<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 18. juli 1997 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , den 5. september afgik moder Teresa ved dden i Calcutta .
Hun var en exceptionel kvinde .
Det er sjldent , at vi her i Parlamentet hdrer mindet om en person uden for den politiske verden .
Jeg gr det i dag , fordi jeg er overbevist om , at vi alle i moder Teresas lille skrbelige figur s et menneske ud over det sdvanlige , et sandt eksempel p nstekrlighed og opofrelse for andre mennesker .
<P>
Den dybe sorg , hvormed den indiske befolkning har modtaget moder Teresas dd , er et tydeligt eksempel p , hvordan et liv viet til at hjlpe de fattigste fattige kan nedbryde de barrierer , der af og til skiller de forskellige religioner , trosretninger og tankemder .
Jeg finder det kun berettiget , at vi i dag mindes hende med en ydmyg hyldest fra vores Parlament .
<P>
Ligeledes vil jeg gerne meddele , at jeg , efter at Lady Diana , Prinsesse af Wales , s tragisk var afget ved dden , gav Parlamentets tjenestegrene ordre om at hejse Den Europiske Unions og Det Forenede Kongeriges flag p halv stang som symbol p vores smerte og sorg over , at denne person , der var elsket af millioner af briter og mennesker verden over , var afget ved dden .
Samme dag sendte jeg et telegram til Hendes Majestt Dronning Elizabeth II , hvis ordlyd jeg nu vil oplse for Dem :  Deres Majestt , tillad mig p egne og p mine kollegers vegne i Europa-Parlamentet at fremfre min dybeste medflelse i denne for Deres familie og for den britiske befolkning s tragiske stund .
At Lady Diana , Prinsesse af Wales , s tragisk har forladt denne verden , har p det dybeste berrt alle , der kendte hende , og alle , som vrdsatte hendes generse nd .
Hele Europas tanker er rettet mod Deres familie og isr mod Prinsessens to snner , Prins William og Prins Henry .
Vi hber af hele hjertet , at den venlighed og elskvrdighed , som Prinsessen af Wales udviste , vil leve videre  .
<P>
Mine damer og herrer , det er ogs min srgelige pligt at minde Dem om , at vores kollega Sir James Goldsmith afgik ved dden den 19. juli efter lang tids sygdom , som han bar med stor styrke .
Sir James Goldsmith blev valgt til Europa-Parlamentet i juni 1994 p Autre Europe -listen .
Han var formand for Gruppen Nationernes Europa fra juli 1994 , og indtil den blev oplst i november 1996 , hvorefter han blev formand for Gruppen af Uafhngige for Nationernes Europa indtil maj 1997 .
Fr Sir James Goldsmith trdte ind i Europa-Parlamentet , havde han en hektisk karriere inden for handel og erhverv , men forlod disse aktiviteter i 1990 for at stifte en fond til miljbevarelse .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet fredag den 18. juli er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , vil De efter disse meget triste meddelelser overveje at sende et telegram p Parlamentets vegne til den britiske og den irske regering p denne meget historiske dag , hvor fredsforhandlingerne om Nordirland indledes . Som De ved , har Parlamentet fulgt fredsforhandlingerne i Nordirland meget tt .
Vi har stemt om og vedtaget det srlige sttteprogram for fred og forsoning .
Det ville vre et meget positivt signal og ansl en optimistisk tone , hvis de i Deres egenskab af formand ville skrive til begge premierministre , at vi bifalder og sttter og bakker op om dette fredsinitiativ .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru McCarthy , det vil jeg gre med stor glde .
Parlamentet har altid kontinuerligt og konsekvent stttet fredsprocessen i Nordirland , og De har derfor udtrykt Parlamentets permanente politiske position .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Le Gallou">
Hr. formand , siden sidste mde har en af de tyske socialdemokratiske ledere , hr . Gerhard Schrder , udtalt , og jeg citerer :  Biltyverierne begs isr af polakker , den russiske mafia dominerer inden for prostitutionen , og de narkokriminelle kommer navnlig fra Sydsteuropa og det sorte Afrika  .
<P>
Jeg kunne godt lide at vide , hvad vores socialdemokratiske kolleger fra Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder , bl.a. hr . Ford , hr .
Schulz , fru Lindeperg og fru d ' Ancona - ja , ogs hr .
Oostlander - mener om denne udtalelse .
Jeg kan oplyse , at det udsagn , som jeg citerede , af hr . Gerhard Schrder , en af kanslerkandidaterne ved nste rs tyske valg , er bragt af en stor tysk avis .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Le Gallou , den udtalelse , som De refererer , vil utvivlsomt blive taget op af Deres kolleger , hvis de finder det ndvendigt .
Men det vil under alle omstndigheder ske i overensstemmelse med forretningsordenen og bestemt hverken p dette plenarmde eller p dette tidspunkt .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til hr . Joan Marcet , nstformand i den spanske Kongres .
<P>
Hans besg udgr en del af de mange frugtbare kontakter mellem dette Parlament og medlemsstaternes nationale parlamenter .
<P>
Jeg er overbevist om , at udvekslingerne mellem medlemsstaternes parlamenter og Europa-Parlamentet vil f vsentlig betydning nu , hvor vi str over for at skulle pbegynde ratificeringen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg nsker endnu engang , at hr . Marcets besg m blive en succes .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen ( p mdet torsdag den 11. september 1997 ) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Mdeperioden 15.-19. september i Strasbourg
<P>
Mandag :
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
PSE-Gruppen anmoder om , at betnkning af Azzolini for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens meddelelse  Samhrigheds- og kulturpolitik - Et bidrag til beskftigelsen  fremrykkes og behandles efter betnkning af Sanz Fernndez .
<P>
Fru Green har ordet og kan nu stille forslaget .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , det frste udkast til Azzolini-betnkningen stod hjere oppe p dagsordenen , men er blevet rykket lngere ned .
Jeg forstr , at fru Oomen-Ruijtens betnkning str verst .
Det ville p dette stadium vre vanskeligt at anmode om , at Azzolini-betnkningen behandles frst , men vi vil gerne have den rykket hjere op p dagsordenen .
Udvalget om Regionalpolitik holder mde i aften , og derfor bliver det srligt vanskeligt , hvis vi stter Azzolini-betnkningen sidst p dagsordenen .
Vi anmoder derfor om at f den rykket frem .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Da der ingen indsigelser er , stter jeg forslaget til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Gruppen Europisk Radikal Alliance har fremsat en mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( O0107 / 97 ) om ulovlig import af CFC .
<P>
Denne foresprgsel vil blive behandlet under t sammen med foresprgselen fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om samme emne .
<P>
PPE-Gruppen anmoder om , at Kulturudvalgets mundtlige foresprgsel til Kommissionen ( O-0104 / 97 ) om offentlige personers ret til respekt af privatlivets fred behandles efter forelggelse af forslaget til budget for 1998 .
<P>
Hr . Pex har ordet og kan nu stille forslaget .
<SPEAKER ID=14 NAME="Pex">
Hr. formand , som formand for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier er jeg meget skuffet over , at Formandskonferencen ikke har villet opfre udvalgets mundtlige foresprgsel p dagsordenen .
Anmodningen om at stille denne foresprgsel var en enstemmig beslutning af Kulturudvalget .
Jeg har , som det er normalt at gre , forsvaret denne beslutning i min gruppe og fet gruppens sttte .
Men de andre medlemmer af Kulturudvalget , der var enige i denne beslutning , var sandsynligvis mindre heldige , og derfor forsger jeg endnu en gang at anmode den rede forsamling om at ndre gruppens beslutning .
<P>
Den mundtlige foresprgsel fra Kulturudvalget drejer sig om hndhvelsen af pressefriheden og samtidigt i s vidt muligt omfang at beskytte privatlivets fred .
Dette emne er ikke nyt , men p grund af omstndighederne er tiden nu inde til at tale om det .
P grund af betydningen for demokratiet mener jeg , at debatten er pkrvet p plenarmdet .
Debatten i udvalget har allerede fundet sted .
Det var en afbalanceret debat med de nvnte enstemmige konklusioner : de formulerede sprgsml .
<P>
Dette er anden gang , at Formandskonferencen afviser en mundtlig foresprgsel fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier .
I marts drejede det sig om monopolet p distribution af aviser i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater af Unionen .
Nu drejer det sig igen om pressefriheden og forhold i forbindelse hermed .
Hvad er der dog i vejen med dette emne ?
Er man bange for det , formand ?
Man behver ikke at vre bange .
Overalt finder der debatter sted om dette emne , hvorfor ikke i Parlamentet ?
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nu har fru Green ordet til et modindlg .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , De vil huske den nsten overvldende enighed i Formandskonferencen og det synspunkt blandt gruppelederne , at dette p nuvrende tidspunkt er et srligt flsomt , srligt komplekst og srligt mtleligt emne . Vi modsatte os ikke , at plenarforsamlingen drftede emnet .
Vores anmodning gik p , at de tre udvalg , der kunne have en meget klar interesse i dette emne , nemlig Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , Udvalget om Retlige Anliggender og Borgerrettigheder samt Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder og Indre Anliggender skulle gennemg emnet i detaljer og forelgge en gennemarbejdet betnkning for denne plenarforsamling , s vi kunne f en forhandling af den karakter , som emnet fortjener . Vi afviste den ikke uden videre .
Vi anmodede om at f den tilbage , nr den var ordentligt gennembearbejdet , og i den delikate situation var der nsten overvldende enighed om dette forslag . Jeg beder derfor kollegerne i Kulturudvalget , hvis synspunkter jeg har stor respekt for - det glder ogs deres begrundelse for forelggelsen deraf - om at indse , hvor delikat situationen er , og om at forelgge en betnkning under hensyntagen til de forskellige holdninger til dette emne i Den Europiske Unions medlemsstater .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Anastassopoulos">
Hr. formand , med al respekt for fru Greens holdning tror jeg ikke , at Parlamentet har nogen problemer med at drfte flsomme emner , og jeg tror heller ikke , at der er nogen modstand mod at holde en indledende drftelse om dette sprgsml under denne mdeperiode , sledes som Kulturudvalget har anmodet om , og derefter udarbejde en betnkning .
Det ene udelukker ikke det andet , og jeg er rligt talt af den opfattelse , at Parlamentet her har en afgrende mulighed for serist og ansvarligt at drfte dette sprgsml , der har skabt et sdant rre , og som der naturligvis er meget forskellige meninger om .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder om , at Kommissionens redegrelse om panelet om den flles markedsordning for bananer fremrykkes og behandles straks efter forelggelse af budgettet .
<P>
Fru Green har ordet og kan nu stille forslaget .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg undskylder alle disse ndringer p dette sene stadium , men De ved , at dagsordenen denne uge krvede mange ndringer .
<P>
Vi synes , det er et meget vigtigt emne .
Denne beslutning har faktisk skabt stor konomisk uro i mange caribiske lande .
Vi mener ikke , at det er hensigtsmssigt at drfte emnet sent p aftenen .
Vi anerkender naturligvis , at det er ndvendigt at tage hensyn til , at Kommissionen er reprsenteret , men vi anmoder om , at dette punkt rykkes frem i betragtning af emnets meget store vigtighed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , alt hvad vi foretager os her i huset er vigtigt , ogs aftenmderne .
Vi fr straks en anmodning fra den socialistiske gruppe om ogs at fremrykke et punkt p dagsordenen , derfor sprger jeg mig selv , hvad vi egentlig laver sammen p Formandskonferencen torsdag eftermiddag .
Hr. formand , jeg vil hermed sige , at vi ikke hver eneste gang m fremrykke emner , fordi en enkelt person i en gruppe nsker det .
Vi br s vidt muligt holde os til dagsordenen .
Det har vi aftalt med hinanden , og derfor br vi ogs overholde det .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min sttte til Pauline Green .
Jeg mener , at vi i betragtning af emnets alvor br give det en fremtrdende plads p dagsordenen .
Jeg tror , vi er ivrige efter at hre , hvad Kommissionen vil gre , og hvordan den vil reagere .
<P>
Jeg mener ogs , hvad vigtigere er , at den kolossale usikkerhed , som de caribiske producenter oplever for jeblikket , krver en hurtig reaktion og en reaktion , der afspejler den rette prioritering af dette emne .
Jeg opfordrer kraftigt Parlamentet til at sikre , at dette punkt behandles s tidligt som muligt tirsdag eftermiddag .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Jeg stter forslaget fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dijk">
Hr. formand , igen et flsomt punkt .
Som formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder meddeler jeg Dem , at udvalget har behandlet sterilisationerne i Sverige , Finland , Frankrig , Danmark , og jeg er overbevist om , at der ogs er andre lande involveret , sledes som de i mellemtiden er blevet kendt via de forskellige medier .
Formandskonferencen har undersgt , om vi kunne f sat en redegrelse herom fra Kommissionen p dagsordenen , fulgt af en debat . Formandskonferencen har af en rkke mrkelige grunde besluttet ikke at gre dette .
Jeg vil gerne have dette omstdt , fordi kommissr Flynn har erklret sig villig til at afgive en sdan redegrelse for Parlamentet i morgen formiddag , hvor vi alligevel behandler en rkke vigtige kvindesager .
Jeg finder det derfor meget mrkeligt , at gruppeformndene har besluttet ikke at stte dette punkt p dagsordenen .
Jeg vil gerne have , at der stemmes om dette punkt , og jeg ser meget gerne , at denne redegrelse afgives , og at der fres en debat herom inden for rammerne af den generelle debat om kvindesager , der er sat p dagsordenen i morgen formiddag .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Fru van Dijk , De kender som vi andre forretningsordenen .
De ved , at der i Parlamentet kan stilles forslag om ndring af en beslutning fra Formandskonferencen , men dette skal gres mindst en time , fr sessionen begynder .
Dette har ikke vret tilfldet .
Ingen gruppe - heller ikke Deres egen - har fremsat et sdant andragende .
I henhold til forretningsordenen kan jeg sledes ikke stte det til afstemning .
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe anmoder om , at indstillingen ved andenbehandling om ONP-vilkr for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtsydelser p teleomrdet under konkurrenceforhold ( ordfrer fru Read ) fremrykkes og behandles efter redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om situationen i Mellemsten .
<P>
Fru Green har ordet og kan nu stille forslaget .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Green">
Hr. formand , jeg tror , at der simpelthen er tale om en fejl , der skyldes den mde , dagsordenen blev sat p i sidste uge .
Dette er selvflgelig en andenbehandling , s vi skal vre frdige med forhandlingen , s der kan stemmes om den p onsdag ved middagstid .
Det er et srdeles fornuftigt forslag , for vi tilstrber normalt at stemme om andenbehandlinger om onsdagen ved middagstid .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Robles Piquer har bedt om ordet for at stille et sprgsml vedrrende dagsordenen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Robles Piquer">
Hr. formand , jeg ville gerne vide en ting .
Hvis denne ndring gennemfres , hvilke betnkninger eller hvilke punkter p dagsordenen bliver s berrt , alts forsinket ?
Uden at vide dette er det meget vanskeligt at danne sig en objektiv og klar mening om sagen , og jeg synes , at sekretariatet kunne meddele os det , fr vi fortstter forhandlingen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Hr .
Robles Piquer , indstillingen ved andenbehandling af betnkning af Read for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik nr . 309 ville blive indsat fr betnkning af Moorhouse nr .
305 . Betnkning af Moorhouse , betnkning af Fitzsimons og indstillingen ved andenbehandling af Flemming ville blive indsat umiddelbart herefter i samme rkkeflge som oprindeligt .
<P>
Er der andre udtalelser for forslaget ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Konsekvensen af dette forslag vil vre , at ogs betnkningen af hr . Fitzsimons og fru Flemming skulle fremrykkes .
Derfor vil jeg foresl , for det er den logiske konsekvens , at behandle betnkningen af Fitzsimons efter Rdets og Kommissionens redegrelser , derefter betnkningen af fru Flemming og derefter betnkningen af fru Read .
S har vi forhandlet alle andenbehandlinger inden middag , og det bliver s ikke ndvendigt at anmode om en srbehandling af en af den socialistiske ordfrers betnkninger .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Er ordfrerens gruppe enig ?
<P>
S stter jeg til afstemning , at de to indstillinger ved andenbehandling fremrykkes fr betnkningerne til frstebehandling .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Torsdag og fredag : Ingen ndringer .
<P>
Mdeperioden 1.-2. oktober i Bruxelles
<P>
( Ingen ndringer )
<P>
( Den sledes ndrede arbejdsplan godkendtes )
<CHAPTER ID=6>
Mdekalender 1998
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Formandskonferencen har p sit mde i dag besluttet at foresl flgende kalender for mdesessionerne i 1998 :
<P>
12.-16. januar 28.-29. januar 16.-20. februar 9.-13. marts 25.-26. marts 14.-17. april 29.-30. april 11.-15. maj 15.-19. juni 1.-2. juli 13.-17. juli 14.-18. september 5.-9. oktober 19.-23. oktober 4.-5. november 16.-20. november 2.-3. december 14.-18. december
<P>
Fristen for forelggelse af ndringsforslag til disse datoer udlber i morgen , tirsdag den 16. september , kl . 12.00 .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<P>
Hr. von Habsburg har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , vi har ikke s megen tid til rdighed til ndringsforslagene .
Kunne man ikke forlnge fristen for ndringsforslagene til i det mindste onsdag morgen kl . 9.00 i stedet for at gennemfre dette s forhastet , da de fleste slet ikke er til stede , og da ikke alle oplysninger foreligger i skriftlig form .
Jeg tror , at vi gr glip af noget i den forbindelse , at vi har en interesse i og ret til at studere disse forslag p forhnd , hvorfor vi som minimum har brug for en forlnget frist til indgivelse af ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Kre kollega , det er et emne , som har vret genstand for stor opmrksomhed .
Der har endda vret talt om at udskyde afstemningsdagen , men det blev vurderet , at det var bedst at afholde den onsdag , som er den dag , hvor flest er til stede , i stedet for at udskyde den .
Dette krver stor forberedelse af afstemningen .
Derfor er tirsdag kl . 12.00 principielt den sidste frist .
Vi kunne strkke den til senest kl .
15.00. Jeg ser ingen mulighed for at udskyde den til dagen efter om morgenen , for s kunne vi ikke forberede afstemningen ordentligt .
Men for at tage hensyn til Dem , min kre kollega , foreslr jeg , at vi forlnger fristen til i morgen tirsdag kl . 15.00 .
<P>
( Parlamentet erklrede sig enigt )
<CHAPTER ID=7>
Reklame
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0272 / 97 ) af Oomen-Ruijten for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 84 / 450 / EF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame .
<P>
Fru ordfrer Oomen-Ruijten har ordet .
<SPEAKER ID=37 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , endelig er der efter seks rs forhandling , det er det sidste trin i lovgivningen om sammenlignende reklame , net et slutresultat .
Det har taget lang tid , men ordfreren om sammenlignende reklame er ikke desto mindre tilfreds .
<P>
Allerede i 1978 blev der fremsat forslag om vildledende reklame , og dengang mente man , at man ogs ville kunne lave regler for den sammenlignende reklame .
Det skete ikke , fordi en rkke medlemsstater holdt det tilbage .
Det er godt , at der er sammenlignende reklame , det er godt , at der kommer love herom , men det varer fra i dag endnu to og et halvt r , 30-mnedersperioden , inden disse er endeligt gennemfrt i den nationale lovgivning .
Der er en rkke medlemsstater , der ikke tidligere har haft disse love , og som nu skal indfre dem .
Der er en rkke grunde til at harmonisere sammenlignende reklame i EU . M jeg f lov til at gentage dem .
<P>
For det frste er det ndvendigt at komme frem til en ordning om dette vigtige marketingsinstrument , fordi det blev anvendt s forskelligt i medlemsstaterne .
For det andet , sammenlignende reklame er en mulighed for at give bedre information til forbrugeren . For det tredje fremmer det konkurrencen .
<P>
Srligt ved reklame spiller det grnseoverskridende aspekt en vigtig rolle .
Reklamen gr over grnserne via varernes emballage , via radio , TV og via andre medier .
Forskelle mellem reklamelovgivningen i medlemsstaterne vanskeliggr marketingsprocessen og kan derfor ogs hindre den frie bevgelighed af varer og tjenester .
Det kan fre til en ringere konkurrenceevne i bestemte medlemsstater , hvor sammenlignende reklame hidtil har vret forbudt .
<P>
Derefter forbrugerens ret til information .
Forbrugerne bliver som flge af det indre markeder i stadig hjere grad konfronteret med produkter og tjenester fra andre medlemsstater .
Denne udvikling vil p grund af den hurtige stigning i de grnseoverskridende kommunikationsmidler - tnk blot p de nye medier som Internet m.m. fortsat ges .
I den forbindelse kan den sammenlignende reklame , der nu bliver mulig , for forbrugeren blive en meget nyttig informationskilde , der gr det nemmere at trffe et valg .
<P>
Dog skal sammenlignende reklame naturligvis fortsat opfylde en rkke betingelser .
Betingelserne er klart beskrevet i direktivet .
Hvad der prcist forsts ved " sammenlignende reklame  er f.eks. medtaget i en definition .
Betingelserne omhandler bl.a. varernes og produkternes kendetegn , men f.eks. ogs produkternes handelsnavne .
Producenten m sledes ikke lide skade .
Endvidere er der en beskyttelse af produkter med navn efter oprindelsen . Srligt har vinregionerne anmodet herom .
<P>
Dernst er der medtaget en bestemmelse om imitation af varer .
Man kan ikke sammenligne et gte produkt med en imitation og derefter stte et andet prisskilt p .
Jeg m sige , at den sidste ndring var meget vanskelig at f igennem ved forhandlingerne .
<P>
Et andet punkt er , at tilladelsen af sammenlignende reklame giver de mindre virksomheder meget bedre muligheder for at udfordre de frende p markedet .
Det var ogs pfaldende , at det var de store markedsfrende virksomheder , der var helt imod sammenlignende reklame , og at de sm virksomheder sagde : Det giver os i det mindste en mulighed for at kunne markedsfre vores produkter bedre .
<P>
Parlamentet har foretaget en rkke tilpasninger og nuanceringer af forslaget .
Jeg mener , og Kommissionen og rdet har overtaget dette , at selvregulering ogs inden for den sammenlignende reklame er et meget nyttigt instrument .
Der er da ogs medtaget en rkke bestemmelser , som jeg er meget tilfreds med .
<P>
Endvidere er der analogt med fjernsalg gjort en begyndelse med hensyn til forholdsregler vedrrende behandling af grnseoverskridende klager .
Et meget vigtigt emne , som vi nok m lave nrmere regler om .
<P>
S har Parlamentet ydet et bidrag til udarbejdelsen af beskyttende foranstaltninger for forbrugerne og virksomhederne vedrrende vanskelige punkter med hensyn til den sammenlignende reklame .
Der hvor det kan fre til problemer , har vi fundet gode definitioner .
Meget vigtigt er det ndringsforslag , som jeg allerede har nvnt , om imitationsvarer , som vi til sidst har fet Rdets sttte til .
<P>
Om to og et halvt r trder lovgivningen i kraft .
Ordfreren er tilfreds , og jeg hber da ogs , at Parlamentet med glde vil vedtage forslaget , som det nu foreligger .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg undskylder over for fru Oomen-Ruijten , at jeg ikke befandt mig i Parlamentet , da hun startede sit indlg .
Jeg er faktisk ordstyrer for et andet mde , der afholdes i den anden ende af denne enorme bygning .
<P>
Jeg vil blot fremfre tre meget enkle punkter til sttte for den holdning , som ordfreren har indtaget .
Jeg lyknsker hende med den tlmodighed , hun har udvist under den lange forligsprocedure .
Vi har til tider haft en heftig ordveksling , men der har altid hersket en venskabelig nd og samarbejdsvilje .
<P>
De tre hovedpunkter , der er vrd at fremhve - og jeg taler for hele min gruppe - er , at vi nu er i en situation , hvor vi kan n ud over at betragte reklamer med direkte sammenligninger som noget farligt .
Det er de ikke og br de grundlggende ikke vre p det indre marked .
Reklamer , hvori der indgr en objektiv sammenligning mellem reelle egenskaber er i forbrugerens interesse og br betragtes sledes .
Vi har set mange forsg , bortledningsmanvre og rgslr , hvor man p en eller anden mde har antydet , at det ikke forholdt sig sledes .
Jeg synes , det er et stort fremskridt , og at vi skal have sammenlignende reklamer , hvor det kan pvises , at de ikke er vildledende , hvor der hurtigt kan ske afhjlpning , hvis der optrder vildledende oplysninger i en reklame , og dette er pklaget , samt hvor varer eller tjenesteydelser , der opfylder samme reelle behov , sammenlignes .
<P>
Ordfreren har allerede henvist til det andet punkt , som min gruppe gerne vil fremhve : nemlig den mde , hvorp det i direktivet endelig er lykkes at trkke grnsen ved reklamer , der virker vildledende som flge af brugen af meget enslydende navne .
Brugen af et enslydende navn med henblik p at udnytte et andet produkts position , som mske er opbygget gennem 20-30 r , er urimelig forretningspraksis , forbuddet mod denne praksis i det ndrede direktiv er srdeles fornuftigt .
Vi er i den seneste tid blevet gjort opmrksom p mange eksempler med comboybukser og andre forbrugsvarer , der slges under et meget enslydende navn .
<P>
Som tredje og sidste punkt vil jeg sige , at de nationale selvregulerende organer br koordinere deres arbejde .
Direktivet vil udgre rammerne for en sdan koordering .
P forbrugersiden er det ganske givet grnseoverskridende klager , der tegner sig for den strste stigning .
Hvis vi kan beskrive og klassificere disse hos de grnseoverskridende organer , s har vi gjort det meget godt .
Jeg lyknsker ordfreren endnu en gang .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Eisma">
Hr. formand , jeg har fra begyndelsen kunnet lytte til fru Oomen-Ruijten , og som i de fleste tilflde bakker jeg hende helt op som ordfrer .
Men jeg vil alligevel anmode Rdet og Kommissionen om i fremtiden at arbejde lidt hurtigere .
Fru Oomen beskriver dette i bemrkningernes pkt .
2. Det har varet to r fra frstebehandling , inden Kommissionen har ndret et forslag , og yderligere to r , inden Rdet har indtaget en flles holdning .
Jeg m sige Dem , at da vi endelig den 25. juni i r foretog den afsluttende forhandling , at tre af vores forsg forud var mislykkedes , fordi datoerne blev annulleret .
Det skyldtes ikke Parlamentet , og jeg anmoder Rdet og Kommissionen om i hjere grad at overholde spillereglerne .
<P>
Det er klart , at jeg med hensyn til indholdet ikke har ret meget nyt at tilfje .
Jeg mener , at der for alle ndringsforslag er fundet rimelige kompromiser .
Jeg ppeger lige det grnseoverskridende aspekt .
Jeg forventer nu , at Kommissionen kommer med et forslag i tide .
Den har brugt to r til at implementere de grnseoverskridende klager i direktivet , og jeg hber , den kommer med en betnkning og et forslag inden for de to r .
<P>
Hr. formand , vi vil som Europisk Liberal Gruppe med glde godkende disse direktiver .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
rede hr. formand , jeg vil ogs gratulere fru Oomen-Ruijten for et godt arbejde .
Vi kan altid stole p hende , nr hun fungerer som referent i de meget svre mglingssager .
<P>
Jeg vil pointere to ting .
Nr de nationale selvregulerende instanser stder p disse grnseoverskridende klagetilflde , er det naturligt , at de opretter endnu strkere indbyrdes samarbejde .
Mske er det indre marked en dag udviklet s langt , at der er behov for en europisk selvregulerende instans , men jeg tror ikke , at tiden er inde nu .
<P>
P den anden side , hvis det er tilladt at praktisere sammenlignende reklamer , har vi ogs brug for en sammenlignende undersgelse .
Vi skal p alle mder bakke op omkring , at der skabes uafhngige , europiske forskningsinstitutter , som analyserer indhold og egenskaber af produkter og service .
Der findes nogle af dem allerede , men der er behov for flere .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , rede kolleger !
Den nuvrende palette af nationale bestemmelser , der gr lige fra fuld tolerance til et principielt forbud mod sammenlignende reklame , ndvendiggr af hensyn til den i strre og strre grad grnseoverskridende reklame i medierne en harmonisering i form af afstikning af grnser .
Intensivering af reklame og overholdelse af fair play-regler , lettelse af den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser , forbrugerinformation og forbrugerbeskyttelse er de strrelser , som der hidtil har skullet tages hensyn til .
Selvom det har taget lang tid , er det med dette direktiv lykkedes at tage hensyn til disse kriterier , at skabe en ramme for , at forbrugerne bliver informeret i en forstelig form og klart og entydigt , det vil sige hverken vildledende eller misvisende , om kvaliteten af et produkt , dog p at sdan mde , at konkurrenterne ikke samtidig i et urimeligt omfang forhindres i at udve deres konkurrence .
Med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet muliggr direktivet desuden medlemsstaterne en fleksibel gennemfrelse inden for rammerne af dets ml og en bevarelse af konkurrenceforbud .
Af alle disse grunde vil vi liberale godkende dette direktiv .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bangemann">
Hr. formand !
Jeg tror , at der er al mulig grund til at takke fru ordfrer Oomen-Ruijten og navnlig ogs hr . Collins og medlemmerne af parlamentsdelegationen for deres arbejde .
Den tekst , De sidder med i dag , indeholder en hel rkke af synspunkter , som Parlamentet allerede har formuleret p et tidligere tidspunkt , og som ikke kunne gennemfres , hvorfor proceduren alts i dette tilflde har vret en stor succes for Parlamentet .
<P>
Til hr . Eisma vil jeg sige flgende : Det ser kun ud , som om Kommissionen har brugt halvandet r p at fremstte det ndrede forslag .
I virkeligheden afholdt vi i tiden mellem frstebehandlingen i Parlamentet og de frste drftelser i Rdet mdet i Edinburgh , der - med Parlamentets samtykke - opfordrede Kommissionen til at gennemg forslagene med henblik p , om de er ndvendige ud fra subsidiaritetsprincippet .
Dette har naturligvis gjort drftelser i medlemsstaterne ndvendige , hvilket har medfrt en forsinkelse p halvandet r .
<P>
Vi str nu trods alt ved afslutningen af denne sag .
Jeg vil endnu engang understrege Kommissionens tilsagn om at fremlgge en beretning om muligheden for at indfre effektive foranstaltninger ved grnsesoverskridende klager i tilflde af sammenlignende reklame .
I denne forbindelse erklrer Kommissionen , at den har til hensigt om muligt at fremlgge beretningen samtidig med beretningen om de klagesystemer , som er ptnkt i artikel 17 i direktiv 97 / 7 / EF om forbrugerbeskyttelse ved indgelse af aftaler , eftersom de to emner naturligvis har noget med hinanden at gre .
Vi kan s gennemg dem sammen til den tid .
Kommissionen vil selvflgelig gre alt for at flge sagen fremover og srge for , at Parlamentets intentioner kan gennemfres .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kulturarven - RAPHAEL-programmet
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0267 / 97 ) af Sanz Fernndez for EuropaParlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et EF-handlingsprogram for kulturarven , Raphael-programmet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Sanz Fernndez">
Hr. formand , Forligsudvalget mellem Europa-Parlamentet og Ministerrdet er net til enighed om Raphael-programmet til bevaring af den europiske kulturarv .
<P>
Der er opnet forlig om finansiering af programmet i de nste r , hvilket var det punkt , som isr skabte uenighed mellem Parlamentet og Rdet , hvorfor der er bnet op for handlinger p kulturomrdet , og programmet sttes i gang i de nrmeste dage .
<P>
Europa-Parlamentet foreslog et belb p ECU 86 millioner over fire r fra 1997 til 2000 , hvorimod Rdet reducerede dette belb til ECU 30 millioner for samme periode med en begrnsning p ECU 10 millioner for hvert af de to frste r og efterflgende justering .
<P>
Den vedtagne lsning faststter et belb p ECU 30 millioner fra 1997 til 2000 , men uden en opdeling p r .
Belbet fastlgges rligt af budgetmyndigheden og justeres efter det andet anvendelsesr .
Denne handlingsmargen for budgetmyndigheden giver et vist spillerum ved styringen af disse midler , som vil give mulighed for progression i det rlige budget .
<P>

P den ene side kan man frigive de ECU 10 , 6 millioner , der er afsat i budgettet for 1997 , og som endnu ikke er anvendt p grund af manglende retsligt grundlag i henhold til Kommissionen , og p den anden side kan EuropaParlamentet forudse en fornuftig stigning for 1998 i lbet af den igangvrende budgetprocedure .
<P>
Der er derfor hb om , at principerklringerne om kulturens vigtighed endelig flges op af en virkelig konomisk indsats p dette omrde .
Endvidere har Europa-Kommissionen efter anmodning fra Parlamentet og efterflgende fra Kulturrdet p mdet i Luxembourg den 30. juni i en erklring forpligtet sig til hurtigst muligt at fremlgge et rammeprogram , som omfatter Kalejdoskop-programmet vedrrende kunstneriske og kulturelle aktiviteter , Arianeprogrammet vedrrende bger , lsning og oversttelse samt Raphael-programmet .
<P>
Denne indgangsvinkel er meget interessant og ville give Den Europiske Union mulighed for at rde over et enkelt instrument , der kunne samle de forskellige handlinger , der p nuvrende tidspunkt finder sted inden for kulturomrdet .
Dette globale program kunne vre i funktion i slutningen af nste r , hvor Kalejdoskop og Ariane afsluttes . Kommissionen vil i bredest muligt omfang konsultere de interesserede parter og institutioner og isr Europa-Parlamentet med henblik p udformning af et udkast til et rammeinstrument .
<P>
Det flles projekt , som er vedtaget ved en flles afgrelse , omfatter andre af Parlamentets forslag , f.eks. om at lette adgangen til kulturarven for de drligst stillede personer eller personer i rand- eller landomrder .
Med hensyn til komitologi er der anvendt samme lsningsmodel som den , der er blevet vedtaget i de foregende tilflde , nemlig Ariane og Kalejdoskop , det vil sige et blandet udvalg til styring af visse sager og med rdgivende funktion i andre sager .
<P>
Af de fremfrte rsager mener jeg , at plenarforsamlingen br vedtage det flles udkast , der er godkendt af Forligsudvalget , men vi br analysere de vanskeligheder , der er opstet i godkendelsesprocessen for Raphaelprogrammet , som har varet over to r .
Den flles beslutningsproces , der krver enstemmighed i Rdet , er meget lidt effektiv .
Muligheden for , at et land blokerer , vanskeliggr vedtagelsen og forlnger proceduren .
Man kunne tro , at vanskelighederne er opstet af budgetrsager , men dette er ikke korrekt .
Det er ganske enkelt latterligt p baggrund af det lille budget , der er afsat til kulturarven og generelt til de kulturelle handlinger .
<P>
Jeg tror , at problemet er mere alvorligt .
Der er en grundlggende forskel i nogle f landes opfattelse af Unionens kompetence p kulturomrdet .
Parlamentet br endnu engang tage initiativet til at understrege , at alle flleseuropiske kulturvrdier er fuldt forenelige med folkeslagenes kulturelle mangfoldighed , og at en bevaring og udbredelse af kendskabet til den flleseuropiske kulturarv udgr en ndvendig integrationsfaktor p dette tidspunkt i den europiske opbygning .
<P>
Endelig vil jeg fremhve , at handlingerne i forbindelse med kulturarven er fremmende for beskftigelsen og den konomiske udvikling i mange regioner inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Tongue">
Hr. formand , ligesom ordfreren er jeg meget glad for , at de uendelige drftelser om Raphael-programmet nu er afsluttet .
Jeg vil gerne takke vores ordfrer , Javier Sanz Fernndez , for hans mod og vedholdenhed .
Jeg er i den usdvanlige situation , at jeg , da det er kommissr Bangemann , der er hos os i aften , uforbeholdent kan lyknske Kommissionen med det mod og den vedholdenhed , den har udvist .
Men Kommissionen har vret en villig , kompetent og tlmodig partner for Parlamentet i forbindelse med dette program - og sdan skulle det ogs gerne vre .
<P>
Kommissionen foreslog et program for Europas flles beskyttelse og styrkelse af kulturarven : den arv , der er synlig , som gr os stolte over vores sm- og storbyer , der er selve rygraden i vores europiske civilisation .
Alligevel ville nogle ministre - ikke alle - have foretrukket , at der slet ikke forel noget forslag .
Dette beviser desvrre , at visse ministre reelt ikke er interesserede og engagerede i udviklingen af europiske kulturinitiativer , selv hvor sdanne er srdeles populre .
<P>
Som hr . Sanz Fernndez vil jeg frem for at kede tilhrerne blot kort blive ved de konstitutionelle aspekter af denne betnkning .
Procedurens varighed ( to r ) , en enkelt medlemsstats tilsyneladende evne til at blokere for ethvert fremskridt p det kulturelle omrde , skyldes , at artikel 128 er tynget og prget af proceduren med flles beslutningstagning med enstemmighed i Ministerrdet .
I lyset heraf beklager min gruppe - og hele dette Parlament tror jeg - at Amsterdam-traktaten ikke er ndrer ved dette forhold .
Vi burde have afstemning med kvalificeret flertal p dette omrde .
<P>
Mske vil ministrene lytte mere , hvis vi taler mere om de samfundskonomiske aspekter og betydningen af den kulturelle sektor , af den kreative konomi .
Nogle ministre undervurderer ved deres handlinger den kritiske rolle , som den kulturelle sektor spiller for hele vores konomi , og de enorme jobskabelsesmuligheder , der ligger deri .
Jeg ville nske , de havde vret lidt mere opmrksomme p dette , da de behandlede dette vigtige kulturprogram .
Som tidligere kulturminister Michael D . Higgins erindrede os om , er det ganske enkelt : Den Europiske Union kan ofte ikke leve af kommerciel udnyttelse alene .
Bger og bygninger er ikke det samme som blgepap , og film er ikke fisk .
Der er her behov for en anden indgangsvinkel , mere hensigtsmssig bistand , mere sttte og flere srforanstaltninger .
<P>
Jeg hilser den endelige vedtagelse af dette program velkommen .
Jeg hber , dette blot er en begyndelse , som vi kan bygge videre p , styrke og tildele strre tilskud i fremtiden .
<SPEAKER ID=47 NAME="Pex">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr . Sanz Fernandez tillykke med , at det er lykkedes ham at bringe dette program lykkeligt i havn .
Egentlig havde vi som Parlament aldrig mttet godkende dette program , og vi burde aldrig have godkendt resultatet af forhandlingen .
Det vi nemlig gr er at skabe skuffelse i befolkningen .
Bevarelse af den kulturelle arv burde have frste prioritet inden for EU ' s kulturpolitik .
Der er s mange projekter , som man kan tage fat p , og nr vi nu reklamerer med , at vi har lavet et Raphael-program , s vil vi konstatere , at der kommer mange ansgninger , og vi kommer s af budgetmssige grunde til meget hurtigt at mtte sige " nej  .
Det er forkert over for befolkningen , hvis vi laver programmer , som vi ikke kan gennemfre .
Det har vret en forkert politik af Ministerrdet at tro , at vi her taler om , hvad jeg altid kalder en spending department , hvor man skal vre sparsommelig .
<P>
Det er udmrket , at jeg nu m tale til kommissr Bangeman , for han har selvflgelig stor forstelse for kultur , men ogs for konomi , og de to mder her hinanden .
Man kan ikke finde p noget bedre beskftigelsesprogram end bevarelsen af den kulturelle arv i Europa og bestemt i de nye medlemsstater , hvor der skulle vre mange projekter .
Man kan ikke tnke sig noget mere arbejdskrvende end arbejdet med den slags ting .
Jeg troede , at det i Amsterdam var aftalt , at jobskabelse havde frsteprioritet .
Jeg har ikke hrt noget konkret , og her ligger et konkret program foran os , og det vil Ministerrdet ikke give penge til .
Bortset fra at det ikke kun drejer sig om konomi og ikke kun om kultur .
Jeg tror nemlig , at det forhold , at vi er rede til at give bevarelsen og beskyttelsen af den kulturelle arv frsteprioritet , ogs kan vre et gte politisk instrument for den fortsatte europiske integration .
<P>
Som formand for Kulturudvalget er der egentlig to grunde til , at jeg har kunnet godkende forliget . For det frste fordi jeg ville gre hr .
Sanz Fernandez den glde at stte kronen p vrket efter s mange rs arbejde .
For det andet fordi vi fra Ministerrdet sammen med Kommissionen har opnet , at der kommer en interinstitutionel konference i de kommende mneder , hvor vi kan tale om fremtidens programmer , kulturprogrammerne for de kommende r .
Der er endnu en misforstelse mellem Ministerrdet og Kommissionen og Parlamentets Kulturudvalg , og det er , at Ministerrdet og Kommissionen tror , at vi nsker at drfte de finansielle ordninger , men jeg , som formand for Kulturudvalget , vil kmpe for , at vi diskuterer indholdet af denne type programmer , om disse programmers plads i den samlede politik .
Betragter vi kulturprogrammer som spending departments , som vi skal vre njsomme med , eller betragter vi disse programmer som det bedste middel til ogs i kommende r at bringe den europiske integration et stykke videre .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Guinebertire">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne komplimentere ordfreren , hr . Sanz Fernndez , ikke alene for det fortrffelige stykke arbejde , som han har udfrt , men ogs , og isr , for de forhandlingsevner , som han har udvist for at f Raphael-programmet bragt i stand .
Programmet har til forml at sttte medlemsstaternes foranstaltninger til gavn for den europiske kulturarv , hvad enten der er tale om bygninger , genstande , arkologi , undervandsarkologi og arkitektur eller om ogs samlinger , lokaliteter og landskaber af kulturel interesse .
Hvilket stort program for s f penge !
<P>
Iflge mine kolleger var forligsproceduren mellem Rdet og Parlamentet meget vanskelig .
Parlamentet mente , at der var behov for en samlet bevilling p 86 mio ecu , men Rdet holdt , endnu en gang , stdigt fast p de 30 mio ecu , som det hele tiden er get ind for .
Vi accepterede omsider bevillingen p 30 mio ecu over fire r , men uden en opdeling p r .
Den skal tages op til fornyet behandling inden udgangen af det andet r p baggrund af budgetsituationen og de resultater , der er opnet under frste etape af dette eksperimentelle program .
<P>
Ansgningerne hober sig op .
Det sagde udvalgsformanden , hr . Pex .
Derfor mtte vi fremskynde sagen .
Har vi gjort det rigtige ?
Det kan man i dag stadig have sine tvivl om .
Personlig er jeg , efter at have gjort mig stor umage for at flge arbejdet i bde Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og , navnlig , Forligsudvalget , meget tilfreds med , at betnkningen nu er frdig , men ogs dybt skuffet over den meget stivnakkede holdning blandt medlemsstaterne , som p den ene side siger smukke ord om kulturen som identitetsskabende og beskftigelsesfremmende faktor og p den anden ngter at investere i dette omrde .
Hvad skal de politiske erklringer tjene til , hvis de ikke flges op af budgetmssig handling ?
<P>
Forligsproceduren har endnu en gang taget sin tid , og det uden at Rdet , som benytter udmattelsestaktik over for sine partnere , har givet srlig mange indrmmelser .
Og som fru Tongue s rigtigt sagde , bringer Maastrichttraktaten p grund af artikel 138 desvrre ikke en lsning nrmere p denne ulyksalige situation .
Vi hber imidlertid , at Raphael-programmets resultater vil vre tilstrkkeligt overbevisende til , at medlemsstaterne i fremtiden vil tildele det en anstndig finansiering .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
rede hr. formand , rede hr. kommissr , at indlede Europaunionens kulturprogrammer har sandelig vret svrt og langsommeligt .
Deres store betydning har ikke fet forstelse fra Rdets side .
Kravet om alles samtykke har vret en hindring .
Det har resulteret i lange diskussioner om programmernes budgetter .
Alligevel er der ved kulturprogrammerne tale om smpenge jvnfrt med helheden .
<P>
Raphael-programmet har gennemget den samme svre proces , og p den baggrund er der grund til at glde sig over forligsresultatet og indledelse af programmet samt takke hr . Sanz Fernandez for et godt arbejde .
De oprindelige hensigter med denne finansiering kan alligevel ikke realiseres , og det er nu ndvendigt at kontrollere budgettet fremover i slutningen af r 1998 .
<P>
Raphael-programmets ml er at fremme europisk samarbejde inden for kulturarv .
Hvis vi tnker over , hvad der forener os og er grundlaget for hele vores samarbejde , er det s ikke netop flles europisk kulturarv med al sin mangfoldige rigdom ?
Mest effektivt kan tilskuddet udnyttes ved at skabe et fungerende samarbejdsnetvrk mellem forskellige landes institutter og aktiviteter .
Telematisk kommunikationsteknologi skaber nye muligheder for at bringe kulturarv tt p det store publikum og at give et lft til kulturarven .
Efteruddannelse af professionelle inden for kulturarvsektoren bde i omrder som kommunikation og beherskning af traditionelle fagmetoder er Raphael-programmets centrale ml .
<P>
Jeg vil gerne fremhve betydningen af et vidtstrakt samarbejde i hele kulturomrdet for mest muligt at udnytte synergifordelen fra samarbejdsaktiviteterne med f.eks. Europardet og Unesco .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer !
De Grnne beklager ogs konflikten og takker ordfreren for , at han har fundet en lsning i denne forbindelse .
Vi vil dog gerne understrege , at vi ikke er glade for dette kompromis og vel heller ikke kan vre glade med tanke p Rdets hrdnakkede og uforstelige holdning i disse r .
Der var konflikter i forbindelse med de finansielle rammer i Raphael-programmet var starten .
I mange r har vi oplevet , at Rdet p rituel vis har ngtet at efterkomme Parlamentets nsker og at udvide dette program og kulturprogrammerne overhovedet .
Denne modstand m dog forekomme srlig uforstelig i lyset af debatten om beskftigelsespolitikken .
Her er der allerede en europisk kompetence for beskftigelsespolitik til stede , en kompetence , som man ikke lngere kan diskutere , en kompetence , der vel ogs i allerhjeste grad er accepteret hos befolkningen .
Derfor er det simpelthen uforsteligt , at man ikke udvider denne kompetence offensivt , men i stedet for faktisk inddrager Parlamentet i relange konflikter for i det mindste at udvikle et halvvejs acceptabelt program .
Det er ikke nok , og det kan ikke vre nok for de nste r !
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne udtrykke skuffelse , men samtidig lyknske ordfreren med hans utrttelige arbejde .
Endnu en gang er det mislykkedes for Parlamentets delegation , som det ogs skete under forligsforhandlingerne vedrrende Kalejdoskop- og Ariane-programmerne , at komme igennem med sit standpunkt vedrrende finansieringsrammen .
<P>
Man skulle ellers mene , at der var en betydelig forhandlingsmargen mellem de 30 mio ecu over fire r , som Kulturministerrdet vedtog i sin flles holdning , og de 86 mio ecu , som Parlamentet stillede krav om ved afstemningen efter andenbehandlingen .
Men den frte ikke til noget .
Parlamentets krav stdte , som sdvanlig , p den enstemmighedsregel , som Rdet anvender p det kulturpolitiske omrde .
<P>
Det er frst og fremmest problemet med hensyn til manglende overholdelse af princippet om interinstitutionel ligestilling mellem lovgivningsmagtens to grene , nr proceduren med flles beslutningstagning stder p reglen om enstemmighed i Rdet , der gr sig gldende i denne forbindelse .
Amsterdam-traktaten har bevaret status quo , og man kan herefter vente , at Parlamentet m erkende sin magteslshed p det kulturpolitiske omrde .
Forligsproceduren frte alts til et nederlag .
De midler , der er afsat til Raphael-programmet , er klart utilstrkkelige , for de skal , i henhold til en meget bred definition , ogs dkke de central- og steuropiske landes , Maltas og Cyperns deltagelse .
<P>
Delegationen kan dog vre tilfreds med aftalens mere praktiske aspekter .
Der bliver sledes ikke tale om en opdeling p r .
Den rlige tildeling afgres af Parlamentet som led i budgetproceduren .
<P>
Til de sparsomme tilfredsstillelser hrer ligeledes bestemmelsen om , at programmet skal tages op til revision efter to r , og Kommissionens tilsagn om at ville fremlgge et globalt kulturprogram i 1998 .
Deri ligger vort eneste , meget spinkle hb .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , nsten to r efter frstebehandlingen i dette Parlament kan aktionsprogrammet Raphael om kulturarven sledes om kort tid ivrksttes .
Budgettet p 30 millioner ecu , ca . 1 , 2 milliarder belgiske franc , er fastsat , og dette Parlament vil derfor i hj grad gre sin indflydelse gldende med hensyn til anvendelsen heraf .
Og selvom jeg betragter mig selv som en mild , men argumenterende EU-kritiker , er jeg for en gangs skyld overbevist om , at en stor del af dette millionbudget vil blive anvendt nyttigt .
I hvert fald nyttigere end en rkke andre , eller mske br jeg sige de fleste andre , europiske budgetter .
<P>
Alligevel er det min mening , at kultur helt skal vre henlagt til de europiske folks egen myndighed , og at ogs programmer , der er til fordel for den s forskellige europiske kulturarv , ikke br faststtes p europisk plan .
Erfaringerne fra mit eget land , og jeg tnker her srligt p strukturfondene , har lrt mig , meget praktisk sagt , at henholdsvis spild og uligevgtig fordeling er helt almindeligt , og det er meget ofte medlemsstaternes egen skyld .
Men med skaldte EU-penge omgs man altid nsten pr. definition mindre omhyggeligt , som om disse penge ikke skal spyttes i kassen af skatteyderne .
<P>
Af disse to grunde vil jeg derfor ikke godkende det foreliggende forslag , idet jeg endnu en gang vil understrege , at dette ikke betyder , at jeg ikke er enig i programmets mlstninger .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Baldi">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren og Parlamentets delegation , der har gennemfrt de vanskelige forhandlinger under forligsprocessen om RAPHAEL-programmet .
Jeg synes , at det kompromis , der er net frem til , er et srdeles tilfredsstillende resultat , navnlig med udsigten til en revision af de afsatte midler - i jeblikket p 30 millioner ECU over en periode p 4 r , men uden en opdeling p r - inden udgangen af 1998 , hvilket alts er to r efter vedtagelsen ; denne revision vil give mulighed for en get fleksibilitet i programmet .
<P>
Programmets aktioner indgr i beskyttelsen af den europiske kulturarv , de tematiske net og samarbejdet mellem europiske museer , erhvervsuddannelse inden for bevarelse af kulturgoder , restaurering af overfladedekorationer samt undersgelser af og udnyttelse af kulturarven fra den prindustrielle tid .
<P>
Det er endvidere planlagt , at fllesskabsaktioner til sttte for og medtagelse af medlemsstaternes initiativer vedrrende kulturarv af europisk interesse kommer til at indg i et rammeprogram for det kulturelle omrde , som Kommissionen i disse uger vil begynde at udarbejde , s snart handlingsprogrammet fungerer .
<P>
Det er klart , at bevarelsen af den kulturelle og arkitektoniske arv stter fokus p kulturens funktion i samfundet og de mlstninger , som forflges gennem kulturpolitikken . Ofte kommer det kulturpolitiske element desvrre i anden rkke , hvis afgrende eller dramatiske jeblikke i et menneskes liv trder i forgrunden .
Men kunstens og arkitekturens sprog , srlig i deres mest forskelligartede og vellykkede former og udtryk , m betragtes som et universelt sprog , som kan forsts af alle , og som i sit udtryk brer principper og vrdier som respekt , fred , tolerance og solidaritet .
<P>
Der m ogs tages hensyn til , at kulturelle bidrag og stilndringer , der skyldes indflydelser fra andre lande og kulturer , tilfrer vores kultur noget helt srligt , nogle symboler , som vi overtager i vores flles kulturarv , der igen indgr i vores identitet sammen med de nationale srprg .
Identitetskriser skyldes derfor ikke midlertidig forvirring eller tvivl om vrdien af ens kulturarv , men manglen p et flles projekt , man kan dele med andre .
En kulturpolitik med europiske fortegn bliver p denne mde vores bastion i en europisk integrationsproces , der ikke kun vedrrer et konomisk , politisk og socialt omrde .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovski">
Hr. formand , rede kolleger !
Vi er ogs enige med ordfreren i , at man her har kmpet med stor umage og meget f penge .
Bevarelsen af den kulturelle arv er ganske rigtigt en europisk opgave .
Men vi kan hverken moralisere sprgsmlet eller stoppe , nr pengene n gang er givet ud . Forvalterne af de kulturelle vrdier har nemlig ogs et ansvar .
Vi foreslr derfor en fortsat kontrol af , at projekter , der modtager sttte , ogs udfres tilsvarende .
Det gr ikke , at Parlamentets ansvar slutter , nr checken er overfrt , og nr pengene er betalt . Det betyder p ingen mde , at en kulturel vrdi i Europa bevares .
<P>
Den hjt besungne integration , den grnseoverskridende virkning og navnlig ogs den konomiske gevinst , som der hele tiden tales om i forbindelse med bevarelsen af arbejdspladserne osv . , vil kun blive opnet , hvis de kulturelle vrdier ogs omfattes af en tilsvarende kommunikationsindsats .
Forvalterne af de kulturelle vrdier skal srge for , at de ogs nr ud til befolkningen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , jeg tror , at nsten alt , hvad der kan siges om Raphael-programmets overordentlig store betydning , er blevet sagt under frstebehandlingen i oktober 1995 , andenbehandlingen i oktober 1996 og her i dag . Derfor vil jeg p dette afsluttende stadium blot give udtryk for min beklagelse over , at den af Forligsudvalget fastlagte finansiering ikke er tilstrkkelig til , at ambitionerne i programmet kan opfyldes .
Det forstrker min bekymring at lse kapitel 6 om Agenda 2000 , hvori Kommissionen advarer os mod faren for , at Den Europiske Unions nuvrende kulturelle aktiviteter udvandes og indskrnkes som flge af , at de nye medlemsstaters konomiske ressourcer ikke dkker deres behov p det kulturelle omrde .
Hvordan skal det s g med Raphael ?
Vores europiske civilisation bygger p en flles nd og flelsen af at tilhre det samme kulturelle fllesskab . Meget betydelige kunstretninger , ssom den romanske kunst , gotikken , barokken og romantikken , har p forskellige tidspunkter gennemstrmmet , og samlet , Europa .
<P>
I dag , hvor europerne oplever store forandringer inden for konomi , videnskab og teknologi , interesserer de sig mere og mere for deres kulturelle arv . At European Heritage Days , der afholdes den kommende weekend , har fet s stor en succes , viser os , hvad vej vi skal g .
Det er ubestrideligt , at bevarelsen af kulturarven og kendskabet til den ikke alene skaber intellektuel , menneskelig og teknologisk rigdom , men ogs , og isr - br det gentages - konomisk rigdom og arbejdspladser .
Vi kan f mere ud af , hvad vi har haft til flles i rhundreder .
Raphael-programmet er en glimrende mde at gre det p . Vil De ikke nok , hr. kommissr og de herrer ministre , give os de midler , som det krver !
<SPEAKER ID=56 NAME="Bangemann">
Hr. formand , for straks at starte med det sidste synspunkt : Fru Poisson , skylden ligger ikke hos mig , og heller ikke hos Kommissionen .
Naturligvis er midlerne utilstrkkelige , og Kommissionen havde ogs meget gerne set , at programmet havde fet flere midler , men det var ikke muligt at opn et bedre resultat .
Hvis programmet kan bevise , hvor godt det er , forbedres grundlaget for at fortstte arbejdet og tilfre det flere midler ogs .
<P>
I hvert fald har ordfreren , som jeg gerne vil lyknske , selv opnet stor succes i forbindelse med programmet .
Det har De jo ogs alle understreget .
<P>
Sdan forholder det sig med kulturen .
Jeg har netop spurgt mig selv om , hvad Parlamentet ville gre , hvis denne diskussion blev frt fr et valg .
Lad og sige , at De skulle tage 150 millioner fra landbrugspolitikken og give dem til dette program .
Uden at vre impertinent : Det ville da vre interessant at foretage en afstemning i Parlamentet for at se , hvem der ville vinde .
En ting er i hvert fald sikker : Kultur er meget mere end et udtryk for , at der lever mennesker .
Ogs i denne diskussion har man drftet , hvad kultur egentlig er .
Jeg tror ikke , at man kan definere det .
Det er et udtryk for , at der lever mennesker og grupper , folkeslag .
Men hvis De ser njere p dette program i dets fire faser , gr det jo ikke ud fra den forudstning , at der findes en slags kunstig , ophvet europisk kultur , der ikke har noget at gre med de pgldende folkeslags og regioners kulturer .
Tvrtimod : Programmet er jo netop struktureret sledes , at de kulturer , der mske er for lidt kendt , og som psknnes for lidt af de andre , gres mere kendte , at der gres reklame for dem , og at man kommer til en forstelse af deres eksistens og udvikling .
Det vil sige , at man meget vel ogs kan sttte dette program som en reprsentant for en regional- eller folkeslagskultur .
Det nr langt videre end de enkelte medlemsstaters kompetence .
<P>
Efter min mening ville det vre meget kortsigtet at definere kultur som noget , der kun lever i en region eller i en nation , og som ikke kan finde et europisk udtryk .
Jeg mener , at alle vores national- og regionalkulturer i Europa ogs har noget tilflles .
Det vil man i hvert fald kunne konstatere , hvis man sammenligner dem med andre kulturer i andre verdensdele .
Kommissionen er bevidst om , at vi her befinder os p et omrde , der kan vre med til at bekmpe arbejdslsheden .
Jeg hber , at dette vil blive indset i strre grad .
<P>
Hvis man prver at se p - som fru Tongue allerede har nvnt en gang - hvor der skabes nye arbejdspladser i dag , s er et af de f omrder , hvor der skabes nye arbejdsplader , kulturomrdet i bredere forstand , sledes som ogs hr . Pex har beskrevet det .
Det drejer sig alts ikke om , at vi kun vil gre noget for at bevare den kulturelle arv uden i den forbindelse at tage hensyn til , hvad det vil betyde for den konomiske udvikling og dermed ogs skabelsen af nye arbejdspladser .
Ingen m misforst denne sammenhng .
<P>
Jeg ved , at konomi- og arbejdsmarkedspolitikere ofte slet ikke kender den sammenhng , at man frst skal forklare dem , hvilken betydning kultur har i dag , og endda p mange mder .
F.eks. p den mde , at de fleste af de nuvrende aktiviteter , der har konomisk succes , er skabende aktiviteter .
Det er ikke lngere ndvendigt at bevise , at menneskets arbejde er en maskines arbejde overlegent . Det , der kan udfres maskinelt , kan en maskine gre meget bedre .
Men det egentlig menneskelige ved arbejdet er det kreative , det skabende .
Jeg har endnu ikke mdt et kreativt eller skabende menneske , som ikke p en eller anden mde har skabt og brugt denne evne ud fra sit forhold til kulturen
<P>
Det vil sige , at konomiske aktiviteter i dag , som har mening og indhold , som kan gennemfres , skal st i forbindelse og sammenhng med kultur .
Det er endnu mere vigtigt end de direkte muligheder for at skabe arbejdspladser .
Det er fuldkommen klart .
Kultur er i dag ogs en direkte konomisk faktor .
Udstillinger og turisme lever af kultur .
Det er meget lettere at placere virksomheder i et land , i en region , hvor den kulturelle arv er synlig , hvor kulturen lever .
Selvflgelig har kulturen ogs direkte indvirkninger p konomien , men jeg tror , at det egentlig centrale , menneskers sameksistens og den innovative og skabende kraft , der fremkommer af menneskers sameksistens , er det egentlig vigtige , nr man betragter europernes situation og deres arbejdsmarked i dag .
For s vidt er de konomiske tal , som er blevet fremlagt her , latterlige .
Men de er dog en begyndelse .
Kommissionen vil , som De ved , organisere en konference i januar , et forum , som vi kalder det , hvor ikke kun reprsentanter for Parlamentet , men ogs kulturlivet , vil deltage .
Vi vil i denne forbindelse tage stilling til , hvorledes disse programmer kan gennemfres .
<P>
Vi er ved at forberede en meddelelse , en grnbog , som vil blive fremlagt for Parlamentet og Rdet i slutningen af 1997 . Emnet vil vre " Kulturens indvirkning p skabelsen af arbejdspladser  .
De ser alts , at Kommissionen tilslutter sig det , som Parlamentet allerede har formuleret i sit kulturudvalg .
Jeg ser frem til dette samarbejde !
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bangemann .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Samhrighedspolitik og kultur
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0252 / 97 ) af Azzolini for Udvalget om Regionalpolitik om Kommissionens meddelelse om samhrighedspolitik og kultur - et bidrag til beskftigelsen ( KOM ( 96 ) 0512 - C4-0056 / 97 ) Ordfrere for udtalelsen ( ) : Ribeiro for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik Cabezn Alonso for Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse Vecchi for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier ( Hughes-proceduren )
<SPEAKER ID=59 NAME="Azzolini">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Udvalget for Regionalpolitik og Fysisk Planlgning for at have tildelt mig denne betnkning , som jeg har vret strkt optaget af , fordi jeg altid har ment , at kulturen er et strkt regionalpolitisk instrument med et stort potentiale .
Et af de grundlggende ml for Fllesskabets aktioner er at sikre freden og udvikle fllesskabsomrdet , men det er ogs af helt afgrende betydning at sikre de nuvrende og kommende generationers beskftigelse .
<P>
Kulturen m ndvendigvis ses fra denne vinkel og m som politik indg i de andre aktiviteter , der muliggr udvikling og beskftigelse , som vi alle er s optaget af og stter vores krfter ind p .
Men jeg m nu ogs sige , at fra et  kulturelt  synspunkt mangler der tydeligvis de strategiske forudtninger for at kunne anvende midlerne .
Jeg har lbende rettet mit indlg til i lyset af det , som kommissr Bangemann sagde for kort tid siden , for objektivt set er det vigtigt , at det var ndvendigt at n helt frem til forligsproceduren for et program som Raphael , at n frem til s omfattende og sammensat argumentation for at vise , at det er vigtigt ogs at sttte et kulturelt program .
Vi har fr i tiden , og desvrre ogs nu , mttet konstatere alvorlige mangler med hensyn til anvendelsen af strukturfondenes midler i nogle omrder under ml 1 , desvrre isr i mit eget land .
Derfor sttter jeg og understreger i denne betnkning det afgrende i , at kulturen betragtes som et af de vigtige led i denne udvikling og i disse bevillinger .
<P>
Det er derfor slet ikke usandsynligt , hvis der konstateres en ikke alene mrkbar , men ogs konsistent forgelse af beskftigelsen , for det gamle kontinents kulturarv brer i sig kimen til en udnyttelse , der skal ske struktureret og p den rigtige mde .
For at kunne dette m vi ogs have indsigt i den kulturelle udvikling p vores kontinent .
Der er ml 1-omrder , der ligger hen og aldrig har modtaget den ndvendige udnyttelse , men hvis potentiale kunne realiseres gennem en passende anvendelse af strukturfondene ud fra et kulturelt synspunkt .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at Regionaludvalget flere gange har behandlet dette aspekt , og personlig er jeg som fr nvnt isr interesseret i en europisk middelhavspolitik i denne retning .
Med hensyn , ganske kort , til de lokale kulturer , har regionerne ligeledes langt strre chance for at fremme deres egne kulturer gennem en generel fornyelse af de kulturelle aktiviteter .
Dette kunne gres gennem den frnvnte udvidelse .
<P>
Jeg vil i samme ndedrag takke udvalgets sekretariat og dets tjenestemnd for deres bidrag , for emnet var s komplekst , at der var behov for bidrag fra alle .
Ogs bidragene fra de rdgivende udvalg og de mange omfattende og forbedrende ndringsforslag har vret medvirkende til at hjne betnkningen svel kvantitativt som kvalitativt .
<P>
Denne betnkning betyder faktisk et brud med det behandlede emne .
Europa kan som et gammelt kontinent objektivt set f stor gavn heraf , selvom disse problemer med deres betydning for sprgsml som freden i Europa og beskftigelsen er srdeles flsomme .
Men en kulturel fordybelse indeholder ndvendigvis en konsolidering af freden og samhrigheden mellem folkene , isr i Middelhavsomrdet : dette er et meget vigtigt aspekt i forhold til de mere generelle aspekter .
<P>
Jeg har stttet nsten alle ndringsforslag , bortset fra nr . 5 , som jeg ville kunne acceptere , hvis det indfjedes i punkt 25 , ellers ville jeg blive ndt til at forkaste det som for specifikt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Ribeiro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det kan nsten synes utroligt , at der her , midt under det vilde ridt mod euroen og steuropa , tales om samhrighed , om regionalpolitik , om kultur - om kultur , bemrk !
... og om disses bidrag til at skabe job !
Men det er bydende ndvendigt at gre det og overvinde al modstand og ligegyldighed .
Ved at gre det taler vi om lokal magt , taler vi om befolkningernes deltagelse , taler vi om demokrati .
Og om respekt for den kulturelle arv , som vi har fet overladt , som er rodfstet , og som br bevares , for at menneskeheden ikke skal blive fattigere .
Vi taler om lokal magt til dem af os , der som valgte str folkene nr og sammen med dem lever en dagligdag prget dels af traditioner dels af krav om en fornyelse , der kan betyde tab af traditioner .
Og der er beskftigelsen , de kulturelle aktiviteter , der kan skabe arbejdspladser , som kan og br udgre den ndvendige forbindelse mellem det , der skal bevares fra fortiden , og det , der skal opbygges i fremtiden , men uden at forngte fortiden , tvrtimod ved at vrdstte den .
<P>
Jeg glder mig over , at denne betnkning har medtaget konklusioner fra udtalelsen fra konomiudvalget , som jeg havde den re og glde at underskrive og fremlgge . Jeg takker hr .
Azzoloni for hans arbejde og for den imdekommenhed , som han har udvist .
Og jeg hber , at denne betnkning ikke drukner i blgen af konomisk liberalisme og kulturel kapitulation , at den ikke bliver en betnkning blot udarbejdet til lejligheden , med gode hensigter og smukke ord , men derp glemt i strategierne og glemt af aktionerne og af de finansielle midler , der , som kommissren selv lige har erkendt det , er latterlig sm , men som det er ndvendigt at forstrke og vre opmrksom p .
<SPEAKER ID=61 NAME="Cabezn Alonso">
Hr. formand , mine damer og herrer , med strukturfondene er der finansieret projekter , der p bredeste vis knytter sig til kulturen .
Ved en frste vurdering anslr Kommissionen denne finansiering til ca . ECU 400 millioner .
Mske er det mest synlige de handlinger , der er foretaget inden for genopbygning og renovering af den arkitektoniske arv , men kulturen er ikke strukturfondenes forml p trods af de projekter , der mtte vre gennemfrt .
<P>
Kommissionen giver i sin meddelelse nogle vsentlige eksempler , og det ville vre godt , hvis vores udvalg kunne rde over s fuldstndige oplysninger som muligt , da dette ville give os mulighed for i detaljer at kende disse projekters mervrdi for beskftigelsen og bedre definere en fremtidig handlingsstrategi .
<P>
Kulturen , som i sin definition og i sit udtryk er mangfoldig , er ogs en aktivitet med store tal , bde hvad angr finansiering , beskftigelse , turisme osv . Man kunne tale om en egentlig industri , der er knyttet til kulturen med et beskftigelsespotentiale .
I turistmodtagerlandene er kulturen i sine forskellige udtryk et yderligere tiltrkningselement for de besgende , og ikke det ringeste , og den er et vsentligt tiltrkningselement , og det ville vre nyttigt at bidrage til uddannelsen af det personale , som er knyttet til disse aktiviter .
<P>
Man m insistere p at udvikle regionernes iboende potentiale og handle med store genopbygnings- og renoveringsprojekter samt bevaring af infrastruktur , handle i forbindelse med de nye kulturelle aktivitetsformer og optimere den rationelle udnyttelse af den historiske og arkitektoniske arv , alts kulturarven .
<P>
Kvaliteten af indsatsen inden for fllesskabsrammens sttte afhnger af medlemsstaternes strategier og opfattelser .
Imidlertid m der opfordres til samarbejde , strre erfaringsgrundlag - og her understreger jeg , hvad jeg sagde i begyndelsen - med henblik p at definere den betydningsfulde mervrdi , som anvendelsen af strukturfondene p kulturen har for udvikling af visse regioner og for beskftigelsen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Vecchi">
Hr. formand , operatrerne p det kulturelle omrde har lnge vret strukturfondenes fattige slgtninge .
I fondsforordningerne er der kun en meget begrnset og marginal henvisning til kulturelle forhold .
<P>
Det er imidlertid klart bde i Kommissionens meddelelse , samlinger for nylig i Rdet og isr igennem EuropaParlamentets krav , som det har rejst i et stykke tid nu , at sttte til kulturelle aktiviteteter ikke er en uproduktiv  luksus  , men en forudstning for udvikling og kvalificering og for skabelse af arbejdspladser i Den Europiske Union .
<P>
I den udtalelse , vi har udarbejdet for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier , har vi hovedsagelig understreget tre punkter : det frste vedrrer det , der allerede nu er muligt at gennemfre ved hjlp af strukturfondsinterventionerne , som de eksisterer i dag .
Aktioner p kulturomrdet og isr integrering af kulturen i alle regionale sociokonomiske udviklingsplaner har i sig selv svel en social og civil betydning som en konomisk og beskftigelsesmssig pvirkning .
Bestemmelserne i traktatens artikel 128 , stk . 4 , skal opfyldes , sledes at kulturelle forhold integreres bedre i alle fllesskabspolitikker .
I denne forbindelse skal dialogen mellem ansvarlige p alle niveauer , under planlgningen af fllesskabsinterventionerne , og de kulturelle operatrer - hvad enten de er af institutionel , foreningsmssig eller privat karakter - nyde fremme .
<P>
Det andet punkt vedrrer definitionen af Unionens strukturfonde .
Det er klart , at strukturfondenes mlstning og fondsforordninger efter 1999 br give mulighed for en bedre integration af kulturen i Fllesskabets politikker for konomisk og social samhrighed .
I dag er investeringer p det kulturelle omrde hverken nsket eller fremmet .
<P>
For det tredje vil jeg understrege , at det ud over strukturfondene er ndvendigt at udvikle Fllesskabets direkte handel p det kulturelle omrde , som br gives langt strre konsistens og synlighed .
Vi mener , at de eksisterende programmer p det kulturelle omrde sammen med de nye aktioner og programmer , fremme af de kulturelle erhverv , uddannelse p hjt niveau i denne sektor , og meget andet , br samles under et enkelt rammeprogram .
P denne mde ville man ud over at befordre fllesskabsaktionerne f en stimulerende , fremmende , retningsgivende og supplerende virkning af de aktioner , der fremmes og gennemfres p decentralt niveau gennem strukturfondene .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg er meget glad for meddelelsen fra Kommissionen , der imdekom en anmodning fra Udvalget om Regionalpolitik om yderligere drftelse af og debat om den betydning , som kultur kan have for opnelsen af konomisk og social samhrighed .
Jeg mener , at der via strukturfondene er skabt mange muligheder for at fremme vores kulturarv og anerkende kulturel virksomhed .
Hvis vi har et problem , er det , at vi ikke har gjort nok p det omrde , vi har heller ikke i tilstrkkeligt omfang slet p tromme for de muligheder , som europiske midler til regionaludvikling giver .
Jeg vil gerne give nogle eksempler p , hvad man har gjort i min valgkreds .
<P>
Min valgkreds er blevet et mere og mere eftertragtet filmoptagelsessted , efter at BBC optog filmen  Stolthed og fordom  og den senere europisk finansierede film  Jane Eyre  af Franco Zefferelli .
Det skabte kraftig vkst i den lokal beskftigelse og i turistsektoren .
P torsdag skal jeg bne projektet Durban House , et historisk kulturcenter i Eastwood , Nottinghamshire , som det ikke ville have vret muligt at etablere uden europisk RECHAR-sttte .
Som De sagde hr. kommissionr , handler dette ikke blot om kulturarv , det drejer sig ikke blot om at re D . H. Lawrence , forfatteren fra det 20. rhundrede , der er kendt for  Lady Chatterly ' s Lover  .
Bygningen omfatter undervisningsrum og et cafeteria og er forbundet med det lokale uddannelsescenter , og vi skaber faktisk beskftigelse og uddannelsesmuligheder i et omrde med meget stor ungdomsarbejdslshed .
Jeg mener ogs , at vi i forbindelse med kulturarv og kultur ikke blot skal fokusere p arkitektur , f.eks. ved at restaurere bykerner .
Jeg mener , at vi har mange muligheder for at fremme den kulturelle sektor , hvor der er god konomi i det .
Kultur i bredeste forstand indebrer , at der skabes forbindelse til ungdomskulturen , til popindustrien .
Jeg ved ikke , om De har hrt om Spice Girls , hr. kommissr , eller om De mske ligefrem har en af deres plader , men der er virkelig mange bermte britiske popgrupper , f.eks. Oasis og Spice Girls .
I deres bagland er der tusindvis af arbejdspladser .
I Liverpool har vi med midler fra strukturfonde etableret Liverpool Institute for Performing Arts , hvor der er anvendt GBP 3 , 5 millioner fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling p at fremme ungdomsuddannelse og uddannelse af unge arbejdslse og sgar ungdomskriminelle i kulturelle aktiviteter .
<P>
Jeg hber , hr. kommissr , at De vil tage nogle af disse ider med Dem og arbejde for , at f den kulturelle sektor p dagsordenen for det kommende beskftigelsestopmde .
Vi kan f mere ud af det her , og vi kan komme i kontakt med samfundsgrupper overalt i EU , isr drligt stillede unge og arbejdslse .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Viola">
Hr. formand , kre kolleger , det er med stor tilfredsstillelse , at jeg taler om hr . Azzolinis betnkning og Kommissionens meddelelse om samhrighedspolitikken og kulturen , fordi jeg er af den faste overbevisning , at kulturen br beskyttes og ses i lyset af beskftigelsen og udviklingen .
Jeg tror imidlertid , at der her m gres nogle bemrkninger , som jeg ikke tvivler p , at ordfreren eller de vrige talere vil kunne erklre sig enige i .
Jeg mener , at det er af helt afgrende betydning for respekten for kulturen og de europiske landes egne traditioner , at man sondrer mellem en kultur , der skal beskyttes , og en kultur , der skal slges , selvom jeg som helhed flger Kommissionens tilgang , hvorefter kulturen i alle dens aspekter skal betragtes som et beskftigelsesinstrument .
<P>
Det er rimeligt at se kulturen som en kilde til arbejdspladser , men man skal samtidig passe p ikke at kaste den i hnderne p dem , der spekulerer og kan delgge det , som menneskene og deres traditioner har skabt og nedarvet til os gennem rhundrederne .
<P>
Det eksempel , der ikke skal flges , er faktisk det , vi har set inden for turismen , hvor turismens uhmmede udvikling ofte har ndret kyststrkninger , byer og historiske bymidter til byggepladser , asfaltjungler eller teltlejre for turister , der som oftest er ganske uden kulturel sans eller fornemmelse for et mindsteml af kulturel sammenhng .
<P>
Man br i stedet understrege det forhold , at alle kulturelle former er skrbelige og risikerer at g tabt i renes lb , de er i fare for at blive opslugt af globaliseringen og blive blandet op i nye massekulturelle former uden traditionelle referencerammer .
Derfor m vi frst og fremmest prioritere enhver form for indsats til fordel for hjlp , fremme og tilskyndelse til respekt for og bevaring af kulturarven , de sproglige traditioner , de regionale udtryksformer og de sportslige begivenheder , der er nedarvet til os tvrs gennem historien .
<P>
Kultur og politik som nye elementer i samhrighedspolitikken : med sdanne ord vil jeg gerne understrege behovet for ikke at skabe nye former for ssonbetonet beskftigelse af midlertidig karakter , som det alt for ofte er sket i forbindelse med turismen .
Det ville vre nyttigt i stedet at fremme flsomheden over for den kulturelle pvirkning p en s struktureret mde som muligt , i form af udvikling af f.eks. universitetsuddannelser for restaurering af kulturgoder , oprettelse af faglige organisationer , udstedelse af europiske anerkendelsesbeviser , diplomer og attester , der gr mobiliteten mulig i praksis for arkitekter , restaureringseksperter og alle disse kulturelle fag .
<P>
Kommissionen burde imidlertid indse , at hvis man kun tildeler 3 % af alle strukturfondenes bevillinger til finansiering af projekter , der omfatter kulturarven , er det alt for lidt : denne kvote br forhjes .
Det er ligeledes pkrvet med et bredere og anderledes retsgrundlag , der medtager kulturomrdet ved reformen af strukturfondene .
<P>
Jeg ville ogs nske , at to geografiske realiteter i hjere grad blev taget i betragtning i forbindelse med tilnrmelsen mellem samhrigheds- og kulturpolitikkerne , nemlig byerne og erne : de frste , fordi de reprsenterer de kulturelle iders egentlige scene og kan gre den europiske kunstneriske tradition til et udviklingsbrende element , de andre , erne , fordi de netop i kraft af deres afstand til fastlandet ofte indeholder en strre mngde kulturelt arvegods og udgr klare vidnesbyrd om historiske epoker , arkitektoniske stilarter , hndvrk og dialektale sprog , der oftest er uforandret af pvirkninger udefra .
<P>
Jeg kan derfor helt tilslutte mig det ndringsforslag , som hr . Alavanos har stillet herom , og jeg glder mig over , at han har fremlagt det .
Under den offentlige hring i november sidste r , hvor emnet var kultur og samhrighedspolitik , fremstod der en interessant id om et horisontalt ml 7 , der skulle omfatte kulturelle anliggender .
Ved den forventede reform af strukturfondene er der store vanskeligheder med at gennemfre denne id i betragtning af den tydelige nedsttelse af antallet af ml i almindelighed .
Det vil derfor vre ndvendigt at benytte andre mder at gennemfre dette p : en af dem kunne vre fllesskabsinitiativer p uddannelsesomrdet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="SV" NAME="Lindqvist">
Hr. formand ! Dette er en positiv meddelelse fra kommissionen , som peger p kulturens betydning for beskftigelsen , for den regionale udvikling og naturligvis ogs for udvekslingen mellem regioner og nationer , samt at strukturfondene anvendes p en bedre mde end i dag for at sttte kultursektoren .
<P>
Ogs betnkningen er positiv .
Den sttter hovedsageligt meddelelsen fra kommissionen og peger for eksempel p historiske sevrdigheder og arkitektoniske sevrdigheder , hvilket er godt .
I denne sammenhng kan ogs strukturfondene f en helt anden betydning , end de har haft hidtil .
Det er ogs en vigtig pointe , at der er en spredt og vel fordelt beskftigelse over forskellige regioner i et land .
<P>
Men det mske allervigtigste bidrag , som vi kan give , i form af bde arbejdspladser og kulturel udveksling , tror jeg findes p et andet omrde , nemlig inden for det lokale og regionale forenings- og organisationsliv .
Der er mngder af foreninger og organisationer , som gr store samfundsindsatser i det stille , og som er af stor vrdi for demokratiet .
Hertil hrer organisationer , som vi mere generelt betragter som NGO , det vil sige ikke-statslige organisationer , inden for f.eks. milj , natur , skole , idrt , studiearbejde og studieforeninger .
Her er der vldig mange muligheder for at sttte det lokale og regionale kulturliv med assistentindsatser og med opbyggelse af forskellige kulturaktiviteter og kulturelle institutioner , som kan skabe bde en bedre kulturel udveksling og arbejdspladser , som er godt spredt over regioner og lande .
<P>
Dette er godt brugte penge , og vi fra den liberale gruppe sttter helhjertet bde meddelelsen og betnkningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det store arbejde , han har lagt i betnkningen .
Der er store muligheder i kulturprojekter inden for Fllesskabets rammer - muligheder , der desvrre endnu ikke er fuldt udnyttet .
Sdanne projekter har ikke blot i kraft af sig selv borgernes store interesse og tilslutning , de bidrager ogs betydeligt til beskftigelsen i vores europiske regioner .
I denne forbindelse vil jeg gerne i srdeleshed bifalde og sttte forslaget om udbredelse og formidling af information gennem innovative biblioteker og ny teknologi .
<P>
Jeg vil ogs gerne hilse isr betnkningens punkt 37 velkommen . Det indeholder et forslag til mobilisering af lokale og regionale myndigheder samt tt partnerskab med Fllesskabets grupper og kvindegrupper , der arbejder aktivt p at fremme kulturarven og kulturen p grsrodsplan .
I denne forbindelse bifalder jeg , at ordfreren understreger kulturens betydning for fredelig konfliktlsning .
Sttteprojektet for fred og forsoning i Nordirland er en model for grsrodsaktivisme og kunne tjene som model for dette forslag , idet den indebrer stor lydhrhed over for og sttte til grsrdderne .
<P>
Der er isr henvist til vigtigheden af et tt samarbejde p det kulturelle omrde mellem Kommissionens forskellige organer med henblik p en samordning .
Til sidst kan jeg , nu da fru McCarthy har omtalt sin region , ikke lade vre med at nvne den store betydning , som filmindustrien har fet dr .
For jeblikket indspiller Meryl Streep en film , der er baseret p en af vores skuespilforfattere fra det 20. rhundrede .
Jeg kan forsyne hende med yderligere oplysninger herom senere .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="des Places">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger ! Kommissionen betegner i sin meddelelse kulturen som en sektor med et stort beskftigelsespotentiel og beskriver , hvilken forbindelse der er mellem kulturen og den regionale udvikling .
Det er rigtigt , at kulturen set fra en konomisk synsvinkel er et af Europas vigtigste aktiver , om end det i hj grad er underudnyttet .
Kulturen er en vsentlig kilde til beskftigelse inden for eksempelvis turismen , som alene reprsenterer 7 % af Unionens arbejdspladser .
<P>
Hr .
Azzolini pviser i sin glimrende betnkning , hvor meget strukturfondene betyder for finansieringen af Den Europiske Unions kulturprojekter , isr i ml 5-omrderne .
Som ordfrer for Landbrugsudvalget med hensyn til Agenda 2000 har jeg isr sat mig ind i de kommissionsforslag , som indgr i  Santer-pakken  . Jeg har i et , allerede udarbejdet , arbejdsdokument , som er blevet tilsendt samtlige medlemmer af Landbrugsudvalget , bl.a. klarlagt , hvilke problemer Santer-pakken giver anledning til i forhold til ml 5-omrderne , som omfatter en stor del af landdistrikterne .
Det fastsls i dokumentet , at landbrugspolitikken er s godt som fravrende i Santer-pakken , eftersom ml 5a- og 5b-mlomrderne er opfrt under ml 2 . Den geografiske begrnsning af ml 2-omrderne , sdan som den er fastlagt i Santer-pakken , vil medfre , at landbrugspolitikken i betydelig grad sakker agterud .
Der findes en landbokultur i Europa , som br bevares .
Jeg tillader mig at minde om , at vort landbrug og vores landbrugssamfund - i modstning til dem , der findes i USA og i Cairns-gruppens lande - har eksisteret i over 2.500 r . Skal vi bevare et specifikt europisk landbrug , det vil sige et landbrug , som tager hensyn til regionalplanlgningens og landbokulturens krav , krver det en ambitis politik , ikke alene p det landbrugspolitiske plan , men ogs som led i alle vrige unionspolitikker , herunder kulturpolitikken .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne omtale de  Carrefours ruraux  , som er etableret i flere regioner .
De fungerer som middel til spredning af den ndvendige information p dette omrde , og man br derfor ikke fratage dem de budgetmidler , som de er afhngige af ...

<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand ! Af mngden af vrdifulde og fremtidsorienterende emner , som er indeholdt i denne betnkning , vil jeg gerne fremhve ndvendigheden af at forbinde kulturfremme og kvalitetsturisme .
Omrderne kulturel mangfoldighed , kvalitetsturisme og beskftigelsespolitik br i fremtiden danne en slags gylden trekant inden for den europiske regionalpolitik .
Strukturfondenes reform efter 1999 er en glimrende lejlighed til at forankre den kulturelle dimension i forbindelse med vrdiskabelse inden for kvalitetsturisme langt mere i tilskudspolitikken .
<P>
Europa-Parlamentet vil som brndpunkt for de europiske kulturers mangfoldighed skulle engagere sig i srlig grad i dette sprgsml .
Jeg vil isr takke ordfreren for , at han har fremhvet sport som en kulturel aktivitet , der ogs br anvendes til bekmpelse af racisme .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , i dag er det rigtige tidspunkt for Europa-Parlamentet at forhandle denne usdvanlige betnkning , fordi det netop er i de senere r og under presset fra de store forandringer , der sker p verdensplan , at behovet for en udnyttelse af den store europiske kulturarvs rigdom er blevet alment erkendt .
<P>
Forhandlingen i dag br vre begyndelsen til en hel rkke initiativer for at udarbejde og gennemfre en samlet europisk kulturpolitik , der ikke alene skal omfatte opfyldelse af konomiske mlstninger og forbedringer af arbejdslshedstallene , men som samtidig br vre rettet mod en forbedring af de europiske borgeres livskvalitet , bedre mellemfolkelig forstelse , skabelse af bredygtig udvikling og anderledes levevilkr , der ikke ofrer de menneskelige vrdier p profitmaksimeringens alter .
<P>
Med den kommende udvidelse af Den Europiske Union i kombination med den ndvendige fordybelse af Unionen , valutaunionen og behovet for at skabe nye arbejdspladser vil dette ml utvivlsomt komme til at fremst som et af de allerhjst prioriterede .
<P>


I gr mindede den grske viceudenrigsminister om det , som Melina Mercouri - og det er umuligt ikke at henvise til Melina Mercouri i en forhandling om kulturelle sprgsml - ofte sagde , nemlig at kulturen br udgre det tunge skyts i den grske politik .
Jeg er fuldstndig enig heri , og vil gerne tilfje , at det s sandelig ogs glder for den europiske politik .
<P>
De europiske folks flles kulturelle traditioner er det ndvendige bindevv for den europiske sammensmeltning og af afgrende betydning for den videre udvikling , for konkurrenceevnen og for bekmpelsen af arbejdslsheden .
Desvrre har kulturen hidtil vret regionalpolitikkens fattige slgtning , for kun 3 % af de samlede bevillinger til strukturfondene gr til kulturelt betonede programmer . Kulturens rolle for Unionens udvikling og konomiske samhrighed br tages serist i forbindelse med revisionen af strukturfondsforordningerne og gres til en prioriteret mlstning i den nste programperiode .
De kulturelle aktiviteter , der afspejler det europiske samfunds mange facetter , sknheden i de forskellige folkelige traditioner , de arkologiske mindesmrker , den arkitektoniske og landskabsmssige arv og den kunstneriske kulturarv , kan udgre en kilde til at skabe nyt , til at sikre beskftigelsen og til at forbedre den regionale udvikling .
<P>
En ndvendig forudstning for dette er imidlertid , at Unionen viser politisk vilje til at fremme en ambitis handlingsplan .
Jeg tror , at grnbogen om kulturen , der for tiden er under udarbejdelse og afventes med stor interesse , vil vise den rette vej for denne politik , som vi s hrdt har brug for .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Heinisch">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger !
Jeg anser det for vigtigt , at kulturens bidrag til den regionale udvikling tydeliggres i hjere grad , sledes som det ogs er gjort i denne meddelelse .
Artikel 128 ( 4 ) i Traktaten forpligter Fllesskabet til at tage hensyn til de kulturelle aspekter i deres aktiviteter .
For blot nogle f uger siden spurgte tyske studerende ved universitetet i Witten mig om mulighederne for at realisere flgende maksime : Hvordan kan vi sikre , at der tages hensyn til det kulturelle aspekt i Den Europiske Unions aktiviteter ?
Er det overhovedet altid hensigtsmssigt at tage hensyn til kulturen , selv nr der er tale om overvejende konomiske sprgsml ?
<P>
Denne betnkning viser , at der absolut findes omrder som f.eks. strukturpolitikken , hvor kulturen godt nok ved frste jekast ikke synes at spille nogen rolle , men hvor dens indflydelse tydeliggres ved nrmere eftersyn .
Desuden har det vist sig , at kulturprojekterne absolut er forenelige med mlstningerne i samhrigheds- og udviklingsprogrammerne .
I henhold til de nuvrende bestemmelser kan der kun tages hensyn til kulturen , nr den er en bestanddel af regionale eller lokale udviklingsprojekter til skabelse af varige arbejdspladser .
<P>
Udviklingen i vores samfund viser , at tjenesteydelser og mobilitet fr strre og strre betydning .
Mere fritid og strre krav ger eftersprgslen efter kulturelle aspekter inden for turismen .
Den kulturelle sektor er alts ogs p andre omrder , f.eks. medieomrdet , et srligt dynamisk omrde inden for tjenesteydelser , der ogs kan yde et positivt bidrag til beskftigelsen .
Vi m dog ikke glemme , at kulturelle foranstaltninger som regel har en overvejende indirekte indvirkning p beskftigelsen .
Det er derfor tvivlsomt , om de kan vre lige s effektive hvad angr beskftigelsen som direkte foranstaltninger i form af investeringer .
<P>
I strukturfondenes programsttte er det op til medlemsstaterne og regionerne at vgte kultursttten inden for rammerne af deres samlede sttte .
I henhold til subsidiaritetsprincippet skal det ogs fremover overlades til medlemsstaterne og regionerne selv at vgte deres kulturelle aktiviteter .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
rede hr. formand , for ofte forbigr myndighederne , som er ansvarlige for regionalpolitikken , kulturmuligheder som en kilde til nye innovationer og beskftigelse .
Kun sjldent er det set , at en kulturbegivenhed , nye vrker eller beskyttelse af landskaber eller bygninger skaber bde direkte og indirekte arbejdspladser , sommetider endda flere end de traditionelle produktionsvirksomheder .
Kommissr Bangemann henviste til dette i sit tidligere indlg .
<P>
Det fremgr af Azzolinis prisvrdige betnkning , at i programmet for mlgruppe t er kulturen ikke blevet udnyttet som en del af omrdets udviklingsstrategi .
Denne synsvinkel mangler desvrre ogs i de andre programmer .
Som den nyeste opfindelse i program seks er der for nylig opdaget , at der ogs i udviklingsprojekterne kan bygges p kulturen .
Nrmere sagt skete dette frst efter mdet i Venedig .
<P>
Kultur skal opfattes bredt .
Kultur er historie , traditioner og at holde dem i hvd , men kultur er ogs nyskabelser , nye ider , det at man appellerer til menneskets flelser , stetiske sans og videnbegr .
Nye informationsteknologiske applikationer og deres anvendelse p en mde , som fremmer samhrighed og regional balance , er en del af moderne kultur .
<P>
Kultur og kulturprodukternes udbredelse ligevgtigt til alle mennesker , uanset hvor de bor , eller deres sociale baggrund , krver offentlig finansiering .
Derfor skal kommissionen snarest foretage de foranstaltninger , som der i denne betnkning foresls , f.eks. ved at producere tilstrkkeligt med baggrundsmateriale om , hvor stor kulturaktiviteternes indflydelse p beskftigelsen i virkeligheden er , s dette er overbevisende nok for myndighederne , som er ansvarlige for disse programmer .
Jeg hilser tanken om , at der ved beskftigelseskonferencen i marts strkt fokuseres p kultur som et arbejdspladsskabende element .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i dag drfter vi kulturen ud fra en ikke s hyppig indgangsvinkel , nemlig den konomiske , ud fra kulturens bidrag til den konomiske udvikling , ud fra dens store beskftigelsesskabende potentiale og dens mulighed for at stte gang i den regionale og lokale udvikling , med andre ord kulturens bidrag til Europas konomiske og sociale samhrighed .
<P>
Lige siden denne debat begyndte i Venedig i maj 1996 , har flere fllesskabsdokumenter fremhvet kulturens konomiske potentiale for bde direkte og indirekte at skabe kvalificerede og varige arbejdspladser samt dens potentielle bidrag til den regionale og lokale udvikling .
<P>
I Azzolini-betnkningen angives det dog ganske korrekt , at dette potentiale indtil videre ikke er blevet udnyttet til fulde : Kun 3 % af strukturfondenes samlede bevillinger anvendes til kulturprojekter , p trods af at 80 % af kulturudgifterne rent faktisk stammer fra strukturfondene .
Dette er en oplysning , som skal overvejes ved den reform af regionalpolitikken , som vi allerede er i gang med .
<P>
Men Azzolini-betnkningen indeholder ogs nye og vrdifulde oplysninger .
Der tales f.eks. om bevaring af naturarven , som man ogs kunne kalde kokultur eller naturkultur , da den omfatter bde kultur og milj .
<P>
Der tales om kvalitetsturisme .
Vi m anerkende og ogs anmode om styrkelse af byplanlgning af hj kvalitet , anvendelse af informationssamfundets nye teknologier , deltagelse fra den private sektor , fra fonde og fra mcener , grnseoverskridende samarbejde mellem forskellige regioner og en global dialog mellem alle institutioner i Den Europiske Union med henblik p sledes at gennemfre subsidiaritetsprincippet , der er s vigtigt p et omrde som kulturen , hvor de forskellige tvrregionale , regionale og lokale organer har betydelige kompetenceomrder .
<P>
I forbindelse med kulturens konomiske aspekt m man dog ikke glemme , at kulturen ogs eksisterer som et forml i sig selv , som en grundlggende faktor for den enkeltes og fllesskabets identitet og integration , der giver mulighed for et kvalitativt spring i den europiske opbygningsproces gennem dannelsen af virkelige , flles historiske vrdier .
<P>
Jeg lyknsker Kommissionen med dette initiativ , ordfreren for den fremragende betnkning , og lad mig s , hr. formand , afslutte med at citere Jean Monnet :  Si l ' on devait refaire l ' Europe , il faudrait commencer par la culture  .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , da jeg engang i USA spurgte en erhvervsdrivende om grunden til , at han afsatte s stor en del af sit budget til kulturel mcenvirksomhed , svarede han mig : " Det er den bedste mde at f bedre kunder p  .
Pragmatisk , men meget trffende .
Amerikanerne har rtier fr os opdaget kulturens potentiale for at give samfundet nyt liv og skabe bevidste og aktive borgere .
<P>
I Europa beder kulturen om tilladelse , hvis den ikke ligefrem beder om almisser !
Den forsger stadig at forklare det indlysende : nemlig , at det , der investeres i den , kommer tilbage til gavn for samfundet selv , alts , til gavn for alle dets medlemmer , hvad enten de er erhvervsfolk og politikere , eller de er unge , arbejdslse eller indvandrere .
I Europa , kulturens vugge , er kulturen stadig en tigger .
Er det ikke meningslst ?
<P>
Azzolini-betnkningen er fremragende .
Den giver alle argumenterne til at bevise , at kulturen er grundlggende for samfundet , at den tjener alle vores store prioriteringer , s som unionsborgerskabet , samhrigheden , beskftigelsen , styrkelsen af den regionale og lokale identitet , kampen mod udelukkelse .
Jeg kan tilfje , at kulturen forfiner nden , ud over at vre det bedste middel til at bne vejen for udvidelsen og et nyt samarbejdsbegreb , og til at skabe betingelser for fred .
<P>
Det srgelige er , at ingen vil rejse sig for at bengte det , som jeg siger .
Ingen !
Alle er enige , man da det drejede sig om at revidere traktaten , s man , hvad der skete : intet !
<P>
Med revideringen af strukturfondene og Agenda 2000 har vi nu en glimrende anledning til at placere kulturen i centrum for det europiske projekt .
Det er vigtigt , at det er Parlamentet som helhed , og ikke kun Kulturudvalget , der gr det , srlig p plenarmdet , men ogs gennem de tvrpolitiske grupper , der blev dannet her efter de utilstrkkelige resultater i Amsterdam . Hr. formand , det her er signalet , som borgerne venter fra os .
Det er den revolution , der er noget vrd !
<SPEAKER ID=74 NAME="Bangemann">
Hr. formand , jeg vil gerne takke mange gange for bidraget fra hr . Azzolini , der har fuldendt det kunstvrk , det er at indarbejde de forskellige ndringsforslag , og som frem for alt stadig er her !
Ogs det er et bidrag til et stykke politisk kultur .
Jeg beklager altid , at de parlamentsmedlemmer , som f.eks. hr . Ribeiro og andre , der stiller sprgsml og har kritiske bemrkninger , s ikke er til stede , nr man forsger at svare p deres sprgsml .
Denne kommunikation mellem Parlament og Kommission er jo trods alt kun mulig ved sdanne lejligheder , i hvert fald primrt .
<P>
Jeg ville nemlig gerne have sagt til hr . Ribeiro , at kultur vel kun sjldent eller aldrig har noget at gre med politiske overbevisninger .
Man skal helst overlade kulturen til sig selv , og man br ikke lgge beslag p den .
De politiske systemer , der har prvet p det , har lidt skibbrud .
Jeg finder det ikke passende at stte kultur i en konflikt mellem markedskonomier og socialisme . Jeg tror heller ikke , at hr .
Viola - der desvrre heller ikke er til stede , men jeg siger det alligevel , mske kan han lse om det senere i protokollen - har ret , nr han siger , at der findes srlige bevaringsvrdige dele af kulturen , og at vi skal koncentrere os om dem og se bort fra de andre dele , som s at sige alligevel nok skal finde deres plads i samfundet .
Det er en opfattelse , som jeg i hvert fald ikke deler med ham .
Det er meget svrt at afgre , hvad der i denne forbindelse hrer til en kultur , som man anser for at vre gte kultur , og hvad der ikke hrer til kultur .
Hvad den skaldte popkultur angr : Fru McCarthy spurgte mig fr , om jeg kendte Spice Girls . Det kunne jeg svare ja p .
Dermed har jeg sandsynligvis bevist , at jeg ikke er tilhnger af noget elitrt kulturbegreb .
Jeg hber blot , at Spice Girls ikke bliver offer for Europa-Parlamentets fordmmelse i morgen , nr De drfter Lenz-betnkningen .
<P>
Jeg mener alts , at der ikke m eksistere noget elitrt kulturbegreb , men at vi m forsge at definere kultur s bredt som muligt .
Dette omfatter ogs de kulturelle vrdier , der ikke hrer til det skabte , men som s at sige er til stede for mennesker som landskab , hvis kulturelle vrdi de alene vrdstter og naturligvis ogs de alene kan bevare . Derfor har vi ogs inddraget det i vores meddelelse .
<P>
Jeg hber , at de betnkeligheder , som stadig findes her og der , om at vi blander os i regionale afgrelser , meget hurtigt vil ophre .
Vi foretager os jo ikke andet p dette punkt , end man i vrigt gr inden for regionalpolitik : Projekterne og det , man nsker at f finansieret , bliver ikke udarbejdet af os , men af de pgldende regioner .
For s vidt kan der ikke opst nogen ny fare , det bliver behandlet , som det ogs ellers foregr inden for regionalpolitik .
Ogs her , synes jeg , br man efter et stykke tid holde sig for je , hvad man har gjort .
Vores frste pilotprojekter vil mske vise , hvad man kan gre .
Jeg forestiller mig , at vi p det tidspunkt vil vide mere om , hvordan vi fortsat kan forankre denne vigtige faktor i fremtiden .
Hvad kulturen og bevarelsen af kulturen betyder for arbejdspladserne , har jeg allerede redegjort for i forbindelse med forrige betnkning , det behver jeg ikke at gentage .
<P>
Endnu engang tak til Parlamentet .
Jeg vil ogs bede Dem om forstelse for , at hverken min kollega Oreja eller min kvindelige kollega kunne vre her i dag .
Det er heller ikke sdan , at jeg er den hemmelige kulturkommissr , jeg er her i dag i anledning af postsprgsmlet , som nu str p dagsordenen .
Men det har vret mig en uindskrnket fornjelse ogs at kunne ytre mig om kultursprgsmlet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Jeg har anmodet om ordet for at sige til hr . Bangemann , at han sikkert ud fra sit parlamentariske arbejde ved , at vi ofte afholder tre parallelle mder i denne parlamentariske kultur .
De kolleger , som ikke kan vre til stede her nu , sidder i udvalg , der afholder parallelle mder , ganske som Deres kolleger , som De reprsenterer her .
Mske kan De drfte denne kulturforskel med hr . Ribeiro og andre , som jeg hermed undskylder , under en middag .
Det er sikkert en flles kultur , som De plejer med vores kolleger , hvis svar jeg eller de kolleger , der er her , har modtaget for de andre .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Posttjenester
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om indstilling ved andenbehandling af hr . Simpson ( A4-0271 / 97 ) for Udvalget om Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forslag til direktiv om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester og forbedring af disse tjenester ( C4-0223 / 97-95 / 0221 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=78 NAME="Simpson">
Hr. formand , allerfrst til lykke med oplsningen af titlen .
Den optager i sig selv tre minutters taletid .
Vi i Transportudvalget kalder det simpelthen postdirektivet .
<P>
Med andenbehandlingen af postdirektivet er vi ved at nrme os afslutningen p en langvarig saga .
De rede medlemmer af Parlamentet vil vre bekendte med de holdninger , som Parlamentet har indtaget ikke blot til frstebehandlingen , men ogs til den oprindelige grnbog og diverse mundtlige foresprgsler .
Hvor bde Kommissionen og Rdet har vret splittet i dette sprgsml , har Parlamentet - med undtagelse af hr . Wijsenbeek selvflgelig , som altid er i mindretal helt alene - faktisk haft nogle meget klare holdninger : bevarelsen af en offentlig tjeneste med en vis eneret , der er tilpas omfattende til at sikre opfyldelse af befordringspligten til en overkommelig pris for alle EU-borgere , uanset hvor de mtte vre bosiddende .
Fjer man hertil vores nske om , at der sigtes mod en kvalitetsforbedring af tjenesten , s har man Parlamentets holdning i en nddeskal .
<P>
Fordelene og ulemperne samt vores argumenter har vret til forhandling ved tidligere lejligheder , og sidste r ved denne tid , syntes der helt rligt at vre ringe udsigt til enighed p omrdet .
Takket vre prsident Chiracs indsats p topmdet i Dublin og en vis velvilje fra alle sider begyndte der imidlertid at ske noget , og tidligere i r nede Rdet til enighed og l meget tt p Parlamentets holdning .
Som ordfrer er jeg derfor af den opfattelse , at Parlamentet ved andenbehandlingen br begrnse eventuelle ndringsforslag til et minimum , sledes at det bliver lettere at opn en flles aftale for denne sektor .
<P>
Tillad mig dog at henlede Parlamentets opmrksomhed p nogle tekniske tilpasninger af artikel 2 , nr . 13 , og artikel 5 , stk .
1 , som er en flge af ndringsforslag 3 , som blev vedtaget af Transportudvalget .
<P>
For det frste skal definitionen af befordringspligtig virksomhed i artikel 2 , nr . 13 , lyde ' en offentlig eller privat virksomhed , der opfylder befordringspligten helt eller delvis i en medlemsstat , hvis navn Kommissionen har fet underretning om i overensstemmelse med artikel 4 ' .
I begyndelsen af artikel 5 , stk . 1 , skal ordene : ' garanteres , og at ' slettes ( den danske udgave omformuleres til ' opfylder flgende krav ' ) , s man undgr en gentagelse af artikel 4 .
Jeg understreger , at der er tale om tekniske tilpasninger - ikke substans- eller principndringer .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentets sekretariat og alle de personer , bl.a. fagforeningerne , der arbejder inden for postsektoren , for deres hjlp i denne sag , som har vret kompliceret og mtlelig , samt Rdet og Kommissionen for deres bistand srligt i de sidste faser .
Jeg mener , at forudsat at Parlamentet tilslutter sig Transportudvalgets ndringsforslag , og kun disse , ved andenbehandlingen , s er det lykkedes os sammen at sikre opfyldelsen af de mlstninger , jeg opstillede tidligere og gennemfrelsen af den flles holdning med Rdet .
<P>
Der resterer endnu et uafklaret emne - nemlig terminalafgifter .
Bde Kommissionen og Parlamentet vil uden tvivl vende tilbage til dette problem senere .
Men at tage emnet op p dette stadium mener jeg imidlertid vil vre alvorligt delggende for vores muligheder for at n til enighed med Rdet , s derfor kan jeg ikke sttte ndringsforslag derom .
Jeg vil dog gerne have et fingerpeg fra Kommissionen om , hvilke eventuelle tiltag den ptnker at ivrkstte p dette omrde i fremtiden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bede Parlamentet om at sttte Transportudvalget ved denne andenbehandling og i denne forbindelse sl et slag ikke blot for befordringspligten i offentligt rgi , men ogs for Parlamentet selv .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Schmidbauer">
Hr. formand , rede kolleger !
Den , der venter p noget godt , venter aldrig for lnge ! Det er en tysk talemde .
Jeg vil gerne overfre denne talemde til diskussionen om postdirektivet med forbehold . Og vi har virkelig ventet lnge .
Om det foreslede direktiv er godt , vil jeg gerne stte sprgsmlstegn ved .
Direktivet kunne se vsentlig bedre ud . Der mangler isr en faststtelse af den sociale sikring af arbejdstagere i forbindelse med omstruktureringer .
Men alligevel , PSE-Gruppen vil acceptere dette forslag fra Rdet .
<P>
Vi ved , hvor svrt det var at opn enighed i Rdet , og vi nsker ikke at bringe dette kompromis i fare .
Vores forestilling om en god og konkurrencedygtig posttjeneste i Unionen gik videre . Kommissionen overtog ganske vist desvrre kun nogle f af vores ndringsforslag , hvorimod Rdets forslag tenderede mod at tage hensyn til vores beslutning .
Det er vigtigt for hele Unionen langt om lnge at f nogle reguleringsrammer for posttjenesterne , som medlemsstaterne kan rette sig efter i deres lovgivning .
Desvrre indeholder formuleringerne i direktivet for ofte ordet  kan  i stedet for  skal  , og jeg frygter , at nogle medlemsstater vil bruge denne kan-formulering som et smuthul til at omg de europiske bestemmelser .
<P>
Som noget virkelig positivt kan jeg nvne den klare fastlggelse af de universelle tjenester og monopolomrdet .
Det vil kunne garantere , at forbrugerne i alle regioner kan blive betjent til rimelige priser .
Det vil ogs vre en hjlp i den tyske diskussion om den nye postlov .
Jeg hber , at dette direktiv kan trde i kraft hurtigt uden en tredjebehandling . S vil vi nemlig kunne afslutte den forlgne tyske diskussion , hvor det hvdes , at Europa f.eks. tvinger os til at oplse eller lukke sm postkontorer og til kun at tmme postkassen to gange om ugen eller lignende .
<P>
De ndringer , som hr . Simpson har fremlagt , sttter jeg fuldt ud , og jeg glder mig over , at vi med ndringen af nr .
4 fr en mere njagtig definition af post til blinde og svagtseende . Vi vil ikke godkende de to ndringer , der er fremsat af hr .
Ferber , om terminalafgifter , alts i forbindelse med remailing . Forslagene ville ikke , s gode og hensigtmssige de end forekommer mig personligt , blive accepteret i Rdet og ville dermed bringe det skrbelige kompromis i fare .
<P>
Der skal findes en lsning p remailing-problemet , og der skal opns en mere klar definition end den , der er at lse i artikel 13 , for ellers vil konkurrenceforvridninger fortsat vre at finde p dagsordenen .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at stille et separat forslag til et direktiv om terminalafgifter , allersenest i december 2000 , nr den aflgger beretningen om det nye postdirektiv og dets funktion .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger !
Efter langt mere end et r har vi i dag endelig igen lejlighed til at diskutere posttjenesterne , denne gang i forbindelse med andenbehandlingen af direktivet med den usigeligt lange titel .
Hvis vi skal vre rlige , er dette direktiv bestemt ikke det helt store skridt fremad .
Som eneste fremskridt kan man nvne , at direktivet er forsynet med en tidsfrist og - det siger jeg helt bent - derved ogs udver et vist pres p medlemsstaterne for at gre deres posttjenester konkurrencedygtige og forenelige med det indre marked .
Hvis det ikke var muligt , ville direktivet ikke vre det papir vrd , som det er trykt p .
<P>
Grundsjlerne i det kompromis , som Ministerrdet for telekommunikation i december sidste r fandt frem til , vil vi dog ikke stille til disposition , fordi jeg naturligvis ogs ser flgende problemer : a ) flertalsbeslutning , b ) tingene skal gennemfres i Rdet .
Det er ogs ndvendigt med et bestemt monopolomrde i landomrder , hvad angr en postal basisforsyning .
En forpligtelse til at tilbyde universelle tjenester - alts en bestemt minimumspalet af postprodukter , som skal st til rdighed for alle borgere til rimelige priser - er ligeledes rimelig .
<P>
EVP-Gruppen nsker ikke - det str jeg ogs ved - nogen forligsprocedure , men vi m snart opn , at der sker noget i medlemsstaterne .
Det afgrende sprgsml er dog : Hvordan organiserer vi et flles marked , hvor det centrale europiske sprgsml , nemlig sprgsmlet om terminalafgifterne , skal reguleres af et antikveret system - nemlig Verdenspostkonventionen .
Endnu har ingen kunnet give mig et tilfredsstillende svar p det .
Det er da forblffende , kre Brian Simpson , hvor statsmanifesterende du har udformet dit bidrag i dag , der er ikke meget tilbage af din kampnd og opbrudsstemning , som vi var vidne til under frstebehandlingen .
For bare et r siden var vi enige om , at vi mtte finde en europisk lsning p sprgsmlet om terminalafgifterne .
Nu under andenbehandlingen ngter I at flge trop bare for ikke at bringe Rdets kompromis i fare .
Al respekt for , hvor hurtigt I i Storbritannien har lrt spillets regler !
<P>
For os som EVP-Gruppe drejer det sig om , at vi opnr et flles marked , konkurrence ogs p postomrdet - men en konkurrence vel at mrke , der ikke giver enkelte lande en fordel i forhold til andre .
Et monopolomrde , en forpligtelse til at tilbyde universelle tjenester , der forpurres , ja udhules , af ikke tilladt remailing , kan ikke f vores samtykke .
<P>
Fru Schmidbauer , jeg er virkelig berrt af Deres krokodilletrer , men hvis De vil have alt det , f.eks. den sociale sikring , sttter De mit ndringsforslag !
S kommer der gang i tingene helt af sig selv , s behver vi slet ikke at tale om sm postkontorer osv. i Tyskland lngere .
I morgen har De mulighed for at gre noget for Deres partifller her !
<P>
Jeg ville gerne have sagt noget mere , men tiden er lbet fra mig .
Hr. kommissr , terminalafgifterne er ikke et afsluttet kapitel .
Og hvis vi heller ikke finder frem til noget i morgen takket vre afslaget fra den anden side , vil jeg bede Dem om , at vi opnr nogle fremskridt her .
Vi kan ikke lave noget indre marked med en Verdenspostkonvention !
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Poisson">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne lyknske min kollega , hr . Simpson , med hans fremragende forslag til indstilling om harmoniseringen af posttjenesterne .
Det spiller faktisk en afgrende rolle for sektorens fremtidige struktur i Europa , idet det ikke alene reflekterer de standpunkter , som Parlamentet lagde sig fast p ved frstebehandlingen , men ogs det fransk-tyske kompromis , som prsident Chirac tog initiativ til ; herefter skal der vre en almen posttjeneste og en klar definition af , hvilke tjenester medlemsstaterne , i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , kan lade varetage af private virksomheder .
<P>
Postsektoren har i dag et ptrngende behov for regler , der sikrer den retlig beskyttelse og konomisk levedygtighed .
P samme mde forventer Den Europiske Unions borgere og virksomheder , at Unionen sikrer dem en offentlig tjeneste af god kvalitet til en overkommelig pris .
<P>
Min gruppe mener , at der skal vre en offentlig tjeneste , da vi anser en sdan for uomgngeligt ndvendig for den sociale samhrighed , en afbalanceret regionalplanlgning og landdistrikterne .
Jeg vil gerne ppege , at man ikke kan sikre denne offentlige tjenestes eksistens , hvis man samtidig undergraver dens konomiske ligevgt gennem en ukontrolleret og uhmmet liberalisering , herunder en for snver definition af , hvilke tjenester der kan gives eneret p .
<P>
Derfor nsker min gruppe direktivet vedtaget snarest , om muligt p samlingen i Rdet af telekommunikationsministrene den 1. december .
Vi br undlade at bringe samrdsproceduren i anvendelse , da det ville kunne true den afgrelse , som Rdet kun nede frem til med strste vanskelighed .
UPE-Gruppen stemmer derfor for hr . Simpsons beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Wijsenbeek">
Hr. formand , her str vi s med resterne af det , der engang skulle have vret en liberaliserende politik .
Det er typisk , at alle foregende talere typisk henviser til de ansatte i posttjenesterne , og at ingen siger et ord om forbrugeren , der har krav p en god service .
Heller ikke De , fru Schmidbauer , for De har ogs talt om medarbejderne hos postvsenet .
<P>
At Kommissionen stadig sidder her uden skamrde kinder er egentlig meget srgeligt .
For det , der er sket , er , at vi har bjet os for den etablerede orden .
Men der er en ting , som vi ikke m glemme .
Posttjenester , der tror , at de har monopol , har allerede mistet denne stilling .
Bde fax og e-mail vil ogs tvinge posttjenesterne til virkelig at konkurrere .
<P>
Min gruppe har ved frstebehandlingen , og jeg er absolut ikke den eneste , hr .
Simpson , stemt imod .
Det vil vi ikke gre ved andenbehandlingen , men vi vil gre en ting : Redde , hvad reddes kan for den europiske forbruger , der har krav p en god service , der har ret til , at de breve , som han poster , besrges inden for en rimelig tids frist .
For nylig stod der i Agence Europe , at kun 80 % af brevene blev bragt til tiden .
<P>
Jeg forstr virkelig ikke , hvordan man kan tro , at det betyder , at vi i Europa opfylder standarder .
Kommissionen m i fremtiden ptage sig at overvge disse standarder og jeblikkeligt og med de midler , den har til disposition , i overensstemmelse med traktaten , ppege over for de tjenester , der ikke opfylder standarderne , at forbrugeren har frsteprioritet , og at vi er i frd med at lave europisk politik for forbrugeren .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Moreau">
Hr. formand , posttjenesterne er i kraft af deres sociale , konomiske og kulturelle dimension et led i udvelsen af en fundamental menneskerettighed : retten til kommunikation .
Derfor kan de ikke blot betragtes som varer , der fuldstndig skal underkastes markedets vilkr .
<P>
I praksis stter Rdets flles holdning , hvori strsteparten af Europa-Parlamentets ndringer , som blev afvist af Kommissionen , er blevet inkorporeret , grnser for , hvor vidt en liberalisering af posttjenesterne kan g , men bner alligevel mulighed for en sdan .
Der er dog blevet sat en kraftig bremse for virkeliggrelsen af Kommissionens og visse medlemsstatsregeringers ultraliberalistiske mlstninger ; sledes henfrer artikel 7 grnseoverskridende post og adresserede reklameforsendelser til det af eneretten omfattede omrde mindst indtil 2003 .
<P>
Der er , med andre ord , for de kommende r sat en stopper for planerne om at forre private virksomheder de mest rentable sektorer og lade den offentlige tjeneste beholde resten .
<P>
Rdet har mttet tage hensyn til , at de ansatte og brugerne nsker at bevare en offentlig posttjeneste .
Navnlig i Frankrig og Tyskland har betydelige samfundsbevgelser krvet , at man ikke afvikler den offentlige posttjeneste .
Dette har de haft held med .
<P>
I vrigt sikrer det konstante pres fra disse bevgelser og den offentlige mening i denne sag , at de resultater , som den flles holdning er udtryk for , bliver frt ud i livet , og at de dereguleringsmlstninger , som den kan fremme , bliver holdt i skak .
<P>
Det er med dette perspektiv for je , vi har fremsat to ndringsforslag , der tager sigte p at garantere brugerne lige adgang til den almene tjeneste med maksimaltakster og sikkerhed for , at alle , uanset de geografiske forhold , har adgang til en tjeneste af hj kvalitet .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p to andre punkter .
For det frste at udelukkelsen af de nye tjenester fra det omrde , der er omfattet af eneretten , begrnser den offentlige tjenestes udviklingsmuligheder .
For det andet at der er fare for , at medlemsstaternes mulighed for at indfre mere liberale foranstaltninger kan fre til illoyal konkurrence og skade et retfrdigt samarbejde mellem postvirksomhederne i Den Europiske Union .
<P>
Endelig bestemmes det i artikel 7 , stk . 3 , at der senest den 1. januar 2000 skal trffes afgrelse om den fortsatte liberalisering af posttjenesterne , navnlig med hensyn til adresserede reklameforsendelser og grnseoverskridende post .
<P>
Men hvorfor skal vi p forhnd lgge os fast p , at liberalisering er den eneste vej fremad ?
Og hvorfor skal debatten herom bygge p en undersgelse fremlagt inden udgangen af 1998 , det vil sige kun et par mneder efter , at direktivet er trdt i kraft ?
<P>
Erfaringerne fra de allerede gennemfrte liberaliseringer burde dog mane til forsigtighed .
Indfrelse af konkurrence og privatiseringer har normalt negative flger for beskftigelsen , tjenesternes kvalitet og de ansattes vilkr .
Sveriges frembyder et lrerigt eksempel i denne henseende . Her medfrte liberaliseringen , at 25 % af arbejdspladserne og 30 % af postkontorerne blev nedlagt , og at taksterne for private steg med 42 % p fire r .
<P>
Dertil kan jeg fje , at angrebet p de offentlige monopoler ofte frer til en koncentration af private grupper , som er tilbjelige til , i profitjagtens navn , at danne veritable oligopoler , som bekymrer sig yderst lidt om almenhedens interesse .
<P>



Min gruppe krver endnu en gang , at man udarbejder en regulr status over de foretagne liberaliseringer , som ogs inddrager de samfundsmssige aktrer - herunder de ansatte og brugerne - i stedet for kritiklst at fortstte liberaliseringerne .
<P>
Vi nsker , i modstning til en destruktiv konkurrence , der frer til menneskeligt og materielt spild , at forsvare og fremme de offentlige tjenester , som er de bedst egnede til at tage hensyn til almenhedens interesse , og en solidarisk opfattelse af forholdet mellem folk og nationer , hvor samarbejde udvikles i gensidig interesse p grundlag af menneskelige behov .
Et samarbejde mellem medlemsstaternes posttjenester er den eneste positive mde at tage vores tids udfordringer op p .
Det skal ledsages af reelle befjelser til handling og nye rettigheder for de ansatte og brugerne .
Medlemsstaterne skal hver isr kunne bestemme deres postvirksomheders status , monopolets omfang og fastlgge , dels hvad der skal forsts ved opgaver af almen interesse , dels forvaltningskriterierne med henblik p at fremme beskftigelse og uddannelse .
P den mde kan man gennemfre en harmonisering ovenfra af posttjenesterne , som er i Unionens folks og landes interesse .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Telkmper">
Hr. formand , det brnder hos postvsenet !
Derfor er Parlamentets bidrag til beretningen eller direktivet om det indre marked for posttjenester vigtigt , s vi kan slukke denne brand .
Vores bidrag er vigtigt , s vi kan undg konkurrenceulemper ved liberaliseringen af markederne , og s vi frem for alt ikke oplever nogen social nedbrydning , s vi kan bevare den sociale sikkerhed og postvsenets samfundsmssige funktion .
<P>
Det er efter min mening absolut ndvendigt med en europisk regulering for den periode , hvor de europiske postvirksomheder forhandler om en regulering af sprgsmlet om terminalafgifterne .
Vi ved , at der er enorme modstridende konomiske interesser p spil .
Med ndringsforslag 19 til artikel 13 , stk . 2 , sttes der en stopper for det hidtil mulige misbrug .
I et flles marked har vi brug for flles bestemmelser .
I sprgsmlet om Verdenpostkonventionen m vi ikke argumentere som nationalstater , men derimod som Europisk Union .
Retsgrundlaget for alle fremtidige bestemmelser vedrrende liberalisering af postmarkedet br dog efter min mening vre artikel 100 a .
Dr har vi hidtil ikke fet megen sttte fra Kommissionen under frstebehandlingen .
Vi er glade for , at Rdet har taget vores klager op , at det har delt vores mening , og vi hber , at det bliver bedre med andenbehandlingen .
<P>
Vi m tage vare p den sociale sikkerhed , hvad angr ydelserne p postomrdet . Derfor er det politiske primat ogs vigtigt her .
Efter min mening m det ikke forholde sig som ved de private udbydere .
Vi har netop set i USA , hvordan arbejdspladserne nedlgges , ved UPS .
Det m ikke ske i Den Europiske Union .
Jeg har selv arbejdet lnge som postbud .
Jeg ved , at posten har en vigtig samfundsmssig funktion , for ldre , for underudviklede regioner .
Der m alts ikke forekomme nogen regional diskrimination , hverken hos afsenderen eller modtageren .
Fordi der er en social forpligtelse , skal der vre statslig kontrol .
S kan der godt vre offentlige eller private udbydere .
Jeg hber , at vi kommer frem til en lsning for forbrugerne og dem , der arbejder ved postvsenet , og at vi ogs kommer til at regulere sprgsmlet om terminalafgifterne .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens direktivforslag er et vigtigt skridt hen imod indfrelsen af det indre marked for posttjenester i Den Europiske Union .
<P>
Ganske vist vil den offentlige tjenestes ivrigste forsvarere lede forgves i forslaget efter de garantier , som normalt ledsager ydelser af denne art , ogs selvom Kommissionen ved andenbehandlingen , hvad jeg naturligvis nsker og hber , accepterer ordfrerens ndringsforslag , som er tiltrdt af Udvalget om Transport og Turisme .
<P>
Men hvad enten det glder tjenestens kvalitet og ligebehandling af borgerne med hensyn til takster , uanset hvor i det pgldende land tjenesten udves - herunder i perifere omrder og p er - eller bevarelsen af arbejdspladserne for sektorens flere hundrede tusind ansatte , er der p disse vsentlige omrder ingen garanti for , hvordan fremtiden vil forme sig , i hvert fald ikke ud over de frstkommende r .
<P>
Der er dog det positive ved direktivet , at det indfrer et regelst , og , nr det vedtages , ophver den mildt sagt besynderlige , skaldte  meddelelse om anvendelse  , som Kommissionen har udarbejdet , og som er fuldstndig uden sammenhng med det direktiv , som den ikke desto mindre pstr at henvise til .
<P>
Europa-Parlamentet har under hele processen evnet at vre klar og fast i sine standpunkter , og selvom Rdet ikke har accepteret samtlige de ndringer , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , er det utvivlsomt denne klarhed og denne fasthed , som har gjort det muligt for det at n frem til et kompromis , og som har fet Kommissionen til at vre mere lydhr over for Parlamentets nsker om , hvilke retningsregler direktivet skulle indeholde .
I denne forbindelse fortjener ordfreren , hr . Simpson , svel p grund af den vedholdenhed , som han har udvist , som p grund af kvaliteten af hans arbejde , ikke alene vores lyknskning , men ogs vores tak .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , posttjenester har en vigtig funktion i samfundet .
De store forskelle med hensyn til kvaliteten af ydelsen mellem medlemsstaterne udgr derfor ogs et alvorligt problem .
Hvor kvaliteten er for ringe , skyldes dette ikke geografiske forskelle , men manglende effektivitet .
Styrkelse af markedsmekanismen ville utvivlsomt forbedre kvaliteten .
Rdet udstter imidlertid i sin flles holdning virkelig liberalisering i fem r , og det uanset , at man med liberalisering af posttjenester srligt i Sverige allerede har opnet gode resultater .
Ligesom Parlamentet ved frstebehandlingen har Rdets flertal valgt de ineffektive posttjenesters interesser p kort sigt , srligt i Unionens store stater .
Borgernes og virksomhedernes interesser er underordnet disse interesser .
<P>
Liberaliseringen af direct mail og indkommende grnseoverskridende post er ikke blot udsat , men Rdet og Parlamentet skal endog p ny trffe beslutning herom i r 2000 .
I hele denne periode bliver emnet p den politiske dagsorden , og , hvad der er meget alvorligere , den europiske postsektor opnr ikke klarhed .
Rdet burde have stillet forslag om et klart tidsskema for liberaliseringen .
Desvrre har Rdet ogs udvidet mulighederne for at smutte uden om kravene til forsyningspligtydelsen .
P grund af at de nationale instanser selv m bestemme om en sdan undtagelse finder anvendelse , bliver princippet om forsyningspligtydelse alvorligt undergravet .
Endvidere mangler den flles holdning en norm for udbringning af indenrigspost , sledes at det skadelige efterslb opretholdes i en rkke medlemsstater .
<P>
Min kritik af den flles holdning betyder , at jeg langt fra er tilfreds med betnkningen af Udvalget om Transport og Turisme , der i hovedsagen tilslutter sig Rdets holdning .
I betragtning af flertallet i udvalgets mening har jeg kun lidt tiltro til forbedring af betnkningen .
<P>
I en tid , hvor den teknologiske udvikling gr alternativerne for den fysiske post stadigt mere tillokkende , forbliver posttjenesterne ineffektive monopolister .
Det m frygtes , at de vil miste endnu strre markedsandele , end tilfldet ville vre ved en begrnset liberalisering .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Beller">
Hr. formand , kre kolleger , indstillingen af Simpson ved andenbehandling om flles regler for udvikling af Fllesskabets posttjenester og forbedring af disse er af srlig betydning : man kan blot se det store antal udvalg , som sagen er sendt til udtalelse i som rdgivende udvalg , hvoriblandt jeg nvner Budgetudvalget , konomiudvalget , Retsudvalget samt flere endnu .
<P>
Denne problematik har vret under forberedelse siden 1992 .
Vi fra Alleanza Nazionale gr ind for de ndringsforslag , der nsker en bedre tilrettelggelse og en mere retfrdig fordeling af tarifferne i Den Europiske Union . Jeg skal her minde om ndringsforslag nr .
7 , der forpligter medlemsstaterne til at overholde samme kvalitetsniveau for interne som for grnseoverskridende forsendelser , samt ndringsforslag nr . 5 , hvor det er ndvendigt at forene Parlamentets nske om enhedstariffer med behovet for at give postoperatrerne mulighed for at indg individuelle prisaftaler med kunderne .
<P>
Ordfreren har til min glde indstillet til Parlamentet at vedtage den flles holdning p grundlag af de f forbedringer til den endelige tekst , som er forbedringer , som Rdet og Kommissionen kan acceptere , og som skal udvikle og fremme direktivets generelle mlstninger .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Newman">
Hr. formand , som jeg ofte fr har nvnt her i Parlamentet , har jeg tidligere vret ansat i postvsenet og har stadig tt forbindelse til postarbejdernes fagforeninger , og s reprsenterer jeg selvflgelig her primrt mere end en halv million postforbrugere i min valgkreds .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , Brian Simpson , med den mde , han har styret forhandlingen om de europiske posttjenester og direktivet p gennem de sidste par r .
<P>
Medlemsstaternes ret til at give postvsner , der opfylder befordringspligten , eneret p indsamling , sortering , transport og omdeling af post , og princippet om , at prisen for postforsendelser skal vre overkommelig for alle , sikrer i vid udstrkning postforbrugernes og -arbejdernes interesser .
<P>
Det glder mig , at Rdet endelig kom til fornuft , da det vedtog sin flles holdning om direktivet , og jeg vil gerne rose prsident Chirac for det initiativ , han tog over for Rdet for at f det til at tage hjde for den franske tvrpolitiske og positive holdning til posttjenester som en vsentlig offentlig tjeneste .
Hvis Kommissionen gr videre med sin meddelelse om konkurrence i postsektoren , skal den ndres drastisk i forhold til det offentliggjorte udkast , s den er helt i trd med direktivet .
Direktivet er resultatet af enigheden mellem det demokratisk valgte Europa-Parlament og det overvldende flertal af medlemstaternes demokratisk valgte regeringer i Ministerrdet .
<P>
Med al respekt for kommissr Bangemann og kommissr Van Miert vil jeg gerne minde kommissrerne om , at de er udpeget ikke valgt , og de br huske dette frem for overhovedet at overveje at forkaste demokratisk vedtagne politikker .
Det er i den europiske befolknings interesse , at vi har en effektiv posttjeneste til en overkommelig pris , og at tjenesten afspejler , at postbefordring er en vsentlig offentlig tjeneste .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand ! P omrde efter omrde drives i dag kravet om deregulering og liberalisering .
Vi gr det , fordi de gamle monopoler ikke lever op til de krav til en velfungerende service , som vi alle har ret til at stille .
Vi gr det ogs for at kunne flge med i den tekniske udvikling inden for forskellige omrder , og vi gr det for at kunne snke priserne .
Sdan er det p en rkke forskellige omrder , desvrre hidtil med postvsenets virksomhed som en stor og beklagelig undtagelse .
<P>
Hvis den beslutning , som Europa-Parlamentet traf ved dets frstebehandling for lidt over et r siden , var blevet den endegyldige stillingtagen , s havde de lande , som havde gennemfrt den ndvendige deregulering og dermed skabt alternativer til og konkurrence for de gamle postmonopoler formentlig vret tvunget til at genregulere i det mindste dele af postvsenets virksomhed .
Det ville have vret direkte urimeligt , hvis vi havde truffet en sdan beslutning .
Det handlede for et r siden vldig meget om regulering og vldig lidt om liberalisering og fri konkurrence .
Heldigvis er kommissionen mere fremsynet , end dette parlament er det .
Det vil jeg gerne takke kommissr Bangemann for .
<P>
Af de 57 ndringsforslag , som parlamentet stillede sig bag ved , er der i dag meget lidt tilbage , hvilket jeg synes er positivt .
For de lande inden for EU , som har drevet kravet om fri konkurrence inden for postsektoren , er der nu mulighed for at fortstte denne udvikling i en liberaliserende retning , hvilket ogs er positivt .
For Sveriges del er dette en udvikling , som skridt for skridt er blevet taget med betydelig politisk enighed .
Det indebrer , at der nu findes en mangfoldighed af alternativer , og mange nye virksomheder har skabt mange nye arbejdspladser .
Jeg siger dette specielt rettet til Moreau : Reduktionen af antal ansatte inden for de tidligere postmonopoler , bde i Sverige og i andre lande , er mere en flge af teknisk udvikling end af , at der er konkurrence .
Konkurrencen har tvrtimod skabt mange nye arbejdspladser .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , posttjenesterne er samfundsnyttige tjenester , og det er ud fra dette synspunkt , at svel deres effektivitet som de ydede tjenesters kvalitetsniveau skal vurderes .
Men ogs i dette tilflde forsger man alligevel , ligesom for de vrige samfundsnyttige sektorers vedkommende , at gennemfre en altomfattende liberalisering af sektoren og en egentlig ophvelse af de generelle tjenester . Dette vil komme til at g ud over tjenesternes kvalitet og ramme borgerne .
<P>
Privatisering af de mest profitable enkeltsektorer og -tjenester betyder objektivt set , at de offentlige tjenester sttes ned p det laveste niveau , sledes at de pgldende tjenester svkkes til skade for strstedelen af brugerne , de private og de mindre virksomheder .
Samtidig ndres de ansattes arbejdsvilkr direkte , hvilket vil fre til betydelige tab af arbejdspladser i postvirksomhederne , der beskftiger 1.500.000 mennesker .
<P>
Det er ganske vist et faktum , hr. formand , at Rdet i sin flles holdning har taget visse af Europa-Parlamentets synspunkter og forslag til flge , sledes at det i et vist omfang , og s lnge disse bestemmelser vil vre gyldige , vil vre muligt at styrke de offentlige posttjenesters mulighed for at stille en rkke tjenester til rdighed for de europiske borgere .
De begrnsede tidsmssige rammer for disse bestemmelser og det forhold , at Rdet ngtede at indarbejde forslag om beskyttelse af de offentlige postorganisationer mod flgerne af harmoniserede afgifter i et liberaliseret marked for posttjenester , giver imidlertid anledning til alvorlig bekymring for ikke alene de offentlige tjenesters skbne , men ogs for det tjenesteniveau , der vil blive tilbudt ugunstigt stillede bjerg- , - og landbrugsomrder , hvor private virksomheder p grund af de manglende indtgtsmuligheder ikke er interesseret i at tilbyde de pgldende tjenester , samtidig med at de offentlige tjenesteudbydere snart ikke vil vre i stand til at tilbyde de ndvendige tjenester i sdanne omrder .
<P>
Hr. formand , de ansatte i sektoren ligger os p sinde , men ogs brugerne af tjenesterne , isr i de ugunstigt stillede omrder , som vil blive overladt til deres skbne i et frit liberaliseret marked .
Derfor mener jeg , at de ndringsforslag , som vores gruppe har stillet , br vedtages af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FI" NAME="Paasio">
rede hr. formand , retten til at modtage og sende post hrer i et civiliseret land til de centrale borgerrettigheder .
Alts samfundet er forpligtet til at srge for , at rettighederne bliver realiseret .
Selv i tyndtbefolkede lande med stort areal skal postforsrgelsen n alle omrder og alle medborgere s ligevgtigt som muligt .
Dette princip kommer i hvert fald i nogen grad i modstrid med princippet om de frie markeder .
Vi skal kunne srge for , at frigrelse og udvidelse af postmarkeder ikke overhaler posten som en offentlig serviceform , som fungerer p basis af medborgernes og omrdernes ligevrdighed .
<P>
Det er svrt ikke at f den opfattelse , at i debatten om offentlig service bliver den mest mulig frie adgang for forskellige virksomheder til at f del i postmarkeder fremhvet som det vigtigste princip .
Udviklinger som denne skal der lgges tilstrkkeligt mrke til .
Det er klart , at forsgene p at f adgang til postmarkederne ikke gres , fordi der er et nske om , at medborgerne og firmaerne garanteres en bedre og mere mangfoldig postservice , men for at vinde profitable forretninger .
Det vil resultere i , at interessen rettes mod store byer , hvor virksomheden er profitabel .
Postservice til fjerne og tyndtbefolkede egne forbliver hos det offentlige , da det ikke giver s store gevinster .
Dkningsbidraget bliver ofte negativt og skal dkkes med samfundets skatteindtgter .
<P>
Udviklinger som denne frer p grund af den offentlige sektors stramme budgetter til forringelse af postservices og til lsning af grebet i det vigtige ligevgtsprincip .
Den slags udvikling skal der kunne gribes ind over for i god tid , s samfundet med rimelighed kan st for , at rettigheder for beboere i de fjerne egne ikke krnkes p denne mde .
Postforsrgelse som en ren forretning indebrer ogs betydelige ansvarsproblemer , som ikke tilstrkkeligt har vret fremme .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Cornelissen">
Hr. formand , m jeg begynde med at lyknske kollega Van Dam med hans maiden speech : Klar og tydelig , som vi ogs var vant til det fra hans forgnger .
Jeg vil ogs nske ordfreren og kollegaen Brian Simpson tillykke med Rdets flles holdning .
Jeg kender kun f tilflde , hvor Rdet er afveget s strkt fra et forslag fra Kommissionen for s langt at imdekomme ordfrerens og flertallet i Parlamentets mening .
I denne situation anser jeg det for vigtigt , at direktivet vedtages hurtigst muligt .
Jeg anmoder derfor ogs kollegerne om at tnke sig godt om , inden vi vedtager ndringsforslag , der frer til forligsproceduren og dermed til yderligere forsinkelse .
Ogs posttjenesterne og virksomhederne m kunne forlange , at der endelig kommer politisk klarhed , s vi kan udvikle en politik for fremtiden , hvor forbrugerens interesser selvflgelig skal st i centrum .
<P>
Jeg hrer meget gerne fra kommissren , om jeg har forstet det rigtigt , at srligt vedtagelse af ndringsforslag 7-12 med stor sandsynlighed vil medfre ny forsinkelse .
Det nu foreliggende direktiv er et meget beskedent miniskridt p vej til et indre marked for post , hvor der er plads til en beskeden markedsmekanisme af hensyn til forbrugernes interesser .
Yderligere udhulning af direktivet , som nogle af ndringsforslagene har for je , er ikke godt for forbrugerne og heller ikke for beskftigelsen p lidt lngere sigt .
Den teknologiske udvikling gr hurtigt .
Jeg vil gerne have kommissrens lfte om , at han ved udgangen af det kommende r kommer med et realistisk program om virkelig liberalisering af markedet af hensyn til forbrugernes interesser og beskftigelsen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bangemann">
Hr. formand !
Med tanke p den tid , vi har til rdighed , vil jeg med nogle f stninger endnu engang sammenfatte , hvad der til dels er blevet sagt helt rigtigt i denne diskussion .
Men jeg vil gerne prcisere min opfattelse i sagen .
<P>
For det frste : Det , der er besluttet i Rdet , og som ligger meget tt op ad Parlamentets opfattelse , stemmer ikke overens med mine forestillinger .
Men jeg har accepteret det , ikke fordi jeg ikke er valgt - det er ikke problemet . Heller ikke det faktum , at man engang har vret postbud , giver ndvendigvis n et bedre kendskab til sagen .
Jeg tror snarere , at denne lsning vil gre livet meget mere besvrligt for postvsenet , isr for personalet .
Jeg har kun accepteret denne lsning , fordi Rdet har overtaget to vigtige ndringer : Liberaliseringsprincippet bliver accepteret , der udarbejdes en tidsplan , som jeg vil overholde meget nje . Hr .
Cornelissen , jeg vil snarest i det kommende r stille et nyt forslag , fordi der , som hr . Ferber ganske rigtigt har bemrket , er sat en deadline , et sidste tidspunkt , fr hvilket liberaliseringen skal vre fremskyndet yderligere , da alt ellers igen vil falde sammen .
<P>
P denne mde har vi skabt et pres , som nu vil virke samtidig med det , som alligevel vil ske .
Jeg vil ogs sige til min ven , som hr . Simpson uretmssigt benvnte som mindretal : Han er ikke alene .
I vrigt har beskyttelsen af mindretal altid haft Europa-Parlamentets store interesse .
Man br alts absolut hylde ham , for der vil nemlig ske flgende : Posttjenesterne skal finansieres .
Jo drligere rentabilitet , jo strre ineffektivitet - og der findes ineffektive posttjenester , det skal man ikke at lukke jnene for - og jo strre indtgter skal der opns nu .
Og hvor kan der opns indtgter ?
Enten via gebyrer eller eventuelt via offentlige tilskud .
Sidstnvnte anser jeg for at vre mere og mere vanskeligt .
<P>
Men ogs gebyrerne vil naturligvis fremskynde den proces , at nye kommunikationsmidler tager over .
<P>
Det tyske postvsen , Post AG , har jo , som De ved , netop mttet forhje portoen med 10 % , og sdan vil det ogs komme til at g hos andre , og det at betjene en fax i dag er jo ikke noget srligt , det er der mange , der kan .
I stedet for at benytte sig af en posttjeneste , der mske slet ikke kommer frem p erne eller kommer for sent , som det blev beskrevet her , eller som er for dyr , anskaffer folk sig en telefax og ...
<P>
( Tilrb ) Nej , vores forslag gik ud fra , at en liberalisering vil bevirke njagtig det samme , som liberaliseringen inden for telekommunikation har bevirket , nemlig at tjenesterne bliver mere effektive , at gebyrerne bliver lavere .
Disse gammelmarxistiske synspunkter , som De Grnne har overtaget , kan man nsten ikke holde ud at hre p lngere .
De ignorerer enhver erfaring . For frste gang - hr .
Telkmper - falder telefontaksterne hele tiden , telefaxtaksterne er allerede billigere i dag , og hvis De telefonerer via Internet , kan De godt glemme alle Deres erfaringer som postbud .
Dem kan De ramme ind derhjemme .
Det er det , der vil ske , og jeg , dear friend Simpson , afviser ethvert ansvar for det .
Jeg vil fortsat arbejde for , at ogs vi ved hjlp af en fornuftig deregulering , der naturligvis tager hensyn til den nuvrende situation , opnr , at posten bliver en vigtig bestanddel af informationssamfundet , en levedygtig bestanddel vel at mrke .
Det kan lade sig gre , det har eksemplet med Finland tydeligt vist , og i vrigt ogs eksemplet med Sverige .
Det er nemlig muligt , men med dette direktiv er det endnu ikke muligt .
Men der bliver dog skabt nogle rammer , inden for hvilke det kan blive muligt . Derfor er jeg ikke imod , og jeg kan ogs acceptere disse ndringsforslag , som ordfreren har stillet , men ikke , som hr .
Cornelissen ganske rigtigt formoder , 7 , 8 , 9 , 11 og 12 , fordi vi dermed ikke kan vedtage direktivet .
Det str helt klart .
De er selvflgelig i en situtation , hvor de skal acceptere ndringsforslagene .
S fortstter diskussionen , og det bliver endnu vrre , end det allerede er .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.00. )
