<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
<P>
Hr . Posselt har ordet .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , p side 15 str der , at jeg i gr i sprgetiden stillede et sprgsml om indfrelse af bestemte naturkategorier inden for naturbeskyttelsen .
Men jeg stillede et sprgsml om udvidelsen mod st , om Den Tjekkiske Republik og om indfrelse af bestemte rets- og menneskerettighedskategorier i processen omkring udvidelsen mod st .
Der er en stor forskel .
Jeg ville gerne gre opmrksom herp .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Posselt .
Rettelsen vil blive indfrt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg vil sprge , om det er rigtigt , at Prsidiet har truffet en beslutning om at gre os til bogholdere for administrationen i stedet for folkets reprsentanter , og at vi fremover skal fre et bogholderi over krte kilometer , togkort , besg i diverse etablissementer og vores udflugter .
Kort sagt skal vi blotte hele vores sjl for administrationen .
Vil De tage hensyn til , hr. formand , at vi er her for at reprsentere vores vlgere og ikke som administrationskontorer eller som bogholdere af lange lister over opholdssteder til administrationen .
M jeg gre opmrksom p , at det er vores vlgere og ikke medlemskassen , der skal bedmme os .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , vi oplever i det hele taget en tendens til , at vi i hjere og hjere grad er et vedhng til forvaltningen og ikke lngere reprsentanter for folket .
Jeg beder Dem om at undersge dette med stor ildhu , for det er ganske tydeligt , at forvaltningen nsker at overtage alt og gre os til udvende magt .
Jeg har hrt for nylig , at en person i forvaltningen havde sagt : Parlamentsmedlemmerne er et ndvendigt onde .
Vi har ikke lyst til at vre et ndvendigt onde !
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Habsburg .
Jeg er ikke klar over , om nogen har udtalt denne stning , som jeg ikke vil klassificere , men under alle omstndigheder er det tydeligt , at Prsidiets beslutning ikke har noget at gre med administrationens nske om kontrol .
Prsidiets beslutning bestr simpelthen i , at der skal fremlgges bilag for rejsen , og det er ikke frste gang , at vi har skullet godtgre vores rejser , som De alle ved , mine damer og herrer .
For enhver rejse , som ikke er den normale ugentlige rejse , men en rejse af typen voyage intrimaire , fremlgges et bilag , hvilket ingen nogensinde har betragtet som krnkende for medlemmernes re eller som et nske om kontrol fra administrationens side .
Dette er ganske enkelt en gammel aftale .
Det er en aftale , som blev vedtaget i Luxembourg p mdet i juni , og det , Prsidiet har gjort , er ganske enkelt at trffe de ndvendige foranstaltninger til gennemfrelse af Luxembourg-aftalen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
I gr i Oslo vedtog det internationale samfund en aftale om at forbyde fremstilling , oplagring og handel med de skaldte landminer .
<P>
Denne vbentype drber eller lemlster rligt over 25.000 personer isr blandt civilbefolkningen .
Over 100 millioner miner er fortsat spredt p ca . 70 lande .
<P>
Europa-Parlamentet har udtalt sig i forskellige tilflde via beslutninger til sttte for det resultat , der blev opnet i gr i Oslo .
Jeg vil gerne takke Unionens medlemsstater for den indsats , der er gjort for at opn dette resultat .
Ligeledes hilser jeg USA ' s  konstruktive afholdelse  velkommen med hbet om , at landet vil ndre sin holdning .
<P>
Dette resultat kompenserer ikke for den lidelse , som disse vben allerede har skabt .
Vi m fortsat sttte minedesarmeringen .
Men hver gang det internationale samfund nr denne form for aftaler , bliver verden en lille smule bedre.Europa bidrager hertil , og jeg er overbevist om , at det for os alle er srdeles tilfredsstillende .
<CHAPTER ID=2>
Udlevering mellem medlemsstaterne
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0265 / 97 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender om konvention , udarbejdet p grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europiske Union , om udlevering mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union .
<P>
Fru ordfrer Palacio Vallelersundi har ordet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , siden en tttere union mellem Europas befolkninger blev proklameret som et af mlene for den begyndende europiske integrationsproces i 1957 , er vi net langt .
<P>
I dag proklamerer vores traktater som ml at opn et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Og vi er virkelig net langt .
Men dette frihedsomrde vedrrer den frie bevgelighed for varer , kapital og tjenesteydelser og har stadig ikke meget at gre med den frie bevgelighed for personer .
Dette frihedsomrde , hr. formand , er et omrde , som giver mere frihed til kriminelle end garantier om retsforflgning af denne kriminalitet .
Hvad angr de to andre ml , sikkerhed og retfrdighed , m vi ogs i dag fremhve , at der stadig er hindringer for et virkeligt samarbejde inden for kriminalitetsbekmpelse .
<P>
Hr. formand , de europiske borgere brer i denne forbindelse p mange frustrationer .
Der er lige s mange frustrationer som forventninger til , at Den Europiske Union , de europiske institutioner , vil gre noget p dette omrde .
Vi erindrer de nylige demonstrationer i Belgien i forbindelse med de grufulde forbrydelser , der var blevet beget .
Hvad bad Europas borgere om dr ?
At man fik instrumenter til at lette udleveringen , at man fik instrumenter til direkte udlevering af kriminelle til den relevante retsmyndighed inden for Den Europiske Union .
Og det samme kan siges om de demonstrationer , der har vret i Spanien som flge af ETA-terroristernes mord p et byrdsmedlem i Ermua .
<P>
Hr. formand , jeg har sagt , at der er mange frustrationer , og det er det frste , der skal fremhves p dette omrde .
Til trods herfor m vi se denne konvention som et skridt , et utilstrkkeligt skridt , et skridt , som ikke tilfredsstiller os , men dog et skridt mod opnelse af mlet om dette omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Og konventionen overbeviser os ikke , hr. formand , i frste omgang fordi den holder os inden for international offentlig ret .
Der er tale om en multilateral konvention , og selvom det er en retsakt fra Rdet , er det ikke en egentlig retsakt fra Den Europiske Union , da hver medlemsstat her stadig er en uafhngig enhed og taler for sig selv .
Vi er sledes langt fra dette indre omrde , dette enhedsomrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
En anden ting , som vi m fremhve er , at Europa-Parlamentet ikke er blevet hrt under udarbejdelsen af den pgldende konvention .
Man kunne sige , at vi var vant til dette , hvis ikke det var , fordi Parlamentet aldrig vnner sig til , at Rdet ikke overholder traktatreglerne , aldrig vnner sig til ikke at blive hrt , sledes som det faststtes i den gldende traktat .
Vi hber , at Rdet fra dette jeblik og p baggrund af de nye regler i Amsterdam-traktaten - som krver hring af Parlamentet - vil reagere og opgive denne drlige vane og hre Parlamentet om hele dette omrde , som er af s stor interesse for Europas borgere , som dette Parlament reprsenterer , hr. formand .
<P>
Parlamentet er ikke blevet hrt .
Der er endvidere tale om en international konvention .
Til trods herfor har vi sagt , at den er et skridt fremad , og hvorfor er den s et skridt fremad ?
Fordi den forenkler udleveringsbetingelserne i forhold til konventionen fra 1957 , som var en konvention , der var oprettet inden for Europa-Rdets rammer og ikke mellem de forskellige medlemsstater i Den Europiske Union .
P grund af den opnede grad af politisk integration , graden af gensidig tillid blandt de eksisterende retssystemer krver borgerne en lsning inden for Den Europiske Union og ikke i eksterne fora som Europa-Rdet .
<P>
Blandt de mest fremragende landvindinger i denne nye konvention m vi , hr. formand , fremhve udvidelsen af de forbrydelser , som kan medfre udlevering , f.eks. nedsttelse af straffen fra 1 r til 6 mneder , indfring af muligheden for frihedsbervelse et andet sted end et fngsel , udvidelse til ogs at omfatte fiskale forbrydelser , da det er vigtigt , at Europa med de mest effektive midler bekmper skattesvindel , forankring af forpligtelsen til ogs at udlevere egne statsborgere , delvis ophvelse af specialitetsregelen , det vil sige , at man kan retsforflge en lovovertrder for andre forbrydelser , for hvilke der ikke er begret udlevering , hvis disse forbrydelser ikke straffes med frihedsstraf .



<P>
Og for jeblikket er ophvelse af politisk forbrydelse som hindring for udlevering i henhold til artikel 5 srdeles vigtig .
Det vil sige , at man ikke lngere kan ngte udlevering under pberbelse af politisk forbrydelse .
Endvidere er ophvelsen , i hvert fald en delvis ophvelse , af kravet om gensidig strafbarhed p omrdet terrorisme vigtig .
Imidlertid er der ogs mange ting , som vi i dette Parlament m kritisere ved denne konvention .
<P>
Den frste er , at der er meget f forslag til forbedringer med hensyn til sagsbehandling af udleveringsprocedurerne .
Disse procedurer skal lettes . Det er ndvendigt at forenkle disse procedurer , og man skal ogs g endnu lngere .
Den anden er , at der ikke faststtes en tidsfrist for behandling af disse procedurer , hvilket der dog er i 1995konventionen om frivillig udlevering ogs inden for Den Europiske Union .
<P>
Endvidere m vi bemrke , at konventionen giver mulighed for faststtelse af forbehold i praktisk taget alle de fremskridt , som jeg har fremhvet , og dette modsiger selve essensen af det , der proklameres i traktaterne om oprettelse af Den Europiske Union og bestemmelserne i konventionens prambel .
Hvis der er gensidig tillid i retssystemerne , hvis der er gensidig tillid i medlemsstaternes juridiske regler , forstr man ikke , at det er muligt , at disse forbehold kan eksistere .
<P>
Hr. formand , enten eller : Enten er vi en samling af stater , som indbyrdes anerkender hinandens ligevrd inden for et system , der garanterer borgernes frihedsrettigheder , eller ogs giver Den Europiske Union ikke lngere mening .
Den Europiske Union vil blive et indre marked , et toldmarked , men aldrig en virkelig union af frie borgere , som kmper for samme interesser .
<P>
Endelig , hr. formand , er den strste kritik , som vi her fra Parlamentet m rette mod denne konvention , at den ikke faststter nogen kompetence for Domstolen i Luxembourg , ikke engang den begyndende kompetence , den minimale kompetence , som faststtes i andre konventioner , f.eks. Europol-konventionen .
Man siger , at man vil undersge dette emne om et r . Men det er utilstrkkeligt , og vi m afvise det .
<P>
Og hvad er resultatet s ?
Resultatet er , at vi trods alt m sttte denne konvention , at vi m anmode om , at den hurtigst muligt ratificeres , at vi m anmode om , at de medlemsstater , der har fremfrt forbehold , ikke gr brug af disse eller ratificerer dem i begrnset omfang , og vi m ogs anmode om , at Rdet undersger muligheden for , at denne konvention kan trde i kraft , fr den ratificeres af den langsomste medlemsstat , med samme filosofi som for Amsterdam-traktaten .
<P>
Hr. formand , min gruppe vil anbefale , at der stemmes for denne betnkning med en enkelt betingelse , nemlig at afsnit 13 ikke godkendes , hvori medlemsstaternes parlamenter anmodes om frst at ratificere konventionen , nr der er givet kompetence til Domstolen i Luxembourg .
<P>
Jeg har anfrt , at vi ikke er enige , at vi nsker kompetence til Domstolen i Luxembourg , men jeg har ogs sagt , at Europa opbygges lidt efter lidt , at det opbygges skridt for skridt , at dette er et skridt , som vi ikke m forspilde , og at det , vi m gre , er ud fra dette grundlag at fortstte fremad , ikke via internationale offentlige retsinstrumenter , men via virkelige fllesskabsinstrumenter for hele Den Europiske Union , at vi gr Amsterdam-traktatens proklamation om at skabe et virkeligt omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed til virkelighed , sledes som vores borgere forlanger det .
<SPEAKER ID=10 NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Udvalget om Institutionelle Sprgsml har hovedsageligt prsenteret tre anliggender enstemmigt for Udvalget om Indre Anliggender .
Det er godt , at der blev taget hensyn til to af sprgsmlene .
Fru ordfrer har nu til min store beklagelse distanceret sig meget energisk fra et af dem .
<P>
De to punkter vedrrer kompetencen hos De Europiske Fllesskabers Domstol .
For det frste appellen til de nationale parlamenter om at gre ratifikationen afhngig af kompetencen hos Domstolen og for det andet den presserende anmodning til Rdet om straks at kontrollere kompetencen hos Domstolen og ikke frst efter , at der er get et r .
<P>
Et tredje anliggende vedrrer et misforhold , som ikke blev omtalt i betnkningen fra Udvalget om Indre Anliggender under fru Palacio Vallelersundis ledelse , nemlig manglende retsstatslige minimumforudstninger ved gennemfrelse af sdanne udleveringsbegringer .
Det er ikke sikkert , at alle er bekendt med det , men det er i hvert fald nsten ufatteligt , at de mest primitive retsbeskyttelsesgarantier , som findes i enhver strafferet - retten til en advokat , til vejledning , til at anke og procesfrister - ikke findes i disse nationale udleveringsprocedurer , det vil sige , at folk fastholdes i mnedsvis uden frister og uden fngslingsprvelse , og Rdet forsger p ingen mde at finde en lsning p dette omrde .
<P>
Jeg beklager overordentligt ordfrerens distancering i dette sprgsml .
Parlamentet har altid advokeret for to ml : Et dybere samarbejde i Europa og skabelsen af et europisk demokrati med grundlggende rettigheder og borgerrettigheder .
Det er vigtigt , hvordan Parlamentet forholder sig i en konflikt , og her er der tale om en sdan konflikt mellem et dybere samarbejde , som vi gerne ser fuldfrt , og borgerrettighederne .
<P>
Ordfreren gjorde blot opmrksom p , at en rkke hindringer skaffes af vejen .
Det er et synspunkt , og naturligvis hilser vi ogs velkommen , at der ogs skaffes hindringer af vejen i udleveringsproceduren mellem EU-staterne .
Men det er ogs vigtigt at vre opmrksom p , at disse hindringer reprsenterer retsstatslige garantier og retsbeskyttelsesgarantier for borgerne .
Det drejer sig ikke om nogle bureaukratiske hindringer , det drejer sig f.eks. om forbudet mod udlevering , hvis det strafbare forhold ikke er strafbart i ens eget land , forbudet mod at udlevere egne statsborgere , forbudet mod at udlevere til tredjelande uden foresprgsel hos den frste stat .
Alle disse skaldte hindringer udgr vsentlige borgerrettigheder .
Jeg tror , det er rigtigt , at man stiller sprgsmlstegn ved disse hindringer som led i et dybere europisk samarbejde , men , og dette men er uundgeligt , kun i en sammenhng , hvor der skabes retsgarantier og retskompetence p europisk plan .
<P>
Vi kommer her i en situation , som er meget afgrende .
Hvis vi ikke stopper centraliseringen af visse omrder , frst og fremmest omrdet for indre sikkerhed , og derved ndtvungent reducerer nationale borgerrettigheder og demokratiske standarder , uden at de samtidig skabes p europisk plan , skaber vi efter min mening en stor konflikt p sprgsmlet om europisk integration .
Derfor appellerer jeg til Dem om at sttte ndringsforslaget om minimumsgarantier i udleveringsproceduren , som Udvalget om Institutionelle Sprgsml stort set stttede .
Af de nvnte rsager vil min gruppe ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Vi stemmer for betnkningen fra fru Palacio i modstning til gruppen De Grnne , ogs selvom vi deler nogle af de meninger , som hr .
Voggenhuber fremfrte p vegne af sin gruppe . Jeg begynder , sdan som vi meget ofte gr ved betnkninger af denne type , med en kritik af Rdets fremgangsmde , som endnu engang er ganske symptomatisk .
<P>
Hvis vi - og Palacios betnkning er et bidrag hertil - diskuterer , at der i EU skal vre en vedvarende flles retsstatslig udvikling parallelt med den konomiske og finansielle udvikling , men ved starten p denne debat bliver ved med at konstatere , at der hver gang overtrdes elementre spilleregler , f.eks. at Parlamentet altid frst konsulteres bagefter i en konsultationsprocedure , nr tingene allerede er sat i gang , s viser denne fejl i Rdets fremgangsmde allerede den fjernhed fra demokratiet , som Rdet isr lgger for dagen p omrdet for den tredje sjle i Maastricht-traktaten .
<P>
Det vil mske ndre sig med Amsterdam-traktaten , som foreskriver en bindende konsultation af Parlamentet .
Ud over denne udemokratiske fremgangsmde mangler , som fru Palacio allerede har nvnt , kompetencen for De Europiske Fllesskabers Domstol .
Det er heller ikke frste gang .
Vi beklager det igen og igen .
Alene den kendsgerning , at Domstolen ikke er kompetent , er et manglende element i retsbeskyttelsen af de berrte borgere !
Det vil kun forstrke den permanente lurende mistillid , som eksisterer mod fremgangsmden i Den Europiske Union , hvis man ikke overtager de retsbeskyttelsesgarantier , som stadig er i den nationale lovgivning , nr man overlader elementer fra den nationale lovgivning for indre sikkerhed til Den Europiske Union .
Alt dette er efter min mening kommet ganske godt til udtryk .
<P>
Der er dog ogs visse forbedringer , og de skal psknnes trods al kritikken .
Under debatten i vores udvalg nede vi dog med hensyn til et punkt - som jeg ikke vil fortie i denne forhandling - til et sted , hvor vi mtte bekende kulr .
Nemlig p sprgsmlet om den politiske forbrydelse .
Fru Palacio berrte det . Jeg nsker her at gentage det , fordi vores udvalg har vret beskftiget med det i ugevis .
P vegne af min gruppe vil jeg sige helt klart og tydeligt : Hvis vi er et fllesskab af demokratiske retsstater , og hvert medlemsland tilkendegiver over for et andet , at den forfatning , som landet anvender , er i overensstemmelse med de elementre demokratiske grundregler , m der ikke findes beskyttelse for politiske forbrydelser i Den Europiske Union .
<P>
Palacio-betnkningen prciserer og fremviser dette , hvilket gr det til et af de mest betydningsfulde bidrag , som vi har udarbejdet i forbindelse med denne diskussion .
Vi skylder vores tak ikke kun til ordfreren , men til alle , som har deltaget heri .
Trods de mange betnkeligheder , som vi trods alt havde , er vi endelig - og det er mit kompliment til min kollega Palacio p grund af hendes engagerede arbejde og hendes beredvillighed til ogs at medtage vores kritiske bidrag - kommet til det resultat , at vi stemmer for betnkningen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer ! For ikke s lnge siden blev en portugisisk statsborger retskraftigt idmt fngsel p livstid for mord i Tyskland .
Desvrre lykkedes det ham at flygte fra fngslet og n til Portugal .
Tysklands krav om at f udleveret den retskraftigt dmte morder til afsoning af sin straf blev afvist af medlemsstaten Portugal med den begrundelse , at der ikke eksisterer fngsel p livstid i Portugal . Derfor kunne udleveringsbegringen ikke efterkommes .
<P>
Dette tilflde beskriver njagtigt det problem , som vi har med at gre her .
I modstning til det , som taleren for De Grnne sagde , drejer det sig ikke om at afvikle retsstaten , men derimod om frst at opbygge en retsstat i Europa !
For der er intet bevis for retsstatsligheden , hvis mord enten slet ikke straffes eller straffes meget forskelligt i Den Europiske Union .
Her oplever vi endnu engang , at vi i Fllesskabet har stor kapacitet p konomiomrdet , men at denne flles konomiske kapacitet ikke flges ad af en tilsvarende retskapacitet .
Vi kan handle grnseoverskridende inden for konomien , uden at der stilles sprgsml til det - desvrre kan de kriminelle og de organiserede ogs det - men juraen har hidtil ikke i tilstrkkeligt omfang taget de samme grnseoverskridende skridt .
<P>
Denne konvention er et meget forsigtigt og , efter manges mening , utilstrkkeligt skridt i denne retning , en konvention , som skal sikre , at forbrydere i Unionen ogs skal kunne st til regnskab for deres gerninger , hvis de benytter sig af de fordele , som Unionen ellers kan tilbyde - f.eks. den fri bevgelighed .
Det er kun ret og rimeligt .
Nr jeg kritiserer denne aftale , er det ikke kun af de grunde , som min kollega Palacio s prcist fremfrte , og som min kollega Schulz nvnte , nemlig Parlamentets mangelfulde deltagelse , men ogs fordi skridtene i retning af et flles omrde er meget utilfredsstillende , aftalen er gennemhullet af de mange forbehold og medlemsstaten Grkenland forbeholder sig til ret til ikke at udlevere nogen , som lgges til last , at de har kmpet for friheden .
<P>
Jeg kan ikke forestille mig , at vi nogen steder i Unionen har en s forskellig definition af ordet frihed , at den kan skjule strafbare forhold .
Alt dette viser , at vi endnu ikke er kommet srlig langt .
Alligevel er det et skridt i den rigtige retning , og det er ndvendigt , at denne aftale ratificeres hurtigt , s den kan trde i kraft .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Palacio med hendes fremragende betnkning .
P min gruppes vegne glder jeg mig med hende over de betydningsfulde fremskridt , som denne konvention indebrer .
En mere effektiv bekmpelse af den organiserede kriminalitet og terrorismen i et grnselst flles rum krver en forbedring af det retlige samarbejde p strafferetsomrdet .
En lovovertrder fra n medlemsstat m ikke lngere kunne sge tilflugt i en anden , hvor han er beskyttet mod retsforflgelse og straf i den frste medlemsstat .
<P>
Selvom konventionens grundlggende mlstning lever op til vores forventninger , idet den ophver kravet om gensidig strafbarhed , gr det umuligt at betragte kriminelle handlinger som politiske forbrydelser , medtager fiskale forbrydelser og accepterer udlevering af egne statsborgere , kan jeg , i lighed med fru Palacio , kun beklage de forbehold , som visse medlemsstater har taget .
De kan berve konventionen dens substans og navnlig give indtryk af , at medlemsstaterne ikke har tillid til hinanden .
<P>
P det juridiske plan er jeg ganske vist ikke helt enig i hendes formelle vurdering , navnlig ikke med hensyn til reglerne om hring af Parlamentet i artikel 4.6 , stk . 2 , men nr det glder den principielle ndvendighed af denne hring kan jeg uforbeholdent tilslutte mig hendes opfattelse .
Under alle omstndigheder vil den nye artikel K.11 , stk . 1 , i Amsterdam-traktaten henvise denne semantiske diskussion til historiebgerne .
<P>
Jeg hber meget , at medlemsstaterne snarest muligt ratificerer konventionen og griber den mulighed , som de har , for at lade den finde anvendelse fra ratifikationstidspunktet .
<P>
Det vanskelige problem vedrrende Domstolens rolle er naturligvis endnu ikke lst .
Rdet burde dog efter indgelsen af aftalen om Amsterdam-traktaten hurtigt kunne finde frem til en lsning p grundlag af Amsterdamkompromiset . Unionen har s presserende et behov for en snarlig ivrksttelse af konventionen , at intet , selv ikke problemet vedrrende Domstolens rolle , br kunne hindre en sdan .
<P>
Det er en grundlggende forudstning for min gruppes tilslutning til betnkningen , at beslutningsforslagets punkt 13 , som skyldes vedtagelsen af et ndringsforslag af fru Roth , bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , jeg er beret over tilstedevrelsen af kommissr Fischler , der ved meget om landbrug .
Jeg sprger beskedent , hvor kommissr Gradin er i dag .
Jeg troede , at hun i denne uge skulle vre her .
Mske kommer hun senere .
<P>
Hr. formand , den nye udleveringskonvention er en forbedring .
Udlevering af forbrydere inden for Den Europiske Union tager for lang tid , der er for megen administration , og det kommer nu til at g hurtigere , nr denne konvention trder i kraft .
At egne statsborgere , alts nederlndere af den nederlandske regering og belgiere af den belgiske regering , vil kunne udleveres , er til en vis grad ogs et vigtigt skridt fremad .
Ogs det forhold , at terrorister nemmere , mindre vanskeligt skal jeg sige , kan udleveres , er en god ting , og samlet er dette et skridt p vej mod det europiske retsomrde , som vi alle strber imod , i det mindste flertallet i dette hus .
Svagheden ved traktaten er allerede belyst af fru ordfreren , som jeg vil takke for hendes arbejde .
Jeg tilslutter mig denne analyse .
Jeg vil dog p vegne af den liberale gruppe lige ppege , at det , at Domstolen ikke har kompetence , netop p dette omrde , hvor det drejer sig om strafferet og lignende sager , er en alvorlig mangel .
Amsterdam-traktaten har gjort noget ved dette , men det br herefter ogs forbedres .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet , det er allerede nvnt et par gange , er ikke blevet hrt .
I forslaget til beslutning str der , at det skal vi beklage .
Jeg m sige , at vi stemmer for , men at jeg finder det mildt udtrykt .
Det er faktisk ikke rimeligt , at vi ikke er blevet hrt .
Den liberale gruppes konklusion er alt taget i betragtning , at vi vil stemme for forslaget til beslutning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Mohamed Al">
Hr. formand , konventionen om udlevering mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union , som vi i dag behandler , udgr muligvis et skridt fremad mod opnelse af dette europiske retlige og strafferetlige omrde , som med den ndvendige gennemskuelighed og demokratiske garantier skal fuldende og udvikle opbygningen af det konomiske Europa , sledes som det her er blevet sagt .
<P>
Imidlertid er det ndvendigt at fremfre nogle bemrkninger om konventionen , bde hvad angr dens indhold og godkendelsesprocedure .
Frem for alt m vi p det skarpeste kritisere , at Rdet ikke har respekteret bestemmelserne i afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union og har vedtaget konventionen uden forinden af oplyse eller hre Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr indholdet , kan vi vre enige i mlet om at forbedre retssamarbejdet i forbindelse med udleveringer .
Men det , at medlemsstaterne tillades at fremstte forbehold mod nsten alle fornyelser i konventionen , vil betyde , at konventionens vrdi vil vre afhngig af formuleringen og ikke af staternes forbehold .
<P>
Hvad angr procedurerne for udlevering med begrundelsen terrorisme m vi som ordfreren beklage , at den manglende klarhed i konventionens ordlyd og den manglende tillid medlemsstaterne imellem kan medfre , at samarbejde eller deltagelse i vbnede bander ikke omfattes af udlevering , hvilket ikke giver nogen mening i et omrde med frihed og demokrati , som ikke omfatter politiske forbrydelser .
<P>
Under alle omstndigheder er det vrd at bemrke , at udlevering altid skal vre i hnderne p retsinstanserne og ikke den udvende magt , under hensyntagen til at tildelingen af beslutningsansvaret til regeringen ville udgre krnkelse af individets retsgarantier .
<P>
Sluttelig er det vigtigt at arbejde hen imod en automatisk udleveringsprocedure inden for rammerne af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed med henblik p dannelse af et europisk retligt og strafferetligt omrde , altid med respekt for de grundlggende rettigheder , demokratisk kontrol og opretholdelse af procedurernes retlige karakter og uden overtrdelse af borgernes ret til forsvar .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , efter min mening er det den omvendte verden , vi her har med at gre .
Hermed mener jeg ikke den fremragende betnkning fra min kollega Palacio , men den aftale , som er genstand for hendes betnkning .
Der er intet charter om grundlggende rettigheder , ingen flles justitspolitik , ingen europisering af EU-medlemsstaternes indenrigspolitik , som ville vre den eneste tnkelige retsstatslige forudstning for det , som gres her .
Men i stedet for endelig at tage skridtet fuldt ud , hvad gr Amsterdam-traktaten s ?
Den formulerer i art . K3 en rkke hensigtserklringer , hvis retsindhold , mildest talt , er fuldstndig uklart .
Ganske vist skaber den aftale , som vi nu har fet forelagt , en vis klarhed over , at lige netop retsstatsgarantierne i den gamle konvention om udlevering fra 1957 sttes ud af kraft .
Det er endnu et eksempel p , hvordan den berettigede kamp mod den organiserede kriminalitet i mange medlemslande fres sledes , at de grundlggende rettigheder for alle borgere begrnses .
<P>
Men K3-aftalen gr jo et skridt videre , idet den gennemfrer denne retsbegrnsning af borgerne ved hjlp af en international aftale .
Det er et skridt , som intet parlament i denne verden m tillade , hvis det har forpligtet sig til de retsstatslige principper .
Derfor har Udvalget om Institutionelle Sprgsml ret , nr det forlanger , at medlemslandenes parlamenter ikke m ratificere en sdan aftale .
Men hvad skal Europa-Parlamentet gre ?
Det skal ikke hele tiden klage over , at det ikke bliver spurgt .
Man behver jo ikke at sprge det , hvis det ikke har nogen mening om borgerrettigheder !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , jeg mener indledningsvis , at der er al mulig grund til at lyknske ordfreren med betnkningen , men jeg vil dog gerne knytte et par bemrkninger til den .
Det er rigtigt , at der sker en forbedring af det retlige samarbejde i Unionen , men et flles retsomrde er der endnu ikke tale om .
Vi bevger os i den retning , men i jeblikket kun med sm skridt .
<P>
Hvad er i grunden formlet med dette forslag ? Det er at sikre , at en forbrydelse ikke forbliver ustraffet , og samtidig at beskytte borgeren mod en vilkrlig dom .
Det , som bekymrer os i denne forbindelse , og som vi alle tnker lidt p , er politiske forbrydelser - eller det , der betegnes sledes .
Men i vore dages Europa sikrer lovgivningerne og retsinstitutionerne , at det reelt kun er mordere og personer , som gr sig skyldige i pengeafpresning , frihedsbervelse og forstligt drab , der efterstrbes , og nr det glder sdanne forbrydelser , br der ikke tages hensyn til eventuelle politiske motiver .
Det er lovovertrdere og kriminelle , der forflges p denne mde .
Lad os huske p det , nr vi skal forbedre vort eget retssystem , og lad os i dag , under alle omstndigheder , beskytte os mod de forbrydelser , der begs i unionslandene .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Kre kolleger ! Nrvrende konvention om udlevering mellem EU-medlemsstaterne , som blev vedtaget af Rdet den 27. september sidste r , skal bydes velkommen p grund af sit initiativ .
Jeg tror , at talerne fr mig har begrundet dette i tilstrkkelig grad .
Europa vokser mere og mere sammen , og borgernes mobilitet bliver strre og strre , men desvrre bliver forbryderne ogs mere og mere mobile .
Bestemmelserne i den hidtidige udleveringslovgivning har dog ikke holdt trit med denne udvikling og er derfor ikke lngere effektive nok .
De skal forbedres .
Vi nsker et Europa , hvor borgerne kan fle sig sikre .
Derfor anerkender vi ogs , at de foreslede udleveringsbetingelser principielt skal hilses velkommen .
Men lige som fru Palacio , som jeg nsker til lykke med hendes grundigt efterforskede betnkning , m jeg protestere p det strkeste mod Rdets fremgangsmde .
Rdet ans det ikke for ndvendigt straks og p omfattende vis at inddrage Parlamentet i udarbejdelsen af aftalen , som der str i traktaten .
Derfor m vi overveje , om vi ogs fremover frst skal forelgge Rdet vores krav til sdanne aftaler , som berrer den trejde sjle , bagefter , eller om vi ikke snarere skal debattere , hvordan vi som Parlament fremover skal forholde os over for Rdet for at vores f rettigheder kan udnyttes bedre .
<P>
Jeg vil gerne kort sige noget om indholdet : Frst og fremmest er de mange forbehold , som de enkelte medlemsstater er fremkommet med , ikke egnet til at opbygge et flles Europa med , som bygger p gensidig tillid .
P dette punkt er jeg ogs enig med fru Palacio og mange andre kolleger .
Der er ligeledes enighed om , at Domstolens kompetence for denne aftale fordrer en hurtig tilfredsstillende regulering , og at den skal kontrolleres allerede nu .
Borgerne i Unionen skal jo have mulighed for at henvende sig til Domstolen i retlige anliggender af europisk dimension .
<P>
Desuden er det meget vigtigt for mig at f begrnset udleveringsprocedurens varighed , det vil sige at f indfrt en konkret frist .
En kort procedure er tvingende ndvendig af humanitre rsager og p grund af princippet om respekt for menneskerettighederne .
Et klart forlb giver den berrte den ndvendige retssikkerhed .
Det drejer sig ligeledes om retssikkerhed , nr vi taler om sammenhngene mellem udlevering og asyllovgivningen i Den Europiske Union .
Det er ikke for ingenting , at Rdet har anset det for ndvendigt at tilfje en tilsvarende erklring til konventionen .
Med Amsterdam-traktaten erklres medlemsstaterne for sikre hjemlande .
Det forekommer mig derfor kun konsekvent , at flles erklringer til asyllovgivningen i aftalens bilag nu skal tilpasses disse nye forhold .
<P>
Min sidste bemrkning til indholdet er ligeledes meget vigtig for mig , og jeg takker Dem p forhnd for , at De ville lytte til mig .
Ligesom Rdet tager hensyn til i pramblen , kan en aftale om udlevering kun finde anvendelse mellem stater , som har forpligtet sig til at overholde principperne for de demokratiske retsstater og Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Jeg er derfor overbevist om , at ingen stat kan tnkes at ville foretage en udlevering til en anden medlemsstat , som enten stter dele af denne konvention ud af kraft ved at anvende art . 15 i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , eller om hvilken man ved , at der foregr krnkelser af menneskerettighederne over for personer i politiets varetgt eller i fngslerne .
Jeg er desvrre ndt til at gre opmrksom herp , for mange menneskerettighedsorganisationer gr igen og igen opmrksom p det , og vi udbasunerer det regelmssigt i vores rlige rapporter om krnkelser af menneskerettighederne i Unionen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Lambrias">
Temaet for denne forhandling i dag er af afgrende betydning for alle , der er klar over , at en forudstning for , at Den Europiske Union kan konsolideres og opfylde sin historiske internationale opgave er , at der inden for dens rammer fungerer et flles omrde af frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Indgelse af en effektiv konvention lser ikke i sig selv de eksisterende , lovtekniske problemer . Det vil medvirke til et mere effektivt proceduremssigt samarbejde , der i sidste ende m fre til en harmonisering af strafferetten , hvilket er en af forudstningerne for en virkelig union , der gr i den ndvendige , indlysende , men desvrre udebatterede fderale retning .
For hvis denne fderale struktur fandtes , hvis de indre grnser virkelig var afskaffet , ville der ikke vre nogen grund til at sge at lse problemer med udlevering af lovovertrdere mellem medlemsstaterne .
I stedet ville der findes en automatisk udleveringsmekanisme af lovovertrdere til det kompetente land p grundlag af generelle jurisdiktionelle principper .
Da man desvrre er langt mere opmrksom p de konomiske aspekter af Unionen , betragtes sdanne grundlggende krav som sekundre og virkelighedsfjerne .
Fru Palacio viser i sin detaljerede og neutralt reflekterende betnkning , hvilken indsats der realistisk set er ndvendig indtil da .
Det m understreges , at man ikke br undervurdere hverken Europa-Parlamentets rolle som garant for de demokratiske friheder , Domstolens rolle eller endelig medlemsstaternes rolle ; sidstnvnte br tilslutte sig de garantier , som konventionen indeholder , og undlade at udstte dens anvendelse p ubestemt tid .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Caccavale">
Hr.formand , jeg vil ogs tilslutte mig lyknskningerne til fru Palacio , som har gjort et virkelig godt stykke arbejde , og jeg tilslutter mig ogs koret af dem , der livligt protesterer , fordi Parlamentet endnu en gang faktisk er blevet overhrt med den sdvanlige procedure at ignorere vores holdning og fortstte fremad og sledes se bort fra de folkevalgtes meninger .
<P>
Jeg mener , at sprgsmlet om udlevering er af stor interesse frst og fremmest , fordi det er centralt for selve sprgsmlet om medlemsstaternes autoritet og selvbestemmelse , og det rammer sledes ned midt i den generelle uklarhed , som de europiske institutioner desvrre befinder sig i i jeblikket .
Den absolutte ndvendighed af et samarbejde om juridiske temaer er benlys - dette er vi alle enige om - p det meget delikate omrde , som netop kernen af medlemsstaternes strafferet er .
Det er klart , at over for den organiserede kriminalitet og dens nu klarlagte grnseoverskridende aktiviteter m denne kamp , dette samarbejde , fortstte og blive stadig mere tt .
Dog vil ogs jeg opfordre til forsigtighed med hensyn til for selvflgeligt at ville ophve alle garantiprocedurer , ved blot at definere dem som mere eller mindre vilkrlige procedurer , ud fra den betragtning , at vi i dag endnu ikke har et egentligt europisk retligt omrde .
Som det er alle bekendt , ser jeg frem til et sdant retligt omrde , men ogs jeg mener , at uden et grundlggende charter om personlige rettigheder hrer sprgsmlet om udlevering utvivlsomt ind under de personlige retsgarantier .
<P>
Derfor mener jeg ogs , at det centrale sprgsml vedrrende Domstolens kompetence er et emne , der ikke br undervurderes .
Uden en klarlgning af Domstolens kompetence er det temmelig vanskeligt i dag ikke at indrmme , at muligheden for at tilsidestte personlige retsgarantier er til stede .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand ! Venstregruppen er ikke enig i dette sprgsml .
Jeg og nogle parlamentsmedlemmer til vil stemme imod denne betnkning .
Det gr vi primrt af to grunde , nemlig dels fordi vi synes , betnkningen er alt for svag med hensyn til retssikkerheden og regler omkring retssikkerhed ved udlevering , dels fordi vi mener , at strafferetlige sprgsml er nationale sprgsml , og aftaler om strafferetlige sprgsml skal vre mellemstatslige - det er vort synspunkt .
I denne betnkning sttter man ogs de indskrnkninger i asylretten , som foresls i Amsterdamaftalen .
Ogs dette modstter vi os .
<P>
Der var i Sverige for omkring et r siden et tilflde , som vakte en del opmrksomhed , hvor Frankrig krvede , at en algerisk statsborger skulle udleveres til Frankrig .
De svenske myndigheder ngtede at gre det , fordi det ikke kunne bevises , at han havde beget en forbrydelse .
Det viste sig senere , at han var uskyldig og havde alibi i forbindelse med disse forbrydelser .
Jeg mener , det er rigtigt , at et lands retsmyndighed selv skal kunne afgre , om en person skal udleveres i et sdant tilflde .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Bontempi">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle er bevidste om at vre hovedpersoner i en meget vanskelig og banebrydende operation , nemlig den at udarbejde et fundamentalt element i det europiske statsborgerskab , som netop det juridiske og retslige omrde er .
Mine kolleger har allerede henledt opmrksomheden p de grundlggende forhold , som er benlyse for alle borgerne , eller ihvertfald for de 80 procent af borgerne , som peger p sikkerhedssprgsmlet som det primre blandt deres bekymringer .
Jeg tror , at der i dette jeblik kan registreres en stor aktivitet i Rdet og ogs , at der er taget et skridt fremad i forbindelse med Amsterdam-traktaten .
Men denne aktivitet , i hvilken ikke kun denne konvention indgr , men ogs andre , som vi kommer til at drfte i de kommende mneder , og som den selvsamme traktat ogs er et udtryk for , skrider kun frem nsten modstningsvis , som sm skridt p samarbejdets vej , men med en alt for langsom ivrksttelse af garantiinstrumenterne , frst og fremmest Domstolen og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg tror sledes , at en seris mde at forholde sig vil vre at bedmme hver enkelt retsakt efter fortjeneste , bedmme hver enkelt foranstaltning .
I denne sag mener jeg , at det er vigtigt at vedtage fru Palacio Vallelersundis betnkning , et udmrket stykke arbejde , ogs ud fra et juridisk synspunkt - noget , der ikke skader , da vi skal argumentere for vores stilling over for Rdet - frst og fremmest fordi det faktisk netop drejer sig om en forbedring af eksisterende procedurer i en historisk institution , som for ofte er blever brugt til at undfly retfrdigheden .
For det andet , fordi erfaringen viser os at , de oftest tilbagevendende sager - i hvert fald i mit land , men ikke kun der - drejer sig om terrorisme , og jeg deler fru Pradiers holdning p omrdet i sit indlg , og om konomisk kriminalitet .
For ofte lykkes det for let for dem , der har penge , og for dem , der begr konomisk kriminalitet , at alliere sig med udleveringslandet .
For det tredje vil jeg minde om - fordi ogs jeg er meget bekymret angende garantisprgsmlet , hvilket jeg mener vi alle br vre , eftersom det vedrrer alle - at her er et forhold , som Amsterdam-traktaten har forbedret : der er en artikel F , som giver mulighed for anvendelsen af sanktioner over for medlemslande , som forbryder sig mod menneskerettighederne .
Jeg mener , at vi skal kombinere disse ting . Det er sledes ndvendigt at have mod til ikke at stoppe et vigtigt tog i fart , men ogs til at gribe ind for at forhindre afsporingen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg tror oprigtigt , at denne udleveringskonvention udgr et gyldigt instrument til at opn noget , som dette Parlament har forsvaret og til enhver tid sger at opn , nemlig at forene et omrde med frihed , med fri bevgelighed i Europa , med sikkerhed og beskyttelse af borgerne .
Borgere , der lider under vold udfrt af terrorister og kriminelle , har meget vanskeligt ved at forst , at det tillades , at terrorister og kriminelle p grund af indbyrdes mistro mellem medlemsstaterne , der teoretisk strber efter et hjt niveau af politisk union , finder tilflugt i denne Union ved at udnytte de eksisterende huller .
<P>
Dette ved vi kun alt for godt i mit land , og derfor har vi i lang tid sgt at f gennemfrt denne konvention .
Jeg glder mig derfor over dens eksistens , og jeg lyknsker ordfreren , fru Palacio , med betnkningen .
<P>
Nu er der kun tilbage for os at hbe , at konventionen ratificeres af medlemsstaterne i den komplicerede procedure , som er omfattet af sjle tre , og at disse loyalt flger dennes bogstav og nd , samt at konventionen bliver et instrument til forbedring af udleveringsproceduren , sledes som vi alle hber .
<P>
Og s er der kun tilbage for mig at hbe , sledes som s mange andre kolleger har sagt , at vi i fremtiden ud over at lyknske hinanden med indholdet og ordlyden i en af Parlamentets betnkninger ogs kan g herfra med tilfredshed og lyknske hinanden , fordi den virkelig har fet virkning , virkelig er brugbar .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Terrn .
<P>
Kommissr Fischler har ordet p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=25 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine hjtrede damer og herrer ! Jeg vil ogs gerne starte med at takke fru Palacio Vallelersundi for hendes betnkning og sige hjertelig tak for arbejdet i udvalgene .
Konventionen om udlevering , som blev underskrevet den 27. september 1996 , indeholder en rkke klart definerede grundprincipper , som bl.a. vedrrer aftalen om en strafbar handling , politiske forbrydelser og udlevering af egne statsborgere .
Disse bestemmelser tydeliggr , at medlemsstaterne har besluttet sig for at bekmpe den organiserede kriminalitet og terrorismen i fllesskab .
<P>
I konventionen udtrykkes en tillid til , at alle medlemsstater respekterer og anvender menneskerettighederne i deres straffesager .
Som De ved , er menneskerettighederne fastlagt i Amsterdam-traktaten p en mde , som viser , at de nrmest har forfatningsrang i Unionen .
Godt nok fastlgger konventionen om udlevering undtagelsesbestemmelser , men grunden hertil er absolut ikke en manglende gensidig tillid .
De pgldende bestemmelser skal snarere tage hensyn til bestemte flsomme sprgsml i forhold til de enkelte medlemsstaters forfatningsretlige forskrifter og give disse stater tid til tilpasningen til de nye forhold , som er fremkommet i forbindelse med det opstede flles frihedsrum og retsrum .
Men bortset herfra beklager Kommissionen lige s meget som Parlamentet , at Parlamentets stillingtagen ikke blev indhentet fr vedtagelsen af dette vigtige instrument .
Det ville have vret godt , hvis en reprsentant for Rdet havde kunnet tage denne beklagelse til efterretning .
<P>
I det beslutningsforslag , som str p dagsordenen , formuleres der opfattelser og anliggender , som jeg har fuld forstelse for .
Jeg nsker f.eks. ogs , at der kun gres meget begrnset brug af de planlagte undtagelsesbestemmelser .
Jeg vil dog gerne komme nrmere ind p et bestemt punkt .
Jeg er bange for , at opfordringen fra de enkelte staters parlamenter om frst at ratificere konventionen , nr Domstolens rolle er klarlagt , kan vise sig at vre en ulempe .
Medlemsstaterne ngtes dermed et vigtigt ekstra instrument i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , uden at en hurtig og tilfredsstillende lsning derved fremmes .
I den forbindelse mener jeg desuden , at punkt 7 og 13 i beslutningen til en vis grad er i modstrid med hinanden .
Jeg sprger mig selv , om det ikke havde vret fornuftigt at kontrollere Domstolens kompetence fr Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse , som udtrykkeligt giver Domstolen befjelser til at fortolke de instrumenter , som er indfrt som led i den nye aftale .
Mske ville dette vre det mest egnede tidspunkt til f.eks. at undersge , om de eksisterende instrumenter , som ikke fastlgger nogen kompetence for Domstolen , ikke kan indlemmes i den fremtidige regulering .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
4. rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0245 / 97 ) af Torres Couto for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om den fjerde rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV - 1996 ( C4-0292 / 97 ) .
<P>
Hr . Torres Couto har som ordfrer ordet i 5 minutter .
<SPEAKER ID=28 NAME="Torres Couto">
Hr. formand , 16 , 5 mio mindre og mellemstore virksomheder med 110 mio ansatte i Den Europiske Union er tal , der tydeligt viser denne virksomhedsgruppes betydning p europisk niveau .
<P>
Den 4. rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV foretager en omfattende og betydningsfuld afdkning af vilkrene for disse virksomheder og af hndvrksfagene i alle Unionens medlemsstater .
Det primre forml , som er udtrykt i beretningen , som ogs af det europiske net til forskning i SMV ' er , bestr i at skabe en informationsbase til brug ved beslutningstagning i forhold til SMV ' er , herunder hndvrksfagene .
<P>
Ligesom beretningen fra 1995 har Observationscenterets vigtigste arbejde i 1996 bestet i at mle virkningerne af indfrelsen af det indre marked for de sm og mellemstore virksomheder .
I betragtning af SMV ' ernes betydning som rygrad for den europiske konomi tager jeg som ordfrer venligt imod beretningen og anerkender det arbejder , der er lagt i den .
<P>
Beretningen af 1996 inkluderer to tilbundsgende tematiske studier , et om kvinder og SMV ' er og et om andelsselskaber , gensidige selskaber og ikke-udbyttegivende institutioner .
I EU 12 var i 1993 20-30 % af alle virksomheder ledet af kvinder , og 25-30 % af alle nye virksomheder blev skabt af kvinder , og medhjlpende gtefller spillede en vigtig rolle i dem .
Vi kan sledes konstatere , at 60-80 % af de medhjlpende gtefller arbejdede i sm eller mellemstore virksomheder .
<P>
Sknt disse tal klart viser betydningen af dette forhold , er det i vid udstrkning blevet negligeret .
De kvindelige virksomhedsejere mder ofte mange vanskeligheder , eksempelvis med hensyn til finansiering .
De er udsat for forskelsbehandling , fordi de er kvinder , nr de nsker at optage ln .
Det er derfor tvingende ndvendigt at gribe hurtigt ind for at forbedre denne situation .
<P>
De alvorligste problemer for medhjlpende gtefller vedrrer den sociale beskyttelse , den juridiske status og gteskabs- , skatte- og selskabslovgivningen .
Det et ndvendigt at indfre hensigtsmssige socialsikringsbestemmelser og ndre den omtalte lovgivning .
<P>
Andelsselskaber , gensidige selskaber , foreninger og fonde udgr mindst 6 , 5 % af det samlede antal private virksomheder og udgr sledes en ikke uvsentlig del af den europiske konomi .
Desvrre forefindes der kun lidt information .
Det er vigtigt , at den europiske statut for andelsselskaber bliver vedtaget , da den vil kunne vre vrdifuld hjlp til at afhjlpe denne mangel .
<P>
Sprgsmlet om overdragelse af ejendomsretten , der er nje analyseret , fortjener en srlig opmrksomhed , eftersom ca . 1 , 5 mio sm og mellemstore virksomheder risikerer at blive lukket , og ca .
6 , 5 mio arbejdspladser str p spil , sfremt sprgsmlet om overdragelse af ejendomsretten fortsat negligeres .
<P>
Observationscenteret opregner de fire vigtigste hindringer for overdragelse af ejendomsret : vurderingen af virkomheden , finansieringen ved erhvervelsen , de juridiske forhold og aspekter af flelsesmssig karakter .
I srdeleshed lgger det hje niveau for arve- og gaveafgifter alvorlige hindringer i vejen for overdragelsen af virksomheder i flere europiske lande , hvorfor den mulighed burde tages under overvejelse at snke eller afskaffe disse afgifter .
Selvom den 4. rsberetning udtmmende analyserer sprgsmlet , er det min opfattelse som ordfrer , at der ikke er taget tilstrkkelig hensyn til mulighederne for overdragelse af virksomhederne til de ansatte .
<P>
Andre vigtige aspekter er finansiering og den faglige uddannelse , som ogs er blevet behandlet i den 4. rsberetning .
Med hensyn til finansiering viser de positive erfaringer med gensidige garantiordninger og lnegarantiordninger , der praktiseres i USA , at disse instrumenter kan og br tages i anvendelse i strre omfang i Europa for at imdeg de sm og mellemstore virksomheders alvorlige finansieringsproblemer .
<P>
Med hensyn til den faglige uddannelse er det pkrvet at forbedre ikke kun grunduddannelsen , men ogs videreuddannelsen , og et vigtigt tiltag ville vre at harmonisere lrlingeforholdene i Den Europiske Union .
Beskatningsbetingelserne er ligeledes af vsentlig betydning for de sm og mellemstore virksomheders vilkr .
Det nuvrende selskabsskattesystem er i mange medlemsstater fortsat en hmmende faktor for et stort antal sm virksomheder med vkstpotentiale , fordi det gr det mere fordelagtigt at investere uden for end i virksomhederne .
Jeg skal derfor anbefale , at der sker en nedskring af selskabsskatten p de sm virksomheders overskud , hvilket vil kunne udgre et effektivt middel til at fastholde og ge beskftigelsen .
<P>
Den 4. rsberetning analyserer sledes , hr. formand , et stort antal omrder , der er af vsentlig vigtighed for SMV ' ernes vilkr .
Og vi br ikke glemme , at uden dem vil Europas konomi og beskftigelse kunne lide en srdeles alvorlig skade .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Harrison">
Hr. formand , jeg komplimenterer hr . Torres Couto for hans tekst om den fjerde rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV .
Der lgges endnu mere vgt p SMV ' erne , efter at AmsterdamRdet og Gordon Browns jobskabelsesinitiativ til fordel for SMV ' erne er blevet medtaget i den endelige version .
<P>
Hr . Torres Couto ppeger visse problemomrder , f.eks. overdragelse af virksomheder , hvor 1 , 5 millioner SMV ' er er i farezonen .
Et tidligere kommunik fra Kommissionen oplyste , at ca . 30.000 virksomheder hvert r m lukke p grund af dette problem , hvilket betyder tab af ca .
300.000 arbejdspladser . Problemerne er ofte af administrativ eller juridisk karakter og opstr , nr en ivrkstter dr eller gr p pension .
Dette problem vil blive forvrret , efterhnden som det indre marked bliver en realitet .
<P>
Et andet problemomrde er finansiering af SMV ' er .
EU ' s eksistens fremmer udvekslingen af optimal praksis .
Her henvises der isr til gensidige garantiordninger .
Disse er nsten ukendte i Det Forenede Kongerige , men meget udbredte p Kontinentet .
Jeg er dog glad for at kunne sige , at de frste gensidige garantiordninger i Det Forenede Kongerige ivrksttes i London her til efterret med ministeren for sm virksomheder , Barbara Roche , som protektor og min kollega , Nigel Bottomley , som leder .
Ordningerne er kendetegnet af en hj grad af gensidighed .
Det er derfor , som ordfreren ppeger , skuffende , at der ikke er indfrt europisk samarbejdslovgivning , og at det flerrige arbejdsprogram for 1994 / 1996 aldrig er blevet vedtaget .
<P>
Et andet positivt tiltag , som ordfreren sttter , er nedsttelse af selskabsskatten p tilbageholdt overskud , hvilket ville gre det tiltrkkende for SMV ' er at investere i vkst .
Dette er endnu en genvej til hurtig og bredygtig jobskabelse .
Hvad det angr , kan jeg med glde konstatere , at den britiske finansminister , Gordon Brown , kraftigt reducerer selskabsskatten for sm virksomheder i det frste finanslovsforslag fra Labour i to rtier .
Det er mere , end de forstokkede konservative har gjort for de sm virksomheder i hele den periode , hvor de har misligholdt landet .
<P>
Den fjerde rsberetning fra Observationscenteret indeholder en yderst vrdifuld og tilbundsgende analyse af kvinder og sm virksomheder .
Heri ligger der efter min mening en stor reserve af uudnyttet talent .
Jeg udtaler mig som sn og bror til tre kvinder , som med succes leder eller har deltaget i ledelsen af sm virksomheder .
Men sandheden er , at der stilles for mange hindringer i vejen for de kvinder , som tager springet .
For nylig hrte jeg p mit kontor i Chester en af mine vlgere mindes den diskrimination , som hun havde mdt i bde Det Forenede Kongerige og Holland , da hun forsgte at udvide sin virksomhed , der fremstiller aktuel dokumentation til SMV ' er , som driver grnseoverskridende handel .
En god forretningsid blev blokeret af rsager , der ikke havde noget med forretninger at gre .
Det var et tab for Europa .
<P>
En anden vlger , en kvindelig ivrkstter , advarer mig om anvendelsen af god og prisvrdig europisk lovgivning , f.eks. direktivet om gravide , kvindelige arbejdstagere .
Vlgeren driver en lille virksomhed , som tilfldigvis kun beskftiger kvindelige medarbejdere .
Hun er bange for , at en rkke graviditeter og tab af nglemedarbejdere ville kunne true hendes lille virksomheds eksistens .
En stor virksomhed ville ikke blive tilsvarende berrt under lignende omstndigheder .
Lsningen er at lade helt vre med at pille ved arbejdstagernes rettigheder i sm virksomheder .
Ja , faktisk mener jeg , at sm virksomheder og deres medarbejdere under disse omstndigheder skal diskrimineres positivt gennem skattesystemet isr med henblik p at undg , at de kvindelige arbejdstagere straffes .
<P>
Ud over Torres Couto-betnkningen skal vi blive mere aktive med hensyn til at fremme SMV ' erne p deres strste arena , det indre marked , der i for hj grad er skabt og formet i de store virksomheders billede .
<P>
Jeg sttter Torres Couto-betnkningen .
Den indeholder mange gode ting .
Vi skal glde os til at hjlpe de sm virksomheder med at skabe fremtidige arbejdspladser .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , Det Europiske Observationscenter for SMV har til opgave rligt at forsyne Kommissionen og andre institutioner med en rkke fundamentale kvalitative og kvantitative data om SMV .
I de sidste fire r har det mere end lst denne opgave .
Observationscenterets rsberetning er imidlertid blevet et anerkendt referencedokument i videnskabelige og konomiske kredse .
Endvidere har deltagerne i observationscenteret vret i stand til at oprette et velfungerende netvrk af videnskabelige institutioner , der rder over et indgende kendskab til SMV .
For SMV-verdenen betyder det en mervrdi , der ikke m undervurderes .
<P>
Den betnkning , som vi har forhandlet om i formiddag , er godkendt enstemmigt i konomiudvalget . Og det siger sig selv , at vi ogs sttter den p plenarmdet .
Jeg vil i vrigt p vegne af min gruppe takke ordfreren for hans arbejde .
Observationscenteret har ud over den generelle del fokuseret specielt p andelsforeninger og kvinder .
Disse grupper er strkt reprsenterede og fr med rette srlig opmrksomhed .
Begge disse gruppers potentiale undervurderes ofte , og derfor har de hidtil fet for lidt positiv opmrksomhed .
Lad os hbe , at de indsamlede data i betnkningen bidrager til , at dette ndres .
I mange medlemsstater er der stadig nok at gre med hensyn til at give kvindelige erhvervsdrivende bedre muligheder og srligt at give medarbejdende gtefller mulighed for at arbejde under en forsvarlig juridisk statut .
<P>
Andelsselskaberne skal ogs have tilstrkkeligt pusterum .
De har efter min mening , srligt i den nordlige del af Europa , stadig et alt for ideologisk image .
Det m vk . Ogs i det klassiske erhvervsliv kan de udgre en aktiv juridisk struktur .
I vrigt sprger jeg Kommissionen , hvornr vi kan forvente konkret fremgang med hensyn til statutten for de europiske andelsselskaber , og hvornr der og eller bliver gjort noget ved Det Europiske Aktieselskab , for ogs det er der behov for .
<P>
Hr. formand , i vores gruppe stter vi meget stor pris p observationscenteret med dets todelte struktur .
Jeg slr til lyd for , at frekvensen af publikationerne opretholdes i fremtiden , srligt hvad angr den generelle del med relevante tal og basisdata .
Men ogs de undersgelser , der optages i den mere specifikke del , br fortsat gennemfres med jvne mellemrum .
De giver mere dybtgende information om en bestemt sektor eller et bestemt aspekt vedrrende SMV-erne , og ikke mindst fordi SMV-verdenen ikke er homogen , og videnskabeligt endnu er et uopdyrket omrde , er der behov herfor .
<P>
Jeg hber derfor ogs , og hermed slutter jeg af formand , at Kommissionen bliver ved med at sttte dette initiativ , og jeg havde gerne hrt fra Kommissionen , hvad de konkrete fremtidsplaner med observationscenteret er .
Hvad os angr , anmoder vi om kontinuitet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , jeg har svrt ved at f en aftale med min blikkenslager .
Manden har travlt , meget travlt , han har et familiefirma , arbejder hrdt og tjener godt .
Men han delgges af den ringe ansvarsflelse hos medarbejderne uden for hans familiefirma .
Han har tit forsgt sig , men han begrnser sig nu til medlemmer af familien .
<P>
Min skorstensfejer , de eksisterer endnu , er en glad fljtende halvtredsrig selvstndig erhvervsdrivende . Han nyder sit arbejde og kontakten med andre mennesker og er absolut ikke indstillet p at ptage sig administrationen og det sociale besvr ved en medarbejder ved siden af .
Blikkenslageren og skorstensfejeren er stabile virksomheder , men de skaber ikke flere job .
Den modsatte opfattelse af dem , som netop gerne vil udvide , stdte jeg p under den europiske valgkamp i 1994 , nemlig kvindelige selvstndige , der ikke kunne udvide , fordi banken ans dem for at vre en finansiel risiko .
<P>
Det gode ved en rsberetning er , at en rkke flaskehalse bliver kortlagt : Den finansielle diskrimination , en rkke skattemssige aspekter og den juridiske status .
Det er meget hensigtsmssigt , fordi Europa netop skal sge lsningen p beskftigelsen i denne sektor .
Kvindens vigtige rolle heri bekrftes endnu en gang af betnkningen .
Det overrasker mig ikke , fordi kvinder altid har vret villige til at tage et ansvar .
<P>
Strre harmonisering af lrlingevsenet inden for EU er ikke nogen drlig ting , men jeg betragter det ikke som en absolut ndvendighed , lige s lidt som det flerrige arbejdsprogram for andelsselskaberne . Det virker lidt centralistisk .
Ikke desto mindre er de vrige anbefalinger af hr .
Torres Couto om forbedring af SMV-sektoren srdeles gode . De fortjener opmrksomhed p den topkonference om beskftigelse , der skal afholdes om kort tid .
Forsttelse af observationscenteret er af stor betydning . Min gruppe vil stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , jeg vil gerne takke kollega Torres Couto for hans betnkning .
Vi kan tilslutte os alle hans konklusioner .
Jeg vil bruge min taletid til at fremhve tre af dem .
For det frste statutten og den sociale beskyttelse af den medarbejdende gteflle .
Det glder mig , at den 4. rsberetning indeholder en hel undersgelse om kvinder og de sm og mellemstore virksomheder .
Ligesom i tirsdags ved afstemningen om rsberetningen om lige muligheder presser vi ogs i dag med denne betnkning p for en reform af gteskabs- og skattelovgivningen og skabelsen af adkvate sociale sikringsordninger for p den mde at give den medarbejdende gteflle en bedre beskyttelse .
Det er p hje tid , at de nationale regeringer gr noget ved dette .
<P>
For det andet finansieringen af SMV .
ELISE-programmet var et godt projekt p grund af dets store lftestangseffekt .
Vi ved , at den strigske , nederlandske og tyske regering blokerer en beslutning om denne lnegarantiordning .
De mener jo , at ordningen ikke er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , og at deres egne garantiordninger pfres uretmssig konkurrence .
Ordfreren fastslr med rette , at vi beklager denne blokade .
Kolleger , lad os derfor med henblik p den kommende topkonference om beskftigelse give vores fulde sttte til andre nye programmer for SMV-erne .
Om kort tid fremlgger Kommissionen et nyt forslag : Joint european venture .
Det fremgr af observationscenterets rsberetning , at europiseringen af SMV er et problem .
Derfor vil Unionen kunne hjlpe SMV ' erne konomisk med etableringen af grnseoverskridende joint ventures .
Det er et projekt , som Parlamentet br sttte .
<P>
Til sidst , og det er blevet understreget flere gange i Huset , vil jeg tale for europiske retsformer , der letter samarbejdet mellem SMV ' erne p europisk plan .
En aftale om statutten for Det Europiske Aktieselskab er essentiel , hvis vi nsker , at flere SMV ' er skal blive europiske .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ganske benbart , at der er opmrksomhed om de sm og mellemstore virksomheder .
Det store sprgsml er , om denne opmrksomhed , om denne interesse er gte eller blot konjunkturbestemt og tjener til at formindske den delggelse , der virkelig foregr af et relativt afbalanceret net af konomiske subjekter , og for at offentligheden skal se , at man anstrenger sig for at imdeg en delggende dynamik .
<P>
Torres Coutos betnkning , som jeg takker for , har positive tilgange , og jeg kan nvne , hvorledes andelsselskaberne fremhves , ligesom den rolle understreges , som kvinderne har haft for , at SMV ' erne overlever og bevarer deres livskraft .
<P>
Betnkningen berrer imidlertid kun overfladisk visse fundamentale sprgsml , sledes som finansieringen , adgangen til kredit og de vanskeligheder og forskelsbehandlinger , som SMV ' erne mder p dette omrde ( punkt 15 ) .
<P>
Det er sandt , at det drejer sig om en betnkning , der ikke angr hele SMV-problematikken , kun med den 4. rsberetning fra Det Europiske Observationscenter , men jeg tror , at man selv med det beskedne forml kunne vre get meget lngere og have behandlet finansieringssprgsmlet mere tilbundsgende .
Netop fordi , som det hedder , SMV ' erne og deres finansiering gennem Den Europiske Investeringsbank vil vre en af de nyheder , der er ved at blive forberedt til at blive lanceret ved det ekstraordinre topmde i Luxembourg med den klare hensigt at sige noget nyt .
Hvad der er helt forskelligt fra at gre noget !
<P>
Afslutningsvist kan jeg ikke lade vre med , apropos den opmrksomhed , som SMV ' erne fortjener , at se det som betegnende , at Det Europiske Round Table , der samler toplederne fra de strste virksomheder og transnationale grupper , i juli har udgivet en undersgelse om " indfrelsen af konkret partnerskab mellem store og sm virksomheder  , hvori der fremsttes fem regler for " god opfrsel  , ligesom rven , der , nr den allerede befinder sig inde i hnsegrden , forsger at udstede sig selv en attest for god opfrsel ud fra de regler , som den selv fastlgger .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Ewing">
Jeg vil gerne takke ordfreren og talerne og erklre mig enig i det , som de har sagt om betydningen af dette omrde .
<P>
Her har vi jobskabelsespotentialet .
Vi ved , at EU ' s skndsel er de millioner af arbejdslse uden hb .
Jeg vil gerne understrege betydningen af de meget sm virksomheder med under 10 ansatte , som jeg er vant til inden for min type distrikt - det skotske hjland og de skotske er .
Lad os bnfalde vores regeringer om at holde op med at blokere for gennemfrelsen af ELISE-programmet .
Det var en praktisk foranstaltning , der gav meget sm virksomheder adgang til finansielle midler .
Hvad vi har brug for er praktiske foranstaltninger i stedet for tomme ord , s folk bliver i stand til at starte egen virksomhed .
Det er dejligt , at s mange kvinder har lyst til at starte egne , sm virksomheder .
Jeg er enig i , hvad hr . Lyndon Harrison ogs sagde om behovet for differentialskatteordninger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kollega Torres Couto for hans betnkning .
Han anmoder om opmrksomhed omkring de problemer , som SMV bliver konfronteret med .
Det frste problem er manglen p ledelseskvalitet .
Et eksempel fra praksis , der er med til at afhjlpe denne mangel , er  Live Wire Project  , som handelskammeret i Rotterdam specielt har startet for ivrksttere , hvor banker , jurister og sagkyndige fra erhvervslivet tilbyder en bred pakke af uddannelsestilbud og rdgivning .
<P>
Et andet problem er overdragelsen af virksomheder .
Lukning af virksomheder forrsager unsket tilintetgrelse af kapital , viden og beskftigelse .
Det er kun skattevsenet , som har det godt hermed .
Medlemsstaterne kan fremme overdragelsen af virksomheder - og dermed sikre beskftigelse - ved at tilpasse deres skattelovgivning .
<P>
Til sidst et sprgsml til kommissren : Er det muligt , at observationscenteret i en flgende rsberetning kan beskftige sig med emnet milj ?
P den uformelle miljkonference i Amsterdam den 18. april i r konkluderedes det , at SMV ud over at skabe job ogs i hj grad er med til at belaste miljet .
Jeg er spndt p svaret .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , betnkningen om Det Europiske Observationscenter for Sm og Mellemstore Virksomheder , som nu for fjerde gang bliver afgivet , er et vigtigt diskussionsgrundlag netop for at affotografere hndvrkerstandens og de sm og mellemstore virksomheders situation og planlgge de foranstaltninger , der skal til for at sikre en effektiv udvikling , som kan medvirke til skabelse af beskftigelse .
<P>
Men det er klart , at den ikke stter hrdt mod hrdt og undgr at tage stilling til temaer af srlig relevans , for eksempel inden for omrder som social beskyttelse og den retslige stilling af gtefller , der har flles virksomhed .
<P>
Vi erklrer os dog enige med ordfreren , nr han i den hje afgift , som hovedparten af medlemsstaterne har lagt p arveretten og p donation , sporer en bremse p overdragelse af ejendom , og nr han udtrykker nogen bekymring for den begrnsede interesse , der udvises over for overdragelse af ejendom til ansatte .
<P>
Vi er enige med ordfreren , nr han taler om skattenedsttelse under forudstning af geninvestering af kapitalen , et princip , som Alleanza Nazionale i sin korte tid som regeringsparti har sgt at begunstige , ligesom vi er overbevist om , at hvis det var muligt effektivt at begrnse skattebyrden , og hvis man opmuntrede til at bruge partnerskabsmodellen mellem SMV og storindustrien , s ville andre fordele bestemt vise sig , svel med hensyn til beskftigelse som med hensyn til skabelse af nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , fru Thyssen har allerede illustreret grundene til , at PPE-Gruppen fuldstndigt tilslutter sig hr . Torres Coutos betnkning , og hun har endvidere understreget nogle vigtige elementer i rsberetningen fra Det Europiske Observationscenter for Sm og Mellemstore Virksomheder .
Jeg tror , at de sm og mellemstore virksomheders og hndvrkerstandens vigtighed for konomien og for det europiske samfund nu er almindelig anerkendt , og det er sledes ikke ndvendigt at udbrede sig yderligere om emnet .
Jeg begrnser mig til at formulere og uddybe nogle punkter , som jeg finder vsentlige .
<P>
Det frste drejer sig om det faktum , at ud over at have behov for traditionelle sttteforanstaltninger har de sm og mellemstore virksomheder og hndvrkerstanden fundamentalt behov for at befinde sig i en sammenhng , der er gunstig for deres opsten og udvikling .
Og i srdeleshed refererer jeg til vigtigheden af - hvilket flere gange er blevet bekrftet i denne sal - at gribe ind over for de bureaukratiske , lovgivningsmssige , skattemssige og arbejdsmarkedsmssige problemer , som udgr en bremse , der risikerer eftertrykkeligt at kvle denne sektors potentiale .
Hvis man ville give yderligere retningslinjer , sledes som det er foreslet i konomiudvalget , tror jeg , at man skal tnke meget p ivrkstningsproblematikken og isr sge at stimulere de sammenslutnings- og andelsforetagender , som diverse managementskoler i medlemsstaterne arbejder med .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege det , som andre kolleger allerede har sagt .
De sm og mellemstore virksomheder og hndvrkerstanden er et emne , som skal vre i centrum for opmrksomheden ved topmdet om beskftigelse den 21. og 22. november i r .
Kun de sm og mellemstore virksomheder kan realistisk give et bidrag til at hjne beskftigelsesniveauet i Europa , og det ville vre forkert at fokusere p andre aspekter og glemme dette .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
rede hr. formand , hr .
Torres Couto har udarbejdet en god analyse over problemer og udfordringer i de sm og mellemstore europiske virksomheder , mange tak for det.Som det fremgr af betnkningen er de sm og mellemstore virksomheders betydning som arbejdsgiver afgrende vigtig og stadig voksende .
S m vi sprge , hvordan kan vi fremme forudstninger for sm og mellemstore virksomheders funktion .
<P>
Betnkningen tager frem sociale og konomiske problemer ved generationsskift i de sm og mellemstore virksomheder .
En tung og undvendig beskatning truer ofte en langsigtet firmafunktion og kan endda fre til afviklingen af hele foretagendet .
Der er ikke noget nemmere end at uslette de sm og mellemstore virksomheder , og der er ikke noget svrere end at skaffe nye arbejdspladser .
Europiske ledighedstal viser dette klart .
<P>
Betydningen af og chancerne for en foretagsvirksomhed p andelsbasis fremhves helt rigtigt i betnkningen , og der krves en forretningsorden for europiske andelsselskaber .
Den ville nok vre p sin rette plads .
Andelsselskaberne passer fortrffeligt som virksomhedsform specielt p kapitalfattige omrder .
F.eks. i Finland har selv mange store virksomheder startet p andelsbasis .
<P>
EU sttter nye virksomhedsaktiviteter p mange mder .
De vigtigste midler er strukturfonde .
Specielt gr disse tilskud til uddannelse og produktudvikling .
Det er beklageligt , at kun handlemdens langsommelighed og bureaukrati hindrer ofte de sm og mellemstore virksomheder i at benytte disse muligheder .
<P>
Det svreste sprgsml er de sm og mellemstore virksomheders pengemangel .
Virksomhederne har brug for penge bde for investeringer og driftskapitalen .
I flere lande er der anvendt rentetilskudssystem til at sttte foretagenderne .
Rentetilskudssystemet anvendes ogs oftest som tilskudsmiddel til landbrugsvirksomheder .
Derfor br vi overveje , om systemet kan udvikles til at glde for andre sm og mellemstore virksomheds aktiviter .
<P>
Betnkningen fra Torres Couto identificerer ganske godt de sm og mellemstore virksomheders forhindringer og giver henstilling til at eliminere dem .
Resultaterne er afhngige af , hvorledes medlemslandene kan tage hjde for dem .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand !
Den fjerde rsberetning som sdan og hr . Torres Coutos betnkning giver et godt informationsgrundlag og en rkke fingerpeg om ndvendige politiske beslutninger og foranstaltninger .
Den kendsgerning , at kvindelige erhvervsdrivende , f.eks. p finansomrdet , ofte konfronteres med vanskeligheder , er isr en hindring for , at virksomhederne fungerer , men frst og fremmest for den samlede struktur for de sm virksomheder .
Problemet med medarbejdende gtefller med hensyn til social beskyttelse , retsbeskyttelse og skatte- og selskabslovgivningen krver en hurtig lsning .
De sm virksomheder er ofte familievirksomheder .
Lovgiveren skal srge for disse virksomheders fortsatte besten med henblik p deres vigtige rolle for sikringen af arbejdspladser .
Dette glder isr virksomhedsoverdragelser , hvor arve- og gaveskatten kan skade den samlede europiske konomis konkurrenceevne . Jeg anser nr .
18 i betnkningen for srlig vigtig , hvor der gres opmrksom p nedsttelsen af selskabsskatten p ikke udbetalt dividende som instrument til at ge beskftigelsen .
Ved hjlp af denne foranstaltning vil dannelse af egenkapitel og innovation kunne ges vsentligt .
Staten kunne dermed motivere den erhvervsdrivende til vkst- og innovationsorienterede investeringer i virksomheden og derved forbedre Europas konomiske ststed .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hjtrede hr. formand ! Eftersom jeg er smed og selv kommer fra en familievirksomhed , glder jeg mig i srlig grad over denne beretning .
Den viser , at der anvendes new public management , det vil sige , at man ved hjlp af objektive procedurer ssom benchmarking eller best practise srger for , at der er en chance for , at situationen for de mange sm familievirksomheder i Europa kan forbedres .
Der er i det hele taget en tendens til , at mange sm virksomheder i Europa bliver strkere og strkere .
Nr man tnker p , at der i 1992 i gennemsnit var syv ansatte pr. virksomhed og kun seks i 1995 , mrker man , at de sm er den egentlige konjunktursttte , og de giver dermed ogs beskftigelsessikkerhed , fordi de naturligvis ikke stter hire and fire princippet , men derimod princippet om partnerskab , forrest ved konjunktursvingninger , fordi man kender hinanden godt .
<P>
Derfor er det vigtigt , at uddannelse og videreuddannelse stttes , og det er fuldstndig uforsteligt , at det for tiden diskuteres , om f.eks. Leonardo-midlerne skal skres ned .
Man br gre lige det modsatte , og med henblik p beskftigelsestopmdet i Luxembourg krver jeg , at Leonardo-midlerne ges vsentligt , fordi de netop giver de unge , som er arbejdslse p nuvrende tidspunkt , mulighed for at f et arbejde .
<P>
Jeg krver ogs , at man fremmer partnerskaber p eksportomrdet og forbedrer samarbejdet med industrien , fordi industrieksport i sidste ende er grundlaget for mange sm familievirksomheder i hele verden .
Overdragelse af virksomheder er et stort problem .
En tredjedel af de erhvervsdrivende i sm virksomheder er 50 r eller derover , hvilket svarer til ca . 6 , 3 millioner arbejdspladser i Europa .
Jeg krver , at arve- og gaveskatten ophves , hvis en virksomhed overdrages inden for familien , og naturligvis ogs , at ikke udbetalt dividende i virksomheden ikke beskattes .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , kolleger og hr. kommissr ! De sm virksomheder spiller en umistelig rolle for skabelsen af velstand i Europa .
Det er frst nu , man begynder at indse deres fulde rolle .
Men s er det ikke sttte i form af flere indgreb og programmer , der er brug for , men derimod primrt fjernelse af hindringer .
<P>
I betnkningen og i Torres Coutos udmrkede anfrelse belyses blandt andet den bremseklods , som hje skatter p erhvervsvirksomhed udgr , ikke mindst ved overdragelser .
Det er ogs benlyst , at det er de mindste virksomheder , der rammes hrdest og som hmmes af overdrevne reguleringer .
<P>
Vi behver en attitudendring .
Mere ivrksttelse og foretagsomhed giver Europa den tilpasningsevne og mangfoldighed , som vi behver for at kunne udnytte den globale konomi .
Det er de sm erhvervsdrivende - og ikke flere politikere p beskftigelsesmder - som er de helte , som EU behver for at f has p arbejdslsheden .
<P>
S til Harrison , som desvrre var ndt til at haste afsted fra debatten , vil jeg sige : Gordon Brown og alle hans initiativer i al re , men det er under en Tory-regering , at Storbritannien som det eneste land i EU har kunnet fremvise et reelt opsving inden for erhvervslivet og nye arbejdspladser .
Det synes jeg fortjener bde opmrksomhed og eftertanke .
Lad os derfor skabe forudstninger og fjerne forhindringerne , s EU kan blive en foretagsomhedens union for frihed , velstand og fremtidstro .
<SPEAKER ID=42 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer ! Kommissionen hilser hr .
Torres Coutos udtalelser til den 4. rsberetning fra Det Europiske Observationscenter for SMV velkommen . Ligesom de tidligere beretninger giver den seneste beretning et godt overblik over den nuvrende situation og udsigterne for de sm og mellemstore virksomheder og vurderer disses ydelser p det indre marked .
<P>
Beretningen kommer til den konklusion , at fuldfrelsen af det indre marked hidtil har haft en positiv effekt p den konomiske vkst i Europa , hvorved isr eksporten er steget , og produktiviteten er get vsentligt .
Desuden understreger beretningen , at de virksomheder , som har profiteret mest af det indre marked , for strstedelens vedkommende er sm og mellemstore virksomheder , og at denne type virksomhed er det strste potentiale for vkstbetingede arbejdspladser .
<P>
Kommissionen mener , at hr . Torres Coutos betnkning fremhver talrige vigtige punkter , hvoraf jeg kun vil komme ind p tre her .
For det frste kvinders betydning for de sm og mellemstore virksomheder og ndvendigheden af foranstaltninger til at sttte kvindelige erhvervsdrivende og medarbejdende hustruer .
P topmderne i Essen og i Madrid blev det bekrftet , hvilken vigtig rolle kvinderne spiller med hensyn til udviklingen af SMV ' er , skabelsen af nye arbejdspladser og de europiske konomiers konkurrenceevne .
Deres succes afhnger i hj grad af , om kvinderne stttes optimalt .
Det tredje flerrige program for SMV ' er for 1997-2000 srger for konkrete politiske foranstaltninger for at sidestille kvindelige erhvervsdrivende med kvindelige co-erhvervsdrivende .
<P>
For det andet : Bidrag til vksten og beskftigelsen fra virksomhederne i de erhvervsdrivende foreninger - alts de kooperative selskaber , gensidige selskaber , foreninger og fonde .
I frste omgang har Det Europiske Observationscenter for SMV hovedsagelig beskftiget sig med disse kooperative selskaber , gensidige selskaber , foreninger og fonde , som immervk bidrager med 5 % til beskftigelsen og har en andel p 6 % i de private virksomheder .
De erhvervsdrivende foreningers voksende betydning i Den Europiske Union bliver tydelig i den seneste meddelelse fra Kommissionen , hvormed foreningernes og fondenes rolle i Europa skal gres mere kendt .
Dette dokument indeholder resultaterne af en omfangsrig undersgelse foretaget af Kommissionen , som skal tjene til at lre sektoren bedre at kende .
Desuden foresls der i dokumentet en rkke foranstaltninger , som vil kunne trffes p medlemsstatsplan .
<P>
Og for det tredje betydningen af at fremme virksomhedsnden som et vigtigt element for eksistensgrundlggelser og vkst i EU .
Kommissionen er bevidst om , at opbygningen af en dynamisk virksomhedskultur er af srlig stor betydning for skabelsen af arbejdspladser og styrkelse af konkurrenceevnen i Europa .
Med hensyn til sprgsmlet , som blev stillet her om fremtidsudsigterne for aflggelse af beretninger , kan jeg henvise til , at den nste observationsberetning er planlagt til slutningen af ret , og at licitationen for beretningen for 1998 / 99 ligeledes vil begynde i r .
<P>
Hvad angr de centrale punkter til et hovedtema til den nste beretning - i denne beretning var det sprgsmlet om kvinder i sm og mellemstore virksomheder - er det korrekt , at det centrale tema i den nste observationsberetning vil vre miljet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Oksekd
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0260 / 97 ) af Hardstaff for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om foranstaltninger til forbrugsfremme og afstning af kvalitetsoksekd og om oplysningskampagner om mrkningen af oksekd samt om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 2067 / 92 ( EF ) ( COM ( 97 ) 0070 - C4-0193 / 97-97 / 0058 ( CNS ) ) .
<P>
Fru Hardstaff har som ordfrer ordet i 5 minutter .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , det forekommer mig rigtigt , at vi efter at have hrt kommissren hrer i det mindste n reprsentant for hver politisk gruppe . Jeg beder Dem derfor om at srge for den ndvendige tid til at kunne imdekomme denne anmodning .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
I henhold til dagsordenen er forhandlingen fra kl .
10.00 til kl .
12.00 og fra kl .
18.00 til kl . 20.00 for de betnkninger , der angives nedenfor , og i henhold til dagsordenen finder afstemningen sted kl .
12.00 .
<P>
Fru ordfrer Hardstaff har ordet .
<SPEAKER ID=47 NAME="Hardstaff">
Hr. formand , baggrunden for denne betnkning , der anbefaler foranstaltninger til afstning og forbrugsfremme af europisk oksekd , er naturligvis det meget store fald i forbruget af okse- og kalvekd , siden BSE dukkede op for over 10 r siden .
Dette fald blev katastrofalt for Europas oksekdsproducenter og alle i oksekdsindustrien efter meddelelsen i marts 1996 om , at det ikke kunne udelukkes , at der var en forbindelse mellem BSE hos kvg og CJD hos mennesker .
Den tragiske anledning var , at et lille antal yngre mennesker havde pdraget sig CJD - der normalt rammer ldre .
<P>
Der er gennemfrt mange foranstaltninger bde i Det Forenede Kongerige og p EU-niveau for at imdeg dette problem , ikke mindst i form af det vedvarende forbud mod eksport af britisk oksekd , der forhbentlig snart ophves som flge af de mange gennemfrte foranstaltninger og den meget strengere hndhvelse af fodringsog hygiejneforskrifter .
<P>
For nogle mneder siden vedtog Parlamentet foranstaltninger til identifikation af kvg og en mrkningsordning for oksekd baseret p oplysninger i den kvgdatabase , der er ved at blive oprettet de steder , hvor den ikke allerede eksisterer .
Desuden har den nye britiske regering opfordret alle EU-medlemmer til at gennemfre de forskrifter , der nu glder i Det Forenede Kongerige for bortskaffelse af specificeret slagteaffald fra kvg .
<P>
Ikke desto mindre er oksekdsmarkedet fortsat meget trykket , og der bruges store offentlige summer fra landbrugsbudgettet p interventioner i form af oplagring af kvalitetsoksekd .
Hvis forbruget af okse- og kalvekd inden for EU stiger , og der eksporteres mere til tredjelande , kan der i det lange lb spares store offentlige belb , og der vil igen kunne opns en vis balance mellem udbud og eftersprgsel p det europiske marked .
Derfor har Kommissionen fremsat forslag om afstningsforanstaltninger og anmodet om hurtig hring af Europa-Parlamentet , s de kan gennemfres s hurtigt som muligt .
<P>
I min betnkning foreslr jeg , at definitionen af kvalitetsoksekd udvides fra den hidtidige , meget begrnsede definition , der omfatter et begrnset antal typer udskrne kdstykker og slagtekroppe .
Kvalitetskd br omfatte alle typer slagtekroppe fra kvg , herunder billigere udskrne stykker , forudsat at de opfylder kriterierne for levnedsmiddelsikkerhed i henhold til det mrkningssystem , som jeg allerede har omtalt .
<P>
Jeg foreslr endvidere , at nationale organisationer med ekspertise og viden om forholdene p det lokale marked skal inddrages i forbrugsfremmeforanstaltningerne .
Dette blev i Landbrugsudvalget udvidet til at omfatte tilsvarende regionale organisationer .
ndringsforslag fra Miljudvalget har styrket forbrugeraspekterne ved foranstaltningerne ved at understrege , at kernen i foranstaltningerne br vre god forbrugeroplysning .
Jeg vil gerne takke mine kolleger fra begge udvalg for deres vrdifulde ndringsforslag .
<P>
Hvis vi skal overtale de europiske forbrugere til at spise mere okse- og kalvekd og slge mere oksekd uden for EU , m vi srge for , at afstningen stiger , ikke p grund af effektiv markedsfring , men fordi kberne nrer velbegrundet tillid til varens kvalitet .
De skal overbevises om , at der virkelig er gennemfrt de ndvendige foranstaltninger , som sikrer , at de kber gode , sunde fdevarer .
Den foreslede mrkning og det foreslede europiske logo for kvalitetsoksekd skal vre en klippefast garanti for , at dette er tilfldet , og at vi virkelig har lrt noget af den seneste tids krise .
Dette er noget , som Parlamentet i dag kan samles om ved at tilkendegive sin holdning over for Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har ved denne lejlighed anbefalet , at kun retsgrundlaget for artikel 43 besvares , og at det foresls , at der til grundlaget for artikel 43 p lige fod tilfjes retsgrundlaget i litra b ) i frste afsnit i artikel 129 A .
Hvorfor ? Fordi litra b ) i frste afsnit i artikel 129 A faststter midlerne , de konkrete handlinger til beskyttelse af forbrugerne , som ordfreren henviser til .
<P>
Det er ganske sandt , hr. formand , at Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder og dette Parlament i sin helhed er vidende om , at det egnede retsgrundlag traditionelt for enhver forordning og for enhver handling inden for landbrugsomrdet ikke kan vre andet end artikel 43 .
Og at Domstolens retspraksis permanent har fastsat , at dette er sledes , ikke kun fordi artikel 43 reprsenterer en lex specialis i forhold til ethvert andet retsgrundlag , som kunne anvendes , men ogs fordi artikel 43 - udelukkende med hjemmel i artikel 43 ogs i henhold til Domstolens retspraksis - tager hensyn til de vrige juridiske interesser som beskyttelse af sundheden eller af forbrugerne .
Der er en kendt dom - fra 1988 - om betingelserne vedrrende lggehner .
Dette er et af nglesprgsmlene .
<P>
Hr. formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder har dog for anden gang vurderet , at det burde ndre sin traditionelle holdning til dette retsgrundlag .
Og det har det gjort i sammenhng og overensstemmelse med kendsgerningerne og de foranstaltninger , der er truffet efter BSE-krisen og den betnkning , som blev vedtaget af dette Parlament .
I denne betnkning blev det klart fastlagt , at man kunne henvise til artikel 100 A , isr i emner vedrrende harmonisering , og isr at der burde finde en hring sted , en deltagelse , en bredere demokratisk kontrol ved dette Parlament .
<P>
Jeg m nu minde om , at Kommissionen - dengang ved sin formand , hr . Santer , og efterflgende i konkrete retsakter som f.eks. to forordninger , der nyligt er blevet fremsendt til dette Parlament - har respekteret dette kriterium .
I dette tilflde , hr. formand , henviser vi endnu engang ikke til artikel 100 A - da det ikke drejer sig om harmonisering - men til artikel 129 A .
Hvorfor ? Ganske enkelt fordi de juridiske interesser , som skal beskyttes , har ndret plads i hierarkiet efter denne krise .
Det er ikke lngere landbruget , det er ikke lngere landbrugets interesser , der er de vigtigste .
S lnge forbrugernes tillid ikke er genetableret , er det forbrugerbeskyttelsen , der er det vigtigste .
Med streng anvendelse af de kriterier , der er fastsat af Domstolen ved fortolkningen af , hvilke retsgrundlag der er egnede , forstr Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder , og jeg hber , at Parlamentet ogs forstr dette - og her mener vi at have Kommissionens sttte - at det klart skal faststtes , at disse er de vigtigste interesser med tillg af retsgrundlaget .
<SPEAKER ID=49 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , Miljudvalget takker ordfreren , som vi har samarbejdet med , som hun ogs selv anfrte .
Vi har stillet nogle ndringsforslag , der skal rette op p enkelte uheldige sider af Kommissionens forslag , bde teknisk og sprogligt - sproget er skrkkelig drligt i dette forslag , hr. kommissr - og vedrrende nogle uklarheder om sondringen mellem okse- og kalvekd , samt visse mangler , som for eksempel forbrugernes rolle , der br styrkes , og Parlamentets rolle i opflgningen af forslaget .
Vi har stillet disse ndringsforslag og vi hber , at de vil fre til forbedringer .
<P>
Men , hr. formand og hr. kommissr , der er et vigtigere problem i jeblikket .
Hensigten med den forordning , vi nu forhandler , og de to eller tre andre , vi fr har forhandlet , er at genoprette forbrugernes tillid til et vigende marked , og dette forsg p at genoprette forbrugernes tillid er blandt andet baseret p mrkning af kdet .
Siden i gr , hr. kommissr , har der vret rygter , der stammer fra Kommissionen selv , om at det rent juridisk er muligt at forvanske eller endog bogstaveligt talt at snyde sig uden om lovgivningen , og at der derfor ikke vil vre tillid til mrkningssystemet .
Sdanne oplysninger fremlagdes i gr blandt andet for Undersgelsesudvalget om BSE .
Hr. kommissr , hvis noget sdant er sandt , undermineres hele denne politik , som vi langsomt og med stort besvr bygger op for at genoprette forbrugernes tillid . Derfor vil jeg meget gerne bede Dem , hr. kommissr , om at besvare flgende to sprgsml :
<P>
For det frste , er disse oplysninger rigtige og hvad er det njagtigt , der foregr ? -For det andet , vil Kommissionen forpligte sig til s hurtigt som muligt at trffe alle supplerende foranstaltninger og forelgge os supplerende forslag for at sikre , at elementer , der gr sdanne forvanskninger mulige og dermed undergraver vores politik p omrdet , ikke fortsat kan best ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand !
Der er en ting , jeg ikke forstr : Fru formand bad om en grundig forhandling , og s fr vi besked om , at hr. kommissr Fischler ikke vil vre til stede i aften fra kl . 18.00. Jeg forstr slet ikke meningen med denne ndring af dagsordenen !
Vi taler til en dr , vores argumenter bliver ikke hrt , og vi fr ingen svar .
Derfor vil jeg bede Dem om at udvise strre fleksibilitet , for jeg har flgende sprgsml : Er Kommissionen i det hele taget parat til at fremskynde en skrpelse af mrkningsbestemmelsen ? Er der nye forslag ud over det , som Rdet har vedtaget , hr. kommissr ?
Diskussionen om , hvorvidt dagsordenen skal ndres , tager lngere tid , end hvis vi bare flger den .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Sprgsmlet om dagsordenen er det eneste , jeg vil tage hensyn til .
Jeg vil ikke tage hensyn til sprgsmlet , for det er ikke sprgetid nu . Jeg har tidligere angivet , at forhandlingen iflge dagsordenen begynder kl .
10.00 og fortstter om eftermiddagen , og ligeledes iflge dagsordenen skal der vre afstemning kl . 12.00 , hvilket ogs er vedtaget af dette Parlament .
Derfor udsttes forhandlingen traditionen tro kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg citerer artikel 130 for Dem , og p UPE-Gruppens vegne fremstter jeg anmodning under henvisning til denne artikels frste afsnit : " Inden talerlisten er udtmt , kan det efter forslag fra formanden , en politisk gruppe  - min gruppe beder om det nu - " eller mindst 29 medlemmer vedtages at afslutte forhandlingen .
 Jeg tror , at en forordning af en sdan vigtighed ikke kan udsttes til i morgen tidlig , hvor kun n eneste betnkning er opfrt p dagsordenen , og der formentlig kun vil vre f til stede til at stemme .
Vi er i frd med at diskutere en retsakt , som kdavlerne , de handlende og forbrugernes skbne afhnger af ; en retsakt , som ogs forsger at svare p mange ngstende tvivlssprgsml , der er fulgt i klvandet p BSE-sagen .
Jeg beder derfor om , at de kolleger , som har forberedt indlg , betragter dem som stemmeforklaringer , og at vi stemmer umiddelbart efter kommissr Fischlers indlg .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Ja , De har alts anmodet om anvendelse af afsnit 1 i artikel 130 .
Jeg vil give ordet til en taler , der er for forslaget , og en taler , der er imod , og vi vil derefter g over til afstemningen , sledes som det er planlagt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand !
Jeg vil gerne udtale mig imod dette forslag .
Bare fordi der er organisatoriske vanskeligheder eller p grund af kommissrens personlige forpligtelser , som muligvis ikke kan udskydes , kan vi da ikke udstte diskussionen i Parlamentet .
<P>
Der er tale om en vigtig forhandling .
Der har fra Landbrugsudvalgets side vret vsentlige ndringer til Kommissionens forslag .
De skal diskuteres .
Det skal ogs diskuteres , om vi eventuelt skal foretage en henvisning til fornyet udvalgsbehandling , fordi direktiv om mrkning , som dette forslag refererer til , stadig kan forbedres .
Alt dette skal diskuteres og drftes her blandt parlamentarikerne .
Det er umuligt at stemme om det allerede nu efter kommissrens tale og stillingtagen .
Jeg er absolut imod det , og jeg beder mine kolleger om ikke at stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , hr . Graefe zu Baringdorf .
Er der nogen indlg for hr . Santinis forslag ?
<P>
Fru Poisson har ordet til et indlg for hr . Santinis forslag .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Ja , jeg tager ordet for at anbefale hr . Santinis forslag , for selvom denne forhandling ogs er meget vigtig , mener jeg , at kvgopdrtternes og forbrugernes situation efter BSE-krisen i hj grad berettiger til , at man afslutter forhandlingen og stter betnkningen under afstemning i dag , hr. formand .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Fru Hardstaff har ordet for at stille et sprgsml vedrrende dagsordenen .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil som ordfrer bare gerne ppege , at det her i Parlamentet er helt normalt at forhandle emner en torsdag aften og stemme om dem fredag morgen , og jeg ser ingen grund til at gre en undtagelse i forbindelse med min betnkning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Tak , fru Hardstaff .
Jeg stter forslaget om afslutning af forhandlingen til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
N , men s fortstter forhandlingen .
Hr . Fischler har ordet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine rede damer og herrer ! Frst vil jeg gerne gre opmrksom p - jeg nsker ellers ikke at forlnge denne formelle debat om fremgangsmden - at jeg havde bedt om , at denne betnkning blev behandlet som det frste i dag p grund af dens vigtighed .
<P>
Dernst vil jeg gerne p det hjerteligste takke alle de personer , som har bidraget til udarbejdelsen af denne betnkning , isr Landbrugsudvalget og ordfreren , fru Hardstaff , men ogs alle de andre udvalg for deres positive bidrag og for den grundige og velvillige behandling af forslaget !
Med dette forslag nsker vi at n to forskellige ml .
For det frste tjener dette forslag til at informere forbrugerne om de garantier , som de nye mrkningsforskrifter for oksekd giver , som blev indfrt med forordning 820 / 97 .
For det andet skal de marketing- og reklamekampagner , som handelen og dennes forbund skal gennemfre , til fremme af forbruget og markedsfringen af oksekd ikke kun medfinansieres af Fllesskabet inden for Fllesskabet , men ogs i tredjelande , sledes at oksekdssektoren , som er i krise p grund af den store tilbagegang i forbruget af oksekd , kan komme sig .
Det m vi ikke glemme !
<P>
Det vigtigste ndringsforslag er ndringsforslag nr . 1 , som vedrrer forslagets retsgrundlag .
I betragtning af Parlamentets argumenter og kommissionsformand Santers lfter kan Kommissionen erklre sig delvist enig i ndringsforslag nr . 1 og erklre art .
129a til art .
43 for retsgrundlag .
Hvad angr ndringsforslag nr .
7 og nr . 15 til definitionen p kvaliteten p oksekd , som er genstand for dette marketingprogram , blev denne definition allerede overtaget i en forordning fra Kommissionen .
Derfor bortfalder disse ndringsforslag .
Som ordfreren anbefalede , br alle typer slagtekroppe stttes .
<P>
Eftersom den nye mrkningsbestemmelse er en fllesskabsbestemmelse er jeg overbevist om , at informationsog reklameforanstaltningerne for denne bestemmelse undtagelsesvist skal finansieres fuldt ud af Fllesskabet .
Af den grund stemmer jeg for ndringsforslag 4 og 12 .
Et af de vigtigste ml i det samlede forslag er at give forbrugeren garanti for , at det kan konstateres , hvor produkterne stammer fra .
Hvad angr sttten til den direkte markedsfring , skal den direkte markedsfring selvflgelig vre i overensstemmelse med Fllesskabets kvalitetsforanstaltninger og foranstaltninger til at konstatere , hvor produkterne stammer fra , eller kvalitetsforskrifter og frst og fremmest de veterinrhygiejniske forskrifter .
Derfor kan der kun delvist tages hensyn til ndringsforslaget , som blev formuleret i den retning af Dem , hvis ordlyden modificeres tilsvarende .
<P>
Desuden kan ndringsforslag 13 ikke vedtages i den nuvrende form p grund af faren for , at konstateringen af hvor produkterne stammer fra i s fald ikke ville vre givet .
ndringsforslag 6 , 10 , 16 og 17 , stk . 2 , om sttte til kvalitetsstempler og -tegn kan heller ikke vedtages .
Forslaget indeholder allerede selv regler for sin anvendelse p de betingelser , som Fllesskabet har fastlagt .
Efter Kommissionens opfattelse br sttten til sdanne kvalitetsstempler og -tegn overlades til handelen , som stiller forslagene , eller handelsforbundene .
De kompetente nationale myndigheder kan ogs regulere dette , sfremt de finder det ndvendigt .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 5 , 8 , 17 , stk . 3 , og 19 om deltagelse af nationale instanser og ydelse af teknisk assistance understreges det , at det er de kompetente nationale myndigheders ansvar at overvge enhver kampagne , og at handelen og dennes forbund skal stile deres forslag til de kompetente nationale myndigheder .
Denne ansats er baseret p subsidiaritetsprincippet .
Vi skal srge for den ndvendige fleksibilitet .
Hvis de nationale myndigheder anser det for formlstjenligt , kan de foreskrive hring af srlige instanser .
Derfor giver ovennvnte ndringsforslag ingen mening , fordi de er i modstrid med disse grundlggende principper .
<P>
Desuden er ndringsforslag 2 efter Kommissionens mening overfldigt , og ndringsforslag 13 , 14 og 17 , stk . 1 , er til dels uklare eller uforenelige med forslagets ml .
Derfor kan Kommissionen ikke stemme for dem .
ndringsforslag 18 vedrrer ndringer , som ikke blev vedtaget , og skal derfor ligeledes afvises .
Kommissionen er parat til at stemme for ndringsforslag 11 .
ndringsforslag 20 , som vedrrer en betnkning fra Kommissionen om gennemfrelsen af dette krav , kan ligeledes vedtages .
Det vil vre nyttigt for forberedelsen og forbedringen af fremtidige kampagner .
<P>
Afslutningsvis gr jeg opmrksom p , at art . 129 nu ogs anvendes p grund af vedtagelsen af ndringsforslag 1 , uden at der dermed er planlagt en medbestemmelsesprocedure .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand !
Hr . Fischler har p vegne af Kommissionen oplyst os om , hvilke ndringsforslag , der kan godkendes , og hvilke , der ikke kan godkendes .
De afviste ndringsforslag 18 , som refererer til finansieringen og finansieringens procentsatser .
Det kunne skyldes , at De bevirker en afklaring angende den direkte markedsfring ...
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Dette er en fortsttelse af forhandlingen , ikke en bemrkning til forretningsordenen .
Vi gr nu over til afstemning .
Forhandlingen genoptages kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , vi er i den srlige situation , som De ikke kender til , at vi afbryder en forhandling , og at hr . Fischler ikke kan vre til stede i aften .
Det drejer sig om , hvorvidt vi skal henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , og derfor har vi brug for klarhed fra hr .
Fischlers side , slnge han er til stede .
Det er den srlige situation , vi er i . Derfor sprger jeg endnu engang om dette punkt , for at vi kan f den klarhed ind i debatten i aften , som vi ikke kan f i aften .
Derfor beder jeg Dem , hr. formand , om at tillade dette .
De s heller ikke , hvad der skete lige fr , fordi De frst lige har overtaget formandskabet .
Derfor sprger jeg igen , om den finansiering , som er anfrt i ndringsforslag 18 og 22 , nemlig at alle industriens omkostninger til information om indfrelsen af mrkning , bliver dkket 100 % , reduceres .
Det er et enkeltstende tilflde , at 100 % af omkostningerne skal dkkes .
Det er skandalst !
Hvis De ikke stemmer for en reduktion , vil vi henvise det til fornyet udvalgsbehandling , det er jeg temmelig sikker p !
Det var et vigtigt punkt i Landbrugsudvalget !
<SPEAKER ID=65 NAME="Fischler">
Jeg gjorde opmrksom p , at vi p baggrund af kendsgerningerne og frst og fremmest p baggrund af de erfaringer , som vi har gjort i den sammenhng med den tidligere indfrte aktion , er parat til at finansiere denne aktivitet 100 % i det indre marked .
Det er i vrigt ikke frste gang .
Der findes ogs en sdan bestemmelse i forbindelse med beskyttede oprindelsesbetegnelser .
Men det har intet at gre med den direkte markedsfring .
Hvis der foretages en tilsvarende ndring for den direkte markedsfring , sagde jeg , at den direkte markedsfring i s tilflde ogs kan inddrages delvist .
Men det er vigtigt og en forudstning , at det kan konstateres , hvor produkterne stammer fra , og at der kun deltager sdanne direkte markedsfrere , som helt klart kan pvise , at de overholder alle veterinrhygieniske forskrifter 100 % .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , vil De tage til efterretning , at jeg nu er til stede , at jeg i morges har underskrevet , at jeg i mellemtiden har vret p mit kontor , at jeg har opbevaret bilag herom , at jeg er kommet herhen p cykel , hvilket Prsidiet ikke har truffet foranstaltninger for .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak , og velkommen til Parlamentet !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , dette beklager jeg i allerhjeste grad , men efter hr .
Graefe zu Baringdorfs bemrkninger m jeg meddele , at min gruppe ligeledes agter at stille forslag om at henvise det forslag , vi nu behandler , til fornyet udvalgsbehandling .
Men vores holdning afhnger dog , og jeg vil gerne foresl kollegerne at slutte op om denne holdning , af det svar , som kommissren ngter at give os .
Jeg spurgte ham , om oplysningerne om , at dette system kan omgs , er rigtige , sdan som vi fik at vide i gr i Undersgelsesudvalget om BSE .
Jeg spurgte ogs , om der kunne trffes foranstaltninger til at rette op p denne situation , for ellers vil hele systemet styrte sammen og vi vil bede om udsttelse af afstemningen .
Vil kommissren svare os eller ej ?
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg undskylder over for Parlamentet , men jeg har underrettet formandskontoret herom i morges .
<P>
Jeg har kun lige haft mulighed for at se p beslutningen om pstede krnkelser af menneskerettighederne i Etiopien .
I prambel D henvises der til FN ' s Menneskerettighedskommissions 53. mde , og hvad kommissionen skal have udtrykt p mdet .
<P>
Da jeg undersgte det hos FN ' s kilder , kunne jeg ikke konstatere , at det var blevet behandlet p det 53. mde .
Jeg beder derfor formandskabet om at kontakte FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve fr den uopsttelige debat i eftermiddag , da det vil vre uklogt at starte en debat p grundlag af oplysninger , der ikke kan pvises at vre faktuelt korrekte .
<P>
Jeg anmoder formandskabet om at kontakte FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve og undersge , om pstandene i prambel D om , hvad der blev besluttet p det 53. mde , har hold i virkeligheden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Hr . Tomlinson , tak for underretningen om Deres foresprgsel .
Rent faktisk har formandskontoret allerede undersgt dette , og man er enig i Deres fortolkning .
Der vil blive fremsat en meddelelse kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg har nu siddet i dette parlament i to r .
I begge parlamentets publikationer og i andre publikationer virker det som om , jeg hopper mellem kristdemokrater , konservative , De grnne og PSEgruppen .
<P>
Jeg vil hermed meddele alle , at jeg ikke har nogen som helst hensigt at forlade den gruppe , jeg sidder i .
Jeg har siddet i den gruppe i to r , det vil sige Nordisk Grnt Venstre , som indgr i Det Europiske Forenede Venstre .
Jeg hber , at jeg nu slipper for at se mig selv valse rundt i den interne presse , i forskellige publikationer fra parlamentet , som vrende en utrolig flakke .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
For det frste kan jeg godt forst , at det generer Dem , og vi vil srge for , at det bliver rettet .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Det er mig nu en glde at byde en delegation p 6 medlemmer fra det islandske parlament , altinget , velkommen til den diplomatiske loge .
Delegationen er p besg i Strasbourg for at mde sine kolleger i EuropaParlamentet i anledning af det 9. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og det islandske parlament .
Der er afholdt mder i dag og i gr .
Der er blevet behandlet emner som perspektiverne for den europiske Monetre Union , fremtidsperspektiverne ved og konsekvenserne af en differentieret deltagelse i Schengen-aftalen og perspektiverne for Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt den fremtidige udvikling af aftalen om Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Jeg hber , at delegationen har haft et behageligt ophold i Strasbourg , og byder dem velkommen til den offentlige loge .
<P>
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=74 NAME="Flemming">
Hr. formand !
Der er opstet en oversttelsesfejl .
Vi stillede ndringsforslag nr . 6 p engelsk , og i den tyske tilbageoversttelse str der i punkt d )  forseelse  .
Det er ikke i overensstemmelse med vores intentioner .
Jeg beder om , at  forbrydelse  anvendes i stedet .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="d'Aboville">
Hr. formand , hr . Fitzsimons er fravrende p grund af sygdom og har bedt mig tale p hans vegne .
Jeg vil gerne fje et par ord til det sidste stningsled i ndringsforslag 13 . Det lyder sledes :  p grundlag af de metoder , der er udarbejdet af Det Mellemstatslige Panel om Klimandringer ...
 ; hertil nsker vi fjet :  ... idet disse metoder skal vre i overensstemmelse med de seneste normer vedtaget af FN ' s klimakonference  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand !
Jeg vil gerne gre opmrksom p en teknisk fejl i ndringsforslag 3 .
Ved oversttelsen og ved opflgningen af ndringsforslagene er den sidste halve stning fejlagtigt forsvundet .
Det drejer sig om Fair Trade -bananerne .
Jeg lser endnu engang den spanske original i den udgave , som vores gruppe indleverede som ndringsforslag , det vil sige de to sidste linjer .
P spansk str der :
<P>
...
 y asegure el mantenimiento de las producciones europeas y ACP de pltanos y las producciones fair-trade de pltanos  .


<P>
Sledes str der i originalen .
Det er alts ikke tale om et mundtligt ndringsforslag , men kun om en rettelse af denne tekniske fejl .
Jeg er i besiddelse af originalen .
Tjenestegrenene kan kontrollere det , hvis de vil .
Der er tale om originalen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , hr .
Liese henviste til en spansk tekst , men den spanske tekst , som jeg har foran mig , slutter med stningen :  ... y asegure el mantenimiento de las producciones europeas y ACP de pltanos  .
Og sledes slutter den , der er ikke mere .
Derfor ved jeg ikke , om det er muligt at indfre denne rettelse nu .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr . Medina Ortega har ret i , at disse tre ord ligeledes manglede i den spanske tekst bagefter ved omdelingen af teksterne , men vi i gruppen underskrev originalen og indleverede den , og der var de tre ord med .
Derfor lser jeg nu endnu engang de to sidste linjer i den spanske tekst .
<P>
...
 y asegure el mantenimiento de las producciones europeas y ACP de pltanos y las producciones fair-trade de pltanos  .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag forkastedes )
<P>
( ndringsforslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand ! Nu bliver jeg snart vred .
Vi indleverede ndringsforslaget p korrekt vis .
Jeg beder tjenestegrenene om at kontrollere dette .
I den spanske original , som vi indleverede , str disse tre ord .
Det , der sker nu , er ikke i orden !
Hvis der sker en teknisk fejl i tjenestegrenene , er det en menneskelig svaghed , men vi skal stemme om det , som gruppen har indleveret , og jeg beder Dem endnu engang gre dette .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Vi vil undersge , hvor fejlen opstod , hvis der er sket en fejl .
Vi stemmer om ndringsforslagene i den offentliggjorte form .
Det er for sent at gre mig opmrksom p det midt i afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , da dette er fremsat som en mundtlig foresprgsel , vil vi gerne understrege i titlen , at det drejer sig om G7-forslaget om atomreaktorerne Khmelnitski 2 og Rovno 4 i Ukraine .
Naturligvis foreslr De Grnne ikke , at disse reaktorer frdiggres . Vi er imod frdiggrelsen af alle atomreaktorer , og vi nsker , at alle atomreaktorer i Ukraine og andre steder lukkes .
G7-kriterierne for dette er omkostningsminimering og sikkerhedshensyn , og det er nu pvist ved officielle undersgelser , at dette ikke er den mest omkostningsminimerende og sikreste lsning .
Jeg vil gerne have , at det fremgr af titlen , at det drejer sig om G7forslaget om frdiggrelsen af atomreaktorerne Khmelnitski 2 og Rovno 4 i Ukraine .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Flles beslutningsforslag om lukningen af atomkraftvrket i Tjernobyl i r 2000 og frdiggrelsen af atomreaktorerne Khmelnitski 2 og Rovno 4 i Ukraine
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Jeg vil gerne indlevere det mundtlige forslag , efter at vi endnu engang beslutter noget , selvom vi ved bedre .
I gr frte vi endnu engang en uklar diskussion om emnet med Kommissionen .
Men vi gr jo stadig vk ind for , at det ikke fungerer bagefter .
S vil jeg i det mindste indlevere ndringsforslaget til flles beslutning .
Jeg anmoder om , at vi stemmer om ndringsforslag 3 og 4 hver for sig , for at det i det mindste er klart , at en del af Parlamentet stadig er klar i hovedet og ikke vil fortstte med at fremstille skrotreaktorer og lade en anden skrotreaktor fortstte , s vi til sidst ikke har nogen penge tilbage til at betale for de frygtelige flger .
De menneskelige flger kan vi alligevel ikke betale ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Jeg vil bare sige , at dette her gr lidt for hurtigt , i hvert fald for mig og os , som taler svensk .
Der er faktisk ingen mening i overhovedet at forsge at rkke hnden op .
Derfor vil jeg meget gerne bede formanden om at snke tempoet og tnke p tolkene og os .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=84 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , i teksten til betnkningen henvises til udkastet til Amsterdam-traktaten , som efterfgende blev ndret ved den endelige underskrivelse .
Nr man derfor nvner artikel 236 , henviser vi faktisk til den eneste artikel i protokollen herom .
Dette er tekniske sprgsml , som sprogrevisorerne kan behandle .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Vi skal srge for overensstemmelse med de korrekte artikler i traktatudkastet .
<P>
Om punkt 8 :
<SPEAKER ID=86 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , ndringsforslaget fra Socialdemokraternes Gruppe er et tillg til originalteksten , og jeg foreslr Socialdemokraternes Gruppe at stemme om den som henvisning 8 A med flgende mindre ndring :  Anser , at harmoniseringen af lovgivningen p europisk niveau udgr den bedste mde til at afskaffe  - det er ikke den eneste mde , men den bedste mde til at afskaffe -  forbeholdene  . I dette tilflde er min mening som ordfrer at stemme for .
ndringsforslaget br forelgges til afstemning , sledes som jeg siger det , som henvisning 8 A og med denne formulering .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , fru Palacio er ellers normalt meget pholdende , men denne gang har hun vist sig at vre noget mere fleksibel .
Vi er indforstet hermed .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmermann">
Hr. formand , hvis fru Palacios lykke afhnger heraf , stemmer vi for at gre fru Palacio lykkelig i dag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Det er dejligt at have et velfornjet Parlament her torsdag kl . 13.00 .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , i henhold til artikel 22 vil jeg med Deres tilladelse g til frokost .
Efter frokost skal De f min bon , s De kan kontrollere den .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg glder mig til at se , hvad De har fet at spise .
<SPEAKER ID=92 NAME="Holm">
Rdets opfattelse i dette sprgsml er meget mrkelig og desuden urovkkende .
Jeg sttter derfor Flemmings betnkning fuldt ud .
Det er af meget stor vigtighed , at miljorganisationer gives mulighed for at arbejde i det for os s vigtige miljarbejde .
Dette burde rdet vre bevidst om og ikke modvirke ved at afstte en mindre sum penge end den , Europa-Parlamentet foreslr .
<P>
Eftersom EU p s mange mder , direkte eller indirekte , sttter dem , der arbejder med at fremfre andre meninger omkring miljarbejdet end dem , som miljbevgelsen fremlgger , ser jeg det som ndvendigt , at EU giver sin sttte til miljorganisationerne .
Positivt er det ogs , at programmet udvides til ogs at omfatte landene i Centralog steuropa .
<P>
Endelig : ndringsforslag nr . 6 fra PPE-gruppen anser jeg vre umuligt at sttte .
At opstille et sdant kriterium er fuldstndig uholdbart .
Man m vre bevidst om , at love og bestemmelser er forskellige i EUs medlemsstater med hensyn til , hvad der skal anses for at vre en forbrydelse eller ikke .
Dette resulterer i , at dette forslag til kriterium ikke kan vre retfrdigt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Thors">
Undertegnede stemte imod Flemmings ndringsforslag nr .
6 , som indeholdt som forslag , at bidrag skulle have vret udelukket bl.a. til organisationer , som p det Europiske Fllesskabs omrde af en domstol er konstateret skyldige i kriminalitet inden for de sidste to r .
<P>
Jeg havde primrt to grunde til at stemme imod : For det frste er det op til kommissionen at , som det udvende organ , vedtage tillgsregler for prioritering af ansgninger .
For det andet ville bestemmelsen dog ikke have skelnet mellem hvilken type af kriminalitet , der refereres til : desvrre har vi erfaring med at organisationer , som fredeligt udnytter ytringsfriheden , er blevet dmt af en domstol .
<P>
Jeg forudstter dog , at parlamentet nje overvger hvilke organisationer , der bevilges bidrag , og konstaterer , at det er udelukket , at organisationer af typen Animal Liberation Front ville kunne udnytte sttte p europisk niveau - nr man tager den sidste tids begivenheder i Finland i betragtning , hvor minke er blevet sluppet ud af bure med store risici for fuglelivet og store konomiske tab som flge , eftersom de ukendte udvere har pberbt sig omtalte ALF .
<P>
Betnkning af Fitzsimons ( A4-0253 / 97 )
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron">
Det er ikke frste gang , Den Europiske Union og Europa-Parlamentet retter deres opmrksomhed mod emissionen af CO2 og andre drivhusgasser ; ndringsforslaget , som er udarbejdet p Rdets foranledning , gr ud p at styrke overvgningsmekanismen .
Dette ml kan man kun vre enig i .
<P>
Jeg vil gerne rose det stykke arbejde , som hr . Fitzsimons har udfrt , og jeg tilslutter mig hans ndringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Endvidere vil jeg gerne understrege , at hvor prisvrdigt det end er at interessere sig for kontrolmetoderne , strbe efter strre gennemskuelighed og srge for sammenlignelighed mellem medlemsstaterne , m man ikke glemme , at det vsentligste er at tilvejebringe en betydelig reduktion af emissionen , ikke kun af CO2 ( og de vrige drivhusgasser ) , men ogs af andre forureningsemner .
Situationen i vores storbyer denne sommer har vist , hvor meget det haster .
<P>
Det er ikke nok at udtrykke vilje , man m ogs skaffe sig de ndvendige midler .
Der er ingen tvivl om , at de vanskelige og komplicerede miljproblemer vil gre det ndvendigt at indfre restriktive og repressive foranstaltninger .
Ord er ikke lngere nok .
<P>
Som politisk ansvarlige br vi kunne sikre nuvrende og kommende generationer bedre levevilkr , uden at det gr ud over vksten og beskftigelsen , men det forudstter , at vi holder op med at dkke os bag pstande om , hvad der ikke kan lade sig gre .
<SPEAKER ID=95 NAME="Dez de Rivera Icaza">
Som alle ved , er kultveilte ( CO2 ) den gas , der har strst virkning p drivhuseffekten , og den bidrager til opvarmningen med 65 % .
Det er derfor ndvendigt prcist og regelmssigt at vurdere opfyldelsen af Fllesskabets forpligtelser med hensyn til reduktion heraf .
Dette forpligter medlemsstaterne til hvert r at afgive rapport om den samlede emission af drivhusgasser for endvidere at garantere sammenligneligheden og gennemskueligheden .
<P>
Alt dette krver passende opflgning af medlemsstaternes nationale programmer og forelggelse heraf for Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Kommissionens nye forslag gr i denne retning og kan derfor regne med min stemme .
<SPEAKER ID=96 NAME="Lindqvist">
Jeg har stemt ja til forslaget , men jeg synes , at betnkningen mangler et vigtigt omrde .
EU m p en helt anden mde planlgge med henblik p overvgnings- og kontrolsystemer for miljet i de lande , der sger om medlemskab .
Dette burde vre taget med i overvgningsmekanismerne for 2000-tallet , i srdeleshed fordi problemerne i disse lande ofte er store .
<SPEAKER ID=97 NAME="Pollack">
Som der blev fremsat krav om i min egen betnkning om dette emne i 1993 , er det virkelig ndvendigt , at vi srger for at sl ned p de medlemsstater , der ikke indgiver oplysninger .
I visse medlemsstater er der fortsat en manglende politisk vilje til at handle p dette omrde .
P andre omrder , hvor det er meningen , at Kommissionen skal forelgge rsberetninger for Parlamentet , har vi konstateret , at disse beretninger kan opholdes af Kommissionen , hvis ikke alle medlemsstater har indgivet oplysninger .
Det har vi fet nok af , og vi nsker rsberetninger , selvom de har huller , s vi kan f et klart billede af , hvad der sker , og hvor problemerne ligger .
<P>
Selvom dette ved frste jekast mske blot ser ud til at vre en teknisk foranstaltning , er det et vsentligt redskab i kampen mod den globale opvarmning , at overvgningsforanstaltningerne fungerer gnidningslst , og at der udveksles oplysninger om drivhusgasemissioner , og jeg opfordrer p det kraftigste Kommissionen og Rdet til at tilslutte sig forbedringerne i dette forslag , som Parlamentet i dag har vedtaget .
<P>
WTO-panel om bananer
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Verdenshandelsorganisationen str alts i begreb med at erklre Fllesskabets ordning med importlicenser for bananer for uforenelig med frihandelsreglerne , i det mindste sdan som den forstr dem .
Men denne ordning , der giver prference til bananer fra de oversiske territorier og ugunstigt stillede lande i Afrika , Vestindien og Stillehavet , som vi nsker at sttte , synes uomgngeligt ndvendig for , at disse lande og territorier kan overleve konomisk .
<P>
Dermed str Parlamentet endnu en gang over for de katastrofale konsekvenser af de aftaler , som blev indget under Uruguay-Runden , og som det selv , fuldstndig bevidstlst , godkendte uden p forhnd at have sikret sig , at de virkelig tog hjde for de sociale , sundhedsmssige , kulturelle og miljmssige forvridninger , som den internationale samhandel giver anledning til .
<P>
Dette siger jeg ikke , fordi jeg hele tiden skal minde om fortiden , men for at understrege , at man i EU bde har gode og drlige rdgivere .
Mske skulle man lse referaterne af GATT-debatten , finde ud af , hvem de drlige rdgivere var og drage en konklusion deraf .
<P>
I udkastet til Amsterdam-traktaten indfjede man for at redde de oversiske territorier en artikel 227 ( 299 i den nye nummerering ) , som skulle gre det lettere at yde regionerne i den yderste periferi en srlig sttte .
Man har alts opnet det glimrende resultat at erstatte en ordning med importlicenser , som gjorde det muligt for de oversiske territorier at leve af deres produktion , med en statssttteordning , der skal holde regionernes befolkning forsrget med bistandshjlp .
Tillad mig at mene , at det mest liberale af disse to alternativer mske ikke er det , som man skulle tro .
Og mon ikke WTO en dag ogs vil anfgte ordningen i artikel 227 ?
Det kan ikke udelukkes .
<P>
Derfor mener vi , hr. formand , at den eneste lsning er at genbne de internationale handelsforhandlinger for definitivt at f anerkendt legitimiteten af sundhedsmssige , kulturelle og miljmssige hensyn , og beklager allerede nu , at Kommissionen i sit Agenda 2000-landbrugsprojekt endnu en gang synes kun at have ladet sig lede af nsket om at tilpasse sig verdensmarkedspriserne .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , sammen med mine kolleger fra Gruppen Nationernes Europa har jeg stemt for det flles beslutningsforslag - der blev vedtaget med 286 stemmer for , 124 imod og 14 hverken / eller - om WTO-panelets afgrelse om bananer .
<P>
Vedtagelsen af denne beslutning giver mig grund til stor tilfredshed og hb .
Tilfredshed , fordi vi for tre r siden var alene i Parlamentet om at kritisere den skadelige virkning af Marrakech-aftalerne og GATT .
Da vi fremsatte denne kritik , var det stort set kun Den Grnne Gruppe , der stttede os .
Hr . Souchet og jeg rejste problemet vedrrende den generelle prferenceordnings forenelighed med GATT-aftalerne frst p AVS-konferencen i Libreville og siden p konferencen i Dakar .
Kommissionen gav os meget klare forsikringer om , at ordningen ikke var uforenelig med GATT-aftalerne .
Det , der nu sker , viser , at vi havde ret .
Hvad man kan hbe , er , at de medlemmer , som denne sag har bevidstgjort om de problemer , som GATT og WTO giver anledning til , vil anskue dem p et langt mere generelt plan , ligesom vi , og isr vores afdde formand hr . Goldsmith , altid har gjort .
<SPEAKER ID=100 NAME="Ahlqvist, Andersson, Lw, Theorin, Waidelich og Wibe">
Vi mener , at WTOs bestrbelse p , at opretholde frihandel p omrdet for handel med bananer snarere br stttes end modarbejdes .
Frihandel er et vigtigt instrument for at alle berrte bananproducerende lande p langt sigt skal kunne fungere som ligebyrdige markedsparter i den globale handel .
Vi mener ogs , at den type indgreb , der aktualiseres p bananmarkedet hindrer forbrugernes ret til at vlge produkter p grundlag af pris og kvalitet , men ogs ud fra miljmssige hensyn og social og international ansvarlighed .
Desuden er indgreb i frihandelen og udbudsreguleringer p det europiske marked hindringer for en ndvendig tilpasning af fdevareproduktionen til markedsmssige forhold og til ndvendige krav for at klare den globale fdevaresituation .
<P>
Vi mener , at sprgsmlet om handelen med bananer skal hndteres p grundlag af alle de vigtige aspekter , som indgr i dette sprgsml , ssom blandt andet miljmssige aspekter , sociale forhold for plantagearbejdere , mindre landbrugeres konomiske situation samt at der tages hensyn til de problemer , der foreligger for en rkke nationers ensidige handelsafhngighed .
Det er aspekter , som ikke kan hndteres ved hindringer i frihandelen med bananer eller ved udbudsindgreb p det europiske marked for bananer .
Hvert enkelt problem , der er forenet med produktionen og handelen med bananer , skal hndteres ved indgreb , som er specielt udformet for hvert enkelt problem .
<SPEAKER ID=101 NAME="Holm">
Jeg har stemt nej til denne resolution , da jeg anser den for udelukkende at vre imperialistiske argumenter fra EUs side for ikke at flge WTOs afgrelse i dette sprgsml .
<P>
Efter min mening findes der ingen grunde , hverken kologiske eller konomiske , til at EU skal have et s snvert syn med hensyn til import af bananer , som indebrer , at man principielt kun godkender import fra AVS-lande .
Der er andre lande , ud over AVS-landene , der er afhngige af eksport af bananer .
Vi kan derfor lige s godt kbe i disse lande som i AVS-landene .
<P>
Jeg er dog enig i kritikken mod , at WTO udelukkende tager hensyn til frihandel og glemmer andre vigtige vrdier .
Der findes andre vrdier , der ogs skal tages hensyn til , fr WTO trffer en afgrelse , det glder bl.a. miljeffekterne .
Men som sagt , i dette sprgsml mener jeg , at WTO har truffet en rigtig afgrelse .
<SPEAKER ID=102 NAME="Souchet">
Min gruppe har tilsluttet sig det flles beslutningsforslag om den flles markedsordning for bananer .
Det er overraskende , at hverken De Europiske Socialdemokratiers Gruppe eller Det Europiske Folkepartis Gruppe nskede at stille sig bag det , om end PSE tilsluttede sig det i sidste jeblik .
Det afslrer , hvor lidt entusiasme Europa-Parlamentets to antalsmssigt dominerende politiske grupper , som i vrigt bekender sig til den samme frihandelsorienterede , internationalistiske og fderalistiske filosofi , udviser , nr det glder om at forvare de europiske - isr de franske oversiske departementers - og AVS-landenes bananproducenters interesser .
<P>
Som vi alle ved , blev den europiske opbygning grundlagt p princippet om fllesskabsprference ( Romtraktaten ) og princippet om beskyttelse af de AVS-landes konomiske interesser , med hvilke Den Europiske Unions medlemsstater havde indget en ny type specifikt og tt samarbejde ( Lom-aftalerne ) .
Hvorfor skal vi ofre vores egne og AVS-landenes producenters interesser - de AVS-lande , som vi i revis har haft internationale aftaler med - for GATT ' s og WTO ' s skyld ?
<P>
I mit indlg under forhandlingen og min stemmeforklaring vedrrende Helms-Burton-loven rejste jeg det sprgsml , om WTO ikke simpelthen fungerede som USA ' s forlngede arm , idet jeg ppegede , hvor effektivt WTO forsvarer USA ' s interesser i forbindelse med internationaliseringen af handelen .
<P>
Derudover kan man kun beklage Kommissionens , og navnlig kommissr Brittans , villighed til at acceptere en separat lsning p den tvist , som Helms-Burton-loven har givet anledning til , uden at gre det mindste forsg p under forhandlingerne at sammenkde den med WTO-panelets afgrelse om de europiske og AVS-landenes bananer .
<SPEAKER ID=103 NAME="Verwaerde">
Lige siden Rom-traktaten blev undertegnet , har bananimporten i fllesmarkedet vret underlagt srlige regler p grund af de specielle forhold , der gr sig gldende for dette tropiske produkt , som bde dyrkes i visse regioner i Den Europiske Unions yderste periferi ( de oversiske departementer , Madeira , De Kanariske er og Kreta ) og en rkke tidligere kolonier - de nuvrende AVS-stater - som EU-landene i medfr af Lom-konventionen har aftalemssige forpligtelser over for .
<P>
Fllesskabets og AVS-landenes bananer , som kun udgr 30 % af vort forbrug , kan ikke konkurrere med dollarzonens bananer , der produceres i Latinamerikanske af amerikanske multinationale firmaer .
Nogle af talerne har foreslet , at Den Europiske Union skal yde konomisk bistand til en diversifikation af afgrderne .
Men man m vre klar over , at en sdan diversifikation er meget vanskelig at gennemfre i de tropiske lande , som hyppigt rammes af cykloner .
Det er ndvendigt at beskytte konomien og produktionens bredygtighed i de oversiske departementer , hvor man har de samme produktionsvilkr ( lnninger , sociale bidrag ) som i Den Europiske Union .
<P>
EU ' s flles markedsordning for bananer reprsenterer et fornuftigt kompromis , der sikrer samtlige bananproducenter , herunder ogs dollarzonens , adgang til det europiske marked gennem fordeling af importlicenser .
Dette kompromis br for enhver pris bevares .
Derfor har jeg stemt for det flles beslutningsforslag .
<P>
Kernekraftvrker i Ukraine
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Gruppen De Grnne har stemt imod den flles beslutning , fordi vi med denne beslutning ikke er kommet et eneste skridt videre med hensyn til det afgrende miljsprgsml om trinvist at g vk fra atomenergi .
I denne beslutning kunne Europa-Parlamentet ikke engang beslutte sig til at krve , at Tjernobyl lukkes , og at reaktor R4 og K2 ikke frdiggres .
Ud over at ignorere de alvorlige sikkerhedsbetnkeligheder har man ogs ignoreret den omstndighed , at der slet ikke er brug for energien fra kernekraftvrkerne i Ukraine , og at disse reaktorer ogs er et konomisk eventyr .
Vi beklager ligeledes , at dele af Parlamentet stadig ikke har erkendt det meningslse i least cost -argumentet i betragtning af risikoen for uheld med omkostninger til flge , som der ikke kan forsikres imod , i betragtning af det ulste problem med bortskaffelsen af atomaffaldet og i betragtning af de uovervundne sikkerhedsproblemer i den daglige drift .
<P>
Det politiske ultimatum fra regeringen i Ukraine , og det er jo benbart det , det handler om , om ikke at lukke Tjernobyl , medmindre der stilles internationale pengebelb til rdighed til frdiggrelsen af R4 og K2 , dette ultimatum m ikke lykkes .
En faldende eftersprgsel efter energi og et stort besparelsespotentiale gr det derimod endda muligt for Ukraine at lukke samtlige atomkraftvrker , og vi beklager , at Europa-Parlamentet ikke er get forrest i denne miljudvikling , som er s vigtig for Europa .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Hr. formand , grsdagens forhandling var intet mindre end en vanskelig affre .
Kommissionens svar var uklare og p ingen mde tilstrkkelige .
Jeg nsker blot at gre opmrksom p en ting : Vi har i revis uddelt Phare- og Tacis-midler .
Nu foreligger der en undersgelse om , hvorvidt sikkerheden blev forbedret . Undersgelsen kommer til det rystende resultat , at sikkerheden slet ikke blev get .
<P>
Kommissionen har ligeledes bestilt en undersgelse og har forelbig vgret sig ved at stille den offentligt til rdighed for Parlamentet .
Undersgelsen kommer til det samme resultat .
Vi er allerede i gang med igen at ville frdiggre to skrotreaktorer , som slet ikke kan frdiggres , fordi teknologien ikke er kompatibel , og selv efter nsten elleve r er skrotreaktoren i Tjernobyl stadig i funktion .
Jeg gr ind for , at vi endelig frdiggr den sarkofag , det vil sige , at vi giver penge hertil .
Men det er skandalst , hvordan ogs fremtidige generationers sundhed sttes p spil .
Derfor stemte jeg imod , for dette var ingen klar udtalelse , og den stillede ikke Parlamentet tilfreds .
<SPEAKER ID=106 NAME="Caudron">
Vores kollega hr . Scapagninis foresprgsel om lukningen af kernekraftvrket i Tjernobyl og frdiggrelsen af reaktorerne Kmelnitski 2 og Rovno 4 fortjener vores fulde bevgenhed .
Jeg tilslutter mig den uden mindste tven .
Disse sager giver anledning til stor bekymring .
Der er virkelig ingen tid at spilde .
<P>
Uden at jeg skal foregribe Kommissionens svar , er det uomgngeligt ndvendigt , at man imdekommer ansgningen om ln til de to atomkraftvrker .
Jeg vil nemlig gerne vise min tillid til , at man ved udformningen og opfrelsen af Kmelnitski 2 og Rovno 4 nje vil overholde sikkerhedsbestemmelserne .
Men det mener jeg i vrigt , at man vil kontrollere .
<P>
Hr . Scapagninis foresprgsel rejser , mere generelt , sprgsmlet om , hvordan Euratom-traktaten og de forpligtelser , som landene har ptaget sig i det europiske energicharter , finder anvendelse i denne forbindelse .
De stater , der har ratificeret disse traktater , er forpligtet af dem , og det er vigtigt , at industrien efterlever dem , isr p atomkraftomrdet .
<P>
Det er god grund til , at befolkningernes bekymring for miljet bliver stadig mere ptrngende .
Navnlig p atomkraftomrdet br der vre strre gennemskuelighed , end det ofte er tilfldet i dag .
<P>
Ganske vist er atomkraften lige nu en ndvendig energikilde , men den br ikke anvendes for enhver pris og p hvilke som helst betingelser .
For fremtidens skyld m man overveje alternative lsninger for at bevare vort allerede forringede milj og vores sikkerhed i enhver henseende .
<SPEAKER ID=107 NAME="Flemming, Habsburg-Lothringen, Pirker, Rack, Rbig, Schierhuber, Stenzel">
De strigske parlamentsmedlemmer fra PPE-Gruppen afviste derfor i dag , torsdag , et flles beslutningsforslag fra fem grupper - herunder PPE og PSE - hvori der er tale om finansieringen af frdiggrelsen af de ukrainske kernereaktorer Kmelnitski2 og Rovno4 .
<P>
 Selvflgelig gr de strigske PPE-parlamentsmedlemmer ind for , at Parlamentet sttter udviklingen af en omfattende energistrategi , som der ogs str i forslaget .
Vi gr ogs ind for , at Kommissionen klart og tydeligt fremlgger sin position og fremtidige politik med hensyn til nuklear sikkerhed , og at Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling burde fremfre sit standpunkt .
Men i denne resolution kommer det ikke engang klart til udtryk , at forslagsstillerne er imod opfrelsen af nye atomkraftvrker  , begrunder de strigske PPEparlamentsmedlemmer deres stemmeafgivning .
<P>
ndringsforslaget fra enkelte parlamentsmedlemmer kunne der heller ikke stemmes for .  Frst og fremmest ikke forslaget fra De Liberale , som p den ene side prisvrdigt sttter bestrbelserne p at udvikle en omfattende energistrategi og brugen af alternative energikilder i Ukraine , men p den anden side udtaler sig helt klar for , at G7landene og Ukraine skal overholde den aftale , som blev underskrevet i december 1995 , og hvori det blev aftalt at frdigbygge de to atomkraftvrker .

<P>
Som parlamentsmedlemmerne understreger , har strig over for formanden for Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ogs erklret , at det er parat til at finansiere og sttte ombygningen af varmekraftvrker i Ukraine , men udtaler sig samtidig meget kraftigt imod enhver finansiering af ud- eller viderebygning af nye atomkraftvrker .
<P>
 Det er vel kendt , at sammenfjningen af gammel russisk teknologi med ny vestlig teknologi ville medfre en blanding , som fremover ville udgre en stor sikkerhedsrisiko .
Bde udenlandske og strigske undersgelser pviser dette i tilstrkkeligt omfang . 
<SPEAKER ID=108 NAME="Holm">
Atomkraften er ikke sikker .
Desvrre er der sket mange ulykker , blandt andet i Tjernobyl .
P trods af dette gr arbejdet med at lukke de resterende reaktorer i Tjernobyl meget trgt .
Det er efter min opfattelse mrkeligt , at de ulykker , der er sket , og de frygtelige effekter , disse ulykker har haft , ikke er nok til , at man kan opn en nedlggelse af atomkraften .
I stedet arbejder kommissionen i stor udstrkning for , at der bygges nye reaktorer , Chmenilitskij 2 og Rovno 4 , i Ukraine .
Dette kan jeg ikke acceptere .
Der skal ikke bruges EU-midler til opfrelsen af nye reaktorer .
<P>
Pengene skal i stedet g til sttte til at finde vedvarende energikilder , s de steuropiske lande kan f en fungerende energistruktur baseret p energikilder , der indgr i et kologisk holdbart samfund .
Atomkraften er en ikke en vedvarende energikilde , og den skal derfor udfases af energisystemet s snart som muligt .
Mit eget hjemland har endelig taget det frste skridt mod udfasningen af atomkraften ved at trffe beslutning om at lukke Barsebckvrket med start nste r .
<P>
P baggrund af dette har jeg i dag stemt nej til Europa-Parlamentets resolution om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=109 NAME="Kirsten Jensen, Sindal og Blak">
De danske socialdemokrater stemmer ja til beslutningen om lukning af kernekraftvrket i Tjernobyl .
Det er uansvarligt at fortstte med at producere energi p reaktorer af samme type som den , der blev rsag til den store ulykke i 1985 .
Men vi vil gerne henlede opmrksomheden p , at problemet med manglende sikkerhed p kernekraftvrker langt fra lses ved at lukke kraftvrket i Tjernobyl .
Blandt andet er der store sikkerhedsmssige problemer p det store kernekraftvrk Ignalina i Litauen .
Den Europiske Union har en forpligtelse til at rkke det litauiske folk en hjlpende hnd , p samme mde som vi gr det i forbindelse med Tjernobyl .
<P>
Ulovlig import af CFC ' er
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , opdagelsen af den ulovlige import af produkter indeholdende chlorfluorocarboner , forkortet CFC , i Den Europiske Union bekymrer os ; disse stoffer anses for nogle af de vsentligste rsager til nedbrydningen af ozonlaget , og det har siden 1995 vret forbudt at fremstille dem i Den Europiske Union .
<P>
Det forstrker vores bekymring , at den nyligt opdagede ulovlige import drejer sig om meget store kvanta - 1.000 t i t tilflde , 150 t i et andet - og at den tilsyneladende kun udgr toppen af et enormt isbjerg .
<P>
Samtidig mener vi ikke , at man under den hidtidige debat her i salen har forholdt sig til samtlige problemer .
Man har isr lagt vgt p , at Den Europiske Union burde forbyde , ikke alene fremstilling , men ogs indfrsel og salg af CFC-produkter p sit omrde .
Det er naturligvis ogs det fornuftigste .
De nuvrende regler er inkonsekvente , og Gruppen Nationernes Europa opfordrer ogs for sin part medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Rdet , til at indfre et fuldstndigt importforbud .
<P>
Endvidere hber vi , at Montreal-protokollen om beskyttelse af ozonlaget snarest muligt skrpes , sledes at den ogs forbyder fremstilling af CFC-produkter i alle lande .
Men her melder der sig et problem , som man kun har beskftiget sig meget lidt med . Hvordan skal et sdant forbud kontrolleres ?
Ganske vist har Kommissionens Afdeling for Bekmpelse af Svig , UCLAF , udmrket sig ved at opdage nogle ulovlige transaktioner , men det str klart , at der ikke er tale om dem alle .
Det uafhngige organ Agence d ' enqute sur l ' environnement mener , at Europa er centrum for en verdensomspndende ulovlig handel med CFC-produkter .
Hvorfor netop Europa ?
Fordi den store forvirring , der er opstet efter afskaffelsen af kontrollen ved de indre grnser , har givet enhver form for ulovlig handel inden for bde denne og mange andre sektorer lettere vilkr .
De importerede varer kan komme ind gennem et svagt led i kden og derefter cirkulere frit overalt !
Dette er i jeblikket det strste problem i forbindelse med den ulovlige handel med CFC-produkter . Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde om , at ozonlaget ogs beskadiges af insektgiften methylbromid , som benyttes meget inden for landbruget .
For at rde bod herp br man fremme et landbrug , som tager langt strre hensyn til miljet . Men det er en anden problematik , som jeg hber vi fr lejlighed til at drfte i forbindelse med Agenda 2000 .
<P>
Helms-Burton-loven
<SPEAKER ID=111 NAME="Souchet">
Vi har stemt for det flles beslutningsforslag vedrrende Helms-Burton-loven , som udmrker sig ved klart og beslutsomt at ppege det uacceptable ved ekstraterritoriale love .
Kommissionens pyrrhussejr br imidlertid ikke forlede en til at tro , at europerne vil finde sig i handlemder og principper , som er s fundamentalt i strid med folkeretten .
<P>
Men hvorfor har Kommissionen afstet fra at bede WTO afgre denne strid ?
Er det mon , fordi den frygter , at WTO ikke vil behandle USA p samme mde , som WTO har behandlet Det Europiske Fllesskab med hensyn til hormonkd og udviklingslandene med hensyn til bananer ?
<P>
Skyldes dette en underforstet erkendelse af , at det , fordi WTO i praksis optrder som det USA ' s forlngede arm , der vil ptvinge tredjelandene sin opfattelse og sin vision af internationaliseringen , nr alt kommer til alt , er bedst at forhandle og , som erfaringen tilsiger , indkassere nogle indrmmelser mod ikke at gre sin ret gldende ?
<P>
Men hvis man beslutter at forhandle , fordi man mener , at det er den bedste mde at forsvare Europas interesser p , m man gre det effektivt .
Hvorfor har man s ikke prvet at f amerikanerne til at trkke deres klager vedrrende hormonkd og bananer tilbage som modydelse for EU ' s tilbagetrkning af sin klage over HelmsBurton-loven ?
<P>
Situationen i Algeriet
<SPEAKER ID=112 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har stemt for resolutionen om Algeriet , som blev fremlagt efter et kompromis mellem flere politiske grupper i parlamentet .
<P>
Vi mener dog , at resolutionen kunne have vret tydeligere i en skarp kritik af bde de islamiske fundamentalistiske terrorgruppers uhyggelige overgreb og mangel p respekt for menneskeliv , og mod den algeriske stats overtrdelse af demokratiske rettigheder og menneskerettigheder .
<P>
Udtalelsen burde ogs udpege en af de vigtige rsager til den konomisk-sociale krise i Algeriet , nemlig den store gld , som bl.a. Den Internationale Valutafond krver , at landet skal tilbagebetale .
<SPEAKER ID=113 NAME="Pasty">
UPE-Gruppen beklager ikke at have kunnet tilslutte sig den flles beslutning vedrrende situationen i Algeriet .
For selvom det er absolut ndvendigt at udtale misbilligelse af terroristgruppernes uhyrlige massakrer p den algeriske befolkning , br man ogs fremhve , at Algeriet netop har gennemfrt et demokratisk valg , som har gjort det muligt for samtlige elementer i det algeriske samfund at blive reprsenteret i bde Nationalforsamlingen og regeringen .
<P>
Europa-Parlamentet har altid haft forbindelser med det algeriske folks reprsentanter gennem sin interparlamentariske delegation .
Derfor er der ikke nogen som helst grund til at nedstte den  ad hoc  -delegation , der omtales i det flles beslutningsforslag ; vi mener , at man skal benytte de forskellige parlamentariske strukturer , der allerede findes , eventuelt udvidet med nogle medlemmer af Udenrigsudvalget .
<P>
Derfor undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=114 NAME="Vanhecke">
Jeg tror sjldent , at Parlamentet har gjort sig s latterligt eller har vist sig s komplet magtesls som i grd under debatten om Algeriet .
<P>
Det mde mellem Algeriets parlament og Europa-Parlamentet , som nsten alle talere gik s varmt ind for , vil naturligvis overhovedet ikke lse noget som helst og hrer til den form for uforpligtende spektakelpolitik , som fornuftige mennesker kun kan afvise .
<P>
Ingen vil mistnke mig for at have den mindste sympati for de mordere , der i Algeriet gennemfrer en islamitisk terror .
Man kan dog sprge sig selv , hvad forskellen er mellem et eventuelt FIS-regime i Algeriet p den ene side og det af Vesten stttede islamitiske terrorregime i f.eks. Saudi-Arabien eller Kuwait p den anden side .
<P>
Men jeg bliver ved med at minde om , at problemerne begyndte i januar 1992 , da de frste demokratiske valg i Algeriet - oven i kbet i demokratiets navn - blev forhindret ved et militrt statskup .
Jeg minder ogs om , at det socialistiske FLN-diktatur i Algeriet efter afkoloniseringen bogstaveligt blev druknet i fransk og europisk sttte og i den skaldte europiske intelligentsias lovsang .
Det er disse socialister , der p mindre end 30 r har forvandlet Algeriet fra et relativt rigt land til et tilbagestende U-land med stor fattigdom , og hvor millioner af mennesker kun ser en udvej i den islamitiske ekstremisme .
<P>
Som landet nu ligger , tror jeg ikke , at Europa har nogen stor rolle at spille i det land .
Som europiske politikere har vi ikke nogen lektie at lre algerierne .
Vi m derimod srge for , at den islamitiske fremmarch ikke slr til p vort eget kontinent .
Jeg ville nske , at mine parlamentskolleger var lige s motiverede p dette punkt som med hensyn til en eventuel rejse til Algeriet .
<P>
Betnkning af Moorhouse ( A4-259 / 97 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Caudron">
De problemer , der er forbundet med at skabe balance i de konomiske forbindelser med Japan , gr det nskeligt , at der udarbejdes en status over disse forbindelser .
Jeg mener i vrigt det samme om deres aktuelle tilstand som ordfreren og Kommissionen .
<P>
Nr det er sagt , er jeg - om end jeg kan tilslutte mig de retningslinjer , som , p lang sigt , skal styrke og bringe ligevgt i vores samhandel med Japan - bekymret over et af punkterne i dereguleringsprogrammet .
<P>
P dette punkt er jeg nemlig bange for , at Fllesskabets interesser endnu en gang vil lide skade .
Jeg tnker p tekstilsektoren , hvis virksomheder skal overholde de gldende regler , som imidlertid ofte ignoreres i en konkurrence , som ikke fremmer gennemfrelsen af dem .
<P>
Bilsektoren vil formentlig vre en af de frste , der fr det at fle , hvis Den Europiske Union gennemfrer en strikt deregulering .
Bilindustrien , som er en af grundpillerne i den europiske konomi , skal i forvejen igennem en omstrukturering i lbet af de kommende ti r .
Man skal vre opmrksom p , at der kan blive tale om meget katastrofale konsekvenser for beskftigelsen inden for denne sektor og for sektorens fremtid i det hele taget .
<P>
Jeg bifalder meddelelsen , men vil holde skarpt je med , hvordan de nye skridt over for Japan bliver udmntet , og modstte mig enhver form for hastvrk , enhver form for uhmmet liberalisme og enhver holdning , hvorefter EU skal plgge sig regler og restriktioner , som vores konkurrenter ikke overholder .
<SPEAKER ID=116 NAME="Eriksson, Sjstedt og Svensson">
Vi har undladt at stemme vedrrende betnkningen  Europa og Japan : De nste skridt  af Moorhouse .
<P>
Vi er for udviklede og forbedrede relationer mellem EU og Japan .
Vi mener dog , at betnkningen udelukkende koncentrerer sig om konomi og handel , uden at vise nogen som helst interesse for vigtige omrder som kultur og milj .
<P>
Med hensyn til handelssprgsmlene er vi kritiske til mange af Japans tekniske handelshindringer , mens vi derimod kan have forstelse for eksistensen af offentlige monopoler .
<P>
Vi deler ikke betnkningens positive syn p Japans deltagelse i FNs styrker . Vi deler her den japanske fredsbevgelses kritiske holdning .
<P>
Af disse rsager har vi valgt at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=117 NAME="Lindqvist">
En tilnrmelse mellem EU og Japan er positivt .
Menneskerettigheder , international fred , relationer med Kina , Rusland og Korea , sprgsml om atomvben , milj , handel , deregulering og WTO er vigtige samarbejdsomrder .
<P>
Jeg har stemt ja til betnkningen , ogs i forhbning om , at den evige snak om kamp mellem EU , USA og Japan kan blive tonet ned til fordel for samarbejde og dialog .
<P>
Betnkning af Garosci ( A4-0254 / 97 )
<SPEAKER ID=118 NAME="Theonas">
Bde grnbogen selv og ordfreren anfrer , at handelssektoren er Den Europiske Unions nststrste arbejdsgiver med mere end 22 mio. beskftigede , der er ansat i 35 % af alle virksomheder , hvoraf strsteparten er sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Ud fra en vurdering af Kommissionens generelle fremstilling m det konstateres , at sektoren strukturelt bevger sig ind i flere negative udviklinger , hovedsagelig for de sm virksomheder , i takt med at de allerede eksisterende tendenser til virksomhedssammenlgninger bliver mere udprgede og terrnet forberedes til , at oligopoler overtager og behersker handelen i form af en rkke store , multinationale virksomheder .
Noget sdant ville vre katastrofalt for svel beskftigelsen , idet store tab af arbejdspladser ville vre forbundet hermed og tvungen deltidsarbejde ville vre ndvendigt , som for beskyttelsen af forbrugerne , der endnu en gang vil blive ofre for den uhmmede konkurrence og for de s hjt besungne frie markedskrfter .
<P>
Heller ikke fremkomsten af de nye teknologier til modernisering af markedet for tjenesteydelser og udbredelsen af nye former for direkte samhandel vil vre noget mirakelmiddel .
Fremkomsten og udbredelsen af elektronisk handel kan fre til udelukkelse af store dele af befolkningen , isr i de fjerntliggende , ugunstigt stillede bjerg- og omrder , hvor udviklingsniveauet er lavt og hvor der af naturlige rsager ikke er adgang til disse kommunikationsnet .
Hvis sdanne net udvikles uden den rigtige planlgning , de ndvendige infrastrukturer og uden mere effektive sikkerhedssystemer , vil den sociale og konomiske infrastruktur i disse regioner blive uopretteligt forstyrret : de er i s fald dmt til at blive kronisk tilbagestende og underudviklede omrder uden forbindelser til markedet .
<P>
Hverken forbrugerne , arbejdstagerne , de selvstndige erhvervsdrivende eller de sm handlende vil kunne trkke det lngste str i kampen mod handelsmonopolernes hrde konkurrence og afskaffelsen af enhver kontrol . Der er derimod brug for en kollektiv planlgning af de konomiske aktiviteter til det flles bedste for arbejdstagere og forbrugere .
Det er ndvendigt , at der indfres foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes kontrol i handelssektoren .
Der br vre medarbejderrd om prissprgsml , vkst , lnninger og problemer p arbejdspladsen samt milj- og forbrugerbeskyttelsessprgsml , bde p brancheniveau og internt i de store handelsvirksomheder i Den Europiske Union .
<P>
Parallelt hermed br der vedtages forordninger og bestemmelser , der lgger en dmper p store multinationale virksomheders ukontrollerede aktiviteter , sammenlgninger , opkb og monopoldannelse i handelssektoren .
Der m indfres bestemmelser , der er til gavn bde for arbejdstagerne og forbrugerne , om bningstider og kvalitetsstandarder .
<P>
En reel forhandling og udveksling af synspunkter med arbejdstagernes faglige organisationer og de sm og mellemstore virksomheder ville udgre et bidrag i denne retning .
<SPEAKER ID=119 NAME="Titley">
Jeg har stttet hr . Garoscis betnkning i dag , da jeg ligesom han glder mig over Kommissionens lnge ventede anerkendelse af handelens betydning .
<P>
22 millioner mennesker i hele EU er beskftiget inden for handel som en del af den bredere tertire sektor , der klarer sig bedre end andre dele af den europiske konomi .
<P>
Denne sektor handler ikke kun om konomi , men om samfund . Hr .
Garosci opfordrer med rette til , at byrden af undvendig lovgivning lettes , isr for de sm detailhandlere .
De sm nrbutikker er en del af de samfund , som de betjener .
Vi har alle set for mange omrder , hvor tillukkede butiksfacader er et tegn p et kvarter i forfald .
<P>
Nr vi kaster et blik p fremtiden , er det ogs vigtigt at se p rimeligheden af , at handel p Internettet og lignende ikke er plagt moms , mens de traditionelle forretninger er .
Kommissionen br overveje at sge en international lsning p dette problem .
<P>
Men teknologien i forbindelse med elektroniske betalingssystemer giver ogs mulighed for at nedstte risikoen for kriminelle overfald p sm , srbare forretninger , idet den begrnser forretningernes beholdning af kontanter .
<P>
Jeg hber , at de potentielt vrdifulde ider i grnbogen og denne betnkning nu medfrer praktiske politikker , der bidrager til en positiv fremtid for vores nrbutikker .
<SPEAKER ID=120 NAME="Trizza">
Efter to rs arbejde forelgger Kommissionen nu grnbogen om handel , hvor den undersger strukturen og udviklingen i distributions- og handelssektoren , der er nummer to i forhold til strrelsen af den konomiske aktivitet i Unionen .
Den beskftiger faktisk 22 millioner mennesker - 16 procent af alle arbejdstagere - i cirka 4 , 5 millioner virksomheder .
Det er alts en nglesektor bde hvad angr konomi og beskftigelse .
<P>
Jeg takker hr .
Garosci , der udtmmende har analyseret den aktuelle situation og de udfordringer , der er forbundet med denne sektor . Det er en skam , at han har mttet bruge statistikker , som han har modtaget fra Kommissionen , og som ikke mere er aktuelle .
Konkurrencen i handelssektoren er get som flge af forgelsen af samhandelen og af udvidelserne af markederne , hvilket viser , at det er ndvendigt for sektoren at tilpasse sig de igangvrende forandringer , og at tilpasse sig udviklingen i forbrugernes behov og nsker .
Det er sledes vigtigt at uddanne personale og tilrettelgge faglige kurser til at stte de unge i gang og til at specialisere arbejdskraften , samtidig med at man tilpasser den til moderniseringen af sektoren via ny teknologi .
<P>
P den anden side gr faglige kurser det ogs muligt for de sm og mellemstore virksomheder , for slet ikke at tale om mikrovirksomhederne , at flge sektorens vkst , som nu er koncentreret omkring dannelsen af grnseoverskridende sammenslutninger af sm og mellemstore virksomheder efter princippet om konomisk og social samhrighed , som Kommissionen br sttte konkret via strukturfondene og sin sttte til innovative projekter .
Man m heller ikke glemme medlemsstaternes rolle , specielt hvad angr reguleringen af adgang til kredit .
<P>
For at lette betingelserne for virksomhederne er en simplificering af fllesskabslovgivningen , som tager hensyn til situationen i de enkelte lande , nskelig ; vi m faktisk ikke glemme , at den er specielt vigtig i denne sektor .
<P>
Endelig minder jeg om , at der skal udvises srlig opmrksomhed over for sektoren i forbindelse med indfrelsen af euro ' en og den ikke kun konomiske virkning , som denne vil medfre for markedet .
<P>
Betnkning af Palacio Vallelersundi ( A4-0265 / 97 )
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , konventionen om udlevering mellem EU ' s medlemsstater , som indbyrdes tilnrmer de definitioner og grundprincipper , som de forskellige lande anvender p dette omrde , er blevet indget p kun kort tid efter en rent mellemstatslig procedure .
Det dementerer den i Parlamentet gngse opfattelse , at fllesskabsmetoden er den eneste effektive .
Den mellemstatslige metode ser faktisk ud til at fungere udmrket , nr medlemsstaterne fler et , f.eks. sikkerhedsmssigt , behov srlig strkt .
Den fungerer ganske vist ikke , nr medlemsstaterne ikke oplever et sdant behov , eller nr en af parterne fremstter krav , som de vrige finder urimelige , eller som rammer dem for hrdt , men skal man beklage sig over det ?
Naturligvis ikke !
Den mellemstatslige metode har i sdanne tilflde en regulerende effekt p de overdrevne krav , som fllesskabsmetoden ikke opstiller tilstrkkelige vrn imod .
Forsigtighed er jo en absolut ndvendighed i sprgsml som de her rejste , som er af direkte betydning for udvelsen af de borgerlige frihedsrettigheder , og det er derfor fuldt berettiget , at man har valgt den mellemstatslige metode ved indgelsen af denne konvention .
<P>
Hvordan kan man forbedre udleveringsbestemmelserne og samtidig respektere deres karakter ?
Frst og fremmest ville det vre hensigtsmssigt , om parterne aftalte , at konventionen trdte i kraft mellem de stater , der havde undertegnet den , uden at man skulle vente p , at samtlige havde ratificeret den .
<P>
For det andet mener jeg , at man m finde frem til en metode , der giver de nationale parlamenter bedre mulighed for at kontrollere konventionen , sdan som Gruppen Nationernes Europa har foreslet .
Derimod forekommer det os undvendigt , for ikke at sige klart uhensigtsmssigt , at give Domstolen kompetence for konventionen eller at tildele Europa-Parlamentet en systematisk interventionsret .
Disse institutioner vil p grund af deres umdeholdne krav og overdrevne tilbjelighed til altid at fortolke bestemmelserne i overensstemmelse med deres egne ml fremkalde negative reaktioner , som for enhver pris br undgs , nr der er tale om s flsomme emner som disse .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Hr. formand , jeg stemte for fru Palacios resolution , men jeg stemte ved navneoprb imod samme resolutions punkt 11 , der omtaler de forbehold , som Grkenland og Portugal , af forskellige grunde , har fet indfjet i denne konvention .
<P>
Jeg stemte imod , fordi omtalen af Portugal er faktuelt forkert .
Grundlaget for det portugisiske forbehold er ikke det samme som for det grske forbehold .
Portugal tillader efter sin forfatning ikke udlevering , nr det land , som anmoder derom , har ddsstraf eller fngsel p livstid .
Og det er dt , som det drejer sig om .
Den seneste forfatningsrevision i Portugal har opretholdt - og jeg mener , at det er rigtigt - dette forbud .
<P>
Derfor er det min overbevisning , at jeg ikke ville kunne bifalde indholdet af punkt 11 , s meget mere som det var faktuelt forkert i omtalen af Portugal .
Amsterdam-traktatens protokol forekommer mig at give en tilfredsstillende lsning p sprgsmlet om udlevering inden for rammerne af et progressivt opbygget rum af frihed og retfrdighed .
Og det er dt , der er forklaringen p min stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ahlqvist, Theorin og Wibe">
Vi har valgt at undlade at stemme om denne betnkning .
Dette sprgsml er kompliceret og skal overvejes nje .
Vist skal samfundet have strke midler til at skabe frihed , sikkerhed og retfrdighed , som det str i betnkningen .
Det m dog ikke ske p bekostning af , at den enkelte borgers retssikkerhed sttes over styr .
<P>
Vi stiller os skeptiske til flere punkter i denne betnkning :
<P>
Punkt C i forslaget til betnkning taler om , p langt sigt at indfre en automatisk udleveringsprocedure .
At udtale sig for dette rent principielt mener vi , er alt for forhastet.-At give De Europiske Fllesskabers domstol kompetence til at fortolke og afgre udleveringer af borgere overordnet nationale domstole stiller vi os meget skeptiske til.Vi har den strste tillid til , at EUs medlemsstaters justitsministre sammen nr frem til en lsning af , hvordan mellemstatsligt politisamarbejde organiseres effektivt i kampen mod kriminalitet .
<SPEAKER ID=124 NAME="Hager">
Selvom et tttere samarbejde p strafferetsomrdet er nskvrdigt i betragtning af den stigende kriminalitet i hele Europa m man ikke overse , at meget vsentlige grundprincipper i udleveringslovgivningen kastes over bord som flge af konventionen , som til dels viser sig ved mindre beskyttelse af eget statsborgerskab .
Medlemsstaternes gentagne beklagende forbehold i nrvrende betnkning er fuldstndig forstelige ud fra dette synspunkt .
<P>
Strafferetten er - historisk set - centrum i en stats suvernitet , hvorfor man med den nuvrende udvikling helt benlyst - som det blev bekrftet i Amsterdam - m tage til efterretning , at borgernes vilje ikke rkker til hverken en vidtrkkende standardisering af strafferetten eller en fremadskridende opgivelse af de suverne rettigheder .
Bortset herfra undlader konventionen at tage opgret med de processuelle problemer og med garantien for retsstatslige minimumstandarder .
<P>
Af den grund kan vi ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=125 NAME="Lindqvist">
Eriksson , Sjstedt og Svensson ( GUE / NGL ) , Gahrton , Holm , Lindholm og Schrling ( V ) , skriftlig . ( SV ) Forslagene i betnkningen indebrer i frste omgang i kort perspektiv reduceret retssikkerhed p grund af uklarhederne om EF-domstolens kompetence .
Forslaget indebrer i dets forlngelse en forget overstatslighed .
Betnkningen sttter ogs de indskrnkninger i asylretten , der findes i Amsterdamaftalen , hvilket vi ikke kan acceptere .
Vi har derfor stemt nej til betnkningen .
<SPEAKER ID=126 NAME="Lucas Pires">
Jeg har stemt imod punkt 11 i Palacios betnkning ud fra respekten for staternes  forfatningsmssige identitet  , et princip , som er blevet sikret svel af Traktaten om Den Europiske Union som frhen af fllesskabets retslre .
Det er i vrigt gennem denne identitet , at medlemsstaterne bidrager til en flles juridisk kultur .
Portugal er det land , der frst afskaffede ddsstraf og fngsel p livstid som en strafmulighed .
Med hensyn til fjernelsen af ddsstraffen er det i dag et flles element i selve den europiske identitet , eftersom denne straf ikke mere anvendes af noget land i Unionen .
<P>
Teksten i punkt 11 er i vrigt ikke tidssvarende , hvad angr Portugal , thi ved fngsel p livstid eller ved tidsubestemt straf har den seneste forfatningsrevision tilladt udlevering , sledes at den blot er betinget af gensidige garantier om , at en sdan straf i praksis ikke bliver anvendt .
<P>
At forsvare vores  forfatningsmssige identitet  indebrer imidlertid ikke nogen som helst mistro til retsprincipperne i de vrige medlemsstater , som vi fuldt ud nrer tillid til , og som vi nsker samarbejde med stadig mere intenst i bekmpelsen af kriminalitet og terrorisme .
Vi hber , at en tilsvarende tillid vil blive vist over for os , thi vi er ikke og vil ikke vre et skjule- eller tilflugtssted for kriminelle , men tvrtimod et i srlig grad sikkert og fredeligt land , sledes som millioner af vores " europiske medborgere  fra de vrige medlemsstater allerede har kunnet bevidne .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningstiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , jeg gr opmrksom p , at De i henhold til forretningsordenens artikel 22 nsker , at vi medlemmer aflgger njagtig rapport over , hvad vi foretager os og hvornr .
Vi startede dette mde 3 minutter for sent .
For det andet gik jeg efter mdets udsttelse efter kl . 13.00 over i medlemmernes restaurant , hvor jeg diskuterede relevante emner med kolleger .
Jeg har regningen fra restauranten , som jeg afleverer til administrationen .
Derefter tilbragte jeg en halv time hos den tvrpolitiske gruppe om turisme .
Desvrre har jeg ingen bon fra toilettet , som jeg ogs aflagde et hurtigt besg ind imellem .
Nste gang skal jeg srge for , at De ogs modtager en rapport herover , s Prsidiet i henhold til forretningsordenens artikel 22 er i besiddelse af en fuldstndig rapport over mine aktiviteter som medlem af dette Parlament .
Jeg mener ikke , at jeg skylder medlemmerne af Prsidiet regnskab , men derimod mine vlgere .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wijsenbeek .
Vi vil gerne have det altsammen i to eksemplarer , og vi ser frem til at f disse jvnlige rapporter , men mske kunne De aflgge skriftlig rapport i stedet for at bruge Parlamentets tid p at aflgge mundtlig rapport hver gang .
<CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Kort fr middagspausen rejste hr . Tomlinson et sprgsml om beslutningen om Etiopien .
Parlamentets tjeneste har nu undersgt sagen og har konstateret , at hr . Tomlinson - som sdvanlig - har ret .
Punkt D er blevet rettet i overensstemmelse hermed , s jeg hber , hr . Tomlinson er tilfreds hermed .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Jeg takker formandskabet og dets tjenestegrene for at have undersgt sagen s hurtigt .
Men det er yderst foruroligende , at det i prambel D rent faktisk anfres , at FN ' s Menneskerettighedskommission p sit 53. mde udtrykte sin fordmmelse .
Det er det , som str i denne tekst .
En sdan fordmmelse fandt ikke sted .
Derfor mener jeg , at alle deraf flgende kommentarer , som er yderst skadevoldende , br slettes i teksten - alle sammen .
Der tales derefter om den fortsatte krnkelse af menneskerettighederne i Etiopien .
Hvis der ikke blev truffet en beslutning , er alt andet formodninger .
Sdan kan et Parlament , der skal forestille at vre serist , ikke fre udenrigspolitik eller optrde over for andre lande i andre dele af verden .
<P>
Enten har FN ' s Menneskerettighedskommission p sit 53. mde udtrykt fordmmelse , eller ogs har den ikke .
Jeg mener , at vi i stedet for at ndre et ord br slette hele prambel D , da det er noget tendentist sludder , som latterliggr Parlamentet over for resten af verden .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Hr . Tomlinson , det forekommer mig , at der er to problemer her .
Det ene er , at der var en konkret fejl .
Den er nu rettet .
S siger De - og jeg forstr godt , hvad De siger - at de flgende to stninger ogs er tendentise .
Hvis man er enig med Dem - og det er der mske mange medlemmer , der er - s er konklusionen , at man m stemme imod .
Jeg synes ikke , at jeg kan sidde som formand og lade hele dette punkt falde bort , s jeg hber , at De vil acceptere , at det bliver stende , og mske skulle jeg lse det op , som det nu lyder :
<P>
Punkt D ndres som flger :  D. der bemrker , at FN ' s Menneskerettighedskommission p sit 53. mde drftede krnkelsen af menneskerettighederne i Etiopien , herunder udenretslige , summariske eller vilkrlige henrettelser , ddsfald under varetgtsfngsling , tortur , voldtgt , vilkrlige og politisk motiverede arrestationer og tilbageholdelser og myndighedernes undertrykkelse af etniske og religise mindretal  .
<P>
Dette blev drftet .
Det er det , der str .
Hvis De ikke bryder Dem om det , m De stemme imod .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Det ville vre en god id at tilfje i slutningen af stningen , at det blev drftet , men at man ikke nede frem til en konklusion .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Jeg tvivler p , at jeg som formand er bemyndiget dertil .
Lsningen er at stemme imod , hvis De ikke bryder Dem om det . De kan ogs fremstte et mundtligt ndringsforslag herom , hvis alle accepterer det , men jeg er bange for , at nogle vil komme med indsigelser .
Jeg kan som formand ikke gre det , s det bliver , som det er .
De har rettet den faktuelle fejl . Den politiske fejl kan rettes ved at nedstemme forslaget .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0760 / 97 af Kaklamanis m.fl. for UPE-Gruppen om den politiske situation efter drftelserne i FN-regi om Cypern i Troutbeck og Montreux ; -B4-0769 / 97 af Rothe m.fl. for PSE-Gruppen om den politiske situation efter drftelserne i FN-regi om Cypern i Troutbeck og Montreux ; -B4-0783 / 97 af Monfils for ELDR-Gruppen om den politiske situation efter drftelserne i FN-regi om Cypern i Troutbeck og Montreux ; -B4-0790 / 97 af Hatzidakis for PPE-Gruppen om den politiske situation efter drftelserne i FN-regi om Cypern i Troutbeck og Montreux ; -B4-0798 / 97 af Pettinari m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om forbindelserne mellem EU og Cypern efter drftelserne i Montreux ; -B4-0803 / 97 af Aelvoet og Roth for V-Gruppen om den politiske situation efter drftelserne i FN-regi om Cypern i Troutbeck og Montreux .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , kre kolleger , s er her endnu en afstemning om Cypern .
Endnu en afstemning fuld af pne ord til sttte for Cypern og fuld af henstillinger til den tyrkiske side og hr . Denktash .
Hvad er s resultatet heraf ?
Absolut intet .
Hverken hr . Denktash , Tyrkiet , eller - m jeg beklageligvis sige - Rdet eller Kommissionen tillgger Europa-Parlamentets besluyninger nogen betydning .
Og som om dette ikke var nok , er der nu ogs punkt 5 , der henviser til S300-missilerne .
<P>
Vidste I ikke , kre kolleger , at en tyrkisk besttelseshr nu i 23 r har stet p den besatte del af Cypern ?
Vidste I ikke , at der er 40.000 tyrkiske soldater p en ?
Vidste I ikke , at der er tunge vben anbragt p en ?
Vidste I ikke , at der er bde tanks og krigsfly p en ?
Jamen , i hvilket af Den Europiske Unions retsprincippers navn ngter I da Cyperns regering ret til selv at forsvare sig ?
Fordi I er jo klar over , at S300 ' erne er defensive vben og ikke et angrebsvben , medmindre vi en sknne morgen opdager , at hr . Denktash ogs har invaderet resten af en , og vi ikke kan gre andet end vedtage sympatitilkendegivelser , medens hele Cypern er overget til besttelseshren .
Medmindre da - og jeg beklager at mtte sige det , men det er den skinbarlige sandhed - I ikke har det s godt med , at disse S300 er blevet indkbt i Rusland og ikke i Den Europiske Union , alts i Frankrig , Tyskland eller England eller endog i USA .
Det lader til , at nr missilerne er stemplet  made in United States  eller  made in Europe  , s er det gode missiler , men hvis der str  made in Russia  , s er det onde missiler , for det er egentlig det indtryk , I giver , og jeg beklager , at der midt i denne beslutning , som ingen konsekevenser overhovedet vil f , er dette punkt .
Vi br ikke kaste med sten , nr vi selv bor i et glashus , kre kolleger !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , kre kolleger !
Vi gik p sommerferie med det hb , at samtalerne under De Forenede Nationers protektion mellem Glafkos Klerides og Rauf Denktasch ville blive succesfulde .
Dette hb blev igen delagt - hbet om , at Cyperns nuvrende deling , som har eksisteret i 23 r , at den tyrkiske besttelse , som har varet siden 1974 , og som omfatter 37 % af det cypriotiske territorium , kunne overvindes til fordel for en lsning , som ville muliggre fredelig sameksistens mellem grsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter .
Dette hb blev endnu engang knust p grund af Rauf Denktaschs ubjelige holdning .
Det er fuldstndig uacceptabelt , at Denktasch krver en fastfrysning af tiltrdelsesprocessen mellem Unionen og Cypern .
Det er liges uacceptabelt , at regeringen i Tyrkiet og det illegale regime i den besatte del af Cypern truer med , at Tyrkiet annekterer den besatte del i tilflde af , at Cypern bliver medlem af EU .
<P>
Vi afviser med forargelse og afsky bebudelsen fra Denktasch om , at tiltrdelse ville betyde krig p Cypern .
Hvornr forstr man endelig , at tiden er mere end moden til en fornuftig indsats og helt sikkert ikke en indsats med vben ?
<P>
Beslutningerne fra Den Europiske Union er klare .
Seks mneder efter regeringskonferencen , alts ved nste rs begyndelse , begynder tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern .
Sledes som det endnu engang er bekrftet i Agenda 2000 , kan forhandlingerne med den eneste folkeretligt anerkendte autoritet , regeringen for republikken Cypern , begynde .
Jeg vil gerne tilfje , at europiske ministre heller ikke br rre ved dette i offentligt tilkendegivne private udtalelser .
<P>
En tiltrdelse skal dog ogs komme alle cyprioterne til gode .
Det er vores erklrede vilje .
Derfor skal der findes muligheder for at inkludere det tyrkisk-cypriotiske samfund i forhandlingerne .
P trods af , at samtalerne for nylig forliste og trods den verbale eskalation hber jeg i alle cyprioters interesse p en snarlig sejr for fornuften .
I Agenda 2000 erklrer Unionen sig fast besluttet p at spille en positiv rolle i forsget p at finde en lsning .
Det ville vre et vigtigt bidrag p ny at indskrpe over for Tyrkiet , at det er ndvendigt med en lsning p Cypern-problematikken for at opn et bedre forhold til Tyrkiet .
Vi ved , at Tyrkiet har nglen til det .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , den foreliggende beslutning vedrrende Cypern er , selvom der er tale om et kompromis , interessant , idet den dels fordmmer den blokering af forhandlingerne , som de tyrkiske cyprioter er rsag til , og Tyrkiets intimiderende manvrer , dels gentager EU ' s tidligere udtrykte vilje til allerede i begyndelsen af 1998 at indlede optagelsesforhandlinger med ens eneste anerkendte regering , nemlig Republikken Cyperns .
<P>
Derudover skal det understreges , at Cypern allerede nu opfylder nsten samtlige betingelser for optagelse i Den Europiske Union .
Nr forhandlingerne er indledt , m man ikke trkke dem i langdrag i afventning af en eventuel aftale , da det ville vre at give efter for den tyrkiske afpresning .
<P>
Jeg appellerer derfor til Kommissionen om , at forhandlingerne med Cypern fres med al nskelig energi og fart , sledes at Cypern snarest muligt bliver Den Europiske Unions sekstende medlemsstat , ogs selvom der ikke er indget en endelig aftale med hr . Denktash og med Tyrkiet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at der i den senere tid har vret bevgelse i Cypernsprgsmlet . Jeg tror , at hovedrsagen hertil er Cyperns ansgning om tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Der var knyttet store forhbninger til samtalerne i De Forenede Stater og Schweiz mellem prsident Cleridis og lederen af de tyrkiske cyprioter , hr . Denktash , men man kan vist godt fastsl , at disse hb kun i meget begrnset omfang er blevet opfyldt .
<P>
Der er faktisk sket fremskridt i menneskerettighedssprgsmlene og der er nu ogs udsigt til medtagelse af emner som sikkerheden p en i forhandlingerne , og jeg tror , at vi alle her i salen nsker en fuldstndig afmilitarisering af en .
<P>
Disse positive udviklinger ndrer dog ikke den opfattelse , vi fik under forhandlingerne .
Og hvad er s dette billede ?
Det er , at de grske cyprioter var enige i FN ' s ider - de var 90 % enige , accepterde dem fuldt ud , og der er vist ingen , der vil pst , at FN er en grskcypriotisk-venlig institution - men at de tyrkiske cyprioter og hr .
Denktash p ingen mde ndrede deres standpunkt , samtidig med at vi mtte hre p trusler om en annektering fra Tyrkiets side af Cyperns nordlige del og trusler om krig , hvis Cypern indtrder i Den Europiske Union .
<P>
Under alle omstndigheder er der allerede truffet beslutning om Cyperns tiltrdelse , til april begynder forhandlingerne , og vi hber alle , at de tyrkiske cyprioter vil indg som en organisk del af den stat , der p et eller andet tidspunkt bliver medlem af Den Europiske Union .
For at dette kan blive til virkelighed , m der lgges pres p Tyrkiet for at finde frem til lsninger , og alle de krfter i Tyrkiet , der nsker disse fremtidsperspektiver , der tror , at Cypernsprgsmlet kan lses og hber p en tiltrdelse af Unionen , m fremmes .
For der er krfter i Tyrkiet , der indser , at Den Europiske Union er en garant for alles menneskerettigheder p Cypern , at de tyrkiske cyprioter principielt vil f strst konomisk udbytte af en tiltrdelse , at Tyrkiet gennem de tyrkiske cyprioter vil f en ganske vist indirekte kontakt til Den Europiske Union , og til sidst , men ikke mindst , at Tyrkiets image vil blive forbedret , fordi ingen da vil kunne beskylde det for uforsonlighed og angrebsiver .
Lad os derfor sttte Tyrkiets progressive krfter .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Hr. formand , som det er blevet ppeget , er dette den et hundrede og syttende resolution om Cypernsprgsmlet .
Jeg vil gerne sige , at denne beslutning kun har mening , hvis kommissren i lbet af denne debat forsikrer os om det , som der bliver bedt om .
Hvis han alts forsikrer os om , at der jeblikkeligt vil blive taget initiativer til at forsge at ndre det tyrkisk-cypriotiske samfunds boykot af drftelserne .
Det er ikke alene vigtigt , at kommissren forsikrer os om , at Kommissionen vil holde , hvad den lover , men jeg ser ogs gerne , at Kommissionen snarest bekrfter , at de aktuelle problemer ene og alene skyldes , at Tyrkiet fortsat er et land , som bestter et andet land , og gr det militrt .
<P>
Det er desuden afgrende at bekrfte , at den Europiske Union i denne boykotsituation skal fortstte forhandlingerne med den eneste internationalt anerkendte myndighed , det vil sige Cyperns regering .
<P>
Jeg tror sluttelig , at det vil vre rimeligt at svare p det , som ogs fru Rothe har nvnt i sit indlg .
Den italienske ministers indstilling har vret hans personlige indstilling ; den italienske regering har bekrftet , at den er fuldstndig p linje med Den Europiske Union .
Det var vigtigt for mig at prcisere dette p mit lands vegne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand !
Jeg tror , at vi skal anstrenge os for at skelne mellem det konkrete jeblik og den generelle udvikling .
I dette konkrete jeblik er det fuldstndigt klart , at vi skal udtale os entydigt imod , at Rauf Denktaschs opfrsel under fredssamtalerne saboterede samtalerne , som ellers startede forhbningsfuldt .
Alligevel skal vi af hensyn til international ret ikke glemme , at Cypern-konflikten er mere kompliceret end som s , at sagen naturligvis har to sider , og at det er af afgrende betydning for freden , at cyprioterne slutter fred med hinanden og bryder med deres falske venner p begge sider af havet .
Heri ligger lsningen p problemet , og det kan vre , at der kommer lidt bifald her , nr man nu slr ned p Tyrkiet - man kan sige meget kritisk herom .
Rauf Denktasch stillede umulige krav , men der vil ikke blive fred p Cypern , uden at den tyrkisk-cypriotiske side er indforstet med det , og p dette punkt m man g nye veje .
Det er ikke noget plaidoyer for at afvige fra nogle beslutninger , men et plaidoyer for fantasi , forestillingsevne og initiativer .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Hr. formand , Denktash har faktisk smkket dren i til de forhandlinger , der oprindeligt blev startet med s stor kreativitet af FN .
Han stillede forud uacceptable krav , og reaktionen fra de tyrkiske cyprioter og Tyrkiet var som ventet .
Alligevel m der gres alt for at finde en lsning p konflikten og gre det klart , at den cypriotiske tiltrdelse til Den Europiske Union ikke kan blokeres , fordi der endnu ikke bliver fred p en .
<P>
Unionens reaktion var rigtig .
Kommissionen har udsendt det rigtige signal .
Tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern skal begynde i 1998 - i begyndelsen af ret - og Unionen skal konsekvent fastholde sit standpunkt : Det illegale besttelsesregime i Nord-Cypern m ikke anerkendes og ikke deltage i forhandlingerne .
<P>
Forhandlingerne om den cypriotiske konflikt skal foreg uafhngigt af tiltrdelsesforhandlingerne .
Vi skal bygge p succeser som fremgangen i de humanitre sprgsml .
Meddelelsen om , at sikkerhedsproblemerne inden lnge ogs vil blive taget op , er et hbgivende tegn .
Overbevbningen gr konflikten p en ekstra eksplosiv .
Aftaler om begrnsning af vbenimporten vil vre et frste skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , de seneste udviklinger viser , at vi desvrre befinder os i den vrste situation siden 1974 hvad Cypernsprgsmlet angr .
Der er en alvorlig fare for en endelig inddeling af en i to dele .
rsagen hertil er den politik , som De Forenede Stater og NATO frer i omrdet , men Den Europiske Union har ogs sin del af ansvaret herfor .
Cyperns tiltrdelse af Den Europiske Union , som af mange ses som begyndelsen til en lsning p Cypernsprgsmlet , er allerede blevet anvendt som et afpresningsmiddel til skade for Republikken Cyperns lovlige regering og gr det muligt for Tyrket , med accept fra Den Europiske Union og visse medlemsstaters regeringer , at undergrave enhver udsigt til en retfrdig og rimelig lsning p Cypernsprgsmlet .
Den eneste mde , som denne beslutning bidrager p , er at den ppeger problemerne og ansvaret for udviklingen .
Derfor vil jeg tilslutte mig den .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , nu hvor Cypern-sprgsmlet igen str p dagsordenen , m jeg dog lige minde om , at Parlamentet i december 1995 med et meget stort flertal og uden at stille betingelser godkendte toldunionen med Tyrkiet og som tillg en finansiel milliardstrm fra Den Europiske Union til Tyrkiet .
Vi vidste allerede dengang , i december 1995 , at Tyrkiet fra 1974 har holdt en del af Cypern militrt besat og faktisk frer en ddbringende kulturpolitik .
Vi vidste ogs dengang , at Cyperns tiltrdelse til Den Europiske Union p grund af Tyrkiets besttelse ville blive meget problematisk .
rlig talt virker det derfor ogs en smule latterligt , nu , i den foreliggende beslutning , venligt at minde den tyrkiske regering om , at , jeg citerer , konstruktive forbindelser mellem Tyrkiet og EU delvis afhnger af den tyrkiske regerings politik vedrrende Cypern .
Tyrkiets politik over for Cypern er sledes kendt , og man kan mske bebrejde den tyrkiske regering bde det ene og det andet , men man kan ikke bebrejde den , at den ikke udtaler sig klart i denne sag .
Ikke dengang , i december 1995 , og ikke nu .
Forskellen er , at vi dengang i december 1995 havde kunnet sl i bordet , og at vi nu kun kan afgive en papirprotest .
Det afholder mig selvflgelig ikke fra ogs at godkende papirprotesten , fordi den mske kan vre et lille bidrag til at gre vort naboland og vores NATO-partner , Tyrkiet , opmrksom p , at det bedst mulige naboskab kun kan opretholdes , hvis de tyrkiske besttelsestropper forsvinder fra Cypern , og hvis den tyrkiske krigstrussel , for det er det , ophrer .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , lsningen p den cypriotiske krise bestr i at vende tilbage til en cypriotisk identitet baseret p vrdier som tolerance og gensidig respekt , idet man lgger etnisk had og delinger baseret p tilbageskuende nationalistiske krav til side .
Hvis grsk-cyprioterne flte sig mere cypriotiske end grske , og det samme var tilfldet for tyrkerne , og bde Grkenland og Tyrkiet samarbejdede om skabelsen af en ny national enhed , som ikke var hverken grsk- eller tyrkiskvenlig , s kunne man mske f en ende p denne situation . Europa ville kunne sende en fredsstyrke , som garanterede en fderal stat , der respekterede den religise og kulturelle selvbestemmelse , inden for hvilken de forskellige enheder ville kunne komme til udtryk .
Dette er Alleanza Nazionales forslag .
For at n dertil , er det indlysende at den Europiske Union br lgge det strst mulige politiske , handelsmssige og konomiske pres p Tyrkiet , indtil landet trkker sine tropper tilbage fra en , ligesom ogs grsk-cyprioterne br mildne deres revanchistiske tilbjeligheder .
Ellers ville vi foretrkke at lukke kapitlet om Cyperns tilslutning til Unionen og se dette omrde som magen til alle de andre kriseomrder , vi til stadighed og lige s forgves beskftiger os med .
<SPEAKER ID=146 NAME="Pinheiro">
Hr. formand , Kommissionen hilser forslagene til beslutninger om den politiske situation efter drftelserne i FN-regi om Cypern i Troutbeck og Montreux velkommen .
<P>
Kommissionen sttter fuldt ud bestrbelserne i FN-regi p at arbejde for en politisk lsning og beklager , at man ikke gjorde fremskridt under drftelserne i Montreux i august .
<P>
Jeg vil dog gerne gre det helt klart , at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern pbegyndes seks mneder efter regeringskonferencens afslutning i overensstemmelse med Rdets beslutning af 6. marts 1995 .
<P>
Kommissionen deler FN ' s generalsekretrs opfattelse af , at beslutningen om at pbegynde forhandlinger skal ses som en positiv udvikling , der kan fremme sgningen efter en politisk lsning .
<P>
Kommissionen og Rdet venter , at lederne af de to samfund genoptager deres direkte forhandlinger , og opfordrer dem og alle involverede parter til i mellemtiden at virke og handle konstruktivt og i god tro for at sikre et positivt resultat af disse forhandlinger .
I denne forbindelse glder Kommissionen sig over meddelelsen for nylig om , at prsident Clerides og Rauf Denktash vil mdes for at drfte sikkerhedssprgsml , og beslutningen om at opretholde den direkte kontakt vedrrende humanitre sprgsml .
<P>
P anmodning fra Rdet vil Kommissionen fortstte med at informere det tyrkisk-cypriotiske samfund om fordelene ved tiltrdelse til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Pinheiro .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i eftermiddag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende seks forslag til beslutning :
<P>
B4-0762 / 97 af Dell ' Alba m.fl. for ARE-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina ; -B4-0765 / 97 af Aelvoet m.fl. for V-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina ; -B4-0774 / 97 af Swoboda m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina ; -B4-0782 / 97 af Cars og Bertens for ELDR-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina ; -B4-0789 / 97 af Oostlander m.fl. for PPE-Gruppen om situationen i Bosnien-Hercegovina ; -B4-0791 / 97 af Pack og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om det tidligere Jugoslavien .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , naturligvis stemmer ARE-Gruppen - som jeg tilhrer - formentlig for det forelagte beslutningsforslag .
<P>
Man kan imidlertid ikke se bort fra , at beslutningsforslaget indeholder en rkke selvmodsigelser .
Den frste drejer sig om , at EU-institutionerne i betragtningerne gr strkt ind for genoprettelsen af et multietnisk , multikulturelt og multireligist samfund .
P den anden side giver man , navnlig i punkt 6 , udtryk for sttte til den politik , der i jeblikket fres over for en person , som i dag beklder en ledende position i Republika Srpska , og som lnge har , efter hvad hun selv oplyser , arbejdet tt sammen med hr . Karadzic og hr .
Mladic . Man kan blive foruroliget , eller i det mindste forblffet over , at det fortsat er ndvendigt at indtage en positiv holdning over for denne person under henvisning til , at det i dag er hende , der forsvarer retsstaten ...
<P>
Beslutningsforslagets for mig vsentligste punkt er det , hvori man gr ind SFOR ' s fortsatte tilstedevrelse , idet dette efter vores opfattelse formentlig er den eneste mde , hvorp man kan forhindre endnu et planlagt blodbad som det , de nvnte personer n gang har stet i spidsen for .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Tamino">
Hr. formand , som medlem af delegationen til overvgning af valget i Bosnien m jeg straks sige , at vi heldigvis kan tage til efterretning , at valget har fundet sted uden episoder og p en tilfredsstillende mde set ud fra et formelt synspunkt .
Dette er et skridt fremad , bde hvad angr ivrksttelsen af Dayton-aftalen , og hvad angr overvindelsen af Dayton-aftalens begrnsninger .
<P>
Nr dette er sagt , tror jeg imidlertid ogs , at det er vigtigt at sige , at et formelt godt resultat ikke er tilstrkkeligt .
Det er ndvendigt at n frem til at komme videre end dette , hvilket vil vre muligt , hvis det med udgangspunkt i valgresultatet lykkes for os at understtte det samspil , der ndvendigvis m vre mellem de forskellige parter , som udgr Bosnien-Herzegovina .
<P>
Konkret risikerer resultatet imidlertid allerede at blive delagt af mden , hvorp man har skullet registrere de personer , som fik adgang til at stemme .
Alts er resultatet et resultat som , med byen Tuzla som eneste og vigtige undtagelse , risikerer kun at give plads for de nationalistiske , ekstremistiske partier .
Denne situation er en konsekvens af forudstningerne for valget .
Jeg hber , at vi som Parlament og som Europisk Union vil vide med udgangspunkt i dette resultat , som er vigtigt , men ikke tilstrkkeligt , at tage initiativer , for at man virkelig kan n frem til , at dette bliver et fredeligt omrde .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand !
Frst vil jeg gerne udtrykke min gruppes bestyrtelse og sorg over , at s mange fortjenstfulde mennesker mistede livet ved det tragiske helikopterstyrt i Bosnien , bl.a. hr .
Carlos Westendorps stedfortrder , hr . Wagner , som jeg havde truffet f uger fr i Sarajevo , og som havde fet et godt ry p meget kort tid .
Han havde ogs , og jeg kan mske give det videre her som hans testamente , udtalt sig meget kritisk om mange ting , hvilket forhindrede , at Europa optrder med en strkere stemme og med strre gennemslagskraft i Bosnien , og jeg vil gerne bede hr. kommissr at gre alt , hvad han kan , for at opn , at vi ikke kun bevilger mange penge - hertil kan der ogs siges meget - men ogs optrder med en meget strre gennemslagskraft i Bosnien for at gennemfre vores forestillinger .
<P>
I dag diskuterer vi ikke kun Bosnien , fordi der var valg for kort tid siden , men fordi vi , tror jeg , entydigt erkender , at vi ikke kan tillade og ikke vil tillade , at fredsprocessen delgges . Vi kender alle udviklingen i republikken Srpska .
Der er ikke tale om rene engle her , det drejer sig ikke kun om gode p den ene side og onde p den anden side , det drejer sig om , at de , som er parat til at bringe Dayton-processen , ligegyldigt hvad man personligt synes om den , til ende med et godt resultat , har brug for vores fulde opbakning .
De , som stadig ikke kan lade vre med at delgge fredsprocessen , skal regne med , at vi vil gribe til entydige foranstaltninger over for dem , og jeg er fuldstndig enig med hr . Carlos Westendorp og den hjtrede reprsentant , at vi ikke skal vige tilbage fra at vre skrappe og hrde .
Det kan ikke vre rigtigt , at der efter krigens afslutning stadig skal vre mennesker - desvrre p alle sider , men sikkert i overvejende grad p den ene eller anden side - som forhindrer , at flygtninge kan vende hjem , og som forhindrer , at hele denne proces kan komme i gang nu , hvor et multietnisk Bosnien er blevet genoprettet .
Jeg vil ogs gerne tilfje , hr. kommissr : Der er tilflde , hvor bde USA , Kommissionen og reprsentanter for Kommissionen forhindrer , at flygtninge kan vende hjem , og at der ikke opstr nye grupper , fordi visse befolkningsgrupper ikke nsker det .
Jeg tror , at man skal vre fast besluttet p at hindre det .
<P>
Det sidste , som ogs er indeholdt i beslutningen , er flgende : Vi , landene i Europa , bevilger mange penge .
Pengene anvendes ikke altid p den mest effektive mde .
Pengene anvendes ikke i tilstrkkelig grad og for sent , ogs fordi der er for f mennesker , som behandler det , slnge der er eksperter til stede .
Jeg beder Dem , hr. kommissr , om at srge for , at de penge , som vi har bevilget , behandles hurtigere og kan anvendes mere effektivt , for at vi kan sige , at vi gr alt for , at freden i Bosnien kan genoprettes og sikres .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Cars">
Hr. formand ! Dagen fr Karl Habsburg og jeg som valgobservatrer kom til Bugojno i Bosnien var en sprngladning eksploderet og havde delagt et hus .
Havde det med valget at gre ?
Forklaringen var enklere end som s .
Over gaden fra huset var der en parkeringsplads .
Denne kunne dens muslimske ejer ikke lngere benytte sig af , da den efter krigen var havnet p  den forkerte side  .
Han havde derfor solgt den til den kroatiske husejer .
Det var ikke godt .
Parkeringspladsen kunne jo nu blive opfattet som kroatisk omrde .
Derfor eksplosionen .
<P>
Fra bil og helikopter fik vi et skrmmende billede af delggelsen i Bosnien .
Med systematisk njagtighed er titusindvis af huse blevet delagt , de fleste ved hjlp af almindelige civile vrktjer .
De , der boede i dem , var jo af  den forkerte slags  .
<P>
Menneskene i Bosnien tilhrer samme folk og taler samme sprog , men historien har skabt en mistro , som hensynslse nationalistiske ledere har kunnet udnytte til deres egne forml .
Jeg tilstr , at jeg skammede mig over at vre menneske , da jeg i Bosnien s , hvor modbydelige vi kan vre mod vores naboer og arbejdskammerater .
<P>
Det er i dette Bosnien , at der nu for frste gang er afholdt kommunalvalg .
Frie valg forudstter , at borgerne fr at vide , hvad partierne str for .
Den mulighed fik vlgerne i Bosnien aldrig , men med internationale indsatser kunne selve valget gennemfres p en acceptabel mde .
<P>
Et resultat af valget er , at det har styrket bosniernes demokratiske bevidsthed .
De har erfaringer med valg , i hvilke resultaterne i forvejen var bestemt p prsidentens kontor .
Nu ved de , at det kan vre anderledes , at hver stemme har betydning .
<P>
Valget har ogs givet Bosnien kommunale ledere den autoritet til at agere og tnke nyt , som flger med vlgernes tillid .
<P>
I enden af tunnelen vover man mske at ane sollyset , men rejsen dertil gr ikke p skinner !
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil allerfrst tilslutte mig dem , der har udtalt deres medflelse med de efterladte efter de omkomme ved den tragiske helikopterulykke for nylig .
Jeg psknner ogs , at hr . Swoboda nu p vegne af sin gruppe har benyttet denne lejlighed til endnu engang at nvne , hvor vigtigt det er , at der skrides hrdt ind over for dem , der begr ugerninger , uanset fra hvilken side , i Bosnien-Hercegovina .
Dermed udstrkker denne holdning sig til nsten hele Parlamentet .
Jeg anser dette for at vre et meget vigtigt punkt , srligt af hensyn til fremtiden .
Vi har nu oplevet en vellykket valgproces .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p dette , men jeg mener , at det er af stor betydning , at det ogs har vist sig , at specielt Serberne har frigjort sig fra indflydelsen fra deres bosser og har stemt uden for Republika Srpska i de byer , hvor de kommer fra .
Jeg anser dette for en vigtig gevinst .
Herved skabes der mske mulighed for , at kriminelle , der er ved magten forskellige steder , stdes fra tronen .
Det er naturligvis af stor betydning i forbindelse med den ndvendige tilbagevenden af flygtninge og frst derefter den mulige genopbygning af konomien .
For til det forml er flygtningenes tilbagevendelse uundvrlig .
<P>
Jeg anmoder derfor nu indtrngende Kommissionen om med endnu strre kraft og s decentralt som muligt at yde hjlp til alle samfundsgrupper , der virkelig vil gre noget for at gennemfre Dayton-processen .
Jeg tror , at det er vigtigt , at der reageres med det samme , for hurtigt og effektivt at kunne yde denne betingede hjlp til dem , til kommuner og regioner , der virkelig vil samarbejde om mlstningerne i Dayton-aftalen .
Jeg hber , at det ikke strander i procedurer , som f.eks. vort lfte om at genopbygge parlamentsbygningen i Sarajevo er strandet i procedurer , hvilket nsten er blevet et monument over Den Europiske Unions afmagt .
Jeg presser p for , at SFOR ' s mandat udvides , fordi flygtningenes tilbagevenden og sikring af resultaterne af valgene naturligvis ikke er muligt uden en strk arm .
Og jeg psknner i den henseende ogs den hrdere holdning , som srligt SFOR allerede har indtaget , hvor det drejer sig om beskyttelse af medierne , radio- og fjernsynsstationer i det omrde af Republika Srpska .
Derfor sprger jeg Kommissionen , p hvilken mde den tilpasser sin strategi til dette lykkelige resultat i Bosnien-Hercegovina .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand ! Kre kolleger !
Jeg kan kun tilslutte mig det , som min kollega Oostlander sagde , og jeg vil gerne takke hr . Swoboda for at nvne ulykken .
Det var udelukkende mennesker , som p vegne af det internationale samfund ville hjlpe folket dernede med at genoprette freden og friheden og muliggre et liv i fllesskab .
Det er meget ulykkeligt , at der blev ofret liv i den forbindelse .
<P>
Jeg hber , at befolkningen i Bosnien-Hercegovina vrdstter , at der er mennesker , som stter deres liv p spil for at hjlpe dem med at overvinde fremtiden .
Tilbage til valget , som vi har overvget .
Jeg synes , at vi skal konstatere , at dette skridt til at afholde valg var et srligt vigtigt skridt p vejen til igen at opn fred i landet .
Uden kommunalvalg er der ingen multietnisk sameksistens i dette land .
Uden gennemfrelsen af disse kommunalvalg vil der ikke vre en sdan sameksistens .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at - som kollega Oostlander allerede har sagt - menneskene under dette valg har stemt dr , hvor de ville stemme , fordi de stammer derfra .
De stemte alts ikke dr , hvor de blev fordrevet til , men de har stemt for de omrder , som de stammer fra .
Jeg tror , at det er et vigtigt tegn for os , at vi - det internationale samfund - nu forsger at gennemfre resultaterne fra disse kommunalvalg sammen med de lokale myndigheder , for at disse mennesker virkelig kan vende hjem , for at vi ikke fr en regering uden en befolkning i en kommune , men for at den regering , som blev valgt dr , rdsreprsentationen , igen fr den befolkning , som den reprsenterer .
<P>
Det er efter min mening et vigtigt skridt i retning af at gennemfre Dayton-aftalen .
Nu skal vi naturligvis ogs g andre veje med Kommissionen .
Kommissr van den Broek har lovet mig det .
Vi skal vre fleksible med hensyn til betingelserne for hjlp .
Hvis en kommune hurtigt og reelt gennemfrer valgresultaterne , skal vi give den hjlp til genopbygning .
For at eksemplet skal danne skole , og for at naboomrderne kan se , at hvis man opfrer sig ordentligt og virkelig overholder aftalen , bliver man ogs belnnet for det .
Det er den eneste mulighed for at genoprette freden og srge for , at det igen bliver muligt at leve i multietnisk sameksistens .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand !
Frst og fremmest vil jeg gerne komme ind p et punkt , som heldigvis blev medtaget i beslutningen , nemlig problematikken omkring Sandjak von Novi Pazar , som vi indtil videre nrmest slet ikke har talt om , men som er et ganske alvorligt problem for menneskerettighederne .
Som De ved , har Sandjak von Novi Pazar ca . 500.000 muslimer , som lever mellem Montenegro og Serbien , og som ogs blev voldsomt undertrykt i fortiden .
Nu har man igen snydt og afsat de valgte kommunerd og erstattet dem med personer , som er p serbernes side , hvilket beviser , at Serbien og mske ogs Montenegro - Montenegros uafhngighed skal man ikke tage s alvorligt - simpelt hen ikke er parat til at flge de spilleregler , som vi plagde dem med Dayton-aftalen .
Jeg beder om , at alt fra nu af ogs skal omfatte Sandjak von Novi Pazar og rettighederne for befolkningen i dette omrde .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , som bekendt reprsenteredes Europa-Parlamentet af en observatrdelegation p desvrre kun 5 medlemmer , under fru Packs erfarne ledelse , ved valget i Bosnien .
Ligesom sidste r fik jeg nu sammen med kollegerne lejlighed til at se situationen p nrt hold og endda i et srligt flsomt omrde som Brcko .
Det var tydeligt , at de fordrevne nskede at vende tilbage til deres hjem , men det var ogs tydeligt , at der ville blive mange vanskeligheder med at gennemfre valgresultatet .
Det var opmuntrende , at i en by som Tuzla blev den fornuftige og moderate borgmester genvalgt , men dette er ikke nok .
Ambassadr Frowick havde travlt med at feste , endnu fr valglokalerne rigtigt var lukket .
Men der er stadig problemer .
Med hensyn til Brcko var alle enige om , at der var usikkerhed og forvirring , som valgets organisatrer mtte bre ansvaret for .
Hvad br der nu ske ?
Naturligvis br ethvert forsg p at sttte en genetablering af de lokale , multietniske samfund fremmes .
Dette br ske i s vid udstrkning og i s stort et omfang som muligt , men uden nye voldshandlinger .
Den Europiske Union har givet store summer ud , uden at have spillet en afgrende politisk rolle .
Den kroatiske enhed er den mest udviklede , den muslimske forsger at flge i dens spor og modtager enorme summer fra Sammenslutningen af Islamiske Stater - dette fik vi af vide af amerikanske officerer dernede - medens den serbiske enhed er i store vanskeligheder .
Der er selvflgelig stadig det store , ulste sprgsml om krigsforbrydelserne .
Men alle sider har beget krigsforbrydelser , og i sidste ende vil det desvrre vre folkene selv , og isr de svageste blandt dem , der vil komme til at betale prisen .
<P>
Bosnien har brug for enhver sttte og hjlp p alle niveauer og i hele landet .
Der er behov for , at den internationale militrstyrke SFOR bliver p stedet , ligesom det er ndvendigt , og det br netop vi understrege srligt , at ogs de ubevbnede ECMM-enheder forbliver p stedet , de styrker , som under Den Europiske Unions flag har gjort en stor indsats hidtil .
Nr vi taler om hjlp , er det ikke et filantropisk sprgsml , men der er simpelt hen tale om , at Europa ikke har brug for flere af den slags brande lige uden for dets dre .
<SPEAKER ID=157 NAME="Pinheiro">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at Kommissionen er dybt rystet og meget bedrvet over grsdagens helikopterulykke , som kostede 10 udenlandske embedsmand , der arbejdede for fred i Bosnien , livet , deriblandt vores yderst ansete stedfortrder for den verste ansvarlige , dr . Wagner .
<P>
Kommissionen glder sig naturligvis over det vellykkede lokalvalg i Bosnien-Hercegovina den 13. og 14. september .
Den store valgdeltagelse understreger , at dette valg markerer et vigtigt skridt p vejen mod demokrati .
Men lad os ikke tage fejl .
Det nste og afgrende skridt bliver at srge for , at de valgte kan tiltrde deres embeder .
Kommissionen opfordrer parterne til at srge for , at dette sker hurtigt og gnidningslst .
Valget markerer et skridt p vejen mod gennemfrelse af Dayton-aftalen , som fortsat er de nationale samfunds og Kommissionens faste ml .
<P>
Som De mske husker , blev vi p ministermdet i Sintra i maj sidste r enige om , at det var ndvendigt at sttte de parter , der gr ind for Dayton-aftalen , og at gre , hvad vi kan , for at svkke dem , der er imod .
Det er rsagen til , at Kommissionen i s hj grad glder sig over prsident Plavsics mlrettede bestrbelser p at gennemfre Dayton-aftalen i Republika Srpska og hendes planer om at bekmpe korruptionen inden for Republika Srpskas regering .
<P>
Desvrre er ikke alle de ressourcer , vi har til vores rdighed , blevet udnyttet fuldt ud . Det skyldes dels den politiske uro og den kendsgerning , at man ikke kan vre sikker p , at midlerne ikke vil blive anvendt til Karadzics fordel , dels visse juridiske begrnsninger p memorandummet vedrrende programmet for bistand til Bosnien .
Jeg taler her om ECU 15 millioner , der er blevet brugt , og ECU 35 millioner , som ikke er blevet brugt .
<P>
Et af de rede medlemmer spurgte Kommissionen , hvad vi har til hensigt at gre ved det .
Vi har aftalt med den verste ansvarlige , hr . Westendorp , at vi vil samarbejde meget tt med den konomiske task force og behandle sagen som et uopstteligt sprgsml med henblik p at finde frem til de projekter , der er mest velegnede til at hjlpe befolkningen i Bosnien og fremme Dayton-processen .
I den henseende er sttte til uafhngige medier og , lige s vsentligt , sttte til de kommuner , der arbejder p at gennemfre Dayton-aftalen i praksis - dette er Kommissionens vigtigste ml efter valget i Bosnien for nylig .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om 17 beslutningsforslag :
<P>
Kenya -B4-0725 / 97 af Watson , Mulder , Fassa , Bertens og Andr-Lonard for ELDR-Gruppen om situationen i Kenya ; -B4-0758 / 97 af Telkmper , Aelvoet og McKenna for V-Gruppen om situationen i Kenya ; -B4-0764 / 97 af Hory , Scarbonchi og Macartney for ARE-Gruppen om krnkelse af menneskerettighederne i Kenya ; -B4-0778 / 97 af Pons og Vecchi for PSE-Gruppen om situationen i Kenya ; - ( B4-0792 / 97 ) af Lenz og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om situationen i Kenya ; -B4-0801 / 97 af Pettinari , Mohamed Al , Alavanos og Vinci for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Kenya ;
<P>
Golfstaterne -B4-0773 / 97 af Karamanou og Avgerinos for PSE-Gruppen om menneskerettigheder i Golfstaterne ; -B4-0777 / 97 af Newens for PSE-Gruppen om krnkelse af menneskerettigheder i Bahrain ; -B4-0780 / 97 af Bertens for ELDR-Gruppen om krnkelse af menneskerettigheder i Bahrain ; -B4-0802 / 97 af Gonzlez lvarez og Manisco for GUE / NGL-Gruppen om krnkelse af menneskerettigheder i Bahrain ;
<P>
Colombia -B4-0779 / 97 af Miranda de Lage for PSE-Gruppen om Colombia ; -B4-0787 / 97 af Kreissl-Drfler for V-Gruppen om menneskerettigheder i Colombia ; -B4-0754 / 97 af Kreissl-Drfler for V-Gruppen om retssagen om de forsvundne personer og vrige ofre fra Spanien under general Pinochets diktatur ; -B4-0771 / 97 af Pons Grau , Miranda de Lage og Sauquillo Prez del Arco for PSE-Gruppen om USA ' s sttte til Spanien i retssagen mod general Pinochets diktatur ; -B4-0797 / 97 af Puerta , Sornosa Martnez , Gutirrez Daz , Castellina og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen om retssagen om de forsvundne og vrige ofre fra Spanien under general Pinochets diktatur ;
<P>
Etiopien -B4-0785 / 97 af Moorhouse og Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen om de gentagne krnkelser af menneskerettighederne i Etiopien ;
<P>
Det Indre Mongoli -B4-0750 / 97 af Dupuis og Dell ' Alba for ARE-Gruppen om situationen i Det Indre Mongoli og om domfldelsen af grundlggeren af  Southern Mongolian Democracy Alliance  .
<P>
Kenya
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , det er med glde , at jeg fremstter dette forslag .
Det ser ud til , at situationen i Kenya har forvrret sig yderligere .
Ikke alene er menneskerettighedssituationen kritisk , med regulre krnkelser af menneskerettighederne , regulr politivold og tilbageholdelse uden rettergang , men ogs den sociale situation er kritisk .
Skolerne og hospitalerne i Kenya har ikke de ressourcer , som de har brug for , og det har de lokale myndigheder i visse tilflde heller ikke .
Der diskrimineres tilsyneladende mod folk p grundlag af stammetilhrsforhold .
I det hele taget er forholdet mellem stammerne langt fra godt .
<P>
Den Europiske Union er en af de strste ydere af bistand til Kenya .
Vi ved , at vi i samarbejde med andre kan lgge pres p den kenyanske regering , et pres , der kan vre effektivt .
Det ved vi , fordi det regerende parti for nylig rent faktisk gjorde oppositionen visse indrmmelser , der skulle medvirke til at sikre frie og ligelige valg .
<P>
Jeg takker kommissren for , at han mdtes med mig og en kollega her til morgen for at drfte situationen .
Jeg appellerer til ham om at gre alt , hvad han kan , for at gennemfre kravene i dette forslag og lgge pres p den kenyanske regering med henblik p at sikre frie og ligelige valg og udviklingen af et sundt demokrati .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , vi er net til et ret afgrende punkt i Kenya , nu hvor valget nrmer sig med stor hast .
Vi glder os absolut over de indrmmelser , som regeringen har gjort , og resultatet af parlamentets afstemning den 11. september .
<P>
Jeg har et sprgsml , som jeg hber , at kommissren kan besvare .
Helt njagtigt hvornr trder disse reformer i kraft ?
I betragtning af , hvordan prsident Moi plejer at handle , vil han helt sikkert forhale gennemfrelsen til efter valget .
Det vil ikke vre acceptabelt hverken for os i Parlamentet eller for Kommissionen .
<P>
For det andet , hvor vidtrkkende er reformerne ?
Isr har kravet om at opn en bestemt andel af stemmerne i en rkke regioner tilsyneladende vret rsag til undertrykkelse , vold og trusler i Mombasa-regionen .
Vil dette ogs indg i pakkelsningen ?
<P>
Jeg vil gerne slutte med et citat fra et brev , som jeg har modtaget fra den presbyterianske kirke i stafrika .
Der str p folkets vegne :  Folkets deltagelse i sit lands anliggender er en umistelig ret , som ikke kan ngtes  .
Jeg anbefaler Parlamentet at tage dette til sig .
Lad os gre alt , hvad vi kan , for at sttte det kenyanske folk i udvelsen af dets demokratiske rettigheder .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Vecchi">
Fru formand , vi er desvrre endnu engang tvunget til at skulle beskftige os med volden og krnkelserne af menneskerettighederne i Kenya .
<P>
De alvorlige tumulter i de sidste uger , som har medfrt utallige ofre , har , tror jeg , med stor klarhed demonstreret , hvordan regimet med ethvert middel forsger at modstte sig en begyndende demokratiseringsproces i landet .
<P>
Selvom fortolkningen af hver enkelt voldshandling ikke er let , det er sandt nok , s str det helt klart , at en vsentlig del af voldshandlingerne er blevet organiseret og udfrt af statens sikkerhedsstyrker og alts af styrker , der er kontrolleret af regimet .
<P>
Dertil har desuden fjet sig en bestialsk undertrykkelse af eksponenter for de opositionelle krfter , og der er fortsat sket de mest forskelligartede tilsidesttelser af menneskerettighederne .
<P>
Det farligste er imidlertid de voldelige tilstande , som er blevet prsenteret som af etnisk eller religis oprindelse , men som tydeligvis er af politisk art ; voldeligheder , der risikerer at destabilisere landet definitivt .
<P>
Alligevel eksisterer der et element af hb , nemlig de nylige forfatningsmssige reformer , som er blevet godkendt af det kenyanske parlament .
Hvis de blot blev sat effektivt i vrk , ville de kunne begynde - kun begynde - at bne en sprkke til en demokratisering af landet .
Udsigten til frie valg , som vil kunne gre en ende p det nu langvarige autoritre regime , kan begynde at aftegne sig .
For at n dertil er det imidlertid ndvendigt at fortstte ad reformvejen og frst og fremmest skabe en politisk dialog .
<P>
Nu mere end nogensinde kan det internationale samfund spille en positiv rolle for at fremme dette .
Vi beder derfor Rdet og Kommissionen om at overvge situationen i Kenya og frem for alt om at lgge kraftigt pres , idet de bruger alle forhndenvrende midler , p de kenyanske myndigheder , indtil disse ophrer med enhver provokation og med enhver voldshandling , og indtil de ikke mere forhindrer reformprocessen .
<P>
Det er desuden ndvendigt at garantere maksimal hjlp til det store antal hjemlse , som er en flge af de sidste mneders voldsomheder , og det er ndvendigt at huske , at der p Kenyas territorium er i hundredetusindvis af flygtninge fra andre lande , og at landets stabilitet er af fundamental betydning for hele regionen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Lenz">
Fru formand !
Kenya har ikke altid vret et uroligt og brutalt omrde .
Det oplevede jeg selv i 1990 p verdenskvindekonferencen i Nairobi , hvor byen tog fredeligt imod 13.000 kvinder .
Det ville slet ikke kunne foreg i dag !
Alt er anderledes .
Nu spreder politiet og banderne ngstelse , terror og vold .
Kenyas turisme , som er en af de vigtigste kilder til at tilfre landet udenlandsk valuta , er truet og nabolandene frygter , at krisen kan brede sig ud over Kenyas grnser .
Vi opfordrer partierne til ikke at sttte voldshandlinger og bde i deres egenskab af regeringspartier og oppositionspartier at vende sig vk fra enhver form for terror , og at gennemfre forfatningsreformen med de muligheder for meningsfrihed , som denne indeholder , for at forberede frie valg .
Det drejer sig jo om deres eget folk .
Det drejer sig om deres egne mennesker og deres egne familier .
Korruptionen skal bekmpes , og jeg nsker ligeledes at tilslutte mig sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen og Rdet skal gre langt strre brug af art . 5 i Lom-konventionen for at standse krnkelser af menneskerettighederne til fordel for befolkningen .
Kenye vil vre et eksempel p , hvor alvorligt vi egentlig tager vores egne menneskerettighedsklausuler , som vi gennemfrer i aftalerne , og hvor effektivt vi kan gennemfre dem .
<P>
Kenya er et stort afrikansk land .
Det har tidligere spillet en betydningsfuld rolle , ogs en fredelig rolle , som det kan komme til at spille igen , hvis det lykkes at genoprette orden , demokrati og lov .
Efter min mening kan vi ikke forsge at pvirke disse lande for meget , for eksemplet har vist os , at vi kan gre det .
Vi skal alts sttte dem , som er parat til at genoprette fred og orden .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="IT" NAME="Pettinari">
Fru formand , ogs for Kenyas vedkommende er vi p ny ndsaget til at vedtage en beslutning - som vi sidst vedtog en i juli - og vi m vende tilbage til det , fordi de militre myndigheder i Nairobi fortstter med at give nring til spndingen i landet .
Ved at gre dette stiller prsident Arap Moi sig i vejen for en demokratiseringsproces , som Kenya endnu ikke har kendt , og som landet s ekstremt har brug for .
<P>
Jeg tror , at det internationale samfund skal lgge politisk og konomisk pres p prsident Arap Moi .
Faktisk mener jeg , at Kommissionen burde bruge alle de midler , der er anfrt i Lom-konventionens artikel 5 , for at forhindre , at regimet fortstter med at krnke menneskerettighederne og tilsidestte de demokratiske friheder .
<P>
Jeg mener i lighed med andre kolleger , at Kommissionen desuden p enhver mde , ogs med konkrete finansielle og praktiske initiativer , skal stimulere valgprocessen , fordi landet virkelig har brug for demokratiske og gennemskuelige flerpartivalg .
Mske vil dette ml , denne demokratiske etape , kunne afslutte et diktatorisk regime , der , som vi minder om i beslutningen , har varet alt for lnge .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand !
Vi talte allerede i juli om situationen i Kenya og udtrykte vores beklagelse over , hvor voldelige forholdene i landet er .
Situationen er ikke blevet bedre .
Der er angst , terror og vold i landet , vold udvet af de statslige organer .
For jeblikket er vi bekymrede over urolighederne og den brutale undertrykkelsesblge , som hersker i landet , og som allerede har kostet mange menneskeliv .
Vi er bekymrede over de seneste angreb fra bevbnede militser , som tvang flere tusinde mennesker til at forlade deres huse i Mombasa .
<P>
Kenya er et af de lande , som har underskrevet Lom-konventionen .
Denne aftale og dens art . 5 forpligter os til at kmpe for menneskerettighederne i Kenya og opfordre regeringen eller prsidenten til endelig at gennemfre den lovede forfatningsreform , for p den mde at forberede landet p valg .
<P>
Vi krver demokratiske forhold i Kenya .
Oppositionspartierne i landet krver ogs demokratiske forhold for at sikre chancelighed ved valget .
Ud over at ve politisk og konomisk pres p Kenya kan vi som Europisk Union og som medunderskriver af Lom-konventionen gennemfre dette , og efter min mening , hr . Pinheiro , er det under alle omstndigheder p sin plads at medtage emnet p det nste forestende Lom-mde .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Giansily">
Hr. formand , kre kolleger , som det desvrre alt for ofte forekommer i EuropaParlamentet , har de bedrevidende endnu en gang slet til og forelagt et beslutningsforslag om Kenya , som er en nsten ordret gentagelse af en tekst fra Den Internationale Valutafond fra juli i r , p hvilket tidspunkt det var yderst vanskeligt at fastsl , hvem der var ansvarlig for voldshandlingerne i Kenya .
<P>
Da vi befinder os i et valgr , drog de , meget drligt underrettede , medier den meget forhastede konklusion , at der var tale om en revolte ivrksat af oppositionen , som er strkt undertrykt af sikkerhedsstyrkerne .
Det er rsagen til , at det forslag , som vi er blevet forelagt , bl.a. indeholder en stning , hvorefter  civile er flygtet p grund af sikkerhedsstyrkernes intimiderende og hensynslse fremfrd  .
<P>
Men det fremgr af en meddelelse fra Agence France-Presse dateret i gr , den 17. september , at voldshandlingerne iflge lederne af de tre oppositionspartier - Ford-Kenya , Ford-Asili og Det Demokratiske Parti - er blevet beget af muslimske ekstremister , som spreder terror i Mombasa-regionen ved Det Indiske Ocean ved at stte ild til turistboliger og -faciliteter , fordi der indtages alkohol de pgldende steder .
<P>
Jeg forstr rligt talt ikke , hvad hr . Arap Mois regering skulle have ud af at delgge sit lands konomi , som hovedsagelig bygger p turisme , kun et par mneder fr valget og kun et par uger fr turistssonen .
UPE-Gruppen kan derfor ikke stemme for dette beslutningsforslag , som klart rammer ved siden af , og som endnu en gang viser , at nogle af Parlamentets medlemmer i stedet for at hidse sig sdan op burde se bort fra deres ideologiske pensum og stte sig ordentligt ind i situationens realiteter .
<P>
Golfstaterne
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , de ubehagelige oplysninger i den forgangne uge om offentlige henrettelser af ddsdmte i De Forenede Arabiske Emirater samt den forestende halshugning af to britiske sygeplejersker , der er kendt skyldige i mord , bringer p ny og p dramatisk vis sprgsmlet om ddsstraffen og de udbredte krnkelser af menneskerettighederne frem i rampelyset .
Den gede udbredelse af ddsstraffen overalt i verden og de hyppige offentlige henrettelser , som Amnesty International og Human Rights Watch beretter om , br drftes meget alvorligt her , og vi m til stadighed gre en indsats for at sensibilisere Parlamentet og Unionens vrige institutionelle organer til at tilrettelgge verdensomspndende kampagner for afskaffelse af ddsstraffen .
Europa-Parlamentet har autoriteten , styrken og de ndvendige midler , bde materielt og konomisk , til at gennemfre dette .
<P>
Kre kolleger , der findes ikke en eneste videnskabelig undersgelse , der viser , at ddsstraf virker forebyggende , og i stedet for et lavere antal drab ser vi et hjere antal drab i brutale regimer .
I dag er der desvrre en tendens til at genindfre ddsstraffen , og rsagerne til denne tilbagevenden til en middelalderlig straffeform er :
<P>
For det frste , samfundets manglende evne til at kontrollere kriminaliteten , der forges , fordi der ikke foretages de ndvendige investeringer i langsigtede kriminalitetsbekmpende sociale politikker med forebyggende sigte.-For det andet , en stigende angst for selv at blive ofre .
Vi frygter alle at blive ofre for kriminelle handlinger .
Denne frygt dyrkes systematisk af massemedierne og medvirker til , at der snarere end forebyggende foranstaltninger trffes repressive forholdsregler.-For det tredje , det pres , der udves af dels de offentlige meningsdannere og dels visse befolkningslags lave uddannelsesmssige og sociokonomiske niveau , som ofte frer til den fejlagtige antagelse , at domstolene er eftergivende over for forbrydere.-For det fjerde bringer massemedierne fortrinsvis oplysninger om de mest sjldne og horrible former for kriminalitet , og fremprovokerer p den mde et massehysteri og en trang i befolkningen til at indfre strengere straffe og i sidste ende ddsstraf.Ddsstraffen hrer ikke hjemme i demokratiske samfund , ingen har en absolut ret over andres liv eller dd .
Tvrtimod er ddsstraffen de diktatoriske regimers foretrukne vben , fordi den er et symbol p statens absolutte magt og det enkelte menneskes undertrykkelse over for statsmagten .
Den Europiske Union br intensivere sine bestrbelser p at medtage disse forhold ved indgelse af konomiske og politiske aftaler , sledes at klausulerne om respekt for menneskerettighederne ikke overtrdes .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , i 1975 , for over 20 r siden , oplste Bahrains regering det frste folkevalgte parlament i Bahrain nogensinde , og det havde da kun eksisteret i to r .
Lige siden har den ngtet at genskabe det eller afholde nye valg .
Protester og demonstrationer mod et vilkrligt styre er blevet genstand for en drakonisk undertrykkelse baseret p statssikkerhedsloven af 1974 og andre foranstaltninger .
Et meget stort antal mennesker er blevet truet , arresteret , dmt og fngslet uden rettergang eller sendt i tvungent eksil .
Der har desuden vret meget alvorlige klager over vold , mishandling og tortur .
<P>
Det er naturligvis sandt , at en del af den utilfredshed , der er opstet i den spndte atmosfre , har udmntet sig i vold .
Vi i Europa-Parlamentet sttter ikke nogen form for terrorhandlinger , bombeattentater eller forsg fra islamiske fundamentalisters side p f.eks. at begrnse kvinders frihed .
Sdanne handlinger kan dog ikke retfrdiggre , at man ngter at skabe gte demokratiske strukturer eller undlader at overholde menneskerettighederne .
Mange gte demokrater og fredelige demonstranter er blevet straffet og forfulgt p en mde , der udgr den mest skamlse krnkelse af deres menneskerettigheder og demokratiske rettigheder .
<P>
Angreb p mdesteder , private hjem og andre steder , suspensionen af en professor , opsigelse af folk , der str bag underskriftsindsamlinger , og angrebet den 13. december p en kvindeorganisation er alle sammen uacceptable handlinger .
<P>
Formlet med dette beslutningsforslag er ikke alene at fordmme krnkelsen af menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder , men ogs at appellere til myndighederne i Bahrain om at genskabe demokratiet , afholde valg , lslade politiske fanger og tillade borgere i eksil at vende hjem .
Jeg anerkender modtagelsen af indsigelser fra myndighederne i Bahrain mod dette beslutningsforslag .
Men jeg vil sige dem , at det er den eneste mde , hvorp deres land p langt sigt kan fjerne spndingen og faren for en eksplosion .
Vi opfordrer derfor Den Europiske Unions medlemsstater , USA og andre til at lgge stort pres p Bahrain som beskrevet i dette beslutningsforslag med henblik p at sikre indfrelsen af gte , demokratiske ndringer fra nu af .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Fru formand , situationen i Bahrain , hr . Newens har allerede omtalt dette p en udmrket mde , forringes konstant .
Parlamentet har nu vret oplst i 22 r , og menneskerettighederne krnkes .
Demonstrationerne for nylig , der krver grundloven overholdt , blev i vidt omfang undertrykt med vold .
Politiske fanger tortureres .
Rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch siger tilstrkkeligt .
Unionen m udtale sin klare fordmmelse af denne politik , og det br ogs vre klart , at en sdan reaktion p fredelige demonstrationer kun er at hlde olie p ilden .
Og olie har de nok af , har jeg forstet .
<P>
Dette m gres klart i de bilaterale kontakter mellem Unionen og Bahrain .
Demokratisering er den eneste lsning for at gre en ende p forholdene .
De politiske fanger skal lslades , og politiske flygtninge skal uden risiko kunne vende tilbage til Bahrain .
Landene i Unionen br til sidst afholde sig fra vbenleverancer til Bahrain , og denne politik skal ogs fremmes hos partnerne , for at den kan f s stor effekt som mulig .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Fru formand !
Jeg er virkelig ked af at skulle modsige de to foregende talere og mine gode venner .
Jeg har vret i Bahrain mere end en gang .
Jeg kender lidt til Bahrains historie tilbage fra 40 ' erne .
Det viser kun , at disse rapporter om Bahrain overhovedet ikke stemmer overens med realiteterne i landet .
<P>
Der er en ting , som vi ikke m glemme : Lige som i alle andre arabiske stater er der uden tvivl visse overtrdelser , som vi ikke kan forholde os hrdt nok til .
P den anden side er Bahrain meget truet af iranske krfter .
Shiitiske ekstremister er ansvarlige for de uroligheder , som man i vid udstrkning kunne opleve i Bahrain , og disse ekstremister ledes at iranske autoriteter .
Naturligvis er de imod regeringen .
De vil styrte regeringen i Bahrain af en simpel grund .
Man behver bare at se p landkortet .
Bahrain indtager en ngleposition og formodentlig nglepositionen i hele regionen .
Hvis det nogen sinde skulle lykkes for ekstremistiske krfter at overtage Bahrain , ville det ikke kun betyde , at freden i hele regionen ville blive forstyrret , men medfre meget vold .
<P>
Jeg m desvrre fortlle Dem , at hvis det skulle lykkes os at styrte regeringen i Bahrain nu , ville vi for alvor f at se , hvad vold , repression , undertrykkelse og tortur virkelig er .
Derfor mener jeg , at man vel nok br fre venskabelige samtaler med Bahrain .
Landet er ikke vores fjende .
Men samtidig skal det gres klart for landet , at man forsvarer det imod faren , som truer fra Iran , at man sttter dem , og at vi isr vil gre alt for at opn strre frihed i Bahrain , men for Guds skyld ikke ved , at man nu delgger den interne orden i landet .
<P>
Derfor stemmer vi imod denne beslutning .
<P>
Colombia
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Miranda de Lage">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har mange gange i dette Parlament talt om situationen i Colombia , om volden , terrorismen og krnkelsen af menneskerettighederne .
I dag har forhandlingen og den tilhrende beslutning en anden karakter , for man aner endelig hb forude .
<P>
Volden har ikke lst nogen problemer i Colombia .
Tvrtimod er situationen blot blevet gradvist forvrret i lbet af de sidste 30 r indtil et uudholdeligt niveau .
Staten er blevet erstattet af voldelige organisationer eller narkomafiaer .
Landets oplsning er et resultat af den vold , som vi totalt fordmmer .
Derfor br Samper-regeringens forslag om at indlede samtaler mellem parterne i konflikten stttes af alle Unionens institutioner , som i mange tilflde i forhandlingerne har udtrykt stor bekymring for dette lands fremtid .
<P>
Endvidere viser det colombianske samfund helt tydeligt sin forpligtelse over for freden via forskellige initiativer , der rkker fra mobilisering af borgerne til uddannelse i tolerance , og ser bort fra den naturlige frygt for repressalier .
Dette er en ny situation , som br f guerillaen , de paramilitre styrker og alle , der bruger vben i stedet for ord , til at tnke sig om .
<P>
Det colombianske samfunds strben m ikke knuses .
Dette har den colombianske regering forstet , og derfor tilbyder den indledning af en dialog , som burde fre til fred .
<P>
Endelig beder vi om forskellige ting : At guerillaen svarer positivt p dette initiativ , vi beder ogs om afskaffelse af de paramilitre grupper , og endvidere at der oprettes en gruppe af venskabslande , der kan garantere processen , sledes som det er blevet gjort i flere tilflde for nylig , og vi beder Kommissionen om med Parlamentets sttte at tilbyde sit samarbejde med henblik p gennemfrelse af dette fredsinitiativ .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
En ufravigelig forudstning for enhver fredsproces i Colombia er grundlggende forbedringer af landets menneskerettigheder .
Mere end en million mennesker er p flugt i deres eget land , ikke kun fordi de er havnet mellem guerillaens og hrens fronter , men fordi de er ofre for en strre og strre social konflikt .
Storejere af fast ejendom ssom den almindelige hr sttter paramilitre bander , som fordriver menneskene fra den frugtbare jord .
De husker sikkert alle eksemplet Hacienda de la Cruz .
Menneskerettighedsforkmperne er ikke engang lngere sikre i deres lejligheder i hovedstaden Bogot , som vi fik bevis for , da to medarbejdere i CINEP for nylig blev myrdet .
I en sdan situation glder det om at gribe det halmstr , som regeringen har tilbudt , nemlig fredsforhandlinger med guerillaen .
Vi er parat til at gre alt , hvad vi kan , for at sttte denne proces .
Denne sttte glder begge parter .
De skal stte sig til forhandlingsbordet og endelig forhandle , men det skal ikke lngere vre en ren pressekampagne , som skal stabilisere regeringens ramponerede anseende .
Vi er parat til at give en hjlpende hnd p dette omrde .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , til sttte for dette beslutningsforslag vil jeg gerne sige , at det er korrekt af Europa-Parlamentet at fastholde sin kritik af volden og krnkelserne af menneskerettighederne fra alle sider i konflikten i Colombia .
Vi fordmmer guerillaens anvendelse af vold , og selvom vi glder os over den uventede lsladelse af de 70 kidnappede , unge vrnepligtige tidligere p ret , vil vi gerne udtrykke vores bekymring over beretningerne om omfattende indgreb i valgprocessen i optakten til lokalvalget den 26. oktober .
Selvom vi glder os over fredsforslagene fra den colombianske regering , anerkender vi de alvorlige og bne sprgsml vedrrende statsmyndighedernes deltagelse i krnkelser af menneskerettighederne , herunder den tilsyneladende godkendelse af de halvmilitre gruppers anvendelse af vold gennem Conviver .
Lad os ogs huske p , at strstedelen af den civile befolkning inddrages i konflikten som uskyldige ofre , heriblandt nsten en million flygtninge , som frygten har drevet bort fra deres hjem , som min kollega siger .
gte fred kan ikke eksistere uden retfrdighed ; det er en absolut ndvendig forudstning for vedvarende fred , at den omfattende straffrihed i landet bringes til ophr , og at der gennemfres social retfrdighed for bnderne og de oprindelige samfund .
<P>
Endelig vedtog Parlamentet i oktober sidste r en skelsttelse beslutning om menneskerettighederne i Colombia .
Lad os hre , hvilke praktiske tiltag De har gennemfrt , og hvad De har opnet i lbet af det seneste r med henblik p opfyldelse af mlstningerne i denne beslutning .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Fru formand , i Colombia hersker der desvrre i dag vold for voldens skyld .
Og beviset er , at over 900 kandidater har trukket deres kandidatur tilbage fra de kommende kommunalvalg , der finder sted i oktober , hvilket ikke br overraske , hvis vi tager i betragtning , at over 120 er blevet bortfrt og 22 myrdet , og at man anbefaler medlemmerne af den colombianske Kongres at bre skudsikker vest .
Den konomiske situation bliver stadig vrre , og forholdet til USA er det drligste i de seneste r .
<P>
Hvad kan Den Europiske Union gre over for denne situation ?
Desvrre kun meget lidt : Vi kan sttte regeringens og diverse civile sektorers indsats for at sikre en retfrdig fred og sttte Europa-Kommissionens indsats - og helt konkret kommissr Marns indsats - i samme retning .
Men vi m ikke bedrage os selv , man opnr ingen lsning , hvis man ikke skaber betingelserne for , at der kan eksistere en retfrdighed , som virkelig gr sig fortjent til den betegnelse , som denne vrdi har i et retssystem , og kun hvis absolut ingen er hvet over loven .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Svensson">
Fru formand ! I forslaget til resolution bydes den colombianske regerings fredsalternativ velkommen .
Dette initiativ blev proklameret den 28. august .
Vi skal dog bemrke , at allerede den 4. september indledte armeen og paramilitre grupper en offensiv med blandt andet massive bombeangreb mod civile ml .
Disse omstndigheder dokumenteres blandt andet af den oprindelige befolknings nationale organisation og ogs i aviser som El Pas og La Nacin .
Det virker som om , parlamentet og kommissionen fremover br vre mere p vagt over for det dobbeltspil , den colombianske regering bedriver samt dens bevbnede styrker .
<P>
Chile
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Fru formand !
Det er lnge siden , at vi har talt om krnkelser af menneskerettighederne i Chile her i Parlamentet .
Chile har dog stadig bne sr efter general Pinochets diktatur .
En lov om amnesti , som sikrer militrpersoner amnesti , har hidtil forhindret , at de personer , som er skyldige i militrdiktaturets forfrdelige forbrydelser i Chile selv bliver stillet for en domstol og dmt .
<P>
Nu kan det vre , at det er forbi med straffriheden og netop derfor er vores beslutning i dag s vigtig .
En klage fra spanske advokater frer for tiden til undersgelser i Spanien for forbrydelser , som blev beget mod menneskeheden under diktaturet .
Hvis dette - som det forventes inden for en overskuelig fremtid - frer til en strafferetssag , vil Pinochet endda skulle udleveres til Spanien p grund af en eksisterende udleveringsaftale .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at andre stater ogs flger dette eksempel , for at srene endelig kan heles , for kun den , som ved , kan tilgive .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Pons Grau">
Fru formand , for det frste er dette en beslutning , som er rettet direkte mod straffrihed .
Den er ikke en henvisning til fortiden , men en beskyttelse af nutiden og fremtiden , for straffrihed er kilden til konstante krnkelser af menneskerettighederne .
Men samtidig er det en beslutning , der er udarbejdet med strst mulig respekt for Chiles civile og demokratiske myndigheder .
<P>
Bortset fra det chilenske folk er der f institutioner , som har kmpet s meget for genetableringen af demokratiet i dette land som dette Parlament , men samtidig er beslutningen fuldstndig i trd med dette Parlaments politik , som konstant har haft beskyttelse af menneskerettighederne for je , og ligeledes i trd med international ret , der lrer os , at forbrydelser mod menneskeheden ikke kan forldes .
Og samtidig er vi i direkte linje med de chilenske retsmyndigheders beslutninger , der bekrfter , at det politiske politis handlinger under diktaturet var virkelige overgreb mod menneskeheden .
Og ogs med det , der er udtrykt af den nuvrende spanske regering i Senatet , der har gjort sig til talerr for folkets ndskrig og giver sin fulde sttte til denne beslutning .
Og samtidig er den sammenfaldende med beslutninger , som er godkendt af det baskiske parlament og det valencianske selvstyre og ogs med den sttte , som USA ' s myndigheder for jeblikket giver til den spanske dommer , der er ved at bne arkiverne vedrrende de sager , der har fundet sted under diktaturet .
<P>
Og derfor henviser den til den opinion , som deles ikke kun af Spanien , men af mange europiske borgere , som ikke nsker , at straffriheden skal vre et uangribeligt element .
Dette Parlament m derfor ikke sidde dette ndskrig overhrigt , og vi m ikke tale med to tunger .
Det er derfor , at jeg beder Dem om at stemme for , fordi ingen ville forst , hvis dette Parlament forkastede denne sag .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Barros Moura">
Fru formand , jeg tror , at betydningen af dette forslag er blevet udmrket forklaret af forslagsstilleren , vores kollega Pons Grau .
Et standpunkt af denne art , som Europa-Parlamentet i dag har til afstemning , ligger i forlngelse af en vedvarende og sammenhngende aktivitet , der hviler sikkert p ret og retfrdighed og vender sig mod straffrihed og mod , at forbrydelser , som systematisk er blevet beget i form af krnkelser af menneskerettighederne , skal blive glemt .
<P>
Chiles tilflde er srlig alvorligt .
Og det er chokerende , at diktatoren for blot f dage siden har kunnet glorificere sig selv under en militr ceremoni , krnkende for de chilenske vbnede styrker , og ikke mindre krnkende for de demokratiske myndigheder , som om fortiden ikke havde vret den , som den var , en fortid af forbrydelser mod menneskeheden .
<P>
Initiativet fra Unin de Fiscales Progresistas , som er blevet optaget ved en spansk domstol , br vi sttte politisk .
Det er dt , vi kan gre ; det er dt , som vi burde gre ud fra Det Europiske Fllesskabs principper til forsvar for menneskerettigheder og demokrati .
Det er dt , som vi beder Kommissionen gre : sttte de tiltag , der i Chile bekmper straffrihed ; de tiltag , der i Chile bidrager til at konsolidere demokratiet .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez-Albor">
Fru formand , general Pinochets afgang som verste statschef i Chile vil finde sted i marts 1998 .
Den demokratiske overgang vil forhbentlig kulminere p netop dette tidspunkt .
<P>
Idet vores politiske gruppe p det kraftigste fordmmer enhver krnkelse af menneskerettighederne , stiller vi ingen som helst sprgsmlstegn ved den beslutning , der er fremlagt af vores kolleger .
Vi vil dog gerne fremhve , at den chilenske regering med prsident Frei i spidsen udfrer et stort arbejde for at konsolidere demokratiet og retsstaten .
Jeg vil endvidere gerne minde de damer og herrer om , at den chilenske regering i over ti r har vret en koalitionsregering mellem prsident Freis parti , det socialistiske parti og det demokratiske parti .
<P>
Forholdet mellem Den Europiske Union og Chile er for jeblikket fremragende . I denne sammenhng vil en delegation fra Europa-Parlamentet snart aflgge besg i Santiago de Chile .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis p min gruppes vegne anmode om srskilt afstemning af afsnit 4 i beslutningen .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Fru formand , jeg beklager , at jeg skal bringer en falsk tone ind i de politisk korrektes kor .
rsagerne dertil er enkle nok : Chile er det eneste land i Sydamerika , der har kendt til demokrati i 150 r .
Demokratiske valg bragte prsident Allende til magten .
Hans regering blev tragisk forstyrret af den voldelige aktivitet fra MIR og dens leder Altamirano , som det heller ikke er politisk korrekt at tale om .
De forflgelser og drab , der dengang fandt sted , bnede vejen for et voldeligt og tragisk militrdiktatur , der har vret mere genstand for hele verdens kritik end s mange andre diktaturer , mindst lige s eller mere voldelige , der eksisterer eller har eksisteret i Afrika og i Asien .
<P>
Det chilenske folks sunde demokratiske fornuft frte til , at diktatoren delvist trak sig tilbage , og demokratiet igen kom til .
Jeg , der blev fdt under det salazaristiske diktatur , og som oplevede og kmpede mod det kommunistiske diktatur , der efterfulgte det , har altid vret taknemmelig for det demokratiske held , som sparede de militrfolk , der var skyld i , at Afrika og Timor blev kastet ud i blod og ild , og hvoraf mange blev rige i ly af den skaldte " nellikerevolution  .
<P>
Derfor beder jeg dette parlament om , at det skal udvise sund fornuft og have mod til at se bjlken i sit eget je og ikke splinten i nstens , for dt , der faktisk er tilfldet , er jo , at ikke en engang inden for vores egne grnser er vi i stand til at bekmpe korruption og svindel , endnu mindre til at give en siddende demokratisk regering undervisning i demokrati .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand !
Svidt vi forstr , er meningen med denne beslutning ogs at vise , at vi europere altid har et srligt ansvar , nr der er tale om at straffe de ansvarlige for forbrydelser beget under et diktatur .
Overgangen fra diktatur til demokrati er en udvikling , som mange lande i Europa har gennemget .
I mange tilflde var det ikke s nemt , og det er heller ikke gjort ved , at man ndrer statsledelsens form fra den ene dag til den anden .
Det drejer sig alts ikke om hvn her eller om at bevise , at det nye demokrati i Chile mske ikke er stabilt nok .
<P>
Men det er ndvendigt , at vi forflger og dmmer de personer , som var ansvarlige for forbrydelser under et diktatur .
Overgangen fra diktatur til demokrati er altid et stykke familiehistorie .
Min generation oplevede det her i Europa .
Det drejer sig om skbnerne for de forbrydere og ofre , som ogs fandtes i ens egen familie , og som man er ndt til at anerkende som vrende en del af vores historie .
Mske var det erkendelsen af denne udvikling i ens egen familie , der i sidste ende gjorde vores europiske demokratier s stabile .
<P>
Det er derfor en grundlggende forudstning for stabiliteten i et nyt demokrati , at de ansvarlige retsforflges .
Amnesti eller forldelse er ikke udtryk for gavmildhed , men frer i sidste ende til en destabilisering af demokratiets fremtid i Chile .
Det drejer sig ikke om at f hvn , men om en proces , hvor det bevises , at et demokrati er strkt nok til ikke at dmme de mennesker , som kun var deltagere dengang , men at dmme de mennesker , som helt konkret var ansvarlige for forbrydelser .
<P>
Etiopien
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , mit beslutningsforslag i dag handler om situationen i Etiopien , som p trods af sine naturrigdomme er et af de fattigste og mindst udviklede lande i verden .
Det er et meget komplekst land med ca . 55 millioner mennesker og ikke mindre end 76 etniske grupper , der taler 286 sprog .
Som vi udmrket er klar over og for frste gang fik slet fast for over 10 r siden , har Etiopien en fortid prget af krig , hungersnd og trke .
De sidste valg i 1992 vakte hb hos alle om , at situationen langt om lnge ville blive bedre .
<P>
Men ak , kun tre r efter udarbejdelsen af den nye forfatning , der garanterer overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder , og trods lfter fra de etiopiske myndigheder , modtager vi stadig utallige beretninger om menneskerettighedskrnkelser beget af regeringsstyrkerne og uden tvivl af andre .
Myndighederne indrmmer , at nogle af disse har fundet sted , men hvder , at det er enkeltstende tilflde beget uden deres godkendelse .
De fastholder , at sdanne krnkelser m forventes i et land , der har vret udsat for 17 rs undertrykkelse og borgerkrig .
<P>
Drabet den 11. juni 1997 p Assefa Maru fra den etiopiske lrerforening understreger atter en gang ndvendigheden af , at de etiopiske myndigheder respekterer borgernes menneskerettigheder , uanset hvilken etnisk gruppe de tilhrer , og at Den Europiske Union nje overvger situationen i Etiopien .
Jeg anmoder om Parlamentets sttte i lyset af dette alvorlige brud p menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg er overrasket over , at hverken hr . Moorhouse eller nogen anden har gjort det klart , inden denne debat om Etiopien begyndte , at Parlamentets formand har krvet ndring af den trykte tekst .
Jeg fremfrte i morges en klage over , at punkt D i teksten er fundamentalt unjagtig .
<P>
Jeg anmodede formanden om at kontakte FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve og undersge , om den p sit 53. mde rent faktisk udtrykte den fordmmelse , som fremgr af hr .
Moorhouses tekst . Formanden kontaktede Genve , og han har krvet , at teksten  udtrykte sin fordmmelse af den fortsatte  ( de seks ord ) slettes og erstattes med det mere njagtige  drftede  .
Emnet blev drftet i Genve , men der blev ikke udtrykt fordmmelse .
<P>
Fr debatten fortstter , fru formand , m det gres helt klart over for alle her i Parlamentet , at vi debaterer en anden tekst end den , som hr . Moorhouse forelagde , da formanden har givet instruks om rettelse af teksten , fordi den pgldende pstand i punkt D var fundamentalt unjagtig .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Hr .
Tomlinson , jeg fulgte Deres intervention i morges .
Overvejelse D er jo ikke lngere del af teksten .
Det kan De se .
Nu siger De , at ordvalget  har fordmt  og i art . 1  fordmmer drabet  osv. ikke er i overensstemmelse med kendsgerningerne .
I den tyske tekst ville jeg lse det sledes :  fordmmer drabet p Assefa Marin  skal ikke udelukkende opfattes juridisk , men kan ogs vre udtryk for afvisning .
Jeg har ladet mig fortlle , at det i mellemtiden er blevet kontrolleret , og at det forholder sig sledes .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , iflge mine oplysninger er der i visse udgaver forskellige betegnelser for artiklen .
Det , som kaldes betragtning C i den tyske udgave , kaldes betragtning D i den engelske udgave . Det vil blive ndret .
Desuden er der personer i Parlamentet , som i det hele taget nsker at udelade denne betragtning .
Jeg vil gerne bede kollega Moorhouse , om han ikke i det hele taget kan udelade betragtning C i den tyske udgave og betragtning D i den engelske udgave .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har lidt svrt ved at forst , hvorfor hr . Tomlinson tager sdan p vej .
S vidt jeg ved , er det frste gang , han nogensinde har deltaget i nogen form for menneskerettighedsdebat .
<P>
Jeg kan kun antage , at han er blevet forledt af Etiopiens ambassadr ved Den Europiske Union , da ambassadren i Bruxelles - som vi vil erfare om lidt - mildest talt har vret meget lang tid om at reagere p beskyldninger af den art , som vi fremstter i dette beslutningsforslag - dette vil blive bekrftet om lidt .
Det var det frste , jeg gerne ville sige .
Jeg forstr bare ikke , hvorfor han skulle vre i lommen , s at sige , p Etiopiens ambassadr og de etiopiske myndigheder , som er s skyldige , hvad angr krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Det drejer sig her om menneskeliv og den myrdede Assefa Marus skbne .
Det er sledes ikke tidspunktet til at vre yderst kritisk over for beslutningsforslagets semantiske indhold , som jeg med glde ndrer i det omfang , Parlamentet sknner det ndvendigt .
Dette er faktisk allerede anerkendt af formandskabet , og der er allerede foretaget ndringer i beslutningsforslaget , som jeg hber vil vre acceptabelt .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Hr .
Moorhouse , vil de trkke betragtning C tilbage ?
Det var kompromisforslaget .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , vi har drftet det uformelt .
Jeg er helt parat til at gre det , siden det vil lette situationen , nu hvor en af mine kolleger p s nedrig vis har blst sagen op .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Hr .
Tomlinson , hvis betragtning C nu er trukket tilbage , behver vi slet ikke tale mere om det .
Hr . Moorhouse har lige trukket betragtning C tilbage .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Tomlinson">
Fru formand , hr . Moorhouse er kommet med en udtalelse , som er noget af det mest fornrmende , man overhovedet kan sige om en medparlamentariker .
Hans udtalelse - som jeg m insistere p at forsvare mig imod - gik helt njagtigt for det frste ud p , at jeg ikke deltager i disse debatter , og derefter pstod han , at jeg er  i lommen  p ambassadren for et fremmed land .
Det er en fornrmelse mod enhver parlamentariker ; det er helt fejlagtigt ; det er lige s fejlagtigt som hr . Moorhouses beslutningsforslag .
<P>
I hr . Moorhouses beslutningsforslag - og jeg beder blot om et beslutningsforslag , der afspejler sandheden - anfres det , at FN ' s Menneskerettighedskommission  udtrykte sin fordmmelse  .
Det gjorde den overhovedet ikke !
Dette er en usandhed , og man behver ikke at vre i nogens lomme for at tale sandhed i et demokratisk parlament . Jeg hber , at hr .
Moorhouse er i tilstrkkelig besiddelse af noget , der ligner mod , til at rejse sig og trkke disse nedsttende bemrkninger tilbage .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Hr .
Tomlinson , jeg tror , at vi nu er klar med hensyn til beslutningens ordlyd .
De fler Dem fornrmet .
Jeg tror , at vi mske kan komme tilbage til emnet i slutningen af debatten , hvor vi har endnu tre minutter til det .
Hr . Maccartney til dagsordenen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Fru formand , jeg har to meget korte og relevante bemrkninger .
For det frste , hvis der hersker gte usikkerhed om , hvad der er eller ikke er forelagt Parlamentet til afstemning , kan vi p ingen mde gennemfre afstemningen her til eftermiddag , og det gr der .
<P>
For det andet br hr .
Moorhouse tnke sig om en ekstra gang og trkke sine pstande tilbage med det samme , for de af os , der deler hr . Tomlinsons holdning , fler os lige s angrebet .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Hr . Macartney , med hensyn til teksten er det fuldstndigt klart , hvad vi skal stemme om bagefter .
Vi kommer tilbage til den anden sag senere .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Fru formand , dette er en aktualitetsdebat .
For en time siden eksploderede en bombe i en turistbus i Cairo : Ni dde , heraf seks tyske turister .
Jeg udtaler min medflelse .
P min fax modtog jeg et ndrb fra Guatemala .
Felipe de Jesurn og Immelda Lopez de Sandoval forflges af biler og trues med dden .
Fru formand , ved at nvne deres navne kan jeg muligvis redde deres liv .
<P>
Det drejede sig om Etiopien .
I to r banker det p min dr med klager over krnkelse af menneskerettighederne .
Jeg mente , at regeringen efter diktaturet mtte have et pusterum , men det har desvrre ikke virket .
Den 11. juli anmodede jeg skriftligt om klarhed vedrrende mordet p Wakotola .
Ambassadren lovede at svare .
Jeg ringede ham op for nylig .
Han var arrogant og vendte det dve re til .
Fru formand , hvis en ambassadr ikke en gang er s ben , at han vil hre p reelle bekymringer om tilfangetagne journalister og vilkrlige henrettelser , s har vi i det mindste ret til at stte det i gabestokken .
Dette er et signal til Etiopien , og min gruppe sttter dette signal .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Fassa">
Fru formand , de begrebsmssige og terminologiske sprgsml er utvivlsomt ligesom prcisionen af de retsakter , som vi skal tilslutte os p dette mde , af den strste vigtighed , men formen af den debat , som vi hidtil har haft , viser , hvor vigtigt det er , at den Europiske Union og isr dette parlament med fasthed opfordrer de etiopiske myndigheder til fuldt ud at respektere pressefriheden , fagforeningernes uafhngighed , borgernes ret til at danne foreninger , og at vi uafhngigt af andre institutioners handlinger viser , at det er af yderste vigtighed indtrngende at opfordre den etiopiske regering til at lslade de politiske fanger og samvittighedsfangerne og at gribe ind for at rette procedurerne i et uretfrdigt juridisk system .
Dette , mener jeg , skal gres uafhngigt af , om bestemte retsakter eller handlinger svarer hundrede procent til virkeligheden eller ej .
<P>
Det Indre Mongoli
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , det foreliggende beslutningsforslag er resultatet af srdeles vanskeligt stykke arbejde , og jeg vil gerne takke mine kolleger fra PPE , UPE og Den Liberale Gruppe for deres sttte til det .
<P>
Det siger sig selv , at situationen i Mongoliet er alvorlig .
Den er endog vrre end i Tibet - dermed er alting sagt .
Til belysning af baggrunden kan jeg oplyse , at Det Indre Mongoli i 1947 blev delt og adskilt fra resten af Mongoliet efter indgelsen af en aftale mellem Kina og Stalin .
Kina har siden 1947 invaderet og koloniseret Mongoliet p samme mde som Tibet .
I dag bor der 20 mio kinesere i Det Indre Mongoliet , men kun 3 , 6 mio mongoler .
Kineserne har , som vanligt , frt en massiv koloniseringspolitik , delagt kulturarven , beget massakrer og arresteret titusindvis af personer , bl.a. formanden for Southern Mongolian Democratic Alliance , hr . Hada .
<P>
Derfor opfordrer jeg mine kolleger fra Den Socialistiske Gruppe til at vgne op og ikke stemme imod for hundrede og syttende gang .
Vesten , og isr de socialistiske partier , har i 70 r gjort sig til Sovjetstyrets medskyldige .
Jeg mener , at det m kunne lade sig gre ikke at gentage fejlen for Kinas vedkommende efter 40 rs imperialisme , kommunisme og totalitrt styre i dette land .
Det er p tide , at de vgner op og udviser beslutsomhed .
Resultaterne af Beijing-kongressen , som man nrede s store forhbninger til , og som virkede s lovende , viser , at Kina bevger sig i retning , ikke af en demokratisering , men af et stor-Singapore ; man bevger sig ikke hen imod Wei Jingshengs femte modernisering , mod demokrati .
Tiden er derfor inde til at vgne op , til at indtage en fast holdning , til at ophre med at lade sig holde for nar og til at arbejde for demokrati i verdens strste land .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , menneskerettighederne er udelte , og vores gruppe vil ligesom s mange andre her i Parlamentet altid fordmme de steder , som krnker dem .
Ligesom vi i gr afviste endnu engang at tale om Tyrkiet , vil vi heller ikke kunne stemme for denne beslutning , for hvis der i betragtning G krves en ben og vedvarende diskussion med Kina om disse sprgsml , er der ingen mening i at udforme en beslutning imod Kina ved hvert mde her i Parlamentet .
S er der isr ingen mening i , og jeg vil bede alle om at tnke p det i fremtiden , altid at forbinde sprgsmlet om menneskerettigheder med sprgsmlet om Folkerepublikken Kinas integritet fra tredjemand , hvor der krves ting af Tibet , som Dalai Lama ikke engang forlanger mere !
Jeg beder Dem overveje dette .
<P>
Vi er enige om at kmpe mod krnkelser af menneskerettighederne .
Men vi kan ikke altid forbinde dette sprgsml med sprgsmlet om Folkerepublikken Kinas integritet !
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Fru formand ! Jeg m naturligvis bebrejde min fortaler , hr .
Swoboda , noget . Vi taler her om det sidste store kolonirige i verden .
Vi taler om et land , som har tre kmpestore kolonier , nemlig Tibet , stturkestan og Mongoliet .
Hvis ikke vi gr det fuldstndigt klart , hvad vi str for , og hvad vi gr ind for , at vi gr ind for befolkningernes ret til selvbestemmelse , og at vi gr ind for , at menneskerettighederne overholdes i Kinas forskellige kolonier , tror jeg , at vi faktisk har forfejlet vores ml og vores indsats .
Vi ser jo , at der faktisk anvendes de samme midler i de tre delomrder .
Personer deporteres , der foretages tvangssterilisationer og tvangsfordrivelser , kinesere bringes dertil med lovning p de utroligste ting , bl.a. at de kan f lov til at f flere brn i disse omrder end det ene barn , de m f i Kina .
Hvad er det for en tilstand !
Man gr alt muligt , man ndrer hele befolkningsstrukturen i disse delomrder , og vi skal s at sige lukke vores jne i de forskellige kolonier , som reprsenterer forskellige omrder .
Det kan ikke vre i Parlamentets interesse .
Jeg mener , at det er absolut pkrvet , at vi klart tilkendegiver , hvad vi str for .
<P>
I Den Europiske Union har vi en stor gruppe mongoler , som bor her , og som i revis sad i fngsel i Peking og i koncentrationslejre andre steder , og som udelukkende kom ud p grund af Vestens pres .
Mange af disse er mine venner , og jeg kender deres situation meget godt .
Mongolerne er i en srligt vanskelig situation , fordi de i stor udstrkning deltog i forskellige aktioner og frst og fremmest i aktionen p Den Himmelske Fredsplads .
Mange dde der eller dde senere som flge af aktionen , mange kunne lige netop flygte , og de lever i dag i andre lande og har ingen mulighed for at vende tilbage til deres hjemland .
Jeg mener , at vi skal gre os det helt klart , hvad vi taler om , at vi gr ind for befolkningernes ret til selvbestemmelse overalt , hvor denne rettighed krnkes .
Vi skal ikke se bort fra noget , bare fordi der er tale om verdens strste land .
Vi skal tale om menneskerettigheder og sttte dem , det vil sige , vi skal trkke nogle helt klare konsekvenser heraf i vores egenskab af Europisk Union og EuropaParlament . Det er vores opgave .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Pinheiro">
Fru formand , jeg vil starte med Kenya .
Jeg deler fuldt ud den bekymring , som forfatterne af forslaget udtrykker , ikke kun over situationen i Kenya , men over konsekvenserne af uroen i Kenya , og over , hvordan drlige demokratiske forhold kan pvirke en hel region negativt .
Jeg er derfor srdeles glad for , at de 11 punkter , som blev forelagt parlamentet , blev vedtaget .
De er srdeles vigtige , for hvis de gennemfres i praksis , betyder de en gte demokratisering af Kenya .
<P>
Som De er helt klar over , blev nogle af politiets handlinger legitimeret af nogle af de love , der tillagde regeringen , og isr prsidenten , srlige befjelser i situationer , der ikke berettiger dem .
Efter min opfattelse er det ndvendigt , at disse 11 punkter overholdes meget strengt , isr fordi nogle af dem indeholder regulre tidsplaner - 15 dage eller en mned til at godkende nye politiske partier eller give tilladelse til nye aviser og radiostationer .
Vi overvger det derfor meget nje sammen med vores missionschefer i Nairobi .
<P>
Hr . Macartney spurgte mig :  Hvornr trder de i kraft ?
 I de fleste tilflde er der ingen udtrykkelig tidsplan , og det er nu op til Attorney General at forelgge de relevante lovforslag , s de kan omsttes i praksis .
Vi har plagt vores missionschefer at udve strk pression , s lovforslagene ikke opholdes i evigheder , og s der foreligger lovgivning lnge fr de nste valg . Det glder isr dem , der skaber gunstige forhold for de forskellige partier i Kenya .
<P>
Hvor vidtrkkende vil de vre ?
Det er et andet sprgsml .
Som De ved , bestr de 11 aftalte punkter i princippet af tre , fire eller fem linjer .
Hvordan vil de udvikle sig ?
Vil lovgivningen hmme eller fremme den nd , der blev godkendt ?
Ogs det overvger vi meget nje .
Med hensyn til artikel 5 , som blev nvnt af nogle talere , br jeg ogs nvne , at ca . 50 % af vores indsats i Kenya er rettet direkte mod ikke-statslige organisationer , der arbejder sammen med mindre privilegerede medlemmer af befolkningen om sundhed , grundlggende uddannelse og landbrug i det indre af landet .
<P>
Resten er blevet udsat .
Det omfattede strukturtilpasning og de nyere programmer med regeringsdeltagelse , da vi ikke flte os fuldstndig overbevist om den transparente anvendelse af midler fra Den Europiske Union .
Vi besluttede derfor , at vi ikke ville forelgge EUF-Udvalget dette , fr vi var helt overbevist om , at der ikke vil forekomme nogen form for korruption inden for vores programmer .
Artikel 5 er sledes ikke det bedste vben i dette tilflde og for tiden .
Det er rsagen til , at vi har insisteret p et meget strkt diplomati .
Jeg nvner igen vores missionschefer i Nairobi , som gr et flot stykke arbejde .
Det fik jeg lejlighed til at opleve for nogle f mneder siden p et besg i Kenya , hvor jeg med mine egne jne kunne se , at menneskerettigheder og demokrati blev prioriteret meget hjt i dialogen med regeringen og pressen .
<P>
Endelig bekrfter de beretninger , som vi modtog , at uroen i kystomrdet syd for Mombasa hovedsagelig skyldtes islamiske fundamentalister , der angreb barer , restauranter og andre steder , hvor der blev solgt alkohol .
Iden er at omdanne dem til indkbscentre .
Nr man husker p , at prsident Moi fik 63 % opbakning i det omrde ved tidligere valg , hvilket er langt mere end de 25 % , der krves som minimum , ville det vre dumt af regeringen at bidrage til uroen i omrdet .
De oplysninger , som vi har lst i pressen og modtaget fra vores reprsentanter i Nairobi , virker sledes langt mere realistiske .
<P>
Under alle omstndigheder er jeg sikker p , at vi vil vende tilbage til denne situation igen og igen p grund af Kenyas betydning og p grund af landets betydning for regionen som helhed .
<P>
Med hensyn til Golfstaterne og i srdeleshed Bahrain indeholder de aftaler , som vi har med Golfens Samarbejdsrd ( GCC ) , ingen menneskerettighedsklausul .
rsagen er enkel .
Disse aftaler blev indget , fr vi besluttede , at alle aftaler med tredjelande skulle indeholde en menneskerettighedsklausul .
Alt , hvad vi har gjort hidtil , har derfor vret at udnytte de mange mder med Golfens Samarbejdsrd , men hovedsagelig med FN ' s Generalforsamling , til at g ind i en dialog om disse emner .
<P>
Vi drfter nu en frihandelsaftale med Golfstaterne , og der vil sledes vre en krystalklar anledning , hvor disse sprgsml skal rejses og der skal indsttes en klausul , hvis aftalen skal indgs .
Jeg vil derfor blot kortfattet sige , at vi deler Deres bekymring over situationen i Bahrain og hber , at der vil vre mulighed for en konstruktiv dialog , s der kan afholdes demokratiske valg .
Med hensyn til ddsstraf har Kommissionen ofte udtrykt sin fulde sttte til alle , der gr ind for total afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Jeg skal minde om , at Kommissionen allerede gentagne gange i denne sal har haft lejlighed til at bekrfte , at den nrer njagtig samme bekymring som Parlamentet over den interne situation i Colombia , som er blevet stadig vrre i de seneste mneder .
Volden er taget til i denne periode med utallige overgreb p forsvarslse civile .
P samme mde er den del af befolkningen , som har mttet forlade sin hjemstavn , i dag strre end nogensinde , og der er nu en reel fare for , at den optrapning , som vi er vidner til , frer til en egentlig borgerkrig , isr da det ser ud til , at FARC , der har stillet en rkke betingelser for at g ind p prsident Sampers forslag , som det vil vre yderst vanskeligt for ham at acceptere , ikke gr det .
Nr man tnker p de forskellige valg , der skal finde sted i den kommende tid - kommunal- og guvernrvalget den 26. oktober , parlamentsvalget i marts 1998 og frste runde af prsidentvalget i maj mned - kan man frygte , hvilke flger det vil f for Colombia , hvis man ikke nr frem til en aftale inden for kort tid .
Den Europiske Union har i de seneste mneder gentagne gange henstillet til parterne , at de forhandler sig frem til en fredelig lsning p den vbnede konflikt .
Den har erklret sig rede til at sttte enhver bestrbelse herp .
Kommissionen har for sin part givet konkret udtryk for sin sttte til det colombianske folk ved at yde konomisk tilskud til en rkke vigtige initiativer , der skal styrke retssikkerheden , respekten for menneskerettighederne og den materielle hjlp til voldens ofre .
Colombia er det eneste land i Sydamerika og Latinamerika , hvor ECHO har udstationeret en fast koordinator , dels for at sikre en mere effektiv og hurtig hjlp til personer , der har mttet forlade deres hjemstavn , dels fordi ogs vi frygter , hvad situationen kan udvikle sig til i den nrmeste fremtid .
<P>
Den kommission , der er nedsat for at undersge fredsmulighederne , fremhver i den rapport , som den forelagde den 9. september , at Samper-regeringens fredsforslag udgr et serist grundlag for forhandlinger mellem regeringen og guerillaen .
Sledes fastslr de eksperter , der har haft til opgave at udarbejde rapporten , at parternes holdninger p en lang rkke punkter er sammenfaldende eller vil kunne tilnrmes hinanden , og at der derfor er en reel mulighed for at n frem til en forhandlingslsning p krisen , forudsat at underhandlingerne uddybes , og de to parter rent faktisk nsker , at de frer til et resultat .
<P>
Det er derfor absolut ndvendigt , at de forskellige guerillagrupper klart tilkendegiver , hvordan de stiller sig til Samper-regeringens forslag ; det har de endnu ikke gjort fuldt ud , hvorfor det har vret umuligt at fortstte dialogen .
Kommissionen kan derfor helt og holdent tilslutte sig Europa-Parlamentets appel til guerillaen om , at den snarest muligt reagerer p regeringens forslag .
<P>
Det siger sig selv , at Kommissionen ikke vil spare nogen anstrengelse for med alle de midler , som den har til rdighed , at lette fredsforhandlingerne og arbejde for , at de hurtigst muligt frer til et positivt resultat under hensyn til de valgtidspunkter , som jeg nvnte .
<P>
Fru formand , hvad Chile angr skal jeg blot oplyse , at Kommissionen kan tilslutte sig de beslutningsforslag , som de rede parlamentsmedlemmer har fremsat , og at vi fortsat vil give denne sag vores fulde opmrksomhed og sttte , sledes at den kan lses p den mest hensigtsmssige mde .
<P>
( EN ) Med hensyn til Etiopien tager vi beslutningsforslaget om , hvad der betegnes som vedvarende krnkelser af menneskerettighederne , og om attentatet p Assefa Maru for nylig , hvilket vi ser p med stor foruroligelse , ad notam.Der er ingen tvivl om , at presse- og demonstrationsfriheden krnkes alvorligt og formentlig undigt , og at der ikke er nogen trovrdig forklaring p drabet af Assefa Maru , selvom det er blevet hvdet , at der vil blive gennemfrt uvildige undersgelser i denne sag .
<P>
Kommissionen er dog ikke enig i udsagnet i beslutningsforslaget om , at Etiopien er et  diktatur ledet af en militr , etnisk mindretalsgruppe  .
Med dette udsagn ignoreres den overgangsregering , der blev dannet efter Mengisturegimets fald , og den valgproces , som fulgte .
Der er endvidere ingen tvivl om , at den etiopiske regering fortjener anerkendelse for mange af sin udviklingspolitiks positive resultater , for forbedringen af Etiopiens internationale omdmme , for sin aktive udenrigspolitik og for sin stabiliserende rolle i regionen Afrikas Horn .
Faktorer som magtanvendelse , blokering for en dialog med oppositionen og vedvarende krnkelser af menneskerettighederne kan dog siges til en vis grad at delgge det gode indtryk . I en del tilflde er krnkelserne dog beget lokalt efter den decentraliseringsproces , som den etiopiske regering har pbegyndt , og de er ikke sket efter direkte instruks fra den etiopiske regering .
Desuden eksisterer der naturligvis en social utilfredshed , der ikke altid finder sin rette udtryksform .
<P>
Kommissionen er ligesom medlemsstaterne opmrksom p Etiopiens problemer og vil fortsat flge dem , samtidig med at vi nje overvger udviklingen inden for Etiopiens grnser .

Lad mig forsikre Dem for , at vi p ingen mde er parat til at opgive de sager , som vores missionschefer eller vi selv ved er sande , ligesom Assefa Maru-sagen , og de vil ikke blive glemt .

<P>
Som De ved , er respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i Kina et emne , der i hj grad optager Kommissionen og Dem selv .
Vi har drftet dette utallige gange gennem rene , og De er klar over , at vi arbejder for en forbedring af forholdene .
<P>
Vi deler den bekymring , som de rede parlamentsmedlemmer giver udtryk for med hensyn til Det Indre Mongoli og Tibet . Kommissionen har med jvne mellemrum taget sprgsmlet om menneskerettighederne i disse to lande op som faste emner i den bilaterale dialog med Kina .
Lad mig forsikre Dem for , at vi spiller en aktiv rolle i den dialog , hvilket altid er meget vanskeligt , men Den Europiske Union har indtaget en ihrdig og mlrettet holdning .
<P>
Kommissionen er meget interesseret i , at den bilaterale dialog om menneskerettighederne mellem Den Europiske Union og Kina genoptages som hurtigt som muligt og uden forhndsbetingelser .
I betragtning af vores ihrdighed er jeg sikker p , at mine medkommissrer , sir Leon Brittan eller Hans van den Broek , langt om lnge snart vil kunne besge Parlamentet og meddele , at denne menneskerettighedsdialog uden forhndsbetingelser med Kina er genoptaget .
I s fald er Kommissionen naturligvis parat til at spille s stor en rolle som muligt i denne dialog , og vi vil holde Dem underrettet .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr ! Nu har hr .
Moorhouse meldt sig angende dagsordenen .
Vr venlig ikke at deltage i debatten igen . De m njes med at udtale Dem om dagsordenen .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Moorhouse">
Fru formand , jeg skylder vist hr . Tomlinson en undskyldning for min ret kraftige udtalelse i forbindelse med hans synspunkter .
Jeg er sikker p , at han og jeg er enige i nsket om at afslre krnkelser af menneskerettighederne , ikke blot i Etiopien , men i alle lande , hvor vi fler det pkrvet , og at han , ligesom jeg , nsker at skride til handling over for regeringsovergreb , hvor det er ndvendigt .
Jeg trkker derfor med glde den bestemte bemrkning , som jeg ved , at han flte sig meget krnket over , tilbage .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Moorhouse !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er beslutningsforslag ( B4-0786 / 97 ) af Gnther , Corrie , McMillan-Scott , Fabra Valls , Maij-Weggen og Oomen Ruijten for PPE-Gruppen om Oslo-konferencen om et fuldstndigt forbud mod landminer .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Gnther">
Fru formand , som Europa-Parlament tog vi aktivt del i Ottawa-processen . En proces , som blev indledt af Canada , da det viste sig , at De Forenede Nationers officielle organer vist ikke ville vre i stand til at bekmpe mineplagen effektivt .
Under forhandlingerne i Bruxelles s vi den frste succes .
I Bruxelles kunne vi fastsl , at De Forenede Nationer havde flyttet sig en smule under deres gentagne forhandlinger i Genve . Man udnvnte en koordinator for mineproblemerne .
Men jeg m tilst , at dennes aktiviteter siden da vist m vre undget min opmrksomhed .
<P>
Ottawa-processen giver hb for millioner af mennesker .
I mellemtiden har vi lrt at stte vores ml meget lavt og skrue ned for ambitionerne .
Jeg ville personligt vre tilfreds , hvis vi kunne opn , at det rlige antal mineryddede omrder bliver vsentligt strre end antallet af nye minerede omrder .
Vores hb var , at vi var kommet et lille stykke i den rigtige retning , da vi konstaterede , at USA ogs ville deltage i forhandlingerne i Oslo .
Det hb er nu desvrre bristet .
Efter min mening kan det dog ikke vre enden p denne udvikling , for jeg tror , at den offentlige mening ogs i USA i sidste ende vil medfre , at USA ikke isolerer sig , men igen tager aktivt del i denne proces .
<P>
Efter min mening br USA lre noget af det , at der her er lande , som gr foran , og som ikke vil vente p , at den sidste mineproducent er parat til at standse sin virksomhed .
Ved afstemningen om denne beslutning beder jeg Dem frst og fremmest om at godkende ndringsforslagene , som kollega Bertens og jeg har fremsat , for at aktualisere erklringen .
Jeg tror , at et enstemmigt votum fra Parlamentet i dette sprgsml vil fremskynde de afsluttende konferencer i Ottawa betydeligt .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand ! Frst vil jeg gerne takke alle her i Parlamentet , herunder fru Gnther , hr .
Bertens , hr . Cunningham og andre , som har bidraget vsentligt til , at vi i dag kan fejre en succes p trods af alle de omtalte begrnsninger .
Mange tak !
Jeg kan ogs fortlle Dem , at min gruppe p trods af forbeholdet for , at det ikke m danne prcedens at stille mundtlige ndringer i et sdant omfang , vil stemme for forslaget , fordi vi er interesseret i det .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , var dagene i Oslo en succes .
Vi er meget glade for , at det endte med denne aftale .
Jeg er stolt over og glad for at kunne sige , at netop strig , mit hjemland , var et af de frste lande , som udtalte sig positivt for et totalt forbud ved lov .
Jeg er selvflgelig ked af , at USA ikke deltager eller endnu ikke deltager , selvom det virkelig er i modstrid med de principper , som prsident Clinton netop altid reprsenterer .
Jeg hber , at der er krfter i USA , som er strke nok til at bevge - jeg er nsten lige ved at sige tvinge - prsidenten til at skrive under alligevel .
<P>
Men min gruppe og jeg er mere glade for , at vi ikke udvandede dette totalforbud .
Nu har vi en opgave foran os med hensyn til USA i stedet for at acceptere en udvandet lsning .
Europa str sikkert ogs over for en opgave .
Det fremgr af beslutningen og ndringsforslagene hertil .
I Europa er der ogs nogle , som skal overbevises om , at det ikke gr an at anvende landminer , selvom de har mange problemer ved deres lange grnser .
Enhver , som har vret i Bosnien eller i et hvilket som helst land , hvor mennesker hver dag sres og drbes af miner , kan under ingen omstndigheder acceptere , at det stadig er lovligt at anvende antipersonminer .
<P>
Situationen i disse lande , situationen for familierne , brnene og menneskene taler absolut for , at dette totalforbud underskrives af alle europiske lande og af hele verden .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FI" NAME="Otila">
rede fru formand , de humanitre hensigter i Oslo-konferencen , som handlede om totalforbud for brugen af personelminer , er i sig selv til at hylde .
Infanteriminerne har forsvarligt anvendt alligevel en sdan sikkerhedspolitisk dimension , som ikke kan sammenlignes med f.eks. minesituationen i det tidligere Jugoslaviens omrde .
<P>
Hvad Finland angr , er infanteriminerne et meget centralt forsvarsmiddel .
Finland har knap 1300 kilometer flles grnse med Rusland .
I lbet af denne grnses cirka tusind-rige historie har krige og konflikter vret almindelige , og nsten uden undtagelse er angrebet kommet fra st .
Sknt situationen p vores stgrnse , som samtidig ogs er EU ' s eneste grnse mod Rusland , nu virker mere fredelig end for lnge siden , er der desvrre ingen sikkerhed p lngere sigt .
<P>
I Finland infanteriminer anvendes kun og udelukkende i krisesituationer for at standse angreberen .
Minefelterne markeres nje og opsamles helt til den allersidste minde efter konflikten .
Forbuddet mod infanteriminer vil for Finland betyde en uholdbar stigning i forsvarsomkostninger .
Derfor er kravet om harmonisering af grnseomrdernes sikkerhedsmetoder angivet i beslutningsforslaget om landminer fra EPP-gruppen uden betydning , hvis den ikke indeholder konkrete forslag om , hvorledes et land som Finland kan forsvare sine landegrnser lige s fordelagtigt og effektivt som fr .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="NL" NAME="Bertens">
Jeg tror ikke , at den foregende taler kender historien om Maginotlinien .
Men ok , jeg skal ikke give lektioner i historie .
Ottawa er blevet en succes , og at amerikanerne ikke har villet vre med er kedeligt , men vi har opnet en stor sejr , at de deltagende lande ikke har bjet sig for det amerikanske pres om at reagere p samme feje mde p det canadiske initiativ .
Jeg vil bl.a. ogs tilskrive den succes , der er opnet i Oslo , og som snart bliver bekrftet i Ottawa , NGO International Campaign to ban landmines .
Den har hr . Cunningham og undertegnede samt fru Gnther arbejdet nrt sammen med , m jeg sige : Hatten af .
<P>
Jeg hber , at Grkenland og Finland bliver overbevist og underskriver den nye traktat , s ogs Unionen , nr den optrder udadtil , kan give denne traktat trovrdig international sttte .
Endvidere skal Unionen ogs vise sin sttte af Ottawa-traktaten i de bilaterale politiske dialoger med tredjelande , inklusive den tredje verdens lande .
Efter den officielle ceremoni i december m vi bygge videre p succesen for virkelig at f udryddet landminerne .
Det frste slag er ganske vist vundet , men der er stadig nok at gre , ogs for de lande , der stadig tror , at de har brug for landminer af hensyn til deres sikkerhed .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Fru formand ! Landminer , antipersonminer og miner i det hele taget er Fandens vrk , som hverken br anvendes eller produceres .
Oslo-konferencen var det frste skridt og den frste sejr p vejen , men vi skal ikke rose resultatet for meget .
Det ville efter min mening vre en skinhellig politik .
<P>
Mange lande i den tredje verden vil ikke vre med : Rusland , Indien , Kina og nu ogs USA .
For de flestes vedkommende deltager de ikke , fordi vestlige lande producerer high-tech -miner og derfor netop ikke vil lade et forbud omfatte panserminer .
<P>
Hvis vi ser p minesituationen i Bosnien , kan vi konstatere , at 30-45 % af ddsofrene i Bosnien dde som flge af panserminer .
Antipersonminer integreret i panserminer .
De skal naturligvis ogs omfattes af en sdan aftale .
Forsvaret i Forbundsrepublikken Tyskland har stadig 1 , 5 millioner af disse panservrnsminer .
Nu hvor vi alligevel taler om antipersonminer , er det nemt for en udenrigsminister eller for forsvarsministeren at sige , at der ved udgangen af 1997 ikke vil vre nogen antipersonminer tilbage .
Men hvis vi virkelig vil afskaffe minerne , skal det ogs glde panserminerne , og desuden skal vi ikke bevilge flere midler til forskning , og hermed er jeg net til slutningen af mit indlg : Virksomheder som Diehl og Rheinmetall udvikler den nste generation miner , det vil sige , at en enkelt mine i gennemsnit kan minere et areal p 300 m2 . I sdan et tilflde er det umuligt overhovedet at begynde at lede efter minerne .
Vi er alts kommet et lille stykke videre , men vi mangler endnu et stort stykke , og minerne skal forbydes .
Vi br ikke lngere producere dem . Det burde vi gennemfre i Den Europiske Union for at vre et godt forbillede .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Fru formand , i dag drfter vi endnu en gang et af den moderne krigsfrelses grusomste aspekter , og de af os , der har haft det ret tt inde p livet , har enten mistet en ven eller besgt eller plejet nogle af ofrene for disse drbermaskiner .
<P>
Derfor sttter vi ubetinget Ottawa-processen og et fuldstndigt , definitivt og uforbeholdent forbud mod denne form for vben .
Vores amerikanske venner og allierede har , ud fra nogle uholdbare begrundelser , endnu ikke tilsluttet sig denne kamp .
Men lad os i det mindste hjlpe dem med at nrme sig os .
<P>
Noget af det , der i srlig grad vkker afsky i denne forbindelse , er det surrealistiske forslag , der er blevet fremsat over for de potentielle underskrivere af denne traktat om , at de kan trde ud af den , hvis de bliver involveret i en vbnet konflikt .
De skal med andre ord give afkald p at bruge antipersonminer , nr de ikke har brug for sdanne , men alligevel kunne anvende dem , hvis det bliver ndvendigt .
Det er utroligt !
<P>
Hvorom alting er , kan jeg forsikre Dem om , fru formand , at over 600.000 benamputerede vil vrdstte en undskyldning af denne art .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Fru formand , denne debat er i lighed med andre debatter , hvor man har bedt om og fortstter med at bede om nedrustning og begrnsninger i produktionen af visse vben , surrealistisk .
Jeg har indtryk af , at forsget p med alle midler at opn en international aftale , der er undertegnet af alle de lande , som producerer landminer , skjuler det hemmelige nske , at oppositionen i et eller andet land vil f hele aftalen til at falde fra hinanden .
Jeg skal forklare mig : hvorfor gr de engelske Labourmedlemmer , de franske socialister og det italienske venstre , som i denne europiske forsamling gr for at vre voldsomme modstandere af landminer , ikke en strre indsats for at overbevise deres kolleger i regeringerne i England , Frankrig og Italien om , at de i deres respektive parlamenter br vedtage en ganske enkel lov med omtrent flgende ordlyd : " Det forbydes de engelske , franske og italienske vbenproducenter at producere landminer  ?
<P>
At vente p undertegnelsen af en aftale , som forpligter alle producentlandene , er iflge os en hyklerisk undskyldning for ikke straks at forbyde produktionen i de europiske lande .
Lad os derfor ikke bekymre os om , at andre gr gode forretninger , hvis vi forbyder denne produktion i vores lande : lad os hellere bekymre os om vores konsekvens og vores sans for retfrdighed !
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand ! Det er et menneskeligt sprgsml , vi diskuterer .
Vi vil mindske de menneskelige lidelser , der forrsages af landminer .
Det er vigtigt , at vi satser ressourcer p dette , og at vi strber mod at holdbart mindske dem .
<P>
Som finne kan jeg personligt desvrre ikke sttte alle dele af resolutionen , selvom min gruppe gr det .
Mlet er rigtigt : Vi br strbe efter internationale og kontrollerbare normer , som virkelig er bindende .
<P>
I dag er der store forskelle p , hvordan man vil kunne kontrollere eller overholde den aftale , vi taler om .
Forbudet vil ogs have forskellige effekter i forskellige lande .
Det pvirker de miner , der udlgges i forvejen , men ikke dem , der skydes ud med artilleri .
Desvrre m man konstatere , at miner til forsvarsforml ikke har udlevet deres rolle , trods pstande om det modsatte i Rde kors ' rapport .
<P>
Som en kollega konstaterer her , udlgger Finland miner udelukkende til forsvarsforml , imod aggression .
Vi vil under alle omstndigheder derved mindske netop civilbefolkningens lidelser i tilflde af aggression .
Vi hverken fremstiller eller slger infanteriminer .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede fru formand , man kommer ingen vegne med nedrustning , hvis der altid ges ud fra , at netop dette vben er ndvendigt i en vis forsvarssituation .
Dette , synes jeg , skal der ogs fra Finlands side tages hensyn til .
Finland burde hurtigst muligt tilslutte sig konventionen som forbyder infanteriminerne , og Finland burde ogs kontrollere sine egne trusselsbilleder .
Det erkendes nu , at militre trusler i Europa er betydelig reduceret , og sikkerhedspolitikken bygger p bekmpelse af en helt anden slags trusler .
Dette burde resultere i praktiske lsninger ogs i den finske forsvarspolitik .
Det er heller ikke selvklart , at Finland burde erstatte infanteriminerne med dyrere udrustning med hjere udviklet teknologi .
<SPEAKER ID=213 NAME="Pinheiro">
Da Kommissionen fuldt ud sttter de i forslaget fremfrte synspunkter , vil jeg blot tilfje , at vi ved , at vores arbejde ikke er slut , fr der er indfrt et effektivt , verdensomspndende forbud i alle stater , fr alle miner er vk fra beboelsesomrder og erhvervsmssig udnyttelse , og fr der er srget ordentligt for alle mineofre .
<P>
Dette er et opneligt ml .
Inden for AVS-omrdet vil isr Kommissionen og jeg fortsat gre en stor indsats , som vi har gjort det i de sidste fem r .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende fire beslutningsforslag :
<P>
B4-0757 / 97 af Hautala , Schroedter og Lindholm for V-Gruppen om giftige blgrnne alger i stersen ; -B4-0772 / 97 af Myller for PSE-Gruppen om de kologiske problemer i stersen ; -B4-0781 / 97 af Thors og Olsson for ELDR-Gruppen om miljsituationen i stersen ; -B4-0799 / 97 af Sjstedt , Ojala , Eriksson , Seppnen , Svensson , Papayannakis , Gonzlez lvarez og Theonas for GUE / NGL-Gruppen om forurening af stersen .
<SPEAKER ID=216 NAME="Hautala">
rede fru formand , det er meget aktuelt at tale om stersens beskyttelsessituation .
I sommer har vi set noget helt ualmindeligt i stersen .
Ikke mindre end en sjettedel af stersens areal har vret dkket med algeblomster , mens de blgrnne alger har ligget frodigt i havet .
Der skal virkelig gribes hurtigt ind .
<P>
Europaunionen spiller ogs en rolle her .
Kommissionen er et fuldgyldigt medlem af Organisationen for stersens beskyttelse , Helcom .
Jeg er blevet informeret om , at kommissionens arbejdsmetoder er stive og byrokratiske , og at Helcom endda er blevet hindret i sit arbejde .
Kommissionen kan ikke , siges det , tage en beslutning i sagen fr den har hrt alle femten medlemslande om , hvad de synes om stersens beskyttelsessituation .
Beskyttelsen af stersen br ikke drukne i Europaunionens bureaukrati .
Et andet problem for kommissionen ser ud til at vre , at for mange hovedorganisationer har blandet sig i beskyttelsen af stersen , og de er ikke i stand til at samarbejde med hinanden .
Kommissionen skal absolut forbedre sin indsats i denne sag .
<P>
De grnne vil fremhve vigtigheden af at fastsatte miljskatter , s anvendelsen af gdninger kan reduceres .
Anvendelse af gdning er den mest ijnefaldende rsag til stersens frodighed .
Der findes dog ogs andre grunde , f.eks. samfundsaffald fra den stlige del af den Finske Bugt , fra byen Sankt Petersborg , hvor der bor fem millioner indbyggere .
<P>
TACIS-finansiering br absolut anvendes mere effektivt til beskyttelse af stersen .
Det er helt klart , at beskyttelse af stersen tages frem , nr Europaunionen begynder forhandlinger om medlemskab med Polen og de baltiske lande .
<SPEAKER ID=217 NAME="Myller">
rede fru formand , stersens miljproblem er ikke noget nyt for os .
Det har vret kendt lnge .
Med sine srbare bugter og store belastningkilder udgr stersen virkelig et problem for jeblikket .
Denne sag er nu taget op p listen over hastesager , fordi en del mennesker i sommer konkret har oplevet , hvad en forurenet sters i virkeligheden betyder , netop p grund af , at store dele af stersen har vret dkket af giftige blalger .
Denne forurening af stersen og dens svre miljproblem krver konkrete handlinger .
Vi kender rsagerne til forureningen og de strste problemer , men der fattes handlinger .
<P>
Europaunionen har flere muligheder for at deltage i rensningen af stersen .
Europaunionens regionale programmer , som INTERREG II C-programmet , kan eventuelt fungere som koordinator p dette omrde .
Der er nemlig ikke tale om , om der er nok organisationer eller led eller tilstrkkeligt med finasieringskilder .
Sprgsmlet er , hvordan effekten af disse organisationer og finansieringskilder kan forbedres og hvordan foranstaltninger , som skal til for at rense og sikre den del af stersen , skal prioriteres .
<P>
I det hele taget kan der ikke nvnes en enkelt udslipskilde .
Alle udslip , som kendes , skal reduceres .
Landbruget er et meget stort problem .
Her behves bde nationale beslutninger og overstatslige bestemmelser .
Helcoms bestemmelser skal tages alvorligt .
Der er behov for en mere effektiv rensning af samfundsaffald .
Ved forhandlinger om medlemskab med de st- og Centraleuropiske lande , skal det klargres , at den del af miljnormerne skal vre efterlevet .
sters-sprgsmlet og miljnormernes hamonisering i det hele taget skal vre en vigitig del af den strategi , som gr forud for indtrdelsen .
Sankt Petersborg i bunden af den Finske Bugt er et alvorlig problem .
<P>
TACIS-finansiering har ikke for nuvrende kunnet rettes mod konkrete miljprojekter .
Det er hje tid nu at rejse sig fra skrivebordet og udfre praktiske opgaver og afstedkomme praktisk miljsamarbejde i stersomrdet .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand ! Efter det vkkeur , som sommerens begivenheder har vret , hber jeg , at den debat , som vi frer i dag , frer til , at kommissionen indser , hvor alvorligt Europas folk ser p tilstanden i stersen , p trods af , at det hidtil kun er os finner , som har talt .
Kommissionen m tage mere aktivt fat i sterskommissionen for milj , nr kommissionen nu har et rs formandskab tilbage til dette vigtige miljsamarbejdsorgan .
<P>
Kommissionen har i denne uge i et svar p mit sprgsml lovet , at den vejledes af opnelsen af det hjest mulige miljbeskyttelsesniveau .
Jeg hber , at hele parlamentet vil overvge , at kommissionen holder , hvad den har lovet .
<P>
Foregende talere har talt om eutrofiering .
Det er vigtigt at se p det , men vi m tage yderligere fat for at undg kologisk kollaps .
Alle risikofaktorer skal gres op .
Vi m vide , hver der har dumpet hvad i havet i de sidste halvtreds r .
Vi m forhindre , at fartjerne dumper mere i fremtiden .
<P>
Endelig vil jeg konstatere , at der her i debatten fremlgges et forslag om , at hele EU burde indfre en skat p gdning .
Principielt sttter mange i vores gruppe dette forslag , men mange mener ogs , at det ikke er den rette sammenhng at tage dette emne op i .
<SPEAKER ID=219 NAME="Ojala">
rede fru formand , stersens kologi stter dens kyststaters samarbejde i fokus .
Som situationen er i dag ligger EU og dens medlemslande i den bedste position til at fungere som motorer for opsummering af dette samarbejde .
Derfor skal Kommissionens indsats for samarbejdet p sters-omrdet , f.eks. for at realisere sters-omrdets AGENDA 21-program , ges afgrende .
De baltiske landes og Ruslands deltagelse i stersens rensningsmission vil s ogs lykkes bedre .
<P>
Specielt vandlbenes overbelastning , som skyldes landbrugets gdning , skal reduceres i nuvrende som i kommende EU-medlemslande ved strammere miljbestemmelser .
Denne synsvinkel skal der tages hjde for i forhandlingerne med de nye medlemslande , for de er betydningsfulde landbrugslande .
Helcom er indehaver af en handlingssplan for reducering af belastninger fra nringsstoffer .
EU-kommissionen br strkere end hidtil bakke op om realiseringen af dette programs foranstaltninger .
<P>
De i sommer sete blalgeblomstringer kommer ikke til at vre et enestende fnomen .
De enorme oversvmmelser i Polen og i Centraleuropa kommer til at skylle store mngder af gdning ud i stersen .
Som flge heraf det bliver den kommende sommer vrre end i r hvad blalger angr .
stersen behver hjlp nu , og hurtigt .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
rede fru formand , sammen med de nye medlemmer i EU tiltrdte ogs et nyt hav , som nu er mere EU-hav end fr .
Det er denne sters .
Ud over den skal ogs andre nordlige dimensioner som Barentshavet , som indeholder store konomiske muligheder ogs set fra EU ' s synsvinkel , tages i betragtning i alt samvirke .
<P>
Vi nye medlemmer i EU er nettobetalere , og vi vil gerne have , at vores midler kan ses i EU ' s aktiviteter .
De kommer bedst til syne ved , at EU udvikler forskellige projekter med nordiske dimensioner og samler og forener projekterne til sdanne aktivitetsprogrammer , som der kan rapporteres om til parlamentet og p basis af hvilke det kan ses , hvorledes Kommissionen har anvendt vores midler .
<P>
Det er meget vigtigt , at TACIS-midler ikke kun anvendes til kernekraftsikkerhed , men ogs til miljsamarbejdet .
Midlerne til kernekraftsikkerhed falder langt fra grnserne mellem EU- og TACIS-lande , men hvis midlerne anvendes til miljsamarbejdet p f.eks. sters-omrdet og tt p de finske grnser , beskftiger vi os med grnsen mellem EU og Rusland .
Derfor er det vigtigt , at denne sag tages frem ogs i forbindelse med budgetforhandlingerne .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Lindholm">
Fru formand ! Til at begynde med vil jeg meddele , at jeg er svensker , og derfor bryder den finske dominans .
<P>
stersen med dens brakvand er et af verdens mest flsomme indhave .
Den giftige algeblomstring dkker i r et omrde , der er dobbelt s stort som hele Belgien .
<P>
Det er et krav , at EU aktivt begynder at arbejde som den miljorganisation , man pstr sig vre , og tage Visbymdets resolution alvorligt samt indse , at det er summen af alle udslip og forureninger , der kan blive stersens dd .
Det er derfor uacceptabelt , at EU giver sttte til projekter , som yderligere bidrager til miljdelggelsen .
Hjre hnd m vide , hvad den venstre gr .
Et eksempel p sdanne projekter er de hjspndingskabler til distribution af elektricitet , som er planlagt p kryds og tvrs over stersen , og som ud over store direkte klorudslip og enorme magnetfelter ogs medfrer en forget anvendelse af brunkul i f.eks. Polen .
<P>
Aktuelt netop nu er et planlagt hjspndingskabel mellem Blekinge i Sydsverige og Polen , som har mdt stor modstand blandt borgerne , som vil beskytte deres milj .
Kan de regne med nogen hjlp fra EU til at stoppe dette vanvittige miljskadelige kmpeprojekt ?
Eller skal konomisk kortsigtede gevinster i form af transeuropiske netvrker aktivt bidrage til stersens dd ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Pinheiro">
I to r , siden juli 1996 , har Europa-Kommissionen haft formandskabet i Helsingfors-Kommissionen , som er det udvende organ for konventionen om beskyttelse af havmiljet i stersomrdet .
I dette forum har Europa-Kommissionen altid arbejdet for den strst mulige miljbeskyttelse i stersomrdet .
Udsigten til , at de centraleuropiske lande tiltrder Unionen , har medfrt , at Kommissionen yderligere intensiverer sin indsats , s ansgerlandene kan vedtage og gennemfre gldende fllesskabsret , herunder EU ' s miljlovgivning .
Dette fremgr tydeligt af dokumenterne til Agenda 2000 .
<P>
PHARE-programmet vil blive fuldt tilpasset , s det bereder ansgerlandene p tiltrdelse til Unionen .
De miljmssige sprgsml vil ogs blive prioriteret hjere i TACIS-programmet .
Men ansvaret for stersens miljmssige sundhedstilstand ligger primrt hos landene omkring den .
Unionen har sgt at samarbejde med dem i alle relevante fora , som arbejder for beskyttelse af stersen .
Vores engagement i HelsingforsKommissionen , stersrdet og udviklingen af Agenda 21 for stersomrdet , der er under udarbejdelse , er eksempler p sdanne bestrbelser .
Det er ndvendigt , at sterslandene ogs intensiverer deres indsats i forbindelse med gennemfrelsen af sters-konventionen 1992 , der endnu ikke er trdt i kraft , fordi to lande endnu ikke har ratificeret den .
<P>
Kommissionen mener , at svaret p problemstillingerne i de forelagte beslutningsforslag primrt ligger i fuld gennemfrelse af de handlinger , som er omtalt i sters-konventionen og Helsingfors-Kommissionens programmer , herunder isr det reviderede , flles handlingsprogram p miljomrdet , i overholdelse af Unionens miljstandarder og i relevant bistand fra Unionen og andre kilder , dog isr fra de berrte lande .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=8>
Oksekd ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om oksekd .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , mine damer og herrer ! Fremstilling af kvalitetsoksekd skal ikke lngere blot vre et slagord .
I betragtning af BSE-krisens omfang og den vedvarende enorme uligevgt p markedet er det tvingende ndvendigt , at der straks foretages en kontrol af oksekd i den flles markedsorganisation .
Landbrugsrdet har allerede vedtaget en rkke foranstaltninger for at stabilisere markedet for oksekd , som er berrt af BSE-krisen .
<P>
I hele diskussionen om markedet for afstningen inden for oksekdssektoren skal der frst og fremmets tages hensyn til , at de europiske landmnd og deres kooperative selskaber konfronteres med strengere og strengere plg om landskabspleje , miljbeskyttelse , strammere veterinrbestemmelser og sundhedspolitiske hygiejneog dyrebeskyttelsesstandarder , som ofte medfrer vsentlige omkostninger for dem .
Det betyder til dels , at producenterne i EU mister konkurrenceevne bde p det indre marked og p de ydre markeder , fordi der anvendes strenge standarder i mange tredjelande .
<P>
For at genskabe forbrugernes tillid og ge forbruget skal der indfres passende foranstaltninger .
Efter min mening er foranstaltninger , som sttter mlrettede kampagner til fremme af afstningen , et af de mest omkostningseffektive midler i den forbindelse , hvis ligevgten p markedet inden for oksekdssektoren skal genoprettes .
Selvom Tyskland udgr mere end en femtedel af den europiske befolkning , og den tyske okse- og kalvekdsproduktion udgr ca . 20 % af den samlede produktion i EU , har vi hidtil kun modtaget ca .
10 % af midlerne fra EU-programmet til fremme af afstningen . Dette eksempel tydeliggr , at det er tvingende ndvendigt at ndre det forordningsudkast , som Kommissionen har fremlagt .
Frst og fremmest skal de planlagte finansielle midler ges og fordeles til medlemsstaterne efter objektive kriterier .
Med objektive kriterier mener jeg oksekdsproduktionen og oksekdsforbruget .
Det betyder , at Tyskland skal deltage med minimum 20 % .
<P>
Denne fordelingsngle skal fastlgges i Rdets forordning .
Desuden anser jeg det for tvingende ndvendigt , at der tages hensyn til de regionalt forskellige forbrugerprferencer i EU .
For at der kan tages hensyn til de regionale forskelle p kvalitetskriterne skal medlemsstaterne og deltagerne fra erhvervslivet have strre indflydelse og frihed til at udvikle egne , ogs regionale programmer til fremme af afstningen , som stttes med EU-midler .
<P>
Vi skal opn , at oksekdet ikke transporteres p kryds og tvrs i hele Europa , men at vi tnker mere i regionale kredslb , sledes at forbrugeren kan kbe sit kd lokalt , hvor denne ogs kender produktionen .
<P>
Det har vist sig netop i Tyskland , at mrkning , hvor der angives , hvor kdet stammer fra , har spillet en central rolle med hensyn til at styrke forbrugernes tillid .
Derfor skal der optages en udtrykkelig bemyndigelse til , at der inden for de programmer , der modtager sttte , ogs kan reklameres for den regionale oprindelse .
Fremstilling af kvalitetsoksekd m ikke lngere blot vre et slagord .
Der skal i hjere grad end tidligere tages hensyn til , at kvalitetsforestillingerne og forbrugerprferencerne er meget forskellige i EU .
<P>
Prmieordninger , som er skadelige for kvalitetsproduktionen , ssom ordninger om belgningsgraden eller andenprmie for kastrerede tyre skal ndres med det samme .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige : Ordningerne br alle sigte mod at tage bedre hensyn til den europiske forbrugers og producents forventninger og krav , end de har gjort hidtil .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="IT" NAME="Florio">
Fru formand , rede kolleger , jeg tager ligeledes ordet for hr . Santini , som er vores gruppes koordinator i Landbrugsudvalget .
Man plejer at sige , at nd lrer ngen kvinde at spinde : vi skulle have BSE-plagen for at forst , at ogs under en ordning med kontrolleret produktion kan forbruget dale voldsomt p grund af ulykkelige hndelser eller p grund af forbrugernes lunefuldheder .
<P>
Faldet i forbruget af oksekd er nu fortsat gennem ti r , og det kunne derfor lede tanken hen p en forandring af de europiske forbrugeres smag for fdevarer .
Det kan da ogs delvis vre forklaringen , men det kan stort set sammenkdes med BSE-plagen .
Ganske vist kunne epidemiens hjdepunkt lokaliseres til mellem 1994 og 1996 , men da havde den allerede vret til stede i Storbritannien siden 1986 .
Mange , inklusive forbrugerorganisationerne , var klar over - men kun f anede det kriminelle bagland - at der bag ved dette gemte sig en dyresygdom , der kunne overfres til mennesker , en sygdom , der blot var mere alvorlig end de traditionelle .
<P>
I realiteten forsgte nogle i Storbritannien at skjule noget , det vil sige epidemiens alvor , for at redde noget andet , hvilket vil sige redde deres eget marked , med nogle andre som medskyldige , det vil sige Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Hele dette system af illegalitet , som nu er kommet frem i dagens lys takket vre Undersgelsesudvalgets arbejde , var allerede kendt af mange .
Og det drejede sig ikke kun om mistanker , men om bekymrende signaler .
1993forordningen udstedtes i en periode , hvor Kommissionen befandt sig i en dyb svn og epidemien for alvor eksploderede .
Lad os ikke glemme , at den som nvnt begyndte at vise sig i 1986 .
Allerede ret efter blev benmel identificeret som rsagen , men det var frst i 1990 , at man i Bruxelles blev opmrksom p dens alvor .
Fra det r og indtil 1994 blev imidlertid alle veterinre kontrolforanstaltninger suspenderet ; der udgik ordre om ikke at tale om det , for ikke at skade markedet , og i 1992 blev denne forordning 1318 / 93 udarbejdet med det forml at fremme kdforbruget , inklusive det engelske , hvis farlighed var kendt .
<P>
Det forslag til forordning , som bliver forhandlet i dag , kompletterer det , som trdte i kraft i 1993 , og skal fremme ikke kun kd af bedste kvalitet , men ogs mindre gode kvaliteter , der markedsfres med samme mrkning .
Denne bning forekommer os at vre en svag side ved forslaget , eftersom forbrugerne i en situation , der som den nuvrende er prget af mistillid , med rette kunne have en rkke forbehold over for hele forordningen , forbehold , som ogs vi deler .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
rede fru formand , jeg vil frst takke fru Hardstaff for en god betnkning .
EU ' s oksekdsmarkeder har vaklet siden kogalskaben opdagedes og kom i sgelyset .
Markederne ligefrem kollapsede i 1996 , da der konstateredes en ubestridelig sammenhng mellem BSE-sygdommen og menneskets CreutzfeldJacobs-sygdom .
<P>
EU har forsgt at gribe ind i marketingsproblemerne .
Fra begyndelsen af r 1993 blev der fastsat en kvalitetsvedtgt og i februar et identifikationssystem for kreaturer samt vedtgterne om dyrepas , dyrenes identifikationssystemer og oksekdets mrkning .
Det var hensigten ved hjlp af vedtgterne at finde en vej , som kunne fre til den eventuelle sygdoms oprindelseskilde .
Det er nu hensigten at rette vedtgten fra 1993 og bringe nogle andre elementer vedrrende oksekdets marketingsproblemer frem : et nyt , flles marketingssytem og klassificering af oksekd , opfordring til oprindelsesmrkning og en oplysningskampagne .
<P>
Oksekdssprgsmlet er et typisk eksempel p et problem , som er des svrere at lse des lngere der rykkes vk fra oprindelseskilderne .
De nuvrende systemer er ved at blive uoverkommeligt komplicerede .
Byrokrati , som skyldes kontrollen , og omkostningerne vokser enormt , mens effekten af foranstaltningerne reduceres og genoprettelse af tilliden bliver endnu svrere .
Situationen viser klart , at foranstaltningerne skal koncentreres om oprindelseskilderne , det vil sige til produktion af oksekd og til kontrol af foderindustrien .
Efter der er skabt fordrvet kd , er dets eliminering og oprettelse af markedets tillid i praksis uoverkommeligt .
Det er derfor nskeligt , at Kommissionen mere intens end fr koncentrerer sig om at finde og fjerne oprindelseskilderne og om kontrollen .
<P>
Vedtgten , som nu er under behandling , er vigtig ikke bare for at bekmpe BSE-sygdommen men ogs for mdet med fremtidige svre udfordringer .
Hormonkdet kan i nr fremtid oversvmme de europisake markeder , hvor det bliver et problem , hvis lsning krver strke vben .
Med tanke p dette er det godt , hvis EU ' s oksekd med hj kvalitet kan mrkes med et flles logo ; for ved hjlp af oprindelsesmrkninger kan det gode og hjtkvalificerede kd bringes p markedet og p den mde forbedre forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Fru formand , det forordningsforslag , som vi er blevet forelagt , og fru Hardstaffs betnkning indebrer en vsentlig forbedring , nr det glder om at informere forbrugerne om og fremme afstningen af oksekd .
<P>
Man m nemlig reagere p den krise , der prger forbrugernes tillid i unionslandene , ved ikke blot at fremme afstningen af alle former for kvalitetsoksekd , men ogs give forbrugerne en reel information om , hvor kdet kommer fra : kvgets race , oprindelsesstedet , og de betingelser , hvorunder det er produceret .
De bestrbelser , som de regionale og nationale brancheorganisationer allerede har udfoldet i s henseende , viser , at dette er den rigtige vej at g .
<P>
Men forinden er der et sprgsml , der m besvares .
Kan de nationale og europiske myndigheder garantere , at forudstningerne for gennemfrelsen af en sdan politik vil vre til stede ved at srge for kontrol og sanktionering af bedragerier ?
Hvilke garantier kan Kommissionen give os p dette omrde ?
For hvad skal det nytte at fremme afstningen af kvalitetsoksekd , hvis kontrolforanstaltningerne mangler eller er utilstrkkelige , sledes som BSEUdvalget pviser i sin beretning , at de er ?
I s fald bedrager man forbrugerne og producenterne .
<P>
Sprgsmlet trnger sig s meget mere p , som man kan komme i tvivl om , hvorvidt Kommissionen og Rdet virkelig stiler efter at genoprette forbrugernes tillid , nr , eller hvis , de samtidig vedtager foranstaltninger p andre omrder , der gr i modsat retning .
Hvordan skal man kunne forsvare det europiske oksekds kvalitet , hvis Kommissionen og Rdet ikke str fast p vores kritik af de afgrelser , som WTO efter diktat fra USA , hvis kriterier for fdevarekvalitet hvert r resulterer i 9.000 ddsfald p grund af fdemiddelforgiftning mod kun 5 % heraf i eksempelvis Frankrig , har truffet om henholdsvis den flles markedsordning for bananer og hormonkd ?
<P>
Hvordan skal man kunne forsvare kdets kvalitet , nr man foreslr en reform af den flles landbrugspolitik , som ved at snke prisen p oksekd med 30 % vil fremme den produktivisme , som er rsagen til de sundhedsmssige , sociale og menneskelige skader , som vi nu prver at prve rd bod p med denne forordning ?
<P>
Dette rejser et sidste sprgsml : Br man ikke foretage et brud med den liberale og produktivistiske logik , som prger Unionens nuvrende funktionsmde , som danner baggrund for Agenda 2000 , og som producenterne og forbrugerne i dag betaler prisen for ?
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , forbrugerbeskyttelse begynder allerede ved produktionstypen .
Derfor er det forsteligt , at forbrugerne i de foregende r og for kort tid siden var forsigtige med at spise oksekd .
Hvis vi havde ladet kerne blive p grsmarkerne og ikke havde fodret dem med kdmel , som oven i kbet ogs var inficeret , ville vi slet ikke have haft problemet i dag og havde muligvis slet ikke behvet salgsfremmende foranstaltninger , fordi oksekd jo er en delikatesse , alle ved det , og derfor kunne der afsttes tilstrkkeligt med oksekd uden sdanne foranstaltninger .
<P>
Men nu har vi BSE , fordi vi netop ikke var tilstrkkeligt opmrksomme p denne type produktion , og fordi forbrugerne ikke har fundet veje til at muliggre kontrollen af produktionen i virksomhederne , s de vidste , hvor kdet kom fra .
Nu er det statens opgave at gribe ind og reparere skaderne .
Den forordning , som vi debatterer i dag , er ikke ny .
Den trdte i kraft allerede i 1993 .
Jeg citerer :  Oksekdets kvalitet afhnger af , hvilken kvgrace kdet stammer fra , og de betingelser hvorunder det pgldende dyr er blevet opdrttet ; endvidere afhnger kvaliteten af slagteforholdene , hndteringen , transportbetingelserne og afstningsvilkrene  og videre str der , at det kommer an p , hvilke stoffer der anvendes eller ikke anvendes .
<P>
Jeg hilser velkommen , at der nu str en ny udgave af denne forordning p dagsordenen , isr hvis vi virkelig fr mulighed for at gre opmrksom p produktionstype og -mde .
Vi har dog ikke kun disse salgsfremmende foranstaltninger , for med denne forordning foretages der en udvidelse i form af sttte til den nu vedtagne mrkning af oksekd .
Denne mrkning , som plgges landmndene som obligatorisk foranstaltning og industrien som frivillig foranstaltning - dette ndrede vi i Parlamentet med hr . Mayer som ordfrer - vedtoges af Rdet .
De kender beslutningen om , at vores forlg blev enstemmigt nedstemt i henhold til 100 a .
<P>
Denne mrkning skal nu finansieres 100 % for industrien inden for rammerne af denne foranstaltning .
Dette er slet ikke anfrt i artiklerne , men kun i bilaget .
I artiklen er der kun tale om en medfinansiering p 60 % eller 80 % .
Det er sttte til salgsfremmende foranstaltninger , mens tilskuddet p 100 % er til information om den nye mrkning og til teknisk sttte , som der str .
Det , der er sket her , er , at hele logistikken , som industrien skal tilvejebringe for at gennemfre denne mrkning , stttes af Kommissionen . Det er der intet at indvende imod , men at sttte dette med 100 % !
<P>
Jeg spurgte i dag kommissren om det , og De hrte , at han holdt fast ved denne sttte p 100 % .
Jeg gik hen til ham og tnk engang , han kendte slet ikke til den nye bestemmelse om indfrelse af logistikken .
Han vil nu tnke over det .
Derfor mener jeg , at vi skal henvise denne betnkning fra fru Hardstaff til fornyet udvalgsbehandling , ogs selvom den er god , og jeg nsker hende til lykke med den , for at vi kan f opklaret dette punkt og ikke kaster en sttte p 100 % s at sige lige i armene p industrien .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Fru formand , fru Hardstaffs betnkning er meget aktuel , da den beskftiger sig med nogle af de problemer , som lige nu optager os mest : p den ene side BSE og transporten af kvg , slagtekroppe og biprodukter af kvg i Den Europiske Union og p den anden forbrugernes krav om kvalitet ; disse problemer spiller en central rolle for reformen af den flles landbrugspolitik og drftelserne om Agenda 2000 , bde nr det glder prioriteringen af kvalitet over kvantitet - for at f bugt med overproduktionen - og nr det glder forbrugernes sundhed .
<P>
Vi er alle berrt , for det frste fordi vi er forbrugere , og for det andet fordi Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har plagt vores kollega hr . Mulder at udarbejde en initiativbetnkning om kvalitet og anerkendelse af landbrugsprodukter og fdevarer .
<P>
Der er to afgrende faktorer : produktionsmetoden og den tillid , som forbrugeren nrer til produktet , fordi han kan fre det fra tallerkenen tilbage til oprindelsesbedriften .
<P>
Jeg lgger vgt p tre punkter : For det frste skal der stilles strenge krav til produktionsmetoden , som skal vre mere naturlig ; tilladelsen til at anvende hormoner skal bekmpes , og produktionen skal knyttes til oprindelsesbedrifterne .
Endvidere skal kontrol- og svigbekmpelsesforanstaltningerne bringes til at fungere bedre - navnlig i Storbritannien , hvilket opdagelsen af ulovlige transporter til Belgien for nylig vidner om ndvendigheden af .
Desuden skal man mere aktivt sge at fremme afstningen af kvalitetsoksekd ; forbrugerne skal inddrages og bringes til at kbe sundere varer ; mislykkes dette , vil man opleve , at de endnu en gang svigter oksekdet til fordel for svin og fjerkr , som fremstilles p en langt mere intensiv mde , der indvirker meget kraftigt p miljet .
<P>
Min gruppe sttter fru Hardstaffs betnkning , som jeg benytter lejligheden til at komplimentere hende for .
Man kan dog savne en egentlig harmonisering af , hvad der skal st p etiketterne .
I vrigt beskftiger betnkningen sig kun med oksekd ...
Hvordan forholder det sig med de vrige dyrearter ?
For virkelig at tilvejebringe gennemskuelighed m vi ogs give os i kast med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , da mdet ikke er forlbet som planlagt i dagsordenen , kan hr. des Places , som skulle vre fremkommet med et indlg , ikke vre til stede , og han har derfor bedt mig tale p hans vegne .
<P>
Den foreliggende betnkning ligger klart i forlngelse af BSE-krisen , som i stort omfang har fet forbrugerne til af svigte oksekd .
Jeg er dog overbevist om , at eksportforbuddet har dmpet forbrugernes mistillid .
<P>
Kommissionen , medlemsstaternes myndigheder og hele oksekdssektoren i Europa , kvgopdrtterne indbefattet , har , for at genvinde deres tillid , udfoldet store bestrbelser for at forbedre muligheden for at fre kdet tilbage til oprindelsesbedriften .
<P>
Kommissionen stter i sit forslag om afstningsfremmende foranstaltninger for oksekd p ingen mde sprgsmlstegn ved princippet om , at de kun skal omfatte kvalitetsprodukter .
Hvordan kvalitet skal defineres , fremgr af de gldende gennemfrelsesforordninger .
Denne holdning er vi naturligvis tilhngere af .
<P>
Derimod foreslr fru Hardstaff i sin betnkning , at man lader de salgsfremmende foranstaltninger for kvalitetsprodukter omfatte alle produkter og gr dem udifferentierede og generelle , sledes at de ikke udelukker nogen produktionsformer eller medlemsstater .
<P>
Ordfrerens forslag her tydeligvis til forml at f udviklet salgsfremmende foranstaltninger , som medfinansieres af Den Europiske Union , til gavn for britisk kd og for kd fra udsttermalkeker , hvis organoleptiske kvalitet man ved lader en del tilbage at nske .
<P>
Hvis Rdet vedtager ordfrerens forslag , sdan som de foreligger , straffer man hele den sektor , som fremstiller kvalitetsoksekd , som frer kontrol med sine tilfrsler , og som iagttager en rkke strenge driftsbetingelser .
<P>
Som de ivrige forsvarere af kvalitetslandbruget , som vi er , vil De forst , fru ordfrer , at hr. des Places og jeg anmoder vores gruppe om ikke at stemme for strsteparten af Deres ndringsforslag , idet vi mener , at Kommissionens forslag br vedtages , sdan som det foreligger .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , endnu en gang skal vi tage stilling til oksekdproblematikken i en sammenhng , der leder tanken hen p talemden  man kan trkke hesten til truget , men man kan ikke tvinge den til at drikke  .
Man kan heller ikke tvinge den forbruger , der ikke vil spise oksekd , til at gre dette .
<P>
Man har tidligere forsgt at fremme afstningen af oksekd , nemlig ved hjlp af en forordning af 30. juni 1992 .
Denne havde ikke den store virkning , for i 1997 vedtog vi her i Parlamentet en identifikationsordning for kvg .
Mennesker behver , takket vre Schengen-aftalen , ikke at have pas , men nu indfrte man pastvang for ker , en form for identitetskort , og talte , for at indgyde tillid , i lrde vendinger om , at kdet skulle kunne  spores tilbage til oprindelsesbedriften 
<P>
Den tillidsskabende virkning har dog vret begrnset , da mrkning ikke er obligatorisk ; det siges i vrigt , at den frst bliver det i r 2000 .
Indtil da vil importrerne af britisk oksekd kunne undlade at mrke deres varer .
Hertil kommer , at mrkningen af produkterne nok har dmpet forbrugsnedgangen , men ikke fet den til at hre op .
Dmpningen er s minimal , at vi denne gang skal forholde os til et nyt forordningsforslag , der tager sigte p at omforme , ajourfre og ophve forordningen fra 1992 , da de tidligere indfrte foranstaltninger tydeligvis ikke har givet de forventede resultater .
Forbruget falder i det indre marked , og p det eksterne er selv tredjelandene tilbageholdende med at kbe europisk oksekd .
<P>
Der skal alts ivrksttes en rkke forbrugsfremmende foranstaltninger i form af reklamer , fremstd i supermarkeder -  spis kd , frue  - deltagelse i messer og udstillinger .
Der kan man se , hvilket niveau vi er sunket ned p .
Nu bruger man tiden p supermarkeder , messer og udstillinger , og imens fortstter forbruget af oksekd med at falde , hvorimod forbruget af svine- , fre- og fjerkrkd , som er meget forurenende p opdrtsstadiet , fortstter med at stige .
Vi lider med andre ord stadig under flgerne af BSE p grund af det britiske firma De Mulders forgiftning af britiske ker .
Hele Europa betaler , om jeg s m sige , for de kasserede kers hjerner .
<P>
Som et centralt element i de planlagte foranstaltninger skal der indfres en form for  tillidskd  , det vil sige kd , som forbrugeren kan have tillid til , og som stammer fra sunde ker fra sunde kvgbrug , der anvender sundt foder .
Dette skal finansieres over et budget , som ogs skal vre sundt , og som bygger p medfinansiering .
Det skal ske over budgetpost B1-38 om forbrugsfremmende foranstaltninger , og medfinansieringen skal kunne udgre indtil 60 % .
Kommissionen foreslr , at der afsttes helt op til 32 mio ecu , det vil sige mere , end der er afsat til Raphaelprogrammet .
Man vil , med andre ord , bruge flere penge p kernes delagte hjerner end p de europiske intellektuelles !
Der kan man se , hvilket niveau af forvirring vi er sunket ned p .
<P>
Det er altsammen sympatisk , men nyttelst , og rummer en hel rkke selvmodsigelser .
Den frste af disse er af central betydning for de tillidsskabende foranstaltninger ; man vil nemlig berolige forbrugeren ved hjlp af reklame , samtidig med at man , efter WTO-panelets afgrelse , gr ham bekymret over hormoner i importeret kd .
<P>
Den anden selvmodsigelse vedrrer landbrugernes indtgter .
Man vil redde markedet ved at beskytte forbruget og ge landbrugernes indtgter , men samtidig tillader man import af det omtalte hormonkd , som vil vre billigere og f de europiske opdrtteres indtgter til at falde .
<P>
Den tredje selvmodsigelse har med priserne at gre .
Igen vil man redde markedet ved hjlp af reklamemssige eller andre foranstaltninger , men samtidig opererer Agenda 2000 med en 30 procents nedsttelse af interventionsprisen for oksekd ; det er det samme som frst at give opdrtterne et ordentlig slag i hovedet med Agenda 2000 ' s fire bind og derefter et lille reklamemssigt hovedpinepulver for at berolige dem !
Vi er endnu ikke kommet ud over lappelsningernes politik .
<P>
Men det hele er dog godt for noget .
Paul-Valry sagde , at selv Sisyfos foretog sig noget nyttigt , da han rullede klippeblokken op ad bjerget , fordi det gav ham muskler .
Vi , der nu for tredje gang griber ind i sagen om dette oksekd , som ingen vil vide af efter at vre blevet opskrmt af medierne , udvikler lovgivnings- og reguleringsmuskler .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , jeg takker fru Hardstaff for en fremragende betnkning . Det er isr vigtigt , at det er en person fra Storbritannien , der har skrevet denne betnkning .
Fru Hardstaff har stt og roligt gjort et stort stykke baggrundsarbejde for at skabe grundlaget for en ny slags kdmarked i hele Europa . Jeg synes , at hendes vlgere i Lincolnshire og Humberside kan vre meget stolte af hendes arbejde med denne betnkning .
<P>
Jeg vil g et skridt videre : Jeg hber , at mine kolleger her i Parlamentet forstr , at siden vi i Det Forenede Kongerige fik en Labour-regering , har vi behandlet hele kdafstningssprgsmlet med en vis ydmyghed , men ogs ud fra en vis overbevisning om , at forbuddet mod oksekd p et tidspunkt m blive ophvet .
Vi mener , at forbuddet br ophves p grundlag af forbrugernes tillid , ikke blot p grundlag af den forrige regerings xenofobiske bemrkninger .
<P>
Hr .
Graefe zu Baringdorf nvnte , at kd er en delikatesse .
Det er jeg helt enig i .
En af mine store fornjelser her i livet er , nr jeg om sndagen laver mad til min familie , og n ting ved jeg : Det er kdets kvalitet , der afgr , hvordan det skal tilberedes .
<P>
Fru formand , hvis De nogensinde skulle opholde Dem i nrheden af Smethwick i England en sndag ved middagstid , vil jeg gerne invitere Dem p sndagsmiddag hjemme hos mig .
S skal jeg servere den fineste engelske oksesteg for Dem , det lover jeg .
<P>
Jeg glder mig i srdeleshed over , at de lokale landmnd i min valgkreds Shropshire og Hereford har slet sig sammen og dannet en kvalitetskdsordning for kvg og lam , der er opdrttet lokalt .
Jeg har her noget af deres reklamemateriale .
Formlet er at berolige forbrugeren .
Vi har meget nje undersgt den fremstillede type kd , og kdet i Herefordshire og Shropshire er blandt det fineste i England .
Det stammer fra nogle af de ldste grsningshjorde .
Det er kd af god kvalitet .
<P>
Jeg vil gerne anbefale denne type ordning .
Ordningen sikrer fuld sporbarhed .
Forbrugeren har sikkerhed for , at dyret er blevet passet korrekt i levende live og har fet sikkert foder , at det har fet den korrekte behandling under sygdom , at der er frt detaljerede optegnelser over slagtekroppen efter slagtning , og - hvilket er mindst lige s vigtigt - at der er lagt vgt p dyrevelfrdshensyn .
Alle slagterier inspiceres omhyggeligt og opfylder meget hje hygiejnestandarder .
<P>
Jeg er stolt af mine lokale landmnd og den lokale kdindustri , som i BSE-krisen har set en mulighed for at vise , at vores kd i Shropshire og Herefordshire er kdets creme de la creme , om jeg s m sige .
Der er absolut ingen grund til , at kd , der er omfattet af denne ordning , ikke skulle slges eller spises hvor som helst i verden .
<P>
Som et frste skridt p vejen mod en ophvelse af forbuddet mod afstning af britisk oksekd inden for Den Europiske Union vil jeg gerne anbefale denne bestemte ordning .
Jeg ville gerne se kd , der er omfattet af denne ordning , udbudt til salg , med tydelig mrkning , hvor som helst inden for Den Europiske Union .
Jeg kan love Dem , fru formand , at der venter Dem en dejlig oplevelse , hvis De spiser vores kd .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Tak hr .
Hallam , ikke alene for Deres indlg , men ogs for Deres meget venlige invitation til mig om at komme og smage det fine britiske oksekd .
Den skal jeg huske , hr . Hallam .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer">
Fru formand , mine damer og herrer ! Jeg gik i brechen for Honor Funk , fordi han havde et presserende rinde .
Det er rigtigt , at fornjelsen ved at spise britisk oksekd for tiden er ganske begrnset , og jeg vil gerne understrege , at fru Hardstaff fra Det Forenede Kongerige har fremlagt en god betnkning , og jeg vil gerne nske hende til lykke med den .
<P>
Vi ved dog , at forbruget af oksekd er get tilbage i lbet af rene .
Sidste r , da det blev kendt , at det ikke kan udelukkes , at der er en sammenhng mellem BSE og Creutzfeldt-Jacob-sygdommen , nede afstningen sit absolutte lavpunkt .
Vi kender alle effekten heraf , s jeg behver ikke at g nrmere ind p det .
Priserne raslede ned , overskuddet af oksekd mtte fjernes fra markedet ved intervention .
Derfor hilser vi velkommen , at der trffes foranstaltninger , som skal stoppe afstningskrisen og forbedre markedssituation .
Det er altid bedre at sttte og finansiere afstningsfremmende foranstaltninger for godt kvalitetskd i stedet for at have det liggende p lager .
Nu er det af afgrende betydning , at de planlagte finansielle midler - og jeg understreger dette - ender i de rigtige lommer .
Det m ikke ende med , at pengene kun ender som  ekstra tilskud  hos reklamebureauer eller grossister .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at regionale markeder , som i visse regioner kaldes landmandsmarkeder , og landmndene i de seneste mneder har markedsfrt sig selvstndigt i strre grad , plejet dette marked og opbygget meget .
Her mdes store fagkundskaber med de lokale behov og de tilsvarende forbrugernsker .
Sdanne indretninger eksisterer allerede i mange regioner og skal derfor ikke oprettes der .
Dem burde vi virkelig sttte .
<P>
Jeg var ordfrer for mrkning af kvg .
For forbrugerne er dyrenes kvalitet og netop ogs mrkningen og muligheden for at se , hvor kdet stammer fra , meget vigtige punkter .
Med hensyn til denne selvstndige markedsfring sikres det formodentlig bedst ved , at forbrugeren , som selv har en interesse i at vide noget , kan f at vide , njagtigt hvor og under hvilke omstndigheder og betingelser , dyret har vret holdt .
Disse regionale herkomsts- og kvalitetsstandarder kontrolleres regelmssigt , og der ivrksttes hele tiden salgsaktioner .
Det burde fremg tydeligt .
<P>
Fru Hardstaff , i ndringsforslag 8 til betragtning 7 anser vi ordet  kdafstningssektoren  for lidt for afgrnsende og afviser derfor begrebet . Kommissionen har godt nok anvendt meget generelle formuleringer , men dette er for afgrnsende .
Jeg nsker at knytte en kommentar til udtalelserne fra hr . Graefe .
Jeg tror , at hr . Graefe zu Baringdorf udtalte sig lidt overfladisk , da han generaliserede og sagde , at alle producenter laver fejl , hvilket jeg afviser .
Nogle laver fejl , men ikke alle .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Hr .
Mayer , De havde kun to minutter , men jeg gav dem fire , fordi De havde arvet to minutter efter Deres gruppeflle hr . Cunha .
<P>
Fru Hardstaff , nsker De at fje noget til her ved afslutningen af forhandlingen ?
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Fru formand , jeg vil blot takke alle dem , der har deltaget i debatten .
Jeg vil gerne minde mine kolleger om , at denne betnkning allerede er udsat med det forml at indhente Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelses holdning , selvom vi egentlig havde hbet p at stemme om den i juli .
Vores landmnds og kdindustris skbne afhnger af at f markedet i gang , hvilket igen afhnger af , at dette ivrksttes s hurtigt som muligt .
Jeg hber derfor , at betnkningen gr igennem i morgen , og at det vil vre muligt at ivrkstte disse handlinger og begynde at afstte europisk oksekd ikke kun inden for Europa , men over hele verden , s det igen vil blive anerkendt som vrende blandt verdens bedste kd .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
Som De ser , hr . Hallam , kommer vi overhovedet ikke til at spilde tiden i morgen formiddag , og det i dobbelt forstand !
<P>
Nste mde finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.55 )
