<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Hr . Medina Ortega har ordet .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det er blot et detailsprgsml . Men da det endog berrer formanden , vil jeg gerne anmode om , at protokollen bliver rettet .
<P>
I mit frste indlg siges det helt konkret  Han anmoder om , at formanden for Parlamentet offentligt bekrfter , at han rent faktisk var til stede ved dette mde , og at han ikke tog flyet tilbage til Spanien fr kl . 15.00  .
Selvom formanden for Parlamentet plejer at rejse sammen med mig , s mener jeg helt bestemt , at jeg den pgldende dag rejste med samme fly som formanden , og som afgik kl . 13.00 .
<P>
Dette er udmrket refereret i protokollen , hvor jeg siger : " Og derfor - og jeg tror , at det er klart , hr. formand , plejer jeg ikke at tage srflyet men et fly , som afgr kl . 15 om eftermiddagen for at kunne vre her indtil kl .
13 .
Den pgldende dag tog jeg afsted kl . 13 , fordi mdet sluttede fr .
Det er blot et detailsprgsml .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , hjertelig tak , fordi De selv var til stede den 12. oktober i Madrid ved vores konkurrence mod racisme , men det er naturligvis ikke mit punkt .
Men mange tak .
Mit punkt er , at vi som Parlament m have adgang til vores egne lovgivende dokumenter , hvilket vi ikke har .
Jeg sender Dem et brev herom i dag .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tale om det punkt , der er blevet rejst af hr . Coates , og som er at finde p side 6 i protokollen .
Protokollen er efter min mening ikke korrekt .
For det frste nvner den blot , at hr . Coates har rejst et sprgsml i henhold til forretningsordenen .
Den nvner ikke , at han har rejst det meget vigtige sprgsml om medlemmernes mandater .
Der kan kun vre meget f sager , der er s vigtige som denne .
<P>
For det andet nvner protokollen ikke formandens svar , som ogs er af stor betydning .
Han udtalte , at dette var et internt anliggende .
Jeg vil gerne pege p , at det ikke er noget internt anliggende .
Hvis en af denne Unions regeringschefer udsteder et forbud til sine medlemmer om , at de ikke m diskutere valgreformer med pressen , s udgr det et brud mod reglen om medlemmernes uafhngighed i henhold til forretningsordenens artikel 2 .
Jeg ser gerne , at protokollen er korrekt i denne henseende .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Ewing , det var et internt anliggende . Derfor er det ikke medtaget .
Det var , da jeg svarede hr . McMillan-Scott , at jeg udtalte , at dette ikke var anledningen til at tale om interne britiske problemer , hvilket er noget helt andet .
Som svar til hr . Coates sagde jeg , at jeg ville se nrmere p hans brev og svare ham snarest belejligt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="David">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om samme punkt .
Det , fru Ewing sagde , er helt klart meningslst og absurd .
Jeg vil gerne atter bekrfte det , som De lige har sagt og minde om , at adfrdskodeksen helt klart er et internt anliggende i det britiske Labour-parti , der omfatter Labour-partiets medlemmer i EuropaParlamentet .
Det har intet overhovedet at gre med forretningsgangene i dette Parlament .
<P>
Hvad Labour-partiet i Europa-Parlamentet angr , tager vi desuden fuldt ud afstand fra hr . Coates ' bemrkninger og handlinger .
Han taler udelukkende for sig selv og for ingen andre .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr.formand , jeg vil gerne sige et par ord om det samme emne .
Kan De bekrfte , om De har modtaget et brev fra hr . Coates ?
Jeg vil gerne sttte fru Ewings argument og modsige hr . Davids .
Det er s absolut et sprgsml , der er vigtigt for Parlamentet at behandle .
Jeg str her med en pressemeddelelse , hvori der str , at Labour-partiets medlemmer ikke m udtale sig til pressen om denne sag .
Det er efter min mening i direkte og ben modstrid med det mandat , der er givet de demokratisk valgte medlemmer af dette Parlament , og jeg er overbevist om , at De vil tage denne sag endog meget alvorligt .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Perry , alle sprgsml , der rejses af medlemmerne , tages meget alvorligt .
Jeg vil naturligvis besvare brevet , og hvis der skulle herske nogen tvivl , vil jeg forelgge det for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet , hvilket efter min mening er den korrekte mde at gre det p .
Jeg vil ikke tillade , at der bruges mere tid p denne sag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , i protokollen har jeg ikke kunnet finde det , som jeg i gr har krvet opmrksomhed omkring , nemlig at en nederlandsk gruppe besgende er blevet overfaldet og en af dem sret .
Kriminaliteten stiger , og sikkerheden er ikke garanteret .
Siden marts har jeg indgivet skriftlige sprgsml vedrrende .. ..
<P>
( Taleren afbrydes af formanden )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Fru van Bladel , Deres foresprgsler vil blive besvaret p hensigtsmssig vis .
Og i gr anmodede jeg Dem om , at De ikke rejste dette problem i mdesalen , for det er ikke den rigtige procedure i dette tilflde .
Hvis De ser i protokollen , vil De se , at jeg netop siger til Dem , at det ikke er et dagsordenspunkt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , p side 24 i mdeprotokollen fra i gr er det forslag , De fremsatte p vegne af Formandskonferencen for mdekalenderen 1997 og 1998 .
<P>
De gjorde status over Formandskonferencen tirsdag .
Da jeg gik ud fra mdet , fandt jeg til min store overraskelse mdekalenderen for 1998 p min hylde , bde i stort og lille format .
Jeg vil godt sige Dem , at det i vrste fald viser , at De ikke vil tage hensyn til den afstemning , der bliver onsdag. og i bedste fald en alvorlig mangel p koordination med den serviceafdeling , der distribuerer kalenderen , idet vi ved , at den vil blive ndret , eller at der under alle omstndigheder er forslag om at ndre den .
<P>
Jeg vil godt bede Dem om at forklare dette punkt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Naturligvis , Hr .
Fabre-Aubrespy . Efter frste afstemning , der fandt sted under mdeperioden i september , gik trykkeritjenesten i gang med at trykke kalenderen i henhold til denne beslutning .
Kalenderen blev uddelt efter mdet p Formandskonferencen .
<P>
Det er klart , at den kommende afstemning kan ndre denne beslutning .
Men indtil det sker , er det beslutningen fra september , der glder , og vi kunne ikke standse kalenderen , der allerede var ved at blive delt ud .
Andre parlamentsmedlemmer har formentligt fet den fr mdet onsdag , og i Deres tilflde er den alts kommet efter .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Falconer">
Hr. formand , jeg vil gerne oplyse Dem om , at der er nogen af os i Labour-partiet , der deler hr . Coates ' bekymring og gerne ser , at Parlamentets formand ser p det pgldende adfrdskodeks .
<P>
Protokollen godkendtes
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=14 NAME="von Wogau">
Hr. formand , dette er bestemt et vigtigt sprgsml .
Vi er ogs i frd med at arbejde p det , men det vil desvrre ikke vre muligt at forhandle om det p dette mde .
I nste uge har vi udvalgsmde , og vi kan s vedtage vores beslutning definitivt under den frste mdeperiode i november .
Derfor foreslr jeg , at vi forkaster uopsttelig forhandling i denne uge .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Hr. formand , jeg vil gerne bestemt forlange , at vi ikke fortstter med denne uopsttelige behandling , for jeg er bange for , at jeg har grebet Kommissionen i en fordkt adfrd .
Sidste sommer spurgte jeg den , hvorfor den absolut ville anvende nordisk guld i den nye euro frem for nikkel . Dagen efter , at udvalget havde drftet det , indrmmede Kommissionen over for mig , at den overhovedet ikke havde nogen lgelige beviser for , at nikkel skulle udgre noget srligt problem for den store del af befolkningen , som man synes at hvde i dette dokument .
<P>
Derfor vil jeg rde udvalget til at holde nje je med , hvad Kommissionen siger om nikkel og nordisk guld , for man fortller os ikke sandheden .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , da ordfrer Soltwedel-Schfer ikke er til stede , er jeg med p , at denne betnkning frst behandles som planlagt p mdet i Bruxelles i marts mned .
Uden at tage stilling til virkningen af det nordiske guld eller nikkel p sundheden , kan alle sikkert give mig ret i , at denne sag skal behandles omhyggeligt , og at denne hasteanmodning ikke kan imdekommes .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg fremlgger forslaget om uopsttelig forhandling til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Topmde om beskftigelse
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling af betnkning ( A4-0307 / 97 ) af van Velzen , for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , om Europa-Parlamentets forslag til Det Europiske Rds ekstraordinre beskftigelsestopmde ( den 20.-21. november 1997 ) - ( C4-0389 / 97 ) .
<P>
Ordfreren , hr. van Velzen , har ordet .
<SPEAKER ID=19 NAME="van Velzen, Wim">
Hr. formand , nu hvor traktaten indeholder et kapitel om beskftigelse , br det efter min mening vre slut med den fase , hvori Rdet frst og fremmest diskuterede , hvad Europa ikke skulle gre .
Tiden er nu inde til at sige , hvad Europa kan og skal gre .
I Amsterdam har regeringscheferne introduceret en koordineringsmekanisme , der er nsten identisk med MU ' ens koordineringsmekanisme .
Endvidere er det blevet besluttet , at beskftigelse skal medtages p alle politiske omrder , og p topmdet i Luxembourg br det efter min mening blive klart , at den nye traktat ikke kun er litteratur .
Der skal derfor faststtes konkrete , kontrollerbare ml , svel p europisk som p nationalt plan med bindende terminer .
Retningslinjer fra Kommissionen udgr efter min mening en god basis , selvom jeg fandt udkastet bedre og mere ambitist end slutteksten , og jeg hber , at Parlamentet p det omrde kan gre det lidt bedre .
<P>
I min betnkning har jeg villet pvise , at det er muligt at opstille konkrete ml og terminer , og p det punkt gr jeg lngere end Kommissionen .
Ikke fordi jeg vil spille idealist , for de fleste af mine forslag kan fres direkte tilbage til Jacques Delors ' hvidbog , hvis analyse dengang i 1992 blev stttet s strkt af alle medlemsstaterne .
<P>
Lige et par ord om forslagene i min betnkning .
Betnkningen er baseret p en aktiv arbejdsmarkedspolitik , hvor man p den ene side strber mod en s hj som mulig deltagelse af mennesker , der kan arbejde , og hvor de offentlige myndigheder p den anden side tager et ansvar for beskftigelsen og ikke passivt afventer , hvad markedet og den konomiske vkst byder p .
Denne deltagelse har jeg i min betnkning omsat i det skaldte forhold mellem inaktive-aktive , men instrumenterne er absolut lige s vigtige .
Instrumenter som en betydelig forskydning af midlerne fra en passiv arbejdsmarkedsstrategi til en aktiv , gede midler til uddannelse , undervisning , undersgelse og udvikling .
Viden vil , hr. formand , blive den vigtigste kilde til arbejde og velfrd , og denne viden vil forldes stadig hurtigere .
Det betyder , at borgerne gentagne gange skal have mulighed for at forny deres viden .
Her har de arbejdsmarkedets parter og den enkelte borger efter min mening ogs selv et vigtigt ansvar .
Det er helt umuligt at finde lsningen alene i den offentlige sektor .
Jeg gr ind for srlige foranstaltninger for unge under 25 r og langtidsledige .
Ingen under 25 r br efter min mening vre arbejdsls .
Han eller hun skal have et job eller flge en uddannelse .
Enhver , der har vret arbejdsls i et r , fortjener en ny start .
Ogs her er arbejdsmarkedets parters medvirken mere end ndvendig .
<P>
For at srge for at der ogs er arbejde til alle de uddannede , skal der selvflgelig skabes nye arbejdspladser .
Men det vil ogs vre ndvendigt med foranstaltninger som nedsat arbejdstid , jobrotation , sabbatr osv .
Strukturelt overarbejde br efter min mening afskaffes , og der , hvor det forekommer , skal det kompenseres i form af fritid eller boner til tjenesteydelser .
Det er en skandale , at over for de 30 millioner arbejdslse , hvis man tller alt med , er der ca .
9 millioner mennesker i Europa , der strukturelt arbejder over .
Et vigtigt instrument til at srge for , at der igen bliver skabt arbejdspladser i vores samfund , er skatten .
Det skal her gres opmrksom p , at konkurrencen mellem medlemsstaterne , der ofte er strkere end man tror , holder medlemsstaterne fangne i et " prisonersdilemma  .
Ingen tr bevge sig af frygt for , at andre medlemsstater skal blive mere tiltrkkende for investorer .
Derved bliver den immobile faktor arbejde stadig hrdere belastet , og energispild , rstoffer samt kapital holdes nede .
Et af de vigtigste forslag i Delors ' hvidbog , en forskydning af byrderne fra arbejde til andre faktorer , br nu omsttes i handling , og jeg anmoder ogs om srlig opmrksomhed p det , jeg kalder den sociale moms , en snkning af momsen p arbejdsintensive tjenesteydelser .
Jeg hber , at medlemsstaterne p topmdet forstr , at jeg ikke hermed foreslr et instrument , der forpligter alle medlemsstater .
Det er eksperimenter for de medlemsstater , der siger : Dette vil vi ptage os .
Det medfrer ganske vist et indkomsttab for os , men vi har det hjere ml om beskftigelse for je og vil ptage os dette tab .
<P>
Et par ord om mlene og tidsplanerne .
Kommissionens rettesnore har allerede givet mange reaktioner .
Mange kritiserer , at der nvnes 12 millioner job som ml .
Jeg forstr ikke rigtigt denne ophidselse .
Hvis vi vil ned p 7 % arbejdslse , hvilket p basis af den s psknnede " bench-marking  med USA er ndvendigt , har vi brug for 12 millioner job .
Det er ikke en drm , det er en realitet .
Andre tvivler i det hele taget p fornuften og mulighederne for ml og kalendere .
Jeg henviser i den forbindelse til MU .
Mlene for MU syntes dengang tilfldige , for ambitise , og tiden syntes alt for kort .
I mellemtiden opfylder 13 af de 15 medlemsstater nsten kriterierne .
Den samme flles holdning , den samme disciplin er ogs ndvendig og rimelig med hensyn til beskftigelsen .
Efter min mening str Unionens trovrdighed p spil .
Hvis regeringscheferne ngter at omstte ordene fra Amsterdam i handling , s nedbryder det efter min mening grundlaget for ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
Det nedbryder sttten til en proces som MU og udvidelsen og , frygter jeg , ogs sttten til selve Unionen .
<P>
Hr. formand , De vil have bemrket , at jeg endnu ikke har sagt noget om pengene .
Jeg tager afstand fra de mennesker , der konstant siger , at det forhold , at der ikke er kommet store pengesummer p bordet i Amsterdam , faktisk betyder , at topmdet mislykkedes .
Efter min mening er de store summer penge , som vi konstant anmoder om , ikke det mest primre .
Det mest primre er , at man har aftalt , at der kommer en koordineringsmekanisme til at holde den ensidige monetre og skattemssige politik i balance med beskftigelsespolitikken .
<P>
Til sidst , hr. formand , det har for mig vret meget inspirerende at f lejlighed til at drfte min betnkning med formanden for Det Europiske Rd , hr . Juncker , i det hele taget formanden for Rdet .
Jeg nsker ham ogs held og lykke p det kommende topmde , og jeg gr det med stor tillid , fordi jeg ved , at vi i grunden nsker samme succes , og det er ikke teater , ikke en begivenhed , men en proces , hvor der faststtes klare ml p basis af klare tidsplaner .
<SPEAKER ID=20 NAME="Juncker">
Hr. formand , Hr .
Santer , mine damer og herrer .
Vi har i EU i revis diskuteret beskftigelsen og beskftigelsespolitikken p forskellige niveauer og i forskellige sammenhnge . Men det er rigtigt , at vi siden Rdets mde i Amsterdam har oplevet en ndring p omrdet og en ny udformning af situationen .
Samtidig med , at vi har frt den politik , vi skal med henblik p Den konomiske og Monetre Union , kan vi konstatere - nogle med tilfredshed og andre mske med ngstelse - at beskftigelsen igen er kommet i centrum i EU-debatten . I og med at vi igen har taget dette vldige omrde - som beskftigelsespolitikken udgr - op , er samarbejdet i EU atter blevet mere fuldstndigt .
Det betyder ikke , at vi ikke skal fuldende og afslutte den igangvrende politik .
Det drejer sig frst og fremmest om at srge for - og det vil vi - at MU ser dagens lys den 1. januar 1999 .
De fremskridt , der gres , med hensyn til konvergens , er s imponerende , at jeg ikke har nogen tvivl i den retning .
Hvis vi ikke begynder p MU den 1. januar 1999 , sker det aldrig , og det er klart , at det ville fre til en meget alvorlig konomisk krise i EU .
De , der vil kmpe for beskftigelsen , br forblive meget engagerede i , at MU realiseres .
Det samme glder i vrigt fuldendelsen af det indre marked .
Hvis det ikke lykkes os at fuldende det indre marked og at srge for , at MU begynder som planlagt den 1. januar 1999 , vil vi ikke igen kunne opn den ndvendige tillid til at styrke beskftigelsespolitikken p et mere solidt grundlag .
<P>
Jeg tror , vi p beskftigelsestopmdet skal sige , at den makrokonomiske politik i EU generelt set er god , da den p mange punkter har givet tilfredsstillende resultater bortset fra dette vigtige omrde , beskftigelsen .
Jeg tror ikke , vi skal give efter for rbene fra alle de , der opfordrer os til voldsomme makrokonomiske indgreb .
konomien bryder sig ikke om bevgelser og voldsomme omsving .
<P>
Det er vigtigt at srge for , at topmdet den 21. november ikke bliver et " alibimde  .
Jeg lser ofte , og det morer mig , at dette topmde er besluttet som en gave til den franske regering .
Som den , der brer gaven i mine arme , kan jeg godt sige Dem , at jeg ikke fler , mine kolleger har sknket mig en gave , s meget mere som at det er svrt at skabe en flles linje for handling , tanke og analyse mellem femten regeringer , der har den politiske sammenstning , som De kender .
Vi skal srge for , at topmdet hverken bliver et alibi- eller et " snakkemde  , hvor vi blot gentager , hvad vi har sagt de foregende r .
Det gr alts ikke at samle femten stats- og regeringschefer til mde og give det indtryk , at vi bare skulle mdes for at barsle med endnu et digt , der kan fjes til den allerede imponerende samling af EU-lyrik p dette omrde .
Jeg tror , at dette topmde for at vre trovrdigt og fre til trovrdige handlinger simpelthen skal vre konkret .
Van Velzen , som jeg gerne vil takke for sit vigtige arbejde , og som ogs tankemssigt har inspireret formandskabet meget , har med god grund gjort os opmrksomme p , at det ikke gr at have enorme budgetter og s tro , at succesen kommer automatisk . Vi besluttede enstemmigt i Amsterdam , at der ikke vil blive rejst nye midler , hverken nationale eller EU-midler , til fordel for beskftigelsen .
Men De ved jo , at formandskabet og Parlamentet , undertiden hver for sig , men meget ofte sammen , har samarbejdet meget med Den Europiske Investeringsbank for at rejse betydelige konomiske midler sdan , at vi kan ivrkstte en rkke politiske tiltag . Det drejer sig frst og fremmest om de sm og mellemstore virksomheder , der som vi ved , udgr en reel mulighed for at give beskftigelsespolitikken et opsving .
Vi skal , jeg tr ikke sige genstarte , men i det mindste genopdage de store sammenhngende netvrk .
Jeg tror , at vi i den forbindelse skal srge for , at de store transeuropiske netvrk igen fr en reel mulighed for at blive gennemfrt .
<P>
Derudover , hr. formand , foreslr formandskabet Dem og ogs andre regeringer frst en metode og derefter et indhold .
Metoden er den , Kommissionen endelig har udvalgt i de forslag , den har vedtaget for kort tid siden , og som vi stort set er enige i .
Metoden bestr reelt i at overfre metoden - taget fra Maastricht-traktaten - der glder for konvergens i forbindelse med MU .
Vi kunne godt tnke os , at man inden for beskftigelsespolitikken lgger den samme vgt p konvergens som den , der er fastlagt med hensyn til at realisere MU inden for den fastsatte tidsfrist , med de aktiviteter , som De kender , og som er ganske imponerende , i alle EU ' s medlemsstater .
Jeg tror , det er ndvendigt , at vi faststter en rkke ml , og at vi hvert eneste r reviderer de retningslinjer , ud fra hvilke vi blev enige .
Metoden er alts den , der glder for konvergens , og indholdet er en rkke forslag , som i alt vsentligt lgger sig op ad dem , Kommissionen netop har fremlagt .
Jeg tror ikke , vi skal koncentrere os alt for meget om overordnede kvantitative ml .
Jeg tror ikke , vi skal fremkalde vanvittige hb , som vi ikke kan opfylde .
Derfor tror jeg , at al debat om 7 % og tolv millioner drejer opmrksomheden bort fra det egentlige , som er de instrumenter , vi skal installere for at realisere disse ml .
Vi har sagt , at vi ikke skal fremkalde for store hb .
Men det betyder ikke , at vi ikke skal have ambitioner om alt muligt .
Vi br n frem til at forene et tilstrkkeligt hjt ambitionsniveau med ndvendigheden af ikke at skabe for store forventninger .
Deraf flger , at vi p programmet for beskftigelsestopmdet stter nogle ml- og kontrollerbare retningslinjer .
Disse br som vsentligste punkter omfatte de store grupper , der er ofre for vores nederlag med beskftigelsespolitikken , nemlig de langtidsarbejdslse og de unge .
Retningslinjerne br ogs omfatte alle former for uddannelsespolitik .
Vi har nemlig ved at lse dokumenterne fra Kommissionen kunnet konstatere , at det for jeblikket kun er n arbejdsls ud af hver ti , der er i gang med en uddannelsesaktivitet eller en genindfring p arbejdsmarkedet .
Nr jeg nvner dette tal , m jeg s ogs sige , at det er ndvendigt at korrigere det vsentligt opad .
Der er andre retningslinjer , der , selvom de ikke er mlbare , alligevel m vre tilstrkkeligt konkrete .
Det er det , som van Velzen har kaldt den sociale moms .
Jeg vil godt tilfje , at andre elementer fra skattepolitikken br kunne placeres i denne sammenhng .
I disse konkrete linjer , men ikke mlbare retningslinjer indgr ogs aktivitets- og beskftigelsesraterne i EU , en reduktion om ndvendigt af de udgifter , der ikke gr til arbejdskraft , og problemerne omkring generelle afgifter for sm og mellemstore virksomheder , som Kommissionen med god grund har gjort os opmrksomme p .
Jeg tror , at der i de ikke mlbare , men ikke desto mindre konkrete retningslinjer ogs br indg en tilrettelgning af arbejdstiden og en indfring af tilstrkkeligt med fleksible elementer sdan , at man kan finde en mellemvej mellem den lovbestemte politik og overenskomstpolitikken med henblik p i EU at udvikle en flles metode til reduktion af arbejdstiden .
De ikke mlbare , men dog konkrete retningslinjer br ogs omfatte kampen mod overarbejde .
For alle disse punkter tror jeg ikke , det er nok blot at reducere de udgifter , der ikke gr til arbejdskraft , de generelle afgifter for sm og mellemstore virksomheder og den straffebeskatning , der er i dag er lagt p arbejdet . Det er ogs ndvendigt , at de nationale regeringer i lbet af nogle mneder , som man siger i almindelig tale , i Bruxelles fremlgger nationale handlingsprogrammer .
Lad os alts ikke skabe litteratur , men giv os nogle konkrete arbejdsinstrumenter .
Lad os alle hver isr indfre de programmer , med hvilke vi kan realisere en rkke af de ml , som Kommissionen med meget god grund har nvnt i sit dokument . Metoden krver selvflgelig en fortsttelse , og den vil frst og fremmest vre sikret i de nationale handlingsplaner .
Den omfatter naturligvis ogs en multilateral overvgning af samme art som den , vi har oprettet for at flge vejen frem mod MU .
Jeg kunne godt tnke mig , at topmderne i december hvert r bliver et stort mde om beskftigelsen , hvor statsog regerinscheferne skal forklare rsagerne til de nederlag , de har haft i lbet af ret i deres forsg p at n de forskellige kvantitative ml , vi i forvejen har fastsat .
Den multilaterale overvgning vil selvflgelig ogs omfatte en undersgelse af den bedste praksis , det har vret muligt at ivrkstte i de forskellige medlemsstater .
Jeg tror , den sociale dialog i EU fortjener at blive genoplivet , og jeg ville gerne have , at den fungerende rdsformand i forbindelse med opflgningen p beskftigelsestopmdet hvert halve r arrangerer et trepartsmde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne . Jeg har taget initiativ til at starte denne mderkke p hjeste niveau , og jeg vil mdes med mine nederlandske og britiske kolleger , formanden for Kommissionen og arbejdsmarkedets parter nogle dage fr beskftigelsestopmdet .
Jeg tror virkelig , at kampen for beskftigelsen og imod arbejdslsheden ikke kun er et emne for regeringerne , Kommissionen , Europa-Parlamentet og forskellige regionale myndigheder over hele EU ; beskftigelsespolitikken angr p samme mde og i lige s hj grad arbejdsmarkedets parter og de , der arbejder med overenskomstpolitikken .
Jeg mener ikke , jeg er blevet offer for en lyksalig og alt for voldsom optimisme , fordi det drejer sig om bedre at kunne styre vores beskftigelsespolitikker .
Men siden vi begyndte at forberede beskftigelsestopmdet , har vi bde her i Parlamentet og mange andre steder rundt omkring i EU , herunder ogs i de femten EU-hovedstder kunnet konstatere en vilje til ikke bare at gentage , hvad vi allerede har gjort , men til at tilfje en ekstra vrdi til den indsats , vi indtil nu har ydet .
Vi skal vise dem , der holder je med os , at to plus to bliver til mere end fire i EU .
<SPEAKER ID=21 NAME="Santer">
Hr. formand , hr .
Junker , kre parlamentsmedlemmer . 1997 kan blive et afgrende r i kampen for beskftigelsen .
<P>
Frst og fremmest fordi frugterne af den makrokonomiske strategi , hvad angr vkst , nu begynder at vise sig , og vores konomiske forudsigelser bekrfter det .
Dernst via styrkelsen i traktaten af ndvendigheden af en koordineret indsats p EU-niveau , og endelig fordi vi ivrkstter en egentlig politisk koordination af de nationale arbejdsmarkeder , hvilket indtil nu har vret det mindst udviklede omrde p EU-plan .
Dette punkt vil helt sikkert vre i centrum p det srlige topmde for beskftigelse .
<P>
Vi ved alle , at kampen mod arbejdslsheden er kompleks og antager mange former , og at det vil vre indskrnkende blot at bedmme hele indsatsen ud fra en enkelt af dens bestanddele .
Derfor er vi for adskillige r siden holdt op med at tale for n sammenhngende og integreret indsats .
Det er i vrigt ogs budskabet i den fremragende betnkning fra van Valsen , som jeg vil lyknske med arbejdet .
<P>
Dette er ret , hvor puslespillets brikker samles .
Det er ndvendigt at udnytte forslagene i hvidbogen , i tillidspagten , i vores makrokonomiske strategi , i de mange aktiviteter , der er igangsat , og forstrke dem .
Det er isr ndvendigt at genplacere aktiviteterne i deres rette sammenhng og minde om , at de virker p langt sigt .
<P>
Den 1. oktober fremsatte Kommissionen sine ider til reformer for det nationale arbejdsmarked .
I november beskrev den sine ider til at sttte kampen for beskftigelsen i fllesskabspolitikken .
<P>
Retningslinjen for den nationale beskftigelsespolitik , eller Amsterdam-metoden , er nyskabende samtidig med , at den bygger p erfaringerne .
Jeg vil gerne her kort beskrive den metode , vi gr ind for , da jeg har det indtryk , at der hersker en del misforstelser .
<P>
Der er visse personer , der lader til at fokusere hele deres opmrksomhed p et element i vores forslag og i vrigt forvanske forslaget .
Ordfreren van Velzen kommer med hentydninger til dette .
Det drejer sig om vores forsikring , iflge hvilken det er muligt , hvis hypoteserne om det makrokonomiske grundlag holder , og hvis man ivrkstter de ndvendige strukturelle aktiviteter , at skabe 12 millioner arbejdspladser i lbet af fem r .
<P>
Det afgrende i vores plan bestr ikke i dette tal , men i midlerne , vi foreslr for at n dertil .
For at forst dette er det nok bare at lse vores tekst .
I vrigt er det ikke ndvendigt , at jeg i denne forsamling minder om , at det lykkedes de 12 EU-lande i perioden 1985-90 at skabe ti millioner nye arbejdspladser og at reducere inflationen med 3 % - fra 10 , 5 % til 7 , 5 % .
Udfordringerne er alts realistiske , og vi br gre alt for at n mlene .
<P>
En anden bemrkning er efter min mening ogs afgrende .
Kommissionen foreslr , at man overfrer de retningslinjer , der er enighed om , samlet p nationalt handlingsplan .
P den mde bliver det muligt at tage hensyn til de srlige forhold , der glder p de forskellige nationale arbejdsmarkeder .
<P>
Det er ogs ndvendigt her at foretage en parallel koordination med den konomiske politik inden for MU .
Erfaringerne fra denne viser , at den skepsis , der til at begynde med var omkring udveksling af god praksis og en dynamisk udvikling af denne , var ubegrundet .
Den udviklende dialog , sgningen efter konvergens via flles ml og uddragning af vellykkede erfaringer har bevist deres vrdi , og indsatsen for konvergens har helt klart gavnet begrnsende instrumenter i form af prcise kriterier .
<P>
Men det er ikke tilfldet , hvad angr beskftigelsen .
Indsatsen for en indbyrdes overtalelse skal derfor vre s meget desto strre .
Det er ogs ndvendigt at understrege , at enhver strategi for beskftigelsen krver handling p mange fronter og br virke p langt sigt .
I forbindelse hermed skal vi huske p , at vi str ved starten til en ny proces , der igangsttes for at forebygge .
<P>
Det europiske rdsmde i Luxembourg skal udtale sig om Kommissionens videregende ider .
Vil de vre parat til at flge vores anbefaling om at garantere hver enkelt arbejdsls en ny chance i lbet af 12 mneder , og hver ung arbejdsls i lbet af seks mneder ?
Vil de ptage sig i lbet af fem r at reducere antallet af unge , der forlader skolen uden nogen som helst kvalifikationer , til det halve ?
Vil de forskellige medlemsstater acceptere at planlgge uddannelser for arbejdslse sdan , at de nr op p det niveau , der findes i de tre bedste medlemsstater , hvilket vil sige 25 % ?
Er vores regeringer , sdan som ogs van Velzen kraftigt efterlyser det , parate til at faststte et prcist ml for , hvor mange personer der skal g fra passiv til aktiv sttte ?
Vil man endelig reducere skattetrykket p arbejdet ?
Det er en rkke sprgsml til stats- og regeringscheferne , som jeg forventer at f et svar p .
<P>
Vi har masser af materiale , der siger , at de arbejdslse stter pris p vrdien af de gentagne erklringer fra Rdet om den vgt , man lgger p beskftigelsen , og at man ikke bare gemmer sig bag en misforstet subsidiaritet for at sno sig uden om debatten .
<P>
Styrken i vores forslag ligger netop i , at vi fuldt respekterer medlemsstaternes kompetence , og at det med forslagene bliver muligt at tage hjde for de srlige nationale situationer .
Det phviler medlemsstaterne at tage et ansvar for de retningslinjer , de selv har udstukket .
<P>
Hr. formand , det er helt sikkert , at strukturreformer p de nationale arbejdsmarkeder vil vre i centrum af vores diskussioner i Luxembourg . Men det er ikke tilstrkkeligt .
Som jeg siger hver gang , s er det kun t element i vores strategi for beskftigelsen , og denne kan ikke isoleres .
Den br samtidig integrere flgende fire omrder , hvis den skal lykkes : en sund makrokonomiske ramme , en effektiv udnyttelse af det potentiale , der ligger i det indre marked , ambitise reformer p arbejdsmarkedet og en optimal udnyttelse af strukturfondene til fordel for beskftigelsen .
<P>
Unionens aktiviteter gr ikke parallelt med medlemsstaternes .
Tvrtimod overlapper de hinanden p to mder .
De frstnvnte skaber p visse omrder en uomgngelig referenceramme for medlemsstaternes aktiviteter .
Dette glder for den makrokonomiske ramme , enhedsmarkedet , beskatning , statssttte , en forenkling af arbejdsmiljet p virksomhederne og miljbeskyttelse .
Jeg vil illustrere med et enkelt eksempel .
Hvordan skulle en medlemsstat kunne snke sin beskatning af arbejdet , hvis risikoen for en illoyal konkurrence p beskatning af arbejde ville berve den de ndvendige indtgter ?
<P>
P andre omrder supplerer eller sttter Unionens aktiviteter medlemsstaternes .
Jeg tnker her p strukturfondene , de transeuropiske netvrk , forskning , finansiering af sm og mellemstore virksomheder og informationssamfundet .
Jeg skal ikke her g i detaljer med , i hvilket omfang Kommissionen vil give udtryk for sin holdning over for Rdet p det srlige topmde .
Den vil udnytte det , bde til at sikre en opflgning af Amsterdammdet og til mere generelt at overveje sttten til vores politik i kampen for beskftigelsen .
<P>
Hr. formand , jeg sagde i min indvielsestale den 17. januar 1995 , at vi ikke mangler fortrin i Europa , men en strategi , der kan udnytte dem .
Jeg har p fornemmelsen , at vi i dag endelig har muligheden for at udvikle en sdan strategi , at g fra hensigtserklringer til handling .
Den tilbagevendte vkst , der ogs skyldes perspektiverne for MU , br udnyttes til at vedtage de ndvendige reformer .
En integreret , koordineret indsats , der i henhold til kompetence omfatter samtlige aktrer , er ved at blive etableret .
Den vil hste sine frugter , og det vil ikke behage dem , der giver udtryk for en forsinket kritik .
<P>
Jeg kan bekrfte , at der igen er ved at komme balance i det europiske samarbejde til fordel for de emner , EU ' s borgere virkeligt interesserer sig for .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , efter forhandlingerne i Amsterdam og indfjelsen af det nye beskftigelsesafsnit og efter beslutningen om at afholde et ekstraordinrt beskftigelsestopmde udfordrede hr . Jean-Claude Juncker alle medlemsstaterne og vores institutioner ved at sige , at et sdant topmde kun ville vre ulejligheden vrd , hvis det frte til konkrete og bredygtige fremskridt .
Hr . Wim van Velzen br lyknskes for i sin fremragende betnkning at have taget denne udfordring op p Parlamentets vegne .
<P>
Kommissionen br ligeledes lyknskes for dens retningslinjer .
Det forslag til retningslinjer , som den har udarbejdet om de fire emner : ivrkstteri , arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet , omstillingsevne og - og det er meget vigtigt - lige muligheder , rammer smmet p hovedet .
Det er netop de emner , vi br behandle , hvis vi skal kunne styre en lang rkke forandringer ordentligt , som br styres af vores samfund .
<P>
Der er to mulige syn p udkommet af forhandlingerne i Amsterdam .
Enten effektuerede vores ledere et nske om at genskabe balancen i Traktaten mellem dels konvergens og monetr union og dels beskftigelse - enten handlede de rligt med det ml at gre Traktaten relevant for alle borgere i Europa eller de indlod sig p en kynisk manvre , et pskud ved at indfje et beskftigelsesafsnit , som de ikke havde til hensigt at give nogen reel betydning eller reel virkning .
Hvis sidstnvnte er tilfldet , er jeg fuldt ud overbevist om , at borgere og vlgere ved folkeafstemninger vil gennemskue pskuddet .
<P>
Det er ogs klart , at vi - i denne side af Parlamentet - ikke nsker at deltage i en marketingsmanvre , der gr ud p at slge et sdant pskud .
Afprvningen af , hvilken holdning der er korrekt - gte engagement eller en kynisk manvre - vil finde sted ved det ekstraordinre beskftigelsestopmde .
Hvis det ikke skrer igennem fortidens endelse og evigt tilbagevendende retorik , hvis det ikke frer til konkrete aktioner eller garantier for borgerne , vil det vre dmt og fortjene at vre dmt til at vre en fiasko .
Det vil ikke let blive glemt .
Det vil vre en fiasko , der vil forflge forsget p at f Amsterdam-traktaten ratificeret .
<P>
Samtidig m vi erkende , at et ekstraordinrt topmde om beskftigelse er begyndelsen og ikke afslutningen af den nye proces .
Vi kan ikke forvente , at alle de krvede nye mekanismer og procedurer vil give beskftigelsesafnittet en mening . Vi kan ikke forvente , at retningslinjerne om beskftigelse og henstillingsprocedurerne bliver etableret sdan uden videre .
Vi br ikke overdnge dette ene ekstraordinre topmde med vores forventninger til disse nye procedurer , men vi m se et klart signal om , at disse procedurer vil blive mere virkelige og f en reel betydning for vores borgere .
Det krver enighed om i det mindste nogle konkrete aktioner eller garantier .
Det anerkendes nu af de fleste regeringer .
Jeg hber , at de , der endnu ikke har anerkedt det , vil gre det inden den 20. november .
<P>
Efter min mening , der er baseret p hringer foretaget inden for de seneste uger , eer der fire ngleaktioner eller -garantier , som det skulle vre muligt for vores ledere at blive enige om ved topmdet : for det frste en garanti for , at ingen vil f lov til at g ledige i mere end 12 mneder , uden at der bliver gjort noget : jobpraktik , erhvervsuddannelse eller revalidering , videre uddannelse eller en hvilken som helst blanding af disse bestemt p medlemsstatsplan . For det andet en garanti for , at ingen unge under 25 vil blive klassificeret som arbejdslse men snarere som personer , der er i gang med erhvervsuddannelse , revalidering , jobpraktik eller efter- eller videreuddannelse , og for det tredje en beslutning om at tillade en nedsttelse af den sociale moms p arbejdsintensive tjenesteydelser til det lavest mulige niveau , og for det fjerde en aftale om at foretage benchmarking baseret p forholdet mellem beskftigede og ledige i de tre lande , der klarer sig bedst .
<P>
Disse er efter min mening de kernetest , hvormed vi br mle topmdets succes eller fiasko .
Jeg hber , at vores ledere vil tage denne udfordring op .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil for det frste takke ordfreren for det arbejde , han har gjort for denne betnkning , og specielt fordi det er lykkedes ham at holde den kort .
Jeg mener , at det for dette Parlamentet er en meget stor prstation .
P den anden side , nr jeg ser p stakken af ndringsforslag , ser det ud , som om der alligevel er nogen , der forsger at forlnge sagen .
Vi finder det i sig selv godt , at det er en kort betnkning .
<P>
Amsterdam-traktaten er ratificeret .
I denne traktat er " beskftigelsen  som bekendt medtaget .
Jeg gentager : Dette kapitel gr det muligt at faststte rettesnore , som medlemsstaterne kan holde sig til ved udformningen af deres beskftigelsespolitik - artikel 109 Q , stk . 2 ; endvidere kan Rdet trffe beskftigelsesfremmende foranstaltninger og sttte innoverende indfaldsvinkler gennem forsgsprojekter - artikel 109 R .
<P>
I formiddag drejer det sig naturligvis specielt om frste del .
I eftermiddag vil vi under budgetforhandlingen til dels behandle den anden del .
Men regeringscheferne m udarbejde dette kapitel nrmere .
Jeg mener dette kapitel , hele kapitlet , men ikke mere end dette kapitel .
Indimellem fr man det indtryk , at det ser man anderledes p .
<P>
Formanden for Rdet , hr . Juncker , har gjort sit bedste og gr sit bedste , br jeg vel hellere sige , for at f medlemsstaterne til at indtage en flles holdning til topmdet i Luxembourg .
Det er essentielt .
Hr . Juncker har vret meget ivrig for at opn en vis mlkonvergens mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Ogs dette er , tror jeg , temmelig unikt .
For det meste gr vores tre institutioner deres egne veje og forsger s til sidst at skabe en hvis koordinering . Det er ikke sket i denne sag .
Fra begyndelsen har der vret tale om et nrt samarbejde mellem de tre institutioner .
<P>
Vi nsker alle , tror jeg , at topmdet i Luxembourg bliver en stor succes .
Tiden er nu inde til at komme med foranstaltninger , der virkelig gr noget ved de 18 millioner ledige i Europa , p trods af forskellene pr. land og p trods af de forskellige forhold i de europiske medlemsstater .
I den forbindelse m man dog ikke glemme , at uden en velsmurt konomi kan man ikke skabe flere arbejdspladser .
Men en god konomi betyder ikke , som vi har set , at arbejdslshedsproblemet lses helt .
Det drejer det sig ogs om p dette topmde .
<P>
Topmdet i Luxembourg m komme frem til noget , der kan sammenlignes med den monetre union .
Sdan er det ogs ment .
Det er derfor absolut ndvendigt af formulere kriterier .
Det skal vre kvantificerbare kriterier , s landene og , mener jeg , senere ogs regionerne kan bedmmes med hensyn til , hvor godt de gr det .
I betnkningen nvnes der ogs nogle af disse kriterier .
Der br indfres en norm baseret p forholdet mellem beskftigede og ledige i de tre medlemsstater , der klarer sig bedst . Denne norm ansporer landene til at gre deres bedste .
Dermed er problemet med verdensmarkedet ogs taget med .
Det er altid meget vigtigt , netop fordi man tager udgangspunkt i de tre lande , der klarer sig bedst .
Endvidere skal medlemsstaterne naturligvis stimuleres til at lre af hinandens gode og drlige praksis .
Det er noget , der kan ske meget oftere , end tilfldet hidtil har vret .
<P>
Vedrrende kriterierne kan PPE g ind for van Velzen-betnkningen .
Der er dog en rkke punkter , som PPE ikke er helt tilfreds med .
For det frste drejer det sig om en stram forbindelse mellem kriterierne og antal r .
Det er meget vanskeligt at faststte , hvornr ledigheden er reduceret til 7 % .
Det er bedre at evaluere dette rligt .
<P>
For det andet er det ikke klogt , mener jeg , at komme for meget ind p , hvor mange penge der skal anvendes til uddannelse .
Det drejer sig om at indsatsen p uddannelsesomrdet m ges enormt meget .
<P>
For det tredje m vi se nrmere p formuleringen af sprgsmlet om momssatserne .
Vi er enige med formanden for Rdet om , at dette meget hurtigt m tages op .
Men om det nu er den bedste version , m vi lige se p .
<P>
Som sidste punkt strukturfondene .
Vi tror ikke , det er klogt at nvne tallet 50 % .
Til allersidst : Vi nsker regeringscheferne held og lykke med topmdet , for det er det eneste svar , Europa kan give p de 18 millioner mennesker , der i jeblikket p trods af velfrden i Europa stadig er arbejdslse .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , vi kan konstatere , at der i dag i EU er mere end 18 millioner arbejdslse , heraf 5 millioner under 25 r , og som Santer sagde det for lidt siden , s er tt ved 50 % langtidsarbejdslse .
<P>
Det m derfor vre passende , hvis vi vil undg denne nedbrydende proces , atter at give hver enkelt chancen for at finde et arbejde i et vkstsamfund med et humant ansigt .
Vores medborgere forventer reelt konkrete og realistiske tiltag , som i sig selv kan give EU impulser til at skabe arbejdspladser .
<P>
Vi ved jo godt , at Amsterdam-traktaten gav sociale forbedringer , isr hvad angr kampen mod den sociale udelukkelse , men vi m erkende , at de juridiske fremskridt med hensyn til beskftigelsen ikke er tilstrkkeligt konkrete .
Derfor vil Det Europiske Rd , samlet til mde om beskftigelsen den 20.-21. november , give nring til det helt retfrdige hb , befolkningen har . For hr. formand , kre kolleger , vores medborgere forventer mrkbare initiativer fra dette beskftigelsestopmde , og alle gode viljer m mobiliseres .
<P>
Det er med denne indstilling , vi i dag diskuterer en vigtig betnkning , og det arbejde , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har udfrt under sin formand og ordfreren , er srdeles interessant .
Men hvordan skal vi helt konkret handle ?
Jeg har p min gruppes vegne fremsat et ndringsforslag , som vi mener er meget vigtigt .
Vi beder nemlig om , at man forlods anvender overskuddet fra EKSF til at fremme beskftigelsen takket vre en ekstraordinr tildeling fra Den Europiske Investeringsbank sdan , at denne kan sttte projekter , der skaber arbejdspladser i SMV .
P denne mde kan der frigives ECU 50 millioner .
Vi mener , at denne ikke-bureaukratiske metode med en gennemsigtig styring af midlerne , og som bestr i at hente midlerne direkte i EIB , har den fordel , at man stimulerer ivrkstter- og skabertrangen og lgger grundlaget til en reel sttte ved at skabe varige arbejdspladser , isr til fordel for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne takke ordfreren for sin sttte , for jeg tror , det er vigtigt , vi sammen forsvarer dette forslag , der er konstruktivt for beskftigelsen .
<P>
Som det andet vigtige initiativ er det ndvendigt at fremme udviklingen af en ny tilrettelgning af arbejdet .
Jeg vil gerne her knytte nogle kommentarer til det , der str i betnkningen om dette punkt .
Det hedder blandt andet , at denne omlgning ndvendigvis br ske via en systematisk reduktion af arbejdstiden . Jeg er faktisk bange for , at udtrykket " reduktion af arbejdstiden  , som er p mode i visse EU-lande for tiden , med tiden , mske ikke umiddelbart , men senere vil vise sig at vre en modsigelse og asocial , hvis den gennemfres som et krav i alle virksomheder .
Jeg frygter ogs , at en automatisk reduktion af arbejdstiden tvrtimod vil fre til , at der udvikles flere ekstratimer , hvilket vil sige sort arbejde og mere mekanisering .
<P>
I stedet for at fremkalde en systematisk nedskring af arbejdstiden ville jeg af hensyn til de europiske virksomheders konkurrenceevne foretrkke , at vi overvejer en smidig og fornuftig tilrettelgning af arbejdstiden , der er tilpasset den konomiske og menneskelige virkelighed p virksomheden og i dens omgivende milj .
<P>
Det er i denne sammenhng , vores gruppe har fremlagt nogle ndringsforslag til van Velzens betnkning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , det glder mig overordentligt meget , at formanden for Det Europiske Rd er til stede , men ikke desto mindre m jeg sige , at Den Europiske Union , siden de frste aftaler om arbejdsmarkedspolitik blev indget p topmdet i Essen , slber sig fra det ene beskftigelsesforslag til det nste .
Planernes ingredienser er altid de samme .
Ogs Kommissionens forslag er en gentagelse af gamle trk .
Hvor er forskellen ?
Forskellen er , at vi nu har Amsterdam-traktaten , og at topmdet i Luxembourg vil komme i stand som en flge heraf .
<P>
Formand Juncker har lige givet os hb .
Men alligevel , fulde af forventning afventede min gruppe det europiske socialministermde , bde med henblik p konkrete aftaler p kort sigt og om initiativer til en ny politik p lngere sigt .
Siden Delors ' -hvidbogen " Vkst , konkurrenceevne og beskftigelse  er der ikke opstet en eneste ny id , for slet ikke at tale om kollektivt at g i gang med at ivrkstte de eksisterende forslag .
<P>
Typisk for dette er , at sagen om det europiske aktieselskab p ny er krt fast .
Det har nu vret kendt s lnge : En europisk selskabsform vil f den grnseoverskridende foretagsomhed til at stige meget og srge for en betydelig reduktion af de juridiske omkostninger .
Alligevel holder bestemte medlemsstater hrdnakket fast ved deres kendte standpunkter , og de har p den mde vret til hinder for beslutningstagning i mere end 30 r .
<P>
Ogs i dette Parlament forsger vi alle at komme frem til en flles holdning , hvorved fornyende ider bortfalder .
Den politiske debat br dreje sig om vores forskelle , ikke om vores ligheder .
Men for at f sat skub i Det Europiske Rd forsger man i van Velzen-betnkningen og i de fremlagte ndringsforslag frem for alt at n til enighed , enighed i Parlamentet og enighed mellem Parlamentet og Kommissionen .
Selvflgelig deltager vi alle i denne proces , fordi vi finder , at det er meget vigtigt at bekmpe arbejdslsheden i Europa .
Alligevel , hr. formand , s jeg hellere , at der fandt en rigtig politisk debat sted .
<P>
Europa kommer efter min mening ikke uden om p sigt at indfre et skattesystem , der ikke belaster arbejde , og som gr videre end de allerede kendte miljskatter og energiafgifter .
Effektivitetsforbedringen i virksomhederne er i jeblikket stort set helt orienterede mod afskaffelse af arbejdspladser .
Det gennemsnitlige skattetryk p arbejde og virksomheder ligger meget hjt i Den Europiske Union . I mange lande over 50 % .
I en lange rkke forslag p EU-plan tales der om en forskydning af byrderne fra arbejde til kapital .
Ingen har dog mod til at give beskatningen af kapital et funktionsdygtigt grundlag .
Man bliver ofte hngende i formuebeskatning , en beskatningsform , der p grund af globaliseringen af konomien bliver stadig vanskeligere .
<P>
Alligevel har hr . Juncker givet mig hb ved ogs at komme ind p dette emne og ved at sige , at vi m gre noget ved denne sag .
Andre innoverende ider som f.eks. nye pensionsordninger , vkst og dynamik gennem adkvat infrastruktur og et velfungerende vare- og tjenestemarked og innovation , det er altsammen forhold , som der m tages fat om p kort og langt sigt , hvis dette topmde om arbejdslshed skal blive en succes .
Det krver nd .
nd af medlemsstaterne , nd af Parlamentet og nd af Kommissionen .
Det nsker jeg Dem .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , afholdelsen af et srligt topmde om beskftigelse , der arrangeres p opfordring af den franske regering , placerer dette sprgsml og den sociale dimension i centrum af det europiske samarbejde , hvor det indtil nu har vret fravrende .
Med tt p 20 millioner arbejdslse og 50 millioner fattige kan vi konstatere , at den politik , man har frt indtil nu , har kostet arbejdet og delagt livet for millioner af borgere i vores lande , isr for de unge .
Desvrre viser Kommissionen ikke tydeligt sin vilje til at ndre holdning .
Den faststter tiltrkkende ml .
Hvem kan ikke vre enig i at skabe 12 millioner arbejdspladser , at nedstte arbejdslshedsprocenten til 7 % og at fjerne halvdelen af tallet for unge arbejdslse inden 2002 ?
Men hvilke midler foreslr man ?
<P>
Kommissionen bygger sine forslag p konkurrenceevnen og sttter sig til fleksibiliteten , kamufleret under begreberne om tilpasning og gennemfrlighed . For at sige det rent ud lader netop disse begreber hnt om den enkeltes elementre ret til at have et fast arbejde , der er korrekt aflnnet , og som kan forenes med et familieliv .
Kommissionen insisterer p at betragte arbejdet som en omkostning , man for enhver pris m reducere , men arbejdet er ikke en omkostning , det er en rigdom .
<P>
Van Velzens betnkning er tro mod Kommissionens ml og logik , som den sttter , og som omfatter enhedsmnten og dens begrnsninger .
Det er sandheden i s hj grad , at van Velzens betnkning i sin omtale af beskftigelsen ikke med t eneste ord nvner reduktion af arbejdstiden , og det p et tidspunkt , hvor to EU-landes regeringer netop har besluttet at arbejde hen imod en 35 timers arbejdsuge inden for de allernrmeste r .
De 35 timer er ikke en mode , fru Hermange , det er et stort ml for civilisationen for at f et bedre liv og for at skabe arbejdspladser .
<P>
Vi i vores gruppe vurderer det som noget positivt , at den franske og italienske regering har besluttet at begynde p dette fremskridt , der indleder et brud med den politik , der hidtil har vret frt .
" 35 timers ugen er trngt ind i EU  skrev den spanske avis El Pais fornylig .
SU ' s generalsekretr tog ikke fejl ved at udtale : " De retningslinjer , der vedtages for beskftigelsen i Luxembourg , br p en tydelig mde omfatte perspektiverne for en omlgning og reduktion af arbejdstiden blandt de afgrende prioriteter i kampen mod arbejdslsheden  .
<P>
Mere generelt mener vores gruppe , at man igen m tage udfordringen om beskftigelse op for at ophre med at bringe den sociale samhrighed i fare i vores samfund .
Vi har midlerne til at gre det .
Betydelige summer bliver gjort uproduktive via en kapitalisering p brserne ; enorme offentlige summer anvendes drligt ; kreditten og beskatningen skader beskftigelsen og investeringerne .
Alt dette er det ndvendigt at ndre for at kunne forge kbekraften , for at genstarte industripolitikken , for at udvikle uddannelserne i stor skala , for at reducere arbejdstiden og for at udvikle og forny den offentlige sektor .
Vores gruppe agter at bidrage hertil sammen med den sociale bevgelse og fagforeningerne , og vi vil arbejde for , at topmdet i Luxembourg bliver omsat til politiske handlinger og ikke bare .. ...
<P>
( Her tog formanden ordet fra taleren )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger , den latente skandale , som den store arbejdslshed i Europa er , er endnu en gang ved at blive til en ben akut skandale .
Det str endnu ikke klart , om topmdet i Luxembourg bliver en pr-aktion eller om den for alvor bner op for en kursndring i den europiske politik .
Derfor er vi ndt til , kre kolleger fra GUE-gruppen , her at drfte det mindste af det mindste . Men det br vi s ogs gre serist .
<P>
Vigtigheden ligger faktisk ikke i , at beskftigelsen er en undtagelse , men udviklingen inden for beskftigelsen er et symptom p en forkert politik , en politik , der ensidigt fremmer udbuddet og som efter 10 r klart har lagt sine resultater frem .
Denne politik skal bringes til ophr .
<P>
Vi har et klart alternativ .
Enten kommer der en kursndring , og den skal ikke kun primrt vre makrokonomisk , men i den samlede konomiske politik g i retning af en ny social-kologisk udviklingsmodel , eller ogs kommer de europiske regeringer til at finde sig i den bebrejdelse , at euroen indfres p de arbejdslses bekostning .
Derfor m det ikke blive et topmde med alibilyrik , deregulering og fleksibilisering eller ptvunget udsigtslst arbejde .
<P>
Ganske vist er forsget p at anvende Maastricht-metoden p beskftigelsespolitikken i form af de srdeles intelligente forslag , der er kommet fra hr . Juncker og ogs fra Kommissionen , absolut ikke bare en fortsttelse af det , der hidtil er blevet gjort .
Der er en chance for , at der lukkes en dr op , gennem hvilken s senere et europisk flertal af medlemsstater kan g med stor beslutsomhed .
Jeg hentyder til , at magtbalancen til nste r forhbentlig ogs ndres ved , at der kommer en rd-grn regering i Bonn .
<P>
Vi har i den europiske beskftigelsespolitik brug for en ny begyndelse p flere planer .
Vi har brug for en beskftigelsesorienteret policy mix , der ogs skal omfatte social dialog og undervisning og uddannelse .
Vi har brug for den indsigt , at en omlgning af industripolitikken skaber arbejde .
Vi har virkelig brug for en omfordeling af arbejdet , en ny tilrettelggelse og tillige en nedsttelse af arbejdstiden .
Frankrig og Italien har her vist et eksempel og det giver anledning til hb .
Vi har brug for en tredje sektor mellem det private erhvervsliv og den klassiske offentlige tjeneste , som i offentligt regi skal opbygge beskftigelse i en form , som gr det muligt igen at f bugt med den sociale udstdelse , som er et resultat af mere end 10 rs neoliberal politik .
<P>
Vi vil p et grnt topmde i begyndelsen af november yderligere harmonisere og bearbejde vores forslag derom .
Jeg er enig med hr. van Velzen i , at det for jeblikket ikke primrt er et sprgsml om penge , selvom det naturligvis ikke kan finansieres af frimrkekassen .
Vi har nu brug for instrumentkassen , vi har brug for en klar forestilling om , hvilke opgaver vi skal tage fat p .
S vil forbundsregeringen , som for jeblikket har forskanset sig ved bremsen i frerhuset , give fri bane for det ndvendige omsving .
<P>
Det drejer sig ikke om strategisk at gre trumferne gldende , hr. kommissionsformand , det er ikke tilstrkkeligt !
Vi bliver ndt til omsider at blande kortene p ny .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand , jeg vil gerne rose van Velzen for sit fremragende arbejde .
Jeg skal blot beklage , at betnkningen har et problem med reduktion af arbejdstiden .
Jeg mener ikke , man skal vre bange for at nvne den som et af de midlerne blandt mange i kampen mod arbejdslsheden i EU .
<P>
Det drejer sig efter min mening bestemt ikke om at henfalde til en dogmatisk vision , hvor man med magt indfrer en 35 timers arbejdsuge i et klassisk ugeskema , men der er en historisk tradition for at reducere arbejdstiden .
Reduktionen kan skabe i hundredetusindvis af arbejdspladser i EU , men kun hvis den kobles fuldstndigt sammen med en total omlgning af arbejdet og - hvorfor ikke - med en rlig justering og en genstart af en nyskabende uddannelsespolitik som grundlag .
<P>
Kommissionen har allerede fremhvet en sdan politik .
Man kan i dag helt klart fastsl , at den konomiske vkst og faldet i arbejdslsheden i USA delvist skyldes den nye teknologi .
Hvorfor skulle vi ikke lave en EU-plan bestende af en rkke eksisterende programmer inden for udvikling af industriteknologi ?
Jeg tnker her p BRITE EURAM , men ogs informationsteknologier med ACTS og , hvad der er afgrende , at SMV i EU i hjere grad fr adgang til Internet .
Jeg tror ogs , det er vigtigt , at vi indleder en koordination med EUREKA-programmet p dette omrde .
<P>
Vi gr os ingen forhbninger : de midler , EIB har lovet , er stort set uden betydning i forhold til indsatsen .
De sm og mellemstore virksomheder i EU har vanskeligheder nsten hele tiden , nr de ikke kan opn kreditter fra bankerne .
Men hvordan kan det vre , at EUREKA-programmet fungerer s godt ?
Frst og fremmest fordi det har fling med omrdet og virksomhedslederne , men ogs og isr fordi det udsteder et kvalitetsstempel for en teknologi p hjeste niveau , hvilket sttter nogle virksomheder i at opn ln hos bankerne .
Hvorfor ikke overveje at bruge iden om et stempel fra EIB , der kunne fungere som garanti for virksomhederne over for bankerne ?
<P>
Jeg mener , at iden om at foresl en obligatorisk aktivitet for unge efter et r og seks mneder , er fremragende .
Jeg tror , det for visse unge i socialt hrdt belastede byomrder er ndvendigt med en hrdtslende aktivitet for at hale dem op ad det bundlse hul , nogle af dem er faldet ned i .
Jeg tror , at et program , der kunne stte dem ind i en moderne sammenhng , ville kunne afhjlpe denne ndsituation . Programmet kunne kombinere indlring af teknologi med indlring af fremmedsprog ved hjlp af programmerne LINGUA og LEAONARDO .
<P>
Endelig har den danske politik med rotation af personalet vist sig at give resultater . Det flgende eksempel kan give andre inspiration .
Nr nogle af de ansatte gr fra til forldre- eller uddannelsesorlov , erstattes de af langtidsarbejdslse , som p den mde bliver uddannet i virksomhederne .
Her prioriterer man ofte personer over 50 r . Lad os p denne mde tage udfordringen op ud fra ml 4 og et styrket ADAPT-program .
<P>
EU ' s borgere venter meget af EU ' s medlemsstater .
De er trtte af at hre p taler .
De 20 millioner arbejdslse og de 50 millioner , der lever under meget usikre forhold , venter konkrete handlinger .
Forslagene bliver udformet umiddelbart fr topmdet i Luxembourg , og de gr i den rigtige retning .
Et hbets lys vil vise sig . Lad os vrne om det og srge for , det kommer til at skinne mere klart .
En af de vigtigste opgaver for alle politisk ansvarlige er at give EU ' s borgere mulighed for at have et arbejde .
Det er en pligt for hver og en af os at besejre denne konomiske og sociale krft , og det er endvidere en mde at gengive millioner af EU-borgere en mening med livet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Jensen, Lis">
Hr. formand , jeg har stor forstelse for , at Den Europiske Union har behov for resultater p det ekstraordinre beskftigelsestopmde .
Det har man jo stillet de arbejdslse i udsigt . Men det er vel et sprgsml , om det overhovedet er realistisk at forvente resultater , og det er vel ogs derfor , at visse medlemmer af EU-Kommissionen er begyndt at kalde topmdet en slags studiekreds .
Siden Amsterdam-traktatens underskrivelse har det jo ikke skortet p gyldne lfter .
Det oplever jeg ogs i den danske debat , hvor bl.a. den danske statsminister synes , at man har flyttet hegnsple ved at f et beskftigelsesafsnit med i den ny unionstraktat .
Men en vigtig tilfjelse hertil er , at landene jo skal forpligtes til at underordne alle former for politik en stabilitetsorienteret konomisk politik p EU-plan .
Det glder social- og arbejdsmarkedspolitikken og beskftigelsespolitikken .
Man kan s passende stille sig flgende sprgsml : Vil det overhovedet gavne beskftigelsen ?
Mit svar er klart nej .
Det er jo en kendt sag , at netop den konomiske politik og gennemfrelsen af MU ' en vil betyde en stigning i arbejdslsheden , ikke mindst inden for den offentlige sektor .
Der er i en tidligere beskftigelsesbetnkning af Ken Coates lavet beregninger , der viser , at hvis MU ' en gennemfres inden for tidsfristen , s betyder det faktisk 2 , 1 million flere arbejdslse i Den Europiske Union .
Dette aspekt savner jeg i den betnkning , der foreligger fra van Velzen .
<P>
Og jeg savner det ogs i den debat , vi har her i dag .
Nr kommissionsformand Jacques Santer siger , at der er oprettet mange nye arbejdspladser inden for det sidste r , s synes jeg ogs , at det br tilfjes , at det frst og fremmest er deltidsstillinger , der er blevet oprettet .
Er det overhovedet det , de arbejdslse nsker ?
Det er det i hvert fald ikke der , hvor jeg kommer fra .
Der tager man nemlig i brede dele af den danske fagbevgelse meget stor afstand fra den fleksibilisering , der i jeblikket finder sted af arbejdsmarkedet , godt hjulpet p vej af Den Europiske Union .
<P>
Betnkningen har kun rosende ord tilovers for den holdning , der gr ud p , at alt skal underordnes den konomiske politik i EU og konkurrenceevnen .
Der foresls dog , at man faststter nogle mindstearbejdslshedsprocenter .
Men jeg mener , at arbejdslshedsprocenternes strrelse er noget , de enkelte medlemslande selv skal faststte .
Betnkningen viser ganske klart , hvordan man i EU tager det ene skridt efter det andet i en bestemt retning .
Lige siden topmdet i Essen er det get slag i slag , og nr den her betnkning foreslr flles mindsteindkomster og flles mindstelnninger , s bevger man sig ud p et skrplan , som hverken dette Parlament , Kommissionen eller befolkningerne i Den Europiske Union kan vre tjent med .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , det europiske beskftigelsestopmde skal stte noget i gang , for at det politiske system i Den Europiske Union kan f en smule mere trovrdighed .
De 18 mio arbejdslse kan ikke mere nre hb , hvis Amsterdam-traktaten ikke ogs fyldes ud gennem konkrete skridt .
Lige s rigtigt Kommissionens , rdsformandskabets og ogs ordfrerens oplg er , lige s meget har vi jo ud over arbejdsmarkedspolitiske impulser og reformer tillige hrdt brug for ndrede rammebetingelser , hvad den konomiske politik angr .
Trods den gunstige prognose her i efterret skal der fortsat gres en indsats her .
For investeringskvoten i Den Europiske Union er meget utilfredsstillende og kan ikke bidrage til , at arbejdslsheden overvindes .
Vi har brug for mindst 1 % flere offentlige investeringer og mindst 1 % mere af bruttonationalproduktet i gede private investeringer .
Jeg hber , at det kan knyttes sammen i et partnerskab mellem det offentlige og den private sektor med henblik p , at der p dette omrde kan skabes en europisk mervrdi med en effektiv indflydelse p beskftigelsen .
Jeg anser det derfor virkelig for vigtigt , at beskftigelsestopmdet beslutsomt tager fat p dette omrde , s at den dramatiske beskftigelseskrise kan overvindes .
<P>
Efter min mening er ogs en omlgning af skatter og afgifter pkrvet , ikke blot i form af en reduktion af skatten p faktoren arbejde , men tillige i retning af en forgelse af eftersprgslen p det indre marked .
<P>
Af hensyn til beskftigelsen - som netop ikke kan fremmes ved hjlp af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger alene - er der ud over benchmarking for investeringer og investeringer i infrastruktur endvidere brug for pligt til at dokumentere , at de offentlige investeringer rent faktisk har en effektiv indflydelse p beskftigelsen .
Jeg mener , at denne dokumentation skal fremlgges en gang om ret .
For gennem investeringerne i infrastruktur vil vi jo ikke kun overvinde Den Europiske Unions svage konkurrencemssige stilling , nr det glder logistik , transport og kommunikation , vi vil dermed ogs rent faktisk skabe nye arbejdspladser .
<P>
Endvidere mener jeg , at med henblik p den effektive indflydelse p beskftigelsen skal foranstaltningerne , og det glder alle Den Europiske Unions politiske foranstaltninger , tilpasses beskftigelsen og at der derfor skal ske en omlgning fra , at de tilpasses store virksomheder navnlig inden for industri og teknologi samt forskningspolitikken , hen imod , at de tilpasses den strste arbejdsgiver , nemlig de sm og mellemstore virksomheder .
S kan vi virkelig yde et bidrag til en omlgning fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg tror ikke , at det er en overdrivelse at sige , at vi str over for en forhandling , der er afgrende for Den Europiske Unions nutid og fremtid .
<P>
Det ekstraordinre topmde i Luxembourg den 21. og 22. november har et enormt ansvar for at f gjort bekymringen for beskftigelsesproblemet trovrdigt p statsligt niveau .
Det er ndvendigt med politiske beslutninger , som fastlgger en virkelig koordinering for med det samme at kunne anvende de positive erfaringer , som har givet resultater p beskftigelsesomrdet i de enkelt medlemsstater .
Kommissionen br desuden fremme den mervrdi , som Den Europiske Union betyder , og den vrdi , som Den Monetre Union vil f inden for et virkeligt indre marked .
<P>
Konvergensen mellem konomierne har kun det ene forml at skabe et strkt og solidt Europa i forhold til dets konkurrenter , og gennem denne soliditet ogs at forstrke et solidarisk system til social beskyttelse , som , idet det dog langt fra skal bygge p understttelse , skal bidrage til jobskabelse og til at sikre fastholdelsen heraf .
Parlamentet har ogs behov for et tttere samarbejde fra Kommissionens side .
I disse mneder kan vi se , at der skitseres to forskellige modeller til at angribe problemet med arbejdslsheden og jobskabelsen p .
<P>
Vi , der tror p en model , hvor samfundet er den egentlige motor i konomien og jobskabelsen , finder , at de sociale og konomiske aktrer skal vre de egentlige hovedpersoner , og at regeringerne skal sikre , at der skabes de ndvendige konomiske betingelser , s uddannelse , faglig uddannelse og forskning bliver fundamentet for nogle konomier , hvor det er muligt at skabe job og kmpe mod ungdomsarbejdslsheden , de ulige muligheder og langtidsledigheden .
Den anden model er den , som fremfres af dem , der mener , at det er de regeringer , der er opstet af de politiske svingninger , som kan skabe job i form af dekreter .
<P>
Man kan ikke uden videre afvise de flles , kvantificerbare mlstninger , som hr. van Velzen foreslr .
Men har medlemsstaterne de ndvendige instrumenter til at gre det p kort sigt ?
Er de nuvrende konomiske indikatorer velegnede ?
Rder de over ressourcer til at n disse mlstninger ?
Lad os foretage en konstant vurdering , men lad os ikke skabe undvendige forventninger .
<P>
Og hvad skal man sige til det store hovedtema , som nedsttelsen af arbejdstiden er .
Hvornr vil Kommissionen fremlgge de undersgelser , som den er blevet bedt om , for at kunne lave en sammenlignende undersgelse dr , hvor denne lsning anvendes .
Der er ikke enstemmighed om anvendelsen af denne lsning .
Der er meningsforskelle .
Selv inden for De Europiske Socialdemokraters Gruppe er der nogen , der udtaler sig imod , at det skal vre regeringerne , som plgger den i form af dekreter .
<P>
Lad os lade fleksibiliteten i arbejdstiden blive opnet ved aftaler mellem virksomhedsejerne og arbejderne , gennem deres reprsentanter , virksomhed efter virksomhed , sektor efter sektor , uden at det berrer konkurrenceevnen og produktiviteten , uden at arbejderne fr beskret deres indtgter .
Det er ikke let at kombinere alt dette , men det kan naturligvis ikke plgges ved dekreter .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Fru formand , kre kolleger , man har allerede fra flere sider understreget betydningen af dette emne .
Vi beskftiger os - for at bruge Jacques Delors ' afskedsord her i Parlamentet - med det vigtigste emne for Europa i de nste femten r .
<P>
Nogen har i dag brugt et strkt udtryk : massearbejdslshed , nsten tyve millioner europere uden stabil beskftigelse .
Ndvendigheden af at ge de ressourcer , der er afsat til udvikling , er bestemt et af de hjst prioriterede emner , men jeg finder , at et af de fundamentale aspekter er , hvordan de ressourcer , der er bestemt for udvikling , kan give et stabilt resultat i form af hjere beskftigelse .
<P>
I jeblikket stder verdenskonomierne sammen , og det vil i stadig hjere grad vre tilfldet .
Vi kan derfor ikke forestille os at g ad veje , som falder uden for den almindelige sammenhng .
<P>
Men i denne situation vkker to landes valg - Frankrigs og Italiens - bekymring . De har valgt at indskrnke arbejdstiden gennem lovgivning , under bureaukratiske former , som plankonomi .
Nogen brugte i dag , lige fr , udtrykket " et mere vrdigt liv  .
Men , kre kolleger , livet er ikke uvrdigt !
Der er noget helligt ved arbejdet , det er noget , der adler mennesket , og det at indskrnke arbejdstiden ved lov er noget uforsteligt .
Overvej det et jeblik : Arbejdet bliver skabt af virksomheden , virksomheden er en levende organisme , en organisme , der hver dag stiller nye krav .
Kun hvis de sociale krfter er i stand til at fre en dialog , at n til enighed om , hvad behovene og mlene er , vil det vre muligt virkeligt at beskytte beskftigelsen .
<P>
Hvad vil der ske , hvis vi ved lov indskrnker arbejdstiden til 35 timer ?
Vi vil formentlig se en stigning i omkostningerne , formentlig vil der komme et strk tilskyndelse til strre mekanisering af produktionen , strre automatisering , formentlig vil vi foretrkke at flytte arbejde uden for Den Europiske Union , ikke kun nr det glder de store virksomheder , men ogs de sm og mellemstore .
<P>
Vi kan se konkrete eksempler i Europa : Storbritannien og Holland , hvor arbejdslshedsprocenten i lbet af f r er faldet nogle procentpoint netop gennem fleksibilitet og ikke ved plankonomisk og bureaukratisk at pbyde en indskrnkning af arbejdstiden .
<P>
Fordi jeg tror , at det ligger alle p sinde at overvinde den udfordring - som er den vigtigste - at skabe stabil beskftigelse , at skabe en rigdom , der kan sikre socialstatens garantier , mener jeg , at Europa br tage effektive skridt i den globale situation , som den str over for .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , vores forslag til beslutning her i dag vil ikke f nogen bindende virkning , men det giver en god baggrund for medlemsstaternes og Kommissionens tilgang til topmdet .
Det er en skam , at vi ikke har kunnet n til strre enighed i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . Vi har ikke frre end 55 ndringsforslag fra tre strre politiske grupper .
<P>
Hvad vi ved , er , at vi er p vej mod en tilbagevenden til normal vkst , men den vkst vil ikke vre tilstrkkelig til at nedbringe arbejdslsheden til et tleligt niveau , og vi m gre noget ved isr ungdomsarbejdslsheden og langtidsledigheden .
Vi ved , at vi skal have det indre marked til at fungere , hvis dette skal lykkes .
Vi m erkende , at vores konomier er indbyrdes afhngige af hinanden , og at der er grnser for , hvor effektive de nationale politikker er , isr p det monetre omrde .
Ironisk nok er det i de lande , der ikke kan bestemme sig om den flles valuta , at den monetre union ville have strst jobskabende effekt .
<P>
Vi m srge for adgang til kapital og erhvervsuddannelse , isr for sm virksomheder , og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som jeg er ordfrer for , har lagt budgetposter til en vrdi af ECU 150 millioner ind i en pakke , der skal gre regeringscheferne i stand til at gre dette .
Jeg glder mig til at byde kommissr Flynn velkommen til min valgkreds om ca. tre uger for at se p , hvordan vi lige nu anvender nogle af de penge , der er afsat i disse budgetposter .
Men disse penge vil kun blive stillet til rdighed for topmdet , hvis de nationale regeringer er parate til at tage det alvorligt .
Dette skal vre mere end et paradenummer . Vi m gre en reel indsats for jobskabelsen .
Det ville vre en god start at gennemfre de infrastrukturprojekter , der blev drftet p topmdet i Essen .
<P>
Vi m flytte skattebyrden vk fra de ting , vi nsker , ssom job og investeringer , og placere den p ting , som vi ikke nsker , ssom p anvendelsen af knappe naturrigdomme og forurening .
Jeg er i srdeleshed tilfreds med forslaget til beskftigelsesretningslinjer for topmdet og dets fire hovedtemaer : arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet , ivrkstteri , omstillingsevne og lige muligheder , der er s vsentlige for etableringen af et klima , hvor der skabes job .
<P>
Udveksling af " bedste praksis  er ogs vsentlig .
Topmdet giver medlemsstaterne en mulighed for at forpligte sig til at skabe flere job .
En af de vsentligste opgaver for Den Europiske Union er erfaringsudveksling .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at den vanskeligste opgave for den fungerende formand for Det Europiske Rd , hr . Juncker , vil vre at n frem til et kompromis mellem forskellige ideologiske tilgange til konomisk organisering .
Dette m ikke blive et Luxembourg-kompromis .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
rede fru formand , der er grund til at arbejde for , at beskftigelsestopmdet i Luxembourg bliver en succes , det vil sige , at der tages klare og beskftigelsesfremmende beslutninger .
At fremme beskftigelsen er nok den vigtigste mde at ge befolkningens tillid til EU-arbejdet p .
Efter ivrksttelse af den monetre union , MU , er der brug for en endnu mere effektiv beskftigelsespolitik , s den europiske vkst kan fortstte og velfrden fordele sig mere jvnt .
<P>
Jeg er for godkendelsen af hr. van Velzens betnkning , fordi det er vigtigt , at der nu sttes gang i unionens beskftigelsesforanstaltninger .
Ellers er der risiko for , at beskftigelsesforanstaltninger kun forbliver ved snak .
Det er ikke nok , at vi udarbejder ambitise mlstningsprogrammer , hvis deres ivrksttelse forhales til det nste rtusinde .
Srlig vigtigt i betnkningen er forslaget om ibrugtagning af den mindst mulige mervrdiafgift p serviceomrder med store jobskabelsesmuligheder .
Det er vigtigt at lgge pres p Rdet til at tage en positiv holdning i denne sag .
<P>
Betnkningen indeholder ogs mangler .
Der er taget for lidt hensyn til sprgsmlet om forkortelse af arbejdstiden .
Forkortelse af arbejdstiden er den mest holdbare mde at svare p reduceringen af arbejdspladser , som skyldes vksten i produktivitet , specielt i industrien .
Efter min mening er det vsentligste sprgsml ikke , om arbejdstiden skal forkortes via lovgivning , ved drftelser mellem arbejdsmarkedsorganisationer eller ved arbejdstidsforsg .
Det vigtigste er at g i gang nu .
I Finland har vi ganske interessante forsg og resultater med 6 + 6-systemet , hvor den tidligere otte timers vagt er erstattet med to seks timers vagter .
Antallet af arbejdspladser er vokset , og foretagendets ekstra ressourcer er fundet ved hjlp af lngere og mere effektiv daglig udnyttelse af produktionskapaciteten .
<P>
Der tages heller ikke tilstrkkelig hjde for arbejdspladser i det offentlige serviceomrde i betnkningen .
Specielt i EU ' s nordlige medlemslande er de srdeles vigtige ikke kun for den sociale sikkerheds men ogs for kvinders gode beskftigelsesmuligheders skyld .
Efter ivrksttelsen af MU ' en kan den offentlige sektor for vrigt fungere som en balancefaktor for konjukturer og forstyrrelser set fra en beskftigelsessynsvinkel .
Derfor skal der fokuseres mere p den offentlige sektor .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , Jeg vil frst og fremmest gratulere Wim van Velzen for denne betnkning om beskftigelse og de forslag , som han og Europa-Parlamentet vil fremlgge p topmdet i Luxembourg .
<P>
Der er mange gode forslag i denne betnkning , som jeg vil sttte .
Topmdet behver virkelig al den hjlp og alle de gode forslag , det kan f , da det har vret en meget , meget besvrlig opgave .
Topmdet m ikke mislykkes og heller ikke bare munde ud i fine formuleringer og forhbninger .
Man skal virkelig forsge at komme frem til en lsning , isr for de langtidsledige og med hensyn til ungdomsarbejdslsheden .
<P>
Ved minisessionen i Bruxelles , hvor formand Santer gjorde rede for de retningslinjer , som topmdet skal diskutere og tage stilling til , sagde han , at vi skal passe p med at skabe for store forventninger , hvilket vi ogs har hrt andre sige her i dag .
Alligevel baseres EU ' s politik p en meget optimistisk vkst med en stigning p over 3 % om ret .
Det indebrer ogs , at beskftigelsespolitikken og EU ' s forsg p at skabe flere arbejdspladser ogs baseres p denne vkst og p at stimulere virksomhederne til investeringer .
Det er naturligvis t tiltag , men man m ikke tro , at konomisk vkst er en garant for at skabe beskftigelse .
S snyder man bde sig selv og andre .
Det , der behves , er mere strukturelle indgreb over for arbejdslsheden i form af kortere arbejdstid og varigt lavere beskatning af arbejde .
Arbejdstiden skal vre bde kortere og naturligvis mere fleksibel .
Mlet br p lidt lngere sigt vre 30-timers arbejdsuge og allerede nu en arbejdsuge p 35 timer .
<P>
Snkningen af arbejdsgiverafgiften samt andre skatter og afgifter p arbejde br , synes vi , finansieres med forhjede energi- og miljskatter , en skaldt skatteomlgning .
<P>
MU bekymrer mig , ligesom den bekymrer ordfreren .
Jeg synes derfor , man p topmdet skal diskutere , at EU ' s egen politik ikke bidrager til at skabe flere arbejdslse ved , at der foretages s kraftige nedskringer i den offentlige sektor .
<P>
Det er ogs et alvorligt strukturelt problem i dagens system , og ogs i EU ' s politik , at alt for mange tjener penge p at udpine naturressourcer og delgge miljet .
Derfor har vi et ndringsforslag , nr . 51 , som jeg hber , mange vil sttte .
Vi foreslr deri , at der indgs en ny pagt , som skal afbalancere andre pagter , en ny pagt med kologisk indhold , det vil sige , at man skal skabe arbejdspladser ved hjlp af kologiske omstillingsprogrammer .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Fru formand , hr . Santer , siden Jacques Delors ' hb om store EU-projekter i 1990 ' erne har EU endeligt taget beskftigelsen op , herunder betnkningen vi behandler i dag .

<P>
Det er aldrig for sent at gre noget godt .
20 millioner arbejdslse ender med at kunne trnge igennem til eurokraternes gode samvittighed .
Hvis denne " beskftigelsesplan  , som har fortjent at eksistere , har problemer med reduktion af arbejdstiden , vil den give sit vigtigste bidrag p to hovedomrder , og det er s meget bedre .
Betnkningen er fuldt ud opmrksom p nyskabende kommunikationsteknologier inden for multimedier , hvilket i sig selv viser , hvor vigtig uddannelsen er .
Halvdelen af EU ' s 20 - og det er aldeles ikke 19 - millioner ledige har vret uden arbejde i mere end et r og 30 % i mere end to r .
I r 2007 vil 80 % af den teknik , der anvendes i dag , vre forldet .
Derfor foreslr de radikale , at der fra og med r 2000 afsttes 2 % p de nationale budgetter til uddannelse .
<P>
Betnkningens prioritet nummer to er hjlpen til de sm og mellemstore virksomheder og industrier ( SMV-SMI ) , da disse er de eneste reelle leverandrer af beskftigelse i EU gennem de sidste femten r til forskel fra de store industrigrupper , som blot har fortsat med at skumme flden .
Men for at hjlpe disse SMV er det ndvendigt at skabe en fond , der kan sttte oprettelsen af virksomheder i EU , og at den fr tilfrt ECU 800 millioner , for at indsatsen bliver vsentlig .
<P>
Der er andre muligheder . Man kunne for eksempel udforme en juridisk og skattemssig EU-statut for virksomhederne , for hvis man vil opmuntre det individuelle initiativ , er det ndvendigt at prcisere og begrnse risikoen for den , der tager initiativet til at skabe .
Man kunne ogs ivrkstte en ansporende skattepolitik med lave afgifter og bortfald af disse ved oprettelsen af arbejdspladser .
Man kunne endvidere fremme de meget sm virksomheder , der arbejder fra hjemmet , og telearbejdet , for det bliver konomiens grundlag i det 21. rhundrede .
<P>
Det er ndvendigt , at Den Europiske Union holder op med at spille konomiens Red Adair i EU og i stedet griber ind overordnet , at man overvejer , hvilke aktiviteter der vil blive fremherskende i de kommende tyve r .
Endelig vil jeg og min gruppe gerne insistere p , at man definerer kvartrkonomien , som vil vre baseret p det sammenhngende liv og aktiviteter i nrsamfundet , hvor vi vil bevge os fra arbejdssamfundet til konomisamfundet .
For fru formand , lad os ikke vre i tvivl om , at det moderne samfund sdan , som det blev forudset af de store tnkere i det 19. rhundrede , har udfyldt sin historiske opgave : arbejdet har befriet os fra arbejdet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg vil for det frste gerne lyknske ordfreren med hans betnkning .
Jeg kan som en , der kommer fra et omrde , der har lidt under en meget hj arbejdslshed , sige , at det er et af de strste problemer , vi str over for i Den Europiske Union her og nu .
<P>
Det er vigtigt , at vi imdegr disse problemer p en positiv mde .
Ordfreren har helt ret , nr han klart identificerer mange af de problemer , som vi str over for i dag , men det vil vre yderst vanskeligt at n frem til en arbejdsmarkedsstrategi , der kan levere resultater p kort sigt .
Vi m vre realistiske og imdeg dette problem .
<P>
Det er selvflgelig rigtigt at henlede opmrksomheden p de langtidsledige og p den hje ungdomsarbejdslshedsprocent .
Jeg tror fuldt og fast p , at den fortsatte tilstand for begge ikke vil bedres p kort sigt .
Det er i hj grad en ond cirkel , for nr vi ger eller forbedrer vores teknologi , vil vi f behov for en stadig mindre arbejdsstyrke .
Der er blevet fremsat forslag om at reducere arbejdsugen og om at ge antallet af deltidsansatte , men som andre talere har sagt det her i Parlamentet , s er det , folk virkelig nsker , nr det kommer til stykket , fuldtidsarbejde .
<P>
Vi m finde frem til en mere radikal tilgang .
Jeg tror , at Den Europiske Unions svaghed er , at den er fortsat med at bevge sig mod centrum , og det sprgsml , vi nu m stille os , er , hvor centrum egentlig befinder sig . Det indre marked har blot bidraget til at forvirre sagen .
Der m sttes en stopper for princippet om et erhvervsliv , der altid er p farten for at n den maksimale konkurrenceevne , og det br gres af Den Europiske Union .
Hvis det ikke lykkes for os at gre noget beslutsomt for at stte en stopper for dette , vil vi blive dmt for at have affolket og lagt store omrder af Den Europiske Union de . I Den Europiske Unions interesse ville det vre helt forkert at fratage de nationale regeringer ansvaret for at udvikle deres egne konomier .
Det ville vre et skridt for langt og et skridt , som jeg ikke ville kunne acceptere . Vi m acceptere , at den enkelte regering bedst kender sine egne folk i sit eget land og i sine egne regioner , og derfor m vi give regeringerne den strst mulige sttte til at udvikle deres egne strategier , der bedst vil hjlpe dem og deres egne folk i deres egne omrder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Fayot">
Fru formand , hr . Junker , Luxembourgs formandskab har sat sig et hjtliggende ml for beskftigelsestopmdet .
Det m vi rose dem for .
Isr fordi de har indfrt nye ider og hele tiden har holdt gang i dialogen med medlemsstaterne , arbejdsmarkedets parter og naturligvis ogs med Europa-Parlamentet .
Om ikke for andet s kan man ikke lngere betragte topmdet som udelukkende en reklamebegivenhed , sdan som Wolf mistnker det for at vre .
Det er ndvendigt , at topmdet snarere kommer til at betegne et brud med de smukke erklringer fra de tidligere topmder .
<P>
Men fru formand , man skal ikke tro , at man fra nu af kan stille sig tilfreds med punktvise bevgelser .
Hvis vi vil undg et samfund i to hastigheder , m vi realisere nogle af de ider , vi modtager .
Og uden at vre opstyltet , s er van Velzens betnkning p n gang prcis og dybtgende , fordi den igen tager de vsentlige punkter op samtidig med , at den stiller forslag til , hvordan vi straks gr i gang .
<P>
Som eksempel kan jeg nvne forslaget om den sociale eller minimale moms p tjenesteydelser , der krver meget arbejdskraft .
Den kunne for eksempel glde for lokale serviceydelser , social- og arbejdsmarkedskonomien og lreforhold .
Det er en ndring med et radikalt perspektiv .
Den ville gre det muligt endeligt at respektere den lokale og regionale konomis srlige karakter p linje med den overordnede konomi .
Det ville endvidere blive muligt at ndre det indre markeds ensartede prg for en del af konomien .
<P>
Jeg tror , Kommissionen vil udnytte iden og fremstte konkrete forslag inden for Monti-gruppen .
Dette br i vrigt ikke forhindre medlemsstaterne i samtidig at vre aktive .
<P>
Alt i alt , fru formand , s havde stats- og regeringscheferne , eller i hvert fald nogle af dem , der var trtte efter en nats forhandlinger i Amsterdam , og som troede , de havde skaffet sig fred ved at udskyde beskftigelsessprgsmlet til et srligt topmde , faktisk fet en god id .
De har givet EU en kmpe mulighed for at ikke blot at fundere over beskftigelsen , men ogs over hele det konomiske system og isr en mulighed for at tage beslutninger .
Med van Velzens betnkning , fru formand , kan man ikke sige , at der ikke findes konkrete tiltag , ud fra hvilke man ikke straks kan tage beslutninger .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Schiedermeier">
Fru formand , jeg er helt enig i kommissionsformand Santers standpunkt , at beskftigelsespolitikken er nationalstaternes opgave .
P den anden side er jeg overbevist om , at EU p grundlag af de hje arbejdslshedstal ikke m lukke jnene for dette problem .
Derfor hilser jeg beskftigelsestopmdet i november velkomment .
Jeg forventer gte resultater , for der er blevet talt tilstrkkeligt , nu skal der handles !
Vi har brug for konkrete resultater .
<P>
Ordfreren , hr . Wim van Velzen , har uden tvivl med sttte fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse ydet et godt stykke arbejde .
Der er mange impulser til beskftigelsestopmdet deri .
Jeg er enig i , at uddannelse af unge arbejdslse og langtidsledige er vigtig.Men jeg tvivler i lighed med rdsformand Juncker og hr .
Pronk p , at der er brug for s njagtige retningslinjer , da udgangssituationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og der p den mde kun vkkes falske forhbninger .
Det glder ogs de i procent udtrykte retningslinjer .
Livslang uddannelse skal uden tvivl fremmes .
Et andet sprgsml er , om der til det forml overalt er brug for 0 , 5 % .
Beskftigelse efter uddannelsen er uhyre vigtig for de unge arbejdstageres motivation .
Vi har allerede lnge og med rette krvet fjernelse af overtid , det vil uden tvivl ge beskftigelsen .
Det glder i Tyskland ogs for beskftigelsesforholdene til 610 DM .
Misbruget af denne undtagelsesbestemmelse er i meget stort omfang skyld i nedlggelsen af beskftigelsesforhold i Forbundsrepublikken Tyskland .
<P>
Den juridiske ligestilling af de atypiske arbejdsforhold og fuldtidsarbejde har min fulde sttte .
Lige muligheder for kvinder er langtfra net endnu .
De indirekte lnomkostninger skal omsider snkes for de lnintensive sm og mellemstore virksomheder .
Det tjener ogs til at bekmpe sort arbejde , som der bliver stadig mere af , hvilket ogs er skyld i nedlggelse af arbejdspladser .
Det skal gres nemmere at etablere nye virksomheder .
Bureaukratiet skal fjernes og de juridiske forudstninger skal forenkles .
Garantifonde for risikokapital er absolut ndvendige , for at innovative tanker omsttes til arbejde .
EIB kan yde sit dertil .
Euroen skal indfres den 1.1.1999. Dertil hrer ganske vist , at alle deltagere opfylder tiltrdelseskriterierne i overensstemmelse med traktaten , for kun en hrd euro vil medfre arbejdspladser .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Rdet og Kommissionen omsider skal bringe skattedumping i medlemsstaterne til ophr , fordi ogs den er skyld i nedlggelse af arbejdspladser .
<P>
Endnu en gang : Der er talt tilstrkkeligt , nu skal der handles !
Vi er i Europa ndt til at bevare den sociale markedskonomi .
Den m ikke vre hverken socialistisk eller liberalistisk .
Til slut vil jeg gerne gre opmrksom p , at investeringskvoten i Bayern ligger mere end 5 % hjere end i de tyske delstater , hvor de rd-grnne sidder i regeringen .
Derfor er hr . Wolfs rd om at skifte regering forkert , det kan De jo se af dette eksempel !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , umiddelbart fr den konomiske og monetre Union opstr der et billede hos borgerne af en Union , der udelukkende er i frd med fusioner af store virksomheder , og som tjener aktionrernes interesser .
Den opfattelse korrigerer betnkningen af kollega van Velzen , og det psknner jeg .
Uanset at jeg personligt mener , at jobskabelse primrt er omfattet af den erhvervsdrivendes rolle , kan dette initiativ vre nyttigt , srligt vedrrende uddannelse og forskydning af budgetmidler for at skabe arbejdspladser .
Jeg stter imidlertid sprgsmlstegn ved begreber som " livslang uddannelse  .
Fantastisk !
Men hvordan , og hvem betaler det ?
Problemer med afskaffelse af strukturelt overarbejde .
Hvorfor skal folk tvinges ?
Tvangsmssig nedsttelse af arbejdstiden .
Disse tre aspekter hrer dels til individets kompetence og selvflgelig til den kompetence , som arbejdsmarkedets parter har , og som vi ikke m udhule .
<P>
Kollegaens omsorg omfatter srligt de unge arbejdslse .
Men , fru formand , de generationer , der har skabt Europas velfrd , m ikke tilsidesttes p basis af aldersdiskrimination .
Der skal vre mulighed for efter at have net pensionsalderen at blive p arbejdsmarkedet .
Derfor har jeg indgivet et ndringsforslag .
Fordi , fru formand , den demografiske udvikling i Unionen tvinger os til at behandle dette emne serist .
Ikke kun for fortsat at gre brug af den viden og erfaring , som denne generation har , og p den mde skabe et fleksibelt arbejdsmarked , men ogs for pensionerne , ja fru formand , for at pensionerne ogs kan betales i fremtiden .
Og det er da ogs vigtigt .
<P>
Fru formand , afhngigt af om de aspekter , som jeg har betnkeligheder ved , vedtages eller ej , vil jeg absolut stemme for forslaget af hr. van Velzen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Fru formand , Europas folk og arbejdstagere gribes af vrede og indignation , nr de hrer , at beskftigelsen skal kunne n et stabilt niveau takket vre MU ' en og det indre marked , negativ lnudvikling og fleksibel arbejdstid .
P denne mde lader vi ulven vogte frene .
For netop kriterierne for og politikken bag Den konomiske og Monetre Union og det indre marked er rsagen til massearbejdslsheden .
Den skaldte fleksibilitet p arbejdsmarkedet er rsagen til massefattigdommen .
Bde formanden for Rdet og vores ordfrer gav udtryk for , at de frygter for trovrdigheden af topmdet .
S m sprgsmlet vre : kan I ndre jeres politik ?
Kun p den mde kan topmdet undg at blive et alibi for accept og fremme af stabilitetsaftalen .
<P>
Fru formand , kun en kombination af politiske foranstaltninger , der fremmer en nedsttelse af arbejdstiden uden lntab , en styrkelse af de brede folkelige lags kbekraft , en forgelse af fllesskabsudgifterne , en reel styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder , en forgelse og fornyelse af offentlige investeringer og den offentlige sektor , kun en sdan politik vil kunne medvirke til at dmpe arbejdslsheden og fremme beskftigelsen uden at fre til mere fattigdom og social marginalisering .
Dette er arbejdstagernes frste prioriteringer , og I kan vre sikre p , at de gennem deres kamp fr eller siden vil n dette ml .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , i betragtning af , at der er 18 mio arbejdslse , er en forbedring af beskftigelsessituationen den strste udfordring .
Vi oplever jo i samtaler med borgerne , at der hersker megen skepsis , og den kommer til udtryk i et sprgsml , der stilles igen og igen : Hvad skal vi med Europa , hvis det ikke lykkes , at sikre vores arbejdspladser ?
Jeg mener , at hvis det er muligt at tage afgrende skridt i kampen mod arbejdslsheden , betyder det tillige , at Europa skal blive en hjertesag for borgerne .
<P>
Amsterdam stillede en klar opgave .
Det opstillede ml - eller som kommissr Flynn kaldte det , resultatet - er at skabe 12 mio arbejdspladser p fem r , et rgerrigt foretagende . Og dt s meget desto mere som der ikke stilles ekstra midler til rdighed .
Der rejser sig sledes to sprgsml .
For det frste : Kan finansieringsforslagene holde stand over for en kritisk betragtning ? For det andet : Er de foranstaltninger , der trffes , gode nok ?
<P>
Nr man f.eks. taler om , at EIB vil frigre utrolige midler , bringer en nrmere betragtning deraf en ned p jorden igen .
De omtalte midler fra EIB slr efter en intern undersgelse foretaget i Forbundsrepublikken Tyskland kun til til oprettelse af maksimalt 60 000 arbejdspladser .
De foranstaltninger , Kommissionen foreslr med henblik p bekmpelse af arbejdslsheden , er velkendte opskrifter .
Betnkningen om beskftigelsen i Europa fornyr i alt vsentligt krav , der allerede er rejst om f.eks. en reform af skatte- og afgiftspolitikken , bedre uddannelse og videreuddannelse , en snkning af lnomkostningerne o.m.a .
<P>
Der er her tale om foranstaltninger , hvis gennemfrelse falder ind under hver enkelt medlemsstats kompetence .
EU kan kun deltage gennem udveksling af erfaringer , fordi Europa mangler egnede instrumenter til at skabe beskftigelse .
Det m derfor afventes , om EU efter resultaterne i Amsterdam fr vind i sejlene igen i Luxembourg og navnlig opnr trovrdighed samt om de forhbninger , der er vakt hos borgerne , opfyldes .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Fru formand , jeg vil gerne takke den fungerende formand for Rdet , kommissionsformanden og ordfreren for deres kommentarer her i dag .
<P>
Jeg vil sige til den fungerende formand for Rdet , at hvis den vsentligste ting , der kommer ud af Luxembourgtopmdet , blot er finansieringsfaciliteten i Den Europiske Investeringsbank , og hvis det er , hvad vi alle lgger hele vores vgt p , s er det ikke , hvad topmdet br handle om .
Vi br ikke ved afslutningen af Luxembourg-topmdet fremlgge dette som en universalkur for vores problemer .
<P>
Jeg ville hellere bruge topmdet som en historisk anledning til at se p hele problematikken omkring arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet , og hvordan vi kan fremme den i Den Europiske Union .
Vi m alle sammen i dette Parlament vre meget rlige over for os selv , hvis vi nsker , at Luxembourg-topmdet skal blive en succes .
Vi m se p arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet i relation til arbejdsmnstre .
Jeg bruger dette udtryk , fordi De , hr. formand , brugte udtrykket " arbejdsmnstre  frem for " en kortere arbejdsuge  .
Vi m se p arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet i en almen uddannelses- og i en erhvervsuddannelsessammenhng .
Det er en katastrofe , at s mange langtidsledige ikke er under almen eller erhvervsuddannelse i Europa .
Vi m se p arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet i relation til velfrdsstaten .
Vi m indrmme , at vi for nrvrende har en passiv velfrdsstat frem for et aktivt betalingssystem , der tilskynder folk til at finde et job inden for Den Europiske Union .
Det kan jeg sige , for jeg reprsenterer det omrde i Det Forenede Kongerige , som har den hjeste arbejdslshedsprocent uden for Nordirland .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi ikke vil have et universalmiddel mod arbejdslshed .
Vi vil ikke have hurtige lsninger .
Vi nsker , at dette skal blive et historisk topmde , der ser p arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet , hvor der ikke er nogen hellige ker , og hvor alle parter i dette Parlament og alle parter i den politiske debat ser modent og fornuftigt p , hvordan vi kan f folk tilbage i arbejde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Castagnetti">
Fru formand , der er ikke tvivl om , at topmdet i Luxembourg om beskftigelsen er et af de vigtigste resultater af Amsterdam-mdet .
Det er rigtigt , at det er et emne , som ligger inden for nationalstaternes kompetence , men samtidig kan Europa ikke foregive , at det ikke er opmrksom p , at de europiske borgere har store forventninger om en omfattende og koordineret indsats .
<P>
Jeg glder mig derfor over , at hr .
Santer og formanden for Rdet , hr . Juncker , s klart har opstillet som ml at opn s konkrete resultater som muligt .
For Europa kan ikke undlade at tage dette p sig . Der er ikke tvivl om , at det ville vre i modstrid med mlstningen for Den Monetre Union , som uundgeligt forudstter gennemfrelsen af et stabilitetspagt , en stabilitetspagt , der medfrer social fred i de enkelte lande og dermed politisk stabilitet .
<P>
Som det allerede er sagt , skabes social fred gennem en harmonisering af svel skattepolitikken som velfrdspolitikken .
<P>
Europa m beskftige sig med dette emne , for de data , hr . Santer har lagt frem , viser en arbejdslshed , der nu er strukturel , der er strukturelle elementer i den europiske arbejdslshed .
Den kendsgerning , at der er 50 % , der har vret arbejdslse i et r , 30 % procent i mere end to r , at 20 % er unge , og at 75 % kun har en grundskoleuddannelse , viser den ptrngende ndvendighed bde af at gennemfre en erhvervsuddannelse , og , som det sls fast i van Velzen-betnkningen , at udnytte strukturfondene , og fremfor alt at konkretisere en intervention til fordel for de sm og mellemstore virksomheder - som det er nvnt - gennem en indskrnkning i de administrative udgifter , lettere adgang til kapital og kredit , lavere beskatning af isr lnomkostninger og strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Arbejdspladser - og det er ikke blevet sagt endnu - skabes ikke alene gennem arbejdsmarkedets fleksibilitet , men ogs gennem andre produktionsfaktorers fleksibilitet , begyndende med produktmarkedet .
De lande , der har skabt flest arbejdspladser , har ogs gennemfrt en virkelig regelforenkling p produktmarkedet .
<P>
Den sidste betragtning - i min egenskab af italiensk statsborger - er om forslaget om indskrnkning af arbejdstiden .
Der kan ikke herske tvivl om , at en vis indskrnkning af arbejdstiden hrer med til det teknologiske fremskridt .
Der er for nylig fremkommet en undersgelse , der viser , at hvis man i Tyskland brugte og udbredte anvendelsen af de robotter , der allerede eksisterer , ville der vre 9 millioner arbejdspladser mindre , i USA 25 millioner !
Problemet med indskrnkning af arbejdstiden er sledes reelt ; det drejer sig om at finde ud af , hvordan man skal gribe det an .
Jeg mener ikke , at den bedste mde er den , som den franske regering har peget p : det kan ikke gres ved dekret , gennem lovgivning , men m klares ved forhandling , ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter , som nvnt blandt andet i betragtning J i Rocard-betnkningen , hvor det sls fast , at det alene br ske efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter og med finansiel sttte .
Det overrasker mig ikke , at der er statssttte - tvrtimod nsker jeg det .
Det er meget bedre , at staten betaler for arbejde end for arbejdslshed .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Azzolini">
Fru formand , kre kolleger , den 20. og 21. november str stats- og regeringscheferne i Luxembourg over for en vanskelig opgave .
De skal kunne forene kravet om at finde en flles vilje til at identificere veje og mder at bekmpe arbejdslsheden i Europa med kravet om ikke at indfre bindinger eller hindringer eller andet , der kan vanskeliggre vejen mod den flles valuta .
Alligevel har Den Europiske Union og isr regeringerne ved at forpligte vores lande til , selvom det bliver vanskeligt - p grnsen af det mulige - at n de budgetml , der blev fastlagt i Maastricht , pligt til at gre en lige s vigtig indsats for konkret at bidrage til at lse det alvorlige arbejdslshedsproblem .
<P>
Den Europiske Union br frst og fremmest have modet og beslutsomheden til at minde medlemslandene om , at de har vedtaget konomiske politikker , der er deflatoriske , men ogs depressive til skade for beskftigelsen , som ikke kan overlades til Den Monetre Union , som nu er uden ressourcer . Hr .
Podests indlg , som jeg er helt enig i , behver ikke yderligere kommentarer .
<P>
Vi finder , at Unionen , idet den dikterer betingelserne for den flles valuta , br anvise - men den skulle have gjort det tidligere , for lnge siden - vejen til ogs at skabe fuld udvikling .
Det forekommer mig , at hvis Kommissionens program bliver vedtaget , er vi p rette vej .
Hr . Santers indlg i dag gr mig optimistisk .
<P>
En bemrkning vil jeg alligevel gre i hb om , at topmdet vil tage den til sig .
Den vedrrer sprgsmlet om strukturfondene , som efter min opfattelse i denne forbindelse kan spille en endnu mere afgrende rolle ; det er kendt , at i nogle lande har strukturfondene ikke fuldt ud lst deres opgaver , men stillet over for alvoren af arbejdslshedsproblemet br vi ikke fle os bundet af mekanismer , som er sat i gang af os og stiller betydelige bevillinger til rdighed , som i realiteten ofte ikke bliver udnyttet , eller som bliver drligt udnyttet .
Som eksempel og uden at foregive at dkke hele problemet vil jeg erindre om , at Parlamentet den 16. september med meget stort flertal vedtog en betnkning , som jeg havde den re at vre ordfrer for , om udstrkningen af strukturfondene til aktioner , der har til forml at bevare og beskytte kunst- og arkitekturarven til direkte fordel ogs for en ny stabil og kvalificeret beskftigelse .
<P>
Fru formand , vi forventer ikke mirakellsninger p topmdet i november ; vi nsker , at topmdet ikke fortaber sig i flles erklringer uden flelige resultater , men frer til virkelig konkrete handlinger , som i respekt for nrhedsprincippet identificerer de mest formlstjenlige nationale aktioner og fllesskabsaktioner svel p kort som p lang sigt med henblik p det konomiske opsving , udvikling og beskftigelse .
Held og lykke til topmdet i Luxembourg !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Fru formand , EU skal tage sig af de store sprgsml .
Beskftigelsen er et sdant stort sprgsml , som engagerer mennesker og pvirker dem .
Det er derfor godt , at den nu sttes hjt p dagsordenen .
Konvergenskriterier for beskftigelse og arbejdslshed skal derfor indfres i EU-traktaten , s de fr samme tyngde som kravene til medlemskab i MU .
Som MU er konstrueret i dag , er der desvrre en risiko for , at den i stedet vil forge arbejdslsheden .
<P>

Jeg ser tre hovedomrder for indsatser :

<P>
1.Et godt erhvervsklima , som skaber flere sm og mellemstore virksomheder med forgede investeringer , bedre akademiske uddannelser og lrlingeuddannelser.2.En skatteomlgning med reduceret skat p arbejde for lav- og mellemindkomster samt forgede skatter p naturressourcer , energi- og miljudslip.3.En fleksibel arbejdstid , ned i retning af en arbejdsuge p 35 timer , ved forhandlinger og i sidste omgang ved lovgivning.Fru formand , konvergenskrav , opinionsarbejde , gode eksempler og samordning p EU-niveau samt lovgivning , overenskomster og gennemfrelse p nationalt niveau kan vre vejen til en reduktion af arbejdslsheden i Europa .
<SPEAKER ID=47 NAME="Eriksson">
) Fru formand , jeg deler ordfrerens opfattelse om , at det er vigtigt , at vi er konkrete bde fr , under og efter dette topmde .
<P>
Jeg vil gerne give nogle eksempler p sdanne konkrete sager .
Jeg deler ordfrerens opfattelse om livslang uddannelse og indlring , men konkret har vi i de sidste r i mit land set , hvordan man skrer ned i uddannelsessystemet fra frste klasse og helt op til universitetsniveau , og at klften bliver strre med hensyn til grunduddannelse .
<P>
Jeg deler opfattelsen om aktive indgreb i stedet for passive , men samtidig har vi i Sverige i de sidste r set titusindvis af kvinder g fra deres helt ndvendige arbejdspladser i den offentlige sektor til passiv arbejdslshed .
Dette er alts en kritik af de konvergenskriterier , som er blevet fastlagt inden for den konomiske og monetre union .
<P>
Til sidst : TEN-projekterne .
De transeuropiske transportnet har desuden i den sidste tid skabt en frygtelig miljkatastrofe i Sverige .
Nr vi diskuterer disse projekter , tror jeg derfor , det er meget , meget vigtigt at se p , hvad der konkret sker med det , vi faktisk gr .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Moretti">
Fru formand , ogs i dag skal vi medlemmer - desvrre - i indlg p gennemsnitligt et minut eller halvandet minut foresl lsninger p det store arbejdslshedsproblem i Europa .
Og som sdvanlig , p grund af det mrkvrdige organisatoriske system i Europa-Parlamentet , skal vi foresl lsninger , som Kommissionen derefter overhovedet ikke tager sig af .
<P>
Alle klager over stigningen i arbejdslsheden , alle sttter , at lsningen kan findes i de sm og mellemstore virksomheder , som iflge formodningerne kan spille en afgrende rolle .
Derimod opmuntrer meget f medlemsstater de sm og mellemstore virksomheder til at anstte unge for at forbedre erhvervsuddannelsen .
I Italien er det ligefrem umuligt for en lille eller mellemstor virksomhed at anstte unge : den gldende lovgivning tager modet fra enhver god hensigt , eftersom den forfladigede fagforeningslogik krver , at en ung lrling koster virksomheden liges meget som en faglrt arbejder .
Som flge heraf fr vi stadig frre unge i vrkstederne , som vil levere stadig frre specialister , frre dygtige faglrte , med stadig strre fremtidige skader for den europiske konomi .
<P>
I de f sekunder , jeg endnu har til rdighed , fru formand , vil jeg gerne omtale et konkret projekt fra min side til skabelse af nye arbejdspladser i Europa : at samle alle lsgngere i Europa-Parlamentet i n blandet gruppe , s der kan ansttes nye unge funktionrer , og man derved positivt kan bidrage til formindskelsen af arbejdslsheden blandt unge i Europa .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Dury">
Fru formand , jeg har sammen med Brs og nogle andre kolleger fremsat tre ndringsforslag til van Velzens betnkning , som vi godkender , og som jeg hber vil f sin plads i debatten p topmdet i Luxembourg .
<P>
For det frste lgger vi afgrende vgt p at konstatere , at kampen mod ledigheden ikke udelukkende bestr i at organisere arbejdet , men ogs i at skabe arbejdspladser .
I vrigt fremhver vi ligesom De problemet med den makrokonomiske ramme .
Men vi hvder , at de midler , der er stillet til rdighed til de store netvrk , og ogs midlerne fra EIB og vores budget er blodfattige .
Vi agter at genfremstte iden om et stort EU-ln , og vi vil gerne hre , hvad De mener om dette .
<P>
For det andet mener vi , at en EU-industripolitik p flsomme omrder , i hvert fald i automobilindustrien , men ogs i mere aktive sektorer som telekommunikation , edb og multimedier eller i fremtidssektorer som rummet .
Det er ndvendigt at skabe arbejdspladser i EU , og det skal vi gre i alle dynamiske industrisektorer , og vi skal sttte svel offentlige som private investeringer .
<P>
For det tredje er debatten om reduktion af arbejdstiden uafvendeligt trngt ind i EU , isr p grund af den franske regerings politik .
Vi mener , at man br fremlgge problemet p EU-niveau , da der med god grund er folk , der sprger sig selv om virksomhedernes konkurrenceevne , og vi nsker at vide , i hvor hj grad De gr ind for aftaler om en 35 timers uge , eller hvad De mener om lovgivning p dette punkt .
<P>
Santer har ogs med god grund sagt , at vi mangler at genskabe balancen i EU .
Det er tydeligt , at man nu politisk ser det som en ndvendighed med en Union , der er social og for beskftigelsen , samtidig med en konomisk og monetr Union .
Det er et krav fra fagforeningernes side , Men hvad vil arbejdsgiverne gre ?
De har allerede opnet alt i EU : enhedsmnten , enhedsmarkedet og liberaliseringen .
Vi vil ikke fra nu af se dem begynde at fre en virkelig beskftigelsespolitik .
Det str ikke i min magt at flytte arbejdsgiverne .
Fortl mig , hvordan De mener , vi kan overbevise dem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Chanterie">
Fru formand , kre kolleger , vi har i formiddag svel fra formanden for Ministerrdet som fra Kommissionsformand Santer kunnet hre , at der i de sidste r har vret udarbejdet mange forslag til beslutninger , betnkninger , resolutioner , rapporter , en masse ord , men at der desvrre ikke er truffet ret mange beslutninger , og at de store planer , som der hidtil har vret , ikke har kunnet ndre p kendsgerningerne , srligt at arbejdslsheden fortsat er uacceptabel hj i Unionen , 18 millioner ledige .
Men jeg husker , at Kommissr Flynn har antydet , at et hjere tal er mere realistisk , mske endog 25 millioner .
<P>
Desvrre tror man stadig i for hj grad , at beskftigelse eksklusivt er knyttet til konomisk vkst .
Naturligvis er konomisk vkst ndvendigt .
Uden konomisk vkst kan der ikke umiddelbart skabes yderligere beskftigelse , men vi har i lige s hj grad brug for en aktiv og effektiv arbejdsmarkedspolitik , svel i perioder med hjkonjunktur som med lavkonjunktur .
Jeg vil knytte fire konkrete ruter til de forslag , vi har hrt i formiddag .
<P>
For det frste ruten vedrrende transeuropiske net .
Jeg hber , at denne rute endelig bnes , og at de ndvendige midler vil blive frigivet i Luxembourg , fordi vi ved , at disse transeuropiske net egentlig er akser , der frer yderligere investeringer med sig , der vil stimulere den konomiske vkst , og som ogs umiddelbart frer til flere arbejdspladser .
<P>
Anden rute : Kapitalindsprjtninger i SMV ' erne . SMV ' erne , der allerede er de strste jobskabere .
<P>
Tredje rute : Finansielle stimuli til videnskabelige undersgelser og teknologisk udvikling for at kunne lukke klften til Japan og USA , men ogs kreditter til arbejdsformidling , faguddannelse , jobtilbud i miljsektoren og de kulturelle sektorer og i den skaldte tredje sektor , sektoren for den sociale konomi .
<P>
Fjerde rute : ruten om nedsttelse af belastningen af arbejde , svel skattemssigt og parafiskalt .
Kommissr Monti har med hensyn til denne problematik faktisk gjort et banebrydende arbejde .
Jeg hber , at det ogs her med indsatsen fra det luxembourgske formandskab kan tages vigtige skridt .
<P>
S kommer jeg til det sidste element , det element , som vi helt kan st bag , med hensyn til hvordan dette skal lses .
Jeg tror , at det er godt at nvne , at den eneste effektive metode - det er bevist med Den konomiske og Monetre Union - er konvergensmetoden , hvis den kombineres med en tidsplan .
Det er denne metode , som vi konkret m kunne bruge p omrder som ungdomsarbejdslsheden , definitionen af beskftigelsesniveauet , f.eks. 65 % over fem r , uddannelse af langtidsledige , reform af arbejdstiderne og andet .
<P>
Tre aktrer skal spille en vigtig rolle og sammen lse denne opgave . Den Europiske Union , der skal give impulserne , medlemsstaterne , der skal udarbejde deres rlige strategier , og arbejdsmarkedets parter , der skal kunne tage deres ansvar .
Det er vejen til topmdet i Luxembourg .
Jeg hber , at denne vej , der er vist os af to fremragende luxembourgske politikere , ogs er den rigtige vej til den sociale union .
<SPEAKER ID=51 NAME="Haarder">
Fru formand , der er i dette Parlament en beklagelig tro p , at vi er klogere end medlemmerne af de nationale parlamenter .
Det m vi vnne os af med .
Isr nr der bliver 25 medlemslande , kan det ikke nytte noget , at dette Parlament vil drfte alle mulige sager , som hrer hjemme i de nationale parlamenter .
Jeg er sikker p , at van Velzens betnkning er god for en socialdemokratisk regering i Holland , men den vil ikke virke i mit land og heller ikke i flere andre lande , fordi problemerne er forskellige .
Nogle har brug for mere uddannelse , andre har brug for nedbrydning af faggrnser og for gede incitamenter til at finde arbejde .
Det skal drftes og klares i de nationale parlamenter .
Derfor skal vi her forsge at begrnse mngden af generelle - og undskyld jeg siger det - overfladiske rd , som vedrrer ting , som Unionen ikke har indflydelse p .
Lad os koncentrere os om det , Unionen kan gre : stabile rammer , flles mnt , markedsadgang , forskning , innovation .
Jeg er enig i , at ingen under 25 br modtage passiv forsrgelse , men ogs det er en id , der skal dyrkes i de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Fru formand , jeg er enig i , at Det Europiske Rds ekstraordinre beskftigelsestopmde er meget vigtigt for trovrdigheden i Den Europiske Union .
Mine kolleger har fremhvet , at det tema , som er af strst betydning , er en nedsttelse af arbejdstiden . Jeg vil gerne fremhve to omrder , som - for mig - er meget vigtige : SMV og kvinder .
<P>
SMV er vigtige for skabelsen og fastholdelse af beskftigelsen .
Og det har vi et fantastisk bevis for i Spanien , i Valencia-regionen hvor jeg bor , og hvor der findes et utal af sm og mellemstore virksomheder inden keramik , legetj , sko og mbler , og som har en hj arbejdsintensitet .
Men de er i krise , for deres konkurrencedygtighed er baseret p billig arbejdskraft , og det er ndvendigt , at de ndrer sig , og at deres produkter er kvalitetsprodukter , som har et godt design og er teknologisk avancerede .
Men denne tilpasning - jeg vil nste sige revolution - kan de ikke klare alene , de behver hjlp , og de behver finansieringsmuligheder og en reduktion af byrderne .
<P>
Og med hensyn til kvinderne , som udgr 83 % af det samlede antal deltidsansatte og str for 4 % mere end den gennemsnitlige arbejdslshed i Fllesskabet , skal der p dette topmde tages konkrete skridt til at sikre en lige adgang til arbejdsmarkedet .
Jeg tror , at dette Parlament og institutionerne i Fllesskabet vil vre trovrdige , hvis vi kan komme med et svar p det strste problem , som borgerne har : jobskabelse .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , van Velzen-rapporten , som jeg vil komplimentere , foreslr uopstteligt at skride fra ord til handling og omstte det i praksis , som Europa-Parlamentet altid har ment : hvis man vil give status til en samordnet arbejdslshedspolitik ved at give den samme betydning som processen henimod den flles valuta , er det ndvendigt at trffe beslutninger om konvergenskriterierne for beskftigelsen sammen med mlstninger p mellemlang sigt og retningslinjer for at n dem .
<P>
Det centrale punkt er sledes at vise vilje til at styre processerne ogs gennem en samordnet europisk politik , der plgger institutionerne p alle planer , europiske , nationale , lokale , at rette de samlede konomiske valg mod en ny udviklingsmodel , at skabe de grundlggende betingelser for , at denne udvikling gr i retning af at skabe nye arbejdspladser .
Jeg tror , at de grundlggende betingelser netop er dem , som angives i van Velzenbetnkningen : intervention i uddannelse og efteruddannelse , intervention i omorganiseringen og indskrnkningen i arbejdstiden .
Om dette sidste punkt ville jeg gerne i parentes sige dette : min regering , den italienske , har efter min mening stillet et modigt forslag , som ikke indebrer , at man fastlgger arbejdstiden ved lov gennem en bestemmelse , som forpligter alle , men ogs gennem institutionernes intervention fremmer en aftale mellem arbejdsmarkedets parter , der frer til en indskrnkning af arbejdstiden .
At man gr i denne retning vil gavne alle de arbejdslse , men , tror jeg , isr kvinderne , som er hrdest ramt af arbejdslsheden , og som altid har fremhvet arbejdstiden som et ndvendigt sted at intervenere til gavn for alle , bde mnd og kvinder .
De vrige forudstninger bestr i interventioner , som fremmer opkvalificering , teknologisk fornyelse og kapitaltilfrsel til de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Europa-Parlamentet har gjort det , ikke kun med van Velzen-betnkningen , men ogs gennem de budgetmssige valg , som skal drftes i eftermiddag .
Europa-Parlamentet har vist mod .
Det er rigtigt , som hr. van Velzen sagde , at ressourcer ikke altid er ndvendige , men erfaringen har lrt mig , at hvis strategierne ikke ogs omsttes i ressourcer , ender de let med kun at vre ord .
Europa-Parlamentet har truffet et konkret valg : en beskftigelsespakke , som indeholder interventioner til fordel for sm og mellemstore virksomheder i samarbejde med Den Europiske Investeringsbank , men som ogs skal fremme pilotprojekter p lokalt plan til fordel for beskftigelsen .
<P>
Jeg tror , at Kommissionen med sine retningslinjer og Europa-Parlamentet med de prcise anvisninger , der findes i van Velzen-betnkningen , og med budgetvalgene har gjort deres del .
Hele ansvaret ligger nu i Rdets hnder .
Topmdet i Luxembourg br slutte med konkrete valg , som ogs kan danne juridisk grundlag for disse programmer .
Jeg vil gerne sige til formanden for Rdet , hr .
Juncker , at han har vist meget mod ved at stille sine forslag ; topmdet m imidlertid slutte med noget konkret : et juridisk grundlag for dette program , ellers bliver det endnu en gang kun ord .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , det glder mig , at vi alle i fllesskab kan konstatere , at beskftigelsespolitikken i mellemtiden er blevet et centralt punkt i Den Europiske Union .
Det skyldes ikke mindst , at rdsformand Juncker og kommissionsformand Santer s indgende har beskftiget sig med dette emne .
Men det er ogs absolut ndvendigt , navnlig nr vi ser p ungdomsarbejdslsheden , som i mellemtiden p europisk plan er p mere end 20 % og i nogle stater er net op over 40 % .
Det vil sige , at vi , dersom vi ikke tager os af dette emne , i Unionen fr et social- og samfundspolitisk sprngstof , som kunne blive en fare for hele Unionens fremtid .
<P>
Jeg vil derfor isr rette min opmrksomhed mod foranstaltninger mod ungdomsarbejdslsheden , som vi - det anmoder jeg om - i get grad br hjlpe frem til et gennembrud , og det glder bde nationale bestrbelser og bestrbelser p europisk plan .
Her mente formand Santer , at vi har brug for nye strategier , som skal vre mangeartede og varige og - det fjer jeg til - som frst og fremmest skal vre konkrete .
<P>
Her vil jeg gerne tage nogle punkter i programmet ud og fremhve dem , for det er efter min mening ndvendigt at gennemfre dem til bekmpelse af ungdomsarbejdslsheden .
For det frste : Vi br forsge at give de unge en grunduddannelse , som p den ene side omfatter en basisviden om edb og p den anden side et af de vrige EU-landes sprog , s at deres mobilitet ges .
<P>
Punkt to : De skal have lov til at lre mobilitet , og her mener jeg bde de uddannelsessgende og underviserne , som stadig ikke altid er fortrolige med den .
Det vil sige , at vi skal forsge at fremme Unionens tilbud i mobilitetsprogrammerne og fjerne eksisterende hindringer for udnyttelsen af disse programmer .
<P>
Punkt tre : Vi bliver ndt til at lre at kvalificere folk til det behov , der reelt er p arbejdsmarkedet .
Vi kvalificerer meget ofte uden om behovene .
Med henblik herp foreslr jeg , at vi forelgger rlige analyser som sttte for de enkelte nationer for at bidrage til , at der rent faktisk sker en kvalificering med henblik p fremtidens behov .
<P>
Punkt fire : Vi br harmonisere den uddannelse , de faglrte arbejdere fr , det vil sige bringe den p t niveau , sledes som Kommissionen foreslr .
Sledes br f.eks. den uddannelse , der bestr af bde teori og praksis , indfres i alle europiske stater , fordi den anses for at vre den bedste .
<P>
Punkt fem : Etablering af virksomheder skal fremmes , fordi det strste potentiale findes i de sm og mellemstore virksomheder og fordi mange unge mennesker har et nske om at blive instruktrer , overfre systemet med Business angels fra USA .
<P>
Det sidste punkt , jeg foreslr med henblik p , at innovation gennemfres i virksomhederne , er , at der i Europa indfres integrerede innovationsbrser , for at innovation udbydes og realiseres .
I beskftigelsestopmdet ser jeg en reel , meget stor chance for at give Unionen og navnlig den europiske ungdom , det vil sige fremtiden , impulser med henblik p beskftigelse .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Cabezn Alonso">
Fru formand , den store debat her ved afslutningen af rhundredet drejer sig om , hvordan vi kan skabe job i vores samfund .
I denne debat kan man ikke vre forudindtaget eller defensiv eller anvende formler , som mske nok har vret egnede fr i tiden , men som ikke er det i dag .
Et vist vovemod ville vre godt , nr man stter fokus p den aktuelle situation .
Og over for dette afreguleringskoncept - som synes at omfatte det hele - burde vi forbinde vores forslag og samordne fleksibilitet og sikkerhed , idet vi br tnke p , at der ikke kun er n beskftigelsespolitik , men at alle politikkerne kan og skal vre til gavn for beskftigelsen , selvom det ogs er ndvendigt med aktive politikker til fordel for beskftigelsen .
<P>
Der er mange forventninger til det kommende ekstraordinre beskftigelsestopmde , mske for mange .
Lad os hbe , at disse forventninger vil blive opfyldt .
<P>
Det ville , som det nvnes i Wim van Velzens betnkning , vre nskeligt , at man nr frem til nogle konkrete mlstninger , om muligt kvantificerbare , idet man skal vre sig bevidst , at udgangstallene for beskftigelsessituationen ikke er de samme i alle medlemsstaterne , og at betingelserne for jobskabelse , jobskabelse i alle medlemsstaterne , heller ikke er ens .
For der skabes kun beskftigelse ved at skabe arbejde , der skabes beskftigelse , nr der skabes arbejde , som tilfredsstiller traditionelle og nye behov .
<P>
For de ungdomsarbejdslse , som har yderligere vanskeligheder ved at finde et job , er det ndvendigt med fantasifulde , ja endog risikovillige formler , ved at ge de procentsatser , der afsttes til faglig uddannelse , ved at sammenkde uddannelse og arbejdserfaring og ved beslutsomt at g ind for videreuddannelse .
Der skal udveksles erfaringer om , hvordan man kan omdanne passive politikker til aktive politikker , omdanne arbejdslshedsunderstttelse til sttte til nye job .
<P>
De sociale aktrer skal tilbyde konkrete beskftigelsesfremmende aftaler , for eksempel ved at konvertere overarbejdstimer til arbejdspladser - i mit land blev der sidste r udfrt 65 millioner overarbejdstimer - ved at konvertere disse overarbejdstimer til arbejdspladser i stedet for udbetalinger , ved hjlp af fleksibelt arbejde , for eksempel ved at aftale en kortere arbejdsdag til gengld for beskftigelse , idet man dog altid skal tage vare om virksomhedernes produktivitet , og ved at satse p nye mder at organisere arbejdet p .
<P>
Der m forlanges skattemssig fleksibilitet for srligt arbejdskraftskrvende arbejde eller arbejde , som ikke krve srligt mange kvalifikationer .
<P>
Opmrksomheden p de sm virksomheder br vre mere end blot en hensigtserklring og endda mere end ydelse af favorable ln .
De sm virksomheder behver sttte for at fle , hvordan de kan f andel i de potentielle muligheder p det indre marked , og hvordan de kan drage nytte af den flles valuta .
<P>
Den Europiske Union skal , som det er blevet sagt s mange gange , finde en mervrdi i medlemsstaternes politikker og beslutsomt sttte nogle aktive beskftigelsesfremmende politikker .
Hvis det forholder sig sledes , s kan beskftigelsestopmdet , som skal afholdes i Luxembourg , ende med en europisk pagt for beskftigelse og solidaritet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Fru formand , kre kolleger , nr mere end 18 mio mennesker i Det Europiske Fllesskab er arbejdslse , er det en udfordring til Den Europiske Union som sdan , selvom de vigtigste befjelser i beskftigelsespolitikken ligger hos medlemsstaterne og her navnlig hos arbejdsmarkedets parter .
P Det Europiske Rd i Amsterdam blev dette klart , hvilket kom til udtryk i et kapitel om beskftigelse og i en tillgsprotokol , i henhold til hvilken der skal afholdes et srligt topmde .
Europa-Parlamentet har med godt resultat vret involveret i forberedelsen af topmdet i Luxembourg , og dertil har Wim van Velzen ydet et udmrket bidrag med sit arbejde i Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Jeg vil gerne sige ham mange tak og gratulere ham med arbejdet !
<P>
Vi er enige p mange punkter , for vrigt ogs i det , kommissionsformanden sagde .
Af de talrige forslag , der i dag er blevet anfrt om bekmpelse af arbejdslsheden , gentager jeg blot betydningen af de beskftigedes og navnlig de arbejdslses kvalifikationer .
De br udgre et srlig vsentligt punkt p stats- og regeringschefernes ekstraordinre mde i Luxembourg .
<P>
Der er brug for tilskyndelse til stadig videreuddannelse , til livslang uddannelse .
Europa har som domicil for virksomheder ikke kun brug for moderne maskiner inden for avanceret teknologi , men ogs for arbejdstagere , der kan betjene dem .
Wim van Velzen fremstter interessante forslag om erhvervsuddannelse af voksne og bekmpelse af ungdomsarbejdslsheden .
Nogle af dem er ganske vist - flere talere har vret inde p det - i for hj grad koncentreret om procentsatser og nationalkonomisk planlgning .
Det vil PPE-gruppen korrigere og lempe ved hjlp af ndringsforslag .
<P>
Rdsformanden har bragt en forfriskende tone ind i den europiske debat .
Han advarer med rette imod , at overliggeren placeres for hjt . Hr .
Juncker vil - det er jeg overbevist om - kunne yde et vsentligt bidrag til et topmde , som fatter konkrete praktiske beslutninger og ikke m fortabe sig i gr teorier .
Uden penge kan det ikke lade sig gre ! Kre hr. van Velzen , De ved det .
Post efter post p det europiske budget skal gennemgs med henblik p , om der ikke skulle vre reserver at finde .
Davignon-rapporten foreslr Det Europiske Aktieselskab som et ideelt retsinstrument , hvormed navnlig privat kapital kan mobiliseres til opbygningen af de transeuropiske net .
Hidtil er planen om et europisk selskab strandet p striden om medbestemmelse .
Det luxembourgske rdsformandskab har her udarbejdet en interessant kompromisformel .
Politisk enighed i Rdet endu i indevrende r p grundlag af denne partnerskabslsning ville vre godt ogs for den europiske beskftigelsespolitik .
<P>
Svaret p udfordringerne p arbejdsmarkedet er ikke fri , men social markedskonomi og partnerskab !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Fru formand , mine damer og herrer , socialdemokraterne er glade for , at denne debat finder sted i dag .
Jeg er srlig tilfreds med alle kollegers forstelse for , at der ikke kan skabes arbejdspladser gennem sociale nedskringer .
<P>
Hr. rdsformand Juncker , jeg vil gerne minde om , at kapitlet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten i begyndelsen bestemt ikke var alles yndling .
Navnlig Tyskland ville lige til det sidste ngte at godkende det .
Frst takket vre den offentlige debat og Europa-Parlamentets , Kommissionens samt nogle medlemsstateres indsats nede vi frem til dette resultat .
<P>
Jeg nvner det , fordi der naturligvis er en risiko for , at de hidtidige modstandere den 21. november igen vil feje alle vores bestrbelser til side og boykotte dem .
Vi har spildt megen tid p grund af Rdets forstokkethed i sagen om vedtagelsen af ELISE-programmet .
Risikokapital til SMV ' er vil nu f frste prioritet i Luxembourg .
De nationale parlamenter og regeringer fritages ikke for deres ansvar , men De har ret i , hr . Santer , at misforstet subsidiaritet ikke bringer os videre .
<P>
Jeg vil gerne kort gre opmrksom p tre aspekter .
Vi har brug for kvalificerede og varige arbejdspladser .
Lavtlnsjob uden uddannelse , uden fremtid og uden social sikkerhed har vi allerede nok af .
For det andet har vi brug for arbejdspladser til kvinder .
Der skal allerede i dag igen et vist mod til at stille krav derom .
For det er jo meget nemmere for de ansvarlige at sende kvinderne tilbage til kdgryderne eller p deltidsarbejde .
For det tredje har vi brug for nye ider .
Det , medlemsstater ikke kan , det , de har undladt , det , de ikke tr , kunne realiseres i Europa gennem pilotprojekter .
<P>
Men jeg er ogs sikker p , at de planlagte finansielle midler fra Den Europiske Investeringsbank p mellemlang sigt ikke vil sl til , hvis Rdet tager sin opgave alvorligt .
Hr . Juncker , vi vil flge Rdets aktiviteter kritisk og velvilligt , krve resultater og ogs for fremtiden blande os p en konstruktiv mde !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Fru formand , i fllesskab har EU i dag de ndvendige vrktjer til at kunne udnytte en igangvrende globalisering og en teknologisk forandring .
Med oprettelsen af det indre marked og indfrelsen af MU har vi lagt grunden til en udnyttelse af nye muligheder .
Det forudstter dog en forget tilpasningsevne blandt nationer , regioner og individer i Europa .
<P>
Problemet med van Velzen-betnkningen er , at den udelukkende tager sigte p symptomerne med et drligt fungerende marked .
Man har velvillige beskftigelsesinitiativer og vil opstille ambitise ml , men dette risikerer faktisk at blive ligefrem kontraproduktivt . Jeg tror nemlig , at risikoen er stor for , at vi flygter fra en ndvendig strukturdiskussion .
Hvem har i dag spurgt sig , hvorfor vi ikke fr et forget antal nye arbejdspladser i Europa ?
S burde vi i stedet diskutere strukturproblemerne . Omkostningsniveauet - vi har alt for hje skatter .
Reguleringer - der findes trskler for ansttelser . Entreprenrskabet - der er ikke tilstrkkeligt mange nye virksomheder i Europa .
Kundskabsniveauet falder i stedet for at stige i en tid , hvor kundskaber er stadig vigtigere .
<P>
Jeg ved godt , at disse problemstillinger ikke er nye , men jeg synes , det er en skam , at man ikke har lavet hjemmearbejdet bedre fra Essen og er begyndt at gennemfre mange af de ting , som der nu er behov for at gribe ind over for .
Det hjlper ikke , at Kommissionen har ambitise analyser . Det kan nemlig ikke kompenseres , nr regeringschefer undlader at foretage de nationale ndringer .
<P>
Jeg misunder ikke rdsformand Juncker , som har ptaget sig en stor rolle .
Jeg hber virkelig , at han og EU ikke  bliver siddende med Sorteper  , det vil sige fr skylden for en arbejdslshed , som skyldes drligt fungerende nationale arbejdsmarkeder .
Mit rd til Dem er at satse p det , som kun EU kan , nemlig det indre marked og en flles valuta samt gerne udveksling af gode ider - det er en selvflge blandt venner .
Men stir Dem ikke blinde p blot EU ; vi lever jo i en global konomi og kan lre af andre lande og kontinenter , hvor beskftigelsen stiger , og arbejdslsheden falder .
Hav mod til at analysere ordet fleksibilitet .
Lad ikke udtrykket aktiv arbejdsmarkedspolitik lokke til overnationale budgetsatsninger .
<P>
Lige s lidt som Europa kan hvile sig til nye arbejdspladser og velstand hber jeg , at De tager ferie , nr der ligger mange arbejdsopgaver og venter .
Jeg synes , det er s forunderligt , at s mange synes at tro , at vi kan f det bedre ved at arbejde mindre .
De , der reprsenterer den linje , mener jeg , har givet op ; de taler for et stagnerende og krympende arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr . Rdsformand , De har lige i Deres indledning meget poetisk sagt , at De ikke nsker , at topmdet bliver en parafrase .
" Le sommet ne peut pas accoucher d ' un autre pome .
 Jeg havde ikke kunnet sige det bedre , og jeg deler helt denne opfattelse . Jeg vil i vrigt sige til Johanna : Nye ider har vi egentlig ikke brug for .
Vi har leveret ider nok .
Kommissionen i hvidbogen , i tillidsaftalen , Parlamentet i Rocard-betnkningen og i de forskellige resolutioner , som Parlamentet har afgivet .
Det , vi nu har brug for , er gennemfrelse af disse ider .
Hvis Luxembourg skal blive en succes , har vi brug for mindst to ting , hr . Rdsformand .
<P>
For det frste skal topmdet formulere klare mlstninger .
Det er allerede nvnt her et par gange : En europisk beskftigelsesaftale m have mod til endelig at formulere beskftigelses-konvergensnormer .
Topmdet br ogs have mod til at formulere mlstninger om uddannelse , investeringer i arbejde , jobgarantier og ogs om arbejdstider .
Jeg m rligt bekende , at det undrer mig en smule , at nogle kolleger har lst hen over dette afsnit i van Velzen-betnkningen .
Men jeg er endnu mere forundret , nr jeg hrer , hvilken vandskrk nogle regeringer har , og som jeg endog finder i nogle af PPE ' s og de liberales ndringsforslag , nr det drejer sig om formulering af konkrete mlstninger .
Vi har da allerede lnge p grundlag af erfaringerne med den monetre konvergens vist , at sdanne normer er ndvendige for at f alle til at trkke p samme hammel .
Jeg hber , hr . Rdsformand , at det vil lykkes p topmdet .
<P>
For det andet koster madlavning penge .
Det glder ogs for en europisk beskftigelsesstrategi , der ikke vil levere et " workfare  -projekt , men jobgarantier , investeringer i arbejde og en bedre fremtid .
Og p det punkt adskiller jeg mig mske lidt med hensyn til trykket fra vores ordfrer Wim van Velzen .
Naturligvis er det sdan , at beskftigelse skal st p den nationale dagsorden , og at den plads , som medlemsstaterne har til disposition p budgetterne , primrt og maksimalt skal anvendes til beskftigelse .
Men det vil ikke vre nok , kre kolleger .
Omsorgen for gode offentlige finanser , der i vrigt er fastsat i stabilitetsaftalen , gr , at det politiske spillerum , i hvert fald i mit land , hr . Rdsformand , er meget lille , og at det derfor er ndvendigt med ny ilt for at f sat ordentlig gang i den europiske konomi .
Og derfor er det i det mindste ndvendigt , at engagementet fra Amsterdam vedrrende finansieringen af det europiske vkstinitiativ konkretiseres .
For min skyld m eurobonerne fra Delors ' -initiativet igen sttes p dagsordenen .
<P>
Under alle omstndigheder , afsluttende vil jeg nske Dem held og lykke , hr . Rdsformand .
Jeg hber , at topmdet ikke igen bliver et smukt digt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , vi forventer ikke mirakler af topmdet om beskftigelse , men vi regner helt bestemt med , at fra nu fr bekmpelsen af den arbejdslshed , der i Europa omfatter 18 mio mennesker , den plads , der tilkommer den , nemlig verst p alle dagsordener .
Europisk politiks trovrdighed afhnger for millioner af arbejdslse og deres familier af , om der opns resultater , der kan fres ud i livet .
Det ville , som JeanClaude Juncker netop sagde , ikke mere vre at istemme den gamle sang , men virkelig vre en ny melodi med ny tekst .
<P>
Subsidiaritetsprincippet rres der jo ikke ved .
Hovedansvaret ligger fortsat hos medlemsstaterne , kun skal den flles strategi for beskftigelsen , som blev vedtaget p topmdet i Essen , konkretiseres .
Kommissionsformand Santer havde ret , da han for lidt siden sagde , at der skal skrides til integrerede og koordinerede aktioner , og det skal ske omgende .
<P>
De fem omrder , man lagde sig fast p under topmdet i Essen : Investering i erhvervsuddannelse , forgelse af beskftigelsesintensiteten , snkning af de indirekte lnomkostninger , en mere effektiv arbejdsmarkedspolitik og foranstaltninger til fordel for de grupper , der er ramt af arbejdslshed , er fortsat det rette grundlag .
Det er ogs et hovedelement i Wim van Velzens betnkning , som er prcis og koncentreret om det vsentlige og som PPEgruppen vil forbedre yderligere med nogle ndringsforslag .
<P>
Beskftigelsespolitik og konomisk politik er to sider af samme sag , nemlig den sociale markedskonomi .
Alts har vi som supplement til den af Theo Waigel indledte stabilitetspagt brug for konvergenskriterier for beskftigelse .
Medlemsstaternes engagement skal kunne kontrolleres og mles .
Der skal offentligt gres status over det , der er opnet , men ogs over det , der ikke er opnet , ogs ved hjlp af rlige rapporter her i Europa-Parlamentet .
Frst med kvalitative ml med entydige tidsmssige bindinger ns et niveau , som er en evaluering af en effektiv koordinering af nationale politikker vrdig .
<P>
De punkter , vi foreslr , kan gennemfres , f.eks. i forbindelse med de menneskelige ressourcer .
Udgifter til uddannelsesforanstaltninger skal tilpasses gennemsnittet af de tre medlemsstater , der klarer sig bedst .
Uddannelsessystemer skal langt mere fleksibelt tilpasses markedets behov .
Arbejdsmarkedets parter skal indg aftaler , s at de langtidsledige og de unge efter endt uddannelse fr mulighed for beskftigelse - ogs tidsmssig begrnset beskftigelse .
Eller hvad angr SMV : Fjernelse af risici i forbindelse med start af egen virksomhed , garantifonde til ln fra Den Europiske Investeringsbank og naturligvis en forgelse af konkurrenceevnen hos SMV , der str som garanter for langt det strste antal uddannelses- og arbejdspladser i Europa , og i regionerne fremme af lokale beskftigelsesinitiativer og -foranstaltninger til fordel for territoriale pagter .
<P>
Jeg synes , at Europa-Parlamentet har fyldt bde Rdets beslutning om vkst og beskftigelse og kapitlet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten med liv .
Deres rgerrige ml , hr. rdsformand , at f et topmde med konkrete resultater i stand , har ikke mindst takket vre Deres umdelige personlige indsats og Deres evne til at inspirere alle muligheder for at blive en succes .
<SPEAKER ID=61 NAME="Kirsten Jensen">
Fru formand , med Amsterdam-traktaten har vi taget et kraftigt skridt i retning af et bedre Europa .
EU skal da tage fat om det , der er vigtigst for Europas befolkninger , nemlig beskftigelsen og dermed forsvaret af velfrdssamfundet .
Traktater lser ikke problemer i sig selv .
De mange forslag og gode intentioner skal lede til handling .
<P>
I 1992-93 stod Danmark med stor arbejdslshed og underskud p statsfinanserne .
Vi lavede en finanspolitisk lempelse gennem en omlgning af vores skattesystem og en omfattende arbejdsmarkedsreform . Ting , som i dag har gjort Danmark til Europamester i jobskabelse .
Vi vil alt i alt kickstarte konomien og p den mde sikre os en bedre beskftigelse og samtidig overskud p statens finanser .
Vi har lavet en skattereform , der var begyndelsen til en lavere beskatning af arbejde og en hjere beskatning af ressourceforbrug .
Vi har lavet en arbejdsmarkedsreform , der har aktiveret de arbejdslse , og uddannelses- og forldreorlov har bidraget til et mere fleksibelt og socialt arbejdsmarked for svel erhvervslivet som for lnmodtagerne .
Vi har valgt en strategi , der satser p uddannelse af mennesker og ikke p passivitet .
En strategi , hvor vkst og beskftigelse gr hnd i hnd med bredygtig konomi .
Vi er i Danmark kommet et langt stykke af vejen hen imod bde hjere beskftigelse og orden i statsfinanserne , samtidig med at vi bevarer et socialt ansvarligt samfund og tager hensyn til miljet .
<P>
Vi har nu brug for , at alle EU-lande forpligter sig til konkrete ml i beskftigelseskampen .
I jobskabelsen skal vi i Europa satse p uddannelse , forskning og kvalitet og dermed forbedre vores konkurrenceevne over for tredjelande .
Det indre marked betyder , at vi har 90 % flles konomi , og derfor er vi afhngige af hinanden .
Den danske indsats ville have haft endnu strre effekt , hvis en tilsvarende kickstart af konomien var sket overalt i EU .
Jeg nsker jer held og lykke med topmdet i november !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Fru formand , rede kolleger , Det Europiske Rds ekstraordinre mde i november i Luxembourg m og skal ikke blive endnu et af mange europiske topmder , hvor man med fasthed og overbevisning har gentaget hensigtserklringer , der aldrig er blevet og aldrig vil blive frt ud i livet .
Det kan ikke vre tidspunktet for flere overvejelser og spekulationer om arbejdslsheden ; det m vre p tide at konkretisere og realisere de tekster , der blev vedtaget af Det Europiske Rd i Amsterdam , isr dem , der er afgrende for udviklingen af en aktiv og koordineret europisk beskftigelsesstrategi .
<P>
Traktatens nye beskftigelseskapitel , beslutningen om jobskabelse og formandskabets konklusioner om beskftigelse , konkurrence og vkst indeholder principper , forholdsregler og hensigter af en sdan vigtighed , at de br undersges og implementeres til deres yderste konsekvenser , og dt straks .
Man br ikke forvente , at der skal genopst nye ider p det ekstraordinre topmde i Luxembourg .
Det , som det drejer sig om , er at konkretisere de utallige ider , der allerede kendes og diskuteres i brede kredse .
<P>
I overensstemmelse med Amsterdam-traktaten betragter medlemsstaterne forgelse af beskftigelsen som et sprgsml af flles interesse , idet Fllesskabet skal bidrage til skabelsen af et hjt beskftigelsesniveau ved at intensivere samarbejdet mellem medlemsstaterne , sttte og om ndvendigt supplere deres handlinger .
Fllesskabet vil respektere medlemsstaternes kompetence , men disse br ikke undlade at ptage sig deres forpligtelse til at lse dette bekymrende sociale problem .
<P>
Borgerne i Europa , isr de millioner af unge uden arbejde og de mange millioner af langtidsarbejdslse forventer , mske stadig med et vist hb , at , blandt andre forholdsregler , den markedstilpassede uddannelse , tilrettelggelsen af arbejdstiden - ikke kun arbejdstidsforkortelse - de ndvendige finansielle foranstaltninger og koordineringen af den konomiske politik bliver sat i vrk straks .
<P>
Den betnkning , som vi nu diskuterer , udgr et vigtigt bidrag til topmdet i Luxembourg .
Den sger at give en oversigt over de nye muligheder , som er indeholdt i Amsterdam-traktaten , og afleder heraf et stort og vigtigt antal konkrete forslag , der br tages i betragtning p topmdet i Luxembourg og sttes i vrk straks dagen derp , uden yderligere forsinkelser .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Jns">
Fru formand , kre kolleger , frst vil ogs jeg naturligvis gerne takke Wim van Velzen hjerteligt for hans udmrkede betnkning .
Ogs jeg hilser de foreslede foranstaltninger i retning af get fleksibilitet p arbejdspladsen og med hensyn til mere fleksible arbejdstider velkomne .
Fleksibilisering m imidlertid ikke ske uden social sikring .
For arbejdsgivere er fleksibilitet den ene side af medaljen , men den sociale sikkerhed skal vre den anden side .
Her er vi alle forpligtede , ikke kun regeringerne , men tillige arbejdsmarkedets parter .
For den uhyre stigning i tidsbegrnsede ansttelser og fjernarbejde , som ligefrem er inde i et boom , er et resultat af en udbytning fra virksomhedernes side i den internationale konkurrences navn , som leder tanken hen p Manchesterkapitalismen .
Da det er bedre at have et eller andet arbejde end slet ikke at have noget arbejde , ser stadig flere mennesker , der i dag befinder sig i en ndsituation , sig ndsaget til at g ind p sdanne ansttelsesformer , selvom de for det meste ikke indebrer nogen form for social sikring og med hensyn til arbejdsret ligger langt fra at kunne ligestilles med fuldtidsbeskftigelse .
Her viser der sig en stor mangel i europisk socialpolitik og den skal absolut udbedres , hvis vi mener det alvorligt med fleksibiliteten .
Her glder det om at udarbejde prcise regler og konkrete europiske mindstestandarder .
For lader vi det blive ved den forsagthed , som arbejdsmarkedets parter lagde for dagen i deres europiske aftale om deltidsarbejde , s ellers tak !
<P>
Sociale fremskridt har endnu aldrig vret gratis og det bliver social fred i fremtiden heller ikke .
Vi har brug for fleksible ansttelsesforhold , men uden diskriminering , hvad angr arbejdsret og social ret .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Malone">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren for at have udarbejdet en meget koncis betnkning , der skrer igennem det sdvanlige ordgyderi , som vi oplever , nr vi taler om at nedbringe arbejdslsheden .
I den henseende vil jeg gerne tilbagevise den kritik , som fru Carlsson og andre har givet udtryk for over for denne betnkning .
<P>
I sidste uge hrte vi i Bruxelles om Kommissionens prognoser , og kommissr de Silguy fortalte os p grundlag af disse fremskrivninger , at op mod elleve medlemsstater vil deltage i Den konomiske og Monetre Union fra januar 1999 .
Dette skal vre velkomment , men det betyder uhyre lidt for millioner af mennesker i hele Den Europiske Union .
Jeg vil isr hvde , at det overhovedet intet betyder for de 18 millioner mennesker , som vi har hrt s ofte om her til formiddag , nemlig vores europiske medborgere uden job .
<P>
Mit land , Irland , har oplevet et meget velkomment omslag i dets konomiske lykke i de seneste fem r , men selv vores " keltiske tiger  lider under arbejdslshedscanceren .
Dens brl er efter min mening en fornrmelse mod vores mange langtidsledige og vores unge mennesker , der slet ikke fr nogen start i arbejdslivet .
Der m tages konkrete skridt ved topmdet i Luxembourg for at sikre , at kampen mod arbejdssheden kan vindes .
Et meget vsentligt skridt , som medlemsstaterne kunne tage , var at vende deres stillingtagen til ophvelsen af det toldfrie salg for rejser inden for EU .
Denne beslutning , der blev truffet af Bertie Ahern og de andre finansministre i 1991 , vil f drastiske konsekvenser for tusinder af arbejdstagere over hele Den Europiske Union .
Det er ironisk , at vi p den ene side taler om at skabe beskftigelse og p den anden side selv lukker arbejdspladser ved vores egne handlinger .
Jeg vil sprge kommissr Flynn , som er blandt os her i dag , hvor han str i denne sag .
Vil han oplyse , hvor han str med hensyn til det toldfrie salg , og vil han tale for dets bevarelse p kommissionsplan ?
Hvis ikke , vil der blive tilfjet tusinder af arbejdstagere til vores skammelige statistik .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg lige kommer fra et mde i den interinstitutionelle ldregruppe .
Hr . Santer vil mske gerne forsikre mig om , at der vil blive taget hensyn til de ldre arbejdstageres bekymringer ved hans drftelser i Luxembourg .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren for en god betnkning .
I mit hjemland gr diskussionen af og til sdan , at den hje arbejdslshed skulle skyldes EU .
Det er jo ikke sandt , da EU hidtil ikke har haft instrumenterne til at fre en aktiv beskftigelsespolitik .
Det er i stedet medlemslandene , der hidtil har haft instrumenterne , men som ikke alene har klaret at fre en god beskftigelsespolitik Nu findes disse instrumenter i Amsterdam-traktaten .
Det indebrer imidlertid ikke , at man skal fratage hverken regionerne eller nationerne deres ansvar for den fremtidige beskftigelsespolitik , men at det derimod glder om at skabe en mervrdi .
Nr vi skaber denne mervrdi , glder det om at vre konkret .
<P>
Det m ikke igen blive et mde , der indebrer stolte , til intet forpligtende erklringer .
Det glder om at have klare mlstninger , nr det glder beskftigelsesniveauet , arbejdslsheden , isr ungdomsarbejdslsheden og langtidsarbejdslsheden .
Det glder ogs om at have klare mlstninger , nr det glder sprgsmlet om en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
P dette punkt er Wim van Velzens betnkning afklarende .
Tag dog s ved lre af den p rdsmdet i Luxembourg , og lad det ikke blive til et generelt holdt dokument !
<P>
Med hensyn til arbejdstidssprgsmlet er det jo sdan , at en snket arbejdstid , korrekt gennemfrt , kan skabe arbejdspladser .
Vi ved det , vi har eksempler p dette rundt om i Europa .
<P>
Det , som vi kan lre af MU , er flgende : Skaber man tydelige , konkrete mlstninger , vil landene ogs forsge at opfylde dem .
Det har man gjort p inflationens omrde og med hensyn til budgetunderskuddene .
Lad os nu gre det samme , nr det glder beskftigelse og arbejdslshed .
Det er en stor udfordring , men det er en udfordring , som Rdet m tage op .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs tilslutte mig Malones synspunkter vedrrende taxfree-salget .
Lad os nu srge for , at vi ikke - samtidig med at vi arbejder for stigende beskftigelse og faldende arbejdslshed - forger arbejdslsheden p specifikke omrder p grund af tidligere foretagne beslutninger !
Lad nu beskftigelsen vre det overordnede ml !
S udstter vi forslaget om afskaffelsen af taxfree-salg .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , de herrer formnd , kre kolleger .
Da vi skulle underskrive enhedsakten , fortalte vi befolkningerne , at det ville fre til mange arbejdspladser , men arbejdslsheden fortsatte med at stige .
Fr Maastricht blev de samme lfter helller ikke holdt , og de strenge konvergenskriterier har ikke givet mulighed for at bremse ledighedsspiralen .
<P>
Det er alts klart , at vi nu m skifte kurs ; mske den makrokonomiske , men ogs metoden .
Vi kan ikke lngere acceptere begrnsende konomiske kriterier , uden at vi samtidig fastholder kriterier , der giver en social beskyttelse , og som fremmer beskftigelsen .
<P>
Derfor br EU g hurtigt frem mod en reduktion af arbejdstiden .
Produktivitetsgevinsten og den nye teknologi br accelerere denne hundredrige historiske bevgelse .
Vi kan arbejde mindre og producere mere .
Derfor skal vi dele arbejdet og nedstte arbejdstiden .
<P>
For at dette skal kunne skabe arbejdspladser , skal reduktionen vre massiv , hurtig og generel .
P den mde vil forhandlingen naturligvis g bedre , og incitamenterne vre mere vrd .
Men det er ndvendigt , at EU ved indgangen til det 21. rhundrede , alts i r 2000 , overalt og i alle virksomheder har en 35 timers arbejdsuge .
Det er muligt .
Historisk har man altid givet de samme argumenter : konomien kan ikke bre det , og virksomhederne vil ikke lngere vre konkurrencedygtige .
Det blev sagt i Jaurs , da man indfrte en otte timers arbejdsdag , og da man indfrte ferie med ln .
Men historien har bevist , at der ikke var realiteter i det .
<P>
Vi kan skabe en masse arbejdspladser , hvis vi samtidig med , at vi reducerer arbejdstiden , genskaber balancen i forholdet arbejde-kapital , som ensidigt har vret i ubalance til skade for lnmodtagerne , og hvis vi indfrer en reform , hvor vi p forhnd opkrver skatter og sociale bidrag til fordel for de virksomheder , der har et hjt forbrug af arbejdskraft , og straffer de virksomheder , der har en hj indtjening , men som ikke skaber arbejdspladser .
Det er alts ndvendigt med en skattepolitik p EU-niveau til at ledsage nedsttelsen af arbejdstiden .
<P>
Endelig br dette topmde ikke vre en lejlighed til at skabe mere social ubalance .
Det br tvrtimod standse denne skve situation , for , hr. formand , hvad er formlet med konvergensgrnser med mindre ledighedsprocenter , hvis sandheden er , at de lnmodtagere , der ikke lngere indgr i statistikken , ikke lngere har midler til at leve for og lever under fattigdomsgrnsen ?
<P>
Det er ikke et sdant EU , vi nsker .
Et socialt EU br tage et nyt afst i kampen mod denne skvdeling .
Sociale fremskridt br medfre konomiske fremskridt .
De kommer desvrre aldrig af sig selv , som en slags uundgelig konsekvens !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
rede fru formand , for frste gang i den europiske historie har vi realistiske muligheder for at skabe en beskftigelsesstrategi for dette omrde .
Parlamentet har jo allerede lnge vret aktivt og forlangt aktiviteter .
Van Velzens betnkning er igen et udmrket eksempel p dette .
Rdet er til gengld frst kommet med i samarbejdet for nylig , efter de ndvendige politiske ndringer er sket i medlemslandenes regeringer .
For jeblikket er der realistiske muligheder for at udarbejde beskftigelsesprogrammer med konkrete ml .
Statsoverhovederne m ikke komme tomhndet hjem fra topmdet i Luxembourg .
<P>
Konkrete ml foreslet af Kommissionen er blevet kritiseret , fordi de er svre at mle .
Jeg synes alligevel , at der er brug for konkrete ml af den grund , at vi vil vre i stand til at vurdere effektiviteten i beskftigelsesforanstaltninger .
Jeg mener dog ikke , at et arbejdslshedsniveau p 7 % p nogen mde skal vre et ml , og at det vil vre for ambitist , men der skal ogs vre nogle mellemml , hvorved succesen kan bedmmes .
<P>
At skabe arbejdspladser m vre et ngleord .
Vi skal erkende begrnsningerne i EU ' s budget men benytte alle de muligheder , som strukturfonde og Den Europiske Investeringsbank tilbyder .
Ogs her har Rdet flere muligheder for at handle , end den hidtil har vret parat til .
<P>
I markedskonomien er beskatningen en effektiv mde at styre udbud og eftersprgsel p ogs p arbejdsmarkedet .
Flere af talerne har fremhvet en retningsndring i beskatningen ved at flytte vgten fra arbejdskraftomrdet til beskatning af energi , ejendom og milj .
Denne ndring skal skabes , men samtidig skal vi forst , at ndringen af beskatningens vgt selvflgelig ikke m true velfrdsstaten .
<P>
Kriterierne i beskftigelsesprogrammet skal vre lige s trovrdige som MU-kriterierne , og beskftigelsestopmdet i Luxembourg br ogs skabe beskftigelseskriterier ved siden af MU-kriterier .
Da vil mdet lykkes med sin opgave .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Papakyriazis">
Fru formand , bekmpelsen af fattigdommen er i dag den absolutte forudstning for at genoprette og sikre den sociale samhrighed i Den Europiske Union .
Dette synes ogs at vre forudstningen for , at det europiske samfund kan svare igen p den udfordring , som globaliseringen er .
Og her taler jeg naturligvis om den europiske model , og ikke om en form for made in USA- eller made in Japan-samfund .
<P>
Der er18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union , som alle er vores medborgere , men der er ikke kun dette kolossale tal at tage hensyn til .
Med i den onde cirkel hrer ogs de arbejdstagere eller kommende arbejdstagere , der er i fortvivlende usikkerhed om deres fremtidige stillinger .
Og denne mareridtscirkel bliver selvflgelig endnu strre , nr man tager deres familier med i beregningerne .
<P>
De fortvivlede medborgere er i sidste instans ligeglade med , hvem eller hvad der brer skylden .
De nsker retfrdige lsninger og resultater .
Det betyder , at nogen skal tage et ansvar , opfylde deres forpligtelser og anspore til handlinger i hele spektret af beslutningstagere og til alle sider .
Det srlige topmde om beskftigelsen kan bogstavelig talt g hen og blive historisk .
Det er nu eller aldrig !
<SPEAKER ID=69 NAME="Junker">
- ( FR ) Fru formand , mine damer og herrer . Jeg m sige , at debatten her er frustrerende .
Ikke p grund af indholdet , men af hensyn til procedurerne .
Der er virkelig mange , der har udtalt sig , og jeg kan forestille mig , at mange vil vre frustrerede , nr jeg som formand over for en sdan strm af ider p grund af tidspresset er ndt til at skre meget kraftigt ned p min reaktion .
<P>
Jeg ville virkelig gerne have deltaget i en debat , hvor vi i dag har fet et s bredt overblik , isr i fru Durys indlg , der angav adskillige muligheder , som vi burde koncentrere os mere om .
Men det er desvrre ikke muligt for mig at udforske alle de muligheder , De har nvnt for mig her i dag .
<P>
Jeg m sige , at debatten har vist , at miljet simpelt hen har ndret sig . Parlamentet ser i dag problemerne med arbejdslsheden i jnene p en mde , som ikke var tilfldet for blot nogle f r siden .
Vi er alle - med nogle f undtagelser , som ganske vist er beklagelige , men ikke ndvendigvis betydningsfulde - enige om , hvilken metode der skal anvendes , nemlig metoden om konvergens , som vi har arvet fra Maastricht , og som man i vrigt har forbandet , fordi den tvang medlemsstaterne til at acceptere krav om resultater .
I dag , efter at det ser ud til , metoden har bevist sin vrdi , vil vi gerne anvende den p beskftigelsespolitikken .
<P>
Vi er alle enige om , at det er ndvendigt med konkrete resultater , og de fleste af os mener , at retningslinjerne br vre ml- og kontrollerbare .
Vi har derfor et flles grundlag for en analyse , som burde kunne gre det muligt at udfre et godt stykke arbejde p dette punkt .
<P>
Jeg har bemrket med en forbavselse , som undertiden har nrmet sig morskab , entusiasmen hos dem , hvis seneste indenrigspolitiske udvikling i de forskellige medlemsstater burde lette formandskabets opgave og gre det lettere for os at forberede beskftigelsestopmdet .
<P>
Hvis det var hele sandheden , skulle jeg vre den frste til at tage hatten af for dem , der har givet udtryk for en sdan holdning .
Men desvrre er alle medlemsstaterne endnu ikke overbeviste om , at den metode , vi har valgt , og den metode , Kommissionen har foreslet , er den rigtige .
Vi konstaterer i optoget af dem , der ikke deler vores holdninger og alts ikke deler de synspunkter , der er givet udtryk for her i dag , en skn samdrgtighed .
Og jeg vil godt sige , at de konservative ikke er de eneste , der sprrer for vejen fremad og for entusiasmen , nr det drejer sig om at kmpe for beskftigelsen .
<P>
Jeg opfordrer derfor Dem , mine damer og herrer , som er enige , til at starte meget dybtgende diskussioner med alle dem , der endnu ikke deler vores holdninger .
Nr vi forlader Strasbourg for at vende hjem til vores respektive lande , vil vi opsge alle de pgldende personer for at overbevise dem om at flge de veje , som Parlamentet helt prcist har angivet her i dag , de veje , spor og ider , i forhold til hvilke min holdning kun afviger ganske lidt .
Men hvis alle kunne g ind for disse ider i London , Bonn , Luxembourg , Bruxelles , Rom og Paris og forudsat , at hele den politiske flsomhed er blevet udtrykt i den samme retning i dag , s vil vi have alle elementer og ingredienser til rdighed til , at formandskabet kan sammenstte en cocktail , der vil blive modtaget af dem , der fr den serveret som noget , der er tilstrkkeligt nyskabende til at gengive hbet til dem , der har mistet det .
<P>
Vi er ansvarlige for disse mnd og kvinder , og alle de , der kunne tnke sig at gentage et litterrt topmde , et seminar eller et alibimde , ptager sig et tungt ansvar , hvis deres synspunkter kommer til at dominere .
Det er op til Dem og os at anspore dem til at flge de metoder , forslag og ider , som De har gentaget her til morgen , og som for en stor dels vedkommende er sammenfaldende med formandskabets synspunkter og ider .
<SPEAKER ID=70 NAME="Flynn">
Lad ogs mig fje mine takkeord til - til alle dem , der har bidraget til debatten her til formiddag .
Jeg vil isr lyknske hr. van Velzen og Europa-Parlamentet med substansen i dette forslag til beslutning .
Det giver os visselig stor tryghed at vide , at alle de politiske krfter i Europa nu bliver mobiliseret s effektivt i kampen mod arbejdslsheden .
<P>
Der er er noget , der er forskelligt nu fra tidligere .
Forskellen er netop , hvad den fungerende formand for Det Europiske Rd henviste til : forandringen som flge af Amsterdam-traktaten og det , at beskftigelse nu er et flles anliggende , og at al opmrksomhed nu er samlet om den .
Vi har nu ogs sammenhngen mellem den konomiske politik og beskftigelsespolitikken p samme dagsorden .
Nr man dertil fjer det , som formand Santer sagde - at vi nu ogs har en ny beskftigelsesstrategi , der svarer til indholdet i Traktaten - s tror jeg p , at vi er p vej .
<P>
Jeg sttter det , som hr . Hughes sagde om behovet for en jeblikkelig indsats .
Det m st meget klart for alle .
Det bliver gjort os smerteligt begribeligt hver gang , vi lser det , jeg undertiden kalder " skammens statistik  for det europiske arbejdsmarked .
Vi kan ikke glemme , at vores nuvrende politikker hvert r tilfjer to millioner ekstra til antallet af langtidsledige i Europa .
Nr man ser p , at en ud af fem af alle dem , der forlader vores uddannelsessystemer i Europa , ikke har nogen anvendelige frdigheder , og nr man endvidere ser p , at en ud af ti af de arbejdslse aldrig overhovedet fr nogen mulighed for uddannelse , er det nemt at sttte vores beskftigelsesretningslinjer , der fastslr , at der er en jobklft , at der er en frdighedsklft , og at det krver et svar og grundlggende anderledes mder at tnke p , hvordan vores systemer fungerer : vores almene uddannelsessystemer , vores erhvervsuddannelsessystemer , vores socialsikringssystemer og vores skattesystemer .
Hvis vi skal gre fremskridt , m vi erkende de fejl , vi har gjort i fortiden .
De fejl , vi har gjort i fortiden , ligger efter min mening inden for tre omrder : drlig konomisk styring , manglende investering i menneskelige ressourcer og forldede arbejdsmarkeds- og socialsikringssytemer .
Jeg tror nu , at den grundlggende fejl , som medlemsstaterne har gjort , var , at de for lnge valgte en " vent og se  -holdning , der gennemsyrede al tnkning .
<P>
S jeg er enig med hr .
Hughes , og hr . Pirker lagde ogs vgt p det , i at tidlig identifikation og tidlige indgreb er absolut ndvendige , hvis vi skal tackle disse problemer , og de m vre baseret p de involveredes individuelle behov .
Men heldigvis ndrer tingene sig .
Vi er helt sikkert p vej . Og jeg tror , at Den konomiske og Monetre Union og den flles valuta vil gre noget for at afhjlpe den frste af fejlene , nemlig sprgsmlet om drlig konomisk policystyring .
Vores retningslinjer kan rette op p fejlen i forbindelse med frdighederne og systemerne .
<P>
Vores beskftigelsesambitioner er realistiske og opnelige bde hvad angr jobbenes kvalitet og kvantitet .
For at n dem m vi sikre , at det igangvrende konomiske opsving varer ved ikke kun i nogle f r men over de nste ti r .
Vi m handle beslutsomt for at klare strukturreformerne .
<P>
Vi har gjort alt dette fr .
Vi m ikke glemme , at der i anden halvdel af 80 ' erne blev skabt 10 millioner nye job i Europa i en meget mindre stabil konomisk situation - fr det indre marked , fr den flles valuta og uden nogen systematisk aktivering af arbejdsmarkedspolitikkerne .
Regnestykket er ganske enkelt .
En produktivitetsvkst i Europa p 2 % om ret betyder , at vi m have en konomisk vkst p mindst 2 % bare for at bevare beskftigelsen p det nuvrende niveau .
Vi m sandelig fle os opmuntret - som det blev ppeget af en af talerne - nr vi tnker p de seneste prognoser for det igangvrende opsving , som vi oplever nu .
Det er velfunderet og stabilt opsving .
Vi kan n den 3 % ' s stigning .
Hvis vi nr hvad som helst mere end dette og forener det med de hrdttiltrngte strukturreformer , som vi har talt om , s vil situationen forbedres markant og hurtigt .
Vi vil ikke blot skabe flere job - 2 millioner eller mere om ret , men udgifterne til beskftigelsesforanstaltningerne kan stige , udgifterne til arbejdslsheden falder , og den skattepligtige indkomst stiger .
Det er den magiske cirkel , som jeg tror vil skabe tilstrkkelig mange job - de i alt 12 millioner , som vi nvner , og som skal til for at bringe vores beskftigelsesprocent op p mlet , der er 65 % for Unionen som helhed , og som vi fastsatte i retningslinjerne for beskftigelsespolitikken .
<P>
Ikke alle fler sig tiltrukket af iden om srlige ml .
Vi ville helt bestemt have kunnet forst dette , hvis de var hentet ud af den bl luft , og hvis der ikke var noget politisk engagement eller driftsmaskineri til at sikre , at de blev net .
Men sdan ser vi ikke mlene i retningslinjerne , og sdan forventer vi ikke , at medlemsstaterne vil reagere .
Mlene i retningslinjerne er opnelige resultater .
De er flgen af en indsats , og de viser os , hvor langt vi kan n i Unionen , hvis vi forflger de strategier og politikker , der er fastsat bde i beskftigelsesretningslinjerne og i de overordnede konomiske retningslinjer .
<P>
Forventningerne er hje , men forventninger er vigtige , og uden strenge og krvende forventninger er der ikke nogen overbevisende grunde til at tage gamle politikker op til fornyet overvejelse for at n frem til den type beskftigelsesgrad , som vores handelspartnere har .
S vores ml er realistiske og p deres egen mde liges opnelige som de konomiske konvergenskriterier , medlemsstaterne vedtog og arbejdede sig frem imod efter Maastricht .
Fru Ghilardotti har s ganske ret i dette .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om de foreslede retningslinjer vil jeg gerne sige , at Kommissionen ikke har forsgt at vige uden om sprgsmlet om arbejdstiden .
Under overskriften ' arbejdstagernes egnethed p arbejdsmarkedet ' erkender Kommissionen , at arbejdstidsnedsttelser mske nok kan vre hensigtsmssige i nogle sektorer eller situationer , men at sdanne nedsttelser br forhandles med arbejdsmarkedets parter .
Det overordnede ml br imidlertid vre at gre virksomhed produktiv og konkurrencedygtig og n frem til den ndvendige balance mellem fleksibilitet for virksomheden og sikkerhed for den enkelte arbejdstager .
<P>
Hvad angr forhold og indikatorer svel som de retningslinjer , der vil komme fra Kommissionen , vil vi gerne fremstte et forslag til at sikre en aftalt sammenlignelig database i medlemsstaterne og aftalte indikatorer til brug for en overvgning af gennemfrelsen .
Det vil blive en prioritet efter topmdets konklusioner i 1998 .
<P>
Hvad strukturfondene angr , opfordrer retningslinjerne medlemsstaterne til at ge niveauet for den strukturfinansiering , der ydes til deres personaleudviklingspolitikker .
Jeg hilser det derfor meget velkomment , at De deler vores bekymring og nske om at se en meget strre bevilling til menneskelige ressourcer i fremtiden .
<P>
Endelig finder jeg , at sttteniveauet for beskftigelsesretningslinjerne her i Parlamentet er meget betryggende .
Retningslinjerne er dristige , og jeg er meget taknemmelig for Europa-Parlamentets input til sttte for dem .
Det er betryggende ikke blot for institutionerne men ogs for de millioner af udstdte og desillusionerede borgere , der er afhngige af os , nr det glder grad af lederskab og visioner til at forandre deres situation .
De m ikke blive skuffede igen , og det er med rette blevet sagt , at vi ikke skal have en rkke erklringer eller fromme intentioner ; eller som den fungerende formand for Det Europiske Rd selv siger : dette topmde skal ikke vre pynt .
Jeg glder mig til den 21. november , der br blive sandhedens jeblik i udviklingen af en sand europisk beskftigelsesstrategi .
Vi kan ikke beskue en fiasko , og vi kan ikke bare lade det st hen uden at gre noget .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg takker hr . Flynn .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om f minutter , kl . 12.30 .
<P>
( Mdet blev afbrudt kl . 12.25 og genoptaget kl.12.30 )
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 NAME="van Velzen, Wim">
Jeg m sige , at jeg ved en rkke afstemningsresultater fik en strk trang til at udtale mig imod , srligt fordi jeg stillede mig selv det sprgsml , hvilken betydning aftaler og forhandlinger egentlig har .
Men det ville absolut vre en skandale , hvis Europa-Parlamentet ikke er i stand til at afgive en betnkning til topmdet .
Det er den eneste , men ogs tilstrkkelige grund til indtrngende at anbefale at stemme for betnkningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , jeg er ked af , at jeg frst fik ordet efter afstemningen .
Europa-Parlamentet har allerede under behandlingen lavet skandale ved at behandle denne vigtige betnkning med kun ganske f tilstedevrende - kun beskftigelseseksperterne fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse sad der .
Nu har vi sat trumf p ved med vort bidrag til beskftigelsestopmdet at have holdt os p et absolut minimum .
Det er en skandale ! Vi har kun stemt for nu , for at skandalen ikke bliver endnu strre .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
rede hr. formand , jeg vil gerne anvende min taletid til at forklare , hvorfor jeg til sidst stemte for denne betnkning .
Netop som hr . Wolf konstaterede , vil det vre en skandale , hvis denne betnkning blev forkastet her .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=75 NAME="Holm">
V-gruppen har i dag valgt at stemme for forligskomitens resultat vedrrende tilpasningen af det fjerde rammeprogram .
Vi gr det dog uden strre entusiasme .
<P>
Kompromiset er virkelig ikke nogen succes for Europa-Parlamentet .
Fordelingen af pengene gr i den rigtige retning , men belbene er alt for sm inden for flere af omrderne .
De penge , der bliver afsat , bl.a. de 9 millioner til vedvarende energi , er et latterligt belb , nr man tnker p de behov , der findes inden for EU .
Hvis vi skal lykkes med at udfase atomkraften , m der afsttes betydeligt strre belb til vedvarende energi .
Vi ser det naturligvis som positivt , at der afsttes penge til kampen for at fjerne de afskyelige personnel- / landminer , men de penge , der nu afsttes , er langt fra nok til at fjerne de over 100 millioner miner , der er placeret rundt om i verden .
<P>
Et stort kritisk punkt vedrrer de penge , der afsttes til forskning inden for BSE .
Vi har intet imod forskning inden for dette omrde , men der er en stor risiko for , at pengene er spildt , fordi problemets grundkerne er EU ' s landbrugspolitik .
S lnge man ikke ndrer EU ' s landbrugspolitik , s anvendelse af kemikalier reduceres , man holder op med at bruge antibiotika , stopper de grusomme dyretransporter , stopper forsgene med kloning , fjerner de genmanipulerede produkter osv . , s vil problemerne fortstte .
Et kologisk landbrug er en forudstning for , at vi skal kunne opn en reducering af de afarter , vi i dag finder p EU ' s landbrugsomrde .
Nogle revolutionerende initiativer i denne retning lyser dog ved sit fravr inden for den Europiske Kommission .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lindqvist">
Revideringen af det fjerde rammeprogram for forskning er en konsekvens af Sveriges , Finlands og strigs medlemskab i Unionen .
De nye satsninger , der er gjort , er gode , men niveauerne er for lave .
Jeg har bedmt , at dette er det kompromis , som er muligt , og har derfor stemt ja til forslaget .
<P>
Industriulykker ( C4-0469 / 97 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Striby">
Den 16. marts 1992 underskrev konomiudvalget i De Forenede Nationer for Europa en konvention om grnseoverskridende virkninger af industriulykker i Helsinki .
26 lande har ratificeret konventionen , heraf 14 af Fllesskabets medlemsstater samt Fllesskabet selv .
<P>
Som valgt i et grnseomrde og p samme tid tt p en medlemsstat og et tredjeland kunne jeg kun stemme for dette forslag til Rdets afgrelse .
<P>
Reelt kender forureningen ikke til administrative grnser mellem landene .
I Alsace har vi for nogle r siden oplevet forurening , der kom fra Schweiz ( industriulykker ) , Ukraine ( atomkraftulykker ) , de central- og steuropiske lande ( industriulykker opstet p grund af syreregn ) osv .
<P>
Arbejdet med at udarbejde forslaget til konventionen har vret kraftigt pvirket af den franske og Fllesskabets politik med hensyn til at kontrollere faren ved strre ulykker med farlige stoffer og naturligvis ud fra princippet om , at forureneren betaler som generelt princip i den internationale miljret .
<P>
Derfor rder vi over de ndvendige juridiske og tekniske instrumenter for at opfylde de forpligtelser , der udgr fra konventionen .
Det er ndvendigt , at alle EU ' s medlemsstater og ansgerlandene - da disse kan vre medlemmer af Unionen i lbet af f r - tilslutter sig konventionens konklusioner .
<P>
Til slut vil jeg gerne med hensyn til udvidelsen minde om , at det er ndvendigt , at de kommende medlemsstater indgr p et fllesskabsniveau , herunder ogs hvad angr miljbestemmelser .
Jeg har med stor forundring kunnet konstatere i Kommissionens meddelelse med titlen Agenda 2000 , at den ikke nvner de bestemmelser , der er knyttet til denne konvention .
<P>
Bonn-konventionen ( C4-0470 / 97 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Striby">
Min gruppe har samlet stemt for dette forslag til Rdets afgrelse om ndringer til Bonnkonventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr .
<P>
Under konferencens femte mde , der blev afholdt den 10-16. april 1997 , samlede man 21 truede , migrerende dyrearter i bilag 1 og 22 i bilag 2 .
Elleve af disse dyrearter er dkket af Rdets direktiv 79 / 409 / EF om beskyttelse af vilde fugle .
<P>
Det er dette punkt , jeg gerne vil omtale i dag .
Vi kan selvflgelig , og det har jeg sagt mange gange , kun vre enige i at bevare det vilde dyre- og planteliv .
Vi br beskytte samtlige arter for at bevare kosystemet intakt .
<P>
Ved adskillige lejligheder er jeg derimod blevet slet af problemet med skarven .
Efter at have beskyttet denne fugl har vi gennem nogle r oplevet en imponerende udvikling i antallet af skarve i EU .
Vi skal beskytte alle dyrearter , men vi skal gre det med fornuft .
Skarven , der fr var en truet fugl , er nu reelt blevet en truende fugl p grund af sin overreprsentation .
Den er en trussel for fiskerne , for dem , der driver vandbrug og slet og ret for fiskene .
<P>
Jeg henvender mig direkte til fru van Putten , der er ordfrer i dette emne for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse , for det er ndvendigt at gre noget hurtigt .
kologi skal ikke vre en religion , den skal derimod analyseres som en videnskab , der muliggr en udvikling i respekt for miljet .
<P>
Jeg afventer utlmodigt ordfrerens svar , s jeg kan give det videre til de personer , der lider vigtige tab p deres konomiske aktivitet , som ogs er af afgrende betydning svel for den fysiske planlgning som af respekt for vores landskaber .
<P>
Betnkning af Fayot ( A4-0311 / 97 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Cunha">
I maj 1994 , i begyndelsen af valgkampen til Europa-Parlamentet , blev jeg krnket og sret p min re af hr . Antnio Campos , i dag min kollega i dette Parlament .
<P>
Af den rsag lagde jeg sag an mod ham , hvilket har frt til , at et nvningedomstol ved retten i Lissabon har fundet anklagede , parlamentsmedlem Antnio Campos , skyldig i bagvaskelse og rekrnkelse mod min person .
<P>
Eftersom domfldelse ved kriminalretten ikke ville kunne finde sted uden ophvelse af den parlamentariske immunitet , anmodede kriminalretten i Lissabon Europa-Parlamentet herom .
<P>
Eftersom Europa-Parlamentets praksis aldrig er at ophve immuniteten  i alle de tilflde , hvor de forhold , der fremfres mod det europiske parlamentsmedlem , er affdt af dennes politiske virke  ( jf. betnkning af Fayot , p.8 ) , ville det vre op til hr .
Antnio Campos selv at bede om ophvelse af sin parlamentariske immunitet eller give afkald p sit mandat , s han kunne blive dmt .
Han har hverken gjort det ene eller det andet i modstrid med , hvad han tidligere havde lovet , hvilket betyder , at han er bange for at blive dmt ved en domstol .
Det er sledes altid rigtigt , at  rlighed varer lngst  .
<P>
Eftersom han ganske givet vil blive ved med at skjule sig bag successive parlamentariske immuniteter , er jeg net til den srgelige konklusion , at forbrydelse alts betaler sig for nogen .
<P>
Derfor vil jeg oplyse mine kolleger om , at jeg ikke vil tage flere initiativer i denne sag .
Slutteligt vil jeg oplyse dette Parlament om , at jeg afholdt mig fra at stemme i den afstemning , som vi netop har gennemfrt .
<P>
Betnkning af Wim van Velzen ( A4-0307 / 97 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , de forslag , vi gennemgr med henblik p det kommende beskftigelsestopmde , hviler p et fremragende grundlag .
Det ville vre passende , at medlemsstaterne udveksler erfaringer angende beskftigelse , sdan at de hver isr kan hste fordelen af de andres succeser samtidig med , at de stadig bevarer ansvaret for deres egen politik .
<P>
Men de procedurer , der er fastlagt for at anvende denne gode id , isr i Amsterdam-aftalen , forekommer os desvrre at vre ekstremt bureaukratiske .
For det frste begrnser Fllesskabet sig ikke til en simpel koordination , men definerer en utroligt stram ramme med referencebestemmelser for alle .
Det var kun med nd og nppe , vi undgik et sanktionssystem , som nogle havde bedt om .
Endvidere synes medlemsstaternes og Fllesskabets kompetencer i praksis at vre meget sammenfiltrede , idet Rdet vil udarbejde retningslinjer , der har tendens til at g temmelig meget i detaljer , og det kunne derudover vedtage minimalbestemmelser p det sociale omrde .
<P>
Proceduren for reduktion af forskellene mellem medlemsstaterne , der er fastlagt i Amsterdam-aftalen , men som tilsyneladende vil blive anvendt p forhnd , ser ogs ud til at vre forfrdeligt indviklet , idet den bestr af ikke mindre end 10 forskellige trin .
Til slut m jeg sige , at denne koordination , som kunne have vret yderst nyttig i form af et samarbejde og gensidige udvekslinger , risikerer at ende i rene begrnsninger og marathonbureaukrati .
<P>
Grundlggende ser de forslag , der er formuleret af Europa-Parlamentet i van Velzen-betnkningen , ud til at vre inspireret af den gode vilje , isr hvad angr uddannelse , fleksibilitet i arbejdstiden og lettelse af byrderne for de lave lnninger .
P den anden side tager vi to forbehold .
Rapporten udviser en alt for stor refrygt for en systematisk reduktion af arbejdstiden , hvilket str i modstningsforhold til den aktuelle udvikling af konomien . Men det giver omvendt alle de , der ikke har egentlige lsninger p arbejdslsheden et midlertidigt velkomment grundlag for at udfre agitation .
<P>
Som det andet punkt m vi endnu en gang nvne , at der svel i konklusionerne fra Amsterdam som i forslagene fra Kommissionen eller fra Europa-Parlamentet er en total mangel p enhver henvisning til den rolle , EU ' s forsvarspolitik spiller kommercielt i kampen for beskftigelsen .
For os at se m denne politik ndvendigvis indg som en integreret del af definitionen p en sund makrokonomisk ramme for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , der har vret talt meget i formiddag om mere eller mindre gode forslag til at reducere ledigheden i EU .
Nogle har beskrevet lsninger som reduktion af arbejdstiden over en bank med en total lnkompensation , hvilket er lige s godt som at lgge fleksibiliteten og den nye tilrettelgning af arbejdet for had .
Det drejer sig om lsninger , der risikerer at delgge endnu flere arbejdspladser i EU .
<P>
Parallelt med alle prisvrdige anstrengelser for at gre det kommende beskftigelsestopmde i Luxembourg til en succes , og ikke bare endnu et litterrt optrin , der kan lgges til de andre siden mdet i Essen , arbejder Kommissionen og isr kommissr Monti p at delgge mindst endnu en kvart million arbejdspladser , fordi han ngter at tage et initiativ , der kan standse det lovgivningstog , der i 1999 automatisk vil ende med at udslette de toldfrie butikker i lufthavne og p skibe for passagerer , der rejser inden for Fllesskabet .
<P>
Vi har lige vedtaget en paragraf 17 i beslutningen om topmdet , hvor vi opfordrer Rdet til at erklre , at forslagene fra Monti om det indre marked br vedtages s hurtigt som muligt p grund af den gunstige fremgang , man kan forvente for beskftigelsen .
Det glder bestemt ikke for Montis holdning , idet han nsker at forbyde det toldfrie salg i EU , og det er rsagen til , at jeg ikke kunne stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg virkelig beklager , at jeg ikke kunne stemme for eller undlade at stemme , men aktivt stemte imod denne betnkning .
Jeg synes , vi har talt meget - og det er godt - om de 20 millioner arbejdslse , men intet om de 55 millioner fattige , af hvilke mange faktisk har arbejde .
Jeg synes heller ikke , vi har behandlet den grundlggende konomiske politiks systemfejl , som vi lider under .
Nr vi nu fortstter ad denne vej , ganske blindt , uden at medtage nogen andre ndringer , nr vi ser , at vi gr i den forkerte retning , s har jeg alts aktivt stemt imod den .
<P>
Det er en ironi , som vi flere gange i lille skala har konstateret i dagens debat , at de beslutninger , som vi ogs trffer her , frer til arbejdslshed , selvom vi siger det modsatte .
Jeg ville have set frem til en debat og en beslutning , som tog mere hensyn til menneskets vrdi end aktiernes vrdi .
Jeg aner nu , at hbet str til den franske og den italienske regering for det kommende topmde i Luxembourg , hvilket jeg beklager , at vi ikke har kunnet sttte .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
rede hr. formand , jeg stemte for betnkningen p trods af , at hr . Velzens betnkning under behandlingen i denne sal desvrre blev endnu mere forringet .
Den havde fra starten visse mangler , men desvrre , for overhovedet at f den igennem her , blev der godkendt sdanne forslag , som i og for sig betyder forringelse af hans betnkning .
Alligevel ser jeg det vigtigere , at Parlamentet har klare ml for forkortelse af arbejdstiden og beskftigelse at fremlgge p topmdet .
Det vil vre flovt , hvis det ikke var tilfldet .
<P>
Jeg kommer dog ikke til at binde mig til nogle af ndringsforslagene , som jeg stemte imod .
Selvom jeg stemte for helheden , er jeg ikke for at skabe lavtlnnede brancher , hvilket blandt andet de liberales forslag indeholdt , og som majoriteten i Parlamentet accepterede .
Men jeg s , at det var vigtigt , at Parlamentet har et standpunkt at fremlgge . Det vil vre flovt at tage til Luxembourg uden Parlamentets standpunkt .
<SPEAKER ID=84 NAME="Burenstam Linder, Carlsson, Cederschild og Stenmarck">
Van Velzen-betnkningen bygger p forestillingen , at politikker ved hjlp af interventionistiske indgreb i form af store og sm reguleringer og subventioner kan skabe reel ny beskftigelse .
<P>
I betnkningen mangler der forslag til handlinger , som stimulerer de erhvervsdrivende og foretagsomheden , det vil sige grundlaget for en holdbar ny beskftigelse .
Begrebet  konkurrencedygtighed  som grundlag for en holdbar beskftigelse mangler .
<P>
Tanken , at man ved pbudte arbejdstidsforkortelser kan f virksomheder til at anstte flere mennesker , er drligt underbygget .
En kraftig reduktion af arbejdstiden til en 6-timers arbejdsdag kan sammenlignes med en forlngelse af den lovbestemte ferie med yderligere to mneder !
Indgreb af den slags egner sig i stedet til at forge omkostningsniveauerne og dermed reducere konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Arbejdstidsforkortelser br komme ad frivillig vej p et fleksibelt arbejdsmarked .
<P>
Indgreb for at forbedre kompetence- og kundskabsniveauer er af stor betydning .
Mange forlader skolerne med mangelfulde kundskaber og med ringe muligheder for i  informationssamfundet  at f krvende arbejde .
Tilbuddene om flere ufaglrte arbejdspladser mangler , fordi hje minimumlnninger gr sdanne arbejdspladser urentable for virksomhederne .
Disse unge bliver langvarigt arbejdslse og lukkes dermed ude , ogs fra den uddannelse , som alle arbejdspladser indebrer .
Men meningsfulde uddannelsesprogrammer for unge m frem for alt bygge p forbedringer i grunduddannelser .
<P>
Der er standpunkter i van Velzen-betnkningen , som vi er enige i , men p grund af dens grundlggende mangler vlger vi at stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Caudron">
Det er ikke nogen overdrivelse at sige , at konklusionerne fra Amsterdam-topmdet udelukkende glimrer ved deres middelmdighed .
De gr anti-EU-folk utilfredse og partisanerne for et forenet Europa fortvivlede .
<P>
S hvis alt ikke er negativt , mangler den fremtid , der er behandlet , i hvert fald inspiration .
<P>
Heldigvis var der blandt de positive punkter , p opfordring fra regeringerne til venstre og den franske regering , meddelelsen om topmdet i Luxembourg , der udelukkende var forbeholdt beskftigelsen .
<P>
Dette topmde kan ikke mislykkes .
Befolkningerne i EU vil ikke tilgive det Europa-Parlamentet og van Velzen har gjort et godt stykke arbejde .
Adskillige regeringer er blevet sat i gang .
Det luxembourgske formandskab og Junker har vist deres kompetence og deres vilje til at afse tid .
<P>
Det skal de have ros for .
Hvad skal vi s vente os af dette topmde ?
Store erklringer og en af de utallige omtaler af store principper ?
Konkrete , men begrnsede tiltag eller en kombination af alle tre ?
Hvordan skal de finansieres ?
P hvilket niveau ?
Af hvem ?
Og hvornr ?
Har man mod til at g i gang med sprgsmlet om reduktion af arbejdstiden ?
<P>
Det er alle de grundlggende sprgsml ...
Personligt tror jeg , det er ndvendigt med konkrete , mlbare og fornyende beslutninger inden for de store principper , stttet af store arbejdsprojekter , med en bred opfordring til lntagning , uddannelsespolitik , genaktivering af de langtidsledige , en politik for at f de unge i arbejde , en forgelse af forskningsprogrammerne , en styring og reduktion af arbejdstiden , en kommerciel aggressivitet over for USA og et partnerskab med Syden .
<P>
Det er klart , at der str meget p spil , og Rdet af stats- og regeringschefer br tage hensyn til vores overvejelser og forslag , ogs selvom et flertal af dem , til hjre , p plenarforsamlingen vil forvanske nogle af dem en smule .
<P>
52 r efter slutningen p 2 . Verdenskrig er det europiske samarbejde af hensyn til verdensfreden mere ndvendigt end nogen sinde
<P>
Dette samarbejde stiller to krav :
<P>
solide politiske institutioner ; -en kraftig reduktion , det vil sige en fjernelse af arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=86 NAME="Fourans">
van Velzen-betnkningen er prget af god vilje .
At fastsl klart og kraftigt , at beskftigelsestopmdet ikke endnu en gang skal vre en undskyldning for nye tekster og nye lsninger for arbejdslsheden , der blot bliver tomme ord .
I den retning er jeg enig med vores ordfrer .
Men vores veje skilles , nr det glder om at finde midler til at snke arbejdslsheden i EU .
<P>
Jeg tror ikke , det vil lykkes os i dette projekt at anvende et teknokratisk kunstgreb . At faststte en arbejdslshedssats p 7 % af den erhvervsaktive befolkning som et ml , der skal ns inden for tre r , forekommer mig at vre en drlig inspiration .
Hvorfor ikke 5 % eller 3 % ?
Nej , et sdant ml tjener kun til at give en god samvittighed .
Man kan ikke faststte en arbejdslshedssats , der skal ns , som man har fastsat andre konomiske konvergenskriterier .
Vi skal selvflgelig reducere arbejdslsheden , men at faststte et tal er uden konomisk grundlag .
Og midlerne til at bekmpe ledigheden er velkendte : Isr at gre arbejdsmarkedet mere smidigt , at reducere udgiften p arbejdskraft , at intensivere uddannelserne samtidig med , at vi srger for at beskytte de mest udsatte .
<P>
For at gre dette har EU selvflgelig sin opgave at udfre , og her vil euroen vre en stor hjlp .
Men det er isr de nationale konomier , der br komme med lsningen ved endelig at igangstte de strukturreformer , der er ndvendige .
<P>
Van Velzens betnkning er for langt fra de konomiske realiteter .
Jeg kunne ikke stemme for , medmindre nogle af PPE ' s ndringsforslag blev vedtaget .
<SPEAKER ID=87 NAME="Kirsten Jensen, Iversen og Blak">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for Wim van Velzens betnkning om beskftigelsestopmdet .
Betnkningen kommer med en rkke gode forslag til , hvordan EU-landene kan forpligte sig over for hinanden til at bekmpe arbejdslsheden .
De danske socialdemokrater er enige i betnkningens mange gode forslag til jobskabelse .
Betnkningen opfordrer til en lavere momssats p arbejdsintensive erhverv .
De danske socialdemokrater ser dog ikke dette som den rette vej at g i kampen for lavere arbejdslshed .
Der skal i stedet satses p uddannelse , forskning og kvalitet , hvis Europa skal komme arbejdslsheden til livs .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lindqvist">
Arbejdslshed , beskftigelse og nye arbejdspladser er nationale opgaver .
Nr nu EU er p vej til at indfre en flles valuta , gennem MU , er det dog ndvendigt ogs at behandle beskftigelsen i forbindelse med denne sag .
Offentligheden forventer , at EU bruger krfter p de store sager ; arbejdslsheden og beskftigelsen er en sdan stor sag .
Der m derfor indfres konvergenskriterier for beskftigelse i EU-traktaten , for at arbejdslsheden ikke skal stige endnu mere p grund af MU .
<P>
Beskftigelsen kan stimuleres p EU-niveau ved hjlp af konvergenskrav for beskftigelse , som skal have samme tyngde som konvergenskravene for MU , opinionsarbejde og gode eksempler .
Medlemsstaterne og de nationale parlamenter skal have hovedansvaret gennem lovgivning , skatte- og stimuleringspolitik , overenskomster og ivrksttelse .
Jeg har med ovenstende motiveringer stemt ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Murphy">
Jeg og mine Labour-kolleger i Europa-Parlamentet nsker i store trk hr. van Velzens betnkning velkommen .
Den tager et emne op , som er yderst vsentligt for Europa , nemlig arbejdslsheden .
<P>
Vores brede sttte til denne betnkning m imidlertid afdmpes noget p grund af visse forbehold .
Artikel 1 er for specifik og dikterende .
Artikel 3 og 5 giver de nrmere detaljer om noget , vi fler er undvendige ekstra udgiftsforpligtelser .
Artikel 7 er igen alt for specifik og dikterende , medens artikel 11 kommer i konflikt med samme og ogs indeholder en undvendig udgiftsforpligtelse .
Og endelig har artikel 13 ligeledes nogle uheldige udgiftskonsekvenser .
<P>
Som en overordnet betragtning er det vsentligt at anerkende , at besparelser reagerer p forskellig vis , p forskellige tidspunkter .
<SPEAKER ID=90 NAME="Reding">
I betnkning af van Velzen er det lykkedes at overg den sdvanlige beskrivende retorik om de konomiske og sociale problemer , der gentages fra r til r og fra Rd til Rd .
Det m hilses velkomment , for kun p den mde vil beskftigelsestopmdet i Luxembourg give tilfredsstillende resultater .
<P>
Som rdsformand Jean-Claude Juncker ofte nok har sagt , er der brug for konkret handling .
I den forbindelse skal der ganske vist tages hensyn til , at beskftigelsespolitik i og for sig skal fres p nationalt plan .
Det er ikke Den Europiske Unions opgave at give medlemsstaterne nje anvisninger p , hvorledes de skal lse arbejdslshedsproblemet : Forholdene i de enkelte stater er for forskellige til , at de kan klares ved hjlp af n europisk retningslinje .
<P>
EU skal snarere opstille ledetrde for udarbejdelsen af en sammenhngende ( kohrent ) rammestrategi , inden for hvilken medlemsstaterne opfordres til at handle p nationalt plan .
Denne ramme m ikke nvne navne , for at det ikke kunstigt skal give nring til skuffelse og desillusionering , blot fordi abstrakt udregnede kriterier ikke blev net .
Det er derfor forkert at stille kvantitative kriterier i forgrunden , sledes som Kommissionen foreslr i sit strategipapir .
Som betnkningen selv foreslr , skal frst den bedste praksis ( best practices ) sls fast , inden man kan bruge den som holdepunkt .
Det er derfor for tidligt allerede nu at lade bestemte medlemsstaters kontroverse forsg f indflydelse .
<P>
Denne kritik , som rammer nogle punkter i denne betnkning , skal imidlertid ikke overskygge de gode kvalitative forslag i betnkningen : Uddannelse som middel til at tilpasse de arbejdslse til arbejdsmarkedets eftersprgsel , get fleksibilitet i tilrettelggelsen af arbejdstiden , lavere momssatser for arbejdsintensive tjenesteydelser , get hensyntagen til de arbejdspolitiske ml , nr der sttes ind med struktursttte , en generel nedsttelse af skattebyrden p arbejde og frre byrder for SMV .
<P>
Eksemplet nedsttelse af arbejdstiden viser , at der ganske vist er behov for fleksibilitet , men at der ikke er nogen mening i at fastlgge stive timetal , der skal glde i hele Europa eller i medlemsstaterne : Det skal overlades til de enkelte virksomheder at finde det rette antal i forstelse med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Vigtigere end kvalitativt strengt fastlagte konvergenskriterier er en bedre koordinering af den europiske konomiske politik , finans- og lnpolitik samt den monetre politik med henblik p opstilling af en ramme , hvori vkst , investeringer og beskftigelse stilles lige gunstigt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Wibe">
Jeg har ganske vist stemt for van Velzen-betnkningen i henhold til den socialdemokratiske gruppes linje .
Men p et par punkter har jeg kraftige indvendinger .
<P>
Indholdet af punkt 9 er , at momsen skal snkes i arbejdsintensive sektorer .
Dette betegnes i Sverige som subventionering af  stuepigestillinger  og anses ikke for at give nogen forbedring af beskftigelsen , som opvejer de negative effekter , som skattesnkningen medfrer .
<P>
I punkt 10 tales der for , at skatten p arbejde skal snkes , mens den skal sttes op p energi og naturressourcer .
Det er et ofte fremfrt synspunkt , at dette vil skabe nye arbejdspladser , men der findes ingen som helst teoretisk eller empirisk sttte for dette .
<P>
P trods af en prisvrdig ambition bliver min konklusion , at den indretning , der skitseres i van Velzens betnkning , ikke vil snke arbejdslsheden i Unionen .
Topmdet risikerer at skabe  yderligere et bind poesi  om beskftigelsen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.10 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 1997 - Budgetforslag for 1998 - EKSF ' s aktionsbudget for 1997
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fire betnkninger :
<P>
A4-0299 / 97 af Brinkhorst og Fabra Valles for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for regnskabsret 1997 ; -A4-0290 / 97 af Tillich for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998 - Sektion III - Kommissionen ( KOM ( 97 ) 280 - C4-0300 / 97 ) ; -A4-0280 / 97 af Tomlinson for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998 ( COM ( 97 ) 280 - C4-0300 / 97 ) Sekton I - Europa-Parlamentet , bilag Ombudsmanden Sektion II - Rdet Sektion IV - Domstolen Sektion V - Revisonsretten Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ; -A4-0314 / 97 af Giansily for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s ndringsaktionsbudget for 1997 ( SEK ( 97 ) 933 - C4-0270 / 97 og C4-0249 / 97 ) .
<SPEAKER ID=94 NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , dette er en flles drftelse af en rkke betnkninger .
Jeg vil blot komme med en kommentar til den betnkning , som jeg selv er ordfrer for .
Jeg beklager , at vi ikke har kunnet n til enighed med Rdet om at vedtage dette forslag ved n behandling .
Rdsproceduren gjorde det umuligt , selvom der kun blev foretaget meget sm ndringer .
Resultatet har bl.a. vret en forsinkelse i vedtagelsen af tillgsposten til DG XXIV - tjenestegrene til bekmpelse af BSE .
<P>
Det er en trist situation .
Jeg vil gerne strkt understrege , at Europa-Parlamentets ansvar ikke er p tale her , og jeg vil gerne bede Kommissionen om i det mindste at udvise fleksibilitet ved at trffe foranstaltninger meget snart med hensyn til DG XXIV .
<P>
Hvad angr de to vsentlige betnkninger , vil jeg gerne rose hr . Tillich og hr .
Tomlinson for deres arbejde . John Tomlinson har et godt og sikkert hndelag , og atter igen i r har han givet Europa-Parlamentet mere gennemsigtighed .
Min gruppe finder det vigtigt , at vi gr et skridt videre end ham hvad angr Parlamentets egen mde at fungere p isr hvad angr udgiftsmnden og de forskellige srordninger , der findes til medlemmernes fordel .
Hvis vi kritiserer andre , br vi ogs selv vre bne for kritik .
<P>
Hr . Tillich - vores ordfrer for 1998 - har opnet et udmrket samarbejde med en rkke srudvalg men fremfor alt ligesom de foregende r med Landbrugsudvalget .
Det er ikke nogen ringe bedrift i dette Parlament .
Det hjalp , at hr . Mulder var ordfrer for landbrugssiden .
Det er meget klart , at vi bevger os i den rigtige retning ved at etablere reserver og ogs ved at bede Kommissionen om at vre imdekommende ved at fremstte ndringsforslag , der vil gre det muligt for os at n frem til et landbrugsbudget inden udgangen af dette r , som er mere tt p virkeligheden .
<P>
1998-budgettet er atter igen et meget stramt budget , og Parlamentet har igen bidraget betragteligt hertil .
Vi ligger nu under 1 , 15 % , det vil sige 0 , 11 % lavere end det i Edinbourgh aftalte loft .
Det er p tide - og jeg er glad for at se , at den fungerende formand for Det Europiske Rd er til stede her - at Rdet anerkender , at Europa-Parlamentet ogs er ansvarlig for den ndrede udgiftskultur i Det Europiske Fllesskab .
Det ville derfor vre meget nyttigt , hvis ogs Rdets Budgetudvalg ville anerkende , at vsentlige budgetposter , som er relevante for Europas borgere , ssom posterne vedrrende information , NGO ' er , udvikling , milj og forbrugsanliggender , ikke blot beskres nsten til nulpunktet for derefter at anvende Parlamentets budgetmargin til at rette op p det .
Det er en barnlig leg , og det ville vre et fremskridt , hvis to voksne institutioner som Rdet og Parlamentet kunne gre den ndvendige flles indsats for at sikre , at dette ping-pongspil vil vre undvendigt i fremtiden .
<P>
Et af de vsentligste initiativer i r er beskftigelsesinitiativet , og jeg vil gerne lyknske det luxembourgske formandskab for at have samarbejdet s aktivt med Parlamentet om dette punkt .
ECU 150 millioner er forelbig remrket , og det kan f en betydelig indflydelse via den srlige mde , de kan anvendes til EIB-ln og garantier .
Det er ogs klart , at Rdet br forst flgende budskab .
Hvis det ikke svarer i naturalier - og vi ved , at det luxembourgske formandskab gerne ville arbejde aktivt i den retning - og ikke etablerer den rette retlige struktur , s vil Parlamentet helt klart vlge en anden kurs ved andenbehandling .
Dogmatismen i Rdet har vret ansvarlig for , at der for lnge har vret vanskeligheder med ganske simple hjemmelssprgsml .
<P>
Jeg har et par bemrkninger til enkelte poster .
Det er meget vigtigt , at vi i de interne politikker har indledt en reel informationspolitik .
Den kendsgerning , at Parlamentet nok vil opfre 30 % i reserven er et tegn p , at vi endnu ikke er helt tilfredse .
Et Europisk informationssystem , der fortjener denne betegnelse , kan kun ns , hvis der er et reelt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet .
Det er derfor meget vigtigt , at vi forener alle vores reserver i den henseende .
<P>
Endelig har vi i r gjort tilskud til et centralt emne i vores debat .
Tilskud er ikke " insiders ' money  , som man kan lege med .
Tilskud er der for at bist nyttige institutioner i at arbejde frem imod en forbedring af situationen i Europa p en rkke omrder .
Det er grunden til , at vi har afvist iden om , at der skal vre hftet et srligt ansigt p de enkelte budgetposter .
Det er nu op til Kommissionen at handle .
Det er op til Parlamentet at vre helt klar med hensyn til , hvordan det vil udfre kontrol .
Jeg hber , at vi vil fortstte p denne mde i de kommende r .
<SPEAKER ID=95 NAME="Fabra Valls">
, ordfrer .
( ES ) Hr. formand , i denne forhandling vil jeg begynde med at kommentere fremlggelsen af tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 1997 for Revisionsretten .
<P>
Som vi alle ved , s mangler Revisionsretten revisorer ; for det frste p grund af bredden af de kontrolopgaver , den udfrer ; for det andet p grund af den forgede arbejdsmngde og for det tredje p grund af udvidelsen af kontrollen med regnskabernes trovrdighed .
<P>
Der blev foretaget en flles undersgelse af , hvad nvnte institution kunne have af behov , og man nede frem til den konklusion , at der var behov for 48 stillinger .
Man troede , at en del af disse , nemlig 23 , kunne dkkes ved hjlp af et tillgs- og ndringsbudget for 1997 , og at 25 stillinger ville blive dkket af det budget , som hr . Tomlinsom vil forelgge om lidt .
Hvad angr de 23 stillinger , som skulle hre til budgettet for 1997 , s har vi nu set , at Rdet ved dets frstebehandling godkendte 5 , og ved andenbehandlingen endnu 5 .
Jeg hber , nsker og beder om , at de resterende 13 stillinger ogs bliver godkendt til sidst , udover de 10 , som De har godkendt , for at vi kan f tildelt og regne med alle de 23 stillinger , som vi har anmodet om til Revisionsretten i 1997 .
<P>
Jeg vil gerne herfra lyknske Revisionsretten med det arbejde , den udfrer , og isr for den klare og gennemskinnelige mde , den altid drager nytte af den favorable udvikling i kursforholdet mellem ecu og belgiske frank - sfremt der er en sdan udvikling , og det er der i dette tilflde - idet vi ikke i alle institutionerne kan se den samme udnyttelse heraf .
<P>
P den anden side vil jeg ogs gerne erindre om det meget ndvendige arbejde , som Revisionsretten udfrer i forbindelse med det kontrolarbejde , som Parlamentet foretager .
<P>
Hvad angr det budget , som hr . Tomlinson vil forelgge for os , s tror jeg , at det er et godt budget , der er blevet lavet .
Der er ingen lse ender , der kan bruges til at sammenstrikke et bedre budget , og budgettet er det , der nu foreligger .
Det er et njsomt budget , som flger den samme linje som tidligere r , og hvad mere er , det flger den linje , som vi selv lgger i medlemsstaterne for at kunne gennemfre Den Monetre Union .
Jeg tror ikke , at institutionerne , p trods af nvnte njsomhed , vil f lagt hindringer i vejen for at kunne fungere hensigtsmssigt .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke hr . Tomlinsom for den forbedring , som han har forelagt for personaleadministrationen , hvor han har taget hjde for cost / efficacy faktoren og de lige muligheder , ogs for ham , ligesom der ogs foretages en vurdering af institutionernes objektive behov for fast ejendom , der tages skridt til at styrke og forbedre det interinstitutionelle samarbejde , der sikres en sammenhngende informationspolitik og anvendelsen af nye teknologier tilgodeses .
<P>
Med hensyn til Kommissionens almindelige budget , som blev forelagt af hr . Tillich , s vil jeg her kun tilfje , at jeg er glad for , at PEACE-initiativet har kunnet fortsttes , at der er fundet 1.000 mecus til strukturfondene , og at der desuden i kategori 3 for eksempel skabes en post benvnt " Arbejdsmarked og teknologisk innovation  , og at der ogs , selvom det er sket ved et ndringsforslag , er sket en forgelse af lngivningen til Latinamerika .
Jeg vil ogs gerne fremhve , at det ved et ndringsforslag blev vedtaget , at der , til trods for at vi her i salen mske bliver mdt af et nyt , blev afsat en reserve til Meda-programmet p 10 % .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at det netop var et ndringsforslag fra mig , som sidste r fik nedsat reserven til Medaprogrammet .
Det jeg gerne vil opn er , at arbejdet ikke bliver forstyrret af en reserve .
Der er for jeblikket behov for en interimsevalueringsrapport , og jeg tror ikke , at 10 % vil virke forstyrrende ; jeg vil dog gerne gre det meget tydeligt for Kommissionen , hvad det er Parlamentet anmoder om : vi behver nvnte interimsevalueringsrapport .
<SPEAKER ID=96 NAME="Tillich">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er dem , der har haft ordet fr mig taknemmelig for , at de s at sige allerede har gjort en del af mit arbejde .
Som De ser , var der ikke meget mere at sige om tillgsbudgettet for 1997 .
Derfor spillede budgettet for 1998 en dominerende rolle hos begge kolleger i deres indlg .
Sdan vil det ogs vre for mig nu .
Jeg vil bestrbe mig p ikke at anvende samtlige 15 minutter , da det simpelt hen er uvant for mig at have lov til at tale i et kvarter p plenarforsamlingen .
<P>
Vores mlstning i forbindelse med budgettet for 1998 er ret beset med dette budget at prge et europisk kvalitetssegl , som er karakteriseret af sparsommelighed , gennemskuelighed , sikring af vrditilvksten i Europa , bekmpelse af arbejdslsheden og sttte til de unge , ogs konomisk , for at vinde dem for et flles Europa .
<P>
Europa-Parlamentet forelgger i sin frstebehandling et forslag til budget , der helt lever op til det , medlemsstaterne vil , nemlig have et sparsommeligt og fornuftigt budget for 1998 .
Kommissionens forelbige forslag til budget for 1998 omfatter 1 , 15 % af bruttonationalindkomsten , Rdets 1 , 12 % af bruttonationalindkomsten .
Vi forelgger Dem et forslag , der ligger der imellem .
Jeg vil lige gre opmrksom p , at der i Edinburgh blev fastsat en mulig udgiftshjde p 1 , 26 % af BNI for 1998 .
<P>
Kommissionen har i sit forelbige forslag ladet store margener st under udgiftsomrdernes maksimumgrnser .
Jeg mener , at jeg med rette kan sige , at vi ganske vist har debatteret hedt politisk , men vi har med det foreliggende forslag tillige bevist vores ansvarlighed ; der er nemlig stadig en margen p ca .
ECU 700 millioner . Det er langt , langt mere end i de sidste r tilsammen .
Det har ikke vret nemt at n dette resultat . Jeg vil gerne her sige mange tak ogs til ordfrerne fra de enkelte fagudvalg for deres kollegiale samarbejde om at n dette resultat .
<P>
Resultatet betyder imidlertid tillige en ny kvalitet af samarbejdet mellem institutionerne .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen og navnlig Rdet til at anerkende dette resultat og frem for alt tage det op politisk .
Jeg siger det ganske srligt med henblik p beskftigelsesinitiativerne .
Ikke kun margenen er et godt resultat , men ogs sttten fra vores side til , at det ekstraordinre beskftigelsestopmde i november i Luxembourg bliver en succes .
<P>
Europa-Parlamentet vil p budgettet for 1998 stille ECU 150 millioner til rdighed til interne politikker , det vil sige udgiftsomrde 3 i budgettet , for at der i et samarbejde mellem rdsformandskabet , Kommissionen og Parlamentet samt Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond skabes instrumenter , som tilskynder de sm og mellemstore virksomheder til at investere i ekstra arbejdspladser .
Rdet opfordres til at vedtage et retsgrundlag med henblik herp og til i november i Luxembourg at anvise entydige retningslinjer .
<P>
Rdet br vide , at der dermed er kommet en ny kvalitet ind i samarbejdet mellem budgetmyndighedens to parter .
Det er op til Dem , hr. rdsformand , at overtyde Deres kolleger derom .
Europa-Parlamentet har med sit forslag taget fat p at lave sin del af hjemmearbejdet i den overbevisning , at det dermed realiserer en af prioriteringerne fra de budgetretningslinjer for 1998 , vi vedtog i marts i r .
Amsterdam og regeringerne fulgte frst efter i det sene forr , idet der blev taget hensyn til beskftigelsesproblematikken i Den Europiske Union .
<P>
Skulle Rdet ikke vre i stand til at yde sin del , ville ikke kun Europa-Parlamentet blive dybt skuffet , men givet ogs offentligheden i Europa .
Samtidig ville en sdan bestrbelse under budgetproceduren fra EP ' s side ikke kunne gentages .
For 1998 ville vi under andenbehandlingen udnytte vores tekniske muligheder fuldtud , men heller ikke for de flgende r ville der s vre nogen grund til for Europa-Parlamentet at give afkald p egne prioriteringer til fordel for flles prioriteringer .
<P>
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve det udmrkede samarbejde med det luxembourgske rdsformandskab .
Vi er glade for Deres indsats og ogs for Deres tilsagn i skrivelsen af 6. oktober om ikke at lade noget uforsgt , for at det ekstraordinre topmde ogs i denne henseende bliver en succes .
Det nrer vi heller ikke nogen tvivl om . Men vi kan jo ikke vre 100 % sikre p , at alle Deres kolleger tnker ligesdan .
Derfor , og kun derfor , har vi skabt tekniske forudstninger for , at vores position i budgetproceduren ikke svkkes .
Vi gr som Europa-Parlament ud fra en succes .
Imidlertid har De desvrre i hovedordfreren en ordfrer , som kommer sammestedsfra som meissnerporcelnet .
Derfor er vort motto , at skrbelige ting skal behandles med varsomhed .
<P>
Nu et par bemrkninger om de enkelte udgiftsomrder .
Ang. landbrugsudgifterne : I og med at ad hoc-proceduren forbliver ben og dermed den mulighed for Kommissionen , at den forelgger en ndringsskrivelse til sit forelbige forslag til budgettet , vil vi , budgetmyndighedens to parter , vre i stand til at vedtage et realistisk budget baseret p de reelle udgiftsbehov for 1998 .
Det er et vigtigt bidrag til den budgetdisciplin , vi har underkastet os .
Men det betyder ogs - og det angr bde Dem og os - at vi nr frem til enighed om denne ndringsskrivelse .
<P>
Ang. strukturpolitikken : Den har hr . Fabra Valls allerede vret inde p .
Her har genopfrelsen af betalingsbevillingen p en milliard til strukturfondene i princippet ikke vret et punkt , der skulle debatteres ; det str vi ved , det antydede vi allerede fra begyndelsen , og det har vi fastholdt p den mde i forslaget .
Det glder os , at Kommissionen har fundet en mulighed for at sttte fredsinitiativet i Nordirland konomisk .
Jeg vil gerne fremhve srligt , at det er sket p betingelse af , at vedtagelserne fra Edinburgh ikke berres og at eksisterende fllesskabsinitiativer , som skal finansieres , heller ikke berres .
P den betingelse er vi rede til at stemme for dette forslag fra Kommissionen og har ladet det indg , som det er , i vort eget forslag .
<P>
Endvidere vil jeg gerne minde om beslutningerne fra 1995 i den srlige betnkning , hvor vi blev enige om , at fllesskabsinitiativerne RECHAR og RETEX prioriteres hjt af Europa-Parlamentet .
Da Kommissionen fandt penge til PEACE i udgiftsomrde 2 og tallene under forhandlingerne med Kommissionen hele tiden steg , var der for Europa-Parlamentet ikke noget , der l nrmere end i sidste instans ogs at se penge af denne sprudlende kilde til finansiering af RECHAR og RETEX .
<P>
Hvad de interne politikker angr , vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi naturligvis fastholder de prioriteringer , vi vedtog i marts , nemlig at sttte SOCRATES og det europiske r for volontrtjeneste .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang fremhve - og her vender jeg tilbage til det , hr .
Brinkhorst allerede har nvnt - at Europa-Parlamentet i tre r har krvet en europisk informationspolitik . Der er ganske vist sket fremskridt , men det interinstitutionelle samarbejde mellem Parlament og Kommission lader endnu en del tilbage at nske .
Sammen med de direktiver , der bliver resultatet af Europa-Parlamentets initiativbetnkning om informationspolitikken , skal der p hjeste plan indgs aftaler om de politiske retningslinjer for et europisk informationssystem mellem reprsentanter for Parlamentet og Kommissionen .
Af Kommissionen krver vi , at der omsider skabes klarhed om de senest tilkomne agenturer . Det gr ikke , at der er et virvar af forskellige bestemmelser , som umuliggr , at budgetterne er gennemskuelige .
Veterinragenturet , som nu skal oprettes i Irland , er et nyt eksempel med en ny struktur og nye bestemmelser derom . Her glder det om komsekvent at fremme harmoniseringen af bestemmelserne og omsider f den tilendebragt .
<P>
Inden for forskningen ligger der et forslag p bordet , som ved hjlp af , at der lgges vgt p gennemskuelighed i forbindelse med de administrative udgifter , giver lfte om en besparelse p ECU 13 millioner .
Det er nsten lige s meget , som de ti forhandlinger i forligsproceduren mellem Europa-Parlamentet og Rdet gav .
<P>
Et bidrag til gennemskueligheden skulle endvidere det krav til Kommissionen betyde , at fremover skal den andel fremg , som f.eks. i SOCRATES-programmet er fastsat til de lande , som der er indget associeringsaftaler med .
Vi har fremsat et ndringsforslag herom . Hvis det er alvorligt ment og der er fastsat belb , vil vi som EuropaParlament ogs have at vide , hvilke belb der er fastsat .
<P>
I udenrigspolitikken har vi genoprettet balancen mellem staterne i middelhavsomrdet , de central- og steuropiske stater og Latinamerika i Latinamerikas favr . Nr vi nu har en regelmssig forelggelse af oplysninger i PHARE-programmet , vil vi have det samme i MEDA og TACIS .
Derfor forelgger vi Dem et ndringsforslag for i sidste instans at tvinge Kommissionen til at gre ogs MEDA og TACIS mere gennemskuelige , isr da Kommissionen i en interimsrapport har indrmmet , at den ikke er i stand til at fremlgge en evalueringsrapport om MEDA .
<P>
Derfor er en reserve p 10 % efter min mening rimelig .
Den forhindrer ikke , at programmet gennemfres , men tvinger i sidste instans Kommissionen til ogs her at g ind p vores nsker og betingelser .
Og hvad de administrative udgifter angr , sttter vi endelig Kommissionens udgangspunkt at f nulvkst , og vi stemmer for den af Rdet foreslede nedskring p dette omrde .
<P>
Men vi krver af Kommissionen , at den skaber forudstningen derfor .
Derfor har vi ogs opfrt visse bevillinger i reserven netop for at vre vbnet til forhandlingerne med ansgerlandene om udvidelse , for at arbejdet i GD XIV , sledes som det krves i de enkelte undersgelsesudvalg , ogs omsider forsvares og stttes og for at UCLAF ' s aktiviteter over for tredjelande sikres .
Derfor vort krav til Kommissionen om at sikre det ndvendige personale og foretage de ndvendige omstruktureringer med henblik herp i selve Kommissionen .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang sige mange tak til alle de kolleger , som har arbejdet med p det budgetforslag , der nu ligger foran Dem , og givet impulser og ydet sttte .
Jeg vil heller ikke glemme at sige tak til Europa-Parlamentets tjenestemnd , som har bidraget til den gode udarbejdelse af det budgetforslag , der i dag ligger foran Dem .
<P>
( Samtykkende bifald ) Til sidst vil jeg over for alle grupper og alle kolleger i Europa-Parlamentet give udtryk for det nske , at De vil stemme for det , der foreligger som et resultat af budgetforhandlingerne i Budgetudvalget .
S kan ogs budgettet for 1998 blive en succes for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Tillich med hans fortrffelige forelggelse af Kommissionens budget og takke bde hr .
Brinkhorst og hr .
Fabra Valles for de venlige ord , der er med i tillgs- og ndringsbudgettet . Jeg vil vende tilbage til hr .
Brinkhorsts srlige sprgsml senere .
<P>
Jeg vil gerne sige , at situationen er meget lig den , som hr . Tillich har beskrevet , nemlig en situation med stramme budgetter og indfrelse af et spareprogram i noget , der fremstr som vrende ret s generse administrationsbevillinger .
Jeg har gjort det ret klart i den begrundelse , der ledsager min del af budgettet , at det p trods af , at der synes at vre en pn budgetmargin i udgiftsomrde 5 ville have vret en uansvarlig handling at betragte udgiftsomrde 5-bevillingerne som noget , der var mere disponibelt end de andre bevillinger i andre dele af budgettet .
Dette ville have tilsidesat reglerne om sund konomisk styring , det ville vre get imod indsatsen p at forbedre institutionernes administrative maskineris drift og bervet institutionerne den ndvendige innovationsdynamik og -nd til at indfre , hvad jeg beskriver som intelligente ledelsesmetoder og metoder for interinstitutionelt samarbejde .
Det ville ogs have efterladt det indtryk , at vi havde penge at smide vk af , og det ville have vret et uheldigt budskab .
<P>
S budgetsituationen betyder en rigors anvendelse af de disponible ressourcer , og at Europa-Parlamentet selv m forpligte sig til et 20 % ' s loft for de disponible udgiftsomrde 5-bevillinger .
Jeg vil vende tilbage til , hvordan vi klarede dette senere .
<P>
Frst vil jeg gerne takke alle de involverede i de andre institutioner , f.eks. Domstolen , Revisionsretten , Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg og Den Flles Organisationsstruktur for den konstruktive dialog .
Jeg er sikker p , at de alle har befundet sig i en vanskelig situation , for de mtte formulere deres nsker i en nr vished om , at ingen af dem ville blive opfyldt p nogen mde , der bare nrmede sig det nskede .

<P>
Domstolen har helt klart lidt under den restriktive personalepolitik men ikke i en grad , der udelukker , at den fortsat kan gre sit arbejde forsvarligt .

Den har haft srlige problemer i relation til Palais-bygningen i Luxembourg , som jeg ikke behver at fortlle den fungerende formand for Rdet om .
Han vil vide fra vort forslag til beslutning om budgettet , hvor vigtigt det er , at denne sag bliver lst hurtigt og varigt .
<P>
For Revisionsretten har det hele tiden stet klart , at Parlamentet ville betragte den som den eneste undtagelse fra reglen om , at der ikke ville blive tale om nogen personaleforgelser . Vi var blevet enige om ikke blot en personaleforgelse , som hr .
Fabra Valles har mindet dem om , men om at gre det i to rater med de 23 stillinger i tillgs- og ndringsbudgettet og de 25 stillinger i mit budget . Disse 48 stillinger er langt frre , end den havde hbet p .
Den havde anmodet om 125 stillinger i indevrende r , og den fik 48 stillinger i en handel , der nu vil vare ind i det nye rtusinde . Der vil ikke blive tale om nogen yderligere stillinger til Revisionsretten inden udlbet af den firerige periode , der er omfattet af denne aftale .
Ved at anerkende den srlige anmodning fra Revisionsretten , og dette srlige behov , anerkender vi ligeledes den forpligtelse , som Revisionsretten fik tildelt af Maastrichttraktaten om at udfre ikke blot deres normale revisionsarbejde men ogs arbejdet med revisionserklringen . Budgetudvalget , og jeg tror Parlamentet som helhed , er i stadig hjere grad kommet til at stte pris p denne erklring .
<P>

For Regionsudvalgets , Det konomiske og Sociale Udvalgs og Den Flles Organisationsstrukturs vedkommende har vi haft en nyttig dialog med dem , men under vores drftelser skete der en dramatisk ndring af situationen .
Jeg tror ikke , at vi havde forudset , at Amsterdam-topmdet for eksempel ville vre net frem til en konklusion , der i en vis periode ville eliminere Den Flles Organisationsstruktur .
I lyset af denne beslutning i udkastet til Amsterdamtraktaten blev det vigtigt , at vi fandt en lsning p Det konomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets langfristede problemer , der p ingen mde tillod dem at skilles p grund af Den Flles Organisationsstruktur forsvinden .
Det har spillet en betydelig rolle i de drftelser , vi har haft om ejendomspolitikken , der er et af de vsentlige temaer i budgettet .
<P>
Der er et antal flles temaer , der gr p tvrs af de andre institutioner og Parlamentet selv . Jeg vil gerne fremhve 1-2 af de flles temaer .
Jeg vil begynde med et , der muligvis har skabt flere bevidste misforstelser blandt folk her i Parlamentet , og isr hos personale , der burde vide bedre end nogen andre , og det er det tilgrundlggende tema for kantiner og restauranter i fllesskabsinstitutionerne . De er alle grundigt subventionerede og besgt af folk , som er moderat velbeslede .
De modtager alle betydelige tilskud gennem tilvejebringelsen af bygninger , varme , el , rengring , udstyr og vedligeholdelse . Det , vi har som tilgrundliggende tema for alle institutionernes budgetter i r er en afskaffelse af alle ekstra kontantsubventioner .
Det har vi gjort i de institutioner , som vi er ansvarlige for , og vi vil bede Kommissionen om at gennemfre den parallelle artikel i hr . Tillich ' s forslag til beslutning .
Jeg kan ikke se nogen her , der har brug for et ekstra offentligt tilskud til et mltid i en kantine . Forslaget skal afskaffe dem over en firerig periode .
Det skal ikke afskaffe tilskuddet men kun den ekstra kontantsubvention .
<P>
Vi taler om at forbedre uddannelsernes kvalitet i Europa-Parlamentet . De medlemmer af Parlamentets Personaleudvalg , der gr rundt og laver brochurer , der bde rakker ned p generalsekretren for Parlamentet og mig , burde , inden de udarbejder en en engelsk udgave , erkende , at kantine p engelsk staves " c-a-n-t-e-e-n  .
Nr man skriver  ...
t-i-n-e  betyder det den metalkuffert , som vi transporterer vores papirer i . S mske kan vi , nr vi sparer lidt penge p personaletilskuddet til kantinerne , bruge dem p at forbedre nogle af vores funktionrers staveevner og f dem til at arbejde lide mere produktivt i de europiske borgeres interesse .
<P>
Et andet flles tema , der gr p tvrs af institutionerne , er liberaliseringen af telemarkedet og den interinstitutionelle licitation , sledes at vi og de europiske skatteydere kan nyde godt af denne liberalisering af telemarkedet . Derfor er der blevet sat penge til side til interinstitutionelle licitation .
<P>






Der er ligeledes et tilgrundliggende tema , der handler om strre klarhed og gennemsigtighed omkring brugen af nogle af bevillingerne til edb og anvendelsen af ny teknologi .


<P>
Jeg vil nu vende mig srligt imod Parlamentets budget . Vi har skret ECU 4 , 1 millioner fra de forelbige overslag .
Vi havde givet et lfte .
Vi har gjort det og derved opfyldt forpligtelsen om 20 % ' s loftet . Europa-Parlamentets budget har vsentlige ndringsforslag p indtgtssiden med henblik p at indfre strre klarhed og gennemsigtighed .
Hvad angr medlemsditerne i artikel 12 og 13 i forslaget til beslutning , er der det punkt , som hr .
Brinkhorst henviste til . Jeg vil gerne gre det klart , at nr disse ord i dette forslag til beslutning siger , at Forretningsudvalgets forslag ikke er fuldt ud hensigtsmssige , s kritiserer vi ikke kun de ting , som det har gjort .
Vi siger , at der er andre ting , det br se p : ikke kun rejser men ogs anvendelsen af dagpenge og anden godtgrelse . Men det er Forretningsudvalget forret .
Vi udtrykker blot en mening i budgetforslaget .
<P>
I forbindelse med artikel 14 henviser vi til Edinburgh-topmdet , nogle af hvis flger vi skal stemme om i denne uge .
Hvis flgen af afgrelsen ved Domstolen bliver , at vi fr en tolvte fuld delmdeperiode her i Strasbourg , s er pengene allerede p budgettet . De er i reserven .
Jeg er sikker p , at formandet for Budgetudvalget vil vre enig med mig i , at vi frigr pengene fra reserven , s snart en beslutning trffes af Parlamentet , som krver , at pengene stilles til rdighed .
De andre flger af Edinburgh-topmdet br ligeledes undersges , eftersom Edinburgh-topmdet ikke blot talte om plenarmder men ogs om , hvor udvalgsmderne skulle holdes .
<P>
Det sidste strre problem i relation til Parlamentets budget vedrrer ejendomspolitikken .
Det er af strste betydning og kan ikke siges ofte nok , at Parlamentet m have gjort alt for at kbe D3-bygningen , nr vores kbsoption udlber den 31 . Maj 1998 .
Ikke blot m vi kbe bygningen , vi m ogs gre det p en sdan mde , at vi fr det fulde finansielle bidrag som lovet af Kongeriget Belgien og Den Franske Republik . Vi m gre dette og samtidig disponere over vores ekstra ejendom .
Det er det vsentligste ml i det foreliggende budget .
<P>
Der er en rkke andre ting i Parlamentets budget .
De kan alle lses af medlemmerne .
Jeg vil ikke gennemg dem her , men jeg vil gerne tilslutte mig hr .
Tillich ' s bemrkninger og takke personalet - og isr Budgetudvalgets sekretariat og hr . Van den Berge og hans personale - for at have givet os alle de oplysninger , der var ndvendige for at udarbejde Parlamentets budget og overslag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger .
Jeg vil nu med mdets samtykke sl de to punkter , der er planlagt for i dag , sammen til t , men sdan at det falder i to dele . Det frste , p vegne af Budgetudvalget , drejer sig om budgettet for EKSF , og det andet bliver udtalelsen fra UPE om de vrige betnkninger , der er til debat .
<P>
Frst den frste .
Selvom forslaget til EKSF ' s ndringsbudget for 1997 , som vi behandler i dag , ikke fremkalder nogen som helst srlig kommentar fra min side , vil jeg godt gre kollegerne opmrksom p det forslag , der for jeblikket er til behandling p det juridiske plan , og som jeg gerne ville fremstte p vegne af Budgetudvalget . Det gr ud p i 1998 at fastholde den planlagte opkrvning p 0 , 011 % af den industrielle omstning af kul og stl .
<P>
EKSF , der blev oprettet i 1952 for en periode p halvtreds r , vil forsvinde som srlig institutionel enhed i r 2002 .
I og med at de ln , EKSF finansierer , var fastsat til at vre femrige , kan institutionen fra og med 1998 ikke tildele flere .
Det lader til efter Kommissionens opfattelse at retfrdiggre , at denne opkrvning forsvinder . Den er - og det vil jeg godt understrege - den eneste fllesskabsskat , alts den eneste indtgtskilde , vores forsamling har indflydelse p .
<P>
P et tidspunkt , hvor Den Europiske Union skal bevise sin evne til at tage initiativer med hensyn til beskftigelsen - og hvor alle godt ved , at fremtiden ikke ligger i at skabe sm arbejdspladser i en offentlig tjeneste , der allerede er overfyldt , men tvrtimod i at yde en selektiv hjlp til SMV og SMI ( sm og mellemstore virksomheder og industrier ) , som der er bred enighed om , udgr det felt , hvor der virkelig skabes jobs - forekommer det mig , at et belb p ECU 50 millioner blot ville vre en gestus p EKSF ' s budget , hvis reserver til uforudsete udgifter , hvis man skal tro Kommissionen , er p mere end ECU 1 milliard .
Denne gestus ville best i at overfre ECU 50 millioner til EIB , der s kunne udstede garanterede ln til SMV og SMI , som anvender komponenter , der kommer fra kul- og stlsektoren , og denne gestus ville da blive opfattet som noget positivt i solidaritet med en industri , der er totalt omstruktureret takket vre fllesskabssystemet , som jeg synes burde srge for , at denne industri viderefres .
<P>
Vi gr nu videre med udtalelsen fra vores gruppe om de vrige betnkninger , der er til debat .
Budgettet for 1998 ser for gruppen virkelig meget mere rentabelt ud end de foregende r , isr p grund af den store vilje til dialog , der i denne forbindelse er udvist af det hollandske og luxembourgske formandskab . Budgettet brer endvidere prg af en reel vilje , hvilket uden tvivl skyldes de konomiske konjunkturer , til at n til enighed om en mned p beskftigelsestopmdet i Luxembourg .
Jeg m sige , at nsten alle anskuelser i Budgetudvalget har accepteret at modtage opfordringen fra Jean-Claude Junker om at yde en srlig indsats for at frigre konomiske midler , sledes at de kunne gre det til en succes .
<P>
Vores kollega og ordfrer , Stanislas Tillich , har foreslet at frigre ECU 150 millioner til jobskabelse som et afsnit III-belb .
Det siger sig selv , at vores gruppe kun kan vre for hans forslag , og risikoen forekommer os meget mindre for , at Kommissionen anvender de midler , der sledes er gjort disponible , til et andet forml end dette , der virkelig ligger alle EU-borgere p sinde .
<P>
Endvidere nsker vores gruppe ikke , at man flger Rdets forslag om i 1998 at skre ECU 1 milliard ned p betalingsbidrag til strukturfondene .
Vi mener , at respekten for den melleminstitutionelle overenskomsttekst om at anvende det strst mulige antal forpligtede bidrag for programperioden 1994-1999 taler for sig selv .
<P>
Vi skal huske p , at disse fonde ogs er beskftigelse , isr inden for byggesektoren og offentlige arbejder , og at 1998 og 1999 er de to sidste r , hvor samhrighedsfondene fuldt ud skal anvendes til omrder i vanskeligheder i et EU med 15 medlemsstater .
<P>
Medmindre man med fuldt overlg ofrer den balance , der er opnet med s stort besvr igennem rene , kan udvidelsen ikke gennemfres ved en overfrsel fra samhrighedslandene til ansgerlandene , uden at man forestiller sig andre systemer for de lnmssigt svagest stillede regioner .
Det er opgaven i programmet " Agenda 2000  , som vi nu igen skal udtale os om .
Men det er endnu et argument for , at de forpligtelser , vi tidligere har indget , overholdes , og betalingsbidragene uden den mindste ndring flger de allerede vedtagne bidrag .
<P>
Hvad angr de srlige bevillinger og isr specialprogrammerne PHARE , TACIS , MEDA og programmet for genopbygning af eks-Jugoslavien , skal der jeblikkeligt gennemfres en virkelig kontrol- og optimeringsindsats .
Det ville jo vre srdeles beklageligt , hvis de programmer , der skal muliggre udvidelsen under de bedste forhold , udbedre vanskelighederne i de tidligere republikker i Sovjetunionen , udvikle et partnerskab mellem EU og Middelhavslandene og gre en ende p krigen i eks-Jugoslavien , var ubrugelige p grund af manglende organisation , kontrol og kort sagt effektivitet .
Derfor br en hensttelse af 30 % af bevillingerne til genopbygning af eks-Jugoslavien opfattes som en vilje til meget strengt at kontrollere en god udnyttelse af midlerne , uanset hvem modtageren er .
<P>
EU , som lystigt bevger sig mod et udgiftsniveau p over ECU 5 milliarder p alle sine programmer , bruger alt iberegnet mere end det , der tidligere var Marshall-planen , om hvilken mange europere kun har bevaret et nostalgisk minde .
Men disse nye opgaver , hvis virkninger nu har vakt Revisionsrettens opmrksomhed - en uundvrlig institution for sammenhngen i EU ' s budgetsystem - krver betydelige ekstra midler .
Det er derfor med stor glde , UPE slutter op vores kollega Tomlinsons forslag om at oprette nye stillinger ved Revisionsretten i 1998 .
<P>
Inden for kommunikation sttter vores gruppe forslaget fra Udvalget om konomi om en betydelig forhjelse af midlerne til at oplyse den brede offentlighed i medlemsstaterne om euroens indfrelse .
Den er her om mindre end femten mneder .
Vi vil ikke lbe den risiko at starte euroen hos borgere , der er drligt informerede , hvis de da ikke med vilje er misinformerede .
<P>
Budgettet br ligeledes , og det er for os et vigtigt punkt , vre en lejlighed til at etablere juridisk ubestridelige grundlag , for eksempel for den audiovisuelle garantifond .
Det kompromis , der er opnet i Budgetudvalget om afgrelsen , forekommer mig at g i den nskede retning .
<P>
Jeg vil slutte med landbrugsudgifterne , der er s vigtige for EU ' s samhrighedspolitik , og som udgr en model for den flles politik .
Vi kan tilslutte os den ekstremt stramme beregning , Kommissionen har foretaget for det flgende r .
Vi m nu hbe , at der ikke kommer en ny katastrofe som " kogalskaben  og forstyrrer en konstruktion , som uden tvivl kan klare vanskelige konjunkturer , men som ikke vil kunne modst alt for strke spndinger under de forskellige WTM-ordninger .
<SPEAKER ID=100 NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil ogs denne gang begynde p samme mde som tidligere , og jeg ville takke hr . Tillich for det gode samarbejde , som vi har haft som ordfrere .
Det har for frste gang , s vidt jeg ved , frt til , at Parlamentets indblanding ikke er ophrt efter afstemningen om torsdagen . Ad hoc-proceduren holdes ben , og det betyder i mine jne , at Parlamentet kan f strre indflydelse p landbrugsbudgettet , og det er en god ting .
<P>
Vi venter nu p " lettre rectificative  fra Kommissionen .
Vi forventer , at den holdes inden for en stigning p 0 , 45 % , men jeg kan forsikre Dem om , at med hensyn til de vrige sager vil Landbrugsudvalget fortsat blande sig i anvendelsen af pengene .
Vi har allerede ved tidligere lejligheder udtalt , at vi foretrkker , at der ikke er en liner reduktion , men en tilpasset reduktion eller stigning af individuelle budgetlinjer , uanset hvad resultatet er .
<P>
Vi i Landbrugsudvalget er glade for , at de fleste ndringsforslag er blevet vedtaget af Budgetudvalget .
Vi er budgetneutrale , og de vedrrer allesammen miljvenligt landbrug , udvidet bekmpelse af svindel med landbrugsmidler og hjere kvalitet af landbrugsprodukter gennem aktive reklamekampagner .
Vi hber , at Rdet og Kommissionen vil hilse dem velkomne .
<P>
Vigtigt i kategori B1 er ogs de ledsagende foranstaltninger .
Vedrrende dette er det meget skuffende , at Parlamentet , p trods af Kommissionens lfte , endnu ikke har kunnet se nrmere p resultaterne af dette program .
Vi vil gerne hre kommissrens kommentar .
Hvornr kan Parlamentet behandle denne betnkning ?
<P>
Med hensyn til andre kategorier , alle ndringsforslag , der er blevet forkastede , i det mindste de fleste undtagen et af Budgetudvalget , er p ny fremsat af Landbrugsudvalget .
Jeg vil fremhve et enkelt , og det er ndringsforslag B2-5122 , der drejer sig om hjlp til de landmnd , der er kommet ud p sidelinjen p grund af alle mulige foranstaltninger som flge af landbrugspolitikken .
Vi anbefaler , at De medtager dette i Deres store interesse , og vi hber , at plenarmdet godkender dette .
<SPEAKER ID=101 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg kan ikke p to minutter komme ind p de nrmere enkeltheder i det , vi har gjort .
Men lad mig forsge at skitsere de store linjer i den drftelse , der har fundet sted i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
<P>
Udvalget har atter i r sgt at fremlgge et balanceret budget , det vil sige , at vi har sgt at f alle de forgelser , vi har gjort til budgetposterne , til at balancere med besparelserne p andre omrder .
Mske den strste forgelse , vi har gjort , er at etablere et budget p ECU 40 millioner til PRINCE-programmet , informationsprogrammet for de europiske borgere .
Vi finder det srligt vigtigt i de kommende r , at de europiske borgere bliver velinformerede om indfrelsen af den flles valuta , der er et vsentligt skridt fremad i Europas udvikling .
<P>
Jeg finder det ironisk , at regeringen i mit eget land endelig har besluttet at tage penge fra denne budgetpost , men at den samtidig ikke kan beslutte sig til , om den skal slutte sig til den flles valuta eller ej .
Ikke desto mindre hilser jeg det velkommen , at der eksisterer en mulighed for de britiske borgere til at blive bedre informeret om sdan en vsentlig udvikling .
<P>
Samtidig har vi beskret budgettet , og isr har vi foretaget en beskring p omkring ECU 30 millioner i bevillingerne til udgivelsen af S-serien af EF-Tidende .
Den udgives for nrvrende i papirformat , og ingen lser den .
Der er ingen grund til ikke at udgive den elektronisk , der er den form , hvori flest folk vil f adgang til den .
<P>
Det mske mest ijnefaldende trk ved dette rs budget er imidlertid den budgetpakke , vi har sammensat til et belb af omkring ECU 150 millioner i alt til at bist beskftigelsestopmdet .
Der er her tale om de budgetposter , der har bidraget til jobskabelse , og som vi har sammensat i en pakke , og vi tilbyder at bist regeringscheferne med at sammenstte en bredere budgetpakke .
Jeg hber , at de vil finde nye penge fra deres egne kilder til at sttte dette .
<P>
Dette rs samlede budget belber sig kun til ECU 87 millioner , og det er skammeligt , at omkring ECU 5 milliarder betales tilbage til medlemsstaterne ved udgangen af hvert r .
Hvis medlemsstaterne mener ting som jobskabelse alvorligt , s lad dem anbringe disse penge deri .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke skyggeordfrerne i konomiudvalget og budgetudvalgsordfreren , hr . Tillich , for den hjlpsomme og samarbejdsvillige nd , hvormed de bidrager til alt vort arbejde .
<SPEAKER ID=102 NAME="Moorhouse">
Hr. formand , i renes lb har REX-Udvalgets budget vokset meget betragteligt i takt med , at vores relationer med st- og Centraleuropa , landene i det tidligere USSR og MEDA-landene har udviklet sig .
Af denne ene grund m vi som udvalg udve en get rvgenhed .
<P>
Jeg kan ikke i fuld rlighed pst , at vi har fuld hnd om budgettet inden for disse tre meget vsentlige omrder .
Men Kommissionen vil vide , at vi i stadig hjere grad forlanger strre ansvarlighed .
Nr dette er sagt , vil jeg sige , at jeg ikke finder de svar , som Kommissionens embedsmnd har afgivet i Udvalget , bare tilnrmelsesvis tilfredsstillende .
Dette er en ny problematik , som kommissrerne gr klogt i at overveje p ny : PHAREprogrammet , TACIS-programmet og MEDA-programmet .
<P>
P detailplanet har vi sat sprgsmlstegn ved strrelsen af det eksterne reprsentationsbudget .
Kolleger er ivrige efter at sttte visse europiske / latinamerikanske organisationer , og det kan jeg godt forst .
Der er sttte til tekstilindustrien via budgettet til de eksterne konomiske forbindelser .
Det str hjt p vores liste , og jeg henviser isr til fru Ferrers ndringsforslag .
<P>
Vi nsker at sttte budgetposten vedrrende fremme af europiske eksport til Japan , som vi anser som en af de store succeshistorier .
Beklageligvis nsker Rdet - og jeg kan ikke forst hvorfor - at beskre denne , men vi er absolut imod nogen som helst beskringer .
Jeg vil gerne henlede Rdsreprsentanternes opmrksomhed p dette srlige punkt , for mange af vores medlemmer vil vre bekendte med den store succes , der er blevet de lederuddannelsesprogrammer til del , som hvert r gr det muligt for unge mnd og kvinder at rejse til Japan og lre japansk i tolv mneder og tilbringe seks mneder i det japanske erhvervsliv for at lre fiduserne at kende .
Ikke frre end 650 kandidater har nydt godt af denne ordning , der yderligere fremmer den europiske eksport til Japan og de europiske investeringer i dette lande .
<SPEAKER ID=103 NAME="Pronk">
Hr. formand , budgettet for i r str i sparsommelighedens tegn , svel fra Parlamentets side som fra Rdets og Kommissionens side . Jeg mener , at hr .
Tillich p en meget god mde har vret i stand til at kombinere denne sparsommelighed med et godt budget .
Det vigtigste aspekt med hensyn til socialpolitikken var beskftigelsesinitiativet .
Huset har her lavet en pakke , Tillich-pakken , der indeholder 150 millioner .
Det srlige ved denne pakke er , at den bestr af foranstaltninger , der kan pvirke beskftigelsen direkte og af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger .
Vi giver hermed Rdet og srligt Dem , hr . Rdsformand , og ogs Deres statsminister en hndsrkning , s De inden for rammerne af topmdet i Luxembourg kan f noget op at st .
Pakken er fleksibel , men ogs klar nok .
Det er en pakke , hvormed de 150 millioner kan anvendes p en god mde , og hvormed der faktisk kan spares 200 millioner .
Jeg mener vi har lst denne opgave fint , og det er et centralt punkt i dette budget .
Jeg er ogs p vegne af Socialudvalget meget glad for , at vi har kunnet opn dette .
<P>
Endvidere , hr. formand , m jeg lige sige et par ord om Kommissionen .
Kommissionen har i sit budgetforslag undervurderet afsnittet om beskftigelse og sociale anliggender lige lovlig meget .
Parlamentets prioriteter var klare , men i Kommissionens prioriteter var der lidt for meget af " beskftigelse er money  for Kinnock ; jeg tror ikke , at det er meningen , og at det strider mod det , der er aftalt i Amsterdam .
Jeg tror , at det er ndvendigt med en afbalanceret pakke , hvor transport naturligvis ogs skal tilgodeses , men den m ikke blive s eksklusiv , som Kommissionen foreslr .
Jeg tror , at vi har vret i stand til afsvkke dette punkt noget .
Jeg tror , at vi har fet et godt budget ud af det , og det takker jeg srligt ordfreren for .
<SPEAKER ID=104 NAME="Pimenta">
Hr. formand , kre kolleger , idet jeg ogs taler p vegne af min kollega Costa Neves , der ikke er i stand til at vre sammen med os her i dag , ville jeg gerne fremhve , at Parlamentets forslag er vsentlig bedre end det drlige budgetforslag , som Rdet har sendt os .
Og hr . Tillich skal i srdeleshed have ros herfor .
<P>
Rdet har faktisk sagt , at det ville befordre en beskftigelsesfremmende politik .
Det forslag , som det har lagt frem , har imidlertid intet om beskftigelsen .
I strukturfondene skulle der skres ECU 1 milliard i udbetalingerne .
Det var Parlamentet , der gennem dets ordfrer , hr . Tillich , fra Udvalget om Regionalpolitik har frt denne milliard ecu tilbage .
Det er bevillinger , som det er blevet sagt , der jo bruges i projekter , der fremmer beskftigelsen i de ugunstigst stillede regioner .
<P>
Rdet foreslr intet vedrrende RETEX- og RECHAR-programmerne , som Budgetudvalget her siger os , og som er programmer , der foreslr beskftigelse i omrder , der er ramt af restrukturering inden for mine- og tekstilsektoren .
Rdet siger intet om beskftigelsespakken . Der er et brev fra hr .
Jnkers , som jeg betragter som et poetisk brev , fordi vi jo er i gang med at tale om budgettet , s hvis Rdet mente det serist med at foresl et beskftigelsesinitiativ , skulle det have skrevet det i det budgetforslag , som det har sendt til denne forsamling .
<P>
Det var dette Parlament , der gennem ordfreren , hr . Tillich , har tilvejebragt den mekanisme , der gav en rammebevilling p ECU 150 millioner , som Rdet ikke kunne finde i de beskringer , som det foretog p kryds og tvrs i De Europiske Fllesskabers budget .
<P>
Slutteligt , de unges uddannelse og mobilitet .
Det er dette Parlament , der har fremmet SOCRATES- og LEONARDO-programmerne .
Det er grundlggende instrumenter til gavn for de unges beskftigelse , til deres tekniske og faglige uddannelse , det er os , der skal skaffe den budgetmssige sttte , som de hje herrer ikke er i stand til .
Og ogs PRINCE-programmet til styrkelse af information til borgerne , som vi har talt om her . Jeg ville blot som en fodnote bede hr .
Tillich om , mske i de sidste dage , vise lidt god vilje med hensyn til de tropiske skove , der ogs er et ekstremt vigtigt program hvad angr hjlp og for Den Europiske Unions image .
<SPEAKER ID=105 NAME="Florenz">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis det var get efter Kommissionens eller Rdets hoved , ville forbrugerbeskyttelsen og miljpolitikken have fet en ordentlig konomisk lussing .
At det ikke skete , skyldes , at Miljudvalget har forelagt et srdeles brugbart forslag , og at ordfreren , hr . Stanislas Tillich , har stet os bi her .
Det vil jeg gerne sige ham mange tak for , og tillige takke Budgetudvalget , som har udvist megen samarbejdsvilje .
<P>
Vi er igen p rette vej , s at vi kan viderefre miljpolitikken og forbrugerpolitikken sledes , som vi har begyndt p det i de sidste r .
Her at opregne de enkelte poster ville nok fre for vidt .
Jeg mener imidlertid , at de grundbetingelser , vi har fastsat i de sidste r , har kunnet viderefres som f.eks. sprgsmlet om , at borgerne ogs reelt kan deltage i det indre marked , f.eks. i forbindelse med standardisering .
Vi har kunnet udvide miljomrdet LIFE .
Vi har i sundhedsanliggender srget for , at der findes strukturer , s at den europiske sundhedspolitik for fremtiden kan faststtes og gennemfres , og for at vi nu tillige omsider kan tvinge Kommissionen til at gre noget .
Det har den desvrre undladt i de sidste r , hvad angr Alzheimers sygdom !
Vi har suppleret foranstaltningerne med forskning i den nye sygdom .
<P>
Men miljpolitik er ikke kun et sprgsml om penge , men ogs om fantasi .
Dermed mener vi screening af budgettet , som ikke har til forml at skre penge bort i strukturomrderne , men at gre miljpolitiske foranstaltninger effektive inden for alle strukturomrder og sttteforanstaltninger .
Vi vil naturligvis lade kompetencen for disse omrder blive hos dem , som den iflge loven tilkommer .
Men vi bliver ndt til at insistere p , at europisk vedtagne bestemmelser for fremtiden ogs skal overholdes i forbindelse med strukturforanstaltninger .
Det kan ikke g , at vi her lader milj- og konkurrencepolitiske interesser ude af betragtning .
Jeg mener , det er en rigtig tanke , at man skal " greene  strukturpolitikken og at man for fremtiden ogs skal " greene  landbrugspolitikken .
Det er der nok nogle , der vil modstte sig , men det er den eneste vej frem imod at slippe helskindet fra de fremtidige landbrugsforhandlinger .
Her vil jeg gerne endnu en gang sige mange tak til ordfreren .
<SPEAKER ID=107 NAME="Morgan">
Hr. formand , som ordfrer for Kulturudvalget vil jeg gerne udtale , at vi generelt er meget tilfredse med resultatet af budgetprocessen , som er en anerkendelse af den betydning , kultur , uddannelse og medier har for jobskabelsesprocessen .
<P>
Vores tilgang har vret prget af benhed og gennemsigtighed , og vi er holdt op med at remrke srlige projekter .
Vi er i srdeleshed tilfredse med den sttte , vi har modtaget til uddannelsesprogrammet , Socrates , og hber , at den betragtelige forgelse , som vi har fundet inden for Europa-Parlamentets budge , nu modsvares af en forpligtelse fra Det Europiske Rd .
<P>
Hvad kulturprogrammerne angr , er vi meget skuffede over det belb , der er foreslet til Raphael , isr efter en lang forligsprocess .
Det belb , der er foreslet af hovedordfreren , tager ikke hensyn til det nye paraplykulturprogram , der vil blive foreslet om to rs tid .
Det hber vi , at der vil blive taget hensyn til under afstemningen .
<P>
Hvad angr budgettets medieaspekt , er vi skuffede over , at man ikke er net til enighed med Rdet om filmgarantifonden , og vi hber , at der vil blive fundet en anledning p et senere tidspunkt til at genopfre disse penge , nr et retsgrundlag er fundet .
<P>
Hvad angr informationsbudgetposterne , er vi bekymrede over , at de fleste af pengene til informationsformidling vil g til bare fem store dokumentationscentre , men bortset fra dette vil jeg gerne lyknske ordfreren med et godt stykke arbejde .
<SPEAKER ID=108 NAME="Pons Grau">
, ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde . ( ES ) Hr. formand , Udvalget om Udvikling og Samarbejde har fra frste frd fundet , at det budgetforslag , som Rdet har forelagt , er fuldstndigt uacceptabelt , hvad angr afsnittet om " Eksterne foranstaltninger  .
<P>
Der var allerede i Kommissionens forelbige forslag til budget indfrt betydelige beskringer p de omrder , der specifikt drejer sig om udvikling .
Men hvis Kommissionens budget i sig selv kun udviste en meget begrnset stigning , 0 , 41 % for de samlede " Eksterne foranstaltninger  , s har Rdets forslag betydet en egentlig nedskring p 2 % i sammenligning med budgettet for 1997 , og det er samarbejdskreditterne til landene i Afrika , Asien og Amerika , som er blevet mest berrt .
<P>
De resultater , der er opnet efter afstemningen i Budgetudvalget , har vret tilfredsstillende takket vre ordfreren , hr . Tillichs holdning , og vi er ham meget taknemmelig , fordi der er blevet vedtaget nogle ndringsforslag .
Andre ndringsforslag vil vi blive ved med at holde i live i salen .
<P>
Og jeg vil gerne , hr. formand , i det minut jeg har , minde om , at de besparelser , som Den Europiske Union foretager , ikke altid kan g ud over de lande , der har strst behov .
<SPEAKER ID=109 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger . Som ordfrer for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder vil jeg godt til at begynde med beklage , at de ndringer , vi havde foreslet - eller i hvert fald nogle af dem , som for os at se var vigtige - ikke er blevet medtaget af mine rede kolleger i Budgetudvalget .
<P>
Jeg taler isr om de beskedne ekstrabevillinger , vi havde bedt om , for at bekmpe den organiserede kriminalitet og sttte en flles indsats fra Rdet .
Man har afsat mange flere midler til venskabsbyprojekter , og det skal uden tvivl nok vre det , man kalder " den store politik  .
<P>
Jeg tnker isr p - og det er hovedpunktet i mit indlg - Budgetudvalgets afslag p at forge budgetpost B3 4109 , der omhandler tiltag i kampen mod vold , der gr ud over brn , unge og kvinder , med s meget som n franc .
<P>
Jeg skal ikke her g nrmere ind p de tragiske begivenheder i forbindelse med Dutroux-sagen , der har hensat mit land i sorg og chokeret hele Europa .
Jeg er dog ndt til at minde om , at Den Europiske Union som en opflgning p disse begivenheder samlet har erklret , at beskyttelse af brnene og kampen mod handel med mennesker er en af EU ' s grundlggende prioriteter .
<P>
Jeg skal ogs minde om , at Europa-Parlamentet om to uger vil vedtage vores kollega Schulz ' betnkning , som indeholder en mngde uopsttelige , ndvendige og uomgngelige anbefalinger , hvis ivrksttelse krver ekstra midler .
<P>
Jeg skal hermed bede Parlamentet om at sttte anmodningen fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og tildele ekstra bevillinger til budgetpost B3 4109 .
Jeg ved , at der her i Parlamentet findes kolleger , der mener , at det er at g vidt i beskyttelsen af brnene at bede en EU-dommer om at g af .
<P>
Jeg vil godt her sl fast , at de , der ikke stemmer for de ekstra bevillinger til budgetpost B3 4109 samtidig med , at de svber sig i den overlegne morals gevandter over for en dommer , optrder som i en farce og , endnu vrre , som hyklere .
<SPEAKER ID=110 NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg har som ordfrer for fiskeribudgettet grebet ind adskillige gange under budgetproceduren for at gre den generelle ordfrer opmrksom p , at det ikke er muligt , sdan som det var planlagt , at foretage en tvrgende reduktion af samtlige budgetposter for fiskeriet uden at genforhandle en god gennemfrelse af det flerrige program og dets afgrende og grundlggende elementer i den flles fiskeripolitik .
Jeg er meget glad for , at Budgetudvalget har lyttet til mig p dette vigtige punkt .
<P>
Fiskeriudvalget har i vrigt ved enstemmigt at vedtage de to ndringsforslag , jeg havde stillet til posterne B2-910 , B2-901 og 902 , givet udtryk for en srlig interesse for to afgrende aspekter i den flles fiskeripolitik , nemlig at man har prioriteret smfiskeriet og de helt afgrende midler , der skal anvendes for at ivrkstte en retfrdig kontrol .
<P>
Hvad angr smfiskeriet , er jeg glad for , at Budgetudvalget har fulgt vores forslag om at bevilge ECU 2 millioner til denne post .
Smfiskeriet langs med kysten udgr reelt en permanent aktivitet , der er afgrende vigtig for , at en mngde maritime regioner kan overleve .
Derfor var det afgrende ndvendigt at flge op p et initiativ , der blev startet i 1995 til fordel for en erhvervsaktivitet , der giver meget lokal beskftigelse , og hvis betydning konomisk , socialt og for den fysiske planlgning er uerstattelig .
<P>
Budgetudvalget har ikke fulgt os , hvad angr kontrollen , hvilket jeg beklager meget .
Hvis plenarforsamlingen bekrfter denne afstemning , vil vi ikke rde over tilstrkkelige midler til at etablere et ml , der dog er s uomgngeligt vigtigt for den flles fiskeripolitiks effektivitet .
<SPEAKER ID=111 NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Tillich .
Han har vret hjlpsom og samarbejdsvillig hele vejen igennem .
Jeg er meget skuffet over den fortsatte nedskring i bevillingerne til vedvarende energi og energieffektivitet .
Vi har problemer med retsgrundlaget .
Det m Kommissionen gre noget ved .
<P>
Hvad forskningen angr , har vi altid sat pris p sttten fra Budgetudvalget , og den er fortsat i r .
Vi forstr , at Kommissionen nsker at justere de administrative foranstaltninger for at bibeholde tjenestens behov og samtidig sikre , at de er ansvarlige .
Gennemsigtigheden er rent faktisk strre i forskningsprogrammerne end nogen andre steder , idet det helt klart fremgr , hvor meget der bruges p administration af de enkelte srprogrammer .
<P>
P grund af det manglende retsgrundlag og beherskede fremskridt inden for energiomrdet sender vi vores delegater til Kyoto med meget lidt med sig i bagagen .
Vores prioriteter br fortsat vre vedvarende energi og energieffektivitet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Fischbach">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer . Den 16. september havde jeg den re at prsentere Dem for hovedelementerne i forslaget til budgettet for 1998 , sledes som de var blevet fastlagt ved Rdets frstebehandling i juli mned .
<P>
I dag , hvor De forbereder Dem p at g i gang med frstebehandlingen af forslaget til budgettet , er det meget vigtigt for mig at fremhve det , der i den nuvrende budgetprocedure ser ud til at vre afgrende for den institution , jeg reprsenterer .
<P>
Frst og fremmest mener jeg , at enhver budgetmyndigheds primre pligt - og det glder isr Fllesskabets budgetmyndigheder - m vre at fre en udgiftspolitik , der er s nyttig og effektiv som muligt .
Respekten for denne regel og dette budgetprincip er et must inden for den stramme budgetramme , der understtter regnskabsret 1998 .
Det er i vrigt med denne mlestok , Rdet har mlt de udgifter , der er indskrevet i budgetforslaget for 1998 .
<P>
Hr. formand , det regnskabsr , De nu gr i gang med i dag og i overmorgen , er i virkeligheden en vigtig proceduremssig budgetbegivenhed .
Jeg siger " en vigtig begivenhed  , fordi de ndringsforslag , De skal diskutere og stemme om , reelt udgr en budgetmssig overfrsel af de holdninger , der blev fastlagt af plenarforsamlingen i sin afgrelse i marts mned .
Det er en vigtig begivenhed , fordi ndringsforslagene for en stor dels vedkommende afspejler det budgetforslag , som parlamentsformanden definitivt vil underskrive i december mned .
Det er en vigtig begivenhed , fordi - og her svigter vi ikke traditionen - der i et vist antal ndringsforslag gemmer sig et lille br her og en lille kaktus der fra den anden budgetmyndighed , og jeg m endnu en gang konstatere , at det aktuelle regnskabsr ikke udgr nogen undtagelse fra denne praktik .
<P>
Uden at ville foregribe afstemningen p torsdag om de ndringsforslag , De skal diskutere , vil jeg gerne , hr. formand og mine damer og herrer , helt specielt pege p ndringsforslag 815 , der handler om en ndvendig finansiering til at fremme beskftigelsen , hvortil formandskabet har villet knytte Parlamentet fra starten af budgetproceduren .
ren for dette initiativ , hr. formand , tilfalder fuldt ud Deres Parlament i og med , at det p afgrende vis bidrager til at retfrdiggre " beskftigelsespakken  , sledes som den er indsendt til det ekstraordinre rdsmde den 20-21. november .
Men dette initiativ vil vre s meget mere trovrdigt , som at De vil have mulighed for i rubrik 3 at fastholde en tilstrkkeligt stor margen i lighed med de andre margener , der ogs er betydelige , og som De indstiller Dem p at fastholde under rubrikkerne 4 og 5 .
<P>
Hvad angr mere specielt rubrik 1 , gr formandskabet opmrksom p ndringerne - jeg siger helt klart ndringerne , for der er ikke tale om justeringer - i underafsnit 8.1 i bilaget til forslaget til afgrelse fra den rede ordfrer Tilly .
ndringerne udgr reelt Parlamentets forhandlingsmandat med Rdet under den kommende trilog om den ndringsskrivelse , Kommissionen vil udsende den 29. oktober .
<P>
Rdet vil udtale sig om ndringsskrivelsen fra Kommissionen , men jeg vil dog godt allerede nu minde om den bilaterale forpligtelse fra april mned og sige til Dem , hr. formand , at formandskabet vil tilrettelgge alt sdan , at proceduren kan afsluttes i n og samme behandling .
<P>
Hvad angr rubrik nr . 2 , har jeg forstet , at Deres parlament er parat til at genoprette de betalingsbidrag , Rdet har reduceret ved frstebehandlingen .
Jeg skal for god ordens skyld gre opmrksom p , at denne beslutning bygger p gennemfrelsen af de p forhnd indgede forpligtelser for det kommende regnskabsr .
<P>
Med hensyn til PEACE -initiativet har vi bemrket alternativet til det forelbige forslag til budgettet , sledes som det er foreslet af Kommissionen , der sledes ville tilbagefre de bevillinger , der ikke var berrt af rubrik nummer 2 .
<P>
Formandskabet er s glad for den lsning , at det vil sttte den med al sin styrke , og det samme tror jeg , Rdet vil gre , naturligvis p betingelse af , at lsningen vil gre det muligt at respektere beslutningerne fra Edinburgh og mere specifikt beslutningerne om de ressourcer , der er til rdighed til forpligtelser under Ml 1 .
<P>
I forbindelse med finansieringen af FUSP kan jeg oplyse , at trilogen den 6. oktober var et godt og meget frugtbart mde efter underskrivelsen af den interinstitutionnelle aftale af 16. juli .
P trilogen gennemgik man en ny fordeling af det samlede belb til de forskellige poster sdan , som de var blevet fastsat af Rdet .
Rdet vil senere udtale sig definitivt om denne fordeling .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne udtrykke min glde over , at forstelsen - der takket vre Parlamentets beredvillighed og ansvarsflelse - mellem budgetmyndighedens to grene har vret eksemplarisk fra begyndelsen af budgetproceduren .
Jeg kan konstatere , at samarbejdet mellem Parlamentet og Rdet allerede har skabt mrkbare resultater , svel hvad angr landbrugsudgifterne som inden for udgifter til fiskeriet og til FUSP .
<P>
Det var , hr. formand , hvad jeg havde at sige her , hvor De er klar til at g i gang med frstebehandlingen af budgetforslaget .
For at slutte af vil jeg ogs og isr gerne takke alle i Parlamentet , der har bidraget p afgrende vis til de resultater , vi har opnet p dette niveau i budgetproceduren .
Jeg vil her i frste rkke nvne formanden for Budgetudvalget , Detlev Samland , og de to ordfrere Tillich og Tomlinson og , sidst men ikke mindst , vil jeg gerne rose kommissr Liikanen og dennes tjenenstegrene for det betydelige arbejde , de har udfrt og sende en tak til dem ogs .
<P>
Med disse ord , hr. formand , takker jeg Dem for Deres opmrksomhed , og jeg vil herefter lytte til Parlamentet .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister Fischbach , ogs for Deres venlige ord til Parlamentet og hr . Liikanen .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Jeg vil hermed gerne byde velkommen til den franske nationalforsamlings delegation til Den Europiske Union under ledelse af formanden , hr . Nallet , som har taget plads i tilhrerlogen .
Det er delegationens frste besg i Parlamentet efter valget for nylig i Frankrig .
Delegationen har frt en rkke samtaler om emner af flles interesse , bl.a. om Amsterdam-traktaten i lyset af udvidelsen og Den Europiske Monetre Union .
Jeg er overbevist om , at disse mder vil bidrage til at styrke det frugtbare samarbejde mellem det franske parlament og Den Europiske Union , og jeg nsker endnu en gang delegationen hjertelig velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Tillgs- og ndringsbudget nr . 1 for 1997 - Budgetforslag for 1998 - EKSF ' s aktionsbudget for 1997 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=115 NAME="Liikanen">
Hr. formand , efter i dag at have lyttet til ordfrernes fremlggelse af budgettet og Rdets kommentarer vil jeg gerne erindre om sidste rs forhandlinger .
De var yderst vanskelige , der var en meget spndt atmosfre , og vi havde besvr med at finde en flles holdning blandt institutionerne .
Vi br alle vre meget glade for forandringen og for det fornyede interinstitutionelle samarbejde , der begyndte godt ved begyndelsen af budgetproceduren under det nederlandske formandskab , og som er fortsat i dette efterr .
Vi m nu gennemfre budgettet i samme nd .
<P>
Hvad tillgs- og ndringsbudgettet for 1997 angr , s skaber Parlamentets andenbehandling concensuslsninger for nsten alle de rejste sprgsml .
Det er uheldigt , at proceduren er forlnget , men resultatet gr det isr muligt at tage et frste vsentligt skridt til styrkelse af Fllesskabets forbrugerbeskyttelsestjenester . Jeg vil gerne takke bde ordfreren , hr .
Brinkhorst , og formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , for den betydelige indsats , der er gjort for at n frem til dette resultat .
<P>
Hvad Det Europiske Kul- og Stlfllesskab angr , er der en aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om tillgs- og ndringsbudgetter for 1997 . Jeg forstr , at ordfreren , hr .
Giansily , nsker at se nrmere p Kommissionens seneste forslag om en fortsttelse af nogle EKSF-aktiviteter efter 2002 , inden han endelig afgr sin holdning til forslaget til budgettet for regnskabsret 1998 .
Denne forhandling vil derfor finde sted p et senere tidspunkt .
<P>
Hvis vi ser p frstebehandlingen af forslaget til det almindelige budget for regnskabsret 1997 , s kan vrdien af det interinstitutionelle samarbejde aflses i strstedelen af budgettet .
Hvad de obligatoriske udgifter angr , er den flles holdning til de belb , der skal indfjes , blevet udvidet til at tage hjde for de seneste oplysninger i ndringsskrivelsen .
Det har lnge vret et nske for Europa-Parlamentet , og det vil nu ske .
Resultatets nrmere indhold m vi vente og se , men de trepartsforhandlinger , der har fundet sted indtil nu , har vist , at der er sammenfaldende holdninger .
<P>
Blandt de interne politikker er Europa-Parlamentets og formandskabets flles beskftigelsesinitiativ en lovende bedrift .
Den bygger p stor budgetmssig strenghed , og den koncentrerer udgifterne om programmer , der kan f en reel indvirkning p jobskablsen og arbejdsmarkederne i Fllesskabet .
Kombineret med den mobilisering af EIB ' s ressourcer , som man nede til enighed om i Amsterdam , kan initiativet , hvis Rdet bakker det op , bidrage betydeligt til beskftigelsestopmdet .
Institutionerne vil fortsat arbejde p at n frem til passende instrumenter til at opn den strste mervrdi for jobskabelse fra disse initiativer .
<P>
Inden for udgiftsomrde 4 er det godt at vide , at de seneste aftaler mellem institutionerne om budgetterne til de internationale fiskeriaftaler og FUSP er blevet anvendt effektivt .
<P>
Over for denne brede tilfredshed er der naturligvis nogle punkter , der giver anledning til uro .
Parlamentets retningslinjer for gennemfrelsen af 1998-budgettet fastslr , at en rdgivende arbejdsgruppe skal godkende programmer inden for menneskerettighedsomrdet .
Kommissionen er altid ben for interinstitutionelt samarbejde i den udstrkning , at den enkelt institutions kompetence og ansvar respekteres .
Men det er vigtigt ikke at erodere ansvaret vk og ikke at stte fllesskabsprogrammernes effektive gennemfrelse p spil .
<P>
For s vidt angr nogle mere specifikke punkter , vil Kommissionen udarbejde 1999-budgettet med euro som regningsenhed .
Den betnkning om produktionsmetoder i landbruget , som hr . Mulder spurgte til , skulle foreligge inden andenbehandling .
Parlamentets prferencer med hensyn til RECHAR og RETEX , som ofte er blevet nvnt , er meget klare for os .
De initiativer , der kunne tages i denne henseende , vil blive undersgt , men denne undersgelse br ogs omfatte realistiske muligheder for gennemfrelse .
Parlamentet har ofte fstet sig ved gennemfrelsestal , og derfor br vi ogs gre det her .
<P>
Hvad De Europiske Fllesskabers Tidende angr , vil der blive taget initiativer til on-line-udgivelse af det .
Vi tog et strre initiativ med on-line udgivelsen af Agenda 2000 sidste sommer .
Nsten 20.000 europere konsulterede os p Internettet den dag , hvor dokumenterne blev offentliggjort .
Men det er usandsynligt , at det vil resultere i de meget betydelige besparelser , som Parlamentet forventer i 1998 .
Vi m have ndret en rkke direktiver , fr de kan blive retligt bindende .
Der er blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til gennemsigtighed og harmonisering af finansieringen af agenturerne isr som flge af den betydelige indsats , som medlemmer af Europa-Parlamentet har gjort . Hr .
Tappin er ikke til stede , men hans indsats er velkendt her i Parlamentet .
<P>
Det er op til Rdet at behandle de forslag , der nu ligger p bordet , i en konstruktiv nd .
Hvad angr tilskuddene , er Kommissionen fuldt ud enig i hensigten om at give de pgldende organisationer et incitament til at sprede deres finansieringskilder .
Hvad angr gennemfrelsen , kan der vre behov for yderligere overvejelser for at gre det let at styre den for Kommissionen , Europa-Parlamentet og de berrte organisationer .
Men hvad principperne angr , s deler vi dem fuldt ud .
<P>
Endelig har jeg bemrket den gede betydning , som Parlamentet tillgger nul-baseret budgettering .
Hvis jeg forstr de tilgrundliggende tanker rigtigt , s er det hensigten at udfordre den budgetmssige inerti og styrke den tidligere efter- og frevaluering , inden man beslutter sig til nogen budgettildeling .
Dette styrker de initiativer , som Kommissionen har taget inden for rammerne af SEM 2000 med henblik p at styrke evalueringen isr for s vidt angr de flerrige programmer .
En rapport om Kommissionens evalueringsaktiviteter er under udarbejdelse og skulle pvise de fremskridt , der er gjort .
Jeg er sikker p , at det er Parlamentets hensigt at anvende hjere vrdistandarder for alle initiativer til budgetmssige udgifter uanset deres kilde .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at lyknske ordfrerne , hr .
Tillich og hr .
Tomlinson , samt formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , for deres arbejde med forslaget til det almindelige budget for regnskabsret 1998 .
Jeg takker ligeledes hr . Fischbach , den fungerende formand for Rdet , for hans meget samarbejdsvillige holdning under de drftelser , vi har haft .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml simpelt hen give udtryk for en bekymring , en tilfredshed og en beslutsomhed .
<P>
Min bekymring , som er en smule p forhnd , gr p , at pmindelsen i den fremtidige Amsterdam-traktat om medlemsstaternes ansvar for gennemfrelsen af budgettet ikke frer til en udvanding af Kommissionens ansvar , isr fordi denne ophrer med at vre den eneste , der skal st til ansvar over for denne institution i forbindelse med budgetdechargen .
<P>
Min tilfredshed gr p , at den institutionelle aftale om FUSP nu er trdt i kraft . Det er godt , for det viser , at disse udgifter betragtes som ikke obligatoriske udgifter , hvilket vil sige som ordinre udgifter .
<P>
Endelig vil jeg vre fast besluttet p at se Kommissionen og isr kommissr Oreja igangstte oplysningspolitikken om Amsterdam-traktaten og om de institutionelle sprgsml .
Denne traktat er allerede tilstrkkeligt kompliceret og uforstelig for borgerne , uden at man behver tilfje mere , og det er klart , at der er behov for en oplysende og pdagogisk indsats .
<P>
Det er , kre kolleger , hvad jeg er blevet bedt om at sige p vegne af Udvalget om Institutionelle Sprgsml .
Jeg vil godt nu for egen regning gratulere det luxembourgske formandskab , selvom det mske er en smule tidligt , da vi kun er ved frstebehandlingen .
Jeg tror , at kvaliteten i de relationer , der er etableret mellem dette formandskab og Parlamentet , viser , hvordan der kan udvikles et godt samarbejde mellem institutionerne .
Der er ingen tvivl om , at det er dette samarbejde , der har gjort det muligt at stte en smule kd p beskftigelsesinitiativet og Det Europiske Rds mde i Luxembourg om dette emne .
Gid de relationer , der er knyttet mellem dette parlament og Rdets formand , m f mange aflggere , for her er vi p det rette spor .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage det , som hr . Bourlanges og kommissr Liikanen har sagt om det gode samarbejde , vi har haft med Rdet i denne anledning sammenlignet med f.eks. sidste r .
Det viser , hvad der kan gres , nr vi samarbejder .
Men der kommer et " men  om lidt .
Jeg vil gerne lyknske begge ordfrere , for det arbejde , de har gjort , har hjulpet os overmde meget . I hr .
Tomlinsons tilflde er betnkningen om de andre institutioner get meget gelinde . Og Stanislaw Tillich har gjort sig stor umage for at arbejde med de forskellige grupper for at forsge at n frem til gode resultater , nr vi stemte i Udvalget .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Jan Mulder , ordfreren for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , for de problemer , vi tidligere har haft med landbrugsbudgettet er blevet glattet overordenligt meget ud takket vre ham .
Jeg behver ikke at sige s meget om udgiftsomrde 1 , for Jan har allerede sagt det .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at socialisterne har forsgt at vre konsekvente i deres tilgang til dette budget .
Vi ved , at der var behov for et stramt og fornuftigt budget , og vi ved ogs , at beskftigelsen br st verst p dagsordenen .
Vi har forsgt at se p Parlamentets holdninger og p det , der havde og det , der ikke havde noget retsgrundlag . Vi har set p Udvalgets nsker og p , hvordan posterne blev anvendt .
Nr mn tager disse ting i betragtning , er vi rent faktisk net frem til en konsekvent politik .
Der har vret tidspunkter , hvor vi har gjort nogle ting , som jeg ikke er enig i .
Inden for landbrugsomrdet ledte jeg rent faktisk afstemningen imod Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om tobakssektoren , hvor vi enedes om at bevare midlerne til tobak , hvor de var i stedet for at fjerne dem , for det stemte Parlamentet for i juli mned .
Det er blot et enkelt eksempel p de punkter , hvor vi har forsgt at efterkomme Parlamentets nsker .
<P>
Hvad strukturfondene angr , er de ECU 100 millioner , vi nu alle er blevet enige om at give til den irske fredsproces , et fremragende eksempel p , hvordan de tre institutioner har samabejdet for at sikre , at dette kunne ns uden et retsgrundlag .
Jeg vil gerne gre en ting klar for Kommissionen i denne henseende - jeg er ikke sikker p , om det er rettet s meget mod DG XIX som mod DG XVI : vi driller ikke , vi mener det alvorligt , vi vil se de midler , vi har stillet til rdighed for RECHAR og RETEX udbetalt .
Det er Parlamentets nske fra sidste r , og vi nsker at sikre , at disse penge til RECHAR og RETEX virkelig bliver brugt .
<P>
Hvad udgiftsomrde 3 angr , s har vores prioritet som allerede nvnt vret beskftigelsesafsnittet .
Jeg vil gerne om dette punkt sige til den fungerende formand for Rdet , at vores gruppe har gjort en stor indsats for at n frem til et engagement og en aftale om denne strategi .
Det har ikke hele tiden vret nemt .
Vi har set nogle budgetposter blive ofret , s vi kunne n frem til denne strategi . Vi har set nogle poster blive nedskret og andre forsvinde , hvor nogle af vores kolleger bad os om at bevare dem eller endog ge dem .
Det har ikke vret nemt at overbevise vores kolleger om denne manvres gyldighed .
Men vi har holdt fast ved den , vi har fulgt den , og vi hber , at Parlamentet p torsdag kan stemme et program igennem , der vil hjlpe til at skabe job i Europa .
<P>
Jeg m sige til formanden for Rdet - og det er her , " men  ' et kommer ind - at vort nre samarbejde afhnger af dette .
Hvis Rdet ikke kan levere varen , hvis vi ikke fr et retsgrundlag , og hvis hans kolleger behandler dette p en respektls mde , vil vi lave en farlig ballade .
De ECU 350 millioner vil blive omfordelt over hele udgiftsomrde 3 .
Vi vil finde poster , hvortil de kan g . Vi vil srge for , at de bliver tildelt de poster , hvor de kan blive brugt .
Og det vil gre vores strategi til grin . Meget afhnger af , om formanden for Rdet formr at overtale sine kolleger i Rdet , og jeg er sikker p , at han vil gre det .
Hvis det lykkes , hvis vi har heldet med os , s kan vi atter igen vise , at vi , hvis vi har et godt interinstitutionelt samarbejde , kan finde de lsninger , som vi alle nsker inden for en lang rkke omrder .
<P>
Hvad udgiftsomrde 4 angr , har gruppen vret konsekvent i sin holdning til Tyrkiet og MEDA .
Vi er ikke enige med afstemningen i Udvalget om at opfre et belb i reserven .
Jeg understreger nu , at vi vil stemme imod ndringsforslaget om at lgge MEDA-pengene p bordet .
<P>
Det er vrd at nvne isr to poster inden for udgiftsomrde 4 : den ene er sexturismeposten , der blev forelagt af hr . Colom , og som vi m gre noget ved , og den anden er FUSP ' en vedrrende landminer .
Den br modtage fuld sttte fra alle grupper .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , som de vrige talere vil jeg gerne lyknske de to ordfrere , men dog i srdeleshed hr . Tillich .
Jeg synes , han har gjort et fremragende stykke arbejde i noget , der ikke har vret noget let budgetr .
Som hr . Liikanen foretrkker jeg denne type atmosfre for den , vi oplevede sidste r , men jeg vil blot ppege , at vi i Det Europiske Folkepartis Gruppe er liges konsekvente som sidste r i vores sgen efter en stram og streng tilgang til budgettet og efter at overholde de forpligtelser , som vi som Parlament har indget inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale .
<P>
Lad mig p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne fremhve tre ting i denne debat .
For det frste vil jeg gerne understrege , hvad ordfreren har peget p vedrrende Europa-Parlamentets strenge tilgang til dette budget .
Vi vil befinde os et sted mellem de 1 , 12 % , som Rdet besluttede ved frstebehandling , og Kommissionens 1.15 % .
Det burde berolige sindene hos dem , der har troet , at denne institution kun er interesseret i at spendere alle pengene .
Budgetmargenerne for udgiftsomrde 3 er over ECU 200 millioner , og inden for udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil , hvor vi mske kunne have en tendens til at bruge penge p tropiske skove og andre omrder af betydning , som vi tidligere har gjort , har vi holdt budgetmargenen p nsten ECU 500 millioner .
Det er over ECU 700 millioner i alt ved frstebehandling .
Det er s vidt jeg ved frste gang .
<P>
For det andet vil jeg , nr vi s kommer til de andre institutioner - hvis vores ordfrer kunne stille ind p min blgelngde , hr . Tomlinson - gerne hilse velkommen , at vi rent faktisk har overholdt vores forpligtelser til at holde os inden for de 20 % , som vi altid har gjort .
Jeg vil isr gerne takke vores egen generalsekretr og sekretariatet i Parlamentet for at fremlgge en betnkning om interinstitutionelt samarbejde .
Den har vist , at det har fungeret .
Det giver en mervrdi til vores evne til at f noget for pengene i institutionerne .
Jeg vil helt bestemt sttte henstillingen i slutningen af denne betnkning om , at det br indg i den rlige budgetprocedure , at der , nr generalsekretren fremstter sine forelbige overslag , da udarbejdes en betnkning herom .
Mske kunne Kommissionen ogs indfje dette regelmssigt i dens fremlggelse af budgettet .
<P>
Hvad de andre institutioners og Europa-Parlamentets budget i srdeleshed angr , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p det , som vi ser som en nyskabelse , nemlig at have en klarere offentlig blotlggelse af udgifterne i forbindelse med alle de bygninger , der ejes af europiske institutioner .
Vi mener , at det er Den Europiske Unions flles " fdrenearv  , og i det mindste kan man p denne mde gre et nyt forsg p at n til klarhed om , hvordan pengene anvendes .
Vi hber , at det vil blive vedtaget rligt .
<P>
Hvad selve det europiske budget angr , er der for Kommissionen i sektion III for det frste punktet om beskftigelsesinitiativet .
Lige siden 1994 har vi stttet iden om vkst og beskftigelse .
Det er , hvor iden oprindelig kom fra , men den er altid blevet blokeret som flge af det manglende retsgrundlag .
I Det Europiske Folkepartis Gruppe sttter vi det , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe har sagt .
Vi forventer , at aftalen vil blive indget ved topmdet , s vi kan f en andenbehandling , der skulle g som planlagt .
Vi vil ogs gerne , som hr . Tillich ' s betnkning klart ppeger det , have en forpligtelse ved topmdet , sledes at vi , nr vi p lidt lngere sigt - nr vi nr december og taler om Agenda 2000 - kan forene alle elementerne i jobskabelsen til et afsnit i det budgetmssige overslag .
Det synes noget mrkeligt , at vi taler om udgiftsomrde 3 , nr vi ser p jobskabelse , medens udgiftsomrde 2 gr en hel del i den retning .
<P>
Til slut har vi hvad angr anvendelsen af reserverne vist , at vi i JET-systemet - hvor vi nsker en lsning ved andenbehandling og ogs om informationssystemet - som Parlament velovervejet kan anvende reserven til policyforml , sledes at vi s kan sikre , at systemet fungerer sdan , som vi i Parlamentet gerne s det fungere .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfrerne , selv hvis jeg med det samme er ndt til at udtrykke en generel dyb uenighed med den hjst restriktive orientering , der er foreslet os for 1998 , srlig i Rdets forslag .
<P>
Thi det er jo det vsentlige kendetegn ved den aktuelle budgetproces , der jo i vrigt ogs viser sig at vre i modstrid med den prioritering , som man hvder at ville give beskftigelsen .
Vi kan selvflgelig ikke undlade at vre enige i prioriteringen af beskftigelsen .
Den burde i vrigt ikke blot vre en budgetprioritering , men Unionens generelle prioritering .
En sdan enighed og den stemme , som vi vil afgive for bevillinger til dette forml , betyder imidlertid ikke , at vi har store illusioner om rkkevidden af den bebudede prioritering .
<P>
For det frste fordi vi mener , at kampen mod arbejdslsheden og skabelsen af arbejdspladser frem for alt burde betyde , at de nuvrende restriktive politikker opgives .
Dernst , fordi det bevilgede belb er begrnset , ligesom de ECU 390 millioner , der er bestemt til dette forml , i det vsentligste er opnet gennem et veritabelt finanstrylleri , der blot bestr i at tage bevillinger fra forskellige andre forml , eller som kunne vre bestemt til dem , srlig til sociale forml , for at koncentrere dem omkring dette nye forml .
<P>
Vigtigheden af denne prioritering ville efter vores mening forlange vsentlig mere .
Der ville vre behov for nye midler og tilstrkkelige midler for at kunne gre noget ved den alvorlige svbe , som vi alle anerkender findes p dette omrde .
Det er sandt , at Europa-Parlamentet nppe kunne gre meget mere i forhold til det forelbige forslag og Rdets forslag .
Men vi kan i alle tilflde ikke undlade at gre opmrksom p denne handlings dybe begrnsninger , der srlig bliver synlige i de gennemfrte besparelser , isr p omrder s vigtige som socialpolitikken , uddannelses- og ungdomspolitikken , kultur , milj , forbrugerbeskyttelse , forskning , for kun at nvne de mest betydningsfulde .
Begrnsninger , der ogs er synlige i de forgelser , som er foreslet for andre omrder , srlig dem , der foresls til informationskampagner , der stiger til ECU 106 millioner , og som ndrer dette sprgsml , ja lige prcis dette , til en gte , men ikke bebudet prioritering .
<P>
Yderligere angende nedskringer vil jeg gerne nvne , at vi i afstemningen p fredag vil insistere p , at visse omrder , der er blevet ofret , bliver genoprettet , ligesom vi vil insistere p styrkelsen af visse ml .
Det drejer sig om turismeomrdet - der er forsvundet - kampen mod racismen , det audio-visuelle omrde og det , der vedrrer de ultraperifere regioner .
Hvad angr andre aspekter af denne proces , skal jeg nvne , at vi ser positivt p , at det foresls at forkaste Rdets nedskring p ECU 1 milliard i udbetalingerne til strukturforanstaltningerne .
Det drejer sig om et p alle punkter uacceptabelt forslag , og det br netop derfor ikke godkendes .
Imidlertid , og i forlngelse heraf , hverken forstr eller accepterer vi , at Budgetudvalget har overfrt ECU 100 millioner til kategori II , til PRINCEinitiativet , ligesom vi heller ikke er enige i , at styrkelsen af RETEX- og RECHAR-programmerne i et omfang af ECU 60 millioner skal ske p bekostning af de normale strukturforanstaltninger .
Vi er enige i disse ml , vi er ikke enige i den mde , som de er blevet indfrt i budgettet p .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette rs budgetprocedure str i skyggen af forhandlingerne om Agenda 2000 .
Store strategiske afgrelser var derfor ikke at forvente .
Men man kan jo stille sig selv det sprgsml , om denne budgetprocedure indeholder tegn p , at de europiske institutioner Rdet , Parlamentet og Kommissionen er i besiddelse af tilstrkkelige kreative evner .
<P>
Frst det positive eksempel : Et centralt punkt for budgetproceduren var i r at bevise EU ' s handleevne i kampen mod arbejdslsheden .
Efter de mange smukke ord skal der flge en effektiv indsats .
Men hvad kan der gres p baggrund af den kendsgerning , at EU ' s budget med sine knap ECU 6 milliarder til de interne politikker i sandhed ikke giver mulighed for store armbevgelser ?
Hvorledes komme den illusion i forkbet , at EU kan gre det , som ret beset er medlemsstaternes , regionernes , kommunernes og virksomhedernes opgave , nemlig at fremme nye beskftigelsesmuligheder gennem reformer og innovation ?
<P>
Hvorledes komme uden om det , kollegerne i Europa-Parlamentet nu agter at gre , nemlig med tilfjelsen beskftigelse at omfortolke alle eksisterende programmer til beskftigelsesfremmende programmer ?
Hvorledes forhindre , at der p ny vkkes forventninger , der ikke kan opfyldes , som i forbindelse med de transeuropiske net ?
Det , vi nu i en samordnet indsats har udarbejdet som forslag til Rdet , kan vi vre bekendt .
ECU 150 millioner til kreditlempning , der tilsammen skal mobilisere en kapital p ECU 5 til 6 milliarder , til sm og mellemstore virksomheder .
Dette initiativ lover mere succes end de beskftigelsesinitiativer , der blev lagt frem med stor sthej , som f.eks. de transeuropiske net , i hvilken forbindelse delen om beskftigelse fra starten i alt vsentligt var en fiktion .
Det er beklageligt , at der ikke offentligt er gjort status over dem , for min ville lyde : Fiktioner ender fiktivt .
<P>
Det aktuelle initiativ er bedre , fordi det for det frste ikke ensidigt satser p kun n sektor , byggesektoren , og for det andet satser p mindre investeringer i stedet for p kmpeinvesteringer , og fordi det for det tredje henter virksomhedsdynamikken der , hvor den er og dermed udver en maksimal katalysator funktion .
Det str s tilbage at hbe , at Rdet og s mangen national regering som f.eks. ogs den tyske , accepterer dette tilbud fra Parlamentet .
<P>
Nu det negative eksempel : I december 1995 stillede Parlamentet for frste gang ECU 150 millioner til rdighed til et hrdt tiltrngt genopbygningsprogram for det tidligere Jugoslavien .
Der er get megen tiden siden da , men der er desvrre kun anvendt f penge og nppe effektivt .
Gennemfrelsesprocenterne er alarmerende , opbygningsprocessen gr i st og navnlig husbygningsprogrammet , den vsentlige forudstning for , at flygtningene kan vende tilbage , er forsynet med alt for f midler , sledes som reprsentanterne for den internationale ekspert har meddelt os .
<P>
Ogs her mangler der evaluering og status , denne gang inden for omrdet internationalt samarbejde .
For at ndre denne tilstand og kun derfor har udvalget opfrt en del af midlerne i reserven .
Nu skal Kommissionen i gang .
Den skal forbedre sin interne organisation og bne hurtigere veje til anvendelse af midlerne .
Det skal ogs den nu vedtagne demokratifond i Bosnien-Hercegovina hjlpe den med .
Men heller ikke Rdet gr fri for ansvar her .
Forordningerne skal forenkles p en sdan mde , at der ikke frst og fremmest lgges vgt p f.eks. spanske EU-udbyderes ordrebger , men p menneskene i Bosnien .
<P>
Hvordan skal status over vores kreative evner alts se ud ?
Det svar vil jeg overlade til Europa-Parlamentets visdom .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , iflge traditionen takker gruppernes ordfrere ved afslutningen af budgetprocessen og -proceduren frst og fremmest , og som det sig hr og br , de ordfrere , som har udfrt det vanskelige arbejde med at forlige det ene synspunkt med det andet og sledes n frem til en holdning i Europa-Parlamentet , som er koncentreret , homogen og kan styrke Parlamentets rolle og vre et referencepunkt bde for alle os og for Rdet og Kommissionen .
Vilje til dialog , tlmodighed , evne til at forst , hvad der kan vre de flles prioriteringer i en institution , som har brug for at st sammen , nr det glder budgettet , netop for at fastsl dens prerogativer : det forekommer mig , at dette er de basale elementer i ordfrernes vanskelige arbejde , som torsdag afsluttes , i hvert fald hvad frstebehandlingen angr .
<P>
P min gruppes vegne vil ogs jeg gerne hjerteligt takke hovedordfreren , hr .
Tillich , ordfrerne for TAEB 1997 hr .
Brinkhorst og hr .
Fabra Valls , hr .
Giansily for EKSF-budgettet , hr . Samland , hele sekretariatet samt - som allerede nvnt - Rdet og Kommissionen for det glimrende samarbejde i det hele denne periode .
<P>
Personligt ser jeg derimod ikke nogen grund til at takke ordfreren for de andre institutioner , som p min anmodning om at indfje en lille ndring for at ge strrelsen af Sakharov-prisen svarede , at Europa-Parlamentet og Budgetudvalget ikke skal fre politik .
Som om beslutningen om at g fra 12 til 11 mdeperioder , ogs omfattende budgetproceduren , ikke var at fre politik - men det siger hovedordfreren , og hovedordfreren for de andre institutioner er en hderlig mand - eller som om Budgetudvalgets beslutning om at slette budgetposterne til opbygning af en reserve for p ny at ge de midler , der er afsat til bygningerne i Bruxelles , eller reducere dem til intet , ikke var at fre politik !
Men det siger hr .
Tomlinson , og hr . Tomlinson er en hderlig mand .
<P>
Jeg kan sledes ikke tilslutte mig den tak , der hidtil er udtrykt , og jeg hber , at Parlamentet i hvert fald i dette vil sttte det mdringsforslag , jeg har stillet sammen med 35 kolleger , s bevillingen p ECU 15.000 til Sakharovprisen kan ges , sledes at den rder over det minimum , som er en passende anerkendelse af et af de vigtigste initiativer , Europa-Parlamentet har taget p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Om de vrige sprgsml og mere generelt - hinsides denne lille interne polemik - vil jeg blot ved afslutningen af proceduren gre Parlamentet opmrksom p , at nok roser vi alle denne sparepolitik - og ve den , der angriber denne enighed ! - men vi m alligevel vre bevidste om , at Parlamentet og Rdet fortstter med at vre enige om sledes at ligge under det minimum - eller skulle jeg hellere sige , det maksimum , som imidlertid altid er et minimum - der blev fastsat i Edinburgh : at man ikke risikerer p en eller anden mde til sidst at tage Den Europiske Unions budget som et offentligt underskud , der skal saneres , reduceres og s videre .
Jeg har nsten det indtryk fra erfaringerne gennem disse to r , at hinsides sprgsmlene om Den konomiske og Monetre Union forstr vi hinanden og lader den offentlige opinion forst , at jo mere , vi bruger , jo mere ges et hypotetisk offentligt underskud , som om 1 , 26 eller 1 , 16 var underskud og ikke i stedet et helt ndvendigt instrument for fllesskabspolitikken .
<P>
Lad os derfor vre opmrksomme p dette punkt !
Og passe p , at vi ikke den 21. november siger , at med 350 millioner kan vi lse arbejdslshedsproblemet i Europa .
I r er vi blevet enige om dette initiativ ; ogs jeg hber og forventer , at mdet i Det Europiske Rd i Luxembourg den 21. november frer til positive resultater .
Vi m imidlertid alle vre opmrksomme p , at dette budget ikke er et budget med uendelige midler , og de penge , der er til rdighed , forekommer mig virkelig at vre utilstrkkelige til en egentlig beskftigelsespolitik .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Budgetudvalget afviser som sidste r at udvise den vilje til stramhed , som Rdet har udvist ved at vedtage et budget for 1998 med en nulvkst ud fra en konstant ECU-vrdi .
Budgetudvalget har , omhyggelig som altid med at bekrfte Europa-Parlamentets budgetbefjelser , foreslet os at reducere margenen for loftet over konomiske perspektiver fra ECU 1 , 350 milliarder til ECU 500 millioner mod ECU 950 millioner i Kommissionens forelbige forslag til budget .
<P>
Vores gruppe vil stemme imod dette budgetforslag , idet vi beklager , at Budgetudvalget ikke har bevaret de store linjer i Rdets oprindelige budgetforslag .
Et forslag , i hvilket de ECU 82 , 5 milliarder i betalingsbidrag - der er skret ned med ECU 1 , 8 milliarder i forhold til det forelbige forslag til budget - overskrider de effektive udgifter i 1996 med 8 % , og de er tilpasset de forudsigelige behov for gennemfrelsen .
<P>
Forhjelsen af Rdets budgetforslag er begrnset til 0 , 7 % i forhold til 1997-budgettet .
Indsatsen er afbalanceret mellem rubrikkerne , isr med en nedskring p ECU 1 milliard p strukturfondene , som dog alligevel opnr en stigning p 4 , 2 % .
P denne mde tager budgetforslaget hjde for ndvendigheden af at begrnse de nationale bidrag til fllesskabsbudgettet .
<P>
Jeg vil med tre bemrkninger illustrere , hvor velbegrundet dette ml er .
Frankrigs bidrag vil i 1998 ligge p 91 , 5 milliarder francs eller 6 , 3 % af skatteprovenuet eller 36 % af budgetunderskuddet .
En accept af Budgetudvalgets forslag ville indebre en forhjelse af dette bidrag med 1 , 9 milliarder eller en 2 , 2 % forhjelse imod en 1 , 4 % forhjelse af den generelle forhjelse af udgifterne .
Hvis det franske budget havde vret indekseret efter BNP ' s strrelse , som budgetforslaget foreslr , ville de ekstra udgifter for Frankrig havde udgjort 45 milliarder francs eller 0 , 5 % af bruttonationalproduktet .
Der er en klft , hr. formand , mellem den tale , vores Parlament holder om ndvendigheden af at indfre en enhedsvaluta og dets opfrsel som budgetmyndighed .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , dette budget er p n gang bde overdrevent , kundeleflende og kosmetisk .
Det er overdrevent af tre grunde .
<P>
For det frste fordi Rdet i 1992 overvurderede behovet for Fllesskabets udgifter og da det fastsatte loftet for dets egne ressourcer p 1 , 27 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt , ansporede det dem til overdreven budgettolerance .
Denne ledte regeringerne til for 1998 at foresl et budget , hvis betalingsbidrag ligger 8 % over de faktiske udgifter for 1996 .
<P>
Denne overdrevne budgettolerance leder Parlamentets Budgetudvalg til at byde over og foresl en stigning i betalingsbidrag og betalingsforpligtelser p 2 , 9 % , tt ved 3 % , i forhold til 1997-budgettet .
Det vil sige stigninger , der er langt hjere end de , der glder for de nationale budgetter , hvis budgetbegrnsninger i vrigt er meget tungere .
<P>
Forklaringen p de overdrevne udgifter er frst og fremmest leflen for kunderne .
Denne leflen inden for strukturfondene , hvor belbet er tilfldigt fastsat p et alt for hjt niveau , leder medlemsstater , regioner , provinser , kommuner og offentlige og private organer til at anstrenge sig uden grund for at opfinde udgifter , der ofte er unyttige og undertiden skadelige .
<P>
Vi genfinder kundeleflen i den interne politik , med en mngde tilskud uden kontrol .
Jeg har p det plan takket vre Kommissionens svar p mine skriftlige sprgsml udarbejdet en liste - og jeg skal her takke kommissren - over tilskud , som p ingen mde glder samtlige organisationer , men kun de franske , hvilket vil sige , at der findes femten sdanne registre for hele Unionen .
Hvordan kan man tro , at alle disse udgifter udnyttes og kontrolleres effektivt .
<P>
I virkeligheden ligger dette Parlament alt for ofte under for de allestedsnrvrende lobbyer og ikke tilstrkkeligt for skatteyderne , og vi har alt for ofte det indtryk i gruppen af hjreorienterede europere at vre de eneste , der forsvarer EU ' s skatteydere .
<P>
Endelig er budgettet kosmetisk , fordi det nsker at maskere virkeligheden .
Budgetudvalget foreslr os ECU 150 millioner for at bekmpe arbejdslsheden .
ECU 150 millioner til 20 millioner ledige , er det virkelig serist ?
Hvem kan tro , at vi med 7 ECU pr. arbejdsls kan lse problemet ?
I virkeligheden drejer det sig ikke med disse ECU om at lse arbejdslshedsproblemet , der skyldes de bne grnser , den frie vareudveksling og den overdrevne immigration ; det drejer sig om at f en debat om EU ' s budget .
Med ECU 150 millioner kan vi ikke lse problemet , men de gr det muligt at komme til at tale i medierne .
Alts bygger budgettet p en kundeleflen , det er kosmetisk , overdrevent og inflationsskabende .. ..
<P>
( Her tog formanden ordet fra taleren )
<SPEAKER ID=126 NAME="Samland">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Gallou har ikke sagt noget nyt , blot er , hr .
Gallou , forskellen mellem Dem og os i Budgetudvalget - De var jo ikke til stede under afstemningerne i udvalget - at vi ikke drfter det , men trffer afgrelse derom .
<P>
Vi har - og det kan man sige med fuld ret - truffet afgrelse om et budget , som sttter en styrkelse af det finansielle management og som helt modsat det , De sagde , hr . Gallou , rent faktisk kan varetage skatteborgernes interesser .
Det vil jeg gerne vise ved hjlp af tre eksempler .
<P>
For det frste : Prcis det , De netop tog op , hr . Gallou , har vi sat os som ml og beslutsomt sagt nej til misbruget af sttte .
Med henblik p , at blandt de lobbyister , som hnger omkring vores dre her overalt , ikke mere kun de kan komme igennem , som har sat sig foran s mange dre som muligt , har ordfreren fastsat en plan for finansieringen af organisationer i Den Europiske Union , som vi kan vre stolte af .
Af organisationerne krves det , at de stiller med mindst 10 % egenkapital .
Kommissionen skal i september det flgende r fremlgge en beretning om anvendelsen af de midler , som Fllesskabet har givet en organisation , med en vurdering af , om der fortsat skal stilles midler til rdighed for disse organisationer .
Ellers rykker de ned som i en fodbolddivision .
<P>
For det andet : Vi har bidraget til , at de administrative udgifters struktur ndres dybtgende .
I Den Europiske Unions historie har der endnu ikke vret noget budget , hvor Kommissionens stillingsfortegnelse i det nstflgende regnskabsr har indeholdt frre stillinger end i det umiddelbart forudgende .
Det vil vi gennemfre med vores vedtagelse og dermed opstiller vi ogs strukturelt et udgangspunkt .
Det gr ikke , at antallet af A-stillinger i Kommissionen er lige s stort som antallet af C-stillinger .
Selvom den nye informationsteknologi holder sit indtog i Kommissionen , er der jo kun et prestigesprgsml tilbage , nemlig at der til hver A-stilling hrer en C-stilling .
Derfor skal der ske en ndring af stillingsfortegnelsens struktur .
Derfor vil vi , hr. kommissr , fastholde ikke kun i r , men ogs i de kommende r , at denne struktur skal ndres .
<P>
For det tredje : Vi har indledt bevisfrelsen for , at vi faktisk har forberedt udvidelsen .
Hverken Rd eller Kommission har taget hensyn til det , de selv har foreslet i Agenda 2000 , nemlig at indlede forhandlinger med - ligegyldigt hvor mange - partnere .
Til en sdan forhandling har man brug for en struktur .
For at stte denne struktur i stand til at trffe flertalsbeslutninger har vi fremsat et forslag .
I den sammenhng siger jeg helt klart og meget tydeligt - og jeg tager her en drftelse op , vi i Bruxelles har haft om Notenboom-proceduren : Den , der som generaldirektorat I ikke er i stand til at styre JUGOSLAVIEN-programmet , PHARE-programmet og TACIS-programmet til vores fulde tilfredshed , m man ikke give ansvaret for udvidelsesprocessen , hvis man ikke nsker , at det frste land frst tiltrder Den Europiske Union om 25 r .
Derfor skal n ting vre helt klar : De midler , vi har opfrt i reserven til en ny forvaltningsstruktur , kommer kun til udbetaling , hvis der i Kommissionen findes en funktionsdygtig stillingsfortegnelse , som ser anderledes ud end den nuvrende .
Det gr ikke , at denne opgave overdrages dem , der allerede nu ikke er i stand til at forvalte midlerne .
<P>
Jeg har bevidst lagt hovedvgten p et andet emne end blot sprgsmlet om beskftigelsespolitikken og de andre emner , der allerede er nvnt her .
Drftelsen under denne budgetprocedure har vret meget tiltalende , for den har bragt et stort antal nye punkter frem , ogs nye institutionelle punkter .
Der er med rette blevet gjort opmrksom p , at vi i de obligatoriske udgifter har fundet en procedure , som ville have vret utnkelig for blot f r siden .
ndringsskrivelser efter frstebehandlingen af budgettet i Parlamentet , ikke stille ndringsforslag til afstemningen i forbindelse med frstebehandlingen i Parlamentet og dernst en flles procedure for trepartsmderne forud for andenbehandlingen af budgettet i Rdet , dt er institutionelt et afgrende skridt fremad .
<P>
Men lige flgende bemrkninger : Allerede i gr aftes citerede jeg i Budgetudvalget Bert Brecht , der engang sagde , at tiderne ikke mere er sdan eller ikke altid sdan .
Problemet er , at vi for tiden har et rdsformandskab , med hvem et tillidsfuldt samarbejde er muligt .
Men der kan desvrre komme tider , hvor der igen er rdsformandskaber , som enten ikke er tillidvkkende eller som ikke er strke nok til i Rdet at f frt de interesser igennem , de selv giver udtryk for .
Derfor er den procedure , vi her indleder , en indbydelse til Rdet til en institutionel ndring af rammebetingelserne og i sidste instans til en ndring af traktaten , for at vi omsider kan f rene linjer , ogs hvad angr landbrugspolitikken .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
rede hr. formand , for jeblikket bliver Europa deflateret , og det er en forkert metode til bekmpelse af arbejdslsheden .
Denne deflatering udfres ved hjlp af MU-kriterier .
Ogs Parlamentet er med i denne bd med deflationspolitikken .
Det var det , hr . Tillich mente , nr han sagde , at Parlamentet har lst sin lektier og gjort sit hjemmearbejde .
Parlamentets arbejdslshedsinitiativ kommer nemlig ikke til mrkbart at indvirke p bekmpelsen af arbejdslsheden i Europa .
Det vil betyde , at der kan anvendes cirka en ecu pr. mned pr. en ledig person .
Dette er den samme metode , som da en mand en gang fodrede fem tusinde mennesker med fem brd og to fisk .
Jeg tror ikke , at det fungerer i dag . Derfor er topmdet om beskftigelse et propagandamde og dmt til at mislykkes , hvis der ikke er penge til rdighed .
<P>
Jeg lgger mrke til hr .
Tomlinsons betnkning . Han har udfrt et godt arbejde p bygningsomrdet og varetaget Europa-Parlamentets interesser godt i den sag .
Der er to ting , jeg vil ppege : han er ved at bne partibidrag , en vigtig faktor til europiske partier , og han har ndret begrundelser i Parlamentets bevillinger , sledes at det kan lade sig gre at give bidrag til tvreuropiske partier .
Det synes jeg er et forkert princip til at sikre parlamentmedlemmers uafhngighed og frihed .
<P>
Ogs her i Parlamentet br vi tale mere modigt for fornyelsen af refusionssystemet , hvilket hr . Tomlinson ikke var parat til .
Jeg fr , nr alle udgifter er betalt , ECU 12 000 i ln og godtgrelser i hnden fra Unionen , og det er alt for meget .
Vi i de nordiske lande kan ikke leve med sdanne lnninger .
Nr vi begynder at tage fat i lnningssytemet , skal vi ogs skabe klare linjer med Elmar Brok og andre parlamentarikere , som arbejder for private virksomheder , mens de fungerer som medlemmer af Parlamentet .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , selvom beskftigelsesinitiativet er det centrale , kan Den Europiske Union med ECU 150 millioner ikke bidrage vsentligt til beskftigelsen .
Hjst kan Unionen bidrage til f.eks. udvekslingen af information mellem medlemsstaterne .
Jeg er srligt utilfreds med den procedure , hvormed Europa-Parlamentet forsger at f greb om Rdets beskftigelseslovgivning .
Parlamentet overskrider derved sine befjelser .
Forslaget om at sammenfje alle ndringsforslag for udgiftsomrde 3 til et stort ndringsforslag er i strid med budgetprocedurens nd .
Ved andenbehandlingen skal kun de af Rdet modificerede budgetposter behandles , ikke et helt udgiftsomrde .
<P>
Informationen brer stadig for meget prg af propaganda for den fderalistiske model .
Det er derfor godt , at der i bemrkningerne til budgetpost B3-300 kommer til at st , at informations- og kommunikationspolitikken i hjere grad skal tage hensyn til de forskellige syn p den europiske integration .
En objektiv informationskilde br i det mindste vre uafhngig .
Derfor er jeg imod , at Euronews opfres under europisk information .
<P>
Jeg finder det endvidere ikke nskeligt , at den ECU 1 milliard fra strukturfondene , som Rdet har strget , opfres p ny .
Udgiftsniveauet i 1997 giver anledning hertil .
I Rdets budgetforslag stiger betalingsbevillingerne jo allerede med 4 , 18 % i forhold til 1997 .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , jeg vil ikke med et ord forklejne ordfrerens arbejde , men budgetforslaget udgr hovedsagelig en fremskrivning uden klar hensyntagen til de store politiske prioriteringer og uden reelle reformtiltag .
Det alvorligste problem - det ved vi alle - er den store arbejdslshed og navnlig ungdomsarbejdslsheden og langtidsledigheden .
Det foreliggende meget bermmede initiativ til bekmpelse af dette megaproblem er ganske vist omfattende , men stadig meget utilfredsstillende .
Det er isr beklageligt , at midlerne til forskning og teknologisk udvikling med ECU 3 , 5 milliarder udgr mindre end 4 % af det samlede budget .
<P>
Men nppe noget andet domne er s vigtigt for den langsigtede beskftigelsespolitik som netop forskning og udvikling , i sr p baggrund af den kendsgerning , at EU inden for teknologien lbende mister konkurrenceevne i forhold til USA og lande i Asien .
Kun et Europa , der er et sundt og konkurrencedygtigt domicil for erhvervslivet , kan ogs virkelig skabe arbejdspladser .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg vil begynde med hr . Tomlinson , som jeg gerne vil lyknske med den fremragende betnkning , som han har forelagt for os , og som er resultatet af et utroligt arbejde .
Og derfor vil jeg gerne anfre , at jeg , i modstning til hvad jeg gjorde i udvalget , af disse rsager vil stemme for .
<P>
Jeg vil dog gerne fra denne talerstol udtrykke min utilfredshed med , at dette arbejde er blevet skadet , endog meget alvorligt , af en rkke populistiske og dmagogiske ndringsforslag , som kun kan bidrage til at forstrke de fordomme , der er kommet for dagen , for eksempel i den TV-udsendelse som optog salen i gr , og som helt bestemt er til skade for institutionen .
<P>
Partamentet betaler flgerne af den manglende politiske vilje i Rdet , som indtil Amsterdam , ikke har fundet det ndvendigt med en statut for parlamentsmedlemmer .
Der var en statut for funktionrerne , en statut for dommerne ved Revisionsretten og ved Domstolen , men der var ikke en statut for Europa-Parlamentet .
Og det har en rkke konsekvenser , som er get imod parlamentsmedlemmernes vederlagssystem .
Jeg tror , det er p tide , at man fr lst dette en gang for alle i sin helhed .
Enhver delforanstaltning vil skabe utilfredshed og uretfrdighed .
Nu vil jeg ikke tale mere om dette emne .
<P>
Jeg vil g videre til det almindelige budget , rede kolleger .
Jeg vil gerne takke hr .
Tillich for hans arbejde , men der er for mange ad hoc-procedurer , vi finder ndringsforslag i afgrelsen men ikke i budgetposten , der er ogs for mange ndringsbudgetter , eller Rdets lfte om at vedtage en lovmssig base til aktionen mod arbejdslsheden , men som indtil videre ikke blevet fremlagt til frstebehandling , etc . , etc .
, etc .
<P>
Jeg tror dog , min gode ven Tillich , hr. formand , at hvis vi spurgte en almindelig person om , hvorvidt han har forstet noget , s ville svaret vre nej .
Jeg tror derfor , at denne budgetprocedure har bevist , at Amsterdam-traktaten kom til at mangle noget , da den ikke ajourfrte artikel 203 i Traktaten .
Jeg tror , at det er et meget klart punkt .
<P>
Jeg vil ikke komme noget videre ind p Meda-programmet , men jeg vil dog , rede kolleger , ppege , at det overrasker mig , at vi for 15 dage siden stemte om en usdvanlig lyknskning til Kommissionen for den gode gennemfrelse af programmet , og nu forsger vi at afstte en del af dets midler til reserven .
<P>
Hvad angr strukturfondene , s synes vi , at formlen for i r er god , og jeg vil gerne takke Det Europiske Folkepartis Gruppe for dets holdningsndring i forhold til i fjor , eftersom vi nu kan regne med pengene , som vi kan give fuldt ud til strukturfondene .
Det skal ppeges , at strukturfondene i denne sektor er genstand for udgifter , og at holdningen fra sidste r kunne betyde en meget alvorlig pantstning med hensyn til fremtiden .
<P>
rede kolleger , jeg vil gerne slutte med at nvne beskftigelsesinitiativet .
Jeg nsker det luxembourgske formandskab til lykke hermed og med dets lfte , og jeg tvivler overhovedet ikke p formanden , hr . Junckers ord .
Men tillad mig at sige til Dem , at jeg har mange forbehold og en begrundet mistro til holdningen hos nogle af Rdets medlemmer , og derfor ville jeg ikke bryde mig om , at Rdet ofrede en del af de ikke obligatoriske udgifter - som det kunne disponere over - simpelthen for at betale for overskrifterne i en nyhedsudsendelse i TV dagen efter det ekstraordinre topmde i Luxembourg .
<P>
rede kolleger , jeg tror - ja , jeg hber ligefrem , for hr . Fischbach har sagt det til mig p en meget diplomatisk mde - at vort ndringsforslag hertil er udtryk for mistillid .
Det er det sikkert . Og jeg hber , at vi kan f at se , at denne mistillid var ubegrundet , og at vi i lbet af en mneds tid kan blive overbevist herom , nr vi ser Rdets beslutning .
Men der er mere , rede kolleger ; det er p tide at mobilisere hele fllesskabsbudgettet , at f gang i de initiativer mod arbejdslsheden , som lnge har ligget stille hos Rdet , s hele fllesskabsbudgettet bliver rettet mod arbejdslsheden , s vi kan motivere borgerne og forberede Unionen p en udvidelse .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg er sikker p , at hr . Tillich , hr .
Tomlinson og hr . Samland samt hele Budgetudvalget har udfrt et vsentligt og anstrengende arbejde , men jeg mener , at dette er en forestilling , der gentages hvert eneste r , den har sine egne regler , sin egen form , sine egne vanskeligheder og charmer , men i bund og grund giver den ikke Europa-Parlamentet mulighed for at udstikke sine egne retningslinjer og stte sprgsmlstegn ved nogle af de vsentlige retninger i den europiske integrationsproces .
<P>
I denne sammenhng drejer min frste bemrkning sig om , at 1998-budgettet viser , at Den Europiske Union er en kolos p lerfdder : den har store ambitioner og muligheder , men rder ikke over de basale finansielle mekanismer til at bevge sig i en verden , der pvirkes kraftigt af konkurrencen .
<P>
Det andet punkt , jeg vil nvne , er at vi hilser initiativet mod arbejdslsheden velkommen , men at vi ikke kan glemme de erfaringer , vi fik med de transeuropiske net , hvor der ikke kom egentlige resultater i retning af at modvirke tendensen til stadig stigende arbejdslshed i Den Europiske Union .
Og mske skulle jeg ogs lige nvne , at nr vi deler de ECU 150 millioner med de 20 millioner arbejdslse , s er der desvrre tale om smpenge .
<P>
Jeg bliver desvrre ndt til at stoppe her , hr. formand .
Tak .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise i srdeleshed til Tillich-betnkningen og til den yderligere 2-rs udvidelse af freds- og forsoningsfonden for Nordirland .
<P>
Medlemmerne af dette Parlament vil kun vre alt for klare over den meget skrbelige situation , der i jeblikket hersker i min valgkreds med hensyn til forhandlingsprocessen . Jeg vil gerne benytte mig af denne anledning til at takke hr .
Tillich og de andre medlemmer af Budgetudvalget , der kom til Nordirland for selv at bevidne den sttte , der findes for fred i min valgkreds , og for a se , hvordan folk fra forskellig baggrund arbejder sammen for at n til enighed . Vores tak gr til Dem , hr .
Samland , hr .
Tomlinson , hr .
Wynn og hr . Tillich for Deres initiativ til at komme til Nordirland og bruge Deres vrdifulde tid p at lre ved selvsyn .
<P>
Freds- og forsoningsfonden begyndte p bar bund , og der er mange elementer i denne finansieringsmekanisme .
Hvis jeg skulle fremfre et kritikpunkt , ville det vre , at der er alt for meget bureaukrati forbundet med den .
I de nste to r m den gres mere brugervenlig .
Som noget positivt kan jeg sige , at distriktpartnerskaberne har vret en rungende succes og har bragt alle arbejdsmarkedsparterne sammen i et samarbejde for at bygge en fremtid for alle .
Det har ikke vret nogen ringe bedrift i vort splittede samfund . Der er blevet sat et eksempel , som jeg mener , at vi ikke blot kan bygge videre p i Nordirland , men som ogs kan udvikles og bruges i andre omrder af Den Europiske Union , i srdeleshed nr vi udvider mod de steuropiske lande .
<P>
Samtidig med , at jeg og mine kolleger er bekymrede , vil jeg udtrykke min sttte til dette program og gentage min tak til Budgetudvalget .
Jeg er klar over , at der er en disput mellem Budgetudvalget og Kommissionen .
Vi forstr deres disput .
Vi forstr Budgetudvalgets holdning , og vi sttter Dem i denne disput med Kommissionen , og den vil blive lst .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , p grund af tiden kan jeg kun komme med en enkelt kommentar til budgettet , og som i de sidste fem r , vil jeg tale om kulturpolitikken .
<P>
Efter nsten to rs samrd med Rdet er der endelig blevet fdt et kulturprogram i Fllesskabet kaldet RAPHAEL .
Det er et lnge ventet og meget nsket barn , som er kommet til verden , men det er desvrre lidt svagt p grund af manglende finansielle bevillinger .
Det er et barn , som i virkeligheden ikke har mange muligheder for at opfylde sit ml til fulde .
Jeg sprge mig selv : nr vi taler om social sammenhng , indbefatter det s ikke ogs kulturen .
Og nr vi taler om konomisk udvikling og om arbejdslshedsproblemet , er kulturen s ikke ogs en kilde til beskftigelse og konomisk udvikling ?
<P>
Det jeblik m komme , hvor de erklringer om god vilje , som er kommet til udtryk her i salen , afspejler sig i budgettet .
Jeg hber , at jeg nste r , som ordfrer for budgettet , kan behandle RAPHAEL som et eget barn og ikke et stedbarn .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det budgetforslag , der nu er lagt frem , er forholdsvis restriktivt .
Jeg synes , det er godt , at det er en temmelig snver ramme .
Det burde kunne fortstte med at vre sdan i fremtiden , isr hvis man lykkes med at gennemfre nogle ordentlige reformer inden for landbrugspolitik og regionalsttte i de kommende r .
<P>
Jeg synes ogs , at det initiativ , der er med til at skaffe penge til et beskftigelsesinitiativ , er positivt .
Men det afhnger naturligvis af , hvilket politisk indhold der kommer i dette initiativ , hvilket jo er fuldstndig uklart i dag .
Jeg bliver lidt skeptisk , nr jeg ser p , hvordan det skal finansieres , da der er en risiko for , at der egentlig ikke sker s meget nyt , men at det i stedet forsvinder til anden side , med lignende virksomhed .
<P>
Jeg vender mig imod forslagene til informationskampagnerne , som i praksis er en form for politisk propaganda til fordel for f.eks. euroen eller Amsterdam-traktaten .
Det er ikke rimeligt , at EU skal propagere for en vis opfattelse , f.eks. i forhold til Amsterdam-traktaten , nr det er et kontroversielt politisk sprgsml i mange lande .
<P>
Jeg synes ogs , at Parlamentet skal tage chancen for at vinde trovrdighed ved at reformere sine egne systemer for f.eks. rejsegodtgrelser .
Jeg har derfor vret med til at fremlgge et sdant ndringsforslag .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Tappin">
Hr. formand , jeg vil gerne sige nogle ord om satellitagenturerne . Frst vil jeg gerne takke hr .
Liikanen og gennem ham hans kollega , hr . Mingasson , for den mde , hvorp vi er net frem til at harmonisere reglerne .
Med udnvnelsen af en finansinspektr , skulle overskuddene vende tilbage til det europiske budget , og vi har gjort store fremskridt med kontrollen med gennemfrelsen .
Jeg er meget glad for at se den pakke , De vil fremstte for Rdet med henblik p dets godkendelse .
Tak for Deres hjlp med dette : den sunde fornuft hersker fremdeles .
<P>
For det andet er vi nu , som nvnt i budgettet , p vej mod at have et effektivt og gennemsigtigt agentursystem .
Vi er p vej mod mlstyring : gennemsigtighed , hvorved bde personale , administrationsudgifter og selvstndige udgifter nu angives i budgetanmrkningerne .
Det er et godt skridt .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at det tagere mere end et r at etablere og udvikle agenturer .
Europa-Parlamentet m bevare dets forpligtelser over for eksisterende organer , nr det omdefinerer sine budgetprioriteringer .
<P>
Endelig vil jeg takke Dem for de meget venlige bemrkninger , som blev overbragt mig af min besgsgruppe .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Dankert">
Ved fortllingens slutning kan jeg komme med moralen .
Jeg vil tale om Parlamentets trovrdighed i en rkke medlemsstater .
Jeg tror ikke , at det allerede er kommet s langt , som en journalist fra Deres land for nylig insinuerede , da han foreholdt mig , at man drligt kan diskutere svig med svindlere , men det er en kendsgerning , at jeg har stadig vanskeligere ved at se , at Europa-Parlamentet tages alvorligt .
<P>
Den nu mere end et r varende diskussion om vort ditsystem , srligt rejsegodtgrelserne og i Nederlandene nu ogs problemet med vores frivillige pensionsfond bidrager kraftigt til denne atmosfre .
Ind imellem kan man ogs , sdan som det skete i gr i en nederlandsk TV-udsendelse om underskrivelse af tilstedevrelseslisten , roligt give pressen skylden .
Men ofte m vi ogs selv gre os strre anstrengelser for at blive trovrdige .
<P>
Jeg ved , at det er vanskeligt i et Parlament , der bestr af 15 lande , hvor medlemmerne fr 15 forskellige lnninger og endvidere skal arbejde omgivet af hjt betalte EU-funktionrer . I beslutningsforslaget af hr .
Tomlinson forsges det ikke desto mindre med rette efter min mening at f Prsidiet til at tage yderligere skridt ud over dem , der allerede er taget .
<P>
Medlemmerne af det nederlandske socialdemokrati , " Partij van de Arbeid  , finder ikke , at teksten i beslutningsforslaget er vidtrkkende nok .
Vi har derfor sammen med mange andre , ogs fra andre lande , fremsat ndringsforslag for at skrpe teksten .
Vi finder ogs , at pensionsfonden endnu engang m undersges nrmere , og at byrderne skal forskydes fra Parlamentet til parlamentarikerne .
Det drejer sig i den sidste ende - vi har endnu ingen statur - om en supplerende pension .
Jeg ved , at det ikke s hurtigt vil komme til helt sunde forhold .
Det krver en statut .
Lige arbejde , lige ln , ens for alle .
Det har vi besluttet med hensyn til briterne i Culham og med andre lnninger end de europiske funktionrlnninger .
Sdan m vi ogs ordne det med hensyn til os selv .
Der m indfres en statut .
Jeg tror ogs , at det p lngere sigt er vigtigt for Unionens legitimitet .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , kolleger , jeg kan ikke sige andet end , at jeg p vegne af de flamske socialister helt tilslutter mig det , som kollega Dankert lige har sagt .
Jeg finder dette budget vellykket , for s vidt vi har evnet at gre beskftigelsen til det centrale punkt i diskussionen og budgettets udformning .
Jeg finder det ogs positivt , at budgetevalueringen sikrer , at vi ved andenbehandlingen vil kunne evaluere resultaterne af beskftigelsestopmdet i Luxembourg i budgettet .
Jeg vil understrege , at denne evaluering m vre en global evaluering , og det synes jeg mangler i det foreliggende beslutningsforslag .
I beslutningsforslaget lgges der for ensidigt vgt p problemerne vedrrende retsgrundlaget .
Det er et vigtigt problem , men det er kun et af aspekterne .
Under andenbehandlingen m vi derfor sammenligne resultaterne af beskftigelseskonferencen i Luxembourg med helheden af det , som kollega van Velzen her i dag har fet godkendt af Parlamentet .
Vi m under andenbehandlingen forsge at nyvurdere budgetinstrumentets politiske rolle , og det kan vi kun gre ved at gribe den enestende chance med vurderingen af beskftigelseskonferencen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Fischbach">
Hr. formand , mine damer og herrer . Jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der har deltaget i debatten .
Dens kvalitet svarer til Unionens indsats .
Parlamentets initiativ p beskftigelsesomrdet viser , i hvor hj grad medlemmerne nsker , at konomien endeligt kommer til at tjene mennesket og ikke omvendt .
Sledes deler Parlamentet i store trk forventningen om den succes , formandskabet for enhver pris nsker .
Men vi har endnu ikke afsluttet vores anstrengelser , og vi br fortstte med at arbejde uafbrudt for at n frem til resultater , vi kan regne med .
<P>
Jeg m sige , hr. formand , at den debat , jeg har overvret , har beriget mig personligt .
Den har beriget formandskabet som sdan , og den vil inspirere og pvirke os i vores fremtidige aktiviteter .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Den flles forhandling er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Offentlige indkb
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0309 / 97 ) af Tappin for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens grnbog : " Offentlige indkb i Den Europiske Union - overvejelser for fremtiden  ( KOM ( 96 ) 0583 - C4-0009 / 97 ) .
<SPEAKER ID=141 NAME="Tappin">
Hr. formand , det er mig en stor fornjelse at fremlgge betnkningen om grnbogen om offentlige indkb for Parlamentet .
Grnbogen er et policypapir .
Det er ikke lovgivning , og derfor m Parlamentets respons reflektere dette .
Der er ting , som vi kan f Kommissionen til at tage sig af nu og andre foranstaltninger , som vil krve en ndring i rdsreglerne , fr de kan fres ud i livet .
<P>
Hvad kan vi gre p kort sigt ?
En af de frste ting , som Kommissionen kan og br gre noget ved , er behovet for en klarificering af regler , procedurer og sproget i direktiver .
Dette aspekt i ndringsforslaget skulle ikke skabe nogen problemer for mine kolleger .
Logisk set burde kravet om klarificering af procedurerne heller ikke gre det .
Det er p.t. ret s lovligt for en ordregivende enhed at specificere arten af det produkt eller den tjenesteydelse , den nsker leveret , nr bare specifikationen ikke giver anledning til konkurrenceforvridning .
Det synes at vre en fornuftig holdning .
Og dog nsker en rkke kolleger i den anden side af Parlamentet at ngte eller begrnse denne grundlggende ret .
<P>
Der er blevet fremsat ndringsforslag , der opfordrer Kommissionen til at forklare , hvordan andre kriterier end prisen kan omfattes af forudstningerne for en offentlig indkbsaftale for at gre det muligt for ordregivende myndigheder at skrddersy produktet til deres behov , herunder kvalitative , miljmssige , sociale eller andre kriterier , der ikke er konkurrenceforvridende , hvis de nsker det .
Jeg gentager : " hvis de nsker det  .
Ingen kan tvinge nogen , medmindre rdsreglerne ndres .
I de gldende direktiver er der allerede en valgmulighed .
Problemet er , at mange ordregivende enheder p grund af indkbslovgivningens komplicerede natur og den relative mangel p ekspertise er bange for at vre afhngige af andet end pris , ifald de kommer i konflikt med loven .
<P>
S hvis Parlamentet stemmer imod disse ndringsforslag , ndrer det ikkenogen love og ej heller fremmer det det frie markeds sag , medmindre uvidenhed og angst er det , de nsker , at det frie marked skal handle om .
Eftersom den laveste pris ikke altid giver den bedste vare , forhindrer de borgeren i at gre den bedste forretning .
Kriterier om laveste pris kan ogs begunstige store virksomheder frem for SMV , der normalt er baseret i den region , hvor kontrakten udbydes .
Parlamentet nsker at gre noget for at tilskynde SMV til at deltage i dette marked til en vrdi af ECU 720 billioner .
Vi er forpligtet til at tilskynde SMV til at skabe job og velstand i regionerne og til at fremme spredningen af velfrdsskabelsen .
Vi har en chance for dette med denne betnkning .
<P>
Ihukommende problemerne med at forst gldende direktiver har vi bedt medlemsstaterne om at identificere eller etablere et eller flere centre vedrrende offentlige indkb .
Det er steder , hvor man kan f officielt oplysningsmateriale om offentlige indkb .
Det er ikke endnu et lag af bureaukrati , for man kan bruge et eksisterende kontor , center eller net .
Det , det gr , er at identificere , hvor man kan g hen for at f eksakt rdgivning og information .
Der er ingen kontrolfunktion , og dette forslag reprsenterer subsidiaritet .
Fra de centrale eller regionale informationssteder hber jeg , at der vil komme en strm af god information via uformelle centre ssom biblioteker , " one-stop shops  m.v .
<P>
For at fuldende denne kde af gode rd har jeg foreslet , at medlemsstaterne etablerer nationale indkbsakkrediteringseksaminer .
Det ville gre det muligt for indkbsansvarlige i virksomheder eller forretningcentre eller ansatte i advokat- eller regnskabsfirmaer at blive akkrediterede rdgivere .
Dette er en ordning for den private sektor og er derfor selvfinansierende , ubureaukratisk og fuldt ud effektiv .
Denne id er blevet hilst velkommen af store som sm virksomheder samt af den offentlige administration og andre organisationer .
Behovet er helt benlyst .
En myndighed oplyste , at 75 % af tilbudene fra SMV mtte smides ud p grund af ringe afgivelse af tilbud .
Vi m gre de europiske SMV svel som strre virksomheder i stand til at blive konkurrencedygtige .
Det er et globalt marked , vi arbejder i .
Derfor er informationsspredning vsentlig .
<P>
P lngere sigt vil vi ogs vre ndt til at pege p andre ting , der skal revideres i fremtiden , og det vil blive en sag for lovgivningen .
Vi m insistere p , at fremtidige revisioner finder sted efter tidsplanen , at de er fuldstndige revisioner og ikke et gummistempel , at der vil komme et tidspunkt og en lejlighed til at beslutte , hvilke sektorer , der skal omfattes , hvordan procedurerne kan forenkles , og hvordan vi kan n frem til gennemfrelseaf disse uden at binde alle op p regler og bestemmelser .
<P>
Ogs tid og nrmere enkeltheder skal drftes .
Vi kan bede Kommissionen om at se p mder , hvorp gennemfrelsen kan ske p en mere effektiv og mindre omstndelig mde , og mder at forbedre kommunikationen p gennem Internettet , undersgelser af vedvarenhed og aktioner til gelse af trskler .
Ikke alle disse kan klares af EU alene .
Vi deltager allerede i GPA-aftalen og WTO .
ndringsforslag , der fremfrer strke udtalelser om , hvordan forhandlingerne br forlbe , er allerede fremsat , og jeg hber , at vi har tvrpolitisk sttte .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Kommissionen , kolleger og sekretariatet for al den assistance , de har ydet mig i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
EU ' s problem med offentlige indkb vil ikke forsvinde .
Det er det indre markeds sorte hul , og gennem denne betnkning hber jeg , at Parlamentet har kastet et beskedent lys over sagen .
Det var mlet med denne betnkning at faststte parametrene for en fremtidig debat , og jeg takker kollegerne for deres sttte ved at hjlpe os med at n dette ml .
<SPEAKER ID=142 NAME="Thors">
Hr. formand , er der tale om lbernes bekendelser , nr medlemsstaterne har godkendt Fllesskabets direktiver om indkb ?
Det sprgsml stiller man sig , nr man ser , hvordan staterne har fulgt direktiverne op , eller snarere ladet vre med at gre det .
<P>
Kommissionen var i fjor tvunget til at behandle 148 sager , som gjaldt klager mod medlemsstaterne .
De nye samordnende direktiver er blevet s drligt gennemfrt , at domstolen har domfldet tre medlemslande i forret 1996 for ikke at have foretaget indgreb .
Flere nye processer er i gang .
Dette er bare oplysninger om , at intet er blevet gjort .
Vi har mange eksempler p , at ting er blevet gjort forkert .
Der verserer 29 sager . Der er alts ikke bare tale om utydelighed , men ogs om uvilje .
Jeg kan ikke gre for , at jeg fr lyst til at omskrive Macchiavellis ordsprog om forholdet mellem moral og lov :  Uden moral er der ingen lov , uden lov er der ingen moral  .
I dette tilflde :  Uden vilje er der igen saglige regler , men uden regler er der heller intet retfrdigt indkb  .
<P>
Hjlpemidlet kan ikke vre , at Kommissionen ptager sig yderligere direkte magt og opgaver i medlemsstaterne , og at bureaukratiet derved forges , sdan som et af sprgsmlene i grnbogen var .
Der findes mere omkostningseffektive mder , hvorp man kan gennemfre det , vi er blevet enige om , her i Unionen .
Det er at forge risikoen for betydelige konomiske konsekvenser , sdan som ogs det juridiske udvalg foreslr .
<P>
Diskussionen om forholdet mellem det indre marked og et hjt beskyttelsesniveau for miljet samt arbejderbeskyttelse dominerer i dag debatten .
Jeg deler ordfrer Tappins opfattelse om , at det er muligt at kombinere dette regelst .
Vi skal have en god ekspertise inden for indkb , som kan opstille korrekte , ikkediskriminerende betingelser , og som ved , hvordan man kber miljvenlige busser eller miljvenligt vaskepulver .
<P>
Det , jeg imidlertid synes , vi har glemt ogs i dag , er , at hensigten med reglerne om indkb er , at alle skal behandles lige , at de facto forhindre korruption , at visse grupper kan drage fordel p det offentliges bekostning , og at det offentlige bevilger kontrakter som tak for en tjeneste .
Dette er den vigtigste del af det offentlige indkb til borgernes fordel .
Det skal vi ikke glemme .
<SPEAKER ID=143 NAME="Sindal">
Hr. formand , betnkningen som sdan er udmrket , men jeg ser det som min opgave at ppege nogle omrder , som vi br fortstte debatten om .
Debatten om udbud og indkb skal tage udgangspunkt i en rkke konstateringer .
Vi har skabt det indre marked og arbejder p at fuldende det .
Vi har skabt fri konkurrence , vi har liberaliseringer over en bred vifte af omrder .
Begge dele er sket p fllesskabsplan .
Samtidig er der meget forskellige traditioner , der skal tages hensyn til i de enkelte lande .
Der ligger en stor opgave i at skabe noget flles og noget fornuftigt under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet .
<P>
I betnkningen nvner man , at Kommissionen har en ny rolle p udbudsomrdet .
Kommissionen fr samme adgang til udbudsomrdet som til det konkurrenceretlige omrde - noget , jeg finder betnkeligt .
Kommissionen vil sledes f adgang til at give bder med opsttende virkning og suspendere tilbud .
Sprgsmlet om bder og suspension er for mig at se et nationalt domstolsanliggende .
En ndring af denne karakter vil stride mod subsidiaritetsprincippet .
Det afgrende p dette omrde er , at medlemslandene etablerer nationale og regionale kontrolmyndigheder .
Jeg tnker her ikke blot p egentlige klageinstanser , men ogs p en overvgningsmyndighed , sdan som vi kender det fra lande som f.eks. Danmark , Sverige og Holland .
<P>
I offentlige udbud skal ogs andre parametre end prisen medtages .
Der skal vre plads til milj og andre kvalitetskrav , nr man laver offentlige udbud .
Gennem sdanne krav vil man kunne sikre en reel konkurrence og ikke kun en konkurrence p prisen .
Europa-Parlamentets holdning spiller en stor rolle i debatten om offentlige indkb , og jeg mener , at vi med denne betnkning har ydet et godt bidrag til diskussionen p omrdet .
Jeg ser frem til en videre debat , som vil komme p baggrund af Kommissionens grnbog og Parlamentets betnkning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvad skal vi egentlig bruge en europisk juridisk ramme om de offentlige indkb til ?
Det er en vigtig del af det europiske indre marked , og Kommissionen har i grnbogen forsgt at gre status .
Men vi har ogs brug for den , fordi der skal vre sikkerhed for rationel anvendelse af offentlige midler , et gennemskueligt og fair udbudssystem , konkurrence blandt dem , der afgiver tilbud , og s fri adgang som muligt for virksomhederne til det store marked for offentlige indkb , hvor der omsttes for mere end ECU 700 milliarder .
Sikres konkurrencen ikke , er der risiko for korruption , kunstigt hje priser , unfair behandling af konkurrenter og tillige fejlinvesteringer .
Derfor er det rigtigt , at vi beskftiger os med denne emnekreds .
<P>
Kommissionen har redegjort for erfaringerne med det hidtidige system .
Kun 3 % af alle offentlige udbud i EU gr til virksomheder i andre EU-medlemsstater .
Omsttelsen af de juridiske bestemmelser til national ret er get i st , heller ikke retshjlpsprocedurerne i Europa er af samme vrdi .
Procedurerne er bureaukratiske og vanskelige at have med at gre navnlig for de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor fungerer det indre marked ikke p dette omrde , og det er vigtigt , at vi her fremstter konkrete forslag til videreudvikling .
<P>
Hvilke forslag fremstter Kommissionen s ?
Frst foretager den en relativ pessimistisk vurdering , idet den nvner medlemsstaternes manglende overholdelse af retten som rsag til det udeblevne opsving i offentlige indkb p tvrs af grnserne . Den foreslr , at de knyttes sammen med andre forml som milj- , social- og forbrugerbeskyttelse .
Den vil selv have flere sanktionsbefjelser , f.eks. indfrelsen af et centralt kontor , som skal registrere tilflde af korruption og svig - hvilket ret beset falder ind under medlemsstaternes kompetence .
Den vil - og det er positivt - yde sm og mellemstore virksomheder sttte til uddannelse i og indsttelse af informationsteknologi til forbedring af gennemskueligheden .
Den har ikke fremsat forslag til en videreudvikling af den juridiske ramme , f.eks. artikel 8 i sektordirektivet om telekommunikation .
<P>
Hr . Tappin har arbejdet meget intensivt .
Det vil jeg gerne sige ham tak for . Ved betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er der imidlertid et par ting , der ikke giver nogen mening og som i og for sig ikke stemmer overens med det , vi drftede i Parlamentet og under hringen .
Der er f.eks. ikke nogen fornuftige retningslinjer for en forgelse af trskelvrdierne p omrdet for tjenesteydelser .
I forbindelse med den tekniske dialog foresls en akkrediteringsprocedure . Det anser jeg for meningslst .
<P>
Der fremsttes ingen forslag til behandlingen af telekommunikation p et liberaliseret og privatiseret marked .
Den , der virkelig nsker det indre marked , kan ikke skrpe bestemmelserne yderligere og gre dem vanskeligere for navnlig sm og mellemstore virksomheder .
Artsfremmede overvejelser frer p gale veje , ekstra pbud ger omkostningerne og udvander gennemskueligheden .
Direktiverne bliver stadig mere komplicerede i stedet for enklere .
Vi nsker ikke et superbureaukrati i Bruxelles , men vi ser gerne , at medlemsstaterne omsider laver deres hjemmearbejde .
Det er min gruppes ml .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , sektoren for offentlige indkb i vores lande udgr ECU 720 milliarder om ret , eller om man vil 11 % af EU ' s bruttonationalprodukt .
Sektoren er efter etablering af en EUlovgivning blevet ben for konkurrence i EU , og det er godt , bde for forbrugerne og for virksomhederne .
Nr Unionen allerede har gjort betydelige fremskridt med at starte sin politik inden for offentlige indkb , er det ogs ndvendigt , at direktiverne kontrolleres og ivrksttes p en mere effektiv mde og isr ved , hvis det er muligt , at uddele vsentlige straffe til dem , der ikke respekterer reglerne , for eksempel ved at forbyde virksomheder , der overtrder loven , at indgive tilbud i en given periode .
<P>
P internationalt plan br Kommissionen helt bestemt give tredjelande mulighed for at f adgang til de offentlige indkb i Unionen , men ud fra et grundlag , der bygger p fuld gensidighed .
Med henblik p den kommende udvidelse med de central- og steuropiske lande er det p samme mde afgrende , at ansgerlandene inden for en rimelig tidsfrist overtager de aktuelle regler , der glder for offentlige indkb .
Det er ogs absolut ndvendigt , at Kommissionen , af hensyn til de sm og mellemstore virksomheder , inden for WTO kmper for at opn en forhjelse af grnsevrdierne , der afgr anvendelsen af direktiverne .
<P>
Endelig beder vores gruppe , hr. formand , om delt afstemning for betnkningens punkt 5 , som vi ikke kan godkende .
Vi mener i virkeligheden ikke , at denne problematik hrer hjemme her .
Men for at slutte vil jeg gerne takke Michael Tappin for kvaliteten i hans betnkning og for det udfrte arbejde , men ogs fordi han har taget hensyn til vores overvejelser og bemrkninger under udformning af teksten og begrundelsen .
<SPEAKER ID=146 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Tappin , for hans grundige arbejde med denne betnkning .
Han har vret meget lydhr over for de forskellige politiske holdninger p dette omrde .
Jeg er naturligvis enig med ordfreren i , at der er behov for en evaluering af situationen for offentlige udbud i Unionen .
Der er desvrre mange lande - som vi ogs har hrt her i debatten - der endnu ikke har implementeret de eksisterende direktiver , hvilket er et kmpestort problem .
Det betyder et uigennemskueligt marked og en ulige behandling af de bydende .
Derfor er det for at f bedre konkurrencevilkr og af hensyn til frdiggrelsen af det indre marked ndvendigt , at Kommissionen ser p implementeringen og gennemfrelsen af direktiverne .
<P>
En anden ting , jeg meget gerne vil ppege , er , at det er vigtigt , at der ikke er tvivl om fortolkningen af direktiverne .
Derfor br Kommissionen overveje en mere ensartet udformning af direktiverne ved fremtidige revisioner og dermed udelukke tvetydigheden .
Man kunne ogs overveje at standardisere kravene til referencegrundlagene og referenceoplysningerne .
Kommissionen skal naturligvis fre en effektiv kontrol med direktiverne , og virksomhederne skal have bedre klagemuligheder .
Det skal vre nemt , og det skal vre hurtigt for de enkelte virksomheder at klage .
Men hvad sker der , nr en offentlig udbyder bryder reglerne ?
Sker der noget ?
Nej !
Hvor er sanktionerne ?
Dette problem m vi tage fat p , og jeg vil opfordre Kommissionen til at se p sanktionerne .
<P>
Endelig vil jeg henlede Kommissionens opmrksomhed p sprgsmlet om miljkrav ved offentlige indkb .
Jeg mener , at udbyderen skal have lov til at stille miljkrav i alle led af produktionskredslbet og ikke kun til produktets slutegenskaber .
Dermed kan vi leve op til EU ' s miljpolitik .
Jeg hrer meget gerne kommissr Montis holdning til sprgsmlet om standardisering af referencegrundlaget , til sprgsmlet om sanktioner og til sprgsmlet om at inddrage miljsprgsml ved tildeling af kontrakter .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , offentlige indkb er virkelig en meget betydningsfuld form for konomisk virksomhed .
Der indkbes for ECU 720 milliarder varer og serviceydelser i EU hvert r , og det udgr en stor del af de 15 medlemslandes bruttonationalprodukt , nsten 12 % .
<P>
Men jeg vil ogs ppege kologiske og sociale kriterier , som der ungteligt skal tages hjde for ved offentlige indkb .
Jeg vil f.eks. nvne , at ofte har de lokale myndigheder begyndt at realisere den holdbare udviklingsstrategi AGENDA 21 , og de vil virkelig ivrkstte kologiske kriterier i deres egne aktiviteter .
De kan ogs have betydning for lsningen af miljproblemer p unionsplan .
Jeg synes , at det er , som Riis-Jrgensen sagde : Vi skal sikre , at reglerne i Unionens offentlige administration muliggr hensyntagen til miljkriterierne .
<P>
Ligeledes er de sociale kriterier meget vigtige .
Mens der ledes efter besparelser og effektivitet , skal der opstilles kriterier for , hvad der er et godt serviceniveau .
En dag blev der i en svensk avis fortalt om en hndelse , som afslrede netop fornylig , at et dansk omsorgsfirma , som driver plejehjem i Sverige , havde ladet de gamle uden pleje .
Hvem skal vi skyde skylden p ?
Vi skal srge for , at ogs den offentlige service opfylder visse kvalitetskriterier , som mennesker har brug for .
Det er ikke nok , at vi bare njes med effektiviteten .
<P>
Jeg er glad for , at betnkningsordfreren , hr . Tappin , var villig til at hre disse punkter , men beklageligvis blev strstedelen af vores forslag forkastet i budgetudvalget .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
rede hr. formand , jeg takker frst hr . Tappin for en vidtstrakt og godt forberedt betnkning , hvor der fremhves problempunkter vedrrende Kommissionens Grnbog om offentlige indkb .
Betnkningen er ganske vigtig , da markedsandelen for offentlige indkb , som sagt lige fr , er ECU 720 milliarder af EU ' s bruttonationalprodukt .
<P>
De offentlige indkb betales offentligt , det vil sige , at markedet er ansvarligt over for forbrugeren .
Det er det , Tappin konstaterer .
Det siges , at effektive offentlige indkb fremmer industriens og handelens muligheder for at drage nytte af fllesmarkedet og forbedrer konkurrenceevnen for de europiske fortagender p verdensmarkedet .
<P>
Kommissionen har dog vret ndt til at erkende , at Unionens egne offentlige indkb ikke har fungeret s effektivt som forventet .
Situationen skyldes primrt Kommissionens knoldede administration og ogs det , at medlemslande ikke tilstrkkeligt dkkende har taget direktiver om offenlige indkb med i deres nationale lovgivning .
<P>
De offentlige indkb har p Unionens omrde ikke vret tilgngelige for de sm og mellemstore virksomheder .
Det er disse virksomheder , der skal fokuseres p netop nu , for SMV-sektoren anses for at vre en af de vigtigste afhjlpere for beskftigelsessituationen .
Jeg samtykker med hr . Tappin om forslaget , hvor der tales for personaleoplysning og efteruddannelse i sm og mellemstore virksomheder .
Som hindring for disse virksomheders adgang til markedet er ogs forsinkelserne i indkbsenheders udbetalinger .
Vi her i Parlamentet br vre i stand til at pvirke disse ulemper .
<P>
Den primre svaghed i handlepolitikken vedrrende Kommissionens offentlige indkb er , at de offentlige indkb kun anses for at vre midler i realiseringen af det indre marked .
De betragtes udelukkende fra det private erhvervlivs synspunkt .
I Kommissionens dokument findes der heller ikke nogen vurdering af , hvorledes konkurrencepolitikken sttter udviklingen af den offentlige service , hvad angr dens tilgngelighed , kvalitet og omkostningseffektivitet .
Alligevel er netop de offentlige indkb anden administrations- og servicevirksomhed for en myndighedsperson .
<P>
Kommissionen betragter ogs de egentlige indkbsmetoder og problemer derved udelukkende fra producentens , det vil sige fra den private sektors side .
Bestillerens , det vil sige den offentlige sektors , med andre ord den offentlige myndigheds , behov er der ikke taget hensyn til .
Konkurrence i de offentlige indkb er ogs barok set fra personalets side .
Den offentlige indkbsmetode br udvikles , sledes at der i serviceafdelinger , hvor indkbet foretages , kan tages hensyn til de ansattes ansttelsestryghed og fordelene ved overenskomstaftalerne i forbindelse med konkurrencen .
De offentlige indkb br forges under stor arbejdslshed .
Da vil man tage hensyn til markedskrfter og arbejdskraft ; det vil sige beskftigelses- , social- og miljpolitik skal medtages i denne proces .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , bde tilbydere og udbydere af offentlige arbejder har deres egne problemer .
Derfor kvalificerede en nederlandsk brancheorganisation for nylig det europiske udbudssystem som nonsens og meget dyrt .
Den vigtigste klage fra alle , der kommer i berring med direktiverne , er deres tvetydighed .
Prcis der , hvor det er vigtigt , lades man i stikken .
Forestil Dem en region med stor ledighed , der skal udbyde et arbejde .
M denne region forlange , at tilbyderen skal beskftige et antal lokale eller regionale arbejdslse ved udfrelsen af arbejdet ?
Ingen ved det .
<P>
M en udbydende myndighed stille strengere krav , f.eks. p miljomrdet , til tilbydere fra eget land end til udenlandske tilbydere , fordi man som myndighed kan stille disse krav ?
Dyre tilbud , der ofte lber op i flere hundrede tusind gylden , havner i papirkurven , fordi der mangler en kopi , og ikke sjldent gr sm og mellemstore virksomheder i jeblikket glip af ordre , som de tidligere ikke havde svrt ved at f i ordrebogen .
P grund af de bureaukratiske procedurers karakter har de ikke lngere en chance .
Sdan er der mange sprgsml , som Kommissionen m finde en lsning p .
Indtil nu overholdt f.eks. kun nogle f lande direktiverne , mens andre s stort p dem .
Ensartet behandling , ogs p dette omrde , br vre en selvflge .
Hvad vil kommissren gre ved dette ?
<P>
For byggesektoren er direktiverne en katastrofe .
Aitkins-rapporten advarede om , at uhmmet konkurrence i byggesektoren ikke betyder , at prisen bliver lavere og kvaliteten hjere .
Det modsatte er tilfldet .
Fortjenesten er presset , virksomhederne ptager sig arbejde til uansvarligt lave priser , og forbrugerne fr leveret drligt arbejde , men det opdager de frst 10 r senere , desvrre .
Efter min mening , og det er ikke ordfrerens mening , var denne rapport ogs stedet til at ppege sektorspecifikke forhold .
Det forlyder , kommissr , at der ikke kommer nogen hvidbog .
Hvornr vil sektorerne s blive drftet ?
Og kan kommissren angive , med hvem han p et senere stadium vil forhandle om sektorerne ?
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Hr. formand , jeg vil komplimentere hr . Tappin for den betnkning , han har fremlagt , og jeg vil koncentrere mig om bygningssektoren med hensyn til de store projekter .
Det er klart , at hovedmlene , som det er blevet sagt og gentaget , er gennemsigtighed , at n frem til en situation , hvor der ikke er diskrimination , hverken mellem lande eller med hensyn til virksomhedsstrrelse .
Det er klart , og det blev ogs sagt i det foregende indlg , der er ogs mlstningen om at skabe klarhed med hensyn til de juridiske rammer og med hensyn til at forenkle procedurerne .
Jeg tror , at der frem for alt er brug for , at de offentlige forvaltninger kan vre sikre p , at projekterne afsluttes p de fastsatte tidspunkter og til den aftalte pris .
<P>
Mit sprgsml er dette , hr. kommissr : tror Kommissionen ikke , at man kan og br indfre garantiformer , der er forskellige fra de sdvanlige for mange europiske lande , for eksempel performance bonds , som der allerede er gjort erfaringer med i Amerika og i England ?
<P>
Der er en vsentlig forskel , som det er ndvendigt at understrege , og jeg siger det af hensyn til de af mine kolleger , som ikke fler sig hjemme i disse ting : i dag gives garantierne frst og fremmest p baggrund af virksomhedens formueforhold , mens de reelle garantier , vi taler om , vedrrer virksomhedens teknisk-organisatoriske evne til at udfre et sdant arbejde p den aftalte tid .
<P>
Dette giver de offentlige myndigheder fordelen af ikke at f en forsinket godtgrelse for et eventuelt tab og et uafsluttet arbejde , men at f arbejdet og udnyttelsen af det til den planlagte tid , og virksomhederne selv fordelen af ikke at udnytte de rdighedsbelb , som banksystemet kan yde dem .
<SPEAKER ID=151 NAME="Monti">
Hr. formand , denne debat om Tappin-betnkningen , som jeg glder mig over , handler om et afgrende punkt i det indre marked : bning af konkurrence for en vigtig del af leverancer , arbejder og tjenester produceret inden for Den Europiske Union , som indkbes af offentlige myndigheder eller organisationer , som udfrer tjenester af almindelig konomisk interesse .
<P>
Som der allerede er erindret om , taler vi om 11 % af bruttonationalindkomsten .
De regler om bent udbud af offentlige indkb , som i jeblikket er i kraft , har hidtil haft en begrnset indvirkning p markedet .
Denne situation er bekymrende , og netop derfor er det vores klare hensigt med Deres sttte at ivrkstte passende initiativer , s det indre marked til fulde kan udfolde sit potentiale ogs i denne sektor - mlene er faktisk meget vigtige - s leverandrernes konkurrenceevne kan blive styrket , udbuddets kvalitet forbedret , priserne snket og den offentlige sektors tjenester stadig kan blive forbedret , kort sagt at skatteydernes penge kan blive givet mere omhyggeligt ud og derved blandt andet bidrage til at begrnse de offentlige underskud .
<P>
Det skal s ikke glemmes , at en konsekvent respekt for spillets regler tillader at kmpe mere effektivt mod korruption p indkbsomrdet .
Derfor er det ndvendigt , at reglerne p omrdet bliver optaget i de nationale bestemmelser og bliver korrekt gennemfrt .
Men selvom fllesskabsbestemmelserne frer til de nskede virkninger , er det ikke nok at koncentrere sig om de juridiske tekster : det er ndvendigt at ndre praksis og adfrd , som tidligere har placeret indkbspolitikken i et fortrinsvis nationalt perspektiv .
Det er derfor ndvendigt , at der findes en reel vilje til at n dette ml , som p engelsk udmrket kaldes best value for money , idet man opmuntrer leverandrerne til at g ud over det nationale territorium og deltage i udbud p hele Unionens marked .
<P>
Med vores grnbog har vi nsket massivt og dybtgende at henlede offentlighedens opmrksomhed p sektoren , og vi har sledes indledt en omfattende debat om emnet .
Europa-Parlamentets holdning er afgrende for vores analyse .
Deres bidrag vil sammen med tre hundrede andre bidrag fra forskellig side - fllesskabsinstitutioner , medlemslande , kunder , leverandrer - gre det muligt for Kommissionen at faststte ml og ledetrde for en ny offentlig indkbspolitik i en meddelelse , som Kommissionen vil fremlgge i begyndelsen af det nye r .
<P>
Det forslag til beslutning , som vi behandler , indeholder interessante ider og forslag .
Debatten i dag og de debatter , der har fundet sted i Udvalget om konomi , Valutapolitik og Industripolitik , har peget p de vsentlige punkter i sprgsmlet .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu understrege nogle af de vigtigste punkter .
Jeg er helt enig med betnkningen , nr den finder det ndvendigt at etablere forudstninger for , at de gldende regler bliver gennemfrt i alle medlemslande og sledes gr det muligt for alle operatrer i Unionen at deltage i udbuddene p lige vilkr .
Kommissionen har gjort sit yderste for , at de medlemsstater , som endnu ikke har overholdt denne gennemfrelse , fr det gjort hurtigst muligt .
Jeg vil gerne erindre om , at inden for rammerne af aktionsplanen for det indre marked , som EuropaParlamentet gav sin vrdsatte sttte , har vi fastsat en frist - den 1. oktober - som i vrigt er blevet overholdt af en stor del af medlemsstaterne , for deres fremlggelse af en tidsplan for gennemfrelse af de endnu ikke gennemfrte direktiver , og blandt disse er de , der vedrrer indkb , desvrre en vsentlig del .
<P>
Vi m ogs srge for , at de gldende regler svarer til markedets behov .
Med hensyn til visse problemstillinger - som for eksempel muligheden for at anvende elektroniske procedurer - vil srlige ndringer af direktiverne vre ndvendige .
Andre eventuelle tilpasninger , hvor de ndvendige forudstninger bestr , kunne vedrre nogle srlige sektorer , hvor der p europisk plan gennemfres en gradvis liberaliseringsproces .
Det samme kan siges om sprgsmlet om partnerskab mellem det offentlige og det private i de former , som er specielle for hver medlemsstat .
<P>
Om andre emner , som for eksempel brugen af aftalte procedurer , er debatten stadig i gang .
I andre sektorer vil det mske vre tilstrkkeligt at afklare de gldende normer gennem fortolkende dokumenter eller hndbger .
<P>
Der er et behov , som vi understreger , og som jeg mener er blevet understreget fra flere sider : behovet for stabilitet med hensyn til regelsttet .
Jeg vil gerne tilfje , at det er et meget vigtigt budskab for de markeder , som i de seneste r har sgt at tilpasse sig indkbsreglerne .
Ligesom det glder , at der er behov for p nogle punkter at klargre de gldende regler og sikre dem en korrekt og ensartet gennemfrelse i alle medlemsstaterne , er det liges klart , at der er brug for en rkke ledsageforanstaltninger , som kan gre det muligt at opn alle de forventede fordele af reglerne .
Et vigtigt omrde med hensyn til ledsageforanstaltninger er uddannelse og information , ligesom forberedelsen af de forskellige markeder med hensyn til udnyttelse af elektronisk handel .
<P>
Betnkningen understreger den vigtige rolle , som de sm og mellemstore virksomheder kan spille , nr det glder liberalisering af indkbssektoren .
Jeg er helt enig i dette synspunkt og er overbevist om , at en strre tilgngelighed af informationer om licitationer og regler , ogs ad elektronisk vej , ville vre et vigtigt skridt fremad mod en effektiv integration af de sm og mellemstore virksomheder i sektoren .
<P>
Om de konkrete sprgsml , der er rejst , vil jeg vre meget kort , hr. formand .
Med hensyn til telekommunikationen faststter direktivet " Srlige sektorer  betingelserne for udelukkelse af telekommunikation fra dets anvendelsesomrde .
Domstolen har i vrigt prciseret disse betingelser ved at sl fast , at den eventuelle udelukkelse af telekommunikation fra direktivet " Srlige sektorer  vil kunne finde sted , nr den pgldende sektor fungerer under markedsforhold med reel konkurrence .
Kommissionen vil ikke undlade at foretage en undersgelse af den reelle markedssituation af den art , Domstolen har nvnt .
<P>
I forbindelse med det vigtige sprgsml om miljpolitikken og indkb er mlet for en rigtig indkbspolitik at vlge det bedste produkt p de gunstigste betingelser p markedet .
Indkbene er ikke en egnet sammenhng til at forflge forskellige politikker .
Det betyder imidlertid ikke , at elementer af miljpolitik ikke kan eller br tages i betragtning .
Der findes konkrete muligheder for at beskytte miljet i det eksisterende regelst , for eksempel med hensyn til definition af et produkts tekniske eller kvalitative egenskaber , men jeg kunne ogs nvne andre eksempler .
<P>
Med hensyn til standardisering gr man frem skridt for skridt ; med hensyn til den eventuelle indfrelse af nye garantiformer - for eksempel performance bonds - tror jeg , at det ville vre en god id , og man skulle srge for , at det ikke var til skade for de de sm og mellemstore virksomheders forhold ; alligevel tror jeg , at man gennem en undersgelse af ogs amerikanske erfaringer kunne opn udsigter til fremskridt p dette omrde .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at nr det glder enforcement , gennemfrelse af fllesskabsretten , som vi har gjort stadig mere gennemgribende , er opmrksomheden om indkbssektoren fremtrdende ; nogle af Dem har erindret om antallet af overtrdelsesprocedurer , som vi har indledt , og med hensyn til det fremtidige indre marked - det , der vedrrer landene i Mellem- og steuropa - kan jeg forsikre Dem , at i det forberedende arbejde , som vi foretager med disse lande , lgger vi stor vgt p indkbsproblematikken .
<P>
Jeg vil slutte med igen at takke hr . Tappin og for deres bidrag ogs ordfrerne for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , fru Thors , og for Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj , hr .
Hughes . Jeg er overbevist om , at de bidrag , der er kommet , vil blive af helt afgrende betydning for det fortsatte forlb , som snart vil komme med Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Kommissr Montis meget konkrete svar p mange af kollegernes sprgsml har taget noget tid , som er lngere end den gennemsnitstid , som kommissrernes taletid er planlagt efter .
I dette konkrete tilflde vil jeg dog ikke beklage mig , for jeg tror , at det har gavnet forhandlingen i bred forstand .
Men det er mske noget , vi skulle tage hensyn til , s vi kan planlgge afviklingen af vores arbejde p en bedre mde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Finansielle formidlingstjenester ( FISIM )
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen om betnkning ( A4-0282 / 97 ) af Katiforis for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om forslag til Rdets forordning om fordeling af indirekte mlte finansielle formidlingstjenester ( FISIM ) inden for rammerne af det europiske national- og regionalregnskabssystem ( ENS ) ( KOM ( 97 ) 0050 - C4-0138 / 97-97 / 0037 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Katiforis">
Hr. formand , det forslag til forordning , som vi i dag skal forhandle om , har sin rod i behovet for en harmoniseret funktionsmde - det vigtige ord her er  harmoniseret  - af medlemsstaternes statistiske tjenester .
<P>
Dette behov skyldes , at der ikke er blevet oprettet ( man m hbe , det vil blive oprettet i fremtiden ) en flles statistisk tjeneste for Den Europiske Union .
Eurostat ( De Europiske Fllesskabers Statistiske Kontor ) baserer sit arbejde p de eksisterende mekanismer til indsamling af oplysninger fra medlemsstaternes statistiske tjenester .
Men for at f den ndvendige ensartethed i metodologien for indsamling og fremsendelse af oplysninger gr kontoret s vidt som til via Unionens lovgivningsinstanser at udstede forordninger om sprgsml , som en samordnet statistisk tjeneste ville kunne lse gennem interne procedurer .
Kontoret har benbart stadigvk den holdning , at man p denne mde kan undg meningsforskelle og uenighed blandt eksperterne i de forskellige nationale tjenestegrene , som kunne fre til vedvarende forsinkelser i kontorets opfyldelse af de forpligtelser , det har over for Unionen .
Ud fra et praktisk synspunkt kan denne lsning vre rigtig , men den har den mangel , at den overdrager det til politiske lovgivende organer at trffe afgrelse om tekniske sprgsml , som disse ikke er kvalificerede til at behandle .
<P>
Man kunne ogs hvde , at lovgivende indgreb i statistiske sprgsml , ogs selvom det ikke er i nogen ond hensigt , hvad der jo heller ikke er tilfldet i den foreliggende sag , er en overtrdelse af princippet om statistikernes videnskabelige suvernitet , hvilket er absolut ndvendigt , hvis deres arbejde skal vre objektivt .
<P>
Overtrdelsen har naturligvis i dette tilflde teoretisk karakter , ellers ville vi gribe ind p foranledning af Kontoret .
Men principsprgsmlet eksisterer stadig , og det vil det blive ved med , indtil der oprettes en flles statistisk tjeneste , hvilket naturligvis er at foretrkke frem for lovgivningsmssige tilpasninger af de tekniske enkeltheder .
Jeg tror , at denne forhandling , hr. formand , giver os mulighed for at stte dette vigtige sprgsml om oprettelse af en flles statistisk tjeneste for Den Europiske Union p den politiske dagsorden .
<P>
Den konkrete ndring , der tilsigtes med den nrvrende forordning , vedrrer beregningen af produktvrdien p det finansielle omrde .
Den finansielle sektor yder forskellige immaterielle tjenester , hvoraf visse honoreres med srlig fakturerede provisioner , hvorimod prisen i andre tilflde tages i betragtning i forbindelse med renter p udln eller indln .
For de tjenester , der ydes med specifik provision og udstedelse af faktura , opstr der ikke statistiske problemer .
Vrdien af disse tjenester er klar , den tages med i betragtning og lgges til de andre elementer i forbindelse med salg af produkter i den finansielle sektor .
Problemet opstr og eksisterer for tjenester , hvis pris er en del af den betalte rente , og som ikke opfres srskilt i finansvirksomhedernes regnskaber .
<P>
Det europiske statistiske system fulgte oprindelig denne fremgangsmde : den betragtede betalinger , der skjultes bag renten som betalinger for indirekte salg , der , som det vil vre statistiske eksperter i statsbudgetsprgsml bekendt , ikke medtages i de endelige tal for nationalproduktet .
En del af finansvirksomhedernes tjenesteydelser blev derfor ikke medtaget og medregnet i det samlede nationalprodukt .
En ret betydelig del undgik alts den statistiske registrering .
<P>
Eurostat foreslr nu den praktiske lsning , at man fastlgger forskellen mellem den faktiske rentesats og den , som erlgges ( eller modtages ) af slutbrugeren , for at den kan gre fyldest som den hypotetiske pris , der ikke er fastlagt konkret for slutbrugerne , nr de f. eks. lner penge til husbyggeri eller betaler en noget hjere rente i forhold til bankrenten .
<P>

Teknisk set er denne lsning - der naturligvis kun er en tilnrmelsesvis beregningsmetode - ikke videnskabelig korrekt , men som en tilnrmet lsning finder jeg den tilfredsstillende og foreslr , at vi vedtager den , Der er naturligvis nogle problemer med den tidsmssige tilpasning , der er ndvendig for medlemsstaternes statistiske tjenester , fr de kan tilpasse sig den metode , der foresls af Det Europiske Fllesskabs Statistiske Kontor , og derfor har jeg stillet to ndringsforslag , der udelukkende skal give medlemsstaterne lidt lngere tid til at tilpasse sig de nye metoder .
<P>
Med dette forbehold finder jeg Det Statistiske Kontors forslag fornuftigt og henstiller , at vi vedtager det .
Men jeg understreger samtidig , at det ikke er vores opgave her at lse problemer , der vedrrer Det Statistiske Kontor , samt at den ideelle lsning ville vre at skabe en uafhngig statistisk tjeneste for hele Unionen , hvilket ogs ville vre en glimrende start p den politiske integrationsproces i en forholdsvis ukompliceret sektor .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger . Jeg vil gerne takke Katiforis for denne betnkning .
Jeg vil godt med det samme gre det klart , at dette ikke er stedet at fre en lngere diskussion om statistikkers natur og prcision .
Vi ved , at hvert enkelt land har sin metode til at beregne forskellige ting , og at vi , nr vi nsker at foretage sammenligninger og tage beslutninger p grundlag af disse , m srge for , at tingene er sammenlignelige .
<P>
Jeg vil ikke flge Katiforis i hans sprgsml til eller tvivl om , hvordan statistikerne har udformet dette forslag .
Hvis man skal vre meget striks , s tror jeg ikke , der findes nogen beregning , der er korrekt .
Vi ved , at den mde , medlemsstaterne udarbejder deres statistikker p , er uplidelig , s snart man virkeligt gr i detaljer .
Vi m derfor stille os tilfreds med de bedste statistikker , vi har til rdighed .
Med de ml , vi har , er det ofte tilstrkkeligt .
Det vigtige er , at der ikke er forvrngninger fra det ene land til det andet .
Det er derfor , det forslag , der netop er fremsat , gr i den rigtige retning , nr det stiller alle lige ved at plgge en flles metode .
Selv hvis metoden ikke er den bedste , er det vigtigt , at alle bruger den samme , for s tror jeg , vi kan anvende forskellige statistikker .
<P>
Derfor , hr. formand , sttter vores gruppe Kommissionens forslag .
<P>
Vi har vret en smule forundrede over ordfrerens forslag om at bede om fire r .
Det forekommer mig at vre meget .
Jeg har spurgt mig lidt for i mit hjemland og fet svaret : " Vi har sandsynligvis ikke behov for s mange r  .
Jeg kender ikke situationen i de andre lande , men jeg kunne godt tnke mig at hre Kommissionens mening om dette punkt .
Den sidder mske inde med oplysninger , vi andre ikke har .
Det er meget muligt , at Katiforis , da han fremsatte forslaget , var inspireret af det ene eller andet land , som han kender bedre .
Vi skal heller ikke se bort fra interessen i at have disse dokumenter s hurtigt som muligt .
Jeg tror , at fristen p fire r er et maximum maximorum .
Jeg ville have foretrukket sammen med Katiforis at prve at blive enige om tre r eller noget i den retning , men det vil afhnge af , hvad Kommissionen kan fortlle os i den forbindelse .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , rede kolleger , jeg vil gerne ganske kort udtrykke min Gruppes sttte til dette budget , som jeg finder interessant som et eksempel p fremskridtet i en europisk dimension p det konomiske , finansielle og monetre plan inden for forskellige omrder .
<P>
Det behov , som er blevet ppeget af ordfreren , hr .
Katiforis , for at kunne g i dybden i en statistisk tjeneste , som virkelig er p europisk plan , og som ikke kun skal vre koordinerende , svel som vores kollega Hermans indlg , hvor han ppegede det hensigtsmssige i bedre at kunne prcisere kriterierne inden for nogle sektorer , som har fet stadig strre betydning for den europiske konomi , for eksempel servicesektoren og herunder finanssektorerne , tror jeg viser , at det er ndvendigt at g mere i dybden , svel ved at anvende den europiske dimension og ved den mde , det udtrykkes statistisk , som ved at forbedre prcisionen .
<P>
Med hensyn til vores ordfrers forslag til en frist , s tiltrdte vores Gruppe det i udvalget , men jeg tror , at man kan n frem til en konsensusaftale om en frist , som virkelig vil kunne garantere , at de statistiske tjenester i alle medlemsstaterne kan tilbyde trovrdig information med henblik p denne betnkning .
<SPEAKER ID=157 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer . Det forslag til forordning , som De i dag har fet fremlagt , har til forml at ndre metoden , hvormed de indirekte beregnede finansielle formidlingstjenester - ogs kaldet FISIM - bogfres i de nationale regnskaber .
<P>
Katiforis , De nvnte problemet med en flles statistisk tjeneste , som er et enormt omrde , men som ikke indgr i debatten for i dag .
Dette emne fortjener en lang debat , ogs set i forbindelse med samhrigheden og subsidiaritetsprincippet .
Men De m forst , at jeg i dag nsker at begrnse mit indlg til at glde problemet med FISIM .
<P>
Disse bermte indirekte beregnede finansielle formidlingstjenester er , som De s rigtigt har understreget , hr. ordfrer , tjenester , der ydes af personer inden for de finansielle fag , og for hvilke der ikke findes helt bestemte afregningsformer .
Den finansielle operatrs aflnning inddrives indirekte ved at tilbyde eller forlange af kunden en anden rentesats end den , til hvilken den finansielle operatr genfinansierer .
Disse tjenester er indtil nu systematisk blevet bogfrt i de nationale regnskaber som formidlingsforbrug , selvom de , som De alle her i dag har understreget , iflge regnskabslogikken , nr tjenesterne ydes til slutkunderne , i stedet skulle fordeles p posterne for slutforbruget .
Det er derfor , Kommissionen foreslr den nuvrende forordning for at fuldende det gldende europiske nationalog regionalregnskabssystem for 1995 .
Systemet fastlgger regnskabsregler , der skal anvendes for at opn en kvantitativ , sammenhngende , trovrdig og sammenlignelig beskrivelse af medlemsstaternes konomier .
Systemet blev vedtaget af Rdet den 25. juni 1996 ved forordning 2223 / 96 , hvor der endvidere str i artikel 2 , stk . 3 , at Rdet inden udgangen af 1997 vil udtale sig om indfrelsen af et fordelingssystem for FISIM .
<P>
Det forslag til en FISIM-forordning , vi i dag har til behandling , er kort sagt en teknisk justering af den frnvnte forordning , og det opfylder en logik , der er udelukkende regnskabsmssig .
Med den nye forordning bliver det nemmere at mle de enkelte medlemsstaters BNP / BIP , og vi vil endvidere opn en betydelig forbedring af sammenhngen mellem vores og De Forenede Nationers regnskabssystem .
Denne forordning har to vigtige flgevirkninger .
Den betyder for det frste , at det bliver lettere at stte mlbare grnser for de enkelte medlemsstaters BNP / BIP .
Jeg vil godt tilfje , at dette forslag til forordning ikke vil f nogen som helst indvirkning p valget af medlemsstater til at deltage i MU .
Jeg ved ikke , om det var ndvendigt med en forsikring p dette punkt .
<P>
For det andet vil forslaget , som Herman helt korrekt har fremhvet , i vsentlig grad forbedre sammenligneligheden mellem de europiske konomier , hvilket er absolut ndvendigt for at opfylde de krav , der i fremtiden vil blive stillet til styringen af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Dette lovgivningsdokument , for det drejer sig i dette tilflde om en forordning fra Rdet , gr det muligt at fastlgge en referenceramme for regnskabsregler med hensyn til fordeling af FISIM .
Men den egentlige fordeling af disse FISIM forbliver medlemsstaternes kompetence , og det er op til dem at tilpasse deres statistiske system .
<P>
Deres forsamling foreslr to ndringer til prveperioden p fire for at afprve beregningsmetoden .
Jeg kan sige Dem , at Kommissionen kan acceptere ndringerne .
Kommissionen erkender , at det er nyttigt at indfre en obligatorisk forsgsperiode for samtlige medlemsstater for at vurdere effektiviteten af den foreslede metode , og inden man definitivt begynder at tage hensyn til denne nye metode i Fllesskabets dokumenter .
De sagde , hr . Herman , at fire r er lang tid .
Det er sandsynligt , at denne frist vil blive accepteret og er acceptabel i tilflde af , at en rkke medlemsstater er meget nlende over for iden om at indfre metoden med meget kort varsel , og isr fordi visse lande som Tyskland , Danmark og Finland ikke for jeblikket rder over de ndvendige data .
Jeg tror alts , at det er en rimelig frist , og , hr. ordfrer , vi kan acceptere Deres ndringsforslag .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Bedrageribekmpelse
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0287 / 97 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning for 1996 ( KOM ( 97 ) 0200 - C4-0230 / 97 ) og arbejdsprogrammet for 1997 / 98 om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 97 ) 0199 - C4-0231 / 97 ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , som de mske har lagt mrke til , er det kompetente udvalg ftalligt reprsenteret , men det hrer med til det flittige Europa-Parlament , at vi samtidig har udvalgsmde og plenarmde , og jeg hber , at ogs mulige ordfrere i Parlamentet ved lejlighed vil tage til efterretning , hvor flittige vi medlemmer i Europa-Parlamentet er .
<P>
Den betnkning , der ligger foran os om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og bekmpelse af svig og som jeg forelgger for Dem i Europa-Parlamentet , er egentlig i lange passager en ikke-betnkning .
I centrum af mine overvejelser str nemlig en redegrelse for et emne , som Kommissionen ikke har nvnt med et eneste ord , nemlig korruption , mismanagement og svig internt i de europiske institutioner .
<P>
Egentlig anser jeg det for en uforskammethed , at der p et tidspunkt , hvor vi som parlamentsmedlemmer dagligt i vores valgkredse konfronteres med tilsyneladende og pstede tilflde af svig i bureaukratiet i Bruxelles , fremlgges en sdan beretning med sdanne huller i .
Det er klart for mig , at vi som direkte valgte medlemmer i Europa-Parlamentet og dermed ogs som skatteborgernes reprsentanter ikke kan acceptere sdanne udeladelser fra Kommissionens side .
<P>
Det har senest siden beretningen og konklusionerne fra Undersgelsesudvalget om Fllesskabsforsendelse stet klart , at en af hovedrsagerne til uregelmssigheder for meget store belb p EU-budgettet er , at der p den ene side findes en europisk kompetence vedrrende det indre marked , men p den anden side 15 mere eller mindre plidelige beskyttere af netop dette indre marked , der for en dels vedkommende samarbejder efter nsten middelalderlige metoder .
<P>
Derfor kan , og det var jo ogs det resultat , den afsluttende beretning fra dette undersgelsesudvalg nede frem til , det grundlag , der er rsagen til svig , i sidste instans kun fjernes , dersom disse kompetencer sammenfattes p europisk plan .
Vi ved , at der stadig er mange problemer , inden vi nr s vidt , men det er under alle omstndigheder en forudstning , at vi sikrer , at Kommissionen under forarbejdet til disse udvidede kompetencer , som vi jo gerne ville give den , i sprgsml om 100 % korrekt omgang med skatteborgernes penge er hvet over enhver tvivl .
<P>
Det er jeg for jeblikket ikke overbevist om , at den er .
Hvorledes skal jeg forklare vlgere hjemme eller andetsteds i Europa , at jeg som direkte valgt medlem af Europa-Parlamentet og derudover som medlem af det kompetente Budgetkontroludvalg efter gentagne sprgsml p et lukket mde hverken af Kommissionen eller af koordinationsenheden for bekmpelse af svig UCLAF kunne f oplyst , hvilken tjenestemand der stod bag en bestemt underskrift eller en bestemt aftale .
<P>
Det er da uholdbart , at vi som den institution , der pr. definition skal kontrollere bureaukratiet i Bruxelles , kan og er ndt til at lse om eventuelt forekommende misbrug af skatteborgernes penge i avisartikler .
Det er en systemfejl , som svkker hele Kommissionens og integrationens trovrdighed .
Det er derfor klart , at vi kun kan leve op til vores opgave som folkets reprsentanter , hvis vi omsider fr de midler i hnde , som er ndvendige dertil .
<P>
Af central betydning er i den sammenhng kravet om en europisk efterforskningstjeneste , hvis grundlag muligvis kan vre det nuvrende UCLAF .
Med henblik herp vil det dog vre ndvendigt , at a ) tildele UCLAF-ansatte en speciel srstatus i Fllesskabets vedtgt for tjenestemnd og vrige ansatte med henblik p at garantere dem beskyttelse mod pression , b ) give UCLAF strre budgetmssig uafhngighed og c ) i sidste instans gre UCLAF politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet .
<P>
Vi bliver ndt til allerede under forarbejdet til oprettelsen af en sdan efterforskningstjeneste at sikre os , at der i den sammenhng ikke sker det samme som under opbygningen af Europol , hvorom den tyske forbundsadvokat sidste sndag i en avis skrev , at denne form for europisk enhedspolitik inden for omrdet kriminalitetsbekmpelse er en trussel mod retsstaten .
<P>
Denne betnkning og dens konklusioner er forhbentlig , og det gr jeg ud fra , et vigtigt og vsentligt skridt i retning af mere gennemskuelighed i Europa .
Jeg anmoder Dem om Deres sttte .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Hr . Bsch , jeg tillod Dem at overskride Deres taletid ganske meget , fordi jeg mener , at en ordfrer , der har arbejdet serist p et sprgsml , ogs br have mulighed for at fremlgge nogle ider .
<SPEAKER ID=162 NAME="Bontempi">
Hr. formand , jeg tror , at dette emne med bedrageribekmpelse og kontrol , som vi ogs beskftiger os med i r med den udmrkede betnkning af hr . Bsch , er en lakmusprve p Den Europiske Unions evne til at udvikle sig i to retninger : at opn strre effektivitet og samtidig opretholde de grundlggende demokratiske egenskaber .
Efter min opfattelse er dette det vsentlige ; de overvejelser , vi har gjort os i alle disse r , og isr i de sidste r og mneder , gr i retning af at identificere de mest avancerede instrumenter til samarbejde , naturligvis mellem forvaltnings- og undersgelsesmyndighederne , men ogs med de retlige myndigheder , hvilket er et af midlerne til at sikre effektiviteten inden for rammerne af den vsentlige parlaments- og domstolskontrol .
<P>
Nr dette er sagt , tror jeg ogs p grundlag af dette rs vurdering af dette arbejdsprogram , at det er formlstjenligt at erindre den indsats , der er gjort gennem den undersgelse , som hedder corpus juris , som netop i bedrageribekmpelsen ser ndvendigheden af at n frem til en harmonisering af de vsentlige regler inden for strafferet og retpleje for at gre det muligt for de instrumenter , vi rder over i vores demokratiske opbygning , det vil sige Parlamentet og Domstolen , at deltage i deres kontrolfunktion i en aktion , som i vrigt kun kan blive mere effektiv gennem en harmonisering .
<P>
Derfor , gentager jeg , er vi helt opmrksomme p , at det , som det drejer sig om , ikke kun er at reagere p kravene om borgernes sikkerhed og vores finansielle behov , men ogs at opbygge en effektiv , demokratisk ramme , hvad angr kriminalitetsbekmpelse mere generelt .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Wemheuer">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Herbert Bsch nvnte det i sin betnkning og ogs i sit indlg : Der er stor utilfredshed i Budgetkontroludvalget og i medlemsstaterne , ikke kun med bekmpelsen af svig i almindelighed , men tillige med vores kontakter , vort samarbejde med Kommissionen og vores drftelse af , hvorledes beskmpelsen af svig s burde tilrettelgges i en dialog med Parlamentet .
<P>
Der er mange eksempler derp , og jeg vil slet ikke nvne dem alle nu .
Vi er under tidspres , det ved jeg . De vil blive nvnt ved en anden lejlighed .
Jeg vil blot gre opmrksom p n ting : Et resultat af utilfredsheden var , at Budgetkontroludvalget allerede for flere uger siden besluttede at sende en skrivelse herom til kommissionsformand Santer for at anmode om en samtale .
Skrivelsen er til dato ikke blevet besvaret . Det styrker ikke vores tillid til samarbejdet med Kommissionen .
Det passer s ogs til det billede , hr . Bsch omtalte , at Kommissionen ganske vist taler om meget , men ikke s gerne om de foranstaltninger , den agter at trffe , nr det drejer sig om dens egen mulige involvering i svig og korruption .
<P>
Det er ganske vist ikke vort emne , men jeg tager det alligevel op .
I sin meddelelse om bekmpelse af korruption har Kommissionen talt om meget , men ikke om mulig korruption i eget hus , og det er en mangel .
Sledes ser vi p det .
Det er ikke kun en tilfldig mangel , det er en mangel , som bliver stadig tydeligere for os .
Hvorfor griber Kommissionen ikke frst og fremmest ind dr , hvor den selv har kortene p hnden og hvor den selv kan angive tempo og retning ?
Det er ikke noget teoretisk , ikke noget retorisk sprgsml .
Vi stiller gang p gang os selv det sprgsml : Hvorfor griber Kommissionen ikke ind i sit hus ?
Dermed ville den vre et eksempel for medlemsstaterne , for den ofte kritiserede kontrol med gennemfrelsen og tillige den med rette kritiserede gennemfrelse af kontrollen i medlemsstaterne .
Det ville da vre langt mere trovrdigt , om vi i eget hus , om De i eget hus kunne stte sagen i gang !
<P>
Jeg vil nvne et andet eksempel .
Det blev i Deres arbejdsprogram gentagne gange annonceret , at De vil sende os en meddelelse om svig inden for toldprferenceordningerne .
Fru kommissr , nr man lser det n gang , er det meget overbevisende , men det str allerede for tredje eller fjerde gang i arbejdsprogrammet !
Det er blevet annonceret igen og igen .
Vi ved , der er et stort problem dr , og det er noget , der hrer ind under Kommissionens kompetence .
Kommissionen har lovet os at forelgge Rdet og Parlamentet en meddelelse , fordi det er et ptrngende problem .
De har nvnt det som et ptrngende problem , for flere r siden !
Hr . Bsch forbereder en hring og ville gerne have haft ogs Deres meddelelse som arbejdsgrundlag .
Hringen er , s vidt jeg ved , allerede blevet udsat i et r .
<P>
Vi venter ogs p Dem !
Frst ventede vi tlmodigt og hfligt .
Nu venter vi kun hfligt , vores tlmodighed er brugt op !
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke hr . Bsch for hans betnkning .
Jeg mener , at hvis der et emne , som vi aldrig kan gre nok ved , s er det bedrageribekmpelse , og jeg tror , at EuropaParlamentet her skal spille en vsentlig rolle .
Det er nu engang sdan , at intet nationalt parlament kan kontrollere tilsyns- eller ansvarsomrder under Kommissionen eller hvilket som helst andet EU-organ , hvor der kan begs bedrageri .
I denne helhed mener jeg , at UCLAF ' s rolle er essentiel .
Hvordan bedmmer vi UCLAF ' s rolle ?
Min gruppe mener , at vi ikke m oprette et nyt separat organ i EU .
Det er undvendigt , men det er ndvendigt , at UCLAF fr en meget uafhngig stilling i Kommissionen .
En uafhngig position , hvor UCLAF muligvis kun er ansvarlig over for Kommissionens formand , og som gr , at den kan optrde helt uafhngigt i forhold til et hvilket som helst generaldirektorat i Kommissionen .
I den henseende er den demokratiske kontrol essentiel , og jeg mener , at det derfor ogs er ndvendigt , at der fra tid til anden finder en debat sted om UCLAF ' s handlinger inden for denne helhed .
<P>
Nr vi taler om bekmpelse af bedrageri , og vi konstaterer , hvad der er forkert i den henseende , s er det vigtigt , at der findes sanktioner .
Jeg mener , at Kommissionen , Undersgelsesudvalget , har fremsat en rkke bevarelsesvrdige betragtninger , og jeg tror , at Kommissionen ogs vil overholde dem , det er i det mindste mit indtryk .
Et andet vigtigt punkt er , at Kommissionen , og det er ogs noget for Undersgelsesudvalget , i meget hjere grad gr brug af retten vedrrende de 10 % , der betales til medlemsstaterne for at fre kontrol , srligt ved de indre grnser .
Hvis det ikke foregr p en god mde , kan de 10 % drages i tvivl .
Det er noget , mener jeg , Kommissionen br overveje at gre noget oftere .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , der er allerede sagt meget .
Jeg vil derfor udelukkende koncentrere mig om det , der drejer sig om den interne korruption .
Der er en rkke tilflde , som har pvist , at der tydeligvis finder bde korruption og bedragerier sted inden for blandt andet den europiske Kommission , hvilket jo er alvorligt .
Trods dette tages disse sprgsml ikke op i Kommissionens arbejdsprogram , hvilket m ses som en temmelig stor fejl .
Eller er det sdan , at man vil mrklgge historierne ?
<P>
I denne anledning havde jeg tnkt mig at fremlgge en rkke ndringsforslag , men jeg har desvrre overskredet tidsfristen for dette og vil derfor mundtligt gre det til et lille enkelt ndringsforslag .
Jeg ville gerne tillgge nogle ord i punkt nr . 11 , nemlig ved get benhed og indsigt .
Punkt 11 ville da lyde som flger :  mener , at internt bedrageri og korruption i EU-institutioner kun kan behandles p behrig vis ved get benhed og indsigt og af en uafhngig europisk retlig myndighed  osv .
Jeg tror nemlig , at netop benhed og indsigt ville kunne modvirke risikoen for uregelmssigheder .
Det kan ikke eliminere risikoen , men det er et skridt i den rigtige retning .
Jeg vil gerne vide , hvad kommissr Gradin har for synspunkt p et sdant ndringsforslag .
<P>
Endelig vil jeg takke Wemheuer for hendes ndringsforslag nr . 1 , som vi i V-gruppen vil sttte .
Naturligvis vil jeg ogs takke Bsch for betnkningen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , den tidsmssige planlgning har virkelig vret ret vanskelig . Ikke kun holder Budgetkontroludvalget , men tillige det midlertidige BSE-undersgelsesudvalg mde samtidig .
Jeg har netop forladt drftelsen med formand Santer for ikke at g glip af denne lejlighed , s det trffer sig for s vidt heldigt . Hr .
Bsch , som vi vil sige tak for en udmrket betnkning , har med rette efterlyst et bedre samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet inden for mange flsomme omrder , navnlig ogs i dette sprgsml , som er af stor interesse for befolkningen , nemlig hvad der rent faktisk sker med Europas penge , og navnlig om de bliver anvendt rigtigt .
I mangt og meget kan vi erklre os enige med hr . Bsch , som her har underkastet Kommissionens virke og p visse punkter tillige UCLAF ' s virke en srdeles kritisk undersgelse .
<P>
Jeg kommer nu for anden gang ind p det midlertidige BSE-undersgelsesudvalg : Det har dr netop vist sig , at det ikke mindst var UCLAF ' s virke - som sledes betragtet ogs absolut kan vre og er effektivt - der gjorde det muligt for os at afslre f.eks. eksport af oksekd fra Det Forenede Kongerige via den skaldte Irish Connection til Fllesskabet .
Jeg mener derfor , at det m vre i alles interesse , at vi gr videre ad denne flles vej , og tillige ad den vej , der frer til en styrkelse af det eksisterende instrumentarium .
<P>
Ud over alle de ting , der allerede er blevet nvnt , anser jeg det i lngden for uomgngelig ndvendigt , at vi i strafferetten beskftiger os med forhold , der vedrrer svig med EU-penge .
Netop med det billede , vi har af Fllesskabet , nsker vi ikke , at det altid og alle vegne blander sig i omrder , der oprindelig hrte ind under de enkelte stater .
Men dr , hvor det er ndvendigt , og dr , hvor det ikke kan undvres i den finansielle korrektheds tjeneste , br vi ikke sige nej til det .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Fabra Valls">
Hr. formand , jeg er enig i det , der er blevet sagt om det problem , vi har i dag med organiseringen af udvalg og mder i salen , eftersom vi i dette jeblik netop er i Budgetkontroludvalget , som er det , der br tage sig af sagen .
<P>
Jeg vil gerne - da vi nu har tolke , gode tolke - benytte mig af lejligheden til at se , om hr . Bsch og jeg nu endelig kan blive enige om indholdet i de to ndringsforslag , som jeg forelgger .
<P>
Hr . Bsch , for det frste s ville det frste ndringsforslag , som , jeg forelgger , forsge at plgge Parlamentets Budgetkontroludvalg , at det forelgger en betnkning om UCLAF ' s uafhngighed , rolle og statut , og for det andet en betnkning om de retlige procedurer til sikring af beskyttelsen af fllesskabets finansielle interesser .
Der ser ikke ud til at vre problemer med dette ; det var der med hensyn til , hvor ndringsforslaget skulle indfres , men jeg forstr , at det br komme ind mellem afsnit 12 og 13 .
<P>
Med hensyn til det andet ndringsforslag , s er det , jeg tilfjer til tredje afsnit , tredje linje , at den betnkning , som vi plgger Europa-Kommissionen , er i overensstemmelse med de retningslinjer , som Europa-Parlamentet formulerer , det vil sige med den betnkning , som vi frst vil have udarbejdet i Budgetkontroludvalget .
<P>
Og i sidste linje i afsnit 13 tilfjer jeg " i fllesskabsinstitutionerne  .
Det vil sige : " gennemg kden af ansvar og de formodede tilflde af korruption og svig internt i fllesskabsinstitutionerne  .
Det vil sige , at jeg ikke kun taler om svig , som er beget af medlemsstaterne eller om den svig , der mtte vre i Kommissionen .
Nej , jeg inkluderer alle former for svig , som der kan vre i EU-institutionerne .
Hvorfor ? Fordi vi ofte ser , at medvirken fra en af institutionernes side har gjort , at vi ikke er blevet opmrksomme p et tilflde af svig .
Og derfor tror jeg , at det br give sig udtryk her .
<P>
Da jeg stadig har 15 sekunder , hr. formand , vil jeg gerne fremhve den betydning , som det arbejde , som Budgetkontroludvalget har udfrt , har , og som med hjlp af den senere stemme i Parlamentet har opnet store fremskridt .
Det eneste problem vi har nu - og nu slutter jeg - er opdelingen af det juridiske rum , som fortstter i Europa , og som forhindrer , at man kan n til bunds .
Slnge medlemsstaterne ikke bliver opmrksomme p , at banderne er internationale , og at vi derfor har behov for kun at have et juridisk rum , slnge dette ikke er opnet , s vil vi ikke kunne komme videre .
<SPEAKER ID=168 NAME="Gradin">
Hr. formand , skatteydernes penge m forvaltes effektivt og p en mde , som beskytter dem mod svig og bedrageri .
Det har hele tiden vret denne Kommissions bestemte mening .
Som Parlamentet har foreslet , har vi besluttet at prsentere rsrapporten og det nye arbejdsprogram i en sammenhng denne gang .
Jeg tror , det er godt at kunne evaluere de allerede gennemfrte indgreb samtidig med , at vi planlgger det fortsatte arbejde .
Lad mig ogs sl fast , hr. formand , at jeg for min del har gjort mig umage med at have gode relationer med udvalget .
Jeg er altid mdt op til sprgetider og mder i udvalget .
Jeg har forsynet reprsentanter i dette kammer med omfattende informationsmateriale .
<P>
Bsch ' s betnkning tjener et godt forml .
Betnkningen peger p de sidste rs fremskridt i Kommissionens arbejde for at opdage og klarlgge svig og bedrageri .
Samtidig kritiserer den , at de ressourcer , som vi nu har til dette arbejde , er alt for begrnsede .
Betnkningen gr derefter ind p forskellige forslag til forbedringer .
Dette er en god arbejdsmde .
For mit vedkommende vil jeg gerne vre lydhr over for nye , konstruktive forslag .
<P>
Lad mig frst sige nogle ord om selve analysen .
Det er ganske vist sandt , at forgelsen af antallet afslrede tilflde af svig og bedrageri var mindre i 1996 end i tidligere r .
Alligevel m man konstatere , at antallet stadig ligger p et uacceptabelt hjt niveau .
Det glder bde p udgiftssiden og indkomstsiden .
P udgiftssiden kan det stigende snyderi med strukturfondpengene delvis forklares med det forbedrede rapporteringssystem .
Nr det glder landbruget , hber vi , at snyderiet vil aftage i takt med , at landbrugssttten overgr fra prissttte til en direkte indkomssttte til landmndene .
<P>
rets rapport bekrfter , at den organiserede kriminalitet str bag en stor del af bedragerierne med EU ' s penge .
Dette viser tydeligt , at vi m have mulighed for at bekmpe svig og bedrageri p en mere systematisk og koordineret mde , bde i medlemslandene og inden for Kommissionen .
Dette frer mig over til sprgsmlet om samarbejdet med medlemslandene .
<P>
Kommissionen kan ikke bekmpe svig og bedrageri effektivt p egen hnd .
Det vil vi aldrig kunne gre .
Det er medlemslandene , der helt og holdent selv er ansvarlige for indkomstsiden i EU ' s budget .
De har ogs ansvaret for 80 % af udgifterne .
Jeg er derfor meget bekymret over , at der ikke er et eneste medlemsland , der har ratificeret konventionen om beskyttelse af EU ' s finansielle interesser endnu .
Det samme glder de to tillgsprotokoller om juridisk samarbejde og korruption .
Jeg byder den sttte , som Parlamentet kan give os , for at vi skal f disse vigtige instrumenter p plads , velkommen .
<P>
Kommissionen har i r taget flere initiativer i kampen mod snyderiet .
Et af disse handler om at skrpe systemet med handelsprferencer .
Vi har ogs foreslet et srligt informationssystem for at kunne give tidligere advarselssignaler , nr visse af markedets aktrer krver forget opmrksomhed .
Endvidere har UCLAF udbygget sine underrettelseskontakter vsentligt med tilsvarende institutioner i medlemslandene .
Inden for rammen for SEM2000-programmet har vi forbedret samarbejdet vedrrende pasningen og kontrollen af de flles finanser .
Med hensyn til UCLAF kan jeg tillgge , at enheden har opbygget et mere effektivt og smidigt kontaktnet med de specialiserede undersgelsesorganer i medlemslandene .
Men for at det skal blive effektivt , m det praktiske samarbejde kompletteres med nogle juridiske rammer .
Disse krves for at gre det muligt at fremlgge beviser for en domstol og for at kunne tiltale og ransage mistnkte snydere og bedragere .
En del af disse tanker findes i det corpus juris-studium , som Parlamentet har ladet udarbejde .
Jeg er enig i , at der er behov for at overveje disse sprgsml yderligere , bde ud fra en teknisk og konstitutionel synsvinkel , og ikke mindst p baggrund af Amsterdam-traktaten .
Men desvrre tilgodeser denne traktat ikke de behov .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at sige noget om UCLAF ' s rolle og funktioner .
Frst noget om , at UCLAF har en uafhngig stilling : Det er absolut ndvendigt , at Kommissionen har den type af undersgende kapacitet , som UCLAF reprsenterer , for at kunne undersge svig og andre finansielle uregelmssigheder .
Vi ville blive stillet over for svre retlige og konstitutionelle problemer , hvis vi var afhngige af eksterne institutioner for at kunne udrede mistnkt svig inden for Kommissionen .
Jeg deler helt opfattelsen , at UCLAF skal kunne arbejde p en uafhngig mde .
Det samme glder dens arbejde med at flge undersgelserne op .
For at yderligere styrke UCLAF ' s uafhngighed overvejer Kommissionen at forvandle den til en task force .
Jeg vil informere Parlamentet , s snart Kommissionen har truffet beslutning om dette sprgsml .
<P>
Parlamentet har ogs diskuteret , om UCLAF formelt ogs br gives et ansvar for sdanne snyderiundersgelser , som vedrrer andre EU-institutioner .
Det er allerede sket , og UCLAF er blevet bedt om at hjlpe til i nogle enkelte undersgelser .
I denne sammenhng vil jeg samtidig understrege hver enkelt institutions uafhngighed og selvstndige ansvar for sine egne finanser .
Med dette flger ogs ansvaret for , at svig og korruption bekmpes inden for virksomheden .
<P>
Med hensyn til tilflde af mistanke om uregelmssigheder inden for Kommissionen er vi forpligtede til at flge de personaleadministrative regler og den srlige immunitetsprotokol .
Vi m ogs respektere den grundlggende rettighed for hver ansat til at forsvare sig mod sdanne mistanker . Men vi har absolut ikke til hensigt at mrklgge noget , som kunne vre sket inden for Kommissionen .
Det er en selvflge , at enhver beslutning af Kommissionen i en disciplinrsag skal kunne st for en retlig prvning ved domstolen i Luxembourg .
Selvflgelig lgger Kommissionen stor vgt p disse sprgsml og p behovet for at korrekt og omhyggeligt flge hver enkelt sag op .
<P>
De nye bestemmelser for kontrol p stedet , alts on the spot controls , giver UCLAF mulighed for at starte undersgelser p eget initiativ .
Det er et klart skridt fremad , men vi mder stadig flere vanskeligheder i det juridiske samarbejde , blandt andet vedrrende bevisoptagelse og jurisdiktion .
Jeg hber , at Rdet vil tage sig af disse problemer .
<P>
Jeg vil ogs sige nogle ord om , hvordan Kommissionens arbejde med at bekmpe svig er organiseret .
Det er vigtigt at tage den fremfrte kritik til sig .
Vi har derfor i Kommissionen fulgt op om Parlamentets forslag om at skabe en srlig enhed for hndtering af mistnkt snyderi i PHARE- , TACIS- og MEDA-programmerne ligesom i andre bistandsprojekter .
Det er srlig vigtigt forud for udvidelsen af Unionen .
Forberedelserne for optagelsen af nye medlemslande fra st- og Centraleuropa indebrer , at der m gives en vsentligt strre sttte .
Der er allerede afsat mere personale til dette forml , men vi m ogs vre helt p det rene med de store problemer , vi str over for i modtagerlandene p dette omrde .
<P>
Kommissionen har reageret positivt p tankerne om juridisk samvirke , legal interface .
Det samme glder forslaget om en speciel underrettelsesenhed for svig i toldsager .
P baggrund af udvalgsbetnkningen om transit tog Kommissionen derfor disse anbefalinger op i det nye arbejdsprogram .
Jeg deler opfattelsen , at UCLAF ogs br tildeles en rolle i disse sager .
Det er vigtigt , at anklagere og dommere fr al den sttte , som krves for et effektivt retligt samarbejde i Europa .
Eftersom vi mangler en flles europisk toldunion , er behovet meget stort for en effektiv informationsudveksling mellem de nationale toldorganer .
Det er bde min kollega kommissr Monti og jeg enige om .
Ellers str vi slet i kampen mod svig og bedrageri i Europa .
Dette krver dog et tilskud af ressourcer .
Det kan ske enten ved en omfordeling af eksisterende ressourcer eller ved , at de budgetansvarlige institutioner afstter penge til nye stillinger .
Formand Santer har vret meget tydelig p dette punkt .
Under en sprgetid i Parlamentet den 15. april i r erklrede han , at UCLAFs arbejde ikke kan udvides blot ved en omfordeling af ressourcer , der krves en beslutning om nye ressourcer .
<P>
Kommissionen byder de fremskridt , der skete i Amsterdam med hensyn til det retlige grundlag for kampen mod svig og bedrageri , velkommen .
Den nye og forbedrede artikel 209a , i den nye traktat artikel 280 , muliggr en effektiv og ligelig bekmpelse af svig i alle medlemslandene .
En beslutning om dette vil blive truffet med kvalificeret flertal i Rdet , og Parlamentet vil blive fuldt involveret .
Dette synes jeg er en klar forbedring .
S snart den nye traktat er blevet ratificeret , kan Kommissionen naturligvis begynde at bruge sin initiativret ogs p dette omrde .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Ogs jeg beklager , at det samtidige mde i Budgetkontroludvalget desvrre har medfrt , at ikke alle de kolleger , der kunne vre til stede i salen til en s vigtig forhandling , har indfundet sig her .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0524 / 97 ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Van Miert">
Der er ikke tale om et sdant forslag som angivet af det rede medlem i denne sag .
Det , der p nuvrende tidspunkt er under overvejelse - og jeg understreger , overvejelse - er afskaffelsen af den skaldte regel om ikke-diskrimination , der er inkorporeret i visse betalingssystemer .
Denne regel forbyder butikkerne at plgge forbrugerne en afgift for at bruge de betalingsmidler , der er til rdighed ved et givent betalingssystem .
Det vil sige en afgift oven i salgsprisen p produktet eller tjenesteydelsen .
<P>
Det , der er under overvejelse vedrrer kompatibiliteten mellem reglen om ikke-diskrimination og konkurrencereglerne i EU .
<P>
Hvis Kommissionen indtager en holdning vedrrende afskaffelsen af reglen om ikke-diskrimination inden for et bestemt nationalt betalingssystem , vil en sdan holdning naturligvis glde i alle medlemsstater , som har dette betalingssystem .
<P>
Hvad angr Sverige , s afskaffede Sverige allerede reglen om ikke-diskrimination i 1995 .
Det samme gr sig gldende for visse andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil bare stille et meget kort tillgssprgsml .
Det glder mig , at dette kun er p  overvejelsesstadiet  , da det er et anliggende af meget stor vgt for forbrugerne i Europa .
Jeg tror , at de ville tage det meget ilde op , hvis det forslag blev gennemfrt , i hvert fald sdan som det er blevet gengivet i svensk presse .
<P>
Mit tillgssprgsml er : Hvor langt er man kommet med disse overvejelser ?
Kan vi forvente et forslag fra Kommissionen en gang til nste r , eller ligger det endnu lngere fremme i tiden ?
Det var mit enkle sprgsml .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Igen m jeg sige , at der ikke vil foreligge et forslag i den klassiske betydning af ordet .
Det er muligt , at Kommissionens holdning p baggrund af konkurrenceregler efter proceduren vil vre med tiden at afskaffe reglen om ikke-diskrimination .
Det er p nuvrende tidspunkt under overvejelse .
<P>
Vi vil drfte dette med de berrte nationale konkurrencemyndigheder og trkke p visse medlemsstaters erfaring .
Som jeg sagde tidligere , er reglen om ikke-diskrimination allerede blevet afskaffet i Sverige og tidligere i Storbritannien , og det er forbrugerorganisationerne tilsyneladende yderst tilfredse med .
Desuden er den blevet afskaffet i Nederlandene og to andre medlemsstater .
Konkurrencemyndighederne i de pgldende medlemsstater - Finland og Irland - overvejer ligeledes kraftigt at afskaffe reglen om ikke-diskrimination .
<P>
Situationen er lidt mere forvirrende i visse andre medlemsstater , og resten bibeholder reglen .
Det er et noget kompliceret billede , hvis man ser p situationen i forskellige medlemsstater .
Vi mener , at dette br drftes og fre til en konklusion i Kommissionen med afslutningen af denne proces .
Kommissionen vil derefter trffe en beslutning , ikke p baggrund af et forslag , med blot som konkurrencemyndighederne og vi normalt gr .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 31 .
<P>
Sprgsml nr . 32 af Julio Aoveros Trias de Bes ( H-0709 / 97 ) :
<P>
Om : Handel med drikkevarer mellem medlemsstaterne
<P>
Tillader fllesskabsretten , at et firma kber lskedrikke i en anden EU-medlemsstat og efterflgende slger dem med originaletiketten i sit eget land ?
Hvilken stilling har den officielle forhandler af det pgldende drikkevaremrke i den medlemsstat , hvor disse importerede drikkevarer slges ?
Kan det forhold , at mrkningen af disse drikkevarer er affattet p et fremmed sprog , indebre nogen sundhedsrisiko for forbrugerne i den medlemsstat , hvor drikkevarerne afsttes , ogs selvom der er tale om et internationalt kendt mrke ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Van Miert">
Mrkning af fdevarer , herunder forfriskningsdrikke , er reguleret p fllesskabsniveau med direktiv 79 / 112 .
<P>
Det prciseres i artikel 14 i direktivet , at de oplysninger , der obligatorisk skal fremg af etiketten , skal st p et for kberen let forsteligt sprog .
Det drejer sig om at sikre en god information af forbrugeren omkring den kbte vares karakteristika og sledes undg enhver sundhedsfare .
<P>
Denne bestemmelse har vret genstand for en fortolkning i forbindelse med en meddelelse fra Kommissionen i 1993 .
I meddelelsen prciseres det , at et officielt sprog i den medlemsstat , hvor varen markedsfres , i princippet er et sprog , der skulle sikre forbrugeren en god og forstelig mrkning .
<P>
Kontrollen med gennemfrelse af bestemmelserne henhrer under medlemsstaternes kompetence .
De tilsynsfrende myndigheder i medlemsstaterne undersger i enkelte tilflde , om mrkningen af de fdevarer , der markedsfres p deres omrde , er let forstelig for kberen .
Det skal ligeledes prciseres , at fllesskabslovgivningen tillader flere sprog p samme etikette .
<P>
Konklusionen er , at de drikkevarer , der kbes i en medlemsstat med henblik p videresalg i en anden medlemsstat , ikke m beholde deres oprindelige mrkning , medmindre de oplysninger , der fremgr af etiketten , er forstelige for forbrugeren i markedsfringslandet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , jeg nsker ikke at sprge igen , da kommissrens svar var fuldt tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Hadar Cars ( H-0734 / 97 ) :
<P>
Om : Risikoen for , at narkotika fra Schweiz spredes til EU-borgerne
<P>
Ved folkeafstemningen den 28. september 1997 gik schweizerne ind for at fortstte og udvide den gratis udlevering af heroin til narkomaner .
Denne legalisering af narkotika kan skabe problemer for de vrige EU-lande , hvis Schweiz begynder at deltage i Schengen-samarbejdet .
<P>
Risikoen for at narkotika fra Schweiz kan spredes til andre dele af Europa er hermed blevet strre .
Denne risiko vil blive srlig hj , hvis Schweiz deltager i Schengen-samarbejdet .
<P>
Hvilke skridt ptnker Kommissionen at tage for at undg , at narkotika fra Schweiz kommer ind i Unionen ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Gradin">
I Schweiz er der truffet en beslutning om at fortstte den medicinsk kontrollerede distribution af heroin til et begrnset antal tunge misbrugere .
Projektet har til hensigt at begrnse de skadelige effekter , som stofmisbruget har i det schweiziske samfund .
Det retter sig specielt til kronisk afhngige , som er i drlig fysisk og mental tilstand , og som er mislykkedes med andre behandlingsprogrammer .
Den schweiziske regering har foreskrevet , at misbrugere , der deltager i programmet , kun kan f adgang til stofferne under streng overvgning .
En misbruger kan under ingen omstndigheder forlade lokalerne med stofferne .
Projektet er desuden en del af et videnskabeligt forskningsprogram .
<P>
Dette projekt er udviklet for den specielle situation i Schweiz .
Vi i den europiske kommission kan ikke bedmme , om resultaterne er relevante for noget andet land .
Det er min forhbning , at projekter som dette ikke vil indebre , at der smugles flere stoffer ind p det illegale europiske marked .
Men forudstningen er naturligvis , at kontroller og overvgning sker p en korrekt mde .
<P>
Kommissionen og EU ' s medlemslande er strkt engageret i arbejdet mod misbrug og smugleri af narkotika .
Det er et sprgsml om at tage socialt ansvar for borgerne i EU , at udnytte alle egnede midler , nr det glder bekmpelsen af narkotikasmugleri .
For at have effektive vrktjer mod narkotikasmugleri behver vi et Europol , der fungerer fuldt ud .
Jeg vil derfor opfordre alle venner i dette Parlament til at arbejde for , at konventionen om Europol ratificeres s snart som muligt , og minde vores ministre i de respektive lande om , at man har lovet hinanden at ratificere Europol i 1997 .
<P>
Iflge Schengen-aftalen er det kun medlemslande i EU , der kan blive medlemmer .
Undtagelserne med Norge og Island er resultatet af et srligt arrangement , som tager hensyn til den frie bevgelighed for personer inden for de nordiske lande .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Jeg vil frst takke kommissr Gradin for svaret og sige , at nr det glder ratificeringen af Europol , er det intet problem for mig at arbejde for , at alle lande skal gre det , alle som jeg kan pvirke .
<P>
Jeg vil ogs sige , at det svar , som kommissren giver , er et andet svar end det , der er fremget af pressen om resultatet af folkeafstemningen i Schweiz , og hvad den har betydet .
Jeg er overbevist om , at hendes svar bygger p korrekte fakta .
I s fald forekommer risikoen for , at man ad den vej skal f narkotika ind i Den Europiske Union , ikke srlig overhngende .
Men det er vigtigt og vrdifuldt , hvis Kommissionen er opmrksom p , hvor sdanne risici kan dukke op , s man p et tidlig stadium skrider ind , hvis der findes nogen grund til at tro , at narkotika lettere kan komme ind i Den Europiske Union som flge af den type sprgsml , som var aktuelle ved folkeafstemningen .
<P>
Jeg havde faktisk et sekund tilbage af min taletid , da formanden slog med hammeren .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis formanden ikke bruger hammeren , fr min tid er get .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Grunden til , at jeg finder det vigtigt , at vi ratificerer Europol , er , at der , nr den dag kommer , er muligheder for politisamarbejde over grnserne .
S ser jeg en mulighed for ogs at have et politisamarbejde med de schweiziske myndigheder vedrrende narkotikahandel .
Det tror jeg vil kunne vre vrdifuldt .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , fru Gradin , frst vil jeg gerne sige Dem mange tak for , at De sledes er get i brechen for EUROPOL !
Jeg vil gerne sige flgende : Schweiz er ikke kun med hensyn til narkotika en risiko for os , det er det i endnu en henseende .
Der foregr for jeblikket navnlig i Tyskland en vild hetz mod euroen , og i den forbindelse modtager virkelig mange smkrsfolk , f.eks. pensionister , breve fra Schweiz , hvori der str , at de br investere deres penge i Schweiz for at undg risikoen ved euroen .
Samtidig fr de tilbudt investeringspapirer , der lover et renteudbytte p 30 % , og det findes simpelt hen ikke inden for konomi .
Det er indledningen til pyramidespil , som konstrueres i Schweiz , njagtig ligesom der i sin tid fandtes pyramidespil i de lande , der tidligere l bag jerntppet .
Fru Gradin , jeg anmoder Dem om , at der her gres en alvorlig indsats for at advare folk !
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 34 af Anita Pollack ( H-0736 / 97 ) :
<P>
Om : Skovbrande i Indonesien
<P>
Er Kommissionen i gang med at foretage undersgelser af de lang- og mellemfristede flger i verden af miljkatastrofen , der er opstet i Sydstasien som flge af skovbrande og trke , og hvad foreslr den , at der foretages i den anledning ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , mine herrer og damer parlamentsmedlemmer , Kommissionen og medlemsstaternes reprsentanter i Jakarta har sammenkaldt en flles komit af eksperter fra Den Europiske Union .
<P>
Komiten bestr af eksperter i skovbrande , der har beskftiget sig med flere af Kommissionens og medlemsstaternes programmer i Indonesien .
Denne ekspertgruppe skal i det omfang , det er ndvendigt , informere og yde rd til den lokale regering , flge og vurdere den daglige situation , vurdere behov , der mtte opst , f.eks. vedrrende udstyr til bekmpelse af brandene , samt forbedre effektiviteten af de foranstaltninger , som den lokale regering trffer .
I den nuvrende fase er Kommissionen ved at vurdere de katastrofale skovbrandes middel- og langfristede konsekvenser p regionalt og p globalt niveau , hvor fnomenet El Nio spiller ind .
Dette er en del af arbejdsopgaverne for denne ekspertgruppe fra Den Europiske Union .
Det samme vil utvivlsomt vre blandt arbejdsopgaverne for den katastrofevurderings- og koordinationsgruppe fra De Forenede Nationer , som for nylig ligeledes ankom til Jakarta .
<P>
Kommissionen er inden for grnserne af sine befjelser indstillet p at hjlpe regeringen og den lokale befolkning i forhold til disses egne nsker .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Kan jeg sprge Kommissionen , som reaktion p det opmuntrende svar , om udvalget vil forholde sig til indvirkningerne p klimaet i svel Europa som lokalt .
Dette er mske et af de bedste eksempler vi har , p noget , der forvrrer problemet med klimandringer , og som i frste omgang skyldes resultaterne af problemet med klimandringer .
Dette giver en enestende mulighed for at forsge at finde ud af njagtig , hvad der foregr .
Er Kommissionen og dens ekspertudvalg ogs opmrksomme p de problemer , vi sandsynligvis vil f med klimaet her i Europa i de nste par r som flge af det , der svarer til en vulkan , der kommer i udbrud ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre fru Pollack om , at Kommissionen , som jeg ogs nvnte i mit svar , vil rette sine bestrbelser og sine undersgelser mod at konstatere , hvilke prcise flger dette fnomen og brandene i denne region i Indonesien vil f for alle lande , overalt i verden , og selvflgelig ogs i Den Europiske Union .
Naturligvis deler jeg fru Pollacks bekymring for , at der vil vre denne form for flger .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne tilfje , at eksperterne ogs vil beskftige sig med dette omrde for at forudse , hvad de njagtige konsekvenser for Europa vil vre .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 35 af Caroline Jackson ( H-0717 / 97 ) :
<P>
Om : Ophr med finansiering af andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger , sammenslutninger og fonde
<P>
Europa-Kommissionen meddelte ansgere i august i r , at den havde afskaffet indkaldelsen af projektforslag til fordel for andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger , sammenslutninger og fonde ( 96 / C 246 / 16 ) .
Denne afgrelse blev meddelt den europiske osteoporose-fond med skrivelse af 18. august 1997 , sknt den havde indgivet en anmodning til Kommissionen ( DG XXIII ) i december 1996 og ikke var blevet informeret om en mulig afskaffelse , da den var i kontakt med Kommissionen i marts og juni 1997 .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvorfor foranstaltningen til fordel for andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger , sammenslutninger og fonde er blevet afskaffet , og hvad der er sket med pengene ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg forstr og tilslutter mig , at ansvarlige for projekter bliver skuffet , nr de ikke fr andel i bevillingerne p trods af et stort forarbejde ved forberedelsen af ansgningen .
<P>
Den indkaldelse af projektforslag , som begge medlemmer af Parlamentet omtaler , offentliggjordes den 24. august 1996 i forbindelse med Kommissionens forslag som opflgning af Rdets afgrelse om et flerrigt handlingsprogram - som De utvivlsomt er klar over , vedrrte det perioden fra 1994 til 1996 - om finansiering af andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger , sammenslutninger og fonde , kort sagt hele det omrde , vi kalder den sociale konomi .

<P>
Desvrre havde Rdet endnu ikke i slutningen af 1996 vedtaget dette forslag .
I mellemtiden var der , som De ved og i overensstemmelse med den afgrelse om forelbige forholdsregler , som prsidenten for De Europiske Fllesskabers Domstol den 24. september 1996 traf , opstet tvivl om lovligheden af den del af Kommissionens udgifter , som ikke var baseret p afgrelser fra Rdet .

<P>
Kommissionen var derfor ndt til at finde en lsningsmodel for tildeling af bevillinger til de projekter , der var forelagt den som led i indkaldelsen af projektforslag . Med henblik herp tog Kommissionen frst sit forslag om et flerrigt arbejdsprogram for perioden 1994-1996 tilbage og annullerede senere selve indkaldelsen .
Samtidig vedtog Kommissionen , at den i 1997 ville finansiere 12 projekter , der udvalgtes blandt de , der indsendtes som led i indkaldelsen af projektforslag . Alt dette var sket inden den 29. juli 1997 .
<P>
I august 1997 sendte Kommissionens tjenestegrene en skrivelse til alle , hvis ansgninger var blevet afvist , for at forklare situationen .
P grundlag af de skriftlige reaktioner , jeg har modtaget , og Deres sprgsml str det klart for mig , at rsagerne til annulleringen ikke er blevet fremlagt tilstrkkeligt klart .
<P>
Derfor vil jeg nu henvendt til fru Jackson sige , at Kommissionens afgrelse om annullering frst blev truffet den 29. juli 1997 , og at det derfor ikke var muligt at give osteoporose-fonden , som havde indgivet ansgning om finansiering af midlerne under forslaget , et andet svar i marts eller juni 1997 , da fondens ansvarlige var i kontakt med Kommissionens tjenestegrene .
Tillad mig i vrigt , hr. formand , at anfre - selvom hr . Killilea ikke er til stede i salen - at rsagerne til , at et projekt ikke udvlges til finansiering , altid er de samme : enten at det ikke opfylder kriterierne i indkaldelsen til projektforslag , eller at projektet ikke er blandt de bedste med hensyn til kvalitet eller udgifter .
Eksempelvis kan jeg nvne , at det projektforslag fra osteoporose-fonden , som fru Jackson nvner , ikke vurderedes til at have berring med sprgsmlene omkring den sociale konomi , men snarere med sprgsml omkring offentlig sundhed . Da der ikke , som jeg sagde fr , er en forbindelse mellem annulleringen af projektindkaldelsen og afvisningen af et projekt , finder jeg det ukorrekt , at der p mindste mde kan vre tale om nogen form for erstatning .
<P>
Jeg mener ikke , og jer er sikker p , at De vil vre enige med mig heri , at det p nogen mde er Kommissionens pligt at dkke udgifterne til forberedelse af ansgninger fra virksomheder eller organisationer , der uden held indgiver en projektansgning .
Ellers ville Kommissionen hurtigt f problemer , hvis dette skulle ske for alle de projekter og ansgninger , der forelgges Kommissionen i alle mulige sektorer .
<P>
Med hensyn til det bredere sprgsml om Kommissionens bevillinger over sit budget til den sociale konomi vil jeg gerne sige , at Kommissionen agter at forelgge Rdet et nyt forslag for et flerrigt handlingsprogram for perioden 1998-2000 .
I denne forbindelse er det , foruden de 12 projekter , der udvalgtes blandt de indgivne projektansgninger , meningen at finansiere flere nye pilotaktioner over 1997-budgettet , nrmere betegnet artikel B5-321 , der specielt vedrrer den sociale konomi .
Hovedformlet med disse aktioner er netop at styrke den sociale konomis andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger , sammenslutninger og fonde , sledes at deres evne til at skaffe konomisk gode resultater forbedres , hvorved de bedre vil kunne spille en afgrende rolle i lsningen af de aktuelle arbejdslshedsrelaterede problemer .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Det er et ret forvirrende svar .
Jeg kan vel godt bede kommissren bekrfte , at det program , vi taler om , i slutningen af 1996 ikke var blevet vedtaget i Ministerrdet , men at det ikke desto mindre blev besluttet i Kommissionen at finansiere tolv projekter under det program , som ikke var blevet vedtaget .
<P>
Hans svar var forvirrende p dette punkt .
Hvis Rdet ikke havde truffet afgrelsen i slutningen af 1996 , hvorfor skrev hans kontor s til den europiske osteoporose-fond og underrettede dem via GD XXIII i marts 1997 om , at de ville hre fra Kommissionen i juni 1997 ?
Hvis programmet var blevet afskaffet , hvorfor opfordrede I s stadig til at indsende ansgninger ?
Hvorfor siger De , at I ikke skal yde konomisk kompensation til en organisation , som var blevet opfordret til at ansge under et program , der var blevet afskaffet ?
Og hvilket hb kan I give en organisation som denne i fremtiden , nr bestyrelsen selv sandsynligvis vil sige ,  hvorfor gre sig ulejlighed med at sge noget , som er s drligt administreret ?

<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne svare det rede medlem , at Kommissionen faktisk indtil slutningen af 1996 hbede , at Rdet ville vedtage det flerrige program til fordel for den sociale konomi , og straks efter , i de efterflgende mneder , troede vi fortsat , at det i de frste mneder af 1997 ville blive muligt at f en eventuelt forsinket vedtagelse fra Rdets side , der ville gre det muligt at udnytte bevillingerne til den sociale konomi p et retsgrundlag , som Rdet havde accepteret .
Men det blev desvrre ikke muligt .
Derfor meddelte mine tjenestegrene den organisation , som De omtaler , den internationale osteoporose-fond , at den i de kommende mneder ville modtage underretning om det videre forlb i sagen .
<P>
Kommissionens beslutning om at tage det flerrige program for den sociale konomi tilbage blev truffet i juli 1997 og blev officielt meddelt i begyndelsen af august 1997 i alle Fllesskabets officielle publikationer .
I samme periode var vi imidlertid ogs ndt til at trffe nogle politiske beslutninger om fortsttelse af en rkke projekter inden for den sociale konomi .
Fordi indkaldelsen af projektansgninger sledes annulleredes , besluttedes det at finansiere 12 projekter .
For at der ikke skulle komme klager fra alle dem , der havde vist interesse , valgtes 12 ud af de 173 , der anmodedes om at indgive ansgninger .
<P>
Med hensyn til den konkrete organisation , osteoporose-fonden , var rsagen til afvisningen af finansieringen af dette projekt , at selvsamme osteoporose-organisation havde indgivet en ansgning til Kommissionen med aktioner , der intet havde med den sociale konomi at gre , de havde naturligvis med andre sektorer at gre , f.eks. med programmer vedrrende den offentlige sundhed , men de havde intet at gre med den sociale konomi .

<P>
Under alle omstndigheder , hvis der er organisationer , der er aktive inden for den sociale konomi og opfylder de kriterier , der fremgr af selve fllesskabsbudgettet , nrmere betegnet i anmrkningerne til artikel B5-321 , hvor forudstningerne for finansiering gengives , nemlig at de pgldende projekter medvirker til at forbedre den sociale konomi , skaber arbejdspladser , bidrager til at forbedre disse organisationers konkurrenceevne , nr de konfronteres med de frie konomiske krfter , ja , s kan der gives sttte .
I det foreliggende tilflde med osteoporose-fonden , som De nvner , var der ikke denne mulighed , eftersom forslagene som nvnt vedrrte den offentlige sundhed og ikke den sociale konomi .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
I stedet for at lgge skylden over p Rdet , som vi jo alle elsker at gre , er Kommissionen s ikke enig i , at dette faktisk er et tilflde af meget drlig ledelse ?
For det frste forekommer det mig mildest talt ekstraordinrt at indkalde forslag til noget , der ikke har fet Rdets godkendelse . For det andet forekommer det mig ligeledes at vre et udtryk for velmenende , men ikke desto mindre meget drlig ledelse , at opfordre en organisation , som helt tydeligt er involveret i den offentlige sundhedssektor , til at indsende forslag om noget , der omhandler samfundskonomien .
<P>
Vil Kommissionen acceptere , at det her bestemt ikke er mden at forsge at sttte programmer , som vi mske nok alle nsker at sttte , da det blot ender i problemer ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne frst understrege , at de organisationer , der virker og indgiver forslag inden for den offentlige sundhedssektor , har mulighed for at fremstte de samme forslag i forbindelse med Kommissionens og Den Europiske Unions programmer p omrdet for den offentlige sundhed .
Den sociale konomi vedrrer derimod finansiering af andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger , sammenslutninger og fonde , der er aktive p det frie marked og inden for rammerne af den frie konomi .
I programmet for den sociale konomi , som Europa-Parlamentet gentagne gange har stttet , og som Europa-Parlamentet selv har forpligtet Kommissionen til at gennemfre betalinger til over budgettets artikel B5-321 , anfres det meget konkret , til hvilke aktioner der kan gives sttte .
Disse rammer er Kommissionen ndt til at overholde , ogs selvom den ikke skulle nske det .
I det konkrete tilflde var der ikke mulighed for at g uden for disse rammer .
<P>
Med hensyn til det flerrige program er det rigtigt , at det ikke vedtoges af Rdet p trods af de gentagne og fortsatte forsg , som vi gennemfrte igennem alle de seneste rdsformandskaber og isr under det hollandske formandskab .
<P>
Vi hbede helt frem til forret 1997 , at dette program ville kunne vedtages .
Alligevel vedtoges det ikke .
Men fristerne for disse programmer var allerede udlbet .
Jeg minder om , at programmet udlb ved slutningen af 1996 .
Vi afventede alts situationen til de frste mneder af 1997 , men der skete ingen fremskridt .
Vi vil fortstte vores bestrbelser p at forelgge et nyt flerrigt program for 1998 til 2000 .
Indtil da er der imidlertid bevillinger p budgettet , som Europa-Parlamentet selv har opfrt - og jeg vil endnu en gang gerne takke Parlamentet for dette politiske initiativ og de politiske forpligtelser , som der dermed blev indget - og sledes var der midler til rdighed , der skulle anvendes efter de politiske retningslinjer , som Parlamentet havde udstukket .
Det er netop denne holdning , som Parlamentet har stttet , vi flger , nr vi valgte at finansiere nogle af de programmer - 12 af programmerne - der naturligvis ikke indgr i det flerrige program , men nu er selvstndige programmer , og samtidig forpligtede os til at finansiere en rkke pilotaktioner , som skal forberede udarbejdelsen af et nyt , flerrigt program for den sociale konomi .
<P>
Jeg gentager , at Kommissionen , isr inden for den sociale konomi , netop p grund af problemerne i Rdet og dets manglende evne til at trffe afgrelse om et retsgrundlag , nsker et nrt samarbejde med EuropaParlamentet , og i vrigt ikke kun denne institution .
I denne konkrete sag flger vi nje Parlamentets forslag .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 36 .
<P>
Sprgsml nr . 37 af Ivar Virgin ( H-0724 / 97 ) :
<P>
Om : Statslig dominans p elmarkedet
<P>
Den svenske regering har i sit forslag  en ny elsituation  ( 96 / 97 : 136 ) foreslet , at der indfres nye bestemmelser med det sigte at give det statslige Svenska Kraftnt eneret til at etablere nye elkabler til udlandet samtidig med , at der indfres en tilmeldingsordning , for at elproducenter kan f adgang til de nye kabler .
<P>
Er dette ikke i modstrid med EF-traktatens artikel 30 om fri bevgelighed for varer og diskriminering af udenlandske interesser i medfr af artikel 37 om statslige handelsmonopoler ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , det indre marked for elektricitet i Den Europiske Union reguleres gennem bestemmelserne i direktiv 96 / 92 / EF af 19. december 1996 om flles regler for det indre marked for elektricitet .
<P>
Dette konkrete direktiv trdte i kraft den 19. februar 1997 .
Sverige har en frist p 2 r til at stte de lovgivningsmssige og administrative bestemmelser i kraft , der omstter dette direktiv til national lovgivning .
Kommissionen samarbejder snvert med alle medlemsstaterne for at sikre , at direktivet trder i kraft inden for de fastsatte frister og p den rigtige mde .
Dette samarbejde tager form af bilaterale kontakter med de nationale administrationer , herunder de regulerende organer , og gennem multilaterale mder med alle medlemsstater .
<P>
I direktivet faststtes bestemmelser om tilrettelggelse og drift af elsektoren , adgang til markedet , kriterier og procedurer i forbindelse med licitationer og tildeling af tilladelser samt mekanismer for udnyttelse af de elektriske systemer .
Direktivet indeholder derimod ikke bestemmelser om sprgsml , der vedrrer ejerskab af eltransportnettet , og det forpligter ikke medlemsstaterne til at etablere fri konkurrence med hensyn til nye ellinjer hverken i medlemsstaten selv eller mellem medlemsstaterne .
<P>
I direktivets artikel 21 faststtes det imidlertid , at elproducenter og elleverandrvirksomheder , nr medlemsstaterne tillader sdanne , m have egne bygninger , m have datterselskaber og m have srlige kunder , der har direkte forbindelse til deres elnet .
Oprettelse af direkte ellinjer er forbundet med en godkendelsesprocedure med objektive kriterier , der skal sikre , at der ikke forekommer forskelsbehandling .
Denne godkendelse kan vre forbundet med en forudgende afvisning af adgang til eksisterende ellinjer , f.eks. p grund af manglende kapacitet .
Ved hjlp af denne bestemmelse , der forekommer i artikel 21 , stk . 4 , kan parallelle elektriske linjer undgs , nr der i forvejen er tilstrkkelig kapacitet .
<P>
Kommissionen flger nje denne sag , herunder ogs naturligvis den foreslede offentliggrelsesprocedure , og under det kommende bilaterale mde med de svenske myndigheder vil vi tage det sprgsml , De nvner , op og eventuelt underrette Dem skriftligt om resultaterne .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Tak for svaret , hr. kommissr , specielt slutningen , som jeg synes indikerer , at De her har vret opmrksom p , at noget er skummelt og br undersges lidt nrmere .
<P>
Jeg ser her en stor risiko , nr Svenska Kraftnt er koncessionsmyndighed og samtidig skal foretage drift .
Der er en stor risiko for , at de vil udnytte monopolrettighederne .
Dette er en gte fllesskabsinteresse , specielt nu , hvor vi str for at skulle bne energimarkederne i Europa .
Jeg formoder derfor , at De vil have en fortsat kontrol med dette , og jeg hber virkelig , at vi kan f et mere dkkende direktiv , som ogs tager hensyn til denne sag .
Sdan som det ser ud i Sverige lige nu p elmarkedsomrdet , gr det nemlig i helt forkert retning .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EL" NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre hr . Carlsson om , at vi fortsat gennem et meget snvert samarbejde med de svenske myndigheder og med alle medlemsstaternes regeringer vil bestrbe os p at sikre en korrekt gennemfrelse af dette direktiv .
Jeg vil ogs gerne forsikre Dem om , at Kommissionen vil anvende alle til rdighed stende midler til at gribe ind i denne sag for at sikre , at gennemfrelsen af direktivet giver mulighed for fuld konkurrence i elsektoren , og at der ikke opstr monopoler p energiressourcer .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 38 .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 39 .
<P>
Sprgsml nr . 40 af Roy Perry ( H-0732 / 97 ) :
<P>
Om : Atomkraftsikkerhed
<P>
Efter den franske regerings suspendering af rensningsvirksomheden p oparbejdningsanlgget i Cap de la Hague bedes Kommissionen give forsikringer om sikkerheden af den nuvrende drift i Cap de la Hague-anlgget for s vidt som den kan f konsekvenser for befolkningen p begge sider af Den Engelske Kanal og vrdien af de franske myndigheders kontrol med radioaktivitet og oparbejdningsanlg ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Frankrig og Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at overholde forbuddet mod dumpning af radioaktive stoffer i havet som fastlagt i konventionen fra 1992 om beskyttelse af havmiljet i den nordstlige del af Atlanterhavet .
Dette forbud vedrrer dumpning af affald i havet og ikke udledningen af lavradioaktivt flydende affald fra landbaserede anlg .
Sdanne udledninger er dog underlagt strenge godkendelseskrav fra de nationale myndigheder .
Det er op til den enkelte medlemsstat at sikre overholdelsen af de grundliggende normer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer , som er forbundet med ioniserende strling .
Det er derfor de kompetente nationale myndigheder , som frer jvnligt tilsyn med de kontrolordninger , der er etableret til formlet .
I juli 1996 kontrollerede Kommissionen desuden i henhold til bestemmelserne i Euratom-traktatens artikel 35 de miljkontrolanlg , der er etableret p og rundt om La Hague-anlgget .
Et lignende kontrolbesg fandt sted i Sellafield-omrdet i december 1993 .
Det blev konkluderet , at begge medlemsstater havde ivrksat tilstrkkelige foranstaltninger til overvgning af radioaktivitetsniveauet i det omgivende milj .
<P>
Kommissionen er opmrksom p , at der er fremkommet pstande i forbindelse med rensning af rrledningen til udledning af affald fra La Hague , og at der ogs tidligere er fremkommet pstande om uacceptabelt stor radioaktiv forurening af det omgivende milj .
De franske myndigheder har undersgt sagen og har udsendt rapporter om omstndighederne vedrrende rengringen af rrledningen .
Det blev konkluderet , at arbejdet til trods for nogle uregelmssigheder blev udfrt uden risiko for miljet .
<P>
De tidligere pstande om udledning af hjradioaktivt materiale frte til , at de eksisterende begrnsninger for offentlighedens adgang til omrdet omkring rrledningen blev midlertidigt udvidet , medens de franske myndigheder fik gennemfrt uafhngige undersgelser af radioaktivitetsniveauet i omrdet .
Undersgelsesrapporten konkluderer , at radioaktiviteten af det udledte materiale ligger inden for de grnser , der er afstukket af de kompetente nationale myndigheder , og at radioaktiviteten i det omgivende milj for de mest udsatte enkeltpersoner i befolkningen medfrte doser , som l et godt stykke under de vrdier , der er fastsat i Fllesskabets grundliggende sikkerhedsnormer .
Og vel at mrke de strammere normer , som blev vedtaget i 1996 , og som medlemsstaterne skal gennemfre som national ret , men dog frst senest i maj r 2000 . Dosen for de mest udsatte enkeltpersoner i befolkningen , det vil alts sige dem , der bor nr anlgget , er meget lille , og dosen i UK vil endda vre lavere , s der er endnu mindre grund til bekymring om forholdene der .
<P>
Sprgsmlet om radioaktivitet i hummere i Det Irske Hav blev behandlet i svaret p skriftlig foresprgsel nr .
0443 / 97 fra fru Pollack .
Kommissionen har imidlertid modtaget data for 1996 fra de britiske myndigheder .
Det sknnes , at den hjeste rlige dosis for dem , der spiser lokale fisk og fiskeprodukter , er steget lidt , hovedsagelig som flge af en get fortring af hummere , men den ligger under 0 , 2 millisievert ( mSv ) som i 1995 .
Dosen fra technetium 99 var p 0 , 018 mSv i 1995 og 0 , 042 mSv i 1996 .
Selvom overholdelsen af de grundliggende sikkerhedsnormer er hver enkelt medlemsstats ansvar , vil Kommissionen fortsat holde sig nje orienteret om disse emner .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Jeg takker kommissren for hendes svar .
Jeg er ikke blandt de medlemmer , som er imod atomkraft som sdan , men jeg accepterer , at hvis der skal vre atomkraft , s er der ikke plads til en eneste fejltagelse .
Derfor vakte det en vis bekymring p den engelske sydkyst og p Isle of Wight , da den franske miljminister ikke kun forbd svmning og sejlads i nrheden af Cap de la Hague , men efter kontrolbesget i juli ogs beordrede et stop for rensningsprocessen .
<P>
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis kommissren kunne komme med yderligere oplysninger om de kontrolbesg , hun omtalte , at Kommissionen havde foretaget i juli , og om der har vret efterflgende kontrolbesg fra Kommissionens eller Euratoms side , efter at den franske regering beordrede et stop for rensningsprocessen ved Cap de la Hague .
Jeg er sikker p , at kommissren er klar over , at befolkningen p den engelske sydkyst , selvom de mske ikke str over for en alvorlig trussel , har behov for at blive forsikret om , at Europa-Kommissionen selv beskftiger sig med sagen .
<SPEAKER ID=200 NAME="Bjerregaard">
Jeg deler helt hr . Perrys opfattelse af , at det phviler os at fre en nje kontrol med de eksisterende anlg , og nr der opstr mistanke om , at der er noget galt , er det selvflgelig vores opgave at f det kontrolleret s omhyggeligt , som vi overhovedet kan .
Det var ogs derfor , at jeg refererede til vores undersgelsesrapport , og jeg fr netop at vide , at vi har fortsat med at checke omrdet .
Vi skulle alts ikke komme over de tilladte doser , sdan som jeg ogs sagde i mit frste indlg .
Vi fortstter med andre ord med at holde je med udviklingen .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 41 .
<P>
Sprgsml nr . 42 af Hans Lindqvist ( H-0697 / 97 ) :
<P>
Om : Retursystem for flasker og dser
<P>
I Sverige har man lnge haft et velfungerende retursystem for bde glasflasker og aluminiumsdser ( over 95 % genbruges i dag ! ) .
I nogle r har man endog nu haft en velfungerende returordning for plastflasker .
Den stadig mere internationaliserede handel og bningen af grnserne inden for EU har i en vis udstrkning frt til gede produktmngder . Desvrre har denne udvikling medfrt alvorlige forstyrrelser af det svenske retursystem .
Importerede dser passer ikke ind , da der ikke oprindeligt er betalt pant i Sverige osv . I det svenske Systembolaget er retursystemet nrmest brudt sammen p grund af de forskellige udenlandske flasketyper , der indfres .
<P>
Denne udvikling er miljmssigt forkert .
Er der planer om en standardisering af flasker og dser ?
Kan en enkelt medlemsstat af miljhensyn krve , at alle importerede flasker og dser skal vre tilpasset det pgldende lands retursystem ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , vi har i Kommissionen med interesse gennemget oplysningerne i sprgsmlet om Sveriges pantretursystem .
Kommissionen er klar over , at disse systemer findes , og at de generelt anses for at vre en vrdifuld lsning til hndtering af emballage og emballageaffald .
Vi har imidlertid ikke fra andre sider fet kendskab til , at disse systemer nrmest skulle vre brudt sammen , sledes som det fremgr af foresprgslen .
Efter vores oplysninger fungerer retursystemerne stadig glimrende .
Vi vil derfor kontakte de svenske myndigheder for at f ajourfrte og supplerende oplysninger om dette sprgsml , og det vil De selvflgelig blive orienteret om .
Vi havde forstet , at stigningen i mngden af emballage fra andre medlemsstater og tredjelande foregik gradvis , og at retursystemerne kunne tilpasses i overensstemmelse hermed .
<P>
Kommissionen har givet Den Europiske Standardiseringsorganisation mandat til at udarbejde harmoniserede standarder for emballager , som der kan henvises til som dokumentation for overholdelse af direktivets vsentlige krav .
Der skal vedtages en generel standard for genbrug , og denne kan eventuelt ledsages af delstandarder for srlige emballagetyper .
Man forudser imidlertid ikke p indevrende tidspunkt , at dette vil fre til restriktioner for flaskernes udformning , s de skal tilpasses bestemte returordninger .
Inden for rammerne af direktiv 94 / 68 om emballage og emballageaffald skulle systemerne for hndtering af emballage og emballageaffald under alle omstndigheder give et hjt miljbeskyttelsesniveau og sikre det indre markeds rette funktion .
Medlemsstaterne kan sledes fremme ordninger for genbrug af emballager , blot det sker i overensstemmelse med traktaten .
<P>
Der er intet til hinder for , at en medlemsstats genbrugssystem glder for alle produkter , det vre sig indenlandske produkter , produkter fremstillet i andre medlemsstater eller i tredjelande , selvflgelig forudsat at disse systemer glder ikke-indenlandske produkter p ikke-diskriminerende betingelser .
Om et givet system er i overensstemmelse med traktaten , skal undersges i hvert enkelt tilflde for at sikre , at eventuelle handelshindringer og konkurrenceforvridninger str i et rimeligt forhold til miljgevinsten .
Det skal ogs nvnes , at Domstolen i den danske flaskesag fremfrte , at et pantretursystem var et fuldt acceptabelt system for genbrugsemballager , og det er naturligvis ogs en mulig lsning for ikke-genbrugsemballager , sledes som det er tilfldet i Sverige .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Tak for svaret , kommissr Bjerregaard .
Jeg synes , at det system , som vi har i Sverige , fungerer godt .
Det fungerer godt , selv efter at 20-30 % af flaskerne ikke lngere genbruges som tidligere .
Det ser man nemlig ikke i selve genbrugsprocessen .
Der ser man kun de flasker , som kan genbruges .
Alle andre flasker ligger jo i garagerne , i kleskabene eller hjemme i spisekamrene og ses jo ikke , men de ses p affaldspladserne rundt om i Sverige .
Det ser vi helt sikkert , men det ser man mske ikke p kontorerne , hvor man sger informationen .
<P>
Mit sprgsml er s : Er dette s vigtigt et anliggende , at et medlemsland af miljhensyn , med henvisning til miljgarantien , skal kunne krve , at importerede flasker , dser og lignende skal vre tilpasset til det pgldende lands system ?
Skulle man alts , for at f lov til at beholde sit system , kunne henvise til den miljgaranti , som nu iflge Kommissionen og Ministerrdet er skrpet i Amsterdam-traktaten ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Bjerregaard">
Allerfrst vil jeg da gerne takke for bekrftelsen af , at det svenske system fungerer udmrket .
Jeg havde lidt min tvivl , da jeg s sprgsmlets formulering , s det var rart at f at vide , at det fungerer .
Hvad angr muligheden for at opretholde eksisterende systemer og gre miljgarantien gldende , s er det et valg , den enkelte medlemsstat trffer , og det er ikke muligt for mig her i dag at trffe nogen afgrelse om , hvorvidt det ville vre rigtigt eller forkert af Sverige at gre noget sdant , eller sige noget om , hvilket resultat det vil fre til .
Som jeg nvnte i svaret p sprgsmlet , s vil det vre sdan , at vi vurderer de enkelte ordninger , der eksisterer , helt individuelt , og der kan ikke siges noget generelt vedrrende disse ordninger .
Det hnger ogs sammen med , at der er ganske mange forskellige ordninger i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 43 .
<P>
Sprgsml nr . 44 af Mihail Papayannakis ( H-0713 / 97 ) :
<P>
Om : Krnkelse af direktivet om drikkevand
<P>
Sundhedsmyndighederne i Grkenland har for nylig konstateret , at halvdelen af vandforsyningsnettet er uegnet , og endvidere er der i flere tilflde i mineralvand p flaske blevet fundet brom-joner i mngder , som er over 10 gange strre end de 10 miligram pr. liter , som er fastsat i direktiv 80 / 777 og direktiv 80 / 778 / EF .
<P>
Kommissionen bedes oplyse , hvorledes situationen er i medlemsstaterne vedrrende gennemfrelsen af ovennvnte direktiver , om der srligt for Grkenland findes en utilstrkkelig og fejlagtig omstning af direktiverne om drikkevand til national ret ?
<P>
Hvilke sanktioner vil blive plagt , hvis det konstateres , at der er sket en mangelfuld gennemfrelse af ovennvnte direktiver , isr hvad angr overskridelsen af den hjeste tilladte grnse for brom-joner og krnkelse af artikel 12 i direktiv 80 / 778 / EF , iflge hvilken  medlemsstaterne trffer alle ndvendige foranstaltninger til , at der foretages en regelmssig kontrol af drikkevandskvaliteten  ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen forstr de to rede medlemmers betnkeligheder ved disse sprgsml , der berrer noget af s vital betydning som drikkevandets kvalitet .
Naturligt mineralvand og kildevand er omfattet af direktiv 80 / 777 , som er direktivet om naturligt mineralvand , som blev ndret ved direktiv 96 / 70 .
Alle andre typer vand , det vre sig p flaske eller ej , er omfattet af direktiv 80 / 778 .
Det er det , vi kalder drikkevandsdirektivet .
Ingen af disse direktiver indeholder bestemmelser om bromat .
rsagen hertil er , at bromat normalt ikke forventes at vre til stede i rvand , da det er et biprodukt ved desinfektion .
Bromat findes navnlig i ozonbehandlet vand .
Det nuvrende drikkevandsdirektiv er baseret p den viden , der forel i 1970 ' erne , og p det tidspunkt var der ikke grund til at formode , at bromat kunne vre til stede i drikkevandet .
<P>
I lyset af WHO ' s retningslinjer for drikkevand og i lyset af den nuvrende viden om bromats krftfremkaldende virkninger har Kommissionen medtaget bromat i sit forslag til revision af drikkevandsdirektivet med en foreslet norm p 10 milligram pr. liter .
S vidt jeg husker , er WHO-retningslinjen p 25 .
Hvad naturligt mineralvand angr , er desinfektion forbudt i henhold til direktivet om naturligt mineralvand , og jeg henviser her til artikel 4 .
Bromat skulle sledes ikke kunne findes i naturligt mineralvand .
<P>
Kommissionen er ikke blevet officielt underrettet om , at visse typer mineralvand p flaske i Grkenland iflge pressen skulle indeholde bromat i mngder , der var flere gange strre end den foreslede norm for drikkevand .
Kommissionen vil en af de nrmeste dage sende de grske myndigheder et brev for at undersge , om der er tale om en overskridelse af EU-lovgivningen , og om der i givet fald skal tages yderligere skridt .
Som led i oplysningerne om 13 vanddirektiver , som Kommissionen vil offentliggre en rapport om nste r , foretages der for jeblikket en vurdering af oplysningerne om drikkevandskvaliteten i Grkenland svel som i andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , jeg forstod ikke alle de tekniske oplysninger , De gav , men jeg gr ud fra , at Deres tjenestegrene er bedre underrettet om sdanne sager , end vi er .
Men sprgsmlet vedrrte to forhold .
<P>
For det frste har vi med hensyn til bromatindholdet rapporter og oplysninger om mindst otte mrker flaskevand , hvor denne bermte vrdi p 10 mg / l er blevet overskredet .
Med hensyn hertil vil jeg gerne hre , hvad De og Kommissionen kan gre i denne sag ? For det lader ikke til , at De er blevet fuldt underrettet af de grske myndigheder om , hvorledes de beskytter kvaliteten af drikkevandet , der kommer frem til forbrugerne , sdan som de skal i henhold til direktiv 80 / 778 / EF .
<P>
For det andet har vi , og ogs jeg personligt , tidligere stillet mange sprgsml til Deres generaldirektorat om kvaliteten af vandledninger ; i vandledninger i byer findes der bde bly og asbest , og jeg har fr bedt om at f at vide , hvilke foranstaltninger Kommissionen vil trffe i den anledning .
Mske De kan give os nye oplysninger i dag ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Bjerregaard">
Som jeg nvnte i mit frste svar , s forholder det sig sdan , at Kommissionen ikke officielt er blevet orienteret om dette problem , som tydeligvis har vret fremme i de grske medier .
Men p baggrund af det sprgsml , som De har stillet , hr .
Papayannakis , vil vi rette henvendelse til de grske myndigheder for at bede dem undersge sagen .
Det er normalt den procedure , vi anvender i den slags sager .
Hvis de grske myndigheder finder stoffer i mineralvandet , som ikke br vre der , s gr vi frst og fremmest ud fra , at de grske myndigheder selv vil rette de misforhold , der er opstet , og hvis ikke det er tilfldet , s ved De lige s vel som jeg , at s indledes en procedure , der i yderste fald kan ende ved en domstol .
Jeg nvnte ogs for Dem i slutningen af mit frste svar , at vi faktisk er i gang med at undersge drikkevandskvaliteten og i det hele taget vores vanddirektiver og gennemfrelsen af dem i medlemsstaterne .
Vi regner med at kunne offentliggre en rapport til nste r , og der vil vi jo s klart kunne se , hvordan det str til i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 45 af Brbara Dhrkop Dhrkop ( H-0727 / 97 ) :
<P>
Om : ndring af den spanske jagtlovgivning
<P>
Den 26. september 1997 vedtog det spanske parlament en ndring til lov nr . 4 / 1989 om bevarelse af landdistrikterne og de vilde dyr og fugle .
ndringsforslaget giver tilladelse til jagt p fugle i deres traditionelle leveomrder i et begrnset antal og under nje tilsyn fra myndighedernes side inden for afgrnsede omrder for at sikre , at arterne bevares , og i trkperioden i forret eller forud for parringstiden , det vil sige , nr de trkker fra Den Iberiske Halv til Central- og Nordeuropa for at yngle .
<P>
EF-Domstolen har tidligere dmt Italien , Frankrig og Tyskland for at tillade jagt i trkperioden .
<P>
Har Kommissionen kendskab til denne ndring af den spanske lovgivning ?
Er den ikke i modstrid med artikel 7 , stk . 4 , i fugledirektivet , som bestemmer , at trkfugle ikke m jages i den periode , hvor de vender tilbage til deres ynglepladser ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Kommissionen har kendskab til et forslag til ndring af den spanske lov nr . 4 / 1989 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter , der sandsynligvis ville tillade jagt p fugle , nr de er p trk tilbage til deres ynglesteder .
Kommissionen har allerede meddelt de spanske myndigheder , at vedtagelsen af en sdan foranstaltning ville vre i strid med bestemmelserne i artikel 7 , stk . 4 , i Rdets direktiv nr .
79 / 409 fra april 1979 om beskyttelse af vilde fugle . Vi har advaret de spanske myndigheder om , at denne foranstaltning klart ville resultere i en overtrdelse af ovennvnte direktiv .
De spanske myndigheder svarede den 1. august 1997 og forklarede , at hensigten med den foreslede ndring af lov nr . 4 / 1989 var at tilpasse den til en dom , som var afsagt af den spanske forfatningsdomstol , og iflge hvilken Spanien forpligtedes til at tage hensyn til fordelingen af befjelserne mellem den spanske centralregering og de enkelte autonome regioner .
Iflge de informationer , Kommissionen rder over , har der vret stor risiko for , at der i ndringen af lov nr . 4 / 1989 ville komme til at indg en tilladelse til jagt p fugle under deres rlige trk tilbage til deres ynglesteder .
Nu bekrfter det rede medlem , at det spanske parlament allerede har godkendt den pgldende ndring af lov nr . 4 / 1989 , indbefattet denne ulovlige tilladelse .
Skulle denne ndring trde i kraft , vil Kommissionen trffe alle de ndvendige forholdsregler , herunder proceduren i artikel 169 , for at sikre , at direktivet overholdes fuldt ud .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru kommissr , jeg tror , at dette svar ligefrem vil kunne chokere den spanske miljminister , for selv samme minister har i det spanske parlament sagt , at det er selve Europa-Kommissionen , som har krvet denne ndring af den spanske lov for at f regler for undtagelsen for jagtforbuddet i yngleperioden .
Om muligt , vil jeg gerne anmode kommissren om at vurdere den spanske ministers begrundelse .
<P>
Hvad mener Kommissionen i vrigt om en anden ndring af samme lov , som ophver kravet om , at man skal best en eksamen for at f jagttegn ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Bjerregaard">
Jeg forstr , at sprgeren var udmrket tilfreds med det svar , jeg gav , og hvori jeg gav udtryk for , at vi selvflgelig ikke accepterer , at man bryder den lovgivning , der er vedtaget .
Hvad angr reglerne for jagt , m jeg sige , at det ligger uden for min kompetence .
Jeg ved ikke , hvilken fllesskabslovgivning der er gldende p dette omrde , s der m sprgsmlet nok stilles til en anden .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="ES" NAME="Imaz San Miguel">
Fru kommissr , jeg vil gerne sige til Dem , at denne ndring udelukkende har bestet i en indfjelse i den spanske lov nr . 4 / 1989 af en undtagelse p nogle njagtige betingelser , som er omhandlet i Rdets direktiv nr .
74 / 409 , og det kan bemrkes , at disse ndringer og indfjelser er sket inden for en ramme , der er endnu strammere end den , der er fastsat i selve direktivet .
Det vil sige , at undtagelserne er mere restriktive , eftersom Rdets direktiv anfrer , at disse undtagelser kan finde anvendelse for alle arter af fugle , og her er de begrnset til srlige jagtfugle og ikke-katalogiserede fugle .
<P>

Det er desuden begrnset til et begrnset antal , og dette udtryk har ikke engang Domstolen fortolket som en absolut vrdi , men som en relativ vrdi , og tilsynet skulle ydermere gennemfres af den myndighed , som er kompetent til at fastlgge regler for og fre tilsyn med undtagelserne , det vil sige regeringerne i de selvstyrende regioner .
<P>
Jeg vil derfor gerne under de foreliggende omstndigheder sprge kommissren , om hun forstr eller deler den opfattelse , at vedtagelsen af den spanske lov sledes er mere restriktiv end Rdets direktiv , hvad angr muligheden for undtagelser , og om kommissren er enig i , at Europa-Kommissionen , sfremt det begrnsede antal er reguleret , og tilsynet ligeledes er perfekt reguleret , ikke burde lgge noget til hinder for vedtagelsen af denne spanske lov .
<SPEAKER ID=214 NAME="Bjerregaard">
Jeg kan hre , at vi nu er ved at bevge os ind i en intern spansk diskussion .
Jeg agter ikke at g ind i denne diskussion , men jeg vil njes med at henholde mig til det svar , jeg gav tidligere p sprgsmlet fra fru Dhrkop .
Jeg sagde , at vi allerede i en forelbig henvendelse til de spanske myndigheder havde gjort opmrksom p , at vi ikke mente , at ndringen var i overensstemmelse med direktivet .
Iflge de informationer , som Kommissionen rder over , har der vret stor risiko for , at der i ndringen af den omtalte lov vil komme til at indg en tilladelse til jagt p fugle under deres rlige trk tilbage til deres ynglesteder .
Det bliver vi selvflgelig ndt til at undersge , for er det tilfldet , s er det i strid med det vedtagne fugledirektiv , og Spanien skal selvflgelig ligesom andre medlemsstater rette sig efter den vedtagne lovgivning .
Vi bliver derfor ndt til at tage en yderligere kontakt til de spanske myndigheder for at f opklaret dette sprgsml .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 46 af Heidi Hautala ( H-0744 / 97 ) :
<P>
Om : Natura 2000 og militre omrder
<P>
EU ' s medlemslande udarbejder p baggrund af fugle- og naturdirektiverne forslag til Natura 2000-programmet .
Enkelte medlemslande har imidlertid tnkt sig at holde omrder uden for forslaget til Natura 2000 , eftersom omrderne ligger i militre omrder .
Kan Kommissionen komme med yderligere oplysninger om fllesskabslovgivningen og redegre for , hvilke bestemmelser , der glder for omrder under Natura 2000 , sfremt de nr ud til militre omrder ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , Natura 2000 bestr af to dele : srligt beskyttede omrder udpeget i henhold til direktiv 79 / 409 om beskyttelse af vilde fugle - det er i vrigt det direktiv , vi lige har talt om under det foregende sprgsml - men ogs srlige bevaringsomrder i henhold til direktiv 92 / 43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter .
Fllesskabet har vedtaget en liste over sdanne omrder p grundlag af lister udarbejdet af de enkelte medlemsstater .
For srligt beskyttede omrder har EF-Domstolen bekrftet , at udpegelsen udelukkende skal tage ornitologiske kriterier i betragtning .
For srlige bevaringsomrder i henhold til direktiv 92 / 43 indeholder direktivet naturvidenskabelige kriterier , som skal anvendes under udarbejdelsen af medlemslandenes og Fllesskabets lister .
Kommissionen er af den principielle opfattelse , at ingen af de to direktiver giver mulighed for at udelukke militre omrder fra at blive optaget i Natura 2000-programmet , hvis omrderne opfylder de frnvnte kriterier .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , jeg takker for svaret og sprger om en anden sag , som vedrrer begrnsning af Natura 2000-omrder i Finland .
Der er noget , som jeg undrer mig meget over .
Helsinkis viceborgmester har sagt offentligt , at fra Kommissionens side er garanteret ham , at der kan bygges en storhavn i Helsinki , sknt De godt ved og endda offentligt har konstateret , at fuglebestandens vrdi i omrdet er klartlagt p basis af fugledirektivet .
Er det muligt , at Helsinkis viceborgmester taler sandt , eller hvad er der her tale om ?
Han siger alts , at Kommissionen har garanteret , at denne havn kan bygges .
<SPEAKER ID=218 NAME="Bjerregaard">
Jeg m sige , at bde Natura 2000 og fugledirektivet kan fre os mange steder hen .
Det sprgsml , jeg har skullet svare p her i dag , vedrrer militre omrder , og det supplerende sprgsml , jeg har fet stillet , vedrrer havnen i Helsinki .
Det er jeg selvflgelig ikke i stand til at svare p uden at have undersgt sagen p forhnd .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hvis det er sdan , at man finder , at vi har et vist antal beskyttede omrder , som br oprettes , og man finder , at et land har fremlagt et forslag om f.eks. beskyttelse af en art i henhold til fugledirektivet , s man kan sige , at den arts bestand s er tilstrkkelig , findes der da ikke , fru kommissr , muligheder for at anse , at arten er tilstrkkeligt beskyttet , og at man s vil kunne undtage omrder ?
Det kan vre af forskellige rsager .
Under alle omstndigheder har landet fremlagt et sdant forslag , efter at man har konstateret , at vi har disse omrder , som opfylder kriterierne .
S vlger man blandt dem , nr der er foretaget en videnskabelig analyse .
<SPEAKER ID=220 NAME="Bjerregaard">
Jeg skal ikke komme nrmere ind p den udvlgelse af Natura 2000-omrder , der har fundet sted i Finland .
Jeg ved , at den har givet anledning til en meget omfattende og meget livlig debat i Finland .
Hvad angr helt konkrete valg i forhold til andre anlg , tager vi stilling til det , hvis vi stder p en overtrdelse , eller hvis vi fr en anmodning fra den finske regering om at finde alternative lsninger .
Jeg har ikke i forbindelse med sprgsmlet her i dag undersgt , om en sdan anmodning foreligger , og hvilke muligheder der i givet fald ville vre .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til fru Bjerregaard , er udlbet , vil sprgml nr . 47 og 48 blive besvaret skriftlig .
<SPEAKER ID=222 NAME="Flynn">
Som Kommissionen forstr sprgsmlet , nsker det rede medlem at vide , om Det Forende Kongeriges lov om underholdsbidrag overtrder artikel 6 i Rdets direktiv 93 / 104 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden .
<P>
I mit svar p skriftlig foresprgsel nr . 1175 / 93 hed det , at sprgsml om underholdsbidrag til enlige mdre iflge loven om underholdsbidrag , kun vedrrer Det Forenede Kongerige .
Flleskabet har ingen befjelser p dette omrde .
Ikke desto mindre har det britiske Child Support Agency , iflge de oplysninger , Kommissionen har , ikke befjelse til at tvinge nogen til at arbejde et bestemt antal timer .
<P>
Desuden , selvom det forsts , at den automatiske , regelmssige gennemgang af beregningen af underholdsbidrag normalt kun finder sted hvert andet r , giver  17 i loven om underholdsbidrag udtrykkeligt den pgldende forlder mulighed for at ansge om en gennemgang p et hvilket som helst tidspunkt , hvis dennes forhold er ndret .
S vidt Kommissionen forstr , beregnes underholdsbidrag i forhold til den faktiske indkomst , og den eneste undtagelse herfra er den srsats , der plgges den ikke-forsrgende forlder , nr denne ngter at samarbejde og give oplysninger om indkomst og udgifter .
<P>
Derudover forsts det ogs , at hvis en forlder , der har vret genstand for en beregning af underholdsbidrag , ikke er tilfreds med sagsbehandlerens afgrelse , kan denne ankes til et specifikt , uafhngigt nvn og derefter , kun med hensyn til det rent juridiske , ankes til en uafhngig ansvarlig for underholdsbidrag , derefter til Court of Appeal og som sidste instans til Overhuset .
<P>
I lyset af ovennvnte betragtninger , synes der ikke at vre nogen forbindelse mellem fremgangsmden i CSA og artikel 6 i direktivet om arbejdstid .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Truscott">
Jeg vil gerne takke kommissr Flynn for hans svar .
Jeg hber , at han vil fortstte med at kontrollere de enkelte medlemsstaters gennemfrelse af direktivet , selvom den nrmere gennemfrelse vil vre op til dem .
<P>
Jeg vil blot gerne prcisere , at han antyder , at efter hans mening br , i dette tilflde , en instans , der behandler sager om underholdsbidrag , ikke medtage overarbejde og ekstratillg inden for en 48-timers arbejdsuge .
Siger han ligeledes , at der i tilflde af tvist , efter hans mening , br vre regres i Det Forenede Kongerige ?
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
De er nok klar over , at hele sprgsmlet om gennemfrelsesbestemmelserne ikke vil trde i kraft i Det Forenede Kongerige , fr april nste r .
Men vi vil bestemt gre , som De siger .
Vi fortstter med at kontrollere gennemfrelsen .
Men som jeg har forsgt at gre klart , er der appelmulighed helt op til Overhuset .
Man m hbe , at det aldrig nr s vidt , men vejen er ben for personer , der mtte vre utilfredse .
De kan henvende sig til et uafhngigt nvn og derefter ogs til andre regresinstanser .
<P>
Vi ser frem til en tidlig gennemfrelse , omsider , i Det Forenede Kongerige .
De er nok klar over , at der blev udsendt et debatoplg under den sidste regering .
Dette er under overvejelse med henblik p lovfstelse s tidligt som muligt .
Vi vil ogs flge det s strengt som muligt .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 50 af Anne McIntosh ( H-0627 / 97 ) :
<P>
Om : Arbejdslshed i EU ' s servicesektor
<P>
Hvilke muligheder rummer Den Europiske Socialfond ( ESF ) for at yde hjlp isr til at bekmpe virkningerne af arbejdslshed inden for havne- og turismeindustrierne ?
<P>
Vil Kommissionen i forbindelse med den kommende revision af strukturfondene overveje at forlnge de initiativer , der har til forml at hjlpe servicesektoren , ud over r 2000 , sledes at der kan findes en effektiv lsning p arbejdslshedsproblemet inden for havne- og turismeindustrierne ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Flynn">
Den Europiske Socialfond ( ESF ) er Den Europiske Unions vigtigste vrktj til udvikling af menneskelige ressourcer samt til forbedring af arbejdsmarkedsforholdene Unionen .
Den er ikke sektorbestemt i dens fremgangsmde , men dkker et bredt udsnit af aktiviteter , der stiler efter at forbedre beskftigelsesmulighederne p det lokale arbejdsmarked ved at uddanne personer til at bestride ledige jobs eller ved at give dem adgang til nye beskftigelsesmuligheder .
<P>
Sdanne aktiviteter , der samler sig om personer , kan vedrre omrder inden for servicesektoren , herunder turismeindustrien .
Forbedrede faglige kvalifikationer og ledelsesevner er faktisk grundlggende krav for udvikling af turismeindustrien , som man regner med vil indebre gode vkstmuligheder inden for jobskabelse , idet den allerede str for ca . 6 % af den samlede beskftigelse i Unionen .
Da bistanden fra ESF til omrder inden for servicesektoren er inkluderet i de almindelige programmer til udvikling af menneskelige ressourcer , kan den ikke s nemt skelnes i programdokumenter .
Visse ESF-programmer er dog sat i vrk i adskillige lande for at understtte eksisterende regionale bestrbelser p at udvikle turismen , f.eks. i Portugal og Grkenland .
<P>
I denne regionale kontekst belber bistand fra ESF til forbedring af kvalifikationer inden for turismen sig til mere end ECU 200 millioner i perioden 1994-1999 , og den dkker mere end 100.000 deltagere .
Den samlede effekt af ESF ' s aktiviteter inden for dette omrde forges naturligvis , hvis der ogs tages hjde for anvendelsesomrdet for almindelige programmer om udvikling af menneskelige ressourcer .
<P>
For perioden efter r 2000 har Kommissionen i sit dokument Agenda 2000 skitseret nye rammer baseret p to regionale ml og et horisontalt ml for menneskelige ressourcer , hvilket indebrer en ensartet transversal tilgang med hensyn til udviklingen af menneskelige ressourcer .
<P>
Prioriteterne i de nye ml for de menneskelige ressourcer er meget lig dem , der glder p nuvrende tidspunkt . Faglig tilpasning , videreuddannelse , social indlemmelse samt forebyggende tiltag over for arbejdslsheden .
Aktiviteter inden for omrder i servicesektoren , der beskftiger sig med udviklingen af menneskelige ressourcer , vil derfor stadig kunne opn sttte fra ESF i henhold til de angivne principper .
<P>
Endelig vil jeg gerne have lov at tilfje , at henvisningen til  havneindustrierne  ikke er forstet , og at det ikke er muligt at behandle dette aspekt af sprgsmlet alene .
Det , jeg allerede har fremfrt med hensyn til turisme , specielt om den horisontale til forskel fra den sektorbestemte side af sttten fra ESF , ville dog glde i lige stort omfang for de fleste , hvis ikke samtlige , industrielle og serviceorienterede havneaktiviteter .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg stter pris p det detaljerede svar , vi har fet fra kommissren i aften .
Da jeg jo reprsenterer et omrde , der hverken omfatter Portugal eller Grkenland , forstr De muligvis min utlmodighed .
Lad mig forklare . Havnerelaterede aktiviteter vedrrer aktiviteter i havneomrder , i mit tilflde Harwich - selvom det kunne vre havnen i Athen eller for s vidt havnen i Hamburg , hvor mennesker har mistet deres job som flge af et fald i havneaktiviteter og en generel nedgang inden for stransportsektoren .
Den bedste sammenligning vi kan drage , er mske med det vellykkede CONVER-program , som af samtlige programmer i Den Europiske Socialfond og andre programmer rent faktisk har bragt flest menneskelige ressourcer og penge til uddannelse til Essex og Suffolk . Det samme gr sig gldende med hensyn til turisme og ADAPT-programmet , til Felixstowe , som jeg ikke reprsenterer .
<P>
Det eneste vi nsker er , at Kommissionen , under Agenda 2000 , er lidt mere fleksibel med hensyn til indarbejdelse af iderne fra ADAPT- og CONVER-programmerne i andre ESF-programmer .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil gerne have lov til at svare fru McIntosh ved at sige , at det , der mtte glde for et bestemt land , glder for alle medlemsstater .
Jeg benyttede blot Portugal og Grkenland som eksempler p , hvordan problemer inden for turismen kan afhjlpes .
De kan afhjlpes i et hvilket som helst land .
De har fuldstndig ret , nr De siger , at der er omrder , der oplever en nedgang , og omrder som har lidt meget under manglende aktivitet og ndrede forhold .
Naturligvis arbejder ESF horisontalt med aktiviteter , der omskoler folk og fr dem tilbage p arbejdsmarkedet .
En sdan hjlp og sttte er tilgngelig .
Den er helt bestemt tilgnglig inden for Deres omrde , p samme mde som den er tilgngelig for andre omrder i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 51 af Graham Watson ( H-0667 / 97 ) :
<P>
Om : Europa mod krft
<P>
Er Kommissionen i forbindelse med den fortsatte bekmpelse af krft enig i , at der br lgges langt strre vgt p strategier til forebyggelse heraf ?
<P>
Hvilke planer har Kommissionen med henblik p at mindske antallet af nye krfttilflde i lbet af de kommende ti r ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Flynn">
Krft har altid vret et af de vigtigste emner i den offentlige sundhedspolitik i Europa .
Omkring en tredjedel af borgerne i Europa fr stillet diagnosen krft fr eller senere i livet .
En fjerdedel af dem dr af sygdommen .
Derfor understreges vigtigheden af sundhedsundervisning og oplysning til befolkningen i forbindelse med krft srligt i Kommissionens aktuelle tredje handlingsprogram , da det er almindeligt godtaget , at ca . 70 % af krftforrsagede ddsfald er en flge af den enkeltes valg vedrrende livsstil og milj .
<P>
Et vigtigt vrktj , som programmet " Europa mod krft  bruger i sine oplysningskampagner , er det Europiske Krftkodeks , som er et antal anbefalinger , der indeholder ngleoplysninger med henblik p krftforebyggelse fastslet af frende europiske krfteksperter .
Hvert r organiserer programmet " Europa mod krft  Den Europiske Uge mod Krft , som er en kampagne , der er mntet p befolkningen , og som fokuserer p en af disse oplysninger om forebyggelse .
Temaet i r er f.eks. forebyggelse , tidlig konstatering og screening af brystkrft samt krft i livmoderhalsen .
Programmet " Europa mod krft  har ogs vret i front med hensyn til anbefalinger til organisationen og kvalitetssikring for screeningprogrammer for brystkrft og krft i livmoderhalsen , som kan fre til en vigtig reduktion i antallet af disse sygdomme .
<P>
Desuden sttter og koordinerer programmet en af verdens strste epidemiologiske undersgelser inden for krftog ernringsomrdet , som involverer mere end 400.000 forsgspersoner , og som vil klarlgge kost , som kan reducere risikoen for visse krftformer .
<P>
Hvad angr anden del af sprgsmlet , forudsiger eksperter en fortsat stigning i antallet af krfttilflde i de kommende r , hovedsagelig fordi befolkningen i Europa bliver ldre og ldre .
De valg , den enkelte foretager , bidrager ligeledes til stigningen .
Som eksempel kan det nvnes , at da en stor del af kvinderne i Sydeuropa er begyndt at ryge inden for de sidste ti r , forventes en skarp stigning i antallet af lungekrfttilflde blandt disse i de flgende r .
De krftforebyggende foranstaltninger , som Kommissionen p nuvrende tidspunkt foretager eller sttter , omfatter oplysning , sundhedsundervisning og tidlig konstatering .
Disse foranstaltninger skal nedstte udbredelseshastigheden for krft og forhindre sygdommen i at bryde ud i en tidligere alder .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg hilser kommissrens svar velkomment og i sandhed ogs Kommissionens foranstaltninger , da det er et yderst alvorligt emne , som der kan gres meget for p europisk plan .
<P>
Vi har i r afholdt den femte  Europiske Uge mod Krft  , og anden prioritet i denne forbindelse var bestemt til at vre sundhed , uddannelse og oplysning .
<P>
Hr. kommissr , som et led i denne  Uge  besgte jeg et af de lokale hospitaler i min valgkreds - som af samtlige lokale hospitaler har den strste afdeling for krft - i en mellemstor by , netop fordi det var Den Europiske Uge mod Krft .
Jeg fandt det meget beklageligt , at dette hospital aldrig havde hrt om Den Europiske Uge mod Krft til trods for , at den holdes for femte r , og at hospitalet bestemt ikke havde hrt om den tipunktsplan , som jeg skulle fremlgge i forbindelse med mit besg .
<P>
Mon Kommissionen vil undersge i hvilket omfang disse oplysninger kommer ud .
Jeg lste i noget dokumentationsmateriale fra Kommissionen , at den satte oplysning til offentligt udbud , og at den valgte et professionelt kommunikationsfirma med kontorer i nsten samtlige medlemsstater .
Hr. kommissr , jeg kan kun konkludere , at dette firma ikke arbejder godt nok i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Jeg vil frst gerne takke hr . Watson for de oplysninger .
Jeg beklager , at han er stdt p dette problem .
Det er bedrveligt , og jeg agter at forflge sagen .
Jeg vrdstter hans interesse .
<P>
Jeg vil gerne have lov at sige , at vi ikke har ret mange penge til programmet , som han meget vel ved . Ca .
ECU 1112 millioner om ret fordelt p 15 medlemsstater er meget lidt .
Vi udfrer dog en grundig evaluering af Den Europiske Uge mod Krft . Den holdes , som De ved , den anden uge i oktober hvert r .
Kampagnen finder sted hvert r , og der trykkes mere end seks millioner foldere , som fordeles i hele Europa . Desuden er der annoncer i den trykte presse , og vi fr ogs nogle reklameindslag p fjernsyn og video .
Jeg har ladet mig fortlle , at de har oprettet et sted mellem 300 og 500 millioner kontakter til europiske borgere hvert r .
Men selv med den dkning kan det stadig ende i bunden af stakken , og den folder , der kommer ind ad dren , lgges ikke frem .
<P>
Virkningen af kampagnen mles af Eurobarometer , som foretager analyser fr og efter kampagnen .
Det er interessant at se p kampagnen i 1995 , hvor analyseresultaterne blev givet til Europa-Parlamentet .
De viser f.eks. , at over 20 millioner flere europere ved slutningen af kampagnen var overbevist om , at krft kan forebygges , og at de var mere bevidste om de forskellige risikofaktoerer , f.eks. rygning og mangel p frugt , grntsager og kornprodukter i kosten , efter kampagnen .
Det er det eneste , jeg kan sige .
Der var tilsyneladende gode reaktioner fra den side , men , som De siger , vi stter vores lid til eksperterne .
<P>
Jeg ville stte stor pris p det , hvis De kunne give mig navnet p hospitalet uden at gre et stort nummer ud af det , og jeg vil med glde undersge , om det pgldende hospital var p listen , som det burde vre .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
For os kvinder er det et vigtigt tema , der i r var aktuelt , det vil sige , at man skal forsge at forebygge krft .
Det , der bekymrer , er dog , at man siger , at drlig forebyggelse er vrre end ingen forebyggelse .
Desvrre har der vist sig tegn p , at vi har laboratorier i Europa , der udfrer f.eks. test og kontrol af kvinders krftprver p en mde , som ikke er videnskabeligt fuldt dkkende og korrekt .
<P>
Hvilken vejledning har Kommissionen tnkt sig at give medlemslandene i denne henseende ?
Det er indlysende , at vi behver en slags kvalitetskontrol af de laboratorier , der kontrollerer testene .
<P>
Det andet sprgsml er : Hvordan ser kommissren p mulighederne for virkelig at f et fuldt dkkende forebyggende system , screening systems , i medlemslandene ?
Jeg tror , det er afgrende for , at vi skal lykkes i kampen mod krft .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
De gr rigtigt i at fremhve sprgsmlene om kvalitetskontrol og screening .
En stor del af det , vi anbefaler inden for dette omrde vedrrer netop den kvalitet , der er absolut ndvendig , hvad angr disse screeningprocesser .
Jeg anbefaler Dem en pjece , som vi har om det Europiske Krftkodeks , som indeholder samtlige anbefalinger samt de ti punkter , der er blevet udarbejdet af krfteksperter fra hele Unionen .
Det er et yderst nyttigt dokument , og det omhandler bde de primre og sekundre elementer .
Hvad angr det primre omrde , taler vi om udelukkelse og risikofaktorer , f.eks. rygning og alkoholindtagelse samt for stor udsttelse for solen , og det sekundre omrde omhandler tidlig konstatering , og her bliver sprgsmlet om rutineundersgelser og kontrolbesg aktuelt .
Vi er meget optaget af at fremme god kvalitetskontrol og screening , men det er naturligvis op til medlemsstaterne , hvordan de organiserer screeningundersgelserne .
Vi kunne godt tnke os , at de kunne dele den bedste fremgangsmde , der er tilgngelig , og vi forsger at gre dette tilgngeligt for dem .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Undskyld hr. kommissr , drftelsen gger mig til et lille ekstra sprgsml : Opfatter De det ikke af og til som en modsigelse , at Kommissionen p den ene side p beundringsvrdig vis oplyser om farerne for krft , men p den anden side hvert r stiller betydelige midler - sandsynligvis vsentlig strre belb - til rdighed til fremme af dyrkningen af tobak , der oven i kbet er et omrde , hvor dette nppe kan siges at vre fornuftigt ud fra beskftigelsespolitiske synspunkter heller ?
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det korte svar er , at De har ret .
Der er en vis modsigelse her , som jeg har udtalt mig om ved tidligere lejligheder .
Nr man sttter et produkt , der i mine jne er skadeligt , er det en indirekte sttte til hele industrien , og det beklager jeg .
Jeg ville nske , at det ikke forholdt sig sledes , og jeg ser frem til den dag , hvor det ikke lngere er tilfldet .
<P>
De er nok klar over , at Kommissionen vedtog en betnkning om organiseringen af tobaksmarkedet samtidig med dens meddelelse om forebyggelse af rygning .
Det var i december sidste r .
Med disse parallelle tiltag , viste Kommissionen , at en reform af tobaksmarkedet og fremmelsen af folkesundheden skal ses under t .
En omfattende reform blev udfrt efter en del kmpen , som jeg sttter aktivt , og beslutningen , der blev taget dengang vil efter min mening fre til en forbedring af situationen .
Det var muligt at f flere penge , da der blev fratrukket 1 % p alle subsidier til brug for Fllesskabsfonden for forskning og oplysning inden for tobak , og jeg hber , at de midler bliver anvendt p bedste mde .
<P>
De har dog ikke desto mindre fuldstndig ret , og jeg sttter Dem .
Jeg ser frem til den dag , hvor Unionen ikke lngere ved hjlp af subsidier sttter dyrkningen af et produkt , der forrsager i skade , sygdom og dd .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Da tiden til sprgsml til Kommissionen er udlbet , vil sprgsml nr . 52 til 89 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<CHAPTER ID=12>
Aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - Aftale med Slovenien
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under et om de flgende betnkninger :
<P>
A4-0296 / 97 af hr .
Nikitas Kaklamanis , for Udvalget om Transport og Turisme , om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik p transportomrdet ( KOM ( 96 ) 0533 - C4-0310 / 97-96 / 0260 ( AVC ) ) ; -A4-0275 / 97 af hr . Francesco Baldarelli , for Udvalget om Transport og Turisme , om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en tillgsprotokol til aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Slovenien p transportomrdet ( KOM ( 96 ) 0544 - C-0144 / 97-96 / 0261 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=239 NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Transportudvalgets sekretariat , der som altid har gjort sit arbejde meget samvittighedsfuldt og udfrt de instrukser , det har modtaget fra Transportudvalget og ordfreren .
Jeg siger dette , fordi udvalgets sekretariat er blevet angrebet udefra , af personer , der slet ikke har kompetence i sdanne sprgsml .
Jeg er som ordfrer fuldt tilfreds med den mde , hvorp Transportudvalgets sekretariat fungerer .
<P>
Denne henstilling er afgivet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80 , hvilket vil sige , at dens indhold ikke kan ndres .
Parlamentet har ikke mulighed for at stille ndringsforslag .
Det m derfor enten vedtage den som helhed eller forkaste den som helhed .
<P>
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 90 er Kommissionen imidlertid forpligtet til at orientere Parlamentet , nr en sdan henstilling er under udarbejdelse .
Det er med beklagelse , at jeg ser mig ndsaget til at gre kollegerne opmrksomme p , at Kommissionen ikke p noget tidspunkt har benyttet lejligheden til at holde Parlamentet underrettet , medens udarbejdelsen af denne henstilling stod p .
<P>
Det andet , jeg skal sige om dette sprgsml , er , at Kommissionen , da den blev spurgt , hvorfor den ikke underrettede Parlamentet , svarede , at dette skyldtes drlig koordination , og at den ville srge for , at det ikke skete i fremtiden .
Konklusionen herp vil jeg overlade kollegerne selv at drage .
<P>
Denne henstilling skal ses som led i Den Europiske Unions generelle politik for konomisk og politisk styrkelse af landene i Balkan-omrdet gennem finansiering af forskellige transportprojekter .
Sledes finansierer Den Europiske Union disse infrastrukturer , hvoriblandt er jernbane- og vejtransport , med ECU 150 millioner plus ECU 20 millioner i form af rentetilskud , der gr det frste belb , som er et ln gennem Den Europiske Investeringsbank , gratis .
<P>
Indtil nu er alt i orden , og personligt er jeg positivt indstillet .
Min kritik starter fra dette punkt og fremover , fordi henstillingen , som Parlamentet som sagt ikke kan ndre , indeholder tre aspekter , der er srligt uheldige for Den Europiske Union , og isr for en medlemsstat , der har flles grnse med FYROM , nemlig Grkenland .
<P>
Det hedder sledes , at denne aftale mellem FYROM og Den Europiske Union skal trde i kraft snarest muligt . Det er tydeligt , at udtrykket  snares muligt  er nrmest helt uden indhold .
Jeg har sendt en skrivelse til Kommissionen for at f en prcisering af , hvad  snarest muligt  efter dens mening ville sige , hvilket kollegerne i Transportudvalget vil kunne bevidne . Jeg har aldrig modtaget noget svar .
<P>
Det andet problem i denne henstilling er , at aftalen giver et tredjeland , i den konkrete sag FYROM , mulighed for at indfre et srligt gebyr for kretjer , der kan ramme kretjer fra Den Europiske Union , som ikke opfylder landets egne bestende normer .
Selvom disse vogne opfylder de normer , som vi selv i denne sal har fastsat og vedtaget , Den Europiske Unions normer , s kan de alligevel plgges en srlig afgift .
<P>
En tredje indvending er , at der ligeledes bnes mulighed for en srlig afgift , hvis disse vogne efter FYROM ' s regerings mening pfrer vejinfrastrukturen skader . Ogs om dette aspekt sendte jeg en skrivelse til Kommissionen , men fik ikke noget forpligtende svar .
Svaret var uprcist , og det anfrtes , at der ville blive nedsat en komit til bilggelse af tvister , men at FYROM i tilflde af enstemmighed ville have den afgrende stemme . P denne baggrund er det med stor beklagelse , at jeg nu m sige , at kollegerne frit kan stemme , som de nsker , men at jeg som ordfrer ikke kan stemme for en henstilling , der er til skade for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=240 NAME="Baldarelli">
Hr. formand , den europiske associationsaftale med Slovenien indeholder en del , som vedrrer transportsektoren .
Der er tale om en blandet prferenceaftale , som skal erstatte aftalen om handel og samarbejde , der forudser skabelsen af en frihandelszone efter en overgangsperiode af en varighed p hjst seks r .
Den indeholder bestemmelser om fri bevgelighed for varer og arbejdstagere , om ret til etablering af transportvirksomheder og frit udbud af tjenesteydelser .
Der overvejes endvidere et konomisk samarbejde inden for transport- , post- og turistsektorerne .
Endelig etableres et finansielt samarbejde gennem Sloveniens deltagelse i PHARE-programmet og gennem ln ydet af Den Europiske Investeringsbank .
Samtidig med denne blandede prferenceaftale indledes ogs en politisk dialog , hvilket er meget betydningsfuldt .
<P>
Aftalen indeholder konkrete bestemmelser p transportomrdet : bestemmelserne i aftalen om transport mellem Den Europiske Union og Slovenien forbliver i kraft med hensyn til landtransport ligesom reglerne med hensyn til frit udbud af tjenesteydelser og etableringsret .
Det skal erindres , at sidstnvnte ikke glder mellem Det Europiske Fllesskab og Slovenien , eftersom forbindelsen mellem medlemsstaterne og Slovenien forbliver underlagt de bilaterale aftaler .
<P>
Det skal endvidere erindres , at i henhold til artikel 46 i protokollen - og dette er et ret mangelfuldt punkt - gennemfres der ikke aftaler om lufttransport , indre sejlads og cabotagesejlads .
Dette er punkter , som br behandles efterflgende , nr der sker fuld indtrden .
<P>
Vi hber naturligvis , at denne aftale kan bidrage til Sloveniens fulde tiltrdelse af Den Europiske Union ; vi er endvidere opmrksomme p , at Den Europiske Union omfatter et delikat omrde , Alperne , som har store problemer ogs af miljmssig art : det er faktisk ikke noget tilflde , at denne aftale indeholder en srlig henvisning til Slovenien og strig , og p omrderne varetransport og vejtrafik nvnes srligt systemet med kopunkter , som br vurderes og styres med hensyn til adgangen mellem de enkelte lande .
Dette er et punkt , som isr vedrrer miljbeskyttelsen .
<P>
Et andet vigtigt punkt er efter min mening infrastrukturerne .
Denne aftale skal medfre en kraftig investering i denne sektor : Slovenien forpligter sig til at betale 50 % af de forventede omkostninger ved infrastrukturarbejderne , mens resten skulle komme fra internationale finansinstitutter .
Her str vi imidlertid igen over for et generelt og principielt udsagn : vi ved faktisk , at mens Slovenien allerede har afsat en vsentlig del af sit budget til at gennemfre nogle infrastrukturarbejder , er de resterende 50 % fra finansinstitutterne endnu ikke kommet .
Vi har en deltagelse , som kun ligger p omkring 12-15 % ; de internationale finansinstitutter har sledes hidtil ikke helt levet op til de forventninger , der er indeholdt i aftalen om gennemfrelse af fri bevgelighed for varer og personer .
Fra dette synspunkt findes der sledes et underskud hos Den Europiske Union , som i aftalerne fastslr og bekrfter nogle vigtige ting og organiserer dem , men s , nr det glder om at virkeliggre ogs aktiviteterne af finansiel karakter , har den problemer med at opfylde de forpligtelser , der er indget over for disse lande .
Hvad det finansielle aspekt angr , finder jeg det derfor vigtigt at st fast p , at der udfres de infrastrukturer , der er ndvendige for gennem Slovenien at n de andre central-og steuropiske lande : jeg hentyder til Ungarn , republikken Tjekkiet og de andre lande , som har handelsforbindelser med Slovenien , der allerede tidligere er etableret .
<P>
Afsluttende finder jeg , at dette er en vigtig aftale , som br godkendes .
Naturligvis br vi ogs overvge , at Kommissionen bidrager med de ndvendige informationer .
<SPEAKER ID=241 NAME="Elchlepp">
) Hr. formand , kre kolleger , efter at der har vret fremsat en del kritik , vil jeg gerne pege p det positive ved denne aftale .
Denne aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - et langt navn , men jeg vil hellere sige det sdan end anvende det kunstige navn FYROM - er for mig et lyspunkt i denne konomisk og ogs politisk meget labile europiske region .
Derfor skal vi stemme for aftalen .
Netop fremme og udbygning af transportinfrastrukturen i dette land anser jeg for at vre nglen til fortsat positiv konomisk udvikling dr .
<P>
Helt uegennyttigt har EU nu heller ikke indget denne aftale .
P den ene side yder den et vigtigt bidrag til yderligere gennemfrelse af det indre marked i kraft af en bedre transittrafik fra nord til syd i Europa samt til Grkenland samt til gennemfrelse af udbygningen af forbindelserne mellem Makedonien og Grkenland .
P den anden side styrker aftalen med sit interregionale udgangspunkt dette lands position som konomisk og politisk faktor i kriseregionen Sydsteuropa .
<P>
Kommissionen opfordres nu til isr at srge for , at planlgningerne af transportprojekterne ikke gennemfres isoleret , men i tt samarbejde med nabolandene - navnlig Forbundsrepublikken Jugoslavien - spm bidrag til den konomiske sanering i hele den kriseramte region .
<P>
Hvad handelen angr , forekommer det mig vigtigt , at vilkrene forbedres for , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens produkter fr adgang til det indre marked .
I den sammehng skal det navnlig pses , at forhandlingerne om en aftale om forenkling af kontrolforanstaltninger og formalia i godstransporten omgende indledes med henblik p at reducere handelshindringerne .
<P>
Endelig forekommer det mig ogs vigtigt , at der i denne aftale ikke kun tages hensyn til miljaspekter , men at der gennemfres konkrete miljforanstaltninger langs de nye transportveje , idet jernbane- og kombineret transport prioriteres hjt .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg ville naturligvis have vret meget ulykkelig og ville ikke have kunnet falde i svn i aften , hvis jeg ikke havde fet denne chance for nu at f ordet af Dem !
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har her to aftaler , som for mig er meget vigtige .
Jeg er meget glad for , at hr. kommissr Van den Broek er til stede , da der jo i hovedsagen ikke er tale om detaljerede transportpolitiske sprgsml i snvrere forstand , men om , at vi i vort nre eller fjernere nabolag fr transportinfrastrukturer , som ogs er tilpasset de krav , den sidste og tillige den fremtidige udvidelsesproces stiller .
<P>
Jeg rejste i forrige uge til Slovenien for dr at deltage i mdet i det blandede udvalg EF / Slovenien .
Da jeg af tidsmssige rsager ikke kunne tage det tidlige fly fra Wien , blev jeg ndt til at flyve fra Wien til Frankfurt og fra Frankfurt til Ljubljana , for den eksisterende togforbindelse krver s megen tid , at jeg ville vre kommet for sent til aftenmdet om sndagen i Ljubljana .
Det viser klart , at man i dag i naboregioner er ndt til at finde sig i srdeles omstndelige og givet ikke srlig miljvenlige , men tidkrvende veje for at komme til nabolandet .
Derfor er det meget vigtigt - og i denne aftale lgges ogs grundstenen dertil - at vi nr frem til en udbygning af transportinfrastrukturen , som lever op til bde dagen i dag og til de fremtidige opgaver , vi skal lse .
Netop Slovenien som ansgerland af frste kategori er naturligvis af betydning .
Ogs af hensyn til den konomiske struktur , som i Slovenien trnger til reformer , selvom konomien er god , bliver vi ndt til at udbygge denne transportinfrastruktur .
<P>
Der er ikke meget at sige om det .
Udbygningen af transportinfrastrukturen vil naturligvis indg i tiltrdelsespartnerskabet .
Endvidere vil jeg gerne nvne , at vi i Slovenien anmodede om , at navnlig forbindelserne med Kroatien udbygges og ikke glemmes .
<P>
I den anden aftale drejer det sig om FYROM eller Makedonien ; her er sagen naturligvis en anden , for ligger tiltrdelsen langt lngere ude i fremtiden .
Alligevel forekommer det mig at vre vigtigt og i Grkenlands interesse , at transportinfrastrukturen - jernbane og naturligvis tillige landevej - udbygges tilsvarende , for Grkenlands forbindelse med resten af Europa , hvis jeg m have lov at sige det p den mde , vil hovedsagelig komme til at g via FYROM og alt , hvad der bidrager til en forbedring af disse forbindelser , er ikke kun til gavn for FYROM , men ogs for Den Europiske Union .
P det grundlag vil jeg , hr. formand , henstille , at disse to betnkninger p trods af nogle informationsmangler , der har kunnet konstateres , vedtages bde af transportpolitiske , men ogs af udenrigspolitiske grunde .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EL" NAME="Sarlis">
Hr. formand , jeg vil blot komme med to kommentarer om begge aftaler , bde protokollen med Slovenien og aftalen med FYROM . Den frste kommentar , og jeg glder mig over , at ogs hr .
Van den Broek er til stede , er , at artikel 90 er blevet tilsidesat , da der ikke har vret nogen orientering fra Kommissionens side , selvom den har modtaget et forhandlingsmandat om indgelse af en aftale , sledes som det foreskrives i artikel 90 .
<P>
Forretningsordenens artikel 90 er resultatet af den velkendte interinstitutionelle aftale mellem Kommissionen og Parlamentet , en aftale , som vi tilskrev stor betydning kort efter undertegnelsen af Maastricht-traktaten .
Den er ikke blevet overholdt , og dette nvnte ogs ordfreren for aftalen med FYROM , hvilket forsinkede henstillingen og frte til , at mange kolleger undrede sig over rsagen hertil , selvom det kunne bevises , at der var sendt en skrivelse til Kommissionen , som den ikke besvarede .
Den har alts p intet tidspunkt fundet det ndvendigt at orientere Transportudvalget om forhandlingerne , og hvad der siden skete , hvad der var enighed om , og hvad indholdet af mandatet var .
Dette var den ene kommentar .
<P>
Den anden kommentar er , at begge disse to aftaler br vedtages , da de er i overensstemmelse med den type aftaler , Parlamentet normalt accepterer .
Mske husker De , hr. kommissr , at der i 1990 undertegnedes en aftale med det tidligere Jugoslavien p transportomrdet .
Ved samme lejlighed undertegnedes ligeledes den tredje finansprotokol .
Desvrre blev den aldrig gennemfrt .
Den udsattes fra begyndelsen af , og desvrre blev denne protokol , som i 1990 omfattede , kan jeg huske , omkring 800 millioner dollars til hele Jugoslavien , aldrig til noget .
<P>
Det andet emne , jeg gerne vil omtale , er , at der i landene i det tidligere Jugoslavien er opstet en helt speciel situation p transportomrdet .
Og selvom vi fornuftigvis vedtager de to aftaler enkeltvis , s mangler der alligevel , om jeg s m sige , et flles udgangspunkt .
<P>
For aftalen med Sloveniens vedkommende er vi bekendt med det strke modstningsforhold mellem Slovenien og Kroatien p grund af den meget omtalte Maribor-korridor .
Her kan vi ikke g stille frem og tage et land ad gangen , fordi vi ellers pludselig ville opdage , at disse lande ikke ville kunne udnytte de penge , de modtager fra Fllesskabet , fordi der er denne afstand mellem Slovenien og Kroatien .
Der er derfor behov for en grundlggende multilateral aftale , isr om jernbanerne , men ikke om vejtransport , for at disse lande skal kunne f deres jernbanenet bragt i orden .
<P>
Jeg hber , at hr .
Van den Broek , der normalt beskftiger sig med andre udenrigspolitiske sprgsml , vil videregive disse kommentarer til de kompetente generaldirektorater og kommissrer , hr . Kinnock , f.eks. , der er bermt for sine talegaver , men jeg tror alts , at ogs detaljerne har stor betydning for , at Fllesskabet opnr gode resultater af sin udenrigspolitik over for Balkanlandene .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege den store betydning , mske det eksempel , som udgres af dette forslag om bning mod Slovenien , et dynamisk land , som ikke kun er en port mod Mellem- og steuropa , som ordfreren udmrket har understreget , men mske direkte er en model , nr det glder om at forst , hvordan og hvor hurtigt nogle central- og steuropiske lande kan integreres og harmoniseres med landene i Vesteuropa .
Det er ikke kun en port , for hvis vi ser p dets blomstrende og aktive konomi , er Slovenien allerede p hjde med mlene fra Maastricht , der nsten alle er net , s det kan blive en partner p lige fod med alle de andre lande .
Det siges , at der findes en konomisk aftale , som allerede er i kraft , der har givet det en stor hndsrkning , men der fiindes ogs et meget udviklet privat initiativ .
Iflge ordfreren bliver 90 % af Sloveniens produktion eksporteret , hvilket ogs lettes af tilstedevrelsen af store trafikstrukturer .
Der er hektisk aktivitet med arbejder bde i vejsektoren og jernbanesektoren , som inden 1998 kan resultere i yderligere 200 km motorvej og 700 km jernbanestrkning .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p en omstndighed , som har gjort mig nysgerrig , og som giver mig anledning til en srlig overvejelse .
P side 7 , hvor man taler om grnser , siges det , at man planlgger bygning af lastvognsterminaler med anvendelse af PHARE og andre strukturer .
Jeg vil gerne gre kommissren opmrksom p et problem , som ikke er specielt , men enestende , som vi har beskftiget os med i Parlamentet de sidste to mneder : det er problemet med Gorizia og Nova Gorica , to byer , der er delt af en grnse , eller snarere en by , det sidste lille Berlin i Europa ; grnsen , som deler disse to byer indtil 2002 og 2003 , vil falde .
Hvad vil der s ske ?
Der er fare for , at der vil opst et opsigtsvkkende tilflde af arbejdslshed med 2.500-3.000 arbejdslse i en by p cirka 30.000 mennesker .
I denne dobbeltby er der en lastvognsterminal , som hrer til de strste i Europa , bygget med stor forudseenhed for nogle r siden ; det er i realiteten to lastvognsterminaler , en italiensk og en slovensk , delt af et net , der er klar til at falde , og p det tidspunkt vil det vre to strukturer , som passer perfekt sammen .
<P>
Inden der bygges nye anlg , vil jeg gre opmrksom p tilstedevrelsen af denne store lastvognsterminal med alle de supplerende tjenester , som de to borgmestre fra tvillingbyerne i disse dage tnker p at omdanne med et europisk projekt .
Det ville vre et smukt eksempel p at udnytte det , som allerede eksisterer , i stedet for at bruge flere penge .
<P>
Jeg kan se , at man vil kopiere den strigske model .
Dette vil jeg bede om : lad os kopiere den helt med hensyn til kopunkterne , men ikke nr det glder afgifterne p motorvejene !
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre endnu tilstedevrende kolleger , frst vil jeg gerne takke hr .
Baldarelli og hr . Kaklamanis for deres betnkninger .
Jeg er ganske vist ikke enig i hr . Kaklamanis ' konklusioner fra mdet i dag , men begge kolleger har bestrbt sig p at behandle dette emne og jeg mener ikke , at den bebrejdelse , at interesserede kolleger har forsgt at trkke disse aftaler i langdrag , kan opretholdes .
<P>
Hr. kommissr van den Broek - og det glder ogs kommissr Kinnock - vi bliver nok ndt til at udtnke et nyt system for , hvorledes Parlamentet kan blive bedre informeret om de forhandlinger , som Kommissionen logisk nok er ndt til at fre , s at der ikke kan opst s store vanskeligheder for forstelsen mellem Parlament og Kommission .
<P>
Jeg synes , hr . Kaklamanis , at vi trods alle mangler , hvad informationer angr , skal vre glade for , at Parlamentet i morgen vil stemme for de to aftaler forhbentlig med stort flertal .
Disse aftaler er ikke kun vigtige for genopbygningen og den transportpolitiske bning i de to sydsteuropiske lande , men de bistr ogs vores grske venner , som jo p grund af krigen i det tidligere Jugoslavien kom ud for store forhindringer i transporten til og fra og i handelen med det vrige Fllesskab - for at sige det p en positiv mde .
At bist Makedonien og Slovenien og tillige Grkenland er en vigtig opgave .
<P>
Derudover havde vi i juni i r i Helsinki den tredje store transportkonference for hele Europa , og den viste os , at vi har behov for get samarbejde p transportomrdet i Europa , bde hvad angr infrastrukturer og frdselslov .
Derfor br vi vre glade for , at begge betnkninger drftes her i dag og at der stemmes om dem i morgen , og de to berrte stater har ikke nogen grund til at vre vrede p Parlamentet .
Vi vil stemme for og s kan aftalerne trde i kraft .
<SPEAKER ID=246 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg nsker ogs at udtale min respekt for begge betnkninger , den af hr . Kaklamanis og den af hr .
Baldarelli . Men jeg begynder med at sige noget om transportaftalen mellem Fllesskabet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Denne aftale er en vigtig del af den mere generelle indfaldsvinkel , som Unionen har indtaget med hensyn til forbindelserne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik .
Som ordfreren , hr . Kaklamanis , rigtigt bemrker , bidrager aftalen til lsningen af dette lands konomiske problemer og er dermed ogs med til at lse de politiske vanskeligheder .
Aftalen er ligeledes af stor betydning for Unionen , fordi transporten af varer mellem Grkenland og de vrige medlemsstater p denne mde igen kan forlbe via det tidligere Jugoslavien , en rute der blev afbrudt ved begyndelsen af krisen i regionen i 1991 .
Denne aftale svarer til den transportaftale , der blev indget mellem Fllesskabet og Slovenien i 1993 , og den vil , nr den politiske situation tillader det , blive suppleret med lignende aftaler med Kroatien og til sin tid , hber jeg , ogs med Den Fderative Republik Jugoslavien .
<P>
Aftalen er nsten lig med aftalen med Slovenien .
Derfor kan Kommissionen , i betragtning af de meget positive erfaringer med gennemfrelsen af aftalen med Slovenien siden 1993 , ikke helt dele ordfrerens bekymring med hensyn til nogle af bestemmelserne i aftalerne med FYROM .
Jeg kan imidlertid forsikre hr . Kaklamanis om , at Kommissionen nje vil pse , at vi , hvis de af ham nvnte srlige bestemmelser pberbes , vil pse , at dette er rimeligt , og at det i hvert fald pvirker Fllesskabets interesser s lidt som muligt .
<P>
Et vigtigt element i aftalen er ganske rigtigt valget af de nvnte primre ruter , som kommer i betragtning for finansiel sttte fra Fllesskabet til udvikling af infrastrukturen .
Jeg henviser ogs til det , som hr . Swoboda har sagt herom , og som jeg er enig i .
Dette aspekt vil vre srlig vigtigt for forbedringen af den nye transeuropiske transportkorridor X , der forbinder Grkenland med strig via landene i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Denne aftale er det frste skridt i oprettelsen af fuldstndige forbindelser p transportomrdet mellem Fllesskabet og Den Tidligere Republik Makedonien , og jeg glder mig over , at betnkningen af Udvalget om Transport og Turisme anbefaler Parlamentet at godkende aftalen .
Jeg vil bestemt ikke forbig de noget kritiske bemrkninger fra ordfreren og andre i forbindelse med den mde , hvorp Parlamentet er blevet informeret om udviklingen i forhandlingerne .
Det er klart , at Kommissionen nsker at respektere den interinstitutionelle aftale bde efter dens bogstav og nd .
Vi har derfor allerede foreslet Udvalget om Transport og Turisme jvnligt at drfte udenrigspolitiske sprgsml i dette udvalg . Ogs hr .
Sarlis bemrkning , han har desvrre forladt salen i mellemtiden , hber jeg hermed at have besvaret tilfredsstillende .
Dette , mener vi , er det mest egnede middel til at informere Parlamentet regelmssigt og i tide , idet vi samtidigt undgr de vanskeligheder , der nemt bliver en flge af , at Kommissionens kalendere altid er overtegnede .
Det har ogs vret et problem i denne sag - hr . Kaklamanis ved , at aftalen blev frdigforhandlet inden for en periode af tre mneder , og at det ogs i denne periode har vret problematisk at finde plads til at stte denne vigtige aftale p Udvalget om Transport og Turismes dagsorden .
Men endnu engang , jeg hber , at den foreslede procedure , hvad det angr , ogs kan fjerne Parlamentets indvendinger . Og jeg beklager , at denne situation tidligere er opstet .
Dette siger jeg ogs p vegne af kollega Kinnock .
<P>
Hr. formand , m jeg nu sige et par ord om betnkningen af hr . Baldarelli om Slovenien ?
Som det klart fremgr af betnkningen , er rkkevidden af denne betnkning begrnset , fordi det drejer sig om en tilpasning af aftalen fra 1993 med Slovenien om at tage hensyn til , at der siden 1. januar 1995 for en del af Unionens omrde , nemlig strig , glder en srlig transitordning for lastbiler .
Det er en speciel situation , der kun glder for Slovenien , fordi Fllesskabet fr strigs tiltrdelse ikke havde indget lignende aftaler .
Fra 1. januar i r anvendes i afventning af afslutningen af denne protokol ecopointsystemet p de facto-basis for lastbiler fra Slovenien . Afslutningen af denne protokol giver nu denne situation formel karakter .
Jeg stter naturligvis pris p begge ordfreres , hr .
Kaklamanis og hr . Baldarelli , anbefalinger , og jeg nsker endvidere at give udtryk for min anerkendelse ogs p vegne af kollega Kinnock , ikke kun vedrrende indholdet af betnkningerne , men ogs for den hurtighed , hvormed betnkningerne er blevet forelagt plenarmdet .
En sdan gestus fra Parlamentet vrdstter Kommissionen i hj grad .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen vil finde sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.17 )
