<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 2. oktober 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , i forbindelse med protokollen fra mdet fredag den 19. september vil jeg gerne tage ordet for at bede om formandens beskyttelse .
<P>
Den 19. september var jeg til stede ved mdet , som jeg plejer , jeg deltog i afstemningerne ved navneoprb og blev i salen , indtil mdet blev hvet .
<P>
I et af medierne er jeg blevet beskyldt for uretmssigt at have modtaget mdediter p dette tidspunkt .
<P>
P trods af at disse erklringer blev rettet af formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , af undertegnede selv og af andre medlemmer af dette Parlament - og jeg tror , at selv formanden har udtalt sig herom - har nogle medier i Spanien brugt dette til at angribe mig personligt .
Og nu , hr. formand , befinder jeg mig i den vanskelige situation , hvor jeg som parlamentsmedlem hvder , at jeg har gjort min pligt , over for nogle medier , som hvder , at jeg ikke har gjort min pligt .
<P>
Jeg beder formanden om p dette tidspunkt offentligt at bekrfte , at undertegnede parlamentsmedlem var til stede p den pgldende dag .
Og jeg slr fast , at jeg altid har srget for at vre til stede indtil afslutningen af fredagsmdet , og derfor - og jeg tror , at formanden ved dette - plejer jeg ikke at tage specialflyet , men et fly med afgang kl . 15 , sledes at jeg kan blive her indtil kl .
13 .
<P>
Jeg hber , at formanden for Parlamentet vil beskytte undertegnede parlamentsmedlem over for den bagvaskelseskampagne , der er indledt mod mig .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Fontaine">
Hr. formand , tillad mig at komme med et indlg om det samme emne som hr . Medina Ortega , da jeg mener , at vores kolleger har krav p en fyldestgrende forklaring .
Dette forhold berrer ogs mig .
Jeg henviser derfor til forretningsordenens artikel 108 , personlige bemrkninger .
<P>
Hvad drejer dette sig om ?
Vi har alle vret udsat for alvorlig bagvaskelse i en udsendelse den 13. oktober p den nederlandske fjernsynskanal NCRV .
Fredag den 19. september diskuterede vi p et mde , der var bent for offentligheden - mange blandt Dem vil i vrigt kunne huske det , for vi var mange til stede den dag - vores kollega Hallams glimrende betnkning .
Denne dag havde den nederlandske fjernsynskanal besluttet at vise en udsendelse , der skulle bevise , og speakeren indrmmede dette for ben skrm allerede i indledningen , jeg citerer : " at den svigagtige brug af mdediter fortstter i bedste velgende  .
<P>
For at bevise dette placerede kanalens teknikere , i strid med med Parlamentets regler , skjulte kamaraer p tilhrerpladserne , som de har adgang til .
Det er ikke noget , jeg finder p , speakeren erklrede dette uden de mindste skrupler .
<P>
De besluttede sig for at filme de parlamentsmedlemmer , der kom for at skrive sig p listen over de tilstedevrende og de udvalgte sig isr to ofre : Manuel Medina Ortega og jeg selv .
Med billederne fulgte kommentarer , der afslrer en tydelig vilje til at forvolde skade .
De kan selv dmme :  Umiddelbart efter kl .
9. 30 forlader den spanske socialist Manuel Medina Ortega salen .
Et jeblik efter ankommer han til chauffrernes kontor .
Hr . Ortega kvitterer for NGL 500 i mdediter .
Mindre end et minut efter ankommer den kristelige demokrat Nicole Fontaine .
Den franske nstformand har arbejdet mindre end 45 minutter .
Hun har ligeledes modtaget NGL 500 i mdediter  .
<P>
Men desvrre for kanalen havde man valgt de forkerte ofre .
Vores kollega Manuel Medina forduftede ikke efter at have underskrevet , han blev - som han selv lige har sagt - og udfrte fuldt ud sin parlamentariske pligt indtil mdets afslutning og stemte for Hallam-betnkningen , som det fremgr af afstemningen ved navneoprb .
<P>
Med hensyn til mig selv , var jeg til stede fra kl . 9.00 og forlod frst salen , da dagsordenen for mdet var helt udtmt , eftersom jeg var formand .
Ingen har kunnet undg at bemrke dette .
<P>
Der er i det mindste en god ting ved denne uanstndige bagvaskelse , hr. formand , og det er , at den tydeliggr lgnene og inkompetencen hos de implicerede journalister , der ikke engang gad stte sig ind i , hvad vi foretog os , hvad vi stemte om , hvem der stemte , og hvem der var formand .
<P>
( Bifald ) Alt dette var slet ikke vigtigt for dem .
De havde kun et ml og det helligede alle midler .
<P>
Det er nemt at forestille sig den fremgangsmde eller endda de ordrer , der kom fra journalisternes overordnede .  G ud og find to eller tre parlamentsmedlemmer , helst fra forskellige politiske grupper , s vi fremstr som objektive , derefter filmer I dem i frd med at underskrive , dernst gr I hen til chauffrernes kontor , hvor I venter , s filmer I dem der , og det skulle kunne gre det  .
<P>
Men nej , hr. formand , dette kan ikke gre det !
Ingen parlamentarisk forsamling i noget demokratisk land kan tolerere at arbejde i et milj med skjulte kameraer .
Ingen parlamentarikere kan acceptere , at en kampagne , som den vi i flere mneder har vret vidner til , bestende af lgnagtige artikler og falske filmoptagelser - og det har vi nu et formelt bevis p - hvis forml det er at vanre , at latterliggre os som personer og desuden ogs vores Parlament og demokrati , uhindret fortstter .
<P>
Hr. formand , jeg har alt for stor respekt for pressefriheden til at tro , at de journalister , der udfrer deres arbejde p rlig vis - og heldigvis er der mange af dem - kan st inde for en sdan adfrd , der i sidste ende kan falde tilbage p dem selv .
<P>
De af vores kolleger , der har vret ude for lignende angreb , som har vret ofre for manipulerede , klippede eller forfalskede billeder , har ikke , som Manuel Medina og jeg selv , vret s heldige at kunne afslre bagvaskerne .
Derfor vil jeg om et jeblik , af hensyn til os alle og vores institution , som De , hr. formand , har til opgave at forsvare , anmode Prsidiet om at trffe eksemplariske forholdsregler for at stte en stopper for det rnkespil , som undergraver vores Parlaments vrdighed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Der er flere , der har bedt om ordet .
P grund af de flelser , som dette emne vkker i forsamlingen , vil jeg rent undtagelsesvis give ordet til dem , der beder om det .
<P>
Jeg vil begynde med en anden af de personer , som er berrt af denne oplysning .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Kreissl-Drfler .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , mine hjtrede kolleger , jeg kan egentlig kun tilslutte mig hr . Medina Ortega og fru Fontaine .
Jeg havde ogs den tvivlsomme fornjelse at vre i fjernsynet .
Jeg hber i det mindste , at billedkvaliteten var s god ved dette vigtige indlg , at vi ikke s alt for grimme ud !
Dertil m jeg dog ogs sige , at jeg selvflgelig havde forhrt mig p forhnd om , hvor lnge mdet ville vare .
Det forld , at det ville vare til kl. ca . 10.00. Umiddelbart efter var jeg selv p vej til Brasilien i embeds medfr i min egenskab af medlem af Delegationen for Latinamerika .
Jeg ville nske , at disse journalister - heldigvis er der kun f , som arbejder sdan - ville ledsage en af os , og det er ligegyldigt hvem , i en uge for at se , hvad vi udretter her .
S ville jeg gerne se , om de overhovedet kunne overleve en hel uge .
<P>
I vrigt nsker jeg ikke at gentage det , som de to talere fr mig allerede har sagt .
Der er allerede blevet talt nok .
Sdan noget behver vi ikke at finde os i .
Hvis de vil have , at vi skal stille et stopur op , bliver vi ndt til at sige : Nu vil vi ikke vre med lngere !
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg vil gentage det , som jeg sagde p Formandskonferencen : Det er uvrdigt og uacceptabelt , at der bliver leget med Parlamentets og parlamentsmedlemmernes vrdighed .
De personer , som er blevet krnket , er eksemplariske , og den pgldende dag gjorde de deres pligt .
<P>
Hvad angr Spanien , vandt det hollandske fjernsyn genlyd i en del af pressen , og nu er det meget vanskeligt at sl sandheden fast og forsvare det parlamentariske arbejde , som udfres af hr . Medina Ortega , fru Nicole Fontaine og de vrige berrte kolleger .
<P>
Kampen mod korruption og misbrug krver ogs , at man forsvarer Parlamentets vrdighed og den eksemplariske opfrsel af de personer , som opfylder deres funktion som folkets reprsentanter .
<P>
Derfor tilslutter jeg mig protesterne p min gruppes vegne og p vegne af alle uden nogen form for vennetjenester .
Her giver vi ingen vennetjenester , ikke noget med  hvis du skrubber min ryg i dag , skrubber jeg din i morgen  .
P ingen mde .
Det , der str p spil , er vores vrdighed som reprsentanter for det europiske folk .
<P>
Derfor insisterer jeg p at anmode om forsvar og beskyttelse af disse parlamentsmedlemmer , som p det groveste er blevet krnket , og som nu har meget vanskeligt ved at forklare offentligheden , hvad de har arbejdet med .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg vil meget gerne tilslutte mig de bemrkninger , der blevet fremsat isr af hr . Medina Ortega og fru Fontaine .
Jeg vil tale om de nederlandske medier og i srdeleshed om visse dele af de spanske medier , som har udnyttet denne sag p en meget ond mde over for hr . Medina Ortega .
<P>
Jeg nsker , at det af referatet klart skal fremg , at hr . Medina Ortega som nstformand for denne gruppe mned efter mned efter mned har ptaget sig ansvaret for plenarmdet for min gruppes vedkommende fredag formiddage her i Strasbourg .
Det har han gjort , sledes at jeg kunne varetage min gruppes administrative arbejde og f mere tid , hvor jeg ikke behvede at vre til stede ved plenarmdet .
Lad mig understrege , at jeg altid er her , selvom jeg ikke befinder mig i mdesalen .
Hr . Medina Ortega har varetaget denne opgave samvittighedsfuldt mned efter mned , hvilket betyder , at han ikke kan tage srflyet til hjem til Madrid , som andre gr , men at han faktisk tager et senere fly , hvilket indebrer , at han privat fr mindre tid til andre ting .
Jeg vil gerne sl det helt fast , at han har min og min gruppes fulde tillid , og vi fordmmer p det kraftigste disse beskyldninger mod hans personlige integritet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , det tager under et minut at sige , at min gruppe uden nogen som helst tvivl - jeg er sikker p , at formand Martens accepterer , at jeg siger sdan - str fuldstndigt solidarisk med de parlamentsmedlemmer , som har vret genstand for dette nedrige angreb .
Ja , vi er naturligvis solidariske med alle .
Jeg vil gerne i srdeleshed henvise til fru Fontaine , hvis arbejde vi alle beundrer , og min landsmand og ven professor Medina , som er et ekstremt pligtopfyldende menneske - og de af os , som sdvanligvis er til stede om fredagen , er udmrket klar over dette , ikke kun om fredagen , men ogs de vrige dage i de lange uger i Strasbourg og Bruxelles .
<P>
Vi er af den opfattelse , at denne hollandske fjernsynsstation har gjort ytringsfriheden en bjrnetjeneste , og vi finder det beklageligt , at visse aviser i vores land , alts hr . Medinas og mit , har gentaget den slags lgnagtige beskyldninger .
Vi er ogs , hr. formand , sikre p , at De vil udve den maksimale beskyttelse af dette Parlaments og dets medlemmers re , isr af de personer , der , som dem , der har talt her , p strengeste vis opfylder deres forpligtelser .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , som individuelle parlamentsmedlemmer og som Parlament m vi udvise stor tlmodighed i omgangen med sdanne fjernsynsrapporter .
Jeg har ikke noget at bebrejde mig selv , og Parlamentet skal heller ikke bebrejde sig selv noget .
Vi udfrer vores politik , og vi gr det samvittighedsfuldt .
<P>
Mske viser sdan en reportage , at det er ndvendigt med nogle vedtgter .
Vi br gre det klart , at vi er et europisk parlament , som dkker et stort areal med en bestemt arbejdsmde .
Det er noget srligt !
Og Rdet for Den Europiske Union skal mske ogs diskutere det , og der skal glde de samme rettigheder for alle medlemmer af Parlamentet , s sdan et journalistsvineri ikke lngere kan finde sted .
Hvad angr hndelsen , fandt der jo en diskussion sted .
Det stod klart , at der resterede tre talere , og det er jo hyppigt sdan , at Parlamentet ikke er fuldt besat , fordi man har mange andre politiske forpligtelser .
<P>
Nr journalister udarbejder rapporter p den mde , er det efter min mening ikke tilbundsgende journalistik , men noget svineri .
Sdan en rapport er ude p at trkke det politiske primat gennem plret .
Vi bliver skldt ud , vi fr skudt ting i skoene , og for mit vedkommende skete det for anden gang i den hollandske presse .
Vi skriver under p tilstedevrelseslister .
Engang blev det oplyst , at jeg skulle have skrevet under om aftenen .
Men jeg skrev under om morgenen , ved frokosttid og om aftenen , fordi jeg deltog i forskellige mder .
Nr tingene alts ikke bliver undersgt til bunds , behver vi ikke at forsvare os , og jeg mener ikke , at der skal vre nogen diskussion om det .
Sdan en rapport har til forml at stille politik i et drligt lys og pst , at politik ikke lngere kan ordne eller vre med til at forme samfundet og er et udtryk for dette samfund .
Den slags journalistik har vi ikke brug for !
De journalister kan holde sig vk herfra .
Vi har ikke brug for dem for at kunne rapportere her fra Parlamentet .
<P>
Fru Fontaine , De var formand lige til afslutningen .
Jeg lytter altid gerne til Dem , nr De er formand , De gjorde Deres arbejde godt , og De er i dette tilflde et symbol p , at tingene i dette tilflde ikke blev undersgt til bunds .
Som Parlament br vi dog sige , at vi ikke har noget at bebrejde os selv , og vi behver ikke at diskutere den slags journalistik yderligere , men i stedet selvsikkert fortstte vores arbejde !
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke forlnge debatten , men jeg mener , at det er min pligt , ligesom fru Green har gjort , klart at tilkendegive her i Parlamentet , at Nicole Fontaine og hr . Medina er et eksempel p , hvordan man gr sin pligt .
Jeg hrer til dem , der ogs er her om fredagen .
Det var et fejt angreb p dem .
<P>
For det andet vil jeg sige : Under Deres og Deres forgngers formandskab er der foreslet vigtige forholdsregler , der i hj kan bidrage til vores trovrdighed .
Alle her i Parlamentet , der har ptaget sig et ansvar , er i frd med at gennemfre disse forholdsregler , der vil ge og genskabe Parlamentets trovrdighed .
Men lad mig tilfje , at mens denne indsats gres , fres kampagnen mod Parlamentet ofte ogs af bestemte medlemmer af Parlamentet , og det kan ikke accepteres .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg har to bemrkninger .
For det frste har jeg ogs vret med i den udsendelse .
Jeg har spurgt , om det er korrekt , at det til trods for reglerne om beskyttelse af privatlivet , at alle medlemmer af Parlamentet vil blive filmet .
Hr . David Martin fra Prsidiet har herp svaret , at han ikke viste noget , som han altid gr , nr jeg stiller et sprgsml .
Han var benbart forkert informeret , viser det sig nu . Og jeg vil gerne have , at han i henhold til artikel 8 tager disse ord tilbage .
<P>
For det andet gr jeg de herrer Telkmper og Kreissl-Drfler opmrksomme p , at de kun kan drage deres egen gruppe , der har stet faddere til denne udsendelse , til ansvar , for inspirationen og stdet til denne udsendelse kommer fra deres egen gruppe .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , dette vil tage mindre end 30 sekunder .
Jeg vil bare sige , at der muligvis er mulighed for at lade den naturlige harme efterflge af et ndvendigt modtrk , som , s vidt jeg kan se , skal komme fra formanden for Europa-Parlamentet , eftersom det er ham , der forsvarer institutionen .
<P>
Dette modtrk bestr i , hr. formand , at gre brug af vores lovbestemte ret til berigtigelse i medierne , der hvor denne ret eksisterer , og krve , i de lande , hvor den ikke findes , en moralsk ret til berigtigelse med henblik p at beskytte institutionen .
For det er ndvendigt , at der , nr harmen har lagt sig , kommer et modtrk .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="De Vries">
Hr. formand , af denne debat er det blevet mere end klart , at nogle medlemmer af EuropaParlamentet med urette er blevet kritiseret i den udsendelse , som vi her debatterer .
Men udsendelsen havde et bredere perspektiv .
For vi ved alle , at nogle af de ting , der blev sat i gabestokken i denne udsendelse , desvrre forekommer .
Netop derfor har Parlamentets Prsidium i juli besluttet at gennemfre en rkke reformer .
Prsidiet har bl.a. besluttet , at der skal indfres nye regler for tilstedevrelseslister og mdediter for medlemmerne .
Prsidiet har ogs besluttet , at der skal indfres ny regler for rejsegodtgrelser .
Begge reformer er bydende ndvendige , fordi Husets og dermed Unionens anseelse str p spil .
Det er vort ansvar at srge for , at denne institution er hvet over enhver kritik .
Jeg anmoder derfor meget kraftigt om , hr. formand , at disse beslutninger af Prsidiet , som vedtaget i juli , gennemfres til punkt og prikke inden rets udgang .
Denne sag br en gang for alle skaffes ud af verden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Aelvoet">
Hr. formand , vi er store tilhngere af , at Parlamentet selv tager mod til sig til , bde moralsk og politisk , at f orden i sagerne , der hvor det er ndvendigt .
At det var ndvendigt at skabe orden i tingene , blev klart med det initiativ , som Klaus Hnsch tog for mere end et r siden .
Sprgsmlet bag denne udsendelse var : Hvad er der sket i det forgangne r ?
Og her er sagens kerne , at der kun er taget n lille beslutning , alt andet skal frst til at ske .
Min gruppe har som de fleste andre medvirket i denne udsendelse .
Der er ogs andre medlemmer af dette Hus , der med rette har ytret kritik .
Jeg afviser helt , at vi har organiseret dette , og at vi har srget for , at kolleger med urette er blevet angrebet .
Det er ikke sandt !
Vi beder om n enkelt ting , og det er , at Parlamentet selv skaber orden i tingene .
Hvis vi er villige hertil , vil vi ogs blive bedmt anderledes uden for Huset .
Hele operationen br fre til , at vi selv har mod til at ordne tingene p en overbevisende og transparent mde .
Det er min henstilling til Parlamentet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil ikke tilfje noget til debatten , men blot tilslutte mig den enighed , der er i salen om dette emne .
<P>
Jeg tror dog , som hr. de Vries netop sagde , og som jeg p vegne af min gruppe meddelte Formandskonferencen , at dette er et sprgsml om vores metoder .
Jeg s gerne den samme enstemmighed og velvilje over for reformer vre fremherskende i arbejdsgruppen , der blev nedsat under fru Prys formandsskab , og at alle var enige om at reformere systemet og om at gennemfre de f ubetydelige beslutninger , som Prsidiet har taget .
<P>
Jeg minder om , at vi , med henblik p os selv , har fremsat forslag om diternes strrelse , krepengenes strrelse , om betingelserne for godtgrelse af rejser og betingelserne for godtgrelse af de mellemliggende rejser .
<P>
Jeg mener ogs , at vi br udvise en velvilje med hensyn til gennemsigtighed ved den mindste mistanke , og at nedsttelsen at et undersgelsesudvalg br vedtages enstemmigt , som vi s ofte har anmodet f. eks . Budgetkontroludvalget om .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fabre-Aubrespy .
Jeg vil ikke for alvor g ind i debatten .
Men for det frste har Formandskonferencen plagt mig at henvende mig til den pgldende fjernsynsstation for at stte tingene p plads .
Dette vil jeg naturligvis gre straks i dag , da jeg har haft brug for tid til at affatte et helt tydeligt og begrundet brev om de fejl , der er beget , og jeg takker for de prciseringer , der er fremkommet her i dag .
<P>
For det andet og efter anmodning fra en af nstformndene vil Prsidiet undersge denne sag p mdet i dag og endvidere de forholdsregler , som det kan vre ndvendigt at trffe , og som jeg naturligvis ikke p forhnd vil dmme om .
<P>
For det tredje , og som De mske allerede ved - og hvis ikke oplyser jeg Dem hermed om det - begynder arbejdsgruppen om medlemmernes vedtgt straks sit arbejde under ledelse af nstformand Martin .
<P>
Det er disse tre oplysninger , som jeg kan give Dem som svar p Deres berettigede harme .
Jeg tror , det er undvendigt , at jeg tilslutter mig Deres harme , eftersom jeg som alle andre er vidne p den arbejdsnd , som de berrte medlemmer lgger for dagen i deres parlamentariske arbejde .
Hvis der ikke er flere bemrkninger vedrrende denne sag , gr vi derfor over til det emne , der er rejst af hr . Coates .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Coates">
Hr. formand , mit problem er dkket af artikel 2 og 3 i Parlamentets forretningsorden , det vil sige regelen om frit mandat og regelen om privilegier og immuniteter .
<P>
Som jeg allerede har oplyst pr. brev , opstr sprgsmlet , fordi medlemmer af det britiske Labour-parti modtog en skaldt adfrdskodeks med retningslinjer for deres adfrd , og kodeksen er tilsyneladende i strid med Parlamentets regler .
<P>
Jeg har netop nu fet oplyst , at der er kommet svar p mit brev til generalsekretren for Labour-partiet .
Jeg br nvne , at jeg skrev til generalsekretren for Labour-partiet , at vi i henhold til artikel 2 ikke kan modtage plg , og at det af artikel 3 i medfr af protokollerne i traktaterne , som finder anvendelse p medlemmerne af EuropaParlamentet , klart fremgr , at vi ikke kan underkastes nogen form for undersgelse - heller ikke sdanne foretaget af eksterne organer .
<P>
Jeg ved endnu ikke , hvorvidt hr . Sawyer har accepteret min anmodning om at trkke adfrdskodeksen tilbage .
Jeg beder Dem lade mig indhente dette svar , fr jeg om ndvendigt rejser sprgsmlet igen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nr jeg modtager Deres brev , vil jeg naturligvis give det al min opmrksomhed . Og hvis jeg mangler nogle oplysninger , vil jeg naturligvis bede om dem .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , jeg har et kort sprgsml vedrrende et andet emne .
Umiddelbart inden EU-topkonferencen om beskftigelse har vi modtaget forskellige breve og rapporter om , at den planlagte afskaffelse i 1999 af det tax free-salg i EU vil medfre tab af titusindvis af arbejdspladser .
Mit sprgsml er , om De vil lgge pres p formanden for Kommissionen om s hurtigt som muligt at fremlgge resultaterne af den i 1990 lovede undersgelse heraf .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg vil bede Dem om ikke igen at fremlgge forslag af denne art , som intet har med dagsordenen at gre , og som kun har den virkning , at de forstyrrer arbejdsgangen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen i tilknytning til hr . Coates ' bemrkning , jeg tror jeg kan hjlpe Parlamentet .
Det , han taler om , er en instruks fra det britiske Labour-parti , om at ingen medlemmer af dette Parlament m drfte valgsystemet i Det Forenede Kongerige med pressen .
Hvis det er til nogen hjlp , har jeg en kopi af instruksen , som jeg vil give Dem .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Som De jo godt er klar over , s er dette ikke det rigtige tidspunkt at diskutere nationale politiske emner .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Mdekalender 1998
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Efter De Europiske Fllesskabers Domstols dom af 1. oktober 1997 ( sag C-345 / 95 ) har Formandskonferencen p mdet den 16. oktober 1997 besluttet at stille forslag om ikke at tilfje en mdeperiode p mdekalenderen for indevrende r , men at tilfje en mdeperiode fra den 5. til den 9. oktober 1998 til mdekalenderen for 1998 , som blev godkendt af Europa-Parlamentet den 17. september 1997 .
<P>
Fristen for fremsttelse af ndringsforslag til dette forslag faststtes til tirsdag den 21. oktober 1997 kl . 12.00 .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag den 22. oktober 1997 kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , Formandskonferencen har sledes besluttet at foresl det , De netop har mindet plenarforsamlingen om . Jeg vil gerne ppege , at vores gruppe var imod dette forslag , fordi det ikke flger Domstolens afgrelse for 1997 .
Man br ellers i et system , som kalder sig demokratisk , flge de afgrelser , der trffes af en retlig instans . Vi anmoder alts om , at der gives mulighed for at ndre forslaget med hensyn til begge de aspekter , det omhandler , som De prciserede , det vil sige bde for 1997 og 1998 .
Jeg kan sledes ikke se , hvordan Parlamentet kan fortstte med hver torsdag eftermiddag at uddele lektioner i demokrati til hele verden , nr det ikke selv respekterer en juridisk afgrelse truffet af Domstolen i Luxembourg i sidste instans .
Denne afgrelse er fuldstndig klar , og det sker i vores stater , at man ka n dmmes af en retsinstans , og at de praktiske konsekvenser heraf selvflgelig er en smule uheldige . Selvom der i praksis er vanskelige konsekvenser , skal vi da rette os efter Domstolens dom .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , jeg vil udtrykke mig ganske kort .
Mit indlg gr i samme retning som indlgget fra vores kollega Fabre-Aubrespy , men jeg vil gerne tilfje et sprgsml , hvis De tillader .
<P>
Jeg vil gerne vide hvilken juridisk begrundelse Formandskonferencen har for ikke at tilfje en ekstra mdeperiode i 1997 .
Nr jeg siger " juridisk begrundelse  er det fordi , jeg udmrket ved , at der findes praktiske begrundelser - som man kan forst .
Alligevel vil vi , i mangel p juridisk begrundelse , befinde os i den situation , hr . FabreAubrespy beskrev , det vil sige , at vi i sidste ende ikke flger en juridisk afgrelse .
De m indrmme , at dette principielt er yderst foruroligende .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Hr. formand , jeg vil ikke kaste benzin p blet , men jeg mener ikke , at vi br misligholde Domstolens tydelige og klare dom , som uden tvivl er gldende for 1997 .
<P>
Vi har valget mellem to lsninger .
Enten tilfjer vi en mdeperiode for 1997 i Strasbourg og alt er i orden . Eller ogs gr vi det ikke p grund af de materielle og andre vanskeligheder .
Men vi kan ikke afholde to ekstra mdeperioder i november og i december .
Dette udtrykkes krystalklart i domsprmis 29 !
<P>
Derfor , hr. formand , vil jeg stille Dem to sprgsml .
For det frste : Kan de beslutninger , der tages i Bruxelles , hvis vi holder fast p at afholde mder under disse betingelser i november og december , ikke kunne prves ved Domstolen af enhver , som ville have interesse i dette ?
For det andet : Vil de udgifter , som mdeperioderne medfrer , vre i overensstemmelse med vores finansforordning , for vi kan ikke faststte udgifter til uregelmssige mder , og vil finansinspektrens godkendelse - vi kender alle hans grundighed - kunne opns ?
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg svarer p hr . Blots sprgsml .
<P>
Formandskonferencen har konstateret , at det ikke er praktisk muligt at afholde endnu en mdeperiode i november og december : i november fordi det vil vre problematisk at fylde dagsordenen helt ud , og i december fordi mdesalen er optaget af Europardet .
<P>
Den juridiske regel ad imposibilia nemo tenetur er s gammel , at alle jurister burde kende til den . Det er i kraft af denne regel , Formandskonferencen har udtalt sig .
<P>
Desuden er det i henhold til samme juridiske regel , at vi , i mangel af en afgrelse fra Domstolen vedrrende 1997 , ikke kan ndre aftalerne om afholdelse af to ekstra mdeperioder i Bruxelles . Alle kan selvflgelig have en anden mening .
Dette drejer sig om Formandskonferencens afgrelse og om dens retlige grundlag .
Det er denne afgrelse , Formandskonferencen fremlgger for forsamlingen , sledes at denne kan udtale sig nste onsdag .
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 16. oktober 1997 i overensstemmelse med artikel 95 i forretningsordenen , er omdelt .
<P>
Mdeperioden 20.-24. oktober 1997 i Strasbourg
<P>
Mandag : Ingen ndringer .
<P>
Tirsdag : ARE-Gruppen anmoder om opfrelse p dagsordenen af en erklring fra Kommissionen om vilkrene for uddeling af ndhjlp i Afghanistan .
Det skal bemrkes , at dette emne allerede er opfrt under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning ( artikel 47 ) , som finder sted p torsdag .
<P>
Jeg giver ordet til fru Lalumire , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , vi er alle bevidste om den alvorlige situation i Afghanistan .
<P>
Dette punkt er gjort til genstand for den uopsttelige debat .
Det er selvflgelig meget godt , men vi ville hellere nske , at det blev gjort til genstand for en erklring fra Kommissionen , der kunne finde sted i morgen eftermiddag eller i morgen aften .
Og hvorfor s det ?
Vi ved , at en af kommissrerne for nylig var i Afghanistan og hr har kunnet modtage frstehndsoplysninger , der i vrigt var meget alvorlige , og som vedrrer os direkte .
P den anden side ved vi ogs , at Kommissionen ikke kan udtrykke sig i forbindelse med de uopsttelige forhandlinger .
Vi mener derfor ikke , at det er upassende at foretrkke en erklring frem for en simpel uopsttelig debat : Vi ville sledes kunne f helt friske og meget vigtige oplysninger om situationen i dette land og om den hjlp , som Den Europiske Union yder gennem ECHO-programmet .
<P>
Dette er hensigten med vores foresprgsel ! Som jeg sagde kunne denne erklring eventuelt finde sted tirsdag aften , hvis dagsordenen for i morgen er fyldt om dagen .
<SPEAKER ID=31 NAME="Bangemann">
Hr. formand , p vegne af min kollega , fru Bonino , kan jeg sige , at hun ville have vret parat til at afgive en sdan erklring tirsdag eftermiddag eller tirsdag aften , men selvflgelig skal Kommissionen ogs holde sig til Parlamentets forretningsorden .
Nr emnet behandles under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , er der efter min mening ogs mulighed for , at Kommissionen kan afgive en sdan erklring under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
Indtil nu var jeg slet ikke klar over , at Kommissionen kunne ytre sig om de aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Men det kan den alts godt .
Jeg overlader det til Parlamentet at afgre , hvad det foretrkker .
Vi kan gre begge dele .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg vil henlede Deres og kollegernes opmrksomhed p vores besgendes sikkerhed .
I gr aftes blev en gruppe besgende overfaldet i Molsheim , da de steg ud af bussen .
Gerningsmanden kom ud af en BMW og flygtede .
En af de besgende ville dog ikke finde sig heri og blev sret .
Det har senere vist sig , at disse overfald jvnligt finder sted .
Jeg sprger Dem , hr. formand , hvilke forslag har De for i det mindste at sikre de besgende sikker adgang til Strasbourg .
I vrigt , med hensyn til sikkerhed og kriminalitetsbekmpelse , har Rdet endnu ikke besvaret mine sprgsml fra marts , srligt glder det hr . Van Mierlo .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Fru van Bladel , det er ikke det rette tidspunkt eller det rette sted til at fremkomme med dette emne , og derfor vil jeg overhovedet ikke svare Dem .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg har for min gruppe forberedt et forslag til beslutning vedrrende emnet Afghanistan , og jeg mener , at det punkt , som fru Lalumire har fremsat , er et meget godt punkt .
Det vil jeg gerne sttte , og jeg mener , at en god debat om den situation , som fru Bonino har oplevet , er vigtigere end at forhandle sagen i aktuel og uopsttelig debat .
Det vil jeg sledes sttte .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg beklager , men , fru Maij-Weggen , vi har ikke drftet dette punkt yderligere i gruppen i dag .
I torsdags besluttede Formandskonferencen , og vores gruppe stttede dette , at den erklring , som fru Bonino nsker at afgive tirsdag eftermiddag , absolut er umulig , fordi vi har budgetdebatten , og det mener jeg er en meget vigtig debat .
Det betyder alts , hr. formand , at vi har srget for , at der under debatten om aktuelle og uopsttelige emner vil komme et forslag til beslutning .
Vi nsker sledes ingen debat om tirsdagen , men vi nsker at gre det i aktualitetsdebatten om torsdagen .
Mange tak og med undskyldning til fru Maij-Weggen .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg stter ARE-Gruppens anmodning til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Onsdag , torsdag og fredag : Ingen ndringer
<P>
Mdeperioden 5.-6. november i Bruxelles
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
For at gre det muligt for kommissr Van Miert at deltage i forhandlingen om betnkning af Areitio Toledo - for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens XXVI beretning om konkurrencepolitikken 1996 - anmoder PSE-Gruppen om , at denne betnkning - sledes som det oprindeligt var planlagt - opfres p dagsordenen for torsdag den 6. november , og at betnkning af Sainjon - for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om virksomhedsflytninger og direkte udenlandske investeringer i tredjelande - opfres p dagsordenen for onsdag den 5. november som nstsidste punkt .
<P>
Jeg giver ordet til fru Green , som vil begrunde anmodningen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , vi gr strkt ind for forslaget om Areitio Toledo-betnkningen , da det er vigtigt , at den behandles , mens kommissren er til stede .
Vi forstr , at han ikke kan vre til stede p onsdag , men eventuelt torsdag formiddag .
Det vidste vi ikke , da vi i Formandskonferencen traf beslutningen om flytte betnkningen .
Vi beder plenarforsamlingen give sit samtykke .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne sttte forslaget .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Alts er ingen imod .
<P>
Jeg stter PSE-Gruppens anmodning til afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<P>
( Den sledes ndrede arbejdsplan godkendtes )
<CHAPTER ID=5>
Anmodning om ophvelse af Campos ' immunitet
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodningerne om ophvelse af Antnio Carlos Ribeiro Campos ' immunitet :
<P>
A4-0311 / 97 af Fayot ( sag 6119 / 94 ) ; -A4-0312 / 97 af Palacio Vallelersundi ( sag 384 / 96 ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , vi skal tale om immuniteter , hvilket betyder at tale om dette Parlaments og vi parlamentsmedlemmers rettigheder og privilegier .
Og som altid , nr man taler om rettigheder og privilegier , skal man tnke meget grundigt over , hvad der er grundlaget for disse rettigheder og privilegier .
<P>
N , men lad os tale klart : Dette Parlaments og parlamentsmedlemmernes rettigheder og privilegier er ikke noget , som tilhrer os .
Det er tvrtimod en formue , som vi med udsgt ansvarlighed skal administrere , og som skal opvejes i forhold til det andet grundprincip , som er fundamentalt for vores retssystem og vores kultur , nemlig ligelighedsprincippet .
Vi er alle lige for loven .
Vi er alle lige for retfrdigheden .
Og hvis der skal undtages fra dette princip , m det ikke under nogen omstndigheder ske af interesse eller til fordel eller som privilegium for en bestemt person , men fordi det er begrundet med andre hjerestende principper , som f.eks. i sidste ende opretholdelsen af et demokratisk system .
Vi str alts , hr. formand , over for et problem med overvejelse af juridiske interesser og dette Parlaments ansvar .
<P>
Lad os analysere de to betnkninger separat , som vi i dag behandler .
Jeg vil frst henvise til betnkningen om sag 384 / 96 , som er fremlagt med undertegnede som ordfrer .
I denne betnkning , hr. formand , er det frste sprgsml , som Parlamentet skal tage stilling til , om de ndvendige proceskrav er til stede , til at immuniteten kan ophves .
For , som jeg allerede har bemrket , har vi fet disse privilegier i forvaring . Vi har fet disse rettigheder i forvaring .
Kun i forvaring . Derfor m vi analysere dem meget grundigt , meget forsigtigt .
<P>
Men alts , hr. formand , med hensyn til de portugisiske retsmyndigheders anmodning - og afstemningen i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet var enstemmig , da dette blev analyseret - kan Parlamentet ikke udtale sig om immunitetsophvelsen , fordi procesbetingelserne ikke er opfyldt .
For at der kan tages stilling til , om der er hjemmel for immunitetsophvelsen i henhold til den gldende europiske lovgivning , der henviser til den portugisiske forfatning og lovgivningen fra det portugisiske Kammer , skal der foreligge en endelig tiltale , en formel anklagekendelse .
Med andre ord betyder dette , at det ikke er tilstrkkeligt , at der indledes en proces , en efterforskning for at undersge , om der har fundet en kriminelt strafbar adfrd sted , men sagen skal vre get videre end disse undersgelser , der skal vre foretaget en forundersgelse , og det kompetente retsorgan skal have vurderet , at der er tilstrkkelige beviser til at give anledning til en kendelse om rejselse af sigtelse , en formel tiltalekendelse .
<P>
I dette frste tilflde - og jeg gentager : Dette frste tilflde 384 / 96 - er dette proceskrav ikke opfyldt .
Derfor var Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitets holdning helt klar - og som ordfrer kan jeg kun sttte denne holdning - der er ikke begrundelse for at ophve hr . Ribeiro Campos ' immunitet i denne proces .
Og jeg siger endnu engang , at der ikke er grund hertil , fordi proceskravene i henhold til alle gldende europiske regler ikke er opfyldt og heller ikke med henvisning til den portugisiske forfatning , isr artikel 160 i den portugisiske forfatning .
<P>
Situationen i den anden sag - sag 6119 / 94 - er meget forskellig .
Her , hr. formand , er det frste , vi m sige , at der eksisterer en formel tiltalekendelse .
Frste sprgsml , proceskravene er alts opfyldt .
<P>
Herefter skal vi s analysere , om vi skal - om dette Parlament skal - ophve vores kollega Ribeiro Campos ' immunitet .
Vi m huske p , at den immunitetsophvelse , som de portugisiske retsmyndigheder anmoder om , har det forml at gre det muligt for hr . Ribeiro Campos at afgive forklaring som tiltalt i denne sag , alts kun at han afgiver forklaring som tiltalt .
Og her vender vi igen tilbage til begyndelsen af mit indlg : Det nemmeste , det mest bekvemme for dette Parlament ville vre ikke at ophve immuniteten , og dette kunne faktisk begrundes med nogle politiske rsager .
Imidlertid gr jeg , hr. formand , dog ind for at ophve immuniteten , selvom jeg straks herefter siger , at jeg vil re , respektere og underskrive det , som bliver dette Parlaments flertalsafgrelse , ihukommende de smukke ord , som blev udtalt af Argelles i hans indledende tale ved oprettelsen af den spanske forfatning af 1812 , hvor han sagde , at fra idernes stjernefyldte himmel skabes lyset .
<P>
P baggrund heraf mener jeg , at dette Parlament ved at handle ansvarligt skal ophve hr . Ribeiro Campos ' immunitet i denne anden sag .
Lad mig forklare : Jeg har sagt , at den parlamentariske immunitet ikke er en rettighed , som tilhrer os , men derimod et ansvar , som vi administrerer p vegne af og p grund af vores hverv og til fordel for Parlamentet , aldrig til egen fordel .
<P>
Og her vil jeg ikke anfre de srinteresser , som str p spil , for det tilfalder ikke os , det tilfalder dommeren .
Men kan der vre tvivl om , at der her fra hr . Ribeiro Campos ' side har vret fremsat nogle beskyldninger , som principielt slet og ret udgr bagvaskelse , og dette anfres i tiltalekendelsen .
<P>
Jeg vil ikke anfre den krnkede parts interesse i , at dette afklares .
Det kan kun afklares , hvis sagen fres .
For , som det gamle latinske ord siger , ellers har vi en probatio diabolica .
Ingen kan bevise , at han ikke er korrupt .
Ingen kan bevise , at han ikke har handlet i modstrid med de formueinteresser , som han forvaltede . Medmindre det kommer frem ved en retssag .
<P>
Jeg anfrer heller ikke , at hr . Ribeiro Campos her har en srinteresse i at bevise , at det , han siger , er sandt , at der rent faktisk er tale om korruption .
Det , der str p spil , hr. formand , er ganske enkelt det ansvar , der tilfalder os , fordi vi administrerer disse privilegier og disse rettigheder .
For dette Parlament , som alle dage har krvet gennemskuelighed og ligelighed fra andre institutioner , m forst , at der her er fremsat en formel tiltale over for et medlem i en kendelse efter en forundersgelse , der er efterforsket med alle garantier .
Og at det er i Parlamentets egen interesse at f ryddet denne ukendte strrelse af vejen og f tingene afklaret .
Uden at dmme p forhnd . At f tingene afklaret .
At dommeren siger , om der i dette tilflde har eller ikke har vret tale om bagvaskelse . For tvetydighed , hr. formand , mangel p gennemskuelighed falder i modsat fald tilbage p Parlamentet .
<P>
Jeg forstr , at der kan vre politiske argumenter - selvom det i det vsentligste er politiske lejlighedsargumenter , som jeg ikke tror skal tages i betragtning i denne sag - der taler for det modsatte .
Og dette var endvidere afstemningsresultatet i Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet .
Men , hr. formand , jeg mener fra dette mandat og p egne vegne og p vegne af flere kolleger , der tnker som jeg - at vi skal administrere disse rettigheder og privilegier med ansvarlighed , og at ethvert privilegium og enhver rettighed , der str i modstrid med grundprincippet om lighed for loven , skal fortolkes restriktivt - at det er til fordel for Parlamentet og for det mandat , som vi har modtaget fra Europas borgere , at denne situation hurtigst muligt afklares , og at vi derfor br give tilladelse til ophvelse af Ribeiro Campos ' immunitet , sledes at han kan afgive forklaring .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Evans">
Hr. formand , som nstformand for Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Medlemmernes Immunitet forelgger jeg denne betnkning p vegne af formanden , hr . Fayot , som ikke selv kan deltage , hvilket han beklager .
Som fru Palacio , den oprindelige ordfrer , nvnte , overtog hr . Fayot rollen p behrig vis , da hun efter afstemningen tilkendegav , at hun flte sig ude af stand til at fortstte .
Hun var af en anden holdning , og da udvalget havde vedtaget betnkningen , bad hun hr . Fayot forelgge den .
Jeg vil dog gerne takke fru Palacio for det arbejde , som hun har lagt i denne betnkning , og for den meget rlige mde , hvorp hun har bidraget til betnkningen og igen i eftermiddag forelagt sine synspunkter .
<P>
Der blev i vores udvalg ikke stemt efter politisk tilhrsforhold .
Der blev inden for de politiske partier stemt p forskellig mde .
Som det er blevet nvnt , gr sagen mere end tre r tilbage til de seneste valg til EuropaParlamentet i sommeren 1994 .
Der er forskellige rsager til , at sagen frst nu kommer for Parlamentet .
En af rsagerne - mske den vigtigste - var en noget tvetydig kommunikation med de portugisiske myndigheder i frste omgang , Parlamentet var ikke helt klar over , hvad man anmodede det om .
<P>
Under den europiske valgkampagne i 1994 holdt det portugisiske socialistparti en pressekonference p sit hovedsde , hvor hr . Campos fremkom med nogle udtalelser om hr .
Arlindo Cunha , den tidligere landbrugsminister . Iflge den foreliggende betnkning blev der fremsat tre specifikke pstande .
De er gengivet p fem sider af betnkningen , s det er ikke ndvendigt for mig at lse dem op nu .
Anklagerne gr p , at hr . Campos i henhold til portugisisk lovgivning ved sdanne udtalelser overtrdte forskellige paragraffer i den portugisiske straffelov .
<P>
Vi ved alle , at pressen kan fremstille sager og udtalelser p en mde , der ikke ndvendigvis stiller et medlem af Europa-Parlamentet i et godt lys , og i denne sag er en enkelt udtalelse blevet taget ud af sammenhngen og udlagt p en forkert mde af pressen . Hr .
Campos ' bemrkninger var dog tilsyneladende ikke en pludselige indskydelse .
Uanset dette , kan Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 10 i protokollen til traktaten om De Europiske Fllesskaber ikke retsligt forflges under Parlamentets sessioner .
Dette er blevet fortolket og almindeligt anerkendt som betydende ethvert tidspunkt under mandatet og overalt p den pgldendes eget lands eller et andet medlemslands omrde .
<P>
For at et medlem kan retsforflges for en tiltale , skal det pgldende medlems immunitet ophves , som den foregende taler nvnte .
Da det strafbare forhold , som hr . Campos er anklaget for , fandt sted i Portugal , er han beskyttet af de love , hvorunder medlemmer af det portugisiske parlament ogs nyder beskyttelse i henhold til paragraf 160 i den portugisiske forfatning .
For Europa-Parlamentet finder artikel 6 i forretningsordenen anvendelse i sager som denne .
Anbringenderne mod hr . Campos vedrrer valgkampagnen , og denne fandt sted , fr han blev valgt .
<P>
Formlet med artikel 6 er at beskytte bde medlemmerne og selve Parlamentet ved at garantere institutionens uafhngighed . Hr .
Campos var p det pgldende tidspunkt medlem af det portugisiske parlament , men kun som medlem af oppositionen .
I henhold til enhver forfatning eller i ethvert demokrati er det oppositionens rolle til tider at sttte regeringen , men ogs at opponere , hvor den finder det passende .
Der er nppe noget vigtigere tidspunkt at opponere p end under en valgkampagne . Det er det , hr .
Campos gjorde , da han og hr . Cunha begge var kandidater .
Han opponerede i diverse offentlige udtalelser mod en ministers politik under en valgkampagne .
Jeg mener , at ministeren , hr . Cunha , under en valgkampagne kunne have forsvaret sig p samme politiske mde .
Det sker hele tiden i politik .
Det sker isr i valgsammenhng - det er selve formlet med valg .
<P>
Det var denne fortolkning og dette synspunkt , som flertallet i udvalget tilsluttede sig .
Det var af de rsager , som jeg har nvnt , og som er anfrt i betnkningen , at Udvalget for Forretningsordenen , Valgs Prvelse og Immunitet besluttede alene i dette tilflde at anbefale , at hr . Campos ' parlamentariske immunitet ikke ophves .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Hr. formand , jeg vil bare meget kort gre rede for de principper , der ligger til grund for min stillingtagen .
Jeg er alts imod , at man ophver Campos immunitet .
Der er to tiltalepunkter , som er blevet lagt Campos til last .
Det ene drejer sig om en begivenhed , som indtraf , fr denne mandatperiode begyndte .
Man har da ment , at det ikke motiverer , at han bevarer sin immunitet .
Men meningen med vores immunitet er jo , at den skal glde i mandatperioden , det vil sige , at man uhindret skal kunne bedrive politisk virksomhed i mandatperioden .
S spiller det juridisk set ingen rolle , om tiltalen drejer sig om en begivenhed , som indtraf fr eller under selve sessionen ; dette er kernepunktet i det hele .
<P>
Med hensyn til den lovovertrdelse , som Campos siges at have beget , s er det helt klart , at den immunitet , som vi medlemmer har , ikke glder for almindelige kriminelle lovovertrdelser , det vil sige , hvis vi myrder nogen , stjler noget osv .
, men netop glder for de politiske konflikter , som vi kan komme ind i p grund af vores position som medlemmer af Europa-Parlamentet .
I dette tilflde er det vel helt benlyst , at det , som Campos tiltales for , er en politisk sag ; han har fremsat en politisk udtalelse , som har forarget den davrende landbrugsminister , som derfor vil tiltale ham .
For mig er det helt klart , at begge disse anfrte fakta gr , at Campos immunitet ikke br ophves .
Vi br i dette tilflde i stedet flge det forslag , der er blevet fremlagt af ordfreren .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde over for min kollega Campos , at jeg deltager i denne debat , men jeg ville gerne sige til ham , at tingene ville vre forlbet lettere , hvis han selv havde afstet fra sin immunitet .
Den er jo et skjold , der beskytter os : vi kan anklage , fornrme , gre alt det , vi vil , men dt gr selvflgelig ikke an af hensyn til den politiske etik .
<P>
P min bedstefars tid blev den slags ting afgjort med en duel .
Nu er alle bange for at skyde .
P min fars tid blev de afgjort med nogle stokkeslag eller nogle lussinger .
Nu bliver de afgjort med en diskussion her i Parlamentet . Hr .
Campos kunne have sparet os for dette umdelige arbejde og den yderst vanskelige , ubehagelige opgave at skulle sige " ja  eller " nej  til at ophve immuniteten for en kollega , som vi respekterer .
Og jeg har altid personligt opfattet ham som en mand af mod , men har altid beklaget , at hans lidenskabelige karakter frer ham til sdanne yderligheder at skyde , ikke kun p sine fjender , men ogs p sine venner , ligesom han just har skudt sig selv i foden .
Det er jo det , der er sket for ham !
<P>
Jeg har altid ment , at rlighed varer lngst .
Det er indlysende , at det her drejer sig om to forskellige sager : der en sag om personlige fornrmelser , men der er ogs en mere politisk sag , en sag med den siddende regering .
Hvis parlamentarikerne faktisk nsker at vinde trovrdighed , nsker at vinde prestige ud fra et etisk synspunkt - som de ikke har - hvis de nsker at fortjene pressens opmrksomhed - og jeg ved , at der er mange ikke synderlig rlige journalister , som man kunne se det i den sag , som vi netop har diskuteret - s m det vre parlamentarikerne selv , der m sls for det .
<P>
Den dag , hvor jeg vil fornrme nogen , den dag vil jeg give afkald p min parlamentariske immunitet , hvis det ikke er nogen voldsommere meningsudveksling med den person , som jeg har fornrmet .
Jeg tror , at ophvelsen af immuniteten , ligesom jeg mente i sagen med hr . Tapie - og de to sager har ingen lighedspunkter med hinanden - var ndvendig for at bevare dette parlaments etik .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , m jeg for det frste takke fru Palacio for hendes indledning samt hr . Evans .
Modsigelsen mellem begge betnkninger angiver prcist , hvad det grundlggende sprgsml er , som vi forhandler her i dag : Fordi der mangler en flles statut , anvender vi forskellige metoder , der stammer fra forskellige traditioner .
I nogle medlemsstater har man ingen parlamentarisk immunitet for det , der siges uden for Parlamentets mdesal .
I andre systemer bliver de politiske udtalelser inden for det politiske mandat , uanset om de er fornrmende eller ej - men det var tydeligt , at de beskyldninger blev ytret inden for rammerne af valgkampen - medregnet til det politiske mandat .
<P>
Vi har hidtil haft den retspraksis , der blev fastsat af hr .
Donnez og derefter af hr .
Defraigne , at det politiske mandat i ordets videste betydning skal opretholde immuniteten . Alligevel har vi , efter at det italienske parlament har indtaget en anden holdning , faktisk ogs ndret standpunkt .
Det er prcist det problem , det drejer sig om i de to betnkninger .
Finder vi , at der her er handlet inden for det politiske mandat eller ej ?
Jeg tror , at ordfreren fru Palacio har ret , og at vi m sige : Hvis det drejer sig om en personlig konflikt , m den afgres af domstolene .
Men vedrrende det , der foregr inden for Parlamentet , br den parlamentariske immunitet opretholdes og eksistere af hensyn til institutionen og ikke af hensyn til enkeltpersoner .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , i disse to anmodninger om ophvelse af den parlamentariske immunitet drejer det sig om at se p sagens fakta , sledes de har fundet sted , uden at skelne til vores kollegas person .
Fru Palacio har beskrevet disse fakta , og jeg vil gerne sige , at jeg fuldt ud deler hendes konklusioner .
<P>
Hvad angr den anden sag - den fra 1996 - havde hr .
Campos dengang anklaget hr. da Silva for svindel med fllesskabssttte , for at vre blevet favoriseret af en venligsindet virksomhed , for interessekonflikt osv .
Anmodningen , som vi har modtaget , skal efter min mening afvises af to grunde .
For det frste p grund af sagens form : Der findes ingen konklusioner eller anklager , der bygger p et kontradiktorisk grundlag , som det foreskrives i artikel 160 , stk .
3 , i forfatningen .
For det andet p grund af sagens realitet : Udtalelserne fandt sted p et tidspunkt , hvor hr .
Campos var medlem af Europa-Parlamentet , de vedrrer dennes aktiviteter i lbet af embedsperioden , og det er i disse tilflde , at den parlamentariske immunitet , efter min mening , skal spille sin rolle . Dette er til gengld ikke tilfldet for den frste sag fra 1994 om pressekonferencen p det socialistiske partis hovedsde , hvor den tidligere landbrugsminister , hr .
Cunha , der i dag er vores kollega , og hr .
Rosado Fernandez , ligeledes vores kollega , blev anklaget for nepotisme og korruption .
<P>
Disse udtalelser kom sledes fra hr . Campos i lbet af valgkampagnen op til de europiske valg i juni 1994 .
Hr .
Campos var ikke dengang medlem af Europa-Parlamentet . Ophvelsen af hans parlamentariske immunitet ville give ham mulighed for at forsvare sig , for at bevise de alvorlige anklager , han fremstter imod vores to kolleger .
Han ville sagtens kunne gre dette , siger han , og jeg mener at kunne sige , at hvis dette var sket i Frankrig , ville man ikke anse disse udtalelser , selvom de er beklagelige , for at vre strafbare , nr de har fundet sted under en valgkampagne .
Jeg vil derfor stemme for ophvelsen af den parlamentariske immunitet i den frste sag , og jeg vil gerne ppege over for mine kolleger , at de ved at overbeskytte parlamentsmedlemmerne ved hjlp af den parlamentariske immunitet , kun stter mere skub i den kampagne , som igen var p tale i dag , og som er rettet mod de politiske aktrer .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=6>
Satellitkommunikation
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0279 / 97 ) af Hoppenstedt for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om  EU-handlingsplan : Satellitkommunikation i Informationssamfundet  ( KOM ( 97 ) 0091 - C4-0131 / 97 ) .
<SPEAKER ID=50 NAME="Hoppenstedt">
Hr. formand , mine hjtrede damer og herrer , hr. kommissr , der str jo egentlig to betnkninger p dagsordenen i dag , som begge vedrrer rumpolitikken .
For det frste  Den Europiske Union og Rummet : Fremme af applikationer , markeder og industriens konkurrenceevne  og for det andet  EU-handlingsplan : Satellitkommunikation i Informationssamfundet  .
Desvrre kan frstnvnte betnkning ikke behandles i dag .
Jeg mener dog , at det er korrekt at behandle vores betnkning , som jo har en vis forbindelse til den frstnvnte , i dag , fordi vi ikke kan tillade os at spilde tiden .
<P>
I betragtning af den vanvittige hastighed , hvormed der arbejdes p netop satellitomrdet , kan vi ikke tillade os at spilde tiden .
Netop emnet om satellitter i informationssamfundet str jo p dagsordenen hos mange andre konkurrenter og behandles hurtigt .
konomi-udvalget har enstemmigt vedtaget denne betnkning .
Det er ogs godt nok , fordi betnkningen dermed sikkert vil blive stttet , men frst og fremmest vil Kommissionen f sttte til sine anstrengelser for at gre alt for at vre med til at forme fremtiden for satellitbaseret information og kommunikation .
<P>
Hidtil har der jo vret gjort nogle anstrengelser i form af nogle interessante betnkninger , som har frt til interessante diskussioner her i plenarforsamlingen og Parlamentet , men ogs med Kommissionen og andre grupperinger om bl.a. personlig kommunikation via satellit eller inddragelse af satellitter p teleomrdet .
Det er efter min mening vigtige skridt p vejen til at styrke den europiske kompetence og det europiske ansvar i denne sektor .
<P>
Den globale satellitinfrastruktur bliver en kritisk del af det konomiske verdenssystem .
Derfor er det overordentligt vigtigt med en effektiv , sammenhngende satellitkommunikations- og tjenesteydelsessektor i Europa i teknologisk og politisk jemed .
Hvis vi ser p USA , den strste udbyder af sdanne tjenester , s kan vi se , at man har vret vsentligt mere resolut i udviklingen hen imod tidsalderen for satellitbaseret kommunikation dr .
Forudstningen for en frende position i rummet er dermed ogs realiseringen af succesfulde kommercielle tjenester og applikationer .
<P>
Hvis man ser p talprognoserne for denne sektor , et markedssegment p ca . USD 400 milliarder i lbet af de nste ti r , kan man gre sig nogle ider om , hvilke andre anvendelsesmuligheder der muligvis stadig ligger og venter , og som slet ikke er medtaget i beregningerne .
Nr man tnker p , at Teledesic foreslr et perspektiv inden for tjenester og kommunikationsmuligheder , som bestr i at skabe et netvrk i hele verdensrummet ved hjlp af nogle hundrede satellitter for at kunne tilbyde omfattende tjenester , s kan man se , hvor langt andre i sektoren allerede er kommet .
<P>
Det nvnte emne om personlige kommunikationstjenester er jo ogs allerede kommet langt .
Der er 17 mulige udbydere p markedet , herunder en potentiel europisk udbyder .
Det er naturligvis ikke tilstrkkeligt til tydeligt at underbygge vores tilstedevrelse p markedet . Jeg mener dog , at vi stadig har en chance for at deltage og g i gang med det .
Derfor er Kommissionens beretning et vigtigt skridt i den retning .
Det , som vi har brug for , er et get samarbejde mellem Den Europiske Union og andre konkurrerende lande ssom USA , Rusland , Ukraine , Japan og Kina .
De europiske synspunkter har brug for at vinde anerkendelse p internationalt plan isr inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen .
Vi har brug for at intensivere samarbejdet mellem Den Europiske Union og Verdensrumorganisationen og de pgldende markedsdeltagere .
Sidstnvnte har allerede fundet sted , eftersom alle de pgldende markedsdeltagere jo heldigvis blev taget med p rd ved forberedelsen af dette dokument .
<P>
Desuden krver vi , at forskningen og udviklingen i hjere grad stttes , og at samarbejdet intensiveres p disse omrder , hvilket samtidig kan fremme udviklingen af nye teknologier .
Og der skal selvflgelig ogs foretages en hurtig harmonisering af de tekniske standarder for hjtudviklede bredbndsmultimedie-satellitterminaludstyr og satellitmodtagere .
<P>
Det er en selvflgelighed at understrege det markedsorienterede koncepts betydning .
Vi mener naturligvis ogs , at de mangeartede harmoniseringsproblemer skal lses .
Vi mener ogs , at bureaukratiske forsinkelser skal undgs , frst og fremmest p vejen fra de nationale agenturer til Den Europiske Union .
Vi har isr hrdt brug for en handlingsplan for satellitnavigation og det er ogs et af de vigtige projekter for de nste mneder .
Det kan navnlig heller ikke g an , at vi p lufttrafikomrdet stadig er afhngige af GLONASS og GPS , som er et russisk og et amerikansk militrsystem .
I stedet skal der anvendes europiske komponenter .
<P>
Jeg er ogs sikker p , at Europa-Kommissionen vil fremlgge en handlingsplan om kort tid .
Vi sttter Kommissionen efter bedste evne , fordi vi ved , at den europiske dimension spiller en srlig rolle netop her , ikke kun for Europa , men ogs for Afrika , og at Europa skal samarbejde med de andre markedsdeltagere , som jeg nvnte lige fr , Rusland og USA .
Hvis man fra europisk side ikke har noget at tilbyde , kan man heller ikke forhandle .
Det gr ikke an , at man siger , at udgifterne til rumforskning , bemandede rumfarter og det europiske rumfartslaboratorium ikke passer ind i det politiske landskab af hensyn til de pkrvede besparelser .
Det m vre tilladt at stille sprgsmlet , hvorvidt ECU 1 milliard til sttte til tobakdyrkning i Europa passer ind i landskabet , hvis dette fremtidsorienterede emne efter sigende ikke passer ind i det .
Efter min mening skal vi gre alt for i fremtiden at gre det meget tydeligere for skatteyderen i Europa , at rumfarten , hele satellitindustrien og applikationerne er af en ganske srlig dimension i den globale sammenhng for borgerne i Europa og for hele verden .
Og jeg er sikker p , at vi ogs kan gre det for fremtiden med mange handlinger og samtaler her i Parlamentet og med andre i hele Europa .
<SPEAKER ID=51 NAME="Santini">
Hr. formand , p vegne af ordfreren for udtalelsen , Franco Malerba , tager jeg ordet .
Jeg vil gerne , eftersom det drejer sig om netop dette emne , minde om , at han er den frste italienske astronaut og en af de frste i Europa , som har fljet i rummet med amerikanerne .
Jeg synes derfor , at det ville have vret rgerligt , hvis ikke vi i dag kunne f hans udmrkede udtalelse , da hans erfaring inden for satellitomrdet helt sikkert er strre end nogen af vores .
<P>
Telekommunikationssatellitter er den sektor inden for rumsegmentet , der rummer de strste udviklingsmuligheder .
Konkurrencen mellem telefonteknologien og tv-teknologien om nettilslutning helt ud til boligen og udbuddet af multimedial transmission uden geografiske barrierer til industriel brug gr satellitbaseret telekommunikation til en teknologi og et strategisk system , der kan gre informationssamfundet til virkelighed .
<P>
Erkendelsen af en sdan strategisk industriel betydning viser sig meget klart i den amerikanske industris mlrettede og samlede aktion i forskningsplanerne , der stttes af den amerikanske regering , det vre sig i svel NASA ' s civile og militre program som i Federal Communication Commission ' s internationale indsats .
<P>
Kommissionens handlingsplan fortjener fuld opbakning og megen ros .
I den udtalelse , som Franco Malerba fremlgger p vegne af Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , understreges behovet for at optage en rkke kapitler i rammeprogrammet for forskning til udvikling af nogle bestemte ndvendige teknologier og til justering af platforme .
Kommissionen opfordres til at blive kunde og bruger af nye tjenester samt af satellitbaserede applikationer til fremme af EU ' s politikker .
Inden for programmerne for samarbejde med tredjelande i Middelhavsomrdet foresls endvidere satellitkommunikation , der omfatter svel udbredelsen af tekniske standarder med henblik p interoperabilitet som de mange applikationer , der hurtigt ville kunne mangedoble mulighederne for at kunne kommunikere med landene p den anden side af Middelhavet ved hjlp af assistance til s- og luftfarten , tilbud om teleundervisning og telemedicin , fremme af turismen gennem undersgelser og beskyttelse af territoriet og kysterne og endelig ved hjlp af overvgning af naturrigdomme .
<P>
Der er to aspekter , som br belyses nrmere .
Det drejer sig om den status , som satellitoperatrer som EUTELSAT har , og som br tilpasses den sammenhng , som liberaliseringen af tjenesteydelser indgr i . Det andet aspekt drejer sig om henholdsvis Kommissionens og ESA ' s rolle i driften af de applikative satellitprogrammer , sknt det gode samarbejde , som reelt allerede er til stede mellem Kommissionen og ESA , gr , at dette problem er mindre ptrngende .
<P>
Omvendt forventer vi en hurtig handlingsplan p satellitrumfartsomrdet , som ikke indgr i dette budskab , og som efter vores mening er af lige s stor vigtighed som det emne , der er omhandlet i denne betnkning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne p egne og p Franco Malerbas vegne udtrykke vores allerbedste forhbninger .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Hendrick">
Hr. formand , jeg takker hr . Hoppenstedt for en fremragende betnkning og reaktion p Kommissionens efter min mening fremragende dokument .
<P>
De teknologier , vi taler om , fr afgrende indflydelse p , hvordan Europas nlgeindustrier vil klare sig i det nste rhundrede .
Udviklingen mod digital konvergens har betydet , at mange teknologier nu er baseret p samme type kommunikationsmetoder , og derfor har meget af det , vi drfter i dag , konsekvenser , der rkker videre end opsendelse af satellitter , og hvad de kan bruges til - isr i militr henseende , men ogs med hensyn til udviklingen af fredelige aspekter og i srdeleshed udviklingen af informationssamfundet .
Det , vi m anerkende , er , at vi m holde fast i denne indfaldsvinkel , som vi gr i jeblikket , ellers vil vi sakke ganske langt bagud i forhold til amerikanerne .
<P>
EU ' s egen handlingsplan taler ogs strkt for en mere proaktiv og konsekvent europisk indfaldsvinkel til satellitkommunikation , og heri hvdes det med rette , at europisk informations- og satellitteknologi er ved at sakke bagud i forhold til USA primrt i teknologisk henseende , men ogs p grund af de regulerende rammer .
<P>
Jeg ved , at hr . Bangemann holdt mde med fru Cresson og andre EU-ministre i oktober sidste r i Paris , hvor denne handlingsplan blev drftet nrmere .
Det fremgik af dette mde , at der helt klart er behov for at koordinere denne indsats p EU-plan med henblik p at fuldfre det indre marked og fjerne handelshindringer , der str i vejen for skabelsen af hjemmemarkederne for satellitkommunikation isr i industrien , men og ogs i servicesektoren .
Der er ogs behov for bedre koordinering for at styrke EU ' s position isr i internationale fora , hvor disse drftes p globalt niveau , og ogs med hensyn til markederne .
<P>
Vi har ogs brug for strkere fokus p EU-programmer for forskning og udvikling primrt i disse sektorer .
Jeg mener , at det femte rammeprogram , nr det kommer , vil vre en integrerende del deraf .
Mlstningerne for programmet er helt klare .
Vi br sttte Kommissionens initiativ .
Vi br ogs understrege , at CEPT - Den Europiske Konference af Post- og Teleadministrationer - der er net forholdsvis langt med at harmonisere medlemsstaternes rolle , ikke har alle svarene .
Jeg mener , at Kommissionen kan vre en strk aktr i denne henseende .
<P>
Jeg tager afstand fra et eller to punkter i hr . Hoppenstedts betnkning , isr punkt 5 , der omhandler privatisering som en forudstning for liberalisering .
Jeg mener , at der findes andre liberaliseringsmodeller , der ikke indebrer privatisering .
Ligningen br ogs omfatte kombinationer af offentlige og private midler .
Mske br man finde en middelvej mellem henholdsvis Kommissionen og CEPT som hovedaktr i rollen som talsmnd , simpelthen fordi visse medlemsstater muligvis ikke kan vedtage dette .
<P>
Der er tale om komplekse problemstillinger , som vi m arbejde med .
Medmindre vi i Den Europiske Union griber fast om nlden nu , vil vi sakke endnu lngere bagud , mske s langt at vi ikke kan n op p omgangshjde igen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , der er tale om en sektor i ekspansion med et meget hjt teknologisk niveau , der , som det er blevet nvnt i tidligere indlg , har et meget bredt internationalt marked , hvor Den Europiske Union naturligvis ikke kan vre fravrende .
Tvrtimod br den have en meget bred indflydelse ikke kun i selve Unionen med ogs p internationalt plan .
<P>
Derfor modtager vi i Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe meget positivt forslagene fra Kommissionen , som har taget srligt hensyn til netop denne sektor , som har dannet grundlag for Hoppenstedts betnkning , hvis globale linjer vi sttter .
<P>
Desvrre viser det sig endnu engang , at den sektor , som vi her behandler , har et typisk europisk problem .
P mange omrder har den vret pioner , og p nogle omrder har den et meget fint teknologisk niveau .
Men til gengld str den igen over for en rkke problemer som opdeling af markederne , forbehold , der desvrre eksisterer i nogle undersektorer i medlemsstaterne , alts en egentlig mangel p liberalisering af sektoren i nogle medlemsstater , og en skv teknologisk forskning og udvikling .
P nogle omrder er vi p forkant med udviklingen p verdensplan , mens vi p andre str kraftigt tilbage .
<P>
Derfor mener vi , at bde Komissionens forslag og de forslag , som hr . Hoppenstedt insisterer p at gennemfre inden for forskning og udvikling , koordination af sektorerne og bedre samarbejde mellem disse og Den Europiske Rumorganisation gr i den rigtige retning , og derfor sttter vi dem uforbeholdent .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det er et faktum , at ethvert teknologisk fremskridt giver anledning til mistro og tvivl i et omfang , der er proportionalt med de ndringer , fremskridtet medfrer .
<P>
I dette tilflde er der imidlertid tale om udarbejdelse af en handlingsplan , der ikke blot medfrer ndringer , men ligefrem frer til en omlgning af samfundets strukturer , og af denne grund er der behov for den strst mulige omtanke og kritiske holdning samt den bredest mulige deltagelse fra borgernes og deres institutioners side i udarbejdelsen af de endelige programmer .
Desvrre er hele Kommissionens handlingsprogram udarbejdet p grundlag af strategiske valg , der nje flger de store multinationale koncerner i denne sektor og isr tager hensyn til de europiske virksomheder og industrier i forhold til de tilsvarende amerikanske og japanske , uden at der er taget hensyn til samfundets behov , de tjenester , der br tilbydes borgerne , og afstemning af disse tjenester som helhed med kravet om , at alle borgere skal have adgang til tjenesterne .
<P>
Med det udgangspunkt for disse planer , som er beskrevet i Kommissionens meddelelse , og de mlstninger , der skal opfyldes , frygter vi , at de snarere vil fre til et Orwell-samfund , en inddmning af den europiske elite med det forml at slavebinde den og tvinge den til at medvirke til opfyldelse af konkrete konomiske profitnsker frem for at bidrage til et progressivt , frittnkende og ligeligt samfund .
<P>
Vores bekymring synes at vre berettiget , nr man konstaterer , at selv indtil for nylig var der ikke i sammenstningen af den hjtstende arbejdsgruppe , der udarbejdede Kommissionens meddelelse om informationssamfundet , reprsentanter for medlemsstaterne , ligesom overhovedet ingen reprsentanter for de europiske borgeres sociale og kulturelle reprsentative organer , heller ikke fra Europa-Parlamentets Kulturudvalg , var til stede under alle disse drftelser .
<P>
Intetsteds i de opstillede problemstillinger forekommer der klausuler til beskyttelse af forbrugerne eller til sikring af arbejdstagernes velerhvervede sociale rettigheder .
De skal blot bje sig og rette sig efter et fremskridt , der i sidste ende kun har til hensigt at erstatte dem og maskinisere dem , lave dem om til storkapitalens profitslaver .
<P>
Det er uklart , hvad de retslige rammer for beskyttelsen af borgernes privatliv og vrdighed i denne sammenhng skal udgres af .
Taler vi om informationsmssig pluralisme eller overkoncentration af kommunikationsmidlerne p f hnder for at kneble den frie tanke ?
Teknologisk udvikling eller planlgning af satellitsystemer br ogs vre prget af det bredest mulige samarbejde med det forml at bidrage til en forbedring af borgernes livskvalitet og at fremme den opfattelse af fremskridtet , der stter mennesket i centrum .
Disse internationale samarbejdsprogrammer br ikke kunne anvendes til militre forml og fre til en opdeling af udnyttelsen af rummet mellem de store multinationale koncerner .
En sdan forvaltning af rummet , der stdigt gr i en ganske bestemt retning , bner op for farlige perspektiver for hele vores planet og dens indbyggere .
Hvem kan i virkeligheden udelukke , at kontrollen med alle kommunikationssatellitter i rummet samles p t sted ?
Hvis det var mennesket og ikke den internationale storkapitals profit , der stod i centrum , burde Den Europiske Union derimod vre blandt de frste , der p FN-niveau fremmede en international og ligelig aftale om brugen af rummet og deltagelse heri fra alle landes side , ikke blot i omkostningerne , men ogs i gevinsterne , ssom de enkelte staters mulighed for bedre at beskytte deres nationale territorium og suvernitet samt et bedre samarbejde mellem lande , der har midler og teknologi til rdighed til gavn for Jordens underudviklede regioner , hvilket markedet og konkurrence alene slet ikke er i stand til at sikre .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , satellitkommunikationsomrdet berrer srdeles mange omrder .
Mange af disse omrder er , efter min mening , overordentlig vigtige , f.eks. omrder som TV- og radioudsendelse , multimedia og Internet , som virkelig er en chance for min generation og ogs for de , der bor i tyndt befolkede omrder , at virkelig vre med i det nye samfund , der bygges .
Vi skal derfor satse meget p dette .
Det er meget , meget vigtigt , at vi fortstter denne kamp i en international arena .
<P>
Jeg m dog sige , at jeg er lidt kritisk over for Hoppenstedts resolution , fordi den inkluderer alt for militre aspekter .
Det anser jeg for at vre det kritiske punkt , nemlig rumkoncentrationen og den militre sektor .
Vi ved jo , at bde i USA og Rusland er disse sprgsml nrt knyttet til det militre .
Jeg synes ikke , at EU p nogen mde skal udvikle nogen militr kapacitet .
Derfor bliver det meget svrt p dette omrde at vide , hvor grnsen skal trkkes .
<P>
Endelig vil jeg bare kommentere det , som Malerba har taget op i udvalget for forskning , teknologisk udvikling og energi .
Vi har dr ment , at Kommissionen br ptage sig at fremme anvendelsen af nye satellittjenester af social interesse .
Dette synes jeg er et meget , meget vigtigt punkt , som jeg virkelig hber , at Kommissionen ptager sig , og som jeg delvis ogs synes , at Hoppenstedt har udeladt i sine konklusioner .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , eftersom den fremtidige informationsinfrastruktur over hele verden i hj grad vil bero p telekommunikationssatellitter , kan man kun sttte betnkningen af hr . Hoppenstedt , for det skal forhindres , at Europa kommer bagud i denne konomiske sektor .
Det er af srlig stor betydning , at ESA inddrages i fuldt omfang i Kommissionens projekter , og at forskningen og udviklingen p dette omrde ges eftertrykkeligt .
Satellitsystemerne har den overordentligt store fordel , at de gr det muligt at opfylde det politiske ml om universel adgang til informationssamfundet for alle borgere til konkurrencedygtige priser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg give et forkert eksempel p fornuftig anvendelse .
EUTELSAT viste p  Telecom Interaktiv  i Genve , at man kan modtage Internet-tjenester via satellit .
En individuel ny Internet-kanal , den europiske turistkanal , sender turistinformationssystemer ind ad dren og muliggr dermed en revolutionr ny vej til effektiv markedsfring af turisme .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid">
Hr. formand , kre kolleger , da Sovjetunionen i 1957 sendte satellitten Sputnik i kredslb , vakte det postyr p jorden , men det vakte hovedsagelig interesse hos militret . De frste civile anvendelser ssom fjernsynstransmissionen mellem USA og Europa var heller ikke s overvldende : Der var en tidsforskel p elleve minutter .
I dag er vi vant til , at vi kan ringe til hele verden takket vre satellitterne , og at der sendes direkte fjensynstransmissioner , hvilket anses for noget dagligdags . Udviklingen str dog ikke i stampe .
Satellitbaseret kommunikation med verdensomspndende dkning hrer til fremtidsteknologierne for det nste rtusinde . For s vidt er det godt , at Europa-Kommissionen stiller forslag , isr fordi vi ikke er i en situation , hvor der er tilstrkkeligt statsligt og privat engagement som svar p udfordringerne .
<P>
Visse andre overvejelser kommer dog til kort , og dem vil jeg gerne gre opmrksom p .
For det frste sigter Kommissionens indsats mest mod markedet og private initiativer . Jeg tror ikke , at dette sikrer , at vi str med helt de samme vben i hnden som vores hovedkonkurrenter .
Der kommer stadig tilsvarende impulser fra vbenindustrien i USA , i Rusland og ogs i Kina . Og det er jo ingen hemmelighed , at de gamle forhold i Japan stadig frer til , at der er tilsvarende sttte ogs fra MITI .
<P>
For det andet br vi rettidigt tnke p , hvad denne teknologi betyder for den fortsatte globalisering , som ogs foregr p arbejdsmarkedet .

Jeg er jo slet ikke imod det , men vi m ikke frst begynde at tale om det , nr det allerede er for sent .
<P>
Som et tredje og sidste punkt : Vi skal ogs srge for , at de jordbaserede bredbndsnet , som jo viser opkrslen til dette system , ogs udbygges arealmssigt , fordi vi ellers kun kan nyde godt heraf i tt bebyggede omrder , men ikke i landomrderne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FI" NAME="Ilaskivi">
rede hr. formand , kollega Hoppenstedt har om satellitkommunikation udarbejdet en betnkning , hvis behandling i Budgetudvalget sandelig gled smidigt .
Betnkningen henviser til meddelelse fra Kommissionen og er baseret p rtiet 2000 ' s hurtigt udviklende forhold , hvor satellitkommunikation kommer til at spille en stor rolle .
<P>
P grund af den hurtige behandling har jeg mske en smule sent diskuteret sprgsmlet ogs med nogle finske eksperter .
De har bekrftet mit synspunkt , at ud over de anliggender , som s fortrffeligt er fremstillet i betnkningen , br i denne forbindelse ogs vigtigheden af datasikkerhedssprgsmlet fremhves .
P den ene side er det allerede indeholdt i direktivet , men p den anden side kan en afvigende lovgivning i De Forenede Stater eller i europiske lande globalt set vanskeliggre skabelsen af en tilstrkkelig datasikkerhed .
<P>
I det nuvrende samfund vil behovet for datasikkerhed for individer og foretagender udvise en konstant stigning , for slet ikke at tale om rtiet 2000 .
Det skyldes , at satellitterne i fremtiden vil formidle flere og flere forretningshemmeligheder , hvis sikring forretningsverdenen er interreseret i .
Der formidles finansdata , som vedrrer bde finasieringssystemer og enkelte individer .
Derigennem transporteres mtlelige medborgerinformationer f. eks. p telemedicinomrdet , endsige informationsflow om sikkerhed .
Det vil sige , at temmelig vidtstrakte kredse er interesseret i at bryde datasikkerheden fra industrispioner til nationale sikkerhedssystemers datahungrende personer og hackere .
<P>
Kommissionen , hvis reprsentant Bangemann netop er til stede , har derfor en god grund til at nske , at der ogs i denne forbindelse fokuseres p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=59 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren og alle mine kolleger for , at de principielt er enige i det , som vi foreslr i denne handlingsplan .
Naturligvis vil der altid vre bemrkninger til et eller flere punkter , som jeg ogs gerne vil kommentere .
Det forekommer mig dog i frste omgang vigtigere endnu engang at understrege det , som hr . Hoppenstedt sagde .
Hvis vi ikke tager os sammen nu , behver vi slet ikke at diskutere mere til nste r eller nste r igen , fordi alle de andre allerede vil vre p markedet , og ligegyldigt om vi bryder os om det eller ej , vil de til den tid have kontrol over kommunikationen via satellitter og ikke blot vre forud for os p et meget vigtigt omrde i den konomiske udvikling , men endda have slet os helt af hesten .
<P>
Hvis nogen sprger , hvilke sociale fordele vi kan forvente , kan jeg p stende fod ganske enkelt konstatere , at hvis vi nsker at skabe arbejdspladser , er dette omrde , alts kommunikationsomrdet helt generelt , et af de omrder , hvor der skabes arbejdspladser .
Iflge vores beregninger vil der de nste r blive skabt flest arbejdspladser p informations- og kommunikationsomrdet - og der vil ikke kun vre tale om nye arbejdspladser , men ogs om gamle , hvis karakter ndrer sig .
Derfor skal man ikke undervurdere betydningen heraf .
<P>
Vi kommer ingen vegne , medmindre alle deltagere samarbejder .
Jeg er sikker p , at Parlamentet og Kommissionen vil foretage det ndvendige .
S vil vi kunne udrydde de hindringer , som endnu eksisterer p det indre marked .
P forskningsomrdet skal vi ligeledes - hr . Hendrick sagde dette med rette - prioritere .
Det kan vi mske overkomme , for p det omrde er der et godt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Vores vanskeligheder skyldes to ting : For det frste en vis tilbageholdenhed fra industriens side , stadig vk , desvrre !
Vi har nu godt nok s at sige frt industrien sammen , vi arbejder med den , og der er ogs fornuftige fortlbende diskussioner , men der er for lidt handling fra industriens side .
Industrien er ikke lige s nrvrende , som de enkelte konsortier er i USA .
Vi har bestilt en afhandling , som skal undersge , hvor de konomiske muligheder er .
Naturligvis er det fuldstndig rigtigt , hvad hr . Schmid og vel ogs hr .
Hendrick har sagt : Vi har ogs brug for , at det offentlige til en vis grad bidrager i form af public private partnership eller p anden mde .
Derfor skal privatiseringen ikke ses i et alt for ideologisk perspektiv .
Det er nu engang et fingerpeg om det .
Vi har brug for private midler p telekommunikationsomrdet , og de private midler kommer kun , hvis det kan betale sig .
For tiden undersger vi , hvordan man bedst organiserer det sledes , at den relativt hje risiko bliver overskuelig , for sdan et system fs ikke for under USD 10 milliarder .
Det vil alts sige , at enhver , som bevger sig ind p dette omrde , skal vre sikker p at f sine penge tilbage eller ligefrem at opn en gevinst , hvilket jo normalt vil vre formlet med dette .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p alt det , som hr . Theonas sagde .
Vi har jo til dels behandlet det i den generelle diskussion .
I det eksisterende informationssamfundsforum er bde forbrugere , fagforeninger , journalister og alle mulige mennesker reprsenteret .
Det er ikke fordi , vi fra starten kun har set det i et teknologisk eller konomisk perspektiv .
Jeg deler heller ikke de bekymringer , som han endnu engang omtalte .
Jeg er snarere af den mening , at man burde overveje , om brave new world ikke i dette tilflde er bedre end timid old world .
<P>
Men lad det nu vre , det er mske ideologiske opgr , som vi nu forhbentlig for lngst har lagt bag os .
Informationssamfundsforaene , hvor alle disse mennesker , som hr . Theonas omtaler , arbejder , er meget begejstret for de nye muligheder .
Han burde besge disse fora engang .
Der deltager ogs parlamentarikere .
Her er der pladser til parlamentarikere , og det ville vre af stor nytte for ham , hvis han kunne se , at mennesker , hvis bekymringer han formulerer her , er blevet meget modigere i mellemtiden .
Men kun p overfladen !
<P>
Hvad har det p sig med det militraspekt , som hr . Holm omtalte ?
P alle omrder af trafiknavigation - havnavigation , flynavigation - anvender vi i dag for det meste GPS , det vil sige et amerikansk system , som blev udviklet til militre forml .
Det russiske system blev ogs udviklet til militre forml .
<P>
Nr vi nu f.eks. vil lade vores fly lande ved hjlp af sdanne muligheder , s ville det efter min mening vre et fremskridt , hvis vi havde vores eget system i stedet for at skulle sttte os til et amerikansk eller russisk system , som blev udviklet og videreudviklet ud fra militre overvejelser .
Hvis man ser det fra det synspunkt , er oprettelsen af et europisk satellitbaseret kommunikationssystem en slags demilitarisering af de nuvrende systemer , om De vil .
At man s ogs kan anvende det med militre forml , hvis man vil - De beundrer altid mine argumenter , ikke sandt ?
Jeg synes ogs , at det er s opmuntrende , sdan som De lytter til mig her !
Naturligvis ville man ogs kunne anvende et sdant system til militre forml , hvis man ville , det er klart !
Men det er en beslutning , som skal tages politisk , og som i Den Europiske Union henhrer under sprgsmlet : Har vi brug for en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik ?
<P>
Det er ikke min beslutning . Det er en beslutning , som hele Unionen skal tage med hensyn til , hvad der skal gres .
Men vi har frst og fremmest brug for dette system til helt normale forml , f.eks. til flylandinger .
De siger fuldstndig med rette , for de perifere regioner , f.eks. for de grske er - jeg taler nu for de grske er , for ingen andre her har talt for de grske er , heller ikke hr .
Theonas . Hver enkelt grsk  er , om man vil , perifer , og det er for s vidt det samme i Sverige eller Finland , i et land , som er meget vidtstrakt og tyndt befolket .
Hvis man vil tilbyde kommunikation i de omrder , er satellitten den billigste mde .
Det er det nemmeste og det billigste !
P den mde kan man virkelig tilbyde noget . S har man ogs gjort noget for de mennesker , som lever i sdanne regioner .
<P>
Og nu til medlemslandene .
Desvrre er medlemslandene tilbageholdende af to rsager : For det frste p grund af de gamle kompetencestridigheder - det kan jeg til dels forst , for hvis man s at sige taber sin politiske kompetence , og denne gr til de europiske institutioner , er det ikke let for lokale politikere , det bryder de sig ikke om - for det andet p grund af CEPT .
CEPT har naturligvis den fordel , at det omfatter flere lande end Den Europiske Union .
P den anden side er det en meget ls alliance , hvor strategiske og taktiske overvejelser ikke altid finder den ndvendige genklang .
Derfor har vi gjort det klart i vores handlingsprogram , at medlemslandene ogs skal flge trop .
I vrigt er det , som jeg altid har sagt , nu sket p telekommunikationsomrdet .
De uafhngige reguleringsmyndigheder , som blev dannet , har et fremragende samarbejde .
De har skabt et europiske niveau , hvor de arbejder godt sammen , og det viser , at national modstand bedst overvindes ved , at man skaber gode og praktiske eksempler .
<P>
Og nu til min sidste bemrkning : Vi har brug for et strre samarbejde p internationalt plan .
Hele systemet kan kun blive globalt , og derfor skal vi overveje - og Kommissionen vil overveje det og fremlgge sine resultater - hvordan alt det , som vi foretager os i informationssamfundet , kan indpasses i de eksisterende internationale organisationer , eller p hvilke omrder de eksisterende internationale organisationer skal ndres , for at de kan leve op til denne globale karakter .
<P>
Vi har her taget hul p et vigtigt stykke af det globale informationssamfund , og jeg takker for Parlamentets sttte !
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=7>
Fjerde rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1994-1998 )
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0322 / 97 ) af Linkohr for Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om anden tilpasning af afgrelse nr . 1110 / 94 / EF om fjerde rammeprogram for Det Europiske Fllesskabs indsats inden for forskning , teknologisk udvikling og demonstration ( 1994-1998 ) ( C4-0516 / 97-96 / 0034 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter halvandet r med ualmindeligt seje forhandlinger med Rdet - og de var virkelig meget seje - som flere gange truede med at ville bryde sammen , har EuropaParlamentet gennemfrt en forhjelse af det lbende forskningsrammeprogram med ECU 115 millioner i forligsproceduren .
Det var ogs vanskeligt - jeg siger det endnu engang ganske tydeligt - fordi Kommissionen ville have stillet sig tilfreds med 100 millioner .
<P>
Derfor er de ECU 115 millioner virkelig ogs en succes for Parlamentet , og jeg vil gerne takke alle , som har gjort denne succes mulig - ikke mindst mine kolleger og - jeg siger det endnu engang helt tydeligt - ogs det luxembourgske rdsformandskab .
<P>
Men fortjener dette resultat nu ogs at blive kaldt  en succes  ?
Det er positivt , at vi har fet gennemfrt noget , selvom vores oprindelige udgangspunkt var ECU 700 millioner .
Det er ogs positivt , at det er frste gang , vi har optaget et nyt program p initiativ fra Europa-Parlamentet og ikke fra Kommissionen , et program til forskning i nye metoder til fjernelse af landminer .
Der er nu ECU 20 millioner til rdighed til dette forml inklusive tillgsbudgettet .
<P>
I vrigt gr jeg opmrksom p - hvilket jo er blevet nvnt flere gange - at der er udlagt ca . 110 millioner landminer i hele verden .
Hvis man skulle fjerne dem med de nuvrende metoder - selv hvis man havde pengene til det - ville det tage 1000 r .
<P>
Vi har ogs gennemfrt , at der nu er yderligere ECU 35 millioner til rdighed til BSE-forskningen - det er efter min mening ogs en succes .
Det drejer sig ikke kun om at forske i selve BSE-sygdommen , men ogs i nye smittemekanismer .
Jeg forventer i hvert fald , at resultaterne vil give nogle fingerpeg om andre epidemiske smitteveje .
Sidst , men ikke mindst - hvilket efter min mening ogs er sket efter pres fra Parlamentet - har vi nu flere penge til de vedvarende energikilder og naturligvis ogs til de lbende programmer for multimedie , klima , trafik , telematik osv .
<P>
Jeg finder det dog betnkeligt , at den procedure , som skal anvendes her , i hvert fald i dette tilflde , ikke tillod rigtige forhandlinger .
Vi sad ikke over for de egentlige beslutningstagere - til trods for at jeg vrdstter forskningsministeren meget hjt .
Vi skulle nemlig egentlig have forhandlet med Rdet ( konomi og finans ) , men det var ikke til stede , eftersom dette emne formelt ikke er en sag for Rdet .
<P>
Jeg finder det dog ligeledes betnkeligt , at Parlamentet i budgetproceduren ville bevilge ECU 200 millioner til forskningen i form af omfordeling af midlerne , men at Rdet i sidste ende kun ville have ECU 115 millioner .
Der kunne have vret bevilget 200 millioner , uden at der skulle have vret givet flere penge ud , eftersom summen fremkom ved en omfordeling af midlerne .
Rdet ville dog kun have 115 millioner til forskning .
Det er en meget mrkelig mde at omgs forskningen p , og det beviser , at mange sndagstaler , sdan som de bliver holdt her , ikke har hold i virkeligheden .
<P>
Desto mere beklageligt er det , at udgifterne til forskning i Den Europiske Union stadig stagnerer .
Der er muligvis undtagelser , men udgifterne til forskning i de femten medlemsstater er samlet set get tilbage eller i hvert fald stagneret .
Det er ikke noget godt eksempel p innovationspolitik .
<P>
Allerede inden for de kommende uger eller mneder vil vi formodentlig se det fnomen , at der som flge af den vkst , som vi nu heldigvis kan f je p igen , bliver behov for nye fagkrfter , som slet ikke lngere er til stede , fordi der i de senere r ikke er blevet uddannet nogen , fordi de unge mennesker ikke opmuntres til at studere ingenirvidenskab eller naturvidenskab .
For fremtiden vil man formodentlig blive ndt til at ty til at anvende indisk eller anden kvalificeret arbejdskraft .
Det er efter min mening gldeligt for inderne , men ikke gldeligt for europerne .
<P>
En sidste bemrkning : Det var sikkert ikke let for parlamentarikerne at stemme for dette kompromis til sidst .
Alligevel vil jeg gerne bede alle , ogs dem , som dengang udtalte sig meget tilbageholdende , om alligevel at stemme for programmet i morgen ved afstemningen .
Vi br ikke opfre os , som om vi overhovedet ikke nsker dette .
Hvis vi nemlig stemmer imod , s vil der komme mindre ud af det , end vi vil kunne gennemfre p denne mde .
Jeg beder alts om alles sttte .
<P>
Jeg anmoder ogs indtrngende Kommissionen om at gennemfre disse beslutninger hurtigst muligt .
Dette glder isr ogs for miner .
Kommissionen br ogs - jeg siger det endnu engang tydeligt - indstte en passende ledelse , som er handlekraftig , og som kan give pengene ud p en fornuftig mde inden for det korte tidsrum , som er til rdighed til nste r .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , allerfrst til lykke til hr . Linkohr ikke mindst for hans vedholdenhed og tlmodighed gennem rene .
<P>
Jeg er ligesom han glad for , at vi har fet et resultat , selvom det er med noget tungt hjerte , at jeg anbefaler vedtagelse .
Jeg fler mig splittet , og jeg har mine tvivl .
Jeg er p den ene side meget lettet : Det ser ud til , at vi har en aftale under forudstning af Parlamentets tilslutning .
Herved fr de videnskabelige kredse i Den Europiske Union en vis sikkerhed , visse vigtige programmer kan fortstte , tavlen for det femte rammeprogram er visket ren , og der er retsgrundlag for at bruge penge .
<P>
P den anden side er jeg dybt skuffet over resultatet af alle drftelserne , over det spildte arbejde med at udarbejde mere ambitise forslag , over de tabte muligheder , over mangelen p investeringer i Europas konomi og den manglende evne til at reagere p andre landes udfordring til vores konomi .
Jeg er ogs skuffet over aftalebruddet , for ikke at sige lftebruddet , og Ministerrdets manglende anerkendelse af Europa-Parlamentets befjelser under proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Der er en klar og pviselig forbindelse mellem vkst og forskning og udvikling .
Det anerkender Parlamentets Budgetudvalg , og jeg vil gerne understrege her i aften , at der blev gjort alt , ikke mindst i kraft af udvalgsformandens indsats , for at bidrage til bestrbelserne p at f afsat flere midler til forskning .
Han vil muligvis fle , at hans arbejde i forbindelse med denne aftale er spildt og ikke vrdsttes .
Sdan forholder det sig ikke .
Havde det ikke vret for hans indsats for at f afsat ECU 100 millioner fra reserven over tillgsbudgettet , ville vi ikke have haft tilskyndelsen til at opn den lillebitte succes .
<P>
Ministerrdet har ved sin fremgangsmde vre mindre end samarbejdsvilligt for ikke at sige ubjeligt .
Der er blevet holdt to meget utilfredsstillende mder , og ved det frste blev Europa-Parlamentets rolle overhovedet ikke anerkendt .
Det andet afstedkom heldigvis en vis udvikling , og her blev det belb , der var afsat til Parlamentets prioritetsomrder , get med ECU 15 millioner .
Det er ikke nogen overvldende sejr for forsknings- og udviklingsomrdet .
<P>
Vi havde tre valgmuligheder .
Vi kunne fortstte forhandlingerne og prve at opn en strre omfordeling af pengene - hvis vi havde haft mere tid , havde det muligvis vret en lsning .
Vi kunne have trukket os ud af forhandlingerne , opgivet at f flere penge og blot have stillet os tilfredse med at omfordele nogle f midler over tillgsbudgettet - en meget tvetydig melding fra Parlamentet til forskerne .
Endelig kunne vi gre , hvad vi anbefaler Parlamentet at gre - nemlig acceptere , at vi m vre realistiske , da der ikke bliver tildelt ydereligere midler , men at vi dog har opnet visse indrmmelser i forhold til vores prioritering .
Det var ikke let for os at lgge taktikken .
Vores strategi var klar - flere penge til forskning .
Der var alvorlige ulemper ved alle valgmulighederne .
Jeg mener , det er den bedste lsning for Parlamentet at acceptere aftaleresultatet fra forligsprocedure , men vi m tage ved lre , isr ved vores forhandlinger om det femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Fru formand , jeg vil ikke gentage , hvad hr . Linkohr og fru McNally s udmrket har forklaret .
Ingen af medlemmerne i Europa-Parlamentets Udvalg om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi er tilfreds med resultatet , men jeg m ogs sige , at vi alle har gjort vores pligt .
Dette er tredjebehandling af en flles beslutningsprocedure vedrrende et program , som er meget vigtigt for Europas fremtid , nemlig forskning og udvikling .
<P>
Jeg lyknsker hr . Linkohr med hans stdighed og alle de medlemmer , som har deltaget i forligsudvalgene .
Jeg vil ikke endnu engang gre opmrksom p , at vi ikke er glade for resultatet , men jeg vil i stedet understrege det positive , og der er positive ting .
<P>

Finansministrene mener , at der skal spares , det mener vi alle , vi husmdre gr det konstant , men mske har de taget fejl i forbindelse med nogle s vigtige poster som forskningsposterne .
Imidlertid har vi bnet flere linjer : Der er ECU 115 millioner mere - der var heller ikke tid til at forhandle mere , for Udvalget , Generaldirektorat XII , ville ikke have haft tid til at rde over og anvende disse midler ordentligt .
Med det 5. rammeprogram for forskning og udvikling vil vi f mulighed for at fortstte de ider , som vi gerne ville have haft med i disse programmer .
<P>
Men jeg vil gerne sige , at noget , som vi alle har kmpet for - og De isr , hr . Linkohr - viser sig her : Forskning med henblik p at fjerne landminerne , et kmpeproblem , som dette Parlament ikke kan sidde overhrigt .
Vi har ogs bnet linjer for vedvarende energi , forsigtigt , men de er der dog .
Vi har bnet mulighed for forskning i vandteknologi i to programmer , i industri- og miljteknologi , og vi har udvidet biomedicinen i forskellige linjer .
<P>
Europa er forldet , hr. kommissr , sig dette videre til alle kommissrerne , og lad os s se , om de reagerer ved at give flere midler til de biomedicinske programmer .
<P>
Europa har behov for meget forskning p hjerneomrdet , p det biomedicinske omrde og i bioteknologi .
Det er en frste linje , som er simpel og enkel , men , tror jeg , tilfredsstillende .
<P>
Derfor , hr . Linkohr , kan jeg sige Dem , at et flertal i Det Europiske Folkepartis Gruppe vil sttte Dem .
Der er sikkert nogle medlemmer , som ikke er tilfredse med resultatet , og som gerne ville have fortsat eller afbrudt forhandlingerne .
Efter min opfattelse er det bedre at indg forlig - heraf kommer ordet for det , vi konstant gr , nemlig indgr forlig - og derfor kan De vre sikker p , at strstedelen af medlemmerne i PPE-Gruppen vil sttte Deres fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , kolleger , kommissr Bangemann , desvrre kan jeg ikke lyknske ordfreren med det i forligsproceduren om den finansielle forhjelse af det fjerde rammeprogram opnede resultat .
Jeg er ikke enig med ham i , at dette er det bedst mulige resultat .
Min gruppe er skuffet , srligt over den manglende standhaftighed , som flere kolleger har udvist under forligsproceduren .
<P>
Den endelige forhjelse af det finansielle rammeprogram med ECU 115 millioner er et meget magert resultat .
Rdet var ogs meget ufleksibelt .
Med hensyn til fordelingen over de forskellige undersgelsesemner havde man faktisk kunne opn meget mere , hvis vi ligesom Rdet havde vret lidt mindre hurtige til at give efter , nemlig en mere afballanceret fordeling , i hjere grad koncentreret om nye teknologier , der skaber arbejdspladser , end om projekter om dagligdags ting , som BSE og egne hobbyer .
<P>
Men Kommissionens holdning under forligsproceduren - og her henvender jeg mig naturligvis til fru Cressons generaldirektorat , for ellers pkalder jeg mig igen hr . Bangemanns vrede - med kommissr Cressons holdning er min gruppe heller ikke tilfreds .
Fra starten har hun vret pyt og pande med Rdet , og Kommissionen har ogs kmpet mere imod end med Parlamentet for at f flere penge til undersgelse .
<P>
P trods af dette meget negative resultat vil min gruppe stemme for , fordi beslutningen er taget og forliget indget , s det desvrre ikke mere er muligt at gre andet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , rede kolleger , dette er jo naturligvis i sandhed ingen succeshistorie , for det frste p grund af midlernes strrelse og for det andet p grund af opdelingen .
ECU 9 millioner yderligere til vedvarende energi , det er ikke lngere en vittighed , det er en tragedie .
Forholdet mellem det , vi kender til klimandringer i dag , og det , vi er parat til at betale , er virkelig latterligt .
<P>
Det andet punkt er i sig selv naturligvis gldeligt .
Det er klart , at ECU 15 millioner mere til forskning i , hvordan man p mere effektiv vis kan fjerne landminer , er godt .
Men samtidig fremstilles , slges og udlgges der nye hver dag .
Alene i det tidligere Jugoslavien er der brug for USD 40 , 5 millioner for at fjerne de miner , som hidtil er blevet lagt ud .
<P>
Jeg kommer nu til nste punkt : Vi vil bevilge ECU 35 millioner til BSE-forskningen .
Det kan jeg dog ikke lide af to grunde . For det frste : Det er ti r siden , at de frste resultater fra BSE-forskningen forel .
Vi har igen slet tusindvis af chimpanser ihjel uden overhovedet at have ret til det .
Og alt dette uden at vi har ndret vores landbrugspolitik .
Landbrugspolitikken er jo rsagen til BSE .
Men det ndrer vi ikke p .
Samtidig giver vi kmpe summer ud p at forske i noget , som vi forlngst ved , hvor stammer fra .
Det er jo klart nok : Hvis man af ren pengegriskhed absolut vil gre en drvtygger til en dselsder , rammer man ved siden af .
Nste skridt vil vre noget andet i samme retning .
Her begs der fejl - med politikernes billigelse - og til sidst kommer vi lbende bagefter og giver de f penge ud , der er til rdighed , og som er mjsommeligt tilkmpede skattepenge , for igen at slukke nogle smflammer .
Denne fremgangsmde kan jeg ikke billige , jeg er absolut imod den .
Derfor er det svrt , meget svrt , for os , hr . Linkohr , at stemme for Deres betnkning i morgen .
<P>
Jeg ved godt , at f penge er bedre end ingen penge .
Det fortalte min bedstemor mig i sin tid : En spurv i hnden er bedre end ti p taget .
Men vi er ndt til snart at overveje , i hvilken retning man vil g , og ikke hvordan vi gr det her .
Hvad angr landminerne , tvinges politikerne ikke tilstrkkeligt resolut til at vre imod dem .
Man argumenterer endda for , at der skabes arbejdspladser ved produktion og salg af dem .
S giver vi igen de penge ud , som vi har vundet p arbejdspladser , for at finde ud af , hvordan vi kan nedlgge dem .
Det er en vanvittig politik !
Men nr det drejer sig om hovedsagen , vedvarende energi og fremtidens teknologi , har vi kun almisser til overs til disse omrder .
Det er en skndsel !
Tak for Deres hjmodighed !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Fru formand , det er bestemt rigtigt , at vi ger forskningsprogrammet med ECU 115 millioner som flge af denne betnkning , men det skal ses i relation til det oprindelige vejledende belb p ECU 700 millioner .
Der er en stor forskel her .
Selvom vi sttter og stter stor pris p hr . Linkohrs arbejde i denne sammenhng , er der helt klar stor skuffelse over slutresultatet af denne procedure .
For en gang skyld ligger min sympati mske mere hos fru Plooij-van Gorsel og fru Bloch von Blottnitz , end det normalt er tilfldet under drftelserne i vores udvalg .
<P>
Det meget vigtige punkt , som fru McNally fremfrte , var , at Budgetudvalget havde stillet et samlet belb p ECU 200 millioner til rdighed .
Vi anvender kun ECU 115 millioner heraf .
Resultatet afspejler sledes ikke Parlamentets prioritering .
Hvad sker der med de vrige ECU 85 millioner ?
Der var stor diskussion om dette under forligsproceduren og nogen uenighed .
Formanden for Budgetudvalget udtrykte sig i strke vendinger , da han sagde , at de penge alligevel ville blive brugt p omrder , som Parlamentet prioriterer lavere .
Ministerrdets reprsentanter flte helt klart , at de faktisk opnede en besparelse p de budgetterede udgifters samlede sum .
Sandheden vil fremg af slutresultatet .
Jeg hber , at vores kolleger i Budgetudvalget vil tage dette punkt op eventuelt gennem en mindre initiativbetnkning eller lignende for at pvise , hvad der i sidste ende sker med disse ECU 85 millioner .
Det var reelt kernen i sagen , og vi kunne ikke overbevise Rdet .
<P>
For det andet er resultatet heller ikke rigtigt i overensstemmelse med Parlamentets prioritering p forskningsomrdet , fordi vi ikke fr s meget til telematik , informationsteknologi , miljet , transport eller ikkenuklear energi , som vi oprindeligt havde hbet .
Rdet afviste faktisk overhovedet at drfte fordelingen .
Kalder man dette flles beslutningstagning , ville andre ord vre mere dkkende .
Vi har overhovedet ikke drftet fordelingen .
<P>
Hvad angr Parlamentets eget hold , s havde vi en del problemer .
Vores arbejdsbetingelser er ikke ideelle ved disse procedurer .
Vi opnede ikke den enighed p tvrs af de politiske grupper , som vi burde i forbindelse med et s vigtigt emne .
Jeg hber , at vi har lrt noget af dette , nr vi kommer til det femte rammeprogram .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Fru formand , disse ekstra penge er jo en konsekvens af , at mit eget hjemland , Sverige , samt Finland og strig blev medlemmer af EU .
S bliver man lidt skuffet , nr man ser , hvor lidt penge det er blevet til .
Man m vel sige , at det , der satses penge p , f.eks. informationsteknologi , vedvarende energi og indsatser mod landminer , er vldig godt , men det er langtfra tilstrkkeligt .
<P>
Jeg vil gerne opflge det , som min kollega Block von Blottnitz tog op , og sprge kommissr Bangemann : Er risikoen ikke stor for , at disse penge til BSE bliver spildt , s lnge man ikke ndrer EU ' s landbrugspolitik ?
Det er jo den , der er kernen !
Jeg hber virkelig , at Kommissionen begynder med denne ndring af landbrugspolitikken , s vi kommer til rette med dette problem .
<P>
Det er som at vlge mellem pest og kolera , om man skal stemme ja eller nej til denne betnkning .
Man m vel dog alligevel sttte den , da den er bedre end slet ingenting .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , jeg vil ikke gentage det , som er blevet sagt af mine forgngere , men jeg vil gerne henvise til en historie , som jeg var frstehndsvidne til .
<P>
Da man i april 1994 indgik den frste flles beslutning mellem Parlamentet og Rdet , var to af de 12 lande imod tildelingen af et belb p ECU 12 , 359 milliarder .
Indtil det sidste var to lande modstandere , nemlig Det Forenede Kongerige - hvilket jeg blot minder om - og Tyskland .
Disse to lande tilsluttede sig til sidst den flles holding med ordene : Vi kan vre enige i belbet , men vi vil ikke prsentere det sledes .
Frst er der 11 , 700 milliarder og derefter 700 milliarder , som vil blive genfinansieret undervejs .
<P>
Vi kan i dag konstatere , at ikke alene har Rdet ikke opfyldt sine forpligtelser , men det er stadig disse to lande , der indtil sidste jeblik har forhindret os i at opn mere betydelige belb , til trods for , at de finansielle overslag ikke er blevet revideret .
Det er sledes en helt ekstraordinr situation .
Kommissionen , der er traktaternes vogter , hr. kommissr , burde bekymre sig lidt mere , som Rolf Linkohr sagde det for lidt siden , om det institutionelle skrplan , der bliver vrre og vrre , og hvor man kan se en bestemt sammenstning af Rdet som ECOFIN-rdet tilrane sig en rkke befjelser , der overstiger selv Det Europiske Rds befjelser , som man for nylig kunne se det med hvidbogen .
Jeg vil gerne gre opmrksom p dette skrplan .
Det drejer sig ikke her om nogle tomme ord fra en talerstol .
Det er en reel trussel mod ligevgten i vores institutioner og mekanismer for flles beslutningstagen .
<P>
Kommissionen er for sit vedkommende blevet kritiseret .
Jeg vil i denne forbindelse gerne sige og for at vre retfrdig , at den har gjort hvad den skulle , samvittighedsfuldt , ved at fremstte et forslag p 700 millioner .
Jeg vil ikke g s vidt som til at sige , at den gjorde det med overbevisning , og vi har ikke altid mrket Kommissionens uundvrlige sttte p dette omrde .
Til alle dem , der i dag og ikke uden grund finder resultatet lidt magert , vil jeg foresl , og dette vil ikke komme som en overraskelse for mine venner fra Den Socialistiske Gruppe , et kinesisk ordsprog , der siger  Det er bedre at tnde et lys end at bande over mrket  .
Lad os derfor stemme for det lys , som Rolf Linkohr tnder .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bangemann">
Fru formand , bortset fra , at delegationen fra Parlamentet kmpede bravt iflge mine informationer - mske kan man kmpe endnu bedre , men den opnede jo immervk dette resultat - s kan jeg godt forst , at man sprger sig selv : Hvad skal vi nu stille op med det ?
Sprgsmlet bliver dog relativt enkelt , hvis man ser p de forskellige alternativer , som fru McNally skildrede .
<P>
Vi er - jeg har lige forvisset mig herom endnu engang - net s langt med forarbejdet p alle punkterne , at pengene kan deles ud nste r .
Det vil sige , at vi til nste r har 115 millioner mere til rdighed .
Nu kan man jo sige til sig selv : Det er ikke , hvad vi forventede .
Men hvis man afviser resultatet nu eller indleder en yderligere procedure med flles beslutningstagning , s vil man ikke kunne uddele pengene til nste r , det er fuldstndig klart .
Jeg tror derfor , at det er bedre at acceptere resultatet her .
<P>
Hvad angr Kommissionen , tager jeg imod den kritik , som her kom til udtryk hos fru Plooij-van Gorsel og til sidst hos hr . Desama .
Jeg vil give den videre til de damer og herrer , som var reprsenteret der .
Det kan vre , at de ikke kmpede med den strste overbevisning , som hr . Desama sagde .
Det er selvflgelig helt klart ikke i orden .
Kommissionen skal altid kmpe med strste overbevisning , netop der , hvor den mske ikke lngere ser mange muligheder for at opn det , som den har sat sig for .
Det er en strategisk fejl , hvis man ikke drager i krig med spillende orkester og blafrende flag .
<P>
Det vil jeg meddele mine kolleger og de herrer , som er reprsenteret der .
Jeg hber , at det ikke stter sprgsmlstegn ved Deres samtykke .
Jeg takker for denne debat .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=8>
Retlig beskyttelse af mnstre
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0319 / 97 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om Rdets flles holdning ( C4-0296 / 9700 / 0464 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om retlig beskyttelse af mnstre .
<SPEAKER ID=73 NAME="Medina Ortega">
Fru formand , vi behandler her et emne , som vi har beskftiget os med i lang tid , nemlig Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om retlig beskyttelse af mnstre .
<P>
Ved frstebehandlingen fremsatte Europa-Parlamentet en rkke ndringsforslag .
Kommissionen fremsatte sine egne og rettede og ndrede nogle af disse ndringsforslag .
Sagen blev bragt for Rdet , og Rdet forkastede generelt alle Europa-Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Dette direktiv dkker et omrde , som er meget bredere end det , som offentligheden af og til tror . Der er nemlig tale om en generel retlig beskyttelse af mnstre .
Til forskel fra andre former for industriel ophavsret - som vi kunne kalde funktionel industriel ophavsret - der vedrrer apparater , som fungerer , ting , der krer , indeholder mnstre et kunstnerisk element .
Man kunne sige , at det er den kunstneriske ophavsret inden for det intellektuelle system .
Derfor er vi ikke s interesseret i , om maskinen fungerer , men om dens udseende - det synlige - udgr en harmonisk helhed .
Her spiller de elementer , som vi kunne kalde kunstnerisk ophavsret mere end egentlig industriel ophavsret , ind .
<P>
Direktivet henviser ikke til en konkret form for juridisk beskyttelse af mnstre , men omfatter i stedet alle former .
Vi taler f.eks. om beskyttelse af tekstil- , glas- , plasticmnstre , mnstre af enhver type , som et industriprodukt kan have p et givet tidspunkt .
<P>
Direktivet har disse generelle karakteristika , men jeg tror , man m skelne mellem to problemtyper : Problemer vedrrende mnsterudformningens generelle egenskaber og problemer vedrrende en konkret sag , det bermte tilflde med reservedele .
<P>
Hvad angr det frste generelle problem - industrimnsterbeskyttelsens funktion via et harmoniseringsdirektiv - har jeg indtryk af , at der ikke er tilstrkkelig differentiering , og dette har fet Rdet til at tro , at sagen kunne lses ved at stte det andet problem vedrrende reservedele i parentes .
<P>
Det m fremhves , at diskussionen om de skaldte reservedele er en diskussion , som begynder med et praktisk filosofisk emne - alts om man beskytter hele et industriprodukts udformning eller blot en del heraf .
Jeg husker i min barndom , nr et radioapparat eller lignende gik i stykker , sendte man det til reparation .
Nu om dage er det , som alle ved , i langt de fleste tilflde meget dyrere at reparere industriprodukter end at kbe et helt nyt produkt , og derfor opstr problemet med reservedelene slet ikke .
Hvis ens ur gr i stykker , er det normalt at kassere det og kbe et nyt , medmindre der er tale om en antikvitet , og s er vi nsten helt ude af det industrielle omrde .
<P>
Problemet er opstet i forbindelse med reservedele til biler , rent konkret de ydre dele .
Nr der sker et alvorligt trafikuheld med ddsofre osv . , forsvinder eller smadres bilen normalt , men de fleste biluheld er ikke andet end sm sammenstd i byerne , hvor nogen uforsigtigt krer forbi hinanden og delgger en dr , en rude eller blot kofangeren .
Dette har betydet opblomstring af en stor industri i mange europiske lande , nemlig reservedelsindustrien .
Bilfabrikanterne fastholder , at nr en reservedelsfabrikant kopierer mnsteret til bil X , som f.eks. kan vre en luksusbil , og markedsfrer den , krnkes deres intellektuelle ophavsret .
Nogen siger derimod nej , mnsterbeskyttelsen skal glde hele mnsteret , og hvis en del af mnsteret delgges , er denne del ikke beskyttet .
P nuvrende tidspunkt er der en meget klar juridisk opdeling i Det Forenede Kongerige - i Det Forenede Kongerige er der for jeblikket ikke beskyttelse af enkeltdele - og der er mindst to europiske lande , hvor der er en begyndende retspraksis i retning af at ngte originalfabrikanten denne beskyttelse , sledes at reservedelsfabrikanterne har ret til at udskifte delene p den ene og den anden mde .
<P>
Ved frstebehandlingen tog ordfreren udgangspunkt i en samlet beskyttelse af delene , men jeg blev nedstemt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder . Som en god spiller accepterede jeg nederlaget og overtog Retsudvalgets synspunkt .
Retsudvalget foreslog en kompromislsning , der bestod i at give reservedelsfabrikanterne mulighed for at anvende disse mnstre - eller anvende den del af mnstrene , som anvendes til reparationen - mod at holde fabrikanten skadesls ved at faststte en kompensation .
Dermed kunne der opns en kompromislsning mellem parterne . Dette forslag indfrte et system , som vi kunne kalde et obligatorisk licenssystem .
Kommissionen syntes tilsyneladende godt om det og besluttede at sttte det .
Rdet sagde nej og nede til en salomonisk lsning , der bestod i at sige  vi lser ikke problemet  .
<P>
Ud fra Parlamentets synspunkt mener vi , at dette er den vrste lsning , for der er ikke noget vrre set ud fra aktiviteterne p det indre marked end at lade tingene st bne .
Problemerne skal lses , for at der kan vre en vis stabilitet i de handels- , industri- og investeringsmssige forbindelser , og denne stabilitet opns med en lsning - uanset om den er god eller drlig .
Den vrste lsning er ikke at give en lsning .
<P>
Derfor har Parlamentet endnu engang indfrt strstedelen af ndringsforslagene fra frstebehandlingen og udnyttet de forbedringer , som blev indfrt i teksten af Kommissionen .
Der er nogle andre ndringsforslag af mindre betydning .
F.eks. er der en betragtning , der vedrrer motorcyklers synlige og usynlige dele .
Men hvad angr de generelle linjer , har vi p den ene side Rdets forkastning af Parlamentets forslag og nsket om at efterlade problemet i parentes og p den anden side holdningen i Parlamentet , som foreslr en lsning .
<P>
Jeg hber , at man i Rdet vil vre i stand til at lse de interne modstninger , for det reelle problem er , som vi alle ved , at der i Rdet er stater , som er for den ene lsning , og stater , som er for den anden .
I Parlamentet mener jeg , at vi gr vores pligt ved at fremstte denne samling af ndringsforslag - som er en samling af rimelige ndringsforslag , der har til forml at opn et kompromis , som tidligere har vundet sttte i Kommissionen , og som fuldstndigt kan forsvares over for Rdet .
Parlamentets holdning er alts helt igennem konstruktiv , vi har stor interesse i , at dette direktiv vedtages hurtigst muligt med henblik p at harmonisere hele omrdet med industrimnstre .
Men p den anden side insisterer vi p , at de forskrifter , der bliver resultatet , bliver konkrete forskrifter , der effektivt lser problemerne .
<P>
Derfor beder jeg Parlamentet om at sttte de ndringsforslag , som er godkendt af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske Manuel Medina Ortega med det arbejde , han har lagt i denne betnkning , og ogs med den meget retfrdige mde , hvorp han har fet alle de forskellige synspunkter , der er blevet fremfrt i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , til at g op i en hjere enhed .
<P>
Dette er en meget vigtig betnkning .
Der er mange arbejdspladser p spil , alene i Coventry og West Midlands drejer det sig om ca . 70.000 jobs i komponent- og motorproduktionsindustrien .
S vi taler om noget af samfundskonomisk betydning i dette direktiv .
<P>
Jeg er meget rgerlig - og jeg deler Manuel Medinas rgrelse - over , at det behagede Rdet at afvise den meget retfrdige lsning , som Parlamentet havde udarbejdet ved sin frstebehandling .
Det var vanskeligt at f alle til at blive mere eller mindre enige , og vi anerkender , at dette var den bedste lsning , vi kunne finde - den er ikke helt perfekt , men den fik strst mulig tilslutning her i Parlamentet .
S forkastede Rdet den og valgte i stedet en free for all -klausul uden nogen form for harmonisering i relation til reparationsklausulen .
Rdet har ikke opfyldt den pligt , det har til at finde en hensigtsmssig europisk lsning , og jeg hber virkelig , at Rdet lytter til Parlamentet og udskifter reparationsklausulen .
Det er vigtigt for beskftigelsen , som jeg allerede har sagt , og det er vigtig for eksporten : idet det herved sikres , at virksomheder kan eksportere fra land til land .
Som hr . Medina Ortega sagde , vil det britiske marked forblive bent , men vi frygter et tab af arbejdspladser , hvis vi ikke kan eksportere til andre lande .
<P>
S er der forbrugersprgsmlet .
Forbrugerne har ret til at f udfrt reparationer hurtigt , til en rimelig pris og med flest mulige valgmuligheder , og det giver reparationsklausulen mulighed for .
Der er en vis bekymring med hensyn til sundheds- og sikkerhedsaspekterne af reservedele , men disse forhold henhrer mere naturligt under anden lovgivning .
<P>
Jeg opfordrer Rdet til at lytte opmrksomt til Parlamentet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Casini, Carlo">
Fru formand , jeg nsker blot at tage et punkt op , som har vret genstand for srlig debat i Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
rsagen til , at denne sag er vanskelig , er , at formlet med den foranstaltning , vi skal have til afstemning , helt klart er at skabe en harmonisering mellem de forskellige love for at sikre en friere konkurrence og en lettere varebevgelighed .
Med hensyn til det punkt , som vi i dag har til behandling , og her tnker jeg specielt p reservedele til biler og motorcykler , gr Kommissionens oprindelige forslag ud p i kun tre r at beskytte de rettigheder , der tillgges producenter af originale reservedele , som indgr i en sammensat del .
Parlamentet mener ikke , at det er den rette lsning , og foretrkker tvangslicenssystemet , som p sin vis indebrer en beskyttelse , men det er en beskyttelse , som ikke m hindre reservedelenes frie bevgelighed , den frie produktion og erstatning i form af et passende vederlag .
<P>
Kommissionen gr ind for dette forhandlingsforslag , men Rdet tager i sin flles holdning afstand fra , det der var formlet med direktivforslaget , nemlig at skabe en harmonisering og sikre en strre konkurrence og varernes friere bevgelighed , og beslutter , at vi i fem r intet kan beslutte .
Denne lsning er naturligvis uacceptabel , og derfor fremstter Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder gennem ordfreren og med et massivt flertal et forslag , der gr ud p at genoptage ndringerne og dermed den holdning , som Parlamentet allerede havde stemt for .
Folkepartiet , som jeg reprsenterer , sttter ordfrerens holdning p dette punkt , hvilket jeg gerne vil argumentere yderst kortfattet for ved at komme med fire betragtninger .
<P>
Den frste er , som Medina allerede har antydet , af filosofisk karakter eller mske nrmere af ontologisk karakter . Sknhed - det er det , der ligger i design - og udseende er forbundet med helheden og ikke med en delkomponent .
Et je , en nse eller et hr er enten pne eller grimme i forhold til kropppens helhed , som de er en del af .
Den , som frembringer en tegning af en bil , har hele bilen i tankerne , og den bliver solgt , fordi den er harmonisk i sin helhed . Det er ikke p grund af en enkelt komponent , som i sig selv ikke har den tilstrkkelige sknhed .
Den anden grund , som mske er vigtigere , er konkurrencen .
Eksperter siger , at man enten kan konkurrere p det ydre , og det vil sige , at hvis to produkter koster det samme , er det det pneste produkt , der er mest tiltrkkende - og det er p den mde , bil- og motorcykelproducenterne i dag kmper mod hinanden - eller ogs kan man konkurrere p prisen , og det vil sige , at hvis produkterne er lige gode og lige pne , forsger man at snke prisen , og derved beskytter man i vrigt ogs forbrugerne bedst .
<P>
Hvis vi ikke tillader tilstedevrelsen af producenterne af reservedele , vil der ikke lngere vre nogen konkurrence , men en monopoltilstand , for reservedele kan ikke kmpe mod hinanden p udseendet , de skal ndvendigvis altid vre ens , og de skal indg i en bestemt slags bil .
Hvis vi nsker at sikre konkurrencen , som jo er formlet med direktivet , m vi derfor tillade , at reservedele ogs kan fremstilles af producenter , som ikke har fabrikeret de andre dele . Selvflgelig med nogle garantier omkring mrke , kendskab og effektivitet , som er udmrket beskrevet i direktivet .
<P>
Det er allerede blevet antydet , hvad det tredje argument gr ud p . Hvis ikke vi lovgiver i denne henseende , er der en risiko for , at vi fremkalder endnu en grund til afskedigelser og arbejdslshed , for i s fald ville der vre temmelig mange reservedelsvirksomheder , der mtte lukke .
Til sidst m jeg sige , at der er en meget tungtvejende juridisk grund , for selvom der , som Medina Ortega kom ind p , allerede er en lov p omrdet i England , s er der i en rkke lande en lovgivning , som ikke anerkender retten til den intellektuelle ejendomsret , for svidt angr fremstillingen af komponenter , som ikke indgr i en helhed .
Det ligger mig endelig p sinde at minde om , at ogs Domstolen i sin dom af 6. april 1995 har afgjort , at man p dette omrde skal forene retten til industriel ejendomsret med interesser om fri konkurrence og fri bevgelighed .
Jeg mener , at det er en afgrelse , som kan understtte de ndringer , som Parlamentet gennem ordfrer Medina Ortega foreslr , og som jeg hber vil blive vedtaget med stort flertal .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Fru formand , vi str over for en tekst , der p grund af sit indhold er meget skrbelig .
<P>
Forslaget til direktiv om mnstre har vret genstand for en flles holdning fra et enstemmigt Rd .
Man kunne derfor nske , at det nu var muligt at fre dette forslag igennem i den afbalancerede udgave , som Rdet har vedtaget , idet en forligsprocedure ville bringe denne skrbelige konstruktion i fare og medfre , at hele teksten led et definitivt nederlag .
Den Europiske Union har nemlig brug for et harmoniseret og afbalanceret system til juridisk beskyttelse af den industrielle ejendomsret .
<P>
Ved at anvende erstatningsbestemmelsen , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , har vi lavet et system , der ikke kan anvendes i praksis .
Erstatningsbestemmelserne medfrer ingen kontraktmssig forbindelse mellem rettighedshaveren og tredjemand , der bruger mnstret , og som begrnser sig til at tilbyde en kompensation uden garanti for den solgte mngde og for den effektive betaling .
Dette skve forhold kan kun blive rsag til en mangedobling af retssager .
Reparationsbestemmelsen burde i princippet ikke finde anvendelse , nr indehaveren er i stand til at bevise , at tredjemand , der bruger mnstret , ikke er i stand til eller villig til at opfylde sine forpligtelser .
Men hvordan fremskaffer man sdanne beviser mod en tredjemand , der bruger mnstret , isr hvis vedkommende er bosat uden for Den Europiske Union ?
<P>
Selvom den er knyttet sammen med et betalingssystem , er den reparationsbestemmelse , der foresls af ordfreren , yderst kritisabel ud fra et retfrdighedssynspunkt .
Dels foresls det sledes , at tredjemand , der bruger mnstret , kun er forpligtet til at betale en erstatning til rettighedsindehaveren , for at denne kopiering vil kunne blive betragtet som lovlig og ikke vil blive betegnet som plagiat .
Dels vil tredjemand , der bruger mnstret , begrnse sig til at producere varer med hurtig omstning og stor salgsvolumen , hvorimod fabrikanten vil vre forpligtet til i ti r at skulle producere mere end 150.000 referencekomponenter , for at disse kan vre til forbrugerens rdighed .
<P>
I modstning til det , man gerne vil have os til at tro , er denne reparationsbestemmelse ikke til forbrugerens fordel .
Kun originale komponenter giver den garanti for korrosionsbestandighed , mekanisk modstandsdygtighed og sikkerhed , som forbrugeren kan krve , og som fabrikanten forpligter sig til .
<P>
Det er isr af sikkerhedsmssige rsager , at fabrikanterne sammen med de kompetente retlige og administrative myndigheder i medlemsstaterne eller Den Europiske Union har gjort en hidtil uset indsats for at bekmpe den risiko for sikkerheden , der opstr ved plagiat og parallelhandel med reservedele .
<P>
Med hensyn til prisen er den industrielle ejendomsret i virkeligheden ikke til skade for forbrugerne .
I Det Forenede Kongerige , hvor man frit kan kopiere , er prisen p reservedele steget med 13 % fra 1989 til 1993 , hvorimod priserne i Frankrig , hvor den industrielle ejendomsret er beskyttet , kun er steget med 1 , 6 % i samme periode .
<P>
Fordelen for forbrugerne risikerer blot at vre en illusion .
En tilsyneladende lavere pris svarer i virkeligheden til en hjere pris i den sidste ende p grund af problemer med kvalitet , sikkerhed og tilpasningsevne .
<P>
Ved at acceptere reproduktion af reservedele allerede fra den frste dag , er denne bestemmelse i strid med de grundlggende principper om industriel ejendomsret og reprsenterer en meget hj risiko for industrien , der skal foretage massive investeringer i stetiske elementer .
<P>
Den flles holdning er en afbalanceret helhed , der ikke m bringes i fare af et i den grad konomisk tungt element som genindfrelsen af reparationsbestemmelsen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , allerede i begyndelsen af dette vigtige emne blev diskussionen koncentreret omkring den famse reparationsklausul .
Jeg hber derfor ogs , at Europa-Parlamentet , efter Retsudvalget , ligeledes vil fremme en rimelig balance mellem alle interesser .
Dette i modstning til Rdets afmagt , der overlader lsningen til medlemsstaterne .
Sdanne ikke-beslutninger er negationen af enhver form for harmonisering p EU-plan .
Medmindre Rdet vil flge Europa-Parlamentet og Kommissionen , stvner vi direkte mod en konfrontation .
Jeg hber oprigtigt , at vi kan enes om en lsning af sprgsmlet om tegninger og modeller , s der endelig kommer en god mnsterbeskyttelse p EU-plan .
Beskyttelse af tegninger og modeller er ikke kun vigtigt for bil- og cykelmarkedet .
Det er vigtigt for bilmarkedet , og bilmarkedet er vigtigt .
Men tallse andre sektorer , de europiske modehuse , dem der formgiver vores daglige brugsgenstande , som f.eks. telefoner , computer- og radioudstyr , venter p en ensartet europisk lovgivning .
Beskyttelsen af den intellektuelle ejendom er den juridiske oversttelse af vores trang til undersgelse , til kreativitet , til opfindsomhed , der er s mange trumfer , ikke kun for den videre realisering af det indre marked , men frem for alt i konkurrencen med vores vigtigste handelspartnere .
Det er i den nd , at jeg hber , at betnkningen af kollega Medina Ortega vil blive godkendt .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Fru formand , de problemer , der er blevet drftet under forhandlingerne om denne flles holdning vedrrende den retlige beskyttelse af mnstre , er opstet , ikke fordi de kunstneriske mnstre beskyttes , men fordi man har forsgt at lse de eksisterende interessekonfliker mellem fabrikanter og forbrugere .
Vanskelighederne ved at n til en tilfredsstillende juridisk definition af et mnster har vret udtryk for de problemer , som lsningen af denne konflikt indebrer .
<P>
At kriteriet om et kompliceret produktmnsters synlighed eller usynlighed er blevet brugt til at ngte retten til beskyttelse , viser , i hvor hj grad det har vret og stadig er vanskeligt at forlige disse interesser ved hjlp af et koncept , som omfatter dem uden at give anledning til juridisk tvetydighed , som kan pvirke retssikkerheden .
Den balancegang , der har vret ndvendig for at sikre interesserne for forbrugerne og de uafhngige fabrikanter af reservedele til motorkretjer , som giver beskftigelse til et betragteligt antal arbejdstagere , vidner ligeledes om de vanskeligheder , der er forbundet med at forlige disse interesser .
<P>
Den balance , der meget forsigtigt er opnet i Parlamentet , har bekrftet , at Parlamentet er vidende om , at vi str over for et meget mtleligt emne . Men ogs at Parlamentet forsvarer opretholdelsen af et reservedelsmarked , hvor den frie konkurrence hersker , samtidig med at industriens interesser sikres .
<P>
Parlamentets lsningsforslag giver retssikkerhed for konkurrencen p det indre marked og tilstrkkelig mnsterbeskyttelse , hvilket i sidste ende er det , der nskes opnet .
<P>
Den rimelige betaling , der er fastsat i afsnittet om reparation , garanterer bilfabrikanterne , at de kan afskrive investeringen i teknisk forbedring af mnstrene .
Man forstr derfor ikke , at Parlamentets kompromislsningsforslag er blevet forkastet .
Selv jeg ville have accepteret en strre reduktion af beskyttelsesfristerne , men til trods herfor mener jeg , at Parlamentets lsningsforslag er kompromislsninger , som fortjener sttte .
Og trods min afvigende mening om beskyttelsesfristerne tror jeg , at man p dette tidspunkt serist br overveje , at det er ndvendigt at drfte en minimumbeskyttelse , sledes som det foresls i det fastsatte kompromisforslag .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at Parlamentets holdning er afbalanceret og afspejler en afvejning af alle de positive og negative aspekter , der er blevet omtalt under denne forhandling .
Rdets holdning er imidlertid meget underlig , og hvis Rdet fr sin vilje i kontroversen om klausulen i artikel 4 om reparation med reservedele , vil dette bevirke , at der skabes og bevares monopoler til skade for forbrugerne og den frie konkurrence og til skade for sm og mellemstore virksomheder , som vi hvder at sttte .
<P>
Jeg sprger mig selv : Er dette virkelig Rdets holdning eller en eller to af medlemsstaternes holdning ?
I 80 % af medlemsstaterne er mnsterbeskyttelse allerede sikret i den nationale lovgivning .
S Parlamentet kan med rette sprge , om dette egentlig er Rdets holdning eller en medlemsstats holdning .
Afstemningen om denne betnkning vil vise , hvem der i praksis er tilhngere af fri konkurrence , hvor det er til fordel for forbrugerne og sm virksomheder , og hvem der p den anden side gr ind for retlig beskyttelse af multinationale monopoler .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Medina Ortega , for hans meget grundige arbejde og den vilje , som han under hele debatten i retsudvalget har udvist for at tage hjde for udtalelsen fra flertallet af Parlamentets medlemmer .
Jeg henviser naturligvis her til udtalelsen ved Parlamentets frstebehandling , afgivet den 12. oktober 1995 .
<P>
Indfrelsen af reparationsbestemmelsen inden for bilindustrien har vret i centrum for debatten lige siden Parlamentet fik forelagt dette forslag til direktiv .
Denne fokusering p bilindustrien er ikke overraskende , idet store konomiske interesser str p spil .
Er bilen ikke , efter boligen , den mest vigtige og kostbare investering for de fleste europiske forbrugere ?
Men selvom den ikke er overraskende , er denne fokusering p bilindustrien ikke desto mindre uretfrdig .
Hvordan har vi sledes kunnet tilsidestte andre europiske industrisektorer , der ligeledes er berrt af denne harmonisering af nationale lovgivninger : tekstil og bekldning , urbranchen , den elektroniske branche ?
De vil sikkert sige , at fejlen skyldes reparationsbestemmelsen , der ikke har lige s store konsekvenser for disse sektorer .
<P>
Hvad angr denne famse bestemmelse , der har vret i centrum for vores diskussioner , m man konstatere , at forretningsudvalget i sit ndrede forslag slutter op om den holdning , som Parlamentet gav udtryk for ved frstebehandlingen .
Dette sker sjldent og skal derfor understreges og tages til efterretning .
Situationen er sledes fremover helt klar .
P den ene side har vi Europa-Parlamentet , med forbehold for afstemningen i morgen , hvor der krves 314 stemmer , Kommissionen og Det konomiske og sociale Udvalg , der ikke gr ind for en beskyttelse af mnstre for reservedele .
P den anden side har vi Ministerrdet , der nsker at udvide den beskyttelse , der glder for det samlede produkt , til reservedele .
<P>
Jeg har sammen med et nsten enigt retsudvalg stemt for den reproduktion , som producenter af elektroniske systemer allerede fra frste dag kan foretage af karrosseridele til biler .
Jeg konstaterer , at den sikkerhedsbarriere , som vores udvalg har indfrt , er betydelig : licensordning , der sikrer en retfrdig betaling af rettighedshaver , informering af offentligheden og forbrugeren om produktets oprindelse , underretning af rettighedshaver om den ptnkte brug af mnstret .
Det der dog fik mig overbevist , var reservedelenes srlige juridiske status .
At reservedele bliver omfattet af mnsterbeskyttelsen risikerer at medfre et monopol for det pgldende produkt , hvilket er i strid med princippet i den industrielle ejendomsret , der kun skal sikre et formelt monopol .
Den manglende anvendelse af reparationsbestemmelsen ville have betydelige konsekvenser for forbrugerne , der ikke kan vre tilfredse med en vilkrlig prisfaststtelse .
<P>
Hvilke konsekvenser er der s for beskftigelsen ?
En lang rkke mindre og mellemstore virksomheder og mindre og mellemstore industrier , som Parlamentet nsker at fastsatte en omfattende plan for - vi vil tale om dette emne i morgen formiddag - og som allerede er plagt strenge specifikationer fra fabrikanternes side , er udklkningssted for vores arbejdspladser i Europa .
Vi skal derfor frst og fremmest tnke p dem .
Disse argumenter er blevet fremsat inden for min politiske gruppe , Europisk Radikal Alliance .
Jeg vil ikke skjule for Dem , at nogle af mine kolleger har en anden mening og er imod en liberalisering af reservedelsmarkedet .
Alle kender deres argumenter om , at det er en konomisk farlig bestemmelse for de europiske bilfabrikanter og en juridisk tvivlsom bestemmelse , der ikke er i overensstemmelse med de aftaler , der er underskrevet af Den Europiske Union .
Sammenfattende kan man sige , at visse parlamentsmedlemmer i min gruppe har valgt at kmpe p efterflgende basis mod efterligninger , idet de er klar over , at risikoen med hensyn til sikkerhed har andre konsekvenser for bilbranchen end for et ur eller en hndtaske .
Andre parlamentsmedlemmer har som jeg , og de er i flertal , valgt en mere fleksibel juridisk beskyttelse , der er tilpasset virkeligheden inden for nyskabelse .
Med andre ord , mnsteret for reservedele kan ikke adskilles fra det oprindelige produkt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , lovgiverens rolle er at udarbejde retfrdige , afbalancerede og tydelige tekster , for sledes at undg uendelige juridiske tvivlsprgsml og skadelige konomiske konsekvenser for de berrte omrder .
<P>
Direktivforslaget om beskyttelse af mnstre vil ikke lngere opfylde disse kriterier , hvis man indfrer reparationsbestemmelsen .
Med denne bestemmelse fjernes enhver beskyttelse af mnstre for udvendige komponenter .
Som kompensation foresls det , at tredjemand , der anvender mnstret , selv skal tage initiativ til at informere rettighedsindehaveren om , at han agter at kopiere komponenterne , og foresl en rimelig og passende betaling .
<P>
Der er ingen , der ved , hvorledes denne kompensation skal ivrksttes i praksis , eller hvordan mnsterindehaverne kan gre deres rettigheder gldende .
Det , der er p spil , er forskning og innovation i Den Europiske Union , hvor industrielle virksomheder gr en enorm indsats for at udarbejde originale mnstre gennem en meget omfattende proces .
Disse anstrengelser , der krves af den internationale konkurrence , er en industriel satsning , der p visse omrder belber sig til milliarder af francs .
<P>
Med reparationsbestemmelsen organiseres kopieringen af resultatet af disse anstrengelser af tredjemnd , der aldrig vil komme til at betale omkostningerne til udformning og udvikling eller industrialisering .
Anvendelsen af denne bestemmelse , der er i strid med princippet om industriel ejendomsret , vil vre et negativt budskab til talrige virksomheder i Europa , der kunne vre fristet til at skre ned p deres anstrengelser for at innovere eller skabe eller til at flytte deres aktiviteter til steder med lavere omkostninger .
<P>
Sprgsmlet drejer sig om valget af et industrielt Europa , hvor virksomhederne , der skaber og investerer , kan nyde godt af en rimelig beskyttelse af frugten af deres anstrengelser til udformning , innovation og udvikling .
Denne reparationsbestemmelse vil desuden vre en kilde til uendelige retsager og permanent juridisk usikkerhed .
Der tales altid om et Europa bestende af 380 millioner forbrugere ; dette Europa skal ogs best af producenter , ellers vil det mere og mere vre et Europa bestende af arbejdslse .
<P>
Det er af disse grunde , at vi stemmer imod reparationsbestemmelsen .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Parigi">
Fru formand , jeg og min gruppe er meget skuffede over Rdets benbare inkonsekvens .
Jeg mener hermed , at Rdet p den ene side ikke lader en eneste chance g fra sig for at give udtryk for sin positive holdning om et frit marked , om at varetage forbrugernes interesse og om at vrne om arbejdspladserne , og p den anden side udver det , idet det henholder sig til den retlige beskyttelse af mnstre , juridiske kunstgreb , som er meget diskutable , og som reelt sigter mod en favorisering af den dominans , som de store fabrikanter har p reservedelsmarkedet , hvilket kun er til skade for de mindre producenter , det fri marked , forbrugerne og arbejderne .
<P>
Det er det punkt , som Rdet , Kommissionen og Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder strides om .
Parlamentets retsudvalg har nemlig ved ogs i sin indstilling ved andenbehandling at tilfje og godkende ndringen til artikel 14 villet beskytte markedet og arbejderne .
Hvis artikel 14 fjernes , bliver det vrre , fordi Rdet ved at give de enkelte stater ret til selv at vlge mellem frihed og monopol fundamentalt ndrer selve principperne i EU .
<P>
Alleanza Nazionale-gruppen vlger friheden , som den har tradition for , og som den fler er det rigtigste , og vi hber , at de andre grupper gr det samme og derved sttter Medina Ortega ' s betnkning .
<SPEAKER ID=83 NAME="Sindal">
Fru formand , ogs jeg vil gerne sttte hr . Ortegas betnkning .
Dette direktiv tager fat om noget ganske centralt i det indre marked i Den Europiske Union : Ndvendigheden af at beskytte de virksomheder , der forsker og udvikler .
Det er de virksomheder , der skaber Europas konkurrenceevne .
Grundstenen i fremtidens konomi er initiativ og forskning .
Men nr det er sagt , er det ogs vigtigt at sige , at man ikke skal skabe nogen monopolstatus for de enkelte fabrikanter til skade for forbrugerne .
Andenbehandlingen af dette direktiv giver mig mulighed for at udtrykke min undren over for Rdet og den holdning , det har lagt for dagen i denne proces .
Rdet har med sin free for all-klausul efterladt os i et tomrum . Free for all-klausulen vil give bilproducenterne monopol p reparationsmarkedet , en monopolstatus , der betyder en kraftig prisstigning p reparationsdele .
Og det er en pris , de europiske forbrugere skal betale .
Rdet har alts afstet fra at fastlgge en holdning omkring mnsterlove og dermed forpasset lejligheden til at fastlgge en klar standard , som kunne sikre et velfungerende indre marked p mnsteromrdet for s vidt angr reservedele .
<P>
Det er vores opgave her i Parlamentet at sikre gennemfrelse af det indre marked .
Det skal vre til gavn for Europas befolkning og sikre virksomhederne over for tredjelande .
Det er en stor opgave , det er en balancegang , og det er klart , at en monopolstatus for bilfabrikanterne p reservedelsomrdet er til skade for befolkningen .
Det er absolut ndvendigt , at free for all-klausulen fjernes .
Forbrugerne m stte deres lid til Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Jeg hber , at vi i morgen fr et flertal til at ndre teksten .
<P>
Man har i aften anvendt ordet  kopiere  .
Hertil vil jeg gerne sige , at det i nogle tilflde er underleverandren , der udvikler en reservedel - og overholder standarden - hvilket vil sige , at vi her har et samarbejde mellem bilfabrikanter , underleverandrer osv .
Det er alts ikke kun bilproducenter , der her er tale om .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Fru formand , jeg bifalder i hj grad Kommissionens forslag og vil gerne benytte lejligheden til at lyknske ordfreren for hans fremragende arbejde .
Europa-Parlamentet nede efter en lang proces frem til et acceptabelt kompromis .
Jeg synes ikke , at den nuvrende situation , hvor forskelle i nationale love hindrer den frie bevgelse , er acceptabel lngere .
<P>
Kommissionens forslag skal hilses velkommen , fordi det sigter mod en harmonisering af bestemmelser , der har den mest direkte indvirkning p det indre markeds tilfredsstillende funktion : definitionen af mnsterkrav for opnelse af beskyttelse , omfanget af og betingelserne for en sdan beskyttelse , kriterier for afslag p mnsterbeskyttelse eller for en sdan beskyttelses ugyldighed , definitionen af de til beskyttelsen knyttede rettigheder og begrnsningerne derp .
<P>
Vedtagelsen af dette direktiv vil gavne alle grene af industrien , men isr forbrugsgodeindustrien .
Af princip hber jeg meget , at Parlamentet vil genindstte ndringsforslaget til reparationsklausulen .
Jeg er helt enig i , at fri kopiering af mnstre til reservedele , der er pkrvet til reparationsforml , mod betaling af et vederlag , er et rimeligt kompromis .
<P>
Jeg sttter derfor Kommissionens forslag og de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder .
Jeg hber , at Parlamentet er modigt nok til at vedtage disse ndringsforslag og tilgodese forbrugernes og industriens behov i denne henseende .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Fru formand , kre kolleger , dette direktiv giver efter min mening mulighed for at komme med en advarsel imod ndringsforslag , der risikerer at fjerne den meget mtlelige ligevgt , som Rdet har fundet mellem medlemsstaterne og de konomiske interesser .
Tiden taget i betragtning , vil jeg naturligvis koncentrere mig om artikel 14 , det vil sige reparationsbestemmelsen .
<P>
Under pskud af at forsvare forbrugerne , og endog sm franske virksomheder , risikerer man at skabe problemer for de europiske fabrikanter og i visse tilflde , navnlig i Sydstasien , at fremme kopier og efterligninger af de produkter , der er udviklet , selvom ingen indtil videre af helt forstelig tilbageholdenhed har villet omtale denne virkelige geografiske trussel .
<P>
P den ene side har Europa-Parlamentet altid udvist stor bekymring for arbejdslshedens omfang i Europa , og dette med rette i vrigt , samt for virksomhedsflytninger , der p betydelig vis forvrrer arbejdsmarkedssituationen i industrisektoren .
Det er under pskud af at gre denne sektor en smule mere ben over for konkurrence , til trods for at denne konkurrence inden for bilindustrien er benlys og meget strk , og at man ikke med anstndighed kan tale , tror jeg , om monopol inden for denne industrisektor , at man sledes risikerer af svkke de rettigheder , som fabrikanterne har med hensyn til deres beskyttede komponenter .
Dette kan efter vores mening kun fremme efterligninger , skabe stridssprgsml ; kort sagt , medfre en juridisk usikkerhed .
Og alle ved , at juridisk usikkerhed er drlig for foretagsomheden , og at det , der er drligt for foretagsomheden generelt i den sidste ende er drligt for beskftigelsen .
<P>
Lad mig gentage , at bilindustrien er strk , men den er ogs meget flsom , og argumenterne til fordel for Parlamentets ndringsforslag , selvom de p nogle punkter hnger godt sammen p det juridiske plan , efter min mening mangler konomisk relevans og er ude af trit med det virkelige konomiske liv .
<P>
Jeg nsker derfor , at Parlamentet af alle disse rsager holder sig til Rdets flles holdning , og jeg vil naturligvis stemme i denne retning .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Fru formand , vi er net til andenbehandlingen !
Ved frstebehandlingen vedtog Parlamentet nsten enstemmigt reparationsbestemmelsen med overvldende flertal .
Kommissionen stttede Parlamentets synspunkter , og Rdet prvede at undg at tage stilling .
Rdet prvede at undg at tage stilling til det afgrende sprgsml , nemlig hvad vi skal gre med reservedelene - det var jo hensigten med direktivet .
Nu er sagen til andenbehandling i Parlamentet , og vi siger , at vi jo slet ikke mente det s alvorligt .
Sdan kan man selvflgelig svkke Parlamentet .
<P>
For fremtiden er der ingen Kommission og intet Rd , som vil tage Parlamentets synspunkter ved frstebehandlingen srligt alvorlig - heller ikke selvom den nsten blev truffet med enstemmighed .
<P>
Der foreligger to afgrelser fra hjeste domstolsinstans , nemlig House of Lords og den italienske forfatningsdomstol , som siger : Mnsterbeskyttelsen beskytter kun modellen , ikke komponenterne , som udgr den .
Det er trods alt to afgrelser fra hjeste domstolsinstans !
<P>
Nu hvdes det , at arbejdspladserne er i fare .
Reparationsbestemmelsen fratager ikke bilindustrien dens markedsandele p reservedelsomrdet , men udstter blot markedsandelene for konkurrence .
Bilproducenterne har p nuvrende tidspunkt en markedsandel p 88 % p reservedelsomrdet !
De rder over et effektivt forhandler- og distributionsnet , og desuden vil der altid vre mange kunder , som stter pris p originale reservedele .
Det er derfor helt urealistisk at forvente en tilbagegang for denne markedsandel .
<P>
Det drejer sig om , hvorvidt det frie marked ogs fremover vil kunne fastholde en markedsandel for reservedele p 12 % eller ej .
Producenterne vil have monopol p dette marked , det er alt , og det er ikke nskeligt .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , jeg vil begrnse mig til reparationsbestemmelsen .
Det bliver snart en realitet , hvis vi flger Rdet , at der forestr prisstigninger p reparationer hos 180 bil- og motorcykelproducenter og derfor naturligvis ogs stigninger p forsikringer .
Alt dette vil ske , hvis vi ikke flger det , som Parlamentet allerede n gang har besluttet , og det , som Kommissionen allerede n gang har foreslet .
Det vil sige , og her forstrker jeg det , som blev sagt fr , det ville virkelig medfre , at det ville blive forbudt at kopiere synlige reservedele .
Det ville medfre et monopol , det vil sige et eventuelt prisdiktat fra bilkoncernernes side .
Det nsker vi naturligvis ikke .
Vi vil hverken have dyre reparationer eller nedlggelse af arbejdspladser .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der ikke kun gr arbejdspladser tabt i produktionsleddet , men selvflgelig ogs i salgsleddet , hvor reservedelene slges , og naturligvis ogs p de uafhngige vrksteder , som ikke lngere ville vre i stand til at arbejde i fuldt omfang .
Her gr der ogs arbejdspladser tabt .
<P>
Vi burde egentlig g ind for begge dele , det vil sige for originale reservedele og for kopiering af reservedele .
Begge dele m lige s vel kunne lade sig gre som autoriserede vrksteder og uafhngige vrksteder .
I sidste ende udmrkes et frit marked ved alt det , og det br ogs udmrke det .
Det er kun rimeligt , nr man ved , at 70 % af de originale reservedele hos bilkoncernerne alligevel skal kbes ved siden af .
De eklatante rsager , som nogle udtaler sig s positivt om , eksisterer alts ikke .
<P>
Konklusionen burde lyde : Ja til mnsterbeskyttelse , men med en reparationsbestemmelse , som giver mulighed for at kopiere synlige dele p helt srlige betingelser , nemlig hvis producenten af originalen informeres herom , og hvis der betales en licensafgift .
Jeg mener , at Rdet indirekte har taget parti for bilkoncernerne , og vi br som Parlament tage parti for forbrugerne og det frie marked ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg synes frst og fremmest , at det er beklageligt , at diskussionen om den meget vigtige betnkning af Manuel Medina Ortegas om retlig beskyttelse af mnstre stort set har begrnset sig til kun at omfatte reparationsbestemmelsen .
Efter min mening vil et ja til denne reparationsbestemmelse vre en pyrrhussejr for reprsentanterne for bilisterne .
Naturligvis ikke en pyrrhussejr i konomisk forstand , men snarere i retlig forstand .
Jeg kan meget vel forst argumenterne fra reprsentanterne for bilisterne og producenterne af reservedele , men som jurist kan jeg ikke finde noget objektivt kriterium for , at principperne om mnsterbeskyttelse burde ophves lige netop i forbindelse med reservedele til biler .
Denne udvikling er efter min mening snarere meget betnkelig og muligvis prjudiciel .
<P>
Det problem , som vi str over for , er efter min mening i virkeligheden ikke noget mnsterbeskyttelsesproblem , men et konkurrenceproblem , og det burde derfor bedmmes med dette aspekt for je .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bangemann">
Fru formand , som kompetent kommissr for industrien havde jeg meget at sige til det , som i dag er blevet fremfrt .
Det vil jeg dog undlade af tidshensyn , men jeg vil gerne flge hr . Rothleys opfordring til som medlem af Kommissionen at vre konsekvent .
Ved frstebehandlingen stttede Kommissionen de ndringer , som hr .
Medina fremlagde . Rdet overtog dem ikke .
I vrigt kan jeg sige flgende til et parlamentsmedlem , som spurgte om det : Rdets beslutning var enstemmig , s der var i sandhed tale om en beslutning fra Rdet .
<P>
Vi vil dog fortstte med at vre konsekvente .
Vi sttter derfor Parlamentets ndringsforslag med fire undtagelser : Vi sttter ikke ndringsforslag 12 , fordi det efter vores mening komplicerer tingene undigt , fordi det omtaler et p ny bent sprgsml , og p den mde ville man sikkert ikke fremme tingenes gang , isr ikke en hurtig afgrelse .
Vi har saglige grunde til at afvise nr . 1 , 5 og 6 .
Hvis man genindfrer reparationsbestemmelsen , sdan som Parlamentet vil have det , ville disse ndringsforslag efter vores opfattelse snarere fre til tvivl om , hvad denne reparationsbestemmelse betyder i alle enkeltheder .
<P>
Det betyder dog , at vi sttter strstedelen af ndringsforslagene , herunder reparationsbestemmelsen , ligesom vi gjorde ved frstebehandlingen , og vi hber , at dagens diskussion har gjort et vist indtryk p Rdet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 )
