<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
UPE-Gruppen , som jeg er medlem af , indledte i sidste uge en fredsmission til Angola .
Vi havde modtaget visum til at besge Angola , og formlet med besget var et fredeligt forsg p at sikre , at begge sider var fuldt involveret i gennemfrelsen af Lusaka-aftalen .
Da vi ankom til Lissabon , blev vores visa desvrre annulleret af Angolas ambassadr i Portugal .
<P>
Hvis en nstformand i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU og fru van Bladel , en nstformand i Underudvalget om Menneskerettigheder , og fem medlemmer af det portugisiske parlament forhindres i at besge Angola , er der efter min opfattelse noget grundlggende galt i den pgldende region .
Jeg vil gerne anmode Dem , hr. formand , om p vegne af den tredjestrste gruppe i Parlamentet at protestere mod Angolas regerings behandling af medlemmer af Europa-Parlamentet .
Der skal to sider , Unita og MPLA , til gennemfrelsen af Lusaka-aftalen og til at opn en lsning p den anspndte situation i Angola .
<P>
Vi flte alle , at den behandling , vi fik , gav anledning til tvivl om Angolas regerings legitimitet .
Jeg vil gerne anmode Dem om skriftligt at opfordre Angolas ambassadr ved Den Europiske Union i Bruxelles til at forklare , hvorfor vi i sidste jeblik blev forhindret i at besge Angola .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Andrews .
Deres bemrkning vil ikke kun fremg af protokollen i henhold til forretningsordenen , men som formand for mdet indsamler jeg ogs Deres bemrkninger og lader dem fremsende til formanden for Parlamentet .
<CHAPTER ID=2>
Forbindelserne EU-AVS p trsklen til det 21. rh .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0274 / 97 ) af Martens for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens grnbog om forbindelserne mellem Den Europiske Union og landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet ( AVS ) p trsklen til det 21. rhundrede - Udfordringer og muligheder for et nyt partnerskab ( COM ( 96 ) 0570 - C4-0639 / 96 ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Martens">
Hr. formand , kre kolleger , det indviklede emne i min betnkning kan jeg ikke udlgge her i detaljer . Jeg vil dog gre et forsg p at angive kraftlinjerne i denne betnkning om Kommissionens grnbog om forbindelserne mellem EU og AVS-landene p trsklen til det 21. rh .
, udfordringer og muligheder for et nyt partnerskab . Jeg vil for det frste og frem for alt meddele , at jeg har tilstrbt , at forslaget til beslutning skulle vre et enigt forslag fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Endvidere vil jeg specielt takke udvalgets formand , Michel Rocard , og alle mine kolleger .
Hvis jeg modstter mig bestemte ndringsforslag , skyldes det kun , at de truer med at delgge beslutningens sammenhng .
<P>
Forud vil jeg sige , at jeg sammen med mine kolleger i udvalget har forsgt at lave en politisk status over Lomaftalerne .
Derfor har jeg frst stillet mig selv det sprgsml , om det har noget forml at fortstte samarbejdet mellem EU og AVS-landene .
Denne konvention er over 20 r gammel .
Den udlber den 29. februar r 2000 .
Den har vret udsat for hrd kritik , og mange er utilfredse , nr de gr regnskabet op .
Derfor m vi tnke nrmere over den nd , der forbinder EU med AVS-landene , alts landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet , som vi har indget denne aftale med .
<P>
Mit og udvalgets svar p dette grundlggende sprgsml er klart og entydigt .
Vi skal fortstte samarbejdet med AVS-landene , ikke kun af solidaritet med AVS-partnerne eller af hensyn til vores egne interesser , men ogs fordi , som det hedder i beslutningen , Lom-nden og -politikken udgr grundlggende elementer i EU ' s politiske identitet .
Vi er kommet til den beslutning , at udviklingspolitikken og mere specifikt Lom-aftalerne er uundvrlige for organisationen og reguleringen af verdenskonomien .
<P>
Vi vil ogs fortstte samarbejdet uden at skade sammenhngen og solidariteten i AVS-gruppen .
Derfor er vi overbevist om , at sammenstningen af AVS-gruppen i princippet kun m udvides eller ndres med tilladelse af AVS-landene .
Fortsttelse af samarbejdet , men ogs tilpasning heraf , fornyelse af konventionen og skabelse af et nyt grundlag .
Vi skal helt integrere den politiske dimension i den nye konvention .
Lnge har samarbejdet mellem EU og AVS-landene overvejende vret konomisk .
Europa begrnsede sig til det flles marked , og der herskede den opfattelse , at man kunne adskille det konomiske fra det politiske .
Erfaringerne har bevist det modsatte .
<P>
For at realisere mlstningerne fra Lom skal man tage hensyn til alle elementer i udviklingspolitikken , og det er ndvendigt , at man helt accepterer den politiske dimension .
Herom formulerer Udvalget om Udvikling og Samarbejde en rkke imponerende forslag .
<P>
Den anden store id , som De finder i vores forslag , og som gr gennem alle forslagene som en rd trd , er , at vi skal vre menneskene nrmere .
De mnd og kvinder , der er aktive p omrdet , det vil sige , at udviklingssamarbejde skal bres af store grupper af vores medborgere .
Meget lnge var samarbejdet p begge sider de f ' s privilegium .
Derfor m der tiltrkkes nye aktrer bde ved beslutningstagningen og ved gennemfrelsen .
Der venter de mange organisationer i det civile samfund en vigtig opgave : De lokale myndigheder , den private sektor , universiteterne , fagbevgelsen , de ikke-statslige organisationer og de unge .
Der lgges i betnkningen stor vgt p kvindernes rolle .
<P>
Den tredje kraftlinje , som vi anbefaler , er en drastisk forenkling af samarbejdet , der efterhnden ved at fuldstndiggre og berige sig er blevet meget komplekst og stadig vanskeligere at gennemfre .
Ogs her fremstter vi konkrete forslag , der i vid udstrkning svarer til grnbogens ider .
<P>
Den fjerde id er , at det nye partnerskab skal kendetegnes ved befolkningens tilegnelse af samarbejdet , hvilket forudstter , at programmerne er transparente og tilgngelige .
Men dette nye partnerskab skal ogs have je for befolkningens behov .
Den primre mlstning er bekmpelse af fattigdom .
Omkring r 2015 vil vi , hedder det i beslutningen , halvere den vrste fattigdom i AVS-landene .
Endvidere skal miljbevarelse vre en integreret del af samtlige politikker .
<P>
Originaliteten i Lom-aftalerne bestr faktisk i dette koncept om partnerskab , der s lyset for 20 r siden , og som i dag anerkendes og accepteres af alle ogs OECD og G8 .
Vi skal bevare og forny dette partnerskab , der er grundlggende for virkeliggrelsen af samarbejdet mellem EU og AVS-landene , og heri spiller Den Paritetiske Forsamling ogs en vigtig rolle .
<P>
Et sidste takkeord .
Jeg takker Kommissionen og specielt kommissr Pinheiro .
Grnbogen har fremmet en bred debat i Den Europiske Union .
Man kan i dag fastsl , at det fremtidige samarbejde mellem EU og AVS-landene allerede nu er forandret og fornyet .
Jeg takker ogs Udvalgets formand , hr . Rocard , og alle mine kolleger .
Jeg henvender mig ogs til medarbejderne i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , der sagkyndigt og effektivt har bistet mig ved udarbejdelsen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Hr. formand , sprgsmlet om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og AVS-landene er et vsentligt element i Unionens eksterne politikker og et basalt element i bistands- og udviklingspolitikker samt et vigtigt element i den indre definition af den europiske integrationsproces ' udvikling .
Kommissionen har fornuftigvis startet en omfattende drftelse , der allerede har omfattet tusinder af institutionelle deltagere og reprsentanter for erhvervsliv m.v. I dag er det Parlamentets tur til at udtrykke sin holdning , fr Kommissionen gives mandat til forhandlingerne med AVS-landene om Lom-konventionens fremtid .
<P>
Erfaringen med de over tyve rs Lom-konventioner , der nu har vret i kraft , synes grundlggende at pege p to forhold : det frste er , at princippet om en global , paritetisk , kontraktmssig aftale baseret p partnerskab stadig er aktuel og oven i kbet - i en verden , der er stadig mere globaliseret og indbyrdes afhngig - skal ivrksttes med strre styrke og sammenhng ; det andet er , at mange af vores prioriteringer og mekanismer for bistanden br ndres for at gre dem mere effektive og i overensstemmelse med nutidens krav i lande , hvor moderniseringstendenser og underudvikling med stadig strre tydelighed flges ad .
<P>
Vi gr derfor strkt ind for , at der ogs efter r 2000 findes en femte Lom-konvention for samme geografiske omrde og efter de samme grundlggende principper som den nuvrende konvention , men med gennemgribende indholdsmssige ndringer .
Men grundlaget herfor m vre en ny bevidsthed fra Den Europiske Unions side om , at udviklingen i forbindelserne med AVS-landene sker efter et strategisk valg , der er til fordel for alle parter og har til forml i fllesskab at imdeg udfordringerne i det globale marked .
<P>
Det europiske bistandssamarbejde br derfor ophre med at fungere som et restpolitisk element og i stedet blive en integrerende del af vores udenrigspolitik og bidrage til at bestemme vores strategiske valg .
AVS-landene som helhed , og isr de afrikanske stater , har vret igennem en kraftig marginaliseringsproces , der med ganske f undtagelser har frt dem i retning af en endnu mere udprget underudvikling .
Derfor br bekmpelse af fattigdommen og sttte til integration af de fattigste lande i det internationale system opfattes som to sider af samme sag .
<P>
For at n disse ml er det ndvendigt at prioritere en bredygtig , deltagende og decentral menneskelig udvikling , der er centreret omkring de fattigste landes integrering i udviklingen gennem en bedre udnyttelse af deres ressourcer .
<P>
Unionen skal dernst sammen med AVS-landene bidrage til at omdefinere mekanismerne bag de internationale forbindelser .
Deraf afhnger ikke alene fremtiden for hundreder af millioner indbyggere i AVS-landene , men ogs Unionens mulighed for at blive en effektiv og resultatskabende aktr p den internationale scene , der er i stand til at fremme lighed , retfrdighed og velfrd i alle dele af verden .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , lad mig begynde med at lyknske hr . Martens med hans fremragende betnkning .
Fremragende , fordi den indeholder en bred vision vedrrende forbindelserne mellem EU og den tredje verden , og fremragende , fordi betnkningen ogs har forstelse for den vanskelige stilling , som udviklingslandene befinder sig i .
Ordfreren har ikke ladet sig pvirke af den moderne diskussion , hvor man frst og fremmest kritiserer vort forhold til den tredje verden .
Her er der lagt en rkke konstruktive forslag p bordet for at forbedre og strmline forholdet samt tilpasse det til den moderne tid , der kendetegnes af globalisering , fornyede handelsforbindelser og udvikling af civil and society .
<P>
I den forbindelse vil jeg gre et par bemrkninger for endnu en gang at understrege vort synspunkt .
Min frste bemrkning omhandler regionaliseringen .
Mange tredjeverdenslande , som vi handler med , er for deres handel meget afhngige af Europa og de store handelsblokke .
Deres infrastruktur med hensyn til eksporten lber fortrinsvis ud til kysten , og forbindelserne mellem landene , nabolandene , er ofte ikke s gode .
Jeg vil her understrege , at opbygningen af en god konomi ofte primrt er rettet mod hjemmemarkedet , sekundrt mod markedet i nabolandene og frst da mod de oversiske markeder .
Det er derfor af stor betydning at fremme opbygningen af regionalt samarbejde over grnserne .
Det bliver efter min mening et vigtigt punkt i den nye Lom V .
<P>
Den nste bemrkning drejer sig om demokratisering og beskyttelse af menneskerettighederne og af mindretal .
Det er ofte sket , at det , der med stort besvr var bygget op , blev nedbrudt , fordi sm grupper kmpede om magten , der udbrd borgerkrig , og korruptionen tog overhnd .
Jeg mener , det er meget vigtigt , at der stilles bedre betingelser herfor , og at dette problem fr strre opmrksomhed .
Det er i den forbindelse ogs vigtigt , at det forebyggende diplomati fr bedre chancer og muligheder , sledes som hr . Rocard har fastslet i en tidligere betnkning .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer civil society .
Det kan ikke understreges nok , at lande ikke kun kan udvikle sig p basis af offentlige myndigheder og erhvervslivet og lignende , men at samfundsorganisationerne spiller en nglerolle ved opbygningen af et samfund .
Det er overordentligt vigtigt , og jeg er glad for , at hr . Martens har understreget , at de ogs fr en vigtig plads i den nye struktur i Lom V .
<P>
Til sidst en bemrkning om de oversiske lande og territorier .
De ligger tit midt mellem AVS-landene , men forholdet mellem EU og AVS-landene er meget kompliceret .
Jeg vil gerne opfordre kommissr Pinheiro til s hurtigt som muligt at fremlgge beslutningerne om de oversiske lande og territorier og at srge for , at forholdet mellem disse omrder , AVS-landene og ogs EU forbedres og ikke frer til sammenstd som under riskonflikten .
Det er et pinligt anliggende , der ogs skal p bordet inden for rammerne af denne diskussion .
<P>
Hr. formand , hr . Martens har gjort et fremragende arbejde .
Der er givet tilstrkkeligt med " hndtag  for fornyelse til Lom V . Vi nsker en Lom V , det str fast , men det skal vre en god Lom V , der flger de linjer , der er udstukket s klart i hr .
Martens gode betnkning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , Lom-konventionen , som er et skoleeksempel p en samarbejdsmodel , forbereder sig i dag p trods af sine mangler p at g ind i det tredje rtusinde .
<P>
De forskellige problemer , som Kommissionens grnbog har rejst , undersgt og behandlet , og den vgtige indsats fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde - og her vil jeg godt rette en tak til vores ordfrer - har inspireret os til at udarbejde dette forslag til beslutning , i hvilket vi klart udtrykker Europa-Parlamentets vilje til , at der skabes en Lom V , hvis forml det isr skal vre at udfylde de huller , der er i samarbejdet .
<P>
Vi ved alle her , at globaliseringen af konomien skaber sociale skvheder , og derfor br udviklingsbistanden , hvilket er Lom-konventionens pstand , tjene som et instrument til konomisk justering for at skabe en bedre fordeling af Jordens rigdomme .
Denne nye alliance , der er ved at blive dannet mellem AVS-landene og Den Europiske Union , br oprettes under en samlet og koordineret form , idet der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige projekter inden for udviklings- og samarbejdspolitikken .
<P>
Men kun et samarbejde mellem Den Europiske Union og dens medlemsstater om en bistandspolitik , der kan befordre en effektiv udvikling , kan give AVS-landene mulighed for gradvist at blive integreret i den globale konomi .
Hvis man skal fastholde de store principper , der var i forgrunden under udarbejdelsen af Lom-konventionen i 1975 - det vil sige den kontraktmssige karakter , partnerskabet , sikkerheden og forudsigeligheden - ville det ogs vre nskeligt , at Unionen mere konsekvent frigav passende midler for at dkke de reelle behov , der viser sig under forhandlingerne .
<P>
Sledes bliver for eksempel indfringen af EUF i EU ' s budget en juridisk forpligtelse , der skal sikre et vedvarende , anstndigt ressourceniveau og en strre grad af medvirken fra vores ( EP ' s ) side i styringen af disse midler .
Endvidere er kombinationen af EU ' s pligt til at vre solidarisk med de lande , der er tidligere europiske kolonier , og bevarelsen af vores kommercielle interesser takket vre et partnerskab med AVS-landene , hvilket samtidig udgr en juridisk forpligtelse , frem for alt en moralsk forpligtelse , som vi alle hver isr fler .
Det er selvflgelig klart , at ingen fremskridt er mulige , og intet vil bevge sig , hvis den frie handel forbliver den eneste lftestang for den internationale handel .
Det er i vrigt ogs klart , at en genoptagelse af WTO-banansagen er et eksempel , der skal bekrfte og forsikre os i vores holdning p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege det ndvendige i at tage hensyn til den regionale integration og det decentrale samarbejde , nr man installerer juridiske mekanismer og passende metoder for at udvikle konkrete relationer mellem isr AVS-lande og visse regioner i den yderste periferi af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Hr. formand , ogs jeg vil tilslutte mig de , der har rost hr . Martens glimrende arbejde , og vil derfor njes med at omtale to punkter , hvor jeg forholder mig kritisk til den betnkning , Martens har forelagt Parlamentet .
<P>
Det frste punkt drejer sig om beslutningens punkt 9 , tredje led , hvori hr . Martens udtrykker nske om erstatning af ophobningen af mange konditionaliteter , som er umulig at forvalte , med aftaler .
Min gruppe og jeg selv er ganske vist enige i , at antallet af konditionaliteter skal begrnses , men det m samtidig kraftigt understreges , at konditionaliteter er den bedste mde at sikre , at et land bevger sig ind p demokratiets og respekten for menneskerettighedernes vej .
Derfor mener jeg og min gruppe , at denne erstatning af konditionaliteter med aftaler m forudstte , at de pgldende lande forpligtes til at overholde menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
Den samme kritik vil jeg fremstte i forbindelse med punkt 83 , hvor det hedder , at der for udviklingslandenes vedkommende kan gres undtagelser fra WTO ' s principper .
Hvis vi tror p princippet om en liberal markedskonomi , som Den Europiske Union hviler p , er vi forpligtet til at hvde disse principper og ikke kun lade dem glde , nr visse mlstninger er blevet opfyldt .
Nr et udviklingsland frst er i stand til at st p egne ben , er der ingen grund til at fravige WTO ' s principper .
<P>
Dette er rsagen til de to ndringsforslag , som vi har stillet , og som vi agter at stemme for .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , inden for rammerne af en konomisk globalisering og p et tidspunkt , hvor samarbejdet med henblik p udvikling desvrre gr tilbage i mange lande , er det mere ndvendigt end nogensinde , at Den Europiske Union bekrfter sine politiske , konomiske og finansielle forpligtelser over for de 70 AVS-lande , sledes som den ringeste pligt om international solidaritet krver det .
<P>
Fra vores udgangspunkt skal denne forhandling om Lom V absolut udnyttes til nogle essentielle sprgsml .
For det frste til at fremme en strre samhrighed i instrumenterne mellem samarbejdspolitikken og andre sektorpolitikker , isr handelspolitikken .
Og p dette punkt m vi ikke glemme det beklagelige og negative eksempel med kakaodirektivet .
<P>
For det andet er det absolut ndvendigt , at der fra Den Europiske Union sendes et signal om , at AVS-landene ikke strengt m vre underkastet Verdenshandelsorganisationens regler , fordi AVS-landene ikke kan konkurrere p lige fod med de konomisk og industrielt mere udviklede lande .
I denne forbindelse er det absolut ndvendigt at bevare AVS-politikkens instrumenter , som garanterer AVS-landenes tilstedevrelse via prioriteringssystemer ved eksport til de europiske lande .
Og vi kan uden nogen som helst tvivl her huske p bananeksemplet , som ogs var negativt .
<P>
Det er uden nogen som helst tvivl absolut ndvendigt , at den politiske dialog med AVS-landene styrkes , og at man gr fra et bistandssystem til et samarbejdssystem isr med politiske partnerskaber .
<P>

Og endelig er det ndvendigt i denne forhandling om Lom V , at der ogs skabes samhrighed med hensyn til en enhedsreferenceramme , hvorfor der isr henvises til de politiske ml med Unionens samarbejde med AVSlandene , selvom der ogs kan faststtes andre mekanismer , der fremmer det subregionale samarbejde og den subregionale integration .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmpfer">
Hr. formand , hr .
Martens har her fremlagt en betnkning , der stttes af et bredt flertal , og det skyldes , at han ogs har skabt en bred dialog mellem de politiske grupper . Det er i overensstemmelse med det , som hr .
Pinheiro tidligere har gjort , nemlig at foretage en rejse gennem medlemsstaternes hovedstder for at danne sig en mening om fortsttelsen af Den Paritetiske Forsamling , af AVS / EU-forbindelserne , og takket vre denne dialog opnr vi her en klar europisk stillingtagen .
Det , der mangler , er efter min mening et helt klart udtryk fra AVS-landenes side for , hvilke mlstninger og krav de har .
<P>
Vi kan kun sige : Dette var et srligt program .
Det skal ogs vre et srligt program .
Vi har her at gre med de fattigste fattige , og det er derfor en grundlggende forudstning , at vi som europere ogs fremlgger et program , hvor det ...
<P>
( Formanden afbryder taleren ) Jeg mener ikke , at vi skal fre en divide et impera -politik , at vi skal dele AVS ' fremtid op i A , V og S .
Netop fordi der er tale om de fattigste lande , skal de kunne st samlet over for os og have en dialogkanal p Sydens side til rdighed .
De instrumenter , vi havde til rdighed frhen i form af f.eks. Stabex med henblik p en stabilisering af priserne , var vigtige instrumenter til at blive kolonialismens afhngighed kvit .
Vi bliver imidlertid ndt til at revidere dem ud fra de erfaringer , vi har gjort os , fordi de ofte har fremmet monokulturer .
konomerne har her givet os nogle modeller , og jeg mener , at vi skal gennemfre dem .
<P>
At tro , hvad hr . Fassa sagde , nemlig , at disse lande udvikler sig inden for rammerne af WTO-reguleringen og kan holde trit med de industrialiserede lande eller med verdensmarkedet , er ikke forsvarligt set ud fra et udviklingspolitisk synspunkt , for det holder ikke efter vores erfaringer .
Vi har brug for at beskytte de fattige lande , for at de overhovedet kan komme til at udvikle sig og indhente det forsmte .
<P>
Hvad vi stadig mangler , er , at kvinderne i hjere grad inddrages i udviklingen .
De er oftest hovedpersonerne i disse lande og er som sdanne med til at gennemfre udviklingsprocessen .
Det , vi isr har brug for , og det lgges der efter min mening ikke tilstrkkeligt megen vgt p i betnkningen af hr .
Martens , er Den Paritetiske Forsamling . Relationernes historie er partnerskabets historie , og vi m bevare dette partnerskab .
Derfor har vi brug for et sted , hvor vi kan fre den politiske dialog , hvor vi kan drfte tingene i fllesskab , og det var jo ogs det srlige ved denne Lom-konvention , og det skal vi give videre til fremtiden .
<P>
Kort sagt , det er ndvendigt , at vi fr en femte rammeaftale , for at denne udvikling , og ikke en integrering i industrialiseringen , kan fortsttes , for at strukturerne forandres , for at vi ogs fr et budget , for at dette Parlament kommer til at deltage i hele processen og , frem for alt , for at tingene bliver gennemfrt i landene , for at de kan ivrkstte en demokratisk udvikling som Den Europiske Union , for at menneskerettighederne overholdes .
Det m udgre det vsentlige grundlag for den nye konvention .
Sdan har hr . Martens beskrevet det , og derfor vil vi sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i sin grnbog fastslr Kommissionen med rette , at status for Lom er ringe .
P trods af handelsprferencerne er AVS-landenes andel p EU ' s indre marked faldet fra 6 , 7 % i 1975 til 3 , 7 % i 1994 .
SYSMIN og STABEX har ikke bidraget til diversifisering af eksporten fra AVS-landene .
Projekthjlpen har ikke get velfrden .
<P>
Min strste indvending mod hr . Martens forslag til beslutning er , at det , p trods af sin lngde , helt springer over Kommissionens analyse .
Beslutningen understreger Lom-konventionens udgangspunkter som partnerskab , forudsigelighed og sikkerhed .
Uanset hvor noble disse udgangspunkter ogs er , har de ikke forbedret AVSlandenes situation efter mere end 20 r .
En fortsttelse mere eller mindre som hidtil , som ordfreren foreslr , er ikke i AVS-landenes interesse .
Derfor stemmer jeg imod beslutningen ved afstemningen .
<P>
Det betyder ikke , at jeg ikke er enig i mange af beslutningens punkter .
Srligt kan jeg fuldt ud sttte punkt 20 om det decentraliserede samarbejde og punkt 43 om styrkelsen af det kommercielle samarbejde og ophvelse af de resterende handelshindringer .
<P>
Derimod har jeg alvorlige indvendinger mod punkt 80 , hvor det beklages , at udviklingssamarbejdet ikke i hjere grad er blevet et fllesskabsanliggende .
Efter min mening skal ansvaret for udviklingssamarbejdet fortsat vre et nationalt anliggende .
Bl.a. derfor gr den af Kommissionen foreslede permanente politiske dialog alt alt for langt .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , kre kolleger . Det er ndvendigt , at Parlamentet i dag sender et meget kraftigt politisk signal her dagen fr AVS-statschefernes topmde , som afholdes i Libreville .
<P>
Min gruppe , Europisk Radikal Alliance , er overbevist om , at det er absolut ndvendigt at fastholde referencerammen for Lom-konventionen samtidig med , at vi fornyer dens indhold .
Vi er sledes fuldstndigt enige med ordfreren , hvis fremragende arbejde , hber jeg , vil overbevise svel Rdet , Kommissionen og vores AVSpartnere som alle EU ' s borgere om , at det er ndvendigt med en femte Lom-konvention .
<P>
Jeg skal her nvne enkelte , vigtige punkter .
Det er ndvendigt , at vi bekmper den manglende interesse for udviklingsbistand og den skaldte legitimitetskrise , som denne siges at lide af .
Der eksisterer stadig et interessefllesskab mellem landene i Unionen og udviklingslandene .
<P>
Det er ogs ndvendigt at bekmpe den begyndende tendens til at gennationalisere samarbejdet om udviklingspolitikken .
Det er EU , der fortsat skal vre knudepunktet for den offentlige udviklingsbistand , for det er den privilegerede partner , der skal vre i stand til at holde fringen foran USA og Asien .
I samme forbindelse skal vi srge for , at udvidelsen af EU ikke udnyttes som et pskud for at bevge sig vk fra vores tidligere solidariske Union , isr hvad angr AVS-landene .
<P>
Det er p dette grundlag , at vi sammen skal genskabe samarbejdet mellem Den Europiske Union og AVSlandene inden for rammerne af et ansvarligt partnerskab .
Vi skal dog srge for , at partnerskabet bliver reelt afbalanceret , og at det ikke endnu en gang bliver rettet imod udelukkende at tilfredsstille europernes behov .
Partnerskabet plgger os flgende pligter : en demokratiseringsproces , uddannelse af befolkningen og udvikling af vedvarende og lokale konomiske strukturer .
<P>
I den forbindelse bemrker vi med interesse og tilfredshed , at Togo , der er vrtsland for Lom-konventionen , i dag forener en rlig vkst p 6 % med en hurtig og positiv udvikling af sine demokratiske institutioner .
Det er en strk og opmuntrende melding til afholdelsen af den kommende generalforsamling i det paritetiske udvalg , som finder sted i slutningen af oktober .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger . Som tilhnger af et fderalt og ikke et sammensmeltet og forvirret Europa , et Europa , der respekterer vores folks frihed og suvernitet , forbavser jeg ikke nogen ved at sige , at vi ikke bifalder hele tankegangen i grnbogen og dermed heller ikke i rapporten om denne fra vores kollega , Martens .
<P>
Vi er naturligvis enige i lfterne og hovedprincipperne , partnerskabet og opfordringen til , at hele befolkningen deltager .
Men vi mener ikke , en overordnet model , der til en vis grad fastlgger relationerne mellem blokke , er tilfredsstillende .
Vi godkender selvflgelig de gldende bestemmelser , men med hensyn til konkret bistand til udvikling , landbrug , industri , sundhed og boliger mener vi , man hellere skal opfordre til en smidig koordinering end til en centraliseret organisering .
<P>
Vores lande har bnd tilbage til fortiden , historien og lren af vores erfaringer til flles med landene i Afrika .
Det er Frankrig , der bedst kan samarbejde med Senegal , Elfenbenskysten eller Togo , lige som det uden tvivl er Portugal , der arbejder bedst med Angola eller Mocambique .
Jeg frygter derfor , at befolkningerne ogs fortsat vil komme til at betale dyrt for den ideologiske opbygning .
<SPEAKER ID=15 NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand . Jeg har den re at vre ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug i denne sag .
Jeg beklager , at det med den stramme tidsplan ikke har vret muligt for Udvalget om Udvikling og Samarbejde at tage hensyn til denne udtalelse .
Jeg vil derfor bede Dem , kre kolleger , i dag at give udtalelsen den opmrksomhed , den fortjener .
<P>
Fordelen ved Kommissionens grnbog er , at den giver os nogle interessante overvejelser over de nye former for samarbejde med vores AVS-partnere .
Grnbogen afspejler en fast vilje til at skabe et varigt samarbejde mellem EU og AVS-landene .
Men visse af de muligheder , den fremlgger , kan vre farlige p lngere sigt for selve AVSEU partnerskabets eksistens .
<P>
Fuldstndig som Martens , som jeg i den forbindelse helt oprigtigt nsker til lykke med sit fremragende arbejde , gr jeg sammen med Udvalget om Landbrug ind for at fastholde og uddybe relationerne mellem AVS og EU .
Vi skal ikke glemme , at Lom-konventionen - uanset hvad man ellers siger om den - er den mest avancerede samarbejdsmodel , hvad angr udviklingsarbejde .
Dens indsats , svel fra AVS-landene som fra Den Europiske Union , er langt fra ubetydelig .
<P>
Det er allerede blevet sagt , at Europa-Parlamentet i dag opfordres til at sende et kraftigt politisk signal til de kommende forhandlere .
Vi nsker , at EU / AVS-samarbejdet bliver fornyet ud fra et partnerskab , hvor den politiske dimension styrkes , og hvor befolkningerne knyttes tttere til samarbejdsprocessen om udvikling .
<P>
Men samarbejdsmodellen om udvikling er i dag kastebold mellem p den ene side en voksende globalisering af handelen , og p den anden side begrnsningerne for et EU i udvikling , tiltrukket af den uundgelige bning af det europiske kontinent .
I vrigt mener jeg , det er udelukket pny at begynde at diskutere den eksisterende og dybtgende solidaritet .
Dette glder i srlig hj grad for landbrugssprgsmlene .
<P>
Derfor beklager jeg , at der reelt ikke er blevet taget hensyn til Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i grnbogen .
Det tager ikke lang tid at konstatere , at landbrugssprgsmlene er kernepunkter bde i udviklingsprocessen og i de kommercielle forbindelser for strstedelen af AVS-landene .
Siden den sidste Lom-konvention har landbrugshandelen domineret vores relationer med disse lande .
Men det betyder ikke , at jeg mener , resultaterne altid har vret p hjde med deres forhbninger og vores forventninger .
Og her tnker jeg hverken p at undervurdere de groteske virkninger , der er skabt af en fejlslagen virkning af de kommercielle prferencesystemer , eller de afhngighedssituationer , de har skabt .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at man tillgger landbrugssprgsmlene strre betydning .
nsker man at gre en ende p afhngighedssituationer , at bevge sig mod selvforsyning p de nationale og regionale markeder og at lette AVS-landenes integration p verdensmarkederne , s skal EU ptage sig et ansvar , svel p det interne som p det eksterne plan .
Samarbejdspolitikken skal for at vre effektiv integreres p andre politiske omrder .
I forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik skal EU for eksempel ikke glemme de forpligtelser , man har bundet sig til over for 70 AVS-lande .
<P>
Den Europiske Union br selv forsvare den eksisterende solidaritet i internationale sammenhnge . Jeg tnker her helt klart p Verdenshandelsorganisationen .
Den srgelige banansag minder os om , at det er meget let at glide over i overdreven liberalisme .
EU br forsvare sine forpligtelser .
Jeg gr for eksempel ind for at fastholde prferencemekanismerne , for s vidt som de hjlper med til en spredning af landbrugsprodukterne , hvilket er det eneste middel til at gre en ende p farlige afhngighedsforhold .
<P>
For at slutte af br et afbalanceret forhold mellem EU og AVS ud over at nydefinere de kommercielle relationer for landbrugsprodukter gre det muligt at stimulere udviklingen inden for landbruget , som er den reelle motor i den sociokonomiske udviklingsproces . Det er denne udvikling , der skal sikre den konomiske mangfoldighed i landdistrikterne , s den lokale befolkning fr mulighed for at deltage effektivt , og det bliver muligt at skabe regional og interregional dynamik og synergier sdan , at de pgldende regioner i sidste ende opnr forsyningssikkerhed og en vedvarende udnyttelse af de naturlige ressourcer .
<P>
Det er disse retningslinjer , kre kolleger , vi m og skal vlge , hvis vi for alvor nsker at puste nyt liv i relationerne til vores AVS-partnere .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Barthet-Mayer .
Formanden m rette en dobbelt anmodning til hele Parlamentet .
Vil De for det frste ved forberedelsen af Deres indlg respektere den tid , som Deres gruppe har fet tildelt .
Jeg ved , hvor er vanskeligt det er at sige de vigtige ting , som De gerne vil fremfre for Parlamentet , p s kort tid .
Men nr de afsatte tider gentagne gange overskrides , fr vi ikke mulighed for at afslutte kalenderen .
<P>
For det andet vil jeg anmode Dem om , at De p trods af den korte tid , De har til rdighed , laver ophold i Deres indlg , da det i forvejen vanskelige tolkearbejde ellers bliver endnu vanskeligere .
Jeg modtager konstant meddelelser fra tolkeboksene om , at de har vanskeligt ved at flge med vores indlg .
<P>
Mine damer og herrer , De ved , at jeg aldrig afkorter nogen indlg , men blot , lad os sige energisk , advarer , nr Deres tid er udlbet .
Jeg beder Dem om selv at regulere tiden , s vores arbejde kan udfres ordentligt .
<P>
Og efter at have sagt dette , mine damer og herrer , som ikke er en anbefaling til nogen srlig , giver jeg ordet til hr .
Rocard i to minutter .
<SPEAKER ID=17 NAME="Rocard">
Hr. formand , vores kollega Martens har udarbejdet en betnkning af usdvanlig hj kvalitet .
Betnkningen gr Parlamentet re samtidigt med , at den vil vre meget nyttig for Kommissionen og ved forhandlingerne .
Mange tak !
<P>
Betnkningen har to store fordele : de kraftfulde formuleringer og overbevisninger og bningen af de veje , den angiver , og som kan fuldendes af mange ndringer og detailtilfjelser . Dette giver alt i alt hele teksten en strkt nyskabende karakter .
<P>
At der nsten er enstemmighed i vores udvalg betyder , hber jeg , at der nsten vil vre enstemmighed i Parlamentet , s vi kan bevare en konvention ; det bekrfter ogs , at man kun skal ndre det geografiske omrde p opfordring fra AVS-landene . Det betyder endvidere , at vi str fast p , at den vigtigste ndring , vi ud over det konomiske omrde kan forvente , bliver p det politiske omrde , som har vret fravrende under de sidste fire konventioner .
<P>
Det drejer sig om sttte til indlring og til demokratiske strukturer .
Det drejer sig om integration ; De har endda et ndringsforslag , der vil overraske Dem p grund af sin tekniske karakter , men som er vigtigt , om forebyggelse af kriser og behandling af konflikter .
Det drejer sig endda ogs om solidariske tiltag blandt de afrikanske lande indbyrdes , og uden tvivl om opmuntring til og kontrol med en god styring .
Hvis AVS-landene indbyrdes er enige , vil det vre vigtigt , at vi yder et bidrag .
<P>
P det konomiske plan er vi naturligvis mindre nyskabende . Men jeg skal dog minde om , at det er vigtigt at gengive Sysmin al sin tidligere kraft , vores hjlp , hvad angr infrastrukturerne p et marked , der breder sig , og isr det meget nye aspekt , som er anerkendelsen af denne folkekonomi , som vi skal holde op med at kalde uformel for ikke at forveksle den med narkotika og forbrydelser .
Det er netop denne lille konomi , der er selve hjertet i udviklingen . Nr man taler om den landlige konomi , fru Barthet-Mayer , er det netop det , man tnker p , og det tror jeg , De har glemt .
<P>
Og nu til det mske nyeste aspekt i betnkningen - og jeg slutter derefter , hr. formand . Det drejer sig om , at man i mindre grad forventer en direkte udviklingsbistand , men i stedet at vi lsner bremserne og fjerner blokaderne for udviklingen .
Det frste m vre at stte en stopper for den intellektuelle udplyndring af Afrika og at beskytte de sjldne patenter og licenser og deres nyskabelser for at undg , at den intellektuelle ejendomsret indfanges af de multinationale selskaber fra de rige lande .
Det nste m vre at understrege det vigtige i en regional integration som sttte til udviklingen .
Det tredje punkt drejer sig om at satse p det decentraliserede samarbejde , hr. kommissr , idet vi str fast p , at lokalsamfundene i dette samarbejde ikke skal behandles som en NGO ( ikkeregeringsstyret organisation ) , de hrer under en anden kategori .
<P>
Endelig fremhver vi som det sidste punkt mikrokreditterne , som er et nyt og meget grundlggende koncept .
Banken er grundlagt af helt sm lneenheder og bygger p tillid og som fundament den lille gruppe , men den har ingen materielle garantier .
Det er et helt andet univers , og det er der , vejen vk fra fattigdommen ligger .
Vi er stolte over , at betnkningen indeholder sdanne nyskabelser .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , betnkningen af vores gruppeformand Wilfried Martens , som jeg gerne vil understrege min sttte til p vegne af PPE-Gruppen , afspejler vores mangerige erfaringer i Europa-Parlamentet inden for udviklingssamarbejdet , ikke kun i udviklingsudvalget , men ogs i Den Paritetiske Forsamling AVS / EU .
Denne betnkning , som indeholder brede konklusioner , er et udtryk for konsensen i Europa-Parlamentet , og jeg beder derfor kommissr Pinheiro om at indarbejde denne betnknings vsentlige elementer i det forhandlingsmandat med AVS-staterne , som snart skal fastlgges .
Det er vi meget interesseret i .
<P>
Lad mig plukke tre ngleelementer i Martens-betnkningen ud .
For det frste : Vi nsker et partnerskab , primrt med de demokratiske AVS-stater og de lande , der nu uigenkaldeligt og resolut er begyndt at arbejde hen imod demokrati , retsregler og menneskerettigheder og gennemfrer dette med succes takket vre en positiv indsats fra bde regeringer og parlamenter .
Det er for os utnkeligt , at dette samarbejde ogs skal omfatte korrupte diktatorer .
Disse diktatorer m heller ikke spille nogen rolle ved udarbejdelsen af den nye konvention .
<P>
For det andet : Afrika skal prioriteres hjt i vores udviklingssamarbejde .
Det gode naboskabs politik , den geografisk set ttte placering i forhold til Afrika , mange europiske landes historiske ansvar , men ogs de hidtil kun beskedne resultater af vores partnerskab , udgr en srlig udfordring for forbedringen af vores instrumenter og udvidelsen af den rigt nuancerede basis for samarbejdet .
Afrika er s absolut den verdensdel , der har vret mest forfordelt , hvad angr den konomiske og samfundsmssige udvikling og udviklingen af demokratiske strukturer .
Det er derfor ndvendigt med en ny begejstret indsats .
<P>
For det tredje : AVS-udviklingspolitik som en del af den globale udviklingsstrategi betyder , at vi ogs m gennemg de samarbejdsinstrumenter , vi rder over i forbindelse med de vestindiske lande og stillehavslandene .
De udviklingslande , der er mest forfordelt , naboerne til vores partnere i Vestindien og i Stillehavet , skal ogs kunne deltage i en vedvarende konomisk og social udvikling .
Vi beder Kommissionen om at overveje , om man kan udforme de generelle prferencer for de fattigste udviklingslande i Mellem- og Sydamerika og Sydstasien , naboerne til vores partnere i Vestindien og Stillehavet , tilsvarende , eller om Den Europiske Union inden for rammerne af de eksisterende ressourcer desuden ville kunne skabe yderligere instrumenter , der gr ud over den geografiske basis for de kontraherende stater i Lom-konventionen ?
Dette sprgsml burde ogs - jeg tillader mig at bede Dem , hr. kommissr Pinheiro , udtrykkeligt herom - blive undersgt indgende i forbindelse med fastlggelsen af forhandlingsmandatet EU / AVS .
<SPEAKER ID=19 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , der er mange vigtige betragtninger og analyser og konklusioner i Kommissionens grnbog og hr . Martens betnkning , og debatten br derfor ikke slutte i dag .
Jeg skal navnlig fremhve tre ting , som jeg tillgger stor betydning .
<P>
1.Kommissionen siger , at det negative billede , som mange har af Afrika som et kontinent i oplsning , ikke afspejler de faktiske forhold i Afrika i dag .
Afrika er et broget billede .
Det er med andre ord ikke hblst at hjlpe . Det nytter .
Sagt p en anden mde : vi har ingen undskyldning for ikke at hjlpe .
Vi kan vre med til at give mennesker et liv , der ogs giver hb for deres brn .
EU har et stort ansvar i denne sammenhng , dels ved den samlede indsats , dels ved indsatsen fra de enkelte lande.2.Vi diskuterer ikke bistandsprojekterne i dag , men det br siges hver gang , vi diskuterer hjlpen til udviklingslandene og vores forhold til udviklingslandene i det hele taget , at det er beskmmende , at EU ikke blot tilnrmelsesvis opfylder 0 , 7 % -mlstningen.3.De fattige betaler altid tilbage . Denne stning fremhver jeg ogs som et symbol p , hvor meget det kan nytte , hvis vi gr tingene p den rigtige mde , nemlig ved at vi understtter menneskers vrdighed og ligevrdighed .
Jeg siger det ogs , fordi uanset alle mulige forbehold om regimers krnkelser af menneskerettigheder og vores indskrnkning af bistanden i denne sammenhng , s m det altid vre vores ml at hjlpe dr , hvor der er strst behov .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , Martens-betnkningen berrer et essentielt emne , der helt fra begyndelsen har vret et af EU ' s srlige karakteristika , nemlig viljen til at oprette partnerskaber , en srlig samarbejdsform , der hviler p en offentlig hjlp til en vsentlig udvikling , og med en geografisk privilegeret placering til samarbejde .
<P>
Eksemplet er unikt , og dets resultater er positive .
Det er AVS-landenes nske at flge op p partnerskabet .
Det er derfor indlysende , at vi m fastholde denne ambition .
Det er da ogs , hvad Martens helt korrekt anbefaler , idet han str fast p , at det er ndvendigt at bevare en overordnet ramme for EU / AVS-forholdet , herunder de instrumenter , der har gjort Lom til en succes : produktprotokollen , Stabex og Sysmin , der garanterer AVS-landene det minimum af forudsigelighed og sikkerhed , der er ndvendigt for , at de kan styre deres egen udvikling .
<P>
Men der er alvorlige trusler imod at flge op p denne politik .
Vi befinder os reelt i en total blindgyde , fordi man parallelt har ladet Kommissionen udfre to modstridende politikker : en ekstern handelspolitik med total fri udveksling af varer og en bistands- og udviklingspolitik med privilegerede partnere .
Modstningen viser sig i dag tydeligt med den totale opsplitning af et af de frste elementer i Lom-ordningen via WTO , " bananprotokollen  .
<P>
Hvis vi ikke vil lade WTO systematisk oplse Lom-systemet instrument for instrument , er det p hje tid , Rdet begynder at spille en ledende rolle og vedkende sig sin frerstilling for , p de store omrder af flles interesse som for eksempel udviklingspolitik , med sammenhng at definere og med fasthed forsvare klare holdninger og p lngere sigt indarbejde samtlige instrumenter i den eksterne politik .
Det er kun sdan , hr. formand , at Den Europiske Union kan undg at f sine politiske valg dikteret af eksterne interesser .
<P>
Vi beklager , at Martens-betnkningen ikke insisterer tilstrkkeligt p dette absolut afgrende punkt .
Vi vil dog alligevel stemme for betnkningen p grund af dens positive vilje , og fordi den s kategorisk erklrer at ville g videre med vores partnerskab med AVS-landene .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg hilser ogs denne betnkning velkommen og vil gerne anbefale den til Parlamentet .
<P>
Kommissr Pinheiro vil mske erindre , at mange af os udtrykte betnkeligheder vedrrende grnbogen , men vi hilser bde den debat , der har vret , velkommen , og muligheden for en dialog efter offentliggrelsen af grnbogen .
Jeg hber , at Kommissionens holdning vil afspejle denne debat , bde i forbindelse med Parlamentet og AVS-Gruppen og naturligvis ogs de ikke-statslige organisationer , De har haft drftelser med .
<P>
Der en rkke meget fundamentale punkter i hr .
Martens betnkning om , at der ikke skal sttes sprgsmlstegn ved AVS-Gruppens sammenstning , fr AVS-staterne beslutter sig for dette .
Tillid til markederne og den generelle liberalisering alene lser p ingen mde problemet for de fattigste lande .
<P>
Kommissionen m fortsat sttte vores opfattelse af , at uden bistand og handelsprferencer til at etablere de sociale sikkerhedsnet vil det aldrig lykkes at skabe en rimelig vkst i de fattigste lande .
EU er den strste handelsblok i verden , og det er p tide , at vi holder op med at ligge under for WTO og USA .
<P>
Udviklingskomiten har identificeret en rkke vsentlige prioriteringer vedrrende kvinders centrale rolle i udviklingsprocessen .
Vi br endvidere oprette uafhngige klageinstanser for individuelle personer eller grupper , der ikke mener , at deres interesser er reprsenteret .
Derudover br Den Paritetiske Forsamling AVS-EU konsulteres , hvis der nogensinde skulle opst en situation med suspension af lande , der er i betragtning , i henhold til artikel 5 .
<P>
Jeg vil gerne foresl , at vi sttter 20 / 20-iden om , at modtagerlandene br tilvejebringe og ge de grundlggende sociale udgifter .
Kommissionen br endvidere foretage en vurdering af virkningen af konflikter i ustabile regioner for at sikre , at vi kan beskytte srbare grupper og samfund .
Vi har her en god lejlighed til at argumentere for langsigtet multilateral udvikling .
Der er sket en betydningsfuld ndring af terminologien , og kommissr Pinheiro har anvendt den nye term .
Vi siger ikke lngere post Lom , men Lom V , og dette er en meget velkommen ndring .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Hr. formand , de igangvrende overvejelser om det , der skal blive til et nyt partnerskab mellem Den Europiske Union og AVS-landene , br vre en lejlighed for Europa-Parlamentet til med styrke at pege p en rkke kendsgerninger .

<P>

Frst og fremmest at samarbejdspolitikken ikke er en marginalpolitik for EU .
Den br vre i centrum for EU ' s politik og for hele EU ' s vilje .
<P>
EU kan ikke tillade sig at vre indadvendt .
bningen til verden og viljen til at bidrage til en ny solidaritet mellem folkeslagene er et af de afgrende elementer i den europiske identitet . Den Europiske Union br vre et godt eksempel for samarbejdet med de fattige lande .
Vi skal huske p , at det p ingen mde for EU drejer sig om at tvinge en model ned over lande , der ligger p andre kontinenter , og som tilhrer andre kulturer . Vi br tvrtimod have ambitioner om at hjlpe dem med at bevare det bedste fra deres traditioner , i deres mde at tnke p og fra deres liv p trods af den risiko , den stigende globalisering indebrer for skrbelige lande .
<P>
EU str over for at skulle begynde processen for en ny udvidelse , som uden tvivl vil pfre Unionen nye udgifter .
Men vi skal alligevel vre opmrksomme p , at dette ikke sker til skade for vores samarbejde med AVS-landene .
Det ville vre at glemme vores ansvar over for disse lande og den opgave , der er vores her i verden .
<P>
Endelig skal vi huske p , at det nye partnerskab krver deltagelse af befolkningerne for at kunne lykkes .
I den forbindelse vil det decentraliserede samarbejde , som anvendes af et stigende antal lokalsamfund , komme til at spille en stadigt vigtigere rolle . En sdan samarbejdsform styrker decentraliserings- og demokratiseringsprocessen i AVS-landene samtidigt med , at den gr borgerne i de europiske lande bevidste om deres partneres problemer .
<P>
Det decentraliserede samarbejde tilfjer den menneskelige dimension til relationerne mellem EU og AVS-landene , uden hvilken samarbejdet ikke ville n sine ml sdan , som de er defineret i Martens ' fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Martens-betnkningen er en god anledning til at gre den fremtidige diskussion og , hber jeg , ogs i sidste ende udformningen af Lom V fremtidsorienteret .
Jeg vil gerne gribe fat i et aspekt , der ikke forekommer mig at vre blevet tilgodeset i tilstrkkelig grad .
Derfor har min gruppe stillet nogle supplerende forslag , men jeg mener , at de stemmer overens med den linje , som udviklingsudvalget frer , og at ordfreren vil kunne godkende dem .
Der er tale om kvindernes adgang til isr basisforsyningen , det vre sig uddannelse eller sundhed , og ogs om den lige deltagelse i beslutningsprocesser , for nglen til udvikling ligger i en styrkelse af kvindernes rettigheder .
Dette er noget , alle har indset , og som ogs er blevet diskuteret meget principielt i revis .
Vi har konceptet om mainstreaming i Den Europiske Union , og jeg mener , at mainstreaming ogs skal glde for vores udviklingssamarbejde .
Ud fra denne betragtning hber jeg , at vi opnr endnu et supplement til betnkningen ved afstemningen .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , rede damer og herrer ! Europas vellykkede samarbejde med AVS-landene skal fortsttes i fremtiden , og jeg vil ogs gerne endnu en gang takke min kollega Martens helt personligt for , at han har viderefrt arbejdet med at indfre dette .
Der er dog en rkke punkter i samarbejdet mellem Europa og udviklingslandene , som godt kunne trnge til forbedringer , trods visse gode resultater i fortiden , og det er jo ogs en af grundene til , at vi i dag beskftiger os s indgende med dette emne .
<P>
Det viser sig ogs i denne forbindelse , at en sammenligning af grnbogen med betnkningen signalerer , hvilken bevgelse der langt om lnge er kommet i diskussionen .
Efter min mening str nogle sprgsml til ogs vores partnere ikke desto mindre bne , sprgsml , som er vrdige til at blive diskuteret .
Vi har for det frste sprgsmlet om en effektiv forvaltning .
Vi forudser problemer med accepten af samarbejdet i de nordlige lande , hvis vores anstrengelser for at sikre hjlpen gennem en fungerende forvaltning ikke bliver synlige .
<P>
For det andet : Forsvarsudgifter er et andet punkt .
Enkelte udviklingslande har i de seneste r givet stadig flere penge ud til hren og stillet frre midler til rdighed til uddannelsen af deres borgere .
Et tredje punkt er de ressourcer , der til dels er til rdighed i rigelige mngder .
Her kan man sprge sig selv , i hvor hj grad befolkningen profiterer af landets rigdomme , eller er det kun de f , der gr det ?
I denne forbindelse m man ogs sprge sig selv , om alle AVS-lande fremstr lige fattige , eller om det ikke ville vre passende med en vis differentiering p dette punkt .
<P>
Udviklingslandene skal styrkes i at tage et stadig strre ansvar for deres egen fremtid , og det ville vre dejligt , hvis vi kommer til at opleve den dag , hvor pengeoverfrsler ikke lngere er ndvendige i samme omfang som i dag , men indtil da m disse lande ogs kunne fle sig sikre p vores solidaritet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="SV" NAME="Lw">
Hr. formand , nu , hvor vi er enige om at indg en ny Lom-aftale , er det ogs vigtigt , at vi tr erkende manglerne i den gamle .
Dette sker ogs i grnbogen , f.eks. ved at det ppeges , at iden om partnerskab ikke fungerer i mange lande p grund af , at der er en svag institutionel kapacitet til at udve dette partnerskab .
Dette er blot et eksempel p , at man m differentiere samarbejdet inden for den store heterogene skare , som de 70 AVSlande udgr .
Hvis man laver en sdan differentiering er det , efter min mening , fattigdomskriteriet og en holdbar udvikling , der skal sttes i centrum .
Desuden skal der , som Junker netop ppegede , tages meget mere hensyn til kvindernes situation , end vi har gjort i dag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
rede hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p det tidspunkt , som forhandlingerne om forlngelsen af Lom-aftalen er berammet til .
For Europaunionen er succes i udvidelsesforhandlingerne et skbnesvangert sprgsml , ligesom indledelsen af den tredje fase i Den Europiske konomiske og Monetre Union er for hele Europas vedkommende .
Der er grund til at understrege vigtigheden af forhandlingerne om at forlnge Lom-aftalen ogs p denne baggrund .
Der er tale om Europaunionens geografiske og politiske dkning , dens effektivitet og samtidig om unionens rolle i den globale sammenhng .
Der er grund til at hbe , at EU klarere end fr ser sine forhold til udviklingslande som hrende tt sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Det indebrer ogs , at de forhbentlig succesfulde udvidelsesforhandlinger ikke m resultere i en nedsttelse af udviklingslandenes position .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Smith">
Hr. formand , Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser lagde i sine overvejelser stor vgt p , at Lom-konventionens handelsbestemmelser rent konomisk er det vsentligste aspekt af AVS-EUsamarbejdet .
Derfor mener vi , at der skal foretages en detaljeret analyse og vurdering af de foreslede ndringsmodellers konomiske konsekvenser for de enkelte lande .
<P>
En sdan analyse mangler i grnbogen , og dette er mske en opgave , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser br ptage sig i de kommende mneder .
Parlamentet br i hvert fald insistere p , at der foretages en grundig vurdering , fr Parlamentet giver sin sttte til en af handelsoptionerne .
<P>
I Martens-betnkningen faststtes helt korrekt , at ikke-gensidige handelsprferencer er essentielle instrumenter i udviklingen , og at disse skal anerkendes som sdan .
Jeg vil endvidere ppege , at Kommissionen kunne gre mere for at forsvare sine udviklingspartnere over for WTO .
Ls dette og reagr venligst , hr . Kommissr .
<P>
Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser var meget opmrksom p dette , da udvalget opfordrede til udarbejdelse af et handels- og udviklingskoncept inden for WTO .
Dette koncept skulle mere radikalt end de eksisterende WTO-regler regulere gensidige og ikke-gensidige handelsaftaler mellem udviklingslande og udviklede lande .
I modstning til nrvrende WTO-regler skulle konceptet ogs tage hjde for forskellene i udviklingsniveauer og de respektive konomiers strrelser .
<P>
WTO gr ind for lige regler for alle , men hvis vi har lrt noget af alle diskussionerne om Sydafrika og bananpanelet , er det dette : Hvis man behandler ulige parter lige , bliver resultatet ulige og uretfrdigt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest sige , at EuropaParlamentet altid tidligere har vret en fundamental partner med hensyn til at definere og forflge en samarbejdspolitik .
Men efter udsendelsen af grnbogen , hvor vi klarlagde problemerne uden at forsge at lse dem , ville jeg dog aldrig have forventet , at vi havde fet serveret en sdan holdningsramme og et svar p s mange problemer , som det er tilfldet i Martens ' betnkning .
Heldigvis rder vi nu over en betnkning , som i kraft af sin kvalitet vil vre den ndvendige ramme for politiske forslag og holdninger fra Kommissionen .
Jeg siger det lige ud , for det er efter min mening en betnkning af helt usdvanlig kvalitet .
Nr det er sagt - og her vil jeg gerne takke Hr . Martens , Udvalget om Udvikling og Samarbejde og de andre udvalg , fordi min opgave og mit arbejde bliver meget enklere - vil jeg dog ogs gerne komme ind p et par enkelte punkter , der har vret rejst her i dag .
<P>
Frst sprgsmlet om handelen .
Jeg tror helt rligt , det er ndvendigt at gre noget p WTO-niveau .
Ministrene har selv p et mde i december sidste r i Singapore erkendt , at de mest tilbagestende lande har behov for srlige regler .
Men indtil nu har vi ikke fet noget svar fra WTO . Lad os vre retfrdige .
Det drejer sig ikke bare om at have regler , der er ens for alle og enhver .
Som det blev sagt forleden , s kunne jeg kmpe imod Mike Tyson med de samme regler , jeg ville aldrig vinde , end ikke hvis jeg bed ham i rerne !
De samme regler for alle , det er ikke tilstrkkeligt .
De skrbeligste konomier , for eksempel de mindste er og de fattigste lande , har behov for noget mere , og det skal siges klart og uden frygt .
<P>
Et andet punkt , som desvrre ligger uden for vores kompetence , er sprgsmlet om den eksterne gld .
Kre venner , vores samarbejde kunne vre en fantastisk model .
Men hvis de fleste af landene fortsat er ved at blive kvalt p grund af gldens strrelse , vil vores handlinger reelt p forhnd vre forgves .
Jeg hber virkeligt , at vi alle , i det mindste politisk , vil have mod til at lgge pres p Bretton Woods-institutionen sdan , at initiativerne til fordel for de mest forgldede lande kunne blive en smule mere ambitise .
Jeg skal her fremhve den ekstraordinre indsats , to medlemsstater - Frankrig og Storbritannien - har gjort med hensyn til at eftergive glden , under omstndigheder , der virkeligt br bemrkes .
Vi m sttte denne indsats og bede andre instanser om at gre det samme .
<P>
Endelig skal det siges , at den menneskelige og sociale udvikling altid br vre rammen om vores handlinger .
Vi kan diskutere makrokonomi , handel , mikrokreditter og konomi for befolkningen , men selve konventionens sjl br vre kampen imod fattigdom , og den langsigtede vision om menneskelig og social udvikling .
Jeg tror helt rligt , at Martens-betnkningen fremhver dette flere steder , og at vi er fuldstndigt enige p dette punkt .
Det samme glder en forenkling af konventionen , kvindernes deltagelse , hjlpens effektivitet og optagelsen af EUF p budgettet .
<P>
Hvorfor denne diskrimination af sidstnvnte punkt .
Det har jeg aldrig forstet .
Jeg har deltaget i forhandlinger som minister og som kommissr , men kre venner , jeg har aldrig hrt et godt argument for den nuvrende situation .
Tvrtimod .
Det er diskrimination .
Og efter min mening br svel Kommissionen som Parlamentet fortsat gre alt , hvad der er muligt for at f EUF optaget p budgettet .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige helt rligt , at Kommissionen har besluttet at fremlgge forslagene til et forhandlingsmandat i to faser .
Den frste , der bliver i en politisk ramme for forhandlingerne , vil vi indsende til Rdet og Parlamentet .
Jeg siger dette p forhnd til Parlamentet , hr . Martens , og De vil i mange af disse holdninger kunne genkende Deres egen betnkning .
Vi vil derefter mod slutningen af ret foresl detaljerede tekniske aspekter , som vi vil integrere i godkendelsen af den politiske ramme .
Jeg hber , Parlamentet kan sttte os i denne fremgangsmde , idet den efter min mening er den bedste metode til at befste Lom-konvention V .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Jeg tror , at ordfreren , alle udvalgets medlemmer , der har arbejdet hrdt p denne betnkning , og alle Parlamentets medlemmer har sat stor pris p Deres bemrkninger .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Transport af levende dyr
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0266 / 97 ) af van Dijk for Udvalget om Transport og Turisme om transport af heste og andre levende dyr .
<SPEAKER ID=31 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , denne betnkning om transport af heste og andet levende kvg er ikke faldet ned fra himlen .
I oktober 1994 fik formanden for Europa-Parlamentet overrakt et andragende med mere end tre millioner underskrifter .
I mellemtiden er der startet et nyt andragende , og det drejer sig om transport af kvg , og det har indtil nu opnet en halv million underskrifter .
Det vidner om offentlighedens forargelse over den mde , vi transporterer vort levende kvg p internt i Europa og til og fra Europa .
<P>
De forhold , som disse transporter foregr under , er ofte afskyelige .
De medlemmer af Parlamentet og andre mennesker , der har set de billeder , der er blevet vist p fjernsynet i mange medlemsstater , har kunnet konkludere , at kvg nr frem til grnserne udtrret , udmattet , hrdt kvstet , med brkkede ben , hvor det drejer sig om heste , og brkkede poter , hvor det drejer sig om andre dyr . Men ogs inden for EU finder den slags ting sted .
Ofte er dyrene p vej i flere dage og er derfor totalt udmattede og udtrrede .
Disse forhold er uacceptable , og det vil Europa-Parlamentet gre noget ved .
Presset fra offentligheden om , at der trffes forholdsregler , er meget stort .
<P>
Endvidere er det i strid med fllesskabsretten , fordi direktivet om transport af dyr allerede blev ndret i 1995 under pres fra den samme offentlige mening .
Direktivet af 1995 foreskriver , at rejsetiden for dyr ikke m overskride otte timer .
Derefter skal dyrene lsses af , hvile i 24 timer , fodres og vandes .
Direktivet drypper af bare dyrevenlighed , men i praksis realiseres kun meget lidt af alt dette .
Det har forskellige rsager .
<P>
For det allerfrste er det sdan , at ikke mindre end fem medlemsstater endnu ikke har implementeret direktivet helt i deres nationale lovgivning .
Men selvom de havde gjort det , viser det sig , at direktivet ikke overholdes i tilstrkkelig grad , og at kontrollen med overholdelsen er for drlig .
Jeg m erkende , at Kommissionen , og det har ogs noget at gre med dens muligheder , ser til uden at gre noget , men den har heller ikke s mange magtmidler til at gribe ind med .
<P>
Det andet problem med det eksisterende direktiv er , at det i direktivet er fastsat , at der skal laves to andre direktiver . For det frste om de skaldte mellemstationer .
Det er der blevet arbejdet hrdt p .
Dette direktiv er frdigt . For det andet om de normer , som transportmidlerne skal opfylde , hvis dyrene skal transporteres i mere end 8 timer .
Fordi disse normer mangler , er det i jeblikket sdan , at alle transportmidler m anvendes , som om det var luksusvogne , hvori dyrene m transporteres i mere end 8 timer .
Kort sagt , p den mde er direktivet af 1995 blevet udhulet .
Det er nu bydende ndvendigt , at Rdet , selvflgelig efter forslag fra Kommissionen , endelig vedtager direktiv om faststtelse af normer , som transportmidler skal overholde og srger for , at den nuvrende situation ndres .
<P>
Medlemsstaternes slappe holdning skader ikke kun de dyr , der transporteres , det er heller ikke godt for forbrugerne .
Det kan ikke vre nogen overraskelse , at kvaliteten af kd fra dyr , der transporteres under sdanne stressforhold , ikke ligefrem forbedres .
Dyrene er kvstede og udtrrede .
Vi forsger netop at indrette slagterierne p en sdan mde , at dyrene s vidt muligt undgr stress ved slagtningen med henblik p at ge kdets kvalitet , men under transporten ser vi gennem fingrene med alt .
Det er helt ubegribeligt .
<P>
I betnkningen stilles der krav om en maksimal rejsetid p 8 timer for dyr p vej til slagtning .
Hvis det drejer sig om dyr til opdrt , eller som anvendes til inseminering , m der kun gres en undtagelse , hvis dyrene transporteres i meget velindrettede kretjer , der overholder de normer , der nvnes i betnkningen .
I det tilflde skal dyrene lsses af efter 8 timer , vandes , fordres og hvile og eventuelt derefter lsses p igen .
<P>
Det er ubegribeligt , at Den Europiske Union fremmer transport af levende dyr gennem eksportrestitutioner .
Derfor anmoder betnkningen om , at der klart gres en ende p disse tilstande .
Endvidere m vi gre os klart , at vi under alle omstndigheder m afskaffe eksportrestitutionerne i den nrmeste fremtid p grund af aftalerne i WTO .
<P>
Jeg har tillid til , at Parlamentet vil vedtage beslutningen , som den foreligger .
Jeg stoler endvidere p , at Kommissionen vil tage denne beslutning til sig , og at Rdet vil g i arbejde .
<SPEAKER ID=32 NAME="Provan">
Hr. formand , Jeg vil gerne takke ordfreren for hendes totale engagement i forbindelse med denne betnkning .
Hun har ydet en stor indsats for at kunne forelgge Parlamentet denne betnkning i dag .
<P>
Det er frste gang , at Transportudvalget faktisk har behandlet emnet transport af dyr .
Det glder mig , at udvalget endelig involverer sig , for vi kan ikke gennemfre gennemgribende anvendelse af reglerne , hvis ikke alle grene inden for dyreproduktion involveres og konsulteres .
Dyrs velfrd i forbindelse med transport er et emne af stigende betydning .
<P>
Det glder mig at se reprsentanter fra The International League for the Protection of Horses ( international organisation for beskyttelse af heste ) i tilhrerlogen i dag .
Denne organisation indgav andragendet , som er det mest omfattende andragende , der nogensinde er indgivet i Europa med godt 3 , 5 millioner underskrifter fra hele Den Europiske Union .
Dette vidner om den store interesse i offentligheden inden for Den Europiske Union for handling p dette omrde .
<P>
En rkke TV-programmer viser tydeligt , at emner som produktion af levnedsmidler og dyrs velfrd har offentlighedens store interesse .
Det er sledes et emne , der betyder noget for mange , mange mennesker .
Det er et emne af stigende betydning , og det er kun rigtigt , at Parlamentet behandler emnet i dag .
<P>
Hovedformlet m vre at stoppe langdistancetransporten af dyr til slagtning .
Der er ingen grund til , at de ikke kan slagtes s tt som praktisk muligt p det produktionssted , der er nrmest oprindelsesstedet .
Det er fuldstndig forkasteligt at transportere dyr p den uvrdige mde , hvorp transporten er foreget tidligere .
<P>
Hvis man tager eksemplet med heste , der kommer fra den fjerneste stlige del af Rusland til Den Europiske Union , og som transporteres f.eks. 2.500 eller 3.000 mil eller 5.000 kilometer . Det er en totalt undvendig , men meget lukrativ handelsform for de involverede , da den russiske rubel er meget lav .
Der er tale om en fuldstndig undvendig udnyttelse af dyr , og Parlamentet vil til min store glde handle og faststte nogle regler for at sikre , at disse dyr i det mindste transporteres med nogen vrdighed .
<P>
Vi m som sagt sikre , at dyrene slagtes s tt som muligt p oprindelsesstedet .
Der vil imidlertid ikke blive gennemfrt noget effektivt , hvis vi ikke fr etableret tilstrkkelige kontrolmekanismer ved grnseovergangene til Den Europiske Union .
Dette er noget , som Kommissionen m leve op til , og vi vil fortsat bringe det op over for Kommissionen , indtil en tilfredsstillende lsning er fundet .
<P>
Der er mange frivillige organisationer i Europa , som har mulighed for at srge for , at vi er grundigt informeret om manglende gennemfrelse .
I denne betnkning faststtes de minimumskrav , der efter min opfattelse er ndvendige for at sikre behrig respekt for dyrs velfrd under transport .
<SPEAKER ID=33 NAME="Eisma">
Hr. formand , som kollega Provan allerede bemrkede i sin betnkning fra Landbrugsudvalget , var jeg allerede i 1983 ordfrer for det samme emne .
Jeg flger mig nu lidt som mit eget ekko .
For siden 1983 er der ikke forandret ret meget vedrrende dyrs velfrd under transport .
For det , der i mellemtiden foreligger , bliver ikke eller i for ringe grad implementeret af medlemsstaterne , eller hvis det implementeres , bliver det ikke kontrolleret .
Det er mrkeligt , og det bekymrer os meget .
<P>
Vi nsker naturligvis at modvirke transport af levende dyr s meget som muligt .
Men det , der bliver transporteret , skal ske p den mest dyrevenlige mde .
Nu har fru van Dijk omtalt mellemstationerne .
Heldigvis blev normerne fastsat af Rdet i maj i r under det nederlandske formandsskab , men mit sprgsml til Kommissionen er nu : Hvordan udves kontrollen med overholdelsen af de normer , vi har fastsat for mellemstationer ?
Hvor mange af de veterinrinspektrer , som Kommissionen for nylig har ansat , anvendes til det forml ?
P hvilken mde bliver de plidelige NGO ' er ( ikke-statslige organisationer ) involveret ved kontrollen af disse sager ?
<P>
For det viser sig p ny , og det siger fru van Dijk ogs , at den 8-timersregel , vi har , ogs er en papirtiger .
Dyr m transporteres i 8 timer og ikke lngere , men der er ingen , der kontrollerer det .
Alts overholdes det ikke .
<P>
Derfor sprger jeg ogs mig selv , nu hvor vi taler om luksustransportmidler til dyr , ogs kaldet business class for kvg , hvornr faststter Kommissionen normer , s disse luksusvogne ogs kan anvendes .
<P>
Det er mrkvrdigt , at Unionens eksportrestitutioner stadig fremmer langdistancetransporten af levende dyr .
Hvilke muligheder har Kommissionen for i WTO-regi at nedtrappe disse restitutioner ?
<P>
Jeg hber p en klar reaktion fra Kommissionen p de udmrkede forslag i fru van Dijks betnkning og p mine specifikke sprgsml , som jeg lige har stillet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , rede damer og herrer !
Jeg er meget glad for , at vi diskuterer dette emne i dag i Europa-Parlamentet , for de europiske borgere prioriterer bevidstheden om dyrebeskyttelsen og dyrenes velfrd hjt .
Til dette forml er kontrol af transportbetingelserne og dyrenes tilstand ndvendig bde ved import og ved eksport .
Selvflgelig krver det ogs sanktioner , hvis det konstateres ved kontrollen , at EU-standarderne ikke overholdes .
Sanktionerne kan eksempelvis best i en inddragelse af eksporttilladelsen eller optrde i forbindelse med tildelingen af kvoter for import fra tredjelande .
Eksportrestitutionen for levende kvg br gres betinget af en erklring fra en officiel dyrlge , som bekrfter , at transporten foregr fagligt korrekt .
<P>
De strenge standarder , der er gldende i strig , det vil sige en transporttid p hjst seks timer , br ogs f gyldighed for hele Europa .
Jeg ser det imidlertid som et frste skridt p vejen til at begrnse denne internationale transporttid ved grnseoverskridende transport til otte timer .
Det skal desuden siges , at andelen af eksport af levende kvg i den samlede eksport er faldet i de seneste r , fra 16 % til ca . 10 % .
Og her skal man endda tage hensyn til , at disse tal ogs omfatter eksport af nytte- og avlskvg , som er steget fra 16 % til 28 % , det vil sige , at man i den forstand kan betragte det som en positiv udvikling .
<P>
Det skal ogs siges , at strrelsen af restitutionerne for levende kvg er meget lavere end for slagtekvg .
Ud fra landmndenes synspunkt vil jeg dog gerne gre opmrksom p , at man ikke helt kan undlade at transportere levende dyr , men at transportvejen skal gres s kort som mulig .
Europas landmnd har den strste interesse i , at deres avls- og slagtedyr ikke lider under transporten , eftersom lidelse og stress medfrer en forringelse af kdkvaliteten .
<P>
Jeg sttter generelt kdeksporten , men det krver sttte til opfrelse af slagteri- og klehuse i de tredjelande , der er EU ' s hovedaftagere , og som ikke rder over nogen af den slags muligheder for at holde kdet frisk .
Derfor m vi bygge tilsvarende slagterier i De Europiske Fllesskaber for at gre det muligt for aftagere i tredjelande at kbe kd i stedet for levende kvg .
Den brede offentlighed er meget flsom p dette omrde , og det er jeg meget glad for .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Anttila">
rede hr. formand , mange tak til betnkningsordfreren van Dijk for en grundig betnkning , hvor hun foreslr gode lsninger for dyretransport , sledes at der tages hjde for dyrenes velbefindende under hele transporten .
Europaunionens ml br vre helt at opgive transport af slagtekreatur , fordi den foranlediger s store belastninger og lidelser for dyr .
Dette er Finlands officielle holdning .
EU br tage sprgsmlet op ved den kommende WTO-forhandlingsrunde , for det skal aftales globalt .
<P>
Med transporten af slagtekreatur er der specielt reduceret i oksekdets overproduktion , som blandt andet skyldes den manglende tillid hos forbrugerne .
Betnkningsordfreren anmoder Kommissionen om at ophre med at bevilge eksportsttte til eksport til tredjelande .
Dette kan jeg endnu ikke tilslutte mig , fordi det indebrer overproduktion af oksekd , get eksportsttte og tryk p landbrugsbudgettet .
Dette problem skal lses frst .
<P>
Desuden foreslr betnkningsordfreren at ge personalet i Kommissionen og at reservere flere penge til overvgning af dyretransporternes rastepladser og slagterier .
Dette forslag kan jeg ikke tilslutte mig af den grund , at overvgningen br foretages af medlemslandenes tilsynsmyndigheder , alts der , hvor transporterne foregr .
Det er jo umuligt at overvge fra Bruxelles , hvad der sker i Tyskland , Italien og Frankrig under transporten .
<P>
Til sidst foreslr jeg , at alle medlemslande skal vedlgge de eksisterende direktiver som en del af deres nationale lovgivning , ogs de fem lande , som endnu ikke har gjort dette .
Betnkningsskriveren burde have nvnt navnene p disse lande for at ge presset .
Kommissionen skal indlede hastige foranstaltninger til at realisere ratifikationen i disse lande .
Loven skal tages i brug i alle lande , og ansvaret for tilsynet med ibrugtagningen er hos Kommissionen , som skal krve dette af medlemslandene .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand . Van Dijk har skrevet en god og vigtig betnkning .
P trods af , at EU har skrpet reglerne om dyretransporter , og p trods af presset fra den offentlige mening i denne sag , fortstter de undvendige og grusomme dyretransporter nemlig i stor udstrkning .
Den reduktion af transporterne , der er sket , skyldes primrt BSE-krisen og ikke get hensyn til dyrene .
<P>
Det er ogs alvorligt , at de vigtigste tillgsdirektiver til det skrpede EU-direktiv endnu ikke fungerer , det vil sige direktiverne om kretjernes udformning og om mellemstationer .
S lnge de ikke gr det , burde der ikke tillades transporter med en sammenlagt lngde p over otte timer .
<P>
Det er ogs godt , at van Dijk angriber systemet mere i grunden i sin betnkning .
Jeg tnker isr p punkt 35 om afskaffelsen af eksportsubventionerne , som jo i praksis indebrer , at EU understtter dette system .
Ogs princippet om , at man skal slagte s tt p opfedningsstedet som muligt , er vigtigt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , rsagen til skandalen og de millioner tilflde af dyrelidelser og dyrplageri - undvendigt dyrplageri og undvendige lidelser - er , at dyr som tidligere betragtes som en vare , man kan betjene sig af efter nske og behov , s man opnr den strst mulige profit .
Og nr man ikke lngere har brug for denne vare , smider man den vk !
Tag bare eksemplet med heste , som har vret menneskets ven helt fra gammel tid . Mennesket ville ofte ikke vre kommet videre uden hestene , og her kommer det meget strkt til udtryk .
S lnge vi ikke indser , at dyrene ikke er en vare , som vi bare kan anvende til profit , vil der ikke ske nogen ndringer .
<P>
Tillad mig at referere til noget , som Frans af Assisi fra det 12. rhundrede sagde .
Det viser , hvor lidt vi har lrt , selvom vi jo mener om os selv , at vi er en stor kulturnation . Han sagde , at alle skabninger p Jorden fler som vi .
Alle skabninger p Jorden strber efter lykke som vi .
Alle skabninger p Jorden elsker , lider og dr som vi .
Alts er de som os den almgtige Skabers vrk .
Disse ord burde vi vre og blive bevidst om .
Vi er ogs en del af skabelsen , som dyrene , og vi mishandler dem , og vi udnytter dem !
Tnk p , hvad der sker under hestetransporter over tusindvis af kilometre !
Heste er ngstelige flugtdyr .
De fjernes fra deres hjemlige stalde , placeres i fremmede stalde , anbringes i lastvogne uden fodring og vanding .
De tjres for kort , de kan ikke lgge sig ned , de kan ikke stalle , de kan slet ingenting , de tramper hinanden til dde .
Og det tillader vi i dag !
Det finder sted dag ud og dag ind .
P njagtig samme mde forholder det sig med svinetransporter , med kvgtransporter osv .
Vi holder store taler , vi underskriver mange stykker papir og direktiver , og ingen bekymrer sig om , hvad der kommer ud af det .
Det m vi ndre p !
Hvis vi overhovedet skal kunne se os selv i spejlet eller - som mange stadig gr , mig selv inklusive - g i kirke og bede , s har vi ikke ret til at behandle vsener , der ogs er Skaberens vrk , som vi gr i dag .
Det m snart slutte , og jeg kan kun hbe , at Kommissionen snart opper sig , og at der bliver kontrolleret mere serist i de enkelte medlemsstater !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger . Jeg gr selvflgelig ind for at stemme for van Dijks betnkning , som s udmrket fremstiller problemet , og som beskriver mange af vores medborgeres retfrdige harme og de skandaler , der er knyttet til disse dyretransporter .
<P>
Jeg tror dog ikke , man udelukkende kan undersge problemet ud fra en romantisk vinkel og en moralsk indignation , men det m ogs vre en lejlighed til at se de fordrvede mekanismer for den internationale handel , der gr det muligt at udvide disse ugerninger .
<P>
Forslagene fra van Dijk er gode med hensyn til at forbedre transportvilkrene , ogs fordi de ansporer til at reducere disse transporter .
Dette er netop det centrale punkt .
Man har hele tiden talt om de vanskelige forhold i tredjelandene , men det er netop det , vi br gribe ind over for .
Vi ser klart den frie handels uvsen i denne sag , og punkt 38 gr i den forbindelse ikke tilstrkkeligt langt .
<P>
Hvorfor ikke lgge en afgift p import af levende dyr ?
Det ville ud fra et konomisk synspunkt vre logisk med henvisning til punkt 35 , hvori det foresls at gre en ende p godtgrelserne .
Dette m sledes ogs vre en lejlighed til at stte sprgsmlstegn ved de konomiske mekanismer og deres uvsen i en civilisation , der er udelukkende kommerciel , og som vi befinder os i for jeblikket .
<SPEAKER ID=39 NAME="Sindal">
Hr. formand , frst skal jeg beklage , at kollega Seal ikke har vret til stede .
Jeg vil gerne takke ordfreren for en god betnkning og et godt initiativ .
Det er jo en initiativbetnkning og desvrre ikke lovgivning .
Men det er utroligt - og her bliver det selvflgelig et ekko af , hvad mine kolleger har sagt - men det er utroligt , at vi fortsat skal beskftige os med emnet p trods af direktiverne fra 1991 og 1995 .
Som det har vret nvnt flere gange i dag , er det forkasteligt , at transport af heste , kalve , grise og fr fortsat foregr under de forhold , der gang p gang er blevet afslret i medierne , p trods af direktiver og gode intentioner .
<P>
Som udgangspunkt er transport af levende dyr ndvendig , men ikke nskelig , dels af hensyn til dyrenes velfrd og dels af hensyn til smittefaren .
Med hensyn til dyrenes velfrd er det uacceptabelt , at transporten skal foreg i drligt udstyrede lastvogne over enorme distancer .
Dyrene bliver stresspvirkede , og det medfrer ofte lidelser og dd .
Med hensyn til smittefaren ger man spredningen af smitsomme sygdomme ved de lange transporter .
<P>
Men mske er det kombinationen af , at man har megaslagterier , og at transporten i Europa er for billig , der giver denne situation .
Vi har brug for handling p omrdet .
Det er for billigt at transportere dyr over lange afstande .
Der er brug for prcise og hje krav til de lastvogne , der skal transportere dyrene , nr det er ndvendigt .
Der er brug for strengere krav ved grnserne og for kontrol .
Der er brug for prcise kriterier , f.eks. vedrrende mellemstationerne .
Foranstaltninger som de nvnte vil kunne forbedre dyrenes velfrd og mindske spredningen af smitsomme sygdomme .
Men mlet m fortsat vre , at levende dyr ikke skal transporteres over lngere distancer , og at slagtningen skal ske s nr dyrenes oprindelsessted som muligt .
Noget er i dag blevet lettere med kleteknik osv . , men vi skulle mske se p , om den regionale selvforsyning skulle genindfres , sledes at man ikke behvede at transportere dyr til slagterier over lange afstande .
<P>
Kolleger , vi har alle prvet at fle smerte .
Det er en flelse , som alle pattedyr har til flles .
Derfor er det ogs ndvendigt , at vi viser dyrene respekt , og det gr man kun ved at mindske de lidelser , de skal igennem .
Til ordfreren og hr . Eisma vil jeg sige : Det er et problem , at vi transporterer kalve fra Danmark til Holland for at blive fedet op , hvorefter de transporteres tilbage igen .
S jeg mener , at vi hver for sig m starte med at se p situationen i vores eget land .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , nr tre millioner mennesker gr sig det besvr at sende breve og underskrifter til Parlamentet med en bn om at gre noget ved de uvrdige dyretransporter i Europa , s er der virkelig noget galt .
Nr det endvidere fremgr af billeder fra dyrevrnets kontrollrer , at Unionens forsg p at forbedre dyrs forhold ikke overtages af en rkke lande , at lovgivning ikke efterleves , og at foranstaltninger ikke anvendes , m vi fastsl , at borgernes protester er begrundede .
S m vi ogs fastsl , at Unionen m gribe ind p en bedre mde .
<P>
Jeg vil understrege fire punkter .
Dyr skal slagtes s tt som muligt p avlsstedet .
Kd kan transporteres dybfrosset .
Dyretransporter er ofte overfldige .
Transporter p seks til otte timer m ganske enkelt forbydes .
Det er for galt at koste rundt med dyrene s lnge , inden de slagtes .
Transporter af dyr fra lande uden for Unionen m kun tillades , hvis de behandles p samme mde som i Unionen .
Hestetransporterne fra Polen , Hvide-Rusland og Litauen er ganske enkelt en stor skandale .
Lovgivning om dyretransporter skal gennemfres .
Hvis det ikke sker , m Kommissionen gribe ind .
<P>
Hr. formand , Nel van Dijk har lavet en god betnkning , og Jimmy Provan fortjener anerkendelse for de aktioner , han har frt .
Vi taler ofte om borgernes Europa , men her ligger et emne , der stttes af tre millioner mennesker .
Vi forventer gode forslag og handlinger fra Kommissionen for at gre en ende p disse uvrdige og himmelrbende forhold .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
rede hr. formand , frst vil jeg varmt takke fru van Dijk for en fortrffelig betnkning .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig henstillingerne i hendes betnkning og ogs dette punkt 35 , som er blevet diskuteret .
Men jeg er alligevel helt sikker p , at der behves nye regler fra Kommissionens side .
De nuvrende regler , selvom de ikke engang er blevet ivrksat endnu , er alligevel ikke nok .
Der er brug for konkrete indstillinger fra Kommissionen .
<P>
Skrkkelige grusomheder foregr under dyretransport , som det er konstateret her talrige gange .
Selv tror jeg p , at den eneste mde at eliminere dette p er at anvende konomiske sanktioner .
Fordi ophr af eksportsttte , som der blandt andet i 1995-1996 blev betalt tretusinde millioner ecu til , ikke hurtigt kan gennemfres , br Kommissionen indlede foranstaltninger , s de foretagender , som er skyldig i misbruget , skal tilbagebetale den modtagne transportsttte .
Dette ser jeg som en lsning .
<P>
I den sidste ende ligger ansvaret hos medlemslandene , det kan vi ikke lbe fra .
Desuagtet har ogs Kommissionen brug for mere personale til tilsynsforanstaltningerne .
Der behves mere benhed , da det er centralt , at alt dette misbrug skal offentliggres .
Ogs navnene p de firmaer , som er skyld i disse grelle krnkelser af dyrenes rettigheder , skal offentliggres .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand . Jeg vil gerne gratulere van Dijk med denne vigtige betnkning .
Lad os nu hbe , at den virkelig frer til forbedringer !
Jeg hber virkelig , at Europa-Parlamentet i dag har modet til at stemme denne betnkning igennem i sin helhed .
<P>
Det er let at vre pessimistisk , nr man lser , at Europa-Parlamentet faktisk har villet have forbedringer p dyrevrnsomrdet lige siden 1983 .
Egentlig er der ikke sket srlig meget .
Der eksporteres og importeres stadig levende dyr i et omfang og under former , som det ikke burde vre sket , hvis ikke faktisk EU ' s egen politik , landbrugspolitik , frte til dette og stttede dette i form af eksport- og transportsttte , og alts opmuntrer til , at dette fortstter , sdan som det gr .
Det er ogs ubegribeligt nonchalant , at Kommissionen ikke har fastlagt de normer og krav , som den har sagt , den ville gre , med hensyn til transportmidler og mellemstationer eller hvilepladser , hvilket gr , at dette direktiv bliver virkningslst p visse omrder .
Vi har alts en helt uacceptabel situation .
<P>
Van Dijk behandler de tekniske forbedringer for kretjer og mellemstationer , som jo skal ske .
Jeg glder mig dog specielt over to punkter , som er de eneste rimelige , nemlig at stte stop for eksportsttte eller andre former for direkte eller indirekte sttte til transporter af levende dyr til slagtning , og desuden at EU ' s politik skal vre , at dyr til kdkonsumering skal slagtes s tt p opfedningsstedet som muligt .
Dette er absolut det eneste rimelige !
Der findes kle- og frysevogne i dag , i 1997 .
S brug dem dog , for Guds skyld !
<P>
De modbydeligheder og den brutale behandling , som vi har set p film , der skildrer dyrenes hverdag p vejen i Europa hver dag .
Det kan ikke vre tilladt i et civiliseret samfund .
rede kolleger , stem nu for denne betnkning i sin helhed !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Linser">
Hr. formand , jeg giver betnkningen af fru van Dijk min fulde sttte .
Alle de krvede tekniske og veterinrmedicinske foranstaltninger til forbedring af transportbetingelserne for dyr er meningsfyldte .
De er velovervejede og kan frem for alt realiseres .
De br gennemfres s hurtigt som muligt .
<P>
Tillad mig at gre opmrksom p , at det i strig netop er de liberale , der i srlig grad bekymrer sig om de dyr , der lider under transporterne af levende dyr .
Vores hidtidige aktiviteter strkker sig fra bne breve til hr. kommissr Fischler over underskriftsaktioner og aktionsdage til blokade af neuralgiske grnseovergange , for i strig har vi en helt srlig situation med den strigske lov om dyretransportveje .
Fastlggelsen af den samlede transporttid er endnu ikke tilpasset de strenge bestemmelser i EU-direktiverne .
Selvom den hjst tilladte transporttid i strig p seks timer foreskriver en strengere restriktion end i EU , kan en transportr ikke sagsges , heller ikke , hvis han har transporteret dyr i udlandet i mere end seks timer , s lnge han ikke har overskredet denne frist inden for strigs grnser .
Det er - undskyld , jeg siger det s bent - noget livsforagtende sludder !
Det er det samme som at indbyde til misbrug af en i og for sig velment bestemmelse .
<P>
Hermed er jeg kommet frem til det primre problem .
Uden effektive og strengere kontroller og isr uden effektive strafbestemmelser er ethvert direktiv som en tandls tiger .
Det vil sige , at de nvnte EU-direktiver frer til alvorlige fuldbyrdelsesmangler , fordi de simpelthen ikke indeholder nogen strafbestemmelser .
Jeg tror derfor , at kravene i forbindelse med de pgldende strafbestemmelser br formuleres vsentligt strengere .
I strig har vi eksempelvis p eget initiativ siden april i r haft en skaldt dyretransportinspektr p den mest anvendte motorvejsrute , som skal overfre samtlige lastbiler , hvis gulve ikke er dkket af et tilstrkkeligt lag strelse , og i hvilke dyrene ikke har fet noget at de og drikke , til en dertil indrettet dyre- og drikkestation .
<P>
Men jeg vil gerne sige igen , at uden effektive strafbestemmelser , uden mrkbare bdestraffe , gr vi regning uden vrt .
Antallet af transporter af levende dyr er nemlig steget eksplosionsagtigt siden njagtig det tidspunkt , hvor Kommissionen begyndte at sttte dem s generst .
Det viser , at der er temmelig mange i den branche , der forstr pengenes sprog , og at man stadigvk kan tjene for mange penge p dyrs lidelser .
Det er det egentlige problem .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kolleger ! Jeg vil gerne lyknske fru van Dijk med denne udmrkede betnkning .
Det var og er virkelig en skrkkelig situation , vi bliver prsenteret for , hvordan dyr bliver behandlet , i et omfang og p en mde , som kun fr os til at tnke p umenneskelighed .
Jeg vil gerne give min fulde sttte til kravet om , at Kommissionen udsteder et direktiv om transportmidlernes beskaffenhed , det vre sig biler , tog eller et hvilket som helst andet transportmiddel .
<P>
Vi har ogs set p filmen , hvordan dyr stuves sammen , hvordan dyr dr en langsom og pinefuld dd i transportmidlerne , hvordan der ikke gres noget p dette punkt for at muliggre en nogenlunde fornuftig og dyrevenlig transport .
For det andet blev der med al mulig ret talt om slagteriernes kapacitet .
Der er til dels ingen weekendtjeneste .
Dyrene dr en langsom og pinefuld dd , dyrene bliver liggende dr , dyrene bliver ikke fjernet , hvis de dr , kort sagt ufattelige forhold !
<P>
For det tredje : Afskaffelse af enhver form for subvention , enhver konomisk sttte til disse utidssvarende og fagligt uforsvarlige transporter .
Tvrtimod , vi har brug for strenge straffe for at forhindre , at disse forhold fortstter .
Vi skal ogs netop med dette konomiske system opn noget , som ligger os alle p hjertet , nemlig at der foretages s f dyretransporter som muligt , s f transporter af levende dyr gennem Europa som muligt , da man jo har mulighed for dybfrosttransporter .
Det m vre vores primre ml .
<P>
Det er ikke tale om en toppolitisk sag efter politikernes og journalisternes mlestok , men det er en sag , hvor EU ville kunne vise , at man tager borgernes bekymringer alvorligt selv til mindste detalje , hvor EU ville kunne vise , hvor Kommissionen , Rdet og ogs dette Parlament ville kunne vise , at EU handler , og gr det hurtigt , nr borgerne opfatter noget som et problem , nr de opfatter noget som et flelsesmssigt problem .
Jeg tillader mig i denne forstand ikke kun at bede om samtykke , men vil ogs bede kommissren og Kommissionen om at benytte sig af den enestende chance , der nu er for at bevise over for Europas borgere , at EU er i stand til at handle hurtigt p de punkter , hvor borgerne fler , at der er et problem , at EU er i stand til at handle hurtigt p de omrder , hvor handling efter borgernes mening er pkrvet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen af fru van Dijk , der skyldes et forslag til beslutning af Provan m.fl. , henvistes til Udvalget om Transport og Turisme i november 1996 .
Rdgivende udvalg har Landbrugsudvalget og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse vret .
Betnkningen beskftiger sig med en alvorlig problemstilling : transport af heste og andre levende dyr , og at dette er en alvorlig sag , fremgr ogs af antallet af rdgivende udvalg , der i dag er reprsenteret af hr . Provan og hr .
Eisma .
<P>
Med den tid , jeg har til rdighed , vil jeg ikke tale om de generelle forhold - transportmidler , mellemstationer , import og eksport af levende dyr som okser , svin , fr og heste - men , eftersom alle de nvnte punkter vedrrer dyrenes velfrd under transport , hvad enten dyrene er til konsum eller er til andre forml , som for eksempel raceheste , vil jeg i stedet sige , at jeg tilslutter mig Parlamentets beslutninger og ordfrerens forslag - som jeg applauderer - da de alle er fornuftige .
Jeg nvner nogle eksempler : hjst 500 kilometer vejtransport eller ikke over otte timers rejse , slagtning af konsumdyr s tt p produktionsstedet som muligt , styrkelse af veterinrtjenesternes stillingsfortegnelser , overvgede mellemstationer , isr med hensyn til fodring og vanding , ud- og indlastning af dyrene , staldophold , strre overvgning af eksport og import .
Endvidere er klageretten en glimrende id for at anerkende retten til at tage juridiske skridt over for personer eller virksomheder , der pfrer dyr lidelser under transport .
Jeg hilser endvidere de forslag , som nu mtte komme fra Kommissionen , velkommen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , mine damer og herrer , som De vil kunne se af indledningen til fru van Dijks fortrffelige betnkning , gr Parlamentets interesse for sikker transport af heste og andre dyr langt tilbage .
Kommissionen betragter endvidere beskyttelse af alle dyr - herunder naturligvis heste - under transport som et emne af stor betydning .
<P>
Parlamentet samt mange organisationer og enkeltpersoner har gentagne gange understreget nsket om , at Fllesskabet trffer effektive foranstaltninger vedrrende dette emne .
Kommissionen deler Deres synspunkt om , at korrekte og effektive Fllesskabsregler vedrrende dyrs velfrd er ndvendige , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen altid har givet og fortsat vil give dyrs velfrd hj prioritet .
<P>
Kommissionens bekymring er stigende i forbindelse med dyrs velfrd under transport og i srdeleshed i forbindelse med langdistancetransport af dyr .
Selvom Unionen har truffet forskellige foranstaltninger til beskyttelse af dyr , bde inden for Unionens territorier og ogs , hvor dele af rejsen omfatter tredjelandes territorier , kan det ikke ngtes , at der har vret problemer med utilstrkkelig hndhvelse af de ansvarlige myndigheder i de pgldende medlemsstater og med kommercielle aktrers mangel p respekt for reglerne .
Kommissionen har indledt overtrdelsesprocedurer mod misligholdende medlemsstater .
<P>
Jeg vil nu henvise til nogle af de specifikke emner , der er omfattet i forslaget til beslutning , som f.eks. transportmidler , mellemstationer og eksportrestitutioner .
Det br anerkendes , at der er sket en betydelig forbedring af Fllesskabets velfrdslovgivning .
Lad mig nvne et par eksempler .
Efter Rdets vedtagelse af nye standarder vedrrende beskyttelse af dyr under transport var Kommissionen forpligtet til at foresl yderligere detaljerede regler for to emner .
Kommissionens forslag med hensyn til mellemstationerne blev vedtaget allerede sidste juni .
I juli sendte Kommissionen endvidere et forslag til Rdet vedrrende standarderne for forbedrede lastbiler .
Vi forventer , at denne sag afsluttes under Luxembourgs formandskab .
<P>
Kommissionen forelagde endvidere et forslag til Rdet , hvorunder udbetalingen af eksportrestitutioner er betinget af opfyldelsen af bestemmelserne vedrrende beskyttelse af dyr under transport .
Som alle ved , drftede Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter dette forslag for f dage siden , og emnet vil formentlig blive drftet i mdeperioden i november .
Nr denne forordning er vedtaget af Rdet , vil Kommissionen herefter fastlgge gennemfrelsesforordninger , der gradvist vil ge beskyttelsesniveauet for kvg , der transporteres til sdanne lande .
<P>
Med hensyn til metoder til hndhvelse og kontrol har Kommissionens veterinre sagkyndige fra Levnedsmiddelog veterinrkontoret foretaget undersgelser p stedet i alle medlemsstater .
Disse undersgelser har vist , at der endnu ikke er opnet ensartet anvendelse af Rdets relevante direktiv .
Der er fundet tre alvorlige tilflde .
I mange medlemsstater havde dyrene i en lang rkke tilflde lidt under transport .
Medlemsstaternes egen kontrol var mangelfuld og utilstrkkelig , og transportmidlerne var ligeledes ofte utilstrkkelige .
<P>
Gennem Levnedsmiddel- og veterinrkontoret vil Kommissionen fortsat overvge situationen i medlemsstaterne , selvom hndhvelse phviler de pgldende medlemsstater .
<P>
Afslutningsvis har min kollega hr . Fischler bedt mig om at forsikre om , at det er lige s magtpliggende for Kommissionen som for Parlamentet at fastlgge en lovgivning , inden for hvilken medlemsstaterne kan sikre , at alle dyr transporteres under obligatoriske forhold ved at forsyne personer og virksomheder med et enkelt regelst , som disse skal flge .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi p tilhrerpladserne har besg af medlemmer af det grske parlament , og jeg vil gerne sprge , om De kunne byde dem velkommen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Selvflgelig , Hr . Trakatellis .
Normalt byder vi kun velkommen til absolut officielle besg , men ikke desto mindre skal jeg hermed byde rigtigt hjerteligt velkommen til vores venner fra det grske parlament .
<SPEAKER ID=50 NAME="Pettinari">
Fru formand , i overensstemmelse med vores forhandling i gr og efter arbejdet i Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg anmode Parlamentet om at henvise min betnkning til fornyet udvalgsbehandling , og det af en ganske enkel grund : vi vedtog betnkningen i Udvalget om Udvikling og Samarbejde i juni , da situationen i Cambodja var helt anderledes end den nuvrende .
<P>
Forhandlingen i gr aftes bekrftede , at det er ndvendigt at udstte betnkningen for at give udvalget og ordfreren mulighed for at ndre begrundelsen , arbejde videre og bidrage til en fredelig lsning af de nuvrende spndinger i Cambodja .
Af alle disse grunde har vi derfor behov for noget tid , men str stadig fast p mlstningen om at n frem til en ratifikation af aftalen , men i en fredeligere politisk kontekst .
Derfor beder jeg Parlamentet om at imdekomme denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Parlamentet besluttede at henvise betnkningen til udvalgsbehandling )
<SPEAKER ID=51 NAME="Hindley">
Fru formand , jeg vil gerne forklare et simpelt punkt vedrrende forretningsordenen .
Beslutningen fra Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender er p grund af en administrativ forglemmelse ikke inkluderet i teksten som pkrvet .
Deres tjenestegrene har bekrftet , at dette problem kan afhjlpes ved en mundtlig ndring .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om at sttte dette .
Som hjlp til tjenestegrenene vil det mske vre bedst at inkludere denne beslutning efter punkt 16 i min beslutning .
Jeg foreslr derfor , at vi stemmer om alt op til punkt 16 , herefter om 2-7 fra Udenrigsudvalget under t og endelig fortstter med punkt 17 .
Jeg hber , at dette forekommer logisk .
Jeg vil gerne tilfje som vejledning for Parlamentet , at Udenrigsudvalget vedtog beslutningen enstemmigt .
S der er ingen politisk disput .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Er der nogen , der gr indsigelse ?
Det er ikke tilfldet .
<P>
Hindley , vi fortstter nu p denne mde .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=53 NAME="Willockx">
Fru formand , kolleger , af den interessante debat i gr aftes om min betnkning er der opstet et kompromisforslag i form af et mundtligt ndringsforslag , der er en syntese af denne artikel i min oprindelige tekst og teksten i PPE ' s ndringsforslag .
Jeg lser den tekst op , der muliggr denne kombination : " 2. erindrer om , at budgetdisciplinen og gennemfrelsen af den Monetre Union fuldt ud er forenelige med politikkerne for en bredygtig vkst og skabelse af arbejdspladser , minder dog om , at hverken overholdelse af konvergenskriterierne eller datoen for tredje fase kan anvendes som pskud for at begrnse de ndvendige bestrbelser fra Unionen og dens medlemsstaters side p at skabe beskftigelse og bevare et hjt socialt sikringsniveau .
 Jeg tror , at dette kompromis imdekommer nden i debatten i gr aftes , og jeg anmoder derfor kollegerne om at vedtage dette som en mundtlig ndring .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Er der nogen , der gr indsigelser imod dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
Angende punkt 4
<SPEAKER ID=55 NAME="Willockx">
Fru formand , Det er det klassiske problem med sprogformuleringen og oversttelsen .
I den nederlandske tekst str der i ndringsforslaget om innoverende teknologi : " mere specifikt miljbeskyttelse  .
 Mere specifikt  indsnvrer definitionen .
Det skal vre : " bl.a. med hensyn til miljbeskyttelse  .
Det er en af mulighederne .
Det er den fortolkning som jeg nsker at give , og det nsker jeg konkretiseret i den nederlandske tekst ved at erstatte " mere specifikt  med " bl.a.  .
Den grnne gruppe er blevet konsulteret .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Er der nogen , der gr indsigelser imod dette mundtlige ndringsforslag ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker Alber , idet dette desvrre er hans sidste betnkning ...
<P>
( Kraftigt bifald ) ...
Men jeg nsker ham endnu en gang al mulig succes i sin nye funktion ved Domstolen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , dette ndringsforslag afspejler den enstemmige udtalelse fra Udvalget om Landbrug .
Som ordfrer for udtalelsen beklager jeg , at Udvalget om Udvikling p grund af tidsplanen ikke har kunnet tage hensyn til udtalelsen , med hvilken landbruget virkeligt kommer til sin ret .
Jeg beder derfor indtrngende mine kolleger om at stemme for ndringsforslaget .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , kan vi f ordfreren til at prcisere flgende i forbindelse med punkt 22 .
Heri str klart og tydeligt :  er af den opfattelse , at grnseoverskridende transport osv  .
S vidt vi er orienterede i denne gruppe , findes der ikke lngere indre grnser i Fllesskabet .
Jeg vil gerne have ordfrerens forsikring om , at det kun drejer sig om grnser ind i Fllesskabet .
<P>
Med hensyn til punkt 26 er der en sproglig nuanceforskel .
I den tyske version str der :  Desuden er det hensigtsmssigt at lade en del af denne kontrol  .
I den britiske tekst str der :  It would be expedient for part of such monitoring  .
Vi kan sttte anvendelsen af ordet  monitoring  ( overvgning ) , men ikke  kontrol  .
Jeg nsker en sikring af , at den britiske tekst er gldende .
<SPEAKER ID=60 NAME="Van Dijk">
Fru formand , jeg har ingen indvendinger mod at tilfje ordet " ydre  i punkt 22 , for det var rigtignok ogs min intention , at det drejer sig om Unionens " ydre grnser  og ikke om de " indre grnser  .
De br ganske rigtigt ikke lngere eksistere .
Det var punkt 22 .
<P>
Med hensyn punkt 26 er det engelske ord  monitoring  ( overvgning ) rigtignok bedre end ordet kontrol .
P nederlandsk skal det s eventuelt hedde " toezicht  ( tilsyn ) i stedet for " kontrol  .
Det glder s ogs for tysk .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand .
Jeg vil bare bede Dem om ogs at kontrollere punkt nr . 5 i den svenske version , nr De kontrollerer de forskellige sprogversioner , da der er sket en fejl der .
Jeg tror , at det skal vre opfedning og avl i stedet for opfedning og gdning .
Der er ogs en del andre urigtigheder .
Vr derfor venlig og kontroller disse ogs .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Naturligvis , det er helt klart noget , jeg vil tage mig af .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<SPEAKER ID=63 NAME="Holm">
Konventionen fra FN er af stor betydning for , p virkelig internationalt niveau at regulere de problemer , der findes med hensyn til retten til havene og havmiljet .
Sagsindholdet i konventionen har jeg derfor intet imod .
<P>
Det , som jeg derimod er kritisk over for , er , at EU skal gres til  modpart  i denne konvention .
Det indebrer , at man accepterer , at EU bliver en juridisk person , det vil sige en stat .
Dette kan jeg ikke godkende .
Det m vre EU ' s forskellige medlemsstater , der hver og en er modpart i forhold til FN i internationale aftaler .
EU er ingen stat !
<SPEAKER ID=64 NAME="Lindqvist">
Der er ingen som helst grund til , at EU skal vre en formel part i underskrivelsen af konventionen og ikke de forskellige medlemslande .
Dette bliver desto mere ubegribeligt , eftersom ikke alle medlemslande har ratificeret den .
Der mangler derfor motiver for medlemslandene til , sdan som det foresls i betnkningen , at overfre kompetence fra medlemsstaterne til EU vedrrende handelspolitik , fiskeripolitik , miljsprgsml , suvernitet over havomrder samt fiskerettigheder .
Jeg har p den baggrund stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Sjstedt">
Som fortaler for mellemstatsligt internationalt samarbejde , som respekterer hvert lands suvernitet , er jeg kritisk over for , at EU gives befjelse til at reprsentere medlemsstaterne i internationale sammenhnge .
<P>
FNs havretskonvention er dog en s vigtig aftale for at redde havmiljet , og en mulighed for lande i den tredje verden at kunne hvde sin ret til havene p lige vilkr med de rige lande .
Forhbentlig vil EU ' s indgelse i havretskonventionen fre til , at Unionen i strre udstrkning tvinges til at respektere miljkrav og samarbejde med lande i den tredje verden p lige vilkr .
Derfor stemmer jeg for anbefalingen .
<P>
Betnkning af Pettinari ( A4-0221 / 97 )
<SPEAKER ID=66 NAME="Van Dam">
Cambodjas meget triste historie er skrevet med blod .
Den viser nogle af de skarpe modstninger i ASEAN-regionen .
Hvis denne organisation forsger at formidle i borgerkrigen , br EU indtage en afventende holdning .
Efter valgene i 1993 s det ud til , at situationen blev bedre , men den nye strid mellem statsminister Hun Sen og prins Ranariddh har p ny bragt landet p afgrundens rand .
<P>
Vi mener , at tiden endnu ikke er moden til en samarbejdsaftale med Cambodja , uanset at vi er enige i indholdet .
Parlamentsvalgene i 1998 br afventes .
Derfor afholder vi fra at stemme for Pettinari-betnkningen .
<P>
Endvidere er en aftale med Cambodja , men ogs med Vietnam og Laos frst og fremmest en venskabelig gestus fra EU ' s side som sttte for reformerne i disse lande .
Det m under ingen omstndigheder udlgges som en godkendelse af den politiske situation .
<P>
Ved samarbejde med lande som Laos og Cambodja skal der fres nje tilsyn med , at konomisk hjlp anvendes retmssigt og effektivt og ikke forsvinder i lommerne p korrupte embedsmnd .
<P>
Betnkning af Hindley ( A4-0195 / 97 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , jeg har ogs en stemmeforklaring om hr . Martens ' betnkning , men den er ogs skriftlig .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , i begrundelserne til betnkningen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser siges det , at ASEAN blev skabt som en alliance mod kommunismen .
Et sre rosvrdigt forml , vil nogle nok mene .
Og det er de i deres ret til .
De skulle dog ikke glemme de massakrer , som den kamp har frt med sig derude , i Indonesien for eksempel , selv fr ASEAN fandtes .
<P>
Men REX , der er kompetent , hvad angr det grundlggende , beskftiger sig mest med en styrkelse af forbindelserne med den vigtige konomiske samtalepartner , jeg citerer :  Derfor sger dets forslag at bidrage til at bryde det ddvande , som er skabt af Portugals modstand mod tredjegenerationsaftalen  .
Og det taler uden overhovedet at nvne modstanden og dens rsager , men gr uden om problemet gennem forslag til en ny dynamik , med tillgsprotokoller til aftalen af 1980 , aktive partnerskaber og andre strategier , samtidig med , at det , med udmrkede hensigter , ppeger ndvendigheden af at srge for at bevare milj og kultur , hvorunder man mener , at det portugisiske sprog og andre vidnesbyrd p den historiske fortid p Timor skulle vre indeholdt .
Og samtidig med , at det , med lignende udmrkede hensigter , understreger vigtigheden af at iagttage menneskerettighedsklausulen .
<P>
S er udtalelsen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser mere politisk : den omtaler eksplicit modstanden mod aftalen og ser lsningen i at krve , at Portugal trkker sine indvendinger tilbage , med det argument , at der sledes skabes et retsgrundlag for at beskytte menneskerettighederne p sttimor .
Der fordres imidlertid intet af Indonesien , der i mere end tyve r har opretholdt en militr besttelse , sknt udtalelsen , m det siges til dens ros , appellerer til medlemsstaterne om , at de tager hensyn til Parlamentets resolution om vbensalg til Indonesien .
<P>
Det er derfor , at man har at gre med en velse i politisk hokuspokus , der glemmer invasionen og den militre besttelse af et omrde , der skulle afkoloniseres , der ignorerer det kulturelle og fysiske folkemord , der er uvidende om De Forenede Nationers beslutninger , som krver konkret respekt for retten til selvbestemmelse , der helt reducerer beskyttelsen af menneskerettigheder til accepten af det , som den glemmer , det , som den ignorerer , som om Timor var en integreret del af Indonesien .
Punktum !
I konomiens , i handelens navn sger man lsninger p ubehagelige situationer , men regn ikke med vores samtykkende tavshed , for der er en invasion og en militr operation , for der er en manglende respekt for retten til et folks selvbestemmelse , for der er et kulturelt og fysisk folkemord .
<SPEAKER ID=69 NAME="Souchet">
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har vret med til at vedtage samtlige betnkninger p dagsordenen i denne ekstra mdeperiode , hvor vi behandler EU ' s forbindelser til landene i Asien og isr til ASEAN-landene , med hvem EU har mangerige og dybtgende relationer .
<P>
En udvikling og nyjustering af vores forbindelser med denne del af verden er en reel udfordring og et flles ml for samtlige EU ' s medlemsstater .
<P>
Den Europiske Union br vre klar over svel det potentielle marked , der ligger i disse lande , som deres specielle , kommercielle aggressivitet .
EU br sledes vre specielt opmrksom p at skabe balance mellem aftaler og gensidige koncessioner og holde nje je med disses konsekvenser for beskftigelsen .
<P>
Udvidelsen af begunstigelsen af samarbejdsaftalen med Vietnam er Den Europiske Unions mde at markere vores interesse for dette land p og vores vilje til at tage hensyn til realiteterne i den politiske og konomiske udvikling i omrdet .
<P>
Hvad angr samarbejdsaftalen med Cambodja vil gruppen I-EDN gerne erklre sig enig i en politik , som nu er blevet klog og fornuftig . Samtidigt med , at vi har tilpasset vores samarbejde til den vanskelige situation , der hersker i landet , sger vi at bevare , hvad der allerede er opnet , og at sttte enhver positiv udvikling .
Det er afgrende at understrege den vgt , vi lgger p en god afvikling af en retfrdig valgproces .
De forhold , under hvilke valgene afholdes , vil bestemme omfanget og arten af vores samarbejde .
<P>
Vores Parlament kunne helt sikkert i kraft af sin erfaring og kompetence p dette omrde yde en nyttig bistand ved at overvge valgene .
Det , der er afgrende netop nu , er at vise vores vilje til at sttte enhver positiv udvikling , at straffe enhver voldelig nedvrdigelse og at bevare interessen hos de befolkningsgrupper , der fr hjlp gennem det humanitre samarbejde .
<P>
Dette ml hnger sledes perfekt sammen med at henvise Pettinaris betnkning til udvalgsbehandling , s vi kan tilfje de nyeste aspekter om situationen i Cambodja til vores beslutning .
<P>
Betnkning af Hindley ( A4-0262 / 97 )
<SPEAKER ID=70 NAME="Porto">
Da det drejer sig om et omrde med ekstraordinre muligheder , forstr man Den Europiske Unions strben efter at skabe en ny dynamik i forholdet til ASEAN .
<P>
Dette betyder imidlertid ikke , at man kan se bort fra de vrdier , som br forsvares , srlig p det konomiske og sociale omrde .
Men herudover ville det , nr man specielt erindrer sttimors srdeles alvorlige situation , vre vigtigt , at ndvendigheden af at respektere menneskerettighederne blev nvnt p en meget konkret mde .
Det var et punkt , som vi var srlig opmrksomme p i REX , og som er blevet medtaget i beslutningsforslagets pkt . 16 , hvor dets vigtighed understreges , og hvor der stilles krav om  overholdelsen af menneskerettighedsklausulen i de bilaterale forbindelser mellem EU og visse ASEAN-lande  .
<P>
Hvor meget de store forretninger end kan forfre , er der vrdier , hvor Europa ikke kan give kb , medmindre det vil risikere at miste sin trovrdighed .
<SPEAKER ID=71 NAME="Van Dam">
De strkt forandrede forbindelser mellem ASEAN-landene og EU siden 1980 krver virkelig en ny dynamik i relationerne .
Vi sttter Rdets og Kommissionens valg af option 2 .
En flleserklring giver parterne mere rum til at tage hjde for udviklingen og kan suppleres med aftaler med de enkelte ASEAN-lande .
Ordfreren angiver , at Europa-Parlaments medbestemmelsesret derved bliver mere begrnset , end hvis man vlger option 1 .
Det har vi ingen indsigelser imod .
Udenrigspolitik hrer jo under medlemsstaternes myndighedsomrde .
<P>
Et nrt samarbejde med ASEAN-landene er absolut nskeligt .
I den forbindelse skal samrd om handels- og investeringshindringer prioriteres .
EU ' s eksportfremme er i vrigt ikke mere end et supplement til medlemsstaternes eksportpolitik , der primrt har denne opgave .
Her kan erhvervslivets ndvendige engagement ogs tage form .
EU skal frst og fremmest skabe de multilaterale rammer .
<P>
Jeg er overbevist om , at det med hensyn til " menneskerettighederne  srligt er en rkke vestlige landes arrogante holdning , der virker frastdende p ASEAN-landene .
Forsvaret af menneskerettighederne er derfor bedst tjent med , at EU i hjere grad behandler de asiatiske lande som ligevrdige , voksne lande .
Det ndrer dog ikke noget ved det grundlggende forhold , at mennesket som Guds skabning skal beskyttes .
Det m man ogs gerne gre ASEAN-landene opmrksomme p .
Tilpasning af den universelle menneskerettighedserklring str derfor ikke p min dagsorden , men i betragtning af dens strke humanistiske karakter kan jeg godt leve mig ind i kritikken .
<P>
Det er ikke EU ' s opgave at bestemme for ASEAN , hvilke lande i regionen der m trde til eller ej , uanset hvilke problemer vi har med situationen i nogle af landene i denne region .
Derfor kan vi ogs g ind for udvidelsen af aftalen til ogs at omfatte Vietnam .
<P>
Rdet br dog i sine kontakter med ASEAN-landene gre opmrksom p uacceptable forhold .
Programmer , der fremmer menneskerettighederne , skal derfor ogs have forrang i Unionen og medlemsstaterne .
Den stdende seksuelle udnyttelse af brn i Thailand og p Filippinerne , men ogs handelen med kvinder krver en flles bekmpelse .
<P>
Betragtninger om de sydst-asiatiske lande drejer sig for det meste om konomisk vkst , handel og investeringer .
I den forbindelse glemmes det ofte , at fattigdom og manglende udvikling stadig er hovedproblemer i mange ASEAN-lande .
Dette er ogs underbelyst i Kommissionens meddelelse .
P det omrder gr utallige NGO ' er et godt stykke arbejde i denne region .
Desvrre er det ofte ikke mere end en drbe i havet .
I samarbejdet med ASEANlandene m kampen mod fattigdom og underudvikling da ogs fortsttes uafbrudt .
<P>
Betnkning af Hindley ( A4-0195 / 97 og A4-0262 / 97 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Sjstedt">
Jeg har stemt for betnkningen om EU ' s relationer til ASEAN-staterne .
Det er dog ndvendigt at understrege punktet , som vedrrer menneskerettighederne , tydeligere , end det sker i betnkningerne .
Disse er kraftigt blevet understreget i samarbejdsaftalen med Vietnam , men endnu ikke med de vrige samlede ASEAN-stater .
I samtlige disse stater sker der ogs overgreb mod menneskerettighederne , specielt i Indonesien og Filippinerne .
I disse stater er de faglige og folkelige bevgelser lnge blevet udsat for undertrykkelse og forflgelse , ikke mindst i landomrderne .
Indonesien har desuden ansvaret for det forfrdelige folkemord p sttimor og besttelsen af dette land .
<P>
EU m meget skarpt forsvare menneskerettighederne i hele ASEAN-omrdet .
<P>
Betnkning af Graziani ( A4-0140 / 97 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Berthu">
For os ser det ikke ud som om , EU-Canada flleserklringen af 17. december 1996 og den tilknyttede handlingsplan respekterer gldende ret i EU , og vi forstr ikke , hvordan de nationale regeringer reprsenteret i Rdet har kunnet acceptere dette .
<P>
Man sger reelt forgves i traktaten efter et hvilken som helst juridisk grundlag , der kunne gre det muligt for Unionen at indg sdanne forpligtelser .
Det drejer sig ikke om en flles holdning ud fra artikel J2 , fordi dette er en aftale med et tredjeland .
Der er af samme grund heller ikke tale om en flles handling med udgangspunkt i artikel J3 , ogs fordi man ikke har fulgt proceduren , der er fastlagt for dette tilflde .
Det er endvidere ogs ndvendigt at tage forbehold over for , hvilke omrder erklringen dkker , samt over for handlingsplanen . Den omfatter ganske vist kommercielle forbindelser , hvor Fllesskabet reelt har kompetence , men ogs sikkerhed , nedrustning , retsvsen , immigration , terrorisme osv .
Det vil sige omrder , der er udelukkende nationale eller mellemstatslige . Overraskelsen bliver s meget strre , nr man opdager , at dette pulterkammerdokument har Kommissionen som medunderskriver , selvom denne kun har forhandlingskompetence p visse begrnsede omrder .
<P>
Det er rigtigt , at Kommissionen fra og med sin frste meddelelse til Rdet i begyndelsen af 1996 koldt forklarede , at det var ndvendigt at tage hensyn til  skiftet i arten af Unionens eksterne relationer efter Maastricht  .
Vi kunne godt tnke os at vide , hvori denne ndrede natur bestr , for den flles udenrigspolitik svel fr som efter Maastricht var og er stadig et mellemstatsligt anliggende .
Det er uden tvivl for at demonstrere denne tilsyneladende ndring , at Leon Brittan endda fremlagde sit forslag for canadierne , inden han formelt havde fet grnt lys fra Rdet ; det er uden tvivl ogs for at blive i samme nd , at Unionen hele vejen gennem det underskrevne dokument fremstilles som en enhed p juridisk lige fod med Canada , som var det en stat , selvom EU ikke engang er en juridisk person .
Disse aftaler burde reelt have vret medunderskrevet af hver enkelt af EU ' s medlemsstater eller af de , som var mest interesserede .
Aftalerne har i deres nuvrende form ingen juridisk vrdi .
<P>
Til forfatternes nske om at fremstille Unionen som en slags fderal stat skal lgges deres iver efter i hele tekstens ordlyd at udslette enhver omtale af de enkelte medlemsstaters navne , selv Frankrig og England , som dog er de to lande , der historisk har de mest klare bnd til Canada .
Man skal have lst dette dokument for - med lige s stor bestyrtelse - at opdage denne utrolige vildskab efter at udslette nationerne .
<P>
Selve begrebet medlemsstat synes ogs at have vret erklret fredls .
Det forekommer kun i forbindelse med n kort og sand stning , der blev tilfjet i forhandlingens sidste minutter : " Disse dokumenter har ingen indvirkning p Det Europiske Fllesskabs , dets medlemsstaters eller Canadas juridiske position .
 Det er det eneste sted , hvor lseren - tilfldigt - opdager , at der findes medlemsstater i Unionen .
Man bemrker ogs den dunkle formulering ( " juridiske position  ) , der skal dkke over den uomgngelige sandhed , at de eneste aktrer , der fuldt ud kan deltage i Unionens udenrigspolitik , er de suverne medlemsstater .
<P>
Da man ikke skal tale om medlemsstaterne og deres forskellige udenrigspolitikker , omtaler EU-Canada dokumenterne naturligvis aldrig de srlige bnd , der eksisterer mellem Frankrig og Qubec , og ndvendigheden af at bevare dem . Vi ser her , hvordan integrationsmekanikken arbejder .
I stedet for at beskytte forskellene , som den i teorien har pligt til , forsger Unionen at eliminere dem . I stedet for at stte pris p medlemsstaterne og forsvare dem , forsger Unionen at udslette dem for at hive sig ved hrene og placere sig selv i forreste rkke .
<P>
Det forekommer mig , at regeringerne og de nationale diplomatier br tnke grundigt over denne tekst og tage konsekvenserne af den .
<SPEAKER ID=74 NAME="Sjstedt">
Jeg har stemt for betnkningen om EU ' s relationer med Canada , men jeg har stemt imod kritikken af Canadas fiskeripolitik .
Den anser jeg for at vre betydeligt klogere end EU ' s , eftersom den tager hensyn til de reducerede fiskebestande .
Canadas politik er ndvendig for , at man skal kunne sikre sig mod udfiskning .
<P>
Jeg vender mig ogs imod punktet , at der skal ske et udviklet samarbejde mellem Europol og de canadiske politimyndigheder .
Som modstander af udviklingen af et Europol mener jeg , at et internationalt politisamarbejde sker bedre inden for Interpol .
<SPEAKER ID=75 NAME="Souchet">
Jeg vil igen , som adskillige af vores kolleger har gjort det , gre opmrksom p det lykkelige sammenfald mellem Qubecs regeringsleders besg i Paris og vores debat om forbindelserne mellem EU og Canada .
<P>
Besget fr os til at vre srligt opmrksomme p de endnu ulste problemer i den canadiske fderation , som Graziani netop har omtalt , og som fastlgger vores fremtidige relationer med landets forskellige komponenter .
Canada i sin nuvrende sammenstning brer i sig en stikkende smerte og en spire til delggelse , nemlig det ulste problem om at erkende deres forskelligartede oprindelse , der skyldes , at landet er sammensat af to grundlggende folk .
Det er under alle omstndigheder et ulseligt sprgsml inden for fderationens rammer , fordi denne har vist sig ude af stand til at give en tilfredsstillende lsning . Ikke engang anerkendelsen af Qubec som et " srligt samfund  i lac Meach-aftalen , som dog vkkede meget hb , frte til mere end en ndring i den fderale forfatning via Charlottetown-overenskomsten .
<P>
Dette drama omkring Canada og Qubec br f os i Europa til at handle forsigtigt og ansvarligt , for det viser os , at det ikke er muligt at finde en varig balance , nr befolkningerne fler , deres suvernitet bliver taget fra dem .
General de Gaulle bragte dette forhold frem i lyset for tredive r siden .
Og det er ogs grunden til , at vi i dag over hele Europa , men ogs uden for , ser s mange fderationer blive oplst .
<P>
Det er selvflgelig op til befolkningen i Qubec p demokratisk vis , som de ogs har til hensigt , at udtale sig om deres fremtid , og vi m respektere dette valg , uanset hvad det mtte blive .
<P>
Det er i vrigt muligt , at paradokset kun er tilsyneladende , at Canada , til hvem vi er forbundet med s mange venskabs- og historiske bnd , har sin mulighed for at overleve ved at anerkende sine bestanddeles suvernitet .
Frankrigs prsident har udtalt , at uanset hvad Qubec vlger , vil Frankrig flge regionen ad den vej , den beslutter sig for .
Er det s ikke ogs op til os at sige helt klart til Canada og Qubec , at uanset sidstnvntes valg s vil EU flge omrdet ad den vej , det vlger .
<P>
Betnkning af Willockx ( A4-0255 / 97 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Berthu">
Willockx-betnkningen udspringer af et initiativ fra Europa-Parlamentet , som har villet udtrykke , hvilke forbindelser det mener , der er mellem konvergenskriterierne for MU og finansieringen af socialsikringsordningerne i medlemsstaterne .
Man er net frem til en konklusion , der var s besvrlig , at man har foretrukket at lade den blive i begrundelsen - der officielt udelukkende er ordfrerens ansvar - sdan , at den endelige beslutning , som plenarforsamlingen har stemt om , kun er en samling banaliteter .
<P>
Efter at have vist , at det er svrt , men ndvendigt at fjerne underskuddet i den sociale sektor ( hvem har sagt andet ?
) skyder man i beslutningen reelt problemet fra sig ved at foresl at lette beskatningen p arbejdskraft for p den anden side at lette opkrvningen af de sociale bidrag .
Beslutningen giver sledes ingen grundlggende lsning p underskuddet p de sociale budgetter , ikke engang p det overordnede problem med konvergenskriterierne , for hvis man flytter om p beskatningen , skal man finde pengene et andet sted .
<P>
Debatten br i vrigt ikke stoppe der .
MU har helt klart andre indvirkninger p de sociale systemer , og sprgsmlet om konvergenskriterierne , som synes at vre det mest nrliggende , er dog ikke det vigtigste .
Det udgr kun toppen af isbjerget .
<P>
Som det fremgr af begrundelsen , vil de vigtigste konsekvenser af MU frst vise sig efter dens ikrafttrden . Det vil blive ndvendigt at oprette en centraliseret genfordeling p EU-niveau til fordel for de mest tilbagestende regioner , isr af hensyn til deres sociale beskyttelse .
For at ansl udgiften til en sdan genfordeling citerer ordfreren undersgelser , der konkluderer , at det bliver ndvendigt med et EU-budget p ca . 5-7 % af EU ' s BNP ( mod 1 , 2 % i dag ) .
<P>
Det er her , p det sociale omrde , vi mder de virkelige vanskeligheder for MU , vanskeligheder , som folk frst opdager senere , nr de allerede sidder dybt i det nye system , men som Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa allerede for lnge siden har gjort opmrksom p .
Det bliver ndvendigt med et EU-budget , der er meget strre end det , vi har i dag , med tilsvarende forlods obligatoriske opkrvninger , som vil ophve de konkurrencemssige fordele , euroen mtte skaffe .
P den mde har virksomhederne og borgerne blot foretaget en march p stedet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Fourans">
Jeg mener ikke , at den kobling , betnkningen foretager mellem konvergenskriterierne og socialsikringssystemerne , er begrundet .
<P>
Hvis vores ordfrer overhovedet ikke vil tage hensyn til kriteriernes relevans , kan jeg heller ikke g ind for hans synspunkt , iflge hvilket konvergenskriterierne vil indsnvre medlemsstaternes handlefrihed p det sociale omrde .
Det er jo reelt sdan , at nr frst underskuddet er kommet under grnsen p de 3 % , og det derefter holdes i balance som krvet i vkst- og stabilitetspagten , vil medlemsstaterne rde over en reel manvremargen . S har de nemlig mulighed for at udvide deres underskud op til 3 % af deres BNP for at imdeg eventuelle konomiske og sociale chok .
<P>
Selvom jeg accepterede , at det ville vre ndvendigt at snke arbejdsgiverbidragene for at fjerne vores arbejdslshed , s ville en kompenserende forhjelse af andre skatter ikke vre velkommen .
Bevarelsen af vores socialsikringssystemer kan p ingen mde ske via en forhjelse af skatten p arbejdskraft sdan , som ordfreren foreslr .
Vi ville g imod den konomiske effektivitet , vi s lnge har sgt , det vil sige imod vksten og beskftigelsen , uden at vi p den mde ville kunne lse de forskellige sociale problemer og underskuddene p vores sociale budgetter .
Det ville vre meget mere fornuftigt at rationalisere vores udgifter til socialsikring , uden at dette ville bringe vores sociale system i fare , snarere tvrtimod .
<SPEAKER ID=78 NAME="Holm">
Betnkningen er delvis en anerkendelse af , at den sociale situation i de fleste af EU ' s medlemslande er udsat for hrd belastning , specielt p grund af kampen for at opfylde MUs konvergenskriterier .
Trods dette fastslr man , at MU-politikken skal fortstte som den eneste vej .
<P>
Der er mange for mig fremmede konklusioner i betnkningen .
Det glder f.eks. punkt 4 , hvor man skriver , at der i fremtiden vil blive behov for flere penge inden for den sociale sektor p grund af forgede pensions- og sygeforsikringer , og at denne forgelse af udgifterne skal  kompenseres af frre udgifter til brnetilskud og arbejdslshedsunderstttelse  .
Denne politik kan jeg ikke sttte .
For at forbedre statsfinanserne kan der meget bedre spares p militret og bygning af motorveje , men ikke p brnene - vores fremtid - og dem , der har det svrest !
<P>
Ordfrerne stiller sig imidlertid ikke tilfreds med dette , men krver tillige , at skattesystemerne skal samordnes , det vil sige gres til EU-politik .
Gr man dette , vil store dele af det svenske velfrdssystem blive delagt , fordi skatteniveauet er hjere i Sverige end i andre lande og derfor m snkes .
Dette vil ikke p nogen mde skabe nogen social tryghed for borgerne .
<P>
Disse visioner om fremtidens sociale model i EU-landene deler jeg ikke og har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Kirsten Jensen og Sindal">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Frederik A . Willockx , som beskftiger sig med sammenhngen mellem MU og de sociale sikringsordninger i Den Europiske Unions medlemsstater .
Betnkningen konstaterer , at lande i forsget p at leve op til konvergenskriterierne har fet indsnvret det budgetmssige rderum .
De danske socialdemokrater er enige i ovenstende konstatering , men gr opmrksom p , at indsnvringer i det budgetmssige rderum kun er sket for de lande , der har valgt at spare sig til konvergenskriterierne , mens et land som Danmark har valgt at stte gang i konomien for dermed at leve op til konvergenskriterierne .
<P>
Betnkningen opfordrer til en bedre samordning af skattesystemerne under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige behov for offentlige goder .
De danske socialdemokrater er enige i , at en bedre samordning af skattesystemerne ville vre godt , ogs i betragtning af de uheldige situationer , man har set , da Irland snkede selskabsskatten dramatisk og dermed tog arbejdspladser fra andre lande , heriblandt Danmark .
De danske socialdemokrater pointerer , at socialpolitik fortsat er et suvernt nationalt statsanliggende .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lienemann">
Jeg tilslutter mig betnkningens intentioner om ndvendigheden af at sikre en social beskyttelse p hjt niveau inden for EU og analysen , der konstaterer , at konvergenskriterierne begrnser medlemsstaternes konomiske manvrefrihed til at udfylde sine sociale opgaver .
Jeg er til gengld forbavset over den ikke dokumenterede pstand om , at hverken kriterierne eller datoen for euroens ikrafttrden kan skade EU ' s stttetiltag for at skabe arbejdspladser og for om ndvendigt at bevare og styrke den sociale sikring !
<P>
Tvrtimod vokser truslerne i mange EU-lande , hvad angr pensionerne og retten til at have en sygesikringsordning .
Der er ikke ivrksat noget som helst konkret samtidigt med Den Monetre Union for at garantere , at mlene om " en sund konomisk politik  og " beskftigelse og en hj socialsikringsstandard  kan flges ad .
<P>
Jeg beklager isr , at man ikke har udtaget princippet om social konvergens , hvor man harmoniserer opad fra den allerede opnede standard , og at der ikke er foretaget noget som helst i den retning .
<P>
Endelig lader det til , at Kommissionen i sin hvidbog tilpasser sig den voksende usikkerhed blandt lnmodtagerne , og at man endda retfrdiggr den i fleksibilitetens navn .
Hvidbogen forsger at fremme en udvikling i EU fra en pensionsordning over skatteligningen mod et blandingssystem med en garanteret mindstepension til lnmodtagerne via skatteligningen og resten forsikret af pensionsfondene .
<P>
Det ville vre at bne dren til en social sikring p to niveauer og p lngere sigt til en kapitalisering og et mere uretfrdigt system .
<P>
Jeg kan ikke godkende en s unuanceret sttte til Kommissionens hvidbog , og derfor stemte jeg imod den forhandling , Willockx foreslr i sin betnkning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lindqvist">
Jeg er enig i , at Maastricht-aftalens krav for MU ikke m indebre , at medlemslandenes velfrdsmodeller delgges .
Efter min opfattelse er risikoen stor for , at dette bliver konsekvensen af MU .
Jeg er derfor ikke enig i den noget ulogiske konklusion , at MU til punkt og prikke skal gennemfres .
Jeg kan endnu mindre vre enig i , at det automatisk vil fre til lavere renter , fremme beskftigelsen og reducere de sociale udgifter .
<P>
Tvrtimod er risikoen stor for , at MU frer til det modsatte , nemlig stigende regionale ubalancer , en kraftig centralisering og afdemokratisering af den konomiske politik og risiko for stigende arbejdslshed p grund af den ensidige prioritering af konomiske konvergenskrav og mangel p tilsvarende krav til at forbedre beskftigelsen .
<P>
Forslagene i retning af en flles skattepolitik afvises , mens udvalgets talen for skatteskift vk fra skat p arbejde mod beskatning af miljudslip , naturressourcer , energi og forbrug stttes .
<P>
De negative forslag vejer tungest .
Derfor har jeg stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Theorin og Wibe">
Da vi ikke tilslutter os iden om en flles valuta for EU ' s medlemsstater , har vi valgt at undlade at stemme ved afstemningen om denne betnkning .
<P>
Vi vil dog foretage den refleksion , at ordfrerne i konklusionerne i deres motiveringsdel skriver , at " Den kommende regeringskonference skal genskabe ligevgten mellem den flles monetre politik p den ene side og Unionens politiske befjelser p den anden side .
 Vores frygt for , at MU , nr den er blevet gennemfrt , vil blive fulgt op af en flles finanspolitik inden for EU , finder vi klart bekrftet i denne betnkning , selvom argumentationen i dette sprgsml er godt pakket ind .
<P>
Betnkning af Alber ( A4-0276 / 97 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Berthu">
I EU-sager sker der somme tider underlige sammenfald . P samme tid som der i Europa-Parlamentets Alber-betnkning udtrykkes bekymring over den nationale modstand imod fllesskabsrettens almgtighed , foreslr man i revideringen af traktaten vedtaget af Rdet i Amsterdam at lse dette problem p en radikal og for os at se udemokratisk mde , nemlig ved at lade de nationale forfatninger blive totalt underordnede fllesskabsretten .
<P>
Domstolen har for lngst p EU-plan erklret EU-retten for overordnet den nationale ret .
Den kom i vrigt frem til dette princip ved logisk flgeslutning , ikke ud fra traktaten selv , som aldrig har indeholdt nogen generel bestemmelse om dette emne ( bortset fra den srlige bestemmelse i artikel 189 om bestemmelserne ) .
Men Domstolen standser ikke her . Den erklrer denne overordnede status , ikke bare hvad angr tidligere bestemmelser , men ogs gldende for senere bestemmelser , hvilket i hjere grad kan diskuteres .
Den har endda udtalt , at den overordnede status glder uanset arten af den nationale bestemmelse , herunder " grundlggende rettigheder sdan , som de er formuleret i medlemsstatens forfatning eller principperne for dennes forfatningsmssige nationale struktur  .
Domstolen afslutter sin udredning med at kvalificere traktaten som " Fllesskabets grundlggende forfatningsdokument  .
<P>
Hvad har man s foretaget sig p nationalt plan over for en s aggressiv juridisk holdning ?
I frste omgang ingenting .
Retsvidenskaben i sidste instans har garanteret Domstolens retspraksis , og regeringerne har ikke bnet munden . Befolkningerne har ikke vret optaget af problemet , og traktaten har aldrig vret revideret for klart at integrere de skaldte nye principper .
<P>
Men i anden omgang har visse nationale forfatningsdomstole , isr i Danmark og Tyskland , vist sig bekymrede over det voksende demokratiske underskud , der er opstet med indfrelsen af princippet om fllesskabsrettens absolut overordnede status .
Er vi ikke efterhnden net dertil , at den ene logiske flgeslutning efter den anden kan fre til , at en simpel forordning fra Kommissionen kunne overordnes en national lov om folkeafstemning ?
<P>
Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har i sin kendelse af 12. oktober 1993 ,  Maastricht-kendelsen  , reageret klarest . Domstolen erklrer , at den tyske forfatning er overordnet , og at den har pligt til at beskytte de tyske borgeres rettigheder over for eventuelle overskridelser fra fllesskabsrettens side .
Den bekrfter , at fllesskabsretten ikke kan anvendes i tilflde , hvor den mtte overskride de befjelser , den har fet af det tyske folk ; den lufter endda muligheden for at forlade Unionen , hvis de tyske borgeres forfatningsmssige rettigheder ikke respekteres .
<P>
Kendelsen , der stadfster godkendelsen af Maastricht-traktaten for Tyskland , udgr sledes fra nu af den officielle fortolkning af traktaten , og den giver denne en tilsvarende vrdi .
Stillet over for denne trussel mod den overnationale magt har EU ' s institutioner lnge grublet over et passende svar .
Det lykkedes dem i 1997 , fire r senere , i forbindelse med Amsterdam-aftalen i protokollen om subsidiaritetsprincippet at f indfrt flgende unuancerede sttte til Domstolens retspraksis : anvendelsen af subsidiaritetsprincippet " kan ikke vre til skade for de principper , Domstolen har fremhvet , hvad angr forholdet mellem den nationale ret og fllesskabsretten  , hedder det , som om disse principper allerede var veletablerede , som de var nok i sig selv og som om , der overhovedet ikke kunne tages forbehold .
<P>
Sledes vil befolkningerne , hvis Amsterdam-aftalen ratificeres , p en helt bagvendt mde godkende fllesskabsrettens forrang , selv for kommende love , herunder love om folkeafstemninger . Det ville betyde , at de nationale forfatninger blev komplet underordnede fllesskabsretten , og at der blev oprettet en fderal europisk stat under den strengest tnkelig form nemlig sdan , at man ganske simpelt ngter befolkningerne retten til selv at disponere .
<P>
Lad os stoppe op et jeblik og se p , hvilken metode der anvendes her . Denne reform af vidtrkkende omfang - det indrmmer man - har aldrig vret diskuteret klart p regeringskonferencen .
Der er heller ingen , der har udarbejdet en njagtig liste over , hvilke principper for retspraksis man ville anvende , hvis protokollen om subsidiaritet blev vedtaget .
Vi befinder os i den totale tge , selvom vi behandler flsomme emner , der er meget vigtige for den nationale suvernitet , og hvor man kun skal acceptere afgivelse af kompetencer , der er prcise og velafgrnsede .
S hvis vi alts accepterede denne uklarhed , ville vi igen overlade det til Domstolen at give fortolkninger , og vi ved i forvejen , at de i s hj grad som muligt ville vre til fordel for Fllesskabets kompetence .
Dette her er ikke serist , og man sprger sig selv , hvor vores forhandlere har hovedet , hvis de vil lade os acceptere et sdant makvrk .
<P>
Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa har for lnge siden fremsat sine grundlggende modforslag , isr hvad angr forslaget til en betnkning om EU ' s institutionelle natur , som jeg selv fremsatte , og som naturligvis ikke blev fulgt af det fderalistflertal , der rder i denne forsamling .
Vi mener , at de vrdier , juridiske regler og den solidaritet , der er grundlggende for vores nationer , er den naturlige ramme for at udve demokratiet .
Det nuvrende EU - der arbejder p at delgge dette grundlag og at forsge at erstatte det med et tilsvarende netvrk , der er fuldt udrustet efter eurokraternes hoveder - er et vanvittigt foretagende .
Det vil - efter at have oplst alt - kun opn at efterlade vores borgere i et tomrum , som ingen kan have gavn af .
<P>
Vi mener alts , at det er ndvendigt at bevare de nationale demokratier og ud fra dette grundlag efterhnden opbygge et supplerende samarbejde p europisk niveau .
Som flge heraf br de nationale forfatninger og love om folkeafstemninger tydeligt anerkendes som bestemmelser , der er overordnede Unionen .
Domstolen er ikke en super-forfatningsdomstol , men en domstol , der har til opgave sobert at fortolke en traktat . Dens kendelser br , hvis de ndrer den grundlggende udformning af bestemmelser , vre underordnet en kendelse fra befolkningerne .
Af alle disse grunde forkaster vi Amsterdam-aftalen og herunder Alber-betnkningen om fllesskabsretten .
<P>
Lindqvist ( ELDR ) , Seppnen og Sjstedt ( GUE / NGL ) , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , Bonde , Krarup og Sandbk ( I-EDN ) , skriftlig . Beslutningsforslaget indeholder dels en detaljeret gengivelse af en af EU ' s basale integrationsmekanismer , nemlig princippet om at EU-retten fortrnger national ret ( forrangsprincippet , pkt .
1 , 3-8 , 10 og 13 ) , dels en rkke retspolitiske anbefalinger , der tager sigte p at udbygge og befste forrangsprincippet og dermed integrationen ( pkt . 2 , 11 , 12 og 14-17 ) , dels en afstandtagen fra  udviklingen inden for visse dele af de nationale retsvsener , hvormed den fllesskabsretlige mulighed for at prve afledt fllesskabsret tages i overvejelse  ( pkt .
9 ) . Med det sidste sigter betnkningen dels til den tyske forfatningsdomstols praksis med udgangspunkt i Maastricht-dommen af 12. oktober 1993 , dels den danske Hjesterets dom af 12. august 1996 , der tillader danske domstole at efterprve den danske grundlovs betydning i forhold til Maastricht-traktaten .
<P>
Vi modarbejder de tendenser , der ligger i betnkningens konstateringer og anbefalinger .
Disse tendenser vil p n gang skrpe integrationen og forringe betydningen af de nationale grundlovsvrn over for EU ' s magtudvelse .
<P>
Vi stemmer derfor imod betnkningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Theorin og Wibe">
Vi kan ikke stemme for denne betnkning , da det er vort synspunkt , at EU skal vre et samarbejde mellem suverne og demokratiske stater .
<P>
Betnkning af Martens ( A4-0274 / 97 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , PPE-gruppen har stemt imod punkt 87 i beslutningen ved Martensbetnkningen .
Vi mener , at det ikke er overfldigt at forklare hvorfor .
Punkt 87 vedrrer et forslag fra Kommissionen om et nyt chokoladedirektiv .
Alle ved , at det er en meget kompleks og meget flsom sag .
Det er en sag , der krver meget grundig overvejelse .
Vi kan ikke vre bekendt bare at indtage et standpunkt i forbifarten ved behandlingen af en meget mere omfattende betnkning , ogs fordi forslaget stadig forhandles i Miljudvalget , og fordi vi p nste plenarmde ogs skal behandle dette emne .
Jeg kan dog meddele , at PPE-gruppen vil gre sit bedste for med alle midler at bidrage til , at der skabes et sdant flertal i Parlamentet , at vi med vores fulde vgt kan bevirke , at Kommissionens meddelelse undergr de ndvendige ndringer .
<SPEAKER ID=86 NAME="Andersson, Hulthn, Lw, Theorin, Wibe og Waidelich">
Vi sttter betnkningen , da den lgger vgt p partnerskabsprincippet og fattigdomsbekmpelse samt en strre overensstemmelse mellem udviklingspolitikken og landbrugspolitikken .
Vi er dog ikke enige i punkterne 84 og 85 , da vi mener , at WTO ' s handelsregler skal flges p alle omrder .
Vi mener , at undtagelser fra WTO ' s handelsregler ikke er holdbare p langt sigt , da de fjerner den ndvendige forudsigelighed , der m findes i alle landes konomi .
<SPEAKER ID=87 NAME="Cunha">
Kommissionens grnbog om de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet ( AVS-landene ) udgr et initiativ af stor politisk rkkevidde , svel p det strategiske beslutningsplan som p gennemfrelsesplanet .
Derfor til lykke til Kommissionen , og i srdeleshed til hr. kommissr Joo de Deus Pinheiro , hvis ressort det er .
<P>
Udgangspunktet for en ny Lom-konvention for perioden 2000-2010 er bevidstheden om , at Lom-nden og - politikken udgr et grundlggende element i Den Europiske Unions politiske identitet , og at de hidtidige fire Lom-konventioner udgr det mest avancerede instrument for samarbejde mellem Nord og Syd .
<P>
Samtidig sls det fast , at den konomiske internationalisering , der isr rammer de fattigste , br suppleres med en styrkelse af solidariteten med de svageste , og at denne dimension skal komplettere hjlpen til en bredygtig udvikling , og med deres stabile integration i verdenskonomien .
<P>
Jeg ville gerne understrege tre fornyende aspekter af samarbejds- og udviklingsstttepolitikken :
<P>
Knsttelsen af samarbejdsformer , der gr ud over det traditionelle nationale niveau med henblik p en styrkelse af den regionale integration af AVS-landenes konomi , srlig i Afrika.-Det fremtidige samarbejdes selektive karakter , der giver absolut prioritet til de fattigste lande , blandt hvilke er hovedparten af de portugisisktalende lande i Afrika ( PALOP ) .-Indfrelsen af konfliktforebyggelsesfaciliteter i alle nationale og regionale vejledende programmer , der p denne mde kan sikre en hjere politisk effektivitet i forholdet mellem de midler , der anvendes til humanitr hjlp , og de resultater , der opns i de vbnede konflikter , som desvrre er s hyppige i mange af disse lande.Betnkningen udarbejdet af vores kollega Wilfried Martens , formand for Det Europiske Folkepartis Gruppe ( PPE ) , understreger alle disse ider og sttter dem med vigtige nye ider , herunder srlig med hensyn til den prioritet , der skal gives brnene i disse lande , de hjemsendte soldater , minerydningsoperationer og det totale forbud mod fremstilling af antipersonelminer og kontrol af vbensalg .
<P>
Af alle disse rsager sttter jeg denne betnkning og opfordrer mine kolleger til at gre det samme .
<SPEAKER ID=88 NAME="Sandbk">
Jeg har valgt at stemme for Martens ' betnkning - trods betnkeligheder .
Kommissionens grnbog var tnkt som et idkatalog , men er som sdan et mangelfuldt oplg .
Martens har lagt et stort arbejde i betnkningen , men resultatet fremstr desvrre som et kompromis .
Et kompromis , der dkker en lang rkke meget vsentlige punkter , hvoraf jeg er enig i de fleste .
<P>
Lom-konventionen er unik i sin natur og br bevares , derom skal der ikke herske tvivl .
Men Lom-konventionen har ikke fungeret optimalt .
I Martens betnkning savner jeg derfor de overordnede linjer og visioner for , hvordan et nyt samarbejde kunne udformes .
Jeg savner en direkte kritik af Kommissionens grnbog og en prioritering af de mange vsentlige elementer , som Martens allerede inddrager .
En prioritering , hvor jeg selv finder , at fattigdomsorienteringen og partnerskabet - mske med et mere konkret indhold - br sttes i hjsdet .
Uden disse overordnede visioner og prioriteringer er det vanskeligt at anvende Europa-Parlamentets bidrag konstruktivt , nr de endelige europiske retningslinjer og forhandlingsmandatet skal udfrdiges .
<SPEAKER ID=89 NAME="Schwaiger">
Jeg har stemt for Martens-betnkningen af flgende grunde :
<P>
1.Vi har i de sidste tre r udarbejdet vejledende mlstninger i centrale rapporter i Den Paritetiske Forsamling sammen med vores AVS-partnere , herunder : -den absolutte ndvendighed af det grnseoverskridende regionale samarbejde i Afrika , -en bedre brug af instrumenterne til det industrielle samarbejde , alts f.eks. fremme af unge afrikanske erhvervsdrivende og af sm og mellemstore virksomheder , -udbygningen af infrastrukturerne fra kysten og ind i det afrikanske land med henblik p en grnseoverskridende udvikling af hele regioner , -minimumsbetingelserne for den bymssige udvikling .Hvad alt dette angr , har Kommissionen konkrete rapporter fra Den Paritetiske Forsamling til rdighed , som nu br blive optaget i Kommissionens og Rdets forhandlingsmandat .
<P>
2.Subsidiaritet og hjlp til selvhjlp er endnu et afgrende punkt , som vgtes hjt i vores mlstninger .
Social og kologisk markedskonomi er kun mulig , nr NGO ' s anstrengelser , den nationale udviklingshjlp og det europiske samarbejde sammenkobles og kombineres .
Det er en sikker erkendelse , vi er kommet frem til gennem vores samtaler med de berrte i Afrika.3.Vi har brug for en helstbt europisk udenrigspolitik over for vores partnere i AVS-staterne , som p den ene side sammenfjer fredssikring , forebyggelse af krigeriske konflikter og humanitr hjlp og isr fremmer udenrigskonomisk samarbejde og handel med AVS-staterne og koordinerer instrumenterne i vores udviklingssamarbejde dermed.4.Det nye partnerskab , isr med Afrika , krver ogs strre effektivitet og kontrol med resultaterne af den konomiske sttte .
Finansieringen af udviklingssamarbejdet som en del af Fllesskabets budget , Parlamentets effektive kontrol af budgetkontroludvalgets mere effektive og konomiske brug af midlerne samt en systematisk fremme af hjlp til selvhjlp og overholdelse af subsidiaritetsprincippet udgr yderligere ndvendige og afgrende praktiske forandringer , som skal vre bestemmende for rammerne for den nye konvention.De lokale private udviklingsorganisationer og de mange europiske udviklingsinitiativer for Afrika skal fortsat fremmes som en basis for de europiske folkeslags solidaritet med de afrikanske folkeslag .
<SPEAKER ID=90 NAME="Verwaerde">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med det arbejde , han har udfrt .
Jeg deler hans holdning til Kommissionens grnbog , der giver stof til debat og overvejelser angende vores fremtidige forbindelser med AVS-partnerne , og jeg vil godt her fastholde nogle punkter , som jeg finder er srligt vigtige .
<P>
Frst og fremmest er der grund til at glde sig over Europa-Kommissionens initiativ .
Den har ved at fremlgge grnbogen gjort det muligt at starte en reel debat om forskellige muligheder , uden at dette p forhnd afgr , hvilke forslag den senere vil fremstte .
<P>
Den fornyelse og isr styrkelse af de fremtidige forbindelser mellem EU og AVS , som ordfreren gr s kraftigt ind for , stiller mig fuldt ud tilfreds .
Den 5. konvention br omfatte en samlet aftale , der glder for alle AVS-landene , med srlige tilhrende institutioner for at fremme den interparlamentre dialog , og den br indeholde instrumenter , der er tilpasset vores partneres forskellige udviklingsniveauer .
<P>
Jeg gr meget strkt ind for at udvikle det regionale samarbejde , s det bliver lettere at forebygge visse kriser .
Befolkningens godkendelse af samarbejdet forekommer mig at vre en god metode til at sikre strre gennemsigtighed og tilgngelighed for programmerne .
<P>
Med henblik p fremtiden br der ivrksttes aktiviteter , der skal fremme AVS-landenes indfring i den globale konomi , isr hvad angr oprettelsen af reelle konomiske regionale omrder , mangfoldigheden af kulturer og produktioner og tilpasningen til de internationale regler for handel .
<P>
EU br flge op p og uddybe sine forbindelser til disse lande og i kraft af et reelt partnerskab medvirke til at bekmpe fattigdommen , udvikle deres bevidsthed over for miljproblemer , ansvaret over for deres samfundsgrupper og at stte dem i stand til bedre at kunne tage hjde for de sociale problemer , de vil stde p .
<P>
Af alle disse rsager sttter jeg fuldt ud min kollegas betnkning .
<P>
Betnkning af Van Dijk ( A4-0266 / 97 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykkeligt lyknske fru Nel van Dijk med betnkningen om dyretransport .
Jeg tror , det er det frste skridt , vi har taget i dette Parlament for at komme ud af denne situation , nemlig for som minimum at gre dyrenes lidelser mere tlelige .
Som landmand vil jeg imidlertid gerne sige flgende : Dyrenes lidelser begynder allerede fr transporten .
Transporten er jo kun det sidste , der gres ved dem . For sdan som de fedes op , sdan som dyrene holdes , sdan som de slagtes , er det jo til syvende og sidst det rene barbari , vi bedriver .
Det har ikke lngere noget at gre med den mde , som vi tror , vi kan og skal omgs andre skabninger p .
Og det hjlper overhovedet ikke at rende i kirke om sndagen for at bede og sige , at alle skabninger er skabt af Gud for bagefter at omgs dem , som vi gr .
Det , vi gr , er skamfuldt og forsmdeligt !
Derfor er jeg meget glad for , at denne betnkning nu er blevet vedtaget af Parlamentet med et kmpestort flertal , for mske vil medlemmerne i de nationale parlamenter nu vgne op og tnke over , hvad det vil sige at leve sammen i en eksistens , i denne verden .
<P>
Som sagt , dyrenes lidelser starter fr transporten , og jeg kan kun opfordre hr . Fischler til at fortstte arbejdet og snart fre en anden landbrugspolitik , s der anfres artsspecifikt dyrehold , s vi finder frem til en omgangsmde med dyrene , som fortjener at blive kaldt omgangsmde .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Elliott">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke min store glde over , at denne betnkning er vedtaget uden ndringer og samtidig lyknske ordfreren .
Med denne betnkning understreges det , at der er taget endnu et vigtigt skridt mod fastlggelsen af tilstrkkelige krav , s lnge vi fortsat er ndt til at foretage transport af dyr .
Efter min og mange andres opfattelse er det ndvendigt , at vi arbejder for et totalt stop af langdistancetransport af levende dyr .
Transport af kd skal vre i slagtet form og ikke med levende dyr , hvor det ofte er forbundet med store lidelser for dyrene .
<P>
Det er med glde , at jeg kan sige , at denne uges offentliggrelse fra Storbritanniens nye Labour-regering om , at de bekvemme , men utilfredsstillende arrangementer , som transportvirksomhederne har etableret med egne dyrlger til udfrelse af undersgelser , i fremtiden vil blive erstattet af dyrlger , der er udpeget af landbrugsministeriet i Storbritannien .
Transportvirksomheder skal betale for meget streng kontrol udfrt af dyrlger , der er udpeget af ministeriet .
Da det er af stor vigtighed , at vi har tilstrkkelig inspektion og kontrol over , hvad der foregr , skal der strammes op p dette , og der skal vre sikkerhed for , at transportvirksomheder , som overtrder bestemmelserne i europiske forskrifter vedrrende disse forhold , uden varsel vil miste deres transporttilladelser .
Dette er den eneste mde , hvorp vi kan sikre , at anstndige og humane standarder finder anvendelse .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , tillad mig frst at fastholde for protokollens skyld , at bde min kollega Karl Habsburg-Lothringen og jeg har stemt eller ville stemme imod stk .
16 og 17 .
Vi er ikke sikre p , om vores maskiner nu ogs har gjort det rigtige . Vi ville stemme og har ogs stemt imod stk .
16 og 17 . Jeg vil gerne forklare p vegne af bde de strigske parlamentsmedlemmer i PPE-Gruppen og min kollega Frischenschlager fra de liberale , hvorfor vi afviste de otte timer .
Ikke fordi vi var for en lngere transporttid , tvrtimod , vi synes , de otte timer er for lang tid , og i strig har vi allerede en lovbestemt maksimal transporttid p seks timer .
Vi bliver aldrig trtte af hele tiden at skulle kmpe for her i Parlamentet , at ogs andre europiske stater , Unionsstater , accepterer de seks timer .
Vi kunne simpelthen ikke godkende dette punkt , for alt andet er for os dyrplageri og burde efter vores mening straffes som en strafbar handling i alle europiske stater .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Fru formand , jeg har afholdt mig fra at stemme for van Dijks betnkning , selvom jeg naturligvis gr ind for at beskytte dyrene og alts ogs for alle de bestemmelser , der gr det muligt at sikre deres velfrd under transporten , isr over lange afstande .
<P>
Jeg er i tvivl af tre grunde .
For det frste tror jeg , at visse regler er for stramme . Jeg tnker her p punkt 16 , om varigheden p 8 timer .
Jeg tror , reglen ved at vre ens for alle lande skaber problemer .
Jeg er ikke sikker p , at man har gjort sig alle konsekvenser klart .
<P>
Jeg er heller ikke sikker p , at man har vret klar over alle de konomiske konsekvenser af denne betnkning , der ud over at omhandle transport af heste ogs er blevet udvidet til at omfatte transport af andre dyr .
Jeg tror , at det ville have vret bedre at lgge den under Udvalget om Landbrug .
<P>
Jeg undrer mig endelig over fravret af en bestemmelse , og dette punkt vil jeg gerne slutte af med .
Der str intet om lejlighedsvis transport af heste .
Nu ved De jo , at mange af vores traditionelle fester , herunder isr de traditionelle St.-loi-fester i Provence , tiltrkker kvghandlere , der transporterer heste over korte afstande og af lejlighedsvis karakter .
Det ville vre bedre ikke at plgge disse personer for stramme regler .
<SPEAKER ID=95 NAME="Cox">
Denne betnkning er urealistisk og grundlggende fejlagtig .
Fru van Dijk genetablerer reglen om transport i hjst 8 timer til trods for , at medlemsstaterne har opnet et kompromis p dette omrde .
Endvidere anmoder hun Kommissionen om at indstille udbetalingen af eksportrestitutionerne for eksporten til tredjelande af levende dyr til konsum .
De Grnne har igen  kastet barnet ud med badevandet  .
<P>
Sprgsmlet om eksportrestitutioner er en grundlggende del af sttteordningen fra den flles landbrugspolitik .
Uden eksportrestitutioner ender EU ' s overskudsoksekd i nye , omkostningskrvende og unskede oksekdbjerge .
Der er eftersprgsel efter levende kvg i tredjelande .
Hvis dette kvg ikke leveres af medlemsstater , vil de blive leveret andre steder fra .
EU-medlemsstater , herunder Irland , har siden januar i r taget store skridt til forbedring af transportforholdene for dyr .
<P>
Sfremt eksportrestitutionerne ophves , som De Grnne har anmodet om , vil eftersprgslen efter levende dyr ikke falde , og lande uden beskyttende lovgivning vil nyde godt heraf - p bekostning af dyrene .
<SPEAKER ID=96 NAME="Cushnahan">
Jeg stemte imod van Dijk-betnkningen , da denne betnkning ville gre det praktisk talt umuligt at transportere levende kvg ud af Irland .
Producenter af irsk oksekd har allerede oplevet en alvorlig konomisk krise .
Hvis forslagene i van Dijk-betnkningen gennemfres , vil producenternes problemer forvrres .
Mange vil ikke kunne overleve , hvis de ngtes muligheden for at slge levende kvg p markeder uden for Irland og Europa .
Uden denne mulighed er producenterne endnu mere srbare over for monopoler og karteller inden for den irske kvghandel .
<P>
Endvidere er irske landmnd kendt for at prioritere dyrs velfrd hjt .
<SPEAKER ID=97 NAME="des Places">
Frst og fremmest kan vi kun beklage den procedure , der er fastlagt med hensyn til denne initiativbetnkning fra Udvalget om Transport og Turisme .
Det er virkeligt fuldstndigt unormalt , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vret udelukket fra lovgivningsproceduren , og at det aldrig har haft mulighed for at debattere og komme med en udtalelse om emnet , som har en direkte indvirkning p svel kdmarkedet og landbrugerne som samtlige operatrer p omrdet .
<P>
Gruppen I-EDN har bedt om afstemning ved navneoprb ved to afgrende punkter .
I punkt 16 i forslaget til beslutning heder det : " vurderer , at vejtransport af dyr , der er beregnet til slagtning , ikke br overskride en varighed p 8 timer  .
Vi har selvflgelig stemt imod dette punkt .
Under dkke af at vre en initiativbetnkning om transport af heste er al transport af dyr ( kvg , fr osv . ) omfattet af teksten .
En sdan parlamentarisk praksis er fuldstndig unormal .
<P>
I punkt 35 hedder det : " opfordrer Kommissionen til at gre en ende p godtgrelser for eksport til tredjelande af levende dyr , der er beregnet til konsum  .
Jeg vil godt i forbindelse med netop dette punkt minde om , at EU eksporterer dyr til visse , nrmere bestemt arabiske lande , som af grunde , der har at gre med deres religion , infrastrukturer , nedklingsforhold eller simpelt hen beskftigelse , selv foretrkker at slagte deres dyr .
Hvis vi ikke lngere eksporterer til disse lande , vil andre gre det i vores sted .
Jeg sprger mig selv , om ikke der er en forbindelse mellem pressionsgrupperne og visse tredjelande , der nsker at tage deres del af EU ' s traditionelle marked .
<P>
Endelig er jeg i samme tankebane forbavset over , at de samme pressionsgrupper , der forsvarer de levende dyrs velfrd , ikke bekymrer sig over vilkrene for transporten af de levende dyr , EU importerer fra tredjelande .
Udvalget om Transport , der er meget tt p disse pressionsgrupper , kunne for eksempel have bedt om , at man fjernede de prferencefordele , vi giver visse tredjelande .
Hvorfor straffe EU ' s eksport og ikke straffe importen ?
<P>
Som medlem af Udvalget om Landbrug skal jeg lige gre opmrksom p , at Den Europiske Union er oprettet omkring en flles landbrugspolitik , der har indarbejdet begrebet fllesskabsprferencer .
Der gres alt inden for selve dette parlament for at delgge hele EU ' s landbrug og landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=98 NAME="Holm">
Transporter af dyr kendetegnes mest af den grusomhed , umoral og uetiske behandling , som dyrene tvinges til at gennemg .
I de seneste r har vi mttet se mange eksempler p dette p TV-skrmen .
Udgangspunktet m vre , at disse transporter hrer op .
<P>
Denne betnkning er derfor vigtig og indebrer et stort fremskridt for dyrene , hvis den gennemfres .
Dette glder isr for punkt 1 , som indebrer , at dyr , der skal slagtes , skal slagtes s tt som muligt p det sted , hvor de er opfedet , punkt 16 , hvor der fastlgges en maksimaltid p 8 timer for , hvor lnge transporter af dyr m vare uden hvile , og punkt 35 , hvor kommissionen opfordres til at holde op med at udbetale eksportsttte til eksport til tredjelande af levende dyr beregnet til konsumering .
<P>
Jeg mener , at disse tre punkter er af stor betydning .
Hvis de bliver til virkelighed , mener jeg , at mange af de problemer , der findes i dag , vil kunne undgs .
Det er ogs vigtigt at sl fast , at disse krav kun er minimumsniveauer .
Det er op til de enkelte lande eller regioner at indfre strengere regler , f.eks. med hensyn til transporttiden .
<P>
P grund af ovenstende stemmer jeg for betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lindqvist">
Eksportsttte br ikke gives til transport af levende dyr overhovedet .
Den modvirker hele intentionen med betnkningen .
Kontrollen af transporterne er i frste omgang et nationalt anliggende .
Der br ikke bevilges nogen nye midler til stillinger inden for kommissionen med kontrolopgaver .
Detaljerede bestemmelser om lastbroers udformning m.m. skal udarbejdes p myndighedsniveau og ikke tages ind i principbeslutningen .
<P>
Betnkningen er i hovedtrk god , og jeg har derfor stemt ja .
<SPEAKER ID=100 NAME="McCartin">
Jeg stemmer imod van Dijk-betnkningen om transport af levende dyr , da denne umuliggr al handel med levende kvg .
Fuld gennemfrelse af forslagene i denne betnkning ville medfre s store omkostninger forbundet med transport af levende dyr , at prisen for Fllesskabskd ville vre uacceptabel for forbrugerne .
I betnkningen tages ikke hensyn til det faktum , at der trods det stadige pres p europiske landmnd om at acceptere fri handel af landbrugsprodukter ingen mulighed er for at sikre , at de omkostningskrvende standarder , som vi forsger at plgge vores egne landmnd , vil blive overholdt af vores konkurrenter i tredjelande .
<P>
Et forslag i betnkningen om etablering af mobile slagterier er fuldstndig urealistisk og tager ikke hensyn til , at Kommissionen gennem anvendelse af EUGFL-midler har tilskyndet til etablering af strre slagterier og kvgmarkeder for at sikre lavere omkostninger og opretholde hjere standarder .
<P>
Et forslag i punkt 35 om at indstille udbetalingen af eksportrestitutioner for levende kvg ville vre diskriminerende for landmnd i fjernere regioner , hvor levende handel er ndvendig for at sikre konkurrenceevne og rimelige priser .
<SPEAKER ID=101 NAME="McKenna">
I den betnkning , der forhandles , erklres flgende :  langdistancetransport af dyr til konsum er ikke alene unsket , men ogs overfldig  .
Jeg er fuldstndig enig .
Der er ingen - konomisk , kulturmssig eller anden - begrundelse for at udstte dyr for den mishandling , som eksport , der involverer transport af levende dyr , medfrer .
<P>
Nr ledende EU-personer samles i Amsterdam i dag for at underskrive den nye traktat , er det p sin plads , at vi husker , at en af de forpligtelser , som disse har indget , er at :  tage fuldt hensyn til dyrs velfrd  ved gennemfrelse af politikker om landbrug , transport , det indre marked og forskning .
Hvis disse forpligtelser skal opfyldes , skal der sttes en stopper for langdistancetransport af levende dyr .
<P>
I Irland har industrien for husdyrbestande utrtteligt ppeget , at eksport af levende dyr , isr til Mellemsten og Nordafrika , er en meget vigtig indtgtskilde for irsk landbrug . Den eneste rsag hertil er , at myndighederne har fokuseret p at bevare dette handelsomrde p bekostning af andre landbrugsaktiviteter .
Organisationer som Irish Meat Processors ' Association ( Irlands sammenslutning af kdforarbejdningsvirksomheder ) har fremfrt , at det ville vre mere hensigtsmssigt for regeringen at stoppe eksport af levende dyr og i stedet skabe arbejdspladser i kdforarbejdningssektoren ved slagtning af dyr i Irland frem for eksport af levende dyr .
Desvrre har skiftende regeringer ignoreret disse opfordringer .
<P>
Omkring 1.000 arbejdspladser er afhngige af eksport af levende dyr fra Irland .
Interessegrupper for kdforarbejdning forudser , at der kunne skabes tre gange s mange arbejdspladser , hvis der som alternativ blev indfrt en politik om slagtning i hjemlandet .
BSE-krisen burde have medfrt en revaluering af sprgsmlet .
Egypten har i revis vret hovedimportren af irsk kvg , men har nu indfrt forbud mod sdan import p grund af frygt for BSE-kontamination .
Den seneste tids avisartikler har antydet , at Egypten mske er villig til at ophve forbudet i nr fremtid efter intens lobbyvirksomhed af irske embedsmnd .
<P>
Dette ville vre et tilbageskridt med store konsekvenser for dyrs velfrd .
Sidste r strandede 5.000 stykker irsk kvg i den egyptiske havn Alexandria med sparsomme forsyninger af foder , fordi de egyptiske myndigheder ikke ville acceptere levering .
Der findes ingen forskrifter , som kan forhindre dette i at ske igen , hvis regeringen insisterer p at opretholde en politik om eksport af levende dyr .
<P>
Der har vre adskillige andre dokumenterede tilflde af grov mishandling af dyr p vej til Mellemsten og Nordafrika .
I februar 1995 dde 140 stykker kvg ud af en sending p 1.000 p vej til Egypten , da deres skib kom ud i det turbulente farvand ud for Bay of Biscay .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at , sfremt der ikke tages alvorligt fat p problemet , vil der ikke blive sat en stopper for det dyrplageri , der er ulseligt forbundet med langdistancetransport af levende dyr .
Nye forskrifter vedrrende kretjer til transport og hvileperioder for de berrte dyr er ikke tilstrkkeligt .
Jeg vil gerne indtrngende opfordre alle Parlamentsmedlemmer til at arbejde for et totalt stop for langdistancetransport af levende dyr .
<SPEAKER ID=102 NAME="Souchet">
Fr enhver kommentar til van Dijk-betnkningen skal jeg som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter give udtryk for min undren over det faktum , at man ved udarbejdelse af denne betnkning om transport af heste og andre levende dyr ikke har bedt om en udtalelse fra Udvalget om Landbrug , som dog er direkte berrt .
<P>
Min gruppe har i forbindelse med afstemning om denne beslutning bedt om et vist antal delte afstemninger , separat afstemning samt to afstemninger ved navneoprb for at undg forvirring , nr man fra beslutningen skal trkke de punkter tilbage , der ukorrekt er tilfjet , og som ikke har noget at gre med det egentlige forml , som er transport af heste .
Fomlet med denne procedure er selvflgelig at udelukke alt det fra beslutningen , som ikke har noget at gre med transport af heste .
<P>
Under pression fra visse sammenslutninger og som flge af en anmodning fremlagt af Den Internationale liga til hestenes beskyttelse er direktivet fra 1991 faktisk allerede blevet ndret i 1995 .
Det er fuldstndigt unormalt , at Europa-Parlamentets transportudvalg under indflydelse af de samme pressionsgrupper har udarbejdet initiativbetnkningen med det klare tilknyttede ml endnu en gang at tage tekst op , som er blevet ndret for knap to r siden , og som vi ved er vanskelig at f sat p plads .
<P>
Vores gruppe har bedt om afstemning ved navneoprb om punkt 35 , og vi har selvflgelig stemt imod den foreslede tekst .
Faktisk nskede Udvalget om Transport ganske simpelt at fjerne alle godtgrelser for eksport af levende dyr fra EU til tredjelande ( herunder selvflgelig kdkvg m.m. ) .
<P>
Jeg skal her nvne , at EU eksporterer til en rkke tredjelande , isr arabiske , tt ved 500.000 stykker levende kvg .
Hvis vi selv blokerede vores egen eksport til disse lande , ville andre straks overtage dette vigtige marked .
Nr man kender situationen p det europiske oksekdsmarked , kunne vi selvflgelig ikke gre andet end klart at stemme imod dette forslag .
<P>
Vi konstaterer med overraskelse , at Udvalget om Transport og Turisme ikke har foreslet at fjerne de toldfordele , som vi giver visse tredjelande , nr vi importerer levende dyr .
Denne mangel p sammenhng viser klart , hvad der er den egentlige hensigt hos de , der har inspireret og taget initiativet til denne tekst : endnu en gang udnytter pressionsgrupperne ethvert pskud til at forsge at oplse den flles landbrugspolitik og fllesskabsprferencerne .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.25 )
