<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. september 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 19. september 1997 er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det fremgr af protokollen , at vi afsluttede sessionen om fredagen kl . 10.10 , og at der kun stod et enkelt punkt p dagsordenen .
I dag er vores dagsorden derimod helt overtegnet , hvilket medfrer , at en s vigtig aftale som samarbejdsaftalen med Makedonien frst kan behandles omkring midnat .
Jeg vil derfor meget gerne bede om , at vi for fremtiden planlgger sessionerne lidt bedre .
Hvis vi havde udnyttet sidste fredag p en fornuftig mde , kunne vi have behandlet dette vigtige emne i lbet af dagen i dag under tilstedevrelse af vores gster !
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De har ret .
Det er en skam , at der ikke var flere sager klar til det sidste mde i Strasbourg , men sagen er den , at de udvalg , som skulle have afsluttet betnkningerne , ikke kunne vedtage dem i tide .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi i dag har besg af to personer fra delstaten Bahia i Brasilien .
Jeg har selv lige deltaget i et seminar om Mercosur , og jeg tror , at jeg taler p alles vegne , nr jeg plderer for en udvidelse af forbindelserne med netop Brasilien .
Jeg vil gerne byde hr. minister Barbosa de Deus og viceguvernren fra Brasilien , hr . Borges , hjertelig velkommen .
Muchas gracias , muito obrigado !
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">

Mange tak , vi kan kun tilslutte os Deres velkomst , selvom vi i Parlamentet , som De ved , normalt kun byder velkommen , nr der er et officielt organiseret besg .
Vi har mange fornemme gster , som inviteres af parlamentsmedlemmerne , og i disse tilflde byder vi normalt ikke velkommen offentligt , men vi tilslutter os naturligvis gerne Deres velkomst .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om side 13 i protokollen fra mdet fredag i Strasbourg : i punkt 11 str der , at fru formanden henleder opmrksomheden p , at de nste mder holdes den 1. og 2. oktober 1997 .
<P>
Jeg mener ikke , at det iflge Domstolens afgrelse af i dag er muligt at godkende protokollen undret .
Det vil heller ikke vre muligt , det vil fremg af mine kollegers indlg , at holde dette mde .
I punkt 29 i denne afgrelse hedder det i andet afsnit , at yderligere mdeperioder kun kan afholdes p et andet arbejdssted , hvis Parlamentet afholder de 12 almindelige mdeperioder p sit hjemsted i Strasbourg .
<P>
Jeg mener , at s snart denne protokol er godkendt , skal dette meget vigtige emne tages op til drftelse og samtidig skal punkt 11 i protokollen fra mdet fredag den 19. september tages tilbage .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr . Fabre-Aubrespy , lad os ikke blande tingene sammen .
Protokollen refererer , hvad der er blevet sagt , og der blev sagt , at vi i dag skulle have et mde , og det er det , der foregr nu .
<P>
Hvad for det andet Domstolens kendelse angr , har Prsidiet her til formiddag plagt Parlamentets juridiske rdgiver at afgive en udtalelse om konsekvenserne af denne sag .
S snart denne udtalelse er klar , vil den blive forelagt Parlamentets kompetente organer med henblik p at drage de ndvendige konsekvenser .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , Domstolen har faktisk netop afsagt en kendelse , som berrer os direkte og hvori det hedder , at afgrelsen fra Edinburgh skal udlgges derhen , at den faststter Parlamentets hjemsted som det sted , hvor der med regelmssige mellemrum afholdes tolv ordinre mdeperioder .
Derudover fastslr artikel 176 i Rom-traktaten , som er bestemmende for vort arbejde , at den institution eller de institutioner , fra hvilken ( hvilke ) en annulleret retsakt hidrrer , eller hvis undladelse er erklret stridende mod denne Traktat , har pligt til at gennemfre de til dommens opfyldelse ndvendige foranstaltninger .
<P>
Hr. formand , De har netop givet os meddelelse om det initiativ , vi forventede , og det glder os .
Det vil gre det muligt for vores institution at bringe den i overensstemmelse med Domstolens kendelse .
Derudover anmoder jeg Dem , hr. formand , om at tage et initiativ , der vil gre det muligt for Europa-Parlamentet definitivt at bringe sig i overensstemmelse med gldende ret , og som sparer os for r efter r at udtale os om en mdekalender , der burde vre fastsat n gang for alle .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Fru Bers , jeg vil ikke fortstte denne drftelse .
Prsidiet , som er det kompetente organ , har anmodet om en udtalelse om konsekvenserne af denne sag .
Den vil blive forelagt Formandskonferencen og Prsidiet og om ndvendigt p Parlamentets plenarmde med henblik p at drage alle konsekvenser deraf .
Jeg foregriber ikke disse og det griber naturligvis p ingen mde ind i Parlamentets befjelser til at fastlgge sin mdekalender .
Men alt dette vil blive gjort i overensstemmelse med traktaterne , med Domstolens kendelse og med vores forretningsorden .
Det er i dag alt , hvad vi kan gre i denne sag , som er alvorlig og ikke berettiger til at improvisere p nogen mde .
Der kan ikke p nuvrende tidspunkt blive tale om at indlede en drftelse om dette emne og jeg hber , at alle vil vre mig behjlpelige dermed .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Striby">
Ogs jeg vil gerne sige et par ord om Parlamentets session og mdeperioderne i 1998 .
De har alle hrt Domstolens afgrelse , som jeg beklager , den er truffet efter Frankrigs anmodning .
Vi har ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr .
Striby , hr engang , jeg sagde , at drftelsen ikke ville blive fortsat .
Vi vil drage konsekvenserne af de foreliggende kendsgerninger i overensstemmelse med vores forretningsorden , nr tiden er inde , men vi vil ikke drfte den sag nu .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg har forsgt at f ordet , siden jeg kom .
Jeg har over for Deres tjeneste tilkendegivet , at jeg nsker at fremstte en meddelelse p vegne af min gruppe , Union for Europa .
Det er den tredjestrste gruppe i Parlamentet .
Den forsgte at besge Angola p en fredsmission ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p et meget vigtigt anliggende .
Den 19. september blev et medlem af dette Parlament inviteret til en officiel sammenkomst i Firenze p vej tilbage fra en session i Strasbourg .
Ved denne sammenkomst henvendte medlemmet , fru Baldi , sig til Antonio di Pietro , Milanos fredsdommer , som er en af kandidaterne til det lokale parlament i Toscana .
Da hun henvendte sig til ham , blev hun angrebet af en af hans livvagter og slet til jorden .
Hun fik ingen hjlp , sknt bde hr. di Pietro og livvagten vidste , at fru Baldi var til stede som resgst fra dette Parlament .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at tage sagen op med de italienske myndigheder og sikre fru Baldi en undskyldning fra de relevante myndigheder og hr. di Pietro .
Jeg skal give Dem alle sagens akter , herunder fotografisk og lgelig dokumentation .
Jeg anmoder Dem om at gre noget for at sikre et medlem af dette Parlament oprejsning .
Dette kommer p et yderst passende tidspunkt .
For nylig blev kommissr Bonino arresteret og tilbageholdt i Afghanistan .
Vi br fordmme denne type handlinger bde uden for og inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Crowley .
Jeg beder Dem venligst fremsende mig akterne i denne sag , hvorefter jeg vil trffe de ndvendige foranstaltninger over for de italienske myndigheder .
Hvad angr fru Bonino , har hun ikke bedt os om hjlp , og jeg er sikker p , at formanden for Kommissionen har beskyttet hende , s vidt det var ndvendigt .
Hun har ikke behov for vores sttte , men hun fr den , hvis det bliver ndvendigt .
<CHAPTER ID=3>
Anmodning om anvendelse af proceduren uden forhandling
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har netop anmodet om anvendelse af proceduren uden forhandling i henhold til forretningsordenens artikel 99 p betnkning af Kittelmann om forslag til Rdets afgrelse om proceduren for fastlggelse af Fllesskabets holdning i Det Blandede Udvalg for Toldunionen , der er nedsat ved afgrelse 1 / 95 truffet af Associeringsrdet EF-Tyrkiet om gennemfrelsen af slutfasen i toldunionen .
Denne betnkning sttes derfor til afstemning ved afstemningen i morgen kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , det drejer sig om et forretningsordensforslag i henhold til art . 99 ( 2 ) .
Jeg vil gerne bede hr. formanden om ikke at tillade Kittelmann-betnkningen , som er meget vigtig - jeg ved ikke , om hr . Kittelmann er til stede i salen - uden forhandling .
Det drejer sig om en udvidelse af toldunionen .
Vi kan i en fase , hvor vi - og det er begrundelsen - forhandler de facto om Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union , og problemerne med Cypern ligger foran os , ikke tillade en sdan betnkning uden forhandling .
Jeg beder hr. formanden om at g tilsvarende frem , for der er en del at sige om denne sag , ogs fra hr . Kittelmanns side .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
De har henvist til den relevante artikel i forretningsordenen , og som De ved , skal betnkningen sttes til afstemning uden forhandling , medmindre mindst 29 af Parlamentets medlemmer anmoder om forhandling .
Er der 29 medlemmer , som sttter hr . Kreissl-Drflers andragende ?
<P>
( Formanden konstaterer , at over 29 medlemmer sttter hr .
Kreissl-Drflers andragende , hvorfor betnkningen opfres med forhandling p forslaget til dagsorden for en af de kommende mdeperioder )
<CHAPTER ID=4>
Aktuelle politiske sprgsml
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1998 ( forberedelse til Europa-Rdet om beskftigelse den 20. og 21. november 1997 i Luxembourg ) .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Kommissionen , hr . Santer .
<SPEAKER ID=20 NAME="Santer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i formiddags har Kommissionen vedtaget sine beretninger om beskftigelsen samt sine forslag om retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik .
Det er vort bidrag til det ekstraordinre Europiske Rd den 21. november , som udelukkende kommer til at omhandle beskftigelsen .
I betragtning af denne frists betydning og den absolutte prioritet , som bekmpelsen af arbejdslsheden har , en prioritet , som ogs Europa-Parlamentet gentagne gange har understreget , vil jeg gerne benytte den lejlighed , som denne mdeperiode i Europa-Parlamentet giver mig , til at lade Dem blive de frste , der hrer om vores forslag .
<P>
Disse forslag til retningslinjer er at betragte som en premiere , en betydningsfuld premiere , som er et kvalitativt spring fremad i mden , hvorp vi tager fat p sprgsmlene om beskftigelse i Den Europiske Union .
Jeg ser heri p en vis mde resultatet af den tale , jeg holdt den 31. januar 1996 , da jeg i denne sal forelagde tillidspagten om beskftigelse for Dem .
Integrerede aktioner inden for den makrokonomiske politik , det indre marked , arbejdsmarkedspolitikken , strukturfondene og mobilisering af alle involverede med henblik p at n frem til konvergens i bekmpelsen af arbejdslsheden og kampen for beskftigelsen : det er de punkter , jeg fremhvede i tillidspagten , fordi den postindustrielle revolution og den konomiske globalisering krver et nyt integreret tiltag og fordi det simpelt hen ville vre uforsteligt , at beskftigelsen ikke anses for at vre en sag af flles interesse , og uacceptabelt , at Unionen ikke stter alt ind p at bekmpe arbejdslsheden .
<P>
Denne retningslinje er net vidt omkring .
Arbejdsmarkedets parter har taget udfordringen op .
De forhandler p europisk plan , og det med held .
P nationalt plan mangedobles bestrbelserne p at n frem til pagter .
Det Europiske Rd har i flere af sine konklusioner bakket planen om tillidspagten op og , hvad der er mere vigtigt , beskftigelsen er blevet en del af Amsterdam-traktaten , beskftigelsen er fra nu af en sag af flles interesse .
Ikke blot som et fromt nske , men med overvgnings- og konvergensprocedurer , som skal fremme koordinationen af politikkerne inden for en flles ramme .
<P>
For fremtiden drejer det sig faktisk ikke mere om kun at fremlgge beretninger om beskftigelsen .
Amsterdamtraktaten faststter , at der udarbejdes retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik , det betyder i givet fald henstillinger til medlemsstaterne om den beskftigelsespolitik , der skal fres .
Vi m ikke undervurdere betydningen af dette fremskridt .
Jeg ved , der er skeptikere , som vil sige : endnu flere procedurer .
Men man behver ikke at kunne huske ret langt tilbage for at genkalde sig den generelle afvisning af et flles tiltag inden for beskftigelsespolitikken .
<P>
Netop nu ser vi hele effektiviteten af overvgnings- og konvergensprocedurerne i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
De har givet hver enkelt medlemsstat et ordentligt skub i retning af at f gennemfrt de i fllesskab fastsatte ml .
Dette eksempel skal vre vores inspitation i bekmpelsen af arbejdslsheden .
Vi er alle enige om , at der her er tale om en absolut frste prioritet .
<P>
Stats- og regeringscheferne har understreget det ved at sige , at vi ikke skal afvente ratificeringen af den nye traktat , fr vi tager de aktionsmidler i anvendelse , som faststtes i dens kapitel om beskftigelsen .
De har understreget det ved at bestemme , at beskftigelsen vil f deres fulde opmrksomhed p Det ekstraordinre Europiske Rd i november .
Det er alt sammen tegn p beslutsomhed , som jeg hilser velkomne .
Men vi skal vogte os for falske forhbninger .
Ingen traktattekst , ingen konklusion fra Det Europiske Rd , ingen hensigtserklring skaber beskftigelse .
Dertil krves en effektiv indsats , effektiv og vedholdende over en bred front , og det vil tage sin tid , for der findes ikke nogen tryllestav p dette omrde .
Men det er ikke nogen grund til at give op .
<P>
Tvrtimod , det er endnu en tilskyndelse til ikke at vente lngere med at skride til konkret handling nu med det samme .
Det krver de 18 millioner arbejdslse i Den Europiske Union , og det skylder vi dem .
De konomiske betingelser og udsigten til vkst er oven i kbet blevet bedre .
Lad os benytte os deraf .
Men vi skal undg den fejl , som selvglde er .
Tingene sker ikke af sig selv i en forbedret konjunktur .
Vi ved , at de tilpasninger , der krves , er af strukturel art , og vi ved , hvad vi skal gre .
Der er ingen mangel p overensstemmende analyser .
Prioriteterne er blevet fastsat af flere p hinanden flgende Europiske Rd .
Alt er faktisk blevet sagt .
Nu skal der handles .
<P>
I den nd fremlgger vi i dag vores forslag til retningslinjerne .
Vi foreslr konkrete og ambitise , men realistiske ml , da de bygger p det bedste , der er blevet gjort i medlemsstaterne , og resultaterne deraf er blevet mlt i det omfang , det er muligt .
Vi foreslr , at disse ml flges s konkret som muligt ved hjlp af medlemsstaternes detaljerede handlingsplaner , som er udarbejdet inden for rammerne af flles ml og retningslinjer , der er opdateret og fulgt op r for r .
<P>
Den Europiske Unions langsigtede ml skal vre gradvis at n frem til en beskftigelsessats p mere end 70 % lig med satsen hos vores vigtigste handelspartnere .
Og det krver samvittighedsfuldt arbejde og beslutsomhed fra medlemsstaternes side , hvad angr anvendelsen af den policy mix , vi foreslr .
P disse vilkr og tillige takket vre den forbedrede konjunktur kan vi i lbet af de kommende fem r f en forgelse af den nuvrende beskftigelsesgrad fra 60 % til 65 % og en nedgang i den nuvrende arbejdslshed fra nsten 11 % til 7 % .
Vi vil sledes f skabt 12 millioner nye arbejdspladser .
<P>
Det ml er ambitist , javist , men realistisk .
Realistisk dersom medlemsstaterne omhyggeligt anvender spillereglerne .
Det bygger p en kollektiv dynamik , som p engelsk kaldes peer review eller peer pressure - gruppedisciplin om De vil - og forudstter , at medlemsstaterne og Unionen handler ud fra fire store akser .
Vi skal skabe en ny virksomhedskultur og skabe en ny kultur for indslusning af arbejdskraft eller mulighed for beskftigelse , fremme og anspore tilpasningsevnen samt sluttelig styrke de politikker , der skal fre til lige muligheder .
<P>
Hr. formand , indledningsvis den frste akse , virksomhedsnden .
Det er virksomhederne , der skaber beskftigelse .
Der er derfor behov for et klima , der styrker virksomhedsnden , navnlig i de sm og mellemstore virksomheder , da det er dem , der tegner sig for de fleste nye arbejdspladser .
Konkret foreslr vi , at de administrative byrder og de generelle omkostninger sttes ned , for de er en hindring for ansttelse af nye lnmodtagere .
Byrden er enorm .
Vi anslr , at de europiske virksomheders rlige udgifter til administrative betalingsplg belber sig til ECU 200 milliarder .
Vi nsker at reducere antallet af forhindringer for dem , der vil skifte fra lnmodtagerjob til start af egen virksomhed .
Alt for ofte giver de op ved udsigten til at miste deres velerhvervede ret til social sikkerhed .
Vi nsker at gre det nemmere for sm og mellemstore virksomheder at f adgang til kapital , f.eks. ved inden r 2000 at oprette et sekundrt kapitalmarked omfattende hele Europa .
Forbilledet skal vre det imponerende amerikanske NASDAQ .
Denne brs omfatter 55.000 virksomheder med ca . 10 millioner ansatte .
Den har bidraget til oprettelsen af hundrede millioner nye arbejdspladser og dens omstning overgr brsens i New York .
<P>
Dernst nsker vi nu at f frt en retningslinje ud i livet , som Det Europiske Rd fastsatte for lang tid siden : skattetrykket p arbejde skal reduceres .
Til dato er tendenserne get stik imod denne retningslinje .
Skattetrykket p arbejde ges , medens skattetrykket p kapital formindskes .
Det nuvrende tryk p 42 % er delggende for beskftigelsen .
Vi anmoder hver enkelt medlemsstat om at stte sig det ml , at der skal ske en kraftig reduktion inden r 2000 .
<P>
Som eksempel kan anfres , at en nedsttelse med et procentpoint af bruttonationalproduktet ville svare til ca . ECU 70 milliarder .
Nogle vil mene , at det er en vanskelig opgave .
Til dem vil jeg sige , at medlemsstaterne hvert r anvender nsten 100 milliarder ecu til statssttte og at en stor del af pengene gr til sektorer uden noget srligt fremtidshb , hvilket ikke giver lfter om oprettelse af nye arbejdspladser .
<P>
Samtidig skal vi genoprette balancen i skatteforholdene for kapital .
Det vil gre det muligt at overholde budgettets neutralitet , at begrnse den skadelige konkurrence p det skattemssige omrde og de fordrejninger p det indre marked , som er en flge heraf .
Kommissionen har i dag fremlagt en pakke med forholdsregler , som skal drftes i KOFIN-Rdet den 13. oktober i r .
Jeg gr i denne sammenhng endvidere opmrksom p vores forslag om energiafgifter , som stadig ligger p Rdets bord .
<P>
Endelig er der blevet sagt meget om de udfordringer , der ligger i de nye teknologier , udfordringer , der betyder lige s mange muligheder for virksomhederne .
Vi nsker at udarbejde strategier , som vil gre det muligt for dem i fuldt omfang at nyde godt af denne uomgngelige udvikling , f.eks. ved at gre adgangen til informationssamfundet nemmere .
Lige s meget er der blevet sagt om betydningen af vores bestrbelser inden for forskning og udvikling .
Men hvad er realiteterne ?
Vi mister terrn i forhold til vores konkurrenter .
Lad os vende denne tendens , idet vi ger vores udgifter p disse omrder , sledes at de kommer p niveau med USA ' s og Japans , det vil sige 2 , 5 % af bruttonationalindkomsten .
<P>
Hr. formand , den anden handlingsakse , vi foreslr , tager sigte p en bedre indslusning p arbejdsmarkedet , eller som det hedder i dag : bedre mulighed for beskftigelse .
Der er 18 millioner arbejdslse i Europa .
Samtidig beklager virksomhedslederne sig over , at det er umuligt at f besat hundredtusinder af ledige stillinger .
Det er virkelig overraskende , men ikke i s hj grad nr man ved , at halvdelen af de arbejdslse ingen uddannelse har og at frre end 10 % af de arbejdslse fr en uddannelse .
<P>
Det er i ganske srlig grad tilfldet for de unge under 25 r .
Men det er jo ikke s underligt , nr man ser , at 10 % af de unge forlader skolesystemet fr tiden og at 45 % af dem , som begynder i gymnasiet eller p H.F. , ikke fuldfrer . Nsten 50 % af de arbejdslse er langtidsledige , og her brer manglen p uddannelse en stor del af skylden .
Hvorledes forholder det sig med medlemsstaternes beskftigelsespolitik , som rligt koster ECU 200 milliarder ?
To tredjedele af de politiske tiltag p dette omrde er af rent passiv karakter og indeholder ikke nogen form for incitament til at sge ind p arbejdsmarkedet igen .
Arbejdslsheden er delggende for dem , den rammer , og for samfundets integritet , og den betyder tillige et frygteligt spild af muligheder for vkst og velstand . Den meget summariske analyse , jeg netop har fremlagt , viser , at manglende kvalifikationer er en af hovedrsagerne til dette onde .
Vi foreslr medlemsstaterne at tage kampen op imod det ved at stte sig prcise ml med henblik p at tilbyde de voksne ledige en ny start i form af beskftigelse , uddannelse og andre foranstaltninger , inden ledigheden har varet et r , og tilbyde de unge en ny start , inden ledigheden har varet et halvt r .
<P>
De skal endvidere stte sig det ml i lbet af fem r at reducere antallet af de unge , som forlader skolesystemet fr tiden , med 50 % og sikre , at langt flere unge afslutter gymnasiet eller H.F. med eksamen og derefter sger ind i virksomhederne som elever eller lrlinge .
Derudover skal vi give den aktive beskftigelsespolitik en fortrinsstilling . Medlemsstaterne skal stte sig ml , hvad angr antallet af de personer , der indgr i den nye ordning , idet genindslusningen af dem p arbejdsmarkedet sledes fremmes , og i lbet af fem r srge for , at mindst 25 % af de ledige fr et uddannelsestilbud .
<P>
Hr. formand , ogs arbejdsmarkedets parter er strkt interesserede i , at de ndvendige tilpasninger lykkes . Deres forhandlinger p europisk plan om forldreorlov og deltidsarbejde stter den betydningsfulde rolle i relief , som de kan spille .
Det samme glder deres mnstergyldige bidrag til den lntilbageholdenhed , vi har set i de sidste r . Vi anmoder dem om at ge deres bestrbelser , for udfordringerne er store .
De skal navnlig hurtigt indg en rammeaftale med henblik p at skabe arbejdspladser overalt i Europa med det forml at ge indslusningen p arbejdsmarkedet . Vi m ikke glemme det bidrag , som strukturfondene allerede yder til at hjne kvalifikationsniveauet og til at gre arbejdsmarkedspolitikken mere aktiv .
Medlemsstaterne skal , s vidt det overhovedet er muligt , styrke disse aspekter .
<P>
Hr. formand , mlet med den tredje handlingsakse er en bedre tilpasningsevne .
Nye teknologier og nye markedsvilkr , udviklinger , som de europiske virksomheder skal tilpasse sig , flger efter hinanden i et stadigt hurtigere tempo .
Evnen til at tilpasse sig bliver mere og mere afgrende for virksomhedernes mulighed for at overleve .
Det er et uomgngeligt faktum , som skal med i arbejdsstrukturen .
Ogs her har arbejdsmarkedets parter en vigtig rolle , de skal f.eks. forhandle aftaler p plads om tilrettelggelsen af arbejdet og de nrmere bestemmelser om flekstid .
Men ogs medlemsstaterne skal bidrage her , f.eks. skabe en ramme , der giver mulighed for former for kontrakter , der bedre kan tilpasses , og forbedre bestemmelserne om atypisk arbejde , for s vidt angr social sikring og karriereforlb .
<P>
Derudover skal medlemsstaterne sttte virksomhedernes tilpasningsevne bedre .
De skal f.eks. p det skattemssige omrde fremme investeringen i menneskelige ressourcer og udviklingen af uddannelse internt i virksomhederne .
De skal fremme de foranstaltninger , der ansporer de ansatte til at dygtiggre sig .
I stedet for at anvende enorme summer til statssttte inden for sektorer med en uvis fremtid skal medlemsstaterne give aktioner som f.eks. faglig dygtiggrelse , oprettelse af varige arbejdspladser og tiltag , der fr arbejdsmarkedet til at fungere effektivt , fortrinsstilling .
<P>
Hr. formand , jeg gr nu over til den fjerde handlingsakse , vi foreslr i vores retningslinjer , nemlig lige muligheder .
Jeg har vret inde p arbejdslsheden i almindelighed og p ungdomsarbejdslsheden.Men det m desvrre konstateres , at kvinder i hjere grad end mnd rammes af arbejdslshed og at de i mindre grad deltager i erhvervslivet .
Det , jeg sagde om den mulighed for vkst og velstand , som ligger i vores menneskelige ressourcer , glder naturligvis ogs helt og fuldt de kvindelige arbejdstagere .
Det fr endnu hjere vrdi , nr man ser p de demografiske udsigter . P sigt vil i en erhvervsaktiv befolkning , som bliver stadig mindre , opretholdelsen af vores levestandard og den europiske sociale model p afgrende vis blive afhngig af kvindernes bidrag .
<P>
Vi foreslr tre forskellige former for indsats . For det frste skal medlemsstaterne give udtryk for , at de gr ind for lige muligheder .
De skal for alvor bestrbe sig p at mindske klften mellem antallet af kvinder ramt af arbejdslshed og mnd ramt af arbejdslshed ved aktivt at sttte en forgelse af arbejdspladser til kvinder .
For det andet skal der gres mere for at forene arbejdsliv og familieliv , idet der srges for kontinuitet og de resultater , der er opnet , for s vidt angr afbrydelse af karrieren , forldreorlov og deltid , om ndvendigt fremmes .
Mulighederne for brnepasning og for pleje af ldre og handicappede skal forbedres .
For det tredje skal det gres nemmere for kvinderne at genindtrde i erhvervslivet , hvilket kan ske gennem uddannelse .
<P>
Hr. formand , jeg nrmer mig afslutningen .
Jeg har forsgt at give Dem en s fuldstndig oversigt som mulig over de forslag , vi har vedtaget i dag som bidrag til Det ekstraordinre Europiske Rd om beskftigelsen .
Vi agter senere , i lbet af oktober , at forelgge endnu et bidrag bestende af to dele : frst vil vi fremlgge vores kommentarer om opflgningen af de andre aktioner , Det Europiske Rd i Amsterdam vedtog til fordel for beskftigelsen , f.eks. om Den Europiske Investeringsbanks kompetence , om indholdet af handlingsprogrammet for det indre marked , om planerne til gavn for de sm og mellemstore virksomheder og om forgelse af vores konkurrenceevne .
Dernst vil vi redegre for vores overvejelser angende mden , hvorp alle Unionens flles politikker i hjere grad kan blive til gavn for beskftigelsen .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at vi med vores forslag i dag tager medlemsstaterne p ordet .
Vi anmoder dem ikke om at udrette mirakler p Det ekstraordinre Europiske Rd .
Vi skal for enhver pris undg at vkke falske forhbninger , som pr. definition vil give sig udslag i virkelige skuffelser .
Men vi anmoder Det Europiske Rd om at stadfste de konkrete retningslinjer i overensstemmelse med de sammenfaldende analyser og de principper , det selv har fastholdt . Vi anmoder det om p den mde at vise , at det faktum , at beskftigelsen blev placeret allerverst p prioriteringslisten , ikke er en hul frase .
Det er , hvad Unionens borgere og navnlig de 18 millioner arbejdslse forventer .
<P>



Hr. formand , kommissr Padraig Flynn og jeg str naturligvis til parlamentsmedlemmernes rdighed og svarer gerne p de sprgsml , de mtte nske at stille os .

<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen, Wim">
Hr. formand , rapporten bevger sig i store trk i samme retning som den betnkning , som vi inden lnge skal forhandle i Socialudvalget , selvom der er forskelle .
Jeg har to sprgsml .
For det frste savner jeg i hele forlgget om skattemssige faciliteter forslaget om en nedsttelse af momsen p arbejdsintensive tjenester .
Jeg vil gerne sprge Kommissionens formand , om jeg tager fejl heri .
Og hvis jeg ikke tager fejl , hvad argumenterne har vret for ikke at fremstte dette vigtige forslag , som Kommissionen selv bestemmer om .
<P>
For det andet vil jeg gerne sprge Dem , om dette forslag er baseret p en sondering blandt medlemsstaterne eller formuleret anderledes , hvor stor er tilslutningen efter Deres mening i Rdet i Luxembourg ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , angende de skattemssige forslag har vi nu i formiddag fremlagt en samlet pakke af skattemssige foranstaltninger , herunder en adfrdskodeks i forbindelse med beskatningssystemet og en rkke andre forslag , som tager sigte p bde den direkte og den indirekte beskatning .
Denne pakke vil for vrigt blive forelagt KOFIN-Rdet den 13. oktober .
<P>
Vi forventer , at KOFIN-Rdet den 13. oktober opstiller visse retningslinjer for Det Europiske Rd den 21. november , fordi skattepakken efter vores opfattelse ligeledes m f indflydelse p beskftigelsen , ligesom der er forbindelse mellem beskftigelsen og beskatningen og visse andre omrder , f.eks. miljet osv . , og vi forventer s , at Det Europiske Rd den 21. november ligeledes opstiller visse retningslinjer .
<P>
Angende Deres sprgsml nr. to om , hvorvidt Det Europiske Rd vil sl ind p vores vej , vil jeg svare Dem , at det hber vi .
P skatteomrdet er enstemmighed stadig reglen , og i den henseende regner vi i det mindste med , at vi inden dette halvrs formandskab er omme , det vil sige i slutningen af december , nr frem til en politisk aftale om skattepakken og det er endvidere mit hb , at det ogs vil ske for den skattepakke , der tager sigte p beskftigelsen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Burenstam Linder">
Hr. formand , en mde at snke arbejdslsheden p , sdan som den fremgr af statistikken - jeg understreger som den fremgr af statistikken - er ved med forskellige reguleringer og subventioner at reducere arbejdskraftudbuddet , det vil sige at fre mennesker vk fra arbejdskraften , at reducere the labour force participation .
Mener De , hr. formand , at det er en god metode - den bruges i en del lande - at lse Europas problemer p , sdan som de vises i statistikken , ved at vi de facto arbejder mindre ?
Eller vil De hellere gre som Mr . Blair i Storbritannien foreslr , nemlig at forbedre beskftigelsen ved hjlp af strre fleksibilitet i alle de regler , som lser arbejdsmarkederne i Europa ?
<SPEAKER ID=24 NAME="Flynn">
Vi har behandlet netop dette sprgsml i en af de beskftigelsespolitiske retningslinjer , hvor vi taler om at gre skattereglerne mere beskftigelsesvenlige .
For at opmuntre virksomhederne til at skabe flere nye arbejdspladser skal medlemsstaterne udnytte det nuvrende gunstige makrokonomiske klima til endelig at f vendt den negative , langsigtede tendens hen imod hjere skatter og ikke mindst afgifter p arbejdskraft , som er steget fra 35 % i 1980 til over 42 % i 1995 .
<P>
Vi siger derfor , at hver enkelt medlemsstat br stte et ml for en reduktion af skatten p arbejde og samtidig bevare budgetneutraliteten med henblik p at opn et betydeligt fremskridt inden r 2000 .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Mit sprgsml drejer sig om politikken p dette srlige beskftigelsestopmde .
Jeg vil gerne hre kommissionsformand Santers vurdering af udviklingens hastighed , nu hvor det srlige topmde nrmer sig .
Med beskftigelsesdebatten i Amsterdam blev der sat en masse ting i gang .
Mener han , at de retningslinjer , som han har vedtaget i dag , kan blive et samlingspunkt for statscheferne ?
Hvad er hans vurdering af udviklingens hastighed i medlemsstaterne , og hvad vil vre hans mlestok for , om det srlige topmde er vellykket ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Det er naturligvis ndvendigt at f alle parter draget aktivt ind i sagen , for at Det Europiske Rd kan blive en succes .
Jeg har nvnt , hvilke vanskeligheder der er forbundet med dette topmde .
Det arbejde , vi har gjort i formiddags , det vil sige forslagene til retningslinjer , som er en premiere p beskftigelsesomrdet , fordi de foregriber kapitlet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten , er virkelig et stykke arbejde af en helt ny slags .
Det stter gang i en proces , som gr det muligt for medlemsstaterne hvert r at tage beskftigelsessituationen op til fornyet overvejelse og vedtage retningslinjer for den nationale beskftigelsespolitik .
Vi vil alts ud fra disse retningslinjer lidt i lighed med det , der gres i Den konomiske og Monetre Union , udforme konvergens- og overvgelsesmetoder , som gr det muligt for medlemsstaterne at f en monitoring , s at de hvert r kan se , om mlene er blevet net .
<P>
Dernst sprger De mig , hvorledes man skal f samtlige foranstaltninger til at udfolde sig , for at Det Europiske Rd den 21. november bliver en succes .
Jeg mener , at de vrige instanser skal drages aktivt med .
Jeg har talt om arbejdsmarkedets parter .
De spiller en central rolle .
Derfor har vi arrangeret et topmde for arbejdsmarkedets parter den 13. november i r .
Jeg mener , at alle Fllesskabets vrige organer skal inddrages som f.eks. Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget osv .
Det er absolut ndvendigt , at en proces sttes i gang .
<P>
Vi er fuldstndig klar over , at det ikke er i selve Det Europiske Rd vi skaber beskftigelse , men at det er ndvendigt , at en proces sttes i gang , og jeg tror , at dersom den politiske vilje er til stede i de femten medlemsstater , og de har jo et dokument , der grundfster denne politiske vilje , idet de gr ind for kapitlet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten , som vil blive undertegnet i morgen , i Amsterdam for vrigt , og som vi indgr i , s tror jeg , at det , der flger efter Det Europiske Rd , har en chance for at blive en succes .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , dette topmde om beskftigelse skal blive en succes , og af den grund vil jeg endnu engang tage de sprgsml op , der blev stillet af hr . Van Velzen , fordi jeg ikke mener , at disse to sprgsml fra hr .
Van Velzen er blevet besvaret . Det frste sprgsml var : Hvad foreslr De konkret med hensyn til skatten .
Foreslr De f.eks. konkret en forskydning af byrderne fra arbejde til andre ting som f.eks. energiafgifter ?
Endvidere , vil De fremstte forslag med hensyn til momsen , hvor vi har kompetence til at nedstte byrderne p intensive tjenester ?
<P>
Mit andet sprgsml , der er knyttet hertil , er , De har nu svaret tre gange herp : Hvilke konkrete muligheder har Kommissionen , hvis medlemsstaterne ikke er villige til at aftale konvergerende ml .
Hvilke sanktionsmuligheder har Den Europiske Union i s fald ?
Eller svmmer vi videre p samme mde som hidtil , som det begyndte i Essen , hvor det blev sagt , at det og det gr vi , men hvor der i den sidste ende ikke er fastlagt noget eller er lagt noget til grund , s medlemsstaterne ogs gennemfrer det .
<P>
Til sidst , hr. formand , hvilke forslag vil De fremstte p sigt .
For det De nu foreslr glder p kort sigt , hvad gr De p lngere sigt ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hvad angr beskatningssystemet , mener vi , at det skal vre mere gunstigt for beskftigelsen .
Jeg har ikke redegjort for samtlige forslag , som De naturligvis kan studere i den samlede pakke , der alligevel omfatter et pnt antal sider , men for at opmuntre virksomhederne til at skabe nye arbejdspladser , mener vi , at staterne skal udnytte det gunstige makrokonomiske klima til at vende den langsigtede tendens til at ge skatten i forbindelse med de obligatoriske afgifter .
<P>
Vi har fastsat et ml for en reduktion af skattetrykket p arbejde samtidig med , at den budgetmssige neutralitet bevares , sledes at der kan ske vsentlige fremskridt inden r 2000 .
Vi har ligeledes fremsat et forslag , som stadig er p bordet , om energiafgifter .
Vi mener , at de mske er et af midlerne til at mindske skattetrykket p arbejde .
Det er ikke noget nyt forslag , for siden hvidbogen i 1993 har vi uophrligt gentaget det .
Bde den tidligere Kommission og min har fremsat forslag herom .
Der findes derfor en hel rkke forslag , som tager sigte p at reducere skatten p arbejde og p at styrke den generelle tendens .
Nr De gennemlser papirerne om skatter og afgifter , vil De finde punkter , der er meget prcise desangende .
<P>
Derefter sprger De om , hvilke sanktioner Kommissionen har fastsat .
Det er det vanskeligt at udtale sig om , fordi det er en proces , vi stter i gang .
Vi fastsatte heller ikke sanktioner i vort oplg , da vi satte den proces i gang , der skulle lede frem til Den konomiske og Monetre Union .
Vi regner med det , vi kalder peer review , det vil sige den gruppedisciplin , som vil komme til udtryk i Rdet , nr de nationale beretninger gennemgs , som de enkelte medlemsstater vil forelgge hvert r og som skal indg i de samlede retningslinjer .
<P>
Dernst har Kommissionen befjelse til som nvnt i kapitlet om beskftigelsen at komme med henstillinger til medlemsstaterne .
S vidt er vi endnu ikke .
Vi afventer naturligvis Det Europiske Rd den 21. november for at se , hvorledes vi vil kunne udarbejde henstillinger til medlemsstaterne .
Der er sledes tale om en hel proces , der skal sttes i gang .
Der er ikke fastsat nogen form for sanktioner , for vi m ikke glemme , at socialpolitkken , beskftigelsespolitikken og den konomiske politik fortsat grundlggende hrer ind under den nationale kompetence .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Ojala">
rede hr. formand , jeg vil gerne fortstte lidt med at sprge kommissionsformand Santer om beskatningen .
Hvis Rdet nu ikke er parat til at tage en samstemmig beslutning om beskatningen , hvilke konklusioner drager Kommissionen s af det ?
Falder bunden ikke ud af disse foranstaltninger , nr det kommer til stykket , hvis vi ikke er parate til at ndre beskatningens tyngdepunkt , sledes at der inddrages supplerende beskatningsformer fra energibeskatning og mervrdibeskatning , s arbejdsbeskatningen kan sttes ned .
Hvis udelukkende arbejdsbeskatningen sttes ned , medfrer det , at der skal skres i de sociale ydelser .
Det kan vel ikke vre Kommissionens udgangspunkt , at arbejdsbeskatningen lmpes ved at nedskre i de sociale ydelser ?
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge kommissr Flynn , hvad der menes med denne fleksibilitet , som nskes get under navn af tilpasningsevne ?
Er der her tale om en udvikling som i USA , hvor nye arbejdspladser faktisk har betydet arbejdspladser , hvor lnningerne er s lave , at menneskene ikke kan leve af dem , eller menes der en dialog mellem arbejdsmarkeder ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det frste , der br siges i denne forbindelse , er , at denne proces krver , at hver enkelt medlemsstat udarbejder en handlingsplan .
Denne plan skal vre interaktiv og skal specifikt behandle alle de sprgsml , der rejses i retningslinjerne .
Planen skal udarbejdes inden for rammerne af de flles europiske ml og retningslinjer , men skal samtidig afspejle den enkelte medlemsstats srlige forhold .
<P>
Med hensyn til sanktioner vil det , nr disse retningslinjer er vedtaget p topmdet i december , vre op til medlemsstaterne at udarbejde handlingsplanerne .
Vi vil derefter kunne evaluere og overvge , hvad medlemsstaterne gr .
Som flge af denne evaluering er det muligt , at Kommissionen p eget initiativ vil vre i stand til at rette henstillinger til de enkelte medlemsstater vedrrende det omfang , hvori retningslinjerne er blevet fulgt .
<P>
Vi taler ikke her om nedskringer i socialsikringen . Det er ikke det , det drejer sig om .
Der bruges enorme konomiske summer - over ECU 200 milliarder om ret - p socialsikringordningerne .
To tredjedele bruges p passiv indkomststtte .
Vi nsker , at en strre del af skatte- og socialsikringsreserverne skal overfres til en aktiv arbejdsmarkedspolitik .
<P>
Vi br altid huske , at vi handler iflge den strategi , der blev aftalt i Amsterdam .
Det var , hvad vi blev bedt om p topmdet i Amsterdam : At betragte arbejdslshed og jobskabelse som et sprgsml af flles interesse .
<P>
Hvad angr sanktioner vil vi ikke modarbejde medlemsstaterne - vi vil samarbejde med regeringerne .
Vi vil samarbejde , s vi endelig kan opn et fremskridt , der betyder noget .
Denne proces blev ivrksat i 1993 og har nu net et stadium , hvor vi kan fastlgge retningslinjer , som skal hjlpe medlemsstaterne under udarbejdelsen af deres handlingsplaner .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , Kommissionen vil vende tendensen p fem r .
Det er noget af en udfordring , det vidner om optimisme , men er efter min mening uden visioner , det vil aldrig blive en succes .
<P>
Med henblik p den nye virksomhedskultur skal den nye mentalitet naturligvis vinde indpas .
Det er et langsigtet perspektiv .
P kort sigt er det ndvendigt at tnke p finansieringen til virksomhederne .
Mit sprgsml er derfor flgende : hvor skal denne finansiering komme fra ?
Fra fllesskabsbudgettet , fra den private sektor eller fra de nationale budgetter ?
Hvad mener Kommissionen derom ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Der er ikke tale om , at der krves flere penge .
Det , vi her taler om , er at tage de eksisterende finansstrukturer , p fllesskabs- eller nationalt plan , og omstte dem til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik .
Husk , at vi taler om at ge erhvervsraten til 65 % i lbet af fem r .
Det er ikke et umuligt ml .
Vi l p det tal tidligere , i 1970 ' erne , da vores erhvervsrate l p linje med USA ' s .
Men de er nu forud .
<P>
Vi har udfrt en simulering , der viser , at hvis vi kan bevare en makrokonomisk vkst p mindst 3 % om ret i lbet af de nste par r og samtidig gennemfre de strukturreformer og retningslinjer for beskftigelsespolitik , som vi foreslr her , opnr vi efter fem r en erhvervsrate p mindst 65 % , hvilket svarer til en arbejdslshed p et sted mellem 7 % og 8 % .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , kre kolleger ! Vi diskuterer her med de nsten 30 millioner arbejdslse og mindst 50 millioner fattige i vores Union for je .
Vi skal ikke bilde os ind , at vi kan finansiere den ndvendige aktive arbejdsmarkedspolitik med smpengene i sparegrisen .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den i det mindste i december i forbindelse med Monti-initiativet vil diskutere muligheden for at genvinde evnen til beskatning , beskatning af finansoperationer , af virksomhedsoverskud og af formuen , for med stabilitetspagten for je kan det udelukkende lade sig gre med overskud p indtgtssiden .
<P>
For det andet : Hvor er industriens ansvar henne ?
Hvad vil Kommissionen gre for at f industrien til at skabe arbejdspladser og uddannelsespladser i stedet for at nedlgge arbejdspladser gennem rationalisering og delokalisering ?
<P>
For det tredje hilser jeg velkommen , at det ikke vil vre toppen af dereguleringsprocessen .
Men jeg er stadig ikke tilfreds .
Det m heller ikke vre toppen af workfare og fleksibilisering , for denne model fra USA kan ikke anvendes i De Europiske Fllesskaber og har ogs dr medfrt delggelse af den sociale samhrighed og vedvarende social utilfredshed .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Vi sger at fremme og befordre omstillingsevnen .
Vi taler her om en modernisering af arbejdstilrettelggelsen og arbejdsmnstrene inden for Unionen .
Vi vil anmode arbejdsmarkedsparterne - som kommer til at spille en nglerolle i alt dette - om at forhandle aftaler om arbejdstilrettelggelse og fleksible arbejdsformer .
Medlemsstaterne vil ogs blive anmodet om at etablere en ramme for mere fleksible ansttelsesformer , der tager hjde for , at disse bliver mere og mere forskelligartede .
<P>
De mere utraditionelt ansatte skal have strre tryghed , f.eks. en beskftigelsesstatus .
De , som vlger at arbejde p nedsat tid , br ikke straffes med en langsommere karriere .
Vi sttter alt i alt virksomhedernes omstillingsevne , og vi nsker en strre beskftigelsesevne og en reduktion af den kvalifikationsklft , der er den strste strukturelle svaghed inden for Unionen p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg tager udgangspunkt i et prcist punkt i Deres meddelelse , hvor De nvner , at 45 % af eleverne i folkeskolens ldste klasser ikke afslutter deres skolegang normalt . Hertil skal fjes de ca .
65 % af de universitetsstuderende , som ikke tager en afgangseksamen fra universitetet .
Det giver mig en id , som jeg gerne vil stille til rdighed for Kommissionen i form af et forslag : hvorfor ikke , nr der nu findes programmer til at fremme tilgangen til erhvervslivet eller til at give disse unge en uddannelse , udarbejde et program , der skal hjlpe elever og studerende i vanskeligheder , for de er jo ofte i vanskeligheder , fordi de er ndt til at arbejde , ikke fordi de ikke har lyst til at g i skole eller lse ?
Hvorfor ikke udarbejde et program , der hjlper dem til at gre deres skolegang eller studier frdige ?
Der ville vre nogle positive afsmittende virkninger i form af en formindskelse af antallet af arbejdslse og en forgelse af disse unges kulturelle niveau , hvorved de senere vil have strre chancer for mere kvalificeret beskftigelse .
Ville det ikke vre muligt at lave dette forslag om til et program en gang i fremtiden ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det er en glimrende id .
Vi vil gerne kunne sige , at den indeholder et element af beskftigelsesevne , det vil sige forbedrer folks evne til at komme i arbejde .
Og det er kernen i de retningslinjer , som vi prsenterer Dem for i dag .
<P>
Vi taler her om bekmpelse af langtidsledigheden , og vi taler om bekmpelse af ungdomsarbejdslsheden .
Vi taler isr om dem , der aldrig har haft mulighed for at f en uddannelse .
Vi br ikke glemme , at 10 % af alle arbejdslse i Europa ikke har fet nogen form for uddannelse .
Det er disse folk , der ender som langtidsledige .
<P>
Vi nsker retningslinjer , og der str heri helt specifikt , at alle arbejdslse enten vil vre i arbejde , i arbejdspraktik eller under uddannelse senest 12 mneder efter , at de er blevet arbejdslse .
Og alle unge under 25 vil vre i en lignende uddannelses- eller arbejdssituation efter senest 6 mneder .
<P>
Arbejdsetikken vil sledes vre p plads helt fra starten , og vi vil endelig vre i stand til at reducere forsrgelsesniveauet inden for Unionen .
Det er dette , som skal tackles , hvis vi skal udfylde den kvalifikationsklft , der plager hele det europiske arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , vi befinder os for jeblikket i en overgangsperiode fr igangstningen af Den Monetre Union , som vil blive det instrument , der vil give os mulighed for at vre mere konkurrencedygtige og opn konvergens i vores konomier .
Men det er et faktum , at medlemsstaterne i dag gr en stor indsats for at sanere deres finanser og for at opn konvergens i konomien .
<P>
Jeg vil gerne bede formanden for Kommissionen om at vurdere den indsats , som medlemsstaterne foretager for at opn konvergens i deres konomier og dens indflydelse p arbejdsmarkedet og beskftigelsesdannelsen .
Og jeg vil ogs bede formanden for Kommissionen om at vurdere graden af opfyldelse for de flerrige beskftigelsesplaner siden 1995 og Kommissionens vurdering af disse planer .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Rent faktisk er der gjort en hel del i den seneste tid .
Selvom kommissionsformand Santer og jeg i dag har koncentreret os om retningslinjerne for beskftigelsen , har vi ogs godkendt to andre dokumenter .
Et af disse er rapporten om beskftigelsen for 1997 , hvor vi samler alle data , analyserer dem og behandler politiske sprgsml .
<P>
Det andet dokument , den flles rapport , er af stor betydning , for det er dette dokument , som danner grundlag for de konomiske retningslinjer .
Den flles rapport er en samling af alle de eksempler p god praksis , som er forelagt os i de flerrige programmer , og som er forelagt den luxembourgske formand .
Vi har trukket p specifikke eksempler p god indsats og erfaring , og de er med i rapporten .
Dette vidner tydeligt om , at de fleste medlemsstater har gennemfrt positive tiltag , hvad angr udviklingen af deres arbejdsmarked og uddannelsessystem og reformeringen af alle deres vrige systemer .
<P>
Desvrre er dette ikke altid sket p en koordineret mde .
Med disse retningslinjer og mandatet fra Amsterdam sger vi en koordineret handling , som er beskrevet i handlingsplanerne , s vi kan foretage en lbende evaluering .
Der er gennemfrt meget . Vi siger ikke , at medlemsstaterne ikke prioriterer dette hjt .
Men nu har vi endelig , p grund af Amsterdam , fet fastlagt denne proces , der giver strategien gennemslagskraft .
Og jeg mener , at vi har fet et godt greb om nlden i dag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
rede hr. formand , her har vret en del sprgsml om beskatning .
Det er ogs en vigtig del af denne beskftigelsespakke prsenteret af Kommissionen eller det skulle vre en vigtig del af Kommissionens forslag ogs af den grund , at formanden for Kommissionen sagde , at vi ikke skal nre for stort hb om , hvad der p Den Europiske Unions plan kan gres for beskftigelsen .
Midlerne inden for beskatningen er netop de midler , som der virkelig kan opns noget med .
S jeg vil sprge , hvordan formuebeskatning og harmoniseringen af formuebeskatning er med i dette forslag ?
Det kan frygtes , at det frer til beskatningsdumpning eller beskatningskonkurrence , nr forskellige medlemslande nsker arbejdspladser og investeringer , hvis der ikke p dette omrde gres fremskridt .
Jeg vil endvidere sprge om det , som der allerede er blevet spurgt om flere gange : hvad mener Kommissionen med , at lnningsfleksibilitet er en succesfuld mde at tage sig af beskftigelse p ?
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , hvad angr svaret p dette sprgsml , indgr skatte- og afgiftspakken ikke i denne meddelelse fra Kommissionen .
Denne meddelelse drejer sig helt njagtigt om , som jeg sagde i min indledning , og man skal ikke tage fejl af emnet , forslagene til retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 1998 til gennemfrelse af og under foregribelse af kapitlet om beskftigelse i Amsterdam-traktaten .
Det er den meddelelse , jeg i dag har fremlagt for Dem .
<P>
Men ud over denne meddelelse har Kommissionen her til formiddag behandlet en anden skattepakke , men i en anden sammenhng .
Det drejer sig om en principaftale , som blev indget p den uformelle samling i Rdet ( finansministre ) , som for kort tiden siden afholdtes i Mondorf-les-Bains i Luxembourg ; en harmonisering af skatten p kapital er en integrerende bestanddel af denne aftale .
Det er en srskilt pakke , som vi den 13. oktober vil forelgge KOFIN-Rdet .
<P>
Jeg giver Dem naturligvis helt ret i , at den skattemssige konkurrence , som for jeblikket foregr mellem medlemsstaterne , reducerer beskatningsgrundlaget , skaber problemer med skatteindtgterne for medlemsstaterne og frer til skattemssig dumping .
Derfor mener jeg , at der skal gribes ind over for den usunde konkurrence mellem medlemsstaterne p skatteomrdet og vi vil , som jeg har nvnt , indfre mere prcise retningslinjer bistet af Det Europiske Rd for i det mindste i en politisk aftale at f afsluttet den omfattende skatte- og afgiftspakke , som er meget vidtrkkende , det kan jeg forsikre Dem om .
P den mde er vi i det mindste sikre p , at det efter to rs hrdt arbejde er lykkedes os at at ophve blokeringen af skatte- og afgiftspakken , der , som De ved , har vret krt fast gennem nogen tid .
Jeg tror , at KOFIN-Rdet den 13. oktober i r vil kunne give grnt lys for en politisk aftale , som vi dernst vil f stadfstet af Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Hr. formand Santer , jeg har med stor interesse lyttet til Dem og jeg tror , De har ret .
Beskftigelsespolitikken er blevet et vigtigt politisk sprgsml for Den Europiske Union , det str faktisk allerverst p prioriteringslisten .
<P>
De talte om en ambitis plan , men jeg vil tillade mig at sige til Dem , at man ikke kan vre ambitis nok , nr det glder de europiske borgeres og navnlig den europiske ungdoms fremtid .
Jeg sttter derfor helt og fuldt de forskellige ml , De har forelagt os , f.eks. for s vidt angr SMV , innovation , uddannelse , beskftigelse til de unge osv .
<P>
Men hr. formand , De ved lige s godt som jeg , at der skal megen overbevisning til , for at staterne som helhed virkelig kan forene deres bestrbelser p dette omrde .
Det gr ikke af sig selv .
Mener De derfor ikke , at i dag er tiden inde til at tale om moralsk forpligtelse og endog om borgerpligt p baggrund af situationen i Europa , som vi oplever den ?
De har selv anfrt tal , der gr indtryk , vedrrende arbejdslsheden og tillige folk , som lever i usle kr .
Det er virkelig en skandale .
<P>
Derfor stiller jeg Dem dette sprgsml : Hvorledes f staterne til ved at lgge autoritet for dagen at trffe effektive foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden ?
Endelig tales der om EIB , hr. formand .
Men hvad er det for finansieringer ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Hr. formand , jeg giver gerne det rede parlamentsmedlem ret , for jeg har altid ment , at det var hver enkelt medlemsstats moralske pligt at bekmpe arbejdslsheden , som er en af vor moderne tids svber .
Den 31. januar i fjor tog jeg selv initiativet til over for Dem at redegre for en tillidspagt om beskftigelsen , som , det m indrmmes , ikke fik samme succes i medlemsstaterne som hos Dem .
<P>
Jeg har sagt gang p gang , at der skal gres noget ved arbejdslsheden , hvis Europa vil bevare sin trovrdighed over for borgerne , for det er ndvendigt at tnke p den opfattelse , som manden p gaden , arbejdstageren , fr af Europa , hvis det ikke lykkes os at dmme op for denne svbe .
Jeg er meget glad for , at det i Amsterdam lykkedes - det var ikke nemt , dt ved formanden , for han deltog i en rkke mder p regeringskonferencen - at f det kapitel om beskftigelsen med , for nu er der i det mindste mutatis mutandis etableret en sammenhng med den proces , vi er inde i med den monetre union for je .
<P>
Nu er efter borgernes opfattelse Den Europiske Union ikke kun et marked , ikke kun flles valuta , men den har ogs en social dimension .
Jeg hber , ja , jeg er overbevist om , at medlemsstaterne ved hjlp af den proces , som vil blive sat i gang , ligeledes vil ptage sig deres ansvar .
Den proces , der vil blive indledt , vil gre det muligt at tage beskftigelsessituationen op til fornyet overvejelse hvert r , fordi det vil vre ndvendigt at sikre den konkrete opflgning af den r for r .
Herp kommer dens succes til at bero efter min mening .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Seillier">
Hr . Flynn , eftersom De har talt om et kvalitativt spring og en ny kultur , tror De s ikke , at Kommissionen ud fra en intellektuel kreativitet kunne tilskynde til flgende nye synsvinkel : da SMV som bekendt er dem , der skaber flest nye arbejdspladser , foreslr jeg Dem , at moderen i en brnerig familie skal anses for at vre den egentlige chef for en regulr SMV .
Kunne man ikke her overveje en dybtgende fornyelse af vores konomiske begreber ?
Det gr mig ondt at se , at man stadig anser disse mdre for at vre ikke-aktive , selvom de med hensyn til den oplring , der er s vigtig i barndommen og som danner grundlag for yderligere uddannelse , udfrer en srdeles vrdifuld samfundsopgave .
Ville det ikke vre en omfattende innovation at foresl medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Flynn">
Det er helt rigtigt .
De vil isr have interesse i punkt V med overskriften :  Ligestillingspolitikken br styrkes  .
Deri anfrer vi ganske tydeligt , at den arbejdsduelige del af befolkningen som understreget i de demografiske rapporter nu vokser meget langsommere , end den har gjort i de sidste 20 r .
I lbet af det nste rti vil den mindskes .
P lngere sigt har De helt ret i , at den stigning i beskftigelsen , der er ndvendig , for at vi kan opretholde vores levestandard og bevare den europiske sociale model , er helt afhngig af en stigning i kvindernes erhvervsfrekvens .
<P>
Jeg tror , at det , som vi er get i gang med i dag , vil lykkes .
Som De vil huske , blev hvidbogen om vkst , konkurrenceevne og beskftigelse betragtet som et gennembrud inden for udvikling af europisk politik .
Den afviste liberalisering og vkst inden for engrossektoren alene som lsning p vores arbejdslshedsproblemer .
Den anbefalede vkst og strukturreformer .
Men ingen af delene er blevet opnet i den grad , som vi havde hbet p .
Regeringerne har vret for langsomme og somme tider for frygtsomme til at vedtage de reformer , som vi foreslog dengang .
Men forholdene har ndret og udviklet sig .
Engagementet er ved at vokse sig meget strre , og det har vret tydeligt siden Amsterdam .
Og her har vi i dag taget fat om , hvad der skal til for at fremme denne udvikling og opn et virkelig betydeligt engagement og for at udarbejde handlingsplaner , der giver de nskede resultater i lbet af de nste fem r .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak til formanden for Kommissionen og til kommissr Flynn for deres svar og for den hurtighed , hvormed de besvarede de fremsatte sprgsml .
<P>
Dette punkt er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Gennemfrelsen af 1997-budgettet
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om forslag til beslutning ( B4-0818 / 97 ) af Brinkhorst for Budgetkontroludvalget og Tillich for Budgetudvalget om gennemfrelsen af Fllesskabernes budget for 1997 .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Brinkhorst">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne takke kommissr Liikanen og kommissr Gradin for den mde , som gennemfrelsen af det europiske budget er blevet forbedret p i den senere tid .
Det er indlysende , at vi i de sidste par r har opnet en forbedring af den mde som budgettet , foreslet af budgetmyndigheden , gennemfres p .
Der er naturligvis en rkke kritiske bemrkninger , men har jeg gerne villet fremhve ovenstende .
<P>
Det er klart , at vi med hensyn til mlkekvoten stadig har problemer .
Der er i r ikke mindre end seks lande , der har overskredet kvoten , og sprgsmlet til Kommissionen er : Er tiden ikke inde til at overveje forslag til omstrukturering af sektoren ?
<P>
Vedrrende strukturfondene er der ogs tale om en generel forbedring , men Budgetkontroludvalget er skuffet over , at der ved gennemfrelsen af bestemte fllesskabsinitiativer trods alt er en rkke mangler .
Jeg vil specielt gre kommissr Liikanen opmrksom p dette .
<P>
For det tredje beskftigede vi os sidste r med de transeuropiske net inden for transport , energi og telekommunikation .
Kommissionen har lovet , at der ved udgangen af dette r vil finde en integral tilpasning sted , og at bevillingerne vil blive anvendt fuldt ud .
Er det rigtigt , at der i august kun var anvendt 4 % af de transeuropiske net , og hvis ja , hvad vil Kommissionen gre for at forbedre dette allerede i r ?
<P>
Vi glder os over , at den vedvarende udnyttelse af strukturfondene er forbedret .
Kommissr Liikanen ' s kollega , fru Wulf-Mathies , har sidste r i samarbejde med Miljudvalget gjort et stort arbejde for at forbedre udnyttelsen af strukturfondene , srligt for at fremme den vedvarende anvendelse .
Dette er vi meget glade for .
Vi hber endvidere , at det vil vre muligt at forstte udviklingen ad den vej , fordi det vedvarende i Den Europiske Union dermed vil tage form .
<P>
Med hensyn til den eksterne politik er der tale om en fundamental ndring af PHARE-programmerne .
Kommissionen har meddelt , at PHARE-programmerne vil blive revideret , bl.a. for at gre prevalueringen mulig .
Det har frt til , at der ogs i r er tale om en delvis underudnyttelse .
Mit sprgsml , p vegne af Budgetkontroludvalget , er : Hvor hurtigt kan denne revision af PHARE-programmet finde sted , ikke mindst fordi vi jo i den kommende tid m lgge stor vgt p at give de steuropiske lande et tegn om , at vi bliver bedre .
<P>
Vedrrende det tidligere Jugoslavien er der stadig to store problemer .
Vi havde i gr en samtale med reprsentanter for den hjtstende EU-reprsentant for det tidligere Jugoslavien , og det viser sig , at der er alvorlige problemer med udnyttelsen af bevillingerne , srligt med hensyn til udbygningen p boligomrdet .
<P>
Til sidst MEDA-programmet .
Vi er glade for , at MEDA efter indkringsvanskelighederne nu udnyttes bedre .
Vi hber ogs , at den store forskel mellem indgede forpligtelser og foretagne betalinger reduceres .
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er med fornjelse , at jeg byder velkommen til en delegation fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens Parlament , der under ledelse af formanden for forbindelserne med Den Europiske Union , fru Ilinka Mitreva , har taget plads i den officielle loge .
<P>
Dette besg er det andet mde mellem Europa-Parlamentets delegation og delegationen fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens Parlament , samt det frste officielle besg , som en delegation fra det makedonske Parlament har aflagt i Europa-Parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet , der reprsenterer borgerne i Den Europiske Union , tillgger sine forbindelser med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens Parlament og gennem dettes medlemmer det makedonske land og folk stor betydning .
<P>
Jeg er underrettet om hyppigheden af Deres besg og de igangvrende drftelser og er overbevist om , at disse mder vil bre frugt .
Jeg byder Dem derfor velkommen p Europa-Parlamentets vegne og nsker Dem held og lykke i Deres videre bestrbelser .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Gennemfrelsen af 1997-budgettet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=49 NAME="Theato">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger ! Det er ikke vores opgave som parlament at give flere penge ud for enhver pris .
Det er snarere vores opgave at opdage blokader og rydde vejen , for at Fllesskabet kan blive handlekraftigt .
<P>
Heinrich Aigner , den frste formand for Budgetkontroludvalget i Europa-Parlamentet , begrundede med disse ord den 11. oktober 1977 , det vil sige for nsten 20 r siden , hensigten og formlet med det , som vi beskftiger os med i dette jeblik i dag .
Den procedure til overvgelse af gennemfrelsen af budgettet , som han tog et afgrende initiativ til dengang , er stadig af lige s stor betydning som dengang .
I vores egenskab af parlament har vi pligt til at kontrollere , om bevillingerne i budgettet nu ogs anvendes og anvendes korrekt .
<P>
Vi skal opdage det i tide , hvis der er noget i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet , der ikke stemmer .
Det skal opdages i s god tid , at vi kan n at modvirke eller ndre det .
Vi vil ogs i denne procedure finde ud af , hvordan budgettet skal ndres i det kommende r , og hvad der skal forbedres .
Jeg vil kun nvne nogle eksempler p omrder , som absolut skal forbedres .
<P>
For det frste : Genopbygningen af det tidligere Jugoslavien .
Den Europiske Union stod og str forrest i rkken med hensyn til lovning p at sttte genopbygningen finansielt for at lette befolkningens tilbagevenden .
Men vi ved ogs , at mange projekter har mttet udsttes eller slet ikke er kommet i gang , fordi de politiske betingelser ikke var opfyldt , og fordi der kun skulle gives penge til dem , som respekterede fredsaftalen fuldt ud .
Den reelle bevilling af midler , men ogs ledelsen og effektiviteten af hjlpen fra Den Europiske Union , lader ungteligt s meget tilbage at nske p mange omrder , at det er ndvendigt snarest muligt at foretage gennemgribende forbedringer .
Det er efterhnden Kommissionens trovrdighed , der str p spil .
<P>
Jeg kan ogs nvne en anden situation , som jeg mener er kritisk .
De penge , som vi har bevilget til den nukleare sikkerhed i Central- og steuropa , anvendes stadig kun i ringe omfang eller slet ikke .
Naturligvis er Kommissionen ikke eneansvarlig for koordineringen af den internationale hjlp til Tjernobyl , men vi kan ikke blive ved med at skyde skylden p koordineringsproblemer .
Jeg kan kun igen p det kraftigste opfordre Kommissionen til at behandle disse sprgsml med den forrang , som de fortjener .
<P>
Jeg er klar over , at de rigtige politiske prioriteringer udmrket kan diskuteres .
En af disse prioriteringer m dog uden tvivl vre at ge sikkerheden p kernekraftvrkerne i Central- og steuropa .
Det er dog ikke kun Kommissionens ansvar , hvis der opstr problemer med gennemfrelsen af budgettet .
Et eksempel herp er de penge , som var bevilget i budgettet til bekmpelse af svig frst og fremmest inden for landbruget .
P denne konto str der f.eks. ECU 15 millioner til rdighed for programmer , der skal forbedre kontrollen .
Problemet er bare , at medlemsstaterne indtil videre benbart ikke har fremsat forslag til egnede projekter .
Det kaster ikke ligefrem et positivt lys over medlemsstaternes anstrengelser p dette omrde .
Vi kan kun hbe p og appellere til , at der bliver stillet nogle forslag i lbet af de kommende mneder .
<P>
Vi har i revis gjort os mange bekymringer om overskridelsen af mlkekvoterne , og i 1992 mtte vi endda udskyde dechargeafgrelsen .
Lad mig ogs nvne noget positivt .
I strukturfondene lader det til , at tendensen , som man allerede kunne se det i 1996 , er vendt .
I frste halvr var resultatet , at der blev udbetalt flere midler , end der blev bundet nye .
Alligevel er bunken af bundne midler , der skal afvikles , overordentlig stor .
Vi skubber tilsagn for mere end ECU 24 milliarder foran os , og vi skal passe p , at de ikke i lbet af de nste r ender med at blive byrder fra fortiden , som vi ikke kan klare .
Jeg hber , at det ligger Dem meget p sinde , hr . Liikanen !
Jeg vil ogs isr gre opmrksom p de fllesskabsinitiativer , som vores ordfrer , hr . Brinkhorst , allerede har nvnt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne vende tilbage til hr .
Aigner . I sin tale for 20 r siden prioriterede han programmer for unge frst .
Efter at Europa-Parlamentet har presset p , er der sket en del p dette omrde .
Her tnker jeg frst og fremmest p Socrates-programmet , som udnyttes fuldt ud , og som skal have tilstrkkelige midler p nste rs budget , s vi ogs kan bidrage til det emne , som vi netop har diskuteret med formanden for Kommissionen og Kommissionen .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke de to ordfrere , som har gjort et stort stykke arbejde , og som har sammenfattet det hele i sprgsml og analyse af svarene , og jeg vil gerne takke Kommissionen , hr. kommissr Liikanen og fru Gradin for deres beredvillige samarbejde !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger ! Lad mig prve at vlge et andet udgangspunkt til dagens debat end de rede forudgende talere .
Mske kan vi se det lidt mere fra en anden side : Sdan som den helt almindelige , valgte reprsentant for skatteyderne ser sagen .
S kan vi se , at dagens debat s at sige giver startskuddet til Kommissionens dechargedebat .
Jeg kan se , at forlgget fra de to ordfrere , som har gjort et godt stykke arbejde , nogenlunde svarer til forventningerne .
<P>
Vi kritiserer overskridelsen af mlkekvoterne , beklager underudnyttelsen af Phare-midlerne , er bekymrede over vores anvendelse af midler til Jugoslavien , men glder os derimod over den hje udnyttelsesgrad af Medamidlerne .
Det er nogenlunde sdan , vi ser tingene .
Efter afslutningen p denne proces vil vi s i de europiske skatteyderes interesse , det vil sige forhbentlig vores vlgeres interesse , lfte en advarende finger og konsekvent godkende EU-Kommissionens gennemfrelse af budgettet .
Vi vil endnu engang have forstet - og det kunne ogs hres p nogle af indlggene - at 80 % af EU-budgettet beklageligvis gives ud af medlemsstaterne og kun 20 % , det vil sige peanuts for at bruge et moderne udtryk , gives direkte ud af Europa-Kommissionen .
<P>
Det kunne mske vre interessant , hvis vi ville gre det , som vi fortller vores medborgere fr valgene , nemlig at fre politisk kontrol med bureaukratiet i Bruxelles p en enkel og lidenskabsls mde .
I den forbindelse foreslr jeg , at vi frst og fremmest koncentrerer os om de 20 % , hvor det ikke er medlemslandene , der er skurkene , men umiddelbart Europa-Kommissionen .
Lad os for en gangs skyld ikke udelukkende koncentrere os om procenterne i gennemfrelsen efter mottoet : Hje procenttal er gode , lave procenttal er drlige .
S skal vi nok snart se resultater .
Phare-programmet er allerede blevet nvnt .
<P>
Efter syv rs forlb var Kommissionen ikke i stand til at give mere end halvdelen af det planlagte budget ud .
Enhver national minister , som er ansvarlig for et omrde , burde vel s g af og indrmme , at han ikke er i stand til at gre det arbejde , som er blevet ham plagt , ordentligt , og Revisionsretten bekrfter i vrigt dette i sine rapporter .
Og det p et omrde , hvor Kommissionen med sin Agenda 2000 selv har sat mlet hjt og sagt , at det vigtigste praktisk talt er , hvad vi gr i de kommende r , det vil sige udvidelsen mod st .
<P>
Kan vi i betragtning af denne totale manglende evne hos Europa-Kommissionen til p fornuftig vis at uddele ECU 1 milliard pr. r til nabolandene i Central- og steuropa , kan vi s virkelig forvente , at den samme Kommission med de samme personer vil vre i stand til at gennemfre en vsentligt dyrere og mere kompleks tiltrdelsesproces til Den Europiske Union for disse stater ?
Det kan jeg i hvert fald ikke gre mine vlgere i strig klart i betragtning af de tal , som vi skal drfte i dag .
<P>
Denne formodning understreges af anvendelsen - anvendelse kan jeg kun stte i anfrselstegn - af midlerne fra budgettet for Phare-demokratiet , hvor der pr . 31. august i r var anvendt eller forpligtet siger og skriver 0 % af ECU 10 millioner for at vre helt korrekt !
Og det p et tidspunkt , hvor Kommissionen indbildsk giver vores nabolande mod st karakterer og gr dem klart , p hvor mange omrder det civile samfund stadig kan forbedres , og hvor meget de kan regne med Europa-Kommissionens sttte .
<P>
Jeg vil ikke tale mere om Phare-omrdet her , og jeg tror , at vi kan sige det samme om Meda-programmet . Der foreligger ogs rapporter fra Revisionsretten for dette omrde .
Resultatet er : Uregelmssigheder !
P grund af de ogs personalemssigt lettere begrnsede ressourcer , som vi har til rdighed , har vi endnu ikke haft mulighed for at g i detaljer .
Fru kollega Theato , vores formand for Budgetkontroludvalget , har allerede berrt kernekraftvrkerne og anvendelsen af Tacis-midlerne .
P disse omrder ser det ogs katastrofalt ud .
Jeg m sige , at det mske er meget godt , at vi ikke har bundet mere end 20 % i Ukraine .
<P>
Jeg nsker ikke at komme med flere eksempler , men jeg mener , at vi rent faktisk br undersge kvaliteten af budgetgennemfrelsen ved sdanne debatter .
Det skylder vi vel vores vlgere og os selv som Europa-Parlament .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med en generel bemrkning , fr jeg fremstter nogle enkelte , specifikke kommentarer .
Jeg har indtryk af , at den forhandling , som vi frer her til eftermiddag , somme tider betragtes som mindre vsentlig blandt vores budgetforhandlinger .
Jeg har indtryk af , at den blot opfattes som et middel til at se p , hvordan det er get med budgettet .
S skifter vi fokus og vender opmrksomheden mod budgetforhandlingen i Budgetudvalget i nste uge og i Strasbourg med afstemning senere p mneden .
<P>
Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget og Parlamentets udgiftsudvalg br dog anse opflgning af udgifter for lige s vigtigt .
Jeg er glad for at se , at der er sket en vis fremgang med hensyn til at betragte opflgning af udgifter som et betydningsfuldt emne .
Den br vre vores udgangspunkt .
Efter denne forhandling br vi kunne sige : Vi ved , hvor svaghederne i budgetproceduren er .
Og vi br ikke vedtage nye bevillinger , fr sprgsml som hr . Bschs er afklaret .
Reserven kan bruges i udgiftsproceduren til at advare Kommissionen om , at der er noget galt .
Denne forhandling er sledes en del af en udviklingsproces , og den er vigtig .
<P>
Hr .
Brinkhorst og hr . Tillich fremlgger en hel rkke ider i deres beslutningsforslag om underudnyttelse af bevillinger .
En lav udnyttelsesgrad br vre tegn p , at ndringer inden for disse omrder skal behandles med betydelig forsigtighed .
Der er visse omrder , f.eks. det tidligere Jugoslavien , hvor srlige omstndigheder skal tages i betragtning .
Jeg finder det interessant , hvad vores ordfrer , hr . Brinkhorst , har fortalt os om vanskelighederne ved gennemfrelsen af programmer .
Det ville vre nyttigt at hre Kommissionens kommentarer til indholdet af punkt 16 .
<P>
For det andet , som hr . Bsch sagde - og heri er min gruppe enig med ham - betyder en hurtig udnyttelse ikke ndvendigvis en effektiv udnyttelse af bevillingerne .
Man kan forestille sig en ivrig bureaukrat , som siger : S lnge jeg bruger mine penge , bevilger Parlamentet mig flere , for det kan se , at de rent faktisk anvendes .
Vi bemrker , at udnyttelsesgraden inden for udgiftsomrde 1 har vret hj . Overslagene har mske vret for optimistiske , og jeg er derfor glad for , at vi vil have et ajourfrt billede af budgettet for 1998 , fr vi kommer til den endelige afstemning .
<P>
I programmerne inden for udgiftsomrde 4 , hvor vi ser en hj udnyttelsesgrad i forbindelse med Meda og en lav udnyttelsesgrad i forbindelse med Tacis , fler Det Europiske Folkepartis Gruppe ikke ndvendigvis , at vi br vedtage alle bevillingerne til Meda nste r , men opfre Tacis i reserven .
Vi skal , prcis som hr . Bsch siger , se p udgifternes kvalitet .
<P>
Endelig hber Det Europiske Folkepartis Gruppe , at der i tilflde , hvor vi oplever uventede begivenheder som i forbindelse med JET-programmet i Culham i r , hvor der skete uventede valutakursbevgelser - pundet steg i forhold til ecuen - gennemfres overvejelser , der skal sikre , at der ikke foretages nedskringer i de effektive driftsbudgetter for vigtige programmer som f.eks. fusionsprogrammet i Culham .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , forslaget til beslutning af Brinkhorst og Tillich forekommer mig at vre en udmrket lejlighed til at gre opmrksom p et indlysende princip , som kan udtrykkes p flgende mde : de bevillinger , Parlamentet vedtager , er der for at blive anvendt .
Nr dette forslag til beslutning med rette konstaterer fremskridt , hvad angr tendensen til en bedre anvendelsesgrad for de bevillinger , der blev taget hul p for to r siden , understreger det , og det nsker jeg at fremhve , en rkke funktionsforstyrrelser , p grundlag af hvilke der skal drages drastiske konklusioner , hvad angr det nste budget .
<P>
Hvad for det frste bevillingerne til PHARE-programmet angr , br den omstndighed , at der er ECU 150 millioner til rdighed ved regnskabsrets afslutning , f os til at stte sprgsmlstegn ved vrktjets egnethed i forhold til det opstillede ml .
Den delegation , der i sidste uge tog til Rumnien inden for rammerne af det blandede udvalg , har med egne jne konstateret de vanskeligheder , som Rumnien i lighed med mange andre lande har med at integrere det , der er opnet p EU-plan , fordi der mangler penge , medens vi p samme tid har ECU 150 millioner , der ikke er blevet anvendt .
<P>
Medens vi gennem drftelsen af Agenda 2000 knytter nye lande til os , som skal danne vores nye grnse , forekommer det mig srgeligt , at vi ikke finder svar , der er tilpasset denne art problem , som medfrer annulleringer af bevillinger samtidig med , at ansgerlandene giver udtryk for et meget stort behov .
<P>
Hvad angr det tidligere Jugoslavien , vil jeg i min egenskab af ordfrer for dette srlige budget tillige understrege her , hvor bestyrtet jeg er over , at nogle af disse bevillinger er s godt som ubrugte .
Det forholder sig f.eks. sledes , at udnyttelsesgraden i slutningen af august 1997 af de betalingsbevillinger , der var bestemt til f.eks. genopbygning af republikkerne , var 6 , 14 % , medens Europas til Sarajevo var 4 , 15 % , og af de bevillinger , der var bestemt til rehabilitering af de republikker , der er opstet af det tidligere Jugoslavien , var der slet ikke blevet brugt noget .
<P>
Jeg m sige , at det navnlig for flygtningenes vedkommende forekommer mig usandsynligt , at de bevillinger , europerne har stillet til rdighed , tjener et forml , hvis konkrete virkninger man ikke kan f je p , for flygtningene er der stadig i de lande , der har modtaget dem .
Jeg mener , at det i forbindelse med afstemningen om budgettet for 1998 vil blive ndvendigt at drage en rkke konklusioner heraf for ikke at forstyrre det budget med bne bevillinger , nr vi i dag ved med sikkerhed , at de ikke vil blive anvendt .
<P>
Hvad angr TACIS , vil jeg gerne sige , at problemet ikke helt er det samme , for s vidt som vi kender til visse konkrete vanskeligheder , navnlig med hensyn til atomkraften i de lande , der engang hrte ind under det tidligere USSR , og at det i s henseende ligeledes ville vre yderst nyttigt , at der trffes srdeles effektive afgrelser i sagen .
Til gengld mtte vi sidste r beklage et underforbrug af bevillingerne til MEDA-programmet .
Jeg tror , at vi fremover skal glde os over den betydelige fremskyndelse af udnyttelsen af disse bevillinger .
<P>
Men mere generelt og som konklusion vil jeg advare Rdet imod et initiativ , som endnu en gang p budgettet for 1998 vil resultere i en nedskring af betalingsbevillingerne for det kommende regnskabsr .
Nu , hvor stabilitetspagten er stadfstet i Amsterdam , er det op til medlemsstaterne at skre deres interne udgifter ned og hre op med at betragte fllesskabsbudgettet som en hjlpeforanstaltning , der ved regnskabsrets slutning takket vre tilbagebetalingen af bevillinger , der ikke er blevet anvendt , gr det muligt at foretage de sidste justeringer , hvor de europiske bevillinger er en positiv variabel for finansministre i vanskeligheder .
<P>
Jeg mener , at princippet med forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger skal betyde , at der ikke er nogen klft , eller i hvert fald en s smal klft som mulig mellem de bevillinger , der er indget forpligtelse om , og de bevillinger , der kommer til udbetaling .
Det er , fordi visse regeringer ikke lgger vgt p i fuldt omfang at gennemfre den interinstitutionelle aftale , at man ofte kan f det indtryk , at Europa-Parlamentet ikke gr sit arbejde .
Jeg vil gerne her hvde det stik modsatte .
Jeg mener , at Europa-Parlamentets Budgetudvalg arbejder minutist med anvendelsen af bevillingerne .
Udvalget ville nske , at dets arbejde blev fulgt op p samme mde af Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
rede hr. formand , hr . Brinkhorsts og hr .
Tillichs beslutningsforslag kommer med en god halvvejsrapport over realiseringen af dette rs budget , tusind tak for det .
<P>
Der er et par interessante punkter i dokumentet om realiseringen af budgettet for 1997 .
Lad os nvne punkt fem , hvor der konstateres , at bundne finansbevillinger i ml seks slet ikke er brugt .
Denne iagttagelse er bde advarende og forbavsende .
Omrderne i ml seks er tyndtbefolkede nordiske omrder , hvor strukturndringen har vret enorm og beskftigelsessituationen er svr .
Det er derfor det er bekymrende , hvis bevillingerne ment til disse omrders udvikling ikke er til at slge .
<P>
Sknt beslutningsforslaget er meget frisk , har det nok nogle forsinkelser .
Efter hvad jeg ved , er det halve af dette rs bundne finansbevillinger bundet i Finland .
Dette er i og for sig positivt , men situationen kan ikke betragtes som vrende tilfredstillende .
Anvendelse af strukturfonde er hmmet af metodens byrokrati og indviklethed .
Opnelse af midlerne krver komplicerede administrationsprocedurer , og selv de bedste projekter gr til grunde , da ansgeren ikke orker at kmpe med ansgningsmetodernes formaliteter .
Derfor br metoderne gres enklere .
<P>
Temaet i Luxembourg-topmdet er beskftigelse .
Europas beskftigelsessituation er alarmerende drlig .
De vigtigste arbejdsredskaber til at forbedre situatitionen er strukturfondene . Derfor skal der lgges vgt p effektiviseringen af dem .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Mller">
Hr. formand , kre hr. van den Broek !
P budgettet har vi afsat ECU 105 millioner til genopbygningen af Jugoslavien .
Heraf blev der anvendt ECU 3 , 376 millioner i august .
Vi har stillet ECU 15 millioner til rdighed for  Europa for Sarajevo  for 1997 , og 623.000 er blevet anvendt frem til august .
Hvordan vil De egentlig pvise over for os , Parlamentet , som for fremtiden skal meddele Dem decharge , at Kommissionen arbejder aktivt , engageret og af alle krfter p at sttte genopbygningen i det tidligere Jugoslavien ?
<P>
Det er ikke engang fire uger siden , at jeg sad p Deres kontor , og vi i fllesskab analyserede os frem til , at der er vsentlige politiske og juridiske og selvskabte problemer , nr der er tale om anvendelsen af midlerne .
Vi kom i fllesskab til den overbevisning , at dette ikke kan fortstte .
Man er ndt til at udvikle den politiske fantasi og overveje , hvad man kan foresl for at komme ud af miseren .
De var enig i dette , hr . Giansily , og ansporede mig og andre kolleger , som beskftiger sig hermed , til at stte os sammen med Kommissionen og overveje , hvordan det kan komme til at fungere .
<P>
Vi ventede forgves p en sdan indbydelse , som egentlig skulle have vret fremsat p det sidste plenarmde .
Hvordan vil Kommissionen gre os klart , at vi kan have tillid til , at De virkelig er parat til at gre noget ?
Jeg kan sige Dem en ting : I budgetproceduren i nste uge danner vi en reserve , og det bliver ikke Parlamentet , som forklarer offentligheden , hvorfor midlerne ikke strmmer afsted , det bliver derimod Kommissionens opgave at forklare , hvorfor midlerne indtil august ikke er strmmet afsted og - vover jeg at pst - hvorfor de heller ikke vil strmme afsted , inden ret er omme !
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Willockx">
Hr. formand , rede kolleger , i mit forrige liv beskftigede jeg mig med det belgiske budget , nu med Fllesskabernes .
Med det belgiske budget var det i mange r vort problem at srge for , at udgifterne ikke lb lbsk og at korrigere .
I Europa er det lidt anderledes .
Her er vort frste problem at srge for , at de aftalte bevillinger ogs udnyttes .
<P>
Ved nrmere eftertanke er begge opgaver lige vigtige demokratiske imperativer .
Et budget skal afspejle den politiske vilje . Det er derfor vores opgave at srge for den bedst mulige gennemfrelse af budgettet inden for dets grnser , men ikke udover grnserne .
<P>
Det er vigtigt at bruge denne debat til at se nrmere p dette sprgsml .
Jeg indskrnker mig til to korte betragtninger .
For det frste en positiv betragtning .
Jeg kan bekrfte det , som kollega Brinkhorst fastslr om strukturfondene , at udnyttelsen efterhnden forbedres .
Det er en god ting .
<P>
Jeg kan med endnu strre kraft bekrfte det , som kollega Giansily og kollega Mller har sagt vedrrende hjlpen til det tidligere Jugoslavien .
Det er faktisk uacceptabelt , at vi i dag behandler en s vigtig moralsk forpligtelse , som vi skal efterleve i forbindelse med genopbygningen efter vores svigten ved inddmningen af konflikten , p en s drlig og uigennemskuelig mde .
Dette m p kort sigt ndres , og det er det vigtigste budskab , som jeg lrer af gennemfrelsen af Fllesksabets budget for 1997 .
<P>
Min gruppe har p foranledning af gennemfrelsen af budgettet for 1997 bedt mig om at kaste et kort blik ind i fremtiden .
I fremtiden domineres budgettet politisk af to emner : 1. beskftigelsen og 2. udvidelsen .
Med hensyn til beskftigelsen skal det vre klart fra starten : Europa-Parlamentet m ikke som budgetmyndighed vre bange for at stikke hovedet frem for at yde et bidrag til den kamp , som Europa m fre mod arbejdslshedssvben .
Men det skal ogs vre klart , at vi kun udgr en del af en global indfaldsvinkel .
Det vil ikke vre muligt uden en endnu stre indsats , der ikke kun omfatter vort budget , men ogs medlemsstaternes , og som ogs i hjere grad tager andre emner op , der ikke er omfattet af vort budget p europisk plan .
Jeg bliver ved med at vende tilbage til ikke-gennemfrelsen , den skammelige ikke-gennemfrelse , af Delors hvidbog af 1993 , srligt vedrrende de transeuropiske net .
Det er disse forhold , som vi skal vurdere inden for en global ramme , og inden for denne globale ramme skal vi tage vort ansvar med hensyn til det europiske budget .
<P>
Hykleriet m ogs hre op , der hvor budgetmyndigheden faststter bestemte poster , der s senere p grund af manglende lovhjemmel ikke kan gennemfres .
Det er bondefangeri .
Det kan vi ikke acceptere .
<P>
Det problem , vi har ved debatten i de kommende uger om 1998-budgettet , frstebehandlingen , er at topmdet i Luxembourg ligger mellem frste- og andenbehandlingen af budgettet .
Jeg mener derfor ogs , at vi skal vre kreative for at maksimalisere Europa-Parlamentets forhandlingsposition og Europa-Parlamentets indflydelse p beslutningstagningen p topmdet i Luxembourg i slutningen af november .
<P>
Et andet element er gennemfrelsen og forberedelsen af udvidelsen af Unionen .
Det er klart : Udvidelsen str og falder for os med yderligere institutionelle tilpasninger .
Uanset , hvad man ordner via budgettet , hvis man institutionelt ikke kan komme lngere end Amsterdam , er Europa dmt til lammelse ved udvidelsen .
Udvidelsen er sledes for mig i frste instans en institutionel debat , men derudover er det selvflgelig rigtigt , at vi skal forberede os p finansieringen af Europa efter udvidelsen .
I den forbindelse er det centrale emne en rationel strukturpolitik , der ikke reducerer den efter min mening undervurderede omfordelingsfunktion , som Europa allerede har , og som er en god ting .
Man br klart turde udtale , at udvidelse af Unionen ikke vil betyde mindre , men mere solidaritet .
Vi br ogs klart turde udtale , at vi ikke kan acceptere , at man bruger udvidelsen af Unionen til igen at begynde en debat om " juste retour  og til p ny at stte en rkke engagementer i forbindelse med finansieringen af Unionen til diskussion .
En udvidelse af Unionen , om man nu kan lide det eller ej , vil koste medlemsstaterne flere penge .
Det er simpelthen vores elementre politiske pligt .
<P>
Til allersidst . Vi m ptage os et ansvar inden for budgettets spndetrje .
Det vil sige , at vi selektivt skal spare p bestemte poster .
M jeg forud for budgetdebatten allerede nu appellere til bde Rdet og kollegerne i Parlamentet om at foretage disse besparelser selektivt og med alle mulige midler at undg linere besparelser .
Linere besparelser er for mig det samme som mangel p mod og mangel p et politisk valg .
Derfor gr jeg ind for selektivitet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Hr. formand , som flere talere allerede har sagt , m vi fra Europa-Parlamentets side vre tilfredse med , at udviklingen gr i den rigtige retning .
Gennemfrelsen af budgettet bliver bedre og bedre hen ad vejen , men vi m ikke sl os til ro med det .
Som der str i resolutionen , er der stadig overordentlig meget tilbage at gre .
<P>
Prcis som min finske kollega fra den liberale gruppe , har jeg reageret over for punkt nr . 5 vedrrende ml 6-omrdet , det vil sige , at der ikke er blevet brugt nogen penge til dette .
Jeg har nu kontrolleret dette og er kommet frem til , at det , der str , ikke er helt sandt .
Der er nemlig remrket penge , men systemet i blandt andet Sverige gr , at pengene ikke er blevet udbetalt .
Det er dog trods alt af stor betydning at f rede p , hvorfor disse konti ikke er blevet udnyttet fuldt ud .
Dette m Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne s snart som muligt f rede p .
Ml 6 er jo vigtigt for de nordlige dele af Sverige og Finland , blandt andet med tanke p den geografiske placering .
I parentes kan jeg nvne , at den frste sne allerede er faldet i det nordlige Sverige , hvor det blev til 20 centimeter sne .
Hvis vi sammenligner dette med Bruxelles , hvor det er 20 grader varmt , s indser man , at dette kan indebre visse problemer i det nordlige Sverige .
Derfor skal vi faktisk srge for , at ml 6-midlerne udnyttes .
rsagen til , at de ikke er blevet det , har to sider , dels kan det skyldes bureaukrati , dels at midlerne mske ikke passer til projekter , som der allerede er truffet beslutninger om i Sverige .
<P>
Endelig vedrrende det evige hovedbrud : landbrugssektoren .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen virkelig fremlgger en omstruktureringsplan for mlkekvoterne , s vi engang fr en form for orden p dette problem fremover .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen svarer p dette ogs .
<SPEAKER ID=57 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det beslutningsforslag , som vi forhandler om i dag , markerer afslutningen p den procedure , som skal oplyse budgetmyndigheden om gennemfrelsen af det lbende fllesskabsbudget .
Denne procedure , som blev ivrksat af Europa-Parlamentet , har vist sig at vre til stor hjlp i forbindelse med overvgningen og ogs for os som ansvarlige for gennemfrelsen .
Den har vret yderst effektiv med hensyn til at give Kommissionen og Parlamentet mulighed for detaljerede drftelser om gennemfrelsesstadiet , som vi har bemrket i dag .
<P>
Endvidere skaber det grundlag for den globale overfrsel , som Kommissionen vil foresl i nste uge .
Hvad angr den overordnede gennemfrelse af budgettet for 1997 , bekrftes de tal , som Kommissionen oplyste budgetmyndigheden om i juli , af de seneste data .
Gennemfrelsen af budgettet som helhed ved udgangen af september overskrider de tidligere rs niveau , isr med hensyn til betalingsbevillinger .
Selvom en tredjedel af budgettet stadig mangler at blive gennemfrt , forventer Kommissionen , at gennemfrelsesgraden ved udgangen af ret vil vre hjere end i 1996 og derfor vre en fortsttelse af den seneste tendens .
<P>
Der er to hovedfaktorer , som forklarer denne udvikling .
For det frste var der ingen vsentlige nye udgiftsprogrammer i budgettet for 1997 .
Isr med hensyn til strukturfondene skrider gennemfrelsen nu jvnt fremad .
For det andet er budgettet for 1997 med vilje lagt strammere end de tidligere budgetter .
Bde med hensyn til landbrugsbevillinger og betalingsbevillinger til strukturprogrammer besluttede budgetmyndigheden til en vis grad at budgettere med underudnyttelse .
Hvor dette ikke ser ud til at skabe srlige problemer inden for udgiftsomrde 1 , er det yderst sandsynligt , at betalingsbevillingerne til strukturfondene vil blive udnyttet fuldt ud .
<P>
Jeg har nogle enkelte bemrkninger og svar i forbindelse med de enkelte udgiftsomrder .
Inden for udgiftsomrde 1 har Kommissionen allerede foreslet en overfrsel , s budgetkontiene udlignes inden udgangen af regnskabsret .
Lavere behov end forventet i oksekds- og kornsektoren giver os mulighed for at betale forskud p prmier for oliefr og dkke udgifterne i forbindelse med svinepest .
Budgetmyndighedens tilsagn om at undersge en ndringsskrivelse sent i forlbet giver ogs mulighed for at drage de relevante konklusioner for budgettet for 1998 .
<P>
Sprgsmlet om mlkekvoterne hrer til under Agenda 2000 , CAP-reformen , s lad os vende tilbage til det under drftelserne i den forbindelse .
Inden for udgiftsomrde 2 er de eneste undtagelser fra den hje gennemfrelsesgrad nogle f fllesskabsinitiativer .
Inden for disse omrder har nogle ndringer vret uundgelige hen imod slutningen af programperioden . Hvad angr sprgsmlene fra hr .
Virrankoski og hr . Holm om gennemfrelsen af ml 6 , er det meget sandsynligt , at midlerne vil vre fuldt udnyttet inden udgangen af ret .
Vores oplysninger peger i den retning .
De srlige problemer i forbindelse med ml 6 er blevet drftet indgende i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Hvad angr de interne politikker , forventer Kommissionen en samlet gennemfrelsesgrad p tt ved 100 % inden for forpligtelsesbevillinger , idet der tages hjde for yderst begrnsede ndringer af bevillingsanvendelser inden for rammerne af den globale overfrsel .
Hr . Brinkhorst spurgte om de transeuropiske net .
Den betydning , som Europa-Parlamentet tillgger de transeuropiske net , er blevet modsvaret af en allerede meget hj gennemfrelsesgrad .
Jeg har her tal fra i gr , der viser , at gennemfrelsesgraden for forpligtelsesbevillinger ligger p 82 % .
Med hensyn til betalingsbevillinger ligger den p 40 % .
<P>
Inden for udgiftsomrde 4 er billedet mere broget , som enkelte af talerne har bemrket .
Kommissionen vil foresl nogle mere betydelige ndringer af bevillingsanvendelser inden for den globale overfrsel .
Som det vigtigste vil reorienteringen af Phare i retning mod et frtiltrdelsesinstrument medfre , at det belb , som stadig kan bruges i r , nedsttes med ECU 150 millioner .
Disse midler kunne stilles til rdighed for Meda i r og restitueres i 1999 , sledes at de flerrige rammer for begge programmer respekteres fuldt ud .
<P>
Vedrrende hr . Bschs bemrkninger har jeg to kommentarer .
Hvad angr Phare , vil jeg sige , at s lnge projekterne i gennemsnit var meget sm , var gennemfrelsen yderst kompliceret , og det var ogs svrt at udve kontrol .
Det var en af rsagerne til , at Phare blev reorienteret i retning mod de to hovedomrder infrastruktur og institutioner , og at programmernes kritiske strrelse blev get .
Hvad angr Meda , var hans kritik rettet mod programmer , som ikke lngere eksisterer .
Med hensyn til det nuvrende Meda-program er programmerne strre , og gennemfrelsesgraden for i r ligger allerede p 63 % .
<P>
Endelig kan jeg sige , at valutakursudviklingen har vret gunstig , hvad angr Kommissionens administrationsbudget .
Kommissionen sender snart et forslag til budgetmyndigheden om anvendelse af disse midler til nedbringelse af fremtidige budgetmssige behov , og jeg hber , at dette forslag finder sttte .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg beder Dem undskylde mig , men vi har ved en fejltagelse ikke givet hr .
Lukas ordet , men jeg giver ham det nu i et minut .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , det er en uventet re for mig at mtte tale efter kommissren .
Min udtalelse er ikke epokegrende , men der skal vre orden i sagerne , og jeg tager gerne imod denne re .
<P>
Beslutningsforslaget giver et sagligt overblik over en alvorlig situation .
Ordfreren fortjener tak for dette arbejde .
Nr midlerne p s mange omrder kun anvendes i ringe omfang eller slet ikke kommer til anvendelse , m man sprge sig selv , om medlemsstaternes bidrag eller bidrag fra enkelte stater ikke er for hje .
Med henblik p den planlagte udvidelse mod st er det srligt beklageligt med den lave udnyttelsesgrad for midlerne fra Phareprogrammet og midlerne til det grnseoverskridende samarbejde p det strukturelle omrde .
Den meget lave udnyttelsesgrad for posten  Foranstaltninger til bekmpelse af vold mod brn  kan ikke undg at virke kynisk .
Den permanent lave udnyttelsesgrad af midler til kontrol inden for landbruget er foruroligende .
Netop med henblik p det tiltagende svig og den dermed forbundne irritation hos borgerne i Unionen skal alle kontrolmekanismer anvendes fuldt ud og effektivt .
<P>
Netop i stater , som er nettoindbetalere , er det svrt at forklare borgerne , at mange omrder inden for det budget , som de medfinansierer , kun udnyttes i ringe omfang .
Det er derfor p sin plads med en reform af indtgts- og udgiftspolitikken .
Netop med henblik p den dalende sociale standard i mange medlemsstater hrer det til enhver anstndighed at indfre en strammere og mere effektiv budgetpolitik !
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Forbindelserne EU-Canada
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0140 / 97 ) af Graziani for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender om meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Canada ( SEK ( 96 ) 0331 - C4-0620 / 96 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Graziani">
Hr. formand , ved mdets begyndelse havde jeg bedt om ordet , men havde ikke fet tildelt det p grund af en af de tilsidesttelser af indlg til forretningsordenen , som forekommer ganske hyppigt her i Parlamentet .
Tillad mig derfor , hr. formand , at henlede Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p de tragiske begivenheder , der har ramt to regioner i Italien , Umbria og Marche : tabet af menneskeliv er stort og store vrdier fra vores kulturarv er get tabt .
Derfor vil jeg gerne henlede Deres , hr. formand , Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p dette problem , og jeg tror , at det ville vre godt , positivt og ndvendigt , hvis Italien , der naturligvis er direkte berrt , men ogs Den Europiske Union ville deltage i restaureringen og genopbygningen af en kulturskat , der - og det er jo bestemt ikke retorik , dette her - ikke alene er italiensk eller europisk , men tilhrer hele menneskeheden .
<P>
Men lad os nu g over til betnkningen p dagsordenen .
De bilaterale forbindelser mellem Europa og Canada gr helt tilbage til perioden lige efter undertegnelsen af Rom-traktaten .
Den frste aftale drejede sig om atomsamarbejde , derefter fulgte i 1976 rammeaftalen om handelsmssigt og konomisk samarbejde , og vi er siden efterhnden net frem til den politiske erklring om den flles handlingsplan fra december sidste r .
Der er alts tale om et samarbejde og en forbindelse , der er fornyet i tidens lb og som i dag er blevet snvrere i lyset af de transatlantiske forbindelser , der frst blev indget med USA , men som man jo ikke kunne forestille sig uden Canada .
Netop som led i de nye internationale forbindelser kan en forstelse mellem Europa og Canada vre af betydning for ligevgten i de transatlantiske forbindelser som helhed .
Det er ndvendigt at finde frem til de nye omrder af flles forstelse , der efter den kolde krig kan findes mellem Europa , De Forenede Stater og Canada , efter at den lim , der hed sikkerhedssprgsmlet , som nu i 50 r har bundet disse forbindelser sammen , er oplst .
<P>
Efter fasen med flles sikkerhed m der ndvendigvis flge en fase med et endnu tttere samarbejde p alle omrder , hvor det i sig selv ikke kan accepteres , at den ene part har et for voldsomt overherredmme .
Et overherredmme kan dog ikke bare trylles vk : det m fjernes med egnede politiske midler .
P dette omrde udgr forstelsen mellem Europa og Canada et element af den allerstrste betydning for den rette ligevgt , som ogs er nyttigt i forhold til De Forenede Stater , der med Helms-Burton- og D ' Amato-lovene tydeligvis - men fejlagtigt - har troet , at de kunne f deres allierede til at acceptere unilaterale bestemmelser .
<P>
Den rette ligevgt er med til at opretholde demokratiet , retsstaten og de mest stabile internationale forbindelser . Nr den rette ligevgt forsvinder , mrkes det ogs p aftaler og samarbejdsformer .
Derfor er det helt logisk , nr vi i dag beskftiger os med de transatlantiske forbindelser i forhold til Canada p samme mde som vi for nogen tid siden beskftigede os med forbindelserne med USA . Begge dele indgr i samme logik , og det ene forhold styrker det andet .
<P>
Det er i vrigt i Den Europiske Unions interesse , at nordamerikanerne ikke svkker deres forbindelser med Europa til fordel for de ndvendige forbindelser med Stillehavsomrdet .
Det er klart , at Europas i jeblikket objektivt set forholdsvis usikre situation ikke vil vre uden betydning for udviklingen af disse forbindelser . De vil blive pvirket i den rigtige retning , hvis Europa bliver et institutionelt politisk subjekt og som sdan udstyret med en udenrigspolitik , hvis udvikling og tendenser udtrykker en virkelig regeringskapacitet .
I dag findes dette endnu ikke , og denne mangel skaber uligevgt , for hvad vi foresls med Amsterdam-traktaten er kun et surrogat , det er som at give os kaffeerstatning i stedet for servere os vores uundvrlige kop kaffe .
<P>
Men med Canada , der er et ungt land med den unge og flersprogede nations fordele , bner samarbejdsmulighederne op for nye stadig mere omfattende omrder , som de eksisterende stridigheder inden for f. eks. fiskeriet ikke vil kunne lukke .
Det strste problem fra dette sidste synspunkt er jo , at fiskeribankerne ved Newfoundland ikke er s rige , som de har vret , og det er i alles interesse , bde i Canadas og i Europas , at man tager hensyn til dette forhold , at fisken kan forsvinde .
Det samme glder jagten : her m isr de indfdtes kultur og deres rettigheder respekteres , hvilket ikke forhindrer , at der anvendes de mindst smertefulde fangstmetoder .
Canada er en vsentlig partner i samarbejdet om sikkerhed og stabilitet i Europa .
Det er et moderne land prget af en demokratisk kultur med respekt for mindretallene , og det er derfor en re for mig at forelgge Parlamentet denne betnkning , som jeg hber vil blive vedtaget .
<SPEAKER ID=63 NAME="Schmid">
Hr. formand , forslaget fra Kommissionen om forholdet mellem Den Europiske Union og Canada indeholder ogs et kapitel om samarbejde om retlige og indre anliggender .
Det er godt nok .
Det tager hensyn til den kendsgerning , at globaliseringen af den internationalt organiserede kriminalitet fandt sted lnge fr globaliseringen af konomien .
Moderne forbryderkoncerner organiserer nu deres aktiviteter over hele verden .
Vi kan konstatere , at den russiske mafia begr organiseret socialforsikringsbedrageri i Los Angeles og ikke kun i Moskva .
Den japanske Jakuza er ikke kun aktiv i Tokyo , men ogs i Dsseldorf og Toronto .
De kinesiske triader er ikke kun aktive i Hong Kong , men ogs i Amsterdam , London og San Francisco .
Vi er ndt til at lre noget af dette .
Moralen er : Forbrydelserne er forlngst organiseret ud over grnserne , mens politiet stadigvk er sprret inde i de nationale staters afgrnsede kravlegrd .
<P>
I Den Europiske Union har vi taget konsekvensen heraf med udviklingen af den tredje sjle .
Det er bare ikke nok .
Det , som foregr i den tredje sjle , skal suppleres med aftaler med tredjelande .
Den indre sikkerhed skal stives af i siderne .
Betingelserne herfor er gode , hvis vi nsker at gre det med Canada .
For det frste : Den canadiske regering og begge kamre i det canadiske parlament nsker ogs dette .
For det andet : Myndighederne i Canada har et hjt refleksionsniveau med hensyn til retlige og indre anliggender , nr det drejer sig om de problemer , som jeg lige har talt om .
For det tredje : Partneren i et politimssigt samarbejde er yderst kvalificeret . Man kan kun lre noget af Royal Canadian Mounted Police , nr man ser , hvordan de arbejder .
<P>
Hmskoen er snarere den interne splittelse i Europa .
Hidtil har vi ikke vret i stand til at tale med en stemme i det nskede omfang .
Det skal ndres .
<SPEAKER ID=64 NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Frst vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Graziani , med betnkningen , som p afbalanceret vis analyserer de forskellige aspekter i det europiskcanadiske forhold , og som indeholder udtalelser om fremtiden .
Samtidig vil jeg dog gerne understrege , hvor vigtigt det er , at Europa-Parlamentet tager stilling til den flles handlingsplan .
Netop fordi samarbejdet mellem Canada og Den Europiske Union er fremragende p mange omrder , men ofte er vanskeligt f.eks. p miljbeskyttelsesomrdet , skal kontakterne mellem befolkningernes reprsentanter vre intensive .
<P>
Vi har brug for de mange kontakter og samtaler , for at vi kan forst hinanden , og s skal vi ogs have lov til at f indflydelse p handlingsplanen .
Det er derfor efter min mening nsten uforsteligt , at handlingsplanen blev vedtaget , fr Parlamentet havde udtalt sig om den .
<P>
Nu vil jeg gerne berre visse emner inden for miljbeskyttelse .
Efter min mening er miljbeskyttelse et omrde , hvor EU og Canada samarbejder i internationale udvalg for at finde flles svar p de globale miljproblemer .
Desuden er der bilaterale sprgsml ssom anstrengelserne for at indfre en human standard for indfangning af dyr .
Intensive samtaler og forhandlinger har i mellemtiden resulteret i , at EU ' s udenrigsministre vedtog den aftale , der er kommet i stand ved forhandlinger mellem EU , Canada og Rusland .
Ved gennemfrelsen af aftalen , som jeg egentlig stemmer for , vil det for fremtiden i hjeste grad dreje sig om at finde konkrete og humane alternativer til de hidtidige fangstmetoder .
Afskaffelsen af sakseflder lser jo ikke ubetinget problemet alene .
<P>
I denne forbindelse er der ikke kun brug for embedsmnd fra regeringen og Kommissionen .
Det afhnger i hj grad af bidraget fra de personer , som har den store praktiske erfaring og fagkundskaberne .
Her tnker jeg bde p dyrebeskyttelsesorganisationer og p de indfdte , som stter flder op i Canada , USA eller Rusland .
De har den praktiske erfaring .
De kan se , at jeg isr nsker at udvide det europisk-canadiske forhold p miljomrdet og dyrebeskyttelsesomrdet til ogs at omfatte andre omrder .
<P>
Sidste efterr havde jeg selv mulighed for at danne mig et indtryk at erfaringerne og metoderne hos indianerne i Quebec .
Disse erfaringer og erfaringerne fra andre grupper og folkeslag br gives videre og diskuteres med internationale dyrebeskyttelsesorganisationer og interesserede kolleger fra dette Parlament .
<P>
Der er p ingen mde tale om indblanding .
Dyrebeskyttelse er jo , nr alt kommer til alt , et flles anliggende for hele verden lige s vel som bestrbelserne p at tildele de indfdte en passende rolle ved virkeliggrelsen af en miljvenlig og vedholdende udvikling og lade dem deltage i beslutningerne angende udnyttelse af ressourcerne og udviklingen i deres territorier .
Hvad angr det generelle samarbejde p miljomrdet , fremgr det af handlingsplanen , at miljkonsultationerne , som allerede har fundet sted tidligere , skal fortstte .
Vi m dog konstatere , at der ikke er udsigt til handlinger men kun til rapporter .
<P>
Vi glder os meget over processerne og aftalerne p det sundhedspolitiske omrde .
Lad os tage fat p programmet og handle !
<SPEAKER ID=65 NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , jeg vil gerne p vegne af Forskningsudvalget takke hr . Graziani for hans gode betnkning .
De bilaterale forbindelser mellem EU og Canada har en lang historie .
Allerede i 1995 blev der indget vigtige aftaler om samarbejde inden for videnskab og teknologi .
Fra 1959 samarbejdes der ogs p energiomrdet , srligt om atomenergi .
Canada har endvidere en strk videnskabs- og forskningstradition .
Det giver ogs gode fremtidsperspektiver for placering i Canada af den fremtidige termonukleare prvereaktor , den skaldte ETER , selvflgelig kun hvis EU beslutter at fortstte fusionsundersgelsen .
<P>
Styrkelsen af forbindelserne med Canada er ogs vigtige i betragtning af den seneste styrkelse af de transatlantiske forbindelser med USA .
I den ny handlingsplan udvides samarbejdet med informations- og kommunikationsteknologi samt bioteknologi .
To sektorer , hvor beskftigelsen vil stige mest i fremtiden .
Forskningsudvalget hber derfor ogs , at intentionerne om videnskabeligt samarbejde inden for bioteknologi , inklusive lovgivningen vedrrende genetisk manipulation , hurtigt vil blive realiseret .
<P>
Vedrrende samarbejdet inden for informationsteknologien skal der srligt fokuseres p etableringen af netvrk mellem virksomheder for at fremme teknologioverfrsel .
Flles forskningsprojekter i ICT-sektoren skal have hj prioritet .
I betragtning af denne sektors hje niveau i Canada kan den europiske ICT-sektor drage nytte heraf .
<SPEAKER ID=66 NAME="Gallagher">
Hr. formand , ligesom mine kolleger vil jeg ogs gerne lyknske hr . Graziani med prsentationen af en fremragende betnkning .
<P>
Generelt har forholdet mellem Canada og Unionen altid vret prget af samarbejde og gensidig velvilje , s det er svrt for de fleste helt at forst det ofte spndte forhold mellem EU og Canada inden for fiskerisektoren .
Der sprges ofte , hvordan fiskeriet er blevet genstand for s stor uenighed .
Det er derfor vigtigt at se p baggrunden .
<P>
EU ' s og Canadas fiskeristrukturer er temmelig ens .
EU ' s og Canadas afhngighed af fiskeindustrien i randomrderne er stor , og enhver trussel mod denne ressource giver forsteligt nok anledning til ophidselse og spndinger .
I 1975 erklrede Canada , Island og Norge en eksklusiv konomisk zone p 200 smil for at beskytte deres svindende fiskebestande , og Europa fulgte trop i 1977 .
<P>
Dette medfrte et tab af fiskerimuligheder for de europiske fiskefartjer , og efter at Spanien og Portugal tiltrdte i 1986 , blev deres problemer Fllesskabets problemer .
I 1992 erklrede Canada et stop for fangst af stlig navaga , og dette sknnes at have kostet ca . 40.000 arbejdspladser i Newfoundland .
<P>
Konsekvenserne af de reducerede fiskerimuligheder for EU ' s flde er velkendte , nemlig flere rs hrdknude og forvrrede forbindelser .
I 1992 undertegnede Unionen og Canada et memorandum , som skulle udgre en ny fiskeriaftale til aflsning af rammeaftalen fra 1981 .
I 1994 ndrede Canada sin lov om beskyttelse af kystfiskeriet , s det blev tilladt at trffe foranstaltninger til fredning af spredte bestande inden for den eksklusive 200-smilezone og i de tilstdende farvande .
Dette gav myndighederne befjelser til at tilbageholde fartjer fra udvalgte stater , og i marts 1995 blev Spanien og Portugal tilfjet p listen .
Tilbageholdelsen af et spansk fartj og den bitre kamp , som fulgte , er nu fortid .
Heldigvis blev striden bilagt nogle uger senere , og i september samme r blev Spanien og Portugal fjernet fra listen over udvalgte stater .
<P>
P trods af alt dette deler jeg det optimistiske synspunkt , at der synes at vre mulighed for et tttere samarbejde mellem Unionen og Canada og en strre forstelse og respekt for hinandens synspunkter .
Mit udvalg hber , at et tttere samarbejde i fiskerisektoren vil bidrage til at udvikle de strke bnd , der eksisterer .
Dette kan opns via tillidsskabende foranstaltninger , bde p bilateralt plan og multilateralt gennem NAFO .
<P>
Mit udvalg opfordrer Unionen og Canada til at sikre overholdelse af deres bilaterale forpligtelse .
Vi sttter NAFOinitiativet til bevarelse af den nuvrende indsigelsesordning .
Vi afviser de eksterritoriale bestemmelser i den aktuelle canadiske fiskerilovgivning , og til slut vil jeg gerne sige .. ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne lyknske hr . Graziani med betnkningen og endvidere hilse hans tilstedevrelse her velkommen , fordi den betyder , at han er blevet rask .
Jeg vil gerne bidrage til forhandlingen med to grundlggende sprgsml .
Det frste er , at p et tidspunkt , hvor vi taler om omlgning af de transatlantiske forbindelser , fr denne betnkning om vores forbindelser med Canada srlig betydning , fordi Canada fra begyndelsen - hvilket endvidere er blevet bevist i de vanskeligste tider - altid er get ind for Europa-sagen og for friheden , og dette skal man erkende og endvidere fremhve .
Der drejer sig ikke kun om at tale med USA .
<P>
Jeg vil gerne ppege to forhold .
Det ene er den nye dimension , som de transatlantiske forbindelser har antaget , idet Canada ogs er pbegyndt dannelse af en frihandelszone med USA - NAFTA-traktaten - som endvidere er blevet udvidet med Mexico , og at man endvidere p nuvrende tidspunkt overvejer dannelse af en frihandelszone for hele Nord- , Mellem- og Sydamerika , hvilket betyder , at vi i en ikke s fjern fremtid skal genoverveje ikke kun vores konomiske forbindelser - og dette skal hilses velkommen , fordi det har betydning for os - men ogs de politiske .


<P>
Ligeledes tror jeg , at det er vigtigt at understrege det aspekt i vores forbindelser med Canada , der angr international lovgivning og rammen for forbindelserne med Verdenshandelsorganisationen , og her henviser jeg isr til de ekstraterritoriale lovgivninger , der som i tilfldet Helms-Burton-loven skader bde Canada og Den Europiske Union , og jeg tror , det vil vre hensigtsmssigt at gre flles sag i denne forbindelse .

<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg ogs gerne fremhve et aspekt , som jeg finder meget vigtigt i betnkningen , og hvor hr .
Graziani har indfrt ndringsforslag , som bl.a. blev fremfrt af undertegnede , og som vedrrer fiskeriomrdet .
Det er vigtigt at understrege , at det er hensigtsmssigt - og dette blev allerede sagt af den foregende taler - at hundredrige forhold som fiskeriet kan behandles respektfuldt inden for international lovgivning .
Vi ved godt , at fiskerisprgsmlet er kontroversielt , og beviset herp er den aktuelle  laksekrig  mellem USA og Canada .
Det er en kendt sag , som det er blevet fremfrt af en tidligere fllesskabsleder , at Jesus valgte fiskere blandt sine apostle , fordi fiskeriet er et meget kontroversielt emne .
Men under alle omstndigheder tror jeg , at det er positivt og vigtigt med tanke p fremtiden , at vi udvikler vores forbindelser i solidaritetens og samarbejdets nd med respekt over for international lov .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg lyknsker ogs p det kraftigste hr . Graziani med den fremragende betnkning .
Canada er et stort land , som vi er forbundet med via strke historiske , politiske og konomiske bnd .
Vi deler flles principper og vrdier , og vores forbindelser skal styres af samarbejde .
Som spanier og isr som galicier m jeg imidlertid henvise til en sag , som har forplumret vores forbindelser : Fiskeriet .
Det galiciske folk , som jeg her reprsenterer , forstr stadig ikke den aggressivitet , hvormed Canada har opfrt sig i den fiskerikonflikt , som landet har givet anledning til ved at overtrde international ret .
<P>
Det er ikke mit nske at rive op i gamle sr , men i stedet vil jeg bidrage til , at disse heles endeligt .
Derfor henleder jeg opmrksomheden p afsnit 20 og 21 i Graziani-betnkningen og de otte konklusioner fra Fiskeriudvalget , som er vedfjet betnkningen , hvor de ekstraterritoriale bestemmelser i den canadiske lovgivning afvises , hvor der opfordres til ophvelse af disse bestemmelser , hvor der krves garantier for Fllesskabets skibe , hvor der opfordres til et samarbejde inden for NAFO , hvor bibeholdelse af den nuvrende indsigelsesordning stttes , hvor forskelsbehandling i forhold til andre flder undgs , og hvor der opfordres til , at fiskeriaftalen af 1992 trder i kraft , mske om ndvendigt i ndret form , men indeholdende de vigtigste europiske anmodninger , som man allerede er blevet enige om i aftalen , ssom adgang for fllesskabsflden til overskydende canadiske fiskeressourcer .
<P>
Som angivet i Graziani-betnkningen skal den flles handlingsplan , hvis den skal vre effektiv , ikke blot vre en hensigtserklring , men skal indeholde en effektiv forpligtelse til at styrke samarbejdet .
<P>
Som medlem af dette Parlaments Canada-delegation og ligeledes af Fiskeriudvalget stemmer jeg for en styrkelse af dette samarbejde .
Fiskeriet , hr. formand , kan vre styrkeprven for disse nye forbindelser mellem Canada og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Novo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den flles interesse i at opretholde og udvikle forbindelserne mellem Den Europiske Union og Canada hidrrer ikke - eller br i det mindste ikke kun hidrre - fra de vigtige og omfattende handelsinteresser , der gr sig gldende .
Tvrtimod udgr samarbejdet og enigheden , hvad angr modstanden mod visse nationale loves eksterritorialitet , ssom den amerikanske Helmes-Burton-lov og NAFO ' s , eller hvad angr samarbejde og enighed om visse humanitre aktioner eller lsningen af sprgsmlet om finansieringen af Det Forenede Nationer , et felt for flles politisk samarbejde , der netop br opretholdes og styrkes .
<P>
Med hensyn til de snvert konomiske aspekter er det vigtigt , at visse tungere konomiske interesser , som stl , hvede , oksekd eller interesser p radio- og tv-omrdet , ikke dominerer over eller fr os til at glemme - eller anse for mindre vsentlig eller ligefrem marginal - den rette og gensidigt tilfredsstillende lsning af sprgsml , der er socialt og konomisk relevante for visse regioner og lande i Den Europiske Union , der tilfldigvis tilhrer mindre udviklede zoner , hvor ydermere samhrigheden er langt fra at vre et faktum .
<P>
Jeg hentyder naturligvis til de sprgsml , der har at gre med striden om fiskeriet i NAFO-zonen , en strid , der bestr , og som vi ikke tror kan lses gennem ensidige forholdsregler af eksterritorial karakter , forholdsregler , der i en anden sammenhng med rette er blevet afvist af bde canadiere og europere .
<P>
Det er sledes vigtigt , at Canada ikke vedtager andre vgt- og fangststrrelser inden for fiskeriet , men at forhandlingerne tvrtimod frer til , at alle gldende interesser forsvares , herunder den flles interesse i at bevare havets ressourcer .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , forbindelserne mellem EU og Canada har eksisteret i knap halvtreds rog vi har god grund til at lyknske os selv med , at de nu antager en ny dimension .
Vi ved jo godt , at den transatlantiske solidaritet har vret helt uundvrlig for bevarelsen af freden , frihedsrettighederne og stabiliteten .
Det er derfor gldeligt , at denne meddelelse samtidig med , at den opretholder den rammeaftale , der tidligere er indget , fremhver dens politiske , sociale og kulturelle dimension og bner op for samarbejde inden for nye omrder som videnskabelig forskning , teknologisk udvikling og uddannelse .
<P>
Derudover krver den internationale situation efter den kolde krigs tid , hvor USA har fet en frende position , en revision af de transatlantiske forbindelser .
I den sammenhng er forbindelserne EU-Canada et tegn p genvindelse af balance .
Vi er igen inde p at sige nej til unilateralisme og Helms-Burton- og d ' Amato-lovene er et interessant og betydningsfuldt eksempel p dette interessesammenfald .
<P>
Jeg er derfor helt enig i det synspunkt , hr . Graziani , som har udarbejdet denne udmrkede betnkning , gav udtryk for .
Vi m ikke lade kontroverser inden for nogle sektorer drage de bilaterale forbindelser i tvivl , som har eksisteret altid .
Den gensidige interesse , der ligger i en styrkelse af de politiske og handelsmssige forbindelser , er for betydningsfuld .
<P>
Men der er to problemer : fiskeriet er den frste anstdssten og sprgsmlet om fangstkvoter har bogstavelig talt forgiftet forbindelserne Canada-EU i de sidste r .
Et andet stridens ble er sprgsmlet om rvesakse og import af pelsvrk .
I begge tilflde br der findes lsninger , s at det gode forhold bevares .
Canada er faktisk en partner , som er absolut ndvendig for stabiliteten og sikkerheden i Europa .
Og omfanget af samarbejdsomrder genspejler de udfordringer , hele den vestlige verden str over for .
<P>
Det vil derfor vre en fordel , om Canada og Den Europiske Union kan forene deres bestrbelser p at n frem til en ny balance i det internationale samfund .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , kre kolleger , Canada er srlig tt p os trods den geografiske beliggenhed , for det har en del af sin historie flles med to af Unionens medlemmer , Storbritannien og Frankrig .
Vores arv af flles vrdier skal bevares og tjene som grundlag for et aktivt samarbejde mellem de offentlige institutioner , virksomhederne og navnlig de personer , som i dag knytter stadig mere solide bnd tvrs over Atlanterhavet .
<P>
Canada er endvidere , hvilket er meget interessant for dem , der tnker nrmere over de europiske institutioner , et eksempel p et fderalt land , som trods alderen ikke har fundet balancen .
De canadiske institutioners bevgede historie er prget af , at Canadas nuvrende grundlov ikke indebrer en anerkendelse af Quebec som selvstndig provins samt af , at det i det mindste indtil nu har vist sig umuligt at finde frem til en grundform , der forener Quebecs fransktalende befolknings suvernitet og forbundet med den vrige del af landet .
Derfor stemte 40 % ja ved den frste folkeafstemning om suvernitet , der blev afholdt i 1980 .
Ved den anden folkeafstemning , der blev holdt i 1995 , stemte 49 , 5 % ja , og en tredje folkeafstemning er bebudet .
<P>
Denne udvikling br give anledning til nrmere overvejelser ogs hos europerne .
For selvom fderalismen fungerer udmrket , nr den glder et enkelt folk som i Tyskland , krer den fast eller kommer ud for den ene rystelse efter den anden , nr den glder flere befolkninger , som nsker at bevare deres identitet og forblive herre over deres skbne .
I takt med , at den koordinering , den krver , gr de nationer , der er medlem , afhngige , giver den hele tiden anledning til mistanke om , at der ikke tages hensyn til den ene af parterne .
Dette bliver naturligvis endnu mere sandt , nr den grundlov , der danner basis for det hele , end ikke er blevet godkendt af en af medlemsnationerne .
<P>
Det er grunden til , at det glder mig at se , at hovedparten af de europere , der har ansvaret , i dag ikke eksplicit har en fderation som ml .
Og ud fra samme synsvinkel vil jeg gerne sige til vores venner p den anden side af Atlanterhavet , at vi ser med sympati p Quebecs og Canadas bestrbelser p at finde den grundform , som vil afklare deres forhold .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Graziani kommer i sin betnkning om forbindelserne mellem Canada og EU ind p mange meget forskellige emner , som gr fra rvesakse over kystfiskeri til overvejelser vedrrende interessen i en trilateral dimension EU - USA - Canada .
<P>
Der ville derfor vre meget at sige og ogs kritik at fremstte , navnlig for s vidt angr den positive stillingtagen til verdenshandelsorganisationen WTO det vil sige til en verden uden grnser udleveret til de multinationales forgodtbefindende .
Men det kan ikke ns p to minutter , s meget desto mere som den tekst , vi har fet forelagt , ikke kommer ind p det vsentlige .
<P>
Det , Canada er blevet , er en forlber for det , Europa kan g hen og blive , en fderal helhed som er USA ' s satellit .
Ottawa er model for Bruxelles , hovedstad i en kunstig helhed , der er anbragt i en fderalisitsk spndetrje bestende af to nationer , franskcanadierne og angelsakserne .
De er begge ofre for dette system .
Franskcanadierne naturligvis , men tillige angelsakserne , som i takt med , at Ottawa kapper bndene til London , mister deres egenart .
<P>
I dag oplses de to befolkninger i den amerikanske smeltedigel .
Befolkningen i Quebec kmper bravt for at forsvare det franske , men det bratte fald i deres fdselstal siden den skaldte tavse revoultion gr kampen forgves .
Der er fare for , at de seks millioner franskcanadiere vil vre forsvundet i lbet af nogle f rtier , slettet af landkortet i lighed med befolkningen p Nova Scotia og franskmndene i Louisiana .
<P>
Der er dog endnu en udvej for de to befolkninger . At komme ud af den fderalistiske spndetrje , sledes som befolkningerne i Centraleuropa er kommet det og sledes som vores nationer , der gradvis kvles af Bruxelles , nsker at komme det .
Det er grunden til , at vi som franske patrioter sttter sagen et frit Quebec .
I 1995 vandt fderalisterne i Ottawa med nd og nppe , idet de nd godt af de samme fordele som de Maastricht-venlige eurofderalister i Frankrig i 1992 - etniske minoriteters stemmeafgivning samt pres fra de medievirksomme og finansielle myndigheders side .
Og som i 1763 interesserede Paris sig ikke for det nye Frankrig .
<P>
Vores intelligentsia er ganske rigtigt arvtager efter Voltaire , som dengang sagde , at han ville nske , at Canada l p bunden af Ishavet .
Nste gang bliver lykkens gang .
Befolkningen i Quebec skal vide , at den ikke str alene .
Nr vi selv i Frankrig fr os frigjort fra afhngigheden af Bruxelles , vil vi kunne knytte de bnd til vores brdre i Quebec igen , som blev revet itu for to rhundreder siden .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand .
Hr . Graziani , De har leveret en fremragende betnkning , og jeg er meget taknemmelig for , at De formidler en positiv grundlggende stemning heri , for efter min mening er vi ndsaget til at opretholde gode transatlantiske forbindelser til bde Canada og USA .
Det er et vigtigt fundament for de vestlige vrdier , og jeg er Dem meget taknemmelig herfor .
Det er for resten meget dejligt at se , at De er blevet rask !
<P>
Den flles handlingsplan af 17. december 1996 konsoliderer rammeaftalen fra 1976 og bner hermed for nye muligheder for samarbejdet mellem Den Europiske Union og Canada .
Det glder mig , at vi har denne aftale , og det glder mig , at vi har valgt nogle nye modeller til at begrunde dette samarbejde .
Jeg vil gerne komme tilbage til dette senere .
<P>
Aftalen vedrrer primrt de bilaterale handels- og investeringsforbindelser , men ogs et tttere samarbejde i multilaterale handelssprgsml og en udbygning og stabilisering af det politiske samarbejde .
Det er en pakke , som indeholder mange aspekter , og Kommissionen har ydet et godt og solidt stykke arbejde .
<P>
Hvori bestr denne nye model , og hvordan ser den nye samarbejdsstil ud ?
Jeg vil her kun nvne nogle af omrderne .
For det frste er der en direkte samarbejdsmodel , det vil sige , at Kommissionen samarbejder med det tilsvarende administrative canadiske organ .
Der findes en meget mere direkte samarbejdsmodel , det vil sige , at der for fremtiden ganske enkelt vil eksistere direkte samarbejdsmuligheder for hvert enkelt tilflde og hvert enkelt emne , der skal behandles .
<P>
For det andet kan handelsstridigheder afgres direkte og p en mere ukompliceret mde end tidligere .
Det skal vi ikke undervurdere .
Vi ved , at handelsstridigheder kan gre livet besvrligt for os , og for svidt er det vigtigt , at vi fr denne mulighed .
Vi har helt nye aftaleformer liggende p bordet , og det glder mig , at Kommissionen har gjort dette .
<P>
Men De har dog fuldstndig ret , hr. formand , nr De siger , at vi har brug for , at programmerne i hjere grad stttes parlamentarisk .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om at holde os lbende informeret om , hvad den foretager sig .
<SPEAKER ID=74 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , m jeg ogs begynde med at takke ordfreren hr . Graziani for denne omfattende betnkning og derefter tilslutte mig hans indledende bemrkninger om den katastrofe , der har ramt hans land .
Jeg vil gerne endnu engang ogs over for ham nvne , at Kommissionen til morgen har beskftiget sig hermed , og jeg vil benytte lejligheden til p Kommissionens vegne endnu engang at udtale vores medflelse for ofrene for jordsklvet i Italien .
Vi har til morgen endvidere helt spontant konstateret , at det er trist , at vi p grund af manglende midler og tomme budgetlinjer ikke er i stand til at forvandle et tegn p medflelse til et nok s symbolsk stttebelb , fordi vi ikke rder over midler til naturkatastrofer .
Vi har sgt efter muligheder , og jeg ved , at kommissr Oreja undersger , hvorvidt der til reparationen af de delagte kunstskatte - og vi ved alle sammen , at den store basilika i Assisi ogs har lidt skade - muligvis kan ydes et bidrag .
Resultatet kan jeg i jeblikket ikke sige noget om , men jeg syntes , at det var rigtigt at nvne dette .
<P>
Vedrrende betnkningen . Det glder mig at underrette Parlamentet om den seneste positive udvikling i forbindelserne mellem Den Europiske Union og Canada .
I forsttelse af meddelelsen fra Kommission til Rdet af 28. februar sidste r , blev der den 17. december i r undertegnet en flles politisk erklring og en flles handlingsplan .
Handlingsplanen har allerede haft en positiv virkning p de bilaterale handelsforbindelser , der nu er mere afbalancerede end tidligere .
Dette blev bekrftet af begge parter den 20. juni i r p konferencen i Denver mellem EU og Canada .
P et mde nogle uger senere inden for rammerne af den politiske dialog , udtalte udenrigsminister Axworthy , at fremgangen med handlingsplanen hidtil havde oversteget de canadiske forventninger .
Efter min mening kan man roligt fastsl , at ogs vores forventninger er oversteget .
Alligevel er der stadig nogle problemer i den bilaterale sfre , specielt vedrrende de forskellige holdninger til - det har allerede vret oppe i eftermiddag - eksterritorial anvendelse af lovgivning om fiskeri . Endvidere kan der nvnes bestemte handels- og investeringssprgsml .
<P>
Generelt er Canada imidlertid for os en vigtig transatlantisk partner , som vi deler flles vrdier og mlstninger med .
Jeg bakker da ogs helt op om hr . Graziani ' s bemrkninger om betydningen af vores forbindelser med Canada .
<P>
Med hensyn til handlingsplanen vil jeg henlede Deres opmrksomhed p fire aftaler med Canada , der nsten er frdige .
Det drejer sig for det frste om gensidig anerkendelse af standarder og certifikation .
Forhandlingerne er afsluttede og aftalen blev underskrevet den 30. maj .
Der skal endnu udveksles information om institutionerne for konformitetsbedmmelsen .
<P>
For det andet en aftale om samarbejde og gensidig bistand i toldsprgsml .
Denne aftale ligger klar til underskrift .
<P>
For det tredje de veterinre og fytosanitre standarder .
Forhandlingerne er afsluttet .
Men bestemte sprgsml vedrrende BSE-situationen skal udarbejdes nrmere .
<P>
For det fjerde om konkurrencen . Ogs her er forhandlingerne afsluttet og aftalen vil i lbet af de kommende uger blive fremsendt til Rdet .
<P>
Til sammen mener vi at kunne sige , at disse fire aftaler uden tvivl vil fremme handelen med Canada .
Endvidere er der gjort en begyndelse med forberedelserne til en flles undersgelse af mulighederne for at fremme handelen med varer og tjenester og om reduktion eller fjernelse af tarifmssige eller ikke-tarifmssige hindringer .
Den 30. september blev der udvekslet oversigter over handelshindringer inden for rammerne af denne undersgelse .
<P>
Det er endvidere vrd at meddele , at Canada er en vigtig allieret i modstanden mod Helms-Burton- og d ' Amatolovene .
Dette sprgsml har vi drftet med vores canadiske venner .
<P>
P det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde har EU og Canada allerede i mange r haft et nrt samarbejde i multilaterale organer som FN og OSCE .
Som et direkte resultat af handlingsplanen skal EU under det luxembourgske formandskab p ekspertplan fre forhandlinger p flgende omrder : Reformen af FN , afrustning og non-proliferation , menneskerettigheder samt steuropa og Centralasien .
<P>
Som hr . Graziani korrekt bemrker i sin betnkning , spiller Canada en vigtig rolle i Stillehavsomrdet .
Som sdan er Canada i jeblikket formand for APEC og organiserer i november i r APEC-topkonferencen i Vancouver .
<P>
Vedrrende det sidste kapitel i handlingsplanen under overskriften :  Styrkelse af forbindelserne  , mener jeg , at aftalerne med Canada om uddannelse og faguddannelse samt inden for videnskab og teknologi allerede har frt til meget gode resultater .
<P>
Vedrrende bndene , om jeg s m sige fra folk til folk , vil jeg udtrykke min tilfreds over den canadiske beslutning om fra april i r at ophve visumpligten for portugisiske statsborgere .
Det var et sprgsml , som Kommissionen havde drftet med Canada i forbindelse med handlingsplanen .
<P>
Sidst men ikke mindst henleder jeg opmrksomheden p , at Europa-Parlaments delegation for forbindelserne med Canada senere i r aflgger besg i hovedstaden , og at dette besg efter min mening kommer p et meget heldigt tidspunkt i forbindelserne mellem EU og Canada , og jeg hber og forventer ogs , at det vil blive en succes .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Den konomiske og Monetre Union
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0255 / 97 ) af Willockx for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitk om konvergenskriterierne for MU og finansieringen af socialsikringsordningerne i Den Europiske Unions medlemsstater .
<SPEAKER ID=77 NAME="Willockx">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil begynde med at gre det klart , at min betnkning om social sikring egentlig er integreret i en helhed .
En helhed bestende af tre komponenter : Arbejde , social sikring og indtgt .
Disse tre komponenter er uadskilleligt forbundet med hinanden .
I den forbindelse skal de skaldte  targets  , som Kommissionen vil foresl medlemsstaterne , ogs indeholde elementer om garanti af social sikring og indtgt .
P beskftigelseskonferencen i Luxembourg drejer det sig om ikke at miste sammenhngen mellem helheden af disse tre komponenter af syne .
<P>
Jeg mener endvidere som en randbemrkning , at det er forkert p den ene side at pst , at overholdelse af konvergenskriterierne p budgetomrdet , at ikke-overholdelse heraf ville have lst beskftigelsesproblemet .
Det er p den anden side ogs forkert at anvende overholdelsen af konvergenskriterierne som udnskyldning for at skre ned i den sociale beskyttelse og p den mde uretmssigt at belaste beskftigelsespolitikken .
<P>
Jeg mener , at vi skal vre forsigtige med kunstige sammenligninger med USA .
Vi har vores egen Rhinlandsmodel .
Vi m vre trofaste over for vores egen Rhinlandsmodel her i Europa .
Disse kriterier er for mig ingen risiko for finansieringen af den sociale beskyttelse .
Tvrtimod , i et land som Belgien , har overholdelsen af og bestrbelserne p at n disse konvergenskriterier vist sig at vre det bedste middel p sigt til at sikre finansieringen af socialsikringsordningen .
Derfor ngter jeg , og det vil jeg klart understrege , at se modstningen mellem begge ml .
<P>
I denne debat er der flere gange ogs diskuteret om pensionerne .
Man skal ogs her vre forsigtig med slogansprog .
Kapitalisering er ikke en mirakelkur til fremtidig sikring af pensionerne .
Understttelse af tilsagnsordninger gennem supplerende kapitaliseringsordninger er p den anden side , i hvert fald hvad mig angr , ingen ddssynd .
Men en ting er klart , forsigtighed er pbudt , og her tilslutter jeg mig ogs den holdning som Kommissionen i sin sidste meddelelse om moderniseringen af den sociale beskyttelse har formuleret ved overgangen fra det ene system til det andet .
<P>
Det vanskeligste sprgsml , som vi str over for i fremtiden , er : Hvordan kan vi finansiere den sociale beskyttelse , uden samtidigt at svkke det sociale sikkerhedsnet .
Jeg nvner tre elementer .
Det frste er en gentagelse : Sunde offentlige finanser .
Det er den bedste garanti for den sociale beskyttelse i fremtiden , fordi det vil gre det muligt i fremtiden at stille flere midler til rdighed til social sikring .
For det andet : Beskftigelse .
En socialsikringsordning kan ikke fungere uden en hj beskftigelsesgrad .
For det tredje , den ndvendige modernisering af systemerne i forhold til den nye udfordring .. Hvad kan Europa gre ved dette ?
Vores rolle i denne sag er ikke s stor .
Vi kan kun forsge at skabe rammerne for , at den opgave , som jeg lige har formuleret , kan lses p en god mde .
<P>
Der er tre vigtige instrumenter .
For det frste den skattemssige koordination mellem medlemsstaterne med hensyn til det mobile beskatningsgrundlag .
Jeg glder mig over det , som kommissr Santer har sagt herom i eftermiddag .
For det andet undersgelse af mulighederne for koordinerende skattemssige lsninger p behovet for alternativ finansiering af socialsikringsordninger , f.eks. en energiskat til finansiering af en nedsttelse af brnetilskud .
For det tredje , formulering af sociale konvergenskriterier til at afstemme den sociale beskyttelse og lnpolitikken og undg social dumpning i fremtiden .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , det er min faste overbevisning , at jo mere demokratisk Europa bliver , desto strre bliver styrken i en tilpasset , moderniseret socialsikringsordning .
Uanset hvad nogle teoretikere pstr : Befolkningen , der vlger os , vil aldrig acceptere , at et godt socialsikringssystem nedbrydes .
Jo strre demokrati i Europa , desto strre bliver vort socialsikringssystems modstandsdygtighed .
Det er min faste overbevisning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Chanterie">
Hr. formand , jeg vil for det frste som ordfrer for udtalelse fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sige , at det glder mig , at bde ordfreren som Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik har overtaget de fleste af vort udvalgs konklusioner .
Der er faktisk ingen tvivl om , at den konomiske og Monetre Union har stor indvirkning p den sociale sikkerhed i medlemsstaterne .
<P>
Det giver imidlertid ikke grundlag for at afvise MU . Det modsatte er tilfldet .
Mlstningerne , standarderne og timingen skal fastholdes uindskrnket .
Ikke fordi de udgr en del af et konomisk dogme , men fordi de bidrager til MU ' s succes og sledes til monetr stabilitet , konomisk vkst , mere konkurrence og som flge heraf fremme af beskftigelsen .
<P>
De midlertidige ulemper gr det imidlertid ndvendigt at forberede den sociale sikkerhed p MU .
Det skal dog foreg uden , at den dobbelte kerne i socialsikringen kommer i fare .
P den en side forsikringsaspektet , det vil sige , at man i fllesskab sikrer sig mod de vigtigste sociale risici og p den anden side bistandsaspektet , der giver udtryk for den sociale solidaritet .
Den sociale sikkerhed er jo en hjrnesten i Europas sociale model .
Vi er alle enige om , at finansieringen af socialsikringen er det strste problem som medlemsstaterne har .
Budgettets kvlertag frer uundgeligt til sprgsmlet , om alle dele af socialsikringen kan opretholdes og om sagkyndig indgriben ikke m foretrkkes for den ndtvungne opgivelse af rettigheder og foranstaltninger i den sidste ende .
<P>
Der tages stadig for lidt hensyn til , at socialsikringen selvflgelig ikke kun pvirkes af MU , men ogs af demografiske evolutioner og teknologiske faktorer .
F.eks. flere ldre og unge , sammenstningen af familierne , kvindernes indtog p arbejdsmarkedet og konstant hj arbejdslshed .
P den anden side kan nvnes lgevidenskabens fremskridt og udviklingen af lgemidler , udviklingen inden for information , robotteknik og multimedia .
Sdanne demografiske omvltninger frer overvejende til reduktion af indtgterne og gede udgifter til socialsikring .
De deraf flgende vrangforhold kan ikke opretholdes .
<P>
Udvalget om Sociale Anliggender foreslr derfor fire foranstaltninger .
For det frste frdiggrelse af det indre marked for at modvirke konkurrenceforvridning og social dumping .
For det andet fremme af den konomiske vkst bl.a. gennem supplerende investeringer og forbedring af konkurrenceevnen .
For det tredje fremme af beskftigelsen bl.a. ved at anvende arbejdslshedsunderstttelsen som lntillg .
For det fjerde en reform af skattesystemet for at reducere skattetrykket p arbejde og f balance p statsbudgettet .
<P>
I udkastet til Amsterdam-traktaten str der , at Den Europiske Union tilstrber et hjt beskftigelsesniveau og et hjt niveau af social beskyttelse .
Dette er eksplicit angivet .
Ogs selvom der endnu ikke findes en europisk social kontrakt , er der beskftigelseskapitlet i Amsterdam-traktaten og beskftigelseskonferencen , der afholdes i november .
Forhbentlig vil de begge vre et anst til indgreb , der ikke kun begrnser sig til at sikre finansiering af den sociale sikkerhed , men som i kombination med de forskellige nationale foranstaltninger vil kunne srge for , at man slr ind p den vej , der frer til en konomisk , monetr men samtidigt ogs en social union , det er det , det drejer sig om i den sidste ende .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly">
Hr. formand , jeg vil gerne sige hr . Willockx tak for hans betnkning og hr .
Chanterie tak for hans udtalelse . Denne forhandling kommer lige i rette tid , da vi tidligere i eftermiddags hrte kommissionsformand Santer tale om det beskftigelsestopmde , der vil blive afholdt i Luxembourg , og der er en tt forbindelse mellem vores socialsikringsordninger , arbejdslsheden og hele fremtiden med hensyn til vkst og beskftigelse inden for Den Europiske Union .
<P>
Hvor denne betnkning stiller sprgsmlet : Hvad vil der ske med socialsikringsordningerne som flge af Den konomiske og Monetre Union , er vi i alle dele af Parlamentet ndt til at se en enkel sandhed i jnene : konomisk og monetr union eller ej , vores socialsikringsordning krver gennemgribende reformer .
Det fremgr med al nskelig tydelighed af hr . Willockx ' s betnkning .
<P>
Den Socialistiske Gruppe nsker en revision af socialsikringen , men som det ppeges i hr . Willockx ' s betnkning , nsker vi at gre det under forudstning af , at det sociale sikkerhedsnet bevares .
Ordningen skal reformeres , men vi skal beholde det sikkerhedsnet , som vi har inden for Den Europiske Union .
<P>
Det system , der blev etableret ved slutningen af anden verdenskrig , passer ikke lngere til de former for beskftigelse og arbejdslshed , som vi har i dag .
Vi nsker derfor , at der tages fat p tre sprgsml i den revision , som skal gennemfres .
Mske vil Kommissionen i sine yderligere undersgelser og Rdet i fremtiden behandle disse sprgsml .
<P>
Det frste er at etablere et nyt system af socialsikringsordninger , der tilbyder fleksibel hjlp , som er skrddersyet efter den enkelte borgers behov , med det forml at hjlpe folk gennem perioder med arbejdslshed fremfor for permanent at udelukke dem fra arbejde .
Det er en kendsgerning , at socialsikringsordningerne i nogle af vores lande permanent udelukker folk fra arbejde .
Det er rsagen til , at 50 % af de arbejdslse i Europa i dag er langtidsledige .
<P>
Vi er ndt til at indse , at skatteborgerens udgifter til socialsikring vokser .
Derfor har vi behov for jobskabelse i Den Europiske Union .
Hvis vi skaber arbejdspladser , kan vi nedbringe glden og lntagningen til betaling af socialsikringen .
Det er derfor , hr. kommissr , at dette topmde i Luxembourg er afgrende , ikke kun for den sociale samhrighed i Den Europiske Union , men ogs med henblik p at nedbringe budgetunderskuddet og sikre , at stabilitets- og vkstpagten rent faktisk kan fungere .
<P>
Isr for vores unges skyld er vi ndt til at nedbryde de barrierer , som gr springet fra understttelse til beskftigelse nsten umuligt for hundredtusinder af unge .
Det er nsten umuligt for nogle af vores unge i Den Europiske Union i dag at foretage dette spring .
Som socialdemokrat siger jeg , lad os for guds skyld f en anstndig debat om dette emne , og lad os skabe en socialsikringsordning , der er fleksibel over for den enkeltes behov og bidrager til en maksimering af beskftigelsesmulighederne inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , kre kolleger , nr jeg s demonstrativt gav hr . Willockx og hr .
Donnelly mit bifald , skyldes det , at deres indlg indeholder netop det , jeg gerne ville sige .
Men det er ikke netop det , der str i deres tekst . Det er grunden til , at vores synspunkter divergerer en smule , selvom jeg , hvad hovedindholdet angr , er glad for de sammenfaldende tanker og den enighed , der er mellem Dem og os .
<P>
Som hr . Donnelly s udmrket udtrykte det , skal vi naturligvis bevare socialsikringsordningen , det gr vi ogs ind for , men den skal justeres .
Det var ikke netop det , De sagde : socialsikringsordningen skal opretholdes og om ndvendigt styrkes . Det er ikke det samme .
Hvis De havde sagt : den skal reformeres med henblik p en justering , ville jeg med det samme have vret enig .
P samme mde forholder det sig , nr De siger , at hverken overholdelsen af konvergenskriterierne eller datoen for ikrafttrdelsen af den tredje fase kan skade de absolut ndvendige bestrbelser , som Unionen har billiget , p at skabe beskftigelse ; det gr mig ondt , men den stning er flertydig .
Hvis den stod at lse , sledes som De sagde den i Deres indlg , ville jeg stemme for den , men det var ikke det , De skrev .
<P>
I punkt 14 taler De ligeledes om niveauet af den sociale beskyttelsesgrad og De bringer en tanke om stivhed ind , som ikke findes hverken i hr . Donnellys indlg eller i Deres eget .
Hos Dem er der nuancer .
Men jeg synes , at hr . Donnelly er blevet usdvanlig realistisk og det kan jeg kun bifalde .
Det er nok den erfaring , det giver at have haft magten , som gr tingene lidt mere forstelige og folk mere ansvarsbevidste .
<P>
Nr det er sagt , hr. formand , er denne betnkning , hvad det vrige angr , udmrket .
Vi har al mulig interesse i at bevare en solidarisk socialsikringsordning , for den er uundvrlig for , at det konomiske system kan fungere godt .
Vi er ikke tilhngere af jungleloven .
Vi mener ikke , at markedet kan regulere alt .
Vi mener , at staten har en rolle at spille og at deltagerne i den europiske sociale dialog har en vigtig rolle at spille .
De m derfor se at blive enige , og regeringen ligeledes , men det forudstter , at de p deres side ser realistisk p tingene .
<P>
Som hr . Donnelly s rigtigt sagde , og jeg gentager det , kan den nuvrende ordning , sledes som den fungerer i de fleste af medlemsstaterne , ikke lngere finansieres , den kan ikke opretholdes p baggrund af globaliseringen og internationaliseringen .
Det er derfor ndvendigt at bestrbe sig p at justere den , og det glder mig , at vi under drftelserne - desvrre i mindre grad i teksterne - er net frem til enighed p det punkt .
<P>
Hr. formand , hvad resten angr , kan vores gruppe uden vanskeligheder stemme for denne betnkning og vi vil gerne endnu en gang takke hr . Willockx og gratulere ham med betnkningen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kolleger , den liberale gruppe har blandede flelser over for kollega Willockx ' s betnkning .
Vi anerkender , at ordfreren har haft mod p gennem flere mneder i trk at forsge at skabe enighed , men ikke desto mindre er det sdan , at ingen rigtig kan finde sig selv i betnkningen .
Jeg kan sledes vanskeligt skjule , at forslaget til beslutning er usammenhngende og tvetydigt , for man kan f.eks. vanskeligt samtidigt pst , at Maastricht undergraver kriterierne for det budgetmssige rderum med hensyn til at trffe sociale foranstaltninger , og s p den anden side ikke sfremt et mindre underskud frer til lavere renteudgifter , flere investeringer , vkst , beskftigelse og derfor et bredere skattegrundlag .
Jeg m dog sige hr . Willockx , at De i dag har indtaget en mere klar holdning , som ikke umiddelbart findes i betnkningen .
<P>
P vegne af den liberale gruppe vil jeg dog gre et par ting klart .
Jeg nsker for det frste at understrege , at det er de lande , der holder fast og systematisk forsger at forbedre de offentlige finanser , der scorer bedst med hensyn til beskftigelsen og sledes lgger grunden til finansieringen af den sociale sikkerhed .
<P>
For det andet mener vi med hensyn til pensionerne , at systemet med kapitaliseringsordninger kan best ved siden af systemet med tilsagn .
Det drejer sig ikke om en udskiftning af den ene ordning med den anden . Begge ordninger kan fungere ved siden af hinanden .
<P>
Min gruppe sttter dog paragraf 6 i forslaget til beslutning , hvor Kommissionen opfordres til at foretage en undersgelse af flgerne for pensionsordningerne p grund af at befolkningen bliver ldre .
<P>
Til sidst , kolleger , inden lnge forelgges betnkningen om modernisering og forbedring af socialsikringen i EU til forhandling p plenarmdet .
Heri behandles endnu engang det samme emne af Parlamentet .
Det ville hjlpe p husets trovrdighed , hvis vi kun udarbejdede n betnkning om dette emne i stedet for en hel rkke .
Det ville ikke alene reducere papirbjerget , men ogs medvirke til en strre sammenhng i vores standpunkter .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at hele det sociale beskyttelsessystem i Europa er i fare for at bryde sammen .
Socialsikringsinstitutionerne str p randen af et totalt konomisk kollaps .
<P>
Det sprgsml , jeg gerne ville have et klart svar p , i det mindste fra Europa-Parlamentet , det eneste valgte organ i Fllesskabet , der jo af samme grund m formenes at vre tttere p Unionens befolkninger , er : hvem brer ansvaret for denne uacceptable situation ?
Svaret er imidlertid benlyst : massearbejdslsheden og den politik , der har skabt den .
Men det medfrer automatisk et nyt sprgsml : hvem brer ansvaret for arbejdslsheden ?
De svar , der gives p dette sprgsml , er ikke alene svre at forst for de europiske borgere , men da de griber hele problemet an fra et helt forkert udgangspunkt , frer de i stedet til en fortsttelse og styrkelse af netop den politik , der brer skylden for den voldsomme forgelse af arbejdslsheden og fattigdommen .
<P>
Det samme sker desvrre i denne betnkning , der stdigt fastholder , at Den konomiske og Monetre Union kan imdeg arbejdslshedsproblemerne .
I stedet for at analysere konsekvenserne af MU ' en for det sociale sikringssystem , nsker ordfreren at ivrkstte kriterierne og tidsplanen for den tredje fase for at skabe - mener han - en effektiv ramme for hjere beskftigelsesniveauer .
Er dette selvbedrag eller er det bevidst vildledning ?
Lad blot de , der tror dette , selv vlge , hvad de selv ville foretrkke af de to : resultatet er det samme .
Helt uden kendskab til flgerne af MU-kriterierne og konvergensprogrammerne for det sociale sikringssystems evne til at opfylde dets forpligtelser over for de forsikrede og de arbejdslse foretrkker de i stedet at flytte de sociale sikringsordningers finansiering samt bevillingerne til understttelse og erhvervsuddannelse over i beskftigelsesinitiativer , alts initiativer , der er til fordel for arbejdsgivernes profit .
<P>
Hr. formand , i en periode hvor statistikkerne viser , at arbejdsgivernes bidrag til de sociale sikringer til stadighed falder , er det mindste man kan sige , at en yderligere lettelse af virksomheder , der spilder vores socialpolitiske ressourcer og hster deres profitter til skade for arbejdstagerne og deres sociale rettigheder , kun kan betragtes som en provokation over for arbejdstagerne .
<P>
Hvis den nye integrerede beskftigelsesstrategi , som de ansvarlige i Den Europiske Union kalder den , og opfordringen til arbejdsmarkedets parter om tilpasning , fleksibilitet og ansvarlighed betyder udsalg af de rettigheder , som arbejdstagerne og borgerne i Unionen har tilkmpet sig , hvis succesen af denne bebudede politik betyder en total tilintetgrelse af hele den europiske sociale model , kan I vre sikre p , at deres svar igen vil vre kampe , som fr eller siden vil fre til en oplsning af ikke blot den antifolkelige politik , men ogs af magtbasen for dem , der er brere af denne politik .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , allerede nu tvinger MU os til at drfte strukturen for socialsikring , fordi der er skabt et stort pres for at reducere staternes omkostninger .
Vi burde med lige stor iver drfte , hvor staterne i fremtiden fr den finansiering , som behves f.eks. for at etablere socialsikringen .
I denne henseende er Europaunionens politik efter min mening ikke i balance .
Der har vret mildest sagt tilstrkkeligt med bekymringer om for store underskud , men Europaunionen har lang fra vret i stand til at gre alt for at sikre finansieringsgrundlaget for socialsikringen det vil sige staternes indkomstgrundlag .
Her , synes jeg , er skatteerosion den vigtigste enkelte nyskabelse , det vil sige garanti for at producenterne ikke kan flytte fra land til land efter lavere beskatning .
I denne sag er det harmoniseringen af den indirekte beskatning , som der rigtigt skal tages fat p .
<P>
Det er helt klart , at vi taler mere og mere om den europiske model , nu hvor MU nrmer sig .
Vi har ikke lyst til at falde over mennesker , som sover p gader .
Vi har endda lyst til at betale en smule skat , s at menneskerne fr deres minimumsbidrag .
Vi skal fortstte den dialog , som allerede er i gang mellem forskellige lande om sociale sikkerhedsmodeller .
Alle europiske lande har sikkert noget at give til den europiske model .
Jeg tror , at de nordiske lande ingen grund har til bekymring , da en stor del af socialsikkerhedsdebatten p det europiske niveau gr i retning af de nordiske tanker .
Som eksempel vil jeg nvne den tyske plejeforsikring , som helt klart er et skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="de Lassus">
Hr. formand , Willockx-betnkningen er virkelig god og ogs jeg vil gerne gratulere ordfreren med den og understrege , at han behandler det formodentlig vanskeligste emne , vi kommer til at st over for i de kommende r .
Det viste hr . Hermans indlg for lidt siden et glimt af .
<P>
Oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union og indfrelsen af euroen kan , dersom der samtidig sker en for hurtig liberalisering , hidfre en generel stigning i arbejdslsheden og en forvrrelse af levevilkrene for en voksende gruppe , der allerede er for stor , i den europiske befolkning .
Det er s meget desto mere sandsynligt , som medlemsstaternes politikker med henblik p socialsikring er ret s forskellige og det medfrer store og ekstra konkurrencefordrejninger .
Det er derfor ndvendigt , at vi tager fat p at f indfrt en egentlig konvergens mellem vores socialsikringsordninger .
P det punkt vil jeg gerne fremhve den nytte , Kommissionen vil kunne drage af i hjere grad og mere energisk at benytte sig af konklusionerne i hvidbogen om vkst og beskftigelse .
<P>
Hvad angr kampen for beskftigelsen , br vi yderligere fremhve de budgetter , som p regionalt plan er bestemt til at gre indslusningen p og tilbagekomsten til arbejdsmarkedet nemmere f.eks. ved at sttte os til den associative struktur , som for jeblikket prver p at leve op til den , men uden tilstrkkelige midler .
Endvidere skal der arbejdes hen imod en indledning af konvergens mellem medlemsstaternes sygesikringspolitik , idet det skal pses , at det felt , der i dag dkkes af den sygesikring , der administreres af offentlige eller almennyttige institutioner , ikke indskrnkes , for at europernes sundhed ikke udelukkende overlades til de private forsikringsselskaber .
Det indebrer talrige nye afgrelser , hvoraf en af de vigtigste nok er udarbejdelsen af et direktiv om gensidighed .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Gruppen Europisk Radikal Alliance sttter de afgrelser , der mtte blive truffet for at gennemfre den gradvise overfrsel af de ndvendige ressourcer til socialsikringsordningen fra beskatning af kapital og afgifter p ikke-vedvarende energi , sledes at de byrder , som stadig i dag i for hj grad er lagt p lnningerne til skade for beskftigelsen , reduceres .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , kollega Willockx ' s betnkning er en problematisk betnkning .
Mske er det den eneste konklusion , som vi alle kan enes om i dag .
Selvflgelig beundrer vi ordfrerens mod . Han har faktisk stukket hnden i en hvepserede .
Men sprgsmlet er , om det er ndvendigt .
Den der lser udtalelsen fra Socialudvalget kender svaret : Nej .
Fordi betnkningen slet ikke drejer sig om flgerne af MU for finansieringen af de sociale sikringsordninger i Den Europiske Union .
<P>
Endvidere er denne betnkning selvmodsigende .
Tag den frste betragtning , der siger , at den nuvrende sociale model skal opretholdes .
Nr man leder efter lsningen p et problem , m man ikke slukke lyset , men man skal lade det skinne p alle kreative muligheder .
Udfordringen fra den stigende konkurrence p verdensplan krver en passende lsning .
Iflge det sidste nummer af World Economic Outlook fra IMF er der i EU brug for vidtrkkende reformer af den sociale sikring og arbejdsmarkedspolitikken for at reducere arbejdslsheden .
MU krver en strre arbejdsmobilitet .
Hvis man anser dette for socialt uacceptabelt , m man vre konsekvent og stryge MU af nskesedlen .
Men det gr ordfreren imidlertid ikke .
<P>
Denne betnkning er ikke mere aktuel .
Den vender ryggen mod fremtiden .
Anvendelse af subsidier for at skabe job og til neutralisering af interregionale forskelle er ddens plse .
De slr ethvert innoverende initiativ ihjel .
P den mde bliver ingen stimuleret til aktivt at skaffe sig sit eget underhold .
Selvflgelig skal det offentlige anvende ressourcer p at modvirke skatte- , social- og milj-dumping .
Staten skal ogs tilskynde uddannelse og undervisning .
Men det kan godt foreg sidelbende med nedtrapningen af den sociale velfrdsstat .
For er det rimeligt at plgge vores brn store gldsbyrder , fordi vi ngter at ptage os dette ansvar ?
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , denne betnkning viser meget tydeligt , hvilken mngde af foranstaltninger som endnu mangler at blive indfrt netop p det social- og beskftigelsespolitiske omrde i forbindelse med forberedelserne til Den Monetre Union .
Hver enkelt af ordfrerens ider og krav er holdbare , og der br efter min mening bakkes op om dem .
Jeg mener dog , at alle disse punkter er i modstrid med nr . 1 .
Netop den kendsgerning , at der ikke eksisterer koordinerede skattesystemer , at det hidtil ikke er lykkedes at sanere statsbudgetterne p en socialt ansvarlig mde , og at medlemsstaterne forringer de sociale systemers basis p vejen mod opfyldelsen af konvergenskriterierne , er tydelige beviser p , at fristen for indfrelsen af euroen burde tnkes igennem .
<P>
I denne forbindelse afholdes der i strig i starten af december en underskriftsindsamling om gennemfrelse af en folkeafstemning om dette emne .
Ved hjlp af denne demokratipolitisk vigtige foranstaltning skal borgerne have mulighed for at beskftige sig kritisk med et sprgsml , som vedrrer dem personligt .
Vi mener , at det er forkert , hvis det i reklame- og propagandaaktioner foreggles statsborgerne , at alle de social- og beskftigelsespolitiske problemer , som skal lses i forbindelse med indfrelsen af Den Monetre Union , ikke eksisterer .
<P>
Den Europiske Monetre Union skal indfres i det indre marked som et sidste og vigtigt punkt p et tidspunkt , hvor i hvert fald de vanskeligste problemer , ogs de socialpolitiske , er lst , og de vigtigste forudstninger virkelig er til stede .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , den betnkning , som vi forhandler om i dag , har vret undervejs i lang tid og er blevet behandlet indgende i konomiudvalget .
Det er nu over 22 mneder siden , at vi frste gang udvekslede synspunkter om dette emne .
I betragtning af emnets betydning og flsomhed har vores ordfrer styret udvalget gennem denne periode p en kompetent mde , indtil vi blev i stand til at n til en konklusion , som vi kunne vedtage uden stemmer imod .
Dette er i hj grad ordfrerens fortjeneste , og han br komplimenteres .
<P>
Ikke desto mindre er der desvrre grundlggende sprgsml , der stadig str bne .
Vi har ikke alle kunnet blive enige om isr konvergenskriteriernes og stabilitetspagtens indvirkning p den europiske konomi .
Jeg tilhrer dem , som mener , at de har og fortsat vil have en deflatorisk virkning .
Endvidere medfrer den flles valuta , at medlemsstaterne kan blive udsat for en uregelmssig pvirkning p eftersprgselssiden , som ikke lngere vil kunne modvirkes ved valutakursreguleringer .
Jeg er naturligvis ikke fortaler for at opgive den flles valuta med alle dens store fordele og den historiske ndring , som den vil betyde for europiske forhold , men vi behver en modgift .
Den vigtige modgift i netop dette tilflde er en koordineret , flleseuropisk beskftigelses- og socialpolitik .
Om ndvendigt ved hjlp af nye skatter som f.eks. den skat p ekstraordinre indtgter , der blev anvendt med s stor succes i Storbritannien for nylig , og som blev brugt til at finansiere vigtige foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden .
<P>
Jeg har et sidste grundlggende sprgsml .
Nr alle de behndige indgreb , som hr . Donnelly har talt s velbegrundet om , er blevet gennemfrt , vil den europiske arbejdstagers levestandard s stadig vre den samme , eller vil den falde , og vil den i s fald sgar nrme sig niveauet for arbejdstagere i den tredje verden , som der blev henvist til under omtalen af globalisering ?
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , denne betnkning prver virkelig at gribe tingene rligt an , men p meget traditionelle omrder , og den fremkommer med nogle principielle sprgsml , som jeg gerne vil kommentere .
For det frste str der i betnkningen , at der ikke m forekomme socialt forfald .
Det er klart , det er der ingen , der nsker !
Men hertil m vi helt rligt sige , at det vil vre uundgeligt at ndre vores sociale strukturer og vores socialsikringssystemer med fare for , at det ogs vil medfre nedskringer bde her og der .
<P>
For det andet str der i betnkningen , at der ikke stilles store forventning til ndringer p ldreomrdet ved omlgning fra pay-as-you-go-ordningen til den forfinansierede ordning .
Jeg er ogs godt klar over , at det ville vare meget lnge , hvis det overhovedet ville fungere !
Jeg tror dog ogs , at det skal siges klart og tydeligt , at selvforsorgen p ldreomrdet vil f en helt central betydning fremover .
<P>
For det tredje vil jeg omtale beskftigelsestopmdet i Luxembourg .
Hr. rdsformand Juncker understreger jo altid , at der ikke vil blive afholdt et dereguleringstopmde .
Det er i orden , for det ville vre for lille et omrde at holde topmde om .
Jeg hber dog i det mindste , at vores finansretlige og arbejdsretlige strukturer , som vi skal ndre og gre mere fleksible , vil vre et emne p dette beskftigelsestopmde .
<P>
P to omrder peger betnkningen antydningsvist ud i fremtiden og det i et tilflde , hvor den kologiske skattereform , det vil sige omlgningen fra beskatning af arbejde til beskatning af energi , forbrug osv . , omtales .
Men betnkningen nsker det kun undersgt .
Det er efter min mening alt for lidt !
Vi ved , at det vil blive et af de fremtidsorienterede instrumenter .
Vi skal mobilisere den politiske vilje til virkelig at gre det .
<P>
I betnkningen citeres Kommissionens beretning fra 1995 om fremtiden inden for socialsikring , hvor der er tale om , at der stilles sprgsmlstegn ved den stive forbindelse i form af det direkte forhold mellem ydelserne fra de socialforsikrede og risikosikkerhedsnettet .
Jeg anser dette for vigtigt .
Efter min mening br vi alvorligt tage hjde for sprgsmlet om en grundlggende social sikring , for der bliver mindre og mindre arbejde , og klften mellem dem , som har arbejde , og dem , som ikke har noget , bliver strre .
Den sociale solidaritet skal dog ogs omfatte de mennesker , som gennem deres erhvervsarbejde ikke har bidraget tilstrkkeligt til socialsikringssystemet .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , kre kolleger , dette er endnu en debat , som tydeligt illustrerer forsgene p at " tegne cirklens kvadratur  eller " omcirkle kvadratet  .
I den korte tid , som jeg har til rdighed for s krvende et emne , vil jeg rose ordfrerens indsats , der fremstter nogle meget relevante overvejelser , men imidlertid drager nogle konklusioner , der er i modstrid med det , der kunne synes at vre disse overvejelsers logiske flge .
Man skal imidlertid ikke glemme , at det drejer sig om en betnkning fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , som mere er optaget af MU ' en og de virkninger , som finansieringen af socialsikringsordningerne vil have for denne , end af socialsikringerne og de virkninger , som MU ' en kan f for borgernes sociale situation og beskyttelse .
<P>
Jeg skal her pege p et forhold , der forekommer mig srdeles afgrende , hvad angr det perspektiv , der synes at blive stadig mere almindeligt , nemlig , at " socialsikringerne beskytter borgerne mod sociale risici  , hvilket fremgr af svel EU-dokumenter som af dokumenter fra medlemsstaterne , eksempelvis af den portugisiske grnbog om dette emne .
Jeg mener , at dette perspektiv kan blive meget perverst , hvis det trder i stedet for et andet , der siger , at socialsikringen sikrer rettigheder for den , der er fdt , lever , arbejder eller har arbejdet , som sociale rettigheder , der modsvarer samfundets forpligtelser over for individerne .
Det drejer sig ikke om et sprgsml om individuelle forsikringer og aktuarkalkyler , men om menneskerettigheder p hjde med den tid , vi lever i .
<P>
P den anden side er den mde heller ikke uskyldig , hvorp man i overvejelserne om det alvorlige problem med finansieringen af socialsikringsordningerne fjerner ansvaret hos dem , der ikke opfylder deres sociale forpligtelser i form af at bidrage til denne finansiering - forpligtelser , der stadig glder , i det mindste s lnge man ikke har forandret de systemer , der findes , men som ikke indfries - uden at noget sdant understreges , og uden at man drager dem til ansvar , der ikke opfylder deres pligter .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , tillad mig , eftersom jeg havde bedt om ordet lige fra mdets begyndelse og man flere gange har overset mig , at jeg flger min kollege , hr . Grazianis eksempel , og bner dette mit indlg om hr .
Willockx ' betnkning med en let fravigelse fra emnet . Jeg vil gerne understrege alvoren af den situation , der er opstet i Italien , isr i Umbria og Marche , efter det katastrofale jordsklv for nylig , og jeg vil gerne understrege over for formanden , Budgetudvalget og alle kollegerne , at det er af afgrende beydning snarest at finde midler fra fondene til naturkatastrofer , ikke mindst i betragtning af den kommende afstemning om Unionens 1998-budget .
Det lader ikke til , at den italienske regering har indgivet nogen officiel anmodning om hjlp , men Europa kan ikke forholde sig passiv over for sdanne begivenheder , der har frt til ddsfald , skader for milliarder , gjort tusinder hjemlse og arbejdslse samt ramt et meget stort antal kunstvrker , der hverken er en del af den italienske eller europiske kulturarv , men hele verdens .
<P>
Med hensyn nu til betnkningen af hr . Willockx er konvergenskriterierne bde en fordel for og en ulempe for medlemsstaterne .
P den ene side er det sandt , at konvergensen begrnser de enkelte medlemsstaters budgetmssige manvredygtighed ved at plgge dem en omstrukturering af socialsikringsordningerne , p den anden side ger respekten for konvergenskriterierne den europiske konomis samlede effektivitet og fremmer derved vksten og beskftigelsen .
Mske er problemet lidt anderledes , og bestr i , at der endnu ikke er blevet gennemfrt et korpus af fllesskabslove og -forordninger , der selv p minimumsniveau faststter skattepolitiske og finansielle regler .
Den fiskale dumping begrnser medlemsstaternes indtgter , ger beskatningsbyrden p arbejde frem for p kapital , og lgger dermed en bremse p medlemsstaternes socialsikringsordninger .
I denne forbindelse er da endelig resultaterne fra KOFIN-mdet den 13. september opmuntrende .
Det lader til , at De 15 er rede til at ge deres skattemssige samordning , og det forventes , at man allerede ved rets slutning p mdet i Det Europiske Rd vil kunne trffe de frste afgrelser , herunder godkendelse af en adfrdskodeks p skatteomrdet .
<P>
Vi br kmpe imod den konkurrencebetonede defiskalisering - det nvnte kommissionsformand Santer netop fr i forbindelse med beskftigelsesproblematikken - og den illoyale konkurrence .
Beskatningsniveauet skal lngere ned , isr den direkte og indirekte beskatning af lnnet arbejde , hvis voksende omfang har en katastrofal virkning p beskftigelsen .
<P>
Det ville vre nskeligt , som der opfordres til i betnkningen , at der oprettedes en fond , der kunne give sttte til bekmpelsen af arbejdslsheden i de medlemsstater , der har strst behov herfor .
Man m huske p , at manglen p en europsik aftale om beskyttelse af arbejdstagerne gr det muligt for industrivirksomheder at nedstte sig i omrder , hvor arbejdskraften koster mindre og er mindre beskyttet , hvilket frer til , at der er risiko for , at de nationale systemer harmoniseres p det laveste socialsikringsniveau . Vi er bekymret for , at man i dette uhmmede kaplb for at styrke sine dominerende nationale industriers magtposition p det frie marked kommer til at udvirke en svkkelse af de sociale sikringssystemer , eftersom de nationale regeringer vil fle sig fristet til at skre ned p udgifterne til de sociale sikringsordninger for at forblive konkurrencedygtige .
Hvis vi skal undg denne farlige udvikling , m vi srge for , at Unionen fr en vis grad af manvredygtighed p omrdet for sociale sikringsordninger .
Politikkerne br harmoniseres p europisk niveau : skal der vre en effektiv konomisk union , tror jeg , at det er s meget desto vigtigere , at vi opretholder sociale normer p europisk niveau , hvis vi virkelig nsker at fastholde Den Europiske Unions konomiske og sociale samhrighed .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cellai , og tak for Deres deltagende ord om dem , der er ramt af jordsklvet .
Jeg er meget glad for , at De fik sagt disse ord under Deres tale .
Tak skal De have .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Jeg er hr . Willockx meget taknemmelig for , at han i sin betnkning tydeligt viser , i hvor hj grad social- og finanspolitikken afhnger af hinanden , men ikke udelukker hinanden eller str i modstrid med hinanden , men at det af den grund nsten er blevet en disciplin for de 15 medlemsstater i Den Europiske Union at give EU p grund af sin udvikling hele ansvaret for det reformpres , som eksisterer p mange niveauer inden for politik .
<P>
Man aner allerede nu , at konvergenskriterierne anvendes som pskud for ikke at reformere de sociale sikkerhedssystemer , men derimod at deregulere dem .
Vi er vel alle klar over , at det ikke er et egnet grundlag til at opretholde velstanden og almenvellet , men at problemerne skal ses i et bredere perspektiv .
Vores ml er en gte Europisk Union , som skal vre kendetegnet af social harmoni og ikke en bedre frihandelszone , som lader hnt om socialpolitikken .
Naturligvis skal vi ikke undervurdere den demografiske udvikling .
Alene i det det sidste rti er gennemsnitslevealderen steget med 2-3 r .
Det m vre udfordring nok til at behandle sprgsmlet om levestandarden p mere omfattende vis .
Det er sikkert ndvendigt at beskatte kapital , energiforbrug og miljforurening , men ogs vrditilvkst , i stedet for faktoren arbejde .
De strste konkurrenceforvridninger , som vi har med at gre , skyldes sikkert , at skattesystemerne er forskellige .
Her skal der sttes ind .
Det frer snarere til mlet end udifferentieret pres p socialsystemerne eller p de sociale beskyttelsesmekanismer .
Det er en vsentlig forudstning for at f finansieringen af de sociale sikkerhedssystemer tilbage p et stabilt niveau at fre en europisk skattepolitik , som er baseret p Kommissionens Monti-memorandum , kombineret med en europisk socialoverenskomst til at lse arbejdslsheden og at skabe kontinuitet i den konomiske vkst .
Der burde have vret afholdt en debat om fremtiden for den sociale sikring i EU for lnge siden , og netop p dette omrde kan vi - Europa-Parlamentet - yde et positivt bidrag med alle vores initiativer .
De kan finde de bedste ider hertil i betnkningerne .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Elmalan">
Hr. formand , i betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik erkendes det , at konvergenskriterierne indskrnker medlemsstaternes budgetmssige dispositionsmargen , nr de vil udfre deres sociale opgave .
Dette pres p staternes budget kan medfre vanskeligheder , hvad angr finansieringen af den sociale sikring .
<P>
I stedet for at uddybe dette sprgsml gr betnkningen uden om alle uoverensstemmelser og njes med endnu en gang at sl fast , at bestemmelserne om Den konomiske og Monetre Union skal gennemfres uden indskrnkninger .
Betnkningen tager ganske vist hensyn til de problemer , der er , men den indgr helt og fuldt i den aktuelle tankegang , som skal fre frem til den flles valuta .
<P>
Det ville have vret mere nyttigt at se p en undersgelse fra det europiske observationsorgan for sociale anliggender af Den konomiske og Monetre Unions sociale satsning .
I denne undersgelse hedder det , at Den konomiske og Monetre Union er en vsentlig rsag til sociale dereguleringer .
Skal medlemsstaterne vre konkurrencedygtige og kunne klare udefra kommende chokvirkninger , vil de kun kunne gre det via en justering af pris- og lnniveauet samt via beskatningen og de sociale sikringsordninger , hedder det videre .
Denne undersgelse gr derudover opmrksom p , at Den konomiske og Monetre Union vil gre det muligt at lgge pres p fagforeningerne for at f dem til at acceptere lavere ln og understttelse med henblik p opretholdelse af konkurrenceevnen .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik gr i samme retning , nr den gr ind for en nedsttelse af de indirekte arbejdskraftomkostninger gennem en reduktion af arbejdsgivernes tvungne bidrag .
Den analyse og de forslag , der er indeholdt i den , ligger langt fra det , borgerne i Europa oplever .
Den underordning under finansmarkederne , som har dikteret flles valuta og kriterierne for den , medfrer en fremskyndelse af dereguleringen inden for alle sektorer , en fornyet inddragelse af de offentlige institutioner i debatten og en sljfning af socialsikringsordningerne .
Dette faktum gr mere og mere op for lnmodtagerne og deres fagforeninger - det kan man for vrigt se i Italien i disse dage - og de indleder aktioner .
<P>
Kbekraften skal ges igen , de offentlige institutioner udbygges , arbejdstiden sttes ned uden tilsvarende lnnedgang og kapitalbevgelser i spekulativt jemed skal beskattes for at tilskynde kapitalejerne til at undlade at spekulere , dt er veje , som betnkningen forstligt ser bort fra .
Men det er veje , som ville gre det muligt at n frem til en anden opbygning af Europa , hvor beskftigelsen og det sociale fremskridt ville vre drivkraften .
<SPEAKER ID=94 NAME="de Silguy">
Hr. formand , mine damer og herrer , de overvejelser , som EuropaParlamentets ordfrer , hr . Willockx , i dag fremlgger for os , kommer i rette jeblik til at minde os om mlet med Den konomiske og Monetre Union , og jeg vil gerne gratulere ordfreren , sledes som mange andre i EuropaParlamentet i dag har gjort .
<P>
Euroen er ikke et ml i sig selv .
Euroen skal vre et middel i vkstens og beskftigelsens tjeneste .
Den skal endvidere vre en garant for vores sociale sikringsordning .
Som fremhvet af ordfreren faststter artikel 2 i Traktaten om Den Europiske Union det ml " at fremme et hjt socialt beskyttelsesniveau og et hjt beskftigelsesniveau  .
Flgelig rejser Europa-Parlamentet med rette sprgsmlet om finansieringen af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne inden for Den konomiske og Monetre Unions rammer .
Det emne optager ogs Kommissionen , som i marts i r ved tog en meddelelse om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse i Den Europiske Union , som for vrigt i vidt omfang indeholder svar p de sprgsml , som fru Kestelijn-Sierens stillede for et jeblik siden .
<P>
Foranlediget af Deres indlg vil jeg gerne kort fremstte to bemrkninger .
Den frste vedrrer den demografiske udvikling i Europa og dens mulige konsekvenser for finansieringen af medlemsstaternes sociale ordninger i fremtiden .
Den anden vedrrer styringen af de offentlige finanser med henblik p at sikre , at de sociale sikkerhedsordninger fungerer , som de skal .
<P>
Frst vil de finansieringsvanskeligheder , som de sociale sikringsordninger i Europa for fremtiden vil kunne komme ud for - det er et svar til hr. de Lassus - vre af demografisk art .
Aldringen i befolkningen vil give sig udslag i voksende byrder til en aktiv befolkning , der bliver stadig mindre .
Beskftigelsessatsen i Europa , det vil sige forholdet mellem antal beskftigede og den arbejdsdygtige befolkning , er dalet fra 67 % i 1960 til 59 % nu .
Jeg vil lige gre Dem opmrksom p , at den i dag bde i USA og i Japan er hjere end 73 % .
<P>
Med en undret politik vil de byrder , der phviler de offentlige finanser , ges med flgende konsekvenser .
For det frste vil pensionerne veje tungere og de sundhedsudgifter , der er forbundet med det at blive ldre , stige .
Pensionsudgifternes andel af BNP vil stige 3 til 4 procentpoint fra 1995 til r 2030 ; det er meget .
For det andet vil ndringen i befolkningens aldersstruktur medfre en get eftersprgsel efter tjenesteydelser og overfrsler fra samfundets side , hvilket sandsynligvis vil belaste de offentlige udgifter yderligere .
<P>
Hvilke virkninger fr denne demografiske udvikling ?
De vil vre af budgetmssig art , men flgevirkninger vil tillige ramme arbejdsmarkedet .
P den ene side vil den nationale opsparing blive reduceret betydeligt , hvilket vil forvrre situationen for finansregnskaberne .
Iflge en undersgelse , OECD for nylig har foretaget , vil udviklingen i den private opsparing ligeledes blive berrt negativt af aldringen i befolkningen .
P den anden side vil mobiliteten p arbejdsmarkedet blive mindre .
I aldersgruppen mellem 20 og 30 r vil der vre 9 , 4 millioner personer frre , medens der i aldersgruppen mellem 50 og 60 r vil vre 5 , 5 millioner personer flere .
Den nedgang i den fagmssige og geografiske mobilitet , som vil blive en flge heraf , vil endvidere kunne f en negativ indflydelse p vkst og produktivitet .
<P>
Disse udsigter kan virke foruroligende p de kommende generationer .
De br derfor vkke os til dd med henblik p at bevare den konomiske og sociale samhrighed og sikre en passende finansiering af den sociale sikringsordning i Europa og i sidste instans opretholde den europiske sociale model - som skal vre mere end blot et sikkerhedsnet , hr .
Donnelly - og i den henseende kan gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union - den 1. januar 1999 , hr . Lukas - give os mulighed for at lse problemerne i hnde .
<P>
Som ordfreren fremhver , er den sanering af de offentlige finanser , der er knyttet til gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union , ikke farlig .
Den er endog den bedste garanti for , at de sociale ordninger i Europa bevares , og jeg vil mene , at det samme glder for beskftigelsen .
Men denne genskabelse af balancen p budgetterne skal derudover ledsages af egentlige strukturreformer som understreget af hr . Chanterie for et jeblik siden .
<P>
For at tage denne udfordring op og vre i stand til at trffe de ndvendige politiske afgrelser - der skal ligge et politisk skn til grund - skal medlemsstaterne frst finde tilbage til tilstrkkelige dispositionsmargener p budgettet .
Den budgetmssige ramme , der indfres med henblik p Den konomiske og Monetre Union , udgr et middel dertil .
I den frste tid er det ndvendigt at have overholdelsen af reglen om , at der s godt som skal vre balance p budgettet , for je , hvilket for vrigt er nvnt i pagten om stabilitet og vkst .
Dersom det nuvrende tempo i saneringen af de offentlige finanser opretholdes , og det burde vre muligt , nr vksten er vendt tilbage , vil det ml , at der s godt som skal vre balance p budgettet , kunne ns i r 2002 , det vil sige flere r fr , virkningerne af den demografiske ubalance kan mrkes .
<P>
Det bliver i realiteten i r 2010 , at Den Europiske Union kommer til at mrke mest til det demografiske underskud .
Indtil da vil virkningen af aldringen i befolkningen ikke vre s stor .
Medlemsstaterne har sledes en tilstrkkelig frist til at forberede sig p de uundgelige tilpasninger .
Denne forberedelse br imidlertid pbegyndes allerede nu og indsatsen bestr i egentlige strukturreformer .
Af Deres indlg , mine damer og herrer , har jeg forstet , at alle er enige p dette punkt , selvom de lsninger , der anbefales , er forskellige fra taler til taler .
<P>
De strukturreformer , der skal tages fat p , vedrrer bde skatte- og afgiftssystemerne , hvilket flere af Dem har understreget , og de sociale ordninger samt de egentlige pensionsordninger .
En reform af velfrdsstaten str i centrum af de ndvendige justeringer .
Reformen er pkrvet for at sikre , at konsolideringen af budgetterne varer ved , for det er ndvendigt at gre mlene solidaritet og social beskyttelse forenelige med det ml at f styr p de offentlige udgifter .
Som ordfreren med rette fremhver , er tilpassede skattereformer uomgngelig ndvendige , hvilket ikke betyder , hr . Katiforis , at samtlige skatter og afgifter ndvendigvis skal sttes i vejret , men ivrksttes der ikke sdanne reformer , vil den sociale harmonisering blive langt mere vanskelig .
<P>
Det er grunden til , at Kommissionen igen har sat en harmonisering af skatter og afgifter p dagsordenen , og arbejdet skrider frem i kommissr Montis gruppe .
Det har flere af Dem for vrigt fremhvet , navnlig ordfreren for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
Ogs af den grund presser Kommissionen p , for at den sociale harmonisering bliver gennemfrt via en samfundsdialog .
<P>
Jeg vil ikke sige noget om beskftigelsen , da formand Santer og Padraig Flynn lidt tidligere har haft rig lejlighed til at forelge Dem de retningslinjer , som Kommissionen har vedtaget med henblik p topmdet om beskftigelse og som efter min mening er en regulr nyskabelse inden for rammerne af viljen til igen at skabe arbejdspladser i Europa , hvilket bestemt vil bidrage til en sanering af vores regnskaber over sociale udgifter .
<P>
Endelig er en reform af pensionsordningerne ligeledes opfrt p prioriteringslisten .
Ordningen med pension via kapitalopsparing er under udbygning i de fleste lande .
Det er en positiv udvikling , eftersom en afbalanceret ordning skal baseres p bde fordeling og kapitalopsparing .
Dog kan en sdan udvikling kun vre progressiv , som ordfreren ogs her med rette gr opmrksom p .
Og oprettelsen af pensionsfonde m ikke hensynslst s tvivl om de eksisterende fordelingsordninger .
Den skal supplere disse ordninger .
Jeg mener for vrigt , at hr . Frischenschlager understregede det for et jeblik siden .
<P>
Til slut vil jeg gerne , hr. formand , mine damer og herrer , understrege , at Kommissionen er glad for EuropaParlamentets sttte i denne sag , som er srlig flsom og vanskelig .
Deres betnkning giver sledes et srdeles nyttigt bidrag til den vgnende erkendelse , der for jeblikket kan spores i Europa .
Mange stater bestrber sig energisk og beslutsomt p at ivrkstte de ndvendige skattemssige og sociale reformer .
Den stabilitetskultur , som ledsager indfrelsen af euroen , forger betingelserne for , at denne ndvendige tilpasning falder heldigt ud , og det er her , Den konomiske og Monetre Union fremstr som den bedste sikring af den europiske sociale model for fremtiden .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Silguy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Havretskonventionen
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A4-0283 / 97 ) af Cot for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 om anvendelse af kapitel XI i denne konvention ( KOM ( 97 ) 0037 - KOM ( 97 ) 0037 / 2-9032 / 97 - C4-0477 / 97-97 / 0038 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=97 NAME="Cot">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Borgenes Rettigheder fremlgge en henstilling om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs indgelse af De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 om anvendelse af kapitel XI i denne konvention .
<P>
Denne havretskonvention ogs kaldet Montego Bay- eller Jamaica-konventionen er en grundlggende tekst , som Det Europiske Fllesskab undertegnede den 7. december 1984 , ligesom den supplerende aftale , som Kommissionen undertegnede den 16. november 1994 .
Hermed rejser sig naturligvis det frste sprgsml : hvorfor nr disse tekster frem til os nu nsten femten r efter Montego Bay-konventionen ?
Svaret er : det skyldes , at den internationale organisation , vi er i henseende til konventionen , kun kan deponere sit tiltrdelsesinstrument , sfremt et flertal af dens medlemsstater , det vil sige Fllesskabets medlemsstater , har opfyldt denne formalitet .
<P>
Denne tiltrdelse af havretskonventionen forekommer os absolut ndvendig frst og fremmest p grund af Fllesskabets srlige befjelser vedrrende havret , isr hvad angr handelspolitik , fiskeripolitik og miljpolitik .
Den forsinkelse , hvormed vi foretager denne ratificering , det vil jeg med det samme sige til kollegerne , skader ikke p nogen mde Det Europiske Fllesskab , da det allerede er medlem , om end midlertidigt , af Den Internationale Havbundsmyndighed , det vil sige det organ , der skal gennemfre konventionens bestemmelser om dette kapitel .
Vi mister dette privilegium , dersom vi ikke deponerer det formelle bekrftelsesinstrument inden den 16. november 1998 , alts om et r .
<P>
Det vsentligste problem er i mine jne sprgsmlet om tvistbilggelse .
Konventionens artikel 287 opstiller fire valgmuligheder : Den Internationale Havretsdomstol i Hamburg , Den Internationale Domstol i Haag , en voldgiftsdomstol nedsat i overensstemmelse med konventionens bilag VII og en srlig voldgiftsdomstol nedsat i overensstemmelse med konventionens bilag VIII .
<P>
Men i denne sag har Fllesskabet valgt at udstte sin stillingtagen .
I den afgrelse , vi har fet forelagt , str der blot , at " Rdet forpligter sig til p grundlag af et forslag fra Kommissionen inden for en rimelig frist efter en passende periode for anvendelse af de i konventionen fastsatte tvistbilggelsesprocedurer , og under alle omstndigheder inden den 31. december 1998 , p ny at undersge , om en anden tvistbilggelsesprocedure end voldgift er i Fllesskabets interesse  .
<P>
Denne alt for subtile formulering rejser tre problemer .
For det frste et principielt problem .
Mig forekommer afgrelsen at vre uheldig .
Personlig ville jeg have foretrukket , at Fllesskabet sttter oprettelsen af den nye domstol i Hamburg eller i det mindste giver udtryk for sin tillid til Den Internationale Domstol .
For det andet et problem , jeg vil kalde et " billardproblem  .
I forbindelse med indgelsen af aftalen om De Forenede Nationers havretskonvention , for s vidt angr bevarelse og forvaltning af fiskebestande , der bevger sig bde inden for og uden for eksklusive konomiske zoner - de her omhandlede arter kan sls op - sagde Kommissionen , at den , hvad angr tvistbilggelse , ville anvende den form , der vlges , nr Fllesskabet ratificerer havretskonventionen .
<P>
Men i det foreliggende tilflde er billardkugler s dyre , at der ikke er rd til at markere nogen af de to punkter , som var blevet fastsat , og det bevirker , at de to konventioner stadig svver i luften , for s vidt angr tvistbilggelse .
<P>
Og endelig for det tredje et procedureproblem .
Afgiver Parlamentet samstemmende udtalelse om hele konventionen , kan vi herefter ikke mere deltage i afgrelsen af dette srlige punkt , som jo er vigtigt .
Derfor anmoder jeg hr . Van den Broek om p Kommissionens vegne at forpligte sig til at hre Parlamentet om indholdet og udformningen af den lsning , der skal vlges , hvad angr proceduren for tvistbilggelse , nr tiden er inde .
<P>
P dette grundlag og efter en gennemgang af udtalelserne fra fru van Bladel , fru Langenhagen og hr . Collins foreslr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder Dem at godkende afgrelsen .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at lyknske hr . Cot , vores nstformand i Parlamentet og universitetsprofessor , med den fremragende betnkning og tilslutte mig alle de punkter , som er fremsat i denne betnkning .
Jeg vil ogs gerne som kender af emnet ppege denne konventions store betydning .
Jeg har fulgt den p godt og ondt fra havretskonferencen indtil konventionens afslutning i Montego Bay , Jamaica , i 1982 .
<P>
P denne konference skete der nogle meget markante ting , f.eks. de sm staters meget vigtige rolle , og derfor nskede reprsentanterne p konferencen , at der blev vedtaget en meget bred konvention .
De krvede mindst 60 ratifikationer , for at konventionen kunne trde i kraft , og det er derfor , at det tog 12 r , fr den trdte i kraft .
Aftalen om anvendelse af kapitel XI i denne konvention blev udsat for frre besvrligheder .
<P>
Der er tale om en konvention - og igen fremhver jeg dens vigtighed - som p passende vis definerer havrettens konomiske aspekter .
Den er s vigtig , at der , inden den trdte i kraft efter den 60. ratifikation , allerede var blevet udstedt internationale standarder af sdvaneart p baggrund heraf .
Hvis den ikke var trdt i kraft , ville den derfor alligevel have vret meget vigtig , fordi den selv havde skabt international sdvane , f.eks. om den eksklusive konomiske zone , og derfor om de ekstremt vigtige kompetenceomrder , som i dag tilfalder Fllesskabet , som nvnt af hr . Cot .
<P>
Gennem denne betnkning br Parlamentet udstede sin udtalelse om Rdets afgrelse , der undersger , hvorvidt det er hensigtsmssigt , at Fllesskabet er en del af bde konventionen og aftalen om anvendelse .
Og Rdets forslag er primrt koncentreret om - og her bekrfter jeg , hvad professor Cot har sagt - to store sprgsml : For det frste kompetencefordelingen - fordi mange emner , der tildeles af konventionen og aftalen i kraft af traktaterne , tilfalder Fllesskabet , og derfor skal der ndvendigvis foretages en kompetencetildeling til de lande , der udgr Den Europiske Union - og via deponering af et instrument for formel bekrftelse konsolideres Fllesskabets deltagelse endeligt , og problemet lses .
<P>
For det andet er der et andet vsentligt problem : Lsningen af de konflikter , som konventionen vil medfre .
Desvrre gives der ingen lsning .
Derfor tror jeg , at det er meget passende og velovervejet , at hr . Cot henvender sig til kommissren for at sprge ham , om det er muligt , at denne manglende definition kan lses i denne forbindelse .
I artikel 287 faststtes flere metoder , men hverken Rdet eller Kommissionen har villet definere i denne forbindelse .
Det eneste , som Parlamentet kan gre , er at stole p de andre institutioners gode vilje og anmode Kommissionen - som skal foresl midlet - og Rdet - som skal trffe beslutning om forslaget - om ved undersgelsen endnu engang at hre Parlamentet og tage hensyn til dets meninger .
Jeg beder , som hr . Cot , kommissren om , at dette bliver virkelighed .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , Det Europiske Fllesskabs indgelse af FN ' s havretskonvention afslutter en lang og svr proces , hvor europerne ikke altid har formet at identificere deres sande interesser , en proces , der blev indledt i 1982 med dens underskrivelse , og som nede til dens ikrafttrden i 1994 , hvor den blev ratificeret af de frste 60 medlemsstater .
<P>
For Portugal , et land , der historisk har vret tt forbundet med havet , og som i de seneste r sammen med visse andre sm stater har kmpet for , at der skulle skabes internationale regler , der kan beskytte oceanernes uerstattelige arv , er denne indgelse fra Det Europiske Fllesskabs side af stor symbolsk betydning .
Det var sledes p portugisisk initiativ , at 1998 er blevet erklret for  Oceanernes Verdensr  , og det var takket vre en stor indsats fra regeringen Cavaco Silva , at Lissabon p samme tid fik verdensudstillingen 1998 , med temaet  Oceanerne : en arv for fremtiden  .
<P>
Den Uafhngige Kommission for Oceanerne , oprettet af UNESCO i 1995 med den tidligere portugisiske prsident Mrio Soares som formand , vil i august 1998 fremlgge sin afsluttende betnkning i Lissabon .
Jeg er overbevist om , at denne kommissions overvejelser over oceanernes enorme potentiale vil pege p lsninger , der vil bidrage til for alvor at fre denne havretskonvention ud i livet , idet man ogs er opmrksom p konklusionerne fra Rio , kapitel 17 , om  have og kystnre omrder  .
<P>
For at kunne n frem dertil vil det imidlertid blive ndvendigt at overvinde den tilsyneladende modstning , der vedblivende findes mellem dem , der forsvarer traditionelle begreber baserede p velerhvervede rettigheder , og dem , der forsvarer en intersektorial og integreret tilgang .
Begge parters interesser br vre - og er - forenelige .
Det er hvet over enhver tvivl , at oceanerne er et tredimensionalt rum , der fordrer en integreret styring af ressourcerne .
Europa kan kun vinde ved at flge sin indgelse af konventionen op med at gre sig til ledende talsmand for et fornyende koncept , der formulerer konkrete forslag til konventionens transformation til fllesskabsret , og sledes bne drene for det 21. rhundrede .
Dette inkluderer skabelsen af et europisk oceanagentur og principper for ressourcestyrimg , der ikke blot tager hensyn til de rettigheder , som hvdes af kyststaterne og de stater , der traditionelt fisker p bent hav , men ogs til den kollektive ret til disse ressourcer .
<P>
Men tillad mig , hr. formand , at jeg afslutningsvis ppeger den skrigende modsigelse , som Portugal i jeblikket gr sig skyldig i .
Efter den ledelse , der i de seneste r har srget for de resultater , som jeg her har nvnt , kan man konstatere , at mit land ikke er at finde blandt de 120 , der - indtil dato - har underskrevet konventionen .
Distraktion , mangel p udsyn eller hvad ?
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Van den Broek .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Folkeret , fllesskabsret , national forfatningsret
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0278 / 97 ) af Alber for Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder om forholdet mellem folkeretten , fllesskabsretten og medlemsstaternes forfatningsret .
<SPEAKER ID=103 NAME="Alber">
Hr. formand , rede kolleger ! Da jeg blev udnvnt til ordfrer for denne betnkning , som omhandler relationerne mellem folkeretten , fllesskabsretten og den nationale forfatningsret , anede jeg ikke , at det ville blive min sidste betnkning efter mere end tyve r som medlem af Parlamentet .
Endnu mindre kunne jeg vide , at temaet , indholdet i denne betnkning ville passe s perfekt til mit skifte til De Europiske Fllesskabers Domstol .
Hvis nogle nu skulle mene , at jeg kun udtrykte mig s positivt i betnkningen om De Europiske Fllesskabers Domstols rolle , fordi jeg fra nste uge skal vre generaladvokat ved Domstolen , tager de fejl !
<P>
P grund af den europaretlige situation kan man jo slet ikke komme til et andet resultat end at sige ja til , at fllesskabsretten skal have forrang og at understrege De Europiske Fllesskabers Domstols rolle s meget i fortolkningen .
Europarettens forrang er egentlig ikke nedskrevet , hverken i traktaten eller andre steder .
Den beror p den generelle accept og understreges naturligvis i hj grad af Domstolens retspraksis , som med rette udtrykker , at hvis man stiller sprgsmlstegn ved forrangen , stiller man egentlig sprgsmlstegn ved hele Fllesskabet .
Men det er sikkert rigtigt , at hele denne effektivitetstanke ikke er tilstrkkelig til at begrunde forrangen i sidste ende .
<P>
Selv helt tilbage i Fllesskabets frste r var der betnkeligheder .
Jeg kan huske den tyske retspraksis , som i Solange-1-dommen anfrte , at s lnge Fllesskabet eventuelt ikke respekterer de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne , br foreneligheden med den nationale forfatningsret kunne kontrolleres .
Derefter fulgte Solange-2-dommen , som kom til det lige modsatte resultat : S lnge Fllesskabet respekterer de grundlggende rettigheder og menneskerettighederne , er der ingen grund til at foretage en national kontrol .
<P>
Det er frst nu - efter Maastricht-dommen fra den tyske forfatningsdomstol - at der opstr tvivl i den nationale jurisdiktion , og ogs andre lande flger efter og forbeholder sig ret til i givet fald at kontrollere forrangen .
Jeg er min kollega Rothley meget taknemmelig , fordi han har srget for , at Retsudvalget afholdt en hring om dette sprgsml , og resultatet af denne hring er naturligvis ogs indeholdt i denne betnkning .
<P>
Det er sikkert rigtigt , at det i mellemtiden er blevet vanskeligt udelukkende at udlede legitimationen ved hjlp af rent folkeretlige beregninger p grund af det finmaskede net af regler i De Europiske Fllesskaber .
Det er ndvendigt med en ny europaretlig indsats .
Efter min mening br vi heller ikke udelukkende pberbe os sprgsmlet om de nationale parlamenters kompetenceoverdragelse .
Vi skal ogs retligt tage til efterretning , at traktaten jo er udformet sledes , at dens ml er en union af Europas forskellige folkeslag , som vokser mere og mere sammen .
Nr folkeslagene vokser mere og mere sammen , fr det naturligvis ogs retlige konsekvenser .
<P>
Den tyske domstol har derfor heller ikke kunnet og slet ikke villet beskrive det nuvrende fllesskab som en delstat , men har betegnet det som et statsforbund uden at anfre helt njagtigt , hvilke retlige kvalifikationer der kan udledes heraf .
Men man kan naturligvis ikke kun beskrive noget rent semantisk , men m ogs drage nogle retlige konsekvenser .
Jeg personligt ville endda sige , at folkeslagene efterhnden er vokset s meget sammen , at Europaretten har forrang eo ipso , uden at det krver en traktatmssig ndring eller optagelse i traktaten .
<P>
Naturligvis er det godt - og det krver vi - hvis fllesskabsrettens forrang nedfldes i traktaten .
Jeg hilser velkommen , at Rdet i protokollen fra Amsterdam ogs siger , idet det godkender De Europiske Fllesskabers Domstols retspraksis , at denne procedure praktisk talt burde vre ubestridt i dag .
Hvis nu Amsterdam-traktaten bliver ratificeret , kunne man sige , at ratifikationen og som sagt inkluderingen af denne protokol ogs traktatmssigt siger , at denne forrang er gldende .
Man m godt nok indrmme , at ikke alle ratifikationslove har forfatningsrang .
Problemet lses alts ikke alene p denne mde .
<P>
Jeg er ikke enig med den tyske forfatningsdomstol , nr den her omtaler sprgsmlet om det utilstrkkelige demokrati .
Vi ser sagen ligesdan .
Men naturligvis skal denne domstols konklusioner afvises , nr den udtaler , at de nationale parlamenter og ikke Europa-Parlamentet skal udfylde disse demokratiske huller . Parlamentet kan nemlig ikke opn fuldstndige rettigheder endnu , fordi der ikke eksisterer noget europisk folk .
Jeg synes alts , at den stning er opmuntrende !
Det er et opmuntrende emne for en etnologikongres .
Vi nsker jo slet ikke noget europisk folk , for bevarelsen af Europas folkeslag er jo netop det dejlige ved denne konstruktion !
Lad os vre rlige , hvor er der et belgisk folk ?
Da Sovjetunionen endnu eksisterede , fandtes der p intet tidspunkt noget sovjetisk folk , og da Jugoslavien eksisterede , var der heller ikke noget jugoslavisk folk , og alligevel er der ingen , der har sat sprgsmlstegn ved statskvaliteten og retspersonligheden for disse organisationer og disse stater !
<P>
Det er heller ikke sdan , som videnskaben af og til beskriver det : At folket skaber staten ved hjlp af traktater .
Man henviser til Rousseau og contrat social , men der er endnu ingen , som har set bare en bekrftet kopi af denne traktat .
Det er ren fiktion .
Det eneste dokument , som frte til grundlggelsen af en stat , var dokumentet om kirkestaten ,  den konstantinske gave  , og det var jo som bekendt forfalsket og for s vidt statsretligt i det mindste rligt .
Vi br alts ikke fastholde begrebet  statsfolk  , for de fleste stater er vokset , hvilket startede i Schweiz og siden bredte sig til andre lande , sledes at dette snarere gjaldt som legitimering bagefter .
<P>
Jeg sammenfatter : I denne betnkning stemmer vi for De Europiske Fllesskabers Domstols Foto-Frostretspraksis , iflge hvilken de nationale jurisdiktioner ikke har kompetence til at erklre akter fra Fllesskabets institutioner ugyldige .
Det betyder naturligvis , at vi ogs er af den opfattelse og sttter den opfattelse , at jurisdiktionen om fllesskabsrettens forpligtelser udelukkende tilkommer De Europiske Fllesskabers Domstol .
Det betyder , at de verste nationale domstole i tilflde , hvor sprgsmlene er omstridte , ligeledes skal gre brug af forelggelsespligten i henhold til art . 177 .
<P>
Vi krver , at Fllesskabets forrang fremover skal nedfldes i traktaten uanset min redegrelse .
Vi nsker ogs , at der fastlgges en klar lsning p forholdet mellem folkeret og fllesskabsret i traktaten og krver i den forbindelse en sidestilling af Fllesskabet og de nationale stater , hvilket betyder , at folkeretten ikke glder eo ipso , men frst skal transformeres ved hjlp af en retsakt i EF .
Vi krver ligeledes , at forholdet til folkeretten p lngere sigt ogs skal glde for den anden og tredje sjle i Unionen .
I den forbindelse krver vi naturligvis ogs , at hele Den Europiske Union traktatmssigt fr status som juridisk person .
<P>
Efter min mening tager denne betnkning hensyn til den reelle udvikling i De Europiske Fllesskaber .
Hvis man siger ja til dette Europa og hilser sammenvoksningen af folkeslagene til en Union velkommen , er den eneste lsning - uafhngigt af sprgsmlet om , hvorvidt man nsker en forbundsstat eller et statsforbund - at man accepterer den europiske rets forrang og naturligvis ogs udleder retspraksis fra De Europiske Fllesskabers Domstol heraf og gr ind for den i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , dette er den sidste betnkning fra min kollega Alber .
Jeg vil gerne takke ham for det kollegiale samarbejde og nske ham held og lykke med hans nye hverv .
Min gruppe vil stemme for beslutningsforslaget og afvise alle ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne lige sige et par ord , hr. kollega Alber , om den specifikke funktion af begrebet statsforbund .
I den tyske forfatningsdomstols terminologi er det benbart et forsg p at reducere retten i Den Europiske Union , De Europiske Fllesskaber , til folkeret .
Vi taler ikke om et teoretisk problem her .
Vi taler om en hndgribelig politisk konflikt , som kan udvikle sig til en krise i Den Europiske Union .
Sprgsmlet er ikke helt generelt , om der er grnser for den europiske integration i de nationale forfatninger , men i stedet : Kan forfatningsdomstole kontrollere gyldigheden af Fllesskabets handlinger ?
Det er det , det drejer sig om .
<P>
Det er ikke kun et problem for den tyske forfatningsdomstol , for der er lignende tendenser i andre medlemsstater . Jeg nvner kun strig eller Sverige som eksempel .
Som De , hr. kollega Alber , gjorde opmrksom p , udtalte De Europiske Fllesskabers Domstol allerede for ti r siden , at kravet om centralisering , det vil sige de nationale domstoles flles anvendelse af fllesskabsretten , var srligt tvingende ndvendig , hvis der var tvivl om en fllesskabshandlings gyldighed - f.eks. vedtagelse af et direktiv .
De forskellige meninger ved medlemsstaternes domstole om fllesskabshandlingers gyldighed ville vre egnede til at stte selve de flles retsregler i Fllesskabet p spil og begrnse det grundlggende krav om retssikkerhed .
<P>
Det er grunden til , at fllesskabsretten har forrang !
Det er ikke udtryk for arrogance eller indbildskhed , det er en absolut tvingende ndvendighed !
Derfor kan det ikke undre nogen , at prsidenten for De Europiske Fllesskabers Domstol , Rodrigez Iglesias , i den forbindelse taler om et angreb p de grundlggende elementer i fllesskabsforfatningen .
Jeg hber meget , at de nationale forfatningsdomstole erkender , at De Europiske Fllesskabers Domstol i henhold til art . 164 skal sikre varetagelsen af retten ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat .
Skal sikre , sdan er ordlyden , skal sikre !
Ingen national forfatningsdomstol kan gre sig til herre over fllesskabsretten .
Ingen forfatningsdomstol kan agere lrer .
<P>
For vrigt indbefatter dette en kontrol af det nationale parlament , for det afgr jo , hvilke kompetenceomrder der fortsat kan overdrages .
Jeg hber meget , at vi slipper for at opleve en situation , hvor det kommer til en overtrdelsesprocedure mod en medlemsstat p grund af en afgrelse fra en forfatningsdomstol .
Det hber jeg , vi kan slippe for !
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , vores kre kollega Siegbert Albers betnkning , som vi forhandler om her i aften , fortjener vores opmrksomhed af to principielle grunde :
<P>
For det frste fordi den indeholder en analyse af et meget begrnset , men srdeles vigtigt omrde for Den Europiske Union .
Det er den rolle , som fllesskabsretten spiller i vores samfunds retslige systemer svel internt i hver enkelt medlemsstat , i samspil med medlemsstatens forfatningslov eller grundlov , som i de internationale forbindelser til det folkeretlige system .
<P>
For det andet fordi dette var det sidste bidrag fra en meget respekteret kollega , der har ydet en stor indsats i Europa-Parlamentet , inden han fra i overmorgen skal medvirke til forsvaret af fllesskabsretten fra et andet og anderledes , men endnu mere udsgt forum .
<P>
Jeg har haft den fornjelse og re at arbejde snvert sammmen med Siegbert Alber , frst som nstformand i Europa-Parlamentet , hvor vi i en periode begge var nstformnd , og de senere r i Retsudvalget , som han var formand for , og jeg fler mig forpligtet til med bevgelse at udtrykke den store anerkendelse , der tilkommer hr . Alber p grund af hans mangerige indsats og bidrag som valgt reprsentant for et af de store europiske folk .
<P>
Der er endnu ikke get to r , siden jeg som ordfrer for Retsudvalgets betnkning om Kommissionens 12. rsberetning om gennemfrelsen af fllesskabsretten flte mig ndsaget til , efter en srlig hring , som Retsudvalget havde tilrettelagt , at gre opmrksom p flgende elementer , som jeg fandt karakteristiske :
<P>
1.Fllesskabstraktaterne har etableret en intern retsorden , som begrnser medlemsstaternes suverne rettigheder p stadig flere omrder.2.Forfatningsdomstolenes tendens gennem de senere r til at kontrollere gyldigheden af Fllesskabets retsakter i forhold til medlemsstaternes forfatninger udgr en trussel mod en ensartet og harmonisk anvendelse af fllesskabsretten.Det tog hele 30 r , fr det franske Statsrd , der kronologisk altid var det sidste til at tage stilling , anerkendte princippet om fllesskabsrettens forrang i forhold til den nationale ret .
Der var slet ikke tid til at glde sig over dette , fr den hjeste tyske Forfatningsdomstol i starten af 90 ' erne i forbindelse med Maastricht-traktaten traf en afgrelse , hvor den satte alvorlige sprgsmlstegn ved netop dette aspekt , dette princip , der s dybt har prget terminologien og - som hr . Alber anfrer det i sin betnkning - indirekte indgr i den Amsterdam-traktat , der vil blive hjtideligt undertegnet i morgen .
<P>
Vi ville naturligvis foretrkke en mere direkte og ben anerkendelse af dette princip .
De principper , som jeg nvnte i min betnkning fra 1995 , er blevet styrket og systematiseret i min tyske kollegas betnkning , der understreger fllesskabsrettens forrang i et innovativt enhedssystem som Det Europiske Fllesskab samt den iboende tendens til at udvikle dette princip yderligere .
Denne udvikling ndrer forholdene inden for juraen , hvilket viser aktualiteten af den gamle grske filosof Theofrasts ord :  Ikke virkeligheden efter loven , men loven efter virkeligheden  , med andre ord virkeligheden skal ikke tilpasses lovgivningen , men lovgivningen skal tilpasses virkeligheden .
<P>
Denne nye virkelighed str Den Europiske Union i dag over for , og flges med alle de ambitioner og hb , som dens stiftende fdre forlenede den med . Hr .
Albers betnkning fremlgges p et srligt aktuelt tidspunkt , for opbygningen af et forenet Europa fortstter p trods af de mange forhindringer , men ikke uden sammenstd , der oven i kbet tager form af afgrelser fra i sig selv hjst agtvrdige retslige instanser i medlemsstaterne .
<P>
Vrdien af denne betnkning ligger netop p dette punkt , fordi ordfreren ved hjlp af en helt grundlggende argumentation , som vi ogs hrte ordfreren fremlgge for os i dag , afviser enhver tendens til overtagelse , selv fra de hjeste nationale retslige instansers side , af opgaver , der udelukkende er plagt De Europiske Fllesskabers Domstol .
For kun denne domstol kan garantere selvstndigheden af og enheden i Fllesskabets retsorden .
Denne selvtsndighed og enhed skal vores ordfrer i dag , hr . Alber , forsvare fra i overmorgen i sin nye egenskab af generaladvokat ved Domstolen .
Vi vil utvivlsomt have grund til fortsat at vre stolte af hans indsats , der nu skal finde sted i denne , hans nye institution .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Hr. formand , kre kolleger , sprgsmlet om forbindelserne mellem fllesskabsretten , forfatningsretten og folkeretten er af stor betydning , da det berrer alle borgere , selvom de ofte ikke selv er klar over det .
Anvendelsen af et tilsyneladende abstrakt princip , som den direkte anvendelighed af fllesskabsretten , medfrer for de nationale dommere en rkke krav , der pvirker deres jurisdiktionelle handlefrihed .
De mest ivrige fortalere for fllesskabsrettens forrang mener , at den har forrang frem for enhver anden lov , hvad enten den er national eller international .
Efter denne teori er forholdet mellem fllesskabsretten og den nationale ret af den fderale type .
En anden fortolkning har de , der nsker at redde de grundlggende principper i den nationale forfatningsret fra fllesskabsrettens pgenhed .
Efter deres mening er den nationale forfatningsret det hjeste udtryk for folkets suvernitet , medens fllesskabsretten med sit demokratiske underskud ikke kan gre systematisk krav p forrang .
<P>
Ordfreren , hr . Alber , der for nylig er blevet udnvnt til generaladvokat ved Domstolen - med hvilket vi nsker ham til lykke - gr ind for den fderale holdning .
Han kritiserer den tyske Forfatningsdomstols dom af oktober 1993 om udkastet til Maastricht-traktat : forfatteren er ikke enig i den tese , at en overdragelse af befjelser til Det Europiske Fllesskab i sig selv betyder en udtmning af det demokratiske princip .
<P>
Vores gruppe forstr de holdninger , hr . Alber giver udtryk for , og understreger navnlig betydningen af , at fllesskabsrettens forrang kommer til at fremg af Traktaten om Oprettelse af De Europiske Fllesskaber og at samme traktat klart fastlgger forholdet mellem folkeretten og fllesskabsretten .
<P>
Vi mener dog , at det i denne forbindelse m anfres , at problemet med det demokratiske underskud br lses , da det ellers vil fre til , at unormale situationer i den europiske beslutningsproces , der kun i en midlertidig periode kan tolereres , bestr .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg har endnu aldrig set en betnkning , hvor der blev citeret s mange domme som i hr . Albers betnkning .
Det m have vret et forstudie til hans udnvnelse til generaladvokat , og jeg m dertil sige , at nu hvor han trder ind i Domstolens rangorden ved siden af vores tidligere kollega La Pergola , behver vi ikke lngere at bruge mange ord p Europa-Parlaments udnvnelsesret af medlemmerne og medlemmerne af statsadvokaturen ved Domstolen , fordi inden lnge bliver juges de gouvernement ogs Parlamentets .
Betyder det , og jeg kan ikke undlade lige at henvise hertil , at en beslutning som i dag , hvor Domstolen har ladet os falde som en varm kartoffel , mske bliver lidt vanskeligere i fremtiden .
<P>
Men lad dette vre os en god lre . For i revis har vi i betnkningerne om anvendelsen af fllesskabsretten i Retsudvalget advaret mod ikke at involvere Domstolen for meget i vores kamp med de andre institutioner .
Nu er det sket , i dette tilflde p grund af Frankrig , men det er i det mindste sdan , at Domstolen ogs fra tid til anden m tage afstand fra Parlamentet .
Jeg mener , at vi dermed ogs helt klart i normhierarkiet , der er indarbejdet i hr . Albers betnkning , ogs tydeligt angivet for Domstolens politiske kamp og politiske rolle , at der er , og det har hr .
Rothley meget rigtigt sagt , en primordialitet i fllesskabsretten . Ikke desto mindre er det sdan , at medlemsstaterne ikke blot skal tilpasse sig , men der skal ogs vre enhed i retsudvelsen og den opstr frst og fremmest ved prjudicielle udtalelser jf. artikel 177 .
<P>
Jeg hber , at hr .
Alber i sin rolle som statsadvokat kommer til at behandle en prjudiciel udtalelse som undertegnede og min advokat hr . Janssen van Raay vil anmode retten i Rotterdam om i morgen tidlig , hvor jeg skal mde for retten i en straffesag , som jeg har fremprovokeret , fordi jeg mener , at fllesskabsretten skal anvendes ens i alle medlemsstater , og at Traktaten har forrang for den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , kolleger ! Den Europiske Union er stadig langt fra en politisk union .
I modstning hertil er den som De Europiske Fllesskaber helt sikkert et retsfllesskab , som har udviklet en forblffende dynamik i de rtier , hvor det har eksisteret .
Alber-betnkningen fremlgger et slags facit for denne dynamik .
Kre hr. kollega Alber , for mig er det en personlig tilfredsstillelse , at dette facit kunne fremkomme som resultat af et initiativ fra Europa-Parlamentet , nrmere bestemt Parlamentets Retsudvalg , som afholdt et symposium i juni 1995 om fllesskabsrettens forhold til folkeretten p den ene side og medlemsstaternes forfatningsret p den anden side .
Dette initiativ og den efterflgende diskussion klarlagde det , som denne betnkning nu fremfrer , men som er langt fra at vre hvermandseje i den offentlige bevidsthed eller i det mindste i medlemslandenes retspraksis .
<P>
Den frste fastlggelse , som er bestemmende for alle efterflgende fastlggelser , er fastlggelsen om forrangen for prioriteringen af fllesskabsretten i forhold til den nationale ret .
En forrang , som ikke er en teori fra grnselse eurokrater , men en sikret retlig kendsgerning alene af den grund , at der ikke eksisterer og ikke kan eksistere en konkurrerende ret i omrdet uden indre grnser , omrdet for de fire friheder , ved en fuldstndig overholdelse af de nationale kompetencer , som er beskyttet af subsidiaritetsprincippet , og som befinder sig p et helt andet niveau .
Det hnger jo ogs sammen med , at den frie bevgelighed for personer slet ikke lngere forsts alene som en kommerciel aktivitet , men - som f.eks. i Bosman-dommen - som en personlig rettighed og et udtryk for unionsborgerfriheden .
Det er grund nok for Parlamentet til at sttte ordfreren i dennes krav om en hjtstende og omfattende beskyttelse af de grundlggende rettigheder og om en status som juridisk person for Den Europiske Union , som er i stand til at reprsentere og forsvare denne beskyttelse af de grundlggende rettigheder p internationalt plan .
<P>
I forbindelse med min tak for denne smukke og opmuntrende betnkning vil jeg gerne nske forfatteren alt godt fremover i dennes ansvarsfulde hverv som generaladvokat ved De Europiske Fllesskabers Domstol !
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , ogs jeg nrer stor agtelse for ordfreren og nsker ham held og lykke i hans nye stilling , men jeg bliver ndt til p min gruppes vegne at sige til ham , at jeg er helt uenig i indholdet af hans betnkning .
<P>
Vi forventede faktisk en juridisk undersgelse , en overvejelse af de problemer , som normernes hierarki og forholdet mellem f.eks. Det Europiske Rd og Europa-Parlamentet eller Rdet rejser .
Vi forventede en nrmere bestemmelse af en metode , der vil gre det muligt i hjere grad at forene fllesskabsretten og den nationale ret .
<P>
I stedet str vi over for en betnkning , der er politisk eller nsten ideologisk efter min mening .
Dens udgangspunkt er en konstatering af , at de forskellige medlemsstaters hjesteret er tilbjelige til at gre modstand ved at krve , at de skal kontrollere den afledte fllesskabsret med henblik p , om den er forenelig med den nationale forfatningsret .
Det er helt klart den tyske Forbundsforfatningsdomstol og dens dom af 12. oktober 1993 samt den danske hjesteret , som min kollega vil tale om lige om lidt , og dens dom af 12. oktober 1996 , der sigtes til her , jeg vil g s vidt som at sige , at de hnes .
Men man kunne have tilfjet det franke forfatningsrd eller det italienske dommerkollegium og flere andre domstole .
<P>
Man kan nemlig ikke hvde , sledes som betnkningen gr , at Den Europiske Union er kaldet til at skabe international urret , som skal st hjere end samtlige stater og deres nationale retsinstanser .
Man kan heller ikke sige , som der str i forslaget , at alle nationale dommere , herunder de verste nationale retsinstanser , har pligt til at anvende denne verste fllesskabsret .
Man kan ikke oven i kbet forlange , at Det Europiske Fllesskab trder i nationalstaternes sted , nr det glder ikrafttrdelsen af den internationale offentlige ret .
<P>
De enkelte staters nationale ret skal respekteres , navnlig den nationale forfatningsret , for ved at hvde at den nationale forfatningsret skal underordnes fllesskabsretten , nr den nationale forfatningsret ret ofte hidrrer fra love , der har vret til folkeafstemning , er det folkenes ret til selv at bestemme , som drages i tvivl , og det er mrkvrdigt for en institution , som nsker at vre demokratisk .
<CHAPTER ID=12>
Velkomstord
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til hr .
Zurab Zhvania , formand for Republikken Georgiens parlament , og til hr . Giorgi Kobakhidze , nstformand for parlamentet og formand for den stende delegation for forbindelserne med Den Europiske Union , som vi allerede har haft den fornjelse at modtage i Europa-Parlamentet i maj 1997 .
<P>
De rede kolleger fra Georgiens parlament ...
<P>
...
og den delegation , der ledsager dem , vil i morgen og p fredag deltage i Den Europiske Konference om Initiativ for Demokratiet .
Disse parlamentarikere vil ogs fre samtaler i Europa-Parlamentet , srlig med Delegationen for Forbindelser med De Transkaukasiske Republikker og med formanden for Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at vores mder og samtaler de kommende dage skal blive frugtbare og bidrage til en uddybelse af forbindelserne mellem Georgien og Europa-Parlamentet .
<CHAPTER ID=13>
Folkeret , fllesskabsret , national forfatningsret ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , tillad mig frst at komme med en bemrkning om , at jeg , nr jeg ofte undlader at lyknske ordfreren , ikke gr det p grund af manglende hflighed eller p grund af indholdet i dennes betnkning , men p grund af den ndvendige konomisering med ordene .
Jeg tillader mig at tilfje et andet aspekt til sagen end det , som vi hidtil har hrt .
Fru parlamentsmedlem Spaak formulerede i sin egenskab af ordfrer for Udvalget om Institutionelle Sprgsml oprindelig med en virkelig psknnelsesvrdig benhed , at borgerne fler sig tromlet ned af den accelererede institutionelle sammenvoksning i Europa og ikke kan identificere sig med den .
<P>
En logisk konsekvens ville efter vores opfattelse vre at finde en anden vej , nemlig en vej , som giver medlemsstaterne strre spillerum , men i stedet sker lige det modsatte .
Man leder efter en ny metode for at gre den vej , som borgerne ikke accepterer , mere spiselig .
Hvad har det med nrvrende betnkning at gre , vil De sprge .
Efter vores opfattelse krer denne betnkning , som hr . Fabre-Aubrespy allerede har understreget , politisk set i samme rille , idet man vil stte nationale hjesteretter ssom den tyske forfatningsdomstol og den danske Hjesteret p plads p grund af de grnser for integrationen , som disse har sat .
Alene af den grund kan vi ikke stemme for tendensen i betnkningen , selvom vi stter stor pris p ordfrerens arbejde i forbindelse hermed .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , jeg har hele tre gode grunde til helt og holdent at stemme for Alber-betkningen .
Som underviser i bde statsret og europisk ret ved en hjere lreanstalt er jeg meget glad for , at mine studerende nu kan lse en seris tekst , som fremstiller de detaljer fra den tyske forfatningsdomstols Solangejudikatur , som jo ellers langt fra altid er s enkle og frst og fremmest s enkle at forst , p en meget prcis mde og stter tingene i det rette perspektiv .
Denne Alber-betnkning kan derfor danne grundlag og materiale for talrige - for ikke at sige uendelig mange - seminararbejder og specialer , hvad man jo ikke kan sige om s mange andre lignende akademiske skrifter .
<P>
Som mangerig , engageret reprsentant for Europa-iden hilser jeg velkommen , at denne betnkning melder klart ud til de mange ja-men-europere .
En udmelding til dem , som ved enhver passende og upassende lejlighed udtaler sig om , at de nsker mere Europa , men som s , nr det bliver alvor , hver gang bruger deres nationale srinteresser og retssituation som undskyldning . Til dem , som f.eks. ikke kun i Tyskland , men ogs i mit land , vil have euroen , det siger de i hvert fald , men bare ikke lige nu og her og bare ikke i den form og bare ikke p de betingelser , som er fastlagt i traktaten .
Og til dem , som i mange af Unionens medlemsstater vil indfre subsidiaritet p forskellige mder afhngig af , hvordan de vil have det , eller hvordan det lige passer ind i den nuvrende interessesituation .
<P>
Alber-betkningen fortller helt klart og tydeligt , at der kun eksisterer et flles Europa , hvis medlemsstaterne opdeler deres suvernitet og overdrager dele af den til Fllesskabet , og at de ogs fremover respekterer dette afkald p suvernitet .
I Alber-betnkningen fremfres det dog ogs - og det mener jeg ogs er meget vigtigt - at der kun kan og vil eksistere et flles Europa , hvis dette Europa srger for en tilsvarende beskyttelse af de grundlggende rettigheder , koste hvad det vil , hvilket netop denne betnkning klart og tydeligt krver .
<P>
Som underviser ved en hjere lreanstalt og engageret reprsentant for Europa-iden har jeg gode grunde til at sige ja til Alber-betnkningen for tredje gang .
Med denne betnkning , og det er ogs blevet sagt flere gange , gr Siegbert Alber en god entr i sin nye vigtige funktion som generaladvokat ved De Europiske Fllesskabers Domstol .
Der vil Siegbert Alber - og det er jeg sikker p - bidrage til , at Europa med og i afgrelserne fra De Europiske Fllesskabers Domstol ikke kun realiseres , men ogs bringes tt p borgerne .
Han vil bidrage hertil med sin store viden og imdekommende facon , og fordi jeg ogs lrte ham lidt at kende i den korte periode , hvor jeg fik lov til at vre hans kollega , og lrte at vrdstte hans fine humor , hber jeg , at der fremover vil komme afgrelser fra De Europiske Fllesskabers Domstol , som man ikke blot kan nikke anerkendende til , som man ikke blot kan respektere og acceptere , men som man mske ogs af og til kan smile underfundigt af .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Janssen van Raay">
Hr. formand , kre kollega Alber , kre Siegbert , det lyder i den tyske oversttelse mere normalt end i den hollandske , m jeg rligt sige . De er efter fru Ewing det ldste medlem af Parlamentet .
De slr mig med to r .
Vi har samarbejdet i mange r .
Deres svanesang har stil , og som den anklagede , hr . Wijsenbeek , allerede har sagt : Vi hber , jeg som hans advokat og han som anklaget , faktisk i morgen at opn , at den vigtige sag om , at Wijsenbeek har ngtet at vise sit pas i Rotterdam Airport som en principiel 8 A og 7 A i traktaten forelgges Dem i form af en prjudiciel udtalelse .
Men s m vi ikke lngere sige : Kre Siegbert , s siger vi , som det korrekt hedder i den nederlandske terminologi : Hjdle herre .
Vi takker Dem , Hjdle herre , for alt hvad De har gjort i Retsudvalget for Deres kolleger og Europa som retsstat .
Vi nsker Dem held og lykke i Deres ny stilling .
Det er en Freudiansk fortalelse fra min side , hvis vi med vores retssag ender hos Dem ved Domstolen i Luxembourg .
<SPEAKER ID=114 NAME="Krarup">
Jeg er ikke i tvivl om , at hr . Alber er en fremragende jurist , og jeg vil ogs gerne deltage i lyknskningerne , bde med betnkningen her og med det fremtidige hverv .
Det er jo en klar og tydelig gengivelse af et af EU ' s afgrende integrationsprincipper , nemlig forrangsprincippet , som selv hr . Racks studenter kan f glde af at lse .
Det er der sikkert ogs andre , der kan , bl.a. dommerne i den danske Hjesteret , som jeg skal procedere for i nste mned .
Dette princip , som jo gengives meget korrekt og detaljeret , opnr bde ordfrerens og det store flertals tilslutning og mere end det : det skal udbygges og befstes , som det fremgr af en rkke af punkterne i betnkningen , og tendenser i modsat retning skal bekmpes , og hermed tnker jeg frst og fremmest p nogle udtalelser og domme fra den tyske forfatningsdomstol , som flges op - dog p et noget andet plan - af den danske Hjesteret i en dom i august mned sidste r i en sag , hvor jeg selv procederede .
Men - og her kommer problemerne - i takt med at integrationen og forrangsprincippet udbygges , svkkes de nationale beslutningsprocesser .
Kolossen - om jeg s m sige , hvis man kan vre s urbdig at beskrive systemet p denne mde - vokser , men lerfdderne bliver svagere og svagere .
De nationale demokratier undergraves , og forhbentlig vil den danske Hjesteret i lbet af et halvt rs tid afsige en dom , der sender chokblger gennem dette selvtilfredse system .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Aoveros Trias de Bes">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg har gldet mig meget til at holde mit indlg i denne forhandling , fordi jeg vidste , at det var min kollega Siegbert Albers sidste betnkning .
Jeg mener oprigtigt , at vi nu mister et medlem af strste format .
Og jeg m rent egoistisk sige , at jeg mister en sidekammerat , for p grund af vores efternavne har jeg altid siddet ved siden af ham . At miste hans rd og hjlp i mange situationer er meget srgeligt for mig .
Men samtidig m jeg ogs sige , at jeg er meget glad og meget tilfreds , fordi jeg tror , at han vil udve et af de hverv , som en jurist mest nsker , nemlig det prestigefyldte embede som generaladvokat i EU-Domstolen .
<P>
Det Europiske Fllesskab er et retsfllesskab , som hylder retsprincippet .
Og dette er endvidere tt knyttet til princippet om magtadskillelse .
Nr medlemsstaterne lovligt overfrer suvernitet til Unionen i visse tilflde , m de ikke svkke den demokratiske kontrol , som denne overfrsel kan forrsage .
Dette eventuelle tab skal modsvares af strre politisk kontrol fra den lovgivende magts side .
Man kunne sledes sige , at de grundlggende rettigheder kun er omgrdet af gte juridisk beskyttelse , nr der eksisterer en parallel proces for overfrsel af kompetence fra den nationale magt til Fllesskabets magt p den ene side , og p den anden side nr EuropaParlamentet sammen med de nationale parlamenter fr strre kontrol over den udvende magts aktiviteter .
<P>
Vi m ikke glemme , at selvom Det Europiske Fllesskab bygger p retsprincippet , overtager det ikke helt princippet om magtadskillelse , fordi traktaterne kun tildeler kompetence og ikke omfatter et system for politisk kontrol .
<P>
En anden af de vigtige konsekvenser - som allerede er fremhvet af hr . Rothley og hr .
Florio - er princippet om lovhierarkiet . Dette princip er defineret gentagne gange af Domstolen og kan opsummeres med iden om , at alle nationale bestemmelser , som er i modstrid med fllesskabsret , er ugyldige .
Dette garanteres f.eks. i artikel 177 , som vedrrer det prjudicielle sprgsml .
<P>
Under drftelsen af denne betnkning i Udvalget om Retlige Anliggender - og min kollega , ordfrer Alber , har henvist udtrykkeligt hertil - blev Domstolens dom i Foto-Frost-sagen nvnt , hvor det skarpt og utvetydigt fastsls , at de nationale domstole ikke har befjelser til at fastsl ugyldigheden af retsakter fra Fllesskabets institutioner , og at Domstolen har enekompetence til at trffe afgrelse om fllesskabsrettens bindende karakter .
<P>
Man m ikke glemme , at fllesskabsretten er et enhedsretssystem , hvori der kan eksistere forskellige standardtyper : Afledt ret , som opstr som flge af fllesskabsinstitutionernes aktivitet og udgr en integreret del af fllesskabsretten .
Endvidere tror jeg , hvis jeg m sige det , at det er den mest synlige del af fllesskabsretten .
Denne afledte ret kontrolleres kun af Domstolen og ikke den nationale jurisdiktion .
Den nationale dommer br og kan ikke udstede en vurdering af gyldigheden af den afledte ret .
<P>
Hr. formand , dette punkt bringer os til et flygtigt og farligt emne , nemlig subsidiaritetsprincippet , som ogs er blevet nvnt i denne forhandling .
Jeg kunne - men vil ikke - henvise til protokollen i Amsterdam-traktaten om anvendelse af proportionalitets- og subsidiaritetsprincipperne , som skal vedfjes til traktaten .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at jeg tilslutter mig det , som hr .
Rack ogs har sagt om et fast , konstant og bestemt forsvar af fllesskabsretten og anmodningen , som hr . Alber ogs har fremfrt , om at fllesskabsrettens forrang faststtes direkte i traktaten .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Van den Broek .
<P>
Jeg tillader mig ogs at rette min personlige tak til hr . Alber .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.55 og genoptaget kl 21.00 )
<CHAPTER ID=14>
Forbindelserne EF-landene i Sydstasien
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om betnkningerne :
<P>
4-0221 / 97 af Pettinari for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Kongeriget Cambodja ( KOM ( 97 ) 78-6828 / 97 - C4-0250 / 97-97 / 0060 ( CNS ) ) ; -4-0216 / 97 af Castagnde for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Laos ( KOM ( 97 ) 79-6829 / 97 - C4-0251 / 97-97 / 0062 ( CNS ) ) ; -4-0195 / 97 af Hindley for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af protokollen om udvidelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og BruneiDarussalam , Indonesien , Malaysia , Filippinerne , Singapore og Thailand - landene i Sammenslutningen af Stater i Sydstasien - til Vietnam ( KOM ( 97 ) 0002 - C4-0152 / 97-97 / 0017 ( CNS ) ) ; -A4-0262 / 97 af Hindley for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om meddelelse fra Kommissionen : Nye impulser til forbedring af forbindelserne mellem Den Europiske Union og ASEAN ( KOM ( 96 ) 0314 - C40467 / 96 ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Pettinari">
. ( IT ) Hr. formand , den politiske situation i Cambodja har forandret sig radikalt , siden Udvalget om Udvikling og Samarbejde i juli godkendte samarbejdsaftalen .
Dette forhold ndvendiggr , at jeg i morgen , nr min betnkning sttes under afstemning , vil henstille til Parlamentet at henvise min betnkning til fornyet udvalgsbehandling , sledes at der bliver mulighed for at aktualisere betnkningen og f tid til at bidrage til en fredelig lsning af den cambodjanske krise .
<P>
For to mneder siden forekom der et politisk jordsklv i Phnom Penh , hvor partilederen Hun Sen gennem en militr aktion overtog den faktiske kontrol med hele Cambodja og tvang fyrst Ranariddh til at flygte til udlandet .
Bag disse sammenstd var og er stadig De Rde Khmerers spgelse , isr efter at Pol Pots bevgelse er blevet oplst og nu forsger at integrere sig i Cambodjas civile liv .
Udsigten til , at De Rde Khmerer kan ndre Cambodjas politiske scene , isr gennem alliancer med de store partier , har medfrt en usikker situation , der har fremmet mindre demokratiske krfters vkst i det cambodjanske politiske liv .
<P>
Jeg tror , at det er ndvendigt at gentage appellen til parterne om at acceptere en jeblikkelig vbenhvile i de provinser , hvor der stadig forekommer sammenstd , og jeg anmoder den cambodjanske regering om at overholde dens befolknings menneskerettigheder som en frste forudstning for at finde en lsning p krisen .
<P>
Den Europiske Union kan og br spille en rolle for freden i Cambodja , og det br Europa-Parlamentet ogs ved at anvende samarbejdsaftalen som et middel hertil .
Jeg mener som sagt , at det er for tidligt at ratificere denne aftale nu , men at den fremtidige godkendelse af aftalen br kdes sammen med opfyldelsen af tre grundlggende betingelser , som er blevet drftet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde : for det frste fuld respekt for Paris-aftalerne af 1991 og de nationale institutioners rolle i disse aftaler ; dernst overholdelse af valgfristerne , sledes at der er sikkerhed for , at der vil blive afholdt valg til den lovgivende forsamling i marts 1998 .
Her taler jeg om valg , der br vre fri , have deltagelse af flere partier , vre demokratiske samt sikre , at alle cambodjanske partier frit kan udtrykke deres politik .
Endelig br valget overvges af internationale observatrer , herunder naturligvis fra Europa-Parlamentet .
Den tredje betingelse er total overholdelse af menneskerettighederne , som vi ikke vil give kb p .
Faktisk finder jeg det rimeligt , at en internationale undersgelseskommission undersger anklagerne om massakrer under de seneste sammenstd kort fr sommeren .
<P>
I mellemtiden phviler det ogs Den Europiske Union at bidrage til stabiliseringen af situationen , efter at en del af regeringsmagten er get fra fyrst Ranariddh til den tidligere udenrigsminister Um Guot .
I denne forbindelse m kong Sihanouks mglingsbestrbelser stttes : han har foretrukket at forholde sig neutralt til parterne i den poltiske krise og forsgt at lse striden i det cambodjanske folks navn , et folk , der i forvejen er hrdt prvet af rtiers dramatiske historiske begivenheder .
<P>
Jeg tager endvidere ASEANs udenrigsministres beslutning om yderligere at forsinke Cambodjas tiltrdelse af organisationen til efterretning .
Det er frste gang , at noget sdant er sket , fordi ASEAN nu for frste gang i sin historie har besluttet , at et lands indenrigspolitiske situation kan vre til hinder for dette lands forbindelser med organisationen .
Dette er under alle omstndigheder et positivt skridt , som jeg hber ogs vil blive taget i anvendelse i fremtiden i forbindelserne med Burma , et militrdiktatur , der ikke desto mindre for nylig har fet lov til at tiltrde ASEAN .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet har mulighed for at bidrage aktivt til at finde en politisk forhandlet lsning p den cambodjanske krise , og det kan vi gre , hvis vi sammen med et bredt flertal i Parlamentet anvender rammeaftalen om konomisk og handelsmssigt samarbejde som et middel hertil .
Vi ved , at vi p dette punkt kan regne med samarbejde og sttte fra Kommissionen .
<P>
Det er derfor med denne begrundelse , at jeg anmoder Parlamentet om i morgen at imdekomme min anmodning om fornyet udvalgshenvisning af betnkningen om Cambodja .
P denne mde forsger jeg at give et signal om hele Europas bekymring for denne politiske krise , som snarest muligt br lses , til de cambodjanske myndigheder .
<SPEAKER ID=120 NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , Laos er i henseende til befolkningstal et af de mindste lande i Sydstasien - der er kun fem millioner indbyggere .
Det er tillige et af de fattigste , eftersom 46 % af befolkningen lever under fattigdomstrsklen .
Det er nok ogs et af de mest interessante takket vre den etniske og kulturelle mangfoldighed - der bor mere end tres forskellige etniske grupper - og takket vre den umiddelbarhed i natur , kulturarv og landets traditionelle levevis , der stadig i vidt omfang er bevaret .
<P>
Det er ogs et land , der har vret igennem lange og hrde prvelser , siden det blev selvstndigt i 1953 .
Frst prvelserne p grund af den interne splittelse mellem hjrefljen , neutralisterne og den kommunistiske Pathet Lao-bevgelse .
Dernst navnlig prvelserne p grund af Vietnam-krigen , hvor Laos mod sin vilje blev involveret og navnlig blev offer .
Da den nordvietnamesiske forsyningslinje lb langs Laos ' grnse , kastede USA ' s luftvben bomber over Laos i et helt utroligt omfang .
Det hvdes , at der blev kastet nrved en halv ton bomber pr. indbygger ud over Laos .
<P>
Det er imidlertid en kendsgerning , at efter at Saigon var faldet og amerikanerne havde trukket sig ud af regionen , kom Laos i 1975 under den kommunistiske Pathet Lao-bevgelses kontrol .
Den indfrte en konomi efter sovjetiske mnster , det varede en halv snes r , men succesen var til at overse .
Fra 1986 indledte Laos omsider et konomisk reformprogram orienteret mod markedskonomi , en retningslinje , der klart blev stadfstet i landets grundlov fra 1991 .
Der blev undertegnet en aftale med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond .
Samarbejdet med Det Europiske Fllesskab tog sin spde begyndelse .
Disse bestrbelser p en bning udadtil konkretiseredes i videre omfang med Laos ' tiltrdelse af ASEAN , medens der sidelbende blev indledt forhandlinger om indgelse af handelsaftaler med USA og Det Europiske Fllesskab .
<P>
Den aftale , der er undertegnet mellem Fllesskabet og Laos , er en handels- og samarbejdsaftale .
Hvad handelsdelen angr , er de to parter blevet enige om at indrmme hinanden mestbegunstigelsesbehandling i samhandelen med varer .
Hvad samarbejdsdelen angr , giver Fllesskabet udtryk for sin vilje til at bidrage til en bredygtig konomisk udvikling samt til at forbedre det laotiske folks levevilkr .
Med henblik herp er der allerede opstillet en prioriteringsliste omfattende bekmpelse af fattigdommen , udvikling af landdistrikterne , fremme af kvindernes rolle i udviklingen og endvidere udvikling af de menneskelige ressourcer .
<P>
Jeg vil gerne kort gre Europa-Parlamentet opmrksom p fire srlige aspekter ved denne samarbejdsaftale .
Den omhandler for det frste det alvorlige problem , som udgres af bomber , der ikke er eksploderet , og af antipersonelminer , der blev lagt ud under Vietnam-krigen .
Udbredelsen af dem er i dag en vsentlig hindring for udviklingen af landbruget .
Fllesskabet skal forlnge sin indsats med bistand til at f denne svbe fjernet .
Ligeledes skal den srlige betydning af miljovervejelserne i denne samarbejdsaftale fremhves .
Jeg vil ikke g i detaljer , men det er et meget interessant aspekt i denne aftale .
<P>
Dernst indeholder aftalen bestemmelser om imdegelse af produktionen af opium , som stadig er et vsentligt problem i Laos .
Lsningen er selvflgelig her at indfre alternative afgrder .
Der er allerede indledt lovende forsg .
Aftalen giver mulighed for at forlnge dem .
<P>
Endelig skal den srlige betydning af bestrbelserne i den aftale , vi behandler , p at f overholdt menneskerettighederne og de demokratiske principper nvnes .
Laos , der nu er get over til konomisk liberalisme , har i virkeligheden stadig vk et styre med t parti eller et temmelig dominerende parti .
Det er et styre , der har udviklet sig i gunstig retning i takt med , at eftervirkningerne af borgerkrigen og Vietnam-krigen udviskedes , men overholdelsen af menneskerettighederne og af de demokratiske principper har behov for en uddybning , hvilket parterne i samarbejdsaftalen helt klart har bestrbt sig p .
<P>
I henhold til aftalens frste artikel udgr overholdelsen af menneskerettighederne og de demokratiske principper et vsentligt element i aftalen , og en overtrdelse af denne artikel vil vre at betragte som et srlig hastende tilflde , hvor der kan ivrksttes foranstaltninger som flge af ikke-gennemfrelse af aftalen .
Da handels- og samarbejdsaftalen sledes bner mulighed for at fremme udbredelsen af menneskerettighederne og frihedsrettighederne i denne del af Sydstasien samtidig med , at den er et afgrende punkt i sttten til udviklingen og den konomiske bning af Laos , fortjener denne aftale mellem Laos og Fllesskabet at blive godkendt .
<P>
Det er i hvert fald den enstemmige holdning i Udvalget om Udvikling og Samarbejde og tillige den mening , jeg som ordfrer her vil give udtryk for .
<SPEAKER ID=121 NAME="Hindley">
Hr. formand , fr jeg gr i gang med min betnkning om Vietnam og betnkningen om ASEAN , vil jeg gerne frst fremstte en bemrkning til forretningsordenen .
Udenrigsudvalget har fremsat en udtalelse om min betnkning om ASEAN .
P grund af en uheldig mangel p koordination mellem udvalgene indgr denne udtalelse ikke i dagens beslutningsforslag .
Den vil blive afgivet som mundtligt ndringsforslag i morgen , og jeg ville vre glad , hvis morgendagens mdeformand vil give mig lidt tid fr afstemningen til at begrunde det .
<P>
Jeg vil nu g i gang med emnet og bruge lidt tid p aftalen med Vietnam , eller rettere den del af den , der vedrrer Vietnam , og derefter g videre til det mere overordnede emne ASEAN .
<P>
Sprgsmlet om Vietnam er blot en formalitet med det forml at tage hjde for , at Vietnam nu er medlem af ASEAN , og udvide vores eksisterende samarbejdsaftale med ASEAN til at omfatte Vietnam .
Vietnam er et fattigt land , som er ved at rejse sig , et land med et enormt potentiale og et land , som egentlig aldrig har vret en del af den vrige verden , da det har vret optaget af sine egne interne og eksterne krige , siden det blev uafhngigt ved slutningen af anden verdenskrig .
Man kan derfor ikke blot sige , at Vietnam rehabiliteres gennem tiltrdelse til ASEAN og vores aftaler med ASEAN og vores bilaterale aftaler med Vietnam .
I en meget virkelig forstand har Vietnam aldrig nydt det privilegium at tiltrde den vrige verden , og via disse aftaler fr landet nu endelig den ret .
<P>
Sprgsmlet om menneskerettigheder i Vietnam er blevet rejst , og jeg er sikker p , at andre medlemmer vil nske at udtale sig herom i den efterflgende forhandling .
For mit eget vedkommende vil jeg gerne minde Parlamentet om , at vores bilaterale aftale med Vietnam indeholder en menneskerettighedsklausul , og denne klausul vil flge Vietnam ind i ASEAN , s at sige .
Sprgsmlet om udvidelse af vores allerede eksisterende aftaler med ASEAN til at omfatte et nyt medlem af ASEAN og sprgsmlet om menneskerettighederne giver mig anledning til at g videre til det mere overordnede sprgsml om selve ASEAN .
<P>
I sommer blev Burma endelig optaget i ASEAN , og der er som netop nvnt stadig mulighed for , at Cambodja tiltrder .
Dette rejser sprgsmlet om , hvordan vi hndterer menneskerettighedssprgsmlet , for EUmedlemmerne vil med sikkerhed have alvorlige forbehold med hensyn til Burmas og , i mindre eller mske nu tilsvarende grad , Cambodjas tiltrdelse til vores traktat med ASEAN .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at jeg og mit udvalg anser medlemskab af ASEAN for at vre et rent ASEANanliggende .
Hvem ASEAN optager er op til ASEAN .
Ingen kan huske , at ASEAN nogensinde har haft en mening om udvidelsen af Den Europiske Union .
Men efter ASEAN ' s udvidelse er vores forhold til det gamle ASEAN naturligvis ndt til at underg en betydelig ndring for at tage hjde for den nye sammenstning .
I den forbindelse vil jeg gerne fremfre , at udvalget mener , at det klogeste og forstandigste vil vre at insistere p , at vi flger samme procedure som vedtaget for Vietnam og opererer med separat mandat , nr traktaten skal ndres til at omfatte Cambodja , Laos og Burma - sprgsmlet bliver bestemt snart aktuelt i forbindelse med Laos og Burma .
Jeg nsker ikke , at sprgsmlet om ASEAN ' s udvidelse med bl.a. Burma og Laos omgs alt for let ved at sl dem sammen .
Vi nsker separat mandat , s hvert land kan blive bedmt ud fra de foreliggende forhold .
<P>
Vi forstr , at opbygningen og indretningen af ASEAN indebrer et element af koncentriske og overlappende cirkler , sledes at medlemskab af ASEAN ikke automatisk medfrer , at et nyt medlem har ret til fuld deltagelse i alle de dialoger , som ASEAN frer med tredjemnd .
P det grundlag kan vi konkludere , at vi med en vis behndighed , en vis forstand og god dmmekraft kan bevare de mere overordnede forbindelser mellem EU og ASEAN og p trods af den moralske misbilligelse , som vi mtte fle over for nogle af de nye medlemmer , alligevel form at opretholde en dialog .
Jeg mener ikke , at det gr over Kommissionens , Rdets eller andre involveredes forstand at gennemfre .
<P>
Udvalget er dog ikke tilfreds med den unormale situation , at vi nu vil have lande inden for ASEAN , hvis aftaler med os indeholder bilaterale menneskerettighedsklausuler , nr den overordnede EF-ASEAN-aftale ikke indeholder en sdan klausul .
Vi vil gerne insistere s meget , som vi kan , p udarbejdelsen af en ny aftale mellem EU og ASEAN , som indeholder en srlig menneskerettighedsklausul , der ikke blot omfatter samvittigheds- og ytringsfrihed , men ogs menneskerettigheder p arbejdspladsen .
Vi accepterer alle , at sociale betingelser er vigtige inden for Den Europiske Union , vi accepterer et socialt kapitel .
Det er derfor helt rimeligt at forlange et socialt kapitel og en social dimension i forholdet til enhver anden blok , herunder ASEAN .
<P>
For at g videre til et mere positivt aspekt vil jeg gerne understrege , at vores konomiske og handelsmssige forbindelser med ASEAN ser ud til at vre en stor succes .
Det er dog blevet bemrket af ingen ringere end selveste Singapores premierminister , at det i den trepolede verden , der er ved at opst p grundlag af Europa , Amerika og Asien , er en kendsgerning , at forholdet mellem USA og Europa er strkt .
Det er ogs tydeligt , at forholdet mellem USA og Asien er ved at vokse sig strkt , men indtil videre er forholdet mellem Asien og Europa stadig svagt , og det vil i sidste ende , fler vi , have en uforholdsmssigt stor og desorienterende virkning p den generelle verdenskonomiske velfrd .
<P>
Nr vi i den forbindelse taler om at styrke dialogen , hilser Parlamentet ASEM-dialogprocessen velkommen .
Den er tilsyneladende et velegnet instrument til at f punkter p dagsordenen og sikre et fremskridt , som forebygger de vanskeligheder , der er forrsaget af blokeringen i selve EU-ASEAN-forbindelserne .
Vi lyknsker oprigtigt de mennesker , der deltager i denne dialog .
Nr vi lser indlggene til denne dialog , glder vi os over omtalen af ministre , der mdes , vi glder os over omtalen af akademikere , der mdes , vi glder os over udvekslingsprogrammer for unge og forretningsfolk , og vi glder os over Kommissionens udvekslingsbesg .
Men hvad vi ser efter , og hvad vi bestemt ikke finder i nogen af de dokumenter , som vi har set , er en omtale af parlamentarikere p udveksling .
Hvis vi skal udvikle en gte dialog mellem Europa og ASEAN , skal vi naturligvis involvere direkte valgte medlemmer , som har et mandat , og vi skal lette kontakten som et led i ASEM-processen og de mere overordnede EU-ASEAN-forbindelser .
<P>
Endelig vil jeg gerne udtrykke gte anerkendelse af det dokument , som taler om at skabe ny dynamik i EUASEAN-forbindelserne .
Vi indser behovet for mere dialog og for at styrke vores aftaler og indsats .
Dette m dog ikke ske p bekostning af Parlamentets ret til at fremstte udtalelser og til slut stemme om sdanne sprgsml .
Vi kan som en midlertidig lsning acceptere udarbejdelsen af et dokument , der skal f en dialog i gang , men der er , m jeg sige Kommissionen , reelt ingen erstatning for en egentlig aftale .
Hvis en egentlig aftale skal undgs , fordi vi frygter , at ASEAN ikke vil acceptere en menneskerettighedsklausul , m jeg desvrre sige , at dette er uacceptabelt for Parlamentet .
Dette skal ppeges : Vi kan som en midlertidig foranstaltning acceptere , at De anvender en meddelelse til at skabe ny dynamik , men det er ingen erstatning for et permanent forhold .
Vi nsker ikke at se Parlamentets ansvarsomrder undergravet p denne mde , s vi vil opfordre til indgelsen af en ny aftale , s vanskeligt det end kan vre i betragtning af , hvor ubehagelige visse emner er .
<P>
I denne henseende , hr. formand , anbefaler jeg Parlamentet at godkende bde Vietnam-betnkningen og den mere overordnede ASEAN-betnkning .
Tak .
<SPEAKER ID=122 NAME="Caccavale">
. ( IT ) Hr. formand , kre kolleger , Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget betragter naturligvis forbindelserne mellem Den Europiske Union og ASEAN som yderst vigtige og vanskelige , og det af flere rsager .
Som enhver ved , er det sydstasiatiske omrde blevet af stor strategisk betydning ; jeg minder endvidere om , at Europa nu er den nststrste konomiske investor i regionen . Endelig er der et tydeligt behov for en permanent politiisk dialog mellem Den Europiske Union og ASEAN .
Med hensyn til det tekniske sprgsml om , hvorledes denne politiske dialog skal opretholdes , mener vi imidlertid , at forhandling af en ny tredjegenerationsaftale havde vret den bedste lsning .
Derfor mener vi , at det er ndvendigt at opfordre Portugal til at fravige sin afvisning af at give Kommissionen mandat til at forhandle en sdan tredjegenerationsaftale .
<P>
De  undvigemanvrer  , som Kommissionen har undersgt , i form af f. eks. tilfjelse af protokoller til aftalen af 1980 eller en pakke af konomiske aktioner og socialt samarbejde , kan ikke efter vores mening betragtes som alternativer til en ny tredjegenerationsaftale mellem Europa og ASEAN , og det af en helt enkel rsag : noget sdant ville svkke aftalen p det politiske plan , isr hvad angr menneskerettigheder , som er et vigtigt problem : vi kan ikke skjule os bag en pegefinger , bag konomiske interesser , der er helt legitime , men ikke kan g forud for visse grundlggende og brndende aktuelle sprgsml : Burma , som for nylig er tiltrdt ASEAN , krnker benlyst og brutalt menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder , og andre ASEAN-lande anvender ddsstraffen med stor hyppighed , i stik modstrid med alle internationale konventioner ; sttimor er stadig i en usikker situation ; vbenhandelen udgr en tilsidesttelse af alle indgede konventioner p omrdet .



<P>
Vi finder det derfor ndvendigt ikke at forhandle om principperne om selvbestemmelse , frihed og menneskerettigheder .
Vi finder det af afgrende betydning , at ASEAN-landene undertegner de to internationale konventioner om menneskerettigheder og mod tortur .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot sige , hr. formand , at udtalelsen fra Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget af tekniske , administrative rsager ikke er blvet vedfjet betnkningen fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser .
Jeg hber , at denne fejl kan blive rette gennem mundtlige ndringsforslag i morgen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="PT" NAME="Moniz">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Hindley for hans arbejde .
De fremlagte konklusioner er ganske givet resultat af en dybtgende undersgelse af den komplekse problematik , der omgiver forbindelserne mellem Den Europiske Union og ASEAN .
<P>
Man konstaterer ASEAN-landenes stigende betydning i verdenshandelen , deres vigtighed for sikringen af freden , stabiliteten og sikkerheden i en region , der p afgrende mde pvirker begivenhederne i resten af verden .
Man vurderer korrekt Den Europiske Unions placering , som ud fra et konomisk synspunkt er den nststrste investor i regionen , og som br vlge positivt at forstrke sin deltagelse i den proces , der kan fremme den konomiske og sociale udvikling i disse lande .
Det er sledes absolut ndvendigt at skabe en tttere dialog og hve niveauet for samarbejde , et nske , som ikke klart sikres af Agenda 2000 , m man sige , og for forbindelserne mellem parterne , svel inden for handel , investeringspolitik og markedsadgang .
<P>
Det er imidlertid uomgngeligt at foretage en lbende vurdering af samarbejdsniveauerne , idet man er opmrksom p kravene til gensidighed og de begrnsninger , der sttes af ASEAN ' s interne standarder .
Det er ligeledes ptrngende at sikre , at menneskerettighedsklausulen indeholdes i alle aftaler mellem Den Europiske Union og ASEAN , og at en sdan ikke kun findes p papiret , men faktisk kommer til at sikre arbejdernes sociale rettigheder og borgernes personlige frihed .
<P>
Vi opfatter alle de hindringer som rimelige , som Den Europiske Union har sat over for Burma p grund af den manglende respekt for menneskerettighederne .
Men vi kender ogs alle Indonesiens ubjelige holdning srlig med hensyn til sttimor , en klart udfordrende holdning , som Den Europiske Union m besvare kraftfuldt og med fasthed .
Det vil derfor vre mere passende og politisk holdbart at krve af dette land , at det respekterer de internationale normer , der er anerkendt af FN , end at bede om Portugals tilslutning til , at der skal forhandles tredjegenerationsaftaler , selvom det anerkendes , at disse kan have stor betydning og vrdi som det bedste valg til at skabe en ny dynamik i forholdet mellem Den Europiske Union og ASEAN .
Alt dette inden for en ramme af demokrati , retfrdighed og respekt for den menneskelige vrdighed .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Hr. formand , hvis der er et land i verden , som Den Europiske Union br bist , er det Cambodja og det er der mindst to grunde til .
Allerfrst den , at Cambodja er et af de fattigste lande i verden , og da dets handel viser et meget stort underskud , kan kun en omfattende bistand fra det internationale samfund dmme op for og vende den igangvrende proces , hvor landet synker stadig dybere ned i fattigdom .
<P>
Men denne indsats er ogs pkrvet af moralske grunde .
Den passivitet , den fejhed , som det internationale samfund og navnlig de europiske lande lagde for dagen p det tidspunkt , hvor Cambodjas folk blev udsat for et egentligt folkedrab fra Khmer Rouge-partisanernes side , forpligter os i dag til at bist dette folk med at udvikle konomien , forbedre levevilkrene og sl ind p en demokratisk bane .
<P>
Vi var derfor tilfredse med den samarbejdsaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Kongeriget Cambodja , der blev undertegnet i Luxembourg den 29. april i r .
Det er en god aftale og de prioriteringer , der fremgr af den , lever udmrket op til landets situation og indbyggernes behov .
Bekmpelse af fattigdom , ivrksttelse af en bredygtig udvikling , vrn om miljet f.eks. gennem bekmpelse af skovfldning og minerydning , uddannelse , fremme af private investeringer og tillige fremme af demokrati og overholdelse af menneskerettighederne er alt sammen nvnt blandt hovedformlene med denne aftale .
<P>
I juni mned i r godkendte PPE-gruppen af disse forskellige grunde og p trods af de forbehold , man allerede dengang kunne tage , for s vidt angr den politiske stabilitet og overholdelsen af menneskerettighederne , at denne aftale ivrksttes . I dag er situationen desvrre en helt anden .
Det statskup , hvormed andenministerprsident , hr .
Hun Sen , den 5. juli i r afsatte ministerprsident , hr . Norodom Ranariddh , har p ny kastet Cambodja ud i kaos .
Kampene er genoptaget , volden kommer til udtryk p flere mder - plyndringer , mord - magthaverne drager den politiske pluralisme i tvivl og menneskerettighederne forhnes .
At ratificere denne aftale i dag under de dramatiske omstndigheder ville vre at sige god for statskuppet og al den udbytning , det har givet anledning til og som fortsat ges i hele Cambodja .
<P>
Derfor er PPE-gruppen enig med ordfrer Luciano Pettinari , som ved mdets begyndelse gjorde sig til talsmand for , at Europa-Parlamentet henviser hans betnkning om at godkende aftalen med Cambodja til fornyet udvalgsbehandling .
Der er bestemt ikke tale om , at Europa , Den Europiske Union eller Europa-Parlamentet endnu en gang vil ignorere det ulykkelige cambodjanske folks skbne .
Det drejer sig tvrtimod om ved hjlp af det , ordfreren kaldte en aktiv henvisning , at lgge pres p dem , der sidder p magten , for at f dette styre , der er illegalt og prget af vold , bragt til ophr og for at Paris-aftalerne bringes i anvendelse , navnlig for s vidt angr afholdelsen af valg i marts 1998 , et valg , hvor vi m krve , at det kommer til at foreg under international kontrol .
<P>
Det cambodjanske folk har lidt for meget i de seneste r og vort ansvar over for det er for stort til , at EuropaParlamentet ved denne afstemning ikke klart og eftertrykkeligt giver udtryk for sin vilje til at bist Cambodja med omsider at komme i gang med en udvikling og med etablering af et demokrati .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger , kommissr , allerfrst vil jeg komplimentere ordfrer Hindley med begge hans udfrlige betnkninger .
Den liberale gruppe glder sig over udvidelsen af vort samarbejde med ASEAN til ogs at omfatte Vietnam .
Det vil fremme den konomiske vkst i dette land og komme den sociale stabilitet i dette fattige land til gode .
Handelsforbindelser inden for ASEAN stabiliserer de regionale forhold , hvorved regionen bliver mere tiltrkkende for europiske investorer .
<P>
Srligt den elektroniske handel byder p interessante perspektiver for bde store og sm europiske erhvervsdrivende , sfremt landene i ASEAN ikke skaber nye hindringer p dette omrde .
Her tnker jeg specielt p de strenge regler i Singapore vedrrende censur p Internet .
Internationalt samarbejde er af stor betydning for at sikre den elektroniske frihandel .
<P>
Den liberale gruppe er endvidere glad for , at samarbejdet med Vietnam foregr p betingelse af respekt for menneskerettighederne .
Denne klausul er t af de f instrumenter , som Unionen rder over for at aftvinge beskyttelse af menneskerettighederne .
Min gruppe hber ogs p et hurtigt resultat af forhandlingerne om menneskerettighederne med de vrige ASEAN-lande .
<P>
Med hensyn til samarbejdet med disse vrige ASEAN-medlemsstater er skovbrandene i Indonesien p ny et klart eksempel p , hvor vigtigt samarbejde om milj og udvikling er .
Vi hber derfor ogs , at samarbejdet p disse omrder vil vre med til at modvirke sdanne kologiske katastrofer i fremtiden .
<P>
Til sidst vil min gruppe ppege , at det er meget vigtigt , at erhvervslivet i Asien fr et godt kendskab til euro ' en , vores flles mnt .
Det kan forbedre vores position som tredje handelspartner for denne region .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , Sydstasien er uden tvivl en region , som oplever et boom , som hr . Hindley netop udtalte .
Derfor er det forsteligt , at der skal flges op p aftalen fra 1980 mellem Den Europiske Union og ASEAN-staterne .
Men hvor ser man boomet i jeblikket ?
Flystyrtene , angsten for at det vil g , ligesom det gik i Mexiko for et par r siden .
Thailands bath styrtdykker , i Kalimantan , Sumatra og Celebes har skovene brndt i ugevis .
Burma , Cambodja og sttimor og mange andre regioner har i revis krnket menneskerettighederne .
Hvad kan vi konkludere af det ?
Man kan ikke bare fortstte sine forbindelser som hidtil .
Man kan ikke bare liberalisere handelen eller fremme liberaliseringen af investeringer efter et WTO-mnster .
Jeg tror , at vi langt hellere skulle tale om , hvorvidt det ikke ville vre fornuftigt at indfre noget i retning af en Tobin-skat for at stabilisere finansmarkederne .
Malaysias premierminister havde ret , da han for f dage siden p Verdensbankens mde for Den Europiske Monetre Fond i Hong Kong sagde , at valutaspekulation er umoralsk og krvede , at det bliver forbudt .
<P>
For det andet : Hvis vi indgr en aftale , skal menneskerettighederne naturligvis vre en del af den .
EU m ikke snyde sig uden om dette sprgsml med protokoller .
En grundlggende forudstning for nye aftaler skal ud fra vores egen demokratiske forstelse vre deltagelse af Europa-Parlamentet .
Vi behver alts ingen protokoller , men en ny tredjegenerationsaftale .
Derfor opfordrer vi - ligesom mange andre kolleger - Portugal til at opgive sit veto i forbindelse med sttimor .
Men det betyder ikke , at vi accepterer de krnkelser af menneskerettighederne , som finder sted der , men vi udtrykker hermed , at dette problem er et problem for hele Den Europiske Union og ikke bare for Portugal .
De andre europiske lande er lige s involverede i det , og det er et ansvar , som stammer fra kolonitiden .
Mske kan vi ende med at tilskrive omrdet sttimor noget i retning af et beskyttende plg fra Den Europiske Union set fra det historiske ansvar , mske kan det endda tages ud af aftalerne .
<P>
For det tredje : En effektiv konomi skal have frsteprioritet .
konomien skal ikke liberaliseres yderligere , men omstruktureres .
Der er ikke tale om fritagelse fra tvang , men om forbud mod produkter , som fremstilles med ressourcespild til flge eller p betingelser , som strider mod menneskerettighederne .
Til dette forml har vi brug for forpligtelser om beskyttelse , og jeg tror , at hvis vi havde haft disse , ville skovbrandene ikke vre opstet .
Jeg har et sprgsml til kommissren : Den Europiske Union respektive Kommissionen har stttet advarselssystemer p Sumatra .
Hvorfor virkede de ikke ?
Hvad skete der under brandene med de indfdte ?
Brndte de ogs ?
Er disse brande mske en form for liberalisering , for at der kan plantes ris i omrderne bagefter , s Transmigrasi-projektet er afsluttet , og der mske snart vil vre plantager i stedet for urskov i omrdet ?
Hvad foretager vi os for at bevare miljet ?
Hvad gr vi for at skne ressourcerne eller for at viderebringe den viden , den rigdom , som folk i omrdet og ogs i skovene havde ?
<P>
Mit sidste punkt til aftalerne : Hvis vi opnr nye aftaler , og Burma kommer med , kan vi for jeblikket - som mange allerede har sagt - kun sttte det synspunkt , som Storbritannien har givet udtryk for i forbindelse med ASEAN 1998 , hvor Burma ikke tildeles noget visum af Storbritannien .
Jeg tror ikke , at vi skal lade sdan en stat deltage i udvidelsen .
Naturligvis er udvidelsen ASEAN ' s problem , men vi m tnke over det .
Accepterer vi det , som ASEAN anfrer , eller ej , og kan vi ikke acceptere det p grund af krnkelserne af menneskerettighederne eller af konomiske rsager , skal vi heller ikke acceptere det , men i stedet fremhve vores synspunkter .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. nstformand i Kommissionen Marn , kre kolleger , i en rkke europiske aviser siger nogle medlemmer af Parlamentet , at det gr drligt navnligt for Europa og at grunden er , at Europa i forbindelse med Amsterdam-traktaten ikke har formet i tilstrkkelig grad at give demokratiet absolut prioritet i sine institutioner , i sine procedurer og i bestemmelserne om , hvorledes de skal fungere .
<P>
Gr det drligt for Europa , gr det endnu vrre for ASEAN .
Det er for vrigt ikke nogen tilfldighed. nr regionen hrges af brande og valutaerne er ude i et frit fald .
Det er ikke liberalisme for enhver pris , som hersker dr , kre hr . Telkmper , det er en liberalisme og et konomisk system , som kniber uden om menneskerettigheder og demokrati og som er ivrig efter i markedets og vkstens hellige navn at glemme , at menneskerettighederne er en universel vrdi , glemme det politiske demokrati og tro , at en statsmodel kan fungere uden disse vrdier .
<P>
Vi unionsmedlemmer har andre vrdier , og jeg mener , at det i denne sag er vigtigt at fremhve , sledes som alle kolleger med rette gr , at vi ikke af hensyn til handelens og profittens mekanismer kan g ind p at lukke jnene for det faktum , at ASEAN har accepteret Burma trods de noget diktatoriske - det erkender ASEAN - burmesiske generaler og til trods for , at Aung San Sun Kyi , der har modtaget Nobel-prisen og Sakharov-prisen , sidder i husarrest .
<P>
Nej , jeg mener , at Europa-Parlamentet og Den Europiske Union har ret og pligt til at sige nej og dermed gre alt , hvad der str i deres magt for , at de klausuler om menneskerettighederne og de bestemmelser , vi har indfrt , nr det glder forbindelserne med de lande , vi samarbejder med , accepteres .
Er det ikke tilfldet , kan vi ganske enkelt sige til vores venner i ASEAN , at de kan lede andetsteds , for vi er ikke interesserede .
<P>
Jeg ved , det er en vanskelig position og at vi ret s ofte over Kina og over for andre lande slr os til tls med smukke ord for bagefter at handle anderledes .
Jeg mener , at en fast holdning over for ASEAN-landene er et middel til at afprve , om vores vrdier reelt eksisterer , eller til at se , om vi kan knibe udenom , nr det passer os .
<P>
Malaysia og andre lande er ved at stte sig i spidsen for en bevgelse , som vil forsge at lgge hindringer i vejen for halvtredsrsdagen for Verdenserklringen om Menneskerettighederne .
Men hvis vores vrdier er reelle , skal vi bruge dem til at f indfrt det samarbejde , vi vil have .
Ud fra den synsvinkel er indlgget fra ordfreren for Udvalget om Udenrigs- , Sikkerheds- og Forsvarsanliggender meget vigtigt .
Det , at ddsstraf , som stadig praktiseres dr , og alle de vrige krnkelser , som der gres opmrksom p i betnkningen , sttes under debat , skal vre en prve for Kommissionen og for os alle med henblik p at vise , hvorledes vi prioriterer , nr vi indgr aftaler med disse lande .
Den britiske minister Robin Cook har netop sagt nej til en meget indbringende vbenhandel med Indonesien .
Dt gjorde han efter min mening ret i .
Sdanne signaler er vigtige for at gre det muligt at suspendere denne aftale , dersom ASEAN vil acceptere Burma som medlem .
Hvorfor ikke indg bilaterale aftaler p grundlag af vores vrdier ?
<P>
Det er den udfordring , vi efter min opfattelse skal tage op ; med henblik herp har vores gruppe f.eks. foreslet , at p Den Europiske Unions budget skal en rkke bevillinger til ASEAN-landene opfres i reserven netop for at vise , at vi er utilfredse med , at Burma accepteres som medlem .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , Hindley-betnkningen vedrrer Den Europiske Unions forbindelser med Vietnam og udbredelsen af dem gennem de aftaler , der er undertegnet med Sammenslutningen af Stater i Sydstasien .
Teksten indeholder tal , der viser Vietnams konomiske fremskridt og opmrksomheden henledes endvidere p muligheden for at suspendere vores aftaler i tilflde af overtrdelser af menneskerettighederne .
Dette " i tilflde af  slr en virkelig med forblffelse , for simpel sund fornuft burde anspore til den bemrkning , at fra det jeblik en aftale gres afhngig af , at menneskerettighederne overholdes , burde der slet ikke vre indget nogen form for aftale .
Men mske anses her modstanderne af det kommunistiske styre , de troende , kristne , buddhister og andre forfulgte , ikke for at vre mennesker .
Vietnam er ikke blevet befriet for kommunismens jerngreb , og det er Laos og Cambodja heller ikke .
<P>
Der kan ogs siges meget om det , som tallene for , at det gr bedre konomisk , rent faktisk genspejler , nr landet er bragt i omfattende elendighed af den mest grusomme kollektivisme .
Den mindste lettelse betyder naturligvis , at det gr bedre , men ih , hvor er det relativt .
Det , der desvrre er sikkert og vist , er den enorme korruption , som er til landets fordrv , men som er et velkendt fnomen i alle socialistiske regimer , hvor efter at menneskene og det naturlige markeds konomiske strukturer er rykket op med rode , kun mafiaerne vokser yppigt lige som unsket tornekrat p en mark , der lnge har ligget de hen .
Men lige som Kina , Cambodja og Laos er Vietnam fortsat et undertrykt land , hvor de af kommunismen trlbundne befolkningers lidelseshistorie fortstter .
<P>
Lad os gentage det s ofte , det er ndvendigt : kommunismen myrdede ls , inden nazismen gjorde det .
Den myrde ls samtidig med , at nazismen gjorde det .
Og i 1997 myrder den stadig ls .
De nyheder , vi fr fra Vietnam - jeg har tre sm gudbrn , som er fra Vietnam - handler ofte og til stadighed om voldelig undertrykkelse af alle frihedsrettigheder og blodig undertrykkelse af alle demonstrationer , men her kmpede to tredjedele af Parlamentet for den skaldte fred i Vietnam .
<P>
Under disse to erobringskrige har den vietnamesiske kommunisme drbt millioner af mennesker ved massehenrettelser og i ddslejre , ligesom mange bdflygtninge er omkommet .
Desvrre savnede hverken vietminer eller vietconger sttte fra de vestlige lande , de fandt den naturligvis i kommunistpartiet , forrderen Boudarels parti , Boudarel , som man endnu ikke har dmt , den uhyggelige torturbddel i lejr 113 , som str bag forbrydelser mod menneskeheden og som i formiddags drak en kop kaffe med flde p boulevard Saint-Germain .
<P>
Men den fandt ogs bred opbakning i det katolske hierarki og prsteskab iflge en tilstelse fremsat af kardinal de Courtray den 5. januar 1990 .
Vi franskmnd forventer nu , at Frankrigs biskopper beder om tilgivelse for deres uundskyldelige maskepi med dem , der igennem rtier optrdte som bdler over for de 200 millioner ofre blandt disse trlbundne befolkninger .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer !
Dagens debat handler om ASEAN-organisationen generelt , om det relativt nye medlem Vietnam , om Laos , som var det seneste land , der blev optaget , og om Cambodja , hvis medlemsskab af ASEAN forelbig blev udsat p grund af den voldelige magtovertagelse i juli mned .
Et andet nyt medlem af ASEAN , nemlig Burma , er ikke genstand for forhandlingen i dag , men kan ikke holdes uden for debatten .
<P>
ASEAN er en interasiatisk sammenslutning , der - som hr . Hindley s rammende beskrev det i sin betnkning - var tnkt som bolvrk mod kommunismen .
Med optagelsen af Laos og Vietnam hrer to lande , som trods alle konomiske liberaliseringer politisk set stadig har kommunistiske regeringer , i dag til Tigerrunden .
De politiske interesser har nemlig ndret sig , siden de forskellige blokke i verden blev oplst .
Forbundet er i dag af geostrategisk betydning over for den kinesiske kmpe nordp .
Indtil for kort tid siden ville de fleste medlemmer af ASEAN - isr Malaysia , Singapore , Thailand og delvist ogs Indonesien - kunne g for at vre komplette succeshistorier .
<P>
P grund af den tocifrede vkstrate skd hjhusene op som paddehatte , produktionen og eksporten oplevede et boom uden lige , og ogs Europa fik den aggressive handelskonkurrence at fle og mtte og m stadig kmpe med , at arbejdspladserne flyttes .
Samtidig blev ASEAN-landene anerkendt som et vigtigt marked , som skulle besttes strategisk , sledes at Den Europiske Union blev den andenstrste investor i regionen .
<P>
Samarbejdsaftalen med ASEAN er baseret p forholdet fra 1980 .
Derfor synes det med rette p hje tid med en modernisering .
Men det forekommer mig lettere sagt end gjort .
Forelbig bliver det dog nok ved , at vi udvider den nuvrende aftale til at omfatte nye medlemmer .
Det var ikke noget problem med Brunei , det velhavende oliesultanat .
Med Vietnam er der ogs mere eller mindre tale om en formsag , mske med en enkelt undtagelse .
Sprgsmlet om menneskerettigheder er jo blevet berrt .
<P>
Den , der har holdt jne og rer bne i et ASEAN-land , m konstatere , at brnearbejde , seksuel udnyttelse af brn og kvinder , de arbejdendes retslshed og undertrykkelse af etniske og religise minoriteter foregr dagligt mange steder .
Arbejdsbetingelserne i Malaysia og Indonesien og andre steder giver vedvarende anledning til at krve overholdelse af de internationale arbejdsorganisationers standarder og enighed om en socialklausul inden for WTO , hvilket dog kun anfgter ASEAN-staterne i ringe grad .
De pberber sig asiatiske vrdier , som de mener br respekteres .
Malaysia agiterer endda for en ndring af menneskerettighedsdefinitionen i FN-konventionen fra 1950 .
<P>
Det er dog get noget tilbage for Tigerlandene i den seneste tid .
Turbulens p valutamarkedet , konomiske dyk og miljkatastrofer ogs i de seneste uger og dage tydeliggr , at grov udnyttelse af mennesker og milj og en konomisk udvikling p kredit uden solidt fundament hvner sig dramatisk .
Dermed fr kravet om en ny dynamik i forholdet til ASEAN en ny dimension .
Det betyder , at Den Europiske Union balancerer mellem de politiske og konomiske systemer , mellem samarbejde , billigelse og afvisning , hvis tolerancegrnserne overskrides .
<P>
Derfor m der for tiden ikke indgs aftaler med den nye magthaver i Cambodja , Hun Sen , som ikke skyede nogen midler , heller ikke mord , for at tilrane sig magten , og det menneskeforagtende militrstyre i Burma skal heller ikke stttes , det land , som finansieres af handel med stoffer og smugleri , og som derfor har en skadelig indvirkning p nabolandene , som fattigdommen tvinger til at dyrke opium .
<P>
Jeg tror dog , at det er vigtigt netop med hensyn til Vietnam og Laos at understrege det udviklingspolitiske aspekt og gre det klart , at der er tale om en vedvarende udvikling .
Det er Den Europiske Unions opgave at srge for dette .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , mine meget rede damer og herrer ! I mit indlg vil jeg begrnse mig til at tale om Laos og starte med at takke min kollega Castagnde for hans betnkning og for det , som han har tilfjet under debatten .
P udviklingsomrdet har vi jo frst og fremmest at gre med de skaldte AVS-stater .
Her ser vi Laos som et af de fattigste lande i verden , som dog ikke har adgang til ressourcerne og midlerne i Den Europiske Udviklingsfond .
Set fra dette synspunkt er denne aftale selvflgelig et hb om partnerskab og et hb om samarbejde .
<P>
Fattigdom i et land som Laos betyder ikke kun mangel p fdevarer , men ogs manglende sundhed , mangel p uddannelse og helt generelt mangel p en chance for at leve .
Landets BNP pr. indbygger udgr USD 290 om ret , og hvis man modregner det , som vi indtil nu har kunnet yde i udviklingssamarbejde , stammer 15 % af denne indtgt stadig fra tilskud og bidrag fra Den Europiske Union .
<P>
Hvis vi nu anstrenger os og tilstrber et samarbejde inden for denne aftales rammer , skal vi have det helt p det rene , at vi planlgger en handel og et samarbejde p den anden side af jorden .
P den anden side har vi nu , efter landets optagelse i ASEAN-fllesskabet , et marked lige inden for rkkevidde , og som immervk omfatter 400 millioner forbrugere .
P den anden side har jeg nogle sprgsml til Kommissionen til trods for , at jeg egentlig synes godt om denne aftale .
<P>
Det frste sprgsml lyder : Hvordan ser det i virkeligheden ud med demokratiseringen af en etpartiregering , nr man konstaterer , at sdan ca . 75 % af de ledende personer i landet er officerer og andre hjtstende i hren ?
Det andet sprgsml lyder : Vil markedsmulighederne forbedres vsentligt , i forhold til nabolandene i Asien , sledes at man kan g ud fra , at der her opstr det , som vi jo egentlig altid fremskynder i srlig grad p udviklingsomrdet , nemlig et regionalt marked og et marked med relativt korte veje ?
<P>
Det tredje sprgsml vedrrer antipersonminerne .
I aftalen er der tale om , at Kommissionen vil se p problemet .
Jeg sprger Dem nu , hvad det vil sige at se p dette problem ?
Vi str over for den kendsgerning , at vi hidtil ikke engang har formet at rydde flere miner om ret , end der lgges nye ud .
P dette omrder er der enorme uoverensstemmelser , og det ville glde mig meget , hvis dette problem kunne blive behandlet med forrang , fr man begynder at foretage sig noget sporadisk .
<P>
Mit sidste sprgsml lyder som flger : Hvordan ser det egentlig ud med hensyn til valutasikkerheden ?
Er der anstrengelser og planer , som skal srge for dette lands gradvise overgang til en stabil og mindre udsat valuta , som ogs kan konverteres ?
Med en inflationstakt p 20 % ser vksten p 7 % nemlig snarere ganske beskeden ud .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , ASEAN er ved at blive voksen , og storebror Europa er netop begyndt at lgge mrke til denne dyrebare lillebror , hvis familiemssige bnd til Europa af bde politisk , konomisk og kulturel art styrkes dag for dag .
Som gode brdre behver vi en fornuftig og konstruktiv mde at kommunikere p , og derfor glder jeg mig meget over Kommissionens meddelelser og de glimrende betnkninger fra Parlamentets ordfrere .
<P>
Tag Europas strste projekt , MU ' en . P en konference i Singapore for nylig blev der fokuseret p de enorme handelsmssige , erhvervsmssige og konomiske muligheder , som vil vokse sig strre i forholdet mellem de to konomiske blokke , nr dollaren og yenen bliver partnere i verdens reservevaluta , euroen .
<P>
Kommissr de Silguys besg i ASEAN for nylig understreger denne spndende udvikling .
Desvrre kan ASEAN ' s egen konomiske slingren for nylig have gjort hr. de Silguys budskab mindre tydeligt .
Som en thailandsk embedsmand udtrykte det :  Jeg er mere bekymret over marken af i dag end over euroen af i morgen .
 Dr . Mahathirs kontrovers med George Soros om truslen mod den malaysiske ringgit tjener kun til at understrege den indbyrdes afhngighed mellem verdens finansmarkeder , som om Baring Brothers of Singapore ikke allerede havde givet tilstrkkelige advarselssignaler .
<P>
De politiske bnd styrkes ogs inden for og uden for ASEAN .
De ti ASEAN-lande skal nu hndtere interne spndinger , isr nr sdanne spndinger breder sig og fordrver forholdet til EU .
Vi er ndt til , hverken med skarp stemme eller sotto voce , at give udtryk for vores bekymring over krnkelsen af menneskerettighederne og de politiske rettigheder i omrdet , isr i Burma .
<P>
Den britiske regering har gjort det klart , at Burma ikke vil blive betragtet som et fuldgyldigt medlem af nste rs ASEM-mde i London under britisk formandskab .
<P>
Samtidig m vi anerkende ASEAN ' s beslutning om at optage bde Burma og Laos og i sidste ende Cambodja som fuldgyldige medlemmer .
Den politiske uro , der er opstet i Cambodja , m absolut anspore os til at sttte ethvert initiativ i retning mod demokrati , der mtte opst i det plagede land .
Lad os hbe , at der med EU ' s tilskyndelse kan afholdes frie og ligelige valg i maj eller november nste r .
<P>
For Vietnam byder samarbejdsaftalen med EU p store muligheder for en livlig og konstruktiv dialog .
Njagtigt hvordan vil de frste menneskerettighedskrav til et ASEAN-land nogensinde fortolkes i forbindelse med Vietnam ?
Det vil vre meget forkert af os at ignorere betydningen af lande som Malaysia og Indonesien i verden , som den ser ud i dag .
Verdens fjerdestrste nation , Indonesien , mangler stadig at bilgge sine uoverensstemmelser med EU , herunder Portugal , vedrrende sprgsmlet om sttimor .
Jeg hber , at landet vil se velvilligt p Parlamentets anmodning om at besge sttimor med en officiel parlamentsdelegation .
Vi vil s til gengld , hvis vi opnr visa , berette retfrdigt og rligt om alt , hvad vi ser og hrer her flere r efter de grusomme ddsfald i Dili .
<P>
Til slut lidt om smog .
El Nio og Indonesiens skovrydningspolitik er en katastrofal cocktail .
ASEAN-landene kan ligesom Europa og Storbritannien ikke isolere sig fra den omgivende verden .
Lad os hbe , at kun det 21. rhundredes dis og stvregn str mellem os og ASEAN , hvad angr udviklingen af vores flles fremtid som brdre , nr vores venner og kolleger til nste r kommer til London , der nu p mirakuls vis er fri for det 19. rhundredes altomsluttende smog .
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=132 NAME="Marn">
Hr. formand , jeg vil i rkkeflge henvise til betnkning af Pettinari , Castagnde og Hindley samt udtalelserne fra Budgetudvalget og Udenrigsudvalget .
<P>
Hvad angr Cambodja er det sandt , at dette land , som syntes at nyde godt af en relativ stabilitet , efter at prins Norodom Ranariddh er blevet fordrevet med magt , lidt efter lidt har net en situation , hvor de seneste hndelser har fremhvet den ustabile interne situation , ikke kun hvad angr demokrati og udvikling hen imod demokrati , men ogs regionalt , hvilket bevises af , at Cambodja for frste gang er blevet ekskluderet fra ASEAN ved det sidste mde i Kuala Lumpur .
Dette drftede vi den 17. juli , da Parlamentet fremlagde sin beslutning .
<P>
Som De ved , er der planlagt valg den 23. maj 1998 , og det er tydeligt , at det internationale samfund vil opfatte dette valg som bevis p den nuvrende premierminister Hun Sens hensigter .
P nuvrende tidspunkt diskuterer Cambodjas nationalforsamling valgloven .
Dens godkendelse , og isr dens indhold , vil vre afgrende for i dette jeblik at kunne vurdere de cambodjanske myndigheders strategi for de kommende mneder .
Det er tydeligt , og her deler vi hr. ordfrer Pettinaris mening , at det internationale samfund , og isr Den Europiske Union , m gre alt , hvad vi kan , for at forpligte de nuvrende ledere til at respektere menneskerettighederne , de grundlggende frihedsrettigheder , gennem den interne proces , som m kulminere med valgene nste r , en proces , som normaliserer situationen i Cambodja , sledes som den med mje og besvr var ved at blive det fr de begivenheder , som jeg lige har omtalt .
<P>
I denne forbindelse ved De , at Europa-Kommissionen er parat til at remrke vsentlig midler - ECU 9 , 5 millioner , hvilket er en meget stor sum - til organisering af valgene i 1998 .
Og vi mener naturligvis , at der skal vre en stram koordinering for at trffe denne beslutning .
Budgettet har vi allerede .
Der m trffes en politisk beslutning om at anvende det .
For det internationale samfunds , og isr Den Europiske Unions , deltagelse eller mangel p deltagelse i udfrelsen , hjlpen , overvgningen og observationen af valgene afhnger af trovrdigheden af den valglov , som den cambodjanske nationalforsamling er ved at forhandle , og de objektive betingelser , hvormed disse valg gennemfres .
<P>
Som flge heraf er det tydeligt , at man til sin tid m vlge at deltage eller ikke deltage , og hvis vi deltager , m vi afgre , hvordan vi deltager , sledes at dette projekt kan gennemfres p klare og gennemskuelige betingelser , sledes at landet normaliseres .
<P>
Hvordan handler vi under hensyntagen til landets situation ? P mdet i Kuala Lumpur drftede vi i lang tid , hvordan vi skal fortstte , og endelig tog vi beslutningen om at udfre en  modulationsvelse  .
Hvorfor  modulation  ? Fordi jeg p dette tidspunkt under ASEAN-konferencen - senere vil vi tale om hr .
Hindleys betnkning - ikke var meget for - og jeg er ikke bange for at indrmme det - at vedtage en total og endelig afbrydelse af samarbejdet med Cambodja , grundlggende fordi strstedelen af de konomiske og finansielle programmer , der gennemfres i Cambodja , vedrrer vsentlige zoner i landomrderne og landmndene , og havde man taget en drastisk beslutning , ved jeg derfor ikke , om vi ville have skabt mange problemer for hr .
Hun Sen , men under alle omstndigheder ville vi have skabt mange problemer for landmndene , som virkelig nyder godt af disse samarbejdsprogrammer .
<P>
Alts har vi valgt  modulation  , det vil sige opretholdelse af programmerne for de projekter , der har strst indvirkning i befolkningens mest srbare omrder og med strre kontrol af de projekter , som kan have politisk forbindelse med magten , for nu at udtrykke det sdan .
Det er denne logik , vi flger .
<P>
De ved , at der p De Forenede Nationers generalforsamling den 22. og 23. november vil vre en international debat om Cambodja , og at vi afventer mere prcise oplysninger om ASEAN-landenes handlinger .
Inden for et par uger vil Thailands udenrigsminister endvidere besge Europa-Kommissionen for bl.a. at informere os om dette punkt , da han p nuvrende tidspunkt er formand for ASEAN-gruppen , og vi nsker at vide helt njagtigt , hvordan situationen er .
<P>
Med hensyn til Cambodjas ratifikation er det mere end sandsynligt , at den cambodjanske nationalforsamling p grund af de aktuelle forhold ikke kan ratificere fr rets udlb .
Dette giver os en handlingsmargen , og vi vil kunne konstatere , hvad der sker ved valgene i marts , for nr der skal trffes en politisk beslutning i Rdet og en konomisk beslutning i Kommissionen - og indirekte i Europa-Parlamentet , fordi De udgr budgetmyndigheden - skal det vurderes , om det er umagen vrd at betale ECU 9 millioner i forbindelse med valgloven , og i hvilket omfang der er et minimum af gennemskuelighed ved valgene .
<P>
Hvad angr Laos , takker jeg hr . Castagnde , fordi han har sat fokus p de enorme udfordringer , som Laos nu str over for .
P grund af landets egenskaber - svag social og konomisk udvikling , omdannelse til markedskonomi , anstrengelser for at bne landet - er der s tvivl om , at Den Europiske Union ogs skal besvare disse anstrengelser ?
Det politiske budskab , som ogs nvnes i betnkningen , er et vsentligt element , som sendes til Den Demokratiske Republik Laos , og underskrivelsen af denne samarbejdsaftale udgr et politisk signal om , at vi mener , de er godt p vej .
<P>
Vil vi kunne pvirke dette land ?
Ja , naturligvis , det er netop meningen med alle de samarbejdsaftaler , som vi indgr .
Og jeg tror , at det , efterhnden som landet integreres politisk , konomisk og regionalt , er srdeles nyttigt at forsge at arbejde inden for den generelle ramme , som ASEAN tilbyder .
Nr Europa-Parlamentet har godkendt denne samarbejdsaftale , er vores tanke at nedstte det frste blandede udvalg i henhold til Vientiane-aftalen i begyndelsen af 1998 .
<P>
Med hensyn til at udvide ASEAN / EU-aftalen med Vietnam m jeg sige , at udarbejdelsen af en samarbejdsaftale med Vietnam var en stor politisk udfordring og en stor tilfredsstillelse for Kommissionen , for man m tnke p , at forhandlingerne om denne aftale , hvis jeg husker rigtigt , blev pbegyndt for ca. to r siden .
Forhandlingerne har vret meget lange , og vi pbegyndte dem p et tidspunkt , hvor muligheden for succes var meget lille .
Vietnam var ikke medlem af ASEAN , landet var formelt stadig i krig med USA , og Den Europiske Union pbegyndte forhandlingerne som pioner .
Efterflgende har Vietnam normaliseret sit forhold til ASEAN og til USA , det vil sige , at det p ny er blevet pvist , at denne type forhandlinger , selvom forhandlingspartneren ikke er i besiddelse af et perfekt demokrati og derfor kan give anledning til tvivl hos den europiske part , dog kan gennemfres , sledes at vi i sidste ende kan fle os virkelig tilfredse .
En af disse var den aftale , som vi indgik i ingenmandsland ved at vandre gennem rkenen for to r siden med denne republik .
Situationen gik i orden . Vietnam blev optaget i ASEAN .
Vi mener , at dette er positivt , for Vietnam vil have et incitament , en grund til at bne sin konomi , og nr landet bner sin konomi , vil der ske et generationsskifte , og der vil blive truffet nye beslutninger i det vietnamesiske kommunistparti .
Vietnams transformation sker ikke p 24 timer , p en uge eller et r , men det er en proces , som vil tage tid , men som fortsat vil bekrfte sig selv , og dette er det vsentlige .
<P>
At ASEAN styrker regionens politiske stabilitet , synes tydeligt .
Som nogle af talerne har ppeget , har situationen i denne del af verden ndret sig .
Hvis der er et omrde , hvor afslutningen p den kolde krig i geopolitisk betydning har vret af stor vigtighed , er det netop i Sydstasien , og forholdene har ndret sig fundamentalt .
Derfor synes det os srdeles nyttigt at sttte dette initiativ om at udvide ASEAN med Vietnam .
<P>
Med hensyn til menneskerettigheder m man sige , at bde for Vietnam , Cambodja og Laos er det en klausul med muligheder .
Naturligvis m vi , som Europa-Parlamentet siger , fastholde denne klausul i alle samarbejdsaftaler .
Men man m ikke tro , for det ville vre naivt , at det at f den anden forhandlingspartner til at acceptere demokratiklausulen i samarbejdsaftalerne betyder , at landet automatisk demokratiseres .
Sdan er det ikke .
Med inkorporeringen af demokratiklausulen i samarbejdsaftalerne skabes der mulighed for en politisk dialog , som giver os alle mulighed for at opn fremskridt med hensyn til frihed og menneskerettigheder .
Men ingen m tro , at fordi vi har en demokratiklausul med Vietnam , Laos og Cambodja , kan vi skabe et mirakel og automatisk demokratisere disse tre lande .
Dette sker ikke .
Det er et sprgsml om tid , om udholdenhed , om stdighed , om at fastholde tendenserne og s naturligvis , som det er sket med Cambodja , om at reagere .
Hvis man vil g baglns ,  modulerer  vi automatisk , hvilket er en pn mde at sige  intervenerer  vi , ved at kontrollere den samarbejdstype , som vi udfrer .
Jeg tror , at dette er nglen til at forst , hvordan vi skal arbejde med klausulen om menneskerettigheder .
<P>
Hr . Hindley , hvad kan jeg sige om den generelle situation i ASEAN ?
Jeg kan ikke sige noget , som De ikke allerede selv har sagt i betnkningen , og ikke noget , som De ikke har kunnet lse , se eller hre i de seneste mneder , hvor situationen har vret meget vanskelig at hndtere .
Og den vanskelige situation tror jeg bedre kan forklares af ASEAN-landene end af Den Europiske Union .
Hvorfor ? ASEAN-landene har taget en modig og interessant beslutning ved at ekskludere Cambodja , netop fordi Cambodja er get baglns med hensyn til demokratisk normalisering , mens et andet land , hvor der er en militrjunta , nemlig Myanmar , dog tillades .
Dette har en grundlggende geopolitisk forklaring , som er fuldt forstelig i den zone , som vi taler om .
Men ASEAN-landene ved naturligvis selv , at de er i en meget ubehagelig situation , nr de skal give en international forklaring uden for de naturlige geopolitiske forklaringer , som De kan forestille Dem .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg sige Dem , at uanset den komplicerede situation i Kuala Lumpur blev det bde fra deres og fra vores side fastslet :

<P>
1.At ASEAN fortsat nsker at eksistere uafhngigt af fnomenet ASEN .
Det vil sige , at ASEN ikke er et fnomen , som kan erstatte eller udvande ASEAN-organisationen , og dette er godt.2.Det er sandt , og dette erklrer jeg , at Kommissionen har set sig ndsaget til at etablere et institutionsinstrument med henblik p at forhindre det problem , der opstr , ved at der ikke er en aftale , som kan forny aftalen af 1980 . Og vi har vret ndt til at lave et institutionsinstrument , som giver os mulighed for at g frem protokol for protokol og  sektoropdele  uafhngigt , fordi dette var den eneste mulighed for politisk at redde momentet , da de politiske betingelser for en ny regional aftale , som kunne erstatte den gamle fra for 17 r siden , ikke er til stede for jeblikket p grund af de politiske omstndigheder , som De allerede kender s godt.Derfor og p grund af den manglende aftale har vi nsket at sektoropdele forskellige dele af aftalen , og dette vil vi gre ved hjlp af protokoller for sledes at undg institutionsproblemerne .
Jeg ved ikke , om dette er genialt , jeg ved ikke , om det er godt , jeg ved ikke , om det er drligt , men efter to r , hvor vi har vendt og drejet det , har Kommissionen endelig fundet en institutionsmssig genvej - det indrmmer jeg - men det tillader os i det mindste at besvare den handelsmssige udfordring , erhvervsgrundenes udfordring , informationssamfundets udfordring , den udfordring , som globaliseringen i det hele taget medfrer .
<P>
Under alle omstndigheder , hr .
Hindley , hvis De i Europa-Parlamentet finder p en anden metode , ville vi intet have imod at acceptere den .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Hr. formand , jeg stillede hr. kommissren fire sprgsml , hvoraf han kun besvarede to i sin tale .
Jeg ville meget gerne vide , om der er nogen klare forestillinger med hensyn til antipersonminerne .
Hvad betyder : Man vil se p problemet ?
Mit andet sprgsml drejede sig om , hvorvidt der eksisterer foranstaltninger til at stabilisere valutaen i Laos .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Jeg stillede ogs hr. kommissren et par sprgsml . Jeg nvnte , at Den Europiske Union har stttet og opbygget et advarselssystem p Sumatra .
Dette advarselssystem advarede ikke rettidigt om skovbrandene .
Hvorfor fungerede det ikke ?
Hvis De ville give mig et svar p det .
Jeg mener ganske enkelt , at det er vigtigt p grund af den aktuelle diskussion .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , ogs jeg havde stillet et sprgsml , selvom det mske ikke var ganske klart , som jeg nu vil gentage : der er rygter om , at der nste r under det britiske rdsformandskab vil blive afholdt et mde med ASEAN-landene , hvor vi kunne bringe sprgsmlet om situationen med hensyn til Burma op : i s fald kunne ASEAN-landene , hvis vi begyndte at modsige dem i sprgsmlet om Burma , f den id at foretrkke bilaterale aftaler , og derfor lyder mit sprgsml til Kommissionen , hvordan vurderer den denne anden id om ikke at acceptere ASEAN som en blok , men forhandle samarbejdsaftaler med de enkelte lande hver for sig ?
Hvad er Deres holdning i dette konkrete tilflde , som jo kan g hen og blive virkelighed ?
<SPEAKER ID=136 NAME="Marn">
Hr. formand , som svar p det frste sprgsml fra fru Gnther om landminer vil jeg sige , at det er et brndende sprgsml i Cambodja , men det er ikke i sig selv genstand for samarbejdsaftalen .
Det er et problem , som eksisterer i omrdet , men det er ikke omfattet af aftalen .
Hvad vi gr ved sagen ?
Ja , i Cambodja har Den Europiske Union lnge gennemfrt meget intense demineringsprogrammer , og vi har arbejdet meget intensivt for at lse dette problem .
Hvis De beder om min mening om landminesagen , gr jeg ind for , at de ikke fremstilles noget sted i verden .
Det vil alts sige , at der ikke er noget problem i den forbindelse .
Og dette er , tror jeg , hvad hele Den Europiske Union mener .
<P>
Hvad angr den monetre stabilisering , har Kommissionen ingen monetr kompetence , som De udmrket ved , og desvrre eksisterer euroen endnu ikke .
Kunne Den Europiske Union intervenere den dag , euroen eksisterer ?
De stiller mig et sprgsml , som jeg ikke kan besvare .
De ved bedre end jeg , at Den Europiske Union stadig ikke har eksternt ansvar inden for det monetre sprgsml .
Mske efter den 1. januar 1999 , nr euroen har internt og eksternt ansvar , kan Den Europiske Union eventuelt intervenere via normal deltagelse i de internationale finansinstititutioner , f.eks. Den Asiatiske Udviklingsbank , som er en regionalbank under Verdensbanken .
Men lige nu har vi ikke hverken instrumentet eller kapaciteten , ikke engang internt .
Det er en fremtidig debat .
<P>
Hvis De sprger om min mening , er jeg ret enig med de teser , der er udtalt af Fondens generaldirektr hr . Camdessus i Hongkong .
Globalisering er udmrket , kapitalens frie bevgelighed er udmrket , men der er naturligvis visse objektive grnser , som skal rettes for at forhindre , at det positive ved globaliseringen konverteres til et kraftigt destabiliseringselement , isr for lande med svag konomi .
<P>
Hvad angr brandene p Sumatra , blev det sagt , at deres Early Warning System ikke fungerede .
Hr . Telkmper , jeg forstr ikke Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en kort redegrelse .
Jeg nvnte , at det ville vre fornuftigt at sttte kologisk holdbare projekter og - med hensyn til menneskerettighederne - at beskytte de folkeslag , som lever i skovene .
S vidt jeg ved , blev der stttet og opbygget et advarselssystem for regionen Sumatra og Kalimantan med penge fra Den Europiske Union for at forhindre sdanne brande , sdanne katastrofer .
Kommissionen har vret meget progressiv p dette omrde og har skabt noget holdbart .
Nu er sprgsmlet : Hvorfor fungerede dette EU-projekt ikke ?
Hvis sprgsmlet er for specifikt , hr. kommissr , kan De eventuelt besvare det skriftligt .
<SPEAKER ID=138 NAME="Marn">
Hr . Telkmper , hvorfor siger De , at det ikke har fungeret ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fordi vi for tiden har de store skovbrande , og i mit indlg spurgte jeg , om det mske endda finder sted inden for liberaliseringens rammer , at skovene ganske enkelt brndes af for at f frie arealer til migrationsprojektet , til risplantning , til nye plantager .
Det var det sprgsml , der l bag .
Men som sagt , hvis det er for specifikt , kan De ogs svare mig skriftligt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Marn">
Det er meget nemt , hr. formand .
De siger , at systemet ikke har fungeret , og jeg sprger Dem , hvilke argumenter giver De mig , nr De siger , at systemet ikke har fungeret ?
For hvis jeg siger , at der ikke er lys her i Parlamentet , m jeg bevise , at vi sidder i mrke .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Mske misforstr vi hinanden nu , men hvis Den Europiske Union sttter et projekt , antager jeg , at det gennemfres s teknisk og administrativt godt , og at dets intentioner er af prventiv karakter ...
<P>
( Formanden afbryder taleren . )
<SPEAKER ID=142 NAME="Marn">
Jeg husker ikke hr . Dell ' Albas sprgsml .
Min ven hr . Telkmper bringer mig altid politisk ud af balance , hr. formand .
Og nu ved jeg ikke , hvor jeg er kommet til .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , De kan svare skriftligt .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=15>
Samarbejdsaftale EF-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om henstilling af Pons Grau for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser ( A4-0273 / 97 ) om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 96 ) 533-8204 / 97 - C4-0305 / 97-96 / 0259 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=145 NAME="Pons Grau">
Hr. formand , jeg taler p REX-udvalgets vegne for at give vores sttte til den aftale , som i REX-udvalget blev vedtaget enstemmigt af alle medlemmer .
<P>
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er den eneste af de tidligere jugoslaviske republikker , der er opstet uden blodsudgydelse .
Denne lille stat med to millioner indbyggere , en enklave p Balkan-halven mellem Albanien , Serbien , Montenegro , Bulgarien og Grkenland , har vret udsat for etniske spndinger og problematiske relationer med de nrmeste naboer , hvilket har medfrt yderst negative direkte konsekvenser for landets konomi og integration i den internationale konomi og det internationale samfund .
Over seks r efter uafhngighedserklringen begynder landet frst nu gradvist at bevge sig ud af den konomiske og internationale isolation , som det har befundet sig i p grund af en dobbelt embargo : Grkenlands direkte embargo og de indirekte flger af den embargo over for Forbundsrepublikken Jugoslavien , som det internationale samfund havde indfrt .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke tale udfrligt om de problemer , som denne republik har delt med det grske folk - De kender dem meget bedre end jeg - men p nuvrende tidspunkt har kun et af de mange problemer overlevet : Selve republikkens navn .
Alt synes at angive , at ogs dette punkt inden lnge vil blive lst i De Forenede Nationers sikkerhedsrd .
<P>
P baggrund af landets konomiske og politiske situation m man tage i betragtning , at republikkens myndigheders aktuelle overbevisende politik har formet at bringe inflationen under kontrol .
P debetsiden m det dog fremfres , at arbejdslsheden har net et rekordniveau p 37 % inden for kort tid , hvilket vidner om , at de konomiske midler har vret meget hrde .
<P>
Hovedproblemet i dette lands konomi er , hvordan investeringsniveauerne ges med henblik p at modernisere produktionsapparatet , transportinfrastrukturerne og de sociale infrastrukturer i en kontekst karakteriseret ved en meget lav intern opsparing , hje renter og stort skattetryk p grund af de store offentlige udgifter .
<P>
P trods af de positive ndringer , der observeres i republikkens konomiske konjunktur , er dens konomiske fremtid afgjort betinget af den interne politiske usikkerhed , der karakteriserer det politiske klima i landet og i nabolandene .
Landets etniske sammenstning giver os et indtryk af , hvor kompliceret situationen er . Af de to millioner indbyggere er 65 % makedonere , 22 % albanere , 4 % tyrkere , 2 % serbere og 4 % andre minoriteter .
Faktisk udgres den strste trussel mod landets stabilitet af , hvorledes problemet med det albanske mindretal hndteres .
<P>
Hvad angr indholdet af samarbejdsaftalen , er det det samme som for den samarbejdsaftale , der blev indget med Slovenien i 1993 .
Der er tale om en rammeaftale for handel og samarbejde , som indeholder prferencer og kan uddybes .
Et meget vigtigt element er det demokratiske grundlag for samarbejdet , som udgr et vsentligt element i aftalen .
Samtidig er der en flles erklring , som giver mulighed for at indlede en regelmssig politisk dialog , konsolidere de demokratiske principper og institutioner samt respekten for menneskerettighederne , herunder mindretallenes rettigheder , lette republikkens fulde integration blandt de demokratiske nationer .
Der er planlagt mder og kontakter p ministerielt , teknisk og parlamentarisk plan , og den flles erklring omfatter ogs muligheden for at organisere den politiske dialog i en regional dimension .
<P>
Med hensyn til handelsudvekslingerne er disse de klassiske i sdanne tilflde : Bestemmelser vedrrende oprindelsesregler , intellektuel , industriel og erhvervsmssig ejendomsret , procedurer mod dumping og subventioner , de ndvendige beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med fremspirende industrier , samt med hensyn til handels- og betalingsbalancemssige problemer og hringsmekanismer i samarbejdsrdet .
<P>
Vi anser , at denne samarbejdsaftale har kolossal politisk vrdi ud over den konomiske vrdi .
Og i en region , der har vret rystet af stadige politiske , konomiske og endog militre vanskeligheder , som ogs har pvirket Den Europiske Unions udvikling , mener REX-udvalget sledes , at det er af vsentlig politisk betydning , at vi sttter denne samarbejdsaftale .
<SPEAKER ID=146 NAME="La Malfa">
. ( IT ) Hr. formand , Sikkerheds- og Udenrigsudvalget har afgivet positiv udtalelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Foruden de konomiske begrundelser , som hr . Pons Grau har anfrt , m der tages hensyn til de mere politiske begrundelser , som Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget har anfrt .
Makedonien har i de senere r opnet sin uafhngighed uden de enorme tragedier , der er fulgt i klvandet p de nye uafhngige republikker i de vrige regioner i det tidligere Jugoslavien , og det er ndvendigt , at Den Europiske Union s vidt muligt forsger at sttte Makedoniens videre konomiske omstilling og demokratiske forankring .
<P>
Efter vores mening ville det vre srdeles nyttigt for Den Europiske Union at rde over en egen reprsentation i Skopje , sledes at vi nrt kan flge udviklingen i demokratiet .
Nr vi henstiller til Parlamentet at vedtage denne aftale , hvis politiske betydning vi fuldt ud er klar over , br det vre vores pligt at opfordre den makedonske regering til nje at flge situationen blandt landets mindretal og den generelle situation med hensyn til borgerrettighederne , da Makedoniens befolkning er meget sammensat med hensyn til etnisk oprindelse , og det er ndvendigt , at landets regering udviser den strste respekt over for den komplicerede situation , som den er sat til at styre .
<P>
Med denne udtalelse fra Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget henstiller vi derfor til Parlamentet af afgive en positiv holdning til denne aftale .
<SPEAKER ID=147 NAME="Dell'Alba">
. ( IT ) Hr. formand , tillad mig frst at bruge nogle sekunder p at sige , at jeg efter at have overvret ordvekslingen mellem hr . Telkmper og nstformand Marn hber p i det mindste et skrifligt svar p mit foregende sprgsml .
<P>
Som ordfrer for Budgetudvalget vil jeg gerne meddele , at ogs vores udvalg har afgivet en positiv udtalelse om indgelsen af denne aftale . Den er srdeles vigtig , da situationen i Makedonien er vanskeligt , nu hvor landet hidtil er blevet sparet for alle de blodige krige , der har prget de tidligere jugoslaviske republikker .
Disse bestrbelser er af den strste vigtighed .
Der er tre grundlggende aspekter : Parlamentet har allerede godkendt den makrokonomiske bistand til landets betalingsbalance .
Nu gr vi med denne aftale , og dermed med de aspekter , der falder ind under det faglige , finansielle og handelsmssige samarbejde , en betydelig og stor gestus over for Makedonien .
<P>
Finansprotokollen er ud fra dette synspunkt af stor betydning . Der er tale om 150 millioner ECU fra Den Europiske Investeringsbank , som garanteres over fllesskabsbudgettet .
Vi anmodede i sin tid Kommission om skn for den finansielle indvirkning og efter at have modtaget disse , kan Budgetudvalget nu bekrfte den positive udtalelse , der er afgivet til indgelsen af denne aftale .
<P>
Tillad mig en kort prcisering med hensyn til det finansielle samarbejde : jeg mener , at hvidvaskning af sorte penge br bekmpes med andre metoder , nemlig en anden slags narkotikapolitik .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , kre kolleger , indgelsen af disse samarbejdsaftaler mellem Den Europiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er sammen med finansprotokollen og aftalen p transportomrdet af stor politisk betydning , fordi vi hermed yder et afgrende bidrag til denne Balkanstats konomiske udvikling , omstrukturering af dens industri , en forgelse af samhandelen og fremme af mere stabile og ligevgtige relationer med nabolandene .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at aftalen indeholder srlige klausuler om og lgger stor vgt p den sociale udvikling og de sociale rettigheder , hvilket er en nyskabelse for denne art aftaler .
Det er et faktum , at Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og dette fremgik ligeledes af de bilaterale drftelser i den interparlamentariske delegation i gr og i forgrs , har gjort sig store anstrengelser for at modernisere og forbedre sin konomis konkurrenceevne samt for gradvis at tilpasse sine infratrukturer til de europiske standarder i en svr periode , der , som vi alle ved , har vret prget af voldsomme historiske omvltninger .
<P>
Efter denne indirekte aftale med Grkenland vil landets konomiske aktiviteter via dets sydlige grnse f stadig strre betydning .
Grkenland er den medlemsstat , der har den strste eksport til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og er landets tredjestrste samhandelspartner .
Den udvikling af vejforbindelserne , der indgr i aftalen , m forventes at fre til en yderligere intensivering af de konomiske forbindelser og en forgelse af samhandelen .
<P>
Samarbejdsaftalen forventes blandt andet at lette den politiske dialog om konsolidering af de demokratiske institutioner , respekten for menneskerettighederne , herunder mindretallenes rettigheder , samt generelt at fremme sikkerheden , freden og stabiliteten i hele Europa , men naturligvis isr i dette flsomme Balkanomrde .
Denne tilnrmelse til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien br stttes .
Landets parlament er proeuropisk og dets regering anerkender betydningen af et godt samarbejde over grnserne .
Men tillad mig , kre kolleger , som reprsentant for et land , der naturligvis undertegner denne aftale , nemlig Grkenland , at udtrykke mit nske om , at ogs den sidste hindring for genoprettelse af gode forbindelser mellem disse to lande kan overvindes gennem en gensidig acceptabel , varig og vrdig lsning p problemet med den internationale betegnelse for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , en lsning , der respekterer de to folks srlige sensibilitet p netop dette omrde .
<P>
Jeg vil endelig gerne tilslutte mig dette lands nske om oprettelse af en reprsentation for Den Europiske Union i Skopje .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , som en tjekkisk biskop fra Nordbhmen plejer at sige :  Nstekrlighed ville vre en vidunderlig ting , hvis bare ikke nsten var s skrkkeligt tt p !
 Det er netop Makedoniens problem .
Makedonien er et lille land med forskellige naboer og en kompliceret historie , og landet har altid vret i fare for at blive knust af denne historie .
Desto lykkeligere kan vi vre i dag og i morgen , fordi vores Parlament siger ja til denne aftale , for dermed opns et gennembrud p vejen til ogs at optage dette land i europernes fllesskab , et land , som i hj grad har bidraget til vores historie og kultur , og som ogs i hj grad vil bidrage til vores europiske fremtid .
<P>
Alligevel er problemerne stadig ekstreme .
Man behver blot at tnke p - som kollega Pons Grau nvnte - problematikken med den albanske befolkningsgruppe i Makedonien , men hvem taler om , at det umiddelbart hnger sammen med sprgsmlet om Kosovo , at undertrykkelsen af Kosovo har medfrt en situation , som har frt til en s brndende problematik p det albanske universitet i den makedonske by Tetovo , bare for at nvne dette eksempel og for at vise , hvordan forskellige sprgsml i regionen stadig i hj grad hnger sammen med hinanden .
<P>
Derfor skylder vi vel dette land at sttte det utvetydigt p dets vej til Europa og frem for alt at srge for , at landets frihed og uafhngighed sikres .
I dag har vi talt om Asien - det er ogs godt nok - men det er da en skndsel , at vi godt nok taler om Asien , men ikke er i stand til at lse elementre europiske problemer .
Makedonien ville slet ikke eksistere i dag , hvis ikke USA dengang var begyndt at beskytte landets uafhngighed mod mulige serbiske aggressioner .
Nr man ser p , hvilke krfter der for tiden er ved at overtage magten i Serbien , kan man kun sige , at her uddrives dmonerne ved Beelzebul , og der er fare for , at det kan fre til nye alvorlige konflikter .
<P>
Derfor var det p hje tid , at vi afsluttede blokaden af handels- og samarbejdsaftalen .
Det m dog kun vre det frste skridt p vejen .
Vi skal sttte de demokratiske krfter i landet . Vi m ikke bebrejde landet visse reformsvagheder , som er logiske , for nr man er under pres udefra , er det utroligt svrt samtidig at gennemfre interne reformer .
Derfor gr det indtryk , at det overhovedet er lykkedes i et beundringsvrdigt omfang , men vi skal gennemtvinge det yderligere .
Frst og fremmest skal vi vre klar over , at nste skridt , nemlig en associeringsaftale og en europisk aftale , skal flge efter s hurtigt som muligt .
Slovenien brugte tre r til dette skridt , og jeg mener ikke , at Makedonien br vente lngere p et sdant skridt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , hr. kommissr !
Efter at kollega Posselt jo allerede har vist vejen med hensyn til , at denne aftale jo egentlig kun skal vre et skridt p vej ind i fremtiden for Makedonien , vil jeg gerne starte med at tilfje , at det glder mig meget , at denne samarbejdsaftale med Makedonien er faldet i s god jord her i Parlamentet .
Frst og fremmest vil jeg selvflgelig ogs sige hr .
Pons Grau hjertelig tak for hans betnkning . Makedonien er et land , som har gennemget meget i de seneste r , et land , som har klaret at komme ud af en alvorlig omklamring , hvilket ikke er lykkedes for mange andre lande - her behver vi blot at tnke p Bosnien-Hercegovinas skbne .
Jeg tror , at dette land har fortjent , at vi sttter det p tilsvarende mde .
<P>
Derfor vil jeg ogs gerne understrege , hvor meget det glder mig , at Parlamentet , da det for f uger siden drejede sig om sprgsmlet om makrokonomisk sttte til Makedonien , sprang over samtlige forhindringer , som ellers normalt str i vejen , og ydede denne sttte , selvom der hverken havde fundet en forudgende diskussion sted i udvalget eller i plenarforsamlingen , og her var meget geners , da det i hj grad p forhnd udviste tillid - efter min overbevisning med rette .
<P>
Jeg tror , at vi i Den Europiske Union indtager en meget vigtig position , nr man ser p , hvem der i dag er Makedoniens klassiske handelspartnere .
Bulgarien indtager frstepladsen , derefter flger resten af Jugoslavien og Rusland .
Hvis man kaster et blik p landkortet i dag , jeg har dog hele tiden en fornemmelse af , at vi gr det alt for sjldent , s erkender man , at Makedonien er et rigtigt ngleland p Balkan .
Derfor skal hele infrastrukturen forbedres .
Makedonien ligger jo praktisk talt i Den Europiske Union , hvis man forestiller sig forbindelseslinjen fra Grkenland til strig og Tyskland .
Denne infrastruktur skal opbygges sledes , at det netop opfylder dette lands behov , og i den forbindelse skal der tages hensyn til forbindelserne i Den Europiske Union .
<P>
rligt talt tror jeg , at vi har store forpligtelser over for dette land .
Det er nrmest en moralsk forpligtelse , hvis man ser p det rent geografiske , og hvis man ser p , hvad dette land har vret udsat for .
Jeg vil gerne gentage , at det glder mig meget , at denne betnkning er blevet modtaget s positivt i Parlamentet , og jeg hber , at vi kan fortstte , som vi er begyndt .
<SPEAKER ID=151 NAME="Marn">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr. ordfrer Pons Grau for hans glimrende betnkning og meddele ham , at Kommissionen deler hans mening om , at samarbejdsaftalen er af afgrende betydning for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og udviklingen af republikkens forbindelser med Fllesskabet , da den indeholder en prferenceordning for handel , en finansprotokol og en politisk dialog baseret p en srskilt erklring , som igangstter nogle - uden tvivl - vigtige forbindelser for dette land i fremtiden , ikke kun i den zone , hvor det er beliggende , men naturligvis ogs i forholdet til Den Europiske Union .
Sammen med sraftalen om transport er samarbejdsaftalen et stort fremstd for stabiliteten og samarbejdet i denne region .
<P>
Kommissionen deler ogs den generelle opfattelse , som talerne har udtalt , om at der er tale om et frste skridt , og i sidste ende er indholdet af denne samarbejdsaftale meget mere end den konomiske vrdi af stor politisk betydning .
P grund af dens vigtighed og netop derfor hber Kommissionen , at Rdet uden forhaling vil godkende indgelsen af samarbejdsaftalen og transportaftalen , sledes at den kan trde i kraft senest den 1. december 1997 .
<P>
Den makedonske regering anvender stadig sin konomiske og politiske reformpolitik , men vi ved alle , at den str over for vanskelige konomiske og sociale problemer som den lave konomiske vkst og naturligvis derfor en hj arbejdslshed .
<P>
Ud over den normale konomiske bistand via Phare-programmet - ECU 15 millioner direkte fra Phare-programmet og ECU 10 millioner til gennemfrelse af grnseoverskridende samarbejde med Grkenland - er der for nylig stillet yderligere ECU 8 millioner til rdighed til dette land .
Disse midler absorberes nemt og anvendes til at tilskynde projekter , som falder ind under prioriteringen fra de flerrlige programmer for 1996-1999 , det vil alts sige sm og mellemstore virksomheder , hjlp til offentlig investering og uddannelsesprogrammet Tempus .
<P>
Kommissionen undersger endvidere , hvordan Phare-programmet kan bidrage til at forbedre en af de mest komplicerede interne politiske situationer , det vil sige de etniske forhold .
<P>
Endelig takker Kommissionen Europa-Parlamentet for initiativet om at udvikle kontakterne til det makedonske parlament .
Disse kontakter udgr et vigtigt element for ogs at styrke forbindelserne mellem Den Europiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Derfor s Kommissionen med tilfredshed , at denne politiske dialog mellem Den Europiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kunne blive videreudviklet og yderligere konsolideret .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.55 )
