<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at der p side 5 , under rubrikken " ddsfald  , str , at Sir James Goldsmith afgik ved dden den 19. juni 1997 .
I virkeligheden var det den 19. juli .
<P>
Jeg vil ved den lejlighed gerne gre opmrksom p , at " Info-session  fra i gr p sin frste side nvner , at Mother Teresa og lady Diana blev mindet .
Jeg mener , at man uden at bruge for meget blk godt kunne have tilfjet Sir James Goldsmith .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Med hensyn til det frste punkt vil vi korrigere protokollen .
Med hensyn til det andet punkt str der klart i den engelske udgave af protokollen , at formanden ogs udtalte mindeord over Sir James Goldsmith .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Ligestilling mellem mnd og kvinder
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er behandling under t om flgende to betnkninger :
<P>
A4-0257 / 97 af Kestelijn-Sierens for Udvalget om Kvinders Rettigheder om Kommissionens rsberetning  Ligestilling mellem kvinder og mnd i Den Europiske Union ( 1996 )  ( KOM ( 96 ) 0650 - C4-0084 / 97 ) ; -A4-0251 / 97 af Kokkola for Udvalget om Kvinders Rettigheder om Kommissionens meddelelse  Integrering af lige muligheder for kvinder og mnd i alle flleskabspolitikker og -aktioner  ( KOM ( 96 ) 0067 - C4-0148 / 96 ) .
<SPEAKER ID=5 NAME="Kestelijn-Sierens">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg p vegne af mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder give udtryk for vores store tilfredshed .
At der under en forhandling tirsdag formiddag kan behandles i alt fire betnkninger , og der var nsten fem , er en succes .
S vidt jeg ved , hr. formand , har en sdan favorisering kun sjldent eller aldrig fundet sted .
Det beviser , at ligestillingspolitikken tages alvorligt , og sledes br det for vrigt ogs vre .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , denne rsberetning er den frste i sin art , og i den forstand har vi at gre med noget nyt .
Vi glder os i allerhjeste grad over dette initiativ fra Kommissionens side . For det er i frste rkke et vrdifuldt instrument til at fastsl fremskridtene fra r til r , og for det andet m ogs debatten om ligestillingspolitikkens fremtid sttes i gang .
<P>
Eftersom det drejer sig om den frste beretning , er det ogs vigtigt at fremstte et par bemrkninger om formen med det forml at bringe Kommissionen p rette spor fremover .
Selvom den er meget udfrlig , mangler den en ordentlig struktur , der er for meget oversigt og for lidt evaluering .
Et andet punkt , som vi kritiserer : Der mangler vigtige omrder ssom vold mod kvinder .
Nu kommer jeg til indholdet . Jeg gennemgr de seks kapitler , som omtrent giver udtryk for mlstningerne i det fjerde handlingsprogram .
Det frste og efter min opfattelse det vigtigste kapitel handler om mainstreaming , eller rettere integreringen af ligestillingspolitikken i de andre politikker .
Udvalget om Kvinders Rettigheder tilslutter sig fuldstndigt disse nye holdninger .
For at fremme mainstreaming anmoder vi specielt om , at der lgges strre vgt p knsfordelingsstatistikker .
Dernst en vurdering af knsindvirkningen i forbindelse med lovgivningsforslag i analogi med allerede eksisterende vurderinger af indvirkning p erhvervslivet eller miljet , og for det tredje mainstreaming i Europa-Parlamentets eget arbejde gennem oprettelse af et mainstreamingkontrolorgan bestende af to medlemmer fra hvert udvalg i Parlamentet , sledes som hr . Hadar Cars har foreslet .
De samme punkter , som der skal lgges vgt p , blev gentaget i Kokkola-betnkningen , en betnkning , som vi fuldstndigt kan sttte .
<P>
Kapitel to handler om verdenskonferencen i Beijing .
Og inden for disse rammer vil jeg gre opmrksom p Unionens ansvar som initiativtager .
Desvrre konstaterer vi , at Unionen har foretaget sig s godt som intet , for s vidt angr et par prioriterede mlstninger fra Beijing-handlingsplanen .
Kvinder og milj , vold mod kvinder og kvinder og sundhed .
Hvad sidstnvnte angr , bebuder den nylige meddelelse om kvinder og sundhed dog et vist fremskridt .
<P>
For det tredje er der problemet med kvinders underreprsentation i beslutningstagningen .
Kre kolleger , billedet af stats- og regeringscheferne , som lagde sidste hnd p den nye Amsterdam-traktat , taler for sig selv .
Med undtagelse af dronning Beatrix er der ingen kvinder overhovedet .
Med rette betegner Kommissionen underreprsentationen af kvinder i den politiske beslutningstagning som en af rsagerne til det demokratiske underskud .
Her trnger positive foranstaltninger sig p , og flgende foranstaltninger m fremhves .
For det frste indfrelsen af midlertidige kvoter eller mltal .
De kan vre et effektivt og somme tider ndvendigt middel med henblik p at skabe balance mellem knnene i beslutningstagningen , og vi vil dernst ogs ppege valgsystemernes indvirkning p kvinders reprsentation i de politiske organer .
En undersgelse foretaget af Parlamentets Direktorat for Forskning viser , at valgsystemer med flertalsvalg ssom i Det Forenede Kongerige eller Frankrig har en klart ugunstig indvirkning p balancen mellem mnd og kvinder .
<P>
Det fjerde kapitel vedrrer kvinderne p arbejdsmarkedet .
En vid udbredelse af den europiske adfrdskodeks om ligeln er ndvendig .
Vi hber , at Kommissionen i sin nste rsberetning vil evaluere denne adfrdskodeks ' succes .
For at forbedre kvindens stilling p arbejdsmarkedet endnu mere beder vi om yderligere undersgelser med hensyn til individualiseringen af rettighederne inden for den sociale sikring , bedre arbejdsvilkr for medhjlpende gtefller ved hjlp af den lnge ventede revision af eksisterende direktiver .
<P>
I det femte kapitel drejer det sig om forening af erhvervsarbejde og familieliv .
Hvis man vil tilbyde kvinder og mnd ligestilling p arbejdsmarkedet , s m bde kvinder og mnd bedre kunne kombinere erhvervsarbejde og familieliv .
I denne forbindelse gr vi strkt ind for fleksible bningstider i forretninger og offentlige serviceorganer samt for stimulering af initiativer med henblik p brnepasning .
<P>
Det sidste kapitel handler om kvinders rettigheder .
Et eurobarometer viser i denne forbindelse , at de fleste kvinder ikke er klar over deres rettigheder .
Oplysningskampagner skal afhjlpe dette .
Og jeg tnker i denne forbindelse p initiativet citizens first .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , Udvalget om Kvinders Rettigheder kunne enstemmigt sttte min betnkning .
Vi hber , hr. kommissr , at der ved udarbejdelsen af den nste rsberetning og ogs de flgende vil blive taget hensyn til alle Parlamentets forslag og bemrkninger .
Jeg vil gerne takke sekretariatet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og alle dem , som har medvirket , for deres vrdifulde bestrbelser i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Til sidst vil jeg ogs give de tre ordfrere , som deltager i forhandlingen i formiddag , en kompliment for deres arbejde .
<SPEAKER ID=6 NAME="Kokkola">
, ordfrer . ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter at der nu er get en rum tid , mange forhandlinger har vret frt og analyser er blevet udarbejdet om integrering af princippet om lige muligheder for mnd og kvinder i alle fllesskabspolitikkerne og -mlstningerne , den skaldte " mainstreaming  , er vi nu p baggrund af den nye udformning af sprgsmlet i Amsterdam-traktaten net til den endelige behandling .
EuropaParlamentet skal nu forhandle og forhbentlig vedtage denne betnkning .
<P>
Vores bestrbelser igennem hele denne periode p at n frem til en afstemning om mainstreaming-politikken , der er i overensstemmelse med kvindernes virkelige behov i dag , m imidlertid ikke hre op eller afbrydes .
En betnkning fra Europa-Parlamentet kan ikke fra den ene dag til den anden ndre traditioner og vaner og fre til en konkret gennemfrelse af mainstreaming-politikken i hverdagen .
Vi m derimod alle forene vores bestrbelser p at ndre samfundet , som det er i dag , s de frste , der bliver arbejdslse , ikke bliver det p grund af deres kn , og s vi fr et samfund , hvis medlemmer ikke udelukkes fra beslutningsprocesser p grund af deres kn eller ikke fr de samme muligheder for adgang til informationer og uddannelsesprogrammer p grund af deres kn .
Vi skylder de kommende generationer at fortstte disse bestrbelser .
<P>
Fr jeg fortstter denne korte gennemgang , vil jeg lige gre opmrksom p , at betegnelsen for denne politik , mainstreaming , som er et ln fra den kologiske terminologi , er uheldig .
Den Europiske Union har en tendens til at skjule sine politikker bag forskellige betegnelser , som enten er uforstelige eller ikke kan gengives njagtig i alle Den Europiske Unions medlemsstater . Resultatet heraf er , at der opstr forvirring blandt de berrte parter , og i vores tilflde forvirring omkring definitionen af et s vigtigt begreb som fremme af lige muligheder for mnd og kvinder .
En bedre betegnelse i dette tilflde ville vre  aktion for gennemfrelse af lighed  og denne betegnelse vil jeg bruge fremover .
<P>
Det kunne ligne en idealsituation fra et rent lighedsmssigt synspunkt , hvis det skulle lykkes fuldt ud at gennemfre denne aktion for gennemfrelse af lighed mellem knnene .
Som ordfrer vil jeg imidlertid gre opmrksom p faren for , at gennemfrelsen af lighed frer til en neutralisering i stedet for en lighed , der fremmer mangfoldigheden og str forskelligartetheden bi .
Det er derfor ndvendigt , at de positive foranstaltninger fortsttes parallelt med gennemfrelsen af denne politik .
<P>
Strukturfondene er et omrde , hvor aktionen for gennemfrelsen af lighed vil have grobund for en videre udvikling . Dette betyder , at lige muligheder og lige rettigheder br indg i disse fondes ml .
Udarbejdelse af en rkke evalueringselementer af kvantitativ og kvalitativ art til vurdering af , hvorvidt denne politik er inddraget tilstrkkeligt i disse fondes aktionsomrde ville sammen med forelggelse af statistiske data om de to kn hver for sig vre af stor betydning for at opn dette .
Nr de lige muligheder og de lige rettigheder indgr i alle Unionens forordninger og politikker , s vil denne aktion for gennemfrelse af lighed kunne siges at vre afsluttet .
P dette sted vil jeg ogs gerne understrege den betydelige rolle , som de ikke-statslige organisationer spiller for udarbejdelsen af sdanne programmer .
<P>
Som De godt er klar over , hr. kommissr , uanset de gode intentioner , de veltalende erklringer og om vi som Parlament bliver enige med Dem som Kommission , forudstter alt dette , at de ndvendige finansielle midler stilles til rdighed sammen med de administrative strukturer , der er ndvendige for at kunne samordne og vurdere , hvorvidt hver enkelt aktion nu ogs fremmer de lige muligheder , ellers er jeg bange for , at aktionen for gennemfrelse af lighed blot vil ende sin skbne i en skrivebordsskuffe .
Derfor beder jeg Dem om at anvende enhver mulighed , De har for at skabe grundlaget ved at stille de ndvendige bevillinger til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis sige , at jeg tror , at det ikke kun er kvinderne , der har behov for lighed ; Europa har behov for det og med det hele verdenssamfundet .
Aktionen for gennemfrelse af lighed br vre en politik for mobilisering af information , som vi alle gennemfrer i vores nationale parlamenter og regeringer , sociale institutioner , og hvis endelige ml forbliver den fuldstndige lighed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , kre kolleger , lad mig begynde med at udtrykke min tilfredshed med den pakke af betnkninger om kvinder , som vi i plenarforsamlingen er i besiddelse af , og s endda p en tirsdag og ikke en fredag som normalt .
<P>
Det er sjldent , at emnerne i forbindelse med ligestilling drftes , og det ville vre nskeligt , hvis dette kunne ske oftere , sledes at ligestilligen efterhnden kunne opns .
Mlet om at inkorporere ligestillingssprgsmlet i alle Unionens politikker er stadig langt fra at blive gennemfrt .
Derfor er denne debat s vigtig .
<P>
Kommissionen har i sin frste rsberetning om ligestilling fremlagt en meget omfattende og velunderbygget beretning , som virkelig giver os et bredt overblik over emnet p langs og p tvrs i medlemsstaterne .
Hr. kommissr , efter at have studeret dokumentet kan jeg dog kun sige , at det skaber en flelse af afmagt .
Afmagt p grund af de ligestillingsfremmende foranstaltningers ringe virkning , afmagt p grund af den prekre arbejdsmssige situation , som vi kvinder befinder os i , afmagt p grund af den ringe indflydelse , som vi kvinder har p beslutningstagningerne , og afmagt isr p grund af mangelen p strategier i Kommissionens meddelelse .
<P>
Vi har en god undersgelse , gode statistikker og en vurdering af den generelle situation .
Men jeg sprger : Hvad nu ?
Fru Kestelijn stiller i sin glimrende betnkning nogle interessante forslag , som jeg sttter fuldt ud , og jeg beder ligeledes om , hr. kommissr , at Kommissionen i sine fremtidige beretninger vil tage hensyn hertil , sledes at vi kan bevge os hurtigere frem p den lange vej mod ligestilling .
<P>
Eftersom jeg ogs skal tale om fru Kokkolas betnkning , vil jeg gerne sige , at af disse fire betnkninger om ligestilling , som fremlgges i dag tirsdag , er denne uden tvivl den , som hvis den gennemfres , vil bidrage mest til at forbedre kvindernes situation i det europiske samfund .
Det , som der anmodes om og foresls i fru Kokkolas betnkning , er en reel integration af ligestillingsprincippet i alle Unionens politikker og strategier .
<P>
Jeg lyknsker fru Kokkola med hendes arbejde og med den kritiske analyse , som hun fremkommer med vedrrende Kommissionens beretning , og jeg sttter hende , nr hun beder om strre klarhed .
Forvirringen begynder allerede med selve termen mainstreaming og slutter med den uklare grnse mellem Fllesskabets kompetence og subsidiaritetsprincippet .
Hvis Kommissionen uddelegerer ansvaret til medlemsstaterne , og disse faststter andre prioriteringer , sker der ingen egentlig ndring af ligestillingspolitikkerne .
Det er derfor af afgrende betydning , at den sttte , der ydes de forskellige lande , indeholder betingelser , som omfatter ligestillingsprincippet , og som endvidere er obligatoriske .
<P>
Integrationen af ligestillingen br vre et ml for alle og i alle omrder af de interne politikker , men ogs i aftaler om udviklingssamarbejde og , hvorfor ikke , i forhandlingerne om udvidelse .
For at gennemfre disse politikker med succes er det ndvendigt at investere , og strukturfondene er sandsynligvis det bedste instrument til gennemfrelse af mainstreaming og de tvrgende politikker om ligestilling i alle Den Europiske Unions politikker .
<P>
Hr. kommissr , vi afventer - og det afventer jeg i hvert fald - Kommissionens forslag p dette omrde med henblik p at accelerere opnelsen af ligestilling for alle kvinder i Den Europiske Union , og at vi ogs vil kunne eksportere denne model .
<SPEAKER ID=8 NAME="Ojala">
rede hr. formand , frst og fremmest vil jeg gratulere begge ordfrere .
Fru Kokkolas betnkning omhandler srdeles grundigt og tydliggrende det for jeblikket vigtigste begreb i EU ' s ligestillingspolitik , hovedstrmningen eller main streaming .
<P>
Jeg har den re at fungere som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Regionalpolitik og betragte , hvorledes der tages hensyn til ligestillingssynspunktet i EU ' s strukturfonde .
P trods af , at dette main streaming -princip var indeholdt i forordningen vedrrende strukturfondene allerede for fire r siden , er der stadig store problemer med dets realisering .
Tekniske og rationelle anliggender er blevet fremhvet i regional- og strukturpolitiske ml og midler .
Anliggender , hvor mnd str strkt efter traditionelle ehrvervsvalg .
Strukturpolitiske aktiviteter , som sandsynligvis er knsneutrale , tilbyder alts i virkeligheden kun muligheder til det ene kn , normalt til mnd .
<P>
For at realisere mlet med ligestilling skal der i aktiviteterne tages hjde for kvindernes srlige interesseomrder .
De kvindelige interesser knytter sig oftere end de mandlige til , hvad man kunne kalde hverdagens eller lokale og sociale sprgsml .
Kvinder har ogs stadigvk strre ansvar for familien end mnd .
Derfor er kvinders muligheder for at deltage i arbejdslivet og uddannelsen afgrende afhngig af den af samfundet etablerede service , som omsorg for brn og ldre , skolespisning og offentlig transport .
Sttte til disse serviceomrder br omfattes af strukturfondens aktiviteter .
<P>
Kvindernes behov fr ikke tilstrkkelig opmrksomhed , hvis deres andel ikke bliver get p alle niveauer , hvor der planlgges strukturpolitiske aktiviteter , trffes beslutninger og fortages opflgning .
Hr. kommissr , dette br udg fra kommission til de regionale samarbejdsgrupper .
Det bliver ofte pstet , at det er svrt , endda umuligt , at finde kompetente kvinder til ekspertorganer .
Vi er dog i Finland net lngere frem i dette sprgsml , sledes at forskellige led altid skal fremkomme bde med en kvindelig og en mandlig kandidat og af dem vlges den ene .
Med denne metode sikres en bedre reprsentation i forskellige organer .
Denne praksis anbefaler jeg ogs for EUkredse .
<SPEAKER ID=9 NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , vi str over for en meget vsentlig handlingspolitik til integration af ligestilligen og over for et glimrende stykke parlamentarisk arbejde udfrt af fru Kokkola .
Udvalget om Institutionelle Sprgsml har ajourfrt dette parlamentariske arbejde i lyset af det nye udkast til Amsterdam-traktaten , har bidraget vsentligt ved at foresl en ny benvnelse - og jeg takker fru Kokkola mange gange , fordi hun har accepteret den - og har ligeledes foreslet nedsttelse af en tvrinstitutionel arbejdsgruppe .
<P>
Med hensyn til det nye udkast til Amsterdam-traktaten m det bemrkes , at til forskel fra andre omrder , hvor den nye traktat nppe forbedres og nrmere udgr en stagnering eller mske en tilbagegang , m det erkendes , at den , hvad angr beskyttelsen af kvinders rettigheder , udgr et klart fremskridt med hensyn til erkendelse af kvindediskrimination og ligeledes med hensyn til beskyttelse af kvinders ligestilling med mnd .
<P>
Her i den nye traktat finder vi inden for beskftigelses- og socialpolitikkerne en effektiv vej .
Ligeledes m det siges , at dette ikke sikres , fordi den nye traktat er meget ambivalent , og dens effektivitet afhnger af , om den ene eller den anden vej anvendes .
Men under alle omstndigheder m det dog erkendes , at Den Europiske Unions nye traktat her ved indgangen til det 21. rhundrede behandler det enorme problem med kvindediskrimination , som berrer over halvdelen af europerne .
For frste gang er vi synliggjort , og dette er ikke s ringe endda , for vi ved jo , at erkendelse af et problem inden for politik nok er det frste skridt mod at lse det .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , endelig en fornem morgen til at behandle et fornemt emne .
Og som vedrrer alle borgere i Den Europiske Union , ikke kun kvinderne .
Derfor mine lyknskninger til EuropaParlamentets formandskab , som har erkendt dette .
Mine lyknskninger ogs til alle de ordfrere for betnkninger og udtalelser , der har deltaget i denne forhandling .
<P>
Det var p tide , at Kommissionen udarbejdede og fremlagde for Europa-Parlamentet en betnkning om ligestilling mellem mnd og kvinder i Den Europiske Union .
Det var det rette tidspunkt , den gjorde det , i 1996 .
Det er imidlertid ikke nok at definere en politik fuld af gode hensigter : hvis man ikke ser p , hvordan den bliver sat i vrk , og hvilke resultater der opns , kan dens virkninger vre utilstrkkelige , uden at de ansvarlige politikere bliver opmrksomme herp .
Det bliver sledes afgrende , at statistikkerne viser virkningerne efter kn , ligesom der skal bruges indikatorer , som gr det muligt at flge og kontrollere virkningerne af den frte politik .
<P>
I Portugal , for eksempel , har regeringen i r for frste gang fremlagt et program til at integrere ligestillingen mellem mnd og kvinder i politikken for alle de forskellige sektorer .
For at sttte dens gennemfrelse har den i hvert enkelt ministerium ansat ligestillingskonsulenter , som skal rapportere direkte til Hjkommissren for Ligestilling og Familie , hvis ansvar det er at flge op p og kontrollere udfrelsen af denne plan .
<P>
Herudover vil det portugisiske parlament i juni 1998 , inden for det fjerde handlingsprogram for ligestilling , organisere den anden interparlamentariske konference for de udvalg , der i parlamenterne i Den Europiske Unions femten medlemslande og i Europa-Parlamentet tager sig af kvindernes rettigheder .
Mlet er netop at analysere , hvordan den politik , der er defineret af svel Europa-Parlamentet som af hvert enkelt land for at fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder , er blevet frt ud i livet , og hvilke resultater der er opnet .
Vi hber , at denne interparlamentariske konference i Lissabon vil kunne hjlpe Kommissionen med at udarbejde ligestillingspolitikken mere konkret og vurdere den mere effektivt i den kommende betnkning for 1997 .
<P>
Hr. kommissr Flynn , jeg hber , at Kommissionen med hjlp fra Europa-Parlamentet og parlamenterne i Den Europiske Union vil kunne indarbejde de utallige forslag , som vi i dag foreslr , nr den skal udarbejde sin nste betnkning om ligestillingspolitikken .
<P>
Hvad angr mainstreaming -politikken , alts indarbejdelsen af ligestillingen mellem mnd og kvinder i politikken for de forskellige sektorer , betragter jeg den som et afgrende skridt for at n samfundets normaltilstand , nemlig at kvinder og mnd ikke blot har de samme rettigheder og pligter , men ogs mulighed for virkelig at komme til at udve dem .
Derfor er denne betnkning , udarbejdet p fremragende vis af fru Angela Kokkola , en af de vigtigste , som Europa-Parlamentet nogensinde har diskuteret .
Mainstreaming -politikken vil med ratificeringen af Amsterdamtraktaten blive et af Unionens ml , og der vil flgelig ske en enorm styrkelse af mulighederne for at fre den ud i livet .
<P>
Vi vil derfor vre srdeles opmrksomme , hr. kommissr , og jeg ville vre taknemmelig for , om De ville meddele dette til Kommissionen .
Vi er ikke naive : s lnge ligestillingen ikke er net , s er den horisontale politik , der indarbejder dette ml i de forskellige sektorer , ikke tilstrkkelig .
Det er absolut ndvendigt , at de specifikke aktioner og programmer til sttte for kvinderne viderefres og udvides .
Hvis vi vil have kvinder , der er konomisk uafhngige , virksomhedsledere , skabere af beskftigelse , igangsttere af en mere menneskelig og kologisk brbar udvikling , s er mainstreaming ikke nok , selvom denne politik er meget ndvendig .
De positive aktioner for kvinder skal fastholdes og udvides .
Og det er uomgngeligt at anvende de nye teknologier , der i dag findes i samfundet , mere effektivt .
Jeg er fast overbevist om , at kun med os til at trffe beslutninger sammen med mndene , vil denne ligestilling kunne opns i virkeligheden .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , under denne forhandling vil jeg frst og fremmest koncentrere mig om fru Kestelijns betnkning , som for vrigt er en udmrket betnkning , og fru Peijs , min kollega , vil tale om fru Kokkolas betnkning .
<P>
Det er udmrket , at Kommissionen er fremkommet med rsberetningen , og det er ogs prima , at Kommissionen har besluttet at udarbejde en sdan beretning hvert r .
Jeg vil give kommissr Flynn en kompliment for at have taget dette initiativ .
Det er nu femten r siden , at Parlamentets undersgelsessudvalg udarbejdede en omfangsrig beretning om kvindens stilling i Europa , og siden da er der sket meget .
Jeg m mske lige erindre om , at dengang var fru Veil formand for Parlamentet , Yvette Roudi var formand for undersgelsesudvalget , og selv var jeg som ungt parlamentsmedlem hovedordfrer for dette undersgelsesudvalg .
Denne aktion i 1981 foranledigede temmelig meget .
I hvert fald har Kommissionen siden da sat emnet " kvinder  hjt p dagsordenen , og vi har siden da haft vort eget kvindeudvalg , som blev nedsat derefter .
Der er sket store forbedringer efter den tid .
Medlemsstaterne har p grundlag af de europiske direktiver truffet temmelig mange juridiske foranstaltninger for at gennemtvinge kvinders ligestilling .
Kvinders stilling er forbedret inden for undervisning , arbejdsmarked , politik og i administrative organer .
Ordninger , som gr det muligt for bde kvinder og mnd at kombinere arbejde og pasning af brn , er betydeligt udvidet .
Men alligevel er der stadig temmelig mange ting , som der ikke er srget ordentligt for , eller som der er srget utilstrkkeligt for .
Egentlig er det ufatteligt , at vores brn , vores dtre - undskyld jeg taler om vores generation - stadig 25 r efter den tredje emancipationsblge og 15 r efter undersgelsesudvalget i EuropaParlamentet stadig stder p de samme problemer , udelukkende fordi de er kvinder .
Jeg nvner en rkke eksempler : Inden for undervisning opnr drenge og piger i dag samme niveau , og det er et stort fremskridt .
Men der er stadig for f piger , der vlger teknisk undervisning , hvorved kvinder kommer temmelig meget bagud med hensyn til nye teknologier .
P arbejdsmarkedet arbejder nu omkring 40 % kvinder , og det er et stort fremskridt .
For femten r siden var det for Nederlandenes vedkommende kun 20 % .
Kvinder fr gennemsnitligt stadig lavere ln , og kvinder er i for hj grad koncentreret p en lille del af arbejdsmarkedet , og derved er de temmelig udsatte for arbejdslshed .
Der er stadig behov for yderligere foranstaltninger for at afhjlpe disse problemer .
At kombinere omsorgen for familien og erhvervsarbejde er blevet mindre kompliceret for kvinder p grund af udvidelsen af faciliteterne .
Men det er stadig ikke godt .
En nylig undersgelse i Nederlandene har vist , at halvdelen af de unge mdre , som i begyndelsen forsger at fortstte med at arbejde , alligevel holder op efter et antal mneder med alle de flger , som det har for deres arbejdsmarkedsstilling .
<P>
Og s er der antallet af kvinder , som trnger igennem til ledende stillinger .
Selv var jeg i fem r minister i en regering med kun tre kvindelige ministre .
Den nuvrende nederlandske regering har kun fire kvindelige ministre .
Sm skridt fremad er alts meget sm , og det glder ikke blot for den nederlandske regering , det glder egentlig for alle regeringer .
Det samme glder ogs for topstillinger inden for det offentlige , i erhvervslivet , i fagforeninger og i ikke-statslige organisationer .
Med henblik herp viser ogs de europiske institutioner et forkert billede .
Antallet af kvindelige kommissrer , men ogs antallet af kvindelige generaldirektrer og direktrer , det ser alt sammen ikke srlig godt ud .
Og det er foruroligende , fordi Kommissionen egentlig br vre et godt eksempel , ellers er kritik af medlemsstaterne naturligvis ikke srlig trovrdig .
Jeg vil gerne sprge kommissr Flynn , om han fremover vil medtage kvinders stilling inden for institutionerne i sin rsberetning .
<P>
Situationen for kvinder omkring r 2000 er sledes en del bedre end for 25 r siden , men problemerne er stadig ikke lst , og der er endda kommet en rkke nye problemer til .
Jeg synes , at det er godt , at Kommissionen for fremtiden fremlgger en rsberetning .
Der vil stadig i revis vre brug for prioritet til og foranstaltninger med henblik p kvinders stilling i vort samfund , og kvinder m i den forbindelse vre solidariske med de mnd , som hjlper dem .
For lighed for mnd og kvinder i vores verden resulterer efter min mening i en bedre verden .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Daskalaki">
Hr. formand , i lighed med mine kolleger vil ogs jeg gerne understrege , hvor vigtigt det er , at forhandlingen finder sted her til formiddag , hvor der er tid nok til rdighed til at drfte et s vigtigt emne , som vi ogs i fremtiden m flge op p .
<P>
Fru Kokkola anmoder i sin betnkning Kommissionen og medlemsstaterne om at handle p to fronter ved bde at fremme en politik for lige muligheder for kvinder og mnd og ivrkstte positivt diskriminerende foranstaltninger til fordel for kvinder inden for de sektorer , hvor de stadig er i mindretal.Ordfreren mener , at der br sttes mere ind p dette omrde , navnlig p den finansielle side , sledes at der kan ske en egentlig udvikling af de stttestrukturer , der kan give kvinderne mulighed for at spille en mere aktiv rolle i arbejdslivet og navnlig fremme reintegreringen af kvinder , der af grunde , som kun glder for dette ene kn , har mttet afbryde deres karriereforlb .
<P>
Blandt mange andre meget vigtige forslag , som ordfreren stiller , opfordrer hun ogs alle de tjenester , der er ansvarlige for gennemfrelsen af mainstreaming-princippet , til at udpege en ansvarlig person for kontrollen med gennemfrelsen af mainstreaming-kriterierne ; denne person br ogs kunne stille forslag om forbedringer .
<P>
Betnkningen er som nvnt srdeles detaljeret .
Fru Kokkola har fuldstndig ret , nr hun krver bevillinger til gennemfrelse af ligheden og insisterer p dannelse af tvrinstitutionelle arbejdsgrupper for at sikre , at der i alle fllesskabsforanstaltninger tages hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mnd .
Som det fr er blevet sagt i dette forum , kan vi sige , hvad vi vil , og udvikle alle de teorier , vi vil .
Det er glimrende ord , bde talt og p skrift , men nr de konkrete bevillinger til at gennemfre politikkerne mangler , ja s bliver det aldrig til andet end ord , hvilket vi alle kan bevidne isr er tilfldet i kvindesprgsml .
Vi kan derfor kun tilslutte os ordfreren , nr hun krver , at der er de ndvendige forudstninger til stede for at gennemfre mainstreaming-kriterierne .
<P>
Samtidig m der skrides ind over for de rhundredgamle fordomme og opfattelser omkring kvindernes deltagelse i samfundslivet .
Dem skal jeg ikke komme ind p nu , vi er jo alle klar over , hvad sdanne fordomme betyder .
For der er ingen der i dag , som det ogs fr blev nvnt , kan pst , at der er reel ligestilling mellem mnd og kvinder , isr ikke hvad de lige muligheder inden for arbejdslivet angr , heller ikke her i Den Europiske Unions medlemsstater eller landene i Vesten generelt : disse lande , som vi anser for srligt civiliserede , og som alligevel er langt bagefter i grundlggende kulturelle sprgsml , som netop sprgsmlet om ligestilling mellem og lige muligheder for mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=13 NAME="Dybkjr">
Skulle man vre i tvivl om denne debats ndvendighed , kan man forsge at tnke tilbage p den senere tids billedreportager fra det politiske liv taget i bred forstand .
Billederne fra forhandlingerne om Amsterdam-traktaten : 15-30 mnd beslutter og underskriver . NATO-udvidelsen : Det samme , ogs her er det mnd , der beslutter .
Det valgte demokratiske toppolitiske liv er mnd .
Ser man efter fremtrdende kvinder i den senere tid , slr bortgangen af to personer n : Mother Teresa og Diana .
Kvinderollen er Florence Nightingale eller den smukke prinsesse , der desvrre blev drbt p s tragisk vis .
Med andre ord : der er lang vej til ligestilling .
<P>
Kigger vi p vores egne rkker , str det lidt bedre til , men det er jo ikke godt , som ogs anfrt af de to ordfrere , hvis arbejde jeg i vrigt gerne vil takke dem varmt for .
Der er sket lidt , men det er jo langt fra nok .
Som kvinde i min alder , og nr man i hele sit liv direkte og indirekte har deltaget i kvindesagen , skal man passe p ikke at gribe til en let afmgtighed , sdan som en anden taler ogs har sagt .
Vi har jo sagt det hele fr .
Afmgtighed frer som bekendt ikke til noget godt , og jeg vil derfor optimistisk glde mig over det , vi har net .
Og kigger jeg tilbage , er der selvflgelig sket meget , selvom det ikke er nok .
Det vigtige , der er sket , er , at vi trods alt ikke lngere diskuterer - i hvert fald ikke offentligt - om kvinder og mnd er lige gode .
Men nr de nu er lige gode , hvorfor afspejler det sig s ikke tydeligere i tallene ?
Det er denne dags debat .
Er der alligevel et usynligt glasloft , er der med andre ord tale om , at man en rkke steder alligevel ikke accepterer kvinder , eller er det rsager , der har med det praktiske liv at gre , f.eks. familie og brn ?
Det er desvrre stadig en blanding af begge dele , og derfor skal problemerne ogs angribes fra begge vinkler .
Under alle omstndigheder skal vi kvinder nok gre os klart , at magt aldrig afgives frivilligt , og at vi aldrig fr sand ligestilling , medmindre vi kvinder ogs afgiver noget af vores magt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro">
Hr. formand , vi deltager endnu en gang i en debat om lige muligheder med den stadige hensigt at bidrage til , at ligestillingen bliver til virkelighed , og ogs med den hensigt , at en mandestemme skal slutte sig til de kvindelige medlemmers stemmer , der efterlyser og krver den .
<P>

I den yderst korte tid , som vi rder over , to ogs meget korte bemrkninger : den frste for at fremhve det forhold , at denne debat foregr i dag , p denne tirsdag , og ikke fredag formiddag , sledes som det desvrre har vret sdvane for dette emne og for andre , der ligeledes har vret forvist til den formiddag ; den anden hidrrer fra de positive signaler , der p det institutionelle plan ligger i , at Amsterdam-traktaten indeholder den nye artikel 6-A og tilfjelsen til artikel 2 .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt , sledes som det understreges af fru Kokkola - som vi , i lighed med de andre ordfrere , gerne vil lyknske for hendes arbejde - at de ikke blot udgr nye fremskridt i teorien , uden praktiske virkninger , at de ikke er endnu nogle smukke ord som dem , der omgiver mainstreaming , uden kvantitativ og kvalitativ vurdering hverken fr eller efter .
<P>
Vi vil ogs glde os over forslaget om at definere mainstreaming prcist og at overstte det , noget , der vil afspejle et mrkbart behov for almengyldighed , og vi er enige i det portugisiske udtryk " aces para a igualdade  , aktioner til lighed .
Og aktioner er ndvendige !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , Amsterdam-traktaten vil sikkert give nye midler til fremme af ligestillingen , og det skal ogs betragtes som en sejr for kvinder .
Men det er sandt , hvad fru Dybkjr sagde .
Et glasloft er ogs synligt i ledelsen af Europaunionen .
Europaunionens familiebillede er stadig en skare mnd kldt i gr habitter , blandt dem findes Dronning Beatrix og to kvindelige udenrigsministre , og det er det hele .
<P>
Der er virkelig behov for midler til at fremme ligestillingen som det er sagt i flere indlg .
En vej til fremme af ligestillingen er , at der i alle firmaer og offentlige institutioner rligt udfrdiges en ligestillingsplan .
Dette kan indebre , at der faststtes midlertidige kvoter for at opbygge en bedre reprsentation af kvinder eller af minoritetsknnet .
Ogs uddannelse spiller en vsentlig rolle for at fremme ligestillingen i firmaer og offentlige institutioner .
Der skal aktivt lgges mrke til disse ting .
De skal lres , og netop derfor er main streaming ,  ligestillingens gennemslagsprincip  , det tveggede svrd , fordi der skal virkelig aktivt lgges mrke til det .
Dette gr ikke i opfyldelse af sig selv .
<P>
Ved forberedelserne til den monetre union er det vigtigt at tage ligeberettigelse og kvindens stilling frem , fordi , som det konstateres i fru Kokkolas betnkning , denne tilpasning af offentlige konomier til MU-forhold meget vel kan g hrdt ud over kvinder .
Der kommer til at sive arbejdspladser fra den offentlige sektor , fra omsorgsarbejdet , som netop er kvinders omrde .
<P>
Til sidst vil jeg minde om , at Rdet allerede i 1992 har udfrdiget en henstilling om , at der i medlemslandene etablereres brnepasningsmuligheder , og der skal gres fremskridt i denne sag , s kvinderne kan deltage i arbejdslivet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , at integrere lige muligheder for kvinder og mnd i alle fllesskabspolitikker og -aktioner er et prisvrdigt foretagende , og jeg vil gerne lyknske fru Kokkola , som har udfrdiget denne glimrende betnkning .
<P>
Betnkningens indhold og udvalgets indsats er betryggende .
Mainstreaming-princippet er gennemgende for alle Unionens aktioner og politikker , og det p alle niveauer .
Det vedrrer derfor alle de parlamentariske udvalg .
Det ml om ligestilling mellem kvinder og mnd er sledes blevet et anliggende for alle vores aktioner , og det kan vi kun glde os over .
<P>
Der er dog stadig enkelte grunde til bekymring .
Hvordan kan man lade integreringen af ligestillingsparameteret glde ogs for mndene , uden at trffe foranstaltninger til positiv srbehandling af kvinderne , hvis mlet er en reel ligestilling ?
Denne mangel , som vidner om en vis tvetydighed , generer mig .
Vores ordfrer lader i vrigt til at vre bevidst herom , nr hun anmoder om ivrksttelsen af den slags foranstaltninger p de omrder , hvor kvinder stadig forfordeles .
<P>
Disse omrder er desvrre endnu alt for talrige og i alle tilflde betydningsfulde , svel konomisk som politisk .
Faktisk er kvinder i ledende stillinger stadig en sjldenhed .
I de femten medlemsstater beklder kvinderne ikke engang hver femte ansvarsfulde stilling , og det er kun lige med nd og nppe at vi kan rose os af , at 25 % af de ledende poster i udvalget er besat af kvinder !
Her er der ganske vist tale om et tydeligt fremskridt , men vi skal n endnu lngere .
<P>
Jeg mener derfor , kre kolleger , at mainstreaming-princippet frst og fremmest skal komme kvinderne til gavn .
Den forskelsbehandling , som er rsagen til denne debat , berrer dem mere end nogen anden .
Den nuvrende situation ndvendiggr indfrelsen af en udlignende forskelsbehandling , som er det eneste princip , der kan fre til en reel ligestilling mellem kvinder og mnd !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Antony">
Hr. formand , som parlamentsmedlem for det franske folk vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg ved denne lejlighed - det vil sige med hensyn til kommentaren til fru Kestelijn-Sierens betnkning - taler p vegne af min hustru og mine fire dtre samt mine to kolleger i regionalrdet for Midi-Pyrnes .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg har arbejdet i 15 r i en virksomhed , hvor halvdelen af personalet og halvfjerds procent af de overordnede funktionrer var kvinder .
<P>
Min hustru , mine dtre og mine veninder har med takt og humor , om ikke ironi , fortalt mig , at de for intet i verden nsker den ligestilling , som fru Kestelijn er fortaler for .
De har fortalt mig , at kvinder i gennemsnit lever ti r lngere end mnd , og at det er meget godt sdan !
De har fortalt mig , at franske kvinder ikke nsker alle de job , som er forbeholdt mndene , og at de ikke har den socialistiske nostalgi som de sovjetiske kvinder , der arbejder med trykluftsbor og landbrugsmaskiner .
<P>
De har fortalt mig , at de ikke nsker den nedladenhed og det brud med princippet om lighed for borgerne , som ville vre et resultat af fru Kestelijns " srlige sttte til kvindelige virksomhedsledere  , og at de finder politikken om obligatoriske kvoter grotesk .
Den franske kvinde lader hnt om at finde sin vrdighed , sit omdmme og sin indflydelse i en obligatorisk tildeling p halvtreds procent af sderne i triste forsamlinger .
De har over for mig tilkendegivet deres afsky for det krav , iflge hvilket man overalt skulle tage hensyn til , jeg citerer , " den kvindelige dimension  , iflge dem et trist og groft udtryk fra en debat om ligestillingsbarbari .
<P>
De brd ud i latter , da de lste fordmmelsen af kvinders ringe deltagelse i beslutningsprocesserne , undtagen i de nordiske lande .
De har givet mig besked p at sige , at franske kvinder er ligeglade med de anfrte modeller fra det danske postvsen eller Sveriges offentlige forvaltning , og at de frabeder sig en plump imperialisme , der har til hensigt at " ndre den politiske kultur  , for deres egen politiske kultur , som har rdder i tre tusinde rs grsklatinsk og kristen civilisation , er den , der tilhrer vores folks store heltinder , fra Antigone til Jeanne d ' Arc , fra Sankt Genevive til Mother Teresa , men det er ogs den , der tilhrer myriader af talenter inden for alle ndens , kunstens og litteraturens omrder .
De har fortalt mig , at de var mllse over en tekst , som hverken omtaler kvindelighed eller moderskab , og som njes med at nvne et " i tilflde af graviditet  med en forfrdelig mandlig simpelhed .
<P>
Som om den menneskelige naturs ligevgt og sknhed ikke kom til udtryk i herligheden og harmonien af de to komplementre principper , som kvindelighed og mandlighed er , og som var Skaberens hensigt .
Som om forplantningen af livet lige til nedkomsten , efter glden ved den flles befrugtning , ikke p ulige og pragtfuld vis var forbeholdt kvinden .
Som om det - med undtagelse af srlige srgelige begivenheder - ikke frst og fremmest var hende , der bedst kunne vugge , tage sig af , elske , trste og opdrage .
Som om Blanche de Castilles vrk , da hun forberedte den kommende Ludvig den Hellige til livet , ikke var det prgtigste af alle kald , nemlig moderskabets .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , rede kolleger ! Udvalget om Kvinders Rettigheder og min gruppe hilser konceptet om mainstreaming velkomment , for jeg tror , at der ligger et stort stykke arbejde og venter p os .
Diskussionen er meget vigtig , men vi fylder jo ikke meget i de store avisoverskrifter .
Vi m stadfste konceptet i vores hoveder . Det er i denne forbindelse ndvendigt , at vi fortsat krer i to spor .
Vi m bibeholde de positive kvindefremmende foranstaltninger ! Her er kvoter en ndvendighed .
Vi m ogs forankre ligestillingen mellem mnd og kvinder p andre politiske omrder .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p budgetproceduren , for det er meget interessant .
Sidste r fremmede vi for frste gang feminiseringen i budgettet og kom overalt i kommentarerne ind p kvinde- og knsspecifikke sprgsml !
Det lykkedes os at tilfje kommentarer til strukturfondene , i de store programmer Phare , Tacis , Meda osv .
Gennem intensive kontakter til Kommissionens generaldirektorater har vi opnet et resultat , som ganske informativt viser , hvordan mainstreaming fungerer meget fint i nogle tilflde , men meget drligt i andre , f.eks. inden for industripolitikken . Her er mainstreaming stadig mangelfuld .
P det regionalpolitiske omrde gr man sig store anstrengelser , og p det informationspolitiske omrde ville mange muligheder vre bne .
Detaljerne fremgr af et arbejdsdokument , som jeg har fremlagt i Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Vi m skabe en bevidsthed omkring dette emne , for hvis vi , som Kommissionens rsberetning viser , fortstter med at forankre ligestillingen mellem mnd og kvinder i det nuvrende tempo , kommer det til at tage ca .
100 r , fr vi endelig har net mlet .
<P>
I Sverige har man en interessant model .
Her skal alle ledere gennemg en gender training , fr de indtager en lederstilling , ogs ministrene , alle ministre , ogs biskoppe skal eksempelvis videreuddanne sig .
<P>
Jeg tror , vi er p rette vej .
Vi vil kmpe for , at ligestillingen mellem mnd og kvinder stadfstes i vores hoveder , kommer til udtryk p alle politiske omrder , i alle forordninger .
Jeg opfordrer navnlig mndene til at sttte kvinderne i denne sag .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg kunne udmrket leve med den definition , som ordfreren fru Kokkola giver p mainstreaming .
Hendes definition savner blot et lille element , og det er den virkelige betydning af ordet " mainstreaming  : Nemlig , at man er med i hovedstrmmen og ikke marginaliseres .
Det savner jeg stadig i definitionen , hvad det vrige angr , kunne den efter min mening vedtages , som den er .
<P>
Vi taler i dag om en betnkning , der er vigtig for bde mnd og kvinder .
Gennemfrelsen af ligestillingsprincippet i alle samfundets sektorer lyder overordentlig selvflgeligt og er det samtidig overhovedet ikke i praksis .
Jeg vil fortlle Dem en sand historie , som ikke er nogen vittighed , men som fandt sted i sidste uge .
I sidste uge under et mde i Nederlandene , hvor der taltes om , hvorfor kvinder ikke gr videre fra middle management til toppen , sprger den ene topmanager i et stort multinationalt selskab i Nederlandene den anden : Vil du gerne se kvinder i din topledelse ?
Og topmanageren svarede : Jeg vil gerne se dem , men ikke hre dem .
<P>
S lnge man stadig kan hre topmanagere fremstte den slags udtalelser , vil der ikke vre tale om ligestilling og lige tilstedevrelse af begge kn .
S meget desto ndvendigere er den foranstaltning , som Kommissionen har planlagt . Det roser vi den sledes for .
I praksis vil det vre vanskeligere .
Heldigvis giver Amsterdam-traktaten impulser til at n frem til en nje gennemtnkt politik .
Den skaber grundlaget for den ndvendige lovgivning med henblik p at integrere ligestillingen mellem mnd og kvinder p alle politiske omrder .
Jeg vil udtrykkeligt gre opmrksom p , at traktaten ogs giver mulighed for p erhvervsomrdet at trffe specifikke foranstaltninger , som kan vre en srlig stimulans for en gruppe , der er bagefter eller underreprsenteret .
Alts en positiv foranstaltning .
<P>
Jeg vil gerne lige komme ind p ndringsforslagene .
Fru Thyssens ndringsforslag ligger os naturligvis i hj grad p hjerte , fordi det henviser til en gruppe , som til trods for hje forventninger lades temmelig meget i stikken af Rdet : de medarbejdende gtefller .
Fru Cederschilds ndringsforslag har alle naturligvis sympati for p grund af dets selvflgelighed .
Hun taler om , at sagkundskab skal vre en selvflge for mnd og kvinder .
En selvflge , alligevel er det overraskende , at sagkundskab i forbindelse med udnvnelser kun bringes p bane som et punkt , der skal lgges vgt p , nr det drejer sig om en ligelig reprsentation af mnd og kvinder i visse stillinger .
Sagkundskab synes at vre overordentlig almindeligt for mnd , og vi ved da bedre .
Jeg anbefaler at stemme imod dette ndringsforslag , fordi det i sin inderste kerne diskriminerer .
Ogs hos kvinder er sagkundskab et selvflgeligt krav for at blive udnvnt , men ogs for mnd .
Det har vi aldrig sagt , hvorfor gr vi det s nu , nr det drejer sig om kvinder .
For s vidt angr ndringsforslaget til artikel 20 , anbefaler vi om lidt at stemme imod sidste del .
Det er godt , at der efter alle de ting , som nvnes i ndringsforslag nr . 20 , transport , uddannelse osv. ses p , hvordan disse skal finansieres , men ikke hver kvinde har brug for sttte i forbindelse med finansiering .
Jeg synes , at man skal bruge strukturfondene der , hvor de er ndvendige , og ikke blot ud fra et princip .
<P>
I artikel 14 anmodes der om en evaluering .
Jeg ville gerne sige det tydeligere .
I de konomiske sektorer kender man begrebet " benchmarking  .
En metode til at sammenligne sine egne prstationer med andres .
Kommissr Flynn , kan De ikke udarbejde nogle benchmarking -kriterier med henblik p senere at kunne mle resultaterne af mainstreaming ?
<P>
Til sidst vil jeg insistere p , at der over for de steuropiske ansgerlande udtrykkeligt gres opmrksom p , at ogs ligestillingspolitik hrer til acquis communautaire .
Agenda 2000 er tavs som graven om mainstreaming i Central- og steuropa .
<P>
Som sidste punkt vil jeg gerne sige : Europa-Parlament , se p jeres egen personalepolitik .
Vi peger p alle undtagen os selv .
Kvinderne i Parlamentets top kan jeg heller ikke finde .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
rede hr. formand , rede hr. kommissr , kommissionens frste rsberetning om lige muligheder for kvinder og mnd er i sig selv et positivt fremskridt .
Jeg tror , at den vil vre til gavn for den kommende planlgning og realisering af ligestillingsudviklingen , sknt det selvflgelig er beklageligt , at denne beretning endnu ikke omfatter en grundig vurdering og analyse , hvilket er ndvendigt for at stte fart i udviklingen .
Jeg hber , at de gode foranstaltningsforslag fra ordfrerne nu ogs ivrksttes .
<P>
Kvinders deltagelse i beslutningsprocesser p alle niveauer skal fremmes .
Jeg tror , at midlertidige kvoter er et effektivt middel til at opn dette ml , og nr en naturlig ligevgtig reprsentation i beslutningsorganer er opnet , kan kvoterne opgives .
Jeg tror , at erfaringerne fra de finske ligestillingskvoter vil vise dette .
<P>
Jeg synes , at det virkelig er beklageligt , at p trods af Flleskabets lovgivning og flere landes nationale vedtgter vedrrende ivrksttelse af ligeln , er vi stadig langt derfra .
Lnklften skal endelig fjernes , og opsplitningen af arbejdsmarkedet m forsvinde .
Ligeledes skal effektive arbejdsvurderinger tages i brug , sledes at de nu underbetalte arbejdsomrder , hvor kvinderne er i flertal , kan blive opprioriteret .
<P>
Kvinderne er klart underreprsenteret ogs i det regionale udviklingsarbejde .
Dette resulterer i , at projekter og foretagender med kvindelig majoritet ikke nyder godt af de regionale udviklingsprogrammer og strukturfonde , det vil sige kvindereprsentationen ogs p regionale niveauer i beslutningsorganer skal ges snarest .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil understrege min sttte til , at vi bruger en stor del af forhandlingen denne tirsdag formiddag p ligestillingsproblemet .
Det betyder ikke kun , at det , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Parlamentet har givet udtryk for , begynder at blive taget op til overvejelse , men at det bliver et af Den Europiske Unions politiks centrale problemer .
<P>
Vi taler nu om to vigtige betnkninger .
I den frste , om Kommissionens rsberetning om ligestilling mellem kvinder og mnd , hvor fru Kestelijn-Sierens er ordfrer , foresls det , at der gres rede for de fremskridt , som er sket i disse r angende indfrelse af ligestilling , at bekrfte de fremskridt , der er gjort , at gre Fllesskabets politik angende ligestilling mere synlig , at opmuntre til diskussion om fremtidige strategier og at n et bredt publikum , fordi det af oplysningerne i betnkningen fremgr , at kvinder kun har et ringe kendskab til deres rettigheder og til ndvendigheden af og muligheden for respekt for deres rettigheder .
Betnkningen har seks kapitler og flger stort set opstillingen i den fjerde handlingsplan . Dette er et positivt .
Det betyder , at de valg , der er gjort , og den politik , som er blevet fulgt i de senere r , har vret prget af kontinuitet og praktisk gennemfrelse .
<P>
Alt i alt , og her er jeg enig med ordfreren , giver betnkningen en stor mngde informationer , af hvilke man netop kan udlede , at ligestillingsprincippet , uanset de fremskridt , der er sket , desvrre endnu er langt fra at vre frt ud i livet .
Jeg vil give nogle eksempler med udgangspunkt i arbejdsmarkedet .
Til trods for en get feminisering af arbejdsmarkedet er kvinder stadig udelukket fra mange omrder , bde horisontalt og vertikalt .
Blandt kvinder registreres strre arbejdslshed , isr blandt langtidsarbejdslse .
Trods national lovgivning og unionslovgivning er der desuden stadig tale om en lnforskel p i gennemsnit ca . 20 procent mellem kvinder og mnd .
Et andet eksempel er ndvendigheden af en afbalanceret deltagelse af kvinder og mnd i beslutningsprocesserne .
Ogs i dette tilflde er der , trods Den Europiske Unions skridt fremad - Peking-konferencen og Kommissionens meddelelse - gennemsnitligt blevet registreret , naturligvis p forskellige niveauer i forhold til medlemsstaterne , mindre fremskridt hvad angr kvinder , selvom der kan konstateres en vigtig udvikling i kvinders bidrag og af deres rolle , dog igen meget forskelligt fra land til land .
<P>
Alle de informationer , vi har til rdighed om de forskellige aspekter , er dog hverken fulgt af en prcis analyse eller af en opmrksom vurdering , og de har heller ikke haft en effekt p den frte politik .
Det er derfor , at jeg opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de forslag , som ordfreren kommer med i sin betnkning . Den nste rsberetning skal vre kortere , den skal kunne bruges af flere og den skal desuden vre opmrksom p de forslag , som Europa-Parlamentet lnge er kommet med i diverse betnkninger .
Og den skal vre rigere p eksempler p god praksis , p konkrete instrumenter , s mainstreaming , et emne som bliver behandlet detaljeret af fru Kokkola , bliver lagt til grund i Unionens og medlemsstaternes samlede politik .
<P>
Fru Kokkola gr videre med en meget prcis undersgelse af mainstreaming -princippets anvendelse . Hun fremhver ikke kun de positive aspekter , men ogs alle de endnu eksisterende mangler .
Og hun fremlgger et antal forslag , som hun mener , Kommissionen skal tage op til grundig overvejelse . Mainstreaming er ikke et alternativ til positive aktioner ; begge aspekter skal fremmes , fordi vi er langt fra at have skabt virkelig ligestilling .
Mainstreaming skal anvendes i al politik , derfor er ansvaret bde Kommissionens og medlemsstaternes .
Kommissionen skal have og kan udve en mere forpligtende rolle i forhold til projekterne p uddannelsesomrdet i medlemsstaterne . Den har et ansvar angende uddannelse af personale , som arbejder med ligestilling .
I debatten om revisionen af strukturfondene er det ndvendigt at se p sprgsmlet om tvangsmidler , f.eks. konomiske sanktioner , for at f medlemsstaterne til at respektere dette princip .
Det er virkelig ndvendigt , at de henstillinger , som er fremkommet indtil nu , bliver forpligtende elementer og konkrete redskaber i Den Europiske Unions ligestillingspolitik .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Hr. formand , jeg skammer mig over , at jeg ikke kan citere Voltaire og Proust , som fru Lulling gjorde det s kyndigt .
Jeg vil gerne tilslutte mig mine kollegers glde over at have en hel formiddag til at fejre de fremskridt , som kvinderne har gjort i Den Europiske Union , og til ogs at give udtryk for vores alvorlige bekymring over regeringernes og Den Europiske Unions holdninger og mangel p effektiv handling , hvad angr de uligheder , som kvinder stadig oplever .
<P>
Jeg vil gerne rette en varm tak til mine to kolleger for deres betnkninger .
Fru Kestelijn-Sierens ' betnkning bifalder med rette , at vi for frste gang har fet en rsberetning i Den Europiske Union om lige muligheder for kvinder og mnd .
Denne beretning kan anvendes til at prcisere og forklare ligestillingspolitikken over for offentligheden i Unionen , isr kvinderne , som lnge har nsket en fast struktur , hvorigennem de kunne danne sig et overblik over status , tidsplanen og beslutningstagningen p dette omrde .
Kommissionens rsberetning er et serist og vigtigt bidrag til ligestillingsdebatten i Den Europiske Union ved udgangen af det 20. rhundrede .
<P>
Det er imidlertid ogs rigtigt af fru Kestelijn-Sierens at gre opmrksom p manglerne i Kommissionens beretning , f.eks. behovet for en mere omfattende analyse og vurdering , den manglende inddragelse af Europa-Parlamentets store arbejde p ligestillingsomrdet og den manglende behandling af vigtige diskussionsemner , der ligger os meget p sinde , f.eks. vold mod kvinder og regeringskonferencens mulige indvirkning p lige muligheder samt flgerne af udvidelsen af EU .
<P>
Med hensyn til mainstreaming vil jeg gerne lyknske min kollega , fru Kokkola , med hendes betnkning .
Mainstreaming er et meget serist forsg fra EU-institutionernes side p at skabe en kulturel holdningsndring inden for alle politikker .
En sdan holdningsndring vil tage tid .
Nogle har beklaget , at det kun er en lille gruppe af interesserede , af eksperter , af folk , der gr meget op i ligestilling , om man vil , der forstr begrebet mainstreaming .
Hvis det skal fungere , og hvis kvinder reelt skal sikres en rimelig stilling i Den Europiske Unions politikker , m Kommissionen og Parlamentet gre en indsats for at fremme mainstreaming i perioden frem til det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Colombo Svevo">
Hr. formand , kommissren har modtaget megen velfortjent ros i dag , ros som jeg er helt enig i og som ogs glder de to ordfrere .
Vi har her at gre med en vigtig diskussion , svel hvad angr emnet som forhandlingen som helhed , og det er en vigtig diskussion ikke kun for os .
Jeg vil p dette sted gerne understrege , hvor vigtig diskussionen er p grund af den sttte , den kan yde de institutioner , som skal medvirke til ligestillingen , nemlig vores medlemsstater , de rdgivende instanser og sammenslutningerne p omrdet .
<P>
Fra den nuvrende forhandling vil jeg understrege nogle punkter og frst og fremmest denne rlige betnknings brugbarhed .
Den er et brugbart redskab allerede p grund af det , den reprsenterer i sig selv , og efter min mening ogs for det , den kan stte i gang , specielt hvad angr synliggrelse af problemet - hvis det er rigtigt at kun 20 procent af kvinderne ved , at der eksisterer en ligestillingspolitik - og p grund af den hjlp , den kan yde , ved en analyse og bekrftelse af Fllesskabets og nationalstaternes politik .
<P>
Denne betnkning kan faktisk , hvis det lykkes for os at gennemfre dette , blive et konkret analyseredskab for udviklingen i de problemer , ligestillingspolitikken stder p .
Netop i betragtning af dette redskabs vigtighed vil kommissren forst de forhold , udvalget har prioriteret , og de meget prcise henvisninger , som ordfreren , fru Kestelijn , har villet give med sin betnkning , frst og fremmest nr hun taler om ndvendigheden af en strategisk vision .
Jeg har spurgt mig selv : Hvad betyder " strategisk vision  her ?
Det betyder formentlig , at denne betnkning vil udtrykke en holdning , der ligger i skringspunktet mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik og i skringspunktet mellem de forskellige problemer angende ligestilling , som man diskuterer internt i Fllesskabet .
Det betyder derfor , at man m tage fat p det fjerde programs synspunkter igen - hvis ikke de var aktuelle i dag , ville det , nr alt kommer til alt , sige , at vi havde forfejlet selve mlene - men det betyder ogs , at vi skal kunne forst alt det betydningsfulde og vigtige , der har udviklet sig p dette omrde i Fllesskabet og i medlemsstaterne . Dog m vi heller ikke overse de aspekter , som af og til er dramatiske og uforudsigelige .
Hvis vi i dag f.eks. ogs havde drftet Waddington-betnkningen , s havde vi bedre kunnet anskueliggre den diskrepans , der ligger i , at et problem som handel med mennesker ikke er nvnt i betnkningen .
<P>
Her kommer en anden overvejelse , som frst og fremmest angr fru Kokkolas betnkning .
Jeg mener , at det centrale i strategien skal vre det gode eksempel , som det lykkes Fllesskabet at vise , frst og fremmest p t omrde ; forbindelsen mellem ligestilling og sociale fonde og Det Europiske Fllesskabs strukturfonde , bde p planlgningstidspunktet - det er rigtigt , at Kommissionen allerede i april 1996 eksplicit havde gjort sig til talsmand for , at der i medlemsstaterne skulle introduceres denne ligestilling - men vi ved , at dette kun er en politisk indstilling , der endnu ikke er blevet konkret ivrksat - og frst og fremmest p det tidspunkt , hvor man reformerer strukturfondene .
Vi mener , at en forenkling af mlene ville kunne tillade , at ligestillingsaspektet systematisk inddroges , ligesom det ville gre det nemmere at vurdere effekten heraf i al politik .
<P>
I vrigt drfter vi i eftermiddag Observationscentret for Sm og Mellemstore Virksomheder , hvor der er blevet gennemfrt en vurdering af denne art , der kunne vise sig at vre vigtig ...
<P>
( Formanden afbrd ordfreren )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne bruge mine to minutter i slutningen af denne forhandling til lige at se lidt frem i tiden , for vi har nu med Kommissionens meddelelse og rsberetningen , som jeg takker kommissren for , fet et godt instrument . Det glder nu frem for alt om at gre de smukke principper , som str p dette papir , til klare kendsgerninger og omstte dem til kraftige foranstaltninger .
Det fremgr meget tydeligt , at mainstreaming stadig absolut ikke er nogen selvflgelighed i de fleste medlemsstater .
Jeg er overbevist om , at dette ikke er et sprgsml om terminologi , om ikke at forst ordet , men en mangel p politisk kultur .
Der er ikke desto mindre i meget nr fremtid en rkke meget vigtige udfordringer , hvor begrebet mainstreaming br vise sin nytte .
<P>
Frst og fremmest beskftigelsen , topmdet i Luxembourg .
De flerrige planer , som blev udarbejdet efter Essen , kan i de fleste medlemsstater nppe best ligestillingsprven .
I de fleste planer i de fleste medlemsstater er kvinder ikke til at finde , eller de skubbes vk i risikogruppernes hjrne . Det er derfor for mig tydeligt , hr. kommissr , at det er vsentligt , at topmdet i Luxembourg forstr , at kampen mod arbejdslsheden ogs er en kamp for ligestilling .
<P>
For det andet , det er allerede sagt her et par gange , er der strukturfondene .
Ogs der viser det sig , at bevillingerne frem for alt i regional- og landbrugsfondene sjldent bruges til initiativer , hvormed kvinders deltagelse stimuleres .
<P>
For mig er det tydeligt , at der ved reformen af disse strukturfonde skal srges for , at disse fonde over hele linjen skal anvendes meget mere kvindevenligt .
Det betyder , at vi skal realisere mainstreaming , at vi formulerer tydelige mlstninger , faststter kriterier og indikatorer samt evalueringsmetoder p grundlag af statistikker , som ikke er knsneutrale . Sledes som der for lidt siden var n , der sagde , hr. kommissr , forventer vi sledes af Dem , at De udvikler benchmarking for kvinder , og at De udvikler en ligestillingsprve .
<P>
Det kraftigste instrument ville naturligvis vre , at mange flere kvinder kan deltage i beslutningstagningen .
Det er allerede nvnt forskellige gange her under denne forhandling . Desvrre har Amsterdam ikke givet os noget nyt instrument dertil .
Jeg hber , at kommissren og Kommissionen vil bruge Amsterdam-traktaten s kreativt som muligt for ogs at stimulere dette .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , i forbindelse med realiseringen af ligestillingen mellem mnd og kvinder har vi opnet beskedne resultater i Den Europiske Union , hvilket fremgr tydeligt af Kommissionens rsberetning 1996 og betnkning af fru Kestelijn-Sierens .
Der er stadig store mangler , bde p fllesskabsplan og nationalt plan .
De forudgende talere har med rette gjort opmrksom p det .
<P>
Mainstreaming er imidlertid som hovedstrm en betydningsfuld id til realisering af den ligestilling , vi skulle have haft for lnge siden , forudsat at det integreres i samtlige af Den Europiske Unions koncepter og foranstaltninger og ikke henvises til nicher og sekundre skuepladser .
For til stadighed at kunne muliggre positive forandringer , er det ndvendigt med specialprogrammer , lige fra information og bevidsthedsarbejde til kvalitative analyser af programmer og aktioner .
<P>
Udkastet til Amsterdam-traktaten har styrket det lovmssige grundlag for ligestillingsforanstaltninger .
Engang var artikel 119 den eneste henvisning .
Nu udvides artikel 2 med sprgsmlet om ligestilling .
Fllesskabet fr alts til opgave at eliminere uligheder og forbyde forskelsbehandling p grundlag af kn .
Ogs den sociale protokol og beskftigelseskapitlet indeholder , hvad vi med tilfredshed konstaterede i Udvalget om Kvinders Rettigheder , vigtige ndringer .
Mainstreaming angr , som ordfrer Angela Kokkola formulerede det i sin engagerede udarbejdelse , alle , bde kvinder og mnd .
Nytnkning hos mndene , afsked med relange traditioner og nsket om at ville ndre sig er absolut ndvendige i denne sag .
Det viser sig i erhvervslivet , hvor lederstillinger som fr bliver besat knsspecifikt , til trods for , at kvinderne har dokumenteret hje faglige kvalifikationer og social kompetence .
<P>
P arbejdsmarkedet udgr kvinderne som fr en reserve , der kan tilkaldes , nr man nsker det .
I gode tider lokkes de til at arbejde , og i drlige tider bliver de afskediget .
De mangler sikkerhed og perspektiver .
Fremmende foranstaltninger er som fr en mangelvare , f.eks. med henblik p bedre faglige kvalifikationer , med henblik p videreuddannelse ogs inden for tekniske fag - ved Gud , stadigvk et typisk mandedomne !
Eller med henblik p at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter brnefasen .
<P>
Betnkningen anbefaler kriterier til bedmmelse af ligestillingen og krver med rette analyser med henblik p effekter af virkningerne af mainstreaming i medlemsstaterne .
De mangfoldige muligheder for at sttte kvinderne gennem strukturfonde , fra pilotprojekter til en forgelse af andelen af kvinder , str ligeledes p vores flles nskeliste .
Hr. kommissr , vi regner ganske bestemt med Europa- Kommissionens motivations- og gennemslagskraft .
<SPEAKER ID=27 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke alle , der har bidraget , for deres store sttte til vores nye instrument - rsberetningen .
Den har fet en meget god modtagelse , og det glder mig meget .
Jeg vil specielt gerne benytte lejligheden til at takke ordfrerne for Udvalget om Kvinders Rettigheder , fru Kestelijn-Sierens og fru Kokkola , for det meget store arbejde , de har lagt i udarbejdelsen af betnkningerne om Kommissionens rsberetning om ligestilling mellem kvinder og mnd i Den Europiske Union og om Kommissionens meddelelse - integrering af lige muligheder for kvinder og mnd i alle fllesskabspolitikker og - aktioner .
<P>
Jeg har med srlig stor glde bemrket deres meget positive holdning til denne frste rsberetning fra Kommissionen om lige muligheder for kvinder og mnd .
Siden offentliggrelsen har beretningen fet en meget god modtagelse i pressen og i Det Rdgivende Udvalg for Ligestilling mellem Kvinder og Mnd , i Det konomiske og Sociale Udvalg og af mange andre ligestillingsorganisationer .
<P>
Mange af forslagene i betnkningen af fru Kestelijn-Sierens for Udvalget om Kvinders Rettigheder er meget konstruktive og nyttige for os , og vi vil forsge at tage hjde for disse i videst muligt omfang ved udarbejdelsen af den nste beretning .
<P>
Den frste beretning er rettet mod tre hovedmlstninger : synlighed , strategi og konvergens .
Ordfreren finder , at strategiaspektet br styrkes .
Det er noget , vi vil arbejde videre med , og som vil blive yderligere uddybet p et senere stadium .
<P>
Jeg er glad for forslagene til emner til kommende rsberetninger , og vi vil g videre med dem som meget nyttige forslag .
De nste beretninger vil helt sikkert i hjere grad komme til at handle om udviklingen i det pgldende r .
Hvad angr kapitlet om medlemsstaternes gennemfrelse af Beijing-handlingsplanen , blev dette skrevet p grundlag af oplysninger indhentet hos medlemsstaterne , og det dkker perioden frem til juni 1996 .
Beretningen for 1997 , som allerede er under udarbejdelse , vil indeholde flere oplysninger om gennemfrelsen af handlingsplanen p nationalt plan .
Som nsket vil denne rsberetning omfatte flere oplysninger om udviklingen i de enkelte medlemsstater .
S rsberetningen er , som fru Van Lancker ogs sagde , et meget nyttigt instrument . Man kunne kalde den et mleinstrument , og vi ser frem til lbende at forbedre beretningen efter jeres nsker .
<P>
Med hensyn til betnkningen om mainstreaming udarbejdet af fru Kokkola , glder det mig , at Parlamentet og Kommissionen har stort set samme holdning til den vigtige opgave med at fremme ligestilling mellem knnene og integrere knsaspektet i alle fllesskabspolitikker .
Dette ml kan kun ns , hvis det anerkendes af alle europiske institutioner , og hvis disse ptager sig at ivrkstte konkrete foranstaltninger .
<P>
Fru Kokkolas betnkning stter fokus p en rkke vigtige emner , som Kommissionen allerede har medtaget i sin fjerde handlingsplan , f.eks. at der er behov for en struktur- og holdningsndring og for at udforme politikker , hvis der skal ske fremskridt mod ligestilling mellem kvinder og mnd .
Kommissionen har allerede truffet konkrete foranstaltninger med henblik p at integrere knsaspektet i alle politikker og isr p omrder som abejdsmarkedsforhold og faglig uddannelse , som det fremgr af beretningen .
<P>
I denne forbindelse er der netop vedtaget et strategidokument , der skitserer fremtidige tiltag , bl.a. en styrkelse af samarbejdet mellem tjenestegrenene , udarbejdelse af procedurer og retningslinjer for vurdering af indvirkningen p knnene og resultatovervgning .
Disse foranstaltninger afspejler nogle af Parlamentets vigtigste bekymringer .
29 generaldirektorater og tvrgende tjenestegrene deltager i gennemfrelsen af denne strategi i selve Kommissionen .
Det glder mig , at ordfreren understreger forbindelsen mellem mainstreaming og kvinders deltagelse i beslutningsprocessen .
<P>
Kommissionens personalepolitik vedrrende ligestilling mellem kvinder og mnd er udformet med henblik at opn en reel udvikling i denne retning .
Jeg er isr glad for den vgt , der lgges p vigtigheden af at anvende en kombineret fremgangsmde , der omfatter positive foranstaltninger og integrering af knsaspektet , behovet for at ge kvinders deltagelse i oprettelsen og anvendelsen af strukturfonde samt forbedring af de statistiske data om kvinders og mnds brug af strukturfonde og endelig behovet for at gre mainstreamingpolitik til et vigtigt element i udvidelsesforhandlingerne .
Kommissionen vil tage hjde for Parlamentets bekymringer og forsge at ge sin indsats for at n de mlstninger , der er prioriteret i denne beretning .
<P>
En rkke medlemmer har henvist til fortolkningen og definitionen af begrebet  mainstreaming  og til den forvirring , der til tider hersker om dette .
Begrebet er ikke Kommissionens opfindelse , men stammer fra kvindebevgelsen selv .
Det str helt klart for alle her og ogs for Unionens institutioner , at det , vi egentlig mener med dette begreb , er integrering i andre politikker og stttemekanismer .
Fru Crawley opsummerede det meget godt , da hun sagde , at der her er behov for en kulturel holdningsndring .
En bredere definition kan kort gengives p flgende mde : en mere aktiv og omfattende strategi til fremme af lige muligheder gennem mobilisering ikke blot ved egentlige positive foranstaltninger , men ogs af alle overordnede politikker og foranstaltninger med dette ml for je .
<P>
Vi vil koncentrere vores indsats om at gre reelle fremskridt med integreringen af ligestillingssprgsml i den praktiske gennemfrelse af alle relevante aktiviteter .
Det er nglen . Uanset hvordan vi definerer eller forstr begrebet , er det handling , der skal til .
<P>
Det har vret nvnt , at det mske ville vre nyttigt i den nste beretning at medtage en ordliste med de udtryk , der almindeligvis anvendes i drftelser om ligestillingssprgsml .
En sdan ordliste kunne muligvis afhjlpe en stor del af den forvirring , der hersker om , hvad der prcist menes med de specifikke udtryk , vi anvender .
Jeg anbefaler dette som en mulighed nste gang .
<P>
Fru Maij-Weggen udtrykte stor tilfredshed med rsberetningen , og det takker jeg hende for .
Hun gjorde imidlertid meget ud af sprgsmlet om kvinder i ledende stillinger i Fllesskabets institutioner .
Det er bestemt noget , vi br vre meget opmrksomme p .
<P>
Fru Maij-Weggen , Kommissionen har gjort gode fremskridt p dette omrde , og dem vil jeg gerne fortlle om .
Mellem 1. januar 1994 og 1997 er der sket en tredobling i antallet af kvinder fra 5 til 18 p A1- og A2-niveau , som er de hjeste niveauer , vi har i Kommissionens tjenestegrene .
Det er en stor forbedring p dette omrde .
Det er ikke nok , men dog en ganske betydelig forbedring , og det er mit inderlige hb , at vi ogs vil opn tilsvarende fremskridt i de vrige institutioner .
<P>
Fru Van Lancker talte isr om beskftigelsestopmdet , og om hvad vi kan gre i denne forbindelse .
Dette ligger mig meget p sinde .
Jeg kan garantere , at lige muligheder vil indg i de retningslinjer for beskftigelsen , som jeg i meget nr fremtid vil foresl Kommissionen , jeg synes , dette br betragtes som meget gode nyheder .
<P>
Kommissionen tager gennemfrelsen af mainstreamingstrategien meget alvorligt .
Vi arbejder ogs efter en langsigtet strategi for mobilisering af alle politikker og foranstaltninger med henblik p at opn ligestilling mellem kvinder og mnd .
Erfaringsgrundlaget er meget begrnset , hvad angr mainstreaming , men det kan vi rette op p hen ad vejen .
Vi har fet en god start , synes jeg , med hvad vi har net i dag .
Jeg ser optimistisk p fremtiden .
Mainstreaming af knsaspektet br fremover vre et princip , der indgr i det nye traktatudkast , og ogs p det punkt er der bestemt tale om en positiv udvikling .
Hermed skulle vi have mulighed for at tage endnu strre skridt i fremtiden .
<P>
Her er Parlamentets bidrag meget vigtigt .
Jeg takker jer alle samlet for det , isr i forbindelse med proceduren med flles beslutningstagning , hvor denne er relevant .
Der er sket fremskridt , og det br vi anerkende .
Gennem rene har fremgangen vret ganske betydelig , men de emner , der er rejst , krver vores konstante opmrksomhed , og vi m fremme bevidstheden om og profileringen af ligestillingsproblematikken overalt .
Vores mde her i dag tirsdag er srdelses befordrende for det , Kommissionen og Parlamentet gerne vil gre p dette omrde .
<P>
Vores rsberetninger og programgennemfrelse vil vre lbende opgaver og vil fortsat have topprioritet i min embedsperiode som kommissr .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Vold mod kvinder
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0250 / 97 ) af Eriksson for Udvalget om Kvinders Rettigheder om behovet for en europisk kampagne til bekmpelse af accepten af vold mod kvinder .
<SPEAKER ID=30 NAME="Eriksson">
Hr. formand ! Der er ikke s mange her , men det betyder ikke , at dette sprgsml ikke engagerer srdeles mange .
Det er somme tider med skepsis , at jeg hrer denne frase her i kammeret , det vil sige , at det drejer sig om et sprgsml , som engagerer srdeles mange .
I dette tilflde ved jeg dog , at det er det , da jeg nu i et helt r har haft lejlighed til at arbejde med denne betnkning og ogs mde mennesker , der aktivt er blevet udsat for fysisk vold eller arbejder med at sttte personer , som er blevet udsat for vold .
<P>
Af og til str vi sprgende overfor , hvordan det kan vre , at vi har lndiskrimination , at vi har s f kvinder i besluttende stillinger , hvilket vi for ganske nylig talte om .
Hvad er rsag og hvad er virkning ?
Det er vel bare at konstatere , at siden Aristoteles hvdede , at kvinden var et  defekt og underordnet vsen , hvis eneste opgave skulle vre at fde nye mnd  , s er vi kommet et stykke videre .
Der er dog stadig srdeles meget Aristotelestnkemde tilbage i de samfund , vi lever i .
Vi lever kort sagt i patriarkalske strukturer , hvor manden er overordnet og kvinden er underordnet p alle omrder og p alle mder .
Selv vi kvinder opfatter os ogs som underordnede mnd .
S lnge vi gr det , forbliver vi i Aristoteles ra .
<P>
De yderste konsekvenser af disse samfundsstrukturer er den fysiske vold , som udves mod kvinder .
Det drejer sig om voldtgt og andre seksuelle overgreb , mishandling , seksuelle trakkasserier , prostitution og pornografi .
Det er de yderste konsekvenser , som vi lever i .
<P>
I mit hjemland Sverige dr der i dag en kvinde hver tiende dag p grund af , at hun er blevet kraftigt mishandlet af en for hende nrtstende mand .
Vi har i den forlbne sommer haft flere voldtgtssager oppe til behandling , hvor vi direkte kan se pornografiens afspejling i aktiv handling med skaldte gruppevoldtgter af enkelte kvinder .
<P>
Volden i hjemmet er fortsat betragtet som et privat anliggende .
Men vi ved i dag , at det ikke er det .
Vi ved ikke hvor meget i konomiske termer , denne massive vold , rettet mod kvinder , koster skatteyderne , ikke bare i EU , men rundt om i hele verden .
I denne betnkning ppeger vi ogs fra udvalget , at det mske er p tide , at vi undersger , hvor stor denne omkostning er , s vi kan diskutere med de mennesker , som kun kan diskutere og problematisere i kroner og re .
<P>
Jeg synes , det er en god betnkning , vi lgger frem i plenum .
Vi har debatteret den flere gange .
Jeg vil dog benytte lejligheden til i sidste jeblik at tage det op , som der ikke str , det , som udgr en konflikt , som har indebret , at jeg har haft maksimalt uheld .
Det drejer sig om synet p pornografi og prostitution samt om at kriminalisere de prostitueredes kunder i stedet for de prostituerede .
Disse ndringsforslag str der ikke p grund af maksimalt uheld i den administrative behandling .
Jeg appellerer derfor til kammeret og til mine kolleger , om at f lov til at fremlgge dem som mundtlige ndringsforslag og at vi ogs tager en appel nominal om dem .
Dette udgr nemlig en konflikt af allerstrste omfang , ikke mindst i hele EUs samlede kvindebevgelse .
Jeg synes , det ville vre retfrdigt at f sprgsmlene p bordet og se hvor store forskelle vi har i dette kammer , s vi ved , hvordan vi skal arbejde med netop disse sprgsml senere .
<P>
Da vi har kommissr Gradin her , er jeg naturligvis nysgerrig efter at vide , hvordan denne betnkning modtages af kommissionen og , som sdvanlig , hvordan det str til med de konomiske muligheder for og ressourcer til at gre 1999 til et Europar mod vold mod kvinder .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Waddington">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Eriksson for hendes fremragende betnkning og hr . David Martin , fordi han frst fremlagde iden for Parlamentet .
Jeg vil gerne nvne fem rsager til , at vi har brug for en europiske kampagne mod vold mod kvinder .
<P>
For det frste er der behov for at ge bevidstheden om , at vold mod kvinder finder sted i alle lande , alle byer og alle samfundslag .
F.eks. viser ti undersgelser , der er citeret af Europardet i r , bemrkelsesvrdigt sammenfaldende , at 25 % af kvinderne har vret udsat for vold i hjemmet , og at mellem 6 % og 10 % af kvinderne hvert r udsttes for vold .
<P>
For det andet er det helt afgrende , at alle medlemsstater opfordres til at gennemg de retlige , konomiske og sociale systemer for voldsofrene og den beskyttelse , der ydes mod yderligere overgreb .
Kvinder , der har vret udsat for vold - og flertallet holder det for sig selv - og deres brn skal kunne fle sig sikre nok til at anmelde overgreb i sikker forvisning , at de vil f effektiv sttte .
<P>
For det tredje br vold mod kvinder generelt betragtes som uacceptabelt .
Offentlige myndigheder br forpligte sig til at bekmpe accepten af vold og ivrkstte offentlige oplysningskampagner med henblik p at ndre den holdning , som man stadig mder mange steder , at vold mod kvinder f.eks. i hjemmet er et privat anliggende og af ubetydeligt omfang .
<P>
For det fjerde br ikke-statslige organisationer , der har erfaring i at sttte kvinder og bekmpe vold , have mulighed for at udveksle ider og god praksis .
Gode og nyskabende lokale kampagner mod vold kunne f strre gennemslagskraft p europisk plan .
<P>
For det femte er der behov for mere forskning i rsagerne til vold og i , hvordan den kan forebygges , hvordan vi kan opdrage vores brn , drenge og piger , til at lse konflikter uden brug af vold , hvordan vi kan tackle mobning , hvordan vi kan skabe gensidig respekt for mnds og kvinders menneskerettigheder , og i hvordan voldelige mnds holdninger og adfrd kan ndres .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet og Kommissionen vil bakke op om Udvalget om Kvinders Rettigheders forslag om en europisk kampagne mod vold mod kvinder .
Jeg hber , at 1999 bliver et r , som vi vil huske , fordi Europa samlet begyndte at bekmpe volden mod kvinder og vise respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Bennasar Tous">
Hr. formand , i fru Banottis fravr vil jeg forsge at tage lidt af hendes tid og en smule af min egen for at tale p egne og min gruppes vegne .
<P>
Frem for alt vil jeg gerne takke fru Eriksson for den dybtgende og detaljerede betnkning om ndvendigheden af en indsats for solidaritet og tolerance samt positive handlinger over for den eksisterende vold mod kvinder og brn .
<P>
Denne betnkning er endnu et skrig om opmrksomhed .
Hvor mange skal der endnu til , fr de lange og velformulerede taler bliver til virkelige ndringer i de europiske regeringers holdning over for volden ?
Beijingkonferencen gav en klar definition af knsbaseret vold - trusler , usikkerhed , fysisk og psykisk tortur , aggressioner og lidelser , tvang , lemlstelse , incest , sexchikane , misbrug , handel med kvinder og voldtgt - og dette sker hver dag i et demokratisk Europa , som forsvarer friheden og menneskerettighederne .
<P>
Langt strstedelen af ofrene er kvinder og brn , og det skjulte sted , hvor de fleste af disse overgreb finder sted , er familien .
rsagerne er fattigdom , alkoholmisbrug , narkotika , sammenhobning af mennesker og en stigende handel med pornografi , prostitution og pderasti .
Identifikation af de faktorer , som fremmer volden , giver mulighed for at finde lsninger . Social isolering , mangel p sttte , forldrenes samvittighed og uddannelse og isr erfaringer fra en drlig barndom .
Strstedelen er familier , som fra begyndelsen har vret betragtet som hjrisikogrupper , men vold i hjemmet er stadig et privat anliggende , en usynlig forbrydelse , som ofrene ikke tr anmelde .
<P>
Hvilke socialpolitiske midler br tages i brug for at gennemfre en primr forebyggelse ?
De fleste medlemsstater har vedtaget bestemmelser om seksuel vold i gteskabet , som er klassificeret som en forbrydelse .
Der er f oplysninger til rdighed , men det vides , at manden i et parforhold forrsager den mest endemiske form for vold over for kvinden .
<P>
Kvindens retsstilling er blevet forbedret , og vi har ogs set fremskridt p arbejdsmarkedet , men der er stadig stor uligevgt med hensyn til magtfordelingen .
Ordfreren omtaler , at mange kvinder og isr de yngste , er underlagt et tabu , nr de skal tale om volden og anmelde sexchikane eller unskede tilnrmelser p arbejdspladsen .
P grund af manglende nationale statistiske oplysninger om disse emner er det meget svrt at afgre , om opfattelsen af en stigning i volden mod kvinder og brn afspejler en virkelig stigning , eller om flere tilflde blot kommer frem i lyset som flge af strre oplysning og bevidsthed omkring problemet .
<P>
t er dog sikkert : Volden mod kvinder , som oprindeligt blev betragtet som et menneskerettighedssprgsml , er nu ogs blevet erkendt som et alvorligt sundhedsproblem .
Sundhedsnettet for europiske kvinder , som blev dannet i Wien i 1994 , har optaget vold mod kvinder blandt de seks grundlggende problemer i forbindelse med sundhed , og selvom denne vold ikke kender nogen samfundskulturelle , religise eller racemssige grnser , er yngre kvinder , fattige kvinder og indvandrerkvinder samt brn de mest udsatte .
<P>
Der eksisterer meget f undersgelser om de fysiske og psykiske flger af volden , men ndvendigheden af psykiatrisk behandling og mange mishandlede kvinders selvmordsforsg er i stigning .
Lsionerne rkker fra dden til unsket graviditet , sygdom , svn- og spiseforstyrrelser , skyldflelse og angst , stor angst .
Visse rapporter antyder , at n ud af tre piger under 16 r i et europisk land har vret udsat for sexchikane eller voldtgt .
<P>
Ordfreren og jeg ligeledes p min gruppes vegne anmoder om en koordineret tvrministeriel indgangsvinkel og en speficik og obligatorisk uddannelse for alle advokater , dommere , politi og sundhedspersonale , bde mnd og kvinder , vedrrende vold , prostitution , narkohandel og pornografi samt en styrkelse af hjlpetjenesterne for ofrene , beskyttelse , tilflugtssteder , rdgivning og genindpasning med effektiv koordination af arbejdet med ikke-statslige organisationer .
Det er ndvendigt at indfre en gratis europisk telefonisk hjlpetjeneste og udarbejde plidelige statistikker , som kan tjene som baggrund for anmeldelser .
Der skal ogs gennemfres mainstreaming af ikke-vold i undervisningen og i reklamerne .
<P>
Hr. kommissr Flynn er get , men jeg beder fru Gradin om venligst at bede ham indfre ikke-vold i alle politikker og handlinger med henblik p ligestilling .
<P>
Vi venter os meget af Daphne-programmet .
Vi har f midler til et s vigtigt problem som dette , men vi vil forsge at ge budgettet for nste r .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Schaffner">
Hr. formand , hr. kommissr , hvem kan bestride relevansen af en europisk kampagne for en total afvisning af vold mod kvinder ?
Selvom de tragiske begivenheder , der for nylig er blevet afslret i en rkke af Unionens lande , har kastet lys over ndvendigheden af p det kraftigste at bekmpe pornografi og pdofili , hvad enten det drejer sig om unge drenge eller sm piger , s bliver det mere og mere synligt , at prostitution og udnyttelsen heraf er et af aspekterne ved organiseret kriminalitet - idet narkohandlerne mske frygter , at almindeligt udbredte foranstaltninger til afkriminalisering af narkotika gr denne handel mindre indbringende , og derfor benytter kvinderne som handelsvaluta , som en slags flles valuta , fr denne overhovedet blev opfundet , og som er meget mere rentabel som betalingsmiddel med hensyn til handelen med stjlne varer .
Sledes giver en kvinde p fortovet som betaling for en stjlen bil en meget strre indtgt end en sum penge , ogs selvom denne sum anbringes fordelagtigt , og uden at det er ndvendigt med nogen hvidvaskning .
<P>
Til gengld er vold i hjemmet stadig meget drligt indkredset , for den forbliver tabu .
De kvinder , der er voldsofre , brer p deres tragedie i al hemmelighed , enten fordi de frygter hvnaktioner , eller ogs fordi de skammer sig over for deres omgivelser .
En europisk kampagne kunne mske gre det muligt , som det har vret tilfldet med pdofili og incest , at frigre ofrene , at fortlle dem , at de kan tale ud , at de vil blive hrt og mske endda lyttet til .
Plidelige statistikker p dette omrde kunne give en id om problemets omfang og kunne bidrage til at hjlpe de kvindelige voldsofre til at tale ud .
<P>
Det forekommer mig dog , at fru Erikssons betnkning ikke lgger vgt nok p problemet for de brn , som dagligt lever med den vold , deres mor udsttes for .
Alle de eksisterende undersgelser viser , hvordan voldelige gtefller ofte selv har vret enten ofre eller vidner til vold i deres barndom .
Alt for ofte gr de voldsramte og mishandlede kvinder ikke status over deres situation , idet de tror , at de p den mde beskytter brnene .
<P>
Betnkningen foreslr at forge antallet af tilflugtssteder for disse kvinder .
Jeg tror ikke , at det er det rigtige svar .
Som lokalpolitiker er jeg ofte blevet opsgt af kvinder , som kom for at bede mig om hjlp , mske fordi jeg er en kvinde .
Det institutionelle svar , som jeg kan give dem ved at foresl , at de fr husly p et hjem , der ofte ligger langt fra deres bolig , er ikke en lsning , som de accepterer .
Til voldens trauma vil de ikke tilfje det trauma , der vil opst som flge af , at deres brn bliver rodlse , mister forbindelsen med deres venner og skole , og at de mister deres lejlighed .
Det er sandt , at det er meget uretfrdigt , at det er ofret og hendes brn , som m forlade huset og srge for , at der bliver afstand mellem dem og voldsmanden .
Jeg tror , at der her er stof til overvejelse , stof , som ikke er blevet tilstrkkeligt undersgt , og som mske burde vre genstand for en kommende betnkning .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , selvom voldtgt inden for gteskabet nu endelig er gjort strafbart i de fleste medlemsstater , er der stadig frygtelig mange tabuer , megen uvidenhed , manglende forstelse og manglende vilje til at stte vold mod kvinder hjt p den politiske dagsorden .
Den meste vold foregr inden for den lykkelige families fire vgge .
Telefoniske hjlpetjenester og tilflugtssteder findes ofte ikke , eller der er for f af dem .
Politi og dommere er ofte for ringe uddannet .
Hvad kan Den Europiske Union nu bidrage med her ?
<P>
For det frste stimulere bevidstgrelse , kendskab og mentalitetsforandring , ogs i ansgerlandene i Central- og steuropa , sledes at lande , som er bagefter , tilpasser deres nationale lovgivning , for harmonisering er hverken nskelig eller mulig .
<P>
For det andet en kraftig overtagelse af ordfrerens forslag om at indfre et europisk r mod vold mod kvinder .
S m de mest succesfulde elementer i de nationale kampagner opspores og forarbejdes i en europisk kampagne , som tilrettelgges decentralt , og som tilpasses det nationale behov .
<P>
For det tredje skal der omsider fremlgges oplysninger , statistikker .
I Nederlandene er vold mod kvinder optaget i den rlige undersgelse foretaget af det centrale statistiske kontor .
Jeg hrte , at der i Finland i r foretages en omfattende undersgelse .
Kommissionen m stimulere , at dette sker overalt , frst da ved vi virkelig , hvad vi kmper imod .
For ofte er der ingen tilflugtssteder og ingen telefoniske hjlpetjenester , fordi det skulle vre for dyrt .
Jeg gr opmrksom p , at sdanne foranstaltninger netop er udgiftsbesparende for de nationale budgetter .
Det danske kvindecenter i Rntofte har regnet det ud , og det br alle gre .
Alene derved har kvindecentret givet de lokale boligmyndigheder en besparelse p 1 , 8 millioner ecu .
Det ville vre en fnomenal besparelse for de offentlige budgetter i hele Den Europiske Union .
<P>
Min gruppe takker fru Eriksson for hendes gode arbejde , men vi m nu ivrkstte foranstaltninger .
De tre millioner ecu p budgettet for 1997 m ikke blot vre en modeprget reaktion p en rystende belgisk situation .
En strukturel lsning er ndvendig .
Mindst fem millioner ecu p det nste budget , og lad os ikke glemme i hj grad at inddrage steuropa heri .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">
Hr. formand , den stigende vold mod kvinder er et af nutidens alvorligste samfundsproblemer .
Mange kvinder lever i usikkerhed og angst netop dr , hvor de burde fle sig sikre , nemlig i deres eget hjem .
Nogle kvinder dr endda i hjemmet som flge af mishandling , eller de myrdes for jnene af deres egne brn - i Spanien skete dette sidste r for 54 kvinder .
Disse dramatiske situationer accepteres mske ikke med meddelagtighed , men i hvert fald med tolerance .
<P>
Nogle kvinder kunne have reddet livet , hvis deres bn om hjlp var blevet hrt , og dette viser , at problemet med vold mod kvinder ikke kun findes i vanskelige hjemlige situationer i udstdte eller fattige omgivelser - der sker vold mod kvinder i alle sociale klasser - men har at gre med vrdier , der er fast forankrede i dette samfund , og som berettiger aggressoren .
<P>
Det m ndvendigvis antages , at rsagerne til volden findes i selve samfundet , og det er derfor ndvendigt at ty til midler , der gr videre end afstraffelse af aggressoren og sttte til ofrene .
Naturligvis er begge midler ndvendige , bde p grund af straffens prventive virkning over for aggressoren , og den lindrende virkning , som den psykologiske sttte til ofrene har , men der krves mere .
Det er ndvendigt at erkende omfanget af dette alsidige problem , der strkker fra vold i hjemmet til voldtgt , lemlstelse af knsdelene og sexchikane p arbejdspladsen .
<P>
Forslag som det fremlagte i denne betnkning vedrrende tilflugtssteder eller krav om beskyttelse af kvinders rettigheder som betingelse for at indg aftaler med tredjelande og faststtelse af 1999 som  Europisk r for bekmpelse af vold mod kvinder  stttes af vores gruppe .
Men frem for alt er det dog ndvendigt at trffe egentlige effektive foranstaltninger for at afskaffe volden , sledes at den ikke lngere er et parlamentarisk emne , og disse foranstaltninger br overvejes , f.eks. vsentlige juridiske ndringer i klassifikationen og forebyggelsen af volden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , det er elleve r siden , i 1986 , at vi her i Parlamentet vedtog den sidste betnkning om vold mod kvinder , fru d ' Anconas betnkning .
Det m siges , at vold mod kvinder og piger i de elleve r muligvis er blevet mindre tabu , men at vold stadig forekommer overordentlig ofte .
Det er allerede sagt mange gange her , vold mod kvinder forekommer frem for alt i familien og foretages af bekendte .
I denne periode p elleve r har der vret konstant pres p f.eks. finansieringen af krisecentre eller p finansieringen af de ikke-statslige organisationer , som beskftiger sig med bekmpelsen af vold mod kvinder .
Det er sledes ikke overraskende , at vi nu anmoder om en kampagne i hele Europa om vold mod kvinder og om , at der indfres et r mod vold mod kvinder .
<P>
Vi m imidlertid ikke tage fejl .
Vold mod kvinder sker ikke udelukkende inden for familien eller af bekendte .
Ogs myndigheder har tidligere kludret i det .
Tnk blot p de tvungne sterilisationer , som nu i de forlbne uger har vret s meget omtalt i medierne .
Ikke i n medlemsstat , men i mange medlemsstater .
Og s er der ogs medlemsstater , hvor det ikke har vret omtalt i medierne , men hvor det i lige s hj grad eksisterer .
Denne lovgivning glder stadig i nogle lande , selvom man mske holder en lav profil med hensyn til gennemfrelsen deraf .
Myndigheder har et stort ansvar , frem for alt ogs fordi alle europiske lande har undertegnet FNkonventionen om afskaffelse af diskrimination imod kvinder .
Og i denne FN-konvention str der ogs en masse om vold .
Myndighederne har sledes et stort ansvar , og de m virkelig jeblikkeligt bringe disse sterilisationer til ophr .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , vi har nsket denne debat i dag for at opfordre regeringerne til at tillgge vold mod kvinder strre vgt , og for at de skal opfre dette sprgsml p listen for vigtige politiske problemer .
<P>
En ny rapport fra UNICEF giver en id om fnomenets omfang .
Iflge denne rapport bliver hver sjette kvinde i verden offer for voldtgt n gang i sit liv , og denne vold mod kvinder finder ikke kun sted i udviklingslandene .
Man antager , at ogs i de vestlige lande bliver en kvinde slet hvert tiende sekund .
Det er dog ikke alle verdens lande , som har en lovgivning , der straffer vold mod kvinder , og srligt ikke nr denne finder sted inden for hjemmets fire vgge .
<P>
Jeg mener derfor , kre kolleger , at det er tvingende ndvendigt at antage en fler-institutionel indfaldsvinkel .
I alle tilflde vil omkostningerne ved disse aktioner vise sig at vre mindre end de udgifter , som volden medfrer med hensyn til sundhed , bolig og social bistand .
<P>
For vrigt viser det sig , uden hermed at strbe efter en generel harmonisering inden for Unionen , at en streng og ensartet lovgivning kunne straffe voldsmndene og srge for en hensigtsmssig hjlp , svel materiel som teknisk , til ofrene .
<P>
En informationskampagne fr her sin vigtighed , og den skal hjlpe kvinderne til at f kendskab til deres grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede damer og herrer ! Vold mod kvinder og brn er vel en af de mest afskyelige udvkster p vores samfund .
Selvom vold afvises per se , oplever man i brede dele af befolkningen den opfattelse , at vold i familien nr alt kommer til alt er en privat sag .
Det er netop derfor , brn og kvinder kan blive mishandlet i revis inden for deres egne fire vgge .
<P>
Naboer , slgtninge og bekendte lukker alt for ofte jnene for sporene efter vold , for det glder om at undg problemer med isr politiet eller domstolene .
Ofrene har kun sjldent mulighed for at komme ud af elendigheden .
Sociale institutioner ssom kvindehjem , som ville gre det muligt for kvinderne at bryde cirklen , er oftest koncentreret i tt bebyggede omrder og er ofte ogs privatfinansierede .
Kvinder , der nsker at bryde cirklen , er derfor ofte stillet over for det finansielle ingenting .
<P>
En kampagne til fuldstndig fordmmelse af vold mod kvinder skal hilses velkommen af denne og mange andre grunde , og man kan hbe , at vi trnger igennem p hidtil private omrder ssom familien .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , der er ikke nogen tvivl om , at vold ogs skyldes den interesse , kvinden kan udvise .
Endelig diskuterer dette Parlament kvinders rettigheder en tirsdag formiddag . Det viser , at i det mindste interessen er stor i denne forsamling .
Desuden er den indstilling , som man har til vold , og som er det , der indlysende frer til vold , ogs forbundet med ligestilling .
Desvrre er vi stadig bagud , og meget m gres for at opn ligestilling .
<P>
Hvad angr vold med seksuel baggrund er der fordomme , som endnu ikke er blevet aflivet .
Utvivlsomt undskylder mange sig , nr de siger , at kvindens indstilling er afgrende , og at visse kvinder tillader visse former for vold .
Dette er virkelig alvorligt .
Det er ndvendigt at begynde at ndre en sdan indstilling i samfundet .
Ikke kun prostitution , pornografi og voldtgt tillader disse former for vold .
Vi ved , hvilken betydning en bestemt besked , givet p en bestemt mde , har .
<P>
Der skal stadig gres meget .
Vold i hjemmet bliver endnu , som det allerede er blevet understreget , anset for at vre en privat sag .
Kun n kvinde ud af fem anmelder det , som sker i hjemmet , inden for hjemmets fire vgge .
I disse dage er der i Italien sket noget ganske srprget : I Veneto har en mand tilkaldt politiet , fordi hans kone ikke ville g i seng med ham .
Det lyder utroligt , for det betyder , at vi endnu befinder os i en situation , hvor man mener , at det , der foregr i familien eller rettere sagt mellem mennesker , er baseret p noget helt andet .
<P>
Der forekommer alts ikke-anmeldt vold , og der er virkelig meget af den , ogs fordi kvinden er bange og flov : hun er bange for og flov over et samfund , der ikke engang tillader hende at udtrykke sig frit . Hun frygter alts de sociale konsekvenser .
<P>
Der m udarbejdes europiske strategier for at skabe kvindehuse ; det er ndvendigt atfinde ud af , hvad der sker , sammenligne det , som sker p europisk plan , og det er desuden ndvendigt at ndre de juridiske regler .
Uanset hvilke mangler ligestillingskulturen , opdragelsen og oplysningen har , er der endnu meget at gre for at blive bevidste om det , der sker .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Hr. formand ! Den betnkning af min svenske kollega Eriksson , som vi nu diskuterer , behandler et fundamentalt problem .
Jeg vil takke hende for en meget god betnkning .
<P>
Vold mod kvinder er desvrre en del af velfrdssamfundet og kan ramme os alle , uanset alder , milj og samfundsklasse .
Alene i Sverige anmeldes der hvert r ca . 18 000 tilflde af mishandling af kvinder .
I nsten samtlige tilflde er det en mand , som lever eller har levet med kvinden , der er indblandet .
Dette er dog kun en del af de reelle antal tilflde .
<P>
Det er en myte at tro , at kun visse rammes .
Det er desuden en farlig myte , som vi vrner om , oftest for at beskytte os mod at indse problemet .
 Det sker ikke for mig  , siger mange , indtil de mder problemet i den nrmeste familieeller vennekreds .
Da er det ofte skrkken , skammen , fortielsen og skyldflelsen , som er voldens bedste allierede .
<P>
Hvis vores kamp mod disse skjulte forbrydelser , som kvindemishandling er , skal f succes , m vi synliggre volden .
Frst da har vi mulighed for at skabe en forandring .
Denne kamp skal fres p alle planer .
Vi behver en lovgivning , som beskytter kvinderne og straffer voldsmndene ; uanset om det er gtemnd , alfonser eller voldtgtsforbrydere .
Vi behver ogs et forebyggende arbejde blandt andet ved frivillige organisationer .
Ofte opleves disse organisationer som nrmere og mske lettere at kontakte end en myndighed .
Derfor har vi i socialistgruppen ogs villet sttte disse organisationer og f dem med i betnkningen .
<P>
Overgreb mod kvinder berrer os alle ; vi m arbejde for kvindefred i Europa .
Jeg vil ogs sttte Eriksson i hendes anmodning om at f lov til at fremlgge sine mundtlige ndringsforslag i plenum .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , voldshandlinger mod kvinder er resultatet af et system af vrdier og handlinger , som samfundet og institutionerne tolererer .
Vold mod kvinder ville ikke eksistere uden accept fra hver enkelt mands side og tolerance fra samfundets side over for hver enkelt handling af denne art .
Der er tale om den mest udbredte krnkelse af menneskerettigheder p globalt plan.De seneste data fra UNICEF om de mishandlinger , som kvinder udsttes for , er chokerende .
Der forekommer et foruroligende antal mishandlinger af kvinder i USA , i Indien og i Afrika , hvor 2.000.000 kvinder om ret skamferes seksuelt og mere end 130.000.000 har vret udsat for denne frygtelige tortur .
Men man skal ikke tro , at vi er bedre her i Europa .
De seneste horrible begivenheder i Belgien viser dette ganske klart .
Undersgelser viser , at det bde i Vesten og i sten er de frreste kvinder , der nr alderdommen uden at have vret udsat for en eller anden form for voldshandling , overgreb , incest , seksuel chikane , tsk eller endog tortur .
<P>
Men vold mod kvinder giver sig ikke kun udtryk i fysisk mishandling .
Alvorlige voldshandlinger er ogs den diskrimination og seksuelle chikane , som kvinder udsttes for p arbejdsmarkedet , deres reelle udelukkelse fra de offentlige hverv og politiske beslutningscentre , fraskilte mnds manglende moralske og materielle sttte til deres brn , kvinders drlige reprsentation inden for reklamen og i massemedierne , samt pornografi og prostitution .
<P>
Voldshandlinger mod kvinder m betragtes som en skamsttte over mandesamfundet , som der br tages alle skridt svel p det personlige , det kollektive og det institutionelle plan for at afskaffe .
Der m derfor snarest ivrksttes en storstilet europisk strategi og stilles de ndvendige midler til rdighed .
De 3 mio ECU , der bevilgedes i 1997 p baggrund af begivenhederne i Belgien , er ikke tilstrkkelige til at imdeg dette fnomen .
Vi har brug for centre , der yder sttte og giver tag over hovedet , dannelse af srlige indsatsgrupper til bekmpelse af voldskriminaliteten mod kvinder og brn , informationskampagner , forebyggende programmer , undersgelser og studier af de konomiske og samfundsmssige omkostninger af mnds vold mod kvinder .
Jeg vil ogs gerne sttte ordfrerens forslag om at udnvne 1999 som ret for bekmpelse af vold mod kvinder og samtidig takke hende for denne betnkning .
<SPEAKER ID=42 NAME="Blak">
Fru kommissr , hr. formand , undertrykkelse og diskriminering af kvinder har alt for lnge vret dagens orden .
Det er p tide at lade handling flge de mange ord og f gjort noget ved problemerne .
Det er derfor gldeligt , at vi nu har afsat 3 mio ecu om ret til bekmpelse af vold mod kvinder .
Volden mod kvinder er den brutale og ulykkelige konsekvens af manglende ligestilling mellem de to kn , og nr der i dagens Europa stadig forekommer megen vold mod kvinder , s er det et tegn p , at der stadig vk er lang vej at g , fr vi fr et samfund , hvor de to kn har samme muligheder og rettigheder .
Nr man vil bekmpe volden mod kvinder , er det derfor absolut ndvendigt at arbejde for mere ligestilling over en bred front .
<P>
Jeg vil ogs knytte et par kommentarer til den nste betnkning .
Den manglende ligestilling mellem mnd og kvinder falder mest i jnene i reklamernes verden .
I reklamernes verden er en kvinde stadig vk enten en hjemmegende husmor eller et sexobjekt .
Alt for ofte forsger reklamebureauerne p en plat facon at lokke folk til at kbe varer ved hjlp af billeder af ngne eller halvngne kvinder .
Det er nedvrdigende bde for de kvinder , der optrder i reklamerne , og for dem , der bliver tvunget til at kigge p det .
Og det er med til at fastholde et forldet knsrollemnster .
Verden bliver stadig mindre og mindre i disse r .
De grnseoverskridende medier som satellit-tv og Internet fr stadig strre betydning .
Derfor har vi brug for internationale regler p dette omrde , medmindre branchen begynder at ve selvjustits .
Hvis reklamebureauerne ikke selv er i stand til at trkke en grnse , m vi politikere trde til , og i den forbindelse er det et vigtigt signal , vi udsender her fra Parlamentet ved at vedtage betnkningerne af fru Eriksson og af fru Lenz .
For at n videre og bekmpe vold mod kvinder burde flere af vores mandlige kolleger have vist solidaritet ved at vre til stede i salen under denne debat .
Det havde kldt dem .
<SPEAKER ID=43 NAME="Gradin">
Hr. formand ! Vold mod kvinder er et stort samfundsproblem .
Det er i grunden et sprgsml om menneskerettigheder .
Vold mod kvinder er det yderste udtryk for den manglende ligestilling , som rder mellem kvinder og mnd .
Den hndgribelige vold er en af flere undertrykkelsesstrategier .
Klart udtrykt er der tale om mnds magt over kvinder .
Jeg byder derfor velkommen , at Europa-Parlamentet i dag bruger en ordentlig debat p dette vigtige sprgsml , og jeg vil gerne gratulere ordfreren , Eriksson , for hendes gennemarbejdede betnkning .
<P>
Vold mod kvinder blev lnge betragtet som noget privat .
Den generelle mening var , at kvinder , der blev slet og voldtaget var ude om sig selv .
Situationen har imidlertid forandret sig .
Nu ses sprgsmlet om vold mod kvinder , ogs internationalt , som et reelt problem .
Wienkonferencen i 1993 om menneskerettigheder slog fast , at menneskerettigheder ogs er kvinders rettigheder .
Det indebar et virkeligt gennembrud og frte blandt andet til , at der blev udnvnt en srlig rapportr for problemet med vold mod kvinder .
<P>
De Forenede Nationers konference i Beijing tog ogs volden mod kvinder op .
I platformen sls fast , at vold mod kvinder er en forhindring mod at n mlene : ligestilling , udvikling og fred .
FNs generalforsamling antog i 1993 en resolution om afskaffelse af vold mod kvinder .
I resolutionen understreger generalforsamlingen , at vold mod kvinder indebrer , at kvinder tvinges ind i en underordnet position i forhold til mnd .
<P>
Sprgsmlet er ogs blevet fremfrt i andre internationale sammenhnge .
I denne sammenhng vil jeg gerne give Europa-Parlamentet en lovtale for det arbejde , der er gjort p dette omrde .
Allerede i 1986 tog parlamentet sprgsmlet om kvinder og vold op i en srlig betnkning .
Den er blevet fulgt op med flere resolutioner , og nu har vi alts Eriksson-betnkningen om en kampagne mod vold mod kvinder .
Det er en vigtig betnkning .
Jeg vil srlig fremhve det udmrkede forslag , at r 1999 skal ses som et europisk r mod vold mod kvinder . Fru Eriksson !
Jeg hber virkelig , at udvalget for kvinders rettigheder tager initiativ til en speciel budgetpost nste gang , s vi ogs fr konomiske ressourcer til at kunne finansiere og sammen gennemfre dette r .
<P>
For at kunne gre fremskridt krves det , at problemerne fremhves og tydeliggres .
En kampagne er en mde at forankre arbejdet mod vold i den offentlige mening .
Arbejdet mod vold mod kvinder skal bedrives p forskellige omrder og niveauer samtidigt .
Vi skal srge for at hjlpe de kvinder , der er blevet udsat for vold , og sttte de frivillige organisationer , som arbejder p omrdet .
Kvindeorganisationer har overalt vret de frste til at oprette hjem for mishandlede kvinder og yde sttte til dem og deres brn .
<P>
Nr vi diskuterer volden mod kvinder , m vi ikke glemme den rolle , mndene har .
Vi koncentrerer os om kvinderne , fordi det er dem , der er ofrene .
Men det er ikke kvinderne , der er rsagen til selve problemet .
Da jeg var ligestillingsminister i den svenske regering , inds jeg , at vi ikke ville komme lngere med ligheden , hvis vi ikke ogs involverede mndene .
Jeg nedsatte derfor en mandegruppe , som ved seminarer og studier opmuntrede mnd til selv at begynde at diskutere manderoller .
Dette faldt meget godt ud og frte til en stigende interesse blandt mnd for at diskutere deres egen rolle i forhold til kvinder og til brn .
<P>
Dette er naturligvis ogs vsentligt p europisk plan .
Vi behver mere forskning , nr det glder mnd og vold .
Desuden behver vi mandegrupper , som selv tager fat p sprgsmlet om deres egen manderolle .
Lad mig understrege , at kommissionen vil fortstte med at gre , hvad den kan , inden for rammerne for dens kompetence for at modvirke vold mod kvinder .
<P>
Vores tids slavehandel med kvinder er en form for vold , som jeg har arbejdet meget med i de seneste r .
Unge kvinder fres i stigende udstrkning fra landene i det stlige og centrale Europa til Vesteuropa og tvinges ind i prostitution .
Det er et alvorligt problem , hvor store penge er indblandet .
Handel med kvinder er tydeligvis blevet en lukrativ virksomhed for den internationalt organiserede kriminalitet .
Siden jeg fremlagde handlingsplanen mod slavehandel har vi arbejdet over en bred front .
Vi gr indsatser inden for den tredje sjle , men ogs inden for andre omrder .
Slavehandel med kvinder er , ligesom al vold mod kvinder , et problem , som skal angribes fra flere sider samtidig .
<P>
Vi har nu et antal projekter , som er i gang inden for Stop-programmet .
Det retter sig mod dommere , jurister og andre , der i deres arbejde kommer i kontakt med kvinder , der er blevet udsat for slavehandel og seksuel udnyttelse .
Hensigten er at forge bevidstheden og kundskaberne om problemet samt at lre af hinanden .
Vi har 6 , 5 millioner ecu til programmet , som lber fra r 1996 frem til r 2000 .
Ogs inden for European Drug Unit , det vil sige grundlaget for Europol , som jo endnu ikke er ratificeret af medlemslandene , er der et arbejde i gang for at forebygge kvindehandel .
Vi har i r , takket vre parlamentets initiativ , ogs kunnet stte Daphneinitiativet i gang .
Som De ved , er det beregnet for frivillige organisationer , der arbejder med sprgsml om vold mod brn , unge og kvinder .
Alle os , som har arbejdet med disse sprgsml i mange r , ved , at kvinder som er blevet udsat for vold ofte hellere henvender sig til en frivillig organisation end til en myndighed .
Vi har fet et omfattende feedback , og jeg fik i forgrs en sammenstilling af alle de projekter , der nu er klar til at blive sat i gang .
En anden ansgningsomgang er ogs i gang ude i samfundet .
<P>
Vi vil om kort tid kunne starte projekter , som vedrrer sttte til kvinder og brn , som er blevet ofre for vold .
Vi har projekter for indvandrerkvinder , for samarbejde mellem politi og kvindeorganisationer , vedrrende voldtagne kvinder for opbygning af netvrker og for udveksling af erfaringer og modeller .
I det sidstnvnte projekt er der ogs mandegrupper med .
Jeg hber at pilotprojekterne inden for Daphne vil give nyttige erfaringer at bygge videre p for alle , der arbejder mod vold mod kvinder og brn .
Jeg hber , at parlamentet ogs fremover sttter dette initiativ , s vi kan fortstte det praktiske og konkrete arbejde over en bred front .
Behovet er tydeligvis stort .
Hvis vi har penge , kan vi ogs gre vigtige indsatser af denne type .
<P>
Mange af anbefalingerne i parlamentsmedlem Erikssons betnkning retter sig til medlemslandene .
Det er vigtigt , at der sker et fortlbende arbejde bde lokalt og nationalt .
Samtidig studerer vi med interesse de anbefalinger , der retter sig til kommissionen .
Det er vigtigt , at kommissionen arbejder aktivt mod vold mod kvinder og at det sker p en mde , som kompletterer medlemslandenes arbejde .
Som jeg sagde fr , synes jeg , at forslaget om et Europar mod vold mod kvinder er en tanke , der fortjener al sttte .
Det ville stte sprgsmlet om vold mod kvinder i fokus og ogs indebre en ordentlig sttte til alle , som inden for myndigheder og frivillige organisationer arbejder mod vold .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , nr denne forhandling er afsluttet , har jeg et lille sprgsml : Der er iskoldt i denne sal , og jeg hber ikke , at der ligger en strategi bag , nemlig at kvinderne skal holdes afklet under denne kvindeforhandling , sledes at de ikke bliver for ophidsede .
Men kan De venligst gre noget ved temperaturen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Fru Larive , de pgldende tjenestegrene har hrt Deres indlg og jeg hber , at de snarest vil gre noget ved denne situation .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Diskriminering af kvinder i reklamer
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af fru Lenz ( A4-0258 / 97 ) for Udvalget om Kvinders Rettigheder om diskriminering af kvinder i reklamer .
<SPEAKER ID=47 NAME="Lenz">
Hr. formand , kvinder igen .
Nu drejer det sig igen om et diskrimineringstema , denne gang diskrimineringen af kvinder i reklamer .
Et eksempel : Reklame for en spiritusproducent . Et billede af en kvinde fanget i et net , og tilmed en sort kvinde .
Overskrift : Kunne De ikke f lyst til straks at bne ?
bne hvad , flasken ?
<P>
Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder har bnet flasken  Diskriminering af kvinder i reklamer  .
I hvilken grad betnkningen rammer plet i reklamebranchen , har man allerede kunnet lse i nogle artikler .
Det har i vrigt altid vret sdan , ogs da vi for 10 r siden forelagde en betnkning om kvinder og medier med et kapitel om  kvinder og reklame  .
<P>
Forblffende nok kom den frste kritik netop fra medlemmer af Det Tyske Reklamerd , selvom det selv udver kontrollen og slet ikke gr det s drligt endda i international mlestok , sdan som de eksempler , som det selv har ptalt eller krvet plagt en vis hensyntagen , viser .
Rrer man her ved noget helligt ?
Jeg mener , at sprgsmlet er berettiget .
<P>
Reklamerne er i lbet af rene blevet heftigere og grovere .
Eksemplerne viser det , og den fremstilling af kvinder , men sommetider ogs mnd , som jeg har set , som kvinderne opfatter som umyndiggrende , og som , svidt jeg har set , ofte ikke str i forbindelse med det lovpriste produkt eller er forsynet med bemrkninger , der er mere eller mindre fyldt med hentydninger , gr ogs ondt p kvinderne .
De fremmer diskrimineringen af kvinder som disponible sexobjekter eller , i mere harmlse klichfremstillinger , den stadig ikke accepterede kvinderolle i den moderne verden .
Den strste gruppe klager , der indsendes til reklamekontrolorganisationer , vedrrer kvindebilledet , og det betyder ikke noget , at der kun foreligger ganske f officielle ptaler , for 90 % af de kritiserede billeder eller fotos bliver trukket tilbage inden .
<P>
Vi har set i disse uger , hvordan mediernes formidling virker , og det er ikke til at se enden p det .
Man kan ikke handle , som om man altid har haft en skarp opdeling af disse ting .
Kvinders rettigheder er menneskerettigheder .
Det har bde verdenskvindekonferencen i Beijing og isr menneskerettighedskonferencen i Wien vist os .
De nationale reklamebestemmelser og reklamekontrolinstanserne i de enkelte medlemsstater er meget forskellige .
Den nationale lovgivning og EU-lovgivningen beskytter ikke mod en nedsttende fremstilling af kvinder via mediernes budskaber .
Fjernsynsdirektivet f.eks. indeholder ingen definition p knsdiskriminering .
Med den stigende mnge grnseoverskridende udsendelser af kommerciel reklame , men ogs af voldsudsendelser , str reklamedisciplinen , som hidtil har vret baseret p kontrolmekanismer , over for nye udfordringer .
Denne udtalelse nsker mere klarhed og anbefaler , at nationale huller i reklamekontrollen lukkes , at reklamedisciplinen skal udvikle sig konvergerende i hele EU , og at den nuvrende sammenslutning af europiske reklamedisciplinre instanser udvikler sig til et gte europisk reklamekontrolorgan p lngere sigt .
<P>
Denne udtalelse anbefaler desuden , at der dannes et rdgivende europisk medierd bestende af reprsentanter fra Europa-Kommissionen og den europiske reklameindustri , der kunne udarbejde et udkast til en kodeks mod diskriminering i reklamer .
Noget , som i vrigt slet ikke er et ukendt fnomen i disse udvalg .
Sdan skal man ogs kunne forst et forslag om en etisk kommission , der arbejder parallelt med de nationale fjernsynsrd .
<P>
Vi vil gerne , som ogs dengang , opfordre til , at der udsttes en pris for den bedste europiske reklame i vores forstand med henblik p at fremme et realistisk kvindebillede i reklamer .
Kvinderne i reklamebranchen br dog ogs anspore sig selv til at yde en strre indflydelse p produktions- og beslutningsprocessen og til at oprette alternative reklamebureauer , der bringer smarte reklamer for p den mde at bidrage til , at kvindebilledet i reklamerne i strre og strre grad flger mottoet om mangfoldige roller , originalitet og nutidens kvinders kreativitet , og at der endelig siges farvel til myten  ngen hud er det bedste trkplaster  .
<P>
Vi ved , at denne betnkning ikke glder alle , og jeg ved ogs , at det er en flsom branche , men vi i kvindeudvalget - og vi har hrt en rkke andre eksempler her til morgen - br tage disse temaer op og p denne mde gre opmrksom p , at netop disse ting ikke lngere m finde sted .
Der findes s mange mder at fremstille kvinder p - kvinder i deres mangfoldighed , i deres arbejde .
Det br reklamebranchen med dens million- og milliardbelb lige tnke p .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand ! Kvinder er ikke en vare , som enhver mand kan kbe .
Men indtil nu har man haft det indtryk . Det er ikke produktet , men den ngne hud , der bliver sat i scene som den reklamebrende del .
Allerede i 1995 stillede jeg et beslutningsforslag om at undersge diskrimineringen af kvinder i reklamer i en betnkning .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder arbejder nu med sagen i form af Lenz-betnkningen .
Men for os drejer det sig ikke om moral , det vil jeg gerne sige helt klart , og slet ikke om censur , vi nsker ikke at censurere reklamebranchen , men vi nsker , at der overholdes visse minimumsstandarder til beskyttelse af kvinders vrdighed .
<P>
Det drejer sig om transformationen af FN-konventionen om enhver form for diskriminering af kvinder .
Vi har brug for en adfrdskodeks - hvilket fru Lenz har redegjort for - der gr videre end den frivillige selvkontrol inden for reklamebranchen .
Med et marked p ECU ca . 250 milliarder p verdensplan er der fare for , at man overskrider grnser , at man viser chokerende billeder , ngen hud , og at alle midler er tilladte i bestrbelserne for at f et stykke af kagen .
<P>
I tilfldet med en stor , verdensomspndende mineralvandsfabrikant i Belgien har vi ungteligt ogs kunnet se , hvilken magt de kvindelige forbrugere har .
Koncernen afbildede tre kvinder med ngne bryster p store plakatvgge , som kun dkkede brystvorterne med nvnte firmas flaskekapsler .
<P>
P grund af protester fra kvindeudvalget og en truende boykot fra de europiske kvindeforbund trak firmaet denne reklame tilbage .
Som sagt : Kvindelige forbrugere har stor magt her .
Men vi som Parlament har ogs et stort ansvar .
Amsterdam-traktaten giver os et strre behov for handling takket vre ikke-diskrimineringsklausulen .
Vi har mulighed for at gribe ind - og Lenz-betnkningen er kun et bidrag i denne forbindelse - og udrette noget inden for konceptet ligestilling mellem mnd og kvinder .
Vi m ogs udvide vores arbejde til andre omrder af de nye medier .
Det er ikke kun reklamerne , der skal overholde princippet om ikke-diskriminering , men ogs de andre omrder .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , rede kolleger ! Reklamer , der benytter sig af sexistiske stereotyper og misbruger kvindekroppe som blikfang , nr der udbydes produkter , er diskriminerende , da de krnker kvindernes vrdighed som mennesker .
Den mlrettede flertydighed af tvetydige tekster , de provokerende fremstillinger af blottede kvindekroppe , kan ikke tolereres . Her er det ikke altid muligt at trkke entydige grnser mellem erotisk fremstilling , ledsaget af stetiske fotos , og pornografiske sager .
I Den Europiske Unions medlemsstater har man netop p grund af forskelige kulturelle syn en forskellig bedmmelse af , hvad der ikke m siges , hvad der ikke m lses , eller hvad der ikke m vises .
Men det kan ikke afholde os fra at finde frem til flles europiske bestemmelser . Selv ikke , hvis vores anstrengelser skulle blive diskrediteret som snerpede , tilbagestende eller endda som gammeldags .
<P>
Jeg anser det for gammeldags og stvet , nr kvinder reduceres til kun at have objektfunktion i reklamerne .
De har i lang tid mestret de forskelligste opgaver med stor kompetence , lige fra psykologi i hverdagen , over ledelsesmssige kvaliteter p arbejdspladsen til engagement inden for politik , kultur og samfund .
Det er en tillokkende opgave for reklamebranchen at beskrive denne realitet interessant og sttter budskabernes overbevisningsevne .
<P>
Der findes nationale bestemmelser for aktrerne inden for reklame og kommunikation .
Selvom de ikke altid er opstet p helt frivillig basis , omfatter de dog styrings- og kontrolmekanismer .
Det Tyske Reklamerd , der netop er fyldt 25 r , har sledes ydet effektive bidrag til egenansvarlighed , bl.a. i form af offentlige ptaler og alvorlige ptaler i tilflde af gentagelse .
De steder , hvor en kontrol er effektiv , er der ikke behov for yderligere lovbestemmelser .
Vi mangler dog stadig en europisk etikkodeks , og vi mangler nationale pagter .
<P>
Kvindediskriminerende reklame skal forhindres , fr den udsendes , og fr den trykkes .
Derfor skal der ydes et stykke sensibiliseringsarbejde hos dem , der laver reklamerne .
Jeg har i mere end 20 r arbejdet som kreativ kraft inden for reklame .
Vi arbejdede p at vkke opmrksomhed p en positiv mde , p at viderebringe produktider og kommunikative indhold i overensstemmelse med mlgruppen , p at opn sympati og accept for vores produkter og udsagn og p at udlse kbshandlinger , men uden at gribe til klicher , uden at producere pinlige hentydninger og uden at diffamere nogen .
Det var og er en intellektuel udfordring for den kreative kraft og kunderne .
<P>
Den excellente og detaljerede betnkning af Marlene Lenz og den hring i Udvalget om Kvinders Rettigheder , som hun har taget initiativ til , viser tydeligt , at vi fortsat m arbejde for transformeringen af ikkediskrimineringserklringen .
Det glder isr , efter at vigtige passager er blevet optaget i udkastet til Amsterdamtraktaten .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , jeg takker Dem og jeg skal straks sige , at jeg vil stikke en kp i hjulet .
Fr jeg lfter slret , vil jeg dog komme med en forsonende erklring .
Som mange andre er ogs jeg enig og solidarisk med ethvert tiltag til fordel for ligestilling og imod ethvert middel eller enhver voldshandling , der rammer kvinder .
Det forekommer mig meget betydningsfuldt , hvilket ogs andre medlemmer har gjort opmrksom p , at det er mnd , der kommer med disse erklringer , for netop at undg , at der i disse problematikker dukker mistanker om omvendt knsdiskriminering op .
<P>
Jeg nsker dog ikke at overreagere , og det forekommer mig , at der i denne betnkning , allerede i kraft af dens titel , hvor der tales om diskriminering , men isr i dens tone og i visse af dens passager , er en risiko for det .
Jeg vil sige , at man rammer ved siden af mlet , nr man skyder s tilfldigt og voldsomt . Der er en voldsomhed mod volden , som ligner et paradoks .
I dette tilflde og p dette omrde br ordet diskrimination ses fra mindst to sider .
<P>
For det frste : Det siges , at man knsdiskriminerer kvinden i visse reklamer . Det er der ingen tvivl om .
Men samtidig diskrimineres manden .
Han reduceres til et passivt og dumt element i denne kvindelige diskrimination .
<P>
For det andet : Manden er stadig oftere hovedperson i lignende reklamer .
Tnk p de tvivlsomme , knslse handyr med dunet brystbehring og p de muskelsvulmende uhyrer , som bliver stadigt mere fremtrdende .
En af betnkningens forudstninger , nemlig argumentet om  rolleklicher , hvor mndene beskrives som erhvervsaktive , med talent for handel og produktive og kvinderne derimod som huslige , afhngige og passive , ( som ) ikke svarer til samfundsrealiteterne i Europa  er i sig selv forkert .
<P>
Men dette svarer ikke engang til reklamens virkelighed .
Prv engang at se p en moderne reklame , og lad os nu ikke standse ved reklamens barndom .
<P>
Alts skal ligestillingen ogs i denne sag forsvares fuldt ud . Det er imidlertid ndvendigt at vre p vagt , der hvor visse reklamer krnker den gode smag og overskrider grnsen til det pornografiske .
Men dette glder bde for kvinder , for mnd , for brn ; ja , for alle .
<P>
Desuden er der ikke altid vold forbundet med kvinder i reklamer .
Det str dybest set kvinden frit for at acceptere den rolle , hun fr tilbudt , og der er en k af kvinder - g selv hen og se foran reklamebureauerne - som nsker at udve dette erhverv .
Desuden er det op til kvinderne at bestemme , hvordan og hvor smagfuldt de nsker at udve det .
Kvinden klarer sig , nr alt kommer til alt , overbevisende , der hvor hun forstr at forene sknhed og intelligens .
<P>
Hvis vi er opmrksomme p relationen mellem budskab og seer og isr p rollefordelingen i reklameindslagene , vil vi se , at det altid er manden , som har dummepeter-rollen . Han bliver vist som en slave , fanget af det blndende lys fra kvindehud , som altid stilles til skue med ptaget naivitet , ja , men ogs af og til med ynde , lad os bare indrmme det .
<P>
Hvis nogle mnd foretager et valg , bare fordi en kvinde afslrer en smule hud , s mener jeg , at det i den situation er manden , som bliver til grin .
Alts , hr. formand , hvis De tillader mig at afslutte emnet , som , og det er jeg klar over , i og for sig er meget alvorligt , beder jeg med en snert af ironi om en betnkning imod diskrimination af manden som ufrivilligt offer for kvinden i reklamen .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg tror , at det bliver svrt for Parlamentet at imdekomme Deres anmodning , men det er da i orden at stille sdan et forslag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Larive">
Hr. formand , den noget krampagtige atmosfre i den oprindelige Lenz-betnkning er heldigvis for en stor del forsvundet .
Jeg kan f.eks. vanskeligt forestille mig reklame for lingeri , uden at der benyttes en kvinde , og Winny Ewing sagde netop til mig : Kvinder ser nu engang pnere ud end mnd .
<P>
Men o.k. , jeg synes , at en masse reklamer , f.eks. for vaskemidler , er temmelig dumme , og det er der mange andre , som ogs synes .
Men er det reklamesektorens opgave at udfre banebrydende arbejde ved at ndre knsrollemnstrene ?
Jeg tror , at hvert land har den reklame , som det fortjener .
Og hvis denne reklame ikke flger nye udviklinger eller opfrer sig uvrdigt , s har forbrugerne mod og " kvindehjerte  nok til at afvise den , for mere end halvdelen af forbrugerne bestr af kvinder .
Denne pressefriheds grnser , denne ytringsfriheds grnser , ligger for liberale ved diskriminering , krnkelse af menneskets vrdighed og ved overfldig udnyttelse af menneskets krop .
<P>
Dette er moralske grnser , men der er ogs en masse lovmssige grnser .
Til overflod . National lovgivning , selvregulering , europisk lovgivning , Det Internationale Handelskammers adfrdskodeks , EASA og artikel 19 i FNkonventionen om borgerlige og politiske rettigheder .
Og sledes blev , med rette , den berygtede Perrier-reklame forbudt .
<P>
Behandler denne Lenz-betnkning s et ikke-eksisterende problem ?
Til dels , for det er da godt , at EuropaParlamentet henleder opmrksomheden p dette problem , men jeg tror ikke , at vi har brug for en ny lovgivning , og at vi har brug for harmonisering af national lovgivning .
Jeg tror ikke , at vi har brug for et europisk medierd , som koncentrerer sig specifikt om diskriminering og om etniske udvalg , og derfor stemmer min gruppe imod punkt 15 , 20 og 23 , og vi har stillet ndringsforslag med henblik herp .
<P>
Den opfordring , som fru Lenz retter til reklamesektoren , er berettiget : Flere kvinder i beslutningstagningen , nationale kodekser skal gres mere tilgngelige , bedre klageprocedurer , og EASA skal som et virkeligt europisk selvkontrollerende organ udarbejde minimumnormer med hensyn til ikke-diskriminerende reklame og f disse overholdt .
S har vi ikke brug for ekstra lovgivning .
Hvis reklameverdenen virkelig lytter til forbrugerne , alts disse mange kvinder , s bliver der uden lovgivning og alle mulige kodekser af sig selv lavet menneskevrdig reklame , som tager hensyn til den selvstndige moderne mands og kvindes behov .
<SPEAKER ID=53 NAME="Van Dijk">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige , at jeg betragter det som et frste signal om " mainstreaming  , at kvindeforhandlingerne ikke kun flges af n kommissr , men af flere kommissrer , og at vi ogs fr svar af andre kommissrer .
For s vidt angr kvinder i reklamer , m jeg dog sige , at det absolut er kvindebevgelsens fortjeneste , at der i de forlbne r ogs er dukket sexede mnd op .
Chippendale-agtige mnd er anvendt i reklamer .
Om det nu er det rigtige billede af mnd , kan i hj grad drages i tvivl , for disse Chippendales mder man heller ikke hver dag .
Nr man ser sig omkring her i Parlamentet , m man da lede meget lnge , og der er trods alt temmelig mange mnd her i Parlamentet .
<P>
Kort sagt , reklame giver et meget forvrnget billede af virkeligheden , og det er naturligvis ogs reklamens ml .
Jeg m rligt sige , at jeg ikke synes , at censur er egnet , heller ikke nr det drejer sig om reklame .
Det er naturligvis sandt , at det stereotype billede af kvinder stadig forekommer temmelig ofte , selvom der er sket en forbedring .
Og brugen af dette stereotype billede m godt begrnses noget . Jeg synes , at det gr for vidt at sige , at reklameverdenen ikke behver udfre noget banebrydende arbejde her .
Naturligvis m reklameverdenen godt udfre banebrydende arbejde , og det ville ogs vre godt , hvis kvinder i meget hjere grad begyndte at blande sig i fremstillingen af reklamer og selv p denne mde ville yde et bidrag til , at billedet af kvinder i reklamer ndres .
Alts ingen censur , men selvkontrol og adfrdskodekser .
P denne mde tror jeg alligevel , at vi kan fortstte de fremskridt , som vi har gjort p dette omrde .
Og disse fremskridt er virkelig stadig ndvendige , for det gr stadig ikke godt nok inden for reklamer .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , ved indgangen til det 21. rhundrede udnyttes kvindekroppen ofte gratis til at fremme salget af varer , s andre kan opn en fortjeneste .
Man kan jo sprge sig selv , hvorfor Diana , Prinsesse af Wales , egentlig blev forfulgt overalt : for at andre kunne tjene penge p hende .
Kvinder fremstilles stadig som stereotyper , omend der er kommet et par nye stereotyper til .
Det er et europisk anliggende .
Det har satellit- og kabel-tv srget for .
Det str slemt til i de fleste europiske lande , og nogle steder er situationen forfrdende .
Vi hrte tidligere fra en borger fra et af dem .
Mange reklamer gr langt videre end det erotiske over i det pornografiske med overtoner af vold og sadisme .
Denne type reklamer er nedvrdigende for alle kvinder .
Det er nedvrdigende for os alle sammen og for vores dtre .
Det berver os vores individualitet og vores menneskelighed .
En stereotyp fremstilling af kvinder er meget farligere end stereotypisering af mnd .
Det tilskynder kvinder til at sge det perfekte med konsekvenser som f.eks. spiseforstyrrelser .
Vi har for nylig set et eksempel .
Den aktuelle lovgivning og selvregulering er utilstrkkelig .
Alle de forskellige pagter og konventioner er utilstrkkelige .
Fru Lenz ' forslag vil bidrage til en forbedring af situationen .
<P>
Kolleger , det er aldrig populrt blandt de , der forstr at tjene penge , at tale om moral i forbindelse med lukrative forretninger .
De vil ikke hre om de moralske aspekter .
Men moral betyder noget for de mennesker , vi reprsenterer .
Jeg hber derfor , at dette vil blive taget alvorligt , og at alle grupper vil sttte fru Lenz ' betnkning .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Monfils">
Hr. formand , denne betnkning er foruroligende for ytringsfriheden .
Den slr nemlig ikke kun til lyd for reklamebranchens selvregulering , som i vrigt har eksisteret lnge ; den gr endnu lngere , idet den vurderer , at man kan begrnse ytringsfriheden for at beskytte den offentlige moral .
<P>
Hvad er dette for et begreb , som i vrigt ikke optrder i den europiske menneskerettighedskonvention !
Hvad er dette for et nske om at skride ind , ikke over for en klar og prcis krnkelse af sdeligheden , men over for en almindelig social adfrd , som det ville vre forbudt at overtrde , og som oven i kbet defineres p europisk plan af en eller anden politisk instans , til trods for , at man i de nordlige og de sydlige lande ser forskelligt p disse sager .
Det var p den mde , at integrismen begyndte i Europa fr i tiden , og det er p den mde , at den begynder i et stort antal lande i dag .
<P>
Endelig forekommer denne betnkning mig at vre lidt ude af trit med tiden .
Det er ikke kun kvinden , der fremstilles i reklamerne , men ogs manden .
Den nyeste reklame fra Dae Woo forestillede i vrigt en mand og en kvinde i njagtig samme stilling og i samme nsten ngne tilstand .
I dag i Belgien fremviser Crdit lyonnais i aviserne billedet af en ngen mandekrop .
Ogs her skal man stte tingene i perspektiv .
Det kan vre irriterende for kvinder , for alle kvinder , ikke at vre nogen Venus af Botticelli , men det er lige s irriterende for mndene ikke at vre nogen David af Michelangelo eller Apollo af Praxiteles .
Den ydre sknhed , hvis misbrug kritiseres i punkt 10 , har altid vret og vil altid vre et argument i talrige forhold .
<P>
Tillad mig at slutte med at citere en passage fra Amlie Nothombs bog " Attentat  , hvor hun skriver : " Da Quasimodo bliver forelsket i Esmeralda , har man lyst til at rbe til den sknne : Lad vre med at interessere dig for hans ydre !
Men hvad andet havde han , Quasimodo , gjort , end at interessere sig for sknhedens ydre .
Han burde blive forelsket i en tandls , gammel kone .
Frst da ville han vre trovrdig .
Men i stedet er hans hjertes udvalgte en pragtfuld sigjnerkvinde , som det er alt for let at forelske sig i  .
<P>
Heldigvis ndrer denne betnkning ikke tingenes tilstand .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , jeg er glad for Formandskonferencens beslutning om , at vi skal diskutere de fire betnkninger fra Udvalget for Kvinders Rettigheder samlet en tirsdag formiddag , og jeg anerkender vigtigheden af de behandlede temaer .
Det er et meget positivt signal , som betyder , at det store arbejde , som mange af os har gjort , og som der p et tidspunkt var modstand imod , og som desuden blev undervurderet , begynder at give resultater , og at opmrksomheden p disse temaer ikke svkkes . Tvrtimod kan man fastsl det modsatte , at kvindernes krav er ved at blive almindelig og sund fornuft .
<P>
Sdan er det endnu ikke hvad angr synet p kvinden i reklamer og i det hele taget i massemedierne .
Trods Europardets anbefalinger , Rdets resolutioner og Parlamentets beslutninger , som er baseret p fundamentale principper i internationale konventioner og pagter , og trods kvindeorganisationernes militante engagement og beslutningerne om ligestilling i vores lande , ministerier og udvalg , fortstter brugen af kvindekroppen ved salg af forbrugsvarer , fortstter det stereotype billede , der er knyttet til den formodede traditionelle kvinderolle , med at tilsvine husmure , tv-udsendelser , avissider og ugeblade .
I Italien har to intellektuelle tidligere venstreorienterede ugeblade i revis stdigt fastholdt den modbydelige vane at f hje oplagstal ved at smkke ngne piger p forsiden ; for nylig har en direktr oven i kbet polemisk udtalt , at forsget p at bruge ngne mnd har fet salget til at dale .
<P>
I mellemtiden fortstter - og det er bagsiden af medaljen , hvad angr forholdet mellem kvinden og massemedierne - besvrlighederne . Det er nsten umuligt for de organisationer og ministerier , som arbejder for kvinders rettigheder , at udbrede kendskabet til deres initiativer .
Vi kan konstatere , at de radio- og tv-stationer , der normalt transmitterer vigtige debatter , ikke er til stede her i dag , selvom forhandlingen er placeret p et gunstigt tidspunkt .
Mere end halvdelen af europernes rettigheder interesserer ikke de europiske massemedier .
Mske hvis en af os , helst en ung og smuk , havde talt ngen ...
s mske !
<P>
Det er alts yderst belejligt , at fru Grner har henledt Unionens opmrksomhed p dette stadig helt ulste problem , og at fru Lenz i sin betnkning foreslr medlemsstaterne at lave love og reklamebranchen at vedtage adfrdskodekser , samt at hun prsenterer en rkke vigtige forslag for Kommissionen , forslag , som jeg hber kommissr Flynn vil se nje p .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , ud fra et videnskabeligt synspunkt anser semantikken i dag reklamesproget som et srdeles effektivt kommunikationsmiddel .
Nu om dage m man mere end nogen sinde tidligere erkende , at en reklame er udtnkt , udformet , udfrt for at forfre , for at blive accepteret , for at f millioner af mennesker til at handle p en bestemt mde .
Vi m huske p , at disse billeder og sloganer er meget grundigt gennemarbejdet , overvejet , planlagt med det forml at bevge , at overfalde psykologisk , at pvirke , og over for dem reagerer vi mennesker som tlmodige og forsvarslse subjekter .
Alts kan man p en vis mde tale om ptvungne visuelle , lydmssige , farverige og sensuelle vidundere .
Sdan er nutidens reklamer i en medieprget tid .
Reklamen kan i dag skabe vidundere , men den kan ogs skabe afskyeligheder .
Den er et meget kraftigt instrument - det ved vi - og sagen er , at dette kraftige instrument ikke burde st i modstrid med visse principper .
Faktum er , at dette instrument ogs skal st til rdighed for menneskets gode hensigter og , hvorfor ikke , for ligestillingen mellem mnd og kvinder .
<P>
Pas p , kre kommissrer , for det er uforsteligt , at vi nogle gange bearbejder teksten til love og standarder til mindste detalje og derefter lader en giftig , diskriminerende reklame blive indsprjtet i venerne med budskaber , der tiltrkker tusinder og millioner af europere .
Endvidere skal vi vre opmrksomme p , at gentagelsen af diskriminerende budskaber effektivt vedligeholder diskrimineringen .
Det er derfor et godt jeblik til uden moraliseren eller censurering , som vi ikke nsker , at sige , at , hvad angr mennesket , glder ikke alt i dette varernes Europa , og at nogle forsger at gre kvinden til en handelsvare .
Vi har de politiske mekanismer til at sige nej !
Derfor er denne betnkning et fremragende initiativ fra Europa-Parlamentet til at indlede en politik , som skal vre aktiv , antidiskriminerende og til fordel for ligestilling .
<SPEAKER ID=58 NAME="Flynn">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke EuropaParlamentet for dette initiativ og i srdeleshed fru Lenz for hendes fremragende arbejde .
Kommissionen er fuldt opmrksom p vigtigheden af at beskytte kvinder mod diskriminering i reklamer og p behovet for at opn den rette balance mellem respekt for ytringsfriheden som grundlggende rettighed og respekten for menneskevrdigheden .
<P>
Betnkningen stter fokus p en rkke vigtig emner , og det bifalder jeg .
Den indeholder meget konstruktive forslag , hvoraf de fleste er i trd med tilrettelggelsen af Kommissionens politikker og aktiviteter p dette srlige omrde .
Parlamentet insisterede ligesom Kommissionen p , at der skulle indfjes en anti-diskrimineringsparagraf i den nye traktat , og krvede isr , at diskrimineringskategorierne skulle omfatte diskriminering imod kvinder .
<P>
Artikel 6 A i udkastet til Amsterdam-traktaten er en imdekommelse af denne anmodning og giver mulighed for hensigtsmssig handling p ovennvnte omrde .
Jeg vil ogs gerne minde Parlamentet om Rdets og Parlamentets direktiv 97 / 31 om samordning af tv-spredningsvirksomhed , der blev vedtaget i juni , og som er det vigtigste europiske instrument vedrrende tv-reklamer .
I henhold til dette direktiv m knsdiskriminering ikke forekomme i reklamer .
Integreringen af knsaspektet i mediepolitikken er et af prioritetsomrderne i Kommissionens mainstreamingpolitik .
Det fjerde program om lige muligheder for kvinder og mnd omfatter konkrete foranstaltninger .
<P>
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og nationale instanser til at udveksle information og erfaringer .
Kommissionen nsker ogs ligelig deltagelse af kvinder og mnd i beslutningstagningen i reklamebranchen og i medierne for at styrke kvinders indflydelse p dette omrde .
Der er planlagt et mde senere p ret for hovedaktrer , eksperter og ikke-statslige organisationer i mediebranchen med henblik p en viderebygning p gode erfaringer .
<P>
Fru Lenz ' forslag om at inddrage reklamer i vores undersgelser er taget ad notam .
Kommissionen sttter en overordnet undersgelse af fremstillingen af kvinder i reklamer og medier og tilskyndelsen til samarbejde mellem faglige organisationer , kvindeorganisationer og projektledere , der er aktive p fllesskabsplan .
Vi kan ikke svare positivt p anmodningen om indstiftelse af en europisk reklamepris , men NIKI-prisen , hvortil Kommissionen yder sttte , og som har til forml at forbedre fremstillingen af kvinder i fjernsynet , uddeles igen i r for god praksis i reklamebranchen .
<P>
Endelig vil Kommissionen nje undersge forslaget om at nedstte et rdgivende udvalg for alle medier med det sigte at udarbejde en norm for reklamebranchen med henblik p at udrydde alle former for diskriminering .
I denne forbindelse vil jeg gerne minde Parlamentet om , at det nye fjernsynsdirektiv giver mulighed for nedsttelse af et kontaktudvalg ledet af Kommissionen og bestende af reprsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik p at lette gennemfrelsen af direktivet .
Kommissionen kan undersge muligheden for at etablere en undergruppe under udvalget , der kunne f til opgave at udarbejde en sdan norm , og dette ville vre et eksempel p knsmainstreaming .
<P>
Vi ved alle , at ligestilling ikke bliver en realitet i praksis , fr der er sket en fundamental ndring p mange omrder , ikke mindst i relation til ider , holdninger og fremstillinger i medierne .
S Kommissionen vil fortstte og styrke sine tiltag i denne retning under hensyntagen til Parlamentets forslag .
Jeg takker alle , der har bidraget til forhandlingen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=60 NAME="Eriksson">
For at tydeliggre , at jeg fremlgger et mundtligt ndringsforslag , meddelte jeg i plenumdebatten , at det drejer sig om maksimalt uheld i den administrative behandling .
Det er derfor , jeg virkelig hber , at De virkelig lytter nje , og at De ogs sttter mig i mit ndringsforslag .
Jeg vil ogs ppege , at begge ndringsforslag er kontroversielle , ikke bare i dette kammer , men at de flges med meget stor spnding af vores vlgere uden for kammeret i alle medlemslande .
<P>
Med mit ndringsforslag ville punkt 14 lyde som flger :  anmoder om , at kommissionens program mod kvindehandel , som sigter til seksuel udnyttelse , og mod vold mod kvinder , ikke skal begrnses til informationsaktiviteter og prostitutionsforebyggende aktiviteter , men at de ogs skal indbefatte sttte til initiativer til gentilpasning af ofrene og aktivt arbejde mod pornografi og prostitution .
Det er sledes tillgget " og aktivt arbejde mod pornografi og prostitution  , der er mit mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , denne diskussion er blevet frt indgende i Udvalget om Kvinders Rettigheder , og jeg tror ikke , at vi kan acceptere noget ndringsforslag i mundtlig form i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Medmindre der gres indsigelse , stter jeg ordfrerens mundtlige ndringsforslag til punkt 14 under afstemning .
<P>
( Flere end 13 medlemmer rejste sig for at gre indsigelse , hvorved Parlamentet afviste anmodningen om at stte det mundtlige ndringsforslag til punkt 14 under afstemning )
<P>
Om punkt 17
<SPEAKER ID=63 NAME="Eriksson">
Med mit ndringsforslag ville punkt 17 alts lyde som flger :  byder initiativer i nogle medlemsstater velkommen til , ud over effektive straffe , at udvikle programmer for gerningsmnd , som frer til , at mnd tager ansvar for deres handlinger , og efterlyser strre indsatser fra alle medlemsstater for at vedtage sdanne initiativer  , og s med mit tillg derefter , for eksempel kriminalisering af de prostitueredes kunder .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Medmindre der gres indsigelse , stter jeg ordfrerens mundtlige ndringsforslag til punkt 17 under afstemning .
<P>
( Flere end 13 medlemmer rejste sig for at gre indsigelse , hvorved Parlamentet afviste anmodningen om at stte det mundtlige ndringsforslag til punkt 17 under afstemning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=65 NAME="Caudron">
Dette forslag om at ndre direktivet om vildledende reklame , ved at indfre nogle bestemmelser angende sammenlignende reklame , er jeg tilfreds med af mere end n grund .
<P>
Dette forslag om flles beslutningstagning er resultatet af et frugtbart samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet .
Denne tekst gr i retning af en ndvendig harmonisering p reklameomrdet , og det endelige resultat af denne beslutning forekommer mig at vre afbalanceret .
<P>
Indfrelsen af den sammenlignende reklame skal gre det muligt at give forbrugerne en bedre information , og dette er grunden til , at jeg altid har kmpet herfor .
De ndringer , der er blevet foreslet af Parlamentet og godkendt af Kommissionen , begrnser misbruget , og heri forstrkes de allerede eksisterende bestemmelser om vildledende reklame .
<P>
Eftersom Kommissionen har afslet at indfje oprettelsen af et europisk kontrolorgan i dette direktiv , er det vigtigt , at forbrugerbeskyttelsesorganisationerne involverer sig i at kontrollere plideligheden af tests p fllesskabsplan .
Det vil tilkomme de politisk ansvarlige fra de forskellige medlemsstater at opfordre til uafhngige skridt i den retning .
<P>
Der vil komme en dag i en nr fremtid , hvor sprgsmlet om dette europiske kontrolorgan skal tages op til overvejelse igen .
<P>
til forslaget til forordning om den flles markedsordning for vin
<SPEAKER ID=66 NAME="Wibe">
Jeg stemmer imod dette dokument .
Jeg mener , at et marked med et stttesystem til vinproduktion i det hele taget er forkert .
<SPEAKER ID=67 NAME="des Places">
Vores gruppe har fremsat to ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Kommissionen nskede nemlig at yde sttte til fremstillingen af rektificeret koncentreret druemost i vinavlszonerne III .
De vinproducerende regioner Languedoc-Roussillon , Provence-Alpes-Cte d ' Azur og Midi-Pyrnes blev direkte berrt af denne beslutning .
<P>
Vores gruppe glder sig over resultatet af afstemningen om disse to ndringsforslag , som blev nsten enstemmigt vedtaget af de europiske parlamentsmedlemmer , og beklager , at Kommissionen nsker at foretage ndringer af indholdet ved hjlp af en forordning , der tilsyneladende er " harmls  .
Er det ndvendigt at minde Kommissionen om , at vi stadig venter p , at den kommer med et nyt forslag til en reform af den flles markedsordning for vin ?
I forret 1995 drftede , vedtog og ndrede Europa-Parlamentet Kommissionens frste forslag .
<P>
Med sit forslag nskede Kommissionen at genskabe debatten om trsukring og tilstningen af rektificeret koncentreret druemost .
Under den frste drftelse svarede Kommissionen Rdet , at den afventede EuropaParlamentets udtalelse , fr den kunne ndre sit forslag .
Europa-Parlamentets samlede medlemmer var opmrksomme , og stemte nej til dette forslag fra Kommissionen .
<P>
Gruppen for Nationernes Europa kan kun vre tilfreds med resultatet , og takker alle Europa-Parlamentets medlemmer for deres sttte til disse ndringsforslag .
<P>
til indstilling af Simpson ( 4-0271 / 97 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Donnay">
Europa-Parlamentet udtaler sig om en tekst , der er meget vigtig for fremtiden for de offentlige tjenester i Europa .
<P>
Udviklingen af Den Europiske Union frer til en uundgelig udbredelse af de store kommercielle offentlige tjenester , hvad enten der er tale om telekommunikation , postvsenet eller luft- og jernbanetransport .
Det er en nskelig og nyttig udvikling , bde set i lyset af den stigende konkurrence p verdensplan , og med henblik p at skabe et udbud af tjenester , der til stadighed bedre tilpasses de behov , som disse tjenesters brugere og kunder har .
<P>
Postvsenet er en betydelig sektor i Europa .
Postomdelingen i Unionen omfatter cirka 80 milliarder genstande om ret , hvoraf de 3 milliarder distribueres medlemsstaterne imellem , hvilket udgr en omstning svarende til 1 , 3 % af Fllesskabets BNP og 1 , 5 millioner arbejdspladser .
<P>
Denne udveksling af post inden for Fllesskabet hindres i dag af de meget store forskelle mellem de nationale postvsener , bde med hensyn til omdelingstid og tariffer .
Det er derfor tvingende ndvendigt at indfre en fllesskabslovgivning med henblik p at bne dette marked og give det den fleksibilitet , der er ndvendig for dets udvikling .
<P>
Vi har dog ogs en strk forpligtelse til at bevare den offentlige tjenestes nd og praksis , som p srlig vis er en del af de europiske borgeres hverdag .
Vi har endda muligheden for i dag at opstille en definition for en offentlig tjeneste p europisk vis , takket vre drftelsen af tekster af et sdant omfang .
En offentlig tjeneste , som er konomisk konkurrencedygtig , som samtidig er en nglefaktor med hensyn til den fysiske planlgning , og som giver alle vores medborgere en vis kvalitetsservice .
<P>
Et eksempel , som jeg kender godt , er Frankrig .
Her foretager postvsenet dagligt 73.000 omdelingsrunder , hvoraf de 38.000 finder sted i kommuner med mindre end 10.000 indbyggere .
Postvsenet giver offentligheden mulighed for at benytte sig af 17.000 postkontorer , med n skranke pr . 800 indbyggere i landdistrikterne .
Inden for visse sektorer er det undertiden den sidste offentlige tjeneste , som stadig findes . Og dette eksempel glder sikkert ogs for et stort antal af Unionens andre medlemsstater .
<P>
Jeg tror , at vi i dag har fet lejlighed til p betydelig vis at udtale os om det europiske postvsens fremtid .
Det er for mit vedkommende den opfattelse , som jeg nsker at gre gldende , en opfattelse , som i stor udstrkning deles af Rdets flles holdning , hvilket jeg naturligvis glder mig over .
<P>
Brian Simpsons henstillingsforslag under andenbehandling gentager og styrker den forligsholdning , som Rdet efter lange forhandlinger vedtog enstemmigt i april sidste r .
Ordfreren angiver selv , at teksten til den flles holdning " i vid udstrkning afspejler Europa-Parlamentets retningslinjer  .
<P>
Desuden gr de ndringer , som ordfreren foreslr med hensyn til dette henstillingsforslag , ganske rigtigt i retning af en styrkelse og bevarelse af den offentlige tjeneste , og opfordrer til vedtagelsen af Rdets tilpassede holdning .
<P>
Der er flere punkter ved denne flles holdning , som det forekommer mig vigtigt at understrege .
<P>
Her drejer det sig for det frste om en gradvis og kontrolleret tilnrmelse til liberaliseringen af posttjenesterne .

<P>
Herefter stadfstes minimumsregler for den offentlige tjeneste med henblik p , at alle brugerne skal have lige adgang til posttjenesterne .
Derfor fastlgges en universel tjeneste , som er tilgngelig for enhver , p ethvert sted og til en overkommelig pris ; en tjeneste , som ligeledes garanterer postens neutralitet , fortrolighed , ukrnkelighed og hemmeligholdelse .
<P>
Endelig oprettes en srskilt tjeneste . Eksistensen af en sektor , som ikke er underkastet konkurrence , er nemlig uundvrlig for den universelle tjenestes levedygtighed .
<P>
Vedtagelsen af denne tekst giver os forudstningerne for at varetage den offentlige tjenestes interesser , alt imens vi giver denne forudstningerne for dens tilpasning og benhed med hensyn til markedets spilleregler .
<SPEAKER ID=69 NAME="Fayot">
Den flles holdning , som vi belaver os p at vedtage , er acceptabel for den offentlige tjeneste .
Holdningen baner vejen for en vis liberalisering for posttjenester og muliggr sledes , at der i en vis grad bnes for konkurrence , sdan som forbrugerne og virksomhederne nskede det .
<P>
Den flles holdning lader dog nogle vigtige omrder , ssom grnseoverskridende post og direct mail , vre forbeholdt det offentlige postvsens monopol .
Parlamentet har i sine forhandlinger taget hensyn til den fine balance , som man er net frem til i Rdet .
Faktisk har strstedelen af postministrene vret gunstigere stemt over for den offentlige tjeneste end Kommissionen .
Man m hbe , at det luxembourgske formandskab - reprsenteret ved fru Delvaux , som jeg takker for hendes klare og rlige velvilje over for det offentlige postvsen - snart vil kunne bringe denne sag i stand og afslutte proceduren i Rdet .
<P>
Endelig m man sprge sig selv , hvorfor den almgtige liberaliseringsblge , som Kommissionen har gjort sig til fortaler for , har mistet pusten med hensyn til postvsenet .
<P>
Nuvel , jeg tror , at en af de vsentlige grunde til dette er postvsenets vigtighed for den sociale samhrighed og den fysiske planlgning af det nationale omrde .
Postbudet bliver ofte tilbage dr , hvor strstedelen af de offentlige tjenester har trukket sig tilbage som flge af omkostninger og manglende rentabilitet .
<P>
Man m hbe , at denne pause i liberaliseringen og dereguleringen gr det muligt for beslutningstagerne at tnke efter , og for postvsenet til stadighed at forbedre sin service over for kunderne .
<SPEAKER ID=70 NAME="Wibe">
Jeg stemte for betnkningen .
Jeg mener , at ordfrerens ndringer vsentligt forbedrer kommissionens forslag , men jeg vil gerne klarlgge et synspunkt .
Udfrelsen af posttjenesterne er en  public-service  -virksomhed .
Erfaringerne fra andre virksomheder viser , at en deregulering ikke giver strre effektivitet , men oftest i stedet resulterer i stigende arbejdslshed og stigende regional ulighed .
<P>
til betnkning af Scapagnini ( A4-0268 / 97 )
<SPEAKER ID=71 NAME="Lindqvist og Olsson">
Atomkraft er en ikke en vedvarende energikilde .
Der er sket alvorlige atomkraftulykker p Three Mile Island og i Tjernobyl .
Atomkraftens affaldsproblemer er ikke lst .
Sverige har efter en folkeafstemning besluttet , at atomkraften skal afvikles .
En reaktor i Barsebck vil blive afviklet fr rigsdagsvalget i Sverige i september 1998 .
Centerpartiet har aktivt arbejdet for en afvikling af atomkraften i Sverige .
<P>
Beslutningen om lukning af atomkraftvrket i Tjernobyl skal fuldfres .
Efter vores opfattelse br EU ikke som kompensation for dette sttte opfrelsen af andre reaktorer .
Vi modstter os derfor EU-sttte til reaktorerne Khmenilitskij 2 og Rovno 4 i Ukraine og har p den baggrund stemt nej til resolutionen .
Vi sttter derimod indsatser p svel nationalt niveau som p EU-niveau , der forbedrer sikkerheden i eksisterende reaktorer .
Energisystemet skal snarest muligt overg til vedvarende og langsigtigt holdbare energikilder .
<P>
til betnkning af Azzolini ( A4-0252 / 97 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Novo Belenguer">
Jeg nsker hermed at fremfre vores gruppes sttte til Azzolinibetnkningen , da kulturomrdet fremmer den direkte og indirekte beskftigelse og styrker opretholdelsen og dannelsen af sm og mellemstore virksomheder med forbindelse til den kulturelle sektor og giver dermed forventninger om skabelse af arbejdspladser .
<P>
Jeg vil ligeledes fremhve , at turisme og kultur styrker hinanden og kan med vores sttte forge virkningen af strukturfondenes bidrag til beskftigelsen .
<P>
Desvrre udgr de kulturprojekter , der finansieres af Fllesskabets strukturpolitik , kun 3 % , hvilket er for lidt , hvis man tager hensyn til den indflydelse , som kulturen har p regionernes udvikling og til opnelse af en konomisk og social samhrighed .
Derfr br den fremtidige traktat om Den Europiske Union indeholde et afsnit , som styrker den direkte sttte til kulturprojekter og ger antallet af fllesskabsinitiativer til regionaludvikling med kulturelt indhold , hvis forml skulle vre at styrke bndet mellem strukturfondene og selve kulturaktionen .
<P>
Endelig vil jeg fremhve den vigtighed , som de lokale og regionale virksomheder fortsat skal have for gennemfrelsen af udviklingsstrategien i Den Europiske Union baseret p kultur og oprettelse af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=73 NAME="Novo">
Vi stemmer for Azzolini-betnkningen om forbindelsen mellem samhrighedsog kulturpolitik og beskftigelsesfremme af en rkke rsager , af hvilke vi fremhver flgende :
<P>
1.For frste gang forsger man en mere systematisk og sammenhngende behandling af de enorme muligheder , som bevarelsen af den kulturelle og naturmssige arv , hvad enten det er p landet eller i byerne , eller p nationalt , regionalt eller lokalt plan , og de kulturelle investeringer , i bredeste betydning , kan have for en bredygtig udvikling , for forsvaret af identitet , for kampen mod rkendannelse og udelukkelse.2.Betnkningen erkender det aktuelle efterslb og de nuvrende finansieringsformers mangler - srlig , hvad angr de kulturelle aktioner , der oven i kbet forvrres af en utilstrkkelig , ja sgar restriktiv regulering - som det er vigtigt at ndre s hurtigt som muligt , gerne allerede inden for den nuvrende finansieringsramme .
Altsammen uden at skade muligheden for at fremlgge forslag og vejledninger til at forbedre viden og ge samvirket mellem samhrigheds- , kultur- og beskftigelsespolitikken.3.Det anerkendes , men vi vil gerne understrege det for at gre det endnu klarere , at det er vigtigt at undg en for hj grad af sammenhng eller identifikation mellem turistindustri og kulturpolitiske tiltag .
Selv med en nskelig og nyttig forbindelse mellem turisme og kultur , vil det ganske givet vre delggende og dybt begrnsende , hvis sttten til kulturfremme betinges af eller underordnes turistindustriens strategier.4.Der peges p de konsekvenser , som budgetbegrnsninger , der er betinget af nsket om at opfylde konvergenskriterierne , vil f i form af en svkkelse eller en modsatrettet ndring af tendenserne til forgelse af beskftigelsen i kultursektoren , eftersom denne beskrftigelse , i hvert fald i frste omgang , afhnger af finansiel sttte fra det offentlige p nationalt eller lokalt niveau.- til betnkning af Kestelijn-Sierens ( A4-0257 / 97 )
<SPEAKER ID=74 NAME="Vanhecke">
Jeg er ikke srlig imponeret over denne betnkning , som egentlig er fyldt med klicher .
Selvflgelig er der ikke noget fornuftigt menneske , som er modstander af ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Men lige s selvflgeligt er det , at jeg ikke er tilhnger af alle mulige kvoteordninger , som , nr alt kommer til alt , er temmelig nedvrdigende for kvinder .
Nr jeg f.eks. her i formiddag under forhandlingen hrer forskellige talere klage over den kendsgerning , at der stadig er meget frre piger end drenge inden for den tekniske undervisning - og at der m gres noget ved dette - s sprger jeg da mig selv , om man stadig kender forskellen mellem " ligestilling  og " ensretning  .
<P>
For s vidt angr kombinationen af erhvervsarbejde og familieliv , har mit parti i Flandern i mange r opfordret til en virkelig brnepasningsln , som skal give en af forldrene mulighed for at opdrage og passe brnene hjemme .
Frst da vil der vre en virkelig valgmulighed , baseret p virkelig fri vilje og ikke lngere p finansielle ndvendigheder .
Det er pfaldende , at fru Kestelijns betnkning i mange henseender gr vidt , men for s vidt angr forldreorlov bliver ved med at g p de fladtrdte stier .
Det har naturligvis i hj grad at gre med , at pasning af brn i hjemmet i dag ikke lngere har lov at betragtes som en fuldgyldig og samfundsmssigt overordentlig vigtig opgave , og at man faktisk ser noget medlidende p kvinder , som - frivilligt - vlger dette .
<P>
Principielt beklager jeg sledes , at ogs det meget vigtige kapitel om erhvervsarbejde og familieliv bliver hngende i det politisk korrekte .
<P>
til betnkning af Kokkola ( A4-0251 / 97 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Jackson">
Om betnkningen af Kokkola ( A4-0251 / 97 ) om Kommissionens meddelelse om integrering af lige muligheder for kvinder og mnd i alle fllesskabspolitikker og -aktioner og om betnkningen af Kestelijn-Sierens om Kommissionens rsberetning om ligestilling mellem kvinder og mnd i Den Europiske Union - 1996 ( A4-0257 / 97 ) .
<P>
Jeg og mange britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet sttter til fulde princippet om lige muligheder for kvinder og mnd og er enige i , at mainstreaming er et effektivt bidrag til den praktiske gennemfrelse af dette princip .
Vi bifalder den stigende anerkendelse af de problemer , som isr kvinder oplever , og de gede bestrbelser p alle niveauer p at afhjlpe situationen .
Vi fler os imidlertid ikke overbevist om , at en lige reprsentation af kvinder i beslutningstagningen bedst opns ved den type kunstig forskelsbehandling , der foresls i bde Kokkolas og Kestelijn-Sierens ' betnkninger .
Faststtelsen af midlertidige kvoter , som p kort sigt muligvis er en god id , er ikke svaret .
Vi synes , at forslaget i Kokkola-betnkningen om , at Kommissionens arbejdsgrupper og ekspertudvalg skal have lige mange mandlige og kvindlige medlemmer , er srdeles upraktisk og uhensigtsmssigt .
Det er vores faste overbevisning , at udpegelsen til sdanne hverv skal ske p grundlag af fortjeneste og kvalifikationer .
Ved at indfre skaldt positiv diskriminering som foreslet opnr vi muligvis p kort sigt , at andelen af kvinder i beslutningstagende instanser ges .
P lang sigt kan dette imidlertid f en skadelig indvirkning p kvinders stilling generelt .
<P>
Forslaget i Kestelijn-Sierens ' betnkning om , at Kommissionen skal indfje en vurdering af flgevirkningerne for knnene i sine lovgivningsforslag , er lige s upraktisk .
Det , der er brug for , er konkrete praktiske foranstaltninger , der giver kvinderne mulighed for at opn de kvalifikationer og frihedsgrader , der stter dem i stand til at konkurrere p rimelige og lige vilkr med mndene p jobmarkedet og i beslutningstagningen - ikke luftige erklringer om lovgivningsforslags mulige konsekvenser , som det i de fleste tilflde er umuligt at definere eller vurdere omfanget af med nogen grad af njagtighed .
<P>
Der er behov for forbedringer p mange omrder , ikke mindst med hensyn til den vanskelige opgave at forene arbejde uden for hjemmet og husfrelse .
Men forslaget i fru Kokkolas betnkning om , at offentlige serviceydelser ssom brne- og ldrepleje , skolebespisningsordninger og kollektiv transport skal finansieres med midler fra strukturfondene er simpelthen latterligt .
Jeg er glad for , at Parlamentet som helhed stemte imod dette forslag , selvom jeg bemrkede , at britiske parlamentsmedlemmer fra Labour stemte for .
<P>
Vi mener heller ikke , at det er Kommissionens opgave at afgre , hvordan fiskale foranstaltninger og sociale ydelser kan anvendes som bidrag til at bringe arbejde i hjemmet ind i den officielle konomi .
Disse omrder er anliggender , der br behandles p nationalt , regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Kokkolas and Kestelijn-Sierens ' betnkninger stter med rette fokus p problemerne med at opn lige muligheder for mnd og kvinder i dag , og den omhandler nogle meget vsentlige punkter .
Jeg og mine kolleger vil stemme for disse betnkninger , fordi deres slutml og udgangspunktet derfor kommer kvinder i Europa til gode .
Vi vil imidlertid gerne fastsl , at vi beklager , at de indeholder visse forslag , der nppe vil gavne kvinder , og som kan stille Parlamentets arbejde i et drligt lys .
<P>
til betnkning af Eriksson ( A4-0250 / 97 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg taler af erfaring , som jeg har fra en lokal kampagne til bekmpelse af accepten af vold mod kvinder i Thurrock i min valgkreds .
Kolleger fra krisetjenesten South Essex Rape and Incest Crisis Line har fortalt mig , at man ved hjlp af plakater i forretninger , p pubber og ved bustoppesteder har banet vejen for , at emnet vold mod kvinder nu diskuteres i benhed , og at mange kvinders personlige oplevelser kommer frem for frste gang .
Dette lokale projekt viser , at der er fuldt grundlag for at udvide kampagner til bekmpelse af accepten af vold mod kvinder til andre lande i Europa understttet af telefonhjlpetjenester for voldtgtsofre , som heller ikke findes i mange af vores lande .
<P>
Et andet lokalt projekt i min valgkreds - krisecentret Southend Women ' s Refuge - er ogs i trd med dette initiativ .
Jeg medvirkede for nylig ved lanceringen af deres nye  due  -projekt - et bent center , hvor hustruvoldsofre kan komme forbi og f rdgivning .
P blot en uge kom der dagligt fem nye kvinder for at f rdgivning .
<P>
Disse to lokale eksempler viser i hvor stort omfang , seksuel vold er en realitet for kvinder i dag .
De viser , at Parlamentets beslutning i dag om at reagere med en europisk kampagne , er fuldt berettiget .
<SPEAKER ID=77 NAME="Gahrton, Holm, Lindholm og Schrling">
I den mangekulturelle og pluralistiske Europiske Union har man benbart svrt ved at respektere anderledes tnkende .
Med latter og hnlige smil afviste parlamentet muligheden for at stemme om Erikssons to mundtlige ndringsforslag om at sttte aktivt arbejde mod pornografi og prostitution samt byde initiativer fra medlemsstaterne vedrrende kriminalisering af prostitueredes kunder velkommen .
Dette er ndringsforslag , som vi med selvflge ville have stttet .
<P>
At prostitution og pornografi er grunden til de vaneforestillinger om kvinder , som senere ofte frer til voldtgt , mishandling osv . , er vi overbeviste om og beklager , at parlamentet ikke turde tage stilling til ndringsforslagene .
<P>
Vi vil ogs understrege , hvor vigtigt det er , at samfundet giver udsatte kvinder og brn hjlp i form af national lovgivning , men ogs i form af hjlp til ny identitet , ny bopl og nyt arbejde , og dermed mulighed for at undslippe plagenden .
Vi opfordrer ogs medlemsstaterne til at give konomisk sttte til skaldte kvindehuse og til juridisk hjlp .
<P>
Vold mod kvinder handler i grunden om menneskerettigheder , noget som de fleste siger , at de vrner om .
Trods dette begs kvindevolden overalt i verden og i alle samfundsklasser .
At gre 1999 til et kampagner i EU mod kvindevold ville fokusere problemet og bidrage til , at sprgsmlet fr aktualitet i medlemslandene .
Det forudstter dog , at der afsttes tilstrkkelige midler i EUs nste budget , hvilket vi hber p .
<P>
til betnkning af Lenz ( A4-0258 / 97 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Crawley">
Hr. formand , jeg takker fru Lenz for hendes betnkning , hvori det krves , at der sttes en stopper for diskriminering mod kvinder i reklamer .
Det er et krav , som reklamebranchen ignorerer , gr grin med og betragter som gammeldags .
<P>
Reklamebranchen mener , at s lnge man kan f et sardonisk citat eller et ' look ' ind i en reklame , s kan man frit vise kvindekroppen p en nedvrdigende mde for at slge alt fra biler til undertj .
<P>
Jeg har lst i min lokale avis , Birmingham Mail , at man i denne uge vil afslre en reklame i form af en ca . 6 m hj elektronisk plakattavle med en kvinde , der hele tiden tager tjet af .
Motorejerforeningen AA , Automobile Association , advarer om , at dette kan virke distraherende og fre til ulykker .
Jeg nvner dette som eksempel p , hvor langt den britiske reklamebranche gr i jeblikket for at slge produkter : kvinder i lnker , der skal slge kosmetik , overvgtige kvinder , der fremstilles p den mest nedvrdigende mde .
<P>
Fru Lenz ' opfordring til selvregulering er prisvrdig , men jeg frygter , at branchen vil sidde den overhrig .
EUinstitutionerne m arbejde sammen og anerkende dette som et voksende problem i 1990 ' erne .
De m tage skridt til at udarbejde et flleseuropisk adfrdskodeks for reklamebranchen for at stte en stopper for denne diskriminering .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Fru Crawley , jeg lader Dem med glde g over den tid , de har fet tildelt , for hele Deres virke som tidligere formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder i mange r og Deres indsats her i Parlamentet giver Dem en srlig ret til at overskride Deres taletid , under den forudstning naturligvis , at formanden kan tillade det , og det glder mig , at De nu har fet lejlighed til at redegre for Deres holdninger .
<SPEAKER ID=80 NAME="Kirsten Jensen, Blak, Sindal og Iversen">
De danske socialdemokrater stemmer p eget initiativ for betnkningen af Lenz .
Da medierne er grnseoverskridende , er det ndvendigt at tage dette sprgsml op p EU-plan .
Det ville vre nskeligt , hvis reklamebranchen kunne ve mere selvjustits og erkende , at det er diskriminerende at vise ngne eller halvngne kvinder i reklamer .
Hvis branchen ikke selv er i stand til at fastlgge og overholde visse retningslinjer for god markedsfring , kan det blive ndvendigt at regulere dette omrde p EUplan .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Afstemningstiden er afslutter .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Budgetforslag 1998
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Rdet af forslag til almindeligt budget for 1998 .
<SPEAKER ID=83 NAME="Fischbach">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , som traditionen forlanger det , og som budgetproceduren forlanger det , er det min opgave at fremlgge budgetforslaget for regnskabsret 1998 for Deres plenarforsamling , sdan som Rdet har opstillet forslaget den 24. juli i r .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at denne budgetprocedure siden begyndelsen faktisk har vret prget af - og det glder jeg mig over - et godt og bent samarbejde mellem de tre institutioner .
Allerede fr budgetforslaget blev opstillet af Rdet , har de tre institutioner engageret sig i en sand ben meningsudveksling .
Hver af dem har villet vise , at de var rede til at lytte til de andre , og endda til at flge dem et stykke ad vejen , hver gang det forekom dem muligt .
<P>
Den budgetprocedure , som traktaten har indfrt , reprsenterer et privilegeret moment af samarbejde mellem de tre institutioner .
Den interinstitutionelle aftale fra 1993 skabte rammerne for dette samarbejde .
Siden da er interessen i og behovet for det nvnte samarbejde blevet stadig tydeligere med rene .
<P>
Pbegyndelsen af budgetproceduren for 1998 har i vores jne vret eksemplarisk , hvad dette angr .
Sledes gav trialog-drftelsen om de ptnkte prioriteringer for det kommende regnskabsr den 21. april anledning til dybtgende meningsudvekslinger mellem Rdets formandskab , Parlamentet og Kommissionen , med det resultat , at der udstukket en rkke holdepunkter , som skal fre til et vist antal tilnrmelser .
Herefter gjorde trialogdrftelsen den 26. juni i r Rdet i stand til at forst Parlamentets vsentligste nsker .
Denne nye meningsudveksling var yderst vrdifuld for mdet og samrdet den 24. juli , som fandt sted p samme dag som Rdets samling om budget .
Dette mde gjorde det muligt for alle parter at fremfre de punkter , som de anser for vsentlige , samt konkret at forst de vanskeligheder , som synes dem at vre umulige at indkredse med hensyn til dette srligt svre og vanskelige regnskabsr .
<P>
Deres reprsentanter , hr. formand , har i srdeleshed henvist til de prioriteringer , der efter deres mening udgr en styrkelse af de foranstaltninger , som har til hensigt at fremme jobskabelsen , forskning og udvikling , forberedelsen af ansgerlandene , ungdoms- og kulturprogrammerne , miljets plads i budgettet og den fortsatte omstrukturering af Fllesskabets administration , med henblik p at sikre en strre effektivitet og en get fleksibilitet i tildelingen af midler .
<P>
P Rdets vegne har jeg haft lejlighed til at understrege , at den institution , som jeg reprsenterer , med hensyn til budgetforslaget for 1998 faktisk forberedte sig p at flge de samme principper for strenghed i budgettet , som dem medlemsstaterne plgger sig selv og sine medborgere med henblik p at fortstte den indsats , der i stor udstrkning er blevet pbegyndt i 1997 .
Dette ad hoc-samrd har i mine jne muliggjort en betydelig , om ikke fuldstndig , tilnrmelse af synspunkterne fra budgetmyndighedens to grene , og det med Kommissionens medvirken , isr hvad angr udgifterne til landbrug og fiskeri .
Kort sagt har disse kontakter i mine jne vret hjst nyttige .
<P>
Med hensyn til FUSP , og ud over enigheden om det totale belb for bevillingerne i budgettet for 1998 , er vi blevet enige om at fortstte det samrd , som nu glder p dette omrde iflge den interinstitutionelle aftale , der blev underskrevet den 15. juli i r .
I lyset af resultaterne fra dette mde har Rdet , som det er dets pligt , opstillet sit budgetforslag for regnskabsret 1998 .
<P>
For at efterkomme det uomgngelige krav om strenghed og budgetdisciplin , har Rdet fundet visse grundlggende foranstaltninger uundvrlige .
Det drejer sig om en fastholdelse af det forelbige budgetforslags bevillinger for rubrik 1 om de finansielle perspektiver , idet der tages hjde for den gldende landbrugslovgivning om markafgrder samt prispakken for perioden 1997-1998 ; en nedsttelse af betalingsbevillingerne med ECU 1 milliard i forhold til det forelbige budgetforslag for rubrik 2 , " strukturforanstaltningerne  ; en betydelig nedsttelse af betalingsbevillingerne for hele rubrik 3 , " interne politikker  , og for rubrik 4 , " eksterne foranstaltninger  , med en kohrent virkning for forpligtelsesbevillingerne .
Endelig bliver der tale om en meget stram indfaldsvinkel med hensyn til de administrative udgifter .
<P>
Hr. formand , i Rdets jne udgr alle disse foranstaltninger en uadskillelig helhed .
Og nr jeg siger en uadskillelig helhed , s mener jeg hermed en symmetrisk behandling af landbrugsudgifterne og strukturudgifterne , som , nr man tager Rdets prioriteringer og anliggender i betragtning , er og bliver vsentlig .
Rdet regner grundlggende med , at Parlamentet tilslutter sig denne strategi .
<P>
I den sammenhng har Rdet med tilfredshed bemrket , at med hensyn til dets retningslinjer for budgetproceduren for 1998 , har Parlamentet anerkendt og samtykket i ndvendigheden af , at opfrelserne i budgettet er s realistiske som muligt .
Dette er lige prcis formlet med de foranstaltninger , som Rdet anbefaler i sit budgetforslag : At indskrnke bevillingsrammen til det strengt ndvendige , nr man navnlig tager de reelle muligheder for bevillingernes udfrelse i betragtning , uden at man af den grund hindrer Fllesskabets vsentlige politikker , og idet man overholder forpligtelserne , srligt de forpligtelser , der blev stadfstet p Det Europiske Rds mde i Edinburgh .
<P>
Hr. formand , tillad mig nu kort at komme ind p de vsentlige bestanddele i det budgetforslag , som Rdet har opstillet ved frstebehandlingen .
Jeg vil begynde med landbrugsudgifterne .
P dette omrde har Rdet foretaget nogle vsentlige ndringer af Kommissionens forelbige budgetforslag .
Frst , og i overenstemmelse med den overordnede konomiske strategi , som jeg lige har gjort rede for , har Rdet besluttet at fastholde den bevillingsramme , der skal indfres i budgettet for 1998 , p det niveau , som Kommissionen foreslog i sit forelbige budgetforslag , nemlig ECU 40.987 millioner , idet dette belb er ca . ECU 41.487 millioner lavere end det retningsgivende belb , inklusive den monetre reserve .
Landbrugsudgifterne , der er fastsat til ECU 41.487 millioner , vidner faktisk om en meget begrnset vkst p cirka 0 , 44 % i forhold til indevrende regnskabsr .
<P>
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , en sdan beslutning implicerer et vist antal anderledes skrappe foranstaltinger .
For at tage hjde for de gldende bestemmelser p landbrugsomrdet , er afsnittet vedrrende markafgrder blevet forhjet med ECU 1 . 353 millioner , hvor forhjelsen p de ECU 55 millioner er et resultat af beslutningerne om prispakken for perioden 1997-1998 .
For at overholde den totale planlagte bevillingsramme , besluttede Rdet herefter en liner nedsttelse across the board p omtrent ECU 1.408 millioner for de samlede landbrugsudgiftsposter .
Det besluttede ligeledes at opfre et belb p ECU 329 millioner i reserve B 040 , hvilket svarer til tillgsbesparelser , som Kommissionen har konstateret i forbindelse med en indledende ajourfring af de anslede udgifter for 1998 .
Rdet har p den mde ivrksat de foranstaltninger , der blev anfrt under samrdet den 24. juli .
<P>
Rdet ville indtrngende nske , at Europa-Parlamentet gav sit samtykke til dette tiltag .
Jeg siger dette med s meget mere overbevisning , som at disse foranstaltninger er blevet truffet , mens vi venter p , at Kommissionen til efterret skal fremlgge en ndringsskrivelse , der tager hjde for de ajourfrte overslag over behovene .
<P>
Jeg kommer nu til strukturforanstaltningerne .
Rdet har opfrt de samlede forpligtelsesbevillinger , som Kommissionen foreslog til strukturfondene , og som svarer til et belb p ECU 3.482 millioner , i overensstemmelse med konklusioner fra Rdets mde i Edinburgh .
Dette belb medfrer en vsentlig vkst p 6 , 14 % .
<P>
Derimod drejer det sig her om et punkt , som i vid udtrkning er blevet diskuteret og debatteret , ogs med reprsentanterne for Deres budgetudvalg under ad hoc-samrdet .
Denne rubriks betalingsbevillinger er blevet reduceret med ECU 1 milliard , og det er med denne beslutning , at Rdet har villet ivrkstte anden del af sin overordnede konomiske strategi .
Herved vil Rdet gerne gre opmrksom p , at en sdan foranstaltning , der er forrsaget af de kendte strre vanskeligheder , p ingen mde m g ud over gennemfrelsen af den grundlggende politik , der finansieres af disse bevillinger , og det p grundlag af den nylige gennemfrelse af betalingsbevillinger inden for forskellige sektorer .
<P>
Det er i vrigt rsagen til , at Rdet har besluttet ikke at foretage den mindste nedskring med hensyn til ml 1 og 6 vedrrende strukturfondene og de svagt stillede regioner .
De lande , der som de sidste blev optaget i Den Europiske Union , bliver sledes ikke berrt .
De vedtagne bevillinger udgr i dette tilflde en stigning p 2 , 95 % i forhold til1997 .
<P>
Hvis dette ikke er tilstrkkeligt til at afdramatisere debatten , kan jeg tilfje , at vi i Rdet er blevet enige om ikke at rre ved Samhrighedsfonden .
Samhrighedsfonden er ikke blevet berrt af denne nedskring , som i vrigt er liner .
Faktisk har Rdet godkendt alle de bevillinger til Samhrighedsfonden , som str opfrt i det forelbige budgetforslag , nemlig ECU 2.871 millioner i forpligtelsesbevillinger og ECU 2.649 millioner i betalingsbevillinger , hvilket sledes vidner om en stigning p 4 , 40 % for forpligtelsesbevillingerne og p 13 , 88 % for betalingsbevillingerne i forhold til 1997 .
<P>
Hvad angr fllesskabsinitiativerne , har Rdet besluttet , at tillgsbevillingen p ECU 100 millioner i form af forpligtelsesbevillinger til PEACE-initiativet , det vil sige til fredsprocessen i Nordirland , skal hre ind under den ramme for forpligtelsesbevillinger , der er fastsat for fllesskabsinitiativerne .
<P>
Som flge heraf har Rdet ladet den negative reserve bortfalde , der var opfrt i det forelbige budgetforslag .
Dette sprgsml , hvis politiske effekt ikke lngere skal understreges , var ligeledes genstand for en vsentlig gensidig forstelse under vores mde den 24. juli .
Med hensyn til de samlede strukturforanstaltninger , er der i budgetforslaget afsat ECU 33.461 millioner til forpligtelsesbevillinger og ECU 27.400 millioner til betalingsbevillinger . De er sledes stigende , henholdsvis med ECU 1.980 millioner for forpligtelsesbevillingerne , svarende til 6 , 3 % , og med ECU 1.100 millioner for betalingsbevillingerne , svarende til 4 , 18 % .
<P>
Flgelig opfordrer jeg Europa-Parlamentet , hr. formand , til hvad angr strukturpolitikker her at vedtage et tiltag p linje med Rdets .
<P>
Med hensyn til de interne politikker har Rdet ogs i r lagt vgt p to af Fllesskabets vigtigste politikker , nemlig forskning og de transeuropiske netvrk .
Sledes har Rdet godkendt alle de forpligtelsesbevillinger , som Kommissionen har foreslet for underafsnit B6 , det vil sige ECU 3.476 millioner , hvilket nsten er status quo i forhold til 1997 .
For betalingsbevillingernes vedkommende har Rdet besluttet , under hensyntagen til de budgetre forpligtelser , at nedstte det foreslede belb p ECU 3.216 millioner til ECU 3.066 millioner , svarende til samlet reduktion p ECU 150 millioner , fordelt med 5 , 6 millioner for Det Flles Forskningscenter og 144 millioner for det fjerde rammeprogram .
<P>
Hvad angr de transeuropiske netvrk under afsnit B5-7 , har Rdet beholdt det forelbige budgetforslags bevillinger i form af forpligtelsesbevillinger til finansiel sttte af netvrkene p transportomrdet , nemlig ECU 475 millioner , hvilket udgr en betydelig stigning p ECU 123 millioner i forhold til 1997 eller p 35 % for de opfrte betalingsbevilllinger .
Selvom belbet er 27 millioner lavere end det belb , der er opfrt i det forelbige budgetforslag , s er bevillingerne steget med 56 % .
<P>
Med hensyn til netvrkene p energiomrdet , ligger budgetforslaget ECU 2 millioner lavere end det forelbige budgetforslag hvad betalingsbevillinger angr .
P omrdet for telekommunikation er budgetforslagets belb en smule lavere med hensyn til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger .
<P>
For hele dette afsnits vedkommende har Rdet opfrt nogle ganske betydelige belb , nemlig ECU 560 millioner i forpligtelser og ECU 413 millioner i betalinger , hvilket sledes angiver en vkst p ECU 95 millioner i forpligtelsesbevillinger , svarende til mere end 20 % , og ECU 86 millioner i betalingsforpligtelser , svarende til en vkst p 26 % .
<P>
Herved , hr. formand , mine damer og herrer , har Rdet meget klart tilkendegivet sit nske om at prioritere disse to vigtige politikker , disse to store fllesskabslinjer , som er i stand til direkte at pvirke vksten og dermed ogs beskftigelsen .
<P>
Som flge heraf har Rdet set sig ndsaget til for de andre interne politikkers vedkommende - og det vil De godt kunne forst - at foretage nogle valg , nogle strenge valg .
Rdet har sledes kun lagt vgt p de virkeligt vigtige politikker , ssom undervisning , erhvervsuddannelse og ungdom , der har fet bevilget ECU 325 millioner i form af forpligtelsesbevillinger , og de andre sociale foranstaltninger , hvis forpligtelsesbevillinger er blevet fastsat til ECU 118 millioner .
<P>
Rdet har ligeledes prioriteret de politikker , der efterhnden er kommet godt i gang , som for eksempel miljet med ECU 135 millioner i forpligtelsesbevillinger , svarende til en vkst p 2 , 45 % , forbrugerbeskyttelse med ECU 18 og 16 millioner , og det indre marked med ECU 207 og 188 millioner .
Den margen - og dette vil uden tvivl interessere Dem , eftersom Parlamentet lige fra begyndelsen har skabt en tt forbindelse mellem margenen i rubrik 15 , det vil sige for landbrugsudgifterne , og udgifterne i rubrik 3 og 4 , den margen , som Rdet har ladet forblive i rubrik 3 for de finansielle perspektiver , nr op p det betydelige belb af ECU 619 millioner .
<P>
Rdet nsker indtrngende , at budgetmyndighedens anden gren godkender sdanne foranstaltninger , ved sledes sammen med Rdet at foretage skridt , der begrnser sig til at opfre realistiske belb p budgettet , og ved udelukkende at anvende de europiske skatteborgeres penge til politikker , der kan fre til et konkret resultat .
<P>
Jeg skal nu hurtigt komme ind p den sidste af de vigtige fllesskabspolitikker , der finansieres via budgettet , nemlig de eksterne foranstaltninger .
For det samlede underafsnit B7 har Rdet , foruden ndhjlpsreserven , opfrt et belb p ECU 5.476 millioner i form af forpligtelsesbevillinger og ECU 4.207 millioner i form af betalingsbevillinger , hvilket svarer til en tilbagegang p ECU 145 millioner for forpligtelsesbevillingernes vedkommende og p ECU 341 millioner for betalingsbevillingernes vedkommende .
<P>
Dette samlede resultat dkker nogle srlige foranstaltninger , som i hj grad er adskilte .
Faktisk er Rdet p dette omrde af den opfattelse , at budgetmyndigheden ikke kan fritages for sit ansvar for nje at forbeholde Unionens finansielle midler til det , som virkeligt og udelukkende har frsteprioritet .
Sledes har Rdet opfrt de samlede forpligtelsesbevillinger , som i det forelbige budgetforslag var beregnet for de st- og centraleuropiske lande samt tredjelandene fra middelhavsomrdet , nemlig henholdsvis ECU 1.125 millioner og ECU 1.142 millioner , hvilket svarer til en forhjelse p 15 % , i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Cannes .
<P>
Med hensyn til de internationale aftaler p fiskeriomrdet og i betragtning af de oplysninger , som Kommissionen under samrdsproceduren gav om de obligatoriske udgifter , har Rdet godkendt en nedsttelse med ECU 5 millioner af det belb , der var planlagt for forpligtelsesbevillingerne . Nedsttelsen retfrdiggres udelukkende af en for hj ansttelse af overslagene .
For denne post har Rdet sledes fastsat belb p ECU 292 og 297 milioner , svarende til en stigning p 5 , 7 % og p 20 , 6 % for betalingsbevillingerne .
<P>
Indsatsen vedrrende samarbejdet med Latinamerika , Asien og det sydlige Afrika , herunder Sydafrika , belber sig til ECU 730 millioner i forpligtelsesbevillinger og ECU 334 millioner i betalingsbevillinger .
<P>
En anden grundlggende samarbejdspolitik med de uafhngige stater fra det tidligere Sovjetunionen har fet bevilget henholdsvis ECU 510 millioner i forpligtelsesbevillinger , i overensstemmelse med det forelbige budgetforslag , og ECU 460 millioner i betalingsbevillinger .
TACIS-programmets andel belber sig til ECU 480 millioner i forpligtelsesbevillinger , i vrigt ligesom i det forelbige budgetforslag , og ECU 445 millioner i betalingsbevillinger .
<P>
Samarbejdet med eks-Jugoslavien bevilges ECU 259 millioner i form af forpligtelsesbevillinger , i overensstemmelse med det forelbige budgetforslag , og ECU 180 millioner i form af betalingsbevillinger .
<P>
For vrigt flger budgetforslaget endnu en gang i stor udstrkning Kommissionens nsker med hensyn til de andre samarbejdsforanstaltninger , og det med ECU 315 millioner i form af forpligtelsesbevillinger , navnlig hvad angr foranstaltningerne med henblik p at sikre demokratiet og menneskerettighederne , hvad enten det er i de st- og centraleuropiske lande , og srligt i Jugoslavien , eller i de nye uafhngige stater i Mongoliet , i Sydamerika og i MEDA-omrdet .
<P>
Selvom Rdet sledes p den ene side har bestrbt sig p at bevare de grundlggende politikker inden for rubrik 4 , ved at vedtage nogle betydelige forpligtelsesbevillinger , s har det p den anden side vurderet , at det var ndvendigt at lade de nvnte politikker vre genstand for bidrag med hensyn til de ndvendige betalingsbevillinger i 1998 , idet kravene fra den finansielle lovgivning og den interinstitutionelle aftale overholdes , srligt med hensyn til forholdet mellem omkostninger og effektivitet , muligheden for de vedtagne bevillingers udfrelse og naturligvis det juridiske grundlag .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , har Rdet indfrt en ny klassifikation , som faststter seks poster inden for afsnit B 8.O1 , og som sledes er i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale , der blev underskrevet den 16. juli i r mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Europa-Kommissionen om foranstaltninger vedrrende finansieringen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Rdet har godkendt de bevillinger , der blev foreslet i det forelbige budgetforslag , og som var genstand for en meningsudveksling den 24. juli i r , nemlig ECU 30 millioner i form af forpligtelsesbevillinger og ECU 20 , 25 millioner i form af betalingsbevillinger .
Rdet har overfrt disse bevillinger fra reserve B 0.40 til den nye klassifikations budgetposter , i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale .
Den margen , som bliver tilbage for de finansielle perspektiver i rubrik 4 , belber sig i budgetforslaget til ECU 725 millioner .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kommer nu endelig til de finansielle perspektiver i rubrik 5 , det vil sige til administrationsomkostningerne vedrrende driften af Unionens institutioner .
Rdets beslutninger p dette omrde er baseret p de efterflgende principper .
Det frste er en nulvkst for alle de udgifter , der hrer under de finansielle perspektiver i rubrik 5 , hvilket dog p forhnd ikke udelukker uundgelige undtagelser . Et andet princip er en principiel afvisning af at skabe flere arbejdspladser , undtagen med hensyn til de behov , der er forbundet med udvidelsen .
Lsningen p behovet for administrativt personale skal nemlig findes ved at omlgge de eksisterende ressourcer . Rdet har fastsat det samlede belb af administrative bevillinger for alle institutionerne , inklusive Europa-Parlamentet og ombudmndene , til et belb p ECU 4.301 millioner , hvilket udgr en stigning p ECU 18 millioner , svarende til mere end 0 , 42 % i forhold til bevillingerne for 1997 .
Ud over Parlamentets budget er det samlede belb p ECU 3.386 millioner , hvilket svarer til en nedgang p ECU 9 , 7 millioner , eller 0 , 29 % , i forhold til budgettet for 1997 .
<P>
Hr. formand , Rdet har haft en meningsudveksling om effekten af bevillinger vedrrende pensioner inden for Kommissionens funktionsbevillinger .
Rdet er af den opfattelse , at med hjlp fra budgetmyndighedens to grene , skulle pensionsudgifterne kunne fordeles behrigt mellem institutionerne .
Det er sledes ikke retfrdigt at fastholde en negativvkst svarende til minus 2 , 4 % for Kommissionens administrative udgifter alene , netop p grund af den voksende byrde , som er et resultat af Kommissionens tjenestegrenes afvikling af pensioner , der henhrer under de andre institutioner .
<P>
Vi har sammen med delegationen ledet af formanden Detlev Samland foretaget en indgende meningsudveksling omkring dette sprgsml , som , hvis Rdet og Europa-Parlamentet skulle enedes herom , faktisk ville give Kommissionen et belb tilbage p cirka ECU 20 millioner for regnskabsret 1998 , under forudstning af at nulvkst-princippet , sdan som det blev besluttet af Rdet for de andre institutioner , bliver overholdt .
Som flge af Rdets arbejde belber margenen , under loftet for rubrik 5 , sig til ECU 239 , 7 millioner .
<P>
Jeg skal her minde om Rdets nske , der allerede blev udtrykt under budgetmdet den 24. juli , om at Parlamentet i stor udstrkning vil blive overbevist om ndvendigheden af den fasthed , som har vret Rdets ledetrd p dette omrde , samt om Rdets nske om , at de administrative udgifter om muligt vil blive vedtaget ved n og samme behandling .
<P>
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , dette var hovedelementerne i Rdets budgetforslag for regnskabsret 1998 .
Det er ikke ndvendigt at minde Dem om , at dette forslag , sdan som De har fet det fremlagt , vidner om strengheden i de foranstaltninger , som Rdet til slut har vedtaget .
Mine damer og herrer , dette forslag er ikke et bekvemmelighedsforslag .
Det har ndvendiggjort ofre fra alle medlemsstaterne , men man m indrmme , at det har den tilstrbte ligevgt med hensyn til foranstaltningerne , der synes at svare bedst muligt til det overordnede forml , som medlemsstaterne skal fortstte med at flge p nationalt plan med henblik p gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
I vrigt er Rdet fuldt ud bevidst om , at et nrt samarbejde eller endog enighed med Deres Parlament er uundvrligt for her at gennemfre den ligevgtige budgetre indsats , som Rdet er fortaler for .
<P>
Hr. formand , formandskabet vil under hele budgetprocedurens forlb gre alt , hvad der er muligt , for sammen med Parlamentet og Kommissionen at n frem til det budget , som bedst vil vre i overensstemmelse med Fllesskabets interesser .
<P>
Tillad mig til slut at takke alle dem , der allerede p nuvrende tidspunkt har arbejdet i denne retning , og som vil fortstte med at gre dette i de kommende mneder .
Jeg hentyder her til dem , som befinder sig inden for Parlamentets rkker , hr. formand , i srdeleshed medlemmerne af Budgetudvalget , og navnlig formanden Detlev Samland samt de to ordfrere hr . Tillich og hr .
Tomlinson .
P Kommissionens side vil jeg ligeledes rette en srlig tak til hr . Erkki Liikanen og de budgetansvarlige tjenestegrene for det udmrkede samarbejde , som formandskabet har gldet sig over i alle de forlbne uger .
<P>
Hr. formand , dette var sledes en kort oversigt over hovedpunkterne for budgetforslaget for 1998 .
Rdet , og ikke mindst formandskabet , vil fortsat st til rdighed for Parlamentet med henblik p at svare p de sprgsml , som vil blive stillet .
For mit vedkommende , hr. formand , vil jeg gerne takke Dem for at have givet mig ordet , og jeg takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=84 NAME="Liikanen">
Hr. formand , hr . Fischbach , blot et par bemrkninger til budgetudkastet for 1998 for Fllesskabet .
<P>
Det nederlandske og luxembourgske formandskab har generelt arbejdet serist p at bidrage til et restriktivt og solidt flleskabsbudget for 1998 og vil bestemt fortstte disse bestrbelser .
Budgetforslaget opfylder imidlertid ikke helt disse to ml .
Den vigtigste sektor - landbruget - ser ud til at vre strammet op , men er baseret p ndringer i budgetoverslag .
Andre steder er bestemmelserne utilstrkkelige set i lyset af Unionens forpligtelser .
Hvad angr landbrugsudgifterne , var nglefaktoren i Kommissionens strenge budgetdisciplin den foreslede nedskring i hektarsttten til kornproducenter .
<P>
Jeg kan kun igen beklage , at Rdet ikke har kunnet n til enighed herom eller om tilsvarende reelle besparelsesforanstaltninger .
Rdet fik selvflgelig heller ikke megen sttte fra Parlamentet .
<P>
Uden reelle besparelser begrnses Rdets bestrbelser til nedskringer i budgetoverslag .
Der er i det mindste enighed mellem institutionerne om en ndringsskrivelse fr udgangen af oktober .
Dermed er der mulighed for en forbedring af budgetoverslagene p grundlag af de seneste oplysninger .
<P>
Hvad angr betalingsbevillingerne til strukturfondene , bekrfter Kommissionens seneste oplysninger belbet i det forelbige budgetforslag .
Budgettet for 1997 er gennemfrt i meget vid udstrkning , og oplysningerne fra medlemsstaterne tyder p ambitise udgiftsml for 1998 .
<P>
Hvad angr kategori 3 og 4 , vil Parlamentet naturligvis give udtryk for sin egen prioritering .
Kommissionen er parat til at samarbejde med Parlamentet og Rdets formandskab om at finde frem til , hvordan man via fllesskabsbudgettet kan bidrage mest effektivt til beskftigelsestopmdet i november .
Det overordnede resultat for budgettet m dog ikke efterlade tvivl om , at alle Fllesskabets institutioner accepterer og sttter den restriktive budgetpolitik , der er en forudstning for en vellykket start p den konomiske og monetre union .
<SPEAKER ID=85 NAME="Samland">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger ! Den sidste bemrkning fra hr. kommissren giver mig anledning til at knytte en bemrkning dertil med det samme , egentlig ville jeg behandle det som sidste punkt .
For at de damer og herrer ikke bukker under her i Rdets forvirringsspil i forbindelse med tallet for de forskellige budgetposter og fr det indtryk , at vi vil bruge flere penge i Fllesskabet i 1998 end i 1997 , vil jeg endnu en gang nvne nogle fakta : Kommissionens budgetforslag ligger p 1 , 15 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt .
1 , 15 ! For 1992 , for seks budgetr siden , l dette tal p 1 , 20 % bare som vre udgiftsgrnse .
Og det er lykkedes Rdet at opn en reduktion fra1 , 15 til 1 , 12 % og dermed at gre det klart , at de udfordringer , som Fllesskabet str over for , og som skal begynde med budgetret 1998 , egentlig ikke er konomiske udfordringer .
<P>
I samme ndedrag fremlgger Kommissionen sin Agenda 2000 , hvor den prsenterer introduktionsfasen for udvidelsen mod st startende med r 1998 .
Rdet foretager oven i kbet yderligere besparelser for samme budgetr , og som prikken over i ' et siger Rdet : Kre Kommission , hvis I er dygtige og flger os med et forslag om at reducere midlerne i kategori 2 i budgettet , det vil sige for strukturpolitikken , giver vi jer 20 millioner til forvaltningsudgifter tilbage .
Det er et spil , der er mere end forljet , og som har ingenting , absolut ingenting med Fllesskabets udfordringer at gre !
<P>
Nu kommer jeg til det punkt , som jeg egentlig ville begynde med .
Jeg ville nemlig rose formanden for Rdet .
Det luxembourgske formandskab er et flittigt og omhyggeligt formandskab , det kan man se bare p resultaterne af afstemningen under frstebehandlingen af budgettet : Man kan vre nok s flittig og omhyggelig , men hvis man har nogle personer siddende i Rdet , som ikke vil - og de fleste af dem , der sidder der , vil ikke - s fr man det ud af det , som der nu er kommet ud af det , nemlig ikke noget adkvat svar p Den Europiske Unions udfordringer inden for og uden for Unionen .
<P>
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne tage nrmere stilling til nogle punkter , som De har berrt , i frste omgang sprgsmlet om landbrugspolitikken .
Vi har givet Dem et fair tilbud , hvilket ikke har vret let for os .
Det var ikke helt let i vores side af Parlamentet , fordi der ogs hersker forskellige meninger blandt budgetpolitikerne og landbrugspolitikerne .
Men vi har tilbudt at foretage en besparelse , der ikke gr horisontalt som en grsslmaskine over landbrugspolitikkens udgiftspost , men som derimod er rettet mod de midler , der har vret  underuddelt  af i de sidste r .
Hvad er en bedre ngle , end at se p de sidste rs poster og undersge , hvor budgettet har vret realistisk , og hvor det har vret urealistisk , og beskre midlerne de steder , hvor budgettet har vret kontinuerligt urealistisk i de sidste r ?
De havde hverken mod eller Deres rdskollegers vilje til at foretage en sdan mlrettet besparelse .
De er kun blevet enige om at gre det mest enkle , hvad budgetfolk sommetider gr , nemlig at foretage en horisontal besparelse p alle budgetposter .
Jeg vrdstter , at De har dannet en reserve , og vi vil gerne opfordre Dem til at bevare denne reserve fremover , for den har vi nsket .
Vi har nsket os en reserve , og vi kunne nske os , at den ville vokse endda lidt endnu i lbet af de nste uger og mneder frem til andenbehandling af budgettet i Europa-Parlamentet .
<P>
Et tredje punkt : De har afreageret i de 20 % af udgifterne , som De ville afreagere i , og som De gr hvert r .
Det har ikke overrasket os , for det var ikke noget nyt .
Vi kender jo budgetposterne , ogs dem , hvor der gennemfres besparelser . Hvis De foretager besparelser i Leornardo eller i Socrates og den nye frivillige tjeneste for unge - det er alt samme ikke overraskende .
Det problem , som De prsenterer for os , er imidlertid : De giver p denne mde det indtryk , at De er den radikale sparer i denne Europiske Union .
Dr , hvor det rammer borgeren mest , er De den radikale sparer !
Men dr , hvor det rammer borgeren mindst direkte , beviser De Deres mod i form af besparelser i udgifterne p en milliard .
Hvis jeg danner en sammenhng mellem landbrugsudgifterne og besparelserne og sammenligner dette med udgifterne til ungdomspolitikken , s har De med ungdomspolitikken bevist det 24-dobbelte mod af det , som De har bevist med landbrugspolitikken !
<P>
( Bifald ) Det , kre hr. formand for Rdet , kan ikke vre Parlamentets linje .
Det kan heller ikke vre den linje , som vi fremover skal flge i budgetproceduren under frstebehandlingen af Parlamentets budget .
Dr skal vi nok vide , at vi skal anbringe korrektioner for at vise de mennesker , som vi har en forpligtelse over for , at Europa-Parlamentet tager sig af folks interesser .
Vi foretager ikke besparelser bare for besparelsernes skyld , besparelser bliver derimod brugt til nu ogs virkelig at opfylde de hovedpunkter , som dette Parlament har sat sig for at opfylde .
Lad mig sige som det sidste : Under hele denne debat , om den s foregr i mit hjemland eller i de andre medlemsstater , i forbindelse med Den Monetre Union eller uden Den Monetre Union - for vi skulle ogs spare , hvis der ikke fandtes nogen Monetr Union - under hele denne debat drejer diskussionen sig kun om besparelser .
Jeg kunne godt tnke mig , at denne besparelsesdiskussion snart udmnter sig i en diskussion om finansmanagement .
For besparelser i sig selv har overhovedet ingen vrdi , den behrige gennemfrelse af budgettet , formen for prsentation af budgettet og realiseringen af budgettet er derimod mangelfulde .
Her har De gjort arbejdet meget let for Dem selv , idet De udskyder dette sprgsml til nste r eller nste r igen , netop fordi De har beskret betalingsmidlerne drastisk .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=86 NAME="Tillich">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , rede kolleger !
Rdet har under sin frstebehandling den 24.7. gennemfrt sin frste lsning efter vores flles samrdsmde , og Rdets formandskab har i dag gjort sig umage med at slge sit tilsyneladende gode produkt , som en god PR-Manager nu gr det .
Men det er ikke noget godt produkt , og Rdets mlstning er prget af med al magt at ville opn nulvkst trods Kommissionens og Europa-Parlamentets holdning .
Svidt s godt .
<P>
Men selv Rdet er blevet bevidst om , at dette koncept indeholder nogle risici .
Man kan ikke forst Rdets formelle erklring p anden mde , nr budgetmidlerne for 1998 , isr betalingerne , ikke skulle vre tilstrkkelige p nogle politiske omrder til at ville undersge et tillgsbudget , der s skulle foresls af Kommissionen , med velvilje .
Med forlov , det er virkelig usdvanligt og har intet med seris budgetadfrd at gre !
<P>
Rdets forslag afviger , hvad betalingerne angr , fra Kommissionens forslag med minus ECU 1 , 8 milliarder .
EuropaParlamentet har derfor bedt Kommissionen om en udtalelse om , hvorvidt det overhovedet er retsligt muligt for Parlamentet at acceptere budgetplanen under disse omstndigheder , da der set fra vores side p nogle omrder absolut er mulighed for , at de planlagte budgetmidler til politiske omrder , der fremgr af de grundlggende traktater , ikke kan finansieres .
Her skal - og det er min appel til kollegerne i Parlamentet - de enkelte fagudvalg ogs fremstte deres udtalelser .
I 1985 var dette grunden til , at budgettet blev afvist . Det var et absolut sammenligneligt tilflde .
<P>
I gr forklarede Kommissionen p budgetudvalgsmdet , at der ud fra dens synsvinkel vel ikke er nogen grundlggende betnkeligheder , men at der stadig er tvivl , hvad angr kategori 2 - strukturpolitik .
Udvalgsformand Samland har allerede udtalt sig konkret om sprgsmlet om kategori 1 - landbrugsudgifter . Derfor vil jeg ikke ind p det igen .
Kun en ting til kollegerne i landbrugsudvalget og til Dem som formand for Rdet : Vi indgik i april en aftale om landbrugsudgifterne , og vi ved , at ad hoc-proceduren endnu ikke er afsluttet .
Der er stadig en del forhandlingsarbejde at udfre , ogs vedrrende de midler , som De har overfrt til generel reserve .
<P>
Nu til kategori 2 : De har udtalt Dem udfrligt om dette emne , hr. formand for Rdet .
Vi vil , og vi kan ikke , acceptere , at betalingsbevillingerne til strukturfondene beskres med en milliard ecu .
Allerede i april i r har Kommissionen pvist , at midlerne forlngst har udlignet restancerne fra de foregende r , og at vi nu nsten opfylder planen .
Kommissionen har ikke lagt skjul p , at den betvivler retmssigheden i deres handlinger , hvad angr beskringerne i betalingsbevillingerne .
<P>
Vi forventer p trilogen den 6. oktober ogs af Dem , hr. formand for Rdet , men isr af Kommissionen , at der fremsttes et bindende forslag til , hvordan vi br hndtere fredsinitiativet fra Nordirland .
Bde Kommissionens forslag og Deres forslag - rdformandsskabets forslag - er uacceptable for Parlamentet .
Kommissionen har vel imidlertid samme mening , og den er parat til at fremstte et forslag , s der kan bnes op for endnu ikke anvendte midler uafhngigt af de eksisterende initiativer og andre programmer , det vil sige , uden at det gr ud over dem .
Vi nsker det samme , nemlig at hjlpe menneskene i Nordirland p en ukompliceret mde .
<P>
Hr . Samland har allerede sagt flgende generelt til kategori tre : Det er det samme hvert r , blot er det noget vrre i r .
Det er egentlig resultatet samlet i en stning .
I Amsterdam understregede man ndvendigheden af at informere borgerne om de store projekter om euroen eller om Amsterdam-traktaten , men de stter disse midler til en promille , det vil sige - og det siger jeg til tilhrerne p tribunen - med et nul i budgettet .
Hvis De havde anfrt denne promille i den generelle informationspolitik , havde vi mske kunnet forst det , men De har anfrt disse midler i initiativet Prince , der vedrrer euro-kampagnen og kampagnen om Amsterdam-traktaten , som reserve og tilmed reduceret dem til det halve .
Det er uforsteligt .
Jeg citerer en beslutning , som De selv tog i Amsterdam : Det Europiske Rd understreger den afgrende betydning af ndvendigheden af , at borgerne og samfundet informeres uindskrnket om det indre marked .
De har reduceret det indre markeds midler med 17 millioner og midlerne til information af borgerne , kapitel B-33 , med 50 % .
<P>
Noget lignende er gldende for sociale foranstaltninger .
Her understreger Det Europiske Rd i Amsterdam igen , at fremme af beskftigelsen og nedbringelse af den uacceptabelt hje arbejdslshed i Europa , isr blandt de unge , de langtidsledige og den drligt kvalificerede arbejdskraft , tildeles stor betydning , og s har De nedbragt de sociale foranstaltninger med 25 % !
<P>
I kategori fire sidder man i princippet tilbage med det indtryk , at initiativerne her igen snarere skyldes nulvksten end en velovervejet politik i alle dele af verden .
Det er den eneste fortolkningsmulighed , nr De ene og alene begrnser Deres prioriteter til de lande , der grnser op til middelhavet , og til de central- og steuropiske lande .
Generelt kan man sige , at mlet om at opn nulvkst inden afslutningen af forhandlingerne om budgettet 1998 har overlevet sig selv .
Jeg beklager desuden , selvom Deres frstebehandling har fundet sted efter topmdet i Amsterdam , at denne frstebehandling vedrrende betydningen af beskftigelsespolitikken ikke afspejler prmisserne i budgetforslaget .
<P>
Jeg vil gerne invitere Dem , og Kommissionen , til at lede efter lsninger p dette omrde .
Jeg ved , at det luxembourgske formandskab nsker det .
Jeg appellerer her ogs til de andre 14 medlemsstater : Efter Deres beslutninger i Amsterdam drejer det sig nu om vores samlede trovrdighed !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=87 NAME="Tomlinson">
Hr. formand , jeg vil frst gerne byde hr . Fischbach velkommen .
Jeg er sikker p , at han forstr , hvad jeg mener , nr jeg siger , at han er mere velkommen end det budskab , han medbringer .
Jeg lrte i en tidlig alder , at det somme tider kan vre ndvendigt at rette skytset mod budskabet og ikke mod budbringeren .
Ved de drftelser , vi havde under trilogen , indgik jeg en forpligtelse p Parlamentets vegne , som Parlamentet allerede selv havde accepteret .
Dette skete med henblik p at overholde de ordninger , som vi uformelt var get ind p , nemlig at Parlamentet ikke vil anvende mere end 20 % af kategori 5-bevillingerne .
<P>
I gr aftes havde jeg en drftelse med Parlamentets Prsidium , og vi fastlagde de sidste detaljer . Der vil ske en nedskring p ca .
ECU 4 , 5 millioner ved frstebehandlingen af Parlamentets budget . Herved sikres de ndvendige nedskringer , og Parlamentet nr ned under de 20 % af kategori 5-bevillingerne , som vi sagde , vi ville .
Disse nedskringer vil primrt berre kapitel 11 i Parlamentets budget , og den vigtigste bidragende faktor vil vre den gunstige indvirkning af kursen mellem ecu og belgiske franc , der giver mulighed for betydelige besparelser .
<P>
Nr det er sagt , skal det tilfjes , at de budgetmssige problemer , som vi som parlament str overfor , primrt skyldes beslutninger , som Rdet har truffet .
Hvis vi ser p Parlamentets budget og p , hvorfor vi overhovedet kom op over 20 % af kategori 5-bevillingerne , m vi se p de tre steder i Europa , som har n ting til flles - Edinburgh , Maastricht og Amsterdam .
Den noget latterlige beslutning , der blev truffet p t sted og bekrftet p et andet , er nu indeholdt i et traktatudkast fra det tredje , iflge hvilket Parlamentet skal mdes som sigjnere forskellige steder i Europa , og hvorved vi tvinges til at indrette ekstra mdesale , et vld af kontorer for det offentliges regning .
Disse kaotiske , dyre og overfldige organisatoriske tilfjelser er noget , som Rdet m tage ansvaret for .
<P>
Hertil kommer , at det var Rdet , der lagde hindringer i vejen , da vi forsgte at skaffe de ndvendige bygninger til de lavest mulige omkostninger .
Det at Parlamentet bliver ndt til at kbe sin D3-bygning i Bruxelles gennem en srordning kan gavne skatteyderne i Luxembourg , der vil opn visse fordele p grund af de ekstra skatter , vi betaler i Luxembourg , men det vil koste de europiske skatteydere ca . ECU 1 million mere i det frste r , end hvis vi havde fulgt Kommissionens forslag om direkte flleskabsfinansiering af erhvervelsen af vores bygninger .
S erhvervelsen af bygninger som flge af disse beslutninger har vret et problem , men i vores budget for nste r bliver afhndelsen af vores overskydende bygninger s den anden side af samme problem .
<P>
Faktisk har jeg som ordfrer for Parlamentets budget flt mig meget lidt som ordfrer og mere som en omvandrende ejendomsmgler i et forsg p at afhnde vores overskydende fysiske aktiver til enhver , der kunne vre interesseret deri .
Det ligger helt fast , at for Parlamentet er budgettet for nste r srdeles afhngigt af , om vi kan afhnde lejemlene p Belliard I- og II-bygningen og p Van Maerlant-bygningerne .
Parlamentet vil tage denne udfordring op , lse sine opgaver , udarbejde sit budget og holde sig inden for maksimumsgrnsen p 20 % for kategori 5 .
<P>
Nr det er sagt , tror jeg ikke , der er nogen i Parlamentet , der , nr vi gennemgr de nedskringer , dette krver , vil grde krokodilletrer for dem , der siger , at dette er et ndvendigt bidrag til de medlemsstater , der m begrnse deres udgifter for at opfylde konvergenskriterierne i henhold til Maastricht-traktaten : mange af os ser den genersitet , de udviser i forbindelse med deres nationale udgiftsbudgetter , og deres noget sparsommelige tilgang til Europas budget .
<P>
Parlamentet vil varetage sine opgaver i r , men det bliver inden for en noget uinspirerende stram budgetbegrnsning , som er undvendig , hvis vi skal opfylde de europiske borgeres forhbninger .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=88 NAME="Fischbach">
Hr. formand , hr. minister , jeg beder ganske kort om ordet , og det frst for at takke hr . Samland og de to ordfrere , hr .
Tillich og hr . Tomlinson , som har deltaget i denne debat .
Hr .
Liikanen svarede meget kort og klart , og jeg har intet at fje til hans bemrkninger . Jeg vil ganske enkelt sige , at parlamentsmedlemmernes , formandens og de to ordfreres budskab var tilstrkkeligt klart .
<P>
Tillad mig dog at stte visse af de betragtninger , som lige er blevet fremsat , i perspektiv .
Jeg anser det naturligvis for rimeligt , at man argumenterer p en meget benhjertig mde , men De skal vide , at selv Rdets formand og alle de formnd for Rdet , som enten er konoministre eller finansministre , udemrket er klar over , at kunsten ved finanspolitik ikke er at give flere penge ud , men at give dem bedre ud .
Jeg tror , at dette er en opgave , som vi dagligt er stillet overfor i vores medlemsstater .
Tro mig , vi er derfor meget lydhre over for Deres bemrkninger .
<P>
Jeg vil dog gerne sige , henvendt til hr . Samland - som i vrigt bestemt er klar over det , men som ikke har villet sige det her - at udgifterne faktisk nr op p omtrent 1 , 15 % af Fllesskabets BNI , mens de for tre eller fire r siden l p 1 , 20 % .
Men derfor skal man ikke glemme , at grundlaget har flyttet sig i lbet af denne periode , og at medlemsstaternes BNI p fllesskabsplan er steget med 2 , 5 % .
Man skal derfor kun sammenligne ting , der reelt kan sammenlignes , og ikke antyde , at Fllesskabet bruger frre penge , end det var tilfldet for fire r siden .
Vi ved alle , at omstndighederne har udviklet sig , og at kravene p en rkke omrder er s store , at man ikke kan tillade sig den luksus at spare p bekostning af Fllesskabets og Den Europiske Unions grundlggende interesser .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne sige til hr . Tillich , at vi er fuldt ud bevidste om , at man kan diskutere disse afskaffelser eller nedskringer i betalingsbevillingerne , men jeg tillader ikke , at man tvivler p Rdets vilje til at opfylde Den Europiske Unions forpligtelser .
Vi har helt og holdent erklret til Rdet ( budget ) - og jeg tror , at Parlamentet ved dette og skatter det efter fortjeneste - at vi var villige til at se positivt p ethvert forslag fra Kommissionen , sfremt betalingerne ikke lngere skulle vre tilstrkkelige til at dkke vores forpligtelser .
Jeg tror , at dette er et meget vigtigt punkt , og med risiko for at blive bebrejdet , at Rdet , nr det kommer til stykket har afgivet en erklring , som ikke stemmer overens med dets vilje til og beslutning om at n frem til en nulvkst i budgettet for 1998 , s vil jeg sige , at Rdet er tilstrkkeligt realistisk og fornuftig til at dele Parlamentets opfattelse med hensyn til alle den Europiske Unions lovmssige forpligtelser .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at Rdets formandskab er afhngigt af Parlamentet .
Det er nu Parlamentets opgave at ptage sig sit ansvar .
Jeg afventer spndt den debat , som vil finde sted i denne forsamling den 21. oktober .
Jeg vil helt sikkert vre til stede .
Jeg skal vre meget lydhr over for Parlamentets budskab , og herefter fr vi at se .
Hav dog ikke medflelse med det luxembourgske formandskab : Vi er meget sm , men vi er strke nok til at lede Rdets drftelser i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Den flles markedsordning for bananer
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om panelet om den flles markedsordning for bananer .
<SPEAKER ID=91 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede damer og herrer ! Appelorganet i Verdenshandelsorganisationen WTO fremlagde for ikke lnge siden sin rapport om EF-bananordningen .
De Europiske Fllesskaber bad appelorganet herom efter den negative afgrelse , som panelet , som WTO nedsatte p anmodning fra USA , Ecuador , Guatemala , Honduras og Mexico , fremkom med .
Rapporten vil blive godkendt p WTO-tvistbilggelsesudvalgets nste mde den 25. september .
Jeg kan ikke lgge skul p det : Europa- Kommissionen er meget skuffet over denne rapport , fordi appelorganet konkluderer , at flere af aspekterne i EFbananordningen ikke er forenelige med WTO-reglerne .
<P>
Til de foranstaltninger , der iflge afgrelsen ikke er i overensstemmelse med WTO-konventionen , hrer ogs de foranstaltninger , som vi havde til hensigt at anvende for at opfylde vores forpligtelser til at beskytte de mindre stabile konomier i AVS-staterne .
<P>
Bananeksporten til EF udgr en vigtig del af disse landes konomi og er en garant for deres politiske stabilitet .
Ogs de dele af importordningen , som skal fremme markedsfringen af bananproduktionen i EF og AVS-staterne , bedmmes til at vre uforenelig med WTO-reglerne ligesom aspekter af vores aftale med de vigtigste leverandrlande , som var en integreret bestanddel af landbrugskapitlet i Uruguay-runden .
<P>
Europa-Kommissionen frygter , at appelorganets afgrelse kan f meget vidtrkkende konsekvenser for fortolkningen af ikke kun markedsordningen for bananer , men ogs af en hel rkke vigtige WTO-bestemmelser , som vil berre alle WTO-medlemmers forpligtelser og politik i et omfang , der rkker langt ud over bananordningen .
<P>
Kommissionen sprger naturligvis ogs sig selv med en vis bekymring , hvilken effekt afgrelsen vil have p den nuvrende bananordning .
Kommissionen undersger for tiden nje konsekvenserne af WTO-proceduren .
Vi m derefter komme frem til en velovervejet stillingtagen om afgrelsens indhold og konsekvenser under hensyntagen til Den Europiske Unions internationale forpligtelser .
I den forbindelse skal der p lige fod tages hensyn til vores forbindelser til de latinamerikanske leverandrlande i EU ' s forpligtelser over for vores egne bananproducenter , vores forpligtelser over for AVS-staterne i henhold til Lom-konventionen og konsekvenserne af forhandlingerne under Uruguay-runden .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Colino Salamanca">
Hr. formand , sandheden er , at hr . Fischlers ord heller ikke giver os megen beroligelse .
Hvis jeg har forstet hans tale korrekt , taler han om skuffelse i forbindelse med WTO ' s beslutning , han taler om sin bekymring , og han taler om , at Kommissionen er bekymret , men jeg tror , at dette ville vre tidspunktet til at hre mere fra kommissrens side .
Som han ganske rigtigt erindrer , ratificeres appelbeslutningen sandsynligvis den 25. september , og Kommissionen har en mned til at finde ud af , hvad den vil gre , om den vil opfylde denne appel eller foresl en eller anden form for kompensation .
<P>
Vi ville i dag gerne have hrt kommissren give en yderligere orientering , fordi vi synes , at noget af det , han tidligere har talt om , er vigtigt , og det er , at bananordningen er mere end en forretning for Fllesskabet og for AVS-landene .
Som han husker , er dette for mange lande med vanskelige topografiske forhold den eneste eksportvare , og den har afgrende betydning for landenes sociale struktur , konomiske struktur og politiske struktur , sledes at et sprgsmlstegn ved denne ordning for mange AVS-lande kan betyde et sprgsmlstegn ved selve deres konomi og deres politiske liv .
Derfor er det vigtigt , at vi fremhver denne sag .
<P>
Og vi opfordrer Kommissionen til at gre mere end at bekymre sig om , om den er skuffet .
Vi nsker , at den angiver , hvilke lsninger den foreslr til , at denne sag , der er af s afgrende betydning for Fllesskabets randomrder og for tredjelande , med hvilke vi har et gammelt og relangt forhold , kan lses p betryggende og tilfredsstillende vis .
<P>
Jeg m insistere p , at det ikke er tilstrkkeligt at vre skuffet .
Vi nsker , at Kommissionen som udvende organ er i stand til at fremkomme med positive svar for fremtiden p noget , som for konomien , samfundet og det politiske liv er af enorm betydning for andre landes overlevelse .
Vi nsker en strre indsats fra Kommissionens side i forbindelse med dette problem .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , hr. kommissr , som i  Historien om et forudsigeligt mord  af Gabriel Garca Mrquez ser vi , at de forudsigelser , som vi i de seneste r har fremsat vedrrende Fllesskabets og AVSlandenes produktion af bananer , opfyldes nsten ubnhrligt .
<P>
P vegne af Det Europiske Folkepartis Gruppe m jeg fremfre , at vores gruppe , nr det nu ikke kan vre anderledes , accepterer udtalelsen fra WTO ' s appeludvalg om den flles markedsordning for import af bananer .
Denne rapport indeholder elementer , som er meget negative for Fllesskabets landbrugs- og handelsinteresser - ikke kun for bananbranchen - hvilket hr . Fischler selv har erkendt her i eftermiddag .
<P>
Jeg m endvidere fremfre , at vi glder os over Kommissionens position , som blev offentliggjort her p et plenarmde i maj , og Kommissionens efterflgende handlinger .
Desvrre har disse handlinger ikke haft den forventede succes .
Jeg m endvidere i denne forbindelse beklage , at Kommissionen ikke tidligere har taget andre initiativer med henblik p at ndre den udvikling , der kunne forudses .
<P>
Ingen kan bengte den hje tekniske kvalifikation i ekspertudvalget , som udsendte Verdenshandelsorganisationens forelbige rapport i forret .
Men ingen ville turde srge for , at disse tre eksperter fra Hongkong , Schweiz og Australien forinden havde en holdning , der var for Fllesskabet .
<P>
Jeg sprger mig selv , om vi ikke burde have taget et eller andet initiativ for at undg , at en amerikansk statsborger , som stod meget tt ved og var tilknyttet USA ' s regering , blev udnvnt til formand for WTO ' s appeludvalg .
Dette er ikke en hensigtsvurdering , blot en fremlggelse af kendsgerninger , hr. kommissr .
<P>
Det m nu erkendes , at man mske kunne have gjort mere , men ikke gjorde det .
Nogle af os advarede herom , selvom dette helt tydeligt var forgves .
I dag er vi her imidlertid ikke for at beklage os .
Vi m anstrenge os for at vre konstruktive og finde lsninger .
Vi ved , at den flles markedsordning for bananer er resultatet af en kompliceret standardiseringsproces , der sger et balancepunkt mellem ikke altid sammenfaldende interesser .
<P>
Vi har mange argumenter , der taler til vores fordel , hr .
Fischler . Den nuvrende ordning har gjort det muligt for bde producenter og eksportrer - herunder store amerikanske distributionsfirmaer - at drage fordel af det europiske marked .
Det europiske bananmarked er det strste i verden , bde hvad angr mngder og priser .
De nuvrende regler garanterer  dollarbananens  adgang til markeder , som tidligere var lukket , og giver hermed forventninger om vsentlig fremtidig vkst .
<P>
Fastholdelsen af Fllesskabets og AVS-landenes bananproduktion giver ikke kun mulighed for at sikre en kilde til konomiske midler og beskftigelse for de drligst stillede regioner og nationer , men ethvert af de kendte alternativer er dog vrre og sandsynligvis mere bekosteligt for Fllesskabets budget .
<P>
Kommissionen har nu nogen tid - meget lidt - og nogle mulige veje at tage .
Det synes rimeligt , at den har meddelt , at den , fr nogle af disse veje vlges , skal rde over en teknisk rapport , som vurderer konsekvenserne af Geneveudtalelsen .
Men forhandlingens time er kommet : Det er ndvendigt at etablere en dialog , som gr det muligt at finde et mdepunkt mellem WTO-beslutningens indhold , isr hvad angr licensordningerne , og opretholdelsen af bananproduktionen og de europiske landmnds og AVS-landenes indtgtsniveauer .
<P>
I sgningen efter og med henblik p gennemfrelsen af disse ml har Kommissionen og De , hr. kommissr , vores gruppes sttte og sandsynligvis ogs sttte fra et stort flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , det sidste diktat fra WTO har som de tidligere i banankrigen en meget ubehagelig , for ikke at sige uacceptabel , tone for Den Europiske Union .
Kommissren har derfor , som det er hans opgave , mindet os om polemikkens bureaukratiske betydning .
Som Parlamentets ordfrer om den flles markedsordning for bananer vil jeg dog hellere minde om et andet aspekt af problemet , et aspekt , som ikke kan reduceres til ren konomisk og juridisk terminologi .
<P>
Bananproduktionen i AVS-landene , de franske oversiske territorier og i andre medlemstaters territorier modsvarer ikke kun en post p handelsbalancen , men er frst og fremmest en bestemmende faktor for den generelle , konomiske og sociale balance .
Bananproduktionen er tt knyttet til disse landes kultur . Den er en del af indbyggernes historie , men de risikerer ikke at have en fremtid , hvis denne absurde handelsaftale fortsat udvides .
<P>
De gede produktions- og handelsomkostninger gr det umuligt for AVS-bananer at konkurrere p verdensmarkederne med dem fra dollaromrdet , som fortrinsvis er produceret i Sydamerika og forhandlet af de multinationale amerikanske selskaber .
Disse bananer monopoliserer det amerikanske marked og erobrer ogs verdensmarkedet .
I Europa sidder de p 70 procent , mod AVS- og fllesskabslandenes 30 procent .
Sdan har det i det mindste vret hidtil , indtil man ved at rejse kritik mod den seneste flles markedsordning for bananer nu ogs forsger at fjerne denne lille rest , som stttede eller sttter de mindste landes ressourcer takket vre udligningsmekanismen .
<P>
WTO fastslr , at de , som ikke er konkurrencedygtige , skal holde op med at producere bananer , kbe dem af de andre i stedet og dyrke noget andet .
Det er svrt at forestille sig at man gr over til at dyrke andre , traditionelle produkter , og desuden ville det vre som at ndre de kulturelle , konomiske og miljmssige karakteristika i hele landomrder .
Hertil kommer , at det ville legitimere et system med kraftig spekulation .
I Ecuador fr bnderne 3-4 dollar pr. kasse . Den bliver solgt igen for 22-23 dollar .
En AVS-kasses produktionsomkostning er 8-9 dollar , og den slges for 16-18 .
Desuden medfrer bananer fra dollaromrdet et stort afgiftstab .
Udligningen til AVS-landene skal garantere denne afgrdes overlevelse .
Jeg ved ikke , om indsatsen er en handelsaftale vrd .
Men prv at sprge om det p Guadeloupe , p Martinique , i Den Dominikanske Republik og p De Kanariske er .
<P>
Endelig , hr. kommissr , er der Somalia .
Ikke en eneste af de klausuler i dokumentet om den flles markedsordning , som Parlamentet har vedtaget , er endnu blevet anvendt .
De borgerkrigsagtige tilstande i omrdet forhindrer eksporten af den kvote , som er tildelt Somalia .
Det er absurd , at vi p den ene side ikke hjlper dem til at vre selvforsynende , men p den anden side skynder os at yde dem ndhjlp , og ogs i dette tilflde er det de multinationale amerikanske selskaber , der tjener p det .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , da vi godkendte GATT-aftalen , indebar det , at vi ogs godkendte et uafhngigt organ til bilggelse af tvister .
Vi vidste p det tidspunkt ogs , at visse udtalelser fra dette panel kunne vise sig at vre uheldige for os .
Det er nu klart tilfldet , men jeg tror ikke , at der er andet at gre end at respektere det .
<P>
Det frste sprgsml , som rejser sig , er : Hvad agter Kommissionen at gre ?
For min gruppe er det vigtigt : Hvordan vil bananproducenterne i selve Den Europiske Union blive ramt ?
Vi tror , at disse producenter skal behandles p samme mde som andre producenter af landbrugsprodukter i Europa .
<P>
Det andet punkt er , hvis jeg har forstet det rigtigt , om denne udtalelse ikke krnker Lom-konventionerne .
Hvis det er tilfldet , s er det vigtigt at vide , hvilken referencemngde Kommissionen vil anvende .
Denne udtalelse siger , at vi skal tage mngderne fra fr 1991 .
Hvad er det prcist ?
Fr 1991 var der endnu intet flles marked for bananer .
Hvor stor vil denne mngde prcist vre ?
Med hensyn til Lom-konventionen er det ogs vigtigt at vide , hvilke kompensationsmuligheder der eventuelt ville vre for AVS-landene .
Kan disse diversificere deres konomier ved hjlp af europisk sttte ?
<P>
Og til sidst , hr. formand , mske er det stadig muligt ogs i denne meddelelse fra Kommissionen at lgge vgt p et punkt , som jeg ogs gav udtryk for allerede i maj , og det er : Er det muligt i noget hjere grad at prioritere de skaldte fair trade-bananer , de bananer , som produceres p en bde kologisk og socialt forsvarlig mde ?
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Querbes">
Hr. formand , hr. kommissr , De Forenede Stater hverken producerer eller eksporterer bananer .
Derfor er det for at forsvare deres store bananselskaber , der huserer i Latinamerika og dominerer verdensmarkedet , at de har klaget til WTO over Fllesskabets importordning for bananer .
WTO ' s appelorgan har netop stadfstet de frste pstande , idet det afviste Kommissionens appel .
Denne beslutning er uacceptabel .
Den beviser endnu en gang , ligesom i sagen om hormonkd , at WTO udelukkende blindt lader sig styre af frihandelen , uden at bekymre sig om de fattigstes , udviklingslandenes og fllesskabsproducenternes interesser .
<P>
Man m medgive , at WTO ' s kendelse er blevet fremmet af splittelserne inden for medlemsstaterne , som har svkket Fllesskabets stilling .
Her har Tysklands ledere spillet en meget uheldig rolle ved ogs over for Domstolen at anfgte den flles markedsordning for bananer .
Fllesskabets bananproducenter har , ligesom de tyske kvgopdrttere eller kornproducenter , ret til en beskyttelse af deres indtgter og til anvendelsen af Fllesskabets prferenceordning .
<P>
Kommissr Brittan har lige opfordret medlemsstaterne til at flge WTO ' s pbud , idet de skal acceptere det gode med det drlige .
Dette er ikke vores gruppes holdning .
P landbrugsomrdet , og det hvad enten det glder bananer eller hormonkd , er der kun det drlige og det meget drlige .
Vores gruppe fastholder pny i sit beslutningsforslag , at hverken Den Europiske Union eller medlemsstaterne skal rette sig efter WTO ' s diktat , og at de skal gre alt , hvad der er muligt , for at beskytte fllesskabsproducenternes og AVS-landenes vitale interesser .
<P>
Hvad har De i sinde at gre , hr. kommissr ?
Vi mener , at vi m afsl at ndre den flles markedsordning for bananer , ligesom vi m afsl at betale finansiel kompensation .
Ved sledes at modstte os WTO ' s kendelse vil vi kunne bane vejen for en revision af dette organs mekanismer og af dets procedurer for afgrelse af tvisteml , s vi bedre kan tage hensyn til de sociale , sundhedsmssige , kulturelle og miljmssige sprgsml .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , allerede i 1994 , efter udtalelsen fra den sagkyndige gruppe i GATT , burde det have vret klart , at markedsordningen for bananer ikke er i overensstemmelse med reglerne om den frie verdenshandel .
GATT og WTO er blinde over for betydningen af forbrugerbeskyttelse , miljbeskyttelse og social standard .
GATT-traktaten adlyder kun den skrankelse frihandels logik .
Vi i gruppen De Grnne afviste derfor allerede i december 1994 WTO ' s stiftelsesaftale i dette Parlament og blev nsten kritiseret derfor .
Men det er dejligt at se , at nogle fra den store koalition af ukritiske WTO-tilhngere er kommet frem til en noget mere realistisk bedmmelse af Verdenshandelsorganisationen , nemlig her i Parlamentet og - hvis man m tro Dem , hr .
Fischler - tydeligvis ogs i Kommissionen .
<P>
WTO truer Fllesskabets udviklingspolitiske mlstninger .
Jeg frygter , at dommen mod markedsordningen for bananer danner prcedens for en domsfldelse for hele samarbejdet med AVS-staterne .
Lom-konventionen er kun underlagt en undtagelsesgodkendelse fra WTO frem til februar 2000 .
Derefter vil Verdenshandelsorganisationens regler plgge medlemsstaterne i Den Europiske Union en grundlggende ndring af deres udviklingssamarbejde .
Jeg vil ikke dermed sige , at markedsordningen for bananer ville have vret uden fejl og mangler .
Den har absolut ikke kun tjent udviklingspolitiske ml og har takket vre licenstildelingssystemet vret med til yderligere at skrpe konkurrencen om markedsandele mellem de multinationale bananselskaber .
<P>
Kvoterne skal tildeles producentlandene i stedet for importkoncernerne .
Sm og mellemstore virksomheder , isr ogs fair trade-initiativer har brug for en passende adgang til det europiske marked .
Der m snart indfres en explicit fair trade-kvote , hvilket ogs Europa-Parlamentet har krvet gang p gang .
Netop med en sdan geners kvoteordning for social og kologisk produktion kan EU ' s udviklingspolitiske mlstning tydeliggres i endnu hjere grad .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Novo Belenguer">
Hr. formand , hr. kommissr , vi var virkelig alle spndte p at se , hvad der ville ske , og efter Deres korte tale er vi alle blevet lidt skuffede .
P vegne af vores gruppe vil jeg fremfre vores udtalte sttte til ethvert initiativ , som Europa-Kommissionen mtte tage , for at den flles markedsordning for bananer enten ad retslig eller administrativ vej kan opretholdes og forbedres , hvormed vores producenters og AVS-landenes interesser sikres .
<P>
Vi m undg , at vgten fra de amerikanske multinationale selskaber , hvis eneste ml er at opn strst muligt konomisk udbytte , svkker og delgger en sektor med s store sociale virkninger som banansektoren , en sektor , hvis vigtighed for bestemte regioner i Unionen - f.eks. De Kanariske er og de franske oversiske departementer - og for nogle AVS-lande ikke kun omfatter den konomiske side , den rene profit , men udgr det grundlggende system for landets overlevelse .
Jeg tror oprigtigt , hr. kommissr , at der virkelig skal tages meget hensyn til dette forhold .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , det lader sledes til , at WTO ' s panel belaver sig p den 25. september at afsige en kendelse , der er ufordelagtig for Europa og dets AVS-partnere med hensyn til Fllesskabets ordning for import af bananer .
En sdan afgrelse ville vre yderst alvorlig , og den ville , for de , som endnu er uvidende herom , afslre de skadelige virkninger af WTO , der fungerer p samme mde som en eksklusivklub for de rige lande .
<P>
Denne beslutning ville sledes g ud over en unik , original og effektiv samarbejdsmde , som navnlig er baseret p et handelsprferencesystem , der er opstet som flge af Den Europiske Unions nske om at udvikle konomien hos sine partnere i Afrika , Vestindien og Stillehavslandene , ved at privilegere de sektorer , som har en hj vrditilvkst , som for eksempel banansektoren , og hvor dette har indvirkning p deres samlede konomiske situation .
<P>
Vi kender produktionsvilkrene for Sydamerikas bananer , som nu udgr 75 % af den samlede eksport .
Disse vilkr har ikke noget at gre med de vilkr , der gr sig gldende i AVS-landene .
Jeg tnker specielt p de oversiske franske departementer og omrder , hvor de sociale standarder svarer til hovedlandets .
Hvordan kan man sammenligne dem med de enorme sydamerikanske plantager , som menneskerettighedsorganisationerne jvnligt anklager for de tvangsmetoder , de benytter sig af for at stte folk i arbejde .
<P>
Resultatet af en domfldelse over Den Europiske Union ville vre katastrofal i flere henseender .
Det ville delgge den tillid , som deltagerne i samarbejdet mellem AVS-landene og Den Europiske Union har bygget op over adskillige r , ved at feje de forpligtelser bort , som vi havde indget inden for rammerne af den flles markedsordning for bananer .
Det ville bringe hele konomien i store vanskeligheder i flere af disse lande , hvor bananproduktionen undertiden udgr op til 60 % af BNP og er en faktor for politisk stabilitet .
De sociale konsekvenser ville vre katastrofale , svel for vores AVS-partnere som for de bananproducerende omrder i Den Europiske Union .
<P>
Vil Kommissionen lade WTO sl det samarbejde i stykker , som vi har opbygget med AVS-landene ?
Efter kalvekdet med hormoner og bananerne , vil Kommissionen da lade en systematisk stten sprgsmlstegn ved vores bestemmelser fra WTO ' s side udvikle sig , eller vil den tage WTO ' s funktionsmde og panelsammenstning alvorligt op til overvejelse ?
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi er ved at afslutte sagaen om bananerne , men det er ikke en happy end , det er ikke en lykkelig slutning .
Denne sag er et afskrkkende eksempel .
Det drejer sig ikke blot om en sag om importlicens og om en sag , der alene er af teknisk karakter , og som endnu en gang er en del af denne store transatlantiske krig om kontrollen over vegetabilske og animalske proteiner , om kontrollen over fdevarevbenet , med alle de etaper , som vi kender : kornkrigen , majskrigen , krigen om genmanipulerede organismer , kdkrigen .
<P>
Af og til lykkes det os at vinde , eller at vinde en lille smule tid .
Med hensyn til somatotropin og mlk med hormoner , har codex alimentarius givet os et ekstra r .
Med hensyn til ost fremstillet af rmlk , har vi ogs stadig knap et r .
Med hensyn til mineralvand , er det lykkedes os at gre vores definition gldende , som er strengere end De Forenede Staters noget bredere definition .
Vand skal reelt komme op fra jorden og ikke vre en slags mineralcoca-cola .
Men hvad angr hormonkd og bananer , ja , der taber vi .
<P>
Vi kender historien : Mexico , Ecuador , Honduras og Guatemala , eller med andre ord fire stater , som er USA ' s slaver , besluttede at indgive en klage - alle de andre havde indget en aftale med os - med sttte fra USA , som ikke har nogen direkte interesse i sagen , bortset fra , at de er opholdsland for Chiquita , Delmonte og Dole .
Disse milliardrer p banan-dollars kalder sig ofre for diskrimination .
De gr indvendinger imod den prferenceordning , der er oprettet til fordel for sm fattige lande i Afrika , Vestindien eller Stillehavsomrdet , og herved stter de sprgsmlstegn ved Den Europiske Unions politikker , eller endog ved selve Den Europiske Union , hvilket mske er det mindst negative aspekt ved hele denne sag .
<P>
Man stter sledes frst sprgsmlstegn ved vores samarbejds- og udviklingspolitik .
Det er Lom IV-aftalen , man anfgter .
Det er den prferenceordning , som er indrmmet Cameroun og Elfenbenskysten , og som gr tilbage til general de Gaulles tid i 1960 .
Det var ogs en af betingelserne for Fllesmarkedet .
Alle disse sm producenter , alle disse sm bananavlere p et ringe teknologisk niveau , og som ikke udgr mere end 7 % af Flleskabets marked , 850.000 t ved siden af de 2.500 millioner t , som de nordamerikanske multinationale selskaber modtager , alt dette var til gene for de store .
Der har vi det perfekte udtryk for konomisk imperialisme , og det i en sdan grad , at man afslr godtgrelser .
Selvom vi er parate til at yde kompensation , vil De Forenede Stater vil ikke hre tale om dette .
De nsker total udslettelse .
<P>
Man stter sprgsmlstegn ved vores regionalpolitik til fordel for regionerne i den yderste periferi - De Kanariske er , Madeira , Guadeloupe og Martinique - fordi vi derovre kan producere for ECU 50 om dagen , mens de multinationale selskaber hos deres slaver producerer for ECU 50 om mneden .
Apropos Honduras , s minder jeg om , at Honduras militr er i hnderne p det multinationale selskab , og nr Honduras ' skattevsen vil indfre en skat p banankasserne , forbyder man dem det .
<P>
Man stter sprgsmlstegn ved vores finanspolitik .
Med ECU 75 i toldafgifter pr. ton , ganget med 2.500 t , og under pskud af strigs , Sveriges og Finlands optagelse , bliver dette immervk til en forring p ECU 2 milliarder i toldafgifter .
Jeg ved ikke , hvor fru Gradin , som bekymrer sig om Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser og om svindel , befinder sig , men vi har her en meget stor sag om svindel , navnlig svindel med kassernes vgt , og uden at nvne de tyske politiske partier , som mske ikke er helt uskyldige med hensyn til Chiquita .
<P>
Endelig stter man sprgsmlstegn ved vores normative suvernitet og ved vores juridiske suvernitet : Europisk ret er blevet dmt i frste instans og i anden instans i Gen & # x010D ; ve , af et lille panel bestende af australiere , schweizere og briter .
Man stter sprgsmlstegn ved fllesskabsrettens og De Europiske Fllesskabers Domstols suvernitet , dommen Costa mod ENEL fra 1963 , hvor fllesskabsretten gjaldt frem for den nationale ret .
Nu er det retten fra Gen & # x010D ; ve , der glder frem for fllesskabsretten .
<P>
Det er de verdensomspndende interessers sejr over de regionale interesser , og tillad mig at fortlle Dem , at den flles mnt ikke ville have ndret noget srligt ved det .
Vi fik frataget vores nationale suvernitet til fordel for Bruxelles .
Nu er Bruxelles i frd med at f frataget sin suvernitet til fordel for Gen & # x010D ; ve .
Hvad skal der blive tilbage af Den Europiske Unions suvernitet , fr Unionen overhovedet er blevet indfrt ?
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans kommentarer , og jeg bifalder isr dem , der reelt antyder , at konsekvenserne vil rkke langt videre end bananer .
Det er rigtigt .
Denne afgrelse skaber fortvivlelse i mange AVS-lande .
Der hersker nu dr en voldsom frygt for fremtidige WTO-afgrelser .
<P>
Ulig nogle af mine kolleger forventede jeg mig ikke meget af kommissrens redegrelse p dette stadium .
Jeg siger dette , fordi jeg hber , at han stadig drfter med sine kolleger , hvilken holdning de skal indtage ved tvistbilggelsesmdet den 25. september .
Vi har brug for at vide , om Kommissionen er fast besluttet p at opn det bedst mulige resultat .
Vi m nu srge for at f det bedste ud af et stykke drligt arbejde .
Afgrelsen er truffet , om vi kan lide det eller ej .
Nu m vi forsge at redde , hvad reddes kan .
<P>
Da fru Kinnock , hr . Thomas og jeg i maj var p Windward Islands , var det helt tydeligt , at de lokale producenter levede i frygt - og jeg mener frygt - for WTO-afgrelsen .
Nu da den foreligger , m guderne vide , hvordan de har det .
De fortalte os , at de accepterer , at liberalisering og globalisering ikke er til at komme udenom i fremtiden .
Hvad de imidlertid har brug for mere end noget andet er tid - tid til at tilpasse sig et meget konkurrencebetonet marked . I nogle tilflde vil det tage mindst fem r , i andre vil det tage meget lngere tid , fr de kan konkurrere med dollarbananproducenter .
<P>
Jeg beder derfor kommissren tage dette ad notam .
Det er vigtigt .
Hvis han kan opn denne type indrmmelser ved tvistbilggelsesmdet den 25. september , vil han have gjort Windward Islands en kmpetjeneste .
Parlamentet vil gerne hjlpe .
Vi vil gerne medvirke .
Det ligger fast , og vi vil sttte Dem , men vi m have et tilsagn fra Kommissionen om , at dette er et reelt forsg p at f noget ud af denne aftale .
Jeg er bange for , at frihandel i dette tilflde betyder , at disse lande i frihed kan opleve deres konomier og demokratier bryde sammen .
Resultatet af tvistbilggelsesmdet er vigtigt .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , rede damer og herrer ! Vi har i lang tid diskuteret markedsordningen for bananer i dette Parlament , og ogs i dag gentages mange af de argumenter , der , siden jeg er kommet ind i Parlamentet , for over tre r siden , altid bliver fremfrt .
Der er imidlertid kommet bevgelse i debatten i dette Parlament , og for dem , som det mske ikke er get helt op for endnu , vil jeg gerne gentage det .
<P>
Allerede i maj frte vi en diskussion om den frste WTO-afgrelse .
Dengang havde vi en meget heftig diskussion , ogs i vores gruppe . Der var endda nogle , som mente , at denne afgrelse ikke var acceptabel .
Men flertallet besluttede sig s for ikke at sttte denne stning . Det var i hvert fald ikke os , der stod bag formuleringen af , at denne afgrelse ikke var acceptabel , og jeg iagttog ogs med megen opmrksomhed , at den liberale gruppe p dette tidspunkt heller ikke var med til at sttte denne beslutning p det punkt .
Alts , der er kommet bevgelse i denne lange debat .
<P>
Hvis De lser PPE-Gruppens beslutningsforslag nu , vil mange blive overrasket over , at netop EVT-Gruppen opfordrer Kommissionen til at stille et forslag om modificering af markedsordningen .
Hvordan kan det vre ?
Svaret skal naturligvis frst og fremmest findes hos WTO .
Jeg tror ikke , at vi har noget andet valg end at foretage en ndring , for der er ikke nogen yderligere mulighed for appel hos WTO .
Mange tnker mske , at vi nu frivilligt kunne tilbyde en kompensation , men sdan forholder det sig sikkert ikke .
De , der har klaget , kan tilbyde os en kompensation .
Hvis de ikke gr det - og det ser det ud til - har vi ikke noget andet valg end at diskutere kompensation .
Det eneste alternativ ville vre at stte sprgsmlstegn ved WTO som sdan , men jeg tror ikke , at flertallet af dette Parlament nsker det .
Man kan godt nok videreudvikle WTO og indfre sociale og miljmssige standarder i strre omfang , men flertallet af Parlamentet nsker ikke , at der principielt sttes sprgsmlstegn ved WTO .
<P>
Som punkt to vil jeg forklare , hvorfor vi gerne ser markedsordningen ndret .
Det er imidlertid kun min personlige mening , der diskuteres stadig heftigt i gruppen .
Jeg mener , at den har nogle klare svagheder .
Jeg taler ikke om det her , som den blinde taler om farver , men har betragtet situation ikke kun p Guadeloupe og St . Lucia , men ogs i Latinamerika .
Det er p ingen mde sdan , at de gode bor i AVS-staterne og i de europiske producentregioner , og de onde bor i latinamerika .
Det er simpelthen forkert .
I Ecuador findes der flere smproducenter end p hele Windward Islands tilsammen .
60 % af bananerne i Ecuador udbydes af smproducenter , og det er dem , der isr under den manglende tilgang til det europiske marked .
De undertrykkes nu i endnu hjere grad af de multinationale selskaber .
Og det har vel ikke vret opfinderens hensigt .
Jeg tror alts , at det er p hje tid , at markedsordningen ndres .
Man br efter min mening , hvis det er muligt , i hjere grad tage hensyn til tanken om en fair handel , som hr . Mller og hr .
Kreissl-Drfler har foreslet , uanset bananernes oprindelse . Vi kommer i hvert fald ikke uden om en ndring , og det glder mig , at der ogs er kommet bevgelse i diskussionen p dette punkt .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Aldo">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , behver jeg at minde om , at fllesskabsforordningen om den flles markedsordning for bananer er resultatet af en aftale , der respekterer ligevgten mellem Fllesskabets forskellige forsyningskilder ( AVS-landene og dollar-zonen ) og tager hjde for de forpligtelser , som Den Europiske Union tidligere har indget , nemlig fllesskabsprferencen , priviligeret adgang for bananer fra AVS-landene og GATT-reglerne med hensyn til tredjelande ?
<P>
De elementer , som vi rder over , og Deres indlg , hr. kommissr , taler for afskaffelsen af den flles markedsordning for bananer .
Hvis dette virkelig er tilfldet , s er det ikke blot systemet for markedsfring af bananer , der er truet , men hele Fllesskabets politik for markedsfring af bananer .
<P>
Foruden fllesskabsprferencen og den privilegerede adgang for vores sdvanlige partnere , er der et punkt , som jeg for mit vedkommende gerne vil fremhve , og som , da det ikke er genstand for en aftale mellem os og modstanderne af vores produktion , definitivt ville dmme den europiske produktion : Det drejer sig om fordelingen af licenser iflge forordning 404 / 93 .
<P>
Fordelingen af importlicenser for kvoten blev indfrt for at skabe ligevgt p Den Europiske Unions marked mellem de forskellige typer af operatrer .
Hvis basisforordningen 404 / 93 kun havde givet operatrerne importlicenser for toldkvoten p grundlag af det kb af latinamerikanske bananer , der fandt sted i lbet af de tre r , der gik forud for den flles markedsordning , s havde B-operatrer , som aldrig fr havde kbt disse bananer , iflge dette kriterium alene ikke haft adgang til at f importlicens .
<P>
Ved at medtage en srlig bestemmelse , nemlig bevillingen af 30 % af importlicenserne for latinamerikanske bananer til B-operatrerne , har basisforordningen sledes netop undget det de facto-monopol p Den Europiske Unions indre marked , som de opratrer , der altid udelukkende havde markedsfrt latinamerikanske bananer , havde fr den flles markedsordning .
<P>
Fastholdelsen af dette monopol ville have vret s meget mere forkasteligt , fordi de latinamerikanske bananer er de billigste , og disse bananer ville oven i kbet have vret de eneste - iflge forordningen - som kunne have draget fordel af stigningen i forbruget inden for Fllesmarkedet , p grund af begrnsningen af bananleverancer fra Fllesskabet og AVS-landene , hvorimod toldkvoten kan tilpasses stigningen i forbruget .
<P>
Derfor skal vi gre alt , hvad vi kan , for at bevare den flles markedsordning for bananer i sin nuvrende form .
Bananproducenterne har , i lige s hj grad som de andre landbrugsproducenter , ret til Unionens sttte og til at nyde godt af fllesskabsprferencen .
<P>
Produktionen i den vestindiske region , som jvnligt rammes af naturkatastrofer , vil ikke overleve , hvis fordelingsprincippet for licenserne ikke beskyttes .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at bananerne det element , der holder disse konomien i regionerne i den yderste periferi i gang .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Sierra Gonzlez">


Hr. formand , formanden for Kommissionen har sagt , at Europa-Kommissionen ikke nskede starte en handelskrig for at forsvare Fllesskabets bananer .
Sandheden er , at vi slet ikke beder om s meget .
<P>
Men man kan ikke tale om dette , som om det var en mindre sag , fordi dette problem rkker langt ud over bananomrdet , landbruget , Unionens yderste randomrder og selve handelen - der er tale om et politisk problem - og dette problem , som nu giver sig udslag i banansagen , er ikke andet end Den Europiske Unions svaghed over for USA .
Denne svaghed er defineret ved selve Kommissionens eftergivende holdning ved forhandlinger i internationale fora og dens srlige flsomhed over for de multinationale selskabers sager .
<P>
Fr Uruguay-runden kom Kommissionen allerede USA ' s krav i forkbet .
Alt i alt blev den flles markedsordning for bananer ratificeret af 116 lande i Marrakech-aftalen .
Det var ikke tilfldigt , at den blev ratificeret , men fordi den var udtryk for en indviklet balance mellem producenter og eksportrer i og uden for Fllesskabet .
Alle drog fordel heraf .
<P>
Det er nu p tide , at Den Europiske Union kommer p hjde med situationen og lader fornuften rde .
Verdenshandelsorganisationens konklusioner gr imod de europiske producenters interesser .
De forsvarer ikke interesserne for de europiske forbrugere , AVS-landene eller de sm sydamerikanske producenter . De tjener kun en hndfuld selskabers interesser .
Dette bevises , ved at vi i Verdenshandelsorganisationens midte ud over bananerne ogs har sagen om hormonbehandlet kd , som vi skal drfte i morgen .
<P>
Vi befinder os faktisk over for et problem , der vedrrer Den Europiske Unions og dens institutioners suvernitet , og over for problemet om , hvilke interesser Den Europiske Union br tjene .
Der eksisterer andre vrdier end den frie bevgelighed .
Under alle omstndigheder og rent afslutningsvis er Den Europiske Union ikke et abstrakt organ , den er et organ , som er defineret ved sin interne politik , der er vedtaget af reprsentanter for det suverne folk .
Af respekt over for visse af Unionens institutioners demokratiske berettigelse kan Den Europiske Union ikke frasige sig Fllesskabets politikker .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Newens">
Hr. formand , afvisningen af Den Europiske Unions indsats for at bevare bananordningen er intet mindre end en katastrofe for bananproducenterne i Caribien , Europa og andre steder .
<P>
Denne beslutning viser , hvordan det verdensfrihandelssystem , som vi er ved at opbygge , giver rige og magtfulde multinationale selskaber mulighed for at delgge fattige , men hrdtarbejdende menneskers eksistensgrundlag .
De ramte producenter udgjorde ingen trussel for de strste bananproducenter og -leverandrer p det latinamerikanske kontinent .
Plantagearbejderne hos Chiquita , Del Monte og andre multinationale selskaber vil ikke opn nogen srlige fordele .
Lnnen er drlig , forholdene ringe , og deres ret til at organisere sig i fagforeninger er begrnset .
<P>
P dette stadium er det vanskeligt at se , hvad der kan gres for at forsvare ofrene for denne situation .
Jeg havde hbet , at Kommissionen ville forklare mulighederne njere .
Der m gres enhver tnkelig indsats for at yde bistand , hvis ndringerne gr igennem .
Men vi br ogs overveje alle alternative mder , hvorp vi kan sttte bananindustrien under disse forhold .
Vi br rdfre os med alle berrte parters regeringer og reprsentanter og igen henvende os til Verdenshandelsorganisationen og sige , at denne afgrelse er helt uacceptabel .
<P>
Der m imidlertid gres mere , hvis dette resulterer i konomisk ruin i sm samfund , get fattigdom , en stigning i narkotikaproduktionen og kriminalitet .
Vi m tilstrbe at ndre selve systemet .
Kommissionen , Parlamentet og Rdet br sammen udarbejde et program , mske afholde en konference og kre en kampagne for at sikre , at alle smproducenters interesser varetages , hvor de er i farezonen , og her er sm bananproducenter et typisk eksempel .
Og vi m selvflgelig gre alt for at yde de mennesker , der er ofre for denne afgrelse , enhver mulig bistand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="PT" NAME="Mendona">
Hr. formand , hr. kommissr , det er Den Europiske Unions fornemste pligt til enhver tid og i enhver situation at forsvare medlemsstaterne og deres regioners interesser samt at overholde aftaler med tredjelande .
Dette er s meget desto mere pkrvet , nr der drejer sig om at forsvare interesserne hos europiske regioner , der er hrdt ramt af negative strukturelle faktorer i deres konomi og af forsinket udvikling , forstrket af geografiske rsager i form af perifer beliggenhed og fysisk adskillelse fra kontinentet .
<P>
Produktionen af bananer i europiske regioner som den autonome region Madeira udgr den vigtigste og ofte den eneste indtgtskilde for mange tusind familier og bidrager kraftigt til regionens kologiske ligevgt .
Det ville volde uoverskuelige konomiske og kologiske skader , og osg andre skader , hvis der skulle ske en drastisk nedgang i bananproduktionen p Madeira som resultat af en fuldstndig liberalisering af handelen med dette produkt .
<P>
Det vil vre utilladeligt , hvis Den Europiske Union ikke opretholder og forsvarer en kvantitativ reguleringspolitik for det europiske marked .
Netop fordi - som det er almindeligt kendt - de europiske producenter ikke har de samme muligheder for at konkurrere p et fuldstndig liberaliseret marked .
Vi mener ogs , at det nu er p sin plads at gre opmrksom p , at Den Europiske Union ved siden af denne kvantitative reguleringspoltik fortsat br rde over et system af indkomststtte , som det eksisterende , og at det ikke blot br opretholdes , men fundamentalt styrkes .
<P>
Samarbejds- og stttepolitikken til udvikling af AVS-landene , defineret rtier tilbage og bekrftet gennem successive Lom-aftaler og gennem Den Europiske Udviklingsfond , er det ndvendige og tilstrkkelige grundlag for , at det er utilbrligt , at Den Europiske Union ikke skulle yde disse AVS-lande en prferencebehandling p bananomrdet , nr den opretholder samme prferencebehandling p mange andre omrder .
<P>
Af alle disse grunde og flere til , som der ikke er plads til at nvne i dette indlg , nsker vi her at bekrfte og sttte det beslutningsforslag , der er fremsat af Det Europiske Folkepartis Gruppe .
Og , om muligt , at vide , hvad der ligger bag kommissrens bekymringer .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. formand , hr. kommissr , aldrig har nogen forestillet sig , som jeg , der stemte imod GATT-aftalen , at denne organisation , under dkke af " frihandel  , skulle forandre sig til en ekstremt protektionistisk organisation .
Det er lige prcis denne perverse virkning , som er blelvet opnet .
At organisere et oligarki , styret af USA , der beskytter sig selv .
Stadig mere fed , stadig mere rig , parat til en uophrlig handelskrig .
Det er faktisk det , som man nsker ud fra frihandelssynspunktet , og det er alle her klar over .
Men alligevel stemte kun 80 eller 90 medlemmer imod .
Jeg kan dog ikke glde mig over andres ulykke og over de dumheder , der er blevet beget , men sandheden er , at dette Parlament ikke har moralsk ret til i dette jeblik at kritisere det monster , som det selv har ladet vokse op omkring sig .
Det var Parlamentet , der gav det styrke , det var Parlamentet , der gav det nring , og det er Parlamentet , der nu grder over de delggelser , som er forrsaget af det monster , som det selv har skabt !
<P>
Hvilken ret har jeg , der kommer fra et lille land , der har en  , hvor der er ni tusind bananproducenter , til at protestere her ?
 Ni tusind bananproducenter ?
De m lave noget andet  - vil amerikanerne sige !
Men hvad , hvis vi ikke har noget alternativ ?
 De m lave noget andet eller sprge japanerne om , hvordan man begr harakiri  .
Dt er en lsning , for der er faktisk i jeblikket ingen alternativer , ingen beskyttelse , ingen protektionisme , kun frihandelstilhngerne nyder godt af den , nr de har dommere , der naturligvis er partiske i sprgsml af denne type .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg forstr , at hr . Fischler p grund af emnets store flsomhed har vret srdeles besindig her i eftermiddag .
I nste uge skal Kommissionen trffe en vigtig afgrelse , og jeg tror , at det er godt , at vi har mulighed for at udtrykke vores mening over for kommissren , fr Kommissionen trffer denne afgrelse , og jeg hber ligeledes , at kommissren noterer sig alt , hvad der for jeblikket siges i dette Parlament , der , som kommissren vil se , dkker et bredt politisk og geografisk spektrum , som ikke kun omfatter de bananproducerende lande , men ogs generelt hele Parlamentet , som gr ind for en stabil ordning .
<P>
Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p et punkt , som mske ikke er blevet fremhvet tilstrkkeligt her i eftermiddag .
Det , vi talte om , var handelsfriheden , og har Kommissionen eller Verdenshandelsorganisationen tnkt p , at det strste overgreb mod handelsfriheden for jeblikket begs af de multinationale selskaber , som har opdelt hele verdensmarkedet for bananer i karteller ? Forleden rejste jeg i et fly med nogle uafhngige producenter fra Ecuador - som reprsenterer ca .
25 % af bananproduktionen - og de forsikrede mig om , at de ikke har nogen frihed overhovedet . De har ikke anden udvej end at udlevere frugten til de multinationale selskaber .
<P>
I dette jeblik , p fllesskabsmarkedet , ud over at have opdelt verdensmarkedet i karteller og sidde p 100 % af det nordamerikanske marked - som er et meget rigt marked - i dette jeblik sidder de multinationale selskaber p 65 % af fllesskabsmarkedet .
Hvis den ordning , som forsges indfrt under pberbelse af handelsfrihed , medfrer , at denne lille del p 30 % forsvinder fra fllesskabsmarkedet , som er det eneste , der dkkes af fllesskabsproducenterne og de AVS-lande , der traditionelt eksporterer til Unionen , er handelsfriheden et overstet kapitel .
<P>
I dette jeblik tror jeg , hr. kommissr , at der i Kommissionen hersker nogle regler om fllesskabsret vedrrende fri konkurrence , som Verdenshandelsorganisationen ikke har taget hensyn til - man m huske p , at Verdenshandelsorganisationen ogs er kompetent inden for tjenesteomrdet - og at det , der forsges , netop er at afskaffe handelsfriheden .
Handelsfriheden forsvares ikke .
Det er os , som skal forsvare handelsfriheden over for de store multinationale selskabers kartelopdeling af bananmarkedet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger ! For Den Europiske Union er det vigtigt at respektere internationale aftaler og , som et led i dette , afgrelser ved internationale domstole .
Det er vigtigt af den samme rsag , som vi nsker , at medlemslandene i EU respekterer EU-reglerne .
Disse aftaler har vi indget , fordi nationalstaten i mange sammenhnge er for lille og fordi det betaler sig at samarbejde inden for flles regelsamlinger , selvom vi i visse tilflde anser , at reglerne gr imod os .
<P>
Kre kolleger ! Den Europiske Union bygger p indsigten om at fri handel fremmer verdenskonomien og vores egen konomi .
Vi deltager derfor i World Trade Organization .
Inden for denne organisation har vi , ligesom andre lande , indget visse forpligtelser , som m respekteres .
Hvis vi overtrder dem , fordi de ikke passer os , s vil andre lande bryde deres forpligtelser , nr det passer dem - men ikke os .
<P>
De diskriminerende importhindringer , som vi nu diskuterer , er indfrt , fordi forbrugere , hvis de selv kunne vlge , i betydeligt omfang ville foretrkke at kbe bananer fra et andet sted .
Selv af hensyn til forbrugeren br importen derfor dereguleres .
Importhindringerne frer til , at bananerne bliver dyrere end ellers .
Hvis dette importsystem ikke stred mod internationale aftaler , som vi har indget , ville en sdan fordyrelse muligvis kunne accepteres , men i s fald kun forudsat , at importhindringerne virkelig udgjorde en god udviklingssttte for ACP-landene .
Men sdan er det jo ikke !
Importreguleringen er meget kompliceret og har frt til en handel med licenser som flge af de ekstra penge , som forbrugerne er blevet tvunget til at betale .
I betydelig udstrkning havner disse penge i bureaukratiske mellemhnder .
<P>
EU m derfor af flere rsager ndre dens nuvrende regulering af handel med bananer , fordi dette er i overensstemmelse med vores international forpligtelser , og fordi det ville vre til fordel for forbrugerne , og fordi der findes mere effektive former for sttte af udviklingslandene inden for ACP i deres bestrbelser p at finde fremtidsindrettede produktionsstrukturer .
Hvis vi ikke flger WTOs afgrelse , vil vi blive udsat for dyre modforholdsregler .
EUs trovrdighed , nr vi i WTO og i andre sammenhnge taler om fri handel og respekt for indgede aftaler , ville lide skade .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg takker kommissr Fischler for , at vi har fet denne mulighed for at drfte et meget vigtigt emne .
<P>
Jeg er sikker p , at han som jeg anerkender , at den klare vinder efter denne WTO-afgrelse er Chiquita-bananer .
Det er den direkte flge af den utilbrlige indflydelse , som Chiquita har haft p den amerikanske regering , at der oprindeligt blev klaget til WTO .
Som han uden tvivl er klar over , undersger et amerikansk senatsudvalg for jeblikket denne indflydelse , og udvalget kan mske kaste lys over denne noget tvivlsomme del af den amerikanske prsidentvalgkampagne .
<P>
De caribiske producenter har vret temmelig rdvilde over WTO ' s afgrelse .
De blev ngtet fuld deltagelse i WTO , deres juridiske reprsentanter blev ekskluderet fra WTO , og s var det tilmed en amerikaner , der ledede appelsagen .
Hvis man kan kalde dette upartisk , eller hvis man kan anerkende , at der overhovedet ikke er taget hensyn det caribiske omrdes interesser , s er jeg sikker p , at man vil gre det .
<P>
Jeg besgte i sidste uge USA , og jeg var forbavset over , hvor mange gange jeg mtte minde dem om , at bistand ikke er nogen erstatning for handelsrelationer , og at vi her har en meget vigtig forpligtelse i udviklingsmssig henseende .
De er helt uvidende om denne , og de er helt udvidende om konsekvensen af denne afgrelse for Caribien .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissren prcisere , hvorvidt Kommissionen vil flge den prcedens , der blev skabt ved den japanske aftale for 15 mneder om overholdelse .
Jeg vil ogs gerne vide , om Kommissionen har kendskab til de amerikanske ndringer til vores ordning , som nu foreligger , og om den har til hensigt at gre indsigelser mod disse , hvad jeg hber .
<P>
Endelig vil jeg gerne sprge , om Kommissionen kunne udvise strre konsekvens .
Sir Leon Brittan udtaler , at vi har mange andre jern i ilden , og at vi derfor m acceptere beslutningerne om hormoner / oksekd og bananer .
Kommissr Pinheiro siger , at vi m have meget klare udviklingsmlstninger i vores internationale konomiske relationer .
<P>
Kommissr Fischler siger , at vi ikke br gennemfre Hormonpanelets konklusioner , men i stedet yde kompensation .
Han har uden tvivl ret .
S hvorfor kan vi ikke overveje en lignende fremgangsmde i banantvisten som den , han har anvendt ved tvisterne i forbindelse med Hormonpanelet ?
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Correia">
Hr. formand , hr. kommissr , det er velkendt , at fordelingen af importlicenser er en del af grundlaget for det nuvrende WTO-system for bananer , der har vret i kraft siden 1993 , idet den tjener til at begrnse importen af centralamerikanske bananer for at sikre markedsfring af Fllesskabets og AVS-landenes produktion .
<P>
WTO ' s appelinstans gav i sine konklusioner de lande ret , som gjorde indsigelse mod det nuvrende WTO-system for bananer .
Nr det forholder sig sdan , at hvis vi accepterer denne beslutning , vil den tilskyndelse forsvinde , som importrerne havde til at kbe fllesskabsbananer , idet de vil kbe bananer af dem , der giver dem den strste avance , nemlig de amerikanske multinationale selskaber , hvilke forholdsregler agter Kommissionen s at tage for :
<P>
at sikre markedsfringen af Fllesskabets bananproduktion uden tab af indkomst for landbrugerne ?
-at undg , at denne afgrde opgives , sledes at man bevarer de gode virkninger , som den har for landskab og milj , faktorer , der har overordentlig stor indflydelse p turistindustrien , der p sin side ogs skaber tusinder af arbejdspladser i de ultraperifere regioner , herunder Den Autonome Region Madeira ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det er vanskeligt p t minut at ve retfrdighed over for den ekstreme uretfrdighed i denne afgrelse , men jeg vil forsge over for medlemmer at gengive de samtaler , som fru Kinnock og jeg havde i Washington i sidste uge .
Jeg m sige , at de caribiske ambassadrer var helt slet ud over denne afgrelse .
De fler , at de er magteslse , at de har fet en hrd straf og behandling af et stort land , og at de er blevet presset ud af multinationale selskaber .
Det , synes vi , er uretfrdigt .
De tegner sig for blot 3 % af verdenshandelen .
Som europiske forbrugere har vi ret til at kunne kbe bananer fra de omrder , hvor man fr god kvalitet for pengene , og hvor man har de demokratiske rettigheder og gode sociale standarder , som vi forventer og fremmer i disse lande .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen har en meget fast forpligtelse til at komme disse land til hjlp .
Det nytter ikke at sige , som USA sagde til os , at svaret er diversifikation .
De sagde lidt vel kvikt  Svaret er tekstiler  , men det skal understreges , at USA er et af verdens mest protektionistiske lande , hvad angr tekstiler .
Det er ikke svaret for disse lande .
Vi nsker at gre vores ret gldende .
Vi nsker at sikre , at de er berettiget til at dyrke bananer , isr af hensyn til de mange mennesker , der er beskftiget med bananproduktion i disse lande .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kernekraftvrket Tjernobyl og atomreaktorerne Kmelnitski 2 og Rovno 4 i Ukraine
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel af Scapagnini ( B4-0519 / 97 - O-0087 / 97 ) for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi til Kommissionen om lukning af kernekraftvrket Tjernobyl inden r 2000 og frdiggrelse af atomreaktorerne Kmelnitski 2 og Rovno 4 i Ukraine .
<SPEAKER ID=116 NAME="Scapagnini">
Hr. formand , i dag vil vores udvalg minde om , at her elleve r efter Tjernobylkatastrofen er problemet stadig ulst .
Lsningen er snvert knyttet til erkendelsen af EU ' s rolle i opsving og konomisk udvikling i lande som Ukraine , hvor der stadig findes skvheder p grund af overgangen fra plankonomi til markedskonomi ; skvheder , som tynger dagliglivet .
Vi har hrt , og vi vil fra hr . Adam f at hre , hvordan denne tilstand fortstter med at tynge disse lande i hverdagen .
<P>
EU har et instrument til sin rdighed - ganske vist et ret begrnset instrument - i Euratom-lnene , som er beregnet til at ge sikkerheden og effektiviteten af kernekraftvrker i tredjelande .
Det er imidlertid rigtigt , at Fllesskabet er den vigtigste bidragsyder til de skaldte nukleare sikkerhedsln i Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , som blev skabt for at forvalte G-24-landenes hjlp til stlandene .
I det memorandum of understanding , der undertegnedes i Ottawa i december 1995 , regnes der alligevel med lukning af Tjernobyl-vrket i r 2000 . Og lukningen skal suppleres af en langtidsenergistrategi , der omfatter elementer som en least cost investment plan og frdiggrelsen af K2- og R4-reaktorerne , som De , hr. formand , nvnte i indledningen .
<P>
Rapporten , der tegnes af professor Surrey fra Sussex ' Universitet , er , som vi ved , blevet fulgt af myriader af dokumenter , inkluderet Lahmeyer- og Stone & Webster-rapporten , som bliver gjort til genstand for grundige undersgelser i vores udvalg .
Alt dette har kun skabt yderligere forvirring om emnet , og det har ikke gjort det lettere at tage en beslutning p fllesskabsniveau .
Vi minder om , at vi har afholdt specifikke hringer om dette emne . Vi har hrt eksperterne , og vi har ogs analyseret landenes , udvalgenes og energiagenturernes betingelser .
Sagen er imidlertid , at intet er ndret . Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling har selv oprettet en rkke arbejdsgrupper med det forml at finde ud af , om betingelserne for konomisk , miljmssig og nuklear sikkerhed bliver opfyldt i det valg - least investment cost - som er blevet truffet for at frdiggre de oprindeligt russiske 1000 megawatt-WWER-reaktorer , Kmelnitski 2 og Rovno 4 , efter sikkerhedsstandarder , der er vedtaget af den , som oprindeligt har fet iden til disse kernekraftvrker .
<P>
Tiden gr og Den Europiske Bank for Genopbygning og Udviklings beslutning lader vente p sig .
Derfor henstiller vi kraftigt til Kommissionen om at lade os f kendskab til dens egen holdning til dette sprgsml og at gre klart rede for , om vi skal vente p at hre Den Europiske Bank for Genopbygning og Udviklings holdning eller ej . Ellers er det klart , at det er ndvendigt at vurdere , om EU br holde Euratom-lnene adskilt fra Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , der synes at handle efter en anden logik end den , der prger Fllesskabets sdvanlige handlemder p dette konkrete omrde .
<P>
Hr. formand , trods de mange problemer , vi har mdt i vores bestrbelser p at forst , hvad sagen drejer sig om og nu , hvor vi har en bred vifte af tolkninger af hndelserne , er det takket vre Gordon Adams udmrkede arbejde lykkedes os at f et overblik over situationen .
Kollegerne er klar over , at vores udvalgs nstformand har vret i Ukraine flere gange . Han har holdt os orienteret om det , der skete , og han vil vre i stand til at give Parlamenter et udtmmende resum .
Netop i maj kom han , ledsaget af den interparlamentariske delegation , som Erika Mann er formand for , tilbage med yderst vigtige nyheder .
Hr . Adams udmrkede betnkning slutter med en bekymrende analyse af Ukraines uafhngighed set i forhold til dets nutidige og fremtidige energiressourcer .
<P>
Hr. formand , vi venter i spnding p Kommissionens svar p disse foresprgsler .
Vi er alle klar over dette emnes vigtighed og situationens tragiske karakter , som har vret uforandret i elleve r , og som p et hvilket som helst tidspunkt p dramatisk vis kan ramme os alle .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , undskyld jeg afbryder denne forhandling , men jeg er lidt forvirret .
Jeg forstod , at vi ville f et svar fra kommissren p den foregende forhandling , og at vi ikke blot ville g videre til den nste forhandling .
Er vi ndt til at vente til efter denne forhandling med at give kommissr Fischler lejlighed til at svare ?
Hvad foregr der egentlig ?
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Fru Kinnock , Kommissionen har ikke bedt om at afgive et svar til det foregende punkt og jeg har derfor afsluttet forhandlingen , netop fordi der ikke forel nogen anmodning om talertid .
Vi er nu i gang med et nyt punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , frst og fremmest undskylder jeg , at jeg er kommet for sent .
Jeg vil gerne komme ind p hr . Scapagninis foresprgsel om Tjernobyl , hvor jeg gerne vil begynde med kortfattet at give et alment billede med hensyn til Tjernobyl , inden jeg kommer ind p de nrmere specifikke sprgsml .
<P>
I december 1995 blev der i G7-regi truffet afgrelse om et altomfattende program til sttte af prsident Koutchmas beslutning om at nedlgge Tjernobyl i r 2000 .
I 1995 blev det skaldte Memorandum of Understanding udarbejdet , hvori der er optaget forskellige foranstaltninger til fordel for energisektoren i Ukraine med det forml at oprette en energisektor , der er i overensstemmelse med markedet .
Hovedvgten ligger i denne forbindelse p gennemfrelse af foranstaltninger med henblik p realisering af energibesparelse og strre energieffektivitet .
Endvidere ogs foranstaltninger med henblik p modernisering af ikke-nuklear energifrembringelse samt get sikkerhed i forbindelse med de eksisterende atomreaktorer .
<P>
I jeblikket har G7 gjort betydelige fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af dette program .
Omkring 1 mia amerikanske dollar er i form af ln stillet til rdighed for investeringer til gavn for projekter i den ikke-nukleare sektor , og omkring 500 mio dollar er indsamlet med henblik p indkb af udstyr , subsidiering af tekniske undersgelser og projekter til fordel for lukning af kernekraftvrket i Tjernobyl .
De 100 mio dollar , som Kommissionen for nylig har stillet til rdighed for fornyelse af sarkofagen , udgr ogs en del af dette belb p 500 mio dollar .
<P>
Vigtige elementer i G7-politikken for Ukraine er sledes moderniseringen af termiske kraftvrker og vandkraftvrker , fremme af energibesparelser , men ogs , som Europa-Parlamentet med rette har bemrket , finansieringen af frdiggrelsen af to kernekraftvrker , som stadig er under opfrelse , Rovno 4 og Chmelnitski 2 .
Som bekendt er finansieringen af dette projekt genstand for hyppige drftelser i G7-regi .
Der er tale om en rkke vigtige punkter .
De gldende aftaler , sledes som de er nedfldet i Memorandum of Understanding , br overholdes til punkt og prikke .
For mlet med hensyn til lukning af Tjernobyl i r 2000 m under ingen omstndigheder bringes i fare .
S meget desto mere som den eneste reaktor , som stadig fungerer , enhed 3 , er i drlig stand , sledes som det for nylig atter blev bekrftet i en rapport udarbejdet af uafhngige eksperter .
<P>
Finansieringen fra vores side giver desuden den eneste garanti for , at frdiggrelsen af de kraftvrker , som er under opfrelse , finder sted iflge internationale normer for atomsikkerhed .
Som anfrt i Memorandum of Understanding br finansieringen af reaktoren finde sted p grundlag af det skaldte " least cost principle  ; i praksis har det imidlertid vist sig , at det er vanskeligt at n frem til entydige konklusioner med hensyn til dette .
Ansete internationale organisationer og eksperter har forskellige opfattelser af de parametre , som br anvendes som udgangspunkt for undersgelser af least cost .
De fremtidige konomiske udviklinger i Ukraine og den eftersprgsel efter energi , som er en flge deraf , er f.eks. vanskelige at ansl og vurdere .
<P>
Nr man tager alt dette i betragtning , er Kommissionen efter modne og grundige overvejelser med de andre G7partnere net til den konklusion , at en gennemfrelse i etaper af Rovno 4- og Chmelnitski 2-projektet giver den bedste garanti for gennemfrelsen af Memorandum of Understanding .
Dette indebrer , at Euratom efter afslutningen af det forberedende arbejde i frste halvdel af nste r kan begynde at finansiere den frste reaktor , som endnu ikke er frdiggjort .
<P>
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at dette kun kan ske , hvis for det frste de andre internationale finansielle institutioner , navnlig EBRD , p det tidspunkt ligeledes har spillet deres rolle og derfor ogs har stillet et ln til rdighed ; dernst hvis de ukrainske myndigheder p ny har bekrftet lukningen af Tjernobyl i r 2000 ; endvidere hvis der er opnet tilstrkkelige garantier for frdiggrelsen af reaktorerne p grundlag af internationale normer for atomsikkerhed ; og endelig hvis en rkke andre tekniske og finansielle betingelser vil vre opfyldt p tilfredsstillende mde .
Det frer mig videre til besvarelse af de mere specifikke sprgsml .
<P>
Hr. formand , jeg har mrket nogen utilfredshed i Parlamentet over forsyningen med information om dette komplicerede , men samtidig ogs politisk flsomme emne .
I den anledning har jeg anmodet Kommissionens tjenestegrene om ufortvet at sende kopier af undersgelser , rapporter og andet relevant materiale til Dem , hr. formand .
For vrigt har jeg personligt i de forlbne mneder et antal gange talt indgende med individuelle interesserede parlamentsmedlemmer om denne problematik .
<P>
Ved hjlp af vort tekniske bistandsprogram TACIS er der faktisk udviklet et sikkerhedsprogram for de to pgldende ufuldendte reaktorer .
Grundlaget herfor er direktiver fra Den Internationale Atomenergiorganisation .
Uafhngige eksperter har ogs foretaget en analyse af de to reaktorers nuvrende tilstand .
Som De ved , er disse for 70 % vedkommende frdige , men arbejdet har ligget stille i nogle r .
Reaktorernes tilstand er derved get noget tilbage , og noget supplerende arbejde vil sandsynligvis vre ndvendigt .
Der er et tt samarbejde mellem EBRD og Kommissionen med hensyn til forberedelsen af anmodningerne om ln , selvom kriterier og procedurer er forskellige for p den ene side EBRD og p den anden side Euratom .
Navnlig EBRD er endnu ikke frdig med en samlet vurdering af den anmodning om ln , som den har fet .
Jeg tror for vrigt , at vi stadig venter p Den Europiske Investeringsbanks afsluttende undersgelser , inden lnet kan frdigbehandles gennem Euratom .
<P>
Kommissionen har for nylig reageret p rapporten fra Revisionsretten vedrrende TACIS ' aktiviteter med hensyn til kerneenergi i Ukraine .
P grundlag af denne rapport er der truffet en rkke frem for alt administrative foranstaltninger .
Rapporten indeholder imidlertid ikke nogen udtrykkelig henvisning til disse to ufuldendte atomreaktorer .
<P>
Til sidst gr jeg Dem opmrksom p , at den skaldte konto for " nuklear sikkerhed  i EBRD ikke er direkte involveret i gennemfrelsen af R 4- / K 2-projektet .
S vidt jeg ved , finder gennemfrelsen af dette program sted i fuldstndig overensstemmelse med indholdet af den gldende rdsbeslutning herom .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , det er meget f lande i verden , hvor det er liges vanskeligt at producere , importere og anvende energi som i Ukraine .
Jeg citerer fra Det International Energiagenturs rapport om energi i Ukraine , der blev offentliggjort for nylig .
Vi str over for en kombination af store konomiske og politiske problemer .
For det frste er ukrainerne meget bekymrede over deres energiafhngighed .
De er meget afhngige af olie og gas fra Rusland , og de nsker ikke at blive mere afhngige , end de er for jeblikket .
<P>
Deres egen kulindustri har ikke gode udsigter , s det er ikke overrraskende , at de har besluttet at udbygge deres kerneindustri .
Jeg bliver ndt til at sige , at jeg ikke tror , at det er sandsynligt , at landet vil opgive sin mulighed for at anvende kernekraft .
Det er noget , vi m affinde os med .
Det bliver et sprgsml om , hvilken type sikkerhedsprincipper , man vil anvende .
Bliver det de gamle russiske sikkerhedsnormer eller de sikkerhedprincipper , som vi har udviklet her i Vesteuropa ?
<P>
Det andet problem , vi str overfor , er sprgsmlet om etableringen af et frit marked , isr for elektricitet .
Private kunder er ret gode til at betale deres regninger , men de industrielle storforbrugere prver stadig at indg byttehandeler .
Der findes ikke et elektricitetsmarked , der p nogen mde ligner det , vi er vant til , og vi kan ikke forvente , at der bliver etableret et p fem minutter .
Det tog trods alt vores eget Europiske Rd seks r at udforme rammerne for vores indre marked for elektricitet .
<P>
Energoatom , det selskab , som styrer den privatiserede kerneindustri med betydelig sttte fra de europiske lande , driver nu virksomhed under en ny formand og under en ny energiminister , men selskabet opfylder langt fra de foreskrevne betingelser .
Det er her vi er get i st .
Vi har ikke vret i stand til at afstte de konomiske midler .
Undersgelse efter undersgelse har vist , hvad der skal gres bde med hensyn til den termiske side og kernekraftssiden , men vi synes at vre ude af stand til at f de finansielle ordninger p plads .
<P>
Hvis jeg forstr kommissren rigtigt , er det , der nu er besluttet , at de to reaktorer skal frdiggres med midler fra Euratom og EIB , og at EBRD - Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling - ikke bliver involveret .
Det er jeg lidt overrasket over , da jeg netop primrt ville argumentere for , at EBRD er ndt til at tage stilling snarest muligt .
Det er der , vi har brug for klare beslutninger , s vi kan se , hvor vi er p vej hen .
Ukrainerne vil gerne vre venner med os .
Vi m udvise strre velvilje , end vi har gjort de sidste to r .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Estevan Bolea">
Hr. kommissr , som hr . Adam sagde , ville vi gerne rde over konkrete oplysninger og ikke kun antagelser om , hvorvidt EBRD vil eller ikke vil svare Dem - De ved det endnu ikke - og om hvorvidt Euroatom og EBRD vil finansiere disse to reaktorer , hvis Ukraine har nogle forpligtelser .
Det er hele tiden kun ord og undersgelser , og sagen er meget enkel .
Vi diskuterer ikke for eller imod kernekraft , og vi er heller ikke ved at tage stilling til Ukraines energipolitik , hvilket kun ukrainerne har ret til .
Vi siger , at hele Europa , og primrt ukrainerne , nsker , at alle enheder i Tjernobyl lukkes , isr enhed 3 , som for jeblikket er i funktion , at sarkofagen repareres , og at den ndvendige indsats udfres .
<P>
Som hr . Adam meget fint sagde det , er Ukraines konomiske situation srdeles vanskelig , den er stadig srdeles vanskelig .
De er ikke kommet bort fra det styre og den situation , de var i , dengang man kaldte dem socialistiske lande , og derfor m vi yde virkelig teknologisk eller konomisk bistand , for ellers vil det fortsat blot vre ord .
<P>
Som hr . Adam s smukt forklarede det , nsker de i virkeligheden ikke lngere at vre afhngige af gas fra Rusland - som de har meget vanskeligt ved at betale - for det er ogs sandt , at mange kunder ikke betaler .
Det er ligeledes sandt , at mange mennesker ikke fr udbetalt ln .
Det er ogs sandt , at det konomiske og sociale kaos i de tidligere sovjetstater er meget problematisk , men det er , som det er , og det vil vi ikke tale om .
<P>
Tjernobyl m alts lukkes .
Men de skal jo producere elektricitet , indtil de kan spare op , og at spare energi i Ukraine er meget vanskeligt , fordi de dsler med den .
Men , hr. kommissr , De ved bedre end jeg , at det er ekstremt dyrt , for at spare energi krver enorme investeringer , som begynder med opstning af elektricitetsmlere , skabelse af et marked , fornyelse af udstyret , udskiftning af centraler og et utal af andre ting .
Der er sikkert intet , der krver strre investeringer , end energibesparelse , selvom det er absolut ndvendigt .
<P>
Da vi alle nsker Tjernobyl lukket , har Ukraines parlament sledes sagt , at hvis Kmelnitski 2 og Rovno 4 ikke frdiggres snart - forestiller jeg mig - vil vi starte flere af de standsede enheder op i Tjernobyl .
Vil ukrainerne lbe denne risiko ?
Det vil de sikkert ikke , men vi ved alle - i hvert fald vi , der kender branchen - at de behver elektricitet for at slippe ud af den meget vanskelige situation , som de for jeblikket befinder sig i .
<P>
Alt i alt tror jeg , at Unionens sttte vil vre afgrende for virkelig at vise dem , hvordan man sparer energi , hvilket muligvis ikke krver andet end opstning af elektricitetsmlere og gastllere i boliger , og at de s betaler det lbende , selvom prisen er meget lav - intet overtalelsesmiddel er bedre end en passende pris p energien .
Det er ogs sandt , at de med henblik herp br f udbetalt deres ln , hvilket ikke sker i mange tilflde .
<P>
Men dette program , som jeg finder storartet , burde forklare noget mere om opstilling af udstyr i nye centraler .
Der er afsat USD 1 milliard .
Det er sandt , at der mangler meget mere , det er ogs sandt , at sarkofagen i Tjernobyl krver 700 millioner - det er allerede en stor indsats , at Tacis-programmet giver 100 .
Men der br gres mere , hr. kommissr , fordi hele Europa og ikke kun dette Parlament , ikke kun Parlamentets medlemmer , ikke kun vi , som reprsenterer folket , men folk i almindelighed mener , at Tjernobyl-problemet br lses n gang for alle , og dette indebrer energibesparelse og ndring af sarkofagen .
Og frem for alt er ukrainerne trtte af , at vi angriber dem , de nsker , at vi angriber dem mindre og hjlper dem mere .
Desvrre er det sdan .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Kaklamanis">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke min kollega , hr . Scapagnini , fordi han med sin foresprgsel har givet Europa-Parlamentet lejlighed til at forhandle et s vigtigt sprgsml .
Derefter vil jeg for frste gang i de tre r , jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet , ogs takke kommissr Van den Broek , fordi han i et tilsvarende sprgsml om Kozlodui , som jeg havde stillet , besvarede mine sprgsml med stor rlighed og objektivitet .
Jeg skal ikke gentage det , som mine kolleger har sagt , og som jeg tilslutter mig , blot fastholde nogle sprgsml
<P>
Er , for det frste , Den Europiske Unions atomkraftprogrammer , som vi gentagne gange har henvist til under afstemninger for nylig , i overensstemmelse med disse landes atomkraftprogrammer ? -Har Kommissionen selv , for det andet , vret af sted for at kontrollere ved hjlp af dens egne specalister hvilke reaktorer , der br lukkes og hvilke , der fortsat kan fungere samt hvilke skader disse reaktorer har ?
Har Kommissionens eller Atomenergikommissionens egne specialister undersgt , hvilke reparationer der skal udfres , hvad dette ville koste , og isr for de pgldende reaktorer - og dette sprgsml har jeg ogs stillet til Kommissionen for Kozloduis vedkommende - har vi undersgt , om de penge , vi giver i jeblikket , eller vil give i fremtiden , bliver anvendt til det forml , de er bestemt til ?
Fordi Deres svar , hr .
Kommissr , p mit sprgsml om Kozlodui - og jeg gentager , Deres rlighed drager jeg ikke i tivivl , men mske " pyntede  De alligevel lidt p svaret - efterlod trods alt en hel del sprgsmlstegn ved , om nu ogs pengene rent faktisk bliver anvendt til det forml , som vi har afsat dem til.Det samme sprgsml vil jeg nu stille for Tjernobyls vedkommende : vil de penge , vi har godkendt til dette forml , ogs blive anvendt hertil ?
Er der en kontrolkommission , der p et tidspunkt vil undersge , om pengene er kommet derover og om reaktorerne er driftsklare ?
Er der programmer under TACIS , som ligeledes giver midler til dem og iflge hvilke der skal ske en udvikling henimod andre energiformer ?
Eller skal vi simpelthen bare gre opmrksom p farerne for befolkningen i omrdet og i hele Europa ?
Det er jo et faktum , at nogle medlemsstater ligger lngere vk end andre , men der er alts ogs nogle , der ligger tt p Ungarn eller Bulgarien med sit Kozlodui-kraftvrk .
Hvis der opstr en ulykke , er vi alle i fare .
Derfor : er der et program i denne retning ?
Ellers er jeg bange for , at vi her kan diskutere og fremstte vigtige erklringer , som s mange andre kolleger har gjort , at kommissren vil give os et svar eller to , at vi gennemfrer en afstemning , men nr ulykken sker - fordi alt det , som jeg nu stiller sprgsml om og forventer svar p fra kommissren , ikker er blevet gjort - s vil vi klage os som de fromme jomfruer i Bibelen p ruinerne af en ny atomulykke .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , vi er alle sammen enige om , at Tjernobyl skal lukkes i r 2000 .
Men dertil var tydeligt knyttet den betingelse , at the least cost principle skulle vre udgangspunktet for frdiggrelsen af de to kernekraftvrker .
Det blev aftalt i december 1995 mellem G7 og Ukraine .
Og dette princip fraviges nu , ogs af Kommissionen .
EBRD ' s panel ved det udmrket : Det er en drlig anvendelse af pengene at frdiggre de to eksisterende kernekraftvrker .
Dermed fraviges princippet .
Jeg synes ikke , at frdiggrelsen i etaper af de to kernekraftvrker , der er under opfrelse , er den bedste mde .
Vi misbilliger dette , og vi forstr p kommissren , at Euratom-finansieringen af disse to eksisterende kernekraftvrker allerede pbegyndes nste r .
Det betyder , at der skaffes 410 mio fra Euratom , 340 mio fra EBRD og 200 mio fra G7 .
Det er drligt anvendte penge , det kan ikke forsvares over for vlgerne .
Jeg vil gerne bede kommissren , og jeg hber , at Kommissionen endnu kan ndre det noget , om kun at sttte enten K 2 eller R 4 .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , jeg skal ikke gentage , hvad kollegerne sagde , for jeg tror , at vi er enige .
Vi er enige om , at mlet selvflgelig er en lukning af Tjernobyl og vi er ogs enige om , at mlet ogs er en hjere sikkerhed generelt .
<P>
Men tillad mig alligevel , hr. kommissr , at stille et mere generelt sprgsml .
Hvad planlgger vi at gre p den anden side af r 2000 ?
r 2000 er faktisk lige om hjrnet .
Hvor mange atomkraftvrker med en gammel og farlig teknologi findes der eller er endog under bygning i steuropa , og hvor lang tid fremover m vi affinde os med det ?
Hvor mange r skal vi finde os i deres lave sikkerhedsniveau ?
Dette er efter min mening det store sprgsml .
<P>
Det andet problem , og her er jeg helt enig med hr . Eisma , der understregede det , er omkostningerne .
Er der det , som vi lrer de studerende p de konomiske uddannelser at kalde en alternativ lsning til disse meget store udgifter ?
Kan vi virkelig acceptere s hje udgifter med et efter min mening tvivlsomt resultat uden at lede efter alternative anvendelser af disse bevillinger til fremtidens mere sikre og sandsynligvis p lang sigt mere effektive energimssige lsninger ?
Jeg er klar over , at jeg gr lidt videre end det konkrete sprgsml om Tjernobyl , men jeg tror , at vi sammen er ndt til at tnke hele dette sprgsml igennem .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Papayannakis .
<P>
Forhandlingen udsttes .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B4-0520 / 97 ) .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 22 af Jos Escudero ( H-0593 / 97 ) :
<P>
Om : Udvlgelsespanel for Kalejdoskop-programmet
<P>
I forbindelse med Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Mediers drftelser af budgettet og gennemskueligheden af de forskellige eksisterende budgetposter vedrrende kulturen forsikrer GD X , at sttten fra Kalejdoskop-programmet gives efter objektive og helt gennemsigtige kriterier .
<P>
Vil Kommissionen oplyse navnene p medlemmerne af det udvlgelsespanel , som er sammensat af eksterne eksperter , og som tildeler sttten ?
<P>
Vil den oplyse , hvilke kriterier disse medlemmer flger ?
<P>
Vil den oplyse , hvem der udpeger medlemmerne af dette udvlgelsespanel ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Oreja Aguirre">
Kommissionen har med stor opmrksomhed behandlet det sprgsml , der er stillet af parlamentsmedlem Escudero .
Dette sprgsml gr tydeligt videre end Kalajdoskopprogrammets strenge rammer , da det indirekte vedrrer alle de kulturprogrammer , som netop er trdt i kraft .
<P>
Disse programmer omfatter offentliggrelse af regelmssige indkaldelser til prsentation af projekter i de forskellige aktioner , som de omfatter .
Som flge af disse indkaldelser modtager Kommissionen et stort antal projekter fra kulturorganisatorerne , som skal vurderes i lbet af udvlgelsesprocessen .
I denne proces kan Kommissionen indhente meninger fra kompetente personer i de kulturelle sektorer , og disse eksperter har udelukkende rdgivende funktion og trffer ingen beslutninger , hvad angr finansieringen for hvert projekt .
Kommissionen er i henhold til aftalerne med Parlamentet og Rdet ansvarlig for at faststte den endelige liste over projekter , som antages at burde modtage fllesskabssttte .
<P>
Med henblik p udpegning af disse eksperter kan Kommissionen vlge eksperter , som er foreslet af de kompetente nationale myndigheder , men man kan ogs om ndvendigt indkalde anerkendte eksperter direkte fra de forskellige kulturelle sektorer .
<P>
Kommissionen er srlig opmrksom p udskiftning af disse eksperter - som er indkaldt for at ytre deres mening .
Det er ikke altid de samme , men man forsger at udskifte og forny disse eksperter , og det sikres , at disse eksperter udtaler sig fuldstndig uafhngigt og i henhold til objektive kriterier .
<P>
Jeg m meddele hr . Escudero , at Kommissionen stiller navnene og de professionelle kvalifikationer af de eksperter , som er hrt i sager vedrrende udvelsen af kulturprogrammerne , til disposition for Parlamentet og Rdet .
Jeg stiller derfor navnene p disse eksperter til disposition for hr . Escudero og for Parlamentet .
Som nvnt roteres de p lngere sigt , da vi mener , det ikke altid br vre de samme , og i henhold til de to kriterier , som jeg nvnte for et jeblik siden .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Escudero">
Hr. formand , jeg vil blot takke kommissren for hans svar , som har afklaret situationen for mig .
At eksperterne roteres regelmssigt , opfatter jeg som en srdeles vigtig afklaring .
Jeg vil derfor tage imod kommissrens venlige tilbud om at undersge og kende navnene p de eksperter , som har deltaget .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Jeg vil blot sige , at jeg straks kan udlevere denne personliste til hr . Escudero , sledes at han kan gre brug af den , som han lyster , sledes som jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , jeg har to sprgsml : For det frste om , hvorvidt sttten til mindretal respektive mindretalssprog , som man hellere skulle kalde  sjldent brugte sprog i Den Europiske Union  , spiller en rolle i Kalejdoskop , og for det andet , hvilken rolle udvidelsen mod st og kandidatlandenes forberedelsesproces spiller i Kalejdoskop .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Frst vil jeg gerne udtrykke min store respekt for alle sprog .
Naturligvis benyttes nogle mere end andre p grund af det antal mennesker , som taler dem , men hvert enkelt sprogs vigtighed er noget , som Kommissionen ganske tydeligt fremhver , og jeg m meddele Dem , at dette ikke kun omfatter de officielle sprog , men ogs alle de vrige sprog , som mske ikke er officielle i en stat , men som er det i et bestemt omrde eller en bestemt region .
Dette er elementer , som Kommissionen tager srligt hensyn til .
<P>
Hvad angr det andet emne , vil jeg takke meget for , at dette sprgsml blev stillet , for i visse tilflde og i de strukturerede dialoger , vi har med de lande , der har ansgt om optagelse i Fllesskabet , har sprgsmlet meldt sig om , i hvilket omfang de kan deltage i kulturprogrammerne .
Som De ved , dkkes dette i mange tilflde af et program , f.eks. Phare-programmet , hvor de kan f nogle muligheder inden for de eksisterende programmer i Fllesskabet , men de skal selv foretage udvlgelsen .
<P>
Jeg forsger selv i dialogen med disse lande at opfordre dem til ikke kun at anvende bistanden til strengt konomiske forml , men ogs til kulturelle forml .
Jeg tror , at dette er meget vigtigt .
Selvom disse lande har vanskeligheder med udviklingen af en markedskonomi eller anvendelsen af fllesskabsmidlerne , er der dog ingen tvivl om , at de kan deltage i den farverige mosaik , som kulturomrdet udgr .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 23 af Birgitta Ahlqvist ( H-0596 / 97 ) :
<P>
Om : Direktiv 89 / 552 / EF om fjernsyn uden grnser
<P>
Efter at Kommissionen den 14. februar 1996 afviste ndringsforslaget til direktiv 89 / 552 / EF om fjernsyn uden grnser , der havde til forml at forbyde reklame rettet mod brn under 12 r , lovede kommissr Marcelino Oreja , at Kommissionen ville gennemfre en ambitis undersgelse af reklamens virkning p brn .
<P>
Onsdag den 9. juli afsagde Domstolen dom i De Agostino-sagen , hvorefter Sverige ikke m forbyde brnereklamer p tv-kanaler , der sender fra andre lande , som TV3 og Kanal5 .
Derimod har Sverige ret til at gribe ind mod vildledende reklame fra samme tv-selskaber .
Domstolens dom kan virke selvmodsigende , da navnlig mindre brn ofte bogstaveligt tror det , der siges om forskellige produkter , som det siges i den svenske forbrugerstyrelses undersgelse angende brn og tv-reklamer .
I s fald m reklame rettet mod brn anses for at vre vildledende .
<P>
Hvor langt er Kommissionen net med sin lovede undersgelse , og agter den at forelgge resultaterne for Parlamentet ?
<SPEAKER ID=134 NAME="Oreja Aguirre">
Som fru Ahlqvist udmrket ved , blev direktivet om fjernsyn uden grnser godkendt i 1989 .
Vi er nu ved at behandle en revision af direktivet , og vi hber , at det snart kan trde i kraft som flge af en gennemfrelse i de forskellige medlemsstater .
Det har taget os nsten to r at komme fra det oprindelige direktiv til det nuvrende .
<P>
N , men direktivet om fjernsyn uden grnser , der blev godkendt i 1989 , indeholdt to artikler om beskyttelse af mindrerige : Artikel 16 indeholdt effektive , konkrete og specifikke bestemmelser , der havde til forml at forhindre reklame , som kunne virke moralsk eller fysisk skadelig for mindrerige .
Direktivets artikel 22 fastsatte generelle bestemmelser , der havde til forml at forhindre , at fjernsynsudsendelser kunne skade mindreriges fysiske , mentale eller moralske udvikling .
<P>
I sin udtalelse om disse foranstaltninger og velkendte sager - De Agostini-sagen og TV Shop-sagen - klassificerer Domstolen dem som samlede foranstaltninger , der specifikt har til forml at beskytte mindrerige mod fjernsynsprogrammer generelt og fjernsynsreklamer i srdeleshed .
Endvidere fastslr Domstolen klart en forskel mellem vildledende reklame og reklame rettet mod brn .
Der er derfor tale om to helt forskellige tilflde .
Som flge heraf frygter Kommissionen ikke selv de eventuelle selvmodsigende virkninger , som De omtaler .
<P>
Vi har undersgt det rede medlems sprgsml meget grundigt , men vi mener ikke , at disse selvmodsigende virkninger vil indtrffe .
Direktivet af 1989 , som nu ndres ved godkendelsen af dette nye direktiv , styrker foranstaltningerne omkring dette emne uden dog at forbyde fjernsynsreklamer rettet direkte mod mindrerige .
Hverken Parlamentet , Rdet eller Kommissionen har ment , at et sdant forbud var ndvendigt eller berettiget , hvilket faktisk betyder , at de tre institutioner endelig er net frem til denne aftale .
<P>
For at tage hensyn til et andragende fra en af Rdets delegationer forpligtede Kommissionen sig til at udfre en undersgelse om fjernsynsreklamernes og fjernsynssalgets virkninger p mindrerige med henblik p endnu engang at undersge dette sprgsml i forbindelse med den nste revision af direktivet .
Som De ved , har direktivet - for nu at sige det sdan - eksisteret nogle r , fr det revideres igen .
Dette er grunden til , at jeg , da jeg overtog dette hverv - det var i 1994 - fandt , at fristen allerede var udlbet , og derfor har vi udfrt denne revision , og vi vil ogs foretage endnu en revision .
Derfor vil vi vre srligt opmrksomme p dette .
<P>
Jeg m sige til det rede medlem , at jeg er overordentlig omtlelig med hensyn til det sprgsml , som De fremfrer , og at jeg deler Deres bekymring .
Jeg tror dog , at vi har fundet svaret i selve direktivet , at vi fortsat m vre meget p vagt , og netop derfor vil vi udfre en undersgelse af fjernsynsreklamernes og fjernsynssalgets virkning p mindrerige .
<P>
Som jeg sagde , vil Kommissionen udfre denne undersgelse med tilstrkkeligt varsel under hensyntagen til , at direktivets artikel 26 faststter , at Kommissionen senest den 31. december 2000 skal fremlgge denne betnkning vedrrende anvendelsen , eventuelt vedlagt forslag til godkendelse .
Og denne betnkning vil naturligvis isr blive fremlagt for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Ahlqvist">
Jeg vil gerne takke kommissr Oreja for dette svar .
Det glder mig meget , at De er positiv til netop dette at foretage en undersgelse omkring brn og hvordan de reagerer p brnereklame .
Det lfte fik jeg imidlertid i februar af kommissren ogs i kulturudvalget .
Jeg troede faktisk , at kommissionen var begyndt p denne undersgelse .
Jeg hber derfor , at man gr i gang s hurtigt som muligt , da dette er et stort problem , ikke bare i vort land , Sverige , men i hele Europa .
Brn skal ikke vre et middel til profit .
De skal heller ikke udsttes for disse salgsbudskaber , som de ikke rigtig kan tyde p grund af deres manglende erfaring .
Jeg vil vende tilbage med dette sprgsml , indtil denne undersgelse sttes i gang , hvilket jeg hber sker meget hurtigt .
I Sverige har forbrugerne desuden reageret meget strkt p den frie brnereklame , der findes i Europa .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
Hr. formand , jeg m sige til fru Ahlqvist , at undersgelsen allerede er pbegyndt , og at der ikke er noget i vejen for , at vi inden for rammerne af Kulturudvalget muligvis bedre end i Parlamentet kan diskutere emnet , selvom undersgelsen ikke er afsluttet .
Det ville vre meget berigende for Kommissionen fortsat at blive holdt ajour , sledes at vi i sidste ende kan fremlgge en tekst , som jeg gerne s var acceptabel for alle .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Jeg kommer fra samme land som Ahlqvist og var ikke srlig tilfreds med dette svar .
Som jeg forstod det , regner De med at have svar senest den 31. december r 2000 .
Der er temmelig langt til da .
Det er i hvert fald den beskrivelse , som jeg fik af Dem for ganske nylig .
<P>
Medieudbuddet stiger meget kraftigt .
Der bliver flere og flere TV-kanaler , reklamen tager sig strre og strre friheder .
Det ville vre p sin plads , ville jeg mske mene , at vi fr en noget mere konkret besked om , hvornr denne undersgelse ville kunne blive frdig , da der er get et og et halvt r , siden sprgsmlet frste gang kom op her i parlamentet .
Den besked , der dengang blev givet , var , at en undersgelse var i gang .
Jeg synes , man skulle kunne prcisere svaret noget mere end bare at give en dato efter r 2000 .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Oreja Aguirre">
rede medlem , jeg vil gerne fremfre noget , og det er , at Parlamentet allerede har udtalt sig om denne sag , da der var et ndringsforslag , og dette ndringsforslag blev ikke godkendt med et tilstrkkeligt antal stemmer p det tidspunkt , hvor direktivet om fjernsyn uden grnser blev forhandlet .
Den nuvrende situation er sledes en situation , der er stttet af Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Derfor vil jeg gerne sige , at De p dette tidspunkt forsger at indfre en fornyelse af noget , som lige er blevet godkendt af Parlamentet for f mneder siden , og at gennemfrelsen af det nuvrende direktiv endnu ikke er trdt i kraft i noget land .
<P>
Vi taler sledes om  lege ferenda  , vi taler om fremtiden .
Det , jeg siger , er , at det er et emne , som Kommissionen er srlig mtlelig overfor , hvilket , som De udmrket ved , betyder , at vi ikke kun har stillet os tilfreds med et direktiv , men endvidere har udarbejdet en grnbog , hvori vi har forsgt at behandle et s vigtigt problem som beskyttelsen af mindrerige .
Vi mener alts ikke , at den nuvrende lovgivning er tilstrkkelig , men vil fortstte med at undersge , hvad der kan gres i fremtiden .
<P>
Nu vil jeg meget gerne fremhve noget , nemlig at det ikke er , fordi der mangler interesse fra Kommissionens side .
Parlamentet har ytret sig , der var et ndringsforslag til direktivet , som det er blevet nvnt af de to tilstedevrende reprsentanter fra Sverige .
Dette ndringsforslag fik ikke et tilstrkkeligt antal stemmer , og det er rsagen til , at det ikke er blevet inkluderet i direktivet .
Vi kunne derfor betegne situationen som  lege data  , det vil sige det , som i jeblikket er i kraft .
<P>
N , men det , jeg alts kan sige Dem , er dels , at der fra Kommissionens side er et nske , og det er rsagen til , at vi er ved at foretage en undersgelse .
Der er ingen grund til at afvente undersgelsens afslutning for at meddele den til Parlamentet , men inden for rammerne af Kulturudvalget kan vi udveksle indtryk .
Det vil vre meget nyttigt for os at modtage Deres ider , de erfaringer , De har haft , eksempler , som De kan anfre .
Vi har ikke afsluttet undersgelsen , den er knap nok pbegyndt .
Derfor er det , som De mtte bidrage med , srdeles nyttigt for os .
<P>
Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt sige Dem , hvornr undersgelsen er afsluttet .
Jeg forstr udmrket det rede medlems utlmodighed , for han nsker snart et svar , og jeg kan p nuvrende tidspunkt ikke give det endelige svar , det fr vi ved undersgelsens afslutning .
Det , jeg kan sige Dem , er , at denne undersgelse ikke vil blive gennemfrt isoleret , men den vil blive gennemfrt sammen med Dem , men ikke kun sammen med Dem , ogs med personer i det europiske samfund , som nsker at bidrage hertil , fordi det er et emne , som interesserer os , det er et emne , som bekymrer os , og det er et emne , hvor vi nsker at ramme rigtigt .
De skal derfor vide , at vi vil handle sammen , vi vil lytte til Deres ider , vi vil g videre inden for nogle mneder .
Jeg hber at kunne g til Kulturudvalget og her fremfre , hvor langt vi er net i vores overvejelser og endelig p den dato , som vi har forpligtet os til , vil vi formelt fremlgge Kommissionens dokument .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 24 fra James Fitzsimons ( H-0676 / 97 ) besvares ikke , da det er omfattet dagsordenen for indevrende mdeperiode .
<P>
Sprgsml nr . 25 af Irini Lambraki ( H-0563 / 97 ) :
<P>
Om : Aftaler mellem luftfartsselskaber
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe med henblik p at beskytte de europiske borgere mod aftaler mellem luftfartsselskaber , der indebrer , at IATA ' s sikkerhedsbestemmelser misligholdes og overtrder EU ' s konkurrencebestemmelser , hvilket har vret tilfldet i forbindelse med aftalen mellem Sabena og Virgin ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen finder det godtgjort , at der ikke har vret aftaler mellem luftfartsselskaber , der har frt til brud p eksisterende sikkerhedsregler .
Alle luftfartsselskaber i Fllesskabet har de behrige licenser og luftfartscertifikater som foreskrevet i Rdets forordning af 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber .
<P>
Hvis en aftale mellem luftfartsselskaber indebrer en betydelig ndring i deres aktiviteter , skal de pgldende luftfartsselskaber underrette de nationale licensudstedende myndigheder om sdanne ndringer .
De licensudstedende myndigheder har sledes mulighed for at overvge de eventuelle konsekvenser for luftfartssikkerheden af enhver aftale , der indgs mellem luftfartsselskaber i Fllesskabet , og de varetager naturligvis denne opgave .
<P>
Hvad konkurrenceaspektet angr , er lufttransport i Fllesskabt underlagt konkurrencereglerne i traktaten p grundlag af Rdets forordning af 1987 .
I henhold til artikel 85 i traktaten er alle aftaler mellem luftfartsselskaber , der kan pvirke handelen mellem medlemsstater , og som har til flge at begrnse eller fordreje konkurrencen inden for fllesmarkedet , uforenelige med fllesmarkedet og forbudt .
<P>
Undtagelsen til denne regel , som er fastsat bde i forordningen af 1987 og forordningen af 1993 , er de aftaler , som p sigt kan medfre bedre tjenester for forbrugerne , idet deres forml er flles planlgning og koordinering af fartplaner , flles betjening af nye eller mindre belagte ruter , samrd om priser samt fordeling af afgangs- og ankomsttidspunkter og lufthavnsdisponering .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Lambraki">
Jeg beklager , hr. formand , men jeg er bestemt ikke enig med kommissren , fordi jeg selv som rejsende har konstateret , at denne forordning tilsidesttes .
P en flyrejse fra Rom flte jeg mig udnyttet , fordi halvdelen af passagererne p samme fly havde betalt en lav charterpris , mens jeg havde en normal SABENA-billet .
Dertil kommer , at jeg fik billetten hos SABENA , alts et selskab , der er medlem af IATA , men jeg rejste , uden at jeg fik det at vide , med et selskab , der ikke var medlem af IATA .
<P>
Jeg tror , at Kommissionen br underkaste disse sprgsml en alvorlig undersgelse , fordi der her synes at forekomme en alvorlig tilsidesttelse af konkurrencereglerne .
For det andet er det i endnu hjere grad et sprgsml om passagerernes sikkerhed , og netop i denne tid , hvor der hres s meget om luftfartsselskaberne , br vi tnke p sikkerheden for de tusindvis af mennesker , der rejser i Europa og andre steder .
<P>
Jeg vender tilbage til dette her efter at have studeret de forordninger , de har nvnt , hr. kommissr , men jeg ville stte pris p , at De fra Deres side undersgte den konkrete sag , som jeg nvnte i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil gerne kort svare p , hvad der tydeligvis virkelig bekymrer det rede medlem .
<P>
For det frste ville de pgldende luftfartsselskaber simpelthen ikke have licenser , hvis de ikke opfyldte sikkerhedsreglerne , som det ogs glder alle andre luftfartsselskaber i Den Europiske Union .
Hvis det rede medlem sledes mener at have konstateret tilflde af maglende sikkerhed , s hber jeg , at hun kan fremlgge bevis p dette . Jeg er sikker p , at bde de pgldende luftfartsselskaber og de regulerende myndigheder gerne vil vurdere beviserne .
<P>
For det andet har det rede medlem naturligvis ret til at have sit synspunkt som forbruger og passager og til at klage .
Det er hendes ret .
Hvad der imidlertid ikke er passende er at fremstte pstande om konkurrenceforvridning , nr hendes klage grundlggende synes at dreje sig om kvaliteten af den flyrejse , hun tilbydes til den pris , hun har betalt .
Jeg vil opfordre hende til at rette henvendelse til det pgldende luftfartsselskab om sagen - som jeg er sikker p , hun vil - og hvis hun nsker at informere mig om deres svar , vil jeg meget gerne kommentere det .
Hvad jeg hber , hun ikke vil gre - og jeg ved , at hun vil udvise ansvarlighed i denne sag - er at forveksle sin klage og sine pstande om , at hun som flypassager har vret udsat for gener , med muligheden for , at der er tale om en alvorlig tilsidesttelse af konkurrencereglerne eller sikkerhedsbrud . Noget sdant ville jeg som reprsentant for Kommissionen og de nationale regulerende myndigheder naturligvis aldrig tolerere .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 26 af Felipe Camisn Asensio ( H-0598 / 97 ) :
<P>
Om : Konkurrencepolitik og karteller
<P>
Kommissionen har i konkurrencesprgsml forfgtet en politik , som bde lover strst mulig gennemsigtighed og bekmpelse af karteller og virksomheders dominerende stilling i en grad , s den oplyser , at den i r undersger 14 karteller .
<P>
Hvilke karteller er der tale om ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Van Miert">
Det forholder sig bestemt sledes , at Kommissionen altid har en hel serie undersgelser i gang med hensyn til karteller , aftaler og eventuelt misbrug af dominerende stillinger .
Jeg nvnte et tal i den forbindelse sidste gang , hvis jeg husker rigtigt , da vi frte en debat i Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik .
Men jeg hber , at de rede parlamentsmedlemmer vil forst , at vi , nr det drejer sig om sdanne undersgelser , er bundet til de spilleregler og til de procedurer , som naturligvis foreskriver , at sdanne ting sker diskret .
F.eks. nr en undersgelse ivrksttes , nr der eventuelt foretages undersgelser p stedet , ville det vre fuldstndig uansvarligt , hvis der fra vores side i enhver henseende gives meddelelser derom eller foretages indiskretioner med hensyn til det materiale , som man finder .
Det er nu engang en ndvendighed , fordi Kommissionen her egentlig udfrer en slags juridisk opgave .
Det er frst p et senere stadium , at Kommissionen kan bekendtgre det , nr analysen er fuldendt , nr konklusionerne skal drages , og der eventuelt endda skal plgges sanktioner , og parlamentsmedlemmerne ved , at nr den tid kommer , er jeg altid den frste til at informere Parlamentet behrigt derom .
<P>
Alts vil jeg gerne bede Dem , mine damer og herrer , parlamentsmedlemmer , om behrigt at respektere disse grundlggende spilleregler om , at sdanne undersgelser skal foretages diskret , ogs med respekt for hemmeligheder , som har at gre med virksomheder , forretningshemmeligheder og hvad ved jeg , for hvis Kommissionen ikke gr det , s kan de pgldende virksomheder naturligvis stille os for retten , og det er berettiget , fordi vi ikke respekterer deres rettigheder som involverede parter .
Sledes hrer det sig til i et demokrati , og derfor appellerer jeg endnu en gang til Deres forstelse for , at vi ikke kan give flere oplysninger derom indtil det jeblik , hvor undersgelsen er afsluttet , og hvor de ndvendige konklusioner kan drages , og jeg er meget gerne rede til at orientere de pgldende parlamentsudvalg eller parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Camisn Asensio">
Hr. kommissr , jeg bad ikke om detaljer vedrrende kartellerne .
Jeg spurgte blot , hvilke karteller der var tale om uden yderligere detaljer .
<P>
Jeg bemrker , at der fortsat udvises forsigtighed ved behandlingen af dette emne , da der i den 26. betnkning om konkurrencepolitik ogs blev anfrt , at Kommissionen vil fortstte arbejdet med at modernisere sin lovgivning og ge gennemskueligheden i politikken , og endvidere blev det tilfjet , at 14 karteller var under aktiv undersgelse - jeg nskede blot at vide , hvilke der var tale om , uden detaljer - og at Kommissionen modtager et stigende antal anmeldelser vedrrende ledende virksomheders forsg p at forhindre nye erhvervsdrivende i at f adgang til markedet .
<P>
Hr. kommissr , i Deres indledning sagde De skarpt , at bekmpelsen af kartellerne ville fortstte , og at formlet var i fremtiden at styrke kampen mod disse hemmelige karteller endnu mere .
Vi forstod , at det var et perfekt forml , og derfor forsgte vi at opmuntre Dem i denne handling , selvom vi anmodede om , at det blev gjort p en gennemskuelig mde .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Meget kort , for det frste oplyser virksomheder , som aflgges besg , somme tider offentligheden herom , og indikerer herved , at der foregr noget .
Det gr vi ikke selv af de gode grunde , jeg netop har forklaret .
Til tider er det offentligt kendt , at vi foretager undersgelser , og at Kommissionen behandler en sag vedrrende karteller eller dominerende stillinger .
Det ville ikke vre korrekt af os at afslre sager , som vi undersger p eget initiativ , s der er meget gode grunde til fortsat at flge disse principper .
<P>
Jeg kan nvne en sag , som blev offentliggjort af de berrte virksomheder .
Vi behandlede nogle klager fra avisudgivere om , at prisen p avispapir steg meget hurtigt , og at man havde mistanke om , at der eksisterede en slags kartel .
Vi indledte s nogle undersgelser , som blev offentliggjort af nogle af de virksomheder , som vi aflagde besg .
Det er derfor offentligt kendt , at vi er ved at undersge denne sag .
Men hvis de pgldende virksomheder ikke afslrer dette , gr vi det ikke p eget initiativ .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 27 af Ludivina Garca Arias ( H-0605 / 97 ) :
<P>
Om : Privatisering af Sammenslutningen af Spansk Metalindustri ( CSI )
<P>
Mener Kommissionen ikke , at en stor europisk virksomheds overtagelse af en tredjedel af kapitalen i Sammenslutningen af Spansk Metalindustri ( CSI , S.A. ) og dermed dens ledelse i forbindelse med privatisering vil vre en magtkoncentration p europisk omrde , samtidig med at den centrale beslutningstagning flyttes til en anden virksomhed , hvis aktiemajoritet ejes af institutionelle og offentlige investorer fra en anden medlemsstat ?
Har Kommissionen med udgangspunkt i de behrige artikler i EKSF-traktaten undersgt indvirkningen heraf p det europiske marked ?
Har Kommissionen kontrolleret , om de solgte aktier er blevet handlet til en rimelig pris i overensstemmelse med Den Europiske Unions konkurrencepolitik ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Van Miert">
P grundlag af de oplysninger , som Kommissionens tjenestegrene har til rdighed for jeblikket , mener jeg , at ARBED-koncernens erhvervelse af 35 % af aktierne i CSI er en koncentration , der m undersges bde i henhold til fusionsforordningen og de relevante bestemmelser i EKSFtraktaten .
Da de nrmere forhold omkring driften og isr forholdet mellem ARBED og de spanske virksomheder , der forhandler om overtagelse af op til 50 % af CSI ' s kapital , endnu ikke er endeligt fastlagt , er der endnu ikke indgivet meddelelse til Kommissionen , og der er ikke ivrksat undersgelser af koncentrationen .
Vi afventer sledes fortsat forelggelsen af de pgldende dokumenter .
Frst da kan vi indlede undersgelser .
<P>
Hvad angr korrekt vrdiansttelse af virksomheden forud for salget , har ARBED tilsyneladende betalt den fulde markedskurs for aktierne , da virksomheden afgav tilbud i konkurrence med andre stlproducenter .
Jeg er sikker p , at De er helt klar over , at mange havde forventet , at en anden europisk virksomhed ville vinde , men det blev alts til sidst ARBED .
Det beviser alts , at der har vret almindelig konkurrence om aktierne i CIS .
Koncentrationen kan ikke gennemfres endeligt , fr den er godkendt i henhold til de to forordninger , jeg nvnte tidligere .
S vi m i alle tilflde afvente undersgelsen og de endelige resultater .
<P>
Nr det er sagt , skal det tilfjes , at stlsektoren som bekendt er inde i en strre udvikling , og der ender nok med at vre fire eller fem store europiske stlvirksomheder tilbage .
For vrigt har vi sandsynligvis en slags europisk fllesmarked for stl , nr traktaten om oprettelse af Det Europiske Kul- og Stlfllesskab udlber i 2002 .
Hidtil har der vret en tilgang af nationale markeder normalt med offentligt ejede stlvirksomheder .
S vi er endelig tt p at have et europisk stlmarked .
Denne udvikling forstrkes af , at der indgs flere og flere alliancer , der skabes koncentrationer i Europa , overtagelserne sker p tvrs af landegrnser .
Dette er i trd med Fllesskabets politik , men der m foretages behrige undersgelser med udgangspunkt i konkurrenceregler og nationale regler .
Dette skete for et par r siden , da vi drftede nogle vanskelige sager i Spanien , Italien , Tyskland osv .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. kommissr , det , der fremstr for offentligheden og for Europa-Kommissionen som en strategisk alliance mellem ARBED og CSI , er i virkeligheden en mrkelig privatiseringshandling , en absorption - for os spanske socialister - en gave fra den spanske regering til en virksomhed , som - pudsigt nok - ogs har offentlig deltagelse .
De ved , at CSI efter en stor omstrukturering , der var autoriseret af Den Europiske Union , er en gennemsaneret virksomhed uden nogen som helst gld , med 10.000 millioner i kassen , socialt omstruktureret i vrigt p de spanske skatteborgeres regning , og at CSI p nuvrende tidspunkt befinder sig i en situation med mange fordele i forhold til andre store virksomheder som USINOR , ARBED , Thyssen og British Steal .
En lkkerbisken , hr. kommissr .
<P>
Med den metode til udveksling af aktier ser vi - og her baserer vi os p en rapport fra Salomon Brothers , som tidligere havde rdet til ikke at kbe aktier i ARBED - at CSI ' s vrdi i ARBED er strre end den effektive estimerede betaling i ARBED for kbet , og at ARBED ' s deltagelse allerede er vurderet til et niveau langt over markedsprisen .
<P>
De har ret .
Det er ikke , fordi der ikke har vret andre virksomheder , men problemet ligger i tilbuddet , i den gave , som den spanske regering allerede fra starten har givet , mske af dogmatiske rsager for at gre sig fri af en virksomhed , der har kostet store menneskelige ofre og ogs konomiske ofre fra de spanske skatteborgere .
<P>
Hr. kommissr , jeg tror , at De i virkeligheden burde undersge dette fra begyndelsen , og mske ville De s med rdgivning fra uafhngige virksomheder se den virkelige vurdering af denne spanske virksomhed , og om den er erhvervet til under markedspris .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Det var ikke Kommissionen , der traf beslutningen om at privatisere selskabet .
Den beslutning blev truffet af regeringen .
Det var ikke et plg fra os .
For det andet m vi antage , at vinderens tilbud var det bedste , da man anvendte en gennemsigtig procedure , hvor mange andre virksomheder blev opfordret til at afgive tilbud p CSI .
Det var op til Spaniens regering at vlge , og det er tilsyneladende det , den har gjort .
Mig bekendt har ingen klaget til os over , at proceduren ikke var gennemsigtig eller retfrdig .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 28 af Niels Sindal ( H-0617 / 97 ) :
<P>
Om : Statssttte
<P>
Det er kritisabelt , at Kommissionen og Rdet samtidig med den principielle kamp mod national statssttte i dag fortsat blstempler pakker med massiv national sttte , specielt til skrantende vrfter , senest i Tyskland , Spanien og Grkenland .
<P>
Dette dobbelte bogholderi er naturligvis med til at undergrave tilliden til en konsekvent og trovrdig indsats for at reducere den konkurrenceforvridende statssttte .
Der m afsttes flere ressourcer til statsstttekontrol .
Sprgsmlet om flere ressourcer er aktuelt p vrftsomrdet men ogs p andre omrder .
<P>
Hvad vil Kommissionen gre for , at der afsttes flere ressourcer til Kommissionens statsstttekontrol , sledes at der kan skabes et opdateret og dkkende billede af statsstttens omfang og karakter .
<SPEAKER ID=152 NAME="Van Miert">
. ( FR ) Hr. formand , jeg skal ligeledes gre det kort , for disse beslutninger blev taget for et godt stykke tid siden , og som det rede parlamentsmedlem ved , drejer det sig om sager , der efterhnden har krt i flere r .
<P>
I Grkenlands tilflde har en forsinkelse med betalingen af statssttte , som der var blevet givet tilladelse til for flere r tilbage , fet Rdet til at godkende Kommissionens forslag , iflge hvilket der kunne tilfjes renter for betalingsforsinkelsen og intet mere .
<P>
I Spaniens tilflde var det lidt mere kompliceret .
Jeg minder om , at Spanien i forbindelse med OECDforhandlingerne havde opnet visse bevillinger vedrrende et belb , der blev ydet til investeringer og bestemte sociale forml , idet visse sociale vanskeligheder fulgte med omstruktureringen inden for skibsvrftssektoren .
<P>
I dette tilflde var der ogs tale om en forsinkelse med betalingen , og derfor om yderligere renter , som skulle godtgres .
P grund af disse forsinkelser blev der herefter bevilget et vist ekstrabelb til investeringer .
Rdet var af den opfattelse , at det drejede sig om at afslutte en sag fra fortiden , og at der derfor i realiteten ikke var noget nyt i det .
Det drejede sig blot om at bringe en sag ud af verden .
Jeg vil henlede Deres opmrksomhed p , at de spanske myndigheder samtidig indgik flgende forpligtelse : Hvis de pgldende skibsvrfter ved udgangen af nste r stadig giver underskud , hvis de ikke er levedygtige , s vil de tage konsekvenserne heraf og ikke lngere banke p Kommissionens dr for at f bevilget mere hjlp .
<P>
Faste aftaler af denne art er blevet indget bde over for Kommissionen og over for Ministerrdet .
Det er i vrigt dette , som fik hovedparten af Rdets medlemmer til at godkende dem .
<P>
Derefter skal kapaciteten skres ned , og som De ved , har vi forpligtet os til fire gange om ret at kontrollere dette .
Fire gange om ret aflgger de spanske myndigheder rapport til os om , hvorvidt disse forpligtelser bliver udfrt , og vi sender folk ned p skibsvrfterne for at kontrollere , om forpligtelserne reelt bliver overholdt .
<P>
Det sidste tilflde er Tyskland .
Ogs her drejer det sig om fortsttelsen p et drama , som har udspillet sig med Bremen Vulkan .
Og ogs her er det til slut blevet aftalt p en mde at tillade de to sttyske skibsvrfter at fortstte med at arbejde p de betingelser , som var blevet fastsat p et tidligere tidspunkt .
Men eftersom pengene var brugt af Bremen Vulkan , skulle der kompenseres .
Ogs her har man indget en forpligtelse for sidste gang .
Hvis disse skibsvrfter bliver privatiseret i morgen , vil der ikke vre tale om , at de kan komme igen og banke p for at bede om flere offentlige midler til dette forml .
Desuden vil der , som De ved , i Bremen i Tyskland blive foretaget en ret vsentlig nedskring i kapaciteten .
<P>
Dette er den sammenhng , som tingene sker i , og det p en mde , der kan forsvares .
<P>
Jeg vil nu slutte af med to punkter .
Man er stadig ikke sikker p , at USA vil ratificere OECD-aftalen .
Lsningen og udvejen ligger her , men USA forholder sig passiv .
Vi har selv ratificeret aftalen .
Hvis USA skulle ratificere den i morgen , vil den straks trde i kraft .
Hvis det ikke er tilfldet , m vi forberede os p fremtiden .
Inden udgangen af denne mned vil Kommissionen lgge et forslag p Rdets bord om den opflgning , man i fremtiden skal give skibsvrfterne inden for denne sektor , eftersom det 7. direktiv ophrer ved udgangen af nste r .
Jeg kan allerede nu fortlle Dem , at Kommissionen vil have en meget streng holdning over for sttte til denne sektor .
<P>
Men jeg er sikker p , at vi vil f lejlighed til at vende tilbage til det , nr frst jeg har fremlagt dette forslag for mine kolleger , og nr frst forsamlingen har godkendt det .
Jeg er naturligvis helt og holdent rede til at komme til Dem for at diskutere forslaget i Parlamentet .
<SPEAKER ID=153 NAME="Sindal">
Frst vil jeg sige tak til kommissren for et meget fyldestgrende svar og sige tak i det hele taget for kommissrens indsats i forbindelse med statssttte .
Mit sprgsml gik lige s meget p , hvad der vil ske i fremtiden generelt , alts ogs p andre omrder , med hensyn til statssttte .
Siden jeg stillede dette sprgsml , ville skbnen , at en Kellogg ' s morgenmadsfabrik , der ligger ved siden af det vrft i min hjemegn , der er blevet lukket , nu ogs lukkes , idet den flyttes til Spanien og Manchester .
Det er mlomrder - ml 1 og ml 2 - hvor man ogs yder subsidier p en anden mde .
Mit sprgsml gr alts lige s meget p , hvad Kommissionen vil gre for at sikre , at der er kapacitet i Kommissionen til at overvge , hvordan der fremover gives sttte med svel fllesskabsmidler som statsmidler .
Vi har haft sagen med Boston Scientific i Danmark , vi har haft Renault , og nu har vi s Kellogg ' s , virksomheder , der flytter rundt i Europa alt efter , hvor det gavner sig bedst kapitalmssigt set .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg vil foresl det rede medlem , at vi fortstter denne drftelse senere , da Kommissionen i de kommende uger og mneder vil introducere flere initiativer , bl.a. af Monika Wulf-Mathies vedrrende strukturfondene .
Hvad angr national regionalsttte , vil jeg forsge at begrnse de sttteberettigede regioner - i det mindste i et vist omfang - og samtidig reducere niveauet af den sttte , der tilknyttet en hel rkke andre initiativer , med henblik p at stramme reglerne og forsge at udforme en strengere politik for offentlig sttte .
S der vil vre rige muligheder for at komme tilbage til emnet , og jeg str gerne til rdighed for Parlamentet for en tilbundsgende drftelse .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Garca Arias">
Hr. kommissr , sandheden er , at jeg gerne vil sige til min kollega , at jeg ikke forstr , hvad han mener med  skrantende vrfter  .
Jeg tror , at han burde besge et af disse  skrantende vrfter  , som han omtaler , og han ville s se , at disse vrfter konkurrerer med vrfter i andre lande som Korea .
<P>
Kommissren nvnte aftalen med OECD og fornyelse af det nste direktiv om statssttte , og hvis USA ikke ratificerer aftalen , og hvis andre lande som Korea fortstter diskussionen om statssttte til vrfterne , vil vi beg selvmord ved ikke at kompensere for en kontrol , som vi ikke kan udve i andre lande med hensyn til statssttte .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne minde min kollega om , at strstedelen af statssttten gives i de rigeste lande , og hr. kommissren kan korrigere mig , hvis det ikke er korrekt , at de rige lande giver mest sttte til deres virksomheder .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Van Miert">
Jeg vil foresl de rede medlemmer at vente et par uger , for da vil vi forelgge et forslag om den europiske skibsbygningsindustris fremtid , og om hvad vi mener , der vil ske med hensyn til statssttte .
S der bliver mange lejligheder til at drfte emnet yderligere , og jeg gentager , at vi er villige til at drfte alle forhold med Parlamentet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til hr. van Miert er udlbet , besvares sprgsml nr . 29 skriftligt .
<SPEAKER ID=158 NAME="Gradin">
I den protokol , der er lagt til Amsterdamaftalen sls et generelt princip fast .
Det indebrer , at alle medlemsstater i Den Europiske Union skal anses vre skaldt sikre oprindelseslande .
Protokollens eneste artikel er formuleret sdan , at den skal begrnse EU-borgeres muligheder for at sge asyl i et andet medlemsland til fire specifikke situationer .
Disse er angive i fire srlige undtagelsesparagraffer .
<P>
Parlamentsmedlem Sjstedts sprgsml vedrrer srlig protokollens fjerde paragraf .
Der stipuleres , at en medlemsstat , uanset protokollens grundregel , i den sidste ende altid har ret til af afgre om en asylansgning skal behandles eller ej .
Hvis et medlemsland vlger at behandle en sdan asylansgning , skal ministerrdet informeres , og ansgningen skal altid antages at vre benlyst ubegrundet .
Protokollen siger dog udtrykkeligt , at dette p ingen mde pvirker en medlemsstats selvbestemmelsesret .
Man kan alts sige , at det nye er , at medlemsstaterne plgges en forpligtelse til at informere ministerrdet , hvis og nr en asylansgning fra en EUborger behandles .
<P>
Selvom jeg personligt beklager , at denne protokol er taget med i den nye aftale , byder jeg velkommen , at det udtrykkeligt sls fast i protokollens indledning , at Genvekonventionens nd og bogstav skal respekteres , nr det glder bevilling af flygtningestatus .
Medlemsstaterne har ret til at ivrkstte de administrative indgreb , som anses vre ndvendige for at opfylde Genvekonventionens krav .
I en srlig erklring , som er fjet til protokollen , udtrykkes det desuden klart og tydeligt , at aftalen p ingen mde har en prjudicerende virkning i denne henseende .
<P>
Endnu en erklring er direkte knyttet til den fjerde undtagelsesparagraf .
Den forudskikker en gennemgang af , hvordan man p bedste mde vil kunne fremskynde procedurerne for , hvordan benlyst ubegrundede asylansgninger fra EU-borgere skal behandles .
<P>
Lad mig sammenfatte mit svar i tre punkter .
Min opfattelse er alts , at Amsterdamaftalens asylprotokol indebrer flgende : For det frste , at de forpligtelser , som medlemsstater har i henhold til Genvekonventionen forbliver undrede .
For det andet , at en asylansgning , som foretages af en EU-borger normalt ikke skal anses vre gyldig , da medlemsstaterne skal betragtes som sikre oprindelseslande .
For det tredje , at alle medlemsstater bibeholder deres beslutningsret og derfor altid kan behandle asylansgninger fra EU-borgere under forudstning af , at ministerrdet informeres og at behandlingen udgr fra , at ansgningen er benlyst ubegrundet .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke kommissren varmt for svaret , frem for alt den personlige bemrkning om synet p denne protokol , som jeg til fulde deler , og synspunktet , at det er en ulykke , der er sket i Amsterdamaftalen .
Jeg synes ogs , det er vigtigt , at det sls fast , at hver medlemsstat har en fuldstndig ret til selv at behandle hver asylansgning .
Samtidig kan man ikke komme uden om , at man her forsger at lgge pres p medlemslandene for at f dem til at anvende en delvis anden proces .
Der er ogs rettet en hrd kritik f.eks. fra FNs flygtningekommissr mod disse formuleringer og ligeledes fra organisationer , der arbejder med flygtningetilflde .
Det bedste ville vre , at dette kunne behandles pny , da det egentlig er et farligt eksempel , blandt andet hvis det flges af andre omrder i verden , som kan tage dette til indtgt for selv p forskellig mde at indsnvre retten til at sge om asyl og f sin asylansgning behandlet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Husk , at dette forslag ikke er fremlagt af kommissionen .
Dette er , hvad medlemslandene er blevet enige om .
Derfor burde sprgsmlet mske vre stillet til ministerrdet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="SV" NAME="Wibe">
Jeg fler , at jeg m tage til orde nu , hvor hele diskussionen er p det smukke svenske sprog .
<P>
Jeg ville bare gerne stille flgende sprgsml til kommissr Gradin .
Nr De her siger , at en ansgning om asyl i et medlemsland normalt ikke skal anses for at vre gyldig og at behandlingen skal udg fra , at ansgningen er ubegrundet , hvor njagtigt har man tnkt sig , at man skal fre dette ud i livet juridisk ?
Vi har jo en juridisk uafhngig domstol .
Skal den p nogen mde begynde med at sige , at det str 1-0 til , at der ikke skal bevilges asyl ?
Jeg ved ikke , om man inden for rdet har tnkt over dette , men mig synes det at vre et helt umuligt juridisk problem .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Jeg tror ikke , at man skal gre dette til juridisk kineseri .
Det , der er vigtigt er , at hvert land i henhold til disse bestemmelser har ret til at behandle en ansgning i henhold til Genvekonventionen .
For det andet vil jeg sige , at jeg ikke kan svare for ministerrdet .
Det er ministerrdet , der er ansvarligt for dette .
Det er i ministerrdet , man har vedtaget dette , og det har ikke vret efter nske fra kommissionen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
For det frste vil jeg takke fru Gradin for den meget omfattende og uddybende forklaring vedrrende Kommissionens fortolkning af denne tillgsprotokol til Amsterdam-traktaten .
<P>
Fru Gradin , De har for det frste bekrftet domstolenes uafhngighed , for det andet medlemsstaternes suvernitet til at undersge enhver asylansgning , og for det tredje at disse ansgninger principielt anses for ubegrundet , hvis de vedrrer borgere i en stat , hvor alle grundlggende rettigheder er sikret , og som derfor anses som et sikkert oprindelsesland .
Dette er de normale betingelser .
<P>
Er det ikke ogs korrekt , fru Gradin , at den grad af politisk integration , som EU-medlemsstaterne har i dag , ikke eksisterer i noget andet omrde i verden i dag ?
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
Lad mig endnu en gang resumere Amsterdamaftalens asylprotokol .
Den indebrer for det frste , at de forpligtelser , som medlemsstater har i henhold til Genvekonventionen , forbliver undrede .
<P>
For det andet skal en asylansgning , som foretages af en EU-borger , normalt ikke anses for at vre gyldig , da medlemsstaterne skal betragtes som , som det str i protokollen ,  sikre oprindelseslande  .
<P>
For det tredje bibeholder alle medlemsstater deres beslutningsret og kan derfor altid behandle asylansgninger fra EU-borgere under forudstning af , at ministerrdet informeres og at behandlingen udgr fra , at ansgningen burde vre benlyst ubegrundet .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 31 af Jan Andersson ( H-0616 / 97 ) :
<P>
Om : Indsats mod handelen med syntetisk narkotika
<P>
Handelen med syntetisk narkotika stiger i Europa .
I vid udstrkning fremstilles det i og distribueres fra lande , som ansger om at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Hvordan vil Kommissionen under tiltrdelsesforhandlingerne sge at pvirke de lande , hvor fremstillingen sker , og hvorigennem distributionen foretages , til at tage fat p problemet med den syntetiske narkotika ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Gradin">
Kommissionen deler parlamentsmedlem Anderssons uro over de nye syntetiske stoffers udbredelse i Europa .
Frem til for nogle r siden blev amfetamin og ecstasy hovedsagelig fremstillet i Nederlandene og Belgien .
I dag sker fremstillingen i stadig hjere grad i nogle af de st- og centraleuropiske eller baltiske lande .
Jeg har forstet , at cirka halvdelen af den amfetamin , der beslaglgges i Stockholm i dag , kommer fra for eksempel Polen .
<P>
I maj i r fremlagde kommissionen efter mit forslag en meddelelse med en grundig analyse af denne udvikling .
Vi foreslog ogs en rkke indgreb , blandt andet et udvidet samarbejde med de st- og centraleuropiske samt de baltiske lande om dette sprgsml .
<P>
Kampen mod narkotika var ogs et hovedsprgsml ved den strukturelle dialog under det irlandske formandskab i forret 1996 .
Jeg tog dengang srlig sprgsmlet om de syntetiske stoffers udbredelse op .
Ingen af de ministre fra ansgerlandene , som var til stede , kan have nogen tvivl om , at dette er et hjt prioriteret sprgsml inden for Den Europiske Union .
Dette er noget , jeg ogs har taget op ved alle mine besg i ansgerlandene .
<P>
Kommissionen har p en meget tydelig mde gjort det klart , at dette er et omrde , som vil f meget stor opmrksomhed under medlemskabssforhandlingerne .
Ansgerlandene forventes at antage vores acquis communautaire .
Dette inkluderer ogs kampen mod narkotika i almindelighed og de kemiske stoffer i srdeleshed .
Det glder derfor om at kunne leve op til de regler , vi har , med hensyn til kontrol af precursorer , pengevask og lignende .
<P>
Den 16. juni traf ministerrdet beslutning om at oprette hvad vi kalder for et early warning system .
Dette indebrer , at medlemslandene i fremtiden vil f information meget hurtigere end i dag , nr en ny type af kemiske stoffer dukker op p markedet , hvilket er meget vrdifuldt .
<P>
For ansgerlandene er alt dette naturligvis en omfattende opgave .
Fra kommissionens side vil vi derfor hjlpe til s godt , vi kan .
Vi har for vrigt siden 1993 ydet teknisk assistance via Pharebistanden , ikke mindst til kontrol af kemiske precursorer .
Der er naturligvis endnu meget at gre , og jeg arbejder intensivt p at netop disse sprgsml ogs fremover skal blive prioriteret i vort samarbejde med de nye demokratier i st .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker kommissren for svaret , som var ganske udmrket .
Vi taler i forbindelse med studvidelsen ofte om sprgsml , som angr konomi , og i arbejdsmarkedsudvalget , som jeg sidder i , ogs om sociale rettigheder m.m. Det er kolossalt vigtigt , men det er ogs et stort sprgsml , nemlig handelen med narkotika over grnserne .
<P>
Jeg er meget tilfreds med svaret og med de indsatser , som kommissren prsenterede , men jeg har to sprgsml i forbindelse med dette .
For det frste ville jeg gerne vide , hvilken reaktion kommissionen har fet fra Polen og de baltiske lande , nr alle disse aktiviteter er blevet prsenteret .
Har landene , s at sige , taget dette alvorligt , har de vret positive og har de tnkt sig at gre noget ved det ?
<P>
Der forekommer jo trods alt ogs en produktion i vores egne lande .
Derfor ville jeg gerne vide , for det andet , om De ikke engang er blevet mdt med dette sprgsml :  Burde De ikke feje for egen dr ?

<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Gradin">
De ansgerlande , der har vre genstand for den strukturerede dialog og som vi har talt med ved besg , har meget klart forstet , at vi lgger stor vgt p , at de srger for at g i gang med sprgsml som syntetiske stoffer .
Der er ingen tvivl om , at de fleste af disse lande i dag ikke har tilstrkkelig juridisk grundlag til at gre dette , men at det endnu krves , at de fr love og forordninger , som giver dem bedre vrktjer - det er det ene .
Det andet er , at man fr rettet op p korruption , ikke mindst ved grnser og lignende , for yderligere at skrpe aktiviteterne .
<P>
Vedrrende vores egne lande var det netop tanken , da vi lavede forslaget til meddelelse i forret , at vi skulle feje for den europiske dr , det vil sige , at vi ogs inden for de femten medlemsstater skal gre noget ved , at vi er producenter , og srge for at finde nogle lsninger .
Det er derfor , at dette early warning system er kommet p dagsordenen .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 32 af Richard Howitt ( H-0647 / 97 ) :
<P>
Om : Harmonisering af indvandringspolitikken - forskelsbehandling
<P>
I en indvandringssag , der vedrrer en borger fra min valgkreds , hr . Clark fra Leigh-on-Sea , har hans russiske gteflle fet visum fra de tyske indvandringsmyndigheder , men ikke fra de tilsvarende myndigheder i Det Forenede Kongerige , og denne sag viser , at den harmonisering af EU ' s indvandringslovgivning , der er lagt op til i traktaten om Den Europiske Union , endnu ikke er blevet en realitet .
Hvordan kan Kommissionen bist hr . Clark , der nsker at f sin hustru med til Det Forenede Kongerige , og hvilke foranstaltninger kan der gennemfres for at sikre strre ensartethed i indvandringspolitkken overalt i Den Europiske Union , sledes at sdanne sager ikke gentager sig ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Gradin">
Sprgsmlet fra parlamentsmedlem Howitt berrer det faktum , at indvandringsreglerne i visse tilflde hrer ind under fllesskabsretten og i andre tilflde styres af national lovgivning .
Dette skaber af og til en vis forvirring .
Situationen er i dag flgende : Det er kun , nr en EU-borger udnytter sin ret til fri bevgelighed og bostter sig i et andet medlemsland , at hans eller hendes familiemedlemmer dkkes af fllesskabsretten .
I sdanne tilflde kan et familiemedlem hvde sin ret til familiesammenfring .
For statsborgere fra et tredje land , som har behov for visum , foreskriver fllesskabsretten , at visum skal udstedes gratis og uden betyngende procedurer .
Hvis det derimod er en statsborger , som bor i det land , hvor han eller hun er statsborger , s dkkes familiemedlemmerne af de nationale love og regler , der glder i det land .
I henhold til afgrelse ved De Europiske Fllesskabers domstol , det vil sige EF-domstolen , kan en person hvde sin ret til fri bevgelighed og fri bosttelse overfor sit eget medlemsland .
Dette glder , nr han eller hun vender tilbage til sit hjemland efter at have boet i et andet medlemsland .
Det str helt klart , at den afgrende faktor , nr det glder familiemedlemmers ret til indvandring og ophold under fllesskabsretten , er , at EU-borgeren udnytter eller har udnyttet retten til fri bevgelighed .
Det er derfor svrt for kommissionen at bedmme , hvilken kategori hr . Clark , eller hans hustru tilhrer .
Kommissionen s selvflgelig helst , at der fandtes flles indvandringsregler for hele unionen .
<P>
Den 30. juni vedtog kommissionen et forslag til konvention om regler for indvandring inden for Den Europiske Union .
Forslaget er et vigtigt frste skridt i arbejdet med at skabe en mere ens indvandringspolitik i vores medlemslande .
En paragraf i forslaget dkker netop de problemer , som parlamentsmedlemmet har taget op .
Det indebrer , at de samme regler for familiesammenfring skulle glde overalt inden for Den Europiske Union .
Jeg hber naturligvis , at Europa-Parlamentet vil give kommissionen alt tnkelig sttte til det forslag , som til efterret skal begynde at forhandles i ministerrdet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Tak , fru kommissr , for besvarelsen af sprgsmlet .
Jeg accepterer , som De sagde , at medlemstaternes rolle i dette sprgsml er afgrende .
Jeg bifalder specielt , at Det Forenede Kongeriges nye Labour-regering har afskaffet ' primary purpose-reglen ' ( vedrrer indrejse og proformagteskaber ) , hvilket er en stor fordel i sager som disse .
Jeg vil imidlertid gerne have kommissren til at anerkende , at det er undergravende for tilliden til fllesskabsretten .
Vi kan ikke leve med en situation , hvor de rettigheder , som borgerne har i en medlemsstat i henhold til den nationale lovgivning , er mindre gunstige end de rettigheder , som de har som EUborgere i andre lande i Europa . Hr .
Clark , en britisk statsborger , oplevede , at han kunne f sin russiske hustru med ind i Tyskland , men ikke i Storbritannien - medmindre han frst opholdt sig i Tyskland i seks mneder .
Hvis han havde haft en grsk bedstefar , kunne han pberbe sig grsk statsborgerskab , og s ville han ikke have haft noget problem .
Havde han vret italiener , ville der slet ikke vre nogen konflikt .
Sdanne skvheder fr borgerne i Europa , ikke mindst mine egne vlgere , til at fle sig uretfrdigt behandlet .
<P>
Jeg beder kommissren argumentere for de forslag , hun har omtalt , med en vis vgt til sttte for retten til reel familiesammenfring i alle europiske lande .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Gradin">
Jeg er enig med det rede medlem i , at det er meget forvirrende , at vi har disse modstridende regler og bestemmelser i Unionen .
Udgangspunktet for den konvention , som jeg nu har forelagt for Kommissionen , og som er blevet accepteret , og som vil blive drftet i Parlamentet og Ministerrdet , er , at vi vil f flles regler for alle vores borgere om migration og indrejse i vores lande .
Nogle gange er der ingen , der kan forst , hvad der foregr .
Det er meget forvirrende .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Jeg finder det meget uheldigt , at kommissr Fischler ikke er kommet kl . 18.40 for at besvare sprsml , som han skulle .
Jeg mener , at han br vise Parlamentet den respekt , at han indfinder sig snarest , og jeg vil gerne have en forklaring p hans fravr .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Fru McIntosh , jeg deler fuldt ud Deres bekymring og er nsten lamslet , fordi jeg har insisteret p , at Parlamentets tjenester skulle krve kommissrens tilstedevrelse .
Fraktisk har fru Gradin vret s venlig at overskride den tid , hun havde forpligtet sig til at vre blandt os , med 6 minutter .
Jeg kender ikke rsagen , men jeg antager , at der er berettigede og alvorlige grunde til , at kommissren ikke er blandt os i dag .
<P>
Med fru Gradins samarbejde vil vi dog fortstte arbejdet .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 33 af Bernd Posselt ( H-0649 / 97 ) :
<P>
Om : Byrdefordeling i forbindelse med flygtninge og asylansgere
<P>
Hvorledes forholder det sig aktuelt med fordelingen af byrderne mellem EU-medlemsstaterne , for s vidt angr asylansgere og pludseligt opdukkende flygtningestrmme , og hvornr vil Kommissionen forelgge Europa-Parlamentet en oversigt over , hvilke rettigheder og materielle tilskud disse to persongrupper nyder godt af i de forskellige medlemsstater ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Gradin">
P baggrund af den bosniske flygtningekrise indledte ministerrdet en diskussion om , hvordan fordelingen af ansvaret for asylansgere skal ske ved masseflugtsituationer , det vil sige burden sharing .
Denne frste diskussion resulterede i rdsresolutionen af 25. september 1995 om byrdefordeling med hensyn til en midlertidig lsning for adgang og bosttelse for mennesker med behov for beskyttelse .
Derefter fulgte ministerrdets beslutning af 4. marts 1996 om et varslings- og beredskabssystem .
<P>
Kommissionen har forsgt at fre sprgsmlet endnu et skridt fremad med dens forslag i april i r om en flles aktion om midlertidig beskyttelse for mennesker p flugt .
Forslaget forudstter en flles beslutningsmekanisme for indfrelse , revision og udfasning af midlertidig beskyttelse .
Den fastlgger ogs visse minimumsrettigheder og betingelser for modtagelse af mennesker p flugt .
Tanken er , at denne flles beslutningsproces skal udgre rammen for en reel fordeling af ansvarsbyrden nr det glder masseindvandring af mennesker , der er p flugt og som behver beskyttelse .
<P>
Ogs Europa-Parlamentet har bidraget til at stimulere konkrete indsatser til en fordeling af ansvarsbyrden ved at indfre to nye budgetposter .
Budgetposten B5-803 er beregnet til at dkke omkostningerne til gennemfrelse af pilotprojekter , vedrrende modtagelse af mennesker p flugt .
Det bygger p iden med byrdefordeling mellem medlemslandene .
Den anden budgetpost , B7-6008 , dkker fllesskabets finansiering af pilotprojekter , som har til hensigt at lette den frivillige tilbagevenden for personer , der har fet midlertidig beskyttelse i medlemslandene .
<P>
Kommissionen har allerede med succes fet det ndvendige legale instrument igennem i ministerrdet , baseret p artikel K 3.2 b til ivrksttelse af disse to budgetposter .
Ministerrdets beslutning blev truffet den 22. juli .
Den har gjort det muligt for kommissionen at starte pilotprojekter p disse omrder i henhold til budgetkommentarerne .
Kommissionen vil vurdere resultatet af de pilotprojekter , som finansieres i lbet af ret , og har til hensigt at vende tilbage med et forslag til et flerrigt program i 1998 .
<P>
Med hensyn til den anden del af sprgsmlet vil jeg gerne henvise parlamentsmedlemmet til det dokument , kommissionen fremlagde i forbindelse med den flles aktion om midlertidig beskyttelse .
Det drejer sig om en oversigt over de centrale dele af medlemslandenes politik p dette omrde , srlig de rettigheder og forpligtelser , som hvert medlemsland giver personer , der har fet bevilget midlertidig beskyttelse .
I henhold til den foreslede flles aktion skal kommissionen rligt rapportere til Europa-Parlamentet og ministerrdet om , hvordan reglerne om midlertidig beskyttelse fres ud i livet i medlemslandene samt om de finansielle effekter .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Tak , fru Gradin .
Og lad mig understrege vores taknemmelighed , fordi De s tlmodigt har deltaget iblandt os meget lngere , end hvad der var Deres ansvar , og hermed har De dkket et hul , som uden tvivl ville have vret negativt for Parlamentets arbejde .
<P>
Sprgsml nr . 34 og 35 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=178 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede damer og herrer ! Som det blev fremfrt i den mundtlige foresprgsel , foreskriver direktiv 93 / 119 om beskyttelse af dyr p slagte- eller aflivningstidspunktet , at dette direktiv ikke finder anvendelse p aflivning af dyr ved kulturelle og sportslige arrangementer .
Kommission mener , at det er de nationale myndigheder , der er kompetente for de pgldende dyrs velfrd .
Dette er i overensstemmelse med den dyrebeskyttelsesprotokol til Traktaten , der blev vedtaget i forbindelse med Amsterdamtraktaten i juni 1997 .
Da beskyttelsen af dyr ikke er et udtrykkeligt ml i Rom-traktaten eller EF-traktaten , kan Kommissionen kun gentage sin formaning til medlemsstaternes regeringer om at gre alt , hvad der str i deres magt for at stte en stopper for uacceptabel adfrd i forbindelse med aflivning af dyr ved kulturelle og sportslige arrangementer .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="McIntosh">
Det er altid en fornjelse at trffe kommissren omend ved denne lejlighed med en vis forsinkelse .
Hvordan vil kommissren give mine vlgere et tilfredsstillende svar , og jeg vil meget gerne kopiere alle de breve , som jeg har fet fra dem om dette emne - srligt vedrrende aflivninger ved kultur- og sportsarrangementer ?
<P>
Er det ikke kommissrens opgave i henhold til protokollen til den oprindelige Maastricht-traktat at sikre , at al lovgivning og ethvert tiltag er i overensstemmelse med de dyrebeskyttelsesbestemmelser , der blev opnet enighed om i denne protokol ?
<P>
Som angivet i mit sprgsml er jeg klar over , at direktiv 93 / 119 finder anvendelse , men mine vlgere har stadig store betnkeligheder ved de undige og formlslse lidelser , som dyr , der aflives ved kultur- og sportsarrangementer , udsttes for .
De er ikke overbeviste om - ikke i mit eget land , men i andre medlemsstater - at protokollen og direktivet overholdes .
Hvis direktivet overtrdes , har de da en sag , der kan indbringes for domstolen ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlem ! Som jeg allerede har fremfrt tidligere , skal vi lige holde fast i , at sprgsmlet om dyrebeskyttelse ikke udelukkende er en opgave for eller ikke udelukkende er reguleret i fllesskabsretten , men at der kun er truffet fllesskabsbestemmelser for ganske bestemte aspekter af dyrebeskyttelsen .
Alt , hvad der gr ud over det , er medlemsstaterne ansvarlige for med deres egen lovgivning .
Dette ansvar skal medlemsstaterne ogs leve op til .
Nr det drejer sig om Fllesskabets bestemmelser , det vil i dette tilflde sige direktiv 119 / 93 , skal medlemsstaterne desuden gennemfre og anvende disse direktiver .
Hvis det konstateres ved en inspektion , at en medlemsstat ikke overholder disse bestemmelser tilstrkkeligt , eller at den ikke har truffet tilstrkklige foranstaltninger til gennemfrelse af dette direktiv , skal det undersges , om der skal indledes en overtrdelsesprocedure mod denne medlemsstat .
Jeg vil gerne informere min kollega , fru Bonino , nu hvor sprgsmlet om inspektion af dyrebeskyttelsesforanstaltninger efter den nye tildeling af kompetenceomrder i Kommissionen , som jo isr ogs blev forlangt af Parlamentet , hrer til hendes kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. kommissr , De har sagt , at selvom dette ikke falder under fllesskabsrettens kompetence , hber De , at medlemsstaterne snart ophrer med den praksis , som De finder grusom . Er det ikke korrekt , hr .
Fischler , at vi for det frste str over for et retsgrundlag i henhold til artikel 128 , det vil sige , som fuldt ud anvender subsidiariteten , fordi det er et kulturelt sprgsml , og for det andet at der endnu ikke eksisterer et ensartet begreb , som omfatter dyrs velfrd i modstning til den kulturelle interesse ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Jeg har , tror jeg , gjort det meget klart , at der her er separate kompetenceomrder , om De vil , i medfr af subsidiaritetsprincippet .
Vi i Kommissionen skal her holde os til traktatens bestemmelser , men jeg vil dog gerne understrege , at vi ogs skal srge for , at traktaten bliver overholdt .
Hvis dette direktiv bliver overtrdt , er vi endda forpligtet til at stte en stopper for disse overtrdelser .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 37 af John Iversen ( H-0550 / 97 ) :
<P>
Om : Pesticider
<P>
Den nye traktat fra Amsterdam vil bl.a. medfre , at en del direktiver , der nu ligger under artikel 43 ssom pesticiddirektivet 91 / 414 , i stedet skal behandles under artikel 129 .
Det vil give Europa-Parlamentet strre indflydelse p de kriterier , der ligger til grund for godkendelse af pesticider i EU , da det derved kommer under flles beslutningstagning .
<P>
Vil Kommissionen p denne baggrund vente med at godkende aktive stoffer p positivlisten for pesticider , som rygterne netop nu siger , at den er get igang med ?
Er Kommissionen i stedet villig til at revidere direktivet nu , sledes at der kan tages hensyn til de krav , som Europa-Parlamentet mtte have , inden de nye stoffer godkendes ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Direktiv 91 / 414 om markedsfring af plantebeskyttelsesmidler trdte allerede i kraft i 1993 .
Den frste fase til prvning af kendte aktive stoffer og prvning af bestemte nye aktive stoffer er netop begyndt .
Kommissionen rder derfor ikke p nuvrende tidspunkt af direktivets gennemfrelse over tilstrkkelige informationer , som ville vre ndvendige for at ndre de kriterier , der ligger til grund for godkendelse af kemisk-syntetiske aktive stoffer , eller for at udstte prvningsprogrammet .
<P>
Eventuelle kommende forslag fra Kommissionen om ndring af kriterierne efter ratifikation af Amsterdam-traktaten vil selvflgelig skulle forbindes med de tilsvarende nye bestemmelser .
<SPEAKER ID=185 NAME="Iversen">
Tak for svaret , hr. kommissr .
Jeg forstr svaret sledes , at man kan komme i en situation , hvor der bliver tidssammenfald , fordi man ikke har tilstrkkelige oplysninger .
Sdan forstod jeg i hvert fald Deres svar .
Det synes jeg sdan set er ganske udmrket , og jeg vil i og for sig bare opfordre Dem til , at man , hvis den nye traktat er meget tt p at trde i kraft , s ikke haster nogle ting igennem ud fra de gamle normer , hvis man mtte have nye oplysninger .
Det er sdan set en slags henstilling eller opfordring til Dem , hr. kommissr , om at vente med at se p de her nye stoffer , indtil den nye traktat er trdt i kraft , ogs nr det ser ud til - som jeg forstod p Dem - at der bliver et vist tidssammenfald .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 38 af Raul Rosado Fernandes ( H-0554 / 97 ) :
<P>
Om : Vinavl - direktiv 193 / 68 / EF
<P>
For at kunne vre levedygtig m vinavlen i EU til stadighed forny sig med udvalgt vegetativt formeringsmateriale af vin og p denne mde opn den bedst mulige produktivitet og kvalitet i overensstemmelse med eftersprgslen .
Takket vre en retsakt , som var udmrket for sin tid ( direktiv 193 / 68 / EF ) er vinplanteskolerne i Grkenland , Spanien og Portugal nu ude af stand til at opfylde sundhedsbestemmelserne , som nu om dage fortolkes forskelligt .
Da de tre nye vindyrkende lande ikke som de oprindelige vindyrkende EF-lande i rtier har haft et udvalg , m de ndvendigvis fortolke kravene i det nvnte direktiv om vinavl med henblik p at bevare sorter , som aldrig vil kunne indfres fra de mere avancerede medlemslande .
<P>
Hvad er rsagen til , at GD VI ikke objektivt gr rede for de kriterier , der skal opfyldes ved gennemfrelsen af direktivet i overensstemmelse med den historisk bestemte situation i de enkelte lande ?
Hvad er rsagen til , at erhvervet ikke er reprsenteret i den stende komit , der er nedsat i henhold til artikel 17 i direktiv 193 / 68 / EF ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer ! Dette sprgsml drejer sig om markedsfring af skaldt vegetativt formeringsmateriale af vin .
Til dette forml er der indfrt standardiserede kvalitetsmlestokke , som medlemsstaterne skal opfylde ved denne markedsfring .
Mlet var her at ge produktiviteten inden for vindyrkning .
De ansvarlige organer i Kommissionen forbereder p.t. en revidering af dette direktiv for at forenkle det i betragtning af den relevante retlige og tekniske udvikling og for at opdatere det , men ogs for at fjerne de handelsbarrierer , der stadig findes , og for at sikre foreneligheden med det indre marked .
Kommissionen vil formentlig fremstte forslaget for Rdet og dermed ogs Parlamentet henimod slutningen af dette r .
<P>
De forskellige plantesundhedsbestemmelser , som hr. parlamentsmedlem taler om i sit sprgsml , skyldes direktivets bestemmelser .
Dette direktiv giver nemlig udtrykkeligt medlemsstaterne mulighed for i bestemte tilflde at stille yderligere betingelser til deres egen produktion og visse andre bestemmelser alt efter de forskellige givne forhold i de enkelte vinomrder .
<P>
Udviklingen i lovbestemmelserne og eventuelle gennemfrelsesproblemer diskuteres regelmssigt af medlemsstaternes eksperter i Den stende Komit for fr og plantemateriale .
I den forbindelse bliver hvert enkelt lands situation undersgt nje .
<P>
Hvad deltagelsen af reprsentanter fra den private sektor i det stende udvalgs drftelser angr , tillader den relevante rdsbeslutning vedrrende oprettelse af udvalget kun reprsentanter for medlemsstaterne .
Reprsentanter for den private sektor kan dog afgive deres stillingtagen i Kommissionens rdgivende udvalg , hvor der kan diskuteres nye vigtige udviklingsomrder i forbindelse med lovbestemmelesr .
De ansvarlige organer i Kommissionen har i forbindelse med den pgldende revidering rdfrt sig med brancheorganisationer , som har tilsvarende kendskab til formeringsmateriale af vin og har specialiseret sig p dette omrde .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Rosado Fernandes">
Hr. kommissr , kommercialiseringen af portugisiske vinsorter , der udvindes af ikke-klassificerede fordlede podekviste , tolereres til en vis grad .
Det skyldes naturligvis kun , at de portugisiske myndigheder er temmelig strenge - det er den gammel tradition fra vores inkvisition , der godt nok ikke er srlig klog !
<P>
Derfor bliver nogle vinsorter produceret i Frankrig , hvorefter de transporteres til Portugal igen , hvor de slges .
Der bliver allerede klaget over det . Hr .
Legras modtog p denne mde en klage den 1. september i r , det kan nemt bevises .
Bare s De er informeret herom .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Jeg vil bare svare ganske kort p det .
Jeg har selvflgelig ikke srlig stor indflydelse p de portugisiske myndigheders visdom .
Men jeg kan forsikre Dem en ting : Hvis der foreligger konkrete klager , vil vi ogs behandle dem .
Hvis klagerne kommer fra den private sektor , det vil sige fra firmaer eller kooperative planteformeringsselskaber , s kan de desuden blive fremfrt i de rdgivende udvalg og diskuteret p specialistplan .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 39 af Arlindo Cunha ( H-0595 / 97 ) :
<P>
Om : Kommissionens strategi for reformen af den flles landbrugspolitik
<P>
Den kommende reform af den flles landbrugspolitik br give de europiske landbrugere de midler og vilkr , som er ndvendige for at tilpasse sig til den gede konkurrence udefra som flge af udvidelsen med de central- og steuropiske lande og GATT-bestemmelserne .
<P>
Det betyder , at reformen ikke kan gennemfres i et rent sektorielt perspektiv , idet det ud over tilpasning af nogle flles markedsordninger er ndvendigt at skabe en ny balance indadtil , som styrker udviklingen i landdistrikterne og etablerer et mindstegrundlag for indkomststtte til alle landbrugere .
Kun sledes er det muligt at undg uacceptabel forskelsbehandling p socialt og politisk niveau .
<P>
Hvorledes ptnker Kommissionen at tilgodese hele denne problematik ?
Ptnker den ligesom i 1991 frst at forelgge et generelt strategidokument , som skaber mulighed for drftelse med tekniske , erhvervsmssige og politiske kredse ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Fischler">
Som vi alle her i Parlamentet ved , fremlagde formanden i Kommissionen den16. juli i r Agenda 2000 , hvor Kommissionen giver et bredt overblik over udviklingen i Den Eupiske Union og dens politik efter rhundredeskiftet ind til midten af nste rti og desuden diskuterer virkningerne af udvidelsen og budgetrammerne efter r 2000 .

<P>
Kommissionen har for landbruget foreslet , at den reform , der blev indledt i 1992 , og som endda blev udarbejdet under den davrende formand for Rdet , hr. minister Cunha , forstrkes og udvides yderligere , og at der udvikles en kohrent politik til fordel for landdistrikterne med henblik p at sttte denne proces .
Ved at g fra at yde prissttte til at yde direkte betalinger kan Den Europiske Union forbedre sin konkurrencedygtighed gennem en snkning af priserne p korn , oksekd og mlk afgrende og dermed ogs bidrage til , at producenterne i Den Europiske Union i fuldt omfang fr adgang til den positive udvikling p de internationale markeder .
Samtidig skal ikke kun fdevarehygiejnen og fdevarekvaliteten , men ogs fdevaresikkerheden , forbedres .
Forslagene om udvikling af en kohrent politik til fordel for landdistrikterne har til forml at p den ene side sikre landbrugsbefolkningen en rimelig indkomst og ogs at bidrage til landbrugsindkomsternes stabilitet og til skabelsen af nye beskftigelses- og indkomstsmuligheder for landmnd og deres familiemedlemmer .
Kommissionen har til hensigt at fremlgge en frste rapport om pakken af foranstaltninger Agenda 2000 for Rdet efter samrd med Europa-Parlamentet og derefter foresl tilsvarende retstekster efter topmdet i Luxembourg samt stille konkrete forslag vedrrende de enkelte omrder .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg takker for kommissrens svar , men det er og bliver en kendsgerning , at forslaget til  Agenda 2000  vil blive ved med at udelukke producenterne af visse middelhavsprodukter fra direkte hjlp , sledes som det er tilfldet med vin , frugt og sgar ris .
Hvilket vil medfre , at mere end halvdelen af landbrugsproduktionen i visse sydeuropiske lande bliver udelukket fra at modtage prmier som direkte indkomststtte , og at der opstr en ganske uholdbar diskrimination p det politiske plan .
Det ved kommissren godt .
Vi kan ikke forklare de portugisiske , spanske eller italienske landbrugere , hvorfor halvdelen af deres landbrugsproduktion ikke har ret til prmier , medens nsten hele landbrugsproduktionen i andre lande , der dyrker andre afgrder , modtager prmier .
<P>
Det , som jeg gerne ville sprge kommissren om , var , hvad Kommissionen ptnker at gre for at undg denne diskrimination mellem landene , som er et yderst vanskeligt politisk problem , som vi politikere er ndt til at lse ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Mine damer og herrer !
Jeg vil gerne gre det helt klart her : For det frste str der i Agenda 2000 , hvad angr de skaldte middelhavs- og sydlige produkter , at Kommissionen ogs har til hensigt at fremstte konkrete forslag for tobaks- og olivenolieomrdet .
Jeg vil gerne erindre om , at Parlamentet flere gange har krvet , at Kommissionen frst fremstter sdanne forslag , nr Europa-Parlamentet har diskuteret og afgivet en udtalelse til de betnkninger , som det udarbejder til de to sektorer .
Det holder vi os til .
<P>
Hvad vinsektoren angr , foreligger der et reformforslag , som vi dog ikke tror , vi skal flge yderligere op p i den nuvrende form .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at Kommissionen fremlgger et nyt forslag .
De kan vre sikker p , at disse konkrete forslag vil vre til rdighed i lige s god tid , i slutningen af ret eller i begyndelsen af nste r , som de konkrete forslag p korn- , mlke- og oksekdsomrdet , sledes at der kan fres en diskussion om disse produkter sydfra i forbindelse med de vrige diskussioner .
Vi br alts ikke komme i samme situation som med reformen 92 , hvorfor det s at sige kun er muligt at afgive en rdserklring og frst senere g i gang med reformarbejdet for produkterne sydfra .
<P>
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , at der selvflgelig er en fundamental forskel p korn- , mlke- og oksekdsprodukter - og her vil jeg gerne tilfje i parentes , at disse produkter ogs er af meget stor betydning i de sydlige lande - nemlig den forskel , at vi foreslr en kraftig reduktion , hvad angr prisgarantierne , hvilket kommer til at betyde , at priserne vil falde p disse omrder .
Vi stiller ikke nogen forslag for de andre sektorer , som gr ud p , at markedspriserne p olivenolie eller tobak , som dyrkes i Den Europiske Union , vil falde .
Fremover m vi ogs betragte dette aspekt , mlet for landbrugets indtgter , som et af de primre ml ved siden af mange andre mlstninger .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , kan man udlede af Deres ord , at der vil vre fremtidige garantier og perspektiver for middelhavslandenes landbrug ?
Vil De venligst konkretisere , hvorfor det sidste Ministerrd har set s stor uro .
Indtil videre er der ikke meget konkret over de ord , jeg har hrt .
Middelhavslandenes landmnd har behov for , at De giver dem disse fremtidsgarantier , ligesom De gr det for andre dele af Europa .
Vil De venligst konkretisere .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
rede fru parlamentsmedlem ! Jeg er enig med Dem i , at landmndene overalt i Den Europiske Union har brug for fremtidsperspektiver .
Og det er netop formlet med Agenda 2000 , nemlig at give landmndene i Europa sdanne fremtidsperspektiver .
Vi nsker ikke nogen skelnen mellem landmnd i nord og landmnd i syd .
Landbrugets fremtid skal sikres i alle regioner af Den Europiske Union , og reformforslagene skal bl.a. bidrage til at afklare , hvordan vi sikrer denne fremtid .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Hardstaff">
Hr. formand , hvad jeg egentlig nsker at sprge kommissren om er , at , da det er helt tydeligt , at vi ikke kan n de mange sprgsml om BSE , om han s vil vre venlig at sikre , at alle de pgldende sprgsmlsstillere modtager de skriftlige svar , som medlemmer fr , da vi alle er interesserede i svarene p de andre sprgsml .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Hardstaff .
Mine damer og herrer , dette er et sprgsml til formanden , og jeg svarer fru Hardstaff ved at oplyse , at formanden vil srge for , at sprgsml 40-85 , som ikke er blevet besvaret direkte , hurtigst muligt besvares skriftligt .
<P>
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml 40-85 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Med en vsentlig forsinkelse i forhold til tidsplanen takker jeg Parlamentets tjenestegrene for Deres tlmodige samarbejde og minder alle om , at Parlamentets arbejde genoptages i aften kl .
21.00 .
<P>
Mdet hves .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Kernekraftvrket Tjernobyl og atomreaktorerne Kmelnitski 2 og Rovno 4 i Ukraine ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den fortsatte forhandling om den mundtlige foresprgslel ( B40519 / 97 - O-0087 / 97 ) af Scapagnini for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi , til Kommissionen om lukningen af atomkraftvrket i Tjernobyl i r 2000 og frdiggrelsen af atomreaktorerne Khmelnitski 2 og Rovno 4 ( K2 / R4 ) i Ukraine .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , sarkofagen p kernekraftvrket Tjernobyl er i en stadig drligere stand , og der opstr nye risici , bl.a. udsendelse af en plutoniumstvsky , s det haster mere end nogen sinde med at sikre den og lukke den tilbagevrende enhed .
Frdiggrelsen af atomreaktorerne K2 og R4 er en del af aftalen mellem G7 og Ukraine vedrrende lukning af Tjernobyl .
I henhold til aftalen skal kernekraftlsningen imidlertid baseres p principperne om laveste omkostninger , og den uafhngige undersgelse af dette aspekt , som Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling har fet foretaget , viser klart , at kernekraftlsningen langt fra er forbundet med de laveste omkostninger .
Der blev senere foretaget andre uofficielle undersgelser af det laveste omkostningsniveau , men disse blev ikke udarbejdet af et uafhngigt ekspertpanel .
Alle andre rapporter er iflge Den Europiske Bank for Genopbygning og Udviklings egne gldende investeringsprincipper uofficielle og suspekte .
<P>
Jeg vil uddybe dette punkt nrmere .
Den officielle due diligence-undersgelse , m jeg understrege , blev udarbejdet af et uafhngigt ekspertpanel , og nr der ikke er offentliggjort en vgtig kritik af panelets arbejde , er alt arbejde , f.eks. det , som Stone og Webster har udfrt , uofficielt , og grundlaget derfor m alts vre suspekt iflge Den Europiske Bank for Genopbygning og Udviklings gldende principper for investering i energisektoren .
<P>
Faktisk har Stone og Websters undersgelse frt til en ndring af forudstningerne med henblik p at gre K2 og R4 konomiske , og modellen genererede en lang liste over andre projekter , der blev konomiske fr K2 og R4 .
Hvis man skulle forsge at gre K2 eller R4 konomiske , ville bankens investeringsudgifter lbe op i astronomiske belb .
En computermodel kan ikke uden menneskelig indgriben omkostningsminimere n reaktor og gre en anden ukonomisk , s jeg blev faktisk ret chokeret over Deres reaktion i dag , hr. kommissr .
<P>
Der er allerede via skatter afsat ECU 30 millioner til reaktorerne K2 og R4 til nukleare sikkerhedsforml .
P trods af Europa-Parlamentets budgetansvar , trffes der beslutninger i hemmelighed uden hring eller behrig underretning af Parlamentet eller klarhed om beslutningsproceduren .
Parlamentet er budgetmyndighed sammen med Rdet .
Budgettet for 1997 omfatter en bestemmelse om , at Parlamentet skal hres i forvejen om individuelle fllesskabsln .
Dette er hidtil ikke sket .
Denne manglende hring er ikke i trd med Kommissionens aktuelle forslag om at forhje Garantifondens niveau .
<P>
Jeg er ogs forfrdet over Revisionsrettens beretning .
Hvis vi nsker at f lukket Tjernobyl , m vi nje undersge , hvad der egentligt gres i det omrde .
Hr. kommissr , De besvarede ikke og kan ikke besvare sprgsmlet om ensartede sikkerhedsnormer i aften .
Sandheden er , at disse reaktorer ikke kan frdiggres efter vestlige sikkerhedsnormer .
De planlgger at anvende op mod ECU 800 millioner p farlige reaktorer .
Ingen vil tilgive os , hvis vi ikke fr lukket Tjernobyl og skaber en anden ulykkeszone .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Macartney">
Hr. formand , jo mere vi har hrt om hele dette projekt , jo mere forfrdet er jeg blevet .
Jeg har flelsen af , at dette Parlament kunne blive involveret i en cause clbre med Kommissionen .
Det er en alvorlig sag , der kan f alvorlige konsekvenser , hvis det forholder sig sledes , at Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling omgr sine egne krav for at vlge den mest omkostningsminimerende lsning .
<P>
Den europiske offentlighed vil heller ikke kunne forst , hvorfor Ukraine opfordres til at anvende kernekraftlsningen frem for , hvad der synes at vre et meget frugtbart alternativ , nemlig energibesparelser , energieffektivitet og vedvarende energikilder .
Undlader man at udskifte vrker fra Tjernobyl-raen , vil det vre et signal om et kraftigt skub i denne retning .
Det er den kurs , der br anlgges i Den Europiske Unions politik .
<P>
Det ville vre meget underligt , hvis Tjernobyl , der for Vesten str som en frygtelig advarsel om farerne ved kernekraft og derfor br fre til afviklingen af kernekraft , i stedet blev symbolet p udskiftning med en ny generation af kernekraft .
<P>
Dette er - eller kunne blive - et historisk vendepunkt .
Frem for blot at sttte Vesteuropas nske om at forny Ukraines kerneenergi , br vi undersge alternative muligheder .
Det vil vre bedst for Den Europiske Union og for de mennesker i Ukraine , der lnge nok har lidt under radioaktiv forurening .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lukningen af atomkraftvrket Tjernobyl er et yderst mtleligt emne i betragtning af den dramatiske ulykke , som skete der , og som alle naturligvis erindrer .
<P>
P grund af den fare , som denne type atomkraftvrk udgr , er det i alles interesse , at lukningen af Tjernobyl kan ske hurtigst muligt .
Nu har den ukrainske regering dog stillet som forudgende betingelse for lukningen af de afsnit af Tjernobyl , der stadig er i drift , at man finansierer frdiggrelsen af erstatningsatomkraftvrker , nemlig Khmelnitski 2 og Rovno 4 .
Denne holdning er forstelig , nr man tnker p Ukraines energibehov , men det lader til , at de ln fra Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , der skulle finansiere de to sidstnvnte atomkraftvrker , risikerer at blive afvist p grund af kriteriet om de laveste omkostninger .
<P>
Det forekommer os helt utilladeligt , at gennemfrelsen af et s vigtigt ml som lukningen af et overordentlig farligt atomkraftvrk kan blive forhalet af rent teknokratiske og finansielle grunde .
Hvis Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling skal ledes som en privat bank efter almindelig ret , kan vi ikke se ndvendigheden af dens eksistens .
Det er helt klart , at hvis det skulle g efter logikken om de laveste omkostninger , s ville lukningen af Tjernobyl blive udskudt p ubestemt tid .
Nr alt kommer til alt , s var det ogs for at nedstte omkostningerne , at man fr i tiden byggede atomkraftvrker som Tjernobyl .
Indfrelsen af strengere sikkerhedskriterier ville have get omkostningerne og frt til bygningen af atomkraftvrker , der teknologisk set havde vret mere sofistikerede .
Man kan her tydeligt se , at Europa-Kommissionens logik er en finanslogik .
Selvflgelig har denne logik sine fordele med hensyn til den daglige administrative ledelse , men efter vores mening m den ikke vre vigtigere end ndvendigheden af at sikre sig mod strre atomrisici .
<P>
I vrigt anser vi det for beklageligt , at de europiske myndigheder , der i reglen p meget systematisk mde - det m man sige - forsger at fremme mellemstatslig integration , og for vrigt uden hensyn til befolkningens nske , sdan som vi har set det i Bosnien , ikke p noget tidspunkt anbefaler Ukraine at styrke sit energisamarbejde med Den Russiske Fderation .
De to landes interesser er trods alt uadskillelige fra hinanden som flge af en lang , flles historie , og det er absurd ikke at tage en sdan historisk arv i betragtning .
<P>
Sfremt Ukraine skulle mangle elektricitet fra et atomkraftvrk som flge af Tjernobyls lukning , hvorfor kunne man s ikke overveje at forsyne Ukraine med energi fra Rusland og Centralasien - hvilket i vrigt allerede finder sted - men i en endnu strre mlestok , eftersom disse omrders gas- og olieressourcer er ganske betydelige .
Her drejer det sig naturligvis i virkeligheden om et hjpolitisk sprgsml , og ikke om en almindelig sag for eksperter .
Vi mener faktisk , at denne hypotese kun er blevet forkastet for at gre Den Russiske Fderations betydning marginal og lade Ukraine vre afhngig af Vestens konomiske appetit .
En sdan holdning forekommer os ikke at vre rimelig p langt sigt , og efter vores mening er det ndvendigt at bryde den tavshedslov , som denne vestlige politik nyder godt af , idet den bde er baseret p vilje og p nsket om ubegrnset indtjening .
<P>
At ville adskille medlemslandene i Samfundet af Uafhngige Stater yderligere for at gre disse til en slags vestlige konomiske kolonier er mske rentabelt p meget kort sigt , men det er det uden tvivl ikke p langt sigt .
At isolere Ukraine og at plgge det nogle stadig strengere finansielle normer lader ikke til at vre den bedste mde at hjlpe landet p .
Denne logik tager i vrigt ikke hensyn til risikoen fra Tjernobyl , hvilket er helt forkasteligt p menneskeligt plan .
Vi mener derfor , at man skal yde de ln , som Ukraine har behov for , eller - hvilket i vrigt ikke er uforeneligt - f landet til at knytte sig til Rusland for sammen med dette at opstille en flles energipolitik .
<P>
Hvorfor er enhver form for tilnrmelse mellem Den Russiske Fderation og Ukraine tabu , nr man alle andre steder forsger at fremme en tilnrmelse mellem staterne ?
<P>
Efter vores mening er det kun en sdan politisk linje , der vil kunne sikre dels de ndvendige behov med hensyn til atomkraftvrkernes sikkerhed p kort sigt , dels ndvendigheden af at skabe et fredeligt samarbejdsklima i Europa , idet den gr opmrksom p den indlysende sandhed , som ret ofte synes at blive glemt : Ogs Den Russiske Fderation befinder sig i Europa , og ingen har ret til at udstde den herfra .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Tak hr. formand , og tak til Dem hr. kommissr for Deres fremmde og svar denne eftermiddag .
De var mske ikke alle s detaljerede , som vi havde hbet , men De vil mske f lejlighed til at komme med kommentarer en anden gang .
<P>
Vi er isr interesseret i at hre om eventuelle alternative planer , som De mtte have i tilflde af , at situationen ikke udvikler sig , som vi forventer .
Det er helt klar , at vi m have en lsning p Tjernobyl .
Det er jeg sikker p , at der er fuldstndig enighed om .
<P>
Det er ligeledes helt indlysende , hr. kommissr , at De vil sikre Den Europiske Union ved ikke blot at godtage Ukraines nsker uden at opstille visse betingelser .
Vi skylder vores kollega Gordon Adam tak for hans yderst grundige betnkning - et arbejde som er helt karakteristisk for denne meget omhyggelige person - om situationen i Ukraine , som afgjort er alarmerende .
<P>
Dette er ikke tidspunktet for en debat om , hvorvidt kernekraft er en god id , og jeg vil gerne indtrngende henstille til mine kolleger ikke at misbruge denne forhandling til det forml .
Vi behandler en bestemt sag .
Vi er blevet spurgt , og Larosire , prsidenten for Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , introducerede faktisk de fire sikkerhedsforanstaltninger , som vi alle kunne nske os , hvorvidt vi som flge af lnet fra Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling vil f den hjest mulige sikkerhedsstandard , der kan opns p nuvrende tidspunkt .
Er det vi gr konomisk forsvarligt ?
Hvilke bankfinansieringsmuligheder har Ukraine ?
Lber vi en konomisk risiko ?
Har vi valgt den mest omkostningsminimerende lsning ?
<P>
Andre aspekter gr sig ogs gldende .
Det er helt klart , at konstruktionen af kernekraftvrker p vores markeder og i vores situation ikke altid er forbundet med de laveste omkostninger for jeblikket .
Jeg bekymrer mig en del over flgende : Vil driftsledelsen p lang sigt vre tilfredsstillende ?
Kan vi , hvis der opstr tvivl , gennem srlig bistand , et langsigtet program , sikre , at disse mennesker , der er inde i en meget traumatisk periode , fr hjlp , s de , uanset hvilken lsning der vlges , ikke lades i stikken , hvis der opstr problemer ?
Vi ved , at De som vi bestemt ikke vil acceptere lavere normer , en konomisk risiko , spild af offentlige midler , og vil vi gerne fra Dem have forsikring om , at dette ikke er hensigten .
<P>
Energisituationen i Ukraine rejser meget mere omfattende sprgsml end dem , vi har stillet her i aften , og vi har vret inde p enkelte andre aspekter og muligheder , bl.a. Ukraines geopolitiske situation og landets forhold til dets naboer og tidligere herskere , som vi m tage hjde for .
Vi m undersge behovet for anvendelse af den eksisterende vestlige knowhow om kernekraft .
Vores primre nske er imidlertid at f at fastslet , at der ikke sker brud p nogen regler , at reglerne overholdes , og at det , vi foretager os , er fornuftigt og kan retfrdiggres over for offentligheden .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand ! Ogs sikkerhedsgrunde taler mod at frdiggre de to kernekraftvrker .
Ingen af de to projekter opfylder udbudsretningslinjerne fra EBRD , og jeg har kendskab til studier , flere studier , der udtaler sig helt entydigt mod opfrelsen af disse kernekraftvrker af sikkerhedsmssige rsager .
Det moderniserings- og frdiggrelsesprogram , som de driftsansvarlige har planlagt , vil aldrig opfylde vestlige sikkerhedsprincipper .
Det planlagte moderniseringsprogram er ikke engang , hr. kommissr , i overensstemmelse med de nye russiske sikkerhedsstandarder , da konstruktionen af de reaktortyper , der anvendes i K 2 og R 4 , stadig flger de gamle russiske standarder .
<P>
Desuden opfylder moderniseringsprogrammet ikke engang alle post-three-mile-island -krav .
Hvis man ville modernisere projektet sdan , at alle ovennvnte krav opfyldes , s ville alle de finansielle midler og den tid , man ville skulle bruge p en tilsvarende modernisering , ndre sig i en sdan grad , at alle hidtidige antagelser ville blive overskredet i vidt omfang .
Hvad den fjerde betingelse angr - miljforenelighed og borgernes deltagelse - overlader jeg det til Dem at vurdere , hvordan en borgerdeltagelse i Ukraine mon kunne udforme sig i dag .
<P>
Lukningen af Tjernobyl kan der derimod ikke rokkes ved .
Der m sttes alt ind p at lukke denne ulykkesreaktor for tid og evighed s hurtigt som muligt .
Jeg mener , at det er uansvarligt at fortstte med Tjernobyl bare en dag mere , eller mske endda at betragte det som en anledning til at kunne frdigbygge to nye ligeledes problematiske kernekraftvrker .
<P>
For f dage siden var prsidenten for EBRD , Jacques Larosire , i strig , og han talte med strigske regeringsmedlemmer .
strig har udtalt sig helt klart mod enhver form for finansiering af de to kernekraftvrker .
Som alternativ gr strig bl.a. ind for en modernisering af eksisterende varmekraftvrker .
Hvis man ved , hvor hjt varmetabet er p alt det , der produceres i Ukraine - op til 60 % - er det s enormt , at man nemt kan forestille sig , at man virkelig kan hjlpe menneskene dr med langt frre midler og p en langt mindre farlig mde .
strig vil selvflgelig vre med til at finansiere indkapslingen af katastrofereaktoren i Tjernobyl , og strig vil ogs betale til de dertil oprettede fonde .
Tjernobyl var en enestende katastrofe .
Lad os for Guds skyld ikke skabe grundlag for nye potentielle katastrofer med frdiggrelsen af de to problemantiske kernekraftvrker !
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Frischenschlager">
Hr. formand , hr. kommissr ! Jeg henvender mig direkte til Dem , fordi jeg synes denne diskussion er lovlig absurd .
Hvis man forestiller sig , at der blev samlet ca. en milliard ecu til - lad os bare vre helt bne om det - at kbe Ukraine til at lukke Tjernobyl , og disse midler s bliver brugt til at finansiere to nye kernekraftvrker , og vel at mrke kernekraftvrker , der - som fru Flemming lige har sagt - fortsat udgr en risiko , ikke kun for Ukraine , men ogs for Europa .
Samtidig kommer de til at producere energi , som Ukraine overhovedet ikke har brug for !
Det er efter min mening en absurd udvikling .
Al mulig hjlp til landene i central- og steuropa til at blive kernekraften kvit , men ikke en eneste ecu til at bygge flere kernekraftvrker !
Hr. kommissr , jeg beder Dem om at reprsentere denne grundholdning i Kommissionen , fordi det er den eneste bredygtige energipolitiske linje for fremtiden , alt andet ville vre at fortstte en linje , som vi i dag ved er forkert .
Jeg beder Dem om at overholde denne udviklingsretning p det energipolitiske omrde generelt og isr overholde den i dette srlige tilflde , og frem for alt give den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling mulighed for at modst atomlobbyens pres og ikke gre det modsatte .
<SPEAKER ID=205 NAME="Graenitz">
Hr. formand , i mere end ti r har flgerne af reaktorkatastrofen i Tjernobyl hngt som et Damokles-svrd over Ukraine og over hele Europa .
Frst for to r siden lykkedes det at forhandle sig frem til og give sig i kast med serise lukningsprogrammer .
Sprgsmlet , som vi har stillet til Kommissionen i dag , viser netop , hvor svrt det er at gennemfre disse lukningsprogrammer .
Det drejer sig nemlig om mere end blot frdiggrelsen af to kernekraftreaktorer , der - som det allerede er blevet sagt - er meget komplicerede og dyre , og som frem for alt ikke opfylder de vestlige sikkerhedsbestemmelser .
<P>
Det internationale atomagentur har foretaget en sikkerhedsbedmmelse og har ikke i den forbindelse kunnet fastsl , at sikkerheden var opfyldt p alle punkter .
Her udelod man endda nogle vigtige punkter .
Der er isr et argument , som Ukraine hele tiden fremhver , nr man taler om andre energiformer , nemlig levering af brndstof .
Hvis Ukraine ikke nsker at vre afhngig af Sovjetunionen , som skulle levere gassen til deres gaskraftvrk , s sprger jeg mig selv , hvor man mon finder de store uranmalmminer i Ukraine , som landet kunne f sin egen uran fra ?
Her taler vi om njagtig samme form for afhngighed .
<P>
Jeg tror , at vi skal se energipolitik som et stort hele .
Vi br - hvad banken ogs foreskriver - flge princippet om least cost planning og ikke poste penge i projekter , der i sidste ende ikke bidrager til hverken den sikkerhed eller den energiproduktion , som vi har brug for .
Det er i vrigt ogs interessant , at man har oplevet en nedgang i energiproduktionen i Ukraine , hvor der primrt er lukket varmekraftvrker .
<P>
Hr. kommissr , jeg beklager virkelig meget , at vi her befinder os i en situation , hvor vi tilsyneladende kun kan vlge det mindste af to onder , og anmoder Dem om at fre en fremtidsorienteret energipolitik i samarbejde med de steuropiske stater .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Soulier">
Hr. formand , kre kolleger , undertiden sker det , at vi ikke tnker os om .
Alle er i dag klar over , at Tjernobyl definitivt m lukkes .
Her til sommer fortalte en rapport fra atomenergi-operatrer , som alle var enige p verdensplan , at afdeling 3 i dag er udsat for en vsentlig risiko for ulykker af samme slags som i 1986 .
Alle er enige : Lad os lukke Tjernobyl .
<P>
Nu siger andre lande s , at de gerne ville have , at ukrainerne indrettede sig efter deres synspunkt .
Ukrainerne er uafhngige folk , der har besluttet at fre en energipolitik , som passer dem , og de beder os om at hjlpe sig .
Hvis vi ikke hjlper dem , hvad sker der s ?
Det s vi i 1996 .
De har bygget et atomkraftvrk i Zaporozje , som er en njagtig kopi af Tjernobyl , uden afgrnsende indhegning og uden de sikkerhedsforanstaltninger , som vi har i Vesten .
Hvis det er det , man nsker , s vil man f det , og s kan De godt sige , i strig eller andre steder , eller i Portugal , at De ikke er tilfredse med det , De vil f atomkraftvrket alligevel .
<P>
Som alternativ siger man , at s er den eneste lsning at anbefale dem at bygge kulkraftvrker , med gas og fyringsolie .
Men her kan jeg fortlle Dem , at det vil vre endnu dyrere , og jeg hber , at Kommissionen vil bekrfte , hvad jeg siger : USD 100 millioner pr. r for et kulkraftvrk , som lukker mere CO2 ud i atmosfren , end De ville kunne tillade .
Det er derfor mrkeligt nok , at miljaktivisterne kommer og demonstrerer , fordi atomkraftvrket er farligt , mens de godt vil acceptere kulforureningen .
Man m da se at finde ud af , hvad man vil .
<P>
Hvad er problemstillingen i dag ?
Den er enkel nok : To atomkraftvrker er 80 eller 85 % frdiggjort .
Det drejer sig ikke , kre kolleger , om at sige , at man vil acceptere , at det bliver et nyt Tjernobyl .
For vrigt er vestlige , franske og tyske virksomheder i dag i arbejde for at installere det udstyr i Ukraine , som er i funktion i vores vestlige atomkraftvrker .
Jeg vil gerne sige til dem , som udstter os for to farer , at de er galt afmarcheret .
P den ene side vil vi f en atomulykke , hvis vi ikke lukker Tjernobyl , og p den anden side vil vi f forurening , hvis vi accepterer forldet udstyr .
Det er derfor , at ukrainerne , som i dag nsker at vre uafhngige , og som ikke nsker at vre i hnderne p russerne , hverken med hensyn til gas , uran eller kul , beder os om at hjlpe sig .
Skal vi svare dem med tavshed eller med den rigtige politik ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Van den Broek">
Hr. formand , jeg vil gerne ved en anden lejlighed mske endnu en gang komme noget nrmere ind p sagen .
Jeg vil gerne sige til dem , som fler , at de er drligt informeret , at jeg synes , at Kommissionen p dette punkt har vist den ndvendige gennemsigtighed og flere gange har drftet denne sag med medlemmer af Energiudvalget .
<P>
Jeg er enig i de bemrkninger , som er fremsat om , at vi heller ikke i aften kan afholde en debat for eller imod atomenergi .
Da vi p ny for to uger siden under et topmde i Ukraine spurgte prsident Koutchma , om han var i stand til at bekrfte , at hans tidligere politiske forpligtelse til at lukke Tjernobyl i r 2000 stadig gjaldt , sagde han : Ja , for s vidt som ogs det internationale samfund er rede til at opfylde den forpligtelse , som det indgik i Memorandum of Understanding i 1994 og 1995 .
Dertil hrer ikke blot hjlp ved gennemfrelsen af et stort energibesparelsesprogram , det str ogs alt sammen i Memorandum of Understanding , men ogs medfinansiering .
Men deri str ogs bl.a. ydelse af sttte til fuldendelsen af de to kernekraftvrker , som er under opfrelse .
Hvis det internationale samfund ikke mobiliserer denne finansiering - lad os ogs vre realistiske , hvad det angr - s ved vi , at Ukraine i sit eget budget allerede p nuvrende tidspunkt har afsat penge til s p en anden mde at f frdigbygget de to reaktorer , men s giver Ukraine selvflgelig ikke Vesten mulighed for at foreskrive de sikkerhedsbetingelser , som nu udgr en del af de ln , som vi nsker at yde til frdiggrelsen af reaktorerne .
<P>
Ogs for at undg misforstelser , vil jeg sige , at jeg udmrket forstr , at der er et dilemma hos EBRD .
Jeg forstr ogs udmrket , at de lrde i hj grad modsiger hinanden med hensyn til sprgsmlet , om der nu her er tale om en least cost -lsning eller ej .
Vi kan diskutere dette med hinanden meget lnge , men i mellemtiden kommer lukningen af Tjernobyl jo i fare .
Derfor har Kommissionen p et vist tidspunkt sagt : Vi vil i hvert fald opfylde det , som der ogs i G7-regi i sin tid blev opnet enighed om , for s vidt som det ligger inden for Unionens formen .
Det indebrer , at vi tilbyder at vre med til at finansiere gennem Euratom-ln , alt sammen p betingelse af a ) at Tjernobyl opfylder sikkerhedskravene , og b ) at ogs EBRD , hvad det angr , er rede til medfinansiering .
Desuden finansierer Ukraine ogs selv , og ogs andre donorer er med til at finansiere en del .
<P>
Vi afventer , hvad det angr , en udtalelse fra EBRD .
Unionen bruger enormt mange penge , hundreder af millioner om ret , p bidrag til steuropa , lande i det tidligere Sovjetunionen , for at srge for , at farlige kernekraftvrker enten lukkes eller atter gres sikre .
Jeg henviser Dem til de mange diskussioner , som vi har haft med hinanden om Kosloduy , om Mochovse osv .
Det kommer os alle sammen ved .
Vi tager ikke let p det , og vi er ikke nogen pionerer , som udelukkende vil fremme atomenergi .
Men her str vi faktisk over for et enormt dilemma , idet internationale eksperter i jeblikket p ny betragter kernekraftvrket i Tjernobyl , som det netop blev sagt , som farligt , navnlig enhed nr .
3. Vi har alts ikke lngere s frygtelig lang tid til at diskutere .
Vi m handle .
Kommissionen vil ptage sig sit ansvar p dette omrde .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Mange tak hr. kommissr Van den Broek .
<P>
Jeg kan meddele , at jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Afstemningen vil finde sted fredag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Handlingsplan for innovation
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0269 / 97 ) af Rovsing for Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi om Kommissionens meddelelse  Frste Handlingsplan for Innovation i Europa - Innovation som vkst- og beskftigelsesfremmende faktor  ( COM ( 96 ) 0589 - C4-0624 / 96 ) .
<SPEAKER ID=210 NAME="Rovsing">
Hr. formand , p topmdet i Firenze i marts 1996 nvnte Det Europiske Rd , at indsatsen for beskftigelse fortsat skulle have frsteprioritet i Unionen og medlemsstaterne .
Som led i en strategi med henblik p at n dette ml har Det Europiske Rd anmodet Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan for foranstaltninger , der kan ivrksttes p innovationsomrdet .
Parlamentet er enigt med Kommissionen i , at dette omrde er vigtigt .
Det berrer beskftigelse og indtjening i Den Europiske Union .
<P>
Det postindustrielle og kundskabsbaserede samfund opfyldte en vsentlig del af borgernes grundlggende behov .
Virksomheders og de offentlige institutioners store udfordring er nu at skabe kvalitet og ikke kun kvantitet .
Opgaven vil adskille sig fuldstndigt fra den opgave , det var at opbygge et masseproduktionssamfund .
Teknologisk udvikling og ndringer i den sociale og institutionelle ramme har ofte hurtigt frataget en virksomhed grundlaget for dens forretningsid .
Data i de sociokonomiske aspekter af det femte rammeprogram , som Kommissionens GD XII fremkom med i januar 1997 , afslrer foruroligende trk ved Den Europiske Union .
Den gennemsnitlige arbejdslshed i EU er p 10 % .
Tallene i USA og Japan ligger p 6 og 3 % .
De seneste overslag tyder p , at de erhverv , hvor antallet af stillinger i Europa vil stige betydeligt , vil vre dem , der krver hje kvalifikationer , og at jobbene snarere vil opst i tjenesteydelsessektoren end i den forarbejdende industri .
Statistikker viser , at teknologisvlget mellem de udviklede og mindre udviklede regioner i Den Europiske Union er dobbelt s stort som samhrighedssvlget , og meget tyder p , at svlget ges yderligere .
<P>
I betnkningen noterer vi , at de sm og mellemstore virksomheder har brug for srlig opmrksomhed .
Generelle instrumenter , skatteincitamenter , flles industriforskningsprojekter og udnyttelse af resultater er mere egnede end fastlagte kvantificerede ml i srprogrammerne .
Disse foranstaltninger ligger imidlertid uden for Kommissionens mandat .
Bde innovationsindikatorer og finansiering br udvikles .
Erfaringen viser , at manglende adgang til finansiering sjldent er den vigtigste hindring for innovation , selvom den ofte bruges som undskyldning .
Den rigtige finansiering efter den indledende udviklingsfase kan imidlertid vre afgrende for , om nye virksomheder fr succes eller fiasko .
Risikovillig kapital er rigeligt til rdighed i Den Europiske Union , men innovationer imdekommer ikke altid markedets krav .
Risikovillig kapital og innovationer ville f je p hinanden , hvis den risikovillige part blev overbevist om , at eventuelle kunder og andre interesserede parter tror p en ny virksomhed , og hvis entreprenren eller opfinderen forstod , at den risikovillige investor nsker en rimelig kompensation for sin investering .
Uddannelse af risikovillige investorer og risikovillige kapitalindskydere er ndvendig for at stte dem i stand til at f je p de nye erhvervsmuligheder .
<P>
Det er forkert at tro , at Den Europiske Union kan lse arbejdslshedsproblemerne .
Det er isr en opgave for de enkelte medlemsstater .
Vi skal ikke bilde vores borgere ind , at Amsterdam-traktaten kan lse arbejdslshedsproblemet i Europa .
Den kan kun i beskedent omfang medvirke hertil .
<P>
I vores betnkning fremhver vi , at innovationspolitik i medlemsstaterne jo er en vsentlig del af uddannelsessystemet , og bl.a. henviser vi ogs til , at hverken lovgivning eller foranstaltninger p kort sigt vil bidrage til en gte innovationskultur .
Vi er ogs af den opfattelse , at hje miljstandarder vil bevirke innovation inden for nye teknologier til stor gavn for menneskeheden .
Vi opfordrer bl.a. Kommissionen til at prioritere sine forslag og til at gre EU-forskningen mere innovationsorienteret .
<P>
Endelig opfordrer vi medlemsstaterne til at tage kurser og undervisningsmetoder op til revision for at stimulere kreativitet og foretagsomhed p s tidligt et stade som muligt og overveje , hvilke ndvendige ndringer der m ske inden for uddannelsen af lrere .
Vi opfordrer til at skabe strre mobilitet for folk mellem universiteter og industrien og til at overveje gunstigere skattevilkr for investeringer i innovative projekter eller virksomheder .
Endelig fremhver vort forslag et nske om at give Kommissionen strre befjelser til at styre forsknings- og udviklingsprojekterne under rammeprogrammerne , sledes at Kommissionen kan ndre projekter og ivrkstte nye projekter , nr udviklingen inden for grundforskning og nye teknologier gr det relevant .
<SPEAKER ID=211 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren hr . Rovsing for en fremragende betnkning .
Den har vret meget nyttig i forbindelse med vores forhandlinger .
Det er passende , at den frste handlingsplan for innovation i Europa kommer fra Firenze , der var centrum for s stor en del af den tidlige europiske civilisation .
<P>
Vi er bevidste om , at der er en meget tt sammenhng mellem forskning , teknologisk udvikling og innovation p den ene side og produktivitet , vkst og jobskabelse p den anden .
Vi er ogs bevidste om , at vi i Den Europiske Union er mindre effektive end vores konkurrenter , nr det drejer sig om at udnytte de ider , vi har .
Faktisk har vi for jeblikket et rligt underskud p ECU 24 milliarder p handelen med hjteknologisk udstyr med Japan og USA .
Der er et klart behov for uddannelse og forgelse af frdigheder .
Der er et klart behov for sammenlignende evaluering - benchmarking - blandt vores virksomheder , og sdanne foretages ogs allerede .
Der er et klart behov for bedre finansieringsmuligheder for sm virksomheder .
<P>
Dette vil i hovedsagen vre et individuelt , lokalt og nationalt anliggende , men det er vigtigt , at Unionen opstiller rammerne , f.eks. for omrder som konkurrence , intellektuel ejendom og det indre markeds funktion .
Og ikke mindst gennem konomisk bistand til sm virksomheder .
Det er en god handlingsplan , og Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik hilser den velkommen .
<P>
Men vi m prioritere i strre udstrkning , hvilket ikke er let for Kommissionen , men vigtigt for at skabe bedre muligheder for egenkapitalfinansiering og for at udvikle den europiske virksomhedsform .
Der er meget at vinde .
Gigantvirksomheden IBM henvendte sig for nylig til en lille belgisk virksomhed , da den var p udkig efter talegenkendelsesteknologi .
Der kan helt klart gres meget i Europa .
Programmer som dette vil give langt bedre resultater end den jobpakke , som Det Europiske Rd pynter p for at overbevise borgerne om , at vi gr noget ved beskftigelsen .
<P>
Jeg hilser denne betnkning velkommen og mener , at Parlamentet br bruge megen tid p at se p , hvad Kommissionen foretager sig , og p at sikre , at vores innovationspolitikker , som reelt vil gavne beskftigelsen , vil fre os ind i det nste rhundrede .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , jeg er blevet udpeget til at gre rede for situationen og fremtiden for den europiske industris konkurrenceevne , og jeg arbejder derfor p hjtryk p denne vigtige sag .
Jeg kan ogs fortlle Dem , at jeg er en ivrig internaut , og at jeg derfor er klar over betydningen af dette redskab , men ogs over , at vi er alvorligt bagud p dette omrde .
<P>
Jeg har sledes med stor interesse lst betnkningen af vores kollega Rovsing , og jeg kan fortlle ham , at jeg tilslutter mig , og at socialdemokraternes gruppe tilslutter sig en stor del af hans konstateringer , betragtninger og forslag .
<P>
Jeg kan ogs fortlle ham , at jeg vil integrere en vis del heraf i min egen betnkning , som vil udkomme om et par mneder .
<P>
Med de f minutter , jeg har til rdighed , vil jeg g direkte til sagen i telegrafisk stil og ud fra tre punkter .
<P>
Det frste punkt er , at der i Den Europiske Union - De har selv sagt det , og alle andre siger det samme - eksisterer et innovationsunderskud , som er resultatet af en forholdsmssig nedgang i vores indsats p forskningsomrdet , og det p trods af Europa-Kommissionens initiativer .
Dette underskud er uden tvivl en af rsagerne til stigningen i arbejdslsheden i Den Europiske Union i de senere r , og situationen er blevet forvrret som flge af store forsinkelser vedrrende ny teknologi - en sag , som jeg ogs kender meget til - og ikke mindst med hensyn til udviklingen heraf , hos befolkningen , og srligt hos ungdommen , via vores nationale uddannelsessystemer .
Hvis man tilfjer , som man har kunnet lse rundt omkring , at vi p disse omrder - EDB og kommunikation - stadig p en mde befinder os i Middelalderen , og at visse lande vil g fra Middelalderen til det tredje rtusinde i lbet af de nste ti eller tyve r , s forstr man ndvendigheden og vigtigheden af den indsats , der skal gres i Europa for at forge forskningen , udvikle ny teknologi og fremme innovationen , srligt inden for kommunikation .
Til dette forml er det derfor ndvendigt med strre budgetter , hvilket alle kan blive enige om , men ogs med prioriteringer for vores aktioner , hvilket er et forslag , som jeg ogs tilslutter mig .
<P>
Mske skulle man stte alle i Europa p internettet , og i srdeleshed de konomiske og politiske ledere , som ofte taler om ting , de ikke kender , fordi de ikke selv har praktiseret dem , eller fordi de stter deres sekretariat til at praktisere dem for sig .
Dette er efter min mening en sand , ny og vigtig service , der skal udvikles , hvad enten man anser den for at vre af universel , almindelig eller offentlig interesse .
<P>
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , man taler i dag meget om beskftigelsen .
Beskftigelsen forudstter imidlertid en konomisk vkst , som selv er afhngig af forskning , teknologisk udvikling og innovation .
S derfor , kre kolleger , de damer og herrer fra Kommissionen og de damer og herrer ministre - som ikke er reprsenteret i aften - skulle man mske bekmpe ethvert nske om eller forsg p finansiel malthusianisme .
<SPEAKER ID=213 NAME="Haarder">
Hr. formand , vi er i Europa eksperter i at forbruge , men drlige til at investere .
Vi er eksperter i at tage penge fra virksomhederne , hvorefter vi laver sttteprogrammer , der frer en del af pengene tilbage .
Vi er eksperter i at beskatte initiativ og drlige til at belnne det .
Vi er langt bagud for USA og Japan med hensyn til teknologisk innovation .
Vi har kun 2 virksomhedsforskere pr . 1000 medarbejdere , hvor USA og Japan har 6 .
Derfor har vi ogs i Europa dobbelt s hj arbejdslshed som USA og tre gange s hj arbejdslshed som Japan .
Vi har med andre ord  ondt i innovationen  .
Vi har problemer med forandringsberedtheden , som er markant drligere , mske fordi vi i Europa dyrker rettigheder i stedet for tilskyndelser , regler i stedet for muligheder .
<P>
Nr vi lammer innovationen eller begrnser den , s begrnser vi ogs jobskabelsen .
Men de , der klamrer sig til fortidens job , begrnser fremtidens job .
Vejen til flere job , bedre arbejdspladser og bedre milj og arbejdsmilj , det er innovation .
Christian Rovsings fremragende betnkning understreger med rette , at fornyelse ikke skabes med love og regler , men man kan godt fjerne byrder og besvr og fremme et konkurrencedygtigt erhvervsliv , der belnner , og man kan belnne fornyelsen .
<P>
Og s kan vi gre noget for uddannelse og forskning .
Vi kan fremelske en selvstndighedskultur , og de europiske institutioner skal ogs selv leve op til det , de prdiker for andre .
Det glder Parlamentet her , hvor jeg selv har den re at vre ansvarlig for den teknologiske fornyelse i forbindelse med de nye bygninger , men det glder ogs f.eks. Europaskolerne , som burde vre et forbillede , men som teknologisk set absolut ikke er et forbillede , mske fordi de er underkastet en centralistisk ledelsesform .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe vrdstter hr .
Rovsings betnkning meget hjt , vi betragter den som globalt meget rammende , og samtidig mener vi , at Kommissionens meddelelse er et positivt skridt .
Vi deler hr . Rovsings meninger om utilstrkkelig kommunikation og om ndvendigheden af at prioritere og klarlgge Den Europiske Unions forpligtelser .
<P>
Men der er visse selvmodsigelser , visse tvetydige forhold , som gr , at vores endelige holdning ikke er helt positiv :
<P>
For det frste anfres det , at innovationen vil bringe strre beskftigelse , men de statistiske tal for de seneste 25 rs innovation og beskftigelse angiver netop det modsatte .
Stigningen i produktionsydelsen pr. arbejdstime medfrer en reduktion af antallet af arbejdspladser .
<P>
For det andet tales der for en europisk politik med det forml at forbedre forskningsstrukturen , hvilket vi anser for korrekt , og ogs forholdet til SMV ' erne .
Men udviklingen af rammeprogrammerne inden for de seneste r medfrer dog en stigende koncentration af ressourcer i nogle f omrder og en privilegeret tilknytning til store industrier .
<P>
For det tredje mener vi ogs , at selvom Kommissionen satser p investeringer , der er vigtige og udgr en forbedring af de bevilgede midler , er vi stadig underlagt Maastricht-kriterierne , som medfrer budgetmssige restriktioner ogs for forskning globalt og i hvert enkelt land .
<P>
For det fjerde siges det , at der mangler et gunstigt klima , men uddannelsen af de studerende indebrer en stigning i konkurrenceevnen , individualismen , og dette kan vre til skade for dette gunstige klima .
<P>
Endelig mener vi , at man br regne meget mere med arbejderne , fagforeningerne , i virksomhederne og uden for disse med henblik p at skabe dette teknologiske innovationsmilj .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Buffetaut">
Hr. formand , kre kolleger , Den Europiske Union optager en srlig plads inden for den industrialiserede verden .
Desvrre er det fordi , Unionen har en srligt svag vkst og en srligt hj arbejdslshed .
Under disse omstndigheder er innovation faktisk en ndvendighed , ikke alene for nutiden , men ligeledes for fremtiden .
<P>
Betnkningen af hr . Rovsing understreger med god grund den ringe indsats inden for forskning og udvikling , som finder sted i Europa i forhold til i USA og i Japan .
Selvom dette er nemt at konstatere , s mangler man stadig at finde lsningerne .
Med henblik herp vil jeg gerne gre opmrksom p , at innovation frst og fremmest er en sag for virksomhederne og for de mennesker , som arbejder i disse .
Som Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi med rette bemrker , er de offentlige myndigheder , hvad enten de er regionale , nationale eller europiske , ikke de bedst placerede til at trffe beslutninger om de ndvendige kompentencer og kvalifikationer for virksomhederne .
<P>
Statsmagtens rolle p dette omrde , i vrigt ligesom p mange andre omrder , er at skabe et gunstigt milj for virksomhedernes innovation .
Det er nemlig i det omfang , samfundet i sin helhed lgger virksomhedsnd for dagen , med de risici og innovationer som dette medfrer , at virksomhederne reelt vil kunne skabe en dynamisk forskning og udvikling .
Det vsentlige er derfor , at de nationale lovgivninger , der glder for patenter og know-how , virker fremmende for innovationen , men ogs at skattebyrden ikke er for tung og hmmende for virksomhederne , som s ikke lngere ville have rd til at investere i forskning og udvikling .
Man kan derfor glde sig over , at ordfreren selv understreger ndvendigheden af at undg overdreven lovgivning .
<P>
Redegrelsen lgger stor vgt p de sm og mellemstore virksomheders rolle .
Denne rolle er uomtvistelig , men tillad mig ligeledes at understrege den vsentlige rolle , som de store virksomheder spiller p dette omrde .
Man skulle uden tvivl have rejst sprgsmlet om teknologioverfrsel og samarbejde mellem store og sm virksomheder , navnlig mellem de store virksomheder og deres underleverandrer .
Med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder skal man bemrke , at de ofte allerede betragter det nationale kompetenceniveau som forholdsvis fjernt .
Derfor vil Fllesskabets kompetenceniveau naturligvis forekomme dem endnu fjernere .
Svel p dette omrde som p de andre omrder skal subsidiaritetsprincippet ikke kun nvnes , men ogs overholdes .
<P>
Endelig , og til slut , vil jeg fremhve , at innovationen kun kan udvikle sig i et konomisk og socialt klima , der er gunstigt for virksomhederne , samt at det er forgves at anbefale en indsats p dette omrde og at udtnke sttteordninger og fremmende foranstaltninger , hvis den konomiske politik , fordi den er fastholdt af en snver monetarisme , er ugunstig for vksten .
Innovation - og det vil jeg gerne gentage - er frst og fremmest en sag for virksomhederne og for de mennesker , som holder hjulene i gang .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , denne forhandling drejer sig om et overordentlig interessant emne .
I forbindelse med denne forhandling vil jeg nvne et par punkter , som jeg personligt synes er uhyre vigtige .
Jeg har ogs fundet dem i kommissionsdokumentet og i ordfrerens udmrkede betnkning .
<P>
Finansieringen af innoverende virksomheder , navnlig af unge ivrksttere og frem for alt toneangivende virksomheder , ved hjlp af deltagelse og risikovillig kapital er en af nglerne til innovation .
Af undersgelser ved vi , at innovation frst og fremmest findes i disse unge , nye virksomheder .
Der er her talt om at stte en debat i gang .
Hvis vi sammen stter en debat i gang , s vil jeg gerne i den forbindelse nvne fnomenet med hensyn til bankierernes og de store pensionsfondes rolle .
Der findes usdvanlig mange midler der .
Jeg tror , at disse kan benyttes bedre , og med henblik p at f bankerne s vidt , tror jeg , at denne debat kunne vre et udmrket middel .
<P>
Desuden vil jeg endnu en gang henlede opmrksomheden p statutten for det europiske aktieselskab .
Det er igen nvnt her .
Det er tidligere ofte taget op i Parlamentet .
Undervisningens rolle og den rolle , som kombinationen af universiteter og erhvervslivet kan spille , er ogs overordentlig vigtig , og sidst , men ikke mindst tror jeg , at navnlig de sm og mellemstore virksomheder kan spille en vigtig rolle i denne innovation , som vi alle sammen vil arbejde hen imod .
Derfor vil jeg som allersidste punkt henvise til brevet fra formanden for Kulturudvalget , som er bange for , at vi frst og fremmest fortstter med at tale med hinanden , og som opfordrer os til at handle .
Jeg tror , at det er det budskab , som vi her m lgge os p sinde .
<SPEAKER ID=217 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Parlamentet for den interesse , det har vist for den frste handlingsplan for innovation .
Denne har nydt godt af en bred behandling , eftersom tre udvalg , Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og Udvalget om Sociale Anliggender , Beskftigelse og Arbejdsmilj har udtalt sig til Udvalget om Forskning , Teknologisk Udvikling og Energi .
<P>
Jeg vil frst takke hr . Rovsing for kvaliteten af hans betnkning .
Den er stimulerende i sin kritiske del og motiverende for Kommissionen , eftersom den opfordrer Kommissionen til at forge indsatsen , navnlig med hensyn til finansieringen af innovation og med hensyn til administrationen af fllesskabsprogrammerne for forskning og udvikling .
<P>
Kommissionen er lydhr over for ordfrerens rd , der opfordrer den til at prioritere fire punkter .
Kommissionen deler ordfrerens opfattelse angende den prioritet , der skal gives sprgsmlene om finansieringen af innovation .
Som De med rette har understreget , drejer det sig om et bredt sprgsml , der dkker den indledende oprettelse af virksomheder , risikovillig kapital , de transeuropiske kapitalmarkeder for virksomheder med hj vkst , stock options , finansiering gennem egenkapital osv . Kommissionen lancerede den 1. juli 1997 i samarbejde med Den Europiske Investeringsfond et pilotprojekt , Hightech , Innovation and Technology Equity Capital , med henblik p at opfordre de private operatrer med risikovillig kapital til at investere i de indledende faser af projekter , som vedrrer teknologiske innovationer .
Dette projekt har fet en fantastisk modtagelse , og i lbet af to mneder er adskillige fonde get i gang med at forge deres indsats .
Desuden vil Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond , i overensstemmelse med beslutningen p det europiske topmde i Amsterdam om vkst og beskftigelse , fremover skulle bidrage til forbedringen af innovationspotentialet for Unionens virksomheder .
<P>
Punkt to er , at intellektuel ophavsret udgr en af Kommissionens prioriteringer .
Kommissionen vedtog i vrigt den 25. juni 1997 grnbogen om EF-patentet og patentsystemet i Europa .
Denne grnbog skulle give anledning til en bred debat og munde ud i foranstaltninger , der gr det muligt at ndre det nuvrende patentbeskyttelsessystem vsentligt .
Og som De ved , skal der gres en stor indsats p dette omrde .
Jeg regner med Parlamentets sttte til dette tiltag , som vil vre helt afgrende .
<P>
Kommissionen har ligeledes til hensigt at oprette en hjlpe- og informationstjeneste vedrrende sprgsml om intellektuel ophavsret i forbindelse med det femte rammeprogram .
Det er meget vigtigt , at de resultater , som finansieres med offentlige midler , udnyttes bedst muligt , og denne tjeneste skulle bidrage hertil .
<P>
Punkt tre er , at det femte rammeprogram skal vre et udtryk for , at fllesskabspolitikken for udvikling gr i retning af innovation .
Innovation skal gres til et integreret del af de tematiske programmer .
Programmet " Innovation og sm og mellemstore virksomheders deltagelse i denne  skal srge herfor i forbindelse med sin koordinerings- og sttterolle , alt imens det tager hnd om sine egne aktiviteter .
Tilnrmelsen mellem emnerne " innovation  og " sm og mellemstore virksomheder  inden for t og samme program skal gre det muligt i strre udstrkning at gre rammeprogrammet tilgngeligt for de sm og mellemstore virksomheder , samt at f dem til i hjere grad at drage fordel af sine resultater ved bedre at vurdere deres behov .
Forbedringen af administrationsmetoderne for rammeprogrammet skal lette en ndring af programmer eller projekter under udfrelse p grundlag af de teknologiske og sociale krav .
<P>
Og endelig punkt fire , Kommissionen er overbevist om vigtigheden af den kulturelle og uddannelsesmssige dimension .
Det er et af de tre emner , som optrder i handlingsplanen .
Konkurrenceevnen og beskftigelsen i Europa er afhngig af , at man er i besiddelse af information , viden og tilpasningsevne .
Ivrksttelsen af forslagene fra hvidbogen om almen uddannelse og faglig uddannelse , navnlig Erasmus og forslagene vedrrende lrlinge , eller pilotprojekter som initiativet " At lre i informationssamfundet  , skal bidrage til at fremme innovationen og gre dens udtryk demokratisk .
<P>
Som konklusion har debatten omkring grnbogen og offentliggrelsen af handlingsplanen bidraget til at ge bevidstheden om innovationens vigtighed for virksomhedernes konkurrenceevne , vksten og beskftigelsen .
Betnkningen af hr . Rovsing giver en kritisk og berigende sttte til Kommissionens tiltag .
Den opfordrer Kommissionen til at fortstte sin indsats og endda til at g videre p visse punkter .
Kommissionen vil tage hjde for Parlamentets anbefalinger og forslag ved ivrksttelsen af sin handlingsplan og ved forberedelsen af topmdet i Luxembourg om beskftigelsen .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Cresson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Import af CFC-produkter fra Kina og Rusland
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B4-0522 / 97 - O-0106 / 97 , af Teverson og Eisma for Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe til Kommissionen om nettet for ulovlig import af CFC-produkter fra Kina og Rusland til Den Europiske Union ; -B4-0523 / 97 - O-0107 / 97 , af Dupuis og Macartney for Gruppen Europisk Radikal Alliance til Kommissionen om ulovlig import af CFC ' ere .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , en af de globale miljindsatser , der har imponeret verden mest , er Montreal-protokollen - aftalen , der dengang var enestende , mellem 24 lande om at arbejde for et forbud mod CFC ' er .
Den omfatter nu 163 lande , og CFC-produktion er nu forbudt i Den Europiske Union , i OECD-landene , og forbuddet vil glde i udviklingslande fra 2010 .
<P>
Denne protokol var resultatet af en enestende situation , hvor ikke-statslig organisationer , regeringer og erhvervslivet alle satte sig for at lse et centralt miljproblem .
Men som det er fremget af en rkke rapporter for nylig , er dette gode stykke arbejde blevet undergravet af smugling i et omfang , der sknnes til ca . 20.000 t om ret , en tredjedel af verdenshandelen , hvilket har en ganske betydelig negativ indvirkning p den legale industri , der forsger at udvikle erstatningsprodukter .
<P>
Iflge beskrivelserne er det strmmet ind med ulovlige CFC ' er i Europa .
De er primrt kommet fra Rusland ofte ommrket som genbrugsprodukter - Rusland overtrder tilsyneladende Montreal-konferencen - og fra Kina , hvor produktionen faktisk er stigende .
Lsningen m vre et forbud mod salg ikke blot af ubrugte CFC ' er , som er vigtigt tiltag , som Europa-Kommissionen og en rkke europiske lande i vid udstrkning har tilsluttet sig , men et totalt forbud p grund af problemet med ommrkning og manglende kontrol .
Mens dette salg finder sted , m der ogs vre et verdensomspndende , fuldt plideligt og sporbart licenssystem .
<P>
Jeg har personligt altid vret en stor tilhnger af subsidiaritetsprincippet i beslutningstagningen p europisk plan , men her er der tale om en del af et globalt miljproblem , hvor der ikke er plads til subsidiaritet .
Europa , Ministerrdet , Kommissionen og Parlamentet br sammen arbejde for sikre de hjeste standarder , sledes at Montreal-protokollens principper ikke undergraves , men i stedet styrkes .
Der er opbakning i industrien .
Denne smuglervirksomhed og fortsatte brug af CFC ' er er en stor sundhedsmssig trussel for fremtidige generationer , ikke mindst p den nordlige halvkugle .
Jeg sprger Kommissionen , som har vret en stor reformtilhnger , hvad den vil gre for at stoppe smuglingen af CFC ' er til Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="De Lassus">
Hr. formand , vi undersger som regel Kommissionens tjenestegrenes handlinger meget nje , og ofte anbefaler vi dem at udvise mere handlekraft .
<P>
Men i den sag , som vores kollega lige har gjort rede for , m man tvrtimod opfordre Parlamentet til at lyknske tjenestegrenene , som tit befinder sig i en vanskelig situation , fordi de med hensyn til bekmpelse af svindel er ndt til at afslre svindel , som medlemsstaternes offentlige forvaltninger ofte mere eller mindre dkker over .
<P>
Vores gruppe nsker derfor , at disse tjenestegrenes handling stttes af hele Parlamentet .
Vi skal minde om , at produktionen af CFC har vret forbudt i Den Europiske Union siden 1995 . Den er sdvanligvis ogs forbudt i alle de industrialiserede lande , og den vil blive forbudt i alle udviklingslandene fra r 2010 .
For jeblikket accepterer vi importen af disse produkter i Den Europiske Union p grundlag af et kvotesystem .
Men disse kvoter skal jo ogs overholdes !
Vi kan nu tydeligt se , at mangelen p internationalt toldsamarbejde samt den middelmdige kvalitet af samarbejdet mellem medlemsstaternes toldvsener i miljsager , skaber huller i den beskyttelse , som vores lande burde have ret til .
<P>
UCLAF ' s indgreb er derfor en stor sejr , idet koordineringen inden for Den Europiske Union synes at have bret frugt .
Gruppen Europisk Radikal Alliance nsker at opfordre Parlamentet til at g i retning af et totalforbud mod import af CFC inden for Den Europiske Union .
Den opfordrer kommissren og Kommissionen til at arbejde sammen med parterne i Montreal-konventionen med henblik p at indfre en ordning med meget strenge sanktioner mod svindlerne .
<SPEAKER ID=222 NAME="Cresson">
- ( FR ) De damer og herrer parlamentsmedlemmer , Europa-Kommissionen blev for nogen tid siden gjort opmrksom p illegale transaktioner vedrrende stoffer , der nedbryder ozonlaget . Den traf derfor - og fortstter med at trffe - nogle foranstaltninger p forskellige planer .
<P>
Europa-Kommissionens Enhed til Bekmpelse af Svig greb ind , som De har understreget , for at indlede og koordinere nogle undersgelser med medlemsstaternes toldvsener .
Disse undersgelser frte for nylig til afslringen af ulovlig import i flere medlemsstater ( Tyskland , Nederlandene og Belgien ) af cirka 1.000 t CFC og haloner af kinesisk oprindelse .
Varerne blev beslaglagt og de personer , der var mistnkt for svindel , blev anholdt .
Andre undersgelser vedrrende situationer og produkter af forskellig karakter og herkomst er i gang .
Samtidig er der blevet taget flere initiativer for at styrke kontrolsystemet og lede efter eventuelle ulovlige forsyningskilder .
<P>
Navnlig i disse dage studerer parterne i Montreal-protokollen om stoffer , som nedbryder ozonlaget , dette problem i forbindelse med mdet p tirsdagen , og de drfter et forslag , der har til hensigt at forpligte alle parterne til at indfre en licensordning for eksport og import af denne type stoffer .
Det Europiske Fllesskab administrerer allerede en kvoteordning og en licensordning for import af disse stoffer , men det siger sig selv , at det er ndvendigt at koordinere alle parters indsats for at forhindre den ulovlige handel med stofferne .
<P>
Kommissionen har i sinde , under gennemgangen af Rdets forordning 3093 / 94 om disse stoffer , at foresl et forbud mod salget og anvendelsen af CFC , hvis produktion allerede har vret forbudt siden 1995 .
Salgsforbudet ville afskaffe eftersprgslen og dermed fristelsen til ulovlig handel .
Parallelt hermed har Den Europiske Union forelagt for alle de industrialiserede lande , i henhold til Montreal-protokollen , et forslag , som ligeledes er ved at blive drftet .
Forordningen forpligter medlemsstaterne til at fastlgge nogle afskrkkende sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af bestemmelserne , men de skal naturligvis srge for , at disse sanktioner anvendes effektivt .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg er glad for at hre , hvad fru Cresson siger .
Det er sandelige noget andet end det , Kommissionen sagde sidste r , da fru Bjerregaard udtalte sig om emnet .
<P>
For det frste vil jeg gerne bifalde rapporten fra Det Forenede Kongeriges Environmental Investigation Agency , som afslrede denne handel og omfattede de uafviselige beviser , der betyder , at Kommissionen m skride ind over for denne ulovlige handel .
<P>
P trods af rapporten og sprgsmlene fra Sveriges Udenrigspolitiske Institut samt sprgsml , som jeg selv og andre medlemmer tidligere har stillet , har Kommissionen vret lnge om at foretage sig noget i sagen .
Fru Bjerregaard udtalte i maj sidste r , at Kommissionen selvflgelig var interesseret i at undersge rapporterne fra Det Forenede Kongerige , men at man mtte se , om der var tilstrkkeligt grundlag for at g videre med sagen .
Jeg er sandelig glad for at hre , at Kommissionen endelig - endelig - gr videre med sagen , men den gr ikke langt nok !
Enhver , der har undersgt denne handel , ved meget vel , at det er et klassisk eksempel p kriminel virksomhed og ulovlig handel generelt .
Kommissionen skal ikke blot gribe ind over for eftersprgslen , men ogs over for udbuddet .
Der findes helt sikkert alternativer til alle eksisterende anvendelser , og Kommissionen har vret lnge om at indfre et forbud mod anvendelse og salg af CFC ' er inden for Fllesskabet .
Men sagen stopper ikke der , fru Cresson .
Kommissionen m ogs gribe ind over for udbuddet .
<P>
Verdensbanken har udarbejdet en plan for opkbet af nsten halvdelen af verdens produktion i Rusland til en sum af kun USD 27 millioner , men hidtil har der kun vret ringe respons fra medlemsstaternes side .
Storbritannien har tilbudt USD 3 millioner , Danmark har tilbudt USD 2 millioner , Norge - som jo ikke er medlem af Unionen , men som i det mindste er et ansvarligt land - har tilbudt USD 2 millioner .
Amerikanerne har ogs tilbudt at bidrage konomisk .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til at lgge al sin styrke og vgt bag dette forslag om at opkbe produktionen , at isolere den resterende produktion i Kina og sikre , at denne ulovlige handel stoppes .
Produktionen kan opkbes - og det er smpenge , det handler om .
Hvorfor har Kommissionen ikke gjort det ?
Hvorfor har den ikke handlet i det europiske folks interesse for at imdekomme opfordringerne fra folkets reprsentanter som mig selv og andre , der tidligere har stillet sprgsml ?
Kommissionen har tvet lnge , og konsekvenserne er alvorlige .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer ! To banale sandheder til at begynde med .
Der er aldrig lang vej til kriminalitet , nr der kan tjenes penge ved at omg loven .
For det andet : Det faktum , at UCLAF , Europa-Kommissionens Enhed for Bekmpelse af Svig , har opdaget disse kriminelle aktioner , beviser , at kontrollen fungerer .
<P>
Ulovlig import fra Kina , evt. ogs fra Rusland , er et hovedpunkt i den mundtlige foresprgsel .
I Tyskland har man netop inden for de sidste dage opdaget en ulovlig import af 1.000 t CFC fra Storbritannien til Tyskland .
Desuden ved man , at der ogs er nogle andre lande i central- og steuropa , der ikke overholder den eksisterende konvention om stop af produktion og anvendelse af CFC . CFC er blevet afslret som ozonlagsnedbrydende .
24 stater og Den Europiske Union underskrev for 10 r siden Montreal-protokollen . Formlet var og er det gradvise ophr med at producere CFC og det gradvise stop for anvendelse af andre stoffer , der beskadiger ozonlaget mest .
<P>
CFC har vret forbudt i industrilandene siden 1996 .
Alligevel produceres der stadig rligt ca . 240.000 t p verdensplan .
Det rlige forbrug stiger stadig ca . 4 % pr. r p verdensplan , fortrinsvis i u-landene .
Heller ikke her i Europa kan man p nuvrende tidspunkt helt undlade at anvende CFC i eksisterende anlg , f.eks. kondensatorer , og dette ikke kun af konomiske grunde - en udskiftning af disse anlg ville koste enorme summer - men ogs af miljhensyn .
Der findes ikke tilstrkkeligt mange anlg i verden til at bortskaffe det farlige CFCaffald uden at belaste miljet .
Der findes det skaldte kvotesystem til at dkke behovet for udskiftning , og vi vil ikke kunne godkende punkt 6 i det beslutningsforslag , som vi skal stemme om i morgen , fordi der her sprges om , hvor de mngder , der ikke kan bortskaffes , bliver af .
<P>
Vi i Europa skal ikke kun srge for , at de eksisterende love og konventioner bliver overholdt , og at lovovertrdelser straffes hrdt , men vi m ogs stte alt ind p at f udviklingslandene og de tidligere stbloklande til at ophre med brugen af CFC p et tidligere tidspunkt end r 2010 - som det hidtil har vret planlagt .
Til det forml har de brug for vores finansielle og tekniske hjlp .
Vi m ogs stte alt ind p at reducere brugen af yderligere ozonnedbrydende stoffer .
Her er isr tale om methylbromid , som stadig har to tredjedele af CFC ' s skadepotentiale , og som isr bruges af u-landene inden for landbrugsproduktion .
<P>
Dette glder imidlertid ogs for de partielt halogenerede fluorcarbonhydrider , HCFC , som netop bruges i stadigt strre omfang i hele verden som erstatning for CFC , og hvis skadepotentiale godt nok kun ligger p godt 20 % af CFC ' s potentiale .
Derfor kan vi heller ikke stemme for brugen af HCFC , som det anfres i forslagets punkt 7 .
Det vil vi have ud , fordi det simpelthen slet ikke er muligt .
<P>
Over hele verden mder man modstand mod et tidligere ophr med brugen af disse stoffer .
Den Europiske Union br her , som det allerede er besluttet , foreg med et godt eksempel .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , p dette ene minut kan jeg kun sige , at jeg er dybt foruroliget over den illegale handel .
Endnu en gang 96.000 t CFC-produkter , og i juli i r blev det ogs opdaget , at der er handlet med 150 t af disse farlige stoffer illegalt , og de kommer navnlig fra Kina og Rusland .
Men jeg har ikke helt forstet p Kommissionen , hvilke specifikke foranstaltninger og sanktioner , den nu vil plgge forhandlerne af disse illegale stoffer .
Mske kan Kommissionen endnu en gang se bedre p dette .
Hvis jeg har forstet Kommissionen rigtigt , vil den under denne konference i Montreal , som slutter i morgen , ogs foresl at forbyde salg og brug af alle CFCprodukter , alts i hele verden .
Men jeg vil ogs gerne vide , og jeg sprger endnu en gang Kommissionen herom , om den p den ene dag , som endnu er tilbage af denne konference , ogs ville forbyde erstatningsprodukterne for CFC-produkterne samt methylbromid .
Jeg hber , at vi fr en rapport om denne Montreal-konference og om den indsats , som Kommissionen har gjort , og vi beder den derfor om flgende : Kan vi hurtigst muligt modtage denne rapport , sledes at vi ved , hvad Kommissionen har gjort ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand ! Som flere talere allerede har nvnt , kommer en del - en temmelig stor del faktisk - af den illegale import af freoner fra Kina ; en del kommer ogs fra Rusland .
For en tid siden berettede tyske aviser om , hvordan en forhandler af brandslukningsmateriale var blevet arresteret , fordi han illegalt har importeret freoner netop fra Kina .
De gevinster , man kan opn p dette , synes at andrage omkring 300 procent , og der nvnes tal som 10 000 t illegale freoner , som skulle blive importeret til Den Europiske Union hvert r .
Dette er sledes et ganske alvorligt problem , som alle har understreget her i debatten .
Sprgsmlet er , hvordan man kommer ud af det .
<P>
Verdensbanken forsger jo , som en taler ogs sagde , at kbe dem , der producerer disse stoffer , ud af det , f.eks. ved hjlp af 140 millioner DM til Rusland for at man skal lade vre med at producere det , som man i henhold til aftale har forbundet sig til ikke at producere .
Det er mske en tvivlsom metode , men man m alligevel sprge sig , om det ikke er en ndvendig metode .
Da ulandene nu har ret til at producere freoner helt frem til r 2010 , er der mske ingen anden udvej end at kbe dem ud p en eller anden mde .
Det ville vre interessant at vide , om kommissionen har tnkt over dette , det vil sige , hvordan den stiller sig til Verdensbankens projekt og om den er villig til at sttte det .
Er kommissionen endvidere villig til , nr det glder Kina , at indlede specielle forhandlinger med den kinesiske regering for at se , om de kinesiske myndigheder kan vre behjlpelige med at stoppe dette allerede ved kilden .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Graenitz">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger ! Der bliver smuglet , nr der kan tjenes mange penge ved det .
Nu er den smuglede mngde CFC , der er blevet fundet , sikkert kun en del af det , der bliver smuglet i Unionen .
Det har min kollega Bowe gjort opmrksom p .
Ogs jeg har i den forbindelse stillet Kommissionen en rkke sprgsml , fordi der hele tiden dukker rygter om smugleri op .
Der bliver ikke smuglet , fordi smuglervarerne i sig selv er s meget vrd , men fordi det er forbudt at fremstille dem , og fordi der stadig findes en rkke apparater og udstyr , som ikke kan fungere uden CFC .
<P>
Jeg tror , at det er et af de afgrende punkter , som vi skal vre opmrksomme p her .
Det er ikke nok at forbyde fremstilling .
Det er ikke nok at forbyde salg .
Det er ikke nok at forbyde import .
Man skal arbejde henimod , at omfanget af det udstyr , der stadig anvender CFC , gradvist reduceres , ndres eller udskiftes med andet .
Det er sikkert ogs et omrde , som forskerne skal beskftige sig intensivt med , ikke kun med erstatningsstoffer , men ogs erstatningsapparater og erstatningsudstyr .
Hvis man har en bil , der bruger CFC til kling , koster udskiftningen af sdan et kleranlg mere end 200 dollars , og til den pris kan man kbe en bil i USA .
<P>
Det vil alts sige , at der skal sttes ind netop dr , hvis vi virkelig vil , sledes at dette stof , der har en varig skadelig indvirkning p ozonlaget , trkkes fuldstndig ud af handelen .
Mange af os vil ikke komme til at opleve , at der bliver rettet s meget op p ozonlaget , at det kommer til at svare til tilstanden fra fr 1970 .
Jeg tror ogs , at det bliver ndvendigt at ge kontrollen i medlemsstaterne , at overholde kvoterne nje og evt. ogs anskaffe flere af de apparater , som man bruger i USA til at opspore smuglet CFC .
<P>
Ogs dette ville vre et vigtigt skridt , men alt det kan kun vre en foranstaltning til at sikre et hurtigere ophr .
Svidt jeg ved , forbereder man i Generaldirektorat XI et dokument , som ogs vil gre det muligt for Unionen at opn et hurtigere ophr af brugen af partielt halogenerede chlorfluorcarboner .
Vi br alle arbejde sammen p dette omrde , bde hvad angr investeringer og erstatningsstoffer .
<SPEAKER ID=228 NAME="Cresson">
Hr. formand , de damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil forsge at svare p de sprgsml , der er blevet stillet , hvilket vil gre det muligt for mig at definere Kommissionens holdning nrmere .
En rkke medlemmer har spurgt om det njagtige omfang af dette smugleri .
Der er nu i et stykke tid blevet indbragt klager angende ulovlig import af CFC , og industrien har vurderet , at dette smugleri kan dreje sig om en mngde p mellem 10.000 og 15.000 t om ret .
I vrigt henviser en ikke-statslig organisation , Environmental Investigation Agency , som hovedsageligt tager sig af disse problemer , i en ny publikation til en mngde p mellem 6.000 og 20.000 t .
<P>
Andre har spurgt om de midler , som Kommissionen rder over for at foretage forflgelser af de klienter , der er impliceret i denne slags ulovlig handel .
Opflgningen af overtrdelser af den europiske lovgivning - det vil sige forpligtelsen til at indfre en licensordning , importforbudet og de plagte sanktioner p omrdet - henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Som jeg sagde for lidt siden , har Europa-Kommissionens Enhed til Bekmpelse af Svig indledt og koordineret nogle undersgelser sammen med medlemsstaternes toldvsener .
Sanktionerne varierer fra den ene medlemsstat til den anden , der er ingen ensartethed .
<P>
Andre igen har spurgt , hvordan den aktuelle situation s ud med hensyn til anvendelsen af fllesskabslovgivningen i de forskellige medlemsstater .
Fllesskabets bestemmelser vedrrende kontrollen med stoffer , som nedbryder ozonlaget , finder anvendelse takket vre en forordning , som vedrrer de konomiske operatrer direkte .
<P>
Et andet sprgsml drejer sig om fortsttelsen af CFC-import .
Findes der i grunden ikke nogen erstatningsprodukter ?
Hvis man betragter de forskellige sektorer , hvor CFC oprindeligt blev anvendt , vil man se , at i spraydserne , med undtagelse af doseringsinhalatorerne til astmabehandling - hvis anvendelse er vigtig - er oplsningsmidlerne blevet fjernet , og at skum nu er helt fri for CFC .
De udskiftningsprodukter , der anvendes i denne sektor , er HCFC og i mindre grad HFC .
Med hensyn til klesektoren vurderer industrien , at en mngde p mellem 50.000 og 100.000 t CFC stadig er indeholdt i det eksisterende materiel .
Man anvender i strre og strre grad HCFC som erstatning for CFC .
Ogs ammoniak og kulbrinter benyttes mere og mere i det nye materiel .
<P>
Man kan sprge , om Kommissionen vurderer , at et totalforbud mod salg og anvendelse af CFC - hvilket svarer til at fjerne udbudet - ville vre det bedst egnede middel til ogs at fjerne eftersprgslen og lette kontrollen .
Faktisk ville en bestemmelse , som forbyder CFC p markedet ( for eksempel et salgsforbud ) , helt sikkert bidrage meget til at lette kontrollen .
<P>
Hvilken strategi har Kommissionen til hensigt at flge nu , navnlig i forbindelse med Montreal-konferencen ?
P denne konference arbejder Fllesskabet for , at alle parterne skal indfre en licensordning vedrrende import og eksport af stoffer , som nedbryder ozonlaget .
Kommissionens holdning er sledes meget fast .
Desuden har Det Europiske Fllesskab fremlagt et forslag , der har til hensigt at forbyde salget af CFC i alle de industrialiserede lande .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Teverson">
Hr. formand , kommissren skulle til at fortlle os , hvorvidt Kommissionens politik forventes at blive et totalt forbud , og s hrte jeg ikke svaret p det sprgsml , som i hvert tilflde ikke kom igennem tolkningen .
Det vil jeg gerne have klarhed over .
Tror Kommissionen , at den vil vlge denne effektive linje med et totalt stop af salget som sin politik ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Cresson">
Ja , hr. parlamentsmedlem , det har De forstet helt rigtigt .
Det Europiske Fllesskab har fremlagt et forslag , der har til hensigt at forbyde salget af CFC i alle de industrialiserede lande .
Jeg sagde i vrigt ogs , at forbudet mod salg af CFC naturligvis letter bekmpelsen af svindel .
Disse to forslag overlapper sledes hinanden .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Cresson .
<P>
Jeg kan meddele , at jeg har modtaget fire beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<CHAPTER ID=13>
Helms-Burton-loven
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den mundtlige foresprgsel ( B4-0521 / 97 - O-0102 / 97 ) af Castellina for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser til Kommissionen om Kommissionens forhandlinger med USA ' s regering om Helms-Burton-loven .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="IT" NAME="Castellina">
Hr. formand , det drejer sig om en mundtlig foresprgsel fra Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser . Jeg takker kommissr Brittan for hans tilstedevrelse .
P torsdag begynder det andet bilaterale mde i Paris mellem USA og EU .
Mdet skal faststte flles kriterier for definitionen af de krav , der skal stilles , for at garantere sikkerhed for investeringer , krav , som efterflgende skal indfjes i den multinationale investeringsaftale , som i jeblikket forhandles .
<P>
Vi ved hverken , hvad der er blevet diskuteret , eller hvilke retninglinjer , der blev vedtaget p det foregende mde .
Men vi ved , at de m vre vigtige , nr vi tnker p de to hovedpersoners vgt p OECD-omrdet .
Ogs derfor vil Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser minde om behovet for at vre bedre lbende orienteret , fr vi stilles over for at skulle vedtage eller forkaste en aftale .
<P>
Vi er alle overbeviste om , at der p internationalt plan skal faststtes garantiregler for alle , men trods dette er vi noget bekymrede , fordi bestemmelsen om denne tttere forbindelse mellem EU og USA er blevet til som del af en aftale , som har frt til oplsning af WTO-panelet , som p anklagebnken netop havde USA p grund af HelmsBurton-loven .
Oplsningen af panelet har allerede bekymret Parlamentet , der ligesom Rdet havde indtaget en klar holdning imod den amerikanske embargo .
Nu vil vi gerne forst , om og hvordan de regler , som skal garantere investeringer , vil beskytte vores landes suvernitet og fortsat garantere deres lovgivningsmssige selvstndighed .
<P>
Netop kommissr Fischler stillede forleden dag sig selv det samme sprgsml angende kogalskaben . Han spurgte , i hvilket omfang han med liberaliseringen endnu ville vre i stand til at tage de ndvendige forholdsregler for at beskytte de europiske borgeres sundhed .
Vi vil alts ikke have , at der via denne aftale indfres forhindringer , der fordrejer vores retsakter og , forestiller jeg mig , mange europiske forfatninger .
Mere prcist vil vi imidlertid gerne have afklaret det sprgsml , der er blevet rejst , om de pgldende bestemmelsers tilbagevirkende kraft .
Hvad har man til hensigt at gre ?
Vil man virkelig genbne kapitlet om nationaliseringer ?
Og i bekrftende fald , fra hvornr ?
Jeg har fet at vide , at en polsk borger , der i sin tid blev eksproprieret fra sit hus i Warszawa , i dag gr krav p bygningen . Den ejes nu af den amerikanske ambassade , der naturligvis ngter at give ham den tilbage .
Det er kun t eksempel p , hvad der ville kunne ske , hvis man genbnede denne diskussion .
<P>
Endelig , og dette er en grundlggende prcisering , dersom man ville indfre et tilbagevirkende kriterium for Cuba og dele USA ' s holdning til sprgsmlet om nationaliseringer , ville de nye krav fre til , at der ikke lngere ville blive hverken handlet eller investeret p en .
Dette str i modstning til , og det gentager jeg , beslutninger , som er blevet vedtaget af EU . En sdan tilgang til problemet kan diskuteres , eftersom en stor del af USA ' s ejendom , som for godt 36 r siden tilhrte udlndinge eller cubanske borgere emigreret til USA , blev nationaliseret , og eftersom USA i modstning til , hvad nsten alle andre stater for lang tid siden har gjort , ikke har villet n frem til noget kompromis angende deres borgeres nationaliserede ejendom .
<P>
Dette er de prciseringer og afklaringer , hr. kommissr , som Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser gerne ville have .
<SPEAKER ID=234 NAME="Brittan, Sir Leon">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst sige , at nr man ser p sprgsmlet generelt , har Verdenshandelsorganisationen og muligheden for at indbringe en sag for Verdenshandelsorganisationen vret det bedste og mske det eneste effektive vben , som Den Europiske Union har haft mod USA ' s fuldstndig uacceptable forsg p at eksportere og ptvinge os sine politikker .
<P>
Uden en sdan mekanisme for bilggelse af tvister , uden sdanne regler ville vi have haft meget lidt ammunition i denne kamp .
Jeg nvner dette , fordi det meget godt viser , hvor vigtigt det er , at Den Europiske Union forbliver tro mod Verdenshandelsorganisationens principper , idet vi derigennem har mulighed for at forsvare vores interesser .
Men vi skal bruge dem p den rigtige mde .
Som svar p nogle af de vrige punkter , vil jeg gentage sagens fakta .
<P>
I henhold til aftalememorandummet af 11. april 1997 mellem Den Europiske Union og USA skal der udformes krav , som  tjener til at hindre og modvirke fremtidig erhvervelse af investeringer fra en stat , der har eksproprieret eller nationaliseret sdanne i modstrid med folkeretten , samt efterflgende handel med skjulte investeringer  .
Det fremgr af formuleringen , at aftalememorandummet ikke ndvendigvis giver mulighed for forhandling af krav , der indebrer et forbud mod fremtidige investeringer i ekspropriationsejendom , da der henvises til krav med en hindrende og modvirkende effekt samt til investeringer i modstrid med folkeretten og ikke p anden mde .
Det er selvflgelig ikke alle sdanne investeringer , der vil vre i modstrid med folkeretten .
<P>
Herudover og parallelt hermed omfatter aftalememorandummet en bestemmelse om , at Den Europiske Union og USA vil arbejde sammen om p grundlag af aftalte principper at behandle og lse problemer med jurisdiktionskonflikter og sekundre boykotter .
Det er meget vigtigt at bemrke , at forhandlingerne p dette stadium skal vre parallelle med forhandlingerne om investeringskrav .
Det ene aspekt er interessant for USA , det andet er interessant for os .
Der er sledes balance i aftalen .
<P>
Et andet element af aftalememorandummet er D ' Amato-lovgivningen .
Den fulde gennemfrelse af memorandummet ville betyde , at USA over for Den Europiske Union skulle suspendere den multilaterale ordning i henhold til denne lovgivning , som ikke er omfattet af sagen i WTO , men som dog indgr i aftalememorandummet med USA .
Dette forudstter fortsat suspension af afsnit 3 i Helms-Burton-loven , og at Kongressen ndrer HelmsBurton-loven , sledes at prsidenten kan suspendere afsnit 4 .
<P>
Med hensyn til den betragtning , at Den Europiske Union skulle have forpligtet sig til at tilslutte sig USA ' s bestrbelser p at fremme demokratiet i Cuba som omtalt i den mundtlige foresprgsel , vil jeg gerne minde det rede medlem om , at formuleringen i aftalememorandummet er helt klar .
Den Europiske Union og USA er ikke forpligtet til at handle i fllesskab i henhold dertil .
Begge parter kan frit afgre , hvordan , hvor og hvornr de hver isr nsker at tage disse emner op med Cuba .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen mener , at sdanne krav ville gre det umuligt at foretage investeringer i Cuba under hensyntagen til de historiske faktorer , som det rede medlem nvnte , vil jeg igen klart sige , at dkningen af tidligere ekspropriationer ikke er udelukket ved aftalememorandummets formulering , men at den forudstter , at der er sket en klar overtrdelse af folkeretten , og , som jeg har omtalt , er Den Europiske Union ved aftalen kun forpligtet af krav , som tjener til at hindre og modvirke investering , og ikke af krav , der indebrer et forbud mod investering .
Sidstnvnte ville i alle tilflde vre vanskeligt for Fllesskabet p grund af den stort set frie kapitalbevgelse i Fllesskabet som omhandlet i artikel 73b i EF-traktaten .
<P>
Det nste sprgsml vedrrer det faktum , at folkeretten omfatter regler om investeringsbeskyttelse , bl.a. regler om ekspropriationers lovlighed .
Et af kriterierne for , hvorvidt en ekspropriation er lovlig , er , om den eksproprierende stat straks har udbetalt en tilstrkkelig og effektiv kompensation .
Kommissionen og medlemsstaterne har under forhandlingerne til stadighed krvet , at kravene i henhold til aftalememorandummet alene skal kunne finde anvendelse p ekspropriationer , der er foretaget i modstrid med folkeretten .
Man har endnu ikke frdigforhandlet de nrmere kriterier for bestemmelsen af , hvornr der er tale om sdanne .
<P>
Det vil fremg af det , jeg har sagt , at forhandlingerne nu er inde i en kompleks og vanskelig fase .
Det er fortsat Kommissionens ml at opn en afbalanceret lsning , der bde dkker krav for investering i eksproprieret ejendom i den forstand , som jeg har beskrevet dem , og principperne for modstridende krav og sekundre boykotter .
Aftalen m i alle tilflde indebre , at Kongressen vedtager de lovndringer , der muliggr suspension af afsnit 4 i HelmsBurton-loven , og USA ' s regering m ogs suspendere den multilaterale ordning i henhold til D ' Amato-loven .
Forhandlerne er i Paris i denne uge til den 6. forhandlingsrunde , og der er planlagt yderligere drftelser i oktober .
Der foreligger endnu ingen endelig aftale , men det er disse principper og procedurer , vi flger .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , det glder mig , at kommissren har mindet os om betingelserne i aftalen mellem Europa-Kommissionen og Clinton-regeringen - efterflgende delvist ndret af Den Europiske Unions Ministerrd - for , som kommissren ganske rigtigt har ppeget , er der ikke tale om en hvilken som helst aftale , men en betinget aftale .
Og betingelserne har hr .
Brittan mindet os om , men jeg vil gerne gre opmrksom p de to grundlggende betingelser : For det frste indstillede Den Europiske Union behandlingen af den klage , der blev fremlagt for Verdenshandelsorganisationen , og USA forpligtede sig til at standse anvendelsen afsnit III - hvilket prsident Clinton har fornyet den 18. juli 1997 , hvilket i vrigt i yderligere seks mneder har motiveret til humor fra de cubanske myndigheder , som spgefuldt har sagt , at USA endnu engang udsatte resten af verdens suvernitet .
Den anden grundlggende betingelse er - efter min mening - at de amerikanske myndigheder havde accepterert ndring af afsnit IV .
Men jeg , hr. formand , har ikke hrt noget om , at denne ndring af afsnit IV , hvor den amerikanske Kongres skal medvirke , endnu har fundet sted .
Og som kommissren udmrket ved , t er Clinton-regeringen , noget andet er USA ' s Kongres .
<P>
Og alle disse aftaler har , hr. formand , udmntet sig i den flles forstelse , at hvis en retsakt blev gennemfrt over for en privatperson , en juridisk eller moralsk person i Den Europiske Union , hvis de indrmmede ophvelser ikke blev gennemfrt , eller de blev ndret , forbeholdt Den Europiske Union sig retten til automatisk igen at pbegynde den almindelige behandling af klagen til Verdenshandelsorganisationen .
Og altid p baggrund af en forkastning af lovens ekstraterritorielle princip , der vedrrer handelsforholdene mellem Den Europiske Union og dennes medlemsstater og tredjelande , f.eks. Cuba .
<P>
Hr. formand , jeg m sige , at vores politiske gruppe altid har forkastet Helms-Burton-loven af tre hovedrsager : For det frste fordi den ger det cubanske folks lidelser , som i forvejen er meget store .
For det andet fordi den indfrer et element af ekstraterritorialitet , som frastder enhver suvern stats mest frigjorte samvittighed - og dette har jeg haft mulighed for at nvne i dette Parlament .
For det tredje fordi den , hr. formand , stiller sprgsmlstegn ved Verdenshandelsorganisationens kompetence som organ , der kan bilgge eller afgre disse konflikter .
Hr . Brittan har sagt , at den er den bedste garanti til at forsvare Den Europiske Unions teser .
Hvis vi holder os til banan- og hormonpanelets seneste resultater , ved jeg ikke , om den er den bedste garanti .
Under alle omstndigheder er det i tilfldet Helms-Burton-loven klart , at fornuften sttter Den Europiske Union p fire omrder , og dog har Den Europiske Union forelbig sgt en mindelig ordning .
<P>
I betragtning af hvornr Europa-Kommissionen underskrev denne aftale med Clinton-regeringen , blev den 15. oktober angivet som frist , og det ville mske vre nyttigt for Kommissionen at vide , hvilken tilstand og position den amerikanske Kongres har over for en ndring af afsnit IV i loven .
Jeg har med den delegation , som jeg er formand for , for nylig vret i USA , og de indtryk , vi fik af kongresmedlemmerne og senatorerne , var ikke spor klare med hensyn til ndring af dette afsnit IV i loven .
<P>
Afslutningsvis m jeg sige , hr. formand , at vi afviser betingelserne i denne lov , for selvom vi er enige med hensyn til mlet om at fremme den fredelige overgang til frihed , hvad angr menneskerettigheder og demokratiske friheder p Cuba , afviger vi med hensyn til metoden , for denne embargopolitik , som nu har varet i 40 r , har ikke medfrt nogen som helst fremskridt med hensyn til disse vrdier , som er nvnt af Den Europiske Union i erklringen af 2. december 1996 .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , allerede mange gange er Helms-Burton-loven debatteret her , og der er vedtaget beslutningsforslag om den , og min gruppes holdning med hensyn til de eksterritoriale bestemmelser i denne lov er undret .
Det kan ikke vre sdan , at den amerikanske Kongres foreskriver vores virksomheder loven , og hvis der er konflikter , s ligger voldgiften i WTO ' s hnder .
Udelukkende WTO .
Hr. formand , jeg har to sprgsml til kommissr Brittan .
<P>
Hvorfor har kommissren optrdt s solistisk i forhandlingerne med amerikanerne om Helms-Burton-loven ?
Denne lov drejer sig kun for 20 procents vedkommende om handelspolitik inden for rammerne af WTO , og den verste magt med hensyn hertil ligger hos Kommissionen og Parlamentet .
Men for 80 procents vedkommende drejer det sig om tredjelandes investeringer p Cuba , og det er i tidligere amerikansk ejendom .
Sidstnvnte , nr det drejer sig om investeringer , henhrer under Rdets verste magt .
Det er derfor ikke overraskende , at kommissrens solistiske optrden frer til irritationer her i Parlamentet , men frem for alt ogs i Rdet .
Og resultatet var ingen nye befjelser inden for rammerne af artikel 13 til Parlamentet og Kommissionen i Amsterdam-traktaten , hvilket er taget til efterretning .
<P>
Mit andet sprgsml vedrrer multilateral agreement on investment , som OECD i jeblikket forbereder .
Konventionen vil vistnok i maj blive undertegnet af 29 lande og Unionen .
Heri vil der blive fastlagt et forbud mod investeringer i illegalt eksproprierede ejendomme .
Sprgsmlet er nu : Er der p Cuba tale om illegalt eksproprierede amerikanske ejendomme , for 36 r siden ?
For der var dengang ingen international ret p dette omrde , og amerikanerne afslog i sin tid kategorisk et tilbud om skadeserstatning .
Er det s rimeligt at tale om illegal ekspropriation ?
Jeg vil gerne hre kommissrens mening om disse to sprgsml .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , sidste gang hr . Brittan var her ogs for at tale om HelmsBurton-loven , sagde han , som min landsmand Salafranca erindrede , at hvis USA ikke overholdt sin del af aftalen - det vil sige fortsat indefrysning af afsnit III og tilbagekaldelse af afsnit IV - ville Kommissionen forbeholde sig ret til at vende tilbage til WTO-panelet .
<P>
Vi mener , at afsnit IV ikke kun blev tilbagekaldt - selvom afsnit III blev indefrosset i yderligere seks mneder - men at USA ' s Kongres med otte ndringsforslag forvrrede Helms-Burton-loven ved at krve streng overholdelse heraf .
Det vil sige , at den amerikanske Kongres ' nsker str i modstrid med , hvad hr . Brittan sagde .
Endvidere siger hr . Brittan : Investeringerne vil ikke blive forbudt , de vil blive dmpet .
Og jeg sprger mig selv : Hvad er formlen for denne dmpelse ?
Dette er alts et fnomen , som jeg ikke kender inden for international ret , og jeg ville gerne vide , hvad  dmpelse  bestr i , isr om der er taget hensyn til , at Den Europiske Union indtil for ikke s lnge siden havde opretholdt visse samtaler med den cubanske regering med henblik p at n til en handels- og samarbejdsaftale , da jeg her husker , at Cuba er det eneste land , med hvilket vi ikke har en samarbejds- og handelsaftale .
Og dette finder vi urimeligt .
<P>
Vi mener , at samtalerne inden for WTO ' s rammer gr fremskridt med hensyn til at acceptere USA ' s betingelser og garanterer ikke Den Europiske Unions interesser og unionslandenes suvernitet .
Nr man taler om at straffe investeringer , tnker man naturligvis - og det ved De lige s godt som jeg , hr . Brittan - p Cuba og investeringer , som udfres af bestemte EU-lande i Cuba .
Vi finder , at vi bevger os ad en farlig vej , og Europa-Kommissionen burde p ny indgive en anmeldelse over for WTO .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , i et demokrati , der virkelig fungerede , ville den debat , vi frer i dag , vre fuldstndig overfldig .
Dette Parlaments vilje ville blive respekteret , og der ville blive oprettet et WTO-panel til Helms-Burton .
Men De handlede egenmgtigt allerede i maj i r , hr. kommissr , og det har vi kritiseret Dem for .
Vi mtte konstatere , at De havde vret i privat audiens hos big brother for at gyde olie p vandene .
De har gjort nogle fuldstndig uacceptable indrmmelser .
Det har intet , overhovedet intet , med staying loyal to principles at gre !
<P>
Allerede to mneder senere fik vi ret .
Den 11. juni skrpede den amerikanske Kongres deres amerikanske embargo , som fordmmes mange steder i verden , yderligere .
Vi gik ind for njagtig det modsatte og forlangte netop derfor det panel , som De har omget .
Hr. kommissr , alle europiske borgere er imidlertid mere end skeptiske , hvad WTO angr .
Verdenshandelsorganisationen er kommet i en gte legitimationskrise .
For hvad skal vi bruge sdan en organisation til , hvis den kun kan fungere som voldgiftsret , nr det handler om sociale landvindinger , nr det handler om beskyttelse af miljet ?
Hvad skal vi bruge en WTO til , nr de store alligevel stadig meler deres egen kage , s snart de selv skal i gabestokken ?
Hvad skal vi bruge en WTO til , nr den omgr sine egne regler i hemmelige aftaler og s kun vil ophje deres indhold til grundlag for en multilateral investeringskonvention , der angr os alle ?
<P>
Vi krver omfattende information og deltagelse af alle i forhandlingerne om en multilateral investeringsaftale , som hidtil har fundet sted p OECD-plan og sikkert vil blive fortsat p WTO-plan p et senere tidspunkt .
Minimum et signifikant antal u-lande skal stemme for , for at en sdan konvention overhovedet kan besluttes .
Jeg tror , at det sprgsml , som fru Plooij-van Gorsel stillede , er meget relevant .
<P>
For at komme tilbage til Cuba : EU m ikke lngere bare parere ordre , men skal belgge budgetposterne fornuftigt i stedet for at afskaffe dem .
Og EU skal langt om lnge bane vejen for en samarbejdsaftale med Cuba .
Den investeringsbeskyttelse , som USA stter s hjt , er overhovedet ikke noget aktuelt problem for Europa .
Jeg vil bare erindre om Cubas aftale om investeringsbeskyttelse med lande som Frankrig eller Tyskland .
Det er virkelig ikke vores opgave at lege Miami Vice !
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , forholdet mellem USA og Europa er belagt med misforstelser og indfaldsvinkler , der afviger fra hinanden , selv p de omrder , hvor de forfulgte ml i virkeligheden er identiske .
Helms-Burton-loven er et godt eksempel p den slags transatlantiske misforstelser .
<P>
Den Europiske Unions medlemsstater og Amerikas Forenede Stater deler fuldt ud det ml , der gr ud p at gre Cuba demokratisk , selvom Castros romantiske opfattelse stadig lader til at hste tilhngere inden for denne forsamling , p en underligt forskudt mde .
Men Den Europiske Union forsger at fremme denne udvikling af demokratiet p Cuba ved udbygge den menneskelige , konomiske og politiske udveksling .
Amerikanerne , som er mere flsomme over for presset fra dem , der har mttet flygte fra Castros diktatur , og som ogs er tttere p , faktisk meget tt p det pgldende land , finder , at den eneste effektive handlemde er den , der hedder fasthed og sanktioner .
Mlet er det samme og opfattelserne er radikalt forskellige , men det drejer sig om to indfaldsvinkler , hvor den ene i sig selv er lige s legitim som den anden .
<P>
Det er dog stadig sdan , at anvendelsen af en lovgivning , der har sdanne eksterritoriale flgevirkninger , er totalt uacceptabel .
Det forlig , som Kommissionen i dag gr gldende , ligner dog i hjere grad en pragmatisk handling , efter at man har givet afkald p at opn nogle principielle resultater .
Den kan ikke skjule den totale mangel p grundlggende indrmmelser fra amerikansk side .
Det forekommer mig , at vi nppe har grund til at rose os af den undtagelse , som de virksomheder , der er hjemmehrende i Den Europiske Union , vil nyde godt af , nr vi samtidig lader vores partnere fra tredjelandene st alene over for det magtfulde Amerika .
<P>
Eftersom sagen ikke blev vundet om sprgsmlet vedrrende princippet om det uacceptable i de eksterritoriale bestemmelser , er der intet til hinder for den skadelige forgelse af antallet af disse lovgivninger p alle politiske og administrative niveauer i USA .
Dette princip-nederlag ansporer tvrtimod til flere af sdanne lovgivninger , og det er et forkert signal .
<P>
Man beklager allerede , at byer eller stater har vedtaget bestemmelser med eksterritoriale konsekvenser , uden at Clintons regering har mulighed for at stte sig imod dette .
Og denne udbredelse er s meget mere foruroligende , fordi den ofte fremhver det politisk korrekte i kampen for menneskerettigheder eller miljbeskyttelse for i virkeligheden at fortrnge udenlandske firmaer og forhindre dem i at konkurrere om de amerikanske offentlige indkbskontrakter .
<P>
Vores gruppe anser derfor dette forlig for at vre en udvej , der er blevet benyttet i mangel af bedre .
Jeg frygter , at det ikke vil spare os for nye rgelser .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Kittelmann">
Hr. formand , hr. kommissr ! Det m vre en besynderlig fornemmelse for Dem som overbevist tilhnger af den frie handel , der altid har bevist Deres holdninger , at se sig kritiseret , som De er blevet kritiseret af hr .
Wolf her til aften . Det vil jeg udtrykkeligt beskytte Dem imod , for der var ikke blot tale om en retorisk overdrivelse , men det tjente frem for alt ikke formlet .
<P>
Situationen er jo den flgende : Cuba er ikke noget demokratisk land , men USA ' s anstrengelser er folkeretsstridige , idet de gr i den forkerte retning og straffer demokratiske lande som f.eks. lande i Den Europiske Union .
Vi har alle anset det for rigtigt at hidkalde WTO , ikke for at statuere et eksempel af hensyn til WTO ' s handledygtighed , men for at gennemfre vores ret .
Det var svrt at forst , at Kommission har forsgt - ikke med hemmelige forhandlinger eller lignende , som hr . Wolf formoder - at finde et kompromis eller at g i en retning , hvor det ikke er helt klart , om det vil fre til noget .
Hvis det ikke skulle fre til noget , vil det blive vanskeligt at starte forfra igen dr , hvor man forlod en linje i kompromiset , nemlig hvor panelet afslutter en vellykket WTO-procedure .
<P>
Amerikanerne handlede anderledes i banankonflikten : De gik til vejs ende i denne sag .
Det har vi ogs diskuteret i dag .
Jeg siger det , fordi vi her , hvad jeg har forstelse for , tager hensyn til USA ' s indenrigspolitik .
Den , der p.t. flger med i , hvordan hr . Helms forholder sig ved udnvnelsen af ambassadrer i Senatets udvalg , isr da det primrt er det udvalg , der har gennemtrumfet Helms-Burton-loven , ved , hvor svrt USA ' s prsident har ved at gennemfre det , som han har lovet Dem , i Kongressen og i Senatet .
<P>
Men : Det er USA ' s interne anliggender .
Nr vi ser , at det isr er USA og Europa , som har gennemfrt WTO , og som nyder godt deraf , som har aflst GATT , og hvordan den tredje verdens lande med bekymring har opmrksomheden rettet mod , at de ikke kommer til at lide under , at de store bliver enige , s m man ikke undre sig , nr , som vi ser det i Singapore , de asiatiske stater eller andre stater bliver mistroiske over , at WTO tilsyneladende kun er til for de rige , som jo alligevel nok skal lse deres konflikter .
<P>
Derfor overbringer jeg Dem denne anmodning fra PPE-Gruppen : Vend meget hurtigt tilbage til dydens smalle sti , og gennemfr en retlig procedure , hvor det er ndvendigt , hvis det skulle vise sig , at Deres forsg p at opn kompromiser ikke lykkes .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr ! Jeg tror , at vi kan vre stolt af Europas politik .
Vi har haft stor succes !
Vi har haft stor succes med udvidelsen mod st , som var prget af , at vi kom ind p livet af hinanden , og af forhandlinger .
Amerikanerne sgte kun konfrontation i Cuba-sagen og ligger langt tilbage i forhold til Europa .
Jeg tror , at det ganske enkelt er ndvendigt , at man , nr man taler med Helms og Burton , som jo har meget entydige synspunkter og egentlig ikke er parat til forhandlinger , plderer for vores moderne strategi , nemlig at tilbyde alternativer , de facto leder efter et system , som sttter demokraterne p Cuba , som sttter markedskonomien p Cuba .
Hvis vi vlger en politik , der kan byde p alternativer til at sttte de krfter p Cuba , der forflger samme ml som os , og som ikke sger blind konfrontation , s vil vi , europerne , ogs f succes p Cuba .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg har modtaget seks beslutningsforslag , jf. forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=243 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg vil gerne kort svare p nogle af de punkter , der er blevet fremfrt , og stte sagen i perspektiv . Hvis jeg m vre s fri , vil jeg gerne sige , at de synspunkter , som hr .
Rbig og hr . Kittelmann har givet udtryk for , er tttere p virkeligheden end andre , vi har hrt .
<P>
Lad os begynde med hovedprincipperne .
Vi er i lighed med USA imod det udemokratiske styre i Cuba .
Vi er uenige om , hvordan sagen br gribes an , og vi protesterer mod USA ' s forsg p at ptvinge os sin politik .
Vi protesterer s kraftigt , at vi som noget helt enestende gennem Parlamentet og Ministerrdet har taget skridt mod at lovgive med henblik p at indfre blokerende lovgivning .
Vi protesterer s kraftigt , at vi har henvendt os til WTO for at gre vores rettigheder gldende - ikke blot vedrrende Helms-Burton-loven , men ogs , dog ikke gennem WTO , med hensyn til D ' Amato-lovgivningen , som vedrrer Iran og Libyen , og som vi ogs har indvendinger imod .
<P>
Vi er og vil fortstte med at vre parate til at g videre med WTO-sagen .
Men der er gentagne gange i Ministerrdet udtrykt et strkt nske om , at vi skal forsge at n frem til en forhandlingslsning .
Og der er fundet en slags midlertidigt forlig , der giver os mulighed for at vende tilbage til WTO , sfremt det ikke overholdes , og hvis vi ikke fr opfyldt vores mlstninger .
Hvad er vores mlstninger ?
Et forlig betyder pr. definition , at man ikke ved en international domstof fr en klokkeklar erklring om , at vi har ret og amerikanerne uret .
Men vi og medlemsstaterne har med god grund indtaget det standpunkt , at det vigtige er at beskytte Europas konomiske interesser frem for alt andet og at sikre , at USA ikke handler p en mde , der kan skade os .
Dette har betydet , at den amerikanske prsident har suspenderet afsnit 3 , det mest skadelige afsnit i denne lov , og at afsnit 4 ikke har vret anvendt siden aftalememorandummets indgelse .
<P>
Vi indgik s forhandlinger , der , hvis de lykkedes , ville indebre en permanent suspension af afsnit 3 , sledes at europiske virksomheder og borgere aldrig ville blive truet p denne mde , og give prsidenten mulighed for at suspendere afsnit 4 p samme permanente mde .
Endvidere fik vi som flge af disse forhandlinger udsigt til og mulighed for at opn suspension af den anden lov , som vi har indvendinger imod , nemlig D ' Amato-loven .
<P>
Det , der er sket , er , at vi fortsat forhandler .
Det er der intet mystisk i .
MIA-forhandlingerne er en anden sag , der spnder videre end denne , og som vi ogs deltager i .
Den berrer ikke udviklingslandene .
Vi hber , at vi kan forhandle med dem senere i WTO-regi om en bredere aftale .
Mldatoen , den 15. oktober , ligger os meget p sinde , og det har vi ogs fortalt amerikanerne .
<P>
Vi str frit i forhandlingerne .
Vi er ikke forpligtet til at acceptere noget , der ikke er i Europas interesse , og det vil vi heller ikke .
Forhandlingerne er ikke afsluttet .
Amerikanerne skal ogs gres deres for at tilgodese os under forhandlingerne .
Jeg tror , at vi med et godt forhandlingsresultat vil have beskyttet Den Europiske Unions interesser p en meget effektiv mde , og vi vil have anvendt WTO-proceduren , hvilket er vrdifuldt .
For blot ved at indbringe sagen vil vi da have fet USA til at suspendere afsnit 3 , til at undlade yderligere anvendelse af afsnit 4 og til at gre noget ved D ' Amato-loven .
<P>
Hvis vi ikke fr opfyldt vores mlstninger , er vi fuldt berettigede til at vende tilbage til WTO , til at genoptage sagen og sge at f den bilagt gennem WTO .
Vi har sledes ikke tabt noget , vi har opnet meget , vi har alle muligheder for at opn endnu mere .
Lykkes det ikke for os , kan vi igen vende tilbage til det internationale forum , som vi har vret med til opbygge , og som vi m forsvare for at opn vores rettigheder .
Det er den reelle situation p nuvrende tidspunkt .
Forhandlingerne er komplicerede og uafsluttede , men jeg kan forsikre Dem om , at vi ikke vil komme til et resultat eller indg en aftale , der ikke til fulde og i passende omfang beskytter Den Europiske Unions interesser , som jeg har defineret dem .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. kommissr , hvis jeg er her kl . 23 og stiller Dem sprgsml , hber jeg , at De vil besvare mine sprgsml og ikke blot svare de personer , der mener det samme som Dem om emnet .
Jeg stillede to sprgsml .
De besvarede dem ikke .
<SPEAKER ID=245 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg troede , jeg gjorde det helt klart , at vi ikke har handlet p egen hnd , som De siger , i Helms-Burton-sagen .
Vi har gentagne gange givet Rdet en redegrelse .
Jeg har forklaret sagen for udvalg under Parlamentet ved flere lejligheder .
Medlemsstaterne har bakket op om det forelbige aftalememorandum .
Det er svaret p Deres frste sprgsml .
Der er heller ikke nogen som helst grund til at tro , at medlemsstaternes tven med at ndre artikel 113 har noget som helst med dette emne at gre .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om , hvornr der er tale om ulovlig ekspropriation , er dette et punkt , der ikke er blevet afklaret under forhandlingerne , og det er derfor umuligt at besvare det .
I mine indledende bemrkninger var jeg imidlertid inde p de principper under folkeretten , der afgr , hvorvidt en ekspropriation er ulovlig , i relation til sprgsmlet om kompensation .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Wolf">
Hr. kommissr , sprgsmlet om , hvem der afgr , om en ekspropriation er ulovlig , er meget interessant , hvis der hermed bnes mulighed for , at et stort land i kraft af dets retssystem reelt kan bestemme , hvad der er i overensstemmelse med forfatningen i andre lande .
F.eks. har vi i Forbundsrepublikken Tyskland  15 , der giver hjemmel til ekspropriation .
Men hvis den amerikanske Kongres vurderer , at dette er uhensigtsmssigt , vil det s vre ulovligt ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Brittan, Sir Leon">
Jeg kan forsikre den rede herre om , at vi ikke vil lade Kongressen i USA afgre dette forhold .
For s vidt at forholdet indgr i forhandlingerne , m vi have vished for , at der foreligger en passende definition , som vi - ikke den amerikanske Kongres - finder tilfredsstillende .
Selvflgelig skal den amerikanske regering ogs tilgodeses under forhandlingerne , men det er ikke noget , der vil blive plagt os unilateralt .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , der er ikke tale om at genbne forhandlingen , men , som min kollega nvnte , blot om at bede kommissren om s vidt muligt at vre mere prcis .
Han har meddelt os , at forhandlingerne befinder sig i en kompliceret og mtlelig fase , og sagen er , at den indledende aftale blev underskrevet i april .
April mned er get , maj mned er get , juni mned er get , juli mned er get , august mned er get , det er nu den 15. september , og den 15. oktober udlber den frist , der er fastsat af Clinton-regeringen og Kommissionen for at n til en aftale .
<P>
Mener kommissren , at de problemer , der er p bordet , vil blive lst inden den 15. oktober ?
Og mit andet sprgsml : Mener kommissren , at stemningen i USA ' s Kongres vil tillade prsidenten at ndre afsnit IV i henhold til Clinton-regeringens forpligtelse , selvom den endnu ikke er anvendt ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Brittan, Sir Leon">
Det er rigtigt , at den 15. oktober er mldatoen for afslutningen af forhandlingerne .
Iflge min erfaring med alle typer forhandlinger er det meget , meget sjldent , at der foreligger noget resultat fr tidligst p den specificerede dato .
Det er derfor p dette stadium umuligt at sige , om forhandlingerne vil lykkes .
Der er ganske lang vej endnu , men vi har gjort fremskridt .
At sige mere ville indebre en strre prcisering end , der reelt er grundlag for .
<P>
Jeg kan heller ikke svare p , om der i Kongressen er stemning for en lsning , der giver mulighed for den forndne ndring af lovgivningen med henblik p at ndre afsnit IV .
Alt , jeg kan sige , er , at gennemfres ndringen ikke , bliver der ingen aftale med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=250 NAME="Castellina">
Jeg nrer stor beundring for Sir Leons diplomatiske evner , og jeg vil bestemt ikke kommentere det , han har sagt , for jeg bliver ndt til nje at undersge betydningen af ' p sigt ' , ' hindrer ' og ' ikke udelukker ' , og alle disse nuancer .
De m undersges nje , fr jeg kan vurdere , hvad han har sagt , og hvad det betyder .
Jeg kan godt forst , at det er vanskeligt at udtale sig om forhandlingsemnet , mens forhandlingerne pgr .
Alligevel sprger jeg : Vil vi blive informeret om , hvad der foregr , fr der foreligger en aftale ?
Vi er bekymrede over Helms-Burton-loven og dens konsekvenser for Cuba .
Det er et af de punkter , hvor mine kolleger har givet udtryk for bekymring .
<P>
Vi er ogs bekymrede over den multilaterale investeringsaftales mere overordnede konsekvenser .
Hvilken indvirkning fr en aftale , der muligvis indebrer en fortolkning af ejendomretten , som er meget forskellig fra den , der er tradition for at anvende i Europa , p vores landes suvernitet .
<P>
Det er et punkt , jeg virkelig gerne vil forst .
<SPEAKER ID=251 NAME="Brittan, Sir Leon">
Svaret p sprgsmlet er meget enkelt .
Suvernitet er ikke p tale .
Alle europiske lande , for slet ikke at tale om Den Europiske Union , indgr konstant traktater .
Indgelse af en traktat indebrer ikke afgivelse af suvernitet , men udvelse af suvernitet , for der er ingen lande , der er tvunget til at indg en traktat , hvis landet ikke finder , at det er i dets interesse .
<P>
Ved forhandlingen af den multilaterale investeringsaftale inden for rammerne af OECD , hvoraf EU-medlemmerne selvflgelig ogs er medlemmer , vil medlemsstaterne ikke acceptere en aftale , medmindre de mener , at det er i deres interesse og foreneligt med deres holdning til disse sprgsml .
Alle ved det , men lad mig blot prcisere , at MIA-forhandlingerne blev indledt lnge fr Helms-Burton-sagen .
Mlet for disse er en aftale , der dkker mange forhold , og det vil vre i vores interesse at fremme investering .
Det er derfor vi medvirker , og det er derfor alle EUmedlemsstaterne er meget ivrige efter , at f en sdan aftale p plads .
<P>
Dette sprgsml opstod i en sen fase af forhandlingerne , og vi taler om en specifik bestemmelse , hvorom der skal opns enighed p samme mde som med enhver anden bestemmelse .
Dette aspekt er selvflgelig kun en del af den samlede Helms-Burton-aftale , for s vidt dette angr , vil jeg i enhver henseende flge den almindelige konstitutionelle og parlamentariske praksis for underretning af Parlamentet .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Brittan .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat til kl . 23.10 )
