<CHAPTER ID=1>
Afstemning
<SPEAKER ID=1 NAME="Jensen, Kirsten">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen om Kommissionens meddelelse om udviklingen af den sociale dialog p fllesskabsplan .
<P>
Den sociale dialog er et effektivt redskab , som br udbygges yderligere med henblik p at skabe og videreudvikle konomisk og social samhrighed i EU .
De danske socialdemokrater mener , at den sektorielle dialog i denne sammenhng er srlig vigtig , da deltagernes specifikke fagkendskab er velegnet til at tilfre den sociale dialog direkte praktiske erfaringer .
Derudover er vi meget positivt indstillede over for betnkningens forslag om at lade reprsentanter fra de fremtidige medlemsstater i st- og Centraleuropa deltage som observatrer i den sociale dialog .
<P>
De danske socialdemokrater glder sig over , at Kommissionen i sin meddelelse sttter princippet om parternes autonomi ved at understrege , at kun arbejdsmarkedets parter selv kan udvikle deres egen dialog og forhandlingsstruktur .
<P>
Det er ogs derfor , at de danske socialdemokrater er imod betnkningens forslag om , at Europa-Parlamentet skal have medbestemmelsesret .
De danske socialdemokrater mener ligesom arbejdsmarkedets parter i Danmark , at EU-institutionerne ikke skal have kompetence til at ndre i aftaler , som arbejdsmarkedets parter selv har indget .
<SPEAKER ID=2 NAME="Jensen, Lis">
Der er flere grunde til , at jeg ikke kan stemme for denne betnkning .
Den er endnu et eksempel p , hvordan social- og arbejdsmarkedspolitikken bruges som led i yderligere integration med det forml at f en ensartet politik p omrderne , dels af hensyn til den fri bevgelighed og dels af hensyn til EU ' s konkurrenceevne .
Der lgges samtidig op til , at der skal tilfres EU-Parlamentet mere magt p lige fod med Rdet .
<P>
Jeg m tage skarpt afstand fra dette og endnu en gang sl fast , at social- og arbejdsmarkedspolitikken skal forblive et nationalt anliggende .
Dog er jeg enig i , at det er formlstjenligt , nr arbejdsmarkedets parter indgr aftaler p internationalt plan , men dette skal ikke kun vre inden for EU ' s grnser , og jeg m vende mig direkte imod egentlige EU-overenskomster .
<CHAPTER ID=2>
Sttteordning for producenter af visse markafgrder
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsorden er mundtlig betnkning af Funk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om fravigelse af visse bestemmelser i forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 97 ) 0360 - C4-0343 / 97-96 / 0196 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=4 NAME="Funk">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg kan gre det relativt kort .
Forordning ( EF ) nr . 1765 / 92 opstod som led i landbrugsreformen i 1992 og havde til forml at foretage markedsindgreb i form af jordudtagning og andre foranstaltninger for at skabe balance p kornmarkedet .
<P>
I dag m jeg for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter meddele , at for at opretholde udligningssttten for markafgrder skal producenter , som anvender den generelle ordning , udtage en bestemt andel af deres dyrkede arealer .
Formlet med denne foranstaltning er at bevare balancen mellem fllesskabsproduktionen og afstningsmulighederne .
Visse mindre producenter kan benytte sig af muligheden for jordudtagning .
<P>
Kommissionen er p grundlag af denne forordning nr . 1765 / 92 berettiget til at udtage indtil 17 , 5 % af arealerne .
P nuvrende tidspunkt benyttes der en grundsats p 5 % . Verdensmarkedet er for jeblikket kendetegnet ved sm lagre , hvorfor man hjst sandsynligt har fet den ide at holde fast ved denne sats p 5 % .
Det forholder sig s sledes , at man p Landbrugsministerrdets samling i juni 1997 opnede et kompromis , og heri foresls det , at jordudtagningssatsen for produktionsret 1998 / 99 fastholdes p 5 % .
En fastholdelse af jordudtagningssatsen p 5 % krver dog , at ogs den forhjelse p 1 % , der er fastsat i tilflde af en overfrsel , fastholdes .
<P>
Problemet er s flgende : Normalt foreslr Kommissionen , hvor hj jordudtagningssatsen br vre .
Dette forslag forelgges Rdet og Parlamentet .
Under de seneste forhandlinger om landbrugspriserne pressede Rdet p og traf pludselig en beslutning uden at afvente Kommissionens forslag , nemlig at faststte og ogs fastholde denne jordudtagningssats p 5 % .
Dette er naturligvis ikke korrekt ud fra Parlamentets synsvinkel , det vil jeg gerne sige helt klart , derimod er den fremgangsmde , der er foreskrevet her , egentlig en anden .
Dette br ogs forblive undtagelsen og ikke blive reglen .
<P>
Alligevel m jeg rligt indrmme , at det naturligvis har n fordel , da det jo gr meget hurtigere .
Hvis vi sttter jordudtagningssatsen i dag , ved landmndene endnu inden hsten , hvad der venter dem nste r , hvilke arealer de skal udtage .
Vi har sledes i praksis en forhindring mindre .
Alligevel gr jeg naturligvis ind for , at Rdet holder sig til den rigtige procedure .
Dette br forblive en undtagelse .
I dette tilflde vil jeg imidlertid indrmme Rdet formildende omstndigheder , fordi vi derved hurtigere nr mlet , og landmndene ved allerede snart , hvor mange arealer der skal udtages ; p den mde kan de ogs foretage den ndvendige planlgning .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Happart">
Hr. formand , jeg er i det store og hele enig med vor kollega , hr .
Funk , og ogs jeg foretrkker at vedtage denne forordning uden grundlggende at ndre den , for sdan gr vi landmndene en tjeneste .
Alle ved , at man , nr man gr landmndene en tjeneste , gr hele samfundet en tjeneste .
<P>
Jeg vil igen minde om , at jordudtagning efter min mening stadig er en fejltagelse .
Jeg mener , at det generelt ville have vret mere intelligent at dyrke korn ekstensivt for at forbedre kvaliteten og miljet , isr ved at bruge mindre nitrogen og plantebeskyttelsesmidler i denne produktionsform .
Det ville have vret en intelligent , billig mde at beskytte miljet p , og folk , der er tt p landbruget , ved , at de strste produktionsomkostninger er det , man nu kalder r- og hjlpestoffer .
Det ville have vret lettere at ge landmndenes indkomst ved at mindske mngden af r- og hjlpestoffer i stedet for at bruge prmier eller lignende .
<P>
Et andet sprgsml , denne gang om moral , mske endog filosofi , er , om man i vore regioner har ret til at udtage dyrkbare jorder samtidig med , at en milliard mennesker hver dag sulter p vor planet , og at grunden til at de sulter ganske enkelt er , at de er fattige ?
Skal vi lade mennesker d af den ene grund , at de er fattige , og at den eneste logik , som i dag styrer menneskeheden , er en merkantil logik ?
<P>
Hr. formand , jeg mener , at produktion og evne til at producere fdevarer burde betragtes som en naturrigdom i hele verden , og at produktionsevne burde stilles til rdighed for alle mennesker .
Forvaltning af naturrigdommene burde foretages af en instans , som skulle vre mindre stivnet end Verdenshandelsorganisationen , hvis eneste ml er at styre planeten til fordel for de rige og p bekostning af de fattige .
<P>
Hr. formand , fordi naturen er vilkrlig , og fordi den mde , korn forbruges p her p vor planet giver os en vis udsttelse , mener jeg , at vi burde omlgge den overordnede tilrettelggelse af landbrugsproduktionen til fordel for alle mennesker , uanset hvor i verden de befinder sig , i stedet for til fordel for en eller anden handelslogik .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Det er klart , at vi frer denne forhandling her fredag formiddag i de europiske landbrugeres interesse .
Jeg tror , de er interesserede i , at det hurtigst muligt bliver klart , hvad braklgningsprocenten bliver nste r .
<P>
Det str mig overhovedet ikke klart , hvorfor Kommissionen mtte vente s lnge med at bekendtgre det , nr det var muligt for Rdet at trffe en beslutning derom .
Men sdan er det nu engang .
Vi har set , at siden braklgningen blev indfrt , er der sket betydelige ndringer .
Det begyndte oprindelig med 15 % .
I jeblikket er det 5 % , og hvis vi ser nrmere p forslagene i Agenda 2000 , bliver det igen 0 % .
Fr vi tager fat p den diskussion , vil det vre godt at evaluere , hvad der er sket hidtil .
Det , der specielt interesserer mig , er , hvad den frivillige braklgning har vret hidtil .
For nr vi taler om de 5 % eller om de 10 % brak , s er der altid dukket et antal procent frivillig brak op derudover .
Hvad var den frivillige brak , da det var 10 % , og hvad var den , da det var 5 % ?
Hvis vi nedstter procenten , bliver den frivillige brakprocent s relativt hjere , ja eller nej ?
Det ville vre et interessant tal for mig .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , hvilke planter der dyrkes p braklagt jord .
Er det for eksempel i miljpolitikkens interesse , at det sker ?
Bruges de planter til ikke-fdevareforml ?
Kan vi producere mere biodiesel eller andre planter , som er nyttige for miljbeskyttelse og den slags ?
Jeg mener , at alle de aspekter skal tages i jesyn i lbet af ret , nr Agenda 2000 tages op .
Forelbig er der igen skabt klarhed for landbrugerne , og det er det , det i sidste ende drejer sig om .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Funk sagde , at nr Rdet trffer afgrelse p den mde , gr det hurtigere .
Hr . Funk , hvis man afskaffer demokratiet , gr det hjst sandsynligt ogs hurtigere - om det s bliver bedre , er et stort sprgsml !
Rdet har her tilsidesat Parlamentets rettigheder og forsger at f gennemfrt en ordning , uden at Kommissionen har forelagt et forslag .
Det er en skandals fremgangsmde !
Vi m ikke tolerere dette , isr da vi jo for meget kort tid siden rettede en foresprgsel til Kommissionen om , hvornr den egentlig ptnkte at forelgge forslaget .
P det tidspunkt s Kommissionen sig endnu ikke i stand til at gre det .
Nu , hvor Rdet har presset p , m Kommissionen flge trop , og vi accepterer bagefter det hele .
Noget sdant m vi ikke lade os byde !
<P>
Men nu vedrrende indholdet : Det drejer sig om 5 % , men det drejer sig ogs om den frivillige jordudtagning , som jo fortsat er mulig indtil 33 % .
Her handler det om at finde en ordning , som i stedet for jordudtagning tilsigter arealudnyttelse eller arealsanering .
Derfor har vi stillet et ndringsforslag , iflge hvilket der p disse arealer m dyrkes blgplanter , klvergrs , lucerne .
Disse arealer br ogs frigives til grsning , og kontrolleret kologiske bedrifter br ogs kunne bruge afgrderne fra disse udtagne arealer til foder .
<P>
Kendsgerningen er jo flgende : EU producerer ikke generelt overskud , derimod producerer det overskud p bestemte omrder .
Hvis vi har overskud , skyldes det den import af foder , som kommer fra tredjelande .
Det ville vre meget hensigtsmssigt at dyrke proteinafgrder p disse arealer , da vi i EU selv kun dkker 20 % af vort proteinbehov ; det ville vre meget fornuftigt at afhjlpe denne store mangel p protein ved at pbegynde en proteinproduktion .
<P>
Jeg er klar over , at i henhold til artikel 43 gennemfres dette ndringsforslag ikke , hvis Kommissionen ikke overtager det . Jeg tog s sent som i gr aftes kontakt til Kommissionen .
Der er juridiske problemer med hensyn til , at frigive afgrder fra arealer , der er omfattet af den obligatoriske jordudtagning . Men p arealerne , der er omfattet af den frivillige jordudtagning , er dette muligt .
Vi er nu blevet enige om flgende : Vi laver en tilfjelse - og den vil jeg senere stille som ndringsforslag - som vedrrer den frivillige jordudtagning .
Kommissionen vil ganske vist ikke overtage dette ndringsforslag nu , men optage det i landbrugsreformen , i Agenda 2000 - hr. van Miert vil afgive en erklring i overensstemmelse hermed .
Nr den obligatoriske jordudtagning sledes sttes til nul i Agenda 2000 , kunne vi afhjlpe manglen p protein p de frivilligt udtagne arealer , som begge bibeholdes , og dermed ivrkstte et saneringsprogram , som kunne resultere i , at hele sdskiftet gres kologisk .
<SPEAKER ID=8 NAME="Van Miert">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren , hr . Funk , og Parlamentet som sdant , fordi de har prioriteret Kommissionens forslag om faststtelse af en obligatorisk jordudtagning p 5 % for hstret 1998-1999 og om visse sanktionsforanstaltninger i sttteordningen for producenter af markafgrder i tilflde af overskridelse af det tilladte grundareal .
<P>
En forlngelse af denne jorudtagningssats p 5 % er begrundet i , at markedssituationen karakteriserse ved , at der mangler kornlagre , bde i Fllesskabet og resten af verden .
Forslaget om jordudtagning for 1998 suppleres af den nye ekstraordinre ophvelse af ordningen med jordudtagning i tilflde af overskridelse af grundarealet og en midlertidig sanktionsordning i tilflde af et vandingsloft .
<P>
Som sidste r omfatter Kommissionens forslag ogs en begrnset stigning i jordudtagningsforpligtelsen i tilflde af , at en producent overfrer sin forpligtelse til en anden .
Nogle medlemsstater og Parlamentet havde bedt om et forslag i juni mned .
Jeg noterede mig de kommentarer , der fremkom i den forbindelse .
Men Kommissionen har nsket at vente for at f et mere plideligt billede af dette rs hst .
For at n frem til et kompromis om prispakken - og gudernes skal vide , at i takt med at tiden gr , tvinges Kommissionen undertiden til at tilslutte sig et kompromis p ministerrdsplan - har Kommissionen accepteret at fremstte et forslag , ganske vist tidligere end planlagt , om en fritagelse fra den grundsats for tvungen jordudtagning p 17 , 5 % , som er fastsat i forordningen fra 1992 .
Flgerne af de klimatiske skift for produktionen af markafgrder tvinger os undertiden til at fre en forsigtig politik .
<P>
Vedrrende muligheden for at bruge de jorder , der er fjernet fra produktionen , til at fremstile grnsager , er det i strid med forpligtelsen til jordudtagning , som den er beskrevet i den nuvrende forordning - jeg understreger , at der er tale om den nuvrende forordning - og som er gldende for proteinfr .
Selve ideen har fordele og ulemper .
Kommissionen mener imidlertid , at forslaget om at undersge sagen ikke er de rette rammer til at diskutere den , men at det br ske inden for rammerne af Agenda 2000 .
Jeg hber sledes at have bortvejret nogle af de bekymringer , der navnlig kom til udtryk i det foregende indlg .
<P>
Jeg er overbevist om , at Kommissionens forslag opfylder alle berrte parters nsker , og det glder Kommissionen , at det endnu en gang er lykkedes at n frem til en aftale , ogs selv om vi har mttet improvisere lidt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Af formalitetsmssige grunde vil jeg gerne mundtligt tilfje flgende til ndringsforslag nr . 1 :  Denne ordning glder kun for frivillig braklgning .
 Dette tilfjes som afsnit 3 til ndringsforslaget .
Jeg gentager endnu en gang :  Denne ordning glder kun for frivillig braklgning .
 Det var aftalt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Funk">
Jeg er ganske vist ikke imod dette forslag fra hr . Graefe zu Baringdorf .
Men vi vil hverken stemme for eller imod , da vi er af den opfattelse , at det frst br behandles grundigt i Landbrugsudvalget , inden vi foregriber sdanne ndringer fra Agenda 2000 , som vi str over for .
Jeg gr ind for , at vi frst diskuterer , hvad der skal omfattes af Agenda 2000 .
Jeg vil gerne bede min gruppe om hverken at stemme for eller imod i dag , for at vi frst kan behandle det .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vor gruppe glder sig over , at Kommissionen har accepteret Rdet forslag i forbindelse med forhandlingen om prispakken , nemlig en jordudtagningssats p hjst 5 % og ophvelse af den ekstraordinre jordudtagning , for den ville have vret specielt absurd i den nuvrende situation med ekstremt sm kornlagre .
Landmndene kan naturligvis stadig braklgge en del af deres brug p frivilligt grundlag .
<P>
Under den sidste plenarforsamling stillede vor gruppe et ndringsforslag , som blev vedtaget af Parlamentet , og hvor vi netop bad om dette loft p 5 % , for Den Europiske Union skal trods GATT-aftalerne fortsat eksportere korn og tilbagevinde sit indre marked .
Jeg erindrer om den store europiske import af erstatningsafgrder .
<P>
Vor gruppe har altid vret mod en strukturel institutionalisering af braklgningen , og vi kan blot konstatere , at forholdene bekrfter vor analyse .
Vor gruppe stemte for ndringsforslaget fra Gruppen De Grnne efter hr . Graefe zu Baringdorfs indlg , hvor han bad om at udvikle grnsagsdyrkningen p braklagte jorder , for der er tale om braklgning , som vore landmnd har foretaget p frivilligt grundlag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Den flles markedsordning for humle
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0228 / 97 ) af Mayer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 1696 / 71 om den flles markedsordning for humle ( KOM ( 97 ) 0098 - C4-0184 / 97-97 / 0066 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Funk">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for dem , der har holdt ud til i dag fredag , vil jeg gerne kort forelgge Xaver Mayers betnkning .
Emnet er reformen af markedsordningen for humle .
Allerfrst vil jeg gerne takke for sttten til uopsttelighed og gre opmrksom p , at en hurtig vedtagelse giver Kommissionen og Rdet mulighed for hurtigt at videregive de afgrende nyskabelser til de berrte humleproducenter og frem for alt at yde dem den presserende ndvendige sttte .
<P>
Humle er et uundvrligt rstof ved produktionen af l i hele verden .
l er i mange lande endog et basislevnedsmiddel .
De stoffer , som der er indeholdt i humle , giver den bitre smag , skumdannelsen , konserveringen og den typiske aroma .
Ud over dette primre anvendelsesforml anvendes humle ogs i naturmedicinen p grund af den beroligende virkning af de stoffer , der er indeholdt i humle .
Jeg vil anbefale dette som et naturligt beroligende middel .
<P>
I Den Europiske Union blev der i 1996 dyrket humle p ca . 28.000 ha , i de vrige lande i Europa p ca .
24.000 ha . Til sammenligning hermed blev der dyrket 18.000 i USA , 1.000 i Australien , 350 i New Zealand og 9.300 ha humle i Tjekkiet .
Markedet for humle er fuldstndig liberaliseret og er underlagt markedskrfternes frie spil .
Nogle f handelsvirksomheder dominerer afstningsmarkederne .
For at modvirke meget store prisudsving bliver den overvejende del af den hstmngde , der produceres i Den Europiske Union , afviklet via flerrige leveringskontrakter .
De teknologiske fremskridt og markedsudviklingen har i de senere r frt til , at de virksomheder , der handler med humle , i dag hovedsagelig eftersprger sorter med et hjt indhold af alfasyre , andre sorter er ikke lngere kurante .
Samtidig er markedet for humle i jeblikket overalt i verden prget af store overskud , produktionen af alfasyre i verden ansls for 1996 til ca .
9.000 t , mens bryggeribranchen har et rligt behov p ca . 8.000 t .
Det er meget kapitalintensivt at dyrke humle . 20.000 ECU / ha udgr omkostningerne alene til de humleanlg , som de smukke humleknopper vokser op ad .
Den ndvendige omlgning til nye sorter skal derfor stttes strkt . Vi skal principielt reducere det areal , hvor der dyrkes humle , og nedskre strukturelle overskud .
<P>
Vi skal for det andet tage gamle sorter ud af produktionen og erstatte dem med nye , mere kurante sorter .
Og endelig foreslr Kommissionen , at der ydes en fast rlig sttte p 450 ECU / ha , samt at det skal gres muligt at tilbageholde indtil 20 % af producentsttten til gennemfrelse af srforanstaltninger , som producentsammenslutningerne skal forvalte .
<P>
For det tredje foreslr den , at det skal vre muligt at fremskynde sortsomlgningen . Hr .
Mayers ndringsforslag er koncentreret om en midlertidig udtagning af produktionen , som ikke vil medfre yderligere udgifter for EUGFL .
For at udnytte denne mulighed skal flgende betingelser vre opfyldt : vedligeholdelse , genanvendelige humleanlg , permanent tilsning med grs for at forbedre jordens frugtbarhed , afkald p udvidelse af humlearealerne p bedriftens vrige arealer .
Den andel af sttten , som anvendes til flles forml , skal forhjes fra 20 % til 40 % .
Samtidig br denne andel kunne kumuleres over en periode af hjst fem r .
<P>
Den fremtidige obligatorisk tilbageholdelse af 5 % af producentsttten har ikke vist sin vrdi og br derfor udg af forslaget .
Det br vre muligt at anvende sttten til foranstaltninger med hensyn til pleje af markedet , stabilisering af markedet , kvalitetsbestemmelse og til mlrettet forskning inden for miljvenlig produktion samt til godkendelse af miljvenlige plantebeskyttelsesmidler .
Producentstttens strrelse br ikke baseres p et gennemsnit af de sidste ti r , men derimod p de sidste tre r , fordi visse ting har ndret sig : produktionsomkostningerne er steget , den ndvendige sortsomlgning er dyr , de srskilte midler til sortsomlgningen bortfalder , og samtidig er markedspriserne for humle vedvarende faldet .
<P>
Hvis der kun ydes en enkelt sttte , hr. kommissr , br denne sttte faststtes til 500 ECU / ha , det er et forholdsvis lille belb - jeg talte om 28.000 ha .
Kommissionen br naturligvis overtage Parlamentets ndringer .
Humleproduktionen har en lang tradition i visse EU-medlemsstater . Derfor br vi medvirke til ogs at sikre produktionen i fremtiden , sledes at vi af og til efter veludfrt arbejde kan sige skl til hinanden over en god l .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Marinucci">
Hr. formand , nr vi taler om europernes sundhed , kan vi ikke undlade at bekymre os om alkoholismen , der krver langt flere ofre end tobaksmisbruget .
Vi ved , at ddeligheden som flge af alkoholisme er den hjeste i Europa , og at alkoholismen er den farligste gift for de europiske borgere , srlig i tilflde af spirituskrsel , hvor man bringer bde sit eget og andres liv i fare .
Blandt de alkoholholdige drikke er llet det farligste , fordi den , der indtager det , ikke fuldt ud gr sig klart , at han drikker et alkoholholdigt produkt .
<P>
Man m tage hensyn til borgernes sundhed , ikke blot nr man taler om fremstilling af visse varer , men ogs nr medlemsstaterne og Den Europiske Union foretager sig andre pligtmssige handlinger , som f.eks. oplysningsog bevidstgrelseskampagner .
Jeg finder det srdeles rigtigt , at der ikke her i dag er en lang rkke kolleger , der beskftiger sig med sundheden i hjere grad end med producenterne .
Det er rigtigt , gentager jeg , men det overrasker mig sandt at sige en smule , fordi jeg havde forestillet mig , at der var tale om mere sammenhng i tingene og herskede en konstant og ikke blot lejlighedsvis bekymring , nr produktet kommer fra Syden og ikke fra Norden , men det passer mig dog meget godt .
<P>
Det passer mig godt , at kollegerne gr sig helt klart , at vi taler om produktion og ikke om sundhed , at de koncentrerer deres opmrksomhed om disse emner , nr man taler om sundhed , opdragelse og uddannelse .
Men det skorter ikke p selvmodsigelser , kre kolleger . Mens medlemsstaterne f.eks. ivrkstter kontrolforanstaltninger med spirituskrsel og kostbare bevidstgrelseskampagner , hedder det i punkt 1 i ndringsforslag 5 til dette forslag til forordning derimod , at der skal investeres i fremme af produktionen og reklamen .
Det synes mig dog alligevel at vre lidt for meget !
Jeg kunne acceptere tanken om i en forordning som denne at indstte en eller anden foranstaltning herimod , men det ville efter min mening vre korrekt at undg at beskftige sig med den .
Men eftersom der i denne forordning meget hensigtsmssigt tales om foranstaltninger til beskyttelse af miljet og nedsttelse af brugen af fytosanitre produkter , forbedring af kvaliteten og kravet om at beskytte en europisk produktion , er jeg helt enig i betnkningen , selvom man givet ogs vil tage til orde imod den .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Barthet-Mayer">
Hr. formand , forordningen om humle fra 1971 , der drejer sig om hektarsttte og omfatter et program for sortsomstilling , blev sidste r gjort til genstand for et forslag fra Kommissionen i fire punkter .
<P>
Vi sttter en rlig , fast sttte uden differentiering af sorter , og vi sttter sortsomstilling uden arealbegrnsninger p betingelse af , at det ikke skader kvaliteten .
Vi er ogs enige i , at der bre vre mulighed for at tilbageholde op til 20 % af sttten til landmndene til fordel for undersgelser og gennemfrelse af srforanstaltninger p dette omrde .
Her er vi ikke enige med hr . Mayer i at hve denne procent , medmindre vi befinder os i en situation med store eller usolgte lagre .
<P>
Vi mener naturligvis ogs , at medlemmer af godkendte producentsammenslutninger selv skal kunne slge deres produkter uden prisreduktion .
<P>
Forslaget som helhed er interessant , det medfrer strre fleksibilitet i proceduren og mindsker belastningen af budgettet .
Ordfrerens forslag om at ge sttten til 500 ecu pr. hektar er et godt kompromis mellem Kommissionens forslag og visse medlemsstaters nsker om nsten at fordoble prmierne .
<SPEAKER ID=17 NAME="Van Miert">
Hr. formand , et kommissionsmedlems fordel ved at f lov til at lytte til en rkke betnkninger fra medlemmerne og f lov til at gengive Kommissionens holdning er , at man hver gang lrer en masse nyt .
Sledes har jeg igen i dag erfaret en hel del mere om humlens medicinske egenskaber .
Jeg formoder , at jeg nok vil skulle fordybe mig noget mere i det , ogs efter andre medlemmers indlg her i Parlamentet . I vrigt tager jeg gerne imod Deres forslag om engang at drikke et ordentligt glas p det .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , og ikke mindst hr .
Funk , som optrder p hr . Mayers vegne , for den glimrende betnkning og ogs Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for dets konstruktive strategi .
<P>
Det glder mig at kunne fastsl , at vort forslag vedrrende reform af markedsordningen for humle , hvis ml faktisk bestr i at lette sektorens tilpasning til markedskravene , generelt er faldet i god jord .
Man har benyttet lejligheden til at forenkle den pgldende lovgivning og til at tilbyde producentgrupperingerne mere spillerum og mere fleksibilitet , som det jo med rette blev understreget af den sidste taler .
Der er fundet lsninger p forskellige problemer , som der oprindelig var forskellige opfattelser af , men jeg m indrmme , at der stadig er visse ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , som Kommissionen ikke kan bifalde .
Det drejer sig blandt andet om anmodningen om at indfre en midlertidig braklgning , jeg taler s om ndringsforslag to og tretten . Desuden at tilbageholde fyrre procent af sttten , og det vedrrer ndringsforslag tre til ti og tolv , og at forhje sttten til 500 ecu per hektar , og s taler jeg om ndringsforslag t og elleve .
Jeg har begrebet , at visse medlemmer her i Parlamentet gerne vil ge belbene lidt mere , men Kommissionen mener fortsat , at 450 ecu pr. hektar virkelig udgr et ganske passende , jeg vil ikke sige storslet , men alligevel et ganske passende belb .
<P>
ndringsforslag , jeg p den anden side kan acceptere p min kollegas , hr . Fischlers , vegne , er ndringsforslag fire til og med otte vedrrende de srlige foranstaltninger , der skal trffes ved tilbageholdelse af en del af sttten , og ogs ndringsforslagene tre og tolv vedrrende det obligatoriske fradrag af 5 % af sttten , som tilbageholdes til sortsomlgningen .
<P>
Mine damer og herrer , jeg hber , at jeg p denne mde har kunnet vise en passende imdekommenhed p Kommissionens vegne vedrrende bekymringer , som er kommet til udtryk her , men p den anden side beder jeg om forstelse for , at Kommissionen ikke kan acceptere visse andre ndringsforslag .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil kun kort svare den italienske kollega , som satte dette vigtige sprgsml i relation til alkoholisme .
Jeg mener , at alkoholisme virkelig er en risiko , men den er lavest de steder , hvor der er et fornuftigt og moderat vin- eller lforbrug , som modsvarer det pgldende lands traditioner .
Hendes bemrkning er netop et modargument imod enhver centralisme og ethvert ligemageri i Europa .
I f.eks. Bayern drikker man l i moderate mngder -  mavoll  . Derfor kaldes det 1 liters krus , som llet drikkes af , ogs  Ma  .
Jeg vil meget gerne invitere kollegaen til engang at tage med mig til Kloster Andechs , hvor noget af Bayerns bedste l brygges , for at hun kan se , hvor sundt l er for liv og sjl !
<SPEAKER ID=20 NAME="Blot">
Sttten til humleproduceneterne er ndvendig .
De store amerikanske kbmnd har stor indflydelse p situationen p verdensmarkedet .
Markedet er ikke i naturlig balance , og det er erfor ndvendigt at yde sttte til producenterne .
Man kan beklage , at denne sttte er s beskeden i forhold til , hvad der er ndvendigt for at modst det amerikanske pres .
<P>
Kommisionen foreslr fire ndringer : 1 ) differentieret sttte pr. sort styrkes gennem en fast rlig sttte ; 2 ) medlemmer af godkendte producentsammenslutninger kan selv slge alle eller dele af deres produkter uden at blive straffet i form af en reduktion af sttten ; 3 ) producenterne fr mulighed for at foretage en sortsomlgning p permanent basis ; 4 ) 20 % af sttten kan bruges til srlige foranstaltninger .
Sttten faststtes til 450 ecu pr. hektar .
<P>
Vi stemmer for disse forslag , selvom stttebelbet forekommer os utilstrkkeligt .
<P>
Vi stemmer alts for denne betnkning , selvom vi ikke er helt tilfredse .
<SPEAKER ID=21 NAME="Wibe">
Jeg stemmer imod denne betnkning , da jeg mener , at den flles landbrugspolitik br underkastes en grundlggende reform .
Den nuvrende gennemregulerede landbrugspolitik er bureaukratisk , ineffektiv og fordelingspolitisk forkastelig .
Jeg hber , og vil gre alt for , at der kan gennemfres en drastisk reform af landbrugspolitikken i 1999 .
<P>
Efter det foreliggende beslutningsforslag skal der for 1997 bevilges 12 , 5 mio ecu til dkning af udgifter inden for humlesektoren .
Det finder jeg uacceptabelt .
Jeg vil gre en energisk opinionsskabende indsats her i EuropaParlamentet for at f afskaffet det nuvrende syge landbrugsstttesystem .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg siger Dem tak , hr .
Posselt . Jeg er sikker p , at fru Marinucci ikke i sit indlg nskede at polemisere med hverken Dem eller sine kolleger , der stter stor pris p l .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Grnbog om konkurrencepolitikken
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0242 / 97 ) for Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik om grnbog om vertikale begrnsninger i EU ' s konkurrencepolitik ( KOM ( 96 ) 0721 - C4-0053 / 97 ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="Thyssen">
Hr. formand , Det Europiske Fllesskab str for en markedskonomi med fri konkurrence .
Med handlingsprogrammet til gennemfrelse af det indre marked og indfrelsen af euroen vil nationale foranstaltninger og landegrnser definitivt vre sat ud af spillet som konkurrencehindrende , konkurrencebegrnsende eller konkurrenceskadelige instrumenter .
Hensigten med kartelpolitikken har altid vret at fratage andre konkurrenceskadende parter deres retlige dkning , navnlig bestemte aftaler mellem virksomheder .
Sknt nsten alle stter pris p den hidtil frte politik for vertikale aftaler i forskellig henseende , er der ogs almindelig glde over , at grnbogen nu er kommet , og at den solide analyse opfordrer de involverede til at give deres holdning til kende .
Det er tiden af forskellige grunde moden til .
Vi stter ogs pris p denne arbejdsform , hr. kommissr , og blandt andet derfor har vi gjort alt muligt for at formulere vores holdning til grnbogen inden for den af Dem opstillede tidsramme .
Vores holdning er ikke blot udarbejdet ud fra en teoretisk arbejdsramme , men er ogs baseret p mange kontakter inden for omrdet og p et glimrende forhold til Generaldirektorat IV ' s tjenester , og det siger jeg endnu en gang tak for .
<P>
Jeg m imidlertid ogs takke medlemmerne i Parlamentet , for kontakterne til dem har ogs altid vret konstruktive .
Den kendsgerning , hr. formand , at der ikke er stillet ndringsforslag , som gr imod de grundlggende valgmuligheder i betnkningen fra Udvalget om konomi , Valutasprgsml og Industripolitik , viser , at den betnkning har bred opbakning i Parlamentet .
Jeg hber da ogs , hr. kommissr , at De vil tage den begrundelse og den beslutning , vi senere stemmer om sammen , i betragtning .
<P>
Der lber flgende rde trd gennem betnkningen : For det frste slr vi til lyd for , at man holder sig inden for traktatens artikel 85 .
Det skyldes ikke blot , men sandelig ogs , at det er den eneste mde , hvorp politikken kan ajourfres p relativt kort sigt .
<P>
For det andet anmoder vi Kommissionen om at tage den overalt fremsatte anmodning om den strst mulige retssikkerhed specielt alvorlig .
Det er ikke blot en legitim forventning i erhvervslivet . Det er ogs en forudstning for et positivt investeringsklima .
Den , der kender virkeligheden i felten , ved bedre end nogen anden , at vertikale aftaler gr hnd i hnd med store investeringer , hvad det materielle og det relationelle angr .
Bekymringen om retssikkerheden frer mig frem til mit tredje punkt .
Akternes strategi vedrrende markedsandelen betragtes med megen mistro fra erhvervslivets side .
Det er der efter vor mening ogs grund til .
Derfor vor pstand om , at markedsandelsstrategien kun kan forsvares , hvis , og i det omfang , den er absolut ndvendig af hensyn til de politiske ml . Og desuden p betingelse af , at Kommissionen efter drftelse med de berrte sektorer bekendtgr klare retningslinjer .
Men selv da er det i hvert fald for de virksomheder , der ikke findes plidelige statistiske data for , eller hvor det er yderst vanskeligt at fastlgge en klar definition af markedet , en skrmmende lsning .
<P>
For det fjerde er vi tilhngere af en integreret politik , navnlig i forhold til SMV .
Det er ikke nok , og det har vi allerede sagt her mere end n gang , fortsat at bekrfte SMV ' s uvurderlige sociokonomiske vrdi .
Man m ogs drage en SMV-linje p tvrs af alle relevante politiske omrder , og det glder afgjort for konkurrencepolitikken .
I den forbindelse sttter vi Kommissionen helt og fuldt vedrrende en hurtig ikrafttrden af den i januar offentliggjorte nye meddelelse om  bagatelaftaler  .
Desuden anmoder vi Kommissionen om ogs at vre opmrksom p tre konkrete punkter og at drage de politiske flger deraf .
<P>
For det frste m man forst , at horisontale aftaler mellem SMV frem for alt tjener til at styrke deres vertikale markedsposition og deres overlevelse i den stigende konkurrence .
<P>
For det andet er det nskvrdigt , at den srlige konomiske fordel ved tankstationsaftaler og ved lleveranceaftaler er i harmoni med kbsforpligtelserne .
<P>
For det tredje m nsket om mere fleksibilitet ikke uden videre besvares positivet , hvis det frer til , at de strre fleksibilitetsfordele for den ene part betyder et negativt pres p den anden parts mulighed for driftsmssig succes , hvis magtpositionen ikke er ens .
Det kunne blive tilfldet , hvis kbsforpligtelserne i lleveranceaftalerne defineres i form af ltyper i stedet for produkternes mrke .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hermed vil jeg gerne runde mit indlg af . Det var ikke vores hensigt at komme ind p de konkret foreslede muligheder , men alligevel m vi drage bestemte konklusioner i den retning .
Ud over de minimis , som vi alle er enige i , slr Parlamentet til lyd for en videre udvikling af gruppefritagelsessystemet med en acceptabel forgelse af fleksibiliteten og med det bredest mulige anvendelsesomrde .
Med det sidste mener jeg , at vi i princippet nsker at se gruppefritagelsesteknikken anvendt p alle virksomheder i de berrte sektorer , uanset markedsandel .
Det vil sige ; Ingen gr zone for virksomheder mellem ti og tyve procent og ingen udelukkelse af virksomheder over fyrre procent .
I det omfang , en forget fleksibilitet i realiteten forudstter mere tilsyn , kan markedsandelen bruges , men da kun som et proceduremssigt kriterium .
Vi nsker ikke at g videre end til muligheden for at afvise en ex tunc formodning om forenelighed .
<P>
Endelig , hr. formand , og nu slutter jeg , er der sprgsmlet om hurtigere administrative procedurer , og jeg vil naturligvis gerne hre kommissrens reaktion p indholdet i den betnkning .
Tak til formanden , tak til kommissren , og specielt tak til Dem , hr. formand , for det ekstra minut , jeg fik forret af Dem .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr , EU ' s konkurrencepolitik vedrrende vertikale konkurrencebegrnsninger , dvs. i forbindelse med eksklusivaftaler mellem producenter , forhandlere og navnlig med hensyn til eneforhandling , eksklusiv kbsforpligtelse , franchising og enedistribution , er naturligvis krystalliseringspunktet for en pragmatisk eller ogs i modstning hertil en noget akademisk synsvinkel , jeg siger bevidst akademisk synsvinkel , i relation til en liberaliseret konkurrencepolitik .
<P>
I det andet tilflde , og denne liberale tilgang kan vi eller kan jeg kun beklage , fremhver man ganske vist p den ene side frihederne p markedet , men fortier bevidst de reelle forhold p markedet , undertiden ogs til ulempe for arbejdstagerne og forbrugerne , da disse som enkeltaktrer uden net for en stor del str uden reelle muligheder i den konomiske konkurrence med langt strkere aktrer , for ikke at sige monopolindehavere .
Derfor krver vi med hensyn til de vertikale konkurrencebegrnsninger ud over kriteriet om markedsandel ogs generelle bestemmelser , som muliggr en mere global konomisk betragtning af distributionsnet .
<P>
Jeg gr navnlig opmrksom p problemet med de strkere koncentrationer inden for levnedsmiddelleddet , hvorved der opstr nye hindringer for adgangen for markedet af underleverandrer .
Det er ogs beklageligt , at fremgangsmde med markedsandele , som Kommissionen foreslr i lsningsforslag III og IV , ikke udver ret stor tiltrkningskraft p de direkte berrte , heller ikke p reprsentanterne for forbrugernes interesser .
De og vi frygter begge , at netop med hensyn til de vertikale konkurrencebegrnsninger kan markedsandelen i denne forbindelse virkelig kun vanskeligt faststtes p grund af netproblematikken , som i det store og hele udelukker konkurrence mellem mrkerne indbyrdes og skaber hindringer for markedsadgangen .
<P>
Udvidelsen af gruppefritagelsesforordningen til f.eks. at omfatte selektiv distribution og delvis eneforhandling skal gre det muligt for virksomhederne at udforme aftalerne p en fleksibel mde .
Afslutningsvis vil jeg kun lige konstatere , at det fra begyndelsen i hj grad havde vret og er ndvendigt med en social dialog p dette omrde for at inddrage alle berrte overenskomstparter , og dette skal navnlig ske i overensstemmelse med forbrugernes interesser og forbrugerbeskyttelsesorganisationerne .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , en flles konkurrencepolitik og den yderst ndvendige overvgningsindsats , som Kommissionen ver , er vsentlige forudstninger for et fungerende indre marked .
Det er ligeledes ndvendigt , at medlemsstaterne inkorporerer EU-retten bedre , nr de udformer national konkurrencelovgivning .
Kommissionen har imidlertid ogs til opgave at srge for , at vi rder over de bedste konkurrencepolitiske redskaber .
Nu , hvor der skal foretages en revision , vil jeg gerne fremhve betydningen af , at EU-retten er s fleksibel , at den tillader en rimelig grad af national tilpasning , sledes at man fr det bredest mulige flles grundlag .
Blandt andet derfor er jeg skeptisk over for eksakte grnser for markedsandele , da sdanne kan indvirke forskelligt p konkurrencen i forskellige store lande .
<P>
I Sverige indfrte man under den borgerlige regering i 1991-1994 en p det nrmeste tro kopi af EU ' s konkurrencelovgivning suppleret med en gruppefritagelse for kder .
Kommissionens grnbog er en glimrende lejlighed til at revidere gruppefritagelserne og mske give dem en ny definition eller et nyt omfang .
Sm og mellemstore virksomheder skal have mulighed for et frivilligt samarbejde .
Overvgningen af et sdant samarbejde br fokusere p , hvordan det pvirker markedet , idet bindende prissamarbejde og markedsopdeling naturligvis fortsat skal vre forbudt .
<P>
De vertikale aftaler har ofte karakter af langsigtet samarbejde om management , finansiering og uddannelse . De kan derfor vre fornuftige og en nsten ndvendig sttte for mange nye erhvervsdrivende , som ellers ikke ville kunne starte deres egen virksomhed .
Ofte muliggr virksomheder af denne art get konkurrence og mangfoldighed p markedet .
<P>
Kommissionens grnbog er et velkomment dokument , nu hvor der er behov for et virkelighedsnrt og moderne regelst .
Distributionen ndrer sig som flge af nye livsstile og navnlig som resultat af informationsteknologien , som ikke kun skaber nye informationsveje , men ogs nye handelsmnstre .
<P>
Det moderniserede regelst - ja , der er jo ikke tale om et nyt , men om en revision af noget , som i lang tid i overvejende grad har fungeret godt - br vre overskueligt og tage sigte p konkurrenceneutralitet og retssikkerhed samt p at muliggre fortsat udvikling og effektivisering af distributionen .
<P>
Fru Thyssen har gjort et godt stykke arbejde - der er faktisk ikke ret meget at tilfje .
Jeg vil dog benytte lejligheden til at henlede kommissrens opmrksomhed p de mange andre konkurrencebegrnsninger , som handelen er udsat for , eksempelvis de forbud mod lavprisvarehuse , som nu indfres , og mden , hvorp mange lande bruger deres planlgningsmyndigheder til netop at begrnse konkurrencen i distributionsleddet og lgge hindringer i vejen for en forgelse af den .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Wolf">
Hr. formand , mine damer og herrer , der findes i det parlamentariske liv benbart ogs sdan noget som sammentrf af tredje art , nemlig at Grnne og socialister i fllesskab gr ind for en reel frihed p markedet , og liberale siger med liberale argumenter : tja , lad os hellere lade det fortstte ; nr der findes reelle markedsstrukturer af en oligopolistisk art , er det nu engang sdan .
S kan man ikke gre noget . S er det bedre ikke at gre noget .
<P>
Det er netop det centrale .
Vi skal via fleksible bestemmelser opn - mekaniske algoritmer hjlper os ikke videre her , fordi de s omgs - for det frste , at forbrugernes stilling p markedet styrkes , og for det andet , at de mangeartede net af vertikal koncentration og integration behandles p en sdan mde , at der her alligevel er mulighed for en fair konkurrence . I denne henseende har vi brug for europiske bestemmelser , der er fleksible .
For s vidt kan vi sttte det ndringsforslag , som hr . Ettl redegjorde for her .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i sagen om vertikale begrnsninger i konkurrencepolitikken kmper principperne om retssikkerhed , mlrettethed og fleksibilitet om at f forrang .
<P>
Inden for distributionssektoren har sm og mellemstore virksomheder deres egen karakter .
Den lille detailhandler bliver alt for hurtigt offer for for megen liberalisering .
For meget spillerum for vertikale aftaler er heller ikke godt , for s kan detailhandleren blive en bonde i det skakspil , som store distributrer og producenter iscenestter .
<P>
For sm og mellemstore virksomheder er blandt andet retssikkerhedsprincippet af betydning .
Kommissionens Generaldirektorat IV br vise sig som en plidelig myndighed .
I s fald medvirker konkurrencepolitikken til at stimulere investeringer og skabe beskftigelse , uden at det er til ulempe for forbrugeren .
<P>
En ren markedsandelsstrategi er mindre effektiv p det punkt .
Omfanget af det marked , der skal tages i jesyn , varierer fra tilflde til tilflde .
Det drejer sig om at bruge klare kriterier herfor . Ordfrerens lsning med anvendelse af en trskelvrdi skaber en vis klarhed for SMV og garanterer samtidig , at konkurrencen bevares .
Det letter oprettelsen af horisontale net , som kan vre smreolie for en velfungerende , konkurrencedygtig distributionssektor .
<P>
Jeg har et sprgsml til kommissren , hr . Van Miert , om hans syn p lovgivning for fysisk planlgning og bningstider .
Iflge grnbogen er det adgangstrskler .
Som jeg ser det , skal nationale , regionale eller lokale ordninger forblive mulige .
Sociale og religise traditioner , som er grundfstet i samfundene , retfrdiggr en politik med for eksempel at holde butikkerne lukket om sndagen .
Hvile , lejlighed til at besinde sig og slappe af hrer til et menneskes grundlggende behov .
Det gr ikke an at kendetegne lovgivningsrammer , som giver mulighed herfor , som adgangstrskler .
Jeg er spndt p , om hr . Van Miert vil tage denne opfattelse med i sine betragtninger .
<P>
Endelig vil jeg give udtryk for min sttte til ordfrerens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Blot">
Hr. formand , kre kolleger , fru Thyssens betnkning vedrrer Kommissionens grnbog om vertikale begrnsninger i EU ' s konkurrencepolitik .
<P>
Dette emne pvirker navnlig , som det for vrigt ogs nvnes i betnkningens punkt 13 , isr kontrakter om lleverancer og tankstationsaftaler , som hidtil har nydt godt af en fritagelsesordning .
<P>
I henhold til forordning 1984-83 er der sraftaler for disse to sektorer i gruppefritagelserne i forbindelse med aftaler om eneforhandlingsaftaler .
I begge tilflde ved man , at leverandren giver slger en rkke konomiske fordele , og ordfreren anmoder om , at der skabes en slags balance mellem disse fordele og de vrige parters interesser .
<P>
Disse kontrakter er ndvendige for at sikre , at sektorerne kan fungere konomisk , og vished om lovgivningsmssige rammer er naturligvis en forudstning for , at operatrerne kan handle under gode forhold .
<P>
I forordningen defineres disse fordele ikke , og ordfreren begrnser sig til at anmode om , at der indfres en slags balance , men teksten er ikke udtryk for en fjendtlig holdning til sektorvise fritagelser fra bestemmelserne vedrrende markedsandele .
<P>
Det er for vrigt sikkert , at en udifferentieret anvendelse af kriteriet om markedsandele ikke ville svare til markedets struktur . Derfor bifalder jeg navnlig fru Thyssens ndringsforslag nr .
2 om dette aspekt , og ogs ndringsforslag nr . 4 om option 1 og 2 og ndringsforslag nr .
7 .
<P>
Generelt godkender vi de overordnede retningslinjer og stemmer for betnkningen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Lukas">
Hr. formand , mine damer og herrer , der kan i og for sig ikke tilfjes meget til denne klare betnkning .
Jeg vil imidlertid gerne komme ind p et enkelt sprgsml , som hr . Blokland ogs berrte .
Ordfreren kritiserer med rette , at bningstider og foranstaltninger vedrrende fysisk planlgning i grnbogen betegnes som adgangstrskler .
Det drejer sig her om et srdeles flsomt omrde . Spillerummet for regionale politiske lsninger skal absolut bibeholdes her .
Sammenligningen i rapporten fra McKinsey-Global-Institute med udviklingen i USA er ikke overbevisende i denne forbindelse . Forholdene i USA kan ikke overfres til strukturerne i mange europiske lande , som ofte er vokset frem gennem rhundreder .
Forsgene med mere liberale bningstider har undertiden vist , at hverken arbejdsgivere , arbejdstagere eller forbrugere nsker at opgive traditionerne , og at det absolut ikke er resulteret i nogen stigning i omstningen og da slet ikke i nye arbejdspladser .
<P>
En begrnsning af tildelingen af nye erhvervstilladelser af miljpolitiske grunde er en vigtig del af kommunalpolitikken og har til forml at sikre , at byerne udvikler sig harmonisk .
Etableringen af nye supermarkeder i udkanten af mindre byer er ofte resulteret i , at mens der er skabt nye arbejdspladser i byens udkant , er dette ofte sket p bekostning af livet i den indre by og arbejdspladser i centrum .
Det synes derfor at vre hensigtsmssigt at give handelsstanden ret til at deltage i beslutningsprocessen , f.eks. via de valgte byrd , i forbindelse med tildelingen af nye erhvervstilladelser til supermarkeder , og dette kan ikke betegnes som adgangstrskel .
<SPEAKER ID=31 NAME="Van Miert">
Tak , hr. formand , frst vil jeg gerne rette en srlig varm tak til fru Thyssen og ogs lyknske hende med den betnkning , og sandelig ogs alle dem , som har arbejdet med p den , for den viser den usdvanlige grundighed , hvormed hele denne sag blev grebet an og undersgt .
Bortset fra forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet er det desuden ogs en intellektuel fornjelse at kunne omgs hinanden p denne mde og at kunne forhandle om reelt ganske indviklede , men meget vigtige anliggender for en stor del af vort erhvervsliv .
Derfor ville jeg takke fru Thyssen helt specielt , ogs for den ros , hun har givet vore tjenestegrene .
Nr det endelig sker , tager jeg det naturligvis til efterretning med meget stor glde .
<P>
Jeg vil grundlggende gerne sige flgende , men mske frst lige noget med hensyn til en lille stning i grnbogen , som egentlig pilles lidt ud af sammenhngen , nemlig lukketid og alt , der har med det at gre .
Det er ikke Kommissionens hensigt at begynde at beskftige sig med det .
Det er nationale anliggender .
Hvad vi har fastslet , er en tendens i en rkke medlemsstater , og den har vi budt velkommen , men samtidig , det str ogs i grnbogen , har vi sagt : Den slags tendens m naturligvis ikke bringe andre ting , eksempelvis sociale bekymringer , i fare .
Den stning er alts formuleret p afbalanceret vis , og jeg vil sledes ogs gerne bede om , at den lses p den mde , og at man ikke fremdrager t aspekt af den og piller det ud af sammenhngen .
<P>
Konkret drejer det sig i virkeligheden om en meget vigtig sag , for vi taler her om hundredetusindvis , ja millioner af arbejdspladser i Den Europiske Union .
Distributionssektoren , den har alle med at gre , og egentlig drejer det sig her om reglerne for , hvordan man omgs hinanden i den sektor . Hvad man har lov til og ikke har lov til .
Hvor folk misbruger magtpositioner til ulempe for hyppigst sm virksomheder , og hvor de ikke gr det .
Det drejer det sig egentlig om . Og , jeg vil ikke komme ind p selve substansen i problematikken , de vertikale aftaler kan bde vre konkurrencefremmende og konkurrencehindrende , det afhnger af , hvilken sammenhng de forekommer i .
Men jeg vil gerne komme specielt ind p en rkke bemrkninger , som fremsttes i betnkningen , men frst glde mig over den kendsgerning , og indlggene har lige understreget det endnu en gang , at egentlig s godt som alle , der har beskftiget sig med det , placerer sig inden for den analyseramme , som grnbogen afstikker , og desuden glder sig over , at Kommissionen vil tage sagen kritisk i jesyn , og i den forbindelse ogs sprge alle , som har med den at gre , hvad deres mening om sagen er , og at vi s sammen kan n frem til konklusioner efter en ganske lang , men grundig diskussion .
Naturligvis vil visse af de konklusioner vre kontroversielle , det kommer man ikke udenom , men det , vi nsker , er , at de tilpassede regler , p grundlag af den eksisterende artikel 85 , og det har fru Thyssen netop understreget endnu en gang , for vi skal handle inden for traktatens rammer , knytter an til markedsrealiteterne .
For t af de kritikpunkter , som legitimt blev rettet mod den nuvrende politik , som allerede har eksisteret i mere end tredive r , var , at den i nogen grad var overdrevet juridisk . At man bedmmer tingene alt for meget p basis af tekster uden at se p , hvad der reelt foregr p markedet .
Det nsker vi alts nu at gre p meget bedre vis .
I den forbindelse glder jeg mig virkelig over det , De siger i punkt to i forslaget til beslutning , nemlig at placere det inden for rammerne af artikel 85 .
Hvad der s generer mig en lille smule , fru ordfrer , er , at det i punkt femten , tror jeg , benbart foresls , at alle vertikale aftaler skal placeres uden for artikel 85 , mske jeg m bede Dem om at g teksterne igennem endnu en gang , for som jeg lser det , s ser jeg da en lille modstning dr .
Nuvel , det er blot en bemrkning , jeg lige tager med .
Man kan imidlertid udtnke og lancere en ny politik med henblik p faktisk at anvende artikel 85.1 p den vertikale aftale , blandt andet via en forskydning , som jeg allerede nvnte , fra en mere juridisk til em mere konomisk strategi .
I lyset af den begrnsede tid vil jeg gerne komme ind p t af de sandsynligvis mest kritiske punkter , som nok drftes i hele sagen .
Alle er tilhngere af mere fleksibilitet , af at forsge at stte bureaukratiet ud af spillet .
Det vil vi ogs gerne , og vil gerne koncentrere os om de mest betydningsfulde tilflde og samtidig skabe retssikkerhed .
Derfor tror jeg , at bevarelsen af gruppefritagelserne er en god teknik for at kunne bidrage til det , og jeg har forstet , at Parlamentet ogs nsker det .
Vi vil ogs strbe efter , inden for det muliges rammer , at bevare det instrument .
Men det opkaster s sprgsmlet om , fra hvilket jeblik af en vertikal aftale truer med virkelig at bringe uorden i markedsforholdet og modvirke normale konkurrenceforhold .
Jeg ved , det er lidt kunstigt at fastlgge den grnse , men p et eller andet tidspunkt skal det gres .
Men man kan ikke g ud fra , og der har vi forskellig opfattelse , at alt br falde ind under den gruppefritagelse .
Vi mener , at for eksempel nr man taler om en markedsandel p 40 % - og det er allerede en hel del , hvem har en markedsandel p 40 % ?
Det er der ikke mange virksomheder , som har - at det s er ndvendigt at se p sagen individuelt , s hurtigt som muligt , det er vi enige om , men at man nok lige skal tage den slags situationer lidt mere kritisk i jesyn .
Det er hensigten .
<P>
S har vi det problem , at hvis man accepterer det princip - jeg ved , at der hersker forskellige meninger derom - hvordan skaber man s samtidig tilstrkkelig retssikkerhed alligevel .
Jeg er klar over , at vi dr oplever en vis modstning .
Men vi skal vlge en effektiv politik , som fortsat gr det muligt for os i situationer , hvor specielt de sm virksomheder risikerer at blive ofre , at gribe ind p effektiv vis og ikke via en alt for kompliceret procedure for at fjerne fordelen ved gruppefritagelse .
Derfor har jeg indtil videre en vis tendens til at sige : For de strre tilfldes vedkommende , hvor man indtager en virkelig betydningsfuld markedsposition , og dr har vi , for at sige det endnu en gang , som indikation angivet 40 % , dr er det ndvendigt , dr er der virkelig behov for at se nrmere p sagen .
<P>
Men s , det er jeg enig med Dem i , fru Thyssen , forhbentlig kan vi gre det p effektiv , hurtig vis , og det vil jeg gerne understrege , det har De ogs gjort i Deres betnkning , s har vi behov for flere folk for at kunne gre det .
Vi kan ikke sidde og kigge p en konkurrencepolitik i gevaldig udvikling i alle sektorer og udfre det arbejde med samme antal personer .
Det gr naturligvis ikke .
Men jeg er Dem meget taknemlig for , at De ogs har taget det punkt med i Deres betnkning . Jeg hber , at Budgetudvalget her i Parlamentet vil lse det nje og drage de ndvendige konklusioner af det .
<P>
Jeg tror , jeg lngst har overskredet min taletid .
Det er jeg virkelig ked af , for fru Thyssen har berrt en rkke andre aspekter i betnkningen , og det med rette , og jeg foreslr at fortstte dialogen med Dem selv og de medlemmer af udvalget , som er specielt interesseret i det .
S kan vi naturligvis tale videre om det punkt , De tager op i Deres betnkning , for at oplyse Dem om , hvad konklusionerne bliver , de reaktioner , vi har modtaget , som nu i praksis alle er modtaget .
Jeg str gerne til Deres disposition for efter sommerferien at komme p besg p et tidspunkt , hvor udvalget nsker det , s vi kan fortstte en uddybende drftelse af disse anliggender .
Endnu en gang tak og tillykke .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemningen .
<SPEAKER ID=33 NAME="Jensen, Kirsten">
De danske socialdemokrater har i dag stemt ja til betnkningen af Thyssen , men nej til enkelte dele af betnkningen .
EU ' s konkurrencepolitik har som ml at fremme konkurrencen og markedsintegrationen .
Vertikale begrnsninger kan pvirke begge dele bde positivt og negativt .
De danske socialdemokrater er imod en generel fritagelse af selektiv distribution fra konkurrencereglernes anvendelse .
Derfor stemmer vi imod betnkningens pkt . 12 .
<P>
De danske socialdemokrater vil ikke rose Kommissionen for lsningsforslag I i grnbogen .
Vi mener ikke , lsningsforslaget i tilstrkkelig grad imdekommer den kritik , der er rejst af den gldende ordning for vertikale begrnsninger . Betnkningens pkt .
14 roser Kommissionen for lsningsforslag I . Derfor stemmer vi imod pkt .
14 . De danske socialdemokrater er imod at indfre et kriterium , som er baseret p markedsandele for at vurdere , hvorvidt fritagelse for anvendelse af konkurrencereglerne er i orden .
Det er en usikker metode at anvende markedsandele i beregningen , fordi resultatet vil blive forskelligt , afhngigt af hvordan metoden anvendes .
<SPEAKER ID=34 NAME="Lindqvist">
Kommissionens grnbog er et debatoplg , som skitserer forskellige alternativer .
Det endelige forslag br indeholde regler , der gr det muligt for levnedsmiddelkder som ICA at fortstte deres virksomhed uden forringelser .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Rumniens , Tjekkiets og Ungarns deltagelse i programmer p omrderne for erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0248 / 97 ) af Leperre-Verrier for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier om forslag til Rdets afgrelse om
<P>
I.Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Rumniens deltagelse i Fllesskabets programmer p erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse ( KOM ( 97 ) 0014 - C4-0161 / 97-97 / 0021 ( CNS ) ) II .
Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Tjekkiets deltagelse i Fllesskabets programmer p omrderne for erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse ( KOM ( 97 ) 0013 - C4-0162 / 97-97 / 0024 ( CNS ) ) III . Fllesskabets holdning i Associeringsrdet vedrrende Ungarns deltagelse i Fllesskabets programmer p omrderne for erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse ( KOM ( 97 ) 0012 - C4-0163 / 97-97 / 0018 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Leperre-Verrier">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i denne mdeperiode har vi isr beskftiget os med udvidelsen .
Vi vil her til formiddag afslutte med en mere praktisk velse , nemlig vort Parlaments udtalelse om deltagelse af visse central- og steuropiske lande , nemlig Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Rumnien , i Fllesskabets programmer p omrderne erhvervsuddannelse , ungdomsanliggender og uddannelse .
<P>
I denne frtiltrdelsestid drejer det sig alts om det frste skridt , mske et meget lille , men meget symbolsk skridt i retning af at udvise vilje til denne bning .
Efter undertegnelsen i 1996 af tillgsprotokollerne med de fem lande i Central- og steuropa har associeringsrdene prciseret vilkrene for disse landes deltagelse i fllesskabsprogrammerne .
De har udtrykt nske om at gre ' uddannelse og ungdom ' til det frste led i denne kde af flles aktioner .
Det bifalder vi , for uddannelse er et af de vigtigste elementer , nr befolkningerne skal nrme sig hinanden .
Der har for vrigt allerede vret gennemfrt udvekslinger p dette omrde , for de tre berrte programmer kan sttte aktioner , der ogs omfatter disse lande .
TEMPUS-programmet , der blev ivrksat i 1990 inden for rammerne af PHARE , har skabt grundlaget for et samarbejde p universitetsplan .
<P>
I henhold til denne aftale kan Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Rumnien deltage i samtlige aktioner under disse tre programmer .
For at vre sttteberettigede skal de foreslede aktioner dog omfatte et minimum af partnere i Den Europiske Union .
<P>
Hvis disse tre lande skal tilknyttes opflgningen af deres egen deltagelse i programmet , skal de indfre de ndvendige nationale strukturer .
P det finansielle plan skal de berrte lande bidrage til disse programmers budget ( de ndvendige bevillinger for 1997 er der allerede indget forpligtelser for ) , men de har mulighed for at bruge op til maksimalt 10 % , nemlig PHARE-tildelingen .
Endelig skal det bemrkes , at det stttebelb , som disse stater modtager , ikke m overstige deres eget konomiske bidrag .
<P>
Der er med andre ord tale om en aftale indget mellem ligevrdige partnere og ikke en bistandsaftale .
Det er et vigtigt element , for de pgldende lande har undertiden flt sig som bistandsmodtagere i deres forhold til Den Europiske Union .
Betingelserne for Ungarns , Den Tjekkiske Republiks og Rumniens deltagelse synes nu opfyldt ; disse lande har givet udtryk for deres hensigt og har fundet de ndvendige midler .
<P>
Der er stadig tre sprgsml tilbage .
For det frste har situationen ndret sig siden underskrivelsen af hensigtserklringen . Jeg kan endog sige , at de blandede resultater - for ikke lige ud at sige nederlaget - fra regeringskonferencen har bremset udvidelsesproceduren , siden jeg blev udnvnt til ordfrer .
P samme mde synes det valg , som de pgldende lande har truffet i denne frste forhandlingsfase , en smule arbitrrt , hr. kommissr .
<P>
For det andet skal man mske stte sprgsmlstegn ved den valgte metode .
At knytte landene i Central- og steuropa til os er bestemt positivt .
Men vi skal ogs have midlerne til det !
Budgettet for Socrates-programmet er sledes notorisk utilstrkkeligt .
Vi skal derfor vk fra det hykleri , der handler om med store armsving at annoncere associeringsaftaler samtidig med , at vi fastfryser de ndvendige budgetstigninger ...
<P>
I den sammenhng m vi hindre , at den frustration , som mange unge i Unionen fler , fordi de er ude af stand til at deltage i aktionerne under dette program p grund af manglende midler , breder sig til de unge i de andre lande .
For s er medicinen vrre end sygdommen !
<P>
Mit tredje sprgsml vedrrer de tre lande og deres behov inden for uddannelse .
Hvordan sikrer vi , at disse programmer tilpasses deres uddannelsessystem og styrker brns og unges rettigheder , der ikke altid respekteres ?
<P>
Disse forskellige sprgsml har prget vort arbejde . De har frt til , at Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier har vedtaget en rkke ndringsforslag efter udtalelse fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Budgetudvalget .
Jeg vil gerne takke fru Glaese og kollegerne i Budgetudvalget for deres bidrag .
<P>
Disse ndringsforslag er kun vejledende , det ved vi godt , men jeg vil gerne hre kommissrens holdning , dels til ndvendigheden af at ge budgettet for Socrates-programmet og dels til den mde , som disse programmers aktioner i de tre lande vil blive evalueret p .
<P>
Hr. kommissr , De kan sikkert forst , at de svar , som vi fr , bliver afgrende for denne proces ' videre forlb , dels for andre lande ( i dag taler man om Cypern , Polen og Slovakiet ) , men ogs for andre programmer .
Vi er mske nok foregangsmnd i dag , men det betyder ikke , at vi ndvendigvis skal starte forfra og f de samme problemer hver gang !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr , den forhandling , vi frer i dag , ligger nsten helt og holdent i forlngelse af Agenda 2000 og tvinger os absolut til allerede nu at fremskynde denne eller hin foranstaltning .
De central- og steuropiske landes , Ungarns , Rumniens og Den Tjekkiske Republiks deltagelse i EU ' s uddannelsesprogrammer udgr et vigtigt strukturelt skridt mod en intensivering af forbindelserne eller en forberedelse af tiltrdelsen af EU .
<P>
En socialt ansvarlig udvidelse mod st skal fra begyndelsen fremme uddannelsesprogrammerne . Det er alfa og omega .
Det kan man ikke understrege tit nok .
Dette krver ogs , at midlerne til programmerne SOCRATES , LEONARDO eller  Ungdom for Europa  er tilstrkkelige og trovrdige . Her er der ikke noget at diskutere om .
I den forbindelse skal EU eller Rdet , og det vil jeg her gerne lige understrege , omsider opfylde alle formelle betingelser , og det er hidtil ikke sket .
<P>
Programmernes udformning er ogs af vsentlig betydning .
Programaktiviteter til forbedring af kendskabet til fremmedsprog , dvs. st-vest-dialogen ved anvendelse af de nuvrende officielle EU-sprog , som Kommissionen faststter i sine forslag til gennemfrelse af uddannelsesprogrammerne , br og skal fremskyndes og fremmes .
I den henseende skal vi fremvise mange flere visioner , og vi kunne frigive og udnytte mange flere ressourcer i de central- og steuropiske lande og i EU , hvis man ud over de officielle sprog ogs medtog sprogene i de fremtidige medlemslande i denne dialog , isr da disse allerede til dels har karakter af at vre et regionalsprog i EU og holdes i live af mindretal .
Dette er i vrigt et krav fra Udvalget om Sociale Anliggender og Beskftigelse .
<P>
En global integrationsforstelse , f.eks. over for mindre udbredte sprog , krver eksempelvis ogs , at man tager hensyn til sprog som f.eks. romani , sigjnernes sprog , som tales i mange EU-lande .
Endelig ville dette ogs vre et bidrag til at fremme relevansen af lidet udbredte sprog med henblik p at bevare den europiske kulturelle mangfoldighed , en grundlggende forudstning for Europas ndelige kompetitivitet p lang sigt .
Man m ikke kun se udvidelsen mod st ud fra en konomisk synsvinkel , da de central- og steuropiske landes integration i EU ' s uddannelsesprogrammer er en vsentlig del af strategien i forbindelse med udvidelsen mod st .
Sprogene og de kulturelle aspekter generelt indgr som en vsentlig del af en demokratisk og social integration og er mindst lige s vigtige som alle konomiske aspekter .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Elchlepp">
Hr. formand , hr. kommissr , udveksling er til enhver tid det bedste til at opbygge og holde sammen p Europa , og derfor glder min gruppe sig over , at man har planer om at lade Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Rumnien deltage som ligevrdige partnere i Fllesskabets uddannelsesprogrammer .
Vi hber meget , at ogs Polen og andre meget snart f mulighed for at deltage .
<P>
Jeg glder mig over , at uddannelsesomrdet s at sige indtager en pionerfunktion som led i strategien med gradvis at gre de central- og steuropiske lande fortrolige med Unionen .
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykkeligt understrege , at man ikke m undervurdere den atmosfrisk-politiske betydning af en sdan udveksling blandt unge for de steuropiske staters varige venskabelige sameksistens med Vest og omvendt .
Europa er stadig fuld af frygt og fordomme , som skal nedbrydes .
<P>
Men disse programmer br ogs yde et kolossalt bidrag til disse staters konomiske og uddannelsesmssige integration i Den Europiske Union p grundlag af skolepartnerskaber og virksomhedspartnerskaber .
Her finder der en gte overfrsel af viden sted , som ikke m undervurderes .
<P>
Jeg m dog ogs tilfje to kritiske bemrkninger her : Vi kan i dag i forbindelse med SOCRATES konstatere en socialpolitisk skvhed .
Dette skal vi snart tage op i forbindelse med revisionen af programmerne .
Vi skal flge programmet kritisk op . Vi skal i forbindelse med optagelsen af nye deltagere ogs kritisk undersge , om man virkelig inddrager brede befolkningslag i programmet , for at det ikke kun er de nye overklasser i disse lande - som for lngst har fet rd til denne mobilitet - der gr brug af dette program .
<P>
Og afslutningsvis vil jeg gerne gentage den kritik , der allerede er fremsat : SOCRATES er hbls underfinansieret .
SOCRATES , de europiske uddannelsesprogrammers flagskib , sejler for jeblikket med slappe sejl .
Jeg advarer imod flgende : Hvis der ikke tilvejebringes en tilstrkkelig finansiering , falder udvekslingsaktiviteterne mellem de vesteuropiske lande , uden at der virkelig er nye impulser til udvekslingen med Central- og steuropa .
Jeg beder indtrngende Rdet om at overveje at omfordele midlerne og heller ikke at undtage strukturfondene med henblik p i vsentlig grad at forhje midlerne til SOCRATES og andre udvekslingsprogrammer p uddannelsesomrdet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg kan helt og holdent tilslutte mig det , hr .
Elchlepp sagde . Vor sttte til denne betnkning var faktisk i udvalget indtil det sidste omstridt , for ikke at sige , at vi faktisk var p nippet til at forkaste den .
Ikke fordi den var drligt udarbejdet af ordfreren , tvrtimod er betnkningen god .
Ikke fordi vi nsker at ngte Ungarn , Tjekkiet og Rumnien adgang til de europiske uddannelsesprogrammer . Vrvl !
Ikke fordi vi ikke synes om associeringsrdenes beslutninger . Nej , tvrtimod !
Vi glder os over denne frste etape i udvidelsesprocessen , som uddannelsesprogrammerne udgr .
<P>
Vi nsker faktisk at sende et politisk signal med en opfordring til de nvnte lande . Netop ogs til Rumnien , fordi dette land jo i onsdags ikke blev nvnt udtrykkeligt i Agenda 2000 .
Vi er klar over betydningen af deltagelsen i fllesskabsprogrammerne , hvis de virkelig bliver effektive , hvis der derved virkelig opstr mobilitet , hvis sproguddannelse og uddannelsessamarbejde virkelig intensiveres .
Men netop dette truer med blot af vre en deklamation , en tom klich . Ikke andet end tomme ord , ikke andet end en politisk gestus , som i sidste instans ender i skuffelse og frustration .
<P>
Anvendelsesomrdet af en fond , der allerede nu har fet tildelt alt for f midler , kan man ganske vist udvide , men det bliver en boomerang for de nuvrende 15 EU-stater .
For allerede nu er skuffelsen stor blandt mange unge i vore medlemsstater .
Netop vi som medlemmer modtager hver uge klager over , at behrigt indsendte programforslag er blevet forkastet p grund af manglende midler .
Dette vil ikke kun ligeledes fre til frustration i de nye lande , men ogs i hj grad forvrre den finansielle situation i de nuvrende 15 EU-stater .
<P>
Alt i alt vil der forsteligt nok hos begge parter opst mere frustration end lyst .
Parlamentet har gentagne gange gjort opmrksom p dette og krvet den ndvendige forhjelse af midlerne , ikke mindst p initiativ af vor formand i Det Europiske Folkepartis Gruppe , fru Pack .
Resultatet er kendt .
Siger vi nu nej til denne udvidelse , ligger sorteper uforsteligt nok hos Parlamentet .
Sdan burde det ikke vre !
<P>
Vi kan nu - men det gr vi ikke - anvende disse tre stater som gidsel for at lgge pres p Kommissionen og Rdet . Programmerne skal st bne for de central- og steuropiske lande .
Men de skal ogs have den ndvendige finansielle fundering . Det kompromis , der blev fundet i sidste jeblik , fr os ved gud ikke til at juble .
Men det giver os dog mulighed for at n frem til en positiv bedmmelse under forudstning af , at der som bebudet finder en forhjelse af midlerne sted .
For at blive forstet rigtigt er dette ingen anmodning og heller intet nske stilet til Rdet , men derimod en forudstning , som skal vre opfyldt , for at Parlamentet kan sttte disse tre landes deltagelse .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Boogerd-Quaak">
Hr. formand , kre kolleger , da jeg for tre r siden var ordfrer for LEONARDO , var jeg meget glad for at f bnet det program for en rkke associerede lande i st , p Malta og Cypern .
Allerede dengang talte man om , at budgetterne til LEONARDO , SOCRATES og Ungdom for Europa var til den lave side .
<P>
Fra Parlamentets side har man altid strbt efter at forhje midlerne til disse tre programmer , og det har altid vret Rdet , som ikke ville vre med .
Mange medlemmer har ogs allerede nvnt det her til formiddag : Disse programmer vil kunne spille en yderst vigtig rolle isr med henblik p Agenda 2000 .
<P>
Men jeg gr Dem ogs opmrksom p - og det har ordfreren vret inde p med rette og p yderst god vis - at vi ikke hele tiden kan tilfje ting til programmerne og lade lande deltage i programmer , som allerede er overtegnet ti gange .
Det er allerede yderst frustrerende for borgerne i Europa , at man yder et stort arbejde for at kunne deltage i et program for siden at mtte hre , at man ganske vist har et glimrende program , men af budgetmssige grunde ikke kan deltage .
Jeg kan forsikre Dem om , at hvis det ogs gr sdan med ansgerlandene og med de lande , som nu kommer til at samarbejde med os i frste omgang , at man s absolut ikke vil fatte noget af det Europa , vi prsenterer .
Hvis man skal til at yde rigtig meget arbejde , ogs i de lande , for at kunne deltage i et program og i sidste ende ikke kan deltage af budgetmssige grunde , s udsender vi et helt forkert signal .
<P>
Jeg ved , at der blandt andet er ydet uhyre meget arbejde med hensyn til SOCRATES for efterflgende at f forget budgettet igen .
Det samme burde faktisk glde for LEONARDO , og hvis vi ikke kan tage de ndvendige skridt nu , s skal de tages under budgettet , og s skal isr Kommissionen holde ryggen rank over for Rdet .
Det slr jeg til lyd for i dag .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , mine kolleger har jo allerede sagt , hvad det drejer sig om i dag .
Vi har givet vort ord p at opfylde det , som vi som Europa-Parlament foreslog ved forelggelsen af programmerne , nemlig den helt normale bning for de central- og steuropiske lande .
<P>
Vi som medlemmer af Europa-Parlamentet foreslog dette , ikke Rdet , ikke Kommissionen !
Vi str ved vort ord .
Rdet taler om det , men det str ikke ved sit ord .
For hvis det gjorde dette , skulle det give os penge til sagen .
Det giver os ingen penge .
Vi har udarbejdet dette program til 12 stater . Vi skal nu bne det , sandsynligvis over for indtil 25 .
Det er vi ikke i stand til , hr. formand ! Det er problemet .
Problemet bestr nu i , at vi p samme tid forhandler med Rdet om en forhjelse af midlerne .
Rdet meddelte os for 14 dage siden , at det kun vil bevilge 25 mio mere til de kommende to r .
Vi krvede 100 mio mere til de kommende to r .
Egentlig havde vi behov for 163 mio til de kommende to r for blot at opfylde det , der er indeholdt i ERASMUS-delen .
Der er jo ogs mange andre ting , f.eks. skolepartnerskaberne , videreuddannelsen - alt dette dkkes overhovedet ikke af disse f midler .
Nu skal vi flge Rdets smukke ord , udvide dette , uden at vi har penge til rdighed .
Jeg ved ikke , hvordan vi skal gre det .
Det er ren snydeemballage .
Den , der kender eventyret  Kejserens nye klder  , m sige , at denne kejser er ngen !
Derfor har vi virkelig brug for flere penge .
<P>
Der er n ting , jeg gerne vil minde om : Rdet er s uforskammet , at det i dette jeblik ogs med en uopsttelig forhandling opfordrer os til at udvide disse programmer til at omfatte Cypern .
Vi skal i september ogs meget hurtigt medtage Cypern .
Jeg ngter at gre dette , og jeg hber , at Budgetudvalget , hr . Samland , sammen med os er imod , at vi accepterer denne uopsttelige forhandling .
Jeg kan kun sige til Rdet : Det ville vre uopstteligt , at det omsider giver os midlerne til , at vi kan udfre denne opgave .
<P>
Det er alt sammen bluff !
Det , som Rdet gr her , er en gestus , men en gestus uden nogen som helst effektive foranstaltninger .
Den koster ikke Rdet andet end smukke ord !
Det er uanstndigt ! Det vil jeg ikke deltage i !
Jeg gr ind for en bning af disse programmer , men ogs jeg gr ind for , at vi ikke skaber mere frustration dr , end der allerede findes i vore lande .
Hr. formand , jeg hber , at vi forflger dette i de kommende uger og mneder p samme mde ...
<P>
Det er rettet mod Rdet , som tager os som gidsel og forventer af os , at vi tager de central- og steuropiske lande som gidsel .
Det gr vi ikke !
Vi nsker at give det tilbage til Rdet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Vaz da Silva">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er med rette , at ordfreren , fru Leperre-Verrier , og andre kolleger , i srdeleshed fru Doris Pack , som har spillet en ledende rolle i hele denne proces , har fastholdt det standpunkt , at Parlamentets tilslutning til de foreliggende forslag er betinget af , at SOCRATES-programmets budget forhjes .
<P>
Det m betnkes , at en drlig start p samarbejdet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse kan f skbnesvangre flger for udvidelsens succes , idet disse omrder er en afgrende forudstning for , at de vrige omrder kan integreres harmonisk , hvilket alle med en proeuropisk holdning nsker .
Og hvis SOCRATESprogrammets budget ikke forhjes med mindst 100 mio ECU , vil udvidelsen med de mellem- og steuropiske lande f langt flere negative end positive virkninger .
Som jeg understregede i forgrs , er det uacceptabelt , at Rdet med den ene hnd vedtager programmer og med den anden hnd trkker de finansielle midler hertil tilbage .
<P>
Jeg skal ikke udbrede mig yderligere om dette , men blot benytte lejligheden til at understrege , at et af formlene med SOCRATES-programmet er at forbedre fremmedsprogsindlringen , hvilket er en afgrende faktor for at skabe gensidig forstelse mellem de nuvrende femten medlemslande og ansgerlandene .
Sprogundervisning og mere generelt en virkelig europisk sprogpolitik m omgende sttes p dagsordenen i de forskellige institutioner .
Et s fundamentalt sprgsml , bde for bevarelsen af identiteterne og normaliseringen af den tvrnationale kommunikation og for de europiske institutioners effektive funktionsmde , kan ikke overlades til nogle enkelte udfarende medlemsstater , som kan fle sig fristet til at omdanne sine interesser til velerhvervede rettigheder p baggrund af manglen p en flles politisk ramme .
<P>
Det er endvidere tvingende ndvendigt , at der sker en koordinering mellem de instanser , der beskftiger sig med sprgsmlet om en europisk sprogpolitik , svel inden for som uden for institutionerne .
Forhbentlig fr Kulturudvalget plads i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om sprogpolitik , som er nedsat med en af Parlamentets nstformnd som formand .
Endelig hber jeg , at der p konferencen om  Sprogkonstellationen i Europa  , der i nrmeste fremtid afholdes i Luxembourg , kommer engagerede indlg fra alle de EUgeneraldirektorater , der beskftiger sig med problemet , sledes at vi snarest fr etableret en europisk sprogpolitik baseret p bred konsensus og solide videnskabelige , politiske og funktionelle kriterier .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="von Habsburg">
Hr. formand , efter fru Packs pragtfulde tordentale kan jeg egentlig kun lige sige , at jeg stttede det fuldt ud .
For hun satte netop fingeren p det mme punkt - de strste demagoger hos os i Den Europiske Union er damerne og herrerne i Rdet !
De er mest ansvarlige for den situation , vi befinder os i , ikke kun p grund af strukturen , som jo allerede tit , ogs p det udenrigspolitiske omrde , har bragt os i umulige situationer , men ogs p grund af , at Rdet aldrig gr sig tanker om , hvad det gr , og s giver os et eller andet , som vi ikke kan gennemfre .
<P>
Der er to ting , som jeg gerne vil sige vedrrende dette program .
For det frste : Nr man engang har fet presset pengene ud af Rdet , skal man vre opmrksom p , at der er store forskelle mellem disse stater .
Jeg har gang p gang det indtryk - jeg kommer jo meget omkring dr - at disse stater ganske enkelt alle skres over n kam .
Det er forkert !
Man skal ogs se p disse landes historie , fortid , deres undervisningssystem for at kunne foretage den ndvendige tilpasning .
For det andet : Jeg vil gerne tilslutte mig det portugisiske medlem , der talte fr mig : det er ndvendigt , at vi lgger srdeles stor vgt p sprogundervisningen .
I det mindste gjorde jeg i Ungarn og i Rumnien overalt de samme erfaringer : Af sprog lrer man kun engelsk , undertiden ogs fransk .
I fremtiden vil der vre en strm af engelsktalende mennesker , det krver erhvervslivet .
Vi m ikke glemme , at kommunismen jo har frarvet disse unge mennesker sproget .
Vi skal srge for , at de lrer sprog , som gr en fremtid mulig for dem .
Her vil jeg gerne i frste rkke nvne spansk og portugisisk . For det er vore partnere .
Jeg vil ogs gerne tilfje : Man sttter det ganske vist , men man synes ikke om det !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , om f mneder vil vi have beskftigelsestopmdet i Luxembourg , og netop dr m det vigtigste sprgsml vre at srge for beskftigelse .
Jeg mener , at uddannelse er det vsentligste grundlag i denne henseende .
Nr vi nu i forbindelse med Agenda 2000 taler om 11 nye lande , skal vi frst begynde med uddannelsesomrdet .
Det er i disse lande absolut ndvendigt at gre sig forstelig , ikke kun at diskutere med hinanden p ekspertniveau , men at komme i snak generelt ud over virksomheds- , skoleog universitetsniveau .
Efter min opfattelse har uddannelsesprogrammerne allerede opnet fremragende resultater og kan opn endnu mere i fremtiden .
<P>
Vi ved , at livslang uddannelse fremover vil f en endnu strre betydning .
Det er vigtigt , at man foruden den faglige kompetence ogs formidler en social kompetence og egenkompetence til menneskene .
<SPEAKER ID=45 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med en hjertelig tak til fru Leperre-Verrier for sin betnkning og ogs for den positive indstilling , som gr hnd i hnd med den .
Jeg vil ogs umiddelbart sige til Dem , at alle de indlg , der er kommet p baggrund af utilfredshed med de finansielle midler , de finansielle midlers ringe strrelse , har jeg ikke blot forstelse for , men deler jeg ogs fuldt ud .
Jeg mener , at harmen er berettiget , og at nu , hvor vi efterhnden er kommet i en situation forud for tiltrdelsen , br den slags elementer efterhnden f strre betydning . At der ogs vil opst strre pres for at udvide den slags aktioner og ogs for at tilvejebringe de ndvendige finansielle midler dertil .
I vrigt vil jeg allerede nu sige , at Kommissionen ikke har accepteret Rdets holdning .
Min kollega , fru Cresson , har gjort klart , at Kommissionen ikke deler den holdning , Rdet har indtaget i sagen .
Det belb , De har citeret , vil nok ikke kunne opns denne gang , men lad os hbe , at Kommissionen sammen med Parlamentet vil strbe efter at f flere midler til rdighed .
<P>
Mine damer og herrer , De har fastslet , at Kommissionen efter alle de r , for vi har jo allerede arbejdet med det i fire r , og Parlamentet har ogs allerede presset p for det , nu er s vidt , at vi kan g videre med tre lande .
De ved , at det haster . For hvis vi ikke gr det nu , udsttes sagen igen , og det ville bestemt ogs vre et meget drligt politisk signal i jeblikket , som vanskeligt kan forklares for folk i de lande , som banker p for at blive medlemmer .
Det er derfor , jeg p Kommissionens og kollegernes vegne siger tak for , at Parlamentet p trods af sin voldsomme kritik af midlernes omfang , p trods af kritikken af visse elementer , alligevel er parat til at medvirke nu .
<P>
Med hensyn til et par bemrkninger , som med rette er fremsat , i vrigt ogs af ordfreren , fru Leperre-Verrier , vil jeg gerne sige , at jeg har forstelse for det forslag , hun har stillet om at oprette en slags comit de pilotage , men at vi finder , at det mske ikke er ndvendigt at gre det .
Der findes allerede for mange udvalg . De ved , at vi forsger at begrnse tilvksten i alle mulige udvalg noget .
Men vi tager den id , ordfreren har fremsat , meget alvorligt , at disse programmer skal kontrolleres ordentligt .
Jeg tror , fru Leperre-Verrier , men det kan jeg ogs komme nrmere ind p bilateralt , hvis De nsker det , at Kommissionen har forudset en rkke foranstaltninger i s henseende .
Alts mener jeg , at vi egentlig kan imdekomme Deres bekymring uden ndvendigvis at oprette et forretningsudvalg .
<P>
Man har ogs talt om sprogene , og det er Dem nok bekendt , hvor meget jeg ogs personlig stter pris p , at de sprog , vi arbejder p , er de officielle sprog , og at de altid respekteres ordentligt .
Jeg kan sledes udmrket forst det , nr nogen blandt Dem henviser til det punkt og siger : Hr lige , lad os ikke glemme ngstelsen for de sprog , som folk er vant til at arbejde p og tale , som de dyrker deres kultur p .
P den anden side tror jeg , at vi i frste omgang , s lnge de berrte kandidater endnu ikke er medlemmer af Den Europiske Union , skal holde os til den spilleregel , at vi arbejder p de nu eksisterende elleve officielle sprog .
<P>
Jeg vil lade det vre nok med det og bede om undskyldning for den kendsgerning , at visse andre aspekter , som med rette er blevet berrt , p grund af den begrnsede tid , vi har til rdighed , ikke har vret behandlet .
Endnu en gang tak for Deres positive holdning til alligevel at vre med til at sttte denne sag p trods af den begrundede kritik , jeg konstaterer her i Parlamentet , og som jeg kan forsikre Dem om for strstedelens vedkommende deles af Kommissionen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FI" NAME="Ryynnen">
Kommissionen har netop meddelt , at der vil blive indledt tiltrdelsesforhandlinger med Ungarn og Tjekkiet ; Rumnien , som indgr som det tredje land i den beslutning , som nu behandles , vil bestemt komme med senere .
<P>
Ved forberedelsen til medlemsskabet er der brug for mange forskellige slags samarbejde og sttte .
Uddannelsessttte og muligheden for at deltage i det flles uddannelses- og ungdomsprogram er afgjort de vigtigste mder til at bist ansgerlandene i forberedelsen og at sttte dem i deres udvikling .
Derfor br Rdets beslutning om at bne Socrates- og Leonardo-programmet samt programmet Ungdom for Europa for tredjelande uden videre hilses velkommen og bifaldes .
<P>
Finansieringen bliver dog fortsat et problem i denne fase , navnlig nr det glder Socrates-programmet .
Parlamentet har med et stort flertal vedtaget en yderligere bevilling p 100 mio ecu til Socrates-programmet netop ogs i betragtning af programmets store betydning for ansgerlandene .
Programmets forlngelse med denne yderligere bevilling br godkendes .
Landene i Central- og steuropa kan bruge deres egen finansieringsbidrag til betaling til PHARE , sledes at sagen i den henseende er i orden .
<P>
Rdet m nu foretage den rigtige prioritering .
Den forndne udvidelse af Socrates-programmet er kun en lille sag , nr man ser p budgettet som helhed , men det er en vigtig sag for Europas ungdom i svel de nuvrende som de fremtidige medlemsstater .
Vi kan ikke tillade os at skuffe de unge ved at skrotte et vellykket program og ved p forhnd at fratage sttteyderne mulighederne for den interaktion , som br udvikles .
<P>
Jeg anser det for vigtigt , at de central- og steuropiske lande i disse programmer str i jvnbyrdige partnerskabsforhold til de nuvrende medlemsstater , og at der sledes ikke er tale om bistandsforhold .
<P>
Jeg hber , at disse programmer kan bidrage til udviklingen af uddannelsesprogrammer med henblik p at klare informationsteknologiens udfordringer og til at forbedre de unges levevilkr .
Hvert land har egentlig brug for sit eget program , som kan danne rammerne for virkeliggrelsen af mlene .
Aktiviteterne i den europiske uddannelsesfond , som har sde i Torino , br styrkes .
<P>
Jeg sttter ordfreren i hans krav om , at programmets komit br gennemfre en njagtige analyse af de indledte aktiviteter og deres indvirkninger p udviklingen af uddannelsessystemerne svel som navnlig de unges situation .
Det er en stor og vigtig udfordring og derfor m foranstaltningerne ogs vre mlrettede og effektive .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de tre forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<CHAPTER ID=6>
Udvikling og strukturinterventioner i Frankrig for ml 1- og 2-regioner
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0203 / 97 ) af Castagnde for Udvalget om Regionalpolitik om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Frankrig for ml-1 og 2-regioner ( C4-0038 / 96 - C4-0039 / 96 - C4-0040 / 96 - C4-0041 / 96 - C4-0042 / 96 - C4-0043 / 96 - C4-0044 / 96 - C4-0045 / 96 - C4-0046 / 96 - C40023 / 97 ) .
<P>
Hr . Castagnde har ordet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Castagnde">
Hr. formand , kre kolleger , denne betnkning om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Frankrig er en ny lejlighed til at understrege Fllesskabets interventioners betydning for den konomiske og sociale samhrighed .
Generelt kan Frankrig betragtes som et rigt land i Unionen .
Men der er store udviklingsmssige forskellige mellem de 26 regioner .
I Paris-omrdet er BNP pr. indbygger 165 % af Fllesskabets gennemsnit , men det er en anden fransk region , Gouadeloupe , der af Kommissionen er klassificeret som den fattigste region i Unionen .
<P>
Frankrig er for vrigt srdelse berrt af nedgangen i visse industriaktiviteter , mens en stor del af landet betr af landbrugsjord med en srbar konomi .
Generelt er arbejdslsheden foruroligende .
<P>
Fllesskabets interventioner har i vid udstrkning i de seneste r bidraget til at mindske eller rette op p disse misforhold .
Frankrig har modtaget megen sttte over strukturfondene , omtrent 10 % af alle bevillinger i perioden 1994-1999 .
Seks regioner - de fire oversiske territorier , fransk Hainaut og Korsika - modtager bidrag under ml 1 ; tyve af de toogtyve regioner i Frankrig modtager sttte under ml 2 ; nitten regioner nyder godt af interventioner til fordel for tilbagestende landbrugsomrder .
Hertil skal lgges aktioner under de horisontale ml og EFinitiativprogrammer .
<P>
Uden at g i detaljer kan jeg sige , at det er klart , at disse interventioner har spillet en afgrende rolle for , at de oversiske territoriers isolation er blevet brudt , for at virkningerne af industriens tilbagegang i det nordlige og stlige Frankrig er blevet afbdet , og for at der er skabt nyt liv i mange landbrugsomrder .
Denne stort set positive indsats har dog ikke vret beskyttet mod visse af Fllesskabets fejl og mangler , og den indhstede erfaring kan pege p mulige nye programlgninger for de kommende r .
<P>
Vedrrende fejlene og manglerne ved den eksisterende interventionsform skal navnlig nvnes den forsinkede gennemfrelse af Fllesskabets bevillinger , de komplekse , stive procedurer , visse tvetydigheder , som pvirker gennemfrelsen af additionalitetsprincippet og mangler i evalueringen af aktionerne , navnlig for s vidt angr nettojobskabelse .
<P>
For s vidt angr lsningsmuligheder , er der isr nogle , der interesserer de franske myndigheder .
Her sigtes der isr imod den ndvendige uddybelse af partnerskabet , som for Frankrigs tilflde br fre til en strre grad af deltagelse fra alle lokale aktrers side - regioner , men ogs lokale myndigheder , konomiske og sociale aktrer osv. i defineringen og gennemfrelsen af regionalpolitikken .
<P>
Andre retningslinjer angr mere direkte Fllesskabets myndigheder og br drftes inden for rammerne af de bne overvejelser om Agenda 2000 .
I den sammenhng bifalder vi projektet om strre geografisk koncentration af visse fllesskabsinterventioner til fordel for de mindst gunstigt stillede regioner .
Her tnker jeg for eksempel p de yderste randomrder i Frankrig .
<P>
Vi synes ligeledes godt om tanken om en styrkelse af interventionerne til fordel for byomrder i vanskeligheder , dog p under forudstning af , at disse ikke gres betinget af et kriterium om et bestemt BNP pr. indbygger .
Arbejdslshed og udelukkelse rammer ikke kun de fattigste regioner .
Samhrighedsindsatsen m ikke kun vre regional , den skal ogs have et socialt ml .
Fllesskabets aktion kan og skal vre et godt eksempel , ogs i vore store byomrder .
<P>
Til gengld beklager vi , at Kommissionen tilsyneladende ikke sttter tanken om en bred geografisk fordeling af midlerne til fordel for beskftigelsen , som fortsat er forbundet med et horisontalt ml .
Vi mener , at aktioner for beskftigelsen er mere effektive , hvis de er s lokale som muligt , hvis der skabes plads for de lokale aktrers indsats og ansvar .
<P>
Til sidst vil vi ppege , at det er vigtigt p EU-plan at sikre en stor indsats for den konomiske og sociale samhrighed .
Det er takket vre strukturfondene , at Europa kan vise , at det ikke kun er et rum for frihandel , men ogs et rum for solidaritet .
<P>
Vi glder os flgelig over at konstatere , at Agenda 2000 sigter mod at uddybe samhrighedspolitikken , hvilket er til fordel for udvidelsen .
Vi m dog stadig sikre , at den legitime sttte til nye medlemmer ikke er til skade for den ndvendige indsats for samhrighed i Unionen , sledes som denne eksisterer i dag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Lindeperg">
Hr. formand , jeg vil frst takke min kollega , hr . Bernard Castagnde , fordi han har vret s lydhr over for andre i udarbejdelsen af sin betnkning .
Han har efter drftelser i udvalget accepteret alle mine ndringsforslag , som jeg prsenterede p min gruppes vegne .
De er vedtaget i udvalget , og vi er derfor fuldt ud tilfredse med betnkningen , sledes som den foreligger i dag .
<P>
I denne diskussion vil jeg njes med at erindre om de hovedpunkter , vi har fundet det vigtigt at understrege .
Alle ved , at vi str ved en korsvej i regionalpolitikken .
Betnkningerne om strukturunterventionerne i medlemsstaterne er derfor at srlig interesse .
Her i Parlamentet , hvor vi alle er bevidste om vigtigheden af social samhrighed , styres vi at nsket om at se den fungere bedre og med strre gennemsigtighed og effektivitet .
<P>
Vi har derfor tendens til at lgge vgten p manglerne og vanskelighederne for bedre at kunne udbedre dem .
Der er naturligvis hovedformlet med denne form for betnkning , men det er ogs ndvendigt at erindre om de positive aspekter ved regionalpolitikken ; hr . Castagnde har netop nvnt det i sit indlg .
Positive aspekter , for s vidt angr indvirkningen p den sociale og konomiske samhrighed , vkst , uddannelse , beskftigelse , men ogs udformningen af en global , sammenhngende vision om en ligevgtig udvikling af de regioner , der har flles problemer .
<P>
Strukturpolitikkerne sikrer en overordnet samhrighed , som sigter mod at opfylde de ml , der er defineret i fllesskab - beskftigelse , respekt for miljet osv. og de virker som en lftestang for lokale initiativer .
Det er vigtigt at nvne , og jeg glder mig over , at det ogs gres i denne betnkning , for ellers giver vi efter for argumenterne fra de stadig flere i Frankrig , som nsker , at sttten skal gres til et nationalt anliggende .
De sttter sig p underudnyttelsen af midlerne og antyder , at finansieringskredslbet - Paris-Bruxelles-regionerne - er meget kompliceret , og at det ville vre s meget enklere , hvis hver enkelt stat selv finansierede sin sttte til regionerne direkte .
P den mde ville vi skulle sige farvel til en af de politikker , der bedst gr det muligt for borgerne at lre den europiske id at kende .
Denne vildledning skal vi bekmpe , nvne de positive aspekter og sge at stille forslag til forbedringer , som det ogs gres i betnkningen .
<P>
Underudnyttelsen af midlerne er bestemt et reelt problem , men i stedet for forhastet at konkludere , at der er for mange midler til at dkke behovet , skulle man hellere se , hvad det er , der danner grus i maskineriet .
Man har i hj grad understreget de komplekse procedurer , og det skal jeg ikke dvle ved .
Men i stedet for at sklde ud over det bureaukratiet i Bruxelles , skulle man s ikke feje for egen dr ?
Den overdrevne centralisering i Frankrig , SGAR ' s og prfekternes meget stramme styre , hvilket ofte frer til en marginalisering af de lokale myndigheder og andre lokale aktrer , er alt dette ikke de hovedansvarlige forhold ?
Utilstrkkelige informationer , mangel p gennemsigtighed i valg og udvlgelse af sager , demokratisk underskud p alle niveauer i beslutningsprocessen , vanskeligheder med at finde mulige samfinansieringspartnere , det er alt sammen bremser for en rimelig anvendelse af de europiske midler .
<P>
Hvad skal man sige om de overdrevent tunge , langsommelige konomiske kredslb , nr man ved , at den franske stats budget fungerer som administrativt knudepunkt og generelt ikke har srlig travlt med at f midlerne sendt ud til endebrugeren , hvilket ofte stter sidstnvnte i farlige situationer .
Disse situationer er blandt andet vanskelige for virksomheder i den tredje sektor , som ikke rder over tilstrkkelige midler selv .
Derfor og p grund af vanskeligheden ved at finde samfinansiering er denne sektor i den sociale konomi nsten udelukket fra adgang til strukturmidler , og det er virkelig en skam sledes at berve sig selv deres viden om uddannelse og jobskabelse .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg glder mig over denne ligevgtige betnkning , der bestemt understreger Kommissionens ansvar , men som ogs peger p den franske stats og administrations ansvar , for det er meget strre i de forhold , vi har fet beskrevet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Decourrire">
Hr. formand , hr. kommissr , vore kolleger har p forbilledlig vis fremlagt udviklingsproblemerne og strukturinterventionerne i Frankrig for ml 1- og 2-regioner , og midlerne til at rette op p denne situation .
Jeg takker ogs fru Lindeperg , som netop har beskrevet de problemer , der er sregne for Frankrig , navnlig p grund af den centralistiske stat .
<P>
Jeg vil gerne komme med to bemrkninger .
For det frste har undersgelsen af strukturinterventionerne i Frankrig og navnlig af de forskellige ansvarlige p regionalt plan vist , at systemet p nogle omrder ikke fungerer korrekt , at det er stift , og at der forekommer forsinkelser i forbruget af Fllesskabets bevillinger , som De ved , at vi har s hrdt brug for i de omrder i Frankrig , der er sttteberettigede under ml 1 og 2 .
<P>
To eksempler viser dette .
De strenge kriterier , der anvendes p SMV og SMI , og som medfrer , at mange projekter , der ville kunne skabe et stort antal nye job , ikke er sttteberettigede .
Vi har ligeledes noteret os de problemer , som initiativtagere til projekter har med at overholde additionalitetsprincippet , og det er et omrde , jeg for vrigt Kommissionen beder om at overveje og stille forslag til .
Endelig vil jeg erindre om , at omfanget af Fllesskabets sttte efter 1999 efter al sandsynlighed at dmme bliver betinget af , hvor mange bevillinger der er indget forpligtelser for pr . 31. december 1999 .
<P>
Den anden bemrkning er , at man inden for rammerne af debatten om den decentraliserede forvaltning af strukturfondene , som indledes med Agenda 2000 , som jeg ogs bad om i udvalget , br finde nogle administrative rammer for aktioner under strukturfondene , nr der tildeles midler til omrder , som ikke har en egen administration eller selvstndige budgetbefjelser .
<P>
Med disse bemrkninger vil jeg gre opmrksom p to punkter , hvor betnkningen er en smule svag .
Dels i forbindelse med tilknyttelsen mellem parlamentsmedlemmer , der er valgt i den berrte region , og tilsyns- og evalueringsudvalgene .
Ogs svag , for s vidt angr fremtiden .
Jeg synes , vi skal krve en overgangsperiode for de omrder , der for indevrende er sttteberettigede til strukturfondsmidler , og som ikke er det efter 1999 .
I den sammenhng har Kommissionen givet os nogle forklaringer , og kommissren har p et mde , som jeg deltog i , forklaret , at overgangen til tiden efter ml 1-midlerne vil ske i henhold til en tidsplan , som jeg finder meget interessant .
<P>
Ud over de to punkter , som PPE-Gruppen nsker at stille ndringsforslag til p plenarforsamlingen , glder det os , at man endelig opfordrer de kompetente myndigheder til at markere Europas deltagelse gennem plakater , skilte , husstandsomdelte brochurer om sttte fra Unionen , hvilket vil skabe en tttere kontakt til borgerne .
Nr man i dag ser de midler , som strukturfondene fr tildelt , og det store antal projekter , kan man se , at omtale af disse projekter samtidig skal vre omtale af Europa for at bevidstgre borgerne om , at alle projekterne finansieres af Unionen .
Vi stemmer for betnkningen af Castagnde .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Scarbonchi">
Hr. formand , hr . Santer , formanden for Europa-Kommissionen , sagde helt tydeligt den 16. juli i forbindelse med prsentationen af Agenda 2000 , at kriterierne for sttteberettigelse under ml 1 vil blive anvendt helt stringent i 1999 p grund af udvidelsen af Den Europiske Union med nye medlemmer .
Denne omfordeling af den europiske bistand vil helt sikkert ske p bekostning af de regioner , der i dag modtager sttte , heriblandt Korsika .
<P>
Denne udtalelse har skabt uro og forvirring p en  , der str over for alvorlige strukturelle og konomiske problemer , og som er tt knyttet til Europa .
Ganske vist vil reduktionen af de europiske bevillinger ske gradvist mellem 2002 og 2004 .
Ganske vist bliver de to nuvrende budgetposter for ml 1 ikke pvirket heraf , det vil sige kampen mod arbejdslshed og sttte til regioner i industriel eller landbrugsmssig tilbagegang .
Og ganske vist er der en vej til fremtiden med begrebet landdistrikt under det kommende ml 2 .
<P>
Men i stedet for at kmpe en bestemt hderlig kamp i bagtropperne , burde der tages fremadrettede initiativer for endeligt at tage hensyn til den uligevgt og de indlysende handicap , som findes i Europas -omrder ; det kan ske med en uddybning af ernes status , isr hvis der er tale om er i Middelhavet , hvis institutionelle anerkendelse blev en kendsgerning p topmdet i Amsterdam den 16. juni .
<P>
Der er inden for disse rammer , at vi fremover skal se fremtiden for de strukturelle , konomiske og sociale bnd mellem Korsika og Den Europiske Union .
P et tidspunkt , hvor Korsika ser ud til at vgne af sit voldelige , konomisk opslidende mareridt , har den mere end nogensinde fr brug for Unionen til at sttte sin udvikling , lige som man ikke kan forestille sig et Europa uden Korsika , der er en ngleregion for Unionens middelhavspolitik .
<SPEAKER ID=53 NAME="Van Miert">
Hr. formand , jeg vil frst gerne lyknske ordfreren , hr . Bernard Castagnde med den betnkning , hvori Europa-Parlamentet behandler udviklingsproblematik og strukturinterventioner i Frankrig .
<P>
Betnkningen gr sig bestemt fortjent ved , og det gr det vedfjede forslag til beslutning i vrigt ogs , at opmrksomheden rettes mod de franske regioners specifikke problemer .
Det drejer sig her om regioner , som lider under deres fjerne beliggenhed s som de oversiske departementer eller under deres insulre beliggenhed , s som Korsika . Regioner , som m kmpe med problemer , fordi godt halvtreds arbejdsmarkedsomrder er hrdt ramt at industriel tilbagegang , og endelig ogs landomrder , som trues af affolkning .
<P>
Ogs Kommissionen er overbevist om , at disse regioner m kmpe hrdt med disse specifikke handicaps , som der ogs skal tages fat p .
Derfor har den siden 1989 bestrbt sig p at tage hjde for denne problematik i de kombinerede programlgningsdokumenter og i programmerne inden for rammerne af fllessskabsinitiativerne .
Hvad nu bistand under strukturfondsinterventionerne angr , vil jeg gerne hurtigt sige noget om fire punkter .
<P>
Allerfrst henviser ordfreren til , at overfrsel af bevillinger via de nationale myndigheder til modtagerne stadig for ofte forlber for langsommeligt .
I forslaget til beslutning siges , at denne langsommelighed afskrkker den gennemfrende part og bringer programmernes glatte forlb i fare .
En rkke indlg har bestemt ogs ppeget det . Jeg kan bekrfte denne konstatering .
Overfrsel af bevillinger fra Paris til regionerne varer gennemgende fire til seks mneder , og i den seneste tid har vi nok set en vis forbedring , men det ser ud til , at artikel 21 i forordningen vedrrende strukturfondskoordineringen , som forudser en frist p hjst tre mneder , stadig ikke overholdes .
Kommissionen vil bestemt ppege det over for den franske regering og anmode den om at trffe foranstaltninger til at fremskynde overfrslen af europiske bevillinger .
Derefter henvises der ogs til problemet med flytning af virksomheder mellem forskellige medlemsstater , men ogs mellem regioner i medlemsstater , og det er et problem , som efterhnden faktisk bliver strre .
Jeg fr regelmssigt klager for eksempel fra Tyskland og fra Vesttyskland , hvor virksomheder lokket af sttte i de Neue Bundeslnder i s fald slr sig ned et begrnset antal kilometer lngere vk .
Det samme problem forekommer i Belgien , hvor virksomheder flytter fra den ene region til den anden , og hvor man s formoder , at det ogs har at gre med den regionale sttte , der mtte gives dr .
I Frankrig forekommer det ogs , og vi oplever naturligvis fnomenet  grnseoverskridelse  .
I vrigt anmodede Rdet ( industriministrene ) under sit sidste mde Kommissionen om at se lidt nrmere p det .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi er i gang med det , ogs ud fra perspektivet regionalfonde og den nationale regionale sttte , der m ydes , for i det mindste at tilstrbe at fremstte ideer til undgelse af de unormale virkninger .
<P>
I vrigt m man naturligvis acceptere regionalpolitikkens logik , det vil sige , at man hjlper regioner , som har handicaps , enten via strukturfondene eller via nationale budgetmidler . Den logik m man naturligvis acceptere .
Og det kan naturligvis fre til , at bestemte virksomheder flytter fra det ene sted til det andet , bortset fra den iboende konomiske logik , som fr virksomheder til naturligt at koncentrere deres aktiviteter .
<P>
Det tredje punkt , jeg gerne vil sige noget om , er de ekstremt rigide principper , som afgr , om der kan ydes sttte eller ej .
Men frst vil jeg ppege , at disse principper for de forskellige fonde og for de seks ml er fastlagt med undertiden specielt stor njagtighed i strukturfondsforordningerne .
Og at Kommissionen flgelig er forpligtet til at overvge , at disse principper respekteres .
Nr Rdet plgger os denne rigiditet , kan Kommissionen naturligvis vanskeligt unddrage sig den .
<P>
P den anden side fastlgger de nationale myndigheder bestemmelser for gennemfrelsen af strukturfondene , hvorved der ofte indfres regler , som er endnu mere restriktive end dem , som findes i de globale programdokumenter .
P den mde opstr naturligvis det indtryk , at det drejer sig om fllesskabslangsommelighed , mens den yderligere langsommelighed , om jeg s m sige , faktisk skabes p stedet .
<P>
Vi m s se , ogs med henblik p den fortsatte diskussion , vi kommer til at fre inden for rammerne af dokument 2000 , hvad mere der kan gres dr .
Jeg ved , at min kollega , fru Wulf-Mathies , er specielt opmrksom p denne problematik , og hun str bestemt til Deres rdighed for yderligere diskussioner .
<P>
Jeg vil s gerne slutte med det sidste punkt , og det vedrrer ydelse af strukturfondssttte efter 1999 .
Jeg har allerede henvist til det dokument , formanden i Kommissionen , hr . Santer , har tilbudt i denne uge .
Jeg tror , som de fleste talere har antydet , at det drejer sig om en afbalanceret strategi , hvor vi nsker at bevare regionalpolitikkens hovedindhold , ogs mulighederne for indgriben , men nsker at koncentrere tingene bedre ; alts at reducere antallet af ml , og at vi ogs nsker at gre noget ved det bureaukrati , som gr hnd i hnd med det , og en rkke andre ting .
Men jeg er overbevist om , at De fortsat vil vie mange timer til forhandlingen om dokumentet , blandt andet ud fra synspunktet strukturfonde og regionalsttte .
Det m vist vre nok for i dag , hr. formand .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Blot">
I betnkningen insisteres der p at ge bevillingerne til forskellige sektorer .
Det glder vi os over , samtidig med at vi beklager , at Frankrig forholdsmssigt og globalt modtager mindre sttte pr. indbygger end de fleste andre medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
Vi mener , at bistanden til landdistrikter br styrkes og ges for igen at skabe liv i disse omrder .
Befolkningskoncentrationen i byomrder er bestemt ikke god for livskvaliteten .
De moderne kommunikationsteknologier gr det for vrigt muligt at bevare og udvikle konomiske aktiviteter i landdistrikter i langt hjere grad end i det forgangne rhundrede .
<P>
Jeg bebrejder ordfreren , at han ikke alene overser disse forhold , men at han nsker at give endnu flere midler til byomrder i fremtiden .
Byomrder i krise fortjener sttte , men jeg gentager , at vi m undg at koncentrere befolkningerne i disse omrder .
<P>
Jeg afholder mig af denne grund fra at stemme , samtidig med at jeg bifalder de gede bevillinger .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Jeg er valgt i en ml 2- region og kan kun tilslutte mig de grundlggende overvejelser i hr . Castagndes betnkning om udviklingsproblemer og strukturinterventioner i Frankrig for ml 1- og 2-regioner i Frankrig .
Jeg stemmer derfor for denne beslutning .
<P>
Jeg er personligt ofte blevet konfronteret med de konkrete problemer med at gennemfre strukturfondene i min region ssom mangel p information og gennemsigtighed , tunge , komplekse procedurer osv .
<P>
I lyset af mine lokale erfaringer glder jeg mig over at konstatere , at man i denne beslutning understreger den afgrende rolle , som den flles regionale politik kan spille for at gre borgerne fortrolige med den europiske tanke .
I den henseende synes jeg , vi skal sikre , at der gres tydeligt opmrksom p det bidrag , som Fllesskabet kommer med til gennemfrelsen af de enkelte projekter .
<P>
Jeg tilslutter mig i vrigt tanken om i hjere grad at sttte de regioner , der er berrt af kraftige industrielle omvltninger , som fr dramatiske flger for beskftigelsen .
Jeg vil her lgge srlig vgt p vbenindustrien , som min region er srdeles afhngig af .
<P>
Jeg nsker ligeledes , at sttte fra strukturfondene fremover ikke frer til virksomhedsflytninger mellem medlemsstaterne eller de forskellige regioner i samme medlemsstat , hvilket er i klar modstrid med de ml , der er med den flles regionalpolitik .
<P>
Endelig tilslutter jeg mig helt de ndringsforslag , som hr . Francis Decourrire p vegne af PPE-Gruppen har fremsat , isr om , at parlamentsmedlemmerne fra de berrte regioner skal knyttes til de forskellige faser i beslutningsprocessen : tilsyn , evaluering og samordning .
<P>
Den Europiske Unions regionalpolitik er et redskab og en ndvendig sttte , som det er ndvendigt at forbedre .
Jeg er overbevist om , at denne beslutning er et bidrag hertil .
<SPEAKER ID=57 NAME="Wibe">
Uden p nogen mde at stte sprgsmlstegn ved hans objektivitet finder vi det principielt betnkeligt , at Parlamentets ordfrer kommer fra samme land som det , der modtager den sttte , der skal evalueres .
Parlamentet br af principielle grunde altid tilstrbe at udpege en ordfrer , der ikke p nogen mde har en interesse i det sprgsml , som skal behandles .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=7>
Bistand til Armenien , Georgien og eventuelt Tadsjikistan
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0212 / 97 ) af Kittelmann for Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser om forslag til Rdets afgrelse om ekstraordinr finansiel bistand til Armenien , Georgien og eventuelt Tadsjikistan ( KOM ( 97 ) 0024 - C4-0099 / 97-97 / 0028 ( CNS ) ) .
<P>
Hr . Kittelmann har ordet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Kittelmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , der hersker ingen tvivl om vor vilje til at yde staterne i Central- og steuropa enhver mulig form for finansiel bistand .
Associeringsaftalerne med Georgien og Armenien skal - og det er formlet med den ekstraordinre bistand , som Kommissionen ptnker at yde - funderes finansielt .
<P>
Vi ved , at trods den konomiske desorientering , som skyldtes stblokkens oplsning - det glemmes dog tit , at det allerede tidligere forholdt sig sledes - har de pgldende stater p mange omrder tilvejebragt forbavsende gode konomiske betingelser .
Ved siden af de konomiske problemer opstr der dog gang p gang indenrigspolitiske problemer - hvilket ogs er tilfldet i Georgien og Armenien - som har en negativ indflydelse p infrastrukturen .
Det er gldeligt , omend kun relativt gldeligt , at mange af disse problemer kunne lses i Armenien og Georgien .
<P>
For at modtage finansiel bistand skal modtagerlandene p deres side opfylde visse betingelser .
For det frste aftalen med de internationale finansmyndigheder , navnlig IMF , om ydelse af ln .
Det er vigtigt , at det resterende finansielle behov derp kan dkkes via bistand fra EU .
Armenien indledte i 1994 stabiliseringsforanstaltninger og strukturreformer .
Inflationen og budgetunderskuddet kunne reduceres gennem en streng og konsekvent budgetpolitik .
Georgien opnede en relativ stabilisering af konomien samt en kontinuerlig og stabil prispolitik .
Ogs her kan der iagttages tydelige fremskridt .
Derfor sttter Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelse Kommissionens foranstaltninger .
Den Europiske Union skal efter vor opfattelse yde yderligere bidrag .
<P>
Desvrre kan man p nuvrende tidspunkt i Tadsjikistan ikke registrere en lignende udvikling som i Georgien og Armenien . Tadsjikistan har frst for nylig indledt konomiske stabiliseringsforanstaltninger .
Her er forhandlingerne med de internationale finansieringsinstitutter endnu ikke afsluttet .
Derfor br man efter vor opfattelse foretrkke en adskillelse af den finansielle bistand til Armenien og Georgien p den ene side og Tadsjikistan p den anden side .
Men der kan fra vor side ikke herske tvivl om , at der principielt kan og skal ydes bistand , s snart de ndvendige forudstninger herfor er til stede .
<P>
Med de midler , som Rdet og Europa-Parlamentet skal stille til rdighed , kan Georgien og Armenien ikke blot reducere rentebyrden til den ekstraordinre finansielle bistand , men ogs anvende disse midler til afdrag p ln .
Vi beder derfor om sttte til betnkningen og de stillede ndringsforslag .
Budgetudvalgets formand har imidlertid bedt mig som ordfrer om , at vi behandler betnkningen i dag p grundlag af artikel 131 , men endnu ikke stemmer om den , da Budgetudvalget - jeg ved ikke , om formanden for Budgetudvalget er i salen - kort vil begrunde dette .
Hvis sagen krver det , br man kun modsige et Budgetudvalg , hvis der er srlige argumenter , der taler for det .
Sdanne kan jeg ikke se .
Jeg tilslutter mig Budgetudvalgets anmodning og vil s gerne bede Dem om Deres sttte .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg er ordfrer for udtalelsen fra Budgeudvalget , men da formanden nsker ordet , vil jeg naturligvis give ham det fr mig .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr .
Fabre-Aubrespy , jeg vil give hr . Samland ordet , nr det tilkommer ham i henhold til forretningsordenen .
Nu opfordrer jeg Dem til at tage ordet som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=62 NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , der er tidspunkter , hvor reglerne skal vige pladsen for hflighed og belevenhed .
Det var derfor , at jeg stillede mit forslag .
Hvis forhandlingen skal finde sted , skal den naturligvis finde sted , og afstemningen kommer s bagefter .
<P>
Budgetudvalget har enstemmigt udtalt sig positivt om hr . Kittelmanns betnkning , idet et medlem dog afholdt sig fra at stemme .
Hr . Kittelmann har netop p fortrffelig vis fortalt om grundene til denne ekstraordinre finansielle bistand til Armenien , Georgien og eventuelt Tadsjikistan .
<P>
Budgetudvalget har i sin udtalelse , der er bilagt betnkningen , stillet to ndringsforslag ; det ene sigter mod , at finansielle bestemmelser opfres i retsakter , som det er gldende praksis , det andet , at der er tale om en ekstraordinr kombination mellem lnekomponenten og tilskudskomponenten .
Det er netop i denne sammenhng , at jeg nsker ordet .
Denne fremgangsmde skal vre en undtagelse og m ikke komme til at danne prcedens .
<P>
Budgetudvalget har nsten enstemmigt , som jeg sagde , stttet tanken om denne kombination , samtidig med at det understreger , at der er tale om en ekstraordinr situation , under hensyntagen til , at det lgger srdeles stor vgt p sit forhold til de berrte lande .
Det nvnte ordfreren for vrigt ogs .
<P>
Vedrrende de sprgsml , der er stillet til Kommissionen i udtalelsen , har Budgetudvalget i det store og hele fet positive svar , isr angende finansieringen af de 95 mio ecu .
<P>
Det var , hr. formand , hvad jeg havde at sige p vegne af Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , mske fr jeg s ogs de minutter fra de rede herrer !
Mine damer og herrer , som stadig holder ud her . Vi lader , som om standby-bistand virkelig er en gte bistand .
I praksis forholder det sig sledes , at landene stttes for at blive betalingsdygtige for IMF , men deres gldsproblem lses ikke med standby .
I forbindelse med EU-ln udlnes der penge fra de private banker p gunstige vilkr . Garanterne er derfor de europiske skatteydere .
Modtagerlandene skal imidlertid betale pengene tilbage til de private banker . Det betyder , at disse lande ved hjlp af EU fr gld hos private banker .
<P>
Dette kalder vi sttte til konomiske reformer i disse lande !
Jeg mener , at det er et problem , som vi principielt br tage fat p .
I det hele taget finder jeg det godt , at betnkningen udsttes , fordi der s ogs ville vre mulighed for , at Tadsjikistan ikke muligvis , men derimod temmelig sikkert er blandt dem , og det af den grund , at vi skal sende signaler .
Tadsjikistan har gjort et kolossalt fremskridt mod fred , hvilket ingen havde forventet , og jeg mener , at vi br sende signaler i denne retning og ikke udelukke Tadsjikistan .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
rede medlemmer , iflge artikel 19 i forretningsordenen er det formandens opgave at lede Parlamentets arbejde .
Jeg gr mig ingen illusioner , det er en kortvarig befjelse , som desuden altid er underlagt medlemmernes strenge overvgning .
Men i dag er jeg begyndt at gre brug af denne befjelse for at n til en afslutning p denne forhandling , og nu gr jeg det ved at give ordet til hr. van der Waal , som - s vidt jeg har forstet - kommer med sit sidste indlg i denne valgperiode .
Jeg vil gerne sige til Dem , at vi har sat overordentlig stor pris p Deres bidrag til det , som er det grundlggende i vores institution , nemlig den demokratiske sameksistens , og i dag vil jeg gre brug af min befjelse , hr. van der Waal , og overlade Dem hammeren og give Dem tilladelse til at anvende den taletid , De mtte nske .
De har ordet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Waal">
Hr. formand , hjertelig tak for denne genersitet .
Vi m alle sammen gre med vores tid . Jeg stter srlig pris p , at De her til formiddag giver mig lejlighed til i et vist omfang at overskride de to minutter , som jeg officielt burde have fet .
Jeg gr det ogs med stor fornjelse , fordi jeg fr lov til at gre det foranlediget af den betnkning af min hjtrede kollega , hr . Kittelman , han lige har prsenteret .
<P>
Ved behandlingen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med Georgien og Armenien tidligere i r udtalte vi hb om , at intensiveringen af forbindelserne med de transkaukasiske republikker ville stimulere de konomiske og politiske reformer i disse lande .
Det nu foreliggende forslag fra Kommissionen om at yde finansiel bistand til Armenien , Georgien og om muligt ogs til Tadsjikistan kan ogs vre en impuls for reformerne .
Den finansielle bistand tilsigter jo at hjlpe de berrte lande med at opfylde deres betalingsforpligtelser .
<P>
Bde Kommissionen og hr . Kittelmann henviser til de katastrofale flger for de tidligere sovjetrepublikker af Sovjetunionens oplsning .
Sammenbruddet i den sovjetiske konomi resulterede i , at betalings- og handelsstrmmene gik i st , at produktionen faldt , at man kom bagud med betalinger og at der opstod hyperinflation .
Desuden bragte indenlandske konflikter og jordsklvet i Armenien i 1988 infrastrukturen i uorden .
P den baggrund er forslaget om at tilbyde Armenien og Georgien ekstraordinr finansiel bistand fuldstndig berettiget .
<P>
Desuagtet fremsttes der med rette en rkke randbemrkninger til Kommissionens forslag i Kittelmann-betnkningen .
For det frste skal der skelnes mellem Armenien og Georgien p den ene side og Tadsjikistan p den anden side .
Armenien og Georgien har i de forlbne r vist at ville gre noget alvorligt ved en reform af deres konomi .
Ved hjlp af ambitise stabiliseringsprogrammer er det lykkedes for dem at reducere deres monetre og budgetmssige problemer betydeligt .
Tadsjikistan har frst for kort tid siden pbegyndt konomiske stabiliseringsforanstaltninger .
<P>
Endnu mere betydningsfuldt er det , at Den Internationale Valutafond allerede har indget standby-arrangementer med Armenien og Georgien , mens forhandlingerne med Tadsjikistan endnu ikke er afsluttet .
Desuden kan Tadsjikistan stadig ikke love , at det vil opfylde sine betalingsforpligtelser over for Unionen .
Det ville da ogs skabe en forkert prcedens allerede nu at optage Tadsjikistan som potentiel stttemodtager i forslaget om ekstraordinr finansiel bistand .
Det skal der trffes en srskilt beslutning om , nr landet opfylder betingelserne .
<P>
En anden randbemrkning til Kommissionens forslag vedrrer tilskudskomponenten i pakken .
Forslaget om at yde bistand til et belb af 170 millioner ecu i ln med lang lbetid med en tilskudskomponent p 50 millioner ecu lser kun til dels de berrte landes gldsproblemer .
Desuden er sprgsmlet , om problemerne gribes ordentligt an ved igen at begynde at yde ln .
Det gr det snarere vanskeligere end lettere for Armenien og Georgien at sanere deres gldsbyrde .
Vi er da ogs enige med hr . Kittelman i , at den finansielle bistand i videst muligt omfang skal gives i form af tilskud .
<P>
ECOFIN-Rdet har indarbejdet en vsentlig del af de nvnte punkter i den principbeslutning , man tog i februar om den finansielle bistand .
Det bifalder vi .
Det skal understreges , at det drejer sig om  ekstraordinr  finansiel bistand . Kort sagt : En undtagelse , som ikke uden videre gres over for andre lande .
Netop p grund af den ekstraordinre karakter skal Rdet og Kommissionen vre opmrksom p evalueringen af de resultater , som opns via den finansielle bistand .
For Tadsjikistans vedkommende kommer der utvivlsomt et srskilt forslag fra Kommissionen til sin tid .
<P>
Hr. formand , endnu en gang hjertelig tak for den tid , jeg har fet lov at tage til dette sidste indlg .
Det er et srligt jeblik for mig , ikke blot fordi det er det allersidste tema , som behandles fr sommerferien , men ogs fordi det er det sidste indlg , jeg fr lov til at komme med .
Jeg takker Dem hjerteligt .
Jeg siger ogs hjertelig tak til prsidiet , til medlemmerne og til alle Parlamentets tjenestegrene for alt det , jeg har fet lov til at modtage i de forlbne tretten r .
Jeg nsker ogs Kommissionen alt godt , reprsenteret i hr . Van Mierts person her .
Det glder mig specielt , at jeg fr lov til at give hr . Van Miert mine bedste nsker med p vejen , fordi jeg har de bedste minder om ham fra den tid , hvor han var kommissr for transport .
Hjertelig tak , hr. formand , mine bedste nsker til Europa-Parlamentet og alle medlemmerne og endnu en gang tak for alt det , jeg har fet lov til at modtage .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. van der Waal .
<P>
Hr . Habsburg-Lothringen har nu ordet i to minutter .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Habsburg-Lothringen">
Hr. formand , jeg hrer blandt de yngste medlemmer af Parlamentet . Jeg har kun vret her siden november sidste r .
Derfor er det for mig en srdeles stor re , at jeg nu m tale umiddelbart efter hr. van der Waal , da jeg selv i den meget korte tid jo har mrket , hvilken utrolig sttte og hvilke sjle han altid har vret for Parlamentet , navnlig nr det drejer som om sprgsml om vrdier eller familieanliggender .
For mig er kristelige anliggender ogs et gte anliggende , og her har han vret en af de srdeles vsentlige holdepunkter i Parlamentet .
Dette vil jeg ogs gerne takke ham mange gange for !
<P>
Hvad angr betnkningen , ser jeg naturligvis med en smule blandede flelser p , at der ikke stemmes om finansiel bistand til Armenien , Georgien og Tadsjikistan i dag , som jeg har hrt .
Jeg mener , at det er uhyre vigtigt at sttte disse lande , ud over de konomiske aspekter , som hr . Kittelmann allerede har vret inde p , men ogs ud fra politiske aspekter .
<P>
Jeg mener , at de tre lande er Europas helt naturlige partnere , men de befinder sig ogs alle tre i en srdeles vanskelig og udsat situation .
De kan alle tre meget hurtigt overtages af Rusland , og de er i hjere grad udsat for Ruslands indflydelse , end vi bryder os om .
Vi m ikke glemme , at Rusland har vist , at det p den ene side er et ekspansionistisk land og p den anden side ikke ubetinget lever op til vore demokratiske normer .
<P>
Navnlig Georgien har jo desvrre i mange tilflde vist sig som Moskvas marionet .
Man m heller ikke glemme , at den siddende prsident Sjevardnadse kun er ved magten , fordi han med Ruslands hjlp fik afsat den demokratisk valgte prsident Gamsakhurdija .
Men alligevel har Georgien ogs vist mange elementer i retning af selvstndighed .
Derfor hber jeg meget p , at disse tre lande bliver stttet , da vi dermed som europere kan sende reelle signaler .
<SPEAKER ID=68 NAME="Van Miert">
Hr. formand , ordfreren vil ikke tage mig det ilde op , hvis jeg fra min side begynder med , hvordan skal jeg nu sige det , at lyknske hr. van der Waal , eller skal jeg nske for ham , at han kan tage det lidt mere roligt .
Det , jeg i hvert fald vil sige , er , i hvor hj grad jeg selv , men ogs andre kolleger , har sat pris p at arbejde sammen med hr. van der Waal i alle disse r .
Han er et yderst godt parlamentsmedlem med rigtig megen viden om de sager , han behandler og har samtidig en rigtig behagelig mde at samarbejde p .
Og lige som han , og det takker jeg ham for , har gode minder om de r , vi har samarbejdet , specielt p transportomrdet , vil jeg ogs gerne sige , at jeg aldrig vil glemme , hvor oprigtigt , omhyggeligt og positivt vi har kunnet samarbejde p en lang rkke transportomrder .
Jeg tnker her specielt p problematikken vedrrende indlandsskibsfarten , som hr. van der Waal altid har lagt sig i selen for med et forblffende kendskab til tingene .
Alts hjertelig tak , og jeg er sikker p , at jeg ogs udtaler den tak her p vegne af mange andre kolleger i Kommissionen , som har kunnet samarbejde med Dem i al den tid .
<P>
Nu til sagen .
Hvad selve betnkningen angr , vil jeg ogs fra min side takke hr . Kittelmann for den betnkning , men jeg m sige , at jeg er lidt overrasket over den kendsgerning , at der ikke finder nogen afstemning sted i dag .
Vi havde naturligvis gerne set og forventet , at den kom til at finde sted .
Godt , det er en lille overraskelse , som nok er lidt negativ for os , fordi vi havde hbet i dag at kunne give et positivt signal ved ikke blot at forhandle om betnkningen , men ogs ved at stemme om den .
Jeg forstr visse bemrkninger , der er fremsat desangende , men jeg m alligevel have det frem .
For denne ydelse af bistand til anstrengelserne for stabilisering og reform , som de nvnte lande yder inden for rammerne af et ambitist IMF program , ndvendiggr ogs fra vor side , at vi her tager klar og tydelig stilling nu .
For vor finansielle bistand vil faktisk bidrage til at afhjlpe mangelen p udenlandske finansielle midler i disse lande og sttter sledes fortsttelsen af stabiliserings- og reformpolitikken .
Det letter ligeledes den fuldstndige opfyldelse af de berrte landes udestende finansielle forpligtelser over for Den Europiske Union .
Vores bistand skal ogs stimulere til sttte fra andre potentielle donorer , som egentlig str afventende , indtil Den Europiske Union skaber klarhed over sin politik i sagen .
Derfor havde vi nsket , at Parlamentet havde stemt om sagen fr sommerferien .
I vrigt er der knyttet skrappe betingelser til den bistand , der ydes .
Den gives kun til lande , som allerede har opfyldt deres udestende finansielle forpligtelser over for Fllesskabet eller kan opfylde dem og desuden gennemfrer deres tilpasnings- og reformprogrammer inden for rammerne af aftaler med IMF og Verdensbanken p tilfredsstillende vis .
Det drejer sig alts her om en ekstraordinr bistand , som ikke kan opfattes som en prcedens for sammenlignelig sttte til andre nye , uafhngige stater .
<P>
Kommissionen glder sig over , at dens forslag globalt set fr klar sttte fra de af Parlamentets udvalg , som har arbejdet med dem .
Og Kommissionen kan i den forbindelse erklre sig enig i det vigtigste ndringsforslag , stillet af Udvalget om Eksterne konomiske Forbindelser , om indtil videre at fjerne Tadsjikistan fra forslaget i lyset af , at Deres udvalg klart udtaler sig for en lignende hjlp til gavn for Tadsjikistan , s snart betingelserne er opfyldt . Det vil sige , nr aftalen med IMF er opnet .
<P>
Hvad Kommissionen ikke er enig i , er ndringsforslaget , der tilsigter at forhindre en fortsat kombination af ln og tilskud i bistandsoperationer .
Sdanne kombinationer af ln og tilskud har tidligere netop vist sig meget nyttige og kan ogs i fremtiden bevise deres vrd , hvis den konomiske situation i modtagerlandene er egnet til det .
Det er alts derfor , at Kommissionen gerne vil bevare denne mulighed .
Endnu en gang , jeg tror grundlggende , at vi i vid udstrkning er enige , og jeg hber , at denne sag i hvert fald kan blive klaret s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Formanden for Budgetudvalget , hr . Samland , har bedt mig om ordet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Samland">
Hr. formand , der er ingen uoverensstemmelse om sagen .
Vi har - og derfor undrer det mig , at kommissren undrer sig - faktisk mellem budgetmyndighedens to parter haft og har stadig en uoverensstemmelse om dette sprgsml .
Vi nskede imidlertid at lse den i juli . Men s har budgetmyndighedens ene part , Rdet , udsat en lsning , en trilog eller et samrd til september .
Og nu har vi problemer .
Dette nskede vi ikke , derimod nskede vi at f lst sprgsmlet i juli .
Problemet bestr i , at samrdet frst finder sted i begyndelsen af september .
Denne situation er sledes et resultat af udsttelsen , og vi anmoder om , at der i henhold til artikel 131 ikke stemmes i dag .
Det drejer sig ikke om en konflikt med hensyn til sagen .
Jeg er sikker p - derfor er jeg ogs ordfreren taknemlig for , at han gjorde opmrksom p dette - at vi med stort flertal kan vedtage denne betnkning under Parlamentets mdeperiode i september .
Det drejer sig kun om konflikten med Rdet .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med forretningsordenen skal jeg nu give ordet til en taler for og en taler imod hr . Samlands anmodning om udsttelse af afstemningen .
<P>
De har ordet , hr . Kittelmann .
<SPEAKER ID=72 NAME="Kittelmann">
Hr. formand , jeg har allerede sagt , at jeg sttter anmodningen .
Jeg ville vre taknemlig , hvis formanden i forbindelse med sdanne debatter , hvor en begrundelse er af betydning , p forhnd kunne f mulighed for at begrunde den , da alle s kunne tage det op under forhandlingen .
Men jeg beder alle kolleger om at sttte denne anmodning fra Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Fabre-Aubrespy">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med to betragtninger .
Den frste er , at jeg mener , at formanden , hr .
Samland , i realiteten nsker en fornyet udvalgsbehandling , fordi det ikke er muligt at udstte forhandlingen - den har fundet sted , og man kan ikke bare udstte afstemningen .
Jeg mener derfor , at han nok nrmere nsker at pberbe sig artikel 129 .
<P>
Endvidere forstr jeg ikke helt , hvad han sagde , eller rettere jeg tror , at Parlamentet br have en prcisering : uenigheden mellem de to dele af budgetmyndigheden drejer sig sdan set ikke om betnkningen af Kittelmann , men om bevillingerne , om andre aspekter , navnlig aspekter forbundet med forskning .
Skal vi virkelig have denne trialog , fr vi stemmer ?
Sender vi ikke ved at udstte vor forhandling et drligt signal til de lande , der , som hr .
Habsburg sagde for lidt siden , utlmodigt venter p bistand fra Europa ?
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg stter hr . Samlands anmodning under afstemning .
<P>
( Udsttelse af afstemningen vedtoges )
<CHAPTER ID=8>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
rede medlemmer , lad mig frst og fremmest nske for alle vores medarbejdere i kabinerne , at de m hvile halsen , og vores betjente , at de m stte sig behageligt til rette , og alle medarbejderne i Prsidiet , at de m slappe af fra det arbejde , der bestr i at bidrage til , at Parlamentet fungerer godt .
<P>
Men rede medlemmer , denne uge er begyndt med smerte .
Parlamentets formand har med den bestemthed og alvor , som kendetegner ham , givet meddelelse om mordet p en 29-rig ung mand , som ikke havde beget anden forbrydelse end at tro p demokratiet og at vlgerne troede p ham .
De sidste ord skal vre i erindring om denne person , men jeg vil gerne fortlle , at jeg denne uge har hrt en udtalelse fra Miguel ngel Blancos moder , som satte sig ud over sin smerte - jeg ved ikke , hvordan hun har kunnet - hvori hun sagde , at hun hbede , at det offer , hendes sn havde bragt , ville tjene fredens sag .
<P>
Det er vores ansvar at srge for , at dette sker .
At fortstte demokratiets kamp for den demokratiske fred .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.15 )
