<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Hallam">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p dagsordenen for denne uge , isr dagsordenen for fredag , hvis eneste punkt er betnkningen af Hallam ...
<P>
om den agromonetre ordning for enhedsmarkedet i perioden den 1. juli 1995 til den 30. juni 1996 .
Mellem os sagt , fru formand , er dette ikke ligefrem verdens strste nyhed .
Mske ville det vre mere hensigtsmssigt for Parlamentet i stedet for en halv times forhandling p fredag - jeg er yderst smigret over , at forhandlingen vil finde sted - at fremskynde den til torsdag sammen med betnkningen af Hardstaff samt udstte afstemningen til den flgende onsdag i Bruxelles , s vi ikke skal bne denne bygning p fredag . Derved kan vi spare de europiske skatteborgere for masser af penge .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Hallam , De rejser et mtleligt sprgsml , som Formandskonferencen i vrigt allerede har behandlet .
<P>
Som De ved , er der rent faktisk , ved et meget usdvanligt sammentrf , kun Deres punkt p dagsordenen for mdet om fredagen .
Men ikke desto mindre har kollegerne truffet forholdsregler , reserveret flybilletter og s videre .
Selvflgelig kan Formandskonferencen - og dette er min personlige holdning - behandle sprgsmlet en anden gang , men jeg mener , det vil vre mrkeligt pludselig at ndre vores dagsorden og springe en morgen over p dette plenarmde .
<P>
Men efter Deres energiske argumentation er jeg ikke et jeblik i tvivl om , hr . Hallam , at alle kolleger , der er til stede , har i sinde at indfinde sig , nr De fremlgger betnkningen , og jeg opfordrer da ogs inderligt hertil .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Donnelly, Alan">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Som formand for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med USA havde jeg arrangeret et mde med Santer , formand for Kommissionen , her til formiddag forud for vores besg i Washington nste uge , s vi kunne drfte presserende emner vedrrende forbindelserne mellem Europa og USA .
Vi fik at vide , at p grund af Parlamentets forretningsordens bestemmelser mtte vi ikke holde mde med kommissionsformanden onsdag formiddag , kun onsdag eftermiddag .
Jeg har nu hrt , at Formandskonferencen har indkaldt til et ekstraordinrt mde her til formiddag for at diskutere Kommissionens arbejdsprogram med Santer , formand for Kommissionen .
<P>
Fru formand , De finder mske dette morsomt , men det forekommer mig , at der glder forskellige regler for Parlamentets gruppeformnd og for andre medlemmer .
<P>
Jeg vil gerne bede formanden om en skriftlig udtalelse , s jeg kan forklare Delegationen for Forbindelserne med USA , hvorfor vi ikke mtte holde mde med Jacques Santer , nr De senere her til formiddag vil holde mde med formanden for Kommissionen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr.Donnelly , jeg finder ikke p nogen mde Deres indlg morsomt .
Som De ved , er jeg medlem af Prsidiet og deltager ikke i Formandskonferencen , men jeg kan se , at gruppeformndene er til stede , og jeg giver dem ordet .
Fru Green har bedt om ordet for at svare hr . Donnelly , ikke sandt ?
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Fru formand , jeg vil ikke svare hr . Donnelly , men bekrfte det , han sagde .
Jeg talte faktisk med formanden under Formandskonferencen sidste uge og anmodede ham om at stille et mdevrelse til rdighed for Delegationen for Forbindelserne med USA i betragtning af karakteren af de emner , vi skulle diskutere vedrrende forbindelserne mellem Europa og USA .
Jeg fik et bekrftende svar , s jeg er temmelig skuffet , hvis hr . Donnelly har ret .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Vi vil belyse sprgsmlet senere .
Under alle omstndigheder , hr .
Donnelly , vil jeg , s vidt det er mig muligt , srge for , at den slags hndelser ikke gentager sig .
<P>
Jeg giver ordet til fru Bloch von Blottnitz med et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Bloch von Blottnitz">
Fru formand , for tre mneder siden spurgte jeg her i Parlamentet Prsidiet , hvordan det kunne g til , at det hollandske rdsformandskab p CITES-konferencen i Zimbabwe gav flgende svar p sprgsmlet om Parlamentets mening : Parlamentet har ingen mening herom - selvom Parlamentet klart og tydeligt havde givet udtryk for sin mening otte dage fr under en aktuel og uopsttelig debat .
En af Deres kolleger - jeg kan ikke lngere huske , hvilken formand det har vret - sagde til mig , at jeg ville f et svar .
Jeg har dog endnu ikke fet svar , og efterhnden har jeg en fornemmelse af , eller rettere sagt jeg er nsten sikker p , at vi godt nok trffer mange beslutninger , men at vi ikke ved , om beslutningerne overhovedet nr modtageren .
Tilsyneladende har modtageren ikke modtaget dem .
I s tilflde kan vi undlade debatten torsdag eftermiddag og kre hjem torsdag aften !
Nu vil jeg alts gerne have et svar !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger , hvis jeg har forstet det korrekt , er De blevet lovet et svar , De ikke har fet .
Vi vil se nrmere p dette og srge for , at Deres sprgsml bliver besvaret hurtigst muligt .
<CHAPTER ID=2>
Situationen i Algeriet
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Algeriet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Wohlfart , formand for Rdet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Wohlfart">
, formand for Rdet . ( FR ) Fru formand , mine damer og herrer , rede parlamentsmedlemmer , indledningsvis vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for at give mig denne lejlighed til at fremlgge Rdets holdning til situationen i Algeriet .
<P>
Jeg vil med det samme sige , fru formand , mine damer og herrer , at Rdet til fulde deler Deres bekymring og ngstelse omkring situationen i Algeriet , som vi alle flger p tt hold .
<P>
Som det blev oplyst i en pressemeddelelse , der blev offenliggjort sidste fredag , er Den Europiske Union dybt chokeret over den blge af mord og grusomheder , der i jeblikket stter sit blodige prg p Algeriet .
Antallet af ofre , der i lbet af de seneste r er oversteget 60.000 , er et utvetydigt og dramatisk vidnesbyrd .
<P>
Vi er alle forfrdede over optrapningen af volden i Algeriet , der er kulmineret i lbet af de seneste uger .
Behver jeg at minde om , at mange hundrede mennesker brutalt er blevet myrdet med kser og sabler , har fet skret halsen over , ja , jeg kunne fortstte .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , unge kvinder er blevet holdt indesprret , for derefter at blive voldtaget og kort efter myrdet .
Aviser , radio , tv taler om endelse massakrer , der ikke kun rammer de isolerede landomrder men ogs hovedstaden .
For blot nogle dage siden oplevede Algier det frste massemyrderi .
Mere end 60 personer blev myrdet i Sidi Yessef under srligt bestialske omstndigheder .
Jeg kan forsikre dem for , mine damer og herrer , at Rdet , i lighed med Dem , p det skarpeste og uden omsvb fordmmer disse terrorhandlinger og denne meningslse vold .
<P>
Behver jeg , med hensyn til Rdets politiske holdning , at minde formanden om , at Rdet gentagne gange har erklret sin betingelseslse sttte til de algeriske myndigheders politiske og konomiske reformer .
Vi har sledes udtrykt vores tilfredshed med hensyn til afholdelsen af valget den 5. juni , men er samtidig fuldstndig klar over udtalelsen fra Den Internationale Kontrolmission , der pviser visse betydelige fejl .
Jeg havde i vrigt lejlighed til at berre dette emne allerede under sprgetiden i juli .
<P>
Alligevel mener vi , at valget , som forlb under forhold , der m karakteriseres som generelt tilfredsstillende , har markeret et skridt fremad i processen og tilladt den algeriske befolkning at tage direkte del i opbyggelsen af et demokratisk og ikke-voldeligt samfund , hvor menneskerettighederne til fulde respekteres .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , hvad angr menneskerettighederne har internationale menneskerettighedsorganisationer og Parlamentet selv kritiseret den mde , hvorp Algeriet bekmper de bevbnede islamiske grupper .
Rdet er ganske klar over dette og tver ikke med at indskrpe over for den algeriske regering , at den skal fare mere varsomt frem over for krisen og respektere menneskerettighederne .
<P>
Rdet understreger ligeledes , at det med rette kan forventes af et land , der er i frd med at forhandle en ny associeringsaftale , at det lser en krise som den , der i jeblikket ryster Algeriet , p en s vidt muligt fornuftig og moderat mde .
<P>
Med hensyn til associeringsaftalen er jeg overbevist om , at den nye aftale vil bidrage markant til den demokratiske og konomiske reformproces i Algeriet .
Rdet hber , at Kommissionen herefter hurtigt og med et positivt resultat vil kunne afslutte forhandlingerne med den algeriske regering .
<P>
Angende lokalvalgene , fru formand , mine damer og herrer , vil jeg gerne understrege , at Rdet opmuntrer Algeriet til at fortstte demokratiseringen og respektere den nste valgdato - det drejer sig , som De ved , om et lokalvalg - der er fastsat til den 23. oktober , og som vil vre en fortsttelse af prsidentvalget i 1995 , af forfatningsndringen af 1996 og af det almindelige valg i juni i r .
<P>
Konkluderende , fru formand , mine damer og herrer , vil jeg gerne sige , at Rdet omhyggeligt flger den interne situation i Algeriet .
Behver jeg at understrege , at Algeriet er en vigtig partner for Den Europiske Union i forbindelse med Barcelona-processen .
Det er ndvendigt at se vores planer med Algeriet i et bredere perspektiv .
Algerierne m selv lse den dybe og alvorlige krise , der ryster deres land , og dette skal ske ved at fuldende reformprocessen , svel den politiske som den konomiske .
<P>
Ud fra denne betragtning er Unionen fast besluttet p at fortstte forhandlingerne om indgelse af en ny associeringsaftale .
<SPEAKER ID=12 NAME="Marn">
Fru formand , Kommissionen er enig med og deler rdsformandens mening vedrrende begivenhederne i Algeriet , og vi mener naturligvis , at Rdets redegrelse af 12. september vedrrende situationen i Algeriet nogenlunde afspejler , hvad der finder sted i dette land .
<P>
Og som hr . Wohlfart har anfrt , kunne Unionen ikke forblive tavs over for disse handlinger af blind vold .
Det algeriske folk lider uden tvivl under en af de mest grusomme terrorblger , som menneskeheden nogensinde har kendt .
<P>
Vi har diskuteret det algeriske emne fr , nemlig i juli , i Udenrigsudvalget og Det Politiske Udvalg , og ingen har kunnet ngte , at Algeriet i jeblikket gennemgr en alvorlig politisk krise .
Det er korrekt , at der med de uundgelige fejl og naturligvis i forhold til konteksten er udfrt visse forsg p institutionsnormalisering .
Organisering og afholdelse af prsident- og parlamentsvalg udgr sdanne fejlbehftede eksempler , som vi diskuterede i juli , men p grund af den interne situation kan der s vre tvivl om , at det er fremskridt , som Den Europiske Union m anerkende ?
Det , vi nsker , er , at den interne situation ogs vil tillade afholdelse af kommunalvalgene den 23. oktober i henhold til planen .
<P>
Hvorledes str vi med hensyn til Kommissionens kompetenceomrder ?
Vi befinder os i en meget tidlig fase i associeringsaftalen .
Vi har haft nogle forhandlinger , men kan der vre tvivl om , at forhandlingerne ikke kan adskilles fra den aktuelle politiske situation i Algeriet ?
<P>
Jeg mener stadig , som jeg ogs fremfrte under debatten i juli , at det ville vre godt , hvis disse forhandlinger kunne give os mulighed for at knytte Algeriet endnu tttere til Barcelona-processen , knytte dette land tttere ved hjlp af en aftale med Den Europiske Union .
Jeg mener stadig , at det er en vanskelig opgave , forhandlingerne bliver ikke lette - hvorfor skulle jeg vildlede Dem ?
- men jeg tror , at opgaven br fortsttes , fordi dette land , uanset hvad der sker for jeblikket , ogs behver et internationalt talerr , og hvis dette talerr er Den Europiske Union , er dette s meget desto bedre !
<P>
Endvidere vil forhandlingen om associeringsaftalen , s vidt menneskerettigheder , demokrati og frihed udgr en del eller det centrale element i den type politisk dialog , som vi er ved at udvikle med middelhavslandene , give os mulighed for at bne endnu et element i den politiske dialog med dette lands myndigheder og berre en situation , som rent faktisk fr det til at lbe koldt ned ad ryggen p n , og som p nationalt og internationalt plan er usdvanlig kompliceret .
<P>
Principielt arbejder Kommissionen p teknisk plan , og vi afventer , at den algeriske regering , den nye algeriske regering , bekrfter over for os , hvilken type forhandling man nsker at udvikle .
Som jeg allerede har nvnt , vil Europa-Kommissionen , nr den fr konkrete svar fra Algeriet , forsge at arbejde normalt , vi vil forsge at arbejde normalt , men vel vidende at situationen er meget vanskelig .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissr , det , som De har fremlagt i dag , er sikkert et synspunkt , som vi kan give vores brede sttte til , som vi p forhnd accepterer , og som ogs er tilpasset situationen i Algeriet .
Alligevel mener jeg , at vi som parlament skal tale et endnu tydeligere sprog for at ndre denne uhyre vanskelige situation i Algeriet i dag .
Ethvert attentat , ethvert terroristangreb er et nyt chok ikke kun for Algeriet , men ogs for Europa .
<P>
Derfor m vi gre det helt klart for den algeriske regering , at der ikke er tale om indflydelse eller intervention udefra men om vores bekymring for vores flles livsrum og vores flles skbne .
Det er sdan , Parlamentets ider efter min mening skal forsts .
<P>
Vi , Parlamentet , fordmmer naturligvis vold i lige s hj grad som medlemmerne af Rdet og Kommissionen .
Vold delgger ikke kun mennesker , den delgger ogs folks sjl .
Vold m ikke f succes , heller ikke og slet ikke i Algeriet !
Derfor sttter vi uden forbehold alle foranstaltninger , som sigter mod at begrnse og forhindre denne vold .
Dog skal menneskerettighederne tilgodeses .
Nogle gange virker det for os , som om menneskerettighederne behandles som noget sekundrt .
Det er til en vis grad forsteligt i en vanskelig situation , men her overskrides nogle grnser , og det kan vi under ingen omstndigheder acceptere .
<P>
For at sige det rent ud , tvivler mange medier ligeledes p , om volden overalt virkelig bekmpes s effektivt som muligt og med alle krfter .
Man bebrejder regeringen , at den ikke er s villig til at trffe de beslutninger , som er pkrvet .
Vi nsker ikke at insinuere noget , og derfor er der ligeledes ikke medtaget noget herom i beslutningen .
Men jeg beder indtrngende Rdet og Kommissionen om at kontrollere , om sdanne rygter og beskyldninger virkelig er velbegrundede , og hvordan bekmpelsen af volden kan blive endnu mere effektiv .
<P>
Det m ikke forekomme , at mennesker i landsbyer tortureres og pines i timevis , uden at politiet , militret eller andre sikkerhedskrfter skrider ind .
Dette punkt nskede jeg at gre srligt opmrksom p .
<P>
I forbindelse med det , som kommissren sagde om associeringsaftalen og indpasningen i Barcelona-processen , krver vi udtrykkeligt , at dialogen i Algeriet fortsttes .
Der vil altid forekomme tilbageslag .
Mennesker , som er villige til at starte en dialog , og som giver afkald p vold , fr alligevel ikke den sttte og oplever ikke de positive reaktioner , som de og sagen fortjener .
<P>
Desuden skal det konstateres , at dialogen naturligvis skal fres med de mennesker , som afviser volden .
Men som i alle kriseomrder , hvad enten det er Irland eller andre omrder p Jorden , skal man selvflgelig trffe mange foranstaltninger for at f de krfter , som stadig anvender vold , til at indse , at det er bedre ikke at anvende vold .
Man kan naturligvis kun fre en virkelig effektiv dialog med mennesker , som siger nej til volden .
Men vi m f s mange politiske , samfundsmssige og religise krfter som muligt til at give afkald p at bruge vold .
<P>
For at opn dette er det ndvendigt med kontakter , henvisninger , men frst og fremmest med opmuntring fra den algeriske regering .
Jeg mener , at det er uacceptabelt , at den algeriske regering har optrdt ganske tvende og tilbageholdende .
Vi nsker at fremme denne dialog , derfor nsker vi ogs en dialog mellem Europa-Parlamentet og det nyvalgte parlament i Algeriet .
Det skal ikke vre et ensidigt tilbud , men en virkelig dialog , som har fredsprocessen og varetagelsen af menneskerettighederne for je .
<P>
Jeg nsker at vende tilbage til det , som hr. kommissr Marn sagde om forhandlingerne .
Vi hber ogs , at forhandlingerne om associationsaftalen vil fre Algeriet lngere ind i den samlede Barcelona-proces .
Jeg fortolker Deres intervention p denne mde og sttter Dem fuldt ud p vegne af min gruppe .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Fru formand , kre kolleger , hr. rdsformand , hr. kommissr , alle er klar over , hvor alvorlig denne debat er , og det er gldeligt , at Parlamentet endelig har besluttet sig til at deltage i debatten , der skal genskabe freden i Algeriet .
<P>
For det frste , hr. rdsformand , har De ret , nr De placerer vores aktioner i et bredt perspektiv .
Algeriet skal vide , at vi ikke giver op , og at Europa , p et tidspunkt , hvor der over hele verdenen opstr store sammenhold , ikke vil forholde sig passiv med hensyn til det , der sker i Maghreb-landene , og i srdeleshed i regionens yngste og mest magtfulde land .
Vi skal alts forsge at tilstrbe bilaterale forbindelser , ikke mellem Algeriet og et enkelt andet land - jeg er franskmand , alle vil forst , hvad jeg tnker p - men derimod mellem Europa og Algeriet , et land , der i kraft af sine mange ressourcer , og jeg vil ikke nvne nogen navne - ikke engang p en af vores store allierede- har skrpet appetitten hos mange .
<P>
Frst og fremmest skal vi genskabe den civile fred og br her undg to forhindringer .
For det frste m vi ikke lade fortvivlelsen sejre , nr vi str over for den ekstreme vold , der begs af yderliggende p begge sider og i kritiske perioder mske ogs af bevbnede bander .
Ligeledes skal vi - vores kollega fra de Europiske Socialdemokraters Gruppe har undertiden udspurgt os om denne pfaldende passivitet , men det er endnu ikke det essentielle - undg , at Algeriet mener , at vi blander os i dets anliggender .
Derfor er det ndvendigt , at vi giver udtryk for et nske , og at vi finder en passende forhandligsmetode .
<P>
nsket er klart .
Lidt efter lidt udstyres Algeriet med demokratiske institutioner .
Ingen er fuldkommen , og vi kan da ikke kaste os ud i en hovedls kritik af de foranstaltninger , der er fortaget og fortsat foretages .
Det er ndvendigt , at de politiske krfter , der tror p demokrati , eller som vil hres , indtager deres pladser i disse institutioner .
<P>
For det andet skal vi , ved hjlp af de foranstaltninger , der er foretaget , isr hvad angr hr . Madai , opmuntre enhver gestus fra den algeriske regering , som kan fre til en genoptagelse af dialogen , og som landets politiske , moralske eller religise ledere , de der endnu har krfterne og magten til at udtale sig , efterlyser til bekmpelse af volden , der , hvis den fortstter , vil fre Algeriet mod afgrunden .

<P>
Og hvilke befjelser har et parlament s inden for disse rammer ?
Frst og fremmest er det rigtigt at sige , at vi - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - udtaler os samlet .
Vi m og skal medvirke til at genskabe dialogen . P den ene side ved at fremkomme med en bn , nsket om , at den interne dialog fortstter .
P den anden side ved at gre de algeriske myndigheder opmrksom p , at associeringsaftalen kun underskrives , hvis Europa , og endog resten af den vestlige verden eller verdenssamfundet , modtager tydelige tegn p , at freden er p vej tilbage .
Og dette kan vre en yderst vanskelig forhindring at forcere .
<P>
Europa-Parlamentet skal fre en dialog med det algeriske parlament .
Vi skal erklre os bne for diskussion med alle politiske krfter , der ikke bekender sig til vold .
Det er klart , at mordere , yderliggende og ekstremister , som forkaster enhver form for diskussion - jeg mener fredelige diskussioner - selvom ogs disse indimellem er tvivlsomme , skal fjernes helt fra forhandlingsbordet .
Men Europa-Parlamentet skal , stillet over for det nye parlament , som blev valgt i Algeriet i begyndelsen af sommeren sidste r , tage kontakt .
<P>
Det er ndvendigt - og her henvender jeg mig , fru formand , ikke kun til Parlamentets Prsidium , men til de forskellige gruppeformnd - at Parlamentet nedstter en ekstraordinr delegation , ad hoc , sledes at denne kan tage til Algier , inden algerierne kommer til Strasbourg , forst mig ret , til Europa-Parlamentets hovedsde , og ikke til et vilkrligt medlemsland - for at fre en dialog med disse krfter .
Vi indblander ikke staterne , vi indblander ikke Rdet , vi indblander ikke Kommissionen .
Parlament til parlament , der hvor den demokratiske debat tager sin begyndelse , der hvor den offentlige mening udtrykkes gennem almindelige direkte valg kan vi med tvende men sikre skridt begynde at kmpe os vej mod fred .
<P>
Dette kunne vre Parlamentets bidrag .
Det ville vre rart , hvis Rdet og Kommissionen ville betragte Parlamentets arbejde som nyttigt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Pasty">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er alle forfrdede over de grufulde massakrer , der dagligt efterlader det algeriske folk i sorg , og som rejser en enstemmig fordmmelse . Det er isr kvinder , brn , men ogs gamle , der er de uskyldige ofre for dette vanvittige massemyrderi , som p ingen mde kan retfrdiggres .
Vores sympati gr til ofrenes hrdt prvede familier , til hvem vi sender vores oprigtige deltagelse . Men frem for alt er det vores bydende pligt at srge for , at der sttes en stopper for disse barbariske handlinger .
Vist er det frst og fremmest det algeriske folks opgave at genskabe et fredeligt klima , men vi ved , at befolkningen nsker fred , og at den har brug for al den moralske sttte , den kan f fra venskabslande , sledes at de , der opretholder terroren , endelig forstr , at en kamp , der udkmpes med sdanne midler , er hbls .
<P>

Vi br hylde de algeriske kvinder for deres modige kamp , hvormed de trodser terroristernes trusler , og tydeligt demonstrerer deres afsky og deres vilje til at fremtvinge bde en afslutning p attentaterne og en anerkendelse af deres rettigheder .
<P>
Vi br sttte anstrengelserne fra de algeriske myndigheder , og isr de udspil , der kommer fra prsident Zroual - der uden tvivl er valgt p lovlig vis - og fra de forskellige politiske organisationer , der deltog i sidste valg for at genskabe de demokratiske institutioners normale virke . Jeg tilslutter mig helt og holdent initiativet fra vores kollega Soulier , fordi et mde mellem Europa-Parlamentet og det algeriske parlament vil kunne fremme en genindfrelse af demokratiet .
<P>
Vi br aktivt sttte alle forsg p dialog , der ser dagens lys , med henblik p at stte en stopper for de aktuelle massakrer .
Vi m invitere alle grupper i den algeriske befolkning til at deltage i denne dialog , men en sdan dialog kan ikke opst i et klima af frygt , for som General De Gaulles bermte stning ld , da han med stort mod afsluttede den fransk-algeriske konflikt : " det er p hje tide , at vi efterlader vbene i garderoben  .
<P>

Da vil Algeriet kunne genindtage sin plads i den ndvendige Euro-Middelhavsdialog , hvis grundpiller blev skabt p Barcelona-konferencen .
<P>
Nr freden frst er genindfrt , og nr den algeriske befolkning er blevet forsonet med sig selv , kan vi alle , algeriere og europere i fllesskab , bidrage til opbygningen af det 21. rhundredes Algeriet . Vi skal leve op til forhbningerne hos den store algeriske ungdom , der i dag er i en hbls situation p grund af arbejdslshed og en usikker fremtid , hvilket desvrre har drevet nogle af dem til at beg disse vanvittige myrderier , som vi i dag begrder .
<P>
En omgende lsning p det algeriske drama opns gennem en aftale mellem samtlige politiske ledere , der uden nogen form for bagtanker skal gennemtvinge en national forsoning .
Men en langsigtet lsning opns ved , at algeriere og europre forener krfterne og giver landets ungdom hbet tilbage , p den ene side ved at indfre og opmuntre til ndvendige sociale reformer , der er hrdt tiltrngt p socialt og konomisk plan , og p den anden side ved at styrke det partnerskab , der forener dem .
<P>
Sledes lyder , for mig at se , det signal om hb , som Europa br sende til den algeriske befolkning og deres ledere , samtidig med at det kraftigt understreges , at intet kan skabes i en stemning af had og voldelige mord , og at alle terrorhandlinger skal ophre omgende .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Andr-Lonard">
Fru formand , den liberale gruppe , p vegne af hvem jeg tager ordet , har i lbet af de sidste mneder gentagne gange anmodet om en debat om den alvolige krise , der hrger Algeriet .
Indtil i dag er dette blevet os ngtet .
Jeg takker derfor Rdet og Kommisssionen for endelig at have opfyldt dette nske .
Dog er jeg yderst skuffet over deres overfladiske udtalelser over for et drama af en sdan karakter .
Deres mangel p ansvar forblffer os .
Respekten for menneskerettighederne er en forudstning for opretholdelse af vores aftaler .
Hvad gr Kommissionen og Rdet , nr menneskerettighederne ikke overholdes ?
<P>
I mangel af en flles udenrigspolitik har vi endnu en gang fejlet i forbindelse med en aktion over for udlandet , hvilket tydeliggr ndvendigheden af en reform af vores institutioner p dette omrde .
Mere end seks r efter annuleringen af afstemningen , som FIS vandt , lever Algeriet stadig i frygt for morgendagen .
Grusomhederne har net et uudholdeligt niveau : 60.000 mennesker er blevet massakreret og den algeriske stat begrnser sig til at bekmpe terrorismen ved at besvare vold med vold .
<P>
Det seneste valg og dannelsen af en ny regering har ikke frt til den lnge ventede dialog mellem de forskellige grupper i det algeriske samfund .
Tvrtimod er de f tegn p demokratisk velvilje fra de algeriske myndigheders side blevet saboteret af blind terrorisme .
Vrre er det , at visse informationer tydeliggr ordensmagtens afmagt , nr det drejer sig om at forebygge og ikke mindst afvrge de massakrer , der begs selv tt p kaserner .
<P>
Vi mener , at kun et initiativ fra de algeriske myndigheder , der sigter mod at samle alle drivende krfter i det civile samfund , hermed ogs islamiske bevgelser , vil muliggre en aftale om forkastelse af volden , i overensstemmelse med menneskerettighederne og kulturelle minoriteters rettigheder .
Den Europiske Union skal sttte indfrelsen af en veritabel national dialog , der forhbentlig vil gre det muligt at afslutte den terrorisme , der i hjere og hjere grad rammer den algeriske befolkning .
Der er ikke tale om indblanding , men derimod om frstehjlp til et folk i fare .
Vi kan ikke forblive passive vidner til daglige mord i et land , vi har dybe historiske , kulturelle og venskabelige forbindelser med .
Det er vores pligt at handle .
<P>
Vores fllesresolution anmoder om nedsttelse af en parlamentarisk ad hoc- delegation , hvis opgave det skal vre at pbegynde en dialog , svel her som i Algier , og som vil muliggre en tilbagevenden til fredelige forhold og en styrkelse af samarbejdet mellem Unionen og Algeriet .
Lad os ikke forpasse denne chance .
Vi har ikke lov til at fejle .
Desuden kan vi hjlpe Kommissionen , som kommer til at spille en ledende rolle i den demokratiseringsproces , der skal pbegyndes under forhandlingerne om ny Euro- Middelhavsaftale med Algeriet i overensstemmelse med menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil ikke afslutte uden at hylde de algeriske journalister for deres mod og den ihrdighed de udviser , nr de , med fare for deres liv , fortstter med at informere os , og jeg vil gerne tilslutte mig smerten hos de familier , der er berrt af disse grusomheder , som ikke lngere kender nogen grnser .
Vi m hbe p , at vores algeriske venner meget hurtigt genfinder vejen til fred og stabilitet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , det algeriske folk lider under en ny optrapning af terroren uden fortilflde siden 1992 .
De bevbnede islamiske grupper overgr hinanden i grusomheder for at skrmme befolkningen og for at skabe kaos i landet med henblik p at destabilisere den algeriske stat og f den til at overgive sig .
I lighed med andre udtrykker min gruppe naturligvis sin foragt og fordmmer p det skarpeste disse barbariske handlinger .
Men vi m g et skridt videre og utvetydigt anklage de fanatiske fundamentalister og deres ledere , som er de sande ophavsmnd og igangsttere til denne terrorblge .
<P>
De seneste udtalelser fra Abassi Madani , der er hovedansvarlig for det tidligere FIS , og som for nylig blev lsladt , kaster et tydeligt lys over hans ansvar .
Den afpresning , som han forsgte sig med ved at fremstille sig selv som vrende i stand til at stoppe massakrene , hvis magthaverne gav efter for hans betingelser , beviser til fulde hans nre ledtog med terroristgrupperne .
Derfor gr vores gruppe , som ngter at vre den , der lfter pegefingeren , imod enhver manvre , hvorfra den end mtte komme , der har til forml at medinddrage de fundamentalistiske krfter , der er ansvarlige for og medskyldige i massakrene , i forhandlinger for eksempel i form af en en international konference .
Vi ngter at blande os i anliggender , der angr den algeriske befolkning .
Det algeriske folk besidder selv , deres historie beviser det , de ndvendige krfter til at besejre terrorismen og til at bidrage til deres sociale , demokratiske og kulturelle frigrelse .
De algeriske kvinder spiller en betragtelig rolle i kampen og udviser et mod , som m aftvinge beundring og hyldest .
<P>
Vi mener ikke , at et kompromis med de fundamentalistiske krfter kan frelse Algeriet p dets vej mod demokrati og konomisk og social fremgang .
Europa kan bidrage hertil ved at fastsl sin solidaritet med det algeriske folk , ved at fremme et get samarbejde mellem Den Europiske Union og Algeriet , i tt samarbejde med landets drivende krfter , med for eksempel en lempelse af glden , teknisk assistance med henblik p at modernisere infrastrukturen og opfre socialt boligbyggeri .
For at udtrykke vores sttte til alle dem , der med fare for deres liv kmper mod terrorismen , foreslr min gruppe , i lighed med flere andre , at vores forsamling sender en delegation til Algeriet for at mde bde parlamentarikerne og alle de modige krfter , der kmper i landet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , mine damer og herrer , den algeriske befolkning har gennem historien vret et prvet folk .
At ifre sig englevinger over for fundamentalismen er udtryk for fejhed og opgivelse .
Over for den totale udslettelse er det et udtryk for intellektuel perversion .
Sagen er bde meget indviklet og meget enkel .
Nr et land gennemlever en sdan krise , er det yderst vanskeligt for regeringen at fre den rigtige politik .
Men nr krisen bliver s voldelig , er det regeringens mde at hndtere situationen p , der afgr , om det er muligt at finde en lsning eller ej .
Selvom der findes hemmelige fngsler , selvom massakrer og mord ogs begs af regeringensstyrkerne , betyder dette ikke , at regeringen er at sidestille med terroristerne , men derimod , at regeringen forstrker voldsspiralen , som blev sat i gang af terroristerne .
Det vil sige , at vi ved at sige " nej  til udslettelse , ikke siger " ja  til fundamentalisme , men derimod , at der br findes en anden lsning p problemet i Algeriet .
Dette var mit frste punkt .
<P>
Mit andet punkt er , at vi skal holde op med at lyve !
Det er klart , at hvis vi nsker en dialog , m denne dialog vre s bred som mulig , den br n ud til dem , der p et tidspunkt troede , at de kunne opn frihed gennem vben .
Vi skal jo netop nedlgge vbene .
Vi m alts forsge at gennemtvinge en dialog med de onde .
Hvis man kun frer dialog med de gode , er alting positivt , men man kommer ingen vegne .
At fre dialog med de onde betyder ikke , at man holder med dem eller accepterer dem , det betyder , at man vil overbevise dem om , at de er ude i en blindgyde .
<P>
Lad os derfor tage sammen til Algier , lad os diskutere med det algeriske parlaments menneskerettighedsudvalg , med alle de politiske krfter i det algeriske parlament , med de drivende krfter i Algeriet og selv med de mest rygteslse , s de stopper deres perversiteter .
Jeg er fuldstndig overbevist om , at hbet vil genopst i Algeriet , nr befolkningen fornemmer , at der findes folk , der ikke blander sig med lftede pegefingre .
Siden hvornr vil kommunisterne ikke lngere lfte pegefingre ?
Det er en intellektuel falliterklring .
<P>
Men jeg holder nu p , at alle de , der ikke vil fre dialog , det vre sig i Algeriet , i Afghanistan , i Cambodia , eller hvor ved jeg , br have en lektion i kommunikation .
Europa-Parlamentet skal stte alt ind p at sige til algerierne : I er en del af vores verden , en verden hvor dialog er den eneste lsning p massakrer og problemer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , jeg er mlls over de taler , vi har hrt her til morgen .
Der tales om dialog .
Vores ven Cohn-Bendit har netop endnu engang mindet os om dialogens dyder , imens der gennem de sidste tre r i Algeriet er sket en mangedobling af mulighederne for dialog , imens den algeriske befolkning har fet mulighed for , ved direkte valg , at vlge deres kandidater og deres prsident .
Der er blevet talt om dialog mellem hvem ?
Mellem dem der , som vores kommunistiske kollega mindede os om , endnu engang i lbet af de sidste dage har bevist , at de havde mulighed for at stoppe massakrerne .
Det er fuldkommen absurd .
<P>
Hvad angr indblanding i Algeriet , hvorfor ngter de algeriske myndigheder indblandingen i dag ?
Det gr de , fordi man foreslr dem at stte regeringen i bs med terroristerne .
Den Europiske Unions opgave er at sttte den algeriske regering , og det er kun p denne betingelse , at vi kan investere i konomiske og politiske reformer , investere i det juridiske system , s det endelig kommer til at fungere , investere med henblik p langt om lnge at f gang i omfattende privatiseringer i Algeriet , sledes at borgerne i Algeriet fr nye udsigter og ikke kommer ud i arbejdslshed , fattigdom , fortvivelse , som det er tilfldet i dag .
<P>
Der er blevet talt om alt dette inden for rammerne af Barcelona-konferencen .
Det er det samme som at sige , at Algeriet er et problem som alle andre .
Sknt Algeriet burde vre en absolut prioritet for vores politik p den side af Middelhavet , lukker man det inde i de normaliserede rammer af en konference , der alligevel , som vi ved , ikke frer til noget srligt .
Vi m investere milliarder af ecus , vi skal vre opsat p at ndre noget .
P disse vilkr vil prsident Zroual og de algeriske myndigheder kunne acceptere denne form for indblanding , fordi indblandingen er baseret p dialog ...
<P>
( Afbrydelse af hr .
Cohn-Bendit ) ...
p en gte dialog , p venskab .
Det er p disse vilkr , at vi kan ndre tingene .
Hvis det kun drejer sig om , at ville lfte pegefingre over for Algeriet og lege mellemmand for parterne , kan den algeriske regering naturligvis ikke acceptere dette .
Vi er ndt til at tage parti .
Vi er ndt til at forsvare de , der som prsident Zroual har valgt at skabe demokratiske institutioner i Algeriet .
Disse fortstter , vi m give dem styrke , vi m holde med dem , og det er under sdanne betingelser , at vi vil kunne arbejde for at reformere retssystmet og udrydde de krfter , der i dag arbejder i ly af mrket for at undergrave den demokratiske proces i Algeriet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , Rdet har her til formiddag gentaget sin sttte til den algeriske regerings konomiske og politiske reformer .
Jeg betragter det valg , der fandt sted den 5. juni , som et fremskridt og jeg betragter associeringsaftalen som en forudstning for fremskridt .
Under alle omstndigheder har hverken Kommissionen eller Rdet fremlagt nogle konkrete forslag eller initiativer for at forsge at dmme op for rdslen , massakrerne og volden , og jeg m derfor konkludere , at algerierne selv m finde en lsning p deres problemer .
Dette er imidlertid ikke Alleanza Nazionales holdning , fordi vi mener , at deres problemer ogs er vores problemer , at de er Europas problemer .
<P>
Den stadige og forvrrede barbariske situation i Algeriet har gjort rdslen i dette plagede land til et dagligt fnomen .
Den meningslse vold , der bres frem af den blinde terrorisme og dennes efterflgende undertrykkelse som i en ond cirkel , brer ved til blet i form af en uskyldig befolknings blod .
Selvom ansvaret for denne situation til dels m tillgges det tidligere diktatur under Den Nationale Befrielsesfront , der var et produkt af den voldsomme krig mod kolonistyret , der gik forud for landets legitime uafhngighed , kan vi ikke ngte , at det i dag ogs er vores ansvar og vores medlemsstaters ansvar at bringe dette martyrium til ophr .
<P>
En ung befolkning som den algeriske , der kun har kendt femrsplanernes elendighed og derefter rdslerne i en borgerkrig , der psts udkmpet for religionsfriheden , er en tidsindstillet bombe , der ikke alene truer Maghreblandene og hele den islamiske verden , men ogs udgr en srdeles alvorlig trussel mod Europa , som ikke m undervurderes .
Det br vre et prioriteret ml for Unionen at genskabe hbet i Algeriet p grundlag af en kulturel og civil model baseret p tolerance , demokrati og en verdslig stat , der accepterer foreningsfriheden , ytringsfriheden og religionsfriheden .
<P>
Det er derfor ikke retorisk ment , nr det siges , at den algeriske befolknings kamp for at slippe ud af deres rolle som gidsler for volden ogs er vores kamp .
Det er bestemt muligt at isolere de ekstremistiske elementer og n frem til at pbegynde en dialog mellem parterne , og vi europere har midlerne til at f den accepteret : men en forudstning er en politiks vilje , som det fr har skortet p i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien .
Hvis genopretningen af freden i Algeriet mislykkes , vil billedet af et svagt Europa , der kun er optaget af sig selv , ude af stand til at handle og dermed til at reagere , igen blive fremmanet , hvilket ville gre os farligt flsomme over for lsrivelsesideologier , hvis symptomer allerede kan mrkes og kun vil blive forstrket .
<P>
Alleanza Nazionale er klar over de ydre , men ogs de indre farer i denne situation , hvis den fortstter , og hber , at Europa-Parlamentet vil kunne tage et initiativ til sammenkaldelse af en konference med deltagelse af parterne : Unionen , Maghreb-landene og Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde , CSCE .
Vi nsker , at EuropaParlamentet forpligter de 15 medlemsstaters regeringer til en fast kamp mod fundamentalister af enhver art , og vi nsker , at der ikke gres indrmmelser til de , der brutalt har udryddet kvinder , gamle og brn .
Vi gentager , at ogs Vesten har et ansvar for at have ladet volden f overtaget .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag , der er udarbejdet p grundlag af artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , hvis vi skal vre helt rlige , s ved vi egentlig ikke rigtigt , hvad vi skal gre ved Algeriet .
Det bekrftes af alt , hvad vi har hrt indtil nu .
Det blev faktisk tydeligt bevist i februar i r , hvor Parlamentet overhovedet ikke kunne n til enighed om en beslutning om Algeriet .
Vi ved dog , at volden er barbarisk og uacceptabel , og at den br fordmmes absolut og betingelseslst .
Vi ved ogs , at situationen ikke er s enkel , som visse talere her til formiddag tilsyneladende mener .
Vi m sprge os selv f.eks. , hvorfor mordene er sket tt ved sikkerhedsstillinger , og hvorfor militret ikke har vret i stand til at beskytte befolkningen .
Ikke alle mordene er sket i fjerntliggende landsbyer , nogle blev beget i bebyggede omrder .
Hvorfor er disse mord sket ?
<P>
Vi ved ogs , at der tilsyneladende forekommer flere og flere ddspatruljer , som vi kender dem fra Sydamerika .
Vi ved fra Sydamerika , at nr dette sker , begynder den politiske situation at lbe helt af sporet .
Da Algeriet ligger s tt p Den Europiske Union , ved vi , at denne farlige og ustabile situation i sidste ende kan underminere Unionen .
Derfor m vi udvikle en strategi .
Det er afgrende , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik begynder at vise tnder og handle effektivt .
Selvflgelig skal vi tage fat p den politiske dialog . Selvflgelig skal vi udvikle den interparlamentariske dialog .
Vi m prve at anvende associeringsaftalen , som kommissr Marn har antydet , som grundlag for at udvikle dialogen , s ikke-statslige organisationer kan f adgang til Algeriet , s de kan f en chance for at vurdere situationen i landet .
Vi br fremme denne dialog med henblik p at opn strre pressefrihed i Algeriet , s vi alle kan f at vide , hvad der sker .
<P>
Desuden br vi , som hr . Dupuis sagde , opfordre til yderligere konomiske reformer .
I sidste ende kan vi kun gennem forbedring af konomien sikre en mere fredelig udvikling i Algeriet i fremtiden .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Fru formand , kre kolleger , foruden at give mig lejlighed til at udtrykke min strkeste fordmmelse af de terrorhandlinger , der ryster et land kun f smil fra Den Europiske Union , et land , der nsker at associere sig med dette Fllesskab og sammen med os skabe et frihandelsomrde , giver denne dramatiske krise mig anledning til at fremkomme med nogle betragtninger .
<P>
Frst og fremmest er jeg af den opfattelse , at man br lgge strre vgt p faren for , at begivenhederne i Algeriet spreder sig over dets grnser til nabolandene Tunesien og Libyen .
Dette er en kilde til alvorlig bekymring , som giver mig anledning til at krve den strst mulige opmrksomhed fra Den Europiske Union p forholdene i alle disse tre lande .
Min frygt skyldes grundlggende det forhold , at jeg betragter den algeriske terrorisme som en direkte flge af en sociokonomisk krise , snarere end en kulturel eller religis krise , hvorfor der er grund til at frygte , at terrorismen ogs kan vise sig i de andre Maghreb-lande , som gennemlever en krise af lignende art .
<P>
Krisen i Algeriet er alts af sociokonomisk art , og da den politik for Middelhavsomrdet , der vedtoges i Barcelona efter min mening grundlggende br fortsttes , br Den Europiske Union modsvare terroristattentaterne med strukturelle udviklingsinstrumenter og finansielle instrumenter fremfor diplomatiske modsvar .
Derfor m vort frste svar vre at igangstte associeringsaftalen ; det er ndvendigt med en tilskyndelse gennem konomisk og social bistand frem for den isolation , som Europa og hele den vestlige verden synes at ville ptvinge landet .
<P>
Jeg mener derfor , at i det mindste Europa-Parlamentet br tale for at fremme dialogen og respekten for menneskerettighederne , som indimellem glemmes i svulstige ord og undertrykkelse .
Jeg tilslutter mig varmt iden om , at en delegation fra dette Parlament hurtigst muligt rejser til Algeriet for at starte en s konstruktiv dialog som mulig med det nye algeriske Parlament .
Jeg minder dog om , at der allerede eksisterer en Delegation for Forbindelserne med Maghreb-landene , som udfrer sit arbejde p ansvarlig vis og som eventuelt kunne udvides til lejligheden , sledes at den bedre reprsenterer Europa-Parlamentet som helhed .
<P>
Jeg hber , at denne delegation vil kunne etablere kontakter med flertallet svel som mindretallet i det valgte parlament samt med arbejdsmarkedets parter , og at den vil vre i stand til at lgge grundlaget for en ny dialog mellem Europa og Middelhavsomrdet , ikke mindst af samme art som det parlamentariske forum for samarbejdet mellem Europa og Middelhavsomrdet , som ofte er blevet nvnt som en forudstning for en dialog , der i et sdant tilflde utvivlsomt ville vre nyttig og kunne udgre en resonansbund for alle de de europiske demokratiske staters tanker om dette omrde .
<P>
Det m endelig siges , at den lammelse og mske endog frygt , som gennem lngere tid har prget Den Europiske Union over for den islamiske fundamentalismes udbredelse og terrorismen , risikerer at underminere eller helt delgge alle de europiske initiativer for at forbedre kontakten til Middelhavsomrdet .
Jeg mener nu alligevel , at vi br passe p , at vi ikke accepterer den alt for lette sammenligning , som fra visse sider er blevet forsgt , mellem Den Europiske Unions forsinkede holdninger til og skyld i den dramatiske borgerkrig i det tidligere Jugoslavien og s den algeriske krise .
Der er tale om to helt benlyst forskellige situationer , selvom de er lige s dramatiske .
Jeg talte med vilje om borgerkrig i Jugoslavien og om krise i Algeriet for netop at understrege , at begivenhederne i Algeriet p ingen mde kan betragtes som et sammenstd mellem etniske folk eller i det mindste som et sammenstd mellem indbyrdes stridende dele af det civile samfund .
Man br med andre ord ikke beg den fejl at betragte de algeriske terrorister som civile kamptropper og dermed give dem en international anerkendelse eller legitimitet .
<P>
Hermed mener jeg ikke at undskylde Den Europiske Union , jeg mener blot , at det er ndvendigt at finde de rette midler til hurtigst muligt at rette op p den forsinkelse , der under alle omstndigheder findes p dette omrde .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , i forbindelse med den spiral af stigende barbari , som vi ser i Algeriet , m man huske p , at der ogs er tale om en kamp for politisk og konomisk magt .
I dag ser vi p sagen , og det synes , som om der er stor enighed her i Parlamentet .
Jeg tror , det er vigtigt , at Europa - Den Europiske Union - tager ansvaret for sine interesser , for sine forpligtelser og for solidaritet med nogle lande , heriblandt isr Frankrig .
<P>
Og det sprgsml , vi m stille os selv , er , hvad vi kan gre .
Rdet har meddelt os , at det er for associeringsaftalen - inden for den overordnede politiske vurdering , som vi deler .
Kommissionen meddeler , at den afventer , at den algeriske regering nsker at forhandle , hvis jeg har forstet dette korrekt .
Og problemet er , hvad gr vi s lnge ud over de fordmmelser , som vi skal stemme om .
<P>
Jeg tror , at der i forholdet til vores forhandlingspartner , som grundlggende er den algeriske regering , faktisk er nogle ting , som vi kan og br gre :
<P>
For det frste m vi i forbindelse med denne reaktion over for indblanding minde om , at Den Europiske Union ikke str alene i Euro-Middelhavsaftalerne .
Der er mange lande , heriblandt ogs islamiske lande , som ogs deler disse vrdier , vrdier i form af respekt for menneskerettigheder og demokrati .
<P>
For det andet m vi ogs minde om noget meget vigtigt , nemlig at der blandt en lovligt indstiftet regerings ansvar er opretholdelse af lov og orden , som begynder med beskyttelsen af retten til livet .
Og det er noget , som er den algeriske regerings ansvar .
Og her er vi ogs villige til at hjlpe til , at det sker p demokratiske vilkr .
<P>
Og for det tredje , fru formand , er der sprgsmlet om dialog .
Jeg tror , at man m tale sammen og sttte en dialog .
For det frste med de demokratiske politiske krfter i Algeriet , som er til stede , og som ogs kan deltage i denne proces .
Og dernst en dialog med terroristerne - for man taler altid om voldsmndene - som drber befolkningen massivt .
Der er en betingelse , og det er at isolere dem og krve , at de afvbnes .
Man m ikke tillgge den overnaturlig virkning , men man m vide , hvad der er vores ansvar .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Fru formand , vi m sprge os selv , hvorfor foregr denne grufulde vold , som fr Algeriet til at forblde , og som drber civile og militrpersoner , folk i byer og p landet , og isr kvinder og brn , med s uforstelig grusomhed og barbari ?
<P>

Det har uden tvivl noget at gre med Algeriets historie .
Dette territorium opnede i forrige rhundrede aldrig en statsstruktur svarende til f.eks. den , som blev ledet af sultanerne i Marokko eller bey ' erne i Tunesien .

Og mske netop derfor var det nemmere for franskmndene at trnge s gennemgribende og dybt ind i landet , s Frankrig virkelig helt oprigtigt troede , at dette var en del af landets territorium .
Og dette gjorde sikkert ogs , at den efterflgende algeriske frihedskamp blev s voldelig , at den blev s enormt hrd , og at den naturligvis blev ledet af en vbnet bevgelse , som tog magten og udviklede sig til en totalitr magt - ikke kun total - en militr magt og ikke en civil magt , som i vrigt fejlagtigt frte en konomisk politik i stil med de sovjetiske femrsplaner , der skabte kolossale , men lidet produktive strukturer , ressourcespild , sandsynligvis delagde de traditionelle rigdomskilder i stor mngde , dannede grobund for korruption og endelig bervede algerierne ethvert hb , isr de unge , hvilket medfrte , at mange vendte sig mod lsninger p et pstet religist grundlag , som dog l langt fra den oprindelige islamiske tro , lsninger med noget magisk og endog falsk mirakulst over sig .
<P>
Og i lyset af FIS ' valgsejr blev aflysningen af de efterflgende parlamentsvalg ogs accepteret - lad os sige - med for stor velvilje fra vores side , altid i klvandet p den franske regerings holdning .
Og dette m vi nu erkende .
<P>
Sandheden er , at der oven p disse ser af blod og smerte er afholdt valg , naturligvis fejlbehftede , som vi ved , men tilstrkkeligt gyldige , til at vi kan tillade os at indlede en dialog , og vi m sandelig fra Parlamentets side tale om den parlamentariske dialog .
Jeg tror ikke , det er ndvendigt - og i denne lille nuance afviger jeg fra , hvad der er udtalt af min ven , formanden for Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , hr . Soulier - med en ekstraordinr mission .
Som hr . Viola netop har ppeget , har vi en delegation for forbindelserne med Maghreb , en delegation , som for vrigt gentagne gange har besgt Marokko og Tunesien , men aldrig Algeriet .
<P>
Men nu er der alts et algerisk parlament , hvis formand - s vidt jeg har fet oplyst - nsker at modtage dette besg , og jeg tror , at det , Parlamentet skal gre , er at sende denne delegation af sted .
Mske ville det ekstraordinre best i at stille midlerne til rdighed til at sende delegationen af sted nu , ikke at vente p , at den eventuelt str for tur , og mske ville det ogs vre ekstraordinrt at udvide delegationens medlemstal for at dkke s stort et omrde som muligt .
Og naturligvis for at f en dialog i gang med alle de politiske krfter , som er reprsenteret i Algeriets parlament , og mske ogs for at komme i kontakt med andre politiske krfter , som p nuvrende tidspunkt kan g bort fra en voldelig holdning - man m heller ikke tro , at denne voldelige holdning er uigenkaldelig - og hen imod en mere moderat og fredelig holdning .
<P>
Fru formand , vi europere har en lang historie , en lang , voldelig og ofte blodig historie .
Men nu er vi net til et punkt , hvor vi kan foreg med et beskedent eksempel i dialogen med andre , som nu er voldelige .
Naturligvis m vi , som vi allerede gr det , opmuntre Rdet og Kommissionen i deres beslutninger vedrrende samarbejdsaftaler , men vi m frem for alt forkynde ved hjlp af vores eget initiativ , som er at indlede denne dialog .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , jeg har i de forlbne uger personligt vret meget chokeret over den resignation , hvormed det internationale samfund har reageret p rdslerne i Algeriet , og jeg er derfor glad for den generelle tone , der er lagt i denne debat og ogs med forslaget om at udsende en delegation fra Parlamentet .
Jeg er ikke desto mindre overbevist om , kolleger , at alle udspil fra Parlamentet kun er hensigtsmssige , hvis vi ikke stikker os selv blr i jnene , hvis vi ikke er selektivt forargede .
Naturligvis er det klart for enhver , at der her finder en integrations terror sted , der med vold forsger at ptvinge folket sin ideologi , og jeg mener i vrigt , at vi ikke kun m re de kvinder , der organiserer sig , men at vi ogs skal sttte dem herfra .
<P>
Men der er ogs noget andet , og det er heldigvis kommet frem et par gange i debatten i dag .
Stadigt flere journalister og stadigt flere menneskerettighedsorganisationer vidner om , at volden ogs kommer fra bevbnede bander i og omkring hren .
Og m vi ikke stille sprgsmlstegn ved den ustraffethed , hvormed der myrdes ?
M vi ikke stille sprgsmlstegn ved hrens manglende evne til at beskytte civilbefolkningen ?
M vi ikke stille sprgsmlstegn ved , at Algeriets myndigheder reagerer med begrnsning af pressefriheden , med begrnsning af menneskerettighederne og retsstaten ?
Det er vigtigt , at den parlamentre delegation ogs drfter disse problemer med kollegerne i Algeriets parlament .
<P>
Til sidst , kolleger , vil jeg understrege vort eget ansvar i denne debat .
Flygtninge fra Algeriet sendes stadig tilbage til deres land uden garanti for deres sikkerhed .
FN ' s flygtningehjkommissr har allerede flere gange gjort dramatiske oprb til en rkke medlemsstater , der fortsat anvender denne praksis .
Han anmoder om , at afvisningerne i mellemtiden udskydes midlertidigt indtil disse tilstande i Algeriet ophrer .
Jeg er sikker p , at dette kun lykkes , hvis alle medlemsstater tager denne beslutning , og jeg anmoder derfor Rdet om at fremstte forslag herom .
Jeg hber , at Parlamentet kan sttte dette .
Det algeriske folk , kolleger , har fet nok af vold , og som kollega Andr-Lonard allerede sagde : " Neutralitet under disse forhold kommer til at se ud som ngtelse af bistand til et folk i nd . 
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Stasi">
Fru formand , over for s dramatiske begivenheder som dem , der udspilles i Algeriet , er fristelsen til at tie stor hos Algeriets venner .
<P>
Tie fordi ord ikke kan udtrykke vores flelsen af sorg , forfrdelse og foragt over for den optrapning af grusomhederne , vi er vidne til i dette ulykkelige land .
Tie fordi det er tydeligt , at fanatikerne , der ikke tver med at massakrere hele landsbyer , vender det dve re til ethvert forsg p at tale fornuft .
Tie fordi det virker som om , de algeriske ledere opfatter ethvert ord angende Algeriet , enhver interesse , den mindste interesse for det algeriske befolkning , som et skandalst angreb p deres nationale suvernitet , som en utlelig indblanding i landets interne anliggender .
<P>
Alligevel er det mere end nogensinde vigtigt at der rbes op og isr fra medlemmerne af Europa-Parlementet .
Vi m rbe op , fordi mange mennesker anser dette Parlament som de europiske folks samvittighed og stemme .
Hvis vi forholder os tavse , nr vi str over for sdanne begivenheder , under hvilke andre omstndigheder vil vi s have ret til at hve stemmen ?
Vi m rbe op , fordi vi skal hres af de mennesker i Algeriet , der med fare for deres liv kmper , lider for demokratiet og for menneskets vrdighed . Vi m rbe op for at tilkendegive vores solidaritet med denne kamp bde i modgang , og nr der er hb .
Vi m rbe op for at vkke den internationale bevidsthed , som med undtagelse af enkelte pludselige tiltag , ofte forekommer skammelig passiv , nr det drejer sig om Algeriet .
Vi m rbe op for at vise , at vi ikke imponeres eller skrmmes af de fornrmede beskyldninger om indblanding , som de Algeriske myndigheder skamlst giver sig af med .
<P>
Man har i vrigt sommetider en fornemmelsen af , at magthaverne benytter sig af islamisternes brutale grusomhed til at begrnse befolkningens frihed og borgerrettigheder .
Vi m hele tiden huske p , at prsidenten , med den legitimitet han opnede ved valget , ikke giver grnt lys for alle vores handlinger .
Vi m hele tiden huske p , at en magthavers legitimitet hurtigt forgr , nr denne igen og igen forrder de principper , han er valgt p .
<P>
I alle tilflde , nr en regering viser sig ude af stand til at forsvare sine borgere , ude af stand til at forhindre , at der dag efter dag begs massakrer som dem , algerierne er ofre for , s er det verdenssamfundets pligt at yde en befolkning i livsfare den bistand den har krav p .
<P>
Men eftersom Den Europiske Union har optaget konomiske forhandlinger med Algeriet , s lad os ikke tve med - samtidig med at vi naturligvis p det skarpeste fordmmer de forfrdelige forbrydelser , fundamentalisterne begr - at lgge pres p magthaverne i Algeriet for at de , i deres kamp mod terrorismen , ikke tillader eller deltager i kriminelle handlinger og alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , for at de tillader de ikke-statslige organisationer , f.eks. Amnesty International , at udfre det undersgelsesarbejde , som udfres i mange lande verdenen over , og isr giver tilladelse til at fngslerne besges , for at den internationale presse frit kan fuldfre sin mission , og endelig for at den algeriske regering med godt mod fortstter sine forsg p at f gang i en dialog med alle de krfter i landet , der er parate til at give afkald p volden , herunder ogs de perverterede og de ondsindede krfter , sledes at landet kan genfinde den civile fred , og s Algeriet kan genindtage sin plads i Euro-Middelhavspartnerskabet , hvor vi utlmodigt venter p det .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Fru formand , ud over de vrige betragtninger er det relevant , at Algeriet og det algeriske folk forstr , at der i denne forsamling , i Europa-Parlamentet , er enorm sttte og nske om flles fremskridt .
Den vigtigste udfordring er flles for begge , og i denne flles udfordring kan vi gre meget .
Det er udfordringen om at arbejde for en endelig tilknytning mellem Algeriet og Den Europiske Union .
Vi foreslr en styrkelse af den politiske og parlamentariske dialog , indledning af en dialog mellem Europa-Parlamentet og den algeriske nationalforsamling inden for et partnerskabs rammer .
Vi sttter beslutningen om at lede Algeriet ad vejen mod fremskridt , konsolidering af en demokratisk stat , fremme af menneskerettighederne .
Vi fordmmer uforbeholdent denne brutale svbe af terror , som det algeriske folk lider under , og med denne sttte str vi sammen med folket , med Algeriet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Fru formand , da jeg afslutter debatten , vil jeg ikke gentage det , der , ofte meget dygtigt , er blevet sagt af kollegerne , som har talt fr mig , om de grusomheder , vi str overfor i det algeriske drama , og om beundringen for dem , der kmper for fred og frihed .
Jeg tnker her isr p de kmpende kvinder , der rammes dobbelt og derfor udviser dobbelt s meget mod !
<P>
Derimod vil jeg gerne bekmpe den alt for udbredte id , at man ikke med jeblikkelig virkning kan gre noget konkret for at lette Algierenes lidelser .
Der findes faktisk noget , Unionen kan gre her og nu , og som kun afhnger af os , nemlig at tilbyde en vrdig beskyttelse til de mnd og kvinder i Algeriet , der har valgt at flygte fra pinslerne i deres land .
<P>
De vil nok sige , at denne rolle tilfalder Genve-konventionen .
Paradoksalt nok ser det ud til , at algerierne ikke kan nyde godt af denne konvention - fru van Lancker antydede dette for et jeblik siden .
Retspraksis i medlemsstaterne gr , at beskyttelse i henhold til konventionen kun ydes til personer , der er forfulgte af statslige myndigheder .
Denne retspraksis blev stadfstet for nylig , i 1996 , i en flles holdning fra Rdet , der omhandlede dette emne .
<P>
Det er et paradoks , fordi islamisterne med god grund kan mene , at de er forfulgt af deres regering og derfor kan prbe sig beskyttelse i Den Europiske Union , mens deres ofre , de frihedskmpere jeg netop omtalte , ikke kan prbe sig denne rettighed .
Denne fortolkning , der er i modstning til UNHCR ' s fortolkning og i modstning til nden og iden med konventionen , er imidlertid nu blevet gldende fllesskabsret .
Derfor taler jeg for en ivrksttelse af en slags sekundr beskyttelse , en mellemting mellem flygtningekonventionen og den midlertidige beskyttelse , der i jeblikket er under behandling .
<P>
Det er ikke bare en skr id , eftersom den allerede i mange r har figureret i Rdets program , og jeg er glad for , at Frankrig - mit land - nu overvejer dette . Dog tror jeg , at en sdan foranstaltning kun kan komme til sin ret og fungere effektivt p EU- niveau .
I mellemtiden , fru formand , nsker jeg , at Unionen indtager en mere ben holdning over for de algeriere , der nsker beskyttelse i Frankrig , en beskyttelse som debatten i dag beviser er fuldt ud pkrvet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Wohlfart">
Mine damer og herrer , fru formand , allerfrst vil jeg gerne takke alle dem , der har givet deres mening til kende under debatten , en livlig og flelsesmssig , men samtidig meget vrdig debat , der afspejler grusomhederne , udfordringerne og farerne ved den aktuelle situation i Algeriet .
Jeg vil ligeledes gerne takke talerne for kvaliteten af deres indlg , selvom nogle har vret skuffet over Rdets redegrelse om Den Europiske Unions rolle i Algeriet .
<P>
Jeg tror , at det gennemgende budskab p denne plenarforsamling er , at man ikke br ignorere det , der foregr i Algeriet , at Algeriet - og jeg vil endda g s vidt som til at sige alle Maghreb-landene - har brug for Den Europiske Union .
Men p den anden side har Den Europiske Union brug for et fredeligt og politisk stabilt Algeriet og Magreb .
Jeg hilser Parlamentets initiativ velkommen , der viser , at ogs Parlamentet tager sin ansvar alvorligt .
Rdet har sin rolle , Kommissionen sin - der drejer sig mere prcist om den kommende associeringsaftale inden for rammerne af Barcelona-processen - og Europa-Parlamentet ( dette er min egen personlige mening ) spiller ligeledes en rolle .
<P>
Der er blevet talt om konstruktiv dialog , og jeg vil tilfje " en vgen dialog  med hensyn til et s mtleligt emne som beskyttelse af menneskerettighederne .
Godt nok er nsten alle enige om , at kredsen af deltagere i en dialog i Algeriet br vre s bred som muligt , men det drejer sig her om en meget langsommelig proces , og vi er ndt til at indse , at der desvrre findes mennesker , svel i krisen i Algeriet som i andre konflikter , der ikke er interesseret i en dialog .
Vores flles anstrengelser er alts et langsommeligt arbejde .
Algeriet fortjener vores sttte , fordi langt strstedelen af befolkningen , dette blev nvnt af en af talerne og bevist af befolkningen selv ved sidste og de forudgende valg , nsker fred .
<P>
Inden jeg overlader ordet til nstformand Marn , der som reprsentant for Kommissionen vil fremlgge sine konklusioner , vil jeg konkluderende sige , at vores rolle er at flge og opmuntre de forskellige institutioner til selv at tage del i denne langsigtede fredsproces , og at alle drivende krfter i Algeriet og alle godvillige Algeriere ogs skal bidrage til at lse dette problem .
<SPEAKER ID=31 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg sttter , hvad hr . Wohlfart har sagt p Rdets vegne og vil blot tilfje , at hvis Europa-Parlamentet nsker at igangstte en politisk dialog p parlamentarisk niveau , stiller Kommissionen sig til rdighed , for p nuvrende tidspunkt er ethvert skridt mod indledning af nye dialoger med reprsentanterne for det algeriske folk interessant .
<P>
Nr alt kommer til alt , er forhandlingskonferencen om en associeringsaftale en konference med et prcist mandat , med en prcis teknik , med et prcist sprog og , uanset om vi taler om politik , er det ikke i sig selv et totalt eller globalt element , som kan tillade pbegyndelse af en form for politisk dialog med de algeriske myndigheder inden for forhandlingsmandatet .
Det vil sige , at Kommissionens dialog ndvendigvis har nogle objektive grnser , der bestr af forhandlingsmandatet .
Derimod mener jeg , at De mske kunne reprsentere en meget mere ben opfattelse , meget bredere og meget mere global p en vis mde , meget mere ben , meget friere end det diplomatiske sprog , og hvis Parlamentet trffer denne beslutning , sttter jeg hr .
Wohlfart : Vi ville stte alle mekanismer ind for at f denne politiske handling til at g videre .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissr Marn .
<P>
Debatten er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=34 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg er stolt over , at vi her til morgen ogs kan behandle dette emne , der er yderst vigtigt for freden i Mellemsten .
<P>
Mine damer og herrer , behver jeg at minde om , at Rdets holdning til den aktuelle situation bygger p to faktorer .
Frst og fremmest samarbejdet om sikkerhed , dernst forhandlingerne og begge dele efter devisen " land for peace  .
De palstinensiske myndigheder skal gre alt for at undg terrorhandlinger .
Rdet udtaler sig regelmssigt , bl.a. gennem vores srlige udsending ved de palstinensiske myndigheder , for at opmuntre til et fuldstndigt samarbejde med israelerne om sikkerheden .
<P>
Vi har foreslet parterne at nedstte et permanent sikkerhedsudvalg , som i vores jne vil kunne bidrage til at forhindre yderliggende i at tage fredsprocessen som gidsel .
Det m for enhver pris undgs , at forhandlingerne stoppes efter hver eneste hndelse , hvor dramatisk , foragtelig og forkastelig den end mtte vre .
Forhandlinger , der frer til acceptable resultater for begge parter og til en reel forbedring af palstinensernes konomiske situation , er den eneste mde , hvorp der , lidt efter lidt , kan skabes det forndne klima af tillid til etablering af en tilstand , hvor et maksimum af sikkerhed er garanteret .
<P>
Hr. formand , med hensyn overholdelsen af Oslo-aftalen har Rdets formandsskab , under den amerikanske udenrigsminister fru Madeleine Albrights seneste besg i omrdet , benyttet lejligheden til at gentage Rdets holdning vedrrende den fuldstndige overholdelse af de indgede aftaler og til at anmode Israel om at respektere sine forpligtelser og aftaler .
Mere end nogensinde er der brug for reelle og trovrdige tillids-foranstaltninger , som ophvelsen af blokaden af de projekter , der er uundvrlige for den palstinensiske konomis levedygtighed .
Parterne br vedtage et adfrdskodeks .
Enhver genoptagelse af forhandlingerne om den endelige status br flges op af en parallel og kompleks ivrksttelse af interimaftalen .
Det ligger os meget p sinde , at den nste omflytningsfase finder sted i overensstemmelse med aftalen .
De to parter br undg ensidige handlinger , som kan foregribe den endelige status , hvilket betyder , at Israel skal indstille nye udvidelser af bosttelserne .
<P>
Hvad angr den palstinensiske konomi , hr. formand , mine damer og herrer , er denne mildest talt meget srbar , og efter de seneste attentater i Jesusalem fortstter den israelske regering de hrde forholdsregler over for befolkningen i de palstinensiske omrder .
Ud over at lukke omrderne af , fortstter den isr fastfrysningen af de skatteindtgter , som tilhrer de palstinensiske myndigheder , selvom den israelske regering for nylig - s sent som i mandags - oplyste , at den ville udbetale halvdelen af belbet , det vil sige 50 % af et belb p ca . ILS 50 millioner .
Rdet har gentagne gange ppeget , at det respekterer den israelske regerings legitime ret til at forsvare sin befolkning .
Men deres foranstaltninger er i vores jne overdrevne og rammer ikke de sande ansvarlige for attentaterne .
Vi har indtrngende anmodet Israel om at respektere sine forpligtelser og betale de palstinensiske myndigheder hele belbet .
For at hjlpe sidstnvnte med at klare deres umiddelbare behov , yder vi dem en katastrofebistand p ECU 4 millioner , og vi vil i forbindelse hermed ogs undersge muligheden for p langt sigt at skabe en driftskapital til de palstinensiske myndigheder .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil samtidig gerne nvne korruptionen inden for de palstinensiske myndigheders rkker .
Rdet er srlig opmrksom p de skadelige og tilsyneladende ret udbredte fremgangsmder hos de palstinnske myndigheder , og har i forbindelse hermed gentagne gange formanet prsident Arafat til at gre en seris indsats for at forbedre situationen .
Men det faktum , at palstinensiske instanser har offentliggjort kritiske rapporter , vidner om en vilje til gennemskuelighed fra de palstinensiske myndigheders side , og jeg kan forsikre Dem om , at Rdet nje flger disse rapporter sammen med andre store bistandsydere .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne forbindelserne mellem Den Europiske Union og Jordan , som spiller en stor rolle i den proces , jeg netop har nvnt , og med hvem det p Rdets samling om almindelige anliggender , sidste mandag , kunne annonceres , at Kommissionens forhandlinger endelig kunne fre til Euro-Middelhavsaftalen om associering , da de sidste forhindringer i sidste minut blev overvundet .
Det er et resultat , jeg er stolt over .
<P>
Jeg vil slutte med at lede opmrksomheden hen p Syrien .
Jeg tror , at alle er klar over , at Syrien har en vigtig rolle i fredsprocessen , og mderne mellem vores srlige udsending og prsident Assad bekrfter dette .
Syrien er sledes serist interesseret i en genoptagelse af forhandlingerne med Israel .
Det vanskeligste , hr. formand , er selvflgelig nu at finde et grundlag for disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=35 NAME="Marn">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er vanskeligt for Kommissionen ikke at dele den redegrelse , som hr .
Wohlfart har givet p Rdets vegne . Hans beskrivelse er korrekt .
Kommissionen er helt enig , og vi har uden tvivl - isr efter den israelske regerings beslutning om at bygge en ny bosttelse i stjerusalem - pbegyndt en spiral , der virkelig har sat fredsprocessen i Mellemsten i en mtlelig situation .
<P>
Jeg afslrer intet nyt , hvis jeg nvner USA ' s initiativ og fru Madeleine Albrights besg .
Der er tilsyneladende planlagt et mde mellem palstinensere og israelere i nste uge uden for De Forenede Nationers ramme .
Vi m se , om det med et amerikansk udgangspunkt endelig er muligt at opn vsentlige fremskridt i en situation , som p nationalt , regionalt og internationalt plan rligt talt er meget drlig .
<P>
Endelig vil jeg , hvad angr Kommissionen , ikke skjule vores vsentligste bekymring for Dem , for vi har ansvaret for at styre den konomiske pakke , som blev godkendt af Rdet , og hvor Europa-Parlamentet havde en grundlggende stttefunktion .
Og jeg frygter , at Kommissionen som budgetmyndighed i fremtiden skal tage ansvaret for Rdets beslutning .
<P>
Sagen om lukning af grnserne , manglende gennemgangsfrihed , manglende gennemsigtighed og tilflde af korruption i hndteringen af det palstinensiske budget , sanktioner af konomisk art - som f.eks. ikke at overdrage de inkasserede skatter - osv. har gjort den palstinensiske konomiske model helt ubrugelig .
<P>
Vi i Den Europiske Union og isr Kommissionen - som har haft ansvaret i den palstinensiske sag - har snarere skabt et system med social sikkerhed finansieret af det internationale samfund end en model for konomisk udvikling .
Forholdene sidste r gr , at denne konomiske model for jeblikket er ubrugelig , hvis fredsprocessen ikke hurtigt genoptages , sledes at det palstinensiske folk endvidere kunne f muligheden for denne konomiske udvikling p mellemlangt og langt sigt .
Fredsprocessen m ikke permanent hvile p den enorme konomiske indsats fra det internationale samfund i lbet af de sidste fire r , og isr fra Den Europiske Union , der , som De ved , er hovedbidragyder , meget mere end USA , de skaldt moderate arabiske lande , Verdensbanken eller Den Internationale Valutafond .
<P>
Og vi har en tilstrkkeligt konsolideret erfaring til at sige flgende : Rdet har efter forslag fra Kommissionen p ny besluttet at yde konomisk hastebistand for at forsge at redde det politiske moment , og vi vil endnu engang redde det politiske moment , for at den palstinensiske regering kan betale forvaltningen , politiet , hospitalerne , rdhusene .
Dette er en handling , som allerede er blevet tradition i Den Europiske Union .
<P>
Endelig har Rdet bemyndiget Kommissionen til at udfre en hurtig overfrsel af ca .
ECU 4 millioner og fremlgge et nyt konomisk styresystem via en finansfond , som vi vil konsolidere , sledes at den palstinensiske myndighed lettere kan kmpe mod problemer som lukning af grnser eller manglende overfrsel af midler fra skatter og afgifter fra israelerne , og som er i henhold til Oslo-aftalen .
Jeg siger dette , fordi den eneste mde at opn det p , og her har Europa-Parlamentet meget at skulle have sagt , er via Notenboom-proceduren , og nr den nye fordeling skal beregnes , m vi finde en mde til at igangstte denne nye politiske beslutning , som efter november mned , og indtil den palstinensiske myndigheds finansproblemer er lst - der som angivet af hr .
Wohlfart har mange forskellige rsager , men de tller alle - oprette et srligt bistandsprogram for fredsprocessen i Palstina .
<P>
Og vi m tnke over sagen , fordi nste r udlber det nuvrende bistandsprogram .
Dette er ikke Oslo , dette er ikke euforien i Washington , dette er ikke euforien i Casablanca , dette er ikke tidspunktet til eufori .
Men vi har givet tilsagn om en konomisk indsats - Fllesskab og medlemsstater - som ved processens afslutning sandsynligvis vil n op p omkring ECU 2 milliarder .
Vi har alts reddet meget vanskelige situationer ved at indsprjte konomiske midler , men vi har net grnsen for vores muligheder .
Og dette skyldes , at den palstinensiske konomiske model , som grundlggende er baseret p internationale donationer , med systematisk lukning af grnser , manglende fri bevgelighed i territorierne , manglende mulighed for eksport til det flleseuropiske marked p grund af de infrastrukturmssige problemer og den systematiske blokering fra de israelske myndigheders side udgr dagligdagen for en eller to millioner palstinensere , som lever i en hbls situation i territorierne .
<P>
Som flge heraf er en af de opgaver , som Kommissionen har , at blive ved med at stille Rdet og EuropaParlamentet en rkke vigtige sprgsml , fordi det , som hr .
Wohlfart siger , er indlysende , at dette er en lngerevarende sag , og vi skal nste r tage stilling til , hvad vi vil gre med denne proces , for det srlige budget udlber nste r .
Og jeg siger Dem dette , fordi vi i sidste uge har vret meget bekymrede , fordi Rdet bad os om en konomisk handling til fordel for Palstina og Arafat-regeringen , og vi kunne ikke gre det , fordi vi ingen penge har .
<P>
I november vil vi derfor via Notenboom-proceduren skulle finde en lsning , og efter 1999 m vi tnke meget over , hvorledes vi skal bruge s mange penge eller endnu flere , end vi har brugt i de seneste fem r .
Men ikke for at understtte politiske vanskeligheder eller problemer , men for at bidrage med en lsning af regional karakter i Mellemsten og isr en konomisk brugbar lsning , som stttes af det palstinensiske folk .
Hvis ikke , tvivler jeg p , at det internationale samfund fortsat kan yde s stort et konomisk bidrag , som alligevel ikke har kunnet forhindre , at palstinenserne i r er fattigere og har frre investeringer end for fire r siden .
<P>
De vil forst , at hvis en befolkning bor i en grnsesituation , og den ikke blot ikke drager nytte af fredens fordele , men i stedet bliver stadig fattigere , hvor det private investeringsniveau er faldet drastisk , isr i det sidste r , hvor der ikke er investorer fra Europa , USA eller de  moderate  arabiske lande , s vil De forst , siger jeg , at dette skaber grobund for fortabelsen af enhver moderation .
Og dette er mit budskab : At ppege over for Dem , at vi endnu engang vil komme til Parlamentet , og jeg hber p Deres sympati og sttte til at finde en lsning i november , nr vi igen drfter problemet om tildeling af midler .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
P vegne af min gruppe vil jeg gerne takke de to ordfrere for deres bne og klare ord , og hr. kommissr Marn , vi vil sttte Dem i Deres bestrbelser p at finde penge , som kan og skal anvendes effektivt .
<P>
Vi str igen over for en voldsspiral , som er svr at standse .
Desto mere beklager vi udtrykkeligt , at den israelske regering har taget skridt i en retning , som ger betingelserne og forudstningerne for vold .
Som hr . Marn sagde : Det svar p volden , som den israelske regering er fremkommet med , som medfrer strre lidelser og strre vanskeligheder for den palstinensiske befolkning , vil naturligvis fre til yderligere vold .
Ikke at disse skridt p nogen mde kan retfrdiggres , stttes eller accepteres , men det m gres fuldstndig klart , hvilket ansvar den israelske regering har for hele udviklingen .
Det er naturligvis frst og fremmest bosttelsespolitikken , som har startet denne nye voldsspiral .
En bosttelsespolitik , som skal skabe kendsgerninger , fr man overhovedet har frt samtaler og forhandlinger . Vi er imod denne bosttelsespolitik .
Den nuvrende israelske regering befinder sig i en situation , hvor den ikke lngere kan styre de nder , som den selv har pkaldt , fordi der netop er nye aktiviteter , som selv for denne regering betyder for stor indtrngen p det palstinensiske omrde .
I denne forbindelse skal man dog behandle sprgsmlet om landomrderne .
Det er fuldstndigt uacceptabelt , at mennesker , som slger land , at palstinensere , som slger til israelere , illegalt eller legalt - i anfrselstegn - straffes med dden .
Men det er selvflgelig ethvert samfunds og ethvert lands ret , isr i denne vanskelige fase , at srge for , at et vilkrligt salg af jord ikke er til hinder for fredsprocessen igen , og jeg tror , at man ogs p dette punkt skal finde en lsning ved dialog mellem israelerne og palstinenserne .
<P>
Det er allerede blevet sagt : Den israelske regerings reaktion p vold , der skal afvises , var urimelig , den var urimeligt intensiv og har dermed skabt ny grobund for vold .
De finansielle indskrnkninger og indskrnkningerne i bevgelsesfriheden frer til , at folk , at personer og persongrupper , som hidtil har afvist at anvende vold , ender med at g ind for vold som den eneste vej ud af situationen .
Efter min mening er dette katastrofalt , og jeg hber , at i det mindste den finansielle side af sagen kan dkkes i forbindelse med de bebudede foranstaltninger fra Kommissionen og Rdet og de udtalelser , som kommissr Marn i dag er kommet med , og som Parlamentet forhbentlig giver sit samtykke til .
Det er dog en kendsgerning , at bevgelsesfriheden er voldsomt begrnset , og at den eneste fredspartner , som der findes , Arafat og PLO , ikke lngere har sin egen befolknings tillid .
<P>
Sidstnvnte mener jeg er srligt vigtigt , og jeg er glad for erklringen fra rdsformanden .
Vi nsker en selvstndig palstinensisk stat .
Jeg tror , at dette er den eneste chance , og flere og flere israelske krfter mener det samme .
Men det skal vre en demokratisk stat og en stat uden korruption .
Jeg beder indtrngende om , at der srges for , at vi - som det palstinensiske folks venner - kan vre sikre p , at den nye stat , som opbygges , er en demokratisk stat , og en stat , som overholder menneskerettighederne .
Jeg anmoder Kommissionen og Rdet om at tilstrbe , at det , som nu bebudes som foranstaltning mod korruptionen , ogs gennemfres , for ingen i den europiske befolkning er parat til at give mange penge , hvis man har bare en lille mistanke om , at disse penge ikke ender der , hvor de hrer til , nemlig hos Palstinas befolkning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , frst vil ogs jeg gerne takke bde Rdets formand for de vigtige oplysninger , han har givet os , og kommissr Marn for hans ligeledes srdeles grundige analyse .
<P>
Der er ingen tvivl om , hr. formand og kre kolleger , at vi endnu en gang er kommet ind i en kritisk periode hvad angr Mellemstensprgsmlet .
Jeg skal undlade her at komme med et detaljeret anklageskrift og i stedet koncentrere mig om rsagerne til denne situation .
Nu br Den Europiske Union behandle konkrete foranstaltninger og forslag til at bringe fredelige tilstande tilbage i omrdet .
Sdanne foranstaltninger er efter min mening flgende fire generelle foranstaltninger og forudstninger : Frst skal der tages skridt til at standse terroraktionerne .
Det er en ndvendig forudstning , for ud over de mange ofre skaber denne situation en alvorlig usikkerhedsflelse i Israel , hvilket frer til , at der opstr problemer for landets deltagelse i og udvikling af fredsprocessen .
Dette er en meget vanskelig opgave og har betydning p to fronter .
Den frste er forebyggende : lokalisering og pgribelse af terroristerne .
Den anden er langsigtet : fjernelse af rsagerne til , at man griber til terrorhandlinger .
For det andet br der tages skridt til at standse alle de former for handlinger og afgrelser , der provokerer .
Som et eksempel kan jeg nvne koloniseringsbestrbelserne .
Dette sammen med andre tendenser er noget , der m ophre .
For det tredje m der tages skridt til fuldt ud at leve op til Oslo-aftalerne , eftersom Osloaftalerne , som internationale aftaler er af grundlggende betydning for enhver fredsproces i Mellemsten .
For det fjerde skal den i New York foreslede nye procedure ( procedure i to faser : en bilateral mellem Palstina og Israel , og en trilateral mellem Palstina , Israel og De Forenede Stater ) kunne gennemfres med held .
Og her m vi huske , at denne nye New York-procedure ikke br vre noget vi forventer os resultater af i lbet af 48 timer .
Den slags kan naturligvis ikke lade sig gre .
Det br vre en konference , hvor to forhold skal fastlgges : for det frste dagsordenen for de kommende forhandlinger og for det andet , og helt grundlggende , proceduren for gennemfrelse af disse forhandlinger .
<P>
Herudover er der ogs andre mere konkrete forslag .
Jeg glder mig over de to forslag fra Rdet , som allerede er offentliggjort , nemlig oprettelse af en permanent sikkerhedskommission og forslaget om adfrdskodeksen .
Det er to meget vigtige sprgsml .
Jeg foreslr dog ogs flgende : for det frste br den europiske tilstedevrelse i Mellemsten p ny tages op .
I stedet for den srlige reprsentant br der oprettes en task force bestende af Rdet , Kommissionen , og , tr jeg sige , Europa-Parlamentet , som skal vre knyttet til den permanente sikkerhedskommission .
Fredsprocessen i Mellemsten br flge samme mnster som  Barcelona-proceduren  , sledes at der oprettes en permanent , varig kontakt inden for rammerne af Barcelona-proceduren , baseret p oprettelse af arbejdsgrupper .
Her vil jeg foresl oprettelse af flgende fire grupper : en gruppe om sikkerhed , der ligeledes behandler sprgsml om terrorisme og forbindelser til og skridt over for de vrige lande , ssom Libanon og Syrien , der begge spiller en rolle i fredsprocessen , en anden gruppe , der skal beskftige sig med koloniseringsproblematikken , en tredje gruppe , der skal behandle de palstinensiske flygtninges status og Jerusalems status , samt en fjerde gruppe , der skal drfte flygtninges problemer , som er meget alvorlige .
<P>
Personligt , hr. formand og kre kolleger , mener jeg , at vi br afstte srdeles lang tid til disse forhandlinger og procedurer .
Vi har ikke i jeblikket brug for resultater af minimal betydning .
Vi har brug for resultater med substans .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Van Bladel">
Hr. formand , Mellemsten er et omrde , hvor kolonimagter til egen fordel med del og hersk taktikker har lagt grunden til den nuvrende situation .
Situationen synes der at vre langt fra nogen form for logik og fuld af paradokser .
Jeg vil minde dem om nogle f .
<P>
Den arabiske verden har p ny hentet det konomiske boycotvben frem .
Ganske vist er de konomiske relationer med Israel ikke afbrudt , men de er sat p et lavt blus .
<P>
Dem , der handler med hinanden , br ogs tale sammen .
Selvmordskommandoer var der bde da fredsprocessen gik godt og nu hvor den er blokeret .
<P>
Den israelske regering laver aftaler om Hebron , et positivt signal , men begynder samtidigt at opfre huse i Jerusalem , et negativt signal . Beroligelse af de politiske tilhngere .
<P>
Lukning af grnserne ger sikkerheden for de israelske borgere , men gr den samtidigt mindre .
<P>
Islamitiske ledere i mosker i gypten , Syrien , Libanon og Iran bliver bogstaveligt talt ved med prise de palstinensiske selvmordskommandoer ind i himlen .
Jeg skal spare dem for tekster , men personligt gruer jeg herved .
<P>
Alt dette betyder , at israelerne ikke lgger nogen logisk forbindelse til fredsprocessen og deres egen personlige sikkerhed .
Og desvrre truer elementet om afskaffelse af terrorisme med at blive et vigtigt forhandlingselement .
Det gr naturligvis ikke .
<P>
Palestinensernes og israelernes tillid til deres egne ledere er faldet .
Det europiske forslag om at f processen i gang igen ved hjlp af en adfrdskodeks kommer efter min mening ikke til at virke .
Kun den flelsesmssige forstelse af det uundgelige af eksistensen af palstinensere og israelere som folk p dette sted i verden kan p ny fremme processen .
Det er lige njagtigt det , som den amerikanske udenrigsminister forsger at befordre ved i jeblikket midlertidigt at lade parterne stege mre i deres eget fedt , for i den sidste ende bliver de ndt til at finde ud af det sammen .
Men samtidigt har fru Albright , hen over hovedet p palestinenserne og israelerne , talt ud over Israels grnser til de omkringliggende lande .
Forslaget af kollega Dimitrakopoulos om et task force kan jeg endnu ikke helt gennemskue , men netop med hensyn til Israels omgivelser ligger der en europisk rolle .
Det er derfor ogs vigtigt , at associeringsaftalerne med Jordan og gypten bliver til noget s hurtigt som muligt .
Jeg er enig med kommissr Marn i , at Parlamentet m gre alt for at sikre palstinensernes finanser og en varig konomi .
For uden udsigt til en konomisk og social udvikling af de israelske naboer vil jalousien og angsten for Israel , et hrdtarbejdende demokrati , opretholdes .
<P>
Hr. formand , til sidst . Jeg anser en garanti fra Parlamentet om at forsoningsprocessen i Israel vil blive fremmet ved hjlp af Beda-Fondene for at vre en vigtig opgave .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bertens">
) Hr. formand , dette er et ndrb og ikke nogen analyse , for den har vi fet af hr . Wohlfart og kommissr Marn , hvilket jeg siger dem tak for .
<P>
Fredsprocessen befinder sig i en yderst drlig tilstand .
Det ved enhver .
Det ser ud som om den ligger p ddslejet , og hvis der ikke hurtigt kommer en ny impuls , vil den d .
Endog ikke den amerikanske udenrigsministers mgligsforsg har kunnet bne patstillingen .
I en spiral af bombeangreb af Hamas og gengldelsesaktioner synes fredsprocessen at d hen med udelukkende tabere .
Hamas-terrorismen skal bekmpes p enhver mde , og det m krves af Arafat , at han holder sine lfter .
Men ved en langvarig lukning af de palstinensiske omrder og indefrysning af 60 % af de palstinensiske myndigheders statsindtgter skaber den israelske regering sine egne fjender i en atmosfre af frustration , armod og mangel p perspektiv .
<P>
De politiske ledere har mistet initiativet p grund af manglende mod , og ekstremister p begge sider har med eskalerende ugerninger skabt et klima af mistillid og had , der sandsynligvis er strkere end for to r siden .
Hvis farten snkes yderligere , er der fare for , at de involverede i Mellemsten farer vild i deres egen sandstorm og blndes .
<P>
Hvor er de visionre politikere , der har sat fredsprocessen i gang ?
Der er nu igen behov for nye gennembrud i stilstanden .
Det er nemt at sige , men svrt at gennemfre .
P grundlag af Oslo-aftalerne m vi finde en endelig lsning p stridighederne og i denne metode passer ingen tabuer og bestemt ingen " je for je og tand for tandindstillinger  som mellem Israel og palstinenserne og mellem Israel og Libanon .
<P>
Vi lever i en moderne tid med moderne slogans og forhbentlig med en moderne fred .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , sidste lrdag var det fire r siden , at man i Washington underskrev den skaldte " Oslo-aftale  , og det var en dag , der burde have vret en gldesdag bde i Israel og i Palstina .
Men det blev en dag med ngstelse for fremtiden for en fredsproces , der hnger i en tynd trd .
Det blev ogs , og det glder mig , en kampdag .
Den folkemngde , der var forsamlet i Tel Aviv mod Netanyahou-regeringens politik og for freden , er et tegn p hb , som vi m hilse velkommen .
Mere end nogensinde skiller demarkationslinjen ikke bare israelere og palstinensere , men ogs tilhngere og modstandere af fredsprocessen .
<P>
I denne forbindelse var det en beundringsvrdig og sigende reaktion , der kom fra moderen til den lille Smadar , et af ofrene for det sidste attentat , som Hamas i Israel har taget ansvar for , en kriminel handling , som vi fordmmer skarpt , idet hun henvendt til Benjamin Netanyahou , som beskyldte Yasser Arafat , selvom bombemndene er dennes vrste modstandere , sagde :  Det er din politik , der har drbt hende  .
Denne politik , som den franske udenrigsminister har ret i er en katastrofe , frer direkte mod en eksplosion af vold og til krig , hvis der ikke i tide sttes en stopper for den .
Nr bosttelserne p Vestbredden og i Jerusalem fortstter , nr selvstndige omrder fortsat er omringet og afskret fra hinanden , nr arbejdet p havnen i Gaza forbliver blokeret , nr lufthavnen er lukket , nr tusinder af politiske fanger stadig tilbageholdes og ikke frigives , nr tilbagetrkningen af tropperne , som det udtrykkeligt er fastsat i aftalen , ikke gennemfres , og nr Tsahal vover pelsen ved pny at trnge ind i de selvstndige omrder , kan det vrste ske og dermed delgge alle de anstrengelser , der hidtil er gjort for at forsge at garantere sikkerhed , fred og en gensidig udvikling for alle folk i regionen .
<P>
Men hvad kan Europa gre ud over at yde bistand , ndhjlp og udviklingshjlp - der mere end nogen sinde er ndvendig for det palstinensiske selvstyre ?
Det er et absolut afgrende problem , der i denne forbindelse rejses af hr .
Marn . Men hvad kan Europa herudover gre p politisk niveau for at redde freden i Mellemsten .
Jeg gentager endnu engang , at en omgende fastfrysning af associeringsaftalen mellem Israel og Europa forekommer mig at vre en nyttig foranstaltning , hvis man samtidig prciserer over for israelerne , at det ikke er Israel , men den nuvrende regering , man sigter , og at man forsger at udve et ndvendigt politisk pres for at tvinge regeringen til at respektere dens forpligtelser fra Oslo og Washington .
Europa er ofte utilfreds med , at vi ikke spiller den rolle p internationalt plan , der tilkommer os .
Dette er en mulighed til at vise en klar politisk vilje , nemlig viljen til at redde freden i Mellemsten .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand ! Forleden sammenlignede den franske intellektuelle Edgar Morin Israels premierminister Netanyahu med den efterlyste bosnienserbiske leder Karadzic .
Sammenligningen kan virke overdrevet , men ved nrmere eftertanke ligger der en del i det .
<P>
I Palstina begr begge sider ganske vist voldshandlinger , som vi alle fordmmer , ikke mindst de seneste vanvittige terroristhandlinger i Jerusalem .
Det bemrkelsesvrdige er alligevel , at det p den palstinensiske side er fredsvennerne , der har den politiske magt og fredssabotrerne , der jages af politiet .
I Israel er det snarere omvendt .
Iflge den israelske oppositionspolitiker Yossi Sarid var premierminister Netanyahu til og med indforstet med den seneste illegale jdiske koloniseringsaktion i et palstinensisk kvarter i Jerusalem .
Hvorfor reagerer Netanyahu p denne mde ?
Svaret er nok ganske enkelt : Han reprsenterer en ideologisk ekstremisme , der kun lever og trives under ufred , kun nr utryghed er en del af den israelske hverdag , kun nr en arabisk trussel kan males op med en vis trovrdighed .
<P>
Hvad ville der blive af Netanyahu , Sharon og de andre israelske  hge  , hvis der blev endegyldig fred med en palstinensisk stat ?
Jo , de ville blive fejet vk af de fredselskende israelske vlgere !
Derfor er der desvrre grund til at vre urolig for fremtiden i Palstinaregionen .
Der tales nu i international presse om palstinensisk revolte , en ny intifada , som reaktion p de israelske provokationer .
Der tales til og med om en israelsk skaldt prventiv krig mod Syrien .
Sdan noget har vi jo set fr et antal gange i historien .
<P>
Naturligvis skal vi fordmme alle voldshandlinger .
Naturligvis skal vi granske alle aktrer , ogs den palstinensiske myndighed , og ikke mindst Arafats personlige autoritre metoder og mulighederne for korruption , som palstinenserne nu ogs selv har undersgt .
Men der br ikke rde nogen tvivl i Den Europiske Unions ageren om , at hovedansvaret for , at fredsprocessen nu er truet ligger hos den nuvrende israelske regering , ikke hos det israelske folk .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Pradier">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , kre kolleger , i Israel spreder eksplosioner , bombeattentater i busser og p markeder stadig dd og delggelse .
Enhver borger , der om morgenen tager afsted p arbejde , har ret til at komme levende hjem igen om aftenen , og enhver national myndighed har ret til at beskytte sin civile befolkning .
Dette er en klar selvflgelighed .
<P>
Men gres dette ndvendigvis bedst ved oprettelse af militr overvgning p alle veje p Vestbredden ?
Ved at konfiskere tusinder af hektar hos sin nrmeste nabo ?
Ved at indesprre borgere i hundredetusindvis i deres landsbyer eller byer , og hermed dmme folk , hvis eneste fejl er , at de er arabere , til arbejdslshed ?
Gres det bedst ved at sprnge et hus i luften , der tilhrer familien til en person , der er mistnkt for at tilhre en yderliggende bevgelse ?
Gres det bedst ved p naboens land at oprette bosttelser med folk , der er bevbnet til tnderne ?
Ved at holde lejetropper i Sydlibanon eller ved at forhindre palstinenserne i at eksportere deres produkter ?
<P>
De israelske myndigheder synes at mene , at det er den rigtige mde , eller at det i hvert fald er ndvendigt .
Hertil kan man kun sige , at hvis det er ndvendigt , er det i hvert fald ikke tilstrkkeligt .
<P>
Den nye blge af attentater i Israel viser os , at den vej man har valgt , er en stor fejltagelse .
Det er klart , at en sdan attitude er beklagelig .
Man vender freden ryggen , og man tilvejebringer alle betingelser for , at fanatikerne kan beg nye attentater .
<P>
Den Europiske Union br forene sine krfter med det utrttelige amerikanske diplomati , som man indtil et vist punkt br rose , eftersom de sm fremskridt , der har fundet sted indtil videre , i hvert fald gennem de seneste r , i virkeligheden skyldes denne aktivitet .
Alle husker hr . Bakers ugentlige rejser til Mellemsten for at opn underskrifter .
<P>
I hvert tilflde har hr .
Marn mindet os om det , og jeg m indrmme , at hans indlg skrmte mig lidt . Den Europiske Union indskyder betydelige mngder penge og energi , men sandsynligvis ikke under de rigtige betingelser til at skabe en virkningsfuld effekt .
Det er alts ndvendigt , at vi fortstter vores anstrengelser p politisk niveau med et pres p den israelske regering , men mske ogs med et tilsvarende pres p de palstinensiske myndigheder , s de ndrer deres metoder og skikke .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , kolleger , i sin glimrende bog  The decline of Eastern Christianity under Islam : from Jihad to Dhimmitude  udvikler den jdiske , israelske historiker Bat Yeor en teori om , at mens de kristne ofte ikke har fulgt Kristus budskab om krlighed , gjorde muslimerne , nr de gav sig hen til vold , ikke andet end at efterligne selve profeten Muhammed , der var en grusom hrchef fra Medina , som skar hovederne af sine fjender og gav kvinder og brn til sine mnd .
<P>
Det er sandt , at der i adskillige af Koranens kapitler - jeg henholder mig Pliade-udgaven , der er godkendt af universitetet i Alazar - beordres tilintetgrelse af de vantro og , alt efter Islams interesse , dden eller livet for de mennesker , der bekender sig til jdedommen eller kristendommen , afhngig af , om de har status som dhimmi .
Der findes desvrre ikke nogen alternativ Koran .
<P>
Men over for Islams vold , fundamentalisternes vold , findes ogs de jdiske fundamentalisters vold .
Her m man beundre det arbejde , der udfres af Isral Schak , der er professor ved universitetet i Tel Aviv , og som i sin bog  3000 ans de vie d ' Isral  modigt afslrer grundpillerne for det , den bermte filosof fra Jerusalem , Yoshua Leibowicz , i avisen " Le Monde  ikke tver med at kalde den jdiske nazisme .
<P>

Et eksempel herp er regionalrdsmedlemmet fra le de France , den rd-grnne Konopnicki , der , idet han kynisk tror , at man ikke vil undersge det nrmere , i nr . 463 af tidsskriftet " l ' Arche  proklamerer sin begestring for den bermte rabbiner lie Munk , der er en stor fortolker af Maimonide , som i bogen om de " Fortabte  , side 615 , udtaler , at tyrkere og negre ikke er mennesker og i vrigt indgende uddyber ndvendigheden af , og jeg citerer :  af alle Guds bud , at efterleve det om at drbe efterkommere af de vantro , det vre sig sm brn , deres fdre og bedstefdre  .
<P>
Jeg og mange andre mener , at lie Munks religise ideologi , for kun at nvne ham , der er forankret i Maimonide , som er Konopnickis forbillede og udgivet i stort antal i Frankrig , navnlig p det store jdiske biblotek Colbo , forklarer Netanyahou-regeringens adfrdmnster , der p en gang stammer fra denne teokratiske kultur og fra Gordons yderliggende nationalisme , der er Ben Gourions forbillede .
<P>
Det er p grund af denne frygtelige modstilling , fra denne udryddelseslogik , som Abrahams fjerne slgtninge udver , fjender i rhundreder , at den israelsk-arabiske krig desvrre fortstter .
Men Netanyahou tager fejl .
Israel kan ikke vinde freden ved gang p gang at knuse det palstinensiske folk , over for hvem den arabiske solidaritet endnu engang ender med at gre sig gldende .
<P>
Jeg troede engang , at afrikanderne i Sydafrika mske havde ret i at ville organisere en adskildt udvikling for folk , der var vidt forskellige .
Da jeg s apartheids virkelighed , i dens verden af pigtrd , township og bantoustans , forstod jeg med det samme det vanvittige i denne politik og dens hndhvelse .
Det samme glder for Israel , som p trods af den massive sttte fra USA ikke i det uendelige kan fortstte med at placere en ulykkelig palstnensisk befolkning , der dog er ung , modig , intelligent og foretagsom p sm stykker land mellem nogle vagttrne .
Jeg gentager , apartheid er det rene vanvid for Israel , som det var det for Sydafrika .
<P>
Hvis Israel ikke finder en lsning , der lever op til befolkningernes og menneskenes vrdighed , er der intet , der kan redde landet fra katastrofen .
Men i jeblikket kan man kun gyse , nr man tnker p , at de arabiske borgere ikke har samme identitetskort som jderne .
<P>
Jeg vil endelig stille mit sprgsml og afslutte , hr. formand .
Hvordan kan det vre , at folk , som uophrligt nsker at give udlndinge i Frankrig samme rettigheder som franskmndene , kan acceptere , at araberne , i deres eget hjemland , behandles s forfrdeligt ?
Den fejltagelse , der finder sted ved bredden af Seinen , finder kun sin lige i den fuldstndig tilsvarende fejltagelse , der finder sted ved bredden af Jordanfloden .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Colajanni">
Hr. formand , vi ngter fortsat at sige , at Oslo-aftalerne er dde , fordi vi ser intet andet alternativ end krig .
Hvis der virkelig findes alternativer til Oslo , som ansvarlige israelere indimellem erklrer i pressen , har det internationale samfund - nemlig De Forenede Stater , Europa og Rusland , der var denne aftales garanter - ret til at kende dem nu .
Fredsprocessen er i jeblikket inde i en meget alvorlig krise , hvorfor ethvert forsg p at undg , at den delgges uden alternativer br gres nu .
Der er ikke meget tid , for situationen er uholdbar .
Derfor sttter vi rdsformandens forslag om at danne en permanent sikkerhedskomit mellem Europa og De Forenede Stater , som kan gribe ind for at lgge det strst mulige pres p begge parter .
<P>
En adfrdskodeks er ndvendig for at vende en udvikling , der ellers vil fre til en katastrofe , men det kommende topmde i New York sidst i denne mned br frst og fremmest prcisere det strategiske aspekt : er de to hovedmodstandere stadig i deres inderste og gennem de midler , de tager i anvendelse , indstillet p fred ?
Topmdet m vise , om fredsprocessen stadig er gyldig for den israelske regering .
Det er af afgrende betydning , for det ser ud til , at svaret er nej !
I modsat fald er den forpligtet til at fremstte et nyt globalt og eksplicit forslag , sledes som der som nvnt har vret forlydender om i pressen .
Uden denne grundlggende afklaring vil intet delforslag have nogen virkning .
<P>
Nr dette punkt s er afklaret i New York , kan man selvflgelig vedtage en adfrdskodeks , behandle de foranstaltninger , som palstinenserne vil stte i vrk mod terrorismen samt n frem til et flles fodslag , der ikke kun omfatter indsats fra militret og politistyrkerne , om kampen mod terrorismen .
Jeg nvnte , at denne enighed ikke skulle vedrre militret og politistyrkerne alene , for det forekommer mig , at Hamas-terrorismen ikke er den eneste form for terrorisme i denne del af verden .
I de lande , hvor terrorismen er blevet isoleret og overvundet - og jeg kunne nvne mange eksempler - er dette altid sket p grundlag af et frst og fremmest politisk nederlag frem for et politimssigt eller militrt .
Den israelske regering synes at glemme , at sejren over terrorismen kun er mulig ved at isolere den politisk fra folket , og den handler ikke i jeblikket i denne retning ved at skabe vanskeligheder af enhver art , for eksempel af politisk art , for Arafats trovrdighed og konomiske grundlag .
<P>
Isolering af terrorismen er mulig , hvis folk kan se fremskridt i freden , hvis der er reelle fordele , hvis ledere som Arafat og Rabin handler i folkets interesse .
Hvis denne proces bryder sammen , vinder de modsatrettede krfter og i frste rkke terrorismen .
Kun p denne mde kan terrorismen isoleres .
Dette er et meget vigtigt punkt , fordi den israelske regerings sikkerhedskrav og beskyldningerne mod palstinenserne om ikke at gre nok er baseret p en id om terrorismebekmpelse , der kan diskuteres , fordi den nppe vil give resultater .
<P>
Hvad angr kommissr Marns anmodning , vil jeg vre ganske kort .
De har ganske ret , og til november vil EuropaParlamentet forsge at spille sin rolle fuldt ud .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg m sige , at jeg deltager i dagens forhandling med en strk flelse af tristhed .
Vi har i lang tid hbet , at fredsprocessen i Mellemsten ville blive afsluttet med en eller anden lsning .
Jeg kan tydeligt huske , at jeg var ked af det , da jeg kom hjem efter besget i Israel tidligere i r med EuropaParlamentets delegation .
Der var tilsyneladende hverken enighed i Israel eller hos PLO eller inden for den palstinensiske bevgelse generelt om den videre fremgangsmde .
Det er meget svrt at finde en lsning , nr der ikke hersker enighed .
<P>
Jeg lyttede opmrksomt til rdsformandens og kommissrens udtalelser tidligere p dagen .
Jeg synes , at kommissr Marn var meget ligefrem og ben , og endda modig , i sine bemrkninger .
De ting m og skal siges p nuvrende tidspunkt , og Parlamentet , som jo har en rolle at spille i denne process , skal n til en konklusion .
<P>
Men der er mange andre , som har en rolle at spille , og det bliver ikke altid anerkendt , at vi har brug for bedre koordination af vores hndtering af de aktuelle problemer i Mellemsten .
Som jeg tidligere har nvnt , er Syrien en vigtig aktr , som har meget at st til regnskab for , da Syrien jo ikke kunne finde en lsning p fredsprocessen , som vi alle nsker en positiv lsning p .
Det samme glder Iran .
Disse to lande isr br irettesttes , ikke alene af USA , men ogs af De Forenede Nationer og Den Europiske Union .
Jeg hber , at isr EU vil forsge at opfordre De Forenede Nationer - som i jeblikket er i gang med reformer - til at reagere p begivenheder i verdens problemcentre .
Det er ikke ndvendigvis det rigtige , at vi altid regner med , at USA trder til som verdens politibetjent .
Den Europiske Union har bestemt en rolle at spille .
Som tidligere ppeget , har vi betydelige interesser i omrdet : den konomiske sttte , vi yder til palstinenserne og naturligvis ogs handelsassocieringsaftalerne med israelerne .
<P>
Alt i alt var det dog opmuntrende at hre hr . Colajanni sige mske det eneste , som vi alle kan vre enige om - at terrorismen skal isoleres .
Det kan dog kun ske i samarbejde med Syrien og Iran .
Det var ogs opmuntrende at hre , at vi i jeblikket har et godt forhold til den jordanske regering - som er en vigtig aktr i denne sag .
gypterne har altid ment , at de har en vsentlig rolle at spille i Mellemsten , og jeg opfordrer dem til at deltage fuldt ud i denne overordnede diskussion , som vi bestemt skal prve at fre ud fra dette internationale perspektiv .
<P>
Vi hber alle p et positivt resultat af nste uges drftelser i Washington .
Men vi m ogs lige minde os selv om , at livet gr videre i Mellemsten .
Hver dag krydser 30.000 palstinensere grnsen til Israel for at g p arbejde .
Som en Europisk Union har vi gode muligheder for at srge for overensstemmelse mellem disse konklusioner og fredsprocessen , s vi ikke skal fortstte debatten i en uendelighed .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Nordmann">
Hr. formand , jeg tror , at den strste fejltagelse dette Parlament kan beg i dag , ville vre at begrave fredsprocessen for tidligt .
Nr man undersger situationen nrmere , kan man konstatere , at den er , som det populrt siges , alvorlig men ikke hbls .
<P>
Resultatet af fru Albrights rejse til Mellemsten var ikke negativt , som visse gode sjle vil gre det til .
Ophvelsen af blokaden er en vigtig foranstaltning , nr det vedrrer et land , som er tvunget til at forsvare sig mod truslen om terrorisme , som rammer dagligt .
Vi skal undg at kaste benzin p blet .
<P>
Derfor er de seneste udtalelser fra den franske udenrigsminister beklagelige .
Fredsprocessen skal opst mellem palstinenserne , som de er , og den israelske regering , som den er , nemlig demokratisk valgt .
Lad os ikke fornrme nogen af parterne , det ville vre en fornrmelse mod freden .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , at forsge at reducere den nuvrende krise i fredsprocessen i Mellemsten til et sikkerhedssprgsml ville uden tvivl vre en stor fejltagelse .
Vi fordmmer alle p det kraftigste de uacceptable attentater , der har skabt uskyldige ofre i Israel .
Men vi ved alle , at nglen til de nuvrende hndelser i denne region netop er manglende overholdelse af det , der blev aftalt i Oslo , en manglende overholdelse , som ledes af Benjamin Netanyahus regering .
Ministerprsident Netanyahu forsger at genforhandle , eller rettere at indfre noget andet end det aftalte , og ikke kun hvad angr bosttelserne .
F.eks. har han ikke gennemfrt de tilbagetrkninger , der blev aftalt med den nationale palstinensiske myndighed , han blokerer de territorier , der styres af denne myndighed , han holder tusinder af fanger i fngsel .
Hvad opnr Netanyahu med denne ulovlige politik ?
For det frste at svkke prsident Arafat , for det andet at frustrere palstinenserne og give nring til terroristerne , for det tredje at opmuntre disse terroristgrupper og endelig at opmuntre de israelske ekstremister , som her for nylig har udfrt s beklagelige og provokerende handlinger som i Ras al Amoud .
<P>
Hr . Netanyahu gr endda endnu lngere og tillader sig at gennemfre aktioner mod Libanon , som hren i dette land med rette har vret ndt til at besvare .
Med andre ord har hr . Netanyahu hovedansvaret for det , der sker , fordi han ikke overholder Oslo-aftalerne , og fordi han glemmer international lov .
<P>
I dette tilflde er USA lidt efter lidt ved at miste sin rolle som mgler .
Fru Albright handler f.eks. radikalt imod hr . Baker .
Fru Albright har haft til hensigt at sttte Netanyahu , ikke at fordmme det vsentlige .
Og det , Europa skal gre , er at bede USA om at genoptage en balanceret holdning og presse Netanyahu f.eks. ved at indefryse de gldende aftaler med Israel og i vrigt fremme bistanden til den nationale myndighed i Palstina .
I dette omfang nsker jeg at sttte hr . Marns forslag .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Ullmann">
Hr. formand , missio pacis , fredens mission .
Sdan har den gammelkirkelige bibelfortolkning tydet navnet Jerusalem .
Kan man bibeholde denne fortolkning i betragtning af fredsfjendernes barbariske terror ?
Fortolkningen skal ikke blot bibeholdes , den kan vitterligt bibeholdes , for denne by , Yad Vashems by og byen med lunden for de retfrdige fra alle folkeslag reprsenterer sejren over terrorismen .
Terrorismen kan besejres , men kun p en mde : Ved hjlp af en urokkelig tro p , at der ikke findes noget alternativ til freden og fredsprocessen .
Derfor vil jeg her gerne - jeg er klar over mit votums ensidighed - p vegne af min gruppe appellere til hr. ministerprsident Netanyahu og hans regering om at opfylde Oslo-aftalen til punkt og prikke , omfattende og i fredsprocessens nd .
Hvis sikkerhed er centrum for hans politik , er det tydeligt , at sikkerheden for det israelske folk kun kan opns p denne ene mde , som blev pbegyndt i Washington og Oslo .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Cellai">
Hr. formand , p vegne af Alleanza Nazionales medlemmer vil jeg gerne udtrykke vores fulde solidaritet med den israelske befolkning efter de seneste terrorattentater .
<P>
Vi fordmmer samtidig strkt den frembrusende fundamentalistiske islamiske fanatisme , som uanset situationen i vrigt ikke har nogen undskyldning for at gribe til tilfldige attentater , hvor det ofte er uskyldige civile i alle aldre , der mister livet .
<P>
Nr dette er sagt , er der imidlertid ingen tvivl om , at fredsprocessen udsttes for hrd sgang p grund af arabernes og israelernes uforsonlighed .
Desvrre m vi ogs endnu en gang understrege , at Europa ingen strk , lokal tilstedevrelse har i dennne kriseregion , der endnu en gang er nsten fuldstndig overladt til det amerikanske diplomati .
<P>
Dette , hr. formand og kre kolleger , er et Europa , vi ikke bryder os om , et Europa , der forsger at gre fremskridt p det konomiske og monetre omrde , men er passiv eller fravrende inden for det internationale politiske og diplomatiske initiativs omrde : et handlingslammet Europa .
Vi ville foretrkke , at Europa sammen med de amerikanske allierede arbejdede aktivt for fred og konfliktlsning , og at der helt konkret var en europisk reprsentant , der ikke blot kunne udtale sig formelt , men hvis informationer og afgrelser ville fre til bevidste svar fra de europiske nationers side .
<P>
Vi har under alle omstndigheder pligt til i den nuvrende situation at sprge os selv , hvad vi kan gre for at standse det tiltagende had og den omsiggribende intolerance .
Vi mener , at Den Europiske Union p den ene side br gre brug af alle sine konomiske og handelsmssige magtmidler for at straffe de stater , der beskytter og sttter terroristgrupperne , og p den anden side br pvirke de nuvrende israelske ledere til at ndre deres politik i de nye bosttelsesomrder .
<P>
Afslutningvis vil vi gerne henvise til Shimon Peres ' kloge ord , da han sagde , at det at vinde en krig - og Israel har vundet tre - er noget helt andet end at besejre terrorismen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissr , kre kolleger , for at undg enhver tvivl med hensyn til min holdning , vil jeg med det samme sige , at jeg sttter det flles beslutningsforslag vedrrende de blodige attentater i Jerusalem og fredsprocessen i Mellemsten .
Jeg bifalder ligevgten i forslaget og tilslutter mig svel den udsendte appel som de forslede tiltag til genoptagelse af fredsprocessen .
Det er den eneste mde , hvorp man kan sikre varig sikkerhed for de israelske borgere og det israelske folk samtidig med respekten , vrdigheden og friheden for det palstinensiske folk .
<P>
Men jeg vil nu benytte hovedparten af min taletid til at sige , at intet , og jeg understreger intet , kan retfrdiggre terrorisme , attentater p civile og massakrer p uskyldige .
Terrorismen har altid ophavsmnd , ledere , organisationer , netvrk , pengebagmnd , men den kan aldrig retfrdiggres !
I mange lande verdenen over har man mrket den for nyligt eller mrker den endnu , selv i Europa med Italien , Tyskland , Frankrig , Storbritannien eller Spanien .
I dag bliver tusindvis af uskyldige myrdet i Algeriet i en oplysningsfjendsk ideologis navn .
Alle disse lande udgjorde , eller udgr , forskellige tilflde , og alligevel har de lidt eller lider under og bekmpet eller bekmper terrorismen .
<P>
I Israel ramte terrorismen Jerusalem under Prez- regeringen midt under fredsforhandlingerne , lige som den i dag rammer Jerusalem under Netanyahu-regeringen .
Kun gennem en skarp og massiv fordmmelse fra verdensopinionen , uden betingelser , uden undtagelser , kun gennem en koordineret indsats fra alle civiliserede befolkninger og lande for bekmpelse af terrorismen , vil det lykkes at sl terrorismen tilbage , om ikke at udslette den .
Det er den pris , vi m betale for fred i Mellemsten .
Det er den pris , vi m betale for verdensfreden .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at det er en sdan reaktion , og ikke medlidenhed , de forpinte fra Jerusalem og Algier forventer af os .
Det er Europas og dette Parlaments pligt at huske alle om dette !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="De Esteban Martn">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , desvrre er vi endnu engang i dette Parlament ndsaget til at tale om den fejlslede fredsproces i Mellemsten , og dette , mine damer og herrer , er meget frustrerende .
<P>
Som vi har set , er der stadig lang vej til at opn fred og stabilitet i denne zone , og de seneste terroraktioner er kun et udtryk for meningslsheden og en hindring for fredsprocessen .
Jeg tror , det er vigtigt at understrege , at ingen af hovedpersonerne i denne proces helt kan gennemfre sin egen opfattelse af de eksisterende problemer og endnu mindre ved hjlp af provokation eller vold .
<P>
Den arabisk-israelske konflikt kommer ingen udenom , den er kompliceret og omfatter en lang rkke faktorer , hvis lsning krver en fast politisk vilje .
Vi m dog krve af parterne , at de samarbejder , at den israelske regering ikke fortstter med sin politiske provokation ved hjlp af bosttelserne , og at det lovgivende palstinensiske rd forstrker kampen mod terrorismen ved at arrestere aktivister , kontrollere og genetablere lov og orden og tage de ndvendige midler i brug mod disse terrorgrupper .
<P>
Den eneste vej til en lsning , der fremmer fredsprocessen - det har vi fremfrt gentagne gange - er dialogen og streng overholdelse af Oslo-aftalerne .
Derfor br vi fra Parlamentets side med tilfredshed modtage forslaget fra Rdets formand om at oprette et permanent sikkerhedsudvalg , hvor Den Europiske Union og USA arbejder sammen for at mgle i konflikten .
Med henblik herp skal Den Europiske Union stille sin identitet som sikkerhed og reagere hurtigt og med n stemme over for begivenhederne .
Jeg blev meget bekymret over at hre hr . Marns ord om muligheden for , at Kommissionen stter en stopper for midlerne til at hjlpe det palstinensiske folk , hvis jeg har forstet det korrekt .
<P>
Under alle omstndigheder tror jeg , hr . Marn , at det ogs er ndvendigt , at vi fra Den Europiske Unions side gr en vsentlig indsats for mere effektivt at implicere de arabiske lande i fredsprocessen , s de ikke modtager terrorgrupper i deres lande , og s de bidrager konomisk til at lette det palstinensiske folks udvikling i lyset af de israelske myndigheders konomiske overgreb , som allerede er blevet nvnt her i Parlamentet .
<P>
Hr. formand , lad mig afslutte med disse ord : Styrke og politiske midler , der gr det muligt at kontrollere stabiliteten i omrdet , samt sttte fra det internationale samfund til en fortsat dialog mellem de implicerede parter .
Vi hber , at meddelelsen om forhandling mellem palstinenserne og israelerne i slutningen af denne mned vil f en god afslutning , og at den ikke forstyrres af nogen provokationer .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg tror , at efter mordet p prsident Rabin og Netanyahus overtagelse af magten m vi se i jnene , at det scenario , vi ser udspille sig nu , ikke lngere kan betragtes som urealistisk .
<P>
De internationale implikationer er desvrre i langt hjere grad end det hidtil er blevet anfrt her i salen af meget stor betydning .
Det er Israels forbindelser med alle de arabiske lande , der her springer i luften .
Samtidig undermineres Europas forhold med de lande , hvis folk er muslimer .
De grsktyrkiske forbindelser og det cypriotiske sprgsml indgr nu i en bredere ustabilitetszone .
Af denne grund tror jeg , at afgrende foranstaltninger er pkrvet .
Sdanne foranstaltninger er ikke hidtil blevet truffet , heller ikke af De Forenede Stater .
Det vigtigste er efter min mening , at vi redder Oslo-aftalerne .
Vi m ikke forlade disse aftaler i vores sgen efter et andet udgangspunkt .
Der m lgges et klart og tydeligt pres p Israel , og samtidig m der ydes sttte under de betingelser , som mange af kollegerne har nvnt , til Palstina .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Fret">
Hr. formand , kre kolleger , intet nyt under solen i Mellemsten .
Over for hinanden str to befolkningsgrupper , to nationer , den ene er intolerant , imperialistisk , sandsynligvis den eneste stat , der fuldkommen ustraffet er fundamentalt racistisk , og den anden , det palstinenske folk , der i rtier har sgt efter et land , deres forjttede land , deres fdreland , deres forfdres og deres brns land .
<P>
Det siger sig selv , at vi uden undtagelse fordmmer de palstinensiske terroristers handlinger .
Hverken de blodige attentater , den hebraiske stats provokationer eller Uncle Sams velvillighed over for Israel kan undskyldes .
<P>
I lbet af de tre r jeg har siddet i denne forsamling , har jeg gentagne gange hrt tale om pligten til at gribe ind .
Er tiden ikke kommet for Europa , som anvender betydelige pengesummer p freden i Mellemsten , til at hve stemmen og , med en fasthed , der vil overraske verden , gennemtvinge en respekt for befolkningers , mnds , kvinders og brns ret til fred , sikkerhed og frihed ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer . Der er blevet sagt meget her til morgen , som beskriver tilstanden , men lad os se p et perspektiv , en kulisse , som kan true i Mellemsten .
Netanyahu har frt sin valgkamp og vundet - det ville jeg lige erindre Hr . Wurtz om , nemlig at et flertal i det israelske folk har valgt ham p tre nejpunkter : Nej til et stop for bosttelser , nej til at trkke militret ud , nej til en dobbelt stat , og dermed nej til en palstinensisk stat .
<P>
Hvis det ikke ndres til tre ja-punkter , hvilket i sidste ende betyder en tilbagevenden til Oslo-aftalen og dermed til en aktiv fredspolitik , kan den farlige udvikling , som Netanyahu har indledt , ikke standses , og den vil blive kombineret med en anden farlig udvikling .
Naturligvis skal Arafat standse terroristerne .
Naturligvis skal vi gentage dette krav igen og igen , det er fuldstndig korrekt .
Men vi skal vre klar over en ting : Terroristerne rammer ikke kun israelske civile personer , de rammer ogs Arafat , hvilket efter min mening er deres politiske ml , for de mennesker , som kaster bomber , har to ml : Ud over at ramme Israel , som er deres grundlggende ml , er deres andet ml et internt palstinensisk ml : at svkke Arafat .
Hvis Arafat svkkes - lad os endda antage , at han bliver vltet - ser scenariet sledes ud : Netanyahu , som arbejder ud fra tre nej-punkter str over for en palstinensisk ledelse , som udelukkende satser p vold , eller i det mindste over for en stor del af palstinenserne , som nsker dette .
<P>
Efter min mening vil en sdan situation entydigt betyde en langvarig krigerisk kontrovers .
Det vil sige , at vi har at gre med en meget vanskelig og farlig situation .
Heldigvis har fru Albright p sin nuvrende rejse endnu engang skabt en distance til bde Israel og terrorismen , som i sagens natur skal vre lige stor .
Det s anderledes ud i begyndelsen .
<P>
Hvis USA indtager en ensidig position til fordel for den ene eller anden side , vil fredsprocessen ligeledes vre slut . Derfor skal EU , hr. rdsformand - og mange tak til Dem , hr. kommissr , De antydede det - spille en langt mere aktiv rolle , for kun p den mde kan vi yde vores bidrag til sikring af freden .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg tror ikke , der er meget mere at sige om situationen i Mellemsten , men jeg vil gerne henvise til det , som blev sagt af nstformand Marn .
Vi m , ganske som han beder os om , vre bevidste om , at vi for jeblikket sttter situationen med konomisk bistand ikke til udvikling , men til social sikring af palstinenserne .
Jeg tror , at vi kan gre det , og at vi br fortstte med at gre det , men der er naturligvis en grnse .
<P>
Parlamentet vil uden tvivl reagere positivt p denne anmodning , fordi jeg tror , at det ikke kun for Palstina , men ogs for Israel , og naturligvis for befolkningerne i dette omrde er ndvendigt , at de kan se , at borgerne lever lidt bedre , sledes at denne proces kan overleve den skrbelige situation .
Dette er det budskab , som Machrakdelegationen modtog ved den sidste rejse , og som vi har fet af alle , der har besgt os her .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige , at jeg glder mig meget over associeringsaftalen med Jordan , og jeg glder mig over , at de nppe berettigede og forstelige hindringer , der stadig eksisterede , er forsvundet .
Intet af dette vil lse problemet , det ved vi godt .
Lsningen er ikke i vores hnder , men i hnderne p Israel og i hnderne p Palstinas nationale myndighed .
Vi kan ikke gre andet end fortsat at tro p Oslo , at stte vores lid til Oslo .
<P>
Derfor vil jeg her gerne udtrykke vores sttte til den beslutning , som vi fremlgger , og som indeholder en hilsen og en lyknskning fra dette Parlament til de politiske initiativer , som Den Europiske Union har taget i de seneste uger , og som br fortstte i fremtiden .
<SPEAKER ID=57 NAME="Wohlfart">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne tilfje nogle ord til afslutningen p denne debat ; en debat der , som alle indlggene har vist , har vret prget af bedrvelse og frustration over for realiteterne fire r efter underskrivelsen af Oslo-aftalen .
Men jeg bevarer hbet , nr jeg konstaterer , at ingen af talerne har givet op , og at alle er enige om , at vi , selvom den aktuelle periode er dramatisk og meget vanskelig , og selvom nogle talte om fredsprocessens sidste chance , i mangel af andre lsninger m forsge alligevel at " f bolden i nettet  .
<P>
Lad os udtrykke os klart : Konsekvenserne ville vre dramatiske for Israel og palstinenserne , for deres naboer , men ogs for det internationale samfund .
Jeg tillader mig som lge at sige , at patienten er i livsfare , ja , han ligger ligefrem for dden .
Der er dog p dette tidspunkt stadig mulighed for genoplivning , og i forbindelse hermed tilslutter jeg mig min ven Manuel Marns udtalelser : Jeg betvivler strkt , at man ved at lukke grnserne , havnene og lufthavnene , ved at fastfryse skatteindtgterne , kort sagt ved at slukke for alt det , der svarer til den livsvigtige ilt for en patient , har fundet en passende mde at redde denne p .
<P>
Det er Rdets , Kommissionens og Parlamentets pligt at sttte de anstrengelser , der gres p internationalt niveau , ikke kun af USA , men ogs af vores srlige udsending , og at gribe denne sidste chance .
Det er muligt at opn en succes under forudstning af , at man frst og fremmest nedstter et sikkerhedsudvalg .
Det er tvingende ndvendigt at tage Israels legitime bekymring for dets borgeres sikkerhed i betragtning og fordmme og isolere terrorismen .
Hr . Arafat kan ikke komme terrorismen til livs alene .
Det forekommer mig at vre en selvflgelighed .
Vi m hjlpe ham og i den forbindelse ligeledes tilbyde perspektiver til en palstinensisk ungdom , der i jeblikket lever under mildest talt meget vanskelige vilkr .
Samtidig m vi ogs forsge at finde rammer for dette sikkerhedsudvalg , som i teorien er en god ting , men inden for hvilket der vil forekomme sammenstd , der krver en neutral mgler .
<P>
Hvad angr en adfrdskodeks , er jeg klar over , at dette ikke er et vidundermiddel , men det er et instrument , der kan have sin berettigelse , hvis man p politisk plan i den Europiske Union har mod til at opretholde et politisk pres p fredsprocessens parter .
De andre involverede parter har samme forpligtelse .
<P>
Jeg vil afslutte med at takke alle jer , der p en virkelig udtmmende mde endnu en gang har givet udtryk for jeres sttte til fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
ONP-vilkr p teleomrdet
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling om flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ONP-vilkr for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser p teleomrdet under konkurrenceforhold .
<SPEAKER ID=60 NAME="Read">
Hr. formand , det er mig en fornjelse at introducere andenbehandlingen af dette forslag fra Kommissionen , isr fordi denne grundlggende taletelefonitjeneste er den vigtigste for forbrugerne .
Det er grunden til , at flere af mine ndringsforslag stter fokus p forbrugerrettigheder , blinde og dve forbrugeres og andre marginalgruppers rettigheder , og samtidig naturligvis forstrker princippet om forsyningspligtydelser , idet der fremsttes yderligere bemrkninger dertil .
<P>
Nu vil jeg kort minde om definitionen af forsyningspligtydelser i samtrafikdirektivet , som jeg ogs var ansvarlig for .
Jeg citerer :  et bestemt begrnset st af tjenester af en given kvalitet , hvortil alle brugere uanset deres geografiske placering og p baggrund af specifikke nationale betingelser har adgang til en overkommelig pris  .
<P>
Kommissionen vil bemrke , at et af ndringsforslagene fremsat af min gruppe indebrer halvrlige rapporter til Parlamentet om fremskridt inden for forsyningspligtydelser .
Jeg mener , at det vil vre nyttigt for Kommissionen at f en kritisk gennemgang og bemrkninger - konstruktive , hber jeg - fra Parlamentet .
<P>
Jeg har med tilfredshed bemrket , at Kommissionen og Rdet ved frstebehandlingen tog hjde for flere af mine forslag om delvis medtagelse af mobiltelefoni i direktivets anvendelsesomrde , selvom Parlamentet p davrende tidspunkt ikke var enigt .
Jeg er temmelig sikker p - mske har Kommissionen visse bemrkninger hertil - at for forbrugerne vil mobiltelefoner og fastnettelefoner snart udgre stort set samme marked .
<P>
Desuden har jeg fremsat to ndringsforslag om tidsplanen for omsttelse og gennemfrelse .
Det skaber jo altid problemer , nr Parlamentet slkker p gennemfrelsesfristen - det opfatter medlemsstaterne som et stopsignal , s de ikke behver skynde sig .
Jeg anerkender vigtigheden af fristen for generel liberalisering , nemlig den 1. januar 1998 , men bde jeg og min gruppe mener , at to mneder er for lidt til medlemsstaternes omsttelse til national lov .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for min egen og flere kollegers skuffelse over , at Rdet ikke en gang ville overveje flere af Parlamentets ndringsforslag efter frstebehandlingen , isr i betragtning af , at vi blev bedt om at arbejde hurtigt , hvilket vi jo ogs gjorde .
Det har efter min mening skabt et ugunstigt klima for andenbehandlingen og for eventuelt yderligere samrd .
<P>
Mit sidste punkt er nummeroplysningstjenester , og her har jeg vret genstand for omfattende lobbyvirksomhed : sprgsmlet om privatlivets fred , retten til hemmeligholdelse , retten til at blive registreret i en nummeroplysningstjeneste uden omkostninger for forbrugeren og , ikke nu , men p et senere tidspunkt , en undersgelse af , om udgivere af nummeroplysningstjenester og andre , der drager fordel af fortjenester inden for sektoren p et eller andet tidspunkt skal anmodes om at bidrage til forsyningspligtydelserne .
Dette er af tidshensyn en meget kort beskrivelse af dette i store trk .
Jeg hber , at Kommissionen kan acceptere disse ndringsforslag p samme mde som mange af ndringsforslagene fra frstebehandlingen .
Jeg vil ogs gerne takke kolleger i andre politiske grupper for deres store indsats i samarbejdet om at n til kompromiser .
Vi vil naturligvis i 1999 behandle resultatet af Kommissionens grundige revision af hele gennemslagskraften af telekommunikationslovgivningen , og jeg er sikker p , at dette tredje forsg p liberalisering af taletelefoni vil blive revideret igen i 1999 .
<P>
Jeg indstiller hermed ved andenbehandling .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Herman">
Hr. formand , jeg vil p vegne af min gruppe gerne indlede med at rose fru Read for som sdvanlig at have udfrt et virkelig godt stykke arbejde .
Hun har vret lydhr over for de forskellige meninger , der er kommet til udtryk , og vanen tro og med stor iver har hun forsvaret forbrugernes og brugernes interesser .
Vi er stort set enige , pnr p to punkter , hvor vi m notere en lettere divergens , hvilket jeg gerne vil forklare .
<P>
Det frste punkt vedrrer optagelsen i telefonbger .
I flere lande er dette organiseret p en fuldstndig anerledes mde end i England eller andre steder .
I nogle lande foregr dette p kommerciel basis , hvilket er tilfldet for erhvervsregistre , som ogs kaldes gule sider , og hvor de , som anmoder om at blive optaget , og som nsker at anvende disse telefonbger som reklamemedie , naturligvis skal erlgge et belb .
Den mde , hvorp fru Read har udarbejdet visse ndringsforslag , fjerner denne mulighed , hvilket skaber et problem og en betydelig manglende indtjening .
<P>
Jeg er godt klar over , at der ikke findes nogen idel lsning , eftersom man i nogle lande har valgt en helt anden fremgangsmde .
I vores lande er fremgangsmden mere kommerciel , og det bedste man kan gre , er dermed at anvende subsidiaritetsprincippet og lade hvert land lse denne opgave p sin egen facon .
Vi mener , at der under alle omstndigheder findes en rkke grundlggende rettigheder : retten til at blive optaget eller til ikke at blive optaget i telefonbgerne og retten til at f ndret enhver oplysning , der mtte vre usand eller i strid med den pgldende persons interesser .
Det glder sledes om at fastsl , p hvilke betingelser dette sker , og det er her , der opstr en rkke mindre problemer .
<P>
For s vidt angr problemet omkring datoen , er den 1. januar jo som bekendt en symbolsk dato .
Den 1. januar 1998 frigives markedet for telekommunikation .
I lbet af de sidste tre-fire r er der allerede blevet sagt meget , gjort meget , foreslet meget og lovgivet meget med udgangspunkt i denne dato .
Nu , nogle mneder fr denne skelsttende dato , er sprgsmlet derfor , om man ikke br se virkeligheden i jnene og ndre denne dato i lovteksterne , fordi en rkke lande ikke vil vre i stand til at overholde de fastsatte frister .
Vi mener for vores vedkommende , at den 1. januar 1998 skal fastholdes , men vi forstr ogs , at man er bange for ikke at kunne gennemfre alt dette p tre mneder .
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren fremlgge Kommissionens holdning p dette punkt . Svaret vil have afgrende betydning for vores stemmeafgivning vedrrende ndringsforslag 28 og 27 fra fru Read .
Der var , hr. formand , hvad jeg havde at sige , og jeg vil gerne slutte med endnu en gang at takke bde Kommissionen og ordfreren for det fremragende stykke arbejde , de indtil videre har udfrt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand ! Det er en glde at tale for frste gang , mens De sidder som formand .
Eftersom ordfreren har vret forligende koncilierende , vil ogs vores gruppe i hovedtrk sttte betnkningen .
Det vigtigste nu er nemlig at sagen skrider fremad .
Vi vil derefter se tiden an , med hensyn til hvordan regelsamlingen fungerer , hvilke ndringsforslag , der findes .
<P>
I sin motivering siger ordfreren , at hun er ked af , at mobiltelefonien ikke i sin helhed er med i denne betnkning .
Jeg vil gerne sige , at jeg er glad for det , eftersom det , f.eks. med hensyn til fondssagerne , giver udviklingsmuligheder for den del af telefonien .
Det er udviklingsmuligheder , der behves i dag .
<P>
Betnkningen er som sagt koncilierende .
Den forsger at forlige en uniformitet p europisk niveau med hensyntagen til nationale srtrk .
Desvrre mener jeg dog , at der i visse dele af betnkningen er blevet slettet for meget i henvisningerne til de nationale srtrk .
<P>
Der findes velmenende forslag om at tage hensyn til srgrupper .
Det er rigtigt , at medlemsstaterne skal have lov til at afgre , p hvilken mde man tager hensyn til forskellige srgrupper , enten ved afgiftspolitik eller social service .
Derimod er vi urolige over , at det , der siges om gratis nummeroplysningstjenester , vil blive et forslag , hvor vi endnu engang kan sige , at det bedste er det godes fjende .
<P>
Jeg har et eksempel fra mit hjemland .
Vi har der p en ganske udmrket mde kunnet gennemfre , at et lille telefonvsen ved konkurrence mtte tage ansvaret for nummeroplysningstjenester for alle landets blinde , og de har i dag et hjt serviceniveau .
Hvis dette forslag gr igennem , tror jeg ikke , der findes samme interesse for at udvikle kvaliteter .
<P>
Vi sttter ogs databeskyttelsesaspektet .
Jeg tror , det er vigtigt , at ogs denne betnkning foreslr , at abonnenten kan srge for , at alle oplysninger , eller visse dele af dem , kan hemmeligholdes .
Det behves i denne usikre verden , hvor mennesker i stadig strre udstrkning kan kombinere forskellige registre , hvilket gr , at ldre mennesker oplever deres situation som meget usikker .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen, W.G.">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kolleger , allerfrst vil jeg takke Mel Read for det fremragende arbejde , som hun ofte under stort pres har udrettet .
Lad mig med det samme nvne de vigtigste punkter i indstillingen , der er af interesse for min gruppe .
For det frste bemrker jeg , at Ministerrdet har overtaget en rkke vigtige ndringsforslag fra Parlamentet , og srligt dem fra Det Europiske Folkeparti , ved frstebehandlingen .
Jeg minder bl.a. om vores ndringsforslag om omstrukturering af taksterne og nummerportabilitet .
<P>
Endvidere glder PPE-gruppen sig over , at den europiske borger med dette direktiv er sikret en bred vifte af vigtige telekommunikationstjenester .
Enhver borger har sledes ret til en betalbar tilslutning , adgang til hjlpetjenester , en god kontrakt og adgang til offentlige telefonbokse .
Alligevel er der ting , der kan forbedres .
Vedrrende de ekstra forsyningspligtydelser er der betydelige forskelle mellem medlemsstaterne , hvilket betyder , at de bidrag , der krves af markedsoperatrerne for forsyningspligtydelser , varierer .
Vi har konstant hrt klager herom fra de nye markedsoperatrer .
Det Europiske Folkeparti mener , at der for den pakke af tjenester , der er fastsat i EU-regi , kan krves et sdant bidrag af markedsoperatrerne , men at bidrag for supplerende ydelser skal komme fra andre finansieringskilder .
Denne variation og de hje bidrag skaber jo et meget usikkert investeringsklima for telesektoren , forhindrer etableringen af det indre marked , og det koster efter vores mening job .
Derfor er ndringsforslag 11 for os af vsentlig betydning .
<P>
PPE nsker endvidere mere opmrksomhed omkring handikappedes , blinde og dves rettigheder og en mere i EU-regi fastsat takst for teleydelser og til en hvis grad mere beskyttelse af forbrugerne .
Derfor sttter vi en rkke ndringsforslag p dette omrde .
Mere opmrksomhed for handikappedes , blinde og dves rettigheder ligger os meget p sinde .
Man kan naturligvis stille det sprgsml om srlige foranstaltninger for dem ikke hrer hjemme i en mere generel lovgivning eller frst og fremmest br reguleres p nationalt plan p grund af subsidiaritetsprincippet .
Men adgang til f.eks. telefonbokse er meget vigtigt for , at den handikappede kan fungere godt i samfundet og integreres heri .
<P>
Betalbarheden for forsyningspligtsydelser burde endvidere i hjere grad faststtes i EU-regi .
Dette sttter min gruppe .
F.eks. vil en medlemsstat kunne fristes til at hndtere en s lav tarif , at der faktisk opretholdes en monopolsituation , og en god kontrol heraf fra Kommissionen ved hjlp af retningslinjer er et godt middel .
Vi har besluttet at sttte ndringsforslag 26 af PSE-gruppen , fordi forsyninspligtsydelser ikke er en konstant , men et dynamisk begreb .
Hele tiden hrer vi om nye interessante udviklinger .
P grund af Internet , men frst og fremmest p grund af intranetvrker , forventes der enorme omkostningsbesparelser inden for virksomhedernes forsendelse af dokumenter .
Men vi m ogs forvente , at der indenfor taletelefoni vil ske drastiske forandringer .
Microsoft starter f.eks. en tjeneste , hvor forbrugeren via fjernsynet har adgang til underholdningstjenester via Internet .
Det betyder , at vi m tage hensyn til disse forandringer .
Jeg anmoder derfor ogs kommissren om at reagere herp .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand ! Vi er ganske positive over for denne betnkning med hensyn til at styrke brugernes og forbrugernes rettigheder , og ogs med hensyn til adgangen til alternative tjenester for handikappede , blinde , synshmmede , dve og hrehmmede , at de skal have gratis oplysningstjenester .
Vi synes ogs , at det er godt , at abonnenter har ret til gratis at tilbageholde oplysninger om dem selv og at disse oplysninger ikke skal udleveres til kommercielle forml .
Oplysningerne skal heller ikke kunne bruges p en sdan mde , uden at forbrugerne og brugerne har givet deres tilladelse til dette .
<P>
Det er jo medlemslandene , der skal sikre telefonitjenesterne .
Derfor mener vi , at det ogs br vre medlemslandene , der i den sidste ende fastlgger taksterne .
Derimod kan man jo diskutere , og ogs blive enige om p EU-niveau , hvad der ville vre en overkommelig pris .
Med hensyn til at sikre kvaliteten og omkostningsniveauet synes vi imidlertid , ligesom rdet og kommissionen , at dette hrer hjemme i medlemslandene .
Det er ogs lidt overdrevet , som det foresls , at kontrol af kvaliteten skal ske to gange pr. r af kommissionen .
Det synes jeg ogs er undvendigt .
<SPEAKER ID=65 NAME="Bangemann">
Hr. formand ! I betragtning af det fremskredne tidspunkt er det vist det nemmeste , hvis jeg tilkendegiver Kommissionens mening om ndringsforslagene , som De skal stemme om om lidt .
Vi har ofte diskuteret emnet , og det er vist ikke ndvendigt , at jeg endnu engang kommer ind p principperne .
<P>
Vi accepterer ndringsforslag 4 , 5 og 16 og principielt ogs ndringsforslag 14 , 15 , 19 og 26 med visse begrnsninger .
Vi kan ikke sttte ndringsforslag 12 , 13 og 24 til fortegnelserne , fordi de ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv om beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger .
Vi kan drligt vedtage noget , som ikke er i overensstemmelse med noget , som vi selv har vedtaget .
<P>
Vi stemmer ikke for ndringsforslag 25 , men derimod for ndringsforslag 16 .
Hvad angr handicappede brugere , sttter vi ndringsforslag 3 , 7 og 17 .
Vi vil dog gerne gre opmrksom p , at en udtmmende behandling af alle mulige situationer i den lovgivende del ikke er p sin plads og heller ikke kan gennemfres .
Det br hellere gres i de forklarende og de indledende bemrkninger .
Vi er for ndringsforslag 6 og 10 , men imod 1 , 8 , 9 og 23 .
Vi sttter principielt ndringsforslag 11 og 2 , og vi sttter fuldt og helt ndringsforslag 21 , 22 og 20 .
Det er fuldstndig korrekt , hvad Fernand Herman sagde om tidsplanen : Hvis vi fastlgger gennemfrelsesdatoen nu til 1. januar nste r , vil ikke alle medlemslande vre i stand til at gennemfre det .
<P>
Det br dog tilfjes , at vi allerede arbejder p grundlag af et eksisterende direktiv , hvis gennemfrelsesforpligtelse ikke berres af dette direktiv .
Det vil sige , at mange medlemslande allerede arbejder i den retning , som endnu engang fastlgges i detaljer her .
S det er ikke helt umuligt .
Det , som overbeviser mig mest , er Fernand Hermans argument : Vi br ikke drage datoen 1. januar 1998 i tvivl p nogen mde .
Vi br ikke skabe misforstelser , og derfor mener jeg , at vi skal lade det blive ved det og ikke acceptere ndringsforslag 27 og 28 .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , jeg tager ordet for et indlg til forretningsordenen , artikel 126 , en kort bemrkning til forretningsordenen , artikel 127 , artikel 11 i forretningsordenen om mdested . Jeg beder Dem undskylde en nybegynders sindsbevgelse .
Det er frste gang jeg taler p plenarforsamlingen .
<P>
Bemrkning til forretningsordenen , artikel 11 , om mdested . Der findes ophidsede nationalister i alle lande , men der findes ogs flere fornuftige europere end man umiddelbart tror .
Det syntes at vre det rigtige tidspunkt til at finde en fornuftig og holdbar lsning angende vores mdested , der bde er tilfredsstillende for Strasbourg og Bruxelles , for franskmndene og de andre , kort sagt alle de europiske parlamentsmedlemmer , for Frankrig og Europa .
Vi m ikke lade nogle ultranationalister og visse utlmodige dele af pressen forhindre de fornuftige og hderlige sjle - og jeg insisterer p ordene fornuftige og hderlige - i at finde en lsning .
Vores forsamling vil kun kunne blive taget alvorligt , hvilket den ellers har stort behov for , hvis vi finder en varig og samstemmig lsning . Vi franskmnd skal dog forblive hundrede procent franske , indtil vi fr bekrftet , at fornuften kan sejre .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Hr . Duhamel , det er frste gang , De tager ordet , men De er en kendt forfatningstilhnger .
Jeg beder Dem bemrke , at indlg til forretningsordenen ikke er det samme som realitetsforhandlinger .
De skal derfor henvise til dagsordenen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg tager ordet for et indlg til forretningsordenen vedrrende artikel 122 .
Jeg har fra mdetjenesten fet oplyst , at der ikke vil vre nogen stemmeforklaring om afstemninger om mdekalenderen , fordi det i artikel 122 efter sigende er bestemt , at der kun kan ske stemmeforklaring i forbindelse med den endelige afstemning , og at der i pkommende tilflde ikke vil vre nogen endelige afstemning .
<P>
Jeg m nok sige , at det er stik imod al sund fornuft at forhindre et parlamentsmedlem i at afgive stemmeforklaring .
Han er til stede og han afgiver sin stemme ; han m derfor ogs have ret til at forklare , hvorfor han stemmer som han gr .
Hvis det er det jeg skal , s kan jeg da ogs vre proceslysten , og sige , at der for afstemningen om mdekalenderen ikke har vret nogen samlet afstemning , men flere endelige afstemninger , siden man beslutter sig for forskellige mdeuger , den ene efter den anden .
Jeg vil derfor , hr. formand , anmode Dem om at give mig mulighed for at afgive stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , De har som regel en god hukommelse og m sledes kunne huske , at De allerede fremkom med denne fortolkning sidste r .
Min forgnger bekrftede den gang , at der ikke var nogen stemmeforklaring p dette punkt .
De burde have fremlagt sagen for Forretningsordensudvalget , hvis De ikke var enig i denne fortolkning , hvilket De undlod at gre .
Jeg str fast ved min forgngers fortolkning : Der vil ikke blive nogen stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=71 NAME="Haarder">
Hr. formand , ganske kort .
Vi var et meget stort antal medlemmer , som var meget glade for Deres oprindelige forslag til mdekalender , som flyttede juli-mdeperioden en uge frem .
Findes der en forklaring p , hvorfor den nu er forrykket , sledes at den ligger i midten af juli i stedet for i begyndelsen af juli ? Kan fru Green eller hr .
Martens give en forklaring p denne sidste jebliksndring , som mange af os er meget ulykkelige over ?
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Hr . Haarder , dette er ikke tidspunktet til at forklare Formandskonferencens beslutningsbegrundelser , hvor hver gruppe stemmer og forklarer sin stemme , hvis det anses for hensigtsmssigt .
Hvad jeg kan sige til Dem og til alle Dem , mine damer og herrer , er , at der vil blive srskilt afstemning om dette emne , og Parlamentet kan derfor under alle omstndigheder udtale sig srskilt om det .
<P>
( Den sledes ndrede mdekalender for mderne i 1998 godkendtes )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil gerne allerfrst udtrykke min uforbeholdne sttte til det fremragende indlg fra vores nye kollega , hr . Stphane Buffetaut , der i gr aftes for denne forsamling fremlagde det , vi forstr ved innovation og jobskabelse i Europa .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at dette emne i bredere forstand indeholder sprgsmlet om Europa-Parlamentets kompetence .
Europa-Parlamentet er sledes ikke en forsamling udstyret med ubegrnset suvernitet .
Det er tvrtimod en forsamling med tildelt kompetence inden for rammerne af en traktat , underskrevet af Europas forskellige befolkninger , og vi br respektere denne traktat .
<P>
Jeg mener imidlertid , hr. formand , at denne traktat er blevet overtrdt i forbindelse med forudgende afstemning , idet vi med hermed har fjernet en mdeuge i oktober nste r .
<P>
Denne beslutning er i strid med Edinbourg-aftalen af 1992 , der , hvis det var ndvendigt , vil blive bekrftet af den kommende Amsterdam-traktat .
Hvis parlamentet er af den opfattelse , at der til nste r er for mange mdedage i den mdekalender , der er fremlagt af sekretariatet , ville det desuden vre mere passende at fjerne de dage , der svarer til supplerende mder , og ikke de dage , der svarer til normale mder .
ndringsforslag 19 fra Gruppen Nationernes Europa , der tog sigte p at fjerne mini-mdet i november , gik i vrigt i denne retning .
<P>
Det er med beklagelse , at vi m konstatere , at Parlamentet har truffet en usammenhngende beslutning ved at afkaste vores ndringsforslag og fjerne den normale mdeperiode .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr . Berthu , jeg gr opmrksom p , at De har blandet betnkning af Rovsing sammen med andre afstemninger .
Til trods for dette har formandskabet ment , at De kunne udtrykke Dem ved hjlp af en stemmeforklaring vedrrende en anden afstemning , hvilket er en klar overtrdelse af forretningsordenen .
Jeg er sikker p , at De vil forst formandskabets holdning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="SV" NAME="Holm">
Betnkningen fra Rovsing er vigtig , da den drejer sig om innovationer inden for EUlandene .
Desvrre m jeg sige , at jeg ikke er enig i alle de konklusioner , der er draget .
I mange tilflde forekommer liberalisering , deregulering og EU-harmonisering at vre de store sprgsml , hvilket jeg ikke er enig i .
Ogs mere samordning p EU-niveau , bl.a. med hensyn til forskning , forekommer at vre en gangbar opskrift .
Jeg er dog ikke overbevist om , at f.eks. forskning bedst varetages p EU-niveau i stedet for p regionalt eller nationalt niveau .
I Sverige er erfaringen hidtil , at mange forskningsprojekter indrettes efter , hvad EU mener er godt , s de kan f EU-sttte i stedet for at stte den faktiske forskning frst .
Dette er tragisk .
<P>
Der er naturligvis ogs gode konklusioner i Rovsings betnkning , bl.a. punkt 3 og punkt 12 , som handler om miljkrav og oprettelsen af et kapitalmarked for ekspansive virksomheder for at sttte  risiko  -virksomheder , der beskftiger sig med nye hjteknologiske produkter .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.50 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Ikke-statslige miljorganisationer
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A4-0264 / 97 ) fra Udvalget om Miljog Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om et EF-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer , som frst og fremmest er aktive inden for miljbeskyttelse ( C4-0217 / 97-95 / 0336 ( SYN ) ) ( Ordfrer : Flemming ) .
<P>
Jeg byder ogs velkommen til kommissren , fru Bjerregaard .
<SPEAKER ID=77 NAME="Flemming">
Hr. formand , rede fru kommissr !
Jeg vil gerne starte med at takke min kollega Rbig for det store arbejde , som han har gjort med denne betnkning ved frstebehandlingen .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen .
Samarbejdet med Kommissionen har vret overordentligt behageligt og samarbejdsvenligt .
<P>
Ved frstebehandlingen blev 10 ud af 21 forslag vedtaget , og jeg hber , at strstedelen af de seks forslag , som jeg har stillet igen i dag , er i overensstemmelse med Kommissionens intentioner .
<P>
Ved andenbehandlingen i dag ligger det mig frst og fremmest p sinde , at en finansiel referenceramme ikke hrer hjemme i denne handlingsplan .
Desuden nsker jeg et get grnseoverskridende europisk samarbejde med miljorganisationer , frst og fremmest i Central- og steuropa , men ogs i nabolande til EU .
Dette var et nske fra en engelsk kollega i miljudvalget , og jeg stttede med glde hendes forslag .
Hun tnker frst og fremmest p Rusland , hvilket jeg anser for meget fornuftigt .
<P>
Hvis man ved , hvilken katastrofal tilstand miljet i de tidligere kommunistiske stater er i , og hvor lille befolkningens miljbevidsthed er , kan man ikke vurdere betydningen af et samarbejde med miljorganisationerne for hjt .
Med hensyn til det s vigtige samarbejde med NGO ' erne i de tidligere kommunistiske stater glder det mig naturligvis ikke , at der er planlagt et bidrag p ECU 10 , 6 millioner i en periode p fire r , men mske kan vi vlge at lade de 10 , 6 millioner vre bidraget for et r , fru kommissr .
I s fald kunne vi efter min mening alle vre glade .
<P>
Jeg hber virkelig at f Kommissionens samtykke til forslag 4 , iflge hvilket ikke 50 % , men 60 % af omkostningerne for de aktiviteter , der er planlagt i budgettet , og de administrative omkostninger stilles til rdighed som Fllesskabssttte .
Iflge forslaget skal der som regel ikke ydes finansiel sttte til organisationer , som inden for de sidste to r er fundet skyldige i en forbrydelse af en domstol i EF .
Vi har stillet dette forslag p engelsk , hvorved der opstod en fejl ved tilbageoversttelsen .
Det engelske ord  offence  , som vi anvendte , blev oversat med  forseelse  .
P vegne af PPE-Gruppen erklrer jeg , at denne oversttelse ikke er i overensstemmelse med vores intentioner .
Vi mener  forbrydelse  .
Engelsk er ikke mit modersml , s vi skulle mske have stillet forslaget p tysk .
Efter min mening skulle vi mske have anvendt ordet  crime  i den engelske tekst .
<P>
Jeg ved godt , at der ikke eksisterer nogen harmonisering af strafferetsomrdet i EU , men hvis man ved , at der i strig er tale om en forbrydelse , hvis der begs en forstlig handling , som kan straffes med fngsel p livstid eller med en frihedsstraf p mere end tre r , kan det formodentlig ogs oversttes korrekt p de andre sprog .
Dermed udelukker vi enhver straf som del af en forvaltningsstraffesag . Hvis en person parkerer forkert eller ikke har anmeldt en demonstration , er vi slet ikke interesseret .
Fornrmelser vil slet ikke henhre herunder og heller ikke strafbare handlinger , som straffes med op til tre rs fngsel .
Ovennvnte henhrer ikke under ordet forbrydelse , men jeg indrmmer , at det henhrer under ordet forseelse , som her har sneget sig ind i oversttelsen ved en fejltagelse .
<P>
Vi i Vesteuropa skal i de kommende r frst og fremmest forsge at f succes p miljomrdet i de tidligere kommunistiske stater .
Vesteuropa str her over for en stor opgave med sin viden , sin succes og sit tekniske knowhow , og opgaven kan kun lses , hvis vi arbejder meget tt sammen med de lokale miljbeskyttelsesorganisationer og forsger at ge befolkningens miljbevidsthed , men ogs de politisk ansvarliges bevidsthed om emnet .
<P>
Et sidste punkt : Jeg hber , at De , rede fru kommissr , ligeledes opfatter dyrevrnsorganisationer som henhrende under miljbeskyttelsesorganisationer , og at disse organisationer ogs vil f del i de finansielle midler .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
rede hr. formand , nationale organisationer inden for miljbeskyttelse arbejder hrdt for at ndre den offentlige mening og f den til at vrdstte miljet og miljbeskyttelsen .
Uden en national mening , som krver miljbeskyttelse , er ogs politikerne tunghre over for miljkrav .
Dette bliver synligt p den mde , at i lande hvor der findes en aktiv miljorganisation , er man kommet lngst i den nationale lovgivning p miljomrdet .
Sttte til sdanne organisationer fra flleskabets bevillinger er velbegrundet .
<P>
Det er ligeledes begrundet , at udstrkke sttten til de aktiviteter , som organisationerne udfrer i samarbejde med landene i Central- og steuropa .
Et af de strste problemer for lande , som sger EU-medlemskab , er netop , hvorledes de kan opn niveauet i EU-reglementer og specielt , hvorledes de kan opn niveauet for miljreglerne .
Derfor burde miljsamarbejdet , ogs samarbejdet organisationerne imellem , vre en alvorlig del af strategien fr de steuropiske landes medlemskab .
Al aktivitet ved vores grnser har ogs indvirkning p unionens medlemslande og medborgere .
Et samarbejde over miljorganisationers grnser kan have en betydelig virkning p den nationale bevidsthed og opstarten af miljprojekter p grsrodsniveau .
Derfor skal flleskabets sttte udstrkkes til de aktiviteter , som miljorganisationerne foretager sig sammen med andre end de st- og centraleuropiske lande .
Det findes grnser bde i nord og syd , hvor miljproblemerne ud over fattigdommen er de mest brndende problemer .
<P>
Jeg stillede et forslag om , at sttten skulle strkkes ud over alle EU-grnser .
Jeg er glad for , at forslaget blev godkendt i udvalget , og for at ordfreren selv sttter det .
Jeg hrte dog i tolkningen , at forslagsstilleren var en englnder .
Jeg er finne .
<P>
Jeg mener slet ikke , at problemer , som f.eks. angr Sankt Petersborg , Murmansk , Kolahalven eller Sydafrika , udelukkende kan lses ved hjlp af organisationernes aktiviteter , men selv den mindste aktivitet p disse omrder betyder mere end f.eks. p vores egne indre markeds omrder .
En ecu investeret der vil gennem miljorganisationer , EU eller forskellige stater give strre gevinst end noget andet steds .
<P>
I den ellers rosvrdige betnkning forfattet af betnkningsordfrer Flemming er der mod slutningen af betnkningen indsneget sig et tvivlsomt ndringsforslag .
Betnkningsordfreren selv foreslr tre ndringer i artiklens punkt tre ; en ndring , hvor han gerne vil definere meget specificeret , hvilke aktiviteter flleskabet har lov til at finansiere .
Efter min mening er dette en meget burokratisk ndring .
Vi kan endnu ikke i denne fase vide , hvilke aktiviteter der er velegnet til finansiering og hvilke der ikke er .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , de ikke-statslige miljbeskyttelsesorganisationer er af srlig stor betydning i Europa .
Vi har forpligtet os til princippet om kosocial markedskonomi , og kologien er et vsentligt livsgrundlag for os .
Men vi lever ogs i et demokratisk system , og derfor skal disse organisationer ligeledes overholde demokratiets spilleregler .
I forbindelse med dette program har det absolut hjeste prioritet for os , at vi fremmer miljorganisationer p europisk plan , og hermed menes ikke kun i de 15 EU-lande , men isr i det geografiske Europa , det vil sige isr i nabolande til EF .
<P>
Vi vil frst og fremmest stte miljopdragelsen i centrum , fordi milj ogs er et sprgsml om indstilling , og man kan ikke begynde for tidligt med at gre de unge opmrksom p , hvor vigtig en ren og sund verden er for os alle .
Til dette forml har vi brug for forskningen .
Vi skal ganske enkelt finde metoder , som gr det muligt for os at vise de unge den rigtige vej .
Vi har brug for et objektivt grundlag og for at komme vk fra angstens magt , vk fra at ge angsten og at gre os utilpasse .
Jeg tror , vi skal g over til det positive eksempel .
<P>
I overensstemmelse med metoden new public management og best practice br vi finde idelle forsg ude i den store verden , som vi kan gennemfre hos os .
Vi skal anvende benchmarking , det vil sige evaluere , hvor miljsituationen bliver bedre , med hvilke metoder den bliver bedre , og vi skal stille den ndvendige infrastruktur til rdighed for disse organisationer .
Det er ndvendigt , at de kreative krfter p markedet hele tiden gr os opmrksom p , hvor systemets svagheder er , og det er vores opgave at bevise , at vi leder efter en bedre mde .
<P>
Derfor vil vi ogs ge midlerne hertil .
Der skal betales ikke kun de foreslede 50 % , men 60 % af omkostningerne .
Vi giver vores sttte til , at den samlede ramme ges vsentligt . Men vi forventer ligeledes af miljorganisationerne , at de handler p baggrund af de demokratiske spilleregler , som vi normalt anvender i Europa .
Vi nsker ligeledes et klart regnskab , det vil sige , vi nsker ingen midler , som ikke kan kontrolleres , som flyder ad kanaler , som ikke kan kontrolleres , og som ganske enkelt giver miljorganisationerne et drligt image .
Derfor lyder vores krav : Hvis der udbetales mere end ECU 100.000 , krver vi som minimum en registreret revisor , en balance og et regulrt regnskab over udgifter og indtgter , sledes at den europiske skatteborger kan se , at dennes midler anvendes ordentligt og korrekt .
<P>
Vi skal ogs tilkendegive helt tydeligt , og dette nsker jeg isr at understrege over for Kommissionen , hvad vi ikke nsker .
Vi nsker ikke , at midlerne anvendes til generel uddannelse , til en bred offentlighed eller til arbejde , som ofte efterstrber ml , som egentlig ikke stter miljtankegangen i forgrunden .
Vi nsker helt specifikt at belyse den kologiske situation og opn forbedringer p omrdet .
Vi krver endvidere , at kriminelle organisationer og terrorister , mennesker , som bekmper vores samfund med virkeligt kriminelle midler , ikke kan modtage finansielle midler fra EU .
Dette er et meget vsentligt princip .
Det kan ikke retfrdiggres over for borgerne i Europa , at kriminelle eller terrorister kan modtage sttte fra os .
Det ville glde mig , hvis vi kunne samle enighed herom fra alle de andre demokratiske partier i Parlamentet !
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , kre kolleger , formlet med det forslag , der i dag fremlgges til andenbehandling , er at sikre det juridiske og konomiske grundlag for en praksis , der allerede finder sted , og som bestr i at samfinansiere en rkke ikke-statslige organisationer , som frst og fremmest er aktive inden for miljbeskyttelse p europisk plan , ved til dette forml at vedtage et firerigt EF-handlingsprogram .
<P>
Ivrksttelsen af et EF-handlingsprogram til fremme af milj-NGO ' er forekommer mig derfor i denne kontekst at vre en passende foranstaltning for at undg et skred i anvendelsen af fllesskabsmidler , der er beregnet til miljorganisationer .
Fru Flemming , De insisterer p ndvendigheden af at kontrollere og organisere mulighederne for samfinansiering af NGO ' ernes aktiviteter ved at udbygge kriterierne for tildeling og opflgning , samtidig med at man bevarer Parlamentets befjelser med hensyn til faststtelse af rammebelbets strrelse .
<P>
Jeg vil dog gerne tilfje , at det forekommer mig uansvarligt uden nrmere overvejelse at ge sttten til miljNGO ' er p grundlag af deres oplysningsvirksomhed , hvis konkrete resultater er svre at vurdere .
Man skal nemlig ikke glemme , at man ved at beskytte mijet ogs beskytter mennesket og hans fremtid .
Som Antoine de Saint Exupry udtrykte det , arver vi ikke jorden fra vores forldre , men vi lner den af vores brn .
Brnene er brere af morgendagens vrdier .
Det er derfor vigtigt at beskytte hele deres milj , bde det naturlige , det sociale , det kulturelle og det familiemssige .
<P>
Jeg kunne derfor godt nske mig , at de NGO ' er , der arbejder med beskyttelsen af brn , og som udfrer et bemrkelsesvrdigt arbejde i marken , fr samme anerkendelse af de europiske institutioner som de NGO ' er , der arbejder med miljbeskyttelse , og at fllesskabssttten tager hjde for deres aktiviteters menneskelige dimension .
De organisationer , der bekmper vold mod brn , har i r for frste gang - og p grund af srlige begivenheder - kun modtaget et belb p ECU 1.500.000 , det vil sige halvdelen af en budgetpost p ECU 3.000.000 , der ligeledes vedrrer bekmpelsen af vold mod kvinder .
Der er stadig et stort spring op til de belb , der tildeles de ikke-statslige miljorganisationer .
<P>
Jeg finder det derfor lige s vigtigt , at vores Parlament giver sig i kast med dette emne , og at vi fortstter med at sls for , at der ogs skabes et stabilt juridisk grundlag og en flerrig ramme for brns beskyttelse i Europa .
<SPEAKER ID=81 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , eftersom der er tale om en andenbehandling , skal jeg specielt hfte mig ved ndringsforslagene , men inden da vil jeg takke bde den frste og den anden ordfrer for det arbejde , der er lavet indtil nu .
Der er jo kun i alt 6 ndringsforslag .
De 5 af ndringsforslagene fra udvalget kan Den Liberale Gruppe sttte , og jeg skal vende tilbage til et enkelt af dem , men ndringsforslag nr . 6 fremsat af ordfreren kan vi ikke sttte .
Vi synes faktisk , at det p det generelle omrde giver nogle begrnsninger , som er uhensigtsmssige , i betragtning af at der er mange forskellige lande , der skal samarbejde , og forholdene er ungteligt ikke de samme i alle lande .
Nr det drejer sig om den straffemssige betingelse , tror jeg trygt , at vi kan overlade den slags til Kommissionen .
Jeg ved ikke noget om , hvorvidt man vil uddele penge til direkte ulovlige og / eller straffede organisationer .
<P>
Jeg skal koncentrere mig om ndringsforslag nr . 2 , hvor Kommissionen har brugt udtrykket  bidrag til en multinational strategi  som den sidste af sine  pinde  .
Det er i og for sig ikke , fordi vi har problemer med den formulering , men vi synes , den formulering , man er net frem til i udvalget - i hvert fald en del af udvalget - er mere retningsgivende forstet p den mde , at vi meget gerne ser , at man navnlig koncentrerer sig om samarbejdet med de st- og centraleuropiske organisationer .
Nr vi lgger s megen vgt p det , er det selvflgelig , fordi vi her str over for den strste opgave i Europa , nemlig udvidelsen med de central- og steuropiske lande , og kun hvis alle krfter koncentrerer sig om denne udvidelse , vil den kunne lykkes .
Vi tror , at NGO ' erne kan vre til meget stor hjlp i dette arbejde .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tror ikke , at der vil blive problemer med dette dokument .
Kommissionen havde ved frstebehandlingen allerede accepteret flere af de fremsatte ndringsforslag , og fru Flemmings dokument blev vedtaget enstemmigt i Miljudvalget .
<P>
Flertallet af medlemmerne har i deres indlg givet udtryk for , at det er en god betnkning , og mske skulle man her nvne finansieringen af det grnseoverskridende samarbejde og den kendsgerning , at der skal bruges objektive kriterier ved valg af projekter , isr , som fru Flemming siger , projekter , som vedrrer uddannelse , og inkludere miljuddannelsen i den generelle uddannelse .
<P>
For det , der fremstr tydeligt , er , at det i langt de fleste tilflde er dem , som er uddannet i miljbeskyttelse , som henleder opmrksomheden p overgreb mod miljet .
I gr - ja , kommissren smiler , fordi jeg nsten altid nvner et eller andet eksempel - var der her i Strasbourg en platform af ikke-statslige miljorganisationer , som var meget urolig for , hvad der vil ske med Doana-nationalparken , som er menneskehedens ejendom og et biosfrisk reservat , og som vi allerede har stillet sprgsml om til Kommissionen , fordi der var blevet godkendt en bebyggelse .
<P>
N , men det , som disse ikke-statslige organisationer fremfrer , er , at der bag ved denne bebyggelse , nr vejen bnes til n bebyggelse , er tre andre bebyggelser , som vil omkredse parken , og dette kan vre til fare for et reservat af denne type .
<P>
Fr vi i r 2000 har et net af fredede omrder i Europa , vil nogle af disse omrder sandsynligvis miste deres srprg , miste fremtidsmulighederne , og derfor er sttten til de ikke-statslige organisationer s vigtig , for det er min erfaring , at det er dem , der holder os orienteret i Miljudvalget .
<P>
Vi kan ikke gennemrejse hele det europiske territorium , og det er dem , der gr os opmrksomme p , hvad der sker i naturomrderne p vores kontinent , og de hjlper ikke kun de europiske parlamentarikere , jeg tror , at de p denne mde ogs hjlper Europa-Kommissionen .

<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer !
I betragtning af den meget teknokratiske bevidsthed inden for politik i Den Europiske Union og i betragtning af de store tvivlssprgsml om demokratiets effektivitet i et komplekst samfund er det netop i dag overordentligt vigtigt at minde om , at bevidstheden om faren for , truslen for og delggelsen af miljet ikke stammer fra den politiske arena eller de etablerede partier , men fra dele af befolkningen , fra centrum af det civile samfund i form af flere tusinde borgerinitiativer og borgerorganisationer .
For s vidt hilser vi naturligvis Den Europiske Unions forsg med at sttte ikke-statslige miljorganisationer velkommen .
Vi skal formodentlig takke disse organisationer for den strste politiske revolution i vores bevidsthed i lbet af de seneste rtier .
<P>
Desto mere uforstelig og berrt str jeg over for forsget p en generel diskriminering af disse miljgrupper , som har gjort hele Europa oprrt , ved hjlp af et ndringsforslag , som man troede var bragt ud af verden , der drejer sig om et forbud mod finansiel sttte til dmte miljorganisationer .
Deres oversttelsesproblem viser jo tydeligt , hvor uklart , diffust og flelsesladet denne sag allerede er blevet fremlagt .
<P>
Mine damer og herrer ! Uden civil ulydighed og uden den civile ulydigheds kultur ville der aldrig vre blevet dannet miljbevgelser i Europa .
Fra Wackersdorf til Hainburg - disse steder er nsten forbundet med nationale myter , hvor mennesker fra befolkningens midte har forsgt at kmpe imod politikken og det politiske Establishment .
Europas miljorganisationer er dybt berrt af forsget p at foretage en generel fordmmelse af dem .
I lbet af de sidste ti r har der ikke vret noget fortilflde - og forestil Dem , mine damer og herrer , at man i Parlamentet ville stille dette forslag som betingelse for kultursttte eller erhvervssttte , hvilket aldrig er forekommet !
P vegne af gruppen De Grnne protesterer jeg i hj grad mod forsget p bagvaskelse !
<SPEAKER ID=84 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg havde forberedt mig p i det ene minut , jeg har til rdighed , at tale om de straffemssige betingelser , som miljorganisationerne gr s meget imod .
Nu fortller fru Flemming s , at der kun er tale om domme p mindst tre r , men hvem kan for det frste sikre , at alle lande fortolker det sdan ?
Og for det andet , er det s overhovedet rimeligt at tro , at miljorganisationerne vil beg sdanne forbrydelser ?
Det , som de har tnkt p , er jo f.eks. , at i 1995 blev finske miljaktivister dmt ved en domstol for en aktion mod en fiskefarm , som havde parasitten G. salaris , som drber laks .
De blev dmt , selvom aktionen fik den finske landbrugsminister til at lukke fiskefarmen .
I denne uge bliver der sat en dato for Bellona-medarbejderen , Alexander Nikitins retssag .
Han er nu anklaget for spionage , fordi han skrev en rapport om atomforurening i Murmansk .
Det her er selvflgelig EU , men er det virkelig s svrt at forestille sig , at der ogs her er flsomme omrder , som miljorganisationer m holde sig ude af , fordi de mske bliver slbt i retten og dmt ?
Jeg synes , at vi skal stemme imod ndringsforslag 6 , og hvis ikke Parlamentet ptager sig dette ansvar , s hber jeg , at Kommissionen vil forkaste det .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , min gruppe er meget tilbageholdende over for budgetpost B4-306 til finansiering af tre aktiviteter : oplysningsaktiviteter , tilskud til ikke-statslige organisationer og publikationer .
Det drejer sig i virkeligheden om propagande-bevillinger .
Sdan som den er indrettet , mener vi , at sttten til NGO ' erne er kritisabel .
De risikerer for det frste at tynge et europisk budget , hvor det forekommer mere fornuftigt at finde besparelser end yderligere udgifter .
Hertil kommer , at der altid er en vis risiko ved at lade private organisationer rde over offentlige midler .
Ordfreren vedkender sig desuden dette ved at foresl artikel 3 , stk . 2 , der giver mulighed for regnskabsmssig kontrol af organisationer , der modtager sttte .
Endelig er en rkke af disse organisationer i virkeligheden politisk militante organisationer , der burde fungere p grundlag af medlemmernes kontingentbetaling og ikke skatteborgernes penge .
<P>
Dette glder sledes organisationen Amis de la Terre , der findes i flere europiske lande , og som i 1996 modtog ECU 601.668 , eller Greenpeace , der sommeren igennem i Frankrig har gennemfrt en veritabel misinformationsog skrkkampagne rettet mod befolkningen i det nordlige Cotentin i nrheden af centralen til oparbejdning af atomaffald i La Hague .
Man har her vret vidne til en skandals kampagne , der udelukkende havde til forml af misinformere , skrmme og manipulere befolkningen .
Aktioner af denne art skal naturligvis ikke finansieres med offentlige midler .
<P>
Dette er grunden til , at vi nsker mest mulig kontrol af den sttte , der tildeles de forskellige ikke-statslige foreninger og organisationer .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand ! Jeg vil begynde med at takke Flemming for hendes arbejde med denne betnkning .
En del af diskussionen hidtil har vist , at vi nok har temmelig forskellige syn p , hvad en miljorganisation egentlig er .
Dette handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer berrer grundlggende sprgsml om samfundets delagtighed og indflydelse med hensyn til EUs politik .
Samfundsmssige og politiske institutioner , som er afskrmet fra det civile samfund , risikerer at miste deres legitimitet .
Borgernes bevidsthed og mulighed for at deltage i debatten er grundlggende for demokratiet .
EUs legitimitet kan aldrig varetages ved hjlp af en slags kunstig informationskampagne , som har til hensigt at overbevise borgerne om allerede foretagne beslutninger .
I stedet er det , som i dette handlingsprogram , sttte og stimulering til et bredt samarbejde p europisk plan , der er vigtigt .
Derfor er det gldeligt at se , at parlamentet ved frstebehandlingen har vundet gehr for kravet om at styrke organisationernes selvstndige rolle i programmet .
Nytten m ikke best i at bruge miljorganisationerne til at n ud med EUs politik , men i at udnytte de erfaringer og synspunkter , som organisationerne selv har .
Da jeg er overbevist om , at handlingsprogrammet har betydning , s sttter jeg Flemmings kritik af bde det faktum , at rdet har fastlagt et referencebelb , og ogs strrelsen af dette referencebelb ; 2 , 65 millioner ecu pr. r er et alt for lille belb til at klare disse opgaver .
<P>
Min hovedkritik drejer sig dog om artikel 3.2 , som angiver , hvilke kriterier , der styrer udvalget for den pgldende virksomhed .
At blot angive en form for omkostningseffektivitet , varig multiplikatoreffekt p europisk niveau , bidrag til en multinational strategi , antyder en vis styring til egennytte fra kommissionens side .
Specielt kriteriet bidrag til en multinational strategi br sljfes helt for at undg mistanken om , at man gr dette for ens egen skyld .
<P>
I miljudvalget har vi i fllesskab formuleret en rkke yderligere kriterier , som strkt betoner handlingsprogrammets forml at styrke netop borgerindflydelsen ved en tydeligere fokusering p integrering i uddannelse .
Jeg synes , det er mrkeligt , at disse kriterier ikke har vundet gehr under denne frstebehandling .
<P>
Strkest fler jeg dog for det sprgsml , som handler om samarbejdet mellem miljorganisationer inden for EU og andre lande , specielt de lande , der nu har ansgt om medlemskab og som om kort tid begynder forhandlinger om deres medlemskab i EU .
Vi ved , at det bliver en stor udfordring bde for unionen og for miljomrdet .
<P>
Med hensyn til PPE-gruppens ndringsforslag nr . 6 vil jeg sige , at det selvflgelig er sdan , at vi skal stille krav til de organisationer , der ansger om midler fra EU .
De skal kunne dokumentere , at de har hndteret tidligere midler p en rigtig mde ; bogfring og revision er to vigtige dele i dette .
Derimod tror jeg ikke p , at man skal opstille en slags kyskhedskriterium om , at ikke-straffede organisationer er de eneste , der skal kunne f midler fra EUs kasse .
Desuden er jeg temmelig overbevist om , at kriminallovgivningen ikke er harmoniseret inden for EU .
Hvad der udfres af en organisation eller eventuelt af en gruppe individer , er et svrt og kompliceret sprgsml .
Derfor synes jeg , at den formulering , der str i ndringsforslag nr . 6 , er helt undvendig .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang understrege , at vort samfund faktisk behver kritiske , aktive og selvstndige frivillige organisationer .
Vi behver en kraft , som stter os i bevgelse og driver os fremad .
Dermed sttter jeg miljudvalgets formuleringer og foreslr en afvisning af ndringsforslag nr . 6 .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand ! Vores gruppe byder Flemmings betnkning velkommen .
De organisationer , der arbejder inden for miljomrdet , spiller en afgrende rolle for at udvikle miljpolitikken og bevidstheden om miljproblemerne .
Det er derfor helt rigtigt at give dem en strkere stilling , hvilket dette forslag indebrer .
<P>
Vi vil stemme for de ndringsforslag , der er godkendt af udvalget , det vil sige at ikke binde sig ved disse temmelig snvre konomiske rammer , at kunne give et hjere medfinansieringsniveau fra EUs side og at der br vre en streng kontrol med , at midlerne anvendes korrekt .
Vi vil selvflgelig ogs stemme for ndringsforslag nr . 2 , hvor kriterierne for sttten gres tydeligere .
Ligesom flere andre her mener jeg , at det er srlig positivt , at man betoner det internationale samarbejde i forhold til st- og Centraleuropa .
<P>
Vi vil dog ikke stemme for PPEs ndringsforslag nr .
6. Det skal jeg forsge at forklare lidt nrmere .
Vi synes , det giver for snvre grnser for , hvordan denne sttte skal kunne anvendes .
Dette ndringsforslag , nr . 6 , indeholder flere punkter .
Det frste , punkt a , drejer sig om , at man ikke skal kunne give sttte til information rettet til offentligheden .
Det mener vi , er en alt for snver grnse at stte for denne type af sttte .
Dette er i virkeligheden en meget vigtig del af miljorganisationers rolle , det vil sige at arbejde opinionsdannende i forhold til offentligheden .
<P>
Det andet drejer sig om punkt d i samme ndringsforslag om , at en organisation , som dmmes ved en domstol , ikke skal kunne f sttte .
Det er en selvflge , at man ikke skal kunne give sttte til organisationer , der bruger vold eller som kan betragtes som kriminelle .
Vi ved imidlertid alle , at mange miljbevgelser gr brug af civil ulydighed og udenomsparlamentariske aktioner p forskellige mder .
Det drejer sig om meget serise organisationer , som udfrer et omfattende miljarbejde .
At automatisk udelukke alle disse organisationer med en sdan formulering , tror jeg er helt forkert .
<P>
Endelig vil jeg sige noget om indlgget fra vores franske kollega her , som angreb Greenpeace .
Jeg synes , at man ogs skal overveje Frankrigs og Greenpeace ' s historie lidt lngere tilbage i tiden .
Det er ikke s mange r siden , det franske efterretningsvsen snkede et af Greenpeace ' s skibe i en havn p New Zeeland .
Det huskes ogs !
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , jeg kan helt tilslutte mig denne betnkning .
Samfinansiering af de NGO ' er , der arbejder p miljomrdet er emnet for denne betnkning , der forsger at institutionalisere samarbejdet under det femte rammeprogram for miljforskning .
Efter min mening br sttte til NGO ' er inden for miljbeskyttelse ges i srlig grad .
Vi nsker blandt andet at prioritere grnseoverskridende projekter med organisationer i st- og Centraleuropa , videreuddannelsesomrdet , samt isr at ge loftet for Unionens finansielle deltagelse i projekter til 60 % .
<P>
Dette rimer ikke godt med Rdets nske om at faststte bevillingerne til det firerige program p et belb p 10 , 6 millioner ECU , som langtfra er et tilstrkkeligt belb .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
NGO ' erne udfrer en vigtig offentlig opgave netop p milj- og socialomrdet .
Nogle af dem er p grund af deres kvalitet - og i den forbindelse vil jeg isr nvne Greenpeace eller WWF Verdensnaturfonden - blevet til en slags politisk samvittighed og opfylder sledes ogs en offentlig funktion .
<P>
Det er derfor korrekt at sttte organisationerne materielt fra officiel side .
I denne forbindelse er det indlysende , at kriminelle og terroristiske organisationer principielt ikke skal stttes . Jeg vil dog gre opmrksom p en ting , hr .
Rbig , nr De klapper . Deres forsg p at nvne miljorganisationerne i samme ndedrag og derved p en mde at bringe disse i miskredit , har efter min mening en drlig bismag .
Denne fare er til stede , og De har mske bemrket , fra hvilken side der lige blev klappet , og man br g srligt varsomt frem p dette omrde .
Af denne grund vil jeg foresl , at forslagsstilleren , som jeg vrdstter hjt , mske trkker dette forslag nr . 6 tilbage netop p grund af hendes personlige modstand .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede , som andre har gjort det , med at takke navnlig ordfreren , fru Flemming , men ogs den tidligere ordfrer , hr . Rbig .
Det er et godt og stort arbejde , der her er gjort .
De fleste talere har talt om NGO ' ernes vigtige rolle .
Jeg deler helt denne opfattelse .
De er vigtige til at kanalisere borgernes nsker og betnkeligheder , og de udgr ogs en vsentlig kilde for Kommissionens arbejde .
Jeg deler ogs den opfattelse , som fru Dybkjr og mange andre talere gav udtryk for , nemlig at NGO ' ernes betydning er meget stor i forbindelse med de nye demokratiers udvikling i Central- og steuropa , og det skal jeg komme tilbage til i forbindelse med ndringsforslagene .
<P>
Som De ved , er sigtet med dette forslag at tilvejebringe et specifikt retsgrundlag for en praksis , som allerede har fungeret tilfredsstillende i en rkke r .
Derfor er forslaget ogs et konkret udtryk for Kommissionens psknnelse af disse NGO ' ers bidrag til miljets forbedring .
Derfor skal teksten selvflgelig vre s klar og tydelig som muligt , og det er ogs i den nd , vi har gennemget ndringsforslagene .
<P>
Vi kan helt , delvist eller i princippet acceptere 5 af de 6 ndringsforslag .
ndringsforslag 1 og 3 kan accepteres fuldstndigt .
De er i overensstemmelse med Kommissionens afvisning af Rdets nske om at indfre et finansielt referencegrundlag i teksten .
Ogs ndringsforslag 4 , hvorefter Kommissionen kan finansiere op til 60 % af en NGO ' s budget , kan accepteres fuldstndigt .
<P>
En del af ndringsforslag 2 vedrrende stttekriterierne kan accepteres i princippet , og det vedrrer i virkeligheden det , som i hvert fald fru Dybkjr var inde p , nemlig ndringen af formuleringen , sdan at vi i stedet for taler om et  grnseoverskridende samarbejde  .
ndringsforslag 5 vedrrende finansiel kontrol er i princippet acceptabelt , men ogs her ville det vre ndvendigt at ndre formuleringen for at opn strst mulig klarhed .
ndringsforslag 6 kan Kommissionen ligesom i vrigt adskillige talere her i dag ikke acceptere , da det ville vre uhensigtsmssigt at indfre sdanne udelukkelseskriterier i afgrelsesudkastet .
<P>
Og med disse bemrkninger vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for den grundige behandling og dermed ogs for den interesse , der er udvist for NGO ' ernes aktive deltagelse i det politiske arbejde .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Tak , fru Bjerregaard .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Emission af CO2 og andre drivhusgasser
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0253 / 97 ) af Fitzsimons for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Rdets beslutning om ndring af beslutning 93 / 389 / EF om en overvgningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fllesskabet ( KOM ( 96 ) 0369 - C4-0540 / 96-96 / 0192 ( SYN ) ) .
<SPEAKER ID=93 NAME="d'Aboville">
Hr. formand , hr .
Fitzsimons har desvrre lagt sig syg med en lungebetndelse .
Han har bedt mig erstatte ham p stende fod og udtrykker sin beklagelse .
Jeg skal derfor forsge at fremlgge hans betnkning .
Jeg ved , det er et dokument , som han tillgger stor betydning .
<P>
Vi er overbevist om , at vores kolleger fra Miljudvalget til fulde kender til problemet omkring klimaforandringer og forvrringen af drivhuseffekten .
Jeg vil derfor begrnse mig til at gentage , at der er bred enighed om ndvendigheden af at informere offentligheden , der i stort omfang er berrt af konsekvenserne af opvarmningen af atmosfren og koncentrationen og ophobningen af drivhusgasser .
Det er desuden helt tydeligt , at de menneskeskabte aktiviteter bidrager til dette fnomen .
I december 1995 gav Det Mellemstatslige Panel om Klimandringer , der bestr af mere end 2.000 fremtrdende videnskabsfolk , udtryk for deres bekymring vedrrende udslippet af drivhusgasser .
Hvis der ikke ndres ved det aktuelle udslipsniveau , vil det iflge disse videnskabsfolk medfre en temperaturstigning ved jordens overflade p to grader i r 2000 i forhold til 1990 .
<P>
Som De jo nok kan forst , vil dette have en rkke dramatiske konsekvenser : ndringer af vandstanden i havene , rkendannelse osv .
Iflge det FN-udvalg , der har til opgave at undersge konsekvenserne af drivhusgasudslippet , vil en temperaturstigning p en grad celsius kunne medfre uoprettelige skader p kosystemet , for ikke at nvne de jeklikkelige konsekvenser for konomien og de sociale konsekvenser for individet .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret meget aktivt p dette omrde og har vedtaget en lang rkke bekendtgrelser og beslutninger , der indskrper de enkelte lande at trffe bindende foranstaltninger og vedtage en prcis agenda .
Konferencen i Rio i 1992 var et konkret resultat af denne vilje .
Mere end 150 lande har underskrevet FN ' s rammekonvention om klimandringer , inden for hvilken der blev opnet enighed om at stabilisere CO2 emissionerne p 1990-niveauet inden r 2000 .
De efterflgende forhandlinger og mder vil bre frugt p topmdet i Kyoto i december 1997 , hvis , hvilket vi hber , der kan opns en aftale med henblik p at styrke konventionen om klimandringer og trffe mere bindende foranstaltninger for at opn en betydelig reduktion af alle drivhusgasser .
<P>
Til trods for forskellige lsningsmodeller i de forskellige medlemsstater lykkedes det for Rdet ( milj ) i marts 1997 under det nederlandske formandskab at n til enighed om et EU-forslag til topmdet i Kyoto .
Mlet er en reduktion p 15 % af drivhusgasserne i r 2000 i forhold til 1990-niveauet .
Desuden vil man behandle og overvge en  kurv  af gasser p grund af deres globale opvarmningspotentiale .
<P>
Kommissionens forslag , der er under behandling , sigter p at ndre Rdets beslutning af 1993 om en overvgningsmekanisme for antropogene emissioner , det vil sige emissioner fra menneskeskabte aktiviteter med emission af CO2 og andre drivhusgasser .
Det nye forslag er et forsg p at ajourfre flgende beslutninger : Overvgningen skal fortstte efter r 2000 , s den ogs omfatter Fllesskabets emissioner , begrnsninger og reduktioner efter r 2000 ; udvidelse af overvgningen til et strre antal drivhussgasser , idet det ikke lngere kun drejer sig om CO2 .
Forslaget vil sledes ogs omfatte metan , kulilte , nitrogenoxid og flygtige organiske forbindelser , samt emissionerne af andre drivhusgasser , herunder hydrofluorcarboner , som findes i spraydser , kleskabe osv . , og andre , der allerede er forbudt i henhold til Montreal-protokollen .
<P>
Vores ordfrer , hr . Fitzsimons har fremsat flere anmodninger .
Han nsker sledes , at Kommissionen ogs gr ind for rstallene 2005 og 2010 for en reduktion p 15 % , som det foresls af Rdet .
Han gr fuldt ind for en overvgning af andre drivhusgasser end CO2 .
For visse af disse , f.eks. metan , der produceres af landbruget , og kvlstofforilte , der produceres af industrien , er der en betydelig fejlmargen , og der er stadig brug for mere forskning .
En " gas for gas  overvgning i stedet for en samlet overvgning af en  kurv  forekommer derfor at vre mere sikker og plidelig .
Ordfreren mener ligeledes , at der ikke er grundlag for overvgningen af CO2 -drn , det vil sige af skovenes rolle .
Denne type overvgning er meget lidt plidelig .
<P>
Hr. formand , jeg skal til at slutte .
Indsamlingen af oplysninger udgr et andet problem .
Nogle stater har endnu ikke nogen officielle ml ; andre er ikke i stand til at levere de grundlggende oplysninger .
Ordfreren har derfor stillet ndringsforslag , hvormed Kommissionen anmodes om at sikre , at disse oplysninger er sammenlignelige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at vi godt kan acceptere fru Schleichers ndringsforslag om , at staterne anvender samme metoder som Det Mellemstatslige Panel om Klimandringer .
Jeg vil dog gerne sprge fru Schleicher , om hun kan acceptere en mundtlig tilfjelse , hvormed det prciseres at metoderne skal vre i overensstemmelse med de seneste standarder , vedtaget inden for rammerne af FN-konventionen .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Pollack">
Hr. formand , nu hvor sommeren er ved at vre forbi og solen skinner s smukt udenfor , vil mange sikkert tnke , at global opvarmning egentlig er en ganske behagelig ting .
Men vi ved , at det medfrer ustabile og farlige vejrforhold og vil f meget alvorlige konsekvenser over hele verden .
<P>
Nu vil jeg ikke st her og holde foredrag om klimandringer , for det har vi drftet s mange gange fr her i Parlamentet .
Vi ved , at der er to hovedforml med denne lovgivning om overvgning af drivhusgasser .
<P>
Det frste er at opbygge en ramme , som giver os mulighed for at mle emissionerne i forhold til de reduktionsml , vi forpligtede os til i Rio .
Det andet er , at retsakterne er udformet til p et mere lokalt niveau at bidrage til at alarmere befolkningen , nr og hvor luftforureningen er sundhedsskadelig .
<P>
Den i 1993 indfrte oprindelige overvgningsmekanisme var helt rligt ikke meget andet end anerkendelse og enighed p europisk plan om medlemsstaternes eksisterende praksis .
Trods Parlamentets krav om indbyrdes tilnrmelse af nationale mlings- og indsamlingsmetoder og om strre gennemsigtighed dengang , var det mere , end Ministerrdet kunne n til enighed om .
Emissionen er tydeligvis ikke blevet stabiliseret .
Vi kan nok forvente ret chokerende emissionsniveauer i den nste Dobris-rapport , som miljorganisationen snart vil udgive .
<P>
For eksempel har vi lige hrt , at Den Europiske Unions retningslinjer for NOx er blevet overtrdt over hele London stort set hele sidste r .
Kommissionens indsats for at revidere og forbedre beslutningen fra 1983 hilses derfor velkommen .
Ikke alene har vi nu brug for en bedre og mere omfattende overvgningsmekanisme for emission af drivhusgasser , men det er ogs afgrende at indfre en mekanisme for overvgning efter r 2000 .
Det er isr vigtigt at stte get fokus p andre drivhusgasser end CO2 , f.eks. methan og nitrogenoxid .
<P>
I december rejser vi til Kyoto , hvor vi vil forsge at overtale verden til at g med til en 15 % -nedsttelse af emission af en kurv af drivhusgasser mellem 1990 og 2010 .
Bare vi kunne tro p , at vi selv gr store fremskridt .
Desvrre er det pvist , at vi nok ikke kan opfylde vores egne ml .
<P>
Kommissionen , som jo er forsigtig i jeblikket , var ret vag med hensyn til sin tidsplan .
Derfor sttter min gruppe ndringsforslaget vedrrende en rapport om ret om kumulativ emission af drivhusgasser og fremskrivningen af kumulativ emission indtil 2005 , 2010 og 2020 .
Vi finder en sdan kumulativ overvgning afgrende for at kunne forhindre , at nogle lande tillader for hje emissionsniveauer i en periode og kun snker dem lige i slutningen af perioden for at opfylde et ml .
Det er ikke noget srligt smart trk i kampen mod drivhuseffekten .
<P>
Desuden mener vi , at det er bedre at konstatere , om mlene er opfyldt med en gas for gas-metode , end med en samlet kurvemetode .
<P>
Vedrrende ndringsforslagenes indhold , sttter vi alle udvalgets ndringsforslag , men vi gr ikke ind for fru Schleichers ndringsforslag nr . 13 , som forekommer undvendigt restriktivt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer ! Vore dages store skrkvision er klimandringen , det vil sige , at kloden opvarmes , drivhuseffekt med forfrdelige flger for miljet , havene stiger og rkenerne breder sig , men ogs det modsatte : ozonlaget delgges , hvilket vil gre alt liv p jorden umuligt .
Modelberegninger danner grundlag for disse teorier og synes at levere et uigendriveligt bevis for , at miljndringerne stammer fra emissioner , som stammer fra menneskets aktiviteter .
<P>
Modelberegninger er dog kun s plidelige som de antagelser , der ligger til grund for dem .
Efter min mening er det her , rsagen skal findes .
Mennesket ved simpelt hen stadig for lidt .
Hvorfor opstod der f.eks. istider for tusinder af r siden , og hvorfor forsvandt de igen ?
Hvorfor opstr  El Nio  , som vi oplever lige for tiden , i en bestemt cyklus ud for den sydamerikanske vestkyst , og hvorfor har den indflydelse p vejret ?
Hvilken indflydelse har havstrmmene og oceanerne i det hele taget ?
Hvilken indflydelse har skydannelser ?
Er det tilfldigt , at der for tiden igen opstr tvivl om budskabets kraft i de gngse klimamodeller , som udarbejdes overalt i verden med store omkostninger til flge ?
<P>
Der strste problem , hvilket mange forskere finder beklageligt , er , at der ikke foreligger mledata fra mange dele af verden , eller at der kun foreligger f data , og hvis de foreligger , at de ofte ikke kan anvendes eller ikke kan anvendes til sammenligninger p grund af mlestationens drlige stand .
Denne situation belyser betydningen af dagens betnkning om en overvgningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fllesskabet .
<P>
Lige siden midten af 80 ' erne har EU arbejdet p at f opbygget et omfattende net af mlestationer i alle EU-lande .
Det er ikke kun vigtigt at f nedbragt brugen af CFC-gasser , men ogs at andre skadelige stoffer med lignende effekt efterhnden registreres .
Forslaget fra Kommissionen er endnu et skridt p vejen hertil , som vores gruppe sttter fuldt ud .
<P>
Vi nsker dog , ligesom ordfreren , at stille nogle forbedringsforslag .
For det frste skal sknsvrdierne , nr vi nu engang krver dem , fremover udarbejdes p baggrund af flles kriterier , men de foreligger ikke endnu .
Jeg tvivler dog noget p sdanne rent sknsmssige vrdiers anvendelsesmuligheder p lngere sigt , ud over at de vil medfre vsentlige bureaukratiske omkostninger .
<P>
For det andet er alle foranstaltninger fra EU og medlemsstaterne i denne forbindelse integreret i det internationale arbejde i UNEP , OECD og IPCC , det Mellemstatslige Panel om Klimandringer , som flge af Rio-aftalen .
For at dette forslag i det hele taget kan anvendes i praksis , skal medlemsstaterne faststte emissionerne i henhold til en flles procedure , som skal fastlgges i dette direktiv .
Den flles procedure skal vre den procedure , som IPCC udarbejder for tiden .
Derfor mit ndringsforslag .
<P>
For at f flere oplysninger , er vi ndt til at foretage flere mlinger .
De koster penge , men for de kommende generationers skyld har vi ikke kun ansvaret for at omgs de ikke-fornyelige naturlige ressourcer med omtanke , men ogs for at omgs den ikke-fornyelige ressource penge med omtanke .
Det forekommer mig langt mere ansvarsbevidst at investere penge i mlestationer end i delvist politisk inspirerede modelberegninger .
Jeg beklager , at min kollega Fitzsimons ikke kunne vre til stede , for han har vret ansvarlig for de to andre betnkninger og har ydet vsentlige bidrag til forbedringer , som vi sttter fuldt ud , med undtagelse af et forslag , nemlig ndringsforslag 5 .
<P>
Men jeg vil gerne foresl , at mit forslag forsynes med en ekstra bemrkning , som De netop gav mig anledning til .
Hvis jeg kendte Kommissionens mening om dette forslag , kunne det jo eventuelt ogs forbedres med en ekstra bemrkning .
Det har jeg intet at indvende imod .
Jeg er derfor meget spndt p , hvordan Kommissionen forholder sig hertil .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , i Nederlandene har august mned vret den varmeste mned siden man i det 18. rhundrede begyndte at mle temperaturen .
Siden det 18. rhundrede har vi kunnet fastsl , at de syv varmeste r faldt efter 1980 , alts indenfor de sidste 17 r .
Tallene fra IPCC viste sidste r endnu engang , at der rent faktisk er tale om en drivhuseffekt .
Og alligevel ges emissionen af C02 hele tiden .
I Nederlandene er emissionen siden 1990 til i r steget med 8 % , uanset at den skulle falde med 10 % i 2010 .
Hvor vanskeligt bliver det ikke at vende denne udvikling !
Som kollega Fitzsimons , der desvrre ikke kan vre til stede her , rigtigt bemrker i sin betnkning , er det ndvendigt med et virkelig godt overvgnings- og rapporteringssystem for emissionen af drivhusgasser , for p den mde kan vi p en fornuftig mde vurdere resultaterne af politikken .
Ogs min gruppe anser det for rigtigt , at Kommissionen med sit forslag gr videre end r 2000 , for i Miljrdet er der lavet aftaler for ngleret 2010 .
Der skal EU-lovgivningen alts tilpasses .
En nedsttelse af emissionen af drivhusgasser krver indgribende forholdsregler , der vil f meget store flger for konomien .
Sdanne vanskelige politiske beslutninger skal kunne kontrolleres godt .
Diskussionen drejer sig ofte om nogle f procent .
Hvis der ikke er et godt mlesystem , vil debatten meget nemt kunne manipuleres .
<P>
I dag taler vi om overvgningsmekanismer , og det gr vi p et tidspunkt , hvor Europa konomisk har vinden i ryggen . Men konomisk vkst betyder desvrre voksende emission af drivhusgasser .
<P>
Lad os vre fornuftige og anvende den konomiske fremgang til netop at vie denne miljforurening strre opmrksomhed .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den beslutning vi her forhandler om er ikke andet end et vrktj til at n et bestemt ml , og mlet er at begrnse drivhuseffekten .
Min gruppe finder det alarmerende , at dette ml i den senere tid verden over prioriteres s lavt .
Det er vigtigt , at EU spiller en eksempelrolle i oplbet til Kyoto .
Ikke kun ved at formulere ambitise mlstninger , men ogs nr det drejer sig om deres gennemfrelse .
<P>
Derfor mener jeg , at det er godt , at Kommissionen har fremsat dette forslag om ndring af beslutningen .
Overvgning er af strste betydning for kontrollen med udslip af drivhusgasser .
Det er ndvendigt med sammenlignelige og sikre data , for ellers er overvgning umuligt .
Ogs det forhold , at det ikke kun er CO2 , der skal mles , men alle drivhusgasser , er helt rimeligt , srligt fordi de andre gasser forrsager en betydelig del af drivhuseffekten .
<P>
Der er i den senere tid dukket en lille strmning op i den videnskabelige verden , der forsger at undergrave IPCC ' s konklusioner ved at pege p andre rsager til temperaturstigningen .
Solstrlernes skiftende intensitet skulle i srlig grad vre rsag til temperatursvingningerne p jorden .
Jeg mener , at dette er en farlig udvikling .
<P>
For det frste , fordi man i s fald overser forebyggelsesprincippet . For det andet fordi den eksisterende teori p en overbevisende mde viser , at drivhuseffekten forrsages af mennesket .
<P>
Allerede nu er der fare for , at EU-mlstningen for r 2000 overskrides med 5 % .
S er tvivl om virkningen af drivhusgasserne en grund til yderligere bekymring .
<P>
Derfor min hjertelige sttte til Kommissionens forslag og til Miljudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Amadeo">
Hr. formand , alt i naturen er tt knyttet sammen : vi deltager hver isr i den miljmssige balance , der til gengld er rsagen til vores velfrd .
I dag lader forbrugersamfundet os betale en meget hj pris for denne velfrd i form af et uhmmet fremskridt , som frer til en stadig mere uudholdelig ubalance p miljomrdet .
Dette glder emissionerne af drivhusgas , som blandt andet er skyld i overophedningen af Jorden , et srdeles farligt fnomen for planetens kosystem .
<P>
I betnkningen af Fitzsimons understreges vigtigheden af en overvgning af emissionerne netop med henblik p at vurdere de skete fremskridt i forhold til de europiske normer .
Vi er enige med ordfreren , nr han foreslr en styrkelse af overvgningsmekanismen p den anden side af r 2000 , idet der ogs skal tages hensyn til de vrige drivhusgasemissioner fra industrielle aktiviteter .
<P>
Vi hber endvidere p strre gennemskuelighed af overvgningsmetoderne og strre udskiftelighed mellem de forskellige metoder .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Valverde Lpez">
Hr. formand , jeg tror , at den tekst , som er fremlagt af Kommissionen , er tilstrkkeligt betydningsfuld og giver et budskab , som br n ud til alle borgere og ikke kun til regeringerne , men til alle erhvervsdrivende og til alle os , fordi vi deler ansvaret for dette fnomen .
<P>
Kommissionen anfrer , at der er usikkerhed omkring muligheden for at n forpligtelsen til denne reduktion i r 2000 , og derefter anfrer den , at det er ndvendigt straks at igangstte sammenhngende globale strategier .
Jeg tror , at dette er det politiske budskab , og det er denne sttte , som Kommissionen i dette tilflde vil modtage fra Parlamentet .
Vi har allerede hrt de fleste reprsentanter for de politiske grupper , og jeg tror , at vi er enige .
Vi m krve af regeringerne , at de virkelig overholder de internationale forpligtelser .
<P>
Jeg deltog i Rio-konferencen som reprsentant for dette Parlament . Dr blev alle stats- og regeringschefer enige om at indfre respektfulde og ansvarlige foranstaltninger , men alligevel opfyldes mlene ikke .
Denne appel til ansvarsflelsen er det vigtigste i Kommissionens meddelelse og derefter naturligvis igangsttelsen af foranstaltningerne og de nationale planer .
<P>
Jeg tror , at det ikke er trngt ind , og mange regeringer har ikke accepteret realiteten , og faktisk opfyldes princippet om , at  forureneren betaler  ikke i sin virkelige betydning .
Det er blevet fortolket , som at den , der betaler , har ret til at forurene .
Dette var dog ikke den oprindelige hensigt med dette princip , som i stedet gik ud p , at den , der vil producere noget , og dermed den , der forbruger det , skal betale for alle produktets omkostninger .
Derfor er det ndvendigt at gre hele samfundet forsteligt , at det i dette tilflde koster penge at trkke vejret , og at det er ndvendigt , at det er sdan , og at producenterne skal tage alle de ndvendige forholdsregler for s vidt muligt at forhindre forurening , og derfor er kravet om at anvende den bedst mulige teknologi stadig gldende - selvom det ikke er det rigtige tidspunkt at minde om det p .
<P>
Jeg tror , at de ndringsforslag , som ordfreren har fremlagt til denne meddelelse , er rigtige , de kan gennemfres , og vi har , tror jeg , tilstrkkelige videnskabelige rsager og social bekymring til at krve , at de opfyldes af regeringerne .
<P>
Jeg tror , at dette er det vigtigste princip , og at vi ikke kan sttte nogen konomisk politik , som med begrundelse i meget kortfristede konomiske interesser bringer fare for borgernes helbred og velfrd eller for hele naturen .
Jeg gentager , at denne meddelelse har vores fulde sttte , hvilket lige er blevet vist .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et par bemrkninger om drivhuseffekten .
Det er rigtigt , at vi kan konstatere en opvarmning , men som fru Schleicher henviser til i sit indlg , findes der ingen beviser for , at denne opvarmning skyldes emissionen af drivhusgasser , der produceres af menneskeskabte aktiviteter .
Jeg vil gerne tage udgangspunkt i den gode sunde fornuft .
Vi har i Alperne kunnet konstatere , at gletscherne har vret p tilbagetog siden 1820 .
Dengang kunne den industrielle revolution endnu have haft nogen effekt af betydning .
Desuden findes der i dag gletschere , der dkker bjergpas i Alperne , der fr var isfri , og hvor dyreflokke frit kunne passere i det 12. og 13. rhundrede .
Man ved jo ogs , at Erik den Rde , efter at have krydset Atlanten , fandt et land , han kaldte Grnland , fordi der var varmt og jorden var grn .
Og jeg tror ikke , at vikingeskibene producerede drivhusgasser .
<P>
Der er derfor sikkert en del overdrivelse p dette omrde , nr man giver de menneskeskabte aktiviteter skylden for opvarmningen .
Nr dette er sagt , kan man jo aldrig vre for forsigtig , og man skal uden tvivl forsge at begrnse produktionen af drivhusgasser .
Kulilte , CO2 , er ansvarlig for 65 % af disse drivhusgasser , og det er interessant at se , hvor mange tons kulilte , der land for land i Europa blev sluppet ud i atmosfren pr. indbygger i 1995 : Tyskland : 2 , 9 t , strig : 1 , 9 t , Belgien : 3 , 2 t , Danmark : 3 , 2 t , Spanien : 1 , 8 t , Finland : 3 , 6 t , Irland : 2 , 7 t , Italien : 2 t , Grkenland : 2 t , Luxembourg : 6 t , Stor-Britannien : 2 , 5 t , Frankrig : 1 , 7 t .
Hvorfor er der et mindre udslip af kulilte i Frankrig i forhold til de vrige lande ?
Er der frre byer i Frankrig ? Nej .
Er der frre biler i Frankrig ? Nej .
Skruer man mindre op for varmen ?
Nej . Bruger man mindre lys ?
Nej . Hvis der produceres frre drivhusgasser i Frankrig end andre steder , er det i virkeligheden af en ganske enkelt grund : Det er fordi Frankrig har flere atomkraftvrker end de andre lande .
De grnne har lnge haft et slogan , der sagde :  atomkraft , nej tak  , der var oversat til Fllesskabets forskellige sprog .
Nr man ser resultaterne med hensyn drivhusgasser , kunne man have lyst til at sige :  atomkraft , ja tak !
 .
<SPEAKER ID=101 NAME="Bjerregaard">
Hr. formand , jeg vil prve at koncentrere mig om de ndringsforslag , der er stillet , men jeg vil gerne frst takke Miljudvalget og ogs ordfreren , hr . Jim Fitzsimons , selvom han ikke kan vre til stede her i dag .
Jeg vil da bede hr. d ' Aboville overbringe mine bedste nsker for hans helbred , og jeg vil takke hr. d ' Aboville for , at han har overtaget sagen her i dag .
<P>
Nsten alle ndringsforslag er en forbedring af forslagets kvalitet og tydelighed .
Som bekendt er formlet med forslaget at ndre Rdets beslutning fra 1993 , der indfrte den omtalte overvgningsmekanisme .
Den vil generelt ajourfre mekanismen ved navnlig at viderefre den efter r 2000 og ved at udvide den til at glde for alle de drivhusgasser , der ikke omfattes af Montreal-protokollen .
Det var der nogle enkelte sprgsml om fra nogle af talerne .
<P>
Kommissionen kan acceptere alle ndringsforslag undtagen nr . 5. Nr .
7 og nr . 13 kan accepteres i princippet , men der skal nogle ndringer til .
De accepterede ndringsforslag er - som jeg allerede har sagt - velkomne , enten fordi de gr selve bestemmelserne tydeligere eller p grund af den id , der ligger bag dem .
Kommissionen sttter ikke ndringsforslag 5 , fordi det lgger yderligere byrder p medlemsstaterne uden at give klare fordele .
ndringsforslag 7 kan accepteres principielt , fordi medlemsstaterne forpligtes til at indsende nationale programmer senest tre mneder efter Rdets vedtagelse af Kommissionens forslag , og fordi Kommissionen foretager en efterflgende vurdering senest seks mneder efter , og s er vi sikre p , at vi kan finde en fornuftig lsning for de medlemsstater , der kort forinden har udarbejdet planer .
ndringsforslag nr . 13 om opgrelse og indberetning af data nvnte jeg kunne accepteres principielt .
Vi er ikke glade for den foreliggende formulering .
Det er muligt , at der i de bemrkninger , der kom fra hr. d ' Aboville , ligger nogle chancer for at n frem til en bedre tekst p det pgldende omrde .
<P>
Konkluderende mener jeg , at vi kan se frem til , at dette forslag vil hjlpe med til at sikre , at Fllesskabet og medlemsstaterne opfylder nuvrende og fremtidige forpligtelser i henhold til FN ' s rammekonvention om klimandringer og til de ml , vi hber at se i Kyoto-protokollen .
Og med disse bemrkninger vil jeg gerne takke for behandlingen her i dag .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Tak , fru Bjerregaard .
Jeg tilslutter mig hilsenen til hr . Fitzsimons .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Europa og Japan : De nste skridt
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0259 / 97 ) af Moorhouse for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet  Europa og Japan : De nste skridt  ( KOM ( 95 ) 0073 - C4-0147 / 95 ) .
<SPEAKER ID=104 NAME="Moorhouse">
Hr. formand , det er nu tredje gang , jeg som ordfrer har ren at forelgge en betnkning fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forbindelserne mellem Europa og Japan .
Det ved De jo , hr. formand , som tidligere formand for vores delegation til Japan .
<P>
Denne betnkning dkker et bredere omrde , idet den ikke alene omhandler handelsmssige og konomiske forbindelser , men ogs politiske aspekter af stadig strre betydning , som vi i Den Europiske Union efter min mening har haft en tendens til at overse .
<P>
For ca. ti r siden , da jeg forelagde et udkast til et beslutningsforslag i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , var der strk uenighed blandt de politiske grupper om vores holdning til Japan .
Betnkningen blev da ogs vedtaget med et forholdsvis snvert flertal .
Nu er der heldigvis langt strre enighed , hvilket klart er tegn p en holdningsndring , men i lige s hj grad kan skyldes den ndrede karakter af forbindelserne mellem Japan og EU .
<P>
Hvad angr de politiske aspekter , har vi meget at takke den japanske regering i 1991 for , da denne sammen med Ministerrdet nede til enighed om en flleserklring , som blandt andet satte fokus p politiske og sikkerhedsmssige emner , og dermed muliggjorde et langt mere afbalanceret forhold .
Vi mener , at Japan skal opfordres til at involvere sig mere i internationale forhold .
I denne forbindelse henviser jeg til punkt 4 i beslutningen , hvor vi gr ind for en omstrukturering af FN-systemet , isr Sikkerhedsrdet , som har tydelige implikationer .
<P>
En sdan betnkning bliver dog hurtigt overhalet af begivenhedernes gang .
Jeg kan for eksempel nvne handelsoverskuddet mellem EU og Japan , som blev halveret mellem 1992 og 1996 til kun ECU 17 milliarder - et stort tal , ja , men ikke desto mindre en halvering .
Uheldigvis for Europa er det nu p vej opad igen , da Japans indenlandske forbrug er faldet og eksporten er den eneste del af konomien med opdrift .
Mske vil kommissren udtale sig om fremtidsudsigterne .
<P>
En stor del af betnkningen omhandler de evigt tilbagevendende emner markedsadgang og direkte udenlandske investeringer .
Det frste er ikke just et nyt emne , men man kan dog f je p en vis fremgang , selvom det gr langsomt .
En kilde til bekymring er de utilstrkkelige fremskridt , der er sket i lbet af de sidste ti r , inden for EU ' s direkte investeringer i Japan og liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser - mske med et vist forbehold .
<P>
Vi ser positivt p Kommissionens meddelelse for nylig om at undersge , hvad der ligger i vejen for investeringerne .
Nu vil jeg ikke forudsige resultatet af undersgelsen , men Kommissionen har stor erfaring med japanerne .
Mske kan kommissren fortlle os , hvilke problemer han ser , og hvad han har tnkt sig at gre ved dem ?
I hvilket omfang kan vi forbedre situationen bilateralt ?
Eller skal vi vente p den uendeligt langsomme proces med at f indrmmelser gennem WTO ?
<P>
Det frer mig frem til forbindelserne mellem Europa og Japan i WTO .
Vi kan vel hurtigt blive enige om , at vi nsker et tt samarbejde med Japan . Punkt 20 , 22 og 23 i beslutningen omhandler netop dette emne .
<P>
Men deler kommissren det synspunkt , at samarbejdet kan lide under f.eks.forhandlingerne om tariffer og kvoter mellem Kina og Japan , som kan underminere EU ' s og Japans forsg p at opn enighed i WTO ?
Jeg sprger .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at forberedelserne til Kyoto-topmdet i december med al nskelig tydelighed viser , hvor vigtig fortsat forbedring af de politiske og diplomatiske forbindelser mellem EU , USA og Japan er for at kunne udve en global lederposition i internationale fora .
<P>
Jeg ser frem til at hre , hvordan kommissren vil forsikre os om , at gamle mavesure sknderier om handelsforhold ikke fr lov til at forurene det politiske og diplomatiske klima mellem verdens tre store handelsmagter som flge af Japans konomiske vanskeligheder p hjemmefronten .
<P>
Lige til sidst : Jeg kunne sige meget mere , men det er der ikke tid til . Dog vil jeg lyknske Kommissionen med det igangvrende uddannelsesprogram for unge europiske erhvervsledere - omkring 600 - der rejser til Japan .
Det fortjener bestemt al mulig sttte , og vi i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser giver programmet denne sttte .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Moorhouse .
De har fuldstndig ret i , at jeg lytter til denne debat med srlig interesse .
<SPEAKER ID=106 NAME="de Melo">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , for nogle rtier siden , og isr efter den sidste verdenskrig , blev bortfaldet af europiske interesser i Asien , srlig i Japan , aflst af USA ' s stigende interesser .
Som den store sejrherre i krigen i Stillehavsomrdet kunne USA gennemtvinge sine regler for udenrigspolitikken i det omrde og kunne ge sine konomiske interesser i hele Asien , med srlig vgt p Japan .
Imidlertid har de politiske og konomiske forbindelser mellem Den Europiske Union og Japan underget en moderat udvikling .
Mder mellem europiske institutioner og modsvarende japanske og medlemsstaternes normale bilaterale kontakter med Japan har bidraget til denne udvikling .
<P>
Som fortsttelse og uddybning af denne politik har Kommissionen offentliggjort et dokument om de nste skridt i udviklingen af forholdet mellem Europa og Japan .
Kommissionens forslag fortjener hele vores sttte med henblik p at styrke disse forbindelser , svel p grund af de gensidige fordele og flles interesser som p grund af en afbalancering af Japans eksterne relationer , der p den internationale scene vil finde en trovrdig partner i Den Europiske Union .
<P>
Vi tror , at det er til gavn for Den Europiske Union at yde aktiv sttte - og jeg gentager aktiv sttte - afstemt med Japan , til freds- og sikkerhedspolitikken i verden og til en fortsat udvikling af en multilateral og ben konomisk politik .
<P>
Det er i Den Europiske Unions interesse , at Japan er en stabiliserende faktor i den region , som landet tilhrer , og i verden , at det sttter det multilaterale og frie handelssystem , at det befordrer den demokratiske udvikling og en get respekt for menneskerettighederne i Asien .
<P>
Ud fra det her fremlagte tror vi , for det frste , at Den Europiske Union br sttte Japans nsker om en strre politisk rolle p verdensscenen , herunder srligt i den restrukturering af FN-systemet , der i jeblikket diskuteres .
For det andet , at Japan br yde strre sttte til Den Europiske Unions politik i Asien .
For det tredje , at den politiske dialog med Japan br inkludere sprgsmlet om menneskerettighederne , i srdeleshed i andre asiatiske lande .
For det fjerde , at der burde ske en forgelse af den japanske deltagelse i internationale fredsbevarende opgaver .
<P>
Som konklusion vil jeg , hr. formand , kre kolleger , sige , at en udviklet politisk forbindelse mellem Den Europiske Union og Japan er en afgrende faktor for en bedre udenrigspolitisk ligevgt i verden .
Og jeg henviser srlig til den skvhed , der gr sig gldende mellem EU ' s og USA ' s udenrigspolitik i det omrde , som Japan tilhrer .
Af disse rsager sttter vi Moorhouses oplysende betnkning , ligesom vi aktivt sttter Kommissionens meddelelse - og til det forml str vi til Kommissionens rdighed .
<SPEAKER ID=107 NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske bde ordfreren og kommissren med deres store indsats i arbejdet med forbindelserne mellem Europa og Japan .
<P>
Hr .
Moorhouse har helt ret i , at dengang for omkring ti r siden , da han fremlagde sine betnkninger - da vi begge sad her i Parlamentet - var der faktisk en del politisk uenighed her i Parlamentet om forbindelserne mellem Europa og Japan , og hr .
Moorhouses frste betnkninger blev i flere tilflde vedtaget med meget snvert flertal .
Jeg synes , at det gode ved hans nye betnkning er , at der kun er fem ndringsforslag , og at de kommer fra Forskningsudvalget .
Grunden til , at de kommer fra dette udvalg er ikke andet , end at der var lidt knas i videregivelsen af Forskningsudvalgets udtalelse til Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser . Frem for p det tidspunkt at medtage punkterne formelt var vi ndt til at fremlgge dem som ndringsforslag , men jeg kan forst , at de mder udprget sttte i hele Parlamentet .
Vi har her en betnkning , som jeg tror for frste gang vil blive nsten enstemmigt vedtaget .
Det skyldes til dels kommissr Sir Leon Brittans arbejde for forbindelserne med Japan .
Han ved , hvor meget japanerne vrdstter dette arbejde og Parlamentets arbejde .
<P>
Forskningsudvalget mener , at vi skal styrke forbindelserne mellem Europa og Japan samt at der krves et nyt og strkere fundament for forbindelserne inden for forsknings- og udviklingspolitikken .
Derfor foreslr vi at sttte de eksisterende sektorbaserede samarbejdsaftaler inden for videnskab og teknologi mellem EU og Japan fuldt ud , at sttte EU ' s gede engagement i det japansk inspirerede videnskabelige  Human Frontier  -program , som vedrrer ny anvendelse af bioteknologi , at opmuntre udvekslingsprogrammet for videnskabelige forskere mellem EU og Japan samt naturligvis at fremme iden om udarbejdelse og udveksling af en hensigtserklring mellem EU og agenturet for industriel videnskab og teknologi , s europiske forskere kan rejse til forskerparken Science City i Tsukuba og andre forskningscentre i Japan .
Vi hber , at dette bliver inkorporeret i betnkningen .
<P>
Mere generelt , som medlem af Japan-delegationen i de sidste 13 r mener jeg - og de fleste i delegationen deler nu min opfattelse - at det er vigtigt for os at samarbejde og samtidig konkurrere med Japan . P nogle omrder skal vi samarbejde med japanerne , mens vi p andre omrder skal konkurrere med dem .
Jeg finder det vigtigt at anerkende denne tosporede approach . De gamle mavesure handelssknderier er nu bragt ud af verden .
Nu er de toldmssige hindringer nsten afskaffet og de ikke-toldmssige hindringer er under angreb , ikke kun fra verden uden for Japan , men ogs p grund af Japans egen nye politik , hvor de japanske politikere ogs gr i retning af deregulering og i visse tilflde endda privatisering .
<P>
Vi m indse , at hvis vi ikke kan klare os p det japanske marked skyldes det som regel ikke ugunstige konkurrenceforhold - selvom det kan vre tilfldet , Japan er ikke anderledes end andre lande - men at japanerne udkonkurrerer os , og vi m gre os klart , at vi skal vre konkurrencedygtige for at kunne klare os p det marked .
Vi skal samarbejde industrielt med Japan .
S vidt jeg kan se , er der flere omrder , hvor USA klart frer , og Europa og Japan er bagud . Det er i vores egen interesse at samarbejde p disse omrder , s USA ikke fr monopol .
<P>
Vi kan tage de mellemstore og store flyproducenter som et eksempel p et omrde , hvor det ville vre fornuftigt at samarbejde .
Det samme glder andre industriomrder .
<P>
konomisk er det i vores egen interesse at srge for , at USA ikke fr lov til at dominere verdens konomiske dagsorden , og som hr . Moorhouse sagde , s er det vigtigt at samarbejde politisk p en rkke omrder .
<P>
Japan yder en betydelig konomisk sttte til afhjlpning af problemerne i Bosnien . Japanerne regner med , at Den Europiske Union rent faktisk vil gre noget ved Koreahalvens Energiudviklingsorganisation ( KEDO ) .
Jeg forstr , at der er en vis modstand mod dette i Udenrigsudvalget .
Mine kolleger i Udenrigsudvalget har benbart ikke den rette forstelse for den strategiske betydning af en sdan assistance .
<P>
Der er rster fremme i Japan om et nyt forhold til Europa . Hvis vi ikke reagerer , er jeg bange for , at de igen vil sge over Stillehavet , frem for at sge mod Den Europiske Union .
De nye politikere findes i begge ender af det politiske spektrum , bde i Shinshinto og Det Demokratiske Parti .
Det er vigtigt , at vi ved vedtagelsen af denne betnkning srger for , at de hrer budskabet , og Japan-delegationen , som bde hr .
Moorhouse og jeg vil deltage i , vil overbringe budskabet , nr vi mdes med japanerne i Tokyo i oktober .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Pompidou">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst gerne takke ordfreren for hans orienterende bemrkninger med henblik p at uddybe samarbejdet mellem Den Europiske Union og Japan , og lyknske kommissr Sir Brittan og Kommissionen for deres meget pragmatiske tekst .
<P>
P grundlag af markedernes og handelens globalisering samt den politiske dialog spiller forbindelserne mellem Den Europiske Union og Japan i dag en central rolle inden for WTO i forbindelse med de rlige topmder og ministermderne samt i forbindelse med den interparlamentre dialog inden for rammerne af delegationen for forbindelserne med Japan , som jeg er formand for .
Som tidligere formand for denne delegation , ved De godt , hr. formand , at det er ndvendigt af styrke de politiske , konomiske og industrielle bnd ved trsklen til det tredje rhundrede .
<P>
Inden for rammerne af det nye partnerskab mellem Europa og Asien kan Japan p det politiske plan sledes spille en fremtrdende rolle .
I kraft af vores historiske og kulturelle bnd har Japan , efter min mening , endog fet en rolle som forbindelsespunkt , isr fordi de sociologiske lighedspunkter mellem Unionen og Japan siden Berlinmurens fald er mere og mere ijenfaldende : alderstilvkst i befolkningen , udbygning af de administrative strukturer , truslen p beskftigelsen og til trods for dette er de aktive p de udenlandske markeder .
<P>
I kraft af sin indsats for at gennemfre flles mlstninger med henblik p at bevare stabiliteten i Asien er Japan blevet en privilegeret partner i forbindelserne med de asiatiske lande .
<P>
P det konomiske plan er situationen samlet set positiv .
I lbet af de seneste r er det japanske betalingsbalanceoverskud sledes faldet vsentligt over for verdenskonomierne .
Den store ubalance mellem EUinvesteringer i Japan og japanske investeringer i Europa burde hurtigt blive mere afdmpet .
<P>
Forhandlingerne om et kompromis med henblik p en multilateral investeringsaftale skulle give strre garantier for de udenlandske investorer , der forsger at komme ind p det japanske marked .
I denne forbindelse udgr det dereguleringsprogram , som Japan ivrksatte i marts 1995 , et udgangspunkt for en samlet aftale , der ligeledes kunne omfatte retningslinjer for gensidig anerkendelse af produkter .
<P>
Jeg kan afslutningsvis kun glde mig over , at det videnskabelige og tekniske samarbejde mellem Den Europiske Union og Japan skrider regelmssigt frem .
Glyn Ford , der i vrigt er ophavsmand til en betnkning om dette emne , henviste tidligere p dagen til dette samarbejde , der ogs bekrftes af mdet mellem videnskabelige eksperter , som finder sted om to uger i Tokyo . Jeg glder mig personligt til at deltage i dette mde sammen med fremtrdende internationale videnskabsfolk .
<P>
Det er i denne kontekst , at jeg sttter de fremsatte ndringsforslag om at udbygge det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem Japan og Den Europiske Union .
Den Europiske Union fastlgger sledes retningslinjerne for en dialog til gensidig gavn for bde Japan og Unionen med henblik p at forberede de nste skridt i vores politiske og konomiske forbindelser .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , kolleger og kommissr , jeg vil gerne p vegne af den liberale gruppe takke hr . Moorhouse for hans gode betnkning .
Hr. formand , den skve handelsbalance mellem Europa og Japan har givet anledning til alvorlige bekymringer i Parlamentet i lang tid .
Min gruppe hilser det nye fald i handelsoverskuddet velkommen , men mener ikke desto mindre , at der med hensyn til liberaliseringen af det japanske marked er for lidt fremgang .
Srligt med hensyn til ophvelsen af de bureaukratiske barrierer og den gensidige anerkendelse af certifikater og prver er der lang vej tilbage .
Det er netop disse hindringer , der stiller den enkelte erhvervsdrivende over for hje omkostninger og nedstter hans konkurrenceevne .
Det japanske marked er ikke tilstrkkeligt tilgngeligt og muligvis er den seneste kapitalflugt fra Japan en flge heraf .
<P>
Antallet af videnskabelige og teknologiske samarbejdsprojekter mellem EU og Japan er meget f .
I betragtning af , at Japan er det land , der har de strste research- og development- udgifter i verden i procent af bruttonationalproduktet , m det beklages , at der er s lidt samarbejde p dette omrde .
I en verdensomspndende konomi med tiltagende konkurrence , er det ikke lngere tilstrkkeligt kun at samarbejde med europiske partnere inden for R & D . Internationalt samarbejde med lande ogs uden for Unionen br ogs have strre opmrksomhed i det femte rammeprogram om undersgelse og teknologipolitik .
Naturligvis m dette finde sted p grundlag af reciprocitet .
<P>
Unionen br p alle planer anstrenge sig for at involvere Japan i det , der sker i Fllesskabet , bde politisk og konomisk .
Min gruppe vil med glde sttte dette .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , rede kolleger ! Jeg mener , at Kommissionens id om at gre sig nogle tanker om den fremtidige udformning af dialogen og samarbejdet mellem Den Europiske Union og Japan er fremragende .
Der er jo her tale om to af de tre konomisk mgtigste verdensmagter , hvis man forestiller sig verden som triade .
Disse to blokke er jo ogs indehavere af en negativ rekord : Her begs det strste antal miljsynder !
I disse to blokke af verden er der samlet den strst mulige magt til at kunne vre foregangsland for en anden konomi , en konomi , som ikke fortstter den uansvarlige kologiske rovdrift p de ikke-fornyelige ressourcer i verden .
Det hjlper ingenting , at japanerne beskytter deres egne skove , men til gengld uhmmet flder skovene i Asien eller i Latinamerika for at kunne producere engangsspisepinde !
<P>
Det er muligt , at det er en kulturelt betinget opfattelse , men det er ikke nok for mig .
Der stod dog ikke et ord herom i den oprindelige udgave af den foreliggende beslutning , som er til afstemning i dag , til kommissionens meddelelse .
Vi mtte frst indstte denne selvflgelige tanke om , at der eksisterer en flles interesse i global kologisk stabilitet , i teksten .
<P>
I stedet for at aftale en flles procedure p vejen mod en bredygtig fremtid , finder jeg i teksten en opfordring til , at EU og Japan br sttte hinanden for at sikre begge landes globale konomiske indflydelse .
For at vende tilbage til miljomrdet : Vi kan stadig huske Japans kompromislse afvisning af at give bindende tilsagn om emissionsreduktioner p verdensklimakonferencen i Kyoto .
Som om der ikke var sket noget , fr vi nu meddelelse om , at man inden for WTO br g sammen p miljomrdet .
<P>
Vi ved udmrket , hvilke muligheder der er i WTO p miljomrdet .
Det viste konferencen i Singapore meget tydeligt .
Jeg anser det for meget vigtigt p dette punkt - og jeg anser hr .
Moorhouse for en meget dygtig ordfrer , og jeg kan flge meget af det , som str i hans betnkning - at Den Europiske Union og Japan som en magtblok i frnvnte triade , som der vitterligt er tale om , sammen overvejer , hvordan der kan skabes en social , kologisk og endda solidarisk konomi og en solidarisk verdenshandel .
Det hjlper ikke hverken os eller Japan , nr vi engang er nr . 1 og Japan nr .
3 , for en eller anden skal betale underskuddet , og vi nsker , at alle lande skal bidrage til , at vi hurtigst muligt kan komme vk fra de underskudsgivende , kologiske og socialt skadelige betingelser .
<P>
Det ligger mig meget p sinde , at kultur- og tankeudvekslingen i fremtiden beskftiger sig med dette i stedet for at overveje , hvordan man bedst kan deregulere mest muligt , for p dette omrde br hvert land selv beslutte , hvordan det agter at udforme sin konomi .
En ting siger jeg Dem : Mange dereguleringsprocesser i denne verden har frt til lige netop det modsatte resultat .
De rige har de rd til , og p et eller andet tidspunkt kan de fattige hverken tage p hospitalet , tale i telefon eller i det hele taget f del i denne verdens samlede rigdomme .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Sainjon">
Fru formand , jeg vil for mit vedkommende ogs gerne lyknske hr . Moorhouse for hans betnkning og komme med et par bemrkninger .
<P>
De seneste rs nedbringelse af underskuddet p handelsbalancen mellem Den Europiske Union og Japan , der ofte fremhves som en sejr , er i realiteten kun en illusion , der skyldes kurssvingninger .
Yennens hje kurs i forhold til dollar var sledes et vsentligt handicap for den japanske eksport og har medfrt massive virksomhedsflytninger af store dele af den japanske industri .
Det er dt , der er realiteten .
I dag , hvor kursen p yen er faldende , kan man konstatere en betydelig stigning i den japanske eksport til Den Europiske Union .
<P>
Illusionen er sledes vk , men forhindringerne bestr .
Med undtagelse af visse produkter som lder , fodtj og en rkke landbrugsprodukter begrnser de japanske toldafgifter naturligvis ikke lngere adgangen til markedet .
Derimod er Japans manglende accept af internationale standarder og procedurer inden for prvning og godkendelse et alvorligt problem for vores samhandel med dette land .
<P>
P dette afgrende punkt burde de japanske myndigheder udvise samme tolerance over for Europa , som Europa udviser over for USA .
Unionen br tydeligt afvise enhver forskelsbehandling .
<P>
Vi anmoder i dag de japanske myndigheder om at sikre den fri varebevgelse inden for landets grnser , uden at det er ndvendigt at g gennem disse monopolistiske strukturer , de skaldte " keretsu  .
Der skal gres en reel indsats p dette omrde , ellers vil vi vre ndsaget til at tage den fuldstndige bning af vores grnser over for japanske biler i 1999 op til fornyet overvejelse .
<P>
Tallene for de direkte investeringer er endnu vrre .
Iflge Eurostat har Unionen reduceret sine investeringer i Japan med i gennemsnit ECU 300 millioner om ret i perioden fra 1992 til 1995 .
Hvis der ikke bliver gjort noget p dette omrde , vil ubalancen i vores samhandel med dette land derfor forvrres i de kommende r .
<P>
Der er dog en rkke positive punkter vedrrende videnskab og teknologi , telekommunikation , finansielle tjenesteydelser og transport , hvor der findes et solidt samarbejde mellem Unionen og Japan .
<P>
Kommissionen br derfor allerede i dag gre status over forbindelserne mellem Unionen og Japan under hensyntagen til alle aspekter , herunder de monetre aspekter , og fremlgge en prognose p dette omrde for Parlamentet .
Der skal foresls klare og prcise foranstaltninger , sledes at de europiske produkter kan frigre sig af keretsu-strukturen og de japanske myndigheder tilslutter sig de internationale procedurer for prvning og godkendelse .
<P>
Fru formand , de bilaterale forhandlinger fortstter og vil endnu i lang tid fortstte med at spille en rolle for den internationale handel .
Forhandlingerne igr om bananer viser tydeligt , i hvilken grad WTO endnu ikke er tilstrkkelig selvstndig til at behandle sprgsml , der er af afgrende betydning for Den Europiske Union .
Vi skal passe p ikke at blive lukket inde i multilaterale forhandlinger , der ofte kun er til gavn for de amerikanske multinationale selskaber , men lad os i stedet udbygge en reel dialog med Japan , der ogs omfatter sprgsml som menneskerettigheder og ddsstraf , som endnu findes i dette land .
P denne mde kan vi skabe en egentlig udenrigspolitik for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , vi er i denne betnkning om de fremtidige konomiske forbindelser mellem Europa og Japan stdt p en rkke interessante bemrkninger og anbefalinger , men ogs betydelige mangler .
<P>
Betnkningen viser netop , at Kommissionen skal vre mere opmrksom p konsekvenserne af bilateralisme , som anvendes i stor stil af USA , der i vrigt ogs er en varm tilhnger af multilateralisme , i forhold til Japan , for sledes at undg en potentiel diskriminering af vores virksomheder p det japanske marked i forhold til deres amerikanske kolleger , bde hvad angr varer og tjenesteydelser .
<P>
Dette er sledes tilfldet p vsentlige omrder som halvledere , mobiltelefoner og reservedele til biler .
Hvis Kommissionen - som den jo burde - virkelig nsker at forsvare de europiske virksomheders interesser , skulle den flge anbefalingerne fra hr . Moorhouse , der med rette taler for en langt mere offensiv politik , hvis man vil undg , at vores virksomheder kommer i klemme mellem p den ene side Europas fordmmelser via WTO p grundlag af amerikanske klager , og p den anden side amerikansk-japanske sektoraftaler , der er forhandlet p plads uden hensyn til vores interesser .
<P>
Burde man i denne betnkning ikke frst og fremmest havde beskftiget sig med en rkke sektorer af stratetisk betydning for de europiske lande , herunder isr bilindustrien ?
Jeg har imidlertid ikke kunne finde en eneste analyse af effekten af de bestemmelser , der er inspireret af de amerikanske protektionistiske foranstaltninger , og som Kommissionen har truffet med hensyn til importkvoter for japanske biler , og jeg har ikke set nogen henstillinger for fremtiden .
Kan de kvoter , der er fastsat , og den tidsplan , der er lagt , virkelig give en effektiv beskyttelse af vores fabrikanter og de talrige sm og mellemstore virksomheder , der afhnger af disse ?
Hvad er konsekvenserne , nr disse kvoter ophves , og hvad er der blevet krvet til gengld ?
<P>
Der siges heller ikke noget om , hvordan Japan har bestrbt sig p at beskytte sine fdevareressourcer : landbrugsprodukter , forarbejdede landbrugsprodukter og fiskeriprodukter .
Hvordan er det lykkedes for denne absolutte nettoeksportr af varer , tjenesteydelser og investeringer at beskytte de resultater , der var opnet med hensyn til produktion og landbrugspriser , og sledes undg , at landbruget fulgte priserne p verdensmarkedet og fastholde de srlige egenskaber ved det japanske landbrug ?
Hvordan kan Japan udvikle en japansk landbrugsmodel , der opfylder de japanske behov , nr vi ikke kan udvikle en europiske landbrugsmodel i overensstemmelse med vores behov ?
Er Japan p dette omrde en model til efterligning ?
Man kunne have nsket , hr. formand , at denne p nogle punkter i vrigt meget relevante betnkning p fyldestgrende vis havde behandlet disse vigtige emner .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Brinkhorst">
Fru formand , det klare budskab fra Moorhouse-betnkningen er , som mange talere har understreget , at forbindelserne mellem Den Europiske Union og Japan har udviklet sig vsentligt i lbet af de sidste ti r .
Vi er nu engageret p mange flere omrder end for 10 eller 50 r siden .
Samtidig synes jeg , at der benbart stadig er en vis afstand kulturelt og politisk mellem Europa og Japan .
Selvom USA , Japan og Europa ofte beskrives som de tre sider af trekanten , opfatter japanerne tydeligvis forbindelserne mellem Europa og Japan som  yngre  , sammenlignet med forbindelserne mellem Europa og USA og mellem USA og Japan .
Der er bestemt ingen grund til at lne sig tilbage .
Vi m ikke tage det for givet , at forbindelserne mellem Japan og Europa vil udvikle sig til at blive lige s ttte som mellem Europa og USA eller mellem USA og Japan .
<P>
Desuden er vi ved at opbygge stadig tttere forbindelser med andre lande i Asien .
Forbindelserne med Kina er  unge  ligesom det overordnede forhold p sikkerhedsomrdet mellem Japan og USA .
For dette land er vi et fast holdepunkt , et element , som ofte bliver overset i Europa .
Vi efterlyser njagtig samme behandling .
<P>
Jeg vil gerne sprge Sir Leon , om det ikke er p tide , vi fr en bredere og mere strategisk mlstning for forbindelserne mellem landene .
Underligt nok , og af alle lande i verden , har Den Europiske Union ingen bilaterale aftaler med hverken USA eller Japan .
Vi har haft en aftale med Kina siden 1984 , som klart giver grundlag for udvikling .
Vores forbindelser med USA er af en ganske anden karakter .
Derfor er sprgsmlet , om det ikke er klogt at arbejde hen imod en strategisk rammeaftale , der samler de forskellige forbindelser inden for det videnskabelige , konomiske , kulturelle og miljmssige omrde som et udtryk for , at denne udvikling for os udgr et strategisk bnd til fremtiden .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , betnkningen af kollega Moorhouse i Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser er omhyggeligt forberedt .
Selvom jeg hidtil ikke har kunnet deltage , har jeg stor beundring for denne betnkning .
Kommissionen lgger i sin meddelelse til Rdet vgt p intensivering af de politiske relationer med Japan .
Ordfreren korrigerer med rette dette synspunkt .
Den Europiske Unions politik skal frst og fremmest stile mod en forbedring af handelsrelationerne med Japan .
<P>
Europiske virksomheder stder stadig p vanskeligheder med f adgang til det japanske marked .
Japans stadigt hje handelsoverskud i forhold til Unionen er en anvisning herom .
De direkte investeringer er ogs langt fra i balance .
I meddelelsen og betnkningen nvnes forskellige handelshindringer .
Det m kunne forlanges , at Japan afgiver klare lfter om ophvelse heraf .
De intentioner , der blev udtalt af Japan p topkonferencen i Haag den 25.juni i r , giver i nogen grad hb herom .
<P>
Verdenshandelsorganisationen er efter min mening det mest egnede middel til at bne op for handelsrelationerne med Japan .
USA har valgt en unilateral aggressiv fremgangsmde over for Japan , der ikke passer til Den Europiske Union .
Ikke blot er Den Europiske Unions stilling en anden , men den amerikanske model har ogs kun givet begrnsede resultater .
<P>
Kommissionens og ordfrerens strategi om vedvarende at krve forandring , anser jeg for rigtig .
I forbindelse hermed er det vigtigt , at der s hurtigt som muligt indgs multilaterale aftaler om direkte investeringer og finansielle tjenester .
<P>
Kommissionen fremstter et mrkeligt forslag om at sttte Japan i dets krav om permanent sde i Sikkerhedsrdet .
Det synes mig at vre lidt for tidligt og i vrigt er det et sprgsml , om en sdan politisk stillingtagen hrer til Kommissionens befjelser .
Det er derfor ogs klogt , at Rdet ikke har overtaget dette forslag .
<SPEAKER ID=115 NAME="Brittan, Sir Leon">
Fru formand , mine damer og herrer , tillad mig frst at takke og lyknske hr . Moorhouse med hans beundringsvrdige betnkning , som jeg er nsten fuldstndig enig i , samt at takke ham og andre , f.eks. hr .
Ford og hr .
Pompidou , for deres venlige bemrkninger om udviklingen af Kommissionens politik og min rolle i den forbindelse .
<P>
Det er ingen overdrivelse at sige , at i alle de r jeg har haft med udenrigsforhold at gre , har jeg ikke vret vidne til en strre udvikling af politik , fremskridt og holdninger , end i forbindelserne mellem Europa og Japan , selvom denne udvikling dog ikke har vret den mest dramatiske .
Den har ikke vret den mest dramatiske , fordi den ikke skete i t spring eller ved n aftale , og den har vret den strste , fordi vi har bevget os fra en tid , hvor , som tidligere nvnt , forbindelserne - hovedsagelig handelsforbindelserne - var et stridssprgsml til en tid , hvor handelsforbindelserne har forbedret sig vsentligt og nu dkker et bredere omrde , der omfatter bde politiske og konomiske aktiviteter .
<P>
I forbindelse med de politiske aktiviteter har bl.a. hr . Ford omtalt KEDO-sagen .
Den er af afgrende betydning , da den viser Den Europiske Unions vilje til at deltage i en ordning , der koster os lidt af forbindelserne med USA , Japan og Korea , og som er utroligt vigtig for regionens sikkerhed .
Den er et symbol p , at vi alt i alt er betydeligt mere interesserede .
<P>
Der blev ogs spurgt om , hvordan vi har net de fremskridt , vi har , og hvilke yderligere fremskridt , der er mulige .
Vi er net s langt ved at have en holdning , der er vsentlig forskellig fra USA ' s og efter min mening bedre egnet til os og mindst lige s effektiv .
Det var ikke nogen bld holdning .
Vi har ikke haft den holdning , at vi bare accepterede japanernes foranstaltninger uden videre .
Vi har fordelt sol og vind lige .
I forbindelserne med Japan har vi insisteret p , at der ikke skulle ske diskrimination mod os til fordel for USA .
<P>
Her er jeg uenig med hr .
Souchet , som nvnte halvledere .
Det er interessant , at vi kunne holde stand og endda forhale hele aftalen om informationsteknologi , hvilket grundlggende var til vores fordel , medmindre og indtil vi nede et punkt , hvor eksklusivitetsforholdene i aftalen mellem Japan og USA om halvledere blev ophvet , og vi blev fuldgyldige partnere i halvlederrdet .
<P>
Det viser , hvordan vi gennem bde multilaterale foranstaltninger og bilateralt pres kan forsvare os mod det forkastelige , uanset om det kommer fra USA eller Japan eller begge lande .
Men vi har ogs haft friheden og viljen til at have den holdning , der passede .
For eksempel , da Japan var truet af USA ' s foranstaltninger inden for bilsektoren , rejste USA brster , da vi sagde , at det , som USA truede med , var i modstrid med WTO ' s internationale regler .
Resultatet var , at USA ikke gennemfrte de foranstaltninger , de havde truet med .
Vi havde mere end en teoretisk interesse i dette , da ethvert skridt , Japan vill blive tvunget til at tage , ville vre p bekostning af europisk industri .
Hermed kunne vi forsvare os selv effektivt .
<P>
Hvad angr Japan , s tvede vi ikke med at handle i WTO i sprgsmlet om diskrimination i forbindelse med en alkoholafgift , og det lykkedes .
Hele vejen igennem gjorde jeg det klart over for vores japanske venner , at vi ikke handlede med fjendtligt sigte , men brugte det internationale system til det , som systemet er beregnet til , nemlig fredelig bilggelse af tvister .
Jeg hber , at folk ogs husker banansagen , nr talen falder p bananer .
<P>
Ikke desto mindre er det en kendsgerning , at vi som resultat af disse foranstaltninger , som ikke var konfliktsgende , men heller ikke slappe eller svage , har kunnet udvikle en handelsposition med Japan og f adgang til det japanske marked .
Frem for alt har vi vret i stand til at vise , at vores egen erfaring med deregulering ogs virker for Japan .
Den taler , der sagde , at Japan af indenrigspolitiske grunde nu gr meget op i deregulering som et middel til at modernisere konomien , havde helt ret .
Vi har kunnet vise , at vi kan videregive vores egen tilkmpede erfaring p dette omrde .
<P>
Med hensyn til fremtiden er der stadig et stykke vej at g .
Hr . Moorhouse omtalte det igen voksende underskud , og fru Sainjon nvnte , hvordan valutakurssvingningerne pvirker handelstallene .
Det sker jo hele tiden , bde nu og i fremtiden .
Derfor m vi fortstte presset og insistere p yderligere deregulering samt yde rdgivning om dette .
Vi skal ogs fortstte med de handelstvister , hvor vi har klaget over det skete , f.eks. p havneomrdet og p visse landbrugsomrder .
Men det skal ske i en atmosfre af samarbejde .
Det , som mange talere i denne debat har sagt om videnskab og teknologi og de fremskridt , der er mulighed for her , er overordentligt relevant .
<P>
Derfor tror jeg p en politik , der sigter mod venskab og samarbejde , og samtidig fremmer europiske interesser ved hjlp af de bilaterale og multilaterale midler , vi har til rdighed , kombineret med sttte til Japans gede engagement i verden , som foreslet af hr . Moorhouse , og at vi skal fremme denne proces ved selv at vre villige til at deltage , som i KEDO , samt bakke vores engagement op konomisk .
Denne kombination af fremgangsmder har i de sidste ti r vist sig at vre den rette , hvilket kan illustreres af , at Kommissionen og alle dele af Parlamentet har fundet sammen i en usdvanlig og meget betydningsfuld enighed om at sttte en politik , som er i Europas interesse .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Forsyningspligtydelser inden for telekommunikation
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om betnkning ( A4-0270 / 97 ) af van Velzen for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens meddelelse om kriterier for vurdering af nationale ordninger til omkostningsberegning og finansiering af forsyningspligtydelser inden for telekommunikation og retningslinjer for medlemsstaterne for driften af sdanne ordninger .
<SPEAKER ID=118 NAME="Van Velzen, W.G.">
Fru formand , kommissr , kre kolleger , i Nederlandene vil den strste teleoperatr som marketingstrick bringe et telefonkort p markedet med en " duft  .
Denne meddelelse fandtes i sidste uge i Nederlandenes strste avis .
Hvad kan liberaliseringen af det europiske telemarked dog ikke fre til , hr. kommissr !
I december kommer der et kort p markedet , der vil komme til at dufte af gran , fresiaer , jordbr eller mynte .
Kommissr , jeg lover Dem , at jeg vil sknke Dem et sdant kort , nr det kommer p markedet .
Men nu til det alvorlige .
<P>
Omkostningsberegningen af forsyningspligtydelser er et meget teknisk , men vigtigt emne , fordi det drejer sig om mange penge .
I flere telekommunikationsdirektiver har vi defineret , hvad indholdet af forsyningspligtydelser inden for telekommunikationssektoren er - det str i ONP-taletelefonibetnkningen af fru Read - og hvordan finansieringen skal ordnes - det str i samtrakfiksdirektivet og i hele konkurrencedirektivet .
Denne meddelelse giver medlemsstaterne mulighed for at beregne omkostningerne for forsyningspligtydelser .
<P>
Retsudvalget her i huset har ytret tvivl om denne meddelelses juridiske status .
Bestemmelserne i en meddelelse kan jo ikke gennemtvinges juridisk og m i henhold til Domstolen ikke fremkalde nye forpligtelser .
Og her begynder problemet , fordi operatrerne har behov for klare retningslinjer p dette omrde , mens den juridiske status af en meddelelse netop forhindrer dette .
Det er et essentielt problem , for vi fr mange signaler fra televirksomheder om , at forsyningspligttaksterne er for hje i en rkke medlemsstater til , at der kan foretages rentable investeringer .
Endvidere er begrebet " forsyningspligtydelse  i sig selv anledning til usikkerhed , fordi det ikke altid er klart defineret .
<P>
Jeg vil herom udtale min srligt store bekymring .
De europiske institutioner kan lave pragtfulde EU-love , men i den sidste ende afhnger det af de nye operatrer p markedets vilje til at investere , om liberaliseringen virkelig kommer til at virke .
Der br vre et klart loft over det , som medlemsstaterne kan finansiere via en forsyningspligtmekanisme .
Et hjt bidrag for ydelsen skaber konkurrenceforvridning , hje takster for forbrugerne og skader udviklingen af den europiske konomi .
Det har jeg allerede nvnt i morges ved behandlingen af fru Reads anden betnkning .
<P>
Det bedste ville naturligvis vre at udarbejde et nyt direktiv for dette omrde , men det er i jeblikket , umiddelbart fr den totale liberalisering , sandsynligvis ikke realistisk . Vi vil ikke bne Pandoras ske , men netop lukke den .
P kort sigt ville en teknisk revidering af Kommissionens meddelelse vre et langt skridt i den rigtige retning , sammen med ndringsforslag 11 til betnkning af fru Read , som vi vedtog i formiddag .
Det skaber klarhed for operatrerne .
<P>
Det er ogs ndvendigt med en teknisk revision , og jeg vil illustrere dette med nogle eksempler .
For det frste : Samtrafikstakster , access-deficit- bidrag og forsyningspligttakster blandes sammen , selvom det er helt forskellige begreber : Forsyningspligttakster m kun genspejle de virkelige omkostninger for forsyningspligtydelsen og srge for et bidrag fra markedsparterne til operatren , der har den offentlige forsyningspligt . Samtrafikstakster faktureres af netvrkoperatren for brugen af hans faciliteter .
Access deficits fremkommer af en ubalanceret takststruktur .
I bilaget til meddelelsen str der , at ordningerne vedrrende access deficits er af midlertidig karakter og m lbe til 1. januar 2000 .
<P>
Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik er helt enig heri .
Takstomstrukturering er sledes et essentielt kendetegn for det frie marked og access deficits hrer ikke herunder .
Men dette br netop tydeliggres .
Jeg har forstet p mine kontakter , at Kommissionen anser ONP-taletelefoni som det sted , hvor dette skal ordnes .
Men jeg kan ikke finde det virkelig klart deri .
En tydeliggrelse af alt dette i en korrektion til meddelelsen ville vre en stor hjlp .
<P>
Og s er der det essentielle sprgsml : Hvem m levere forsyningspligtydelsen , og hvordan faststtes omkostningerne ?
For nu at begynde med det sidste , nettoomkostningerne : Iflge Fllesskabets lovgivning skal nettoomkostningerne beregnes p objektiv , transparent og ikke-diskriminerende basis .
Enhver indenfor sektoren ved , at p et liberaliseret marked er det ndvendigt med en fremtidsorienteret omkostningsberegning .
Alligevel nvnes de eksakte udgiftsposter og omkostningstyper , der skal beregnes , ikke i lovgivningen , og det har sektoren netop stort behov for .
Paragraf 1-7 i rettesnorene i denne meddelelse giver her gode tilknytningspunkter .
Desvrre drejer det sig heller ikke her om lovgivning .
<P>
Og s sprgsmlet om leveringen af forsyningspligtydelsen .
Man m , som Kommissionen angiver i denne meddelelse , ikke automatisk g ud fra , at den nuvrende udbyder af forsyningspligtydelsen p et frit marked skal forstte med leveringen heraf .
For forskellige regioner i et land , skal der kunne anvises forskellige leverandrer .
Det er et vigtigt sprgsml , for jeg mener ogs , at den virksomhed , der er i stand til at levere forsyningspligtydelsen p de bedste vilkr og mest effektivt , ogs skal gre det .
Det passer p det liberaliserede marked . Men hvor finder vi det i EU-lovgivningen ?
Leveringen af ydelsen kan i vrigt have vigtige kommercielle fordele og marketingsfordele for televirksomheden .
Ved beregningen af nettoomkostningerne br der her ogs tages hensyn til den skaldte pay or play -metode .
Men det finder man ikke noget om i den nuvrende lovgivning .
<P>
Jeg gr mig sledes bekymringer om den klarhed , som operatrerne i jeblikket kan arbejde med , hvor det drejer sig om finansiering af forsyningspligtydelsen .
Jeg sprger indtrngende kommissren , om han er villig til at fremlgge en teknisk revision af denne meddelelse .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren , hr. van Velzen , med hans grundige arbejde , som vi jo efterhnden forventer af ham .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle af de dilemmaer , der opstr som flge dette forslag fra Kommissionen .
Det frste har hr. van Velzen allerede berrt : brug af en meddelelse i denne forbindelse .
Jeg er sikker p , at kommissren og medlemmerne af Parlamentet allerede ved , at Domstolen allerede har taget et standpunkt i en lignende sag , og der er naturligvis risiko for , at netop dette forlb vil fre til yderligere sagsanlg fra operatrer eller andre berrte parter .
<P>
Det andet dilemma berres ogs i betnkningen af hr. van Velzen - selvom det ikke direkte er fremhvet i hans indlg .
Jeg vil ikke vre alt for kritisk her , da en rkke aspekter af dette sprgsml om finansiering af forsyningspligtydelser , og om definitioner , er indeholdt i flere forskellige retsakter - hvoraf nogle , men ikke alle , er logiske .
Vi her i Parlamentet accepterer , at kravet om at opfylde deadlinen samt det handels- og industrimssige pres p liberaliseringsprocessen gr en vis krydslovgivning nsten uundgelig .
Nogle gange , nr jeg her i Parlamentet taler om telekommunikation , har jeg p fornemmelsen , at jeg bare kan stikke hnden ned i hatten og trylle en hvilken som helst tale frem , som s ville passe p det pgldende forslag .
<P>
Det tredje dilemma er , at vi finder udviklingen af en forsyningspligtydelse p telekommunikationsomrdet s vigtig , at vi straks falder over ethvert fremskridt .
Som det fremgr af hr. van Velzens betnkning , finder vi i det store og hele meget af vrdi i Kommissionens forslag .
Jeg og min gruppe mener dog stadig , at det bedste ville vre at have et direktiv , der samler de forskellige lovbestemmelser p omrdet i en samlet lovgivningstekst .
<P>
Det var rgerligt , at vi ikke her til formiddag kunne hre en s fuldstndig beretning fra kommisssren som vi gerne ville , om forslagene om taletelefoni.Jeg er dog meget glad for , at ndringsforslag om indfrelse af halvrlig rapportering til Parlamentet fra Kommissionen blev vedtaget , og jeg hber strkt , at Parlamentet og Kommissionen sledes kan finde sammen og konsolidere deres arbejde i et vist omfang .
<P>
Jeg blev ogs glad for at se , at punkt 10 i betnkningen af van Velzen  understreger , at forsyningspligtydelser udgr et udviklingskoncept , som p lngere sigt kan udbygges  .
Det kan godt vre , at han og jeg er uenige om , hvor hurtigt udbyggelsen skal g , men det er meget vigtigt , at det i dokumenter som dette anerkendes , at der kan vre behov for at ndre vores definition i takt med den teknologiske udvikling og markedsudviklingen .
<P>
Jeg hber , at kommissren vil overveje de punkter , der allerede er fremhvet , for her har vi et eksempel p , at Europas borgere , bde hvad angr definitionen og finansieringen af forsyningspligtydelser , virkelig kan f en reel gevinst i deres hverdag , bde i privat- og arbejdslivet , fra Den Europiske Unions arbejde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne betnkning er en del af en strategi for forandring , der gr via privatisering af sektorer , der frhen var forbundet med offentlig service .
Selvom det er en EU-strategi , for ikke at sige en universel strategi , s varierer mden , som den fres ud i livet p , uundgeligt nok meget mellem de forskellige medlemsstater og resulterer i en mangfoldighed af fortolkninger og i en forskellig implanteringsrytme , hvilket ordfreren til at begynde med understreger , idet han taler om store forskelle i fortolkning , i spredning , eftersom han jo isr er optaget af det usikre investeringsklima og af konkurrenceproblemer .
<P>
Det er sandt , at betnkningen ogs nvner det " uensartede tjenesteydelsesniveau for borgerne i Europa  , men det forekommer indlysende , ogs for det kompetente udvalg , som betnkningen kommer fra , at pris- og omkostningssynspunktet er det dominerende .
I vrigt , og det er dt , der er vores strste bekymring , er begrebet om forsyningspligt et begreb under udvikling - betnkningens punkt 10 - og vi kmper for , at begrebet om offentlig service , der er udtryk for borgernes rettigheder , ikke bliver erstattet af et nyt begreb under udvikling , komplet domineret af en logik styret af priser , godt nok rimelige - men for hvem , og i hvilket omfang ?
- og af omkostninger .
<P>
Det andet forbehold , som vi nsker at fremfre i denne debat , har at gre med sandsynligheden af , at man , selvom det ikke siges bent , er i frd med at skabe mekanismer for forsyningspligt , der svarer til at bne mulighed for eller give anledning til subsidiering af private interesser - der allerede mtte have draget fordel af privatiseringsprocessen til at tilegne sig det , der tidligere tilhrte fllesskabet - for at forsyningspligten kan foreg via disse private ydelser eller aktiviteter , d.v.s. subsidier , for at der kan vre rimelige priser , uden at omkostningsniveauet holdes nede , hvilket er til fordel for disse private interesser , eller sledes at disse kan komme til at drage yderligere fordele .
<P>
Det er denne logik , der ligger bag denne proces og dynamik .
Men det forhindrer ikke , at vi fordmmer den og forsger at opfordre til overvejelse over denne logik og over denne proces og dynamik .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand ! Jeg vil begynde med at takke van Velzen for denne betnkning og for at han har gjort sit bedste for at g en temmelig kompliceret sag efter i smmene og bringe klarhed over den .
Vi har jo talt om dette med telekommunikation og samfundsdkkende tjenester fra temmelig mange aspekter i dag i forskellige betnkninger .
Der findes jo , som foregende talere har ppeget , vldig mange forskellige definitioner af , hvad samfundsdkkende tjenester indebrer .
Der findes forskellige mder at gennemfre de dereguleringer , der nu sker , p .
Jeg tror , at det vil se ud lidt p denne mde ogs i fremtiden , da der findes forskellige traditioner og kulturer .
Vi kan ikke p en gang bestemme os for , hvordan det skal se ud og hvilken definitionen skal vre .
Det m tage tid , og vi m acceptere det , der kaldes for mangfoldighed og fleksibilitet .
<P>
Med hensyn til netop denne meddelelse fra kommissionen er det sdan , at medlemsstaterne kan beslutte vedrrende blandt andet finansiering af offentlige tjenester og hvordan det skal ske .
Det sker i dag med afgifter eller ved at man omfordeler indkomster mellem de forskellige operatrer .
Desuden har vi s forskellige direktiver .
Der findes fllesskabsret , konkurrencedirektivet , samtrafikdirektivet og telefondirektivet .
Der findes en rkke direktiver , som alligevel giver medlemslandene vejledning og retningslinjer for , hvordan dette skal g til .
Nu er der kommet en ganske omfattende meddelelse fra kommissionen om yderligere retningslinjer for , hvordan man skal beregne omkostninger og hvordan man skal fordele omkostninger mellem operatrer .
<P>
Jeg tror , at denne meddelelse fra kommissionen sammen med de direktiver , der allerede findes , er helt tilstrkkeligt .
At som ordfrer krve yderligere et direktiv anser jeg for at vre at g for langt .
Jeg tror , vi behver den fleksibilitet , der findes i dag .
Derfor sttter jeg faktisk kommissionen i dette tilflde .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="De Lassus">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne rose hr. van Velzen for hans betnkning og hans meget interessante forslag .
<P>
Telekommunikationsomrdet er i dag genstand for en rkke omvltninger uden sidenstykke : lyslederkabler , trdlse telefoner , Internet og deregulering udgr tilsammen den strste malstrm , der nogensinde har rystet universet , som hidtil har vret forsknet for telekommunikation .
De strategiske alliancer , der i fuld offentlighed indgs mellem europiske selskaber , skal dog ikke dikteres af kravene fra de store kunder eller jagten p de mest profitgivende tjenester .
<P>
Der skal ligeledes tages hensyn til selskabernes ansatte og naturligvis ogs de private brugere og borgerne .
Borgerne m ikke blive efterladt ude i den elektroniske motervejs ndspor .
Det er vores opgave , at give alle adgang til de nye teknologier , og srge for , at de private operatrer , der er nye p markedet , ikke kun henvender sig til byomrderne , hvor de naturligvis kan opn et strre udbytte .
<P>
Det er derfor op til os politikere , at definere en rkke obligatoriske opgaver inden for almene tjenesteudbud ud fra de sociale forventninger og ved hjlp af de muligheder , der ligger i de nye teknologier .
Det er vigtigt at udvikle et europisk koncept for almene tjenesteudbud , men hvert enkelt land skal naturligvis have mulighed for at udvikle sit eget koncept for offentlige tjenesteydelser og sikre alle brugere adgang til nettet uden prisstigninger . Som De jo nok kan forst , er de fleste borgere ligeglade med , om prisen p samtaler mellem Strasbourg og Sankt Petersburg er faldet med 50 % .
En grundlggende faktor , der skal tages hjde for , er sledes borgernes / brugernes interesser .
Det er den eneste mde , hvorp man kan overvinde visse dogmatiske konflikter .
<P>
Det kan godt vre , at den fri konkurrence p telekommunikationsomrdet er den struktur , der i dag passer bedst til de offentlige tjenesteydelser , men jeg vil gerne ppege over for Kommissionen , at man ved at deregulere uden samtidig at faststte en europisk politik for fysisk planlgning og en politik for social samhrighed kun tjener de interesser , der ikke har nogen demokratisk legitimitet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Bangemann">
Fru formand ! Jeg takker selvflgelig hr. van Velzen og de andre medlemmer af Parlamentet for deres bidrag , som i de seneste r opmrksomt har fulgt og forbedret Kommissionens forslag , men jeg m dog sige , at diskussionen er blevet lidt rodet .
<P>
Frst drejer det sig om , hvilken retlig status meddelelsen har eller eventuelt skaber .
Retsudvalget har gennem sin ordfrer , hr . Cot , gjort opmrksom p faren for , at meddelelsen kunne give det indtryk , at den var resultatet af en lovgivningsmssig akt og kunne skabe en situation , som tredjemand ville kunne udlede rettigheder af .
Alene p grund af meddelelsens natur kan det ikke fortolkes sledes .
Meddelelsen henvender sig til medlemslandene , den diskuteres naturligvis i Parlamentet og Rdet , men ikke som vrende en lovgivningsmssig akt , men den giver resonans i de andre institutioner , hvilket altid er tilfldet med en meddelelse fra Kommissionen .
<P>
Den henvender sig direkte til medlemslandene og gr endvidere klart , at vi ikke udsteder bindende forskrifter for medlemslandene .
Over for Dem har denne meddelelse heller ikke status af en bindende retsakt , men giver en slags forklaring p , hvordan man kan udforme nationale bestemmelser p det vanskelige omrde for forsyningspligtydelser .
<P>
Hvis Parlamentet stadig - og hr. van Velzen lader til at dele dette synspunkt - sammen med Udvalget om Retlige Anliggender er af den opfattelse , at meddelelsen alligevel kunne give et sdant indtryk p grund af sine formuleringer ssom  skal  , skal vi gerne rette det . Det er ikke noget problem .
Vi kan tydeliggre i yderligere en meddelelse , at meddelelsen for det frste ikke er af retligt bindende karakter og for det andet , at bestemte formuleringer ndres for ikke at give dette indtryk .
Det er kun et tilsyneladende problem . Men sdanne problemer kan ogs give problemer .
Af denne grund retter vi det gerne . Det har jeg praktisk talt allerede gjort med denne uddybelse .
<P>
S stilles sprgsmlet : Har vi brug for et direktiv ?
Har vi brug for en lovgivningsmssig akt og i givet fald hvornr og med hvilket indhold ?
Det sprgsml kan vi ikke besvare p nuvrende tidspunkt af to rsager : For det frste er vi ikke i en situation , hvor medlemslandene vil acceptere - og jeg siger i dette tilflde : med rette - at man udarbejder et flles koncept for forsyningspligtydelser i hele EU , fordi hvert medlemsland er i en specifik situation , som ikke kan sammenlignes med situationen i de andre medlemslande .
<P>
Dette tydeliggres f.eks. ved , at ni medlemslande heller ikke har planlagt nogen form for finansiering af forsyningspligtydelser inden den 1. januar nste r , fordi det ikke er ndvendigt i deres ordning .
I disse lande har konkurrencen nemlig frt til , som hr . Lassus s korrekt har sagt , at en sdan finansiering slet ikke er ndvendig .
I debatten om forsyningspligtydelser gjorde jeg fra begyndelsen hele tiden opmrksom p , at det moderne telekommunikationssystem konomisk er udformet sledes , at et tilbud til s mange som muligt er den konomiske mening med en infrastruktur .
Med andre ord : Installatren og den driftsansvarlige for en infrastruktur har selv en konomisk interesse i at n alle og vil derfor ikke vige tilbage fra nogen omkostninger i den forbindelse .
<P>
Dengang forudsagde jeg , under latter fra visse kolleger , som ikke kunne forestille sig det - nu kan man dokumentere det ved hjlp af praktiske eksempler - at der vil vre teleselskaber , som vil tilbyde installation af en telefon , de ndvendige apparater og selve tjenesten , det vil sige telefonsamtalerne , uden beregning og uden beregning af gebyrer , fordi denne forbindelse til en deltager giver dem mulighed for andre konomiske aktiviteter .
<P>
Dengang var der en stor gruppe , som ikke accepterede dette .
Mange ans det for en utopi , andre opfattede det mske som en utidssvarende vittighed .
I mellemtiden er det blevet en realitet .
Hvor skal jeg nu finansiere forsyningspligtydelser , nr det finder sted ?
Men , som fru Read gjorde opmrksom p , har vi som et slags opsamlingsnet fastlagt det , som kan henhre under forsyningspligtydelser , i de direktiver , som vi har vedtaget indtil nu , hvilket vil sige med retligt bindende virkning .
Definitionen af det , som kan beregnes , ligger nu bindende fast .
<P>
Vi gjorde dog opmrksom p , at det ikke kan glde en gang for alle , for den teknologiske udvikling vil naturligvis fre til strre krav , der skal dkkes .
Det , som i dag kun er en telefontilslutning til voice telephony , kan om fem r vre en tilslutning til en offentlig infrastruktur eller til internettet med alle muligheder for datatransmission .
<P>
Vi gjorde ligeledes opmrksom p , at denne fastlggelse ikke glder en gang for alle , men at vi vil kontrollere definitionerne .
Det fastlagde vi igen i den lovgivningsmssige akt .
I 1999 skal vi alligevel foretage en samlet kontrol .
Hidtil har vi ikke haft problemer med forsyningspligtydelser .
Vi har problemer med fastlggelsen af gebyrer for interconnection , sammenkoblingen af net .
Men p dette punkt har medlemslandene fundet mere eller mindre korrekte lsninger , og der kan vi rette fejlagtige forhold ved hjlp af direktiv om sammenkobling af net i medfr af bindende tekster .
<P>
Vi er absolut ikke i samme situation som de mennesker , som m se til med hensyn til , hvad medlemslandene gr , s at sige uden mulighed for at pvirke dem .
Men jeg forstr , at medlemslandene for tiden nsker denne frihed , for de udvikler sig jo fra deres egen tilstand .
F.eks. Finland - jeg har aldrig vret s indforstet med et indlg fra et medlem af De Grnne , som jeg er med fru Schrlings indlg .
Jeg hber , at det ikke vil skade hende i gruppen , at jeg siger dette , men hun har jo ...
<P>
( Tilrb fra fru Roth ) Jeg er ogs enig med Dem en gang imellem , men ikke i s hj grad , som jeg er enig med fru Schrling i dag - hun talte jo om de finske erfaringer .
Lsningen p alle disse sprgsml kan man finde p to mder .
Enten ved at dvler man ved nogle bange anelser , som muligvis aldrig bliver til noget , eller man ser - lad os se tiden an , sagde en bermt tysker engang med rette , og han greb problemet ganske afslappet an - , hvad der i virkeligheden foregr .
I Finland og ogs i Sverige har dereguleringen simpelt hen ikke betydet , at de fjernere regioner fr tilbudt en drligere tjeneste , eller at der ikke eksisterer nogen forsyningspligtydelser .
<P>
Det vil vre lige sdan i andre lande . Alligevel udelukker jeg absolut ikke , at vi , hvis der opstr problemer p dette omrde , kan handle p baggrund af et lovgivningsmssigt forslag .
Det har vi aldrig udelukket i tilflde af , at sdanne problemer skulle opst .
For jeblikket har vi kun gjort en ting med denne meddelelse : Vi har opfordret alle medlemslande til at se p det , som vi foreslr i meddelelsen , for at de ved udformningen kan imdeg deres egne forhold p fornuftig vis .
De er ikke tvunget til dette . Hvis de vil vre ufornuftige , kan de ogs f lov til det .
Efter min mening kan Kommissionen ikke hindre nogen , i hvert fald ikke de medlemslande , som er frie , i at gre noget andet . Det er jo netop meddelelsens retlige status .
<P>
De formuleringer , som mske giver det indtryk , at der er tale om en retsakt , ndrer vi for at forhindre , at det indtryk overhovedet opstr .
Efter det , som jeg her har sagt , ville det jo vre umuligt , men vi vil alligevel gre det .
Vi m afvente tingenes udvikling .
Om to r forelgger vi alligevel en beretning for Parlamentet .
I vrigt har Parlamentet nu gjort sin position gldende ved sin afgrelse om hr. van Velzens betnkning .
Det har ligeledes ingen retsvirkning , men har tydeliggjort Parlamentets nsker .
<P>
Medmindre vi nsker at f meddelelsen som instrument helt ud af verden , skal vi kunne hndtere , at Kommissionen udsteder en meddelelse , som indeholder noget , som ikke behager Parlamentet .
I s tilflde trffer Parlamentet en afgrelse og siger : Det bryder vi os overhovedet ikke om !
Og hvis Kommissionen anvender sdanne metoder , vil vi holde meget nje je med , at dette ikke fortstter .
Okay , det er institutionernes sdvanlige samspil .
Jeg ville ikke hidse mig op p nuvrende tidspunkt , hverken kunstigt eller naturligt , De ved , hvad der str i vores meddelelse .
Medlemslandene ved det ogs .
Vi nsker at udrydde indtrykket af , at der er tale om en retsakt , og lad os s se , hvad der sker om to r .
<SPEAKER ID=124 NAME="Van Velzen, W.G.">
Fru formand , jeg er selvflgelig taknemlig for kommissrens svar , og som sdvanlig er det meget instruerende .
Jeg er ogs glad for , at kommissren er indstillet p at korrigere de formuleringer , der er uklare .
Men jeg har ogs spurgt kommissren , om han samtidigt vil medtage en rkke af de mangler , som jeg har nvnt som f.eks. : Hvem m levere forsyningspligtydelsen , pay and play- princippet og hvordan beregnes fremtidsorienterede omkostninger ?
Og hvis vi kan f dette med samtidigt , tror jeg , at vi ikke kun for medlemsstaterne , men frem for alt for operatrerne , har gjort det klart , hvad man skal holde sig til , og hvad udgangspunktet er for medlemsstaterne .
Jeg tror , at dette er essentielt , fordi vi nu er kommet ind i en meget vigtig fase , og der alligevel er problemer i en rkke medlemsstater omkring finansieringen .
Mske vil kommissren reagere herp ?
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Bangemann">
Hr . Van Velzen , hvis De tillader , at jeg nvner det : De modsiger igen Dem selv .
P den ene side siger De , at denne meddelelse p ingen mde m vre bindende , og der skal vi passe p , ellers er fanden ls .
Og nu siger De , at den ikke er fuldstndig , fordi der mangler det ene og det andet .
Jeg tror , at vi skal lade det vre ved det i frste omgang .
Vi vil rette dette indtryk , som muligvis kunne fre til en falsk fortolkning , og vi fr alligevel endnu en lejlighed til at se p det og p , hvordan tingene har udviklet sig , om to r .
Jeg er ogs parat til , hvis der skulle dukke - lad os kalde det - et problem op , at tale med de pgldende medlemmer om , hvordan det bedst kan lses .
Men som sagt , hidtil er der ikke opstet et sdant tilflde .
Der er ingen problemer forbundet med forsyningspligtydelser .
Der er problemer med sammenkoblingen af net og med andre markedsadgange , gebyrer osv . P dette omrde er der mange problemer , men vi har forskrifterne hertil .
Vi har ingen problemer med forsyningspligtydelser . Hvis der dukker et problem op , er jeg parat til at se , hvad der yderligere kan gres for at lse det .
Men det forekommer mig en anelse overdrevet at renskrive alt , hvad der engang eventuelt kunne forekomme i et medlemsland , og jeg beder Dem om at lade det blive ved det , som jeg lige har sagt .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.25 og genoptaget kl .
17.30. ) <CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B4-0520 / 97 ) .
<P>
Sprgsml nr . 1 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0591 / 97 ) :
<P>
Om : Maghreb og det luxembourgske formandskab
<P>
Hvilke fremskridt forventer det luxembourgske formandskab p det politiske og sikkerhedspolitiske omrde i forholdet til Maghreb-landene som led i Euro-Middelhavspolitikken ?
Er der ikke ved at ske en markant afmatning i denne politik ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Wohlfart">
Mine damer og herrer , som svar p det frste sprgsml om Maghreb-landene og den mde , hvorp det luxembourgske formandskab agter at fremme Euro-Middelhavspolitikken , vil jeg gerne sige , at Den Europiske Union tillgger forholdet til disse lande en srlig stor betydning .
<P>
Jeg mener at vide , at der her til formiddag har fundet en lngere debat sted om situationen i en rkke af disse lande eller i naboregionerne , og jeg vil gerne her bne en kort parentes for at understrege Rdets srlige interesse for Maghreb-landene .
<P>
Unionen flger i kraft af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik meget nje med i indenrigssituationen i Maghreblandene , der sledes er genstand for grundige analyser i forbindelse med Machrak / Maghreb-arbejdsgruppens regelmssige mder .
Inden for rammerne af Euro-Middelhavspolitikken er de bilaterale forbindelser blevet styrket af Barcelona-processen .
Maghreb-landene spiller en aktiv rolle i dette partnerskab , og de har bevist deres vilje til at bidrage til gennemfrelsen af denne proces .
<P>
Det luxembourgske formandskab er fast besluttet p at fortstte denne politik , der bestr i at styrke forbindelserne med Algeriet , Marokko og Tunesien , dels ved hjlp af Barcelona-processen , hvor det nste mde af topembedsfolk med ansvar for den politiske og sikkerhedsmssige del finder sted den 23. og 24. oktober , dels p bilateralt niveau .
<P>
Hvad angr de bilaterale forbindelser , er de nationale parlamenters ratifikation af associeringsaftalen med Tunesien langt fremme , og Europa-Parlamentet har allerede afgivet samstemmende udtalelse .
Det er sledes muligt , at denne aftale trder i kraft inden rets udgang .
Det er derfor ikke utnkeligt , at associeringsrdet EU-Tunesien stadig kan n at holde et mde under luxembourgsk formandskab , hvor det vil vre muligt at gre status over situationen for s vidt angr aftalen og i et bredere perspektiv at belyse de fremtidige forbindelser mellem EU og Tunesien .
<P>
Der vil p dette mde ligeledes vre lejlighed til at udveksle synspunkter om politiske emner af flles interesse inden for rammerne af den politiske dialog , som denne aftale bner mulighed for .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg takker formanden for Rdet for den gode vilje , han har udvist bde ved det svar , han har givet p mit sprgsml , og i formiddagens forhandling vedrrende Algeriet . Han har ogs henvist hertil .
Jeg siger , at jeg frst og fremmest vil takke for den gode vilje , som udvises af det luxembourgske formandskab .
<P>
De , hr. formand for Rdet , har henvist til nogle vigtige mder , nogle igangvrende opgaver .
Men De m ogs vide , at disse mder ikke er tilstrkkelige , og at der med den dynamik , som Euro-Middelhavspolitikken er ved at f , er mange flere mder end kendsgerninger og realiteter .
Der sker dog dagligt tragedier , som ikke kan st ubesvarede fra vores side , fra de europiske institutioner , bde Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
<P>
I dag er der fra en robd smidt over 20 lig i Gibraltar-strdet .
Blodbadene fra disse robde er alt for hyppige .
Hr. formand for Rdet , i betragtning af det luxembourgske formandskabs gode vilje ville jeg gerne , at De gjorde Dem til talsmand for dette problem og udtnkte en specifik handling , der kunne bidrage til at forhindre denne tragedie .
Tragedien i dag - man er i dette jeblik ved at bjrge ligene - m blive besvaret , og vi ved godt , hvad en effektiv lsning p denne udvandring ville vre , hr. formand for Rdet , nemlig investering : Seks industriomrder i det nordlige Marokko .
Det er det , vi behver for at kunne stte en effektiv stopper for dette blodbad .
Vil De venligst tage Dem af dette .
Det er ikke et sprgsml om medarbejdere eller mder , men om kendsgerninger , hastende investeringer .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Tak til Dem , fru Izquierdo , men lad mig advare Dem om , at tiden til modsprgsml kun er p et minut , og De har brugt det dobbelte af den tid , De havde til rdighed .
Formanden beder Dem venligst endnu engang om at overholde tidsrammerne , for der er faktisk mange sprgsml , som hr . Wohlfart ikke kan besvare , hvis alle Parlamentets medlemmer bruger dobbelt s meget tid som afsat til deres indlg .
<P>
Hr . Wohlfart , De har ordet til at besvare fru Izquierdo Rojos omfattende sprgsml .
<SPEAKER ID=131 NAME="Wohlfart">
Jeg vil forsge at give et kortere , men mske ogs et mere konkret svar .
<P>
Jeg vil ikke komme tilbage til den debat om Algeriet , der fandt sted her til formiddag .
Som konklusion p denne debat understregede jeg , at ikke kun Rdet men ogs Kommisionen og Parlamentet spiller en rolle , og jeg tilsluttede mig iden fra Deres kolleger fra Europa-Parlamentet om at etablere en direkte kontakt med jeres kolleger fra det algeriske parlament .
<P>
Vi er alle berrt af situationen i Algeriet .
De siger , at der skal handles , og at tingene ikke bliver bedre af at holde mder .
Jeg respekterer Deres synsvinkel , men vil gerne svare , at der er opnet bred enighed om den metode , der bestr i at samle de modstridende parter omkring forhandlingsbordet , hvilket deltagerne i formiddagens mde selv kunne konstatere .
<P>
De siger ligeledes , at det er bydende ndvendigt for Marokko at modtage investeringer .
Til dette kan jeg kun svare , at jeg er enig .
Jeg har besgt dette land og har kunnet konstatere , at det i kraft af selve associeringsaftalen str over for en enorm og historisk udfordring .
Det er et land , hvor konomien p nuvrende tidspunkt afhnger mere end 40 % af landbruget ; et land , der om 12 r gerne vil se dette frihandelsomrde med Europe blive frt ud i livet .
Landet har naturligvis brug for vores investeringer , og Fllesskabet og formandskabet vil gre alt for , at associeringsaftalen med Marokko , der allerede er underskrevet , bliver ratificeret af medlemsstaterne s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg til gerne citere et eksempel , der forekom pfaldende .
Jeg var i sidste uge p besg i Ukraine sammen med premierminister Junker i forbindelse med topmdet EU-Ukraine og de bilaterale forbindelser .
Investeringer var sledes et punkt p dagsordenen .
Under pressekonferencen spurgte en journalist de to premierministre , om de havde indget en aftale om investeringer .
De havde p det tidspunkt kan haft lejlighed til at tale sammen i n time !
Det , jeg gerne vil sige med denne anekdote er , at selvflgelig er investeringer af afgrende betydning for Marokko , men - og her er jeg enig med Dem - lad os frst skabe de forndne betingelser for politisk og konomisk stabilitet .
Nr frst klimaet er gunstigt , vil investeringerne finde frem til dette omrde .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand !
Jeg er Dem meget taknemmelig for det , som De har sagt .
Jeg nsker kun at stille et supplerende sprgsml : Hvordan bedmmer De situationen i Marokko netop med henblik p de investeringer , som De omtalte ?
Det er mit indtryk , at Marokko er det mest stabile Magreb-land , og vi har brug for det .
<P>
For det andet vil jeg gerne sprge Dem , hvor lnge forhandlingerne med Marokko efter Deres mening br fortstte , og hvornr kan Marokko under forhandlingerne bringes op p det niveau , hvor Tunesien befinder sig for jeblikket ?
Det er et meget vigtigt punkt , for vi har brug for Marokko , eftersom det jo er nabo til det land , som man s at sige anser for det mest eksplosive sted i Magreb , nemlig Algeriet .
<P>
Mit sidste sprgsml lyder : Hvordan mener De muligheder er for at komme til at tale med parlamentet i Marokko ?
Dette parlament reprsenterer kun en lille del af befolkningen .
Var det ikke p tide at sprge de mindre grupper , som ikke er reprsenteret i arlamentet , fordi de blev udelukket ?
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne besvare hr. von Habsburgs tre sprgsml ved allerfrst at give min personlige mening om Marokko .
Jeg besgte dette land i spidsen af en erhvervsdelegation s sent som i juni i r .
Jeg - og i vrigt ogs de erhvervsfolk , der ledsagede mig - blev overrasket over det store stykke arbejde , som udfres i dette land gr med henblik p konomiske og institutionnelle reformer , selvom det stadig str tilbage i forhold til udviklingsniveauet i Tunesien .
Jeg mener , at der er store chancer for at det nok skal lykkes .
Jeg blev ligeledes overrasket over at konstatere , at der i vores delegation var en halv snes luxembourgske virksomheder - hvilket er meget for et lille land - , der er rede til at g i brechen og deltage i et egentligt partnerskab mellem Marokko og Luxembourg ; et partnerskab , som den luxembourgske regering agter at give de rette finansielle rammer for at fremme investeringerne i Marokko .
<P>
Jeg tror , at det andet sprgsml afhnger lidt af den hastighed , hvormed parlamenterne i de enkelte medlemsstater ratificerer denne aftale .
Det er af afgrende betydning for Marokko .
Vi har insisteret p dette punkt , og vi har forsgt at f budskabet frem , ikke kun til Ministerrdet , men ogs til alle instanser inden for EU .
Det politiske budskab er , at partnerskabet skal blive mere effektivt .
Jeg hber endnu en gang , at vi inden rets udgang har lst vores opgave med hensyn til de Femten , og jeg er af den opfattelse - hvis betingelserne er til stede - at Marokko i lbet af fem til seks r vil kunne n op p samme niveau som Tunesien , hvis hje udviklingsniveau for et land i dette omrde ogs var slende .
<P>
Jeg hber ikke hr. von Habsburg har noget imod det , men for s vidt angr hans tredje sprgsml , der i vrigt er helt p sin plads , tror jeg , at formanden for Europa-Parlamentet eller formanden for Parlamentets udenrigsudvalg er bedre til at svare . Det drejer sig om kontakter , der skal etableres mellem dette Parlament og parlamentsmedlemmer og andre politiske krfter i Algeriet .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 2 af Felipe Camisn Asensio ( H-0597 / 97 ) :
<P>
Om : Randomrder i forbindelse med euroafgiften for vejbenyttelse
<P>
Hvad mener Rdet om , at Finland og Spanien endnu ikke er klassificeret som  randomrder  , for s vidt angr euroafgiften for vejbenyttelse i forbindelse med godstransport i EU ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Wohlfart">
Jeg skal forsge at besvare det rede parlamentsmedlem hr . Asensio .
Rdet kan for det frste ikke forudse resultaterne af de forhandlinger , der i jeblikket finder sted vedrrende forslaget til direktiv om afgifter p lastbiler for anvendelse af visse infrastrukturer , det vil sige euroafgiften .
<P>
Rdet nsker dog at prcisere , at dispensationen for brugsafgiften i henhold til direktiv 93 / 89 / EF udelukkende giver mulighed for at anvende en midlertidig nedsat brugsafgiftsats i visse medlemsstater , der er ugunstigt stillet p grund af deres lavere konomiske udviklingsgrad eller srlige geografiske beliggenhed , hvilket forhold eventuelt kan vre forvrret af politisk uro i visse tredjelande .
<P>
Det skal ved samme lejlighed bemrkes , at begrebet " randomrde  ikke fandtes i teksten til direktiv 93 / 89 / EF , der i vrigt i mellemtiden er blevet annuleret af Domstolen , og som jeg gentager - og det rede parlamentsmedlem er udmrket klar over dette - havde til forml at hjlpe visse medlemsstater , der var handicappede p grund af en lavere udviklingsgrad eller en srlig geografisk beliggenhed .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand for Rdet , vi har i Parlamentets udvalg fet oplyst , at det nederlandske formandskab ved Transportrdet i juni befandt sig i en srdeles forvirret situation vedrrende dette emne .
En af selvmodsigelserne bestod i at foresl , at Irland , Portugal og Grkenland p grund af deres placering som randomrder midlertidigt skulle nyde godt af en reduktion p 50 % af euroafgiften for vejbenyttelse .
<P>
Dette forslag forekommer os faktisk rimeligt og berettiget .
I forhandlingerne blev denne reduktion dog ngtet Finland og Spanien , da disse lande ikke betragtes som randomrder .
Heri ligger den selvmodsigelse , som vi bemrkede , fordi det synes os urimeligt at afvise klassificering af et land som randomrde , f.eks. Spanien med forbjerget Tarifa , der praktisk taget ligger i Afrika , eller Finland , der berrer Nordpolen .
<P>
Vi hber , at det luxembourgske formandskab vil udtnke en mere rimelig lsning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg hber at kunne give et tilfredsstillende svar til det rede parlamentsmedlem .
Man m konstatere , at transportudvalget p mdet den 17. juni i r ikke har kunnet n frem til et kompromis .
Det rede parlamentsmedlem har allerede i et vist omfang henvist til visse problemer , der umuliggjorde politisk enighed , foruden at beslutningen krvede enstemmighed .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige flgende : Det luxembourgske formandskab agter at indg bilaterale forhandlinger , og dette p det hjeste politiske niveau , for at f gang i sagen igen .
Jeg afgiver dette lfte p vegne af formandskabet og min kollega , fru Delvaux , der er ansvarlig for transportudvalget .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at formandskabet kun vil stte denne sag p dagsordenen for et udvalg , hvis de bilaterale kontakter afslrer en oprigtig politisk vilje til at finde en lsning .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi behandle sprgsml nr . 3 og 4 under t .
<P>
Rdet vil forklare os , hvorfor to s forskellige sprgsml anses for at vedrre samme emne .
<P>
Sprgsml nr . 3 af Jonas Sjstedt ( H-0599 / 97 ) :
<P>
Om : Asylret for EU-statsborgere
<P>
I Amsterdam-traktaten findes der en protokol indeholdende en srlig artikel (  eneste artikel  ) , hvormed det tilsigtes at regulere og begrnse EU-statsborgeres muligheder for at f en asylansgning behandlet i et andet EU-land .
Den konkrete betydning af artiklen er omstridt .
<P>
Er det en korrekt fortolkning af denne specielle artikel i protokollen , at et medlemsland trods denne artikel frit kan behandle alle asylansgninger i overensstemmelse med national praksis ?
Er det ligeledes en korrekt fortolkning af artiklen , at den ikke p nogen mde begrnser medlemsstaternes ret til individuelt at behandle og imdekomme asylansgninger fra EU-statsborgere ?
Sprgsml nr . 4 af Ulla Sandbk ( H-0505 / 97 ) :
<P>
Om : Maastricht II-traktaten og Miljgarantien
<P>
En anvendelse af miljgarantien ( artikel 100 A , stk . 4 ) fordrer en godkendelse af Kommissionen .
Med den forelbige nye Maastricht II-traktat vil Kommissionen f pligt til at tage stilling inden seks mneder .
<P>
Vil Rdet redegre for , hvorvidt medlemslandene vil f mulighed for at anvende miljgarantien , og dermed indfre bedre miljbestemmelser i den seksmneders periode , hvor Kommissionen er forpligtet til at tage stilling til , hvorvidt medlemslandet kan anvende miljgarantien ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Wohlfart">
Jeg vil gerne medgive , hr. formand , at det umiddelbart kan virke lidt besynderligt , men jeg vil forsge at forklare , hvorfor jeg hber at kunne overbevise Parlamentets medlemmer om dette .
Formandskabet har foreslet at besvare sprgsmlene fra fru Sandbk og hr . Sjstedt under t , idet de begge vedrrer fortolkningen af de bestemmelser , der er fastsat p topmdet i Amsterdam i forbindelse med revisionen af traktaterne .
<P>
Jeg skal som svar p disse sprgsml understrege , at det efter Rdets mening er for tidligt p nuvrende tidspunkt at foretage en fortolkning af den pgldende protokol .
Man skal i denne kontekst huske p , at traktaten , som denne protokol er en del af , ikke alene ikke er trdt i kraft , men den skal ogs underskrives , hvilket vil ske , hvis jeg ikke tager meget fejl , den 2. oktober i r .
Rdet mener p dette grundlag , at enhver eksegese af de tekster , der blev fastsat i Amsterdam , i jeblikket er irrelevant , s meget mere , at den eneste institution , der har befjelse til at fortolke traktatteksterne er Domstolen .
<P>
Nr denne traktat p et tidspunkt ikke alene er blevet underskrevet men ogs ratificeret i de forskellige medlemsstater , og eventuelt i visse medlemsstater til med har vret underkastet folkeafstemning , er jeg overbevist om , at vi kan vende tilbage til dette sprgsml .
P nuvrende tidspunkt nsker jeg af ovennvnte grunde ikke at g i detaljer og vove mig ud p meget gyngende grund .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke for svaret , selvom jeg synes , det er helt uacceptabelt , at rdet ikke vil tale om den aftale , som Europardet netop har indget .
<P>
Vi er nu inde i en demokratisk proces med folkeafstemning i nogle medlemslande og debat i parlamenterne i andre .
Det er da helt centralt og et demokratisk sprgsml at kunne vide , hvad det er , man skal beslutte om .
S m rdet vre rede til at kunne give besked , nr aftalen er utydelig og det ikke er klart , f.eks. med hensyn til flygtningesprgsmlet , det vil sige , om man bde skal begrnse asylretten og samtidig beholde den .
<P>
I gr diskuterede jeg det samme sprgsml om asylretten med kommissionen , som var rede til at diskutere dette sprgsml , p trods af , at det er rdet , der har truffet beslutningen .
Kommissionen henviste dog til rdet og sagde , at det selvflgelig er rdet , der skal behandle dette sprgsml , eftersom det er rdet , der er ansvarligt .
Derfor forventer jeg et svar p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Selvom jeg mske kommer til at skuffe det rede parlamentsmedlem , m jeg sige , at det ville vre farligt for formandskabet , eller Rdet , allerede at komme med fortolkninger , der eventuelt kan medfre misforstelser i visse lande , nr der i de forskellige lande er indledt en ratificerings- og folkeafstemningsproces .
<P>
Som De jo nok ved , og netop har henvist til , drejer det sig om en demokratisk proces , hvor parlamenterne og selve befolkningen gennem folkeafstemninger skal foretage et politisk valg .
Af de rsager , jeg netop har nvnt , ville det derfor vre upassende for Rdets formandskab allerede p indevrende tidspunkt at foretage en fortolkning .
Jeg vil dog ikke sende bolden tilbage ved at sige , at Kommissionen har sagt , at De skulle henvende Dem til Rdet .
Inden for institutionerne har enhver sine egne opgaver .
<P>
Som sagt agter Rdets formandskab ikke at skjule noget som helst ; dog nsker jeg blot at udstte denne debat til efter ratificeringen , der vil give os de forndne oplysninger , selvom jeg som tidligere parlamentsmedlem udmrket godt forstr , at det er svrt nogle gange at modtage et svar , man ikke finder tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=142 NAME="Sandbk">
Se , jeg har jo netop stillet dette sprgsml , fordi vi skal have folkeafstemning i Danmark , og fordi jeg skal ud og forklare vlgerne , hvad der str i Amsterdam-traktaten , og nr de har fet det at vide , s kan de beslutte , hvad de vil stemme .
Jeg m alts fortlle , at jeg har spurgt Rdet , som jo burde have en fortolkning af dette - for det er faktisk Rdet , der har skrevet teksten - men at de i Rdet siger , at de ikke vidste , hvad de mente med teksten , og s m jeg jo ogs sige til mine vlgere : I bliver ndt til at kbe katten i skken . Jeg kan ikke forklare jer , hvad Rdet har skrevet .
Rdet vil ikke forklare jer , hvad det har skrevet . De mener , at I skal g hen og stemme ved en folkeafstemning fuldstndigt ud i det bl , for de mener alts , at I skal have tilstrkkelig tiltro til dem og regne med , at det sikkert skal fortolkes i den bedste mening .
Det er da fuldstndig urimeligt , at man siger , at folk skal stemme om noget , som man ikke en gang kan f fortolket .
Ikke alene skriver man det p en mde , s det ikke kan forsts , men man ngter bagefter at forklare det inden en folkeafstemning .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg m nok sige , at jeg foretrkker det rede parlamentmedlems sidste stning fremfor den frste .
Hun har sagt , at vi ikke er parate til at fortolke teksterne , hvorimod der i starten blev sagt , at vi lod som om , vi ikke kendte teksterne .
Der er en lille forskel , som jeg bemrker .
<P>
Kre frue , jeg stter min lid til Dem .
De har sikkert lst teksterne og i er stand til lige s godt som jeg , mske bedre , at fortolke disse . Jeg er derfor overbevist om , at De som et parlamentsmedlem , der respekterer sine vlgere , vil lse teksten p passende mde .
Vlgerne vil sledes ikke blive ndt til at " kbe katten i skken  .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wohlfart .
Jeg tror , at formandskabets holdning er klarlagt , men hr . Lindqvist beder mig om tilladelse til et tillgssprgsml .
Jeg vil give ham ordet , fordi det er mig muligt i henhold til forretningsordenen , men jeg minder Dem om , at en forlngelse af en forhandling , som altid har samme svar , gr ud over den tid , som vi behver til besvarelse af andre sprgsml .
<P>
Hr . Lindqvist har ordet til at stille et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg m sige , at ogs jeg er forbavset over , at man ikke fr noget svar fra rdet .
At svare , at det er for tidligt eller at det er ubelejligt , eller at det desuden kan vre farligt , er jo en meget underlig mde at behandle sprgsml p fra parlamentarikere , som i deres respektive hjemlande skal diskutere disse sprgsml eventuelt forud for en folkeafstemning .
Hvordan skal vi reagere , nr vi fr samme type af sprgsml fra offentligheden , nr vi ikke kan f den mindste besked fra formanden i rdet ?
<P>
Jeg bliver mildest talt bekymret .
Jeg tror , at det glder for mange andre end mig .
Jeg har forstet , at vi ikke fr noget svar i dag .
Jeg noterer , at det tydeligvis vil vre sdan , indtil medlemslandene har haft deres eventuelle folkeafstemninger og truffet deres ja- eller nej-beslutninger i de nationale parlamenter , det vil sige , vi fr ingen besked , fr debatten i de respektive medlemsstater er overstet .
Sdan har jeg forstet svaret .
Jeg er meget bekymret over og ked af dette svar fra rdet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg kan se - for at blive ved fru Sandbks udtryk om katten i skken - at vi sagtens kan f en time mere til at g med at lege katten efter musen p dette omrde .
<P>
Men jeg nsker ikke trde i stedet for de folkevalgte i de nationale parlamenter , som jeg har tillid til vil kunne fortolke teksterne korrekt .
Ligesom Dem selv og Deres rede kollega her i salen , vil de kunne gennemg teksten og dermed ogs overbevise Deres vlgere .
<P>
Det er desuden af respekt for Deres vlgere , at jeg som formand for Rdet ikke nsker at gre mig til dommer og sledes trde i stedet for de nationale parlamentsmedlemmer og forskellige regeringer .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 5 af Hans Lindqvist ( H-0606 / 97 ) :
<P>
Om : EU ' s strukturfonde
<P>
I agenda 2000 foresls det , at ml 6-omrdet skal ophre med at eksistere som separat sttteomrde og lgges ind under ml 1 .
Der skal skabes  srlige ordninger  for berrte omrder .
<P>
Hvilke flger vil denne ndring f for Sverige med hensyn til sttte fra EU ' s strukturfonde ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Wohlfart">
Rdet er frst for nylig begyndt at behandle Kommissionens Agenda 2000 .
<P>
Som De jo nok ved , mine damer og herrer , redegjorde formanden , hr . Santer , for Agenda 2000 p Rdets mde den 22. juli i r , hvor Kommissionen ligeledes udtalte sig om ansgerlandene .
<P>
Rdet besluttede ved denne lejlighed at indlede en generel debat om alle disse sprgsml p det nste mde , der faktisk fandt sted forrige mandag .
Det gav isr udtryk for sin sttte til den arbejdesmetode , som formandskabet fremlagde med henblik p behandlingen af disse emner .
<P>
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Amsterdam vil Rdet foretage en grundig behandling af de pgldende sager og fremlgge en detaljeret rapport p Det Europiske Rds mde i Luxembourg til december .
<P>
Vi mener , at det p nuvrende tidspunkt er for tidligt at tage nogen som helst stilling til sprgsmlet om en reform af EU ' s strukturpolitik , der i vrigt kun er en del af denne pakke .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Tak for svaret .
Sverige og Finland fik jo et separat , nyt ml i strukturfondene i forbindelse med medlemskabsforhandlingerne , nemlig ml 6 .
Det tilkom , fordi den nordlige del af Europa , hvor vi bor , har en meget spredt befolkning og havde specielle motiver til at f ekstra sttte .
Nu foresls det i Agenda 2000 , at ml 6omrdet skal forsvinde som specifikt omrde for sttte , det vil sige netop dette , som blandt andet Sverige har forhandlet sig frem til .
Det skal indg i ml 1-omrdet .
I de dokumenter , der er adgang til , str der , at man ved specielle arrangementer skal srge for , at sttten gives cirka som fr , men alts under ml 1 .
<P>
Nu findes der et forslag fra svenske myndigheder , som sikkert har forbindelse med EU , om , at man skal gre hele det nordlige Sverige til et stort sttteomrde , hvilket vil indebre , at det , der oprindelig var sttteomrder for specielle tyndt befolkede omrder , vil f svrere ved at f penge .
Usikkerheden er stor , og jeg ville derfor meget gerne have et noget mere tydeligt svar end det svar , jeg har fet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil allerfrst gerne sige , at de to landedelegationer , som det rede parlamentsmedlem , hr . Lindquist , netop har henvist til , i forbindelse med denne frste meningsudveksling i Rdet ( almindelige anliggender ) gav udtryk for den bekymring , som de deler med det rede parlamentsmedlem .
Han har i tillgssprgsmlet allerede selv nvnt det , som str p spil i forbindelse med , at ml 6 ophrer med at eksistere , nemlig det , at Kommissionen i sin meddelelse om Agenda 2000 , i afsnittet om konomisk og social samhrighed med henblik p sttteberettigelse og effektivitet , foreslr at begrnse det nuvrende antal ml til tre , hvoraf to regionale ml og et horizontalt ml vedrrende menneskelige ressourcer .
Den siger ligeledes , at der br vre en srlig ordning for de regioner , der for jeblikket er sttteberettigde under ml 6 , og som ikke vil vre sttteberettigede under ml 1 .
<P>
Rdet har endnu ikke fastsat sin holdning .
Vi har for de forskellige aspekter i forbindelse med Agenda 2000 fastsat vores arbejdsmetode , der gr ud p at rydde de forskellige problemer , som opstr p diverse omrder , af vejen , herunder vedrrende strukturfonde .
Det vil derefter blive foreslet p allerhjeste niveau , det vil sige p ministerielt niveau , i de forskellige rd , Ecofin og andre , der er ansvarlige for at forberede topmdet i Luxembourg , at der s vidt muligt tages hjde for de forskellige medlemsstaters nsker , velvidende om , at der allerede tegner sig en efter min mening tydelig tendens til , at langt strstedelen af medlemsstaterne med hensyn til finansloftet ikke nsker at g over 1 , 27 % , som er blevet fastsat som loft frem til 2006 .
<P>
Men der krves ogs svar p en lang rkke andre sprgsml , og formandskabet er get i kast med denne opgave .
Det er ligeledes et af formlene med de forskellige uformelle rdsmder , hvor der , som De jo ved , hr .
Lindqvist , ofte sker store fremskridt . Vi vil i hvert fald g i gang med at opn enighed blandt de Femten .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 6 og 7 .
<P>
Sprgsml nr .
8 af hr . Imaz San Miguel er trukket tilbage .
<P>
Sprgsml nr . 9 af Hugh McMahon ( H-0614 / 97 ) :
<P>
Om : Philoxenia-programmet 1997-2000 ( europisk turisme )
<P>
Agter det luxembourgske formandskab at tilstrbe , at Philoxenia-programmet , hvis forml er at fremme den europiske turisme vedtages under dets formandskab ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Wohlfart">
Hvad angr vedtagelsen af et program med henblik p at fremme den europiske turisme , vil Rdets arbejdsgruppe , der er nedsat med dette forml , genoptage sit arbejde allerede i morgen .
<P>
Mlet er netop at n frem til en aftale om indholdet af dette program inden udgangen af december 1997 , alts i r , og formandskabet agter som arbejdsgrundlag at fremlgge et dokument , der tager hensyn til de forhandlinger , der indtil videre har fundet sted i Rdet .
<P>
Nr man har net frem til denne aftale , vil formandskabet indkalde til et Rdsmde om turisme med henblik p at vedtage det pgldende program og definitivt at faststte de aktiviteter , der skal ivrksttes p turismeomrdet .
Disse aktiviteter skal hovedsagelig tage sigte p de ml , som har opnet tilstrkkelig sttte i Rdet , for eksempel udbygningen af informationen og samarbejdet mellem de berrte aktrer .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for et meget fyldestgrende svar .
Mske vil han uddybe et punkt for mig .
Skal topmdet holdes under det luxembourgske eller det britiske formandskab ?
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg skal forsge , men hr . McMahon er specialist med hensyn til sprgetiden .
Jeg vil nok sige , hr. parlamentsmedlem , at dette ikke alene afhnger af formandskabet , men ogs af visse medlemsstaters vilje , idet en rkke lande indtil videre har vret meget trofaste over for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det vil sledes lykkes for det luxembourgske formandskab , hvis der opns politisk enighed , ellers vil det vre op til det britiske formandskab at lse problemet .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
De nste sprgsml og svar vil blive endnu kortere , for hr . Sren Wibe , som har stillet sprgsml nr .
10 , er ikke til stede .
Heller ikke hr .
Watson , som har stillet sprgsml nr . 11 , er til stede .
Jeg ser ikke hr . Alavanos , som har stillet sprgsml nr .
12 .
Vi gr derfor videre med sprgsml nr .
13 .
Men nu ser jeg , at hr . Wibe lige er ankommet .
Hr .
Wohlfart , jeg foreslr , at De frst svarer fru Jensen , som allerede var til stede , og da vi er s heldige , at hr . Wibe er ankommet , kan vi derfor g videre med hr .
Wibes sprgsml , hvis dette passer Dem .
<P>
Sprgsml nr . 13 af Kirsten Jensen ( H-0635 / 97 ) :
<P>
Om : Situationen i Burma
<P>
Hvilken politisk konsekvens agter Rdet at drage af Burmas optagelse i ASEAN ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Wohlfart">
. ( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , mit svar p sprgsmlet fra det rede parlamentsmedlem vil blive lidt lngere end det forrige .
<P>
Hvad angr de politiske konsekvenser , som Rdet ser ved Burmas optagelse i ASEAN , kan jeg ppege over for de rede parlamentsmedlemmer , at Rdet ( almindelige anliggender ) den 26. juni i r - og det tror jeg alle allerede ved - drog flgende konsekvenser .
<P>
Rdet har undersgt , hvorledes det pvirker Den Europiske Union at visse lande , herunder Burma , optages i ASEAN .
Det har understreget , at den forvrrede situationen med hensyn til menneskerettigheder i Burma er rsag til stor bekymring i Den Europiske Union .
<P>
EU har ved flere lejligheder givet udtryk for sin bekymring over for begivenhederne i Burma og har for nylig , den 30. maj , i forbindelse med rsdagen for valget i 1990 vedtaget en erklring , der opfordrer State Law and Order Restoration Council , i daglig tale kaldet SLORC , til ved denne lejlighed at lslade de personer , der er tilbageholdt , og indlede en dialog med de grupper , der gr ind for demokrati .
Rdet har desuden anmodet SLORC om om kort tid at acceptere besget af FN ' s srlige udsending i Burma .
<P>
Rdet har i vrigt understreget , hvor vigtigt det er at styrke og udbygge forbindelserne mellem EU og ASEAN i overensstemmelse med ministermdet mellem Den Europiske Union og ASEAN-landene , der fandt sted i Singapore i februar 1997 .
<P>
Rdet har bekrftet , at EU lgger vgt p EU-ASEAN-dialogen , isr vedrrende menneskerettighederne og de demokratiske principper .
Det hber , at optagelsen i ASEAN vil medvirke til at fremme disse grundlggende vrdier i Burma .
Det mener , at EU-ASEAN-dialogen skal give mulighed for at undersge situatinen i dette land .
<P>
P grund af de nuvrende forhold , der har fet Den Europiske Union til at forlnge sin flles holdning for en ny periode p seks mneder , hvilket forhindrer , at der indledes forhandlinger om en eventuel optagelse af Burma i EF-ASEAN-samarbejdsaftalen , er Rdet af den opfattelse , at Burmas tilstedevrelse ved ministermderne inden for rammerne af den post-ministerielle konference i ASEAN og det regionale forum i ASEAN ( ARFPMC ) ikke p nogen mde kan foregribe dets deltagelse som observatr ved nste mde i den blandede samarbejdskommission EU-ASEAN , der finder sted i november 1997 , eller ved andre mder inden for de institutionnelle rammer af EU-ASEAN .
<P>
Rdet har p ny bekrftet , at Burmas optagelse i ASEAN ikke automatisk medfrer , at landet bliver medlem af Asie-Europe Meeting , det vil sige ASEM .
<P>
Hvad angr en eventuel vedtagelse af nye foranstaltninger over for Burma , har Rdet besluttet om kort tid at vende tilbage til dette sprgsml , og at behandle det i lyset af de resultater , der er opnet p ministermderne , ASEAN ( Regional Forum post ministerial meeting ) og situationens generelle udvikling .
Denne holdning er blevet fremlagt af hr . Poos , formand for Rdet for Den Europiske Union , for ASEAN i forbindelse med den post-ministerielle konference i ASEAN , der fandt sted i Kuala Lumpur den 28. juli i r .
<SPEAKER ID=157 NAME="Kirsten Jensen">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det meget udmrkede svar , men jeg har dog lige et par ting , jeg godt vil sprge ham om .
Er der positive tegn i denne kritiske dialog ?
Hvordan udvikler vores handelsrelationer med omrdet sig ?
Str vi i virkeligheden ikke politisk set i en situation som i sin tid i forbindelse med Sydafrika , dengang der var apartheid , hvor Europa heldigvis - omend lidt sent - inds , at der skulle lgges et uendeligt strkt pres p for at f forandret forholdene i landet .
Det er menneskerettighederne , der str for skud .
Det er demokratiet , som str for skud .
Og som De ved , ligger de folkevalgtes situation i Burma dette Parlament uendelig meget p sinde .
Jeg mener , at De brugte ord som : at man har  opfordret til  , at man  afkrver svar  og lignende .
Det er mske lidt for diplomatisk , fordi situationen er s alvorlig , som den er .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
De m meget undskylde , kre frue , hvis jeg har vret alt for diplomatisk .
Jeg har i Luxembourg normalt ikke ry for at vre srlig diplomatisk , fordi jeg altid har tendens til at sige , hvad jeg tnker .
Jeg vil derfor besvare Deres sprgsml s kortfattet som muligt .
<P>
Jeg tror desvrre , at der med hensyn til menneskerettighederne i selve Burma ikke er sket nogen srlig stor udvikling .
<P>
Jeg ville desuden vre Dem taknemmelig , kre frue , hvis De ville stille Deres sprgsml vedrrende handelsrelationer til Kommissionen .
Jeg er ikke i stand til at levere de tal , som De efterlyser .
Det er ikke et udtryk for vrangvillighed , men er situationen .
<P>
For at vende tilbage til Deres sprgsml om Sydafrika , og om der skal lgges et strre pres p landet , kan jeg rent personligt sige , at " gulerods- og stokke  -politikken , som den blev kaldt i rene  90 og  91 jo bar frugt .
Selvom den i starten var meget omdiskuteret , eftersom vores venner fra AVS - jeg husker et ministermde , hvor denne politik blev bestridt - tror jeg , at den i sidste ende bar frugt .
Jeg hber dette ogs vil vre tilfldet for et land , som ligger Dem meget p sinde .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , tillad , at jeg med en meget bred fortolkning af forretningsordenen opfordrer formanden for Rdet til at besvare sprgsml nr . 10 , det vil sige , at vi gr lidt baglns .
Der er tale om sprgsml nr . 10 af hr .
Sren Wibe , som nu er til stede . Jeg opfordrer Dem til om muligt at besvare sprgsmlet .
<P>
Sprgsml nr . 10 af Sren Wibe ( H-0618 / 97 ) :
<P>
Om : Demokratiets udvikling i Europa
<P>
P papiret er alle stater i Europa i dag demokratier , hvilket er helt unikt set i historisk perspektiv .
Der er dog en gradsforskel med hensyn til fungerende demokratier , demokratiske frihedsrettigheder , retssikkerhed mm . , og hvis man kikker staterne nrmere efter i smmene , er der store mangler i nogle lande .
De lande , der har de strste mangler , er for jeblikket Kroatien og Belarus .
De har ganske vist prsidenter valgt under et demokratisk system , men kontrollen med tv og radio har vret af en sdan art , at kun t budskab nede ud til vlgerne , nemlig den siddende prsidentmagts .
Vlgerne har ikke fet nogen skoling i , hvad demokrati indebrer .
De har levet under autoritrt styre hele deres liv og ved ikke , hvilke rettigheder de har , og hvordan de skal forholde sig og stte sprgsmlstegn ved politiske budskaber .
<P>
Sprgsmlet er , hvad der kan gres for at lgge pres p de regimer i Europa , der styrer deres lande autoritrt og gennem streng kontrol af medierne ?
<P>
Har Rdet overvejet diplomatiske protester og konomisk isolering af de stater , f.eks. Kroatien og Belarus , som ikke respekterer de grundlggende demokratiske frihedsrettigheder , som m vre fremherskende i demokratiernes Europa ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Wohlfart">
. ( FR ) De kan vre forsikret , mine damer og herrer , om rdsformandens fleksibilitet med hensyn til den procedure , der foresls af formanden .
Sprgsmlet er nemlig af allerhjeste vigtighed , og jeg har stor forstelse de meget travle parlamentsmedlemmer .
Jeg var selv parlamentsmedlem for nogle r tilbage , og vil derfor ikke st i vejen for en sdan fremgangsmde .
<P>
Hvad angr de problemer , som det rede parlamentsmedlem , hr . Sren Wibe , tager op , mener jeg , at et sprgsml om demokratiets udvikling i Europa krver et passende svar fra Rdet .
<P>
Jeg vil allerfrst gerne berolige hr . Wibe med hensyn til respekten for demokratiet og menneskerettighederne , der altid er i centrum af de grundlggende principper , som Den Europiske Union forsvarer , og som ligger Rdet meget p sinde .
I de to nvnte tilflde , Belarus og Kroatien , ligesom i andre , hvor disse vrdier trues , bestrber Rdet sig p at udvise agtpgivenhed og stor beslutsomhed med henblik p at gre sin indflydelse gldende og fremme s vidt muligt de demokratiske vrdier .
<P>
Jeg vil gerne gre status over situationen i Belarus .
Rdet flger udviklingen i Republikken Belarus med stor bekymring , og det sger aktivt at gre sin indflydelse gldende over for landets myndigheder for at f dem til at retablere fuld overholdelse af den demokratiske praksis og de demokratiske principper , der accepteres p internationalt niveau , samt af pressefriheden .
<P>
En EU-undersgelseskommission under ledelse af en tidligere nederlandsk justitsminister blev sendt til Belarus i januar i r for at undersge lovligheden af folkeafstemningerne om grundloven i 1996 , for at vurdere , om statsmagtens tredeling blev overholdt , og for at fastsl , om oppositionen eller medierne var genstand for forflgelse .
<P>
Den har p dette omrde konstateret en rkke meget alvorlige grundlovsmssige og politiske mangler i Belerus .
P grundlag af kommissionens konklusioner , har Rdet i februar i r fastlagt en samlet politik , der omfatter de fremtidige forbindelser mellem Den Europiske Union og Belarus .
Desuden vedtog Rdet i april en kritisk erklring og ppegede , at samarbejdet mellem Den Europiske Union og Belarus ikke kunne fortstte , uden at Belarus gjorde en overbevisende indsats for at indfre et politisk system , der er i overensstemmelse med international standard .
<P>
Rdet har i vrigt p det kraftigste opfordret myndighederne i Belarus til at overholde deres forpligtelse til at indlede forhandlinger med det 13 . verste Sovjet med henblik p at opn en effektiv tredeling af statsmagten og ivrkstte en dialog inden for den tresidige arbejdsgruppe , bestende af reprsentanter for regeringen i Belarus , det 13 .
verste Sovjet og eksperter fra Den Europiske Union , Europardet og OSCE , i denne retning .
<P>
Imidlertid mtte Rdet p sit mde den 15. september , det vil sige sidste mandag , konstatere , at der de seneste mneder ikke var sket nogen fremskridt med hensyn til de politiske og konomiske reformer i Belarus , og at den politiske og forfatningsmssige situation og de fortsatte overtrdelser af menneskerettighederne og de grundlggende friheder , isr pressefriheden , forblev meget bekymrende .
<P>
Rdet besluttede derfor at trffe flgende foranstaltninger .
For det frste indstiller EU sin deltagelse i den tresidige arbejdsgruppe .
For det andet ngter EU at sttte optagelsen af Belarus i Europardet .
For det tredje ngter EU at indg interimaftalen og aftalen om partnerskab og samarbejde .
For det fjerde begrnses de bilaterale kontakter p ministerniveau .
For det femte fastfryses EU ' s og medlemsstaternes programmer for teknisk bistand , dog med undtagelse af humanitre og regionale projekter samt projekter , der direkte sttter demokratiseringsprocessen .
<P>
Hvad angr Kroatien vedtog Rdet i april i r konklusionerne vedrrende betingethed med henblik p ivrksttelse af en sammenhngende EU-strategi gldende for landene i Sydsteuropa , der ikke er tilknyttet Den Europiske Union i kraft af en associeringsaftale , herunder Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien .
<P>
For at styrke freden og stabiliteten i denne region og bidrage til den konomiske genoprejsning agter Den Europiske Union at udbygge de bilaterale forbindelser med landene i omrdet inden for rammer , der fremmer demokratiet , retsstatsprincippet , etableringen af hjere krav til menneskerettigheder og minoritetsrettigheder , overgangen til markedskonomi og en styrkelse af samarbejdet mellem disse lande .
<P>
Rdet har i tillgget til sine konklusioner fastsat kriterierne for vurderingen af , om betingelserne for demokratiske principper , menneskerettigheder , retsstat , respekt og beskyttelse af minoriteter samt for overgangen til markedskonomi overholdes .
Rdet har udtrykkeligt tilfjet retten til at udtale sig , herunder medierne , der er uafhngige i denne liste .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , hr. formand , mine damer og herrer , at Den Europiske Union flger meget nje og regelmssigt vurderer de fremskridt , der sker i landene i dette omrde , herunder i Kroatien , for at opfylde kravene til betingethed .
Som Rdet henviste til ved mdet den 16. og 17. juni i Amsterdam , kan forholdet mellem Den Europiske Union og Kroatien udelukkende forbedres , sfremt menneskerettighederne og minoritetsrettighederne respekteres p det strengeste , herunder hvad angr hjemsendelse af mennesker , der er fjernet eller flygtet .
<P>
Den progressive ivrksttelse af de kriterier , der er fastlagt i konklusionerne af 29. april , vil gre det muligt progressivt at styrke forbindelserne , naturligvis med forbehold for en global og permanent evaluering af den politiske og konomiske situation , hvor hvert land , herunder Kroatien , vil blive bedmt p individuel basis .
Den Europiske Union vil desuden fortsat krve , at Kroatien og de andre lande i omrdet respekterer de grundlggende demokratiske frihedsrettigheder , der efter vores opfattelse skal vre fremherskende i de europiske demokratier .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg vil frst og fremmest takke for den genersitet , som jer er blevet vist .
P trods af , at jeg kom for sent , s fr jeg bde svar og desuden replik .
Jeg vil ogs takke rdsformanden for svaret , som jeg synes var meget udtmmende .
Med hensyn til planerne for Hviderusland , s kendte jeg faktisk ikke til de detaljer .
<P>
Det er jo benlyst , at vi ogs der har vist vores  konomiske muskler  for at lgge pres p regimet .
Jeg tror egentlig , at det er det sprog , Hvideruslands herskere forstr .
En sag kunne jeg dog ikke opfatte ud fra Deres svar og har derfor et lille tillgssprgsml : Har vi noget konomisk pressionsmiddel mod regimet i Kroatien ?
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg mener i den generelle debat to eller tre gange at have understreget begrebet betingethed .
Jeg har ligeledes understreget , at de lande i Sydeuropa , der ikke er tilknyttet Den Europiske Union gennem en associeringsaftale , herunder Bosnien-Hercegovina og Kroatien , sledes er underlagt denne betingethed , der - naturligvis - ogs omfatter " konomisk udveksling  .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand !
Kroatien er et ungt demokrati , som stadig lider under krigens flger .
Der er sikkert meget , som skal forbedres der . Men jeg anser det for utilladeligt at sl Kroatien i hartkorn med et diktatur som Hviderusland .
Jeg vil frst og fremmest sige , at hr. rdsformand med rette henviste til menneske- og mindretalsrettighederne - jeg er selv en stor fortaler for mindretalsrettighederne - , men han gjorde dette p en dag , hvor en af de strste medlemsstater i EU erklrede , at den ikke vil ratificere Europardets konvention om mindretal .
Vi skal passe p , at vi ikke tackler situationen p to forskellige mder og er dobbeltmoralske .
Efter min mening er det i alt tilflde vigtigt - jeg var ordfrer for associeringsaftalen med Slovenien - at Kroatien snart associeres .
Slovenerne , som netop oplevede spndingerne med Kroatien , har sagt , at det ogs er i Sloveniens interesse , at Kroatien fres til og tilknyttes EU .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg vil meget kort sige , at jeg fuldt ud er enig med det rede parlamentsmedlem i , at man br skelne mellem Hviderusland og Kroatien ; en skelnen , som Rdet ligeledes gr .
Jeg tror , vi er enige p dette punkt .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wohlfart .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 11 .
<P>
Hr . Wohlfart , det er farligt at skabe prcedens , og De og jeg er faldet i flden med at skabe prcedens .
Resultatet er , at vi nu har den re at have hr . Alavanos blandt os , som har stillet sprgsml nr .
12 , der i kronologisk rkkeflge og ud fra et strengt forretningsordensmssigt synspunkt skulle vre bortfaldet .
Men da vi allerede har gjort en undtagelse , foreslr jeg Dem , at vi gr endnu en undtagelse , og jeg beder Dem derfor om at vre s venlig at besvare sprgsmlet .
<P>
Sprgsml nr . 12 af Alexandros Alavanos ( H-0632 / 97 ) :
<P>
Om : Flleserklring Tyrkiet -  TRNC 
<P>
Den 19. juli 1997 underskrev Tyrkiet og den skaldte  Tyrkiske Republik p Nordcypern  ( TRNC ) en flleserklring med flgende forudseende ord :
<P>
 I ethvert internationalt mde af cypriotisk interesse skal der i den tyrkiske delegation vre reprsentanter for TRNC .
Med dette forml for je skal der indgs en rammeaftale mellem de to  lande  og en samarbejdsprotokol mellem de to  udenrigsministerier  .
<P>
For at forebygge , at  TRNC  s konomi berres af uretfrdig embargo , skal der indgs et konomisk og finansielt forbund mellem Tyrkiet og  TRNC  .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det , ligegyldigt hvornr man mtte anmode herom , kan acceptere en tyrkisk delegation , der p forhnd meddeler , at der blandt dens deltagere er reprsentanter for  TRNC  ?
Hvad har det til hensigt at gre for at opretholde forbuddet mod import af produkter til EU ' s marked fra den besatte del af Cypern ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Wohlfart">
Da vi deler ansvaret for proceduren , kan vi ogs deles om sprgsmlet fra hr . Alavanos .
<P>
Allerfrst , EU forflger med hensyn til Cypern to bde klare og adskilte ml .
Dels lgger EU stor vgt p det cypriotiske sprgsml i overensstemmelse med resolutionerne fra FN ' s Sikkerhedsrd med henblik p en to-zone fderation med flles forml , dels arbejder EU for at fremme Cyperns optagelse i Den Europiske Union .
<P>
Formandskabet er for sit vedkommende fast besluttet p p betydelig vis at bidrage til en lsning p det cypriotiske sprgsml .
Jeg vil gerne ppege over for det rede parlamentsmedlem , at formandskabet for nylig , i slutningen af august , besgte Athen og Ankara .
Formandskabets reprsentant for Cypern vil p daglig basis flge udviklingen p dette omrde .
<P>
Tillad mig , hr. formand , i denne kontekst p det kraftigste at understrege , at Den Europiske Union kun anerkender n regering , nemlig regeringen i Republikken Cypern .
<P>
Hvad angr udvekslingen med den nordlige del af Cypern vil jeg gerne henvise til dommen fra De Europiske Fllesskabers Domstol af 5. juli 1994 , hvormed det bekrftes , at certifikater fra Nordcypern ikke kan accepteres .
Rdet og Kommissionen har med henblik p gennemfrelsen af toldunionen med Tyrkiet forpligtet sig til at vre agtpgivende for at undg enhver misbrug af handelen eller anden overtrdelse af den gldende fllesskabsret , herunder Domstolens retspraksis , som jeg netop henviste til , p grund af situationen i det nordlige Cypern .
<P>
Den effektive ivrksttelse af aftalen om associeringsrdet , underskrevet af den tyrkiske udenrigsminister og de selvbestaltede myndigheder i Nordcypern den 7. august i r , krver helt klart en fornyet overvejelse af situationen og har , som jeg netop har forklaret , under alle omstndigheder mere generelle politiske konsekvenser .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg takker Dem for at have skabt prcedens , sledes at mit sprgsml kan behandles , og for den klogskab , hvormed bde De og ministeren har behandlet denne sag .
Jeg takker ligeledes ministeren for det fuldstndige og meget positive svar , han gav p mit sprgsml .
Jeg vil benytte lejligheden til at stille et nrt beslgtet sprgsml , nemlig det forhold , at Ankara i sidste uge besluttede ikke at tillade anlb i sine havne af skibe , der sejler under cypriotisk flag , eller under Republikken Cyperns flag .
Alts skibe under Republikken Cyperns flag , et land , der er associeret med Den Europiske Union , et land , der er p vej ind i Den Europiske Union , er siden sidste uge blevet forbudt adgang til tyrkiske havne .
Mener De , at dette skridt er i overensstemmelse med nden i toldunionen og respekten for de grundlggende principper , som indgr heri ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hvis det viser sig , at det vi netop har hrt , er korrekt , og med forbehold for yderligere information fra de kompetente tjenester , kan jeg kun sige at det er fuldstndigt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 14 af Christine Oddy ( H-0638 / 97 ) :
<P>
Om : Mord i Sri Lanka
<P>
Har Rdet hrt om mordet p Thanqathurai , medlem af Sri Lankas parlament og ledende tjenestemand i Tamil United Liberation Front ( den forenede tamilske befrielsesfront ) , som er en organisation , der gr ind for ikke-vold inden for politik ?
<P>
Hvilke skridt vil Rdet tage for at presse p for , at der findes en fredelig lsning p optrapningen af volden i Sri Lanka ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Wohlfart">
Som formand for Rdet tager jeg det rede parlamentsmedlems konstante interesse for situationen i Sri Lanka til efterretning , isr hvad angr respekten eller rettere sagt den manglende respekt for menneskerettighederne .
Rdet har imidlertid ikke endnu fet kendskab til de tragiske og beklagelige begivenheder , som det rede medlem henviser til i sit sprgsml .
<P>
Hvad angr EU ' s holdning vedrrende borgerkrigen i Sri Lanka kan jeg henvise det rede parlamentsmedlem til svarene p de sprgsml , som hun selv stillede under mdeperioderne i maj og juli i r .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Oddy">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans venlige bemrkninger og deltagelse .
Situationen er dog ikke ved at blive bedre .
Begge sider begr hele tiden overgreb , og civilbefolkningen er klemt i midten .
Vil rdsformanden ved sin mellemkomst forsge at bane vejen for en eller anden form for politisk fredsproces p hjt niveau , mske gennem Mary Robinson , som nu er er De Forenede Nationers reprsentant for menneskerettigheder ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg m ved gennemlsningen af svaret p fru Oddys sprgsml konstatere , at der i nsten alle de sager , der er blevet behandlet i dag , bde i erklringerne og i de sprgsml , jeg skal besvare , er tale om vold , terrorisme og manglende respekt for menneskerettighederne .
Dette piner mig meget .
<P>
For s vidt angr fru Oddys forslag om at undersge mulighederne for at betro Mary Robinson med en srlig opgave med henblik p at fremme en tilnrmelse mellem de to parter og stte en stopper for den konflikt , der hrger landet . Jeg er meget ben over for dette forslag .
Jeg skal i vrigt mdes med fru Robinson i forbindelse med De Forende Nationers rlige mde i New York i min egenskab af formand for Rdet .
Dette vil vre et af emnerne for vores samtale .
Jeg takker for Deres forslag .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 15 af Richard Howitt ( H-0646 / 97 ) :
<P>
Om : Regional reprsentation ved mder
<P>
Kan Rdet oplyse , hvor tit og i hvilken forbindelse regionale myndigheder selv har deltaget i rdsmder i stedet for regeringsreprsentanter , siden Maastricht-traktaten blev ratificeret ?
I Det Forenede Kongerige trffes der i jeblikket foranstaltninger til at gennemfre en decentralisering af befjelser til Skotland og Wales , ligesom der er stillet forslag om at indfre regionale kamre i England - kan Rdet p denne baggrund bekrfte , at reprsentanter for regionerne vil vre velkomne ved officielle mder i Rdet i stedet for centralregeringens reprsentanter ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Wohlfart">
Mit svar er som flger : Med forbehold for artikel 146 , stk .
1 , i EF-traktaten , der bestemmer , at Rdet bestr af en reprsentant for hver medlemsstat p ministerplan , det vil sige en minister befjet til at forpligte denne medlemsstats regering , og faststter reglerne for quorum , der som De ved , mindst krver formandskabts tilstedevrelse for at kunne foretage afstemning , kan hvert medlem i Rdet sammenstte sin delegation p den mde , som vedkommende finder mest passende .
<P>
Det bestemmes sledes i artikel 146 , at en medlemsstat p ministerplan kan lade sig reprsentere af en regional minister , sfremt denne naturligvis er befjet til at forpligte denne medlemsstat regering .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg tror ikke , jeg fik et s detaljeret svar , som jeg mske hbede p , da jeg stillede sprgsmlet .
Vi ved naturligvis , at bde de belgiske og tyske medlemmer af Den Europiske Union som minimum har sendt ministre fra regionale regeringer i deres eget land til rdsmder .
Mske skulle det undersges , hvor mange gange de pgldende medlemsstater eller andre gr det , med henblik p at pvise , at regionale regeringer kan spille en rolle i Europa for at bringe beslutningerne tttere p borgerne og forbedre beslutningsprocessen .
<P>
P baggrund heraf , og i lyset af mit sprgsml , som jeg bemrkede , at rdsformanden ikke omtalte , vil han nu bifalde den beslutning , der er taget i Skotland ved folkeafstemningen og sttte et skotsk parlament ?
I morgen er der folkeafstemning i Wales , hvor waliserne kan beslutte , om de vil oprette deres eget parlament .
Vil han sttte mig i min tilslutning dertil , og er han enig med mig i , at dette viser , at lande og regioner i Det Forenede Kongerige endelig indtager deres plads i det regionale Europa ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Ikke alene p kortet over Det Forenede Kongeriges regioner , hr. formand .
Det glder mig at kunne give en yderligere oplysning til det rede parlamentsmedlem om regionale ministres deltagelse i rdsmder .
Siden den findes , hvorfor s ikke udvide denne praksis til ogs at glde andre regioner udfra de forskellige suverne medlemsstaters nske ?
<P>
Siden Traktaten om Den Europiske Union trdte i kraft har delegationen fra Rdets medlemmer i 30 tilflde udelukkende bestet af en eller flere regionale ministre .
I 37 tilflde var den eller de fderale ministre ledsaget af regionale ministre .
Rdets sammenstning var i 67 tilflde flgende : kultur , uddannelse , industri , ungdom , civilbeskyttelse , forskning , transport samt arbejde og sociale anliggender .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="McMahon">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for et meget fyldestgrende svar .
Som det eneste tilstedevrende skotske medlem og som dobbelt jasiger i sidste uges folkeafstemning , vil jeg gerne sige , at vi er srligt interesserede , specielt da det vedrrer et omrde , som han ikke nvnte , nemlig fiskeriet .
Tre fjerdedele af Det Forenede Kongeriges fangster landes i Skotland .
Fiskeriet er et af de kompetenceomrder , som vil blive overdraget til det skotske parlament .
Det betyder , at befjelserne inden for landbrug og fiskeri overdrages fra det nationale parlament til et skotsk parlament .
I lyset heraf , hvad mener rdsformanden om , at en skotsk fiskeriminister - som ikke ndvendigvis tilhrer samme parti , som den britiske regering - deltager i rdsmder for landbrugs- og fiskeriministre ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . McMahon .
<P>
Hr .
Wohlfart har ordet til at kommentere hr . McMahons sprgsml , hvis han nsker det naturligvis .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Meget interessant sprgsml !
Jeg m desvrre tilst , at jeg ikke er fisker , men jeg tror ogs , at sprgsmlet drejer sig om mere end lystfiskeri .
Hvis der findes en aftale mellem den nationale regering og den kommende regionale regering , hvorfor s ikke ?
Hvis der er sket overflytning af kompetence til vores kommende skotske kollega , der er ansvarlig for fiskeri , giver dette ingen problemer , ogs selvom han tilhrer et andet parti end premierministeren .
Dette er jeg ikke klar over .
Under alle omstndigheder er det op til de demokratiske spilleregler .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 16 af Bernd Posselt ( H-0648 / 97 ) :
<P>
Om : Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse til EU
<P>
Den Tjekkiske Republik vil trods Europa-aftaler og tiltrdelsesbestrbelser fortsat blokere for udenlandske statsborgeres , det vil sige ogs for EU-borgeres , kb af fast ejendom og vil desuden udelukke EU-borgere fra privatisering af landejendomme .
<P>
Hvorledes ser Rdets formandskab p dette , navnlig p baggrund af de helt anderledes betingelser , man har stillet over for Slovenien i forbindelse med forhandlinger om associering , og hvorledes passer denne holdning som strategi forud for tiltrdelse ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Wohlfart">
Det rede parlamentsmedlems sprgsml om udlndinges mulighed for at erhverve fast ejendom og landbrugsjord i Den Tjekkiske Republik blev behandlet i forbindelse med forhandlingerne om en europisk associeringsaftale med dette land .
Efter anmodning fra tjekkerne havde Fllesskabet accepteret i kapitlet om etableringsret ( artikel 45 ff . ) at indfje en rkke undtagelser for det generelle princip om national behandling , som Den Tjekkiske Republik skal anvende over for EU-borgere og -selskaber .
<P>
Besiddelse , anvendelse , salg og leje af fast ejendom er sledes en del af de undtagelser i tillg 16b , som er indrmmet Den Tjekkiske Republik indtil udgangen af overgangsperioden og aftalens ikrafttrdelse .
<P>
Kb og salg af landbrugsjord og skove er omfattet af de permanente undtagelser til artikel 16c .
Det skal i vrigt bemrkes , at lignende klausuler findes i de Europa-aftaler , der er indget med andre central- og steuropiske lande .
<P>
Hvad angr udsigterne til Den Tjekkiske Republiks optagelse i Unionen , vil de ndvendige beslutninger om hele udvidelsesprocessen , i overensstemmelse med konklusionerne fra topmdet i Amsterdam , blive truffet til december af Det Europiske Rd i Luxembourg p grundlag af en detaljeret rapport fra Rdet ( almindelige anliggender ) om udtalelserne om tiltrdelsesansgninger og p grundlag af Agenda 2000 .
Rdet tager det rede parlamentsmedlems bemrkninger til efterretning og vil tage hjde for disse ved forhandlingerne med henblik p tiltrdelse .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Tak , hr. formand , for det meget prcise svar .
Jeg nsker kun at sige , at der er truffet en srbestemmelse i associeringsaftalen for Slovenien , og jeg mener , at en bestemmelse , som behandles under tiltrdelsesforhandlingerne , vel drligt kan st tilbage for Sloveniens associering .
Man br ikke operere med to slags lovgivning .
Det var et af de to punkter , jeg nskede at berre .
<P>
Det andet punkt er et konkret sprgsml om , hvorvidt en eller flere medlemsstater har berrt dette problem i Rdet , eller om dette frst vil ske i Luxembourg .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hvad angr Slovenien har man valgt en anden lsning .
Problemerne er efter Rdets mening de samme for Den Tjekkiske Republik og andre lande , der har underskrevet associeringsaftaler , men de opstr i en anden kontekst .
<P>
Der skal derfor findes andre lsninger .
Dette er min frste vurdering .
Med hensyn til , om andre delegationer p mderne i Rdet ( almindelige anliggender ) allerede har gjort opmrksom p det problem , som de fremhver i Deres tillgssprgsml , m jeg indrmme , at jeg ikke deltager i alle Rdets samlinger om almindelige anliggender .
S vidt jeg ved , har problemet dog endnu ikke vret taget op .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 17 .
<P>
Sprgsml nr . 18 af Bertel Haarder ( H-0658 / 97 ) :
<P>
Om : Bedrageri med EU ' s finansielle interesser
<P>
Det er medlemsstaternes forpligtelse at oplyse om uregelmssigheder i forbindelse med forvaltningen af EU ' s finansielle interesser , ligesom det er deres fulde ansvar at inddrive uretmssigt udbetalte belb .
I forbindelse med inddrivelsen af ulovligt udbetalte belb viser erfaringen , at medlemsstaterne ikke lever op til denne forpligtelse .
<P>
Hvorledes vil Rdet forklare den kendsgerning , at hidtil er kun en tredjedel af de belb , som stammer fra svindelsager fra fr 1993 , blevet tilbagefrt til EU , og er det ikke et udtryk for foragt for Traktatens artikel 209 a ?
<P>
Vil Rdet garantere , at der ikke vil blive lagt hindringer i vejen for , at Kommissionen kan bruge alle til rdighed stende midler for at f inddraget de skyldige belb ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Wohlfart">

Ved gennemgangen af rsberetningen for 1996 og arbejdsprogrammet for 1997-1998 fra Kommissionen om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og bekmpelse af svindel ans Rdet inddrivelsen af uretmssigt udbetalte belb som et grundlggende element i en effektiv politik til bekmpelse af svindel , og at det derfor en vigtig mlstning med henblik p at nedbringe den skat , som de skattepligtige betaler .
<P>
Rdet har derfor opfordret Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersge , hvorledes det ville vre muligt at fremskynde denne inddrivelse .
Det har desuden gentagne gange understreget behovet for at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne for at n denne mlstning og forbedre politikken til opdagelse af svindel .
<SPEAKER ID=186 NAME="Haarder">
Det er jo en fuldstndig fantastisk situation , vi har .
Rdet har gang p gang talt om , at vi skal bekmpe svindel i Unionen , og s viser det sig , at nsten alle lande undlader at hjlpe til med at bekmpe svindel , og at de ikke hjlper til med at betale Unionen de penge tilbage , som uretmssigt er blevet udbetalt .
Jeg stiller sprgsmlet , fordi jeg ved , at kommissr Anita Gradin fler sig meget alene i denne sag .
Hun fler ikke , at hun fr hjlp fra Rdet , og derfor vil jeg gerne sprge Dem , hr . Wohlfart : Vil De love , at De vil tage den sag op p et eller andet tidspunkt under det luxembourgske formandskab og tale dunder til ministrene , bede dem om at g hjem og f betalt de penge tilbage til Unionen , som de skylder ?
Det er da det mindste , man kan forlange , hvis man overhovedet vil tale om at bekmpe svindel .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Hr . Haarder overvurderer mine ministerielle evner til fiskal inddrivelse en smule .
Jeg vil dog forsge at opfylde hans nsker med hensyn til det , som Rdet agter at gre , idet det drejer sig om et sprgsml , der , tror jeg , ikke alene interesserer Europa-Parlamentet og Kommissionen men ogs skatteyderne .
Jeg vil allerfrst gerne henvise til konklusionerne fra Rdets samling om konomi og finans .
Jeg har dette dokument med mig , og jeg kan forsikre hr . Haarder om , at det indeholder en rkke elementer , som i vid udstrkning burde opfylde hans nsker .
Men tiden er knap , og jeg vil ikke lse det op nu . Jeg kan dog overdrage det til hr .
Haarder og minde ham om , at vores premierminister i Luxembourg , hr . Jean-Claude Juncker , ligeledes er finansminister .
Sdan som jeg kender ham , vil han ikke tvivle med at gre problemet omkring inddrivelse af ulovligt udbetalte belb til en af sine kpheste , s meget mere , at han netop har bedt et luxembourgsk parlamentsmedlem om at udarbejde en udtmmende rapport om skattesvindel i vores land .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 19 af Concepci Ferrer ( H-0670 / 97 ) :
<P>
Om : Respekt for de sociale normer
<P>
Social- og arbejdsminister Ad Melkert foreslog , at der to dage fr Rdsmdet i juni kunne afholdes et mde i Genve mellem EU ' s social- og arbejdsministre og deres asiatiske kolleger med henblik p at behandle sprgsmlet om respekt for sociale normer og udvidelse af ILO ' s kontrolproces i overensstemmelse med Singapore-aftalerne .
<P>
Rdets bedes oplyse , om dette mde faktisk blev afholdt , og i bekrftende fald hvad der blev resultatet af det .
<SPEAKER ID=189 NAME="Wohlfart">
Jeg kan oplyse over for det rede parlamentsmedlem , at hr. minister Ad Melkert i sin egenskab af formand for Rdet ( arbejds- og sociale anliggender ) faktisk mdtes i Genve den 10. juni 1997 med reprsentanterne for en rkke asiatiske lande i forbindelse med ILO-konferencen .
Hovedtemaet for dette mde var respekten for internationale arbejdsnormer . Hr .
Melkert har aflagt beretning om disse samtaler for sine kolleger p rdsmdet den 27. juni i r og har understreget , i hvilken grad disse kontakter var nyttige .
Det blev aftalt at fortstte disse mder i fremtiden .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand for Rdet , tak for Deres svar .
Det , der sker , er , at i betragtning af den vigtighed , som Parlamentet har tillagt og tillgger opfyldelsen af ILO ' s mindste sociale normer , og i det omfang , hvor disse sociale normer er forbundet med respekten for de grundlggende rettigheder , foreningsfriheden , afskaffelsen af tvangsarbejde og brnearbejde , beder jeg Dem om at fremme denne dialog , om ikke blot at lade Dem nje med oplysninger , meningsudvekslinger , men virkelig gre en mlrettet indsats , for det er netop her , vi virkelig kan vre tro mod et af vores grundlggende ml , som er at fremme respekten for menneskerettighederne , beskytte den europiske samfundsmodel .
Og vi m heller ikke glemme at forsvare vores mange egne arbejdstageres arbejdspladser , da dette er rsagen - en af rsagerne - til , at vores virksomheder flytter .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Wohlfart">
Jeg forstr udmrket de argumenter , som det rede parlamentsmedlem fremfrer .
Hun henviser blandt andet til tvangsarbejde og brnearbejde , der ofte finder sted under socialt uvrdige forhold .
Hun henviser desuden til risikoen for virksomhedsflytning som flge af den illoyale konkurrence , der opstr p grund af manglen p sociale minimalnormer i forhold til den internationale handel ; det vil sige det , man kalder " social dumpning  , og som er en konsekvens af en for stor ulighed mellem internationale arbejdsnormer .
<P>
Det drejede sig i dette tilflde om en frste sonderende kontakt , der gav alle parter mulighed for at forst de interesser , der gr sig gldende .
Jeg tror , at det er i vores alle sammens interesse , at der sker fremskridt p dette i vrigt meget flsomme omrde .
Jeg vil gerne sig et ord om den atmosfre , der herskede under dette frste WTOministermde i Singapore .
Den sociale dumpning og den manglende respekt for sociale minimalnormer p vigtige omrder var i centrum for vores samtaler , og til trods for presset fra en rkke industrialiserede lande var det umuligt at opfordre direktren for ILO til at udtale sig til ministrene .
<P>
Nr vi begynder at tale om sociale minimalnormer og social dumpning , kaster mange udviklingslande sledes bolden tilbage i vores lejr med kommentaren :  Det er alts p denne mde I nsker at behandle problemerne , i virkeligheden er I skyldige i protektionisme  .
<P>
Jeg nvnte dette eksempel , kre frue , for at De skal forst omfanget af det problem , som vi str overfor og det sociale sprgsmls verdensomspndende dimension .
Rdet er dog fast besluttet p at fortstte sine anstrengelser inden for rammerne af en struktureret dialog , sdan som De nsker det .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 20 og 21 .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 18.59 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Grnbogen om handel
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af hr . Garosci ( A4-0254 / 97 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om Kommissionens grnbog om handel ( KOM ( 96 ) 0530 - C4-0646 / 96 ) .
<SPEAKER ID=194 NAME="Garosci">
Hr. formand , vi har en hel aften til min betnkning , eller rettere til handelen , og jeg mener , at den fortjener sdan en srlig aften , der er helt forbeholdt distributionssystemet og den grnbog , som Kommissionen har udarbejdet herom .
<P>
Grnbogen om handel blev afsluttet sidst i 1996 efter nsten to rs forberedelse .
Det er et vigtigt dokument af isr to grunde : det er den frste samlende tekst fra de europiske institutioner om en sektor , der historisk set altid er blevet undervurderet og har vret drligt kendt i sine forskellige former , det er en sektor , der har givet meget og fortsat kan give et stort konomisk og socialt bidrag og som havde fortjent at vre blevet analyseret noget fr bde hvad dens omfang og dens muligheder angr , og endelig har undervurderingen af den medfrt store tab for bde forretningslivet og for beskftigelsen .
<P>
Handelens betydning fremgr af ganske f tal .
Den er den nststrste arbejdsgiver i Den Europiske Union med sine 4 , 5 millioner handelsvirksomheder , der udgr en tredjedel af alle europiske virksomheder , hvoraf 95 % har mindre end ti ansatte , den sikrer 22 millioner direkte arbejdspladser , som er 16 % af den europiske arbejdsstyrke , og heraf er 55 % af de ansatte i detailsektoren kvinder , den udgres af 3 , 4 mio detailvirksomheder , som beskftiger 15 millioner mennesker , og 1 , 1 mio grossistvirksomheder med 7 millioner arbejdspladser , som samlet str for 13 % af den europiske konomis vrditilvkst .
<P>
Derfor er grnbogen resultatet af en politisk og operativ opmrksomhed omkring handelen , der siden 1994 i hj grad har involveret ogs de europiske institutioner , der indtil da havde vret mere rettet mod andre konomiske sektorer og andre virksomhedsformer i stedet for at prioritere handelen og de sm og mellemstore virkosmheder
<P>
Det er nemlig i de sm og mellemstore virksomheder , at handelsvirksomhederne er flest , og takket vre GD XXIII ' s gede opmrksomhed og indsats er man nu endelig net frem til at kunne udarbejde dette dokument , der bde analyserer og vurderer omfanget af og mulighederne i Den Europiske Unions nststrste konomiske sektor .
<P>
GD XXIII br p grund af sine vigtige kompetenceomrder ( handel , turisme , sm og mellemstore virksomheder ) styrkes i lighed med de sektorerer , som det beskftiger sig med , sledes at det kan opretholde en stadig snvrere tilknytning til de ndvendige hringsorganer i handelssektoren - Det konomiske og Sociale Udvalg , Udvalget for Handel og Distribution - som ogs br udvides med et strre antal deltagere , for at hver eneste stat og handelstype kan f mulighed for at blive reprsenteret i Europa p et s vigtigt omrde for den konomiske og sociale fremtid .
<P>
Der er ingen tvivl om , at handelen har en social indflydelse som f andre sektorer .
Samfundet har historisk altid samlet sig i cafeer , kbmandsbutikker og i kroer , og selv i dag finder vi i de historiske bymidter eller i indkbscentrene en helt srlig vitalitet .
Derfor er der opstet det behov , som grnbogen forsger at imdekomme , for at give opmrksomhed og ressourcer til alle de forskellige former for handelsmssig distribution .
<P>
I sidste ende vil det vre forbrugerne selv , der m vlge det sted , de vil handle blandt de mange mulige p markedet : lille , mellemstor eller stor , specialiseret eller faggrnseoverskridende , traditionel eller med selvbetjening , rundt om hjrnet eller uden for byen .
Valget afhnger som oftest af ens sociale tilhrsforhold : ung , ldre , familie , enlig osv .
Handelen har pligt til at give alle disse grupper et valg , til at forsge at komme slutforbrugernes konsumndringer i forkbet , og disse har ret til at benytte sig af den type varedistribution , der passe dem bedst .
<P>
Jeg skal kort nvne de omrder , hvor det navnlig kan vre interessant at hre handelssektorens egen mening .
Jeg tnker f. eks. p sammenslutninger mellem handelsmssige operatrer , isr mellemstore og sm , p et bedre forhold mellem engroshandel og detailhandel , mrkevareindustriens funktion , p industri- og landbrugsproduktionens rolle generelt , p synergierne med turisme og servicefagene , p den teknologiske vkst , p udbredelsen af den elektroniske handel , p den internationale konkurrence og betydningen af trading companies , p rehabiliteringen af de historiske bymidter gennem en mere harmonisk byplanlgning , p miljbeskyttelsen - ogs i form af mere miljegnet emballage og mere effektive transportsystemer - p det direkte salg , p retfrdig og solidarisk handel , p de nye og moderne handelsteknologiers vkst , p franchising , samt p korrespondencesalg .
<P>
Med grnbogen er alle offentlige eller private institutioner og handelens direkte hovedrollespillere , hvad enten de er sm eller store , blevet indbudt til at deltage i drftelserne , ikke mindst med henblik p inden to r at n frem til udarbejdelse af en egentlig hvidbog .
<P>
Ud fra princippet om subsidiaritet br medlemsstaterne uanset deres politiske tilhrsforhold som de frste overtage grnbogens forslag om at harmonisere p de omrder , hvor dette er muligt , og planlgge de enkelte staters samlede handelssystem .
Som om det ikke var nok med de allerede igangsatte konomiske og sociale ndringer , vil vi i lbet af ganske kort tid , eller mske en smule lngere tid end frst forventet , skulle begynde at handle med en flles europisk valuta , der som instrument kun vil blive en succes , hvis denne bold bliver spillet perfekt og p det helt rigtige tidspunkt med verdenshandelen som begejstrede tilskuere .
<P>
Selv vil den europiske borger , der jo ogs er forbruger , nemlig ikke opdage den flles mnt i bankerne , men isr i butikkerne , i supermarkeder , rejsebureauer , restauranter og ved mder med forretningsfolk , med funktionrer eller bankkasserere , der er rede til at forklare , hvorledes den flles mnt fungerer .
Og jo kortere tid , der skal anvendes til at forst den , desto mindre vil det koste at indfre den , noget der under ingen omstndigheder br betales af forbrugerne .
For det er netop til forbrugernes gavn , at millioner af handlende og deres medarbejdere hver dag forsger at levere de bedst mulige varer og yde de bedst mulige tjenesteydelser p et marked , der til stadighed er under forvandling .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Hr . Garosci , af respekt for Deres indsats har jeg ladet Dem overskride Deres taletid , for vi har ogs lidt ekstra tid at lbe p i dag , men jeg vil ikke tillade det fremover .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand !
Ordfreren henviste med rette til det forhold , at handelssektoren er blevet forsmt , men at man ikke skal undervurdere denne sektors betydning , hverken hvad angr den konomiske politik eller beskftigelsespolitikken .
De tal , som han nvnte , 4 , 5 mill. handelsvirksomheder med 22 mill. arbejdspladser , som i gennemsnit indtjener 13 % mervrdiafgift i EU , er imponerende og giver os anledning til overvejelser , eftersom Kommissionens beskftigelsesbetnkning fra sidste r fastslr , at beskftigelsen i denne sektor stagnerer .
<P>
Fra denne synsvinkel ses udviklingen i de sm og mellemstore handelsvirksomheder skal ses med bekymring .
Disse virksomheder viger i strre og strre omfang pladsen for store handelsvirksomheder og butikskder .
Vi ved jo , at det er de sm og mellemstore virksomheder , som srger for beskftigelsen , og det glder ikke kun inden for industriproduktionen , men ogs inden for handelen .
<P>
Vi skal fortsat observere situationen for handelssektoren fra denne synsvinkel og overveje , hvilke strategier , der skal udvikles p dette omrde .
Handelssektoren er jo af central betydning bde for det indre marked , men ogs for EU ' s kontakt udadtil .
Efter min mening berrer grnbogen ikke forskellene i handelssektoren grundigt nok .
I denne forbindelse vil jeg gerne bemrke flgende : Efter s lang tid og s mange erfaringer ville det egentlig have vret p sin plads ikke frst at udgive en grnbog , men at udgive en hvidbog med det samme . Det drejer sig ikke om viden , som kan fremstilles meget godt i grnbogen handel , men det drejer sig egentlig om handlingsbehovet p europisk plan .
<P>
Ud over moderniseringen af detailhandelen , den elektroniske handels problem , hvilket ogs kommer godt til udtryk i ordfrererens betnkning , drejer det sig om at gre denne sektor mere fremtidsorienteret .
Derfor kunne jeg have tnkt mig , at grnbogen i langt hjere grad indeholdt handlingsmuligheder i stedet for kun at analysere disse .
Mange aspekter er kommet til kort ved denne analyse .
Netop med henblik p den tillidskrise , som vi for jeblikket konstaterer hos nsten alle samfundsdeltagere i det indre marked , har handelen en srlig betydning , eftersom eftersprgslen p det indre marked naturligvis er et vigtigt element for vksten og beskftigelsen .
<P>
Strukturomlgninger , ndringerne som flge af informationssamfundet , i det hele taget den nye teknologi , men ogs tabet af konkurrenceevnen og den fladedkkende forsynings forsvinden som flge af koncentrationsprocesserne isr inden for detailhandelen har ndret handelen i EU .
Der skal reageres p disse ndringer . Vi skal vide , hvad vi egentlig nsker at gre p dette omrde .
Den rivende udvikling med indkbscentre uden for byen , som for det meste planlgges af store handelskder , skal ikke udelukkende ses som en positiv forsyningsregulering , men skal ogs vurderes kritisk , for - som sagt - lukker mange sm butikker .
De uddr . Ikke kun i byerne , men ogs i landregionerne .
Det er ikke med urette , at regionaludvalget gr opmrksom p problemerne , som isr opstr i mindre gunstigt stillede regioner .
<P>
For s vidt skal der findes nye svar p udfordringerne , som er opstet i forbindelse med produktionsforlgningen , internationaliseringen af produktionen og udviklingen p landet og i byen , men ogs p grund af trafikken og miljbeskyttelsen .
Frende handelsvirksomheders gede markedsandele har forstrket denne tendens yderligere . Med rette sger det indre marked p den ene side at n mlet om markedsintegration .
Den nye handlingsplan til det indre marked understreger dette . Men derudover skal markedsforvrngninger undgs og konkurrence muliggres .
<P>

Handelen spiller en stadig strre rolle i forbindelsen mellem produktion og afstning .

Den nskede stigning og transparens i konkurrencen p det indre marked kan dog forlbe modsat p grund af det gede antal handelskder og effekten af disses fusioner , og det kan ikke vre i det indre markeds og dets udviklings interesse .
<P>
Med rette henfrer vi i dag ogs andre opgaver til handelen .
Det glder isr den kologiske og sociale dimension og forbrugerbeskyttelsesdimensionen .
Af konkurrencegrunde skal mrkningspligten reguleres som en retlig forpligtelse i hele Europa .
Her er der ikke plads til subsidiaritet .
Det er uundgeligt at forbedre den kologiske dimension . Det glder ogs den sociale dimension , isr p omrdet for vanskelige beskftigelsesforhold , som i srlig grad rammer kvinder .
<P>
Tillad mig at knytte endnu en kommentar til handelen og dens betydning for fremtiden i Den Europiske Union .
Vi ved , at euroen indfres om kort tid .
For s vidt vil handelen - som ordfreren sagde - f lige s stor betydning som finanstjenesteydelsessektoren .
Handelens opgaver er meget store , fordi den har den direkte kundekontakt , og der skal lses helt praktiske sprgsml .
Vi m ikke lade handelen st alene tilbage med omkostningerne . P den anden side er det dog vigtigt , netop af hensyn til forbrugerbeskyttelsen , ogs at plgge handelen bestemte prismrkningspligter til den dobbelte prismrkning , som dog af driftskonomiske grunde skal lses sledes , at handelen kan opfylde de krav , som stilles til den .
<P>
Jeg vil derfor bede Kommissionen om s hurtigt som muligt og p omfattende vis at integrere handelssektoren i handlingsplanen om det indre marked og i programmet og forestillingerne om fremme af sm og mellemstore virksomheder og sttte sektoren ved hjlp af srlige initiativer .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , sektorens omfang er allerede skildret . Det skal jeg ikke altsammen gentage .
Men der er ikke mange sektorer , der er s dynamiske som handelssektoren , og her nvner jeg som eksempel kun udviklingen indenfor den elektroniske handel .
I USA gr udviklingen hurtigere end i Europa .
Alligevel bliver de frste forskydninger af co-mnstrene synlige , srligt indenfor plade- og boghandelen .
Til den elektroniske handel hrer ogs et nyt betalingssystem , der bde skal have forbrugerens og den erhvervsdrivendes tillid for , at det kan blive en succes , for uden denne tillid investerer den erhvervsdrivende ikke .
Muligvis kan Kommissionen ogs gre noget for at skabe basis for denne tillid .
<P>
Ved kommerciel distribution taler vi om en sektor fuld af modstninger .
Vi taler om store varehuskder , om detailhandelskder , franchise -kder og selvstndige erhvervsdrivende , der holder skansen p grund af god kvalitet og specialisering og som nogle gange slutter sig sammen , f.eks. i indkbsforeninger .
Men ogs disse selvstndige erhvervsdrivende vil mrke de enorme forandringer af betalingssystemerne , f.eks. euroen og den elektroniske pung .
Sektoren skal overholde den mest komplekse lovgivning i verden med hensyn til bl.a. fdevarehygiejne , miljet og frem for alt konkurrence sammen med vores nationale kartelbekmpere .
Et samarbejde mellem de sidste selvstndige erhvervsdrivende gr vi helst s vanskeligt som muligt .
<P>
Administrations- og skatteforpligtelser , tnk blot p momsen , er nsten blevet uudholdeligt .
Alle erkender , at denne sektor ville have glde af et nyt momssystem .
Kan Kommissionen angive , om der er sket nogen fremgang med problemerne med medlemsstaterne p dette omrde , der hidtil har forhindret indfringen af et nyt system ?
Og det er ikke s f .
<P>
Indtil nu er der ikke noget europisk syn p , hvad der sker p markedet og p den hurtigt forandrende markedsposition ude i marken , hvor producenter og distributionssektoren selv , som en reaktion p hinanden , slutter sig sammen i stadigt skiftende koalitioner for at bevare deres indbyrdes positioner i forhandlingerne om pris , kvalitet og hyldeplads i supermarkederne for deres mrker .
I vrigt med hensyn til denne magtstilling , og jeg vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed herp , tror jeg , at i et land som f.eks. Nederlandene vil der kun blive et par kder tilovers .
Der ser man alts , at den frie konkurrence til sidst resulterer i monopoler , hvilket naturligvis aldrig har vret hensigten .
<P>
Alle kommer i berring med euroen .
Men denne sektor uforholdsmssigt meget .
Distributionssektoren vil vre det naturlige sted , hvor euroen sttes i omlb , hvor den gamle valuta indsamles , og hvor der skal gennemfres srdeles mange tilpasninger uden , at der er tale om en tilbagetjeningseffekt som hos im- og eksportvirksomheder , hvorved omkostningerne for handelen bliver uforholdsmssigt store .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at trnge p hos medlemsstaterne for at der fra 1999 skabes mulighed for skattemssige hensttelser og udvidede fradrag .
Subsidier er for bureaukratiske . Der kommer ikke en re i lommen p de risikobrende erhvervsdrivende .
Jeg tror ikke p subsidier .
<P>
Der hviler endvidere et stort socialt krav p distributionssektoren .
Christa Randzio-Plath nvnte det allerede .
Man ser udstrakte landomrder og halvtmte bydele , der mister deres eksistensmuligheder , fordi beboerne bestr af udelukkende ldre og unge , forfald og manglende sikkerhed .
Sektorens konomiske basis falder dermed bort .
De strkt skiftende forbrugernsker gr resten .
ldre og unge familier brer flgerne heraf .
Men muligvis indeholder de nye former for distribution , som f.eks. elektronisk handel , lsningen .
<P>
I betragtning af alt dette og i betragtning af det pres som de selvstndige erhvervsdrivende er udsat for , er jeg ndt til at sige , at Kommissionen interesserer sig alt for lidt for denne s vigtige , dynamiske sektor .
Det har varet mange r , inden Kommissionen overhovedet ville tale med denne sektor .
Og stadigvk bliver sektoren informeret p Kommissionens vilkr , i et af Kommissionen fastsat forhandlingsorgan , CCD .
Og det var udmrket da sektoren endnu trdte sine brnesko , men nu er sektoren voksen .
Kommission , behandl denne sektor som voksen , behandl den som den er .
Og Kommissionen skal ogs tilpasse sit eget hus for kunne betjene og vejlede denne vigtige sektor , der stadig bliver mere europisk , p en god mde .
Det betyder en tilpasning af DG XXIII .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , jeg vil gerne for det frste p min gruppes vegne understrege vigtigheden af vores kollega Riccardo Garoscis betnkning , som vi sttter uforbeholdent .
Jeg vil endvidere udtrykke vores tilfredshed med , at Kommissionen mere og mere har taget hensyn til handelssektoren , hvilket bekrftes af udarbejdelsen af denne grnbog om handel .
<P>
I den betnkning , som vi i dag behandler , sttes handelssektorens kvantitative og kvalitative dimensioner i perspektiv inden for Den Europiske Unions konomier .
Den kraftige ndringsproces , som vores konomier har gennemget , og hele den konomiske udvikling medfrer helt klart et stadigt stigende pres p servicesektoren , og i denne spiller handelen en hovedrolle .
Vi kender det meget godt : I mit land , i Catalonien , har vi et ordsprog , der siger , at  handel er liv  , fordi den er en drivkraft i den konomiske aktivitet .
Den er helt klart den vigtigste afstningsmulighed for produktionssektoren , som ogs er meget vigtig , og den er et grundlggende element i vores konomier .
Samtidig har den meget store sociale virkninger , hvilket bevises i grnbogen - og fremhves i hr . Garoscis betnkning - inden for beskftigelse og fremme af det private initiativ , der normalt begynder med initiativer baseret p sm og mellemstore virksomheder .
Den er et gendannelseselement - som fru Peijs sagde - bde inden for landbruget og i byomrderne .
<P>
Der er derfor ti punkter - og jeg har ikke tid til at nvne dem her , men jeg har forberedt kommentarer til dem - som grundlggende kan opsummeres i tre : For det frste de positive virkninger , som den har p det aktuelle samfund og udviklingen af konomier som vores - de udviklede europiske konomier - for det andet ndvendigheden af at hjlpe handelssektoren til at tilpasse sig en meget kraftig og dynamisk transformation - og her er EuropaKommissionens handling helt afgrende - og for det tredje ndvendigheden af at forbinde Den Europiske Unions programmer - isr anvendelsen af strukturfondene - med handelssektorens kapaciteter .
<P>
Da jeg ikke nsker at misbruge formandens tlmodighed , har jeg opsummeret de ti punkter , jeg havde forberedt , i disse tre hovedpunkter .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er aspekter af denne betnkning , som jeg gerne vil understrege , fordi de i srlig grad forekommer mig relevante .
Det er fremfor alt en betnkning , der tjener til at gre opmrksom p handelens betydning som socialt netvrk , der br ses i et globalt perspektiv sammen med de produktionsmssige og de regionale , miljmssige og sociale forhold .
<P>
Og det er i dette perspektiv , at jeg nsker at understrege den betydning , der tillgges lokalhandelen for den konomiske og sociale samhrighed , idet jeg samtidig vil give udtryk for min enighed i punkt 18 og det , der efterlyses dr , srlig , hvad angr information til de interesserede , der er mere eller mindre bekendt med de kringlede veje til Fllesskabets fonde , som de kan drage fordel af , og som vil vre uundvrlige for , at de svageste knuder i et ndvendigt net kan klare en konkurrencedynamik , der minder om en " damptromle  .
<P>
Netop af den grund er jeg ogs glad for , at handelens kulturelle funktion gentages , sledes som det sker i punkt 45 , hvilket jeg dog mener br blive endnu kraftigere forbundet med den omtalte rolle , som den lokale handel har for den konomiske og sociale samhrighed , netop fordi der nppe er noget mere kulturelt fordrejende end de kolonier af hyperstorcentre , der alle vil vre de strste i bydelen , i regionen , i landet , p Den Iberiske Halv , i Europa , i verden .
Og for at vre de strste , sdan rigtig store , de strste et eller andet sted , er de alle ens i forskellig mlestok og smadrer den lokale handel , smadrer borgerne med deres pralende mgtighed og falske konomiske muligheder .
<P>
Netop af den grund , fordi der er s meget positivt at sige om denne betnkning , frygter jeg , at det blot bliver en oase af gode meninger i en stigende rkendannelse , som er resultatet af , at alt underordnes de konomiske love og mekanismer , der i vrigt ogs kommer til syne i denne betnkning , nr den fremlgger den id - der for mig at se er vendt p hovedet - , at handelen kan , eller sgar burde , vre et middel til at udbrede euroen , den flles mnt , og gre den kendt .
<P>
Et standpunkt vendt p hovedet , som ordfreren og kollegerne har styrket ved deres indlg .
Hvad er det , der er middel til hvad og for hvem ?
Men vi skal jo videre .
P denne rolige aften skal de positive bemrkninger understreges , hvor sjldne de end har vret , og lige s ndvendige , som de er , netop for at f modsigelserne til at trde tydeligere frem .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="de Rose">
Hr. formand , fru kommisr , vi vil gerne rose Dem for , at Kommissionen endelig behandler den store handelssektor i en grnbog , selvom de angivne tal er fuldstndig forldede , idet de stammer fra starten af 1990 ' erne .
Grnbogen skulle vre srdeles vigtig p grund af den vsentlige rolle , som handelen spiller med henblik p at finde nye beskftigelsesmuligheder , efter som den er den nststrste arbejdsgiver i EU .
<P>
Nr Kommissionen anmoder de handlende om at slge euroen , vil der s ikke imidlertid vre en risiko for uligevgt mellem omkostninger og fordele for de sm handlende , der udgr strstedelen i denne sektor .
Kommissionen slr sledes enkeltmandsvirksomhederne , SMV ' erne og de store virksomheder over n kam , selvom det er bentlyst , at de finansielle flgevirkninger og problemerne ved implementering af euroen over for kunderne , med hensyn til konvertering , arrunding , og oplysning , ikke vil vre de samme for s forskellige strukturer , til trods for at de alle tilhrer handelssektoren .
<P>
Vi m med beklagelse konstatere , at Kommissionen kun behandler sprgsmlet om beskyttelse af de sm handlende inden for rammerne af forholdet og samarbejdet med supermarkederne , nr de syntes at have strejfet det grundlggende problem ved at nvne den balance , der skal findes mellem den bedste pris for forbrugerne og undgelse af lukning af de uafhngige smhandlende i forhold til de store integrerede virksomheder .
<P>
P dette omrde , mener vi , at hvert medlemsland , og isr Frankrig , skal gre en indsats med hensyn til beskyttelse af de smhandlende , fremme af lokale mrkeprodukter , over for supermarkederne og deres indkbscentraler , selvom beskyttelsen af vores srlige kendetegn , endnu en gang , stder imod vores overnationale fllesskabsprincipper .
<P>
Det er med hensyn til deregulering interessant at konstatere , at Kommissionen tager udgangspunkt i en dobbelt konstatering . For det frste , at det er ndvendigt , at handelen er fleksibel , konkurrencedygtig og dermed ikke lukket inde i nogle alt for strenge regler .
For det andet , at denne regulering af handelsaktiviteterne hrer under medlemsstaternes kompetence . Kommissionen skynder sig dog at begrunde denne centraliserende fllesskabsregulering med kravet om at respektere fllesskabsreglerne for konkurrence , etableringsret og fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser .
<P>
Man kan ikke undg at konstatere Kommissionens kunstneriske vveri over for nsket om at lette de administrative byrder , herunder til fordel for SMV ' erne .
Det er naturligvis positivt at tale om handelens rolle med hensyn til social samhrighed , isr detailhandelen i overbefolkede bycentre eller underbefolkede landomrder , men problemet ligger i at finde en balance mellem den sociale rolle og den ndvendige koncentration , som et instrument , over for den verdensomspndende konkurrence .
<P>
Det virker sledes som om Kommissionen i sin grnbog begrnser sig til at konstatere de problemer , der findes i handelssektoren , uden at foresl nogen lsninger .
Det er paradoksalt at bede de handlende om selv at finde disse lsninger , nr man samtidig afviser disse lsninger under henvisning til manglende respekt for fllesskabsretten vedrrende konkurrence .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
rede hr. formand , kre kolleger , Kommissionen har endelig udfrdiget den lnge ventede grnbog om handelen .
Foretagender inden for handelen har i Europaunionen lnge vret den nststrste arbejdsgiver .
P omrdet findes der fire og en halv million handelsforetagender , og de beskftiger toogtyve millioner personer .
Men hvordan er det muligt , at arbejdslsheden forvrres endnu mere ved at overg fra nrbutikker med den bedre service til forurenende supermarkeder , mens arbejdslsheden er det almene mareridt p unionens omrde .
Her er med vilje udviklet en vanvittig struktur . Nu hentes der ved hjlp af et hundrede biler n bils last uden for byen .
Resultatet er arbejdslshed , forurening , myldertid og uddende byer .
Begynder disse hypermarkeder desuden ikke at ligne rotteprvekasser med deres vandringsruter og automatdre ?
<P>
Til det bermte subsidiaritetsprincip hrer ogs en nrbutik .
Mit forslag er , at vi begynder at humanisere og at skabe liv i byerne i stedet for at udtrre dem .
Nrbutikkers service kan gres mere alsidig med for eksempel postservice , dataforbindelser og madudbringning til gamle og handicappede .
<P>
Ved unionens beskftigelsestopmde i marts skulle der tages beslutning om tre procents rentetilskud til den arbejdsgivende sektor med sm og mellemstore virksomheder .
Handelen er en central arbejdsgiver , og derfor burde den medregnes i kredsen for den slags sttteordninger .
Sdan vil bde beskftigelse og livslyst blive forbedret samtidig .
<P>
Der fokuseres p tilskudsordninger til innovative markedsaktiviteter for sm og mellemstore handelsvirksomheder , til udviklingen af den regionale handel og til den regionale knowhow i betnkningen .
Alt dette kan jeg tiltrde , for det er meget vigtigt at give den regionale detailhandel en chance i den tiltagende konkurrence .
Tilskud til handelsbranchen gennem strukturfonde skal der ogs fokuseres p netop nu , for sektoren beskftiger allerede nu flere kvinder end mnd , hvilket selvflgelig er rigtigt .
<P>
I Garoscis prisvrdige betnkning og i Kommissionens grnbog tros p effekten af den elektroniske handel som en genopliver for fjernregionerne .
Det er godt , at fjernregionernes infrastruktur udvikles elektronisk .
Men den elektroniske handel begunstiger i jeblikket de allerede eksisterende supermarkeder , ikke sm bybutikker .
<P>
Garoscis betnkning berrer ogs emnet , hvorledes ibrugtagningen af den europiske flles valuta netop er det omrde , som dette mest konkret glder .
Det er jo i handelen penge anvendes .
Nr der tales om den flles valuta og dens forberedelsesfase , m vi ikke i sammenhngen med handelens medarbejdere glemme bankfunktionrerne , som udfrer al praksis , som frer til den flles valuta , og endda under trussel om kommende arbejdslshed . Vi kan alts ikke formode , at vi tager med den ene hnd fra den ene lomme eller sttter kvindernes beskftigelse i handelen og samtidig ser til , nr bankerne sanerer fuldt arbejdsdygtige fyrre-halvtresrige kvinder ud i ledighed .
<P>
Kommissionens grnbog om handelen er et vigtigt dokument , for den griber fat i supermarkeders strkt voksende magt .
Der henvises til miljproblemerne og s videre .
For eksempel i Finland er man havnet i centralforretningers dominans , hvor nrbutikkerne ikke kan anvende regionale leverandrer , men skal som andre bestille alt fra centralforretninger .
Kommissionen opmuntrer regionale sagkyndige til samarbejde og dmmer den vertikale centralisering .
Jeg tiltrder her fuld ud Kommissionens forslag , for uden nedbrydning af handelens stejle strukturer kan man ikke opfylde eftersprgslens behov .
Det nuvrende harmoniserede udbud byder ikke forbrugeren valgmuligheder , og det vil sige , at handelen ikke kan udvikle sig .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="PT" NAME="Porto">
Hr. formand , Kommissionens initiativ kommer overordentlig belejligt , og det glder ogs Europa-Parlamentets stillingtagen vedrrende handelssektoren p grundlag af betnkningen fra Garosci , som jeg ogs lyknsker .
<P>
De tal , der viser handelens betydning , er imponerende , idet den str for 13 % af Unionens BNP og giver beskftigelse til 22 millioner mennesker ( med en forgelse p 2 , 3 millioner mellem 1982 og 1992 ) p 4 , 5 millioner virksomheder , af hvilke 95 % med frre end 10 ansatte , fordelt over hele territoriet , lige fra de store byer til de fjerneste landsbyer .
<P>
Handelen spiller sledes en uundvrlig rolle p det konomiske og sociale omrde .
Den opfattelse er forlngst forladt , at den ikke skaber noget nyt , at den sgar er en overfldig mellemfase , der betyder hjere priser for forbrugerne og mindre avance for producenterne i landbrug og industri .
Den enorme vrditilvkst , som handelen skaber , er i dag tydelig , idet den p den ene side gr det muligt at tilfredsstille forbrugernes smag og styrke den yderligere , og p den anden gr det muligt for producenterne at udvide salgsmulighederne .
<P>
Kommissionens grnbog er ogs udtryksfuld i mden , hvorp den understreger handelens sociale rolle , der , med Kommissionens ord " tjener som middel til , at folk mdes , kommunikerer , tager kontakt og blander sig med hinanden  , eftersom den for mange er " den eneste kilde til regelmssig kontakt og samtale med andre mennesker og med verden omkring dem  .
Det er i vrigt ikke muligt at udtrykke i f ord den rigdom af muligheder og sttte , som kun handelen kan tilbyde .
<P>
Bestemte udviklingstendenser i den moderne verden , der utvivlsomt er velkomne , forrsager dog bekymring - der omtales - i forhold til handelens traditionelle rolle , srlig med hensyn til visse aspekter af den sociale funktion .
Det er sledes tilfldet med de moderne fjernsalgssystemer , levering pr. post eller de store koncentrationer , der fr den lille butik i vort nabolag til at miste betydning .
<P>
Det ville vre en meningsls kamp at forsge at undg disse udviklingstendenser , der vil kunne give forbrugerne yderligere fordele ; vi tror i vrigt ogs , at smhandelen vil blive ved med at spille sin rolle , da den drager fordel af den geografiske og personlige nrhed , der gr den uerstattelig .
Nr man nu anerkender dens betydning , ogs fra et politisk synspunkt , i dette ords bedste mening , er det vigtigt , at vi alle , handlende og myndigheder , samler vores krfter om at fjerne begrnsninger og ge mulighederne .
<P>
Af de frstnvnte , de handlende , m man forvente en endnu strre personlig tilpasning til deres kunders behov eller , som et eksempel , en strre udnyttelse af samarbejdsformer , der kan gre det muligt for dem at kbe varer hjem under bedre vilkr .
Af myndighederne m man forvente en lettelse i de bureaukratiske byrder - eksempelvis i mit eget land - en lettere mde at svare skat p , kreditsttte etc .
Det er srlig vigtigt , at der gives handelen en bedre indplacering i bystrukturen , med hensigtsmssig lokalisering og sttte til fornyelse ( for eksempel gennem programmer som Urban-programmet , der m finde anvendelse i byer generelt , og ikke kun i de strre ) .
<P>
I turistomrderne vil handelen , til gavn for alle , vre en faktor af speciel betydning for at tiltrkke gster og nyttiggre deres tilstedevrelse .
Ogs her har de handlende et stort ansvar ved at fremme produkter af kvalitet , og som har trkker p hndvrk eller andre af regionens vrdier og sledes blive privilegerede formidlere af dens kultur ( der s vil blive udbredt i udlandet , nr turisterne vender hjem med de indkb , som de har foretaget ) .
<P>
Betnkningen lgger endvidere passende vgt p handelens enestende mulighed for at udvikle grnseomrder .
Det drejer sig om en mulighed af srlig betydning for Portugal , hvis grnseomrder - i det indre af landet , op mod Spanien - er de mest tilbagestende og , symptomatisk nok , med mere positive konomiske ngletal kun i de byer , der ligger nr ved de traditionelle kommunikationsakser mod Spanien .
<P>
I betragtning heraf er det , i stedet for at blive ved med at prioritere et kun meget begrnset antal forbindelser , ndvendigt at forge og fremme det strste antal forbindelser mellem landene , med gevinster , der langt vil overstige de investeringer , der skal foretages .
Det drejer sig om en gevinst , der vil blive vsentligt forget , nr euroen kommer i omlb , eftersom der ikke mere vil findes de omkostninger og begrnsninger , som i jeblikket er forbundet med de forskellige valutaer .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , dengang Den Europiske Union blev grundlagt , kunne man nok slet ikke forestille sig , at en sdan debat kunne opst .
Det er frst nu , hvor vi kan se de konomiske virkninger af samfundsudviklingen inden for distribution og forbrug , vi anerkender betydningen af de sm virksomheder , isr i handelssektoren .
Det krver bestemt en nrmere undersgelse , bde af dette og af virkningerne af den stigende koncentration af store virksomheder .
<P>
Som mange talere har ppeget i denne debat , spiller sm virksomheder en strre rolle i handelssektoren , end i konomien .
Deres rolle har stor samfunds- og miljmssig betydning .
For mange mennesker er de en mulighed for at starte egen virksomhed og udvikle ivrkstterevner , som ellers ikke vil vre der .
<P>
Jeg vil gerne nvne den by , hvor jeg bor , som eksempel .
Det er en lille by , der hedder Langport , i den sydvestlige del af England .
Den ligger knap 30 km fra den nrmeste strre by og omkring 20 km fra en by , der med lidt god vilje kan beskives som strre .
Vi har en rkke forretninger .
Vi er heldige .
Vi har tre aviskiosker , fem frisrsaloner og to slagtere .
Og alligevel er der planer om at bne et supermarked i vores by .
Nogle af de forretningsdrivende hilser dette velkommen .
De siger , at deres forretninger alligevel er ved at d .
Andre mener , at indfrelsen af et sdant supermarked , der ikke - som tendensen ellers har vret hidtil i Storbritannien - begrnser sig til at slge fdevarer , men ogs vil slge mange andre ting , vil tage livet af alle andre forretninger i byen .
Fr projektet ivrksttes , vil vi udfre en analyse af de konomiske og transportmssige virkninger .
Dette er ikke desto mindre et vigtigt eksempel , for det samme sker rundt omkring i hele Storbritannien og vil fr eller senere ske rundt omkring i hele Unionen .
<P>
Jeg hilser Garosci-betnkningen velkommen .
Den er et meget vigtigt bidrag til denne debat .
Jeg hber , at Kommissionen vil flge anbefalingerne i betnkningen og inden for to r udarbejde en hvidbog , der anerkender de sm virksomheders betydning samt anerkender , at de har bug for vores hjlp .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Kommissionens grnbog om handel giver en god analyse af den situation , som den europiske handel i jeblikket befinder sig i .
<P>
For det frste gr Kommissionen uden videre ud fra , at den nationale lovgivning er den vigtigste hindring for grnseoverskridende handel .
Det er rigtigt , at det indre marked ikke fungerer problemfrit .
Men rsagen fjernes ikke med ensartede eller harmoniserede regler .
Det ville vidne om mere realitetssans , hvis vi respekterer de kulturelle skikke , der ofte har dybe rdder .
Jeg tr slet ikke forestille mig , at diversiteten i markedsstrukturen og regionernes variationer skulle byttes med en endimensional , kedelig monokultur .
<P>
Anden bemrkning , Kommissionen nsker , at det gr godt med handelen .
Det nsker jeg ogs .
Men er mere handel bedre ?
Det er slende , at behagelige indkbsforhold nvnes som instrumenter til at ge omstningen med .
Her fremgr det , at Descartes udtalelse :  Je pense , donc je suis  er ndret til :  Je dpense , donc je suis  .
Nr kb og salg prioriteres som politiske mlstninger , fremmer man forbrugermentaliteten og materialismen .
Miljsprgsmlet kommer i anden rkke .
Selvflgelig sttter jeg Kommissionens bestrbelser p at opn miljvenlige produkter og emballager .
Men hensynet til miljet krver ogs , at vi fremmer forbrugernes interesse for genbrug og reparation af ting .
<P>
Til sidst er det min mening , at en nuanceret vurdering af handelen krver supplerende statistiske oplysninger med hensyn til den belastning af miljet , som denne sektor bevirker .
Jeg hrer gerne fra kommissren , om han vil medtage disse ider i den kommende Hvidbog .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand ! Denne betnkning og denne debat er meget vigtig , for handelen er ikke kun i det store og hele af betydning for den europiske konomi- og beskftigelsespolitik - det er de imponerende tal jo bevis for .
Lokalt har handelen i vid udstrkning ogs en kultur- og socialpolitisk dimension .
Den lille butik p hjrnet eller i landsbyen er en del af den europiske livskvalitet .
Den er ofte centrum for det lokale liv og af stor betydning for turismen .
Nrbutikkerne , som forsvinder fra bykernerne , og butikkerne p landet , som m lukke , giver store huller , som kan f meget store socialpolitiske konsekvenser .
Genetableringen af en ligevgt mellem sm og store forretninger skal derfor vre et vigtigt anliggende for medlemsstaterne og Kommissionen .
<P>
Oplevelsen ved at kbe ind m ikke forsvinde fra landsbyerne ved , at de sidste butikker lukker .
Derfor skal alt sttes ind p at f medlemsstaterne til at anvende strukturfondene og de egnede fllesskabsinitiativer for at bibeholde detailhandelsen i land- og byomrderne .
<P>
For at forst handelens betydning for den europiske udvikling skal den ses som et gensidigt afhngigt element , s at sige som bindeled mellem landbruget , handelen , industrien og turismen .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="IT" NAME="Secchi">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne sige , at jeg tror , at det er en meget heldig omstndighed , at vi holder denne forhandling om grnbogen - som jeg nsker Kommissionen til lykke med og takker isr kommissren for - og om en for sit bidrag til konomien og beskftigelsen i Europa s vigtig sektor foran et s stort publikum af unge , der utvivlsomt er optaget af deres egen fremtid , og som mske vil kunne finde en smule vejledning og stof til eftertanke i den igangvrende forhandling og ogs se , at der er grund til hb med denne indsats fra de europiske institutioners side for en af de mest lovende sektorer i vores konomi .
<P>
Nr dette er sagt , s tror jeg , at det nu er klart , at PPE-Gruppen er helt enig i hr .
Garoscis betnkning , hr . Garosci , som vi takker for den store indsats , han har lagt for dagen under udarbejdelsen af sin betnkning , hvis konklusioner vi fuldstndig sttter .
<P>
Jeg vil gerne udvikle nogle argumenter og tilfje nogle nye .
Jeg vil understrege , at handelen spiller en helt afgrende rolle , ikke alene for konomien og beskftigelsen , men ogs fra et socialt synspunkt , idet den sikrer mangesidigheden i by- og landsamfund , som mange kolleger har nvnt .
Srlig vigtig er de muligheder , der ligger i de sm og mellemstore virksomheder , som modvirkning til tendensen til at forlade byomrderne og for at tilfredsstille en lang rkke behov .
<P>
Vi m imidlertid vre klar over , at det indre marked med dets gede mobilitet og konkurrence stiller nye udfordringer og giver voldsomme problemer , isr for detailhandelen .
I lyset af de mange forskellige funktioner , handelen udfrer , ikke kun som distributionskanal , vil dette ndvendiggre , at man ved udarbejdelsen af de politikker , der skal fres p omrdet , er meget opmrksom p ikke at delgge alle de andre muligheder i handelen .
<P>
Ogs den flles mnt medfrer , som ordfreren og andre kolleger allerede har nvnt , nye vigtige udfordringer , da distributionssektoren sammen med banksektoren vil vre i forreste rkke som det led , der har den frste kontakt med forbrugerne .
Det er alts ikke alene udgifterne til de nye tilpasninger , der skal klares , der skal ogs udfres en pdagogisk indsats for at sikre , at problemerne i forbindelse med brugen af euroen hurtigt oversts .
<P>
Jeg mener , at man i den europiske og den nationale og lokale politik , under fuld overholdelse af subsidiaritetsprincippet , br vre mere opmrksom p problemer og muligheder i denne sektor og udarbejde grundlaget for nye initiativer i dette lys .
Tillad mig at komme med nogle forslag .
<P>
For det frste br disse politikker fre til en klar forbedring af de sammenhnge , handelen opererer i fra et bureaukratisk , lovgivningsmssigt og skattemssigt synspunkt . Samtidig skal sektoren yde stttes til at klare problemerne omkring den forestende indfrelse af euroen , sledes at den samarbejder med institutionerne for at sikre , at indfrelsen af den flles mnt krones med held , og sledes at sektoren mere generelt kan indtage rollen som en vigtig alliancepartner i de gede bestrbelser p at forbedre forbrugerbeskyttelsen , som nu ogs er medtaget i Amsterdam-traktaten .
For det tredje mener jeg , at der br indfres et system med ekstern konomisk sttte til opstart og overlevelse af handelsvirksomheder , isr af mindre dimensioner , navnlig med henblik p , som allerede nvnt , de store byers randomder , de sm byer og situationen i landdistrikterne . Endelig er der brug for aktioner til fremme af kollektiv virksomhedsskabelse , der kan forbedre virksomhedernes konomiske effektivitet , imdeg de menneskelige problemer , begrnse udgifterne og p denne mde sikre forbrugerne en bred vifte af tjenesteydelser p de bedst mulige vilkr .
<P>
Tillad mig at komme med et sidste forslag .
Vi venter naturligvis med interesse , ja nsten utlmodigt , p den kommende hvidbog om to r , nr den er udarbejdet .
Men vi mener , og jeg er sikker p , at kommissren allerede har planlagt et initiativ i denne forbindelse , at det emne , vi forhandler om her til aften , ogs br fremmes og have en central rolle at spille under beskftigelseskonferencen p topmdet den 21.-22 november .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Jeg beklager , men de unge europere p tilhrerpladserne har vist ikke fet at vide , at tilkendegivelser fra tilhrerpladserne ikke er tilladt .
De kan bifalde eller tage afstand fra et indlg , men det skal ske uden ydre tilkendegivelser .
Jeg vil bede om , at dette ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , handelen er en sektor med mange SMV ' er , der ikke altid fr den opmrksomhed , som de har fortjent , uanset at de nsten er den strste arbejdsgiver og leverer et vigtigt bidrag til mange europeres konomiske og sociale velfrd .
Grnbogen , hr. kommissr , er derfor ikke offentliggjort for tidligt . Bestemt ikke nu , hvor der er ikke s lidt bevgelse i denne sektor .
Der er den stigende konkurrence som flge af virkningen af det indre marked med enorme koncentrationer til flge .
Der er ogs flytningen af detailhandelen .
Den flytter vk fra centrum til udkanten af byen og vk fra landbrugsomrder .
Endvidere er der den nrmende indfring af euroen og informationssamfundets oprykning .
<P>
Uanset det indre marked m vi ikke glemme , at en stor del af detailhandelen begrnser sine aktiviteter til det lokale marked og skal overleve der gennem samarbejde .
Som europisk arbejdsgiver skal vi lave europiske ordninger for de forhold , der krver europiske regler , men vi skal ogs give plads til de lokalt orienterede erhvervsdrivende , der er aktive i regioner , der med hensyn til struktur , kultur og demografi er forskellige fra hinanden , og derfor ikke for bde det ene og det andet tler en centraliseret lsning .
Vi skal srge for fri bevgelighed , fri etablering , harmoniserede tekniske og skattemssige forskrifter og ikke mindst konkurrenceregler , der ikke tilsidestter det specifikke ved SMV ' erne . Men forhold som planlgning af kommercielle omrder , bningstider og lignende m efter vores mening gerne overlades til medlemsstaterne .
<P>
Et andet forhold drejer sig om flytningen af butikkerne .
I landomrderne bemrkes det , at den lokale forretning mister kunder , og p grund af fremkomsten af butikscentre i udkanten af byerne og grimme perlekder af forretninger langs vigtige trafikrer fremmes bycentrenes forfald .
Kommissionen bemrker med rette , at handelen kan vre et effektivt middel mod marginalisering af bestemte befolkningsgrupper , og at det er ndvendigt med en integreret politik af hensyn til byen .
I Flanderen har myndighederne oprettet fonde til kommercielle centre i den indre by .
Kommissionen br fremme sdanne initiativer ved i det mindste at organisere en udveksling af de bedste initiativer og frem for alt ved ikke blindt at ville regulere i sprgsml om byplanlgning og etablering af handel .
<P>
Hr. formand , at Kommissionen i sin grnbog sknker detailhandlens rolle ved indfringen af euroen stor opmrksomhed er en god ting .
Ordfreren og andre kolleger har forklaret hvorfor .
Der br derfor ogs tages tilstrkkeligt hensyn til denne sektors bekymringer , bl.a. hvor det drejer sig om prismrkning og faststtelse af start- og slutdatoen for overgangsperioden .
Kommissionen m heller ikke glemme , at den stigende prisgennemskuelighed p grund af euroen vil medfre , at kravet om harmonisering af momssatserne vil blive forstrket . Fru Peijs har ppeget dette nrmere .
<P>
Endvidere er der informationssamfundet , der kommer til at vende op ned p handelen , og som vil ndre forholdet mellem bde forbrugeren og bankvsenet .
Elektronisk handel , nye oversttelsesteknikker , flere kolleger har allerede berrt dette , vil kun vinde frem , hvis der er tillid til disse nye ting , og hvis de kan anvendes p en betalbar mde . Ogs her er der nok at tage fat p .
<P>
Til sidst lige en bemrkning om Udvalget om Handel og Distribution .
Dette udvalg skal naturligvis vre reprsentativt for den heterogene sektor , det reprsenterer .
Endvidere br det overvejes ikke kun at lade de erhvervsdrivende , men ogs deres reprsentative organisationer deltage helt i arbejdet . Hos SMV ' erne , hr. kommissr , er der et reelt behov , og jeg vil derfor gerne hre Deres konkrete mening herom .
<P>
Hr. formand , jeg spndt p de reaktioner , der kommer fra anden side p grnbogen .
Jeg hber i hvert fald , at Kommissionen vil tage hensyn til Parlamentets beslutning .
Jeg nsker i vrigt ordfreren tillykke med forberedelsen heraf , og jeg afventer konkrete forslag fra Kommissionen , der vidner om en velovervejet politik over for handelssektoren .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , det er en fornjelse at tale , nr tilhrerpladserne er fyldt .
Det er bare en skam , at pladserne i Parlamentet ikke er lige s fuldt besat som tilhrerpladserne .
Hvis tilhrerne nsker at klappe efter min tale , mske endda med stende bifald , vil det glde mig meget .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Jeg plejer normalt ikke at sige dette , men det ville ogs glde mig , hvis De fik stende bifald ved mdets afslutning .
Hvad angr Deres bemrkning om , at der ikke er ret mange kolleger til stede i Parlamentet , s ved De jo udmrket godt , at kollegerne har arbejdet lige siden kl . 8 i morges , njagtig som De og jeg .
Jeg kan jo ikke plgge dem at blive i salen indtil nu .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Cassidy">
Hr. formand , det forstr jeg godt .
De gr ganske vist glip af en god tale , men det m de jo selv om .
<P>
Emnet for aftenens betnkning af vores kollega hr . Garosci , en udmrket betnkning , er af strste betydning , fordi handel , detail- og engrosdistribution samt detailydelser til offentligheden i al almindelighed udgr en vsentlig kilde til beskftigelse , som en rkke andre talere tidligere i debatten har ppeget .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p punkt 10 og 11 i betnkningen af hr . Garosci .
I punkt 10 anfres det , at SMV ' erne inden for handel og distribution lider uforholdsmssigt meget under alt for omfatende regulering , bde som flge af EF-direktiver og -forordninger og nationale bestemmelser .
Det vil jeg gerne uddybe lidt mere .
<P>
De store virksomheder har rd til at anstte alle de eksperter , som krves af den moderne lovgivning - sundhedsog sikkerhedsreprsentanter , brandreprsentanter , socialrdgivere - alle de stillinger , som store virksomheder opretter for at skabe jobs til hjt betalte medarbejdere .
<P>
Mindre virksomheder , isr detailvirksomheder , har derimod ikke rd til at anstte sdanne specialister .
Her er det chefen og chefens kone eller mand , der udfrer disse funktioner .
Vi kan ikke blive ved med at lgge sdanne nye byrder p de sm virksomheder , som udgr en stor kilde til jobskabelse .
<P>
I mit hjemland er situationen endnu vrre .
Vi fr jo EF-direktiver , og som et eksempel kan nvnes den bermte  pakke  af seks direktiver om sundhed og sikkerhed , som vi vedtog i 1992 .
Selvstndige erhvervsdrivende var specifikt undtaget fra de seks direktiver .
Mange sm detailhandlere er selvstndige .
Men da de seks direktiver blev lov i Det Forenede Kongerige , blev de udvidet til ogs at glde de selvstndige erhvervsdrivende .
Ikke alene blev direktiverne udvidet til ogs at glde de selvstndige , men der blev ogs indfrt bestemmelser om straf , hfte , bder og andre idmmelser , der ville have gjort livet meget vanskeligere for disse mennesker .
Man sagde , at det hele var Bruxelles ' skyld , alle de lede mennesker i Europa-Kommissionen eller i Europa-Parlamentet .
<P>
Igen i mit eget land - undskyld at jeg hele tiden specifikt omtaler britiske forhold - m jeg desvrre sige , at Bruxelles , Europa-Kommisssionen , Det Europiske Fllesskab alt for ofte bliver brugt som syndebuk eller endda som figenblad .
Som eksempel kan nvnes en pub i min valgkreds , som havde frokostretter p menuen .
Pubbestyreren - forpagteren af pubben - fik at vide af sin lokale miljsundhedsinspektr , at han ikke lngere mtte servere oksekd , der ikke var gennemstegt .
I parentes bemrket skete dette lnge fr BSE-krisen .
Han fik at vide , at han ikke lngere mte servere utilstrkkeligt stegt oksekd , for det havde Bruxelles forbudt .
P en anden og lidt finere restaurant i London fik jeg for nylig at vide , at man ikke lngere ville servere Crpes Suzettes , fordi man i Bruxelles havde udstedt bestemmelser om , at flammerne var farlige , s restauranten havde taget Crpes Suzettes af menuen .
<P>
Kommissren og De , hr. formand , ler , men jeg kan forsikre Dem for , at de , der nsker Crpes Suzettes , eller de , der fr var ansat til at fremstille dem i Det Forenede Kongerige , nu har mistet deres job , og Bruxelles fr skylden .
Et af de vigtige forhold , som jeg hber , Kommissionen vil tage til sig fra aftenens debat , er hvordan de nationale myndigheder - her har jeg nvnt britiske erfaringer , men efter at have talt med flere kolleger , forstr jeg , at det er lige s slemt i andre lande - bruger Bruxelles og Europa-Kommissionen som undskyldning .
Hvis vi kan opfordre kommissren til at understrege dette , og til at protestere , nr han mder denne handlemde fra nationale regeringers side , har han helt sikkert vores fulde sttte , og min i srdeleshed .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Kommissren , som har lyttet tlmodigt , kan nu svare .
<SPEAKER ID=213 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for den ekstra tolerance med hensyn til taletiden , som De har udvist her til aften , som gjorde det muligt at fre en vigtig forhandling med vigtige bidrag fra alle de , der havde ordet .
Jeg er sikker p , at handelens folk vil vide at vrdstte dette .
<P>
Mine herre og damer parlamentsmedlemmer , det er en fornjelse at vre sammen med Dem i dag for at informere om udviklingen med hensyn til de sprgsml , som behandles i grnbogen om handel .
De positive reaktioner fra den offentlige dialog overgik i hj grad mine forventninger .
Og jeg skal ikke skjule , at det gldede mig srlig meget , at Parlamentet besluttede at udarbejde en betnkning om grnbogen .
Dette viser nemlig , at Parlamentet tillgger grnbogen en stor betydning i denne for konomien s vigtige sektor .
Tillad mig i denne forbindelse at takke ordfreren , hr . Garosci , for denne glimrende betnkning og den indgende analyse af grnbogen , som betnkningen indeholder .
<P>
Det grundlggende ml for grnbogen er at skabe en s bred dialog som muligt om denne sektors fremtid i Europa .
Parlamentets bidrag til denne dialog har haft og har stadig stor betydning for imdegelsen og forstelsen af problemerne i sektoren , men ogs for udarbejdelsen af de grundlggende europiske politikker for handel .
Deres udtalelse er faktisk af srlig betydning for os , ikke alene fordi den sttter hovedlinjerne i Kommissionens tnkning , men isr fordi den fremlgger nye ider og nye problemstillinger for udviklingen i denne sektor .
<P>
Under hringsfasen modtog vi over 1000 skrifttlige svar fra nationale administrationer , europiske organisationer , nationale faglige organisationer , konsulentvirksomheder eller private erhvervsvirksomheder .
Netop disse gevaldige bidrag i form af flere end 1000 bemrkninger og forslag er noget , som vi har tilstrbt : det var nemlig vores nske at ivrkstte en bred debat med bne diskussioner p europisk plan , som ville vise betydningen af denne sektor .
<P>
Jeg er enig med Deres bemrkninger om , at grnbogen ikke udtmmende beskriver handelens situation og fremtidsperspektiver .
Vi er heller ikke i tvivl om nytten af en mere detaljeret analyse udarbejdet af sektoren selv .
Men vores hovedml var at fremlgge i komprimeret form de problemer , som beskftiger handelen som helhed og p denne mde yde vores bidrag til imdegelsen af de trusler , der hnger over handelens fremtid .
Bemrkningen om utilstrkkeligheden af de statistiske oplysninger om handelen er ligeledes vigtig og de erhvervsmssige organisationer udviser stor interesse for at rette op p dette forhold .
Det m understreges , at der er sket fremskridt fra udgivelsen af grnbogen og frem til i dag .
Rdet vedtog i december 1996 en forordning om virksomhedsformer , som ligeledes omfatter handelen .
Inden udgangen af dette r vil EUROSTAT sammen med mine tjenestegrene i Kommissionen og med Det konomiske og Sociale Udvalg afholde et seminar om statistiske oplysninger i denne sektor .
<P>
Da handelssprgsml indgr i en rkke mere generelle konomiske problemstillinger , har svarene ofte en mere horisontal karakter , f.eks. behovet for en skattemssig harmonsiering , bestemmelser om moms og naturligvis tilpasning af de generelle konkurrenceregler .
Det er sprgsml , som vi vil se p med stor interesse og opmrksomhed i de kommende mneder .
<P>
Koncentrationstendensen inden for handelssektoren er et andet forhold , der giver anledning til bekymring p grund af den konkurrenceforvridning , der opstr , og som meget fornuftigt ogs er beskrevet i Deres udtalelse , og mange af talerne har endvidere nvnt de alvorlige overlevelseskampe , som mange sm virksomheder str overfor i dag .
Srlig behovet for at undersge foranstaltninger , der kan tilskynde til dannelse eller overlevelse af uafhngige handelssvirksomheder , er blevet understreget , navnlig i forbindelse med oprettelse af kooperative virksomheder .
Det m konstateres , at denne id om sammenslutning af virksomheder i kooperative selskaber i mange af Den Europiske Unions medlemsstater har vist sig at vre levedygtig , isr nr denne id er blevet stttet af det offentlige , gennem national lovgivning eller af medlemsstaternes regeringer .
<P>
Skabelse af flere arbejdspladser udgr til enhver tid en af de hjeste prioriteter , faktisk den hjeste , for Kommissionen .
Handelens betydning for at n dette ml er srlig stor , fordi denne sektor er meget varieret bde strukturelt og funktionelt og giver beskftigelse til mange arbejdstagere lige fra ufaglrte til hjt specialiserede medarbejdere .
<P>
Det er med god grund , at De ligeledes i Deres udtalelse har understreget uddannelsesaspektet .
Dette aspekt er af afgrende betydning for handelens fremtid i et teknologisk , socialt og lovgivningsmssigt strkt foranderligt milj .
Kommissionen slutter helt op om behovet for en administrativ forenkling og forbedring af handelsmiljet .
Vores seneste afgrelse efter Amsterdam-topmdet om at nedstte en srlig task force blev offentliggjort i gr , hvor dens sammenstning blev meddelt , og har netop til forml at arbejde i denne retning .
Gruppens bestrbelser vil ogs blive nyttiggjort i forbindelse med handlingsprogrammet for handelen .
Vi regner med , at denne task force , hvis opgave det er at medvirke til et bedre og mildere erhvervsklima , vil vre i stand til at forelgge en forberedende rapport til det ekstraordinre Europiske Rd i Luxembourg om beskftigelsen .
Dens arbejde forventes under alle omstndigheder afsluttet og en endelig rapport afleveret til Det Europiske Rd i Cardiff ved slutningen af det britiske formandskab .
<P>
Elektronisk handel var ligeledes en af de store udfordringer i grnbogen .
Jeg tror , at udviklingen af den elektroniske handel vil gre det lettere for mange detailhandlere at internationalisere deres handelsaktiviteter .
Den kan ogs vise sig at vre et nyttigt vrktj for virksomheder i fjerntliggende omrder .
<P>
Alt tyder p , at indfrelsen af den flles mnt , euroen , er den primre kilde til bekymring for handelsvirksomhederne , og det tror jeg ikke er uberettiget .
Flertallet af dem er imod obligatoriske lovgivningsmssige bestemmeler om anfrelse af to priser p prismrker ; der er desuden en tendens til at foretrkke en kortere periode med parallel anvendelse af den nationale mnt og den flles mnt .
Men der er behov for en yderligere informationsindsats samt en korrekt videreuddannelse om indfrelsen af euroen .
Vi m forbedre dialogen mellem forbrugerne og handelen .
Kommissionen har derfor i samarbejde med Parlamentet organiseret en rundbordssamtale om euroen med deltagelse af alle berrte parter .
Desuden har jeg ud fra den overbevising , at at det m sikres , at afgrelser om euroen , der pvirker handelen , trffes med den strst mulige enighed mellem brugerne med hensyn til fremfindelse af flles lsninger , med fuld tilslutning fra mine kolleger , hr. de Silguy og fru Bonino , tilrettelagt flles mder mellem handels- og forbrugerreprsentanter .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er de sm virksomheders overlevelse , her isr de sm virksomheder i - og bjergomrder med et lavt befolkningsgrundlag , samt i bymidterne , hvor de sm virksomheder i jeblikket spiller en stor social , konomisk og  civil  rolle , hvilket var et element , der understregedes fra mange sider under vores forhandling her .
Lsningen p dette problem kan ikke vre at beskytte de sm virksomheder mod enhver form for konkurrence .
Vi br derimod netop forsge at forstrke deres muligheder for at imdeg netop disse nye udfordringer .
Dette betyder en forbedret uddannelse , bedre information og lokalisering af mder , hvorp de mindre virksomheder kan placere sig rigtigt p deres marked .
Det pilot-program , Handel 2000 , som vi har drftet , er rettet netop i denne retning .
Vi tilrettelgger endvidere en konference om handelen i landbrugsomrderne i de frste mneder af 1998 , og denne konference afvikles i et samarbejde med Regionsudvalget .
Jeg vil ogs gerne understrege , at den politik , vi frer , br medvirke til at bevare og forbedre livskvaliteten i land- og byomrder samt i bymidterne , idet der tages hensyn til forskellige srprg , som antallet af svage forbrugere , f. eks. ldre eller handicappede .
<P>
Vi er i den fase , hvor resultaterne af undersgelserne skal bearbejdes , og Parlamentets betnkning er derfor et vigtigt bidrag til denne proces .
Jeg vil derfor gerne endnu en gang rette en tak til Parlamentets talere , der har ydet Kommissionen et bidrag i denne retning , og navnlig naturligvis ordfreren , hr . Garosci .
<P>
Hovedretningslinjerne og mlstningerne for de fremtidige aktioner vil snarest fremg af en meddelelse fra Kommissionen , der fremsendes til Rdet , Parlamentet og de vrige institutioner .
Jeg hber , at vi inden dette rs udgang vil vre i stand til at fremlgge et konkret handlingsprogram med konkrete , hurtigtvirkende aktioner , som handelen har brug for .
Samtidig vil vi imidlertid alvorligt overveje Parlamentets id om at udarbejde en hvidbog .
Jeg hber , at der henimod slutningen af denne Kommissions virke vil kunne blive forelagt en hvidbog om handelen med grundlggende lovgivningmsssige retningslinjer , der kan medvirke til at styrke handelen , og skabe bedre rammer for handelens mangesidige virke .
<P>
Naturligvis er jeg klar over , at Kommissionens tjenestegrene , nr de hrer noget sdant , vil f en strk fornemmelse af at blive overbebyrdet . Og jeg kan se min ansvarlige direktr , hr .
McKenzie , her ved siden af , der allerede synes at lide under det tunge ansvar , han vil komme til at ptage sig .
Jeg ved dog , at alle , der har ansvaret for det store omrde , der hedder  skabelse af nye arbejdspladser  , for fremme af vilkrene for udviklingen af handelen og for at udvikle de konomiske aktiviter i Den Europiske Union , nemlig Rdet , Parlamentet og Kommissionen , vil vre enige om , at hvis vi vil tage denne kolossale udfordring op , hvis vi agter at kunne sammenstille og udarbejde en hvidbog om handelen , ja s har vi i allerhjeste grad brug for GD XXIII ' s sttte .
Vi har brug for flere ansatte og flere eksperter p dette omrde .
S ogs derfor vil jeg endnu en gang takke Parlamentet , som jeg altid har gjort det , for dets store sttte til GD XXIII i denne retning .
Jeg hber dog , at det ikke kun bliver ved ordene , men at vi kan flge op med vedtagelse af konkrete beslutninger , der vedrrer styrkelse af GD XXIII ' s administrative ressourcer , der vil kunne forvandles til flere midler og mere personale .
<P>
I fremtiden vil vores bestrbelser g i retning af forslag om et flerrigt handlingsprogram som led i en samlet tilgang til politikken for handelsomrdet .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at vores bestrbelser p at sikre de rammer , der skal til for , at handelen kan g fremad og medvirke til at ge udviklingen og skabe arbejdspladser , vil fortstte uformindsket .
<P>
Afslutningsvis , hr , . formand , vil jeg bede om tilladelse til at nvne den sidste bemrkning fra hr .
Cassidy . Det er rigtigt , at Kommissionen og Unionens institutionelle organer ofte befinder sig i regeringernes mlsigte .
Det er ogs rigtigt , at de tit anvendes som lette bortforklaringer , nr nationale politikker ikke fungerer hensigtsmssigt eller har mangler .
Nu har vi imidlertid lrt at leve under disse betingelser og det tror jeg vi vil blive ved med , vi m blot huske p , at hvert enkelt bidrag er positivt p det niveu , det sker p .
Vi kender omkvdet med  det er Bruxelles ' skyld  : medens alle medlemsstaternes regeringer tager ansvaret , nr en politik lykkes , er Bruxelles og Unionens institutioner ndt til at tage ansvaret for det , der ikke lykkes , og her er det isr Kommissionen , der udpeges som den hovedansvarlige .
Vi fortstter dog ufortrdent vores bestrbelser i retning af den europiske sammenfring og vi vil fortstte med at yde et bedre og mere effektivt arbejde for at fremme vores politikker p svel europisk som nationalt plan .
Dette er i vrigt ogs Kommissionens rolle : at tjene medlemsstaterne og de europiske borgeres flles interesser .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg tror , at De ligesom hr . Cassidy lod Dem inspirere af de mange europiske borgere p tilhrerpladserne og derfor gav et s udtmmende svar p kollegernes bemrkninger .
<SPEAKER ID=215 NAME="Garosci">
Hr. formand , siden vi ikke mangler tid her i aften , vil jeg gerne tillade mig at bruge nogle f sekunder p at takke , ogs selvom det ikke er sdvanlig praksis , de kolleger , der har taget ordet til forhandlingen her til aften , kollegerne i Den Tvrpolitiske Gruppe om Handel og Distribution , kollegerne i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik og isr kommissr Papoutsis for hans sdvanlige store indsats , der ikke kun omfatter handelen , men hele sektoren for sm og mellemstore virksomheder og hele GD XXIII , isr Enheden for Handel og Distribution .
<P>
Tak for dette arbejde , vi venter nu med fortrstning p den store hvidbog om handelen inden udgangen af 1998 .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Tak , formand , fordi De er s venlig at give mig ordet for en kort bemrkning .
Jeg tilslutter mig selvflgelig kollega Garosci ' s takkeord , og jeg tror , at kommissrens ord virkelig er en stor sttte for handelssektoren .
Men jeg vil dog gerne have svar p et bestemt sprgsml , som jeg havde stillet , srligt vedrrende sammenstningen af Udvalget om Handel og Distribution .
Dette udvalg bestr i jeblikket kun af erhvervsdrivende . Hr .
Cassidy forklarede i sit indlg , der ikke overlod noget til fantasien , hvad forskellen er mellem sm og store virksomheder .
Store virksomheden er selv eksperter eller har den ndvendige ekspertise inden for alle omrder i huset , og hvis de ikke har den , har de rd til at gre brug af de bedste eksterne sagkyndige .
Hos sm virksomheder er det ikke tilfldet .
Hvis nu de erhvervsdrivende selv skal vre tilstede i Udvalget om Handel og Distribution og selv skal fre ordet , betyder det , at de sm og mellemstore virksomheder kommer til at forsvare deres interesser p en langt mindre sagkyndig mde end de store virksomheder .
Det er derfor , at denne sektor nsker reprsentation via professionelle krfter , alts ogs sagkyndige og deraf min anmodning om at tage hensyn hertil og at overveje sammenstningen af Udvalget om Handel og Distribution i den retning .
Jeg ville gerne have hrt kommissrens mening herom .
Hvis han ikke er i stand til at svare nu , er jeg ogs tilfreds med et skriftligt svar , men jeg vil gerne vide , hvad man mener herom .
<SPEAKER ID=217 NAME="Papoutsis">
Hr. formand , De giver mig lejlighed til at vende tilbage og give et klart svar til fru Thyssen , som jeg ved denne lejlighed gerne vil takke for hendes srlige bidrag til fremme af sprgsml , der vedrrer handelen .
<P>
Til Dem , fru Thyssen , vil jeg gerne sige , at Kommissionen er helt enig med Dem , og rent faktisk koncentrerer vi i stadig hjere grad vores interesse p de sm virksomheder og sprgsmlet om , hvordan de kan medvirke i disse beslutningsprocesseer .
<P>
Hvis De henviste til sammenstningen af Udvalget for Handel og Distribution , kan jeg oplyse , at erhvervsorganisationerne ikke er reprsenteret i dette udvalg .
Det , Kommissionen arbejder hen imod at skabe i denne forbindelse , er en platform , hvorfra de sm virksomheders reprsentanter kan udtale sig , og dette kan vre efter forskellige procedurer , som er under udarbejdelse , p medlemsstatsniveau eller p europisk niveau .
Men De har fuldstndig ret i , at dette er et vanskeligt problem for dem , de meget sm virksomheder har ikke egne eksperter , de har simpelthen ikke adgang til at anvende eksperter , sledes at de kan f adgang til og pvirke den europiske lovgivning under dens tilblivelsesproces , eller f indsigt i udviklinger p europisk plan , for slet ikke at tale om de programmer , vi udarbejder .
<P>
Af denne grund forsger vi gennem alle de oplysningskanaler , vi rder over enten p europisk plan eller via medlemsstaterne , at bringe den information , de har brug for , frem til dem , og samtidig forsger vi i en tovejskommunikation at f kendskab til deres meninger og holdninger .
Jeg kan fortlle Dem , at indtil nu har resultaterne vret srdeles positive i alle de tilflde , hvor vi har haft lejlighed til enten gennem nationale organisationer eller europiske sammenslutninger at forhandle med reprsentanter for de meget sm virksomheder , som forsvarede deres synspunkter og holdninger p en meget overbevisende mde og i mange tilflde ogs har kunnet pvirke reprsentanter for de strre virksomheder
<P>
Med hensyn til Udvalget for Handel og Distribution , vil jeg minde om , at det bestr af reprsentanter for handelskamre , som af de nationale handelskamre indstilles til Kommissionen , eller af reprsentanter for medlemsstaternes handelsforeninger .
Ogs i denne retning er vi ndt til at fastholde nogle principper for at bevare vores trovrdighed over for medlemsstaterne .
Hvis Kommissionen tog det initiativ at udpege reprsentanter for erhvervsorganisationer fra den ene eller den anden medlemsstat , s ville Kommissionen og dens afgrelser vre bne for srdeles hrd kritik fra svel Parlamentet som medlemsstaterne .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg gerne afslutningsvis sige , at vi fastholder vores beslutning og valg om at sttte de meget sm virksomheder p enhver mde , enten gennem srlige initiativer eller gennem srprogrammer , som vi udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.30 )
