs de sprgsml , han stiller i forbindelse hermed .
Jeg skal dog henlede det rede parlamentsmedlems opmrksomhed p , at Rdet som sdan ikke har nogen kompentence p omrdet .
Det er Kommissionens opgave at undersge det anfrte problem og eventuelt at fremlgge nogle passende forslag .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg stillede samme sprgsml i gr til kommissionen og kommissr Bjerregaard . Jeg fik ogs et undvigende svar fra hende .
Hun henviste ganske vist ikke til rdet , men noget svar fik jeg ikke .
<P>
Det handler alts om opbyggede systemer for pant p flasker , dser , plast , glas og metal i Sverige , som har fungeret godt , og som fungerer godt nu .
Da grnsekontrollerne forsvandt , blev de flasker , dser m.m. , der tidligere fandtes , desvrre blandet med mngder af forskellige plastflasker , dser og glas , som nu ikke passer til vort opbyggede system .
<P>
Min sprgsml er , om rdet har noget forslag til , hvordan man ville kunne forhindre , at disse miljproblemer opstr .
Mske kan man drage nytte af de gode systemer , der findes i lande som Sverige .
Mske kan der komme et forslag fra EU , som kunne lse problemet med mngden af affaldsprodukter , som nu desvrre bliver konsekvensen af , at man bner grnsekontrollerne .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror godt , at jeg kan sige til hr . Lindqvist , at det , som adskiller mit svar fra Kommissionens svar , mske ikke er at have stillet sprgeren tilfreds , men at mit svar i det mindste ikke var undvigende , det var klart .
Jeg henviste til Kommissionens kompetence .
Jeg ved godt , at det svenske system , som De lige har mindet os om , er et forbilledligt system , og at det har fungeret i adskillige r til almindelig tilfredshed .
Jeg mener , at Rdets direktiv om emballage og emballageaffald , der blev vedtaget den 20. december 1994 , foreskriver genanvendelse og genbrug af emballage , men ikke en standardisering af for eksempel flasker og dser .
<P>
De nationale indsamlings- og retursystemer for emballage br dkke svel de nationale produkter som de importerede produkter uden at gre forskel .
Iflge de informationer , som jeg rder over , selvom jeg ikke er medlem af Kommissionen , lader det til , at andre medlemsstater ikke har de samme vanskeligheder med hensyn hertil .
Det er Kommissionens opgave at undersge rigtigheden heraf og at drage de ndvendige konsekvenser .
Jeg tror , at De allerede i gr henvendte Dem til rette vedkommende .
<P>
Hvis jeg kender Dem ret , hr . Lindqvist , s tvivler jeg ikke et jeblik p , at De igen vil forsge at stte skub i tingene i de kommende uger og mneder
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 6 af Jonas Sjstedt ( H-0698 / 97 ) :
<P>
Om : Hvorfor begrebet  vetenskapliga fakta  i den svenske udgave af Amsterdam-traktaten nu er erstattet med  vetenskapliga bevis 
<P>
Artikel 100 A , stk . 5 , i Amsterdam-traktaten , som vedrrer muligheden af at indfre nationale bestemmelser vedrrende milj og arbejdsmilj adskiller sig , for s vidt angr den svenske tekst , p et punkt fra den forelbige udgave , efter at jurist-lingvisterne har bearbejdet teksten .
I den frste forelbige udgave stod , at bestemmelserne skulle vre baseret p  vetenskapliga fakta  . I den endelige udgave til delegationerne er der sket en ndring til  vetenskapliga bevis  .
Ordet  bevis  opfattes normalt som noget mere definitivt og kan endog anses for kontroversielt inden for videnskab og forskning , hvis opgave det er , konstant at bearbejde og stille sprgsmlstegn .
<P>
Hvad er rsagen til , at begrebet  vetenskapliga fakta  er ndret til  vetenskapliga bevis  i den endelige udgave af udkastet til Amsterdam-traktat ?
Kan Rdet give nogle eksempler p , hvad  vetenskapliga bevis  omfatter , og hvad der adskiller dette begreb fra  vetenskapliga fakta  ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Wohlfart">
Jeg tror ikke , at det rede parlamentsmedlem vil vre tilfreds med mit svar .
Lignende sprgsml er allerede blevet stillet under mdeperioderne i juli og september , det vil sige sprgsml vedrrende de rsager , der ligger til grund for visse bestemmelser i Amsterdam-traktaten og deres fortolkning .
I dette tilflde m jeg endnu en gang understrege , at det ikke er Rdets opgave at kommentere de rsager , som har bragt regeringskonferencen til at ndre visse bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , som for eksempel den bestemmelse , der er blevet nvnt af det rede parlamentsmedlem .
<P>
Jeg m ligeledes understrege , at det heller ikke er Rdets opgave , i hvert fald ikke p dette stadium , at tage stilling til et sprgsml vedrrende en bestemmelse i en traktat , som endnu ikke er trdt i kraft , ogs selvom denne er blevet underskrevet i mellemtiden .
Under disse omstndigheder beder jeg det rede parlamentsmedlem om at forst , at p dette stadium er enhver fortolkning af de i Amsterdam vedtagne tekster ubelejlig , og ikke mindst fordi den eneste institution , der iflge os er kompetent til at fortolke traktatens bestemmelser , er De Europiske Fllesskabers Domstol .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Tak for svaret , men ganske som De anede , er jeg ikke helt tilfreds med det .
Sidste gang , vi diskuterede dette , anfrte De blandt andet som grund , at traktaten i Amsterdam endnu ikke var underskrevet .
Nu er den underskrevet af udenrigsministrene .
Jeg havde derfor hbet p , at De nu ville vre rede til at tage en diskussion om indholdet i den .
<P>
Jeg synes , den situation , vi befinder os i , er fuldstndig absurd !
Borgerne i flere medlemslande skal nu til folkeafstemning om dette , men Ministerrdet , som jo har skrevet traktaten , er ikke rede til at fortlle , hvad traktaten betyder .
Jeg er for eksempel ude til mder hver uge i Sverige og fr sprgsml om , hvad forskellige ting i Amsterdam-traktaten betyder .
Det eneste jeg kan svare nu , er , at ikke engang Ministerrdet kan svare p , hvad det betyder .
Jeg synes , De undgr Deres politiske ansvar en lille smule , nr De ikke er rede til at forklare de tekster , som De faktisk har vret med til at skrive .
<P>
Jeg vil derfor opfordre Dem til at kunne svare nste gang , jeg stiller et sprgsml om det faktiske indhold i traktaten .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Hr. rdsformand . Jeg ved ikke , om det er et sprgsml eller en trussel .
De har under alle omstndigheder ordet , for det ser ud til , at der ikke er helt overenstemmelse mellem , hvad hr . Sjstedt mener , og hvad De mener , men det er jo det , vi har Parlamentet til .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hr . Sjstedt kender udmrket min holdning til dette emne .
Han har lige hentydet til de folkeafstemninger , som vil blive afholdt i visse af Den Europiske Unions lande .
Der finder ligeledes drftelser sted i parlamenterne med hensyn til Amsterdam-traktaten .
Jeg tror , at det tilkommer de forskellige regeringer , som deltog i regeringskonferencen , at fortolke traktaten p den mde , de ikke alene finder hensigtsmssig , men ogs korrekt .
Jeg nsker ikke at blande mig i folkeafstemningen i Sverige eller i det , der gr forud for denne , men s snart ratificeringsprocedurerne er blevet afsluttet , hr . Sjstedt , s vil vi kunne drfte indholdet i Amsterdamtraktaten .
Hvis mine informationer er korrekte , vil denne i vrigt blive revideret i de kommende r , for integreringsprocessen er en dynamisk proces .
<P>
De stillede ligeledes et sprgsml om forskellen mellem " videnskabelige beviser  og " videnskabelige fakta  .
Jeg er hverken nogen stor jurist eller nogen stor sprogekspert .
Jeg har derfor mttet ty til min sns ordbog , og jeg mener at kunne fortlle Dem , at " videnskabelige fakta  - men det er helt personligt , og det er ikke som formand for Rdet , at jeg giver Dem dette svar - er et element i et " videndenskabeligt bevis  .
Det har sledes ikke den samme vrdi som det " videnskabelige bevis  .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mange tak , hr.Wohlfart. Jeg kan forst , at Deres henvisning til et bestemt leksikon ikke har vret en lovprisning , men i denne forsamling m man ikke komme med lovprisninger .
Det er under alle omstndigheder , som De selv siger , helt og aldeles en meget , meget personlig opfattelse .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Det er jo interessant at diskutere denne sag ; det er jo derfor , den tages op .
Som jeg opfattede svaret , s skulle Deres sns beskrivelse af begreberne  videnskabelige fakta  og  videnskabelige beviser  betyde , at videnskabelige fakta indgr i og er mindre end videnskabelige beviser .
Det betyder , at den juristlingvistiske ndring , der er foretaget , stiller strre krav efter Amsterdammdet og efter at sprogjusteringerne er foretaget .
Det er jo derfor , disse diskussioner opstr : Hvor stort er kravet ?
<P>
Som De bemrkede , tog jeg i foregende sprgsml Sverige som eksempel .
Ville f.eks. Sverige kunne anfre videnskabelige beviser for , at vort retursystem har fungeret s godt , at vi vil beholde det og standse importen af flasker , glas og dser , der ikke opfylder vore miljkrav ?
Det sprgsml blev aldrig besvaret .
Jeg begrer ikke svar nu .
Vi vender sikkert tilbage til den debat .
<P>
Dette er dog kolossalt vigtigt for , hvordan Amsterdam-traktaten skal fortolkes .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 7 af John Cushnahan ( H-0701 / 97 ) :
<P>
Om : Udviklingslandenes gld
<P>
Problemet med udviklingslandenes gld var p dagsordenen for Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens konference i Hong Kong i september .
<P>
Hvilke foranstaltninger har Rdet truffet med henblik p at afbde de vanskeligheder , som debitorlandene str over for ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Wohlfart">
Rdet er besluttet p at sttte de strkt forgldede fattige lande .
Da jeg lste denne stning , blev jeg klar over , at der nu eksisterer en ny forkortelse , SFFL , det vil sige " strkt forgldede fattige lande  .
<P>
Kommissionen fremlagde for nylig en meddelelse , som foreslr en reaktion fra Fllesskabet p initiativet til fordel for disse lande ; et initiativ , der blev fremfrt af det internationale samfund som flge af topmdet i Lyon med henblik p at lempe disse landes gld .
Dette forslag er under behandling i Rdet .
<P>
Medlemsstaterne , navnlig inden for rammerne af Pariser-klubben , og Fllesskabets institutioner har oplyst , at de ville tilslutte sig det pgldende initiativ .
De vil give et passende bidrag til dette internationale engagement til fordel for verdens fattigste lande .
Deltagelsen af Den Europiske Union og dennes medlemsstater blev i vrigt bekrftet for nylig i Hong Kong under Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens rlige mder .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg ser meget positivt p rdsformandens svar , og jeg er sikker p , at han er klar over problemets omfang .
Selvom de latinamerikanske lande er de mest gldstyngede , hvad angr globale belb , er det de afrikanske lande syd for Sahara , der har de strste problemer .
Det kan bedst illustreres ved at se p , hvor meget de nu skylder vk .
I 1962 havde de en gld p USD 3 milliarder , mens den nu er p omkring USD 235 milliarder - svarende til 76 % af BNP .
Disse landes morarenter , som var p USD 1 , 2 milliarder i 1980 , er nu steget til USD 43 milliarder .
De lande har store problemer med at betale af p deres gld .
<P>
Jeg bifalder den gldssanering , der har fundet sted , men de multilaterale lngivere gldssanerer ikke , hvilket illustreres af , at afrikanske lande nu skylder International Development Agency USD 25 milliarder i forhold til USD 2 , 58 milliarder i 1980 .
<P>
Jeg gad vide , i lyset af det , rdsformanden sagde om de ivrksatte initiativer , om der kan lgges pres p de multilaterale lngivere med henblik p gldssanering for at hjlpe disse lande .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror , at hr . Cushnahan har opfattet omfanget af denne debat samt det , der str p spil , helt rigtigt .
Han talte om glden , som udgr 65 % af disse landes BNI .
Det er sledes virkelig en tung byrde , og jeg tror , at vi vil kunne drfte dette sprgsml under Rdets samling om " generelle anliggender  den 10. november .
Jeg hber , at vi vil kunne blive enige ikke alene om at anmode Kommissionen om i de kommende mneder at fremlgge et konkret forslag for os med hensyn til den finansielle indsats , som vil kunne blive gjort af Den Europiske Union og dennes medlemsstater , men ogs om den strategi , som Den Europiske Union skal anvende for at gre sin mening gldende i de internationale forsamlinger .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 8 af Hugh McMahon ( H-0702 / 97 ) :
<P>
Om : Agenda 2000
<P>
Kan det luxembourgske formandskab oplyse Parlamentet om resultatet af drftelserne om Agenda 2000 p samlingen i Rdet ( udenrigsministrene ) den 15. september 1997 ?
<P>
Hvad har formandskabet gjort for at n frem til et kompromis mellem de medlemsstater , der nsker at nedskre udbetalingen af fllesskabsmidler , og dem , der nsker at opretholde det nuvrende udgiftsniveau ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Wohlfart">
Eftersom Agenda 2000 er et emne , som i hjeste grad interesserer ikke alene formandskabet , Rdet og Kommissionen , men ogs parlamentsmedlemmerne , vil jeg bestrbe mig p at give et passende svar p det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stillede .
<P>
Jeg vil gerne give et kort resum af denne omfattende samling af dokumenter , der ikke blot vedrrer udviklingen af Unionens politikker , og srligt landbrugs- og strukturpolitikkerne , samt de s vsentlige finansielle rammer for Unionen efter r 2000 , men ogs en rkke generelle sprgsml i forbindelse med udvidelsen , og endelig Kommissionens udtalelser om de lande , der ansger om optagelse .
<P>
Den vejledende debat om Agenda 2000 , som Rdet holdte den 15. september i r , har gjort det muligt for formandskabet at mrke sig de frste overvejelser fra medlemsstaterne omkring de generelle tendenser , som vi lige har klarlagt med hensyn til dels uddybningen og udviklingen af Unionens politikker samt dennes fremtidige finansielle rammer , dels de beslutninger , som Det Europiske Rd vil skulle tage vedrrende hele udvidelsesprocessen .
<P>
Under denne debat har man sledes identificeret de vsentlige politiske elementer , som naturligvis krver en grundig undersgelse med henblik p den rapport , som Rdet skal fremlgge p Det Europiske Rds mde i Luxembourg til december .
<P>
Formandskabet kan i vrigt forsikre det rede parlamentsmedlem for , at det vil trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at kunne foretage en omhyggelig og detaljeret undersgelse p politisk og teknisk plan af alle disse komplekse og flsomme sprgsml .
<P>
Formandskabet vil gre den strst mulige indsats for i lbet af hele dette halvr at bidrage til en indbyrdes tilnrmelse af holdningerne for p Det Europiske Rds mde i Luxembourg , at n frem til de ndvendige beslutninger , som i Unionens og ansgerlandenes interesse skal trffes med hensyn til alle de sprgsml , der er forbundet med udvidelsesprocessen .
<P>
Jeg mener i vrigt at vide , at vores premierminister hr . Jean-Claude Juncker ligeledes har benyttet sig af dagen i dag og dagen i gr i forbindelse med debatten om situationen i Unionen og om beskftigelsestopmdet til at vise Dem den vgt , han personligt tillgger disse sager .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Hr. formand , det var interessant at hre , hvad rdsformanden havde at sige om , hvilke skridt det luxembourgske formandskab agter at tage for at n til et kompromis mellem de enkelte medlemsstaters forskellige synspunkter .
<P>
For det frste , hvilke foranstaltninger agter det luxembourgske formandskab at trffe for at sikre , at tidsplanen for vedtagelse i december overholdes ?
For det andet , hvad angr det , som flere rdsmedlemmer har fremfrt , nemlig at der skal ske yderligere institutionelle ndringer forud for udvidelsen , hvilken drivkraft eller vgt vil det luxembourgske formandskab tillgge dette ?
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Dette sprgsml vedrrende datoen og fristerne fortjener et par kommentarer fra min side .
<P>
For det frste plgger selve datoen for Det Europiske Rds mde , som er fastsat til den 12. og 13. december , os en meget stram tidsplan .
I vrigt mener jeg , at vi gr en indsats p alle planer for at kunne fuldfre Rdets forberedelser og n frem til en absolut ndvendig enighed om sprgsml som for eksempel udvidelse og alle de andre sprgsml i tilknytning hertil .
<P>
Vi gr frst en indsats med hensyn til premierministrene .
Vores premierminister tager i denne tid rundt til hovedstderne i Den Europiske Union for personligt at mde stats- og regeringscheferne og lytte til deres holdninger , deres kommentarer og deres bemrkninger med henblik p udarbejdelse af et forlig under topmdet i Luxembourg , fordi der vil ndvendigvis blive tale om et forlig , eftersom holdningerne afviger fra hinanden for eksempel med hensyn til det finansielle aspekt og ligeledes med hensyn til anvendelsen af strukturfondene , for kun at nvne nogle stykker .
<P>
Men det er ndvendigt med enighed , og jeg er overbevist om , at man vil opn denne .
Det , der str p spil , er alt for vigtigt til at dette mde kan mislykkes .
<P>
Dernst gr vi en indsats med hensyn til de berrte ministre .
Hvad enten det drejer sig om udenrigsministrene eller de andre sagkyndige ministre , har vi ligeledes regelmssig kontakt med vores kolleger i de tilsvarende embeder i landene i Den Europiske Union .
Under det luxembourgske formandskab , og ud over Rdets samling om " generelle anliggender  , Ecofin-rdet og andre specialiserede rd , har vi ogs planlagt seks uformelle mder mellem ministrene med henblik p forberedelsen af topmdet i Luxembourg .
Jeg har i vrigt selv vret formand for mdet om det indre marked .
Efter beslutningen p topmdet i Amsterdam var dette ogs en lejlighed for det luxembourgske formandskab til at f kontakt med ministrene fra de central- og steuropiske lande , som nsker at deltage i Den Europiske Union .
<P>
Hr. formand , hvis De tillader det , mener jeg at kunne sige , at dette ministermde afvikledes under nogle omstndigheder , som jeg ville karakterisere som vrende prget af rligt venskab , og med et meget bent sind , som gjorde det muligt for os at undg en slags brud .
Folk har forstet , at de deltager i en historisk proces , i en proces , som fortjener , at man tager fat p denne , for det er det eneste alternativ for r 2000 og fremover .
<P>
Endelig gr vi en indsats med hensyn til De Faste Reprsentanters Komit , som har fet instrukser fra Ministerrdet .
Vi srger for at finpudse de forskellige horisontale agendaer for at have et diskussionsgrundlag til topmdet i Luxembourg .
Det vil s tilkomme vores stats- og regeringschefer at tage deres ansvar .
Jeg kan blot sige Dem , at vi sammen med Kommissionen og de andre medlemsstater gr vores bedste for at vre frdige til tiden .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Tak , hr. rdsformand , for det meget fyldestgrende svar .
Jeg tror , at vi alle kan vre enige om , at dette ikke er et nulsumsspil , og at det er i hver enkelt medlemsstats interesse at tage godt imod nye medlemmer i lyset af de indtgtsmuligheder og nye handelsforbindelser , de vil medfre .
<P>
Jeg m sige , at jeg , og mine kolleger her i Parlamentet , tror jeg , fler det som lidt af en trussel p visse omrder .
Vi m understrege , som De sagde , at der er behov for en rimelig og retfrdig fordeling af ressourcerne , men stadig med prioritering af de fattigere omrder og regionerne i tilbagegang .
<P>
Mon De ogs har konstateret den manglende vilje , og hvilke medlemsstater er efter Deres mening bekymret over fremtiden , og hvilke medlemsstater frygter , at de vil blive bedt om at betale for udvidelsen ?
Hvordan kan vi sikre , at vi nr til enighed om en rimelig og retfrdig fordeling ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg tror ikke , at jeg behver at nvne nogen landes navne for fru McCarthy , for hun kender dem lige s godt som jeg , om ikke bedre .
<P>
Der er en debat i gang om en retfrdig og ligelig fordeling af den finansielle byrde .
Det er en meget spndende debat , og jeg vil blot sige , at med hensyn til mit eget land , Luxembourg , s fr de tal , der ikke altid er korrekte , det til at fremst snart som kreditor og snart som debitor .
Jeg kan fortlle Dem , at det er debitor , men jeg nsker ikke at g i detaljer om dette i denne diskussion .
<P>
Jeg tror , at enigheden reelt er mulig .
Dette vil blive afgjort , frue , p hjeste sted , og dette vil i vrigt mske - jeg er ingen profet - blive afgjort meget sent om natten , eller sent om aftenen , det ved jeg ikke .
<P>
Med hensyn til udvidelsen har jeg kastet et blik p statistikkerne vedrrende vores handelsmssige forbindelser med de central- og steuropiske lande .
Jeg er enig i Deres analyse . Der er naturligvis ikke tale om et foretagende uden tab .
Men hvis De betragter statistikkerne for vores udenrigshandel med disse lande , til trods for indfrelsen af frihandelszonerne og til trods for fordelene , s m De konstatere , at handelsbalancen stadig i hj grad falder ud til Den Europiske Unions fordel .
Personligt er jeg overbevist om , at en manglende optagelse af disse centralog steuropiske lande efter objektive kriterier og efter en tidsplan , der p en fornuftig mde er inddelt i faser , i den sidste ende vil vre meget dyrere end optagelsen .
Jeg er overbevist om , at det er en udfordring , frue , ligesom jeg er overbevist om , at det er en historisk chance for dette kontinent .
Lad os ikke forspilde den .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 9 af Sren Wibe ( H-0704 / 97 ) :
<P>
Om : Hemmeligstempling af Schengen-hndbger
<P>
Iflge oplysninger i Sverige har den svenske regering hemmeligstemplet to ud af tre Schengen-hndbger .
Det drejer sig om anvisninger p , hvordan kontrollen ved de ydre grnser og informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne skal foreg .
<P>
Schengen-aftalen skal nu integreres i EU-traktaten , som er en traktat , der vil lgge vgt p offentlighedsprincippet .
Mener Rdet ikke , at det br henstilles til medlemsstaterne at srge for , at samtlige Schengen-hndbger er offentlige ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Wohlfart">
Jeg svarer med glde p dette sprgsml , eftersom jeg var en af underskriverne af Schengen-aftalen i 1990 , hvilket ligger nogle r tilbage .
<P>
Som svar p dette dobbelte sprgsml , som er blevet stillet os , vil jeg sige , at De Faste Reprsentanters Komit p deres mde den 16. oktober 1997 , for seks dage siden , oprettede en arbejdsgruppe , der har til opgave at undersge sprgsmlene vedrrende overtagelsen af Schengen-aftalen og dennes fordeling mellem frste og tredje sjle .
<P>
Denne gruppe vil indlede sit arbejde i morgen den 23. oktober .
Blandt de sprgsml , som den skal undersge , er offentliggrelsen af Schengen-aftalen .
Denne offentliggrelse rejser nogle forskellige problemer , som bde hnger sammen med omfanget af Schengen-aftalen og med visse oplysningers fortrolige karakter .
<P>
Det rede parlamentsmedlem vil sikkert forst , at visse oplysninger , som for eksempel er henvendt til de myndigheder , der srger for kontrollen ved de ydre grnser , i sagens natur er fortrolige og derfor ikke tilgngelige for offentligheden .
Dette stter p ingen mde sprgsmlstegn ved det princip om gennemsigtighed , som Amsterdam-traktaten pny stadfster .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg takker mange gange for svaret .
Det var et meget positivt svar .
Jeg kendte ikke til denne arbejdsgruppe og er meget glad for , at den er nedsat .
<P>
Jeg har egentlig kun et lille tillgssprgsml : Kan De sige noget om , hvilke principper for offentliggrelse , der vejleder denne gruppes arbejde ?
De siger , at ydre grnsekontroller kan vi ikke offentliggre .
Jeg er ikke s sikker p det .
En hel del af det burde ogs kunne offentliggres , men jeg forstr , at visse tekniske detaljer m hemmeligholdes .
Hvis De har en kommentar om disse vejledende principper , s ville jeg vre glad .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Faktisk vil jeg forsge at give et svar .
Jeg tror , at formandskabet og medlemmerne af arbejdsgruppen har til hensigt at holde sig de europiske og nationale parlamentsmedlemmers legitime bekymringer for je med hensyn til Schengen-systemets gennemsigtighed .
<P>
Hr. formand , jeg kan huske , at jeg selv mdte for Europa-Parlamentets kompetente udvalg i 1992 , p det tidspunkt , hvor Luxembourg havde formandskabet for Schengen .
Dengang hang en af de vigtigste bebrejdelser , man rettede mod Schengen-aftalen , helt klart sammen med manglen p kontrol fra Parlamentets og De Europiske Fllesskabers Domstols side .
<P>
Jeg mener dog alligevel at kunne sige , at man med den nye bestemmelse i Amsterdam-traktaten , som overtager Schengen-aftalen p fllesskabsplan , nu har gjort et stort skridt i den rigtige retning , selvom jeg er overbevist om , at det stadig vil vre ndvendigt med nogle tilretninger .
<P>
Med hensyn til gennemsigtigheden kunne jeg sledes forestille mig , at de ministre og den formand for Rdet , der har at gre med retsvsenet og den indre sikkerhed , regelmssigt mder for Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at aflgge rapport om aktiviteterne og ligeledes om Schengen-aftalen .
Man kunne ogs forestille sig en offentlig debat , ligesom s mange andre , her i Europa-Parlamentet om , hvorledes Schengen-aftalen fungerer .
Jeg tror , at dette ville vre en god mde at bevise , at man virkelig nsker gennemsigtighed for Schengen-aftalen i det daglige .
<P>
For det andet drejer en anden vigtig debat i forbindelse med Schengen-aftalen sig om beskyttelsen af privatlivets fred , hvilket omfatter alt materiale med personlige oplysninger .
Med hensyn hertil tror jeg , at De alle er enige med mig i , at det er ndvendigt at vre meget forsigtig , og at man af indlysende grunde for at beskytte individet m begrnse adgangen til disse oplysninger til personer med en behrig tilladelse .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne gre opmrksom p , at der eksisterer en uafhngig kontrolmyndighed , som har til opgave at overvge Schengen , og som skal srge for overvgning og for , at individets rettigheder ikke krnkes i forbindelse med Schengen-systemet .
Jeg tror , at vi skal tilrettelgge vores arbejde ud fra disse to punkter : gennemsigtighed og beskyttelse af privatlivets fred .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Wohlfart , men jeg beder Dem om endnu ikke at vende Deres opmrksomhed mod hr . Wibes sprgsml , for frst skal jeg i henhold til forretningsordenen give ordet til hr .
Sjstedt for et tillgssprgsml .
Hr . Sjstedt har derfor et minut til samme emne .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke for rdets svar , som jeg synes var meget interessant , det vil sige , at der alligevel sker en udvikling p dette omrde med den store mngde hemmeligstemplet materiale i Schengen .
<P>
De nvnte instruktionerne for den ydre grnsekontrol .
Der findes to andre , ikke offentlige dokumenter , som er omstridte , nemlig SIRENE-hndbogen og instruktioner til ambassader og konsulater udenlands .
Har De samme syn p disse dokumenter , det vil sige , at de br forblive hemmeligstemplede ?
Kan De ikke tnke Dem , at man i det mindste delvis udleverer disse dokumenter ?
Jeg kan have fuld forstelse for , at der findes visse oplysninger i det , som ikke kan udleveres , men kan man ikke udlevere andre oplysninger i disse dokumenter ?
<P>
Desuden ville jeg gerne vide , om man vil vre frdige med processen vedrrende bedmmelsen af offentliggrelsen , inden ratificeringen af traktaten begynder i medlemslandene ?
Dette er jo nemlig ogs grundlag for ratificeringen .
For f.eks. Sverige og Danmark indebrer Amsterdam-traktaten jo , at man ogs for frste gang bliver en del af Schengen .
Dette m derfor afgres , fr ratificeringen indledes i de nationale parlamenter .
<P>
S ville jeg gerne vide , om man kan f en kopi af rdsformandens sns leksikon , som synes at vre et centralt dokument i fortolkningen af Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Det er mit indtryk , at tingene stadig er lidt uklare , ja lidt for uklare med hensyn til Schengen-aftalen .
<P>
Jeg husker en meget interessant debat i 1991 , hvor de europiske parlamentsmedlemmer rettede to grundlggende bebrejdelser mod Schengen-initiativet , nemlig at forhandlingerne vedrrende Schengen-aftalen var foreget i forbindelse med en regeringskonference og uden Europa-Parlamentets medvirken .
<P>
I vrigt var jeg dengang en smule overrasket over , og det siger jeg uden bitterhed og uden kynisme , at s mange mennesker , og ogs i vores egne nationale parlamenter , pstod hvad som helst , nr de talte om Schengen-aftalen .
Enten var det big brother is watching you , eller simpelthen indfrelsen af en politistat , som greb ind p alle omrder , eller ogs var det lige det modsatte .
I vores forhandlinger havde vi dog alligevel forsgt at kompensere for de indre grnsers forsvinden ved hjlp af foranstaltninger ved de ydre grnser .
<P>
Jeg tror , at vi i dag befinder os lidt i samme situation .
Jeg tror , at alle er enige om , at det er ndvendigt med et vist politisamarbejde , eftersom den organiserede kriminalitet rejser nogle problemer , som et enkelt politi eller et nationalt politi ikke kan klare alene , uanset hvor kompetent , det end mtte vre .
Man m derfor give sig selv visse midler til forebyggelse og bekmpelse , alt imens man husker p det , som efter min mening er grundlggende i Schengen-systemet , nemlig beskyttelsen af privatlivets fred og beskyttelsen af oplysningerne .
<P>
Jeg ved , at der er visse bestemmelser , navnlig med hensyn til udstedelsen af visa , som ikke lngere henhrer under reskonsuler , som det var tilfldet dengang , men som er forbeholdt ambassader og konsulater .
Inden for de nationale parlamenter eksisterer der nogle kontroludvalg , der nr som helst kan gre brug af de oplysninger , som de finder ndvendige .
Jeg tror , at man skal vre meget forsigtig med administrationen af visse sager .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 10 af Anne McIntosh ( H-0707 / 97 ) :
<P>
Om : Afskaffelse af det afgiftsfrie salg
<P>
Nu da Rdet er ved at forberede sit ekstraordinre topmde om beskftigelse , forstr det da ikke det selvmodsigende i fortsat at ville afskaffe det afgiftsfrie salg i 1999 og den arbejdslshed , som dette vil medfre i transport- og turistsektoren , samtidig med at man sger at fremme jobskabelsen ?
<P>
I betragtning af at den nylige rapport fra luftfartsindustrien , der antyder , at afskaffelsen af det afgiftsfrie salg efter juni 1999 vil medfre tab af 30.000 arbejdspladser , fr lufthavne til at forhje gebyrerne og flyselskaber til at hve priserne , er Rdet da enig i , at det derfor er absolut ndvendigt at gennemfre yderligere undersgelser af , hvilke sociale og konomiske virkninger denne afskaffelse vil f ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Wohlfart">
Jeg har allerede haft lejlighed til at svare p lignende sprgsml under sprgetiden i juli mned , og jeg er bange for , at det svar , som jeg kan give det rede parlamentsmedlem , vil skuffe hende .
Jeg vil nemlig gerne med det samme gre opmrksom p , at der ikke er noget nyt i den sag , som ligger hende srligt p sinde .
<P>
Hr. formand , jeg skal med det samme understrege , at fastholdelsen af det toldfrie salg under transporten af passagerer inden for Fllesskabet er i modstrid med eksistensen af et indre marked uden grnser .
<P>
Cirkulationen af varer , der er kbt af privatpersoner til privat brug , mellem to medlemsstater , har nemlig ikke lngere nogen flger set ud fra et skattemssigt synspunkt .
Privatpersoner kan sledes kbe varer til privat brug i en hvilken som helst medlemsstat og indfre disse varer i en hvilken som helst anden medlemsstat , uden at skulle deklarere disse og betale told ved grnsen .
<P>
I denne situation var der ikke lngere grund til give de rejsende toldfrihed .
Fastholdelsen i lngere tid end den anfrte periode af det toldfrie salg under transporten af passagerer inden for Fllesskabet kunne i vrigt forvride konkurrencen over for de handlende , som slger varer inklusive afgifter , samt konkurrencen mellem de forskellige transportmidler , alt efter om de tilbyder toldfrit salg eller ej .
<P>
Nr Rdet midlertidigt har forlnget det toldfrie salg til rejsende inden for Fllesskabet , nemlig indtil den 30. juni 1999 , s var det med nsket om at bde p de sociale og regionale vanskeligheder , som kunne udspringe af en brat afskaffelse af dette salg .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Det , som rdsformanden lige sagde , gr iden om et beskftigelsestopmde i Luxembourg rent til grin .
Jeg kan slet ikke se noget forml med at holde et sdant topmde .
Randlande og er er mere afhngige af afgiftsfrit salg end landene i den centrale del af det europiske fastland .
Det siger sig selv , at man i Belgien , Holland ikke skal rejse s langt , og priserne er lavere .
Derfor er bidraget fra det afgiftsfrie salg til den lokale konomi , ikke mindst hvad angr beskftigelsen , mindre mrkbart .
<P>
Et betydeligt antal personer er beskftiget med afgiftsfrit salg i lufthavne , flyselskaber , havne og frger , isr i lande ssom Det Forenede Kongerige , Irland , Danmark , Norge og Sverige , hvor man ikke nyder godt af de samme lave afgifter som specielt i Luxembourg og Belgien .
De personer , der er beskftiget i lufthavne , flyselskaber , havne og frger , vil miste deres job fra den 1. januar .
Jeg vil gerne opfordre rdsformanden til at bruge Luxembourgtopmdet til at undersge sprgsmlet nrmere .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Tro mig , beskftigelsen , og fuld beskftigelse , er et af de anliggender , som ikke blot EuropaParlamentet - og jeg roser de parlamentsmedlemmer , som interesserer sig for denne sag - men ogs jeg selv tager mig af . Jeg kan nemlig sige Dem , frue , at jeg ogs hver dag modtager anmodninger med henblik p en ministeriel sttte vedrrende arbejde , hvad enten dette sker skriftligt eller per telefon .
<P>
Jeg undervurderer derfor p ingen mde omfanget af det problem , der ligger Dem p sinde .
Med al den respekt , jeg har for Dem , s vil jeg dog ikke knytte en forbindelse mellem en af det indre markeds bestemmelser og topmdet om beskftigelsen i Luxembourg .
Jeg tror , at det er fristende at gre dette .
Og jeg nsker blot at sige et par ord om dette indre marked , for jeg har nu vret ansvarlig for sagen om det indre marked i otte r .
<P>
Mlet for den frie bevgelighed af varer , tjenesteydelser , kapital og personer , som skulle vre 100 % operationel den 1. januar 1999 , er et ml , som p mellemlangt sigt uden tvivl vil vre i stand til at skabe nye arbejdspladser .
Af den forelbige status over , hvorledes det indre marked fungerer , som Kommissionen gjorde i november mned sidste r , fremgr det - iflge Kommissionens beregninger - at alene indfrelsen af det indre marked den 1. januar 1993 har skabt op til 900.000 arbejdspladser .
<P>
Som man ved , eksisterer der dog stadig nogle hindringer og skvvridninger .
Det er derfor , at Rdet har overtaget de forslag fra Kommissionen om at ivrkstte denne handlingsplan for det indre marked , med fire strategiske ml til en effektiv indfrelse , uden hindringer , af det indre marked inden den 1. januar 1999 .
<P>
Hvorfor siger jeg nu dette ?
Det gr jeg , fordi visse elementer , der er indeholdt i disse handlingsplaner og i disse strategiske ml , berrer nogle omrder , der er lige s flsomme som skatteforholdene - og ikke kun virksomhedernes skatteforhold - men som ogs er meget vigtige for det indre marked , som for eksempel statssttte og andre subsidier i forbindelse med etableringen af nye selskaber i vores forskellige lande , sttte til forskning og udvikling , og meget mere .
<P>
Det er ud fra nsket om at undg konkurrenceforvridning , at alle disse foranstaltninger vil blive truffet , frue , samt med det forml at indfre en flles valuta for det indre marked .
Nr frst alle disse betingelser er til stede , vil de sledes muliggre den fulde udvikling af dette indre marked og ligeledes , med udsigt til r 2000 , skabelsen af nye job som flge af den 100 % indfrelse af det indre marked .
<P>
Men jeg siger det ogs , fordi jeg er overbevist om , at visse skattemssige , statslige og andre bestemmelser p kort sigt kunne fre til - jeg siger p kort sigt - et smertefuldt tab af arbejdspladser .
<P>
Nr man taler om det indre marked i 1999 , m man se de muligheder , det frer med sig .
Man skal naturligvis ikke undervurdere , at der p kort sigt kan opst visse problemer i forbindelse med de lovmssige , skattemssige og andre bestemmelser , som jeg lige har nvnt .
Men p mellemlangt sigt er det ml , man har sat sig , jo skabelsen af arbejdspladser .
Frue , jeg kender vores premierminister temmelig godt , selvom jeg ikke er medlem af hans parti .
Han er virkelig overbevist om det nyttige i topmdet om beskftigelsen , og han vil , sammen med sine kolleger , gre sit bedste for at dette topmde om beskftigelsen skal leve op til sit navn .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Lige en lille sidebemrkning , nr vi nu er i gang med at f det indre marked til at fungere , hvad kan vi s gre for at bne markedet her og gre noget ved den alt for drlige Air France-rute til Strasbourg .
<P>
For nu at vende tilbage til emnet , s forstr jeg , at det afgiftsfrie salg bidrager til serviceniveauet for flypassagererne i denne forbindelse .
Hvilken garanti har vi for , at flypassagererne ikke oplever en ringere service som flge af denne foranstaltning ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg nsker ikke at g ind i en debat - som i vrigt kunne vre meget interessant - om kvaliteten af de europiske luftfartsruter , da vi ellers risikerer at fortstte i det uendelige .

Hvis jeg har forstet sprgsmlet rigtigt , s drejer det sig om den mde , hvorp man stadig kunne sikre de rejsende en ordentlig service .





<P>
For det frste ved De , frue , at der i lufthavnene ligeledes er flyvninger til destinationer uden for Det Europiske Fllesskab .
Passagererne til disse flyvninger er ikke underlagt nogen restriktioner , og vil stadig kunne kbe toldfrie varer .
De kan s sige , at dette kun udgr en procentdel - som jeg dog anser for at vre ret betydelig , selvom den ikke reprsenterer et flertal - af de indkb , som gres i lufthavnen .
I vrigt mener jeg at kunne sige , at der stadig vil vre mennesker , som vil vre rede til at kbe ind i lufthavnene .
<P>
Hvordan det end mtte forholde sig , nr De i Deres sprgsml nvner lufthavnene , s vil andre sikkert kunne stille mig det samme sprgsml med hensyn til frgeforbindelserne .
De vil sledes forst , at jeg kun kan svare Dem , at Rdet traf afgrelse herom for nu seks r siden .
Rdet tog sin beslutning med fuld bevidsthed om , hvad det gjorde , og hvis jeg ikke tager fejl , har der sikkert ogs vret drftelser her i dette Parlament .
Jeg ved ikke , om man p det tidspunkt var klar over de problemer , eller lad os sige de erfaringer - som jeg selv vil kalde smertefulde - som beslutningen ville medfre p dette omrde , men det er en kendsgerning , at man har valgt en overgangsperiode p seks r - jeg kan kun gentage mig selv , hr. formand - for at de berrte parter s vidt muligt skal kunne forberede sig p denne situation i lufthavnene samt i havnene og ombord p skibene .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Jeg vil gerne lyknske rdsformanden med at han kunne st fast i det , der rligt talt har vret en temmelig skruppells og urlig lobbyvirksomhed over for dette Parlament .
<P>
Mske vil det interessere rdsformanden at hre , at der eksisterer en  Tvrpolitisk Gruppe om Afgiftsfrit Salg  , som simpelthen er en organisering af lobbyen , og at der str meget indflydelsesrige interesser p spil i denne sag .
<P>
Er rdsformanden klar over , at mange statistikker om tabte arbejdspladser og stigninger i flytrafikken er behftet med en del spekulation , og at der i virkeligheden er tale om et tilskud fra skatteborgerne til passagererne ?
Er rdsformanden klar over , at en chef i et britisk flyselskab indrmmede , at det afgiftsfrie salg svarede til et tilskud p ECU 21 pr. passager i charterfly ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Hr .
Wohlfart , vil De besvare hr . Cassidys sprgsml eller komme med en kommentar ?
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Nej , hr. formand , for jeg tror , at der mske er endnu et sprgsml , som fortjener et svar .
Men De skal alligevel have tak for at have givet mig ordet .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Skal min kollega have lov til at kalde dem , der sttter det afgiftsfrie salg , for skruppellse , nr de jo kun prver at bevare arbejdspladser , sikre lavere flybilletpriser , fremme turismen og bevare de vigtige frgeruter .
Det synes jeg er en grov fornrmelse af dem , der nsker at bevare det afgiftsfrie salg .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Hr . Cushnahan , tillad mig , at jeg siger til Dem , at det ikke er et sprgsml til forretningsordenen .
Det kunne under alle omstndigheder bringe uorden i vort arbejde .
<P>
Hr . Papayannakis har bedt mig om ordet til et sprgsml til forretningsordenen .
Men ikke p grund af personlige hentydninger .
Jeg har ikke hrt , at man har nvnt Dem personligt .
Mske har man omtalt Dem med et tilnavn , som jeg ikke kender .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg er blandt dem , der kmpede for at f forlnget tilladelsen til toldfrit salg .
Det fortstter jeg med , og jeg betragter ikke mig selv som samvittighedsls , for jeg gr dette i samarbejde med fagforeningerne for de ansatte i den toldfrie sektor i Grkenland .
Det er smnd 2500 mennesker .
Er det ikke alvorligt nok ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 11 af Christine Oddy ( H-0711 / 97 ) :
<P>
Om : Nicaragua , Det nationale forum og den nationale dialog
<P>
Hvad har Rdet foretaget for at fremme den officielle nationale dialog i Nicaragua og det nationale forum efter gadeurolighederne tidligere p ret ?
<P>
Hvad agter Rdet at foretage for at bist Nicaraguas regering med at gennemfre aftalen om ejendomsret , som ville lse problemet for 20.000 byboere og mange landbofamilier og forhindre , at de bliver sat p gaden ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Wohlfart">
Rdet har altid stttet indsatsen fra de demokratiske krfter i Nicaragua for at n frem til en national dialog , og det nsker brndende , at man kan styrke de aftaler , som allerede er indget , og udvikle denne dialog med alle sektorerne i det civile samfund .
<P>
Rdet er meget bevidst om den udfordring , som Nicaraguas ledelse har foran sig , idet den str over for et bredt program af sociale og konomiske reformer , som kun vil kunne gennemfres , hvis alle de politiske grupper er enige herom , og med parlamentarisk enighed mellem regeringspartiet og oppositionen .
<P>
I vrigt nsker Rdet , at Nicaragua skal kunne udnytte den integrationsproces , der er i gang p nuvrende tidspunkt mellem de lande , der tilhrer San Jos-gruppen , s det kan f en harmonisk plads i verdenskonomien .
Rdet har stttet San Jos-gruppen lige siden den blev oprettet , og er i den sammenhng glad for den beslutning , der for nylig blev taget i Managua af medlemslandene om at indfre nogle flles institutioner efter Den Europiske Unions model .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg vil gerne lige gre Rdet opmrksom p de voksende sociale og konomiske problemer og voksende spnding i landet , herunder problemet med gadebrn .
Jeg regner med , at Rdet vil blive ved med at vise sin store interesse i situationen i Nicaragua , for det land har brug for vores hjlp og bistand .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg kan virkelig tilslutte mig alt det , som det rede parlamentsmedlem lige har sagt , og formandskabet for Rdet vil gre den strst mulige indsats .
Bde personligt og som minister for samarbejde og udvikling , og ikke som formand for Rdet , kan jeg sige Dem , at Nicaragua og dets interne situation ligger mig srligt p sinde , for det er et af landene i vores arbejdsgruppe .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 12 af Mary Banotti ( H-0719 / 97 ) , fremfrt af fru Ewing :
<P>
Om : National beskatning af EU ' s literaturpris ( ARISTEION )
<P>
Den danske stat gr ikke prisbelbet for Nordisk Rds literaturpris eller nobelprisen til genstand for national beskatning .
Den danske vinder af Den Europiske Unions literaturpris , ARISTEION-prisen , i 1996 har imidlertid mttet betale nsten 50 % af prisbelbet i skat .
<P>
Rde bedes oplyse , hvorfor den danske stat gr forskel mellem en EU-pris og en skandinavisk pris , og om der efter dets opfattelse ikke er tale om en klar diskriminering over for vindere af europiske priser ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Wohlfart">
Som svar p sprgsmlet fra det rede parlamentsmedlem beklager jeg at mtte understrege , at der i organisationsvilkrene for den europiske litteraturpris Aristeion ikke er fastsat nogen regler for , hvorledes den pgldende pris skal beskattes .
<P>
I vrigt skal jeg gre opmrksom p , at det ikke er Rdets opgave at give en vurdering af de holdninger , som medlemsstaternes regeringer antager , eller at fortolke disse holdninger .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Det er mig en stor re at trde i stedet for fru Banotti , som er optaget andetsteds .
<P>
Jeg vil gerne bede rdsformanden om at huske p , at dette er en EU-pris finansieret af Den Europiske Union , en pris for oversttelse , som er selve grundlaget for vores kulturudveksling og noget , som ligger os alle p sinde , betalt af de europiske borgere .
Det danske skattevsen har faktisk stjlet halvdelen af prisen .
Det er da i klar modstrid med alle andre tilsvarende priser .
Dette er en EU-pris og ikke en uafhngig pris .
<P>
Derfor mener jeg , at der str finansielle interesser p spil her .
Jeg vil gerne bede rdsformanden om at se p sagen igen .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg kan naturligvis ikke ptage mig nogen formel forpligtelse , hvilket det rede parlamentsmedlem sikkert vil forst , men jeg finder hendes id interessant , og jeg vil forsge at gre mit bedste , frue , for at opfylde Deres nske .
Jeg forpligter mig dog ikke som formand , men blot som samarbejdsminister .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
De har ordet for et sprgsml til forretningsordenen , hr . Cushnahan .
Men srg for , at det virkeligt er et sprgsml til forretningsordenen , for det var det ikke fr .
De har overrasket min godtroenhed .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg mdte fru Banotti i gr , mens hun var ved at hverve stemmer i min hjemby .
Hun bad mig om at undskylde , at hun ikke kunne vre til stede her i dag .
<P>
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at nske hende held og lykke i valgkampen for at blive Irlands prsident .
Vil det ikke vre sknt for os , hvis et medlem af Parlamentet bliver Irlands konstitutionelle statsoverhoved , isr fordi det er en person , som er villig til at gre en indsats for idealet om europisk integration , rive barrierer ned og gre en ende p gammelt fjendskab ?
Hvem er bedre rustet til at blive Irlands prsident end fru Banotti , som har arbejdet for sagen her i Parlamentet , og som er den der bedst kan bygge broer i selve Irland og gre en ende p gammelt fjendskab ?
<P>
P jeres vegne vil jeg gerne nske hende held og lykke .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cushnahan .
Vi har lyttet til Deres ord med stor opmrksomhed , og jeg ved ikke , om de passer fuldstndigt ind i vores sprgetid .
Men dette Formandskab er meget generst og tillader det meget gerne .
<P>
Vil De stille et tillgssprgsml , hr . Posselt ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg ville bare sig noget vedrrende forretningsordenen .
De kender allerede til sagen .
Jeg kritiserer hver gang ikke Dem , for p det punkt har De den rigtige indstilling , men vores Prsidium og Formandskonferencen , fordi sprgetiden nsten aldrig kan udnyttes fuldt ud , fordi vi har rykket den fra om aftenen til om eftermiddagen .
P hvert plenarmde oplever vi disse forsinkelser , og hver gang , jeg kritiserer det , siger en reprsentant for Prsidiet til mig , at det var en undtagelse .
Jeg vil gerne vide , hvor mange undtagelser vi vil tillade , og om vi ikke snart burde drage konsekvensen deraf og igen afvikle sprgetiden p et fastlagt tidspunkt ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , da vi indledte sprgetiden , bad jeg om undskyldning for forsinkelsen , frst for formanden for Rdet og dernst for alle medlemmerne i forsamlingen , og jeg har sagt til dem , at jeg vil forelgge dette sprgsml for Prsidiet .
<P>
Men dette er ikke kun et sprgsml for Prsidiet , det er ogs et sprgsml for alle de politiske grupper .
Jeg vil derfor opfordre Dem alle til ogs at tale med formndene for Deres egne grupper .
<P>
Hr . Martin har ordet for et sprgsml til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
For nu at understrege det , De lige sagde , hr. formand , s er det Formandskonferencen , som bestemmer dagsordenen for plenarforsamlingen , og ikke Prsidiet .
<P>
For det andet , s er Parlamentet den verste myndighed i denne sag .
Hvis et tilstrkkeligt antal medlemmer ville sttte hr . Posselts mening om sprgetiden , kunne vi flytte den til kl .
17.00 om mandagen . Problemet er , at medlemmerne i jeblikket undervurderer sprgetiden .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , vil sprgsml nr . 13 til 29 blive besvaret skriftligt .
<P>
Men fr vi hver mdet , vil jeg gerne takke Dem alle , tolkene og de vrige ansatte i Parlamentet , som har bistet os i eftermiddag , for den tlmodighed , De har udvist over for forsinkelsen i dag .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.21 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=7>
Forsikringsselskaber
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A4-0295 / 97 ) af Mosiek-Urbahn , for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern ( KOM ( 95 ) 0406 - C4-0464 / 95-95 / 0245 ( COD ) ) .
<P>
Ordfrer fru Mosiek-Urbahn har ordet .
<SPEAKER ID=230 NAME="Mosiek-Urbahn">
Kre hr. formand , kre hr. kommissr , mine damer og herrer . Meningen og formlet med direktivforslaget er at give forsikringstilsynsmyndighederne bedre instrumenter til at bedmme den faktiske solvens hos de enkelte forsikringsselskaber , der er en del af en koncern .
At opn dette ml med passende midler er navnlig et overordentligt svrt forehavende , fordi den juridiske situation p koncerntilsynsomrdet i Europa er overordentlig forskellig , bde med henblik p det udvidede solotilsyn og de anvendte beregningsmetoder , trskelvrdier , holding og genforsikringsselskaber .
<P>
I Den Europiske Union omfatter forsikringstilsyn iflge det tredje skadesforsikringsdirektiv og det tredje livsforsikringsdirektiv fra 1992 p.t. godkendelse af og lbende tilsyn med forsikringsbranchen .
Medlemsstaternes tilsynsbestemmelser , som disse direktiver koordinerer og harmoniserer , har primrt til forml at beskytte forsikringstagerne og lgger derfor vgt p tilsynet med den finansielle stilling og det enkelte selskabs solvens .
<P>
Dette skaldte solotilsyn med den finansielle stilling er et resultat af princippet om brancheopdeling .
Direktivforslaget har til forml at supplere tilsynsdirektiverne om solotilsyn med forsikringsselskaber med supplerende tilsynsbestemmelser for forsikringsselskaber i en forsikringskoncern i form af det udvidede solotilsyn .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har holdt mde i alt 12 gange .
Det er usdvanligt .
Udvalget hrte i forbindelse med dette yderst komplicerede stof eksperter inden for tilsyn , forskningsvidenskab , praksis og ogs Den Europiske Forsikringssammenslutning .
Derudover har interesserede udvalgsmedlemmer sammen med mig kmpet for lsninger p skaldte uformelle mder .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke disse medlemmer mange gange for deres tlmodighed , udholdenhed og anstrengelser for gennem konstruktive forslag at komme frem til en stillingtagen , der kunne samle flertal i udvalget .
<P>
Udvalget anser det for ndvendigt og rigtigt , at forsikringstilsynsmyndighederne er informeret om strukturer og interne transaktioner i forsikringskoncerner , sledes at de som led i deres forbrugerbeskyttelsesopgave kan gribe rettidigt ind i tilflde af overhngende finansielle trusler .
I overensstemmelse hermed bifalder udvalget forslaget om at ge forsikringskoncernes gennemsigtighed gennem forbedrede informationsrettigheder - art .
5 og 6 - og i betragtning af forsikringskoncernernes tiltagende internationalisering at styrke samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne - art . 7 .
<P>
Udvalget bifalder ligeledes forslaget om et tilsyn med transaktionerne mellem de forskellige koncernselskaber p markedsvilkr - art .
8. Vi m dog ikke glemme , at eksisterende bestemmelser - det tredje forsikringsdirektiv , BCCIdirektivet - selskabs- og skattebestemmelser allerede giver forsikringstilsynsmyndighederne vidtrkkende kontrolmuligheder .
Man kan godt nok stte sig ind i de bestemmelser , der gr videre end det , og som er foreslet af Kommissionen , svidt de overhovedet er forstelige - forslagets tekst er dog desvrre nogle steder meget utydelig eller kan misforsts .
De kan dog absolut vre fremmende med henblik p at opn Kommissionens ml .
Sprgsmlet er blot , om de er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne komme ind p fire punkter .
Kommissionen foreslr at inddrage mindre kapitalinteresser p mindst 20 % respektive forsikringsselskaber , som ikke er underlagt en bestemmende indflydelse , i direktivets anvendelsesomrde .
Kapitalinteressen p 20 % er dog ikke relevant for moderselskaber .
Den europiske lovgivning br forblive konsistent .
20 % -grnsen overser fuldstndigt , at der allerede foreligger bestemmelser for koncernsituationen i Europa i form af det syvende selskabsdirektiv .
Bestemmelsen i henhold til det syvende selskabsdirektiv om , at koncernregnskaber skal revideres af revisorer , br ogs glde for tilsynet .
<P>
Uanset dette glder flgende : Dobbeltgearing giver en virksomhed mulighed for at udvide sit forretningsvolumen uden yderligere egenkapital , idet den i stedet for andre formuevrdier anstter kapitalinteresser i et andet selskab , der allerede bruger kapitalinteressen som grundlag for dets forretningsaktiviteter .
Dobbeltgearing skal alts ses som en finansteknik uafhngigt af kapitalinteressens omfang .
Det undervurderes ikke , at dobbeltgearing kan vre forbundet med finansielle risici for forsikringsselskabet og forbrugerne , og at det for s vidt er rimeligt med et europisk direktiv .
<P>
Kommissionen og ogs en del af forsikringstilsynsmyndighederne i medlemsstaterne ser dobbeltgearing som snyd med de eksisterende solvensbestemmelser for forsikringsselskaber , fordi hvert enkelt selskab i en forsikringskoncern mske godt nok opfylder solvenskravene i lige s hj grad som et selvstndigt forsikringsselskab , men dog samlet set bruger en mindre egenkapital til det samme forretningsvolumen end det selvstndige selskab .
<P>
Det krves flgelig af ligestillingshensyn , at dobbeltgearingeffekten udelukkes , dog uden en afvejning af sikkerhedsfordele og -ulemper for koncernselskaber og selvstndige selskaber og uden dokumentation fra konkrete tilflde , hvor sdanne selskaber i den tid , hvor der har eksisteret europiske solvensbestemmelser for forsikringsselskaber , har fet finansielle problemer p grund af dobbeltgearing til skade for forbrugerne , og hvor disse problemer ikke har kunnet lses inden for rammerne af den gldende tilsynslovgivning .
Den europiske banktilsynslovgivning skal vel tjene som hjlp eller som forbillede for det foreslede direktivs krvede udelukkelse af dobbeltgearingeffekten .
Kommissionens reprsentanter har udtalt i udvalget i den forbindelse , at de ikke undervurderer forskellene mellem bank- og forsikringstilsynssystemet samt de forskellige risici hos banker , det vil sige kreditpyramider , konjunkturel ensrettethed og forsikringer med princippet om brancheopdeling , og at Kommissionen derfor foreslr en hjere trskel for kapitalinteresserne , nemlig 20 % , for hele direktivet .
<P>
Flertallet af udvalget mente derimod , at tilsynsretlige foranstaltninger mod dobbeltgearingeffekten kun var ndvendige for s vidt , at dobbeltgearing er forbundet med finansielle risici for forsikringsselskaberne og dermed forbrugerne .
Sdanne risici kan ikke opst alene ved mindre kapitalinteresser p kun 20 % , men kun ved flertalsrettigheder , og hvis de mindre kapitalinteresser kombineres med kvalitative elementer i form af en bestemmende indflydelse eller en flles ledelse .
Netop dette er i overenssstemmelse med konsolideringens omfang i art . 1 i det syvende selskabsdirektiv .
Sdan opfattede flertallet af Retsudvalget ogs sagen , og jeg beder derfor plenarforsamlingen om at godkende ndringsforslag 1-7 og 8 .
<P>
For det andet , iflge Kommissionens forslag skal der ikke tages hensyn til de bestemte egenkapitalandele efter en korrigeret solvensberegning for forsikringskoncerner , der anerkendes som egenkapitalandele ved solotilsynet .
Kommissionen nsker med dette forslag at forhindre dobbeltbelgning af egenkapital i en forsikringskoncern .
<P>
Dobbeltbelgning af egenkapital udgr dog i en forsikringskoncern ikke principielt en srlig risiko , men er den naturlige flge af den brancheopdeling , der har fundet stedet i forbrugernes interesse .
Den ptnkte skrpelse af kapitalkravene er derfor hverken pkrvet eller sagligt korrekt .
Det , der er tilladt ved solotilsyn , skal ogs kunne bruges som egenkapital ved udvidet solotilsyn .
Der kan ikke eksistere to forskellige kvaliteter af egenkapital .
Bestemte kvalificerede midler kan ikke pludselig miste deres kvalitet som egenkapital , ved at f.eks. livsforsikringsselskabet er moderselskab for andre forsikringsselskaber , der er underlagt tilsyn .
Der ville ellers opst den groteske situation , at samme livsforsikringsselskab , der har kapitalinteresser i industrien , fortsat m anvende denne srlige egenkapital som egenkapital i forbindelse med solotilsynet , men at disse midler , i det jeblik selskabet fr forsikringsdatterselskaber , der er underlagt tilsyn , mister deres kvalitet som egenkapital .
Dette ville vre en driftskonomisk selvmodsigelse og ramme gensidige forsikringsselskaber srlig hrdt .
Man havde samme opfattelse i udvalget , jeg beder derfor om godkendelse af ndringsforslag 14 .
<P>
For det tredje : Kommissionen foreslr , at forsikringsholdingselskaber inddrages i direktivet og isr i solvenstesten .
Flertallet af udvalget var af den opfattelse , at det er rimeligt at inddrage holdingselskaber .
Som ordfrer ville jeg personligt foretrkke ikke at inddrage holdingselskaberne .
Holdingselskaber har ledende funktion og er i stand til at finansiere kapitalinteresser ogs i forsikringsselskaber gennem optagelse af fremmedkapital .
Hvis et ledende holdingselskab gr konkurs , er det ikke de forsikringsselskaber , som det har kapitalinteresser i , der mister deres kapital , men aktionrerne i holdingselskabet .
Disse er dog rimeligvis ikke underlagt forsikringstilsynslovgivningens beskyttelse .
Kommissionen begrunder sit forslag om inddragelse af forsikringsholdingselskaber , foranstaltninger til afskaffelse af dobbeltgearingeffekten , med frygten for , at et holdingselskab ikke fr kredit udefra , men indefra , det vil sige af deres datterselskaber , eller udver et ikke tilladt pres p dem for at f finansiel hjlp i tilflde af finansielle problemer .
<P>
Jeg foreslog af den grund , at koncernintern kreditfinansiering principielt udelukkes .
Udvalget fulgte ikke dette forslag .
Jeg beder nu p vegne af gruppen plenarforsamlingen om at godkende ndringsforslag 23 og 24 , der foreskriver , at den finansielle stilling beregnes med inddragelse af forsikringsholdingselskabets fremmedkapital , der ikke stammer fra forsikringskoncernen selv .
<P>
Og for det fjerde : Endelig inddrager Kommissionen ogs genforsikringsselskaber i sit forslag .
Det er et ubestridt faktum , at genforsikringsselskabernes sikkerhed , det vil sige deres ydeevne , er af afgrende betydning for det frste forsikringsselskab .
Genforsikringsbeskyttelsen udgr alts et yderligere kvalitetskendetegn for forbrugerbeskyttelsen i forsikringsbranchen .
Reassurandrerne er ikke underlagt de europiske solvensbestemmelser og andre europiske forsikringstilsynsbestemmelser , hvorfor argumentet om en ligestilling p dette punkt bortfalder p forhnd .
Dog underkaster forskellige medlemsstater genforsikringsselskaberne solotilsynet og koncerntilsynet i henhold til deres nationale bestemmelser .
Udvalget stemte derfor med flertal mod en udtagelse af genforsikringer , men ogs mod en valgret for medlemsstaten . Det nye ndringsforslag nr .
22 , som er stillet igen p vegne af gruppen , sigter som nyt kompromisforslag kun mod , at det skal vre muligt for medlemsstaterne at foreskrive ved lov , at genforsikringsselskaber ikke inddrages i den korrigerede solvensberegning i henhold til bilag 1 .
Ogs for dette ndringsforslags vedkommende beder jeg p gruppens vegne om godkendelse .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Cot">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , jeg vil p vegne af min gruppe gerne hylde fru Mosiek for det betydningsfulde arbejde , hun har udfrt .
<P>
Fru Mosiek , vi har ikke altid vret enige , men De har med stor energi arbejdet for at fremskynde sagen , for at organisere den vigtige hring , som i hjere grad har anskueliggjort sagen for os , for at forberede afstemningerne i udvalget , der har vret forsamlet 12 gange vedrrende dette emne , og for at finde frem til et grundlag for en aftale mellem os . Gruppen er enig i den generelle holdning i Kommissionens forslag og tilslutter sig i vrigt flertallet af medlemsstater og tilsynsfrende myndigheder .
Vi mener , at det er vigtigt at harmonisere vores respektive rettigheder p dette omrde med henblik p at sikre det indre markeds virke .
<P>
Vi kan tilslutte os strstedelen af fru Mosieks ndringsforslag , der forbedrer teksten .
Det punkt vi stadig er uenige i - og det er ikke et ubetydeligt punkt - omhandler inddragelsen af genforsikringsselskaber og holdingforsikringselskaber i direktivets anvendelsesomrde .
Flertallet i Udvalget om Retlige Anliggender mener , at direktivet br dkke disse omrder i forbrugernes og forsikringstagernes interesse , men ogs for at sikre lige rettigheder for aktrerne , f.eks. for kooperative selskaber , i forbindelse med europisk ret . Vi kan derfor ikke tilslutte os ndringsforslag 22 , som fru Mosiek netop har forelagt .
<P>
Hvad angr teksten som helhed , er der ingen tvivl om , at vi ville have foretrukket en skarpere ordlyd p visse punkter .
Men i det store hele anser vi teksten fra Udvalget om Retlige Anliggender for at vre god og stemmer for den i undret stand for eventuelt at forbedre den ved andenbehandlingen .
<P>
Vi tilslutter os med glde fru Mosieks ndringsforslag 23 og 24 , der drager konsekvenserne af udvalgets afstemninger og gr vores beslutninger som helhed mere kohrente .
Vi kan ikke acceptere de andre ndringsforslag fra Det Europiske Folkepartis Gruppe , som vi mener bringer uligevgt i forslaget fra Det Retlige Udvalg .
<P>
Vi hber , at den kompromissgende holdning , der ligger til grund for forslaget , som er et resultat af vores afstemninger , vil blive respekteret af denne forsamling .
P betingelse af disse bemrkninger vil vi naturligvis stemme for fru Mosieks betnkning , og jeg takker endnu engang for det storslede arbejde , De har udfrt .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , rede kolleger .
Jeg vil gerne rose to ting : Kommissionens modige forslag p et legislativt yderst kontroversielt omrde og fru ordfrerens utrttelige tlmodighed med at skabe en gangbar vej for kompromiser p dette s kontroversfyldte omrde .
Det er ganske vist mit indtryk , at alle disse forslag slutter ved alternativer , hvor man kun kan afgre sagen ved afstemning .
Enten flger man Kommissionens forslag om at optage ethvert bestemmende selskab eller ethvert selskab , der er underlagt bestemmende indflydelse , i definitionen af moder- og datterselskaber , eller ogs tilslutter man sig ndringsforslagene , der forstr begge termer i de ldre direktivers snvre forstand .
Enten beregner man solvenstrskelen med inddragelse af ekstern kapital , eller ogs udelukker man denne kapital , sdan som Kommissionens oprindelige forslag foreskriver det .
Jeg vil ikke - og det ved fru ordfreren - lgge skjul p , at jeg i begge tilflde er enig med Kommissionens holdning og vil stemme i overensstemmelse dermed .
Det udelukker overhovedet ikke min taknemmelighed for ordfrerens arbejde , s meget mere som vi i forbindelse med dette direktiv i det hele taget har at gre med et pilotprojekt i forbindelse med tilsynet med kapitalbevgelser , og jeg hber , at min kollega Cot trods min holdning ikke vil underkende kompromisets nd .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , vedtagelsen af direktivet om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern er ikke bare nskvrdig men i endnu hjere grad ndvendig .
Det er sledes meget vigtigt , at de nationale tilsynsfrende myndigheder har et klart overblik over det , der foregr inden for forsikringskoncernerne for at undg dobbeltposteringer af egenkapital og for at forhindre tilflde af insolvens , som i sidste instans vil ramme forbrugerne hrdest .
<P>
Fru Mosiek-Urbahns betnkning , som er resultatet af arbejdet i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder fremstr som en sammenhngende helhed .
Hun har formet at opn en aftale inden for et yderst teknisk omrde .
Dette er en bedrift , der forpligter os til at holde os s tt som muligt til det Retlige Udvalgs forslag .
<P>
Vi mener , og hermed erklrer vi os enige med hr . Cot , at hvis dette direktiv skal fungere optimalt , er det ndvendigt at genforsikringsselskaber og holdingselskaber omfattes af anvendelsesomrdet .
<P>
P betingelse af dette vil vi stemme for fru Mosiek-Urbahns betnkning .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Mosiek-Urbahn for det store arbejde , hun har gjort med dette vanskelige emne , og i det store og hele vil jeg gerne sttte konklusionerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt takke mine kolleger i udvalget for deres store indsats .
<P>
Forsikring er en vigtig sag .
Det kan vre temmelig trt og kedeligt , s derfor er der ikke mange tilhrere her i aften .
Men det er afgrende for at kunne fle sig konomisk dkket .
Sygeforsikring , retsforsikring , forsikring mod trafikulykker eller ulykker i hjemmet osv. fr folk til at fle sig lidt mere trygge og sikre p , at de er dkket ind konomisk , hvis ulykken skulle ske .
Det vil mske blive endnu vigtigere i fremtiden , efterhnden som de sociale sikringsordninger udhules af offentlige besparelser .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne lige nvne et eller to punkter i forbindelse med de ndringsforslag , der er fremsat efter de ndringer , der blev vedtaget af udvalget . Iflge ndringsforslag nr .
22 har medlemsstaterne lov til at undtage genforsikringsselskaber i den korrigerede solvensberegning .
Det er uheldigt .
Genforsikringsselskaber br vre omfattet af direktivet .
<P>
For det andet , hvad angr ndringsforslag nr . 23 og 24 , giver de mulighed for at medtage forsikringsselskabets eksterne midler , der ikke hidhrer fra koncernen , i holdingselskabets test .
Dette er vigtigt og skal stttes .
Der er visse problemer med ndringsforslag nr . 25 .
Til slut br vi sttte ndringsforslag nr . 27 , men ikke nr .
26 .
<SPEAKER ID=235 NAME="de Silguy">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest takke fru Mosiek-Urbahn for det glimrende og vanskelige arbejde , hun har udfrt p dette indviklede omrde .
Eftersom jeg ikke selv er specialist p omrdet , stter jeg fuldt ud pris p den indsats Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har ydet .
I betragtning af , hvor teknisk og betydningsfuldt dette emne er , kan jeg forestille mig , hvor vanskelig debatten m have vret .
<P>
Forslaget til direktiv om forsikringskoncerner er et stort skridt fremad p vejen mod en frdiggrelse af det indre marked p forsikringsomrdet .
Som De ved , er forsikringsselskaberne forpligtet til at opretholde en vis egenkapital for at sikre deres solvens .
Denne solvensmargen , som er en sikkerhedsgaranti for forsikringstagerne , ger beskyttelsen af forbrugerne .
Formlet med forslaget er at forhindre , at disse krav omgs af forsikringskoncerner , som uden disse foranstaltninger ville have mulighed for at bogfre samme kapital flere gange i deres solvensberegninger .
<P>
Desuden vil forslaget lette fjernelsen af visse konkurrenceforvridninger p det europiske forsikringsmarked .
Et vist antal stater har , som De ved - nogle af Dem har i vrigt nvnt det - allerede vedtaget regler svarende til dem , Kommissionen foreslr .
<P>
I modstning til kreditselskabs - og investeringsselskabskoncerner , som allerede er dkket af fllesskabslovgivningen , findes der ingen tekst , der omhandler forsikringskoncerner .
Man nsker i retfrdighedens interesse at rette op p denne mangel ved hjlp af dette forslag .
Jeg understreger , at det ikke tvinger nye kapitalkrav ned over forsikringsselskaberne .
Forslaget straffer heller ikke selskaber , der tilhrer en koncern .
Det sigter simpelthen mod at garantere , at den solvensmargen , der i jeblikket krves i fllesskabsdirektiverne om forsikring , overholdes fuldt ud .
Forslaget har heller ikke til forml at tvinge kapitalkrav ned over genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber .
Derimod er hensigten med forslaget at garantere , at der tages behrigt hjde for disse selskabers finansielle situation for at fastsl , om forsikringsselskaberne i den koncern de tilhrer , lever op til de gldende solvenskriterier .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , som forsamlingen fremstter , har jeg fornjelsen af at informere Dem om , at Kommissionen delvis vil kunne acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 14 .
Hvad angr ndringsforslag 1 og 2 , er tilfjelsen af en henvisning til artikel 1 , stk . 2 , i det syvende direktiv " selskabsret  acceptabel p betingelse af , at resten af definitionerne bevares undret .
Hvad angr ndringsforslag 3 er henvisningen til den frste stning i artikel 17 i det fjerde direktiv " selskabsret  acceptabel p betingelse af , at resten af definitionen forbliver undret .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 14 - jeg tror , det var det andet punkt i Deres fremlggelse - kan kun det frste afsnit og de to frste led , som opremser valgbare elementer til beregningen af solvensmargen , og som allerede er godkendt i de nuvrende direktiver om forsikring , accepteres .
<P>
Jeg vil nu nvne en rkke ndringsforslag , hvor indholdet kan accepteres , hvis der foretages visse tilpasninger i ordlyden .
Det drejer sig om ndringsforslag 7 , 10 , 11 , 12 , 13 , 15 , 16 , 17 , 18 , 19 , 21 , 23 , 24 og 27 .
<P>
Jeg vil lige sige lidt omkring ndringsforslag 18 og 19 - dette var , tror jeg , Deres tredje punkt - der vedrrer holdingselskaberne .
Hvorfor falder disse ind under anvendelsesomrdet ?
Oprettelse af kunstig egenkapital ved hjlp af holdingselskaber kan bruges til at pynte p et forsikringsselskabs reelle solvenssituation , og holdingselskabet , der er strkt forgldet , risikerer sledes at fremkalde finansielle spndinger inden for koncernen ved at forsge at tilbagebetale denne gld .
Nr forslaget tager holdingselskaber i betragtning , er det for , p en passende mde , at kunne vurdere forsikringsselskabernes solvens .
Der faststtes sledes i forslaget en metode , som muliggr kontrol af holdingselskabers egenkapital , men der stilles ikke i forslaget krav til holdingselskaberne som sdan .
<P>
Der er et andet meget vigtigt ndringsforslag - det var det frste punkt i Deres indlg - nemlig ndringsforslag 8 .
Hvis denne ndring vedtages , vil det betyde , at forslaget mister en stor del af sin effekt .
Faktisk vil ndringen medfre en betydelig reducering af direktivets omfang , idet den vil begrnse anvendelsesomrdet til kun at omfatte forbindelserne mellem moder- og datterselskab .
Men den afgrende indflydelse , der danner grundlag for forbindelsen mellem moderselskab og datterselskab , er ikke relevant med hensyn til dobbeltpostering .
ndringen vil have en negativ virkning p den beskyttelse forbrugerne og de forsikrede i dag nyder godt af , fordi den gr det nemmere for forsikringsselskaberne at omgs solvensreglerne .
Fru Mosiek , ndringen er derfor et skridt bagud i forhold til Fllesskabets vedvarende tilnrmelser i andre sektorer for finansydelser .
Jeg m derfor informere Dem om , at Kommissionen ikke kan acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Af samme grund kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 22 , som vil betyde , at det er op til medlemsstaterne , om de vil anvende nogle af direktivets hovedforanstaltninger over for genforsikringsselskaber .
Det er faktisk sdan , at nr et forsikringsselskab sidder inde med en andel af et andet forsikringsselskab , sttter det inddirekte de risici , der dkkes af sidstnvnte .
Det kan i vrigt bemrkes , at det i de nuvrende direktiver tillades forsikringsselskaberne at trkke de operationer , som de har overdraget til et genforsikringsselskab , fra deres forpligtelser i forbindelse med solvensudgifterne .
Dette fradrag kan begrundes , fordi de risici , der er forbundet med sdanne operationer , i sidste ende stttes af genforsikringsselskabet , som man m forudstte er en ekstern tredjemand .
<P>
Vi mener desuden , at flere andre ndringsforslag br forkastes for ikke at delgge sammenhngen med forslagets andre elementer .
Det drejer sig om ndringsforslag 4 , 5 , 6 , 9 , 20 , 25 og 26 .
<P>
Endelig vil jeg afslutte , hr. formand , med lige at nvne et punkt , som blev berrt lige fr af nogle af talerne , der ville vide , om forslaget vil medfre ekstra omkostninger .
Forslaget vil ikke medfre ekstra omkostninger hverken for forsikringssektoren eller for forbrugerne , eftersom det ikke indeholder ekstra kapitalkrav for selskaberne , og eftersom formlet udelukkende er at srge for , at de eksisterende krav ikke kan omgs , nr det drejer sig om koncerner .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<CHAPTER ID=8>
Ophavsret og ophavsretbeslgtede rettigheder
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0297 / 97 ) af Barzanti for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Kommissionens meddelelse om opflgning af grnbogen om ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder i informationssamfundet ( KOM ( 96 ) 0568 - C4-0090 / 97 ) .
<P>
Ordfrer hr . Barzanti har ordet .
<SPEAKER ID=238 NAME="Barzanti">
Hr. formand , hidtil har Den Europiske Union gjort et godt stykke arbejde for at fremme en harmoniseret tilgang og en flles indsats i alle medlemsstater omkring de vanskelige sprgsml om ophavsret og beslgtede rettigheder .
Men det gjorte , eller endda , takket vre Parlamentets stdige bestrbelser , det indvundne omrde er ikke lngere tilstrkkeligt , det er ufuldstndigt og vil blive stadig vanskeligere at anvende i et felt , der i den grad er ndret af teknologiske udviklinger af den art , som vi oftest omtaler med det lidt uklare , men fascinerende begreb  det globale informationssamfund  .
<P>
Jeg tror , at det er ndvendigt her indledningsvis at gentage , at man br modstte sig denne teknologiske rus , der ofte ikke synes modtagelig for regler og klare og tydelige normer og modstter sig selve muligheden for en styring , som er ndvendig for at bestemme retningen af liberaliseringen af telekommunikationsomrdet , for at sikre pluralistiske informationer og adgangsret for alle borgere samt for at beskytte vrkerne af hensyn til erhvervene , brugerne og ophavsmndene .
Disse mlstninger er alle vsentlige for Den Europiske Union , der har plads i og i stadigt strre omfang anvender sin egen stemme i de internationale fora , frst og fremmest Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret .
<P>
Vi m alts handle uden skepsis og mistro .
Jeg vil i parentes tilfje , at jeg altid har ment , at det i denne sammenhng er vigtigt med en god antimonopollovgivning ogs p europisk plan , som kan hindre , at der opstr dominerende positioner i en sektor , hvor det er af afgrende betydning at garantere borgernes ret til pluralistisk information .
Men dette er nu ikke emnet for den betnkning , som jeg forelgger .
<P>
Emnet for min betnkning er ophavsrettigheder og beslgtede rettigheder .
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener , at ophavsrettigheder og beslgtede rettigheder ikke br betragtes som hindringer , en irriterende arv fra fortiden , som stilles i modstning til f. eks. forbrugernes eller offentlighedens rettigheder .
Nej , det at garantere beskyttelsen af vrker , ophavsretten i dens nye former , er et grundlggende forhold for udviklingen af et demokratisk , nyttigt og sammenhngende informationssamfund og alle de muligheder , der flger med .
Det digitale milj , de stadige udvidelser af edb-netvrkerne og globaliseringen af markedet frer ikke til , at principper , rettigheder eller kravene om at gre disse rettigheder aktuelle og konkrete , skal ophves .
Sammenfaldet af teknologier og midler m ikke benyttes til at afvise srlige forhold og undlade at gennemfre politikker , der er mere ndvendige end nogensinde .
Vi er modstandere af en opfattelse af information , hvorefter ethvert data og indhold kan forsts under denne samlende paraplybetegnelse , information .
Der er forskel p informationerne , ligesom der er forskel p vrkerne . Der er ophavsretlige vrker , der har srlige kendetegn og behov for srlig beskyttelse .
Uden gode retsregler , uden hensyn til og omtanke for de ophavsretligt beskyttede vrkers srlige og unikke sprog kan en god og solid europisk kulturindustri ikke overleve , ligesom der heller ikke kan gives garanti for og sikres den kreativitet fra ophavsmnd , der uden retsregler ogs ville vre uden moralske rettigheder og dermed uden konkret belnning for deres vrker .
<P>
Derfor finder vi det vigtigt , at vi snarest fr forelagt det direktiv , der er under udarbejdelse i Kommissionen , om de tekniske identifikationssystemer for vrker , samt et andet direktiv , der skal opdatere grundlggende begreber som tilgngeliggrelse for almenheden , spredning og reproduktion , og forhindre de overdrivelser , som man kan forudse , og som skal udfylde den stadig eksisterende mangel med hensyn til privat kopiering . Det br opridse konturerne af forvaltningsmder for rettighederne , hvori srligt de kollektive forvaltningsselskabers muligheder fremhves sammen med brugen af centrale enheder , der er ndvendig for at erhverve rettighederne p en enklere og hurtigere mde i betragtning af vksten i multimedieanvendelserne .
<P>
I denne sammenhng understreger jeg , at jeg stiller mig positivt til mange af de indgivne ndringsforslag , som forbedrer en i forvejen noget lang beslutning , ikke mindst p grund af det ret indgende arbejde , vi har udfrt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder . Jeg er navnlig positiv over for ndringsforslag nr .
9 , 7 , 4 , 10 , 15 og 16 , som forskellige grupper har stillet .
<P>
I Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets regi er der udarbejdet to traktater af stor betydning .
Det er absolut ndvendigt , at de eksklusivrettigheder , der faststtes heri for udvende kunstnere eller fortolkere og producenter af fonogrammer ligeledes indrmmes kunstnere eller fortolkere , der arbejder i det audiovisuelle omrde , sledes som fllesskabsdirektiverne jo hele tiden har understreget .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis understrege , at ogs den moralske ret - denne p internationalt plan omstridte , men for den europiske kultur s typiske ret - br styrkes og betragtes som et af de vrktjer , der tegner Europa i international sammenhng . Dermed kan vi sikre en beskyttelse , der ikke udelukkende er rettet mod vederlag men ogs mod den uadskillelige forbindelse mellem ophavsmand og vrk , for vi er overbeviste om , at vrket blot er en projicering af den kreative aktivitet og et forhold til offentligheden , der fornyes til stadighed og p en mde , der fortjener den dybeste og mest absolutte respekt .
<P>
Jeg har fuld tillid til , at Parlamentet fortsat vil kmpe for at udnytte de industrielle strategier , den kulturarv af ider og sprog , det kreative afst og de kulturelle identiteter , der skaber dette varierede Europa , som vi elsker .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , rede kolleger . Informationssamfundets tekniske muligheder og , som vi oplever det , ogs dets heldigvis meget hurtigt tiltagende accept hos bde private og kommercielle deltagere giver i dag kunstnere og kunstskabende bde fuldstndigt nye muligheder for at bringe deres kreativitet til udtryk og en enorm udbredelse hos deres publikum .
Ligesom vi ser inden for undervisning i informationssamfundet , at grnserne mellem lrer og elev opbldes , kan informationssamfundet ogs bidrage til , at skillelinjerne mellem de kreative p den ene side og det passive publikum p den anden side udviskes , og at vi ogs p dette omrde kommer til at opleve den hjt nskede interaktivitet .
Det er en uskarphed , vi nsker , en uskarphed , som vi dog ikke nsker , hvis de retlige rammebetingelser for disse nye former er uklare .
<P>
Den uklare og uensartede lovgivningsmssige situation , som vi oplever i jeblikket , er ikke til gavn for nogen , hverken de kulturskabende , tjenesteudbyderne og netoperatrerne eller forbrugerne .
Det er derfor i alles interesse , hvis nu Kommissionen hurtigt fremlgger et direktivforslag efter de udfrlige drftelser vedrrende grnbogen , et forslag , der indeholder ordninger for alle presserende sprgsml og ikke igen udstter mangt og meget .
<P>
Vi skal ogs tale om og behandle sprgsmlet om reproduktionsretten , retten til tilgngeliggrelse for offentligheden og spredningsretten , men ogs den retlige beskyttelse af integriteten og de tekniske identificeringsog beskyttelsessystemer samt ansvarsafgrnsningerne .
Jeg tror , at det i betragtning af den gensidige afhngighed hos alle berrte i disse systemer og med udsigten til et hurtigt voksende marked skal vre muligt at finde et fair kompromis mellem alle berrtes interesser .
Hvordan sdanner kompromiser kunne se ud , det indeholder betnkningen af min hr. kollega Barzanti nogle excellente og velovervejede forslag til .
Jeg vil ogs gerne her takke ham hjerteligt for hans vilje til at indg kompromiser i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , hr. kommissr , grnbogen om ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder i informationssamfundet er , som ordfreren s viselig har sagt , et dokument fra Kommissionen , som foreslr , at vi reflekterer over , hvordan ophavsretten br behandles juridisk set . Ophavsretten set i dynamiske omgivelser , der er kendetegnet ved en teknologisk udvikling , der tillader lige s mange former for reproduktion som nye udtryksmder for intellektuelle vrker .
Disse nye muligheder m ikke p nogen mde udgre en trussel mod det hje beskyttelsesniveau , som ophavsretten nyder .
<P>
Endvidere er det ndvendigt at finde balancen mellem retten og de forskellige kategorier for ophavsrethaveres interesser samt forbrugernes og de implicerede arbejdsgiveres rettigheder i udnyttelsen af disse rettigheder .
<P>

For at opn denne retfrdige balance s lad os sige , at det er ndvendigt at tilskynde initiativer p forskellige omrder : Retten til reproduktion - til dette forml skal udarbejdes en lovgivning , der definerer de handlingers omfang , som er beskyttet af reproduktionsretten - retten til at informere offentligheden - p dette omrde skal der fremhves nye initiativer , personlige digitale transmissioner skal beskyttes , ligesom grnserne for de rettigheder , som ligner de foranstaltninger , der er forudset til harmonisering af retten til reproduktion .
Den juridiske beskyttelse af integriteten i tekniske systemers identifikation og beskyttelse br ligeledes harmoniseres .
<P>
Distributionsretten skal harmoniseres for at beskytte princippet om , at rettigheden frst udlber , nr vrket slges for frste gang i Fllesskabet af rettighedsindehaveren , eller nr denne har givet samtykke hertil .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder foreslr en sammenhngende lovgivning , som omfatter de frnvnte hovedomrder : Reproduktionsretten , retten til at informere offentligheden samt distributionsretten .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder mener , at fortolkere og udvende kunstnere br indrmmes eneret til at give tilladelse til bde direkte og indirekte reproduktion af deres fortolkninger eller udfrelser , der er optaget p fonogrammer : Kassetter , plader osv .
Denne eneret br dog ikke - og dette er mske det vigtigste at have in mente - forhindre , at der defineres en retfrdig balance mellem rettighederne , ansvaret og de forskellige rettighedsindehaveres interesser .
Denne retfrdige balance br ogs kunne udvides til rettighedsindehavere , til konomiske agenter , og brugernes rettigheder , sdan som det omtales i sagen af 6. april 1995 , " RTE / ITP mod Fllesskabets Kommission  .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder beklager , at Verdensorganisationen for industriejendom ikke har vret i stand til at n til enighed om lignende rettigheder for udvende kunstnere inden for den audiovisuelle sektor .
<P>
Jeg ser med tilfredshed , at ordfreren har accepteret nogle af de ndringsforslag , faktisk alle dem , jeg havde tnkt at fremhve specielt . I punkt 10 , isr afsnit 26 , i punkt 7 og 8 afsnit 22 og 22 A .
<P>
Hr. formand , jeg nsker ikke at slutte af uden - i al retfrdighed - at sige , at min kollega Roberto Barzantis arbejde har vret bemrkelsesvrdigt .
Og selvom han har vnnet os i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder til , at disse arbejder altid er bemrkelsesvrdige , vil jeg ikke undlade at give ham en stor lyknskning .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand . Min mlstning er , at vi i EU s meget som muligt taler klart , s der er s mange som muligt , der forstr , hvad vi siger .
Desvrre er jeg lidt bange for , at denne betnkning er meget svr at lse , p trods af , at det ikke drejer sig om en lovgivningstekst , men om et svar p en meddelelse .
Vi taler om kryptering , men vort eget sprog er kryptisk , og vi henviser ofte til forskellige artikler .
<P>
Jeg er bange for , at mange , der stemmer om betnkningen i morgen , ikke rigtig ved , hvad vi taler om .
Jeg er usikker p , om vi er lykkedes .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi i en sag , der s drejer sig grundlggende om demokrati , lykkes bedre med at popularisere det , vi taler om ; hvilket samfund , vi forsger at bygge .
Jeg er nemlig overbevist om , at dette omrde er et af de mest hastende for EU .
Vi behver lovgivning sammen med regler for elektronisk handel og elektroniske underskrifter .
I dag er det for 80-90 procents vedkommende tale om politik og lovgivning for at denne del af informationssamfundet skal kunne blive virkelighed .
<P>
Mangel p regler er lige s alvorligt for informationssamfundets udvikling og inden for denne sektor , som at vi efterstrber for mange , eller for detaljerede , regler .
Udviklingen er hurtig .
Jeg er overbevist om , at der vil opst nye mder , ogs for rettighedsindehavere til at kunne drage fordel , retmssig fordel , af deres ophavsret , at de fr betaling for det , de har produceret .
<P>
Det informationssamfund , der nu er ved at blive skabt , er ofte afhngigt af , hvad politikerne gr , det vil sige , hvad vi gr .
Det er et samfund , hvor vi skal vre sikre p , at meddelelserne er konfidentielle , at storebror ikke overvger det , vi lser .
Dette m vi ogs tnke p , nr vi plgger de forskellige aktrer i informationskden et ansvar .
Vi skal ikke plgge dem noget , som det ikke er muligt at gennemfre , noget , der forhindrer udviklingen .
<P>
Jeg er glad for , at vi i punkt 15 betoner ligevgten , det vil sige , at der skal vre balance mellem de forskellige interessenter , der virker p dette omrde .
Det , der overrasker mig i behandlingen , var den modstand , der var , mod at yderligere betone denne balance .
Samtidig med at jeg vil strbe efter balance og retfrdighed mellem forskellige aktrer , vil jeg ogs strbe efter balance mellem forskellige rettighedsindehavere , ssom den foregende taler konstaterede , og som vi konstaterer i betnkningen .
Vi vil ogs have rettigheder for dem , der har skabt audiovisuelle vrker .
<P>
Jeg gr ud fra , at debatten fortstter .
Jeg hber , at kommissionen snart vil fremlgge et forslag , da vi behver en situation , hvor vi har et grnselst marked , ogs p dette omrde i vort EU .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne isr takke hr. ordfreren for , at han altid gr ind for , at EU-lovgivningen ikke kun skal behandle de nye muligheder i informationssamfundet som muligheder for det indre marked og konkurrencen , men som muligheder for kulturen .
Men s er det uundgeligt , at dette arbejde kommer til at fokusere p ophavsretten .
Men hvad er ophavsretten egentlig for en rettighed ?
I henhold til TRIP-aftalen er det en ejendomsret .
Der er dog et eller andet , der ikke stemmer i denne nomenklatur , fordi de ligner rettighederne for producenter af databaser , eller endda giver bedre rettigheder end for en komponist , en digter eller en bildende kunstner .
Ophavsret , det er en personlighedsret , en ret til anerkendelse og identificering .
Min gruppes ndringsforslag har alle til forml at tage hensyn til disse problemer i fremtidige handlinger og derfor give en p.t. flydende terminologi normativ klarhed .
Jeg tror ogs , at det er grunden til , at organisationen af komponister samt de skabende og udvende kunstnere sttter forslagene s udtrykkeligt .
<P>
Barzanti-betnkningen forekommer os dog samlet set at vre et vigtigt forslag i denne retning , som vi ogs giver vores fulde sttte til .
<SPEAKER ID=243 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har allerede tidligere deltaget aktivt i arbejdet med ivrksttelsen af lovbestemmelser for informationssamfundet i det indre marked .
<P>
Hr . Barzantis betnkning udgr et afgrende bidrag til denne proces og jeg anerkender ham for hans arbejde .
Jeg vil sledes gerne ppege den afgrende indflydelse , Europa-Parlamentet har haft p de fem direktiver , der i jeblikket finder anvendelse inden for ophavsret og ophavsretsbeslgtede rettigheder .
Med sin aktion har Parlamentet lagt srlig vgt p oprettelsen af et indre marked for beskyttede vrker og prstationer , der er gennemfrt p grundlag af et hjt beskyttelsesniveau for rettighedshaverne .
<P>
Jeg vil alts i srdeleshed takke ordfreren hr . Barzanti for den hje kvalitet i hans betnkning .
Denne bekrfter i hj grad vores to institutioners flles synpunkter p de fundamentale retningslinjer , som br g forud for udviklingen i denne sektor og for beskyttelsen af ophavsret og ophavsretbeslgtede rettigheder .
<P>
Det forekommer mig , at debatten i dag isr omhandler indholdet af informationssamfundets nye serviceydelser .
Men jeg vil minde om , at disse nye serviceydelser for strstedelens tilflde vil best af vrker og prstationer , der er beskyttet af ophavsretten og ophavsretbeslgtede rettigheder .
Ud fra den betragtning er beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret et brende element i informationssamfundets udvikling .
<P>
Den meddelelse , som Kommissionen vedtog den 20. november 1996 , er i trd med grnbogen af 1995 om ophavsret i informationssamfundet .
Dette dokument muliggjorde dengang , at man i vid udstrkning kunne konsultere de berrte miljer .
Dette viste sig at give gode resultater , og de konklusioner , som vores ordfrer dengang formulerede , har vret srdeles vigtige for forberedelsen af meddelelsen .
Meddelelsen prsenterer resultatet af hringen og definerer fire prioritetsomrder for den lovgivningsmssige aktion inden for rammerne af det indre marked : tilgngeliggrelsen for almenheden , reproduktionsretten og - det forekommer mig , at adskillige blandt Dem har understreget dette punkt - spredningsretten samt beskyttelse af de tekniske identificerings- og beskyttelsessystemer .
Ja , hr . Barzanti , ophavsmanden har ret til beskyttelse , og det er derfor Kommissionen forbereder et direktiv .
<P>
Disse fire omrder skal vre genstand for en fllesskabsharmonisering og dette af to grunde .
For det frste fordi de er blevet identificeret som sdan af de berrte miljer i forbindelse med den hring , jeg netop har omtalt .
For det andet fordi vi nu p fllesskabsniveau har pligt til at omdanne de nye internationale forpligtelser , der blev fastsat i de to nye traktater , som Verdensorganisationen for intellektuel Ejendomsret vedtog i december .
Med disse to nye instrumenter fuldfres og tilpasses Bernerkonventionen , og visse aspekter af Rom-konventionen om ophavsretsbeslgtede rettigheder i det digitale milj tilpasses .
Disse tekster gjorde det muligt at faststte minimale beskyttelsesnormer p international plan , og de er isr afgrende i kampen mod piratvirksomhed .
<P>
For at leve op til behovet for harmonisering foreslr Kommissionen i overensstemmelse med et nske fra Parlamentet at udarbejde et fllesskabsdirektiv inden rets udgang .
Jeg kan forsikre Dem for , at arbejdet i vores tjenestegrene allerede er langt fremme p teknisk plan .
Formlet med dette instrument er at f det indre marked til at fungere korrekt med hensyn til nye tjenesteydelser og at skabe favorable omgivelser for kreativitet og innovation i alle medlemsstaterne .
Dette fremtidige direktiv skal alts ses som en direkte forlngelse af andre initiativer i forbindelse med det indre marked .
<P>
I forbindelse med direktivets udarbejdelse vil der naturligvis blive taget hjde for de henstillinger hr .
Barzanti fremkommer med i redegrelsen . Bde rettighedernes anvendelsesomrde og de undtagelser , der er knyttet hertil , skal ved denne lejlighed harmoniseres , og jeg tror , at l ' acquis communautaire vil vise os vejen .
<P>
Set i dette perspektiv anser Kommissionen det for grundlggende at bevare det hje niveau af beskyttelse af ophavsretten , som lnge har karakteriseret de europiske landes retssystemer , og som i dag er en del af vores acquis communautaire .
Det er ndvendigt , hr .
Anoveros Trias de Bes , at bevare en balance mellem selve rettighederne og de forskellige grupper af rettighedshavere , producenter og brugere .
Og for at svare mere prcist p Deres bemrkning , vil jeg sige , at l ' acquis communautaire kommer til at danne grundlag for retningslinjerne for harmoniseringen generelt , og mere specifikt for undtagelserne .
Kommissionen har til hensigt at anlgge en besindig og pragmatisk synsvinkel , som tager hjde for brugernes legitime interesser og ikke er til skade for den normale udgivelse af vrker .
Kommissionen har til hensigt at basere sig p en vurdering af den konomiske skade , som den fremgr af de nye WIPO-traktater , for at sikre balancen mellem rettighedshavere og brugere .
Retningslinjerne skal harmoniseres i lyset af deres respektive effekt p det indre marked .
Undtagelserne br afspejle medlemsstaterne retlige traditioner og tage hjde for subsidiaritsprincippet .
<P>
Flere talere har berrt ansvarsproblematikken , jeg tnker isr p fru Berger og p fru Thors .
Vedrrende dette punkt vil jeg gerne sige , at Kommissionen anser sprgsmlet om ansvar som vrende yderst vigtigt for udviklingen af informationssamfundet .
Der er , i forbindelse med overtrdelse af den intellektuelle ejendomsret , intet retligt tomrum .
Reglerne i medlemsstaterne om ansvar er veletablerede og finder anvendelse p det digitale milj .
Ikke desto mindre er sprgsmlet om ansvar et horisontalt sprgsml , som berrer andre omrder end ophavsretten .
Det vil derfor vre hensigtsmssigt at belyse situationen inden for dette omrde , jeg mener horisontalt , i forbindelse med Kommissionens planlagte etablering af lovbestemmelser for informationssamfundets ydelser i 1998 .
<P>
For at n hele vejen rundt vil jeg sige lidt om kunstfortolkernes rettigheder , der ligeledes blev berrt af en af talerne .
Disse rettigheder har allerede en fremtrdende plads i l ' acquis communautaire og harmoniseringen vil flge de samme retningslinjer .
I det store hele sttter Kommissionen kunstfortolkernes rettigheder inden for rammerne af de forhandlinger , der i jeblikket finder sted i WIPO-regi .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet , som tidligere , inden for rammerne af dette nye initiativ vil bidrage til vedtagelsen af lsninger , der vil vre de bedste for sektoren .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<CHAPTER ID=9>
Tilstningsstoffer
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0281 / 97 ) af Breyer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( KOM ( 96 ) 0303 - C4-0468 / 96-96 / 0166 ( COD ) ) .
<P>
Ordfrer fru Breyer har ordet .
<SPEAKER ID=246 NAME="Breyer">
Hr. formand . Vi diskuterer her til aften tilstningsstofferne .
Frhen hed tilstningsstoffer fremmedstoffer .
Dette ord tydeliggr , hvad det egentlig handler om , nemlig om fremmede stoffer i levnedsmidlerne .
Kommissionens forslag sigter mod en ndring af direktivet fra 1995 om andre tilstningsstoffer end farvestoffer og sdestoffer , hvorved de foreslede 35 ndringer nsten udelukkende vedrrer de tilsvarende bilag .
<P>
Vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse gr principielt ud fra , at en standardisering af godkendelsen og brugen af tilstningsstoffer i Den Europiske Union skal hilses velkommen , for uden en ensartet ordning for tilstningsstoffer frer princippet om gensidig anerkendelse til stor usikkerhed hos forbrugerne og store mangler i levnedsmiddelkontrollen og i mrkningen af levnedsmidler .
En standardisering af godkendelsen og brugen af tilstningssstoffer burde samtidig s vidt muligt fre til , at der tilstrbes en reduktion i stofmangfoldigheden og anvendelsesomrderne .
<P>
Miljudvalget har ogs endnu en gang gjort det klart , at det ogs skal handle om at efterkomme kravene fra de europiske forbrugere og deres sammenslutninger , for hvem det frem for alt er vigtigt , at levnedsmiddelindustrien s vidt muligt frivilligt afstr fra at bruge tilstningsstoffer .
Forbrugerne , men ogs levnedsmiddelindustrien , har i de seneste r bevist , at brugen af tilstningsstoffer kan begrnses vsentligt .
Vi oplever jo den situation , at der er produkter p markedet , som kan udbydes bde med og uden tilstningsstoffer .
<P>
Rammedirektivet fra 1989 indeholder kriterier for godkendelsen af tilstningsstoffer .
Her skal der for det frste foreligge en teknisk ndvendighed , for det andet skal tilstningsstofferne vre sundhedsmssigt risikofri , de m ikke vildlede forbrugerne , og de skal selvflgelige give dokumenterbare fordele .
Kommissionens kritiseres dog , for ved udarbejdelsen af Kommissionens forslag har man ikke gidet beskrive denne tekniske ndvendighed og gre det klart , hvor de forventede fordele for forbrugerne skal findes .
<P>
Der skal alts anspores til , at kriteriet om den tekniske ndvendighed fremover kontrolleres ved godkendelsen af tilstningsstoffer , at det ogs prves efter nogle r , om kravet om denne tekniske ndvendig nu ogs stadig opfyldes .
Det ville ogs vre nskeligt , om Kommissionen snart ville udstede objektive kriterier med henblik p at udvikle disse centrale godkendelsesargumenter og n frem til en bedre bedmmelse af tilstningsstoffer .
<P>
Miljudvalget har foreslet adskillige ndringer .
Kommissionen nskede , at der kan tilsttes yderligere tilstningsstoffer til flde , ogs helt eller delvis inddampet og pasteuriseret flde , som hidtil har kunnet fremvise 38 tilstningsstoffer .
Udvalget har modsat sig dette , for det gik ud fra , at forbrugerne nsker relativt ubehandlede levnedsmidler , og netop flde opfattes som et sdant levnedsmiddel .
<P>
Forbrugerne br ogs blive informeret om , hvor potentialet for sundhedsfarer for bestemte befolkningsgrupper ligger .
Netop med tilstningsstofferne har det vist sig , at de har et tiltagende allergiudlsende potentiale , og at antallet af netop disse allergiformer er steget .
Derfor har udvalget foreslet , at det ikke er absolut teknisk ndvendigt at bruge svovldioxid eller sulfater og sulfider i trrede fruger , og her foreslet en mrkning for astmatikere , s netop disse srligt truede grupper fremover fr mulighed for at blive informeret om disse risici , isr da tal fra USA viser , at der allerede har vret ddsfald og ogs sygdomsreaktioner p disse omrder .
<P>
Kommissionen nsker ogs , at bleskumtoppen i blevin kan gres mere holdbar med en godkendelse af E 405 sammen med E 999 .
Udvalget har modsat sig den generelle godkendelse for blevin , for her ville forbrugerne blive vildledt med Kommissionens forslag , for en holdbar skumtop ville jo suggerere , at der er tale om en frisk blevin , hvilket ikke er i overensstemmelse med sandheden .
<P>
Udvalget har ogs afvist , at der skal findes en overfladebehandling til ris , en mikrokrystallinsk voks , for ogs det ville medfre , at forbrugerne vildledes , her hvor det drejer sig om basisfdevaren ris , for ris glinser ikke , men har en naturlig beskaffenhed .
Her mente udvalget ligeledes , at der ikke er tale om nogen teknisk ndvendighed .
<P>
Netop hvad angr spdbrnsmad , er vi , da der er tale om et ret hjflsomt omrde , kommet til den konklusion , at brugen af forsigtighedsprincippet her af srlig stor betydning .
Vi har her reduceret forslaget om den tilladte andel af stivelse i spdbrnsmad fra 50 g / kg til 5 g / kg .
Ogs her spiller industriens interesser en rolle , og vi hber , at Parlamentet vil flge udvalgets ndringsnsker , for det handler her om forbrugerbeskyttelse .
I de sidste r har forbrugerne imidlertid sammen med industrien vist , at det skal handle om at reducere mngden af tilstningsstoffer s meget som muligt og holde je med , at produkter fremstr i naturlig form .
<SPEAKER ID=247 NAME="Jensen, Kirsten">
Hr. formand , i direktiv 95 / 2 str der , at der inden fem r skal foretages en evaluering af anvendelsesniveauet for og forbruget af levnedsmidler .
De tilstningsstoffer , vi godkender i EU , skal bedmmes i lyset af , hvor mange tilstningsstoffer folk kan blive udsat for .
Det er overordentlig underligt , at Kommissionen forelgger os et forslag nu , inden undersgelserne af befolkningernes potentielle tilstningsstofindtagelse er fremskaffet .
Nu behandler vi s forslaget ud fra princippet om sundhedsmssig forsvarlighed og begrebet teknologisk ndvendighed .
Der er mange mennesker i dette Parlament , der gr rundt og nsker sig en egentlig europisk sundhedspolitik .
Mit rd til dem er at undersge den EU-politik , der kan pvirke folks sundhed , herunder levnedsmiddelpolitikken .
Det er vigtigere at forebygge end at helbrede .
<P>
Direktivet her br ikke udvides , men indskrnkes .
Stoffer som nisin skal ikke kunne bruges i mad , da det er et antibiotika og derfor hrer til i medicinens verden .
Vi skal ikke med bne jne spadsere lige ind i et resistensproblem .
Plser og oste vil helt sikkert fortsat kunne findes p det europiske midterspor ogs uden tilstning af nisin .
<P>
Mrkning af fdevarer er alfa og omega .
Visse fdevarer , som de fleste kan tle , kan udlse astma og allergianfald hos andre .
Derfor skal vi vide , hvad der er i maden .
Med forslaget om at tillade sulfit i produktionsprocessen for morgenmadsprodukter risikerer vi , at rester af sulfit nr ud til forbrugeren , uden at hun kan lse p varen , at der kan vre sulfit i den , fordi sulfitten ikke er tilsat som ingrediens .
Det er uansvarligt , og derfor ndringsforslagene fra Miljudvalget .
<P>
Der har vret udfoldet en omfattende lobbyvirksomhed mod forslaget om at give to forskellige carrageener hver deres E-nummer , nemlig E 407 og E 408 .
Da stofferne er forskelligt raffinerede , og 408 er mindre ren end 407 , mener jeg , at de skal gives hver deres E-nummer .
Man skal tnke p , at carrageen kan bruges til babymad og skabe problemer i babyers tarmsystem .
<P>
Det er vigtigt at fastholde , at vi kun skal bruge tilstningsstoffer , hvis der er en teknologisk ndvendighed , og en sundhedstest kan passeres .
Kommissionen er forpligtet til at gre rede for den teknologiske ndvendighed , men det har den ikke gjort i alle tilfldene .
Snarere tager den og nogle af PPE ' s forslag udgangspunkt i , hvad der for industrien er teknisk muligt , og det er jo en helt anden sag .
Det er kun inden for de seneste r , at maden er blevet proppet med tilstningsstoffer .
Fr kunne vi f mad uden kunstige hjlpestoffer .
Der var alts en europisk civilisation fr tilstningsstofferne , s jeg er ikke bekymret p vort samfunds vegne , hvis vi trkker lidt i hndbremsen , snarere tvrtimod !
Antallet af allergikere stiger og stiger jo , og det ender jo ogs nok med , at Kommissionen en dag m lgge et helt andet forslag frem , hvis den skal leve op til sundhedsmlstningerne i Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer . Vi m nsten beklage , at dagens diskussionen om tilstningsstoffer drukner i kakao og chokolade .
Dette emne er normalt ogs godt for flelserne og bruges flittigt til at gre forbrugerne usikre over for levnedsmidler .
Det gr lige fra forfalskede lister over tilstningsstoffer , som hele tiden dukker op med jvne mellemrum og udgives som videnskabelige vrker , til skrkmeldinger om sundhedsskadelige virkninger .
<P>
Det ndringsdirektiv om tilstningsstoffer , som vi sidder med i dag , er den frste store revision af 95-direktivet om tilstningsstoffer , som regulerer dette omrde i et meget omfattende omfang .
Allerede under forhandlingerne om dette 95-direktiv blev man klar over , at ndringsdirektiver ville blive ndvendige , fordi ikke alle tilstningsstoffer var blevet kontrolleret videnskabeligt .
<P>
Ud fra min synsvinkel sger man at opfylde fire ml med dette ndringsdirektiv .
For det frste : Udbedring af nogle fejl i det grundlggende direktiv fra 1995 , hensyntagen til traditioner i tiltrdelseslandene strig , Finland og Sverige .
Desuden skal der godkendes nogle nye tilstningsstoffer og indfres nye anvendelsesforml eller ndring af de godkendte mngder for allerede godkendte tilstningsstoffer .
<P>
Og for det fjerde : Der skal udarbejdes et helt nyt bilag med tilladte tilstningsstoffer for spdbrnsmad og levnedsmidler til smbrn .
Mens der i vid udstrkning ikke er uenighed om udbedringen af fejlene , hensyntagen til traditionerne i tiltrdelseslandene og heller ikke om udarbejdelsen af bilaget med tilladte tilstningsstoffer for spdbrnsmad og levnedsmidler til smbrn , har grupperne forskellige opfattelser , hvad de andre punkter angr .
Vores gruppe sttter ikke fru Breyers ndringsforslag om mrkning , svidt mrkningen skal finde sted inden for rammerne af dette direktiv om tilstningsstoffer .
Indholdsmssigt er der ikke meget at indvende mod fru Breyers krav om mrkning . Men desvrre er disse forslag forkert anbragt i dette tilstningsstofdirektiv .
Vi har et omfattende mrkningsdirektiv , og det er dr , ndringerne af mrkningsbestemmelserne skal foretages for ogs at blive inden for retssystemet .
<P>
Vi kan i bedste fald sttte hr . Lannoyes ndringsforslag nr .
42 , der nemlig henviser til mrkningsdirektivet . Jeg beder Kommissionen om , at den ogs tager udtrykkeligt stilling til dette ndringsforslag 42 .
<P>
Og s er der ndringsforslag nr . 32 .
Her befinder jeg mig mellem to stole .
Ogs jeg blev fejlagtigt sat i forbindelse med det .
Jeg vil imidlertid gerne sprge Kommissionen igen om nr . 32 , om nicin .
Jeg har i mellemtiden erfaret , at det ville vre et meget vrdifuldt stof til at lse problemerne med gprodukter , og jeg vil gerne vide , hvordan Kommissionen forholder sig til det .
<P>
Der diskuteres i stor stil om ndringsforslag nr . 6 , der blev vedtaget i udvalget med et lille flertal .
Her drejer det sig om betegnelsen E 407 a eller 408 til forarbejdet eucheumaalge .
Vi gennemfrte netop betegnelsen E 407 a med to behandlinger i Europa-Parlamentet i forbindelse med et forudgende ndringsdirektiv .
Denne lovgivning trdte i kraft i marts dette r , og det giver overhovedet ingen mening , at en EU-ordning , der netop er trdt i kraft , skal ndres igen , en bestemmelse , der i vrigt ogs er gldende p internationalt plan som WHO-ordning .
I modstning til bemrkningerne til ndringsforslag 6 er den allerede offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende , det vil sige , at den er gldende ret .
<P>
Jeg vil ogs gerne forklare mit forslag nr . 30 , som i sin frste del har samme ordlyd som fru Jacksons ndringsforslag 31 og hr .
Whiteheads ndringsforslag nr . 38 .
Det drejer sig her om brugen af SO2 , det vil sige svovldioxid , til forlngelse af trrede frugters holdbarhed . Fru Breyer nsker at slette dette punkt helt , da det efter hendes mening er tilstrkkeligt at anvende sorbinsyre .
Ingen af de informationer , jeg har fet , sttter denne opfattelse , da sorbinsyre udelukkende har indvirkning p farven , det vil sige brunfarvningen , og ikke holdbarheden .
<P>
Kommissionens tekst , som vi har den , er dog ikke helt korrekt i teknisk henseende .
Netop trrede bler og prer med et fugtighedsindhold p over 12 % slges til slutbrugerne og skal derfor kunne behandles med en hjere dosis end produkter , der udelukkes underkastes en videreforarbejdning .
P grund af disse forskellige anvendelsesforml er det ndvendigt at bruge forskellige mngder .
Derfor foreslr jeg med mit ndringsforslag 30 njagtig som det konomiske og Sociale Udvalg en bedre differentiering og er selvflgelig imod ordfrerens tilsvarende ndringsforslag nr . 11 .
<P>
I mange tilflde er brugen af tilstningsstoffer en teknisk ndvendighed iflge omhyggelige videnskabelige kontroller .
Netop den tekniske ndvendighed er blevet fremhvet af Europa-Parlamentet igen og igen .
Iflge de undersgelser , jeg har adgang til , er Kommissionens forslag ogs vrd at sttte i denne henseende .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , som fru Breyer mindede om , har det forslag , der er blevet fremlagt os , til forml at ndre et direktiv om tilstningsstoffer i fdevarer for at tilpasse det den seneste udvikling og forbrugernes behov .
<P>
I den sammenhng vil jeg frst og fremmest udtrykke min personlige holdning til ndringsforslag 6 , som vi allerede har talt om , der sigter mod at tildele de skaldte forarbejdede euchemaalger , der stammer fra Filippinerne , nr . 408 fremfor nr .
407 A for bedre at vre i stand til at skelne dem fra beslgtede produkter , der brer nr .
407 . Vi ved , at disse beslgtede produkter forarbejdes i Europa , og at vores producenter nsker , at der etableres en klar skelnen for at beskytte deres interesser .
<P>
Men vi skal ogs have med i vores overvejelser , at Den Europiske Union anvender betydelige summer - ECU 250 millioner om ret - p et bistandsprogram til Filippinerne , et program , der hovedsagligt sigter mod at sikre stabilitet gennem konomisk udvikling i visse svage regioner .
Jeg tnker p en Mindanao , hvor 240.000 familier lever af at fremstille denne alge .
Er det ikke udtryk for en ugennemtnkt og usammenhngende politik , nr man p den ene side yder bistand og p den anden side straffer ?
<P>
Endelig vil jeg udtrykke mig p vegne af min gruppe . Fru Breyer har fremlagt en rkke ndringsforslag , der skal ophve godkendelsen af nye stoffer , som dog er blevet godkendt af Kommissionen og af Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomit .
Ud over at hendes holdning ikke synes at hvile p srlig serise videnskabelige fakta , kan den f meget negative konsekvenser for visse produkter , der allerede er tilladt i strstedelen af medlemsstaterne .
Jeg tnker f.eks. p produktionen af mozzarella , visse margariner og cider , der i srlig emballage er meget anvendt f.eks. i Irland .
<P>
Derfor kan vores gruppe ikke sttte fru Breyers forslag .
<SPEAKER ID=250 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil godt starte med at takke fru Breyer for det store arbejde , hun har lavet med denne betnkning .
Det gr jeg ogs , fordi jeg finder , at direktiverne om tilstningsstoffer m.v. er i srklasse af svr tilgngelighed .
Og det skal jeg vende tilbage til .
Det skyldes for en dels vedkommende naturligvis direktivernes historie , herunder alle de kompromiser og ndringer , der har vret foretaget i renes lb .
Men man kan ikke , nr man lser denne ndring af direktivet , som vi i dag har til behandling , undg at f den tanke , at Kommissionen heller ikke har srlig lyst til at forklare , hvad det egentlig er , der foregr .
Det har man s bdet p undervejs med et teknisk resum .
<P>
Men herudover er der s ydermere der , hvor Kommissionen sger at forklare sig om de overordnede bevggrunde for forslaget , en modstrid mellem begrundelsen for forslaget og de specifikke bemrkninger .
I begrundelsen str der , at det er den tekniske videnskabelige udvikling , der gr , at man skal have dette forslag .
Det begrunder man s i vrigt slet ikke , selv om det er en skaldt begrundelse .
I de specifikke bemrkninger str der , at der i realiteten er tale om en opsamling af glemte tilstningsstoffer , at der er kommet nye medlemsstater til med srlige traditioner , samt at der er sket en opdatering p nogle stoffer , som Den Videnskabelige Komit er blevet frdig med siden sidst .
Endelig er der mske ogs tale om , at nogle lande igen prver at f nogle ting igennem , som de tidligere har forsgt uden resultat .
<P>
Sandheden er at lse i de specifikke bemrkninger .
Og havde man sagt dette lige ud af posen , kunne vi helt ngternt have taget en diskussion p det grundlag .
Men det er alts ikke det , man siger i den overordnede begrundelse .
Og nr s hertil tilfjes , at det stort set er utilgngeligt , s man skal bruge oceaner af timer p direktivet , s kan det godt g hen og blive lidt irriterende .
<P>
Og dermed er jeg tilbage ved begyndelsen , nemlig at dette direktiv i realiteten kun kan lses af eksperter .
Dette kunne muligvis til dels forsvares p et tidspunkt , hvor det udelukkende var eksperter , der havde med direktivforslaget at gre , men p nuvrende tidspunkt , hvor direktivet er en del af en demokratisk proces p svel internationalt som nationalt niveau , er det fuldstndig uacceptabelt .
Det kan ikke vre meningen , at den europiske lovgivning kun kan lses , forsts og ndres af eksperter .
Og det frer jo , som vi ved , til totalt uhensigtsmssige diskussioner .
Et hovedkrav til den nste ndring , som vi jo ved kommer , m derfor vre , at ud over at der skal ligge nogle resultater fra en forbrugerundersgelse , s m der ogs vre tale om , at disse direktiver skrives om , s de i rimeligt omfang er lsbare .
At fortstte med ndringer p det nuvrende grundlag er totalt uacceptabelt .
S skal jeg i vrigt sige , at min gruppe , bortset fra to ndringsforslag , kan stemme for de af udvalget fremsatte ndringsforslag , og jeg skal specielt fremhve , at selv om mrkningsforslagene er en smule indviklede , finder vi , at de er utrolig vigtige at f gennemfrt .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , der er slet ingen tvivl om , at klar mrkning er pkrvet .
Allergikere skal kunne se , hvad der er i emballagen .
Det glder ikke kun emballerede produkter , men ogs produkter i ls vgt .
Allergikere ser p listen .
For nu at vende tilbage til det , Gruppen Union for Europa sagde om tilstningsstoffet til cider . Jeg kommer fra Irland , og jeg gr ikke ind for dette tilstningsstof .
Det er allerede forbudt i kattemad , s der er stadig i hj grad sat sprgsmlstegn ved det .
<P>
Hvad angr tilstningsstoffer i almindelighed , s har de allerfleste ikke ret mange fordele for forbrugerne .
De er tilsat for at gavne erhvervslivet , s de kan tjene flere penge , og forbrugeren fres bag lyset , hvilket er helt uretfrdigt .
Hvad angr sprgsmlet om antibiotika , hvor nisin vil blive tilladt i ggeprodukter , s er det helt uacceptabelt .
Der er allerede opstet en situation , hvor folk dr , fordi de er immune over for antibiotika .
Lgemidler skal holdes fra levnedsmidler .
Det er en helt anden sag , og det kan ikke accepteres .
Denne ggesag vedrrer hygiejne , og er ikke en forbrugersag .
Der br ikke tilsttes antibiotika til levnedsmidler .
<P>
Hvad angr sulfater og sulfider , s forrsager de helt sikkert astma og i vrste fald med dden til flge .
Derfor m vi vre opmrksomme p det , vi gr , og forbrugernes interesser skal komme fr erhvervslivets .
ndringsforslag nr . 32 og 36 om antibiotika m vi afvise .
Det er forkert at have antibiotika i levnedsmidler .
Konsekvenserne p langt sigt er , at vi bliver sat hundrede r tilbage i tiden , hvor folk dr af sygdomme , som nu kan kureres med antibiotika .
Det er helt uansvarligt at antyde , at det er i forbrugernes interesse .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , dette forslag til direktiv om tilstningsstoffer skal ses i en kontekst , vi alle er bekendt med , en kontekst prget af bekymring og dermed ogs agtpgivenhed med hensyn til kvaliteten af vores fdevarer .
Senest i eftermiddags s vi , i forbindelse med chokolade , der forfalskes med vegetabilske fedtstoffer , hvor flsomt dette emne er for alle parlamentsmedlemmerne .
Det er naturligvis forsteligt .
Efter sagen om kogalskab , efter sagen om hormoner og vksthomoner i mlken og selvflgelig efter sagen om det amerikanske kd , der er sprjtet med strogener , og som vi skal indtage takket vre GATT-aftalen , som kommissren omtalte som et af menneskehedens fremskridt , er mistroen over for tilstningsstoffer naturligvis forstelig .
<P>
Disse tilstningsstoffer er godkendt i bilagene og i et direktiv af 1995 , som vi skal ndre p 35 punkter uden altid at rde over generelle objektive kriterier , der f.eks. kan give os forstelse for den teknologiske ndvendighed for brugen af tilstningsstoffer , uskadeligheden for helbredet eller endda oplysninger til forbrugeren .
Det er naturligvis beklageligt , som alle kollegerne har nvnt , nr man ved , at stigningen af allergitilflde , ikke bare hos spdbrn og hos voksne , men ogs hos folk der , midlertidigt eller permanent , lider af et svagt immunforsvar , skyldes disse tilstningsstoffer eller industrielt modificierede fdevarer .
Der er blevet talt om sulfitter , om svovldioxider og om alle de risici for astmatiske eller allergiske reaktioner , som disse stoffer medfrer .
Men man skal selvflgelig bevare fornuften , der er ingen grund til gre skaden strre med nordisk neurose omkring sundhedsproblemer , specielt nr man ved , at man i Norden steriliserer voksne med afvigende adfrd .
<P>
Jeg tnker f.eks. p problemet i Filippinerne , p de 240.000 filippinere p Mindanao , en region , hvor en muslimsk guerilla hrger , som har behov for at eksportere deres Euchemaalger , og som hidtil , i hvert fald siden 1996 , har nydt godt af en fordelagtig ordning .
Og nu vil man ndre klassifikationen , man vil endnu engang bringe den konomiske balance i denne turbulente region i fare .
Vi skal finde en balance mellem - d ' Aboville har lige sagt det - bistand for ECU 250 millioner , ECU 150 millioner som gave , behovet for at beskytte vores egne , f.eks. franske producenters , interesser og behovet for sammenhng p den ene side og en uforstyrret udvikling i en i forvejen militr ustabil zone p den anden side .
Dette er grunden til vores modstand mod ndringsforslag 6 .
Det samme glder ogs for den metavinsyre , der bruges i druesaft - jeg kommer selv fra Languedoc-Roussillon - for at sikre en konstant surhedsgrad .
I druesaft findes der vinsyre .
Sammen med kalium danner dette et saltstof , kaliumbitartrat , der udflder ved pvirkning af kulde .
Dette bevirker , at surheden i druesaften forsvinder og betyder , at man ikke kan nyde aromaen .
Derfor er det ndvendigt at tilstte metavinsyre , som gendanner surheden og giver saften aromaen tilbage .
<P>
Bortset fra disse to undtagelser , ndringsforslag 6 , der gr for hrdt ud over Filippinerne og deres alger , og ndringsforslag 41 , der gr for hrdt ud over metavinsyren , sttter vi den agtpgivenhed , der findes i fru Breyers forslag .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , det er anden gang i dag vi danser rundt efter et mnster dikteret af to simple kendsgerninger : Den ene er udvidelsen og ekspansionen af Fllesskabet , som indebrer , at forskellige skikke og fremgangsmder i forskellige medlemsstater skal tilgodeses , og den anden er den teknologiske udviklingshastighed .
Fru Breyer , som har gjort en kmpe indsats og fortjener ros for den , gr helt rigtigt i at henlede vores opmrksomhed p advarslerne i forbindelse med sidstnvnte - presset fra markedet for at bringe nye produkter p banen , som ikke kan testes videnskabeligt .
<P>
Nr jeg ser p ndringsforslagene , s er der nogle , som jeg ikke kan sttte , og som er get igennem Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse .
Jeg kan ikke forst , at produkter , som hverken er nye eller resultatet af et teknologisk flip , men s gamle som f.eks. sorbater nu iflge forslaget ikke m tilsttes i trrede bler og prer .
Vi sttter ndringsforslag nr . 31 og 38 for at f det tilbage .
<P>
For det andet , hvad angr indvendingerne i fru McKennas temmelig lidenskabelige og imponerende udfald for lidt siden - og det lykkedes hende nsten at overbevise mig - s er sagen , at nr det kommer til sykket anvendes nisin ikke i forbindelse med lgemidler .
Derfor er det helt forkert at tro , at man kan opbygge resistens over for stoffet som antibiotikum .
Det , jeg gerne vil hre fra Kommissionen er , om Kommissionen kan acceptere , at de alternativer , sorbater og benzoater , der krves for at bekmpe listeria , er lige s effektive .
Vi har aldrig fet et klart svar p det sprgsml i Miljudvalget , og det efterlyser jeg nu .
Og , fru McKenna , grunden er , at der dr flere mennesker - isr i mit hjemland - af listeria og infektioner som flge af masseproduktion af levnedsmidler , end det antal , der sandsynligvis vil d som flge af , at de har opbygget resistens over for antibiotika .
Dette udgr en reel fare , som m og skal erkendes .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nvne noget om ndringsforslag nr . 6 og carrageenan og forarbejdet euchemaalge .
Det er ikke min gruppes holdning , men jeg har ladet mig overbevise om , at vi m tage Filippinernes sag op til fornyet overvejelse , og det ironiske er , at dem , der gerne ville ndre betegnelsen her til et helt nyt E-nummer , E 408 , er njagtig de samme , som tidligere i dag har argumenteret for , at vi skal forsvare den tredje verden og dens ret til at indfre produkter til Den Europiske Union .
Vi m overveje dette igen og tnke omhyggeligt p , hvad vi gr over for dem , der producerer materialet i Filippinerne .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , fru Breyer og fru McKenna er de vrst tnkelige reprsentanter for et liv uden tilstningsstoffer .
De har da vist brug for et par tilstningsstoffer for at kle lidt ned .
<P>
Jeg er enig med hr . Whitehead i , at vi skal overveje omhyggeligt , hvilke nye tilstningsstoffer vi tillader p det europiske marked .
Jeg vil gerne nvne tre forhold .
Det frste afspejler det , hr . Whitehead selv sagde om ndringsforslag nr .
31 og 38 . Mon hr. de Silguy , som jo holder fri fra euroen , kan fortlle os , om EuropaKommissionen vil sttte ndringsforslag nr .
31 og 38 . De vil rette op p en situation , hvor italienske frugtforarbejdningsvirksomheder faktisk har etableret et beskyttet omrde og prver p at udelukke svovldioxid som konserveringsmiddel i trret frugt .
Derfor hber jeg , at Kommissionen vil sttte ndringsforslag nr . 31 og 38 .
Ellers vil vi gerne have en overordentlig god begrundelse .
<P>
Jeg sttter hr . Whiteheads udtalelser om nisin .
Jeg vil gerne udfordre Kommissionen til at bevise , at det virker som et antibiotikum .
Vi fik forkerte oplysninger i Kommissionen .
Hvis jeg var hr. de Silguy , ville jeg ikke lytte til hr .
Gaerner . De sidder der og leger hviskeleg .
Vi vil gerne hre fra Kommissionen en god begrundelse for , at de ikke har godkendt disse ndringsforslag tidligere .
Det vil vi gerne have forklaret her med kortene p bordet , fordi anvendelse af nisin som beskyttelse mod listeria er et meget vigtigt element i positivlisten for folkesundheden i fremtiden .
<P>
Til slut , hvad mener Kommissionen om ndringsforslag nr . 16 om E 405 ?
Ordfreren vil gerne slette anvendelsen af E 405 .
Fru McKenna har omtalt det .
Iflge ndringsforslaget til listen anvendes det til at bevare skumkronen i cider .
Jeg vil gerne ppege over for fru Mrs McKenna , at det allerede er tilladt i l .
Hvis hendes kat drikker l , er det nok det , der gr den syg .
Det er ikke tilstningsstoffet , men det at katten ikke br drikke l .
Vil kommissren vre s venlig at fortlle os , om han sttter ndringsforslag nr . 16 eller ej .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger . Tilstningsstoffer er af ganske stor betydning , ikke kun fordi de er meget vigtige for pris og kvalitet , men ogs fordi de er vigtige for forbrugerne .
strig , Finland og Sverige har en tradition p dette omrde , og jeg tror , at dette sprgsml er af stor betydning for netop de nye tiltrdelseslande .
Jeg har den opfattelse , at mrkningsdirektivet er tilstrkkeligt , og isr hvad angr E 407 og E 407a ved eucheumaalge , er det egentlig en meningsls ndring af gldende ret , da disse produkter jo ikke slges til forbrugerne , men de fakto kun til forarbejdningsindustrien , der selvflgelig har lrt at omgs dette produkt og ogs at anvende det fremover , nr det forekommer yderst hensigtsmssigt .
Netop Filippinerne , der i hj grad bidrager til leverancerne , kan pberbe sig , at disse produkter ogs er godkendt i Australien , i New Zealand , i Japan og i USA og er anerkendt som vrende meget nyttige . Og p Filippinerne er ca .
240.000 arbejdspladser immervk afhngige af dette produkt .
Jeg mener , at vi for alvor br tnke p , at dette anliggende ogs er et fremtidsanliggende for disse lande .
<SPEAKER ID=256 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg mener , at et af medlemmerne tidligere gav udtryk for , at teksten i dette forslag er ulseligt , medmindre man er tekniker , men frue , man kan sledes ogs sige , at det er vanskeligt at flge med , nr vi beskftiger os med euroen .
Jeg vil alligevel forsge at besvare Deres sprgsml .
Frst og fremmest vil jeg sige , at Kommissionen i november 1994 , da EuropaParlamentet vedtog direktiv 95 / 2 om andre tilstningestoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer , meddelte , at den var bekendt med behovet for et hurtigt ndringsforslag , der skulle tilpasses nye industriprodukter .
<P>
Siden da , som fru Schleicher ganske rigtigt bemrkede , har tiltrdelsen af tre nye medlemsstater , strig , Finland og Sverige , ndvendiggjort en udvidelse af allerede tilladte tilstningsstoffer til traditionelle fdevarer , der produceres i disse lande .
Kommissionen takker Parlamentet for dets samarbejde omkring denne vanskelige sag , og jeg vil isr gerne takke fru Breyer og hylde hende for det glimrende arbejde , hun har udfrt .
<P>
Forslaget er baseret p en toksikologisk vurdering og en teknologisk analyse .
Jeg minder om , at tilstningsstofferne fremgr af etiketterne , dette vre sagt for at berolige visse parlamentsmedlemmer , der for et jeblik siden gav mig det indtryk , at der var misforstelser omkring dette .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag baseres p tre vigtige principper , som jeg vil tillade mig at minde Dem om , da disse er fuldstndig grundlggende .
For det frste : Kommissionen har omhyggeligt taget hjde for udtalelserne fra Den Videnskabelige Levnedsmiddelskomit , hvori det garanteres , at tilstningsstoffer , nr de anvendes inden for de begrnsninger , der er fastsat i direktivet , ikke udgr nogen risiko for folkesundheden .
De kan vre ganske rolig , fru Jensen , vurderingen er udarbejdet inden forslaget , og beskyttelse af forbrugerne er en af Kommissionens vedvarende prioriteter .
For det andet - og dette er samtidig mit svar til fru Breyer : tilstningsstofferne tillades ikke medmindre anvendelsen heraf er behrigt begrundet af tekniske ndvendigheder .
Og for det tredje : I den udstrkning , hvor den Videnskabelige Komits udtalelser respekteres , og hvor der pvises tekniske ndvendigheder , br fllesskabslovgivningen respektere medlemsstaternes praksis med hensyn til anvendelsen af visse tilstningsstoffer i traditionelle specialiteter og retter .
<P>
I lyset af disse tre principper kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 5 , 7 , 8 , 9 , 10 , 16 , 18 , 19 , 26 og 43 .
Disse tager sledes ikke i tilfredstillende grad hjde for de tekniske ndvendigheder , der findes i visse medlemsstater .
En vedtagelse ville betyde , at fuldstndig uskadelige madvarer ville forsvinde fra fdevarehandelen i visse medlemsstater .
<P>
Desuden kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 30 , 31 og 38 , da den , i forbrugernes interesse , insisterer p , at disse produkter ikke tillades til endeligt forbrug .
Endelig er Kommissionen imod vedtagelsen af ndringsforslag 2 , 3 , 4 og 42 , fordi disse indfrer krav om mrkning , som henhrer under rammedirektivet om mrkning af fdevarer .
Jeg gentager , at forbrugerne gennem mrkningen informeres om ingredienser og tilstningsstoffer .
Kommissionen foretrkker en neutral information frem for advarsler .
Kommissionens rolle er omhyggeligt at kontrollere tilstedevrelsen af tekniske ndvendigheder , der kan begrunde anvendelsen af tilstningsstoffer .
Kommissionen accepterer alts ndringsforslag 12 , der er indeholdt i ndringsforslag 10 , samt ndringsforslag 13 , 14 , 32 og 36 vedrrende anvendelse af tilstningsstoffer i tilflde , hvor tekniske ndvendigheder er fastslet .
<P>
Imidlertid har Kommissionen ikke kunnet finde belg for ndvendigheden af tilstningsstoffer i de anvendelser , der nvnes i ndringsforslag 15 , 17 , 39 , 40 og 41 .
Jeg kan alts ikke p nuvrende tidspunkt acceptere disse ndringsforslag .
Jeg er dog glad for at se , at De foreslr ndring 20 , 21 , 23 , 25 og 35 , fordi disse , ud over at vre i overensstemmelse med den udtalelse , der for nyligt blev sendt ud af Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomit , ogs lever op til den tekniske ndvendighed i at producere fdevarer for sunde spdbrn og smbrn og fdevarer til srlige medicinske forml .
<P>
Af ndringsforslag 22 og 33 foretrkker Kommissionen ndringsforslag 33 , fordi det afspejler udtalelsen fra Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomit bedre .
Af samme grund foretrkker vi ndringsforslag 34 fremfor forslag 24 .
Kommissionen vil dog forbeholde sig ret til at komme med eventuelle rettelser .
<P>
Alle tilstningsstoffer , der skal anvendes i mad til spdbrn og smbrn , er specielt vurderet af den Videnskabelige Levnedsmiddelkomit ud fra dette aspekt .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 27 eller de tre frste stoffer , der nvnes i ndringsforslag 28 , der faststter et maksimum for anvendelsen af et tilstningsstof , der er lavere end det niveau , som komiten har godkendt som sikkert og som vrende i uoverensstemmelse med de eksisterende tekniske ndvendigheder .
Kommissionen har dog accepteret de 5 stoffer , der nvnes i ndringsforslag 28 .
Den kan ikke acceptere ndringsforslag 29 , fordi dette vil forhindre produktionen af mad til spdbrn og smbrn , der anvendes til srlige medicinske forml .
Den kan heller ikke acceptere ndringsforslag 6 , hvori det fastsls , at forarbejdede eucheumaalger skal have koden E408 i stedet for E407A , hvis jeg har forstet hr. d ' Aboville korrekt , fordi man med dette forslag ndrer bestemmelserne i direktivet af 1996 , som blev vedtaget af Europa-Parlamentet om tilstningsstoffer til levnedsmidler .
Dette forslag var ikke en del af Kommissionens forslag , og det er efter vores mening problematisk , at Forsamlingen ndrer sit eget forslag .
<P>
Jeg vil tilfje for at besvare visse andre sprgsml , f.eks. vedrrende allergi , at det er videnskabeligt bevist , at hjst 1 % af forbrugerne lider af fdevareallergi , og at disse allergier for strstedelens vedkommende skyldes madvarene og ikke tilstningsstofferne .
Det drejer sig om g , skaldyr , blddyr , fisk , ndder eller andre ting .
Under alle omstndigheder vil jeg minde om , at det af etiketten fremgr , hvilke tilstningsstoffer der er i produktet .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne svare fru Jackson og sige , at vi , hvad angr ndringsforslag 32 om lyzin , er enige med hende : Dette tilstningsstof er effektivt mod listeriose , som er farlige bakterier , og derfor kan Kommissionen acceptere ndringsforslaget .
Til gengld accepterer vi ikke ndringsforslag 16 og imdekommer hermed fru Jacksons nsker .
Ligeledes kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 31 og 38 , men vil acceptere ndringsforslag 32 og 36 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi skriftligt har leveret samtlige begrundelser for tekniske ndvendigheder til Miljudvalget .
Ikke desto mindre er vores tjenestegrene naturligvis helt og holdent til fru Dybkjrs tjeneste , hvis hun nsker yderligere information for at dechifrere teksterne .
<SPEAKER ID=257 NAME="Breyer">
Hr. formand .
Bde fru Schleicher og hr . Rbig har gjort opmrksom p , at de godt nok er for mrkningsordningen , men at de mener , at det ikke hrer til her , men i rammedirektivet .
Ogs De , hr. kommissr , har sagt det til mig .
Derfor lyder mit sprgsml : Nr vi er enige om , at disse mrkningsordninger stttes politisk , men uenige om , hvor de hrer hjemme i retssystemet , kan vi s blive enige s langt hen ad vejen , at Kommissionen afgiver en erklring om , at disse ordninger , hvis de godkendes af Parlamentet , skal optages i rammedirektivet ?
Det var alts sprgsmlet til Kommissionen .
Jeg ser , at fru Schleicher nikker .
Jeg hber , at hun ogs er indforstet med sdan en ordning , fordi denne mrkning jo er til af hensyn til forbrugerne .
<P>
S vil jeg gerne stille flgende sprgsml , hr. kommissr : Hr . Gerner , som sidder ved siden af Dem , sagde for blot nogle f dage siden eller ved sidste afstemning i Miljudvalget , at Kommissionen ikke sttter den , netop p grund af de betnkeligheder , der jo er ogs er kommet til udtryk her , og han har gjort opmrksom p , at der findes andre muligheder , at man alts teknisk set godt kan undvre nicin .
Jeg er interesseret i at f at vide , hvad der er rsag til den kovending , man har foretaget i Kommissionen inden for f uger , om man har fet ny viden .
<P>
Da Kommissionen netop har forklaret , at vi har fet betnkningen med begrundelsen om den tekniske ndvendig , vil jeg godt lige sige ogs : Jeg mener , og det har flere af talerne her - fru Dybkjr , men ogs fru Schleicher - ogs antydet i udvalget , at det desvrre , hr. kommissr , var meget utilstrkkeligt , og jeg hber , at det bliver bedre i fremtiden !
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. kommissr .
Jeg ville bare endnu en gang stille et sprgsml i anledning af forslag 42 og hre Kommissionens holdning til det .
<SPEAKER ID=259 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det var noget uklart for mig , om det navn , kommissren udtalte , rent faktisk var mit , men det kunne nsten ikke vre andre p dette tidspunkt .
Jeg vil godt sige , at jeg igennem ganske mange r har beskftiget mig med de her ting , og det vil sige , at jeg sdan set godt kender kompleksiteten i det .
Jeg har s mske i modstning til kommissren ogs talt med almindelige mennesker , om jeg s m sige , skaldt almindelige mennesker , der har forsgt at lse det , fordi de var interesseret i det , og uanset hvor overlegent kommissren tager p disse ting , s er det simpelt hen en fejl hos kommissren , hvis ikke han kan indse , at de her direktiver simpelt hen er skrevet p en s indviklet mde , at de er ulsbare for andre end eksperter .
Det var i al beskedenhed det , jeg forsgte at sige , og s sagde jeg : Nr det direktiv alligevel skal ndres , og det skal det , s kunne man bygge det op p en logisk og lsbar mde .
Det har ikke noget at gre med , om man anvender E og alle mulige andre benvnelser .
Det er slet ikke det , der er problemet .
Det er tekstens indviklethed , bilagenes mde at vre konstrueret p osv . , der gr det helt utilgngeligt .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Ja , det ved vi , men det er ikke det , det drejer sig om .
Vil hr . Whitehead stille et sprgsml ?
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte fru Breyers anmodning , men af en helt anden grund .
Det glder mig at hre , at ndringsforslag nr . 32 og 36 er blevet godkendt , men vi skal nu videregive disse oplysninger til andre ved afstemningen i morgen .
Nu har vi kun udsagnet om , at holdningen er ndret , ikke hvorfor .
Jeg vil gerne have en forklaring , njagtig som fru Breyer , men af lige den modsatte grund .
<SPEAKER ID=262 NAME="de Silguy">
Hr. formand , jeg vil svare i den udstrkning , det er mig muligt !
Frst og fremmest vedrrende mrkning . Jeg mener , at jeg udtrykte mig tilstrkkelig klart for lidt siden , da jeg sagde til Dem , at Kommissionen er imod vedtagelsen af ndringsforslag 2 , 3 , 4 og 42 , fordi disse introducerer krav om mrkning , som henhrer under direktiv 4 om mrkning af fdevarer .
<P>
Jeg vil ikke nu , hvor hr .
Bangemann ikke er tilstede , p hans vegne indg nogen aftale om ndring af direktivet om mrkning . Jeg kan kun forpligte mig til at studere Deres forslag og rapportere videre til ham .
Vi vil senere se , hvad der kan gres .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 32 , har jeg sagt , at vi er for en tilladelse , s lnge det videnskabeligt kan bevises , at dette tilstningsstof er effektivt mod listeriose , som er farlige bakterier .
<P>
Det andet sprgsml vedrrende ndringsforslag 42 .
Vi vil ikke acceptere ndringsforslaget af den grund , jeg lige har givet Dem , nemlig at dette punkt henhrer under direktivet om mrkning .
<P>
Jeg mener , at jeg allerede har svaret hr . Whitehead med hensyn til ndringsforslag 32 og 36 , da jeg sagde , at vi kan acceptere disse forslag .
Jeg nsker ikke , at der skal foreligge nogen misforstelser med hensyn til det , jeg sagde til fru Dybkjr .
Jeg bengter ikke kompleksiteten i visse tekster , men det er , efter min mening , et udtryk for , at dette emne er meget indviklet .
Jeg mener , at det er EU-institutionernes , kommunikationstjenesternes og vores pligt at blive i stand til at prsentere emnet og forklare det sledes , at det bliver lettere tilgngeligt for forbrugerne .
Jeg deler alts dette synspunkt , frue , der i vrigt ikke kun glder forslagene om tilstningsstoffer til levnedsmidler .
Jeg vil kunne vise Dem tekster p det monetre omrde , der heller ikke er direkte og let tilgngelige , selvom euroen vedrrer alle borgere .
<P>
Generelt tror jeg , at alle de europiske institutioner har store anstrengelser foran sig med hensyn til information . Hvis vi vil overbevise vores medborgere og have opbakning fra dem , m vi frst og fremmest blive i stand til at prsentere det vi beslutter p en lselig og forstelig mde .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<CHAPTER ID=10>
Handlingsprogrammet SOCRATES
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0320 / 97 ) for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af EuropaParlamentets og Rdets afgrelse om ndring af afgrelse nr . 819 / 95 / EF om ivrksttelse af Fllesskabets handlingsprogram SOCRATES ( C4-0481 / 97-97 / 0103 ( COD ) ( Ordfrer : Pack ) .
<P>
Ordfreren , fru Pack , har ordet .
<SPEAKER ID=265 NAME="Pack">
Hr. formand , kre hr. kollega , kre kolleger , her p dette sene tidspunkt vil jeg bare gerne fastsl nogle ting .
Vi har nogle uomtvistelige fakta , nr det handler om Socrates , ikke om den afdde , men om programmet Socrates .
<P>
For det frste : Dette program Socrates er i dets dele Erasmus og Komenius , Den Europiske Unions succesprogram , i voksen- og sproguddannelsen .
Hvad ligger alts nrmest , hvad skal styrkes , forbedres ?
Egentlig slet ingenting , bortset fra at det er forbundet med at give penge ud .
<P>
For det andet : Dannelse og uddannelse er de vigtige sjler i alt , hvad vi i dag gr for fremtiden .
Vores europiske kapital er de bedst muligt uddannede unge fra alle lag , det vil sige uafhngigt af deres familire oprindelse .
<P>
For det tredje : Kun ved at vi er mobile og lever med hinanden i Europa , kan vi ogs nedbryde fjendtligheden over for fremmede og forhindre fremmedhad .
Socrates-programmet i alle dets dele er et instrument for mange unge til at erhverve  Europa-kvalifikationer  .
Jeg er sikker p - og det kan man ogs lse i Rdets flles holdning - at dette er allemandseje .
Men konklusionerne i denne flles holdning er besynderligt ulogiske .
Vel vidende at dette program er godt , at det accepteres , at unge ved hjlp af dette program vil investere tid i at opn en europisk mervrdi , tager Rdet p ingen mde hensyn til det .
<P>
Jeg fik i dag tilfldigvis et brev fra en ung studerende , som siger :  Jeg vil deltage i Erasmus , deltager ogs og fr DEM 100 , - om mneden , ECU 50 , - for min mobilitet .
Det gr mig ondt , jeg kan ikke gre det .
 Vi har alts for det frste brug for flere penge for at opfylde de nsker , vi har givet anledning til .
<P>
For det andet skal Rdet ogs finansiere sine egne lfter solidt .
Jeg nsker , at ogs de central- og steuropiske stater og alle associerede lande kan deltage i Socrates-programmet .
Men jeg sprger mig selv i dag , nsker Rdet det ogs virkelig ?
Vi nsker det .
Rdet skylder os et bevis .
Et latterligt belb p ECU 25 millioner for 1998 og 1999 .
Det vil alts sige , at Rdet bevilger os ECU 12 , 5 millioner for nste r .
Hvor storsindet !
Her kunne vi have brugt over ECU 80 millioner for 1997 , bare til at kunne udfylde Erasmus-delen .
Parlamentet er meget beskedent , det m jeg sige .
I betragtning af det knappe budget i alle medlemslande nsker vi virkelig ikke at stille urimelige krav .
Vi er ikke helt s beskedne , madame Cresson , som De desvrre skal vre , af hensyn til Deres kollegiale ansvar , sikkert ogs igen i dag .
Vi er ikke helt s beskedne .
Vi krver for nste regnskabsr - og har det ogs p budgettet i morgen og vil stemme for det - ECU 50 millioner .
Det vil stadigvk sige langt mindre , end vi havde til rdighed i 1994 , og det p et tidspunkt , hvor hverken Sverige eller Finland eller strig var med , og hvor vi heller ikke havde nogen associerede lande .
Vi ligger i dag stadig under det , vi dengang bevilgede til hele programmet , til hele perioden for 12 lande , nemlig ECU 1 milliard .
Vi fr i dag stadig mindre .
Mere beskeden kan man ikke vre .
Men vi har jo forstelse for budgetsituationen .
Jeg mener ikke , at vi kan gre andet end at appellere til Rdet .
Jeg hber , at det luxembourgske rdsformandskab virkelig vil hjlpe os i de kommende uger med at komme videre her .
Vi appellerer til Rdet om at gre alt , hvad der str i dets magt for ikke at forsmme investeringen i vores brns fremtid .
Det , vi forsmmer i dag , kan vi ikke lngere rde bod p .
Det er den bedste investering i en god fremtid for hele Europa !
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , tak fordi De igen ville komme og overvre vores debat om SOCRATES .
Jeg hber , at det er sidste gang , vi samles for at drfte dette emne , for vi hber , at vi vil n til et resultat efter samrdsproceduren .
Men det er vigtigt , at vi anerkender betydningen af SOCRATES-programmet og dets forsg p at knytte tttere bnd mellem unge i Europa .
Programmet har bidraget til at bekmpe racisme og fremmedhad .
Men hvis det skal fortstte med at gre gavn , skal det finansieres godt nok .
<P>
For nu at tage Erasmus-uddannelsessttten som eksempel , s er den maksimale sttte omkring ECU 5.000 pr. person .
Hvis hver eneste studerende , der kan komme i betragtning , modtog sttte , ville der kun vre nok til omkring ECU 750 pr. person .
Det er slet ikke nok for dem , der ikke har egne midler .
Men det er en essentiel metode til at sikre , at der fortsat er forbindelser mellem folk i Europa .
<P>
Parlamentet har hele tiden vist sin vilje til at sttte programmet ved at g ind for forhjelsen p ECU 100 millioner af midlerne for de nste to r af programmet .
Kommissionen har fundet ECU 50 millioner .
Vi forstr , at De har kollegiale forpligtelser .
S har vi selvflgelig det store slag med Rdet , som har hostet op med slle ECU 25 millioner .
Det er vigtigt , at Rdet bakker sit engagement op konomisk i forbindelse med dette essentielle program .
Det er vigtigt , at vores brn er vores fremtid .
Det forstr vi godt , men det er vigtigt at bakke vores smukke ord op med et engagement og ressourcer .
<P>
Programmet skal ogs udvides til de ti associerede central- og steuropiske lande .
De budgetmssige virkninger af udvidelsen m overvejes .
Vi bestilte oprindeligt en fast menu til vores familie p 12 personer .
S inviterede vi 12 mere til middag , men vi bestilte desvrre ikke ekstra mad .
Det , vi har behov for , er flere ressourcer , s restauratren kan sikre , at ingen familiemedlemmer eller gster forlader vores uddannelsesbord uden mad eller sultne .
Vores borgere har appetit p kultur og uddannelse .
Vi m srge for , at de bliver mtte .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr , uddannelse er et af de vigtigste instrumenter , vi har til at kunne sikre beskftigelsen fremover .
Der findes stort set tre store omrder i erhvervslivet : Forskning og udvikling , infrastruktur og uddannelse .
Jeg mener , at vi i Europa har ydet temmelig meget p uddannelsesomrdet .
Vi har haft ret for Livslang Uddannelse , vi har Socrates , vi har Leonardo , vi har Ungdom for Europa , vi har grnbogen for uddannelse og videreuddannelse .
Jeg anser det for ndvendigt , at der fremover ydes et endnu strre bidrag p dette omrde .
For os er det ganske enkelt vigtigt , at vi for erhvervene , for udvelsen af erhvervene fr folk , der er i stand til at trffe kvalitative og kvantitative afgrelser , der er gode til tidsmanagement , og som ogs engagerer sig personligt og forsger at arbejde derefter .
<P>
Netop Socrates er i stand til at motivere vores unge til gennem grnseoverskridende aktiviteter at vre aktive p dette omrde og vre forbillede for de andre unge .
For os handler uddannelse om , at de unge fr faglig kompetence .
Frhen var det jo egentlig ogs altid en selvflge , at man lrte og ogs kunne gengive det .
Men for os handler det ogs om at opn social kompetence , nemlig om at tale med borgere i andre lande , at lre deres situation at kende og at overfre det positive i andre lande til sit eget land .
<P>
Endelig ogs egenkompetencen , det vil sige , hvordan man selv optrder , hvordan man opfrer sig .
Jeg tror , at man p dette punkt kan lre meget af de europiske lande .
Jeg er meget lykkelig over , at programmet nu bner for flere lande i Europa end de 15 , ogs for de stater , der nsker at tiltrde .
Jeg tror , at vi netop p uddannelsesomrdet kan sende et signal om , i hvilken retning Europa gr , og jeg tror , at det derfor er ndvendigt at investere i dette program og gre sig umage med fremover ogs at integrere de nye tiltrdelseslande i vores uddannelse og videregive vores viden til dem .
<P>
Hvis Parlamentet stiller ECU 150 millioner til rdighed til topmdet i Luxembourg , mener jeg , at det i sidste ende er op til Rdet og Kommissionen at overveje , hvor midlerne anvendes bedst .
Og jeg tror , at vi med uddannelsesprogrammerne har det bedste grundlag for at pvirke beskftigelsen , fremover at give unge , der i dag er arbejdslse , et beskftigelsesprogram .
Integrationen i arbejdslivet , det br vre vores vigtigste ml .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Hr. formand , fru kommissr , den Europiske Unions beslutningsorganer har med god grund vret bekymrede over befolkningens ligegyldige og ligefrem negative holdning til Unionen .
Menneskene har svrt ved at se de positive virkninger af foranstaltninger ivrksat p Unionsniveau .
Dog hber man p , at Unionen fremmer nyttige projekter , som kan skabe en virkelig europisk mervrdi og fremme indbyrdes forstelse og sikkerhed .
Nr det kommer til stykket , br dette vre et klart ml for hele det internationale samarbejde .
<P>
Hvad svarer s Kommissionen og Ministerrdet til denne udfordring , mens de behandler finansieringen af Socrates-programmet ?
Rdets flles holdning , som afviser den ekstrafinansiering , der er krvet af Parlamentet , er nsten ubegribelig set p denne baggrund .
Hvorledes kan vi bringe Unionen nrmere befolkningen , hvis vi udvander et program , som befolkninger i alle medlemslande anser for at vre vigtigt , nyttigt og effektivt ?
Parlamentet , som reprsenterer befolkningen , kan ikke g med til dette .
Inden for rammerne af Socrates-programmet er der allerede nu opnet en hel del positive forbedringer af kvaliteten af den europiske uddannelse , og det er srlig vigtigt at fortstte arbejdet for at udvikle lrernes efteruddannelse og sprogundervisning .
<P>
Socrates-programmet er ikke kun vigtigt for de nuvrende medlemslande , men ogs for ansgerlandene fra Central- og steuropa .
En gensidig mobilitet skal sikres , og et hundrede millioner ECU , som Parlamentet har krvet , er det absolutte minimumsbelb , for at programmet kan fungere og bevare sin trovrdighed .
Vi har ikke rd til at lade et s godt og vigtigt program skrumpe ind til et eliteprogram p grund af reducerede tilskud og i klvandet heraf et mindsket antal projekter .
Tilskuddene skal kunne holdes p et niveau , hvor alle studerende har en chance for at deltage i udvekslingsprogrammet .
Situationen er specielt vanskelig for lreranstalter , som ikke selv har midler til at sttte programmet .
<P>
Jeg hber inderligt , at det i de kommende forhandlinger lykkes at redde den Europiske Unions uddannelsespolitiske flagskib , Sokrates , og at endnu flere unge i fremtiden fr en chance for internationalisering og studier med vekselvirkning uanset familiebaggrund og hjemsted .
Jeg nsker held og lykke med fru Packs udmrkede og mlbevidste arbejde .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , kre kolleger . Jeg vil gerne i hj grad sttte den kritik , der er blevet fremsat her .
Bevillingerne til Socrates er virkelig en skandale !
De Europiske Fllesskaber rder over f handlingsomrder , hvor man kan forst den helt personlige europiske mervrdi , den oplevede mervrdi , s meget som i forbindelse med uddannelses- og udvekslingsprogrammer , og de har virkelig vret en succes .
<P>
Det kan ingen bengte .
Disse uddannelsesprogrammer er ogs mere og mere et bidrag til arbejdsmarkedspolitikken for unge i Europa , der ved at lre fremmedsprog erhverver sig viden om nye retssystemer , nye forvaltningssystemer , nye mentaliteter i andre lande , uvurderlig viden og kundskab , og dermed arbejder sig frem til nye chancer p det europiske arbejdsmarked .
Lige netop her , hvor Europa kan synliggre et stykke af sin trovrdighed , viser Rdet sig som en gnier , om jeg s m sige .
<P>
Det er helt uflsomt over for , hvad der egentlig er Europas fundament , nemlig forstelse og kommunikation , som er grundlaget for integration .
Udtalelser fra den tyske regering og andre om , at man gr ind for benhed over for pvirkninger udefra samt arbejde og liv i Europa , fremstr p denne baggrund som utrovrdige .
Jeg vil gerne lige sige et par ord om det socialpolitiske aspekt .
Det handler ikke kun om - og bare det er en skandale - at stipendierne er s lave . Det handler om , at dette har frt til en gte udvlgelse af deltagerne .
De , der har rd til det , skal alligevel nok komme til at studere i udlandet , og uden en udvidelse af Erasmus vil eksempelvis de socialt drligere stillede unge heller ikke kunne komme ud i de kommende r .
Uden yderligere finansielle midler vil vi ikke komme op over de sm 1 % af unge under faglig uddannelse , der deltager i programmet .
<P>
Man er altid i forlegenhed , nr man er ude i embeds medfr .
Skal man nu reklamere for programmerne i skolerne , i virksomhederne , eller hvor man nu er inviteret hen , eller skal man hellere fortie dem ansvarsbevidst , fordi forholdet mellem ansgerne og midlerne er blevet drligere og drligere ?
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget vedrrende bningen mod Central- og steuropa : De selvsamme regeringschefer , der lover landene optagelse i EU , vanskeliggr finansielt folkeslagenes mde via udvekslingen af unge .
Hvad hjlper en udvidelse af programmerne med 25 millioner i et samlet budget p 860 millioner , nr de lande , som skal nyde godt af Socrates i de nste r , udgr ca. en tredjedel af den nuvrende EU-befolkning ?
<P>
Fortst bare sdan , m man kynisk sige , fortst bare sdan , og dette EU ' s trovrdighed vil svinde endnu mere i befolkningen !
Her hjlper hjglansbrochurer ikke noget .
Virkeligheden taler et andet sprog , og vi skaber ingen begejstring for Europa hos de unge med disse bevillinger !
<SPEAKER ID=270 NAME="Cresson">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , frst og fremmest vil jeg takke Parlamentet , og isr Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , for deres engagement og udholdenhed med henblik p at opn en vsentlig forhjelse af budgettet for Socratesprogrammet .
<P>
Jeg vil isr takke Deres ordfrer , fru Pack , for hendes arbejde til fordel for dette program , som , dette er vi alle enige i , er yderst vigtigt for Europas fremtid .
Det er ikke lngere ndvendigt at bevise dette programs store betydning .
Faktisk afhnger borgernes personlige udfoldelse , bekmpelse af social udstdelse og skabelse af nye arbejdspladser mere end nogensinde af vores investering i uddannelse gennem hele livet .
Takket vre Socrates og andre programmer som Leonardo da Vinci , Ungdom for Europa og , i nr fremtid , Den Europiske Volontrtjeneste bevger vi os lidt efter lidt mod et kundskabernes Europa og realiserer vores medborgeres forventninger inden for dette omrde .
Men der er stadig mange andre grunde til , at Socrates skal tildeles de ndvendige midler .
<P>
Frst og fremmest fordi programmet , ved hvert r at give ca. hundrede tusinde personer mulighed for at deltage aktivt i det europiske samarbejde , bidrager til en tilnrmelse mellem Unionen og dens borgere .
Dette er en meget vigtig rolle isr p dette tidspunkt , hvor den nye Amsterdam-traktat skal ratificeres .
Dernst , og De havde ret i at henlede opmrksomheden p dette punkt under frstebehandlingen , udgr programmet et vigtigt punkt i forbindelse med udvidelsen af Unionen med de associerede lande i Central- og steuropa .
<P>
Alligevel har Rdet ikke tilsluttet sig vores forslag om en vsentlig forhjelse af finansieringsrammen for programmet .
De ECU 25 millioner , der foresls i Rdets flles holdning , udgr kun halvdelen af det belb , Kommissionen har forslet .
Dette giver princippet om budgetmssige stramninger et omfang , som hverken Kommissionen eller Parlamentet vil vre med til .
Derfor kmpede jeg til det sidste for vores forslag under Rdets mde i juni .
<P>
Uden at komme ind p en reel forhjelse af de disponible midler , vil det belb , som Rdet foreslr , ikke engang kunne dkke den rlige inflation .
Kommissionen har utvetydigt forkastet belbet i den udtalelse , der netop er blevet fremsat for Parlamentet og Rdet .
Under frstebehandlingen viste Parlamentet med forslaget om en forhjelse med ECU 100 millioner , hvor meget det vrdstter Socrates ' betydning , svel for borgerne som for Unionens udvikling p lngere sigt .
Kommissionen har ved prsentationen af det ndrede forlag taget hjde for stort set samtlige af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det er sandt , at Kommissionens forslag med hensyn til omfanget af forhjelsen er beskedent .
Det har vi anerkendt , idet vi i vores begrundelse klart erklrer , og jeg citerer :  Hvis den samlede budgetmssige situation havde vret mere gunstig , havde Kommissionen ikke tvet med at foresl en betydelig strre forhjelse , som fuldt ud kan begrundes med forholdet mellem omkostningerne og fordelene af den berrte aktivitet og det fastslede behov for supplerende midler . 
<P>
Imidlertid har Kommissionen vedtaget et forelbigt budgetudkast for 1998 med en begrnset forhjelse p 2 , 4 % i forpligtelsesbevillingerne i forhold til 1997 .
Nr belbene til de strukturelle aktioner med henblik p overholdelse af forpligtelserne i den interinstitutionelle aftale af oktober 1993 tages i betragtning , betyder denne budgetstramning en meget lille forhjelse af de andre udgiftsposter .
For de samlede interne politikker begrnses den til 0 , 5 % i forhold til 1997 .
En begrnset forhjelse af midlerne til de interne politikker muliggr dog ikke en s betydelig revision af Socrates , som der nskes , og som svarer til programmets vigtighed og succes .
<P>
Kommissionen ser sig ndsaget til at opretholde stramningerne .
Men De kan vre forvisset om , at vi deler Deres engagement .
Vi vil kmpe til det sidste for en betydelig forhjelse , som vil gre det muligt for programmet at n dets mlstninger i rene fremover .
Frst og fremmest vil vi fordoble vores indsats for at overbevise Rdet om , at det skal indtage en mere fleksibel holdning , nr Rdet ( uddannelse ) samles den 20. november .
Alligevel er det , som vi alle ved , hjst sandsynligt , at vi inden lnge m indg et forlig .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen er parat til at benytte alle sine befjelser iflge traktaten inden for rammerne af et forlig .
Vi vil , i tt samarbejde med Parlamentet , gre alt for at opn et s gunstigt resultat som muligt .
<P>
Konkluderende tillader jeg mig at kaste et blik mod fremtiden .
Det er faktisk p dette tidspunkt , at vi giver os i kast med at skabe den nste generation af fllesskabsprogrammer , der ivrksttes fra r 2000 .
Kommissionen vedtager i begyndelsen af november en meddelelse , der indeholder retningslinjerne for fortsttelsen af vores aktion .
Dette vil vre endnu en chance til at udveksle ider med hensyn til fremtiden for denne vigtige sektor .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen formiddag .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.17 )
