<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Kellett-Bowman">
Hr. formand , vi fr normalt protokollen i to dele .
Nu har vi fet den i fire dele .
Hvordan kan vi vide , om vi har fet et komplet st ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det m vi overlade til medlemmernes intelligens at finde ud af .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , i protokollen fra i gr , side 19 halvt nede , str der flgende :  Wijsenbeek vendte tilbage til sit indlg fra samme formiddag ved mdets begyndelse ( del I , punkt 1 ) og gjorde opmrksom p , hvordan han havde anvendt sin til genoptagelsen af mdet  .
Dette nederlandsk er under ingen omstndigheder korrekt , men det drejer sig om , at jeg stadig ikke har modtaget svar fra Prsidiet , om det virkelig er rigtigt , at Prsidiet i fremtiden ville fastlgge , hvornr medlemmerne gr ind og ud af Parlamentet .
Vil De endvidere meddele , om dette er i overensstemmelse med europisk lovgivning om retten til privatlivets fred , og vil De samtidigt oplyse medlemmerne om - for De vil som Prsidium kontrollere , hvordan vi bruger vores tid - hvor meget ekstra personale det krver , og hvad det koster skatteyderne , s vi kan afveje det ene i forhold til det andet .
<P>
Jeg mener , at vi som medlemmer har krav p at f et svar herp af Prsidiet , og De har ikke carte blanche fra os til at vedtage ordninger , der fra morgen til aften udspionerer og kontrollerer os .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wijsenbeek .
Som sdvanlig aner jeg ikke , hvad De taler om .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand ! Min kollega Liese konstaterede i gr under debatten om banansprgsmlet , at der var forskel p et foreliggende forslag og et indbragt forslag .
Det drejede sig om tre ord , der manglede .
Jeg ville bare sprge Dem , om denne sag er afklaret .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
S vidt jeg forstr , er undersgelsen i gang .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , i gr traf vi en meget vigtig beslutning .
Da der ikke er nogen medlemmer fra Wales til stede , vil jeg ptage mig at lyknske waliserne med udvelsen af deres demokratiske ret til selvbestemmelse .
Vi ser frem til yderligere fremskridt for Wales og Skotland sammen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne bifalde Deres lyknskninger til waliserne .
Mske er det alligevel godt , at der ikke var nogen walisere til stede , for vedtagelsen skete jo med et meget snvert flertal .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , lige et andet punkt .
For at komme hertil hver uge skal jeg gennem Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris .
Tre gange i r har man ngtet mig adgang til Terminal D med min Passerseddel .
Jeg fr at vide , at det ikke er et officielt dokument .
Sidste gang , i mandags , blev jeg endda holdt tilbage og fik frst lov til at passere , da jeg fremviste mit pas .
Det m da vre get op for franskmndene , at vi har en Union , og at vi har en Passerseddel , som giver os ret til at rejse hvorhen vi vil inden for de 15 lande .
<P>
( Bifald ) I s fald vil jeg gerne anmode Deres Kabinet om at skrive til de franske immigrationsmyndigheder og ppege , at med dette dokument har vi ret til at passere , s vi slipper for sdanne pinlige oplevelser i fremtiden .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg er fuldstndig enig .
Som De ved , plejede jeg at rejse med samme fly som Dem .
Det gr jeg ikke mere , for jeg blev s forbandet irriteret over alt det besvr i lufthavnen i Paris .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Gillis">
Vil De ikke ogs nvne Frankfurt ?
<P>
( Latter ) Jeg rejser via Frankfurt lufthavn , hvor vores europiske pas bliver beskrevet som en joke af toldmyndighederne .
<P>
( Latter )
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Ja , ja , nu har jeg Paris , Frankfurt og jeg hrte ogs en , der sagde Amsterdam .
Alle andre kan komme med deres bidrag skriftligt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne anmode Dem om at plgge de tyske myndigheder endelig at anerkende europiske pas , for man kan nogle gange komme ud for store vanskeligheder - jeg m desvrre sige selv i Mnchen lufthavn - som ellers er verdens bedste lufthavn .
<P>
( Latter ) Det ville vre en god id med en generel forordning , s alle disse lande anerkender det europiske pas .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. von Habsburg .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , rede kolleger !
I henhold til artikel 129 vil jeg gerne p De Grnnes vegne anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling med flgende begrundelse : Vi har netop godkendt ndringsforslag 22 fra De Grnne , hvori det udtrykkes , at vi i intet tilflde nsker en sttte p 100 % .
I gr sagde hr . Fischler forud for denne afstemning , at han ikke kunne acceptere denne fuldstndige tilbagetagelse , og at han holder fast ved det .
Nu er det interessante imidlertid , at sttten til salget , som det drejer sig om for os og ogs for ordfreren , kun udgr 60 og 80 % .
Det , der stttes med 100 % , er den tekniske indfrelse , det vil sige logistikken i forbindelse med indfrelsen af mrkning i industrien .
Denne kategori er sat til 100 % .
Nu har Kommissionen ikke skrevet dette forrest i artiklen , men udelukkende anfrt det i finansieringsoversigten .
Her finder man s de 100 % , som vi overhovedet ikke kan ndre noget ved .
<P>
I gr talte jeg med hr . Fischler .
Han fremhvede , at der nok er tale om et informationshul i Kommissionen , at den ikke havde dette til hensigt .
Derfor bliver vi ndt til at henvise til fornyet behandling , s Kommissionens overvejelser gr i den rigtige retning og flger vores forslag .
Jeg beder om , at kollegerne stemmer for vores forslag .
<SPEAKER ID=17 NAME="Hardstaff">
Hr. formand , jeg vil gerne argumentere mod henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Behandlingen er allerede forsinket .
Oprindeligt blev der anmodet om hastebehandling og om , at det skulle gennemfres i juli , s programmet kunne fortstte .
<P>
Her kan Fllesskabet spare penge .
Hvis vi bruger penge p at f folk til at spise vores oksekd , kan vi p sigt spare mange penge p oplagring og intervention .
Det var jo sagens kerne .
Kommissionen er ivrig efter at f dette p plads , s der kan spares p Fllesskabets budget .
Jeg nsker ikke en yderligere forsinkelse .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil gerne tale for tilbagesendelse i udvalg .
Hr . Fischler ngtede i gr systematisk og stdigt at svare p sprgsml eller give oplysninger om flgende : det er blevet oplyst over for vores Undersgelsesudvalg om BSE , at der er juridiske huller , og at det er muligt p lovlig vis at omg den lovgivning , som vi nu gennem et r stille og roligt har bygget op omkring bestemmelse af dyrs identitet , mrkning af kd og genoprettelse af forbrugernes tillid .
Han gav ingen forklaring og forpligtede sig p ingen mde til at forbedre situationen .
Derfor br forordningen sendes tilbage i udvalget , s Kommissionen fr lejlighed til at tnke sig om , og Parlamentet bedre kan gre sit arbejde over for borgerne og forbrugerne .
<P>
( Henvisning til fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand ! Vi tabte afstemningen om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Problemet er ikke lst . Vi har dog gennemfrt , at denne betnkning bliver behandlet efter artikel 129 a , og det betyder , at betnkningen overgr til andenbehandling .
Indtil da vil vi flge opmrksomt med i , om Kommissionen afklarer sin usikkerhed , som blev synlig , sledes , at sttten til industrien p 100 % tages tilbage .
<P>
Indfrelsen af mrkning vedrrer ikke kun industrien , men ogs landbrugene , men landmndene fr ikke en re for deres arbejde .
Det mener jeg ogs er fornuftigt , for nu at sige det helt klart .
Jeg nsker slet ikke nogen sttte .
Men : Hvis den ene side skal gennemfre og ogs betale for en selvflgelighed , nemlig identifikation og sporing af oksekdet for forbrugerne , s giver det ingen mening at honorere den anden side , nemlig industrien , 100 % !
<P>
Jeg m indrmme , at slagteriernes logistik i forbindelse med denne mrkning ikke er ubetydelig , men at finansiere dette 100 % , det er jo nrmest amoralsk .
Hvis man s ogs kun anfrer det i finansieringsoversigten , s ligner det lobbyarbejde , det ligner et samarbejde mellem forvaltningen og lobbyisterne i kdindustrien , der s ikke lader det indg i den parlamentariske proces , men nrmest ptvinger os det bagfra .
Det m vi helt afgjort afvise .
Vi vil behandle det her i Parlamentet , og jeg hber , at det ogs vil ske under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg allerfrst anerkende det store arbejde , som er gjort af fru Hardstaff og af ordfrerne hr . Papayannakis og Giansily .
Dernst vil jeg gerne meddele , at min gruppe anser det for absolut ndvendigt at anvende midler til korrekt oplysning af forbrugeren ved hjlp af korrekt mrkning .
<P>
Denne - som allerede nvnt fremragende - betnkning af fru Hardstaff br dog betragtes i sin kontekst . Den er defineret af BSE-krisen .
Bde i BSE-undersgelsesudvalget og BSE-opflgningen er der opdaget mangler , som kan hmme dette lovgivningsmssige initiativ .
Man kan ikke undg at konstatere et lovgivningsmssigt hul ved identifikationen af oksekdstyperne .
For jeblikket er der intet , der forbyder sletning af oprindelseslandet for oksekroppe , og dette skaber store problemer .
Manglerne i lovgivningen om identifikation og kontrol kan medfre virkninger , som str i modstrid med hensigten .
<P>
Derudover og da der ikke fra Kommissionens side er afgivet nogen garantier om , at disse mangler straks vil blive rettet , har min gruppe stemt imod den lovgivningsmssige beslutning for at presse Kommissionen til at udfre de ndvendige rettelser i forordningen og kontrollerne .
<SPEAKER ID=21 NAME="Andersson, Hulthn og Waidelich">
Vi vil gerne takke ordfreren for en vel gennemarbejdet betnkning .
Vi har dog afstet fra at stemme om de ndringsforslag , som drejer sig om forslaget til informationskampagnne for at fremme forbruget af oksekd .
Efter vores opfattelse kan forbrugerne selv afgre , hvilken type fdevarer de nsker at forbruge .
<P>
At subventionere kampagner for en vis type kd er upassende .
Kampagner for forskellige typer af produkter br bekostes af fdevarebranchen og ikke med flles midler .
Vi mener , at det ville vre at foretrkke at lade markedets prismekanisme skabe en fungerende balance i oksekdsektoren ved at udbuddet m finde den pris , som eftersprgslen i forbrugerleddet tillader .
<SPEAKER ID=22 NAME="Poisson">
Forbrugernes mistillid til oksekd taget i betragtning bestr den bedste og mest direkte strategi i at tilvejebringe dokumentation for , hvor produkterne kommer fra , og gre mere ud af informationen .
<P>
F.eks. ivrksatte man i Frankrig , p trods af anklager for protektionisme fra visse medlemsstaters side , en informationskampagne finansieret af brancheorganisationerne , hvor man opsatte skilte p salgsstederne .
Man kan utvivlsomt takke denne strategi for , at man undgik det vrste p et tidspunkt , hvor markedet var srdeles forstyrret .
Mellem 60 og 70 % af de adspurgte franske forbrugere flte sig beroliget af skiltningen .
Initiativet gjorde det sledes muligt at begrnse forbrugsnedgangen til gennemsnitligt 15 % i andet halvr af 1996 , efter at omtalen af BSE-krisen havde frt til et fald p over 30 % .
<P>
Det er klart , at Kommissionens forslag gr i den rigtige retning , men jeg er bange for , at fru Hardstaffs betnkning , der gr ind for en generel information , indebrer , at produkterne mister deres identitet .
Det ville kunne g hrdt ud over oksekd af god kvalitet , som ville blive slet sammen med alt andet oksekd under t stort europisk mrke uden yderligere specifikationer .
<P>
Jeg lgger meget stor vgt p , at oksekdet kan identificeres og fres tilbage til oprindelsesbedriften .
<P>
Informationen af forbrugerne er afgrende p dette omrde og en forudstning for , at oksekdsmarkedet , der har lidt urimeligt store tab , som har pfrt producenterne og med dem sektorens efterflgende led meget stor skade , kan gives et fornyet opsving .
<P>
Man m ikke glemme , at det er forbrugeren , der sidder inde med de vigtigste kort i denne sag .
<SPEAKER ID=23 NAME="Schnellhardt">
Lad mig indledningsvis fastsl , at alle involverede er enige om mlet : Det handler om at genskabe forbrugernes tillid til oksekdets sikkerhed og kvalitet .
<P>
Men vi er benbart uenige om den mde , vi skal opn mlet p .
Kommissionen , som foreslr finansiel sttte til bde salgsfremmende foranstaltninger og informationskampagner om mrkning af oksekd , lader til at kunne samle et flertal i denne sal .
<P>
Jeg anser dog dette for forkert , fordi der ikke prioriteres tilstrkkeligt entydigt .
Forbrugernes usikkerhed og mistro skyldes jo frem for alt , at oksekdets og oksekdsprodukternes oprindelse p det europiske indre marked ofte ikke er afklaret eller kontrollerbar .
Netop derfor fr de nye bestemmelser om mrkning af oksekd og registrering af kvg s afgrende betydning .
Kun gennem mrkning og registrering kan forbrugeren f klarhed over oksekdets oprindelse , kun herigennem skabes der tillid .
<P>
Jeg mener , at det er absolut ndvendigt at fremhve vigtigheden af alle politiske anstrengelser i denne forbindelse .
Denne vilje kom i sin tid klart til udtryk under behandlingen af mrkningsbestemmelserne her i plenarforsamlingen .
Men den udviskes desvrre under dagens debat .
For hvis vi accepterer den samtidige og afbalancerede finansielle sttte til bde salgsfremmende foranstaltninger og informationskampagner om mrkning af oksekd , undlader vi at udsende et klart politisk signal , hvilket ellers er s vigtigt for os i forbindelse med bekmpelsen af BSE og flgerne heraf : Forbrugernes sundhed og beskyttelse har frsteprioritet i den europiske politik , det er kun muligt at sikre landbrugsmarkederne , hvis vi sikrer denne frsteprioritet .
Vist er det ndvendigt at gennemfre salgsfremmende foranstaltningerm , men vi br koncentrere vores i forvejen begrnsede midler om det , som vi ud fra et politisk og konomisk synspunkt mener skal have frsteprioritet , og det er at skabe tillid hos forbrugerne ved at oplyse om oksekdets oprindelse .
<SPEAKER ID=24 NAME="Souchet">
Som min kollega hr. des Places oplyste under forhandlingen , har min gruppe stemt imod strsteparten af ordfrerens ndringsforslag .
Det forholder sig sledes , at det i jeblikket kun er oksekd med garanti ikke alene for sundheden , men ogs for smagen og de organoleptiske egenskaber , der kan modtage sttte fra Den Europiske Union til finansiering af salgsfremmende foranstaltninger .
<P>
Men hvad foreslr ordfreren nu ?
Fru Hardstaff slr i sin betnkning og sine ndringsforslag til lyd for , at alt oksekd skal kunne modtage EU-sttte til salgsfremmende foranstaltninger .
<P>
Disse forslag gr stik imod kvalitetskdets interesser .
Jeg ved personlig , at Det Forenede Kongerige prver at f ophvet forbuddet mod eksport af oksekd hurtigst muligt .
Hvordan vil en sdan ophvelse pvirke forbrugernes adfrd ?
<P>
Det er mit klare indtryk , at fru Hardstaff nsker , at ogs britisk oksekd skal kunne modtage EU-sttte til salgsfremmende foranstaltninger .
I betragtning af oksekdets negative omdmme gr hun naturligvis ind for , at de salgsfremmende foranstaltninger skal vre generelle , men det vil ikke vre acceptabelt .
<CHAPTER ID=3>
Den agromonetre ordning for enhedsmarkedet
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0261 / 97 ) af Hallam for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens beretning til Rdet og Europa-Parlamentet om den agromonetre ordning for enhedsmarkedet - Perioden fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 1996 ( KOM ( 96 ) 0636 - C4-0026 / 97 )
<SPEAKER ID=26 NAME="Hallam">
Hr. formand , det glder mig at se det store fremmde af medlemmer i dag , hvilket afspejler vigtigheden af emnet .
<P>
Jeg vil gerne kort forklare , hvad vi mener med den agromonetre ordning.Grundlggende er det en metode til at sikre landbrugerne en vis stabilitet i deres forretningsplanlgning .
Et af de problemer , vi i jeblikket str over for , er , at denne livline - hvis jeg m bruge en sdan sammenligning - nogle gange er ret lang og andre gange ret kort alt efter udsvingene p valutamarkedet .
<P>
Parlamentet har tidligere begrundet anmodet Kommissionen om mere oplysning om , hvordan ordningen fungerer .
Kommissionen har udarbejdet en beretning - som behandles her i dag - for perioden juli 1995 til 30. juni 1996 .
Beretningen indeholder oplysninger om bevilling af kompensation , en vurdering af de konomiske og finansielle virkninger samt forslag om ordningens fremtid .
Komissionen har ret i , at det vil vre svrt at indfre gennemgribende ndringer af den agromonetre ordning nu , hvor vi str p trsklen til Den Europiske Monetare Union .
Det skal derfor drftes en anden gang .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ikke desto mindre set p beretningen .
Vi er enige i , at vi ikke kan indfre drastiske ndringer p nuvrende tidspunkt , men der skal ske ndringer i 1998 , nr vi nrmer os MU ' en - hvis vi da nrmer os MU ' en , s vi har benyttet lejligheden til at fremstte en rkke forslag .
<P>
For det frste nsker vi en forenkling af reglerne , og vi vil vre sikre p , at folk forstr prcis , hvordan ordningen virker .
For det andet nsker vi et loft og et gulv til begrnsning af udsvingene .
<P>
I min valgkreds har landbrugerne tabt nsten 20 % af deres indtjening , mlt i skaldt grnne pund , i lbet af det seneste r .
Der er allerede alt for mange variable strrelser inden for landbruget , og det er afgrende , at vi sikrer , at disse variable strrelser , som vi kan kontrollere , ikke varierer s meget .
<P>
Endelig nsker jeg , at den agromonetre ordning skal vre selvfinansierende . Nr den gr op og nr den gr ned , betyder det , at vi kan fordele pengene mere jvnt .
Det sikrer en rimelig retfrdig behandling af Europas skatteborgere .
<P>
Kre venner , jeg gad vide , om vi vil drfte tilsvarende ting om cirka ti r .
Det kan jo nemt ske , at begivenhederne vil overhale os , nr MU ' en nrmer sig , s vi kommer i en situation , hvor hver enkelt landbruger kan f samme sttte i samme pakke uanset hvor i Unionen de bor .
Jeg vil gerne forsikre landbruget - ikke kun i min valgkreds , men i alle kroge af Unionen - om , at Parlamentet er klar over , hvilke problemer sektoren str over for , og Parlamentet vil gre sit bedste for at varetage forbrugernes interesse s effektivt som muligt , til en retfrdig pris og p en sdan mde , at de kan opretholde en rimelig livsstil .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer">
Hr. formand , rede damer og herrer ! I gr talte jeg i lngere tid under ledelse af den rede fru formand Fontaine .
I dag vil jeg tale i knap s lang tid .
<P>
De forudgende r har vist , at paritetsndringer i valutaerne flere gange og i mange r har frt til konflikter og konkurrenceforvridninger i et ganske massivt omfang .
Medlemsstaternes landbrug har mttet udligne dette p en eller anden mde .
Udligningsordningerne har ikke vret tilstrkkelige .
I rapporteringsperioden fra 1.7.1995 til 30.6.1996 , det vil sige et produktionsr for landbruget , oplevede vi nsten ingen valutasvingninger , og de f , vi oplevede , var egentlig njagtig modsat dem , vi havde fr .
<P>
Jeg vil gerne gratulere ordfreren , hr . Hallam , med hans betnkning .
Selv i udvalget var man i vid udstrkning enige . Det vil jeg gerne viderebringe i dag .
Ogs i dag er der samstemmende udtalelse .
Vi vil gerne klart understrege kravet om at fortstte arbejdet hen imod enkelthed og strre gennemsigtighed , men frem for alt ogs kravet om at indfre nye bestemmelser i 1998 , selvom Den Monetre Union , udvidelsen af Unionen , naturligvis WTO-runden og isr ogs diskussionen om Agenda 2000 str for dren og ophidser gemytterne .
Det var , hvad jeg ville sige om det i dag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , fru kommissr , selvom vi accepterer - og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke vores kollega Hallam for den entusiasme , som han har lagt i diskussionen af denne sag , der er af s stor vigtighed for enhver landbruger i Europa , hvad enten han er fra nord eller syd - Kommissionens opfattelse med hensyn til den bestende agromonetre ordning , det vil sige ingen afgrende ndring af de gldende aftaler , en forenkling af ordningen uden at stte sprgsmlstegn ved systemet som helhed , alts afskaffe landbrugsomregningskursen og omdefinere den nuvrende ordnings fremtidige muligheder , mener vi dog , at det er ndvendigt at gre sig nogle overvejelser .
<P>
For det frste er det sandsynligt , at den agromonetre ordning vil blive ndret med forsinkelse - det er ikke frste gang , at det sker - alene , hvis man tnker p indfrelsen af euroen , der jo faktisk er blevet et europisk ideal .
I hele perioden indtil da vil der nemlig vre en mere end velbegrundet frygt og risiko for en mrkbar stigning i udgifterne for EUGFL med en farlig ustabilitet for valutamarkederne .
<P>
En mindsket reprsentativitet for euroen i dens frste fase ville indebre en alvorlig skade for landbrugsproduktionen , hvis ligevgt hviler p en kompleks - vi er alle bekendt med den - og integreret flles arkitektur , hvis udtnkning er resultatet af en lang , vanskelig og konfliktfyldt politisk koordinering .
Konsekvenserne af en sdan udvikling iagttages sledes med strk bekymring og frygt i landbrugskredse , en sektor , der let vil komme til at mrke de negative virkninger ved en svkkelse af de europiske strukturer , isr efter , at den har mrket vanskelighederne ved alt for stive konvergenskriterier .
<P>
Den agromonetre beretning , som Kommissionen fremlagde sidst i 1996 , bekrftede til fulde mistanken om et svind af vigtige konomiske midler , der har frt til en forhjelse p ca . 28 % af landbrugsdirektivets grundniveau .
En situation af disse dimensioner for Den Europiske Unions budget vil i praksis bringe reformen af den flles landbrugspolitik i fare og har gjort det komplet umuligt at g i gang med , sdan som man burde , de ndvendige forbedringer af strukturer og organisationer p markedet for middelhavsafgrder .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne begynde med at komplimentere hr .
Hallam med hans betnkning . Hvis jeg har lst betnkningen korrekt , har jeg mellem linjerne forstet , at han allerede er langt forud for sin regering og sit parti , fordi han allerede nu gr ind for , at alle lande i EU skal deltage i den fremtidige MU .
Jeg synes , at det er et modigt standpunkt for et medlem af Labour .
<P>
For det frste mener jeg , at vi kan konstatere , at den nuvrende agromonetre ordning har virket udmrket siden afskaffelsen af switch-over -systemet .
Omkostningerne er betydeligt mindre , og for tiden er forskellen mellem den grnne kurs og den normale kurs ca .
2 procent . Med lidt held bliver den endnu mindre nste r .
Men der skal en smule held til .
<P>
Jeg sprger mig selv , om Kommissionen trffer tilstrkkelige forholdsregler for afskaffelsen af den grnne kurs , nr MU engang etableres .
For hvad vil der s ske ?
Kommer der en kompensation til landmndene , eller hves priserne midlertidigt , s bnderne i Europa ikke lider tab ?
Jeg tror , at nr finansministrene allerede nu har gjort det klart , at bestemte kurser vil blive koblet sammen i maj , at det ogs ville vre godt for den europiske landbefolkning at vide , hvad der vil ske med det grnne kurssystem .
Vil disse kurser ogs blive koblet sammen ?
For det betyder automatisk , at det nuvrende system bliver overfldigt .
Det store sprgsml vil vre : Hvad vil der ske med de lande og de valutaer , der ikke kommer til at deltage i MU ?
Bliver der s indfrt et lignende system osv. osv .
? Det store punkt er ogs - og det fremdrager jeg , fordi jeg er ordfrer for landbrugsbudgettet for 1998 - at der i hele landbrugsbudgettet for 1998 ikke er truffet nogen foranstaltninger med henblik p eventualiteter af denne type .
Jeg sprger mig selv , om det er godt .
Ganske vist er det sdan , at der efter al sandsynlighed ikke sker noget fr efter 15. oktober 1998 , men hvis disse valutaer allerede sammenkobles i maj , kan der ogs ske noget med den grnne ecu , og jeg mener , at Kommissionen skal vre forberedt p denne mulighed .
<P>
Jeg vil ogs gerne hre Kommissionens holdning vedrrende det , som hr . Hallam lige har sagt : Der er i jeblikket en overgrnse p 5 procent , inden der trffes forholdsregler , og en undergrnse p 2 procent .
Er det muligt , at disse ensrettes : f.eks. at begge er 3 procent eller 5 procent eller nvn et tal , s det i fremtiden , nr MU er etableret , er budgetneutralt ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , kre kolleger , nrvrende beretning fra Kommissionen er en flge af det tilsagn , som den gav under samlingen i Rdet ( landbrug ) i juni 1995 om hvert r at udarbejde en beretning om , hvordan valutakursudsvingene og den gldende agromonetre ordning havde pvirket den flles landbrugspolitik og enhedsmarkedet , ledsaget af passende forslag til afhjlpning af de problemer , som dette mtte have givet anledning til .
Del A og B beskriver den monetre og agromonetre udvikling i 1995-1996 , herunder udbetalingen af udligningssttte .
Den affattelse af betragtning A , der er indeholdt i ndringsforslag 1 , svarer godt til denne beskrivende del af Kommissionens beretning .
Vi stemmer derfor for dette ndringsforslag .
Del C behandler de konomiske konsekvenser for markederne for landbrugsvarer og for landbrugernes indtgter , og del D evaluerer den agromonetre ordnings betydning for l ' acquis communautaire .
<P>
Som det vsentligste i rsberetningen foreslr Kommissionen , at man ophrer med at anvende den grnne kurs ved beregningen af importafgifterne , og opstiller en mlstning om forenkling af de agromonetre regler .
Dette forslag indgik i hr . Hallams frste udkast til betnkning .
Under den nuvrende ordning anvendes sidelbende to kurser til beregning af toldafgiften : toldkursen og landbrugsomregningskursen , den skaldte grnne kurs .
Vi gr alle ind for en forenkling af ordningen , men i modstning til , hvad ordfreren oprindelig foreslog , mener vi ikke , at en sdan forenkling skal best i , at man udelukkende skal anvende toldkursen ; den skal tvrtimod best i , at man konsekvent skal anvende den grnne kurs .
<P>
Den grnne kurs er nemlig hjere end toldkursen .
Forskellen i omregningskurs mellem de to kurser kan vre op til 5 % .
Flgelig indebrer svel Kommissionens som ordfrerens forslag en ringere fllesskabsbeskyttelse .
Vi ved alle , at fllesskabsprferencen i det nuvrende meget vanskelige internationale milj konstant udsttes for trusler , og at den ofte anfgtes under henvisning til bde WTO-aftalerne og den lange rkke aftaler , som Den Europiske Union har indget med tredjelande .
Det er derfor yderst vigtigt at bevare s megen beskyttelse som muligt , og det vil sige at opretholde den grnne kurs .
Denne kurs skal fortsat anvendes ved beregningen af restitutionerne og de interne priser uanset hvilken metode , der er valgt til beregning af toldafgifterne .
Den virkelige forenkling fremgr faktisk af det ndringsforslag , som jeg har fremsat sammen med min kollega hr. des Places , og som er blevet vedtaget af Landbrugsudvalget .
Den bestr i , at man skal anvende den grnne kurs ved beregningen af toldafgifterne p samme mde som ved beregningen af restitutionerne og de interne priser .
At de vrige ndringsforslag , som jeg og hr. des Places har fremsat i udvalget , alle er blevet vedtaget , gr det muligt for os at sttte Deres beslutningsforslag som helhed , hr. ordfrer , bortset fra betragtning A , hvor vi foretrkker affattelsen i ndringsforslag 1 .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , gr vi alle ind for at lette de administrative byrder for samtlige europiske virksomheder .
Den strategi , som vi flger , adskiller sig fra Kommissionens p et ganske bestemt punkt : Vi nsker i s vid udstrkning som muligt at bevare fllesskabsprferencen .
Det foreliggende eksempel , der drejer sig om valget af en enhedsomregningskurs til beregning af toldafgifter , viser , at Kommissionen for sin part systematisk foretrkker den lsning , der giver den ringeste beskyttelse af det europiske landbrugs konomiske interesser .
Ingen internationale aftaler og ingen juridiske forpligtelser tvinger Kommissionen til at foresl os toldkursen i stedet for den grnne kurs til beregning af toldafgifterne .
Men hvorfor gr den det s ?
Sdanne forslag , og ikke mindst Agenda 2000 , fr ikke alene mig , men ogs mange landbrugere , til at tvivle p , at Europa-Kommissionen virkelig nsker at bevare den eneste virkelig integrerede fllesskabspolitik , der findes , og som er en stor del er grundlaget for Unionens legitimitet , nemlig den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere vores kollega , David Hallam , for hans udmrkede betnkning , som faktisk kaster lys over et meget , meget kompliceret emne , nemlig hvordan den agromonetre ordning fungerer .
Efter at have lst betnkningen , fler jeg helt bestemt , at jeg forstr det meget bedre .
<P>
Jeg vil ogs gerne forsikre kolleger om , at han ikke har skrevet min tale her til formiddag , lige s lidt som jeg har skrevet hans tale i gr om min betnkning .
Komplimenten er virkelig oprigtigt ment .
<P>
En af grundene til , at jeg hilser denne betnkning velkommen er , at landbrugerne skal kmpe med s mange usikre strrelser i deres arbejde .
Bare en eller to meget kraftige storme eller tre uger med meget trt vejr p det forkerte tidspunkt af ret gr udslaget for , om der kommer overskud eller underskud af et helt rs arbejde .
<P>
Den fremadrettede planlgning hmmes yderligere af valutakursudsving .
Det er meningen , at den agromonetre ordning skal yde en vis beskyttelse mod dette .
Som betnkningen ganske rigtigt understreger , er der ikke ndvendigvis balance mellem stigninger og fald i valutakurserne , s der krves justeringer for at sikre , at landbrugere i en grupppe lande ikke bliver ugunstigt stillet som flge af sdanne kursudsving .
<P>
Jeg har med stor glde noteret mig forslagene i hr . Hallams beslutning , som anbefaler opretholdelse af maksimal stabilitet i tiden indtil indfrelse af euroen .
Vi nsker kun et minimum af ndringer af den eksisterende ordning , de ndringer , som krves for at opretholde konomisk balance i landbrugssektoren i denne mellemliggende periode .
Jeg mener , at landbrugere over hele Europa vil hilse disse henstillinger velkommen , da usikkerheden er deres strste problem p et omrde , hvor langtidsplanlgning er absolut ndvendig .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Hallam med hans betnkning samt takke ham for hans heroiske arbejde med at kaste lys over et meget kompliceret emne .
Et tidligere medlem af Ministerrdet fortalte engang , at han uformelt havde spurgt alle finansministrene omkring bordet :  Hvad er NCA ?
 .
Ikke en eneste af ministrene kunne forklare det .
De var ndt til at sende bud efter en fra Kommissionen .
Hr . Hallam har gjort det langt bedre .
<P>
Jeg tager afstand fra et punkt i starten af frste afsnit af betnkningen , hvor det anfres , at der hersker betydelig tvivl om hele MU-sprgsmlet , eller en lignende formulering .
Her i Parlamentet br vi ikke acceptere nogen tvivl om MU .
Parlamentet er ndt til at acceptere , at MU ' en vil fortstte efter tidsplanen .
Medio 1998 vil der vre en europisk monetr union for mske 80 % af hele konomien i vores 15 lande , og vi br fortstte p det grundlag .
<P>
Desuden vil jeg gerne ppege , at hr . Hallam jo tilsyneladende foreslr , at vi mske skal fortstte med denne ordning , nr den monetre union er en realitet .
Selvom det ikke vil koste Fllesskabets budget noget , vil landbrugere i omrder med en strk valuta modtage penge p bekostning af landbrugere i lande med en svag valuta .
Jeg kan ikke vre enig i , at der er behov for dette .
<P>
Jeg mener , at den monetre union vil vre en realitet medio nste r .
Nr kurserne frst er fastsat , bliver hele den agromonetre ordning fuldstndig overfldig .
S vil omkring 80 % af Den Europiske Unions konomi vre dkket af ordningen , og der vil vre et eller to lande , som gerne vil vre med , men hvis valutaer er for svage .
Det ville vre meget forkert at foresl en afgift for de landbrugere , der eksporterer fra disse lande , hvis deres regering bliver tvunget til at devaluere sin valuta .
<P>
P den anden side kan jeg ikke acceptere , at lande med en strk valuta , som opfylder kriterierne for at vre med i Den Europiske Union , men som ikke nsker det , fr mulighed for at yde sttte til de nominelle prisfald , der opstr , hvis deres valuta stiger i forhold til euroen .
Denne mulighed ville vre en tilskyndelse til disse lande til ikke at vre med i den monetre union , hvis de har en strk valuta , hvis de er kvalificerede .
<P>
Jeg mener , at vi skal fortstte p det grundlag , at vi vil bruge euroen fra den dato , hvor kurserne bliver fastsat .
Derefter bliver hele ordningen overfldig , og landbrugere inden for ordningen ved njagtig , hvad de kan regne med , mens landbrugere uden for ordningerne m klare problemerne p lige fod med alle andre sektorer i konomien - industri , tjenesteydelser , import eller eksport .
De veksler til den kurs , euroen giver dem .
Der er ikke behov for nogen anden ordning .
Jeg kan forst , hvorfor der fr i tiden var politisk pres i Tyskland og Holland , hvor valutaen hurtigt blev strkere og strkere .
Der var politisk pres for at give visse indrmmelser .
<P>
Jeg kan huske , at i 1992 i en betnkning , som jeg var forfatter til , forkastede Parlamentet  switch over  -ordningen , som i sidste ende betd flere omkostninger p det europiske budget .
Dengang var min gruppe uenig med mig .
Men ordningen indebar omkostninger af strrelsesordenen ECU 7 milliarder p det europiske budget .
Jeg var imod den , fordi den gav landbrugerne uplanlagte og pludselige indkomststigninger , som de ikke var ude efter og ikke forventede .
Hvis vi i dag havde ECU 7 milliarder at bruge p udviklingen af landdistrikter inden for vores landbrugspolitik , kunne de gre nytte til fremme af de sociale og konomiske mlstninger , som ligger de fleste her i Palamentet mere p sinde .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , jeg vil frst takke hr . Hallam for denne betnkning om et meget flsomt emne .
Jeg har imidlertid i lighed med en del af kollegerne mange indvendinger mod visse sider af Kommissionens forslag .
<P>
Kommissionens forslag om den agromonetre ordning for enhedsmarkedet er generelt fornuftig .
Ordfreren understreger fuldt berettiget , at der ingen grund er til p indevrende stadium at fremstte strre forslag om reformer , da den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union fra januar 1999 vil medfre , at disse reformer m ndres .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tilfje med hensyn til det i punkt 1 , litra d ) om sikkerhedsnet anfrte om et loft og et gulv , udtrykt i lokal valuta , at udsvingsmargenen hjst br vre + 2-3 % , og det virker som om litra e ) i samme punkt skaber flere problemer , end det lser .
Dette litra br efter vores mening helt slettes .
Med en sdan mulighed for anvendelse af fllesskabsmidler er der stor fare for , at lande med en strkere konomi kunne forledes til at lege valutalege med kursvrdierne til skade for de svagere lande , da disse ikke vil have mulighed for at reagere .
Bestemmelsen begrnser desuden medlemsstaternes frie anvendelse af deres budgetpolitiske virkemidler fr den endelige fase , sledes at dette litra i virkeligheden kommer til at virke som et middel til at prmiere eller straffe medlemsstaterne .
Nr et land med en svagere konomi er ndt til at devaluere for at vende konomien og give strre fleksibilitet til eksporten , s kommer Den Europiske Union med dette system og straffer landet .
Man tager med andre ord midlerne og giver dem til de strkeste og fortstter p denne mde en ond cirkel .
<P>
Kommissionen gr ganske vist opmrksom p , at der ikke blev registreret strre valutamssige udsving , men den anfrer , at strke valutaer er blevet devalueret , medens andre er blevet revalueret .
Uanset om det forholder sig sdan eller ej , er det ikke en grund til , at vi skal forfalde til sdanne foranstaltninger .
I konklusionerne i sin begrundelse sttter ordfreren Kommissionen i dens holdning , at Fllesskabet p den ene eller den anden mde m holde op med at sikre landbrugernes indkomster , som den gr i dag .
Fllesskabets opgave br ikke vre at sikre , skriver ordfreren ,  at hvad enten en valuta falder eller stiger i vrdi , skal landbrugere i begge situationer have mere  . Administrativt set kan denne tanke have en vis tiltrkning , og det er tydeligt , at endnu en gang er Kommissionens kriterier af administrativ og budgetmssig art .
I virkeligheden udfrer landbrugerne et meget hrdt arbejde , som ikke alene er udsat for pvirkninger fra vejrliget og de fr omtalte naturkatastrofer , men ogs pvirkes af visse afgrelser fra europiske teknokrater .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
rede hr. formand , hr . David Hallams betnkning om funktionaliteten af den agromonetre ordning i rene 1995-1996 giver et temmelig godt billede af systemet .
Tusind tak for det .
Ved hjlp af det grnne ecu-system er det meningen at realisere to ml i EU ' s grundaftale , artikel 39 : at garantere en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen og at frigre markeder .
I sin grundopgave har systemet fungeret ganske godt .
Dette er p den anden side blevet hjulpet af den relative stabilitet i EU-medlemslandenes valutaer .
Nogle valutakriser som i starten af dette rti er der ikke set noget til .
<P>
I fremtiden skal den agromonetre ordning tilpasse sig to store udfordringer : Den eventuelle realisering af emuens tredje fase og at rette landbrugserhvervet mod verdensmarkeder .
Overgangen til fllesvaluta i begyndelsen af 1999 vil bringe en vis stabilitet i opretholdelsen af en flles landbrugspolitik .
Medlemslande , som er med i fllesvalutaen , vil ikke mere have indbyrdes finansieringsvekslinger .
Til gengld bliver sprgsmlet om lande , som eventuelt bliver uden for emuen , ulst .
Sdanne betydningsfulde landbrugslande m i hvert fald iflge den offentlige debat vre England , Danmark og Sverige , mske ogs andre .
Kommissionen har ikke fremlagt nogle planer for et nyt system .
Som det er konstateret i flere indlg , er dette systems udformning snart meget aktuel .
<P>
Det andet sprgsml er i hjere grad at rette landbrugsproduktionen mod verdensmarkeder .
AGENDA 2000dokumentets landbrugspolitiske princip er at tilpasse landbrugspolitikkens tilskudsniveau med verdensmarkedets priser .
Verdensmarkederne domineres i en temmelig hj grad alligevel af US-dollar .
I lbet af sidste r er dollaren blevet styrket over tyve procent i forhold til ecuen .
Dette m i hvert fald delvis skyldes den usikkerhed , der hersker om den nye fllesvaluta .
Da det kan vre , at den nye euros kurs specielt i startfasen bliver ustabil , kan dette foranledige endnu strre svingninger p de priser , som landbruget fr p verdensmarkeder , nr der veksles til euroer .
Dette vil igen hurtigt reflekteres p EU ' s interne priser og landbrugstilskuddene , og resultatet deraf vil blive hurtige svingninger .
Det er p denne baggrund , at de interne kontakter af AGENDA 2000 til verdensmarkeder og derigennem til f.eks. US-dollar skal overvejes grundigt .
Vi skal srge for , at skift i landbrugsprodukters priser og landbrugstilskud ikke ges , men nrmere reduceres .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand !
Lad mig frst henvende mig til min ven , hr . Hallam , der i starten sagde med en vis berettigelse , at han desvrre mtte fremlgge dette virkelig vigtige tema for et meget tomt Parlament .
<P>
Jeg har vret med fra starten . Derfor vil jeg trste ham og sige , at jeg har den erfaring , at om fredagen mder man op , hvis man gr ind for kvalitet , og hvis man ikke er her , gr man ikke ind for kvalitet !
<P>
Hallam-betnkningen er meget aktuel af en grund .
Det er jo faktisk sdan , hvilket han ogs understregede med sine overvejelser , at vi i dag kun kan foretage noget p kort sigt , fordi vi i hele Den monetre situation jo netop str foran meget store forandringer .
Netop denne diskussion har gjort det klart , hvor vigtigt det er for os at f en flles europisk mnt .
<P>
Jeg kan kun sige fra min egen valgkreds Oberbayern : Vores landmnd venter p denne europiske mnt , fordi den strste del af vores handel foregr med Italien , og lire-kursen virkelig er get meget op og ned i den seneste tid , hvilket har givet vores landmnd de allerstrste problemer .
S snart vi fr en europisk valuta , vil det ikke lngere vre muligt .
S fr vi forhbentlig stabilitet , og jeg vil sige , at hele hr . Hallams forslag egentlig bare er et overgangsforslag , som ikke desto mindre er livsvigtigt .
<P>
Det er i det hele taget af helt afgrende betydning for alle anliggender , der har med landbruget at gre , at vi finder en overgangslsning .
Jeg mener personligt , at landbrugets udsigter p lngere sigt er udmrkede .
Af en simpel rsag : Vores industrielle samfund krer med stor hastighed ind i en blindgyde .
Vi har bygget det meste p ikkefornyelige rstoffer .
Nu kommer den tid , hvor vi skal bruge fornyelige rstoffer .
Vi burde ungteligt have taget fiskerikrigene som en alvorlig advarsel .
<P>
For bare 10 r siden fik vi at vide , at havet var det uindskrnkede , store omrde , dr ville vi kunne lse alle problemer .
Allerede i dag har vi problemer p havene med fiskerikrige mellem Europa og Canada , mellem Europa og Afrika , mellem Frankrig og Spanien .
Vi m erkende , at mngden af de ikke-fornyelige rstoffer er opbrugt .
Nu kommer de fornyelige rstoffer fra landbruget .
Hvis man beskftiger sig en smule med problemet og ikke lader sig blnde af kritikken fra visse store multinationale selskaber , ved man udmrket , at det ikke er utopisk science fiction .
<P>
Lad os f.eks. tage brndstofferne .
Sidste gang vi havde plenarmde , krte jeg hertil i en bil , som krer p naturlig olie , ikke raps , men olie , der frembringes af grs .
Det er en fornjelse at kre i den .
Men det er nu engang en kendsgerning , at der i dag f.eks. gres alt i Tyskland for at forhindre , at der opbygges et net af tankstationer , hvor man kan kbe denne olie , fordi den nemlig ville vre vsentligt billigere end det , der udbydes , fordi staten mske endnu ikke har udvidet sit rveri til dette omrde i fuld udstrkning .
For os er det allervigtigste , at der gres alt inden for vores landbrugspolitik for at bevare vores landlige strukturer til den tid , hvor der virkelig bliver brug for dem .
Jeg vil sige - i min alder kan man godt tillade sig at fremstte profetier , fordi man altid kan sige i samme forbindelse , at man ikke vil vre der til den tid , hvor man vil blive kontrolleret - vi kan bare hbe , at disse landlige strukturer , der ogs vil danne grundlaget for vores landbrug p et senere tidspunkt , faktisk bliver bevaret , og vi m gre alt for at trffe overgangsforanstaltninger for landmndene .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne takke hr . Hallam varmt for det , han har sagt , fordi han ogs reprsenterer disse perspektiver .
Efter min mening br vi godkende denne betnkning og beslutning med glde .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Jeg vil gerne tilslutte mig hr . Habsburgs ord , hvad angr betydningen af den landlige samfundsform for vores europiske kontinent .
Men - hr . Habsburg - De burde nu i Deres alder alligevel overveje , om De ikke skulle melde Dem ind i partiet De Grnne , for De befinder Dem ikke det rigtige sted hos de kristlige demokrater med Deres forslag .
For dette kristligt-demokratiske parti har her , og ikke kun her , men ogs i de nationale parlamenter , stttet en politik , der gr i prcis den modsatte retning , nemlig destruktion af landbrugene , som De minder os om vi fr hrdt brug for .
Hvert andet minut bukker en grd i EU under , og det er de mindre bedrifter , der er tale om .
P rsbasis gr 500.000 arbejdspladser inden for europisk landbrug tabt .
Det er en rystende opgrelse , og hvis man ikke vil stoppe det , s m man tage fat i Deres forestillinger , eller ogs m man , som det altid har vret grn landbrugspolitik , erklre sttten af den landlige samfundsform som et ml for landbrugspolitikken .
<P>
S ville vi heller ikke skulle diskutere denne betnkning , som vi skal behandle her , for hr . Hallam , der er to muligheder for at overvinde dette system : Den ene mulighed er , at vi fr en monetr union , det har De jo ogs anfrt .
Det andet system ville best i at g bort fra intervention , statslige opkb og eksportsubventioner .
For disse monetre foranstaltninger og de udligningsforanstaltninger , som vi diskuterer her , er jo kun ndvendige for de omrder og de produkter , hvor der interveneres .
Det er alts de klassiske markedsordningsprodukter , ikke f.eks. kartoflerne , ikke f.eks. grntsagerne , ikke f.eks. frugterne , ikke hele den produktpalet , som vi hos os i Baringdorf gr fra vores bondegrd til det direkte marked med , i direkte forbindelse med producenterne og forbrugerne .
De berres overhovedet ikke af disse valutasvingninger .
<P>
Vi kommer heller ikke til at nyde godt af udligningsbetalinger , der berrer dette monetre system , men fr derimod vores priser fra markedet , vi fr vores priser via vores produkters kvalitet og via forbrugernes erkendelse af , at disse produkter har en srlig vrdi for dem .
Her gr vi mere og mere i retning af , at produkternes vrdi ikke kun mles p den kvalitet , der er i de produkter , der kan mles kvantitativt , men disse produkter tillgges i strre og strre omfang en ekstern kvalitet - sdan vil jeg kalde det - p den mde , at der nemlig skal vre en landskabsstruktur , der betyder , at vores ldre ikke glider ud , at vi bevarer arternes mangfoldighed , at der findes et landskab med landbrugsbedrifter og ikke , som man s det i det gamle DDR , med bedrifter , der var blottet for enhver stetik .
<P>
Europas kulturelle prstationer ligger p det landlige omrde og har sin oprindelse dr .
Jeg vil ikke pst , at bnderne skabte denne kultur , men de skabte i hvert fald grundlaget for denne kultur .
Hvis vi piller ved dette grundlag , m vi ikke undre os , hvis Europas kultur ndres .
Derfor har disse monetre sprgsml temmelig meget at gre med den overordnede udvikling , og derfor vil jeg gerne pst , at vi bruger behandlingen af Agenda 2000 , som ligger foran os , hvor der gres s sagte forsg p at g vk fra et interventionssystem for i stedet at fremstille kvalitetsprodukter til markedet , til at stille et forslag i Europa-Parlamentet , modigt at fremlgge et forslag til en anden landbrugspolitik , der overstiger enhver agroindustriel logik .
Den , der - som vores grundlov og vores liberale konomiske system tillader det - nsker at producere for verdensmarkedet i en bestemt agroindustriel produktion , skal have lov til det , men venligst uden statslig sttte .
Og der skal vre sttte til dem , der bevarer kulturen og landskaberne , dem , der producerer kvalitet , dem , der ogs kommunikerer med forbrugerne , som netop ikke er ansvarlige for de milliardbelb , vi nu m punge ud med til BSE .
<P>
Landbrugsbudgettet er ikke for stort , landbruget er ikke for dyrt .
Pengene er blot givet forkert ud , de blev givet ud mod bevarelsen af strukturerne og ikke for bevarelsen af strukturerne .
Hvis vi vover at stille et modigt forslag , og hvis De , hr . Habsburg , endnu en gang vil overveje tingene sammen med De Grnne , s er vi godt p vej , og s vil man ogs tnke p Dem med glde .
S vil man sige : Han tog endnu et rigtigt skridt i dn alder !
<SPEAKER ID=37 NAME="Bjerregaard">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , dets ordfrer , hr . David Hallam , og de rede medlemmer af Europa-Parlamentet for den sttte , de giver beretningen og den agromonetre ordning for enhedsmarkedet i perioden fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 1996 , og for debatten her i salen i dag .
Jeg er helt sikker p , at kommissr Fischler glder sig til debatten om Agenda 2000 og landbrugspolitikken , og den skal jeg bestemt ikke tage hul p ved denne lejlighed .
<P>
Jeg vil komme ind p et enkelt punkt , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er enigt i .
Kommissionen mener , at det er for tidligt at fremstte forslag til en rdsforordning om tilpasning af den agromonetre ordning p grundlag af euroen .
Vi ved endnu ikke , hvilke og hvor mange valutaer der vil deltage , og vi har ingen id om , hvilke kurser der vil blive fastsat , og derfor ved vi heller ikke noget om de monetre afvigelser mellem disse kurser og de nuvrende landbrugsomregningskurser .
S lnge der er usikkerhed om problemets strrelse , er det Kommissionens opfattelse , at det ikke tjener noget forml at udarbejde et forslag til en rdsforordning .
<P>
Selvom Kommissionen fuldt ud kan acceptere retningslinjerne i den foreslede beslutning , s tillader jeg mig at fremstte en lille bemrkning om den frste betragtning .
Jeg mener , at udtalelsen om valutaernes relative stabilitet i nogle r er for generel .
Derfor er jeg glad for , at der forelgges en ndring til frste betragtning for at begrnse den til perioden dkket af beretningen alts fra 1. juli 1995 til 30. juni 1996 .
Hr . Mulder stillede nogle specifikke sprgsml , og jeg har fet oplyst , at tjenestegrenene ogs overvejer de problemstillinger , der her blev nvnt , ogs de mulige forskellige scenarier , s man er opmrksom p problemerne .
<P>
Jeg vil afslutningsvis sige , at Kommissionen er enig i de retningslinjer , der er anfrt i beslutningen vedrrende den fremtidige agromonetre ordning , det vil sige enkelthed og gennemsigtighed , et begrnset antal ndringer for landbrugsomregningskurserne og hndterlige omkostninger , og med disse bemrkninger siger jeg tak for debatten .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om hr . Hallams betnkning .
<SPEAKER ID=39 NAME="Andersson, Hulthn og Waidelich">
Vi har afstet fra at stemme om denne betnkning .
Efter vores opfattelse er det nskeligt at ndre det indre markeds agromonetre ordning snarest muligt .
Omkostningen p 1 , 3 milliarder ecu pr. r er ikke acceptabel .
Sprgsmlet er , om ikke ordningen har udspillet sin rolle , nr nsten alle landbrugere i dag kan drage konomisk nytte af den .
Der er ingen balance , eftersom belb , som udbetales til landbrugere i lande , som skriver deres valutaer op , ikke balanceres mod besparelser p belb , som udbetales til landbrugere , som fr mere i den nationale valuta p grund af devalueringer .
<P>
Vi byder ordfrerens konklusioner om , at agromonetre ordninger br spille en mindre rolle og koste betydeligt mindre , end de gr nu , velkommen .
En besparelse p dette omrde er nskelig snarest muligt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Van Dam">
Jeg lyknsker ordfreren med denne udmrkede betnkning .
Det beroliger mig , at han ogs nsker forenkling af reglerne .
Jeg er enig med ham i , at tiden ikke er inde til store ndringer , i betragtning af usikkerheden omkring MU ' en .
P lngere sigt er en grundig reform ndvendig .
<P>
Kursudsving hrer endnu ikke fortiden til .
Vi br strbe efter et system , der finansierer sig selv .
Betingelserne i paragraf 1 d ) i udkastet til beslutning fjerner ikke systemets karakter af bundlshed .
<P>
Denne bundlshed kan fjernes ved et asymmetrisk system .
Godtgrelser til landmnd i devaluerende lande kan fastfryses i den nationale valuta , idet udbetalinger til revaluerende lande kan faststtes i ecu .
<P>
Besparelserne kan bagefter anvendes til kompensation af landmndene i revaluerende lande .
P den mde kan de agromonetre kompensationer holdes budgetneutrale .
<P>
Ved reformen af ordningen i 1995 ppegede Parlamentet allerede den risiko , at medlemsstaterne ville komme til at betale til kompensationen for revaluering af grnne kurser .
Det fremgr af Kommissionens rsberetning , at Luxemburg , Tyskland og Belgien ydede deres landmnd ekstra kompensation .
Bl.a. Nederland , Danmark og strig udbetalte ikke deres del af kompensationen .
<P>
Sledes blev producenterne under sammenlignelige forhold behandlet forskelligt , afhngigt af deres hjemland .
Et europisk landbrugsmarked tler ikke noget sdant .
Ved revisionen af det agromonetre system br muligheden for national kompensation bortfalde .
<P>
Allerede i 1969 forlod Rdet tanken om et flles marked og pris , et af grundprincipperne for den flles landbrugspolitik .
Muligvis betyder fase III af MU ' en resrejsning for dette princip i en vigtig del af det europiske landbrugsmarked .
Betingelsen er , at valutakurserne er stabile .
P grund af de makrokonomiske forskelle mellem medlemsstaterne kan dette ikke forventes fr 1998 .
<P>
Man m i hj grad hbe , at den Europiske Centralbank fra starten frer en solid monetr politik med henblik p prisstabilitet .
Nationale valutaer uden for MU-zonen vil i s fald vre tilbjelige til at devaluere i forhold til euroen , srligt hvis landene i Mellem- og steuropa bliver medlemmer .
<P>
Jeg har hermed villet ppege , at budgetproblemerne fortstter med at best , s lnge Kommissionen ikke er i stand til at lukke hullet .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om serist at overveje mit forslag om et forbedret agromonetrt system .
<P>
Kommissionen vil vente med at tilpasse ordningen til 1. januar 1999 .
I mellemtiden har KOFIN-Rdet besluttet til maj at faststte bde listen med MU-deltagere og de bilaterale pariteter mellem disse landes valutaer .
Det m forventes , at der derved opstr forskelle med de indbyrdes pariteter iflge den grnne midterkurs .
Hvad ptnker Kommissionen at gre ved dette ?
Kommer der en pludselig eller en glidende tilpasning ?
<P>
I KOFIN-Rdets beslutning anmodes Kommissionen om kort efter maj 1998 at fremstte forslag til en ndring af den agromonetre ordning .
Kan Kommissionen love , hvornr den vil fremstte et sdant forslag ?
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg lyknsker hr . Hallam og glder mig , hr. ordfrer , over , at s mange medlemmer har vret til stede for at overvre forelggelsen af Deres betnkning .
Det er helt nyt p en fredag formiddag .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 10.10 )
